ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions
Tidende
C 108
Dansk udgave
Meddelelser og oplysninger
64. årgang
26. marts 2021
|
ISSN 1977-0871 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108 |
|
|
|
||
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
64. årgang |
|
Indhold |
Side |
|
|
|
||
|
|
|
|
I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser |
|
|
|
BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER |
|
|
|
Europa-Parlamentet |
|
|
|
Tirsdag den 26. marts 2019 |
|
|
2021/C 108/01 |
||
|
2021/C 108/02 |
||
|
|
Onsdag den 27. marts 2019 |
|
|
2021/C 108/03 |
||
|
2021/C 108/04 |
||
|
2021/C 108/05 |
||
|
2021/C 108/06 |
||
|
2021/C 108/07 |
||
|
2021/C 108/08 |
||
|
|
Torsdag den 28. marts 2019 |
|
|
2021/C 108/09 |
Europa-Parlamentets beslutning af 28. marts 2019 om nødsituationen i Venezuela (2019/2628(RSP)) |
|
|
2021/C 108/10 |
||
|
2021/C 108/11 |
||
|
|
HENSTILLINGER |
|
|
|
Europa-Parlamentet |
|
|
|
Tirsdag den 26. marts 2019 |
|
|
2021/C 108/12 |
||
|
2021/C 108/13 |
||
|
|
Torsdag den 28. marts 2019 |
|
|
2021/C 108/14 |
|
|
II Meddelelser |
|
|
|
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
|
Europa-Parlamentet |
|
|
|
Tirsdag den 26. marts 2019 |
|
|
2021/C 108/15 |
|
|
III Forberedende retsakter |
|
|
|
Europa-Parlamentet |
|
|
|
Tirsdag den 26. marts 2019 |
|
|
2021/C 108/16 |
||
|
2021/C 108/17 |
||
|
2021/C 108/18 |
||
|
2021/C 108/19 |
||
|
2021/C 108/20 |
||
|
2021/C 108/21 |
||
|
2021/C 108/22 |
||
|
2021/C 108/23 |
||
|
2021/C 108/24 |
||
|
2021/C 108/25 |
||
|
2021/C 108/26 |
||
|
2021/C 108/27 |
||
|
2021/C 108/28 |
||
|
2021/C 108/29 |
||
|
2021/C 108/30 |
||
|
2021/C 108/31 |
||
|
|
Onsdag den 27. marts 2019 |
|
|
2021/C 108/32 |
||
|
2021/C 108/33 |
||
|
2021/C 108/34 |
||
|
2021/C 108/35 |
||
|
2021/C 108/36 |
||
|
2021/C 108/37 |
||
|
2021/C 108/38 |
||
|
2021/C 108/39 |
||
|
2021/C 108/40 |
||
|
2021/C 108/41 |
||
|
2021/C 108/42 |
||
|
2021/C 108/43 |
||
|
2021/C 108/44 |
||
|
2021/C 108/45 |
||
|
2021/C 108/46 |
||
|
2021/C 108/47 |
||
|
2021/C 108/48 |
||
|
2021/C 108/49 |
||
|
|
Torsdag den 28. marts 2019 |
|
|
2021/C 108/50 |
||
|
2021/C 108/51 |
||
|
2021/C 108/52 |
||
|
2021/C 108/53 |
||
|
2021/C 108/54 |
||
|
2021/C 108/55 |
||
|
2021/C 108/56 |
||
|
2021/C 108/57 |
|
Tegnforklaring
(Den angivne procedure beror på retsgrundlaget i den foreslåede retsakt) Parlamentets ændringer: Ny tekst markeres med fede typer og kursiv . Udeladelser markeres med symbolet ▌eller ved udstregning. Erstatning af tekst angives ved markering af den nye tekst i fede typer og kursiv og ved udeladelse eller udstregning af den tekst, der er erstattet af en ny. |
|
DA |
|
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/1 |
EUROPA-PARLAMENTET
SESSIONEN 2019-2020
Mødeperioden fra den 25. til den 28. marts 2019
Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 438 af 18.12.2020.
De vedtagne tekster af 26. marts 2019 om decharge for regnskabsåret 2017 er offentliggjort i EUT L 249 af 27.9.2019.
VEDTAGNE TEKSTER
I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
Europa-Parlamentet
Tirsdag den 26. marts 2019
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/2 |
P8_TA(2019)0239
Grundlæggende rettigheder for mennesker af afrikansk afstamning
Europa-Parlamentets beslutning af 26. marts 2019 om grundlæggende rettigheder for mennesker af afrikansk afstamning i Europa (2018/2899(RSP))
(2021/C 108/01)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig anden henvisning, fjerde til syvende henvisning, præamblen i artikel 2, artikel 3, stk. 3, andet afsnit, og artikel 6, |
|
— |
der henviser til artikel 10 og 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, |
|
— |
der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (1), |
|
— |
der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2), |
|
— |
der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen (3), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA (4), |
|
— |
der henviser til »Second European Union Minorities and Discrimination Survey (EU-MIDIS II)« (Den Europæiske Unions anden undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling (EU-MIDIS II)), som blev offentliggjort i december 2017 af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og FRA's rapport om erfaringer med racediskrimination og racistisk vold blandt mennesker af afrikansk afstamning i EU (5), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 1. marts 2018 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2016 (6), |
|
— |
der henviser til nedsættelsen i juni 2016 af EU-gruppen på højt plan om bekæmpelse af racisme, fremmedhad og andre former for intolerance, |
|
— |
der henviser til adfærdskodeksen mod ulovlig hadfuld tale på internettet, som Kommissionen og førende IT-virksomheder samt andre platforme og sociale medier blev enige om den 31. maj 2016, |
|
— |
der henviser til FN's Racediskriminationskomités generelle henstilling nr. 34 af 3. oktober 2011 om racediskrimination mod mennesker af afrikansk afstamning, |
|
— |
der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 68/237 af 23. december 2013, som erklærede 2015-2024 for det internationale tiår for mennesker af afrikansk afstamning, |
|
— |
der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 69/16 af 18. november 2014, som indeholder aktivitetsprogrammet for gennemførelsen af det internationale tiår for mennesker af afrikansk afstamning, |
|
— |
der henviser til Durbanerklæringen og handlingsprogrammet fra verdenskonferencen mod racisme i 2001, hvori århundreders racisme, forskelsbehandling og uretfærdighed, som mennesker af afrikansk afstamning er blevet udsat for, anerkendes, |
|
— |
der henviser til de generelle politiske henstillinger fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), |
|
— |
der henviser til »Recommendation on the European Code of Police Ethics« (Rec(2001)10) (henstillingen om den europæiske kodeks om politietik) fra Europarådets Ministerkomité af 19. september 2001 (7), |
|
— |
der henviser til noten af 25. juli 2017 fra Europarådets menneskerettighedskommissær med titlen »Afrophobia: Europe should confront this legacy of colonialism and the slave trade«, |
|
— |
der henviser til protokol nr. 12 om ikkeforskelsbehandling til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, |
|
— |
der henviser til forespørgsel til Kommissionen om grundlæggende rettigheder for personer af afrikansk oprindelse i Europa (O-000022/2019 B8-0016/2019), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2, |
|
A. |
der henviser til, at der ud over betegnelsen »mennesker af afrikansk afstamning« også kan anvendes betegnelserne »afroeuropæer«, »afrikansk europæer«, »sort europæer«, »afrocaribier« eller »sort caribier«, og at de henviser til mennesker af afrikansk herkomst eller afstamning, som er født i, borgere i eller bosiddende i Europa; |
|
B. |
der henviser til, at begrebet »afrofobi«, »afrifobi« og »racisme mod sorte« henviser til en bestemt form for racisme, herunder enhver form for vold eller forskelsbehandling, der næres af historiske overgreb og negative stereotyper og fører til udstødelse og umenneskeliggørelse af mennesker af afrikansk afstamning; der henviser til, at dette hænger sammen med kolonialismens og den transatlantiske slavehandels historisk undertrykkende strukturer som anerkendt af Europarådets højkommissær for menneskerettigheder; |
|
C. |
der henviser til, at der anslås at være 15 millioner mennesker af afrikansk afstamning i Europa (8), selv om indsamlingen af data om ligebehandling i EU's medlemsstater hverken er systematisk eller baseret på selvidentificering og ofte udelader efterkommere af migranter eller »tredjegenerationsmigranter« og senere generationer; |
|
D. |
der henviser til, at FRA har dokumenteret, at der er en stor mulighed for, at mindretal i Europa med rødder i afrikanske lande syd for Sahara udsættes for racisme og forskelsbehandling på alle livets områder (9); |
|
E. |
der henviser til, at det af »Second European Union Minorities and Discrimination Survey (EU-MIDIS II)« (Den Europæiske Unions anden undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling (EU-MIDIS II)), som blev foretaget af FRA (10), fremgår, at unge respondenter af afrikansk afstamning på mellem 16 og 24 år i højere grad blev udsat for hadmotiveret chikane i de 12 måneder forud for undersøgelsen (32 %) end ældre respondenter, og at unge respondenter udsættes mest for cyberchikane, som falder med alderen; |
|
F. |
der henviser til, at historiske uretfærdigheder begået mod afrikanere og mennesker af afrikansk afstamning — herunder slaveri, tvangsarbejde, raceapartheid, massakrer og folkedrab i tilknytning til den europæiske kolonialisme og den transatlantiske slavehandel — stort set ikke er anerkendt, og at der ikke bliver taget hensyn til dem på institutionelt plan i EU-medlemsstaterne; |
|
G. |
der henviser til, at den fortsatte eksistens af diskriminerende stereotyper i nogle europæiske traditioner, herunder »blackfacing« (når hvide maler sig sorte i ansigtet for at imitere en karikeret version af »en sort mand«), fastholder dybt rodfæstede stereotyper om mennesker af afrikansk afstamning, hvilket kan forværre forskelsbehandlingen; |
|
H. |
der henviser til, at det vigtige arbejde, der udføres af de nationale ligestillingsorganer og det europæiske netværk for nationale ligestillingsorganer (Equinet), bør bifaldes og støttes; |
|
I. |
der henviser til, at det i den årlige rapport (11) om hadforbrydelser fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODHIR) i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) konstateres, at mennesker af afrikansk afstamning ofte udsættes for racistisk vold, men at der i mange lande mangler juridisk bistand og finansiel støtte til ofrene, mens de kommer sig oven på voldelige angreb; |
|
J. |
der henviser til, at det primære ansvar for retsstatsprincippet og borgernes grundlæggende rettigheder ligger hos regeringerne, og at derfor ligger det primære ansvar for overvågning og forebyggelse af vold, herunder afrofobisk vold, og retsforfølgelse af gerningsmændene, hos regeringerne; |
|
K. |
der henviser til, at der er begrænsede data om racediskrimination i uddannelsessystemet, men at data tyder på, at børn af afrikansk afstamning i EU-medlemsstaterne får lavere karakterer end deres hvide jævnaldrende i skolen, og at tidligt skolefrafald er markant højere blandt børn af afrikansk afstamning (12); |
|
L. |
der henviser til, at voksne og børn af afrikansk afstamning befinder sig i en stigende sårbar situation, når de er i politiets varetægt, idet der er blevet registreret talrige tilfælde af vold og dødsfald; og at der rutinemæssigt anvendes racemæssig profilering, diskriminerende -visitationer- og overvågning i forbindelse med magtmisbrug inden for retshåndhævelse, forebyggelse af kriminalitet, terrorbekæmpelse eller immigrationskontrol; |
|
M. |
der henviser til, at der ganske vist findes retsmidler mod forskelsbehandling, men at der er behov for stærke og specifikke politikker til at imødegå den strukturelle racisme, som mennesker af afrikansk afstamning udsættes for i Europa, herunder inden for beskæftigelse, uddannelse, sundhed, strafferet og politisk deltagelse og i forbindelse med konsekvenserne af politikker og praksisser vedrørende migration og asyl; |
|
N. |
der henviser til, at mennesker af afrikansk afstamning i Europa udsættes for forskelsbehandling på boligmarkedet og oplever en geografisk segregation i lavindkomstområder med boliger, der er af dårlig kvalitet og trange; |
|
O. |
der henviser til, at mennesker af afrikansk afstamning hele vejen op gennem historien har bidraget betydeligt til opbygningen af det europæiske samfund, men at et stort antal af dem udsættes for forskelsbehandling på arbejdsmarkedet; |
|
P. |
der henviser til, at der er uforholdsmæssigt mange mennesker af afrikansk afstamning blandt den europæiske befolknings lavere indkomstlag; |
|
Q. |
der henviser til, at mennesker af afrikansk afstamning er overvældende underrepræsenteret i politiske og lovgivende institutioner på både europæisk, nationalt og lokalt plan i Den Europæiske Union; |
|
R. |
der henviser til, at politikere af afrikansk afstamning stadig udsættes for skandaløse angreb i det offentlige rum på både nationalt og europæisk plan; |
|
S. |
der henviser til, at den racisme og forskelsforhandling, som mennesker af afrikansk afstamning udsættes for, er strukturel og ofte kombineret med andre former for forskelsbehandling på grundlag af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering; |
|
T. |
der henviser til, at en stigning i afrofobiske angreb i Europa på det seneste er direkte rettet mod tredjelandsstatsborgere og navnlig flygtninge og migranter; |
|
1. |
opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at anerkende, at mennesker af afrikansk afstamning udsættes for racisme, forskelsbehandling og fremmedhad og at de generelt ikke nyder de samme menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder, hvilket er ensbetydende med strukturel racismeo, og at de er berettiget til beskyttelse mod disse uligheder både som enkeltpersoner og som gruppe, herunder positive foranstaltninger til fremme og fuld og lige udnyttelse af deres rettigheder; |
|
2. |
mener, at aktiv og meningsfuld social, økonomisk, politisk og kulturel deltagelse fra mennesker af afrikansk afstamning er afgørende for at bekæmpe fænomenet afrofobi og sikre inklusion af mennesker af afrikansk afstamning i Europa; |
|
3. |
opfordrer Kommissionen til at udarbejde en EU-ramme for nationale strategier til social inklusion og integration af mennesker af afrikansk afstamning; |
|
4. |
fordømmer på det kraftigste enhver form for fysiske eller verbale angreb på mennesker af afrikansk afstamning i både offentlige og private sfærer; |
|
5. |
opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til officielt at anerkende og markere historien vedrørende mennesker af afrikansk afstamning i Europa — herunder tidligere og fortsat eksisterende uretfærdigheder og forbrydelser mod menneskeheden såsom slaveri og transatlantisk slavehandel eller andre overgreb begået under den europæisk kolonialisme, men også de enorme resultater og positive bidrag fra mennesker af afrikansk afstamning — ved på EU-plan og på nationalt plan officielt at anerkende den internationale mindedag for ofrene for slaveriet og den transatlantiske slavehandel og indføre særlige måneder, hvor historien vedrørende mennesker af afrikansk afstamning mindes(»Black History Months«); |
|
6. |
opfordrer medlemsstaterne og de europæiske institutioner til formelt at markere både FN's internationale tiår for mennesker af afrikansk afstamning og træffe effektive foranstaltninger til at gennemføre aktivitetsprogrammet i en ånd af anerkendelse, retfærdighed og udvikling; |
|
7. |
minder om, at nogle medlemsstater har taget skridt til at tilbyde meningsfulde og effektive muligheder for at klage over fortidens tilfælde af uretfærdighed og forbrydelser mod menneskeheden, der er blevet begået mod mennesker af afrikansk afstamning, eftersom de har haft en varig indvirkning på nutiden; |
|
8. |
opfordrer EU-institutionerne og resten af medlemsstaterne til at følge dette eksempel, som kan omfatte en form for oprejsning som f.eks. en offentlig undskyldning og tilbagelevering af stjålne genstande til deres oprindelseslande; |
|
9. |
opfordrer medlemsstaterne til at afklassificere deres koloniale arkiver; |
|
10. |
opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at gøre en indsats for systematisk at bekæmpe etnisk forskelsbehandling og hadforbrydelser samt sammen med andre centrale interesseparter at udvikle effektive, evidensbaserede retlige og politiske modsvar på disse fænomener; mener, at data om etnisk forskelsbehandling og hadforbrydelser alene bør indsamles med det formål at udpege årsagerne til og bekæmpe fremmedhadsk og diskriminerende diskurs og handlinger i overensstemmelse med de relevante nationale retlige rammer og EU's databeskyttelseslovgivning; |
|
11. |
opfordrer medlemsstaterne til at udvikle nationale strategier til bekæmpelse af racisme, der tager fat på sammenligneligheden i vilkårene for personer af afrikansk oprindelse inden for områder som uddannelse, bolig, sundhed, beskæftigelse, politiarbejde, sociale ydelser, retssystemet og politisk deltagelse og repræsentation og til at tilskynde til deltagelse af personer af afrikansk oprindelse i tv-programmer og andre medier for på passende vis at tage hånd om deres manglende repræsentation samt manglen på rollemodeller for børn af afrikansk oprindelse; |
|
12. |
understreger den vigtige rolle, som civilsamfundsorganisationer spiller i bekæmpelsen af racisme og forskelsbehandling, og opfordrer til øget økonomisk støtte på europæisk, nationalt og lokalt plan til græsrodsorganisationer; |
|
13. |
opfordrer Kommissionen til at rette sin opmærksomhed mod mennesker af afrikansk afstamning i sine nuværende finansieringsprogrammer og i den næste flerårige periode; |
|
14. |
opfordrer Kommissionen til at oprette et særligt team i Kommissionens relevante tjenestegrene med særlig fokus på spørgsmål vedrørende afrofobi; |
|
15. |
insisterer på, at medlemsstaterne skal gennemføre og på passende vis håndhæve Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen, navnlig ved at inddrage fordomsrelaterede bevæggrunde til forbrydelser baseret på racemæssig, national eller etnisk oprindelse som en skærpende omstændighed med henblik på at sikre, at hadforbrydelser mod mennesker af afrikansk afstamning registreres, efterforskes, retsforfølges og sanktioneres; |
|
16. |
opfordrer medlemsstaterne til at reagere effektivt på hadforbrydelser, herunder ved at efterforske, om forbrydelserne er motiveret af fordomme om racemæssig, national eller etnisk oprindelse og at sikre, at hadforbrydelser mod personer af afrikansk oprindelse registreres, efterforskes, retsforfølges og straffes; |
|
17. |
opfordrer medlemsstaterne til at sætte en stopper for racemæssig eller etnisk profilering inden for alle former for strafferetlig håndhævelse, terrorbekæmpelse og immigrationskontrol og til officielt at anerkende og bekæmpe praksisser med ulovlig forskelsbehandling og vold ved at uddanne myndighederne i bekæmpelse af racisme og fordomme; |
|
18. |
opfordrer medlemsstaterne til at fordømme og bekæmpe racistiske og afrofobiske traditioner; |
|
19. |
opfordrer medlemsstaterne til at overvåge racerelaterede fordomme i deres strafferetlige systemer, uddannelsessystemer og sociale tjenester og til at tage proaktive skridt til at sikre et lige retssystem og forbedre forbindelserne mellem de retshåndhævende myndigheder og mindretalssamfund, sikre lige uddannelse og forbedre forbindelserne mellem undervisningsmyndigheder og mindretalssamfund og sikre lige sociale tjenester og forbedre forbindelserne mellem sociale myndigheder og mindretalssamfund, navnlig med sorte befolkningsgrupper og mennesker af afrikansk afstamning; |
|
20. |
opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at voksne og børn af afrikansk afstamning har lige adgang til uddannelse og omsorg af høj kvalitet uden forskelsbehandling og opdeling, og til om nødvendigt at yde passende læringsstøtteforanstaltninger; opfordrer medlemsstaterne til at gøre historien vedrørende mennesker af afrikansk afstamning til en del af undervisningsplanerne og til at fremlægge et omfattende perspektiv på kolonialismen og slaveriet, hvori også den historiske og nutidige negative indvirkning af kolonialismen og slaveriet på mennesker af afrikansk afstamning anerkendes, og til at sikre, at lærerne er tilstrækkeligt uddannet til at varetage denne opgave og udrustet til at håndtere mangfoldighed i klasseværelset; |
|
21. |
opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at fremme og støtte tiltag til fremme af beskæftigelse, iværksætteri og styrkelse af den økonomisk indflydelse blandt mennesker af afrikansk afstamning og bekæmpe arbejdsløshed blandt dem, der ligger over -gennemsnittet, og forskelsbehandlingen af dem på arbejdsmarkedet; |
|
22. |
opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe forskelsbehandling af mennesker af afrikansk afstamning på boligmarkedet og træffe konkrete tiltag til at bekæmpe ulighed i forbindelse med adgang til boliger samt sikring af passende boliger; |
|
23. |
opfordrer Kommissionen og EU-medlemsstaterne til — idet de tager hensyn til eksisterende lovgivning og praksis — at sørge for, at migranter, flygtninge og asylansøgere kan rejse ind i EU ad sikre og lovlige veje; |
|
24. |
opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til effektivt at sikre, at EU ikke finansierer, støtter eller samarbejder med organisationer eller grupper, der er involveret i eller forbundet med slaveri, menneskehandel, tortur og afpresning af sorte og afrikanske migranter; |
|
25. |
opfordrer de europæiske institutioner til at vedtage en strategi til fremme af mangfoldighed i og inklusion af arbejdsstyrken, hvori der fastlægges en strategisk plan for etniske og racemæssige mindretals deltagelse i arbejdsstyrken, som supplerer den eksisterende indsats i forbindelse hermed; |
|
26. |
opfordrer europæiske partier og politiske fonde samt parlamenter på alle niveauer i EU til at støtte og udarbejde tiltag, der tilskynder til politisk deltagelse af mennesker af afrikansk afstamning; |
|
27. |
opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med internationale aktører såsom OSCE, FN, Den Afrikanske Union og Europarådet samt andre internationale partnere med henblik på at bekæmpe afrofobi på internationalt plan; |
|
28. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Europarådets Parlamentariske Forsamling. |
(1) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
(2) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(3) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.
(4) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.
(5) ‘Being Black in Europe’, november 2018, rapport med beskrivelse af resultater fra EU-MIDIS II.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0056.
(7) https://search.coe.int/cm/Pages/result_details.aspx?ObjectID=09000016805e297e
(8) Se Afrophobia in Europe — ENAR Shadow Report 2014-15 (Afrofobi i Europa — ENAR's skyggerapport 2014-15) fra Det Europæiske Netværk mod Racisme, der er tilgængelig på: http://www.enar-eu.org/IMG/pdf/shadowreport_afrophobia_final_with_corrections.pdf
(9) Se Second European Union Minorities and Discrimination Survey (EU-MIDIS II)(2017) (Den Europæiske Unions anden undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling 2017 (EU-MIDIS II)) på http://fra.europa.eu/en/publication/2017/eumidis-ii-main-results
(10) Ibid.
(11) Se den seneste rapport fra 2016: http://hatecrime.osce.org/2016-data
(12) FRA's udtalelse nr. 11.
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/8 |
P8_TA(2019)0240
Betænkning om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse
Europa-Parlamentets beslutning af 26. marts 2019 om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse (2018/2121(INI))
(2021/C 108/02)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til artikel 4 og 13 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), |
|
— |
der henviser til artikel 107, 108, 113, 115 og 116 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), |
|
— |
der henviser til sin afgørelse af 1. marts 2018 om nedsættelse af et særligt udvalg om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse og fastsættelse af dets ansvarsområder, medlemstal og funktionsperiode (TAX3) (1), |
|
— |
der henviser til sit TAXE-udvalgs beslutning af 25. november 2015 (2) og sit TAX2-udvalgs beslutning af 6. juli 2016 (3) om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 med henstillinger til Kommissionen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik (4), |
|
— |
der henviser til resultaterne fra undersøgelsesudvalget vedrørende hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse, som blev forelagt for Rådet og Kommissionen den 13. december 2017 (5), |
|
— |
der henviser til Kommissionens opfølgning på hver af Parlamentets ovennævnte beslutninger (6), |
|
— |
der henviser til de mange afsløringer foretaget af undersøgende journalister, herunder LuxLeaks, Panama-papirerne, Paradise-papirerne og senest CumEx-skandalerne samt sagerne om hvidvask af penge, der navnlig involverer banker i Danmark, Estland, Tyskland, Letland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 29. november 2018 om CumEx-skandalen: økonomisk kriminalitet og huller i den nuværende lovgivning (7), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 19. april 2018 om beskyttelse af undersøgende journalister i Europa: sagen om den slovakiske journalist Ján Kuciak og Martina Kušnírová (8), |
|
— |
der henviser til studierne fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste om »Citizenship by investment (CBI) and residency by investment (RBI) schemes in the EU: state of play, issues and impacts«, »Money laundering and tax evasion risks in free ports and customs warehouses« og »An overview of shell companies in the European Union« (9), |
|
— |
der henviser til studiet om »VAT fraud: economic impact, challenges and policy issues« (10), studiet om »Cryptocurrencies and blockchain — Legal context and implications for financial crime, money laundering and tax evasion« og studiet om »Impact of Digitalisation on International Tax Matters« (11), |
|
— |
der henviser til Kommissionens undersøgelser om »indikatorer for aggressiv skatteplanlægning« (12), |
|
— |
der henviser til det bevismateriale, der er indsamlet af TAX3-udvalget i dets 34 høringer med eksperter eller dets drøftelser med kommissærer og ministre og under rejser til Washington, Riga, Isle of Man, Estland og Danmark, |
|
— |
der henviser til de moderniserede og mere robuste selskabsskatteregler, der er blevet indført i denne valgperiode, navnlig direktiverne om bekæmpelse af skatteundgåelse (ATAD I (13) og ATAD II (14)) og revisionerne af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC) (15), |
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag, som afventer vedtagelse, navnlig om F(K)SSG (16), pakken om digital beskatning (17) og offentlig landeopdelt rapportering (18) samt Parlamentets holdning til disse forslag, |
|
— |
der henviser til resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet den 1. december 1997 om Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) og til denne gruppes regelmæssige rapporter til Økofinrådet, |
|
— |
der henviser til Rådets liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner vedtaget den 5. december 2017 og ændret på grundlag af den løbende overvågning af tredjelandes tilsagn, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. marts 2018 om nye krav imod skatteundgåelse i EU-lovgivningen, bl.a. med henblik på finansierings- og investeringstransaktioner (C(2018)1756), |
|
— |
der henviser til den igangværende modernisering af momsreglerne, navnlig den endelige momsordning, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 24. november 2016 om vejen mod et endeligt momssystem og bekæmpelse af momssvig (19), |
|
— |
der henviser til de nyligt vedtagne nye EU-regler for bekæmpelse af hvidvask af penge, navnlig efter vedtagelsen af den fjerde (20) og den femte (21) revision af direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge, |
|
— |
der henviser til de traktatbrudsprocedurer, som Kommissionen har indledt mod 28 medlemsstater for ikke at have gennemført det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge i national lovgivning korrekt, |
|
— |
der henviser til Kommissionens handlingsplan af 2. februar 2016 med henblik på at styrke bekæmpelsen af finansiering af terrorisme (COM(2016)0050) (22), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. september 2018 om stærkere EU-rammer for tilsyn og for tilsyn med bekæmpelse af hvidvaskning af penge (COM(2018)0645), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om det presserende behov for en EU-sortliste over tredjelande i overensstemmelse med direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge (23), |
|
— |
der henviser til EU's finansielle efterretningsenheders platforms (EU's FIU-platforms) kortlægning og mangelanalyse af 15. december 2016 vedrørende de europæiske FIU'ers beføjelser til og hindringer for at fremskaffe og udveksle oplysninger og til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 26. juni 2017 om forbedring af samarbejdet mellem EU's finansielle efterretningsenheder (SWD(2017)0275), |
|
— |
der henviser til henstilling af 11. juli 2018 fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Kommissionen til den maltesiske finansielle efterretningsanalyseenhed (FIAU) om de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, |
|
— |
der henviser til skrivelse af 7. december 2018 fra formanden for TAX3-udvalget til Maltas faste repræsentant ved EU, Daniel Azzopardi, hvori der anmodes om forklaringer vedrørende selskabet »17 Black«, |
|
— |
der henviser til Kommissionens undersøgelser og beslutninger vedrørende statsstøtte (24), |
|
— |
der henviser til forslag af 23. april 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen (COM(2018)0218); |
|
— |
der henviser til udkast til aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab; |
|
— |
der henviser til den politiske erklæring, der fastlægger rammen for de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige; |
|
— |
der henviser til resultaterne af de forskellige G7-, G8- og G20-topmøder om internationale skattespørgsmål, |
|
— |
der henviser til resolutionen, som De Forenede Nationers Generalforsamling vedtog den 27. juli 2015, om Addis Abeba-handlingsplanen, |
|
— |
der henviser til højniveaupanelets rapport om ulovlige finansstrømme fra Afrika som udarbejdet på fælles anmodning fra under Den Afrikanske Unions Kommissions (AUC) og Den Økonomiske Kommission for Afrikas (ECA) konference af afrikanske ministre for økonomi, planlægning og økonomisk udvikling, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. januar 2016 om en ekstern strategi for effektiv beskatning (COM(2016)0024), hvori Kommissionen også opfordrede EU til at foregå med et godt eksempel, |
|
— |
der henviser til sine beslutninger af 8. juli 2015 om skatteundgåelse og skatteunddragelse som udfordringer for regeringsførelse, social beskyttelse og udvikling i udviklingslandene (25) og af 15. januar 2019 om ligestilling og beskatning i EU (26), |
|
— |
der henviser til forpligtelsen i henhold til artikel 8, stk. 2, i den europæiske menneskerettighedskonvention til altid at overholde lovgivningen om privatlivets fred, |
|
— |
der henviser til Kommissionens rapport af 23. januar 2019 om ordninger for tildeling af statsborgerskab og opholdsret til investorer i Den Europæiske Union (COM(2019)0012), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. januar 2019 med titlen »På vej mod en mere effektiv og demokratisk beslutningstagning inden for EU's skattepolitik« (COM(2019)0008), |
|
— |
der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 18. oktober 2017 med titlen »EU development partnerships and the challenge posed by international tax agreements«, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 52, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Det Særlige Udvalg om Økonomisk Kriminalitet, Skatteunddragelse og Skatteundgåelse (A8-0170/2019), |
1. Generel indledning med baggrundsoplysninger
1.1. Ændringer
|
1. |
mener, at de gældende skatteregler ofte er ude af stand til at følge med økonomiens tiltagende hastighed; minder om, at de nuværende internationale og nationale skatteregler for størstepartens vedkommende blev udformet i begyndelsen af det 20. århundrede; mener, at der er et presserende og vedvarende behov for en reform af reglerne, så de internationale, EU's og de nationale skattesystemer bliver klar til de nye økonomiske, sociale og teknologiske udfordringer i det 21. århundrede; noterer sig den brede forståelse af, at de nuværende skattesystemer og regnskabsmetoder ikke er rustet til at holde trit med denne udvikling og sikre, at alle markedsdeltagere betaler deres rimelige andele af skatten; |
|
2. |
understreger, at Europa-Parlamentet har ydet et væsentligt bidrag til bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse som afdækket i sagerne om LuxLeaks, Panama-papirerne, Paradise-papirerne, Football Leaks, Bahamas Leaks og CumEx, navnlig med arbejdet i de særlige udvalg TAXE, TAX2 (27) og TAX3, PANA-undersøgelsesudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget (ECON); |
|
3. |
glæder sig over, at Kommissionen i løbet af sin nuværende mandatperiode har fremsat 26 lovgivningsforslag med henblik på at lukke nogle af smuthullerne, forbedre bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet og aggressiv skatteplanlægning og gøre skatteopkrævningen mere effektiv og sikre større skattemæssig retfærdighed; beklager dybt Rådets manglende fremskridt vedrørende større initiativer i forbindelse med selskabsskattereformer, der endnu ikke er afsluttet på grund af manglende reel politisk vilje; opfordrer til en hurtig vedtagelse af de EU-initiativer, der endnu ikke er afsluttet, og til omhyggelig overvågning af gennemførelsen for at sikre effektivitet og behørig håndhævelse med henblik på at holde trit med skattesvigens, skatteunddragelsens og den aggressive skatteplanlægnings alsidighed; |
|
4. |
minder om, at en skattejurisdiktion alene har kontrol over de skattemæssige forhold på sit eget område, hvorimod økonomiske strømme og visse skatteydere, såsom multinationale selskaber og privatpersoner med store nettoformuer, opererer globalt; |
|
5. |
understreger, at det for at kunne beregne et skattegrundlag kræves, at man er i besiddelse af det fulde overblik over en skatteyders forhold, herunder de elementer, der ikke henhører under den pågældende skattejurisdiktion, og at det fastlægges, hvilke elementer der hører til hvilken jurisdiktion; bemærker, at det ligeledes kræves, at de pågældende skattegrundlag fordeles mellem skattejurisdiktioner med henblik på at undgå dobbeltbeskatning og dobbelt ikkebeskatning; bekræfter, at der bør gives prioritet til udelukkelse af dobbelt ikkebeskatning såvel som til at sikre, at der tages hånd om problematikken i relation til dobbeltbeskatning; |
|
6. |
mener, at alle EU-institutioner og medlemsstater må gøre en indsats for at forklare det arbejde, der udføres på beskatningsområdet, og de foranstaltninger, der træffes for at imødegå de eksisterende problemer og smuthuller, for borgerne; mener, at EU er nødt til at vedtage en bredere strategi, hvorved EU med relevante politikker støtter medlemsstaterne i forbindelse med overgangen fra deres nuværende skadelige skattesystemer til et skattesystem, der er foreneligt med EU's retlige rammer og ånden i EU's traktater; |
|
7. |
bemærker, at de økonomiske strømme (28) og mulighederne for at ændre skattemæssigt hjemsted er blevet betydeligt større; advarer om, at visse nye fænomener (29) i sagens natur er uigennemsigtige eller fremmer uigennemsigtighed, hvilket muliggør skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og hvidvask af penge; |
|
8. |
beklager, at visse medlemsstater inddrager andre medlemsstaters skattegrundlag ved at tiltrække overskud, som er optjent andetsteds, og dermed giver selskaber mulighed for kunstigt at sænke deres skattegrundlag; påpeger, at denne praksis ikke alene skader princippet om solidaritet i EU, men også medfører en omfordeling af rigdom, som tilgodeser de multinationale selskaber og deres selskabsdeltagere på bekostning af EU-borgerne; støtter det vigtige arbejde, der udføres af akademikere og journalister, som bidrager til at kaste lys over disse praksisser; |
1.2. Formålet med beskatning og konsekvenserne af skattesvig, skatteunddragelse, skadelig skattepraksis og hvidvask af penge for de europæiske samfund
|
9. |
mener, at en retfærdig beskatning og målrettet bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og hvidvask af penge spiller en central rolle, når det gælder om at udforme et retfærdigt samfund og en stærk økonomi og samtidig forsvare den sociale kontrakt og retsstatsprincippet; bemærker, at et retfærdigt og effektivt skattesystem er afgørende for at tackle ulighed, ikke kun ved at finansiere offentlige udgifter til støtte for social mobilitet, men også ved at reducere indkomstuligheder; understreger, at skattepolitikken kan have stor indflydelse på ansættelsesafgørelser, investeringsniveauer og virksomhedernes vilje til at ekspandere; |
|
10. |
understreger, at den mest presserende prioritet er at mindske skattegabet som følge af skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og hvidvask af penge og konsekvenserne heraf for de nationale budgetter og EU-budgettet for at sikre lige vilkår og skattemæssig retfærdighed mellem og blandt alle skatteydere, bekæmpe den stigende ulighed og styrke tilliden til en demokratisk politisk beslutningstagning ved at sikre, at svindlere ikke har en skattemæssig konkurrencefordel i forhold til ærlige skatteydere; |
|
11. |
understreger, at en fælles indsats på EU-plan og nationalt plan er afgørende for at forsvare EU-budgettet og de nationale budgetter mod tab som følge af ubetalte skatter; bemærker, at stater kun med fuldstændigt og effektivt opkrævede skatteindtægter bl.a. kan levere offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet, herunder økonomisk overkommelig uddannelse, sundhedspleje og boliger, sikkerhed, kriminalitetsbekæmpelse og beredskab, social sikring og omsorg, håndhævelse af arbejds- og miljøstandarder, bekæmpelse af klimaændringer, fremme af ligestilling mellem kønnene, offentlig transport og væsentlig infrastruktur med henblik på at fremme og om nødvendigt at stabilisere en socialt afbalanceret udvikling for at nærme sig målene for bæredygtig udvikling; |
|
12. |
mener, at den seneste udvikling inden for beskatning og skatteopkrævning, som har flyttet skatteincidensen fra formue til indkomst, fra kapitalindkomst til arbejdsindkomst og forbrug, fra multinationale selskaber til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og fra den finansielle sektor til realøkonomien, har haft en uforholdsmæssig stor indvirkning på kvinder og personer med lav indkomst, som typisk er mere afhængige af arbejdsindkomst og bruger en større andel af deres indkomst på forbrug (30); bemærker, at skatteunddragelse er mere udbredt blandt de rigeste (31); opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til konsekvenserne for den sociale udvikling, herunder ligestillingen mellem kønnene og de øvrige ovennævnte politikker, i sine lovgivningsforslag inden for beskatning og bekæmpelse af hvidvask af penge; |
1.3. Risiko og fordele i forbindelse med kontanttransaktioner
|
13. |
understreger, at kontanttransaktioner fortsat udgør en meget stor risiko med hensyn til hvidvask af penge og skatteunddragelse, herunder momssvig, til trods for fordelene herved, såsom tilgængelighed og hurtighed; bemærker, at en række medlemsstater allerede har indført restriktioner for kontantbetalinger; bemærker også, at mens reglerne om kontrol med likvide midler ved EU's ydre grænser er blevet harmoniseret, er der forskellige regler om likvide midlers bevægelser inden for EU's grænser; |
|
14. |
bemærker, at disse foranstaltningers fragmenterede og forskelligartede karakter kan forstyrre det indre markeds funktion; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde et forslag om europæiske restriktioner for kontantbetalinger, samtidig med at kontanter bevares som betalingsmiddel; bemærker endvidere, at eurosedler med stor pålydende værdi udgør en højere risiko med hensyn til hvidvaskning af penge; bifalder, at Den Europæiske Centralbank (ECB) i 2016 meddelte, at den ikke længere ville udstede nye 500-eurosedler (om end den resterende beholdning fortsat er et lovligt betalingsmiddel); opfordrer ECB til at udarbejde en tidsplan for udfasning af muligheden for at bruge 500-eurosedler; |
1.4. Kvantitativ evaluering
|
15. |
understreger, at skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning resulterer i tabte ressourcer for de nationale budgetter og EU-budgettet (32); anerkender, at opgørelsen af disse tab ikke er ligetil; bemærker dog, at krav om øget gennemsigtighed ikke alene kunne tilvejebringe bedre data, men også kunne bidrage til at mindske den manglende gennemsigtighed; |
|
16. |
bemærker, at det i flere vurderinger er blevet forsøgt at opgøre omfanget af tabene som følge af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning; minder om, at ingen af dem i sig selv giver et tilstrækkeligt stort billede på grund af dataenes karakter eller mangel på data; bemærker, at nogle af de seneste vurderinger supplerer hinanden, baseret på forskellige, men supplerende metoder; |
|
17. |
bemærker, at Kommissionen foretager skøn over momsgabet i EU, men at kun femten medlemsstater forbereder deres egne nationale skøn over skattegab; opfordrer hver medlemsstat til efter Kommissionens retningslinjer at forberede et omfattende skøn over skattegab, der ikke er begrænset til moms, og som inkluderer en vurdering af omkostningerne ved alle skatteincitamenter; |
|
18. |
beklager igen »manglen på troværdige og objektive statistikker om omfanget af skatteundgåelse og skatteunddragelse« og understreger, at »det er vigtigt at udvikle passende og gennemsigtige metoder til at kvantificere omfanget af disse fænomener samt deres indvirkning på landenes offentlige finanser, økonomiske aktiviteter og offentlige investeringer« (33); minder om, hvor vigtigt det er, at statistikkontorerne er politisk og økonomisk uafhængige for at kunne sikre de statistiske datas pålidelighed; opfordrer til, at der anmodes om teknisk bistand fra Eurostat for at indsamle omfattende og præcise statistikker, således at de kommer til at foreligge i et sammenligneligt digitalt format, der er nemt at koordinere; |
|
19. |
minder navnlig om den empiriske vurdering af omfanget af de årlige tab af indtægter som følge af aggressiv selskabsskatteplanlægning i EU, som blev udarbejdet i 2015; bemærker, at vurderingen går fra 50-70 mia. EUR (samlet tab på grund af overførsel af overskud, svarende til mindst 17 % af selskabsskatteindtægterne i 2013 og 0,4 % af BNP) til 160-190 mia. EUR (hvis man medregner individuelle skatteordninger for store multinationale selskaber og manglende effektivitet i opkrævningen); |
|
20. |
opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at prioritere de projekter, navnlig med støtte fra Fiscalisprogrammet, der har til formål at kvantificere omfanget af skatteunddragelse med henblik på bedre at kunne imødekomme det nuværende skattegab; understreger, at Europa-Parlamentet har vedtaget (34) en stigning til Fiscalisprogrammet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til under Kommissionens koordinering at opgøre værdien af deres skattegab skønsmæssigt og offentliggøre resultaterne hvert år; |
|
21. |
bemærker, at IMF i sit arbejdsdokument (35) anslår de globale tab som følge af udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) til en samlet værdi af ca. 600 mia. USD om året; bemærker, at IMF's skøn på lang sigt er ca. 400 mia. USD for OECD-landene (1 % af deres BNP) og ca. 200 mia. USD for udviklingslandene (1,3 % af deres BNP); |
|
22. |
glæder sig over det seneste estimat for den ikkeobserverede økonomi — ofte kaldet skyggeøkonomien — i »Tax Policies in the European Union — 2017 Survey« (36), som giver en bredere angivelse af skatteunddragelse; understreger, at værdien af den ikkeobserverede økonomi omfatter økonomisk aktivitet, som muligvis ikke er indeholdt i de grundlæggende datakilder, der anvendes til at opstille nationalregnskabet; |
|
23. |
fremhæver, at næsten 40 % af de multinationale selskabers overskud på verdensplan hvert år overføres til skattely, hvorved visse EU-lande synes at være de største tabere, da 35 % af det overførte overskud stammer fra EU-lande, efterfulgt af udviklingslande (30 %) (37); påpeger, at ca. 80 % af de overskud, der overføres fra mange EU-medlemsstater, kanaliseres til eller gennem nogle få andre EU-medlemsstater; påpeger, at multinationale selskaber kan betale op til 30 % mindre skat end indenlandske konkurrenter, og at aggressiv skatteplanlægning forvrider konkurrencen for indenlandske virksomheder, navnlig SMV'er; |
|
24. |
bemærker, at de seneste skøn over skatteunddragelse inden for EU viser et tal på ca. 825 mia. EUR pr. år (38); |
|
25. |
bemærker, at de multinationale selskaber, der blev hørt af TAX3-udvalget, udarbejder deres egne skøn over effektive skattesatser (39); påpeger, at nogle eksperter sætter spørgsmålstegn ved disse skøn; |
|
26. |
opfordrer til indsamling af statistikker over store transaktioner i frihavne, toldoplag og særlige økonomiske zoner og offentliggørelser fra mellemmænd og whistleblowere; |
1.5. Skattesvig, skatteunddragelse, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning
|
27. |
minder om, at bekæmpelsen af skatteunddragelse og skattesvig er rettet mod ulovlige handlinger, mens bekæmpelsen af skatteundgåelse adresserer situationer, hvor huller i loven udnyttes, eller som a priori ligger inden for lovens rammer — medmindre de af skattemyndighederne, eller i sidste ende af de retslige myndigheder, skønnes at være ulovlige –, men strider mod dens ånd; opfordrer derfor til en forenkling af skattereglerne; |
|
28. |
minder om, at en bedre skatteopkrævning i EU-landene sandsynligvis kan nedbringe kriminaliteten knyttet til den hermed relaterede skatteunddragelse og pengehvidvask; |
|
29. |
minder om, at aggressiv skatteplanlægning beskriver oprettelsen af et skattearrangement, der har til formål at reducere skattepligten ved at benytte sig af teknikaliteterne i et skattesystem eller veksle mellem to eller flere skattesystemer i strid med lovens ånd; |
|
30. |
glæder sig over Kommissionens svar på opfordringerne i TAXE-, TAX2- og PANA-beslutningerne til en bedre kortlægning af aggressiv skatteplanlægning og skadelige skattepraksisser; |
|
31. |
opfordrer Kommissionen og Rådet til at foreslå og vedtage en omfattende og præcis definition af indikatorer for aggressiv skatteplanlægning, der både bygger på de kendetegn, der blev identificeret i den femte revision af direktivet om administrativt samarbejde (DAC6) (40), og på Kommissionens relevante undersøgelser og anbefalinger (41); understreger, at disse klare indikatorer, hvis det er relevant, kan baseres på internationalt fastsatte standarder; opfordrer medlemsstaterne til at anvende disse indikatorer som grundlag for at ophæve alle skadelige skattepraksisser, der stammer fra eksisterende skattesmuthuller; opfordrer Kommissionen og Rådet til regelmæssigt at ajourføre disse indikatorer, såfremt der fremkommer nye former for aggressiv skatteplanlægning eller -praksis; |
|
32. |
understreger ligheden mellem selskabsskatteydere og personer med store nettoformuer, når det drejer sig om at benytte selskabsstrukturer og lignende strukturer såsom trustfonde og offshoreplaceringer med henblik på aggressiv skatteplanlægning; peger på den rolle, som formidlere (42) spiller i forbindelse med oprettelsen af sådanne ordninger; minder i den henseende om, at for privatpersoner med store nettoformuer stammer størstedelen af deres formue fra kapitalgevinster frem for arbejdsindkomster; |
|
33. |
glæder sig over Kommissionens vurdering og inddragelse af indikatorer for aggressiv skatteplanlægning i landerapporterne for det europæiske semester fra 2018; opfordrer til, at en sådan vurdering bliver et fast element med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår på EU's indre marked og større stabilitet i de offentlige indtægter på lang sigt; opfordrer Kommissionen til at sørge for en klar opfølgning herpå for at sætte en stopper for aggressiv skatteplanlægning, i givet fald i form af formelle anbefalinger; |
|
34. |
gentager sin opfordring til selskaberne til, at de som skatteydere fuldt ud overholder deres skattemæssige forpligtelser og afstår fra aggressiv skatteplanlægning, der fører til BEPS, og overvejer en strategi for fair beskatning og et afkald på skadelige skattepraksisser som en vigtig del af deres sociale ansvar under hensyntagen til De Forenede Nationers vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder samt OECD's retningslinjer for multinationale selskaber med henblik på at sikre skatteydernes tillid til skattereglerne; |
|
35. |
opfordrer indtrængende de medlemsstater, der deltager i proceduren for forstærket samarbejde, til hurtigst muligt at opnå enighed om vedtagelse af en afgift på finansielle transaktioner (AFT) og herved anerkende, at en global løsning vil være den mest hensigtsmæssige; |
2. Selskabsbeskatning
|
36. |
minder om, at mulighederne for at vælge et driftssted eller en bopæl på grundlag af lovramme er steget i forbindelse med globaliseringen og digitaliseringen; |
|
37. |
minder om, at skatter skal betales i de jurisdiktioner, hvor den faktiske, materielle og reelle økonomiske aktivitet og værdiskabelse finder sted, eller, i tilfælde af indirekte beskatning, hvor forbruget finder sted; fremhæver, at dette kan opnås ved at vedtage det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG) i EU med en passende og rimelig fordeling, der bl.a. omfatter alle materielle aktiver; |
|
38. |
bemærker, at EU indførte en exitskat i ATAD I, der giver medlemsstaterne mulighed for at beskatte den økonomiske værdi af en kapitalgevinst, der er skabt på dens område, selv om gevinsten endnu ikke er blevet realiseret på udflytningstidspunktet; mener, at princippet om beskatning af overskud i medlemsstaterne, inden det forlader EU, bør styrkes, f.eks. gennem koordinerede kildeskatter på renter og royalties, med henblik på at lukke de eksisterende smuthuller og undgå, at overskud trækkes ud af EU uden at være blevet beskattet; opfordrer Rådet til at genoptage forhandlingerne om forslaget om renter og royalties (43); bemærker, at man ved beskatningsoverenskomster ofte reducerer kildeskattesatsen med henblik på at undgå dobbeltbeskatning (44); |
|
39. |
bekræfter på ny, at vedtagelsen af internationale skatteregler er nødt til at reagere på skatteundgåelse, der udspringer af en potentiel udnyttelse af samspillet mellem nationale skattebestemmelser og netværket af beskatningsoverenskomster, hvilket resulterer i en udhuling af skattegrundlaget og dobbelt ikkebeskatning, samtidig med at det sikres, at der ikke sker dobbeltbeskatning; |
2.1. BEPS-handlingsplanen og dens gennemførelse i EU: ATAD
|
40. |
anerkender, at formålet med det G20/OECD-ledede BEPS-projekt var på koordineret vis at tackle årsagerne til og de omstændigheder, der skaber BEPS-praksis, ved at forbedre sammenhængen i skattereglerne på tværs af grænserne, styrke de materielle krav og øge gennemsigtigheden og sikkerheden; fastslår dog, at graden af vilje til og engagement i at samarbejde om OECD's BEPS-handlingsplan varierer mellem de enkelte lande og de berørte aktioner; |
|
41. |
bemærker, at BEPS-handlingsplanen med 15 punkter i G20/OECD-regi, som har til hensigt på en koordineret måde at imødekomme de årsager og omstændigheder, der danner grundlag for BEPS-praksisserne, bliver gennemført og overvåget, og at der finder yderligere drøftelser sted i en bredere sammenhæng end blot de oprindelige deltagerlande, gennem den inklusive ramme; opfordrer derfor medlemsstaterne til at støtte en reform af både den inklusive rammes mandat og dens funktion for at sikre, at de resterende skattemæssige smuthuller og uløste skattespørgsmål bliver omfattet af den nuværende internationale ramme; påskønner initiativet med en inklusiv ramme med henblik på at drøfte og finde frem til en global konsensus om en bedre fordeling af beskatningsrettigheder mellem landene; |
|
42. |
noterer sig, at foranstaltningerne kræver gennemførelse; noterer sig det politiske notat (45) fra den inklusive ramme vedrørende BEPS, som sigter mod at udtænke mulige løsninger på de identificerede udfordringer i forbindelse med beskatning af den digitale økonomi; |
|
43. |
påpeger, at nogle lande for nylig har vedtaget unilaterale modforanstaltninger mod skadelig skattepraksis (som f.eks. Det Forenede Kongeriges »Diverted Profits Tax« og bestemmelserne i den amerikanske skattereform om »Global Intangible Low-Taxed Income (GILTI)«) for at sikre, at de multinationale selskabers udenlandske indkomst bliver beskattet med en effektiv minimumsskattesats i moderselskabernes hjemland; opfordrer til en vurdering af disse foranstaltninger på EU-plan; bemærker, at i modsætning til ensidigt fastsatte foranstaltninger fremmer EU generelt multilaterale løsninger og konsensusløsninger med henblik på at imødekomme en retfærdig fordeling af beskatningsrettigheder; understreger, at EU f.eks. prioriterer en global løsning for beskatning af den digitale sektor, men ikke desto mindre foreslår en EU-skat på digitale tjenester, da de globale drøftelser er skredet langsomt frem; |
|
44. |
minder om, at EU's pakke til bekæmpelse af skatteundgåelse fra 2016 supplerer de nuværende bestemmelser med henblik på at gennemføre de 15 BEPS-aktioner for det indre marked på en koordineret måde i hele EU; |
|
45. |
glæder sig over EU's vedtagelse af ATAD I og ATAD II; noterer sig, at de sikrer en mere retfærdig beskatning ved at indføre et minimumsniveau af beskyttelse mod selskabers skatteundgåelse i hele EU og ved at sikre et mere retfærdigt og mere stabilt miljø for virksomheder, både fra et efterspørgsels- og et udbudsperspektiv; glæder sig over bestemmelserne om hybride mismatch for at forhindre dobbelt ikkebeskatning med henblik på at fjerne eksisterende mismatch og afstå fra at skabe yderligere mismatch, mellem medlemsstaterne og med tredjelande; |
|
46. |
glæder sig over bestemmelserne om kontrollerede udenlandske selskaber (CFC), der er medtaget i ATAD I for at sikre, at overskud genereret af forbundne selskaber, der er parkeret i lande med lav eller ingen skat, beskattes effektivt; anerkender, at de forhindrer, at de manglende eller forskelligartede nationale CFC-regler fordrejer det indre markeds funktion, bortset fra situationer med rent kunstige arrangementer, hvilket Parlamentet gentagne gange har opfordret til; beklager, at der er to parallelle tilgange til gennemførelse af CFC-regler i ATAD I, og opfordrer medlemsstaterne til kun at gennemføre de enklere og mest effektive CFC-regler, jf. artikel 7, stk. 2, litra a), i ATAD I; |
|
47. |
glæder sig over den generelle regel i ATAD I om bekæmpelse af misbrug i forbindelse med beregningen af selskabsskattegrundlaget, der giver medlemsstaterne mulighed for at ignorere ordninger, som ikke er reelle og under hensyntagen til alle relevante forhold og omstændigheder alene har til formål at opnå en skattefordel; gentager sin gentagne opfordring til, at der vedtages en generel og fælles stringent regel om bekæmpelse af misbrug, navnlig i den eksisterende lovgivning og nærmere bestemt i direktivet om moder- og datterselskaber, direktivet om fusioner og direktivet om renter og royalties; |
|
48. |
gentager sit krav om en klar definition af begrebet fast driftssted og en væsentlig økonomisk tilstedeværelse, således at selskaberne ikke kunstigt kan undgå en skattepligtig tilstedeværelse i en medlemsstat, hvor de har en økonomisk aktivitet; |
|
49. |
opfordrer til, at man færdiggør arbejdet i det fælles EU-forum for interne afregningspriser (JTPF) om udviklingen af god praksis og Kommissionens overvågning af medlemsstaternes gennemførelse; |
|
50. |
minder om sine bekymringer vedrørende brugen af interne afregningspriser i forbindelse med aggressiv skatteplanlægning og minder følgelig om behovet for passende foranstaltninger og en forbedring af reglerne for interne afregningspriser for at løse problemet; understreger behovet for at sikre, at de afspejler den økonomiske virkelighed, skaber sikkerhed, klarhed og retfærdighed for medlemsstaterne og for selskaber, der opererer inden for Unionen, og mindsker risikoen for misbrug af reglerne for overførsel af overskud, under hensyntagen til OECD's retningslinjer for interne afregningspriser for multinationale selskaber og skatteforvaltninger fra 2010 (46); bemærker imidlertid, at anvendelsen af begrebet selvstændig enhed eller armslængdeprincippet, som det er blevet fremhævet gentagne gange af adskillige eksperter og publikationer, er en af de vigtigste faktorer, der muliggør skadelig skattepraksis (47); |
|
51. |
understreger, at de EU-foranstaltninger, der skal adressere BEPS og aggressiv skatteplanlægning, har givet skattemyndighederne en ajourført værktøjskasse til at sikre en retfærdig skatteopkrævning og samtidig opretholde EU's virksomheders konkurrenceevne; understreger, at skattemyndighederne bør have ansvaret for at gøre effektiv brug af værktøjerne uden at pålægge ansvarlige skatteydere, navnlig SMV'er, en ekstra byrde; |
|
52. |
anerkender, at den nye informationsstrøm til skattemyndighederne efter vedtagelsen af ATAD I og DAC4 skaber et behov for tilstrækkelige ressourcer til at sikre den mest effektive anvendelse af sådanne oplysninger og til effektivt at reducere det nuværende skattegab; opfordrer alle medlemsstater til at sikre, at de værktøjer, som myndighederne anvender, er tilstrækkelige og passende med henblik på at anvende disse oplysninger og kombinere og krydstjekke oplysninger fra forskellige kilder og datasæt; |
2.2. Styrkelse af EU's indsats til bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning og supplering af BEPS-handlingsplanen
2.2.1. Kontrol af medlemsstaternes skattesystemer og overordnede skattemiljø — aggressiv skatteplanlægning inden for EU (det europæiske semester)
|
53. |
glæder sig over, at medlemsstaternes skattesystemer og overordnede skattemiljø er blevet en del af det europæiske semester i overensstemmelse med Parlamentets opfordring herom (48); glæder sig over de undersøgelser og data, som Kommissionen (49) har udarbejdet, og som muliggør en bedre håndtering af situationer, der tilvejebringer økonomiske indikatorer for aggressiv skatteplanlægning, og giver en klar angivelse af eksponeringen for skatteplanlægning samt et righoldigt datagrundlag for alle medlemsstater vedrørende fænomenet; påpeger, at medlemsstaterne i det loyale samarbejdes ånd ikke må fremme udformningen af aggressive skatteplanlægningsordninger, der er uforenelige med EU's retlige rammer og ånden i EU's traktater; |
|
54. |
opfordrer til, at disse nye skatteindikatorer for det europæiske semester tillægges samme vægt som de for udgiftskontrollen fastsatte indikatorer; understreger fordelen ved at tilføre en skattemæssig dimension til det europæiske semester, da det vil gøre det muligt at håndtere visse skadelige skattepraksisser, som ikke hidtil er blevet håndteret gennem ATAD-direktivet og andre gældende EU-regler; |
|
55. |
glæder sig over, at DAC6 fastsætter kendetegnene for indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, som formidlere skal indberette til skattemyndighederne, så disse kan vurdere ordningerne; glæder sig over, at disse elementer i reglerne vedrørende aggressiv skatteplanlægning kan ajourføres, hvis der opstår nye ordninger eller praksisser; påpeger, at fristen for direktivets gennemførelse endnu ikke er udløbet, og at bestemmelserne skal overvåges med henblik på at sikre deres effektivitet; |
|
56. |
opfordrer Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til hvert år at rapportere til Rådet og Parlamentet om de vigtigste ordninger, der er indberettet i medlemsstaterne, så beslutningstagere kan følge med i de nye skatteordninger, der bliver udarbejdet, og træffe de nødvendige modforanstaltninger, der potentielt kan blive behov for; |
|
57. |
opfordrer både EU-institutionerne og medlemsstaterne til at sikre, at offentlige kontrakter ikke fremmer leverandørernes skatteundgåelse; påpeger, at medlemsstaterne bør overvåge og sikre, at selskaber eller andre juridiske enheder, der er involveret i udbud og offentlige kontrakter, ikke deltager i skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning; opfordrer Kommissionen til at præcisere den nuværende udbudpraksis i henhold til EU's udbudsdirektiv og om fornødent foreslå en ajourføring af direktivet, som ikke forhindrer anvendelsen af skatterelaterede overvejelser som udelukkelseskriterier eller sågar som udvælgelseskriterier i offentlige udbud; |
|
58. |
opfordrer Kommissionen til at offentliggøre et forslag, hvormed medlemsstaterne ville blive forpligtet til at sikre, at økonomiske aktører, som deltager i offentlige udbudsprocedurer, overholder et minimumsniveau for gennemsigtighed i forbindelse med skat, navnlig offentlig landeopdelt rapportering og gennemsigtige ejerskabsforhold; |
|
59. |
opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte et forslag om ophævelse af patentbokse og opfordrer medlemsstaterne til at begunstige ikke-skadelig og, hvor det er relevant, direkte støtte til FoU på deres område; understreger, at skattelettelser for selskaber skal være omhyggeligt udformet og alene gennemføres, såfremt der er en positiv indvirkning på beskæftigelse og vækst, og enhver risiko for at skabe nye smuthuller i skattesystemet er udelukket; |
|
60. |
gentager i mellemtiden sin opfordring om at sikre, at de nuværende patentbokse skaber en reel forbindelse til økonomisk aktivitet, f.eks. gennem udgiftskontrol, og at de ikke forvrider konkurrencen; noterer sig de immaterielle aktivers voksende rolle i de multinationale selskabers værdikæde; noterer sig den forbedrede definition af udgifter til FoU i forslaget om et fælles selskabsskattegrundlag (FSSG); fastholder Parlamentets holdning vedrørende en skattegodtgørelse for reelle udgifter til FoU i stedet for et FoU-fradrag; |
2.2.2. Bedre samarbejde på beskatningsområdet, herunder FKSSG
|
61. |
understreger, at skattepolitik i EU både bør fokusere på bekæmpelse af skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning og på at fremme økonomisk grænseoverskridende aktivitet gennem et samarbejde mellem skattemyndigheder og intelligent udformede skattepolitikker; |
|
62. |
understreger, at der er adskillige skatterelaterede hindringer, som hæmmer økonomisk aktivitet på tværs af grænserne; henviser i den forbindelse til sin beslutning af 25. oktober 2012 om de 20 vigtigste problemer for europæiske borgere og virksomheder i forbindelse med det indre marked (50); opfordrer indtrængende Kommissionen til prioritere vedtagelsen af en handlingsplan, der adresserer disse hindringer; |
|
63. |
glæder sig over relanceringen af FKSSG-projektet med Kommissionens vedtagelse af indbyrdes forbundne forslag om FSSG og FKSSG; understreger, at FKSSG først vil eliminere smuthullerne mellem de nationale skattesystemer, navnlig interne afregningspriser, når det er gennemført fuldt ud; |
|
64. |
opfordrer Rådet til hurtigt at vedtage og gennemføre de to forslag samtidigt under hensyntagen til Parlamentets holdning, der allerede omfatter begrebet et virtuelt fast driftssted og fordelingsformler, som ville lukke de resterende smuthuller, der muliggør skatteundgåelse, og skabe lige konkurrencevilkår på baggrund af digitaliseringen; beklager, at visse medlemsstater fortsat nægter at finde en løsning, og opfordrer medlemsstaterne til at slå bro over deres divergerende holdninger; |
|
65. |
minder om, at anvendelsen af F(K)SSG bør ledsages af en gennemførelse af fælles regnskabsregler og en passende harmonisering af administrativ praksis; |
|
66. |
minder om, at FSSG og FKSSG bør indføres samtidig i alle medlemsstater med henblik på at sætte en stopper for praksissen med overførelse af overskud og indføre princippet om, at skat betales, hvor overskuddet optjenes; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et nyt forslag på baggrund af artikel 116 i TEUF, således at Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure kan udstede den krævede lovgivning i tilfælde af, at Rådet ikke viser sig i stand til at vedtage en enstemmig afgørelse om forslaget om indførelse af FKSSG; |
2.2.3. Digital selskabsbeskatning
|
67. |
bemærker, at digitaliseringsfænomenet har skabt en ny situation på markedet, hvor digitale og digitaliserede selskaber kan drage fordel af lokale markeder uden at have en fysisk, og derfor skattepligtig, tilstedeværelse på det pågældende marked, hvilket skaber ulige konkurrencevilkår og ulemper for de traditionelle selskaber; bemærker, at digitale forretningsmodeller i EU har en lavere effektiv gennemsnitlig skattebyrde end traditionelle forretningsmodeller (51); |
|
68. |
påpeger i denne forbindelse den gradvise omstilling fra materiel produktion til immaterielle aktiver i de multinationale selskabers værdikæder, som afspejlet i de seneste fem års relative vækstrater for modtagere af royalties og licensafgifter (næsten fem procent om året) sammenlignet med handel med varer og udenlandske direkte investeringer (mindre end 1 % om året) (52); beklager, at digitale virksomheder stort set ikke betaler skat i visse medlemsstater til trods for deres væsentlige digitale tilstedeværelse og store overskud i de pågældende medlemsstater; |
|
69. |
mener, at EU bør give mulighed for mere attraktive erhvervsmiljøer med henblik på at opnå et velfungerende digitalt indre marked, samtidig med at man sikrer en retfærdig beskatning af den digitale økonomi; minder om, at når det kommer til digitalisering af økonomien som helhed, bør lokaliteten, hvor værdiskabelsen finder sted, tage hensyn til input fra brugere såvel som de indsamlede oplysninger om forbrugeres adfærd online; |
|
70. |
understreger, at en manglende fælles EU-tilgang til håndteringen af beskatningen af den digitale økonomi vil føre til — og allerede har ført til — at medlemsstaterne vedtager ensidige løsninger, hvilket kan føre til regelarbitrage og dermed en opbrydning af det indre marked samt potentielt blive en byrde for de selskaber, der opererer på tværs af grænserne, og for skattemyndighederne; |
|
71. |
noterer sig den ledende rolle, som Kommissionen og visse medlemsstater har spillet i den globale debat om beskatning af den digitale økonomi; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte deres proaktive arbejde på OECD- og FN-plan, navnlig gennem den proces, der blev indført af den inklusive ramme vedrørende BEPS i dens politiske notat (53); minder dog om, at EU ikke bør vente på en global løsning, men skal handle med det samme; |
|
72. |
glæder sig over pakken om digital skat, der blev vedtaget af Kommissionen den 21. marts 2018; beklager imidlertid, at Danmark, Finland, Irland og Sverige fastholdt deres forbehold eller deres fundamentale modstand mod pakken om digital skat på Økofinrådets møde den 12. marts 2019 (54); |
|
73. |
understreger, at aftalen om, hvad der udgør et digitalt fast driftssted — som er den eneste, der hidtil er indgået — er et skridt i den rigtige retning, men ikke løser problematikken omkring fordelingen af skattegrundlaget; |
|
74. |
opfordrer de medlemsstater, der er villige til at overveje at indføre en digital skat, til at gøre dette inden for rammerne af et forstærket samarbejde for at undgå yderligere fragmentering af det indre marked, sådan som det allerede er ved at ske med nogle medlemsstater, der individuelt overvejer at indføre nationale løsninger; |
|
75. |
forstår, at den såkaldte midlertidige løsning ikke er optimal; tror på, at den vil bidrage til at fremskynde bestræbelserne på at finde en bedre løsning på globalt plan og samtidig i et vist omfang at skabe lige konkurrencevilkår på de lokale markeder; opfordrer EU's medlemsstater til hurtigst muligt at diskutere, vedtage og gennemføre den langsigtede løsning vedrørende beskatning af den digitale økonomi (baseret på en væsentlig digital tilstedeværelse) med henblik på, at EU fortsat skal være toneangivende på globalt plan; understreger, at den langsigtede løsning, som foreslås af Kommissionen, bør danne grundlag for det videre arbejde på internationalt plan; |
|
76. |
noterer sig, at skatten på digitale tjenester er stærkt efterspurgt blandt borgerne i EU; minder om, at undersøgelser viser, at 80 % af indbyggerne i Tyskland, Frankrig, Østrig, Nederlandene, Sverige og Danmark bakker op om en skat på digitale tjenester og mener, at EU bør gå i spidsen for internationale tiltag; understreger endvidere, at et flertal af de adspurgte borgere ønsker et bredt anvendelsesområde for en skat på digitale tjenester (55); |
|
77. |
opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at skatten på digitale tjenester forbliver en midlertidig foranstaltning, ved at medtage en tidsbegrænsning i forslaget af 21. marts 2018 til Rådets direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester (56) (COM(2018)0148) og ved at fremskynde debatten om en væsentlig digital tilstedeværelse; |
2.2.4. Effektiv beskatning
|
78. |
noterer sig, at de nominelle selskabsskattesatser er faldet på EU-niveau fra et gennemsnit på 32 % i 2000 til 21,9 % i 2018 (57), hvilket er et fald på 32 %; er bekymret over denne konkurrences konsekvenser for skattesystemernes bæredygtighed og dens potentielle afsmittende virkninger på andre lande; bemærker, at det første G20/OECD-ledede BEPS-projekt ikke kom ind på dette fænomen; glæder sig over meldingen fra den inklusive ramme vedrørende BEPS om at ville se nærmere på et »fordomsfrit« grundlag for beskatningsret, der vil styrke jurisdiktionernes mulighed for at beskatte overskud, hvor den anden jurisdiktion med beskatningsret anvender en lav effektiv skattesats på de pågældende overskud, inden 2020 (58), hvilket svarer til et minimum af effektiv beskatning; noterer sig, at det nuværende OECD-ledede arbejde som anført af den inklusive ramme vedrørende BEPS ikke ændrer noget ved, at lande eller jurisdiktioner fortsat frit kan fastsætte deres egne skattesatser eller vælge slet ikke have noget selskabsskattesystem (59); |
|
79. |
bifalder OECD's nye globale standard for faktoren for egentlige aktiviteter i forbindelse med nulskatjurisdiktioner eller rent nominelle skattejurisdiktioner (60), som i stor udstrækning er inspireret af EU's arbejde med EU-listeprocessen (kriterium 2.2 på EU-listen vedrørende fair beskatning); |
|
80. |
noterer sig uoverensstemmelserne mellem skønnene over store selskabers effektive skattesatser — som ofte er baseret på hensættelser til skatter (61) — og den skat, der faktisk betales af store multinationale selskaber; noterer sig, at de traditionelle sektorer i gennemsnit betaler en effektiv selskabsskattesats på 23 %, hvorimod den digitale sektor betaler omkring 9,5 % (62); |
|
81. |
bemærker de forskellige metoder til vurdering af effektive skattesatser, som ikke giver mulighed for en pålidelig sammenligning af effektive skattesatser i EU og resten af verden; bemærker, at visse vurderinger af effektive skattesatser i EU afviger fra 2,2 % til 30 % (63); opfordrer Kommissionen til at udvikle sin egen metode og regelmæssigt offentliggøre de effektive skattesatser i medlemsstaterne; |
|
82. |
opfordrer Kommissionen til at vurdere fænomenet med faldende nominelle skattesatser og dets indvirkning på de effektive skattesatser i EU og til at foreslå afhjælpende foranstaltninger, både inden for EU og over for tredjelande, alt efter hvad der er relevant, herunder strenge regler til bekæmpelse af misbrug, defensive foranstaltninger, f.eks. strengere kontrollerede udenlandske selskabsregler, og en henstilling om ændring af skatteoverenskomster; |
|
83. |
mener, at den globale koordinering af skattegrundlaget som følge af OECD/BEPS-projektet bør ledsages af en bedre samordning af skattesatserne med henblik på at opnå større effektivitet; |
|
84. |
opfordrer medlemsstaterne til at ajourføre mandatet for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning), så den kan undersøge begrebet effektiv mindstebeskatning af selskabsoverskud for at følge op på OECD's arbejde med de skattemæssige udfordringer ved digitaliseringen af økonomien; |
|
85. |
noterer sig den franske finansministers udtalelse på TAX3-mødet den 23. oktober 2018 om nødvendigheden af at drøfte begrebet minimumsbeskatning; glæder sig over, at Frankrig er parat til at medtage debatten om minimumsbeskatning som en af prioriteterne for sit G7-formandskab i 2019, hvilket blev gentaget på Økofinrådets møde den 12. marts 2019; |
2.3. Administrativt samarbejde vedrørende direkte skatter
|
86. |
understreger, at DAC er blevet ændret fire gange siden juni 2014; |
|
87. |
opfordrer Kommissionen til at vurdere og forelægge forslag for at lukke smuthuller i DAC2, navnlig ved at tilføje hårde aktiver og kryptovalutaer til direktivets anvendelsesområde, ved at fastsætte sanktioner for finansielle institutioner, der ikke overholder reglerne eller indgiver falske rapporter, samt ved at inddrage flere typer finansielle institutioner og konti, som der på nuværende tidspunkt ikke indgives rapporter for, såsom pensionsmidler; |
|
88. |
gentager sit krav om et bredere anvendelsesområde i relation til udveksling af skatteafgørelser og bredere adgang for Kommissionen og om større harmonisering af praksis vedrørende skatteafgørelser hos forskellige nationale skattemyndigheder; |
|
89. |
opfordrer Kommissionen til hurtigt at offentliggøre sin første vurdering af DAC3 i denne henseende, idet der navnlig ses på antallet af udvekslede afgørelser og antallet af tilfælde, hvor de nationale skattemyndigheder har fået adgang til oplysninger, som en anden medlemsstat er i besiddelse af; anmoder om, at der i vurderingen også tages hensyn til konsekvenserne af at offentliggøre centrale oplysninger vedrørende skatteafgørelser (antallet af afgørelser, navnene på de begunstigede, den effektive skattesats, der udspringer af de enkelte afgørelser); opfordrer medlemsstaterne til at offentliggøre nationale skatteafgørelser; |
|
90. |
beklager, at kommissæren med ansvar for beskatning ikke anerkender behovet for at udvide den eksisterende ordning for udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder; |
|
91. |
gentager endvidere sin opfordring til at sikre, at der foretages samtidige skatterevisioner af personer med fælles eller komplementære interesser (herunder moderselskaber og deres datterselskaber), og sin opfordring til at fremme større samarbejde på skatteområdet mellem medlemsstaterne gennem en forpligtelse til at besvare gruppeanmodninger på skatteområdet; minder om, at retten til ikke at udtale sig til skattemyndighederne ikke gælder i forbindelse med en almindelig administrativ undersøgelse, og at der kræves samarbejde (64); |
|
92. |
mener, at koordinerede kontroller på stedet og fælles revisioner bør være en del af de europæiske rammer for samarbejde mellem skattemyndigheder; |
|
93. |
understreger, at ikke kun udveksling af oplysninger og behandling af oplysninger, men også udveksling af bedste praksis mellem skattemyndighederne bidrager til en mere effektiv skatteopkrævning; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere udveksling af bedste praksis mellem skattemyndighederne, navnlig vedrørende digitalisering af skatteforvaltninger; |
|
94. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at harmonisere procedurerne for et digitalt system til indberetning af selvangivelser med henblik på at fremme grænseoverskridende aktiviteter og mindske bureaukratiet; |
|
95. |
opfordrer Kommissionen til hurtigt at vurdere gennemførelsen af DAC4, og om de nationale skattemyndigheder rent faktisk har adgang til landeopdelte oplysninger, som en anden medlemsstat ligger inde med; anmoder Kommissionen om at vurdere, hvordan DAC4 står i forhold til aktion 13 i G20/BEPS-handlingsplanen om udveksling af landeopdelte oplysninger; |
|
96. |
glæder sig over den automatiske udveksling af oplysninger om finansielle konti baseret på den globale standard udviklet af OECD med Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino og Schweiz; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at opgradere traktatens bestemmelser, så de matcher DAC som ændret; |
|
97. |
fremhæver desuden bidraget gennem Fiscalis 2020-programmet, som har til formål at øge samarbejdet mellem deltagende lande, deres skattemyndigheder og deres embedsfolk; fremhæver den merværdi, der skabes gennem fælles aktioner på området, og det eventuelle programs rolle i forbindelse med udvikling og drift af store transeuropæiske IT-systemer; |
|
98. |
minder medlemsstaterne om deres forpligtelser i henhold til traktaten (65), navnlig til at samarbejde loyalt og hurtigt; opfordrer derfor i lyset af de grænseoverskridende sager, navnlig de såkaldte Cum-Ex-sager, til, at alle medlemsstaternes nationale skattemyndigheder opretter et enkelt kontaktpunkt i overensstemmelse med systemet under den fælles internationale taskforce om delte efterretninger og samarbejde (JITSIC) inden for rammerne af OECD (66) for at lette og styrke samarbejdet om bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning; opfordrer endvidere Kommissionen til at lette og koordinere samarbejdet mellem medlemsstaternes enkelte kontaktpunkter; |
|
99. |
henstiller til, at myndigheder i medlemsstaterne, der af deres modparter i andre medlemsstater underrettes om potentielle lovovertrædelser, officielt skal bekræfte modtagelsen og, hvor det er relevant, informere substantielt om de foranstaltninger, der er truffet i forlængelse af den ovennævnte underretning, inden for en rimelig frist; |
2.4. Dividend stripping og obligationsvask
|
100. |
bemærker, at Cum-Ex-transaktioner har været et kendt globalt problem siden 1990'erne, herunder i Europa, men at der endnu ikke er truffet nogen koordinerede modforanstaltninger; beklager den skattesvig, som den såkaldte Cum-Ex-skandale har afsløret, hvilket har ført til offentligt rapporterede tab af medlemsstaternes skatteindtægter, der beløber sig til helt op til 55,2 mia. EUR ifølge visse medieskøn; fremhæver, at konsortiet af europæiske journalister identificerer Tyskland, Danmark, Spanien, Italien og Frankrig som angiveligt de vigtigste målmarkeder for Cum-Ex-handel efterfulgt af Belgien, Finland, Polen, Nederlandene, Østrig og Tjekkiet; |
|
101. |
understreger, at skattesystemernes kompleksitet kan give anledning til juridiske smuthuller, der fremmer ordninger for skattesvig såsom Cum-Ex; |
|
102. |
bemærker, at den systematiske svig centreret omkring Cum-Ex- og Cum-Cum-ordningerne til dels blev muliggjort af, at de relevante myndigheder i medlemsstaterne ikke foretog tilstrækkelig kontrol af ansøgningerne om skatterefusion og mangler et klart og komplet billede af det reelle ejerskab af aktierne; opfordrer medlemsstaterne til at give alle relevante myndigheder adgang til komplette og ajourførte oplysninger om ejerskab af aktier; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om der er behov for en EU-indsats i denne henseende, og til at fremsætte et lovforslag, såfremt vurderingen viser, at der er behov for en sådan indsats; |
|
103. |
understreger, at disse afsløringer synes at pege på mulige mangler i de nationale skattelovgivninger og i de nuværende systemer til udveksling af oplysninger og samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til effektivt at gøre brug af alle kommunikationskanaler, nationale data og data, der stilles til rådighed gennem den styrkede ramme for udveksling af information; |
|
104. |
understreger, at de grænseoverskridende aspekter af Cum-Ex-sagerne bør håndteres multilateralt; advarer om, at indførelsen af nye bilaterale aftaler om informationsudveksling og bilaterale samarbejdsmekanismer mellem de enkelte medlemsstater ville gøre det allerede komplicerede net af internationale regler endnu mere kompliceret, skabe nye huller og bidrage til manglen på gennemsigtighed; |
|
105. |
opfordrer indtrængende alle medlemsstater til grundigt at efterforske og analysere praksis for udbytteudbetalinger i deres jurisdiktioner, at indkredse de huller i deres skattelovgivning, som skattesvindlere og skatteundvigere kan udnytte, at analysere en eventuel grænseoverskridende dimension ved disse praksisser og at gøre en ende på alle disse skadelige skattepraksisser; opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis i denne forbindelse; |
|
106. |
opfordrer medlemsstaterne og deres finansielle tilsynsmyndigheder til at vurdere behovet for at forbyde finansielle metoder, der udelukkende er skattebaseret, såsom udbyttearbitrage eller dividend stripping og lignende ordninger, i fraværet af bevis for det modsatte fra udsteders side for, at sådanne finansielle metoder har et væsentligt økonomisk formål ud over uberettiget skatterefusion og/eller skatteundgåelse; opfordrer EU's lovgivere til at vurdere muligheden for at gennemføre denne foranstaltning på EU-plan; |
|
107. |
opfordrer Kommissionen til straks at indlede arbejdet med et forslag om en europæisk finansiel politistyrke inden for rammerne af Europol med egne undersøgelseskapaciteter samt arbejdet med en europæisk ramme for grænseoverskridende efterforskning af skattesager eller anden grænseoverskridende økonomisk kriminalitet; |
|
108. |
konkluderer, at Cum-Ex-sagerne viser et akut behov for at forbedre samarbejdet mellem skattemyndighederne i EU's medlemsstater, navnlig med hensyn til informationsudveksling; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at øge deres samarbejde med hensyn til at afsløre, standse, efterforske og retsforfølge skattesvig og skatteunddragelsesordninger som Cum-Ex og, hvor det er relevant, Cum-Cum, herunder udveksling af bedste praksis, og til at støtte løsninger på EU-plan, hvor dette er berettiget; |
2.5. Gennemsigtighed i forbindelse med selskabsskat
|
109. |
glæder sig over vedtagelsen af DAC4, der muliggør landeopdelt rapportering til skattemyndighederne i overensstemmelse med standarden for BEPS-aktion 13; |
|
110. |
minder om, at offentlig landeopdelt rapportering er et af de centrale tiltag med henblik på at skabe større gennemsigtighed vedrørende selskabers skatteoplysninger; understreger, at forslaget om offentlig landeopdelt rapportering for visse foretagender og filialer blev forelagt de to lovgivere umiddelbart efter skandalen med Panama-papirerne den 12. april 2016, og at Parlamentet vedtog sin holdning den 4. juli 2017 (67); minder om, at det opfordrede til en udvidelse af omfanget af rapporteringen og beskyttelsen af kommercielt følsomme oplysninger under behørig hensyntagen til europæiske virksomheders konkurrenceevne; |
|
111. |
minder om Parlamentets synspunkter i PANA-henstillingerne, hvori det opfordrede til ambitiøs offentlig landeopdelt rapportering med henblik på at øge gennemsigtigheden på skatteområdet og den offentlige granskning af multinationale selskaber; opfordrer indtrængende Rådet til at nå til enighed om at vedtage offentlig landeopdelt rapportering, som er et af de centrale tiltag med henblik på at skabe større gennemsigtighed for alle borgere vedrørende selskabers skatteoplysninger; |
|
112. |
beklager de manglende fremskridt og det manglende samarbejde fra Rådets side siden 2016; opfordrer indtrængende til, at der gøres hurtige fremskridt i Rådet, så det kan indlede forhandlinger med Parlamentet; |
|
113. |
minder om, at offentlig kontrol er nyttig for forskere (68), undersøgende journalister, investorer og andre interessenter med henblik på at vurdere risici, forpligtelser og muligheder for at fremme en fair iværksætterkultur; minder om, at der allerede findes lignende bestemmelser for banksektoren i artikel 89 i direktiv 2013/36/EU (CDR IV) (69) og for udvindingsindustrien og skovbrugsindustrien i direktiv 2013/34/EU (70); bemærker, at visse private interessenter frivilligt er ved at udvikle nye rapporteringsværktøjer, der øger gennemsigtigheden på skatteområdet, f.eks. standarden for Global Reporting Initiative (»Offentliggørelse af skat og betalinger til stater«), som led i deres politik om virksomhedernes sociale ansvar; |
|
114. |
minder om, at foranstaltninger vedrørende gennemsigtigheden for så vidt angår selskabsskat skal anses for at vedrøre artikel 50, stk. 1, i TEUF om etableringsfriheden, og ovennævnte artikel er derfor det relevante retsgrundlag for forslaget om offentlig landeopdelt rapportering i Kommissionens konsekvensanalyse, der blev offentliggjort den 12. april 2016 (COM(2016)0198); |
|
115. |
bemærker, at gennemsigtighed — for så vidt angår udviklingslandenes begrænsede kapacitet til at opfylde kravene gennem eksisterende procedurer for udveksling af oplysninger — er særlig vigtigt, da det vil lette adgangen til oplysninger for deres skatteforvaltninger; |
2.6. Statsstøtteregler
|
116. |
minder om, at området direkte beskatning af virksomheder falder ind under reglerne om statsstøtte (71), når skattemæssige foranstaltninger diskriminerer mellem skatteyderne, i modsætning til skattemæssige foranstaltninger af generel karakter, der finder anvendelse uden forskel på alle virksomheder; |
|
117. |
opfordrer Kommissionen og navnlig Generaldirektoratet for Konkurrence til at vurdere mulige foranstaltninger til at afskrække medlemsstaterne fra at yde en sådan statsstøtte i form af en skattefordel; |
|
118. |
glæder sig over Kommissionens nye proaktive og åbne tilgang til undersøgelser af ulovlig statsstøtte i indeværende periode, som har ført til, at Kommissionen har afsluttet en række højtprofilerede sager; |
|
119. |
tager afstand fra det faktum, at selskaber kan indgå aftaler med stater om at betale så godt som ingen skat i et land på trods af, at selskabet har en betydelig aktivitet i landet; henleder i lyset heraf opmærksomheden på afgørelsen i en skattesag mellem den nederlandske skattemyndighed og Royal Dutch Shell plc, som lader til at være i strid med den nederlandske lovgivning, da den udelukkende er truffet af den årsag, at hovedkvarteret skulle placeres i Nederlandene efter foreningen af de to tidligere moderselskaber, hvilket resulterer i undtagelse fra den nederlandske udbyttekildeskat; påpeger, at nyere undersøgelser samtidig tilsyneladende viser, at selskabet heller ikke betaler skat af sit overskud i Nederlandene; gentager sin opfordring til Kommissionen om at undersøge denne sag om mulig ulovlig statsstøtte; |
|
120. |
glæder sig over, at Kommissionen siden 2014 har undersøgt medlemsstaternes praksis for skatteafgørelser som opfølgning på påstande om en favorabel skattemæssig behandling af visse selskaber, og har iværksat ni formelle undersøgelser siden 2014, hvoraf seks konkluderede, at skatteafgørelsen udgjorde ulovlig statsstøtte (72); bemærker, at én undersøgelse blev afsluttet med en konklusion om, at den dobbelte ikkebeskatning af visse fortjenester ikke udgjorde statsstøtte (73), og de to andre stadig er i gang (74); |
|
121. |
beklager, at Kommissionen næsten fem år efter LuxLeaks-afsløringerne kun har indledt en formel undersøgelse (75) i én af de mere end 500 skatteafgørelser, som Luxembourg har truffet, og som blev offentliggjort som en del af den LuxLeaks-undersøgelse, der blev ledet af Det Internationale Konsortium af Undersøgende Journalister (ICIJ); |
|
122. |
bemærker, at selv om Kommissionen konstaterede, at McDonald's nød godt af dobbelt ikkebeskatning af visse af sine overskud i EU, kunne der ikke træffes nogen afgørelse i henhold til EU's statsstøtteregler, da Kommissionen konkluderede, at den dobbelte ikkebeskatning skyldtes et misforhold mellem skattelovgivningen i Luxembourg og USA og dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Luxembourg og USA (76); anerkender Luxembourgs meddelelse om at revidere sine dobbeltbeskatningsoverenskomster, således at de kommer i overensstemmelse med international skatteret; |
|
123. |
er bekymret over, at Kommissionen har afgjort, at den dobbelte ikkebeskatning, som McDonald's har opnået, stammer fra en uoverensstemmelse mellem skattelovgivningen i Luxembourg og i USA og dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Luxembourg og USA, en uoverensstemmelse, som McDonald's har draget fordel af gennem arbitrage mellem jurisdiktionerne, er endvidere bekymret over, at en sådan voldgiftsledet skatteundgåelse er mulig i EU; |
|
124. |
er bekymret over omfanget af ubetalte skatter for alle medlemsstater i lange perioder (77); minder om, at formålet med at tilbagesøge ulovlig støtte er at genoprette status quo, og at beregningen af det nøjagtige støttebeløb, der skal tilbagebetales, er en del af de nationale myndigheders gennemførelsesforpligtelse; opfordrer Kommissionen til at vurdere og træffe gennemførlige modforanstaltninger, herunder bøder, for at forhindre medlemsstaterne i at tilbyde en selektiv fordelagtig skattemæssig behandling, der udgør statsstøtte, som ikke er i overensstemmelse med EU-reglerne; |
|
125. |
gentager sine opfordringer til Kommissionen om retningslinjer, som præciserer, hvad der udgør skatterelateret statsstøtte og »passende«»transfer pricing«; opfordrer også Kommissionen til at fjerne de retlige usikkerheder for både skatteydere og skatteforvaltninger og udstikke omfattende rammer for medlemsstaternes skattepraksis i overensstemmelse hermed; |
|
126. |
udtrykker sin beklagelse over, at Kommissionen har undladt at anvende statsstøttereglerne på skattemæssige foranstaltninger, der i alvorlig grad forvrider konkurrencen, og at den kun anvender disse regler i forbindelse med udvalgte sager med særlige karakteristika for at ændre praksis i den pågældende stat; opfordrer Kommissionen til at gøre alt for at inddrive uberettiget statsstøtte, herunder for alle de virksomheder, der er nævnt i Luxleaks-skandalen, med henblik på at skabe lige vilkår; opfordrer endvidere Kommissionen til at give medlemsstaterne og markedsaktørerne yderligere vejledning om anvendelsen af statsstøttereglerne, og hvad det betyder for virksomhedernes skatteplanlægningspraksis; |
|
127. |
opfordrer til en reform af konkurrencelovgivningen for at udvide anvendelsesområdet for statsstøttereglerne for at være i stand til at skride mere effektivt ind over for skadelig skattemæssig statsstøtte til multinationale selskaber, herunder skatteafgørelser; |
2.7. Postkasseselskaber
|
128. |
bemærker, at der ikke findes en enkelt definition af postkasseselskaber, dvs. selskaber, som er registreret i en jurisdiktion udelukkende med henblik på skatteundgåelse eller skatteunddragelse og uden nogen nævneværdig økonomisk tilstedeværelse; understreger imidlertid, at enkle kriterier som reel økonomisk aktivitet eller fysisk tilstedeværelse af personale, som arbejder for virksomheden, kan være værktøjer til identifikation og bekæmpelse af udbredelsen af sådanne postkasseselskaber; gentager sin opfordring til at sørge for en klar definition; |
|
129. |
understreger, at medlemsstaterne, som foreslået i Parlamentets holdning til interinstitutionelle forhandlinger om ændring af direktivet for så vidt angår grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger (78), bør forpligtes til at sikre, at grænseoverskridende omdannelser svarer til den faktiske udøvelse af en reel økonomisk aktivitet, herunder i den digitale sektor, for at undgå oprettelse af »postkasseselskaber«; |
|
130. |
opfordrer medlemsstaterne til at anmode om, at der bør udveksles et sæt af finansielle oplysninger mellem de kompetente myndigheder forud for gennemførelsen af grænseoverskridende omdannelser, fusioner eller spaltninger; |
|
131. |
henstiller, at enhver enhed, der opretter en offshorestruktur, over for de kompetente myndigheder skal godtgøre, at denne beslutning er legitimt begrundet, så det sikres, at offshorekonti ikke bruges til hvidvask eller skatteunddragelse; |
|
132. |
kræver, at skattemyndighederne oplyses om de faktiske ejeres identitet; |
|
133. |
peger på nationale foranstaltninger til specifikt at forbyde forretningsmæssige forbindelser med postkasseselskaber; fremhæver navnlig den lettiske lovgivning, der definerer et postkasseselskab som en enhed, der ikke har nogen egentlig økonomisk aktivitet, og som ikke har nogen dokumentation for det modsatte, som er registreret i en jurisdiktion, hvor selskaber ikke er forpligtet til at indgive regnskaber, og/eller som ikke har noget forretningssted i sit hjemland; bemærker imidlertid, at forbuddet mod postkasseselskaber i Letland i henhold til EU-retten ikke kan anvendes til at forbyde postkasseselskaber, der er hjemmehørende i EU's medlemsstater, da dette ville blive anset for at være diskriminerende (79); opfordrer Kommissionen til at foreslå ændringer af den nuværende EU-lovgivning, som vil gøre det muligt at forbyde postkasseselskaber, selv om de er hjemmehørende i EU's medlemsstater; |
|
134. |
understreger, at det høje niveau af ind- og udgående udenlandske direkte investeringer i procent af BNP i syv medlemsstater (Belgien, Cypern, Ungarn, Irland, Luxembourg, Malta og Nederlandene) kun i begrænset omfang kan forklares med reelle økonomiske aktiviteter, der finder sted i disse medlemsstater (80); |
|
135. |
understreger den høje andel af udenlandske direkte investeringer i flere medlemsstater, navnlig i Luxembourg, Malta, Cypern, Nederlandene og Irland (81); bemærker, at sådanne udenlandske direkte investeringer normalt besiddes af enheder med særligt formål, der ofte har til formål at udnytte smuthuller; opfordrer Kommissionen til at vurdere den rolle, som enheder med særligt formål, der besidder udenlandske direkte investeringer, spiller; |
|
136. |
bemærker, at økonomiske indikatorer såsom et usædvanligt højt niveau af direkte udenlandske investeringer og udenlandske direkte investeringer, der besiddes af enheder med særligt formål, er medtaget blandt indikatorer for aggressiv skatteplanlægning (82); |
|
137. |
bemærker, at reglerne om bekæmpelse af misbrug i ATAD (kunstige arrangementer) omfatter postkasseselskaber, mens FSSG og FKSSG vil sikre, at indtægterne henføres til det sted, hvor den reelle økonomiske aktivitet finder sted; |
|
138. |
opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre koordinerede, bindende, retsgyldige og væsentlige krav om økonomisk aktivitet og udgiftskontrol; |
|
139. |
opfordrer Kommissionen til inden for to år at gennemføre kvalitetskontrol af de indbyrdes forbundne lovgivningsmæssige og politiske initiativer, der skal adressere brugen af postkasseselskaber i forbindelse med skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og hvidvask af penge; |
3. Moms
|
140. |
understreger behovet for at harmonisere momsreglerne på EU-plan i det omfang, det er nødvendigt for at sikre etableringen af det indre marked og dets funktionsmåde og undgå at fordreje konkurrencen (83); |
|
141. |
understreger, at moms er en vigtig skatteindtægtskilde for de nationale budgetter; bemærker, at momsindtægterne i EU-28-medlemsstaterne i 2016 beløb sig til 1 044 mia. EUR, hvilket svarer til 18 % af alle skatteindtægter i medlemsstaterne; noterer sig, at det årlige EU-budget for 2017 beløb sig til 157 mia. EUR; |
|
142. |
beklager imidlertid, at der hvert år går store dele af de forventede momsindtægter tabt på grund af svig; understreger, at momsgabet ifølge Kommissionens statistikker (som er forskellen mellem de forventede momsindtægter og den faktisk opkrævede moms, hvilket giver et skøn over mistede momsindtægter, ikke blot som følge af svig, men også konkurs, fejlberegninger og undgåelse) i EU i 2016 beløb sig til 147 mia. EUR, hvilket udgør mere end 12 % af de samlede forventede momsindtægter, selv om situationen er meget værre i en række medlemsstater, hvor momsgabet er tæt på eller endda over 20 %, hvilket viser en stor forskel mellem medlemsstaterne i deres håndtering af momsgabet (84); |
|
143. |
bemærker, at Kommissionen anslår, at der mistes ca. 50 mia. EUR — eller 100 EUR pr. EU-borger hvert år — i forbindelse med grænseoverskridende momssvig (85), mens Europol anslår, at ca. 60 mia. EUR af momssvig er forbundet med organiseret kriminalitet og finansiering af terrorisme; bemærker den øgede harmonisering og forenkling af momsordningerne i EU, selv om samarbejdet mellem medlemsstaterne endnu hverken er tilstrækkeligt eller effektivt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres samarbejde om en bedre bekæmpelse af momssvig; opfordrer den næste Kommission til at prioritere indførelsen og gennemførelsen af den endelige momsordning med henblik på at forbedre den; |
|
144. |
opfordrer til, at der udarbejdes pålidelige statistikker med henblik på at anslå momsgabet og understreger behovet for en fælles tilgang til indsamling og deling af data inden for EU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at der indsamles harmoniseret statistik, som offentliggøres regelmæssigt i medlemsstaterne; |
|
145. |
understreger, at den nuværende momsordning (overgangsordning), der gør det muligt at anvende en fritagelse for leverancer inden for EU og eksport, er blevet misbrugt af svindlere, navnlig i forbindelse med momskarruselsvig eller svig i forbindelse med forsvundne forhandlere inden for Fællesskabet; |
|
146. |
bemærker, at virksomheder, der handler på tværs af grænserne, ifølge Kommissionen i øjeblikket bebyrdes med omkostninger, der er 11 % højere end de omkostninger, der afholdes af virksomheder, der kun handler på hjemmemarkedet; bemærker, at navnlig SMV'er lider under uforholdsmæssige høje efterlevelsesomkostninger i forbindelse med momsreglerne, hvilket er en af grundene til, at de fortsat er tilbageholdende med at udnytte fordelene ved det indre marked; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle løsninger til at reducere efterlevelsesomkostningerne i forbindelse med momsreglerne ved grænseoverskridende handel; |
3.1. Modernisering af momsrammen
|
147. |
glæder sig derfor over Kommissionens momshandlingsplan af 6. april 2016 om reform af momsrammen og de 13 lovgivningsforslag, som Kommissionen har vedtaget siden december 2016, der vedrører overgangen til den endelige momsordning, fjerner momshindringer for e-handel, reviderer momsordningen for SMV'er, moderniserer momspolitikken og bekæmper momsgabet; |
|
148. |
glæder sig over, at der i 2015 blev indført en mini-one-stop-shop vedrørende moms med hensyn til telekommunikation, radio- og TV-virksomhed og elektroniske tjenester som et frivilligt system til registrering, angivelse og betaling af moms; glæder sig over udvidelsen af minikvikskranken til andre leverandører af varer og tjenester til de endelige forbrugere pr. 1. januar 2021; |
|
149. |
bemærker, at Kommissionen anslår, at momsreformen forventes at reducere bureaukratiet med 95 %, hvilket anslås at beløbe sig til 1 mia. EUR; |
|
150. |
glæder sig navnlig over, at Rådet den 5. december 2017 vedtog nye regler, der gør det lettere for onlinevirksomheder at overholde momsforpligtelserne; glæder sig navnlig over, at Rådet tog Parlamentets holdning til efterretning i forbindelse med indførelsen af onlineplatformes ansvar for opkrævning af moms på de fjernsalg, som de formidler; mener, at denne foranstaltning vil sikre lige konkurrencevilkår i forhold til virksomheder uden for EU, eftersom mange af de varer, der importeres i forbindelse med fjernsalg, indføres i EU momsfrit; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre de nye bestemmelser på korrekt vis senest i 2021; |
|
151. |
glæder sig over forslagene om det endelige momssystem, som blev vedtaget den 4. oktober 2017 (86) og den 24. maj 2018 (87); glæder sig navnlig over Kommissionens forslag om at anvende destinationsprincippet på beskatning, hvilket betyder, at momsen vil blive betalt til skattemyndighederne i den endelige forbrugers, dvs. kundens, medlemsstat til den gældende sats i den pågældende medlemsstat; |
|
152. |
glæder sig navnlig over de fremskridt, som Rådet har gjort hen imod det endelige momssystem ved at vedtage »de hurtige løsninger« (88) den 4. oktober 2018; udtrykker imidlertid bekymring over, at der ikke blev vedtaget nogen beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med svigfølsomme aspekter i overensstemmelse med Parlamentets holdning (89) til forslaget om en godkendt afgiftspligtig person (CTP) (90), således som den kom til udtryk i dets udtalelse af 3. oktober 2018 (91); beklager dybt, at Rådet udsatte afgørelsen om indførelse af status som godkendt afgiftspligtig person indtil vedtagelsen af den endelige momsordning; |
|
153. |
opfordrer Rådet til at sikre, at status som godkendt afgiftspligtig person stemmer overens med status som autoriseret økonomisk operatør, som gives af toldmyndighederne; |
|
154. |
opfordrer til en minimal EU-gennemsigtig samordning af definitionen af status som godkendt afgiftspligtig person, herunder en løbende vurdering fra Kommissionen af, hvordan medlemsstaterne giver en sådan status; opfordrer til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes skattemyndigheder om afvisning af at give visse virksomheder status som godkendt afgiftspligtig person for at forbedre sammenhængen og fælles standarder; |
|
155. |
glæder sig endvidere over revisionen af særordningerne for SMV'er (92), som er afgørende for at sikre lige konkurrencevilkår, da det i øjeblikket kun er indenlandske enheder, som har adgang til momsfritagelsesordninger, og som kan bidrage til en nedsættelse af efterlevelsesomkostningerne i forbindelse med momsreglerne for SMV'er; opfordrer Rådet til at tage hensyn til Parlamentets udtalelse af 11. september 2018 (93), navnlig hvad angår yderligere administrativ forenkling for SMV'er; opfordrer derfor Kommissionen til at oprette en onlineportal, hvorigennem SMV'er, der er villige til at benytte sig af undtagelsen i en anden medlemsstat, skal registrere sig, og til at oprette en kvikskranke, hvorigennem små virksomheder kan indgive momsangivelser for de forskellige medlemsstater, hvori de opererer; |
|
156. |
bemærker vedtagelsen af Kommissionens forslag om en generel ordning for omvendt betalingspligt (94), som vil give mulighed for midlertidige afvigelser fra normale momsregler med henblik på bedre at forhindre karruselsvig i de medlemsstater, som er hårdest ramt af denne type svig; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge ansøgningen og denne nye lovgivnings potentielle risici og fordele; insisterer dog på, at denne generelle ordning for omvendt betalingspligt på ingen måde bør forsinke en hurtig gennemførelse af et endeligt momssystem; |
|
157. |
bemærker, at udvidelsen af e-handel ofte kan udgøre en udfordring for skattemyndighederne, f.eks. manglen på en sælgers skattepligtige identifikation i EU, og registreringen af momsangivelser, som ligger et godt stykke under den reelle værdi af de anmeldte transaktioner; glæder sig derfor over ånden i de foreslåede gennemførelsesregler for så vidt angår fjernsalg af varer vedtaget den 11. december 2018 af Kommissionen (COM(2018)0819 og COM(2018)0821), ifølge hvilke navnlig store onlinemarkedspladser fra 2021 vil være ansvarlige for at sikre, at der opkræves moms på tredjelandsvirksomheders salg af varer til EU-forbrugere på deres platforme; |
|
158. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge e-handelstransaktioner, der omfatter sælgere, som er etableret uden for EU, og som ikke angiver moms (f.eks. ved uretmæssigt at benytte sig af »prøver«) eller bevidst sætter værdien for lavt for helt at undgå eller reducere den moms, som skal betales; mener, at en sådan praksis truer integriteten og funktionen af EU's indre marked; opfordrer Kommissionen til at fremsætte lovgivningsforslag, hvis det skønnes relevant og nødvendigt; |
3.2. Momsgabet, bekæmpelse af momssvig og administrativt samarbejde om moms
|
159. |
gentager sin opfordring til at træffe foranstaltninger mod de faktorer, der bidrager til skattegabet, såsom moms; |
|
160. |
glæder sig over, at Kommissionen den 8. marts 2018 indledte traktatbrudsprocedurer mod Cypern, Grækenland og Malta og den 8. november 2018 mod Italien og Isle of Man vedrørende urimelig momspraksis i forbindelse med køb af yachter og fly for at sikre, at de stopper med at tilbyde angiveligt ulovlig fordelagtig skattemæssig behandling af private yachter og fly, hvilket forvrider konkurrencen i den maritime sektor og luftfartssektoren; |
|
161. |
glæder sig over ændringerne af forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår foranstaltninger til styrkelse af det administrative samarbejde på momsområdet; glæder sig over Kommissionens kontrolbesøg i ti medlemsstater, som blev gennemført i 2017, og navnlig over den efterfølgende henstilling om at forbedre pålideligheden af momsinformationsudvekslingssystemet (VIES); |
|
162. |
bemærker, at Kommissionen for nylig har foreslået yderligere kontrolredskaber og en øget rolle for Eurofisc samt mekanismer til et tættere samarbejde mellem told- og skattemyndighederne; opfordrer alle medlemsstater til at deltage mere aktivt i det tværgående netværksanalysesystem inden for rammerne af Eurofisc; |
|
163. |
mener, at det skal være obligatorisk for alle medlemsstater at deltage i Eurofisc og en betingelse for at modtage EU-midler; gentager Revisionsrettens betænkeligheder med hensyn til momsgodtgørelse i forbindelse med udgifter på samhørighedsområdet (95) og til EU-programmet for bekæmpelse af svig (96); |
|
164. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge mulighederne for indsamling og kommunikation i realtid af momsoplysninger i medlemsstaterne, da dette vil effektivisere Eurofisc og give mulighed for at videreudvikle nye strategier til bekæmpelse af momssvig; opfordrer de relevante myndigheder til at anvende forskellige statistik- og datamineringsteknologier til at identificere afvigelser, mistænkelige forhold og mønstre, så skattemyndighederne bedre kan håndtere et bredt spektrum af adfærd med manglende overholdelse på en proaktiv, målrettet og omkostningseffektiv måde; |
|
165. |
glæder sig over vedtagelsen af direktivet om beskyttelse af EU's finansielle interesser (PIF-direktivet) (97), som præciserer spørgsmålene om grænseoverskridende samarbejde og gensidig retshjælp mellem medlemsstaterne, Eurojust, Europol, Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Kommissionen i forbindelse med bekæmpelse af momssvig; opfordrer EPPO, OLAF, Eurofisc, Europol og Eurojust til at arbejde tæt sammen med henblik på at koordinere deres indsats over for momssvig og identificere og tilpasse sig ny svigagtig praksis; |
|
166. |
påpeger imidlertid behovet for et bedre samarbejde mellem de administrative, retslige og retshåndhævende myndigheder inden for EU, således som det blev fremhævet af eksperter under høringen den 28. juni 2018 og i en undersøgelse bestilt af TAX3-udvalget; |
|
167. |
glæder sig over Kommissionens meddelelse om at udvide EPPO's beføjelser til at omfatte grænseoverskridende terrorhandlinger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EPPO kan påbegynde sit arbejde så hurtigt som muligt og senest i 2022 ved at sikre et tæt samarbejde med Unionens allerede etablerede institutioner, agenturer og kontorer, som er ansvarlige for at beskytte Unionens finansielle interesser; opfordrer til, at der træffes afgørelse om eksemplariske, afskrækkende og forholdsmæssige sanktioner; mener, at alle, der er involveret i en organiseret momssvigordning, bør straffes hårdt for at undgå at give indtryk af straffrihed; |
|
168. |
mener, at én af de vigtigste faktorer, der fører til svigagtig adfærd i forbindelse med moms, er den »kontante fortjeneste«, som en svindler kan opnå; opfordrer derfor Kommissionen til at analysere det forslag, som eksperter (98) har fremsat om at placere grænseoverskridende data i en blockchain, og til at anvende sikrede digitale valutaer, som kun kan anvendes til momsbetaling (kun ét formål) i stedet for at anvende papirpenge; |
|
169. |
glæder sig over, at Rådet har behandlet spørgsmålet om svig i forbindelse med import (99); mener, at den korrekte integration af data fra toldangivelser i VIES vil gøre det muligt for bestemmelsesmedlemsstater at krydstjekke told- og momsoplysninger med henblik på at sikre, at momsen betales i bestemmelseslandet; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre denne nye lovgivning effektivt og rettidigt senest den 1. januar 2020; |
|
170. |
mener, at det administrative samarbejde mellem skatte- og toldmyndighederne ikke er optimalt (100); opfordrer medlemsstaterne til at give Eurofisc mandat til at udvikle nye strategier til at spore varer i henhold til toldprocedure 42, de mekanismer, som giver importøren mulighed for at opnå momsfritagelse, når de importerede varer i sidste ende skal transporteres til en erhvervskunde i en anden medlemsstat end importmedlemsstaten; |
|
171. |
fremhæver betydningen af at indføre et register over de reelle ejere af koncernvirksomheder under det femte hvidvaskdirektiv som et vigtigt redskab til at håndtere momssvig; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at styrke kompetencerne og kvalifikationerne hos politiet, skattemyndigheder, anklagere og dommere, der beskæftiger sig med denne form for svig; |
|
172. |
er bekymret over resultaterne af den undersøgelse (101), som TAX3-udvalget har bestilt, og hvoraf det fremgår, at Kommissionens forslag vil mindske svig i forbindelse med import, men ikke eliminere det; bemærker, at spørgsmålet om undervurderingen og den generelle håndhævelse af EU-regler i forbindelse med ikke-EU-afgiftspligtige personer ikke vil blive løst; opfordrer Kommissionen til at undersøge alternative opkrævningsmetoder for så vidt angår disse varer på længere sigt; understreger, at det ikke er en holdbar mulighed at stole på, at ikke-EU-afgiftspligtige personer velvilligt opkræver EU-moms; mener, at sådanne alternative opkrævningsmodeller ikke kun bør være rettet mod salg via elektroniske platforme, men derimod omfatte alt salg foretaget af ikke-EU-afgiftspligtige personer, uanset hvilken forretningsmodel de benytter; |
|
173. |
opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge de konsekvenser, som indførelsen af den endelige ordning for momsindtægter har for medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig undersøgelse af mulighederne for nye risici for svig i det endelige momssystem, navnlig den potentielt manglende leverandør i grænseoverskridende transaktioner til erstatning for den forsvundne kunde i forbindelse med karruselsvig; understreger i denne forbindelse, at toldforsendelsessystemet bl.a. kan lette samhandelen inden for EU; bemærker imidlertid, at der er risiko for misbrug, og at kriminelle organisationer ved at undgå at betale skatter og afgifter kan forårsage et enormt tab for både medlemsstaterne og EU (ved at undgå moms); opfordrer derfor Kommissionen til at overvåge toldforsendelsessystemet og komme med forslag til at bygge videre på anbefalingerne primært fra OLAF, Europol og Eurofisc; |
|
174. |
mener, at størsteparten af de europæiske borgere forventer en klar europæisk og national lovgivning, som gør det muligt at identificere dem, der ikke betaler den skat, de skal, pålægge dem sanktioner og opkræve den manglende skat rettidigt; |
4. Beskatning af enkeltpersoner
|
175. |
understreger, at fysiske personer generelt ikke udøver deres ret til fri bevægelighed med henblik på skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning; understreger imidlertid, at visse fysiske personer har et skattegrundlag, der er stort nok til at række ud over flere forskellige skattejurisdiktioner; |
|
176. |
beklager, at personer med store nettoformuer og personer med ultrastore nettoformuer, der benytter sig af komplekse skattestrukturer, herunder oprettelse af virksomheder, fortsat har mulighed for at flytte deres indtægter og midler eller deres køb gennem forskellige skattejurisdiktioner for at opnå en væsentligt reduceret eller ingen skatteforpligtelse ved at anvende tjenesteydelser leveret af formueforvaltere og andre formidlere; beklager, at visse EU-medlemsstater har gennemført skatteordninger for at tiltrække personer med store nettoformuer uden at skabe reel økonomisk aktivitet; |
|
177. |
bemærker, at de vigtigste tal for arbejdsindkomst som regel er højere end for kapitalindkomst i hele EU; bemærker, at formuebaserede skatters bidrag til de samlede skatteindtægter fortsat er ret begrænset med 4,3 % af de samlede skatteindtægter i EU (102); |
|
178. |
bemærker med beklagelse, at selskabsskattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning bidrager til at flytte skatteforpligtelsen over på ærlige og retskafne skatteydere; |
|
179. |
opfordrer medlemsstaterne til at pålægge sanktioner, der har afskrækkende virkning, er effektive og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, i tilfælde af skattesvig, skatteunddragelse og ulovlig aggressiv skatteplanlægning og til at sikre, at disse sanktioner håndhæves; |
|
180. |
beklager, at nogle medlemsstater har indført tvivlsomme skatteordninger, der gør det muligt for personer, der bosætter sig i landet af skattemæssige årsager, at opnå indkomstskattefordele, hvilket undergraver andre medlemsstaters skattegrundlag og fremmer skadelige politikker, der diskriminerer deres egne borgere; bemærker, at disse ordninger kan omfatte fordele, som ikke er tilgængelige for nationale borgere, såsom ikkebeskatning af ejendele og indkomst fra udlandet, engangsbetalinger af skat på udenlandsk indkomst, skattefritagelse for en del af den indenlandske indkomst eller lavere skattesatser på pensioner, der overføres til oprindelseslandet; |
|
181. |
minder om, at Kommissionen i sin meddelelse af 2001 foreslog at medtage særlige ordninger for højt kvalificerede udenlandske medarbejdere på Gruppen vedrørende Adfærdskodeksens (erhvervsbeskatning) (103) liste over skadelig skattepraksis, men har ikke fremlagt nogen oplysninger om omfanget af problemet siden; opfordrer Kommissionen til at revurdere dette spørgsmål og navnlig til at vurdere risiciene for dobbeltbeskatning samt dobbelt ikkebeskatning af sådanne ordninger; |
4.1. Ordninger for statsborgerskab gennem investeringer (CBI) og ordninger for opholdstilladelse gennem investeringer (RBI)
|
182. |
er bekymret over, at et flertal af medlemsstaterne har vedtaget ordninger for statsborgerskab gennem investeringer (CBI) eller ordninger for opholdstilladelse gennem investeringer (RBI) (104), der almindeligvis betegnes som »gyldne visa og pas« eller investorprogrammer, der tilbyder statsborgerskab eller opholdstilladelse til unionsborgere og tredjelandsstatsborgere i bytte for finansielle investeringer; |
|
183. |
bemærker, at de investeringer, der er foretaget under disse programmer, ikke nødvendigvis fremmer realøkonomien i den medlemsstat, der giver statsborgerskab eller opholdstilladelse, og at de ofte ikke kræver, at ansøgerne tilbringer tid på det område, hvor investeringen foretages, og at selv når et sådant krav formelt eksisterer, kontrolleres det normalt ikke, om kravet bliver opfyldt; understreger, at sådanne ordninger bringer virkeliggørelsen af Unionens mål i fare og derfor er i strid med princippet om loyalt samarbejde; |
|
184. |
noterer sig, at mindst 5 000 tredjelandsstatsborgere har opnået unionsborgerskab gennem CBI-ordninger (105); bemærker, at ifølge en undersøgelse (106) har mindst 6 000 personer fået statsborgerskab, og der er udstedt næsten 100 000 opholdstilladelser; |
|
185. |
er foruroliget over, at det er muligt at opnå CBI og RBI uden en behørig sikkerhedsscreening af ansøgerne, hvilket også gælder for højrisikotredjelandsstatsborgere, og at disse ordninger derfor udgør en sikkerhedsrisiko for Unionen; beklager det faktum, at der hersker uvished om oprindelsen af de penge, der kanaliseres ind i CBI- og RBI-ordninger, hvilket i betydelig grad har øget risikoniveauet i både politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssig henseende for de europæiske lande; |
|
186. |
understreger, at CBI- og RBI-ordninger indebærer andre betydelige risici, herunder en devaluering af unionsborgerskabet og nationale statsborgerskaber samt et potentiale for korruption, hvidvask af penge og skatteunddragelse; bemærker, at én medlemsstats beslutning om at gennemføre CBI- og RBI-ordninger, har afsmittende virkning på andre medlemsstater; gentager sin bekymring over, at statsborgerskab eller opholdstilladelse kan opnås gennem disse ordninger med utilstrækkelig eller slet ingen due diligence i forbindelse med kunderne (CDD) fra de kompetente myndigheders side; |
|
187. |
noterer sig, at den forpligtelse, der er fastsat i det femte hvidvaskdirektiv, hvorved forpligtede enheder bør betragte CBI- og RBI-ansøgere som højrisikoelementer i forbindelse med deres kundelegitimationsprocedurer, ikke fritager medlemsstaterne fra deres ansvar for selv at etablere og gennemføre skærpede due diligenceprocedurer; bemærker, at der er blevet iværksat adskillige formelle undersøgelser af korruption og hvidvask af penge på nationalt plan og å EU-plan med direkte tilknytning til CBI- og RBI-ordninger; |
|
188. |
understreger samtidig, at der fortsat hersker usikkerhed om den økonomiske holdbarhed og bæredygtighed af de investeringer, der foretages gennem disse ordninger; understreger, at statsborgerskab og de tilknyttede rettigheder aldrig bør være til salg; |
|
189. |
noterer sig, at CBI- og RBI-ordninger i visse medlemsstater er blevet udnyttet intenst af russiske borgere og borgere fra lande, der er under russisk indflydelse; understreger, at disse ordninger kan hjælpe russiske borgere på den sanktionsliste, der blev vedtaget efter Ruslands ulovlige annektering af Krim og Ruslands aggressive fremfærd på Krim, til at undgå EU-sanktioner; |
|
190. |
finder det kritisabelt, at disse programmer regelmæssigt omfatter skattefordele eller særlige skatteordninger for de begunstigede; er bekymret over, at disse privilegier kan undergrave målsætningen om, at alle borgere skal bidrage til skattesystemet på en fair måde; |
|
191. |
er bekymret over, at der ikke hersker åbenhed omkring antallet af ansøgere og deres oprindelse, antallet af personer, der har fået statsborgerskab eller opholdstilladelse i forbindelse med disse ordninger, samt de beløb, der er investeret gennem disse ordninger, og midlernes oprindelse; sætter pris på, at visse medlemsstater udtrykkeligt angiver navn og nationalitet for de personer, der får statsborgerskab eller opholdstilladelse i henhold til disse ordninger; tilskynder andre medlemsstater til at følge dette eksempel; |
|
192. |
er bekymret over, at CBI- og RBI-ordningerne ifølge OECD kan misbruges til at undergrave due diligence-procedurerne under den fælles indberetningsstandard (CRS), hvilket kan føre til unøjagtig eller ufuldstændig rapportering under CRS, navnlig når den finansielle institution ikke får oplysninger om alle relevante jurisdiktioner med hensyn til skattemæssigt hjemsted; bemærker, at de visumordninger, der efter OECD's opfattelse udgør en potentielt meget stor risiko for integriteten af CRS, er de ordninger, der giver en skatteyder adgang til en lav personlig indkomstskat på mindre end 10 % på finansielle offshore-aktiver og ikke kræver en væsentlig fysisk tilstedeværelse på mindst 90 dage i den jurisdiktion, der tilbyder den gyldne visumordning; |
|
193. |
er bekymret over, at Malta og Cypern har ordninger (107), som hører til blandt de ordninger, der potentielt udgør en stor risiko for integriteten af CRS; |
|
194. |
konkluderer, at de potentielle økonomiske fordele ved CBI- og RBI-ordninger ikke opvejer de alvorlige risici for hvidvask af penge og skatteunddragelse, som disse ordninger indebærer; |
|
195. |
opfordrer medlemsstaterne til at udfase alle eksisterende CBI- eller RBI-ordninger så hurtigt som muligt; |
|
196. |
understreger, at medlemsstaterne i mellemtiden bør stille krav om fysisk tilstedeværelse i landet som en forudsætning for at nyde godt af CBI- og RBI-ordninger, og at medlemsstaterne på korrekt vis bør sikre, at der gennemføres skærpede CDD-procedurer for de ansøgere, der ansøger om statsborgerskab eller opholdstilladelse gennem disse ordninger, således som det kræves i henhold til det femte hvidvaskdirektiv; understreger, at det femte hvidvaskdirektiv fastsætter skærpede kundelegitimationsprocedurer for politisk eksponerede personer; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at regeringerne har det endegyldige ansvar for at udføre due diligence-procedurer i forhold til personer, der ansøger om CBI eller RBI; opfordrer Kommissionen til nøje og løbende at overvåge den korrekte gennemførelse og anvendelse af CDD-procedurerne inden for rammerne af CBI- og RBI-ordningerne, indtil de ophæves i samtlige medlemsstater; |
|
197. |
noterer sig, at opnåelse af opholdstilladelse eller statsborgerskab i en medlemsstat giver modtageren adgang til en lang række rettigheder og privilegier på hele Unionens område, herunder retten til at færdes og opholde sig frit i Schengenområdet; opfordrer derfor de medlemsstater, der anvender CBI- og RBI-programmer, til, indtil programmerne endegyldigt er sat ud af kraft, behørigt at kontrollere ansøgerne og afvise ansøgninger, hvis der foreligger en sikkerhedsmæssig risiko, herunder hvidvask af penge; advarer endvidere om farerne ved CBI- og RBI-ordninger, der giver mulighed for familiesammenføring, hvorved familiemedlemmer til CBI-/RBI-modtagere kan opnå statsborgerskab eller opholdstilladelse med et minimum af eller ingen kontroller; |
|
198. |
opfordrer i denne forbindelse alle medlemsstater til at samle og offentliggøre gennemsigtige oplysninger om deres CBI- og RBI-ordninger, herunder antallet af afslag og årsagerne hertil; opfordrer Kommissionen til, indtil ordningerne endegyldigt er sat ud af kraft, at udsende retningslinjer og sikre bedre dataindsamling og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne i forbindelse med deres CBI- og RBI-ordninger, herunder hvad angår ansøgere, som har fået afslag på deres ansøgning af sikkerhedsmæssige årsager; |
|
199. |
mener, at medlemsstaterne, indtil CBI og RBI-ordningerne endegyldigt er sat ud af kraft, bør fastsætte de samme forpligtelser for mellemmænd inden for handelen med CBI og RBI, som gælder for de forpligtede enheder i henhold til hvidvasklovgivningen, og opfordrer medlemsstaterne til at forebygge interessekonflikter i forbindelse med CBI- og RBI-ordningerne, som kan opstå, når private virksomheder, der har bistået regeringen med at udforme, forvalte og fremme disse ordninger, også har rådgivet og støttet enkeltpersoner ved at egnethedsscreene dem og indgive deres ansøgninger om statsborgerskab eller opholdstilladelse; |
|
200. |
hilser med tilfredshed Kommissionens rapport af 23. januar 2019 om ordninger for tildeling af statsborgerskab og opholdsret til investorer i Den Europæiske Union (COM(2019)0012); noterer sig, at denne rapport bekræfter, at begge typer ordninger udgør en alvorlig risiko for medlemsstaterne og Unionen som helhed, navnlig med hensyn til sikkerhed, hvidvask af penge, korruption, omgåelse af EU-regler og skatteunddragelse, og at disse alvorlige risici yderligere forstærkes af mangler i ordningernes gennemsigtighed og styring; finder det foruroligende, at Kommissionen er betænkelig over, at medlemsstaterne ikke altid træffer foranstaltninger, som i tilstrækkeligt omfang kan afbøde de risici, ordningerne indebærer; |
|
201. |
noterer sig, at Kommissionen har til hensigt at nedsætte en ekspertgruppe til at behandle spørgsmål vedrørende gennemsigtighed, styring og sikkerhed i forbindelse med disse ordninger; glæder sig over, at Kommissionen har forpligtet sig til at overvåge virkningerne af ordninger for investorstatsborgerskab, som gennemføres af lande, der er omfattet af visumfrihed som led i suspensionsmekanismen; opfordrer Kommissionen til at koordinere udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om afviste ansøgninger; opfordrer Kommissionen til at vurdere de risici, der er forbundet med salg af statsborgerskab og opholdsret, som led i sin næste supranationale risikovurdering; opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af, i hvilket omfang disse ordninger er blevet anvendt af EU-borgere; |
4.2. »Free ports«, toldoplag og andre særlige økonomiske zoner
|
202. |
glæder sig over, at »free ports« bliver forpligtede enheder ifølge det femte hvidvaskdirektiv, og at de vil være forpligtede til at opfylde due diligence-krav og indberette mistænkelige transaktioner til de finansielle efterretningsenheder (FIU'er); |
|
203. |
bemærker, at der kan etableres »free ports« inden for EU i henhold til »frizoneproceduren«; bemærker, at frizoner er lukkede områder inden for Unionens toldområde, hvor ikke-EU-varer kan indføres toldfrit og fri for andre afgifter (dvs. skatter) og handelspolitiske foranstaltninger; |
|
204. |
minder om, at »free ports« er lagre i frizoner, som — oprindeligt — var tænkt som plads til oplagring af transitvarer; beklager, at de sidenhen er blevet populære i forbindelse med opbevaring af erstatningsaktiver, herunder kunst, ædelstene, antikviteter, guld- og vinsamlinger — ofte på permanent basis (108) — og finansieret fra ukendte kilder; minder om, at »free ports« eller frizoner ikke må misbruges til at foretage skatteunddragelse eller opnå samme virkninger som skattely; |
|
205. |
bemærker, at motiverne til at gøre brug af »free ports« — bortset fra sikker oplagring — omfatter en høj grad af hemmeligholdelse og udsættelse af importtold og indirekte skatter som f.eks. moms eller brugerafgifter; |
|
206. |
understreger, at der er over 80 frizoner i EU (109) og mange tusinde andre lagre under »særlige oplagringsprocedurer« i EU, navnlig »toldoplag«, som kan tilbyde samme grad af hemmeligholdelse og (indirekte) skattefordele (110); |
|
207. |
bemærker, at retsgrundlaget for toldoplag i henhold til EU-toldkodeksen næsten er identisk med retsgrundlaget for »free ports«; henstiller derfor til, at de sidestilles med »free ports« i henhold til retlige foranstaltninger, der har til formål at mindske risikoen for hvidvask af penge og skatteunddragelse, såsom det femte hvidvaskdirektiv; mener, at lagre bør have tilstrækkeligt og kvalificeret personale til at kunne foretage den nødvendige kontrol af de aktiviteter, der foregår heri; |
|
208. |
bemærker, at risikoen for hvidvask af penge i »free ports« står i direkte forbindelse med risikoen for hvidvask af penge på markedet for erstatningsaktiver; |
|
209. |
bemærker, at de direkte skattemyndigheder i henhold til DAC5 pr. 1. januar 2018»efter anmodning har adgang« til en lang række oplysninger med hensyn til den endelige reelle ejer — oplysninger, der er indsamlet i henhold til hvidvaskdirektivet; bemærker, at EU's lovgivning om bekæmpelse af hvidvask af penge bygger på tilliden til, at forpligtede enheder, som vil komme til at fungere som AML-»gatekeepere«, gennemfører pålidelige due diligence-procedurer og foretager omhyggelig indberetning af mistænkelige transaktioner; bemærker med bekymring, at »adgang efter anmodning« til de oplysninger, som »free ports« ligger inde med, muligvis kun vil have en meget begrænset effekt i konkrete tilfælde (111); |
|
210. |
opfordrer Kommissionen til at vurdere, i hvilket omfang frihavne og fragtlicenser kan misbruges til skatteunddragelse (112); opfordrer endvidere Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag for at sikre automatisk udveksling af oplysninger mellem de relevante myndigheder, herunder retshåndhævelses-, skatte- og toldmyndigheder samt Europol, om reelt ejerskab og transaktioner, der finder sted i »free ports«, i toldoplag eller i særlige økonomiske zoner, og medtage et krav om sporbarhed; |
|
211. |
opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om hurtig udfasning af systemet med »free ports« i EU; |
|
212. |
bemærker, at afskaffelsen af bankhemmeligheden har ført til, at der investeres i nye aktiver såsom kunst, hvilket har givet anledning til hurtig vækst på kunstmarkedet i de seneste år; understreger, at frizoner giver investorerne sikre og stort set oversete oplagringsfaciliteter, hvor handel kan foregå ubeskattet, og ejerskabet kan skjules, idet kunst i sig selv er et ureguleret marked på grund af faktorer som vanskeligheden ved at fastsætte markedspriser og finde specialister; påpeger, at det f.eks. er lettere at transportere et værdifuldt maleri til den anden side af jordkloden end et tilsvarende pengebeløb; |
4.3. Skatteamnesti
|
213. |
minder om (113) behovet for at anvende amnesti med største forsigtighed eller afholde sig fuldstændig fra at give amnesti, da amnesti kun er en kilde til nem og hurtig skatteopkrævning på kort sigt, som ofte indføres for at lukke budgetsmuthuller, men som også kan tjene til at tilskynde borgerne til at unddrage sig beskatning og vente på den næste amnesti uden at være underlagt afskrækkende sanktioner eller straffe; opfordrer de medlemsstater, der indfører skatteamnesti, til altid at kræve, at den begunstigede redegør for kilden til midler, som ikke tidligere er blevet oplyst; |
|
214. |
opfordrer Kommissionen til at vurdere tidligere programmer for skatteamnesti, som medlemsstaterne har indført, og navnlig de offentlige indtægter, der er blevet indbetalt, og deres indvirkning på udsving i skattegrundlaget på mellemlang og lang sigt; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at relevante data om personer, der har været eller vil blive omfattet af skatteamnesti, deles behørigt med retsvæsenet, de retshåndhævende myndigheder og skattemyndighederne, og til at sikre, at reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme overholdes, og at der om muligt sker retsforfølgelse af anden økonomisk kriminalitet; |
|
215. |
er af den opfattelse, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen bør gennemføre en obligatorisk screening og clearing af hvert skatteamnestiprogram forud for medlemsstaternes gennemførelse af et sådant; mener, at en skatteyder eller en endelig reel ejer af en virksomhed, der allerede én eller flere gange har nydt godt af skatteamnesti, aldrig bør være berettiget til at drage fordel af en anden; opfordrer til, at de nationale myndigheder, der forvalter oplysningerne om personer, der har draget fordel af skatteamnesti, deltager i en effektiv udveksling af oplysninger fra retshåndhævende myndigheder eller andre kompetente myndigheder, som efterforsker andre forbrydelser end skattesvig og skatteunddragelse; |
4.4. Administrativt samarbejde
|
216. |
anerkender, at administrativt samarbejde inden for rammerne af direkte skatter nu omfatter både skattepligtige enkeltpersoner og skattepligtige virksomheder; |
|
217. |
understreger, at de internationale standarder for administrativt samarbejde er minimumsstandarder; mener således, at medlemsstaterne bør anvende højere standarder end blot minimumsstandarderne; opfordrer medlemsstaterne til at fjerne yderligere hindringer for det administrative og retlige samarbejde; |
|
218. |
glæder sig over, at der med vedtagelsen af den globale standard om automatisk udveksling af oplysninger, som blev gennemført af DAC1, og med ophævelsen af rentebeskatningsdirektivet fra 2003 er blevet indført en fælles EU-mekanisme for udveksling af oplysninger; |
5. Bekæmpelse af hvidvask af penge
|
219. |
understreger, at hvidvask af penge kan antage forskellige former, og at de hvidvaskede penge kan have oprindelse i forskellige ulovlige aktiviteter, som f.eks. korruption, våben- og menneskehandel, narkotikahandel, skatteunddragelse og skattesvig, og kan bruges til at finansiere terrorisme; bemærker med bekymring, at udbyttet fra kriminelle aktiviteter i EU anslås at beløbe sig til 110 mia. EUR (114) om året, hvilket svarer til 1 % af EU's samlede BNP; fremhæver, at Kommissionen anslår, at op til 70 % af tilfældene af hvidvask af penge i visse medlemsstater har en grænseoverskridende dimension (115); bemærker endvidere, at FN (116) anslår omfanget af hvidvask af penge til at svare til mellem 2 og 5 % af det globale BNP eller ca. 715 mia. EUR og 1,87 billioner om året; |
|
220. |
understreger, at flere nylige tilfælde af hvidvask af penge inden for Unionen er forbundet med kapital, herskende eliter og/eller borgere, der kommer fra Rusland og navnlig fra Fællesskabet af Uafhængige Stater (SNG); udtrykker sin bekymring over den trussel mod den europæiske sikkerhed og stabilitet, der hidrører fra ulovlige udbytter fra Rusland og SNG-landene, som indføres i det europæiske finansielle system for at blive hvidvasket og videreanvendt til at finansiere kriminelle aktiviteter; understreger, at disse udbytter bringer EU-borgernes sikkerhed i fare og skaber forvridninger og urimelige konkurrencemæssige ulemper for lovlydige borgere og virksomheder; mener, at udover kapitalflugt, som ikke kan bremses uden at løse de økonomiske og administrative problemer i oprindelseslandet, og hvidvask af penge ud fra rent kriminelle motiver bliver disse fjendtlige aktiviteter, der har til formål at svække de europæiske demokratier, deres økonomier og deres institutioner, udført i en sådan størrelsesorden, at det destabiliserer det europæiske kontinent; efterlyser et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne med hensyn til kontrol af kapital, der indføres til Unionen fra Rusland; |
|
221. |
gentager sin opfordring (117) om EU-dækkende sanktioner over for krænkelser af menneskerettighederne med den amerikanske Global Magnitsky Act som forbillede, som kan gøre det muligt at indføre visumforbud og målrettede sanktioner såsom beslaglæggelse af ejendom og interesser i ejendom inden for EU's område tilhørende individuelle offentlige embedsmænd eller personer i officielt ærinde, der er ansvarlige for tilfælde af korruption eller alvorlige menneskerettighedskrænkelser; glæder sig over, at Parlamentet har vedtaget sin betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske Union (118); efterlyser øget kontrol og tilsyn med bankernes ikke-residente porteføljer og andelen heraf med oprindelse i lande, der anses for at udgøre en sikkerhedsrisiko for Unionen; |
|
222. |
glæder sig over vedtagelsen af den fjerde og den femte revision af direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge; understreger, at de udgør et vigtigt skridt i retning af at forbedre effektiviteten af Unionens bestræbelser på at bekæmpe hvidvask af penge fra kriminelle aktiviteter og modvirke finansiering af terroraktiviteter; bemærker, at EU's lovgivning om bekæmpelse af hvidvask af penge primært bygger på en forebyggende tilgang til hvidvask af penge med fokus på sporing og indberetning af mistænkelige transaktioner; |
|
223. |
beklager, at et stort antal medlemsstater helt eller delvis har undladt at gennemføre den fjerde revision af direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge i deres nationale lovgivning inden for den fastsatte frist, og at Kommissionen derfor har indledt traktatbrudsprocedurer mod dem, herunder sagsanlæg ved Den Europæiske Unions Domstol (119); opfordrer disse medlemsstater til hurtigt at rette op på denne situation; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til navnlig at opfylde deres retlige forpligtelse til at overholde fristen den 10. januar 2020 for gennemførelse af den femte revision af direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge i deres nationale lovgivning; understreger og støtter Rådets konklusioner af 23. november 2018, hvori medlemsstaterne opfordres til at gennemføre den femte revision af direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge i deres nationale lovgivning inden fristen i 2020; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at gøre brug af de foreliggende instrumenter til at yde støtte og sikre, at medlemsstaterne gennemfører den femte revision af direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge på behørig vis hurtigst muligt; |
|
224. |
minder om den afgørende betydning af kundelegitimation som en del af forpligtelsen til at kende sin kunde (KYC), der består i, at forpligtede enheder på behørig vis skal identificere deres kunder og kilden til deres midler samt de reelle ejere af aktiverne, herunder tilbageholdelse af anonyme konti; beklager, at visse finansielle institutioner og deres respektive forretningsmodeller aktivt har fremmet hvidvaskning af penge; opfordrer den private sektor til at spille en aktiv rolle i bekæmpelsen af finansiering af terrorisme og i forebyggelsen af terroraktiviteter, for så vidt som de er i stand til det; opfordrer de finansielle institutioner til aktivt at revidere deres interne procedurer for at forebygge enhver risiko for hvidvask af penge; |
|
225. |
bifalder den handlingsplan, Rådet vedtog den 4. december 2018, og som omfatter flere ikkelovgivningsmæssige tiltag til bedre bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i Unionen; opfordrer Kommissionen til løbende at holde Parlamentet orienteret om de fremskridt, der bliver gjort med gennemførelsen af handlingsplanen; |
|
226. |
er bekymret over fraværet af konkrete procedurer til vurdering og kontrol af redeligheden af medlemmerne af ECB's Styrelsesråd, navnlig når de formelt anklages for kriminelle aktiviteter; efterlyser mekanismer til overvågning og kontrol af disse medlemmers adfærd og redelighed, og mener, at de bør beskyttes mod tilfælde af magtmisbrug fra ansættelsesmyndighedens side; |
|
227. |
fordømmer det forhold, at systematiske svigt i håndhævelsen af kravene til bekæmpelse af hvidvask af penge kombineret med ineffektivt tilsyn har ført til en række nylige højtprofilerede sager om hvidvask af penge i europæiske banker, som er forbundet med systematiske overtrædelser af de mest grundlæggende krav om at kende sin kunde og om kundelegitimation; |
|
228. |
minder om, at kravet om at kende sin kunde og kravet om kundelegitimation er af afgørende betydning og bør være gældende under hele forretningsrelationen, og at kundernes transaktioner bør overvåges vedvarende og omhyggeligt for at identificere mistænkelige eller usædvanlige aktiviteter; minder i denne forbindelse om forpligtelsen for forpligtede enheder til på eget initiativ straks at underrette de nationale FIU'er om transaktioner, der mistænkes for at være hvidvask af penge, tilknyttede underliggende forbrydelser eller finansiering af terrorisme; beklager, at den femte revision af direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge trods Parlamentets bestræbelser fortsat som en sidste udvej åbner mulighed for, at den eller de fysiske personer, der fungerer som øverste leder, kan blive registreret som reelle ejere af et selskab eller en trust, mens den faktiske reelle ejer ikke er kendt, eller der foreligger en mistanke om dem; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den næste revision af reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge i EU at foretage en klar vurdering af denne bestemmelses indvirkning på tilgængeligheden af pålidelige oplysninger om reelt ejerskab i medlemsstaterne og at foreslå at fjerne den, hvis der er tegn på, at bestemmelsen risikerer at blive misbrugt til at beskytte identiteten af reelle ejere; |
|
229. |
bemærker, at der i nogle medlemsstater findes kontrolmekanismer vedrørende formuer, der ikke kan begrundes, til sporing af udbytte fra kriminelle aktiviteter; understreger, at en sådan mekanisme ofte består i en retskendelse, der pålægger en person, der med rimelighed mistænkes for at være involveret i, eller for at have forbindelser til en person, der er involveret i, alvorlig kriminalitet, at forklare arten og omfanget af deres interesse i en given ejendom og forklare, hvordan ejendommen blev erhvervet, hvis der er rimelig grund til at formode, at den pågældendes lovlige indkomst ville være utilstrækkelig til at kunne erhverve ejendommen; opfordrer Kommissionen til at vurdere virkningerne og gennemførligheden af en sådan foranstaltning på EU-plan; |
|
230. |
bifalder visse medlemsstaters beslutning om at forbyde udstedelse af ihændehaveraktier og omdanne de eksisterende til navneaktier; anmoder medlemsstaterne om at overveje behovet for at vedtage tilsvarende foranstaltninger inden for deres respektive jurisdiktioner i lyset af de nye bestemmelser i det femte hvidvaskdirektiv om oplysninger om reelt ejerskab og identificerede risici; |
|
231. |
understreger, at der er et presserende behov for at indføre et mere effektivt system til kommunikation og udveksling af oplysninger mellem de retslige myndigheder i Unionen som erstatning for de traditionelle instrumenter for gensidig retlig bistand i straffesager, der er forbundet med langvarige og besværlige procedurer og derfor skader grænseoverskridende efterforskning af hvidvask af penge og andre alvorlige forbrydelser; gentager sin opfordring til Kommissionen om at vurdere, om der er behov for lovgivning på dette område; |
|
232. |
opfordrer Kommissionen til at vurdere, og underrette Parlamentet om, den rolle, som juridiske konstruktioner som SPV-selskaber, special purpose-enheder og fonde uden velgørende formål (»non-charitable purpose trusts«) spiller i forbindelse med hvidvask af penge, og de specifikke risici, der er forbundet hermed, navnlig i Det Forenede Kongerige og dets kronbesiddelser og oversøiske territorier; |
|
233. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at overholde lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask af penge, når de udsteder statsobligationer på de finansielle markeder; mener, at rettidig omhu i forbindelse med sådanne finansielle transaktioner også er strengt nødvendig; |
|
234. |
bemærker, at der alene i TAX3-udvalgets mandatperiode er blevet afsløret tre meget beklagelige tilfælde af hvidvask af penge gennem banker i EU: ING Bank N.V. har for nylig erkendt alvorlige mangler i anvendelsen af bestemmelserne om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og har accepteret at betale 775 mio. EUR i et forlig med den nederlandske offentlige anklagemyndighed (120); ABLV Bank i Letland gik i frivillig likvidation, efter at United States Financial Crimes Enforcement Network (FinCEN) besluttede at foreslå et forbud mod, at ABLV havde en konto i en korrespondentbank i USA på grund af problemer med hvidvask af penge (121), og Danske Bank indrømmede, efter at der var gennemført en undersøgelse af 15 000 kunder og ca. 9,5 mio. transaktioner i forbindelse med den estiske filial, at væsentlige mangler i bankens forvaltnings- og kontrolsystemer havde gjort det muligt at anvende den estiske filial til mistænkelige transaktioner (122); |
|
235. |
bemærker med bekymring, at sagen om »Troika-vaskeriet« også offentligt har eksponeret, hvordan 4,6 mia. USD fra Rusland og andre steder passerede gennem europæiske banker og virksomheder; fremhæver, at i centrum for skandalen befinder sig Troika Dialog, der tidligere var en af de største russiske private investeringsbanker, og det netværk, der kan have gjort det muligt for den herskende russiske elite i det skjulte at anvende ulovlige indtægter til at erhverve aktier i statsejede virksomheder og købe fast ejendom både i Rusland og i udlandet og luksusvarer; beklager desuden, at flere europæiske banker angiveligt har været involveret i disse mistænkelige transaktioner, nemlig Danske Bank, Swedbank AB, Nordea Bank Abp, ING Groep NV, Credit Agricole SA, Deutsche Bank AG, KBC Group NV, Raiffeisen Bank International AG, ABN Amro Group NV, Cooperatieve Rabobank U.A. og den nederlandske afdeling af Turkiye Garanti Bankasi A.S.; |
|
236. |
bemærker, at i sagen om Danske Bank er transaktioner til en værdi af over 200 mia. EUR strømmet ind og ud af dens estiske filial (123), uden at banken har indført tilstrækkelige interne procedurer for bekæmpelse af hvidvask af penge og »kend din kunde«, hvilket banken efterfølgende selv har indrømmet og hvilket både de estiske og de danske finansielle tilsynsmyndigheder har bekræftet; mener, at denne mangel viser en fuldstændig mangel på ansvarlighed fra både bankens og de kompetente nationale myndigheders side; opfordrer de kompetente myndigheder til at foretage en hurtig evaluering af tilstrækkeligheden af procedurerne for bekæmpelse af hvidvask af penge og »kend din kunde« i alle europæiske banker for at sikre en korrekt håndhævelse af Unionens lovgivning om bekæmpelse af hvidvask af penge; |
|
237. |
bemærker endvidere, at 6 200 kunder i den estiske afdeling af Danske Bank har vist sig at have foretaget mistænkelige transaktioner, at ca. 500 kunder har været knyttet til offentligt kendte ordninger for hvidvask af penge, at 177 har været knyttet til skandalen om »det russiske møntvaskeri« og 75 til skandalen om »det aserbajdsjanske møntvaskeri«, og at 53 kunder var selskaber, der viste sig at have samme adresser og direktører (124); opfordrer de relevante nationale myndigheder til at spore destinationerne for de mistænkelige transaktioner, der er gennemført af de 6 200 kunder i Danske Banks estiske filial, for at få bekræftet, at de hvidvaskede penge ikke er blevet brugt til yderligere kriminelle aktiviteter; opfordrer de relevante nationale myndigheder til på behørig vis at samarbejde i denne sag, eftersom de mistænkelige transaktioner tydeligvis er grænseoverskridende; |
|
238. |
fremhæver, at ECB har trukket den maltesiske Pilatus Banks tilladelse til at drive bankvirksomhed tilbage, efter at Ali Sadr Hashemi Nejad, formand for og eneaktionær i Pilatus Bank, er blevet anholdt i USA i forbindelse med bl.a. anklager om hvidvask af penge; understreger, at EBA konkluderede, at den maltesiske finansielle efterretningsanalyseenhed havde overtrådt EU-lovgivningen, fordi den ikke havde gennemført et effektivt tilsyn med Pilatus Bank på grund af bl.a. proceduremæssige mangler og manglende tilsynsforanstaltninger; bemærker, at Kommissionen den 8. november 2018 sendte en formel udtalelse til den maltesiske finansielle efterretningsanalyseenhed, hvori den opfordrede enheden til at træffe yderligere foranstaltninger for at overholde sine retlige forpligtelser (125); opfordrer den maltesiske finansielle efterretningsanalyseenhed til at træffe foranstaltninger til at overholde de respektive henstillinger; |
|
239. |
noterer sig skrivelsen til TAX3-udvalget fra Maltas faste repræsentant ved EU som svar på udvalgets betænkeligheder med hensyn til forlydenderne om, at visse maltesiske politisk eksponerede personer havde været involveret i et muligt nyt tilfælde af hvidvask af penge og skatteunddragelse i forbindelse med et selskab ved navn »17 Black«, der var baseret i De Forenede Arabiske Emirater (UAE) (126); beklager, at der kun er blevet givet vage svar; er bekymret over, at de maltesiske myndigheder tilsyneladende har valgt at forholde sig politisk passive; er især bekymret over, at politisk eksponerede personer fra de højeste niveauer i den maltesiske regering synes at være indblandet ifølge afsløringerne om »17 Black«; opfordrer de maltesiske myndigheder til at anmode om dokumentation fra UAE via skrivelser om juridisk bistand; opfordrer UAE til at samarbejde med de maltesiske og europæiske myndigheder og til at sikre, at pengemidler, der er indefrosset i bankkonti tilhørende »17 Black«, forbliver indefrosset, indtil der er gennemført en grundig undersøgelse; understreger navnlig den åbenbare mangel på uafhængighed hos både det maltesiske finansielle efterretningsanalyseenhed og den maltesiske politichef; beklager, at der hidtil ikke er truffet nogen foranstaltninger mod de politisk eksponerede personer, der er involveret i påståede korruptionssager; understreger, at den maltesiske undersøgelse ville drage fordel af oprettelsen af et fælles efterforskningshold (JIT) på grundlag af en ad hoc-aftale (127), eftersom det på denne måde ville være muligt at imødegå de alvorlige tvivlsspørgsmål med hensyn til uafhængigheden og kvaliteten af de igangværende nationale undersøgelser med støtte fra Europol og Eurojust; |
|
240. |
bemærker, at på det tidspunkt, hvor den undersøgende journalist Daphne Caruana Galizia blev myrdet, arbejdede hun på den største lækage af oplysninger, hun nogensinde havde modtaget — oplysninger, der stammede fra serverne hos selskabet ElectroGas, som driver Maltas kraftværk; bemærker endvidere, at ejeren af »17 Black«, der skulle overføre store pengebeløb til politisk eksponerede personer i Malta med ansvar for dette kraftværk, også er direktør og aktionær i ElectroGas; |
|
241. |
er bekymret over den tiltagende hvidvask af penge i forbindelse med andre former for forretningsaktiviteter, navnlig fænomenet med de såkaldte »flyvende penge« og »de berygtede gader«; understreger, at der er behov for en styrket koordinering og og et styrket samarbejde mellem lokale og regionale administrative og retshåndhævende myndigheder for at løse disse problemer i de europæiske byer; |
|
242. |
er klar over, at den nuværende retlige ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge hidtil har bestået af direktiver og er baseret på en minimumsharmonisering, hvilket har ført til forskellige nationale tilsyns- og håndhævelsespraksisser i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med en fremtidig revision af lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask af penge i den påkrævede konsekvensanalyse at vurdere, om en forordning ville være en mere passende retsakt end et direktiv; opfordrer i denne forbindelse til en hurtig ændring til en forordning om bekæmpelse af hvidvask af penge, hvis konsekvensanalysen tilråder dette; |
5.1. Samarbejde mellem hvidvaskmyndigheder og tilsynsmyndigheder i Den Europæiske Union
|
243. |
glæder sig over, at Kommissionens formand i sin tale om Unionens tilstand den 12. september 2018 meddelte, at der efter de seneste tilfælde af overtrædelser eller påståede overtrædelser af reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge ville blive iværksat supplerende foranstaltninger; |
|
244. |
efterlyser nødvendig øget kontrol og løbende tilsyn med bestyrelsesmedlemmer og aktionærer i kreditinstitutter, investeringsselskaber og forsikringsselskaber i Unionen og understreger navnlig, at det er vanskeligt at tilbagekalde tilladelser til udøvelse af bankvirksomhed eller tilsvarende særlige tilladelser; |
|
245. |
støtter det arbejde, der er udført af den fælles arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Kommissionens Generaldirektorat for Retlige Anliggender og Forbrugere og dens Generaldirektorat for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen, ECB, de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) og formanden for underudvalget vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge, der er nedsat under ESA'ernes Fælles Udvalg, med henblik på at opdage aktuelle mangler og foreslå foranstaltninger til at muliggøre et effektivt samarbejde og koordinering og udveksling af oplysninger mellem tilsyns- og håndhævelsesinstanser; |
|
246. |
konkluderer, at det nuværende niveau af koordinering af tilsynet med finansieringsinstitutters bekæmpelse af hvidvask af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, navnlig i forbindelse med situationer, hvor bekæmpelsen af hvidvask af penge og bekæmpelsen af finansiering af terrorisme har grænseoverskridende virkninger, ikke er tilstrækkeligt til at imødegå de aktuelle udfordringer i denne sektor, og at Unionens evne til at håndhæve koordinerede regler og praksisser for bekæmpelse af hvidvask af penge i øjeblikket er utilstrækkelig; |
|
247. |
opfordrer til en vurdering af de langsigtede mål, der fører til en forbedret ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som nævnt i »Reflection paper on possible elements of a Roadmap for seamless cooperation between Anti Money Laundering and Prudential Supervisors in the European Union« (128) (oplæg om mulige elementer i en køreplan for gnidningsløst samarbejde mellem myndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge og tilsynsmyndigheder i Den Europæiske Union), såsom etablering af en mekanisme på EU-plan til bedre koordinering af aktiviteterne mellem tilsynsmyndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i enheder i den finansielle sektor, navnlig i situationer, hvor disse anliggender sandsynligvis vil have grænseoverskridende virkninger, og en mulig centralisering af tilsynet med bekæmpelse af hvidvask af penge via et eksisterende eller nyt EU-organ med beføjelse til at håndhæve harmoniserede regler og praksisser i EU's medlemsstater; støtter yderligere bestræbelser på at centralisere tilsyn med bekæmpelse af hvidvask af penge, og mener, at hvis en sådan mekanisme etableres, bør den tildeles tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, således at dens funktioner kan gennemføres effektivt; |
|
248. |
minder om, at ECB har beføjelsen til og ansvaret for at inddrage tilladelser fra kreditinstitutter for alvorlige overtrædelser af bestemmelserne om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme; bemærker imidlertid, at ECB er fuldstændig afhængig af nationale tilsynsmyndigheder vedrørende hvidvask af penge, når den skal have oplysninger vedrørende sådanne overtrædelser, som de nationale myndigheder har konstateret; opfordrer derfor de nationale myndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge til at stille oplysninger af god kvalitet rettidigt til rådighed for ECB, således at ECB kan udføre sin funktion korrekt; glæder sig i denne forbindelse over den multilaterale aftale om de praktiske bestemmelser for udveksling af oplysninger mellem ECB og alle kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at føre tilsyn med, om kredit- og finansieringsinstitutter overholder deres forpligtelser med hensyn til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i overensstemmelse med det fjerde hvidvaskdirektiv; |
|
249. |
understreger, at tilsyn med finansielle institutioner og tilsyn med hvidvask af penge ikke kan behandles adskilt; understreger, at ESA'erne har begrænset kapacitet til at indtage en mere fremtrædende rolle i bekæmpelsen af hvidvask af penge på grund af deres beslutningsstrukturer, manglende beføjelser og begrænsede ressourcer; understreger, at EBA bør indtage en ledende rolle i denne kamp og samtidig arbejde tæt sammen med Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og derfor hurtigst muligt bør have stillet tilstrækkelig kapacitet til rådighed i menneskelige og materielle ressourcer til at bidrage effektivt til en konsekvent og effektiv forebyggelse af anvendelsen af det finansielle system til hvidvask, bl.a. ved at foretage risikovurderinger af kompetente myndigheder og kontroller inden for de overordnede rammer; opfordrer til større offentlig omtale af disse kontroller og mener navnlig, at relevante oplysninger systematisk skal forelægges for Parlamentet og Rådet, hvis der konstateres alvorlige mangler på nationalt plan eller på EU-plan (129); |
|
250. |
noterer sig, at de nationale finanstilsyn spiller en stadig mere fremtrædende rolle; opfordrer indtrængende Kommissionen til efter høring af EBA at foreslå mekanismer, der kan fremme af øget samarbejde og koordinering mellem de finansielle tilsynsmyndigheder; mener, at der på lang sigt bør ske en øget harmonisering af tilsynsprocedurerne hos de forskellige nationale myndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge; |
|
251. |
glæder sig over Kommissionens meddelelse af 12. september 2018 om stærkere EU-rammer for tilsyn og for tilsyn med bekæmpelse af hvidvask af penge i forbindelse med finansielle institutioner (COM(2018)0645) og det forslag, meddelelsen indeholder om revision af ESA'erne med henblik på at styrke den tilsynsmæssige konvergens; mener, at EBA bør påtage sig en ledende, koordinerende og overvågende rolle på EU-plan for at beskytte det finansielle system effektivt mod hvidvask af penge og risikoen for finansiering af terrorisme i betragtning af de uønskede potentielle systemiske konsekvenser, som kan følge i kølvandet på et misbrug af den finansielle sektor til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, og i lyset af de erfaringer, som EBA allerede har gjort med at beskytte banksektoren mod misbrug som myndighed med beføjelse til at føre tilsyn med alle medlemsstater; |
|
252. |
tager til efterretning, at EBA har givet udtryk for betænkeligheder med hensyn til gennemførelsen af kapitalkravsdirektivet (direktiv 2013/36/EU) om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (130); glæder sig over EBA's forslag om at afhjælpe de mangler, som skyldes den nuværende retlige ramme i EU; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre de nyligt vedtagne ændringer af kapitalkravsdirektivet i national ret; |
5.2. Samarbejde mellem finansielle efterretningsenheder (FIU'er)
|
253. |
minder om, at medlemsstaterne i henhold til det femte hvidvaskdirektiv er forpligtede til at oprette automatiske centrale mekanismer, som muliggør hurtig identifikation af indehavere af bankkonti og betalingskonti, og til at sikre, at enhver FIU er i stand til rettidigt at levere oplysninger, der opbevares i disse centrale mekanismer, til enhver anden FIU; understreger betydningen af rettidigt at få adgang til oplysninger for at forhindre økonomisk kriminalitet og afbrydelse af efterforskninger; opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde oprettelsen af disse mekanismer, således at medlemsstaternes FIU'er kan samarbejde effektivt med hinanden om at afsløre og modvirke hvidvask af penge; opfordrer kraftigt medlemsstaternes FIU'er til at anvende FIU.net-systemet; bemærker betydningen af databeskyttelse også på dette område; |
|
254. |
mener, at det er af afgørende betydning, at de nationale FIU'er får tilstrækkelige ressourcer og kapacitet for at kunne bidrage til at bekæmpe hvidvask af penge effektivt; |
|
255. |
understreger, at samarbejde er afgørende for effektivt at bekæmpe hvidvask af penge — ikke blot samarbejde mellem medlemsstaternes FIU'er, men også mellem medlemsstaternes FIU'er og tredjelandes FIU'er; noterer sig de politiske aftaler om de interinstitutionelle forhandlinger (131) med henblik på den fremtidige vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om regler, der letter anvendelsen af finansielle og andre oplysninger med henblik på forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af visse strafbare handlinger, og om ophævelse af Rådets afgørelse 2000/642/RIA; |
|
256. |
opfordrer Kommissionen til at udvikle specialkurser til FIU'er under særlig hensyntagen til den mere begrænsede kapacitet i visse medlemsstater; noterer sig bidraget fra Egmont-Gruppen, som er et netværk af 159 FIU'er, der agter at styrke deres operationelle samarbejde ved at fremme videreførelsen og iværksættelsen af en lang række projekter; afventer Kommissionens vurdering af rammen for FIU'ers samarbejde med tredjelande og af forhindringer og muligheder for at forbedre samarbejdet mellem FIU'er i Unionen, herunder muligheden for at oprette en koordinerings- og støttemekanisme; minder om, at denne vurdering skal være klar inden den 1. juni 2019; anmoder Kommissionen om at overveje denne mulighed for at forelægge et forslag til retsakt om en EU FIU, der vil kunne blive et center for fælles efterforskning og koordinering, der er selvstændigt og har sin egen efterforskningskompetence vedrørende grænseoverskridende finansiel kriminalitet, og en tidlig varslingsmekanisme; mener, at en EU-FIU bør have den brede rolle at koordinere, bistå og støtte medlemsstaternes FIU'er i grænseoverskridende sager med henblik på at udvide udvekslingen af information og sikre fælles undersøgelser af grænseoverskridende sager og effektiv koordinering af arbejdet; |
|
257. |
opfordrer Kommissionen til at samarbejde aktivt med medlemsstaterne om at finde mekanismer til at forbedre og styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes FIU'er og FIU'er i tredjelande; opfordrer Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger i denne henseende i de relevante internationale fora, såsom OECD og Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF); mener, at der i enhver aftale, som måtte udspringe heraf, bør tages behørigt hensyn til beskyttelsen af personoplysninger; |
|
258. |
opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport til Parlamentet og Rådet med en vurdering af, om forskellene i status og organisation mellem medlemsstaternes FIU'er hæmmer samarbejdet om at bekæmpe alvorlige forbrydelser med en grænseoverskridende dimension; |
|
259. |
påpeger, at den manglende standardisering mellem medlemsstaterne af formaterne for rapporter om mistænkelige transaktioner og af tærsklerne for disse rapporter samt med hensyn til de forskellige forpligtede enheder fører til vanskeligheder i forbindelse med behandlingen og udvekslingen af oplysninger mellem FIU'er; opfordrer Kommissionen til med støtte fra EBA at undersøge, ved hjælp af hvilke mekanismer der hurtigst muligt kan indføres standardiserede indberetningsformater for forpligtede enheder med henblik på at lette og forbedre behandlingen og udvekslingen af oplysninger mellem FIU'er i sager med en grænseoverskridende dimension, og til at overveje at standardisere tærsklerne for mistænkelige transaktioner; |
|
260. |
opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at oprette automatiserede søgesystemer for rapporter om mistænkelige transaktioner, som vil give medlemsstaternes FIU'er mulighed for at søge på transaktioner og deres ophavsmænd og modtagere, som gentagne gange er blevet indberettet som mistænkelige i forskellige medlemsstater; |
|
261. |
opfordrer de kompetente myndigheder og FIU'er til at samarbejde med finansieringsinstitutter og andre forpligtede enheder med henblik på at øge rapporteringen om mistænkelige aktiviteter og reducere den defensive rapportering og derved bidrage til at sikre, at FIU'erne modtager mere nyttige, målrettede og udførlige oplysninger, således at de kan udføre deres opgaver ordentligt, samtidig med at der sikres overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse; |
|
262. |
minder om betydningen af at udvikle forbedrede kanaler for dialog, kommunikation og udveksling af oplysninger mellem offentlige myndigheder og specifikke aktører inden for den private sektor, også kendt som offentlig-private partnerskaber (OPP'er), navnlig for forpligtede enheder i henhold til hvidvaskdirektivet, og fremhæver, at der kun findes ét tværnationalt OPP, nemlig Europols offentlig-private partnerskab for finansielle efterretninger, som leverer positive resultater og fremmer strategisk informationsudveksling mellem banker, FIU'er, retshåndhævende myndigheder og nationale tilsynsmyndigheder i alle medlemsstater; |
|
263. |
støtter den løbende forbedring af informationsudvekslingen mellem FIU'er og retshåndhævende myndigheder, herunder Europol; mener, at der bør etableres et sådant partnerskab på området for nye teknologier, herunder virtuelle aktiver, med henblik på at formalisere allerede eksisterende foranstaltninger i medlemsstaterne; opfordrer Det Europæiske Databeskyttelsesråd til at fremlægge yderligere præciseringer over for markedsoperatører, der behandler personoplysninger som led i deres due diligence-forpligtelser, for at give dem mulighed for at overholde de relevante bestemmelser om databeskyttelse; |
|
264. |
understreger, at det er afgørende at udvide og forbedre samarbejdet mellem nationale tilsynsmyndigheder og FIU'er for effektivt at bekæmpe hvidvask af penge og skatteunddragelse; understreger desuden, at kampen mod hvidvask af penge og skatteunddragelse også kræver et godt samarbejde mellem FIU'er og toldmyndighederne; |
|
265. |
opfordrer Kommissionen til at rapportere om status quo og forbedringer i EU-medlemsstaternes FIU'er vedrørende formidling, udveksling og behandling af information efter PANA-anbefalingerne (132) og kortlægningen, som medlemsstaternes FIU-platform har foretaget; |
5.3. Forpligtede enheder (anvendelsesområde)
|
266. |
glæder sig over, at man i det femte hvidvaskdirektiv har udvidet listen over forpligtede enheder til at omfatte udbydere af valutaveksling mellem virtuelle valutaer og papirvalutaer, udbydere af virtuelle tegnebøger, kunsthandlere og »free ports«; |
|
267. |
opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at forbedre håndhævelsen af kravet om kundelegitimation, navnlig for bedre at præcisere, at ansvaret for en korrekt anvendelse af kundelegitimation altid påhviler den forpligtede enhed, selv når der er foretaget outsourcing, og for at der kan indføres bestemmelser om sanktioner i tilfælde af forsømmelighed eller interessekonflikter i tilfælde af outsourcing; understreger, at de forpligtede enheder i henhold til det femte hvidvaskdirektiv har en retlig forpligtelse til at gennemføre øget kontrol og systematisk indberetning, når de udfører kundelegitimation i forbindelse med forretningsforbindelser eller transaktioner, der involverer lande, som Kommissionen har identificeret som højrisikotredjelande med henblik på hvidvask af penge; |
5.4. Registre
|
268. |
glæder sig over den adgang til oplysninger om reelt ejerskab og andre kundelegitimationsoplysninger, som skattemyndighederne har fået med DAC5; minder om, at denne adgang er nødvendig, for at skattemyndighederne kan udføre deres opgaver korrekt; |
|
269. |
bemærker, at Unionens lovgivning om bekæmpelse af hvidvask af penge forpligter medlemsstaterne til at oprette centrale registre med fuldstændige oplysninger om reelt ejerskab for selskaber og trustfonde, og at den også indeholder bestemmelser om samkøring af disse; glæder sig over, at det femte hvidvaskdirektiv forpligter medlemsstaterne til at sikre, at oplysningerne om reelt ejerskab i alle tilfælde er tilgængelige for ethvert medlem af offentligheden; |
|
270. |
bemærker imidlertid, at med hensyn til trustfonde vil de nationale registre i princippet blive tilgængelige for personer, der kan dokumentere en legitim interesse i at få adgang; understreger, at det fortsat står medlemsstaterne frit for at give offentligheden adgang til registrene over trustfonde, hvilket Parlamentet allerede har anbefalet; opfordrer medlemsstaterne til at oprette frit tilgængelige og åbne dataregistre; minder under alle omstændigheder om, at det gebyr, som de kan beslutte at pålægge, ikke bør overstige de administrative omkostninger ved at stille de tilgængelige oplysninger til rådighed, herunder registrenes drifts- og udviklingsudgifter; |
|
271. |
understreger, at Kommissionen bør sikre samkøringen af registrene over reelle ejere; mener, at Kommissionen nøje bør overvåge, hvordan dette samkørte system fungerer, og inden for en rimelig tid vurdere, om det fungerer korrekt, og om det bør suppleres med oprettelse af et offentligt EU-register over reelt ejerskab eller andre instrumenter, der effektivt kunne afhjælpe eventuelle mangler; opfordrer Kommissionen til i mellemtiden at udarbejde og udstede tekniske retningslinjer for at lette konvergensen af formater, interoperabilitet og samkøring af medlemsstaternes registre; er af den opfattelse, at reelt ejerskab af trustfonde bør have samme grad af gennemsigtighed som virksomheder under det femte hvidvaskdirektiv, samtidig med at der sikres passende garantier; |
|
272. |
er betænkelig over, at oplysningerne i registrene over de reelle ejere ikke altid er tilstrækkelige og/eller nøjagtige; opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre, at registre over reelle ejere indeholder verifikationsmekanismer, der kan sikre dataenes nøjagtighed; opfordrer Kommissionen til at vurdere verifikationsmekanismerne og dataenes pålidelighed som led i sine kontroller; |
|
273. |
opfordrer til en strengere og mere præcis definition af reelt ejerskab for at sikre, at alle fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer en juridisk enhed, identificeres; |
|
274. |
minder om, at der er behov for klare regler, der kan lette en umiddelbar identificering af de reelle ejere, herunder en forpligtelse for trustfonde og lignende konstruktioner til at eksistere på skrift og være registreret i den medlemsstat, hvor trustfonden er oprettet, forvaltes eller opererer; |
|
275. |
understreger, at det er et problem, at der foregår hvidvask af penge gennem investeringer i fast ejendom i de europæiske byer via udenlandske skuffeselskaber; minder om, at Kommissionen bør vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af at harmonisere oplysningerne i matrikelregistre og tingbøger og vurdere behovet for en samkøring af disse registre; opfordrer Kommissionen til at lade rapporten være ledsaget af et lovgivningsforslag, hvis det er relevant; mener, at medlemsstaterne bør have offentligt tilgængelige oplysninger om de reelle ejere af jord og fast ejendom; |
|
276. |
gentager sin holdning hvad angår oprettelse af registre over reelt ejerskab for livsforsikringskontrakter, som formuleret i de interinstitutionelle forhandlinger om det femte hvidvaskdirektiv; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om det er gennemførligt og nødvendigt at gøre oplysninger om reelt ejerskab vedrørende livsforsikringskontrakter og finansielle instrumenter tilgængelige for de relevante myndigheder; |
|
277. |
bemærker, at Kommissionen i henhold til det femte hvidvaskdirektiv skal foretage en analyse af gennemførligheden af specifikke foranstaltninger og mekanismer på EU-plan og på medlemsstatsplan, der gør det muligt at indsamle og få adgang til oplysninger om reelt ejerskab af selskaber og andre retlige enheder, der er registreret uden for Unionen; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovforslag om en sådan mekanisme, såfremt gennemførlighedsanalysen er positiv; |
5.5. Teknologiske risici og virtuelle aktiver, herunder virtuel valuta og kryptovaluta
|
278. |
understreger det positive potentiale i nye distributed ledger-teknologier såsom blockchainteknologi; bemærker samtidig det stigende misbrug af nye betalings- og overførselsmetoder, der er baseret på disse teknologier, til hvidvask af penge fra kriminelle handlinger eller til at begå anden økonomisk kriminalitet; anerkender behovet for at overvåge den hurtige teknologiske udvikling for at sikre, at lovgivningen håndterer misbruget af nye teknologier og anonymitet, som letter kriminel aktivitet, på en effektiv måde, uden at begrænse de positive aspekter; |
|
279. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at undersøge de relevante kryptospillere, der endnu ikke er omfattet af Unionens lovgivning om bekæmpelse af hvidvask af penge, og om nødvendigt udvide listen over forpligtede enheder, navnlig tjenesteydere i forbindelse med transaktioner, der involverer udveksling af en eller flere virtuelle valutaer; opfordrer medlemsstaterne til i mellemtiden så hurtigt som muligt at gennemføre bestemmelserne i det femte hvidvaskdirektiv om indførelse af en forpligtelse til at identificere kunderne i forbindelse med virtuelle tegnebøger og udveksling af tjenester, hvilket ville gøre anonym brug af virtuelle valutaer meget vanskelig; |
|
280. |
opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge den teknologiske udvikling, herunder den hurtige udbredelse af innovative fintechforretningsmodeller og indførelse af nye teknologier såsom kunstig intelligens, distributed ledger-teknologier, kognitiv computing og maskinindlæring med henblik på at vurdere teknologiske risici og potentielle smuthuller og øge modstandsdygtigheden over for cyberangreb eller systemnedbrud, navnlig ved at fremme databeskyttelse; tilskynder de kompetente myndigheder og Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af de mulige systemiske risici, der er forbundet med distributed ledger-applikationer; |
|
281. |
understreger, at udviklingen og anvendelsen af virtuelle aktiver er en langsigtet tendens, der forventes at fortsætte og blive forstærket i de kommende år, navnlig som følge af anvendelsen af virtuelle mønter til forskellige formål, f.eks. virksomhedsfinansiering; opfordrer Kommissionen til at udvikle passende rammer på EU-plan for at styre denne udvikling med udgangspunkt i arbejdet på internationalt niveau og hos europæiske instanser som ESMA; mener, at denne ramme bør omfatte de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger over for de konkrete risici, som virtuelle aktiver er forbundet med, uden at hindre innovation; |
|
282. |
bemærker navnlig, at de virtuelle aktivers uigennemsigtige karakter kan bruges til at lette hvidvask af penge og skatteunddragelse; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at give klare retningslinjer for, under hvilke betingelser virtuelle aktiver kan klassificeres som et eksisterende eller nyt finansielt instrument i MiFID 2, og under hvilke omstændigheder EU-lovgivningen finder anvendelse på initial coin offerings; |
|
283. |
opfordrer Kommissionen til at vurdere forbuddet mod visse anonymitetsforanstaltninger i forbindelse med konkrete virtuelle aktiver og, hvis det skønnes nødvendigt, at overveje at regulere virtuelle aktiver som finansielle instrumenter; mener, at FIU'er bør kunne kæde virtuelle adresser og kryptovalutaadresser sammen med identiteten af ejeren af virtuelle aktiver; mener, at Kommissionen bør vurdere muligheden for obligatorisk registrering af brugere af virtuelle aktiver; minder om, at visse medlemsstater allerede har indført forskellige former for foranstaltninger for bestemte segmenter i denne sektor, såsom initial coin offerings, hvilket kunne fungere som en inspirationskilde i forbindelse med kommende EU-tiltag; |
|
284. |
understreger, at FATF for nylig har fremhævet det presserende behov for, at alle lande træffer koordinerede foranstaltninger til at forhindre brugen af virtuelle aktiver til kriminalitet og terrorisme, og indtrængende har opfordret alle jurisdiktioner til at træffe retlige og praktiske foranstaltninger til at forhindre misbrug af virtuelle aktiver (133); opfordrer Kommissionen til at forsøge at indarbejde FATF's henstillinger om og standarder for regulering af virtuelle aktiver i EU's juridiske ramme; understreger, at Unionen fortsat bør være fortaler for en sammenhængende og koordineret international regulering af virtuelle aktiver, der bygger videre på arbejdet inden for G20; |
|
285. |
gentager sin opfordring til Kommissionen om hurtigst muligt at foretage en vurdering af følgerne af elektroniske spilleaktiviteter for hvidvask af penge og overtrædelser af skattelovgivningen; mener, at denne vurdering skal prioriteres; bemærker væksten inden for sektoren for elektroniske spil i visse jurisdiktioner, herunder visse britiske kronbesiddelser såsom Isle of Man, hvor elektroniske spil allerede tegner sig for 18 % af nationalindkomsten; |
|
286. |
noterer sig det arbejde, der foregår på ekspertplan med hensyn til elektronisk identifikation og »kend-din-kunde«-fjernprocesser, hvor man undersøger spørgsmål som f.eks. muligheden for, at finansielle institutioner kan anvende elektronisk identifikation (e-ID), og »kend-din kunde«-portabilitet til at identificere kunderne digitalt; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at vurdere de potentielle fordele ved at indføre et europæisk e-ID-system; minder om, at det er vigtigt at opretholde en passende balance mellem databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred og behovet for, at de kompetente myndigheder har adgang til oplysninger med henblik på strafferetlige efterforskninger; |
5.6. Sanktioner
|
287. |
understreger, at EU's lovgivning om bekæmpelse af hvidvask af penge kræver, at medlemsstaterne fastsætter sanktioner for overtrædelser af hvidvaskreglerne; understreger, at disse sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning; mener, at der bør indføres forenklede procedurer i medlemsstaterne for håndhævelse af finansielle sanktioner, som er pålagt for overtrædelser af lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask af penge; |
|
288. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til hurtigst muligt og uden at svigte at offentliggøre oplysninger om arten og værdien af de pålagte sanktioner samt oplysninger om overtrædelsens art og identiteten på den ansvarlige person; opfordrer medlemsstaterne til ligeledes at anvende sanktioner og foranstaltninger over for medlemmer af ledelsen og andre fysiske personer, der ifølge national lovgivning er ansvarlige for overtrædelsen af regler til bekæmpelse af hvidvask af penge (134); |
|
289. |
opfordrer Kommissionen til hvert andet år at aflægge beretning til Parlamentet om national lovgivning og praksis med hensyn til sanktioner for overtrædelse af lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask af penge; |
|
290. |
glæder sig over vedtagelsen af Europa-Parlamentets forordning (EU) 2018/1805 af 14. november 2018 om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og afgørelser om konfiskation (135), som har til formål at fremme grænseoverskridende inddrivelse af aktiver fra kriminelle aktiviteter og derfor vil medvirke til at styrke Unionens muligheder for at bekæmpe organiseret kriminalitet og terrorisme og afskære kriminelle og terrorister til at få adgang til finansieringskilder overalt i Unionen; |
|
291. |
glæder sig over vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1673 af 23. oktober 2018 om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge (136), hvormed der indføres nye strafferetlige bestemmelser, hvilket muliggør mere effektivt og hurtigere grænseoverskridende samarbejde mellem kompetente myndigheder for mere effektivt at forebygge hvidvask af penge og den relaterede finansiering af terrorisme og organiseret kriminalitet; bemærker, at medlemsstaterne bør pålægges at træffe de nødvendige foranstaltninger til om nødvendigt at sikre, at deres kompetente myndigheder i overensstemmelse med direktiv 2014/42/EU (137) indefryser eller konfiskerer udbytte fra og redskaber, som anvendes eller påtænkes anvendt med det formål at begå eller medvirke til at begå de pågældende lovovertrædelser; |
5.7. Den internationale dimension
|
292. |
bemærker, at Kommissionen i henhold til det fjerde hvidvaskdirektiv er forpligtet til at udpege højrisikotredjelande med strategiske mangler i deres regler for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme; |
|
293. |
mener, at det arbejde, der udføres på internationalt plan for at identificere højrisikotredjelande med henblik på bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, ganske vist bør tages i betragtning, navnlig det arbejde, der udføres af FATF, men at det er afgørende, at Unionen har en selvstændig liste over højrisikotredjelande; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens delegerede forordning af 13. februar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 gennem indkredsning af højrisikotredjelande med strategiske mangler (C(2019)1326) og beklager, at Rådet har gjort indsigelse mod den delegerede retsakt; glæder sig desuden over Kommissionens delegerede forordning af 31. januar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for de tiltag samt arten af supplerende foranstaltninger, som kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som minimum skal gennemføre for at begrænse hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i visse tredjelande (138); |
|
294. |
glæder sig over Kommissionens vedtagelse af metoden til identificering af højrisikotredjelande i henhold til direktiv (EU) 2015/849, som offentliggjort den 22. juni 2018 (139); glæder sig over Kommissionens vurdering af 31. januar 2019 vedrørende »Prioritet 1«-lande; |
|
295. |
understreger behovet for at sikre sammenhæng og komplementaritet mellem AML-listen over højrisikotredjelande og den europæiske liste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner; gentager sin opfordring om at tildele Kommissionen en central rolle ved forvaltningen af begge lister; opfordrer Kommissionen til at sikre gennemsigtighed i screeningprocessen for jurisdiktioner; |
|
296. |
er bekymret over påstandene om, at de kompetente myndigheder i Schweiz ikke udfører deres opgaver vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme korrekt (140); opfordrer Kommissionen til at tage disse forhold i betragtning, når den ajourfører listen over højrisikotredjelande og i fremtidige bilaterale forbindelser mellem Schweiz og Unionen; |
|
297. |
opfordrer Kommissionen til at yde teknisk bistand til tredjelande med det formål at udvikle effektive systemer til bekæmpelse af hvidvask af penge og løbende forbedre dem; |
|
298. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU taler med én stemme i FATF, og at de aktivt bidrager til de igangværende overvejelser om en reform af FATF med henblik på at styrke aktionsgruppens ressourcer og legitimitet; opfordrer Kommissionen til at inddrage ansatte i Europa-Parlamentet som observatører i Kommissionens delegation til FATF; |
|
299. |
opfordrer Kommissionen til at føre an i et globalt initiativ med henblik på oprettelse af centrale offentlige registre over reelt ejerskab i alle jurisdiktioner; understreger i denne forbindelse den vigtige rolle, der tilkommer internationale organisationers som OECD og FN; |
6. Den internationale dimension af beskatning
|
300. |
påpeger, at et retfærdigt skattesystem i Europa kræver et mere retfærdigt globalt skattemiljø; gentager sin opfordring om overvågning af igangværende skattereformer i tredjelande; |
|
301. |
anerkender den indsats, som nogle tredjelande har gjort for at gribe beslutsomt ind mod udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS); understreger imidlertid, at sådanne reformer bør forblive i overensstemmelse med de eksisterende WTO-regler; |
|
302. |
mener, at de oplysninger, der blev indsamlet under udvalgets besøg i Washington D.C. om de amerikanske skattereformer og deres mulige indvirkning på internationalt samarbejde er af særlig betydning; konstaterer, at visse af bestemmelserne i den amerikanske lov om skattelettelser og arbejdspladser, »US Tax Cuts and Jobs Act«, fra 2017 ifølge nogle eksperter ville være uforenelige med de eksisterende WTO-regler; noterer sig, at visse bestemmelser i den amerikanske skattereform ensidigt og uden nogen form for gensidighed søger at genindføre de tværnationale begunstigelser på amerikansk område (under forudsætning af at mindst 50 % af disse er genereret på amerikansk område); glæder sig over, at Kommissionen i øjeblikket er i færd med at vurdere de potentielle lovgivningsmæssige og kommercielle konsekvenser af navnlig BEAT-, GILTI- og FDII-bestemmelserne (141) i den nye amerikanske skattereform; opfordrer Kommissionen til at underrette Parlamentet om resultatet af vurderingen; |
|
303. |
bemærker, at der er blevet udviklet to typer mellemstatslige aftaler (»IGA'er«) med hensyn til loven om efterrettelighed vedrørende beskatning af konti i udlandet, Foreign Account Tax Compliance Act (FATCA), for at sikre, at FATCA er i overensstemmelse med folkeretten (142); bemærker, at kun en af IGA-modellerne er gensidig; beklager, at der er en alvorlig uligevægt med hensyn til gensidigheden i disse aftaler, eftersom USA typisk modtager langt flere oplysninger fra udenlandske regeringer, end USA selv leverer; opfordrer Kommissionen til at foretage en kortlægning for at analysere omfanget af gensidighed i udvekslingen af oplysninger mellem USA og medlemsstaterne; |
|
304. |
opfordrer Rådet til at give Kommissionen mandat til at forhandle en aftale med USA for at sikre gensidighed med hensyn til (FATCA); |
|
305. |
gentager forslagene fra sin beslutning af 5. juli 2018 om de negative virkninger af FATCA for EU-borgere og navnlig såkaldte utilsigtede amerikanske borgere (143), hvor Kommissionen opfordres til at træffe foranstaltninger til at sikre, at alle borgeres grundlæggende rettigheder, og navnlig de utilsigtede amerikanske borgeres rettigheder, garanteres; |
|
306. |
opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremlægge en fælles EU-tilgang til FATCA for i tilstrækkelig grad at beskytte de europæiske borgeres rettigheder (og navnlig de utilsigtede amerikanske borgere) og sikre gensidighed i den automatiske udveksling af oplysninger med USA, idet CRS er den foretrukne standard; opfordrer Kommissionen og Rådet til i mellemtiden at overveje modforanstaltninger, såsom kildeskat, hvor det er relevant, for at sikre lige vilkår, hvis USA ikke sikrer gensidighed inden for rammerne af FATCA; |
|
307. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge nye selskabsskattebestemmelser i lande, der samarbejder med EU på grundlag af en international aftale (144); |
6.1. Skattely og jurisdiktioner, der fremmer aggressiv skatteplanlægning inden for og uden for EU
|
308. |
minder om, at det er vigtigt at have en fælles EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (i det følgende benævnt »EU-listen«), som er baseret på omfattende, gennemsigtige, robuste, objektivt verificerbare og almindeligt anerkendte kriterier, der ajourføres regelmæssigt; |
|
309. |
beklager det faktum, at den indledende EU-listeproces kun omfattede tredjelande; noterer sig, at Kommissionen inden for rammerne af det europæiske semester har konstateret mangler i visse medlemsstaters skattesystemer, som fremmer aggressiv skatteplanlægning; glæder sig ikke desto mindre over den udtalelse, som formanden for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) fremsatte under TAX3-udvalgets høring den 10. oktober 2018, om muligheden for at screene medlemsstaterne efter samme kriterier som i EU-listen i forbindelse med revisionen af gruppens mandat (145); |
|
310. |
glæder sig over Rådets vedtagelse af den første EU-liste den 5. december 2017 og den løbende overvågning af de tilsagn, som tredjelande har givet; bemærker, at listen er blevet ajourført flere gange på grundlag af vurderingen af disse tilsagn, og at flere lande følgelig er blevet slettet; bemærker, at listen som følge af revisionen af 12. marts 2019 nu omfatter følgende skattejurisdiktioner: Amerikansk Samoa, Aruba, Guam, Barbados, Belize, Bermuda, Dominica, Fiji, Fiji, Marshalløerne, Oman, Samoa, Trinidad og Tobago, De Forenede Arabiske Emirater, De Amerikanske Jomfruøer og Vanuatu; |
|
311. |
bemærker tilføjelsen af to andre jurisdiktioner til den grå liste (Australien og Costa Rica) (146); |
|
312. |
noterer sig, at otte førende transitøkonomier — Nederlandene, Luxembourg, Hongkong, De Britiske Jomfruøer, Bermuda, Caymanøerne, Irland og Singapore — fungerer som værter for over 85 % af globale investeringer i special purpose-enheder, som ofte er etableret af skattemæssige årsager (147); beklager, at kun en af disse økonomier (Bermuda) i øjeblikket står på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (148); |
|
313. |
understreger, at screenings- og overvågningsprocesserne er uigennemsigtige, og at det er uklart, om der er gjort reelle fremskridt med hensyn til de lande, der er blevet fjernet fra listen; |
|
314. |
understreger, at den vurdering, der er foretaget af Rådet og dets Gruppe vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) er baseret på kriterier, der stammer fra en teknisk resultattavle fra Kommissionen, og at Parlamentet ikke har været retligt involveret i denne proces; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og Rådet til at give Parlamentet en detaljeret redegørelse forud for enhver foreslået ændring af listen; opfordrer Rådet til at offentliggøre en regelmæssig statusrapport om sort- og grålistede jurisdiktioner som led i den regelmæssige opdatering fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) til Rådet; |
|
315. |
opfordrer Kommissionen og Rådet til at arbejde på en ambitiøs og objektiv metode, som ikke er baseret på forpligtelser, men på en vurdering af virkningerne af behørigt og korrekt gennemført lovgivning i disse lande; |
|
316. |
beklager dybt den manglende gennemsigtighed i forbindelse med den indledende proces med udarbejdelse af listen og beklager ligeledes dybt, at der ikke er sket en objektiv anvendelse af Økofinrådets kriterier for opførelse på listen; insisterer på, at processen skal være fri for enhver form for politisk indblanding; glæder sig imidlertid over den forbedring i gennemsigtigheden, der er sket ved offentliggørelsen af skrivelser sendt til de jurisdiktioner, som er blevet screenet af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, samt den række tilsagnserklæringer, der er modtaget; opfordrer til, at alle resterende ikkeoffentliggjorte skrivelser gøres offentligt tilgængelige for at sikre kontrol og korrekt opfyldelse af tilsagnene; mener, at de jurisdiktioner, som nægter at give samtykke til offentliggørelsen af deres tilsagn, vækker offentlig mistanke om, at de ikke er samarbejdsvillige i skattesager; |
|
317. |
glæder sig over de nylige præciseringer fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen om retfærdige beskatningskriterier, navnlig med hensyn til manglen på økonomisk substans for jurisdiktioner, der ikke har nogen selskabsskattesats, eller som har en sats tæt på 0 %; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde hen imod en gradvis forbedring af EU's kriterier for opførelse på listen for at dække alle skadelige skattepraksisser (149); navnlig ved at medtage en detaljeret økonomisk analyse vedrørende facilitering af skatteundgåelse og en skattesats på 0 % eller fraværet af selskabsskat som et selvstændigt kriterium; |
|
318. |
bifalder OECD's nye globale standard for anvendelse af faktoren for egentlige aktiviteter i forbindelse med nulskatjurisdiktioner eller rent nominelle skattejurisdiktioner (150), som i stor udstrækning er inspireret af EU's arbejde med EU-listeprocessen (151); opfordrer medlemsstaterne til at lægge pres på G20 for at opnå en reform af OECD's sortlistningskriterier, således de ikke blot omfatter gennemsigtighed på skatteområdet, men også tackler skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning; |
|
319. |
bemærker og glæder sig over det arbejde, som EU's og Det Forenede Kongeriges forhandlingsteams har udført som angivet i bilag 4 til udkast til aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (152); er bekymret over de mulige afvigelser, der kan opstå, selv på kort sigt efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, i forbindelse med politikker til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse mellem Det Forenede Kongerige og EU, hvilket ville udgøre nye økonomiske, finanspolitiske og sikkerhedsmæssige risici; opfordrer Kommissionen og Rådet til øjeblikkeligt at reagere på sådanne eventuelle risici og sikre, at EU's interesser beskyttes; |
|
320. |
minder om, at de fremtidige forbindelser i overensstemmelse med artikel 79 i den politiske erklæring, der fastlægger rammen for de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige (153), bør sikre åben og loyal konkurrence gennem bestemmelser om statsstøtte, konkurrence, sociale og beskæftigelsesmæssige standarder, miljøstandarder, klimaforandringer og relevante skattespørgsmål; bemærker med bekymring den britiske premierminister Theresa Mays udmelding om, at den laveste selskabsskat i G20 vil blive indført i Det Forenede Kongerige; opfordrer Det Forenede Kongerige til fortsat at være en stærk partner i den globale indsats for at sikre en bedre og mere effektiv beskatning og i bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet som et medlem af det internationale samfund; opfordrer Kommissionen og Rådet til at medtage Det Forenede Kongerige i vurderingen af EU-listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner med mangler i deres ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge, herunder detaljeret overvågning af dets økonomiske forbindelser med dets kronbesiddelser og oversøiske territorier, så snart Det Forenede Kongerige bliver et tredjeland; |
|
321. |
understreger, at Det Forenede Kongerige, uanset udviklingen efter udtrædelsesfristen, fortsat vil være medlem af OECD og bundet af anbefalingerne i OECD's BEPS-handlingsplan og andre foranstaltninger vedrørende god forvaltningspraksis på skatteområdet; |
|
322. |
opfordrer i det særlige tilfælde Schweiz — hvor der ikke er fastsat en præcis frist på grund af en tidligere aftale mellem Schweiz og EU — til, at landet opføres i bilag I ved udgangen af 2019, såfremt Schweiz, efter den behørige eskaleringsprocedure, ikke inden da ophæver sine nationale skatteordninger, som ikke er i overensstemmelse med reglerne, og som giver mulighed for ulige behandling af udenlandsk og indenlandsk indkomst samt skattefordele for visse typer af selskaber; |
|
323. |
bemærker med bekymring, at tredjelande kan ophæve ikkeoverensstemmende skatteordninger, men erstatte dem med nye ordninger, som potentielt er skadelige for EU; understreger, at dette navnlig kan være tilfældet for Schweiz' vedkommende; opfordrer Rådet til på passende vis at foretage en fornyet vurdering af Schweiz og ethvert andet tredjeland (154), der indfører lignende lovgivningsmæssige ændringer (155); |
|
324. |
bemærker, at forhandlingerne mellem EU og Schweiz om revisionen af den bilaterale tilgang til gensidig markedsadgang stadig er i gang; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den endelige aftale mellem EU og Schweiz indeholder en klausul om god forvaltningspraksis på skatteområdet, herunder specifikke regler om statsstøtte i form af skattefordele, automatisk udveksling af oplysninger om beskatning, offentlig adgang til oplysninger om reelt ejerskab, hvor det er relevant, samt bestemmelser om bekæmpelse af hvidvask af penge; anmoder om, at EU's forhandlere færdiggør en aftale, der bl.a. fjerner mangler (156) i det schweiziske tilsynssystem og beskytter whistleblowere; |
|
325. |
glæder sig over den reviderede EU-liste af 12. marts 2019 (157); glæder sig over offentliggørelsen af den detaljerede vurdering af tilsagn fra og reformer af jurisdiktioner, som blev opført i bilag II, da den første EU-liste blev offentliggjort den 5. december 2017; glæder sig over, at de jurisdiktioner, som tidligere blev opført i bilag II på grund af tilsagn, der blev afgivet i 2017, nu er opført i bilag I som følge af, at reformerne ikke blev gennemført inden udgangen af 2018 eller inden for den fastsatte tidsfrist; |
|
326. |
er bekymret over, at borgere, som har bopæl i Østrig, og som har bankkonti i kreditinstitutioner i Liechtenstein, ikke er omfattet af loven om fælles indberetningsstandarder, hvis deres kapitalindkomst stammer fra aktiver (private fonde, foretagender, trustfonde og lignende), og kreditinstitutionen i Liechtenstein tager sig af beskatningen i henhold til bilaterale aftaler; opfordrer Østrig til at ændre sin lovgivning på dette punkt for at lukke CRS-smuthullet; |
|
327. |
bemærker, at ifølge data fra OECD om udenlandske direkte investeringer har Luxembourg og Nederlandene tilsammen større indgående investeringer end USA, og en væsentlig del af disse investeringer er foretaget i special purpose-enheder uden tydelig og væsentlig økonomisk aktivitet, og bemærker endvidere, at Irland har større indgående investeringer end enten Tyskland eller Frankrig; påpeger, at ifølge det nationale statistiske kontor beløber de udenlandske investeringer i Malta sig til 1 474 % af landets økonomi; |
|
328. |
minder om, at en forskningsundersøgelse har vist, at skatteundgåelse via seks EU-medlemsstater resulterer i et tab på 42,8 mia. EUR i skatteindtægter i de andre 22 medlemsstater (158), hvilket betyder, at disse landes nettobetalingsposition kan modregnes de tab, de påfører andre medlemsstaters skattegrundlag; bemærker f.eks., at Nederlandene pålægger Unionen som helhed en nettoudgift på 11,2 mia. EUR, hvilket betyder, at landet fratager andre medlemsstater indkomstskat til fordel for multinationale selskaber og deres aktionærer; |
|
329. |
minder om, at alle tilgængelige data, herunder makroøkonomiske data, skal anvendes effektivt for at forbedre Unionens og medlemsstaternes bekæmpelse af skattesvig, skatteundgåelse og hvidvask af penge; |
|
330. |
minder om, at Kommissionen har kritiseret syv medlemsstater (159) — – Belgien, Cypern, Ungarn, Irland, Luxembourg, Malta og Nederlandene — for mangler i deres skattesystemer, der fremmer aggressiv skatteplanlægning, med det argument, at deres skattepolitikker underminerer integriteten af det europæiske indre marked; er af den opfattelse, at disse jurisdiktioner også bidrager til at fremme aggressiv skatteplanlægning på globalt plan; understreger, at Kommissionen har anerkendt, at nogle af ovennævnte medlemsstater har taget skridt til at forbedre deres skattesystemer for at efterkomme Kommissionens kritik (160); bemærker, at fem EU-medlemsstater i en nylig undersøgelse (161) er blevet udpeget som selskabsskattely: Cypern, Irland, Luxembourg, Malta og Nederlandene; understreger, at de kriterier og den metode, der anvendes til at udpege disse medlemsstater, inkluderede en omfattende vurdering af deres skadelige skattepraksis, foranstaltninger, der letter aggressiv skatteplanlægning og fordrejning af økonomiske strømme baseret på Eurostat-data, hvilket omfattede en kombination af høje ind- og udgående direkte udenlandske investeringer, royalties, renter og udbyttestrømme; opfordrer Kommissionen til for nuværende at betragte som minimum disse fem medlemsstater som EU-skattely, indtil der er gennemført omfattende skattereformer; |
|
331. |
anmoder Rådet om at offentliggøre en detaljeret vurdering af tilsagnene fra jurisdiktioner, der frivilligt gav tilsagn om reformer og blev opført i bilag II, da den første EU-liste blev offentliggjort den 5. december 2017; |
6.2. Modforanstaltninger
|
332. |
gentager sin opfordring til EU og medlemsstaterne om at iværksætte effektive og afskrækkende modforanstaltninger over for ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner med henblik på at tilskynde til et godt samarbejde om skatteforhold og overholdelse af skatteregler i de lande, der er opført i bilag I til EU-listen; |
|
333. |
beklager, at de fleste af de modforanstaltninger, Rådet foreslår, er overladt til national skønsudøvelse; bemærker med beklagelse, at nogle eksperter (162) under TAX3-udvalgets høring den 15. maj 2018 understregede, at modforanstaltninger måske ikke i tilstrækkelig grad tilskynder ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner til at overholde skattereglerne, eftersom »EU-listen udelader nogle af de mest berygtede skattely«; mener, at dette virker undergravende på listeprocessens troværdighed, hvilket nogle eksperter også har påpeget; |
|
334. |
opfordrer medlemsstaterne til at vedtage et enkelt sæt slagkraftige modforanstaltninger såsom kildeskat, udelukkelse fra offentlige udbudsprocedurer, skærpede revisionskrav og automatiske CFC-regler for selskaber, der har en tilstedeværelse i ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, som optræder på listen, medmindre skatteyderne formidler reelle økonomiske aktiviteter i disse jurisdiktioner; |
|
335. |
opfordrer både skattemyndigheder og skatteydere til at samarbejde om at indsamle relevante fakta, hvis det kontrollerede udenlandske selskab udfører væsentlig reel økonomisk aktivitet og har en betydelig økonomisk tilstedeværelse, der understøttes af personale, udstyr, aktiver og lokaler, hvilket kan dokumenteres under henvisning til relevante kendsgerninger og omstændigheder; |
|
336. |
noterer sig, at udviklingslandene måske ikke råder over ressourcer til at gennemføre nyligt aftalte internationale eller europæiske skattestandarder; opfordrer derfor Rådet til at udelukke modforanstaltninger såsom nedskæringer i udviklingsbistanden; |
|
337. |
bemærker, at modforanstaltninger har afgørende betydning for bekæmpelsen af skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og hvidvask af penge; bemærker endvidere, at Unionens økonomiske styrke kan afskrække ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner og skatteydere fra at udnytte de skattemæssige smuthuller og skadelige skattepraksisser, som disse jurisdiktioner tilbyder; |
|
338. |
opfordrer de europæiske finansielle institutioner (163) til at overveje at anvende styrket og forbedret rettidig omhu på projektbasis over for de jurisdiktioner, der er opført i bilag II til EU-listen, for at undgå, at EU-midler investeres i eller kanaliseres gennem enheder i tredjelande, som ikke overholder EU-skattestandarder; noterer sig EIB's godkendelse af dens reviderede politik over for svagt regulerede, uigennemsigtige og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner og om god forvaltningspraksis på skatteområdet og mener, at denne politisk bør ajourføres regelmæssigt og omfatte skærpede krav om gennemsigtighed i overensstemmelse med EU's standarder; opfordrer EIB til at offentliggøre denne politik, så snart den er blevet vedtaget; opfordrer til lige vilkår og til anvendelse af samme standarder på tværs af alle de europæiske finansielle institutioner; |
6.3. EU's position som global leder
|
339. |
opfordrer atter EU og medlemsstaterne til efter forudgående koordinering at spille en ledende rolle i den globale kamp mod skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og hvidvask af penge, navnlig ved hjælp af initiativer fra Kommissionen i alle relevante internationale fora, herunder FN, G20 og OECD, som har spillet en central rolle i skattespørgsmål, navnlig siden den internationale finanskrise; |
|
340. |
minder om, at multilaterale politikker og internationalt samarbejde mellem lande, herunder udviklingslande, fortsat er den foretrukne fremgangsmåde til at opnå konkrete resultater under hensyntagen til gensidighedsprincippet; beklager det faktum, at visse lovgivningsmæssige forslag, der går videre end OECD's BEPS-anbefalinger, og som kunne danne grundlag for et fortsat frugtbart arbejde på internationalt plan, er blevet blokeret i Rådet; |
|
341. |
mener, at oprettelsen af et mellemstatsligt skatteorgan i FN-regi, som skal være veludstyret og have tilstrækkelige ressourcer og, hvis det er relevant, håndhævelsesmyndighed, ville sikre, at alle lande kan deltage på lige fod ved udformningen og reformen af en global skattedagsorden (164) for at bekæmpe skadelige skattepraksisser effektivt og sikre en passende allokering af beskatningsrettigheder; noterer sig også, at der for nylig har været fremsat forslag om, at FN's ekspertudvalg om internationalt samarbejde i skattesager skal opgraderes til et mellemstatsligt, globalt FN-skatteorgan (165); understreger, at FN's modelbeskatningsoverenskomst sikrer en mere retfærdig fordeling af beskatningsrettighederne mellem oprindelseslandene og etableringslandene; |
|
342. |
mener, at der bør afholdes et mellemstatsligt topmøde om de resterende nødvendige globale skattereformer med henblik på at styrke det internationale samarbejde og lægge pres på alle lande, navnlig deres finanscentre, således at de overholder standarder for gennemsigtighed og fair beskatning; opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til et sådant topmøde og mener, at der på topmødet bør iværksættes et andet sæt internationale skattereformer som opfølgning på BEPS-handlingsplanen og for at åbne mulighed for etablering af det ovennævnte mellemstatslige globale skatteorgan; |
|
343. |
noterer sig Kommissionens indsats og bidrag i Det Globale Forum for Gennemsigtighed og Informationsudveksling på Skatteområdet under OECD og den inklusive ramme vedrørende BEPS med henblik på at fremme højere standarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet globalt set og samtidig sikre, at de internationale standarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet fortsat overholdes fuldt ud i EU; |
6.4. Udviklingslande
|
344. |
mener, at det er af største betydning at støtte udviklingslandene i deres bestræbelser på at bekæmpe skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning samt korruption og hemmeligholdelse, der fremmer ulovlige finansielle strømme, for at styrke en udviklingsvenlig politikkohærens i EU og for at forbedre udviklingslandenes skattekapacitet og evne til at mobilisere deres egne ressourcer med henblik på en bæredygtig økonomisk udvikling; understreger behovet for at øge andelen af finansiel og teknisk bistand til udviklingslandenes skatteforvaltninger for at skabe stabile og moderne retlige rammer for beskatning; |
|
345. |
bifalder samarbejdet mellem EU og Den Afrikanske Union (AU), der indgår i Addis-skatteinitiativet (ATI) og gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI) samt Kimberleyprocessen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte AU-landene ved gennemførelsen af politikker for gennemsigtighed; opfordrer i denne forbindelse de nationale og regionale skattemyndigheder til automatisk at udveksle oplysninger; minder om muligheden for et tæt og styrket samarbejde mellem Interpol og Afripol; |
|
346. |
minder om, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne i tæt samarbejde med Kommissionen regelmæssigt foretager spillover-analyser af skattepolitikkernes og bilaterale beskatningsoverenskomsters materielle indvirkning på andre medlemsstater og udviklingslandene, og anerkender samtidig, at der er gjort en indsats på dette punkt inden for rammerne af Platformen vedrørende God Forvaltningspraksis på Skatteområdet; opfordrer alle medlemsstaterne til at foretage sådanne spillover-analyser under Kommissionens opsyn; |
|
347. |
opfordrer medlemsstaterne til at gennemgå og ajourføre bilaterale skatteaftaler mellem medlemsstater og med tredjelande med henblik på at lukke smuthuller, som tilskynder til skattemotiverede handelspraksisser, der har sigte på skatteundgåelse; |
|
348. |
minder om, at det er nødvendigt at tage hensyn til udviklingslandenes særlige retlige forhold og deres svage punkter, specielt i forbindelse med automatisk udveksling af oplysninger, navnlig for så vidt angår overgangsperioden, og deres behov for støtte til kapacitetsopbygning; |
|
349. |
bemærker, at der er behov for et tættere samarbejde med regionale organisationer, navnlig med AU, med henblik på at bekæmpe ulovlige finansielle strømme og korruption i den private og den offentlige sektor; |
|
350. |
glæder sig over, at alle de lande, der er involveret i den inklusive ramme, deltager i arbejdet på lige fod — den inklusive ramme samler over 115 lande og jurisdiktioner i et samarbejde om gennemførelsen af OECD/G20's BEPS-pakke; opfordrer medlemsstaterne til at støtte en reform af både mandatet for og funktionen af den inklusive ramme for at sikre, at udviklingslandenes interesser tages i betragtning; minder imidlertid om udelukkelsen af over 100 udviklingslande fra forhandlingerne om BEPS-foranstaltningerne; |
|
351. |
erkender, at der også findes skattelyordninger i udviklingslande; glæder sig over Kommissionens forslag om øget samarbejde med tredjelande i forbindelse med bekæmpelse af finansiering af terrorisme og navnlig over indførelsen af en importtilladelse for antikviteter; |
|
352. |
minder om, at offentlig udviklingsbistand, som tager sigte på fattigdomsreduktion, i højere grad bør målrettes mod etablering af en passende lovgivningsmæssig ramme samt styrkelse af skatteforvaltninger og institutioner, der er ansvarlige for bekæmpelse af ulovlige finansielle strømme; opfordrer til, at denne bistand bør ydes i form af teknisk ekspertise vedrørende ressourceforvaltning, finansiel information og antikorruptionsregler; mener, at denne bistand også fremmer regionalt samarbejde til bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og hvidvask af penge; understreger, at denne bistand bør omfatte støtte til civilsamfundet og medierne i udviklingslandene for at sikre offentlig kontrol med nationale skattepolitikker; |
|
353. |
forventer, at Kommissionen fremskaffer tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre »Collect More — Spend Better«-strategien, navnlig gennem sine flagskibsprogrammer (166); |
|
354. |
efterlyser en fælles indsats udadtil fra EU's og medlemsstaternes side på alle politiske niveauer for at give tredjelande og især udviklingslande grobund for en afbalanceret økonomisk udvikling og undgå afhængighed af en enkelt sektor, navnlig den finansielle sektor; |
|
355. |
minder om, at der er behov for fair behandling af udviklingslandene i forbindelse med forhandlinger om beskatningsoverenskomster, idet der tages hensyn til deres særlige situation og sikres en retfærdig fordeling af beskatningsrettigheder i henhold til reel økonomisk aktivitet og værdiskabelse; mener i denne forbindelse, at tilslutning til FN's modelbeskatningsoverenskomst bør anvendes som minimumsstandard, og at der bør sikres gennemsigtighed i forbindelse med forhandlingerne om beskatningsoverenskomster; erkender, at OECD's modelbeskatningsoverenskomst giver flere rettigheder til bopælslandet; |
|
356. |
opfordrer Kommissionen til at medtage bestemmelser om finansielle forbrydelser, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning i den traktat, der skal forhandles med AVS-landene ved udløbet af den nugældende Cotonouaftale i februar 2020; noterer sig, at det er særlig vigtigt, at der hersker gennemsigtighed i skattespørgsmål, hvis sådanne bestemmelser skal gennemføres effektivt; |
6.5. EU-aftaler med tredjelande
|
357. |
minder om, at god forvaltningspraksis på skatteområdet er en global udfordring, som frem for alt kræver globale løsninger; minder derfor om sin holdning om, at der konsekvent bør medtages en klausul om god forvaltningspraksis på skatteområdet i nye relevante EU-aftaler med tredjelande for at sikre, at disse aftaler ikke kan misbruges af virksomheder eller mellemmænd til at undgå eller unddrage sig beskatning eller hvidvaske ulovligt udbytte, uden at hæmme EU's enekompetence; har den holdning, at denne klausul bør indeholde specifikke regler om statsstøtte i form af skattefordele, gennemsigtighedskrav og bestemmelser om bekæmpelse af hvidvask af penge; |
|
358. |
opfordrer medlemsstaterne til at anvende deres bilaterale forbindelser med de respektive tredjelande på en koordineret måde og med støtte fra Kommissionen, hvis det er relevant, til at etablere yderligere bilateralt samarbejde mellem FIU'er, skattemyndigheder og kompetente myndigheder for at bekæmpe økonomisk kriminalitet; |
|
359. |
bemærker, at EU's frihandelsaftaler (FTA'er) parallelt med de politiske aftaler, der indeholder denne klausul om god forvaltningspraksis på skatteområdet, omfatter skattefritagelser, der giver politisk mulighed for at gennemføre EU's tilgang til bekæmpelse af skatteunddragelse og hvidvask af penge, f.eks. ved at insistere på god forvaltningspraksis på skatteområdet og gennem en effektiv anvendelse af EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner; bemærker endvidere, at frihandelsaftaler også har til formål at fremme relevante internationale standarder og håndhævelsen heraf i tredjelande; |
|
360. |
mener ikke, at EU bør indgå aftaler med ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner som opført i bilag I til EU-listen, før jurisdiktionen efterlever EU's standarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om manglende overholdelse af EU's standarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet påvirker den korrekte funktion af frihandelsaftaler eller politiske aftaler i tilfælde, hvor der allerede er undertegnet en aftale; |
|
361. |
minder om, at god forvaltningspraksis på skatteområdet og gennemsigtighedsklausuler bør medtages i alle nye relevante EU-aftaler med tredjelande og forhandles ind i eksisterende aftaler, når de revideres, eftersom der er tale om centrale instrumenter i EU's udenrigspolitik, som dog, afhængigt af det specifikke politiske område, vedrører forskellige kompetenceniveauer; |
6.6. Bilaterale beskatningsoverenskomster indgået af medlemsstater
|
362. |
bemærker, at nogle eksperter mener, at mange beskatningsaftaler, der er indgået af EU-medlemsstaterne, i øjeblikket begrænser beskatningsrettighederne for lav- og mellemindkomstlande (167); anmoder om, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater, når der forhandles skatteaftaler, efterlever princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken, som er fastsat i artikel 208 i TEUF; understreger, at indgåelse af skatteaftaler henhører under medlemsstaternes kompetencer; |
|
363. |
bemærker, at omfanget af tab som følge af skatteundgåelse er væsentligt større i lav- og mellemindkomstlande, navnlig i Afrika syd for Sahara, Latinamerika og Vestindien samt i Sydasien, end i andre regioner (168); opfordrer derfor medlemsstaterne til at genforhandle deres bilaterale beskatningsoverenskomster med tredjelande med det formål at indføre regler om bekæmpelse af misbrug for at forhindre »treaty shopping« og et kapløb mod bunden blandt udviklingslandene; |
|
364. |
opfordrer Kommissionen til at gennemgå alle gældende beskatningsoverenskomster, som medlemsstater har indgået med tredjelande, for at sikre, at de alle er i overensstemmelse med nye globale standarder såsom den multilaterale konvention til gennemførelse af skatteaftalerelaterede foranstaltninger til bekæmpelse af skatteudhuling og overskudsflytning (»MLI«); noterer sig, at MLI repræsenterer OECD-baserede standarder, der ikke er blevet fastsat under hensyntagen til udviklingslandenes behov eller udfordringer; anmoder Kommissionen om at offentliggøre anbefalinger til medlemsstaterne om deres eksisterende bilaterale beskatningsoverenskomster for at sikre, at de indeholder generelle regler om bekæmpelse af misbrug, idet der ses på ægte økonomisk aktivitet og værdiskabelse; |
|
365. |
er klar over, at bilaterale skatteaftaler ikke afspejler de digitaliserede økonomiers aktuelle virkelighed; opfordrer medlemsstaterne til at opdatere deres bilaterale skatteaftaler på grundlag af Kommissionens henstilling om selskabsbeskatning relateret til en væsentlig digital tilstedeværelse (169); |
6.7. Dobbeltbeskatning
|
366. |
glæder sig over den styrkede ramme, der skal forhindre dobbelt ikkebeskatning; understreger, at eliminering af dobbeltbeskatning har stor betydning for at sikre, at ærlige skatteydere får en fair behandling, og deres tillid ikke svækkes; opfordrer medlemsstaterne til at overholde deres dobbeltbeskatningsoverenskomster og samarbejde oprigtigt og hurtigt i tilfælde af rapporterede tilfælde af dobbeltbeskatning; |
|
367. |
glæder sig over vedtagelsen af Rådets direktiv (EU) 2017/1852 af 10. oktober 2017 om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union, der gennemfører standarden i BEPS-aktion 14; påpeger, at fristen for direktivets gennemførelse (30. juni 2019) endnu ikke er udløbet, og at bestemmelserne skal overvåges for at sikre, at de er effektive og virkningsfulde; |
|
368. |
opfordrer Kommissionen til at indsamle og offentliggøre oplysninger om antallet af forelagte og løste skattetvister, sorteret efter tvisttype på årsbasis og efter de involverede lande, med henblik på at overvåge mekanismen og sikre, at den er effektiv og virkningsfuld; |
6.8. Regioner i den yderste periferi
|
369. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at regionerne i EU's yderste periferi gennemfører såvel BEPS-minimumsstandarderne som direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse; |
|
370. |
bemærker, at Kommissionen har indledt en tilbundsgående undersøgelse af Portugals anvendelse af regionalstøtteordningen for Madeira-frizonen (170); |
7. Mellemmænd
|
371. |
glæder sig over den brede definition af både »mellemmand« (171) og »indberetningspligtig grænseoverskridende ordning« i det nyligt vedtagne DAC6 (172); anmoder om, at de fremtrædende elementer i DAC6 bliver ajourført for bl.a. at dække udbyttearbitrageordninger, herunder skatterefusion på udbytter og kapitalgevinster; opfordrer Kommissionen til at foretage en fornyet vurdering af udvidelsen af indberetningsforpligtelsen i DAC6 til at omfatte indenlandske sager; minder om, at mellemmænd ifølge DAC6 har pligt til at indberette ordninger, der er baseret på strukturelle smuthuller i skattelovgivningen, til skattemyndighederne, navnlig i betragtning af det voksende antal grænseoverskridende skatteundgåelsesstrategier; mener, at ordninger, der anses for at være skadelige af de relevante nationale myndigheder, bør behandles og offentliggøres i anonymiseret form; |
|
372. |
gentager, at mellemmænd spiller en afgørende rolle for at lette hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og bør holdes ansvarlige for disse handlinger; |
|
373. |
gentager behovet for øget samarbejde mellem skatteforvaltninger og finansielle tilsynsmyndigheder med henblik på en fælles og effektiv overvågning af de finansielle formidleres rolle, idet nogle skatteregulerede finansielle instrumenter kan indebære en risiko for den finansielle stabilitet på markedet og markedsintegriteten; |
|
374. |
mener, at Unionen også bør gå foran med et godt eksempel, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at mellemmænd, der fremmer aggressiv skatteplanlægning og skatteunddragelse, ikke spiller en rolle med at vejlede eller rådgive Unionens politiske beslutningstagere om disse spørgsmål; |
|
375. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende og imødegå risikoen for interessekonflikter, der skyldes levering af juridisk rådgivning, skatterådgivning og revision, når der ydes rådgivning til både erhvervskunder og offentlige myndigheder; noterer sig, at en interessekonflikt kan antage flere forskellige former, heriblandt offentlige udbudskontrakter, der kræver levering af betalt rådgivning om sådanne tjenesteydelser, ydelse af uformel eller gratis rådgivning, officielle rådgivnings- og ekspertgrupper eller via svingdørsproblematikken; understreger derfor, at det er vigtigt med en gennemsigtig angivelse af, hvilke tjenester der leveres til en bestemt kunde, og at der er en klar adskillelse mellem disse tjenester; gentager sine anmodninger fra tidligere betænkninger (173) om dette spørgsmål; |
|
376. |
glæder sig over overvågningen af håndhævelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (174) og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2005/909/EF (175), navnlig bestemmelsen om revisorer eller revisionsfirmaer, der udfører lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden; påpeger behovet for at sikre, at reglerne anvendes korrekt; |
|
377. |
anmoder medlemsstaterne om at overveje at indføre en selvangivelsespligt for alle skatteformidlere og finansielle formidlere, som er omhandlet i aktionspunkt 12 i BEPS-projektet, og som i forbindelse med deres erhvervsaktiviteter får kendskab til eksistensen af uretmæssige eller aggressive transaktioner, redskaber eller strukturer; |
|
378. |
opfordrer til, at revisorer roterer hvert syvende år for at forhindre interessekonflikter, og at levering af ikkerevisionsydelser holdes på et minimum; |
|
379. |
gentager, at finansielle institutioner, rådgivere og andre mellemmænd, der bevidst, systematisk og gentagne gange fremmer, udfører eller deltager i aktiviteter vedrørende hvidvask af penge eller skatteunddragelse, eller som opretter kontorer, filialer eller datterselskaber i jurisdiktioner fra EU-listen med henblik på at tilbyde deres kunder aggressive skatteplanlægningsordninger, bør pålægges sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning; opfordrer til, at sådanne institutioner og enkeltpersoner får deres erhvervslicenser taget op til skærpet revision, hvis de bliver dømt for at medvirke til bedrageri, eller de er bekendt med, at deres kunder gør sig skyld i bedrageri, og mener, at der i givet fald skal pålægges restriktioner med hensyn til deres virksomhed i det indre marked; |
|
380. |
påpeger, at tavshedspligt ikke kan påberåbes med henblik på at beskytte eller dække over ulovligheder eller krænke lovens ånd; mener helt bestemt, at retten til fortrolighed mellem advokat og klient ikke må stå i vejen for relevante rapporter om mistænkelige transaktioner eller rapportering om andre potentielt ulovlige aktiviteter, uden at det berøre de rettigheder, der er garanteret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og de generelle strafferetlige principper; |
|
381. |
opfordrer Kommissionen til at udstede retningslinjer for fortolkning og anvendelse af retten til fortrolighed for fagfolk og indføre en klar afgrænsning mellem traditionel juridisk rådgivning og advokater, der fungerer som finansielle aktører, i overensstemmelse med de europæiske domstoles retspraksis; |
8. Beskyttelse af whistleblowere og journalister
|
382. |
mener, at beskyttelsen af whistleblowere i både den private og den offentlige sektor er af afgørende betydning for at sikre, at ulovlige aktiviteter og misbrug af lovgivning forhindres eller holdes nede; anerkender, at whistleblowere spiller en afgørende rolle i styrkelsen af demokratiet i samfundene og bekæmpelsen af korruption og anden alvorlig kriminalitet eller ulovlige aktiviteter og i beskyttelsen af Unionens finansielle interesser; understreger, at whistleblowere ofte er en afgørende kilde for undersøgende journalistik og derfor bør beskyttes mod enhver form for chikane og repressalier; bemærker vigtigheden af at stille samtlige indberetningskanaler til rådighed; |
|
383. |
anser det for nødvendigt at beskytte fortroligheden af den undersøgende journalistiks kilder, herunder whistleblowere, hvis den undersøgende journalistiks rolle som vagthund i det demokratiske samfund skal sikres; |
|
384. |
mener derfor, at tavshedspligten kun bør fraviges under ekstraordinære omstændigheder, hvor offentliggørelse af oplysninger vedrørende den indberettende persons personoplysninger er en nødvendig og forholdsmæssig forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen eller national ret i forbindelse med undersøgelser eller retssager, eller for at beskytte andres frihedsrettigheder, herunder den berørte persons ret til forsvar, og under alle omstændigheder med forbehold for passende sikkerhedsforanstaltninger i henhold til sådanne love; mener, at der bør fastsættes passende sanktioner i tilfælde af brud på tavshedspligten vedrørende den indberettende persons identitet (176); |
|
385. |
bemærker, at den amerikanske False Claims Act udgør en solid ramme for belønning af whistleblowere i tilfælde, hvor en stat inddriver midler, der er gået tabt som følge af svig (177); understreger, at whistleblowere ifølge rapporten fra USA's justitsministerium var direkte ansvarlige for afsløring og indberetning af 3,4 milliarder ud af de i alt 3,7 milliarder USD, der er blevet inddrevet; opfordrer medlemsstaterne til at oprette sikre og fortrolige kommunikationskanaler, hvor whistleblowere kan indberette, hos de relevante myndigheder og i private enheder; |
|
386. |
opfordrer Kommissionen til at undersøge bedste praksis rundt omkring i verden (178) til beskyttelse af whistleblowere og for at give dem incitamenter, og til, hvor det er relevant og nødvendigt, at overveje at revidere den eksisterende lovgivning med henblik på at gøre lignende ordninger i EU endnu mere effektive; |
|
387. |
opfordrer til, at der oprettes en generel EU-fond, der kan yde passende finansiel støtte til whistleblowere, hvis levebrød kommer i fare som følge af oplysning om kriminelle aktiviteter eller fakta, der klart er i offentlighedens interesse; |
|
388. |
er bekymret over, at whistleblowere ofte afskrækkes fra at rapportere om deres mistanke eller bekymringer af frygt for repressalier, og at potentielle whistleblowere kan afskrækkes fra at rapportere om deres bekymringer, hvis repressalier ikke søges hindret eller forbliver ustraffede; mener, at anerkendelsen i det femte hvidvaskdirektiv af whistlebloweres ret til risikofrit at klage til de respektive kompetente myndigheder, dvs. via et fælles kontaktpunkt i komplicerede internationale tilfælde, når de udsættes for trusler eller repressalier, og deres ret til effektive retsmidler udgør en væsentlig forbedring af situationen for personer, der indberetter mistanker om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme internt i virksomheden eller til en FIU; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til rettidigt at gennemføre og sikre behørig håndhævelse af de bestemmelser om beskyttelse af whistleblowere, der er fastsat i det femte hvidvaskdirektiv; |
|
389. |
glæder sig over resultatet af de interinstitutionelle forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen, og opfordrer medlemsstaterne til at vedtage de nye standarder så hurtigt som muligt for at beskytte whistleblowere gennem foranstaltninger såsom klare indberetningskanaler, fortrolighed, retsbeskyttelse og sanktioner over for dem, der forsøger at forfølge whistleblowere; |
|
390. |
minder om, at EU-tjenestemænd nyder beskyttelse som whistleblowere i henhold til personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (179), og opfordrer medlemsstaterne til at indføre sammenlignelige standarder for deres tjenestemænd; |
|
391. |
mener, at aftaler om fortrolighed, der er indeholdt i ansættelseskontrakter og opsigelsesaftaler, på ingen måde bør forhindre arbejdstagere i at indberette formodede tilfælde af overtrædelser af lovgivningen og af menneskerettighederne (180) til de kompetente myndigheder; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden af at foreslå lovgivning, der forbyder utilbørlige hemmeligholdelsesaftaler; |
|
392. |
bemærker, at TAX3-udvalget opfordrede whistleblowerne i sagerne Julius Bär og Danske Bank til at vidne på offentlige høringer (181); er bekymret over, at beskyttelsen af whistleblowere i finansielle institutioner ikke er fuldt tilfredsstillende, og at frygten for repressalier fra både arbejdsgivere og myndigheder kan forhindre whistleblowere i at fremsende oplysninger om overtrædelser af lovgivningen; beklager dybt, at Danske Bank-whistlebloweren Howard Wilkinson ikke frit og fuldt ud kunne dele sin indsigt i Danske Bank-sagen på grund af juridiske begrænsninger; |
|
393. |
beklager, at Finanstilsynet har forsømt at tage kontakt til den whistleblower, der rapporterede om omfattende aktiviteter relateret til hvidvask af penge i Danske Bank; er af den opfattelse, at denne undladelse udgør en grov forsømmelse fra Finanstilsynets side af dets pligt til at foretage egentlige undersøgelser som følge af alvorlige påstande om omfattende og systematisk hvidvaskning af penge gennem en bank; opfordrer de relevante myndigheder i EU og medlemsstaterne til at gøre fuld brug af de oplysninger, som whistleblowere giver, og til at handle hurtigt og beslutsomt på de oplysninger, der indhentes fra dem; |
|
394. |
opfordrer medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen i Europarådet om fremme og gennemførelse i den nationale lovgivning i alle stater, der er medlemmer af Europarådet, af henstillingen om beskyttelse af whistleblowere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stå frem i andre internationale fora for at fremme vedtagelsen af bindende internationale standarder for beskyttelse af whistleblowere; |
|
395. |
bemærker, at den anonyme indberetning, ud over at sikre fortroligheden af whistlebloweres identitet, som er afgørende for beskyttelsen af den indberettende person, bør beskyttes yderligere imod de generelle trusler og angreb, som de udsættes for af dem, der angiveligt er blevet krænket, og som forsøger at miskreditere den indberettende person; |
|
396. |
anerkender de vanskeligheder, som journalister oplever, når de undersøger eller indberetter sager om hvidvaskning af penge, skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning; er bekymret over, at undersøgende journalister ofte udsættes for trusler og intimidering, herunder juridisk intimidering i form af strategiske sagsanlæg imod offentlighedens deltagelse (»SLAPP-praksis«); opfordrer medlemsstaterne til at forbedre beskyttelsen af journalister, navnlig dem der er involveret i undersøgelser af økonomisk kriminalitet; |
|
397. |
opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at oprette en finansiel støtteordning til undersøgende journalistik, eventuelt i form af en permanent og særlig budgetpost til støtte for uafhængige kvalitetsmedier og undersøgende journalistik under den nye flerårige finansielle ramme; |
|
398. |
fordømmer på det kraftigste brugen af vold mod journalister; minder om den forfærdelige kendsgerning, at journalister, der har været involveret i efterforskningen af tvivlsomme aktiviteter med et hvidvaskningsaspekt, i nyere tid er blevet myrdet i Malta og Slovakiet (182); understreger, at misbrug og forbrydelser begået mod journalister ifølge Europarådet har lagt en alvorlig dæmper på ytringsfriheden og forstærker selvcensuren; |
|
399. |
opfordrer indtrængende de maltesiske myndigheder til at sætte alle disponible ressourcer ind på at gøre fremskridt med hensyn til at identificere dem, der stod bag mordet på den undersøgende journalist Daphne Caruana Galizia; glæder sig over initiativet fra 26 internationale mediefriheds- og journalistorganisationer til at tilskynde til, at der indledes en uafhængig offentlig undersøgelse af mordet på Daphne Caruana Galizia og vurdere, om det kunne have været undgået; opfordrer indtrængende den maltesiske regering til at indlede denne uafhængige offentlige undersøgelse hurtigst muligt; bemærker, at den maltesiske regering har engageret sig i internationale organisationer såsom Europol, FBI og det nederlandske retsmedicinske institut i bestræbelser på at styrke sin ekspertise; |
|
400. |
glæder sig over de anklager, som de slovakiske myndigheder har rejst mod den påståede bagmand bag mordene på Ján Kuciak og Martina Kušnírová samt mod de påståede gerningsmænd bag mordene; opfordrer de slovakiske myndigheder til at fortsætte deres efterforskning af mordene og til at sikre, at alle aspekter af sagen undersøges til bunds, herunder eventuelle politiske forbindelser til forbrydelserne; opfordrer de slovakiske myndigheder til fuldt ud at undersøge sager om omfattende skatteunddragelse, momssvig og hvidvaskning, som Jan Kuciaks undersøgelser bragte frem i lyset; |
|
401. |
beklager, at undersøgende journalister, såsom Daphne Caruana Galizia, ofte udsættes for urimelige sagsanlæg, der har til formål at censurere, skræmme og gøre dem tavse ved at bebyrde dem med omkostningerne til juridisk forsvar indtil de tvinges til at opgive deres kritik eller opposition; minder om, at disse urimelige sagsanlæg udgør en trussel mod de grundlæggende demokratiske rettigheder såsom ytringsfrihed, pressefrihed og frihed til at formidle og modtage oplysninger; |
|
402. |
opfordrer medlemsstaterne til at indføre mekanismer til at forhindre strategiske retssager mod offentlig deltagelse (»SLAPP-praksis«); mener, at disse mekanismer bør tage behørigt hensyn til retten til at værne om sit gode navn og omdømme; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden og arten af de konkrete foranstaltninger, der bør træffes på dette område; |
|
403. |
beklager, at schweizisk injurielovgivning anvendes til at bringe kritikere til tavshed i Schweiz og på verdensplan, fordi bevisbyrden påhviler sagsøgte og ikke sagsøgeren; fremhæver, at dette ikke kun påvirker journalister og whistleblowere, men også indberettende enheder i Den Europæiske Union og forpligtede personer under registret over reelle ejere, eftersom den indberettende person i tilfælde af, at forpligtelsen til at indberette en schweizisk reel ejer skulle opstå, kan ende med at blive retsforfulgt i Schweiz for injurier og bagvaskelse, som er strafbare handlinger (183); |
9. Institutionelle aspekter
9.1. Gennemsigtighed
|
404. |
glæder sig over det arbejde, som platformen for god forvaltningspraksis på skatteområdet har udført; bemærker, at platformens mandat gælder indtil den 16. juni 2019; opfordrer til, at det forlænges eller fornys for at sikre, at civilsamfundets bekymringer og ekspertise tages til efterretning af medlemsstaterne og Kommissionen; opfordrer Kommissionen til at udvide omfanget af eksperter, der indbydes til Ekspertgruppen vedrørende Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme (EGMLTF), til at omfatte eksperter fra den private sektor (erhvervslivet og NGO'er); |
|
405. |
understreger, at Den Europæiske Ombudsmand har mandat til at se nærmere på EU-institutionernes anvendelse af EU's regler om aktindsigt, herunder i Rådets eller Gruppen vedrørende Adfærdskodeksens arbejdsmetoder på beskatningsområdet; |
|
406. |
minder om resultaterne af Ombudsmandens undersøgelse på eget initiativ af Rådets arbejdsmetoder og henstilling herfra af 9. februar 2018, hvori det konkluderes, at Rådets praksis med ikke at gøre lovgivningsmæssige dokumenter bredt tilgængelige, dets uforholdsmæssige anvendelse af »LIMITE«-statussen og dets systematiske undladelse af at registrere de medlemsstater, der indtager en holdning i en lovgivningsprocedure, udgør fejl eller forsømmelser (184); |
|
407. |
minder om, at beskatning fortsat henhører under medlemsstaternes kompetence, og at Europa-Parlamentet har meget begrænsede beføjelser i disse spørgsmål; |
|
408. |
påpeger dog, at spørgsmål om skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning ikke effektivt kan håndteres af de enkelte medlemsstater; beklager derfor, at der til trods for anmodninger til Rådet ikke er blevet stillet nogen dokumenter til rådighed for TAX3-Udvalget; er dybt bekymret over den manglende politiske vilje blandt medlemsstaterne i Rådet til at tage væsentlige skridt i kampen mod hvidvask af penge, skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning eller til at efterleve EU-traktaten og princippet om loyalt samarbejde (185) ved at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed og samarbejde med de øvrige EU-institutioner; |
|
409. |
beklager, at de regler, der i øjeblikket gælder for adgang til klassificerede og andre fortrolige oplysninger, som Rådet, Kommissionen eller medlemsstaterne stiller til rådighed for Parlamentet, ikke giver fuld retlig klarhed, men generelt fortolkes som om de udelukker akkrediterede parlamentariske assistenter (APA'er) fra at se og analysere ikke-klassificerede »andre fortrolige oplysninger« i et sikkert læselokale; opfordrer derfor til indførelse af en klart formuleret bestemmelse, i en forhandlet interinstitutionel aftale, der garanterer APA'ers ret til aktindsigt i dokumenter på grundlag af princippet om »behov for at vide« i deres understøttende rolle for medlemmer; |
|
410. |
beklager, at repræsentanterne for formandskabet for Rådet på trods af gentagne opfordringer nægtede at give møde for TAX3-udvalget og rapportere om fremskridt i gennemførelsen af henstillingerne i TAXE-, TAX3- og PANA-udvalgene; understreger, at fungerende kontakter mellem Rådets formandskab og Europa-Parlamentets særlige udvalg og undersøgelsesudvalg bør være en standardpraksis; |
9.2. Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning)
|
411. |
noterer sig den øgede kommunikation fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen og glæder sig navnlig over den halvårlige offentliggørelse af dens rapport til Rådet samt af de skrivelser, der sendes til jurisdiktioner og tilsagn, der er modtaget i forbindelse med udarbejdelsen af EU-listerne; |
|
412. |
beklager imidlertid den uigennemsigtige karakter af forhandlingerne om udarbejdelsen af EU-listerne og opfordrer medlemsstaterne til at sikre gennemsigtighed i den kommende ajourføring af listerne; |
|
413. |
glæder sig over, at formanden for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen har afgivet møde for TAX3-udvalget — en kovending i forhold til gruppens tidligere holdning; bemærker endvidere, at uddrag af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksens arbejde er blevet gjort tilgængelige, efter at TAX3-udvalget indledte sit arbejde (186); beklager imidlertid, at disse dokumenter ikke blev offentliggjort tidligere, og at vigtige dele af dem er blevet redigeret; |
|
414. |
understreger, at ovennævnte anbefalinger fra Ombudsmanden også finder anvendelse på Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, som bør afgive de nødvendige oplysninger, navnlig vedrørende skadelig skattepraksis i medlemsstaterne og udarbejdelsen af EU-listerne; |
|
415. |
opfordrer Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til at træffe yderligere foranstaltninger til at sikre gennemsigtighed i sine møder, navnlig ved at offentliggøre de forskellige medlemsstaters holdninger til den drøftede dagsorden senest seks måneder efter mødet; |
|
416. |
opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om implementeringen af adfærdskodeksen og om anvendelsen af statsstøtte af skattemæssig karakter, som er fastlagt i punkt N. i adfærdskodeksen (187); |
|
417. |
mener, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksens mandat bør ajourføres, da den beskæftiger sig med spørgsmål, der går videre end vurderingen af skadelig skattepraksis i EU, hvilket er mere end blot at levere tekniske input til de beslutninger, som Rådet træffer; opfordrer til — på baggrund af karakteren af det arbejde, som gruppen har udført, og som også er af politisk karakter — at sådanne opgaver bringes tilbage under en ramme, der muliggør demokratisk kontrol eller tilsyn, idet der tages udgangspunkt i gennemsigtighed; |
|
418. |
opfordrer i denne forbindelse til, at den uigennemsigtige karakter af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksens sammensætning afhjælpes ved, at der offentliggøres en liste over gruppens medlemmer; |
9.3. Håndhævelse af EU-lovgivningen
|
419. |
opfordrer det nyvalgte Parlament til at iværksætte en samlet vurdering af fremskridtene med hensyn til adgang til de dokumenter, som TAXE, TAX2-, PANA- og TAX3-udvalgene har anmodet om, ved at sammenligne de anmodninger, der er fremsat, med de tilladelser, der er givet af Rådet og andre EU-institutioner, og om nødvendigt indlede de nødvendige proceduremæssige og/eller retlige foranstaltninger; |
|
420. |
opfordrer til, at der inden for Kommissionens strukturer oprettes et nyt center for Unionens skattepolitiks sammenhæng og koordinering (Union Tax Policy Coherence and Coordination Centre, TPCCC), som bør være i stand til at vurdere og overvåge medlemsstaters skattepolitikker på EU-plan og sikre, at medlemsstaterne ikke implementerer nye skadelige skatteforanstaltninger; |
|
9.4. |
Samarbejde fra ikke-institutionelle deltageres side |
|
421. |
glæder sig over interessenters deltagelse og input i TAX3-udvalgshøringerne, jf. afsnit IV.3 i oversigten over aktiviteter under TAX3-udvalgets mandatperiode; beklager, at andre interessenter nægtede at deltage i TAX3-udvalgshøringerne, jf. afsnit IV.4 i oversigten over aktiviteter; bemærker, at der ikke kunne findes afskrækkende sanktioner i sager, hvor der ikke blev givet nogen begrundelse for dette afslag; |
|
422. |
opfordrer Rådet og Kommissionen til at nå til enighed om at oprette en offentligt tilgængelig og regelmæssigt ajourført liste over ikkesamarbejdsvillige ikke-institutionelle parter i den interinstitutionelle aftale om et obligatorisk åbenhedsregister for lobbyister; mener, at der i mellemtiden bør føres et register over de fagfolk eller organisationer, der uden behørig begrundelse nægtede at deltage i TAXE-, TAX2-, PANA- og TAX3-udvalgenes høringer; opfordrer EU-institutionerne til at tage hensyn til denne holdning under alle fremtidige forhandlinger med de berørte parter og til at trække deres adgangskort til deres lokaler tilbage; |
9.5. Parlamentets undersøgelsesbeføjelse/undersøgelsesret
|
423. |
understreger, at det er afgørende for udøvelsen af demokratisk kontrol med den udøvende magt, at Parlamentet udstyres med undersøgelsesbeføjelser og en undersøgelsesret, der svarer til dem, de nationale parlamenter i EU's medlemsstater har; mener, at Parlamentet for at udfylde denne rolle skal have beføjelse til at indkalde og pålægge vidner at give møde og kunne kræve fremlæggelse af dokumenter; |
|
424. |
mener, at medlemsstaterne, for at disse rettigheder kan udøves, må enes om at indføre sanktioner mod enkeltpersoner for udeblivelse eller manglende fremlæggelse af dokumenter på linje med national lovgivning vedrørende nationale parlamentariske undersøgelser; |
|
425. |
opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at bestræbe sig på rettidigt at få afsluttet forhandlingerne om forslaget til Europa-Parlamentets forordning om de nærmere bestemmelser for Parlamentets udøvelses af sin undersøgelsesbeføjelse; |
9.6. Enstemmighed versus afstemning med kvalificeret flertal
|
426. |
gentager sin opfordring til Kommissionen om, hvor det er relevant, at anvende proceduren i artikel 116 i TEUF, som gør det muligt at fravige kravet om enstemmighed i tilfælde, hvor Kommissionen finder, at en forskel mellem medlemsstaternes ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser forvansker konkurrencevilkårene på det indre marked; |
|
427. |
glæder sig over det bidrag, Kommissionen har ydet gennem sin meddelelse »på vej mod en mere effektiv og demokratisk beslutningstagning inden for EU's skattepolitik«, hvori der foreslås en køreplan for beslutningstagning med kvalificeret flertal i forbindelse med specifikke og presserende skattepolitiske spørgsmål, hvor vigtige lovgivningsforslag og initiativer til bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning er blevet blokeret i Rådet til skade for langt de fleste medlemsstater; glæder sig over den støtte, som visse medlemsstater har givet udtryk for i forbindelse med dette forslag (188); |
|
428. |
understreger, at alle scenarier fortsat bør overvejes, og ikke blot scenariet med et skift fra enstemmighed til afstemning med kvalificeret flertal ved hjælp af en passerellebestemmelse; opfordrer Det Europæiske Råd til at føje dette punkt til en dagsorden for et topmøde inden udgangen af 2019 for at indlede en frugtbar debat om, hvordan man kan lette beslutningstagningen i skattespørgsmål i et velfungerende indre markeds interesse; |
9.7. Opfølgning
|
429. |
er af den opfattelse, at arbejdet i TAXE-, TAXE 2-, PANA- og TAX3-udvalgene bør videreføres i den kommende valgperiode inden for en permanent struktur i Parlamentet, i form af et underudvalg til Økonomi- og Valutaudvalget (ECON), for at muliggøre deltagelse på tværs af udvalgene; |
o
o o
|
430. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet (økonomi og finans), Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, de europæiske tilsynsmyndigheder, Den Europæiske Anklagemyndighed, Den Europæiske Centralbank, Moneyval, medlemsstaterne, de nationale parlamenter, FN, G20, Den Finansielle Aktionsgruppe og OECD. |
(1) Afgørelse af 1. marts 2018 om nedsættelse af et særligt udvalg om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse og fastsættelse af dets ansvarsområder, medlemstal og funktionsperiode, Vedtagne tekster,, P8_TA(2018)0048.
(2) Beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning, EUT C 366 af 27.10.2017, s. 51.
(3) Beslutning af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning, EUT C 101 af 16.3.2018, s. 79.
(4) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 74.
(5) Henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse, EUT C 369 af 11.10.2018, s. 132.
(6) Den fælles opfølgning af 16. marts 2016 på beslutningen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik og beslutningen fra TAXE 1, opfølgningen af 16. november 2016 på beslutningen fra TAXE 2 og opfølgningen fra april 2018 på beslutningen fra PANA.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0475.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0183.
(9) Scherrer A. og Thirion E., Citizenship by Investment (CBI) and Residency by Investment (RBI) schemes in the EU, EPRS, PE 627.128, Europa-Parlamentet, oktober 2018, Korver R., Money laundering and tax evasion risks in free ports, EPRS, PE 627.114, Europa-Parlamentet, oktober 2018, og Kiendl Kristo I. og Thirion E., An overview of shell companies in the European Union, EPRS, PE 627.129, Europa-Parlamentet, oktober 2018.
(10) Lamensch M. og Ceci, E., VAT fraud:Economic impact, challenges and policy issues, Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling A — Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet, 15. oktober 2018.
(11) Houben R. og Snyers A. , Cryptocurrencies and blockchain, Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling A — Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet, 5. juli 2018, og Hadzhieva E.,Impact of Digitalisation on International Tax Matters, Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling A — Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet, 15. februar 2019.
(12) »Study on Structures of Aggressive Tax Planning and Indicators — Final Report« (Taxation paper No 61, 27. januar 2016), »The Impact of Tax Planning on Forward-Looking Effective Tax Rates« (Taxation paper No 64, 25. oktober 2016), og »Aggressive tax planning indicators — Final Report« (Taxation paper No 71, 7. marts 2018).
(13) Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (EUT L 193 af 19.7.2016, s. 1).
(14) Rådets direktiv (EU)f 2017/952 af 29. maj 2017 om ændring af direktiv (EU) 2016/1164, for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande, EUT L 144 af 7.6.2017, s. 1.
(15) Om henholdsvis automatisk udveksling af afgørelser i skattespørgsmål (Rådets direktiv (EU) 2015/2376 af 8. december 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EUT L 332 af 18.12.2015, s. 1, DAC3), udveksling af land for land-rapporter mellem skattemyndighederne (Rådets direktiv (EU) 2016/881 af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EUT L 146 af 3.6.2016, s. 8, DAC4), skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, reelt ejerskab og andre former for due diligence i forbindelse med kunderne (Rådets direktiv (EU) 2016/2258 af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EUT L 342 af 16.12.2016, s. 1, DAC5) og obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger (Rådets direktiv (EU) 2018/822 af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EUT L 139 af 5.6.2018, s. 1, DAC6).
(16) Forslag af 25. oktober 2016 til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag (FSSG), COM(2016)0685 , og af 25. oktober 2016 om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG), COM(2016)0683.
(17) Pakken består af Kommissionens meddelelse af 21. marts 2018 med titlen »Nødvendigheden af at fastsætte en moderne, retfærdig og effektiv beskatningsstandard for den digitale økonomi« (COM(2018)0146), forslaget af 21. marts 2018 til Rådets direktiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse (COM(2018)0147), forslaget af 21. marts 2018 til Rådets direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester (COM(2018)0148) og Kommissionens henstilling af 21. marts 2018 om selskabsbeskatning relateret til en væsentlig digital tilstedeværelse (C(2018)1650).
(18) Forslag af 12. april 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer (COM(2016)0198).
(19) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 107.
(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF, EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73.
(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43.
(22) Meddelelse af 2. februar 2016 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en handlingsplan med henblik på at styrke bekæmpelsen af finansiering af terrorisme, COM(2016)0050.
(23) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0216.
(24) Angående Fiat, Starbucks og den belgiske afgørelse om overskydende fortjeneste og beslutningerne om at indlede statsstøtteundersøgelser vedrørende McDonalds, Apple og Amazon.
(25) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 59.
(26) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0014.
(27) Ifølge Parlamentets interne regler kan forkortelser for udvalgs navne højst bestå af fire bogstaver, hvorfor de tidligere midlertidige udvalg om beskatning kaldes TAXE, TAX2, PANA og TAX3. Det skal dog bemærkes, at der i mandatet »Nedsættelse af et særligt udvalg om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning« udelukkende tales om TAXE 2.
(28) Såsom finansinvestering.
(29) F.eks. anvendelse af software til automatisk at trække penge ud af elektroniske kasseapparater eller salgsregistreringssystemer (»zapping«) eller den stigende anvendelse af tredjepartsprocessorer til lønninger, der gør det muligt for bedragerne at få del i de legitime skatter.
(30) Gunnarsson A., Schratzenstaller M. og Spangenberg U., Gender equality and taxation in the European Union, Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling C — Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, 15. marts 2017; Grown C. og Valodia I. (redaktører), Taxation and Gender Equity: A Comparative Analysis of Direct and Indirect Taxes in Developing and Developed Countries, Routledge, 2010, s. 32-74, s. 309-310 og s. 315; Action Aid, Value-Added Tax (VAT), Progressive taxation policy briefing, 2018; Stotsky J. G., Gender and Its Relevance to Macroeconomic Policy: A Survey, IMF Working Paper, WP/06/233, s. 42.
(31) Høring organiseret af TAX3 den 24. januar 2018 om skattegabet i EU: se figur 4.
(32) Punkt 49 i Parlamentets holdning af 14. november 2018 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027, Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0449.
(33) Se punkt 63 i Europa-Parlamentets henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse, EUT C 369 af 11.10.2018, s. 132.
(34) I den flerårige finansielle ramme 2021-2017 — Parlamentets holdning med henblik på en aftale og ændringerne vedtaget af Europa-Parlamentet den 17. januar 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af »Fiscalisprogrammet« for samarbejde på beskatningsområdet (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0039).
(35) Crivelli E., De Mooij R. A., og Keen M., Base Erosion, Profit Shifting and Developing Countries, 2015.
(36) Tax Policies in the European Union 2017 Survey, ISBN 978-92-79-72282-0.
(37) Tørsløv T. R., Wier L. S. og Zucman G., The missing profits of nations, National Bureau of Economic Research, Working Paper No 24701, 2018.
(38) Richard Murphy, ‘The European Tax Gap’, 2019 — http://www.taxresearch.org.uk/Documents/EUTaxGapJan19.pdf
(39) Beretning fra delegationsbesøget i Washington D.C.
Fuldstændigt referat af den offentlige høring i TAX3 den 27. november 2018.
(40) Rådets direktiv (EU) 2018/822 af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger (EFT L 139 af 5.6.2018, s. 1).
(41) Study on Structures of Aggressive Tax Planning and Indicators — Final Report (Taxation paper No 61, 27. januar 2016) og Tax policies in the EU — 2017 Survey.
(42) Somme tider også kaldet katalysatorer eller initiativtagere til skatteunddragelse.
(43) Forslag af 11. november 2011 til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (COM(2011)0714).
(44) Hearson M., The European Union’s Tax Treaties with Developing Countries: leading By Example?, 27. september 2018.
(45) Politisk notat som godkendt af den inklusive ramme vedrørende BEPS med titlen »Addressing the Tax Challenges of the Digitalisation of the Economy«, offentliggjort den 29. januar 2019.
(46) Se OECD's retningslinjer for interne afregningspriser for multinationale selskaber og skatteforvaltninger 2017 fra 10. juli 2017.
(47) Offentlig høring den 24. januar 2019 om evaluering af skattegabet og »Addressing the Tax Challenges of the Digitalisation of the Economy«, politisk notat fra OECD, offentliggjort den 29. januar 2019.
(48) Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning, EUT C 366 af 27.10.2017, s. 51, punkt 96.
(49) Se ovenfor. Undersøgelserne giver et overblik over medlemsstaternes eksponering for strukturer til aggressiv skatteplanlægning, der påvirker deres skattegrundlag (udhuling eller forøgelse), og selv om der ikke er nogen enkeltstående indikator for fænomenet, findes der ikke desto mindre et sæt indikatorer, der opfattes som »dokumentation«.
(50) EUT C 72 E af 11.3.2014, s. 1.
(51) Som dokumenteret i konsekvensanalysen af 21. marts 2018, der ledsager pakken om digital skat (SWD(2018)0081), hvorefter digitaliserede forretninger i gennemsnit kun bliver beskattet med en effektiv skattesats på 9,5 %, sammenlignet med 23,2 % for traditionelle forretningsmodeller.
(52) UNCTAD, World Investment Report, 2018.
(53) »Addressing the Tax Challenges of the Digitalisation of the Economy — Policy Note«, offentliggjort den 29. januar 2019.
(54) Rådets (økonomi og finans) konklusioner, 12. marts 2019.
(55) KiesKompas, Public Perception towards taxing digital companies in six countries, december 2018.
(56) COM(2018)0148.
(57) Rapport om beskatningstendenser i EU (»Taxation Trends in the European Union«), tabel 3: højeste lovbestemte selskabsskattesatser (inklusiv ekstraskat), 1995-2018, Kommissionen, 2018.
(58) »Addressing the Tax Challenges of the Digitalisation of the Economy — Policy Note«, som godkendt af den inklusive ramme vedrørende BEPS den 23. januar 2019.
(59) Ibid.
(60) OECD, Resumption of Application of Substantial Activities Factor to No or only Nominal Tax Jurisdictions — Inclusive Framework on BEPS: Action 5, 2018.
(61) Offentlig høring den 27. november 2018 om påståede aggressive skatteplanlægningsordninger i EU (»Alleged aggressive tax planning schemes within the EU«).
(62) Kommissionens meddelelse med titlen »Nødvendigheden af at fastsætte en moderne, retfærdig og effektiv beskatningsstandard for den digitale økonomi« (COM(2018)0146).
(63) Offentlig høring den 24. januar 2019 om evalueringen af skattegabet.
(64) ECHR, dom af 16. juni 2015 (nr. 787/14), Van Weerelt mod Nederlandene.
(65) Artikel 4, stk. 3, i TEU.
(66) Fælles international taskforce for fælles efterretningsvirksomhed og samarbejde.
(67) Se også Europa-Parlamentets henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvask af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse (EUT C 369 af 11.10.2018, s. 132).
(68) Offentlig høring den 24. januar 2019 om evalueringen af skattegabet.
(69) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 63).
(70) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
(71) Som fastslået af Den Europæiske Unions Domstol helt tilbage i 1974.
(72) Afgørelse af 20. juni 2018 om statsstøtte ydet af Luxembourg til ENGIE (SA.44888), afgørelse af 4. oktober 2017 om statsstøtte ydet af Luxembourg til Amazon (SA.38944), afgørelse af 30. august 2016 om statsstøtte ydet af Irland til Apple (SA.38373), afgørelse af 11. januar 2016 om »Skatteordning for overskydende fortjeneste i Belgien — artikel 185, stk. 2, litra b) CIR92« (SA.37667), afgørelse af 21. oktober 2015 om statsstøtte ydet af Nederlandene til Starbucks (SA.38374) og afgørelse af 21. oktober 2015 om statsstøtte ydet af Luxembourg til Fiat (SA.38375). Der verserer sager ved Den Europæiske Unions Domstol og Retten vedrørende alle seks afgørelser.
(73) Afgørelse af 19. september 2018 om »Påstået støtte til McDonald's — Luxembourg« (SA.38945).
(74) "Undersøgelse af »Mulig statsstøtte til fordel for Inter IKEA« indledt den 18. december 2017 (SA.46470) og Det Forenede Kongeriges skatteordning for multinationale selskaber (reglerne for kontrollerede udenlandske selskaber) indledt den 26. oktober 2018 (SA.44896).
(75) Afgørelse af 7. marts 2019 om »Påstået støtte til Huhtamaki — Luxembourg« (SA.50400).
(76) http://europa.eu/rapid/press-release_IP-18-5831_en.htm
(77) Som i forbindelse med afgørelsen af 30. august 2016 (SA.38373) om statsstøtte ydet af Irland til Apple. De pågældende skatteafgørelser blev truffet af Irland den 29. januar 1991 og den 23. maj 2007.
(78) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 46).
(79) TAX3-delegation til Riga (Letland), 30.-31. august 2018, rapport fra delegationsrejsen.
(80) Kiendl Kristo I. og Thirion E., An overview of shell companies in the European Union, EPRS, PE 627.129, Europa-Parlamentet, oktober 2018. s. 23.
(81) Kiendl Kristo I. og Thirion E., op. cit., s. 23; »Study on Structures of Aggressive Tax Planning and Indicators — Final Report« (Taxation paper No 61, 27. januar 2016); »The Impact of Tax Planning on Forward-Looking Effective Tax Rates« (Taxation paper No 64, 25. oktober 2016) and »Aggressive tax planning indicators — Final Report« (Taxation paper No 71, 7. marts 2018).
(82) IHS, Aggressive tax planning indicators, udarbejdet for Europa-Kommissionen, GD TAXUD's Taxation papers, Working paper No 71, 7. marts 2018.
(83) Artikel 113 i TEUF.
(84) Undersøgelse og rapporter om momsgabet i de 28 EU-medlemsstater: 2018 endelig rapport / TAXUD/2015/CC/131.
(85) Se Commission press release.
(86) COM(2017)0569, COM(2017)0568 og COM(2017)0567.
(87) COM(2018)0329.
(88) Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for så vidt angår harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem og om indførelse af det endelige system for beskatning af samhandelen mellem medlemsstaterne (COM(2017)0569).
(89) Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. oktober 2018 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem og om indførelse af det endelige system for beskatning af samhandelen mellem medlemsstaterne, vedtagne tekster, P8_TA(2018)0366.
(90) Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF og direktiv 2009/132/EF for så vidt angår visse momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer (COM(2016)0757).
(91) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0367.
(92) Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for små virksomheder (COM(2018)0021).
(93) Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. september 2018 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for små virksomheder P8_TA(2018)0319.
(94) Forslag til Rådets direktiv af 21. december 2016 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår en midlertidig anvendelse af en generel ordning for omvendt betalingspligt ved levering af varer og tjenesteydelser over en bestemt værdi (COM(2016)0811).
(95) Revisionsretten, hurtig gennemgang, momsgodtgørelse på samhørighedsområdet — en suboptimal anvendelse af EU-midler med risiko for fejl, den 29. november 2018.
(96) Revisionsrettens udtalelse nr. 9/18 af 22. november 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af EU-programmet for bekæmpelse af svig.
(97) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29), navnlig artikel 3 og artikel 15.
(98) Ainsworth, R. T., Alwohabi, M., Cheetham, M. og Tirand, C.: »A VATCoin Solution to MTIC Fraud: Past Efforts, Present Technology, and the EU's 2017 Proposal«, Boston University School of Law, Law and Economics Series Paper, nr. 18-08, 26. marts 2018. Se også: Ainsworth, R. T., Alwohabi, M. og Cheetham, M.: »VATCoin: Can a Crypto Tax Currency Prevent VAT Fraud?«, Tax Notes International, bind 84, 14. november 2016.
(99) Rådets forordning (EU) 2017/2454 af 5. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 904/2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 348 af 29.12.2017, s. 1).
(100) Lamensch M. og Ceci E., VAT fraud: Economic impact, challenges and policy issues, Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, Temaafdeling A — Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet, 15. oktober 2018.
(101) Ibid.
(102) Gunnarsson A., Spangenberg U. and Schratzenstaller M., Gender equality and taxation in the European Union, Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling C — Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, 17. januar 2017.
(103) Kommissionens meddelelse med titlen »Skattepolitik i EU — prioriteringer for de kommende år« (COM(2001)0260).
(104) 18 medlemsstater har indført en eller anden form for RBI-ordning, herunder fire medlemsstater, der har indført CBI-ordninger som supplement til RBI-ordninger: Bulgarien, Cypern, Malta og Rumænien. Ti medlemsstater har ikke indført sådanne ordninger: Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Tyskland, Ungarn, Polen, Slovakiet, Slovenien og Sverige. Kilde: Scherrer A. og Thirion E., Citizenship by Investment (CBI) and Residency by Investment (RBI) schemes in the EU, EPRS, PE 627.128, Europa-Parlamentet, oktober 2018, s. 12-13 og s. 55-56; ISBN: 978-92-846-3375-3.
(105) Se ovennævnte undersøgelse. Andre undersøgelser angiver højere tal, også for RBI.
(106) Transparency International og Global Witness, »European Getaway: Inside the Murky World of Golden Visas«, 10. oktober 2018.
(107) Den cypriotiske ordning for statsborgerskab gennem investeringer: undtagelsesordning for naturalisering af investorer, den cypriotiske ordning for opholdstilladelse gennem investeringer, det maltesiske program for individuelle investorer og det maltesiske program for opholdstilladelser og visa.
(108) Korver R.,»Money Laundering and tax evasion risks in free ports«, EPRS, PE: 627.114, oktober 2018; ISBN: 978-92-846-3333-3.
(109) Europa-Kommissionens liste over frizoner i EU.
(110) Korver R., op. cit.
(111) Korver R., op. cit.
(112) Europa-Parlamentets henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse (EUT C 369 af 11.10.2018, s. 132).
(113) Europa-Parlamentets henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse (EUT C 369 af 11.10.2018, s. 132).
(114) From illegal markets to legitimate businesses: the portfolio of organised crime in Europe, endelig rapport om OCP-projektet — Organised Crime Portfolio, marts 2015.
(115) http://www.europarl.europa.eu/news/en/press-room/20171211IPR90024/new-eu-wide-penalties-for-money-laundering; Kommissionens forslag af 21. december 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af hvidvaskning af penge (COM(2016)0826).
(116) UNODC.
(117) Se f.eks. Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2017 om korruption og menneskerettigheder i tredjelande (EUT C 337 af 20.9.2018, s. 82), punkt 35 og 36, og Udfaldet af den 3662. samling i Rådet for Udenrigsanliggender afholdt i Bruxelles den 10. december 2018.
(118) Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. februar 2019 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0121).
(119) Den 19. juli 2018 indbragte Kommissionen Grækenland og Rumænien for Den Europæiske Unions Domstol for ikke at have indarbejdet det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge i deres nationale lovgivning. Irland havde kun gennemført en meget begrænset del af reglerne og blev også indbragt for Domstolen. Den 7. marts 2019 sendte Kommissionen en begrundet udtalelse til Østrig og Nederlandene og en åbningsskrivelse til Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Italien, Slovenien, Sverige og Det Forenede Kongerige med den begrundelse, at de pågældende lande ikke har gennemført det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge fuldt ud.
(120) Den nederlandske offentlige anklagemyndighed, den 4. september 2018.
(121) Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Enheden for Støtte til den Økonomiske Styring, dybtgående analyse med titlen »Money laundering — Recent cases from a EU banking supervisory perspective«, april 2018, PE 614.496.
(122) Bruun & Hjejle: Report on the Non-Resident Portfolio at Danske Bank’s Estonian Branch, København, den 19. september 2018.
(123) Ibid.
(124) Ibid.
(125) Kommissionens udtalelse af 8. november 2018 til Maltas finansielle efterretningsanalyseenhed, på grundlag af artikel 17, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1093/2010, om de nødvendige skridt til at efterleve EU-retten (C(2018)7431).
(126) Skrivelse af 20. december 2018 fra Maltas faste repræsentant ved EU som svar på skrivelse af 7. december 2018 fra formanden for TAX3-udvalget.
(127) På grundlag af bilag til Rådets resolution vedrørende en model til en aftale om oprettelse af et fælles efterforskningshold (EUT C 18 af 19.1.2017, s. 1).
(128) Reflection paper on possible elements of a Roadmap for seamless cooperation between Anti Money Laundering and Prudential Supervisors in the European Union, 31. august 2018.
(129) På tidspunktet for TAX3-udvalgets afstemning den 27. februar 2019 var der stadig interinstitutionelle forhandlinger i gang.
(130) Skrivelse til Tiina Astola af 24. september 2018 om anmodningen om undersøgele af en mulig overtrædelse af EU-retten i henhold til artikel 17 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
(131) COM(2018)0213.
(132) Europa-Parlamentets henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse (EUT C 369 af 11.10.2018, s. 132).
(133) FATF, Regulation of virtual assets, 19. oktober 2018.
(134) Rapport fra TAX3-delegationsrejsen til Estland og Danmark den 6.-8. februar 2019.
(135) EUT L 303 af 28.11.2018, s. 1.
(136) EUT L 284 af 12.11.2018, s. 22.
(137) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 39).
(138) C(2019)0646.
(139) SWD(2018)0362.
(140) På TAX3-udvalgets høring den 1. oktober 2018 om forbindelserne med Schweiz i skattespørgsmål og bekæmpelse af hvidvaskning af penge anførte paneldeltagerne, at Schweiz ikke opfyldte FATF's anbefaling 9 og 40.
(141) Henholdsvis »Base Erosion and Anti-Abuse Tax« (BEAT), »Global Intangible Low Tax Income« (GILTI) og »Foreign-Derived Intangible Income« (FDII).
(142) Nærmere bestemt: en IGA Model 1, hvor udenlandske finansielle institutioner indberetter relevante oplysninger til deres hjemlige myndigheder, som herefter videresender dem til det amerikanske skattevæsen, og en IGA Model 2, hvor udenlandske finansielle institutioner ikke indberetter til deres hjemlige myndigheder, men direkte til det amerikanske skattevæsen.
(143) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0316.
(144) Som nævnt på TAX 3-høringen den 1. oktober 2018.
(145) TAX3-udvalgets udveksling af synspunkter med Fabrizia Lapecorella, formand for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) den 10. oktober 2018.
(146) Rådets konklusioner af 12. marts 2019 om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som findes på https://www.consilium.europa.eu/media/38450/st07441-en19-eu-list-oop.pdf
(147) https://www.oxfam.org/en/research/hook-how-eu-about-whitewash-worlds-worst-tax-havens
(148) Rådets konklusioner af 12. marts 2019 om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som findes på https://www.consilium.europa.eu/media/38450/st07441-en19-eu-list-oop.pdf
(149) Arbejdet med kriterium 2.1 og 2.2 vedrørende fair beskatning i Rådets konklusioner 14166/16 af 8. november 2016.
(150) OECD, »Resumption of Application of Substantial Activities Factor to No or only Nominal Tax Jurisdictions Inclusive Framework on BEPS«: Action 5, 2018.
(151) Fair beskatningskriterium 2.2 på EU's liste.
(152) Teksten til udkast til aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab findes på https://ec.europa.eu/commission/publications/draft-agreement-withdrawal-united-kingdom-great-britain-and-northern-ireland-european-union-and-european-atomic-energy-community-agreed-negotiators-level-14-november-2018_en
(153) Teksten til den politiske erklæring, der fastlægger rammen for de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige findes på https://www.consilium.europa.eu/media/37059/20181121-cover-political-declaration.pdf
(154) Herunder Andorra og Liechtenstein.
(155) TAX3-høring om forbindelserne med Schweiz i skattespørgsmål og bekæmpelse af hvidvask af penge, 1. oktober 2018, og drøftelse med Fabrizia Lapecorella, formand for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning), 10. oktober 2018.
(156) Ibid.
(157) Den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner — Rådets konklusioner 7441/19 af 12. marts 2019.
(158) I første del af »The missing profits of nations« af Tørsløv, T.R., Wier L.S. og Zucman G. anslås det på grundlag af moderne makroøkonomiske modeller og nyligt offentliggjorte betalingsbalancedata, at hullet i de globale skatteindtægter beløber sig til ca. 200 mia. USD, og at udenlandske direkte investeringer, som kanaliseres via skattelyjurisdiktioner, udgør mellem 10 og 30 % af de samlede direkte udenlandske investeringer. Disse tal er tydeligt højere end de hidtidige overslag, der er udarbejdet ud fra andre metoder.
(159) Landerapport for Belgien 2018.
Landerapport for Cypern 2018.
Landerapport for Ungarn 2018.
Landerapport for Irland 2018.
Landerapport for Luxembourg 2018.
Landerapport for Malta 2018.
Landerapport for Nederlandene 2018.
(160) Se landerapport for Belgien 2019; Landerapport for Cypern 2019; Landerapport for Ungarn 2019; Landerapport for Irland 2019; Landerapport for Luxembourg 2019; Landerapport for Malta 2019; Landerapport for Nederlandene 2019 (https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/file_import/2019-european-semester-country-report-netherlands_en_0.pdf)
(161) https://www.oxfam.org/en/research/hook-how-eu-about-whitewash-worlds-worst-tax-havens
(162) Bidrag fra Alex Cobham (Tax Justice Network) og Johan Langerock (Oxfam), TAX3-udvalgets høring om bekæmpelse af skadelig skattepraksis i og uden for EU, 15. maj 2018.
(163) Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.
(164) Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (EUT C 101 af 16.3.2018, s. 79) og Europa-Parlamentets henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse (EUT C 369 af 11.10.2018, s. 132).
(165) G77 efterlyste oprettelsen af et sådant organ i 2017.
(166) Europa-Kommissionens oplæg: A Contribution to the Third Financing for Development Conference in Addis Ababa.
(167) Action Aid, Mistreated Tax Treaties Report, februar 2016.
(168) Cobham, A og Janský, P., 2017. »Global distribution of revenue loss from tax avoidance«.
(169) C(2018)1650.
(170) Kommissionen gennemfører en tilbundsgående undersøgelse af, om Portugal har anvendt regionalstøtteordningen for Madeira-frizonen i overensstemmelse med dens beslutninger fra 2007 og 2013 om godkendelse af ordningen, ved at kontrollere, om de skattefritagelser, som Portugal har indrømmet virksomheder, der er etableret i Madeira-frizonen, er i overensstemmelse med Kommissionens beslutninger og EU's statsstøtteregler. fremhæver, at Kommissionen er i gang med at kontrollere, om Portugal har opfyldt kravene i ordningerne, dvs. om overskuddet i de virksomheder, der nyder godt af indkomstskattenedsættelserne, udelukkende stammer fra aktiviteter, der er udført på Madeira, og om de begunstigede virksomheder rent faktisk har skabt og bevaret arbejdspladser på Madeira.
(171) Også kaldet formidlere, promotorer eller facilitatorer visse steder i lovgivningen.
(172) Rådets direktiv (EU) 2018/822 af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger (EUT L 139 af 5.6.2018, s. 1).
(173) Se f.eks. Europa-Parlamentets henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse, punkt 143 (EUT C 369 af 11.10.2018, s. 132).
(174) EUT L 158 af 27.5.2014, s. 196.
(175) EUT L 158 af 27.5.2014, s. 77.
(176) Betænkning om Europa-Parlamentets og Rådets forslag til direktiv af 26. november 2018 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen (COM(2018)0218 — C8-0159/2018 — 2018/0106(COD)).
(177) TAX3-høring den 21. november 2018.
(178) navnlig den relevante amerikanske lovgivning.
(179) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 af 22. marts 2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (EUT L 124 af 27.4.2004, s. 1).
(180) Som foreslået af Europarådet i dets henstilling CM/Rec (2014)7 fra Ministerkomitéen til medlemsstaterne om beskyttelse af whistleblowere, vedtaget den 30. april 2014.
(181) Rudolf Elmer, høring den 1. oktober 2018; Howard Wilkinson, høring den 21. november 2018.
(182) Daphne Caruana Galizia, dræbt i Malta den 16.10.2017; Ján Kuciak, dræbt sammen med sin partner Martina Kušnírová i Slovakiet den 21. februar 2018.
(183) TAX3-Udvalgets høring den 1. oktober 2018.
(184) Den Europæiske Ombudsmandshenstilling i sag OI/2/2017/TE om gennemsigtighed i Rådets lovgivningsproces.
(185) Artikel 4, stk. 3, i TEU.
(186) Navnlig som nævnt i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksens rapport til Rådet i juni 2018: proceduremæssige retningslinjer for gennemførelse af overvågningen af tilsagn vedrørende EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (dok. 6213/18) en samling af alle de retningslinjer, der er vedtaget siden oprettelsen af gruppen i 1998 (dok. 5814/18 REV1); en samling af alle skrivelser underskrevet af formanden for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, hvori der anmodedes om tilsagn fra jurisdiktioner (dok. 6671/18); en samling af de tilsagnserklæringer, der er modtaget som svar, når den pågældende jurisdiktion har givet sit samtykke (dok. 6972/18 og tillæg); og en oversigt over de individuelle foranstaltninger, som er blevet vurderet af gruppen siden 1998 (dok. 9639/9).
(187) Kodeksen er fastsat i bilag I til konklusionerne fra Økofinrådets møde den 1. december 1997 vedrørende skattepolitik, hvis punkt N vedrører overvågning og revision af kodeksens bestemmelser (EUT C 2 af 6.1.1998, s. 1).
(188) TAX3-høring med den spanske finansminister den 19. februar 2019.
Onsdag den 27. marts 2019
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/63 |
P8_TA(2019)0313
Den genetisk modificerede sojabønne MON 87751 (MON-87751-7)
Europa-Parlamentets beslutning af 27. marts 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87751 (MON-87751-7), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D060916/01 — 2019/2603(RSP))
(2021/C 108/03)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87751 (MON-87751-7), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D060916/01, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3, |
|
— |
der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 7. marts 2019, som ikke mundede ud i en udtalelse, |
|
— |
der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (2), |
|
— |
der henviser til udtalelse vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 20. juni 2018 og offentliggjort den 2. august 2018 (3), |
|
— |
der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (COM(2017)0085, 2017/0035(COD)), |
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer (4), |
|
— |
der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3, |
|
A. |
der henviser til, at Monsanto Europe S.A./N.V. den 26. september 2014 på vegne af virksomheden Monsanto, USA, indgav en ansøgning i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87751 (i det følgende benævnt »ansøgningen«), til den nationale kompetente myndighed i Nederlandene, og at ansøgningen også omfattede markedsføring af produkter, der indeholder eller består af den genetisk modificerede sojabønne MON 87751 til andre anvendelsesformål end fødevarer og foderstoffer, undtagen dyrkning; |
|
B. |
der henviser til, at EFSA den 20. juni 2018 vedtog en positiv udtalelse om tilladelsen (5); |
|
C. |
der henviser til, at den genetisk modificerede sojabønne MON 87751 blev udviklet til at give resistens over for visse skadelige sommerfuglearter og udtrykker Bt-protein Cry1A.105 og Cry2Ab2 med henblik herpå; |
Bt-toksiner
|
D. |
der henviser til, at undersøgelser viser, at Bt-toksiner kan have adjuvansegenskaber, der styrker andre fødevarers allergifremkaldende egenskaber; der henviser til, at sojabønner selv producerer mange planteallergener, og at der er en specifik risiko for, at Bt-proteinet kan forstærke immunsystemets reaktion på disse forbindelser i forbrugsstadiet; |
|
E. |
der henviser til, at et medlem af EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer (EFSA's GMO-panel) tidligere anførte, at der aldrig er fundet utilsigtede virkninger i en anvendelse, i forbindelse med hvilken der udtrykkes Bt-proteiner, da de »ikke kan iagttages i de toksikologiske undersøgelser, der i øjeblikket anbefales og udføres med henblik på EFSA's sikkerhedsvurdering af genetisk modificerede planter, fordi disse undersøgelser ikke medtager behørige test til dette formål« (6); |
|
F. |
der henviser til, at EFSA's GMO-panel i forbindelse med den nuværende tilladelse selv anerkender, at der er begrænset viden og forsøgsdokumentation til rådighed om de nye udtrykte proteiners potentiale til at optræde som adjuvanter (7); |
|
G. |
der henviser til, at undersøgelser understreger behovet for yderligere forskning og langsigtede undersøgelser af Bt-toksiners adjuvansegenskaber; der henviser til, at selv om der stadig er ubesvarede spørgsmål vedrørende Bt-toksiners rolle og deres adjuvansegenskaber, bør genetisk modificerede planter, der indeholder dem, ikke godkendes til import til anvendelse i fødevarer og foder; |
Toksicitet og 90-dages fodringsundersøgelse
|
H. |
der henviser til, at der blev udført to toksicitetsundersøgelser med mus med gentagen dosis over 28 dage, en med proteinet Cry1A.105 og en med proteinet Cry2Ab2; |
|
I. |
der henviser til, at disse toksicitetsundersøgelser blev udført med de isolerede proteiner, dvs. ikke med den kombination af proteiner, som stammer fra bakterier og derfor ikke er identiske med dem, der dannes i planten; der henviser til, at det betyder, at undersøgelserne ikke imiterede eksponeringen under praktiske forhold; |
|
J. |
der henviser til, at de to toksicitetsundersøgelser ikke fuldt ud opfyldte de relevante OECD-krav, idet koagulationsundersøgelserne var baseret på et relativt lavt antal prøver, og der ikke blev gennemført FOB (Functional Observational Battery) og tests af motorisk aktivitet; der henviser til, at det er vigtigt, at alle sådanne krav er opfyldt i godkendelsesproceduren; |
|
K. |
der henviser til, at der i 90-dages fodringsundersøgelserne blev identificeret mange statistisk signifikante forskelle mellem kontrol- og testgruppen, hvilket ifølge bemærkninger fra en kompetent myndighed i en medlemsstat burde have været undersøgt yderligere (8); |
|
L. |
der henviser til, at 90-dages fodringsforsøget med rotter har følgende svagheder: i undersøgelsen blev der ikke anvendt to forskellige doser af testmaterialet, som det kræves i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013 (9), og ingen af testmaterialerne blev analyseret for mulig kontaminering med andre genetisk modificerede organismer (GMO'er). |
|
M. |
der henviser til, at selv om EFSA påpeger, at sojakost er den vigtigste faktor i menneskers kost, der bidrager til den højeste kroniske eksponering (10), blev ristet affedtet sojaskrå anvendt som testmateriale i fodringsundersøgelsen; der henviser til, at ekspressionsniveauerne af Bt-proteiner i sojaskrå ikke blev målt, hvilket betyder, at det ikke er muligt at kæde resultatet af undersøgelsen sammen med specifikt Bt-toksininhold; |
Bemærkninger fra medlemsstaternes kompetente myndigheder
|
N. |
der henviser til, at medlemsstaternes myndigheder fremsendte mange kritiske bemærkninger i løbet af den tre måneder lange høringsperiode (11), bl.a. om, at mange spørgsmål vedrørende sikkerheden og den eventuelle toksicitet af genetisk modificerede sojabønner endnu ikke er blevet besvaret, at de kombinerede virkninger af begge proteiner ikke er blevet analyseret, at der bør tages højde for yderligere oplysninger, inden risikovurderingen kan afsluttes, at miljøovervågningsplanen ikke opfylder de mål, der er fastsat i bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF (12), og at den bør ændres, inden der gives samtykke, og at der ikke er nogen grund til at antage, at forbruget af Cry-proteiner er sikkert og ikke udgør nogen fare for mennesker, dyr eller miljøet; |
|
O. |
der henviser til, at Unionen er part i FN's konvention om biologisk mangfoldighed, som pålægger dens parter at sikre, at aktiviteter, der hører under deres jurisdiktioner, ikke forårsager skade på miljøet i andre stater (13); der henviser til, at afgørelsen om at godkende den genetisk modificerede sojabønne eller ej henhører under Unionens jurisdiktion; |
|
P. |
der henviser til, at der i overensstemmelse med en anmodning fra en medlemsstat bør tages hensyn til eksisterende data om indvirkningen af dyrkning af den genetisk modificerede sojabønne MON 87751 på producent- og eksportlande i ansøgningen; der henviser til, at den samme medlemsstat anbefaler en undersøgelse med henblik på at vurdere, hvordan import af visse produkter påvirker afgrødevalg i Europa og dermed biodiversiteten som følge af sådanne valg af agrosystemer (14); |
|
Q. |
der henviser til, at de kompetente myndigheder i flere medlemsstater har kritiseret den manglende robusthed af planen for kontrol efter markedsføringen; |
Mangel på demokratisk legitimitet
|
R. |
der henviser til, at afstemningen den 7. marts 2019 i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, ikke mundede ud i en udtalelse, hvilket betyder, at der ikke var et kvalificeret flertal for tilladelsen; |
|
S. |
der henviser til, at Kommissionen ved flere lejligheder (15) har beklaget, at den siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 har vedtaget beslutninger om tilladelse uden støtte fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og at tilbagesendelsen af sagen til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse — der i høj grad er en undtagelse fra beslutningstagningen generelt — er blevet normen for beslutningsprocessen vedrørende genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer; der henviser til, at kommissionsformand Jean-Claude Juncker ligeledes har beklaget denne praksis som værende udemokratisk (16); |
|
T. |
der henviser til, at Parlamentet den 28. oktober 2015 ved førstebehandlingen (17) forkastede det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 og opfordrede Kommissionen til at trække forslaget tilbage og forelægge et nyt; |
|
U. |
der henviser til, at det i betragtning 14 i forordning (EU) nr. 182/2011 er anført, at Kommissionen så vidt muligt bør handle med henblik på at undgå at handle i modstrid med en fremherskende holdning, som måtte opstå i appeludvalget, mod det hensigtsmæssige i en gennemførelsesretsakt, navnlig om følsomme emner såsom forbrugersundhed, fødevaresikkerhed og miljø; |
|
V. |
der henviser til, at forordning (EF) nr. 1829/2003 fastsætter, at genetisk modificerede fødevarer eller foderstoffer ikke må have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at Kommissionen skal tage hensyn til de relevante bestemmelser i EU-retten og andre faktorer af relevans for den sag, der er under overvejelse, når den udarbejder sin afgørelse om at forlænge tilladelsen; |
|
1. |
mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003; |
|
2. |
mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det ikke er foreneligt med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (18), er at give et grundlag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende; |
|
3. |
anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage; |
|
4. |
gentager sit tilsagn om at fortsætte arbejdet med Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011; opfordrer Rådet til hurtigst muligt at fortsætte sit arbejde med Kommissionens forslag; |
|
5. |
opfordrer Kommissionen til at suspendere alle gennemførelsesafgørelser vedrørende ansøgninger om tilladelse af genetisk modificerede organismer, indtil godkendelsesproceduren er blevet ændret på en sådan måde, at manglerne ved den nuværende procedure, som har vist sig at være uhensigtsmæssig, er afhjulpet; |
|
6. |
opfordrer Kommissionen til at trække forslag til GMO-tilladelser tilbage, hvis Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed ikke afgiver nogen udtalelse, hvad enten det er til dyrkning eller til anvendelse i fødevarer og foderstoffer; |
|
7. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.
(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(3) EFSA's GMO-panel (EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer), 2018, Videnskabelig udtalelse om vurdering af den genetisk modificerede sojabønne 87751 til anvendelse i fødevarer og foder, jf. forordning (EF) nr. 1829/2003 (ansøgning EFSA-GMO-NL-2014–121), EFSA Journal 2018; EFSA Journal 2018: 16(8):5346, s. 32; 10.2903/j.efsa.2018.5346.
|
— |
Beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507), der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter (EUT C 482 af 23.12.2016, s. 110). |
|
— |
Beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × T25 (EUT C 399 af 24.11.2017, s. 71). |
|
— |
Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 19). |
|
— |
Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 17). |
|
— |
Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2) (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 15). |
|
— |
Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 108). |
|
— |
Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4) (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 111). |
|
— |
Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af genetisk modificerede frø af majs MON 810 til dyrkning (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 76). |
|
— |
Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter af genetisk modificeret majs MON 810 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 80). |
|
— |
Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 70). |
|
— |
Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs 1507 til dyrkning (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 73). |
|
— |
Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 83). |
|
— |
Beslutning af 5. april 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne Bt11, 59122, MIR604, 1507 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 298 af 23.8.2018, s. 34). |
|
— |
Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 71). |
|
— |
Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB119 (BCS-GHØØ5-8), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 67). |
|
— |
Beslutning af 13. september 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-68416-4, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 337 af 20.9.2018, s. 54). |
|
— |
Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne FG72 × A5547-127, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 55). |
|
— |
Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne DAS-44406-6, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 60). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 1507 (DAS-Ø15Ø7-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 122). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne 305423 × 40-3-2 (DP-3Ø5423-1 × MON-Ø4Ø32-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 127). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificerede MON 88302 × Ms8 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8 × ACS-BNØØ3-6), MON 88302 × Ms8-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8) og MON 88302 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACS-BNØØ3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 133). |
|
— |
Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 59122 (DAS-59122-7), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0051). |
|
— |
Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × NK603 (MON-87427-7 × MON-89Ø34-3 × MON-ØØ6Ø3-6 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2010/420/EU (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0052). |
|
— |
Beslutning af 3. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af fødevarer og foderstoffer, der er fremstillet af genetisk modificeret H7-1-sukkerroe (KM-ØØØH71-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0197). |
|
— |
Beslutning af 30. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs GA21 (MON-ØØØ21-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0221). |
|
— |
Beslutning af 30. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507 × 59122 × MON 810 × NK603-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder 1507, 59122, MON 810 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2009/815/EF, 2010/428/EU og 2010/432/EU i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0222). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × MON 810 (MON-ØØ6Ø3-6 × MON-ØØ81Ø-6) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003, (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0416). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2018 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034, 1507, MON 88017 og 59122, og om ophævelse af afgørelse 2011/366/EU (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0417). |
|
— |
Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/327/EU for så vidt angår forlængelse af tilladelsen til at markedsføre foderstoffer, der indeholder eller består af genetisk modificeret Ms8-, Rf3- og Ms8 × Rf3-raps, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0057). |
|
— |
Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 5307 (SYN-Ø53Ø7-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0058). |
|
— |
Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87403 (MON-874Ø3-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0059). |
|
— |
Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB614 x LLCotton25 × MON 15985, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0060). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 4114 (DP-ØØ4114-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P8_TA(2019)0196). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87411 (MON-87411-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P8_TA(2019)0197). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × 1507 × GA21-majs og underkombinationerne Bt11 × MIR162 × 1507, MIR162 × 1507 × GA21 og MIR162 × 1507 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003, P8_TA(2019)0198). |
(5) https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/5346
(6) https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2018.5309 p34
(7) EFSA's svar på medlemsstaternes bemærkninger, s. 109, bilag G: http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question=EFSA-Q-2014-00719
(8) Bilag G, medlensstaternes bemærkninger, s. 27-33, http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question=EFSA-Q-2014-00719
(9) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013 af 3. april 2013 om ansøgninger om tilladelse til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 641/2004 og (EF) nr. 1981/2006 (EUT L 157 af 8.6.2013, s. 1).
(10) EFSA's udtalelse, s. 22, https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/5346
(11) Bilag G, medlemsstaternes bemærkninger, http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question=EFSA-Q-2014-00719
(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1).
(13) FN’s konvention om biologisk mangfoldighed, 1992, Artikel 3, https://www.cbd.int/convention/articles/default.shtml?a=cbd-03
(14) Bilag G, medlemsstaternes bemærkninger, s. 67-68, http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question=EFSA-Q-2014-00719
(15) Jf. f.eks. begrundelsen til Kommissionens lovgivningsmæssige forslag, der blev forelagt den 22. april 2015, om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres område og begrundelsen til det lovforslag, der blev forelagt den 14. februar 2017, om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011.
(16) F.eks. i åbningstalen til Europa-Parlamentets plenarmøde, der er medtaget i de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (Strasbourg, den 15. juli 2014), eller i talen om Unionens tilstand i 2016 (Strasbourg, den 14. september 2016).
(17) EUT C 355 af 20.10.2017, s. 165.
(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EUT L 31 af 1.2.2002, s. 1):
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/69 |
P8_TA(2019)0314
Genetisk modificeret majs 1507 × NK603 (DAS-Ø15Ø7-1 × MON-ØØ6Ø3-6)
Europa-Parlamentets beslutning af 27. marts 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 1507 × NK603 (DAS-Ø15Ø7-1 × MON-ØØ6Ø3-6) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003, (D060917/01 — 2019/2604(RSP))
(2021/C 108/04)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede majs 1507 × NK603 (DAS-Ø15Ø7-1 × MON-ØØ6Ø3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D060917/01, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 11, stk. 3, og artikel 23, stk. 3, |
|
— |
der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 7. marts 2019, som ikke mundede ud i en udtalelse, |
|
— |
der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (2), |
|
— |
der henviser til udtalelse vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 20. juni 2018 og offentliggjort den 25. juli 2018 (3), |
|
— |
der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (COM(2017)0085, 2017/0035(COD)), |
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer (4), |
|
— |
der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3, |
|
A. |
der henviser til, at Kommissionens afgørelse 2007/703/EF (5) godkendte markedsføring af fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507 × NK603-majs; der henviser til, at anvendelsesområdet for denne tilladelse også omfatter markedsføring af andre produkter end fødevarer og foderstoffer, der indeholder eller består af 1507 × NK603-majs, til samme anvendelsesformål som andre typer majs, dog ikke til dyrkning; |
|
B. |
der henviser til, at Pioneer Overseas Corporation på vegne af Pioneer Hi-Bred International, Inc. og Dow AgroSciences Europe på vegne af Dow AgroSciences LLC den 20. oktober 2016 i fællesskab indgav en ansøgning til Kommissionen i henhold til artikel 11 og 23 i forordning (EF) nr. 1829/2003 om fornyelse af denne tilladelse; |
|
C. |
der henviser til, at EFSA den 25. juli 2018 vedtog en positiv udtalelse i overensstemmelse med artikel 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003; |
|
D. |
der henviser til, at det af EFSA's udtalelse fremgik, at ansøgerens litteratursøgning havde fundet frem til 120 publikationer, og at ansøgerne efter at have anvendt kriterier for at blive anset som relevant litteratur, som var blevet fastlagt på forhånd af ansøgerne, kun betragtede én publikation, der var en udtalelse fra EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer (EFSA's GMO-panel), som relevant; |
|
E. |
der henviser til, at EFSA, til trods for at den mente, at ansøgerens fremtidige litteratursøgninger kunne forbedres, ikke foretog en systematisk litteratursøgning alene, men blot vurderede den litteratursøgning, der var foretaget af ansøgerne, og på dette grundlag konkluderede, at der ikke var blevet fundet frem til en ny publikation, som ville give anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder; |
|
F. |
der ligeledes henviser til, at EFSA, for så vidt angår de øvrige elementer, der er blevet vurderet, såsom bioinformatikandata, overvågning efter markedsføringen samt den overordnede vurdering, blot baserer sig på oplysninger fra ansøgerne, og som følge heraf overtager ansøgernes vurdering; |
|
G. |
der henviser til, at EFSA vedtog sin udtalelse ud fra den antagelse, at DNA-sekvensen af de to transformationsbegivenheder i genetisk modificeret NK603 × MON 810-majs er identisk med sekvensen af de oprindeligt vurderede transformationsbegivenheder; der henviser til, at denne hypotese ikke synes at have været baseret på nogen data eller dokumentation fra ansøgerne, men snarere udelukkende er baseret på en udtalelse fra dem; |
|
H. |
der henviser til, at EFSA anerkender, at de årlige rapporter om overvågning efter markedsføring, som ansøgerne foreslår, hovedsagelig består i generel overvågning af importeret GM-plantemateriale; der henviser til, at EFSA mener, at der er behov for yderligere drøftelser med ansøgere og ansvarlige for risikostyringen om den praktiske gennemførelse af rapporterne om overvågning af miljøet efter markedsføring, f.eks. vedrørende faktiske data, der er indsamlet om eksponering og/eller negative virkninger, som de er gennemført i eksisterende overvågningssystemer; |
|
I. |
der henviser til, at den genetisk modificerede majs 1507 × NK603 udtrykker genet cry1F, som giver beskyttelse mod visse skadelige sommerfugle, pat-genet, som giver tolerance over for herbicider baseret på ammoniumglufosinat, og cp4 epsps-genet, som giver tolerance over for glyphosatbaserede herbicider; |
|
J. |
der henviser til, at Bt-planter udtrykker insektgifte i hver celle i hele deres levetid, herunder også i de dele, der indtages af mennesker og dyr; der henviser til, at dyrefodringsforsøg viser, at genetisk modificerede Bt-planter kan have toksiske virkninger (6); der henviser til, at det er blevet påvist, at Bt-toksinet i genmodificerede planter adskiller sig væsentligt fra det naturligt forekommende Bt-toksin (7); der henviser til, at der er bekymring med hensyn til en eventuel udvikling af resistens over for Cry-proteiner i skadelige sommerfuglearter, hvilket kan føre til ændret praksis for bekæmpelse af skadegørere i de lande, hvor det dyrkes; |
|
K. |
der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk og dermed er omfattet af udelukkelseskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (8); der henviser til, at godkendelsen af glufosinat udløb den 31. juli 2018 (9); |
|
L. |
der henviser til, at det stadig er uvist, om glyphosat er kræftfremkaldende; der henviser til, at EFSA i november 2015 konkluderede, at glyphosat sandsynligvis ikke er kræftfremkaldende, og at Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i marts 2017 konkluderede, at der ikke var behov for en klassificering; der henviser til, at WHO's Internationale Kræftforskningscenter i modsætning hertil i 2015 klassificerede glyphosat som et stof, der sandsynligvis er kræftfremkaldende hos mennesker (10); |
|
M. |
der henviser til, at anvendelsen af supplerende herbicider, i dette tilfælde glyphosat og glufosinat, er en del af almindelig landbrugspraksis i forbindelse med dyrkningen af herbicidresistente planter, og at det derfor kan forventes, at der er rester af sprøjtemidler til stede i høsten, og at disse udgør en uundgåelig bestanddel; |
|
N. |
der henviser til, at det må forventes, at den genmodificerede majs vil blive udsat for både højere og gentagne doser af glyphosat og glufosinat, hvilket ikke blot vil føre til større forekomster af restkoncentrationer i høsten, men kan også påvirke den genmodificerede majs' sammensætning og dens agronomiske egenskaber; |
|
O. |
der henviser til, at information om grænseværdier for restkoncentrationer af herbicider og deres metabolitter er afgørende for en grundig risikovurdering af herbicidtolerante genetisk modificerede planter; der henviser til, at restprodukter fra sprøjtning med herbicider betragtes som liggende uden for EFSA-GMO-panelets ressortområde; der henviser til, at virkningerne af at sprøjte den genetisk modificerede majs med herbicider ikke er blevet vurderet, og ej heller den kumulative virkning af sprøjtning med både glyphosat og glufosinat; |
|
P. |
der henviser til, at Unionen er part i FN's konvention om biologisk mangfoldighed, som pålægger dens parter at sikre, at aktiviteter, der hører under deres jurisdiktion, ikke forårsager skade på miljøet i andre stater (11); der henviser til, at afgørelsen om at godkende den genetisk modificerede majs eller ej henhører under Unionens beføjelser; |
|
Q. |
der henviser til, at bemærkninger fra medlemsstaterne i løbet af høringsperioden på tre måneder bl.a. henviser til: manglende overholdelse af EFSA's retningslinjer for så vidt angår miljøovervågningsrapporter efter markedsføring, adskillige mangler i disse rapporter, herunder den omstændighed, at forekomsten af teosinte som en vild type af majs i Europa var blevet ignoreret, og at der mangler oplysninger om, hvad der sker med Bt-toksiner i miljøet; betænkeligheder vedrørende pålideligheden af data til bekræftelse af konklusionen om en risikovurdering; en utilstrækkelig foreslået overvågningsplan; en utilstrækkelig litteratursøgning, der fører til, at vigtige undersøgelser er blevet udeladt, og en upassende erklæring af litteratur som værende irrelevant, og manglende fremlæggelse af data med henblik på at påvise sekvensidentitet af en nuværende majsart, der indeholder den stablede begivenhed 1507 x NK603, med den oprindeligt vurderede begivenhed (12); |
|
R. |
der henviser til, at afstemningen den 7. marts 2019 i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, ikke mundede ud i en udtalelse, hvilket betyder, at der ikke var et kvalificeret flertal for tilladelsen; |
|
S. |
der henviser til, at Kommissionen ved flere lejligheder (13) har beklaget, at den siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 har vedtaget beslutninger om tilladelse uden støtte fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og at tilbagesendelsen af sagen til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse — der i høj grad er en undtagelse fra beslutningstagningen generelt — er blevet normen for beslutningsprocessen vedrørende genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer; der henviser til, at kommissionsformand Jean-Claude Juncker ligeledes har beklaget denne praksis som værende udemokratisk (14); |
|
T. |
der henviser til, at Parlamentet den 28. oktober 2015 ved førstebehandlingen (15) forkastede det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 og opfordrede Kommissionen til at trække forslaget tilbage og forelægge et nyt; |
|
U. |
der henviser til, at det i betragtning 14 i forordning (EU) nr. 182/2011 er anført, at Kommissionen så vidt muligt bør handle med henblik på at undgå at handle i modstrid med en fremherskende holdning, som måtte opstå i appeludvalget, mod det hensigtsmæssige i en gennemførelsesretsakt, navnlig om følsomme emner såsom forbrugersundhed, fødevaresikkerhed og miljø; |
|
V. |
der henviser til, at forordning (EF) nr. 1829/2003 fastsætter, at genetisk modificerede fødevarer eller foderstoffer ikke må have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at Kommissionen skal tage hensyn til de relevante bestemmelser i EU-retten og andre faktorer af relevans for den sag, der er under overvejelse, når den udarbejder sin afgørelse om at forlænge tilladelsen; |
|
1. |
mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003; |
|
2. |
mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det ikke er foreneligt med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (16), er at give et grundlag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende; |
|
3. |
anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage; |
|
4. |
gentager sit tilsagn om at fortsætte arbejdet med Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011; opfordrer Rådet til hurtigst muligt at fortsætte sit arbejde med Kommissionens forslag; |
|
5. |
opfordrer Kommissionen til at suspendere enhver gennemførelsesafgørelse vedrørende ansøgninger om godkendelse af genetisk modificerede organismer (GMO'er), indtil godkendelsesproceduren er blevet ændret på en sådan måde, at manglerne ved den nuværende procedure, som har vist sig at være utilstrækkelig, er afhjulpet; |
|
6. |
opfordrer Kommissionen til at trække forslag til GMO-tilladelser tilbage, hvis Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed ikke afgiver nogen udtalelse, hvad enten det er til dyrkning eller til anvendelse i fødevarer og foderstoffer; |
|
7. |
opfordrer Kommissionen til at overholde sine forpligtelser i henhold til FN's konvention om den biologiske mangfoldighed og navnlig til ikke at tillade import af genetisk modificerede planter til fødevare- eller foderbrug, der er gjort tolerante over for et herbicid, der ikke er godkendt til anvendelse i Unionen; |
|
8. |
opfordrer Kommissionen til ikke at godkende nogen herbicidtolerante genetisk modificerede planter uden en fuldstændig vurdering af restkoncentrationerne fra sprøjtning med supplerende herbicider og kommercielle blandinger heraf, sådan som de anvendes i dyrkningslandene; |
|
9. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.
(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(3) EFSA's GMO-panel, 2018. Videnskabelig udtalelse om vurdering af genetisk modificeret 1507 x NK603-majs med henblik på forlængelse af en godkendelse i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 (ansøgning IKFS GMO-RX-008). EFSA Journal 2018; 16(7): 5347.
|
— |
Beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507), der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter (EUT C 482 af 23.12.2016, s. 110). |
|
— |
Beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × T25 (EUT C 399 af 24.11.2017, s. 71). |
|
— |
Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 19). |
|
— |
Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 17). |
|
— |
Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2) (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 15). |
|
— |
Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 108). |
|
— |
Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4) (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 111). |
|
— |
Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af genetisk modificerede frø af majs MON 810 til dyrkning (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 76). |
|
— |
Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter af genetisk modificeret majs MON 810 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 80). |
|
— |
Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 70). |
|
— |
Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs 1507 til dyrkning (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 73). |
|
— |
Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 83). |
|
— |
Beslutning af 5. april 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne Bt11, 59122, MIR604, 1507 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 298 af 23.8.2018, s. 34). |
|
— |
Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 71). |
|
— |
Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB119 (BCS-GHØØ5-8), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 67). |
|
— |
Beslutning af 13. september 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-68416-4, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 337 af 20.9.2018, s. 54). |
|
— |
Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne FG72 × A5547-127, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 55). |
|
— |
Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne DAS-44406-6, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 60). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 1507 (DAS-Ø15Ø7-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 122). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne 305423 × 40-3-2 (DP-3Ø5423-1 × MON-Ø4Ø32-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 127). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificerede MON 88302 × Ms8 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8 × ACS-BNØØ3-6), MON 88302 × Ms8-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8) og MON 88302 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACS-BNØØ3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 133). |
|
— |
Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 59122 (DAS-59122-7), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0051). |
|
— |
Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × NK603 (MON-87427-7 × MON-89Ø34-3 × MON-ØØ6Ø3-6 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2010/420/EU (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0052). |
|
— |
Beslutning af 3. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af fødevarer og foderstoffer, der er fremstillet af genetisk modificeret H7-1-sukkerroe (KM-ØØØH71-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0197). |
|
— |
Beslutning af 30. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs GA21 (MON-ØØØ21-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0221). |
|
— |
Beslutning af 30. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507 × 59122 × MON 810 × NK603-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder 1507, 59122, MON 810 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2009/815/EF, 2010/428/EU og 2010/432/EU i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0222). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × MON 810 (MON-ØØ6Ø3-6 × MON-ØØ81Ø-6) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0416). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2018 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034, 1507, MON 88017 og 59122, og om ophævelse af afgørelse 2011/366/EU (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0417). |
|
— |
Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/327/EU for så vidt angår forlængelse af tilladelsen til at markedsføre foderstoffer, der indeholder eller består af genetisk modificeret Ms8-, Rf3- og Ms8 × Rf3-raps, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0057). |
|
— |
Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 5307 (SYN-Ø53Ø7-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0058). |
|
— |
Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87403 (MON-874Ø3-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0059). |
|
— |
Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB614 x LLCotton25 × MON 15985, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0060). |
|
— |
Beslutning af 13. marts 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 4114 (DP-ØØ4114-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P8_TA(2019)0196). |
|
— |
Beslutning af 13. marts 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87411 (MON-87411-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0197). |
|
— |
Beslutning af 13. marts 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × 1507 × GA21-majs og underkombinationerne Bt11 × MIR162 × 1507, MIR162 × 1507 × GA21 og MIR162 × 1507 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003, P8_TA(2019)0198). |
(5) Kommissionens beslutning 2007/703/EF af 24. oktober 2007 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507xNK603-majs (DAS-Ø15Ø7-1xMON-ØØ6Ø3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 285 af 31.10.2007, s. 47).
(6) Se f.eks. El-Shamei Z.S., Gab-Alla A.A., Shatta A.A., Moussa E.A., Rayan A.M., Histopathological Changes in Some Organs of Male Rats Fed on Genetically Modified Corn (Ajeeb Y.G.). Journal of American Science 2012; 8(9):1127-1123. https://www.researchgate.net/publication/235256452_Histopathological_Changes_in_Some_Organs_of_Male_Rats_Fed_on_Genetically_Modified_Corn_Ajeeb_YG
(7) Székács A, Darvas B. »Comparative aspects of Cry toxin usage in insect control«. In: Ishaaya, I., Palli, S.R., Horowitz, A.R., eds. Advanced Technologies for Managing Insect Pests. Dordrecht, Nederlandene: Springer; 2012:195-230. https://link.springer.com/chapter/10.1007/978-94-007-4497-4_10
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).
(9) https://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/eu-pesticides-database/active-substances/?event=as.details&as_id=79
(10) IARC Monographs Volume 112: Some organophosphate insecticides and herbicides, 20. marts 2015 (http://monographs.iarc.fr/ENG/Monographs/vol112/mono112.pdf).
(11) Artikel 3, https://www.cbd.int/convention/articles/default.shtml?a=cbd-03
(12) Jf. EFSA's register over spørgsmål, bilag G til spørgsmål nr. EFSA-Q-2018-00509,
tilgængelig online på: https://www.efsa.europa.eu/en/register-of-questions
(13) Jf. f.eks. begrundelsen til Kommissionens lovgivningsmæssige forslag, der blev forelagt den 22. april 2015, om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres område og begrundelsen til det lovforslag, der blev forelagt den 14. februar 2017, om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011.
(14) Se f.eks. åbningstalen til Europa-Parlamentets plenarmøde, der er medtaget i de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (Strasbourg, den 15. juli 2014), eller talen om Unionens tilstand i 2016 (Strasbourg, den 14. september 2016).
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/75 |
P8_TA(2019)0315
Visse anvendelser af di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) (DEZA a.s.)
Europa-Parlamentets beslutning af 27. marts 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om delvis godkendelse af visse anvendelser af di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (DEZA a.s.) (D060865/01 — 2019/2605(RSP))
(2021/C 108/05)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om delvis godkendelse af visse anvendelser af di(2-ethylhexyl) phthalat (DEHP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (DEZA a.s.) (D060865/01, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (1) (»REACH-forordningen«), særligt artikel 64, stk. 8, |
|
— |
der henviser til udtalelser fra Udvalget for Risikovurdering (RAC) og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse (SEAC) (2), jf. artikel 64, stk. 5, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1907/2006, |
|
— |
der henviser til Kommissionens forordning (EU) 2018/2005 af 17. december 2018 om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), dibutylphthalat (DBP), benzylbutylphthalat (BBP) og diisobutylphthalat (DIBP) (3), |
|
— |
der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (4), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse XXX om godkendelse af anvendelser af bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (5), |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions Rets dom i sag T-837/16 (6), |
|
— |
der henviser til forslag til beslutning af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3, |
|
A. |
der henviser til, at DEHP blev føjet til kandidatlisten over særligt problematiske stoffer i henhold til REACH-forordningen i 2008 (7) på grund af sin klassificering som reproduktionstoksisk; |
|
B. |
der henviser til, at DEHP blev optaget i bilag XIV til REACH-forordningen i 2011 (8) på grund af den nævnte klassificering, samt sin udbredte anvendelse og store produktionsmængde i Unionen (9), med 21. februar 2015 som solnedgangsdato; |
|
C. |
der henviser til, at virksomheder, der ønskede at fortsætte med at anvende DEHP, skulle indgive en ansøgning om godkendelse senest i august 2013; der henviser til, at DEZA efter at have indgivet sin ansøgning inden denne frist fik lov til at fortsætte med at anvende DEHP, indtil der var truffet afgørelse om godkendelse i henhold til artikel 58 i REACH-forordningen; |
|
D. |
der henviser til, at Kommissionen modtog udtalelserne fra RAC og SEAC i januar 2015; der henviser til, at Kommissionens forsinkede udarbejdelse af afgørelsen de facto har ført til, at DEHP fortsat har kunnet anvendes i mere end fire år efter solnedgangsdatoen; |
|
E. |
der henviser til, at det i 2014 blev påvist, at DEHP har hormonforstyrrende virkninger for dyr og mennesker; der henviser til, at kandidatlisten blev ajourført i overensstemmelse hermed, i 2014 (10) for så vidt angik miljøet og i 2017 (11) for så vidt angik menneskers sundhed; |
|
F. |
der henviser til, at forordning (EU) 2018/2005 begrænsede anvendelsen af DEHP og andre phthalater i mange artikler på grund af en uacceptabel risiko for menneskers sundhed; der henviser til, at RAC i forbindelse med denne begrænsning fremhævede, at usikkerhedsvurderingen tydede på, at farerne og dermed risiciene ved de fire phthalater kunne være undervurderet (12); |
|
G. |
der henviser til, at visse anvendelser i henhold til forordning (EU) 2018/2005 undtages, hvis de ikke udgør en uacceptabel risiko for menneskers sundhed; der henviser til, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse, ud over eksporten af formuleringer, der indeholder DEHP, derfor er af særlig relevans for de undtagne anvendelser; |
|
H. |
der henviser til, at sådanne anvendelser imidlertid kan udgøre en uacceptabel risiko for miljøet, navnlig på grund af DEHP's hormonforstyrrende egenskaber; |
|
I. |
der henviser til, at det primære formål med REACH-forordningen er at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet, jf. forordningens betragtning 16 som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol (13); |
|
J. |
der henviser til, at et centralt formål med godkendelse er erstatning af særligt problematiske stoffer med egnede alternative stoffer eller teknologier, jf. artikel 55 og betragtning 12 i REACH-forordningen; |
|
K. |
der henviser til, at artikel 62, stk. 4, litra d), i REACH-forordningen kræver, at ansøgeren fremlægger en kemikaliesikkerhedsrapport i overensstemmelse med bilag I; |
|
L. |
der henviser til, at RAC i sin udtalelse om denne sag påpegede, at der er væsentlige mangler ved de oplysninger, ansøgeren har fremlagt (14); der henviser til, at der for en anvendelse ikke blev givet nogen oplysninger overhovedet (15); |
|
M. |
der henviser til, at RAC og Kommissionen konkluderede, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at risikoen var tilstrækkeligt kontrolleret i overensstemmelse med artikel 60, stk. 2; der henviser til, at RAC også konkluderede, at risikoen i strid med artikel 60, stk. 10, ikke var blevet reduceret til et så lavt niveau, som det var teknisk og praktisk muligt; |
|
N. |
der henviser til, at Kommissionen i sit udkast til gennemførelsesafgørelse nægter godkendelse af den anvendelse, for hvilken der ikke blev givet oplysninger i ansøgningen, jf. artikel 60, stk. 7, i REACH-forordningen; |
|
O. |
der henviser til, at selv om Kommissionen i sit udkast til gennemførelsesafgørelse andetsteds anerkender de mangler, som RAC påpeger, ved at henvise til, at der kun er fremlagt begrænsede oplysninger om eksponering på arbejdspladsen (16), afslår den ikke tilsvarende at give godkendelse i overensstemmelse med artikel 60, stk. 7, men kræver blot, at ansøgeren fremlægger de manglende data i sin revurderingsrapport 18 måneder efter vedtagelsen af afgørelsen (17); |
|
P. |
der henviser til, at hensigten med den i artikel 61 omhandlede revurderingsrapport ikke er at give virksomhederne mere tid til at udfylde lakuner i den information, de oprindeligt skulle have fremlagt, men at sikre, at oplysningerne fra ansøgningen stadig er aktuelle efter en vis periode, herunder navnlig med hensyn til, om nye alternativer er blevet tilgængelige; |
|
Q. |
der henviser til, at Retten klart har fastslået, at betingelser knyttet til en godkendelse i henhold til artikel 60, stk. 8 og 9, ikke lovligt kan anvendes til at afhjælpe potentielle fejl eller mangler ved de oplysninger, som ansøgeren har fremlagt med henblik på godkendelse (18); |
|
R. |
der henviser til, at artikel 60, stk. 4, indeholder en forpligtelse til at påvise, at de socioøkonomiske fordele ved at bruge stoffet opvejer risikoen for menneskers sundhed eller miljøet, og at der ikke findes egnede alternative stoffer; |
|
S. |
der henviser til, at SEAC i sin udtalelse fremhævede væsentlige mangler ved den socioøkonomiske analyse, som ansøgeren havde fremlagt, hvilket også fremgår af udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (19); |
|
T. |
der henviser til, at en ansøger i henhold til artikel 55 og artikel 60, stk. 4, skal bevise, at der ikke findes egnede alternativer til de anvendelser, der er ansøgt om godkendelse af; |
|
U. |
der henviser til, at Kommissionen i sit udkast til gennemførelsesafgørelse konstaterer, at anvendelse nr. 2 ikke var tilstrækkelig specifik (20); der henviser til, at SEAC konstaterede alvorlige mangler ved ansøgningen med hensyn til tilgængeligheden af alternativer (21), (22); |
|
V. |
der henviser til, at ansøgeren ikke kan påberåbe sig sin status som producent af stoffet som legitim begrundelse for ikke at give tilstrækkelige oplysninger om alternativernes egnethed til de anvendelser, der er omfattet af ansøgningen; |
|
W. |
der henviser til, at et medlem af SEAC under henvisning til de mangelfulde data officielt erklærede sig uenig i SEAC's konklusion om manglen på egnede alternativer (23); |
|
X. |
der påpeger, at artikel 60, stk. 5, ikke kan fortolkes således, at spørgsmålet om alternativers egnethed set fra ansøgerens synspunkt er den eneste og afgørende faktor; der henviser til, at artikel 60, stk. 5, ikke indeholder en udtømmende liste over de oplysninger, der skal tages i betragtning ved overvejelsen af alternativer; der henviser til, at artikel 60, stk. 4, litra c), kræver, at der også tages hensyn til oplysninger fra tredjeparter; der henviser til, at der allerede under den offentlige høring fremkom oplysninger om tilgængelige alternativer til de pågældende anvendelser (24); |
|
Y. |
der henviser til, at Retten mindede Kommissionen om, at den for at give godkendelse i henhold til artikel 60, stk. 4, skal have undersøgt et tilstrækkeligt antal væsentlige og pålidelige oplysninger for at kunne konkludere enten, at der rent faktisk ikke findes alternativer til nogen af de anvendelser, der ansøges om, eller at den usikkerhed, der endnu resterer om manglen på egnede alternativer på tidspunktet for vedtagelsen af godkendelsen, er ubetydelig (25); |
|
Z. |
der henviser til, at Kommissionen i udkastet til gennemførelsesafgørelse som begrundelse for den forsinkede vedtagelse heraf angiver, at den har taget hensyn til »de nyeste oplysninger fra begrænsningsprocessen« (26); der derfor finder det overraskende, at Kommissionen i udkastet til gennemførelsesafgørelse ikke har taget hensyn til de tilgængelige alternativer, som er klart dokumenteret i begrænsningsdossieret (27); der henviser til, at de alternativer, der nævnes i begrænsningsforslaget, også er relevante for anvendelser, der er omfattet af udkastet til gennemførelsesafgørelse (28); |
|
AA. |
der henviser til, at Kommissionen desuden ikke har taget hensyn til, at DEHP officielt er blevet klassificeret som et hormonforstyrrende stof, der påvirker menneskers sundhed og miljøet; der påpeger, at Kommissionen burde have taget hensyn hertil i forbindelse med den socioøkonomiske vurdering i henhold til artikel 60, stk. 4, da fordelene ved at afslå godkendelse i modsat fald vil blive undervurderet; |
|
AB. |
der henviser til, at den godkendelse, som Kommissionen har foreslået, derfor er i strid med artikel 60, stk. 4 og 7, i REACH-forordningen; |
|
AC. |
der henviser til, at Kommissionens udkast til gennemførelsesafgørelse vil belønne bagstræbere og omvendt have negativ indvirkning på virksomheder, der har investeret i alternativer (29); |
|
AD. |
der henviser til, at Kommissionen i udkastet til gennemførelsesafgørelse angiver at have »noteret sig« Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2015; der henviser til, at mange af de strukturelle mangler ved gennemførelsen af kapitlet om godkendelse i REACH-forordningen, som Parlamentet fremhævede i den nævnte beslutning, også præger det foreliggende udkast til gennemførelsesafgørelse (30); |
|
AE. |
der henviser til at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 13. september 2018 om »gennemførelse af pakken om cirkulær økonomi: løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen« (31) understregede, at en overgang til en cirkulær økonomi kræver en streng anvendelse af affaldshierarkiet og udfasning af problematiske stoffer, hvor det er muligt, navnlig hvis der eksisterer eller vil blive udviklet sikrere alternativer«; |
|
1. |
anser udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse for at overskride de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1907/2006; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage og forelægge et nyt udkast, hvor ansøgningen om godkendelse afslås; |
|
3. |
opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at bringe alle resterende anvendelser af DEHP til ophør, især fordi der findes sikrere alternativer til blødt PVC og til DEHP; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
(2) Udtalelser fra RAC og SEAC for anvendelse 1: https://echa.europa.eu/documents/10162/60f338a5-09ac-423a-b7c1-2511ee2d9b77; for anvendelse 2: https://echa.europa.eu/documents/10162/1ce96eb6-9e30-447d-a9ff-dc315f75f124; for anvendelse 3: https://echa.europa.eu/documents/10162/bfbf6ddc-dd94-456b-bbff-32d7d32e6c92
(3) EUT L 322 af 18.12.2018, s. 14.
(4) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(5) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 96.
(6) http://curia.europa.eu/juris/documents.jsf?oqp=&for=&mat=or&lgrec=en&jge=&td=%3BALL&jur=C%2CT%2CF&num=T-837%252F16&page=1&dates=&pcs=Oor&lg=&pro=&nat=or&cit=none%252CC%252CCJ%252CR%252C2008E%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252Ctrue%252Cfalse%252Cfalse&language=da&avg=&cid=2535071
(7) https://echa.europa.eu/documents/10162/c94ac248-378f-4058-9907-205b497c286e
(8) Kommissionens forordning (EU) nr. 143/2011 af 17. februar 2011 om ændring af bilag XIV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (EUT L 44 af 18.2.2011, s. 2).
(9) https://echa.europa.eu/documents/10162/6f89a308-c467-4836-ae1e-9c6163a9ae10
(10) https://echa.europa.eu/documents/10162/30b654ce-1de3-487a-8696-e05617c3173b
(11) https://echa.europa.eu/documents/10162/88c20879-606b-03a6-11e4-9edb90e7e615
(12) »The uncertainty assessment suggests that the hazards and thus the risks from the four phthalates may be underestimated. The DNELs for DEHP and BBP may be lower than currently derived. A number of experimental and epidemiological studies have suggested possible effects on the immune system, the metabolic system and neurological development. Some of these studies indicate that reproductive toxicity may not be the most sensitive endpoint and that the selected DNELs may not be sufficiently protective against these other effects. Moreover, the Member State Committee (MSC) has confirmed that these four phthalates are endocrine disruptors related to human health and the Commission is considering to identify them as substances of equivalent concern under Article 57(f) of REACH. This raises additional uncertainties with the risk of these substances.« Jf. https://www.echa.europa.eu/documents/10162/713fd91d-2919-0575-836a-f66937202d66, s. 9.
(13) Sag C-558/07, S.P.C.M. SA m.fl. mod Secretary of State for the Environment, Food and Rural Affairs, ECLI:EU:C:2009:430, præmis 45.
(14) »RAC evaluates that the exposure data presented in the CSR are not representative for the extensive scope of the application. Therefore, a well-founded exposure assessment by RAC is not possible. The following evaluations are only based on a deficient data base and by this [are] of little significance for the following risk assessmen — se udtalelse fra RAC om anvendelse 2, s. 10: https://echa.europa.eu/documents/10162/1ce96eb6-9e30-447d-a9ff-dc315f75f124
(15) Udkast til afgørelse, stk. 19.
(16) Udkast til afgørelse, stk. 17.
(17) Udkast til afgørelse, stk. 17.
(18) Rettens dom af 7. marts 2019, Sverige mod Kommissionen, sag T-837/16, præmis 82-83.
(19) ‘a quantitative assessment of the human health impact of the continued use was not possible due to limitations in the available information’ — udkast til godkendelse, stk. 5
(20) Udkast til afgørelse, stk. 18.
(21) ‘the conclusion of the applicant regarding the suitability and availability of alternatives … is not sufficiently justified’ — Udtalelse fra SEAC om anvendelse 2, s. 18 — https://echa.europa.eu/documents/10162/1ce96eb6-9e30-447d-a9ff-dc315f75f124
(22) ‘the assessment of alternatives does not address specifically the varied situations covered by the very broad scope of this application and therefore does not demonstrate that alternatives are not technically feasible’ — Udtalelse fra SEAC om anvendelse 2, s. 19
(23) https://echa.europa.eu/documents/10162/03434073-5619-4395-8293-92ddaf6c85ad
(24) https://echa.europa.eu/comments-public-consultation-0004-02 — se navnlig linje 58;
(25) Rettens dom af 7. marts 2019, Sverige mod Kommissionen, EU:T:2019:144, præmis 86.
(26) Udkast til godkendelse, stk. 3.
(27) »Technically feasible alternatives with lower risk are currently available at similar prices for all uses in the scope of this proposal« — https://www.echa.europa.eu/documents/10162/713fd91d-2919-0575-836a-f66937202d66
(28) https://www.echa.europa.eu/documents/10162/713fd91d-2919-0575-836a-f66937202d66 — p. 69; Se ‘applications’ i tabellen, der også omfatter udendørs brug.
(29) Se f.eks.: https://marketplace.chemsec.org/Alternative/Non-phthalate-plasticizer-for-extreme-applications-302; https://marketplace.chemsec.org/Alternative/Safe-plasticizer-for-demanding-outdoor-applications-298; http://grupaazoty.com/en/wydarzenia/plastyfikatory-nieftalanowe.html
(30) Se navnlig betragtning N, O, P og R i beslutningen.
(31) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0353.
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/80 |
P8_TA(2019)0316
Visse anvendelser af di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) (Grupa Azoty Zakłady Azotowe Kędzierzyn S.A.)
Europa-Parlamentets beslutning af 27. marts 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om delvis godkendelse af visse anvendelser af di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (Grupa Azoty Zakłady Azotowe Kędzierzyn S.A.) (D060866/01 — 2019/2606(RSP))
(2021/C 108/06)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om delvis godkendelse af visse anvendelser af di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (Grupa Azoty Zakłady Azotowe Kędzierzyn S.A.) (D060866/01, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (1) (»REACH-forordningen«), særlig artikel 64, stk. 8, |
|
— |
der henviser til udtalelser fra Udvalget for Risikovurdering (RAC) og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse (SEAC) (2), jf. artikel 64, stk. 5, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1907/2006, |
|
— |
der henviser til Kommissionens forordning (EU) 2018/2005 af 17. december 2018 om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), dibutylphthalat (DBP), benzylbutylphthalat (BBP) og diisobutylphthalat (DIBP) (3), |
|
— |
der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (4), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse XXX om godkendelse af anvendelser af bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (5), |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions Rets dom i sag T-837/16 (6), |
|
— |
der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3, |
|
A. |
der henviser til, at DEHP blev føjet til kandidatlisten over særligt problematiske stoffer i henhold til REACH-forordningen i 2008 (7) på grund af sin klassificering som reproduktionstoksisk; |
|
B. |
der henviser til, at DEHP blev optaget i bilag XIV til REACH-forordningen i 2011 (8) på grund af den nævnte klassificering samt sin udbredte anvendelse og store produktionsmængde i Unionen (9), med 21. februar 2015 som solnedgangsdato; |
|
C. |
der henviser til, at virksomheder, der ønskede at fortsætte med at anvende DEHP, skulle indgive en ansøgning om godkendelse senest i august 2013; der henviser til, at Grupa Azoty efter at have indgivet sin ansøgning inden denne frist fik lov til at fortsætte med at anvende DEHP, indtil der var truffet afgørelse om godkendelse i henhold til artikel 58 i REACH-forordningen; |
|
D. |
der henviser til, at Kommissionen modtog udtalelserne fra RAC og SEAC i januar 2015; der henviser til, at Kommissionens forsinkede udarbejdelse af afgørelsen de facto har ført til, at DEHP fortsat har kunnet anvendes i mere end fire år efter solnedgangsdatoen; |
|
E. |
der henviser til, at det i 2014 blev påvist, at DEHP har hormonforstyrrende virkninger for dyr og mennesker; der henviser til, at kandidatlisten blev ajourført i overensstemmelse hermed, i 2014 (10) for så vidt angik miljøet og i 2017 (11) for så vidt angik menneskers sundhed; |
|
F. |
der henviser til, at forordning (EU) 2018/2005 begrænsede anvendelsen af DEHP og andre phthalater i mange artikler på grund af en uacceptabel risiko for menneskers sundhed; der henviser til, at RAC i forbindelse med denne begrænsning fremhævede, at usikkerhedsvurderingen tydede på, at farerne og dermed risiciene ved de fire phthalater kunne være undervurderet (12); |
|
G. |
der henviser til, at selv om forordning (EU) 2018/2005 begrænsede anvendelsen af DEHP og andre phthalater i mange artikler, gjorde den en undtagelse for visse anvendelser; der henviser til, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse, ud over eksporten af formuleringer, der indeholder DEHP, derfor er af særlig relevans for de undtagne anvendelser; |
|
H. |
der henviser til, at sådanne anvendelser imidlertid kan udgøre en uacceptabel risiko for miljøet, navnlig på grund af DEHP's hormonforstyrrende egenskaber; |
|
I. |
der henviser til, at det primære formål med REACH-forordningen er at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet, jf. forordningens betragtning 16 som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol (13); |
|
J. |
der henviser til, at et centralt formål med godkendelse er erstatning af særligt problematiske stoffer med passende alternative stoffer eller teknologier, jf. artikel 55 og betragtning 12 i REACH-forordningen; |
|
K. |
der henviser til, at artikel 62, stk. 4, litra d), i REACH-forordningen kræver, at ansøgeren fremlægger en kemikaliesikkerhedsrapport i overensstemmelse med bilag I; |
|
L. |
der henviser til, at RAC i sin udtalelse om denne sag påpegede, at der er væsentlige mangler ved de oplysninger, ansøgeren har fremlagt (14); |
|
M. |
der henviser til, at RAC og Kommissionen konkluderede, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at risikoen var tilstrækkeligt kontrolleret i overensstemmelse med artikel 60, stk. 2; der henviser til, at RAC også konkluderede, at risikoen i strid med artikel 60, stk. 10, ikke var blevet reduceret til et så lavt niveau, som det var teknisk og praktisk muligt; |
|
N. |
der henviser til, at selv om Kommissionen i sit udkast til gennemførelsesafgørelse påpeger, at der kun er fremlagt begrænsede oplysninger om eksponering på arbejdspladsen (15), afslår den ikke at give godkendelse i overensstemmelse med artikel 60, stk. 7, men kræver blot, at ansøgeren fremlægger de manglende data i sin revurderingsrapport 18 måneder efter vedtagelsen af denne afgørelse (16); |
|
O. |
der henviser til, at hensigten med den i artikel 61 omhandlede revurderingsrapport ikke er at give virksomhederne mere tid til at udfylde lakuner i den information, de oprindeligt skulle have fremlagt, men at sikre, at oplysningerne fra ansøgningen stadig er aktuelle efter en vis periode, herunder navnlig med hensyn til, om nye alternativer er blevet tilgængelige; |
|
P. |
der henviser til, at Retten klart har fastslået, at betingelser knyttet til en godkendelse i henhold til artikel 60, stk. 8 og 9, ikke lovligt kan anvendes til at afhjælpe potentielle fejl eller mangler ved de oplysninger, som ansøgeren har fremlagt med henblik på godkendelse (17); |
|
Q. |
der henviser til, at artikel 60, stk. 4, indeholder en forpligtelse til at påvise, at de socioøkonomiske fordele ved at bruge stoffet opvejer risikoen for menneskers sundhed eller miljøet, og at der ikke findes egnede alternative stoffer; |
|
R. |
der henviser til, at SEAC i sin udtalelse fremhævede væsentlige mangler ved den socioøkonomiske analyse, som ansøgeren havde fremlagt, hvilket også fremgår af udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (18); |
|
S. |
der henviser til, at en ansøger i henhold til artikel 55 og artikel 60, stk. 4, skal bevise, at der ikke findes egnede alternativer til de anvendelser, der er ansøgt om godkendelse af; |
|
T. |
der henviser til, at Kommissionen i sit udkast til gennemførelsesafgørelse konstaterer, at anvendelse nr. 2 ikke var tilstrækkelig specifik (19); der henviser til, at SEAC konstaterede alvorlige mangler ved ansøgningen med hensyn til tilgængeligheden af alternativer (20), (21); |
|
U. |
der påpeger, at ansøgeren ikke kan påberåbe sig sin status som producent af stoffet som legitim begrundelse for ikke at give tilstrækkelige oplysninger om alternativernes egnethed til de anvendelser, der er omfattet af ansøgningen; |
|
V. |
der henviser til, at et medlem af SEAC under henvisning til de mangelfulde data officielt erklærede sig uenig i SEAC's konklusion om manglen på egnede alternativer (22); |
|
W. |
der påpeger, at artikel 60, stk. 5, ikke kan fortolkes således, at spørgsmålet om alternativers egnethed set fra ansøgerens synspunkt er den eneste og afgørende faktor; der henviser til, at artikel 60, stk. 5, ikke indeholder en udtømmende liste over de oplysninger, der skal tages i betragtning ved overvejelsen af alternativer; der henviser til, at artikel 60, stk. 4, litra c), kræver, at der også tages hensyn til oplysninger fra tredjeparter; der henviser til, at der allerede under den offentlige høring fremkom oplysninger om tilgængelige alternativer til de pågældende anvendelser (23); |
|
X. |
der henviser til, at Retten mindede Kommissionen om, at den for at give godkendelse i henhold til artikel 60, stk. 4, skal have undersøgt et tilstrækkeligt antal væsentlige og pålidelige oplysninger for at kunne konkludere enten, at der rent faktisk ikke findes alternativer til nogen af de anvendelser, der ansøges om, eller at den usikkerhed, der endnu resterer om manglen på egnede alternativer på tidspunktet for vedtagelsen af godkendelsen, er ubetydelig (24); |
|
Y. |
der henviser til, at Kommissionen i udkastet til gennemførelsesafgørelse som begrundelse for den forsinkede vedtagelse heraf angiver, at den har taget hensyn til »de nyeste oplysninger fra begrænsningsprocessen« (25); der derfor finder det overraskende, at Kommissionen i udkastet til gennemførelsesafgørelse ikke har taget hensyn til de tilgængelige alternativer, som er klart dokumenteret i begrænsningsdossieret (26); der henviser til, at de alternativer, der nævnes i begrænsningsforslaget, også er relevante for anvendelser, der er omfattet af udkastet til gennemførelsesafgørelse (27); |
|
Z. |
der henviser til, at ansøgeren selv har meddelt, at den nu er gået bort fra ortho-phtalater, herunder DEHP (28); |
|
AA. |
der henviser til, at Kommissionen desuden ikke taget hensyn til, at DEHP officielt er blevet klassificeret som et hormonforstyrrende stof, der påvirker menneskers sundhed og miljøet; der påpeger, at Kommissionen burde have taget hensyn hertil i forbindelse med den socioøkonomiske vurdering i henhold til artikel 60, stk. 4, da fordelene ved at afslå godkendelse i modsat fald vil blive undervurderet; |
|
AB. |
der påpeger, at den godkendelse, som Kommissionen har foreslået, derfor er i strid med artikel 60, stk. 4 og 7, i REACH-forordningen; |
|
AC. |
der finder, at Kommissionens udkast til gennemførelsesafgørelse vil belønne bagstræbere og omvendt have negativ indvirkning på virksomheder, der har investeret i alternativer (29); |
|
AD. |
der henviser til, at Kommissionen i udkastet til gennemførelsesafgørelse angiver at have »noteret sig« Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2015; der henviser til, at mange af de strukturelle mangler ved gennemførelsen af kapitlet om godkendelse i REACH-forordningen, som Parlamentet fremhævede i den nævnte beslutning, også præger det foreliggende udkast til gennemførelsesafgørelse (30); |
|
AE. |
der henviser til at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 13. september 2018 om »gennemførelse af pakken om cirkulær økonomi: løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen« (31) understregede, at »en overgang til en cirkulær økonomi kræver en streng anvendelse af affaldshierarkiet og udfasning af problematiske stoffer, hvor det er muligt, navnlig hvis der eksisterer eller vil blive udviklet sikrere alternativer«; |
|
1. |
anser udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse for at overskride de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1907/2006; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage og forelægge et nyt udkast, hvor ansøgningen om godkendelse afvises; |
|
3. |
opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at bringe alle resterende anvendelser af DEHP til ophør, især fordi der findes sikrere alternativer til blødt PVC og til DEHP; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
(2) RAC and SEAC opinions on use 1 — https://echa.europa.eu/documents/10162/99c8c723-b76e-4ca4-a747-6e1b59a8d7f7; and 2 — https://echa.europa.eu/documents/10162/29db4e36-94dd-41bd-b9ea-9d0f08fbbac7
(3) EUT L 322 af 18.12.2018, s. 14.
(4) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(5) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 96.
(6) Rettens dom af 7. marts 2019, Sverige mod Kommissionen, T-837/16, ECLI:EU:T:2019:144, kan findes på http://curia.europa.eu/juris/documents.jsf?oqp=&for=&mat=or&lgrec=en&jge=&td=%3BALL&jur=C%2CT%2CF&num=T-837%252F16&page=1&dates=&pcs=Oor&lg=&pro=&nat=or&cit=none%252CC%252CCJ%252CR%252C2008E%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252Ctrue%252Cfalse%252Cfalse&language=en&avg=&cid=2535071
(7) https://echa.europa.eu/documents/10162/c94ac248-378f-4058-9907-205b497c286e
(8) Kommissionens forordning (EU) nr. 143/2011 af 17. februar 2011 om ændring af bilag XIV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (EUT L 44 af 18.2.2011, s. 2)
(9) https://echa.europa.eu/documents/10162/6f89a308-c467-4836-ae1e-9c6163a9ae10
(10) https://echa.europa.eu/documents/10162/30b654ce-1de3-487a-8696-e05617c3173b
(11) https://echa.europa.eu/documents/10162/88c20879-606b-03a6-11e4-9edb90e7e615
(12) ‘The uncertainty assessment suggests that the hazards and thus the risks from the four phthalates may be underestimated. The DNELs for DEHP and BBP may be lower than currently derived. A number of experimental and epidemiological studies have suggested possible effects on the immune system, the metabolic system and neurological development. Some of these studies indicate that reproductive toxicity may not be the most sensitive endpoint and that the selected DNELs may not be sufficiently protective against these other effects. Moreover, the Member State Committee (MSC) has confirmed that these four phthalates are endocrine disruptors related to human health and the Commission is considering to identify them as substances of equivalent concern under Article 57(f) of REACH. This raises additional uncertainties with the risk of these substances.’ See https://www.echa.europa.eu/documents/10162/713fd91d-2919-0575-836a-f66937202d66, p. 9.
(13) Sag C-558/07, S.P.C.M. SA m.fl. mod Secretary of State for the Environment, Food and Rural Affairs, præmis 45, ECLI:EU:C:2009:430
(14) »RAC evaluates that the exposure data presented in the CSR are not representative for the extensive scope of the application. Therefore, a well-founded exposure assessment by RAC is not possible. The following evaluations are only based on a deficient data base and by this of little significance for the following risk assessment« — see RAC opinion on use 2, p. 10.
(15) Udkast til afgørelse, punkt 17.
(16) Udkast til afgørelse, punkt 17.
(17) Rettens dom af 7. marts 2019, Sverige mod Kommissionen, sag T-837/16, præmis 82-83, ECLI:EU:T:2019:144.
(18) »a quantitative assessment of the human health impact of the continued use was not possible due to limitations in the available information« — udkast til afgørelse, punkt 5.
(19) Udkast til afgørelse, punkt 18.
(20) »the conclusion of the applicant regarding the suitability and availability of alternatives … is not sufficiently justified« — SEAC udtalelse om anvendelse nr. 2, s. 18.
(21) »the assessment of alternatives does not address specifically the varied situations covered by the very broad scope of this application and therefore does not demonstrate that alternatives are not technically feasible« — SEAC udtalelse om anvendelse nr. 2, s. 19.
(22) Se »Minority Opinion«: https://echa.europa.eu/documents/10162/7211effb-0e5a-430b-a1f1-15114cb9fcc9
(23) https://echa.europa.eu/comments-public-consultation-0003-02, se navnlig linje 56.
(24) Rettens dom af 7. marts 2019, Sverige mod Kommissionen, sag T-837/16, præmis 86, ECLI:EU:T:2019:144.
(25) Udkast til afgørelse, punkt 3.
(26) ‘Technically feasible alternatives with lower risk are currently available at similar prices for all uses in the scope of this proposal’ — https://www.echa.europa.eu/documents/10162/713fd91d-2919-0575-836a-f66937202d66
(27) https://www.echa.europa.eu/documents/10162/713fd91d-2919-0575-836a-f66937202d66, s. 69 — se »Applications« i tabellen, som også omfatter udendørs anvendelser
(28) http://grupaazoty.com/en/wydarzenia/plastyfikatory-nieftalanowe.html
(29) Se f.eks. https://marketplace.chemsec.org/Alternative/Non-phthalate-plasticizer-for-extreme-applications-302; https://marketplace.chemsec.org/Alternative/Safe-plasticizer-for-demanding-outdoor-applications-298
(30) Se navnlig betragtning N, O, P og R i beslutningen.
(31) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0353.
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/85 |
P8_TA(2019)0317
Visse anvendelser af chromtrioxid
Europa-Parlamentets beslutning af 27. marts 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om udstedelse af godkendelse til visse anvendelser af chromtrioxid i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (Lanxess Deutschland GmbH m.fl.) (D060095/03 — 2019/2654(RSP))
(2021/C 108/07)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om udstedelse af godkendelse til visse anvendelser af chromtrioxid i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (Lanxess Deutschland GmbH m.fl.) (D060095/03, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (1) (»REACH-forordningen«), særlig artikel 64, stk. 8, |
|
— |
der henviser til udtalelser fra Udvalget for Risikovurdering (RAC) og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse (SEAC) (2), jf. artikel 64, stk. 5, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1907/2006, |
|
— |
der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (3), |
|
— |
der henviser til Rettens dom af 7. marts 2019 i sag T-837/16 (4), |
|
— |
der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3, |
|
A. |
der henviser til, at chromtrioxid blev føjet til kandidatlisten over særligt problematiske stoffer i henhold til REACH-forordningen i 2010 (5) på grund af sin klassificering som kræftfremkaldende (kategori 1A) og mutagent (kategori 1B); |
|
B. |
der henviser til, at chromtrioxid blev optaget i bilag XIV til REACH-forordningen i 2013 (6) på grund af denne klassificering, de store mængder, der i øjeblikket er i brug, det store antal steder i Unionen, hvor det anvendes, og risikoen for en betydelig eksponering af arbejdstagere (7), med en solnedgangsdato den 21. september 2017; |
|
C. |
der henviser til, at virksomheder, der ønskede at fortsætte med at anvende chromtrioxid, skulle indgive en ansøgning om godkendelse senest den 21. marts 2016; |
|
D. |
der henviser til, at Lanxess og seks andre virksomheder (»ansøgerne«) dannede et konsortium med mere end 150 medlemmer, idet konsortiets medlemssammensætning ikke er nøjagtig kendt, for at indgive en fælles ansøgning (8); |
|
E. |
der henviser til, at ansøgerne og deres downstream-brugere efter i fællesskab at have indgivet en ansøgning inden fristen den 21. marts 2016 fik lov til fortsat at anvende chromtrioxid, indtil der blev truffet afgørelse om godkendelse i medfør af artikel 58 i REACH-forordningen for så vidt angår de anvendelser, der er ansøgt om; |
|
F. |
der henviser til, at Kommissionen modtog udtalelserne fra RAC og SEAC i september 2016; der henviser til, at Kommissionens forsinkede udarbejdelse af afgørelsen de facto har ført til, at chromtrioxid fortsat har kunnet anvendes i mere end halvandet år efter solnedgangsdatoen; |
|
G. |
der henviser til, at det primære formål med REACH-forordningen i lyset af dens betragtning 16, som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol (9), er at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet; |
|
H. |
der henviser til, at i henhold til artikel 55 og i lyset af betragtning 12 i REACH-forordningen er et centralt formål med godkendelsen at erstatte særligt problematiske stoffer med sikrere alternative stoffer eller teknologier; |
|
I. |
der henviser til, at RAC bekræftede, at det ikke er muligt at fastsætte en DNEL-værdi for de kræftfremkaldende egenskaber af chromtrioxid, hvorfor stoffet betragtes som et stof uden nedre grænse i artikel 60, stk. 3, litra a), i REACH-forordningens forstand; der henviser til, at dette betyder, at der ikke kan fastsættes et teoretisk »sikkert niveau for eksponering« for dette stof, som vil kunne anvendes som benchmark til at vurdere, om risikoen ved at anvende det er tilstrækkeligt kontrolleret; |
|
J. |
der henviser til, at RAC har anslået, at udstedelse af en sådan tilladelse vil føre til 50 statistisk dødelige kræfttilfælde hvert år; |
|
K. |
der henviser til, at artikel 60, stk. 4, i REACH-forordningen fastsætter, at tilladelse til at anvende et stof, hvis risici ikke i tilstrækkelig grad kan kontrolleres, kun kan gives, hvis det kan påvises, at de socioøkonomiske fordele er større end de risici, der består for menneskelig sundhed eller miljø ved anvendelse af stoffet, og såfremt der ikke findes nogen hensigtsmæssig alternativer eller teknologier; |
|
L. |
der henviser til, at ansøgningen vedrører anvendelse af 20 000 tons chromtrioxid pr. år; |
|
M. |
der henviser til, at ansøgningen vedrører et meget stort antal downstream-brugere (mere end 4 000 anlæg) inden for industrien, inklusive sektorerne kosmetik, luft- og rumfart, fødevareemballage, bilindustrien, sundhed og byggeri, hvor et usædvanligt stort antal arbejdstagere er eksponeret (mere end 100 000 arbejdstagere); |
|
N. |
der henviser til, at ansøgningen formelt vedrører seks »anvendelser«; der henviser til, at anvendelsesbeskrivelserne ikke desto mindre er så bredtfavnende, at de resulterer i et meget bredt anvendelsesområde eller endog et »ekstremt bredt anvendelsesområde« (10); der henviser til, at dette influerer både den socioøkonomiske vurdering og vurderingen af egnede alternativer; |
|
O. |
der henviser til, at artikel 62, stk. 4, litra d), i REACH-forordningen kræver, at ansøgerne fremlægger en kemikaliesikkerhedsrapport i overensstemmelse med bilag I; der henviser til, at dette skal omfatte en eksponeringsvurdering (11); |
|
P. |
der henviser til, at RAC bemærkede, at der er stor uoverensstemmelse mellem omfanget af den indgivne ansøgning og de deri indeholdte oplysninger (12); |
|
Q. |
der henviser til, at RAC konstaterede betydelige mangler i de oplysninger, som ansøgerne havde fremlagt vedrørende eksponeringsscenarierne for arbejdstagerne (13); |
|
R. |
der henviser til, at ansøgerens manglende fremlæggelse af de nødvendige oplysninger vedrørende eksponeringsscenarier for arbejdstagere blev anerkendt i udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (14); |
|
S. |
der henviser til, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesforanstaltning i stedet for at anse ansøgningen for ikke at være i overensstemmelse med artikel 60, stk. 7, i REACH-forordningen, blot forlanger af ansøgerne, at de fremlægger de manglende data i gennemgangsrapporten, og det flere år efter vedtagelsen af dette udkast til afgørelse (15); |
|
T. |
der henviser til, at gennemgangsrapporten i overensstemmelse med artikel 61 i REACH-forordningen, ikke har til hensigt at give virksomheder yderligere tid til at udbedre huller i de oplysninger, de i udgangspunktet har fremlagt (da sådanne oplysninger er centrale for selve beslutningstagningen), men har til hensigt at sikre, at de oplysninger, som er fremlagt i selve ansøgningen, fortsat er aktuelle; |
|
U. |
der henviser til, at Retten klart har fastslået, at betingelser knyttet til en godkendelse i henhold til artikel 60, stk. 8 og 9, i REACH-forordningen, ikke kan sigte mod at afhjælpe potentielle fejl eller mangler i ansøgningen om godkendelse (16); |
|
V. |
der henviser til, at SEAC i sin udtalelse fremhævede væsentlige usikkerhedsmomenter ved analysen af alternativer, som ansøgeren havde fremlagt, hvilket også fremgår af udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (17); |
|
W. |
der henviser til, at en ansøger i henhold til artikel 55 og artikel 60, stk. 4, i REACH-forordningen skal bevise, at der ikke findes egnede alternative stoffer eller teknologier til de anvendelser, der er ansøgt om godkendelse af; |
|
X. |
der henviser til, at der er påvist egnede alternativer til mange af de anvendelser, der er omfattet af de anvendelser, der skal godkendes (18), |
|
Y. |
der henviser til, at Retten mindede Kommissionen om, at den for at give godkendelse i henhold til artikel 60, stk. 4, i REACH-forordningen skal have undersøgt et tilstrækkeligt antal væsentlige og pålidelige oplysninger for at kunne konkludere enten, at der rent faktisk ikke findes alternativer til nogen af de anvendelser, der ansøges om, eller at den usikkerhed, der endnu resterer om manglen på egnede alternativer på tidspunktet for vedtagelsen af tilladelsen, er ubetydelig (19); |
|
Z. |
der henviser til, at usikkerheden omkring analysen af alternativer i dette tilfælde langt fra var ubetydelig (20); |
|
AA. |
der henviser til, at de »anvendelser«, som ansøgerne har besluttet at ansøge om, er meget bredt angivet og derfor ikke legitimt kan begrunde en ufuldstændig analyse af alternativer; |
|
AB. |
der henviser til, at artikel 62 i REACH-forordningen ikke indeholder bestemmelser om svækkelse af oplysningskravet for virksomheder, der ansøger samlet som et konsortium; |
|
AC. |
der henviser til, at den godkendelse, som Kommissionen har foreslået, derfor er i strid med artikel 60, stk. 7 og 4, i REACH-forordningen; |
|
AD. |
der endvidere henviser til, at en række downstream-brugere, der er omfattet af udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse, allerede har ansøgt særskilt om tilladelse; der henviser til, at RAC og SEAC allerede har afgivet deres udtalelse om nogle af disse ansøgninger; der henviser til, at der allerede er givet visse tilladelser til downstream-brugere; |
|
AE. |
der imidlertid henviser til, at der kan være specifikke anvendelser blandt de bredt definerede anvendelser i den fælles ansøgning fra ansøgerne, for hvilke downstream-brugerne ikke indgav særskilt anmodning om tilladelse, men for hvilke betingelserne i artikel 60, stk. 4, i REACH-forordningen kan være opfyldte; |
|
AF. |
der henviser til, at sådanne anvendelser kan gælde vigtige områder; |
|
AG. |
der henviser til, at det derfor undtagelsesvist ville være hensigtsmæssigt at give sådanne downstream-brugere, der endnu ikke har indgivet en specifik ansøgning, mulighed for at indgive en særskilt ansøgning inden for en kort frist; |
|
1. |
opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage og forelægge et nyt udkast; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til nøje at vurdere, om der kan gives tilladelser i fuld overensstemmelse med REACH-forordningen for de specifikke, veldefinerede anvendelser, der er omfattet af ansøgerens ansøgning; |
|
3. |
opfordrer Kommissionen til undtagelsesvis at give downstream-brugerne, hvis anvendelse er omfattet af ansøgerne, men for hvilke der endnu ikke er indgivet en særskilt ansøgning om godkendelse, og for hvilke de relevante data mangler, mulighed for at indgive de manglende data inden for en kort frist; |
|
4. |
opfordrer RAC og SEAC til hurtigt at vurdere disse således efterfølgende fuldstændiggjorte ansøgninger, herunder en ordentlig kontrol af, at disse ansøgninger har medtaget alle de nødvendige oplysninger, jf. artikel 62 i REACH-forordningen; |
|
5. |
opfordrer Kommissionen til hurtigt at træffe afgørelser vedrørende disse ansøgninger i fuld overensstemmelse med REACH-forordningen; |
|
6. |
opfordrer RAC og SEAC til ikke længere at acceptere ansøgninger, der ikke indeholder de oplysninger, der skal gives i henhold til REACH-forordningens artikel 62. |
|
7. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
(2) Anvendelse 1: https://echa.europa.eu/documents/10162/a43a86ab-fcea-4e2b-87d1-78a26cde8f80
Anvendelse 2: https://echa.europa.eu/documents/10162/dc9ea416-266e-4f49-88cb-35576f574f4a
Anvendelse 3:https://echa.europa.eu/documents/10162/fab6fe18-3d69-483b-8618-f781d18d472e
Anvendelse 4: https://echa.europa.eu/documents/10162/0f5571f8-d3aa-4031-9454-843cd7f765a8
Anvendelse 5: https://echa.europa.eu/documents/10162/6ee57573-de19-43b5-9153-dad5d9de3c1e
Anvendelse 6: https://echa.europa.eu/documents/10162/ab92f048-a4df-4d06-a538-1329f666727a
(3) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(4) Rettens dom af 7. marts 2019, Sverige mod Kommissionen, T-837/16, ECLI:EU:T:2019:144. http://curia.europa.eu/juris/documents.jsf?oqp=&for=&mat=or&lgrec=en&jge=&td=%3BALL&jur=C%2CT%2CF&num=T-837%252F16&page=1&dates=&pcs=Oor&lg=&pro=&nat=or&cit=none%252CC%252CCJ%252CR%252C2008E%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252Ctrue%252Cfalse%252Cfalse&language=da&avg=&cid=6214391
(5) https://echa.europa.eu/documents/10162/6b11ec66-9d90-400a-a61a-90de9a0fd8b1
(6) Kommissionens forordning (EU) nr. 348/2013 af 17. april 2013 om ændring af bilag XIV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (»REACH«) (EUT L 108 af 18.4.2013, s. 1).
(7) https://echa.europa.eu/documents/10162/13640/3rd_a_xiv_recommendation_20dec2011_en.pdf
(8) http://www.jonesdayreach.com/SubstancesDocuments/CTAC%20Press%20Release%20Conclusion%20plus%20Annex%20+%20Cons%20Agt+amendm.PDF
(9) Domstolens Dom af 7. juli 2009, S.P.C.M. SA, m.fl. mod Secretary of State for the Environment, Food and Rural Affairs, C-558/07, ECLI:EU:C:2009:430, præmis 45.
(10) Se RAC/SEAC-udtalelse om anvendelse 2, s. 25, eller 5, s. 61.
(11) REACH-forordningen, bilag I, afsnit 5.1
(12) »RAC bemærker uoverensstemmelsen inden for hver anvendelse, der ansøges om (…) mellem (a) det samlede antal potentielle anlæg, som ansøgeren (…) anser for omfattet af denne ansøgning (op mod 1590 anlæg som det fremgår af SEA) [for anvendelse 2], (b) antallet af CTAC-medlemmer (150+) og (c) de målte data for eksponering (fra 6 til 23 anlæg for anvendelser 1-5)«.
(13) »Den største usikkerhed skyldes, at der ikke er en klar forbindelse mellem driftsforhold, risikostyringsforanstaltninger og eksponeringsværdier for specifikke opgaver og anlæg, som med rette kunne repræsentere anvendelsen. RAC anser dette for en væsentlig svaghed ved ansøgningen« (RAC-udtalelse om anvendelse 2, s. 12).
(14) »RAC konkluderede, at der er betydelig usikkerhed med hensyn til arbejdstagernes eksponering, idet der kun er begrænsede målte eksponeringsdata til rådighed. Udvalget konkluderede endvidere, at en udbredt mangel på kontekstuelle oplysninger har gjort det vanskeligt at etablere en forbindelse mellem de driftsmæssige betingelser og de risikohåndteringsforanstaltninger, der er beskrevet i ansøgningen, og de påståede eksponeringsniveauer for specifikke opgaver og lokaliteter, hvilket har forhindret RAC i at foretage yderligere evalueringer. Disse usikkerheder vedrører, hvor pålidelige og repræsentative eksponeringsdataene kan anses for at være, samt hvordan disse står i forhold til de specifikke trufne risikostyringsforanstaltninger«, udkast til afgørelse, betragtning 7.
(15) Udkast til afgørelse, betragtning 25 og artikel 8.
(16) Rettens dom af 7. marts 2019, Sverige mod Kommissionen, ECLI:EU:T:2019:144, præmis 82 og 83.
(17) »Som følge af det meget brede anvendelsesområde kan SEAC ikke udelukke eventuel usikkerhed for så vidt angår den tekniske gennemførlighed af alternativer til et begrænset antal specifikke anvendelsesmåder, som er omfattet af den beskrivelse af anvendelser, som der ansøges om«, udkast til afgørelse, betragtning 14.
(18) Alternativer i forbindelse med anvendelser 2-5:
PVD CROMATIPIC plasmalag, se https://marketplace.chemsec.org/Alternative/Eco-friendly-chrome-plating-based-on-nanotechnologies-94
EHLA-processen, se https://marketplace.chemsec.org/Alternative/Effective-Protection-against-Wear-Corrosion-with-the-EHLA-Process--185
TripleHard, se https://marketplace.chemsec.org/Alternative/TripleHard-REACH-compliant-hard-chrome-is-the-best-in-the-market-96
Hexigone-hæmmere, se https://marketplace.chemsec.org/Alternative/Chrome-and-Zinc-free-Corrosion-Inhibitor-for-Coatings-Highly-Effective-Drop-In-Replacement-of-Hexavalent-Chromate--95
SUPERCHROME fysisk pådampning, se https://marketplace.chemsec.org/Alternative/SUPERCHROME-PVD-COATING-a-green-alternative-to-hexavalent-chrome-plating-10
Oerlikon Balzers ePD, se https://marketplace.chemsec.org/Alternative/Oerlikon-Balzers-ePD-Reach-compliant-Chrome-look-for-plastic-parts-on-a-new-level-69
(19) Rettens dom af 7. marts 2019, Sverige mod Kommissionen, ECLI:EU:T:2019:144, præmis 86.
(20) »Ifølge ansøgeren er anvendelser, hvor substitution allerede er mulig, ikke omfattet af ansøgningen. Ansøgeren specificerer imidlertid ikke sådanne anvendelser eller de tilhørende tekniske krav. SEAC mener, at ansøgerens tilgang til at løse dette problem ikke er fuldt ud passende, og understreger behovet for, at ansøgeren konkret påviser, at substitution har fundet sted, hvor det rent faktisk allerede er muligt. Dette kunne være gjort ved at gennemføre en mere nøjagtig og anvendelsesspecifik vurdering af alternativer«, SEAC-udtalelse om anvendelse 2. s. 25.
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/90 |
P8_TA(2019)0318
Efter det arabiske forår: vejen frem for MENA-regionen
Europa-Parlamentets beslutning af 27. marts 2019 om situationen efter Det Arabiske Forår: vejen frem for MENA-regionen (2018/2160(INI))
(2021/C 108/08)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til dokumentet med titlen »Shared Vision, Common Action: A Stronger Europe — A Global Strategy for the European Union's Foreign and Security Policy« (»Fælles vision, fælles aktion: Et stærkere Europa — En global strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik«), som blev fremlagt af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) den 28. juni 2016 (1), og til gennemførelsesrapporterne for 2017 og 2018, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument (ENI) (2), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 235/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et finansieringsinstrument for demokrati og menneskerettigheder på verdensplan (3), |
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 14. juni 2018 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (COM(2018)0460), |
|
— |
der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 18. november 2015 med titlen »Revision af den europæiske naboskabspolitik« (JOIN(2015)0050) og den fælles rapport fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 18. maj 2017 om gennemførelsen af den reviderede europæisk naboskabspolitik (JOIN(2017)0018), |
|
— |
der henviser til de fælles meddelelser fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 8. marts 2011»Et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde« (COM(2011)0200) og af 25. maj 2011»En ny tilgang til nabolande i forandring« (COM(2011)0303), |
|
— |
der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 14. marts 2017 til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen »Elementer i en EU-strategi for Syrien« (JOIN(2017)0011) og til Rådets konklusioner af 3. april 2017 om Syrien, der tilsammen udgør den nye EU-strategi for Syrien, |
|
— |
der henviser til prioriteterne for partnerskabet, som Unionen og en række forskellige lande i Mellemøsten, herunder Egypten, Libanon og Jordan, har indgået aftale om, |
|
— |
der henviser til erklæringen fra NATO-topmødet i 2018, |
|
— |
der henviser til NATO's Middelhavsdialog og løbende krisestyring og indsats i relation til sikkerhedssamarbejdet i regionen, |
|
— |
der henviser til den samlede EU-strategi for migration og mobilitet (SSMM), |
|
— |
der henviser til EU's tematiske retningslinjer for menneskerettigheder, herunder for dialoger om menneskerettigheder med tredjelande og for menneskerettighedsforkæmpere, |
|
— |
der henviser til de EU-retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI) personer, som blev vedtaget af Rådet den 24. juni 2013, |
|
— |
der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 25. januar 2017 med titlen »Migration via den centrale Middelhavsrute — Forvaltning af migrantstrømmene og redning af menneskeliv« (JOIN(2017)0004), |
|
— |
der henviser til den globale migrationsaftale, |
|
— |
der henviser til De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling, |
|
— |
der henviser til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, som Rådet vedtog den 20. juli 2015, og dens midtvejsevaluering fra juni 2017, |
|
— |
der henviser til det fælles arbejdsdokument fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 21. september 2015 med titlen »Gender Equality and Women's Empowerment: Transforming the Lives of Girls and Women through EU External Relations 2016-2020« (SWD(2015)0182), |
|
— |
der henviser til henstilling fra Kvindeudvalget Under Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen med titlen »Participation of women in the leadership positions and decision making: Challenges and prospects«, som blev vedtaget på den 13. plenarforsamling i maj 2017 i Rom, |
|
— |
der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), |
|
— |
der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), |
|
— |
der henviser til Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet fra september 1995 og til handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling (Kairokonferencen) fra september 1994 samt til resultaterne af de efterfølgende revisionskonferencer, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik (4), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om de sikkerhedsmæssige udfordringer i Mellemøsten og Nordafrika og udsigterne til politisk stabilitet (5), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 14. september 2016 om EU's forbindelser med Tunesien i den nuværende regionale sammenhæng (6), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 18. april 2018 om gennemførelsen af EU's eksterne finansieringsinstrumenter: midtvejsevalueringen i 2017 og den fremtidige arkitektur for perioden efter 2020 (7), |
|
— |
der henviser til sin henstilling af 30. maj 2018 til Rådet, NF/HR om Libyen (8), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 14. november 2018 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 (9), |
|
— |
der henviser til samlingerne i associeringsrådet EU-Tunesien den 11. maj 2017 og 15. maj 2018, associeringsrådet EU-Algeriet den 14. maj 2018 og associeringsrådet EU-Egypten den 25. juli 2017, |
|
— |
der henviser til Udenrigsrådets konklusioner om Libyen af 6. februar 2017 og 15. oktober 2018 og om Syrien af 3. april 2017 og 16. april 2018, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 52, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0077/2019), |
|
A. |
der henviser til, at de arabiske opstande, der ramte MENA-regionen i 2011, var et tidspunkt med masseprotester mod autoritære regimer og forringede samfundsøkonomiske vilkår; der henviser til, at en stor del af demonstranterne var unge kvinder og mænd med ønsker om demokrati, frihed, retsstatsprincippet samt en bedre og mere inklusiv fremtid, anerkendelse af deres værdighed og bedre social inklusion og økonomiske udsigter; der henviser til, at omvæltningen af visse regimer og indførelsen af demokratiske reformer gav anledning til store forhåbninger og forventninger; |
|
B. |
der henviser til, at størstedelen af befolkningen i MENA-regionen er under 35 år; der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden i regionen fortsat er blandt de højeste i verden; der henviser til, at dette fører til social udstødelse, fratagelse af den politiske valgret samt hjerneflugt til andre lande; der henviser til, at alle disse faktorer lå til grund for protesterne i 2011 og igen forårsager protester i nogle lande; der henviser til, at unge mennesker i sårbare omgivelser uden magt eller fremtidsudsigter kan blive målgrupper for radikale bevægelser; |
|
C. |
der henviser til, at det i de olieimporterende lande navnlig er den globale finanskrise, faldet i oliepriserne, de demografiske tendenser, konflikter og terrorisme, der yderligere har forværret situationen efter begivenhederne i 2011; der henviser til, at den økonomiske model, som anvendes til at karakterisere disse lande, ikke længere er anvendelig, hvilket har resulteret i en tillidskrise, som skal håndteres hurtigst muligt af de berørte regeringer med henblik på at indgå en ny social kontrakt med deres respektive borgere; der henviser til, at de tiltagende sociale indvirkninger af nedgangen i statsstøtten, arbejdspladserne i den offentlige sektor og de offentlige tjenester, udbredelsen af fattigdom og miljøproblemer, navnlig i de fjerntliggende områder og blandt marginaliserede samfund, fortsat er en kilde til uro og spontane protester i regionen, hvilket sandsynligvis vil tage til i de kommende år; |
|
D. |
der henviser til, at det otte år efter Det Arabiske Forår og den politiske udvikling, som har fået landene i Maghreb- og Mashreqregionen til at følge mange forskellige evolutionære veje med hensyn til politik og stabilitet, stadig er afgørende at vurdere, hvordan der kan reageres på de legitime demokratiske forhåbninger og ønsket om bæredygtig stabilitet i regionen samt det presserende behov for arbejdspladser, retsstatsprincippet, forbedring af levevilkårene samt bæredygtig sikkerhed; der henviser til, at det er vigtigt at gøre status over den indsats og politiske holdning, som EU har vedtaget som reaktion på Det Arabiske Forår, og vurdere dens kapacitet til gennemførelse af politikker; der henviser til, at det er afgørende at revurdere og tilpasse EU's politiske ramme for de sydlige nabolande samt dens fremtidige mål og midlerne til at opnå dem, samtidig med at der tages hensyn til de forskelligartede forhold i landene i regionen; |
|
E. |
der henviser til, at utilstrækkelig samordning mellem medlemsstaterne og EU undergraver begge parters kapacitet til at udøve en positiv indflydelse i Maghreb- og Mashreqregionen; der henviser til, at de enkelte medlemsstaters indsats i regionen skal være koordineret og i synergi med EU's mål; der henviser til, at EU skal forfølge de mål, der er fastlagt i artikel 8 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union; der henviser til, at EU er nødt til at øge sin politiske og diplomatiske indflydelse; der henviser til, at den langsigtede politiske og økonomiske stabilitet samt modstandsdygtighed i Maghreb- og Mashreqregionen er af grundlæggende strategisk betydning for EU, og at den som sådan kræver en langsigtet, integreret og fremsynet tilgang med hensyn til den politiske ramme og dens mål i overensstemmelse med behovene hos borgerne i partnerlande og EU's strategiske interesser; |
|
F. |
der henviser til, at EU's politik for landene i Nordafrika og Mellemøsten har to primære målsætninger, nemlig at fremme politiske og økonomiske reformer i det enkelte land med behørig respekt for landets særlige karakteristika og fremme regionalt samarbejde internt mellem landene i regionen og med EU; |
|
G. |
der henviser til, at EU bør spille en central rolle med hensyn til at fremme konfliktforebyggelse, -mægling og -løsning, beskyttelse og fremme af menneskerettigheder, retsstatsprincippet samt rum til civilsamfund såvel som demokratisk og rimelig økonomisk styring i Maghreb- og Mashreqregionen; der henviser til, at et åbent civilsamfund og menneskerettighedsforkæmpernes arbejde i kraft af deres rolle som katalysatorer for sociale forandringer er altafgørende for regionens langsigtede modstandsdygtighed og velstand; |
|
H. |
der henviser til, at enhver tilbageholdelse, der sker som følge af udøvelsen af de i folkeretten sikrede rettigheder eller friheder, såsom ytringsfriheden og foreningsfriheden, udgør en vilkårlig tilbageholdelse, som er forbudt i henhold til folkeretten; der henviser til, at i betydelige dele af MENA-regionen har menneskerettighedsforkæmpere, journalister, advokater, politiske oppositionsaktivister og civilsamfundet i almindelighed været udsat for tiltagende systematisk forfølgelse, trusler, angreb, repressalier, juridisk chikane, vilkårlig tilbageholdelse, tortur og mishandling; der henviser til, at EU og medlemsstaterne i væsentlig grad skal optrappe deres indsats med henblik på at reagere passende på dette problem; |
|
I. |
der henviser til, at der i regionen findes adskillige væbnede konflikter, at tusindvis af mennesker er blevet dræbt og er forsvundet, og at flere millioner er blevet fordrevet; der henviser til, at ISIS/Daesh og andre jihadistgrupper har begået grusomheder, herunder brutale henrettelser og ubeskrivelig seksuel vold, bortførelser og tortur, foretaget tvangskonverteringer og underkastet kvinder og piger slaveri; der henviser til, at børn er blevet rekrutteret og udnyttet til terrorangreb; der henviser til, at der er alvorlige bekymringer over trivslen blandt den befolkning, der i øjeblikket er under ISIS/Daeshs kontrol, og over den mulige udnyttelse af befolkningen som menneskelige skjold under befrielsesfelttoget; der henviser til, at disse forbrydelser kan udgøre krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden; |
|
J. |
der henviser til, at EU som svar på udviklingen i regionen reviderede sin naboskabspolitik i 2015; der henviser til, at gennemgangen fastlægger et større engagement for medlemsstaterne i relation til den europæiske naboskabspolitik; |
|
K. |
der henviser til, at staters og samfunds modstandsdygtighed er blandt de vigtigste prioriteter i EU's globale strategi; der henviser til, at sidstnævnte anerkender, at et modstandsdygtigt samfund, der er præget af demokrati, tillid til institutionerne og bæredygtig udvikling er kernen i en modstandsdygtig stat, hvorimod undertrykkende stater i sagens natur er sårbare på lang sigt; |
|
L. |
der henviser til, at de juridisk bindende forpligtelser i disse aftaler, herunder i relation til menneskerettigheder, i relation til de lande, med hvilke EU har indgået associeringsaftaler, bør udgøre grundlaget for forbindelsen og navnlig for de partnerskabsprioriteter, som EU og visse naboskabslande har opnået enighed om; |
|
M. |
der henviser til, at den trussel, som først og fremmest påvirker de børn, der bor i de konfliktramte områder i MENA-regionen, ifølge UNICEF er børnearbejde; der henviser til, at 2,1 mio. børn i Syrien og 700 000 syriske flygtningebørn ikke har adgang til uddannelse; der henviser til, at den eksterne fordrivelse, naturkatastroferne, den tiltagende økonomiske ulighed og ulighed mellem kønnene samt den høje ungearbejdsløshed og fattigdom i adskillige lande i MENA-regionen har ført til, at 28 mio. børn har behov for humanitær bistand; |
|
1. |
bemærker med bekymring, at de fleste af de fredelige demonstranters legitime forhåbninger om værdighed, menneskerettigheder samt progressive sociale, økonomiske og politiske reformer, otte år efter de første omvæltninger, stadig ikke er blevet opfyldt i de fleste lande; anerkender, at der i nogle tilfælde har været nogle få positive udviklinger, og visse demokratiske gevinster er blevet konsolideret, men påpeger, at de stadig er utilstrækkelige; fordømmer de vedvarende og fortsatte krænkelser af menneskerettighederne, retsstatsprincippet og den udbredte diskrimination af mindretal; er bekymret over den fortsat alvorlige socioøkonomiske situation i regionen og navnlig over den høje grad af ungdomsarbejdsløshed (som navnlig rammer kvinder og unge) og social udstødelse, som i stort omfang er årsag til desillusion og fratagelse af valgretten, navnlig blandt unge mennesker, hvilket skubber dem hen imod fortvivlelse, ulovlig migration som en vej ud eller gør dem mere sårbare over for radikalisering; understreger, at disse landes økonomiske situation også har stor indflydelse på deres sikkerhedssituation; beklager det vedvarende høje omfang af korruption, nepotisme og ansvarsforflygtigelse i regionen; |
|
2. |
understreger, at den langsigtede velstand i landene efter det arabiske forår går hånd i hånd med deres evne til aktivt at sikre beskyttelsen af universelle menneskerettigheder og med etableringen og forankringen af demokratiske og gennemsigtige institutioner, der er engageret i at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder; er derfor meget bekymret over de igangværende krænkelser af menneskerettighederne, indskrænkningen eller lukningen af demokratiets og de lokale civilsamfundsorganisationers råderum, tilbagerulningen af fremskridtene med hensyn til ytringsfriheden — både online og offline — og forsamlings- og foreningsfriheden, undertrykkelsen af menneskerettighedsforkæmpere og undertrykkelsen af mediernes rolle — herunder gennem misbrug af antiterror- og overvågningsteknologi og indskrænkning af retsstatsprincippet — i en række MENA-lande; bemærker med bekymring militærets og sikkerhedstjenesternes særlige rolle og ansvar med hensyn til forværringen af adskillige landes politiske udsigter i kølvandet på Det Arabiske Forår og deres vedholdende og dominerende kontrol med statsmidlerne og de økonomiske ressourcer; opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til at indarbejde denne grundlæggende dimension i passende omfang i deres aftaler med MENA-regionen; opfordrer EU og medlemsstaterne til at gå sammen med tredjelandsregeringer om at sætte en stopper for denne praksis og ophæve repressiv lovgivning samt sikre hensigtsmæssig kontrol med eksporten af europæisk overvågningsteknologi og teknisk bistand; opfordrer indtrængende EU til at prioritere støtte til bestræbelser i parlamenter og civilsamfund på at opnå større ansvarlighed og gennemsigtighed for sikkerhedstjenester og militære tjenester; |
|
3. |
glæder sig over EU's og medlemsstaternes fortsatte bestræbelser på at fremme demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder samt økonomisk udvikling og den vigtige sammenhæng mellem demokrati og bæredygtig sikkerhed i de lande, der var berørt af Det Arabiske Forår, og anerkender kompleksiteten af en sådan opgave; er imidlertid af den opfattelse, at EU's mål og politikker på trods af et femtenårigt politisk fokus på landene i det sydlige og østlige Middelhavsområde, fornyede politiske tiltag og øgede budgetmidler i kølvandet på Det Arabiske Forår (eller De Arabiske Forår) endnu ikke er nået i det nødvendige omfang (og til tider er situationen endda blevet forværret), og at en reel samfundsøkonomisk integrationsproces endnu ikke er begyndt; understreger, at EU's optræden udadtil over for lande, der befinder sig efter Det Arabiske Forår, bør tage højde for de faktiske forhold og tilpasse de politiske strategier og deres gennemførelse i overensstemmelse hermed; mener, at EU's utilstrækkelige lederskab og manglende initiativ med hensyn til at arbejde hen imod en løsning på langvarige konflikter har svækket EU's evne til at gøre en diplomatisk forskel i regionen; opfordrer EU til i høj grad at støtte De Forenede Nationers fredsprocesser med henblik på løsningen af konflikter i MENA-regionen; |
|
4. |
minder om de skader og lidelser, som ekstremismen og terrorismen i regionen er skyld i, og fremhæver, at vold er en alvorlig trussel mod stabiliteten i regionen, og at sikkerhedssamarbejde i regionen samt med EU og EU-medlemsstaterne, i fuld overensstemmelse med de internationale menneskerettigheder, fortsat har afgørende betydning for med succes at kunne bekæmpe terrororganisationer såsom Daesh og derved hjælpe befolkningen i regionen til i sidste ende at kunne leve i fred og i et klima præget af stabilitet og fremgang; glæder sig derfor over EU-initiativerne, der har til formål at imødekomme terrortruslen i MENA-regionen; understreger vigtigheden af at styrke kapaciteten for de statslige aktører, som spiller en central rolle med hensyn til at bekæmpe terrorisme og voldelig ekstremisme samt det grundlæggende behov for at fokusere på partnerskaber mellem myndigheder, unge og samfund med henblik på at bekæmpe de underliggende faktorer, der kan gøre samfund sårbare over for voldelig ekstremisme, og tackle de grundlæggende årsager til konflikter; |
|
5. |
udtrykker bekymring over, at EU på trods af de betydelige politiske og budgetmæssige investeringer og den fortsatte politiske og økonomiske rækkevidde ikke har været i stand til at opnå en reel, omfattende politisk og økonomisk indflydelse, at indvirkningen af EU's politikker fortsat er begrænset, og at EU ikke opfattes som en afgørende forandringsaktør i landene i regionen; påpeger den utilfredshed, som civilsamfundet, lokale NGO'er og unge generelt giver udtryk for med hensyn til, hvordan EU ikke er i stand til fuldt ud at omsætte sin vision til handling på stedet; er bekymret over den stadig mere komplekse politiske situation i Maghreb- og Mashreqregionen og bemærker fremkomsten af nye og fremadstræbende politiske og økonomiske regionale aktører såsom Rusland og Kina ud over de konkurrerende fortællinger og finansieringen fra Golfstaterne og Iran, som forfølger mål, der endda kunne være i modstrid med EU's mål; opfordrer til et stærkere engagement og en klarere vision fra EU's side for at sætte den i stand til at blive en mere central aktør; opfordrer EU til at gå i dialog med civilsamfundsorganisationer med henblik på at føre en politik, der kan leve op til alle demokratiske interessenters forventninger; understreger EU's behov for at indgå i en dialog med alle de politiske aktører i landene i MENA-regionen; |
|
6. |
fremhæver betydningen af Middelhavsunionen, som er det eneste politiske forum, der samler EU-medlemsstaterne og alle Middelhavslandene; understreger at Middelhavsunionen, som for nylig fejrede sit 10-årige jubilæum, skal spille en større rolle i den fælles håndtering af de udfordringer, vi har til fælles; bemærker med tilfredshed, at det tredje regionale forum for Middelhavsunionen den 8. oktober 2018, som markerede 10-årsjubilæet for Middelhavstopmødet i Paris, anerkendte anvendeligheden af den fortsatte udvikling af forbindelserne mellem Middelhavsunionen og andre aktører i Euro-Middelhavsregionen; opfordrer Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og den højtstående repræsentant til i vid udstrækning at genoverveje og genoptage Middelhavsunionsprojektet; opfordrer til anvendelse af dette projekt som et middel til at fremme et tættere samarbejde mellem EU og Middelhavslandene; |
|
7. |
beklager, at der indgås aftale med lande om prioriteterne i partnerskabet uden nogen form for betingelser og til trods for væsentlige og vedholdende tilbagegang på området for demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet; |
|
8. |
er af den opfattelse, at den politik, der føres over for Maghreb- og Mashreqlandene, alt for længe var præget af en tilgang, der i for høj grad var baseret på EU's forventninger og mål, som ikke fuldt ud tog hensyn til interesserne og realiteterne i EU's partnerlande, med få incitamenter og ejerskab fra modtagerlandenes side og for lidt hensyn til forhåbningerne hos den befolkning, som burde drage fordel af EU-politikkerne, og til den enkelte politiske situation i de forskellige lande; beklager, at den indledende indsats efter Det Arabiske Forår (eller De Arabiske Forår) med at indføre strengere betingelser og incitamenter for levering til modtagerlandene gennem princippet om »mere for mere« ikke har ført til større indflydelse for EU med hensyn til dens evne til at fremme reel forandring inden for demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, økonomisk og social udvikling samt bæredygtig sikkerhed i de fleste lande; understreger, at differentieret og øget gensidigt ejerskab er kendetegnende for den europæiske naboskabspolitik, som anerkender de forskellige niveauer for engagement og afspejler interesserne i hvert land i relation til arten af og fokusset for de enkelte landes partnerskab med Unionen; opfordrer til en mere konsekvent anvendelse af »mere for mere«-princippet ved i forbindelse med bilaterale politikker, programmer og projekter at fastsætte konkrete mål og benchmarks for den øgede støtte; minder om, at målet om demokratisering alene kan opnås på en bæredygtig måde, såfremt det i vid udstrækning forfølges i både byområderne samt i særdeleshed i landområderne i de respektive lande, og fremhæver, at stabilitet bidrager til at udvikle et demokrati, og at en veltilrettelagt og -forberedt proces, som bør omfatte en bred høring og inddragelse af relevante samfundsgrupper og ledere, er gavnlig for dette mål; understreger endvidere, at demokratisering både støtter økonomisk udvikling og styrker retsstatsprincippet; |
|
9. |
anerkender den indledende indsats, som EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen har gjort i samarbejde og dialog med Europa-Parlamentet med henblik på i væsentlig grad at reformere EU's politiske ramme for de lande, der var berørt af Det Arabiske Forår, og forstærke sin politiske indflydelse i Maghreb- og Mashreqregionen; henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik og dens merværdi for så vidt angår mulighederne for at opnå synergier i aktioner på EU-plan, der bygger på politisk, økonomisk og social dialog, og som understreger sammenhængen mellem samfundsøkonomisk udvikling og bæredygtig sikkerhed samt sikrer tilstrækkelig støtte og gennemførelse gennem de finansielle instrumenter for EU's optræden udadtil; noterer sig revisionen i 2015 af den europæiske naboskabspolitik, der tager sigte på at tage højde for de skiftende scenarier i regionen; insisterer på vigtigheden af dybdegående og årlig landeopdelte rapportering vedrørende gennemførelsen af den europæiske naboskabspolitik; minder også om den afgørende støtte, som Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) har ydet i forbindelse med gennemførelsen af EU's strategiske ramme og handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati og EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder og landestrategier, som har gjort det muligt for EU at handle mere strategisk på dette område, herunder i de sydlige nabolande, og har sikret ansvarlighed, synlighed og effektivitet; |
|
10. |
understreger behovet for at stræbe mod den mest effektive brug af tilgængelige ressourcer med henblik på at optimere virkningen af EU's optræden udadtil, som bør opnås gennem samhørighed og komplementaritet blandt de finansielle instrumenter for EU's optræden udadtil; |
|
11. |
gør opmærksom på, hvor komplekst det er at reagere hensigtsmæssigt på migrations- og flygtningestrømmene fra og gennem Maghreb- og Mashreqregionen, et sikkerhedsfokuseret perspektiv på migration, terrorudfordringen og de legitime bekymringer over visse landes skrøbelige situation i regionen og behovet for en stærkere hensyntagen til de krav, som klimaændringerne medfører, samt de udfordringer, der opstår som følge af medlemsstaternes manglende sammenhængende tilgang; er bekymret over, at disse faktorer får EU's indsats i forbindelse med regionen til at være alt for afhængig af en ideologi med kortsigtet stabilitet, hvorved andre vigtige aspekter tilsidesættes; er af den opfattelse, at når stabilitet og sikkerhed bliver de fremherskende mål, fører de til en kortsigtet og kortsynet politisk vision og berøver EU's indsats, der er rettet mod en styrkelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, den nødvendige intensitet; minder om, at fremme af statslig og social resiliens ikke bør føre til, at autoritære regimer fortsætter; gentager, at menneskerettighederne ikke er underlagt migrationsstyrings- eller antiterrorforanstaltninger, og er overbevist om, at en troværdig og sammenhængende politik for stabilitet og bæredygtig sikkerhed kun kan opnås gennem forfølgelse af mere langsigtede interesser og principper såsom inklusiv og gavnlig økonomisk og social udvikling samt styrkelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder inden for rammerne af en menneskecentreret og konfliktsensitiv tilgang; minder imidlertid om, at stabilitet på længere sigt i disse lande kun kan opnås gennem et afbalanceret samspil mellem sikkerhedsmæssige krav og udvikling baseret på retsstatsprincippet og menneskerettighederne; |
|
12. |
opfordrer EU til at tage hånd om de grundlæggende årsager til migration såsom konflikter, miljøproblemer, ekstrem fattigdom og social udelukkelse samt omdirigere det politiske samarbejde i retning af et mere afbalanceret og lige partnerskab med MENA-regionen med fokus på ungdomspolitikker og investeringer i lokale små og mellemstore virksomheder (SMV'er); |
|
13. |
bemærker, at visse lande huser millioner af flygtninge, hvoraf størstedelen er kvinder og børn, der lever i fattigdom, hvilket forværrer vold i hjemmet, prostitution af kvinder og unge piger, tvangsægteskaber blandt børn og børnearbejde i samfundet; |
|
14. |
opfordrer de europæiske institutioner, medlemsstaterne samt nationale udviklingsagenturer til at stræbe efter at indtage en fælles europæisk holdning til regionen med fokus på vores fælles interesser for at sikre en fælles og sammenhængende europæisk strategi med henblik på at opfylde EU's fulde potentiale som en betydningsfuld støtte til demokratiske, økonomiske og sociale reformer; |
|
15. |
bemærker med særlig bekymring, at civilsamfund og menneskerettighedsforkæmpere i MENA-regionen står over for tiltagende trusler, repressalier, juridisk chikane, vilkårlige tilbageholdelser, tortur og mishandling samt andre former for forfølgelse; understreger, at menneskerettighedsforkæmpere gør et vigtigt stykke arbejde med henblik på regionens udvikling og stabilitet på langt sigt; gentager i denne forbindelse sin opfordring til fuldstændig gennemførelse af EU's retningslinjer om menneskerettighedsforkæmpere; understreger behovet for, at EU's og medlemsstaternes ledere og diplomater på alle niveauer gør opmærksom på individuelle menneskerettighedsforkæmpere, som er i risikozonen, hos tredjelandes regeringer, herunder, hvor det er relevant, gennem offentlige udtalelser, demarcher og løbende dialog, møder med forkæmpere, besøg hos forkæmpere i fængsel og overværelse af forkæmperes retssager; fremhæver, at EU og medlemsstaterne skal øge deres finansiering og kapacitet med hensyn til at støtte menneskerettighedsforkæmpere i risikozonen gennem krisetilskud samt gennem støtte til civilsamfundets beskyttelsesmekanismer såsom ProtectDefenders.eu; glæder sig over Den Europæiske Demokratifonds og EIDHR's konsekvente indsats for at fremme demokrati og respekt for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i EU's sydlige naboskab; fastholder, at EU og medlemsstaterne aktivt skal søge at deltage i og støtte de mest sårbare menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsaktører i hele regionen, herunder i fjerntliggende regioner og landdistrikter, samt dem, der kæmper for LGBTI-personers og oprindelige folks rettigheder, miljø- og jordrettigheder, flygtninges rettigheder og arbejdsretsforkæmpere samt kvinder, som står over for specifikke risici og trusler som følge af deres køn; |
|
16. |
bifalder idéen om medejerskab som foreslået i den reviderede ENP; er imidlertid bekymret over, at den risikerer at give autoritære regimer i visse partnerlande mulighed for at vælge prioriteter i henhold til deres nationale dagsorden i stedet for at gå videre i retning af demokratisering; understreger derfor betydningen af en langsigtet politisk ramme og synergier i programmeringen for de lande, der var berørt af De Arabiske Forår, baseret på demokratiets forrang og inddragelsen af alle demokratiske politiske kræfter, samt at retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende værdier kommer i første række; gentager, at en styrkelse af disse aspekter samt udvikling af et attraktivt økonomisk klima og støtte til positive reformer er i partnerlandenes og deres befolkningers såvel som i EU's interesse, og opfordrer til strengere betingelser i tilfælde af myndighedernes systematiske overtrædelser af menneskerettighederne; minder om, at partnerlande, som er villige til at forfølge reformer, en tættere politisk dialog, og som opnår mere, bør modtage nye incitamenter og støtte svarende til deres ønsker og engagement, og kræver en resultatorienteret tilgang i denne henseende baseret på en inklusiv dialog, klare prioriteter og mål; fastholder, at EU-budgetstøtte i tilfælde af myndighedernes systematiske overtrædelser af menneskerettighederne bør omdirigeres til det lokale civilsamfund; |
|
17. |
støtter ambitionerne blandt alle dem i den nordafrikanske og mellemøstlige befolkning, herunder flertallet af de unge, der ønsker at etablere frie, stabile, velstående, inkluderende og demokratiske lande, der respekterer deres nationale og internationale forpligtelser vedrørende menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; glæder sig over de demokratiske processer i regionen og det vedvarende partnerskab med EU; opfordrer EU til at tage højde for dette på alle sine politikområder for at øge deres sammenhæng og bistå partnerlandene mere effektivt; fremhæver, at for at en politisk omstilling kan være holdbar, er det vigtigt og nødvendigt at affinde sig med fortiden, og påpeger i denne henseende det vigtige arbejde, der udføres af den uafhængige tunesiske kommission for sandhed og værdighed, som sætter et eksempel for hele regionen; |
|
18. |
beklager, at det bilaterale efterforsknings- og retssamarbejde i visse tilfælde i forbindelse med EU-borgeres fængsling, vold eller død har været utilstrækkeligt, som f.eks. i forbindelse med den italienske forsker Giulio Regeni; mener, at det er vigtigt at knytte yderligere samarbejde i andre sektorer til væsentlige forbedringer på dette område; |
|
19. |
er overbevist om, at så længe forudsætningerne for forhandling af vidtgående og brede frihandelsområder (DCFTA'er), som er betinget af demokratiske fremskridt, endnu ikke er på plads, bør EU give øget adgang til bæredygtig handel og investeringer, navnlig til fordel for befolkningerne og økonomierne i de sydlige Middelhavslande, som støtter produktive kapaciteter, moderniseringen af infrastruktur og etablering af attraktive økonomiske forhold, med fokus på det nationale og regionale marked, fremmer anstændigt arbejde, social beskyttelse og en rummelig samfundsøkonomisk udvikling; |
|
20. |
er af den opfattelse, at EU har svært ved at fremlægge en fremadrettet, rettighedsbaseret og menneskecentreret vision for sin migrations- og asylpolitik, og at der derfor er en stigende risiko for, at nogle lande i regionen kan bruge inddæmning af migranter og deres rolle heri som et argument til at styrke deres egen position i den politiske dialog og politikdialogen med EU; er af den opfattelse, at der bør ydes mere bistand til MENA-landene til at håndtere strømmen af migranter fra Afrika syd for Sahara, og glæder sig i denne sammenhæng over EU's indsats for at håndtere de grundlæggende årsager til migration, men minder om, at der skal gøres en større indsats for at få succes med dette arbejde; mener, at det er vigtigt at inddrage partnerne i MENA-regionen i gennemførelsen af fælles løsninger på spørgsmål som bekæmpelse af menneskehandel; er imidlertid bekymret over den mulige instrumentalisering af EU's udenrigspolitik som »migrationsstyring« og understreger, at alle forsøg på at samarbejde med lande, der var berørt af Det Arabiske Forår, herunder oprindelses- og transitlande, om migration må gå hånd i hånd med forbedringen af menneskerettighederne i disse lande og opfylde den internationale menneskerettigheds- og flygtningelovgivning; understreger, at migrationsstrømmene er en udfordring, som er fælles for landene i MENA-regionen (oprindelses- og transitlande) og EU-landene (bestemmelseslande); understreger derudover betydningen af en politisk ramme, der fremmer demokratisk, politisk og socioøkonomisk inklusion som gensidigt forstærkende faktorer, herunder med hensyn til at fremme betingelser for et sikkert og værdigt liv for mennesker i regionen og reducere tvangsfordrivelser; |
|
21. |
påpeger risikoen for, at EU's indsats i regionen og medlemsstaternes tilgang gennem bilaterale forbindelser måske undergraves af medlemsstaternes ukoordinerede og unilaterale tilgange, og at EU's evne til at gøre en politisk forskel som følge heraf måske går tabt; glæder sig i denne forbindelse over det forslag, som Kommissionens formand har fremsat om at bevæge sig ud over kravet om enstemmighed i Rådets afgørelser på fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske områder, da det kunne hjælpe EU med at tale med én stemme, stå sammen om en klar strategi i sine udenrigspolitiske forbindelser og få større indflydelse; mener, at medlemsstaterne bør involvere sig mere og bedre i ENP, jf. gennemgangen i 2015 af ENP, selv om dette er positivt; understreger betydningen og dybden af forbindelserne mellem flere medlemsstater og deres befolkninger og mange lande i det sydlige Middelhav; opfordrer i denne forbindelse EU's medlemsstater til at styrke koordineringen af deres foranstaltninger i regionen og at undersøge, hvordan de kan handle mere effektivt; |
|
22. |
opfordrer EU og medlemsstaterne til under hensyntagen til, hvad der er opnået i EU i kampen mod korruption, at styrke deres programmer for retligt samarbejde med partnerlandene i regionen for at fremme udveksling af bedste praksis og etablere effektive regelsæt med henblik på bekæmpelse af korruption; mener, at reformer af den offentlige administration og den offentlige sektor i de sydlige nabolande bør prioriteres sammen med bekæmpelse af korruption og bør forfølges gennem øgede finansielle ressourcer, kapacitetsopbygning og et tættere samarbejde med medlemsstaterne samt støtte til civilsamfundsaktører inden for korruptionsbekæmpelse, gennemsigtighed og ansvarlighed; |
|
23. |
gentager, at fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet er nogle af de centrale principper i EU's udenrigspolitik; er bekymret over EU-medlemsstaternes fortsatte eksport af våben og sikkerhedsudstyr, herunder overvågningsteknologi, der anvendes til intern undertrykkelse, til myndigheder i regionen, som ikke respekterer menneskerettighederne og den humanitære folkeret; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til strengt at overholde Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr (10), hvoraf det bl.a. fremgår, at eksportlicenser skal afvises, hvor der er en klar risiko for, at den militærteknologi eller det militærudstyr, som skal eksporteres, kan anvendes til intern undertrykkelse eller til at begå alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret; gentager sin holdning fra Europa-Parlamentets ændringer om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-ordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed, teknisk assistance og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse, som blev vedtaget den 17. januar 2018 (11); opfordrer indtrængende EU's medlemsstater til at tillægge denne sag den største betydning med hensyn til at forsøge at nå frem til en aftale i Rådet; |
|
24. |
mener, at de aftalte partnerskabsprioriteter mellem EU og partnerlandene i ENP udtrykkeligt bør henvise til den relevante associeringsaftale, navnlig menneskerettighedsklausulen, der sikrer, at menneskerettigheder udgør et vigtigt og tværgående aspekt af de aftalte partnerskabsprioriteter, som skal drøftes på alle niveauer, navnlig det højeste politiske niveau, og ikke begrænses til møder i underudvalg på lavt niveau; |
|
25. |
opfordrer til mere rummelighed og tættere inddragelse af det lokale civilsamfund i identificeringen af behovene i partnerlandene; glæder sig over EU-Udenrigstjenestens og Kommissionens bestræbelser på at udvide civilsamfundets rækkevidde og inddrage den private sektor og opfordrer dem til at gøre mere i denne henseende; understreger behovet for at sikre deltagelse af uafhængige repræsentanter for civilsamfundet, herunder uregistrerede menneskerettighedsgrupper og menneskerettighedsforkæmpere, og beklager, at dette navnlig hindres i tilfælde, hvor dialog og støtte går gennem regeringskontrollerede agenturer eller udelukkende fokuserer på regeringsvenlige organisationer; mener, at EU bør gøre det lettere at få adgang til tilgængelige midler for mindre og lokale civilsamfundsorganisationer (CSO'er), herunder arbejdsmarkedets parter, og strømline ansøgningsprocedurerne og fokusere på lokale CSO'er; påpeger, at der blandt lokale samtalepartnere i civilsamfundet er en udbredt opfattelse af, at EU primært har fokus på store, internationale CSO'er; opfordrer EU til at investere flere ressourcer i at fremme kapacitetsopbygning hos lokale CSO'er og fremme styrkede partnerskaber mellem dem og store internationale CSO'er samt forbedre arbejdsmarkedets parters kapacitet til social dialog med regeringen med henblik på at øge lokalt ejerskab; |
|
26. |
opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at intensivere sin indsats for at udveksle bedste praksis, når det gælder kvinders rolle i det offentlige liv; |
|
27. |
understreger, at kvinders engagement og styrkelse af kvinders indflydelse og status inden for de offentlige, politiske, økonomiske og kulturelle områder i landene i MENA-regionen er en afgørende faktor for at opnå stabilitet, fred og økonomisk velstand på lang sigt; understreger, at kvinders deltagelse i fredsskabende processer og mægling i de lande, hvor det arabiske forår har ført til en vedvarende konflikt, er afgørende for at genoprette et ikkevoldeligt samfund; mener, at kvinders adgang til uddannelse med støtte fra CSO'er og ligestilling mellem kønnene er afgørende for at opnå dette; |
|
28. |
fremhæver, at styrkelsen af de lokale myndigheder bidrager til at formidle demokrati og retsstatsprincipper; opfordrer derfor til at fremme decentraliseringsprocesserne og styrke regionernes aktionsmidler gennem udvikling af den lokale autonomi; tilskynder til og støtter partnerskaber med EU-medlemsstater og decentraliserede samarbejdsprojekter, som ledes af medlemsstaternes lokale myndigheder med henblik på at udvikle den kommunale og regionale forvaltning i landene i regionen; |
|
29. |
minder om vigtigheden af at sikre tilstrækkelig synlighed for EU's indsats og EU's bistand og investeringer i regionen ved hjælp af øget strategisk kommunikation, offentlig diplomati, mellemfolkelige kontakter, kulturelt diplomati, samarbejde om uddannelsesmæssige og akademiske forhold samt aktiviteter til fremme af Unionens værdier; opfordrer navnlig til at genindsætte en særlig EU-repræsentant for det sydlige Middelhav, som skal stå i spidsen for EU's engagement i regionen og øge EU's synlighed; |
|
30. |
mener, at hver EU-delegation bør påtænke regelmæssige høringer af eksperter og repræsentanter for civilsamfundsorganisationer og navnlig oprette rådgivende råd på højt niveau, som afspejler det pågældende lands sociale, økonomiske og politiske mangfoldighed, bestående af indflydelsesrige personer fra erhvervslivet, medierne, kulturlivet, den akademiske verden, civilsamfundet og fremtrædende unge samt arbejdsmarkedets parter og førende menneskerettighedsforkæmpere fra det pågældende land, som kan levere input til de politiske prioriteter og den politiske struktur, der er udformet af EU, med henblik på at øge EU's kapacitet til at gøre en politisk forskel og fremme ejerskab og bred støtte i modtagerlandene; |
|
31. |
er overbevist om, at unge bør være et primært fokus i EU's indsats over for regionen med en tværsektoriel tilgang; opfordrer til, at ungdomspolitikker integreres i alle Unionens politikker i MENA-regionen; mener, at det er afgørende at udtænke holdbare løsninger svarende til omfanget af ungdomsarbejdsløsheden, og understreger betydningen af at fremme muligheder for anstændige arbejdspladser, iværksætteri og selvstændigt arbejde; foreslår i denne forbindelse, at hver EU-delegation arbejder på at oprette uformelle ungdomsråd bestående af unge ledere fra det politiske og sociale liv, erhvervslivet, medierne, kulturlivet og civilsamfundet med henblik på at bidrage med input og rådgivning vedrørende politiske prioriteter, EU-politikkers evne til at gøre en forskel i landet og indføre et yderligere element af ansvarlighed i forbindelse med politiske valgmuligheder; opfordrer de europæiske politiske familier og tænketanke til at engagere sig i øget udveksling med aktive lokale unge fra MENA-landene med henblik på at fremme deres indflydelse, uddannelse og kapacitetsopbygning, således at de bliver rustet til at stille op til lokalvalg og bliver nye aktører til positive forandringer i deres respektive lande; |
|
32. |
opfordrer EU til at bistå sine partnere i deres håndtering af de grundlæggende årsager til radikalisering, såsom fattigdom, arbejdsløshed, social og politisk udstødelse samt samfundets manglende evne til at tage hånd om folks behov og skabe muligheder for de unge, gennem et øget samarbejde med MENA-regionen, der har mennesker, navnlig unge mennesker, som sit fokus; opfordrer EU til at støtte unges adgang til iværksætteri, f.eks. ved at tilskynde til og støtte investeringer i nyetablerede virksomheder; mener, at EU's indsats i forbindelse med regionen bør lægge større vægt på inklusiv økonomisk og social udvikling for at fremme jobskabelse, unges beskæftigelsesegnethed, indførelse af uddannelse, der er bedre tilpasset arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedsrettighedsreformer, sammen med reformer, der tager sigte på at etablere stærke, universelle sociale beskyttelsessystemer, med særligt fokus på de mest sårbare grupper; opfordrer EU til at investere flere ressourcer i foranstaltninger, som har til formål at forbedre adgangen til kvalitetstjenester for alle, såsom uddannelse og sundhed, og øge sin indsats for at forbedre den sociale dialog og fremme lovgivningsreformer vedrørende foreningsfrihed, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed, pressefrihed, bekæmpelse af korruption og sikring af adgang til ressourcer og oplysninger som en vigtig bestanddel til stabilitet og til et åbent, dynamisk og modstandsdygtigt samfund; |
|
33. |
er meget bekymret over optrapningen af spændingerne i regionen; fordømmer instrumentaliseringen af religiøse forskelle med henblik på at starte politiske kriser og sekteriske krige; |
|
34. |
opfordrer EU til at være en stærk støtte for landene i MENA-regionen i deres bekæmpelse af farerne for religiøs radikalisme, som især arbejdsløse unge er udsat for; |
|
35. |
mener, at der er behov for mekanismer til at standse finansieringen af terrorisme gennem offshore-enheder med inddragelse af stater og finansielle institutioner såvel som til at standse våbenhandel og køb og salg af energiressourcer og råmaterialer, der kommer terrorgrupper til gode; |
|
36. |
påpeger udfordringerne i forbindelse med klimaændringer, ørkendannelse og vandmangel, som i høj grad påvirker regionen; opfordrer kraftigt politikerne samt alle aktører i både EU og MENA-regionen til at optrappe deres samarbejde med partnerlandene, herunder lokale myndigheder og CSO'er, om energisikkerhed og fremme vedvarende og bæredygtig energi samt målene om energieffektivitet med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Parisaftalen; fremhæver muligheden for, at regionen kan rykke sig i sin energiomstilling gennem øget udnyttelse af vedvarende energikilder, der rummer stort økonomisk potentiale for mange af MENA-landene; påpeger muligheden for bæredygtig vækst og jobskabelse, som dette ville medføre, samt mulighederne for regionalt samarbejde om energi- og klimaændringer; understreger i denne henseende den mulighed, som de seneste opdagelser af naturgasreserver i det østlige Middelhav kan betyde for alle de involverede lande; |
|
37. |
påpeger, at en åbning af den private sektor og yderligere differentiering af økonomier kan bidrage til den længe ønskede jobskabelse i området, navnlig for unge og kvinder; glæder sig over de positive tegn på opsving i turistbranchen i området og anerkender den store mulighed med hensyn til at fremme bæredygtig vækst og jobmuligheder, og opfordrer EU til navnlig at være opmærksom på og støtte de områder, som er påvirket af infrastrukturmæssige og/eller sikkerhedsmæssige udfordringer; opfordrer EU til at øge sin støtte til de lande, som er mere villige til at satse på demokratisering, retsstatsprincippet, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, ved hjælp af alle tilgængelige finansielle redskaber, fra makrofinansiel bistand og det europæiske naboskabsinstrument til den europæiske eksterne investeringsfond samt det kommende instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI); |
|
38. |
minder om behovet for i større grad at udnytte det stort set uudnyttede potentiale for innovation og dynamik i den private sektor i regionen; opfordrer EU til at optrappe dialogen og den finansielle og tekniske bistand i denne henseende; glæder sig over initiativer som Startup Europe Mediterranean (SEMED), som skal kortlægge og etablere et netværk mellem opstartsvirksomheder, investorer, universiteter, forskningsinstitutioner og politikere på de to Middelhavskyster, som en vigtig faktor med hensyn til at stimulere vækst og innovation, jobskabelse og bæredygtig vækst; |
|
39. |
understreger betydningen af at forbinde alle reformer og investeringer samt EU's foranstaltninger i området med opnåelsen af målene for bæredygtig udvikling og bæredygtig udvikling generelt; |
|
40. |
fremhæver merværdien af det parlamentariske diplomati og de regelmæssige bilaterale interparlamentariske møder, som Parlamentet afholder med kolleger fra de sydlige nabolande, som et redskab til udveksling af erfaringer og fremme af gensidig forståelse; påpeger betydningen af de fælles parlamentariske udvalg i denne henseende som et unikt instrument til at formulere ambitiøse fælles politikker mellem EU og dens nærmeste partnere; tilskynder EU's nationale parlamenter til at afholde bilaterale interparlamentariske møder inden for rammerne af ENP; understreger endnu en gang, at politiske partier i de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet kan spille en rolle i denne henseende; er af den opfattelse, at dialogen mellem Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter i EU og parlamenterne i de sydlige nabolande kan udgøre en meget værdifuld mulighed for at fremme den regionale dialog og det regionale samarbejde i de sydlige nabolande; påpeger i denne forbindelse den vigtige rolle, som Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen kunne spille som et sted, hvor der kan sættes skub i den regionale integration og sættes en ambitiøs politisk og økonomisk dagsorden for denne organisation; bemærker overlapningen mellem Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen og Den Parlamentariske Middelhavsforsamling; er af den opfattelse, at Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen bør spille en større rolle inden for Middelhavsunionens regionale ramme, idet den sikrer gennemsigtighed og parlamentarisk tilsyn med aktiviteter i Middelhavsunionen, navnlig projekter, der er mærket med Middelhavsunionen; |
|
41. |
understreger, at kvinder kan være stærke drivkræfter bag fremme og opbygning af fred, konfliktløsning og stabiliseringsprocesser, og fremhæver den afgørende rolle, som kvinder spiller med hensyn til at forebygge radikalisering og bekæmpe voldelig ekstremisme og terror; minder om, at kvinders deltagelse på alle beslutningsniveauer i udformningen og gennemførelsen af disse strategier bidrager til politikkernes og programmernes effektivitet og holdbarhed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte kvinder i MENA-regionen og organisationer, der forsvarer og fremmer deres rettigheder; fremhæver behovet for let adgang til domstolsprøvelse og retsopgør, idet der fokuseres på kvinder, som har overlevet konfliktrelateret seksuel vold; |
|
42. |
gentager opfordringen fra Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen til støtte til et Euro-Middelhavsprojekt om kønsskævheder, som skal indeholde en analyse af andelen af kvinder i nationale og regionale parlamenter og i lokale institutioner; mener, at Kvindeudvalget under Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling i Europa-Parlamentet hvert år bør modtage oplysninger om indikatorer for kønsskævheder i Euro-Middelhavsregionen; |
|
43. |
minder om, at kvinders rettigheder, styrkelse af kvinders stilling, ligestilling mellem mænd og kvinder, børns rettigheder, religions- og trosfrihed og retten til ikkeforskelsbehandling af etniske og religiøse mindretal og sårbare grupper, herunder personer med handicap og LGBTQI-personer, er grundlæggende rettigheder og centrale principper i EU's optræden udadtil; |
|
44. |
opfordrer til at styrke den del af ENP, som vedrører ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder i overensstemmelse med prioriteterne i GAP II; glæder sig over de nylige reformer, der er godkendt i nogle af landene på områder såsom ansvarsfritagelse for voldtægtsforbrydere, som efterfølgende gifter sig med deres ofre, vold mod kvinder og arverettigheder; opfordrer til stærk håndhævelse af sådanne love; er imidlertid bekymret over, at situationen for kvinder generelt ikke er blevet forbedret i de fleste lande, der er berørt af Det Arabiske Forår; understreger, at kvinders engagement og styrkelse af kvinders indflydelse og status i den offentlige, politiske, økonomiske og kulturelle sfære i landene i regionen er en afgørende faktor for at fremme stabilitet, fred og økonomisk velstand på lang sigt; mener, at kvinders adgang til uddannelse er afgørende for at opnå dette; er endvidere bekymret over, at kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet i regionen er en af de laveste i verden, hvilket forårsager social udelukkelse og et betydeligt tab for økonomien som helhed; påpeger betydningen af at tage spørgsmålet op som et grundlæggende element af økonomisk vækst og social samhørighed; bemærker også, at kvinderettighedsforkæmpere oplever vilkårlig tilbageholdelse, juridisk chikane, smædekampagner og intimidering; |
|
45. |
fordømmer den udbredte forfølgelse af LGBTI-personer og LGBTI-rettighedsforkæmpere i hele MENA-regionen, herunder juridisk chikane, tortur, fysiske angreb og smædekampagner; opfordrer Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne til aktivt og konsekvent at forsvare menneskerettighedernes udelelighed, herunder LGBTQI-rettigheder, inden for rammerne af deres samarbejde med MENA-staterne og understrege, at disse rettigheder skal respekteres gennem statslig praksis og lovgivning; |
|
46. |
opfordrer MENA-landene til at spille en aktiv rolle i bekæmpelsen af alle former for vold mod kvinder; opfordrer MENA-landene til at undertegne og ratificere Istanbulkonventionen, der er et instrument til bekæmpelse af vold mod kvinder og piger, herunder vold i hjemmet og kvindelig kønslemlæstelse; opfordrer navnlig de lande, der endnu ikke har gjort det, til at revidere deres lovgivning ved at tilføje bestemmelser om kønsbaseret vold og æresforbrydelser, ved at gøre trusler om sådanne handlinger til en forbrydelse og ved at pålægge strengere straffe for alle forbrydelser af denne art; |
|
47. |
opfordrer landene i MENA-regionen til at anvende Beijinghandlingsplanen for kvinders adgang til uddannelse og sundhed som grundlæggende menneskerettigheder, herunder adgang til frivillig familieplanlægning og seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder, som f.eks. adgang til gratis prævention, sikker og lovlig abort og uddannelse i sex og samlivsforhold for piger og drenge; |
|
48. |
er bekymret over begrænsningerne i adgangen til offentlig sundhedspleje og navnlig i adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed, navnlig for kvinder og piger i landdistrikterne; |
|
49. |
opfordrer indtrængende alle disse lande til at ratificere og ophæve alle eksisterende forbehold over for CEDAW; opfordrer indtrængende disse lande til at træffe passende foranstaltninger til at styrke ligestillingen mellem mænd og kvinder i samfundet, f.eks. ved at vedtage nationale handlingsplaner, der omfatter effektive ligestillingsforanstaltninger i samarbejde med kvindeorganisationer og andre af civilsamfundets aktører; |
|
50. |
mener, at EU bør udvikle en mere omfattende tilgang til bistand til uddannelsesreform i partnerlandene og afsætte relevante ressourcer og programmer til tidlig uddannelse, herunder førskoleniveau, samt til at sikre udvikling af kompetencer og færdigheder, herunder digitale færdigheder, tilstrækkelig faglig og boglig uddannelse og iværksætteruddannelsesprogrammer, kritisk tankegang og social opmærksomhed i samfundet som helhed og fra en meget ung alder; understreger betydningen af at tilbyde kvalitetsuddannelse som et middel til at styrke unge mennesker og social samhørighed; |
|
51. |
glæder sig over programmer udviklet af sekretariatet for Middelhavsunionen såsom Med4Jobs som et redskab til at løse problemet med unges og kvinders beskæftigelsesegnethed i Middelhavsområdet; opfordrer Middelhavsunionens medlemsstater til at pålægge dens sekretariat at fokusere arbejdet på den økonomiske og sociale udvikling i MENA-landene med henblik på at støtte konsolideringen af overgangsprocessen og samtidig rette særlig opmærksomhed mod kvinder og piger; |
|
52. |
opfordrer endnu en gang Kommissionen til at reagere på Parlamentets forslag om at oprette et ambitiøst Erasmusprogram for Euro-Middelhavsområdet, der er adskilt fra Erasmus+, med øremærkede midler og en ambitiøs dimension med hensyn til anvendelsesområde og tilgængelige ressourcer og med et fokus ikke alene på uddannelser på primærtrinnet og sekundærtrinnet og på videregående uddannelser, men også på erhvervsrettet og faglig uddannelse; gentager, at investeringer i unge vil give et solidt grundlag for regionens langsigtede modstandsdygtighed og velstand; opfordrer Kommissionen og Parlamentet til at øge omfanget og deltagelsen af deres europæiske besøgsprogram og lette deltagelsen af unge og kvindelige politiske ledere; opfordrer endvidere EU til at støtte reformer med henblik på at modernisere uddannelsessystemerne i disse lande; |
|
53. |
gentager sin støtte til finansiering af akademiske og erhvervsuddannelsesmæssige programmer med henblik på at skabe brede reserver af professionelle færdigheder i MENA-landene samt foranstaltninger som mobilitetschartret for Erasmus+, som så vidt muligt bør udvides til alle MENA-lande ved hjælp af fleksible og nye værktøjer som mobilitetspartnerskaber; |
|
54. |
fordømmer igen kraftigt de grusomheder og udbredte krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, der er begået under konflikten, og navnlig de handlinger, der er begået af Assadregimets styrker, herunder med støtte fra dets allierede, samt af terrororganisationer, der er opført på FN's lister; beklager dybt de gentagne fejlslåede regionale og internationale forsøg på at ende krigen, og opfordrer indtrængende til et fornyet og intensiveret globalt samarbejde om at opnå en fredelig og holdbar løsning på konflikten; understreger, at der ikke bør være nogen tolerance eller straffrihed for de forfærdelige forbrydelser, der er begået i Syrien; gentager sit krav om en uafhængig, upartisk, grundig og troværdig efterforskning og retsforfølgning af de ansvarlige og støtter det arbejde, der udføres af den internationale, upartiske og uafhængige mekanisme om internationale forbrydelser, der er begået i Den Syriske Arabiske Republik siden marts 2012 (IIIM); opfordrer desuden til støtte for civilsamfundsorganisationer og NGO'er, som indsamler og bidrager til at bevare dokumentation af menneskerettighedskrænkelser og krænkelser af den humanitære folkeret; |
|
55. |
beklager, at der siden revisionen i 2015 af ENP kun er én rapport, af 18. maj 2017 om gennemførelsen af revisionen af den europæiske naboskabspolitik (JOIN(2017)0018), som har vurderet udviklingen i naboskabet på regionalt plan trods forpligtelsen i meddelelsen fra 2015 om revisionen af ENP til at udarbejde løbende rapporter på naboskabsplan samt landespecifikke rapporter, herunder oplysninger om grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet, ligestilling mellem kønnene og menneskerettighedsspørgsmål; opfordrer til, at landespecifikke og regionale rapporter skal indeholde tilstrækkelige resultatanalyser og menneskerettighedsbaserede konsekvensanalyser af EU's og medlemsstaternes politikker; |
|
56. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og NF/HR. |
(1) https://eeas.europa.eu/archives/docs/top_stories/pdf/eugs_review_web.pdf
(2) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 27.
(3) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 85.
(4) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 110.
(5) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 98.
(6) EUT C 204 af 13.6.2018, s. 100.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0119.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0227.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0449.
Torsdag den 28. marts 2019
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/103 |
P8_TA(2019)0327
Nødsituation i Venezuela
Europa-Parlamentets beslutning af 28. marts 2019 om nødsituationen i Venezuela (2019/2628(RSP))
(2021/C 108/09)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger om Venezuela, navnlig beslutning af 3. maj 2018 om præsidentvalget i Venezuela (1), af 5. juli 2018 om migrationskrisen og den humanitære situation i Venezuela og dets landegrænser med Colombia og Brasilien (2) samt af 25. oktober 2018 (3) og 31. januar 2019 om situationen i Venezuela (4), hvoraf sidstnævnte anerkender Juan Guaidó som Venezuelas legitime midlertidige præsident, |
|
— |
der henviser til erklæringerne om Venezuela fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) af henholdsvis 10. januar 2019, 26. januar 2019 og 24. februar 2019 samt til de seneste konklusioner fra Rådet, |
|
— |
der henviser til erklæringen af 20. april 2018 fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) om den humanitære situation i Venezuela, som hele tiden forværres, og til den fælles erklæring af 24. januar 2019 fra OAS' medlemsstater om Venezuela, |
|
— |
der henviser til erklæringen fra Limagruppen af 25. februar 2019, |
|
— |
der henviser til erklæringerne fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om Venezuela af hhv. 25. januar 2019 og 20. marts 2019, |
|
— |
der henviser til Venezuelas forfatning, særlig artikel 233, |
|
— |
der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4, |
|
A. |
der henviser til, at Venezuela står over for en dyb og hidtil uset politisk, økonomisk, institutionel, social og flerdimensionel humanitær krise, mangel på lægemidler og fødevarer, en situation med massive menneskerettighedskrænkelser, hyperinflation, politisk undertrykkelse, korruption og vold; der henviser til, at levevilkårene er blevet alvorligt forringet, og at 87 % af befolkningen nu lever i fattigdom; der henviser til, at 78 % af børnene i Venezuela er truet af fejlernæring; der henviser til, at der for hver 1 000 børn er 31, der dør, inden de fylder fem år; der henviser til, at over 1 mio. børn ikke længere går i skole; |
|
B. |
der henviser til, at EU fortsat er overbevist om, at en fredelig og demokratisk politisk løsning er den eneste holdbare vej ud af krisen; der henviser til, at enhver spekulation om eller strategi for iværksættelse af en militær intervention i Venezuela vil skabe og eskalere vold i landet og vil få katastrofal indvirkning på regionen som helhed; |
|
C. |
der henviser til, at de allerede begrænsede fødevareforsyninger i Venezuela risikerer at blive fordærvede; der henviser til, at folk kæmper for at skaffe sig vand, mad og lægemidler; der henviser til, at mere end 2,7 mio. venezuelanere ifølge FN's flygtningehøjkommissær (UNHCR) og Den Internationale Organisation for Migration (IOM) har forladt landet siden 2015, og at dette tal kan stige til 5 mio. ved årets udgang, hvis krisen fortsat forværres; |
|
D. |
der henviser til, at den nødhjælp, som var oplagret i Colombia og Brasilien, blev afvist på det kraftigste den 23. februar 2019 og i visse tilfælde destrueret af Maduros ulovlige regime ved hjælp af militære og paramilitære styrker; der henviser til, at undertrykkelsen har resulteret i, at adskillige er blevet dræbt, snesevis er blevet såret og flere hundrede er blevet arresteret; der henviser til, at de venezuelanske militæroperationer, organiseret kriminalitet og terrorister udgør en risiko for regionens stabilitet, og navnlig for nabolandet Colombias territorium; |
|
E. |
der henviser til, at Venezuela i begyndelsen af marts led under en massiv strømafbrydelse i over 100 timer, som forværrede den allerede dramatiske sundhedskrise, idet hospitaler løb tør for drikkevand, deres tjenesteydelser brød sammen, og de blev udsat for plyndringer; der henviser til, at mindst 26 personer ifølge organisationen Doctors for Health døde på hospitalerne som følge af strømafbrydelsen; der henviser til, at der den 25. marts 2019 var endnu en langvarig strømafbrydelse, som hensatte Caracas og 20 andre regioner i landet i totalt mørke; |
|
F. |
der henviser til, at forsyningsnedbruddene har stået på i mange år og er en direkte konsekvens af dårlig forvaltning, manglende vedligeholdelse og korruption under Maduros ulovlige regime; |
|
G. |
der henviser til, at en delegation bestående af fire medlemmer af Gruppen Det Europæiske Folkeparti (EPP-Gruppen) som var officielt inviteret af Nationalforsamlingen og den midlertidige præsident, Juan Guaidó, blev udvist af landet i februar 2019; |
|
H. |
der henviser til, at Maduros ulovlige regime den 6. marts 2019 beordrede den tyske ambassadør til at forlade landet og anklagede ham for »gentagen indblanding i indre anliggender«; der henviser til, at nogle udenlandske og lokale journalister desuden blev arresteret, at deres medieudstyr blev konfiskeret, og at de blev udvist efter deres løsladelse; |
|
I. |
der henviser til, at Juan Guaidó har udnævnt Ricardo Hausmann til landets repræsentant i Den Interamerikanske Udviklingsbank (IDB) og Det Interamerikanske Investeringsselskab (IIC); |
|
J. |
der henviser til, at Venezuelas efterretningspoliti den 21. marts 2019 tilbageholdt Juan Guaidós stabschef, Roberto Marrero, og tiltvang sig adgang til medlem af Nationalforsamlingen for delstaten Táchira, Sergio Vergaras, hjem uden at skele til hans parlamentariske immunitet; |
|
K. |
der henviser til, at to fly fra det russiske luftvåben den 23. marts 2019 ankom til Simón Bolívar Internationale Lufthavn i Maiquetía med militært materiel og mindst hundrede soldater om bord, og til, at denne form for foranstaltning har fundet sted gentagne gange i løbet af de seneste måneder; |
|
L. |
der henviser til, at der den 21. marts 2019 blev afsagt en dom på fem års fængsel over den venezuelanske dommer Afiuni Mora på grundlag af anklager om »moralsk fordærv«; der henviser til, at denne dommer allerede tidligere havde afsonet en langvarig fængselsdom og stadig sad i husarrest på et urimeligt grundlag; |
|
M. |
der henviser til, at det den 15. marts 2019 blev rapporteret, at Tomasz Surdel, den polske avis Gazeta Wyborczas Venezuela-korrespondent, var blevet udsat for et voldeligt overfald, angiveligt begået af det venezuelanske nationalpolitis særlige indsatsstyrke, mens han kørte i sin bil i Caracas; |
|
N. |
der henviser til, at Cubas politistyrke og militære efterretningstjeneste er de strategiske elementer, som gør det muligt for Maduros ulovlige regime at holde sig ved magten; |
|
1. |
bekræfter sin anerkendelse af Juan Guaidó som den legitime midlertidige præsident for Den Bolivariske Republik Venezuela i overensstemmelse med artikel 233 i den venezuelanske forfatning og gentager sin fulde støtte til Nationalforsamlingen, som er det eneste legitime demokratiske organ i Venezuela; giver udtryk for sin fulde støtte til Guaidós køreplan, det vil sige at sætte en stopper for uretmæssig magttilegnelse, danne en national overgangsregering og afholde et hurtigt præsidentvalg; glæder sig over, at en betydelig del af det internationale samfund og et overvældende flertal af EU's medlemsstater har anerkendt Guaidós legitimitet, og opfordrer de resterende medlemsstater til at gøre dette hurtigst muligt; |
|
2. |
fordømmer den voldsomme undertrykkelse og vold, som har resulteret i drab og kvæstelser; udtrykker sin solidaritet med det venezuelanske folk og sin dybe medfølelse med pårørende og venner til ofrene; |
|
3. |
gentager sin dybe bekymring over den alvorlige humanitære nødsituation, som i høj grad skader venezuelanernes liv; |
|
4. |
gentager sin opfordring til fuldstændig anerkendelse af de diplomatiske repræsentanter, som den legitime midlertidige præsident for Den Bolivariske Republik Venezuela, Juan Guaidó, har udpeget som ambassadører til EU og dets medlemsstater; glæder sig over, at styrelsesrådet for Den Interamerikanske Udviklingsbank (IDB) og Det Interamerikanske Investeringsselskab (IIC) har anerkendt Ricardo Hausmann som Venezuelas repræsentant i disse to enheder; beklager, at de kinesiske værter har suspenderet årsmødet for 2019 i IDB's styrelsesråd; |
|
5. |
fordømmer sikkerhedsorganernes misbrug af retshåndhævelse og brutale undertrykkelse, som har forhindret humanitær nødhjælp i at komme ind i landet; fordømmer brugen af irregulære væbnede grupper til at angribe og intimidere civile og lovgivere, der har mobiliseret sig for at distribuere nødhjælp; støtter de medlemmer af det venezuelanske militær, som har nægtet at undertrykke civilbefolkningen under denne krise og er deserteret; anerkender de colombianske myndigheders arbejde med at beskytte og drage omsorg for disse soldater, som er loyale over for Venezuelas forfatning og befolkning; |
|
6. |
fordømmer på det kraftigste chikanen mod, tilbageholdelsen af og udvisningen af en række journalister, der dækkede situationen i Venezuela; gentager sine tidligere opfordringer til Maduros ulovlige regime om straks at standse dets undertrykkelse af politiske ledere, journalister og medlemmer af oppositionen, herunder Sakharovprismodtageren Leopoldo López; kræver omgående og betingelsesløs løsladelse af alle personer, der tilbageholdes, fordi de er i familie med den midlertidige præsident, Juan Guaidó, eller medlemmer af hans stab; |
|
7. |
fordømmer de razziaer, som Maduros sikkerhedstjenester gennemfører, og tilbageholdelsen af den midlertidige præsident, Juan Guaidós stabschef, Roberto Marrero, samt den nylige indtrængen i parlamentsmedlem Sergio Vergaras hus ved brug af magt; kræver, at Marrero omgående løslades; fordømmer bortførelsen af parlamentsmedlem Juan Requesens og kræver, at han straks frigives; |
|
8. |
gentager sin stillingtagen til fordel for en fredelig løsning for landet gennem et frit, gennemsigtigt og troværdigt præsidentvalg baseret på en fast tidsplan, fair vilkår for alle aktører, herunder en neutral national valgkomité, gennemsigtighed, og tilstedeværelsen af pålidelige internationale observatører; |
|
9. |
roser den indsats, der gøres af landene i Limagruppen som en førende regional mekanisme, der søger en demokratisk løsning på krisen under ledelse af Juan Guaidó som Venezuelas legitime, midlertidige præsident; |
|
10. |
henleder opmærksomheden på den øgede migrationskrise i hele regionen og anerkender nabolandenes indsats og den solidaritet, de har udvist, og anmoder Kommissionen om fortsat at samarbejde med disse lande, ikke blot ved at levere humanitær bistand, men også ved at yde flere midler og gennem udviklingspolitikken; |
|
11. |
giver udtryk for dyb bekymring over tilstedeværelsen af terroristgrupper og organiseret kriminalitet i Venezuela og dennes ekspansion og operationer på tværs af grænserne, navnlig mod Colombia, som bringer hele regionens stabilitet i fare; |
|
12. |
efterlyser yderligere sanktioner rettet mod de ulovlige statslige myndigheders aktiver i udlandet og mod de personer, der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser og undertrykkelse; mener, at EU's myndigheder som følge heraf skal begrænse disse personers og deres nærmeste pårørendes bevægelsesfrihed og indefryse deres aktiver og visa; |
|
13. |
noterer sig oprettelsen af den internationale kontaktgruppe, som må forhindres i at blive udnyttet af Maduros ulovlige regime som en strategi til at trække løsningen af krisen i langdrag med henblik på at forblive ved magten; bemærker den hidtidige mangel på håndgribelige resultater fra kontaktgruppen, hvis hovedformål bør være at skabe betingelser, der kan føre til et hurtigt præsidentvalg og lette leveringen af humanitær bistand for at imødekomme den venezuelanske befolknings presserende behov; anmoder den internationale kontaktgruppe om at samarbejde med Limagruppen, som er en førende regional aktør; anmoder i denne forbindelse EU-Udenrigstjenesten om i samarbejde med Europa-Parlamentet at tilbyde sin ekspertise inden for valgbistand; |
|
14. |
opfordrer medlemsstaterne, NF/HR og landene i regionen til at undersøge muligheden for at få stablet en international donorkonference på benene med det formål at yde bred finansiel støtte til genopbygningen og overgangen til demokrati; |
|
15. |
bakker kraftigt op om FN's generalsekretærs opfordring til, at der gennemføres en uafhængig og fuldstændig undersøgelse af de indberettede sager om dræbte og kvæstede; minder om EU's engagement i effektiv multilateralisme inden for rammerne af FN for at undgå en humanitær katastrofe med større konsekvenser; gentager sin fulde opbakning til ICC's rolle i bekæmpelsen af straffrihed og i at retsforfølge gerningsmændene bag vold og menneskerettighedskrænkelser samt til, at der indledes en efterforskning efter forundersøgelserne af forbrydelser begået af Maduros ulovlige regime, herunder nogle, der udgør alvorlige forbrydelser mod menneskeheden; |
|
16. |
fordømmer den indflydelse, som det cubanske regime har i Venezuela, idet det ved hjælp af sine agenter har bidraget til at destabilisere demokratiet og øge den politiske undertrykkelse af Venezuelas demokratiske kræfter; påpeger, at en sådan indgriben kan få konsekvenser for forbindelserne mellem EU og Cuba, herunder for aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem EU og Cuba; |
|
17. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Bolivariske Republik Venezuelas legitime midlertidige præsident og Den Bolivariske Republik Venezuelas Nationalforsamling, regeringerne og parlamenterne i landene i Limagruppen, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater. |
(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0199.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0313.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0436.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0061.
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/107 |
P8_TA(2019)0328
Retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption i EU, navnlig i Malta og Slovakiet
Europa-Parlamentets beslutning af 28. marts 2019 om situationen vedrørende retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption i EU, navnlig i Malta og Slovakiet (2018/2965(RSP))
(2021/C 108/10)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til artikel 2, 4, 5, 6, 7, 9 og 10 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), |
|
— |
der henviser til artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), |
|
— |
der henviser til artikel 6, 7, 8, 10, 11, 12 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, |
|
— |
der henviser til udtalelsen om spørgsmål vedrørende udnævnelsen af dommere til forfatningsdomstolen i Den Slovakiske Republik, som blev vedtaget af Venedigkommissionen på dens 110. plenarforsamling (Venedig, den 10.-11. marts 2017), |
|
— |
der henviser til udtalelsen om forfatningsmæssige forhold og magtens deling samt retsvæsnets uafhængighed og retshåndhævelsen i Malta, som blev vedtaget af Venedigkommissionen på dens 117. plenarforsamling (Venedig, den 14.-15. december 2018), |
|
— |
der henviser til rapporten af 23. januar 2019 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Ordninger for tildeling af statsborgerskab og opholdsret til investorer i Den Europæiske Union« (COM(2019)0012), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 16. januar 2014 om EU-borgerskab til salg (1) og til den fælles pressemeddelelse af 29. januar 2014 fra Kommissionen og de maltesiske myndigheder om Maltas individuelle investorprogram (IIP), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder (2) og til sin beslutning af 14. november 2018 om behovet for en omfattende EU-mekanisme for beskyttelsen af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder (3), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 15. november 2017 om retssikkerhed i Malta (4), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 1. marts 2018 om Kommissionens beslutning om at tage artikel 7, stk. 1, i TEU i anvendelse i forbindelse med situationen i Polen (5), samt sin tidligere beslutning af 13. april 2016 om situationen i Polen (6), beslutning af 14. september 2016 om den seneste udvikling i Polen og dens indvirkning på de grundlæggende rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (7), og beslutning af 15. november 2017 om situationen for retsstaten og demokratiet i Polen (8), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 19. april 2018 om beskyttelse af undersøgende journalister i Europa: sagen om den slovakiske journalist Ján Kuciak og Martina Kušnírová (9), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 3. maj 2018 om mediekoncentration og mediepluralisme i Den Europæiske Union (10), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 12. September 2018 om et forslag om at opfordre Rådet til i henhold til artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union af fastslå, at der er en klar fare for, at Ungarn groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på (11), samt sine tidligere beslutninger af 10. juni 2015 (12), 16. december 2015 (13) og af 17. maj 2017 (14) om situationen i Ungarn, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 13. november 2018 om retssikkerhed i Rumænien (15), |
|
— |
der henviser til betænkning af 22. marts 2018 om besøg af ad hoc-delegationen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Budgetkontroludvalget til Slovakiet den 7.-9. marts 2018, |
|
— |
der henviser til betænkning af 30. januar 2019 om Budgetkontroludvalgets undersøgelsesrejse til Slovakiet den 17.-19. december 2018, |
|
— |
der henviser til rapport af 11. januar 2018 om det besøg, som ad hoc-delegationen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og undersøgelsesudvalget til undersøgelse af påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten for så vidt angår hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse (PANA) aflagde i Malta fra den 30. november til den 1. december 2017, |
|
— |
der henviser til rapport af 16. november 2018 om det besøg, som ad hoc-delegationen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender aflagde i Malta og Slovakiet den 17.-20. september 2018, |
|
— |
der henviser til de høringer og drøftelser, der blev gennemført af arbejdsgruppen med et generelt mandat til at overvåge situationen med hensyn til retsstatsprincippet og bekæmpelsen af korruption i EU og håndtere specifikke situationer, navnlig i Malta og Slovakiet (gruppen til overvågning af retsstatsprincippet), der blev oprettet den 4. juni 2018 af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, navnlig med Europarådets parlamentariske forsamling og dets ekspertudvalg om evaluering af foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (MONEYVAL), Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco), nationale institutioner og myndigheder, repræsentanter for Kommissionen, EU-agenturer såsom Europol og forskellige interessenter, herunder repræsentanter for civilsamfundet og whistleblowere i Malta og Slovakiet, |
|
— |
der henviser til skrivelsen fra Maltas premierminister af 13. marts 2019, |
|
— |
der henviser til forespørgsel til Kommissionen om situationen vedrørende retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption i EU, navnlig i Malta og Slovakiet (O-000015/2019 — B8-0017/2019), |
|
— |
der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2, |
|
A. |
der henviser til, at gruppen til overvågning af retsstatsprincippet (ROLMG) blev oprettet den 4. juni 2018 med et generelt mandat til at overvåge situationen med hensyn til retsstatsprincippet og bekæmpelsen af korruption i EU og tage hånd om specifikke situationer, navnlig i Malta og Slovakiet; |
|
B. |
der henviser til, at retsstatsprincippet og respekten for demokratiet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt de værdier og principper, som er forankret i EU's traktater og de internationale menneskerettighedsinstrumenter, er forpligtelser, der påhviler EU og dets medlemsstater, og som skal overholdes; |
|
C. |
der henviser til, at artikel 3, stk. 3, i TEU bekræfter, at de grundlæggende rettigheder, således som de garanteres ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og således som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle principper for fællesskabsretten; |
|
D. |
der henviser til, at EU fungerer på grundlag af formodningen om gensidig tillid til, at medlemsstaterne handler i overensstemmelse med demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som er nedfældet i den europæiske menneskerettighedskonvention (ECHR), Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR); |
|
E. |
der henviser til, at hverken national suverænitet eller nærhedsprincippet kan berettige til, at en medlemsstat systematisk nægter at overholde Den Europæiske Unions grundlæggende værdier og de traktater, som den frivilligt har tiltrådt; |
|
F. |
der henviser til, at gruppen til overvågning af retsstatsprincippet har afholdt en række møder med forskellige interessenter, hvor der primært blev fokuseret på situationen i Malta og Slovakiet; der henviser til, at den også afholdt en drøftelse om journalisters sikkerhed i Bulgarien efter mordet på Viktoria Marinova; der henviser til, at den midlertidige tilbageholdelse af journalisterne Attila Biro og Dimitar Stoyanov, der efterforskede påstande om svig med EU-midler i Rumænien og Bulgarien, også blev drøftet på dette møde; |
|
G. |
der henviser til, at drabene på Daphne Caruana Galizia i Malta og af Ján Kuciak og hans forlovede Martina Kušnírová i Slovakiet samt mordet på Viktoria Marinova i Bulgarien, har chokeret den offentlige opinion i Europa og lagt en dæmper på journalister i EU; |
|
H. |
der henviser til, at efterforskningen af disse mord hidtil har ført frem til adskillige mistænkte, uden at det dog er lykkedes at nå til nogen konklusion angående hvem der eventuelt står bag mordene, selvom dette egentlig er det vigtigste og stadig uafklarede spørgsmål; der henviser til, at tre personer er blevet sigtet i Malta, og at politiets og den retlige efterforskning af mordet stadig er i gang; |
|
I. |
der henviser til, at gruppen til overvågning af retsstatsprincippet ikke var i stand til at kontrollere efterforskningens status i alle dens aspekter, eftersom myndighederne påberåbte sig et legitimt behov for at sikre fortroligheden for at garantere fremskridt i sådanne mordsager; |
|
J. |
der henviser til, at gruppen til overvågning af retsstatsprincippet har haft mulighed for at se nærmere på en række problemområder i forbindelse med retsstatsprincippet i Malta og Slovakiet, navnlig de områder, som Daphne Caruana Galizia og Ján Kuciak beskæftigede sig med i deres arbejde; |
|
K. |
der henviser til, at gruppen til overvågning af retsstatsprincippet løbende blev underrettet, herunder af pårørende til Daphne Caruana Galizia, hvad angår kravet om en fuldstændig og uafhængig offentlig undersøgelse af hendes mord, med særlig vægt på de omstændigheder, der førte til mordet, de offentlige myndigheders reaktion og de foranstaltninger, der kan træffes for at sikre, at der ikke igen sker et sådant mord; |
|
L. |
der henviser til, at graden af samarbejde med Europol i disse undersøgelser varierer fra sag til sag; |
|
M. |
der henviser til, at Europols tidligere direktør navnlig i Maltas tilfælde havde oplyst, at samarbejdet mellem de maltesiske myndigheder og Europol ikke var optimalt — en situation, som ifølge hans efterfølger siden var blevet forbedret i en sådan grad, at den nu kunne betragtes som tilfredsstillende; der henviser til, at repræsentanter for Europol meddelte gruppen til overvågning af retsstatsprincippet, at efterforskningen ikke stoppede med arrestationen af de tre mistænkte gerningsmænd; der henviser til, at Europoleksperter blev udpeget til at udføre specifikke opgaver i forbindelse med den retlige undersøgelse; |
|
N. |
der henviser til, at der i forbindelse med beslaglæggelsen af journalisten Pavla Holcovás telefon i Slovakiet stadig herskede uklarhed omkring den måde, hvorpå den var blevet beslaglagt, og Europols adgang til de indsamlede data, selvom Europol oplyste, at det ville støtte undersøgelsen af telefonen; |
|
O. |
der henviser til, at der hersker alvorlig bekymring med hensyn til bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet i EU, herunder i Malta og Slovakiet, og der henviser til, at dette truer med at undergrave borgernes tillid til offentlige institutioner, hvilket potentielt kan føre til en farlig forbindelse mellem kriminelle grupper og offentlige myndigheder; |
|
P. |
der henviser til, at et stort europæisk konsortium af undersøgende journalister har undersøgt og bredt offentliggjort de undersøgelser, der var blevet offentliggjort af Daphne Caruana Galizia; |
|
Q. |
der navnlig henviser til, at bekæmpelsen af hvidvaskning af penge i EU er utilstrækkelig, blandt andet på grund af de huller, der findes i gennemførelsen af EU's lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, som det er blevet fremhævet ved de seneste tilfælde af utilstrækkelig håndhævelse mod hvidvaskning af penge, der involverer store banker i forskellige medlemsstater; |
|
R. |
der henviser til, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i sin henstilling fra juli 2018 rettet mod Maltas Financial Intelligence Analysis Unit (FIAU) konkluderede, at der er »generelle og systematiske mangler i bekæmpelsen af hvidvaskning af penge« i Malta, navnlig i Pilatus Bank-sagen, samtidig med at det anerkendes, at FIAU's handlingsplan var »et skridt i den rigtige retning«; der henviser til, at Kommissionen efterfølgende har fastslået, at »det maltesiske FIAU har misligholdt sine forpligtelser« i henhold til EU's lovgivning til bekæmpelse af hvidvaskning af penge, og at den ikke fuldt ud gennemførte EBA-henstillingen; der henviser til, at Kommissionen derfor vedtog sin udtalelse om denne sag i november 2018; |
|
S. |
der henviser til, at Malta er hjemsted for en stor banksektor, herunder visse banker, der ikke overholder alle de forskriftsmæssige standarder og krav, som det fremgår af sagen om Pilatus Bank og Den Europæiske Centralbanks (ECB) tilbagetrækning af dens licens; |
|
T. |
der henviser til, at »Egrant-undersøgelsesrapporten« ikke er offentligt tilgængelig; der henviser til, at de tilgængelige konklusioner ikke bekræfter de påstande, der forbinder ejerskabet af Egrant Inc. med den maltesiske premierminister og hans hustru; der henviser til, at kun premierministeren, justitsministeren, premierministerens stabschef og premierministerens kommunikationschef har adgang til den fuldstændige uredigerede undersøgelsesrapport; |
|
U. |
der henviser til, at der efterfølgende ikke blev iværksat en undersøgelse for at afdække det reelle ejerskab af Egrant, som stadig mangler at blive klarlagt; |
|
V. |
der henviser til, at afsløringerne vedrørende den reelle ejer af »17 Black«-virksomheden, der nu hævdes at være den administrerende direktør for Tumas Group, og som af den maltesiske regering fik tildelt en kontrakt om opførelse af et Elektrogas-kraftværk på Malta, yderligere understreger behovet for mere gennemsigtighed, hvad angår finansielle interesser og forbindelser til regeringsmedlemmer, såsom premierministerens stabschef og den nuværende minister for turisme og tidligere energiminister; |
|
W. |
der henviser til, at premierministerens stabschef og den nuværende minister for turisme og tidligere energiminister er de eneste fungerende højtstående regeringsembedsmænd i en EU-medlemsstat, der blev identificeret som værende reelle ejere af en juridisk enhed, der blev afsløret i Panama-papirerne; der henviser til, at sidstnævnte til en delegation fra Europa-Parlamentet udtalte sig om anvendelsen af hans enheder og afgav forklaringer, der modsagde dokumenter, der var offentliggjort i Panama-papirerne; |
|
X. |
der henviser til, at manglende sikkerhed for journalister og mindre plads til civilsamfundet på grund af chikane og intimidering undergraver tilsynet med den udøvende magt og udhuler borgernes civilsamfundsengagement; |
|
Y. |
der henviser til, at journalister og især, men ikke udelukkende, undersøgende journalister i stigende grad konfronteres med retsforfølgning for deltagelse i det offentlige liv (»Strategic Lawsuits Against Public Participation« — SLAPP), der udelukkende har til formål at hindre dem i deres arbejde; |
|
Z. |
der henviser til, at Daphne Caruana Galizias familie må trækkes med hadekampagner og injuriesager selv efter hendes død, herunder fra medlemmer af den maltesiske regering, og at vicepremierministeren har udtalt, at han ikke mener, at det er nødvendigt at trække disse injuriesager tilbage; |
|
AA. |
der henviser til, at Daphne Caruana Galizias familie og venner samt civilsamfundsaktivister også løbende skal håndtere en situation, hvor erindringsgenstande fjernes fra hendes midlertidige mindesmærke eller destrueres; |
|
AB. |
der henviser til, at Venedigkommissionen i sin udtalelse om Malta, der blev vedtaget på dens 117. plenarforsamling den 14.-15. december 2018 (16), fremhævede staternes faste forpligtelse til at beskytte journalister som et spørgsmål, der er direkte knyttet til retsstatsprincippet, og understregede, at »det er en international forpligtelse for regeringen [i Malta] at sikre, at medierne og civilsamfundet kan spille en aktiv rolle med hensyn til at holde myndighederne ansvarlige« (17); |
|
AC. |
der henviser til, at Venedigkommissionen har understreget, at oprettelsen af Udvalget for Udnævnelser til Retsvæsenet (Judicial Appointments Committee — JAC) i 2016 var et positivt skridt taget af de maltesiske myndigheder, og også har fremhævet, at der ikke desto mindre fortsat er en række bekymringer i lyset af princippet om retsvæsenets uafhængighed, navnlig omkring tilrettelæggelsen af anklagemyndighedens beføjelser og den retlige struktur, og i forbindelse med den generelle opdeling og balance i magtbeføjelserne i landet, hvoraf hovedparten er placeret hos den udøvende magt, nærmere bestemt i hænderne på premierministeren, som har vidtrækkende beføjelser, herunder i forbindelse med forskellige udnævnelsesprocedurer, såsom medlemmer af dommerstanden, og at dette ikke er forbundet med solide kontrolforanstaltninger (18); |
|
AD. |
der henviser til, at Venedigkommissionen har anført, at den nuværende fordeling af anklagemyndighedens beføjelser mellem politiet og statsadvokaten i Malta udgør et »tvetydigt system«, som »er problematisk i forhold til magtens tredeling«; der henviser til, at den også bemærkede, at statsadvokaten, der har anklagedes beføjelser og samtidig er regeringens juridiske rådgiver og formand for FIAU, er indehaver af et meget magtfuldt embede, der er »problematisk i forhold til princippet om demokratisk kontrol og magtens deling« (19); |
|
AE. |
der henviser til, at Venedigkommissionens delegation bemærkede, at en fremtidig adskillelse af statsadvokaturens roller har vundet bred accept i Malta efter Kommissionens rapport fra 2013 om en helhedsorienteret reform af retsvæsnet (20); der henviser til, at den maltesiske regering nu har meddelt, at den har indledt en lovgivningsproces for at sikre denne adskillelse; |
|
AF. |
der henviser til, at Venedigkommissionen har anført, at dommere ud over statsadvokatens og politiets anklagemæssige opgaver også har mulighed for at indlede undersøgelser, og at der ikke synes at være nogen koordinering mellem undersøgelserne og politiefterforskningen (21); |
|
AG. |
der henviser til, at Venedigkommissionen også har understreget, at Det Permanente Udvalg til Bekæmpelse af Korruption (Permanent Commission Against Corruption — PCAC) lider under mangler ved dets sammensætning, da medlemmernes udnævnelser afhænger af premierministeren, selvom han er nødt til at rådføre sig med oppositionen, og også hvad angår modtagerne af dets betænkninger, nemlig justitsministeren, der ikke har nogen undersøgelsesbeføjelser, hvilket betyder, at rapporterne kun fører til faktiske efterforskninger og retsforfølgninger i et meget begrænset antal sager (22); |
|
AH. |
der henviser til, at Venedigkommissionen har konstateret, at udnævnelsesproceduren for politichefen bør være baseret på en offentlig udvælgelsesprocedure; Politichefen bør opfattes som politisk neutral af den brede offentlighed (23); |
|
AI. |
der henviser til, at Malta under tilsyn af landets præsident har indledt en proces med at undersøge de forfatningsmæssige reformer, hvori forskellige politiske kræfter og civilsamfundet er involveret, og hvoraf de fleste vil kræve et flertal på to tredjedele i Parlamentet for at kunne gennemføres; |
|
AJ. |
der henviser til, at Europa-Parlamentets overvågning af forværringen af retsstatsforholdene i medlemsstaterne er en vigtig del af det europæiske demokrati, og at overvågningsgruppen for retsstatsprincippet er en model, der giver Parlamentet mulighed for på nært hold at følge og knytte an til medlemsstaternes myndigheder og civilsamfund; |
|
AK. |
der henviser til, at Kommissionen til trods for Europa-Parlamentets beslutninger (24), der har fået bred støtte, endnu ikke har fremsat et forslag til en omfattende og uafhængig mekanisme til på årlig basis at overvåge situationen med hensyn til demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i alle medlemsstater; |
|
AL. |
der henviser til, at anvendelsen af »investorstatsborgerskabs- og opholdsordninger« fra EU-medlemsstaternes side udgør en alvorlig risiko for bekæmpelsen af hvidvaskning af penge, undergraver den gensidige tillid og Schengenområdets integritet, giver mulighed for at optage tredjelandsstatsborgere alene på grundlag af en akkumuleret formue i stedet for på grundlag af nyttig viden, færdigheder eller humanitære hensyn og fører til et reelt salg af EU-statsborgerskab; der henviser til, at Kommissionen udtrykkeligt har erklæret, at den ikke længere støtter de maltesiske investorstatsborgerskabs- og opholdsordninger; |
|
AM. |
der henviser til, at Kommissionen har offentliggjort en rapport om investorstatsborgerskabs- og opholdsordninger, der kortlægger den eksisterende praksis og identificerer visse risici, som sådanne ordninger indebærer for EU, navnlig med hensyn til sikkerhed, hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og korruption; |
|
AN. |
der henviser til, at den maltesiske regering har indgået en fortrolig aftale med den private virksomhed Henley & Partners om at gennemføre den maltesiske ordning for »investorborgerskab og ophold«, hvilket gør det umuligt at kontrollere, om de aftalte procedurer, salgsmængden og de yderligere betingelser er i overensstemmelse med maltesisk lovgivning, EU-retten og folkeretten og med sikkerhedshensyn; |
|
AO. |
der henviser til, at gennemførelsen af bopælskrav for ansøgere til den maltesiske investorstatsborgerskabs- og opholdsordning ikke er i overensstemmelse med betingelserne for sådanne ordninger, som blev aftalt med Kommissionen i 2014; der henviser til, at Kommissionen ikke har truffet effektive foranstaltninger til at afhjælpe denne manglende overholdelse af bopælskravene; |
|
AP. |
der henviser til, at påstandene vedrørende maltesiske embedsmænds salg af visa af lægelige årsager og Schengenvisa i Libyen og Algeriet ikke er blevet undersøgt fuldt ud (25); |
|
AQ. |
der henviser til, at journalister i Slovakiet under besøget af delegationen fra gruppen til overvågning af retsstatsprincippet oplyste, at de arbejder i et miljø, hvor fuld uafhængighed og sikkerhed ikke altid kan garanteres; der henviser til, at der i forbindelse med RTVS (Slovakiets Radio og Fjernsyn) har været tilfælde af formodet politisk indblanding i journalistisk arbejde, f.eks. gennem udstedelse af vejledninger for korte nyheder; |
|
AR. |
der henviser til, at den nationale presselov er ved at blive revideret i Slovakiet, og at dette giver mulighed for at styrke mediefriheden og journalisters sikkerhed; der henviser til, at det nuværende lovgivningsmæssige forslag risikerer at begrænse mediefriheden; |
|
AS. |
der henviser til, at der foreligger rapporter om korruption og svig i Slovakiet, herunder med EU's landbrugsfonde, der involverer landbrugets betalingsorgan, der fortjener grundige og uafhængige undersøgelser, og at nogle af dem faktisk er ved at blive undersøgt af OLAF, samt at Parlamentets Budgetkontroludvalg foretog en undersøgelsesrejse til Slovakiet i forbindelse med disse sager i december 2018; der henviser til, at Slovakiet af alle EU-medlemsstater har den højeste grad af afsløring af uregelmæssigheder og svig (26); |
|
AT. |
der henviser til, at medlemmerne af gruppen til overvågning af retsstatsprincippet har betænkeligheder med hensyn til domstolenes upartiskhed og retsvæsenets uafhængighed i Slovakiet, navnlig med hensyn til politiseringen og den manglende gennemsigtighed i udvælgelses- og udnævnelsesprocesserne, som f.eks. til stillingen som politichef; |
|
AU. |
der henviser til, at Slovakiets premierminister og andre højtstående regeringsmedlemmer samt vicestatsadvokaten og politichefen træder tilbage efter mordet på Ján Kuciak; |
|
AV. |
der henviser til, at lovgivningsprocessen i Slovakiet, hvad angår reformen af udnævnelsen af dommere til forfatningsdomstolen, ikke er afsluttet, og at den forestående udvælgelsesprocedure til erstatning af domstolens ni afgående dommere vil finde sted i henhold til de eksisterende procedurer; der henviser til, at denne udvælgelsesproces i øjeblikket er blokeret i det slovakiske parlament; |
|
AW. |
der henviser til, at medlemmerne af delegationen fra gruppen til overvågning af retsstatsprincippet under deres mission noterede sig tilsagnet om at opretholde retsstatsprincippet, der blev afgivet af forskellige ansatte hos de slovakiske offentlige myndigheder og aktører i civilsamfundet; |
|
AX. |
der henviser til, at Slovakiet ifølge Journalister uden Grænsers internationale pressefrihedsindeks i 1918 lå som nr. 27. efter at have ligget på en 17.-plads i 2017, samtidig med, at Malta, der havde ligget som nr. 47, var rykket ned som nr. 65. på ranglisten, og at Bulgarien som den lavest placerede EU-medlemsstat i 2018 var rykket ned på 111-pladsen efter at have ligget som nr. 109 i 2017; |
|
AY. |
der henviser til, at Transparency International placerede Malta som nr. 51 (fra nr. 46 i 2017), Slovakiet som nr. 57 (nedrykning fra nr. 54. i 2017), og Bulgarien som nr. 77 (nedrykning fra nr. 71 i 2017) i sit årlige korruptionsindeks; der henviser til, at alle tre lande ligger betydeligt under EU-gennemsnittet (27); |
ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER
|
1. |
fordømmer på det kraftigste, at et voksende antal regeringer i medlemsstaterne fortsat arbejder på at svække retsstatsprincippet, magtens tredeling og domstolenes uafhængighed; udtrykker bekymring over, at der, selv om de fleste medlemsstater har vedtaget lovgivning for at sikre domstolenes uafhængighed og upartiskhed i overensstemmelse med Europarådets standarder, stadig er problemer med den måde, hvorpå disse standarder anvendes; |
|
2. |
minder om, at retsstatsprincippet er en del af og en forudsætning for beskyttelsen af alle de værdier, der er anført i artikel 2 i TEU; opfordrer alle relevante aktører på EU-plan og nationalt plan, herunder regeringer, parlamenter og retsvæsen til at intensivere indsatsen for at opretholde og styrke retsstatsprincippet; |
|
3. |
bemærker med stor bekymring de voksende trusler imod journalister og mediefriheden, den tiltagende offentlige bagvaskelse og en generel svækkelse af erhvervet, stigende økonomisk koncentration i sektoren og voksende misinformation; minder om, at et stærkt demokrati baseret på retsstatsprincippet ikke kan fungere uden en stærk og uafhængig fjerde magt; |
|
4. |
opfordrer indtrængende Rådet til at undersøge og følge op på alle forslag fra Kommissionen og Parlamentet, hvad angår traktatbrudsprocedurer og procedurer jf. artikel 7 i TEU, navnlig ved at træffe hurtige foranstaltninger på grundlag af Kommissionens begrundede forslag af 20. december 2017 om Polen samt ved at sætte situationen i Ungarn højt på Rådets dagsorden, idet Parlamentet underrettes omgående og fuldt ud i alle faser af proceduren, og ved at opfordre Parlamentet til at forelægge sit begrundede forslag om Ungarn for Rådet; |
UNDERSØGELSER OG RETSHÅNDHÆVELSE
|
5. |
opfordrer den maltesiske regering til hurtigst muligt at iværksætte en fuldstændig og uafhængig offentlig undersøgelse af mordet på Daphne Caruana Galizia med særlig vægt på de omstændigheder, der tillod det, de offentlige myndigheders reaktion og de foranstaltninger, der kan træffes for at sikre, at et sådant mord ikke gentager sig; |
|
6. |
opfordrer indtrængende den maltesiske regering til offentligt og utvetydigt at fordømme al hadefuld tale mod og nedgørelsen af mindet om Daphne Caruana Galizia; opfordrer indtrængende til, at der træffes strenge foranstaltninger over for alle offentligt ansatte, der giver næring til had; |
|
7. |
mener, at det er yderst vigtigt at finde en løsning med hensyn til mindestedet for Daphne Caruana Galizia i Valletta i samarbejde med civilsamfundet og hendes familie, således at man kan ære hendes minde uhindret; |
|
8. |
opfordrer de relevante maltesiske myndigheder til at offentliggøre den fulde uredigerede rapport om den retslige undersøgelse »Egrant«; |
|
9. |
opfordrer indtrængende de maltesiske og slovakiske regeringer til at sikre, at alle tegn på kriminelle handlinger straks og til fulde undersøges af de retshåndhævende myndigheder, herunder når disse oplysninger afsløres af whistleblowere og journalister, navnlig de påståede tilfælde af f.eks. korruption, økonomisk kriminalitet, hvidvask af penge, svig og skatteunddragelse, som Daphne Caruana Galizia og Ján Kuciak rapporterede om; |
|
10. |
opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at indlede en uafhængig international offentlig undersøgelse af mordet på Daphne Caruana Galiza og de påståede tilfælde af korruption, økonomisk kriminalitet, hvidvask, svig og skatteunddragelse, som hun har rapporteret om, og som involverer nuværende og tidligere højtstående embedsmænd i Malta; |
|
11. |
beklager, at ikke alle medlemmer af den maltesiske regering, f.eks. turismeministeren og den tidligere energiminister, kunne mødes med ROLMG-delegationen, og at delegationen heller ikke kunne mødes med repræsentanter for Nexia BT såsom virksomhedens ledende partner; |
|
12. |
bemærker med bekymring, at de maltesiske myndigheder aldrig udsendte en officiel anmodning om retshjælp til det tyske forbundskriminalpoliti (»Bundeskriminalamt«) med henblik på at få adgang til de data, der er lagret på Daphne Caruana Galizias bærbare computere og harddiske, efter at de blev overgivet til de tyske myndigheder af hendes familie; |
|
13. |
glæder sig over de anklager, som de slovakiske myndigheder har rejst mod den påståede bagmand bag mordene på Ján Kuciak og Martina Kušnírová samt mod de påståede gerningsmænd bag mordene; opfordrer de retshåndhævende myndigheder til at fortsætte efterforskningen på både nationalt og internationalt plan med alle til rådighed stående midler, herunder ved at forlænge aftalen om et fælles efterforskningshold til efter april 2019, og til at sikre, at alle sagens aspekter undersøges til bunds, herunder eventuelle politiske forbindelser til forbrydelserne; |
|
14. |
bemærker, at efterforskningen af mordet på Ján Kuciak og Martina Kušnírová har afdækket andre kriminelle aktiviteter, herunder en påstået sammensværgelse om at myrde anklagerne Peter Šufliarsky og Maroš Žilinka og advokaten Daniel Lipšic; bemærker, at den senere efterforskning, ved en fælles afgørelse truffet af statsanklageren og den særlige anklagemyndighed, vil blive foretaget af indenrigsministeriets politiinspektorat, idet politibetjente muligvis skal inddrages i screeningen af politiets databaser vedrørende de involverede personer; og vil overvåge denne udvikling yderligere; |
|
15. |
glæder sig over oprettelsen af Efterforskningscentret Ján Kuciak, af Daphne-projektet, der blev grundlagt af journalister i slutningen af 2018, og af »Daphne-projektet: Forbidden Stories«, der blev grundlagt af 18 konsortier af undersøgende journalister i marts 2018, med det formål at fortsætte Daphnes arbejde, hvor hun forlod det; bemærker, at Daphne-projektet seks måneder efter dets oprettelse kom med nye afsløringer i sin første publikation; |
|
16. |
opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig til at foretage tilbundsgående undersøgelser af alle de sager, der blev forelagt for Parlamentets ad hoc-delegationer i 2018, nemlig påstande om korruption og svig, også i forbindelse med EU's landbrugsfonde, og mulige forkerte incitamenter til land grabbing; |
|
17. |
opfordrer den maltesiske regering til at iværksætte en undersøgelse af afsløringerne i Panama-papirerne og forbindelserne mellem den Dubai-baserede virksomhed »17 Black« og turismeministeren, den tidligere energiminister og premierministerens stabschef; |
|
18. |
opfordrer den maltesiske og slovakiske regering samt alle EU's medlemsstater og deres retshåndhævende myndigheder til at intensivere kampen mod organiseret kriminalitet og korruption med henblik på at genoprette offentlighedens tillid til institutionerne; |
|
19. |
noterer sig Grecos vedtagelse den 22. marts 2019 af tillægget til den anden overholdelsesrapport om Slovakiet om forebyggelse af korruption blandt parlamentsmedlemmer, dommere og anklagere; opfordrer den slovakiske regering til at gennemføre alle anbefalinger fuldt ud; |
|
20. |
noterer sig vedtagelsen den 23. marts 2019 af Grecos femte rapport om evaluering af Malta; opfordrer Maltas regering til at give tilladelse til, at denne rapport offentliggøres så hurtigt som muligt, og til fuldt ud at gennemføre alle henstillingerne; |
|
21. |
er dybt bekymret over den slovakiske regerings mulige rolle i forbindelse med bortførelsen af en vietnamesisk statsborger fra Tyskland, og opfordrer til, at der udarbejdes en omfattende undersøgelsesrapport i fortsat samarbejde med de tyske myndigheder, herunder om den tidligere indenrigsministers påståede involvering; |
|
22. |
er bekymret over påstandene om korruption, interessekonflikter, straffrihed og svingdøre i Slovakiets magtkredse; er forbløffet over, at en tidligere højtstående polititjenestemand fra det nationale strafferetlige agentur og den tidligere politichef efter deres fratræden blev udpeget som rådgivere for indenrigsministeren, bl.a. i Tjekkiet; bemærker, at den tidligere politichef nu er trådt tilbage som rådgiver for indenrigsministeren, efter at det i pressen kom frem, at der var blevet foretaget en søgning efter Ján Kuciak i en politidatabase forud for mordet på ham, som den tidligere politichef angiveligt skulle have beordret; |
|
23. |
glæder sig over de slovakiske og maltesiske borgeres og civilsamfundsorganisationers engagement i kampen for demokrati, retsstatsforhold og grundlæggende rettigheder; opfordrer indtrængende Slovakiets og Maltas regeringer til fuldt ud at støtte dette samfundsmæssige engagement og til at afholde sig fra at modvirke det; |
|
24. |
opfordrer regeringerne i Malta, Slovakiet og Bulgarien til fortsat at fremme alt samarbejde med Europol, herunder ved fuldt ud at inddrage agenturet og proaktivt give det fuld adgang til de sager, der vedrører efterforskningerne; |
|
25. |
opfordrer Kommissionen til at udstikke klare retningslinjer om bestemmelserne og de retlige rammer for udvekslingen af data og dokumentation mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og mellem disse og EU-agenturerne, herunder gennem anvendelsen af den europæiske efterforskningskendelse; |
|
26. |
bemærker, at Europols og Eurojusts nuværende budgetmæssige og menneskelige ressourcer og mandater ikke er tilstrækkelige til, at disse agenturer kan skabe fuld og proaktiv europæisk merværdi i forbindelse med gennemførelsen af efterforskninger som f.eks. i sagerne om mordet på Daphne Caruana Galizia, Ján Kuciak og Martina Kušnírová; opfordrer til, at der afsættes flere ressourcer til Europol og Eurojust til undersøgelser af denne slags i den nærmeste fremtid; |
|
27. |
understreger, at medlemsstaternes retshåndhævende og retlige myndigheder er en del af et EU-samarbejdssystem; mener, at EU's institutioner, organer og agenturer derfor bør skride proaktivt ind for at rette op på manglerne hos de nationale myndigheder, og finder det bekymrende, at sådanne foranstaltninger kun iværksættes regelmæssigt af EU's institutioner, organer og agenturer, når journalister og whistleblowere har afsløret oplysninger; |
|
28. |
opfordrer Kommissionen og Rådet til at øge Europols budget i overensstemmelse med de operationelle og strategiske behov, der blev konstateret under forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027, og til at styrke Europols mandat, således at det bliver i stand til at deltage mere proaktivt i undersøgelser af førende grupper for organiseret kriminalitet i medlemsstater, hvor der er alvorlig tvivl om uafhængigheden og kvaliteten af sådanne undersøgelser, f.eks. ved proaktivt at kunne indlede oprettelsen af fælles efterforskningshold i sådanne tilfælde; |
|
29. |
opfordrer Eurojust og den fremtidige Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) til at samarbejde optimalt i forbindelse med undersøgelser vedrørende EU's finansielle interesser, navnlig hvad angår de medlemsstater, der ikke har tilsluttet sig Den Europæiske Anklagemyndighed; opfordrer med henblik herpå medlemsstaterne og EU-institutionerne til at fremme en hurtig oprettelse af EPPO, og mener, at alle medlemsstater, der endnu ikke har meddelt, at de agter at tilslutte sig EPPO, bør gøre dette; |
|
30. |
opfordrer Kommissionen til at følge op på Parlamentets beslutninger, hvori det har opfordret til at kortlægge bedste praksis inden for efterforskningsteknikker i hele EU med henblik på at fremme udviklingen af fælles efterforskningspraksis i EU (28); |
KONSTITUTIONELLE UDFORDRINGER I MALTA OG SLOVAKIET
|
31. |
glæder sig over erklæringerne fra den maltesiske regering vedrørende gennemførelsen af anbefalingerne i den nylige rapport fra Venedigkommissionen; |
|
32. |
glæder sig over, at der er blevet oprettet en gruppe, hvor både regerings- og oppositionsmedlemmer er involveret i undersøgelsen af en forfatningsreform; |
|
33. |
glæder sig over den nylige erklæring fra den maltesiske regering om indledning af den lovgivningsproces, der vil gennemføre flere af Venedigkommissionens anbefalinger; opfordrer den maltesiske regering og det maltesiske parlament til at gennemføre alle Venedigkommissionens anbefalinger uden undtagelse, også med tilbagevirkende kraft, hvor det er relevant, for at sikre, at tidligere og nuværende afgørelser, holdninger og strukturer bringes i overensstemmelse med disse anbefalinger, og navnlig
|
|
34. |
bemærker, at en udvælgelses- og udnævnelsesprocedure for dommere ved forfatningsdomstolen i Slovakiet er i gang, idet ni ud af 13 dommeres mandat udløber i februar; understreger, at forordningerne om denne udvælgelses- og udnævnelsesproces samt kvalifikationerne og kravene skal opfylde de højest mulige standarder med hensyn til gennemsigtighed, kontrol og ansvarlighed i overensstemmelse med Venedigkommissionens konklusioner om dette spørgsmål (29); er bekymret over den nuværende mangel på fremskridt i denne udvælgelsesproces i det slovakiske parlament; |
|
35. |
opfordrer til anvendelse af gennemsigtige, entydige og objektive regler og procedurer for udvælgelsen i 2019 af den nye slovakiske politichef, hvilket vil sikre kontorets uafhængighed og neutralitet; bemærker, at udvælgelsesprocessen nu er i gang, og at kandidaterne snart vil deltage i høringer i det relevante udvalg i det slovakiske parlament; opfordrer til, at disse høringer bliver offentlige; |
STATSBORGERSKAB, OPHOLDSORDNINGER OG VISA TIL INVESTORER
|
36. |
opfordrer den maltesiske regering til at bringe sine statsborgerskabs- og opholdsordninger for investorer til ophør og bestille en uafhængig og international undersøgelse af dette salgs indvirkning på de maltesiske håndhævelseskapaciteter mod hvidvask af penge, på den yderligere grænseoverskridende kriminalitet og på Schengenområdets integritet; |
|
37. |
opfordrer den maltesiske regering til årligt at offentliggøre en særskilt liste over alle personer, der har købt maltesisk statsborgerskab og EU-statsborgerskab, og til at sikre, at køberne ikke er anført sammen med dem, der opnåede deres statsborgerskab på anden vis; opfordrer den maltesiske regering til at sikre, at alle disse nye borgere reelt har boet et helt år i Malta forud for købet, som aftalt med Kommissionen inden programmets iværksættelse; opfordrer Kommissionen til at gøre alt, hvad der står i dens magt for at sikre, at den oprindelige forståelse om dette spørgsmål respekteres i fremtiden; |
|
38. |
glæder sig over, at Kommissionen i februar 2019, hvor den blev anmodet om en præcisering, klart anførte, at den ikke på nogen måde støtter de maltesiske statsborgerskabs- og opholdsordninger for investorer; |
|
39. |
opfordrer den malteriske regering til fuldt ud at offentliggøre — og til at ophæve — sin kontrakt med Henley & Partners, som er den private virksomhed, der på nuværende tidspunkt gennemfører de maltesiske statsborgerskabs- og opholdsordninger for investorer uden konsekvenser for de offentlige finanser i tilfælde af ophævelse eller suspension; |
|
40. |
opfordrer Kommissionen til at undersøge, om de kontrakter, der er indgået mellem medlemsstaternes myndigheder og private virksomheder, der regulerer og outsourcer statsborgerskabs- og opholdsordningerne for investorer, er forenelige med EU-retten og folkeretten og med sikkerhedshensyn; |
|
41. |
glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens rapport om statsborgerskabs- og opholdsordninger for investorer, men er bekymret over manglen på data i den; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge omfanget og virkningerne af de forskellige statsborgerskabs- og opholdsordninger for investorer i EU med særligt fokus på due diligence-processer, støttemodtagernes profiler og aktiviteter, den potentielle indvirkning på den grænseoverskridende kriminalitet og Schengenområdets integritet; opfordrer medlemsstaterne til snarest muligt at udfase alle eksisterende statsborgerskabs- og opholdsordninger for investorer; opfordrer Kommissionen til i mellemtiden at behandle spørgsmålet om statsborgerskabs- og opholdsordninger for investorer udtrykkeligt inden for rammerne af Schengenevalueringsmekanismen og til at fremsætte et lovforslag, der fastsætter klare grænser for statsborgerskabs- og opholdsordninger for investorer; |
|
42. |
opfordrer Kommissionen til — på grundlag af sin rapport om statsborgerskabs- og opholdsordninger for investorer i forskellige EU-medlemsstater — specifikt at undersøge virkningerne af den maltesiske regerings statsborgerskabs- og opholdsordninger for investorer på Schengenområdets integritet; |
|
43. |
opfordrer Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning til at foretage en fælles trusselsvurdering for så vidt angår konsekvenserne af EU-medlemsstaternes statsborgerskabs- og opholdsordninger for investorer for bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og Schengenområdets integritet; |
|
44. |
opfordrer den maltesiske regering til fuldt ud at undersøge påstandene om massesalg af Schengenvisa og visa af lægelige årsager, herunder den påståede inddragelse af tidligere eller nuværende højtstående maltesiske regeringsembedsmænd såsom stabschefen for premierministerens kontor og Neville Gafa; |
JOURNALISTERS SIKKERHED OG MEDIERNES UAFHÆNGIGHED
|
45. |
opfordrer den slovakiske regering til at sikre journalisters sikkerhed; beklager den manglende gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab; sætter spørgsmålstegn ved de offentlige mediers uafhængighed og kvalitet, efter at flere RTVS-journalister har forladt deres stilling; bemærker med bekymring, at det nuværende lovgivningsmæssige forslag til presselov risikerer at begrænse mediefriheden; |
|
46. |
er bekymret over erklæringerne fra slovakiske politikere, der rejser tvivl om værdien af uafhængig journalistik og de offentlige medier såsom dem, der blev fremsat offentligt af den tidligere premierminister, f.eks. på en pressekonference, der blev afholdt den 2. oktober 2018; |
|
47. |
gentager sin opfordring til de respektive medlemmer af den maltesiske regering om at sikre, at de injuriesager, som Daphne Caruana Galizas sorgramte familie står over for, øjeblikket trækkes tilbage, til at afstå fra at anvende injurielovgivningen til at indefryse kritiske journalisters bankkonti og til at reformere den injurielovgivning, der anvendes til at lægge hindringer i vejen for journalisters arbejde; |
|
48. |
opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til forhindre retssager med det formål at få bestemte personer til at holde mund (Strategic Lawsuit Against Public Participation, SLAPP); |
EU-TILTAG
|
49. |
gentager sin opfordring til Kommissionen om at indlede en dialog med den maltesiske regering inden for rammen af retsstatsprincippet; |
|
50. |
noterer sig Kommissionens og Rådets bestræbelser på at sikre, at alle medlemsstater fuldt ud opretholder retsstatsprincippet, demokratiet og de grundlæggende rettigheder; er imidlertid bekymret over den hidtidige begrænsede virkning af Kommissionens rammer for retsstatsprincippet og de procedurer, der er indledt i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU; understreger, at den vedvarende forsømmelse af at håndtere alvorlige og vedvarende overtrædelser af de værdier, der er omhandlet i artikel 2 i TEU, har tilskyndet andre medlemsstater til at følge samme vej; beklager Kommissionens beslutning om at udsætte offentliggørelsen af dets forslag om at styrke retsstatsrammen til juli 2019; |
|
51. |
minder om nødvendigheden af at foretage en upartisk og regelmæssig vurdering af situationen for så vidt angår overholdelsen af retsstatsprincippet, demokratiet og de grundlæggende rettigheder i alle medlemsstaterne; understreger, at denne evaluering skal være baseret på objektive kriterier; henleder på ny opmærksomheden på sine beslutninger af 10. oktober 2016 og af 14. november 2018, hvori der opfordres til en omfattende, permanent og objektiv EU-mekanisme til beskyttelse af demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; mener, at denne mekanisme ville være en rimelig, velafvejet, regulær og forebyggende mekanisme med hensyn til at håndtere eventuelle tilsidesættelser af de i artikel 2 i TEU, og understreger, at en sådan mekanisme er mere påkrævet end nogensinde før; |
|
52. |
beklager, at Kommissionen endnu ikke har fremlagt et sådant forslag til en omfattende EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, og opfordrer den til at gøre dette i rette tid, navnlig ved at foreslå vedtagelse af den interinstitutionelle aftale om EU's pagt for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder; |
|
53. |
glæder sig over Kommissionens forslag til forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler for så vidt angår retsstatsprincippet i medlemsstaterne, henleder på ny opmærksomheden på den betænkning herom, som Parlamentet vedtog i januar 2019, og opfordrer indtrængende Rådet til at indlede konstruktive forhandlinger så hurtigt som muligt; |
|
54. |
understreger betydningen af, at Parlamentet sender ad hoc-delegationer til medlemsstaterne som et effektivt værktøj til at overvåge krænkelser af demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; anbefaler, at der i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender etableres en permanent struktur til at overvåge sådanne krænkelser i medlemsstaterne; |
|
55. |
opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at bekæmpe systemisk korruption på en beslutsom måde og til at udvikle effektive instrumenter til forebyggelse, bekæmpelse og sanktionering af korruption og svig samt sikre regelmæssig overvågning af brugen af offentlige midler; gentager sin beklagelse af, at Kommissionen har besluttet ikke at offentliggøre EU's rapport om bekæmpelse af korruption i de seneste år, og understreger, at det at medtage faktablade om bekæmpelse af korruption i det europæiske semester ikke er en tilstrækkelig effektiv foranstaltning til at sikre, at bekæmpelsen af korruption på utvetydig vis placeres højt nok på dagsordenen; opfordrer derfor Kommissionen til straks at genoptage sin årlige overvågning af og rapportering om bekæmpelse af korruption med henvisning til alle medlemsstater og til EU-institutionerne; |
|
56. |
glæder sig over aftalen mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder om en ny samarbejdsmekanisme til udveksling af oplysninger; opfordrer alle deltagende myndigheder til at gøre udstrakt brug af denne mekanisme for at sikre et hurtigt og effektivt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask af penge; |
|
57. |
minder sin formand om, at man for længst burde have efterkommet opfordringen om at oprette en europæisk Daphne Caruana Galizia-pris for undersøgende journalistik, der hvert år uddeles til fremragende undersøgende journalistik i Europa; |
|
58. |
glæder sig over Parlamentets beslutning om at opkalde sit praktikprogram for undersøgende journalister efter Ján Kuciak; |
o
o o
|
59. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Europarådets Parlamentariske Forsamling. |
(1) EUT C 482 af 23.12.2016, s. 117.
(2) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 162.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0456.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0438.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0055.
(6) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 148.
(7) EUT C 204 af 13.6.2018, s. 95.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0442.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0183.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0204.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0340.
(12) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 46.
(13) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 127.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0216.
(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0446.
(16) Malta — Opinion on Constitutional arrangements and separation of powers, adopted by the Venice Commission at its 117th Plenary Session (Venice, 14-15 December 2018).
(17) Udtalelse fra Venedigkommissionen, punkt 142.
(18) Ibid., punkt 107-112.
(19) Ibid., punkt 54.
(20) Ibid., punkt 59.
(21) Ibid., punkt 71.
(22) Ibid., punkt 72.
(23) Ibid., punkt 132.
(24) Beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder — EUT C 215 af 19.6.2018, s. 162; beslutning af 14. november 2018 om behovet for en omfattende EU-mekanisme til beskyttelse af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0456).
(25) http://nao.gov.mt//loadfile/77c82f0e-89b3-44b4-85d4-e48ecfd251b0
(26) https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR19_01/SR_ FRAUD_RISKS_EN.pdf
(27) https://www.transparency.org/cpi2018
https://www.transparency.org/news/feature/corruption_perceptions_index_2017
(28) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1539189225045&uri=CELEX:52011IP0459
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52016IP0403
(29) https://www.venice.coe.int/webforms/documents/?pdf=CDL-AD(2017)001-e
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/120 |
P8_TA(2019)0329
Den seneste udvikling i Dieselgate-skandalen
Europa-Parlamentets beslutning af 28. marts 2019 om den seneste udvikling i Dieselgate-skandalen (2019/2670(RSP))
(2021/C 108/11)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF af 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse (1), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse (EU) 2016/34 af 17. december 2015 om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg om emissionsmålinger i bilindustrien og fastsættelse af dets sagsområde, medlemstal og funktionsperiode (2), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (3), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (4), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (5), |
|
— |
der henviser til Kommissionens forordning (EU) 2016/646 af 20. april 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (6), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (7), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 27. oktober 2015 om emissionsmålinger i bilsektoren (8), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om undersøgelse af emissionsmålinger i bilindustrien (9) (som var baseret på interimsbetænkningen fra Undersøgelsesudvalget om Emissionsmålinger i Bilindustrien), |
|
— |
der henviser til den endelige rapport fra undersøgelsesudvalget om emissionsmålinger i bilindustrien af 2. marts 2017, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets henstilling af 4. april 2017 til Rådet og Kommissionen som følge af undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien (10), |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Revisionsrets briefingpapir af 7. februar 2019 om EU's reaktion på Dieselgate-skandalen, |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) dom af 13. december 2018 i de forenede sager T-339/16, T-352/16 og T-391/16 (11) |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Ombudsmands henstilling i sag 1275/2018/EWM, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 13. marts 2019 om Et Europa, der beskytter: ren luft til alle (12) |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2, |
|
A. |
der henviser til, at Parlamentet havde anmodet om en omfattende rapport fra Kommissionen om de foranstaltninger, som Kommissionen og medlemsstaterne havde truffet vedrørende konklusionerne og anbefalingerne fra Undersøgelsesudvalget om Emissionsmålinger i Bilindustrien (i det følgende benævnt »EMIS-udvalget«); |
|
B. |
der henviser til, at kommissæren med ansvar for det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er, Elżbieta Bieńkowska, den 18. oktober 2018 sendte en skrivelse til den tidligere formand for EMIS-udvalget med en tabel med opfølgende foranstaltninger truffet af Kommissionen som svar på anmodningen om en »omfattende rapport om de foranstaltninger, som Kommissionen og medlemsstaterne havde truffet vedrørende EMIS-udvalgets konklusioner og anbefalinger«; |
|
C. |
der henviser til, at den tabel, der var vedlagt denne skrivelse, kun søgte at adressere spørgsmål, der var rejst i anbefalingerne, og ikke adresserede EMIS-udvalgets konklusioner, navnlig for så vidt angår tilfælde af fejl eller forsømmelser og overtrædelse af EU-retten; der henviser til, at kommissær Bieńkowska adskillige gange i tabellen understregede, at visse spørgsmål, der behandles i anbefalingerne, falder uden for hendes ansvarsområde; |
|
D. |
der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand den 12. oktober 2018 gav medhold i den klage, som et medlem af Europa-Parlamentet (MEP) havde indgivet, og fandt, at Kommissionens afvisning af at give offentlig adgang til alle medlemsstaternes repræsentanters holdninger vedrørende miljøoplysninger udgjorde et tilfælde fejl eller forsømmelser; |
|
E. |
der henviser til, at denne obstruerende adfærd fra Kommissionens side førte til en betydelig opbremsning i EMIS-udvalgets arbejde og blandt andre negative konsekvenser reducerede den mængde af oplysninger, der var til rådighed for MEP'er, når de stillede spørgsmål til Kommissionens repræsentanter i høringerne; |
|
F. |
der henviser til, at Den Europæiske Unions Ret den 13. december 2018 besluttede at tage de påstande, som byerne Paris, Bruxelles og Madrid havde nedlagt (dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol i de forenede sager T-339/16, T-352/16 og T-391/16), til følge og delvist annullerede Kommissionens forordning (EF) nr. 2016/646, der havde fastsat overdrevent høje grænseværdier for NOx-emissioner i forbindelse med afprøvning af nye lette personbiler og erhvervskøretøjer; |
|
G. |
der henviser til, at Kommissionen den 22. februar 2019 besluttede at appellere denne dom, hvilket kan tilbagerykke den frist, der er fastsat af Domstolen, indtil hvilken de såkaldte »overensstemmelsesfaktorer« kan forblive på plads; |
|
H. |
der henviser til, at Kommissionen den 6. december 2016 besluttede at indlede traktatbrudsprocedurer mod syv medlemsstater, nemlig Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Grækenland, Litauen, Luxembourg, Spanien og Det Forenede Kongerige, for deres manglende indførelse af sanktionssystemer for at afskrække bilfabrikanter fra at overtræde lovgivningen om emissioner fra biler eller manglende indførelse af sådanne sanktioner for Volkswagen-koncernen; |
|
I. |
der henviser til, at Kommissionen den 17. maj 2017 indledte en anden overtrædelsesprocedure vedrørende de emissionsbegrænsningsstrategier, der er anvendt af Fiat Chrysler Automobiles (FCA) Group, og Italiens manglende opfyldelse af sine forpligtelser til at træffe korrigerende foranstaltninger og pålægge denne fabrikant sanktioner; |
|
J. |
der henviser til, at Kommissionen på trods af, at disse procedurer, som stadig er i gang mod Tyskland, Italien, Luxembourg og Det Forenede Kongerige, blev indledt for mere end to år siden, stadig ikke er nået ud over den fase, hvor der indhentes yderligere oplysninger fra medlemsstaterne gennem yderligere åbningsskrivelser; |
|
K. |
der henviser til, at nogle medlemsstater ikke ser ud til at samarbejde loyalt med Kommissionen i denne henseende; |
|
L. |
der henviser til, at formanden for Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten), Klaus-Heiner Lehne, i en pressemeddelelse af 16. oktober 2018 om Revisionsrettens arbejdsprogram for 2019 meddelte, at Revisionsretten ville undersøge EU's tilgang til at måle køretøjers emissioner med henblik på at fastslå, om EU leverer det, som det har lovet; |
|
M. |
der henviser til, at det i Revisionsrettens briefingpapir af 7. februar 2019 om EU's reaktion på Dieselgate-skandalen blev påpeget, at der stadig er et stort antal meget forurenende biler på vejene, og det blev bemærket, at de igangværende tilbagekaldelser af køretøjer har haft en begrænset effekt på NOX-emissioner, ligesom de opdateringer af software, der er igangsat i den forbindelse; |
|
N. |
der henviser til, at Tyskland kræver, at tyske bilproducenter tilbyder bilejere et ombytningsprogram eller en hardwareeftermontering med et selektivt katalytisk reduktionssystem (SCR); |
|
O. |
der henviser til, at spørgsmålet om de forurenende dieselbilers aftryk fortsat mangler at blive løst, eftersom disse køretøjer fortsat vil have en negativ indvirkning på luftkvaliteten i mange år fremover, hvis Kommissionen og medlemsstaterne ikke træffer effektive koordinerede foranstaltninger til at reducere de skadelige emissioner, de udleder, navnlig i de områder, hvortil disse køretøjer eksporteres i stort antal; |
|
P. |
der henviser til, at ifølge de oplysninger, som medlemsstaterne har fremsendt til Kommissionen, vedrører tilbagekaldelseskampagner i medlemsstaterne kun et begrænset antal biler fra følgende mærker: Volkswagen, Renault, Daimler, Opel og Suzuki; |
|
Q. |
der henviser til, at flere ikke-statslige organisationer og medierne har rapporteret, at modeller fra flere andre mærker har vist mistænkelig emissionsadfærd eller overskredet de forureningsgrænser, der er fastsat i EU-lovgivningen; |
|
R. |
der henviser til, at en række medlemsstater, navnlig Bulgarien, Ungarn, Irland, Slovenien og Sverige stadig ikke sendt nogen oplysninger til Kommissionen om deres tilbagekaldelsesprogrammer; |
|
S. |
der henviser til, at Kommissionens svar på Dieselgate-skandalen ikke alene omfattede en revision af direktiv 2007/46/EF, men også et forslag til et direktiv om adgang til indbringelse af sager til varetagelse af forbrugernes kollektive interesser (COM(2018)0184); der henviser til, at sådan bindende lovgivning er afgørende for at sikre, at forbrugerne har klare rettigheder og kan tage meningsfulde kollektive skridt, navnlig eftersom 2013-henstillingen om kollektive retsmidler kun sjældent blev gennemført i størstedelen af medlemsstaterne; der henviser til, at i USA, hvor systemet med kollektive søgsmål er veludviklet, har ofrene for Dieselgate-skandalen modtaget mellem 5 000 USD og 10 000 USD i kompensationsbetalinger, mens de europæiske forbrugerne stadig venter på passende kompensation; der henviser til, at denne sag er blandt de mange, der blokeres i Rådet; |
|
T. |
der henviser til, at kommissionsformand Jean-Claude Juncker foreslog en revision af forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (13) med henblik på at forpligte medlemsstaterne til at udvise mere gennemsigtighed for så vidt angår de holdninger, de vedtager på udvalgsniveau; der henviser til, at en mere gennemsigtig procedure for vedtagelse af prøvningsproceduren for emissioner ved faktisk kørsel ville have forhindret medlemsstaterne i unødigt at forsinke proceduren, således som det forklares i EMIS-konklusionerne; der henviser til, at denne sag også er blandt de mange, der blokeres i Rådet; |
|
U. |
der henviser til, at efter en undersøgelse foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), er Den Europæiske Investeringsbank og Volkswagen AG nået til enighed om et delprojekt af et lån på 400 mio. EUR, der blev bevilget i 2009 og fuldt ud tilbagebetalt efter planen i februar 2014; |
|
V. |
der henviser til, at i henhold til denne aftale vil Den Europæiske Investeringsbank afslutte sin undersøgelse og Volkswagen AG vil frivilligt undlade at deltage i Den Europæiske Investeringsbanks projekter i løbet af en 18 måneders udelukkelsesperiode; |
Kommissionens ansvar
|
1. |
minder om, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 8, i traktaten om Den Europæiske Union »er samlet ansvarlig over for Europa-Parlamentet«; beklager derfor, at Kommissionen ikke samlet har forelagt en omfattende rapport til Parlamentet, som adresserer både EMIS-udvalgets konklusioner og anbefalinger; |
|
2. |
beklager, at skrivelsen fra kommissæren med ansvar for det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er, Elżbieta Bieńkowska, til den tidligere formand for EMIS-Udvalget, er utilstrækkelig, da ikke alle spørgsmål henhører under kommissærens ansvar, som det fremgår af skrivelsen, og at skrivelsen ikke adresserer EMIS-udvalgets konklusioner; |
|
3. |
opfordrer Kommissionen til straks at sende Parlamentet en omfattende rapport, der er godkendt af hele kollegiet, som krævet af Parlamentet i dets beslutning, og som ikke blot vil adressere anbefalingerne, men også den centrale del af undersøgende del af den parlamentariske undersøgelse, dvs. EMIS-udvalgets konklusioner, navnlig med hensyn til tilfælde af fejl eller forsømmelser og overtrædelse af EU-retten; mener, at Kommissionen bør drage klare politiske konklusioner på grundlag af EMIS-udvalgets konklusioner; |
|
4. |
bemærker, at Ombudsmandens henstilling bekræfter, at Kommissionen i betydelig grad har lagt hindringer i vejen for arbejdet i et officielt parlamentarisk undersøgelsesudvalg; mener, at Kommissionen bør drage klare politiske konklusioner som følge af denne mangel; |
|
5. |
opfordrer Kommissionen til generelt at give adgang til protokollerne fra møder i tekniske udvalg og navnlig fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer; |
|
6. |
opfordrer Kommissionen til at offentliggøre retningslinjer for tilbagekaldelse af køretøjer, der detaljeret beskriver, hvordan tilbagekaldte køretøjer skal overholde de relevante EU-forordninger, herunder ved at anvende hardwareeftermonteringer i tilfælde, hvor softwareopdateringer ikke sikrer overholdelse af emissionsgrænser; |
|
7. |
opfordrer Kommissionen til i retningslinjerne at medtage foranstaltninger til sikring af, at stærkt forurenende køretøjer ikke forbliver i omløb på brugtmarkedet, herunder i andre medlemsstater og tredjelande; |
|
8. |
opfordrer Kommissionen til at overvåge etableringen og gennemførelsen af markedsovervågningskontrollen i medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/858; |
|
9. |
opfordrer Kommissionen til at gå videre med arbejdet i første fase af overtrædelsesprocedurerne mod Tyskland, Luxembourg, Det Forenede Kongerige og Italien, eftersom disse procedurer blev iværksat for mere end to år siden, og til at afgive begrundede udtalelser; |
|
10. |
glæder sig over den dom, der blev afsagt af EU-Domstolen den 13. december 2018, hvori det konkluderedes, at Kommissionen ikke havde beføjelse til, som en del af den anden RDE-pakke, at ændre grænseværdierne for de NOx-emissioner, der var fastsat i Euro 6-normen; bemærker, at EU-Domstolen også konkluderede, at Kommissionen ikke havde givet tilstrækkelige tekniske forklaringer på behovet for at justere grænseværdierne for NOx-emissioner med indførelsen af overensstemmelsesfaktorer; mener, at de emissionsgrænseværdier for NOx, der er fastsat i Euro 6-standarderne, skal opfyldes under normale anvendelsesbetingelser, og at det er Kommissionens ansvar at udarbejde RDE-prøvninger, således at de afspejler faktiske emissioner; |
|
11. |
beklager Kommissionens beslutning om at appellere EU-Domstolens dom i sagerne T-339/16, T-352/16 og T-391/16 og anmoder Kommissionen om at ændre sin beslutning i lyset af den seneste udvikling; |
|
12. |
anmoder Kommissionen om at informere Parlamentet, hvis beslutningen om at appellere vil tilbagerykke den frist, der er fastsat af EU-Domstolen, indtil hvilke de såkaldte »overensstemmelsesfaktorer« kan forblive på plads; |
|
13. |
opfordrer Kommissionen til at overholde de gældende emissionsgrænser, der er fastsat i forordning (EF) 715/2007, og som skal overholdes under faktiske kørselsforhold i henhold til denne forordning, og til ikke at indføre nye justeringskoefficienter (dvs. overensstemmelsesfaktorer), som ville gøre disse retlige grænser mindre strenge; |
|
14. |
beklager, at OLAF's rapport efter undersøgelsen i forbindelse med EIB-lånet »Antrieb RDI« til Volkswagen AG aldrig blev offentliggjort, og beklager manglerne i de foranstaltninger, EIB har truffet; |
Medlemsstaternes ansvar
|
15. |
opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at forelægge alle de oplysninger, Kommissionen har brug for til at udarbejde en rapport om de foranstaltninger, der er truffet af Kommissionen og medlemsstaterne vedrørende EMIS-udvalgets konklusioner og anbefalinger; |
|
16. |
beklager de forskellige tilgange og den manglende koordinering i medlemsstaterne med hensyn til at tilbagekalde køretøjer og tilbyde ombytningsprogrammer; mener, at disse forskellige tilgange underminerer forbrugernes interesser, beskyttelsen af miljøet, borgernes sundhed og det indre markeds funktion; |
|
17. |
opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre de nødvendige foranstaltninger til at tilbagekalde eller tilbagetrække det store antal stærkt forurenende biler fra markedet, og til at samarbejde fuldt ud med Kommissionen om en fælles tilgang til tilbagekaldelser på grundlag af Kommissionens retningslinjer; |
|
18. |
beklager, at ombytningsprogrammet og kravene til eftermontering af hardware for tyske bilfabrikanter i Tyskland ikke anvendes uden for Tyskland eller for andre bilfabrikanter i Unionen; |
|
19. |
opfordrer medlemsstaterne og bilfabrikanterne til at koordinere obligatoriske hardwareeftermonteringer for dieseldrevne køretøjer, der ikke opfylder kravene, herunder eftermontering af hardware til selektiv katalytisk reduktion (SCR) til nedbringelse af nitrogendioxydemissioner (NO2) og oprensning af den eksisterende bilpark; mener, at omkostningerne ved disse eftermonteringer bør afholdes af den ansvarlige bilfabrikant; |
|
20. |
opfordrer de medlemsstater, der stadig ikke sendt nogen oplysninger til Kommissionen om deres tilbagekaldelsesprogrammer, til hurtigst muligt at forelægge sådanne oplysninger; |
|
21. |
opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektiviteten af markedsovervågningskontroller og til at gennemføre prøvninger af køretøjer i brug ud over RDE-parametrene for at sikre, at fabrikanterne ikke optimere køretøjer til disse RDE-prøvninger ved hjælp af deres egne faciliteter, som foreslået i Revisionsrettens briefingpapir; |
|
22. |
opfordrer de medlemsstater, der er involveret i de relevante overtrædelsesprocedurer til at samarbejde fuldt ud med Kommissionen og give den alle de nødvendige oplysninger; |
|
23. |
opfordrer medlemsstaterne til at forhindre, at bilfabrikanter anvender nye fleksibilitetsmuligheder i laboratorietest i den verdensomspændende harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP) som et middel til at mindske deres CO2-emissioner; |
|
24. |
minder medlemsstaterne om at sikre, at alle biler hos forhandlere kun bruger WLTP's CO2-værdier, for at undgå forvirring blandt forbrugerne, og understreger, at medlemsstaterne bør tilpasse afgifterne på køretøjer og finanspolitiske incitamenter til WLTP's værdier, idet de respekterer princippet om, at WLTP ikke bør få negative konsekvenser for forbrugerne; |
|
25. |
opfordrer indtrængende Rådet for Den Europæiske Union til at påtage sig sit ansvar og til snarest at vedtage en generel indstilling til forslaget til et direktiv om adgang til indbringelse af sager til varetagelse af forbrugernes kollektive interesser og forslaget til revision af forordning (EU) 182/2011; |
|
26. |
understreger betydningen af at sikre et højt og ensartet forbrugerbeskyttelsesniveau i det indre marked i forhold til enhver fremtidig manipulation fra bilfabrikanternes side, som medfører, at emissionerne er større end forventet, og opfordrer medlemsstaterne til at støtte udviklingen af retfærdige, overkommelige og rettidige kollektive søgsmålsprocedurer; |
|
27. |
opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage afgørende skridt til at lette adgang til nul- og lavemissionskøretøjer i alle medlemsstater og til samtidig at undgå en øget anvendelse af gamle og meget forurenende køretøjer i lavindkomstmedlemsstater; |
|
28. |
- understreger i den henseende, at tilgængeligheden af og adgangen til infrastruktur til opladning, herunder i private og offentlige bygninger i overensstemmelse med direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (14), samt elkøretøjers konkurrencedygtighed er afgørende med hensyn til at skabe øget accept blandt forbrugerne; |
|
29. |
opfordrer indtrængende formanden for Det Europæiske Råd og Kommissionens formand til at deltage i Europa-Parlamentets første plenarmøde i april 2019 for at besvare eventuelle tilbageværende spørgsmål vedrørende EMIS' konklusioner og anbefalinger, Ombudsmandens henstilling og andre elementer i denne beslutning; |
o
o o
|
30. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EFT L 113 af 19.5.1995, s. 1.
(2) EUT L 10 af 15.1.2016, s. 13.
(3) EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1.
(4) EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.
(5) EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1.
(6) EUT L 109 af 26.4.2016, s. 1.
(7) EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1.
(8) EUT C 355 af 20.10.2017, s. 11.
(9) EUT C 204 af 13.6.2018, s. 21.
(10) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 140.
(11) Domstolens dom af 13. december 2018, Ville de Paris, Ville de Bruxelles, Ayuntamiento de Madrid mod Kommissionen, T-339/16, T-352/16 og T-391/16, ECLI:EU:T:2018:927.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0186.
(13) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75).
HENSTILLINGER
Europa-Parlamentet
Tirsdag den 26. marts 2019
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/126 |
P8_TA(2019)0224
Den omfattende aftale mellem EU og Usbekistan
Europa-Parlamentets henstilling af 26. marts 2019 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om den nye omfattende aftale mellem EU og Usbekistan (2018/2236(INI))
(2021/C 108/12)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), |
|
— |
der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2018/… af 16. juli 2018 om bemyndigelse af Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til på Unionens vegne at indlede og føre forhandlinger om de bestemmelser, der hører under Unionens kompetence, i en omfattende aftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side (10336/18), |
|
— |
der henviser til afgørelse vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 16. juli 2018, om bemyndigelse af Europa-Kommissionen til på medlemsstaternes vegne at indlede og føre forhandlinger om de bestemmelser, der hører under medlemsstaternes kompetence, i en omfattende aftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side (10337/18), |
|
— |
der henviser til Rådets forhandlingsdirektiver af 16. juli 2018 (10601/18 EU Restricted), som blev fremsendt til Parlamentet den 6. august 2018, |
|
— |
der henviser til den nuværende partnerskabs- og samarbejdsaftale (PCA) mellem EU og Republikken Usbekistan, som trådte i kraft i 1999, |
|
— |
der henviser til aftalememorandummet om energi mellem EU og Usbekistan, der blev undertegnet i januar 2011, |
|
— |
der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer), som blev vedtaget af Rådet i 2013, |
|
— |
der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side om ændring af aftalen med henblik på at udvide aftalens bestemmelser til også at omfatte bilateral handel med tekstiler under hensyn til udløbet af den bilaterale tekstilaftale (1), |
|
— |
der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side om ændring af aftalen med henblik på at udvide aftalens bestemmelser til også at omfatte bilateral handel med tekstiler under hensyn til udløbet af den bilaterale tekstilaftale (2), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2014 om menneskerettigheder i Usbekistan (3), |
|
— |
der henviser til sine beslutninger af 15. december 2011 om situationen med hensyn til gennemførelsen af EU-strategien for Centralasien (4) og af 13. april 2016 om gennemførelse og gennemgang af EU-strategien for Centralasien (5), |
|
— |
der henviser til den fælles meddelelse af 19. september 2018 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »Styrkede forbindelser mellem Europa og Asien — byggesten til en EU-strategi« (JOIN(2018)0031), |
|
— |
der henviser til de besøg, som Udenrigsudvalget og dets Underudvalg om Menneskerettigheder aflagde i Usbekistan i henholdsvis september 2018 og maj 2017, og til de regelmæssige besøg i landet af dets Delegation til De Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Kasakhstan, EU-Kirgisistan, EU-Usbekistan og EU-Tadsjikistan og for Forbindelserne med Turkmenistan og Mongoliet, |
|
— |
der henviser til resultaterne af det 13. møde mellem EU's og Centralasiens udenrigsministre, der blev afholdt den 10. november 2017 i Samarkand, og som vedrørte den bilaterale dagsorden (økonomi, konnektivitet, sikkerhed og retsstatsprincippet) og regionale spørgsmål, |
|
— |
der henviser til det fælles kommuniké fra det 14. møde mellem EU's og Centralasiens udenrigsministre, der blev afholdt den 23. november 2018 i Bruxelles med titlen »EU-Centralasien — Arbejde sammen for at opbygge en fremtid med inklusiv vækst, bæredygtig konnektivitet og stærkere partnerskaber« (6), |
|
— |
der henviser til EU's fortsatte udviklingsbistand til Usbekistan på 168 mio. EUR i perioden 2014-2020, finansiel bistand fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og andre EU-foranstaltninger til støtte for fred og sikkerhed og reduktion af nukleart affald i landet, |
|
— |
der henviser til erklæringen fra Tashkent-konferencen om Afghanistan den 26. og 27. marts 2018, som Usbekistan var vært for, og som blev ledet i fællesskab med Afghanistan, med titlen »Fredsproces, sikkerhedssamarbejde og regional konnektivitet«, |
|
— |
der henviser til strategien for aktioner i fem prioriterede områder for udvikling af Usbekistan (udviklingsstrategi) for 2017-2021, |
|
— |
der henviser til de skridt, som Usbekistan har taget i retning af et mere åbent samfund og mere åbenhed i forbindelserne med nabolandene, siden det blev uafhængigt af Sovjetunionen, |
|
— |
der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 113, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0149/2019), |
|
A. |
der henviser til, at EU og Usbekistan den 23. november 2018 indledte forhandlinger om en omfattende udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale med henblik på at erstatte den nuværende partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Usbekistan med henblik på at styrke og uddybe samarbejdet på områder af fælles interesse, og som er baseret på de fælles værdier demokrati, retsstatsprincippet, respekten for de grundlæggende frihedsrettigheder og god regeringsførelse med henblik på at fremme bæredygtig udvikling og international sikkerhed og effektivt tackle globale udfordringer såsom terrorisme, klimaændringer og organiseret kriminalitet; |
|
B. |
der henviser til, at den omfattende udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale kræver Parlamentets godkendelse for at kunne træde i kraft; |
|
1. |
henstiller til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik: |
Forbindelserne mellem EU og Usbekistan
|
a) |
at glæde sig meget over de tilsagn, som Usbekistan har givet, og de skridt, det har taget i retning af et mere åbent samfund og niveauet af det reelle engagement i den politiske dialog mellem EU og Usbekistan, hvilket førte til forhandlinger om en omfattende udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale; at understrege EU's interesse i at styrke forbindelserne med Usbekistan på grundlag af fælles værdier og anerkende Usbekistans rolle som en vigtig kulturel og politisk bro mellem Europa og Asien; |
|
b) |
at sørge for regelmæssig, indgående dialog og overvåge den fulde gennemførelse af politiske og demokratiske reformer med henblik på at skabe et uafhængigt retsvæsen — herunder ophævelse af alle restriktioner for advokaters uafhængighed — et reelt uafhængigt parlament som følge af et reelt konkurrencedygtigt valg, beskyttelse af menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene og mediefrihed, afpolitisering af sikkerhedstjenesterne og sikring af, at de forpligter sig til at respektere retsstatsprincippet og til betydeligt at inddrage civilsamfundet i reformprocessen; at glæde sig over de nye beføjelser, der er tillagt Oliy Majlis, og de nye mekanismer til styrkelse af den parlamentariske kontrol; at tilskynde myndighederne til at gennemføre henstillingerne i OSCE/ODIHR's rapport efter parlamentsvalget i 2014; |
|
c) |
at understrege og yde betydelig støtte til bæredygtige reformer og deres gennemførelse på grundlag af nuværende og fremtidige aftaler, der fører til håndgribelige resultater og behandler politiske, samfundsmæssige og økonomiske spørgsmål, navnlig med henblik på at forbedre forvaltningen, åbne plads for et reelt forskelligartet og uafhængigt civilsamfund, styrke respekten for menneskerettighederne, beskyttelse af alle mindretal og sårbare personer, herunder personer med handicap, sikre retsforfølgning i tilfælde af krænkelser af menneskerettigheder og andre forbrydelser og fjerne hindringer for iværksættervirksomhed; |
|
d) |
at anerkende og støtte Usbekistans tilsagn til de igangværende strukturelle, administrative og økonomiske reformer for at forbedre erhvervsklimaet, retsvæsenet og sikkerhedstjenesterne, arbejdsvilkårene og den administrative ansvarlighed og effektivitet og understrege betydningen af fuldstændig og verificerbar gennemførelse heraf; at hilse liberaliseringen af transaktioner i udenlandsk valuta og valutamarkedet velkommen; at understrege, at Usbekistans omfattende reformplan, udviklingsstrategien for 2017-2021, skal gennemføres og understøttes af foranstaltninger, der fremmer udenrigshandelen og forbedrer erhvervsklimaet; at tage hensyn til, at arbejdsmigration og pengeoverførsler er vigtige mekanismer til bekæmpelse af fattigdom i Usbekistan; |
|
e) |
indtrængende at opfordre den usbekiske regering til at sikre, at menneskerettighedsforkæmpere, civilsamfundet, internationale observatører og menneskerettighedsorganisationer kan operere frit i et retligt forsvarligt og politisk sikkert miljø, navnlig ved at lette registreringsprocesserne og gøre det muligt at tage retlige skridt i tilfælde af, at registrering nægtes; indtrængende at opfordre regeringen til at tillade regelmæssig, uhindret og uafhængig overvågning af forholdene i fængsler og tilbageholdelsessteder; at opfordre regeringen til at indbyde FN's særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, gennemføre henstillingen fra hans sidste besøg i 2003 og bringe national lovgivning og praksis i overensstemmelse med folkeretten og internationale standarder, herunder en uafhængig overvågningsmekanisme, der giver uhindret adgang til tilbageholdelsessteder, således at behandlingen af fanger kan overvåges; at opfordre myndighederne til grundigt at undersøge alle påstande om tortur eller umenneskelig behandling; |
|
f) |
at fremme et tolerant, inklusivt og demokratisk samfund med en troværdig regering ved at støtte gradvis liberalisering under fuld respekt for FN's vejledende principper vedrørende erhvervslivet og menneskerettighederne og socioøkonomiske fremskridt til gavn for befolkningen; |
|
g) |
at hilse frigivelsen af politiske fanger velkommen, men indtrængende at opfordre myndighederne til at garantere dem fuld rehabilitering og adgang til retsmidler og medicinsk behandling; at opfordre til løsladelse af alle resterende politiske fanger og alle andre personer, der er fængslet eller forfulgt som følge af politisk motiverede anklager, såsom menneskerettighedsaktivister, civilsamfundet og religiøse aktivister, journalister og oppositionspolitikere; at udtrykke bekymring over mange retssager for lukkede døre og indtrængende at opfordre regeringen til at sætte en stopper for denne praksis; indtrængende at opfordre regeringen til hurtigt at ændre bestemmelserne i straffeloven vedrørende ekstremisme, der undertiden misbruges til at kriminalisere afvigende meninger; at glæde sig over de tilsagn, der blev givet om at standse anvendelsen af »overtrædelser af fængselsreglerne« for vilkårligt at forlænge dommene over politiske fanger; at sikre, at alle politiske fanger, der er dømt for forbrydelser og andre lovovertrædelser, får genparter af domme afsagt i deres sager, således at de kan få adgang til deres ret til at klage og anmode om rehabilitering; at glæde sig over lempelsen af visse begrænsninger af friheden til at deltage i fredelige forsamlinger og desuden tilskynde til fjernelse af begrænsninger af disse friheder, f.eks. tilbageholdelse af fredelige demonstranter, og dermed at overholde verdenserklæringen om menneskerettigheder; at hilse det seneste besøg af FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed velkommen; |
|
h) |
at notere, at Usbekistans placering i Journalister uden Grænsers pressefrihedsindeks kun er blevet en smule bedre mellem 2016 og 2018, og fortsat at være bekymret over censur, blokering af websteder, selvcensur blandt journalister og bloggere, chikane, både online og offline, og politisk motiverede anklager om kriminalitet; indtrængende at opfordre myndighederne til at holde op med at lægge pres på og overvåge medierne, ophøre med blokering af uafhængige websteder og tillade internationale medier at akkreditere korrespondenter og til at drive virksomhed i landet; at støtte og hilse de foranstaltninger velkommen, der er truffet for at øge mediernes og civilsamfundsorganisationernes uafhængighed, f.eks. ophævelse af visse restriktioner for deres aktiviteter samt fornyet tilladelse af udenlandske og internationale medier og NGO'er, som tidligere har været udelukket fra landet; at bifalde den nye lov om registrering af NGO'er, der lemper visse registreringsprocedurer og visse krav om forhåndstilladelse til afholdelse af aktiviteter eller møder; indtrængende at opfordre myndighederne til fuldt ud at gennemføre denne lovgivning, herunder ved at fjerne alle hindringer for registrering af internationale organisationer, og tilskynde myndighederne til at tage fat på de resterende restriktioner, der begrænser NGO'ernes arbejde, f.eks. besværlige registreringskrav og indgribende overvågning; |
|
i) |
at glæde sig over de fremskridt, der er gjort i retning af udryddelse af børnearbejde og udfasning af tvangsarbejde, samt de nylige besøg i Usbekistan af FN's særlige rapportører og genåbningen af landet for internationale NGO'er på dette område; at påpege, at statsstøttet tvangsarbejde i bomulds- og silkeindustrien og andre områder fortsat er et problem; at forvente, at den usbekiske regering tager skridt til at udrydde alle former for tvangsarbejde, til at tackle de grundlæggende årsager til fænomenet, navnlig systemet med obligatoriske kvoter, og til at holde lokale myndigheder ansvarlige, som mobiliserer arbejdstagere i den offentlige sektor og studerende under tvang; at understrege, at der er behov for en større indsats og yderligere retlige foranstaltninger for at konsolidere fremskridtene på dette område med henblik på at afskaffe tvangsarbejde; i denne forbindelse at tilskynde til yderligere samarbejde med Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO); at fremme muligheden for, at FN's særlige rapportør om moderne former for slaveri kan besøge landet; at understrege betydningen af bestræbelserne på at udvikle en bæredygtig forsyningskæde for bomuld og moderne og miljømæssigt forsvarlige bomuldsdyrkningsteknologier og landbrugsmetoder i landet; at støtte indenlandske bomuldsproducenter for at forbedre deres produktionseffektivitet, beskytte miljøet og forbedre praksis på arbejdsmarkedet med henblik på at afskaffe tvangsarbejde |
|
j) |
at tilskynde myndighederne til at øge indsatsen for at nedbringe arbejdsløsheden i landet, herunder at åbne den private sektor og styrke små og mellemstore virksomheder; i denne forbindelse at glæde sig over forlængelsen af lederuddannelsesprogrammer og tilskynde til yderligere uddannelsesprogrammer for iværksættere; at minde om landets unge befolknings potentiale og dens relativt høje uddannelsesniveau i denne henseende; at tilskynde til fremme af iværksætteruddannelsesprogrammer; at minde om betydningen af EU-programmer såsom Erasmus+ for at fremme den interkulturelle dialog mellem EU og Usbekistan og for at give de studerende mulighed for at deltage i disse programmer som positive forandringsaktører i deres samfund; |
|
k) |
at fortsætte med at afholde årlige menneskerettighedsdialoger, der blev tilrettelagt af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), og i denne forbindelse presse på for at få løst individuelle sager, herunder dem vedrørende politiske fanger; at blive enige om konkrete områder forud for hver enkelt runde af årlige dialoger og vurdere fremskridt med hensyn til resultater i overensstemmelse med EU's standarder, samtidig med at menneskerettighedsspørgsmål integreres i alle andre møder og politikker; at tilskynde til og vurdere overholdelsen af internationale menneskerettighedsinstrumenter, som er ratificeret af Usbekistan, navnlig inden for rammerne af FN, OSCE og ILO; at give udtryk for fortsat bekymring over de udestående problemer og den manglende gennemførelse af nogle reformer; at tilskynde myndighederne til at afkriminalisere seksuelle forhold mellem personer af samme køn og fremme en kultur præget af tolerance over for LGBTI-personer; at opfordre de usbekiske myndigheder til at værne om og fremme kvinders rettigheder; |
|
l) |
at sikre en revision af passystemet; at glæde sig over afskaffelsen af ordningen med »udrejsevisum«, der tidligere blev krævet af usbekiske statsborgere, der rejser uden for Fællesskabet af Uafhængige Stater (SNG); at glæde sig over Usbekistans meddelelse om, at det fra januar 2019 ikke længere vil kræve visa fra statsborgere fra EU's medlemsstater; |
|
m) |
indtrængende at opfordre myndighederne til at forbedre det lokale sundhedssystem og forhøje statens midler til at fremme forbedringer, da situationen er blevet betydeligt forværret, siden landet opnåede uafhængighed; |
|
n) |
indtrængende at opfordre myndighederne til at yde den nødvendige støtte og søge om bidrag og støtte fra internationale partnere for at gøre det muligt for Usbekistan, og navnlig den autonome republik Karakalpakstan yderligere at håndtere de økonomiske, sociale og sundhedsrelaterede følger af miljøkatastrofen i Aralsøen ved at indføre bæredygtige politikker og praksis inden for vandforvaltning og -bevaring og en troværdig plan for gradvis oprensning for regionen; at glæde sig over den positive udvikling i det regionale samarbejde om vand, navnlig med Tadsjikistan og Kasakhstan, oprettelsen af FN's multipartnertrustfond for menneskelig sikkerhed i Aralsøregionen og myndighedernes engagement; at fortsætte med at støtte bestræbelserne på at forbedre vandingsinfrastrukturer; |
|
o) |
at anerkende Usbekistans nye udenrigspolitik, som har ført til forbedringer i samarbejdet med nabolande og internationale partnere, navnlig med hensyn til fremme af stabilitet og sikkerhed i regionen, grænseforvaltning og vandforvaltning, grænsedragning og energi; at støtte Usbekistans positive engagement i Afghanistans fredsproces; |
|
p) |
at glæde sig over Usbekistans fortsatte engagement med hensyn til at opretholde den centralasiatiske kernevåbenfri zone; at minde om EU's tilsagn om at støtte Usbekistan i forbindelse med håndtering af giftigt og radioaktivt affald; at opfordre Usbekistan til at undertegne traktaten om forbud mod kernevåben; |
|
q) |
at tage hensyn til Usbekistans vigtige rolle i den kommende revision af EU's strategi for Centralasien ved at anvende differentieringsprincippet; |
|
r) |
at anerkende Usbekistans legitime sikkerhedsproblemer og øge samarbejdet til fordel for krisestyring, konfliktforebyggelse, integreret grænseforvaltning og bekæmpelse af voldelig radikalisering, terrorisme, organiseret kriminalitet og ulovlig handel med narkotika, samtidig med at retsstatsprincippet, herunder beskyttelse af menneskerettighederne, opretholdes; |
|
s) |
at sikre effektivt samarbejde om bekæmpelse af korruption, hvidvask af penge og skatteunddragelse; |
|
t) |
at knytte bistanden til Usbekistan fra EU's eksterne finansieringsinstrumenter og fra EIB's og EBRD's lån til fortsatte fremskridt med reformer; |
|
u) |
at støtte effektiv gennemførelse af de centrale internationale konventioner, der er nødvendige for at opnå GSP+-status; |
|
v) |
at støtte Usbekistans bestræbelser på at blive medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO) for bedre at integrere landet i verdensøkonomien og forbedre dets erhvervsklima og dermed tiltrække flere udenlandske direkte investeringer (UDI); |
|
w) |
at tage hensyn til udviklingen af relationer med andre tredjelande i forbindelse med gennemførelsen af Kinas et-bælte-en-vej-initiativ (OBOR) og at insistere på, at der tages hensyn til de menneskerettighedsspørgsmål, der er forbundet med dette initiativ, bl.a. ved at udarbejde retningslinjer på dette område; |
Ny omfattende aftale
|
x) |
at anvende forhandlingerne om den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale til at støtte reelle og bæredygtige fremskridt hen imod et ansvarligt og demokratisk regime, der garanterer og beskytter grundlæggende rettigheder for alle borgere og fokuserer navnlig på at sikre et gunstigt miljø for civilsamfundet, menneskerettighedsforkæmpere og advokaters uafhængighed; at sikre, at Usbekistan, inden forhandlingerne afsluttes, gør fremskridt med at sikre ytringsfriheden og foreningsfriheden samt friheden til at deltage i fredelige forsamlinger i overensstemmelse med internationale standarder, herunder ved at fjerne de hindringer, der hindrer alle nye grupper i at blive registreret og lovligt påbegynde aktiviteter i landet og modtage udenlandsk finansiering; |
|
y) |
at forhandle en moderne, altomfattende og ambitiøs aftale mellem EU og Usbekistan, som skal erstatte partnerskabs- og samarbejdsaftalen fra 1999, styrke de mellemfolkelige kontakter, det politiske samarbejde, handels- og investeringsforbindelserne og samarbejdet om bæredygtig udvikling, miljøbeskyttelse, konnektivitet, menneskerettigheder og regeringsførelse og bidrage til den bæredygtige økonomiske og sociale udvikling i Usbekistan; |
|
z) |
at forny deres engagement til fremme af demokratiske standarder, principper for god regeringsførelse og retsstatsprincippet samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder religions- og trosfrihed og for deres forkæmpere; |
|
aa) |
at støtte Usbekistans fornyede bestræbelser på multilateralt og internationalt samarbejde om globale og regionale udfordringer, såsom bl.a. international sikkerhed og bekæmpelse af voldelig ekstremisme, organiseret kriminalitet, narkohandel, vandforvaltning, miljøforringelse, klimaændringer og migration; |
|
ab) |
at sikre, at den omfattende aftale fremmer og styrker det regionale samarbejde og den fredelige konfliktløsning, hvad angår de eksisterende kontroverser, hvilket baner vejen for ægte gode naboskabsforbindelser; |
|
ac) |
at styrke bestemmelserne vedrørende handel og økonomiske forbindelser ved at knytte dem bedre sammen med bestemmelserne på menneskerettighedsområdet og en forpligtelse til at gennemføre FN's vejledende principper om erhvervsliv og menneskerettigheder og samtidigt indføre mekanismer til dels at vurdere og imødegå negative indvirkninger på menneskerettighederne og dels ved at fremme markedsøkonomiske principper, herunder retssikkerhed og uafhængige og gennemsigtige institutioner, den sociale dialog og ILO-arbejdsstandarder med henblik på at sikre bæredygtige udenlandske direkte investeringer og bidrage til en diversificering af økonomien; at forbedre samarbejdet om bekæmpelse af korruption, hvidvask af penge og skatteunddragelse og sikre, at de aktiver, der i øjeblikket er indefrosset i flere EU- og EØS-medlemsstater, repatrieres ansvarligt til fordel for hele den usbekiske befolkning; |
|
ad) |
at styrke aspekter af det interparlamentariske samarbejde inden for et bemyndiget parlamentarisk samarbejdsudvalg inden for områderne demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder, herunder direkte ansvar over for repræsentanter for samarbejdsrådet og det parlamentariske samarbejdsudvalg; |
|
ae) |
at sikre inddragelse af alle relevante aktører, herunder civilsamfundet både under forhandlingerne og i gennemførelsen af aftalen; |
|
af) |
at indføje betingelser om en mulig suspendering af samarbejdet, såfremt en af parterne overtræder essentielle elementer, navnlig med hensyn til respekten for demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet, herunder høring af Europa-Parlamentet i sådanne tilfælde; at oprette en uafhængig overvågnings- og klagemekanisme, der giver de berørte befolkninger og deres repræsentanter et effektivt redskab til at håndtere indvirkninger på menneskerettigheder og overvåge gennemførelsen; |
|
ag) |
at sikre, at Europa-Parlamentet inddrages tæt i overvågningen af gennemførelsen af alle dele af den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale, når den træder i kraft, at afholde høringer i denne forbindelse og at sikre, at Parlamentet og civilsamfundet er behørigt informeret om gennemførelsen af den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale af EU-Udenrigstjenesten, og at handle derefter; |
|
ah) |
at drage omsorg for, at Europa-Parlamentet forelægges alle forhandlingsdokumenter, i det omfang fortrolighedsreglerne tillader det, således at Parlamentet kan føre behørig kontrol med forhandlingsprocessen; at opfylde de interinstitutionelle forpligtelser, der følger af artikel 218, stk. 10, i TEUF, og periodisk at aflægge rapport til Parlamentet; |
|
ai) |
først at anvende den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale midlertidigt, efter at Parlamentet har givet sin godkendelse; |
|
aj) |
at gennemføre en offentlig informationskampagne, der fremhæver de forventede positive resultater af samarbejdet til gavn for EU's og usbekiske borgere, som også vil forbedre de mellemfolkelige kontakter; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til Republikken Usbekistans præsident, regering og parlament. |
(1) EUT C 238 af 6.7.2018, s. 394.
(2) EUT C 238 af 6.7.2018, s. 51.
(3) EUT C 274 af 27.7.2016, s. 25.
(4) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 91.
(5) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 119.
(6) https://eeas.europa.eu/headquarters/headquarters-homepage/54354/joint-communiqué-european-union-–-central-asia-foreign-ministers-meeting-brussels-23-november_en
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/133 |
P8_TA(2019)0241
Den institutionelle rammeaftale mellem EU og Schweiz
Europa-Parlamentets henstilling af 26. marts 2019 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om den institutionelle rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund (2018/2262(INI))
(2021/C 108/13)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til Rådets afgørelse af 6. maj 2014 om bemyndigelse til forhandlinger om en aftale mellem EU og Schweiz om en institutionel ramme for bilaterale forbindelser og indledningen af forhandlingerne den 22. maj 2014, |
|
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 28. februar 2017 om EU's forbindelser med Det Schweiziske Forbund, |
|
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 14. december 2010 og 20. december 2012 om EU's forbindelser med EFTA-landene, |
|
— |
der henviser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) af 1. januar 1994 (1), |
|
— |
der henviser til, at den schweiziske befolkning ved en folkeafstemning forkastede deltagelse i EØS med 50,3 % i december 1992, initiativet »Forhandlinger om EU-medlemskab: Lad folket bestemme« med 74 % i juni 1997 og initiativet »Ja til Europa!« med 77 % i marts 2001, |
|
— |
der henviser til aftalen mellem EU og Det Schweiziske Forbund om handel med emissioner, der blev undertegnet den 23. november 2017 (2), |
|
— |
der henviser til samarbejdsrammen mellem Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og Schweiz, der blev undertegnet den 16. marts 2012, |
|
— |
der henviser til aftalen mellem Schweiz og Eurojust om retligt samarbejde, som blev undertegnet den 27. november 2008 og trådte i kraft den 22. juli 2011, |
|
— |
der henviser til aftalen mellem Schweiz og Europol om samarbejde mellem politimyndigheder i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af grov og organiseret international kriminalitet og terrorisme, som blev undertegnet den 24. september 2004 og trådte i kraft den 1. marts 2006, og til udvidelsen af anvendelsesområdet i henhold til disse aftaler af 1. januar 2008, |
|
— |
der henviser til aftalen af 21. juni 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer (3), navnlig bilag I om fri bevægelighed for personer og bilag III om gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer, |
|
— |
der henviser til protokollen af 27. maj 2008 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer i forbindelse med Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontraherende parter i medfør af deres tiltrædelse af Den Europæiske Union (4), |
|
— |
der henviser til aftalen af 25. juni 2009 mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om forenkling af kontrol og formaliteter under godstransport og om toldsikkerhedsforanstaltninger (5), |
|
— |
der henviser til det schweiziske føderale folkeinitiativ af 9. februar 2014, hvor 50,3 % af den schweiziske befolkning støttede forslag om genindførelse af kvoter for indvandring fra Den Europæiske Union, om national fortrinsret ved besættelse af ledige stillinger og om begrænsning af indvandreres ret til sociale ydelser, |
|
— |
der henviser til frihandelsaftalen mellem EU og Schweiz fra 1972 (6), som er blevet tilpasset og ajourført gennem årene, |
|
— |
der henviser til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, som trådte i kraft den 1. juni 2002 (7), |
|
— |
der henviser til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej, som trådte i kraft den 1. juni 2002 (8), |
|
— |
der henviser til forhandlingerne om aftaler mellem EU og Det Schweiziske Forbund om elektricitet og om fødevaresikkerhed, produktsikkerhed og folkesundhed, |
|
— |
der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/2047 af 20. december 2018 om ækvivalensen af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der finder anvendelse på børser i Schweiz i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (9), |
|
— |
der henviser til det 37. interparlamentariske møde mellem EU og Schweiz, der fandt sted i Bruxelles den 4. og 5. juli 2018, |
|
— |
der henviser til sine beslutninger om Schweiz, navnlig af 9. september 2015 om EØS-Schweiz: hindringer for fuldstændig gennemførelse af det indre marked (10) og til udkastet til forslag til beslutning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om samme emne af 24. april 2018, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 15. februar 2017 om den årlige rapport om forvaltningen af det indre marked i forbindelse med det europæiske semester 2017 (11), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 4, og artikel 52, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0147/2019), |
|
A. |
der henviser til, at Schweiz' nuværende forhold til EU er baseret på et komplekst sæt af omkring 20 væsentlige bilaterale sektoraftaler og ca. 100 andre aftaler; der henviser til, at Schweiz kun deltager delvist i de fire grundlæggende friheder; der henviser til, at selv om disse aftaler tidligere har uddybet samarbejdet mellem EU og Schweiz på områderne det indre marked, indre sikkerhed og asyl, transport og beskatning, kan dette komplekse sæt af aftaler i fremtiden blive forældet og således gøre gennemførelsen af disse aftaler mindre relevant, medmindre der opnås enighed om en overordnet ramme; |
|
B. |
der henviser til, at Schweiz i henhold til Eurostatdata i 2017 var EU's tredjestørste partner med hensyn til vareeksport og den fjerdestørste med hensyn til vareimport; |
|
C. |
der henviser til, at Rådet har erklæret, at en overordnet institutionel aftale med Schweiz bør sigte mod at beskytte det indre markeds ensartethed og sikre retssikkerhed for myndigheder, borgere og økonomiske aktører; |
|
D. |
der henviser til, at det schweiziske Forbundsråd ønsker at indgå en institutionel aftale med EU, som sikrer retssikkerhed med hensyn til markedsadgang og bevarer den schweiziske velstand og uafhængighed og det schweiziske retssystem (12); der henviser til, at det schweiziske Forbundsråd har annonceret en interessenthøring på grundlag af den tekst, forhandlerne vedtog den 23. november 2018; |
|
E. |
der henviser til, at der er behov for et velfungerende og effektivt indre marked baseret på en stærkt konkurrencedygtig social markedsøkonomi for at fremme væksten og konkurrenceevnen og skabe arbejdspladser med henblik på at puste nyt liv i den europæiske økonomi; der henviser til, at lovgivningen om det indre marked skal gennemføres og håndhæves korrekt, hvis medlemsstaterne og Schweiz skal høste det fulde udbytte heraf; |
|
F. |
der henviser til, at Schweiz har udtrykt ønske om at vente med bindende materielle bestemmelser om statsstøtte indtil udarbejdelse af en fremtidig aftale om markedsadgang og om at få adgang til det indre marked for elektricitet; |
|
G. |
der henviser til, at det schweiziske Forbundsråd den 28. september 2018 godkendte det andet schweiziske bidrag til en række EU-medlemsstater på 1,3 mia. CHF over ti år og nu afventer en positiv afgørelse fra Forbundsforsamlingen; |
|
H. |
der henviser til, at Schweiz er medlem af Det Europæiske Miljøagentur; |
|
I. |
der henviser til, at Schweiz har ratificeret deltagelsen i de europæiske satellitnavigationsprogrammer Galileo og EGNOS; |
|
J. |
der henviser til, at Schweiz' deltagelse i EU's forskningsrammeprogram under Horisont 2020 og det foregående syvende forskningsrammeprogram (RP7) har været værdifuldt for alle involverede parter på grund af forslagenes høje kvalitet; |
|
K. |
der henviser til, at Schweiz og EU den 27. maj 2015 undertegnede en tillægsprotokol til aftalen om beskatning og opsparing, der kræver, at begge parter automatisk udveksler oplysninger om de finansielle konti for hinandens fastboende borgere fra september 2018; der henviser til, at EU opførte Schweiz på listen i bilag II til Rådets konklusioner af 5. december 2017 vedrørende lande, der har forpligtet sig til at gennemføre principper for god forvaltning på skatteområdet for at tackle spørgsmål om gennemsigtighed, fair beskatning og anti-BEPS (udhuling af selskabsskattegrundlaget og overførsel af overskud)-foranstaltninger; |
|
L. |
der henviser til, at Schweiz samarbejder inden for udvalgte dele af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og har deltaget i de civile og militære fredsmissioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), navnlig i Ukraine og Mali; der henviser til, at samarbejdsrammen mellem Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og Schweiz, der blev undertegnet den 16. marts 2012, muliggør udveksling af oplysninger og fastlægger fælles aktiviteter inden for forskning og teknologi samt forsvarsmaterielprojekter og -programmer; |
|
M. |
der henviser til, at Schweiz har været en del af Schengenområdet siden begyndelsen af gennemførelsen heraf i Schweiz i december 2008; |
|
N. |
der henviser til, at Schweiz deltager i Schengeninformationssystemet (SIS), visuminformationssystemet (VIS) og det europæiske fingeraftryksystem Eurodac og vil deltage i det fremtidige ind- og udrejsesystem (EES), der vil registrere passage af EU's ydre grænser, og det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), der screener statsborgere fra tredjelande, der er fritaget for visumpligt, for sikkerhed og irregulær migration forud for rejsen; |
|
O. |
der henviser til, at Schweiz på grundlag af Dublin-associeringsaftalen er associeret til dele af den gældende EU-ret på asylområdet; der henviser til, at Schweiz siden 2010 har bidraget finansielt og operationelt til Frontex; |
|
P. |
der henviser til, at den schweiziske befolkning på 8,48 mio. indbyggere i 2017 omfattede 2,13 mio. udenlandske statsborgere, hvoraf 1,4 mio. kom fra medlemsstater i EU og Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA); der henviser til, at 320 000 EU-borgere pendler til Schweiz hver dag; der henviser til, at 750 000 schweiziske statsborgere bor i udlandet, og at 450 000 af disse bor i EU; |
|
Q. |
der henviser til, at Schweiz i 2009 indvilligede i at fortsætte den bilaterale aftale mellem EU og Schweiz om fri bevægelighed for personer fra 1999, der i lige grad tildeler borgerne fra Schweiz og EU retten til frit at vælge deres arbejdssted og bopæl på de kontraherende parters nationale territorier; |
|
R. |
der henviser til, at udenlandske virksomheder er forpligtet til at respektere de schweiziske mindstekrav til arbejdsvilkår, når de udstationerer udenlandske arbejdstagere til Schweiz; der henviser til, at hovedkontrahenten har det juridiske ansvar for at sikre, at underleverandørerne overholder de schweiziske arbejdsmarkedsbestemmelser; |
|
S. |
der henviser til, at Schweiz indførte »ledsageforanstaltninger« i 2002 med det erklærede mål at beskytte de schweiziske lønninger, arbejdsvilkår og sociale standarder, som EU anser for ikke at være i overensstemmelse med aftalen om fri bevægelse for personer; |
|
T. |
der henviser til, at gennemførelsen af EU's direktiv om fri bevægelighed (2004/38/EF) og EU-borgernes ret til sociale ydelser og etableringsfrihed har rejst bekymring i Schweiz; |
|
U. |
der henviser til, at Schweiz har været medlem af EFTA siden 1960 og af De Forenede Nationer siden 2002; |
|
V. |
der henviser til, at afstemningen »Schweizisk lovgivning, ikke fremmede dommere« (også kaldet initiativet om selvbestemmelse) ved en folkeafstemning den 25. november 2018 blev forkastet med 66 % og i alle kantoner; |
|
W. |
der henviser til, at Schweiz har forpligtet sig på politisk neutralitet og som sådan har været vært for en række internationale forhandlinger, der sigter mod at opnå fredelige løsninger på væbnede konflikter over hele verden; |
|
X. |
der henviser til, at Kommissionen ved udgangen af 2018 med seks måneder udsatte sin afgørelse om at anerkende markedspladserne i Schweiz som egnede til overensstemmelse med handelsforpligtelsen for aktier som fastsat i direktivet og forordningen om markeder for finansielle instrumenter (henholdsvis direktiv 2004/39/EF og forordning (EU) nr. 600/2014); |
|
Y. |
der henviser til, at Den Interparlamentariske Union (IPU) er baseret i Genève; |
|
Z. |
der henviser til, at Schweiz er hjemsted for 25 store internationale organisationers og konferencers globale hovedkvarter, hvoraf de fleste er baseret i Genève; |
|
AA. |
der henviser til, at hundredvis af internationale ikkestatslige organisationer er baseret i Schweiz og yder rådgivning til FN og andre ikkestatslige organisationer; |
|
AB. |
der henviser til, at Schweiz planlægger at afholde forbundsvalg den 20. oktober 2019; |
|
1. |
henstiller følgende til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:
|
|
2. |
pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til Det Schweiziske Forbunds Forbundsforsamling og Forbundsråd. |
(1) EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.
(2) EUT L 322 af 7.12.2017, s. 3.
(3) EFT L 114 af 30.4.2002, s. 6.
(4) EUT L 124 af 20.5.2009, s. 53.
(5) EUT L 199 af 31.7.2009, s. 24.
(6) EFT L 300 af 31.12.1972, s. 189.
(7) EFT L 114 af 30.4.2002, s. 73.
(8) EFT L 114 af 30.4.2002, s. 91.
(9) EUT L 327 af 21.12.2018, s. 77.
(10) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 192.
(11) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 164.
(12) https://www.eda.admin.ch/dam/dea/en/documents/fs/11-FS-Institutionelle-Fragen_en.pdf
(13) https://www.eda.admin.ch/dam/dea/en/documents/abkommen/InstA-Wichtigste-in-Kuerze_en.pdf
Torsdag den 28. marts 2019
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/141 |
P8_TA(2019)0330
Afgørelse om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet
Europa-Parlamentets henstilling af 28. marts 2019 til Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med støtte fra Kommissionen til Rådet med henblik på Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet (2018/2237(INI))
(2021/C 108/14)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), |
|
— |
der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling, navnlig mål 1, 16 og 17 om fremme af fredelige og inkluderende samfund og bæredygtig udvikling (1), |
|
— |
der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EU) 2015/322 af 2. marts 2015 om gennemførelse af 11. Europæiske Udviklingsfond (2), |
|
— |
der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/528 af 27. marts 2015 om oprettelse af en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet (Athena), og om ophævelse af afgørelse 2011/871/FUSP (3), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred (4), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2306 af 12. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 230/2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred (5), |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle erklæring knyttet til forordning (EU) 2017/2306 om finansiering af bistandsforanstaltninger i henhold til artikel 3a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred (6), |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EU) 2015/323 af 2. marts 2015 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond (7), |
|
— |
der henviser til Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr (8) og Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (9), |
|
— |
der henviser til den interne aftale mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse (10), |
|
— |
der henviser til forslag af 13. juni 2018 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, med støtte fra Kommissionen, til Rådet med henblik på Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet (HR(2018)94), |
|
— |
der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 20. december 2013, 26. juni 2015, 15. december 2016, 9. marts 2017, 22. juni 2017, 20. november 2017, 14. december 2017 og 28. juni 2018, |
|
— |
der henviser til dokumentet med titlen »Fælles vision, fælles handling: Et stærkere Europa — en global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik«, forelagt af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik den 28. juni 2016, |
|
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 13. november 2017, 25. juni 2018 og 19. november 2018 om sikkerhed og forsvar i forbindelse med Unionens globale strategi, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2017 med titlen »Oplæg om fremtiden for det europæiske forsvar« (COM(2017)0315), |
|
— |
der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten af 5. juli 2016 om »Elementer til en EU-dækkende strategisk ramme for støtte til en reform af sikkerhedssektoren«, |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 20 af 18. september 2018 om »Den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur: EU-støtten bør have nyt fokus«, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 21. maj 2015 om finansieringen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (11), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om en europæisk forsvarsunion (12), |
|
— |
der henviser til sine beslutninger af 13. december 2017 (13) og 12. december 2018 (14) om årsrapporten om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 113, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0157/2019), |
|
A. |
der henviser til Unionens ambition om at være en global fredsaktør, der arbejder for at sikre opretholdelse af international fred og sikkerhed og overholdelse af international humanitær ret og menneskerettighederne; |
|
B. |
der henviser til, at Unionen i et strategisk miljø, der er blevet betydeligt forringet i de seneste få år, har et stigende ansvar for at beskytte sin egen sikkerhed; |
|
C. |
der henviser til, at det udfordrende sikkerhedsmiljø, der omgiver Unionen, gør det nødvendigt for den at have strategisk uafhængighed, hvilket de 28 stats- og regeringschefer gav udtryk for i juni 2016 i Unionens globale strategi, og hvilket stiller krav om, at der tilvejebringes instrumenter, som kan styrke Unionens evne til at bevare freden, forebygge konflikter, fremme fredelige, retfærdige og inkluderende samfund og styrke den internationale sikkerhed; der henviser til, at det er blevet erkendt, at sikrede og fredelige samfund er en forudsætning for varig udvikling; |
|
D. |
der henviser til, at formålet med den europæiske fredsfacilitet (i det følgende »EPF« eller »faciliteten«) ikke er at militarisere Unionens optræden udadtil, men at opnå synergivirkninger og effektivitetsgevinster gennem en pakketilgang til operationel finansiering af eksterne aktioner, som allerede er iværksat, og hvor finansiering over Unionens budget ikke er mulig; |
|
E. |
der henviser til, at traktaten pålægger Unionen og dens institutioner at gennemføre en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, som kan føre til et fælles forsvar, jf. bestemmelserne i artikel 42, hvilket vil styrke europæisk identitet og Unionens uafhængighed til gavn for fremme af fred, sikkerhed og fremskridt i Europa og verden; der henviser til, at den foreslåede fredsfacilitet bør hilses velkommen som et skridt i denne retning, og at NF/HR bør tilskyndes til at forfølge dens videreudvikling og gennemførelse; |
|
F. |
der henviser til, at Unionen er verdens største yder af udviklingsbistand og humanitær bistand, hvilket styrker dens sammenkædning af sikkerhed og udvikling for opnåelsen af varig fred; |
|
G. |
der henviser til, at der bør opfordres til yderligere brug af EU-finansiering og -instrumenter med det formål at forbedre samarbejdet, udvikle kompetencer og indsætte missioner i fremtiden samt at opretholde fred, forebygge, håndtere og løse konflikter og tage hånd om trusler mod den internationale sikkerhed; understreger, at EPF navnlig bør finansiere Unionens militære missioner, styrke den militære og forsvarsmæssige kapacitet i tredjelande og hos regionale og internationale organisationer samt bidrage til finansiering af fredsbevarende operationer under ledelse af en regional eller international organisation eller et tredjeland; |
|
H. |
der henviser til, at Unionen tidligere har fundet det udfordrende at finansiere operationer med indvirkning på forsvarsområdet; der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har understreget behovet for en finansiering, der er mere fleksibel og effektiv, og som udtrykker solidaritet og engagement; der henviser til, at det er nødvendigt med yderligere instrumenter og værktøjer for at sikre, at Unionen kan spille sin rolle som global aktør på sikkerhedsområdet; der henviser til, at alle sådanne instrumenter bør være underlagt behørig parlamentarisk kontrol og EU-lovgivning; |
|
I. |
der henviser til, at deltagelse af kvinder i fredsprocesser fortsat er et af de mest uopfyldte aspekter i dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed til trods for, at kvinder er de primære ofre for sikkerhedsmæssige og humanitære kriser, og til trods for, at der er 35 % større sandsynlighed for at opnå en aftale, der holder i mindst 15 år, når kvinder har en eksplicit rolle i fredsprocesserne; |
|
J. |
der henviser til, at intern og ekstern sikkerhed i stigende grad hænger sammen; der henviser til, at Unionen har truffet væsentlige foranstaltninger til at øge samarbejdet mellem sine medlemsstater på forsvarsområdet; der henviser til, at Unionen altid har været stolt af sin bløde magt og vil fortsætte hermed; der henviser til, at en virkelighed under forandring, som vækker bekymringer, imidlertid medfører krav om, at Unionen ikke udelukkende forbliver en »civil magt«, men udvikler og styrker sin militære kapacitet, som bør anvendes på en måde, der har sammenhæng og kohærens med Unionens øvrige optræden udadtil; der henviser til, at udvikling i tredjelande ikke er muligt uden sikkerhed og fred; der henviser til, at militæret spiller en central rolle i denne forbindelse, navnlig i lande, hvor de civile myndigheder ikke er i stand til at varetage deres opgaver på grund af sikkerhedssituationen; der henviser til, at faciliteten har et klart potentiale for at kunne føre til et stærkere engagement fra Unionens side over for partnerlande og vil kunne gøre Unionens optræden udadtil mere effektiv, hvilket vil give Unionen mulighed for at blive en betydningsfuld stabilitets- og sikkerhedsgarant i fremtiden; |
|
K. |
der henviser til, at Unionens optræden udadtil ikke må misbruges som redskab til »migrationsstyring«, og at alle bestræbelser på at samarbejde med tredjelande skal gå hånd i hånd med forbedring af menneskerettighedssituationen i de pågældende lande; |
|
L. |
der henviser til, at ikkespredning og nedrustning vil kunne få en betydelig virkning ved at svække optrapningen af konflikter og bidrage til øget stabilitet i overensstemmelse med forpligtelserne i traktaten om ikkespredning af atomvåben og Europa-Parlamentets beslutning om nuklear sikkerhed og ikkespredning (15); der henviser til, at en verden uden masseødelæggelsesvåben er en mere sikker verden; der henviser til, at Unionen har spillet en ledende rolle med hensyn til forbud mod nukleare våben og bør styrke sin rolle yderligere i denne henseende; |
|
M. |
der henviser til, at traktaterne ikke indeholder bestemmelser om eksterne militære EU-aktioner uden for rammerne af FSFP; der henviser til, at en ægte FSFP for alle EU-medlemsstater øger Unionens udenrigspolitiske spillerum; der henviser til, at den eneste form for eksterne militære aktioner, der er mulig under FSFP, er missioner uden for Unionens område med henblik på fredsbevarelse, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i FN-pagten, jf. artikel 42, stk. 1, i TEU; |
|
N. |
der henviser til, at støtte til partneres militære fredsstøttende operationer hidtil er blevet stillet til rådighed uden for EU-budgettet gennem fredsfaciliteten for Afrika, som er oprettet under og finansieret af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF); der henviser til, at fredsfaciliteten for Afrika i øjeblikket er begrænset til operationer, der ledes af Den Afrikanske Union (AU) eller af afrikanske regionale organisationer; |
|
O. |
der henviser til, at EPF forventes at give Unionen kapacitet til direkte at bidrage til finansieringen af fredsstøttende operationer under ledelse af tredjelande samt til relevante internationale organisationer på globalt plan og ikke begrænset til Afrika eller AU; |
|
P. |
der henviser til, at den foreslåede facilitet vil erstatte Athenamekanismen og fredsfaciliteten for Afrika; der henviser til, at den vil supplere initiativet om kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling ved at finansiere omkostningerne ved Unionens forsvarsaktiviteter såsom fredsbevarende missioner under AU, fælles udgifter til egne militære FSFP-operationer samt militær kapacitetsopbygning hos partnere, hvilket er udelukket fra EU-budgettet ifølge artikel 41, stk. 2, i TEU; |
|
Q. |
der henviser til, at operationer, som gennemføres under faciliteten, skal harmonere med principperne og værdierne i EU's charter om grundlæggende rettigheder og overholde den humanitære folkeret og menneskerettighederne; der henviser til, at operationer, der ikke kan betegnes som etisk acceptable i forhold til menneskers sikkerhed og sundhed, frihed, beskyttelse af privatlivets fred, integritet og værdighed, skal vurderes grundigt og genovervejes; |
|
R. |
der henviser til, at de fælles udgifter stadig udgør en meget lille andel (anslået til omkring 5-10 % af de samlede udgifter), og at den høje andel, de nationale udgifter og ansvar udgør i forbindelse med militære operationer — baseret på princippet om individuel afholdelse af egne udgifter (»costs lie where they fall«) — er i strid med principperne om solidaritet og byrdefordeling og desuden afskrækker medlemsstater fra at deltage aktivt i FSFP-operationer; |
|
S. |
der henviser til, at det foreslåede gennemsnitlige årlige rammebeløb for EPF er på 1 500 000 000 EUR, mens de samlede udgifter under Athenamekanismen og fredsfaciliteten for Afrika har svinget mellem 250 000 000 EUR og 500 000 000 EUR om året; der henviser til, at de potentielle formål med de yderligere 1 000 000 000 EUR om året ikke er tilstrækkeligt præciseret eller garanteret i forslaget; |
|
T. |
der henviser til, at EPF som mekanisme uden for budgettet, der finansieres ved årlige bidrag fra medlemsstaterne baseret på en BNI-fordelingsnøgle, forventes at give Unionen mulighed for at finansiere en større andel af de fælles udgifter (35-45 %) til militære missioner og operationer, sådan som det i øjeblikket er tilfældet med Athenamekanismen; der henviser til, at EPF desuden forventes at sikre mulighed for adgang til EU-midler på et permanent grundlag, hvilket vil kunne sikre en hensigtsmæssig planlægning af kriseberedskab, gøre hurtig indsættelse lettere og forbedre fleksibiliteten i forbindelse med en hurtig indsats; der henviser til, at den ambitiøse inkludering og udvidelse af Athenamekanismen til fælles finansiering af FSFP-missioner og -operationer længe har været ønsket i Parlamentet; der henviser til, at forslaget til Rådets afgørelse imidlertid ikke har samme bindende karakter som den interne aftale om fredsfaciliteten for Afrika, hvilket betyder, at medlemsstaterne kan fravælge at finansiere EPF-aktioner; |
|
U. |
der henviser til, at den foreslåede facilitet gennem forhøjelsen af de fælles udgifter vil styrke solidariteten og øge byrdefordelingen mellem medlemsstaterne og tilskynde medlemsstaterne, navnlig dem, der savner finansielle eller operationelle ressourcer, til at bidrage til FSFP-operationer; |
|
V. |
der henviser til, at Rådet i sine konklusioner af 19. november 2018 er forbeholdent i sin støtte til EPF-forslaget; der henviser til, at det ikke desto mindre er vigtigt at arbejde på at få vedtaget et ambitiøst forslag indeholdende alle de foreslåede elementer, herunder Athenamekanismen; |
|
W. |
der henviser til, at alle militære opgaver under faciliteten såsom fælles aktioner på nedrustningsområdet, humanitære opgaver og redningsopgaver, rådgivnings- og bistandsopgaver på det militære område, konfliktforebyggende og fredsbevarende opgaver og kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse og postkonflikt-stabiliseringsoperationer, samt bekæmpelse af terrorisme, herunder gennem støtte til tredjelande med henblik på bekæmpelse af terrorisme på deres områder som anført i artikel 43, stk. 1, i TEU, under fuld overholdelse af menneskerettighederne henhører under FSFP's kompetenceområde; der henviser til, at undtagelsen i artikel 41, stk. 2, i TEU kun gælder for aktionsudgifter i forbindelse med disse militære missioner; der henviser til, at alle andre aktionsudgifter i forbindelse med FSFP, herunder udgifter i forbindelse med enhver anden foranstaltning, der er omhandlet i artikel 42 i TEU, bør afholdes over Unionens budget; der henviser til, at administrationsudgifterne til EPF bør afholdes over Unionens budget; |
|
X. |
der henviser til, at alle aktionsudgifter i forbindelse med FUSP i henhold til artikel 41, stk. 2, i TEU skal afholdes over Unionens budget, bortset fra udgifter til operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet; der henviser til, at artikel 2, henholdsvis litra a) og d), i forslaget til afgørelse fastsætter, at EPF bør finansiere såvel »operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet« som »andre operationelle EU-foranstaltninger, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet«; |
|
Y. |
der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 21, stk. 2, litra d), i TEU skal fastlægge og gennemføre fælles politikker og tiltag og arbejde for en høj grad af samarbejde på alle områder i tilknytning til internationale forbindelser med henblik på at fremme bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling af udviklingslandene med det hovedformål at udrydde fattigdom; |
|
Z. |
der henviser til, at det i artikel 208, stk. 1, andet afsnit, i TEUF er fastsat, at »Hovedmålet for Unionens politik på [området for udviklingssamarbejde] er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen«; der henviser til, at Unionen i henhold til sammen afsnit »tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene«; der henviser til, at andet punktum udgør en traktatbestemmelse og dermed for EU indebærer en forfatningsmæssig forpligtelse til »udviklingsvenlig politikkohærens«; |
|
AA. |
der henviser til, at militære og civile missioner uden for Unionen skal holdes adskilt fra hinanden for at sikre, at de civile missioner udelukkende finansieres over Unionens budget; |
|
AB. |
der henviser til, at Unionen bør tildele medarbejder til FSFP-missioner en status, der svarer til udstationerede nationale eksperters status, og give dem en ensartet status og den bedst mulige beskyttelse under Unionens personalevedtægt; der henviser til, at alle godtgørelser i forbindelse med denne status og alle udgifter til rejse, ophold og sundhedsydelser bør afholdes over EU-budgettet som administrative udgifter; |
|
AC. |
der henviser til, at Den Europæiske Revisionsret har offentliggjort en særberetning om den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur, der finansieres gennem fredsfaciliteten for Afrika, som det foreslås at medtage og udvide i EPF; der henviser til, at Revisionsretten finder, at denne støtte var dårligt prioriteret og havde begrænset virkning; der henviser til, at Revisionsrettens anbefalinger bør tages behørigt i betragtning i lyset af den ambitiøse forhøjelse af midlerne til den nye facilitet; |
|
AD. |
der henviser til, at forslaget ikke ledsages af en finansiel konsekvensanalyse for de administrative udgifter; der henviser til, at de administrative udgifter til EPF har betydelige konsekvenser for EU-budgettet; der henviser til, at der ud over det personale, der i øjeblikket arbejder for de instrumenter, der skal erstattes, ikke bør ansættes eller overføres yderligere personale til EPF; der henviser til, at de synergier, der opstår ved at samle de nuværende særskilte instrumenter i én administrativ struktur, bør lette forvaltningen af EPF's større geografiske anvendelsesområde; der henviser til, at der kun bør ansættes yderligere personale, hvis og når bidragene til en mission eller foranstaltning reelt er blevet indsamlet i alle deltagende medlemsstater; der henviser til, at den omstændighed, at indtægterne er tidsbegrænsede, må medføre, at ansættelseskontrakterne for personale, der ansættes af faciliteten eller udstationeres under faciliteten til en bestemt mission eller foranstaltning, tidsbegrænses på tilsvarende vis; der henviser til, at der ikke bør ansættes eller udstationeres personale til faciliteten fra en medlemsstat, der har afgivet en formel erklæring i henhold til artikel 31, stk. 1, i TEU i forbindelse med en særlig mission eller foranstaltning; |
|
AE. |
der henviser til, at NF/HR regelmæssigt bør høre Parlamentet om alle de vigtigste aspekter og de grundlæggende valg inden for rammerne af FUSP og FSFP og deres efterfølgende udvikling; der henviser til, at Parlamentet bør høres og informeres rettidigt, således at det kan fremsætte sine synspunkter og stille spørgsmål, bl.a. om udviklingsvenlig politikkohærens, til NF/HR og Rådet, inden der træffes afgørelser eller afgørende foranstaltninger; der henviser til, at NF/HR bør tage hensyn til Parlamentets synspunkter om bl.a. sammenhæng i udviklingspolitikken og indarbejde dem i sine forslag, bør tage beslutninger eller dele af beslutninger, som Parlamentet modsætter sig, op til fornyet overvejelse eller trække sådanne forslag tilbage uanset muligheden for, at en medlemsstat vil gå videre med initiativet i et sådant tilfælde, og bør stille forslag om rådsafgørelser vedrørende FSFP, hvis Parlamentet anmoder om det; der henviser til, at Parlamentet bør have en årlig drøftelse med NF/HR om operationer, der finansieres over faciliteten; |
|
1. |
henstiller følgende til Rådet:
|
|
2. |
henstiller følgende til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:
|
|
3. |
pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til orientering til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen. |
(1) https://sustainabledevelopment.un.org/
(2) EUT L 58 af 3.3.2015, s. 1.
(3) EUT L 84 af 28.3.2015, s. 39.
(4) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 1.
(5) EUT L 335 af 15.12.2017, s. 6.
(6) EUT L 335 af 15.12.2017, s. 6.
(7) EUT L 58 af 3.3.2015, s. 17.
(8) EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99.
(9) EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1.
(10) EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1.
(11) EUT C 353 af 27.9.2016, s. 68.
(12) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 18.
(13) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 36.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0514.
II Meddelelser
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Europa-Parlamentet
Tirsdag den 26. marts 2019
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/150 |
P8_TA(2019)0221
Anmodning om ophævelse af Jørn Dohrmanns immunitet
Europa-Parlamentets afgørelse af 26. marts 2019 om anmodning om ophævelse af Jørn Dohrmanns immunitet (2018/2277(IMM))
(2021/C 108/15)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til anmodning af 6. november 2018 fra Danmarks justitsminister om ophævelse af Jørn Dohrmanns immunitet i forbindelse med tiltalerejsning for overtrædelse af § 260, stk. 1, nr. 1, § 291, stk. 1, og § 293, stk. 1, sammenholdt med § 21, i den danske straffelov, hvilken anmodning er fremsendt af Danmarks faste repræsentant ved Den Europæiske Union, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 28. november 2018, |
|
— |
der har hørt Jørn Dohrmann, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6, |
|
— |
der henviser til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, |
|
— |
der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013 (1), |
|
— |
der henviser til § 57 i Danmarks Riges Grundlov, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0178/2019), |
|
A. |
der henviser til, at Statsadvokaten i Viborg har indgivet en anmodning om ophævelse af immuniteten for Jørn Dohrmann, medlem af Europa-Parlamentet valgt for Danmark, i forbindelse med lovovertrædelser som omhandlet i § 260, stk. 1, nr. 1, § 291, stk. 1, og § 293, stk. 1, sammenholdt med § 21, i den danske straffelov; der navnlig henviser til, at sagen vedrører påstået ulovlig tvang, hærværk og forsøg på brugstyveri af en genstand tilhørende en anden person; |
|
B. |
der henviser til, at Jørn Dohrmann den 26. april 2017 uden for sin private bopæl i Vamdrup tiltvang sig et kamera fra en kameramand, som filmede hans hus fra en afstand på ca. 195 m med henblik på at anvende de opnåede optagelser i en TV-dokumentarfilm om nogle danske medlemmer af Europa-Parlamentet; der henviser til, at Jørn Dohrmann truede med at smadre kameraet; der henviser til, at han beskadigede det omhandlede kamera, herunder dets mikrofon, skærm og kabel; der henviser til, at han tog kameraet og hukommelseskortet i besiddelse i den hensigt at gøre uberettiget brug af det ved at gennemse indholdet, men at han blev forhindret heri, da politiet rettede henvendelse på adressen og fik udleveret kameraet og hukommelseskortet, som han havde taget ud af kameraet; |
|
C. |
der henviser til, at kameramanden i første omgang blev sigtet for overtrædelse af den danske straffelovs § 264 a for uberettiget at have fotograferet personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted; der henviser til, at Statsadvokaten indstillede, at påtale blev opgivet under henvisning til, at der ikke kunne statueres det til domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 264 a fornødne forsæt; |
|
D. |
der henviser til, at Sydøstjyllands Politi har gjort opmærksom på, at den virksomhed, hvor journalisten er ansat, og som er ejer af kameraet, har rejst et erstatningskrav på 14 724,71 DKK i forbindelse med sagen, og at det er udgangspunktet, at sager om hærværk, tyveri, brugstyveri eller lignende, hvor der er påstand om bødestraf, afgøres indenretligt, hvis forurettede har et erstatningskrav. |
|
E. |
der henviser til, at Statsadvokaten i første omgang henstillede, at der blev fastsat en bøde på 20 000 DKK i sagen mod Jørn Dohrmann i stedet for en frihedsstraf, uden at der blev rejst tiltale; |
|
F. |
der henviser til, at Jørn Dohrmann nægtede de forhold, som han er tiltalt for; der henviser til, at det ifølge Rigsadvokaten da ville være inkonsekvent at søge sagen afgjort ved et udenretligt bødeforlæg; |
|
G. |
der henviser til, at den kompetente myndighed for at kunne rejse tiltale mod Jørn Dohrmann har indgivet en anmodning om ophævelse af hans immunitet; |
|
H. |
der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling; |
|
I. |
der henviser til, at det følger af den danske grundlovs § 57, stk. 1, at intet medlem af Folketinget uden dettes samtykke kan tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre vedkommende er grebet på fersk gerning; der henviser til, at bestemmelsen alene beskytter imod offentlig strafferetlig tiltale, men ikke mod straffesager med privat påtale; der henviser til, at hvis betingelserne er opfyldt for at afgøre en sag med et udenretligt bødeforlæg, er Folketingets samtykke ikke nødvendigt; |
|
J. |
der henviser til, at rækkevidden af den immunitet, som medlemmer af Folketinget nyder godt af, reelt svarer til rækkevidden af den immunitet, som medlemmer af Europa-Parlamentet nyder godt af i henhold til artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter; der henviser til, at Den Europæiske Unions Domstol har fastslået, at en meningstilkendegivelse for at være omfattet af immuniteten skal være fremsat af et medlem af Europa-Parlamentet under udøvelsen af dette medlems hverv, hvilket således forudsætter, at der foreligger en forbindelse mellem den udtrykte meningstilkendegivelse og det parlamentariske hverv; der henviser til, at en sådan forbindelse skal være direkte og klar; |
|
K. |
der henviser til, at de påståede handlinger ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter og derfor ikke har nogen klar eller direkte indflydelse på Jørn Dohrmanns udøvelse af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet; |
|
L. |
der henviser til, at der ikke noget bevis for eller nogen grund til at nære mistanke om fumus persecutionis; |
|
1. |
vedtager at ophæve Jørn Dohrmanns immunitet; |
|
2. |
pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Danmarks justitsminister og Jørn Dohrmann. |
(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23..
III Forberedende retsakter
Europa-Parlamentet
Tirsdag den 26. marts 2019
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/152 |
P8_TA(2019)0222
Adgang til indbringelse af sager til varetagelse af forbrugernes kollektive interesser ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til indbringelse af sager til varetagelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF (COM(2018)0184 — C8-0149/2018 — 2018/0089(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/16)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0184), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0149/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til de forelagte begrundede udtalelser inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet af det østrigske Forbundsråd og den svenske Riksdag, som hævder, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 20. september 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der henviser til udtalelse af 10. oktober 2018 fra Regionsudvalget (2), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Transport- og Turismeudvalget (A8-0447/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0089
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 26. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) …/… om adgang til indbringelse af sager til varetagelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Formålet med dette direktiv er at gøre det muligt for godkendte repræsentative organisationer/organer, der repræsenterer forbrugernes kollektive interesser, at søge genopretning via sager til varetagelse af forbrugerinteresser i tilfælde af overtrædelser af EU-retten. De godkendte repræsentative organisationer/organer bør kunne anmode om at få bragt en overtrædelse til ophør eller få den forbudt og at få fastslået, at der forelå en overtrædelse og søge genopretning i form af kompensation, tilbagebetaling af den tilsvarende pris, afhjælpning , udskiftning, fjernelse forholdsmæssigt afslag eller ophævelse af kontrakten afhængigt af den nationale lovgivning. [Ændring 1] |
|
(2) |
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/22/EF (4) gjorde det muligt for godkendte repræsentative organisationer/organer at rejse sager til varetagelse af forbrugerinteresser hovedsageligt med henblik på at bringe overtrædelser af EU-lovgivningen, som skader forbrugernes kollektive interesser, til ophør eller at forbyde disse. I direktivet blev der imidlertid ikke i tilstrækkelig grad taget fat på at løfte udfordringerne i forbindelse med håndhævelse af forbrugerlovgivningen. For i højere grad at afskrække erhvervsdrivende fra ulovlig praksis , fremme god og ansvarlig forretningspraksis og mindske ulemperne for forbrugerne er det nødvendigt at styrke mekanismen til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser. I lyset af det store antal ændringer er det af klarhedshensyn hensigtsmæssigt at erstatte direktiv 2009/ 722 22 /EF. Der er et stort behov for Unionens indsats i henhold til artikel 114 i TEUF for at sikre både adgang til domstolene og god retspleje, da det vil reducere omkostningerne og byrden ved individuelle sager. [Ændring 2] |
|
(3) |
Sager til varetagelse af forbrugerinteresser bør sikre en effektiv og målrettet måde, hvorpå forbrugernes kollektive interesser kan beskyttes mod såvel interne som grænseoverskridende overtrædelser . De bør gøre det muligt for godkendte repræsentative organisationer/organer at tage initiativer med henblik på at sikre overholdelsen af de relevante EU-retlige bestemmelser og at overvinde de hindringer, forbrugere står over for i forbindelse med individuelle sager såsom usikkerheden om deres rettigheder og de tilgængelige proceduremæssige mekanismer, tidligere erfaringer med, at klager ikke har givet resultater, alt for langvarige procedurer, de psykologiske barrierer for at indbringe sager og det negative forhold mellem de forventede udgifter og fordele ved at indlede en individuel sag , hvorved retssikkerheden forbedres for såvel sagsøgte som sagsøger og for retssystemet . [Ændring 3] |
|
(4) |
Det er vigtigt at sikre den nødvendige balance mellem domstolsadgang og proceduremæssige garantier for at undgå misbrug af adgangen til at rejse en sag, som med urette kunne hindre virksomhedernes mulighed for at drive forretning i det indre marked. For at forhindre misbrug af sager til varetagelse af forbrugerinteresser bør elementer såsom erstatning med karakter af bod og fraværet af forældelsesfrister med hensyn til retten til at rejse sager på vegne af skadelidte forbrugere undgås, og der bør fastsættes klare regler for de forskellige proceduremæssige aspekter såsom udpegelsen af godkendte repræsentative organisationer/organer, hvorfra deres midler hidrører, og arten af de oplysninger, der kræves til støtte for sager til varetagelse af forbrugerinteresser. Dette direktiv Den tabende part bør bære sagsomkostningerne. Retsinstansen eller domstolen bør dog ikke berøre nationale regler vedrørende fordelingen af sagsomkostningerne tilkende den tabende part omkostningerne, hvis disse er pådraget unødvendigt eller ikke står i et rimeligt forhold til kravets værdi . [Ændring 4] |
|
(5) |
Overtrædelser, der påvirker forbrugernes kollektive interesser, har ofte virkninger, der går på tværs af grænserne. Mere effektive og målrettede sager til varetagelse af forbrugerinteresser i hele Unionen bør øge forbrugernes tillid til det indre marked og sætte dem i stand til at udøve deres rettigheder. |
|
(6) |
Dette direktiv bør dække en lang række områder såsom databeskyttelse, finansielle tjenesteydelser, rejser og turisme, energi, telekommunikation og , miljø og sundhed . Det bør modvirke overtrædelser af EU-rettens bestemmelser, som beskytter forbrugernes kollektive interesser, uanset om forbrugerne benævnes forbrugere eller rejsende, brugere, kunder, privatinvestorer, detailkunder eller andet i den relevante EU-ret , og de kollektive interesser hos registrerede som omhandlet i persondataforordningen . For at sikre en hensigtsmæssig reaktion på overtrædelser af EU-retten, hvis form og omfang hurtigt forandrer sig, bør det hver gang, en ny EU-retsakt, der er relevant for beskyttelsen af forbrugernes kollektive interesser, vedtages, overvejes, om bilaget til dette direktiv bør ændres for at sikre, at retsakten er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. [Ændring 5] |
|
(6a) |
Dette direktiv finder anvendelse på sager til varetagelse af forbrugerinteresser, der er knyttet til de EU-retlige bestemmelser, der er opført i bilag I. Varetagelsen af interesserne begynder, når to forbrugere er berørt. [Ændring 6] |
|
(7) |
Kommissionen har vedtaget forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 261/2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og forordning (EF) nr. 2027/97 om luftfartsselskabers erstatningsansvar ved luftbefordring af passagerer og deres bagage og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om, at Kommissionen et år efter dette direktivs ikrafttrædelse skal vurdere, om EU-reglerne for så vidt angår fly- og jernbanepassagerers rettigheder sikrer et passende forbrugerbeskyttelsesniveau i forhold til det, der sikres i dette direktiv, og drager de nødvendige konklusioner med hensyn til dette direktivs anvendelsesområde. |
|
(8) |
Dette direktiv, der bygger på direktiv 2009/22/EF, bør omfatte nationale og grænseoverskridende overtrædelser, navnlig når de forbrugere, der er berørt af en overtrædelse, bor i en eller flere andre medlemsstater end den, hvor den erhvervsdrivende, der overtræder lovgivningen, er etableret. Det bør også omfatte overtrædelser, der ophørte, før sagen til varetagelse af forbrugerinteresser blev indledt eller afsluttet, da det stadig kan være nødvendigt for at forhindre en gentagelse af praksis at fastslå, at en given praksis udgjorde en overtrædelse, og at lette forbrugernes klageadgang. |
|
(9) |
I dette direktiv bør der ikke fastsættes internationale privatretlige regler vedrørende kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser eller håndhævelse af gældende lovgivning. De eksisterende EU-retsakter gælder for de sager til varetagelse af forbrugerinteresser, der er omhandlet i dette direktiv , og forhindrer enhver stigning i forumshopping . [Ændring 7] |
|
(9a) |
Dette direktiv bør ikke påvirke anvendelsen af EU-regler om international privatret i grænseoverskridende sager. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (omarbejdning — Bruxelles I), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II) finder anvendelse på de sager til varetagelse af forbrugerinteresser, der er omhandlet i dette direktiv. [Ændring 8] |
|
(10) |
Da kun godkendte repræsentative organisationer/organer kan indbringe sager til varetagelse af forbrugerinteresser, bør de for at sikre, at forbrugernes kollektive interesser varetages på hensigtsmæssig vis, opfylde de kriterier, der er fastsat i dette direktiv. De skal navnlig være forskriftsmæssigt oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning, som kunne bør omfatte krav til antallet af medlemmer, varigheden af deres beståen eller til eksempelvis gennemsigtigheden, hvad angår relevante aspekter af deres struktur såsom deres konstituerende vedtægter, forvaltningsstruktur, mål og arbejdsmetoder. De bør ikke virke med fortjeneste for øje og have en beskyttelsesværdig interesse i at sikre overholdelsen af EU-retten. Disse kriterier bør gælde for både Desuden skal de godkendte repræsentative organisationer/organer være uafhængige af markedsoperatørerne, også økonomisk. De godkendte repræsentative organisationer/organer, der er udpeget på forhånd, og ad hoc-organisationer/organer, der er oprettet med henblik på en bestemt sag skal ligeledes have en fastsat procedure til forebyggelse af interessekonflikter. Medlemsstaterne må ikke pålægge kriterier, der går længere end de kriterier, som er fastlagt i dette direktiv . [Ændring 9] |
|
(11) |
Navnlig uafhængige offentlige organer og forbrugerorganisationer bør spille en aktiv rolle med hensyn til at sikre overholdelsen af de relevante EU-retlige bestemmelser og er også velegnede til at fungere som godkendte organisationer/organer. Da disse organisationer/organer har adgang til forskellige informationskilder vedrørende erhvervsdrivendes praksis i forhold til forbrugerne og har forskellige prioriteter, hvad angår deres virksomhed, bør medlemsstaterne frit kunne beslutte, hvilken type foranstaltninger hver af disse godkendte organisationer/organer kan træffe i forbindelse med sager til varetagelse af forbrugerinteresser. |
|
(12) |
Da både retslige og administrative procedurer effektivt og målrettet kan tjene til at beskytte forbrugernes kollektive interesser, overlades det til medlemsstaterne at beslutte, om sager til varetagelse af forbrugerinteresser skal indbringes for retsinstanser eller forvaltningsmyndigheder eller begge dele afhængigt af det relevante lovområde eller den pågældende økonomiske sektor. Dette vil ikke berøre retten til adgang til effektive retsmidler som fastsat i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, i henhold til hvilken medlemsstaterne skal sikre, at forbrugere og erhvervsdrivende har ret til adgang til effektive retsmidler for en domstol i forbindelse med en hvilken som helst administrativ afgørelse, der er truffet i henhold til de nationale bestemmelser, hvorved dette direktiv gennemføres. Det skal omfatte muligheden for, at parterne under overholdelse af national lovgivning kan opnå en afgørelse om suspension af fuldbyrdelsen af den omtvistede afgørelse. |
|
(13) |
For at øge den proceduremæssige effektivitet af sager til varetagelse af forbrugerinteresser bør de godkendte organisationer/organer have mulighed for at søge at opnå forskellige foranstaltninger inden for rammerne af en enkelt sag til varetagelse af forbrugerinteresser eller inden for særskilte sager til varetagelse af forbrugerinteresser. Disse foranstaltninger bør omfatte midlertidige foranstaltninger med henblik på at bringe en aktuel praksis til ophør eller forbyde en påtænkt praksis, hvis denne endnu ikke er blevet fulgt, men hvor der er risiko for, at den vil medføre alvorlige eller uoprettelige tab for forbrugerne, foranstaltninger, hvorved det fastslås, at en given praksis udgør en overtrædelse af lovgivningen, og som om nødvendigt bringer denne praksis til ophør eller forhindrer den fremover, samt foranstaltninger, der fjerner de fortsatte virkninger af overtrædelsen, herunder genopretning. Hvis godkendte organisationer/organer søger at opnå dette inden for rammerne af en enkelt sag, bør de kunne søge at opnå alle relevante foranstaltninger på det tidspunkt, hvor sagen indbringes, eller først søge at opnå en afgørelse om pålæg og derefter eventuelt en afgørelse med henblik på opnåelse af genopretning. |
|
(14) |
Afgørelser om pålæg har til formål at beskytte forbrugernes kollektive interesser uafhængigt af det faktiske tab eller den faktiske skade, den enkelte forbruger har lidt. Ved afgørelser om pålæg kan erhvervsdrivende tilpligtes at træffe særlige foranstaltninger såsom at give forbrugere de oplysninger, som de tidligere undlod at give dem, selv om det var i strid med deres lovbestemte forpligtelser. Om der træffes afgørelser, hvorved det fastslås, at en praksis udgør en overtrædelse, bør ikke afhænge af, om den pågældende praksis blev fulgt forsætligt eller uagtsomt. |
|
(15) |
Den godkendte organisation/det godkendte organ, der indleder en sag til varetagelse af forbrugerinteresser efter dette direktiv, bør være part i sagen. De forbrugere, der er berørt af overtrædelsen, bør have passende mulighed for at drage fordel af oplysninger om de relevante udfald af sager til varetagelse af forbrugerinteresser , og om, hvordan de kan drage fordel heraf . Afgørelser om pålæg, der træffes efter dette direktiv, bør ikke påvirke de individuelle sager, der indbringes af forbrugere, der har lidt tab som følge af den praksis, der er omfattet af afgørelsen. [Ændring 10] |
|
(16) |
De godkendte repræsentative organisationer/organer bør søge at opnå foranstaltninger, der tager sigte på at fjerne de fortsatte virkninger af overtrædelsen. Disse foranstaltninger bør have form af afgørelser, som pålægger den erhvervsdrivende blandt andet at yde kompensation, afhjælpning eller , udskiftning eller fjernelse , give et forholdsmæssigt afslag, ophæve kontrakten eller tilbagebetale den betalte pris afhængigt af situationen og af national lovgivning. [Ændring 11] |
|
(17) |
Den kompensation, som forbrugere, der har lidt tab i situationer med mange skadelidte, får, bør ikke overstige det beløb, som den erhvervsdrivende skylder efter gældende national lovgivning eller EU-retten for at dække det faktiske tab, de har lidt. Navnlig bør det undgås at tilkende erstatning med karakter af bod, som medfører overkompensation til den skadelidte, der har rejst sagen. |
|
(18) |
Medlemsstaterne kan bør kræve, at de godkendte repræsentative organisationer/organer fremlægger tilstrækkelige oplysninger til at understøtte sager til varetagelse af forbrugerinteresser med henblik på genopretning, herunder en beskrivelse af den gruppe af forbrugere, der er berørt af overtrædelsen og spørgsmålene om de faktiske og retlige omstændigheder, der skal besvares inden for rammerne af sagerne til varetagelse af forbrugerinteresser. Det skal ikke kræves af den godkendte organisation/det godkendte organ, at den/det kan udpege hver enkelt forbruger, der er berørt af en overtrædelse, for at kunne rejse en sag. I forbindelse med sager til varetagelse af forbrugerinteresser vil en retsinstans eller en forvaltningsmyndighed tidligst muligt i sagen skulle kontrollere, om den er egnet som en sag til varetagelse af forbrugerinteresser i lyset af overtrædelsens art og kendetegnene ved de tab, de berørte forbrugere har lidt. Kravene bør navnlig være påviselige og ensartede, der bør være fællestræk i de foranstaltninger, der søges opnåelse af, og en ordning med tredjemandsfinansiering af den godkendte organisation/det godkendte organ bør være gennemsigtig og uden interessekonflikter. Medlemsstaterne bør også sikre, at retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden har beføjelse til at afvise åbenlyst ubegrundede sager tidligst muligt i proceduren. [Ændring 12] |
|
(19) |
Medlemsstaterne bør kunne beslutte, om den nationale retsinstans eller forvaltningsmyndighed, der får forelagt en sag til varetagelse af forbrugerinteresser, undtagelsesvis kan træffe en retskonstaterende afgørelse i stedet for en afgørelse med henblik på opnåelse af genopretning, hvad angår den erhvervsdrivendes ansvar over for de forbrugere, der har lidt skade på grund af overtrædelsen, som vil kunne påberåbes direkte i efterfølgende sager til varetagelse af forbrugerinteresser, som rejses af individuelle forbrugere. Denne mulighed bør forbeholdes behørigt begrundede tilfælde, hvor det er kompliceret at bestemme omfanget af den individuelle genopretning, der skal ydes til hver enkelt forbruger, der er berørt af en sag til varetagelse af forbrugerinteresser, og hvor det ikke ville være effektivt at udnytte den inden for rammerene af sagen til varetagelse af forbrugerinteresser. Der bør ikke træffes retskonstaterende afgørelser i situationer, som ikke er komplicerede, navnlig når det er muligt at udpege de berørte forbrugere, og når forbrugerne har lidt tab, der er sammenlignelige i tilknytning til et tidsrum eller et køb. På samme måde bør der ikke træffes retskonstaterende afgørelser, når størrelsen af det tab, de enkelte forbrugere har lidt, er så beskedent, at de enkelte forbrugere sandsynligvis ikke vil kræve individuel genopretning. Retsinstansen eller den nationale forvaltningsmyndighed bør behørigt begrunde anvendelsen af en retskonstaterende afgørelse i stedet for en afgørelse med henblik på opnåelse af genopretning i en konkret sag. [Ændring 13] |
|
(20) |
Når det er muligt at udpege de forbrugere, der er berørt af samme praksis, og de har lidt sammenlignelige tab i tilknytning til et tidsrum eller et køb såsom i tilfælde af langsigtede forbrugeraftaler, kan retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden i løbet af sagen til varetagelse af forbrugerinteresser klart fastslå, hvilken gruppe af forbrugere der er berørt af overtrædelsen. Retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden kan navnlig anmode den erhvervsdrivende, der overtræder reglerne, om at fremlægge relevante oplysninger, såsom hvem de berørte forbrugere er, og hvor længe praksis er blevet fulgt. Af hensyn til hensigtsmæssigheden og effektiviteten bør medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale lovgivning overveje at give forbrugerne mulighed for direkte at drage nytte af en afgørelse med henblik på opnåelse af genopretning, efter at den er truffet, uden at det kræves, at de hver især formelt tilslutter sig sagen, inden der træffes en sådan afgørelse. [Ændring 14] |
|
(21) |
I sager, der drejer sig om mindre beløb, vil de fleste forbrugere sandsynligvis ikke tage skridt til at håndhæve deres rettigheder, fordi indsatsen ikke ville stå i forhold til fordelene for den enkelte forbruger. Hvis samme praksis vedrører en række forbrugere, kan det samlede tab imidlertid være betydeligt. I sådanne tilfælde kan en retsinstans eller en forvaltningsmyndighed anse det for uforholdsmæssigt at fordele midlerne blandt de berørte forbrugere, f.eks. fordi det vil være for dyrt eller ikke muligt i praksis. De midler, der indkommer via betaling af kompensation i sager til varetagelse af forbrugerinteresser, vil derfor bedre kunne anvendes til at beskytte forbrugernes kollektive interesser og bør kanaliseres over mod relevante offentlige formål såsom fonde, der yder retshjælp til forbrugere, oplysningskampagner eller forbrugerbevægelser. [Ændring 15] |
|
(22) |
Det er kun muligt at søge at opnå foranstaltninger med henblik på at fjerne de fortsatte virkninger af overtrædelser på grundlag af endelige afgørelser, hvorved det fastslås, at der foreligger en overtrædelse af de EU-retlige bestemmelser, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, og som skader forbrugernes kollektive interesser, herunder en endelig afgørelse om pålæg, der træffes inden for rammerne af en sag til varetagelse af forbrugerinteresser. Det er navnlig muligt at søge at opnå foranstaltninger med henblik på at fjerne de fortsatte virkninger af en overtrædelse på grundlag af endelige afgørelser truffet af en retsinstans eller en forvaltningsmyndighed i forbindelse med de håndhævelsesaktiviteter, der er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004 (5). |
|
(23) |
Dette direktiv indeholder bestemmelser om en fremgangsmåde, som ikke påvirker de regler, der gælder ved fastlæggelsen af forbrugernes materielle rettigheder i forbindelse med aftaleretlige og ikke-aftaleretlige retsmidler, hvis deres interesser er blevet skadet af en overtrædelse såsom retten til erstatning for skader, ophør af kontrakter, tilbagebetaling, udskiftning, fjernelse, afhjælpning eller forholdsmæssigt afslag. Det er kun muligt at rejse en sag til varetagelse af forbrugerinteresser med henblik på opnåelse af genopretning i medfør af dette direktiv, hvis EU-retten eller national lovgivning indeholder bestemmelser om sådanne materielle rettigheder. [Ændring 16] |
|
(24) |
Dette direktiv tager sigte på en minimumsharmonisering og erstatter ikke eksisterende nationale mekanismer for kollektive retsmidler med henblik på at opnå genopretning. Under hensyntagen til medlemsstaternes retstraditioner overlades det til dem at beslutte, om de vil udforme de sager til varetagelse af forbrugerinteresser, der er fastsat bestemmelser om i dette direktiv, som en del af en eksisterende eller fremtidig mekanisme for kollektive retsmidler med henblik på at opnå genopretning eller som et alternativ til sådanne mekanismer, for så vidt som den nationale mekanisme er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv. Det forhindrer ikke medlemsstaterne i at opretholde deres eksisterende rammer, og det forpligter heller ikke medlemsstaterne til at ændre dem. Medlemsstaterne vil have mulighed for at gennemføre de regler, der er fastsat i dette direktiv, i deres eget system for kollektive retsmidler eller for at gennemføre dem i en særskilt procedure. [Ændring 17] |
|
(25) |
Godkendte repræsentative organisationer/organer bør klart fremlægge utvetydige oplysninger om, hvorfra midlerne til finansiering af deres aktiviteter og midlerne til støtte for en konkret sag til varetagelse af forbrugerinteresser med henblik på opnåelse af genopretning hidrører, således at en retsinstans eller en forvaltningsmyndighed kan vurdere, om der eventuelt foreligger en interessekonflikt mellem den tredjemand, der har ydet midlerne, og den godkendte organisation/det godkendte organ, og med henblik på at undgå misbrug af adgangen til at rejse en sag, samt vurdere, om den tredjemand, der har ydet midlerne, godkendte organisation/det godkendte organ har tilstrækkelige midler til at repræsentere de berørte forbrugeres bedste interesser og dække den godkendte organisations/det godkendte organs finansielle forpligtelser alle nødvendige sagsomkostninger, hvis sagen tabes . De oplysninger, som de godkendte organisationer/organer fremlægger tidligst muligt i sagen for den retsinstans eller den forvaltningsmyndighed, der behandler sagen til varetagelse af forbrugerinteresser, bør gøre det muligt for den at vurdere, om tredjemand kan påvirke den godkendte organisations/det godkendte organs sagsskridt generelt og i forbindelse med sagen til varetagelse af forbrugerinteresser, herunder vedrørende forlig, og om tredjemand finansierer sagen til varetagelse af forbrugerinteresser med henblik på opnåelse af genopretning mod en modpart, som er en konkurrent til den, der finansierer sagen, eller en modpart, som den, der yder midlerne, er afhængig af. Hvis nogen af disse omstændigheder bekræftes, bør skal retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden have beføjelse til at kræve, at den godkendte organisation/det godkendte organ afviser at modtage de pågældende finansielle midler, og om nødvendigt ikke acceptere den godkendte organisations/det godkendte organs egenskab i en konkret sag. Medlemsstaterne bør forhindre, at advokatfirmaer opretter godkendte repræsentative organisationer/organer. Indirekte finansiering af sagen gennem donationer, herunder erhvervsdrivendes donationer inden for rammerne af initiativer vedrørende virksomheders sociale ansvar, er berettiget til tredjemandsfinansiering, forudsat at den opfylder de krav om gennemsigtighed, uafhængighed og fravær af interessekonflikter, som er anført i artikel 4 og 7. [Ændring 18] |
|
(26) |
Kollektive udenretslige forlig, f.eks. mægling, der har til formål at opnå genopretning for skadelidte forbrugere, bør fremmes både før indbringelsen af sagen til varetagelse af forbrugerinteresser og i en hvilken som helst fase af sagen. [Ændring 19] |
|
(27) |
Medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om, at en godkendt organisation/et godkendt organ og en erhvervsdrivende, der har indgået forlig vedrørende genopretning for de forbrugere, der er berørt af en angivelig ulovlig praksis, som den pågældende erhvervsdrivende har fulgt, i fællesskab kan anmode en retsinstans eller en forvaltningsmyndighed om at godkende forliget. En sådan anmodning bør kun kunne indgives til en retsinstans eller en forvaltningsmyndighed, hvis der ikke verserer en anden sag vedrørende samme praksis. En kompetent retsinstans eller forvaltningsmyndighed, der godkender et sådant kollektivt forlig, skal tage hensyn til alle berørte parters interesser og rettigheder, herunder de enkelte forbrugere. De enkelte berørte forbrugere skal have mulighed for at acceptere eller afvise at være bundet af et sådant forlig. Forlig bør være endelige og bindende for alle parter. [Ændring 20] |
|
(28) |
Retsinstansen og forvaltningsmyndigheden bør have beføjelse til at opfordre den erhvervsdrivende, der overtræder lovgivningen, og den godkendte organisation/det godkendte organ, som rejste sagen til varetagelse af forbrugerinteresser, til at indlede forhandlinger med henblik på at nå et forlig om den genopretning, der skal ydes til de berørte forbrugere. Når der træffes beslutning om at opfordre parterne til at bilægge tvisten udenretsligt, bør der tages hensyn til arten af den overtrædelse, sagen vedrører, de berørte forbrugeres karakteristika, den mulige type genopretning, der skal tilbydes, parternes vilje til at indgå forlig og procedurens hensigtsmæssighed. |
|
(29) |
For at gøre det lettere for de enkelte forbrugere at søge genopretning på grundlag af endelige retskonstaterende afgørelser vedrørende den erhvervsdrivendes ansvar over for de forbrugere, der har lidt skade på grund af en overtrædelse, som træffes inden for rammerne af sager til varetagelse af forbrugerinteresser, bør den retsinstans eller forvaltningsmyndighed, der har truffet afgørelsen, have beføjelse til at anmode den godkendte organisation/det godkendte organ og den erhvervsdrivende om selv at nå et kollektivt forlig. [Ændring 21] |
|
(30) |
Ethvert udenretsligt forlig, der indgås inden for rammerne af en sag til varetagelse af forbrugerinteresser eller på grundlag af en endelig retskonstaterende afgørelse, bør godkendes af den relevante retsinstans eller forvaltningsmyndighed for at sikre, at det er lovligt og rimeligt og tager hensyn til alle berørte parters interesser og rettigheder. De enkelte Forliget er bindende for alle parter, uden at det berører eventuelle yderligere rettigheder til genopretning, som de berørte forbrugere skal have mulighed for at acceptere eller afvise at være bundet af et sådant forlig måtte have i medfør af EU-retten eller national lovgivning . [Ændring 22] |
|
(31) |
For at en sag til varetagelse af forbrugerinteresser munder ud i et for forbrugerne tilfredsstillende resultat, er det vigtigt at sikre, at forbrugerne informeres om den. Forbrugerne bør informeres om den verserende sag til varetagelse af forbrugerinteresser, det forhold, at en erhvervsdrivendes praksis anses for at være retsstridig, deres rettigheder, efter at det er fastslået, at der foreligger en overtrædelse, og alle efterfølgende skridt, som de berørte forbrugere, skal tage, navnlig for at opnå genopretning. De omdømmemæssige risici ved at udbrede kendskabet til overtrædelsen er også vigtig for at afskrække erhvervsdrivende fra at tilsidesætte forbrugernes rettigheder. |
|
(32) |
For at oplysningerne kan have virkning, bør de være hensigtsmæssige og stå i et rimeligt forhold til sagens omstændigheder. Den erhvervsdrivende, der overtræder lovgivningen, bør Medlemsstaterne bør sikre, at retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden kan kræve, at den tabende part på hensigtsmæssig vis informere informerer alle berørte forbrugere om en endelig afgørelse om pålæg og afgørelser med henblik på opnåelse af genopretning, der træffes inden for rammerne af sagen til varetagelse af forbrugerinteresser, samt om og begge parter i tilfælde af forlig, der er godkendt af en retsinstans eller en forvaltningsmyndighed. Disse oplysninger kan for eksempel gives på den erhvervsdrivendes websted webstedet , sociale medier, elektroniske markedspladser eller i almindeligt læste aviser, navnlig dem, der udelukkende distribueres elektronisk. Forbrugerne bør om muligt informeres individuelt via elektroniske breve eller papirbreve. Disse oplysninger bør på anmodning gives i et format, der er tilgængeligt for handicappede personer. Den tabende part bærer omkostningerne for forbrugerinformation. [Ændring 23] |
|
(32a) |
Medlemsstaterne bør opfordres til at oprette et vederlagsfrit nationalt register over sager til varetagelse af kollektive interesser, hvilket kunne styrke gennemsigtighedskravene yderligere. [Ændring 24] |
|
(33) |
For at øge retssikkerheden, undgå en uensartet anvendelse af EU-retten og øge effektiviteten og den smidige behandling af sager til varetagelse af forbrugerinteresser og mulige opfølgende sager med henblik på opnåelse af genopretning, bør en overtrædelse eller en ikkeovertrædelse , der er fastslået ved en endelig afgørelse, herunder en endelig afgørelse om pålæg i medfør af dette direktiv, som træffes af en forvaltningsmyndighed eller en retsinstans, ikke kunne prøves i senere retssager vedrørende samme overtrædelse begået af den samme erhvervsdrivende for så vidt angår overtrædelsens art og dens materielle, personlige, tidsmæssige og territoriale omfang som fastslået i den endelige afgørelse være bindende for alle parter, der har deltaget i sagen til varetagelse af forbrugerinteresser. Den endelige afgørelse bør ikke berøre eventuelle yderligere rettigheder til genopretning, som de berørte forbrugere måtte have i medfør af EU-retten eller national lovgivning. Genopretningen, som opnås gennem aftalen, bør også være bindende for alle sager, der indebærer samme praksis, samme erhvervsdrivende og samme forbruger . Hvis en sag med henblik på at opnå foranstaltninger, der fjerner de fortsatte virkninger af overtrædelsen, herunder med henblik på genopretning, rejses i en anden medlemsstat end den, hvor den endelige afgørelse, hvorved det blev fastslået, at der foreligger en overtrædelse eller en ikkeovertrædelse , blev truffet, bør afgørelsen udgøre en afkræftelig formodning om dokumentation for, at der foreligger eller ikke foreligger en overtrædelse i relaterede sager. Medlemsstaterne sikrer, at en endelig afgørelse truffet af en retsinstans i en medlemsstat, der fastslår, at der foreligger eller ikke foreligger en overtrædelse, i forbindelse med eventuelle andre sager, hvor der søges genopretning hos de nationale retsinstanser i en anden medlemsstat mod den samme erhvervsdrivende for den samme overtrædelse, anses for at være en afkræftelig formodning. [Ændring 25] |
|
(34) |
Medlemsstaterne bør sikre, at individuelle sager med henblik på opnåelse af genopretning kan baseres på en endelig retskonstaterende afgørelse, der træffes inden for rammerne af sagen til varetagelse af forbrugerinteresser. Sådanne sager bør kunne rejses ved brug af hensigtsmæssige og forenklede procedurer. |
|
(35) |
Nationale regler om forældelsesfrister bør ikke hindre indbringelsen af sager med henblik på opnåelse af genopretning på grundlag af en endelig afgørelse om pålæg eller en endelig retskonstaterende afgørelse, hvorved det fastslås, at den erhvervsdrivende har et ansvar over for de skadelidte forbrugere i medfør af dette direktiv. Indbringelsen af en sag til varetagelse af forbrugerinteresser skal suspendere eller afbryde forældelsesfristerne for sager med henblik på opnåelse af genopretning for de forbrugere, der er berørt af sagen. [Ændring 26] |
|
(36) |
Sager til varetagelse af forbrugerinteresser med henblik på at opnå afgørelser om pålæg bør behandles hurtigt. Afgørelser om pålæg, der er foreløbige, bør altid behandles inden for rammerne af en hasteprocedure for at forhindre al eller yderligere skade på grund af overtrædelsen. |
|
(37) |
Dokumentation udgør et vigtigt element for at fastslå, om en given praksis udgør en lovovertrædelse, og om der er risiko for, at den gentager sig, for at fastslå, hvilke forbrugere der er berørt af overtrædelsen, for at tage stilling til spørgsmålet om genopretning og for at informere de forbrugere, der er berørt af sagen til varetagelse af forbrugerinteresser, om den verserende sag og udfaldet heraf. Forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere er imidlertid karakteriseret ved informationsasymetri, og det er måske kun den erhvervsdrivende, der har de nødvendige oplysninger, hvilket gør det umuligt for den godkendte organisation/det godkendte organ at få adgang til dem. Godkendte organisationer/godkendte organer bør derfor have ret til at anmode den kompetente retsinstans eller forvaltningsmyndighed om, at den erhvervsdrivende skal videregive dokumentation, der er relevant for deres krav, eller som er hensigtsmæssig for at informere de berørte forbrugere om sagen til varetagelse af forbrugerinteresser, uden at det er nødvendigt for dem at specificere de enkelte dokumenter. Behovet for og omfanget og forholdsmæssigheden af denne videregivelse af oplysninger bør omhyggeligt vurderes af den retsinstans eller den forvaltningsmyndighed, der fører tilsyn med sagen til varetagelse af forbrugerinteresser, under hensyntagen til beskyttelsen af tredjemænds legitime interesser og under overholdelse af gældende EU-regler og nationale regler om fortrolighed. |
|
(38) |
For at sikre, at sager til varetagelse af forbrugerinteresser er effektive, bør de erhvervsdrivende, der overtræder lovgivningen, kunne straffes med sanktioner, der er effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning, for manglende efterkommelse af den endelige afgørelse, der er truffet inden for rammerne af en sag til varetagelse af forbrugerinteresser. |
|
(39) |
Da sager til varetagelse af forbrugerinteresser forfølger en offentlig interesse ved at beskytte forbrugernes kollektive interesser, bør medlemsstaterne sikre, at godkendte repræsentative organisationer/organer ikke forhindres i at indbringe sager til varetagelse af forbrugerinteresser i medfør af dette direktiv på grund af omkostningerne ved sagerne. Med forbehold af de relevante betingelser i den nationale lovgivning berører dette dog ikke det faktum, at den part, der taber en sag til varetagelse af forbrugerinteresser, skal betale den vindende parts omkostninger i forbindelse med sagen (princippet om, at taberen betaler). Retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden bør dog ikke tilkende den tabende part omkostninger, hvis disse er pådraget unødvendigt eller ikke står i et rimeligt forhold til kravets værdi. [Ændring 27] |
|
(39a) |
Medlemsstaterne bør sikre, at advokatsalærer, der er afhængige af sagens udfald, undgås, og at advokatsalærer i øvrigt og beregningsmetoden herfor ikke skaber et incitament til at anlægge retssager, der er unødvendige set ud fra forbrugernes eller en hvilken som helst af de berørte parters interesse og ville kunne forhindre, at forbrugerne får fuldt udbytte af en sag til varetagelse af forbrugerinteresser. Medlemsstater, som tillader advokatsalærer, der er afhængige af sagens udfald, bør sikre, at sådanne salærer ikke forhindrer forbrugerne i at opnå fuld kompensation. [Ændring 28] |
|
(40) |
Samarbejde og udveksling af oplysninger , god praksis og erfaringer mellem godkendte repræsentative organisationer/organer fra forskellige medlemsstater har vist sig at være nyttige, når der er tale om overtrædelser, der går på tværs af grænserne. Der er behov for at fortsætte og udvide kapacitetsopbygnings- og samarbejdsforanstaltningerne, så et større antal godkendte repræsentative organisationer/organer på tværs af Unionen bliver omfattet for derved at øge brugen af sager til varetagelse af forbrugerinteresser med virkninger på tværs af grænserne. [Ændring 29] |
|
(41) |
For effektivt at bekæmpe overtrædelser med virkninger på tværs af grænserne bør der sikres gensidig anerkendelse af den kapacitet, som godkendte organisationer/organer, der er udpeget på forhånd af en medlemsstat, har til at indbringe sager til varetagelse af forbrugerinteresser i en anden medlemsstat. Derudover bør godkendte organisationer/organer fra forskellige medlemsstater kunne gå sammen om en enkelt sag til varetagelse af forbrugerinteresser i et enkelt forum under overholdelse af de relevante regler vedrørende værneting. Af effektivitetshensyn bør en godkendt organisation/et godkendt organ kunne rejse en sag til varetagelse af forbrugerinteresser på vegne af andre godkendte organisationer/organer, som repræsenterer forbrugere fra forskellige medlemsstater. |
|
(41a) |
For at udforske muligheden for at indføre en procedure på EU-plan for sager til varetagelse af forbrugerinteresser på tværs af grænserne bør Kommissionen vurdere muligheden for at udpege en europæisk ombudsmand for kollektive søgsmål. [Ændring 30] |
|
(42) |
Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som blandt andet anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette direktiv bør derfor tolkes og anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper, blandt andet dem, der vedrører retten til adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol samt retten til et forsvar. |
|
(43) |
Med hensyn til miljølovgivning tages der i dette direktiv hensyn til UNECE-konventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (»Århuskonventionen«). |
|
(44) |
Målene for dette direktiv, nemlig at indføre en mekanisme til brug for sager til varetagelse af forbrugerinteresser med henblik på beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser for derved at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau på tværs af Unionen og et velfungerende indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad nås ved hjælp af foranstaltninger, der udelukkende træffes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan på grund af de grænseoverskridende virkninger af sager til varetagelse af forbrugerinteresser. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
|
(45) |
I overensstemmelse med den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (6) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesbestemmelser. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget. |
|
(46) |
Det er hensigtsmæssigt at fastsætte regler for den tidsmæssige anvendelse af dette direktiv. |
|
(47) |
Direktiv 2009/22/EF bør derfor ophæves — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Kapitel 1
Genstand, anvendelsesområde og definitioner
Artikel 1
Genstand
1. I dette direktiv fastsættes regler, der gør det muligt for godkendte repræsentative organisationer/organer at rejse sager til varetagelse af forbrugerinteresser med henblik på at beskytte forbrugernes kollektive interesser og i den forbindelse navnlig at opnå og håndhæve et højt niveau af beskyttelse og domstolsadgang , samtidig med at der sikres passende garantier for at undgå misbrug af adgangen til at rejse sager. [Ændring 31]
2. Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne vedtager eller opretholder bestemmelser, der på nationalt plan sikrer godkendte organer/organisationer repræsentative organisationer / organer eller øvrige berørte personer offentlige organer andre proceduremæssige midler til at rejse sager til varetagelse af forbrugernes kollektive interesser på nationalt plan. Gennemførelsen af dette direktiv må under ingen omstændigheder udgøre en grund til at indskrænke forbrugerbeskyttelsen på de områder, der er omfattet af EU-rettens anvendelsesområde. [Ændring 32]
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på sager til varetagelse af forbrugerinteresser, som har store konsekvenser for forbrugerne, og som rejses som følge af erhvervsdrivendes overtrædelser af de EU-retlige bestemmelser, der er opført i bilag I, som skader eller kan skade og som beskytter forbrugernes kollektive interesser. Det finder anvendelse på nationale og grænseoverskridende overtrædelser, herunder overtrædelser, der er ophørt inden sagen til varetagelse af forbrugerinteresser blev indledt, eller inden den blev afsluttet. [Ændring 33]
2. Dette direktiv påvirker ikke reglerne om aftaleretlige og ikke-aftaleretlige retsmidler, som er til rådighed for forbrugerne i forbindelse med sådanne overtrædelser af EU-retten eller national lovgivning.
3. Dette direktiv berører ikke EU-reglerne om international privatret, navnlig reglerne om værneting og lovvalg , anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område samt lovvalgsreglerne for kontraktlige forpligtelser og forpligtelser uden for kontrakt, som finder anvendelse på de sager til varetagelse af forbrugerinteresser, der er omhandlet i dette direktiv . [Ændring 34]
3a. Dette direktiv berører ikke andre former for klagemekanismer, der er fastsat i national lovgivning. [Ændring 35]
3b. Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention, navnlig retten til en retfærdig og upartisk rettergang og adgang til effektive retsmidler. [Ændring 36]
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
|
1) |
»forbruger«: enhver fysisk person, der ikke handler som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sin profession |
|
1a) |
»forbrugerorganisation«: enhver sammenslutning, som bestræber sig på at beskytte forbrugernes interesser mod ulovlige handlinger eller undladelser fra erhvervsdrivendes side [Ændring 37] |
|
2) |
»erhvervsdrivende«: enhver fysisk person eller enhver juridisk person, uanset om der er tale om privat eller offentligt ejerskab, der handler som civil person i henhold til de civilretlige regler , herunder via en anden person, der optræder i dennes navn eller på dennes vegne, som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sin profession [Ændring 38] |
|
3) |
»forbrugernes kollektive interesser«: interesserne hos en række forbrugeres interesser forbrugere eller registrerede som defineret i forordning (EU) 2016/679 (generel forordning om databeskyttelse) [Ændring 39] |
|
4) |
»sager til varetagelse af forbrugerinteresser«: sager med henblik på at beskytte forbrugernes kollektive interesser, som de berørte forbrugere ikke er part i |
|
5) |
»praksis«: en erhvervsdrivendes handlinger eller undladelser |
|
6) |
»endelig afgørelse«: en afgørelse, der er truffet af en medlemsstats retsinstanser, og som ikke kan eller ikke længere kan gøres til genstand for efterprøvelse, eller en afgørelse truffet af en forvaltningsmyndighed, som ikke længere kan indbringes for en domstol |
|
6a) |
»forbrugerlovgivning«: vedtaget EU-lovgivning og national lovgivning til beskyttelse af forbrugerne . [Ændring 40] |
Kapitel 2
Sager til varetagelse af forbrugerinteresser
Artikel 4
Godkendte repræsentative organisationer/organer [Ændring 41]
1. Medlemsstaterne sikrer, at godkendte organisationer/organer, som medlemsstaterne på disses anmodning har udpeget på forhånd til dette formål og opført på en offentligt tilgængelig liste, har adgang til at rejse sager til varetagelse af forbrugerinteresser. Medlemsstaterne eller deres domstole udpeger for deres respektive område mindst én godkendt repræsentativ organisation/ét godkendt repræsentativt organ til at indbringe sager til varetagelse af forbrugerinteresser, som defineret i artikel 3, nr. 4.
Medlemsstaternes udpeger en organisation/et organ til godkendt repræsentativ organisation/ godkendt repræsentativt organ, hvis den/det opfylder alle de følgende kriterier: [Ændring 42]
|
a) |
den/det er oprettet efter forskrifterne i en medlemsstats lovgivning |
|
b) |
dens/dets vedtægter eller et andet ledelsesdokument og dens/dets fortsatte aktivitet, der indebærer forsvar og beskyttelse af forbrugerinteresser, viser, at den/det har en beskyttelsesværdig interesse i at sikre, at de EU-retlige bestemmelser, der er omfattet af dette direktiv, overholdes [Ændring 43] |
|
c) |
den/det arbejder ikke med fortjeneste for øje. |
|
ca) |
den/det handler på en måde, der er uafhængig af andre organisationer/organer og personer, som ikke er forbrugere, der måtte have en økonomisk interesse i resultatet af sagerne til varetagelse af forbrugerinteresser, navnlig markedsoperatører [Ændring 44] |
|
cb) |
den/det har ikke indgået finansielle aftaler med sagsøgende advokatfirmaer ud over en normal tjenesteydelseskontrakt [Ændring 45] |
|
cc) |
den/det har indført interne procedurer til forebyggelse af en interessekonflikt mellem organisationen/organet og dens/dets finansieringsydere [Ændring 46] |
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at de godkendte repræsentative organisationer/organer på passende vis, f.eks. på sit websted, i et klart og forståeligt sprog offentliggør måden, hvorpå den/det er finansieret, dens/dets organisatoriske og ledelsesmæssige struktur, dens/dets målsætninger og arbejdsmetoder samt dens/dets aktiviteter.
Medlemsstaterne vurderer med regelmæssige mellemrum, om en godkendt repræsentativ organisation/et godkendt repræsentativt organ fortsat opfylder disse kriterier. Medlemsstaterne sikrer, at den /det godkendte repræsentative organisation/organ mister sin status i henhold til dette direktiv, hvis den/det ikke længere opfylder et eller flere af kriterierne i stk. 1.
Medlemsstaterne opstiller en liste over repræsentative organisationer/organer, der opfylder kriterierne i stk. 1, og gør listen offentligt tilgængelig. De fremsender denne liste til Kommissionen og ajourfører den om nødvendigt.
Kommissionen offentliggør den liste over repræsentative organisationer/organer, som den modtager fra medlemsstaterne, på en offentligt tilgængelig onlineportal. [Ændring 47]
1a. Medlemsstaterne kan fastsætte, at offentlige organer, der allerede er udpeget, før dette direktiv træder i kraft, i overensstemmelse med national lovgivning forbliver berettiget til at have status som repræsentativ organisation/repræsentativt organ, som defineret i denne artikel. [Ændring 48]
2. Medlemsstaterne kan på dennes/dettes anmodning udpege en organisation/et organ på ad hoc-basis til en sag til varetagelse af forbrugerinteresser, hvis den/det opfylder kriterierne i stk. 1. [Ændring 49]
3. Medlemsstaterne sikrer, at navnlig forbrugerorganisationer , der opfylder kriterierne i stk. 1, og uafhængige offentlige organer kan komme i betragtning til at få status som godkendt repræsentativ organisation/ godkendt repræsentativt organ. Medlemsstaterne kan udpege forbrugerorganisationer, som repræsenterer medlemmer fra mere end én medlemsstat, til godkendte repræsentative organisationer. [Ændring 50]
4. Medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser, der præciserer, hvilke godkendte organisationer/organer der kan søge at opnå alle de i artikel 5 eller 6 omhandlede foranstaltninger, og hvilke godkendte organisationer/organer der kun kan søge at opnå en eller flere af disse foranstaltninger. [Ændring 51]
5. En godkendt organisations/et godkendt organs opfyldelse af de i stk. 1 omhandlede kriterier berører ikke en retsinstans eller en forvaltningsmyndigheds ret forpligtelse til at undersøge, om formålet med den godkendte organisation/det godkendte organ berettiger, at den/det handler i forbindelse med en konkret sag, jf. artikel 4 og artikel 5, stk. 1. [Ændring 52]
Artikel 5
Sager til varetagelse af forbrugernes kollektive interesser
1. Medlemsstaterne sikrer, at kun godkendte repræsentative organisationer/organer , der er udpeget i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, har adgang til at indbringe sager til varetagelse af forbrugerinteresser for nationale retsinstanser eller forvaltningsmyndigheder, og forudsat at der er en direkte forbindelse mellem organisationens/organets hovedformål og de rettigheder, der er fastsat i EU-retten, som hævdes at være blevet overtrådt, hvorfor sagen er rejst.
De godkendte repræsentative organisationer/organer kan frit vælge en hvilken som helst procedure i henhold til national lovgivning eller EU-lovgivning, der sikrer et højere niveau af beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser.
Medlemsstaterne sikrer, at der ikke er anlagt andre sager ved en retsinstans eller en forvaltningsmyndighed i en medlemsstat vedrørende samme praksis, samme erhvervsdrivende og samme forbrugere. [Ændring 53]
2. Medlemsstaternes Medlemsstaterne sikrer, at godkendte repræsentative organisationer/organer , herunder offentlige organer, der i forvejen er blevet udpeget, er berettiget til at rejse sager til varetagelse af forbrugerinteresser med henblik på at opnå følgende foranstaltninger: [Ændring 54]
|
a) |
en afgørelse om påbud til at bringe en ulovlig praksis til ophør, eller hvis denne ulovlige praksis endnu ikke er blevet anvendt, men umiddelbart vil blive anvendt, til at stoppe den [Ændring 56] |
|
b) |
en afgørelse om pålæg, der fastslår, at en given praksis udgør en lovovertrædelse og om nødvendigt bringe denne praksis til ophør, eller hvis denne praksis endnu ikke er blevet anvendt, men umiddelbart vil blive anvendt, til at stoppe den. |
For at søge at opnå afgørelser om pålæg skal godkendte repræsentative organisationer/organer ikke indhente samtykke fra de enkelte berørte forbrugere eller og fremlægge dokumentation for et faktisk tab eller en faktisk skade på de berørte forbrugeres vegne eller for den erhvervsdrivendes hensigt eller forsømmelse. [Ændring 55]
3. Medlemsstaterne sikrer, at godkendte repræsentative organisationer/organer er berettiget til at rejse sager til varetagelse af forbrugerinteresser med henblik på at opnå foranstaltninger, der fjerner de fortsatte virkninger af overtrædelsen. Disse foranstaltninger skal søges opnået på grundlag af enhver endelig afgørelse, hvorved det fastslås, at en praksis udgør en overtrædelse af de EU-retlige bestemmelser, der er opført i bilag I, og som skader forbrugernes kollektive interesser, herunder en endelig afgørelse om pålæg som omhandlet i stk. 2, litra b). [Ændring 57]
4. Medlemsstaterne sikrer, at de godkendte organisationer/organer kan søge at opnå foranstaltninger, der fjerner de fortsatte virkninger af overtrædelsen sammen med de i stk. 2 omhandlede foranstaltninger inden for rammerne af en enkelt sag til varetagelse af forbrugerinteresser, jf. dog artikel 4, stk. 4. [Ændring 58]
Artikel 5a
Register over kollektive søgsmål
1. Medlemsstaterne kan oprette et nationalt register for sager til varetagelse af forbrugerinteresser, som skal være gratis til rådighed for alle interesserede via elektroniske midler og/eller på anden måde.
2. De websteder, hvor registrene offentliggøres, skal give adgang til omfattende og objektiv information om tilgængelige metoder til opnåelse af erstatning, herunder udenretslige metoder samt verserende sager til varetagelse af forbrugerinteresser.
3. De nationale registre skal være indbyrdes forbundne. Artikel 35 i forordning (EU) 2017/2394 finder anvendelse. [Ændring 59]
Artikel 6
Foranstaltninger til genopretning
1. Med henblik på artikel 5, stk. 3, sikrer medlemsstaterne, at de godkendte repræsentative organisationer/organer er berettiget til at rejse sager til varetagelse af forbrugerinteresser med henblik på at opnå en eksigibel afgørelse, hvorved den erhvervsdrivende tilpligtes enten at yde kompensation, afhjælpning eller udskiftning, give et forholdsmæssigt afslag, ophæve kontrakten eller tilbagebetale den betalte pris afhængigt af situationen. En medlemsstat kan kræve eller undlade at kræve , at de enkelte berørte forbrugere formelt skal tilslutte sig sagen, inden der kan træffes en retskonstaterende afgørelse eller en afgørelse med henblik på opnåelse af genopretning. [Ændring 60]
1a. Hvis en medlemsstat ikke kræver et samtykke fra den enkelte forbruger med henblik på tilslutning til sagen til varetagelse af forbrugerinteresser, skal medlemsstaten ikke desto mindre tillade de enkeltpersoner, der ikke har deres sædvanlige opholdssted i den medlemsstat, hvor sagen forekommer, at deltage i sagen til varetagelse af forbrugerinteresser, hvis de inden for den gældende tidsfrist gav udtrykkeligt samtykke til at deltage i sagen til varetagelse af forbrugerinteresser. [Ændring 61]
Den godkendte repræsentative organisation/det godkendte repræsentative organ fremlægger tilstrækkelige alle de nødvendige oplysninger som krævet efter national lovgivning til støtte for sagen, herunder en angivelse af de forbrugere, der er berørt af sagen, og de spørgsmål om de faktiske og retlige omstændigheder, der skal besvares. [Ændring 62]
2. Uanset stk. 1 skal medlemsstaterne kunne give en retsinstans eller en forvaltningsmyndighed beføjelse til at træffe en retskonstaterende afgørelse i stedet for en afgørelse med henblik på opnåelse af genopretning for så vidt angår den erhvervsdrivendes ansvar over for de forbrugere, der har lidt tab på grund af overtrædelsen af de EU-retlige bestemmelser, der er opført i bilag I, i behørigt begrundede tilfælde, hvor det på grund af kendetegnene ved de berørte forbrugeres individuelle skade er kompliceret at fastslå omfanget af den enkeltes genopretning. [Ændring 63]
3. Stk. 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor:
|
a) |
det er muligt at udpege de forbrugere, der er berørt af overtrædelsen, og de har lidt sammenlignelige tab forårsaget af samme praksis i tilknytning til et tidsrum eller et køb. I sådanne tilfælde skal kravet om, at de enkelte berørte forbrugere skal give deres bemyndigelse, ikke udgøre en forudsætning for at indbringe sagen. Kompensationen skal udbetales direkte til de berørte forbrugere |
|
b) |
forbrugerne har lidt små tab, og det ville være uforholdsmæssigt at fordele kompensationen mellem dem. I sådanne tilfælde sikrer medlemsstaterne, at det ikke kræves, at hver enkelt forbruger samtykker hertil. Kompensationen skal gå til et offentligt formål, der tjener forbrugernes kollektive interesser. [Ændring 64] |
4. Den kompensation, der opnås gennem en endelig afgørelse, jf. stk. 1, 2 og 3, berører ikke eventuelle yderligere rettigheder til genopretning, som de berørte forbrugere måtte have i medfør af EU-retten eller national lovgivning. Princippet om retskraft skal overholdes ved anvendelsen af denne bestemmelse. [Ændring 65]
4a. Genopretningsforanstaltningerne har til formål at give de berørte forbrugere fuld kompensation for deres tab. Hvis der resterer et beløb, som der ikke er gjort krav på efter kompensationen, træffer en retsinstans afgørelse om, hvem der skal modtage restbeløbet. Restbeløbet skal ikke gå til den godkendte organisation/det godkendte organ eller den erhvervsdrivende. [Ændring 66]
4b. Navnlig forbydes det at tilkende erstatning med karakter af straf, som medfører overkompensation til sagsøger for den lidte skade. Den kompensation, som forbrugere, der har lidt tab kollektivt, får, må f.eks. ikke overstige det beløb, som den erhvervsdrivende skylder efter gældende national lovgivning eller EU-retten, for at dække det faktiske tab, de har lidt individuelt. [Ændring 67]
Artikel 7
Finansiering Antagelighed af en sag til varetagelse af forbrugerinteresser [Ændring 68]
1. En godkendt repræsentativ organisation/et godkendt repræsentativt organ, der søger at opnå en afgørelse med henblik på opnåelse af genopretning som omhandlet i artikel 6, stk. 1, oplyser forelægger på et tidligt det tidligst mulige tidspunkt i sagen, hvorfra retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden en fuldstændig finansieringsoversigt med angivelse af alle kilder til de midler, der anvendes til dens/dets aktiviteter generelt, og de midler, der anvendes til støtte for sagen, hidrører for at vise fravær af interessekonflikter . Den/det godtgør, at den/det har tilstrækkelige økonomiske midler til at repræsentere de berørte forbrugeres bedste interesser og til eventuelt at dække modpartens udgifter, hvis den/det ikke får medhold i sagen. [Ændring 69]
2. Medlemsstaterne sikrer, at det, når en sag til varetagelse af forbrugerinteresser, hvorunder der søges genopretning, finansieres af tredjemand, er forbudt for vedkommende tredjemand En sag til varetagelse af forbrugerinteresser kan erklæres for uantagelig af den nationale retsinstans, hvis den godtgør, at tredjemands finansiering vil : [Ændring 70]
|
a) |
at påvirke den godkendte repræsentative organisations/det godkendte repræsentative organs beslutninger i forbindelse med sagen til varetagelse af forbrugerinteresser, herunder anlæggelse af sager til varetagelse af forbrugernes interesser og beslutninger om at indgå forlig [Ændring 71] |
|
b) |
at yde finansielle midler til en sag til varetagelse af forbrugerinteresser mod en modpart, der er en konkurrent til den, der yder midlerne, eller en modpart, som den, der yder midlerne, er afhængig af. |
3. Medlemsstaterne sikrer, at de retsinstanser og forvaltningsmyndigheder, der har beføjelse til at vurdere vurderer det i stk. 1 omhandlede fravær af interessekonflikter og de i stk. 2 omhandlede omstændigheder og dermed at kræve, at den godkendte organisation/det godkendte organ afviser de relevante økonomiske midler og om nødvendigt afviser den godkendte organisations/det godkendte organs partsstatus i en konkret sag på tidspunktet for vurdering af antageligheden af sagen om varetagelse af forbrugerinteresser og på et senere tidspunkt under retssagen, hvis omstændighederne først indtræffer på det tidspunkt . [Ændring 72]
3a. Medlemsstaterne sikrer, at retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden har beføjelse til at afvise åbenlyst ubegrundede sager tidligst muligt i proceduren. [Ændring 73]
Artikel 7a
Princippet om, at taberen betaler
Medlemsstaterne sikrer, at den part, der taber en kollektiv sag med henblik på opnåelse af genopretning, tilbagebetaler de sagsomkostninger, som den vindende part har pådraget sig, på de betingelser, der er fastsat i national ret. Retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden tilkender dog ikke den tabende part omkostninger, hvis disse er pådraget unødvendigt eller ikke står i et rimeligt forhold til kravets værdi. [Ændring 74]
Artikel 8
Forlig
1. Medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om, at en godkendt repræsentativ organisation/et godkendt repræsentativt organ og en erhvervsdrivende, der har indgået forlig vedrørende genopretning til de forbrugere, der er berørt af en angivelig ulovlig praksis, som den pågældende erhvervsdrivende har fulgt, i fællesskab kan anmode en retsinstans eller en forvaltningsmyndighed om at godkende forliget. En sådan anmodning skal kun indgives til en retsinstans eller en forvaltningsmyndighed, hvis en retsinstans eller en forvaltningsmyndighed i samme medlemsstat ikke er ved at behandle en anden verserende sag vedrørende den samme erhvervsdrivende og vedrørende den samme praksis. [Ændring 75]
2. Medlemsstaterne sikrer, at retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden på et hvilket som helst tidspunkt under sagen kan opfordre den godkendte organisation/det godkendte organ og modparten efter at have hørt dem til at indgå forlig om genopretning inden for en rimelig frist.
3. Medlemsstaterne sikrer, at den retsinstans eller forvaltningsmyndighed, der traf den endelige retskonstaterende afgørelse, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, har kompetence til at anmode parterne i sagen til varetagelse af forbrugerinteresser om inden for en rimelig frist at nå et forlig vedrørende genopretning til forbrugerne på grundlag af denne endelige afgørelse.
4. De i stk. 1, 2 og 3 omhandlede forlig efterprøves af retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden. Retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden vurderer forligets lovlighed og rimelighed, idet der tages hensyn til alle parters rettigheder og interesser, herunder de berørte forbrugere.
5. Hvis det i stk. 2 omhandlede forlig ikke indgås inden for den fastsatte frist, eller det opnåede forlig ikke godkendes, fortsætter retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden behandlingen af sagen til varetagelse af forbrugerinteresser.
6. De enkelte berørte forbrugere skal have mulighed for at acceptere eller afvise at være bundet af de i stk. 1, 2 eller 3 omhandlede forlig. Den genopretning, der opnås i kraft af et godkendt forlig, jf. stk. 4, berører ikke er bindende for alle parter, uden at dette berører eventuelle yderligere rettigheder til genopretning, som de berørte forbrugere måtte have i medfør af EU-retten eller national lovgivning. [Ændring 76]
Artikel 9
Oplysninger om sager til varetagelse af forbrugerinteresser.
-1. Medlemsstaterne sikrer, at de repræsentative organisationer/organer:
|
a) |
informerer forbrugerne om den påståede krænkelse af rettigheder i henhold til EU-retten og hensigten om at opnå en afgørelse om pålæg eller anlægge et erstatningssøgsmål |
|
b) |
allerede på forhånd forklarer de berørte forbrugere om muligheden for at deltage i sagen for at sikre, at de relevante dokumenter og andre oplysninger, der er nødvendige for sagen, bevares |
|
c) |
hvor det er relevant, informerer om de efterfølgende skridt og de mulige juridiske konsekvenser. [Ændring 77] |
1. Medlemsstaterne Når et forlig eller en endelig afgørelse gavner forbrugere, der måske ikke har kendskab hertil, sikrer medlemsstaterne , at retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden stiller krav om, at en erhvervsdrivende, der overtræder lovgivningen, den tabende part eller begge parter for egen regning informerer de berørte forbrugere om de endelige afgørelser, hvori de i stk. 5 og 6 omhandlede foranstaltninger fastsættes, og de i artikel 8 omhandlede godkendte forlig, ved brug af midler, der er står i et rimeligt forhold til sagens omstændigheder og inden for de fastsatte frister, herunder eventuelt ved at underrette alle berørte forbrugere individuelt . Medlemsstaterne kan fastsætte, at informationspligten kan opfyldes ved hjælp af et offentligt og let tilgængeligt websted . [Ændring 78]
1a. Den tabende part bærer omkostningerne til information til forbrugerne i henhold til princippet i artikel 7. [Ændring 79]
2. De i stk. 1 omhandlede oplysninger skal på et forståeligt sprog indeholde en forklaring vedrørende sagens genstand, dens retsvirkninger og, hvis det er relevant, de efterfølgende skridt, de berørte forbrugere skal tage. Betingelserne og tidsrammen for oplysningerne skal udformes efter aftale med retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden. [Ændring 80]
2a. Medlemsstaterne sikrer, at der på en tilgængelig måde stilles oplysninger til rådighed for offentligheden om kommende, igangværende og afsluttede sager til varetagelse af forbrugernes kollektive interesser, herunder i medierne og online via et offentligt websted, når en retsinstans har besluttet, at sagen kan antages. [Ændring 81]
2b. Medlemsstaterne sikrer, at de offentlige meddelelser fra godkendte organisationer/organer om kravene er faktuelle og tager hensyn til såvel forbrugernes rettigheder til at få oplysninger og sagsøgtes omdømmemæssige rettigheder og retten til at bevare forretningshemmeligheder. [Ændring 82]
Artikel 10
Virkninger af endelige afgørelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at en overtrædelse, der som fastslået i en endelig afgørelse truffet af en forvaltningsmyndighed eller en retsinstans, herunder en endelig afgørelse om pålæg som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra b), skader forbrugernes kollektive interesser, anses for uomtvisteligt betragtes som dokumentation for at fastslå, at der foreligger eller ikke foreligger en overtrædelse med henblik på andre sager ved nationale retsinstanser om genopretning fra den samme erhvervsdrivende for samme overtrædelse forhold, under forudsætning af at de samme berørte forbrugere ikke kan modtage kompensation to gange for den samme skade . [Ændring 83]
2. Medlemsstaterne sikrer, at en endelig afgørelse som omhandlet i stk. 1, der er truffet i en anden medlemsstat, af deres egne retsinstanser eller forvaltningsmyndigheder som minimum betragtes som en afkræftelig formodning om dokumentation for , at der foreligger en overtrædelse. [Ændring 84]
2a. Medlemsstaterne sikrer, at en endelig afgørelse truffet af en domstol i en medlemsstat, der fastslår, at der foreligger eller ikke foreligger en overtrædelse, i forbindelse med eventuelle andre sager, hvor der søges genopretning hos de nationale domstole i en anden medlemsstat mod den samme erhvervsdrivende for den samme overtrædelse, anses for at være en afkræftelig formodning. [Ændring 85]
3. Medlemsstaterne sikrer, at en endelig retskonstaterende afgørelse som omhandlet i artikel 6, stk. 2, betragtes som uomtvistelig og fastslår den erhvervsdrivendes ansvar over for de forbrugere, der har lidt tab som følge af en overtrædelse, opfordres til at oprette en database, der indeholder alle endelige afgørelser om sager med henblik på alle sager ved deres nationale retsinstanser mod samme erhvervsdrivende for samme overtrædelse. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugere har adgang til individuelt at rejse sådanne sager med henblik på opnåelse af genopretning ved brug hensigtsmæssige og forenklede procedurer opnåelse af genopretning, der kan lette andre foranstaltninger til genopretning, og til at udveksle bedste praksis på dette område . [Ændring 86]
Artikel 11
Suspension af forældelsesfristen
Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med national lovgivning , at indbringelsen af sager til varetagelse af forbrugerinteresser som omhandlet i artikel 5 og 6 medfører, at de forældelsesfrister, der gælder for enhver sag med henblik på opnåelse af genopretning for de berørte forbrugere enkeltpersoner , suspenderes eller afbrydes, hvis de relevante rettigheder er omfattet af forældelsesfrister i henhold til EU-retten eller national lovgivning. [Ændring 87]
Artikel 12
Fremme af sagsbehandlingen
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i artikel 5 og 6 omhandlede sager til varetagelse af forbrugerinteresser, behandles hurtigst muligt.
2. Sager til varetagelse af forbrugerinteresser med henblik på at opnå en afgørelse om påbud som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra a), behandles ved brug af en hasteprocedure.
Artikel 13
Dokumentation
Medlemsstaterne sikrer, at retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden på anmodning af en godkendt organisation/et godkendt organ af parterne , der har fremlagt rimeligt tilgængelige kendsgerninger og beviser og en omfattende forklaring , som er tilstrækkelige til at indlede sagen til varetagelse af forbrugerinteresser understøtte partens synspunkter , og har henvist til den yderligere specifik og klart defineret dokumentation, som modparten råder over, i overensstemmelse med de nationale procedureregler kan kræve, at modparten denne modpart så snævert som muligt på grundlag af rimeligt tilgængelige kendsgerninger fremlægger denne dokumentation, som er omfattet af gældende EU-regler og nationale regler om fortrolighed. Kravet skal være passende og forholdsmæssigt i den foreliggende sag og må ikke skabe ubalance mellem de to parter. [Ændring 88]
1a. Medlemsstaterne sikrer, at retsinstanserne begrænser fremlæggelsen af dokumentation til, hvad der er rimeligt i forhold til formålet. For at afgøre, om en fremlæggelse af dokumentation, som en repræsentativ organisation/et repræsentativt organ anmoder om, står i et rimeligt forhold til formålet, tager retsinstansen hensyn til alle berørte parters beskyttelsesværdige interesse, dvs. i hvilket omfang anmodningen om fremlæggelse af dokumentation er underbygget af tilgængelige kendsgerninger og beviser, og om den dokumentation, som der anmodes om fremlæggelse af, indeholder fortrolige oplysninger. [Ændring 89]
1b. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale retsinstanser har beføjelse til at kræve fremlæggelse af dokumentation, der indeholder fortrolige oplysninger, når de finder det relevant i forbindelse med erstatningssøgsmålet. [Ændring 90]
Artikel 14
Sanktioner
1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for manglende overholdelse af endelige afgørelser, der er truffet inden for rammerne af en sag til varetagelse af forbrugerinteresser, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.
2. Medlemsstaterne sikrer, at sanktionerne blandt andet kan have form af bødestraf. [Ændring 91]
3. Når medlemsstaterne tager stilling til fordelingen af indtægterne fra bøder, tager de hensyn til forbrugernes kollektive interesser. Medlemsstaterne kan beslutte, at sådanne indtægter tildeles en fond, der oprettes med henblik på at finansiere sager til varetagelse af forbrugerinteresser. [Ændring 92]
4. Medlemsstaterne giver senest [date for transposition of the Directive] Kommissionen meddelelse om de i stk. 1 omhandlede bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.
Artikel 15
Bistand til godkendte repræsentative organisationer/organer [Ændring 93]
1. Medlemsstaterne opfordres til i overensstemmelse med artikel 7 at sikre, at godkendte repræsentative organisationer/organer har tilstrækkelige midler til rådighed til sager til varetagelse af forbrugerinteresser. De træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre lette adgangen til domstolsprøvelse og sikrer , at omkostningerne i forbindelse med sager til varetagelse af forbrugerinteresser ikke udgør en økonomisk hindring for, at godkendte organisationer/organer effektivt kan udøve deres ret til at søge at opnå de i artikel 5 og 6 omhandlede foranstaltninger, for eksempel ved at begrænse de gældende retsafgifter eller administrative gebyrer, om nødvendigt give dem adgang til retshjælp eller stille offentlige midler til rådighed for dem til dette formål. [Ændring 94]
1a. Medlemsstaterne yder strukturel støtte til enheder, der optræder som godkendte organisationer/organer inden for rammerne af dette direktiv. [Ændring 95]
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at i de tilfælde, hvor de godkendte organisationer/organer skal informere de berørte forbrugere om verserende sager til varetagelse af forbrugerinteresser, kan den erhvervsdrivende tilpligtes at betale de tilknyttede omkostninger, hvis denne ikke får medhold i sagen.
3. Medlemsstaterne og Kommissionen støtter og letter samarbejdet med de godkendte organisationer/organer og udveksler og videreformidler bedste praksis og erfaringer, hvad angår bilæggelse af grænseoverskridende og nationale tvister vedrørende overtrædelser.
Artikel 15a
Juridisk bistand og udgifter hertil
Medlemsstaterne sikrer, at advokatsalærer og beregningsmetoden herfor ikke skaber et incitament til at anlægge retssager, der er unødvendige set ud fra de involverede parters interesse. Navnlig forbyder medlemsstaterne advokatsalærer, der er afhængige af sagens udfald. [Ændring 96]
Artikel 16
Sager til varetagelse af forbrugerinteresser på tværs af grænserne
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver godkendt repræsentativ organisation/ethvert godkendt repræsentativt organ, der er udpeget på forhånd i en medlemsstat, jf. artikel 4, stk. 1, kan indbringe sagen for en retsinstans eller en forvaltningsmyndighed i en anden medlemsstat ved fremlæggelse af den i nævnte artikel omhandlede offentligt tilgængelige liste. Retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden skal acceptere denne liste som dokumentation for kan revidere den godkendte repræsentative organisations/det godkendte repræsentative organs status, uden at dette berører førstnævntes ret til at efterprøve, om den godkendte repræsentative organisations/det godkendte repræsentative organs formål berettiger, at den/det agerer i en konkret sag. [Ændring 97]
2. Medlemsstaterne sikrer, at hvis en overtrædelse berører eller sandsynligvis vil berøre forbrugere fra forskellige medlemsstater, kan sagen til varetagelse af forbrugerinteresser indbringes for den kompetente retsinstans eller forvaltningsmyndighed i en medlemsstat af forskellige godkendte organisationer/organer fra forskellige medlemsstater, der handler i fællesskab eller er repræsenteret af en enkelt godkendt organisation/et enkelt godkendt organ med henblik på beskyttelsen af de kollektive interesser for forbrugere fra forskellige medlemsstater.
2a. En medlemsstat, hvori et kollektivt søgsmål finder sted, kan kræve et mandat fra de forbrugere, der er bosiddende i denne medlemsstat, og skal kræve et mandat fra de individuelle forbrugere i en anden medlemsstat, når søgsmålet er grænseoverskridende. I sådanne tilfælde skal der leveres en konsolideret liste med alle de forbrugere fra andre medlemsstater, der har givet et sådant mandat, til retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden og modparten, når sagen indledes. [Ændring 98]
3. Med henblik på grænseoverskridende sager til varetagelse af forbrugerinteresser, og uden at det berører de rettigheder, andre organisationer/organer har i henhold til national lovgivning, meddeler medlemsstaterne Kommissionen listen over de på forhånd udpegede godkendte organisationer/organer. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse godkendte organisationers/organers navn og formål. Kommissionen offentliggør disse oplysninger og holder dem ajourført.
4. Hvis en medlemsstat eller, Kommissionen eller den erhvervsdrivende sår tvivl om, hvorvidt en godkendt repræsentativ organisation/et godkendt repræsentativt organ opfylder de kriterier, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, undersøger den medlemsstat, som udpegede organisationen/organet, sagen og inddrager om nødvendigt godkendelsen, hvis et eller flere kriterier ikke er opfyldt. [Ændring 99]
Artikel 16a
Offentligt register
Medlemsstaterne sikrer, at de relevante nationale kompetente myndigheder opretter et offentligt tilgængeligt register over ulovlige handlinger, i forbindelse med hvilke der er blevet pålagt påbud eller forbud i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv. [Ændring 100]
Kapitel 3
Afsluttende bestemmelser
Artikel 17
Ophævelse
Direktiv 2009/22/EF ophæves fra [date of application of this Directive], uden at dette berører artikel 20, stk. 2.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.
Artikel 18
Kontrol og evaluering
1. Senest fem år efter datoen for anvendelsen af dette direktiv foretager Kommissionen en evaluering af direktivet og fremlægger en rapport om de vigtigste resultater heraf for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Evalueringen foretages efter Kommissionens retningslinjer for bedre regulering. I rapporten vurderer Kommissionen navnlig direktivets anvendelsesområde som omhandlet i artikel 2 og bilag I.
2. Senest et år efter dette direktivs ikrafttrædelse vurderer Kommissionen, om EU-reglerne for så vidt angår fly- og jernbanepassagerers rettigheder sikrer et passende forbrugerbeskyttelsesniveau i forhold til det, der sikres i dette direktiv. Hvis det er tilfældet, fremlægger Kommissionen passende forslag, som blandt andet kan bestå i at fjerne de retsakter, der er omhandlet i punkt 10 og 15 i bilag I, fra direktivets anvendelsesområde som fastsat i artikel 2. [Ændring 101]
3. Medlemsstaterne forelægger hvert år og første gang senest 4 år efter datoen for dette direktivs anvendelse følgende oplysninger for Kommissionen, som er nødvendige for udarbejdelsen af den i stk. 1 omhandlede rapport:
|
a) |
antallet af sager til varetagelse af forbrugerinteresser, der i medfør af direktivet er indbragt for forvaltningsmyndigheder og retsinstanser |
|
b) |
hvilken type godkendt organisation/organ der har rejst sagerne |
|
c) |
hvilke typer overtrædelser der er genstand for sager til varetagelse af forbrugerinteresser, hvem parterne i disse sager er, og hvilke økonomiske sektorer der er berørt af sagerne |
|
d) |
procedurernes varighed fra sagen rejses, til der træffes en endelig afgørelse om pålæg som omhandlet i artikel 5 eller en afgørelse med henblik på opnåelse af genopretning eller en retskonstaterende afgørelse som omhandlet i artikel 6, eller til et forlig som omhandlet i artikel 8 endeligt godkendes |
|
e) |
udfaldene af sagerne til varetagelse af forbrugerinteresser |
|
f) |
antallet af godkendte organisationer/organer, der deltager i den i artikel 15, stk. 3, omhandlede samarbejds- og udvekslingsmekanisme. |
Artikel 18a
Revisionsklausul
Med forbehold af artikel 16 vurderer Kommissionen, om grænseoverskridende sager til varetagelse af forbrugerinteresser bedst kan behandles på EU-plan ved at indføre en europæisk ombudsmand for kollektive søgsmål. Senest tre år efter dette direktivs ikrafttrædelse udarbejder Kommissionen en rapport herom og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet, eventuelt ledsaget af et relevant forslag. [Ændring 102]
Artikel 19
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den [18 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttrædelse] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og administrative bestemmelser.
Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra [seks måneder efter fristen for gennemførelsen].
Lovene og de administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 20
Overgangsbestemmelser
1. Medlemsstaterne anvender de love og administrative bestemmelser, der gennemfører dette direktiv i national lovgivning, på overtrædelser, der skete efter den [datoen for anvendelse af dette direktiv].
2. Medlemsstaterne anvender de love og administrative bestemmelser, der gennemfører direktiv 2009/22/EF i national lovgivning, på overtrædelser, der skete efter den [datoen for anvendelse af dette direktiv].
Artikel 21
Ikrafttrædelse
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 22
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i …, den .
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 66.
(2) EUT C 461 af 21.12.2018, s. 232.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 26.3.2019.
BILAG I
LISTE OVER DE I ARTIKEL 2, STK. 1, OMHANDLEDE BESTEMMELSER
|
1) |
Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (EFT L 210 af 7.8.1985, s. 29) (1). |
|
2) |
Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29). |
|
3) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer (EFT L 80 af 18.3.1998, s. 27). |
|
4) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed (EFT L 171 af 7.7.1999, s. 12). |
|
5) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1). |
|
6) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler: artikel 86-100 (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67). |
|
7) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51). |
|
8) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om privatlivets fred og elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37): artikel 13. |
|
9) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne (EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16). |
|
10) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT L 46 af 17.2.2004, s. 1). |
|
11) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22). |
|
12) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 1). |
|
13) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende og sammenlignende reklame (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 21): artikel 1, artikel 2, litra c), og artikel 4-8. |
|
14) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36). |
|
15) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 14). |
|
16) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66). |
|
17) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3): artikel 22, 23 og 24. |
|
18) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1). |
|
19) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/122/EF af 14. januar 2009 om beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med visse aspekter ved timeshareaftaler, aftaler om længerevarende ferieprodukter, videresalgs- og bytteaftaler (EUT L 33 af 3.2.2009, s. 10). |
|
20) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55). |
|
21) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94). |
|
22) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32). |
|
23) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 (EUT L 266 af 9.10.2009, s. 11). |
|
24) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (EUT L 267 af 10.10.2009, s. 7) |
|
25) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10). |
|
26) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1222/2009 af 25. november 2009 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 46). |
|
27) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1): artikel 183, 184, 185 og 186. |
|
28) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1): artikel 9, 10 og 11 og artikel 19-26. |
|
29) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13). |
|
30) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1). |
|
31) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 1). |
|
32) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 1). |
|
33) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45). |
|
34) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1). |
|
35) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64). |
|
36) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18). |
|
37) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009 (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 22). |
|
38) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 531/2012 af 13. juni 2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT L 172 af 30.6.2012, s. 10). |
|
39) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1). |
|
40) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 63): artikel 13. |
|
41) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 af 21. maj 2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet (forordning om OTB på forbrugerområdet)(EUT L 165 af 18.6.2013, s. 1): artikel 14. |
|
42) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 1). |
|
43) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 18). |
|
44) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/ЕU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34): artikel 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 21, 22, 23, kapitel 10 og bilag I og II. |
|
45) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349). |
|
46) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 214): artikel 3-18 og artikel 20, stk. 2. |
|
47) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EØF (EUT L 326 af 11.12.2015, s. 1). |
|
48) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) (EUT L 352 af 9.12.2014, s. 1). |
|
49) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske langsigtede investeringsfonde (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 98). |
|
50) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35). |
|
51) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT L 310 af 26.11.2015, s. 1). |
|
52) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution (omarbejdning) (EUT L 26 af 2.2.2016, s. 19). |
|
53) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1). |
|
54) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP'ers) aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 354 af 23.12.2016, s. 37). |
|
55) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1128 af 14. juni 2017 om grænseoverskridende portabilitet af onlineindholdstjenester i det indre marked (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 1). |
|
56) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12). |
|
57) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131 af 14. juni 2017 om pengemarkedsforeninger (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 8). |
|
58) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1), |
|
59) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/302 af 28. februar 2018 om imødegåelse af uberettiget geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og (EU) 2017/2394 og af direktiv 2009/22/EF (EUT L 60 af 2.3.2018, s. 1). |
|
59a) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4). [Ændring 103] |
|
59b) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 357). [Ændring 104] |
|
59c) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EUT L 31 af 1.2.2002, s. 1). [Ændring 105] |
|
59d) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/31/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning vedrørende tilgængeliggørelse på markedet af ikke-automatiske vægte (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 107). [Ændring 106] |
|
59e) |
Rådets forordning (EØF) nr. 2136/89 af 21. juni 1989 om fælles handelsnormer for sardinkonserves og varebetegnelser for sardinkonserves og sardintypekonserves. [Ændring 107] |
|
59f) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005. [Ændring 108] |
(1) Førnævnte direktiv blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/34/EF af 10. maj 1999 om ændring af Rådets direktiv 85/374/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (EFT L 141 af 4.6.1999, s. 20).
BILAG II
SAMMENLIGNINGSTABEL
|
Direktiv 2009/22/EF |
Nærværende direktiv |
|
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 1, stk. 1 |
|
Artikel 1, stk. 2 |
Artikel 2, stk. 1 |
|
— |
Artikel 2, stk. 2 |
|
— |
Artikel 3 |
|
Artikel 2, stk. 1 |
Artikel 5, stk. 1 |
|
Artikel 2, stk. 1, litra a) |
Artikel 5, stk. 2, litra a) og b) Artikel 12 |
|
— |
Artikel 5, stk. 2, andet afsnit |
|
Artikel 2, stk. 1, litra b) |
Artikel 5, stk. 3 Artikel 9 |
|
Artikel 2, stk. 1, litra c) |
Artikel 14 |
|
Artikel 2, stk. 2 |
Artikel 2, stk. 3 |
|
Artikel 3 |
Artikel 4, stk. 1-3 |
|
— |
Artikel 4, stk. 4 |
|
— |
Artikel 4, stk. 5 |
|
— |
Artikel 5, stk. 4 |
|
— |
Artikel 6 |
|
— |
Artikel 7 |
|
— |
Artikel 8 |
|
— |
Artikel 10 |
|
— |
Artikel 11 |
|
— |
Artikel 13 |
|
— |
Artikel 15 |
|
Artikel 4 |
Artikel 16 |
|
Artikel 5 |
— |
|
Artikel 6 |
Artikel 18 |
|
Artikel 7 |
Artikel 1, stk. 2 |
|
Artikel 8 |
Artikel 19 |
|
Artikel 9 |
Artikel 17 |
|
— |
Artikel 20 |
|
Artikel 10 |
Artikel 21 |
|
Artikel 11 |
Artikel 22 |
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/179 |
P8_TA(2019)0223
Protokol til Euro-Middelhavsaftalen mellem EU og Israel (Kroatiens tiltrædelse) ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. marts 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne af en protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Staten Israel på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (09547/2018 — C8-0021/2019 — 2018/0080(NLE))
(Godkendelse)
(2021/C 108/17)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (09547/2018), |
|
— |
der henviser til udkast til protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Staten Israel på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (09548/2018), |
|
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0021/2019), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7, |
|
— |
der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A8-0164/2019), |
|
1. |
godkender indgåelsen af protokollen; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Staten Israels regering og parlament. |
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/180 |
P8_TA(2019)0225
Afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstilinger ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger og ophævelse af direktiv 2000/84/EF (COM(2018)0639 — C8-0408/2018 — 2018/0332(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/18)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0639), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0408/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af Folketinget, Det Forenede Kongeriges Underhus og Det Forenede Kongeriges Overhus, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der henviser til resultaterne af den onlinehøring, som Europa-Kommissionen gennemførte i perioden 4. juli-16. august 2018, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Retsudvalget og Udvalget for Andragender (A8-0169/2019), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0332
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 26. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) …/… om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstilinger og ophævelse af direktiv 2000/84/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Medlemsstaterne har før i tiden hver især valgt at indføre sommertid på nationalt plan. For at det indre marked kunne fungere ordentligt, var det derfor vigtigt at fastsætte en fælles dato og et fælles tidspunkt for overgangen til henholdsvis sommer- og vintertid, som skulle gælde i hele Unionen , med henblik på at koordinere omstillingen af ure i medlemsstaterne . Alle medlemsstater anvender omstiller i øjeblikket sommertidsordningen tiden to gange om året som fastsat i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF (3) fra . Standardtiden omstilles til sommertid den sidste søndag i marts til den sidste søndag i oktober samme år. [Ændring 1] |
|
(2) |
I På baggrund af adskillige andragender, borgerinitiativer og parlamentariske forespørgsler opfordrede Europa-Parlamentet i sin beslutning af 8. februar 2018opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at foretage en grundig undersøgelse af sommertidsordningen som fastsat i direktiv 2000/84/EF og, om nødvendigt, fremsætte forslag til en revision. Det bekræftes ligeledes i Beslutningen understregede ligeledes , at det er afgørende vigtigheden af at bevare en harmoniseret og koordineret tilgang til tidsordningen i hele Unionen og en ensartet EU-tidsordning . [Ændring 2] |
|
(3) |
Kommissionen har analyseret de foreliggende undersøgelsesresultater, som peger på betydningen af at have harmoniserede EU-regler på dette område for at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, for at skabe forudsigelighed og vished på lang sigt samt for bl.a. at undgå forstyrrelser i tidsplanerne for transportoperationer, driftsforstyrrelser i informations- og kommunikationssystemers funktion, højere udgifter til grænseoverskridende handel og lavere produktivitet på det indre marked for varer og tjenesteydelser. Det står ikke klart, om fordelene ved sommertidsordningen opvejer ulemperne ved at foretage de halvårlige tidsomstillinger. [Ændring 3] |
|
(3a) |
Den offentlige debat om sommertidsordningen er ikke ny, og der har siden sommertidens indførelse været adskillige initiativer for at afskaffe den. Nogle medlemsstater har afholdt nationale høringer, og et flertal af virksomheder og interesseparter har støttet en afskaffelse af ordningen. Høringen afholdt i Europa-Kommissionens regi førte til samme konklusion. [Ændring 4] |
|
(3b) |
I denne sammenhæng kan situationen for husdyravlere tjene som et eksempel på, hvordan sommertidsordningen oprindeligt blev anset for at være uforenelig med landbrugets arbejdspraksis, navnlig hvad angår den ved standardtid allerede meget tidlige start på arbejdsdagen. Halvårlige overgange til sommertid ansås endvidere for at gøre det vanskeligere at få afgrøder eller dyrene ind til markederne. Og endelig antoges det, at mælkeudbyttet ville blive forringet, fordi køerne ville følge deres naturlige malkerytme. Moderne landbrugsudstyr og -praksis har imidlertid revolutioneret landbruget, således at de fleste af disse betænkeligheder ikke længere er relevante, hvorimod der stadig er grund til bekymring med hensyn til dyrenes biorytme og landbrugernes arbejdsvilkår. [Ændring 5] |
|
(4) |
Der foregår en livlig offentlig debat om sommertidsordningen . Omkring 4,6 millioner borgere deltog i den offentlige høring, som Kommissionen afholdt, hvilket er det største antal tilkendegivelser, der nogensinde er blevet modtaget under en kommissionshøring. En række borgerinitiativer har desuden sat fokus på borgernes bekymringer over de halvårlige tidsomstillinger , og nogle medlemsstater har allerede givet udtryk for, at de foretrækker at afskaffe den sådanne sommertidsordninger . Det er i lyset af denne udvikling nødvendigt fortsat at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og at undgå eventuelle alvorlige forstyrrelser på markedet som følge af, at medlemsstaterne træffer divergerende foranstaltninger på dette område. Sommertidsordningen bør derfor afskaffes på en koordineret og harmoniseret måde. [Ændring 6] |
|
(4a) |
Kronobiologi viser, at den menneskelige krops biorytme påvirkes af enhver ændring i tiden, hvilket kan have en negativ indvirkning på menneskelig sundhed. Nyere videnskabelig dokumentation peger tydeligt på, at der er en forbindelse mellem ændringer af tid og hjerte-kar-sygdomme, inflammatorisk immunsygdom eller forhøjet blodtryk, der er knyttet til forstyrrelser i døgnrytmen. Visse grupper såsom børn og ældre er særligt sårbare. Det er derfor for at beskytte offentlig sundhed hensigtsmæssigt at afskaffe sæsonbestemte tidsomstillinger. [Ændring 7] |
|
(4b) |
Medlemsstaternes områder, bortset fra de oversøiske territorier, er spredt over tre forskellige tidszoner eller standardtider, nemlig GMT, GMT+1 og GMT+2. Unionens betydelige nord-sydlige udstrækning betyder, at indvirkningerne af tid for dagslys varierer i Unionen. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne tager hensyn til de geografiske tidsaspekter, dvs. naturlige tidszoner og geografisk beliggenhed, før de ændrer deres tidszoner. Medlemsstaterne bør høre borgerne og relevante interessenter, før de beslutter at ændre deres tidszoner. [Ændring 8] |
|
(4c) |
En række borgerinitiativer har sat fokus på borgernes bekymringer over de halvårlige tidsomstillinger, og medlemsstaterne bør have tid og mulighed for at gennemføre deres egne offentlige høringer og konsekvensanalyser for bedre at forstå konsekvenserne af at afskaffe sæsonbestemte tidsomstillinger i alle regioner. [Ændring 9] |
|
(4d) |
Sommertid har medvirket til, at solnedgangstidspunktet indtræffer senere i sommermånederne. For mange unionsborgere er sommer indbegrebet af sollys til sent på aftenen. En tilbagevenden til »standardtid« vil medføre, at solnedgangstidspunktet indtræffer en time tidligere om sommeren, således at den periode af året, hvor der er dagslys til sent på aftenen, ville indskrænkes betydeligt. [Ændring 10] |
|
(4e) |
Adskillige undersøgelser har kigget på sammenhængen mellem overgangen til sommertid og risikoen for hjerteanfald, forstyrrelser i kroppens rytme, søvnmangel, manglende koncentration og opmærksomhed, øget risiko for ulykker, lavere livskvalitet og endda selvmordsrater. Længere dagslys, udendørsaktiviteter efter arbejde eller skole og eksponering for sollys har imidlertid klart nogle positive virkninger på lang sigt for den generelle trivsel. [Ændring 11] |
|
(4f) |
Sæsonbestemte tidsomstillinger har desuden en negativ indvirkning på dyrevelfærden, hvilket f.eks. ses tydeligt i landbrugssektoren, hvor malkekøernes mælkeproduktion påvirkes negativt. [Ændring 12] |
|
(4 g) |
Det er almindeligt antaget, at sæsonbestemte tidsomstillinger medfører energibesparelser. Det var således den primære årsag til, at de oprindeligt blev indført tilbage i forrige århundrede. Forskning viser imidlertid, at hvor sæsonbestemte tidsomstillinger kan være marginalt gavnlige for reduktion af energiforbruget i Unionen som helhed, er dette ikke tilfældet i samtlige medlemsstater. Den energi til belysning, der spares ved at skifte til sommertid, bliver muligvis også udlignet af et øget energiforbrug til opvarmning. Desuden vanskeliggøres fortolkningen af dataene af, at de er stærkt påvirket af eksterne faktorer såsom klimaforhold, energiforbrugeres adfærd og den igangværende energiomstilling. [Ændring 13] |
|
(5) |
Dette direktiv bør ikke være til hinder for, at hver enkelt medlemsstat træffer beslutning om sin standardtid eller -tider for de områder, der hører under dens jurisdiktion, og som er omfattet af traktaterne, og om yderligere ændringer af denne eller disse standardtider. For at sikre, at det indre markeds funktion ikke forstyrres af, at kun nogle medlemsstater anvender sommertid, bør medlemsstaterne afholde sig fra at ændre standardtiden for et hvilket som helst område under deres jurisdiktion af sæsonbestemte årsager, også selv om en sådan ændring præsenteres som en ændret tidszone. For at begrænse forstyrrelser i bl.a. transportsektoren, kommunikationssektoren og andre berørte sektorer bør de desuden underrette Kommissionen i god tid om deres hensigt om at ændre deres standardtid og efterfølgende anvende den tid, de har meddelt. Kommissionen bør på grundlag af nævnte meddelelse underrette alle de øvrige medlemsstater, således at de kan træffe de nødvendige foranstaltninger. Den bør desuden underrette offentligheden og interessenterne ved at offentliggøre oplysningerne. senest den 1. april 2020, såfremt de agter at ændre deres standardtid den sidste søndag i oktober 2021. [Ændring 14] |
|
(6) |
Det er derfor nødvendigt at afskaffe den harmoniserede periode, der er omfattet af sommertidsordningen i direktiv 2000/84/EF, og at indføre fælles regler, der hindrer medlemsstaterne i at anvende forskellige sæsonbestemte tidsordninger ved at ændre deres standardtid mere end én gang om året, og regler, der forpligter medlemsstaterne til at meddele planlagte ændringer af deres standardtid. Dette direktiv tager sigte på at bidrage på afgørende vis til det indre markeds gnidningsløse funktion og bør derfor være baseret på artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) som fortolket i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols faste retspraksis. [Ændring 15] |
|
(6a) |
Det er nødvendigt, at der forud for beslutningen om, hvilken standardtid der skal anvendes i de enkelte medlemsstater, gennemføres høringer og undersøgelser, der tager hensyn til borgernes præferencer, geografiske variationer, regionale forskelle, standardarbejdsordninger og andre faktorer, der er relevante for den enkelte medlemsstat. Medlemsstaterne bør derfor have tilstrækkelig tid til at undersøge konsekvenserne af forslaget og til at vælge den løsning, der bedst tjener deres befolkninger, under hensyntagen til det indre markeds funktionsevne. [Ændring 16] |
|
(6b) |
En tidsændring, der ikke hænger sammen med sæsonbestemte ændringer, vil føre til overgangsomkostninger, navnlig med hensyn til it-systemer inden for transport og andre sektorer. Der er for væsentligt at mindske omkostningerne ved overgangen behov for en rimelig forberedelsesperiode til gennemførelsen af dette direktiv. [Ændring 17] |
|
(7) |
Dette direktiv bør anvendes fra den 1. april 2019 2021 , således at den sidste sommertidsperiode, der er omfattet af reglerne i direktiv 2000/84/EF, begynder den 31. marts 2019 sidste søndag i marts 2021 , kl. 1.00, koordineret verdenstid, i hver enkelt medlemsstat. Medlemsstater, der efter udløbet af nævnte sommertidsperiode agter at vedtage en standardtid svarende til deres vintertid i henhold til direktiv 2000/84/EF, bør ændre deres standardtid den 27. oktober 2019 sidste søndag i oktober 2021 , kl. 1.00, koordineret verdenstid, således at eventuelle lignende permanente tidsændringer finder sted samtidig i de forskellige medlemsstater. Det er ønskeligt, hvis at medlemsstaterne træffer afgørelse om den standardtid, de hver især vil anvende fra 2019 2021 , på koordineret afstemt vis. [Ændring 18] |
|
(7a) |
Med henblik på at sikre en harmoniseret gennemførelse af dette direktiv bør medlemsstaterne samarbejde med hinanden og træffe afgørelser om deres påtænkte tidsordninger på afstemt og koordineret vis. Der bør derfor etableres en koordineringsmekanisme bestående af en udpeget repræsentant for hver medlemsstat og en repræsentant for Kommissionen. Koordineringsmekanismen bør drøfte og vurdere den potentielle indvirkning af påtænkte afgørelser om de enkelte medlemsstaters standardtider på det indre markeds funktionsevne med det sigte at undgå betydelige forstyrrelser. [Ændring 19] |
|
(7b) |
Kommissionen bør vurdere, om de planlagte tidsordninger i de forskellige medlemsstater har potentiale til i væsentlig grad og permanent at hæmme det indre markeds funktionsevne. Hvor denne vurdering ikke fører til, at medlemsstaterne tager deres planlagte foranstaltninger op til fornyet overvejelse, bør Kommissionen kunne udsætte datoen for anvendelsen af dette direktiv med højst 12 måneder og forelægge et forslag til retsakt, hvis det er hensigtsmæssigt. Kommissionen tillægges til dette formål og med henblik på at tilsikre behørig anvendelse af dette direktiv beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår udsættelse af datoen for dette direktivs anvendelsen med indtil 12 måneder. [Ændring 20] |
|
(8) |
Gennemførelsen af dette direktiv bør overvåges. Kommissionen bør forelægge resultaterne af denne overvågning i en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten bør baseres på de oplysninger, som medlemsstaterne sender til Kommissionen i god tid, således at rapporten kan forelægges til en bestemt tid. |
|
(9) |
Eftersom målene med dette direktiv for så vidt angår harmoniserede tidsordninger ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
|
(10) |
Den harmoniserede tidsordning bør anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne om traktaternes territoriale anvendelsesområde som fastsat i artikel 355 i TEUF. |
|
(11) |
Direktiv 2000/84/EF bør derfor ophæves — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
1. Medlemsstaterne må ikke foretage sæsonbestemte ændringer af deres standardtid eller -tider.
2. Uanset stk. 1 må medlemsstaterne fortsat foretage en sæsonbestemt ændring af deres standardtid eller -tider i 2019 2021 , forudsat at det sker den 27. oktober 2019 sidste søndag i oktober nævnte år , kl. 1.00, koordineret verdenstid. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen denne beslutning i overensstemmelse med artikel 2 afgørelse senest den 1. april 2020 . [Ændring 21]
Artikel 2
1. Hvis en medlemsstat uanset artikel 1 beslutter at ændre sin standardtid eller sine standardtider i et hvilket som helst område under dens jurisdiktion, underretter den Kommissionen herom, senest seks måneder før ændringen får virkning. Hvis en medlemsstat har givet en sådan meddelelse og ikke har trukket den tilbage senest seks måneder før datoen for anvendelsen af den planlagte ændring, skal medlemsstaten gennemføre ændringen. Der oprettes hermed en koordineringsmekanisme med det formål at tilsikre en harmoniseret og koordineret tilgang til tidsordninger i hele Unionen . [Ændring 22]
2. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom senest en måned efter meddelelsen og offentliggør oplysningerne i Den Europæiske Unions Tidende . Koordineringsmekanismen skal bestå af en repræsentant for hver medlemsstat og en repræsentant for Kommissionen. [Ændring 23]
2a. Hvor en medlemsstat underretter Kommissionen om sin beslutning i henhold til artikel 1, stk. 2, sammentræder koordinationsmekanismen for at drøfte og vurdere den påtænkte ændrings potentielle indvirkning på det indre markeds funktionsevne med henblik på at undgå betydelige forstyrrelser. [Ændring 24]
2b. Hvor Kommissionen på grundlag af den i stk. 2a omhandlede vurdering finder, at den påtænkte ændring i væsentlig grad vil påvirke det indre markeds funktionsevne, underretter den den meddelende medlemsstat herom. [Ændring 25]
2c. Senest den 31. oktober 2020 træffer den meddelende medlemsstat afgørelse om, hvorvidt den fastholder sin hensigt eller ej. Hvor den meddelende medlemsstat beslutter at fastholde sin hensigt, giver den en detaljeret redegørelse for, hvordan den vil modvirke de negative virkninger, som ændringen vil afstedkomme for det indre markeds funktionsevne. [Ændring 26]
Artikel 3
1. Kommissionen aflægger rapport til Senest den 31. december 2025 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om anvendelsen og gennemførelsen af dette direktiv senest den 31. december 2024 , om nødvendigt ledsaget af et lovforslag til revision på grundlag af en grundig konsekvensanalyse, der inddrager alle relevante interessenter . [Ændring 27]
2. Medlemsstaterne sender Kommissionen de relevante oplysninger senest den 30. april 2024 2025 . [Ændring 28]
Artikel 4
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 1. april 2019 2021 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. april 2019 2021 .
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. [Ændring 29]
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 4a
1. Kommissionen overvåger i tæt samarbejde med den samordningsmekanisme, der er omhandlet i artikel 2, de planlagte tidsmekanismer i hele Unionen.
2. Hvor Kommissionen finder, at den påtænkte tidsordning, som medlemsstaterne har givet meddelelse om i henhold til artikel 1, stk. 2, med føje kan forventes i væsentlig grad og permanent at hindre det indre markeds funktionsevne, tillægges den beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at udskyde anvendelsesdatoen for dette direktiv med højst 12 måneder og fremsætte et lovforslag, hvis det er hensigtsmæssigt. [Ændring 30]
Artikel 4b
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Den i artikel 4a omhandlede beføjelse til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen fra … [datoen for dette direktivs ikrafttræden] til … [datoen for anvendelse af dette direktiv].
3. Den i artikel 4a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 31]
Artikel 5
Direktiv 2000/84/EF ophæves med virkning fra den 1. april 2019 2021 . [Ændring 32]
Artikel 6
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 7
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i …, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 305.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 26.3.2019.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF af 19. januar 2001 om sommertid (EFT L 31 af 2.2.2001, s. 21).
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/187 |
P8_TA(2019)0226
Fælles regler for det indre marked for elektricitet ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet (omarbejdning) (COM(2016)0864 — C8-0495/2016 — 2016/0380(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure — omarbejdning)
(2021/C 108/19)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0864), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C8-0495/2016), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den ungarske Nationalforsamling, det østrigske Forbundsråd og det polske Senat, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 31. maj 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der henviser til udtalelse af 13. juli 2017 fra Regionsudvalget (2), |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter (3), |
|
— |
der henviser til skrivelse af 7. september 2017 fremsendt af Retsudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi, jf. forretningsordenens artikel 104, stk. 3, |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. januar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 104 og 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0044/2018), |
|
A. |
der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer; |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen; |
|
2. |
tager Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning; |
|
3. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 288 af 31.8.2017, s. 91.
P8_TC1-COD(2016)0380
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 26. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (omarbejdning)
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/944.)
BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN OM DEFINITIONEN AF SAMKØRINGSLINJE
»Kommissionen noterer sig medlovgivernes aftale vedrørende det omarbejdede eldirektiv og den omarbejdede elforordning, hvori der vendes tilbage til den i direktiv 2009/72/EF og forordning (EF) nr. 714/2009 anvendte definition af »samkøringslinje«. Kommissionen er enig i, at elmarkederne adskiller sig fra andre markeder såsom naturgas, f.eks. ved handelsprodukter, der i øjeblikket ikke nemt kan lagres, og som produceres af en lang række produktionsanlæg, herunder anlæg på distributionsplan. Som følge heraf varierer betydningen af forbindelser til tredjelande væsentligt mellem el- og gassektorerne, og der kan vælges forskellige reguleringsmæssige tilgange.
Kommissionen vil yderligere undersøge virkningerne af denne aftale og om nødvendigt yde vejledning om anvendelsen af lovgivningen.
Af hensyn til den juridiske klarhed ønsker Kommissionen at fremhæve følgende:
Den i eldirektivet fastsatte definition af samkøringslinje henviser til udstyr, der forbinder elsystemer. Med denne ordlyd skelnes der ikke mellem forskellige reguleringsordninger eller tekniske situationer, hvorfor alle elektriske forbindelser til tredjelande på forhånd er omfattet af anvendelsesområdet. For så vidt angår den i eldirektivet fastsatte definition af samkøringslinje understreger Kommissionen, at integrationen af elmarkeder kræver en høj grad af samarbejde mellem systemoperatører, markedsdeltagere og reguleringsmyndigheder. Selv om anvendelsesområdet for de gældende regler kan variere alt efter graden af integration i det indre marked for elektricitet, bør en tæt integration af tredjelande i det indre marked for elektricitet, som f.eks. deltagelse i markedskoblingsprojekter, være baseret på aftaler, der kræver anvendelse af relevant EU-ret.«
KOMMISSIONENS ERKLÆRING OM ALTERNATIV TVISTBILÆGGELSE
Kommissionen noterer sig enigheden mellem Europa-Parlamentet og Rådet med hensyn til artikel 26 om på EU-plan at fastsætte bestemmelser om, at det skal være obligatorisk for leverandører af energitjenester at deltage i alternativ tvistbilæggelse. Kommissionen beklager denne afgørelse, fordi dens forslag i overensstemmelse med den tilgang, der er vedtaget i direktiv 2013/11/EU om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet (ATB-direktivet) og under hensyntagen til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet ville have overladt beslutningen til medlemsstaterne.
Det er ikke Kommissionens opgave at foretage sammenlignende vurderinger af de enkelte alternative tvistbilæggelsesmodeller, som medlemsstaterne har indført. Kommissionen vil derfor i forbindelse med sine generelle forpligtelser til at overvåge gennemførelsen og den effektive anvendelse af EU-retten tage de nationale alternative tvistbilæggelsessystemers overordnede effektivitet i betragtning.
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/190 |
P8_TA(2019)0227
Indre marked for elektricitet ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet (omarbejdning) (COM(2016)0861 — C8-0492/2016 — 2016/0379(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure — omarbejdning)
(2021/C 108/20)
Europa-Parlamentet
|
— |
under henvisning til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0861), |
|
— |
under henvisning til artikel 294, stk. 2, og artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0492/2016) |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til de begrundede udtalelser inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det tjekkiske Deputeretkammer, den tyske Forbundsdag, det spanske parlament, det franske Senat, den ungarske Nationalforsamling, det østrigske Forbundsråd, den polske Sejm, det polske Senat, det rumænske Deputeretkammer og det rumænske Senat, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, |
|
— |
under henvisning til udtalelse af 31. maj 2017 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 13. juli 2017 fra Regionsudvalget (2), |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter (3), |
|
— |
der henviser til skrivelse af 13. juli 2017 fra Retsudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi, jf. forretningsordenens artikel 104, stk. 3, |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. januar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 104 og 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0042/2018), |
|
A. |
der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer; |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen; |
|
2. |
tager Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning; |
|
3. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 288 af 31.8.2017, s. 91.
P8_TC1-COD(2016)0379
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 26. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om det indre marked for elektricitet (omarbejdning)
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/943.)
BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
KOMMISSIONENS ERKLÆRING OM DEFINITIONEN AF SAMKØRINGSLINJE
»Kommissionen bemærker medlovgivernes aftale om det omarbejdede elektricitetsdirektiv og den omarbejdede elektricitetsforordning, idet der henvises til definitionen på »samkøringslinje« som anvendt i direktiv 2009/72/EF og forordning (EF) nr. 714/2009. Kommissionen er enig i, at elektricitetsmarkederne adskiller sig fra andre markeder såsom naturgasmarkederne ved f.eks. at handle med produkter, der på nuværende tidspunkt vanskeligt lader sig lagre og som produceres i en lang række forskellige produktionsanlæg, herunder anlæg på distributionsplan. Som konsekvens heraf spiller forbindelserne til tredjelande en ganske forskellig rolle i henholdsvis el- og gassektoren, og der kan vælges forskellige lovgivningsmæssige tilgange.
Kommissionen vil endvidere undersøge denne aftales indvirkning og tilbyde vejledning om anvendelsen af lovgivningen, hvor det måtte være nødvendigt.
For at sikre juridisk klarhed ønsker Kommissionen at fremhæve følgende:
Den vedtagne definition på samkøringslinje i elektricitetsdirektivet henviser til udstyr, der forbinder elsystemer. Dette ordvalg skelner ikke mellem forskellige lovgivningsmæssige rammer eller tekniske situationer og omfatter således som udgangspunkt alle elektriske forbindelser til tredjelande, der falder ind under anvendelsesområdet. Hvad den vedtagne definition på samkøringslinje i elektricitetsdirektivet angår, understreger Kommissionen, at integreringen af elmarkederne kræver en høj grad af samarbejde mellem systemoperatører, markedsdeltagere og regulerende myndigheder. Om end de gældende bestemmelsers anvendelsesområde kan variere afhængig af graden af integrering med det interne elmarked, bør tredjelandes tætte integrering i det interne elmarked, såsom deltagelse i markedskoblingsprojekter, baseres på aftaler, der kræver overholdelse af relevant EU-lovgivning.«
KOMMISSIONENS ERKLÆRING OM GENNEMFØRELSESPLANER FOR MARKEDSREFORM
Kommissionen bemærker medlovgivernes aftale om artikel 20, stk. 3, ifølge hvilken en medlemsstat med identificerede problemer vedrørende ressourcetilstrækkelighed skal offentliggøre en gennemførelsesplan med en tidsplan for vedtagelsen af foranstaltninger med henblik på at fjerne eventuelle påviste uhensigtsmæssigheder som følge af reguleringen og/eller markedsfejl som et led i statsstøtteprocessen.
I medfør af artikel 108 i TEUF har Kommissionen enekompetence til at vurdere statsstøtteforanstaltningers forenelighed med det indre marked. Denne forordnings bestemmelser berører ikke den enekompetence, som Kommissionen er tildelt ved TEUF. Når det er relevant, må Kommissionen derfor afgive sin udtalelse om markedsreformplaner parallelt med processen for at godkende kapacitetsmekanismer i henhold til bestemmelserne om statsstøtte, men de to processer er juridisk adskilt.
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/193 |
P8_TA(2019)0228
Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energitilsynsmyndigheder ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energitilsynsmyndigheder (omarbejdning) (COM(2016)0863 — C8-0494/2016 — 2016/0378(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure — omarbejdning)
(2021/C 108/21)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0863), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0494/2016), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det tyske Forbundsråd, det franske Senat og det rumænske Senat, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 31. maj 2017 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 13. juli 2017 fra Regionsudvalget (2), |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter (3), |
|
— |
der henviser til skrivelse af 13. juli 2017 fra Retsudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi, jf. forretningsordenens artikel 104, stk. 3, |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. december 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 104 og 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0040/2018), |
|
A. |
der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer; |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 288 af 31.8.2017, s. 91.
P8_TC1-COD(2016)0378
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 26. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (omarbejdning)
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/942.)
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/195 |
P8_TA(2019)0229
Risikoberedskab i elsektoren ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om risikoberedskab i elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF (COM(2016)0862 — C8-0493/2016 — 2016/0377(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/22)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0862), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0493/2016), |
|
— |
der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag, |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 31. maj 2017 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 13. juli 2017 (2) fra Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 5. december 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59 og artikel 39, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0039/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2016)0377
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 26. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om risikoberedskab i elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/941.)
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/196 |
P8_TA(2019)0230
Mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1222/2009 (COM(2018)0296 — C8-0190/2018 — 2018/0148(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/23)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0296), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 og artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0190/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
efter høring af Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0086/2019), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0148
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 26. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1222/2009
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 og artikel 194, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Unionen er fast besluttet på at opbygge en energiunion med en fremadrettet klimapolitik. Brændstofeffektivitet er et afgørende element i Unionens 2030-ramme for klima- og energipolitikken og er nøglen til at begrænse energiefterspørgslen. |
|
(2) |
Kommissionen har vurderet (4) effektiviteten af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1222/2009 (5) og fundet behov for at ajourføre bestemmelserne for at øge dens effektivitet. |
|
(3) |
Det er hensigtsmæssigt at erstatte forordning (EF) nr. 1222/2009 med en ny forordning, der inddrager ændringerne fra 2011, og reviderer og forstærker nogle af dens bestemmelser med henblik på at klargøre og ajourføre deres indhold under hensyntagen til de senere års teknologiske fremskridt med hensyn til dæk. Men da hverken udbud eller efterspørgsel har udviklet sig i særlig høj grad med hensyn til brændstofeffektivitet, er der ikke grund til på nuværende tidspunkt at ændre gradsskalaen for brændstofeffektivitet. Årsagerne til denne manglende udvikling og købsfaktorerne (pris, ydelse osv.) bør desuden undersøges. [Ændring 1] |
|
(4) |
Transportsektoren står for en tredjedel af Unionens energiforbrug. Vejtransport stod for omkring 22 % af Unionens samlede drivhusgasemissioner i 2015. 5-10 % af køretøjernes brændstofforbrug skyldes dæk, navnlig på grund af disses rullemodstand. Lavere rullemodstand i dækkene vil derfor bidrage væsentligt til brændstofeffektiviteten af vejtransport og dermed mindske emissionerne og til dekarbonisering af transportsektoren . [Ændring 2] |
|
(4a) |
Det er hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne for at imødegå de udfordringer, som er forbundet med nedbringelse af CO2-emissioner fra vejtransport, i samarbejde med Kommissionen skaber incitamenter for brændstofeffektive og ufarlige C1-, C2- og C3-dæktyper. [Ændring 3] |
|
(5) |
Dæk karakteriseres ved flere parametre, som hænger sammen indbyrdes. Forbedring af én parameter såsom rullemodstand kan indvirke negativt på andre parametre, som f.eks. vejgreb i vådt føre, mens en forbedring af vejgrebet i vådt føre kan indvirke negativt på rullestøj, der afgives til omgivelserne. Dækfabrikanterne bør anspores til at optimere alle parametre på en måde, der går længere end de standarder, der allerede er opnået. [Ændring 4 — Vedrører ikke den danske tekst] |
|
(6) |
Brændstofbesparende dæk kan være omkostningseffektive, da brændstofbesparelserne rigeligt opvejer den højere anskaffelsespris for dækkene, som skyldes højere produktionsomkostninger. |
|
(7) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 (6) fastlægger mindstekravene for dæks rullemodstand. Med den teknologiske udvikling er det muligt at bringe energitabet fra dækkenes rullemodstand betydeligt ned under disse mindstekrav. For at mindske miljøvirkningerne fra vejtransport er det derfor hensigtsmæssigt at ajourføre bestemmelserne vedrørende mærkning af dæk, der ved at give ajourførte, harmoniserede oplysninger om denne parameter ansporer slutbrugerne til at anskaffe mere brændstofbesparende dæk. |
|
(7a) |
En forbedring af mærkningen af dæk vil gøre det muligt for forbrugerne at få mere relevante og sammenlignelige oplysninger om brændstofeffektivitet, sikkerhed og støj og træffe omkostningseffektive og miljøvenlige købsbeslutninger, når de køber nye dæk. [Ændring 5] |
|
(8) |
Trafikstøj er en alvorlig gene og har en skadelig indvirkning på sundheden. Forordning (EF) nr. 661/2009 fastlægger mindstekrav til dæks afgivelse af rullestøj til omgivelserne. Med den teknologiske udvikling er det muligt at bringe dækkenes afgivelse af rullestøj til omgivelserne betydeligt ned under disse mindstekrav. For at mindske trafikstøjen er det derfor hensigtsmæssigt at ajourføre bestemmelserne om mærkning af dæk, der ved at give ajourførte, harmoniserede oplysninger om denne parameter ansporer slutbrugerne til at anskaffe dæk, der afgiver et lavt niveau af rullestøj til omgivelserne. |
|
(9) |
En harmonisering af oplysningerne om dæks afgivelse af rullestøj til omgivelserne gør det også lettere at gennemføre foranstaltninger for at begrænse trafikstøj og medvirker til at skærpe opmærksomheden om dækkenes indvirkning på trafikstøjen inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF (7). |
|
(10) |
Forordning (EF) nr. 661/2009 fastlægger mindstekrav til dæks vejgreb i vådt føre. Med den teknologiske udvikling er det muligt at give dækkene et betydeligt bedre vådgreb end disse mindstekrav og dermed opnå kortere bremselængder i vådt føre. For at forbedre færdselssikkerheden er det derfor hensigtsmæssigt at ajourføre bestemmelserne om mærkning af dæk, der ved at give harmoniserede oplysninger om denne parameter ansporer slutbrugerne til at anskaffe dæk, der giver godt vejgreb i vådt føre. |
|
(11) |
For at sikre overensstemmelse med den internationale ramme henviser forordning (EF) nr. 661/2009 til FN/ECE-regulativ nr. 117 (8), som indeholder de relevante målemetoder til dæks rullemodstand, støjniveau og vejgreb i vådt og sneglat føre. |
|
(12) |
For at kunne forbedre trafiksikkerheden i Unionens koldere områder og give slutbrugere oplysninger om ydeevnen for dæk, der er særligt fremstillet til sne- og isglatte forhold, er det hensigtsmæssigt at kræve, at oplysningskravene fremgår af mærket på sne- og isdæk. Sne- og isdæk har specifikke parametre, som ikke er fuldt ud sammenlignelige med andre dæktyper. For at sikre, at slutbrugerne kan træffe velovervejede og velunderbyggede beslutninger, bør oplysninger om sne- og isgreb samt QR-koden fremgå af mærket. Kommissionen bør udforme en gradsskala for ydeevne for både snegreb og isgreb. Disse skalaer bør baseres på henholdsvis FN/ECE-regulativ nr. 117 for sneglat føre og ISO 19447 for isglat føre. Under alle omstændigheder bør dæk, der overholder minimumsværdierne i sneindekset i FN/ECE-regulativ nr. 117, præges med 3PMSF-symbolet (tretindet bjergtop med snefnug). Tilsvarende bør et dæk, der overholder minimumsværdierne i isindekset i ISO 19447, være mærket med det i henhold til denne standard aftalte symbol for isdæk. [Ændring 6] |
|
(13) |
Slid på dæk under brug er en betydelig kilde til mikroplast, som er skadeligt for miljøet, og . Kommissionens meddelelse »A European Strategy for Plastics in a Circular Economy« (En europæisk strategi for plastik i en cirkulær økonomi) (9) henviser derfor til behovet for at afhjælpe den utilsigtede afgivelse af mikroplast fra dæk, blandt andet igennem oplysningsforanstaltninger såsom mærkning og mindstekrav for dæk. Der findes dog på nuværende tidspunkt ikke nogen passende prøvningsmetode til måling af dæks slidstyrke. Anvendelse af mærkningskrav i relation til dæks slidstyrke vil derfor medføre betragtelige fordele for menneskers sundhed og for miljøet. Kommissionen bør derfor kræve, at en sådan metode udvikles på baggrund af alle de nyeste, internationalt udviklede eller foreslåede standarder eller regulativer såvel som resultatet af brancheforskning med henblik på at fastlægge en passende prøvningsmetode så hurtigt som muligt. [Ændring 7] |
|
(14) |
Regummierede dæk udgør en betydelig del af markedet for dæk til tunge køretøjer. Regummiering af dæk gør deres levetid længere og bidrager til at nå mål for den cirkulære økonomi såsom mindskning af affald. Det ville medføre betydelige energibesparelser at indføre krav om mærkning af sådanne dæk. Da der for nuværende dog ikke findes nogen passende prøvningsmetode til måling af regummierede dæks ydeevne, bør denne forordning fastlægge bestemmelser vedrørende tilføjelse deraf i fremtiden. |
|
(15) |
Energimærket, jf. Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2017/1369 (10), som indplacerer produkters energiforbrug på en skala fra »A« til »G«, genkendes af over 85 % forbrugere i Unionen som et klart og gennemsigtigt informationsværktøj og har vist sig at være effektivt til at fremme mere effektive produkter. Dækmærket bør så vidt muligt fortsat bruge den samme udformning og samtidig angive dækparametrenes specificiteter. [Ændring 8] |
|
(16) |
Sammenlignelige oplysninger om dækparametre, der gives i form af en standardmærkning, vil formentlig påvirke slutbrugernes beslutninger om anskaffelse i retning af sikrere, bæredygtige, mere støjsvage og mere brændstofbesparende dæk. Dette vil igen sandsynligvis anspore dækfabrikanterne til at optimere disse parametre, hvilket baner vejen for et mere bæredygtigt forbrug og en mere bæredygtig produktion. [Ændring 9] |
|
(17) |
Behovet for bedre oplysning om dækkenes brændstofeffektivitet og andre dækparametre er relevant for alle slutbrugere, herunder købere af udskiftningsdæk, købere af dæk, der er monteret på nye køretøjer, og administratorer af vognparker og transportvirksomheder, som ikke uden videre kan sammenligne de forskellige dækmærkers parametre, når der ikke findes nogen ordning for mærkning og harmoniseret prøvning. Det er derfor hensigtsmæssigt at kræve mærkning af dæk, der leveres sammen med køretøjer, til enhver tid. |
|
(18) |
På nuværende tidspunkt er der et eksplicit krav om mærker på dæk til biler (C1-dæk) og varevogne (C2-dæk), men ikke til tunge køretøjer (C3-dæk). C3-dæk forbruger mere brændstof og kører flere kilometer om året end C1- og C2-dæk. Potentialet for at reducere brændstofforbruget og emissionerne fra tunge godskøretøjer er derfor betydeligt. |
|
(19) |
En fuldstændig tilføjelse af C3-dæk til denne forordnings anvendelsesområde er også i overensstemmelse med Kommissionens forslag om en forordning om overvågning og indberetning af nye tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug (11) og Kommissionens forslag om CO2-standarder for tunge køretøjer (12). |
|
(20) |
Mange slutbrugere træffer beslutninger om køb af dæk uden at se det fysiske dæk og ser derfor ikke det påklæbede mærke. I alle sådanne situationer bør slutbrugerne få vist mærket, før de træffer deres beslutning om anskaffelse. Med mærkning på dækkene på salgsstedet og i teknisk reklamemateriale bør det være sikret, at distributører og potentielle slutbrugere får harmoniserede oplysninger om de relevante dækparametre på det tidspunkt og det sted, hvor beslutningen om køb træffes. |
|
(21) |
Nogle slutbrugere vælger deres dæk, inden de kommer til salgsstedet, eller køber dem pr. postordre eller på internettet. For at sikre, at disse slutbrugere også kan træffe et informeret valg på grundlag af harmoniserede oplysninger om dæks brændstofeffektivitet, vejgreb i vådt føre, rullestøj afgivet til omgivelserne og andre parametre, bør mærkningen vises i alt teknisk reklamemateriale, også når sådant materiale er til rådighed via internettet. |
|
(22) |
Potentielle slutbrugere bør gives oplysninger, der forklarer mærkets enkelte dele og deres relevans. Sådanne oplysninger bør være indeholdt i teknisk reklamemateriale, f.eks. på leverandørernes websteder. Ved teknisk reklamemateriale bør ikke forstås reklamer på reklametavler, i aviser, blade, radio eller tv. [Ændring 10] |
|
(23) |
Brændstofeffektivitet, vådgreb, afgivelse af rullestøj til omgivelserne og andre parametre for dæk bør måles via pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder, der tager udgangspunkt i de nyeste, generelt anerkendte måle- og beregningsmetoder. Så vidt, det er muligt, bør sådanne metoder afspejle den gennemsnitlige forbrugers adfærd og være solid, så den kan forhindre tilsigtet eller utilsigtet omgåelse af reglerne. Dækmærker bør, på grund af behovet for pålidelig, nøjagtig og reproducerbar laboratorieprøvning, inden for de fastsatte betingelser afspejle den sammenlignelige ydeevne for dæk i egentlig brug, således at slutbrugerne kan sammenligne forskellige dæk, og så fabrikanternes prøvningsomkostninger begrænses. |
|
(24) |
At leverandører og distributører overholder dækmærkningsbestemmelserne er afgørende for at sikre lige konkurrencevilkår overalt i Unionen. Derfor bør medlemsstaterne holde øje med overholdelsen ved at overvåge markedet og føre regelmæssig efterfølgende kontrol, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (13). |
|
(25) |
Med henblik på at overvåge overholdelsen, give slutbrugerne et nyttigt værktøj og give forhandlere andre måder at få produktdatablade på bør dæk medtages i produktdatabasen under forordning (EU) 2017/1369. Forordning (EU) 2017/1369 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(26) |
Uden at det berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til markedsovervågning og leverandørernes forpligtelse til at gennemføre produktoverensstemmelseskontrol, bør leverandørerne gøre de krævede produktoverensstemmelsesoplysninger tilgængelige elektronisk i produktdatabasen. |
|
(27) |
For at sikre, at slutbrugerne har tillid til dækmærket, bør andre mærker, der efterligner det, ikke være tilladt. Af samme årsag bør yderligere mærker, tegn, symboler eller angivelser, som kan vildlede eller forvirre slutbrugere med hensyn til de parametre, der angives på dækmærket, ikke være tilladt. |
|
(28) |
De sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af denne forordning og de delegerede retsakter vedtaget i henhold hertil, bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. |
|
(29) |
For at fremme energieffektivitet, afbødning af klimaforandringer og miljøbeskyttelse bør medlemsstaterne være i stand til at skabe incitamenter til anvendelse af energieffektive produkter. Det står medlemsstaterne frit for at beslutte, af hvilken art sådanne incitamenter skal være. Incitamenterne bør være i overensstemmelse med EU-statsstøtteregler og bør ikke skabe urimelige hindringer for markedsadgang. Denne forordning foregriber ikke resultatet af en eventuelt kommende statsstøttesag om sådanne incitamenter efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). |
|
(30) |
Med henblik på at revidere mærkets indhold og udformning, indføre krav med hensyn til regummierede dæk, sne- eller isdæk, slidstyrke og levetid og tilpasse bilagene til den tekniske udvikling, bør Kommissionen i henhold til artikel 290 i TEUF tillægges beføjelse til at vedtage retsakter. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (14). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 12] |
|
(30a) |
Data om dæks kørte kilometer og slidstyrke vil, når der foreligger en egnet prøvningsmetode, være et nyttigt værktøj, der informerer forbrugerne om holdbarheden, kilometertal og utilsigtet frigivelse af det erhvervede dæk. Oplysningerne vedrørende kilometertal vil også gøre det muligt for slutbrugeren at foretage et valg på et velinformeret grundlag om dæk med en længere levetid, hvilket vil gavne miljøbeskyttelsen, samtidig med at det vil give slutbrugeren mulighed for at vurdere driftsudgifterne til dækkene over en længere periode. Derfor bør data om kilometertal- og slitageegenskaber tilføjes til mærket, når relevante, nyttige og genskabelige testmetoder bliver tilgængelige for gennemførelsen af denne forordning. Forskning og udvikling af nye teknologier inden for dette område bør fortsætte. [Ændring 13] |
|
(31) |
Dæk, der er blevet bragt i omsætning på markedet før ikrafttrædelsen af de i denne forordning omhandlede krav, bør ikke skulle mærkes på ny. |
|
(32) |
Med henblik på at styrke tilliden til mærket på ny og sikre dets nøjagtighed, skal de værdier, som leverandører angiver på mærket vedrørende rullemodstand, vådgreb dækgreb i vådt, sne- og isglat føre og støjniveau, underlægges typegodkendelsesprocessen jf. forordning (EF) nr. 661/2009. [Ændring 14] |
|
(32a) |
Mærkets størrelse bør forblive som fastsat i forordning (EF) nr. 1222/2009. Oplysninger om vejgreb i sne- og isglat føre samt QR-koden bør fremgå af mærket. [Ændring 15] |
|
(33) |
Kommissionen bør foretage en evaluering af denne forordning. Ifølge stk. 22 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 skal denne evaluering baseres på fem kriterier vedrørende virkningsgrad, effektivitet, relevans, sammenhæng og europæisk merværdi og give et grundlag for konsekvensanalysen af mulige yderligere foranstaltninger. |
|
(34) |
Denne forordnings mål, det vil sige at gøre vejtransporten sikrere og øge dens økonomiske og miljømæssige effektivitet ved at give slutbrugerne oplysninger, der giver dem mulighed for at vælge mere brændstofbesparende og sikrere dæk med et lavere støjniveau, kan ikke i tilstrækkelig grad opnås af medlemsstaterne, fordi dette kræver harmoniserede oplysninger til slutbrugerne. Disse kan bedre opnås på EU-plan på grund af et harmoniseret regelsæt og lige konkurrencevilkår for fabrikanterne, og Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. En forordning er stadig det mest hensigtsmæssige retlige instrument, da den fastsætter tydelige og detaljerede bestemmelser, som forhindrer uensartet gennemførelse i medlemsstaterne og dermed sikrer en højere grad af harmonisering i hele Unionen. Et harmoniseret regelsæt på EU-plan frem for på medlemsstatsplan reducerer omkostningerne for leverandørerne, sikrer lige konkurrencevilkår og sikrer den frie bevægelighed for varer i hele det indre marked. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
|
(35) |
Forordning (EF) nr. 1222/2009 bør derfor ophæves — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Mål og genstand
1. Målet med denne forordning er at gøre vejtransporten sikrere, beskytte fremme brændstofeffektive , sikre og bæredygtige dæk med lavere støjniveau, som kan hjælpe med at minimere indvirkningen på miljøet og sundheden og øge , samtidig med at de forbedrer vejtransportens sikkerhed og økonomiske og miljømæssige effektivitet ved at fremme brændstofbesparende og sikre dæk med et lavere støjniveau. [Ændring 16]
2. Denne forordning opstiller rammerne for formidling af harmoniserede oplysninger om dækparametre gennem mærkning, således at slutbrugerne ved køb af dæk får mulighed for at træffe et informeret valg.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på C1-, C2- og C3-dæk , der bringes i omsætning på markedet . [Ændring 17]
2. Denne forordning finder også anvendelse på regummierede dæk, så snart der føjes en passende prøvningsmetode til måling af sådanne dæks ydeevne til bilagene via en delegeret retsakt ifølge artikel 12.
3. Denne forordning finder ikke anvendelse på:
|
a) |
professionelle off road-dæk |
|
b) |
dæk konstrueret til montering udelukkende på køretøjer, der er registreret første gang før den 1. oktober 1990 |
|
c) |
dæk af T-typen til reservehjul til midlertidig brug |
|
d) |
dæk, som kun er konstrueret til hastigheder under 80 km/t |
|
e) |
dæk med en nominel fælgdiameter på op til 254 mm eller på 635 mm og derover |
|
f) |
dæk monteret med traktionsforbedrende anordninger, f.eks. pigdæk |
|
g) |
dæk til køretøjer udelukkende beregnet til væddeløbskørsel. |
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
1) |
»C1-, C2- og C3-dæk«: dæk i de kategorier, der er defineret i artikel 8 i forordning (EF) nr. 661/2009 |
|
2) |
»regummierede dæk«: brugte dæk, der er blevet istandsat ved at erstatte den slidte slidbane med nyt materiale |
|
3) |
»dæk af T-typen til reservehjul til midlertidig brug«: et reservedæk til midlertidig brug, der er konstrueret til højere oppumpningstryk end normale og forstærkede dæk |
|
4) |
»mærke«: et grafisk diagram enten i udskrevet eller elektronisk form, herunder i form af et klistermærke, som indeholder symboler, der skal oplyse slutbrugere om et dæks eller et parti dæks ydeevne med hensyn til de parametre, der angives i bilag I |
|
5) |
»salgssted«: et sted, hvor dæk frembydes eller opbevares og udbydes til salg til slutbrugerne, herunder bilforhandleres udstillingslokaler, for så vidt angår udbydelse til salg til slutbrugerne af dæk, der ikke er monteret på køretøjerne |
|
6) |
»teknisk reklamemateriale«: dokumentation enten i udskrevet eller elektronisk form, der er produceret af leverandøren som supplerende reklamemateriale, og som minimum indeholder de tekniske oplysninger i bilag V |
|
7) |
»produktdatablad«: et standarddokument, der indeholder de oplysninger, der er fastsat i bilag IV, i udskrevet eller elektronisk form |
|
8) |
»teknisk dokumentation«: dokumentation, der er tilstrækkelig til, at markedsovervågningsmyndighederne kan vurdere nøjagtigheden af et produkts mærke og produktdatablad, herunder de oplysninger, der er fastsat i bilag III |
|
9) |
»produktdatabase«: en database i henhold til forordning (EU) 1369/2017, som består af en forbrugerorienteret offentlig del, hvor oplysninger vedrørende individuelle produktparametre er tilgængelige ved brug af elektronisk udstyr, en onlineportal med henblik på tilgængelighed og en overholdelsesdel, med klart specificerede tilgængeligheds- og sikkerhedskrav |
|
10) |
»fjernsalg«: salg, udleje eller salg på afbetaling via postordre, katalog eller internettet eller pr. telefon eller på enhver anden måde, hvor den potentielle slutbruger må formodes ikke at få lejlighed til at se det udstillede produkt |
|
11) |
»fabrikant«: enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et produkt eller får et produkt konstrueret eller fremstillet og bringer dette produkt i omsætning på markedet under sit navn eller varemærke |
|
12) |
»importør«: enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som bringer et produkt fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet |
|
13) |
»bemyndiget repræsentant«: enhver i Unionen etableret fysisk eller juridisk person, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra fabrikanten til at handle på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af specifikke opgaver |
|
14) |
»leverandør«: en producent i Unionen, en bemyndiget repræsentant for en producent, der ikke er etableret i Unionen, eller en importør, der bringer et produkt i omsætning på EU-markedet |
|
15) |
»distributør«: enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, bortset fra leverandøren, som gør et produkt tilgængeligt på markedet |
|
16) |
»gøre tilgængeligt på markedet«: levering af et produkt med henblik på distribution eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed, mod eller uden vederlag |
|
17) |
»bringe i omsætning«: første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-markedet |
|
18) |
»slutbruger«: forbrugere, administratorer af vognparker og vejtransportvirksomheder, som anskaffer eller forventes at anskaffe dæk |
|
19) |
»parameter«: en dækparameter ifølge bilag I såsom rullemodstand, vådgreb, afgivet rullestøj til omgivelserne, snegreb, sne- eller isgreb, levetid eller slidstyrke, som indvirker mærkbart på miljø, færdselssikkerhed eller sundhed under brugen af dækket [Ændring 18] |
|
20) |
»dæktype«: en version af et dæk, hvoraf samtlige enheder har de samme tekniske egenskaber, der er relevante for mærket og produktdatabladet, og har samme modelidentifikation. |
Artikel 4
Dækleverandørernes ansvar
1. Leverandørerne sikrer, at det vederlagsfrit i forbindelse med C1-, C2- og C3-dæk, der bringes i omsætning på markedet: [Ændring 19]
|
a) |
ledsages hvert enkelt dæk af et mærke, der er i overensstemmelse med bilag II, i form af et klistermærke, der indeholder de oplysninger og klasser for hvert parameter, der er fastlagt i bilag I, og et produktdatablad som fastlagt i bilag IV eller [Ændring 20] |
|
b) |
ledsages hvert parti af et eller flere identiske dæk af et mærke, der er i overensstemmelse med bilag II, i udskrevet form, der indeholder de oplysninger og klasser for hvert parameter, der er fastlagt i bilag I, og et produktdatablad som fastlagt i bilag IV. |
2. Hvad angår dæk, der reklameres for eller sælges på internettet, sikrer gør leverandørerne mærket tilgængeligt og sikrer , at mærket det i købssituationen vises synligt i nærheden af prisen, og at produktdatabladet er tilgængeligt. Mærket kan vises ved hjælp af indlejret billede, ved klik med mus, passage af cursor, berøringstyret skærmforstørrelse eller tilsvarende teknik. [Ændring 21]
3. Leverandørerne sikrer, at mærket vises på enhver visuel reklame for en bestemt type dæk, herunder på internettet. [Ændring 22]
4. Leverandørerne sikrer, at alle tekniske reklamematerialer vedrørende en bestemt type dæk, herunder på internettet, fremviser mærket og overholder kravene i bilag V. [Ændring 23]
5. Leverandørerne sikrer, at de værdier, de tilknyttede klasser , modelidentifikation og alle andre præstationsoplysninger, som de angiver på mærket vedrørende de væsentlige parametre i bilag I, såvel som de tekniske dokumentationsparametre opstillet i bilag III, er blevet underlagt typegodkendelsesprocessen jf. forordning (EF) nr. 661/2009 fremsendt under forbehold af typegodkendelsesmyndigheden, inden dækket bringes i omsætning . Typegodkendelsesmyndigheden kvitterer for modtagelse af og verificerer dokumentationen fra leverandøren. [Ændring 24]
6. Leverandørerne sikrer nøjagtigheden af deres mærker og produktdatablade.
7. Leverandørerne stiller teknisk dokumentation til rådighed for myndighederne i medlemsstaterne eller enhver akkrediteret tredjepart i henhold til bilag III. [Ændring 25]
8. Leverandørerne samarbejder med markedsovervågningsmyndighederne og træffer øjeblikkelige foranstaltninger for at afhjælpe eventuelle tilfælde af manglende overholdelse af kravene i denne forordning, der hører under deres ansvarsområde, på eget initiativ, eller når det kræves af markedsovervågningsmyndighederne.
9. Leverandørerne giver og fremviser ikke andre mærker, tegn, symboler eller angivelser, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning, hvis dette sandsynligvis ville vildlede eller forvirre slutbrugerne med hensyn til de væsentlige parametre.
10. Leverandørerne giver og fremviser ikke mærker, der efterligner det i denne forordning fastlagte mærke.
Artikel 5
Dækleverandørernes ansvar med hensyn til produktdatabasen
1. Med virkning fra den 1. januar 2020 ni måneder efter [EUT: Indsæt datoen for denne forordnings ikrafttrædelse] indfører leverandørerne de oplysninger, der er angivet i bilag I i forordning (EU) 2017/1369, i produktdatabasen, med undtagelse af de målte tekniske parametre for modellen, før et dæk produceret efter denne dato bringes i omsætning på markedet.
2. I de tilfælde, hvor dæk bringes i omsætning på markedet fremstilles mellem den [ EUT: indsæt denne forordnings ikrafttrædelsesdato] og den 31. december 2019 ni måneder minus én dag efter [EUT: Indsæt datoen for denne forordnings ikrafttrædelse] , indfører leverandøren senest 12 måneder efter [EUT: Indsæt datoen for denne forordnings ikrafttrædelse] de oplysninger, der er angivet i bilag I i forordning (EU) 2017/1369 vedrørende disse dæk, i produktdatabasen inden den 30. juni 2020 , med undtagelse af de målte tekniske parametre for modellen .
2a. I de tilfælde, hvor dæk bringes i omsætning på markedet mellem den [EUT: Indsæt datoen for denne forordnings ikrafttrædelse] kan leverandøren indføre de oplysninger vedrørende disse dæk, der er angivet i bilag I i forordning (EU) 2017/1369.
3. Indtil de i stk. 1 og 2 angivne oplysninger er blevet indført i produktdatabasen, stiller leverandøren en elektronisk udgave af den tekniske dokumentation til rådighed til kontrol senest 10 dage efter at have modtaget en anmodning derom fra markedsovervågningsmyndighederne.
4. Et dæk, for hvilket der foretages ændringer med relevans for mærket eller produktdatabladet, betragtes som en ny dæktype. Leverandøren angiver i databasen, når denne ikke længere bringer enheder af en dæktype i omsætning.
5. Efter at den sidste enhed af en dæktype er bragt i omsætning, opbevarer leverandøren oplysningerne om denne dæktype i produktdatabasens overholdelsesdel i en periode på fem år. [Ændring 58]
Artikel 6
Dækdistributørernes ansvar
1. Distributørerne sikrer, at:
|
a) |
dæk på salgsstedet er påsat mærket i overensstemmelse med bilag II i form af et klistermærke fra leverandøren, der er i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a), på et klart synligt sted , eller [Ændring 26] |
|
b) |
det mærke, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, litra b), forevises slutbrugeren og er klart synligt i umiddelbar nærhed af dækket på salgsstedet, inden dækket, der er en del af et parti af et eller flere identiske dæk, sælges. [Ændring 27 — Vedrører ikke den danske tekst] |
|
ba) |
Mærket anbringes direkte på dækket og skal være letlæseligt i sin helhed, uden at noget besværliggør dets synlighed. [Ændring 28] |
2. Distributørerne sikrer, at mærket vises på enhver visuel reklame for en bestemt type dæk, herunder på internettet. [Ændring 29]
3. Leverandørerne sikrer, at alle tekniske reklamematerialer vedrørende en bestemt type dæk, herunder på internettet, fremviser mærket og overholder kravene i bilag V. [Ændring 30]
4. Distributørerne sikrer, at de giver slutbrugerne en kopi af mærket inden købet i de tilfælde, hvor slutbrugeren ikke kan se de dæk, der sælges.
5. Distributørerne sikrer, at papirbaserede fjernsalg fremviser mærket, og at slutbrugerne kan tilgå produktdatabladet via en gratis hjemmeside eller bede om en udskrevet kopi af databladet.
6. De distributører, der anvender fjernsalg pr. telefon, skal udtrykkeligt informere slutbrugerne om de væsentlige parametres klasser på mærket og om, at de kan tilgå produktdatabladet via en gratis hjemmeside eller bede om en udskrevet kopi.
7. Hvad angår dæk, der reklameres for eller sælges direkte på internettet, skal distributørerne gøre mærket tilgængeligt og sikre, at mærket det i købssituationen vises i nærheden af prisen, og at produktdatabladet er tilgængeligt. Mærket kan vises ved hjælp af indlejret billede, ved klik med mus, passage af cursor, berøringstyret skærmforstørrelse eller tilsvarende teknik. [Ændring 31]
Artikel 7
Køretøjsleverandørernes og køretøjsdistributørernes ansvar
Hvis slutbrugerne har til hensigt at købe et nyt køretøj, giver køretøjsleverandørerne og -distributørerne dem inden købet mærket til de dæk, der tilbydes sammen med køretøjet, samt det relevante tekniske reklamemateriale.
Artikel 8
Prøvnings- og målemetoder
De oplysninger, der ifølge artikel 4, 6 og 7 skal gives om de parametre, der angives på mærket, skal fremskaffes via anvendelse af i overensstemmelse med de i bilag I angivne prøvnings- og målemetoder prøvningsmetoder og den laboratoriejusteringsprocedure, der henvises til i bilag VI. [Ændring 32]
Artikel 9
Verifikationsprocedure
Medlemsstaterne vurderer overensstemmelsen af de oplyste klasser for hver af de væsentlige parametre i bilag I i overensstemmelse med den i bilag VII anførte procedure.
Artikel 10
Medlemsstaternes forpligtelser
1. Medlemsstaterne forhindrer ikke dæk, der er i overensstemmelse med denne forordning, i at blive bragt i omsætning på markedet eller at blive taget i brug på deres territorier.
2. Medlemsstaterne indfører ikke incitamenter for dæk, der ligger lavere end klasse B med hensyn til enten brændstofeffektivitet eller vådgreb, jf. bilag I, del A og B. Skatte- og afgiftsforanstaltninger udgør ikke incitamenter med henblik på denne forordning.
2a. Medlemsstaterne drager omsorg for, at de nationale markedstilsynsmyndigheder opretter et system for regelmæssig og ad hoc-inspektionsbesøg på salgssteder med henblik på at tilsikre efterlevelse af denne forordning. [Ændring 33]
3. Medlemsstaterne fastsætter sanktions- og håndhævelsesbestemmelser for overtrædelse af denne forordning og af de delegerede retsakter, der er vedtaget i overensstemmelse dermed, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
4. Medlemsstaterne giver senest den 1. juni 2020 Kommissionen meddelelse om de i stk. 3 omhandlede bestemmelser, der ikke tidligere er blevet meddelt til Kommissionen, og meddeler straks Kommissionen eventuelle senere ændringer af betydning for bestemmelserne.
Artikel 11
EU-markedsovervågning og kontrol af produkter, der indføres på EU-markedet
1. [Artikel 16-29 i forordning (EF) nr. 765/2008/Forordning om overholdelse og håndhævelse i forslaget COM(2017)0795] finder anvendelse på produkter, der er omfattet af denne forordning og af de relevante delegerede retsakter, der er vedtaget i overensstemmelse hermed.
2. Kommissionen fremmer og støtter samarbejde og udvekslingen af oplysninger om markedsovervågning i forbindelse med mærkning af produkter mellem de nationale myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for markedsovervågning eller for kontrol med produkter, som indføres på EU-markedet, og mellem dem og Kommissionen, navnlig ved i højere grad at inddrage ADCO-ekspertgrupper vedrørende dækmærkning.
3. Medlemsstaternes overordnede markedsovervågningsprogrammer, der er oprettet i henhold til [Artikel 13 i forordning (EF) nr. 765/2008/Forordning om overholdelse og håndhævelse i forslaget COM(2017)0795], omfatter foranstaltninger, der skal sikre denne forordnings effektive håndhævelse , og skal styrkes . [Ændring 34]
Artikel 11a
Regummierede dæk
Senest den … [to år efter denne forordnings ikrafttræden] vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte nye informationskrav i bilagene for regummierede dæk, forudsat at en hensigtsmæssig og gennemførlig metode foreligger. [Ændring 35]
Artikel 12
Delegerede retsakter
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 med henblik på at:
|
a) |
indføre ændringer med hensyn til mærkets indhold og format |
|
aa) |
indføre parametre og oplysningskrav i relation til dæk med sne- og isgreb [Ændring 37] |
|
ab) |
indføre en egnet prøvningsmetode til måling af dæks ydeevne for sne- og isgreb [Ændring 38] |
|
b) |
indføre krav til parametre og oplysninger i bilagene navnlig vedrørende levetid og slidstyrke, såfremt der findes passende prøvningsmetoder [Ændring 39] |
|
c) |
tilpasse værdierne, udregningsmetoderne og kravene i bilagene til den tekniske udvikling. |
Hvis det er relevant, skal Kommissionen skal ved udarbejdelsen af delegerede retsakter afprøve udformningen og indholdet af mærkerne for specifikke produktgrupper dæk på repræsentative grupper af EU-kunder for at sikre, at de har en klar forståelse af mærkerne. [Ændring 40]
Artikel 13
Udøvelse af delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 12, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra [indsæt datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 12 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 14
Evaluering og indberetning
Inden den 1. juni 2026 2022 foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning suppleret med en konsekvensanalyse og forbrugerundersøgelse og fremlægger forelægger en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Rapporten skal, hvis hensigtsmæssigt, ledsages af et forslag til ændring af denne forordning. [Ændring 41]
Denne rapport skal vurdere, i hvor høj grad denne forordning og de delegerede retsakter hertil har givet slutbrugere mulighed for at vælge dæk med bedre ydeevne, under hensyntagen til dens virkning på erhvervslivet, brændstofforbrug, sikkerhed, drivhusgasemissioner , markedsovervågningsaktiviteter og markedsovervågningsaktiviteter forbrugerbevidsthed . Den skal også vurdere omkostninger og fordele ved uafhængig og obligatorisk tredjepartsverifikation af mærkets oplysninger, også under hensyntagen til erfaringerne med de videre rammer i forordning (EF) nr. 661/2009. [Ændring 42]
Artikel 15
Ændring af forordning (EU) 2017/1369
Artikel 12, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2017/1369 affattes således:
|
»a) |
med henblik på at støtte markedsovervågningsmyndighederne i udførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning og de relevante delegerede retsakter, herunder håndhævelsen heraf, og ifølge forordning (EU) [indsæt henvisning til den nuværende forordning]«. |
Artikel 16
Ophævelse af forordning (EF) nr. 2009/1222
Forordning (EF) nr. 2009/1222 ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag VIII.
Artikel 17
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. juni 2020 … [12 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelsesdato] . [Ændring 43]
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i …, den […].
Formand
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 280.
(2) EUT C […] af […], s. […].
(3) Europa-Parlamentets holdning af 26.3.2019.
(4) COM(2017)0658.
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1222/2009 af 25. november 2009 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 46).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 af 13. juli 2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 200 af 31.7.2009, s. 1).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12).
(8) EUT L 307 af 23.11.2011, s. 3.
(9) COM(2018)0028.
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1).
(11) COM(2017)0279.
(12) Skal tilføjes henvisning, når forslaget er blevet vedtaget.
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).
BILAG I
Prøvning, klassificering og måling af dækparametre
Del A: Brændstofeffektivitetsklasser
Brændstofeffektivitetsklassen fastlægges og illustreres på mærket på nedenstående skala fra »A« til »G« på grundlag af rullemodstandskoefficienten (RRC), som den er målt ifølge udspecificeret nedenfor og i overensstemmelse med bilag 6 til FN/ECE-regulativ nr. 117 med senere ændringer og justeret efter proceduren i bilag IV. [Ændring 44]
Hvis en dæktype er godkendt i mere end én dækkategori (f.eks. C1 og C2), benyttes der til klassificering af dæktypen efter brændstofeffektivitet den klassificeringsskala, som gælder for den højeste dækkategori (f.eks. C2 og ikke C1).
Dæk i F-klassen for dækkategori C1, C2 og C3 må ikke længere bringes i omsætning efter den fulde gennemførelse af typegodkendelseskravene i forordning (EF) nr. 661/2009 om typegodkendelse og skal vises på etiketten med gråt. [Ændring 45]
|
C1-dæk |
C2-dæk |
C3-dæk |
|||
|
Rullemodstandskoefficient i kg/t |
Energi- effektivitets- klasse |
Rullemodstandskoefficient i kg/t |
Energi- effektivitets- klasse |
Rullemodstandskoefficient i kg/t |
Energi- effektivitets- klasse |
|
rullemodstandskoefficient ≤ 5,4 6,5 |
A |
rullemodstandskoefficient ≤ 4,4 5,5 |
A |
rullemodstandskoefficient ≤ 3,1 4,0 |
A |
|
5,5 6,6 ≤ rullemodstandskoefficient ≤ 6,5 7,7 |
B |
4,5 5,6 ≤ rullemodstandskoefficient ≤ 5,5 6,7 |
B |
3,2 4,1 ≤ rullemodstandskoefficient ≤ 4,0 5,0 |
B |
|
6,6 7,8 ≤ rullemodstandskoefficient ≤ 7,7 9,0 |
C |
5,6 6,8 ≤ rullemodstandskoefficient ≤ 6,7 8,0 |
C |
4,1 5,1 ≤ rullemodstandskoefficient ≤ 5,0 6,0 |
C |
|
7,8 ≤ rullemodstandskoefficient ≤ 9,0 Benyttes ikke |
D |
6,8 ≤ rullemodstandskoefficient ≤ 8,0 Benyttes ikke |
D |
5,1 6,1 ≤ rullemodstandskoefficient ≤ 6,0 7,0 |
D |
|
9,1 ≤ rullemodstandskoefficient ≤ 10,5 |
E |
8,1 ≤ rullemodstandskoefficient ≤ 9,2 |
E |
6,1 7,1 ≤ rullemodstandskoefficient ≤ 7,0 8,0 |
E |
|
10,6 ≤ rullemodstandskoefficient ≥ 10,6 12,0 |
F |
9,3 ≤ rullemodstandskoefficient ≥ 9,3 10,5 |
F |
rullemodstandskoefficient ≥ 7,1 8,1 |
F |
[Ændring 46]
Del B: Vådgrebsklasser
|
1. |
Vådgrebsklassen fastlægges og illustreres på mærket på skalaen i nedenstående tabel fra »A« til »G« på grundlag af vådgrebsindekset (G), som det er beregnet ifølge punkt 2 og målt ifølge bilag 5 til FN/ECE-regulativ nr. 117. [Ændring 47] |
|
1a. |
Dæk i F-klassen for dækkategori C1, C2 og C3 må ikke længere bringes i omsætning efter den fulde gennemførelse af typegodkendelseskravene i forordning (EF) nr. 661/2009 om typegodkendelse og skal vises på etiketten med gråt. [Ændring 48] |
|
2. |
Beregning af vådgrebsindeks (G)
G = G(T) - 0,03 hvor: G(T) = kandidatdækkets vådgrebsindeks som målt ved én prøvningscyklus
[Ændring 49] |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Del C: Klasse vedrørende rullestøj afgivet til omgivelserne og målt værdi [Ændring 50]
Den målte værdi Værdien for rullestøj afgivet til omgivelserne (N) skal oplyses i decibel og udregnes ifølge bilag 3 til FN/ECE-regulativ nr. 117. [Ændring 51]
Klassen vedrørende rullestøj afgivet til omgivelserne bestemmes og illustreres på mærket ud fra i overensstemmelse med grænseværdierne (LV), jf. bilag II, del C, i forordning (EF) nr. 661/2009 på følgende måde Trin 2 som fastsat i FN/ECE-regulativ nr. 117 : [Ændring 52]
N i dB
Klasse vedrørende rullestøj afgivet til omgivelserne
N ≤ LV — 6 3
LV — 6 3 < N ≤ LV -3
N > LV - 3
[Ændring 53]
Del D: Snegreb
Ydeevnen i sneglat føre testes mærkes i henhold til bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 117. [Ændring 54]
Et dæk, der overholder minimumværdierne i sneindekset i FN/ECE-regulativ nr. 117, skal klassificeres som et snedæk, og følgende symbol skal kan angives på mærket. [Ændring 55]
Del E: Isgreb
Ydeevnen i isglat føre testes mærkes i henhold til ISO 19447. [Ændring 56]
Et dæk, der overholder minimumværdierne i isindekset i ISO 19447, og som er typegodkendt i overensstemmelse med bestemmelserne i FN/ECE-regulativ nr. 117 om vejgreb i sneglat føre , skal klassificeres som et isdæk, og følgende symbol skal kan angives på mærket. [Ændring 57]
BILAG II
Mærkets udformning
1. Mærker
|
1.1. |
Følgende oplysninger skal angives på mærkerne i overensstemmelse med nedenstående illustrationer.
|
2. Udformning
|
2.1. |
Mærket skal udformes som vist i figurerne herunder.
|
|
2.2. |
Mærket skal være mindst 90 mm bredt og 130 mm højt. Hvis det trykkes i et større format, skal dets indhold opfylde ovenstående specifikationer forholdsmæssigt. |
|
2.3. |
Mærket skal opfylde følgende krav:
|
|
2.4. |
Dækkets kategori skal angives i mærket som vist i illustrationen i punkt 2.1. |
BILAG III
Teknisk dokumentation
Den tekniske dokumentation, der er omhandlet i artikel 4, stk. 7, skal omfatte følgende:
|
a) |
leverandørens navn og adresse |
|
b) |
navn på den person, der er bemyndiget til at forpligte leverandøren, og vedkommendes underskrift |
|
c) |
varemærke eller leverandørens varemærke |
|
d) |
dækmodellen |
|
e) |
dækkets dimension, belastningstal og hastighedskategori |
|
f) |
henvisningerne til de anvendte målemetoder. |
BILAG IV
Produktdatablad
Oplysningerne i dæks produktdatablade skal medtages i produktbrochuren eller andet materiale, der ledsager produktet, og disse skal omfatte følgende:
|
a) |
leverandørens navn eller varemærke |
|
b) |
leverandørens modelbetegnelse |
|
c) |
dækkets brændstofeffektivitetsklasse, jf. bilag I |
|
d) |
dækkets vådgrebsklasse, jf. bilag I |
|
e) |
klassen vedrørende rullestøj afgivet til omgivelserne og decibel, jf. bilag I |
|
f) |
hvorvidt dækket er et snedæk |
|
g) |
hvorvidt dækket er et isdæk. |
BILAG V
Oplysninger i det tekniske reklamemateriale
|
1. |
De oplysninger om dækkene, der er medtaget i teknisk reklamemateriale, skal gives i nedenstående rækkefølge:
|
|
2. |
Oplysningerne i punkt 1 skal opfylde følgende krav:
|
|
3. |
Leverandørerne skal tillige stille følgende til rådighed på deres websteder:
|
BILAG VI
Procedure for justering af laboratoriers måling af rullemodstand
1. Definitioner
I forbindelse med laboratoriejusteringsproceduren forstås der ved:
|
1. |
»referencelaboratorium«: et laboratorium, der indgår i det net af laboratorier, hvis navn er offentliggjort med henblik på justeringsproceduren i Den Europæiske Unions Tidende, og som kan opnå prøvningsresultater med den i punkt 3 krævede nøjagtighed med referencemaskinen |
|
2. |
»kandidatlaboratorium«: et laboratorium, der deltager i justeringsproceduren, men ikke er et referencelaboratorium |
|
3. |
»justeringsdæk«: et dæk, der underkastes prøvning med henblik på udførelse af justeringsproceduren |
|
4. |
»justeringsdæksæt«: et sæt på mindst fem justeringsdæk med henblik på justering af en enkelt maskine |
|
5. |
»tildelt værdi« en teoretisk værdi for et justeringsdæks rullemodstandskoefficient (RRC) som målt af et teoretisk laboratorium, der er repræsentativt for nettet af referencelaboratorier; den benyttes i justeringsproceduren |
|
6. |
»maskine«: alle prøvningsdækspindler i en bestemt målemetode. For eksempel anses to spindler, der virker på den samme rulle, ikke som én maskine. |
2. Generelle bestemmelser
2.1. Princip
Den rullemodstandskoefficient, der måles (m) i et referencelaboratorium (l), (RRCm, l ), justeres efter de tildelte værdier i nettet af referencelaboratorier.
Den målte (m) rullemodstandskoefficient, som opnås af en maskine i et kandidatlaboratorium (c), RRCm, c-værdien justeres via et referencelaboratorium i nettet, som det selv har valgt.
2.2. Krav til valg af dæk
Der udvælges efter nedenstående kriterier et sæt på mindst fem justeringsdæk til justeringsproceduren. Der udvælges ét sæt til C1- og C2-dæk tilsammen og ét sæt til C3-dæk.
|
a) |
Sættet af justeringsdæk udvælges således, at de dækker intervallet af forskellige RRC-værdier for C1- og C2-dæk tilsammen eller for C3-dæk. Under alle omstændigheder skal forskellen mellem den højeste og den laveste RRCm-værdi i dæksættet før og efter justering være mindst:
|
|
b) |
RRCm-værdierne i kandidat- eller referencelaboratorierne (RRCm, c eller RRCm, l ) baseret på de oplyste RRC-værdier for de enkelte justeringsdæk i sættet skal være ensartet fordelt. |
|
c) |
Belastningsindeksværdierne skal give en passende dækning af området for de dæk, der skal prøves, således at også værdierne for rullemodstandskraft dækker området for de dæk, der skal prøves. |
Hvert justeringsdæk skal kontrolleres før brug og erstattes, når:
|
a) |
det er i en tilstand, som gør det uanvendeligt til yderligere prøvninger og/eller |
|
b) |
der er afvigelser for RRCm, c eller RRCm, l på over 1,5 % i forhold til tidligere målinger og efter korrektion for eventuel maskinafvigelse. |
2.3. Målemetode
Referencelaboratoriet udfører fire målinger på hvert justeringsdæk og i overensstemmelse med bilag 6, punkt 4, i FN/ECE-regulativ nr. 117 med senere ændringer under betingelserne i bilag 6, punkt 3, i FN/ECE-regulativ nr. 117 med senere ændringer; ved den videre analyse af målingerne benyttes de tre sidste måleresultater.
Kandidatlaboratoriet udfører (n + 1) målinger på hvert justeringsdæk i overensstemmelse med bilag 6, punkt 4, i FN/ECE-regulativ nr. 117 med senere ændringer under betingelserne i bilag 6, punkt 3, i FN/ECE-regulativ nr. 117 med senere ændringer; værdien af n er som specificeret i punkt 5, og ved den videre analyse af målingerne benyttes de n sidste måleresultater.
Hver gang et justeringsdæk måles, skal dæk/hjulenheden fjernes fra maskinen, og hele prøvningsproceduren i bilag 6, punkt 4, i FN/ECE-regulativ nr. 117 med senere ændringer gentages forfra.
Kandidat- eller referencelaboratoriet beregner følgende:
|
a) |
den målte værdi for hvert justeringsdæk for hver måling som specificeret i bilag 6, punkt 6.2 og 6.3, i FN/ECE-regulativ nr. 117 med senere ændringer (dvs. korrigeret til en temperatur på 25 oC og en rullediameter på 2 m) |
|
b) |
gennemsnittet af de sidste tre målte værdier (for referencelaboratorier) eller n målte værdier (for kandidatlaboratorier) for hvert justeringsdæk og |
|
c) |
standardafvigelsen (σm) som følger: 
hvor: i er tællevariablen for justeringsdækkene (fra 1 til p) j er tællevariablen for n gentagelser (fra 2 til n + 1) af hver måling af et givet justeringsdæk n + 1 er antallet af gentagelser af dækmålinger (n + 1 = 4 for referencelaboratorier og n + 1 ≥ 4 for kandidatlaboratorier) p er antallet af justeringsdæk (p ≥ 5). |
2.4. Dataformater ved beregning og angivelse af resultater
|
— |
De målte RRC-værdier, korrigeret for rullediameter og temperatur, afrundes til 2 decimaler. |
|
— |
Beregningerne udføres derefter med alle decimaler, således at der først afrundes i den afsluttende justeringsligning. |
|
— |
Alle standardafvigelsesværdier angives med 3 decimaler. |
|
— |
Alle RRC-værdier angives med 2 decimaler. |
|
— |
Alle justeringskoefficienter (A1l, B1l, A2c og B2c) afrundes til og angives med fire decimaler. |
3. Krav til referencelaboratorierne og bestemmelse af tildelte værdier
De værdier, der tildeles hvert justeringsdæk, bestemmes af et net af referencelaboratorier. Hvert andet år skal nettet vurdere de tildelte værdiers stabilitet og gyldighed.
Hvert referencelaboratorium, der indgår i nettet, skal opfylde specifikationerne i bilag 6 i FN/ECE-regulativ nr. 117 med senere ændringer og have en standardafvigelse(σm), der:
|
a) |
højst er 0,05 kg/t for dæk i kategori C1 og C2 og |
|
b) |
højst er 0,05 kg/t for dæk i kategori C3. |
Sættet af justeringsdæk, som opfylder specifikationen i punkt 2.2, måles i overensstemmelse med punkt 2.3 af hvert referencelaboratorium i nettet.
Hvert justeringsdæk tildeles en værdi, der er gennemsnittet af de målte værdier, som referencelaboratorierne i nettet opgiver for det pågældende justeringsdæk.
4. Procedure for justering af et referencelaboratorium efter de tildelte værdier
Hvert referencelaboratorium (l) justerer sig selv efter ethvert nyt sæt af tildelte værdier og i hvert fald efter enhver betydelig maskinændring eller ved afvigelser i maskinens overvågningsdata for kontroldækket.
Justeringen anvender lineær regression på alle individuelle data. Regressionskoefficienterne A1 l og B1 l beregnes som følger:
hvor:
RRC er den tildelte værdi for rullemodstandskoefficienten
RRCm, l er den rullemodstandskoefficient, som referencelaboratoriet (l) har målt (korrigeret for temperatur og rullediameter).
5. Krav til kandidatlaboratorier
Kandidatlaboratorier skal gentage justeringsprocessen mindst en gang hvert andet år for alle maskiner og i hvert fald efter enhver betydelig maskinændring eller ved afvigelser i maskinens overvågningsdata for kontroldækket.
Et fælles sæt bestående af fem forskellige dæk, som opfylder specifikationen i punkt 2.2, måles i overensstemmelse med punkt 2.3, først af kandidatlaboratoriet og senere af et referencelaboratorium. Der kan på kandidatlaboratoriets anmodning udføres prøvning af mere end fem justeringsdæk.
Kandidatlaboratoriet leverer sættet af justeringsdæk til det valgte referencelaboratorium.
Kandidatlaboratoriet (c) skal opfylde specifikationerne i bilag 6 til FN/ECE-regulativ nr. 117 med senere ændringer og helst have en standardafvigelse (am), der:
|
a) |
højst er 0,075 kg/t for dæk i kategori C1 og C2 og |
|
b) |
højst er 0,06 kg/t for dæk i kategori C3. |
Hvis kandidatlaboratoriets standardafvigelse (σm) ved fire målinger, hvoraf de sidste tre bruges til beregninger, er større end værdierne ovenfor, øges antallet n + 1 af målinger for hele sættet til:
n+1 = 1+(σm/γ)2, rundet op til nærmeste heltal
hvor:
γ = 0,043 kg/t for dæk i kategori C1 og C2
γ = 0,035 kg/t for dæk i kategori C3.
6. Procedure for justering af et kandidatlaboratorium
Et af referencelaboratorierne (i) i nettet beregner den lineære regressionsfunktion for alle individuelle data for kandidatlaboratoriet (c). Regressionskoefficienterne A2c og B2c beregnes som følger:
hvor:
RRCm, l er den rullemodstandskoefficient, som referencelaboratoriet (i) har målt (korrigeret for temperatur og rullediameter)
RRCm, c er den rullemodstandskoefficient, som kandidatlaboratoriet (c) har målt (korrigeret for temperatur og rullediameter).
Hvis determinationskoefficienten R2 er lavere end 0,97, justeres kandidatlaboratoriet ikke.
Den justerede RRC-værdi for dæk, der er foretaget prøvning af på kandidatlaboratoriet, beregnes ved følgende formel:
BILAG VII
Verifikationsprocedure
Overensstemmelsen med denne forordning for så vidt angår den oplyste brændstofeffektivitetsklasse, vådgrebsklasse samt klassen vedrørende rullestøj afgivet til omgivelserne samt de oplyste værdier og andre resultatoplysninger på mærket vurderes for den enkelte dæktype eller gruppe af dæktyper, som leverandøren har fastsat efter en af følgende procedurer:
|
a) |
Først testes et enkelt dæk eller et sæt af dæk.
|
|
b) |
Hvis de mærkede klasser eller værdier stammer fra prøvningsresultater fra typegodkendelser opnået i medfør af forordning (EF) nr. 661/2009 eller FN/ECE-regulativ nr. 117 med senere ændringer, kan medlemsstaterne benytte måledata fra prøvning af dækproduktionens overensstemmelse med den godkendte type. |
Ved vurderingen af måledata fra prøvning af dækproduktionens overensstemmelse med den godkendte type anvendes tolerancerne i tabel 1.
Tabel 1
|
Målt parameter |
Måletolerancer |
|
Rullemodstandskoefficient (brændstofeffektivitet) |
Den justerede målte værdi må ikke ligge mere end 0,3 kg/t over den oplyste klasses øvre grænse (højeste rullemodstandskoefficient). |
|
Rullestøj afgivet til omgivelserne |
Den målte værdi må ikke ligge mere end 1 dB(A) over den oplyste værdi af N. |
|
Vådgreb |
Den målte værdi G(T) må ikke ligge under den oplyste klasses nedre grænse (laveste værdi af G). |
|
Snegreb |
Den målte værdi må ikke ligge under den nedre grænse i indekset for ydeevne i sneglat føre. |
|
Isgreb |
Den målte værdi må ikke ligge under den nedre grænse i indekset for ydeevne i isglat føre. |
BILAG VIII
Sammenligningstabel
|
Forordning (EF) nr. 1222/2009 |
Nærværende forordning |
|
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 1, stk. 1 |
|
Artikel 1, stk. 2 |
Artikel 1, stk. 2 |
|
Artikel 2, stk. 1 |
Artikel 2, stk. 1 |
|
Artikel 2, stk. 2 |
Artikel 2, stk. 2 |
|
Artikel 3, stk. 1 |
Artikel 3, stk. 1 |
|
Artikel 3, stk. 2 |
Artikel 3, stk. 2 |
|
— |
Artikel 3, stk. 3 |
|
Artikel 3, stk. 3 |
Artikel 3, stk. 4 |
|
Artikel 3, stk. 4 |
Artikel 3, stk. 5 |
|
— |
Artikel 3, stk. 6 |
|
Artikel 3, stk. 5 |
Artikel 3, stk. 7 |
|
— |
Artikel 3, stk. 8 |
|
— |
Artikel 3, stk. 9 |
|
Artikel 3, stk. 6 |
Artikel 3, stk. 10 |
|
Artikel 3, stk. 7 |
Artikel 3, stk. 11 |
|
Artikel 3, stk. 8 |
Artikel 3, stk. 12 |
|
Artikel 3, stk. 9 |
Artikel 3, stk. 13 |
|
Artikel 3, stk. 10 |
Artikel 3, stk. 14 |
|
Artikel 3, stk. 11 |
Artikel 3, stk. 15 |
|
— |
Artikel 3, stk. 16 |
|
Artikel 3, stk. 12 |
Artikel 3, stk. 17 |
|
Artikel 3, stk. 13 |
Artikel 3, stk. 18 |
|
— |
Artikel 3, stk. 19 |
|
Artikel 4 |
Artikel 4 |
|
Artikel 4, stk. 1 |
Artikel 4, stk. 1 |
|
Artikel 4, stk. 1, litra a) |
Artikel 4, stk. 1, litra b) |
|
Artikel 4, stk. 1, litra b) |
Artikel 4, stk. 1, litra b) |
|
Artikel 4, stk. 2 |
— |
|
— |
Artikel 4, stk. 2 |
|
— |
Artikel 4, stk. 3 |
|
Artikel 4, stk. 3 |
Artikel 4, stk. 4 |
|
Artikel 4, stk. 4 |
Artikel 4, stk. 6 |
|
— |
Artikel 4, stk. 5 |
|
— |
Artikel 4, stk. 6 |
|
— |
Artikel 4, stk. 7 |
|
— |
Artikel 4, stk. 8 |
|
— |
Artikel 4, stk. 9 |
|
— |
Artikel 5 |
|
Artikel 5 |
Artikel 6 |
|
Artikel 5, stk. 1 |
Artikel 6, stk. 1 |
|
Artikel 5, stk. 1, litra a) |
Artikel 6, stk. 1, litra a) |
|
Artikel 5, stk. 1, litra b) |
Artikel 6, stk. 1, litra b) |
|
— |
Artikel 6, stk. 2 |
|
— |
Artikel 6, stk. 3 |
|
Artikel 5, stk. 2 |
Artikel 6, stk. 4 |
|
Artikel 5, stk. 3 |
— |
|
— |
Artikel 6, stk. 5 |
|
— |
Artikel 6, stk. 6 |
|
— |
Artikel 6, stk. 7 |
|
Artikel 6 |
Artikel 7 |
|
Artikel 7 |
Artikel 8 |
|
Artikel 8 |
Artikel 9 |
|
Artikel 9, stk. 1 |
Artikel 10, stk. 1 |
|
Artikel 9, stk. 2 |
— |
|
Artikel 10 |
Artikel 10, stk. 2 |
|
Artikel 11 |
Artikel 12 |
|
— |
Artikel 12, litra a) |
|
— |
Artikel 12, litra b) |
|
— |
Artikel 12, litra c) |
|
Artikel 11, litra a) |
— |
|
Artikel 11, litra b) |
— |
|
Artikel 11, litra c) |
Artikel 12, litra d) |
|
Artikel 12 |
Artikel 11 |
|
— |
Artikel 11, stk. 1 |
|
— |
Artikel 11, stk. 2 |
|
— |
Artikel 11, stk. 3 |
|
— |
Artikel 13 |
|
Artikel 13 |
— |
|
Artikel 14 |
— |
|
— |
Artikel 14 |
|
Artikel 15 |
— |
|
— |
Artikel 15 |
|
— |
Artikel 16 |
|
Artikel 16 |
Artikel 17 |
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/231 |
P8_TA(2019)0231
Ophavsret på det digitale indre marked ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked (COM(2016)0593 — C8-0383/2016 — 2016/0280(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/24)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0593), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0383/2016), |
|
— |
der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag, |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 53, stk. 1, og artikel 62 og 114, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 25. januar 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der henviser til udtalelse af 8. februar 2017 fra Regionsudvalget (2), |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Kultur- og Uddannelsesudvalget, og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0245/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning; |
|
3. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2016)0280
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 26. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/790.)
BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
KOMMISSIONENS ERKLÆRING OM ARRANGØRER AF SPORTSBEGIVENHEDER
»Kommissionen anerkender betydningen af arrangører af sportsbegivenheder og deres rolle i finansieringen af sportsaktiviteter i Unionen. I betragtning af sportens samfundsmæssige og økonomiske dimension i Unionen vil Kommissionen vurdere udfordringerne for arrangører af sportsbegivenheder i det digitale miljø, navnlig spørgsmål vedrørende ulovlige onlinetransmissioner af sportsudsendelser.«
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/234 |
P8_TA(2019)0232
Aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold (COM(2015)0634 — C8-0394/2015 — 2015/0287(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/25)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0634), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0394/2015), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det franske Senat, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 27. april 2016 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der henviser til, at de kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 6. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til de fælles drøftelser mellem Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Retsudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0375/2017), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2015)0287
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 26. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/770.)
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/236 |
P8_TA(2019)0233
Aftaler om salg af varer ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. marts 2019 om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF (COM(2017)0637 — C8-0379/2017 — 2015/0288(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/26)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0635) og det ændrede forslag (COM(2017)0637), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0379/2017), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det franske Senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, |
|
— |
der henviser til udtalelser fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 27. april 2016 (1) og 15. februar 2018 (2), |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 6. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0043/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2015)0288
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 26. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af direktiv 1999/44/EF
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/771.)
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/238 |
P8_TA(2019)0234
Fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1343/2011 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) (COM(2018)0143 — C8-0123/2018 — 2018/0069(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/27)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0143), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0123/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 23. maj 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 6. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0381/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
tager Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning; |
|
3. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0069
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 26. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EU) nr. 1343/2011 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet)
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/982.)
BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
Kommissionens erklæring om rekreativt fiskeri
Kommissionen minder om, at et af målene i MedFish4Ever-ministererklæringen, som blev vedtaget i marts 2017, er så hurtigt som muligt og senest i 2020 at opstille en række basisregler med henblik på at sikre en effektiv forvaltning af rekreativt fiskeri i hele Middelhavet.
I overensstemmelse med det mål omfatter foranstaltningerne i GFCM's (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) midtvejsstrategi 2017-2020, som skal gennemføres i GFCM-området, blandt andet en vurdering af indvirkningen af rekreativt fiskeri og overvejelser om de bedste forvaltningsforanstaltninger til reguleringen af disse aktiviteter. I den forbindelse er der i GFCM blevet nedsat en arbejdsgruppe for rekreativt fiskeri med henblik på at udvikle en harmoniseret regional metode til vurdering af sådant fiskeri.
Kommissionen vil fortsætte sin indsats i GFCM, således at målet fastsat i MedFish4Ever-erklæringen kan blive opfyldt.
Kommissionens erklæring om ædelkoral
Kommissionen minder om, at de bevarelsesforanstaltninger, som blev vedtaget inden for rammerne af den regionale tilpasningsegnede forvaltningsplan for udnyttelse af ædelkoral i Middelhavet [anbefaling GFCM/41/2017/5], er midlertidige. De nævnte foranstaltninger, som omfatter muligheden for at indføre fangstbegrænsninger, vil blive vurderet af GFCM's Rådgivende Videnskabelige Udvalg (SAC) i 2019, med henblik på at deres revision skal fremlægges på GFCM's 43. årlige session (november 2019).
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/241 |
P8_TA(2019)0235
Tilpasning af rapporteringsforpligtelserne på det miljøpolitiske område ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilpasning af rapporteringsforpligtelserne på det miljøpolitiske område og om ændring af direktiv 86/278/EØF, 2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, forordning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr. 995/2010 og Rådets forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005 (COM(2018)0381 — C8-0244/2018 — 2018/0205(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/28)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0381), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114, 192, stk.1, og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0244/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 12. december 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
efter høring af Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. januar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Retsudvalget (A8-0324/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (2); |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 99.
(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 23. oktober 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0399).
P8_TC1-COD(2018)0205
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 26. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om tilpasning af rapporteringsforpligtelser inden for miljølovgivning og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr. 995/2010, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, Rådets forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005, og Rådets direktiv 86/278/EØF
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1010.)
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/243 |
P8_TA(2019)0236
Særlige regler vedrørende de største tilladte længder af førerhuse ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af Rådets direktiv 96/53/EF for så vidt angår fristen for gennemførelsen af de særlige regler vedrørende de største tilladte længder i tilfælde af førerhuse med forbedret aerodynamisk ydeevne, energieffektivitet og sikkerhed (COM(2018)0275 — C8-0195/2018 — 2018/0130(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/29)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0275), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0195/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
efter høring af Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0042/2019), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0130
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 26. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2019/… om ændring af Rådets direktiv 96/53/EF, for så vidt angår fristen for gennemførelsen af de særlige regler vedrørende de største tilladte længder for førerhuse med forbedret aerodynamisk ydeevne, energieffektivitet og sikkerhed
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2019/984.)
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/245 |
P8_TA(2019)0237
Benchmarks for lille CO2-effekt og benchmarks for positiv CO2-effekt ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1011, for så vidt angår benchmarks for lille CO2-effekt og benchmarks for positiv CO2-effekt (COM(2018)0355 — C8-0209/2018 — 2018/0180(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/30)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0355), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0209/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der henviser til udtalelse af 5. december 2018 fra Regionsudvalget (2), |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 13. marts 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0483/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0180
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 26. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EU) 2016/1011, for så vidt angår EU-benchmarks for klimaovergangen, Paristilpassede EU-benchmarks og bæredygtighedsrelaterede oplysninger om benchmarks
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/2089.)
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/247 |
P8_TA(2019)0238
Særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter (COM(2018)0374 — C8-0229/2018 — 2018/0199(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/31)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0374), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 178, artikel 209, stk. 1, artikel 212, stk. 2, og artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0229/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 19. september 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 5. december 2018 (2) fra Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Budgetkontroludvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0470/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (3); |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 116.
(2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 137.
(3) Denne holdning svarer til de ændringer, der blev vedtaget den 16. januar 2019 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0021).
P8_TC1-COD(2018)0199
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 26. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 178, artikel 209, stk. 1, artikel 212, stk. 2, og artikel 349,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ifølge artikel 176 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) skal Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (»EFRU«) bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen. I henhold til nævnte artikel og artikel 174, stk. 2 og 3, i TEUF skal EFRU således bidrage til at formindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder, idet der lægges særlig vægt på visse kategorier af områder, bl.a. grænseoverskridende landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces , tyndt befolkede områder, som er udtrykkeligt nævnt samt ø- og bjergområder . [Ændring 1] |
|
(2) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [forordningen om fælles bestemmelser] (4) fastsætter fælles bestemmelser om EFRU og visse andre fonde, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [ny EFRU] (5) fastsætter bestemmelser vedrørende de specifikke målsætninger og anvendelsesområdet for støtte fra EFRU. Det er nu nødvendigt at vedtage specifikke bestemmelser vedrørende målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), hvor en eller flere medlemsstater og deres regioner samarbejder på tværs af grænserne om effektiv programmering, herunder teknisk bistand, overvågning, evaluering, kommunikation, støtteberettigelse, forvaltning og kontrol samt finansiel forvaltning. [Ændring 2] |
|
(3) |
For at støtte en samarbejdsbaseret og harmonisk udvikling af Unionens område på forskellige planer og reducere de eksisterende skævheder bør EFRU støtte det grænseoverskridende samarbejde, tværnationalt samarbejde, maritimt samarbejde, samarbejdet med regionerne i den yderste periferi og interregionalt samarbejde under målet om europæiske territorialt samarbejde (Interreg). Der bør i forbindelse hermed tages hensyn til principperne om flerniveaustyring og partnerskab, og stedbaserede tilgange bør styrkes. [Ændring 3] |
|
(3a) |
De forskellige elementer i Interreg bør bidrage til at opfylde de mål for bæredygtig udvikling (SDG), der er beskrevet i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget i september 2015. [Ændring 4] |
|
(4) |
Komponenten vedrørende grænseoverskridende samarbejde bør sigte mod at takle de i fællesskab udpegede udfordringer i grænseregioner og at udnytte uudnyttet vækstpotentiale i grænseområder, som det fremgår af Kommissionens meddelelse »Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner« (6) (»meddelelsen om grænseregioner«). Den grænseoverskridende komponent bør følgelig begrænses til derfor omfatte samarbejde om landegrænser, både land- og samarbejde på tværs af søgrænser bør integreres søgrænser, uden at dette berører den nye komponent for samarbejde mellem regioner i den tværnationale komponent yderste periferi . [Ændring 5] |
|
(5) |
Komponenten vedrørende grænseoverskridende samarbejde bør også omfatte samarbejde mellem en eller flere medlemsstater eller deres regioner og et eller flere lande eller regioner eller andre områder uden for Unionen. Når internt og eksternt grænseoverskridende samarbejde dækkes i denne forordning, bør resultere i en større forenkling og strømlining af gældende bestemmelser for medlemsstaternes myndigheder og for partnermyndigheder og modtagere uden for Unionen set i forhold til programmeringsperioden 2014-2020. [Ændring 6] |
|
(6) |
Komponenten vedrørende tværnationalt samarbejde og maritime samarbejde bør tage sigte på at styrke samarbejdet ved hjælp af aktioner, som bidrager til integreret territorial udvikling i tilknytning til Unionens samhørighedspolitiske prioriteter og bør også omfatte maritimt grænseoverskridende samarbejde , under fuld overholdelse af nærhedsprincippet . Det tværnationale samarbejde bør dække større områder på fastlandet i Unionen, hvorimod det maritime samarbejde bør omfatte transnationale områder samt i relevant omfang områder omkring havområder og integrere det grænseoverskridende samarbejde om søgrænser i programmeringsperioden 2014-2020. Den fortsatte gennemførelse af maritimt grænseoverskridende samarbejde, der tidligere er truffet beslutning om, inden for rammerne af et større samarbejde på det maritime område bør gives maksimal fleksibilitet, navnlig ved at definere det dækkede område, de særlige mål for et sådant samarbejde, kravene til et projektpartnerskab og etablering af delprogrammer og særlige styringsudvalg , som geografisk strækker sig ud over dem, der er omfattet af de grænseoverskridende programmer . [Ændring 7] |
|
(7) |
På grundlag af erfaringerne med grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde i programmeringsperioden 2014-2020 i regionerne i den yderste periferi, hvor kombinationen af begge komponenter i et enkelt program for hvert samarbejdsområde ikke har medført tilstrækkelige tilstrækkelig forenkling for programmyndigheder og støttemodtagere, bør der oprettes en ekstra specifik komponent vedrørende regioner i den yderste periferi for at sætte regioner i den yderste periferi i stand til at samarbejde med deres nabolande tredjelande, oversøiske lande og -områder territorier (OLT'er) eller regionale integrations- og samarbejdsorganisationer på den mest effektive og enkle måde , som tager hensyn til deres individuelle karakteristika . [Ændring 8] |
|
(8) |
På grundlag erfaringerne af de positive erfaringer med de interregionale samarbejdsprogrammer under Interreg Interreg på den ene side og manglen på et sådant samarbejde inden for programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst i programmeringsperioden 2014-2020 bør komponenten vedrørende interregionalt samarbejde i højere grad fokusere på at styrke samhørighedspolitikkens effektivitet. Denne komponent bør derfor begrænses til to programmer, et for at gøre det muligt at opnå alle former for den anden side er interregionalt samarbejde via udveksling af erfaringer, innovative tilgange og kapacitetsopbygning til og udvikling af kapacitet for programmer under begge mål og at fremme europæiske grupper for (europæisk territorialt samarbejde (EGTS), der er oprettet eller skal oprettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 (7) , og et investeringer for at forbedre analysen af udviklingstendenser. Projektbaseret samarbejde i hele Unionen bør integreres i den nye komponent vedrørende interregionale innovationsinvesteringer vækst og knyttes tæt til gennemførelsen af Kommissionens meddelelse »Styrkelse af innovation i Europas regioner: Strategier arbejdspladser) mellem byer og regioner en vigtig komponent med hensyn til robust, inklusiv og bæredygtig vækst« (8) , navnlig for at støtte tematiske platforme for intelligent specialisering på områder såsom energi, industriel modernisering eller landbrugsfødevarer. Endelig bør integreret territorial udvikling med fokus på funktionelle byområder eller byområder være koncentreret inden for at finde fælles løsninger inden for samhørighedspolitikken og opbygge vedvarende partnerskaber . De eksisterende programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og et ledsagende instrument, det »europæiske initiativ for byområder«. De to programmer under komponenten vedrørende interregionalt navnlig promoveringen af projektbaseret samarbejde , herunder fremme af europæiske grupper for territorialt samarbejde bør omfatte hele Unionen og (EGTS) samt makroregionale strategier, bør også være åbne for tredjelandes deltagelse derfor videreføres . [Ændring 9] |
|
(8a) |
Det nye initiativ for interregionale innovationsinvesteringer bør være baseret på intelligent specialisering og anvendes til at støtte tematiske platforme for intelligent specialisering inden for områder som energi, industriel modernisering, cirkulær økonomi, social innovation, miljø eller landbrugsfødevarer og hjælpe dem, der beskæftiger sig med strategier for intelligent specialisering, med at danne klynger for at øge innovationen og bringe innovative produkter, processer og økosystemer ud på det europæiske marked. Dokumentationen tyder på, at der er en vedvarende systemisk funktionsfejl i afprøvnings- og valideringsfasen af demonstrationen af nye teknologier (f.eks. centrale støtteteknologier), navnlig når innovationen er et resultat af integration af supplerende regionale specialiseringer, der skaber innovative værdikæder. Denne funktionsfejl er særlig kritisk i fasen mellem pilotprojekter og fuldt markedsoptag. På nogle strategiske teknologi- og industriområder har SMV'er på nuværende tidspunkt ikke adgang til en velfungerende og åben, tilsluttet fælleseuropæisk demonstrationsinfrastruktur. Programmerne under det interregionale samarbejdsinitiativ bør dække hele Den Europæiske Union og også være åbne for deltagelse af OLT'er, tredjelande, deres regioner og regionale integrations- og samarbejdsorganisationer, herunder regioner i den yderste periferi. Der bør tilskyndes til opnåelse af synergier mellem interregionale innovationsinvesteringer og andre relevante EU-programmer såsom programmer under de europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020, det digitale marked Europa og programmet for det indre marked, da de vil forstærke virkningen af investeringerne og være til større gavn for borgerne. [Ændring 10] |
|
(9) |
Der bør fastsættes fælles objektive kriterier for udpegelse af støtteberettigede regioner og områder. Med henblik herpå bør fastlæggelsen af de støtteberettigede regioner og områder på EU-plan baseres på det fælles klassifikationssystem for regioner, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (9). [Ændring 11] |
|
(10) |
Det er nødvendigt fortsat at yde støtte eller, hvis det er relevant, etablere et samarbejde vedrørende alle dimensioner med Unionens tilgrænsende tredjelande, da et sådant samarbejde er et vigtigt politisk redskab til regionaludvikling og bør være til gavn for regionerne i de medlemsstater, der grænser op til tredjelande. Med henblik herpå bør EFRU og Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, IPA (10), NDICI (11) og OCTP (12) støtte programmer under det grænseoverskridende samarbejde, det tværnationale samarbejde og maritime samarbejde, samarbejdet med regionerne i den yderste periferi og det interregionale samarbejde. Støtten fra EFRU og fra Unionens eksterne finansieringsinstrumenter bør baseres på gensidighed og proportionalitet. For så vidt angår IPA III-CBC og NDICI-CBC, bør EFRU-støtten suppleres med mindst samme beløb under IPA III-CBC og NDICI-CBC og med et maksimumsbeløb, der er fastsat i den pågældende retsakt, dvs. op til 3 % af finansieringsrammen under IPA III og op til 4 % af finansieringsrammen under programmet for det geografiske naboskabsområde under artikel 4, stk. 2, i NDICI. [Ændring 12] |
|
(10a) |
Der bør lægges særlig vægt på regioner, som bliver nye ydre grænser i Unionen, for at sikre en tilstrækkelig kontinuitet i de igangværende samarbejdsprogrammer. [Ændring 13] |
|
(11) |
IPA III-bistanden bør hovedsageligt fokusere på at bistå IPA-støttemodtagerne med at styrke de demokratiske institutioner og retsstaten, reformere retsvæsenet og den offentlige forvaltning og fremme respekten for de grundlæggende rettigheder, ligestilling mellem kønnene, tolerance, social inddragelse og ikke-diskrimination samt den regionale og lokale udvikling . IPA-Bistanden bør fortsat støtte deres bestræbelser på at fremme regionalt, makroregionalt og grænseoverskridende samarbejde samt territorial udvikling, herunder ved at gennemføre Unionens makroregionale strategier. IPA-bistanden bør desuden også omhandle sikkerhed, migration og grænseforvaltning, sikring af adgang til international beskyttelse, deling af relevante oplysninger, styrkelse af grænsekontrollen og fælles bestræbelser på at bekæmpe irregulær migration og smugling af migranter. [Ændring 14] |
|
(12) |
Hvad angår NDICI-bistanden, bør Unionen udvikle særlige forbindelser med sine nabolande med henblik på at skabe et område med velstand og godt naboskab, der bygger på Unionens værdier og er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser baseret på samarbejde. Denne forordning og NDICI bør derfor støtte de interne og eksterne aspekter af relevante makroregionale strategier. Disse initiativer er strategisk vigtige og udgør betydningsfulde politiske rammer for uddybningen af forbindelser med og mellem partnerlandene på grundlag af principperne om gensidig ansvarlighed, fælles ejerskab og delt ansvar. |
|
(12a) |
Udviklingen af synergier med Unionens programmer for eksterne aktiviteter og udvikling bør endvidere bidrage til at sikre den størst mulige virkning, samtidig med at princippet om udviklingsvenlig politikkohærens opfyldes som omhandlet i artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). For at nå SDG-målene er det afgørende, at der er sammenhæng på tværs af alle EU-politikker. [Ændring 15] |
|
(13) |
Det er vigtigt fortsat at respektere den rolle, som EEAS og Kommissionen spiller med hensyn til forberedelse af den strategiske programmering og Interreg-programmer, der støttes af EFRU og NDICI, jf. Rådets afgørelse 2010/427/EU (13). |
|
(14) |
I betragtning af den særlige situation for regionerne i Unionens yderste periferi er det nødvendigt at vedtage foranstaltninger vedrørende til forbedring af de betingelser, hvorunder disse regioner kan få adgang til strukturfondene. Følgelig bør visse bestemmelser i denne forordning tilpasses til de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi for at forenkle og fremme samarbejdet deres samarbejde med deres naboer tredjelande og OLT'er , idet der tages hensyn til Kommissionens meddelelsen meddelelse »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi« (14). [Ændring 16] |
|
(14a)
|
Denne forordning bør åbne mulighed for, at OLT'er kan deltage i Interreg-programmerne. Der bør tages hensyn til OLT'ernes særlige forhold og udfordringer med henblik på at lette deres effektive adgang og deltagelse. [Ændring 17] |
|
(15) |
Det er nødvendigt at fastsætte, hvor store ressourcer der er afsat til hvert enkelt af Interregs forskellige komponenter, herunder hver medlemsstats andel af de samlede beløb til grænseoverskridende samarbejde, det tværnationale samarbejde og maritime samarbejde, samarbejdet med regionerne i den yderste periferi og det interregionale samarbejde samt det potentiale, som medlemsstaterne har til rådighed vedrørende fleksibilitet mellem disse komponenter. Sammenlignet med programmeringsperioden 2014-2020 I lyset af globaliseringen bør andelen for grænseoverskridende samarbejde mindskes, samtidig med at andelen for tværnationalt samarbejde det samarbejde, der sigter på at fremme investeringer i job og vækst og maritimt samarbejde bør hæves, fordi maritimt samarbejdes integreres fælles investeringer med andre regioner , imidlertid også bestemmes af regionernes fælles karakteristika og ambitioner og ikke nødvendigvis af deres grænser , og der bør skabes en ny komponent vedrørende samarbejde med regionerne i den yderste periferi derfor afsættes tilstrækkelige supplerende midler til det nye initiativ om interregionale innovationsinvesteringer for at tage højde for de globale markedsvilkår . [Ændring 18] |
|
(16) |
Med henblik på at opnå den mest effektive brug af støtten fra EFRU og Unionens eksterne finansieringsinstrumenter bør der indføres en ordning for returnering af en sådan støtte, når eksterne samarbejdsprogrammer ikke kan vedtages eller må afbrydes, herunder i forbindelse med programmer med tredjelande, der ikke modtager støtte fra et af Unionens finansieringsinstrumenter. Formålet med denne mekanisme er at sikre optimal funktion af programmerne og størst mulig samordning mellem disse instrumenter. |
|
(17) |
EFRU bør under Interreg bidrage til de specifikke målsætninger under samhørighedspolitikkens mål. Listen over de specifikke målsætninger under de forskellige tematiske målsætninger bør dog tilpasses de særlige behov for Interreg gennem fastsættelse af yderligere specifikke mål under det politiske mål »et mere socialt Europa ved at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder« for at muliggøre aktioner af samme type som ESF. |
|
(18) |
Inden for rammerne af de enestående og specifikke forhold på øen Irland og med henblik på at støtte samarbejdet mellem nord og syd i henhold til Langfredagsaftalen bør skal der gennemføres et nyt grænseoverskridende »Peace Plus«-program, som bygger videre på arbejdet i forbindelse med tidligere programmer mellem grænseområderne i Irland og Nordirland. Under hensyntagen til den praktiske betydning heraf er det nødvendigt at sikre, at EFRU, hvis programmet fungerer til fordel for fred og forsoning, også bidrager til at fremme social, økonomisk og regional stabilitet og samarbejde i de pågældende regioner, navnlig gennem aktioner til at fremme samhørighed mellem lokalsamfundene. I lyset af programmets særlige omstændighed bør det forvaltes på en integreret måde, idet Det Forenede Kongeriges bidrag integreres i programmet som eksterne formålsbestemte indtægter. Derudover bør visse bestemmelser om udvælgelse af operationer i denne forordning ikke finde anvendelse på det pågældende program i forbindelse med operationer til støtte for fred og forsoning. [Ændring 19] |
|
(19) |
Denne forordning bør tilføje to Interreg-specifikke målsætninger; en for at støtte et Interreg-specifikt mål, som styrker den institutionelle kapacitet, forbedrer det retslige og administrative samarbejde, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af meddelelsen om grænseregioner, intensiverer samarbejdet mellem borgere og institutioner samt udviklingen og samordningen af makroregionale strategier og havområdestrategier, og en anden for at løse specifikke eksterne samarbejdsproblemer såsom sikkerhed, forvaltning af grænsepassage og indvandring. |
|
(20) |
Den største del af EU-støtten bør fokusere på et begrænset antal politiske mål for at maksimere Interregs virkning. Synergierne og komplementariteten mellem Interreg-komponenterne bør styrkes. [Ændring 20] |
|
(21) |
Bestemmelser om udarbejdelse, vedtagelse og ændring af Interreg-programmerne samt territorial udvikling, om udvælgelsen af operationer, om overvågning og evaluering, om programmyndighederne, om revisioner af operationer og om gennemsigtighed og kommunikation bør tilpasses de særlige forhold, der gælder for Interreg-programmerne set i forhold til de bestemmelser, der er fastsat i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser]. Disse specifikke bestemmelser bør være enkle og klare for at undgå overregulering og yderligere administrative byrder for medlemsstaterne og støttemodtagerne. [Ændring 21] |
|
(22) |
Bestemmelserne om kriterierne for, at operationer kan betragtes som virkelig fælles og samarbejdsorienterede, om partnerskabet inden for Interreg-operation og om den ledende partners forpligtelser som fastsat i programperioden 2014-2020 bør opretholdes. Interreg-partnerne bør dog samarbejde inden for alle fire dimensioner (udvikling, og gennemførelse, samt personale og eller finansiering) eller begge dele og, hvad angår samarbejdet med regioner i den yderste periferi, inden for tre ud af fire dimensioner, da det bør være enklere at kombinere støtte fra EFRU og Unionens eksterne finansieringsinstrumenter både på program- og operationsniveau. [Ændring 22] |
|
(22a) |
Et vigtigt og vellykket instrument under programmerne for grænseoverskridende samarbejde er mellemfolkelige og mindre projekter, der skal overvinde hindringer ved eller hen over grænser, fremme lokale kontakter og derigennem bringe grænseområderne og deres indbyggere tættere sammen. Mellemfolkelige projekter og mindre projekter gennemføres på mange områder, bl.a. kultur, sport, turisme, almen og erhvervsfaglig uddannelse, økonomi, videnskab, miljøbeskyttelse og økologi, sundhedspleje, transport og små infrastrukturprojekter, forvaltningssamarbejde og pr-aktiviteter. Som det bl.a. fremgår af Regionsudvalgets udtalelse »Mellemfolkelige og mindre projekter i grænseoverskridende samarbejdsprogrammer« (15) , har mellemfolkelige og mindre projekter høj europæisk merværdi og bidrager væsentligt til den overordnede målsætning for programmerne for grænseoverskridende samarbejde. [Ændring 23] |
|
(23) |
Det er nødvendigt at tydeliggøre reglerne for fondene for mindre projekter, der er blevet gennemført siden Interregs begyndelse, men Siden indførelsen af Interreg støttes mellemfolkelige og mindre projekter hovedsagelig af fonde for mindre projekter eller lignende instrumenter , der dog aldrig har været omfattet af underlagt særlige bestemmelser . Som , og det også fremgår af udtalelse fra Regionsudvalgets »Mellemfolkelige og er derfor nødvendigt at tydeliggøre reglerne for fondene for mindre projekter i grænseoverskridende samarbejdsprogrammer« (16) , spiller sådanne små projektfonde en vigtig rolle i opbygningen . For at opretholde merværdien af tillid mellem borgerne og institutionerne, giver stor europæisk merværdi fordelene ved mellemfolkelige og bidrager væsentligt til den overordnede målsætning for programmerne for grænseoverskridende samarbejde ved at overvinde grænsehindringer mindre projekter, herunder vedrørende lokal og integrere grænseområderne og deres indbyggere. regional udvikling, samt for at forenkle finansforvaltningen af mindre projekter for de slutmodtagere, som ofte ikke er vant til at ansøge om EU-midler, bør brugen af forenklede omkostningsmuligheder og faste beløb gøres obligatorisk, når der er tale om beløb under en vis tærskel. [Ændring 24] |
|
(24) |
Som følge af inddragelsen af mere end en medlemsstat og de deraf følgende højere administrationsomkostninger, herunder for regionale kontaktpunkter (eller »antenner«), som er vigtige kontaktpunkter for dem, der foreslår og gennemfører projekter, og derfor fungerer som en direkte linje til de fælles sekretariater eller de relevante myndigheder, men navnlig for så vidt angår kontrol og oversættelse, bør loftet for udgifter til teknisk bistand være højere end under målet om investering i beskæftigelse og vækst. Med henblik på at udligne de højere administrationsomkostninger bør medlemsstaterne tilskyndes til så vidt muligt at nedbringe de administrative byrder med hensyn til gennemførelsen af fælles projekter. Desuden bør Interreg-programmer med begrænset EU-støtte eller eksterne grænseoverskridende samarbejdsprogrammer modtage et bestemt mindstebeløb til teknisk bistand for at sikre tilstrækkelige midler til effektive tekniske bistandsaktiviteter. [Ændring 25] |
|
(25) |
I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 bør fondene evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af fondenes virkninger i praksis. |
|
(25a) |
Som følge af forværringen af de administrative byrder bør Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne arbejde tæt sammen for at kunne udnytte de forbedrede passende regler for et Interreg-programs forvaltnings- og kontrolsystem, som er omhandlet i artikel 77 i forordning (EU) …/… [den nye forordning om fælles bestemmelser]. [Ændring 26] |
|
(26) |
På baggrund af erfaringerne fra programmeringsperioden 2014-2020 bør systemet, der fastsætter et klart hierarki af regler for støtteberettigede udgifter, opretholdes, samtidig med at princippet om, at støtteberettigede udgifter fastsættes på EU-plan eller for et Interreg-program som helhed, bevares for at undgå eventuelle inkonsekvenser eller uoverensstemmelser mellem forskellige forordninger og mellem forordninger og nationale regler. Supplerende regler vedtaget af en medlemsstat, der kun skal gælde for støttemodtagere i den pågældende medlemsstat, bør begrænses til et absolut minimum. Navnlig bør bestemmelserne i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 481/2014 (17), der er vedtaget for programmeringsperioden 2014-2020, indarbejdes i denne forordning. |
|
(27) |
Medlemsstaterne bør opfordres til at overdrage i relevant omfang delegere forvaltningsmyndighedens funktioner til en ny eller eventuelt eksisterende EGTS eller at gøre en sådan gruppe, i lighed med andre grænseoverskridende retlige organer, ansvarlig for forvaltningen af et delprogram, eller en integreret territorial investering eller en eller flere fonde for mindre projekter eller at fungere som eneste partner. Medlemsstaterne bør sætte regionale og lokale myndigheder og andre offentlige organer fra forskellige medlemsstater i stand til at oprette sådanne samarbejdsgrupper med status som juridisk person og bør inddrage lokale og regionale myndigheder i deres arbejde. [Ændring 27] |
|
(28) |
Betalingskæden i programmeringsperioden 2014-2020 fra Kommissionen til den ledende partner via attesteringsmyndigheden bør videreføres under regnskabsfunktionen. Unionens støtte bør udbetales til den ledende partner, medmindre det vil resultere i dobbelte gebyrer for omregning til euro og tilbage til en anden valuta eller omvendt mellem den ledende partner og de andre partnere. Hvis ikke andet er angivet, bør den ledende partner sikre, at de øvrige partnere modtager det fulde beløb af bidraget fra den pågældende EU-fond inden for den tidsramme, der er aftalt af alle partnerne, og efter samme procedure, som er anvendt for den ledende partner. [Ændring 28] |
|
(29) |
I henhold til artikel 63, stk. 9, i forordning (EU, Euratom) [FR-Omnibus] skal sektorspecifikke regler tage højde for programmer for europæisk territorialt samarbejde (Interreg), navnlig hvad angår revisionsfunktionen. Bestemmelserne om den årlige revisionserklæring, den årlige kontrolrapport og de revisionerne af operationer bør derfor forenkles og tilpasses til sådanne programmer, som omfatter mere end én medlemsstat. [Ændring 29] |
|
(30) |
Der bør oprettes en klar økonomisk ansvarskæde, for så vidt angår inddrivelse af beløb i forbindelse med uregelmæssigheder fra den eneste eller andre partnere via den ledende partner og forvaltningsmyndigheden til Kommissionen. Der bør fastsættes bestemmelser om medlemsstaternes, tredjelandes, partnerlandes eller oversøiske lande og territoriers (OLT'ers) ansvar i tilfælde, hvor inddrivelse fra den eneste partner, andre partnere eller den ledende partner ikke lykkes, hvilket betyder, at medlemsstaten foretager refusion til forvaltningsmyndigheden. Følgelig kan der under Interreg-programmerne ikke forekomme uinddrivelige beløb, for så vidt angår støttemodtagerne. Det er imidlertid nødvendigt at præcisere de regler, der gælder, hvis en medlemsstat, et tredjeland eller et partnerland eller et OLT ikke foretager refusion til forvaltningsmyndigheden. Den ledende partners forpligtelser vedrørende inddrivelse bør også præciseres. Navnlig Endvidere bør procedurerne for inddrivelse fastlægges og godkendes af overvågningsudvalget. Dog bør forvaltningsmyndigheden ikke kunne forpligte den ledende partner til at indlede en retssag i et andet land. [Ændring 30] |
|
(30a) |
Det er hensigtsmæssigt at tilskynde til finansiel disciplin. Samtidig bør der i ordningerne for frigørelse af budgetmæssige forpligtelser tages hensyn til Interreg-programmernes kompleksitet og til deres gennemførelse. [Ændring 31] |
|
(31) |
For at anvende et fælles sæt af regler både i de deltagende medlemsstater og tredjelande, partnerlande eller OLT'er bør denne forordning også finde anvendelse på deltagelse af tredjelande, partnerlandene eller OLT'er, medmindre der er fastsat specifikke regler i et specifikt kapitel i denne forordning. Interreg-programmets myndigheder kan modsvares af tilsvarende myndigheder i tredjelande eller partnerlande eller OLT'er. Udgangspunktet for udgifternes støtteberettigelse bør være forbundet med det relevante tredjelands, partnerlands eller OLT's undertegnelse af finansieringsaftalen. Offentlige indkøb for støttemodtagere i tredjelandet, partnerlandet eller OLT'et bør følge reglerne for eksterne indkøb i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) [ny FR-Omnibus] (18). Procedurerne for indgåelse af finansieringsaftaler med hvert tredjeland, hvert partnerland eller hvert OLT samt aftaler mellem en forvaltningsmyndighed og hvert tredjeland, hvert partnerland eller hvert OLT med hensyn til støtte fra et af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, eller i tilfælde af overførsel af et supplerende bidrag fra et tredjeland eller partnerland eller OLT til Interreg-programmet bortset fra national medfinansiering, bør fastsættes. |
|
(32) |
Selv om Interreg-programmer med deltagelse af tredjelande, partnerlande eller OLT'er bør gennemføres under delt forvaltning, kan samarbejde med regioner i den yderste periferi gennemføres under indirekte forvaltning. Der bør fastsættes specifikke regler om, hvordan sidstnævnte programmer som helhed eller delvis gennemføres under indirekte forvaltning. [Ændring 32] |
|
(33) |
På grundlag erfaringerne med store infrastrukturprojekter i løbet af programmeringsperioden 2014-2020 inden for rammerne af grænseoverskridende samarbejdsprogrammer under Det Europæiske Naboskabsinstrument bør procedurerne forenkles. Kommissionen bør imidlertid bevare visse rettigheder vedrørende udvælgelse af sådanne projekter. |
|
(34) |
Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage og ændre listerne over Interreg-programmer og listen over det samlede EU-støttebeløb til hvert Interreg-program og til at vedtage afgørelser om godkendelse af Interreg-programmer og ændringer heraf. Disse gennemførelsesbeføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (19). Selv om disse retsakter har en generel karakter, bør rådgivningsproceduren anvendes, eftersom de kun gennemfører bestemmelserne teknisk set. |
|
(35) |
For at sikre ensartede betingelser for vedtagelse eller ændring af Interreg-programmer bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Dog bør eksterne grænseoverskridende samarbejdsprogrammer bør, hvis hvor det er relevant, være i overensstemmelse med de udvalgsprocedurer, der er fastsat i henhold til forordning (EU) [IPA III] og [NDICI], hvad angår den første vedtagelsesafgørelse for disse programmer. [Ændring 33] |
|
(36) |
Med henblik på at supplere eller ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for at ændre bilaget om modellen for Interreg-programmer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. |
|
(36a) |
Styrkelsen af det europæiske territoriale samarbejde er en høj prioritet i Unionens samhørighedspolitik. Støtte til SMV'er for omkostningerne ved projekter vedrørende europæisk territorialt samarbejde er allerede omfattet af gruppefritagelse i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (20) (den generelle gruppefritagelsesforordning). Retningslinjerne for regional statsstøtte for 2014-2020 (21) og afsnittet om regionalstøtte i den generelle gruppefritagelsesforordning omfatter allerede særlige bestemmelser for regionalstøtte til investeringer gennemført af virksomheder af enhver størrelse. I lyset af de indhøstede erfaringer bør støtte til projekter vedrørende europæisk territorialt samarbejde kun have begrænset indvirkning på konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne, og Kommissionen bør derfor kunne erklære, at en sådan støtte er forenelig med det indre marked, og at støtte til projekter under det europæiske territoriale samarbejde kan gruppefritages. [Ændring 34] |
|
(37) |
Eftersom målet for denne forordning, nemlig at fremme samarbejde mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande eller partnerlande eller OLT'er, ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne, men bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
Almindelige bestemmelser
AFDELING I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG INTERREG-KOMPONENTER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Ved denne forordning fastsættes der regler for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) med henblik på at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og deres regioner inden for Unionen og mellem medlemsstaterne , deres regioner og henholdsvis tilgrænsende tredjelande, partnerlande, andre territorier eller oversøiske lande og territorier (»OLT'er«) , regionale integrations- og samarbejdsorganisationer samt grupper af tredjelande, der indgår i en regional organisation . [Ændring 35]
2. Denne forordning indeholder også de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre en effektiv programmering, herunder teknisk bistand, overvågning, evaluering, kommunikation, støtteberettigelse, forvaltning og kontrol samt finansiel forvaltning af programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde (»Interreg-programmer«), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (»EFRU«).
3. Med hensyn til støtte fra »instrumentet til førtiltrædelsesbistand« (»IPA III«), »instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde« (»NDICI«) og finansieringen for alle OLT'erne i perioden 2021 til 2027, der er oprettet som et program ved Rådets afgørelse (EU) XXX (»OCTP«), til Interreg-programmerne (de tre instrumenter kaldes under et: »Unionens eksterne finansieringsinstrumenter«) fastlægges der i denne forordning bestemmelser om supplerende specifikke målsætninger samt integration af disse fonde i Interreg-programmerne, kriterierne for tredjelandes, partnerlandes og OLT'ers og deres regioners støtteberettigelse og visse specifikke gennemførelsesbestemmelser.
4. Med hensyn til støtte fra EFRU og Unionens eksterne finansieringsinstrumenter (kaldes under et »Interreg-midlerne«) til Interreg-programmerne defineres der i denne forordning Interreg-specifikke målsætninger og tilrettelæggelsen heraf, kriterierne for, hvornår medlemsstaterne, tredjelande, partnerlande, OLT'erne og deres regioner er støtteberettigede, de finansielle ressourcer og kriterierne for deres fordeling.
5. Forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] og forordning (EU) nr. [ny EFRU] finder anvendelse på Interreg-programmer, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i disse forordninger og denne forordning, eller hvis bestemmelserne i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] kun kan gælde for målet om investering i beskæftigelse og vækst.
Artikel 2
Definitioner
1. I denne forordning finder definitionerne i artikel 2 i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] anvendelse. Desuden forstås ved:
|
1) |
»IPA-støttemodtager«: et land eller territorium, som er opført i bilag I til forordning (EU) [IPA III] |
|
2) |
»tredjeland«: et land, som ikke er en medlemsstat i Unionen og ikke modtager støtte fra Interreg-fondene |
|
3) |
»partnerland«: en IPA-støttemodtager eller et land eller et territorium, som er omfattet af »det geografiske naboskabsområde« opført i bilag I til forordning (EU) [NDICI], og som modtager støtte fra Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, samt Den Russiske Føderation |
|
4) |
»grænseoverskridende retlig enhed«: en retlig enhed, herunder en euroregion, som er oprettet i henhold til lovgivningen i et af deltagerlandene i et Interreg-program, forudsat at det er oprettet af regionale eller lokale myndigheder eller andre organer fra mindst to deltagerlande. [Ændring 36] |
|
4a) |
»regional integrations- og samarbejdsorganisation«: en gruppe af medlemsstater eller regioner i samme geografiske område, som har til formål at arbejde tæt sammen om spørgsmål af fælles interesse. [Ændring 37] |
2. Hvis bestemmelser i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] henviser til en »medlemsstat«, skal dette i forbindelse med denne forordning forstås som »den medlemsstat, som er værtsland for forvaltningsmyndigheden«, og hvis bestemmelserne henviser til »hver medlemsstat« eller »medlemsstaterne«, skal dette fortolkes som »medlemsstaterne og i givet fald tredjelande og partnerlande og OLT'er, der deltager i et givent Interreg-program«.
Hvis bestemmelser i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] henviser til »fondene« som opført i nævnte forordnings artikel 1, stk. 1, litra a), eller til »EFRU«, skal dette fortolkes som om, det også omfatter Unionens respektive eksterne finansieringsinstrumenter.
Artikel 3
Elementer i målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg)
I henhold til målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) skal EFRU og i givet fald Unionens eksterne finansieringsinstrumenter støtte følgende elementer:
|
1) |
grænseoverskridende samarbejde mellem tilgrænsende regioner for at fremme integreret og harmonisk regional udvikling (element 1) [Ændring 38]
|
|
2) |
tværnationalt samarbejde og maritimt samarbejde hen over større tværnationale områder eller omkring havområder, der omfatter nationale, regionale og lokale programpartnere i medlemsstater, tredjelande og partnerlande og i Grønland OLT'er med henblik på at opnå større territorial integration (»element 2«hvis der kun henvises til tværnationalt samarbejde: »element 2A«; hvis der kun henvises til tværnationalt samarbejde: »element 2B«) [Ændring 41] |
|
3) |
indbyrdes samarbejde mellem regioner i den yderste periferi og med mellem dem og deres tilgrænsende tredjelande , partnerlande eller partnerlande OLT'er eller OLT'er, regionale integrations- og samarbejdsorganisationer , eller flere sådanne lande af disse , for at lette deres regionale integration og harmoniske udvikling i deres naboskabsområde (»element 3«) [Ændring 42] |
|
4) |
interregionalt samarbejde for at styrke effektiviteten af samhørighedspolitikken (»element 4«) ved at fremme:
|
|
5) |
interregionale innovationsinvesteringer gennem kommercialisering og opskalering af interregionale innovationsprojekter med potentiale til at fremme udviklingen af europæiske værdikæder (»element 5«). [Ændring 48] |
AFDELING II
GEOGRAFISK DÆKNING
Artikel 4
Geografisk dækning for grænseoverskridende samarbejde
1. I forbindelse med grænseoverskridende samarbejde skal de regioner, der skal støttes af EFRU, være NUTS 3-regionerne i Unionen langs alle indre og ydre landgrænser land- eller søgrænser med tredjelande eller partnerlande , uden at det berører eventuelle tilpasninger for at sikre sammenhæng og kontinuitet i samarbejdsområderne for programmeringsperioden 2014-2020 . [Ændring 49]
2. Regioner ved søgrænser, som er forbundet i havet ved en fast forbindelse, skal også støttes under det grænseoverskridende samarbejde. [Ændring 50]
3. Interreg-programmer vedrørende internt grænseoverskridende samarbejde kan omfatte regioner i Norge, Schweiz og Det Forenede Kongerige, som svarer til NUTS 3-regioner, samt Liechtenstein, Andorra , Monaco og Monaco San Marino . [Ændring 51]
4. I forbindelse med eksternt grænseoverskridende samarbejde skal de regioner, der skal støttes af IPA III eller NDICI, være NUTS 3-regioner i det pågældende partnerland eller, i fraværet af NUTS-klassifikation, tilsvarende områder langs landegrænser land- eller søgrænser mellem medlemsstater og partnerlande, der er støtteberettigede under IPA III eller NDICI. [Ændring 52]
Artikel 5
Geografisk dækning for tværnationalt samarbejde og maritimt samarbejde [Ændring 53]
1. I forbindelse med tværnationalt samarbejde og maritimt samarbejde skal de regioner, der skal støttes af EFRU, være NUTS 2-regioner i Unionen, der dækker sammenhængende funktionelle områder, uden at det berører eventuelle tilpasninger for at sikre sammenhæng og kontinuitet i samarbejdsområderne for programmeringsperioden 2014-2020, og under hensyntagen til eventuelle makroregionale strategier og havområdestrategier. [Ændring 54]
2. Interreg-programmer vedrørende tværnationalt samarbejde og maritimt samarbejde kan omfatte: [Ændring 55]
|
a) |
regioner i Island, Norge, Schweiz, Det Forenede Kongerige samt Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino |
|
b) |
Grønland OLT’er er omfattet af støtten fra OLT-programmet [Ændring 56] |
|
c) |
Færøerne |
|
d) |
regioner i partnerlande under IPA III eller NDICI |
uanset om de får støtte fra EU's budget.
3. Regioner, tredjelande , partnerlande eller partnerlande OLT’er , der er opført på listen i stk. 2, skal være NUTS 2-områder eller, i fraværet af NUTS-klassifikation, tilsvarende områder. [Ændring 57]
Artikel 6
Geografisk dækning for samarbejde i regioner i den yderste periferi
1. For så vidt angår samarbejdet i regioner i den yderste periferi, skal alle regioner, som er opført i artikel 349, stk. 1, i TEUF, støttes af EFRU.
2. Interreg-programmer for regioner i den yderste periferi kan dække nabopartnerlande partnerlande , der støttes af NDICI, og/eller OLT'er, der støttes af OCTP , regionale samarbejdsorganisationer eller kombinationer af to eller alle tre af disse . [Ændring 58]
Artikel 7
Geografisk dækning for interregionalt samarbejde og interregionale innovationsinvesteringer [Ændring 59]
1. Ethvert Interreg-program under element 4 eller interregionale innovationsinvesteringer under element 5 på hele Unionens område på hele Unionens område, inklusive regionerne i den yderste periferi, skal støttes af EFRU. [Ændring 60]
2. Interreg-programmer under element 4 kan omfatte hele eller dele af tredjelande, partnerlande, andre områder eller OLT'er, der er omhandlet i artikel 4-6, uanset om de støttes af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter eller ej. Tredjelande kan deltage i disse programmer hvis de bidrager til finansieringen i form af eksternt tildelte indtægter. [Ændring 61]
Artikel 8
Liste over Interreg-programområder, der skal modtage støtte
1. Hvad angår artikel 4-6, vedtager Kommissionen en gennemførelsesafgørelse om fastsættelse af listen over Interreg-programområder, der skal modtage støtte, opdelt for hvert enkelt element og hvert enkelt Interreg-program. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 63, stk. 2.
Eksterne grænseoverskridende Interreg-programmer skal opføres under henholdsvis »Interreg III IPA CBC-programmer«, eller »Interreg-naboskabs-CBC-programmer«.
2. Den i stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakt skal også indeholde en liste med de NUTS 3-regioner i EU, der tages i betragtning ved tildeling af støtte fra EFRU til grænseoverskridende samarbejde ved alle indre grænser og de ydre grænser, som er omfattet af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, samt en liste over de NUTS 3-regioner, der tages i betragtning med henblik på tildeling under element 2B, jf. artikel 9, stk. 3, litra a). [Ændring 62]
3. Regioner i tredjelande eller partnerlande eller territorier uden for Unionen, som ikke modtager støtte fra EFRU eller et af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, skal også være opført på denne liste. [Ændring 63]
AFDELING III
RESSOURCER OG MEDFINANSIERINGSSATSER
Artikel 9
EFRU-ressourcer til målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg)
1. Ressourcerne fra EFRU til målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) er på 8 430 000 000 11 165 910 000 EUR (2018-priser) af de samlede ressourcer, der er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser fra EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden i programmeringsperioden 2021-2027, som fastsat i artikel [102 103 , stk. 1] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser]. [Ændring 64]
2. 10 195 910 000 EUR (91,31 %) af de i stk. 1 omhandlede ressourcer fordeles som følger: [Ændring 65]
|
a) |
52,7 % (dvs. i alt 4 440 000 000 EUR) 7 500 000 000 EUR (67,16 %) til grænseoverskridende samarbejde (element 1) [Ændring 66] |
|
b) |
31,4 % (dvs. i alt 2 649 900 000 EUR) 1 973 600 880 EUR (17,68 % ) til tværnationalt samarbejde og maritimt samarbejde (element 2) [Ændring 67] |
|
c) |
3,2 % (dvs. i alt 270 100 000 EUR) 357 309 120 EUR (3,2 %) til samarbejdet i regioner i den yderste periferi (element 3) [Ændring 68] |
|
d) |
1,2 % (dvs. i alt 100 000 000 EUR) 365 000 000 EUR ( 3 , 27 %) til interregionalt samarbejde (element 4). [Ændring 69] |
|
e) |
11,5 % (dvs. i alt 970 000 000 EUR) til investeringer i interregionale investeringer (element 5). [Ændring 70] |
3. Kommissionen meddeler hver medlemsstat dens andel af de samlede beløb til element 1, 2 og 3, opdelt pr. år.
Befolkningens størrelse i følgende regioner anvendes som kriterium for opdelingen pr. medlemsstat:
|
a) |
Regioner på NUTS 3-niveau for element 1 og de NUTS 3-regioner for element 2B, der er opført på listen i gennemførelsesretsakten i medfør af artikel 8, stk. 2 [Ændring 71] |
|
b) |
Regioner på NUTS 2-niveau for element 2A og 3. [Ændring 72] |
|
ba) |
Regioner på NUTS 2- og 3-niveau for element 3. [Ændring 73] |
4. Hver medlemsstat kan overføre op til [15 %] af sin finansielle tildeling for hvert af elementerne 1, 2 og3 fra et af disse elementer til et eller flere af de andre elementer.
5. På baggrund af de beløb, der er meddelt i henhold til stk. 3, underretter hver medlemsstat Kommissionen om, hvorvidt og hvordan den har anvendt overførselsmuligheden i henhold til stk. 4, og resultatet for fordelingen af dens andel mellem Interreg-programmerne, som medlemsstaten deltager i.
5a. 970 000 000 EUR (8,69 %) af de i stk. 1 omhandlede ressourcer tildeles det nye initiativ om interregionale innovationsinvesteringer, der er omhandlet i artikel 15a (ny).
Har Kommissionen ikke inden den 31. december 2026 forpligtet alle de disponible midler, der er omhandlet i stk. 1, til projekter, der er udvalgt i henhold til dette initiativ, omfordeles de ikkeforpligtede restbeløb pro rata på element 1-4. [Ændring 74]
Artikel 10
Bestemmelser om flere fonde
1. Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt med bestemmelser om det flerårige strategidokument vedrørende eksterne grænseoverskridende Interreg-programmer støttet af EFRU og NDICI. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 63, stk. 2.
Med hensyn til Interreg programmer støttet af EFRU og NDICI skal denne gennemførelsesretsakt indeholde de elementer, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) [NDICI].
2. Bidraget fra EFRU til eksterne grænseoverskridende Interreg-programmer, som også skal modtage støtte fra den finansieringsramme under IPA III, der er afsat til grænseoverskridende samarbejde (»IPA III CBC«), eller fra den finansieringsramme under NDICI, der er afsat til grænseoverskridende samarbejde for det geografiske naboskabsområde (»NDICI CBC«), fastsættes af Kommissionen og de pågældende medlemsstater. Det EFRU-bidrag, der er fastsat for hver medlemsstat, må ikke efterfølgende omfordeles blandt de berørte medlemsstater.
3. Støtte fra EFRU ydes til individuelle eksterne grænseoverskridende Interreg-programmer, forudsat at der mindst tilsvarende beløb kommer fra IPA III CBC og NDICI CBC under det relevante strategiske programmeringsdokument. De tilsvarende beløb Dette bidrag skal holdes inden for det loft, der er fastsat i retsakten om IPA III eller NDICI. [Ændring 75]
Hvis revisionen af det relevante strategiske programmeringsdokument under IPA III eller NDICI resulterer i en nedsættelse af de matchende beløb for de resterende år, skal de pågældende medlemsstater vælge mellem følgende muligheder:
|
a) |
anmodning om mekanismen i artikel 12, stk. 3 |
|
b) |
fortsættelse af Interreg-programmet med den resterende støtte fra EFRU og IPA III CBC eller NDICI CBC eller |
|
c) |
en kombination af valgmulighed a) og b). |
4. De årlige bevillinger svarende til støtten fra EFRU, IPA III CBC eller NDICI CBC til eksterne grænseoverskridende Interreg-programmer opføres på de relevante budgetposter for regnskabsåret 2021.
5. Hvis Kommissionen har inkluderet en særlig finansiel tildeling for at bistå partnerlande eller -regioner omfattet af forordning (EU) nr. [NDICI] og OLT'er omfattet af Rådets afgørelse [OLT-afgørelsen] eller begge med at styrke samarbejdet med naboregioner i Unionens yderste periferi i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) [NDICI] eller artikel 87 i [OLT-afgørelsen] eller begge, kan EFRU også bidrage i henhold til nærværende forordning, hvis det er hensigtsmæssigt og på grundlag af gensidighed og proportionalitetsprincippet, for så vidt angår finansieringsniveau fra NDICI eller OCTP, til aktioner gennemført af et partnerland eller en partnerregion eller enhver anden enhed i henhold til forordning (EU) [NDICI], af et land, et område eller en anden enhed i henhold til [OLT-afgørelsen] eller af en region i Unionens yderste periferi, navnlig i henhold til et eller flere fælles Interreg-programmer under komponent 2, 3 eller 4 eller i henhold til samarbejdsforanstaltninger som omhandlet i artikel 60 og fastlagt og gennemført i henhold til nærværende forordning.
Artikel 11
Liste over Interreg-programressourcer
1. Kommissionen vedtager på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne forelægger i henhold til artikel 9, stk. 5, en gennemførelsesretsakt, som fastsætter en liste over alle Interreg-programmer og pr. program anfører det samlede beløb for hele EFRU-støtten samt, hvis det er relevant, den samlede støtte fra Unionens eksterne finansieringsinstrumenter. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 63, stk. 2.
2. Nævnte gennemførelsesretsakt skal også indeholde en liste over de beløb, der er overført i henhold til artikel 9, stk. 5, specificeret for hver medlemsstat og for hvert af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter.
Artikel 12
Tilbagebetaling af midler og ophør
1. I 2022 og 2023 tildeles det årlige bidrag fra EFRU til eksterne grænseoverskridende Interreg-programmer, for hvilke der ikke er blevet indgivet noget program til Kommissionen senest den 31. marts det pågældende år, og som ikke er blevet omfordelt til et andet program forelagt under samme kategori af eksterne grænseoverskridende Interreg-programmer, de interne grænseoverskridende Interreg-programmer, hvori den eller de berørte medlemsstater deltager.
2. Hvis der senest den 31. marts 2024 stadig er eksterne grænseoverskridende Interreg-programmer, som ikke er blevet forelagt Kommissionen, tildeles det samlede bidrag fra EFRU, jf. artikel 9, stk. 5, for de resterende år indtil 2027 til disse programmer, hvis bidraget ikke er blevet omfordelt til et andet eksternt grænseoverskridende Interreg-program også støttet gennem henholdsvis IPA III CBC eller NDICI CBC, de interne grænseoverskridende Interreg-programmer, hvori den eller de berørte medlemsstater deltager.
3. Ethvert eksternt grænseoverskridende Interreg-program, som allerede er godkendt af Kommissionen, bringes til ophør, eller tildelingen til det pågældende program reduceres i overensstemmelse med de gældende regler og procedurer, navnlig hvis:
|
a) |
ingen af de partnerlande, der er omfattet af det pågældende Interreg-program, har undertegnet den relevante finansieringsaftale inden udløbet af de frister, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 57, |
|
b) |
Interreg-programmet i behørigt begrundede tilfælde ikke kan gennemføres som planlagt, på grund af problemer med forbindelserne mellem deltagerlandene. [Ændring 76] |
I sådanne tilfælde tildeles EFRU-støtten i stk. 1 svarende til årlige trancher, der endnu ikke er indgået forpligtelser for, eller årlige trancher, der er blevet forpligtet, men efterfølgende helt eller delvist frigjort inden for samme regnskabsår, og som ikke er blevet omfordelt til et andet eksternt grænseoverskridende Interreg-program, som også støttes under henholdsvis IPA III CBC eller NDICI CBC, til de interne grænseoverskridende Interreg-programmer, i hvilke den eller de pågældende medlemsstater deltager.
4. Hvad angår et Interreg-program under element 2, som Kommissionen allerede har godkendt, ophører et partnerlands eller Grønlands et OLT’s deltagelse, hvis en af situationerne i stk. 3, første afsnit, litra a) og b), optræder. [Ændring 77]
De deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, de resterende deltagende partnerlande, skal kræve et af følgende:
|
a) |
at hele Interreg-programmet ophører, især i tilfælde, hvor de vigtigste fælles udfordringer på udviklingsområdet næppe kan opnås uden deltagelse af partnerlandet eller Grønland OLT’et [Ændring 78] |
|
b) |
at tildelingen til det pågældende Interreg-program reduceres i overensstemmelse med de gældende regler og procedurer |
|
c) |
at Interreg-programmet fortsætter uden deltagelse af det pågældende partnerland eller Grønland OLT . [Ændring 79] |
Hvis tildelingen til Interreg-programmet reduceres i henhold til nærværende stykkes, andet afsnit, litra b), tildeles bidraget fra EFRU svarende til årlige trancher, der endnu ikke er indgået forpligtelser for, et andet Interreg-program under element 2, hvori en eller flere af de pågældende medlemsstater deltager, eller, i tilfælde af, at en medlemsstat kun deltager i et Interreg-program under element 2, til et eller flere interne grænseoverskridende Interreg-programmer, hvori den pågældende medlemsstat deltager.
5. Bidraget fra IPA III, NDICI eller OCTP, reduceret i henhold til denne artikel, anvendes i overensstemmelse med henholdsvis forordning (EU) [IPA III], [NDICI] og Rådets afgørelse [OCT].
6. Hvis et tredjeland , et partnerland eller et partnerland OLT , der bidrager til et Interreg-program med nationale ressourcer, som ikke udgør den nationale medfinansiering af støtte fra EFRU eller fra et eksternt finansieringsinstrument, reducerer dette bidrag under gennemførelsen af Interreg-programmet, enten generelt eller med hensyn til fælles operationer, der allerede er udvalgt, og som har modtaget dokumentet i henhold til artikel 22, stk. 6, skal den eller de deltagende medlemsstater anmode om, at en af mulighederne i stk. 4, andet afsnit, i denne artikel finder anvendelse. [Ændring 80]
Artikel 13
Medfinansieringssatser
Medfinansieringssatsen for hvert Interreg-programmet må ikke være højere end 70 80 %, medmindre, for så vidt angår eksterne grænseoverskridende Interreg-programmer eller Interreg-programmer under element 3, en højere procentsats er fastsat i henholdsvis forordning (EU) [IPA III], [NDICI] eller Rådets afgørelse (EU) [OCTP] eller en eventuel retsakt, der er vedtaget i henhold hertil. [Ændring 81]
KAPITEL II
Interreg-specifikke målsætninger og tematisk koncentration
Artikel 14
Interreg-specifikke målsætninger
1. EFRU — inden for sit anvendelsesområde som fastsat i artikel 4 forordning (EU) [ny EFRU] — og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, bidrager til at nå de politiske mål, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], gennem fælles aktioner under Interreg-programmer.
2. I forbindelse med Peace Plus-programmet, og såfremt det fungerer til fordel for fred og forsoning, bidrager EFRU som en specifik målsætning under politisk målsætning 4 ligeledes til at fremme social, økonomisk og regional stabilitet i de pågældende regioner, navnlig gennem aktioner til fremme af samhørighed mellem lokalsamfundene. En specifik prioritet støtter denne specifikke målsætning.
3. Ud over de specifikke målsætninger for EFRU som fastsat i artikel 2 i forordning (EU) nr. [ny EFRU] kan skal EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter også bidrage til at nå de specifikke målsætninger under PO 4 som følger: [Ændring 82]
|
a) |
forbedring af arbejdsmarkedernes effektivitet og adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet på tværs af grænserne |
|
b) |
forbedring af adgangen til og kvaliteten af uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring på tværs af grænserne med henblik på at øge uddannelsesniveauet og kvalifikationsniveauet med anerkendelse på tværs af grænserne |
|
c) |
forbedring af lige og rettidig adgang til grænseoverskridende sundhedstjenester, der er bæredygtige, økonomisk overkommelige og af høj kvalitet |
|
d) |
forbedring af tilgængeligheden, effektiviteten og modstandsdygtigheden af sundhedssystemer og langtidsplejetjenester på tværs af grænserne |
|
e) |
fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom, herunder ved at fremme lige muligheder og bekæmpe forskelsbehandling på tværs af grænserne. |
4. Under element 1, 2 og 2 kan EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter også yde støtte til den Interreg-specifikke målsætning »bedre Interreg-styring«, navnlig gennem følgende aktioner:
|
a) |
inden for rammerne af Interreg-programmer under element 1 og 2B: [Ændring 83]
|
|
b) |
inden for rammerne af Interreg-programmer under element 1, 2 og 3: styrkelse af institutionel kapacitet hos offentlige myndigheder og interesserede parter til at gennemføre makroregionale strategier og havområdestrategier |
|
c) |
under eksterne grænseoverskridende Interreg-programmer og Interreg-programmer under element 2 og 3 støttet af Interreg-fondene ud over litra a) og b): opbygning af gensidig tillid, navnlig gennem tilskyndelse til mellemfolkelige tiltag, fremme af bæredygtigt demokrati og støtte til aktører i civilsamfundet og til deres rolle i reformprocesser og demokratiske overgangsprocesser. |
5. Under eksterne grænseoverskridende I Interreg-programmer under element 1, 2 og 3 skal kan EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter også bidrage til den eksterne Interreg-specifikke målsætning »et sikrere og tryggere Europa«, især gennem aktioner vedrørende grænsepassageforvaltning og forvaltning af mobilitet og migration, herunder beskyttelse samt økonomisk og social integration af migranter og flygtninge omfattet af international beskyttelse . [Ændring 85]
Artikel 15
Tematisk koncentration
1. Mindst [60] % af tildelingerne til EFRU og i givet fald Unionens eksterne finansieringsinstrumenter under andre prioriteter end teknisk bistand til hvert enkelt Interreg-program under element 1, 2 og 3 skal være fordelt på højst tre af de politiske målsætninger, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].
2. Yderligere [15] % Af tildelingerne til fra EFRU og i givet fald fra Unionens eksterne finansieringsinstrumenter under andre prioriteter end teknisk bistand til hvert enkelt Interreg-program under element 1, 2 og 3 skal være fordelt på op til 15 % tildeles den Interreg-specifikke målsætning »en bedre Interreg-styring«eller , mens op til 10 % kan tildeles den eksterne Interreg-specifikke målsætning »et sikrere og tryggere Europa«. [Ændring 86]
3. Hvis et Interreg-program under element 1 eller 2A støtter en makroregional strategi eller en havområdestrategi , skal mindst 80 % de samlede tildelinger fra EFRU og, hvis det er relevant, en del af tildelingerne fra Unionens eksterne finansieringsinstrumenter under andre prioriteter end teknisk bistand programmeres med henblik på bidrage til den relevante strategis målsætninger. [Ændring 87]
4. Hvis et Interreg-program under element 2B støtter en makroregional strategi eller en havområdestrategi, skal mindst 70 % de samlede tildelinger fra EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter under andre prioriteter end teknisk bistand tildeles med henblik på den relevante strategis målsætninger. [Ændring 88]
5. For så vidt angår Interreg-programmer under element 4, skal de samlede tildelinger til EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter under andre prioriteter end teknisk bistand tildeles den Interreg-specifikke målsætning vedrørende »en bedre Interreg-styring«.
Artikel 15 a
Interregionale investeringer i innovation
1. De midler, der er omhandlet i artikel 9, stk. 5a (nyt), skal tildeles et nyt initiativ om interregionale innovationsinvesteringer, der er øremærket til:
|
a) |
kommercialisering og opskalering af fælles innovationsprojekter med potentiale til at fremme udviklingen af europæiske værdikæder |
|
b) |
samling af forskere, virksomheder, civilsamfundsorganisationer og offentlige forvaltninger, der beskæftiger sig med strategier for intelligent specialisering og social innovation på nationalt eller regionalt plan |
|
c) |
pilotprojekter, der har til formål at identificere eller afprøve nye udviklingsløsninger på regionalt og lokalt plan, som er baseret på strategier for intelligent specialisering, eller |
|
d) |
udveksling af innovationserfaringer med det formål at drage fordel af de erfaringer, der er opnået inden for regional eller lokal udvikling. |
2. For at bevare princippet om europæisk territorial samhørighed med en tilnærmelsesvis lige andel af de finansielle ressourcer skal disse investeringer fokusere på at skabe sammenhæng mellem mindre udviklede regioner og førende regioner ved at øge kapaciteten hos de regionale innovationsøkosystemer i de mindre udviklede regioner til at integrere sig i og øge den eksisterende eller potentielle EU-værdi samt kapaciteten til at deltage i partnerskaber med andre regioner.
3. Kommissionen gennemfører disse investeringer ved direkte eller indirekte forvaltning. Den bistås af en ekspertgruppe i forbindelse med fastlæggelsen af et langsigtet arbejdsprogram og hermed forbundne indkaldelser.
4. EFRU støtter interregionale innovationsinvesteringer på hele Unionens område. Tredjelande kan deltage i disse investeringer, hvis de bidrager til finansieringen i form af eksternt tildelte indtægter. [Ændring 89]
KAPITEL III
Programmering
AFDELING I
UDARBEJDELSE, VEDTAGELSE OG ÆNDRING AF INTERREG-PROGRAMMER
Artikel 16
Udarbejdelse og indgivelse af Interreg-programmer
1. Målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) gennemføres ved hjælp af Interreg-programmer under delt forvaltning med undtagelse af element 3, som kan gennemføres i sin helhed eller delvist under indirekte forvaltning, og element 5, som skal gennemføres under direkte eller indirekte forvaltning efter høring af interessenterne . [Ændring 90]
2. De deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlande , OLT'er eller OLT'er regionale integrations- og samarbejdsorganisationer skal udarbejde et Interreg-program i overensstemmelse med den model, der er fastsat i bilaget, for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027. [Ændring 91]
3. De deltagende medlemsstater udarbejder et Interreg-program i samarbejde med de programpartnere, der er omhandlet i artikel 6 i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser]. I forbindelse med udarbejdelsen af Interreg-programmer, der omfatter makroregionale strategier eller havområdestrategier, bør medlemsstaterne og programmets partnere tage hensyn til de tematiske prioriteter i de relevante makroregionale strategier og havområdestrategier og høre de relevante aktører. Medlemsstaterne og programpartnerne opretter en ex ante-mekanisme til at sikre, at alle aktører på makroregions- og havområdeplan, myndigheder, regioner og lande inden for rammerne af det europæiske territoriale programsamarbejde bringes sammen i programmeringsperiodens begyndelse for i fællesskab at træffe beslutning om prioriteterne for hvert enkelt program. Disse prioriteter skal i relevant omfang bringes på linje med makroregionale strategier eller havområdestrategier. [Ændring 92]
De deltagende tredjelande eller partnerlande eller OLT'er inddrager, hvis det er relevant, også programpartnere svarende til dem, der er omhandlet i samme artikel.
4. Den medlemsstat, der er vært for den fremtidige forvaltningsmyndighed, forelægger et Interreg-program eller flere Interreg-programmer for Kommissionen inden [date of entry into force ikrafttrædelsesdato plus nine months; ni måneder ] på vegne af alle deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlandene , OLT'er eller OLT'er regionale integrations- og samarbejdsorganisationer . [Ændring 93]
Et Interreg-program, der omfatter støtte fra et af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, skal imidlertid forelægges af den medlemsstat, der er vært for den fremtidige forvaltningsmyndighed, senest seks tolv måneder efter Kommissionens vedtagelse af det pågældende strategiske programmeringsdokument i henhold til artikel 10, stk. 1, eller, hvis det er påkrævet, i henhold til den pågældende basisretsakt for et eller flere af disse af Unionens instrumenter. [Ændring 94]
5. De deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlande eller OLT'er bekræfter skriftligt, at de er indforstået med indholdet af et Interreg-program, inden det forelægges for Kommissionen. Ifølge denne aftale forpligter samtlige deltagende medlemsstater og i relevant omfang tredjelande, partnerlande eller OLT'er sig ligeledes til at levere den nødvendige medfinansiering til gennemførelse af Interreg-programmet, og tredjelande, partnerlande eller OLT'er forpligter sig i relevant omfang til at bidrage økonomisk.
Uanset første afsnit hører de berørte medlemsstater, hvis der er tale om Interreg-programmer, som omfatter regioner i den yderste periferi og tredjelande, partnerlande eller OLT'er, de respektive tredjelande eller partnerlande eller OLT'er, inden Interreg-programmerne forelægges for Kommissionen. I så fald kan tredjelandenes, partnerlandenes eller OLT'ernes tilslutning til indholdet af Interreg-programmerne og deres eventuelle bidrag i stedet for fremgå af de formelt godkendte protokoller fra høringsmøderne med tredjelandene, partnerlandene eller OLT'erne eller fra de regionale samarbejdsorganisationers forhandlinger.
6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 62 for at ændre bilaget med henblik på at tilpasning til ændringer, der indtræffer i løbet af programmeringsperioden, vedrørende ikke-væsentlige elementer.
Artikel 17
Interreg-programmernes indhold
1. Hvert Interreg-program skal opstille en fælles strategi for programmets bidrag til de politiske målsætninger, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], de Interreg-specifikke målsætninger i artikel 14, stk. 4 og 5, i nærværende forordning og meddelelsen om resultaterne.
2. Hvert Interreg-program omfatter prioriteter.
Hver prioritet skal svare til en enkelt politisk målsætning eller, hvis det er relevant, en eller begge Interreg-specifikke målsætninger eller til teknisk bistand. En prioritet svarende til en enkelt politisk målsætning eller, hvis det er relevant, en eller begge Interreg-specifikke målsætninger skal bestå af en eller flere specifikke målsætninger. Mere end én prioritet kan svare til samme politiske eller Interreg-specifikke målsætning.
3. I behørigt begrundede tilfælde og efter aftale med Kommissionen Den pågældende medlemsstat kan den pågældende medlemsstat med henblik på at øge effektiviteten af programgennemførelsen og opnå større operationer beslutte at overføre op til [x] 20 % af det beløb fra EFRU, der er afsat til det tilsvarende program under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst for den samme region, til Interreg-programmerne. Hver medlemsstat meddeler på forhånd Kommissionen, at den agter at gøre brug af denne overførselsmulighed, ledsaget af en begrundelse herfor. Det overførte beløb skal udgøre en separat prioritet eller separate prioriteter. [Ændring 95]
4. Hvert Interreg-program skal indeholde:
|
a) |
programområdet (inklusive et kort over området som et særskilt dokument) |
|
b) |
et sammendrag af de vigtigste fælles udfordringer under hensyntagen til , navnlig hvad angår : [Ændring 96]
|
|
c) |
en begrundelse for de valgte politiske målsætninger og Interreg-specifikke målsætninger, tilsvarende prioriteter, specifikke målsætninger og de former for støtte, som tager fat på eventuelt adressering af eventuelle manglende forbindelser i grænseoverskridende infrastruktur [Ændring 99] |
|
d) |
for hver prioritet, undtagen teknisk bistand, specifikke målsætninger |
|
e) |
for hver specifik målsætning:
|
|
f) |
for så vidt angår prioriteten teknisk bistand, det planlagte anvendelsesformål i overensstemmelse med artikel [30], [31] og [32] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] og relevante interventionstyper |
|
g) |
en finansieringsplan med følgende tabeller (uden opdeling pr. deltagende medlemsstat, tredjeland eller partnerland eller OLT, medmindre andet er angivet):
|
|
h) |
den indsats, der gøres for at inddrage de i artikel 6 i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] omhandlede relevante programpartnere i udarbejdelsen af Interreg-programmet og disse programpartneres rolle i gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af programmet |
|
i) |
den påtænkte tilgang til kommunikation og synlighed for Interreg-programmet gennem definition af dets mål, målgrupper, kommunikationskanaler, sociale medier, det planlagte budget og relevante indikatorer for overvågning og evaluering. |
5. De i stk. 4 omhandlede oplysninger gives på følgende måde:
|
a) |
med hensyn til de tabeller, der er omhandlet i litra g), og for så vidt angår støtte fra Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, beskrives disse midler på følgende måde:
|
|
b) |
med hensyn til den tabel, der er omhandlet i stk. 4, litra g), nr. ii), skal den kun indeholde beløbene for årene 2021 til 2025. [Ændring 104] |
6. Med hensyn til litra e), nr. vi), og stk. 4, litra a), skal interventionstyperne være baseret på en nomenklatur, der er fastsat i bilag [I] til forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].
7. Interreg-programmet skal:
|
a) |
udpege forvaltningsmyndigheden, revisionsmyndigheden og det organ, hvortil betalinger foretages af Kommissionen |
|
b) |
fastlægge proceduren for oprettelse af det fælles sekretariat og, hvis det er relevant, understøttende forvaltningsstrukturer i medlemsstaterne eller i tredjelande [Ændring 105] |
|
c) |
fastsætte fordelingen af forpligtelser mellem de deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande eller partnerlande eller OLT'er i tilfælde af finansielle korrektioner pålagt af forvaltningsmyndigheden eller Kommissionen. |
8. Forvaltningsmyndigheden underretter Kommissionen om eventuelle ændringer i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 7, litra a), uden at kræve en programændring.
9. Uanset stk. 4 skal indholdet af Interreg-programmer under element 4 tilpasses til den specifikke karakter af sådanne Interreg-programmer, navnlig hvad angår følgende:
|
a) |
oplysningerne i litra a) er ikke påkrævet |
|
b) |
de oplysninger, der kræves i henhold til litra b) og h), skal gives som en kortfattet beskrivelse |
|
c) |
for hver specifik målsætning under en prioritet, undtagen teknisk bistand, gives følgende oplysninger:
|
Artikel 18
Vedtagelse af Interreg-programmer
1. Kommissionen vurderer i fuld åbenhed hvert Interreg-program og dets overensstemmelse med forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], forordning (EU) [ny EFRU] og nærværende forordning og, når det drejer sig om støtte fra et af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter og, hvis det er relevant, dets overensstemmelse med det flerårige strategidokument i henhold til artikel 10, stk. 1, i nærværende forordning eller de relevante strategiske programmeringsrammer under de respektive basisretsakter for et eller flere af disse instrumenter. [Ændring 106]
2. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger senest tre måneder, efter at medlemsstaten, som er vært for den fremtidige forvaltningsmyndighed, har forelagt Interreg-programmet.
3. De deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande eller partnerlande , OLT'er eller OLT'er regionale integrations- og samarbejdsorganisationer reviderer Interreg-programmet under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger. [Ændring 107]
4. Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om godkendelse af Interreg-programmet senest 6 tre måneder efter datoen for, at medlemsstaten, som er vært for den fremtidige forvaltningsmyndighed, har forelagt den reviderede udgave af programmet. [Ændring 108]
5. Med hensyn til eksterne grænseoverskridende Interreg-programmer vedtager Kommissionen sine afgørelser i henhold til stk. 4 efter høring af udvalget »IPA III-udvalget« i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) [IPA III] og af »udvalget for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde« i overensstemmelse med artikel 36 i forordning (EU) [NDICI].
Artikel 19
Ændring af Interreg-programmer
1. Den medlemsstat, der er værtsland for forvaltningsmyndigheden, kan efter høring af de lokale og regionale myndigheder og i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) …/… [den nye forordning om fælles bestemmelser] indgive en begrundet anmodning om en ændring af et Interreg-program sammen med det ændrede program med en beskrivelse af den forventede indvirkning af denne ændring på opfyldelsen af målsætningerne. [Ændring 109]
2. Kommissionen vurderer ændringens forenelighed med forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], forordning (EU) [ny EFRU] og nærværende forordning og kan fremsætte bemærkninger senest tre måneder én måned efter forelæggelsen af det ændrede program. [Ændring 110]
3. De deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlande og OLT'er , OLT'er eller regionale integrations- og samarbejdsorganisationer reviderer det ændrede program under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger. [Ændring 111]
4. Kommissionen godkender ændringen af et Interreg-program, senest seks tre måneder efter at programændringen blev forelagt af medlemsstaten. [Ændring 112]
5. Medlemsstaten kan i programmeringsperioden efter høring af de lokale og regionale myndigheder og i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) …/… [den nye forordning om fælles bestemmelser] overføre op til 5 10 % af den oprindelige tildeling for en prioritet og ikke mere end 3 5 % af programbudgettet til en anden prioritet i samme Interreg-program. [Ændring 113]
Sådanne overførsler må ikke påvirke foregående år.
De betragtes ikke som væsentlige, og de forudsætter ikke en afgørelse fra Kommissionen om ændring af Interreg-programmet. De skal dog overholde alle de lovgivningsmæssige krav. Forvaltningsmyndigheden indgiver til Kommissionen den i artikel 17, stk. 4, litra g), nr. ii), omhandlede reviderede tabel.
6. For rettelser af rent administrativ eller redaktionel art, som ikke påvirker gennemførelsen af Interreg-programmet, kræves der ingen godkendelse fra Kommissionen. Forvaltningsmyndigheden meddeler Kommissionen alle sådanne korrektioner.
AFDELING II
TERRITORIAL UDVIKLING
Artikel 20
Integreret territorial udvikling
For Interreg-programmer skal de relevante bymæssige, lokale eller regionale myndigheder eller andre territoriale myndigheder eller organer, som er ansvarlige for udarbejdelsen af territoriale eller lokale udviklingsstrategier som omhandlet i artikel 22 i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] eller for udvælgelsen af operationer, hvortil der skal ydes støtte under disse strategier som omhandlet i artikel 23, stk. 4, i nævnte forordning, eller er ansvarlige for begge dele, enten være grænseoverskridende retlig enheder eller EGTS.
En grænseoverskridende retlig enhed eller en EGTS, der gennemfører en integreret territorial investering i henhold til artikel 24 i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] eller et andet territorialt redskab under artikel 22, litra c), i nævnte forordning kan også være den eneste støttemodtager i henhold til artikel 23, stk. 5, i nærværende forordning, forudsat at der er funktionsadskillelse i den grænseoverskridende retlige enhed eller EGTS'en.
Artikel 21
Lokaludvikling styret af lokalsamfundet
Lokaludvikling styret af lokalsamfundet (»CLLD«) som omhandlet i artikel 22, litra b), i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] kan gennemføres inden for rammerne af Interreg-programmer, forudsat at de relevante lokale aktionsgrupper består af repræsentanter for offentlige og private lokale socioøkonomiske interesser, for hvilke ingen enkelt interessegruppe kontrollerer beslutningstagningen, og mindst to deltagende lande, hvoraf mindst det ene er en medlemsstat.
AFDELING III
OPERATIONER OG FONDE FOR MINDRE PROJEKTER
Artikel 22
Udvælgelse af Interreg-operationer
1. Interreg-operationer udvælges i overensstemmelse med programmets strategi og målsætninger af et overvågningsudvalg, der er nedsat i overensstemmelse med artikel 27.
Dette overvågningsudvalg kan etablere et eller, navnlig i forbindelse med underprogrammer, flere styringsudvalg, der fungerer under dettes ansvar, til udvælgelse af operationer. Styringsudvalg skal anvende partnerskabsprincippet som fastsat i artikel 6 i forordning (EU)…/… [den nye forordning om fælles bestemmelser] og inddrage partnere fra alle deltagende medlemsstater. [Ændring 114]
Hvis hele eller en del af operationen gennemføres uden for programområdet inden for eller uden for Unionen, kræver udvælgelsen af operationen forvaltningsmyndighedens udtrykkelige godkendelse i overvågningsudvalget eller, hvis det er relevant, styringsudvalget.
2. Med henblik på udvælgelsen af operationer skal overvågningsudvalget eller, hvis det er relevant, styringsudvalget opstille og anvende kriterier og procedurer, der er ikke-diskriminerende og gennemsigtige, sikrer ligestilling mellem kønnene og tager hensyn til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og princippet om bæredygtig udvikling og til Unionens politik på miljøområdet i overensstemmelse med artikel 11 og 191, stk. 1, i TEUF.
Kriterierne og procedurerne skal sikre prioriteringen af de operationer, der skal udvælges, med henblik på at maksimere bidraget fra EU-midlerne til opfyldelsen af Interreg-programmets målsætninger og at gennemføre samarbejdsdimensionen af operationerne under Interreg-programmerne, jf. artikel 23, stk. 1 og 4.
3. Forvaltningsmyndigheden skal rådføre sig med underrette Kommissionen og tage dens bemærkninger i betragtning, før den første fremlæggelse af udvælgelseskriterier for overvågningsudvalget eller, hvis det er relevant, styringsudvalget. Det samme gælder for eventuelle efterfølgende ændringer af disse kriterier. [Ændring 115]
4. Ved udvælgelsen af operationer skal overvågningsudvalget Forud for overvågningsudvalgets eller, hvis det er relevant, styringsudvalget styringsudvalgets udvælgelse af operationer skal forvaltningsmyndigheden : [Ændring 116]
|
a) |
sikre, at de udvalgte operationer er i overensstemmelse med Interreg-programmet og yder et effektivt bidrag til virkeliggørelsen af de specifikke målsætninger |
|
b) |
sikre, at de udvalgte operationer ikke er i strid med de tilsvarende strategier, der er fastsat i henhold til artikel 10, stk. 1, eller fastsat for et eller flere af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter |
|
c) |
sikre, at de udvalgte operationer frembyder det optimale forhold mellem støttebeløbet, de gennemførte aktiviteter og de målsætninger, der opfyldes |
|
d) |
verificere, at støttemodtageren har de nødvendige finansielle midler og mekanismer til at dække omkostningerne til drift og vedligeholdelse |
|
e) |
sikre, at de udvalgte operationer, der falder ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (22), er genstand for en vurdering af virkningerne på miljøet eller en screeningprocedure på grundlag af kravene i nævnte direktiv som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU (23). |
|
f) |
verificere, at hvis operationerne er påbegyndt før indgivelse til forvaltningsmyndigheden af en finansieringsanmodning, er gældende ret blevet overholdt |
|
g) |
sikre, at de udvalgte operationer falder ind under anvendelsesområdet for Interreg-fonden og henregnes til en interventionstype |
|
h) |
sikre, at operationer ikke omfatter aktiviteter, der indgik i en operation, der var genstand for flytning i overensstemmelse med artikel 60 i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], eller som ville udgøre en overførsel af en produktionsaktivitet i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, litra a), i nævnte forordning. |
|
i) |
sikre, at de udvalgte operationer ikke påvirkes af en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse i henhold til artikel 258 i TEUF, der rejser tvivl om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifter eller operationers performance |
|
j) |
sikre klimasikring af investeringer i infrastruktur med en forventet levetid på mindst fem år. |
5. Overvågningsudvalget eller, hvis det er relevant, styringsudvalget godkender den metodologi og de kriterier, der anvendes ved udvælgelse af Interreg-operationer, herunder eventuelle ændringer heraf, med forbehold af artikel 27, stk. 3, litra b), i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] vedrørende lokaludvikling styret af lokalsamfundet og artikel 24 i nærværende forordning.
6. For hver Interreg-operation forelægger forvaltningsmyndigheden den ledende partner eller den eneste partner et dokument, der fastlægger alle støttebetingelserne for den pågældende Interreg-operation, herunder specifikke krav vedrørende de varer eller tjenesteydelser, der skal leveres, finansieringsplanen, fristen for udførelsen og, hvis det er relevant, den metode, der skal anvendes til at bestemme operationens omkostninger, og betingelserne for betaling af tilskuddet.
Dette dokument skal også fastsætte den ledende partners forpligtelser med hensyn til inddrivelser i henhold til artikel 50. Disse forpligtelser Procedurerne vedrørende inddrivelse defineres og vedtages af overvågningsudvalget. En ledende partner, der befinder sig i en anden medlemsstat, et andet tredjeland, et andet partnerland eller et andet OLT end partneren, er imidlertid ikke forpligtet til at foretage inddrivelse via en retslig procedure. [Ændring 117]
Artikel 23
Partnerskab inden for rammerne af Interreg-operationer
1. Operationer, som udvælges under element 1, 2 eller 3, skal omfatte aktører fra mindst to deltagende lande eller OLT'er , hvoraf mindst en skal være en støttemodtager fra en medlemsstat. [Ændring 118]
Støttemodtagere, der modtager støtte fra en Interreg-fond, og partnere, der ikke modtager nogen form for finansiel støtte under disse fonde (støttemodtagere og partnere sammen: »partnere«), udgør et Interreg-operationspartnerskab.
2. En Interreg-operation kan gennemføres i et enkelt land eller OLT , hvis virkningerne og fordelene for programområdet er udpeget i ansøgningen om operationen. [Ændring 119]
3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på operationer under Peace Plus-programmet, hvis programmet fungerer til støtte for fred og forsoning.
4. Partnerne samarbejder om udvikling, gennemførelse og gennemførelse finansiering af Interreg-operationer samt om ansættelse af personale til Interreg-operationer hertil og/eller finansiering heraf. Det skal tilstræbes, at antallet af partnere for hver Interreg-operation er begrænset til højst ti . [Ændring 120]
For Interreg-operationer under Interreg-programmer under element 3 kræves det, at partnere fra regioner i den yderste periferi og tredjelande, partnerlande eller OLT'er kun skal samarbejde inden for tre to af de fire dimensioner, der er anført i første afsnit. [Ændring 121]
5. Hvis der er to eller flere partnere, skal en af disse af samtlige partnere udpeges som ledende partner.
6. En grænseoverskridende retlig enhed eller en EGTS kan være eneste partner i en Interreg-operation i Interreg-programmer under element 1, 2 eller 3, forudsat at dens medlemmer omfatter partnere fra mindst to deltagende lande eller OLT'er . [Ændring 122]
Hvad angår et Interreg-program under element 4, skal den grænseoverskridende retlige enhed eller EGTS'en have medlemmer fra mindst tre deltagende lande.
Et retligt organ, som gennemfører et finansielt instrument, eller en holdingfond kan være eneste partner i en Interreg-operation, uden at det i stykke 1 omhandlede krav til dets sammensætning finder anvendelse.
7. En eneste partner skal være registreret i en medlemsstat, der deltager i Interreg-programmet.
En eneste partner kan dog være registreret i en medlemsstat, der ikke deltager i programmet, forudsat at betingelserne i artikel 23 er overholdt. [Ændring 123]
Artikel 24
Fonde for mindre projekter
1. Bidraget Det samlede bidrag fra EFRU eller, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrument til en fond eller flere fonde for mindre projekter inden for rammerne af et Interreg-program Interreg-programmer , må ikke overstige 20 000 000 EUR eller 15 % af den samlede tildeling til Interreg-programmet, alt efter hvad der er lavest og skal i forbindelse med et Interreg-program for grænseoverskridende samarbejde udgøre mindst 3 % af den samlede tildeling . [Ændring 124]
Slutmodtagerne inden for rammerne af en fond for mindre projekter modtager støtte fra EFRU eller, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter gennem støttemodtageren og gennemfører mindre projekter inden for rammerne af fonden for mindre projekter (»et mindre projekt«).
2. Støttemodtageren for en fond for mindre projekter skal være en grænseoverskridende retlig et offentligt- eller privatretligt organ, en enhed med eller uden juridisk personlighed eller en EGTS fysisk person, der har ansvaret for at iværksætte eller både iværksætte og gennemføre operationer . [Ændring 125]
3. Det dokument, der fastlægger betingelserne for støtte til en fond for mindre projekter, skal ud over de i artikel 22, stk. 6, omhandlede elementer fastlægge de elementer, der er nødvendige for at sikre, at støttemodtageren:
|
a) |
indfører en ikke-diskriminerende og gennemsigtig udvælgelsesprocedure |
|
b) |
anvender objektive kriterier for udvælgelse af små projekter, som forhindrer interessekonflikter |
|
c) |
vurderer støtteansøgninger |
|
d) |
udvælger projekter og fastsætter støttebeløbet for hvert enkelt mindre projekt |
|
e) |
er ansvarlig for gennemførelsen af operationen og på sit niveau opbevarer alle de bilag, der er nødvendige for revisionssporet i overensstemmelse med bilag [XI] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] |
|
f) |
giver offentlig adgang til en liste over de slutmodtagere, der drager fordel af operationen. |
Støttemodtageren sikrer, at slutmodtagerne opfylder kravene i artikel 35.
4. Udvælgelsen af mindre projekter betragtes ikke som delegering af opgaver fra forvaltningsmyndigheden til et bemyndiget organ som omhandlet i artikel 65, stk. 3, i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].
5. Personale Personaleudgifter og andre direkte omkostninger i de kategorier, der er omhandlet i artikel 39-42, samt indirekte omkostninger, der genereres på støttemodtagerens niveau som følge af forvaltningen af fonden for et eller fondene for mindre projekt projekter , må ikke overstige 20 % af de samlede støtteberettigede omkostninger for den eller de pågældende fond fonde for et mindre projekt projekter . [Ændring 126]
6. Hvis det offentlige bidrag til et mindre projekt ikke overstiger 100 000 EUR, skal bidraget fra EFRU eller, hvis det er relevant, et af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter have form af enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster, undtagen til projekter, hvortil støtten udgør statsstøtte. [Ændring 127]
Såfremt de samlede omkostninger ved hver operation ikke overstiger 100 000 EUR, kan støttebeløbet til et eller flere mindre projekter fastsættes på grundlag af et budgetoverslag, der fastsættes fra sag til sag og vedtages på forhånd af det organ, der udvælger operationen. [Ændring 128]
For finansiering efter fast takst kan de kategorier af omkostninger, som den faste takst finder anvendelse på, refunderes i overensstemmelse med artikel 48, stk. 1, litra a), i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].
Artikel 25
Den ledende partners opgaver
1. Den ledende partner skal:
|
a) |
fastlægge samarbejdet med andre partnere i form af en aftale, der blandt andet omfatter bestemmelser om forsvarlig finansiel forvaltning af de pågældende EU-midler, der er afsat til Interreg-operationen, herunder bestemmelser om inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb |
|
b) |
sørge for, at hele Interreg-operationen gennemføres |
|
c) |
sikre, at de udgifter, der er opgivet af samtlige partnere, er anvendt på at gennemføre Interreg-operationen og svarer til de aktiviteter, der er aftalt mellem samtlige partnere, og at de stemmer overens med det dokument, som forvaltningsmyndigheden har forelagt i henhold til artikel 22, stk. 6. |
2. Medmindre andet er angivet i de i henhold til stk. 1, litra a), indgåede aftaler, sikrer den ledende partner, at de øvrige partnere modtager det samlede bidrag fra den relevante fond hurtigst muligt EU-fond inden for den tidsramme, der er aftalt mellem alle partnere, og efter samme procedure, som er anvendt for den ledende partner . Der foretages ikke fradrag eller tilbageholdelse af noget beløb, og der pålægges ikke nogen specifik afgift eller andre afgifter med tilsvarende virkning, der kan nedsætte beløbet til de øvrige partnere. [Ændring 129]
3. En modtager i en medlemsstat, et tredjeland, et partnerland eller et OLT, som deltager i et Interreg-program, kan udpeges som ledende partner. [Ændring 130]
Medlemsstater, tredjelande, partnerlande eller OLT'er, der deltager i et Interreg-program, kan dog aftale, at en partner, der ikke får støtte fra EFRU eller et af Unionens ekstern finansieringsinstrumenter, kan udpeges som ledende partner. [Ændring 131]
AFDELING IV
TEKNISK BISTAND
Artikel 26
Teknisk bistand
1. Teknisk bistand til hvert Interreg-program refunderes som et fast beløb ved anvendelse af procentsatserne i stk. 2 for 2021 og 2022 på de årlige trancher af forfinansieringen i henhold til artikel 49, stk. 2, litra a) og b), i denne forordning og derefter for de følgende år på de støtteberettigede udgifter, der indgår i hver betalingsanmodning i henhold til artikel 85, stk. 3, litra a) eller c), i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser]. [Ændring 132]
2. Den procentdel af EFRU og Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, der refunderes for teknisk bistand, er som følger:
|
a) |
for Interreg-programmer vedrørende internt grænseoverskridende samarbejde, som støttes af EFRU: 6 7 % [Ændring 133] |
|
b) |
for Interreg-programmer vedrørende eksternt grænseoverskridende samarbejde, som støttes af IPA III CBC eller NDICI CBC: 10 % |
|
c) |
for Interreg-programmer under element 2, 3 og 4, både for EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter: 7 8 %. [Ændring 134] |
3. For Interreg-programmer med en samlet tildeling på mellem 30 000 000 EUR og 50 000 000 EUR forøges det beløb, der følger af procentdelen til teknisk bistand, med et supplerende beløb på 500 000 EUR. Kommissionen lægger dette beløb til den første mellemliggende betaling.
4. For Interreg-programmer med en samlet tildeling på under 30 000 000 EUR fastsættes det beløb, som er nødvendigt til teknisk bistand beløb udtrykt i EUR og den deraf følgende procentdel, i Kommissionens afgørelse om godkendelse af det pågældende Interreg-program.
KAPITEL IV
Overvågning, evaluering og kommunikation
AFDELING I
OVERVÅGNING
Artikel 27
Overvågningsudvalg
1. Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, tredjelandene, partnerlandene , OLT'erne eller de regionale integrations- og OLT'erne samarbejdsorganisationer , der deltager i det pågældende program, nedsætter efter aftale med forvaltningsmyndigheden, et udvalg til at overvåge gennemførelsen af det pågældende Interreg-program (»overvågningsudvalg«) inden for en frist på tre måneder fra datoen for meddelelsen til medlemsstaterne om Kommissionens afgørelse om vedtagelse af et Interreg-program. [Ændring 135]
2. Formandskabet for overvågningsudvalget varetages af en repræsentant for den medlemsstat, der er værtsland for forvaltningsmyndigheden, eller forvaltningsmyndigheden.
Hvis overvågningsudvalgets forretningsorden fastsætter et roterende formandskab, kan overvågningsudvalget have en repræsentant fra et tredjeland, et partnerland eller et OLT som formand og med en repræsentant for medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden som medformand og omvendt. [Ændring 136]
3. Hvert medlem af overvågningsudvalget har ret til at stemme.
4. Hvert overvågningsudvalg vedtager selv sin forretningsorden på det første møde.
Overvågningsudvalgets og i givet fald af styringsudvalgets forretningsorden skal forhindre enhver risiko for interessekonflikt ved udvælgelsen af Interreg-operationer.
5. Overvågningsudvalget mødes mindst en gang om året og behandler alle spørgsmål, der påvirker programmets fremskridt med hensyn til at opfylde målsætningerne.
6. Forvaltningsmyndigheden offentliggør overvågningsudvalgets forretningsorden og alle , sammenfatningen af data og oplysninger, samt alle de afgørelser der udveksles med overvågningsudvalget, på det websted, der er omhandlet i artikel 35, stk. 2. [Ændring 137]
Artikel 28
Overvågningsudvalgets sammensætning
1. Sammensætningen af hvert Interreg-programs overvågningsudvalg kan aftales af medlemsstaterne og, hvis det er relevant, af de tredjelande, partnerlande og OLT'er, der deltager i programmet, og sikrer skal tilstræbe en ligelig repræsentation af de relevante myndigheder, formidlende organer og repræsentanter for programpartnerne, jf. artikel 6 i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], fra medlemsstater, tredjelande, partnerlande og OLT'er. [Ændring 138]
Ved sammensætningen af overvågningsudvalget skal der tages hensyn til antallet af medlemsstater, tredjelande, partnerlande og OLT'er, som deltager i det pågældende Interreg-program. [Ændring 139]
Overvågningsudvalget skal også omfatte repræsentanter fra de regioner og lokale forvaltninger samt andre organer, der i fællesskab er oprettet i hele eller en del af programområdet, herunder EGTS'er. [Ændring 140]
2. Forvaltningsmyndigheden offentliggør en liste over medlemmerne myndigheder eller organer, der er udnævnt til medlemmer af overvågningsudvalget på det websted, der er omhandlet i artikel 35, stk. 2. [Ændring 141]
3. Repræsentanter for Kommissionen deltager kan deltage i overvågningsudvalgets arbejde med rådgivende funktion. [Ændring 142]
3a. Repræsentanter for organer, der er etableret i hele programområdet eller som dækker en del af det, herunder EGTS'er, kan deltage i overvågningsudvalgets arbejde med rådgivende funktion. [Ændring 143]
Artikel 29
Overvågningsudvalgets funktioner
1. Overvågningsudvalget undersøger:
|
a) |
fremskridt med hensyn til gennemførelsen af programmet og opnåelse af Interreg-programmets delmål og mål |
|
b) |
eventuelle spørgsmål, som påvirker Interreg-programmets performance, og de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere disse spørgsmål |
|
c) |
hvad angår finansielle instrumenter, de elementer i forhåndsvurderingen, der er anført i artikel 52, stk. 3, i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] og det strategidokument, der er omhandlet i artikel 53, stk.2, i nævnte forordning |
|
d) |
fremskridt med hensyn til gennemførelsen af evalueringer, sammenfatninger af evalueringer og opfølgning på konstaterede forhold |
|
e) |
gennemførelsen af kommunikations- og synlighedsaktioner |
|
f) |
fremskridt med hensyn til gennemførelsen af Interreg-operationer af strategisk betydning og, hvis det er relevant, af store infrastrukturprojekter |
|
g) |
fremskridt med hensyn til opbygningen af administrativ kapacitet for offentlige institutioner og støttemodtagere, hvis det er relevant , og foreslår eventuelt yderligere nødvendige støtteforanstaltninger . [Ændring 144] |
2. Ud over sine opgaver vedrørende udvælgelsen af operationer, der er nævnt i artikel 22, skal overvågningsudvalget godkende:
|
a) |
den metodologi og de kriterier, der er blevet anvendt ved udvælgelse af operationer, herunder eventuelle ændringer heraf, efter samråd med underretning af Kommissionen i henhold til artikel 22, stk. 2, jf. dog artikel 27, stk. 3, litra b), c) og d) i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] [Ændring 145] |
|
b) |
evalueringsplanen og eventuelle ændringer heraf |
|
c) |
eventuelle forslag fra forvaltningsmyndigheden om ændringer af Interreg-programmet, herunder om en overførsel i overensstemmelse med artikel 19, stk. 5 |
|
d) |
den endelige performancerapport. |
Artikel 30
Revision
1. Kommissionen kan gennemføre en revision for at undersøge Interreg-programmernes performance.
Revisionen kan foregå skriftligt.
2. Forvaltningsmyndigheden skal efter anmodning fra Kommissionen inden for en måned tre måneder forelægge Kommissionen oplysninger om de elementer, der er opført i artikel 29, stk. 1: [Ændring 146]
|
a) |
fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af programmet og opnåelse af delmålene og målene, eventuelle problemer, der påvirker de respektive Interreg-programmers performance, og de foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe dem |
|
b) |
fremskridt med hensyn til gennemførelsen af evalueringer, sammenfatninger af evalueringer og opfølgning på konstaterede forhold |
|
c) |
fremskridtene med hensyn til de offentlige myndigheders og støttemodtagernes administrative kapacitetsopbygning. |
3. Resultatet af gennemgangen nedfældes i et vedtaget referat.
4. Forvaltningsmyndigheden skal følge op på spørgsmål rejst af Kommissionen og inden for tre måneder underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er truffet.
Artikel 31
Fremsendelse af data
1. Hver forvaltningsmyndighed fremsender tilsender elektronisk Kommissionen de kumulative data for hvert enkelt Interreg-program senest den , jf. denne forordnings artikel 31. januar, 31. marts, 31. maj, , stk . 2 , litra a) , senest den 31. juli, 30. september januar , 31 . maj og 30. november september hvert år til Kommissionen samt de i denne forordnings artikel 31, stk. 2, litra b), omhandlede data hvert år i overensstemmelse med modellen i bilag [VII] til forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser]. [Ændring 147]
Indberetningen af data foretages ved hjælp af eksisterende dataindberetningssystemer, for så vidt som de pågældende systemer har vist sig at være pålidelige i den foregående programmeringsperiode. [Ændring 148]
Den første fremsendelse skal ske senest den 31. januar 2022, og den sidste senest den 31. januar 2030.
2. De i stk. 1 omhandlede data opdeles for hver prioritet pr. specifik målsætning, og skal vedrøre:
|
a) |
antallet af udvalgte Interreg-operationer, deres samlede støtteberettigede omkostninger, den pågældende Interreg-fonds bidrag og de samlede støtteberettigede udgifter, som støttemodtagerne har anmeldt til partnerne, opdelt pr. interventionstype |
|
b) |
værdierne af output- og resultatindikatorer for udvalgte Interreg-operationer og de opnåede værdier pr. afsluttet Interreg-operation. [Ændring 149] |
3. For finansielle instrumenter skal der desuden fremsendes data om følgende:
|
a) |
støtteberettigede udgifter pr. type finansielt produkt |
|
b) |
størrelsen af forvaltningsomkostninger og -gebyrer, der er anmeldt som støtteberettigede udgifter |
|
c) |
beløbet, pr. type af finansielt produkt, for private og offentlige midler, der er mobiliseret som supplement til fondene |
|
d) |
renter og anden indtjening, der skabes af støtte fra Interreg-fondene til finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 54 i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], og tilbagebetalte midler, der kan henføres til støtte fra Interreg-fondene som omhandlet i stk. 55 og 56 i nævnte forordning. |
4. De data, der indgives i overensstemmelse med denne artikel skal være ajourført pr. udgangen af den måned, der går forud for måneden for indgivelsen.
5. Forvaltningsmyndigheden offentliggør alle de data, der fremsendes til Kommissionen, på det websted, der er omhandlet i artikel 35, stk. 2.
Artikel 32
Endelig performancerapport
1. Hver forvaltningsmyndighed forelægger Kommissionen en endelig performancerapport for deres respektive Interreg-programmer senest den 15. februar 2031.
Den endelige performancerapport forelægges ved hjælp af en model, der er fastsat i overensstemmelse med artikel [38, stk. 5] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].
2. I den endelige performancerapport vurderes opfyldelsen af programmets målsætninger på grundlag af de elementer, der er nævnt i artikel 29 med undtagelse af stk. 1, litra c), i samme artikel.
3. Kommissionen behandler den endelige performancerapport og underretter forvaltningsmyndigheden om eventuelle bemærkninger senest fem måneder efter modtagelsen af den pågældende rapport. Hvis der fremsættes sådanne bemærkninger, tilvejebringer forvaltningsmyndigheden alle nødvendige oplysninger med hensyn til disse bemærkninger og underretter, hvis det er relevant, Kommissionen inden tre måneder om, hvilke foranstaltninger der er truffet. Kommissionen underretter medlemsstaterne om, at rapporten er godtaget.
4. Forvaltningsmyndigheden offentliggør de endelige performancerapporter på det websted, der er omhandlet i artikel 35, stk. 2.
Artikel 33
Indikatorer for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg)
1. Fælles output- og resultatindikatorer, jf. bilaget bilag [I] til forordning (EU) [ny EFRU], og, hvor det er nødvendigt, programspecifikke output- og resultatindikatorer som anses for mest egnet til at måle fremskridt hen imod målene for programmet for det europæiske territoriale samarbejde (Interreg), skal anvendes i overensstemmelse med artikel [12, stk. 1], i forordning (EU) nr. [den nye forordning om fælles bestemmelser] samt artikel 17, stk. 3 4 , litra d e ), nr. ii, og artikel 31, stk. 2, litra b), i nærværende forordning. [Ændring 150]
1a. Om nødvendigt og i tilfælde, der er behørigt begrundet af forvaltningsmyndigheden, skal der anvendes programspecifikke output- og resultatindikatorer i tilgift til de indikatorer, der er udvalgt i overensstemmelse med stk. 1. [Ændring 151]
2. For outputindikatorer sættes udgangspunkterne til nul. Delmålene for 2024 og målene for 2029 skal være kumulative.
AFDELING II
EVALUERING OG KOMMUNIKATION
Artikel 34
Evaluering i programmeringsperioden
1. Forvaltningsmyndigheden foretager evalueringer af hvert Interreg-program højst en gang om året . Hver evaluering skal indeholde en vurdering af programmets virkningsfuldhed, effektivitet, relevans, sammenhæng og EU-merværdi med det formål at forbedre kvaliteten af udformningen og gennemførelsen af det pågældende Interreg-program. [Ændring 152]
2. Forvaltningsmyndigheden foretager desuden en evaluering for hvert enkelt Interreg-program for at vurdere dets konsekvenser senest den 30. juni 2029.
3. Forvaltningsmyndigheden lader evalueringerne udarbejde af funktionelt uafhængige eksperter.
4. Forvaltningsmyndigheden sikrer tilstræber at sikre , at de fornødne procedurer er indført med henblik på at frembringe og indsamle de data, der er nødvendige for evalueringerne. [Ændring 153]
5. Forvaltningsmyndigheden udarbejder en evalueringsplan, der kan omfatte mere end ét Interreg-program.
6. Forvaltningsmyndigheden forelægger evalueringsplanen for overvågningsudvalget senest ét år efter vedtagelsen af Interreg-programmet.
7. Forvaltningsmyndigheden offentliggør alle evalueringer på det websted, der er omhandlet i artikel 35, stk. 2.
Artikel 35
Forvaltningsmyndigheders og partneres ansvarsområder med hensyn til gennemsigtighed og kommunikation
1. Hver enkelt forvaltningsmyndighed udpeger for hvert Interreg-program under dens ansvarsområde en kommunikationsmedarbejder.
2. Forvaltningsmyndigheden sikrer, at der senest seks måneder efter godkendelsen af Interreg-programmet findes et særskilt websted, der indeholder oplysninger om hvert enkelt Interreg-program under dens ansvarsområde, og som omfatter programmets målsætninger, aktiviteter, tilgængelige finansieringsmuligheder og resultater.
3. Artikel [44, stk. 2-7 6 ] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] om forvaltningsmyndighedens ansvarsområder finder anvendelse. [Ændring 154]
4. Hver partner i en Interreg-operation eller hvert organ, der gennemfører et finansieringsinstrument, anerkender støtte fra en Interreg-fond, herunder midler genanvendt til finansielle instrumenter i overensstemmelse med artikel [56] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], til Interreg-operationen ved:
|
a) |
at lægge en kort beskrivelse af Interreg-operationen, der står i et rimeligt forhold til størrelsen af Interreg-fondens støtte, herunder mål og output, ud på partnerens professionelle websted, hvis et sådant websted eksisterer, og fremhæve den økonomiske støtte fra Unionen |
|
b) |
at afgive en erklæring, hvor støtten fra Interreg-fonden fremhæves på en synlig måde på dokumenter og kommunikationsmateriale, der vedrører gennemførelsen af Interreg-operationen, og som anvendes til offentligheden eller deltagerne |
|
c) |
på et sted, der er synligt for offentligheden, at opsætte plader eller skilte fra tidspunktet for den fysiske gennemførelse af en Interreg-operation, der indebærer fysiske investeringer eller køb af udstyr, hvortil de samlede omkostninger udgør over 100 50 000 EUR [Ændring 155] |
|
d) |
for Interreg-operationer, der ikke falder ind under litra c), på et offentligt sted at foranstalte mindst én visning i trykt eller og, hvis relevant, elektronisk format (minimumsstørrelse A3 2 ) med information om Interreg-operationen, hvor støtten fra Interreg-fondene fremhæves [Ændring 156] |
|
e) |
for operationer af strategisk betydning og operationer, hvis samlede omkostninger overstiger 105 000 000 EUR, at tilrettelægge et kommunikationsarrangement og inddrage Kommissionen og den ansvarlige forvaltningsmyndighed rettidigt. [Ændring 157] |
Ordet »Interreg« anvendes ved siden af Unionens emblem i overensstemmelse med artikel [42] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].
5. For fonde for mindre projekter og finansielle instrumenter skal støttemodtageren sikre, at slutmodtagerne opfylder kravene i stk. 4, litra c).
6. Hvis støttemodtageren ikke overholder sine forpligtelser i henhold til artikel 42 i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] eller nærværende artikels stk. 1 og 2, eller ikke afhjælper sin undladelse rettidigt, skal medlemsstaten forvaltningsmyndigheden foretage en finansiel korrektion ved at annullere op til 5 % af støtten fra fondene til den pågældende operation. [Ændring 158]
KAPITEL V
Støtteberettigelse
Artikel 36
Regler om udgifters støtteberettigelse
1. En Interreg-operation kan helt eller delvis gennemføres uden for en medlemsstat, og også uden for Unionen, forudsat at Interreg-operationen bidrager til opfyldelsen af det pågældende Interreg-programs målsætninger.
2. Med forbehold af reglerne om støtteberettigelse i artikel [57-62] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], artikel [4 og 6] i forordning (EU) [ny EFRU] eller nærværende kapitel, herunder i retsakter vedtaget i henhold hertil, vedtager de deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlande og OLT'er ved en fælles afgørelse truffet i overvågningsudvalget kun supplerende regler om udgifters støtteberettigelse for Interreg-programmet om udgiftskategorier, der ikke er omfattet af disse bestemmelser. Disse supplerende regler dækker programområdet som helhed.
Hvis et Interreg-program udvælger operationer på grundlag af forslagsindkaldelser, skal disse supplerende bestemmelser dog vedtages før den første indkaldelse af forslag offentliggøres. I alle andre tilfælde vedtages disse supplerende bestemmelser før de første operationer udvælges.
3. For anliggender, der ikke er omfattet af reglerne om støtteberettigelse i artikel [57-62] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], artikel [4 og 6] i forordning (EU) [ny EFRU] og nærværende kapitel, herunder retsakter vedtaget i henhold hertil eller bestemmelser fastsat i overensstemmelse med stk. 4, finder de nationale bestemmelser i den medlemsstat, og, hvis det er relevant, i de tredjelande, de partnerlande og OLT'er, hvor udgifterne er afholdt, anvendelse.
4. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem forvaltningsmyndigheden og revisionsmyndigheden med hensyn til støtteberettigelse for en Interreg-operation, som er udvalgt i henhold til det relevante Interreg-program, skal forvaltningsmyndigheden have forrang under behørig hensyntagen til overvågningsudvalgets holdning.
5. OLT'er er ikke berettigede til støtte fra EFRU under Interreg-programmer, men kan deltage i programmerne på de betingelser, der er fastsat i denne forordning.
Artikel 37
Generelle bestemmelser om omkostningskategoriers støtteberettigelse
1. De deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlande og OLT'er kan i overvågningsudvalget for et Interreg-program aftale, at udgifter henhørende under en eller flere af de kategorier, der er omhandlet i artikel 38-43 ikke er støtteberettigede under en eller flere prioriteter i et Interreg-program.
2. Alle udgifter, der er støtteberettigede i overensstemmelse med denne forordning, og som betales af eller på vegne af Interreg-partneren, skal vedrøre omkostningerne ved at iværksætte eller iværksætte og gennemføre en operation eller en del af en operation.
3. Følgende omkostninger er ikke støtteberettigede:
|
a) |
bøder, morarenter og udgifter til retstvister og retssager |
|
b) |
udgifter til gaver, undtagen dem, der ikke overstiger 50 EUR pr. gave, hvis de vedrører PR, kommunikation, reklame eller oplysninger |
|
c) |
omkostninger i forbindelse med udsving i valutakurser. |
Artikel 38
Personaleomkostninger
1. Personaleomkostninger udgøres af bruttopersonaleudgifter for personale, der er ansat af Interreg-partneren på en af følgende måder:
|
a) |
på fuld tid |
|
b) |
på deltid med en fast procentdel af arbejdstimer om måneden |
|
c) |
på deltid med et varierende antal arbejdstimer om måneden eller |
|
d) |
på timebasis. |
2. Personaleomkostninger er begrænset til følgende:
|
a) |
lønudbetalinger i forbindelse med aktiviteter, som enheden ikke ville gennemføre, hvis den pågældende operation ikke blev foretaget, og som er fastsat i en ansættelses- eller arbejdskontrakt, en beslutning om udnævnelse (begge i det følgende benævnt »ansættelsesdokument«) eller ved lov, og som vedrører ansvarsområderne i den pågældende ansattes stillingsbeskrivelse |
|
b) |
alle andre omkostninger med direkte tilknytning til lønudbetalinger, der afholdes af arbejdsgiveren, f.eks. beskæftigelsesskatter og social sikring, herunder pension, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (24), forudsat at:
|
For så vidt angår litra a), kan betalinger til fysiske personer, der arbejder for Interreg-partneren i henhold til en anden kontrakttype end en ansættelses- eller arbejdskontrakt, sidestilles med lønudbetalinger, og sådan en kontrakt kan anses for at være et ansættelsesdokument.
3. Personaleomkostningerne kan refunderes enten:
|
a) |
I overensstemmelse med artikel 48, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] (dokumenteret med ansættelsesdokumentet og lønsedler) eller |
|
b) |
under de i artikel 48, stk. 1, første afsnit, litra b)-e), i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] omhandlede forenklede omkostningsmuligheder eller |
|
c) |
som de direkte personaleomkostninger ved en operation kan beregnes som et fast beløb i overensstemmelse med artikel 50, stk. 1, i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] på op til 20 % af operationens direkte omkostninger ( eksklusive direkte personaleomkostninger ) uden krav om, at medlemsstaten skal fastsætte den gældende takst på baggrund af en beregning . [Ændring 159] |
4. Personaleomkostninger vedrørende personer, der arbejder på deltid på operationen, beregnes som enten:
|
a) |
en fast procentdel af bruttopersonaleomkostningerne i overensstemmelse med artikel 50, stk. 2, i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] eller |
|
b) |
en fleksibel andel af bruttopersonaleudgifterne, der står i forhold til et antal timer, der varierer fra måned til måned, der er forbrugt på operationen, baseret på et tidsregistreringssystem, der dækker 100 % af den ansattes arbejdstid. |
5. For deltidsbeskæftigelse i henhold til stk. 4, litra b), beregnes refusionen af personaleomkostningerne på grundlag af en timesats, der bestemmes ved enten:
|
a) |
at dividere de senest dokumenterede månedlige bruttopersonaleudgifter med i den berørte persons månedlige arbejdstid, der er fastsat i ansættelsesdokumentet, udtrykt arbejdstid i overensstemmelse med gældende ret som omhandlet i timer ansættelseskontrakten og artikel 50, stk. 2 , litra b), i forordning (EU)…/… [den nye forordning om fælles bestemmelser], eller [Ændring 160] |
|
b) |
at dividere de seneste dokumenterede årlige bruttopersonaleudgifter med 1 720 timer i overensstemmelse med artikel [50], [stk. 2, 3 og 4], i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser]. |
6. Med hensyn til personaleomkostninger vedrørende personer, der ifølge ansættelsesdokumentet arbejder på timebasis, er sådanne omkostninger støtteberettigede ved anvendelse af de timer, der faktisk er arbejdet på operationen, på den timetakst, der er aftalt i ansættelsesdokumentet, baseret på et system til registrering af arbejdstid. De lønrelaterede omkostninger, der er omhandlet i artikel 38, stk. 2, litra b), kan, hvis de endnu ikke indgår i den aftalte timesats, lægges til den pågældende timesats i henhold til gældende national lovgivning. [Ændring 161]
Artikel 39
Kontor- og administrationsomkostninger
Kontor- og administrationsomkostninger er begrænset til 15 % af de samlede direkte omkostninger ved en operation samt til følgende elementer: [Ændring 162]
|
a) |
kontorleje |
|
b) |
forsikring og afgifter i forbindelse med de bygninger, hvor personalet befinder sig, og kontorudstyr (f.eks. brand- og tyveriforsikringer) |
|
c) |
forsyning (f.eks. elektricitet, opvarmning og vand) |
|
d) |
kontorartikler |
|
e) |
almindelig regnskabsførelse hos støttemodtageren |
|
f) |
arkiver |
|
g) |
vedligeholdelse, rengøring og reparationer |
|
h) |
sikkerhed |
|
i) |
IT-systemer |
|
j) |
kommunikation (f.eks. telefon, fax, internet, posttjenester og visitkort) |
|
k) |
bankgebyrer for åbning og forvaltning af en konto/konti, hvis gennemførelsen af en operation kræver, at der åbnes en særskilt konto |
|
l) |
gebyrer til finanstransaktioner på tværs af grænserne. |
Artikel 40
Rejse- og opholdsudgifter
1. Rejse- og opholdsudgifter er begrænset til følgende elementer:
|
a) |
rejseudgifter (f.eks. billetter, rejse- og bilforsikring, brændstof, kilometertal, bompenge og parkeringsafgifter) |
|
b) |
udgifter til forplejning |
|
c) |
udgifter til logi |
|
d) |
visumudgifter |
|
e) |
dagpenge, |
uanset om sådanne udgifter er afholdt og betalt i eller uden for programområdet.
2. Ethvert element anført i stk. 1, litra a)-d), der dækkes af dagpenge, refunderes ikke ud over dagpengene.
3. Rejse- og opholdsudgifter til eksterne eksperter og tjenesteudbydere falder ind under udgifter til ekstern ekspertbistand og tjenesteydelser som anført i artikel 41.
4. Direkte betaling af udgifter i henhold til denne artikel af en ansat hos støttemodtageren skal dokumenteres af et bevis for modtagerens tilbagebetaling til den pågældende ansatte. Denne omkostningskategori kan anvendes til rejseudgifter for operationens personale og andre interessenter med henblik på gennemførelsen og promoveringen af Interreg-operationen og -programmet. [Ændring 163]
5. Rejse- og opholdsudgifter ved en operation kan beregnes som et fast beløb på op til 15 % af operationens direkte omkostninger (uden direkte personaleomkostninger). [Ændring 164]
Artikel 41
Udgifter til ekstern ekspertbistand og tjenesteydelser
Udgifter til ekstern ekspertbistand og tjenesteydelser omfatter, men er ikke begrænset til følgende tjenesteydelser og ekspertbistand, der ydes af et offentligretligt eller et privatretligt organ eller en fysisk person , herunder alle partnere, bortset fra operationens støttemodtager: [Ændring 165]
|
a) |
undersøgelser (f.eks. evalueringer, strategier, konceptnoter, konstruktionstegninger og håndbøger) |
|
b) |
uddannelse |
|
c) |
oversættelser |
|
d) |
IT-systemer og udvikling, ændring og ajourføring af websteder |
|
e) |
PR-aktiviteter, kommunikation, reklame eller oplysninger vedrørende en operation eller et samarbejdsprogram som sådan |
|
f) |
finansiel forvaltning |
|
g) |
tjenester i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af arrangementer eller møder (herunder leje, catering og tolkning) |
|
h) |
deltagelse i arrangementer (f.eks. registreringsgebyrer) |
|
i) |
juridisk rådgivning og notarialtjenester, teknisk og finansiel ekspertbistand, andre konsulent- og regnskabstjenester |
|
j) |
intellektuelle ejendomsrettigheder |
|
k) |
verificering i henhold til [artikel 68, stk. 1, litra a),] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] og artikel 45, stk. 1, i nærværende forordning. |
|
l) |
omkostninger til regnskabsfunktionen på programniveau i henhold til artikel [70] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] og artikel 46 i nærværende forordning |
|
m) |
revisionsudgifter på programniveau i henhold til artikel [72] og [75] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] og artikel 47 og 48 i nærværende forordning |
|
n) |
garantistillelse fra en bank eller en anden finansiel institution, hvis det kræves i henhold til EU-lovgivningen eller den nationale lovgivning, eller i et programmeringsdokument vedtaget af overvågningsudvalget. |
|
o) |
rejse- og opholdsudgifter til eksterne eksperter, talere, mødeformænd og tjenesteudbydere [Ændring 166] |
|
p) |
anden specifik ekspertbistand og andre specifikke tjenesteydelser, der er nødvendige for operationerne. |
Artikel 42
Omkostninger til udstyr
1. Omkostninger til udstyr, der købes, lejes eller leases af støttemodtageren for operationen, andet end det, der er omhandlet i artikel 39, omfatter, men er ikke begrænset til følgende: [Ændring 167]
|
a) |
kontorudstyr |
|
b) |
IT-hardware og -software |
|
c) |
møbler og udstyr |
|
d) |
laboratorieudstyr |
|
e) |
maskiner og instrumenter |
|
f) |
værktøj eller redskaber |
|
g) |
køretøjer |
|
h) |
andet specifikt udstyr, der er nødvendigt til operationerne. |
2. Udgifter til køb af brugt udstyr kan være støtteberettiget på følgende betingelser:
|
a) |
der er ikke modtaget nogen anden støtte til det fra Interreg-midlerne eller de fonde, der er opført i [artikel 1, stk. 1, litra a),] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] |
|
b) |
prisen overstiger ikke den almindeligt accepterede pris på det pågældende marked |
|
c) |
det har de tekniske karakteristika, der kræves til operationen, og er i overensstemmelse med gældende normer og standarder. |
Artikel 43
Omkostninger til infrastruktur og bygge- og anlægsarbejder
Omkostninger til infrastruktur eller bygge- og anlægsarbejder begrænses til følgende:
|
a) |
køb af jord i overensstemmelse med [artikel 58, stk. 1, litra c b )], i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] [Ændring 168] |
|
b) |
byggetilladelser |
|
c) |
byggematerialer |
|
d) |
arbejdskraft |
|
e) |
særlige interventioner (f.eks. rensning af jord og minerydning). |
KAPITEL VI
Interreg-programmyndigheder, forvaltning, kontrol og revision
Artikel 44
Interreg-programmyndigheder
1. Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlande , OLT'er og OLT'er regionale integrations- og samarbejdsorganisationer , der deltager i et Interreg-program skal med henblik på artikel [65] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] udpege en fælles forvaltningsmyndighed og en fælles revisionsmyndighed. [Ændring 169]
2. Forvaltningsmyndigheden og revisionsmyndigheden skal kan være beliggende i samme medlemsstat. [Ændring 170]
3. Med hensyn til Peace-programmet anses det særlige EU-programorgan, når det udpeges som forvaltningsmyndighed, for at være etableret i en medlemsstat.
4. Medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlande og OLT'er, der deltager i et Interreg-program, kan udpege en EGTS som forvaltningsmyndighed for det pågældende program.
5. Hvad angår et Interreg-program under element 2B eller under element 1, hvor sidstnævnte omfatter lange grænser med heterogene udviklingsudfordringer og -behov, kan medlemsstaterne og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlande og OLT'er, der deltager i et Interreg-program, definere delprogramområder. [Ændring 171]
6. Hvis forvaltningsmyndigheden udpeger et bemyndiget organ eller flere bemyndigede organer under et Interreg-program i overensstemmelse med artikel [65, stk. 3] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], udfører det eller de bemyndigede organ organer disse opgaver i mere end én deltagende medlemsstat eller i deres respektive medlemsstater, eller , hvis det er relevant, i mere end ét tredjeland, partnerland eller OLT. [Ændring 172]
Artikel 45
Forvaltningsmyndighedens funktioner
1. Et Interreg-programs forvaltningsmyndighed varetager de funktioner, der er fastlagt i artikel [66, 68 og 69] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], med undtagelse af den opgave, der består i at udvælge operationer som omhandlet i [artikel 66, stk. 1, litra a) og artikel 67] og at foretage betalinger til støttemodtagere som omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra b). Disse funktioner skal gennemføres i hele det område, der er omfattet af det pågældende program, med forbehold af eventuelle undtagelser fastsat i henhold til kapitel VIII i nærværende forordning.
1a. Uanset artikel 87, stk. 2, i forordning (EU)…/… [den nye forordning om fælles bestemmelser] refunderer Kommissionen som mellemliggende betalinger 100 % af de beløb, der er medtaget i betalingsanmodningen, og som følger af anvendelsen af programmets medfinansieringssats på de samlede støtteberettigede udgifter eller på det offentlige bidrag, alt efter hvad der er relevant. [Ændring 173]
1b. Hvis forvaltningsmyndigheden ikke foretager verificering i henhold til artikel 68, stk. 1, litra a), i forordning (EU) …/.. ([den nye forordning om fælles bestemmelser] i hele programområdet, udpeger hver medlemsstat det organ eller den person, der skal være ansvarlig for gennemførelsen af denne verificering for så vidt angår støttemodtagere på dens område. [Ændring 174]
1c. Uanset artikel 92 i forordning (EU)…/… [den nye forordning om fælles bestemmelser] er Interreg-programmer ikke omfattet af den årlige regnskabsafslutning. Regnskabet afsluttes ved programmets afslutning på grundlag af den endelige performancerapport. [Ændring 175]
2. Forvaltningsmyndigheden skal efter at have rådført sig med de medlemsstater og, hvis det er relevant, de tredjelande, partnerlande eller OLT'er, der deltager i et Interreg-program, oprette et fælles sekretariat med personale, der afspejler programpartnerskabet.
Det fælles sekretariat bistår forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget i deres respektive funktioner. Det fælles sekretariat informerer ligeledes potentielle støttemodtagere om støttemuligheder under Interreg-programmerne og bistår modtagerne og partnerne i forbindelse med gennemførelsen af operationer.
3. Uanset [artikel 70, stk. 1, litra c),] i forordning (EU) nr. [den nye forordning om fælles bestemmelser] omregnes udgifter, der er betalt i en anden valuta, til euro af hver enkelt partner ved hjælp af Kommissionens månedlige regnskabsvekselkurs i den måned, hvor udgifterne blev forelagt forvaltningsmyndigheden til kontrol i overensstemmelse med [artikel 68, stk. 1, litra a),] i nævnte forordning.
Artikel 46
Regnskabsfunktionen
1. Medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlande og OLT'er, der deltager i et Interreg-program, fastlægger ordningen for udførelse af regnskabsfunktionen.
2. Regnskabsfunktionen består af de opgaver, der er opført i [artikel 70, stk. 1, litra a) og b)] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], og omfatter også udbetalinger fra Kommissionen og som hovedregel udbetalinger til den ledende partner i overensstemmelse med [artikel 68, stk. 1, litra b),] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].
Artikel 47
Revisionsmyndighedens funktioner
1. Et Interreg-programs revisionsmyndighed varetager de funktioner, der er fastsat i denne artikel og i artikel 48, i hele det område, som er omfattet af Interreg-programmet, med forbehold af visse undtagelser, der er fastlagt i kapitel VIII.
En deltagende medlemsstat kan dog angive, hvornår revisionsmyndigheden skal bistås af en revisor fra den pågældende deltagende medlemsstat.
2. Et Interreg-programs revisionsmyndighed er ansvarlig for at udføre systemrevisioner og revisioner af operationer for på uafhængig vis at give Kommissionen sikkerhed for, at forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt, og at udgifterne i de regnskaber, der indgives til Kommissionen, er lovlige og formelt rigtige.
3. Hvis et Interreg-program er medtaget i den population, hvorfra Kommissionen udtager den fælles stikprøve i henhold til artikel 48, stk. 1, foretager revisionsmyndigheden revisioner af operationer, der er udvalgt af Kommissionen, med henblik på at give Kommissionen uafhængig sikkerhed for, at forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt.
4. Revisionsarbejdet skal udføres i overensstemmelse med internationalt accepterede revisionsstandarder.
5. Revisionsmyndigheden udarbejder og forelægger hvert år senest den 15. februar efter afslutningen af regnskabsåret Kommissionen en årlig revisionsudtalelse i overensstemmelse med artikel [63, stk. 7] i forordning [FR-Omnibus] ved hjælp af den model, der er fastsat i bilag [XVI] til forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], og baseret på alt revisionsarbejde, der dækker hver af følgende komponenter:
|
a) |
regnskabernes fuldstændighed, nøjagtighed og pålidelighed |
|
b) |
lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne i de regnskaber, der forelægges Kommissionen, |
|
c) |
Interreg-programmets forvaltnings- og kontrolsystem. |
Hvis Interreg-programmet er medtaget i den population, hvorfra Kommissionen udtager en stikprøve i henhold til artikel 48, stk. 1, dækker den årlige revisionsudtalelse kun elementer under første afsnit, litra a) og c).
Fristen den 15. februar kan undtagelsesvis forlænges af Kommissionen til den 1. marts efter meddelelse fra den medlemsstat, der er værtsland for den pågældende forvaltningsmyndighed.
6. Revisionsmyndigheden udarbejder og forelægger hvert år den 15. februar efter afslutningen af regnskabsåret Kommissionen en årlig kontrolrapport i overensstemmelse med [artikel 63, stk. 5, litra b)] i forordning [FR-Omnibus] ved hjælp af den model, der er fastsat i bilag [XVII] til forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], og til støtte for den i nærværende artikels stk. 5 omhandlede revisionsudtalelse og med et resumé af resultaterne, også en analyse af arten og omfanget af fejl og svagheder i systemerne samt de foreslåede og gennemførte korrigerende foranstaltninger, den deraf følgende samlede fejlprocent og restfejlprocenten for udgifterne i de regnskaber, der indsendes til Kommissionen.
7. Hvis Interreg-programmet er medtaget i den population, hvorfra Kommissionen udtager en stikprøve i henhold til artikel 48, stk. 1, udarbejder revisionsmyndigheden den årlige kontrolrapport, der er omhandlet i stk. 6, som opfylder kravene i [artikel 63, stk. 5, litra b)] i forordning (EU, Euratom) nr. [FR-Omnibus] i overensstemmelse med den model, der er fastsat i bilag [XVII] til forordning (EU) nr. [den nye forordning om fælles bestemmelser], og støtter den i nærværende artikels stk. 5 omhandlede revisionsudtalelse.
Nævnte rapport skal indeholde et resumé af resultaterne, herunder også en analyse af arten og omfanget af eventuelle fejl og svagheder i systemerne samt de foreslåede og gennemførte korrigerende foranstaltninger, resultaterne af revisioner af operationer udført af revisionsmyndigheden i relation til den fælles stikprøve som omhandlet i artikel 48, stk. 1, og de finansielle korrektioner, som Interreg-programmyndighederne har anvendt for alle enkeltstående uregelmæssigheder, der er konstateret af revisionsmyndigheden i forbindelse med disse operationer.
8. Revisionsmyndigheden tilsender Kommissionen systemrevisionsrapporter, så snart den krævede kontradiktoriske procedure med de pågældende reviderede enheder er afsluttet.
9. Kommissionen og revisionsmyndigheden mødes regelmæssigt, mindst én gang om året, medmindre andet er aftalt, for at gennemgå revisionsstrategien, den årlige kontrolrapport og revisionserklæringen og at koordinere revisionsplaner og -metoder og for at udveksle synspunkter om spørgsmål vedrørende forbedring af forvaltnings- og kontrolsystemerne.
Artikel 48
Revision af operationer
1. Kommissionen udvælger en fælles stikprøve af operationer (eller andre stikprøveenheder) ved hjælp af en statistisk stikprøvemetode til revisionen af operationer, der skal udføres af revisionsmyndighederne for de Interreg-programmer, som modtager støtte fra EFRU eller et af Unionens eksterne instrumenter for hvert regnskabsår.
Den fælles stikprøve skal være repræsentativ for alle de Interreg-programmer, der udgør populationen.
Med henblik på udvælgelsen af den fælles stikprøve kan Kommissionen stratificere grupper af Interreg-programmer i henhold til deres særlige risici.
2. Programmyndighederne giver Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige til udvælgelsen af den fælles stikprøve senest den 1. september efter udgangen af hvert regnskabsår.
Disse oplysninger skal indgives i et standardiseret elektronisk format, skal være fuldstændige og skal stemme med de udgifter, der er anmeldt til Kommissionen for referenceregnskabsåret.
3. Med forbehold af det i artikel 47, stk. 2, omhandlede krav om at gennemføre en revision foretager revisionsmyndighederne for Interreg-programmer, der er omfattet af den fælles stikprøve, ikke yderligere revisioner af operationer under disse programmer, medmindre Kommissionen anmoder herom i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 8 eller i tilfælde, hvor revisionsmyndigheden har konstateret specifikke risici.
4. Kommissionen underretter rettidigt revisionsmyndighederne for de pågældende Interreg-programmer om den fælles stikprøve, således at disse myndigheder kan foretage revisioner af operationer almindeligvis senest den 1. oktober efter afslutningen af hvert regnskabsår.
5. De pågældende myndigheder indgiver oplysninger om resultaterne af disse revisioner samt om eventuelle finansielle korrektioner i forbindelse med individuelle påviste uregelmæssigheder senest i den årlige kontrolrapport, der skal indgives til Kommissionen i henhold til artikel 47, stk. 6 og 7.
6. Efter sin vurdering af resultaterne af revisioner af operationer udvalgt i henhold til stk. 1 beregner Kommissionen en samlet ekstrapoleret fejlprocent, for så vidt angår de Interreg-programmer, der indgår i den population, hvorfra den fælles stikprøve blev udtaget, med henblik på sin egen proces for opnåelse af sikkerhed.
7. Hvis den i stk. 6 omhandlede samlede ekstrapolerede fejlprocent er over 2 3,5 % af de samlede anmeldte udgifter for de Interreg-programmer, der indgår i den population, hvorfra stikprøven blev udtaget, beregner Kommissionen en samlet restfejlprocent under hensyn til finansielle korrektioner, som de respektive Interreg-programmyndigheder har anvendt for individuelle uregelmæssigheder, der blev konstateret ved revisionerne af operationer, der er udvalgt i henhold til stk. 1. [Ændring 176]
8. Hvis den samlede restfejlprocent som omhandlet i stk. 7 er over 2 3,5 % af de anmeldte udgifter for de Interreg-programmer, der indgår i den population, hvorfra den fælles stikprøve blev udtaget, fastsætter Kommissionen behovet for at anmode revisionsmyndigheden for et specifikt Interreg-program eller en gruppe af Interreg-programmer, som er mest berørt, om yderligere revisionsarbejde med henblik på en yderligere vurdering af fejlprocenten og de påkrævede korrigerende foranstaltninger for de Interreg-programmer, der berøres af de konstaterede uregelmæssigheder. [Ændring 177]
9. På grundlag af vurderingen af resultaterne af de yderligere revisioner, der kræves i henhold til stk. 8, kan Kommissionen anmode om, at der anvendes yderligere finansielle korrektioner på de Interreg-programmer, der berøres af de konstaterede uregelmæssigheder. I sådanne tilfælde foretager Interreg-programmyndighederne de nødvendige finansielle korrektioner i overensstemmelse med artikel [97] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].
10. Hver revisionsmyndighed for et Interreg-program, for hvilke de i stk. 2 omhandlede oplysninger mangler eller er ufuldstændige eller ikke er blevet indgivet inden for den frist, der er fastsat i stk. 2, første afsnit, skal foretage en separat stikprøveudtagning for det pågældende Interreg-program i overensstemmelse med artikel [73] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser]).
KAPITEL VII
Finansiel forvaltning
Artikel 49
Betalinger og forfinansiering
1. EFRU-støtte og, hvis det er relevant, støtten fra Unionens eksterne finansieringsinstrumenter til hvert Interreg-program indbetales i overensstemmelse med artikel 46, stk. 2, på én enkelt konto uden nationale underkonti.
2. Kommissionen udbetaler en forfinansiering på grundlag af den samlede støtte fra hver Interreg-fond, jf. afgørelsen om at godkende hvert Interreg-program i henhold til artikel 18, med forbehold af disponible midler, i årlige trancher som følger og inden den 1. juli i årene fra 2022 til 2026, eller i året for afgørelsen om godkendelse senest 60 dage efter afgørelsens vedtagelse:
|
a) |
2021: 1 3 % [Ændring 178] |
|
b) |
2022: 1 2,25 % [Ændring 179] |
|
c) |
2023: 1 2,25 % [Ændring 180] |
|
d) |
2024: 1 2,25 % [Ændring 181] |
|
e) |
2025: 1 2,25 % [Ændring 182] |
|
f) |
2026: 1 2,25 %. [Ændring 183] |
3. Hvis eksterne grænseoverskridende Interreg-programmer støttes af EFRU og IPA III CBC eller NDICI CBC, sker forfinansieringen for alle fonde til støtte for et sådant Interreg-program i overensstemmelse med forordning (EU) [IPA III] eller [NDICI] eller enhver retsakt, der vedtages i henhold hertil. [Ændring 184]
Forfinansieringsbeløbet kan om nødvendigt udbetales i to rater afhængigt af budgetbehov.
Det samlede beløb, der er udbetalt som forfinansiering, skal refunderes til Kommissionen, hvis der ikke er fremsendt nogen betalingsanmodning som led i det grænseoverskridende Interreg-program senest 24 36 måneder efter udbetalingen af første rate af forfinansieringen. En sådan refusion skal udgøre interne formålsbestemte indtægter og reducerer ikke støtten fra EFRU, IPA III CBC eller NDICI CBC til programmet. [Ændring 185]
Artikel 50
Inddrivelse
1. Forvaltningsmyndigheden sikrer, at uretmæssigt udbetalte beløb inddrives fra den ledende partner eller enemodtageren. Partnere skal tilbagebetale eventuelle uretmæssigt udbetalte beløb til den ledende partner.
2. Er den ledende partner ikke i stand til at sikre, at de øvrige partnere tilbagebetaler uretmæssigt udbetalte beløb, eller kan forvaltningsmyndigheden ikke sikre tilbagebetaling fra den ledende partner eller den eneste partner, skal den medlemsstat, det tredjeland, det partnerland eller det OLT, på hvis område den pågældende partner er etableret eller registreret, hvis der er tale om en EGTS, refundere ethvert beløb, der uretmæssigt blev udbetalt til den pågældende partner, til forvaltningsmyndigheden. Forvaltningsmyndigheden er ansvarlig for refusion af de pågældende beløb til Unionens almindelige budget i overensstemmelse med fordelingen af forpligtelser mellem de deltagende medlemsstater, tredjelande, partnerlande eller OLT'er som fastlagt i Interreg-programmet.
3. Når medlemsstaten, tredjelandet eller partnerlandet eller OLT'et har refunderet ethvert beløb, der uretmæssigt blev udbetalt til den pågældende partner, til forvaltningsmyndigheden, kan det fortsætte eller indlede en inddrivelsesprocedure mod den pågældende partner i henhold til national lovgivning. I tilfælde af en vellykket inddrivelse kan medlemsstaten, tredjelandet, partnerlandet eller OLT'et anvende disse beløb til national medfinansiering af det pågældende Interreg-program. Medlemsstaten, tredjelandet, partnerlandet eller OLT'et har nogen indberetningspligt over for programmyndighederne, overvågningsudvalget eller Kommissionen, for så vidt angår sådanne nationale inddrivelser.
4. Hvis en medlemsstat, et tredjeland, et partnerland eller et OLT ikke har refunderet et beløb, der er udbetalt uretmæssigt til en partner, til forvaltningsmyndigheden, i overensstemmelse med afsnit 3, skal disse beløb gøres til genstand for en indtægtsordre fra AOD, som så vidt muligt skal udføres ved modregning af beløb, der skal udbetales til medlemsstaten, tredjelandet, partnerlandet eller et OLT, i forbindelse med senere betalinger til samme Interreg-program eller, for så vidt angår et tredjeland, et partnerland eller et OLT, i forbindelse med senere betalinger til programmer under Unionens relevante eksterne finansieringsinstrumenter. En sådan inddrivelse udgør ikke en finansiel korrektion og reducerer ikke støtten fra EFRU eller Unionens andre eksterne finansieringsinstrument til det relevante Interreg-program. Det inddrevne beløb udgør formålsbestemte indtægter i henhold til artikel [177, stk. 3], i forordning (EU, Euratom) [FR-Omnibus].
KAPITEL VIII
Tredjelandes, partnerlandes , OLT'ers eller OLT'ers regionale integrations- og samarbejdsorganisationers deltagelse i INTERREG-programmer under delt forvaltning [Ændring 186]
Artikel 51
Gældende bestemmelser
Kapitel I til VII og kapitel X finder anvendelse på tredjelandes, partnerlandes , OLT'ers eller regionale integrations- og OLT'ers samarbejdsorganisationers deltagelse i Interreg-programmer med forbehold af de særlige bestemmelser, der er fastsat i nærværende kapitel. [Ændring 187]
Artikel 52
Interreg-programmyndigheder og deres funktioner
1. Tredjelande, partnerlande og OLT'er, der deltager i et Interreg-program, skal enten give forvaltningsmyndigheden for det pågældende program tilladelse til at udføre sine opgaver også på det pågældende lands eller territories område eller udpege en national myndighed som kontaktpunkt for forvaltningsmyndigheden eller en national kontrollør til at foretage forvaltningskontrol som omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra a), i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] på det pågældende lands eller territories område.
2. Tredjelande, partnerlande og OLT'er, der deltager i et Interreg-program, giver enten revisionsmyndigheden for programmet mulighed for at udføre sine funktioner på det pågældende lands eller territories område eller udpeger en national revisionsmyndighed eller et nationalt revisionsorgan, der er funktionelt uafhængigt af den nationale myndighed.
3. Tredjelande, partnerlande og OLT'er, der deltager i et Interreg-program, delegerer kan delegere personale til det fælles sekretariat for det pågældende program eller opretter , i forståelse med forvaltningsmyndigheden, oprette en filial på af det pågældende lands eller territories område fælles sekretariat på deres respektive områder eller begge dele. [Ændring 188]
4. Den nationale myndighed eller et organ svarende til Interreg-programmets kommunikationsmedarbejder, jf. artikel 35, stk. 1, støtter kan støtte forvaltningsmyndigheden og partnerne i de respektive tredjelande eller partnerlande eller OLT'er med hensyn til opgaver i medfør af artikel 35, stk. 2-7. [Ændring 189]
Artikel 53
Forvaltningsmetoder
1. Eksterne grænseoverskridende Interreg-programmer, der støttes af både EFRU og IPA III CBC eller NDICI CBC, gennemføres ved delt forvaltning, både i medlemsstaterne og i et eventuelt deltagende tredjeland eller partnerland.
Peace Plus-programmet gennemføres ved delt forvaltning i både Irland og Det Forenede Kongerige.
2. Interreg-programmer under element 2 og 4, der kombinerer bidrag fra EFRU og fra et eller flere af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, gennemføres ved delt forvaltning, både i medlemsstaterne og i et eventuelt deltagende tredjeland , partnerland eller partnerland OLT eller, hvad angår element 3, i et eventuelt OLT, uanset om det pågældende OLT modtager støtte under en eller flere af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter eller ej. [Ændring 190]
3. Interreg-programmer under element 3, der kombinerer bidrag fra EFRU og fra et eller flere af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, gennemføres på en af følgende måder:
|
a) |
under delt forvaltning både i medlemsstaterne og i eventuelle deltagende tredjelande eller OLT'er eller grupper af tredjelande, der indgår i en regional organisation [Ændring 191] |
|
b) |
under delt forvaltning kun i medlemsstaterne og i eventuelle deltagende tredjelande eller OLT'er eller grupper af tredjelande, der indgår i en regional organisation, med hensyn til EFRU-udgifter uden for Unionen i forbindelse med en eller flere operationer, mens bidragene fra et eller flere af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter forvaltes under indirekte forvaltning, [Ændring 192] |
|
c) |
under indirekte forvaltning både i medlemsstaterne og i eventuelle deltagende tredjelande eller OLT'er. eller grupper af tredjelande, der indgår i en regional organisation [Ændring 193] |
Hvis hele eller en del af et Interreg-program under element 3 gennemføres under indirekte forvaltning, finder kræver det en forudgående aftale mellem de berørte medlemsstater og regioner, og artikel 60 finder anvendelse. [Ændring 194]
3a. Der kan iværksættes fælles indkaldelser af forslag om mobilisering af midler fra bilaterale eller multilaterale NDICI- og ETC-programmer, hvis de respektive forvaltningsmyndigheder er enige herom. Indholdet af indkaldelsen skal specificere det geografiske omfang og det forventede bidrag til målene for de respektive programmer. Forvaltningsmyndighederne afgør, om NDICI- eller ETS-reglerne skal finde anvendelse på indkaldelsen. De kan beslutte at udpege en ledende forvaltningsmyndighed, der skal være ansvarlig for forvaltnings- og kontrolopgaver i forbindelse med indkaldelsen. [Ændring 195]
Artikel 54
Støtteberettigelse
1. Som en undtagelse fra artikel [57, stk. 2], i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] er udgifter berettigede til bidrag fra Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, hvis de er afholdt af en partner eller den private partner i OPP-operationer ved forberedelsen og gennemførelsen af Interreg-operationer efter den 1. januar 2021 og udbetalt efter den dato, hvor finansieringsaftalen med det pågældende tredjeland, partnerland eller OLT blev indgået.
Udgifter til teknisk bistand, der forvaltes af programmyndigheder, der er etableret i en medlemsstat, er dog støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv når de er afholdt i forbindelse med aktioner, der gennemføres til fordel for tredjelande, partnerlande eller OLT'er.
2. Hvis der under et Interreg-program udvælges projekter på grundlag af forslagsindkaldelser, kan sådanne indkaldelser omfatte anmodninger om et bidrag fra Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, selv når de iværksættes, før den relevante finansieringsaftale blev undertegnet, og operationerne kan allerede være udvalgt inden disse datoer.
Dog kan forvaltningsmyndigheden ikke fremlægge det i artikel 22, stk. 6, omhandlede dokument inden disse datoer.
Artikel 55
Store infrastrukturprojekter
1. Interreg-programmer under denne afdeling kan støtte »store infrastrukturprojekter«, hvilket vil sige operationer, der består af et sæt af arbejder, aktiviteter eller tjenesteydelser, der har til formål at udfylde en udelelig og nøje defineret funktion, som har klart fastlagte mål af fælles interesse med henblik på gennemførelsen af investeringer med grænseoverskridende virkninger og fordele, og hvor en budgetandel på mindst 2 500 000 EUR er tildelt til køb af infrastruktur
2. Hver enkelt støttemodtager, der gennemfører et stort infrastrukturprojekt eller en del heraf, anvender de gældende regler for offentlige indkøb.
3. Hvis udvælgelsen af et eller flere store infrastrukturprojekter er på dagsordenen for et overvågningsudvalgs eller, hvis det er relevant, et styringsudvalgs møde, sender forvaltningsmyndigheden Kommissionen en konceptnote for hvert sådant projekt senest to måneder før datoen for mødet. Konceptnoten skal være på højst tre fem sider og skal angive navn, sted, budget, den ledende partner og partnerne samt de vigtigste målsætninger og resultater, der skal opnås , samt indeholde en troværdig forretningsplan, der demonstrerer, at projektet eller projekternes videreførelse er sikret, selv uden Interreg-finansiering . Hvis konceptnoten vedrørende et eller flere store infrastrukturprojekter ikke fremsendes til Kommissionen inden for den fastsatte frist, kan Kommissionen anmode om, at formanden for overvågningsudvalget eller styringsudvalget fjerner de pågældende projekter fra dagsordenen for mødet. [Ændring 196]
Artikel 56
Offentlige indkøb
1. Hvis gennemførelsen af en operation kræver en støttemodtagers indkøb af tjenesteydelser eller indgåelse af vareindkøbskontrakter eller bygge- og anlægskontrakter, gælder følgende regler:
|
a) |
hvis støttemodtageren er en ordregivende myndighed eller ordregivende enhed som defineret i EU's udbudsregler, anvender den de nationale love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i forbindelse med EU-lovgivningen |
|
b) |
hvis støttemodtageren er en offentlig myndighed i et partnerland under IPA III eller NDICI, hvis medfinansiering er overført til forvaltningsmyndigheden, kan den anvende de nationale love og administrative bestemmelser, forudsat at finansieringsaftalen tillader det, og at kontrakten tildeles det økonomisk mest fordelagtige bud, eller i givet fald til det billigste bud, idet interessekonflikter undgås. |
2. For tildeling af kontrakter vedrørende varer samt bygge- og anlægsarbejder i alle andre tilfælde end de i stk. 1 omhandlede finder udbudsprocedurerne i henhold til artikel [178] og [179] i forordning (EU, Euratom) [FR-Omnibus] og kapitel 3 i bilag 1 (punkt 36 til 41) til samme forordning anvendelse.
Artikel 57
Finansiel forvaltning
Kommissionens afgørelser om godkendelse af Interreg-programmer, som også støttes af et af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, skal opfylde de krav, der er nødvendige for, at finansieringsafgørelser er i overensstemmelse med reglerne i artikel [110, stk. 2], i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) [FR-Omnibus].
Artikel 58
Konklusion om finansieringsaftaler under delt forvaltning
1. For at gennemføre et Interreg-program i et tredjeland, et partnerland eller et OLT skal der i overensstemmelse med artikel [112, stk. 4], i forordning (EU, Euratom) [FR-Omnibus] indgås en finansieringsaftale mellem Kommissionen, der repræsenterer Unionen, og hvert enkelt deltagende tredjeland, partnerland eller OLT, der er repræsenteret i overensstemmelse med sine nationale retlige rammer.
2. Alle finansieringsaftaler indgås senest den 31. december i året efter det år, hvor den første budgetmæssige forpligtelse er vedtaget, og skal betragtes som afsluttet på det tidspunkt, hvor den sidste af parterne har undertegnet den.
Enhver finansieringsaftale træder i kraft enten på den dato:
|
a) |
hvor den sidste af parterne har undertegnet den eller |
|
b) |
når tredjelandet eller partnerlandet eller OLT'er har afsluttet proceduren for ratifikation i de nationale retsforskrifter og har underrettet Kommissionen. |
3. Hvis et Interreg-program omfatter mere end et tredjeland, partnerland eller OLT, undertegnes mindst én finansieringsaftale af begge parter inden denne dato. De andre tredjelande, partnerlande eller OLT'er kan undertegne deres respektive finansieringsaftaler senest den 30. juni i det andet år efter det år, hvor den første budgetmæssige forpligtelse blev vedtaget.
4. Den medlemsstat, som er værtsland for det pågældende Interreg-programs forvaltningsmyndighed
|
a) |
kan også enten undertegne finansieringsaftalen eller |
|
b) |
på samme dato med hvert tredjeland, partnerland eller OLT, der deltager i det pågældende Interreg-program, undertegne en gennemførelsesaftale, der fastlægger de gensidige rettigheder og forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen og den finansielle forvaltning. |
I forbindelse med fremsendelsen af den undertegnede kopi af finansieringsaftalen eller en kopi af gennemførelsesaftalen til Kommissionen skal medlemsstaten, som er værtsland for forvaltningsmyndigheden også, som et særskilt dokument, sende en liste over de planlagte store infrastrukturprojekter som defineret i artikel 55 med angivelse af den potentielle ledende partners navn, beliggenhed og budget.
5. En gennemførelsesaftale undertegnet i henhold til stk. 4, litra b), skal mindst omfatte følgende elementer:
|
a) |
detaljerede betalingsordninger |
|
b) |
finansiel forvaltning |
|
c) |
registrering |
|
d) |
rapporteringsforpligtelser |
|
e) |
verificering, kontrol og revision |
|
f) |
uregelmæssigheder og inddrivelse. |
6. Hvis medlemsstaten, som er værtsland for et Interreg-programs, i henhold til stk. 4, litra a), træffer afgørelse om at undertegne finansieringsaftalen, anses finansieringsaftalen for at være et redskab til gennemførelse af Unionens budget i overensstemmelse med finansforordningen og ikke en international aftale som omhandlet i artikel 216-219 i TEUF.
Artikel 59
Andre bidrag fra tredjelande, partnerlande eller OLT'er end medfinansiering
1. Hvis et tredjeland, et partnerland eller et OLT til forvaltningsmyndigheden overfører et andet finansielt bidrag til Interreg-programmet end sin medfinansiering af Unionens støtte til Interreg-programmet, skal reglerne om det finansielle bidrag være indeholdt i følgende dokument:
|
a) |
hvis medlemsstaten undertegner den i artikel 58, stk. 4, litra a), omhandlede finansieringsaftale inden for rammerne af en særskilt gennemførelsesaftale, som enten er indgået mellem den medlemsstat, som er værtsland for forvaltningsmyndigheden, og tredjelandet, partnerlandet eller OLT'et eller direkte mellem forvaltningsmyndigheden og den kompetente myndighed i det pågældende tredjeland, partnerland eller OLT |
|
b) |
hvis medlemsstaten undertegner en gennemførelsesaftale i henhold til artikel 58, stk. 4, litra b), inden for rammerne af en af følgende:
I det i første afsnit, litra b), nummer i), omhandlede tilfælde kan dele af gennemførelsesaftalen, hvis det er relevant, omfatte både det overførte finansielle bidrag og EU-støtten til Interreg-programmet. |
2. En gennemførelsesaftale som omhandlet i stk. 1 skal som minimum indeholde elementerne vedrørende tredjelandets, partnerlandets eller OLT'ets medfinansiering, der er opført i artikel 58, stk. 5.
Derudover skal begge følgende oplysninger angives:
|
a) |
størrelsen af det supplerende finansielle bidrag |
|
b) |
den påtænkte anvendelse og betingelserne for anvendelse, herunder ansøgningsbetingelserne for det pågældende supplerende bidrag. |
3. Med hensyn til Peace Plus-programmet udgør det finansielle bidrag til Unionens aktiviteter fra Det Forenede Kongerige i form af eksterne formålsbestemte indtægter som omhandlet i [artikel 21, stk. 2, litra e)], i forordning (EU, Euratom) [FR-Omnibus] en del af bevillingerne til udgiftsområde 2 »Samhørighed og værdier«, underloft »Økonomisk, social og territorial samhørighed«.
Dette bidrag skal være betinget af en specifik finansieringsaftale med Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med artikel 58. Kommissionen og Det Forenede Kongerige samt Irland skal være parter i denne specifikke finansieringsaftale.
Den skal være undertegnet inden begyndelsen af gennemførelsen af programmet, således at det særlige EU-programorgan kan anvende al EU-lovgivningen på gennemførelsen af programmet.
KAPITEL IX
Specifikke bestemmelser om direkte eller indirekte forvaltning
Artikel 60
Samarbejde i regioner i den yderste periferi
1. Når hele eller en del af et Interreg-program under element 3 efter høring af interessenterne gennemføres under indirekte forvaltning i henhold til artikel 53, stk. 3, litra b) eller c) , i denne forordning , overlades gennemførelsesopgaverne til et af de organer, der er opført i [artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c)], i forordning (EU, Euratom) [FR-Omnibus], navnlig til et sådant organ i den deltagende medlemsstat, herunder det pågældende Interreg-programs forvaltningsmyndighed. [Ændring 197]
2. I overensstemmelse med artikel [154, stk. 6], litra c), i forordning (EU, Euratom) [FR-Omnibus] kan Kommissionen beslutte ikke at kræve en forudgående vurdering som omhandlet i stk. 3 og 4 i nævnte artikel, hvis de i artikel [62, stk. 1], litra c)], i forordning (EU, Euratom) [FR-Omnibus] omhandlede budgetgennemførelsesopgaver overdrages til en forvaltningsmyndighed for et Interreg-program i regionerne i den yderste periferi, der er udpeget i henhold til artikel 37, stk. 1, i nærværende forordning og i overensstemmelse med artikel [65] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].
3. Hvis de i artikel [62, stk. 1], første afsnit, litra c)], i forordning [FR-Omnibus] omhandlede budgetgennemførelsesopgaver overdrages til en medlemsstats organisation, finder artikel [157] i forordning (EU, Euratom) [FR-Omnibus] anvendelse.
4. Hvis et program eller en aktion, der samfinansieres under et eller flere eksterne finansieringsinstrumenter, gennemføres af et tredjeland, et partnerland, et OLT eller et af de andre organer, der er omhandlet i [artikel 62, stk. 1, litra c], i forordning (EU, Euratom) [FR-Omnibus] eller er omhandlet i forordning (EU) [NDICI] eller i Rådets afgørelse [OLT-afgørelsen] eller begge, finder de relevante bestemmelser i disse instrumenter anvendelse, navnlig afsnit II, kapitel I, III og V, i forordning (EU) [NDICI].
Artikel 61
Interregionale investeringer i innovation
På Kommissionens initiativ kan EFRU støtte interregionale investeringer i innovation, jf. artikel 3, nr. 5), som samler forskere, virksomheder, civilsamfundet og offentlige forvaltninger, der er involveret i strategier for intelligent specialisering, der er etableret på nationalt eller regionalt plan. [Ændring 198]
Artikel 61a
Fritagelse for underretningsforpligtelsen i artikel 108, stk. 3, i TEUF
Kommissionen kan erklære, at støtte til projekter, der er omfattet af det europæiske territoriale samarbejde i EU, er forenelig med det indre marked og ikke er omfattet af underretningsforpligtelsen i artikel 108, stk. 3, i TEUF. [Ændring 199]
KAPITEL X
Afsluttende bestemmelser
Artikel 62
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 16, stk. 6, tillægges Kommissionen fra [as of one day after its publication = date of entry into force] indtil den 31. december 2027.
3. Den i artikel 16, stk. 6, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 16, stk. 6, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med [to måneder] på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 63
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er oprettet i henhold til artikel [108, stk. 1,] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser]. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Artikel 64
Overgangsbestemmelser
Forordning (EU) nr. 1299/2013 eller enhver retsakt, der er vedtaget i henhold hertil, finder fortsat anvendelse på programmer og operationer med støtte fra EFRU i løbet af programmeringsperioden 2014-2020.
Artikel 65
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 116.
(2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 137.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 26.3.2019.
(4) [Reference]
(5) [Reference]
(6) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet — Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner (COM(2017)0534), 20.9.2017.
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19).
(8) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — »Styrkelse af innovation i Europas regioner: Strategier for robust, inklusiv og bæredygtig vækst« (COM(2017)0376).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).
(10) Forordning (EU) XXX om oprettelse af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (EUT L xx, s. y).
(11) Forordning (EU) XXX om oprettelse af instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde (EUT L xx, s. y).
(12) Rådets afgørelse (EU) XXX om associering af de oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelserne mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side (EUT L xx, s. y).
(13) Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).
(14) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank — »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi« (COM(2017)0623), 24.10.2017.
(15) Udtalelse fra Det Europæiske Regionsudvalg »Mellemfolkelige og mindre projekter i grænseoverskridende samarbejdsprogrammer« af 12.7.2017 (EUT C 342 af 12.10.2017, s. 38).
(16) Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse »Mellemfolkelige og mindre projekter i grænseoverskridende samarbejdsprogrammer« af 12.7.2017 (EUT C 342 af 12.10.2017, s. 38).
(17) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 481/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 for så vidt angår specifikke bestemmelser vedrørende udgifters støtteberettigelse i forbindelse med samarbejdsprogrammer (EUT L 138 af 13.5.2014, s. 45).
(18) [Reference]
(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(20) Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).
(21) Retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020 (EUT C 209 af 23.7.2013, s. 1).
(22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).
(23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU (EUT L 124 af 25.4.2014, s. 1).
(24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1).
BILAG
MODEL FOR INTERREG-PROGRAMMER
|
CCI |
[15 tegn] |
|
Titel |
[255 tegn] |
|
Version |
|
|
Første år |
[4 tegn] |
|
Sidste år |
[4 tegn] |
|
Støtteberettiget fra |
|
|
Støtteberettiget til |
|
|
Nummer på Kommissionens afgørelse |
|
|
Dato for Kommissionens afgørelse |
|
|
Nummer på ændringsafgørelsen vedrørende programmet |
[20 tegn] |
|
Ikrafttrædelsesdato for ændringsafgørelsen vedrørende programmet |
|
|
NUTS-regioner omfattet af programmet |
|
|
Element af Interreg |
|
1. Programstrategi: vigtigste udviklingsmæssige udfordringer og politiske løsninger
|
1.1. |
Programområdet (kræves ikke for Interreg-programmer under element 4)
Reference: Artikel 17, stk. 4, litra a), og artikel 17, stk. 9, litra a)
|
|
1.2. |
Resumé af de vigtigste fælles udfordringer under hensyntagen til økonomiske, sociale og territoriale uligheder, fælles investeringsbehov og komplementaritet med andre former for støtte, erfaringer og makroregionale strategier samt havområdestrategier, når programområdet som helhed eller delvist er omfattet af en eller flere strategier.
Reference: Artikel 17, stk. 4, litra b), og artikel 17, stk. 9, litra b)
|
|
1.3. |
Begrundelse for de valgte politiske målsætninger og Interreg-specifikke målsætninger, tilsvarende prioriteter, specifikke målsætninger og de former for støtte, som tager fat på eventuelt manglende forbindelser i grænseoverskridende infrastruktur
Reference: Artikel 17, stk. 4, litra c) Tabel 1
|
2. Prioriteter [300 tegn]
Reference: Artikel 17, stk. 4, litra d) og e)
2.1. Prioritetens titel [300 tegn] (gentages for hver prioritet)
Reference: Artikel 17, stk. 4, litra d)
|
Tekstfelt: [300 tegn] |
|
|
2.1.1. |
Specifik målsætning (gentages for hver udvalgt specifik målsætning for andre prioriteter end teknisk bistand)
Reference: Artikel 17, stk. 4, litra e) |
|
2.1.2. |
Relaterede aktionstyper, herunder en liste over planlagte operationer af strategisk betydning, og deres forventede bidrag til de specifikke målsætninger og til makroregionale strategier og havområdestrategier, hvis det er relevant
Reference: Artikel 17, stk. 4, litra e), nr. i) og artikel 17, stk. 9, litra c), nr. ii)
Listen over planlagte operationer af strategisk betydning
For Interreg-programmer under element 4: Reference: Artikel 17, stk. 9, litra c), nr. i) Definition af en enkelt støttemodtager eller en begrænset liste over støttemodtagere og af proceduren for tildeling af støtte
|
2.1.3. Indikatorer
Reference: Artikel 17, stk. 4, litra e), nr. ii), og artikel 17, stk. 9, litra c), nr. iii)
Tabel 2: Outputindikatorer
|
Prioritet |
Specifik målsætning |
ID [5] |
Indikator |
Måleenhed [255] |
Delmål (2024) [200] |
Endeligt mål (2029) [200] |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tabel 3: Resultatindikatorer
|
Prioritet |
Specifik målsætning |
ID |
Indikator |
Måleenhed |
Referencescenario |
Referenceår |
Endeligt mål (2029) |
Datakilde |
Bemærkninger |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2.1.4. De vigtigste målgrupper
Reference: Artikel 17, stk. 4, litra e), nr. iii), og artikel 17, stk. 9, litra c), nr. iv)
|
Fritekstfelt [7 000 tegn] |
2.1.5. Specifikke målområder, herunder den planlagte anvendelse af integrerede territoriale investeringer, lokaludvikling styret af lokalsamfundet eller andre territoriale redskaber
Reference: Artikel 17, stk. 4, litra e), nr. iv)
|
Fritekstfelt [7 000 tegn] |
2.1.6. Planlagt anvendelse af finansielle instrumenter
Reference: Artikel 17, stk. 4, litra e), nr. v)
|
Fritekstfelt [7 000 tegn] |
2.1.7. Vejledende opdeling af de programmerede EU-midler pr. interventionstype
Reference: Artikel 17, stk. 4, litra e), nr. vi), og artikel 17, stk. 9, litra c), nr. v)
Tabel 4: Dimension 1 — interventionsområde
|
Prioritet nr. |
Fond |
Specifik målsætning |
Kode |
Beløb (EUR) |
|
|
|
|
|
|
Tabel 5: Dimension 2 — finansieringsform
|
Prioritet nr. |
Fond |
Specifik målsætning |
Kode |
Beløb (EUR) |
|
|
|
|
|
|
Tabel 6: Dimension 3 — territorial gennemførelsesmekanisme og territorialt fokus
|
Prioritet nr. |
Fond |
Specifik målsætning |
Kode |
Beløb (EUR) |
|
|
|
|
|
|
2.T. Projekter vedrørende teknisk bistand
Reference: Artikel 17, stk. 4, litra f), ETC
|
Fritekstfelt [8000 tegn] |
|
Prioritet nr. |
Fond |
Kode |
Beløb (EUR) |
|
|
|
|
|
3. Fiansieringsplan
Reference: Artikel 17, stk. 4, litra g)
3.1 Finansielle bevillinger pr. år
Reference: Artikel 17, stk. 4, litra g), nr. i), og artikel 17, stk. 5, litra a) nr. i)-iv)
Tabel 7
|
Fond |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
I alt |
|
EFRU |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
IPA III CBC (1) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Naboskab CBC (2) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
IPA III (3) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
NDICI (4) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
OCTP Grønland (5) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
OCTP (6) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Interreg-fonde (7) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
|
|
|
|
|
|
|
|
3.2 Samlet finansiel bevilling pr. fond og national medfinansiering
Reference: Artikel 17, stk. 4, litra g), nr. ii), artikel 17, stk. 5, litra a, nr. i)-iv), og artikel 17, stk. 5, litra b)
Tabel 8 (*1)
|
PO-nr. eller teknisk bistand |
Prioritet |
Fond (hvis relevant) |
Beregningsgrundlag for EU-støtten (samlet eller offentlig) |
EU-bidrag (a) |
Nationalt bidrag (b) = (c) + (d) |
Vejledende fordeling af det nationale bidrag |
I alt (e) = (a) + (b) |
Medfinansieringssats (f) = (a)/(e) |
Bidrag fra tredjelandene (til orientering) |
|
|
Nationalt offentligt bidrag (c) |
Nationalt privat bidrag (d) |
|||||||||
|
|
Prioritet 1 |
EFRU |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
IPA III CBC (8) |
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
Naboskab CBC (9) |
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
IPA III (10) |
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
NDICI (11) |
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
OCTP Grønland (12) |
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
OCTP (13) |
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
Interreg-fonde (14) |
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
Prioritet 2 |
(fonde som anført ovenfor) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
Alle fonde |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
EFRU |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
IPA III CBC |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Naboskab CBC |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
IPA III |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
NDICI |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
OCTP Grønland |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
OCTP |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Interreg-fonde |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
Alle fonde |
|
|
|
|
|
|
|
|
4. Den indsats, der gøres for at inddrage de relevante programpartnere i udarbejdelsen af Interreg-programmet, og disse partneres rolle i gennemførelsen, overvågningen og evalueringen
Reference: artikel 17, stk. 4, litra h)
|
Fritekstfelt [10 000 tegn] |
5. Tilgang til kommunikation og synliggørelse af Interreg-programmet, herunder det planlagte budget
Reference: Artikel 17, stk. 4), litra i)
|
Fritekstfelt [10 000 tegn] |
6. Gennemførelsesbestemmelser
6.1. Programmyndigheder
Reference: Artikel 17, stk. 7, litra a)
Tabel 10
|
Programmyndigheder |
Institutionens navn [255 tegn] |
Kontaktperson [200 tegn] |
E-mail [200 tegn] |
|
Forvaltningsmyndighed |
|
|
|
|
National myndighed (for programmer med deltagende tredjelande, hvis det er relevant) |
|
|
|
|
Revisionsmyndighed |
|
|
|
|
Repræsentanter for gruppen af revisorer (for programmer med deltagende tredjelande, hvis det er relevant) |
|
|
|
|
Organ, hvortil Kommissionen skal foretage betalinger |
|
|
|
6.2. Procedure for oprettelse af det fælles sekretariat
Reference: Artikel 17, stk. 7, litra b)
|
Fritekstfelt [3 500 tegn] |
6.3 Fastsættelse af fordelingen af forpligtelser mellem deltagende medlemsstater og, hvor det er relevant, tredjelande og OLT'er i tilfælde af finansielle korrektioner pålagt af forvaltningsmyndigheden eller Kommissionen
Reference: Artikel 17, stk. 7, litra c)
|
Fritekstfelt [10 500 tegn] |
(1) Element 1, eksternt grænseoverskridende samarbejde
(2) Element 1, eksternt grænseoverskridende samarbejde
(3) Element 2 og 4
(4) Element 2 og 4
(5) Element 2 og 4
(6) Element 3 og 4
(7) ERDF, IPA III, NDICI eller OCTP, hvis angivet som et samlet beløb under element 2 og 4
(8) Element 1, eksternt grænseoverskridende samarbejde
(9) Element 1, eksternt grænseoverskridende samarbejde
(10) Element 2 og 4
(11) Element 2 og 4
(12) Element 2 og 4
(13) Element 3 og 4
(14) ERDF, IPA III, NDICI eller OCTP, hvis angivet som et samlet beløb under element 2 og 4
(*1) Inden midtvejsevalueringen omfatter denne tabel kun beløbene for årene 2021-2025.
TILLÆG
|
— |
Kort over programområdet |
|
— |
Refusion af støtteberettigede udgifter (fra Kommissionen til medlemsstaten) baseret på enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster |
|
— |
Finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger |
|
Tillæg 1: |
Kort over programområdet |
|
Tillæg 2: |
Refusion af støtteberettigede udgifter (fra Kommissionen til medlemsstaten) baseret på enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster |
Refusion af støtteberettigede udgifter (fra Kommissionen til medlemsstaten) baseret på enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster
Model for indsendelse af data til Kommissionen med henblik på vurdering
(Artikel 88 i forordningen om fælles bestemmelser)
|
Dato for indsendelse af forslaget |
|
|
Aktuel version |
|
A. Sammendrag af de vigtigste elementer
|
Prioritet |
Fond |
Anslået andel af den samlede finansielle tildeling inden for den prioritet, hvortil den forenklede omkostningsmodel vil blive anvendt (skøn i %) |
Operationstype(r) |
Tilsvarende indikatornavn(e) |
Måleenhed for indikatoren |
Type af forenklet omkostningsmodel (standardsats for enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster) |
Tilsvarende standardsatser for enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster |
||
|
|
|
|
Kode |
Beskrivelse |
Kode |
Beskrivelse |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
B. Nærmere oplysninger opdelt efter operationstype (udfyldes for hver enkelt operationstype)
Har forvaltningsmyndigheden modtaget støtte fra en ekstern virksomhed til fastsættelse af nedenstående forenklede omkostninger?
Angiv i givet fald navnet på den eksterne virksomhed:Operationstyper:
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
C: Beregning af standardsatsen for enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster
|
1. |
Kilde til de oplysninger, der anvendes til at beregne standardsatsen for enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster (hvem genererer, indsamler og registrerer dataene, hvor opbevares de, skæringsdatoer, validering, mv.).
|
|
2. |
Redegør nærmere for, hvorfor den foreslåede metode og beregning er relevant for den pågældende operationstype:
|
|
3. |
Redegør nærmere for, hvordan beregningerne foretages, navnlig med hensyn til de kvalitative og kvantitative forudsætninger. Hvis det er relevant, anvendes statistisk materiale og benchmarks, der vedlægges dette bilag i et format, som Kommissionen uden videre kan genanvende.
|
|
4. |
Forklar, hvordan det er blevet sikret, at kun de støtteberettigede udgifter er medtaget i beregningen af standardsatsen for enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster
|
|
5. |
Revisionsmyndighedens/revisionsmyndighedernes vurdering af beregningsmetoden og beløbene og ordningerne for at sikre verificering, kvalitet, indsamling og opbevaring af data:
|
Tillæg 3: Finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger
Model for indsendelse af data til Kommissionen med henblik på vurdering
(Artikel 89 i forordningen om fælles bestemmelser)
|
Dato for indsendelse af forslaget |
|
|
Aktuel version |
|
A. Sammendrag af de vigtigste elementer
|
Prioritet |
Fond |
Beløb, der er omfattet af finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne |
Operationstype(r) |
Betingelser, der skal opfyldes, eller resultater, der skal nås |
Tilsvarende indikatornavn(e) |
Måleenhed for indikatoren |
|
|
|
|
|
|
|
Kode |
Beskrivelse |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Det samlede beløb, der er dækket |
|
|
|
|
|
|
|
B. Nærmere oplysninger opdelt efter operationstype (udfyldes for hver enkelt operationstype)
Operationstyper:
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
Mellemliggende resultater |
Dato |
Beløb |
||||||||
|
|
|
|
|||||||||
|
|
|
|
|||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
Anfør en liste over de organer, der er ansvarlige for disse ordninger. |
|
||||||||||
(1) Der kan angives flere supplerende indikatorer (f.eks. en outputindikator og en resultatindikator) for én enkelt operationstype. I disse tilfælde skal felt 1.3 til 1.11 udfyldes for hver indikator.
Onsdag den 27. marts 2019
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/309 |
P8_TA(2019)0295
Midler til den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår midler til den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (COM(2019)0055 — C8–0041/2019 — 2019/0027(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/32)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2019)0055), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 177 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0041/2019), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 22. marts 2019 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der henviser til høring af Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0085/2019), |
|
A. |
der henviser til, at det på grund af sagens hastende karakter er berettiget at stemme inden udløbet af fristen på otte uger som fastsat i artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P8_TC1-COD(2019)0027
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår midler til den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/711.)
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/310 |
P8_TA(2019)0296
Generel ordning for punktafgifter *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. marts 2019 om forslag til Rådets direktiv om den generelle ordning for punktafgifter (omarbejdning) (COM(2018)0346 — C8-0381/2018 — 2018/0176(CNS))
(Særlig lovgivningsprocedure — høring — omarbejdning)
(2021/C 108/33)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2018)0346), |
|
— |
der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0381/2018), |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter (1), |
|
— |
der henviser til skrivelse af 22. februar 2019 fra Retsudvalget til Økonomi- og Valutaudvalget, jf. forretningsordenens artikel 104, stk. 3, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 104 og 78c, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0117/2019), |
|
A. |
der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer; |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen; |
|
2. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
3. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/311 |
P8_TA(2019)0297
Varer, der kan indrømmes fritagelse for eller nedsættelse af særafgiften »octroi de mer« *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. marts 2019 om forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 940/2014/EU vedrørende varer, der kan indrømmes fritagelse for eller nedsættelse af særafgiften »octroi de mer« (COM(2018)0825 — C8-0034/2019 — 2018/0417(CNS))
(Særlig lovgivningsprocedure — høring)
(2021/C 108/34)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2018)0825), |
|
— |
der henviser til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0034/2019), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 78c, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0112/2019), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag; |
|
2. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
3. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/312 |
P8_TA(2019)0298
Oprettelse af et instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (COM(2018)0460 — C8-0275/2018 — 2018/0243(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/35)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0460), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 209, 212, og artikel 322, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt Parlamentet forslaget (C8-0275/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 13. december 2018 (1) fra Revisionsretten, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 12. december 2018 (2) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 6. december 2018 (3) fra Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til de fælles drøftelser mellem Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55, |
|
— |
der henviser til betænkningen fra Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget samt udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om International Handel, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0173/2019), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 45 af 4.2.2019, s. 1.
P8_TC1-COD(2018)0243
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 209, 212 og 322, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (4), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Det generelle mål med programmet »instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde«, i det følgende benævnt »instrumentet«, er at fastholde skabe den finansielle ramme til at støtte fastholdelse og fremme af Unionens værdier , principper og grundlæggende interesser på verdensplan ved at forfølge i overensstemmelse med målene og principperne i Unionens optræden udadtil, som fastlagt i artikel 3, stk. 5, og artikel 8 og 21 i traktaten om den Europæiske Union (TEU). [Ændring 1] |
|
(2) |
Unionen skal i henhold til artikel 21 i TEU påse, at der er sammenhæng mellem de forskellige områder inden for dens optræden udadtil og mellem disse og dens øvrige politikker, samt arbejde for en høj grad af samarbejde på alle områder i tilknytning til internationale forbindelser. De mange forskellige foranstaltninger, som muliggøres ved denne forordning, bør bidrage til de mål, der er anført i nævnte artikel i TEU. |
|
(2a) |
I overensstemmelse med artikel 21 i TEU skal anvendelsen af denne forordning styres af principperne for Unionens optræden udadtil, nemlig demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for principperne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten. Denne forordning skal bidrage til realiseringen af målene for Unionens optræden udadtil, herunder Unionens politikker i tilknytning til menneskerettigheder og de mål, der er skitseret i EU's strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati. Unionens tiltag bør fremme efterlevelsen af verdenserklæringen om menneskerettigheder. [Ændring 2] |
|
(3) |
Unionen skal i henhold til artikel 8 i TEU udvikle særlige forbindelser til sine nabolande med henblik på at skabe et område med velstand og godt naboskab, der bygger på Unionens værdier og er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser baseret på samarbejde, Denne forordning bør bidrage til dette mål. |
|
(3a) |
I overensstemmelse med artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Unionen og dens medlemsstater fremme samarbejdet med tredjelande og med de kompetente internationale organisationer, der beskæftiger sig med kulturelle forhold. Denne forordning bør bidrage til de mål, der er fastlagt i nævnte artikel. [Ændring 3] |
|
(4) |
Det primære mål med Unionens politik for udviklingssamarbejde er at mindske og på lang sigt udrydde fattigdom, jf. artikel 208 i traktaten om TEUF . Unionens udviklingspolitik bidrager også til målene med Unionens optræden udadtil, især til at fremme en bæredygtig udvikling i økonomisk, social og miljømæssig henseende i udviklingslandene med det hovedformål at udrydde fattigdommen, jf. artikel 21, stk. 2, litra d), i traktaten om Den Europæiske Union TEU, og at bevare varig fred, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed som anført i artikel 21, stk. 2, litra c), i TEU . [Ændring 4] |
|
(5) |
Unionen skal sikre sammenhæng i politikken for udvikling i henhold til artikel 208 i TEUF funktionsmåde. Unionen bør tage hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i de politikker, der formodes at få betydning for udviklingslandene, hvilket er et centralt element i strategien for at nå de mål for bæredygtig udvikling, der er fastsat i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (»2030-dagsordenen«), som blev vedtaget af FN i september 2015 (5). Det er nødvendigt at tage hensyn til, hvilken virkning alle politikker har på bæredygtig udvikling på alle niveauer — nationalt, inden for EU, i andre lande og på globalt plan — hvis det skal sikres, at der sammenhæng i politikkerne for bæredygtig udvikling som forankret i 2030-dagsordenen. Unionens og medlemsstaternes udviklingssamarbejdspolitikker bør supplere og styrke hinanden. [Ændring 5] |
|
(6) |
Instrumentet muliggør foranstaltninger til støtte for disse mål og for politikkerne for foranstaltninger udadtil og bygger videre på de foranstaltninger, der tidligere fik støtte i henhold til forordning (EU) nr. 233/2014 (6), 11. Europæiske Udviklingsfonds interne aftale (7) og gennemførelsesforordning (8), forordning (EU) nr. 232/2014 (9), forordning (EU) nr. 230/2014 (10), forordning (EU) nr. 235/2014 (11), forordning (EU) nr. 234/2014 (12), forordning (Euratom) nr. 237/2014 (13), forordning (EU) nr. 236/2014 (14), afgørelse nr. 466/2014/EU, forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (15) og forordning (EU) 2017/1601 (16). |
|
(7) |
Den generelle baggrund for at gøre en indsats er stræben efter en regelbaseret regel- og værdibaseret verdensorden med multilateralisme som det centrale princip og med FN i centrum. 2030-dagsordenen, Parisaftalen om klimaændringer (17) (»Parisaftalen«) og Addis Abeba handlingsplanen Abeba-handlingsplanen (18) er det internationale samfunds svar på globale udfordringer og tendenser i forbindelse med bæredygtig udvikling. 2030-dagsordenen er med målene for bæredygtig udvikling i centrum en politisk ramme for forandring med henblik på at udrydde fattigdom, opnå bæredygtig udvikling på globalt plan og fremme fredelige, retfærdige og inkluderende samfund for alle, samtidig med at klimaændringer håndteresog der arbejdes på at bevare havene og skovene . Dens anvendelsesområde er universelt og sikrer en omfattende fælles ramme for handling, som gælder Unionen, dens medlemsstater og dens partnere. Den skaber ligevægt mellem de økonomiske, sociale , kulturelle, uddannelsesmæssige og miljømæssige dimensioner af bæredygtig udvikling, idet de vigtige indbyrdes forbindelser mellem forskellige mål anerkendes. Hensigten med 2030-dagsordenen er, at ingen skal lades i stikken , og den søger at nå ud til de dårligst stillede først . Gennemførelsen af 2030-dagsordenen koordineres nøje med Unionens øvrige relevante internationale forpligtelser. Når De tiltag, der træffes foranstaltninger gennemføres i medfør af denne forordning, bør være styret af de principper og mål, der især ses er fastsat i 2030-dagsordenen, Parisaftalen og Addis Abeba-handlingsplanen, og bør bidrage til at nå målene for bæredygtig udvikling, idet der lægges særlig vægt på de indbyrdes forbindelser mellem bæredygtige udviklingsmål og dem og på integrerede foranstaltninger, der kan skabe sidegevinster og opfylde flere mål på en sammenhængende måde uden at underminere andre mål . [Ændring 6] |
|
(8) |
Gennemførelsen Anvendelsen af forordningen bør bygge baseres på de fem prioriteter, der er fastlagt i den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik (den »globale strategi«) (19), som blev forelagt den 19. juni 2016, og som repræsenterer Unionens vision og rammer for et fælles og ansvarlig eksternt engagement i partnerskab med andre for at fremme sine værdier og interesser. Unionen bør uddybe partnerskaberne og fremme politisk dialog og fælles svar på globale udfordringer. Unionens indsats bør i alle aspekter understøtte dens grundlæggende interesser , principper og værdier, bl.a. med henblik på at fremme demokrati og menneskerettigheder, bidrage til at udrydde fattigdom, bevare freden, forebygge konflikter, mægle og genopbygge efter konflikter, herunder hensyntagen til kvinder i alle faser, sikre nuklear sikkerhed, styrke den internationale sikkerhed, bekæmpe håndtere de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse og bistå befolkninger, lande og regioner, der står over for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer og skabe betingelserne for fastsættelse af en international lovramme for beskyttelse af mennesker, der er blevet fordrevet på grund af klimaændringer , fremme handelspolitikken, inkluderende uddannelse af høj kvalitet, fremme en retfærdig, bæredygtig og regel- og værdibaseret handelspolitik som et redskab til udvikling og forbedring af retsstatsprincippet og menneskerettighederne , det økonomiske og kulturelle diplomati og det økonomiske samarbejde, fremme innovation, digitale løsninger og teknologier , beskytte kulturarven, navnlig i konfliktområder, imødegå globale trusler mod folkesundheden og fremme den internationale dimension af Unionens politikker. Unionen bør, når den fremmer sine grundlæggende interesser, principper og værdier efterleve og fremme principperne om høje sociale , arbejdsmarkedsmæssige og miljømæssige standarder, herunder i tilknytning til klimaændringer, retsstatsprincippet og respekten for folkeretten og menneskerettighederne , herunder respekt for humanitær folkeret og international menneskeret . [Ændring 7] |
|
(9) |
Den nye Anvendelsen af denne forordning bør også være baseret på den europæiske konsensus om udvikling (»konsensus«) (20), der blev undertegnet den 7. juni 2017, og som udstikker rammen for Unionens og dens medlemsstaters fælles tilgang til udviklingssamarbejde med henblik på at gennemføre 2030-dagsordenen og Addis Abeba-handlingsplanen. Udryddelse af fattigdom, bekæmpelse af forskelsbehandling og ulighed, sikring af, at ingen lades i stikken, beskyttelse af miljøet, bekæmpelse af klimaændringerne og øget styrkelse af modstandskraft er kernen i politikken for udviklingssamarbejde bør understøtte anvendelsen af denne forordning . [Ændring 8] |
|
(9a) |
Ud over FN's 2030-dagsorden, Parisaftalen om klimaændringer, Addis Abeba-handlingsplanen, EU's globale strategi, den europæiske konsensus om udvikling og den europæiske naboskabspolitik, som udgør den primære politiske ramme, bør følgende dokumenter og deres fremtidige revisioner også være vejledende for anvendelsen af denne forordning:
|
|
(10) |
Med henblik på gennemførelsen af den nye internationale ramme, der er fastlagt af 2030-dagsordenen, den globale strategi og konsensussen bør forordningen sigte på at skabe større sammenhæng og sikre, at Unionens foranstaltninger udadtil er virkningsfulde, ved at koncentrere indsatsen om et strømlinet instrument, der skal forbedre gennemførelsen af de forskellige politikker for foranstaltninger udadtil. |
|
(11) |
Det bør anerkendes, at der er behov for at gå væk fra krisestyring og -begrænsning og i retning af en mere struktureret, langsigtet strategi, som mere effektivt afhjælper sårbare situationer, naturkatastrofer, menneskabte katastrofer og langvarige kriser, i overensstemmelse med den globale strategi og Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030, som blev vedtaget den 18. marts 2015 (21). Der er behov for større fokus på og fælles tilgange til risikoreduktion, -forebyggelse, -minimering og -beredskab og for yderligere bestræbelser på at øge den hurtige reaktion og en mere vedvarende genopretning. Denne forordning bør derfor bidrage til at øge modstandsdygtigheden og til at knytte forbindelser mellem humanitær bistand og udviklingsforanstaltninger , navnlig ved hjælp af foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion og relevante geografiske og tematiske programmer, samtidig med at der sikres en passende forudsigelighed, gennemsigtighed og ansvarlighed samt sammenhæng, konsekvens og komplementaritet med humanitær bistand og fuld overensstemmelse med international humanitær folkeret, uden at leveringen af humanitær bistand i henhold til principperne om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed i og efter nødsituationer hindres . [Ændring 10] |
|
(12) |
I overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser vedrørende udviklingseffektivitet, der blev vedtaget i Bussen Busan i 2011, og fornyet på forummet i Nairobi på højt niveau i 2016 og gentaget i konsensussen, bør Unionen i forbindelse med sin officielle udviklingsbistand og på tværs af alle bistandsformer anvende principperne om udviklingseffektivitet, dvs. udviklingslandenes ejerskab af udviklingsprioriteterne, fokus på resultater, inkluderende udviklingspartnerskaber og gensidig gennemsigtighed og ansvarlighed, gælde for Unionens udviklingssamarbejde udover principperne for tilpasning og harmonisering . [Ændring 11] |
|
(13) |
Forordningen bør i overensstemmelse med udviklingsmålene bidrage til styrket overvågning og rapportering med fokus på output, resultater og virkninger i de partnerlande, der modtager Unionens eksterne finansielle bistand. Som fastlagt i konsensussen forventes bør foranstaltninger i henhold til denne forordning navnlig bidrage til, at mindst 20 % af den officielle udviklingsbistand, som finansieres via denne forordning, går til social inklusion og menneskelig udvikling, herunder med fokus på grundlæggende sociale tjenesteydelser , såsom sundhed og uddannelse, ernæring, vand, sanitet og hygiejne og social beskyttelse, navnlig for de mest marginaliserede, under hensyntagen til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders stilling og børns rettigheder som horisontale spørgsmål . [Ændring 12] |
|
(14) |
For at forbedre reel ansvarlighed og gennemsigtighed i Unionens budget bør Kommissionen etablere klare overvågnings- og evalueringsmekanismer for at sikre en effektiv vurdering af de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå denne forordnings mål. Resultaterne af Unionens foranstaltninger udadtil bør så vidt muligt, og når det er relevant, overvåges og vurderes ud fra forud fastsatte, gennemsigtige, landespecifikke og målbare indikatorer, der er tilpasset instrumentets specificiteter og mål, og gerne baseret på partnerlandets resultatramme. Kommissionen bør regelmæssigt overvåge sine tiltag og gennemgå de fremskridt, der gøres, og gøre resultaterne offentligt tilgængelige, navnlig i form af en årlig rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 13] |
|
(15) |
Forordningen bør bidrage til det samlede EU-mål om at yde 0,7 % af BNP som officiel udviklingsbistand under 2030-dagsordenen. Denne forpligtelse bør baseres på en klar køreplan for Unionen og dens medlemsstater med henblik på at fastsætte frister og modaliteter for, hvordan den kan opfyldes. I den forbindelse bør mindst 92 95 % af de midler, der ydes i henhold til forordningen, bidrage til foranstaltninger, der er udformet på en sådan måde, at de opfylder kriteriet for officiel udviklingsbistand som fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings Komité for Udviklingsbistand. [Ændring 14] |
|
(16) |
For at sikre, at ressourcerne ydes der, hvor behovet er størst, især til de mindst udviklede lande og de lande, der befinder sig en i skrøbelig situation eller en konflikt, bør forordningen bidrage til det kollektive mål om at nå op på 0,20 % af Unionens bruttonationalindkomst til de mindst udviklede lande i den periode, der er omfattet af 2030-dagsordenen. Denne forpligtelse bør baseres på en klar køreplan for Unionen og medlemsstaterne med henblik på at fastsætte frister og modaliteter for, hvordan den kan opfyldes. [Ændring 15] |
|
(16a) |
I overensstemmelse med de eksisterende forpligtelser i EU's kønshandlingsplan II bør mindst 85 % af de programmer, der finansieres med officiel udviklingsbistand, geografisk og tematisk, have ligestilling som et hovedmål eller et vigtigt mål, som fastlagt af OECD's Komité for Udviklingsbistand. En obligatorisk gennemgang af udgifterne skal sikre, at en betydelig del af disse programmer har ligestilling mellem kønnene, kvinders og pigers rettigheder og styrkelse af deres stilling som et af de vigtigste mål. [Ændring 16] |
|
(16b) |
Denne forordning bør lægge særlig vægt på børn og unge som bidragydere til virkeliggørelsen af 2030-dagsordenen. Unionen bør i sin optræden udadtil i henhold til denne forordning lægge særlig vægt på deres behov og styrkelse af deres stilling samt bidrage til at deres potentiale som vigtige forandringsagenter udnyttes ved at investere i menneskelig udvikling og social inklusion. [Ændring 17] |
|
(16c) |
Indbyggerne i landene i Afrika syd for Sahara er hovedsageligt teenagere og unge. Hvert land bør træffe beslutning om sin egen demografiske politik. Den demografiske dynamik bør imidlertid tackles på en global måde for at sikre, at nuværende og kommende generationer vil være i stand til at udnytte deres fulde potentiale på en bæredygtig måde. [Ændring 18] |
|
(17) |
Denne forordning Forordningen bør afspejle behovet for at fokusere på strategiske prioriteter, både geografisk — det europæiske naboskab og Afrika og lande, der befinder sig i en skrøbelig situation og har størst behov, navnlig de mindst udviklede lande, men også tematisk — bæredygtig udvikling, udryddelse af fattigdom, demokrati og menneskerettigheder, retsstatsprincippet og god regeringsførelse, sikkerhed , sikker , velordnet og regulær migration, bekæmpelse af ulighed, ligestilling mellem kønnene, håndtering af miljøforringelser og klimaændringer og menneskerettigheder globale trusler mod folkesundheden . [Ændring 19] |
|
(17a) |
Denne forordning bør bidrage til statslig og samfundsmæssig modstandsdygtighed inden for global folkesundhed ved at håndtere globale trusler mod folkesundheden, styrke sundhedssystemer, opnå universel sundhedsdækning, forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme og bidrage til at sikre prisoverkommelige lægemidler og vacciner til alle. [Ændring 20] |
|
(18) |
Forordningen Det særlige forhold, der er blevet udviklet med Unionens nabolande i henhold til artikel 8 TEU, bør opretholdes og forbedres gennem anvendelsen af denne forordning. Denne forordning bør bidrage til en styrkelse af modstandsdygtigheden hos staterne og landene i Unionens naboskabsområde i overensstemmelse med det engagement, der følger af den globale strategi. Den bør støtte gennemførelsen af den europæiske naboskabspolitik, som ændret i 2015, og gennemførelsen af regionale samarbejdsrammer, såsom grænseoverskridende samarbejde, og de eksterne dele af relevante makroregionale strategier og politikker og havområdestrategier og -politikker i det østlige og sydlige naboskabsområde, herunder den nordlige dimension og det regionale samarbejde i Sortehavsregionen . Disse initiativer udgør supplerende politiske rammer for uddybningen af forbindelserne med og mellem partnerlandene på grundlag af principperne om gensidig ansvarlighed, fælles ejerskab og delt ansvar. [Ændring 21] |
|
(19) |
Den europæiske naboskabspolitik, som ændret i 2015 (22), har i overensstemmelse med Unionens vigtigste politiske prioriteter til formål at uddybe demokratiet, fremme menneskerettighederne og opretholde retsstatsprincippet, at stabilisere nabolandene og gøre dem bedre rustet, bl.a. gennem øget økonomisk udvikling styrke deres modstandsdygtighed, navnlig ved at fremme politiske, økonomiske og sociale reformer . For at nå denne målsætning fokuseres bør der ved gennemførelsen af den ændrede europæiske naboskabspolitik i medfør af denne forordning fokuseres på følgende prioriterede områder: god regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne med særligt fokus på større samarbejde med civilsamfundet, økonomisk socioøkonomisk udvikling, herunder bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed samt uddannelse og miljømæssig bæredygtighed, sikkerhed, migration og mobilitet, herunder håndtering af de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse, og støtte til befolkninger, lande og regioner, der står over for et tiltagende migrationspres. Denne forordning bør støtte gennemførelsen af Unionens associeringsaftaler og dybtgående og brede frihandelsaftaler med lande i naboskabsområdet . Differentiering og større gensidigt ejerskab kendetegner den europæiske naboskabspolitik, hvori det anerkendes, at der er forskellige grader af engagement, og der tages hensyn til de enkelte landes ønsker, hvad angår arten af og prioriteterne for deres partnerskab med Unionen. Den resultatbaserede tilgang er et af hovedprincipperne i den europæiske naboskabspolitik. I tilfælde af alvorlig eller vedvarende nedbrydelse af demokratiet i et partnerland, bør støtten suspenderes. Støtte fra naboskabsinstrumentet er et centralt reguleringshåndtag i håndteringen af fælles udfordringer, såsom irregulær migration og klimaændringer, samt udbredelse af velstand, sikkerhed og stabilitet gennem økonomisk udvikling og bedre regeringsførelse. Synligheden af Unionens bistand i naboskabsområdet bør styrkes. [Ændring 22] |
|
(20) |
Denne forordning Forordningen bør fremme gennemførelsen af en moderniseret associeringsaftale med gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-lande) og give EU og AVS-landene mulighed for at udvikle de stærke alliancer vedrørende centrale og fælles globale udfordringer yderligere. Forordningen bør navnlig støtte fortsættelsen af det etablerede samarbejde mellem Unionen og Den Afrikanske Union i overensstemmelse med den fælles Afrika-EU-strategi , herunder Afrikas og Unionens engagement i at fremme børns rettigheder og styrke unge i Europa og Afrika og bygge på den kommende EU-AVS-aftale efter 2020, bl.a. ved en kontinental tilgang til Afrika, og et partnerskab mellem EU og Afrika, der er til gensidig gavn og indgået mellem ligeværdige partnere . [Ændring 23] |
|
(20a) |
Denne forordning bør også bidrage til de handelsrelaterede aspekter af Unionens eksterne forbindelser såsom samarbejde med tredjelande om due diligence i forsyningskæden for tin, tantal og guld, Kimberleyprocessen, bæredygtighedsaftalen, gennemførelsen af forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 (23) (GSP-forordningen), samarbejde inden for rammerne af retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) samt Aid for Trade-initiativer for at sikre sammenhæng og gensidig støtte mellem Unionens handels- og udviklingspolitiske mål og aktioner. [Ændring 24] |
|
(21) |
Unionen bør tilstræbe den mest effektive anvendelse af de ressourcer, der er til rådighed, for at optimere virkningen af sin optræden udadtil. Dette skal opnås ved at sikre sammenhæng , konsekvens og komplementaritet mellem Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, bl.a. instrument til førtiltrædelsesbistand III (24), instrumentet for humanitær bistand (25), afgørelsen om oversøiske lande og territorier (26), det europæiske instrument for nuklear sikkerhed som supplement til instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde på grundlag af Euratomtraktaten (27), den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den nyligt foreslåede europæiske fredsfacilitet (28), som finansieres uden for EU-budgettet, samt ved synergi med andre EU-politikker og EU-programmer , herunder trustfonde og medlemsstaternes politikker og programmer . Dette indebærer sammenhæng og komplementaritet med makrofinansiel bistand, når det er relevant. For at få størst mulig virkning af kombinerede interventioner med henblik på at nå et fælles mål bør denne forordning give mulighed for en kombination af finansiering med andre EU-programmer, så længe bidragene ikke dækker de samme omkostninger. [Ændring 25] |
|
(22) |
Finansiering inden for rammerne af denne forordning bør gives til tiltag under den internationale dimension af Erasmus og Et Kreativt Europa , hvis gennemførelse bør finde sted i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… (Erasmus-forordningen) (29) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… (forordningen om Et Kreativt Europa) (30). [Ændring 26] |
|
(22a) |
Den internationale dimension af Erasmus+-programmet bør styrkes med fokus på at øge mulighederne for mobilitet og samarbejde for enkeltpersoner og organisationer fra mindre udviklede lande i verden som støtte til kapacitetsopbygning i tredjelande, udvikling af færdigheder og mellemfolkelige udvekslinger, samtidig med at der tilbydes flere muligheder for samarbejde og mobilitet med udviklede lande og vækstlande. [Ændring 27] |
|
(22b) |
I betragtning af relevansen af, at uddannelse og kultur håndteres i overensstemmelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og EU-strategien for internationale kulturelle forbindelser, bør denne forordning bidrage til at sikre inkluderende og rimelig uddannelse af høj kvalitet, fremme muligheder for livslang læring for alle, fremme internationale kulturelle forbindelser samt anerkende kulturens rolle i forbindelse med fremme af europæiske værdier ved hjælp af særlige og målrettede foranstaltninger, der er udformet med henblik på at have en klar indvirkning på Unionens rolle på den globale scene. [Ændring 28] |
|
(23) |
I forbindelse med foranstaltninger, der finansieres inden for forordningens rammer, bør geografiske programmer være den primære fremgangsmåde for at opnå størst mulig virkning af Unionens bistand og bringe Unionens foranstaltninger tættere på partnerlandene og deres forskellige befolkningsgrupper. Denne generelle fremgangsmåde , samtidig med at der ydes støtte til de tematiske prioriteter såsom menneskerettigheder, civilsamfund og bæredygtighed . Målsætningerne i de geografiske og tematiske programmer bør være overensstemmende og sammenhængende med hinanden og bør, hvis det er relevant, suppleres af tematiske programmer og foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion. Der bør sikres en reel komplementaritet mellem geografiske og tematiske programmer og programmer og foranstaltninger med henblik på hurtig reaktion. For at tage hensyn til de enkelte programmers særlige specificiteter bør Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF tillægges beføjelse til at supplere bestemmelserne i denne forordning ved at udforme Unionens strategi, prioritetsområder, detaljerede mål, forventede resultater, specifikke resultatindikatorer og specifikke finansielle tildelinger til hvert program. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (31) . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 29] |
|
(24) |
I overensstemmelse med konsensussen bør Unionen og dens medlemsstater øge deres fælles programmering for at opnå større kollektiv virkning ved at samle deres ressourcer og kapaciteter. Den fælles programmering bør bygge på partnerlandenes deltagelse, indretning og ejerskab. Unionen og dens medlemsstater bør så vidt muligt tilstræbe at støtte partnerlandene gennem fælles gennemførelse indsats. Den fælles indsats bør være inkluderende og åben for alle EU-partnere, som er enige i og kan bidrage til en fælles vision, herunder medlemsstaternes agenturer og deres finansielle udviklingsinstitutioner, de lokale myndigheder, den private sektor, civilsamfundet og den akademiske verden. [Ændring 30] |
|
(24a) |
I tilfælde af alvorlig eller vedvarende nedbrydelse af demokratiet, menneskerettighederne eller retsstatsprincippet i et af partnerlandene kan støtten helt eller delvist suspenderes ved hjælp af en delegeret retsakt. Kommissionen bør tage behørigt hensyn til relevante beslutninger fra Europa-Parlamentet i sin beslutningstagning. [Ændring 31] |
|
(24b) |
Denne forordning bør på ny bekræfte, at nuklear sikkerhed er en vigtig del af Unionens eksterne foranstaltninger, og bør fremme målsætningerne om samarbejde, som er specificeret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… (32) (»EINS-forordningen«). I tilfælde af, at et partnerland konsekvent undlader at respektere de grundlæggende nukleare sikkerhedsstandarder, såsom bestemmelserne i de relevante internationale konventioner inden for rammerne af IAEA, Esbo- og Aarhuskonventionen med efterfølgende ændringer, traktaten om ikkespredning af kernevåben og tillægsprotokollerne dertil, forpligtelserne til at gennemføre stresstest og dertil knyttede foranstaltninger og målsætningerne for samarbejde, som defineret i EINS-forordningen, bør bistanden til det pågældende land, der ydes i henhold til nærværende forordning, derfor genovervejes og muligvis suspenderes helt eller delvist. [Ændring 32] |
|
(25) |
Selv om demokrati, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder herunder beskyttelsen af børn, mindretal, personer med handicap og LGBTI-personer samt ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers stilling, bør skal afspejles konsekvent og integreres i anvendelsen gennemførelsen af forordningen, bør den EU-bistand, der ydes til menneskerettigheder, demokrati og civilsamfundsorganisationer — lokale myndigheder som led i de tematiske programmer, have en specifik komplementær og supplerende rolle, dels på grund af dens overordnede karakter og dels fordi indsatsen ikke er afhængig af samtykke fra de pågældende tredjelandes regeringer og andre offentlige myndigheder. Unionen bør i denne forbindelse lægge særlig vægt på lande og nødsituationer, hvor menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er mest truede, og hvor tilsidesættelse af disse rettigheder og frihedsrettigheder er særlig udtalt og systematisk, samt situationer, hvor civilsamfundets råderum er i fare. Unionens bistand under denne forordning bør udformes på en sådan måde, at der kan ydes støtte til og indgås samarbejde og partnerskaber med civilsamfundet om følsomme spørgsmål og spørgsmål i tilknytning til menneskerettigheder og demokrati, således at der skabes fleksibilitet og den fornødne evne til at reagere på ændrede omstændigheder, støttemodtagernes behov eller kriseperioder, og bidrages til civilsamfundets kapacitetsopbygning, hvor det er nødvendigt. I sådanne tilfælde bør de politiske prioriteter være at fremme overholdelsen af folkeretten og forsyne det lokale civilsamfund og andre relevante menneskerettighedsaktører med midler med henblik på at bidrage til det arbejde, der udføres under meget vanskelige omstændigheder. Denne forordning bør endvidere tilbyde civilsamfundsorganisationer muligheden for at modtage mindre tilskud på en hurtig og effektiv måde, hvor det er nødvendigt, navnlig i de mest vanskelige situationer, såsom skrøbelige situationer, kriser og spændinger mellem forskellige samfundsgrupper. [Ændring 33] |
|
(25a) |
I overensstemmelse med artikel 2, 3 og 21 i TEU og artikel 8 i TEUF bør gennemførelsen af denne forordning vejledes af principperne om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers stilling og bør tilstræbe at beskytte og fremme kvinders rettigheder i overensstemmelse med kønshandlingsplanen II, Rådets konklusioner om kvinder, fred og sikkerhed af 10. december 2018, Europarådets Istanbulkonvention og mål 5 i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. [Ændring 34] |
|
(25b) |
Denne forordning bør omhandle og integrere fremme af kvinders rettigheder og ligestilling på verdensplan, herunder ved at støtte organisationer, der arbejder på at fremme seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (adgang til god og tilgængelig information, uddannelse og tjenesteydelser) og bekæmpe kønsbaseret vold og forskelsbehandling, samt anerkende og håndtere de tætte forbindelser mellem fred, sikkerhed, udvikling og ligestilling mellem kønnene. Dette arbejde bør være i overensstemmelse med og fremme gennemførelsen af relevante internationale og europæiske principper og konventioner. [Ændring 35] |
|
(26) |
Civilsamfundsorganisationer bør omfatte en bred vifte af aktører med forskellige mangeartede roller og opgaver, hvilket omfatter alle ikke-statslige, almennyttige upartiske og ikkevoldelige strukturer nonprofitstrukturer, der samler folk om fælles mål og idealer, hvad enten de måtte være politiske, kulturelle, sociale , religiøse, miljømæssige eller økonomiske , eller at drage myndigheder til ansvar . De kan arbejde på lokalt, nationalt, regionalt eller internationalt plan, findes i byerne eller på landet og være formelle eller uformelle. Andre organer eller aktører, der ikke specifikt er udelukket fra denne forordning, bør kunne modtage støtte, når det er nødvendigt for at nå denne forordnings mål. [Ændring 36] |
|
(26a) |
Unionen og dens medlemsstater bør i overensstemmelse med den europæiske konsensus for udvikling fremme civilsamfundsorganisationers og lokale myndigheders deltagelse i at fremme bæredygtig udvikling og virkeliggøre målene for bæredygtig udvikling, bl.a. inden for demokrati, retsstatsprincipperne, grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder, social retfærdighed og i deres egenskab af leverandører af grundlæggende sociale tjenesteydelser til de befolkningsgrupper, der har størst behov herfor. De bør anerkende de mangeartede roller, som civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder spiller, sidstnævnte som initiativtagere til en territorial tilgang til udvikling, herunder decentraliseringsprocesser, deltagelse, tilsyn og ansvarlighed. Unionen og dens medlemsstater bør fremme tilvejebringelsen af et råderum og et gunstigt miljø for civilsamfundsorganisationer og yderligere øge deres støtte til kapacitetsopbygning af civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder med henblik på at styrke deres stemme i den bæredygtige udviklingsproces og fremme den politiske, sociale og økonomiske dialog, herunder gennem programmer under civilsamfundsfaciliteten. [Ændring 37] |
|
(26b) |
Unionen bør støtte civilsamfundsorganisationer og fremme en større strategisk inddragelse heraf i alle eksterne instrumenter og programmer, herunder de geografiske programmer og foranstaltningerne vedrørende hurtig reaktion i henhold til denne forordning i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. oktober 2012 om »Demokratiske rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser«. [Ændring 38] |
|
(27) |
Der fastsættes ved denne forordning en finansieringsramme for instrumentet, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (33). |
|
(28) |
Forordningen bør bidrage til at integrere klimaindsatsen klima- og miljøindsatsen i Unionens politikker og til opfyldelsen af det overordnede mål om, at 25 % af Unionens budgetudgifter understøtter klimamålene, vedrørende Unionens budgetudgifter til understøttelse af klimamålene og støtte foranstaltninger, der medfører klare og identificerbare sidegevinster på tværs af sektorer , idet den derved afspejler vigtigheden af at tackle klimaændringer , beskytte miljøet og bekæmpe tab af biodiversitet i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen , biodiversitetkonventionen og FN's mål for bæredygtig udvikling. Foranstaltninger i henhold til denne forordning forventes at bidrage med 45 % af dens samlede finansieringsramme til klimamål, miljøforvaltning og -beskyttelse, biodiversitet og bekæmpelse af ørkendannelse , og heraf bør 30 % målet om, at 25 % af den samlede dens finansieringsramme anvendes afsættes til at opfylde klimamål afbødning af og tilpasning til klimaændringer . Der vil blive fastlagt relevante foranstaltninger i løbet af forordningens gennemførelse anvendelse , og det samlede bidrag fra forordningen bør indgå i relevante evalueringer og revisioner. Unionens tiltag på dette område bør have særligt fokus på overholdelsen af Parisaftalen og Rio-konventionerne og ikke bidrage til miljøforringelse eller skade miljøet eller klimaet. Tiltag og foranstaltninger, der bidrager til at opfylde klimamålet, skal navnlig lægge vægt på støtte til tilpasning til klimaændringer i fattige og meget udsatte lande og tage hensyn til forbindelsen mellem klima, fred og sikkerhed, styrkelse af kvinders stilling og bekæmpelse af fattigdom. Denne forordning bør bidrage til en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og fremme bæredygtig og sikker minedrift, skovforvaltning og landbrug. [Ændring 39] |
|
(29) |
Det er vigtigt at øge samarbejdet Samarbejde med partnerlande om migration med partnerlande, idet fordelene ved en styret og regulær om migration kan føre til, at begge parter kan nyde godt af velordnet, sikker og ansvarlig skal høstet, mens den irregulære migration skal tackles , og til effektiv imødegåelse af irregulær migration og tvangsfordrivelse . Et sådant samarbejde bør bidrage til at lette sikre og lovlige adgangsveje for migration og asyl, sikre adgang til international beskyttelse, håndtering af de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse, dialog med diasporaer , øget grænseforvaltning, fortsat bekæmpelse og fortsatte bestræbelser på at imødegå irregulær migration, menneskehandel og smugling af migranter, en fortsat indsats med hensyn til sikker, værdig og varig tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegrering, når dette er relevant, på en konfliktsensitiv måde , på grundlag af gensidig ansvarlighed og under fuldstændig overholdelse af humanitære forpligtelser og menneskerettighedsforpligtelser. Tredjelandes effektive samarbejde med Unionen på dette område bør derfor være en integreret del af de generelle principper i denne forordning. , i henhold til folkeretten og EU-retten. Det er vigtigt, at skabe større der er konsistens mellem migrations- og udviklingssamarbejdspolitikken, hvis det skal sikres, at udviklingsbistanden hjælper partnerlandene til at styre migrationen mere effektivt bekæmpe fattigdom og ulighed, fremme rettigheder og friheder samt bidrage til en velordnet, sikker og ansvarlig migrationsstyring . Denne forordning bør bidrage til en koordineret, holistisk og struktureret tilgang til migration, idet der bør skabes størst mulig synergi, og løftestangseffekten bør udnyttes som maksimerer synergier og den positive indvirkning af migration og mobilitet på udviklingen . [Ændring 40] |
|
(30) |
Denne forordning bør sammen med Unionens migrationspolitik migrations- og udviklingspolitik sætte Unionen i stand til at reagere på udfordringer, behov og muligheder i forbindelse med migration. For at bidrage til det formål , for at maksimere migrationens bidrag til udvikling og med forbehold af uforudsete omstændigheder nye udfordringer eller behov forventes maksimalt 10 % af den samlede finansieringsramme for forordningen at blive afsat til at tackle de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse og støtte migrationsstyring større engagement med henblik på at fremme sikker, ordentlig, regelmæssig og ansvarlig migration og gennemførelse af planlagte og velforvaltede migrationspolitikker og -forvaltning, herunder beskyttelse af flygtninges og migranters rettigheder baseret på folkeretten og EU-retten, inden for rammerne af denne forordnings mål. Denne forordning bør også bidrage til at tackle fænomenet hjerneflugt og til at støtte de behov, som fordrevne personer og værtssamfund har behov for, navnlig ved at give adgang til grundlæggende tjenesteydelser og eksistensmuligheder. [Ændring 41] |
|
(30a) |
Informations- og kommunikationsteknologier og -tjenesteydelser har vist sig at være katalysatorer for bæredygtig udvikling og inklusiv vækst. De kan være centrale elementer med hensyn til at forbedre borgernes liv, selv i de fattigste lande, navnlig ved at styrke kvinders og pigers stilling, forbedre demokratisk styring og gennemsigtighed og fremme produktivitet og jobskabelse. Ikke desto mindre er konnektivitet og overkommelige priser fortsat et problem både på tværs af og i regionerne, da der er store forskelle mellem høj- og lavindkomstlandene og mellem byerne og landdistrikterne. Denne forordning bør derfor hjælpe Unionen med yderligere at integrere digitaliseringen i Unionens udviklingspolitikker. [Ændring 42] |
|
(30b) |
2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 25. september 2015 ved en resolution, understreger vigtigheden af at fremme fredelige og inkluderende samfund både som et mål for bæredygtig udvikling (mål nr. 16) og med henblik på at opnå andre udviklingspolitiske resultater. Mål for bæredygtig udvikling nr. 16.a kræver specifikt, at relevante nationale instrumenter styrkes, herunder gennem internationalt samarbejde, for at opbygge kapacitet på alle niveauer, navnlig i udviklingslande, med henblik på at forebygge vold og bekæmpe terrorisme og kriminalitet. [Ændring 43] |
|
(30c) |
I kommunikéet af 19. februar 2016 fra mødet på højt plan ajourførte Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) Komité for Udviklingsbistand rapporteringsdirektiverne om officiel udviklingsbistand inden for området fred og sikkerhed. Finansiering af de tiltag, der gennemføres i overensstemmelse med denne forordning, udgør officiel udviklingsbistand, nårs den opfylder de kriterier, der er fastsat i disse rapporteringsdirektiver eller eventuelle efterfølgende rapporteringsdirektiver, som Komitéen for Udviklingsbistand er i stand til at blive enige om. [Ændring 44] |
|
(30d) |
Kapacitetsopbygningen til støtte for udvikling og sikkerhed for udvikling bør udelukkende anvendes i de særlige tilfælde, hvor forordningens målsætninger ikke kan opfyldes ved hjælp af andre aktiviteter i forbindelse med udviklingssamarbejdet. Støtte til sikkerhedssektorens aktører i tredjelande, herunder, i særlige tilfælde, til militæret i relation til forebyggelse af konflikter, krisestyring eller stabilisering er afgørende for at sikre passende betingelser for fattigdomsbekæmpelse og udvikling. God regeringsførelse, effektiv demokratisk kontrol og civilt tilsyn med sikkerhedssystemet, herunder med militæret, samt overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet er i enhver sammenhæng væsentlige egenskaber ved en velfungerede stat og bør fremmes gennem en bredere støtte til tredjelande til reform af sikkerhedssektoren. [Ændring 45] |
|
(30e) |
Denne forordning bør bygge på konklusionerne i den evaluering, som Kommissionen er blev anmodet om at udarbejde inden juni måned 2020, herunder en omfattende offentlig høring af flere forskellige interessenter, der vurderer sammenhængen mellem kapacitetsopbygning til støtte for udvikling og sikkerhed for udvikling inden for rammerne af forbindelsen mellem sikkerhed og udvikling, som finansieres af Unionen og dens medlemsstater via den globale strategi og FN's mål for bæredygtig udvikling. [Ændring 46] |
|
(30f) |
Unionen bør også fremme en konfliktsensitiv og kønsbevidst tilgang i forbindelse med alle tiltag og programmer i henhold til denne forordning med det formål at undgå negative indvirkninger og få de størst mulige positive indvirkninger. [Ændring 47] |
|
(31) |
De horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF bør anvendes på denne forordning. Disse regler findes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1046 (34) (»finansforordningen«) og fastlægger bl.a. proceduren for fastlæggelse og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, budgetstøtte, trustfonde, finansielle instrumenter og budgetgarantier og, at der skal foretages kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages på grundlag af artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler med hensyn til retsstatsprincippet i medlemsstater og tredjelande, da overholdelse af retsstatsprincippet er væsentligt for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering. |
|
(32) |
Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne anvendelsesmetoderne i henhold til denne forordning vælges ud fra den mulighed, som de giver for på grundlag af partnernes behov, præferencer og særlige forhold, deres relevans , bæredygtighed samt deres evne til at overholde principperne om udviklingseffektivitet, nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, jf. artikel 125, stk. 1, i finansforordningen . Den Europæiske Demokratifonds rolle som en fond, der via de europæiske institutioner er bemyndiget til at støtte demokrati, civilsamfund og menneskerettigheder i hele verden, bør styrkes og udvides i henhold til nærværende forordning. Den Europæiske Demokratifond bør gives administrativ fleksibilitet og finansiel mulighed for at udbetale målrettede tilskud til de civilsamfundsaktører i det europæiske naboskabsområde, der står for gennemførelsen af den europæiske naboskabspolitik, navnlig når det vedrører demokratiudvikling, menneskerettigheder, frie valg og retsstatsprincippet. [Ændring 48] |
|
(33) |
Den nye Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (»EFSD+«), som bygger på den vellykkede forgænger EFSD (35), bør udgøre en integreret finansiel pakke, som yder finansiering i form af tilskud, budgetgarantier og finansielle instrumenter på verdensplan. EFSD+ bør støtte den eksterne investeringsplan og kombinere blandings- og budgetgarantiforanstaltninger, der er omfattet af garantien for foranstaltninger udadtil, herunder dem, der dækker risici forbundet med statslige låntagere i forbindelse med långivningstransaktioner, og som tidligere blev foretaget inden for rammerne af Den Europæiske Investeringsbanks eksterne lånemandat. I betragtning af den rolle, Den Europæiske Investeringsbank har i henhold til traktaterne, og dens erfaringer i de seneste årtier med at støtte Unionens politikker, bør den forblive en naturlig partner for Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen anvendelsen af foranstaltninger under garantien for foranstaltninger udadtil. De andre multilaterale udviklingsbanker eller de nationale udviklingsbanker i Unionen har desuden evnerne og kapitalen til at tilføre betydelig værdi til virkningen af Unionens udviklingspolitik, og deres deltagelse under EFSD+ bør derfor ligeledes fremmes kraftigt gennem denne forordning. [Ændring 49] |
|
(34) |
Formålet med EFSD+ er at støtte investeringer og derved bidrage til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling ved at fremme en bæredygtig og inklusiv økonomisk , kulturel og social udvikling og fremme den samfundsøkonomiske modstandskraft i partnerlande, idet der især fokuseres på udryddelse af fattigdom, bæredygtig og inklusiv vækst, forebyggelse af konflikter og fremme af fredelige, retfærdige og inkluderende samfund, bæredygtige og inklusive økonomiske fremskridt, håndtering af klimaændringer gennem afbødning og tilpasning, miljøforringelser , skabelse af anstændigt arbejde, i overensstemmelse med ILO's standarder og økonomiske muligheder, navnlig for unge, kvinder og sårbare personer. Der bør lægges vægt på at sikre inklusiv og retfærdig uddannelse af høj kvalitet og på udviklingen af færdigheder og iværksætteri, samfundsøkonomiske iværksætterånd ved at styrke de uddannelsesmæssige og kulturelle strukturer , herunder for børn i humanitære nødsituationer og situationer med tvangsfordrivelse. Den bør også sigte mod at støtte et stabilt investeringsmiljø, industrialisering, socioøkonomiske sektorer , kooperativer, sociale virksomheder , mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder samt på at tackle styrke demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, idet manglen herpå ofte udgør de specifikke underliggende socioøkonomiske årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse, i overensstemmelse med de relevante vejledende programmeringsdokumenter. Der bør lægges særlig vægt på skrøbelige eller konfliktramte lande, de mindst udviklede lande og stærkt gældstyngede fattige lande. Der bør være særlig fokus på at forbedre leveringen af grundlæggende offentlige basistjenesteydelser, på fødevaresikkerhed og på at forbedre livskvaliteten for de hurtigt voksende bybefolkninger, herunder gennem passende, sikre og økonomisk overkommelige boliger. EFSD+ bør anspore profitorienterede/ikkeprofitorienterede partnerskaber som en måde at lede den private sektors investeringer med henblik på bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom. Den strategiske inddragelse af civilsamfundsorganisationer og EU-delegationer i partnerlande bør også fremmes i alle faser af projektcyklussen for at hjælpe med at finde skræddersyede løsninger til fremme af den socioøkonomiske udvikling af samfund, jobskabelse og nye forretningsmuligheder. Investeringer bør baseres på konfliktanalyser, fokusere på de grundlæggende årsager til konflikt, sårbarhed og uroligheder, maksimere muligheden for at fremme fred og minimere risiciene for at forværre konflikter. [Ændring 50] |
|
(35) |
EFSD+ bør maksimere finansieringens additionalitet, afhjælpe markedssvigt og suboptimale investeringsforhold, levere innovative produkter og tiltrække midler fra den private sektor for at optimere bidragene fra privat finansiering til en lokal bæredygtig udvikling . Inddragelse af den private sektor i Unionens samarbejde med partnerlande gennem EFSD+ bør give en målbar og ekstra indvirkning på udviklingen , der fuldt ud respekterer miljøet og lokalsamfundenes rettigheder og indkomstgrundlag, og uden at forvride markedet og det lokale marked eller udsætte lokale økonomiske aktører for unfair konkurrence. EFSD+ bør være omkostningseffektiv og baseret på gensidig ansvarlighed og risiko- og udgiftsdeling. EFSD+ bør , selvom det er baseret på tilstrækkelige ansvarligheds- og gennemsigtighedskriterier, fungere som en »one-stop-shop«, der modtager finansieringsforslag fra de finansielle institutioner og offentlige eller private investorer og leverer forskellige former for finansiel bistand til støtteberettigede investeringer. [Ændring 51] |
|
(35a) |
En EU-garanti for statslige investeringstransaktioner i den offentlige sektor udgør en del af EFSD+. Denne EU-garanti må ikke udvides til at omfatte statslige investeringstransaktioner, der involverer videreudlån til den private sektor eller udlån til eller til fordel for offentlige myndigheder, som kan få adgang til offentlig finansiering uden statslige garantier. For at støtte EIB's kapacitetsplanlægning skal EIB tildeles et garanteret minimumsvolumen af disse statslige investeringstransaktioner. [Ændring 52] |
|
(36) |
Der bør oprettes en garanti for foranstaltninger udadtil på grundlag af den eksisterende EFSD-garanti og Garantifonden for aktioner i forhold til tredjelande. Garantien for foranstaltninger udadtil bør støtte foranstaltninger under EFSD+, som er omfattet af budgetgarantier, makrofinansiel bistand og lån til tredjelande på grundlag af Rådets afgørelse 77/270/Euratom (36). Disse foranstaltninger bør støttes af bevillinger i henhold til denne forordning samt bevillinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/… (37) (IPA III-forordningen) og EINS-forordningen, som også bør omfatte hensættelse af midler og forpligtelser som følge af henholdsvis makrofinansiel bistand i form af lån og lån til tredjelande, som omhandlet i EINS-forordningens artikel 10, stk. 2. Ved finansiering af foranstaltninger under EFSD+ bør der gives prioritet til dem, som har en stor indvirkning på jobskabelse skabelsen af anstændige job og indkomstgrundlag , og hvis cost-benefit-forhold styrker investeringens bæredygtighed og giver den bedste garanti for bæredygtighed og langsigtet gennemslagskraft for hele det lokale ejerskab . De foranstaltninger, der understøttes af garantien for foranstaltninger udadtil, bør ledsages af en grundig forudgående vurdering af miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter , herunder indvirkningen på menneskerettigheder og være indtjeningsmulighederne i de berørte samfund samt indvirkningen på ulighed og klarlæggelse af måder, hvorpå disse uligheder kan håndteres, i overensstemmelse med kravene om bedre regulering og under behørig hensyntagen til princippet om frit og forudgående informeret samtykke fra de berørte lokalsamfund i forbindelse med investeringer i jord . Garantien for foranstaltninger udadtil bør ikke anvendes til at yde væsentlige offentlige tjenester, som fortsat er statens ansvar. Efterfølgende konsekvensanalyser bør også udarbejdes med henblik på at måle udviklingens indvirkning på EFSD+-operationerne. [Ændring 53] |
|
(37) |
Der bør med hensyn til modparter, der kan komme i betragtning, indføres en undtagelse fra reglerne vedrørende metoderne til gennemførelse af Unions budget, der er fastsat i finansforordningen, således at der skabes fleksibilitet, øget interesse i den private sektor, fair konkurrence fremmes, og investeringernes virkning maksimeres. De pågældende modparter, som kan komme i betragtning, kan også være organer, der ikke har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, eller privatretlige organer undergivet lovgivningen i et partnerland. [Ændring 54] |
|
(38) |
Med henblik på at øge effekten af garantien for foranstaltninger udadtil bør medlemsstaterne og de kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde have mulighed for at bidrage i form af kontantbidrag eller garantier. Bidrag i form af en garanti bør ikke overstige 50 % af beløbet af de foranstaltninger, der garanteres af Unionen. De finansielle forpligtelser, der følger af denne garanti, bør ikke tilføres, og likviditetsstødpuden bør finansieres via den fælles hensættelsesfond. |
|
(39) |
Foranstaltninger Tiltag udadtil gennemføres anvendes ofte i et meget ustabilt miljø, der kræver løbende og hurtig tilpasning til de nye behov, der opstår hos Unionens partnere, og til globale udfordringer vedrørende menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder , demokrati, god regeringsførelse, sikkerhed og stabilitet, klimaændringer, miljø, verdenshavene samt migrationskrisen og migration, herunder de underliggende årsager hertil såsom fattigdom og ulighed samt indvirkningen af det stigende antal tvangsfordrevne personer på verdensplan, navnlig i udviklingslandene . Hvis princippet om forudsigelighed skal forenes med behovet for at kunne reagere hurtigt, er det derfor nødvendigt at tilpasse den finansielle gennemførelse anvendelse af programmerne. For at give EU større mulighed for at reagere på uforudsete behov , der ikke er omfattet af programmerne og programmeringsdokumenterne , bør der med udgangspunkt i de positive erfaringer med Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) være et uudnyttet foruddefineret beløb, der kan fungere som stødpude for nye udfordringer og prioriteter. Det bør anvendes i behørigt begrundede tilfælde i overensstemmelse med procedurerne i denne forordning. [Ændring 55] |
|
(40) |
Selv om princippet om, at Unionens budget fastsættes årligt, skal overholdes, bør der i forordningen være mulighed for at udnytte den fleksibilitet, som finansforordningen allerede giver mulighed for i forbindelse med andre politikker, nemlig fremførsler og genforpligtelse af midler, således at der sikres en effektiv brug af Unionens midler både for Unionens borgere og partnerlandene, hvorved de EU-midler, der er til rådighed for Unionens foranstaltninger udadtil, maksimeres. |
|
(41) |
I henhold til artikel 83 i Rådets afgørelse …/… (OLT) bør personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier, være berettiget til at modtage finansiering i henhold til denne forordning i overensstemmelse med dens regler og mål samt eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Endvidere bør samarbejde mellem partnerlandene og de oversøiske lande og territorier samt Unionens regioner i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF, fremmes på områder, hvor der er interessesammenfald. |
|
(42) |
Med henblik på at styrke partnerlandenes demokratiske ejerskab over deres udviklingsprocesser og den eksterne bistands bæredygtighed bør Unionen, når det er relevant, fremme anvendelsen af partnerlandenes egne institutioner, ressourcer og ekspertise og partnerlandenes egne systemer og procedurer i alle aspekter af samarbejdets projektcyklus , samtidig med at lokale ressourcer og ekspertise samt de lokale regeringers og civilsamfunds fulde deltagelse sikres. Unionen bør også stille undervisningsprogrammer vedrørende ansøgning om EU-finansiering til rådighed for lokale myndigheders embedsmænd og civilsamfundsorganisationer for at hjælpe dem med at øge deres projekters støtteberettigelse og effektivitet. Disse programmer bør gennemføres i de berørte lande, være tilgængelige på det pågældende lands sprog og supplere eventuelle fjernundervisningsprogrammer, som også er oprettet, med henblik på at sikre en målrettet undervisning, der imødekommer det pågældende lands behov. [Ændring 56] |
|
(43) |
Årlige eller flerårlige handlingsplaner og foranstaltninger omhandlet i artikel 19 udgør arbejdsprogrammer i henhold til finansforordningen. Årlige eller flerårige handlingsplaner består af en række foranstaltninger, der er grupperet i et samlet dokument. |
|
(44) |
Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af effektive og forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, bl.a. svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (38), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (39), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (40) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (41). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (42). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder; af denne grund bør aftaler med lande og territorier uden for EU og med internationale organisationer, og enhver anden kontrakt eller aftale, der følger af denne forordnings gennemførelse, indeholde bestemmelser, som udtrykkeligt giver Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage revision og inspektion på stedet i overensstemmelse med deres respektive beføjelser, og som sikrer, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, gives tilsvarende rettigheder. |
|
(44a) |
Med henblik på at bidrage til den internationale bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse, svindel, korruption og hvidvaskning af penge bør al finansiering via denne forordning foregå på en fuldstændig gennemsigtig måde. Endvidere bør de støtteberettigede modparter hverken støtte aktiviteter, der gennemføres med ulovlige formål, eller deltage i nogen finansierings- eller investeringstransaktioner, der foregår gennem et selskab beliggende i en ikkesamarbejdsvillig jurisdiktion eller i et skattely. Modparter bør også afholde sig fra at gøre nogen brug af skatteundgåelse eller aggressive skatteplanlægningsordninger. [Ændring 57] |
|
(45) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af de relevante bestemmelser i denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (43). [Ændring 58] |
|
(46) |
Med henblik på at supplere eller ændre ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unionens funktionsmåde, for så vidt angår tilførselssatserne i artikel 26, stk. 3, samarbejds- og interventionsområderne i bilag II, III og IV, de prioriterede områder for foranstaltninger under EFSD+, der er opført i bilag V, forvaltningen af EFSD+ i bilag VI, til at revidere eller supplere indikatorerne i bilag VII, hvor dette skønnes relevant, og til at supplere denne forordning med bestemmelser om etableringen af en overvågnings- og evalueringsramme. ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 TEUF, for så vidt angår fastlæggelse af Unionens strategi, prioritetsområderne, de detaljerede målsætninger, de forventede resultater, de specifikke performanceindikatorer og den specifikke økonomiske tildeling og fremgangsmåde for samarbejde i hvert geografisk og tematisk program samt for handlingsplaner og foranstaltninger, der ikke er baseret på programmeringsdokumenter, som fastlægger en operationel ramme for menneskerettigheder, som fastlægger en ramme for risikostyring, som afgør, hvilke behov, der ikke er omfattet af programmerne eller programmeringsdokumenterne, som afgør suspension af bistand, som fastlægger en ramme for en performanceorienteret tilgang, som fastlægger tilførselssatserne, som fastlægger en ramme for overvågning og evaluering, og som udvider foranstaltningernes anvendelsesområde til lande og territorier, der ikke er omfattet af denne forordning. Med henblik på at ændre ikkevæsentlige elementer i denne forordning bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår samarbejds- og interventionsområderne i bilag II, III og IV, de prioriterede områder for foranstaltninger under EFSD+ og investeringsvinduerne, der er opført i bilag V, samt de anførte indikatorer i bilag VII. [Ændring 59] |
|
(47) |
Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 (44) er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt bør omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for at evaluere programmets praktiske virkninger. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau af relevante interessenter såsom civilsamfund og eksperter , og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 60] |
|
(48) |
Henvisninger i artikel 9 i Rådets afgørelse 2010/427/EU (45) til EU-instrumenter, som erstattes ved denne forordning, bør læses som henvisninger til denne forordning, og Kommissionen bør sikre, at denne forordning gennemføres i overensstemmelse med den rolle, EU-Udenrigstjenesten har i henhold til afgørelsen. På grund af denne forordnings brede karakter og anvendelsesområde og for at sikre sammenhæng mellem principperne, målene og udgifterne i henhold til både denne forordning og andre eksterne finansieringsinstrumenter, såsom EINS-forordningen eller instrumenter, der er uløseligt forbundet med eksterne politikker, såsom IPA III-forordningen, bør en horisontal styringsgruppe med deltagelse af alle relevante tjenestegrene i Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten og med næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) eller en repræsentant for dennes kontor som formand være ansvarlig for styringen, samordningen og forvaltningen af politikkerne, programmerne, målene og tiltagene i henhold til denne forordning med henblik på at sikre sammenhæng, effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed i Unionens eksterne finansiering. NF/HR bør sikre en overordnet politisk koordinering af Unionens optræden udadtil. I forbindelse med alle tiltag, herunder tiltag vedrørende hurtig reaktion og ekstraordinære bistandsforanstaltninger, og under hele programmeringscyklussen, planlægningen og anvendelsen af instrumentet bør den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten arbejde sammen med Kommissionens relevante medlemmer og tjenestegrene på grundlag af arten af og målene for den planlagte foranstaltning, idet der tages udgangspunkt i deres ekspertise. Alle forslag til afgørelse bør udarbejdes ved at følge Kommissionens procedurer og bør forelægges Kommissionen til vedtagelse. [Ændring 61] |
|
(48a) |
Anvendelsen af denne forordning bør, hvor det er relevant, supplere og være forenelig med de foranstaltninger, som Unionen træffer med henblik på gennemførelse af målsætningerne for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik inden for rammerne af kapital to, afsnit V i TEU, og de foranstaltninger, der vedtages inden for rammerne af femte del i TEUF. [Ændring 62] |
|
(49) |
De påtænkte foranstaltninger, der er fastlagt i det følgende, bør nøje overholde de betingelser og procedurer, der følger af Unionens restriktive foranstaltninger — [Ændring 63] |
|
(49a) |
Europa-Parlamentet bør være fuldt ud involveret i instrumenternes udformnings-, programmerings-, overvågnings- og evalueringsfaser med henblik på at garantere politisk og demokratisk kontrol samt ansvarlighed for Unionens midler i relation til Unionens optræden udadtil. Der bør etableres en styrket dialog mellem institutionerne med henblik på at sikre, at Europa-Parlamentet er i stand til at udøve politisk kontrol på en systematisk og problemfri måde i forbindelse med denne forordnings anvendelse, hvorved både effektiviteten og legitimiteten øges — [Ændring 64] |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning oprettes programmet »instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde« (»instrumentet«).
Ved forordningen fastsættes målene for instrumentet, budgettet for perioden 2021-2027, de forskellige former for EU-finansiering samt reglerne for at yde finansieringen.
Ved forordningen oprettes ligeledes Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (»EFSD+«) og en garanti for foranstaltninger udadtil.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
1) |
»landeprogram«: et vejledende program, der omfatter et land |
|
2) |
»flerlandeprogram«: et vejledende program, der omfatter mere end et land |
|
3) |
»grænseoverskridende samarbejde«: samarbejde mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere lande og territorier uden for EU langs Unionens ydre grænser |
|
4) |
»regionalprogram«: et vejledende flerlandeprogram, der omfatter mere end et tredjeland inden for samme geografiske område, jf. artikel 4, stk. 2, |
|
5) |
»transregionalprogram«: et vejledende flerlandeprogram, der omfatter mere end et tredjeland inden for forskellige områder, jf. artikel 4, stk. 2 |
|
6) |
»retlig enhed«: en fysisk person eller en efter national ret, EU-retten eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf. finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c) |
|
6a) |
»civilsamfundsorganisationer«: alle ikke-statslige, almennyttige og ikkevoldelige strukturer, hvorigennem mennesker organiserer sig med henblik på at forfølge fælles mål og idealer, det være sig politiske, kulturelle, sociale, økonomiske, religiøse eller miljømæssige mål og idealer, eller på at drage myndigheder til ansvar, og som opererer på lokalt, nationalt, regionalt eller internationalt plan og kan omfatte både by- og landbaserede samt formelle og uformelle organisationer; inden for rammerne af det tematiske program for menneskerettigheder og demokrati omfatter »civilsamfundet« alle enkeltpersoner eller grupper, som er uafhængige af staten, og hvis aktiviteter bidrager til at fremme menneskerettigheder og demokrati, herunder menneskerettighedsforkæmpere som defineret i FN's erklæring om individers rettigheder og ansvar [Ændring 65] |
|
6b) |
»lokale myndigheder«: regeringsinstitutioner eller offentlige myndigheder, som opererer på et subnationalt niveau (f.eks. på kommunalt plan, lokalsamfunds- eller distriktsplan, eller på provinsielt eller regionalt plan) [Ændring 66] |
|
7) |
»investeringsvindue«: et udpeget område, hvortil der kan ydes støtte ved hjælp af garantien under EFSD+ til investeringsporteføljer i bestemte regioner, lande eller sektorer |
|
8) |
»bidragyder«: en medlemsstat, en international finansiel institution eller en offentlig institution i en medlemsstat, et offentligt organ eller andre offentlige eller private enheder, der bidrager med kontante tilskud eller garantier til den fælles hensættelsesfond [Ændring 67] |
|
8a) |
» additionalitet«: det princip, der sikrer, at støtte via garantien for foranstaltninger udadtil bidrager til bæredygtig udvikling ved hjælp af foranstaltninger, der ikke kunne have været gennemført uden garantien, eller hvorved der opnås positive resultater, der går ud over, hvad der ville have kunnet opnås uden støtte, og det omfatter også, at der mobiliseres finansiering fra den private sektor, at markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold afhjælpes, og at en investerings kvalitet, bæredygtighed, effekt eller omfang forbedres eller øges. Princippet sikrer desuden, at investerings- og finansieringstransaktioner, der er omfattet af garantien for foranstaltninger udadtil, ikke erstatter støtte fra en medlemsstat, privat finansiering eller andre finansielle tiltag fra Unionens eller international side og ikke fortrænger andre offentlige eller private investeringer. Projekter, der støttes af garantien for foranstaltninger udadtil, har typisk en højere risikoprofil end den portefølje af investeringer, der støttes af de støtteberettigede modparter inden for rammerne af deres normale investeringspolitikker uden garantien for foranstaltninger udadtil [Ændring 68] |
|
8b) |
»industrialiserede lande«: andre tredjelande end de udviklingslande, der fremgår af listen over modtagere af officiel udviklingsbistand (»ODA«), som er udarbejdet af OECD's Komite for Udviklingsbistand (»OECD-DAC«) [Ændring 69] |
|
8c) |
»fattigdom«: alle de forhold, hvorunder mennesker er dårligt stillede og opfattes som svækkede i forskellige samfund og lokale sammenhænge; fattigdoms centrale dimensioner omfatter økonomiske, menneskelige, politiske og sociokulturelle muligheder samt muligheden for at kunne beskytte sig selv [Ændring 70] |
|
8d) |
»kønssensitivitet«: at handle med den intention at forstå og tage hensyn til de sociale og kulturelle faktorer, der indgår i kønsbaseret udstødelse og diskrimination i alle offentlige og private sammenhænge [Ændring 71] |
|
8e) |
»konfliktsensitivitet«: at handle med forståelse for, at ethvert initiativ, der gennemføres i et konfliktramt miljø, vil interagere med den pågældende konflikt, og at en sådan interaktion vil have konsekvenser, der kan have positive eller negative følgevirkninger; konfliktsensitivitet betyder også, at det på bedst mulig måde sikres, at Unionens tiltag (politiske, politikrelaterede, ekstern bistand) ikke har en negativ indvirkning, og at den positive indvirkning på konfliktens dynamikker udnyttes mest muligt og derved bidrager til forebyggelse af konflikter, strukturel stabilitet og fredsopbygning [Ændring 72] |
Når der henvises til »menneskerettigheder«, omfatter dette også de grundlæggende frihedsrettigheder [Ændring 73]
I forbindelse med artikel 15 kan de lande, hvor behovet er størst, også omfatte de lande, der er opført i bilag I. [Ændring 74]
Artikel 3
Mål
1. Det generelle mål med denne forordning er at fastlægge den finansielle ramme, der gør det muligt for Unionen at fastholde og fremme Unionens sine værdier , principper og grundlæggende interesser på verdensplan med henblik på at forfølge i overensstemmelse med målene og principperne i Unionens optræden udadtil, jf. i artikel 3, stk. 5, og artikel 8 og 21 i TEU samt artikel 11 og 208 i TEUF . [Ændring 75]
2. De specifikke mål med forordningen er, jf. stk. 1:
|
a) |
at støtte og fremme dialog og samarbejde med lande og regioner uden for EU i naboskabet, Afrika syd for Sahara, Asien, Stillehavet, Nord-, Syd- og Mellemamerika og Vestindien |
|
aa) |
at bidrage til opfyldelsen af de internationale forpligtelser og målsætninger, som Unionen har aftalt, navnlig 2030-dagsordenen, målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen [Ændring 76] |
|
ab) |
at udvikle et særligt styrket forhold mellem landene i Unionens østlige og sydlige naboskabsområde, som bygger på samarbejde, fred og sikkerhed, gensidig ansvarlighed og fælles tilslutning til de universelle værdier demokrati, retsstat og respekt for menneskerettigheder, socioøkonomisk integration, miljøbeskyttelse og klimaindsats [Ændring 77] |
|
ac) |
at stræbe efter at nedbringe og på lang sigt udrydde fattigdom, navnlig i de mindst udviklede lande (LDC-landene); at muliggøre en bæredygtig social og økonomisk udvikling [Ændring 78] |
|
b) |
på globalt niveau, at konsolidere og fremme demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder, støtte civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder , fremme stabilitet og fred , forebygge konflikt og fremme retfærdige og inkluderende samfund , multilateralisme, international retfærdighed og ansvarlighed, og tackle andre globale og regionale udfordringer , herunder klimaændringer og miljøforringelser samt udenrigspolitiske behov og prioriteter, som anført i bilag III, herunder at fremme tillidsskabende og gode naboskabsforbindelser [Ændring 79] |
|
ba) |
at beskytte og fremme menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet samt ligestilling mellem kønnene og social lighed, også under de mest vanskelige forhold og i hastende tilfælde, i samarbejde med civilsamfund, herunder menneskerettighedsforkæmpere over hele verden [Ændring 80] |
|
c) |
hurtigt at reagere på: krisesituationer, uroligheder og konflikter, udfordringer med hensyn til modstandskraft og forbindelser mellem humanitær bistand og udviklingsforanstaltninger samt udenrigspolitiske behov og prioriteter. [Ændring 81] |
Opfyldelsen af disse mål måles ved hjælp af relevante indikatorer, jf. artikel 31.
3. Mindst 92 95 % af udgifterne i henhold til forordningen skal opfylde kriteriet for officiel udviklingsbistand som fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings Komité for Udviklingsbistand. Denne forordning skal bidrage til at opnå det kollektive mål om, at der skal afsættes 0,2 % af Unionens bruttonationalindkomst til de mindst udviklede lande og 0,7 % af Unionens bruttonationalindkomst til officiel udviklingsbistand inden for tidsfristen i 2030-dagsordenen. [Ændring 82]
3a. Mindst 20 % af den officielle udviklingsbistand, der finansieres i henhold til denne forordning, bør på tværs af alle programmer, geografiske og tematiske, hvert år og i hele programmets varighed, øremærkes til social inklusion og menneskelig udvikling med henblik på at støtte og styrke leveringen af grundlæggende sociale tjenesteydelser, såsom sundhed, uddannelse, ernæring og social beskyttelse, navnlig for de mest marginaliserede grupper og med særlig vægt på kvinder og børn. [Ændring 83]
3b. Mindst 85 % af de geografiske og tematiske programmer, der finansieres af den officielle udviklingsbistand i henhold til denne forordning, skal have ligestilling mellem kønnene, kvinders og pigers rettigheder og styrkelse af deres stilling som et primært eller væsentligt mål, som fastlagt af OECD's Komité for Udviklingsbistand. En betydelig del af disse programmer skal have ligestilling mellem kønnene, styrkelse af kvinders og pigers rettigheder og styrkelse af deres stilling som et primært mål. [Ændring 84]
Artikel 4
Anvendelsesområde og opbygning
1. EU-finansiering i henhold til denne forordning gennemføres anvendes ved hjælp af: [Ændring 85]
|
a) |
geografiske programmer |
|
b) |
tematiske programmer |
|
c) |
foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion. |
2. De geografiske programmer omfatter samarbejde med et eller flere lande i følgende områder:
|
a) |
naboskabet |
|
b) |
Afrika syd for Sahara |
|
c) |
Asien og Stillehavet |
|
d) |
Nord-, Syd- og Mellemamerika og Vestindien. |
Geografiske programmer kan omfatte alle tredjelande, bortset fra kandidater og potentielle kandidater, jf. forordning (EU) nr. …/.. (46) (IPA) og oversøiske lande og territorier, jf. Rådets afgørelse …/… (EU). Der kan også oprettes geografiske programmer med et kontinentalt eller transregionalt anvendelsesområde, navnlig et panafrikansk program, som omfatter de afrikanske lande i henhold til litra a) og b), og et program, som omfatter landene i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet i henhold til litra b), c) og d). [Ændring 86]
Geografiske programmer i naboskabets område kan omfatte alle lande, der er omhandlet i bilag I.
For at opfylde målene i artikel 3 skal de geografiske programmer baseres på de samarbejdsområder, der er anført i bilag II.
3. De tematiske programmer omfatter foranstaltninger med tilknytning til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling på globalt niveau på følgende områder:
|
a) |
Menneskerettigheder og demokrati |
|
b) |
Civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder: [Ændring 87] |
|
c) |
Stabilitet og fred |
|
d) |
Globale udfordringer |
|
da) |
Udenrigspolitiske behov og prioriteter [Ændring 88] |
Tematiske programmer kan omfatte alle tredjelande. Oversøiske lande og territorier har fuld adgang til tematiske programmer som fastsat i , jf. Rådets afgørelse …/… (EU). Deres effektive deltagelse skal sikres under hensyntagen til deres særegenheder og de særlige udfordringer, som de skal tackle. [Ændring 89]
For at opfylde målene i artikel 3 skal de tematiske programmer baseres på de interventionsområder, der er anført i bilag III.
4. Foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion skal muliggøre en hurtig indsats med henblik på at:
|
a) |
bidrage til fred , stabilitet og kriseforebyggelse i nødsituationer, i tilfælde af begyndende kriser og eksisterende kriser og efter kriser [Ændring 90] |
|
b) |
bidrage til at styrke staters, herunder lokale myndigheders, samfunds, lokalsamfunds og enkeltpersoners modstandsdygtighed og til at knytte forbindelser mellem humanitær bistand og udviklingsforanstaltninger [Ændring 91] |
|
c) |
tjene udenrigspolitiske behov og prioriteter. [Ændring 92] |
Foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion kan omfatte alle tredjelande samt oversøiske lande og territorier, jf. Rådets afgørelse …/… (EU).
For at opfylde målene i artikel 3 baseres foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion på de interventionsområder, der er anført i bilag IV.
5. Foranstaltninger i henhold til denne forordning gennemføres anvendes primært ved hjælp af geografiske programmer. [Ændring 93]
Foranstaltninger, der gennemføres anvendes ved hjælp af tematiske programmer, skal supplere foranstaltninger, der finansieres inden for rammerne af geografiske programmer, og støtte globale og transregionale initiativer, der går ud på sigter mod at opfylde internationalt vedtagne mål, især målene for bæredygtig udvikling, som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra aa) , samt beskytte globale offentlige goder eller tackle globale udfordringer. Der kan også træffes foranstaltninger uafhængigt som led i tematiske programmer, herunder hvis der ikke er et geografisk program eller dette er blevet suspenderet, eller hvis der ikke er nogen aftale om foranstaltningen med det pågældende partnerland, eller hvis foranstaltningen ikke kan håndteres hensigtsmæssigt ved hjælp af geografiske programmer. [Ændring 94]
Foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion supplerer geografiske og tematiske programmer samt de foranstaltninger, der finansieres ved Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 (»forordningen om humanitær bistand«) . Foranstaltningerne udformes og gennemføres anvendes , således at de, hvis dette er relevant, kan videreføres under geografiske eller tematiske programmer. [Ændring 95]
6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 med henblik på at supplere eller ændre bilag II, III og IV.
Artikel 5
Sammenhæng, overensstemmelse og komplementaritet
1. I forbindelse med denne forordnings gennemførelse anvendelsen af denne forordning, sikres overensstemmelse, synergi og komplementaritet med andre alle områder af Unionens optræden udadtil , herunder andre eksterne finansieringsinstrumenter, navnlig IPA III-forordningen samt foranstaltninger vedtaget i henhold til kapitel to i afsnit V i TEU og femte del i TEUF, og andre relevante EU-politikker og EU-programmer samt udviklingsvenlig politikkohærens. Unionen skal tage hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i de politikker, den anvender, som formodes at få betydning for udviklingslandene. [Ændring 96]
1a. Unionen og medlemsstaterne skal koordinere deres respektive støtteprogrammer med sigte på at øge virkningen og effektiviteten af leveringen af støtten og forhindre overlappende finansiering. [Ændring 97]
1b. I forbindelse med anvendelsen af denne forordning skal Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten tage behørigt hensyn til Europa-Parlamentets holdninger. [Ændring 98]
2. Foranstaltninger, der er omfattet af anvendelsesområdet for Rådets forordning (EF) nr. 1257/96, finansieres ikke i henhold til nærværende forordning.
3. Hvis det er relevant, kan andre EU-programmer bidrage til foranstaltninger i henhold til denne forordning, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Der kan også i henhold til denne forordning ydes bidrag til foranstaltninger, der er omfattet af andre EU-programmer, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. I så tilfælde skal det fremgå af det arbejdsprogram, som omfatter de pågældende foranstaltninger, hvilket regelsæt der finder anvendelse.
Artikel 6
Budget
1. Finansieringsrammen til gennemførelsen anvendelsen af denne forordning i perioden 2021–2027 er 89 200 på 82 451 mio. EUR i 2018-priser (93 154 mio. i løbende priser ) [100 %] . [Ændring 99]
2. Den i stk. 1 omhandlede finansieringsramme bevilges som følger:
|
a) |
68 000 mio. EUR 63 687 mio. EUR i 2018-priser (71 954 mio. EUR i løbende priser) [77,24 %] til geografiske programmer: [Ændring 100]
|
|
b) |
7 000 mio. EUR 9 471 mio. EUR i 2018-priser (10 700 mio. EUR i løbende priser) [11,49 %] til tematiske programmer: [Ændring 105]
|
|
c) |
4 000 mio. EUR 3 098 mio. EUR i 2018-priser (3 500 mio. EUR i løbende priser) [3,76 %] til foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion. [Ændring 110]
|
3. Stødpuden for nye udfordringer og prioriteter på 10 200 mio. EUR 6 196 mio. EUR i 2018-priser (7 000 mio. EUR i løbende priser) [7,51 %] skal øge de beløb, der er omhandlet i stk. 2, i henhold til artikel 15. [Ændring 112]
4. Finansieringsrammen i stk. 2, litra a), skal svare til mindst 75 % af finansieringsrammen i stk. 1.
4a. Foranstaltningerne i henhold til artikel 9 finansieres med et beløb på op til 270 mio. EUR. [Ændring 113]
4b. De årlige bevillinger godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme under budgetproceduren, når prioriteterne er blevet aftalt mellem institutionerne. [Ændring 114]
Artikel 7
Politisk ramme
Den overordnede politiske ramme for denne forordnings gennemførelse anvendelse udgøres af associeringsaftaler, partnerskabs- og samarbejdsaftaler, multilaterale aftale handelsaftaler og andre aftaler, der fastlægger en juridisk bindende forbindelse med partnerlandene, henstillinger og retsakter, der vedtages af de i henhold til disse aftaler oprettede organer, samt andre relevante multilaterale aftaler, EU-retsakter, Det Europæiske Råds konklusioner, Rådets konklusioner, topmødeerklæringer eller konklusioner fra møder på højt plan med partnerlande, Europa-Parlamentets relevante beslutninger, meddelelser fra Kommissionen eller fælles og holdninger, meddelelser fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt De Forenede Nationers konventioner og resolutioner . [Ændring 115]
Artikel 8
Generelle principper
1. Unionen skal gennem dialog og samarbejde med partnerlande og -regioner tilstræbe at fremme, udvikle og konsolidere de demokratiske principper, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som Unionen bygger på , gennem tiltag i De Forenede Nationer og andre internationale fora og gennem sit samarbejde med civilsamfundsorganisationer, lokale myndigheder og private aktører tilstræbe at fremme, udvikle og konsolidere de principper, som Unionen bygger på, nemlig demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for principperne i FN-pagten og folkeretten. Finansiering i henhold til denne forordning skal være i overensstemmelse med disse principper og Unionens forpligtelser i henhold til folkeretten . [Ændring 116]
1a. Unionens bidrag til demokrati og retsstatsprincippet og til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder skal, i overensstemmelse med artikel 2 og 21 i TEU, have rod i verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret. [Ændring 117]
2. Der anvendes en rettighedsbaseret tilgang, som omfatter alle menneskerettigheder, uanset om de er borgerlige og politiske eller økonomiske, sociale og kulturelle, med henblik på at indarbejde menneskerettighedsprincipper, hjælpe rettighedshaverne med at gøre deres rettigheder gældende, idet der fokuseres på fattige marginaliserede og sårbare grupper, herunder mindretal, kvinder, børn og unge, ældre, oprindelige folk, LGBTI-personer og personer med handicap, på grundlæggende arbejdstagerrettigheder og social inklusion og på at bistå partnerlandene med at leve op til deres internationale forpligtelser med hensyn til menneskerettighederne. Forordningen fremmer ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders , unges og børns stilling, herunder med hensyn til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder . [Ændring 118]
3. Unionen støtter i det omfang, det er relevant, etableringen af samarbejde og dialog på bilateralt, regionalt og multilateralt plan, partnerskabsaftaler og trepartssamarbejde.
Unionen fremmer en multilateral og regelbaseret regel- og værdibaseret tilgang til globale offentlige goder og udfordringer og samarbejder med dette for øje med medlemsstaterne, partnerlande, internationale organisationer , herunder internationale finansielle institutioner og FN-agenturer, -fonde og -programmer og andre donorer. [Ændring 119]
Unionen fremmer samarbejdet med internationale og regionale organisationer og andre donorer. [Ændring 120]
I forbindelserne med partnerlande tages der højde for deres resultater med hensyn til efterlevelse af forpligtelser og gennemførelse af internationale aftaler , særlig Parisaftalen, samt deres aftalemæssige forbindelser med Unionen , navnlig associeringsaftaler, partnerskabs- og samarbejdsaftaler samt handelsaftaler . [Ændring 121]
4. Samarbejdet mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og partnerlandene på den anden side skal bygge på og fremme principperne om udviklingseffektivitet, når det er relevant, indenfor alle former , nemlig: partnerlandenes ejerskab over udviklingsprioriteter, fokus på resultater, inkluderende udviklingspartnerskaber, gennemsigtighed og gensidig ansvarlighed samt tilpasning til partnerlandenes prioriteter . Unionen fremmer effektiv tilvejebringelse og anvendelse af ressourcer. [Ændring 122]
I overensstemmelse med princippet om inklusive partnerskaber sikrer Kommissionen, når det er relevant, at relevante interessenter fra modtagerlandene, herunder civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder, bliver behørigt hørt og har rettidig adgang til relevante oplysninger, således at de er i stand til at spille en meningsfuld rolle i løbet af udformningen, gennemførelsen anvendelsen og den dertil hørende overvågning af programmer. [Ændring 123]
I overensstemmelse med princippet om ejerskab vælger Kommissionen, når det er hensigtsmæssigt, at anvende partnerlandenes systemer til gennemførelsen anvendelse af programmer. [Ændring 124]
5. Unionen og medlemsstaterne koordinerer deres politik og fører samråd om deres bistandsprogrammer, herunder i internationale organisationer og på internationale konferencer, således at komplementariteten og effektiviteten af deres indsats styrkes.
6. Programmer og foranstaltninger i henhold til denne forordning skal integrere klimaændringer, miljøbeskyttelse i overensstemmelse med artikel 11 i TEUF, katastroferisikobegrænsning og -beredskab, menneskelig udvikling, konfliktforebyggelse og fredsopbygning, ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders, børns og unges stilling, ikkeforskelsbehandling, uddannelse og kultur samt digitalisering og tage hensyn til de indbyrdes forbindelser mellem målene for bæredygtig udvikling for at fremme integrerede foranstaltninger, der kan skabe sidegevinster og opfylde flere mål på en sammenhængende måde. Programmerne og foranstaltningerne skal bygge på analyser af kapaciteter, risici og sårbarheder, de skal indeholde en menneske- og lokalsamfundsorienteret tilgang til modstandsdygtighed, og de skal være konfliktfølsomme konfliktsensitive . De skal bygge på princippet om, at ingen lades principperne om ikke at lade nogen i stikken og »ikke at gøre skade« . [Ændring 125]
7. Uden at dette påvirker de andre mål for Unionens optræden udadtil, tilstræbes der en mere koordineret, holistisk og struktureret tilgang til migration med partnerne, og virkningen heraf vurderes regelmæssigt , uden at ydelsen af udviklingsbistand til tredjelande gøres betinget af samarbejde om styring af migrationen og under overholdelse af menneskerettighederne, herunder enhver persons ret til at forlade sit oprindelsesland . [Ændring 126]
7a. Kommissionen sikrer, at de i henhold til denne forordning vedtagne foranstaltninger i relation til sikkerhed, stabilitet og fred, navnlig med henblik på kapacitetsopbygning af militære aktører til støtte for udvikling og sikkerhed for udvikling, bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet samt cybersikkerhed, gennemføres i overensstemmelse med folkeretten, herunder den internationale menneskeret og den humanitære folkeret. Kommissionen kan sammen med de støttemodtagende partnere udarbejde køreplaner for at forbedre de militære aktørers institutionelle og operationelle overholdelse af gennemsigtigheds- og menneskerettighedsstandarderne. Kommissionen skal nøje overvåge, vurdere og rapportere om anvendelsen af sådanne foranstaltninger for hvert relevant mål i medfør af artikel 31 med henblik på at sikre overholdelse af forpligtelserne på menneskerettighedsområdet. Kommissionen skal i relation til disse foranstaltninger og i tillæg til bestemmelserne om risikoforvaltning i henhold til artikel 8, stk. 8, litra b), anvende en konfliktsensitiv tilgang, herunder en streng og systematisk forudgående konfliktanalyse, der fuldt ud integrerer kønsbaserede analyser. Kommissionen skal som supplement til denne forordning vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 34, der etablerer en operationel ramme baseret på eksisterende vejledning, som sikrer, at menneskerettighederne tages i betragtning i forbindelse med udformningen og anvendelsen af de i denne artikel anførte foranstaltninger, navnlig for så vidt angår forebyggelse af tortur og andre former for brutal, umenneskelig eller nedværdigende behandling, og at retssikkerheden, herunder uskyldsformodningen, retten til en retfærdig rettergang og retten til et forsvar, respekteres. [Ændring 127]
8. Kommissionen underretter og har regelmæssigt meningsudvekslinger skal regelmæssigt på eget initiativ og på anmodning af Europa-Parlamentet underrette og have en meningsfuld politisk dialog med Europa-Parlamentet. [Ændring 128]
8a. Kommissionen skal jævnligt udveksle oplysninger med civilsamfund og lokale myndigheder. [Ændring 129]
8b. Kommissionen skal som supplement til denne forordning vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 34, der etablerer en passende ramme for risikostyring, herunder en vurdering og foranstaltninger til afhjælpning for hvert relevant mål i denne forordning. [Ændring 128]
8c. Hele instrumentet skal underbygges af gennemsigtighed og ansvarlighed med kraftigt fokus på rapportering og kontrol. Dette omfatter et gennemsigtigt kontrolsystem, herunder rapportering af oplysninger om modtagerne af midler, og hvorvidt betalingerne er foretaget rettidigt. [Ændring 131]
Artikel 9
Kapacitetsopbygning hos militære aktører til støtte for udvikling og sikkerhed for udvikling
1. I henhold til artikel 41, stk. 2, i traktaten om den Europæiske Union må EU-midler i henhold til denne forordning må ikke anvendes til at finansiere anskaffelse af våben og ammunition eller til operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet. Udstyr, tjenesteydelser eller teknologi, der leveres i henhold til denne forordning, skal underlægges strenge overførelseskontroller som fastlagt i fælles holdning 2008/944/FUSP, forordningen om produkter med dobbelt anvendelse og alle andre gældende restriktive EU-foranstaltninger. I overensstemmelse med forordning (EU) …/… [EU's forordning om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf], må nærværende forordning ikke anvendes til at finansiere tilvejebringelsen af redskaber, som kan anvendes til tortur, mishandling eller andre krænkelser af menneskerettighederne . [Ændring 132]
2. For at bidrage til bæredygtig udvikling, hvilket forudsætter, at der opnås stabile, fredelige og inkluderende samfund, kan EU-bistand i henhold til denne forordning anvendes som led i en bredere reform af sikkerhedssektoren eller til at opbygge kapaciteten hos militære aktører i partnerlande under de ekstraordinære omstændigheder, der er fastsat i stk. 4, med henblik på gennemførelse af udviklingsforanstaltninger og foranstaltninger, der skaber sikkerhed for udvikling , og i overensstemmelse med det overordnede mål om at opnå en bæredygtig udvikling . [Ændring 133]
3. Bistand i henhold til denne artikel kan navnlig omfatte levering af kapacitetsopbygningsprogrammer til støtte for udvikling og sikkerhed for udvikling, herunder uddannelse, mentorordninger og rådgivning såvel som tilvejebringelse af udstyr, infrastrukturforbedringer og tjenester, der er direkte knyttet til denne bistand.
4. Bistand i medfør af denne artikel må kun ydes:
|
a) |
hvis forudsætningerne for i tilstrækkelig grad at nå Unionens mål i henhold til denne forordning ikke kan opfyldes af ikkemilitære aktører, og der er en trussel mod de fungerende statsinstitutioners eksistens eller beskyttelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, og statsinstitutionerne ikke kan håndtere den trussel, og |
|
b) |
hvis der er konsensus mellem det pågældende partnerland og Unionen om, at militære aktører er afgørende for bevarelse, etablering eller genetablering af de betingelser, der er afgørende for bæredygtig udvikling, og at de pågældende militære aktører ikke er involveret i menneskerettighedskrænkelser eller udgør en trussel mod statslige institutioners funktion, herunder i krisesituationer og skrøbelige eller destabiliserede sammenhænge og situationer. [Ændring 134] |
5. EU-bistand i henhold til denne artikel må ikke anvendes til at finansiere kapacitetsopbygning hos militære aktører til andre formål end gennemførelse af udviklingsforanstaltninger og foranstaltninger, der skaber sikkerhed for udvikling. Den må navnlig ikke anvendes til at finansiere:
|
a) |
faste militærudgifter |
|
b) |
anskaffelse af våben og ammunition eller andet dødbringende udstyr |
|
c) |
uddannelse, der har til formål direkte at styrke de væbnede styrkers kampkapacitet. |
6. Kommissionen fremmer partnerlandets ejerskab ved udformningen og gennemførelsen anvendelsen af foranstaltninger i henhold til denne artikel. Den udvikler ligeledes de nødvendige elementer og den gode praksis, der kræves for at sikre bæredygtighed og ansvarlighed på mellemlang og lang sigt, og fremmer retsstatsprincippet og etablerede folkeretlige principper. Kommissionen sikrer, at disse foranstaltninger skaber direkte fordele for befolkningen for så vidt angår menneskers sikkerhed, er integreret i en bredere politik for reform af sikkerhedssektoren, der omfatter stærke elementer af demokratisk og parlamentarisk kontrol og ansvarlighed, herunder med hensyn til bedre sikkerhedstjenester, og passer ind i langsigtede freds- og udviklingsstrategier, som er udformet med henblik på at tackle de grundlæggende årsager til konflikterne. Kommissionen skal endvidere sikre, at foranstaltninger, der har til formål at reformere militære styrker, bidrager til, at de bliver mere gennemsigtige og ansvarlige og respekterer menneskerettighederne for dem, der er undergivet deres jurisdiktion. For så vidt angår foranstaltninger, der tager sigte på at levere udstyr til partnerlandes militære styrker, skal Kommissionen i forbindelse med hver foranstaltning præcisere, hvilken type udstyr der skal leveres. Kommissionen anvender bestemmelserne i artikel 8, stk. 8 b (nyt), for at sikre, at dette udstyr kun vil blive anvendt af de modtagere, der er tiltænkt støtte. [Ændring 135]
7. Kommissionen fastsætter passende risikovurderings-, overvågnings- og evalueringsprocedurer i forbindelse med foranstaltninger i henhold til denne artikel foretager, inden for rammerne af evalueringen i henhold til artikel 32, og navnlig med henblik på midtvejsevalueringen , fælles evalueringer sammen med medlemsstaterne. Resultaterne skal præge udformningen af programmerne og ressourcefordelingen og yderligere styrke sammenhængen og komplementariteten i Unionens optræden udadtil . [Ændring 136]
AFSNIT II
FORORDNINGENS GENNEMFØRELSE ANVENDELSE AF DENNE FORORDNING [Ændring 137]
Kapitel I
Programmering
Artikel 9 a
Anvendelsesområdet for de geografiske programmer
1. Unionens samarbejdsaktiviteter i henhold til denne artikel anvendes på aktiviteter af lokal, national, regional, tværregional og kontinental karakter.
2. For at opfylde målene i artikel 3 udarbejdes de geografiske programmer inden for følgende samarbejdsområder:
|
a) |
god regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og civilsamfund |
|
b) |
fattigdomsbekæmpelse, bekæmpelse af uligheder samt menneskelig udvikling |
|
c) |
migration og mobilitet |
|
d) |
miljø og klimaændringer |
|
e) |
inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, digitalisering og ordentlig beskæftigelse |
|
f) |
sikkerhed, stabilitet og fred |
|
g) |
partnerskaber. |
3. Yderligere detaljer vedrørende de i stk. 2 omhandlede samarbejdsområder er fastsat i bilag II.
Artikel 9b
Anvendelsesområdet for de tematiske programmer
1. De tematiske programmer omfatter følgende indsatsområder:
|
a) |
Menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og demokrati:
|
|
b) |
Civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder:
|
|
c) |
Stabilitet og fred:
|
|
d) |
Globale udfordringer
|
|
e) |
Udenrigspolitiske behov og prioriteter
|
2. De samarbejdsområder, der er omhandlet i artikel 1, er beskrevet nærmere i bilag III. [Ændring 139]
Artikel 10
Generelle programmeringsprincipper
1. Samarbejde og interventioner i henhold til denne forordning programmeres med undtagelse af foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion som omhandlet i artikel 4, stk. 4.
2. På grundlag af artikel 7 bygger programmering i henhold til denne forordning på følgende:
|
a) |
Programmeringsdokumenter skaber en sammenhængende ramme for samarbejdet mellem Unionen og partnerlande eller -regioner i overensstemmelse med det overordnede formål og anvendelsesområde og de overordnede mål og principper i denne forordning og baseres på Unionens strategi i relation til et partnerland eller -region eller på Unionens tematiske strategier [Ændring 140] |
|
b) |
Unionen og medlemsstaterne konsulterer hinanden på et tidligt tidspunkt i og gennem hele programmeringsprocessen for at fremme sammenhængen, komplementariteten og ensartetheden i deres samarbejde. Fælles programmering skal være den foretrukne metode til landeprogrammering. Fælles programmering kan være åben for andre donorer, hvis det er relevant |
|
c) |
Unionen konsulterer også tilskynder på et tidligt tidspunkt og gennem hele programmeringsprocessen til en regelmæssig og inkluderende dialog med andre donorer og aktører fra Unionen og tredjelande , herunder repræsentanter for civilsamfundet og lokale myndigheder, hvis det er relevant samt private og politiske fonde. Europa-Parlamentet informeres om udfaldet af de pågældende høringer. [Ændring 141] |
|
d) |
Der ydes via de tematiske programmer vedrørende menneskerettigheder og , demokrati, og civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder, og stabilitet og fred , der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, litra a) , b) og c ), bistand, uafhængigt af om regeringen eller andre myndigheder i det pågældende tredjeland giver samtykke dertil . Disse De tematiske programmer vedrørende menneskerettigheder og demokrati og de tematiske programmer støtter primært civilsamfundsorganisationer vedrørende civilsamfund og lokale myndigheder skal hovedsageligt støtte civilsamfundet, herunder menneskerettighedsforkæmpere og journalister, der udsættes for pres . [Ændring 142] |
Artikel 11
Programmeringsprincipper for geografiske programmer [Ændring 143]
-1. Programmeringen i henhold til denne forordning skal tage behørigt hensyn til menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder, god regeringsførelse og demokrati i partnerlande. [Ændring 144]
-1a. Udarbejdelse, anvendelse og revision af alle programmeringsdokumenter i henhold til denne artikel sker efter principperne om udviklingsvenlig politikkohærens og bistandseffektivitet. [Ændring 145]
-1b. De geografiske og tematiske programmer skal supplere og hænge sammen med hinanden samt skabe merværdi. [Ændring 146]
1. Programmeringen af geografiske programmer bygger på følgende principper:
|
a) |
Foranstaltningerne udarbejdes så vidt muligt på grundlag af en inkluderende dialog mellem Unionen Unionens institutioner , medlemsstaterne og det pågældende partnerland, herunder nationale og, lokale og regionale myndigheder, og sker med inddragelse af civilsamfundet civilsamfundsorganisationer, regionale , nationale og lokale parlamenter , lokalsamfund og andre interessenter for at øge ejerskabet det demokratiske ejerskab over processen og for at øge støtten til nationale og regionale strategier, jf. dog stk. 4 [Ændring 147] |
|
b) |
Så vidt Når det er muligt, synkroniseres programmeringsperioden med partnerlandets strategicyklusser [Ændring 148] |
|
c) |
Programmeringen kan omfatte samarbejdsforanstaltninger, der finansieres af andre bevillinger, jf. artikel 6, stk. 2, og af andre EU-programmer i henhold til deres basisretsakter. |
2. Uden at det berører stk. 1 omfatter programmeringen af geografiske programmer omfatter et specifik, skræddersyet samarbejde, der bygger på: [Ændring 149]
|
a) |
partnernes behov, som fastlægges på grundlag af specifikke kriterier og dybtgående analyser , idet der tages hensyn til befolkningen, fattigdom, ulighed, menneskelig udvikling , situationen med hensyn til menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati, ligestilling mellem kønnene, civilsamfundets råderum , økonomisk og miljømæssig sårbarhed og statens og samfundets modstandsdygtighed [Ændring 150] |
|
b) |
partnernes evne til at generere og få adgang til finansielle midler mobilisere og effektivt anvende deres nationale midler til at støtte nationale udviklingsprioriteter og deres evne til at anvende midlerne [Ændring 151] |
|
c) |
partnernes engagement , herunder i forpligtelser aftalt i fællesskab med Unionen, og resultater tiltag , hvilket fastslås på grundlag af kriterier som politisk reform , fremskridt i relation til retsstatsprincippet, god regeringsførelse, menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption, økonomisk og social udvikling , miljømæssig bæredygtighed samt effektiv anvendelse af bistand [Ændring 152] |
|
d) |
den potentielle virkning af EU-midlerne i partnerlande og -regioner |
|
e) |
parternes kapacitet og vilje til at fremme fælles interesser og værdier , principper og grundlæggende interesser og til at støtte fælles mål og multilaterale alliancer samt fremskridt med Unionens prioriteter. [Ændring 153] |
3. Ved tildelingen af midler gives højest prioritet til de lande, der er i størst nød, navnlig de mindst udviklede lande, lavindkomstlandene og lande, der er i krise, har været i krise eller befinder sig i en skrøbelig og udsat situation, herunder små østater, der er udviklingslande.
4. I samarbejdet med industrialiserede lande fokuseres der på at fremme Unionens og fælles interesser samt fælles grundlæggende interesser og værdier, fælles mål og multilateralisme. Et sådan samarbejde skal, hvor det er relevant, baseres på en dialog mellem Unionen, herunder Europa-Parlamentet, og medlemsstaterne med inddragelse af civilsamfundet . [Ændring 154]
5. Programmeringsdokumenter for geografiske programmer skal være resultatbaserede og, skal så vidt muligt være resultatorienterede og indeholde tydelige mål og indikatorer til måling af fremskridt og virkningen af Unionens bistand. Hvis det er relevant, tage hensyn til kan indikatorerne baseres på internationalt fastsatte mål og indikatorer standarder , især dem, der gælder for målene for bæredygtig udvikling og nationale resultatrammer, med henblik på at vurdere og videreformidle Unionens bidrag til output, resultater og effekt. [Ændring 155]
6. Når der udarbejdes programmeringsdokumenter for lande og regioner, der er i krise, har været i krise eller befinder sig i en skrøbelig og udsat situation, tages der behørigt hensyn til de berørte landes eller regioners særlige behov og forhold samt sårbarheder, risici og kapaciteter med henblik på at øge modstandsdygtigheden. Der skal endvidere lægges vægt på konfliktforebyggelse, statsopbygning og fredsopbygning, forsoning efter konflikt og genopbygning, katastrofeberedskab samt kvinders og børns rettigheder i disse processer. Der skal anvendes en menneskerettighedsbaseret tilgang med mennesket i centrum.
Hvis partnerlande eller -regioner er direkte involveret i eller berørt af en krise, en efterkrisesituation eller en skrøbelig situation, lægges der særlig vægt på at forbedre koordineringen blandt alle relevante aktører for at hjælpe med at forebygge vold og hjælpe overgangen fra nødsituation til udviklingsfase. [Ændring 156]
7. Denne forordning bidrager på baggrund af de programmer, der gennemføres i henhold til artikel 4, stk. 2 i denne forordning til foranstaltninger, der gennemføres i henhold til Erasmus-forordningen. Et vejledende beløb på 2 000 000 000 EUR fra de geografiske programmer skal afsættes til foranstaltninger helliget mobilitet, samarbejde og politisk dialog med myndigheder, institutioner og organisationer i partnerlandene. Der udarbejdes et enhedsprogrammeringsdokument på grundlag af denne forordning for syv år, herunder for midler fra IPA III-forordningen. Erasmus-forordningen gælder for anvendelsen af disse midler , idet der sikres overensstemmelse med IPA III-forordningen . [Ændring 157]
7a. Denne forordning bidrager til foranstaltninger, der gennemføres i henhold til forordningen om Et Kreativt Europa). Der udarbejdes ét programmeringsdokument på grundlag af denne forordning gældende for syv år, herunder for midlerne fra IPA III-forordningen). Forordningen omEt Kreativt Europa finder anvendelse på disse midler. [Ændring 158]
Artikel 12
Programmeringsdokumenter for geografiske programmer
-1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 for at udbygge ikkevæsentlige elementer i denne forordning med bestemmelser, der indfører rammer for de enkelte lande og for flerårige programmer, som omfatter flere lande. Disse rammebestemmelser skal:
|
a) |
angive de prioriterede områder blandt dem, der er omhandlet i artikel 9a og 15b |
|
b) |
fastlægge de konkrete detaljerede og målbare mål for hvert program |
|
c) |
opstille forventede resultater med målbare delmål og klare og konkrete performanceindikatorer, der er knyttet til målene |
|
d) |
fastlægge den vejledende finansielle tildeling, både samlet set og for hvert prioriteret område |
|
e) |
opstille retningslinjer for samarbejde, herunder bidrag til garantien for eksterne foranstaltninger. [Ændring 159] |
1. Gennemførelsen af denne forordning foretages for geografiske programmers vedkommende gennem flerårige vejledende landeprogrammer og flerlandeprogrammer. [Ændring 160]
2. I de flerårige vejledende programmer angives de prioriterede områder, der er udvalgt med henblik på EU-finansiering, de specifikke mål, de forventede resultater, klare og specifikke performanceindikatorer og den vejledende finansielle tildeling, både samlet set og pr. prioriteret område. [Ændring 161]
3. De flerårige vejledende programmer omfatter: [Ændring 162]
|
-a) |
en rapport med en analyse i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, af partnerlandes eller berørte landes behov, kapacitet, forpligtelser og resultater og den potentielle virkning af EU-finansieringen samt en eller flere af følgende: [Ændring 163] |
|
a) |
en national eller regional strategi i form af en national udviklingsplan eller et lignende dokument, som er baseret på en meningsfuld høring af lokalbefolkningen og civilsamfundet, og som Kommissionen har godkendt som grundlag for det tilhørende flerårige vejledende program på tidspunktet for vedtagelsen af sidstnævnte dokument [Ændring 164] |
|
b) |
et rammedokument dokument om fastlæggelse af Unionens politik over for den pågældende partner eller de pågældende partnere, herunder et fælles dokument mellem Unionen og medlemsstater [Ændring 165] |
|
c) |
et fælles dokument mellem Unionen og den pågældende partner eller de pågældende partnere, som fastlægger de fælles prioriteter. |
4. For at få større virkning af Unionens kollektive samarbejde erstattes Unionens og medlemsstaternes programmeringsdokument så vidt muligt at et fælles programmeringsdokument. Et fælles programmeringsdokument kan erstatte Unionens flerårige vejledende program, hvis det godkendes i en retsakt vedtaget i overensstemmelse med artikel 14 og overholder kravene i artikel 10 og 11, indeholder de elementer, der er anført i stk. 2 i nærværende artikel, og fastlægger arbejdsdelingen mellem Unionen og medlemsstaterne. [Ændring 166]
4a. Flerårige programmer kan omfatte et beløb på højst 5 % af det samlede beløb, som ikke er afsat til et prioriteret område eller et partnerland eller en gruppe af lande. Disse beløb vedtages i overensstemmelse med artikel 21. [Ændring 167]
Artikel 13
Programmeringsdokumenter for tematiske programmer
-1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 for at udbygge ikkevæsentlige elementer i denne forordning ved at fastlægge rammer for hvert enkelt tematisk flerårigt program. Disse rammebestemmelser skal:
|
a) |
angive de prioriterede områder blandt dem, der er omhandlet i artikel 9b |
|
b) |
fastlægge de særlige detaljerede og målbare mål i hvert program |
|
c) |
opstille forventede resultater med målbare delmål og klare og konkrete performanceindikatorer, der er knyttet til målene |
|
d) |
fastlægge den vejledende finansielle tildeling, både samlet set og for hvert prioriteret område |
|
e) |
opstille retningslinjer for samarbejde. [Ændring 168] |
1. Gennemførelsen af denne forordning foretages for tematiske programmers vedkommende gennem flerårige vejledende programmer. [Ændring 169]
2. I de flerårige vejledende programmer for tematiske programmer fastlægges Unionens strategi, de prioriterede områder, der er udvalgt med henblik på EU-finansiering, de specifikke mål, de forventede resultater, klare og specifikke performanceindikatorer, den internationale situation og de vigtigste partneres foranstaltninger vedrørende det pågældende tema. [Ændring 170]
Der afsættes eventuelt ressourcer til og foretages en prioritering af interventioner med henblik på deltagelse i globale initiativer.
I de flerårige vejledende programmer for tematiske programmer angives den samlede vejledende finansielle tildeling pr. samarbejdsområde og pr. prioritet. Den vejledende finansielle tildeling kan tage form af en beløbsramme. [Ændring 171]
De rammebestemmelser, der er omhandlet i artikel 12 og 13, bygger på en rapport med en analyse af situationen på internationalt plan og de vigtigste partneres aktiviteter inden for det pågældende tema og angiver de forventede resultater af programmet. [Ændring 172]
2a. Flerårige programmer kan omfatte et beløb på højst 5 % af det samlede beløb, som ikke er afsat til et prioriteret område eller et partnerland eller en gruppe af lande. Disse beløb vedtages i overensstemmelse med artikel 21. [Ændring 173]
Artikel 14
Vedtagelse og ændring af flerårige vejledende programmer [Ændring 174]
1. Kommissionen vedtager de flerårige vejledende tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 for at udbygge ikkevæsentlige elementer i denne forordning ved at indføre rammer for flerårige programmer omhandlet i artikel 12 og 13 ved hjælp af gennemførelsesretsakter delegerede retsakter . Disse gennemførelsesretsakter delegerede retsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. proceduren i artikel 35, stk. 2 34 . Denne procedure gælder også de revisioner, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, 4 og 5, og som har den virkning, at de ændrer det flerårige vejledende programs indhold væsentligt. [Ændring 175]
2. Ved vedtagelsen af fælles flerårige programmeringsdokumenter, jf. artikel 12, finder Kommissionens afgørelse de delegerede retsakter kun anvendelse på Unionens bidrag til det fælles flerårige programmeringsdokument. [Ændring 176]
3. Flerårige vejledende programmer for geografiske og tematiske programmer kan revideres, hvis det er nødvendigt for en effektiv gennemførelse, især hvis der er væsentlige ændringer i den politiske ramme, jf. artikel 7, eller som følge af en krise eller en efterkrisesituation udløber senest den 30. juni 2025. Kommissionen vedtager nye flerårige programmer senest den 30. juni 2025 baseret på resultater , undersøgelser og konklusioner af midtvejsevalueringen, der er omhandlet i artikel 32 . [Ændring 177]
4. Flerårige vejledende programmer for tematiske programmer kan revideres ændres , hvis det er nødvendigt for en effektiv gennemførelse anvendelse , især hvis der er væsentlige ændringer i den politiske ramme, jf. artikel 7. Flerårige programmer ændres i de tilfælde, hvor anvendelsen af stødpuden til nye udfordringer og prioriteter kræver en ændring af rammebestemmelserne for det pågældende program. [Ændring 178]
5. I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde, f.eks. kriser eller umiddelbare trusler mod demokratiet, retsstatsprincippet, menneskerettigheder eller grundlæggende frihedsrettigheder, kan Kommissionen ændre flerårige vejledende programmer, jf. artikel 12 og 13, ved hjælp af gennemførelsesretsakter delegerede retsakter , der er vedtaget efter hasteproceduren i artikel 35, stk. 4 34a . [Ændring 179]
Artikel 15
Stødpude til nye udfordringer og prioriteter
1. Det beløb, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, bruges bl.a. i behørigt begrundede tilfælde med forrang til de lande, hvor behovet er størst, og i fuld komplementaritet og overensstemmelse med de retsakter, der vedtages under denne forordning : [Ændring 180]
|
a) |
at sikre, at Unionen kan reagere hensigtsmæssigt i tilfælde af uforudsete omstændigheder behov, der ikke er omfattet af programmer og programmeringsdokumenter [Ændring 181] |
|
b) |
at håndtere nye behov eller nye udfordringer, såsom dem ved Unionens eller dens naboers grænser eller dem i tredjelande i forbindelse med kriser , hvad enten de er naturlige eller menneskeskabte, og efterkrisesituationer eller migrationspres situationer efter kriser eller migrationsfænomener, navnlig tvangsfordrivelse [Ændring 182] |
|
c) |
at fremme EU-ledede eller reagere på nye internationale initiativer eller prioriteter. [Ændring 183] |
2. Der træffes afgørelse om brugen af disse midler i overensstemmelse med procedurerne i artikel 14 og 21.
Artikel 15a
Suspension af bistand
1. Uden at det berører bestemmelserne om suspensionen af bistand i aftaler med partnerlande og -regioner, hvor et partnerland gentagne gange ikke overholder principperne om demokrati, retsstat, god regeringsførelse og respekt for menneskerettigheder og grundlæggende friheder eller nukleare sikkerhedsstandarder, tillægges Kommissionen beføjelser til i overensstemmelse med artikel 34 at vedtage delegerede retsakter om ændring af bilag VIIa ved at tilføje et partnerland til listen over partnerlande, for hvilke EU-bistanden er suspenderet eller delvis suspenderet. I tilfælde af en delvis suspension angives de programmer, for hvilke suspensionen finder anvendelse.
2. Hvor Kommissionen mener, at begrundelsen for suspensionen af bistanden ikke længere er gældende, har den beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 for at ændre bilag VIIa med henblik på genindførelse af EU-bistanden.
3. I tilfælde af delvis suspension anvendes EU-bistanden fortrinsvis til at støtte civilsamfundsorganisationer og ikkestatslige aktører i forbindelse med foranstaltninger til fremme af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og støtte til demokratiserings- og dialogprocesser i partnerlandene.
4. Kommissionen tager behørigt hensyn til relevante beslutninger fra Europa-Parlamentet i sin beslutningstagning. [Ændring 184]
Kapitel II
Særlige bestemmelser for naboskabet
Artikel 15b
Særlige mål for naboskabsområdet
1. I overensstemmelse med artikel 3 og 4 har Unionens støtte i naboskabsområdet i henhold til denne forordning som mål at:
|
a) |
fremme Unionens og dens partnerlandes politiske samarbejde og ejerskab over den europæiske naboskabspolitik |
|
b) |
støtte gennemførelsen af associeringsaftaler eller andre gældende og kommende aftaler samt associeringsdagsordener og partnerskabsprioriteter eller tilsvarende dokumenter, som er aftalt i fælleskab |
|
c) |
styrke og konsolidere demokrati, statsopbygning, god regeringsførelse, retsstatsprincippet og menneskerettigheder samt fremme af en mere effektiv metode til at gennemføre gensidigt aftalte reformer |
|
d) |
stabilisere naboskabsområdet i politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssig henseende |
|
e) |
øge regionalt samarbejde, navnlig inden for rammerne af Det Østlige Partnerskab, Middelhavsunionen, samarbejdet i det europæiske naboskabsområde samt grænseoverskridende samarbejde |
|
f) |
fremme tillidsskabelse, gode naboskabsforbindelser og andre foranstaltninger, der bidrager til sikkerhed i alle dens afskygninger, forebyggelse og bilæggelse af konflikter, herunder langvarige konflikter, støtte til de berørte befolkninger og genopbygning samt respekt for multilateralisme og folkeretten |
|
g) |
fremme et stærkere partnerskab med samfundene mellem Unionen og partnerlande, herunder gennem øget mobilitet og mellemfolkelige kontakter, særlig i forbindelse med kultur- og uddannelsesaktiviteter, professionelle aktiviteter og sportsaktiviteter |
|
h) |
intensivere samarbejdet om både regulær og irregulær migration |
|
i) |
sikre gradvis integration i Unionens indre marked og øget sektorsamarbejde og samarbejde på tværs af sektorer, herunder via en tilnærmelse af lovgivning og harmonisering af reglerne med EU-standarder og andre relevante internationale standarder og forbedret markedsadgang, herunder gennem vidtgående og brede frihandelsområder med hertil knyttet institutionsopbygning og investeringer |
|
j) |
støtte bæredygtig og inklusiv økonomisk og social udvikling, der er til gavn for alle, ved at fremme jobskabelse og beskæftigelsesegnethed, navnlig blandt unge |
|
k) |
bidrage til gennemførelse af Parisaftalen ved at intensivere samarbejdet om energisikkerhed og ved at fremme vedvarende energikilder, bæredygtig energi og målene om energieffektivitet |
|
l) |
fremme indførelsen af tematiske rammer sammen med nabolande til partnerlande i naboskabsområdet med henblik på at løse fælles udfordringer såsom migration, energi, sikkerhed og sundhed. [Ændring 186] |
Artikel 16
Programmeringsdokumenter og tildelingskriterier
1. For de partnerlande, der er opført i bilag I, vælges de prioriterede områder for Unionens finansiering primært blandt dem, der indgår i de dokumenter, der er omhandlet i artikel 12, stk. 3, litra c), i overensstemmelse med samarbejdsområderne for naboskabets område, jf. bilag II.
2. Uanset artikel 11, stk. 2, skal Unionens støtte i henhold til geografiske programmer i naboskabets område differentieres i form og størrelse, idet der tages hensyn til følgende elementer, som afspejler partnerlandets:
|
a) |
behov på grundlag af indikatorer som f.eks. befolkning og udviklingsniveau |
|
b) |
tilslutning til og fremskridt med gennemførelsen af de i fællesskab aftalte politiske, økonomiske , miljømæssige og sociale reformmål [Ændring 186] |
|
c) |
tilslutning til og fremskridt med opbygningen af et velforankret og bæredygtigt demokrati , herunder fremme af menneskerettigheder, god regeringsførelse, opretholdelse af retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption [Ændring 187] |
|
ca) |
tilsagn om multilateralisme [Ændring 188] |
|
d) |
partnerskab med Unionen, herunder ambitionsniveauet for dette partnerskab |
|
e) |
absorptionskapacitet og de potentielle virkninger af EU-støtten i henhold til denne forordning. |
3. Den støtte, der er omhandlet i stk. 2, afspejles i de flerårige programmeringsdokumenter, der er omhandlet i artikel 12.
3a. EU-støtte til partnerlande, som er opført i bilag I, anvendes i overensstemmelse med principperne om medfinansiering i artikel 190 i finansforordningen. [Ændring 189]
Artikel 17
Performanceorienteret tilgang
1. Omkring Mindst 10 % af den finansieringsramme, der er anført i artikel 4 6 , stk. 2, litra a), første led til at supplere de finansielle landebevillinger omhandlet i artikel 12, tildeles partnerlandene i bilag I med henblik på at gennemføre anvende den performanceorienterede tilgang. De performanceorienterede tildelinger fastsættes på grundlag af landenes fremskridt med hensyn til demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet , god regeringsførelse og samarbejde om sikker, velordnet og regulær migration, økonomisk forvaltning og gennemførelse af aftalte reformer. Partnerlandenes fremskridt vurderes årligt med aktiv inddragelse af civilsamfundet, navnlig ved hjælp af landestatusrapporter, der omfatter tendenser sammenlignet med tidligere år . [Ændring 190]
1a. Anvendelsen af den performanceorienterede tilgang i denne forordning er genstand for regelmæssige drøftelser i Europa-Parlamentet og i Rådet. [Ændring 191]
2. Denne performancebaserede tilgang gælder ikke støtte til civilsamfundet, mellemfolkelige kontakter, herunder samarbejde mellem lokale myndigheder, støtte til fremme af menneskerettigheder eller kriserelaterede støtteforanstaltninger. I tilfælde af alvorlig eller vedvarende tilbagegang med hensyn til demokrati, menneskerettigheder eller retsstatsprincippet kan øges støtten til disse foranstaltninger øges , hvor det er relevant . [Ændring 192]
2a. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten skal gennemgå den performanceorienterede støtte i tilfælde af alvorlig eller vedvarende tilbagegang med hensyn til demokrati, menneskerettigheder eller retsstatsprincippet. [Ændring 193]
2b. Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 34 med henblik på at supplere denne forordning ved at etablere en metodologisk ramme for den performanceorienterede tilgang. [Ændring 194]
Artikel 18
Grænseoverskridende samarbejde
1. Grænseoverskridende samarbejde, jf. artikel 2, stk. 3, omfatter samarbejde om tilstødende landegrænser lande- og søgrænser , tværnationalt samarbejde hen over større tværnationale områder eller omkring havområder samt interregionalt samarbejde. Samarbejde på tværs af grænser skal være sammenhængende med målene for nuværende og fremtidige makroregionale strategier og regionale integrationsprocesser. [Ændring 195]
2. Naboskabsområdet bidrager til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, jf. stk. 1, som medfinansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… (47) (forordning om europæisk territorialt samarbejde). Op til 4 % af finansieringsrammen for naboskabsområdet tildeles foreløbigt til støtte til disse programmer.
3. Bidrag til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer fastlægges og anvendes i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordningen om europæisk territorialt samarbejde.
4. Unionens medfinansieringssats må højst udgøre 90 % af et grænseoverskridende samarbejdsprograms støtteberettigede udgifter. Ved teknisk bistand er medfinansieringssatsen 100 %.
5. Forfinansiering til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer fastlægges i arbejdsprogrammet efter behovene i de deltagende lande og territorier uden for EU og kan overstige den sats, der er omhandlet i artikel 49, i forordningen om europæisk territorialt samarbejde.
6. Der vedtages i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordningen om europæiske territorialt samarbejde et flerårigt vejledende strategidokument for grænseoverskridende samarbejde, som fastsætter de elementer, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, i nærværende forordning.
7. Hvis grænseoverskridende samarbejdsprogrammer afbrydes i henhold til artikel 12 i forordningen om europæisk territorialt samarbejde kan støtte fra det europæiske naboskabsområde til det afbrudte program, som fortsat er til rådighed, anvendes til at finansiere andre foranstaltninger under naboskabets geografiske område.
Kapitel III
Handlingsplaner, foranstaltninger og gennemførelsesmetoder Udførelse [Ændring 196]
Artikel 19
Handlingsplaner og foranstaltninger
1. Kommissionen vedtager årlige eller flerårige handlingsplaner eller foranstaltninger. Foranstaltningerne kan bestå af individuelle foranstaltninger, særlige foranstaltninger, støtteforanstaltninger eller ekstraordinære bistandsforanstaltninger. I forbindelse med handlingsplaner og foranstaltninger angives hver foranstaltning mål, de forventede resultater, og de vigtigste tiltag, gennemførelsesmetoderne anvendelsesmetoderne , budgettet og eventuelle udgifter til støttefunktioner. [Ændring 197]
2. Handlingsplanerne bygger på programmeringsdokumenter, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3 og 4.
Om nødvendigt kan en foranstaltning vedtages som en individuel foranstaltning før eller efter vedtagelsen af handlingsplaner. Handlingsplanerne bygger på programmeringsdokumenter undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3 og i andre behørigt begrundede tilfælde.
I tilfælde af uforudsete behov eller omstændigheder, og når finansiering via mere egnede kilder ikke er mulig, kan Kommissionen vedtage særlige foranstaltninger, der ikke er omhandlet i baseret på programmeringsdokumenterne. [Ændring 198]
3. Der kan anvendes årlige eller flerårige handlingsplaner og individuelle foranstaltninger til at gennemføre udføre foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion omhandlet i artikel 4, stk. 4, litra b) og c). [Ændring 199]
4. Kommissionen kan vedtage ekstraordinære bistandsforanstaltninger i forbindelse med foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion omhandlet i artikel 4, stk. 4, litra a).
En ekstraordinær bistandsforanstaltning kan være af en varighed på op til 18 måneder, som kan forlænges to gange med op til yderligere seks måneder, op til en samlet varighed på højst 30 måneder, hvis der ligger objektive og uforudsete hindringer i vejen for dens gennemførelse, forudsat at foranstaltningens finansielle beløb ikke stiger. [Ændring 200]
I tilfælde af at en krisesituation eller konflikt trækker i langdrag, kan Kommissionen vedtage en anden ekstraordinær bistandsforanstaltning af en varighed på op til 18 måneder. I behørigt begrundede tilfælde kan der træffes yderligere foranstaltninger, hvis videreførelsen af Unionens foranstaltning er væsentlig og ikke kan sikres ad anden vej. [Ændring 201]
4a. Foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 19, stk. 3 og 4, kan have en varighed af op til 18 måneder, som kan forlænges to gange med perioder af op til seks måneders varighed, op til en maksimal varighed på 30 måneder, i fald der ligger objektive og uforudsete hindringer i vejen for gennemførelsen af dem, forudsat at der ikke sker en stigning i udgifterne til foranstaltningerne.
I tilfælde af en langvarig krisesituation og konflikt kan Kommissionen vedtage en anden ekstraordinær bistandsforanstaltning af en varighed på op til 18 måneder. I behørigt begrundede tilfælde kan der træffes yderligere foranstaltninger, hvis videreførelsen af Unionens indsats i henhold til dette stykke er væsentlig og ikke kan sikres ad anden vej. [Ændring 202]
Artikel 20
Støtteforanstaltninger
1. EU-finansiering kan anvendes til at dække udgifter til støttefunktioner til instrumentets gennemførelse udførelse og virkeliggørelsen af de heri opstillede mål, herunder administrativ støtte i forbindelse med forberedelse, opfølgning, overvågning, revision og evaluering, som er nødvendig for en sådan gennemførelse udførelse , samt udgifter i hovedsæderne og i Unionens delegationer til den administrative støtte, der er nødvendig for at forvalte de foranstaltninger, der finansieres i henhold til forordningen, herunder informations- og kommunikationsforanstaltninger, og til interne IT-systemer. [Ændring 203]
2. Hvis udgifterne til støttefunktioner ikke er medtaget i de i artikel 21 omhandlede handlingsplaner og foranstaltninger vedtager Kommissionen om nødvendigt støtteforanstaltninger: EU-finansiering kan i forbindelse med støtteforanstaltninger omfatte:
|
a) |
undersøgelser, møder, information, bevidstgørelse, uddannelse, forberedelse og udveksling af erhvervede erfaringer og bedste praksis, publikationsaktiviteter og eventuelle andre udgifter til administrativ eller teknisk bistand, der er nødvendig for foranstaltningernes programmering og forvaltning, herunder aflønning af eksterne eksperter |
|
b) |
forskning og innovation og undersøgelser af relevante spørgsmål og videreformidling heraf |
|
c) |
udgifter i forbindelse med informations- og kommunikationstiltag, herunder udvikling af kommunikationsstrategier og kommunikation om og synliggørelse af Unionens politiske prioriteter. |
Artikel 21
Vedtagelse af handlingsplaner og foranstaltninger
1. Handlingsplaner og foranstaltninger vedtages ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der er vedtaget efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 35, stk. 2 en afgørelse fra Kommissionen i overensstemmelse med finansforordningen . [Ændring 204]
2. Den procedure, der henvises til i stk. 1, er ikke påkrævet i forbindelse med:
|
a) |
handlingsplaner, individuelle foranstaltninger og støtteforanstaltninger, til hvilke EU-finansieringen ikke overstiger 10 mio. EUR |
|
b) |
særlige foranstaltninger og handlingsplaner og foranstaltninger, der er vedtaget for at gennemføre foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion, til hvilke EU-finansieringen ikke overstiger 20 mio EUR |
|
c) |
tekniske ændringer, såfremt sådanne ændringer ikke væsentligt vedrører målene for den pågældende handlingsplan eller foranstaltning, såsom:
|
I tilfælde af flerårige handlingsplaner og foranstaltninger gælder de lofter, der er omhandlet i stk. 2, litra a), b) og c), nr. iii), på årsbasis.
Handlingsplaner og foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette stykke, med undtagelse af ekstraordinære bistandsforanstaltninger, og tekniske ændringer meddeles Europa-Parlamentet og medlemsstaterne gennem det i artikel 35 omhandlede relevante udvalg senest en måned efter deres vedtagelse. [Ændring 205]
3. Inden Kommissionen vedtager eller forlænger ekstraordinære bistandsforanstaltninger, hvortil udgifterne ikke må overstige 20 mio. EUR, underretter den Rådet om foranstaltningernes karakter og formål og om de forventede udgifter. Kommissionen underretter ligeledes Rådet, inden den foretager betydelige væsentlige ændringer af ekstraordinære bistandsforanstaltninger, der allerede er vedtaget. Af hensyn til sammenhængen i Unionens optræden udadtil tager Kommissionen højde for Rådets og Europa-Parlamentets relevante politiske strategi ved såvel planlægningen som den efterfølgende gennemførelse anvendelse af sådanne foranstaltninger. [Ændring 206]
Kommissionen holder underretter omgående Europa-Parlamentet behørigt og rettidigt underrettet om planlægningen og gennemførelsen af ekstraordinære bistandsforanstaltninger foranstaltninger i henhold til nærværende artikel, herunder om de forventede udgifter, og underretter ligeledes Europa-Parlamentet, når den foretager væsentlige ændringer eller forlængelser af denne bistand. Kommissionen aflægger hurtigst muligt efter vedtagelsen eller en indholdsmæssig ændring af en foranstaltning og under alle omstændigheder senest en måned herefter beretning til Europa-Parlamentet og Rådet og forelægger en oversigt over den vedtagne foranstaltnings art og berettigelse, dens varighed, budget og sammenhæng hvori de indgår, herunder denne foranstaltnings komplementaritet med Unionens igangværende og planlagte bistand. Kommissionen angiver også for ekstraordinære bistandsforanstaltninger hvorvidt, i hvilket omfang og hvordan den vil sikre videreførelsen af den politik, der gennemføres via den ekstraordinære bistand ved hjælp af mellemlang- og langsigtet bistand i henhold til denne forordning. [Ændring 207]
3a. I henhold til artikel 19, stk. 2, undtagen i tilfælde omhandlet i artikel 19, stk. 3 og 4, vedtager Kommissionen, inden vedtagelsen af handlingsplaner og foranstaltninger, der ikke er baseret på programmeringsdokumenter, en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 34 for at supplere denne forordning ved at fastsætte de konkrete mål, der skal forfølges, de forventede resultater, de instrumenter, der skal anvendes, de vigtigste aktiviteter og de vejledende finansielle tildelinger til disse handlingsplaner og foranstaltninger. [Ændring 208]
4. I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde, f.eks. kriser, herunder naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, umiddelbare trusler mod demokratiet, retsstatsprincippet, menneskerettigheder eller grundlæggende frihedsrettigheder, kan Kommissionen vedtage handlingsplaner og foranstaltninger eller ændringer af eksisterende handlingsprogrammer og foranstaltninger som umiddelbart gældende gennemførelsesretsakter efter den procedure, der henvises til i artikel 35, stk. 4. [Ændring 209]
5. Navnlig for store nye infrastrukturer foretages der på foranstaltningsniveau en passende miljøscreening screening, som tager højde for menneskerettigheder og sociale og miljømæssige aspekter , herunder for klimaændringer og indvirkning på biodiversitet, i overensstemmelse med gældende lovgivningsmæssige EU-retsakter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (48) og Rådets direktiv 85/337/EØF (49), som om nødvendigt omfatter en vurdering af virkningerne på miljøet, hvis der er tale om miljøfølsomme foranstaltninger. [Ændring 210]
Derudover skal der gennemføres forudgående vurderinger af indvirkningen på menneskerettigheder, kønsspecifikke, sociale og arbejdsmarkedsmæssige forhold samt konfliktanalyse og risikovurdering. [Ændring 211]
Der anvendes foretages menneskerettighedsvurderinger og sociale vurderinger samt strategiske miljøvurderinger ved gennemførelsen udførelsen af sektorprogrammer, såfremt det er relevant. Det sikres, at interesserede parter inddrages i miljøvurderinger disse vurderinger , og at der er offentlig adgang til resultaterne af sådanne vurderinger. [Ændring 212]
Artikel 21a
Europa-Parlamentets bistandsprogrammer
Kommissionen fører drøftelser med Europa-Parlamentet og tager højde for Europa-Parlamentets holdninger på områder, hvor Parlamentet har sine egne bistandsprogrammer såsom kapacitetsopbygning og valgobservation. [Ændring 213]
Artikel 22
Samarbejdsmetoder
1. Finansiering i henhold til dette instrument gennemføres af Kommissionen, jf. finansforordningen, enten direkte af Kommissionen selv, af EU-delegationer og gennemførelsesorganer, eller indirekte via en af de enheder, der er opført i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).
2. Finansiering i henhold til dette instrument kan også gennemføres ved hjælp af bidrag til internationale, regionale eller nationale fonde, såsom dem, der er oprettet eller forvaltes af EIB, medlemsstater, partnerlande og partnerregioner eller af internationale organisationer, eller til andre donorer.
3. De enheder, der er opført i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), og i nærværende forordnings artikel 29, stk. 1, opfylder hvert år rapporteringsforpligtelserne i finansforordningens artikel 155. Rapporteringskravene for alle disse enheder er fastlagt i partnerskabsrammeaftalen, bidragsaftalen, aftalen om budgetgarantier eller finansieringsaftalen.
4. Foranstaltninger, der finansieres i henhold til instrumentet, kan gennemføres ved hjælp af parallel eller fælles medfinansiering.
5. I tilfælde af parallel medfinansiering opdeles en foranstaltning i et antal tydeligt identificerbare dele, der hver især finansieres af de forskellige partnere, der deltager i medfinansieringen, således at finansieringsmidlernes endelige anvendelse altid kan identificeres.
6. I tilfælde af fælles medfinansiering fordeles de samlede omkostninger ved en foranstaltning mellem de partnere, der deltager i medfinansieringen, og midlerne lægges sammen, således at det ikke længere er muligt at identificere finansieringskilden for en specifik del af foranstaltningen.
7. Samarbejdet mellem Unionen og dens partnere kan bl.a. tage form af:
|
a) |
trepartsordninger, hvorved Unionen med et tredjeland koordinerer sin bistand til et partnerland eller en partnerregion |
|
b) |
administrative samarbejdsforanstaltninger, såsom twinning mellem offentlige institutioner, lokale myndigheder, nationale offentlige organer eller privatretlige enheder, der har fået overdraget public service-opgaver, i en medlemsstat og de tilsvarende enheder i et partnerland eller en partnerregion, samt samarbejdsforanstaltninger, der omfatter eksperter fra den offentlige sektor, der er udsendt fra medlemsstaterne og deres regionale og lokale myndigheder |
|
c) |
bidrag til afholdelse af omkostninger, der er nødvendige for at oprette og administrere et offentligt-privat partnerskab , herunder støtte til bred deltagelse ved oprettelse af et uafhængigt tredjeparts-civilsamfundsorgan til vurdering og overvågning af oprettelsen af offentligt-privat partnerskaber [Ændring 214] |
|
d) |
støtteprogrammer for sektorpolitikker, hvorved Unionen yder støtte til et partnerlands sektorprogram |
|
e) |
bidrag til de omkostninger, der er forbundet med partnerlandenes deltagelse i Unionens programmer og foranstaltninger, som gennemføres af EU-agenturer og EU-organer og af organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke foranstaltninger under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i TEU |
|
f) |
rentetilskud. |
Artikel 23
Former for EU-finansiering og gennemførelsesmetoder anvendelsesmetoder [Ændring 215]
1. EU-finansiering kan ydes via de former for finansiering, der er anført i finansforordningen, navnlig:
|
a) |
tilskud |
|
b) |
kontrakter om tjenester, leveringer og bygge- og anlægsarbejder |
|
c) |
budgetstøtte |
|
d) |
bidrag til trustfonde, som Kommissionen har oprettet i henhold til finansforordningens artikel 234 |
|
e) |
finansielle instrumenter |
|
f) |
budgetgarantier |
|
g) |
blanding |
|
h) |
gældslettelse i forbindelse med internationalt aftalte programmer om gældslettelse |
|
i) |
finansiel bistand |
|
j) |
aflønning af eksterne eksperter. |
2. Når Kommissionen arbejder med interessenter i partnerlande tager den ved fastlæggelsen af finansieringsformer, bidragstype, tildelingsmetoder og de administrative bestemmelser for forvaltning af tilskud hensyn til deres særlige forhold, bl.a. deres behov og den relevante kontekst, med henblik på at nå ud til og bedst muligt imødekomme så mange interessenter som muligt. Denne vurdering skal tage hensyn til betingelserne for en meningsfuld deltagelse og inddragelse af alle berørte parter, navnlig det lokale civilsamfund. Specifikke metoder skal fremmes i overensstemmelse med finansforordningen, såsom partnerskabsaftaler, tilladelse til finansiel støtte til tredjeparter, direkte tildeling eller begrænset adgang til indkaldelse af forslag, eller faste beløb, enhedsomkostninger og finansiering efter fast takst og finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger, jf. finansforordningens artikel 125, stk. 1. De forskellige metoder sikrer gennemsigtighed, sporbarhed og innovation. Samarbejdet mellem lokale og internationale NGO'er skal fremmes, således at det lokale civilsamfunds kapacitet styrkes med henblik på at kunne deltage fuldt ud i udviklingsprogrammer. [Ændring 216]
3. Udover de tilfælde, der er omhandlet i finansforordningens artikel 195, skal proceduren med direkte tildeling anvendes ved:
|
a) |
små tilskud til menneskerettighedsforkæmpere og til mekanismer til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare, til finansiering af hastende beskyttelsesforanstaltninger, når det er relevant, uden behov for medfinansiering , samt til mæglere og andre civilsamfundsaktører, der er involveret i dialog i forbindelse med kriser og væbnede konflikter, konfliktløsning, forsoning og fredsopbygning [Ændring 217] |
|
b) |
tilskud, når det er relevant uden behov for medfinansiering, til finansiering af foranstaltninger under meget vanskelige vilkår, hvor en indkaldelse af forslag ville være uhensigtsmæssig, herunder i situationer, hvor der er alvorlige problemer med grundlæggende frihedsrettigheder, trusler mod demokratiske institutioner, eskalering af kriser, væbnet konflikt, hvor menneskers sikkerhed er stærkt truet, eller hvor menneskerettighedsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere , mæglere og andre civilsamfundsaktører, der er involveret i dialog i forbindelse med kriser og væbnede konflikter, forsoning og fredsopbygning, arbejder under meget vanskelige vilkår. Sådanne tilskud må ikke overstige 1 000 000 EUR og skal være af en varighed på op til 18 måneder, som kan forlænges med yderligere 12 måneder i tilfælde af objektive og uforudsete hindringer for anvendelsen [Ændring 218] |
|
c) |
tilskud til Kontoret for FN's højkommissær for menneskerettigheder samt til Global Campus, det fælleseuropæiske universitetscenter for menneskerettigheder og demokratisering, som tilbyder en europæisk mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering, og det hertil knyttede netværk af universiteter, der tilbyder en ph.d.-uddannelse i menneskerettigheder, herunder stipendier til studerende , forskere, lærere og menneskerettighedsforkæmpere fra tredjelande. [Ændring 219] |
|
ca) |
små projekter som beskrevet i artikel 23a [Ændring 220] |
Budgetstøtte som omhandlet i stk. 1, litra c), herunder i form af performanceorienterede kontrakter om sektorreform, skal bygge på ejerskab i det pågældende land, gensidig ansvarlighed og fælles tilslutning til universelle værdier, menneskerettigheder , ligestilling mellem kønnene, social inklusion, menneskelig udvikling og retsstatsprincippet, og har til formål at styrke partnerskaber mellem Unionen og partnerlandene. Den omfatter øget politisk dialog, kapacitetsopbygning og bedre forvaltning og skal supplere partnerlandets bestræbelser på at tilvejebringe flere midler og anvende dem bedre med henblik på at fremme bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst, beskæftigelsen og fattigdomsudryddelsen socioøkonomisk udvikling, som er til gavn for alle, skabelse af ordentlige arbejdspladser, med særlig fokus på unge, mindskelse af ulighed og udryddelse af fattigdom under behørig hensyntagen til lokale økonomier, miljømæssige og sociale rettigheder . [Ændring 221]
Enhver afgørelse om at yde budgetstøtte skal bygge på Unionens budgetstøttepolitikker, et klart sæt kriterier for støtteberettigelse og en omhyggelig vurdering af risici og fordele. En af de vigtigste forudsætninger for en sådan afgørelse skal være en vurdering af partnerlandenes engagement, resultater og fremskridt for så vidt angår demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet. [Ændring 222]
4. Budgetstøtte differentieres på en sådan måde, at den svarer bedst til den politiske, økonomiske og sociale situation i partnerlandet, idet der tages hensyn til sårbare situationer.
Når Kommissionen yder budgetstøtte i henhold til finansforordningens artikel 236, fastlægger den klare betingelser for budgetstøtten, bl.a. fremskridt med reformer og gennemsigtighed, og overvåger overholdelsen heraf, og den støtter udviklingen af parlamentarisk kontrol, national revisionskapacitet , civilsamfundsorganisationers deltagelse i overvågning og øget gennemsigtighed og offentlig adgang til information samt udvikling af stærke offentlige udbudssystemer, der støtter lokal økonomisk udvikling og lokale virksomheder . [Ændring 223]
5. Udbetaling af budgetstøtten skal bygge på indikatorer, der viser, at der gøres tilfredsstillende fremskridt med at opfylde de mål, der er aftalt med partnerlandet.
6. Finansielle instrumenter i henhold til denne forordning kan tage form af lån, garantier, egenkapital eller kvasiegenkapital, investeringer eller andele og risikodelingsinstrumenter i overensstemmelse med principperne i finansforordningens artikel 209, stk. 1, og så vidt muligt under ledelse af EIB, en multilateral europæisk finansieringsinstitution, såsom Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, eller en bilateral europæisk finansieringsinstitution, såsom bilaterale udviklingsbanker, eventuelt kombineret med andre former for finansiel støtte både fra medlemsstater og tredjeparter.
Bidrag til Unionens finansielle instrumenter i henhold til denne forordning kan ydes af medlemsstater og af enhver enhed, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).
7. Disse finansielle instrumenter kan grupperes i faciliteter til gennemførelses- anvendelses- og rapporteringsformål. [Ændring 224]
7a. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten må ikke indgå i nye eller fornyede operationer med enheder, der er oprettet eller etableret i jurisdiktioner, der defineres i den relevante EU-politik som ikkesamarbejdsvillige, eller som er identificeret som højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849, eller som ikke effektivt overholder Unionens eller internationalt aftalte skattestandarder for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger. [Ændring 225]
8. EU-finansiering genererer eller foranlediger ikke opkrævning af særlige skatter, særlig told eller særlige afgifter.
9. Skatter, told og afgifter, som partnerlande pålægger, kan være berettiget til finansiering i henhold til denne forordning.
Artikel 23a
Fonde for mindre projekter
1. Finansiering i henhold til denne forordning kan ydes til fonde for mindre projekter, som har til formål at udvælge og gennemføre projekter af begrænset økonomisk omfang.
2. Støttemodtagere fra en fond for mindre projekter skal være civilsamfundsorganisationer.
3. De endelige støttemodtagere fra en fond for mindre projekter modtager støtte i henhold til denne forordning gennem støttemodtageren og gennemfører de små projekter inden for denne fond for mindre projekter (»mindre projekt«).
4. Hvis det offentlige bidrag til et mindre projekt ikke overstiger 50 000 EUR, skal det ydes i form af enhedsomkostninger eller faste beløb eller omfatte faste satser. [Ændring 226]
Artikel 24
Personer og enheder, der er berettiget til at deltage
1. Deltagelse i udbuds-, tilskuds- og pristildelingsprocedurer med henblik på foranstaltninger, der finansieres som led i geografiske programmer, programmet vedrørende civilsamfundsorganisationer og programmet vedrørende globale udfordringer, er åben for internationale organisationer og for alle andre retlige enheder, som er statsborgere i, og for så vidt angår juridiske personer, som også reelt er etableret i følgende lande eller territorier:
|
a) |
medlemsstater, som er omfattet af IPA III-forordningen og kontraherende parter til aftalen om det europæiske økonomiske område |
|
b) |
naboskabslande og den Russiske Føderation, hvis den pågældende procedure finder sted i forbindelse med flerlandeprogrammer, jf. bilag I, hvori den deltager |
|
c) |
udviklingslande og -territorier, jf. fortegnelsen over modtagere af officiel udviklingsbistand, der er fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings Komité for Udviklingsbistand, som ikke er medlemmer af G20-gruppen, og oversøiske lande og territorier, jf. Rådets afgørelse …/… (EU) |
|
d) |
udviklingslande, jf. fortegnelsen over modtagere af officiel udviklingsbistand, som er medlemmer af G20-gruppen, og andre lande og territorier, hvis den pågældende procedure finder sted i forbindelse med en foranstaltning, der finansieres af Unionen i henhold til denne forordning, og som de deltager i |
|
e) |
lande, for hvilke Kommissionen har truffet afgørelse om gensidig adgang til ekstern bistand; denne adgang kan indrømmes for en begrænset periode på mindst et år, når et land indrømmer enheder fra Unionen og fra lande, der er berettigede til at deltage i henhold til denne forordning, ret til deltagelse på samme vilkår; Kommission træffer afgørelse om den gensidige adgang og varigheden heraf efter høring af det eller de pågældende modtagerlande |
|
f) |
lande, der er medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling i tilfælde af kontrakter, der gennemføres anvendes i et af de mindst udviklede lande, eller et højt forgældet fattigt land, som er opført på listen over modtagere af officiel udviklingsbistand. [Ændring 227] |
2. Med forbehold af de begrænsninger, der skyldes foranstaltningens art og mål, er deltagelsen i udbuds- tilskuds- og pristildelingsprocedurer for foranstaltninger, som finansieres som led i programmet for menneskerettigheder og demokrati og programmet for stabilitet og fred, samt foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion åben uden begrænsninger.
3. Alle leverancer og materialer, der finansieres i henhold til denne forordning, kan have oprindelse fra et hvilket som helst land.
4. Reglerne i denne artikel anvendes ikke på og skaber ikke statsborgerskabsbegrænsninger for fysiske personer, der er beskæftiget af eller på anden måde lovligt ansat af en støtteberettiget leverandør eller underleverandør.
5. Foranstaltninger, der finansieres ved hjælp af fælles medfinansiering af en enhed eller gennemføres anvendes ved direkte eller indirekte forvaltning med enheder, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), nr. ii)-viii), er også omfattet af disse enheders støtteberettigelsesregler. [Ændring 228]
6. Når donorer yder finansiering til en trustfond, der er oprettet af Kommissionen, eller via eksterne formålsbestemte indtægter, anvendes reglerne om støtteberettigelse i akten om oprettelse af fonden eller i aftalen med donorerne, hvis der er tale om eksterne formålsbestemte indtægter.
7. Når der er tale om foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning og et andet EU-program, anses enheder, som er berettigede i henhold til et af disse programmer, for at være berettigede i henhold til denne forordning.
8. Når der er tale om flerlandeforanstaltninger, kan retlige enheder, som er statsborgere i, og retlige enheder, som også reelt er etableret i de lande og territorier, der er omfattet af foranstaltningen, anses for berettigede til at deltage.
9. Der kan være begrænsninger for reglerne om berettigelse til at deltage i denne artikel med hensyn til statsborgerskab, geografisk placering eller arten af ansøgere, hvis sådanne begrænsninger er nødvendige på grund af foranstaltningens særlige art og målene hermed, og hvis de er en forudsætning for dens effektive gennemførelse anvendelse . Nationale begrænsninger finder ikke anvendelse på internationale organisationer. [Ændring 229]
10. Tilbudsgivere, ansøgere og kandidater fra lande, der ikke kan komme i betragtning, kan accepteres som berettigede til deltagelse, hvis sagens hastende karakter eller manglen på tjenester på de pågældende landes eller territoriers markeder eller andre behørigt begrundede forhold betyder, at anvendelsen af reglerne om deltagelse ville gøre det umuligt eller ekstremt vanskeligt at gennemføre en foranstaltning.
11. Hvis finansforordningen giver mulighed for tildeling på grundlag af et enkelt tilbud, gives prioritet til lokale og regionale kontrahenter ved at tage hensyn til deres resultater med miljømæssig bæredygtighed eller retfærdig handel med henblik på at fremme lokale kapaciteter, markeder og indkøb. I alle andre tilfælde fremmes lokale og regionale kontrahenters deltagelse i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordningen. Der skal i alle tilfælde anvendes bæredygtighedskriterier. [Ændring 230]
12. Ifølge programmet for demokrati og menneskerettigheder kan en enhed, som ikke er omfattet af definitionen af retlig enhed i artikel 2, stk. 6, være berettiget, hvis det er nødvendigt for at forfølge programmets interventionsområder.
12a. Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde støtter ikke foranstaltninger, der i henhold til miljøscreeningen omhandlet i artikel 21 forårsager skade på miljøet eller klimaet. Tildelinger skal være fuldt forenelige med Parisaftalen, og generelt skal EU-finansiering til fordel for eksterne foranstaltninger bidrage til Parisaftalens langsigtede målsætninger. Instrumentet yder navnlig ikke støtte til:
|
a) |
foranstaltninger, der er uforenelige med modtagerlandenes nationalt bestemte bidrag til Parisaftalen |
|
b) |
investeringer i opstrøms-, midtstrøms- eller nedstrømssystemer for fossile brændstoffer. [Ændring 231] |
Artikel 25
Fremførsler, årlige trancher, forpligtelsesbevillinger, tilbagebetalinger og indtægter frembragt via finansielle instrumenter
1. Ifølge finansforordningens artikel 12, stk. 2, fremføres uudnyttede forpligtelser og betalingsbevillinger i henhold til denne forordning automatisk, og der kan indgås forpligtelser for disse beløb indtil den 31. december i det følgende regnskabsår. Det fremførte beløb anvendes først i det følgende regnskabsår.
Kommissionen underretter fremsender Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger om fremførte forpligtelsesbevillinger de bevillinger, der blev fremført automatisk, herunder de pågældende beløb , jf. finansforordningens artikel 12, stk. 6. [Ændring 232]
2. Udover reglerne i artikel 15 i finansforordningen om genopførelse af bevillinger skal forpligtelsesbevillinger svarende til det beløb af frigørelser, der er foretaget som følge af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af en foranstaltning i henhold til nærværende forordning, genopføres til fordel for den oprindelige budgetpost.
Henvisninger i artikel 12, stk. 1, litra b), i forordningen om den flerårige finansielle ramme til finansforordningens artikel 15 skal også forstås som en henvisning til nærværende stykke med henblik på nærværende forordning.
3. Budgetmæssige forpligtelser til foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over mere end et regnskabsår, kan opdeles i årlige trancher over flere regnskabsår, jf. finansforordningens artikel 112, stk. 2.
Finansforordningens artikel 114, stk. 2, tredje afsnit, finder ikke anvendelse på disse flerårige foranstaltninger. Kommissionen frigør automatisk enhver del af en budgetmæssig forpligtelse til en foranstaltning, som den 31. december i det femte år efter året for indgåelsen ikke er blevet anvendt til formålet med forfinansieringen eller til mellemliggende betalinger, eller for hvilken der ikke er indgivet en attesteret udgiftserklæring eller en betalingsanmodning.
Stk. 2 i nærværende artikel anvendes også på årlige trancher.
4. Uanset finansforordningens artikel 209, stk. 3, stilles tilbagebetalinger og indtægter, der er frembragt via et finansielt instrument, til rådighed på den oprindelige budgetpost som internt formålsbestemt indtægt efter fradrag af forvaltningsomkostninger og -gebyrer. Hvert femte år undersøger Kommissionen, hvilket bidrag der er ydet for at nå Unionens mål, og hvor effektive de gældende finansielle instrumenter er.
Kapitel IV
EFSD+, budgetgarantier og finansiel bistand til tredjelande
Artikel 26
Anvendelsesområde og finansiering
1. Den finansieringsramme, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra a), finansierer Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+) og garantien for foranstaltninger udadtil finansieres via finansieringsrammen til geografiske programmer, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra a), samtidig med at det sikres, at denne finansiering ikke er til skade for andre foranstaltninger, der støttes af geografiske programmer . [Ændring 233]
Formålet med EFSD+ som en integreret finansiel pakke, der yder finansiel kapacitet ved hjælp af gennemførelsesmetoderne i form af tilskud, garantier og andre finansielle instrumenter , som er fastsat i artikel 23, stk. 1, litra a), e), f) og g), er at støtte investeringer og øge adgangen til finansiering , samtidig med at additionalitet, levering af innovative produkter og tilstrømning til den private sektor maksimeres med henblik på at fremme en bæredygtig og inklusiv økonomisk , miljømæssig og social udvikling , industrialisering og et stabilt investeringsklima med henblik på at og fremme den samfundsøkonomiske og miljømæssige modstandsdygtighed styrke i partnerlande med særlig fokus på fattigdomsudryddelse, bæredygtig og inklusiv vækst , tilpasning til og afbødning af klimaændringer, miljøbeskyttelse og -forvaltning , anstændigt ordentligt arbejde i overensstemmelse med de relevante ILO-standarder, navnlig for udsatte grupper, herunder kvinder og unge , økonomiske muligheder, færdigheder og iværksætteri, samfundsøkonomiske sektorer med fokus på sociale virksomheder og kooperativer i lyset af deres potentiale for at mindske fattigdom, uligheder og fremme menneskerettigheder og indkomstgrundlag, støtte , mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder samt at tackle de specifikke underliggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse og medvirke til holdbar reintegration af hjemvendte migranter i deres oprindelseslande i overensstemmelse med de relevante vejledende programmeringsdokumenter. 45 % af finansieringen skal afsættes til investeringer, der bidrager til klimamålene, miljøforvaltning og -beskyttelse, biodiversitet og bekæmpelse af ørkendannelse, og hvoraf 30 % af den samlede finansieringsramme afsættes til afbødning af og tilpasning til klimaændringer. Der lægges særlig vægt på , og der ydes ekstra støtte til institutionel kapacitetsopbygning, økonomisk styring og teknisk bistand til, skrøbelige eller konfliktramte lande, de mindst udviklede lande og stærkt gældstyngede fattige lande. Garantien for foranstaltninger udadtil skal anvendes som supplement til statslige investeringer i essentielle offentlige tjenesteydelser, som fortsat er et statsligt ansvar. [Ændring 234]
2. Garantien for foranstaltninger udadtil støtter foranstaltninger under EFSD+, som er omfattet af budgetgarantier, jf. artikel 27, 28 og 29 i denne forordning, makrofinansiel bistand og lån til tredjelande, jf. artikel 10, stk. 2, i EINS-forordningen.
3. Unionen kan i henhold til garantien for foranstaltninger udadtil stille garanti for foranstaltninger, der er undertegnet mellem den 1. januar 2021 og den 31. december 2027, med op til 60 000 000 000 EUR. Dette loft revideres i forbindelse med midtvejsevalueringsrapporten i henhold til artikel 32. [Ændring 235]
4. Tilførselssatsen er på mellem 9 % og 50 %, afhængigt af foranstaltningens art. Der skal afsættes et beløb på maksimalt 10 mia. EUR fra Unionens budget via en specifik budgetpost inden for rammerne af den årlige budgetprocedure eller via en budgetoverførsel. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 med henblik på at ændre dette maksimumsbeløb, hvis det bliver nødvendigt. [Ændring 236]
Tilførselssatsen for garantien for foranstaltninger udadtil er på 9 % for Unionens makrofinansielle bistand og for budgetgarantier, der omfatter risici forbundet med statslige låntagere i forbindelse med långivningstransaktioner.
Tilførselssatserne revideres hvert tredje andet år fra datoen for denne forordnings anvendelse, jf. artikel 40. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 34 med henblik på at supplere eller ændre disse satser og de pågældende finansielle beløb . [Ændring 237]
5. Garantien for foranstaltninger udadtil skal betragtes som en enkelt garanti i den fælles hensættelsesfond, der oprettes ved artikel 212 i finansforordningen.
6. Der kan fra EFSD+ og garantien for foranstaltninger udadtil ydes støtte til finansierings- og investeringsforanstaltninger i partnerlande i de geografiske områder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2. Hensættelser til garantien for foranstaltninger udadtil finansieres fra budgettet for de relevante geografiske programmer, der er oprettet i henhold til artikel 6, stk. 2, litra a), og overføres til den fælles hensættelsesfond. Den geografiske fordeling af EFSD+-foranstaltninger skal i videst muligt omfang også afspejle den relative vægt af de finansielle tildelinger for de forskellige regioner som angivet artikel 6, stk. 2, litra a). Der kan også fra EFSD+ og garantien for foranstaltninger udadtil ydes støtte til foranstaltninger hos de modtagere, der er opført i bilag I til IPA III-forordningen. Finansieringen af disse foranstaltninger under EFSD+ og af tilførslerne til garantien for foranstaltninger udadtil sker via IPA-forordningen. Hensættelser til garantien for foranstaltninger udadtil til lån til tredjelande, jf. artikel 10, stk. 2, i EINS-forordningen finansieres fra EINS-forordningen. [Ændring 238]
7. Den tilførsel, der er omhandlet i finansforordningens artikel 211, stk. 2, fastlægges på grundlag af Unionens samlede forpligtelser som følge af hver foranstaltning, herunder foranstaltninger, der er undertegnet inden 2021, og for hvilke Unionen har stillet garanti. Det nødvendige årlige tilførselsbeløb kan fastlægges over en periode på op til syv år.
8. Aktiverne i balancen pr. 31. december 2020 i EFSD-garantifonden og garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland, som er oprettet ved henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009, skal overføres til den fælles hensættelsesfond med henblik på at yde midler til dens respektive foranstaltninger under samme ene garanti, jf. stk. 4 i denne artikel.
Artikel 26a
Mål for EFSD+
1. EFSD+-foranstaltninger, som er berettigede til støtte fra garantien for foranstaltninger udadtil, skal bidrage til følgende prioriterede områder:
|
a) |
finansiere og støtte udviklingen af den private og kooperative sektor og sektoren af sociale virksomheder for at bidrage til bæredygtig udvikling i dens økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner med særlig fokus på fattigdomsudryddelse og, hvor det er relevant, den europæiske naboskabspolitik samt de mål, der er angivet i artikel 3 i IPA III-forordningen |
|
b) |
bidrage til at imødegå flaskehalse for private investeringer ved navnlig at øge retssikkerheden for investeringer |
|
c) |
mobilisere lånefinansiering fra den private sektor med særligt fokus på mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder |
|
d) |
styrke socioøkonomiske sektorer og områder og dertil knyttet offentlig og privat infrastruktur samt bæredygtig konnektivitet og bæredygtig produktion med det formål at fremme en inklusiv og bæredygtig socioøkonomisk udvikling, der respekterer menneskerettighederne og miljøet |
|
e) |
bidrage til klimaindsats og miljøbeskyttelse og -forvaltning |
|
f) |
gennem fremme af bæredygtig udvikling bidrage til imødegåelse af konkrete, grundlæggende årsager til migration, herunder irregulær migration og tvangsfordrivelse, og bidrage til sikker, velordnet og regulær migration og mobilitet. [Ændring 239] |
Artikel 27
Støtteberettigelse og udvælgelse af foranstaltninger og modparter
1. De finansierings- og investeringsforanstaltninger, der er berettigede til støtte fra garantien for foranstaltninger udadtil, skal være i overensstemmelse med og afstemt efter såvel Unionens politikker , navnlig dens udviklingspolitik og den europæiske naboskabspolitik , som partnerlandenes strategier og politikker og tage fat på problemer med lokale markedssvigt eller suboptimale investeringsforanstaltninger og uden at skabe illoyal konkurrence med lokale økonomiske aktører . De skal navnlig tjene målene, de generelle principper og den politiske ramme i denne forordning og de relevante vejledende programmeringsdokumenter under behørig hensyntagen til de prioriterede områder som fastsat i artikel 26a og yderligere beskrevet i bilag V. [Ændring 240]
1a. Garantien for foranstaltninger udadtil stilles med forbehold af indgåelsen af den relevante EFSD-garantiaftale mellem Kommissionen på vegne af Unionen og den støtteberettigede modpart. [Ændring 241]
2. Garantien for foranstaltninger udadtil støtter finansierings- og investeringsforanstaltninger, som tager sigte på at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer. Foranstaltningerne opfylder betingelserne i finansieringsforordningens artikel 209, stk. 2, litra a)-c -d ), og som: [Ændring 242]
|
-aa) |
skaber finansiel og udviklingsmæssig additionalitet [Ændring 243] |
|
-ab) |
underkastes en forudgående, offentligt tilgængelig og deltagerorienteret vurdering af konsekvenserne for menneskerettigheder og for de sociale, arbejdsmæssige og miljømæssige forhold med henblik på identifikation og håndtering af risiciene på disse områder, idet der tages behørigt hensyn til princippet om de berørte lokalsamfunds frie og forudgående informerede samtykke i forbindelse med investeringer i jord [Ændring 244] |
|
a) |
sikrer komplementaritet med andre initiativer |
|
b) |
er økonomisk og finansielt bæredygtige under behørig hensyntagen til eventuel støtte fra og medfinansiering fra private og offentlige partnere i projektet, idet der tages hensyn til det specifikke operationelle miljø og kapaciteten i skrøbelige eller konfliktramte lande, de mindst udviklede lande og stærkt gældstyngede fattige lande |
|
c) |
teknisk set er levedygtige og ud fra et miljømæssigt og socialt socioøkonomisk synspunkt er bæredygtige. [Ændring 245] |
|
ca) |
er rettet mod sektorer og spørgsmål, hvor der er tydelige markedsmæssige eller institutionelle svigt, som hæmmer finansieringen af den private sektor [Ændring 246] |
|
cb) |
er struktureret på en måde, der bidrager til at udløse markedsudvikling og mobilisere ressourcer i den private sektor til at afhjælpe investeringsmangler [Ændring 247] |
|
cc) |
fokuserer på projekter, der indebærer større risici, end private låntagere er parate til at påtage sig på et kommercielt grundlag alene [Ændring 248] |
|
cd) |
ikke forvrider markederne i partnerlande og -regioner [Ændring 249] |
|
ce) |
så vidt muligt sikrer maksimal mobilisering af kapital fra den private sektor [Ændring 250] |
|
cf) |
overholder principperne om udviklingseffektivitet som fastsat i Busanpartnerskabet for effektivt udviklingssamarbejde og bekræftet i Nairobi i 2016, herunder ejerskab, tilpasning, fokus på resultater, gennemsigtighed og gensidig ansvarlighed samt målet om ubunden bistand [Ændring 251] |
|
cg) |
er udformet således, at de opfylder de kriterier for ODA, der er fastlagt af OECD-DAC, under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for udvikling af den private sektor, med undtagelse af foranstaltninger i industrilande, som ikke er berettiget til ODA [Ændring 252] |
|
ch) |
anvendes i fuld overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning samt med internationalt vedtagne retningslinjer, principper og konventioner herunder principperne for ansvarlige investeringer, FN's vejledende principper vedrørende erhvervslivet og menneskerettighederne, OECD's retningslinjer for multinationale selskaber, FN's Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO's) principper for ansvarlige investeringer i landbrugs- og fødevaresystemer og ILO's konventioner og standarder, FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, Maastricht-traktatens principper om staternes ekstraterritoriale forpligtelser med hensyn til økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og FAO's vejledende retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse, fiskeri og skove med hensyn til den nationale fødevaresikkerhed [Ændring 253] |
3. Garantien for foranstaltninger udadtil anvendes til at dække risici for følgende instrumenter:
|
a) |
lån, herunder lån i lokal valuta og makrofinansiel bistand i form af lån |
|
b) |
garantier |
|
c) |
modgarantier |
|
d) |
kapitalmarkedsinstrumenter |
|
e) |
enhver anden form for finansiering eller kreditforbedring og indskud af egenkapital og kvasiegenkapital. |
4. De modparter, der kan komme i betragtning med henblik på garantien for foranstaltninger udadtil, er dem, der er anført i finansforordningens artikel 208, stk. 4, herunder dem fra tredjelande, der bidrager til garantien for foranstaltninger udadtil, og som godkendes af Kommissionen, jf. artikel 28 i nærværende forordning og udtalelsen fra det strategiske udvalg . Derudover og uanset finansforordningens artikel 62, stk. 2, litra c), kan privatretlige organer, som er undergivet lovgivningen i en medlemsstat eller et tredjeland, der har bidraget til garantien for foranstaltninger udadtil i henhold til artikel 28, og som giver tilstrækkelig sikkerhed for deres finansielle kapacitet, komme i betragtning med henblik på garantien. [Ændring 254]
4a. Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe skal bl.a.:
|
a) |
sammen med andre europæiske finansielle institutioner deltage i risikostyringen af EFSD+ under behørig hensyntagen til behovet for at undgå eventuelle interessekonflikter |
|
b) |
udelukkende gennemføre en del af et investeringsvindue, der omfatter statslig långivning, hvorved der mindst stilles 1 000 000 000 EUR fra de geografiske programmers finansieringsrammer til rådighed, i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i kapitel I og III i dette afsnit |
|
c) |
være en støtteberettiget modpart til gennemførelse af aktiviteter under andre investeringsvinduer. [Ændring 255] |
5. For at komme i betragtning skal modparterne overholde reglerne og opfylde betingelserne i finansforordningens artikel 62, stk. 2, litra c). I tilfælde af privatretlige organer, der er undergivet lovgivningen i en medlemsstat eller et tredjeland, der har bidraget til garantien for foranstaltninger udadtil, jf. artikel 28 i denne forordning, gives der fortrinsret til de organer, der angiver oplysninger om kriterier inden for miljø, sociale forhold , skatteforhold og god virksomhedsledelse. [Ændring 256]
Kommissionen sikrer en effektiv og god anvendelse af de til rådighed værende ressourcer blandt de modparter, der kan komme i betragtning, samtidig med at den fremmer samarbejdet mellem dem.
Kommissionen sikrer retfærdig behandling af og lige adgang til finansiering for alle modparter, der kan komme i betragtning, og, at der ikke opstår interessekonflikter i løbet af EFSD+-gennemførelsesperioden -anvendelsesperioden . Med henblik på at sikre komplementaritet kan Kommissionen anmode modparter, der kan komme i betragtning, om alle relevante oplysninger om de af deres foranstaltninger, der ikke henhører under EFSD+. [Ændring 257]
5a. Europa-Parlamentet eller Rådet kan indbyde modparter, der kan komme i betragtning, civilsamfundsorganisationer og lokalsamfund til at deltage i en drøftelse vedrørende de finansierings- og investeringsforanstaltninger, som er omfattet af denne forordning. [Ændring 258]
6. Kommissionen udvælger de modparter, der kan komme i betragtning, i henhold til finansforordningens artikel 154 under behørig hensyntagen til:
|
a) |
rådgivningen fra de strategiske udvalg og de regionale administrative udvalg, jf. bilag VI |
|
b) |
målsætningerne for investeringsvinduet |
|
c) |
erfaringen og risikostyringskapaciteten hos den modpart, der kan komme i betragtning |
|
d) |
beløbet af egne ressourcer samt den private sektors medfinansiering, som den modpart, der kan komme i betragtning, er villig til at tilvejebringe til investeringsvinduet |
|
da) |
principperne for fair og åbne udbudsprocedurer. [Ændring 259] |
7. Kommissionen fastlægger investeringsvinduer for regioner, specifikke partnerlande eller begge, for specifikke sektorer eller for specifikke projekter, specifikke kategorier af slutmodtagere eller begge, som skal finansieres i henhold til denne forordning og vil blive dækket af garantien for foranstaltninger udadtil op til et bestemt beløb. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan investeringsvinduerne er i overensstemmelse med denne artikel og om de detaljerede finansieringsprioriteter i forbindelse hermed. Alle anmodninger om finansiel støtte inden for investeringsvinduerne sendes til Kommissionen.
Valget af investeringsvinduer skal være behørigt begrundet ud fra en analyse af markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer. En sådan analyse gennemføres af Kommissionen i samarbejde med modparter, der potentielt kan komme i betragtning, og potentielle interessenter.
Modparter, der kan komme i betragtning, kan udstede de i stk. 3 anførte instrumenter inden for et investeringsvindue eller til individuelle projekter, der forvaltes af en modpart, der kan komme i betragtning. Instrumenterne kan udstedes til fordel for partnerlande, herunder skrøbelige eller konfliktramte lande eller lande, som står over for udfordringer med hensyn til genopbygning og postkonfliktgenopbygning, til gavn for disse partnerlandes institutioner, herunder deres offentlige nationale og private lokale banker og finansielle institutioner, samt til gavn for enheder i den private sektor i disse partnerlande. [Ændring 260]
8. Kommissionen vurderer de foranstaltninger, der støttes af garantien for foranstaltninger udadtil, i forhold til kriterierne for støtteberettigelse i stk. 2 og 3, om muligt på baggrund af de eksisterende systemer til resultatmåling hos modparter, der kan komme i betragtning. . Kommissionen udarbejder en resultattavle med indikatorer til brug ved projektudvælgelse. Gennemførelsespartnerne udfylder resultattavlen for alle foranstaltninger under EFSD+. Kommissionen vurderer på basis af de i artikel 27 nævnte kriterier for støtteberettigelse alle foranstaltninger, der støttes af garantien, og anvender resultattavlen til at foretage en uafhængig kvalitetskontrol af, om der er anvendt behørig omhu, og af de vurderinger, der er foretaget på projektplan, af gennemførelsespartnerne. Kommissionen anmoder, om nødvendigt, gennemførelsespartnerne om præcisering og ændringer . Kommissionen offentliggør resultattavlen for alle projekter efter Kommissionens og gennemførelsespartnernes godkendelse af anvendelsen af garantien og resultatet af sin vurdering alle garantiværktøjer og individuelle projekter, som den vurderer for hvert investeringsvindue, på årsbasis. [Ændring 261]
9. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 34 med henblik på at supplere eller ændre de prioriterede områder og investeringsvinduerne som anført i bilag V og forvaltningen af EFSD+ i bilag VI . Kommissionen tager behørigt hensyn til rådgivningen fra det strategiske udvalg og hører de administrative udvalg, når den supplerer eller ændrer investeringsvinduer for specifikke regioner, specifikke partnerlande eller begge, for specifikke sektorer eller for specifikke projekter, specifikke kategorier af endelige støttemodtagere eller begge, som skal finansieres i henhold til denne forordning og vil blive dækket af garantien for foranstaltninger udadtil op til et bestemt beløb .
Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan investeringsvinduerne er i overensstemmelse med kravene i artikel 26a og i nærværende artikel og de detaljerede finansieringsprioriteter i forbindelse hermed. Alle anmodninger om finansiel støtte inden for investeringsvinduerne sendes til Kommissionen.
Valget af investeringsvinduer skal være behørigt begrundet ud fra en analyse af markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer. En sådan analyse gennemføres af Kommissionen i samarbejde med modparter, der potentielt kan komme i betragtning, og interessenter.
Modparter, der kan komme i betragtning, kan udstede de i stk. 3 anførte instrumenter inden for et investeringsvindue eller til individuelle projekter, som forvaltes af en modpart, der kan komme i betragtning. Instrumenterne kan udstedes til fordel for partnerlande, herunder skrøbelige eller konfliktramte lande eller lande, som står over for udfordringer med genopbygning og med at komme på fode igen efter en konflikt, til fordel for disse partnerlandes institutioner, herunder deres offentlige nationale og private lokale banker og finansielle institutioner, samt til fordel for enheder i den private sektor i disse partnerlande. Der kan i skrøbelige eller konfliktramte lande samt i andre lande, når det er begrundet, ydes støtte til investeringer i den offentlige sektor, som har relevant indvirkning på udviklingen af den private sektor. [Ændring 262]
Artikel 27a
Forvaltning og opbygning af EFSD+
1. EFSD+ består af regionale investeringsplatforme, der oprettes på grundlag af de arbejdsmetoder, procedurer og strukturer, der gælder for Unionens eksisterende eksterne blandingsfaciliteter, som kan kombinere deres blandingsforanstaltninger og foranstaltninger, der er omfattet af garantien for foranstaltninger udadtil under EFSD+.
2. Kommissionen er ansvarlig for den overordnede forvaltning af EFSD+ og garantien for foranstaltninger udadtil. Derudover må Kommissionen ikke søge at udføre almindelige banktransaktioner. Kommissionen orienterer regelmæssigt Europa-Parlamentet for at sikre de højeste standarder for gennemsigtighed og finansiel ansvarlighed.
3. I forbindelse med forvaltningen af EFSD+ bistås Kommissionen af et strategisk udvalg, medmindre der er tale om foranstaltninger, som er omfattet af Unionens udvidelsespolitik og finansieres af IPA III, hvor Kommissionen bistås af et strategisk udvalg under investeringsrammen for Vestbalkan. Kommissionen arbejder desuden tæt sammen med alle støtteberettigede modparter, for så vidt angår den operationelle forvaltning af garantien for foranstaltninger udadtil. Til dette formål nedsættes der en teknisk arbejdsgruppe bestående af eksperter fra Kommissionen og støtteberettigede modparter med henblik på at vurdere risikoen og den dermed forbundne prisfastsættelse.
4. Det strategiske udvalg rådgiver Kommissionen om de strategiske retningslinjer og prioriteter for investeringer, der foretages med støtte fra garantien for foranstaltninger udadtil under EFSD+, og bidrager til at sikre, at de er i overensstemmelse med de vejledende principper og mål for Unionens optræden udadtil, Unionens udviklingspolitik, den europæiske naboskabspolitik og med målene i artikel 3 og formålet med EFSD+ som fastsat i artikel 26. Udvalget bistår også Kommissionen med at fastlægge de overordnede investeringsmål for anvendelsen af garantien for foranstaltninger udadtil til støtte for EFSD+-foranstaltninger samt med at overvåge en passende og varieret geografisk og tematisk dækning for investeringsvinduer, idet der tages særligt hensyn til skrøbelige eller konfliktramte lande, de mindst udviklede lande og stærkt gældstyngede fattige lande.
5. Det strategiske udvalg støtter ligeledes overordnet koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem de regionale investeringsplatforme, mellem den europæiske eksterne investeringsplans tre søjler, mellem den europæiske eksterne investeringsplan og Unionens øvrige indsats med hensyn til migration og gennemførelsen af 2030-dagsordenen og med andre programmer i denne forordning, andre EU-finansieringsinstrumenter og trustfonde.
6. Det strategiske udvalg udgøres af repræsentanter for Kommissionen, den højtstående repræsentant, alle medlemsstater og Den Europæiske Investeringsbank. Europa-Parlamentet har observatørstatus. Bidragydere, støtteberettigede modparter, partnerlande, relevante regionale organisationer og andre interessenter kan tildeles status som observatører, hvor det er relevant. Det strategiske udvalg høres, inden eventuelle nye observatører inddrages. Det strategiske udvalg ledes af Kommissionen og den højtstående repræsentant i fællesskab.
7. Det strategiske udvalg mødes mindst to gange om året og vedtager, når det er muligt, udtalelser ved konsensus. Yderligere møder kan til enhver tid arrangeres af formanden eller på anmodning af en tredjedel af dets medlemmer. Såfremt der ikke kan opnås konsensus, anvendes stemmerettighederne som vedtaget på det første møde i det strategiske udvalg og fastlagt i dets forretningsorden. Disse stemmerettigheder skal tage behørigt hensyn til finansieringskilden. I forretningsordenen fastsættes rammerne for observatørerne rolle. Referaterne fra og dagsordenerne for det strategiske udvalgs møder offentliggøres, efter at de er blevet godkendt.
8. Kommissionen aflægger årligt rapport til det strategiske udvalg om de fremskridt, der er gjort med hensyn til anvendelsen af EFSD+. Som supplement til rapporten oplyser det strategiske udvalg for investeringsrammen for Vestbalkan, hvilke fremskridt der er gjort med anvendelsen af garantiinstrumentet for udvidelsesregionen. Det strategiske udvalg organiserer regelmæssigt en høring af relevante interessenter om de strategiske retningslinjer for og anvendelsen af EFSD+.
9. Det forhold, at der er to strategiske udvalg, må ikke have indflydelse på behovet for at have en fælles EFSD+-ramme for risikostyring.
10. I anvendelsesperioden for EFSD+ vedtager og offentliggør det strategiske udvalg så hurtigt som muligt retningslinjer for, hvordan det sikres, at EFSD+-foranstaltninger er i overensstemmelse med de mål og kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i artikel 26a og 27.
11. Det strategiske udvalg tager i sin strategiske vejledning behørigt hensyn til relevante beslutninger fra Europa-Parlamentet samt til relevante afgørelser og konklusioner fra Rådet.
12. De administrative udvalg for regionale investeringsplatforme bistår på anvendelsesniveauet Kommissionen med at opstille regionale og sektorielle investeringsmål og fastlægge regionale, sektorielle og tematiske investeringsvinduer og afgiver udtalelser om blandingsforanstaltninger og om anvendelsen af garantien for foranstaltninger udadtil, som dækker EFSD+-foranstaltninger.
Artikel 28
Bidrag fra andre donorer til garantien for foranstaltninger udadtil
1. Medlemsstater, tredjelande og andre tredjeparter kan bidrage til garantien for foranstaltninger udadtil.
Uanset finansforordningens artikel 218, stk. 2, andet afsnit, kan kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde bidrage i form af garantier eller kontantbidrag.
Bidrag fra andre tredjelande end de kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og fra andre tredjeparter skal være i form af kontantbidrag og godkendes af Kommissionen kræver det strategiske udvalgs udtalelse og Kommissionens godkendelse . [Ændring 264]
Kommissionen underretter straks Europa-Parlamentet og Rådet om de bidrag, der bekræftes.
På anmodning af medlemsstaterne kan deres bidrag øremærkes iværksættelsen af foranstaltninger i specifikke regioner, lande, sektorer eller inden for eksisterende investeringsvinduer. [Ændring 265]
2. Bidrag i form af en garanti bør ikke overstige 50 % af det beløb, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2.
Bidrag fra medlemsstaterne og de kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske samarbejdsområde i form af garantier må alene anvendes til betaling af træk på garantien, efter at midlerne fra Unionens almindelige budget tillagt eventuelle andre kontantbidrag er blevet anvendt til at betale træk på garantien.
Ethvert bidrag kan anvendes til at dække træk på garantien, selv om det er øremærket. [Ændring 266]
Der indgås en bidragsaftale mellem Kommissionen på vegne af Unionen og bidragyderen, som navnlig skal indeholde bestemmelser vedrørende betalingsvilkårene.
Artikel 29
Gennemførelse Anvendelse af aftaler om garantien for foranstaltninger udadtil [Ændring 267]
1. Kommissionen indgår på vegne af Unionen aftaler om garantien for foranstaltninger udadtil med de modparter, der kan komme i betragtning, og som udvælges i henhold til artikel 27. Disse aftaler skal være ubetingede, uigenkaldelige, på anfordring og til fordel for udvalgte modparter. Aftalerne kan indgås med et konsortium bestående af to eller flere støtteberettigede modparter. [Ændring 268]
2. Der indgås en eller flere aftaler om garantien for foranstaltninger udadtil for hvert investeringsvindue mellem Kommissionen og den eller de modparter, der kan komme i betragtning, og som er udvalgt. Garantien for foranstaltninger udadtil kan med henblik på at imødegå særlige behov desuden stilles til individuelle finansierings- eller investeringsforanstaltninger.
Alle aftaler om garantien for foranstaltninger udadtil stilles efter anmodning til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet, idet der tages hensyn til beskyttelsen af fortrolige og kommercielt følsomme oplysninger. [Ændring 269]
3. Aftaler om garantien for foranstaltninger udadtil skal navnlig indeholde bestemmelser om følgende:
|
a) |
nærmere regler om dækning, betingelser, støtteberettigelse, modparter, der kan komme i betragtning, og procedurer. |
|
b) |
nærmere regler om tilvejebringelsen af garantien for foranstaltninger udadtil, herunder dens dækningsordninger og dens fastlagte dækning af porteføljer og projekter med bestemte typer instrumenter, samt en risikoanalyse af projekter og projektporteføljer, herunder på sektor-, regions- og landeplan |
|
c) |
en angivelse af denne forordnings mål og formål, en behovsvurdering og en angivelse af de forventede resultater, idet der tages hensyn til fremme af virksomhedernes sociale ansvar og behovet for at sikre en ansvarlig forretningsskik , herunder navnlig ved overholdelse af internationalt aftalte retningslinjer, principper og retlige instrumenter, der er omhandlet i artikel 27, stk. 2, litra ch) [Ændring 270] |
|
d) |
vederlag for garantien, som skal afspejle risikoniveauet, og muligheden for delvis at støtte vederlaget delvist med henblik på at sikre mere fordelagtige vilkår i behørigt begrundede tilfælde , og navnlig i lande, der er skrøbelige eller konfliktramte, de mindst udviklede lande og stærkt gældstyngede lande [Ændring 271] |
|
e) |
betingelser for anvendelse af garantien for foranstaltninger udadtil, herunder betalingsbetingelser såsom specifikke frister, renter af skyldige beløb, udgifter og inddrivelsesomkostninger og eventuelle nødvendige likviditetsordninger |
|
f) |
procedurer i forbindelse med fordringer, herunder, men ikke begrænset til, udløsende hændelser og karenstid og procedurer for inddrivelse af fordringer |
|
g) |
forpligtelser vedrørende gennemsigtig overvågning, rapportering og evaluering [Ændring 272] |
|
h) |
klare og tilgængelige klageprocedurer for tredjeparter, som kan blive berørt af gennemførelsen anvendelsen af projekter, der støttes af garantien for foranstaltninger udadtil. [Ændring 273] |
4. Modparter, der kan komme i betragtning, godkender finansierings- og investeringsforanstaltningerne på grundlag af deres egne regler og procedurer og i overensstemmelse med vilkårene i garantien for foranstaltninger udadtil
5. Garantien for foranstaltninger udadtil kan dække:
|
a) |
for gældsinstrumenter: hovedstol og alle renter og forfaldne men udeblevne betalinger til den modpart, der kan komme i betragtning, og som er udvalgt, i overensstemmelse med vilkårene for finansieringsforanstaltningerne i tilfælde af misligholdelse |
|
b) |
for egenkapitalinvesteringer: det investerede beløb og dertil knyttede finansieringsomkostninger |
|
c) |
for andre finansierings- og investeringsforanstaltninger som omhandlet i artikel 27, stk. 2: betalte beløb og tilknyttede finansieringsomkostninger |
|
d) |
alle relevante udgifter og inddrivelsesomkostninger i forbindelse med misligholdelse, medmindre de trækkes fra indtægterne fra inddrivelse. |
5a. Når Kommissionen indgår aftaler med støtteberettigede modparter om garanti for foranstaltninger udadtil, tager den behørigt hensyn til:
|
a) |
strategiske og regionale administrative udvalgs rådgivning og vejledning |
|
b) |
investeringsvinduets målsætninger |
|
c) |
den støtteberettigede modparts erfaringer samt operationelle, finansielle og risikostyringsmæssige kapacitet |
|
d) |
beløbet af egne ressourcer samt den private sektors medfinansiering, som den modpart, der kan komme i betragtning, er villig til at tilvejebringe til investeringsvinduet. [Ændring 274] |
6. Med henblik på Kommissionens regnskabsføring, dens rapportering om de risici, der dækkes af garantien for foranstaltninger udadtil, og i henhold til finansforordningens artikel 209, stk. 4, forelægger de modparter, der kan komme i betragtning, og med hvem der er indgået en garantiaftale, årligt regnskaber for Kommissionen og Revisionsretten for de finansierings- og investeringsforanstaltninger, der er omfattet af denne forordning og revideret af en uafhængig ekstern revisor, der bl.a. indeholder oplysninger om:
|
a) |
risikovurderingen af de finansierings- og investeringsforanstaltninger, der træffes af de modparter, der kan komme i betragtning, herunder oplysninger om Unionens forpligtelser beregnet i overensstemmelse med de regnskabsregler, der er omhandlet i finansforordningens artikel 80, og IPSAS |
|
b) |
omfanget af Unionens udestående forpligtelser som følge af EFSD+-foranstaltninger til modparter, der kan komme i betragtning, og deres finansierings- og investeringsforanstaltninger, opdelt på de enkelte foranstaltninger. |
7. De modparter, der kan komme i betragtning, giver efter anmodning Kommissionen alle yderligere oplysninger, som den har brug for til at opfylde sine forpligtelser i forbindelse med denne forordning , navnlig med hensyn til gennemførelse af anbefalingerne fra den forudgående vurdering af menneskerettigheder, sociale og arbejdsmæssige forhold og vedrørende indvirkningen på miljøet samt andre udvælgelseskriterier, der er anført i artikel 27 . [Ændring 275]
8. Kommissionen aflægger rapport om finansielle instrumenter, budgetgarantier og finansiel bistand, jf. finansforordningens artikel 241 og 250. Med henblik herpå meddeler de modparter, der kan komme i betragtning, årligt Kommissionen de oplysninger, den har brug for til at opfylde sine rapporteringsforpligtelser. Kommissionen forelægger derudover årligt en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet som fastsat i artikel 31, stk. 6a. [Ændring 276]
8a. Hvis Kommissionen eller de støtteberettigede modparter på noget tidspunkt i forbindelse med de af denne forordning omfattede finansierings- og investeringsforanstaltningers forberedelse, gennemførelse eller afslutning har grund til mistanke om svig, korruption, hvidvaskning af penge eller andre ulovligheder, som kan skade Unionens finansielle interesser, underretter den eller de omgående OLAF. Kommissionen og de støtteberettigede modparter giver OLAF alle nødvendige oplysninger til at foretage en fuldstændig og grundig undersøgelse. [Ændring 277]
Artikel 29a
Klage- og søgsmålsmekanisme
Med henblik på eventuelle klager fra tredjeparter i partnerlande, herunder samfund og personer der er berørt af projekter, som støttes af EFSD+-garantien og garantien for foranstaltninger udadtil, offentliggør Kommissionen og Den Europæiske Unions delegationer på deres respektive websteder direkte henvisninger til klagemekanismerne hos de relevante modparter, der har indgået aftaler med Kommissionen. Desuden opretter Kommissionen en central klagemekanisme for alle projekter i henhold til kapitel IV i denne forordning, som giver mulighed for direkte modtagelse af klager vedrørende behandling af klager hos støtteberettigede modparter. Kommissionen tager hensyn til disse oplysninger med henblik på et fremtidigt samarbejde med de pågældende modparter. [Ændring 278]
Artikel 29b
Udelukkede aktiviteter og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner
1. Garantien for foranstaltninger udadtil støtter ikke finansierings- og investeringsforanstaltninger, som:
|
a) |
er knyttet til den militære eller den statslige sikkerhedssektor |
|
b) |
støtter udviklingen af nuklear energi, undtagen i tilfælde af lån ydet i overensstemmelse med forordning EINS, og fossile brændstoffer og fremmer yderligere binding af kulstof til økonomier og samfund |
|
c) |
har betydelige eksterne miljøomkostninger, såsom dem, der medfører forringelse af beskyttede områder, kritiske levesteder og områder, som er en del af verdensarven, hvor der ikke er gennemført nogen plan for bæredygtig udvikling og forvaltning |
|
d) |
fører til krænkelse af menneskerettigheder i partnerlande, såsom at fratage lokalsamfund deres ret til adgang til og kontrol over naturressourcer såsom jord, bidrager til tvangsfordrivelse af lokalbefolkningen eller involverer tvangsarbejde eller børnearbejde. |
2. I deres finansierings- og investeringsforanstaltninger skal de støtteberettigede modparter overholde den gældende EU-ret og vedtagne internationale standarder og EU-standarder og må derfor ikke i henhold til denne forordning støtte projekter, der bidrager til hvidvask af penge, finansiering af terrorisme, skatteundgåelse, skattesvig og skatteunddragelse. De støtteberettigede modparter må desuden ikke indgå i nye eller fornyede transaktioner med enheder, der i den relevante EU-politik er registreret eller etableret i jurisdiktioner anført som ikkesamarbejdsvillige, eller som i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849, er udpeget som højrisikotredjelande, eller som ikke effektivt overholder Unionens eller internationalt anerkendte skattestandarder for gennemsigtighed og informationsudveksling. De støtteberettigede modparter må kun fravige dette princip, hvis projektet fysisk gennemføres i en af disse jurisdiktioner og ikke viser noget tegn på, at den pågældende foranstaltning er omfattet af nogen af de kategorier, der er anført i nærværende stykkes første afsnit. De støtteberettigede modparter skal ved indgåelsen af aftaler med finansielle formidlere indføre de i denne artikel omhandlede krav i de pågældende aftaler og anmode deres finansielle formidlere om at rapportere om efterlevelsen af dem.
3. Den støtteberettigede modpart anvender i sine finansierings- eller investeringsforanstaltninger de principper og standarder, der er fastsat i EU-retten om forebyggelse af brug af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 og direktiv (EU) 2015/849. De støtteberettigede modparter gør både direkte finansiering og finansiering via formidlere i henhold til denne forordning betinget af offentliggørelse af oplysninger om reelt ejerskab i henhold til direktiv (EU) 2015/849 og offentliggør rapporteringsoplysninger per land, i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2013/36/EU. [Ændring 279]
Artikel 30
Kapitalandele i en udviklingsbank
Finansieringsrammen for geografiske programmer omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra a), kan anvendes til at bidrage til europæiske og andre udviklingsfinansinstitutioners kapitaltilskud.
Kapitel V
Overvågning, rapportering og evaluering
Artikel 31
Overvågning og rapportering
-1. Realiseringen af målene i denne forordning måles ved hjælp af et tilstrækkeligt, gennemsigtigt og ansvarligt overvågnings-, rapporterings- og evalueringssystem, som sikrer tilstrækkelig inddragelse af Europa-Parlamentet og Rådet og fremmer deltagelse af Unionens partnere, herunder civilsamfundet, i anvendelsen af programmerne. [Ændring 280]
1. De indikatorer, som anvendes til at rapportere om fremskridt i henhold til denne forordning hen imod opfyldelsen af de specifikke mål i artikel 3, stk. 2, er fastlagt i bilag VII, i overensstemmelse med indikatorerne for målene for bæredygtig udvikling. Værdierne for indikatorerne pr. 1. januar 2021 anvendes som grundlag for at vurdere, i hvilket omfang målene er nået. [Ændring 281]
2. Kommissionen overvåger regelmæssigt sine foranstaltninger og evaluerer de fremskridt, der er gjort for at levere de mål, der er fastsat i artikel 3, samt forventede resultater, som dækker output og resultater. [Ændring 282]
Fremskridt i forhold til de forventede resultater bør skal overvåges på grundlag af klare, gennemsigtige og, hvis det er hensigtsmæssigt, målbare indikatorer , der er fastsat i bilag VII og i den overvågnings- og evalueringsramme, der er vedtaget i henhold til stk. 9, samt i overensstemmelse med bestemmelserne om gennemførelsen af Unionens budget . Indikatorerne skal begrænses i antal for at fremme rettidig rapportering og skal som minimum opdeles efter køn og alder . [Ændring 283]
3. Fælles resultatrammer i fælles programmeringsdokumenter, som opfylder kriterierne i artikel 12, stk. 4, udgør grundlaget for Unionens og medlemsstaternes fælles overvågning af gennemførelsen anvendelsen af deres fælles støtte til et partnerland. [Ændring 284]
Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse anvendelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til det formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav. [Ændring 285]
4. Kommissionen undersøger, hvilke fremskridt der gøres med gennemførelsen anvendelsen af denne forordning. Fra 2022 sender Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en årlig rapport om opfyldelsen af målene i forordningen, idet der anvendes indikatorer , herunder, men ikke begrænset til dem, der er fastsat i bilag VII, samt for gennemførelsen af Unionens budget , der måler, hvilke resultater der er opnået, og hvor virkningsfuld forordningen er. Rapporten sendes ligeledes til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. [Ændring 286]
5. Årsrapporten skal indeholde oplysninger vedrørende det foregående år om de finansierede foranstaltninger, overvågnings- og evalueringsresultater, inddragelsen af og graden af samarbejde med de relevante partnere samt gennemførelse anvendelsen af budgetforpligtelser og betalingsbevillinger opdelt efter land, region og samarbejdssektor. Den skal indeholde en vurdering af fremskridt med hensyn til de forventede resultater og inddragelse af tværgående problemstillinger som nævnt i artikel 8, stk. 6. Den skal indeholde en vurdering af , hvilke resultater EU-finansieringen har givet, ved så vidt muligt at anvende specifikke og målbare indikatorer for, hvilken rolle den har spillet for opfyldelsen af målene i forordningen. Med hensyn til udviklingssamarbejde skal det også, så vidt det er muligt og relevant, fremgå af rapporten, om principperne om udviklingseffektivitet har været efterlevet, herunder for innovative finansielle instrumenter. [Ændring 287]
6. Den årsrapport, som udarbejdes i 2021, skal indeholde konsoliderede oplysninger fra årsrapporterne vedrørende perioden 2014-2020 om alle midler fra de forordninger, der er omhandlet i artikel 40 39 , stk. 2, herunder eksterne formålsbestemte indtægter og bidrag til trustfonde, og fordelingen af udgifter efter land, anvendelse af finansielle instrumenter, forpligtelser og betalinger. Rapporten skal afspejle de vigtigste erfaringer og opfølgningen på henstillingerne i eksterne evalueringsøvelser, der er foretaget i tidligere år. Den skal indeholde en vurdering af omfanget af personalets kapacitet i hovedsædet og i EU-delegationerne til at nå alle de mål, som er indeholdt i denne forordning. [Ændring 288]
6a. Kommissionen forelægger som en del af årsrapporten yderligere oplysninger om de finansierings- og investeringsforanstaltninger, der dækkes af garantien for foranstaltninger udadtil, og om, hvordan EFSD+ fungerer, dens forvaltning og dens faktiske bidrag til målene. Denne del af årsrapporten ledsages af en udtalelse fra Revisionsretten. Den skal blandt andet indeholde følgende:
|
a) |
en vurdering af de resultater, der bidrager til EFSD+'s formål og mål som fastsat i denne forordning |
|
b) |
en vurdering af igangværende finansierings- og investeringsforanstaltninger, som er dækket af garantien for foranstaltninger udadtil, på sektor-, lande- og regionsplan, og af deres overensstemmelse med denne forordning, herunder risikomålinger og deres virkning på partnernes finansielle og økonomiske stabilitet |
|
c) |
en vurdering af additionaliteten og merværdien, mobiliseringen af midler fra den private sektor, de anslåede og faktiske resultater samt resultaterne og virkningerne af de finansierings- og investeringsforanstaltninger, der dækkes af garantien for foranstaltninger udadtil, på et aggregeret grundlag, herunder indvirkningen på skabelsen af ordentlige arbejdspladser og mulighederne for at tjene en løn, man kan leve af, udryddelsen af fattigdom og mindskelsen af ulighed. Vurderingen skal omfatte en kønsbaseret analyse af de foranstaltninger, der er dækket, på basis af dokumenterede og, om muligt, kønsopdelte data samt en analyse af, hvilken form for privat sektor, der støttes, herunder andelsforetagender og sociale virksomheder. |
|
d) |
en vurdering af overholdelsen af betingelserne for brug af garantien for foranstaltninger udadtil og opfyldelsen af de vigtigste performanceindikatorer, der er fastsat for hvert indgivet forslag |
|
e) |
en vurdering af den løftestangseffekt, der er opnået ved hjælp af de foranstaltninger, som er dækket af garantien for foranstaltninger udadtil og EFSD+ |
|
f) |
det finansieringsbeløb, der er overført til støttemodtagere, og en vurdering af finansierings- og investeringsforanstaltninger for hver støtteberettiget modpart på et aggregeret grundlag |
|
g) |
en vurdering af additionaliteten og merværdien af de støtteberettigede modparters finansierings- og investeringsforanstaltninger og af den samlede risiko, der knytter sig til disse foranstaltninger |
|
h) |
detaljerede oplysninger om træk på garantien for foranstaltninger udadtil, tab, afkast, inddrevne beløb og alle andre modtagne beløb og den samlede risikoeksponering |
|
i) |
regnskaber, der er revideret af en uafhængig ekstern revisor, for de finansierings- og investeringsforanstaltninger, der gennemføres af støtteberettigede modparter, som er omfattet af denne forordning |
|
j) |
en vurdering af synergier og komplementaritet mellem de foranstaltninger, der er dækket af garantien for foranstaltninger udadtil og den eksterne investeringsplans anden og tredje søjle på grundlag af relevante eksisterende rapporter med særlig henblik på de fremskridt, der er gjort med god regeringsførelse, herunder med hensyn til bekæmpelse af korruption og ulovlige finansstrømme, respekt for menneskerettigheder, retsstatsprincippet og politikker, der tager hensyn til kønsaspektet, samt fremme af iværksætterkultur, det lokale erhvervsmiljø og lokale finansielle markeder |
|
k) |
en vurdering af, hvorvidt foranstaltninger, som er omfattet af garantien for foranstaltninger udadtil, opfylder de internationalt aftalte principper for udviklingseffektivitet |
|
l) |
en vurdering af vederlaget for garantierne |
|
m) |
en vurdering af gennemførelsen af bestemmelserne om udelukkede aktiviteter og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner. |
7. Der udarbejdes et årligt skøn over de samlede udgifter til klimaindsats og biodiversitet de mål, der er fastsat i denne forordning, på grundlag af de vejledende programmeringsdokumenter, der er vedtaget. De midler, der tildeles i henhold til forordningen, skal være omfattet af et system med årlig opfølgning baseret på OECD-metoden , herunder (»Riomarkører«) — uden at anvendelsen af eventuelle mere præcise metoder dermed udelukkes — der er integreret i den eksisterende metode til performancestyring af EU-programmer, og som anvendes til at opgøre de udgifter, der vedrører klimaindsats, og biodiversitet og miljø, menneskelig udvikling og social inklusion, ligestilling mellem kønnene og statslig udviklingsbistand i forbindelse med de i artikel 19 omhandlede handlingsprogrammer og foranstaltninger, og som indgår i evalueringer og årsrapporten. Kommissionen sender dette skøn til Europa-Parlamentet som en del af årsrapporten. [Ændring 290]
8. Kommissionen offentliggør oplysninger om udviklingssamarbejdet i overensstemmelse med anerkendte internationale standarder , herunder dem fra Den Internationale Arbejdsorganisation, og anvender rammen for en fælles standard, som er udviklet af det internationale initiativ vedrørende gennemsigtighed i bistanden . [Ændring 291]
9. For at sikre en effektiv vurdering af denne forordning hvad angår opfyldelsen af dens mål tillægges vedtager Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 med henblik på at ændre bilag VII for om nødvendigt at gennemgå eller supplere indikatorerne , herunder i forbindelse med midtvejsevalueringen i henhold til artikel 32, og supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme , som kan indeholde yderligere performanceindikatorer, der anvendes for hvert af de specifikke mål i denne forordning . [Ændring 292]
Artikel 32
Evaluering Midtvejsevaluering og slutevaluering [Ændring 293]
1. Der foretages en midtvejsevaluering af Senest den 30. juni 2024 fremsender Kommissionen en midtvejsevalueringsrapport om anvendelsen af denne forordning. Midtvejsevalueringsrapporten skal dække perioden fra 1. januar 2021 til 31. december 2023 og undersøge Unionens bidrag til opfyldelsen af målene i denne forordning forordningen, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om dens gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af instrumentets gennemførelse ved hjælp af indikatorer til måling af de opnåede resultater og eventuelle resultater og konklusioner vedrørende forordningens virkning , herunder vedrørende Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus og garantien for foranstaltninger udadtil . [Ændring 294]
Europa-Parlamentet kan komme med input til denne evaluering. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten afholder en høring med vigtige relevante interessenter og støttemodtagere, herunder civilsamfundsorganisationer. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten skal være særligt opmærksomme på at sikre, at de mest marginaliserede er repræsenteret. [Ændring 295]
Kommissionen skal ligeledes evaluere indvirkningen og effektiviteten af sine foranstaltninger pr. indsatsområde samt effektiviteten af programmerne ved hjælp af eksterne evalueringer. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten skal tage hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets forslag og synspunkter om uafhængige eksterne evalueringer. Principperne for god praksis, der er fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings Komité for Udviklingsbistand, benyttes ved evalueringerne, hvor sådanne finder anvendelse når det er relevant, idet evalueringerne skal klarlægge, om målene er opfyldt, og indeholde henstillinger om, hvordan kommende foranstaltninger kan forbedres. I den foreløbige evaluering vurderes, hvordan Unionen har opnået de mål, der er fastsat i denne forordning. [Ændring 296]
2. Når gennemførelsen af forordningen er slut, dog senest fire år efter udgangen af den periode, der er anført i artikel 1, foretager Kommissionen en endelig evaluering af forordningen. I den endelige evaluering ses på Unionens bidrag til opfyldelsen af målene i forordningen, idet der tages hensyn til indikatorer til måling af de opnåede resultater og eventuelle resultater og konklusioner vedrørende forordningens virkning Midtvejsevalueringsrapporten skal også omhandle effektiviteten, merværdien, funktionen af den forenklede og strømlinede eksterne finansieringsstruktur, den interne og eksterne sammenhæng og den fortsatte relevans af denne forordnings mål, komplementariteten og synergierne mellem de finansierede foranstaltninger, foranstaltningernes bidrag til Unionens sammenhængende optræden udadtil, og i hvor høj grad offentligheden i modtagerlandene er bekendt med Unionens finansielle støtte, hvor det er relevant, og medtage resultaterne af de rapporter, der er omhandlet i artikel 31, stk. 4 . [Ændring 297]
Den endelige evalueringsrapport skal også handle om effektivitet, merværdi, muligheder for forenkling, intern og ekstern sammenhæng og om, hvorvidt målene i forordningen fortsat er relevante. [Ændring 298]
Den endelige evalueringsrapport Midtvejsevalueringsrapporten udarbejdes med det specifikke formål at forbedre gennemførelsen anvendelsen af EU-midler. Den skal ligge til grund for afgørelser om fornyelse, ændring eller suspension af de former for foranstaltninger, der gennemføres i henhold til denne forordning. [Ændring 299]
Den endelige evalueringsrapport Midtvejsevalueringsrapporten skal også indeholde konsoliderede oplysninger fra relevante årsrapporter om al finansiering, der reguleres ved denne forordning, herunder eksterne formålsbestemte indtægter og bidrag til trustfonde og udgifternes fordeling efter modtagerland, anvendelse af finansielle instrumenter, forpligtelser og betalinger samt efter geografisk og tematisk program og foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion, herunder midler, der mobiliseres via stødpuden til nye udfordringer og prioriteter . [Ændring 300]
Kommissionen meddeler konklusionerne på evalueringerne ledsaget af dens observationer til Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne gennem det relevante udvalg omhandlet i artikel 35. Specifikke evalueringer kan drøftes i det pågældende udvalg på medlemsstaternes anmodning. Resultaterne bidrager til programudformningen og ressourcetildelingen. [Ændring 301]
Kommissionen inddrager så vidt muligt alle relevante interesserede og støttemodtagere, herunder civilsamfundsorganisationer, parter i evalueringen af den EU-finansiering, der ydes i henhold til forordningen, og den kan, hvis det er relevant, forsøge at foretage fælles evalueringer med medlemsstaterne og udviklingspartnerne med tæt inddragelse af partnerlandene. [Ændring 302]
2a. Kommissionen forelægger den i stk. 2 omhandlede midtvejsevalueringsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten ledsages om nødvendigt af lovgivningsforslag, der fastsætter de nødvendige ændringer af denne forordning. [Ændring 303]
2b. Ved afslutningen denne forordnings anvendelsesperiode og senest tre år efter afslutningen af den i artikel 1 fastsatte periode foretager Kommissionen en endelig evaluering af forordningen på samme vilkår som den midtvejsevaluering, der er omhandlet i stk. 2 i denne artikel. [Ændring 304]
3. Senest den 31. december 2025 og derefter hvert tredje år evaluerer Kommissionen, hvordan garantien for foranstaltninger udadtil anvendes og fungerer, jf. finansforordningens særlige rapporteringsbestemmelser. Kommissionen forelægger sin evalueringsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Evalueringsrapporten ledsages af en udtalelse fra Revisionsretten.
AFSNIT III
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 33
Deltagelse af lande eller territorier, der ikke er omfattet af forordningen
1. I behørigt begrundede tilfælde, og når det tiltag den foranstaltning, der skal gennemføres anvendes , er af global, transregional eller regional karakter, kan tillægges Kommissionen inden for rammerne af det relevante flerårige vejledende program eller inden for den relevante handlingsplan eller de relevante foranstaltninger beslutte at udvide anvendelsesområdet for foranstaltningerne til beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i henhold til artikel 34 for at supplere denne forordning ved at tilføje disse lande og territorier til de lande og territorier, der ikke er omfattet af forordningen i henhold til artikel 4, for at sikre, at EU-finansieringen er sammenhængende og effektiv, eller for at fremme regionalt eller transregionalt samarbejde med henblik på disse tiltag . [Ændring 305]
2. Kommissionen kan fastsætte en særlig finansiel tildeling til at hjælpe partnerlande og -regioner med at styrke samarbejdet med naboregioner i Unionens yderste periferi og med oversøiske lande og territorier, der er omfattet af Rådets OLT-afgørelse . Til dette formål og på grundlag af gensidighed og proportionalitet med hensyn til niveauet af finansiering fra OLT-afgørelsen og/eller forordningen om europæisk territorialt samarbejde kan der, hvis det er hensigtsmæssigt, via nærværende forordning ydes bidrag til foranstaltninger, som gennemføres af et partnerland eller en partnerregion eller enhver anden enhed, der er omfattet af forordningen, af et land, et territorium eller enhver anden enhed, der er omfattet af OLT-afgørelsen , eller af en region i Unionens yderste periferi i forbindelse med fælles operationelle programmer, eller til interregionale samarbejdsprogrammer eller foranstaltninger, der er fastlagt og gennemføres i henhold til forordningen om europæisk territorialt samarbejde . [Ændring 306]
Artikel 33a
Partnerlandes og regioners samarbejde med naboregioner i Unionens yderste periferi og med oversøiske lande og territorier
1. Kommissionen kan fastsætte en særlig finansiel tildeling til at hjælpe partnerlande og -regioner med at styrke samarbejdet med naboregioner i Unionens yderste periferi og med oversøiske lande og territorier, der er omfattet af Rådets OLT-afgørelse. Til dette formål og på grundlag af gensidighed og proportionalitet med hensyn til niveauet af finansiering fra OLT-afgørelsen og/eller forordningen om europæisk territorialt samarbejde kan der, hvis det er hensigtsmæssigt, via nærværende forordning ydes bidrag til foranstaltninger, som anvendes af et partnerland eller en partnerregion eller enhver anden enhed, der er omfattet af forordningen, af et land, et territorium eller enhver anden enhed, der er omfattet af OLT-afgørelsen, eller af en region i Unionens yderste periferi i forbindelse med fælles operationelle programmer, eller til interregionale samarbejdsprogrammer eller foranstaltninger, der er fastlagt og anvendes i henhold til forordningen om europæisk territorialt samarbejde.
2. Unionens medfinansieringssats må ikke være højere end 90 % af et programs og en foranstaltnings støtteberettigede udgifter. Ved teknisk bistand er medfinansieringssatsen 100 %. [Ændring 307]
Artikel 34
Udøvelse af delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter omhandlet i artikel 4, stk. 6, artikel 26, stk. 3 8, stk. 7a, artikel 8, stk. 8b, artikel 14, stk. 1, artikel 15a, artikel 17, stk. 4, artikel 21, stk. 3a, artikel 26, stk. 4 , artikel 27, stk. 9, og artikel 31, stk. 9, og artikel 33, stk. 1, i forordningens gyldighedsperiode. Kommissionen vedtager disse delegerede retsakter hurtigst muligt. De anførte delegerede retsakter i artikel 8, stk. 7a, artikel 8, stk. 8b, artikel 17, stk. 4, og artikel 31, stk. 9, skal dog vedtages inden … [seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. [Ændring 308]
3. Den i artikel 4, stk. 6, artikel 26, stk. 3 8, stk. 7a, artikel 8, stk. 8b, artikel 14, stk. 1, artikel 15a, artikel 17, stk. 4, artikel 21, stk. 3a, artikel 26, stk. 4 , artikel 27, stk. 9, og artikel 31, stk. 9, og artikel 33, stk. 1 , omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 309]
4. Inden Kommissionen vedtager en delegeret retsakt hører den eksperter, som er udpeget af hver medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 6, artikel 26, stk. 3 8, stk. 7a, artikel 8, stk. 8b, artikel 14, stk. 1, artikel 15a, artikel 17, stk. 4, artikel 21, stk. 3a, artikel 26, stk. 4 , artikel 27, stk. 9, og artikel 31, stk. 9, og artikel 33, stk. 1 , træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 310]
Artikel 34a
Hasteprocedure
1. Hvor det i forbindelse med naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, umiddelbare trusler mod demokratiet, retsstatsprincippet, menneskerettigheder eller grundlæggende frihedsrettigheder er påkrævet i særligt hastende tilfælde, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, og proceduren i denne artikels stk. 2 og 3 finder anvendelse.
2. Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og finder anvendelse, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 3. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.
3. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 34, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse. [Ændring 311]
Artikel 34b
Demokratisk ansvarlighed
1. For at styrke dialogen mellem EU-institutionerne, navnlig Europa-Parlamentet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, samt for at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed såvel som hurtigere vedtagelse af retsakter og foranstaltninger fra Kommissionens side kan Europa-Parlamentet indbyde Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at give møde for Europa-Parlamentet for at drøfte de strategiske retningslinjer for programmerne under denne forordning. Denne dialog skal også fremme den overordnede sammenhæng mellem alle eksterne finansieringsinstrumenter i overensstemmelse med artikel 5. Denne dialog kan finde sted før Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter og forslaget til det årlige budget. Denne dialog kan også findes sted på ad hoc-basis i forbindelse med større politiske udviklinger på anmodning herom fra Europa-Parlamentet eller Kommissionen eller EU-Udenrigstjenesten.
2. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten sender alle relevante dokumenter i forbindelse hermed til Europa-Parlamentet senest en måned, før dialogen finder sted. I forbindelse med dialogen vedrørende det årlige budget sender Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten konsoliderede oplysninger om alle handlingsplaner og foranstaltninger, der er vedtaget eller planlagt i overensstemmelse med artikel 21, oplysninger om samarbejde pr. land, region og temaområde samt anvendelsen af foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion, stødpuden til nye udfordringer og prioriteter og garantien for foranstaltninger udadtil.
3. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten tager størst muligt hensyn til Europa-Parlamentets holdning. Såfremt Kommissionen eller EU-Udenrigstjenesten ikke tager hensyn til Europa-Parlamentets holdning, forelægger den en behørig begrundelse herfor.
4. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten er, især gennem styringsgruppen i henhold til artikel 38, ansvarlige for at holde Europa-Parlamentet underrettet om forordningens anvendelse, navnlig om igangværende foranstaltninger, tiltag og resultater.
Artikel 35
Udvalg
1. Kommissionen bistås af udvalget for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde. Dette udvalg er et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
3. Når udvalgets udtalelse skal indhentes ved en skriftlig procedure, afsluttes denne procedure uden resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller hvis et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom inden for fristen for afgivelse af udtalelsen.
4. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5 anvendelse.
5. Den vedtagne afgørelse forbliver i kraft, så længe det dokument, det handlingsprogram eller den foranstaltning, der er blevet vedtaget eller ændret, er i kraft.
6. En observatør fra Den Europæiske Investeringsbank deltager i udvalgets arbejde for så vidt angår spørgsmål vedrørende Den Europæiske Investeringsbank. [Ændring 313]
Artikel 36
Information Gennemsigtighed , kommunikation og offentliggørelse af oplysninger [Ændring 314]
1. Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse, især ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater, gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden. Kommissionen har ansvaret for at overvåge, at modtagerne overholder kravene. [Ændring 315]
2. Kommissionen gennemfører anvender oplysnings- og kommunikationsforanstaltninger vedrørende denne forordning og dens foranstaltninger og resultater. Finansielle ressourcer til denne forordning bidrager også til intern kommunikation om Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter har direkte tilknytning til målene i artikel 3. [Ændring 316]
2a. Kommissionen træffer foranstaltninger til at styrke strategisk kommunikation og offentligt diplomati i forbindelse med kommunikation af Unionens værdier og Unionens merværdi. [Ændring 317]
2b. Kommission opretter et centralt, fælles offentligt elektronisk register med oplysninger om alle foranstaltninger, der finansieres under denne forordning, og som indeholder de kriterier, der anvendes til at fastslå partneres behov i forbindelse med ressourcetildelingsprocessen, og sikrer, at registret jævnligt ajourføres, med undtagelse af de foranstaltninger, der i henhold til artikel 37 skønnes at udgøre et sikkerhedsproblem eller er lokalpolitisk følsomme. [Ændring 318]
2c. Registret skal også indeholde oplysninger om alle finansierings- og investeringsforanstaltninger, herunder på individuelt plan og projektplan, og de væsentligste elementer i alle EFSD+-garantiaftaler, herunder oplysninger om støtteberettigede modparters retlige identitet, forventede udviklingsmæssige fordele og klageprocedurer, idet der tages hensyn til beskyttelsen af fortrolige og kommercielt følsomme oplysninger. [Ændring 319]
2d. I overensstemmelse med deres egen åbenhedspolitik og Unionens bestemmelser om databeskyttelse og aktindsigt og adgang til oplysninger offentliggør EFSD+-modparter proaktivt og systematisk på deres websteder oplysninger om alle finansierings- og investeringsforanstaltninger, der er dækket af garantien for foranstaltninger udadtil, navnlig om, hvordan disse foranstaltninger bidrager til opfyldelsen af denne forordnings mål og krav. Sådanne oplysninger skal være opdelt på projektniveau. Sådanne oplysninger skal altid tage hensyn til beskyttelsen af fortrolige og kommercielt følsomme oplysninger. Støtteberettigede modparter offentliggør desuden oplysninger om EU-støtte i al den information, som de formidler vedrørende finansierings- og investeringsforanstaltninger, der i henhold til denne forordning er omfattet af garantien for foranstaltninger udadtil. [Ændring 320]
Artikel 37
Fravigelse af krav om synlighed
Sikkerhedshensyn eller lokalpolitiske hensyn kan betyde, at det i visse lande eller områder eller i visse perioder er tilrådeligt eller nødvendigt at begrænse kommunikations- og oplysningsforanstaltninger. I så tilfælde fastlægges målgruppen og de oplysningsværktøjer, -produkter og -kanaler, der skal benyttes til at fremme en given foranstaltning, i hvert enkelt tilfælde i samråd og efter aftale med Unionen. Hvis en pludseligt opstået krise kræver en hurtig indsats, er det ikke nødvendigt at udarbejde en fuldstændig kommunikations- og oplysningsplan omgående. I så tilfælde skal Unionens støtte dog angives fra starten.
Artikel 38
Klausul om EU-Udenrigstjenesten
Denne forordning anvendes i overensstemmelse med afgørelse 2010/427/EU. [Ændring 321]
Artikel 38a
Forvaltning
En horisontal styringsgruppe med deltagelse af alle relevante tjenestegrene i Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten med NF/HR eller en repræsentant for dette kontor som formand er ansvarlig for styringen, koordineringen og forvaltningen af dette instrument i hele forvaltningscyklussen med henblik på at sikre sammenhæng, effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed i relation til hele Unionens eksterne finansiering. NF/HR sikrer en overordnet politisk koordinering af Unionens optræden udadtil. For alle foranstaltninger, herunder foranstaltninger til hurtig reaktion og ekstraordinære bistandsforanstaltninger, og under hele programmeringen, planlægningen og anvendelsen af instrumentet arbejder den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten sammen med Kommissionens relevante medlemmer og tjenestegrene på grundlag af arten af og målene for den planlagte foranstaltning, idet der tages udgangspunkt i deres ekspertise. Alle forslag til afgørelse skal udarbejdes ved at følge Kommissionens procedurer og skal forelægges Kommissionen til vedtagelse.
Europa-Parlamentet inddrages fuldt ud i instrumenternes udformnings-, programmerings-, overvågnings- og evalueringsfaser med henblik på at garantere politisk og demokratisk kontrol samt ansvarlighed for EU-midler i relation til Unionens optræden udadtil. [Ændring 322]
Artikel 39
Ophævelse og overgangsbestemmelser
1. Afgørelse nr. 466/2014/EU, forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 og forordning (EU) 2017/1601 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.
2. Finansieringsrammen for denne forordning kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem denne forordning og de foranstaltninger, der blev vedtaget under de foregående instrumenter: forordning (EU) nr. 233/2014, forordning (EU) nr. 232/2014, forordning (EU) nr. 230/2014, forordning (EU) nr. 235/2014, forordning (EU) nr. 234/2014, forordning (Euratom) nr. 237/2014, forordning (EU) nr. 236/2014, afgørelse nr. 466/2014/EU, forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 og forordning (EU) 2017/1601.
3. Finansieringsrammen for denne forordning kan dække udgifter vedrørende udarbejdelsen af denne forordnings eventuelle efterfølger.
4. Der kan om nødvendigt opføres bevillinger på budgettet efter 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 20, stk. 1, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet den 31. december 2027.
Artikel 40
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027 . [Ændring 323]
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C 45 af 4.2.2019, s. 1.
(2) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 163.
(3) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 295.
(4) Europa-Parlamentets holdning af 27.3.2019.
(5) »Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development« (Ændring af vores samfund: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling), vedtaget på FN's møde om bæredygtig udvikling den 25. september 2015 (A/RES/70/1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020 (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 44).
(7) Intern aftale mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse (EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1).
(8) Rådets forordning (EU) 2015/322 af 2. marts 2015 om gennemførelse af 11. Europæiske Udviklingsfond (EUT L 58 af 3.3.2015, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 27).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 1).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 235/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et finansieringsinstrument for demokrati og menneskerettigheder på verdensplan (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 85).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 234/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 77).
(13) Rådets forordning (Euratom) nr. 237/2014 af 13. december 2013 om oprettelse af et instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 109).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11. marts 2014 om fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne for Unionens optræden udadtil (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 95).
(15) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 af 25. maj 2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland (EUT L 145 af 10.6.2009, s. 10).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 af 26. september 2017 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond.
(17) Undertegnet i New York den 22. april 2016.
(18) Addis Ababa-handlingsplanen Abeba-handlingsplanen fra den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering, der blev vedtaget den 16. juni 2015 og godkendt af FN's Generalforsamling den 27. juli 2015 (A/RES/69/313).
(19) "Fælles vision, fælles handling: et stærkere Europa. En global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, juni 2016.
(20) Den nye europæiske konsensus om udvikling »Vores verden, vores værdighed, vores fremtid«, fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen af 8. juni 2017.
(21) »Sendairammen for katastrofeforebyggelse«, vedtaget den 18. marts 2015 og godkendt på FN's Generalforsamling den 3. juni 2015 (A/RES/69/283).
(22) Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Revision af den europæiske naboskabspolitik, af 18. november 2015.
(23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1).
(24) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III) (COM(2018)0465).
(25) Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 vedrørende humanitær bistand (EFT L 163 af 2.7.1996, s. 1).
(26) Forslag til Rådets afgørelse om associeringen af oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side (»associeringsafgørelsen«) (COM(2018)0461).
(27) Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et europæiske instrument for nuklear sikkerhed, der supplerer instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde på grundlag af Euratomtraktaten (COM(2018)0462).
(28) Forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitiks forslag til Rådet med henblik på Rådets afgørelse om oprettelse af europæiske fredsfacilitet (C(2018) 3800).
(29) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om »Erasmus« (COM(2018)0367): EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013.
(30) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013. (COM(2018)0366).
(31) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/…af… (EUT).
(33) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(35) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 af 26. september 2017 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond.
(36) Rådets afgørelse 77/270/Euratom af 29. marts 1977 om bemyndigelse for Kommissionen til at optage Euratom-lån med henblik på et bidrag til finansieringen af atomkraftværker (EFT L 88 af 6.4.1977, s. 9).
(37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… af…(EUT).
(38) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(39) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(40) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(41) EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1.
(42) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(43) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(44) Interinstitutionel aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1-14).
(45) Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).
(46) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et instrument til førtiltrædelsesbistand (EUT L).
(47) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter (COM(2018)0374).
(48) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (kodifikation) (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).
(49) Rådets direktiv af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40-48).
BILAG I
LISTE OVER LANDE OG TERRITORIER I NABOSKABSOMRÅDET
Algeriet
Armenien
Aserbajdsjan
Hviderusland
Egypten
Georgien
Israel
Jordan
Libanon
Libyen
Republikken Moldova
Marokko
De besatte palæstinensiske områder
Syrien
Tunesien
Ukraine
EU-støtte i dette område kan også anvendes til at give den Russiske Føderation mulighed for at deltage i grænseoverskridende samarbejdsprogrammer og i andre relevante flerlandeprogrammer , herunder samarbejde om uddannelse, især programmer for udvekslingsstuderende . [Ændring 324]
BILAG II
SAMARBEJDSOMRÅDER FOR GEOGRAFISKE PROGRAMMER
A. For alle geografiske regioner
PERSONER
|
1. |
God regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne
|
|
2. |
Udryddelse af fattigdom, bekæmpelse af ulighed samt fremme af bæredygtig udvikling
|
|
3. |
Migration og, mobilitet og
tvangsfordrivelse [Ændring 354]
Samarbejde på dette område forvaltes i logisk sammenhæng med [Asyl- og Migrationsfonden] under fuld overholdelse af princippet om udviklingsvenlig politikkohærens. [Ændring 368] |
PLANETEN
|
4. |
Miljø og klimaændringer
|
VELSTAND
|
5. |
Inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst og anstændig beskæftigelse
|
FRED
|
6. |
Fred,
sikkerhed,
og
stabilitet og fred
[Ændring 408]
|
PARTNERSKAB
|
7. |
Partnerskab
|
B. Særligt for naboskabsområdet
|
a) |
Fremme øget politisk samarbejde |
|
b) |
Støtte gennemførelsen af associeringsaftaler eller andre gældende og kommende aftaler og fælles associeringsdagsordener og partnerskabsprioriteter eller tilsvarende dokumenter |
|
c) |
Fremme et stærkere partnerskab med samfund mellem Unionen og partnerskabslande, bl.a. ved mellemfolkelige kontakter |
|
d) |
Øge det regionale samarbejde, især inden for rammerne af det østlige partnerskab, Middelhavsunionen, hele naboskabsområdet samt det grænseoverskridende samarbejde |
|
e) |
Sikre en gradvis integration i Unionens indre marked og et øget sektorsamarbejde og samarbejde på tværs af sektorer, bl.a. via en tilnærmelse af lovgivning og harmonisering af reglerne til EU-standarder og andre relevante internationale standarder og forbedret markedsadgang, herunder gennem vidtgående og brede frihandelsområder med hertil knyttet institutionsopbygning og investeringer [Ændring 428] |
(1) Rådets afgørelse ../… af … om associering af oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union (EUT …).
BILAG III
INTERVENTIONSOMRÅDER FOR TEMATISKE PROGRAMMER
1. INTERVENTIONSOMRÅDER VEDRØRENDE MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI
|
— |
Bidrage til at fremme de grundlæggende værdier om demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten [Ændring 429] |
|
— |
Muliggøre samarbejde og partnerskab med civilsamfundet om menneskerettigheder og demokrati, herunder i vanskelige og hastende situationer. Der skal udarbejdes en sammenhængende og helhedsorienteret strategi på alle niveauer for nå nedenstående mål [Ændring 430] |
|
— |
Opretholde menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle og bidrage til at skabe samfund, hvor deltagelse, ikkediskrimination, tolerance, retfærdighed, ansvarlighed, solidaritet og ligestilling er gældende. Respekten for og overholdelsen af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder skal overvåges, fremmes og styrkes i overensstemmelse med principperne om menneskerettighedernes universalitet, udelelighed og indbyrdes afhængighed. Programmernes anvendelsesområde omfatter civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Menneskerettighedsproblemer skal tackles ved at styrke civilsamfundet og beskytte og styrke menneskerettighedsforkæmpere også med hensyn til deres indskrænkede råderum [Ændring 431] |
|
— |
Udvikle, øge og beskytte demokrati ved at gå i dybden med alle aspekter af demokratisk regeringsførelse, herunder ved at styrke demokratisk pluralisme, øge borgernes deltagelse og støtte troværdige, inklusive og gennemsigtige valgprocesser. Demokratiet skal styrkes ved at opretholde de vigtigste søjler i demokratiske systemer, bl.a. retsstatsprincippet, demokratiske normer og værdier, uafhængige medier, ansvarlige og inklusive institutioner, herunder politiske partier og parlamenter, og bekæmpelse af korruption. Valgobservation spiller en vigtig rolle i den bredere støtte til demokratiske processer. I denne kontekst skal EU's valgobservationer samt opfølgningen på henstillingerne fra EU's valgobservationsmissioner fortsat være en vigtig del af programmet [Ændring 432] |
|
— |
Fremme effektive multilaterale og strategiske partnerskaber, der bidrager til at styrke internationale, regionale og nationale strukturers kapacitet til at fremme og beskytte menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet. Strategiske partnerskaber skal styrkes med særlig fokus på FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR), Den Internationale Straffedomstol (ICC) og relevante regionale og nationale menneskerettighedsmekanismer. Desuden skal programmet fremme uddannelse og forskning i menneskerettigheder og demokrati, herunder gennem netværket »Global Campus for Human Rights and Democracy«. [Ændring 433] |
Unionen yder under dette program bistand til at imødegå globale, regionale, nationale og lokale problemer med menneskerettigheder og demokratisering i partnerskab med civilsamfundet inden for følgende strategiske indsatsområder:
|
1a. |
Beskytte og fremme menneskerettigheder og menneskerettighedsforkæmpere i lande og nødsituationer, hvor menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er mest truet, herunder ved at løse problemet med det presserende behov for beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere på en fleksibel og omfattende måde. Der sættes fokus på problemer med menneskerettigheder og på demokratiske værdier, som på grund af deres følsomme eller presserende karakter ikke kan løses gennem geografiske programmer eller andre tematiske programmer. I disse sager bør det prioriteres at fremme overholdelsen af den relevante folkeret og at yde konkret støtte og midler til indsatser i de lokale civilsamfund, der gennemføres under meget vanskelige omstændigheder. Der bør endvidere sættes særlig fokus på at styrke en særlig mekanisme til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere. |
|
1b. |
Værne om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle og bidrage til at skabe samfund, hvor deltagelse, ikkeforskelsbehandling, lighed, social retfærdighed, international retfærdighed og ansvarlighed er fremherskende. Unionens bistand skal, da den er uafhængig med hensyn til tiltag og meget fleksibel med hensyn til samarbejdsmåder, kunne tackle de mest følsomme politiske spørgsmål såsom dødsstraf, tortur, ytringsfrihed, hvor den er begrænset, diskrimination af udsatte grupper samt beskyttelse og fremme af barnets rettigheder (f.eks. børnearbejde, børnehandel, børneprostitution og børnesoldater), og bistanden skal kunne iværksættes i forbindelse med pludseligt opståede, komplekse udfordringer, som f.eks. beskyttelse af personer, der er fordrevet som følge af klimaændringer. |
|
1c. |
Konsolidere og beskytte demokrati ved at håndtere alle aspekter af demokratisk regeringsførelse, herunder ved at styrke demokratisk pluralisme, øge borgernes deltagelse, skabe et gunstigt miljø for civilsamfundet og støtte troværdige, inkluderende og gennemsigtige valgprocesser, navnlig ved hjælp af EU-valgobservationsmissioner. Demokrati styrkes ved at opretholde de vigtigste søjler i de demokratiske systemer, bl.a. retsstatsprincippet, demokratiske normer og værdier, uafhængige medier, ansvarlige og inkluderende institutioner, herunder politiske partier og parlamenter, samt en ansvarlig sikkerhedssektor, og bekæmpelse af korruption. Det prioriteres at yde konkret støtte og konkrete tiltag til politiske aktører, der udfører deres aktiviteter under meget vanskelige omstændigheder. Valgobservation spiller en vigtig rolle i den bredere støtte til de demokratiske processer. I den sammenhæng fortsætter EU-valgobservation med at være en væsentlig del af programmet og opfølgningen på anbefalingerne fra EU-valgobservationsmissioner. Et andet fokus vil være at støtte borgervalgobservationsorganisationer og deres regionale netværk i hele verden. Kapaciteten hos og synligheden af borgervalgobservationsorganisationer i det europæiske naboskabsområde i øst og syd og af de respektive regionale platformorganisationer styrkes, navnlig ved at fremme et bæredygtigt peerlæringsprogram for uafhængige, upartiske borgervalgobservationsorganisationer. Unionen bestræber sig på at forbedre kapaciteten hos de nationale borgervalgobservationsorganisationer, sørger for vælgeroplysning, mediekendskab og programmer til overvågning af gennemførelsen af nationale og internationale valgobservationsmissioners anbefalinger og forsvarer troværdigheden af og tilliden til valg- og valgobservationsinstitutter. |
|
1d. |
Fremme effektiv multilateralisme og strategiske partnerskaber ved at bidrage til at styrke kapaciteten af internationale, regionale og nationale rammer og ved at styrke lokale aktørers stilling i forbindelse med fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, demokrati og retsstat. Partnerskaber for menneskerettigheder, der fokuserer på at styrke den nationale og internationale menneskerettighedsarkitektur, herunder støtte til multilateralisme, da uafhængigheden og effektiviteten af FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR), Den Internationale Straffedomstol (ICC) og relevante regionale menneskerettighedsmekanismer er af afgørende betydning. Støtte til uddannelse og forskning i menneskerettigheder og demokrati samt fremme af akademisk frihed videreføres, herunder gennem støtte til Global Campus for Human Rights and Democracy. |
|
1e. |
Udvikle nye tværregionale synergier og netværk i lokale civilsamfund og mellem civilsamfundet og andre relevante menneskerettighedsorganer og -mekanismer med henblik på at maksimere delingen af bedste praksis, hvad angår menneskerettigheder og demokrati, og skabe positive dynamikker. Fokus skal være på beskyttelse og fremme af princippet om universalitet, identificering og deling af bedste praksis vedrørende alle menneskerettigheder, uanset om de er borgerlige og politiske eller økonomiske, sociale og kulturelle, og grundlæggende rettigheder, bl.a. i forbindelse med håndtering af store udfordringer, herunder bæredygtig sikkerhed, bekæmpelse af terrorisme, irregulær migration og svindende råderum for NGO'er. Dette vil kræve en øget indsats for at samle et bredt udsnit af menneskerettighedsrelaterede interessenter (f.eks. lokale civilsamfunds- og menneskerettighedsaktivister, advokater, det akademiske miljø, nationale menneskerettigheds- og kvinderettighedsinstitutioner, sammenslutninger) fra forskellige lande og kontinenter, som sammen kan skabe en positiv fortælling om menneskerettigheder, som får en multiplikatoreffekt. |
|
1f. |
Unionen fremmer i sine forbindelser med tredjelande under instrumentet yderligere internationale bestræbelser på at nå frem til en multilateral aftale om forbud mod handel med varer, der anvendes til tortur og henrettelse. [Ændring 434] |
2. INTERVENTIONSOMRÅDER FOR CIVILSAMFUNDSORGANISATIONER CIVILSAMFUNDET OG LOKALE MYNDIGHEDER [Ændring 435]
|
1. |
Et inklusivt, deltagerorienteret, stærkt og uafhængigt civilt råderum i partnerlande
civilsamfund og inkluderende, deltagerorienterede, stærke og uafhængige lokale myndigheder i partnerlandene [Ændring 436]
|
|
2. |
Dialog om udviklingspolitik med og mellem civilsamfundsorganisationer [Ændring 440]
|
|
3. |
Europæiske borgeres bevidsthed og viden om og engagement i udviklingsspørgsmål
|
|
3a. |
Levering af basale sociale ydelser til befolkninger i nød
Interventioner i partnerlande, der støtter udsatte og marginaliserede grupper, således at disse får basale sociale ydelser såsom sundhed, herunder ernæring, uddannelse, social beskyttelse og adgang til rent vand, sanitet og hygiejne, der leveres gennem civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder. |
|
3b. |
Styrke lokale myndigheders rolle som udviklingsaktører ved at:
|
3. INTERVENTIONSOMRÅDER VEDRØRENDE FREDSOPBYGNING, KONFLIKTFOREBYGGELSE OG STABILITET OG FRED [Ændring 446]
|
1. |
Bistand til konfliktforebyggelse, fredsopbygning og kriseberedskab
Unionen skal yde teknisk og finansiel bistand, der omfatter støtte til foranstaltninger, der tager sigte på at opbygge og styrke Unionens og dens partneres kapacitet til at forhindre konflikt, opbygge fred og afhjælpe behov før og efter en krisesituation, i tæt samarbejde med FN og andre internationale, regionale og subregionale organisationer samt staten og civilsamfundsaktører i forbindelse med deres indsats primært på følgende områder, bl.a. med særlig fokus på ligestilling mellem kønnene, styrkelse af kvinders stilling og unges deltagelse: [Ændring 447]
|
|
2. |
Bistand til håndtering af globale og tværregionale trusler og ulmende trusler
Unionen skal yder teknisk og finansiel bistand til at støtte partnernes bestræbelser og Unionens foranstaltninger til håndtering af globale og tværregionale trusler og ulmende trusler, navnlig på følgende områder: [Ændring 461]
|
4. INTERVENTIONSOMRÅDER FOR GLOBALE UDFORDRINGER
A. PERSONER
1. Sundhed
|
a) |
Udvikle vigtige elementer i et effektivt og omfattende sundhedssystem, der bedst tackles på overstatsligt niveau, for at sikre lige , prismæssigt overkommelig, inkluderende og universel adgang til offentlige sundhedstjenester og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder [Ændring 466] |
|
aa) |
Fremme, tilvejebringe og udvide væsentlige tjenester og psykologiske støttetjenester til voldsofre, navnlig kvinder og børn, som er voldtægtsofre [Ændring 467] |
|
b) |
Styrke globale initiativer, der er vigtige katalysatorer for universel sundhedsdækning, gennem globalt lederskab i en tilgang, hvor sundhedsaspektet indgår i alle politikker og omfatter hele plejeforløbet, herunder sundhedsfremme, fra forebyggelse til efterbehandling |
|
c) |
Tackle trusler mod den globale sundhedssikkerhed ved hjælp af bekæmpelse af og forskning i overførbare sygdomme, omsætning af herunder i fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme og kontrol, ved at bekæmpe sådanne sygdomme og forfalsket medicin, omsætte viden til sikre, tilgængelige og prismæssigt overkommelige produkter og politikker, der kan mindske immunisering, et bredt spektrum af den skiftende sygdomsbyrde vedvarende infektionsbyrde, nye eller genopdukkende sygdomme og epidemier samt antibiotikaresistens (ikkeoverførbare sygdomme, alle former for fejlernæring og miljømæssige risikofaktorer), og påvirke de globale markeder med henblik på at forbedre adgangen til væsentlige sundhedsprodukter og -tjenester, især hvad angår seksuel og reproduktiv sundhed. [Ændring 468] |
|
ca) |
Understøtte initiativer til udvidelse af adgangen til sikker, effektiv og prismæssigt overkommelig medicin (herunder generiske lægemidler), diagnostik og relaterede sundhedsteknologier og udnytte alle tilgængelige værktøjer til nedsættelse af prisen på livsvigtig medicin og diagnostik [Ændring 469] |
|
cb) |
Fremme sundhed og bekæmpe smitsomme sygdomme ved at styrke sundhedssystemerne og nå målene for bæredygtig udvikling, herunder ved at forstærke fokus på forebyggelse og imødegåelse af sygdomme, der kan forebygges med vacciner. [Ændring 470] |
2. Uddannelse
|
a) |
Fremme opfyldelsen af internationalt aftalte uddannelsesmål og bekæmpe uddannelsesfattigdom gennem fælles globale bestræbelser på at skabe inklusiv og rimelig uddannelse af ordentlig kvalitet på alle niveauer og for alle aldersgrupper , herunder småbørnsudvikling, i nødsituationer og krisesituationer samt med særlig prioritering af styrkelsen af gratis offentlige uddannelsessystemer [Ændring 471] |
|
b) |
Styrke viden, forskning og innovation, færdigheder og værdier gennem partnerskaber og alliancer med henblik på aktivt medborgerskab og produktive , uddannede, demokratiske , inkluderende og stærke samfund [Ændring 472] |
|
c) |
Støtte globale tiltag til at mindske alle former for forskelsbehandling og uligheder, såsom uligheder mellem piger/kvinder og drenge/mænd for at sikre, at alle har samme mulighed for at deltage i det økonomiske og , politiske, sociale og kulturelle liv. [Ændring 473] |
|
ca) |
Støtte de bestræbelser og forbedre den gode praksis, der udfoldes af civilsamfundsaktører, for at sikre inkluderende og kvalitetsbetonet undervisning i skrøbelige miljøer, hvor de offentlige strukturer er svage [Ændring 474] |
|
cb) |
Støtte tiltag og fremme samarbejde inden for sport med henblik på at bidrage til styrkelse af kvinders, unges, enkeltpersoners og lokalsamfunds stilling samt til målene for sundhed, uddannelse og social inklusion i 2030-dagsordenen [Ændring 475] |
3. Kvinder og børn [Ændring 476]
|
a) |
Lede og støtte lokale, nationale og regionale initiativer og globale bestræbelser, partnerskaber og alliancer for kvinders rettigheder som fastsat i FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og den tilhørende valgfrie protokol, der sigter på mod at afskaffe alle former for vold , skadelig praksis og diskrimination mod kvinder og piger, herunder fysisk, psykologisk, seksuel, økonomisk , politisk og andre former for vold og diskrimination, herunder den udelukkelse, som kvinder lider under på forskellige områder i deres private og offentlige liv [Ændring 477] |
|
aa) |
Tage fat på de grundlæggende årsager til kønsbestemte uligheder som en måde at bidrage til konfliktforebyggelse og fredsopbygning på, fremme kvinders stilling, herunder i deres egenskab af udviklingsaktører og fredsskabere, styrke kvinders og pigers handlekraft, stemme og deltagelse i det sociale, økonomiske, politiske og civile liv [Ændring 478] |
|
ab) |
Fremme beskyttelsen af og respekten for kvinders og pigers rettigheder, herunder økonomiske rettigheder, arbejdstagerrettigheder, sociale og politiske rettigheder samt seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder seksuelle og reproduktive sundhedsydelser og -artikler samt uddannelse inden for seksuel og reproduktiv sundhed [Ændring 479] |
|
b) |
Fremme nye initiativer til at opbygge bedre ordninger for børns beskyttelse i tredjelande, som sikrer, at børn beskyttes mod alle former for vold, misbrug og misrøgt, bl.a. ved at fremme omlægningen fra institutionel pleje af børn til pleje i nærmiljøet. [Ændring 480] |
3a. Børn og unge
|
a) |
Fremme nye initiativer til at opbygge bedre ordninger for børns beskyttelse i tredjelande, som sikrer, at børn får den bedste start i livet og beskyttes mod alle former for vold, misbrug og misrøgt, herunder ved at fremme omlægningen fra institutionel pleje af børn til pleje i nærmiljøet. |
|
b) |
Fremme adgangen til basale sociale ydelser for børn og unge, herunder de mest marginaliserede, med fokus på sundhed, ernæring, uddannelse, småbørnsudvikling og social beskyttelse, herunder seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, information og forsyninger, særlige ungdomsvenlige ydelser og omfattende seksualundervisning, ernæring, uddannelse og social beskyttelse |
|
c) |
Fremme unges adgang til færdigheder, ordentlige kvalitetsjob gennem uddannelse, erhvervsuddannelse og teknisk oplæring samt adgang til digitale teknologier, støtte unges entreprenørskab og fremme skabelsen af bæredygtige job med anstændige arbejdsvilkår |
|
d) |
Fremme initiativer, der styrker børn og unges indflydelse, og støtte politikker og tiltag, der garanterer deres inklusion, deres meningsfulde civile og politiske deltagelse og deres sociale anerkendelse, og som anerkender deres sande potentiale som positive drivkræfter for forandring inden for områder såsom fred, sikkerhed, bæredygtig udvikling, klimaændringer, miljøbeskyttelse og bekæmpelse af fattigdom [Ændring 481] |
4. Migration , mobilitet og tvangsfordrivelse [Ændring 482]
|
a) |
Sikre, at EU fortsat fører an, når det gælder om at præge alle aspekter af dagsordenen for styring af migration og tvangsfordrivelser , for at lette en sikker, velordnet og regulær migration [Ændring 483] |
|
b) |
Styre og støtte globale og tværregionale politiske dialoger, bl.a. herunder om migration mellem landene i syd samt om udveksling og samarbejde om migration og tvangsfordrivelse [Ændring 484] |
|
c) |
Støtte opfyldelsen af internationale og europæiske forpligtelser vedrørende migration og tvangsfordrivelse, herunder ved en opfølgning på den globale aftale om migration og den globale aftale om flygtninge |
|
d) |
Forbedre det globale evidensgrundlag, bl.a. om sammenhængen mellem migration og udvikling, og iværksætte foranstaltninger på forsøgsbasis med sigte på at udvikle innovative operationelle tiltag på området migration og tvangsfordrivelse |
|
da) |
Samarbejde på dette område anvender en menneskerettighedsbaseret tilgang og forvaltes i logisk sammenhæng med [Asyl- og Migrationsfonden] under fuld overholdelse af princippet om udviklingsvenlig politikkohærens. [Ændring 485] |
5. Anstændigt arbejde, social beskyttelse og uligheder
|
a) |
Påvirke den globale dagsorden og støtte initiativer vedrørende integrering af en solid søjle om ligestilling og social retfærdighed i overensstemmelse med europæiske værdier |
|
b) |
Bidrage til den globale dagsorden om ordentligt arbejde for alle i et sundt miljø på grundlag af ILO's grundlæggende arbejdsstandarder, herunder social dialog, lønninger, som man kan leve af, og bekæmpelse af børnearbejde , især ved at gøre de globale værdikæder bæredygtige og ansvarlige på grundlag af horisontale due diligence-forpligtelser , og øge kendskabet til effektive beskæftigelsespolitikker, som svarer til arbejdsmarkedets behov, herunder erhvervsrettet uddannelse og livslang læring [Ændring 486] |
|
ba) |
Støtte globale initiativer vedrørende erhvervslivet og menneskerettighederne, herunder ansvarliggørelse af virksomheder for overtrædelser af rettigheder og adgang til retsmidler [Ændring 487] |
|
c) |
Støtte globale initiativer om universel social beskyttelse, der efterlever princippet om effektivitet, bæredygtighed og ligestilling, herunder støtte til at tackle uligheder og sikre social samhørighed , navnlig i forbindelse med etablering og styrkelse af bæredygtige sociale beskyttelsessystemer og sociale forsikringsordninger og i forbindelse med skattereformer, der styrker skattesystemernes kapacitet og bekæmpelse af svindel, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning [Ændring 488] |
|
d) |
Fortsætte den globale forskning og udvikling gennem social innovation, der fremmer social inklusion og handler om behovene i de mest sårbare dele af samfundet. |
6. Kultur
|
a) |
Fremme initiativer, der skal sikre kulturel mangfoldighed og, interkulturel og interreligiøs dialog med henblik på fredelige fredelig sameksistens mellem forskellige befolkningsgrupper [Ændring 489] |
|
b) |
Støtte kultur og kreative og kunstneriske udtryksformer som et middel til bæredygtig social og økonomisk udvikling og styrke samarbejdet om og bevarelsen af kulturarv og moderne kunst og andre kulturelle udtryksformer . [Ændring 490] |
|
ba) |
Udvikle lokale håndværk som et middel til at bevare den lokale kulturarv [Ændring 491] |
|
bb) |
Styrke samarbejde om sikring, bevarelse og styrkelse af kulturarven, herunder bevarelse af særlig sårbar kulturarv, navnlig fra mindretal og isolerede samfund og oprindelige folk [Ændring 492] |
|
bc) |
Støtte initiativer til tilbagesendelse af kulturgoder til deres oprindelsesland eller deres tilbagegivelse i tilfælde af ulovlig erhvervelse [Ændring 493] |
|
bd) |
Støtte det kulturelle samarbejde med Unionen, herunder gennem udvekslinger, partnerskaber og andre initiativer samt anerkendelse af forfatteres, kunstneres og kulturelle og kreative aktørers faglighed [Ændring 494] |
|
be) |
Støtte samarbejde og partnerskaber blandt sportsorganisationer [Ændring 495] |
B. PLANETEN
1. Sikring af et godt miljø og håndtering af klimaændringer
|
a) |
Styrke global klima- og miljøforvaltning og gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer, Riokonventionerne og andre multilaterale miljøaftaler |
|
b) |
Bidrage til, at EU's Unionens miljø- og klimaændringspolitikker afspejles i de eksterne politikker i fuld overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens [Ændring 496] |
|
c) |
Integrere miljømål, klimaændringsmål og mål for begrænsning af katastroferisici i politikker, planer og investeringer, bl.a. ved at skabe større viden og bedre oplysning , herunder i programmer eller foranstaltninger for interregionalt samarbejde mellem partnerlande og -regioner på den ene side og naboregioner i den yderste periferi og oversøiske lande og territorier omfattet af OLT-afgørelsen på den anden side [Ændring 497] |
|
d) |
Gennemføre internationale og europæiske initiativer, der tager sigter sigte på at fremme tilpasningen til og modvirkningen af klimaændringer og en klimaresistent lavemissionsudvikling, bl.a. ved gennemførelse af de nationalt bestemte bidrag (NDC) og klimaresistente lavemissionsstrategier, begrænse katastroferisici, tackle miljøforringelser og standse tabet af biodiversitet, fremme bevarelsen og en bæredygtig udnyttelse og forvaltning af land- og havøkosystemer og vedvarende naturressourcer, herunder land, vand, verdenshave, fiskeri og skovdrift, bekæmpe skovrydning , ørkendannelse , jordforringelse, ulovlig skovhugst og handel med vilde dyr, bekæmpe forurening og sikre et sundt miljø, løse nye klima- og miljøproblemer, fremme ressourceeffektivitet, bæredygtigt forbrug og produktion , integreret forvaltning af vandressourcer og forsvarlig forvaltning af kemikalier og affald og støtte omlægningen til klimaresistent grøn lavemissionsøkonomi og cirkulære økonomi. [Ændring 498] |
|
da) |
Fremme miljømæssigt bæredygtig landbrugspraksis, herunder agroøkologi, for at beskytte økosystemer og biodiversitet og øge miljøets og samfundets modstandsdygtighed over for klimaændringer, med særlig fokus på at støtte mindre landbrugere, arbejdstagere og håndværkere [Ændring 499] |
|
db) |
Gennemføre internationale initiativer og EU-initiativer til bekæmpelse af tab af biodiversitet og fremme bevarelse, bæredygtig anvendelse og forvaltning af land- og havøkosystemer og tilhørende biodiversitet. [Ændring 500] |
2. Bæredygtig energi
|
a) |
Støtte globale bestræbelser, forpligtelser, partnerskaber og alliancer, herunder især omlægning til bæredygtig energi [Ændring 501] |
|
aa) |
Fremme energisikkerhed for partnerlande og lokalsamfund f.eks. gennem diversificering af energikilder og -ruter under hensyntagen til prisvolatilitet og muligheden for emissionsreduktion, forbedre markederne og fremme sammenkobling af energinet, navnlig elektricitetsnet, samt handel [Ændring 502] |
|
b) |
Anspore partnerlandes regeringer til at bakke op om reformer af energisektorpolitikken og energimarkedet, således at der skabes et gunstigt miljø for inklusiv vækst og investeringer, der øger adgangen til energiydelser, der er klimavenlige, økonomisk overkommelige, moderne, pålidelige og bæredygtige med stærkt fokus på , og hvor vedvarende energi og energieffektivitet prioriteres [Ændring 503] |
|
c) |
Undersøge, fastlægge og fremme økonomisk rentable forretningsmodeller med et skalerbarheds- og reproducerbarhedspotentiale og gøre disse til normen globalt, skabe innovative og digitale teknologier ved hjælp af innovativ forskning, sikre øget effektivitet, især for decentrale løsninger, og sikre adgang til energi ved hjælp af vedvarende energi, herunder i områder, hvor den lokale markedskapacitet er begrænset. |
C. VELSTAND
1. Bæredygtig og inklusiv vækst, anstændigt arbejde og inddragelse af den private sektor
|
a) |
Fremme bæredygtig privat investering ved hjælp af innovative finansieringsmekanismer og risikodeling , herunder for de mindst udviklede lande og skrøbelige stater, som ellers ikke ville kunne tiltrække sådanne investeringer, og hvor der kan påvises additionalitet [Ændring 504] |
|
b) |
Udvikle en socialt og økologisk ansvarlig lokal privatsektor, forbedre erhvervs- og investeringsklimaet, støtte offentlig-privat dialog samt opbygge lokale mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders samt kooperativers og sociale virksomheders kapacitet , konkurrenceevne og modstandsdygtighed og integrere disse i den lokale, regionale og globale økonomi [Ændring 505] |
|
ba) |
Fremme finansiel inklusion ved at fremme adgang til og effektiv brug af finansielle tjenesteydelser såsom mikrokreditter og opsparing, mikroforsikring og betalingsoverførsler for mikrovirksomheder, SMV'er og husholdninger, navnlig dårligt stillede og sårbare grupper [Ændring 506] |
|
c) |
Støtte gennemførelsen af de af Unionens handelspolitik handelspolitikker og handelsaftaler og gennemførelsen heraf og , som sigter mod bæredygtig udvikling, forbedre adgangen til partnerlandes markeder og øge handels-, investerings- og forretningsmulighederne fair handel , ansvarlige investeringer og forretningsmuligheder for virksomheder i Unionen, samtidig med at hindringer for markedsadgang og investeringer fjernes , samt sigte mod at lette adgangen til klimavenlige teknologier og intellektuel ejendom, samtidig med at der i lige så høj grad sikres værdideling og due diligence i forbindelse med menneskerettigheder i forsyningskæderne under fuld hensyntagen til udviklingsvenlig politikkohærens, for så vidt angår udviklingslandene [Ændring 507] |
|
d) |
Fremme en effektiv politiksammensætning, der fremmer økonomisk diversificering, værdiforøgelse, regional integration og bæredygtig grøn og blå økonomi |
|
e) |
Fremme adgang til digitale teknologier, bl.a. ved at fremme adgangen til finansiering og finansiel inklusion |
|
f) |
Fremme bæredygtigt forbrug og produktion og innovative teknologier og praksisser for cirkulær og ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi. |
2. Fødevare- og ernæringssikkerhed
|
a) |
Støtte og påvirke internationale strategier, organisationer, mekanismer og aktører, der lancerer større globale politiske spørgsmål om og politikrammer for bæredygtig fødevare- og ernæringssikkerhed , og bidrage til at øge ansvarligheden hvad angår internationale forpligtelser inden for fødevaresikkerhed, ernæring og bæredygtigt landbrug, herunder målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen [Ændring 508] |
|
b) |
Sikre lige adgang til fødevarer, herunder ved at hjælpe med at imødegå den økonomiske ulighed i adgangen til ernæring, forbedre globale offentlig goder og fortsætte kampen mod sult og fejlernæring. Værktøjer som det globale netværk om fødevarekriser øger kapaciteten til at reagere på fødevare- og ernæringskriser på en måde, der sikrer sammenhæng mellem humanitær bistand, udvikling og fred (og bidrager dermed til at tilvejebringe ressourcer under søjle 3) [Ændring 509] |
|
ba) |
Forbedre den koordinerede, hurtige og tværsektorielle indsats for at øge kapaciteten til diversificeret lokal og regional fødevareproduktion, sikre ernærings- og fødevaresikkerhed og adgang til drikkevand og styrke modstandsdygtigheden hos de mest sårbare, især i de lande, der står over for langvarige eller tilbagevendende kriser [Ændring 510] |
|
c) |
På globalt niveau bekræfte den centrale rolle, som bæredygtigt landbrug, fiskeri og akvakultur , herunder mindre landbrug, husdyravl og kvægnomadisme, spiller for at øge fødevaresikkerheden, udrydde fattigdommen, skabe beskæftigelse , lige og bæredygtig adgang til og forvaltning af ressourcer, herunder jord og jordbrugsrettigheder, vand, (mikro)kredit, upatenterede plantefrø (»open source«-plantefrø) og andre landbrugsinput , sikre begrænsning af og tilpasning til klimaændringer og skabe modstandsdygtighed og sunde økosystemer [Ændring 511] |
|
d) |
Skabe innovation gennem international forskning og styrke den globale viden og ekspertise, fremme og styrke lokale og uafhængige tilpasningsstrategier, især om tilpasning til og begrænsning af klimaændringer, agrobiodiversitet, globale og inklusive værdikæder, fair handel, fødevaresikkerhed, ansvarlige ansvarlig investering, forvaltning af jord og rådighed over naturressourcer. [Ændring 512] |
|
da) |
Aktivt støtte civilsamfundets og landbrugsorganisationernes øgede deltagelse i fastlæggelse af politikker og forskningsprogrammer og øge deres inddragelse i gennemførelsen og evalueringen af regeringsprogrammer. [Ændring 513] |
D. PARTNERSKABER
|
1. |
Styrkelse af de lokale myndigheders rolle som udviklingsaktører
|
|
2. |
Fremme inkluderende samfund, forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder fair og inkluderende anvendelse af indenlandske indtægter og bekæmpelse af skatteundgåelse , gennemsigtig forvaltning af offentlige midler og effektive og inkluderende offentlige udgifter. [Ændring 514] |
4a. INTERVENTIONSOMRÅDER FOR UDENRIGSPOLITISKE BEHOV OG PRIORITETER
De foranstaltninger, der træffes med henblik på at støtte målene i artikel 4, stk. 3, litra da), skal støtte Unionens udenrigspolitik på tværs af politiske, udviklingsmæssige, økonomiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål. De skal sætte Unionen i stand til at reagere, hvis der er udenrigspolitiske hensyn eller muligheder for at opfylde mål, som vanskeligt kan tilgodeses på anden vis. Det drejer sig bl.a. om:
|
a) |
støtte til Unionens bilaterale, regionale og interregionale samarbejdsstrategier, som fremmer politisk dialog og udvikler kollektive tilgange til og svar på udfordringer af global karakter, herunder migrations-, udviklings- og sikkerhedsanliggender og med hensyn til klimaændringer, navnlig på følgende områder:
|
|
b) |
støtte til Unionens handelspolitik:
|
|
c) |
bidrag til gennemførelsen af den internationale dimension af interne EU-politikker:
|
|
d) |
fremme af den brede forståelse af Unionen og dens synlighed og rolle på den globale scene:
|
BILAG IV
INTERVENTIONSOMRÅDER FOR FORANSTALTNINGER VEDRØRENDE HURTIG REAKTION
|
1. |
Foranstaltninger, der bidrager til
fred,
stabilitet og kriseforebyggelse i hastetilfælde, i tilfælde af begyndende kriser og eksisterende kriser og efter kriser [Ændring 516]
Foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion omhandlet i artikel 4, stk. 4, litra a), skal udformes med henblik på at muliggøre en effektiv EU-indsats i følgende ekstraordinære og uforudsete situationer:
|
|
1a. |
Teknisk og finansiel bistand som omhandlet i stk. 1 kan omfatte følgende:
|
|
2. |
Foranstaltninger, der bidrager til øge modstandskraften og knytte forbindelser mellem humanitær bistand og udviklingsforanstaltninger
Foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion omhandlet i artikel 4, stk. 4, litra b), skal udformes med henblik på effektivt at styrke modstandsdygtigheden og knytte forbindelser mellem humanitær bistand og udviklingsforanstaltninger, som ikke hurtigt kan tackles som led i geografiske og tematiske programmer , og på at sikre sammenhæng, konsistens og komplementaritet med humanitær bistand som angivet i artikel 5 . [Ændring 520] Sådanne foranstaltninger kan bestå i at:
|
|
3. |
Foranstaltninger, der tjener udenrigspolitiske behov og prioriteter
De foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion, der træffes med henblik på at støtte målene i artikel 4, stk. 4, litra c), skal støtte Unionens udenrigspolitik på tværs af politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål. De skal sætte Unionen i stand til at reagere, hvis der er akutte eller vigtige udenrigspolitiske hensyn eller muligheder for at opfylde mål, som forudsætter en hurtig reaktion, og som vanskeligt kan tilgodeses på anden vis. Sådanne foranstaltninger kan bestå i at:
|
BILAG V
PRIORITEREDE OMRÅDER FOR FORANSTALTNINGER UNDER EFSD+, SOM ER OMFATTET AF GARANTIEN FOR FORANSTALTNINGER UDADTIL
EFSD+-foranstaltninger, som er berettigede til støtte fra garantien for foranstaltninger udadtil, skal især tage sigte på at bidrage til følgende prioriterede områder : [Ændring 525]
|
a) |
tilvejebringe finansiering og støtte til udviklingen af den private og kooperative sektors udvikling sektor og sociale virksomheder i overensstemmelse med betingelserne i [finansforordningens] artikel 209, stk. 2, med henblik på at bidrage til bæredygtig udvikling i disses økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner og til gennemførelse af 2030-dagsordenen, Parisaftalen og, hvor det er relevant, den europæiske naboskabspolitik samt de mål, der er angivet i artikel 3 i IPA III-forordning, udryddelse af fattigdom, fremme af kvalifikationer og iværksætterkultur, ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og unges stilling, samtidig med at retsstatsprincippet, god regeringsførelse og menneskerettighederne forfølges og styrkes , med særligt fokus på lokale virksomheder , sociale virksomheder , mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, på at fremme ordentligt arbejde i overensstemmelse med relevante ILO-standarder, lønninger, som man kan leve af, og økonomiske muligheder og på at anspore europæiske virksomheder til at bidrage til formålet med EFSD+ [Ændring 526] |
|
b) |
tackle hindringer for private investeringer ved at formidle finansielle instrumenter, som kan være denomineret i det berørte partnerlands lokale valuta, herunder »first-loss«-garantier til porteføljer, garantier til projekter i den private sektor, f.eks. lånegarantier til små og mellemstore virksomheder, og garantier til specifikke risici til infrastrukturprojekter samt anden risikovillig kapital |
|
c) |
mobilisere finansiering fra den private sektor med særlig fokus på mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder ved at fjerne flaskehalse og hindringer for investeringer |
|
d) |
styrke samfundsøkonomiske sektorer og områder og hertil knyttet offentlig og privat infrastruktur, herunder vedvarende og bæredygtig energi, vand- og affaldshåndtering, transport, informations- og kommunikationsteknologier, såvel som miljø, bæredygtig brug af naturressourcer, bæredygtigt landbrug og blå økonomi samt social infrastruktur, sundhed og menneskelig kapital med henblik på at forbedre de samfundsøkonomiske rammer |
|
e) |
bidrage til klimaindsats og miljøbeskyttelse og -forvaltning og således skabe sidegevinster på klima- og miljøområdet samt bidrage med 45 % af finansieringen til investeringer, der bidrager til klimamålene, miljøforvaltning og -beskyttelse, biodiversitet og bekæmpelse af ørkendannelse, og afsætte 30 % af den samlede finansieringsramme til afbødning af og tilpasning til klimaændringer [Ændring 527] |
|
f) |
bidrage til at fremme bæredygtig udvikling, til at imødegå specifikke grundlæggende bekæmpe fattigdom og ulighed som årsager til migration, herunder ulovlig migration, samt til og tvangsfordrivelse, og bidrage til sikker, velordnet og regulær migration, ved at fremme transit- og værtssamfundenes modstandsdygtighed, og bidrage til en holdbar reintegration af migranter, der vender tilbage til deres oprindelseslande, under behørig hensyntagen til styrkelse af retsstaten, god regeringsførelse , ligestilling mellem kønnene, social retfærdighed og menneskerettigheder. [Ændring 528] |
Der skal oprettes følgende investeringsvinduer:
|
— |
Bæredygtig energi og bæredygtige forbindelser |
|
— |
Finansiering af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder |
|
— |
Bæredygtigt landbrug, iværksættere i landdistrikter, herunder små landbrug og husmandsbrug, der giver et eksistensgrundlag, kvægnomader og miljøvenlig landbrugsindustri |
|
— |
Bæredygtige byer |
|
— |
Digitalisering med henblik på bæredygtig udvikling |
|
— |
Menneskelig udvikling [Ændring 529] |
BILAG VI
FORVALTNING AF EFSD+
1. EFSD+'s struktur
|
1. |
EFSD+ består af regionale investeringsplatforme, der oprettes på grundlag af de arbejdsmetoder, procedurer og strukturer, der gælder for Unionens eksisterende eksterne blandingsfaciliteter, som kan kombinere deres blandingsforanstaltninger og foranstaltninger, som er omfattet af garantien for foranstaltninger udadtil under EFSD+. |
|
2. |
Kommissionen varetager forvaltningen af EFSD+. |
2. EFSD+'s strategiske udvalg
|
1. |
I forbindelse med forvaltningen af EFSD+ bistås Kommissionen af et strategisk udvalg, medmindre der er tale om foranstaltninger, der er omfattet af EU's udvidelsespolitik og finansieres af [IPA III], hvis strategiske udvalg varetages under investeringsrammen for Vestbalkan. |
|
2. |
Det strategiske udvalg rådgiver Kommissionen om de strategiske retningslinjer og prioriteter for investeringer, der foretages med støtte fra garantien for foranstaltninger udadtil under EFSD+, og bidrager til at sikre deres overensstemmelse med de vejledende principper og mål for Unionens optræden udadtil, Unionens udviklingspolitik, den europæiske naboskabspolitik, målene i artikel 3 i denne forordning og formålet med EFSD+, jf. artikel 26. Det bistår også Kommissionen med at fastlægge de overordnede investeringsmål for anvendelsen af garantien for foranstaltninger udadtil med henblik på at støtte EFSD+-foranstaltninger og overvåger, at der er en passende og varieret geografisk og tematisk dækning for investeringsvinduer. |
|
3. |
Det strategiske udvalg støtter ligeledes den overordnede koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem de regionale investeringsplatforme, mellem den eksterne investeringsplans tre søjler, mellem den eksterne investeringsplan og Unionens øvrige indsats med hensyn til migration og gennemførelsen af 2030-dagsordenen og med andre programmer i denne forordning. |
|
4. |
Det strategiske udvalg udgøres af repræsentanter for Kommissionen, den højtstående repræsentant, alle medlemsstater og Den Europæiske Investeringsbank. Europa-Parlamentet har observatørstatus. Bidragydere, støtteberettigede modparter, partnerlande, relevante regionale organisationer og andre interessenter kan tildeles status som observatører, når det er relevant. Det strategiske udvalg høres, inden eventuelle nye observatører inddrages. Det strategiske udvalg ledes af Kommissionen og den højtstående repræsentant i fællesskab. |
|
5. |
Det strategiske udvalg mødes mindst to gange om året og vedtager, om muligt, udtalelser ved konsensus. Yderligere møder kan til enhver tid arrangeres af formanden eller på anmodning af en tredjedel af dets medlemmer. Såfremt der ikke kan opnås konsensus, anvendes stemmerettighederne som vedtaget på det første møde i det strategiske udvalg og fastlagt i dets forretningsorden. Disse stemmerettigheder skal tage behørigt hensyn til finansieringskilden. I forretningsordenen fastsættes rammerne for observatørerne rolle. Referaterne fra og dagsordenerne for det strategiske udvalgs møder offentliggøres, efter at de er blevet godkendt. |
|
6. |
Kommissionen aflægger årligt rapport til det strategiske udvalg om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af EFSD+. Det strategiske udvalg for investeringsrammen for Vestbalkan oplyser, hvilke fremskridt der er gjort med gennemførelsen af garantiinstrument for udvidelsesregionen for at supplere ovennævnte indberetning. Det strategiske udvalg organiserer regelmæssigt en høring af relevante interessenter om de strategiske retningslinjer for og gennemførelsen af EFSD+. |
|
7. |
Det forhold, at der er to strategiske udvalg, må ikke have indflydelse på behovet for at have en fælles EFSD+-ramme for risikostyring. |
3. Regionale administrative udvalg
De regionale administrative udvalg for regionale investeringsplatforme bistår på gennemførelsesniveauet Kommissionen med at opstille regionale og sektormæssige investeringsmål og fastlægge regionale, sektormæssige og tematiske investeringsvinduer og afgiver udtalelser om blandingsforanstaltninger og om anvendelsen af garantien for foranstaltninger udadtil, som dækker EFSD+-foranstaltninger. [Ændring 530]
BILAG VII
LISTE OVER DE VIGTIGSTE PERFORMANCEINDIKATORER
I overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling anvendes følgende liste over vigtige performanceindikatorer som en hjælp til at måle Unionens bidrag til opfyldelsen af de specifikke mål.
|
1) |
Point for gennemførelse af retsstatsprincippet |
|
2) |
Andel af befolkningen, der lever under den internationale fattigdomsgrænse |
|
3) |
Antallet af kvinder i den reproduktive alder, halvstore piger og børn under 5, som fik gavn af ernæringsprogrammer med EU-støtte |
|
4) |
Antallet af 1-årige, der fuldt ud er vaccineret med EU-støtte |
|
5) |
Antallet af studerende, der er tilmeldt der har afsluttet uddannelse på primær- og/eller sekundærtrinnet og tilegnet sig mindstefærdigheder inden for læsning og matematik og erhvervsuddannelse med EU-støtte Unionens støtte [Ændring 531] |
|
6) |
Drivhusgasemissioner, der er reduceret eller undgået (Ktons CO2eq) med EU-støtte |
|
7) |
Areal af hav-, land- og ferskvandsøkosystemer, der beskyttes og/eller forvaltes bæredygtigt med EU-støtte |
|
8) |
Opnået løftestangseffekt og multiplikatoreffekt som følge af investeringer |
|
9) |
Indikator for politisk stabilitet og fravær af vold , der bygger på en basislinjevurdering [Ændring 532] |
|
10) |
Antal processer vedrørende partnerlandets praksis i forbindelse med handel, investering og forretning eller fremme af den eksterne dimension af EU's interne politikker, der har blevet påvirket |
Alle indikatorer Indikator (4) skal være kønsopdelte, når dette er relevant kønsopdelt, og indikator (2), (3) og (5) skal være køns- og aldersopdelte . [Ændring 533]
Bilag VIIa
Partnerlande, hvor Unionens bistand er blevet suspenderet.
[Skal oprettes af Kommissionen i medfør af artikel 15a]. [Ændring 534]
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/409 |
P8_TA(2019)0299
Oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III) ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III) (COM(2018)0465 — C8-0274/2018 — 2018/0247(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/36)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0465), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 212, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0274/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 12. december 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der henviser til udtalelse af 6. december 2018 fra Regionsudvalget (2), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0174/2019), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0247
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 212, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og (3)
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 (4) udløber den 31. december 2020. For at opretholde effektiviteten i Unionens optræden udadtil bør en ramme for planlægning og ydelse af ekstern bistand opretholdes. |
|
(2) |
Målene for Målet med et instrument til førtiltrædelsesbistand er grundlæggende forskellige fra at forberede modtagerne i bilag I på et fremtidigt medlemskab af Unionen og støtte dem i tiltrædelsesprocessen i overensstemmelse med de generelle mål for Unionens optræden udadtil, eftersom dette instrument har herunder med hensyn til formål at forberede modtagerne i bilag I til et fremtidigt medlemskab overholdelse af de grundlæggende rettigheder og principper og beskyttelse og fremme af Unionen menneskerettighederne, demokrati og støtte dem retsstatsprincippet som fastsat i artikel 21 i tiltrædelsesprocessen. Det er derfor traktaten om Den Europæiske Union (TEU) . Selv om den særlige karakter af afgørende betydning at have tiltrædelsesprocessen berettiger eksistensen af et særligt instrument til støtte for udvidelser , bør dette instruments mål og samtidig sikre dets komplementaritet med funktion være forenelige med og supplere de generelle mål for Unionens optræden udadtil og navnlig med instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI). [Ændring 1] |
|
(3) |
I henhold til artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union kan enhver europæisk stat, som respekterer værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer tilhørende mindretal, og som forpligter sig til at fremme disse værdier, ansøge om at blive medlem af Unionen. En europæisk stat, som har ansøgt om optagelse i Unionen, kan først blive medlem, når det er bekræftet, at den opfylder de kriterier for medlemskab, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i København i juni 1993 (»Københavnskriterierne«), og forudsat at Unionen har kapaciteten til at integrere det nye medlem. Københavnskriterierne vedrører institutionel stabilitet, som garanterer demokrati, retsstaten, menneskerettighederne og respekt for og beskyttelse af mindretal, en fungerende markedsøkonomi og evne til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen samt evnen til at påtage sig ikke alene rettigheder, men også forpligtelser i henhold til traktaterne, herunder at tilslutte sig målene for en politisk, økonomisk og monetær union. Disse værdier er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund, hvor pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd er fremherskende. [Ændring 2] |
|
(4) |
Udvidelsesprocessen bygger på fastlagte kriterier og fair og strenge betingelser. Hver modtager vurderes ud fra sine egne forudsætninger. Vurderingen af de opnåede fremskridt og påvisningen af mangler har til formål at skabe incitamenter og udstikke retningslinjer for modtagerne i bilag I, så de kan gennemføre de nødvendige vidtrækkende reformer. For at udvidelsesperspektivet kan blive til realitet, er det fortsat afgørende, at der foreligger et klart tilsagn om at overholde princippet om »grundprincipperne først« (5). Gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde baseret på en definitiv, inklusiv og bindende løsning af bilaterale tvister er væsentlige elementer i udvidelsesprocessen og helt afgørende for sikkerheden og stabiliteten i Unionen som helhed. Hvorvidt der gøres fremskridt hen imod tiltrædelse, afhænger af hver enkelt ansøgers respekt for Unionens værdier og ansøgerens evne til at forpligte sig til samt gennemføre de nødvendige reformer for at tilpasse sine politiske, institutionelle, retlige, sociale, administrative og økonomiske systemer til Unionens regler, standarder, politikker og praksis. Forhandlingsrammen fastsætter de krav, der skal være opfyldt, for at der kan ske fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne, med hvert enkelt kandidatland. [Ændring 3] |
|
(4a) |
Enhver europæisk stat, som har ansøgt om optagelse i Unionen, kan først blive medlem, når det er bekræftet, at den fuldt ud opfylder de kriterier for medlemskab, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i København i juni 1993 (»Københavnskriterierne«), og forudsat at Unionen har kapaciteten til at integrere det nye medlem. Københavnskriterierne vedrører institutionel stabilitet, som sikrer demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og respekt for og beskyttelse af mindretal, tilstedeværelse af en velfungerende markedsøkonomi og kapacitet til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen samt evnen til ikke alene at påberåbe sig rettigheder, men også til at påtage sig forpligtelser i henhold til traktaterne, herunder til at forfølge målene for en politisk, økonomisk og monetær union. [Ændring 4] |
|
(5) |
Unionens Udvidelsespolitik er en investering i integreret del af Unionens optræden udadtil, som bidrager til fred, sikkerhed , velstand og stabilitet i Europa både inden for og uden for Unionens grænser . Den giver større økonomiske muligheder og handelsmuligheder til gensidig fordel for Unionen og de måske kommende medlemsstater , samtidig med at princippet om progressiv integration, der skal sikre en gnidningsløs overgang for modtagerne, overholdes . Udsigten til EU-medlemskab har en meget kraftig forandrende virkning og forankrer positive demokratiske, politiske, økonomiske og samfundsmæssige forandringer. [Ændring 5] |
|
(6) |
Europa-Kommissionen bekræftede den faste, meritbaserede udsigt til EU-medlemskab for Vestbalkan i sin meddelelse »Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side (6)«. Det er et stærkt opmuntrende budskab til hele Vestbalkan og et tegn på EU's engagement i områdets europæiske fremtid. |
|
(7) |
Der bør også ydes bistand i overensstemmelse med de internationale aftaler, som Unionen har indgået , herunder med modtagerne i bilag I. Bistanden bør hovedsageligt fokusere på at bistå modtagerne i bilag I i at styrke de demokratiske institutioner og retsstaten, reformere retsvæsenet og den offentlige forvaltning og fremme respekten for de grundlæggende rettigheder, herunder rettigheder for personer tilhørende mindretal, og ligestilling mellem kønnene, tolerance, social inddragelse inklusion, respekten for internationale standarder med hensyn til arbejdstagerrettigheder og ikkediskrimination ikkeforskelsbehandling af sårbare grupper, herunder børn og personer med handicap . Bistanden bør også understøtte modtagernes tilslutning til de centrale principper og rettigheder, som er defineret i den europæiske søjle for sociale rettigheder (7) , samt til den sociale markedsøkonomi og til konvergens med hensyn til gældende EU-ret på det sociale område . Bistanden bør fortsat støtte modtagernes bestræbelser på at fremme regionalt, makroregionalt og grænseoverskridende samarbejde samt territorial udvikling, herunder ved at gennemføre Unionens makroregionale strategier , med det formål at udvikle gode naboskabsforbindelser og fremme forsoning . Bistanden bør også fremme de sektormæssige regionale samarbejdsstrukturer og styrke den økonomiske og sociale udvikling og den økonomiske styring hos disse modtagere , fremme økonomisk integration med EU's indre marked, herunder toldsamarbejde, og dermed understøtte fremme en åben og fair handel, der understøtter en dagorden dagsorden for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, bl.a. via gennemførelsen af politikker på områder som regional udvikling, samhørighed og inklusion, landbrug og udvikling af landdistrikterne, social- og beskæftigelsesområdet beskæftigelsespolitikker og udvikling af den digitale økonomi og det digitale samfund, hvilket også er i overensstemmelse med flagskibsinitiativet om en digital dagsorden for Vestbalkan. [Ændring 6] |
|
(7a) |
Unionen bør under hensyntagen til den foranderlige reformproces i forbindelse med udvidelsesprocessen i kandidatlandene øge sine bestræbelser på at prioritere, hvilke centrale områder der skal støttes med EU-midler, såsom sikkerheds- og institutionsopbygning, og øge sin støtte til kandidatlandene i forbindelse med gennemførelsen af projekter med henblik på at beskytte de pågældende kandidatlande mod ikkeeuropæiske påvirkninger. [Ændring 7] |
|
(7b) |
Unionens indsats for at støtte reformfremskridt i kandidatlande ved hjælp af IPA-finansiering bør kommunikeres ud til såvel kandidatlande som til medlemsstater på en god måde. Unionen bør med dette for øje øge sin kommunikations- og oplysningsindsats for at sikre synligheden af IPA-finansiering som det primære EU-instrument for fred og stabilitet i udvidelseslandene. [Ændring 8] |
|
(7c) |
Vigtigheden af at lette og gennemføre budgettet med henblik på institutionsopbygning anerkendes, idet det også vil bidrage til at foregribe eventuelle sikkerhedsproblemer og forhindre eventuelle fremtidige ulovlige migrationsstrømme mod medlemsstaterne. [Ændring 9] |
|
(8) |
Unionen bør støtte overgangen hen imod tiltrædelse til gavn for modtagerne i bilag I på grundlag af medlemsstaternes erfaringer. Dette samarbejde bør navnlig fokusere på at dele de erfaringer, som medlemsstaterne har høstet under reformprocessen. |
|
(9) |
Øget strategisk og operationelt samarbejde om sikkerhed mellem Unionen og modtagerne i bilag I om reformering af sikkerheds- og forsvarssektoren er af helt afgørende betydning for en effektiv håndtering af organiseret kriminalitet og af sikkerheds- og terrortrusler. [Ændring 10] |
|
(9a) |
Tiltag under det instrument, der oprettes ved denne forordning, bør også bidrage til at bistå modtagerne med den gradvise tilpasning til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og med gennemførelsen af restriktive foranstaltninger og Unionens mere overordnede eksterne politikker i internationale institutioner og multilaterale fora. Kommissionen bør tilskynde modtagerne til at opretholde en regel- og værdibaseret verdensorden og til at samarbejde om fremme af multilateralisme og yderligere styrkelse af det internationale handelssystem, herunder WTO-reformer. [Ændring 11] |
|
(10) |
Det er meget vigtigt at intensivere samarbejdet Samarbejde om migration, herunder i forbindelse med grænseforvaltning og grænsekontrol , sikring af adgang til international beskyttelse, deling af relevante oplysninger, øgede styrkelse af de udviklingsmæssige fordele ved migration, lettelse af lovlig migration og arbejdsmigration, styrkelse af grænsekontrollen og vores bestræbelser på at bekæmpe forebygge og modvirke irregulær migration og tvangsfordrivelse , samt bekæmpelse af menneskehandel og smugling af migranter er vigtige aspekter af samarbejdet mellem Unionen og modtagerne . [Ændring 12] |
|
(11) |
Styrkelse af retsstatsprincippet, bl.a. gennem herunder sikring af retsvæsenets uafhængighed, bekæmpelse af korruption , hvidvask og organiseret kriminalitet samt via god regeringsførelse, herunder reform af den offentlige forvaltning, er stadig de vigtigste udfordringer for de fleste af modtagerne i bilag I støtte til menneskerettighedsforkæmpere, fortsat tilpasning til gennemsigtighedsbestemmelserne, offentlige udbud, konkurrence, statsstøtte, intellektuel ejendomsret og væsentlige faktorer investeringer i udlandet er fortsat de vigtigste udfordringer for, at modtagere kan komme tættere på Unionen og senere fuldt ud kan forberede sig på fuldt ud at påtage sig de forpligtelser, der følger af et EU-medlemsskab EU-medlemskab . I betragtning af den langsigtede karakter af reformerne på disse områder og behovet for at skabe resultater over tid bør den finansielle bistand i henhold til denne forordning programmeres til så tidligt som muligt at adressere de krav, der stilles til modtagerne i bilag I disse spørgsmål . [Ændring 13] |
|
(12) |
Den parlamentariske dimension er fortsat af grundlæggende betydning i tiltrædelsesprocessen. I overensstemmelse med princippet om deltagelsesdemokrati bør Kommissionen derfor fremme den parlamentariske kapacitet og den parlamentariske kontrol , de demokratiske procedurer og en retfærdig repræsentation hos hver af modtagerne i bilag I. [Ændring 14] |
|
(13) |
Modtagerne i bilag I skal være bedre forberedt til at håndtere globale udfordringer som f.eks. bæredygtig udvikling og klimaændringer og tilpasse sig Unionens indsats for at håndtere disse spørgsmål. Henset til betydningen af at tage hånd om klimaændringerne i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og målene for bæredygtig udvikling bør programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen i Unionens politikker og til at nå det overordnede mål om, at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal understøtte klimamålsætninger. Tiltag under dette program forventes bør sigte mod at bidrage med mindst 16 % af programmets samlede finansieringsramme til klimamålsætningerne og stræbe efter at nå målet om, at klimarelaterede udgifter når op på 30 % af FFR-udgifterne senest i 2027. Der bør gives prioritet til miljøprojekter, der vedrører håndteringen af grænseoverskridende forurening. Relevante tiltag identificeres under programmets udarbejdelse og gennemførelse, og programmets samlede bidrag bør indgå i de relevante evalueringer og gennemgange. [Ændring 15] |
|
(14) |
Tiltag under dette instrument bør støtte gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling som en universel dagsorden, som EU og medlemsstaterne støtter fuldt op om, og som alle modtagerne i bilag I har tilsluttet sig. |
|
(15) |
Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for instrumentets anvendelsesperiode, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [henvisning opdateres om nødvendigt i overensstemmelse med den nye interinstitutionelle aftale: punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning] (8), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure. |
|
(16) |
Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre overensstemmelse, sammenhæng , konsekvens og komplementaritet i forbindelse med deres bistand eksterne finansieringsbistand , navnlig gennem regelmæssige konsultationer og hyppig udveksling af oplysninger i de forskellige faser af bistandsforløbet. Derudover bør de nødvendige skridt tages for at sikre bedre koordinering og komplementaritet, herunder gennem regelmæssige konsultationer med andre donorer. Civilsamfundets rolle Forskellige uafhængige civilsamfundsorganisationer og forskellige typer og niveauer af lokale myndigheder bør spille en meningsfuld rolle i processen. I overensstemmelse med princippet om inkluderende partnerskaber bør styrkes både i civilsamfundsorganisationer deltage i både udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af de programmer, der gennemføres via offentlige organer, og i de programmer, som er være direkte modtagere af Unionens bistand. [Ændring 16] |
|
(17) |
Prioriteterne for indsatsen med henblik på at nå målene Der bør fastsættes specifikke og målbare mål for hver enkelt modtager inden for de relevante politikområder, der vil blive støttet i henhold til denne forordning, bør fastsættes fulgt op af prioriteter for indsatsen for at nå disse mål i en programmeringsramme, der udarbejdes af Kommissionen i partnerskab med modtagerne i bilag I for den periode, som Unionens flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 dækker, ved delegerede retsakter. Programmeringsrammen bør fastsættes i partnerskab med modtagerne på grundlag af udvidelsesdagsorden og modtagernes særlige behov i overensstemmelse med de i denne forordning fastsatte overordnede og specifikke mål, der er fastsat i denne forordning, og principperne for EU's optræden udadtil samt under behørig hensyntagen til de relevante nationale strategier og til Europa-Parlamentets beslutninger. Det pågældende partnerskab bør, hvor det er relevant, omfatte kompetente myndigheder samt civilsamfundsorganisationer. Kommissionen bør tilskynde til samarbejde mellem de relevante interessenter samt til donorkoordination. Programmeringsrammen bør gennemgås efter midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 . I programmeringsrammen bør det også fastlægges, hvilke områder der skal støttes, med angivelse af en vejledende tildeling pr. støtteområde, herunder et overslag over de klimarelaterede udgifter. [Ændring 17] |
|
(18) |
Det er i Unionens og modtagernes fælles interesse at bistå modtagerne i bilag I i deres bestræbelser på at reformere deres reformbestræbelser retssystemer og deres politiske og økonomiske systemer med henblik på medlemskab af Unionen. Bistanden bør forvaltes i overensstemmelse med kraftigt fokus på resultater en resultatbaseret tilgang og med væsentlige incitamenter for til en mere effektiv og produktiv anvendelse af midler til dem, der viser, at de er engageret i reformer gennem effektiv gennemførelse af førtiltrædelsesbistanden og fremskridt hen imod at opfylde kriterierne for medlemskab. Bistanden bør tildeles i overensstemmelse med princippet om en »retfærdig fordeling« og med klare konsekvenser, såfremt respekten for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet og menneskerettigheder forværres i alvorlig grad, eller der slet ikke udvises fremskridt i forbindelse hermed. [Ændring 18] |
|
(18a) |
Kommissionen bør etablere klare overvågnings- og evalueringsmekanismer for at sikre, at målene og foranstaltningerne over for de forskellige modtagere fortsat er relevante og gennemførlige, og for løbende at måle fremskridtene. Med henblik herpå bør hvert mål ledsages af én eller flere resultatindikatorer, der skal vurdere modtagernes vedtagelse af reformer og den konkrete gennemførelse heraf. [Ændring 19] |
|
(19) |
Overgangen fra Kommissionens direkte forvaltning af førtiltrædelsesmidler til indirekte forvaltning foretaget af modtagerne i bilag I bør ske gradvis og under hensyntagen til den respektive kapacitet hos disse modtagere . Denne overgang bør omstødes eller suspenderes inden for specifikke politik- eller programområder i tilfælde, hvor modtagerne undlader at opfylde relevante forpligtelser eller ikke forvalter EU-midler i overensstemmelse med de fastsatte regler, principper og mål. En sådan afgørelse bør tage behørigt hensyn til eventuelle negative økonomiske og sociale konsekvenser . Ved tildelingen af bistand bør der fortsat gøres brug af de strukturer og instrumenter, som har bevist deres værdi i forbindelse med førtiltrædelsesprocessen. [Ændring 20] |
|
(20) |
Unionen bør tilstræbe den mest effektive anvendelse af de ressourcer, der er til rådighed, for at optimere virkningen af sine foranstaltninger udadtil. Dette For at undgå overlapning med andre eksisterende eksterne finansieringsinstrumenter bør dette ske ved hjælp af sammenhæng og komplementaritet blandt Unionens eksterne finansieringsinstrumenter samt skabelse af synergier med andre EU-politikker og -programmer. Dette indebærer sammenhæng og overensstemmelse med makroøkonomisk bistand, når det er relevant. [Ændring 21] |
|
(21) |
For at opnå størst mulig virkning af kombinerede interventioner med henblik på at nå et fælles mål bør denne forordning bidrage til foranstaltninger under andre programmer, så længe bidragene ikke dækker de samme omkostninger. |
|
(21a) |
Med forbehold af budgetproceduren og bestemmelserne om suspension af støtte, som er fastsat i internationale aftaler med modtagere, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår ændring af bilag I til denne forordning med henblik på at suspendere eller delvis suspendere Unionens bistand. Denne beføjelse bør anvendes i sager, hvor der konsekvent udvises tilbageskridt med hensyn til et eller flere af Københavnskriterierne, eller hvor en modtager ikke overholder princippet om demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder eller tilsidesætter forpligtelserne i de relevante aftaler, der er indgået med Unionen. Hvis Kommissionen finder, at begrundelsen for, at bistanden er suspenderet, ikke længere er gældende, bør den have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for at ændre bilag I med henblik på at genindføre EU-bistanden. [Ændring 22] |
|
(22) |
Finansieringen inden for rammerne af denne forordning bør gives til tiltag under den internationale dimension af Erasmus, hvis gennemførelse bør finde sted i henhold til forordning (EU) …/… (»Erasmus-forordningen«) (9). |
|
(23) |
De horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF , bør anvendes på denne forordning. Disse regler er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (10) (»finansforordningen«) og fastsætter bl.a. proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, budgetstøtte, trustfonde, finansielle instrumenter og budgetgarantier og, at der skal foretages kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages på grundlag af artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler med hensyn til retsstatsprincippet i medlemsstater og tredjelande, da overholdelse af retsstatsprincippet er væsentligt for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering. |
|
(24) |
Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1. [Ændring 23] |
|
(25) |
Unionen bør fortsætte med at anvende fælles regler for gennemførelsen af foranstaltninger udadtil. Der er fastsat regler Reglerne og procedurer procedurerne for gennemførelse anvendelse af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/…(»NDICI-forordningen«). Yderligere, mere detaljerede bestemmelser bør fastlægges med henblik på håndtering af de konkrete situationer, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde og politikområdet landbrug og udvikling af landdistrikter. [Ændring 24] |
|
(26) |
Foranstaltninger udadtil gennemføres ofte i et meget usikkert miljø, der kræver løbende og hurtig tilpasning til de nye behov, der opstår hos Unionens partnere, og til globale udfordringer som f.eks. menneskerettigheder, demokrati, god regeringsførelse, sikkerhed, forsvar og stabilitet, klimaændringer, miljø og miljø , økonomisk protektionisme, irregulær migration samt tvangsfordrivelser og de underliggende årsager hertil. Hvis princippet om forudsigelighed skal forenes med behovet for at kunne reagere hurtigt, er det derfor nødvendigt at tilpasse den finansielle gennemførelse af programmerne. For at øge Unionens evne til reagere på uforudsete behov og under overholdelse af princippet om, at Unionens budget fastlægges årligt, bør der i denne forordning være mulighed for at udnytte den fleksibilitet, som finansforordningen allerede giver i forbindelse med andre politikker i form af fremførsler og genforpligtelser af tildelte midler, samtidig med at de mål og målsætninger, der er fastsat i denne forordning, overholdes, således at der sikres en effektiv brug af Unionens midler både for Unionens borgere og modtagerne i bilag I, og EU-midlerne til Unionens foranstaltninger udadtil derved maksimeres. Der bør tillades yderligere former for fleksibilitet, f.eks. omfordeling mellem prioriteter, opdeling af projekter i faser og overkontrahering. [Ændring 25] |
|
(27) |
Den nye Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+) bør på grundlag af forgængeren udgøre en integreret finansiel pakke, som yder finansiering i form af tilskud, budgetgarantier og andre finansielle instrumenter på verdensplan, herunder til modtagerne i bilag I. Forvaltningen af de tiltag, der gennemføres inden for rammerne af denne forordning, bør fortsat sikres af investeringsrammen for Vestbalkan. |
|
(28) |
Garantien for foranstaltninger udadtil bør støtte operationer under EFSD+, og IPA III bør bidrage til at opfylde kapitaltilførselsbehovene i forbindelse med tiltag til fordel for modtagerne i bilag I, herunder kapitaltilførsler og forpligtelser i forbindelse med makrofinansiel bistand i form af lån. |
|
(29) |
Det er vigtigt at sikre, at programmer for grænseoverskridende samarbejde gennemføres på en måde, der hænger sammen med de rammer, der er fastlagt i programmerne for foranstaltninger udadtil og forordningen om territorialt samarbejde. Der bør fastsættes særlige bestemmelser om medfinansiering i denne forordning. |
|
(29a) |
Grænseoverskridende samarbejdsprogrammer er de mest synlige programmer under instrumentet til førtiltrædelsesbistand, og samtidig er de velkendte for borgerne. Derfor ville grænseoverskridende samarbejdsprogrammer i væsentlig grad kunne forbedre synligheden af EU-finansierede projekter i kandidatlandene. [Ændring 26] |
|
(30) |
De årlige eller flerårige handlingsplaner og foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 8, udgør arbejdsprogrammer i henhold til finansforordningen. Årlige eller flerårige handlingsplaner består af en række foranstaltninger, der er grupperet i ét dokument. |
|
(31) |
Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af effektive og forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (11), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (12), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (13) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (14). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (15). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, hvor det er relevant EPPO, og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder. Modtagerne i bilag I bør også indberette uregelmæssigheder, herunder svig, som har været genstand for en første administrativ eller retslig konstatering, til Kommissionen og holde Kommissionen underrettet om udviklingen i den administrative og retslige forfølgning. Med henblik på tilpasning til god praksis i medlemsstaterne bør indberetningen ske elektronisk ved brug af det system til indberetning af uregelmæssigheder, som Kommissionen har oprettet. |
|
(31a) |
Alle tildelinger af midler i henhold til denne forordning bør gennemføres på en gennemsigtig, effektiv, ansvarlig, afpolitiseret og ikkediskriminerende måde, herunder ved hjælp af en ligelig fordeling, der afspejler regionernes og kommunernes behov. Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»NF/HR«) og navnlig EU-delegationerne bør nøje overvåge, at disse kriterier opfyldes, og at principperne om gennemsigtighed, ansvarlighed og ikkeforskelsbehandling overholdes i forbindelse med tildelingen af midler. [Ændring 27] |
|
(31b) |
Kommissionen, NF/HR og navnlig EU-delegationerne og modtagerne bør fremme synligheden af EU's førtiltrædelsesbistand med henblik på at formidle merværdien af Unionens støtte. Modtagerne af EU-midler bør anerkende oprindelsen af Unionens finansiering og på passende vis sikre synligheden af disse midler. IPA bør bidrage til at finansiere kommunikationsaktiviteter, der skal bidrage til at øge kendskabet til resultaterne af Unionens bistand blandt flere målgrupper i modtagerlandene. [Ændring 28] |
|
(32) |
For at tage hensyn til ændringer i rammerne for udvidelsespolitikken eller betydelige ændringer med hensyn til modtagerne i bilag I bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår tilpasning og ajourføring af de tematiske prioriteringer for bistand i bilag II og III. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 (16) om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. |
|
(33) |
Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne forordning, navnlig med hensyn til særlige betingelser og strukturer i forbindelse med indirekte forvaltning med modtagerne i bilag I og med hensyn til gennemførelsen af støtte til udvikling af landdistrikterne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med [Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (17) ]. Når der fastlægges ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning, bør der tages hensyn til de erfaringer, der tidligere er gjort med forvaltningen og gennemførelsen af førtiltrædelsesbistand. Disse ensartede betingelser bør ændres, hvis udviklingen kræver det. [Ændring 29] |
|
(34) |
Det udvalg, der nedsættes i henhold til denne forordning, bør have kompetence, når det gælder retsakter og forpligtelser i henhold til forordning (EF) nr. 1085/2006 (18) og forordning (EU) nr. 231/2014 samt gennemførelsen af artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 389/2006 (19). [Ændring 30] |
|
(34a) |
Europa-Parlamentet bør være fuldt ud involveret i instrumenternes udformnings-, programmerings-, overvågnings- og evalueringsfaser med henblik på at garantere politisk og demokratisk kontrol samt ansvarlighed for Unionens midler i relation til Unionens optræden udadtil. Der bør etableres en styrket dialog mellem institutionerne med henblik på at sikre, at Europa-Parlamentet er i stand til at udøve politisk kontrol på en systematisk og problemfri måde i forbindelse med anvendelsen af denne forordning, således at både effektiviteten og legitimiteten øges. [Ændring 31] |
|
(35) |
For at sikre en hurtig gennemførelse af foranstaltningerne i denne forordning bør forordningen træde i kraft på [mindre end tyvende]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastlægges programmet »instrumentet til førtiltrædelsesbistand« (herefter »IPA III«).
I forordningen fastsættes mål, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
a) |
»grænseoverskridende samarbejde«: samarbejde mellem Unionens medlemsstater og modtagerne i bilag I til denne forordning , mellem to eller flere modtagere i nævnte bilag eller mellem modtagerne i bilag I og lande og områder i bilag I til NDICI-forordningen, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EU) …/… (ETS-forordningen) (20). |
|
ab) |
»princippet om en retfærdig fordeling af bistand«: supplement til den resultatbaserede tilgang med en korrigerende fordelingsmekanisme i tilfælde, hvor den bistand, der ydes til modtageren, ellers ville være uforholdsmæssigt lav eller høj i forhold til de andre modtagere, under hensyntagen til den berørte befolknings behov og de relative reformfremskridt i relation til indledningen af tiltrædelsesforhandlinger eller fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne. [Ændring 32] |
Artikel 3
Mål med IPA III
1. IPA III har til formål at støtte de i bilag I anførte modtageres bestræbelser på at vedtage og gennemføre de politiske, institutionelle, retlige, administrative, sociale og økonomiske reformer, som disse modtagere skal gennemføre for at overholde Unionens værdier og gældende lovgivning og gradvis tilpasse sig Unionens regler, standarder, politikker og praksis med henblik på EU-medlemskab, hvilket bidrager til deres fred, stabilitet, sikkerhed og velstand samt til Unionens strategiske interesser . [Ændring 33]
2. IPA III har følgende specifikke mål:
|
a) |
at styrke retsstatsprincippet, demokrati, respekt for menneskerettigheder, herunder mindretals og børns rettigheder, ligestilling mellem kønnene, grundlæggende rettigheder og folkeretten, civilsamfundet , akademisk frihed, fred og sikkerhed samt forbedre migrationsstyringen, herunder grænseforvaltning , respekt for kulturel mangfoldighed , ikkeforskelsbehandling og tolerance [Ændring 34] |
|
aa) |
at håndtere tvangsfordrivelser og irregulær migration og sikre, at migrationen foregår på en sikker, velordnet og regelmæssig måde, samt at beskytte adgangen til international beskyttelse [Ændring 35] |
|
b) |
at styrke den offentlige forvaltnings effektivitet og støtte gennemsigtighed, strukturelle reformer , retsvæsenets uafhængighed, bekæmpe korruption, styrke og god regeringsførelse på alle niveauer , herunder på områderne offentlige udbud, statsstøtte, konkurrence, investeringer i udlandet og intellektuel ejendomsret [Ændring 36] |
|
c) |
at sørge for udformning af udforme modtagernes regler, standarder, politikker og praksis i overensstemmelse med henblik på at bringe dem på linje med Unionens hos modtagerne i bilag I , herunder med hensyn til FUSP, styrke den regelbaserede multilaterale internationale orden og styrke underbygge intern og ekstern forsoning, og gode naboskabsforbindelser samt fredsskabelse og konfliktforebyggelse, herunder gennem tillidsskabelse og mægling, inkluderende og integreret uddannelse , mellemfolkelige kontakter , mediefrihed og kommunikation [Ændring 37] |
|
d) |
at styrke den økonomiske , sociale og sociale territoriale udvikling og samhørighed , bl.a. herunder gennem øget konnektivitet og regional udvikling, landbrug, udvikling af landbrug landdistrikter, social- og landdistrikter og sociale beskæftigelsespolitikker, nedbringelse af fattigdom og beskæftigelsesmæssige politikker, styrke miljøbeskyttelsen, øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer, fremskynde overgangen til en kulstoffattig økonomi regionale ubalancer , fremme af social beskyttelse og inklusion ved at styrke de statslige regionale samarbejdsstrukturer, små og udvikle den digitale økonomi mellemstore virksomheder (SMV'er), kapaciteten i lokalsamfundsbaserede initiativer, støtte investeringer i landdistrikter og det digitale samfund forbedre erhvervs- og investeringsklimaet [Ændring 38] |
|
da) |
at styrke miljøbeskyttelsen, øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer, fremskynde overgangen til en lavemissionsøkonomi og udvikle den digitale økonomi og det digitale samfund og derved skabe jobmuligheder, navnlig for de unge [Ændring 39] |
|
e) |
at støtte det territoriale og grænseoverskridende samarbejde , herunder på tværs af søgrænser, og fremme handelsmæssige og økonomiske forbindelser ved fuldt ud at gennemføre eksisterende aftaler med Unionen og reducere regionale ubalancer . [Ændring 40] |
3. I overensstemmelse med de specifikke mål er der i bilag II fastlagt tematiske prioriteringer med hensyn til at yde bistand i overensstemmelse med behovene og kapaciteterne hos modtagerne i bilag I. I bilag III er der fastlagt tematiske prioriteringer for grænseoverskridende samarbejde mellem modtagerne i bilag I. Hver af disse tematiske prioriteringer kan bidrage til opfyldelsen af mere end et specifikt mål.
Artikel 4
Budget
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af IPA III for perioden 2021-2027 er på 14 500 000 000 EUR 13 009 976 000 EUR i 2018-priser ( 14 663 401 000 EUR i løbende priser). [Ændring 41]
2. En fastsat procentdel af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan skal anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis som også skal omfatte forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, støtte til øget institutionel kapacitet og opbygning af administrativ kapacitet, herunder institutionelle IT-systemer og alle andre aktiviteter vedrørende forberedelsen af det efterfølgende program for førtiltrædelsesbistand i overensstemmelse med artikel 20 i [NDICI-forordningen]. [Ændring 42]
Artikel 5
Bestemmelser på tværs af programmer
1. Der skal i forbindelse med anvendelsen af denne forordning sikres overensstemmelse, synergi og komplementaritet med andre områder af Unionens optræden udadtil og andre relevante EU-politikker og EU-programmer samt udviklingsvenlig politikkohærens. [Ændring 43]
2. NDICI-forordningen finder anvendelse på aktiviteter, der gennemføres i henhold til nærværende forordning, når der henvises dertil i nærværende forordning. [Ændring 44]
3. Denne forordning bidrager til de foranstaltninger, der gennemføres i henhold til Erasmus-forordningen. Erasmus-forordningen gælder for anvendelsen af disse midler. Med henblik herpå skal bidraget fra IPA III medtages i det vejledende enhedsprogrammeringsdokument, der er omhandlet i artikel 11, stk. 7, i NDICI-forordningen, og som er vedtaget i efter procedurerne i nævnte forordning.
4. Bistand under IPA III kan ydes til den type foranstaltninger, der er fastsat under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden (21), Den Europæiske Socialfond Plus (22) og, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (23) og Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier på nationalt plan samt i en grænseoverskridende, tværnational, interregional eller makroregional kontekst . [Ændring 45]
4a. Kommissionen afsætter en procentdel af IPA III-midlerne til at forberede modtagerne i bilag I på deltagelsen i de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), navnlig Den Europæiske Socialfond (ESF). [Ændring 46]
5. EFRU bidrager til programmer eller foranstaltninger, der er fastsat for grænseoverskridende samarbejde mellem modtagerne i bilag I og medlemsstaterne og én eller flere medlemsstater . Disse programmer og foranstaltninger vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 16. Bidraget fra IPA-CBC fastsættes i henhold til artikel 10, stk. 3, i ETS-forordningen med en maksimumstærskel for et IPA III-bidrag på 85 % . Grænseoverskridende IPA-programmer skal forvaltes i overensstemmelse med ETS-forordningen. [Ændring 47]
6. IPA III kan bidrage til transnationale og interregionale samarbejdsprogrammer eller foranstaltninger, der fastsættes og gennemføres i henhold til ETS-forordningen, og som modtagerne i bilag I til nærværende forordning deltager i.
7. Hvis det er relevant, kan andre EU-programmer bidrage til foranstaltninger i henhold til denne forordning i overensstemmelse med artikel 8, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Der kan også i henhold til denne forordning ydes bidrag til foranstaltninger, der er omfattet af andre EU-programmer, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. I sådanne tilfælde skal det fremgå af det arbejdsprogram, som omfatter de pågældende foranstaltninger, hvilket regelsæt der finder anvendelse.
8. I behørigt begrundede tilfælde og for at sikre sammenhæng og effektivitet i EU-finansieringen eller for at fremme regionalt samarbejde kan Kommissionen beslutte at udvide adgangen til handlingsprogrammer og foranstaltninger som omhandlet i artikel 8, stk. 1, til lande, territorier og regioner, som ikke opført i bilag I, såfremt det program eller den foranstaltning, der skal gennemføres anvendes , har global, regional eller grænseoverskridende karakter. [Ændring 48]
KAPITEL II
STRATEGISK PLANLÆGNING
Artikel 6
Politiske rammer og generelle principper
1. De rammer for udvidelsespolitikken, der er fastlagt af Det Europæiske Råd og Rådet, de retligt bindende aftaler med modtagerne i bilag I og de relevante beslutninger fra Europa-Parlamentet, Kommissionens meddelelser eller fælles meddelelser fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik udgør den overordnede omfattende politiske ramme for gennemførelsen anvendelsen af denne forordning. Kommissionen sikrer sammenhæng mellem bistanden og rammerne de overordnede rammer for udvidelsespolitikken.
NF/HR og Kommissionen sikrer samordning af Unionens optræden udadtil og udvidelsespolitikken inden for rammerne af de politiske mål, der er fastsat i artikel 3.
Kommissionen samordner programmeringen i henhold til denne forordning med passende inddragelse af EU-Udenrigstjenesten.
Rammerne for udvidelsespolitikken skal danne grundlag for bistanden. [Ændring 49]
2. Programmer og foranstaltninger i henhold til denne forordning skal integrere klimaændringer, miljøbeskyttelse , menneskerettigheder, konfliktforebyggelse og forsoning, migration, tvangsfordrivelser, sikkerhed, social og regional samhørighed, fattigdomsbekæmpelse og ligestilling mellem kønnene og, såfremt det er relevant, tage hensyn til forbindelser med målene for bæredygtig udvikling (24) for at fremme integrerede foranstaltninger, der kan skabe sidegevinster og opfylde flere mål på en koordineret måde. De tilstræber at bidrage til, at mindst 16 % af den samlede finansieringsramme anvendes til at opfylde klimamål. [Ændring 50]
3. Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder om at sikre sammenhæng og bestræber sig på at undgå overlapning mellem den bistand, der ydes i henhold til IPA III og anden bistand, der ydes af Unionen, medlemsstaterne og Den Europæiske Investeringsbank, i overensstemmelse med de fastlagte principper for styrkelse af den operationelle koordination inden for ekstern bistand og med henblik på harmonisering af politikker og procedurer, navnlig de internationale principper om bistandseffektivitet (25). Samordningen indebærer regelmæssige høringer, hyppig udveksling af information i de forskellige faser i bistandscyklussen og inklusive møder, der tager sigte på at koordinere bistanden, og den er et vigtigt led i Unionens og medlemsstaternes programmeringsproces. Bistanden tilsigter at sikre tilpasning til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, virkningsfuld og effektiv gennemførelse af fondene, ordninger for partnerskabsprincippet og en integreret tilgang til territorial udvikling. [Ændring 51]
3a. Kommissionen handler i partnerskab med modtagerne. Partnerskabet omfatter, hvor det er relevant, kompetente nationale og lokale myndigheder samt civilsamfundsorganisationer, der gør det muligt for dem at spille en meningsfuld rolle i udformnings-, gennemførelses- og overvågningsfasen.
Kommissionen tilskynder til samordning mellem de relevante interessenter. IPA III-bistanden skal styrke kapaciteten hos civilsamfundsorganisationer, herunder, hvor det er relevant, som direkte modtagere af bistand. [Ændring 52]
4. Kommissionen tager i samarbejde med medlemsstaterne de nødvendige skridt til at garantere koordination og komplementaritet med multilaterale og regionale organisationer og enheder, f.eks. internationale organisationer og finansielle institutioner, agenturer og donorer uden for Unionen.
KAPITEL III
PROGRAMMERINGSRAMME OG GENNEMFØRELSE [Ændring 53]
Artikel 7
IPA-programmeringsrammen
1. Bistand, der ydes under IPA III, skal baseres på en IPA-programmeringsramme til opfyldelse af Denne forordning suppleres af en IPA-programmeringsramme , der fastsætter yderligere bestemmelser om, hvordan de specifikke mål, som er omhandlet i artikel 3 skal forfølges . IPA-programmeringsrammen fastlægges af Kommissionen for den periode, som Unionens flerårige finansielle ramme dækker ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med denne artikels stk . 3.
Kommissionen forelægger i god tid inden programmeringsperiodens begyndelse Europa-Parlamentet de relevante programmeringsdokumenter. I disse dokumenter fastsættes de vejledende tildelinger for hvert tematisk vindue og, hvor det er muligt, pr. land/region, og de forventede resultater og valget af bistandsordning. [Ændring 54]
1a. Europa-Parlamentet og Rådet godkender de årlige bevillinger inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027. [Ændring 55]
2. Der tages i IPA-programmeringsrammen behørigt hensyn til de relevante beslutninger og holdninger fra Europa-Parlamentet samt til de relevante nationale strategier og sektorpolitikker. [Ændring 56]
Bistanden målrettes og tilpasses til den specifikke situation hos modtagerne i bilag I under hensyntagen til den yderligere indsats, der er nødvendig for at opfylde kriterierne for medlemskab, samt disse modtageres kapacitet. Bistanden differentieres med hensyn til anvendelsesområde og intensitet afhængigt af behov, reformvilje og de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af de pågældende reformer.
3. Uden at det berører denne artikels stk. 4 vedtages , vedtager Kommissionen IPA-programmeringsrammen af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Gennemførelsesretsakten vedtages i overensstemmelse med den undersøgelsesprocedure, som anvendes af det udvalg, som omhandles i artikel 16. , herunder ordningerne til at gennemføre princippet om en »retfærdig fordeling«, ved hjælp af en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 14. IPA-programmeringsrammen udløber senest den 30. juni 2025. Kommissionen vedtager en ny IPA-programmeringsramme senest den 30. juni 2025 på grundlag af en midtvejsevaluering, som er i overensstemmelse med de øvrige eksterne finansieringsinstrumenter, og under hensyntagen til Europa-Parlamentets relevante beslutninger. Kommissionen kan, om nødvendigt, også gennemgå den effektive gennemførelse af IPA-programmeringsrammen, navnlig hvis der er væsentlige ændringer i den i artikel 6 omhandlede politiske ramme, samt under hensyntagen til Europa-Parlamentets relevante beslutninger. [Ændring 57]
4. Rammerne for grænseoverskridende samarbejde med medlemsstaterne vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i ETS-forordningen.
5. IPA-programmeringsrammen omfatter indikatorer til evaluering af skal være baseret på klare og kontrollerbare resultatindikatorer som fastsat i bilag IV med henblik på at vurdere de fremskridt , der er sket med hensyn til at nå målene deri i IPA-programmeringsrammen, bl.a. fremskridt og resultater inden for:
|
a) |
demokrati, retsstatsprincippet og et uafhængigt og effektivt retsvæsen |
|
b) |
menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder mindretals og udsatte gruppers rettigheder |
|
c) |
ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder |
|
d) |
bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet |
|
e) |
forsoning, fredsskabelse og gode naboforbindelser |
|
f) |
mediefrihed |
|
g) |
håndtering af klimaændringer i overensstemmelse med de forpligtelser, der er fastsat i Parisaftalen. |
Kommissionen medtager oplysninger om fremskridt med hensyn til disse indikatorer i sine årsrapporter.
Den resultatbaserede tilgang i denne forordning skal være genstand for regelmæssige drøftelser i Europa-Parlamentet og i Rådet. [Ændring 123]
Artikel 7a
Midtvejsgennemgang og evaluering
1. Kommissionen vedtager en ny IPA-programmeringsramme baseret på midtvejsevalueringen. Senest den 30. juni 2024 forelægger Kommissionen en midtvejsevalueringsrapport om anvendelsen af denne forordning. Midtvejsevalueringsrapporten skal dække perioden fra 1. januar 2021 til 31. december 2023 og undersøge Unionens bidrag til opfyldelsen af målene i forordningen ved hjælp af indikatorer til måling af de opnåede resultater og eventuelle resultater og konklusioner vedrørende forordningens virkning.
Europa-Parlamentet kan komme med input til denne evaluering. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten afholder en høring med vigtige relevante interessenter og støttemodtagere, herunder civilsamfundsorganisationer. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten skal være særligt opmærksomme på at sikre, at de mest marginaliserede er repræsenteret.
Kommissionen evaluerer ligeledes indvirkningen og effektiviteten af sine tiltag pr. indsatsområde samt effektiviteten af programmerne ved hjælp af eksterne evalueringer. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten tager hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets forslag og synspunkter om uafhængige eksterne evalueringer. I den foreløbige evaluering vurderes, hvordan Unionen har opnået de mål, der er fastsat i denne forordning.
2. Midtvejsevalueringsrapporten skal også omhandle effektiviteten, merværdien, funktionen af den forenklede og strømlinede eksterne finansieringsstruktur, den interne og eksterne sammenhæng og den fortsatte relevans af denne forordnings mål, komplementariteten og synergierne mellem de finansierede tiltag, tiltagenes bidrag til Unionens sammenhængende optræden udadtil samt, hvor det er relevant, i hvor høj grad offentligheden i modtagerlandene er bekendt med Unionens finansielle støtte.
3. Midtvejsevalueringsrapporten udarbejdes med det specifikke formål at forbedre anvendelsen af EU-midler. Den skal ligge til grund for afgørelser om fornyelse, ændring eller suspension af de former for tiltag, der gennemføres i henhold til denne forordning.
4. Midtvejsevalueringsrapporten skal også indeholde konsoliderede oplysninger fra relevante årsrapporter om al finansiering, der reguleres ved denne forordning, herunder eksterne formålsbestemte indtægter og bidrag til trustfonde og udgifternes fordeling efter modtagerland, anvendelse af finansielle instrumenter, forpligtelser og betalinger.
5. Kommissionen fremsender resultaterne af evalueringerne ledsaget af dens bemærkninger til Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne. Resultaterne bidrager til programudformningen og ressourcetildelingen.
6. Kommissionen inddrager alle relevante interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer, i evalueringen af den EU-finansiering, der ydes i henhold til forordningen, og den kan, hvis det er relevant, tilstræbe at foretage fælles evalueringer med medlemsstaterne med tæt inddragelse af modtagerne.
7. Kommissionen fremsender den i denne artikel angivne midtvejsevalueringsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af lovforslag, der fastsætter de nødvendige ændringsforslag til denne forordning.
8. Ved afslutningen af denne forordnings anvendelsesperiode og senest tre år efter afslutningen af den i artikel 1 fastsatte periode foretager Kommissionen en endelig evaluering af forordningen på samme vilkår som den midtvejsevaluering, der er anført i denne artikel. [Ændring 124]
Artikel 7b
Suspension af bistand
1. Hvis en modtager ikke overholder princippet om demokrati, retsstatsprincippet, god forvaltning, menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, nukleare sikkerhedsstandarder, eller tilsidesætter forpligtelserne i de relevante aftaler, der er indgået med Unionen, eller hvis der konsekvent udvises tilbageskridt med hensyn til ét eller flere af Københavnskriterierne, tillægges Kommissionen beføjelse til i overensstemmelse med artikel 14 at vedtage delegerede retsakter for at ændre bilag I til denne forordning med henblik på at suspendere eller delvis suspendere Unionens bistand. I tilfælde af en delvis suspension angives de programmer, for hvilke suspensionen finder anvendelse.
2. Hvis Kommissionen finder, at begrundelsen for suspensionen ikke længere er gældende, tillægges den beføjelse til i overensstemmelse med artikel 14 at vedtage delegerede retsakter for at ændre bilag I med henblik på at genindføre EU-bistanden.
3. I tilfælde af delvis suspension skal EU-bistanden fortrinsvis anvendes til at støtte civilsamfundsorganisationer og ikkestatslige aktører i forbindelse med tiltag til fremme af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt til at støtte demokratiserings- og dialogprocesser i partnerlandene.
4. Kommissionen tager behørigt hensyn til relevante beslutninger fra Europa-Parlamentet i sin beslutningstagning. [Ændring 125]
Artikel 7c
Forvaltning
En horisontal styringsgruppe med deltagelse af alle relevante tjenestegrene i Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten med NF/HR eller en repræsentant for dennes kontor som formand er ansvarlig for styringen, koordineringen og forvaltningen af dette instrument i hele forvaltningscyklussen med henblik på at sikre sammenhæng, effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed i relation til hele EU's eksterne finansiering. NF/HR sikrer overordnet politisk samordning af Unionens optræden udadtil. Under hele programmeringen, planlægningen og anvendelsen af instrumentet skal NF/HR og EU-Udenrigstjenesten arbejde sammen med Kommissionens relevante medlemmer og tjenestegrene på grundlag af arten af og målene for det planlagte tiltag, idet der tages udgangspunkt i deres ekspertise. NF/HR, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen udarbejder alle forslag til afgørelser i overensstemmelse med Kommissionens procedurer og forelægger dem til vedtagelse.
Europa-Parlamentet inddrages fuldt ud i udformnings-, programmerings-, overvågnings- og evalueringsfaserne i forbindelse med de eksterne finansieringsinstrumenter med henblik på at sikre politisk kontrol samt demokratisk kontrol og ansvarlighed for Unionens midler i relation til Unionens optræden udadtil. [Ændring 126]
Artikel 8
Gennemførelsesforanstaltninger og -metoder [Ændring 62]
1. Bistand, der ydes under IPA III, gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen gennem årlige eller flerårige handlingsplaner og foranstaltninger som omhandlet i kapitel III i afsnit II i [NDICI-forordningen]. Kapitel III i afsnit II i [NDICI-forordningen] finder med undtagelse af artikel 24, stk. 1 [støtteberettigede personer og enheder] anvendelse på denne forordning IIIa . [Ændring 63]
1a. Indirekte forvaltning kan omstødes, hvis modtageren ikke kan eller vil forvalte de tildelte midler i overensstemmelse med de regler, principper og mål, der er fastsat i denne forordning. Kommissionen kan inden for specifikke politikområder eller programmer vende tilbage fra indirekte forvaltning af den pågældende modtager til indirekte forvaltning foretaget af en eller flere af de bemyndigede enheder, som ikke er modtagere, eller til direkte forvaltning, i tilfælde af at modtageren ikke overholder princippet om demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder eller overtræder forpligtelserne i de relevante aftaler, der er indgået med Unionen. [Ændring 64]
1b. Kommissionen fører drøftelser med Europa-Parlamentet og tager højde for Europa-Parlamentets holdninger på områder, hvor Parlamentet har sine egne bistandsprogrammer, såsom kapacitetsopbygning og valgobservation. [Ændring 65]
2. Inden for rammerne af denne forordning kan der vedtages handlingsplaner for en periode på op til syv år.
2a. Kommissionen holder Europa-Parlamentet fuldt ud underrettet om situationen vedrørende planlægningen og gennemførelsen af foranstaltninger i henhold til nærværende artikel, herunder om enhver forventet væsentlig ændring eller tildelinger. [Ændring 66]
2b. Udbetaling af den generelle budgetstøtte eller sektorbudgetstøtten er betinget af, at der gøres tilfredsstillende fremskridt i retning af at nå de mål, der er aftalt med en modtager.
Kommissionen anvender de kriterier for budgetstøtte, der er fastsat i artikel 23, stk. 4, i NDICI-forordningen. Den træffer foranstaltninger til at reducere eller suspendere Unionens finansiering via budgetstøtte i tilfælde af systemiske uregelmæssigheder i forvaltnings- og kontrolsystemerne eller, hvis der ikke er gjort tilfredsstillende fremskridt med hensyn til at nå de mål, der er aftalt med modtageren.
Kommissionens genindførelse af bistand efter den i denne artikel omhandlede suspension skal ledsages af en målrettet støtte til de nationale revisionsmyndigheder. [Ændring 67]
Kapitel IIIa
Gennemførelse [Ændring 68]
Artikel 8a
Handlingsplaner og foranstaltninger
1. Kommissionen vedtager årlige eller flerårige handlingsplaner eller foranstaltninger. Foranstaltningerne kan bestå af individuelle foranstaltninger, særlige foranstaltninger, støtteforanstaltninger eller ekstraordinære bistandsforanstaltninger. I forbindelse med handlingsplaner og foranstaltninger angives for hver foranstaltning de tilstræbte mål, de forventede resultater og de vigtigste tiltag, gennemførelsesmetoderne, budgettet og eventuelle udgifter til støttefunktioner.
2. Handlingsplanerne bygger på programmeringsdokumenter undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3 og 4.
Om nødvendigt kan en foranstaltning vedtages som en individuel foranstaltning før eller efter vedtagelsen af handlingsplaner. Individuelle foranstaltninger bygger på programmeringsdokumenter undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3 og i andre behørigt begrundede tilfælde.
I tilfælde af uforudsete behov eller omstændigheder, og når finansiering via mere egnede kilder ikke er mulig, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 i NDICI-forordningen, der fastlægger særlige foranstaltninger, som ikke er baseret på programmeringsdokumenterne.
3. Årlige eller flerårige handlingsplaner og individuelle foranstaltninger kan anvendes til at gennemføre foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion, jf. artikel 4, stk. 4, litra b), i NDICI-forordningen.
4. Kommissionen kan vedtage ekstraordinære bistandsforanstaltninger i forbindelse med foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion, jf. artikel 4, stk. 4, litra a), i NDICI-forordningen.
5. Foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 19, stk. 3 og 4, kan have en varighed af op til 18 måneder, som kan forlænges to gange med op til yderligere seks måneder, op til en maksimal varighed på 30 måneder, hvis der ligger objektive og uforudsete hindringer i vejen for gennemførelsen af dem, forudsat at der ikke sker en stigning i udgifterne til foranstaltningerne.
I tilfælde af at en krisesituation eller konflikt trækker i langdrag, kan Kommissionen vedtage en anden ekstraordinær bistandsforanstaltning af en varighed på op til 18 måneder. I behørigt begrundede tilfælde kan der træffes yderligere foranstaltninger, hvis videreførelsen af Unionens indsats i henhold til dette stykke er væsentlig og ikke kan sikres ad anden vej. [Ændring 69]
Artikel 8b
Støtteforanstaltninger
1. EU-finansiering kan anvendes til at dække udgifter til støtte for gennemførelsen af instrumentet og opfyldelsen af de heri opstillede mål, herunder administrativ støtte i forbindelse med forberedelse, opfølgning, overvågning, kontrol, revision og evaluering, som er nødvendig for en sådan gennemførelse, samt udgifter i hovedkvarteret og i EU-delegationerne til den administrative støtte, der er nødvendig for programmet, og til forvaltning af de foranstaltninger, der finansieres i henhold til forordningen, herunder informations- og kommunikationstiltag, og institutionelle IT-systemer.
2. Hvis støtteudgifterne ikke er medtaget i de i artikel 8c omhandlede handlingsplaner eller foranstaltninger, vedtager Kommissionen om nødvendigt støtteforanstaltninger. EU-finansiering kan i forbindelse med støtteforanstaltninger omfatte:
|
a) |
undersøgelser, møder, information, bevidstgørelse, uddannelse, forberedelse og udveksling af erhvervede erfaringer og bedste praksis, publikationsaktiviteter og eventuelle andre udgifter til administrativ eller teknisk bistand, der er nødvendig for foranstaltningernes programmering og forvaltning, herunder aflønning af eksterne eksperter |
|
b) |
forskning og innovation og undersøgelser af relevante spørgsmål og videreformidling heraf |
|
c) |
udgifter i forbindelse med informations- og kommunikationstiltag, herunder udvikling af kommunikationsstrategier og kommunikation om og synliggørelse af Unionens politiske prioriteter. [Ændring 70] |
Artikel 8c
Vedtagelse af handlingsplaner og tiltag
1. Kommissionen vedtager handlingsplaner og tiltag ved hjælp af en kommissionsafgørelse i overensstemmelse med finansforordningen.
2. Af hensyn til sammenhængen i Unionens optræden udadtil tager Kommissionen højde for Rådets og Europa-Parlamentets relevante politiske strategi ved såvel planlægningen som den efterfølgende anvendelse af sådanne handlingsplaner og tiltag.
Kommissionen underretter straks Europa-Parlamentet om planlægningen af handlingsplaner og tiltag i henhold til nærværende artikel, herunder om de forventede udgifter, og underretter ligeledes Europa-Parlamentet, når den foretager væsentlige ændringer eller forlængelser af denne bistand. Kommissionen aflægger hurtigst muligt efter vedtagelsen eller efter en væsentlig indholdsmæssig ændring af et tiltag og under alle omstændigheder senest én måned herefter beretning til Europa-Parlamentet og Rådet og forelægger en oversigt over det vedtagne tiltags art og berettigelse, dets varighed, budget og sammenhæng hvori det indgår, herunder dette tiltags komplementaritet med Unionens igangværende og planlagte bistand. For så vidt angår ekstraordinære bistandsforanstaltninger angiver Kommissionen endvidere, hvorvidt, i hvilket omfang og hvordan den vil sikre videreførelsen af den politik, der gennemføres via den ekstraordinære bistand ved hjælp af mellemlang og langsigtet bistand i henhold til denne forordning.
3. I henhold til artikel 8a, stk. 2, undtagen i tilfælde omhandlet i artikel 8a, stk. 3 og 4, vedtager Kommissionen — inden vedtagelsen af handlingsplaner og tiltag, der ikke er baseret på programmeringsdokumenter — en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 14 for at supplere denne forordning ved at fastsætte de konkrete mål, der skal forfølges, de forventede resultater, de instrumenter, der skal anvendes, de vigtigste aktiviteter og de vejledende finansielle tildelinger til disse handlingsplaner og tiltag.
4. Navnlig for store nye infrastrukturer foretages der på foranstaltningsniveau en passende screening, som tager højde for menneskerettigheder og sociale og miljømæssige aspekter, herunder for klimaændringer og indvirkning på biodiversiteten, i overensstemmelse med gældende lovgivningsmæssige EU-retsakter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (26) og Rådets direktiv 85/337/EØF (27) , som om nødvendigt omfatter en vurdering af virkningerne på miljøet, hvis der er tale om miljøfølsomme foranstaltninger.
Der gennemføres derudover forudgående vurderinger af indvirkningen på menneskerettighederne, kønsspecifikke, sociale og arbejdsmarkedsmæssige forhold samt en konfliktanalyse og risikovurdering.
Der foretages menneskerettighedsvurderinger og sociale vurderinger samt strategiske miljøvurderinger ved udførelsen af sektorprogrammer, såfremt det er relevant. Kommissionen sikrer, at interesserede parter inddrages i disse vurderinger, og at der er offentlig adgang til resultaterne af sådanne vurderinger. [Ændring 127]
Artikel 8d
Samarbejdsmetoder
1. Finansiering i henhold til dette instrument gennemføres af Kommissionen, jf. finansforordningen, enten direkte af Kommissionen selv, af EU-delegationer og gennemførelsesorganer, eller indirekte via en af de enheder, der er opført i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).
2. Finansiering i henhold til dette instrument kan også gennemføres ved hjælp af bidrag til internationale, regionale eller nationale fonde såsom dem, der er oprettet eller forvaltes af EIB, medlemsstater, partnerlande og partnerregioner eller af internationale organisationer, eller til andre donorer.
3. De enheder, der er opført i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), og i artikel 29, stk. 1, i NDICI-forordningen opfylder hvert år rapporteringsforpligtelserne i finansforordningens artikel 155. Rapporteringskravene for alle disse enheder er fastlagt i partnerskabsrammeaftalen, bidragsaftalen, aftalen om budgetgarantier eller finansieringsaftalen.
4. Foranstaltninger, der finansieres i henhold til dette instrument, kan gennemføres ved hjælp af parallel eller fælles samfinansiering.
5. I tilfælde af parallel samfinansiering opdeles en aktion i flere tydeligt identificerbare komponenter, der hver især finansieres af de forskellige partnere, som deltager i samfinansieringen, således at finansieringsmidlernes endelige anvendelse altid kan identificeres.
6. I tilfælde af fælles samfinansiering deles de samlede omkostninger til en foranstaltning mellem de partnere, der deltager i samfinansieringen, og midlerne lægges sammen, således at det ikke længere er muligt at identificere finansieringskilden for en specifik del af foranstaltningen.
7. Samarbejdet mellem Unionen og dens partnere kan bl.a. tage form af:
|
a) |
trepartsordninger, hvorved Unionen sammen med tredjelande koordinerer sin bistand til et partnerland eller en partnerregion |
|
b) |
administrative samarbejdsforanstaltninger såsom partnerskaber mellem offentlige institutioner, lokale myndigheder, nationale offentlige organer eller privatretlige enheder, der har fået overdraget public service-opgaver i en medlemsstat og de tilsvarende enheder i et partnerland eller en partnerregion, samt samarbejdsforanstaltninger, der omfatter eksperter fra den offentlige sektor, der er udsendt fra medlemsstaterne og deres regionale og lokale myndigheder |
|
c) |
bidrag til afholdelse af omkostninger, der er nødvendige for at oprette og administrere et offentligt-privat partnerskab, herunder støtte til bred deltagelse ved oprettelse af et uafhængigt tredjeparts-civilsamfundsorgan til vurdering og overvågning af oprettelsen af offentlig-private partnerskaber |
|
d) |
støtteprogrammer for sektorpolitikker, hvorved Unionen yder støtte til et partnerlands sektorprogram |
|
e) |
bidrag til afholdelse af de omkostninger, der er forbundet med partnerlandenes deltagelse i Unionens programmer og foranstaltninger, som gennemføres af EU-agenturer og EU-organer og af organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke foranstaltninger under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i TEU |
|
f) |
rentetilskud. [Ændring 72] |
Artikel 8e
Former for EU-finansiering og anvendelsesmetoder
1. EU-finansiering kan ydes via de former for finansiering, der er anført i finansforordningen, navnlig:
|
a) |
tilskud |
|
b) |
offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter |
|
c) |
budgetstøtte |
|
d) |
bidrag til trustfonde, som Kommissionen har oprettet i henhold til finansforordningens artikel 234 |
|
e) |
finansielle instrumenter |
|
f) |
budgetgarantier |
|
g) |
blanding |
|
h) |
gældslettelse i forbindelse med internationalt aftalte programmer om gældslettelse |
|
i) |
finansiel bistand |
|
j) |
aflønning af eksterne eksperter. |
2. Når Kommissionen arbejder med interesserede parter i partnerlande tager den ved fastlæggelsen af finansieringsformer, bidragstype, tildelingsmetoder og de administrative bestemmelser for forvaltning af tilskud hensyn til deres særlige forhold, bl.a. deres behov og den relevante sammenhæng, med henblik på at nå ud til og bedst muligt imødekomme så mange interesserede parter som muligt. Ved den pågældende vurdering skal der tages hensyn til betingelserne for en meningsfuld deltagelse og inddragelse af alle berørte parter, navnlig det lokale civilsamfund. Specifikke metoder skal fremmes i overensstemmelse med finansforordningen såsom partnerskabsaftaler, tilladelse til finansiel støtte til tredjeparter, direkte tildeling eller begrænset adgang til indkaldelse af forslag eller faste beløb, enhedsomkostninger og finansiering efter fast takst og finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1. De forskellige metoder sikrer gennemsigtighed, sporbarhed og innovation. Samarbejdet mellem lokale og internationale NGO'er bør fremmes, således at det lokale civilsamfunds kapacitet styrkes med henblik på at opnå dets fulde deltagelse i udviklingsprogrammerne.
3. Ud over de tilfælde, der er omhandlet i finansforordningens artikel 195, kan proceduren med direkte tildeling anvendes til:
|
a) |
tilskud af lav værdi til menneskerettighedsforkæmpere og til mekanismer til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare, til finansiering af hastende beskyttelsesforanstaltninger, i givet fald uden behov for samfinansiering, samt til mæglere og andre civilsamfundsaktører, der er involveret i krise og væbnet konfliktrelateret dialog, konfliktløsning, forsoning og fredsopbygning |
|
b) |
tilskud, i givet fald uden behov for samfinansiering, til finansiering af foranstaltninger under meget vanskelige vilkår, hvor en indkaldelse af forslag ville være uhensigtsmæssig, herunder i situationer, hvor der er alvorlige problemer med grundlæggende frihedsrettigheder, trussel mod demokratiske institutioner, eskalering af kriser, væbnet konflikt, hvor menneskers sikkerhed er stærkt truet, eller hvor menneskerettighedsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere, mæglere og andre civilsamfundsaktører, der er involveret i dialog relateret til kriser og væbnede konflikter, forsoning og fredsskabelse, arbejder under meget vanskelige vilkår. Sådanne tilskud må ikke overstige 1 000 000 EUR og skal være af en varighed på op til 18 måneder, som kan forlænges med yderligere 12 måneder i tilfælde af objektive og uforudsete hindringer for anvendelsen |
|
c) |
tilskud til Kontoret for FN's højkommissær for menneskerettigheder samt til Global Campus, det fælleseuropæiske universitetscenter for menneskerettigheder og demokratisering, som tilbyder en europæisk mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering, og det hertil knyttede netværk af universiteter, der tilbyder en ph.d.-uddannelse i menneskerettigheder, herunder stipendier til studerende og menneskerettighedsforkæmpere fra tredjelande |
|
d) |
små projekter som beskrevet i artikel 23a i NDICI-forordningen. Budgetstøtte som omhandlet i stk. 1, litra c), herunder i form af performanceorienterede kontrakter om sektorreform, skal bygge på landenes ejerskab, gensidig ansvarlighed og fælles engagement i universelle værdier, demokrati, menneskerettigheder, kønsligestilling, social inklusion, menneskelig udvikling og retsstatsprincippet, og har til formål at styrke partnerskaber mellem Unionen og partnerlandene. Den skal omfatte styrket politisk dialog, kapacitetsudvikling og forbedret forvaltning, som supplerer partnernes bestræbelser på at indsamle flere midler og bruge dem bedre med henblik på at støtte en bæredygtig og inklusiv socioøkonomisk udvikling, som er til gavn for alle, skabelse af anstændige arbejdspladser, med særlig fokus på unge, mindskelse af ulighed og udryddelse af fattigdom under behørig hensyntagen til lokale økonomier, miljømæssige og sociale rettigheder. Enhver afgørelse om at yde budgetstøtte skal være baseret på Unionens vedtagne budgetstøttepolitikker, et sæt klare støtteberettigelseskriterier og en omhyggelig vurdering af risici og fordele. En vigtig forudsætning for en sådan afgørelse skal være en vurdering af partnerlandenes engagement, resultater og fremskridt for så vidt angår demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet. |
4. Budgetstøtte differentieres på en sådan måde, at den svarer bedst til den politiske, økonomiske og sociale situation i partnerlandet, idet der tages hensyn til sårbare situationer.
Når Kommissionen yder budgetstøtte i henhold til finansforordningens artikel 236, fastlægger den klare betingelser for budgetstøtten, bl.a. fremskridt med reformer og gennemsigtighed, og overvåger overholdelsen heraf, og den støtter udviklingen af parlamentarisk kontrol, national revisionskapacitet, civilsamfundets deltagelse i overvågning og øget gennemsigtighed og offentlig adgang til information samt udvikling af stærke offentlige udbudssystemer, der støtter lokal økonomisk udvikling og lokalt erhvervsliv.
5. Udbetaling af budgetstøtten skal bygge på indikatorer, der viser, at der gøres tilfredsstillende fremskridt med at opfylde de mål, der er aftalt med partnerlandet.
6. Finansielle instrumenter i henhold til denne forordning kan tage form af lån, garantier, egenkapital eller kvasiegenkapital, investeringer eller andele og risikodelingsinstrumenter i overensstemmelse med principperne i finansforordningens artikel 209, stk. 1, og så vidt muligt under ledelse af EIB, en multilateral europæisk finansieringsinstitution såsom Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling eller en bilateral europæisk finansieringsinstitution såsom bilaterale udviklingsbanker, eventuelt kombineret med andre former for finansiel støtte både fra medlemsstater og tredjeparter.
Bidrag til Unionens finansielle instrumenter i henhold til denne forordning kan ydes af medlemsstater og af enhver enhed, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).
7. Disse finansielle instrumenter kan grupperes under faciliteter til ansøgnings- og rapporteringsformål.
8. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten må ikke indgå i nye eller fornyede foranstaltninger med enheder, der er oprettet eller etableret i jurisdiktioner, der defineres i den relevante EU-politik som ikkesamarbejdsvillige, eller som er identificeret som højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (28) , eller som ikke effektivt overholder Unionens eller internationalt aftalte skattestandarder om gennemsigtighed og udveksling af oplysninger.
9. EU-finansiering genererer eller foranlediger ikke opkrævning af særlige skatter, særlig told eller særlige afgifter.
10. Skatter, told og afgifter, som partnerlande pålægger, kan være berettiget til finansiering i henhold til denne forordning. [Ændring 73]
Artikel 8f
Fremførsler, årlige trancher, forpligtelsesbevillinger, tilbagebetalinger og indtægter frembragt via finansielle instrumenter
1. Ud over finansforordningens artikel 12, stk. 2, fremføres uudnyttede forpligtelser og betalingsbevillinger i henhold til denne forordning automatisk, og der kan indgås forpligtelser for disse beløb indtil den 31. december i det følgende regnskabsår. Det fremførte beløb anvendes som det første i det følgende regnskabsår.
Kommissionen fremsender Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger om bevillinger, der blev fremført automatisk, herunder de pågældende beløb, jf. finansforordningens artikel 12, stk. 6.
2. Ud over reglerne i finansforordningens artikel 15 om genopførelse af bevillinger skal forpligtelsesbevillinger svarende til det beløb af frigørelser, der er foretaget som følge af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af en foranstaltning i henhold til nærværende forordning, genopføres til fordel for den oprindelige budgetpost.
Henvisninger i artikel 12, stk. 1, litra b), i forordningen om den flerårige finansielle ramme til finansforordningens artikel 15 skal også forstås som en henvisning til nærværende stykke med henblik på nærværende forordning.
3. Budgetmæssige forpligtelser til foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over mere end et regnskabsår, kan opdeles i årlige trancher over flere regnskabsår, jf. finansforordningens artikel 112, stk. 2.
Finansforordningens artikel 114, stk. 2, tredje afsnit, finder ikke anvendelse på disse flerårige foranstaltninger. Kommissionen frigør automatisk den del af en budgetmæssig forpligtelse til en foranstaltning, som ikke er udnyttet til betaling af forfinansieringen eller til mellemliggende betalinger, eller for hvilken det bemyndigede organ ikke har fremlagt en attesteret udgiftsoversigt eller en betalingsanmodning pr. 31. december i det femte år efter det år, hvor budgetforpligtelsen blev indgået.
Stk. 2 i nærværende artikel anvendes også på årlige trancher.
4. Uanset finansforordningens artikel 209, stk. 3, stilles tilbagebetalinger og indtægter, der er frembragt via et finansielt instrument, til rådighed på den oprindelige budgetpost som intern formålsbestemt indtægt efter fradrag af forvaltningsomkostninger og -gebyrer. Hvert femte år undersøger Kommissionen, hvilket bidrag der er ydet for at nå Unionens mål, og effektiviteten af eksisterende finansielle instrumenter. [Ændring 74]
Artikel 9
Grænseoverskridende samarbejde
1. Op til 3 % af finansieringsrammen tildeles vejledende til programmer for samarbejde på tværs af grænserne mellem modtagerne i bilag I og medlemsstaterne i overensstemmelse med deres behov og prioriteter.
2. Unionens samfinansieringssats for hver prioritet må ikke være højere end 85 % af et grænseoverskridende samarbejdsprograms støtteberettigede udgifter. Ved teknisk bistand skal EU-samfinansieringssatsen være 100 %.
3. Niveauet af forfinansiering til grænseoverskridende samarbejde med medlemsstaterne fastlægges i arbejdsprogrammet efter behovene hos modtagerne i bilag I og kan overstige den sats, der er omhandlet i artikel 49 i ETS-forordningen.
4. Hvis grænseoverskridende samarbejdsprogrammer bringes til ophør i overensstemmelse med artikel 12 i ETS-forordningen, kan støtte fra denne forordning til det ophørte program, der fortsat er til rådighed, anvendes til at finansiere andre foranstaltninger, der er støtteberettigede i henhold til denne forordning. I sådanne tilfælde, hvor der ikke er nogen støtteberettigede foranstaltninger, der skal finansieres i indeværende år, kan bevillinger fremføres til det følgende år. [Ændring 75]
KAPITEL IV
STØTTEBERETTIGELSE OG ANDRE SÆRLIGE BESTEMMELSER
Artikel 10
Støtteberettigelse under IPA III
1. Tilbudsgivere, ansøgere og kandidater fra følgende lande er berettigede til finansiering under IPA III:
|
a) |
medlemsstater, modtagerne i bilag I til denne forordning, kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og de lande, der er omfattet af bilag I til NDICI-forordningen, og |
|
b) |
lande, for hvilke Kommissionen har truffet beslutning om gensidig adgang til ekstern bistand. Der kan indrømmes gensidig adgang i en begrænset periode på mindst ét år, når et land indrømmer enheder fra Unionen og fra lande, der er berettigede i henhold til denne forordning, ret til deltagelse på lige vilkår. Kommission træffer afgørelse om den gensidige adgang efter høring af modtagerlandene eller de berørte lande. |
KAPITEL V
EFSD+ OG BUDGETGARANTIER
Artikel 11
Finansielle instrumenter og finansiel garanti for foranstaltninger udadtil
1. Modtagerne i bilag I er berettigede med hensyn til Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+) og garantien for foranstaltninger udadtil som fastsat i kapitel IV i afsnit II i NDICI-forordningen. Med henblik herpå bidrager IPA III til tilførslerne i forbindelse med garantien for foranstaltninger udadtil, som er omhandlet i artikel 26 i NDICI-forordningen, og dette skal ske proportionelt med de investeringer, der er foretaget til fordel for modtagerne i nærværende forordnings bilag I.
KAPITEL VI
OVERVÅGNING OG , RAPPORTERING, EVALUERING OG KOMMUNIKATION [Ændring 76]
Artikel 12
Overvågning, revision, evaluering og beskyttelse af Unionens finansielle interesser
1. Kapitel V, afsnit II, i NDICI-forordningen finder anvendelse i forbindelse med nærværende forordning for så vidt angår overvågning, rapportering og evaluering.
2. De indikatorer, som skal anvendes til at overvåge IPA III's gennemførelse og fremskridt hen imod opfyldelsen af de specifikke mål i artikel 3, er fastlagt i bilag IV til denne forordning. [Ændring 77]
3. I forbindelse med grænseoverskridende samarbejde med medlemsstater anvendes de indikatorer, der er omhandlet i artikel 33 i ETS-forordningen.
4. Ud over indikatorerne i bilag IV skal der i resultatrammen for IPA III-bistand tages hensyn til udvidelsesrapporterne og Kommissionens vurdering af de økonomiske reformprogrammer . [Ændring 78]
4a. Kommissionen forelægger og præsenterer de mellemliggende og endelige evalueringsrapporter, der er omhandlet i artikel 32 i NDICI-forordning, for Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen offentliggør disse rapporter. [Ændring 79]
5. Ud over at efterleve kravene i artikel 129 i finansforordningen vedrørende beskyttelse af Unionens finansielle interesser skal modtagerne i bilag I i forbindelse med indirekte forvaltning indberette uregelmæssigheder, herunder svig, som har været genstand for en første administrativ eller retslig konstatering, til Kommissionen og holde Kommissionen underrettet om udviklingen i den administrative og retslige forfølgning. Indberetningen skal foregå elektronisk ved brug af systemet til indberetning af uregelmæssigheder, som Kommissionen har oprettet. Kommissionen støtter udviklingen af parlamentarisk kontrol og revisionskapacitet i modtagerlandene og øget gennemsigtighed og offentlig adgang til information. Kommissionen, NF/HR og navnlig EU-delegationerne i modtagerlandene sikrer, at alle bevillinger under indirekte forvaltning gennemføres på en gennemsigtig, afpolitiseret og ikkepartiel måde, herunder med en retfærdig fordeling, der afspejler regionernes og de lokale kommuners behov. [Ændring 80]
KAPITEL VII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 13
Delegation af beføjelser
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 med henblik på at ændre bilag II, III og IV til denne forordning.
Artikel 14
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 3, artikel 7a, artikel 7b, stk. 1 og 2, artikel 8c, stk. 3, samt artikel 13 og 15 , tillægges Kommissionen. [Ændring 128]
3. Den i artikel 13 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 14a
Demokratisk ansvarlighed
1. For at styrke dialogen mellem EU-institutionerne og deres tjenestegrene, især Europa-Parlamentet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, fremme overordnet sammenhæng mellem alle eksterne finansieringsinstrumenter og for at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed samt hurtigere vedtagelse af retsakter og foranstaltninger fra Kommissionens side kan Europa-Parlamentet indbyde Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at give møde for Europa-Parlamentet for at drøfte strategiske retningslinjer for programmeringen i medfør af denne forordning. Denne dialog kan finde sted forud for vedtagelsen af delegerede retsakter og Kommissionens årlige budgetforslag eller, efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Kommissionen eller EU-Udenrigstjenesten, på ad hoc-basis i forbindelse med væsentlige politiske begivenheder.
2. Hvis der skal afholdes en dialog som omhandlet i stk. 1, forelægger Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten alle relevante dokumenter vedrørende denne dialog for Europa-Parlamentet. I forbindelse med dialog vedrørende det årlige budget fremsendes konsoliderede oplysninger om alle handlingsplaner og foranstaltninger, der er vedtaget eller planlagt i overensstemmelse med artikel 8, information om samarbejde pr. land, region og temaområde samt anvendelsen af foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion og garantien for foranstaltninger udadtil.
3. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten tager størst muligt hensyn til Europa-Parlamentets holdning til spørgsmålet. Såfremt Kommissionen eller EU-Udenrigstjenesten ikke tager hensyn til Europa-Parlamentets holdning, forelægger de en behørig begrundelse herfor.
4. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten er, især gennem styringsgruppen i henhold til artikel 7c, ansvarlige for at holde Europa-Parlamentet underrettet om forordningens anvendelse, navnlig om igangværende foranstaltninger, tiltag og resultater. [Ændring 82]
Artikel 15
Vedtagelse af yderligere gennemførelsesregler regler [Ændring 83]
1. Særlige regler til fastlæggelse af ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, navnlig vedrørende de strukturer, der skal oprettes i forbindelse med forberedelsen af tiltrædelsen, og støtten til udvikling af landdistrikterne, vedtages i overensstemmelse med den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 16 form af delegerede retsakter . [Ændring 84]
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Kommissionen vedtager handlingsplaner og foranstaltninger ved afgørelse i overensstemmelse med finansforordningen . [Ændring 85]
Artikel 16
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg (»udvalget vedrørende instrumentet til førtiltrædelsesbistand«). Dette udvalg er et udvalg som defineret i [forordning (EU) nr. 182/2011].
2. Når udvalgets udtalelse skal indhentes ved en skriftlig procedure, afsluttes denne procedure uden resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom inden for fristen for afgivelse af udtalelsen.
3. En observatør fra EIB deltager i udvalgets arbejde i spørgsmål, der vedrører EIB.
4. IPA III-udvalget bistår Kommissionen og har kompetence, når det gælder retsakter og forpligtelser i medfør af forordning (EF) nr. 1085/2006 og forordning (EU) nr. 231/2014 samt gennemførelsen af artikel 3 i forordning (EF) nr. 389/2006.
5. IPA III-udvalget har ikke kompetence med hensyn til bidraget til Erasmus+, jf. artikel 5, stk. 3. [Ændring 86]
Artikel 17
Information, kommunikation , synlighed og offentlig omtale [Ændring 87]
1. Artikel 36 og 37 i [NDICI-forordningen] finder anvendelse. Når der ydes finansiel bistand i henhold til denne forordning, træffer Kommissionen, NF/HR og navnlig EU-delegationerne i modtagerlandene alle nødvendige foranstaltninger for at sikre synligheden af Unionens finansielle støtte, herunder overvågning af modtagerens overholdelse af disse krav. IPA-finansierede foranstaltninger er underlagt kravene i håndbogen i kommunikation og synlighed for EU's optræden udadtil. Kommissionen vedtager retningslinjer for EU-finansierede projekter om synlighed og kommunikationstiltag for hver modtager. [Ændring 88]
1a. Kommissionen træffer foranstaltninger til at styrke den strategiske kommunikation og det offentlige diplomati med henblik på at formidle Unionens værdier og fremhæve merværdien af Unionens støtte. [Ændring 89]
1b. Modtagerne af EU-midler skal anerkende oprindelsen af Unionens finansiering og sikre dens synlighed ved:
|
a) |
at afgive en erklæring, der fremhæver den modtagne EU-støtte på en synlig måde på dokumenter og kommunikationsmateriale, der vedrører anvendelsen af midlerne, herunder på et officielt websted, hvis et sådant findes, og |
|
b) |
at fremme foranstaltningerne og resultaterne af disse gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger til forskellige målgrupper, herunder medierne og offentligheden. |
Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag i relation til denne forordning samt i relation til de heri fastsatte foranstaltninger og deres resultater. De finansielle midler til denne forordning skal også bidrage til kommunikation om Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter har direkte tilknytning til de i artikel 3 og i bilag II og III omhandlede mål. [Ændring 90]
Artikel 18
Overgangsbestemmelser
1. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende foranstaltninger frem til deres afslutning, jf. forordning (EU) nr. 231/2014 (IPA II) og forordning (EF) nr. 1085/2006 (IPA), som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes. Kapitel III i afsnit II i NDICI-forordningen, som tidligere hørte under forordning (EU) nr. 236/2014, finder med undtagelse af artikel 24, stk. 1, anvendelse på disse foranstaltninger.
2. Finansieringsrammen for IPA III kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem IPA III og de foranstaltninger, der blev vedtaget under det foregående instrument, IPA II.
3. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 4, stk. 2, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet.
Artikel 19
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på […] [tyvendedagen] efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027 . [Ændring 91]
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 156.
(2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 8.
(3) Europa-Parlamentets holdning 27.3.2019.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 11).
(5) Tilgangen »grundprincipperne først« forbinder retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder med de to andre vigtige områder af tiltrædelsesprocessen: økonomisk styring — styrket fokus på økonomisk udvikling og forbedring af konkurrenceevnen — og styrkelse af demokratiske institutioner og reformer af den offentlige forvaltning. Hvert af de tre grundlæggende principper er af afgørende betydning for reformprocessen i kandidatlandene og potentielle kandidater og adresserer nogle af borgernes væsentligste bekymringer.
(6) COM(2018)0065.
(7) Den europæiske søjle for sociale rettigheder, der højtideligt blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på det sociale topmøde om fair job og vækst i Göteborg den 17. november 2017.
(8) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… af (EUT…).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(12) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(13) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(14) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(16) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(18) Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa) (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82).
(19) Rådets forordning (EF) nr. 389/2006 af 27. februar 2006 om oprettelse af et instrument for økonomisk støtte til fremme af den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund og om ændring af forordning (EF) nr. 2667/2000 om Det Europæiske Genopbygningsagentur (EUT L 65 af 7.3.2006, s. 5).
(20) COM(2018)0374 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter.
(21) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, COM(2018)0372.
(22) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), COM(2018)0382.
(23) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, COM(2018)0392.
(24) https://ec.europa.eu/europeaid/policies/sustainable-development-goals_en
(25) https://ec.europa.eu/europeaid/policies/eu-approach-aid-effectiveness_en
(26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (kodifikation) (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).
(27) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40). 40).
(28) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73-117).
BILAG I
Albanien
Bosnien-Hercegovina
Island
Kosovo (*1)
Montenegro
Serbien
Tyrkiet
Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien Republikken Nordmakedonien. [Ændring 129]
(*1) Denne betegnelse er med forbehold for holdningerne til status og er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
BILAG II
Tematiske prioriteringer for bistand
Bistanden kan i relevant omfang ydes til følgende tematiske prioriteringer:
|
a) |
Etablering og fremme på et tidligt tidspunkt af den tilfredsstillende funktion af de nødvendige institutioner til sikring af retsstatsprincippet. Tiltagene på dette område skal sigte mod magtdeling, etablering af uafhængige, ansvarlige og effektive retssystemer, herunder gennemsigtige og meritbaserede ansættelses-, bedømmelses- og forfremmelsessystemer og effektive disciplinære procedurer i tilfælde af overtrædelser af reglerne, og mod fremme af retligt samarbejde; etablering af solide passende systemer til beskyttelse af grænserne, forvaltning af migrationsstrømme og asyl til dem, der har behov for det; udvikling af effektive redskaber til forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, menneskehandel, smugling af migranter, narkotikahandel, hvidvaskning af penge/finansiering af terrorisme og korruption; fremme og beskyttelse af menneskerettighederne , herunder børns rettigheder, kønsligestilling , rettighederne for personer, der tilhører mindretal — herunder romaer samt lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede — og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder mediefrihed og databeskyttelse. [Ændring 92] |
|
b) |
Reform af den offentlige forvaltning i overensstemmelse med principperne for offentlig forvaltning. Tiltagene skal sigte mod styrkelse af rammerne for reform af den offentlige forvaltning; forbedring af den strategiske planlægning og inklusiv og evidensbaseret politikudformning og udarbejdelse af lovgivning; øget professionalisering og afpolitisering af den offentlige forvaltning via forankring af meritokratiske principper; fremme af gennemsigtighed og ansvarlighed; forbedring af leveringen af tjenester, herunder tilstrækkelige administrative procedurer og anvendelse af e-forvaltning med borgeren i centrum; styrkelse af den offentlige finansforvaltning og udarbejdelsen af pålidelige statistikker. |
|
c) |
Styrkelse af den økonomiske styring: Tiltagene skal sigte mod støtte til deltagelse i Unionens økonomiske reformprogram (ERP) og et systematisk samarbejde med internationale finansielle institutioner om grundprincipperne for den økonomiske politik og styrkelse af multilaterale økonomiske institutioner . Styrkelse af kapaciteten til at øge den makroøkonomiske stabilitet , den sociale samhørighed og støtte til fremskridtene i retning af bæredygtig udvikling og af at blive en fungerende markedsøkonomi med evne til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen. [Ændring 93] |
|
d) |
Styrkelse af Unionens og dens partneres kapacitet til at forebygge konflikter, skabe fred og gode naboskabsforbindelser og håndtere forudgående og efterfølgende kriseberedskab, bl.a. gennem tidlig varsling og konfliktfølsom risikoanalyse; fremme af mellemfolkelige netværk, forsoning, ansvarlighed, international retspleje, fredsskabelse og tillidsskabende foranstaltninger, herunder oprettelse af en regional kommission for fastlæggelse af fakta om krigsforbrydelser og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som blev begået i det tidligere Jugoslavien (RECOM), samt støtte til kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling (CBSD) , styrkelse af kapaciteter inden for cyberforsvar og strategisk kommunikation for at fremme systematisk afsløring af desinformation . [Ændring 94] |
|
e) |
Styrkelse af kapaciteten hos og uafhængigheden og mangfoldigheden af civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets organisationer, herunder faglige organisationer i modtagerne i bilag I, og fremme af netværksdannelse på alle niveauer mellem EU-baserede organisationer og organisationer i modtagerne i bilag I, så de kan indgå i en effektiv dialog med offentlige og private aktører. Bistanden bør være tilgængelig for en lang række organisationer i modtagerlandene, der skal favne så bredt som muligt. [Ændring 95] |
|
f) |
Fremme af tilpasningen af partnerlandenes regler, standarder, politikker og praksis til dem, der gælder i Unionen, herunder FUSP-reglerne, reglerne for offentlige udbud og statsstøttereglerne. [Ændring 96] |
|
g) |
Styrkelse af adgangen til og kvaliteten af uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring på alle niveauer og tilbud om støtte til de kulturelle og kreative sektorer og idræt . Tiltagene på dette område skal sigte mod fremme af lige adgang til inklusiv og lokalsamfundsbaseret førskoleundervisning og børnepasning og undervisning på primær- og sekundærtrinnet af høj kvalitet for derigennem at øge erhvervelsen af grundlæggende færdigheder; et højere uddannelsesniveau, mindskelse af frafaldsprocenten og styrkelse af lærernes videreuddannelse ; at give børn og unge medansvar og sætte dem i stand til at udfolde deres fulde potentiale . Udvikling af systemerne for erhvervsuddannelser (VET) og fremme af arbejdsbaseret læring for at lette overgangen til arbejdsmarkedet; forbedring af de videregående uddannelsers kvalitet og relevans; fremme af alumnerelaterede aktiviteter; øget adgang til livslang læring og fysiske aktiviteter og støtte til investeringer i uddannelses- , erhvervsuddannelses- erhvervsuddannelsesinfrastruktur og idrætsinfrastruktur , især for at reducere de territoriale forskelle og fremme ikkeadskilt uddannelse, herunder gennem inddragelse af digitale teknologier. [Ændring 97] |
|
h) |
Fremme af beskæftigelse af høj kvalitet og adgang til arbejdsmarkedet. Tiltagene på dette område skal sigte mod tackling af høj arbejdsløshed og inaktivitet ved at støtte bæredygtig arbejdsmarkedsintegration af især unge (navnlig dem, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET)), kvinder, langtidsarbejdsløse og alle underrepræsenterede grupper. Foranstaltningerne skal stimulere skabelse af kvalitetsjob og støtte den effektive håndhævelse af arbejdsmarkedsregler og -standarder internationalt anerkendte standarder i hele området , herunder ved at fremme overholdelse af de centrale principper og rettigheder, der henvises til i den europæiske søjle for sociale rettigheder . Andre nøgleområder skal være støtte til kønsligestilling, fremme af beskæftigelsesegnethed og produktivitet, arbejdstageres og virksomheders tilpasning til forandringer, etablering af en bæredygtig arbejdsmarkedsdialog og modernisering og styrkelse af arbejdsmarkedsinstitutionerne, offentlige arbejdsformidlinger og arbejdstilsyn. [Ændring 98] |
|
i) |
Fremme af social beskyttelse og inklusion og bekæmpelse af fattigdom. Tiltagene på dette område skal sigte mod at modernisere sociale beskyttelsessystemer med henblik på ydelse af en effektiv og tilstrækkelig beskyttelse i alle faser af en persons liv for at fremme social inklusion og lige muligheder , håndtere ulighed og for at håndtere ulighed fattigdom og fremme omstillingen fra institutionel pleje til familiebaseret pleje og fattigdom pleje i nærmiljøet . Tiltagene på dette område skal også sigte mod integration af marginaliserede samfund såsom romasamfundet; bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering; øget adgang til økonomisk overkommelige og bæredygtige familie- og lokalsamfundsbaserede kvalitetstjenester, som f.eks. inklusiv og ikkeopdelt førskoleundervisning og børnepasning, boliger, sundhed og væsentlige sociale tjenester og langsigtet pleje, bl.a. gennem modernisering af de sociale beskyttelsessystemer. Der må ikke ydes støtte til foranstaltninger, som bidrager til nogen form for segregering eller social udstødelse. [Ændring 99] |
|
j) |
Fremme af intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker transport og fjernelse af flaskehalse i centrale netinfrastrukturer ved at investere i projekter med en høj EU-merværdi. Investeringerne bør prioriteres i forhold til deres relevans for TEN-T-forbindelser med EU, grænseoverskridende forbindelser, jobskabelse, bidrag til bæredygtig mobilitet, reducerede emissioner, miljøpåvirkning og sikker mobilitet i synergi med de reformer, som fremmes ved transportfællesskabstraktaten. [Ændring 100] |
|
k) |
Forbedring af miljøet i den private sektor og virksomhedernes , navnlig SMV'ernes, konkurrenceevne, herunder intelligent specialisering, som de vigtigste drivkræfter for vækst, jobskabelse og samhørighed. Bæredygtige projekter, der forbedrer erhvervsklimaet, skal prioriteres. [Ændring 101] |
|
l) |
Forbedring af adgangen til digitale teknologier og tjenester og styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation via investeringer i digital konnektivitet, digital tillid og sikkerhed, digitale færdigheder og digitalt iværksætteri samt forskningsinfrastruktur og et gunstigt miljø og fremme af netværk og samarbejde. |
|
m) |
Bidrag til fødevareforsyningssikkerhed fødevare- og vandforsyningssikkerhed og opretholdelse af diversificerede og levedygtige landbrugssystemer i levende landbosamfund og landdistrikter. [Ændring 102] |
|
n) |
Beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, tackling af miljøforringelser og standsning af tabet af biodiversitet, fremme af bevarelsen og den bæredygtige forvaltning af land- og havøkosystemer og fornybare naturressourcer, fremme af ressourceeffektivitet, bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion og understøttelse af overgangen til grønne og cirkulære økonomier, bidrag til at reducere udledningen af drivhusgasser, øget modstandsdygtighed over for klimaændringer og fremme af styring af og oplysning om klimatiltag og energieffektivitet. IPA III skal fremme politikker til støtte for overgangen til en ressourceeffektiv, sikker og bæredygtig lavemissionsøkonomi og styrke modstandsdygtigheden over for katastrofer samt katastrofeforebyggelsen, katastrofeberedskabet og katastroferesponsen. Instrumentet skal også fremme et højt nukleart sikkerhedsniveau, strålingsbeskyttelse og gennemførelse af effektiv sikkerhedskontrol med nukleart materiale i tredjelande samt indførelsen af rammer og metoder med henblik på gennemførelsen af effektiv sikkerhedskontrol for nukleart materiale. |
|
o) |
Fremme af de højeste nukleare sikkerhedsstandarder, herunder nuklear sikkerhedskultur, nødberedskab, ansvarlig og sikker forvaltning af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, dekommissionering og sanering af tidligere nukleare anlæg; strålingsbeskyttelse og regnskab og kontrol med nukleare materialer. |
|
p) |
Forøgelse af landbrugsfødevaresektorens og fiskeriets evne til at klare konkurrencepres og markedskræfter og gradvis tilpasse sig Unionens regler og standarder med henblik på at øge kapaciteten til eksport til EU-markedet og samtidig forfølge økonomiske, sociale og miljømæssige mål i en afbalanceret territorial udvikling af landdistrikter og kystområder. [Ændring 103] |
|
pa) |
Fremme af aktiviteter og forbedring af langsigtede strategier og politikker, der sigter mod at forebygge og bekæmpe radikalisering og voldelig ekstremisme. [Ændring 104] |
BILAG III
Tematiske prioriteringer for bistand til grænseoverskridende samarbejde
Bistanden til grænseoverskridende samarbejde kan i relevant omfang ydes til følgende tematiske prioriteringer:
|
a) |
fremme af beskæftigelse, arbejdskraftmobilitet og social og kulturel inklusion på tværs af grænser ved bl.a. integration af grænseoverskridende arbejdsmarkeder, herunder grænseoverskridende mobilitet; fælles lokale beskæftigelsesinitiativer; informations- og rådgivningstjenester og fælles uddannelse; kønsligestilling; lige muligheder; integration af indvandrersamfund og sårbare grupper; investeringer i offentlige arbejdsformidlinger og støtte til investeringer i offentlige sundhedstjenester samt overgangen til familie- og lokalsamfundsbaserede sociale tjenester [Ændring 105] |
|
b) |
miljøbeskyttelse og fremme af tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, risikoforebyggelse og -styring ved bl.a. fælles miljøbeskyttelsesaktioner; fremme af bæredygtig anvendelse af naturressourcer, koordineret maritim fysisk planlægning, ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi, vedvarende energikilder og overgangen til en sikker og bæredygtig grøn lavemissionsøkonomi; fremme af investeringer i forebyggelse af specifikke risici, sikring af modstandsdygtighed over for katastrofer og fremme af katastrofeforebyggelse, katastrofeberedskab og katastrofeindsats |
|
c) |
fremme af bæredygtig transport og forbedring af de offentlige infrastrukturer ved bl.a. mindskelse af isolation gennem bedre adgang til transport, digitale net og tjenester og investeringer i grænseoverskridende vand-, affalds- og energisystemer og -faciliteter |
|
d) |
fremme af den digitale økonomi og det digitale samfund ved bl.a. at sørge for digital konnektivitet, udvikling af e-forvaltningstjenester, digital tillid og sikkerhed samt digitale færdigheder og digitalt iværksætteri |
|
da) |
fremme af fjernelsen af unødvendige handelsbarrierer, herunder bureaukratiske forhindringer og toldmæssige og ikketoldmæssige barrierer [Ændring 106] |
|
e) |
fremme af turisme , idræt og kultur- og naturarv [Ændring 107] |
|
f) |
investeringer i unge, idræt, uddannelse og kvalifikationer via bl.a. garanteret anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer, udvikling og gennemførelse af fælles uddannelses- og erhvervsuddannelsesordninger og infrastruktur, der støtter fælles ungdomsaktiviteter [Ændring 108] |
|
g) |
fremme af lokal og regional forvaltning , herunder grænseoverskridende samarbejde mellem myndigheder med henblik på at fremme forsoning og fredsopbygning, samt styrkelse af lokale og regionale myndigheders planlægnings- og administrationskapacitet [Ændring 109] |
|
ga) |
investeringer i kapacitetsopbygning hos civilsamfundsorganisationer [Ændring 110] |
|
gb) |
fremme af det grænseoverskridende samarbejde mellem myndigheder med henblik på at fremme forsoning og fredsopbygning, herunder oprettelse af en regional kommission for fastlæggelse af fakta om krigsforbrydelser og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som blev begået i det tidligere Jugoslavien (RECOM) [Ændring 111] |
|
h) |
fremme af små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne, erhvervsmiljø og udvikling, handel og investeringer ved bl.a. fremme og støtte af iværksætterkultur, navnlig små og mellemstore virksomheder, og udvikling af lokale grænseoverskridende markeder og internationalisering |
|
i) |
styrkelse af forskning, teknologisk udvikling, innovation og digitale teknologier ved bl.a. fremme af fælles anvendelse af menneskelige ressourcer og faciliteter til forskning og teknologisk udvikling. |
|
ia) |
forbedring af grænseoverskridende politisamarbejde og retligt samarbejde og udveksling af oplysninger for at fremme efterforskningen og retsforfølgelsen af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og dermed forbundne tilfælde af økonomisk og finansiel kriminalitet og korruption, menneskehandel og smugling. [Ændring 112] |
BILAG IV
Liste over centrale resultatindikatorer
Følgende centrale resultatindikatorer og deres udvikling fra år til år anvendes til at måle Unionens bidrag til opfyldelsen af de specifikke mål og de fremskridt, som modtagerne har gjort : [Ændring 113]
|
1) |
Den sammensatte indikator (1) om udvidelseslandenes parathed med hensyn til centrale aspekter af de politiske tiltrædelseskriterier (herunder demokrati, retsstatsprincippet (retsvæsenet og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet) og menneskerettigheder) (kilde: Europa-Kommissionen). |
|
1a) |
Den sammensatte indikator om partnernes bestræbelser på områderne forsoning, fredsskabelse, gode naboskabsforbindelser og kønsligestilling og kvinders rettigheder. [Ændring 114] |
|
1b) |
Indikator for fravær af vold sammenholdt med reduktion af konfliktskabende kræfter (f.eks. politisk eller økonomisk udstødelse) i forhold til en referencevurdering. [Ændring 115] |
|
1c) |
Andelen af modtagerlandets borgere, som mener, at de er velinformerede om EU's bistand i henhold til denne forordning (kilde: Europa-Kommissionen). [Ændring 116] |
|
2) |
Udvidelseslandenes parathed med hensyn til reform af den offentlige forvaltning (kilde: Europa-Kommissionen). |
|
3. |
Den sammensatte indikator om kandidatlandenes og de potentielle kandidaters parathed med hensyn til den gældende EU-ret (kilde: Europa-Kommissionen). |
|
3a. |
Graden af og den årlige udvikling i tilpasningen til FUSP-afgørelser og -foranstaltninger (kilde: EU-Udenrigstjenesten). [Ændring 117] |
|
4. |
Den sammensatte indikator om kandidatlandenes og de potentielle kandidaters parathed med hensyn til centrale aspekter af de økonomiske kriterier (en funktionsdygtig markedsøkonomi og konkurrenceevnen) (kilde: Europa-Kommissionen). |
|
5. |
Offentlige udgifter til socialsikring (procentdel af BNP) (kilde: som angivet af ILO) eller , sundhedsudgifter, indkomstulighed, fattigdomsrate, beskæftigelsesfrekvens (kilde: og arbejdsløshedsprocent som angivet i officielle nationale statistikker). [Ændring 118] |
|
5a. |
Ændringer i en modtagers gini-koefficient over tid. [Ændring 119] |
|
6. |
Den digitale kløft mellem modtagerne og EU-gennemsnittet (kilde: Europa-Kommissionens DESI-indeks) |
|
7. |
Distance to frontier (målestok for erhvervsklima) (kilde: Verdensbanken) |
|
8. |
Energiintensitet målt i primær energi og GDP (kilde: EUROSTAT) |
|
9. |
Reducerede eller undgåede drivhusgasemissioner via EU-støtte (kiloton CO2-ækvivalenter) |
|
10. |
Antal grænseoverskridende samarbejdsprogrammer indgået med og gennemført mellem IPA-modtagere og mellem IPA-modtagere og EU-medlemsstater som angivet af (kilde: Europa-Kommissionen). [Ændring 120] |
|
10a. |
Antallet af nye organisationer, der deltager i foranstaltninger og programmer over tid. [Ændring 121] |
Indikatorerne vil, såfremt det er relevant, være kønsopdelte opdelte efter minimumsalder og køn . [Ændring 122]
(1) De tre sammensatte indikatorer er udviklet af Europa-Kommissionen på grundlag af udvidelsesrapporterne, som også trækker på flere uafhængige kilder.
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/442 |
P8_TA(2019)0300
Genopretning og afvikling af centrale modparter ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter og om ændring af forordning (EU) nr. 1095/2010, (EU) nr. 648/2012 og (EU) 2015/2365 (COM(2016)0856 — C8-0484/2016 — 2016/0365(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/37)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0856), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0484/2016), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til de forelagte begrundede udtalelser inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet af det italienske senat, det spanske parlament og det rumænske senat, som hævder, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, |
|
— |
der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 20. september 2017 (1), |
|
— |
der henviser til udtalelse af 29. marts 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0015/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2016)0365
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om et regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter og om ændring af forordning (EU) nr. 1095/2010, (EU) nr. 648/2012 og (EU) 2015/2365
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen (1),
efter fremsendelse af udkastet til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (3),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (4), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
De finansielle markeder har afgørende betydning for, at de moderne økonomier kan fungere. Jo mere integrerede de er, jo større er potentialet for en effektiv fordeling af økonomiske ressourcer og dermed for eventuelt at opnå bedre økonomiske resultater. Med henblik på at forbedre funktionen af det indre marked for finansielle ydelser er det imidlertid vigtigt, at der er indført procedurer til håndtering af markedssvigt , så det sikres, at hele det finansielle marked ikke bliver destabiliseret, og at væksten i den samlede økonomi ikke bremses, hvis en finansiel institution eller en finansiel markedsinfrastruktur, der er aktiv på dette marked, kommer i økonomiske vanskeligheder eller tæt på et sammenbrud. Centrale modparter (CCP'er) er centrale elementer i finansielle markeder. De træder ind mellem deltagere for at fungere som køber over for hver sælger og som sælger over for hver køber, og de spiller en central rolle i behandlingen af finansielle transaktioner og forvaltningen af risikoengagementer som følge af disse transaktioner. CCP'er centraliserer forvaltningen af modparters transaktioner og positioner, indfrier de forpligtelser, der er opstået ved transaktionerne, og modtager passende sikkerhed fra deres medlemmer som margin og bidrag til misligholdelsesfonde. |
|
(2) |
Centrale modparter (CCP'er) er centrale elementer i globale finansielle markeder. De træder ind mellem deltagere for at fungere som køber over for hver sælger og som sælger over for hver køber, og de spiller en central rolle i behandlingen af finansielle transaktioner og forvaltningen af risikoengagementer som følge af disse transaktioner. CCP'er centraliserer forvaltningen af modparters transaktioner og positioner, indfrier de forpligtelser, der er opstået ved transaktionerne, og kræver passende sikkerhed fra deres medlemmer som margin og bidrag til misligholdelsesfonde. |
|
(3) |
Integrationen af de finansielle markeder i Unionen har medført, at CCP'er har udviklet sig fra primært at efterkomme behovene i de enkelte lande til at udgøre kritiske knudepunkter i Unionens finansielle markeder mere generelt. CCP'er, der er godkendt i Unionen, clearer i dag flere produktklasser, fra børsnoterede og over-the-counter (OTC) finansielle derivater og råvarederivater til kontante aktiehandler, obligationer og andre produkter som genkøbsforretninger. De leverer deres ydelser på tværs af nationale grænser til en bred vifte af finansielle og andre institutioner i Unionen. Nogle CCP'er med tilladelse i Unionen fokuserer fortsat på deres hjemmemarkeder, men alle CCP'er er systemisk vigtige, i det mindste på deres hjemmemarkeder. |
|
(4) |
Eftersom en væsentlig del af de finansielle risici i Unionens finansielle system behandles af og koncentreres i CCP'er på vegne af clearingmedlemmer og deres kunder, er det afgørende at have effektiv lovgivning om og et robust tilsyn med CCP'erne. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (5), der trådte i kraft i august 2012, skal CCP'er efterleve høje standarder for tilsyn, organisation og god forretningsskik. Kompetente myndigheder får til opgave at føre fuldt tilsyn med deres aktiviteter i samarbejde i tilsynskollegier , der samler myndigheder, der er relevante i forhold til de opgaver, de får tildelt. I henhold til de forpligtelser, som G20-ledere påtog sig siden den finansielle krise, skal også standardiserede OTC-derivater efter forordning (EU) nr. 648/2012 cleares centralt gennem en CCP. Med forpligtelsen til at cleare OTC-derivater centralt vil CCP'ers volumen og vifte af forretningsaktiviteter sandsynligvis stige, hvilket igen kan stille CCP'ernes risikostyringsstrategier over for yderligere udfordringer. |
|
(5) |
Forordning (EU) nr. 648/2012 har bidraget til at styrke CCP'ers og de bredere finansielle markeders modstandsdygtighed i forhold til en bred vifte af risici, der behandles og koncentreres i CCP'er. Der findes imidlertid ingen regelsæt og fremgangsmåder, der kan sikre, at eksisterende ressourcer er tilstrækkelige til at forvalte de risici, som CCP'er påtager sig, herunder et eller flere clearingmedlemmers sammenbrud. I en situation med alvorlige vanskeligheder eller truende sammenbrud skal finansielle institutioner som udgangspunkt fortsat kunne tages under konkursbehandling. En sådan konkursbehandling kan dog, som den finansielle krise har vist, navnlig i løbet af en lang periode med økonomisk ustabilitet og usikkerhed, forstyrre funktioner, der er kritiske for økonomien og bringe den finansielle stabilitet i fare. Almindelige insolvensprocedurer over for virksomheder kan ikke altid sikre tilstrækkelig hurtig indgriben eller på passende vis prioritere videreførelsen af finansielle institutioners kritiske funktioner med henblik på at bevare finansiel stabilitet. For at forebygge disse negative konsekvenser af almindelige insolvensprocedurer er det nødvendigt at oprette et særligt regelsæt for afvikling af CCP'er. |
|
(6) |
Krisen afslørede også manglen på egnede værktøjer til at bevare nødlidende finansielle institutioners kritiske funktioner. Den demonstrerede desuden, at der mangler rammer for samarbejde og koordination mellem myndigheder, navnlig for så vidt angår myndigheder i andre medlemsstater eller jurisdiktioner, der skal sikre hurtig og resolut handling. Uden sådanne værktøjer og rammer for samarbejde og koordination var medlemsstaterne nødt til at redde finansielle institutioner ved brug af skatteydernes penge for at bremse afsmittende virkninger og mindske panikken. CCP'er var ikke direkte modtagere af finansiel støtte fra det offentlige under krisen, men de var indirekte støttemodtagere af de redningsforanstaltninger, der blev iværksat i forbindelse med banker, og blev beskyttet mod de konsekvenser, som bankers misligholdelse af deres forpligtelser ellers ville have haft for dem. Der er således behov for et regelsæt for genopretning og afvikling af CCP'er for at undgå afhængighed af skatteydernes penge, hvis en CCP bliver nødlidende. Et sådant regelsæt bør også omfatte muligheden for, at CCP'er kan afvikles af andre grunde, end at et eller flere deres clearingmedlemmer misligholder deres forpligtelser. |
|
(7) |
Formålet med et troværdigt regelsæt for genopretning og afvikling er i videst mulige omfang at sikre, at CCP'er fastsætter foranstaltninger for genopretning efter finansielle vanskeligheder for at fastholde en nødlidende eller forventeligt nødlidende CCP's kritiske funktioner, mens de øvrige aktiviteter afvikles gennem almindelige insolvensprocedurer, at bevare finansiel stabilitet, samtidig med at omkostningerne for slutkunderne og skatteyderne ved en nødlidende CCP minimeres. Regelsættet for genopretning og afvikling styrker CCP'ers og myndigheders beredskab med hensyn til at afhjælpe finansielle vanskeligheder yderligere, og det giver myndigheder yderligere indblik i CCP'ers forberedelse på stressscenarier. Det giver også myndigheder beføjelser til at forberede sig på en eventuel afvikling af en CCP og forholde sig til en CCP's svigtende helbred på en koordineret måde og således bidrage til velfungerende finansielle markeder. |
|
(8) |
Der findes på nuværende tidspunkt ingen harmoniserede bestemmelser om genopretning og afvikling af CCP'er på EU-plan. Nogle medlemsstater har allerede vedtaget lovgivningsændringer, der kræver, at CCP'er udarbejder genopretningsplaner, og som indfører mekanismer til afvikling af nødlidende CCP'er. Der er desuden betydelige materielle og processuelle forskelle mellem medlemsstaterne, for så vidt angår de love og administrative bestemmelser, der gælder for CCP'ers insolvens. Fraværet af fælles betingelser, beføjelser og procedurer for genopretning og afvikling af CCP'er vil sandsynligvis være en hindring for et velfungerende indre marked og bremse samarbejde mellem nationale myndigheder med hensyn til forvaltning af nødlidende CCP'er og anvendelse af relevante mekanismer for fordeling af tab blandt medlemmerne, både i Unionen og globalt. Dette gælder navnlig, når forskellige tilgange betyder, at nationale myndigheder ikke har samme grad af kontrol over eller samme mulighed for at afvikle CCP'er. Forskellene i genopretnings- og afviklingsordningerne kan påvirke CCP'er og deres medlemmer forskelligt i de enkelte medlemsstater og muligvis være konkurrenceforvridende på tværs af det indre marked. Manglende fælles regler for og værktøjer til forvaltning af en CCP's vanskeligheder kan påvirke deltagernes valg vedrørende clearing og CCP'ernes valg af etableringssted og således være til hinder for, at CCP'er drager fuld nytte af deres grundlæggende frihedsrettigheder i det indre marked. Dette kan så afholde deltagere fra at få adgang til CCP'er på tværs af grænser i det indre marked og hindre yderligere integration af Europas kapitalmarkeder. Fælles genopretnings- og afviklingsregler i alle medlemsstater er derfor nødvendige for at sikre, at CCP'ere ikke i udøvelsen af deres frihedsrettigheder i det indre marked er begrænset af medlemsstaternes finansielle kapacitet og myndighedernes kapacitet til at afhjælpe deres problemer. |
|
(9) |
Gennemgangen af det regelsæt, der gælder for banker og andre finansielle institutioner, og som har fundet sted i kølvandet på krisen, og navnlig styrkelsen af bankernes kapital- og likviditetsbuffere, bedre værktøjer for makrotilsynspolitikker og omfattende regler for genopretning og afvikling af banker, har reduceret sandsynligheden for yderligere kriser og styrket alle finansielle institutioners og markedsinfrastrukturers modstandsdygtighed, herunder CCP'er, over for økonomiske stress, uanset om de skyldes systemiske forstyrrelser eller hændelser, der er specifikke for de enkelte institutioner. Siden den 1. januar 2015 har en genopretnings- og afviklingsordning været gældende for banker i alle medlemsstater i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/59/EU (6). |
|
(10) |
Med udgangspunkt i strategien for genopretning og afvikling af banker skal kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder være forberedt på og have passende genopretnings- og afviklingsværktøjer til deres rådighed til at håndtere situationer, der involverer nødlidende CCP'er. På grund af de forskellige funktioner og forretningsmodeller er der forskel på de iboende risici i banker og CCP'er. Derfor er der brug for særlige værktøjer og beføjelser ved scenarier med nødlidende CCP'er, der både kan skyldes CCP'ens clearingmedlemmers misligholdelse eller andre situationer end misligholdelsessituationer. |
|
(11) |
Det er nødvendigt at benytte en forordning for at supplere og videreudvikle fremgangsmåden i forordning (EU) nr. 648/2012, der fastlægger ensartede tilsynskrav for CCP'er. Fastlæggelse af krav til genopretning og afvikling i et direktiv kan medføre uoverensstemmelser, da der potentielt kan vedtages forskellige nationale lovgivninger for et område, der i øvrigt er reguleret af umiddelbart gældende EU-ret, og som i stadig større grad er karakteriseret ved grænseoverskridende tilvejebringelse af CCP'ernes tjenesteydelser. Derfor er det også hensigtsmæssigt at vedtage ensartede regler, der er umiddelbart gældende for genopretning og afvikling af CCP'er. |
|
(12) |
For at sikre overensstemmelse med eksisterende EU-lovgivning om finansielle tjenesteydelser og størst mulig finansiel stabilitet i hele Unionen bør afviklingsordningen finde anvendelse på alle CCP'er med forbehold af tilsynskravene i Rådets forordning (EU) nr. 648/2012, uanset om de har en banktilladelse. Mens der kan være forskelle i den risikoprofil, der er forbundet med alternative selskabsstrukturer, behandler denne forordning CCP'er som uafhængige enheder i enhver koncern- eller markedsstruktur og sikrer, at en CCP's genopretnings- og afviklingsplan er fritstående uanset strukturen i CCP'ens koncern. Dette vedrører navnlig kravene om at have tilstrækkelige finansielle ressourcer på enhedsplan til at kunne forvalte en misligholdelses- eller ikke-misligholdelsessituation. |
|
(13) |
For at sikre, at afviklingsforanstaltninger træffes effektivt og er i overensstemmelse med målene for afvikling, bør medlemsstaterne udpege offentlige administrative myndigheder eller myndigheder med offentlige administrative beføjelser til at varetage de funktioner og opgaver i forbindelse med afviklingen. Medlemsstaterne bør også sikre, at disse afviklingsmyndigheder får tilført passende ressourcer. Såfremt en medlemsstat som afviklingsmyndighed udpeger den myndighed, som er ansvarlig for tilsynet med CCP'er, bør beslutningsprocessens uafhængighed sikres, og der bør træffes passende strukturelle foranstaltninger med henblik på at adskille tilsyns- og afviklingsfunktionerne, så enhver interessekonflikt og risiko for tilbageholdenhed med hensyn til forskrifter undgås. |
|
(14) |
I betragtning af de konsekvenser, som en CCP's sammenbrud og de efterfølgende handlinger kan have for en medlemsstats finansielle system og økonomi, og det mulige behov for at anvende offentlige midler s om en sidste udvej til at løse en krise, bør medlemsstaternes finansministerier eller andre relevante ministerier på et tidligt tidspunkt inddrages tæt i forløbet med genopretning og afvikling. |
|
(15) |
Da CCP'er ofte leverer tjenesteydelser i hele Unionen, kræver effektiv genopretning og afvikling et samarbejde blandt kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder i tilsyns- og afviklingskollegier, navnlig i de forberedende faser af en genopretning og afvikling. Dette omfatter vurdering af de genopretningsplaner, som CCP'erne har udarbejdet, vurdering af de afviklingsplaner, som CCP'ernes afviklingsmyndighed har udarbejdet , og løsning af alle hindringer for afviklingsmulighederne. |
|
(16) |
Ved afviklingen af CCP'er bør der findes en balance mellem på den ene side behovet for procedurer, der tager hensyn til situationens hastende karakter og muliggør effektive, rimelige og rettidige løsninger, og på den anden side nødvendigheden af at beskytte den finansielle stabilitet i alle de medlemsstater, hvor CCP'en er aktiv. Myndighederne, hvis kompetenceområde vil blive berørt af en CCP's sammenbrud, bør udveksle deres synspunkter i et afviklingskollegium for at nå disse mål. Med henblik på at sikre regelmæssig udveksling af synspunkter og koordinering med myndigheder i relevante tredjelande, bør disse ligeledes inviteres til at deltage i afviklingskolleger som observatører, hvor det er relevant. Myndighederne bør altid tage højde for, hvordan deres beslutninger påvirker den finansielle stabilitet i de medlemsstater, hvor CCP'ens aktiviteter er kritiske eller vigtige for de lokale finansielle markeder, bl.a. de markeder, hvor clearingmedlemmerne befinder sig, og hvor der er etableret tilknyttede handelspladser og finansielle markedsinfrastrukturer. |
|
(16a) |
I lyset af den grænseoverskridende karakter af visse CCP'ers aktiviteter kan afviklingsmyndighedernes afgørelser få økonomiske og skattemæssige virkninger i andre jurisdiktioner. I det omfang det med rimelighed er muligt, bør sådanne grænseoverskridende følger tages i betragtning i genopretnings- og afviklingssituationer, samtidig med at der tages hensyn til de suveræne beføjelser, der tilkommer de andre jurisdiktioners skattemyndigheder. |
|
(17) |
Med henblik på at udarbejde ESMA's afgørelser vedrørende de opgaver, den er tildelt, og for at sikre omfattende inddragelse af EBA og dens medlemmer i udarbejdelsen af disse afgørelser, bør ESMA nedsætte et internt afviklingsudvalg og invitere relevante kompetente myndigheder under EBA til at deltage som observatører. |
|
(18) |
For at håndtere en CCP's potentielle sammenbrud på en effektiv og forholdsmæssig måde bør myndighederne tage højde for en række faktorer under udøvelsen af deres genopretnings- og afviklingsbeføjelser, såsom karakteren af CCP'ens forretningsaktiviteter, dens juridiske og organisatoriske opbygning, risikoprofil, størrelse og retlige status samt dens forbundethed med det finansielle system. Myndighederne skal også tage hensyn til, om CCP'ens sammenbrud og efterfølgende afvikling efter almindelig insolvensbehandling kan forventes at få en betydelig negativ indvirkning på de finansielle markeder, andre finansielle institutioner eller på økonomien som helhed. |
|
(19) |
For at kunne håndtere nødlidende CCP'er effektivt, bør myndighederne have beføjelse til at kræve gennemførelse af forberedende foranstaltninger for CCP'er. Der bør fastlægges en minimumsstandard for det indhold og de oplysninger, som genopretningsplaner skal indeholde for at sikre, at alle CCP'er i Unionen har tilstrækkeligt detaljerede planer for genopretning, hvis de kommer i økonomiske vanskeligheder. Disse planer bør indeholde en passende række af scenarier, som forudser både systemisk stress og stress, der er specifik for CCP'en. Scenarierne bør indeholde stresssituationer, som ville være mere ekstreme end dem, der bruges med henblik på regelmæssig stresstestning i henhold til kapitel 21i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 153/2013, og samtidig være sandsynlig, såsom svigt af flere end de to clearingmedlemmer, over for hvilke CCP'en har den største eksponering og en eller adskillige andre CCP'er. Genopretningsplanen bør fremgå af CCP'ens forretningsorden, der er vedtaget med bindende virkning med clearingmedlemmerne. Sådanne forretningsordener bør desuden indeholde bestemmelser, der sikrer, at de i planen beskrevne genopretningsforanstaltninger kan håndhæves i alle scenarier. Genopretningsplaner bør ikke bygge på en antagelse om adgang til nogen finansiel støtte fra det offentlige eller udsætte skatteyderne for tabsrisiko. |
|
(19a) |
Genopretningsplaner bør give CCP'er, clearingmedlemmer og kunder passende incitamenter til ikke at lade situationen forværres yderligere og til at udvise samarbejdsvilje. For at sikre troværdigheden af incitamentsstrukturen bør afvigelser fra genopretningsplanen skulle godkendes af den kompetente myndighed. |
|
(20) |
CCP'er bør udarbejde og regelmæssigt ajourfører deres genopretningsplaner. Genopretningsfasen bør i den forbindelse påbegyndes, når der er indtruffet en betydelig forværring af CCP'ens finansielle situation eller risiko for overtrædelse af tilsynskravene i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012. Dette bør fremgå med henvisning til et regelsæt af kvalitative eller kvantitative indikatorer, der er medtaget i genopretningsplanen. |
|
(20a) |
Genopretningsplaner bør sikre, at den rækkefølge, hvori genopretningsværktøjerne anvendes, sikrer en korrekt fordeling af tabene mellem CCP'er, clearingmedlemmer og deres kunder. Som et generelt princip bør tab fordeles mellem CCP'er, clearingmedlemmer og deres kunder som en funktion af deres evne til at styre risici. Dette er for at skabe sunde forudgående incitamenter og sikre en rimelig fordeling af tab og på dette grundlag bør fordeling af tab også for tab, som ikke er en følge af misligholdelse, stå i et rimeligt forhold til omfanget af ansvaret hos den enkelte involverede aktør. Genopretningsplaner bør sikre, at det i første række er CCP'ens kapital, der skal bære tabene i misligholdelsessager og i endnu højere grad i ikkemisligholdelsessager. En væsentlig tabsabsorbering af clearingmedlemmer bør være sikret, inden der anvendes værktøjer, der allokerer tab til kunder. |
|
(21) |
CCP'en bør indsende sin genopretningsplan til kompetente myndigheder og tilsynskollegiet, der er nedsat i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012, for en fuldstændig vurdering, der godkendes ved kollegiets fælles afgørelse. Vurderingen bør angive, om planen er omfattende og gør det muligt at genoprette CCP'ens levedygtighed inden for rimelig tid, også i perioder med alvorlig finansiel stress. |
|
(22) |
Genopretningsplaner bør fastlægge omfattende foranstaltninger, som CCP'en vil iværksætte for at varetage alle umatchede forpligtelser, der ikke er opfyldt, tab, der ikke er dækket, manglende likviditet eller utilstrækkelig kapital samt foranstaltninger til at afhjælpe enhver reduceret præfinansieret finansiel ressource og likviditetsordning med henblik på at genoprette CCP'ens levedygtighed og dens fortsatte evne til at opfylde godkendelseskravene og bør med dette for øje inkludere en tilstrækkelig tabsabsorberingskapacitet . De overvejede værktøjer bør være omfattende. Det enkelte værktøj bør være pålideligt, rettidigt og understøttet af et solidt retsgrundlag. De bør oprette egnede incitamenter for CCP'ernes aktionærer, medlemmer og deres kunder til at styre den risiko, som de tilfører eller pådrager systemet, overvåge CCP'ens risikotagnings- og -styringsaktiviteter og deltage i misligholdelsesforvaltningsprocessen. |
|
(22a) |
Genopretningsplanerne bør udtrykkeligt fastsætte foranstaltninger, der skal udføres af CCP'en i tilfælde af cyberangreb, hvor der er en potentiel virkning, som fører til en betydelig forværring af deres finansielle situation eller en risiko for at krænke tilsynskravene i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012. |
|
(23) |
CCP'er bør sikre, at planerne er ikkediskriminerende og afbalancerede med hensyn til deres virkninger og de incitamenter, de skaber. De bør ikke på en uforholdsmæssig måde sætte clearingmedlemmer eller kunder i en ugunstig situation. I henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 bør en CCP navnlig sikre, at dens clearingmedlemmer har begrænsede eksponeringer over for CCP'en. CCP’er bør sikre, at alle relevante interessenter inddrages i udarbejdelsen af genopretningsplanen gennem deres engagement i CCP'ens risikoudvalg, alt efter omstændighederne , og ved at høres på behørig vis. Siden det kan forventes, at interessenternes udtalelser er forskellige, bør CCP'erne oprette en klar proces til at forvalte forskelligheden i interessenternes synspunkter og enhver interessekonflikt blandt disse interessenter og CCP'en. |
|
(23a) |
CCP'er bør sikre, at kunder af ikke-misligholdende clearingmedlemmer bliver passende kompenseret, såfremt deres aktiver bruges i genopretningsprocessen. |
|
(24) |
I betragtning af den globale karakter af de markeder, der serviceres af CCP'er, er det nødvendigt at sikre en CCP's evne til at anvende genopretningsmulighederne, hvor det er nødvendigt, på kontrakter eller aktiver, der reguleres af lovgivningen i et tredjeland eller på enheder etableret i tredjelande. CCP'ens forretningsorden bør derfor indeholde kontraktmæssige bestemmelser for at sikre denne evne . |
|
(25) |
Hvis en CCP ikke fremlægger en passende genopretningsplan, bør de kompetente myndigheder kunne kræve, at CCP'en træffer de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe planens væsentlige mangler med henblik på at styrke CCP'ens forretning og sikre, at den kan genoprette kapitalen eller matche sine bøger i tilfælde af sammenbrud. Denne beføjelse bør give kompetente myndigheder mulighed for at træffe forebyggende foranstaltninger i det omfang, det er nødvendigt, for at afhjælpe alle mangler og således for at opfylde målene om finansiel stabilitet. |
|
(25a) |
Når en CCP under genopretning har anvendt positions- og tabsfordelingsværktøjer, som går ud over det »default waterfall«, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 648/2012, på ikke-misligholdende clearingmedlemmer, og deres kunder ikke er trådt i afvikling som følge heraf, bør den kompetente myndighed, når en matched book er genoprettet, enten kunne pålægge CCP'en at give deltagerne kompensation for deres tab i form af kontante udbetalinger eller, hvor det er relevant, pålægge CCP'en at udstede ejerskabsinstrumenter, der giver dem del i CCP'ens fremtidige overskud. |
|
(26) |
Afviklingsplanlægning er et væsentligt element i en effektiv afvikling. Planerne bør udarbejdes af CCP'ens afviklingsmyndighed og vedtages i fællesskab med afviklingskollegiets relevante myndigheder. Myndighederne bør være i besiddelse af alle de oplysninger, der er nødvendige for at identificere og sikre videreførelse af kritiske funktioner. CCP'ens forretningsorden, der er vedtaget med bindende virkning med clearingmedlemmerne, bør indeholde bestemmelser, der sikrer fuldbyrdelsen af afviklingsforanstaltninger, som afviklingsmyndighederne har truffet, herunder i form af cash call til afvikling. |
|
(27) |
Afviklingsmyndighederne bør på grundlag af vurderingen af afviklingsmulighederne have beføjelse til direkte eller indirekte via den kompetente myndighed at kræve ændringer i CCP'ens juridiske opbygning og organisering, træffe nødvendige og forholdsmæssige foranstaltninger til at reducere eller fjerne væsentlige hindringer for anvendelsen af afviklingsværktøjer og sikre, at de pågældende enheder kan afvikles. |
|
(28) |
Afviklingsplaner og vurderinger af genopretningsmuligheder er områder, hvor daglige tilsynshensyn må vige for nødvendigheden af at fremskynde og sikre hurtige omstruktureringsforanstaltninger med henblik på at sikre en CCP's kritiske funktioner og beskytte den finansielle stabilitet. I tilfælde af tvister mellem de forskellige medlemmer af afviklingskollegiet om de afgørelser, der skal træffes om CCP'ens afviklingsplan, vurderingen af CCP'ens genopretningsmuligheder og afgørelsen om at fjerne alle hindringer for en genopretning, bør ESMA indtage en mæglerrolle i medfør af artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010. Sådan bindende mægling foretaget af ESMA bør dog ikke desto mindre i lyset af ESMA-medlemmernes kompetencer udarbejdes med henblik på vurdering af et internt udvalg under ESMA for at sikre finansiel stabilitet og føre tilsyn med clearingmedlemmer i flere medlemsstater. Visse kompetente myndigheder bør i henhold til EBA-forordningen inviteres til at deltage som observatører i dette interne udvalg under ESMA i lyset af, at disse myndigheder udfører lignende opgaver i henhold til direktiv 2014/59/EU. Sådan mægling bør ikke forhindre ikkebindende mægling i overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EU) nr. 1095/2010 i andre tilfælde. |
|
(29) |
▌Afhængigt af strukturen for den koncern, som CCP'en tilhører, kan der være behov for, at CCP'ens genopretningsplan indeholder betingelser for, hvornår frivilligt aftalte kontraktmæssige eller andre bindende forhold som garantier fra et moderselskab eller aftaler om overførsel af styring og gevinst og tab eller andre former for støtte til driften fra et moderselskab eller en anden enhed i koncernen eventuelt kan udløses til en CCP i samme koncern. Gennemsigtighed af sådanne ordninger vil afhjælpe risici med hensyn til likviditet og soliditet for den koncernenhed, der yder støtte til en CCP, der står over for finansielle vanskeligheder. Enhver ændring af en sådan ordning bør betragtes som en væsentlig ændring med hensyn til gennemgang af genopretningsplanen. |
|
(30) |
Fortrolige oplysninger i genopretnings- og afviklingsplanerne bør i betragtning af de følsomme oplysninger, de indeholder, være omfattet af fortrolighedsbestemmelser. |
|
(31) |
De kompetente myndigheder bør sende genopretningsplanerne og eventuelle ændringer heraf til de relevante afviklingsmyndigheder, og sidstnævnte bør sende afviklingsplanerne og eventuelle ændringer heraf til de kompetente myndigheder for at sikre, at alle relevante myndigheder til stadighed holdes fuldt ud orienteret. |
|
(32) |
For at bevare den finansielle stabilitet er det vigtigt, at de kompetente myndigheder har mulighed for at afhjælpe forværringen af en CCP's finansielle og økonomiske situation, inden CCP'en når til et punkt, hvor myndighederne ikke har noget andet alternativ end at afvikle den eller henstille til CCP'en om at ændre kurs, hvis dens aktiviteter kan skade den samlede finansielle stabilitet. Derfor bør de kompetente myndigheder tillægges beføjelser til tidlig indgriben for at undgå eller minimere negative virkninger for den finansielle stabilitet eller for kundernes interesser, der kan være konsekvensen, hvis CCP'en gennemfører visse foranstaltninger. Beføjelserne til tidlig indgriben bør tildeles kompetente myndigheder ud over deres beføjelser efter medlemsstaternes nationale lovgivninger eller efter forordning (EU) nr. 648/2012 vedrørende forhold, der ikke anses for tidlig indgriben. Beføjelser til tidlig indgriben skal omfatte en beføjelse til at begrænse eller forbyde aflønning af egenkapital og instrumenter, der behandles som egenkapital, i videst muligt omfang uden at udløse direkte misligholdelse, herunder i form af udbyttebetaling og tilbagekøb fra CCP'ens side, og det kan begrænse, forbyde eller indefryse udbetaling af variabel aflønning i henhold til direktiv 2013/36/EU og EBA's retningslinjer EBA/GL/2015/22, skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser og fratrædelsesgodtgørelser til ledelsen. |
|
(33) |
I faserne for genopretning og tidlig indgriben bør aktionærerne bevare deres rettigheder fuldstændigt. De bør fortabe sådanne rettigheder, når CCP'en er kommet under afvikling. Enhver form for aflønning af egenkapital og instrumenter, der behandles som egenkapital, herunder udbyttebetaling og tilbagekøb fra CCP'ens side, bør så vidt muligt begrænses eller forbydes i forbindelse med genopretning. |
|
(34) |
Regelsættet for afvikling bør give mulighed for afvikling i tide, inden en CCP bliver insolvent. En CCP bør betragtes som nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis den overtræder eller i nær fremtid forventes at overtræde kravene til fortsat tilladelse, når dens genopretning ikke har været i stand til at genoprette dens levedygtighed, når CCP'ens aktiver er eller ikke i nær fremtid forventes at være mindre end dens forpligtelser, når CCP'en ikke kan eller ikke i nær fremtid forventes at kunne indfri sin gæld, når den forfalder, eller når CCP'en har behov for finansiel støtte fra det offentlige. At en CCP ikke opfylder alle kravene til tilladelse, bør imidlertid ikke i sig selv være begrundelse for, at den kommer under afvikling. For at give mulighed for rettidig afvikling kan en afgørelse truffet af en afviklingsmyndighed med henblik på at fremskynde overgangen fra genopretning til afvikling kun blive udfordret, hvis der er tale om en realitetsindsigelse begrundet med, at denne afgørelse var vilkårlig og urimelig på tidspunktet for aftalen, i lyset af den information, der var frit tilgængelig på dette tidspunkt. |
|
(35) |
Ydelse af likviditetsstøtte fra en centralbank i en nødsituation — hvor en sådan facilitet er tilgængelig — bør ikke betragtes som bevis for, at CCP'en er eller i nær fremtid vil være ude af stand til at betale sine forpligtelser, når de forfalder. For at bevare den finansielle stabilitet, navnlig i tilfælde af systemisk likviditetsmangel, bør statsgarantier for likviditetsfaciliteter, som udstedes af centralbanker, eller statsgarantier for nyligt udstedte forpligtelser med henblik på at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af en medlemsstats økonomi ikke nødvendigvis udløse afviklingsregelsættet, forudsat at en række betingelser er opfyldt. |
|
(36) |
Når en CCP opfylder betingelserne for afvikling, bør CCP'ens afviklingsmyndighed råde over et harmoniseret sæt afviklingsværktøjer samt beføjelser. Anvendelsen heraf bør være underlagt fælles betingelser, mål og overordnede principper. Afviklingsmyndighedernes anvendelse af supplerende værktøjer og beføjelser bør være i overensstemmelse med afviklingsprincipperne og -målene. Navnlig bør anvendelsen af disse værktøjer og beføjelser ikke indvirke negativt på den effektive afvikling af grænseoverskridende koncerner. I betragtning af målsætningen om så vidt muligt at forhindre anvendelse af offentlige midler og af vanskeligheden ved at forudsige den nøjagtige karakter af en alvorlig krise, hvor afviklingsmyndigheden vil skulle træffe foranstaltninger, bør ingen afviklingsværktøjer udelukkes på forhånd. For at håndtere moralsk risiko og beskytte skatteydere bedre skal kompetente myndigheder på forhånd fastlægge klare og omfattende foranstaltninger til clearingdeltagerernes afvikling af disse midler, så vidt det er muligt. |
|
(37) |
De primære mål for afvikling bør være at sikre videreførelse af kritiske funktioner, undgå negative virkninger for den finansielle stabilitet, beskytte offentlige midler ▌. |
|
(38) |
Videreførelse af en nødlidende CCP's kritiske funktioner, omend de, hvor det er relevant, skal omstruktureres i form af ændringer af ledelsen, som en going concern gennem brug af afviklingsværktøjer, bør så meget som muligt ske under anvendelse af private midler. Dette mål kan opnås gennem salg af CCP'en til eller dens fusion med en solvent tredjepart eller ved at omstrukturere eller nedskrive CCP'ens aftaler og forpligtelser gennem fordeling af tab og overførsel af positioner fra det misligholdende medlem til ikke-misligholdende medlemmer eller ved at foretage en rekapitalisering af CCP'en gennem nedskrivning af dens aktier eller nedskrivning og konvertering af dens gæld til egenkapital. I henhold til målet om at opretholde CCP'ens kritiske funktioner og inden de ovenfor beskrevne foranstaltninger tage s, bør afviklingsmyndigheden tage hensyn til alle CCP'ens eksisterende og udestående kontraktlige forpligtelser, herunder navnlig enhver kontraktlig forpligtelse, som clearingmedlemmer har til at opfylde cash calls eller overtage positioner fra misligholdende clearingmedlemmer, hvad enten det er via en auktion eller andre metoder, der er nævnt i CCP'ens forretningsorden, samt enhver eksisterende og udestående kontraktlig forpligtelse, der binder parter, der ikke er clearingmedlemmer, til enhver form for finansiel støtte. Kontraktlige forpligtelser bør håndhæves af afviklingsmyndigheden i henhold til den måde, hvorpå de var blevet indkaldt under en almindelig insolvensbehandling. |
|
(39) |
Det er nødvendigt at handle hurtigt og resolut for at opretholde markedstilliden og minimere afsmitningseffekterne. Når betingelserne for afvikling er opfyldt, bør CCP'ens afviklingsmyndighed ufortøvet træffe passende og koordinerede afviklingsforanstaltninger af hensyn til samfundets interesse. En CCP's sammenbrud kan opstå under omstændigheder, der kræver umiddelbar reaktion fra den relevante afviklingsmyndighed. Myndigheden bør derfor have mulighed for at træffe afviklingsforanstaltninger uanset CCP'ens udøvelse af genopretningsforanstaltninger eller uden først at skulle anvende beføjelserne til tidlig indgriben. |
|
(40) |
Når CCP'ens afviklingsmyndighed træffer afviklingsforanstaltninger, bør den tage hensyn til og følge de foranstaltninger, der er fastsat i afviklingsplanerne, der er udarbejdet i afviklingskollegiet, medmindre myndighederne i lyset af sagens omstændigheder vurderer, at afviklingsmålene kan opfyldes mere effektivt ved at træffe foranstaltninger, som ikke er fastsat i afviklingsplanerne. Afviklingsmyndigheden bør ufortøvet underrette afviklingsmyndigheden om de afviklingsforanstaltninger, den har til hensigt at iværksætte, navnlig hvis sådanne handlinger afviger fra planen. |
|
(41) |
Indgreb i ejendomsrettigheder bør stå i forhold til risikoen for finansiel stabilitet. Afviklingsværktøjerne bør derfor kun anvendes på CCP'er, der opfylder betingelserne for afvikling, navnlig når det er nødvendigt for at forfølge målet om finansiel stabilitet i almenhedens interesse. Da afviklingsværktøjer og -beføjelser kan gribe ind i aktionærernes, clearingmedlemmernes, deres kunders og de øvrige kreditorers rettigheder, bør afviklingsforanstaltninger kun træffes, når de i samfundets interesse er nødvendige, og ethvert indgreb i disse rettigheder bør være i overensstemmelse med chartret. Hvis kreditorer inden for samme klasse behandles forskelligt som led i en afviklingsforanstaltning, bør sådanne forskelle navnlig være begrundet i hensynet til samfundets interesse og stå i forhold til de konkrete risici, og de må hverken direkte eller indirekte medføre forskelsbehandling på grund af nationalitet. |
|
(42) |
De berørte aktionærer, clearingmedlemmer og kreditorer bør ikke lide større tab end dem, de ville have lidt, hvis afviklingsmyndigheden ikke havde indledt en afviklingsforanstaltning mod CCP'en, og de i stedet havde været underlagt eventuelle udestående forpligtelser i henhold til CCP'ens genopretningsplan eller andre foranstaltninger i dens forretningsorden, eller hvis CCP'en var blevet afviklet efter almindelig insolvensbehandling. Hvis en del af aktiverne i en CCP under afvikling overføres til en privat køber eller en bro-CCP, bør den resterende del af CCP'en afvikles ved almindelig insolvensbehandling. |
|
(43) |
For at beskytte aktionærers, kreditorers, clearingmedlemmers og deres kunders rettigheder bør der fastlægges klare forpligtelser vedrørende værdiansættelsen af aktiver og passiver i CCP'en og værdiansættelsen af den behandling, som de parter ville have fået, hvis afviklingsmyndigheden ikke havde indledt en afviklingsforanstaltning. Det bør være muligt at indlede en værdiansættelse allerede i genopretningsfasen. Inden der træffes nogen iværksættelsesforanstaltning, bør der foretages en retfærdig og realistisk værdiansættelse af CCP'ens aktiver og passiver, herunder den pris, ved hvilken enhver opsigelse af kontrakter i CCP'ens afvikling ville blive udført, hvilket bør tage hensyn til markedsvolatilitet og -likviditet på tidspunktet for afviklingen. En sådan værdiansættelse bør kun kunne påklages sammen med afviklingsafgørelsen. I visse tilfælde bør der efter anvendelsen af afviklingsværktøjer gennemføres en sammenligning af den behandling, som aktionærer, kreditorer, clearingmedlemmer og deres kunder faktisk har fået, og den behandling de ville have fået, hvis afviklingsmyndigheden ikke havde indledt afviklingsforanstaltning mod CCP'en, og de i stedet havde været underlagt eventuelle udestående forpligtelser i henhold til CCP'ens genopretningsplan, andre foranstaltninger i dens forretningsorden eller efter almindelig insolvensbehandling, under fornøden hensyntagen til eventuelle negative indvirkninger i form af systemisk ustabilitet og uro på markedet. Hvis aktionærer, kreditorer, clearingmedlemmer eller deres klienter som betaling eller kompensation for deres krav har modtaget et mindre beløb end det, de ville have modtaget, hvis afviklingsmyndigheden ikke havde indledt afviklingsforanstaltning mod CCP'en, og de i stedet havde været underlagt eventuelle udestående forpligtelser i henhold til CCP'ens genopretningsplan eller andre foranstaltninger i dens forretningsorden, eller hvis CCP'en var blevet afviklet efter almindelig insolvensbehandling, under fornøden hensyntagen til eventuelle negative indvirkninger i form af systemisk ustabilitet og uro på markedet, bør de i visse tilfælde være berettiget til at få differencen udbetalt. Ved beregningen af det beløb, som de ville have modtaget, bør der ikke forudsættes ydelse af offentlig finansiel støtte. I modsætning til værdiansættelsen forud for afviklingsforanstaltningen bør denne sammenligning kunne anfægtes uafhængigt af afviklingsafgørelsen. Medlemsstaterne bør frit kunne afgøre, hvordan de vil betale en eventuel konstateret forskel i behandlingen til de pågældende aktionærer, kreditorer, clearingmedlemmer og deres kunder. |
|
(44) |
Med henblik på at sikre en effektiv afvikling bør alle tab, der skal fordeles, for at CCP'en kan genetablere en matched bog med udestående positioner og opfylde sine løbende betalingsforpligtelser, fastsættes så nøjagtigt som muligt under værdiansættelsen. Værdiansættelsen af nødlidende CCP'ers aktiver og passiver bør bygge på rimelige, forsigtige og realistiske antagelser på det tidspunkt, hvor afviklingsværktøjerne anvendes. Værdien af passiver bør imidlertid ikke påvirkes af CCP'ens finansielle situation ved værdiansættelsen. Afviklingsmyndighederne bør i hastetilfælde kunne foretage en hurtig værdiansættelse af en nødlidende CCP's aktiver eller passiver. Denne værdiansættelse bør være midlertidig og gælde, indtil der foretages en uafhængig værdiansættelse. |
|
(45) |
Når afviklingen indledes, bør afviklingsmyndigheden sikre, at alle CCP'ens, clearingmedlemmernes og andre modparters udestående kontraktlige forpligtelser, der er fastsat i CCP'ens forretningsorden, herunder udestående genopretningsforanstaltninger, honoreres, undtagen hvis udøvelsen af en anden afviklingsbeføjelse eller et andet afviklingsværktøj er mere velegnet til at afbøde negative virkninger for den finansielle stabilitet eller for at sikre CCP'ens kritiske funktioner inden for rimelig tid. Tab bør dækkes af lovregulerede kapitalinstrumenter og fordeles på aktionærerne op til deres kapacitet enten ved annullering eller overførsel af ejerskabsinstrumenter eller ved kraftig udvanding, under hensyntagen til eventuelle tab, der skal absorberes ved fuldbyrdelse af enhver udestående forpligtelse over for CCP'en. Hvis disse instrumenter ikke er tilstrækkelige, bør afviklingsmyndighederne have beføjelse til at nedskrive usikret gæld og usikrede forpligtelser i det omfang, det er nødvendigt, uden at bringe den overordnede finansielle stabilitet i fare, i henhold til deres prioritet efter gældende national lovgivning om insolvens. |
|
(46) |
Hvis CCP'en udøver sine genopretningsforanstaltninger og ikke formår at bremse tabene, genoprette den til en afbalanceret position for så vidt angår en matched bog af udestående positioner eller omfattende supplering af præfinansierede ressourcer, eller hvis afviklingsmyndigheden har bestemt, at CCP'ens gennemførelse af disse handlinger vil være skadelig for finansiel stabilitet, bør myndighedens udøvelse af sine beføjelser til at fordele udestående tab og positioner være rettet mod fordeling af udestående tab og derved sikre, at CCP'en vender tilbage til en afbalanceret position, og at de nødvendige præfinansierede ressourcer suppleres enten gennem fortsat anvendelse af værktøjerne i CCP'ens forretningsorden eller gennem andre handlinger. |
|
(47) |
Afviklingsmyndighederne bør også sikre, at omkostningerne i forbindelse med CCP'ens afvikling holdes på et minimum, og at kreditorer i samme klasse behandles ens. Hvis kreditorer i samme klasse behandles forskelligt som led i en afviklingsforanstaltning, bør sådanne forskelle være begrundet i almene hensyn og i, at de hverken direkte eller indirekte indebærer forskelsbehandling på grund af nationalitet eller nogen anden årsag. |
|
(48) |
Genopretnings- og afviklingsværktøjerne bør anvendes i videst mulige omfang inden en eventuel kapitaltilførsel fra den offentlige sektor eller en tilsvarende finansiel støtte fra det offentlige til en CCP. Anvendelse af finansiel støtte fra det offentlige til at hjælpe med afviklingen af nødlidende institutioner bør overholde gældende bestemmelser om statsstøtte og betragtes som absolut sidste udvej. |
|
(49) |
I en effektiv afviklingsordning bør omkostningerne til afvikling af en nødlidende CCP i mindst muligt omfang bæres af skatteyderne. En sådan ordning bør desuden sikre, at CCP'er kan afvikles uden at bringe den finansielle stabilitet i fare. Fordelingsværktøjerne for tab og positioner bør opfylde dette mål ved at sikre, at den nødlidende CCP's aktionærer og modparter, der er blandt den nødlidende CCP's kreditorer, lider passende tab og bærer en passende del af de omkostninger, der er forbundet med CCP'ens sammenbrud. Fordelingsværktøjerne for tab og positioner bør derfor give en CCP's aktionærer og modparter større incitament til at overvåge en CCP's sundhedstilstand under normale omstændigheder i henhold til anbefalingerne fra Rådet for Finansiel Stabilitet. |
|
(50) |
For at sikre, at afviklingsmyndighederne har det nødvendige råderum til at allokere tab og positioner til modparter under en række forskellige omstændigheder, bør disse myndigheder først kunne anvende fordelingsværktøjerne for tab og positioner, både når målet er at videreføre de kritiske clearingtjenester i CCP'en under afvikling og efterfølgende, såfremt det måtte være nødvendigt, overføre sådanne kritiske ydelser til en bro-CCP eller en tredjepart, og efterlade den resterende del af CCP'en til at indstille sin virksomhed og likvideres. |
|
(51) |
Anvendes tabs- og positionsfordelingsværktøjet med henblik på at genoprette den nødlidende CCP's levedygtighed, så den vil kunne fortsætte sin virksomhed som en going concern, bør afviklingen ledsages af udskiftning af ledelsen ▌og af en efterfølgende omstrukturering af CCP’en og dens aktiviteter på en måde, der tager fat på årsagerne til, at dens sammenbrud. Omstruktureringen bør gennemføres ved iværksættelse af en plan for omorganisering af forretningsaktiviteterne ▌. |
|
(52) |
Værktøjerne for fordeling af tab og positioner bør anvendes med henblik på igen at afstemme CCP'ens bøger, dæmme op for yderligere tab og tilvejebringe yderligere ressourcer til at bidrage til rekapitaliseringen af CCP'en og supplere dens præfinansierede ressourcer. For at sikre, at de er effektive og opfylder deres mål, bør de kunne anvendes på flest mulige kontrakter, der giver anledning til usikrede forpligtelser, eller som skaber en umatched bog for den nødlidende CCP. De bør omfatte muligheden for at auktionere misligholdende medlemmers positioner blandt de øvrige clearingmedlemmer, foretage haircuts af udgående variationsmarginbetalinger til sådanne medlemmer og deres kunder , udøve alle udestående cash calls i genopretningsplaner, udøve yderligere afviklingsrelaterede cash calls, der specifikt er øremærket afviklingsmyndigheden i CCP'ens forretningsorden, og nedskrive kapital- og gældsinstrumenter udstedt af CCP'en eller andre usikrede forpligtelser og konvertere alle gældsinstrumenter til aktier. Hvis det skønnes nødvendigt for at nå afviklingsmålene i tide og samtidig minimere risiciene for den finansielle stabilitet og undgå brug af offentlige midler, bør afviklingsmyndighederne have beføjelse til helt eller delvist at ophæve misligholdende clearingmedlemmers, produktlinjers eller CCP'ens kontrakter. |
|
(53) |
Under behørig hensyntagen til konsekvenserne for den finansielle stabilitet og som sidste udvej bør afviklingsmyndighederne i en række tilfælde overveje kun delvist at inddrage nogle kontrakter fra fordelingen af tab. Når disse værktøjer kun udøves delvist, kan omfanget af tab eller eksponering for andre kontrakter modificeres , dog således at princippet om, at »ingen kreditor må stilles ringere«, overholdes. |
|
(54) |
Hvis afviklingsværktøjerne er blevet anvendt til at overføre en CCP's kritiske ydelser eller levedygtige forretningsaktiviteter til en sund enhed som f.eks. en privat køber eller en bro-CCP, bør den resterende del af CCP'en likvideres inden for en passende tidsfrist under hensyntagen til det behov, der måtte være for, at den nødlidende CCP ved hjælp af tjenesteydelser eller støtte sætter køberen eller bro-CCP'en i stand til at udføre de ved overførslen erhvervede aktiviteter eller ydelser. |
|
(55) |
Virksomhedssalgsværktøjet bør give myndigheder mulighed for at sælge CCP'en eller dele af dens forretningsaktiviteter til en eller flere købere uden aktionærernes samtykke. Ved anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet bør myndighederne foranstalte markedsføringen af CCP'en eller en del af dens forretningsaktiviteter på en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende måde og samtidig sigte mod så høj en salgspris som muligt. |
|
(56) |
Et eventuelt nettoprovenu fra overførslen af aktiver eller passiver fra den CCP, der er under afvikling, når virksomhedssalgsværktøjet anvendes, bør gå til den enhed, der er tilbage efter opløsningen. Et eventuelt nettoprovenu fra overførslen af ejerskabsinstrumenter udstedt af den CCP, der er under afvikling, når virksomhedssalgsværktøjet anvendes, bør gå til aktionærerne. Provenuet bør opgøres netto, dvs. efter fradrag af omkostningerne i forbindelse med CCP'ens sammenbrud og dens afviklingsprocedure. |
|
(57) |
For at kunne sælge forretningsaktiviteterne i tide og beskytte den finansielle stabilitet bør vurderingen af køberen af en kvalificeret andel gennemføres rettidigt, således at anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet ikke udsættes. |
|
(58) |
Oplysninger vedrørende markedsføringen af en nødlidende CCP og forhandlingerne med potentielle købere forud for anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet vil ofte være systemisk vigtige. For at sikre finansiel stabilitet er det vigtigt, at den påkrævede offentliggørelse af sådanne oplysninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 (7), kan udsættes med den tid, der er nødvendig til at planlægge og strukturere afviklingen af CCP'en, i overensstemmelse med de udsættelser, reglerne for markedsmisbrug tillader. |
|
(59) |
Som en CCP, der helt eller delvis ejes af en eller flere offentlige myndigheder eller kontrolleres af afviklingsmyndigheden, bør en bro-CCP's hovedformål være at sikre, at væsentlige finansielle tjenesteydelser fortsat ydes til clearingmedlemmer og kunder hos den CCP, der er under insolvensbehandling, og at væsentlige finansielle aktiviteter fortsat udføres. Bro-CCP'en bør drives som en levedygtig going concern og genintroduceres på markedet, når de rette betingelser er til stede eller likvideres, hvis den ikke er levedygtig. |
|
(60) |
Hvis alle andre muligheder praktisk talt ikke er mulige eller bevisligt er utilstrækkelige til at beskytte finansiel stabilitet, bør det offentlige kunne gribe ind ved hjælp af tilførsel af egenkapital eller midlertidigt offentligt ejerskab i henhold til gældende statsstøtteregler, herunder omstrukturering af en CCP's aktiviteter, og åbne mulighed for at investerede midler med tiden tilbagebetales fra de clearingdeltagere, som drager fordel af den finansielle støtte. Anvendelsen af offentlige stabiliseringsværktøjer er uanset enhver centralbanks rolle med hensyn til at tilføre det finansielle system likviditet, også i perioder med stress, der er omfattet af dennes skønsbeføjelse, og bør ikke betragtes som forventelig . Den bør være af midlertidig karakter. Derfor bør der oprettes omfattende og troværdige ordninger, som muliggør genvinding af de tilvejebragte offentlige midler over et passende tidsrum. |
|
(61) |
For at sikre at en afviklingsmyndighed kan anvende fordelingsværktøjerne for tab og positioner på kontrakter med enheder etableret i tredjelande, bør CCP'ens forretningsorden omfatte denne mulighed. |
|
(62) |
Afviklingsmyndighederne bør have alle de nødvendige retlige beføjelser, der vil kunne udøves i forbindelse med anvendelsen af afviklingsværktøjer, i forskellige kombinationer. De bør omfatte beføjelsen til at overføre en nødlidende CCP's ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder, forpligtelser eller passiver til en anden enhed såsom en anden CCP eller en bro-CCP, beføjelsen til at nedskrive eller annullere ejerskabsinstrumenter eller til at nedskrive eller konvertere en nødlidende CCP's forpligtelser, beføjelsen til at nedskrive variationsmargin, beføjelsen til at håndhæve alle udestående forpligtelser fra tredjeparter med hensyn til CCP'en, herunder cash calls i forbindelse med genopretning og afvikling, inklusive dem, der er fastlagt i CCP'ens forretningsorden, og fordelinger af positioner, beføjelsen til at ophæve CCP'ens kontrakter helt eller delvist, beføjelsen til at udskifte ledelsen og til at indføre et midlertidigt stop for indfrielse af fordringer. CCP'en og medlemmerne af dens bestyrelse og øverste ledelse bør fortsat, med forbehold for medlemsstatens lovgivning, bære det civil- eller strafferetlige ansvar for, at CCP'en er blevet nødlidende. |
|
(63) |
Regelsættet for afvikling bør bl.a. omfatte procedurekrav, der sikrer, at afviklingsforanstaltningerne meddeles og offentliggøres efter reglerne. Men da de oplysninger, der indhentes af afviklingsmyndighederne og deres professionelle rådgivere under afviklingen, kan være følsomme, bør de være omfattet af en effektiv fortrolighedsordning, indtil afviklingsbeslutningen offentliggøres. Det forhold, at nærmere oplysninger om indholdet af genopretnings- og afviklingsplaner og resultatet af en vurdering af disse planer kan have vidtrækkende konsekvenser, navnlig for de berørte selskaber, skal tages i betragtning. Enhver oplysning vedrørende en afgørelse, som kommer frem, før afgørelsen er truffet, det være sig om opfyldelsen af betingelserne for afvikling, om brugen af et bestemt værktøj eller om enhver foranstaltning under sagsbehandlingen, må antages at have indvirkning på de almene og private interesser, der er berørt af foranstaltningen. Den oplysning, at afviklingsmyndigheden er i færd med at undersøge en konkret CCP, kan dog være nok til at få negative konsekvenser for det pågældende institut. Det er derfor nødvendigt at sikre, at der forefindes passende mekanismer til at bevare fortroligheden af sådanne oplysninger vedrørende eksempelvis det nærmere indhold af genopretnings- og afviklingsplaner og resultatet af eventuelle vurderinger foretaget i den forbindelse. |
|
(64) |
Afviklingsmyndighederne bør have accessoriske beføjelser til at sikre effektiviteten af overførslen af ejerskabs- eller gældsinstrumenter samt aktiver, rettigheder og passiver. Med forbehold af sikkerhedsforanstaltningerne bør disse beføjelser omfatte beføjelser til at ophæve tredjemands rettigheder til de overførte instrumenter eller aktiver og beføjelsen til at fuldbyrde kontrakter og til at sørge for videreførelse af eksisterende ordninger over for modtageren af de overførte aktiver og ejerskabsinstrumenter. Arbejdstageres ret til at opsige en ansættelseskontrakt bør dog ikke anfægtes. En parts ret til at opsige en kontrakt med en CCP under afvikling eller en af dennes koncernenheder af andre grunde end afvikling af den nødlidende CCP bør heller ikke berøres. Afviklingsmyndighederne bør også have accessorisk beføjelse til at kræve, at den resterende del af CCP'en, der afvikles ved almindelig insolvensbehandling, yder de tjenesteydelser, der er nødvendige for, at den CCP, til hvilken aktiverne, kontrakterne eller ejerskabsinstrumenterne er overført i medfør af anvendelsen af virksomhedssalgs- eller bro-CCP-værktøjet, er i stand til at drive sine forretningsaktiviteter. |
|
(65) |
I overensstemmelse med artikel 47 i chartret har de berørte parter ret til en retfærdig rettergang og effektive retsmidler mod de foranstaltninger, der berører dem. De afgørelser, der træffes af afviklingsmyndighederne, bør derfor kunne påklages af materielle grunde, hvis afgørelsen i lyset af information, der var frit tilgængelig på den tidspunkt, hvor den blev truffet, var vilkårlig og urimelig. |
|
(66) |
Afviklingsforanstaltningen truffet af nationale afviklingsmyndigheder kan forudsætte økonomiske vurderinger og en stor skønsmargen. De nationale afviklingsmyndigheder er udstyret med den specifikke ekspertise, der kræves for at foretage sådanne vurderinger og fastslå den mest hensigtsmæssige brug af skønsmargenen. Det er derfor vigtigt at sikre, at de økonomiske vurderinger, som nationale afviklingsmyndigheder foretager i denne forbindelse, danner grundlag for nationale domstoles behandling af de pågældende krisestyringsforanstaltninger. |
|
(67) |
Med henblik på at dække ekstreme hastetilfælde, og da en suspension af enhver afgørelse truffet af afviklingsmyndighederne kan være til hinder for videreførelsen af kritiske funktioner, er det nødvendigt at fastlægge, at en påklage ikke bør medføre automatisk suspension af retsvirkningerne af den anfægtede afgørelse, og at afviklingsmyndighedens afgørelse bør kunne fuldbyrdes omgående. |
|
(68) |
Når det er nødvendigt for at beskytte tredjemand, der i medfør af myndighedernes udøvelse af afviklingsbeføjelser i god tro har erhvervet aktiver, kontrakter, rettigheder og passiver i den CCP, der er under afvikling, og for at sikre de finansielle markeders stabilitet, bør en klageadgang endvidere ikke berøre efterfølgende administrative handlinger eller transaktioner, der er baseret på en annulleret afgørelse. I sådanne tilfælde bør afhjælpning i tilfælde af en fejlagtig afgørelse derfor være begrænset til kompensation for den skade, de berørte personer har lidt. |
|
(69) |
Da det i forbindelse med alvorlige risici for finansiel ustabilitet i medlemsstaten og Unionen kan haste med at træffe en afviklingsforanstaltning, bør enhver procedure i national ret, der har forbindelse med en ansøgning om en domstols forhåndsgodkendelse af en krisestyringsforanstaltning og domstolens behandling af en sådan ansøgning, afvikles hurtigt. Dette berører ikke berørte parters eventuelle ret til at indgive en begæring til domstolen om at omstøde afgørelsen inden for en begrænset frist, efter at afviklingsmyndigheden har truffet krisestyringsforanstaltningen. |
|
(70) |
Af hensyn til en effektiv afvikling og for at undgå kompetencekonflikter bør der ikke indledes en almindelig insolvensbehandling for den nødlidende CCP, og der bør heller ikke pågå en sådan, mens afviklingsmyndigheden udøver sine afviklingsbeføjelser eller anvender afviklingsværktøjer, bortset fra når det sker på afviklingsmyndighedens initiativ eller med dens samtykke. Det er hensigtsmæssigt og nødvendigt at suspendere visse kontraktlige forpligtelser i en begrænset periode for at give afviklingsmyndigheden tid til at tage afviklingsværktøjerne i brug. Dette bør dog ikke gælde en nødlidende CCP's forpligtelser over for systemer udpeget under Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF23, herunder andre centrale modparter og centralbanker. Direktiv 98/26/EF reducerer den risiko, der er forbundet med deltagelse i betalings- og værdiparpirafregningssystemer, navnlig ved at reducere forstyrrelserne i tilfælde af insolvens hos en deltager i et sådant system. For at sikre, at sådanne sikkerhedsforanstaltninger fungerer hensigtsmæssigt i krisesituationer og samtidig giver operatører af betalings-og værdipapirsystemer og andre markedsdeltagere en passende sikkerhed, fastsættes det i dette direktiv, at en kriseforebyggelsesforanstaltning eller en krisestyringsforanstaltning ikke i sig selv bør anses for en insolvensbehandling henhold til direktiv 98/26/EF, forudsat at de væsentlige forpligtelser i henhold til kontrakten fortsat opfyldes. Driften af et system, der er udpeget i henhold til eller retten til sikkerhed i henhold til direktiv 98/26/EF bør imidlertid ikke undermineres. |
|
(71) |
For at sikre, at afviklingsmyndighederne i forbindelse med overførsel af aktiver og passiver til en privat køber eller en bro-CCP har et tilstrækkeligt tidsrum til at identificere de kontrakter, der skal overføres, kan det være formålstjenligt at indføre proportionelt afpassede restriktioner for modparternes ret til at afslutte, fremskynde eller på anden måde opsige finansielle kontrakter forud for overførslen. En sådan restriktion vil være nødvendig for at give myndighederne mulighed for at danne sig et korrekt indtryk af den nødlidende CCP's balance, uafhængigt af de ændringer i værdi og omfang, som en omfattende udøvelse af opsigelsesrettigheder ville medføre. For ikke at gribe mere ind i modparternes kontraktlige rettigheder end højst nødvendigt bør restriktionen på opsigelsesrettigheder kun gælde i forbindelse med en kriseforebyggelsesforanstaltning eller en afviklingsforanstaltning, herunder forekomsten af en begivenhed, der er direkte knyttet til anvendelsen af en sådan foranstaltning, og retten til opsigelse i forbindelse med enhver anden misligholdelse, herunder undladelse af at foretage betalinger eller fastsætte margener, bør fortsat bestå. |
|
(72) |
For at bevare legitime kapitalmarkedsordninger i tilfælde af en overførsel af nogle af en nødlidende CCP's aktiver, kontrakter, rettigheder og passiver, men ikke alle, bør der indføres sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre opsplitning af indbyrdes forbundne forpligtelser, rettigheder og kontrakter, alt efter omstændighederne. En sådan restriktion på selektiv udvælgelse blandt indbyrdes forbundne kontrakter bør udstrækkes til også at gælde for kontrakter og tilknyttede sikkerheder med samme modpart, som er omfattet af aftaler om sikkerhed, finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret, modregning, slutafregning og struktureret finansiering. Hvis beskyttelsesforanstaltningen finder anvendelse, bør afviklingsmyndighederne forsøge at overføre alle indbyrdes forbundne kontrakter, der er omfattet af en beskyttet ordning, eller lade dem alle blive i den resterende del af den nødlidende CCP. Sådanne sikkerhedsforanstaltninger bør sikre, at den lovbestemte behandling af kapital ved eksponeringer, der er omfattet af en nettingaftale som omhandlet i direktiv 2013/36/EU, berøres mindst muligt. |
|
(73) |
EU-CCP'er leverer ydelser til clearingmedlemmer og kunder i tredjelande, og CCP'er i tredjelande leverer ydelser til clearingmedlemmer og kunder i Unionen. En effektiv afvikling af internationalt aktive CCP'er kræver samarbejde mellem medlemsstaternes og tredjelandes afviklingsmyndigheder. Til det formål bør ESMA udarbejde retningslinjer om det relevante indhold af de samarbejdsaftaler, der skal indgås med myndigheder i tredjelande. Disse samarbejdsaftaler skal sikre effektiv planlægning, beslutningstagning og koordinering i forhold til internationalt aktive CCP'er. Nationale afviklingsmyndigheder bør under visse omstændigheder anerkende og fuldbyrde afviklingsprocedurer i et tredjeland. Der bør finde et samarbejde sted om både datterselskaber af EU- og tredjelands-CCP'er samt deres clearingmedlemmer og kunder. |
|
(74) |
Med henblik på at sikre ensartet harmonisering og passende beskyttelse af markedsdeltagere i hele Unionen bør Kommissionen vedtage udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA udarbejder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10 til 14 i forordning (EU) nr. 1095/2010 med henblik på at præcisere indholdet af skriftlige ordninger og procedurer for afviklingskollegiernes funktion, indholdet af afviklingsplaner og elementer, der er relevante for udførelsen af værdiansættelser. |
|
(75) |
Kommissionen bør efter en anmodning fra afviklingsmyndigheden for en CCP under afvikling eller fra den kompetente myndighed for et clearingmedlem i en CCP under afvikling og efter en ikkebindende udtalelse fra ESMA kunne suspendere enhver clearingforpligtelse, der følger efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 648/2012, for specifikke kategorier af OTC-derivater, der cleares af en CCP, som er under afvikling. Suspensionsafgørelsen bør kun træffes, hvis den er nødvendig for at bevare finansiel stabilitet og markedstillid, navnlig for at undgå afsmittende virkninger og for at undgå, at modparter og investorer får høje og usikre eksponeringer over for en CCP. Når afgørelsen træffes, bør Kommissionen tage hensyn til målene med afviklingen og kriterierne i forordning (EU) nr. 648/2012 om at underlægge OTC-derivater clearingforpligtelsen for de OTC-derivater for de OTC-derivater, som anmodningen om suspension gælder. Suspensionen bør være af midlertidig karakter og med mulighed for fornyelse. CCP'ens risikoudvalgs rolle, som den fremgår af artikel 28 i forordning (EU) nr. 648/2012, bør ligeledes styrkes for yderligere at tilskynde CCP'en til at forvalte sine risici på en forsvarlig måde og for at forbedre dens modstandsdygtighed. Medlemmer af risikoudvalget bør kunne underrette den kompetente myndighed, hvis CCP'en ikke følger risikoudvalgets råd, og repræsentanter for clearingmedlemmer og kunder i risikoudvalget bør kunne benytte afgivne oplysninger til at overvåge deres eksponeringer over for CCP'en i henhold til beskyttelsesforanstaltninger for fortrolighed. Endelig bør CCP'ers afviklingsmyndigheder have adgang til alle nødvendige oplysninger i transaktionsregistre. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og 2365/2015 (8) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(76) |
Med henblik på at sikre, at CCP'ers afviklingsmyndigheder er repræsenteret i alle relevante fora og sikre, at ESMA kan benytte al ekspertise, der er nødvendig for at udføre opgaverne i forbindelse med genopretning og afvikling af CCP'er, bør forordning (EU) nr. 1095/2010 ændres for at medtage nationale CCP-afviklingsmyndigheder i denne forordnings definition af kompetente myndigheder. |
|
(77) |
For at forberede ESMA's afgørelser om de opgaver, myndigheden er tildelt, og som omfatter udarbejdelse af tekniske standarder om forudgående og efterfølgende værdiansættelser og om afviklingskollegier og -planer samt udarbejdelse af retningslinjer for betingelserne for afvikling og bindende mægling samt garanti for omfattende inddragelse af EBA og dens medlemmer i forberedelsen af disse afgørelser, bør ESMA nedsætte et internt afviklingsudvalg, hvor relevante kompetente myndigheder under EBA inviteres til at deltage som observatører. |
|
(78) |
Forordningen overholder de grundlæggende rettigheder og de rettigheder, friheder og principper, som især anerkendes i chartret, navnlig ejendomsretten, adgang til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang og retten til et forsvar. |
|
(79) |
Når kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder træffer afgørelser eller foranstaltninger i henhold til denne forordning, bør de altid tage behørigt hensyn til afgørelsernes og foranstaltningernes konsekvenser for finansiel stabilitet og den økonomiske situation i andre jurisdiktioner, og de bør overveje betydningen af alle clearingmedlemmer for den finansielle sektor og økonomien i de jurisdiktioner, hvor et sådant clearingmedlem er etableret. |
|
(80) |
Eftersom formålet med denne forordning, nemlig harmonisering af reglerne og procedurerne for afvikling af CCP'er ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men derimod, på grund af virkningerne af enhver CCP's sammenbrud på hele Unionen, bedre kan opfyldes på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i henhold til nærhedsprincippet, der er fastlagt i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. |
|
(81) |
Med henblik på at undgå uoverensstemmelse mellem bestemmelserne vedrørende genopretning og afvikling af CCP'er og lovgivningen om genopretning og afvikling af kreditinstitutioner og investeringsselskaber, er det hensigtsmæssigt at udsætte denne forordnings ikrafttræden til den dato, hvor medlemsstaterne skal anvende gennemførelsesbestemmelserne [PO: indsæt henvisning til det direktiv, der ændrer direktiv 2014/59/EU]. |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
AFSNIT I
GENSTAND OG DEFINITIONER
Artikel 1
Emne
Denne forordning fastsætter regler og procedurer vedrørende genopretning og afvikling af centrale modparter (CCP'er), der har tilladelse i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012, og regler vedrørende ordninger med tredjelande om genopretning og afvikling af CCP'er.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
1) |
»CCP«: en CCP som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
2) |
»afviklingskollegium«: et kollegium etableret i medfør af artikel 4 |
|
3) |
»afviklingsmyndighed«: en myndighed, som er udpeget ▌ i overensstemmelse med artikel 3 |
|
4) |
»afviklingsværktøj«: et afviklingsværktøj som omhandlet i artikel 27, stk. 1 |
|
5) |
»afviklingsbeføjelse«: en beføjelse som omhandlet i artikel 48 |
|
6) |
»afviklingsmål«: de i artikel 21 omhandlede afviklingsmål |
|
7) |
»kompetent myndighed«: en myndighed ▌, der er udpeget i henhold til artikel 22 i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
7a) |
»misligholdelsesbegivenhed«: et scenario, hvor et eller flere clearingmedlemmer ikke opfylder deres finansielle forpligtelser over for CCP'en |
|
7b) |
»misligholdelse«: et scenarie, hvor en CCP lider tab af en anden grund end misligholdelse hos et clearingmedlem, som f.eks. i forbindelse med forretninger, opbevaring, investering, juridiske eller operationelle fejl eller svig, herunder fejl som følge af cyberangreb eller udækkede likviditetsmangler |
|
8) |
»afviklingsplan«: en afviklingsplan for en CCP udarbejdet i overensstemmelse med artikel 13 |
|
9) |
»afviklingsforanstaltning«: anvendelse af et afviklingsværktøj eller udøvelse af en eller flere afviklingsbeføjelser, når betingelserne for afvikling i artikel 22 er opfyldt |
|
10) |
»clearingmedlem« et clearingmedlem som defineret i artikel 2, nr. 14), i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
11) |
»moderselskab«: et moderselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 15), litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013 |
|
12) |
»tredjelands-CCP«: en CCP, hvis hovedkontor er etableret i et tredjeland |
|
13) |
»aftale om modregning« en aftale, hvorved to eller flere krav eller forpligtelser mellem CCP'en under afvikling og en modpart kan modregnes hinanden |
|
14) |
»finansiel markedsinfrastruktur« (FMI): en central modpart, en værdipapircentral, et transaktionsregister, et betalingssystem eller et andet system, der er defineret og udpeget af en medlemsstat i medfør af artikel 2, litra a), i direktiv 98/26/EF |
|
15) |
»kunde«: en kunde som defineret i artikel 2, nr. 15), i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
15a) |
»O-SII«: andre systemisk vigtige institutter som omhandlet i artikel 131, stk. 1, i direktiv 2013/36/EF |
|
16) |
»interoperabel CCP«: en CCP, der har indgået en interoperabilitetsordning i medfør af afsnit V i forordning (EU) nr. 648/2012 ▌ |
|
18) |
»en genopretningsplan«, der udarbejdes og vedligeholdes af en CCP i overensstemmelse med artikel 9 |
|
19) |
»bestyrelse«: administrations- eller tilsynsorganet, eller begge, der er oprettet i henhold til national selskabsret i medfør af artikel 27, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
20) |
»tilsynskollegium« : det kollegium, der henvises til i artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012, med deltagelse af Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) |
|
21) |
»kapital«: kapital som defineret i artikel 2, nr. 25), i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
22) |
»default waterfall«: default waterfall i henhold til artikel 45 i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
23) |
»kritiske funktioner«: aktiviteter, ydelser eller transaktioner, der leveres til tredjeparter uden for CCP'en, og hvis ophør kan forventes at føre til forstyrrelser i ydelser, der er af afgørende betydning for realøkonomien, eller til forstyrrelse af den finansielle stabilitet i en eller flere medlemsstater som følge af en CCP's eller en koncerns størrelse, markedsandel, eksterne og interne forbundethed, kompleksitet eller grænseoverskridende aktiviteter, navnlig med hensyn til muligheden for at erstatte de pågældende aktiviteter, ydelser eller transaktioner |
|
24) |
»koncern«: en koncern som defineret i artikel 2, nr. 16), i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
25) |
»tilknyttet FMI«: en interoperabel CCP eller anden FMI eller en CCP , som CCP'en har kontraktforhold med |
|
26) |
»▌finansiel støtte fra det offentlige«: statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF eller enhver anden offentlig finansiel støtte på overnationalt niveau, som, hvis den blev ydet på nationalt niveau, ville udgøre statsstøtte, og som ydes for at bevare eller genoprette levedygtigheden, likviditeten eller solvensen af en CCP eller en koncern, som en sådan CCP er en del af |
|
27) |
»finasielle kontrakter«: kontrakter og aftaler som fastlagt i artikel 2, stk. 1, nr. 100), i direktiv 2014/59/EU |
|
28) |
»almindelig insolvensbehandling«: en kollektiv insolvensbehandling, der medfører, at en skyldner helt eller delvis mister rådigheden over sine aktiver, og at der udpeges en kurator eller en administrator, og som normalt finder anvendelse på CCP'er i henhold til national ret, og som enten er specifik for disse CCP'er eller gælder generelt for alle fysiske og juridiske personer |
|
29) |
»ejerskabsinstrument«: aktier, andre instrumenter, der overdrager ejerskab, instrumenter, der kan konverteres til eller giver ret til at erhverve aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, og instrumenter, der repræsenterer aktieinteresser eller andre ejerskabsinteresser |
|
30) |
»udpeget national makroprudentiel myndighed«: en myndighed, som det betros at gennemføre den makroprudentielle politik som omhandlet i henstilling B, punkt 1, i henstillingen fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis (ESRB) af 22. december 2011 om de nationale myndigheders makroprudentielle mandat (ESRB/2011/3) |
|
31) |
»misligholdelsesfond«: en misligholdelsesfond, der opretholdes af en CCP i henhold til artikel 42 i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
32) |
»præfinansierede ressourcer«: ressourcer, der forvaltes af og er frit tilgængelige for den relevante juridiske person |
|
33) |
»øverste ledelse«: den person eller de personer, der faktisk leder CCP'ens forretninger, og bestyrelsens ledelsesmedlem eller –medlemmer |
|
34) |
»transaktionsregister«: et transaktionsregister i henhold til artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) nr. 648/2012 eller artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 (9) |
|
35) |
»Den Europæiske Unions rammebestemmelser for statsstøtte«: de rammebestemmelser, der er etableret ved artikel 107, 108 og 109 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) samt forordninger og alle EU-retsakter, herunder retningslinjer og meddelelser, der er udstedt eller vedtaget i medfør af artikel 108, stk. 4, eller artikel 109 i TEUF |
|
36) |
»gældsinstrumenter«: obligationer og andre former for usikret overdragelig gæld, instrumenter, der skaber eller anerkender en gæld, og instrumenter, der giver ret til at erhverve gældsinstrumenter |
|
37) |
»cash call til afvikling«: en anmodning om, at der leveres likvide midler til CCP'en af clearingmedlemmer, ud over de præfinansierede ressourcer, med hjemmel i en afviklingsmyndigheds lovfæstede beføjelser i henhold til artikel 31 og som fastlagt i CCP'ens forretningsorden |
|
38) |
»cash calls til genopretning «: anmodninger om, at der leveres likvide midler til CCP'en af clearingmedlemmer, ud over de præfinansierede ressourcer, med hjemmel i de kontraktlige forhold fastlagt i CCP'ens forretningsorden |
|
39) |
»overførselsbeføjelser«: beføjelser, der er anført i artikel 48, stk. 1, litra c) eller d), til at overføre aktier, andre ejerskabsinstrumenter, gældsinstrumenter, aktiver, rettigheder, forpligtelser eller passiver eller en kombination af disse fra en CCP under afvikling til en modtager |
|
40) |
»derivat«: et derivat som defineret i artikel 2, nr. 5), i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
41) |
»nettingaftale«: en aftale, hvorved et antal krav eller forpligtelser kan konverteres til et enkelt nettokrav, herunder slutafregningsaftaler (close-out netting), hvor parternes forpligtelser ved forekomsten af en fyldestgørelsesgrund (uanset hvordan og hvor den er defineret) fremskyndes, således at den forfalder eller afsluttes øjeblikkeligt og i begge tilfælde konverteres til eller erstattes af et enkelt nettokrav, heri inkluderet »bestemmelser om slutafregning« (close-out netting) som defineret i artikel 2, stk. 1, litra n), nr. i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF (10), og »netting« som defineret i artikel 2, litra k), i direktiv 98/26/EF |
|
42) |
»kriseforebyggelsesforanstaltning«: udøvelse af beføjelser til at kræve, at en CCP træffer foranstaltninger til at afhjælpe mangler i dens genopretningsplan efter artikel 10, stk. 8 og 9, og udøvelse af beføjelser til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling i henhold til artikel 17 eller til at anvende foranstaltningen i forbindelse med tidlig indgriben i henhold til artikel 19 |
|
43) |
»opsigelsesret«: retten til at opsige en kontrakt, retten til at fremskynde, afslutte, modregne eller nette forpligtelser og enhver lignende bestemmelse, der suspenderer, ændrer eller ophæver en kontraktparts forpligtelse, eller en bestemmelse, der forhindrer en kontraktlig forpligtelse, som ellers ville opstå, i at opstå |
|
44) |
»aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret«: en aftale som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2002/47/EF |
|
45) |
»dækket obligation«: et instrument som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (11) |
|
46) |
»afviklingsprocedure i et tredjeland«: en foranstaltning i henhold til lovgivningen i et tredjeland med henblik på at forvalte en tredjelands-CCP's sammenbrud, og som med hensyn til målene og de forventede resultater kan sammenlignes med afviklingsforanstaltninger i henhold til denne forordning |
|
47) |
»relevante nationale myndigheder«: afviklingsmyndigheder, kompetente myndigheder eller kompetente ministerier udpeget i henhold til denne forordning eller i henhold til artikel 3 i direktiv 2014/59/EU eller andre myndigheder i medlemsstaterne med beføjelser vedrørende tredjelands-CCP'ere, der yder clearingtjenester inden for deres jurisdiktion, i forhold til deres aktiver, rettigheder, forpligtelser eller passiver |
|
48) |
»relevant tredjelandsmyndighed«: en tredjelandsmyndighed, som varetager de samme opgaver som dem, der varetages af afviklingsmyndigheder eller kompetente myndigheder i henhold til denne forordning. |
AFSNIT II
MYNDIGHEDER, AFVIKLINGSKOLLEGIUM OG PROCEDURER
AFDELING I
AFVIKLINGSMYNDIGHEDER, AFVIKLINGSKOLLEGIER OG INDDRAGELSE AF EUROPÆISKE TILSYNSMYNDIGHEDER
Artikel 3
Udpegelse af afviklingsmyndigheder og kompetente ministerier
1. Medlemsstater, hvori der er etableret en CCP, skal, og medlemsstater, hvor der ikke er etableret nogen CCP, kan udpege en afviklingsmyndighed, der tillægges beføjelser til at anvende afviklingsværktøjer og udøve afviklingsbeføjelser i henhold til denne forordning.
Afviklingsmyndigheder er nationale centralbanker, kompetente ministerier, offentlige administrative myndigheder eller andre myndigheder, der har fået overdraget offentlige administrative beføjelser.
2. Afviklingsmyndigheder har sagkundskab, ressourcer og operationel kapacitet til at kunne anvende afviklingsforanstaltninger og udøve sine beføjelser med den hurtighed og fleksibilitet, der er nødvendig for at opfylde afviklingsmålene.
3. Når en afviklingsmyndighed udpeget efter stk. 1 tillægges andre funktioner sikres den effektive operationel uafhængighed, herunder særskilt personale, rapporteringsveje og afviklingsmyndighedens beslutningstagningsproces, navnlig fra den kompetente myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 22 i forordning (EU) nr. 648/2012 og de kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder for clearingmedlemmer, der er omhandlet i litra c) i nævnte forordnings artikel 18, stk. 2, og at alle nødvendige ordninger fastsættes og påvist til ESMA’s tilfredshed for at undgå interessekonflikter mellem de opgaver, afviklingsmyndigheden har fået tildelt efter denne forordning, og alle andre funktioner, der er tildelt denne myndighed.
Kravene i første afsnit er ikke til hinder for at rapporteringsvejene enten mødes på højeste plan i en organisation, der sammenfatter de forskellige myndigheder eller at personale i henhold til forud fastlagte betingelser kan udsendes fra en myndighed til en anden for at løse midlertidige høje arbejdsbyrder.
4. ▌Afviklingsmyndigheden vedtager og offentliggør de relevante interne regler, der sikrer den organisatoriske adskillelse omhandlet i første afsnit, herunder regler om tavshedspligt og udveksling af oplysninger mellem de forskellige funktionsområder.
5. Hver medlemsstat udpeger et enkelt ministerium, som er ansvarligt for at varetage det kompetente ministeriums opgaver i henhold til denne forordning.
6. ▌Afviklingsmyndigheden underretter rettidigt det kompetente ministerium om afgørelser truffet i medfør af denne forordning.
7. Når afgørelserne omhandlet i stk. 6 har direkte finanspolitisk virkning, indhenter afviklingsmyndigheden den nødvendige godkendelse, som fastsat af ▌retten.
8. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om de afviklingsmyndigheder, der udpeges i medfør af stk. 1.
9. ▌
10. ESMA offentliggør en liste over afviklingsmyndigheder og kontaktmyndigheder meddelt efter stk. 8.
Artikel 4
Afviklingskollegier
1. Afviklingsmyndigheden for CCP'en opretter, styrer og leder et afviklingskollegium for at udføre de i artikel 13, 16 og 17 omhandlede opgaver og sikre samarbejde og koordinering med afviklingsmyndigheder i tredjelande.
Afviklingskollegier udarbejder rammerne for afviklingsmyndigheder og andre relevante myndigheder til at udføre følgende opgaver:
|
a) |
udveksle relevante oplysninger med henblik på udarbejdelse af afviklingsplaner til vurdering af CCP'ernes indbyrdes forbindelse og dens deltagere, sammen med andre centralbanker, med henblik på anvendelse af forberedende og forebyggende foranstaltninger og afvikling |
|
b) |
vurdere afviklingsplaner, jf. artikel 13 |
|
c) |
vurdere muligheden for at afvikle CCP'er, jf. artikel 16 |
|
d) |
udpege, afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling af CCP'er, jf. artikel 17 |
|
e) |
koordinere kommunikation til offentligheden om afviklingsstrategier og -ordninger |
|
ea) |
udveksle genopretnings- og afviklingsplaner for clearingmedlemmer og vurdere potentielle virkninger og indbyrdes forbindelse med CCP'en |
2. Følgende er medlemmer af afviklingskollegiet:
|
a) |
CCP'ens afviklingsmyndighed |
|
b) |
CCP'ens kompetente myndighed |
|
c) |
clearingmedlemmernes kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
d) |
de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
e) |
CCP'ens kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, litra e), i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
f) |
de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, litra f), i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
g) |
medlemmerne af ESCB, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, litra g), i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
h) |
centralbankerne, der udsteder , er omhandlet i artikel 18, stk. 2, litra h), i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
i) |
moderselskabets kompetente myndighed, hvor artikel 11, stk. 1, finder anvendelse |
|
ia) |
de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med O-SII'er, jf. artikel 131, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU |
|
j) |
det kompetente ministerium, når afviklingsmyndigheden omhandlet i litra a) ikke er det kompetente ministerium |
|
k) |
ESMA |
|
l) |
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). |
3. ESMA, EBA og de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med O-SII'er, har ikke stemmeret i afviklingskollegier.
4. De kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder for clearingmedlemmer etableret i tredjelande og de kompetente myndigheder samt afviklingsmyndigheder for tredjelandes-CCP'er, med hvem CCP'en har indgået interoperabilitetsordninger, kan inviteres til at deltage i afviklingskollegiet som observatører. Deres deltagelse er betinget af, at disse myndigheder er underlagt fortrolighedskrav, der efter afviklingskollegiets formands opfattelse svarer til kravene i artikel 71.
Tredjelandsmyndigheders deltagelse i afviklingskollegiet kan begrænses til drøftelse af udvalgte grænseoverskridende forhold vedrørende fuldbyrdelse, herunder bl.a .:
|
a) |
effektiv og koordineret fuldbyrdelse af afviklingsforanstaltninger, navnlig i henhold til artikel 53 og 75 |
|
b) |
kortlægning og fjernelse af eventuelle hindringer for afviklingsforanstaltninger, der kan skyldes uoverensstemmelse mellem lovgivninger, der regulerer aftaler om sikkerhedsstillelse, netting og modregning samt forskelle i genopretnings- og afviklingsbeføjelser eller -strategier |
|
c) |
kortlægning og koordinering af ethvert behov for meddelelse af tilladelser, krav til anerkendelse eller tilladelse, idet der tages hensyn til behovet for, at afviklingsforanstaltninger kan udføres rettidigt |
|
d) |
muligheden for at suspendere enhver clearingforpligtelse for relevante kategorier af aktiver, der er berørt af afviklingen af en CCP i henhold til artikel 6a i forordning (EU) nr. 648/2012 eller enhver anden lignende bestemmelse i henhold til national lovgivning i det berørte tredjeland |
|
e) |
den eventuelle påvirkning af forskellige tidszoner for, hvornår handel stoppes. |
5. Formanden for afviklingskollegiet er ansvarlig for følgende opgaver:
|
a) |
efter at have hørt de øvrige medlemmer af afviklingskollegiet fastlægge skriftlige ordninger og procedurer for afviklingskollegiets drift |
|
b) |
koordinere alle afviklingskollegiets aktiviteter |
|
c) |
indkalde og lede alle møder i afviklingskollegiet |
|
d) |
holde alle medlemmerne af afviklingskollegiet fuldt underrettet om afholdelsen af møder, de vigtigste emner, der skal drøftes på disse møder, og de spørgsmål, der skal tages stilling til i forbindelse med disse drøftelser |
|
e) |
afgøre, om og hvilke tredjelandsmyndigheder der skal inviteres til at deltage i visse af afviklingskollegiets møder i henhold til stk. 4 |
|
f) |
koordinere rettidig udveksling af alle relevante oplysninger mellem medlemmerne af afviklingskollegiet |
|
g) |
rettidigt holde alle medlemmer af afviklingskollegiet underrettet om beslutningerne fra og resultaterne af disse møder |
|
ga) |
sikre, at kollegiemedlemmerne rettidigt udveksler alle relevante oplysninger til udførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning. |
6. For at sikre, at kollegierne fungerer på en ensartet og sammenhængende måde i hele Unionen, udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere indholdet i de skriftlige ordninger og procedurer om afviklingskollegiernes funktion, som omhandlet i stk.1.
Med henblik på udarbejdelse af reguleringsmæssige standarder omhandlet i første afsnit tager ESMA hensyn til alle relevante bestemmelser i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 876/2013 (12), kapitel 6, afdeling 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) XXX/2016 om supplerende regler til direktiv 2014/59/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedtaget i medfør af artikel 88, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU (13).
ESMA forelægger udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen inden [PO: indsæt datoen 12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 6 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 5
Afviklingsudvalg under ESMA
1. ESMA nedsætter et afviklingsudvalg i medfør af artikel 41 i forordning (EU) nr. 1095/2010 med henblik på udarbejdelse af afgørelser, der i denne forordning er pålagt ESMA, med undtagelse af de afgørelser, der vedtages efter artikel 12 i denne forordning.
Afviklingsudvalget fremmer også udvikling og samordning af afviklingsplaner og udformer strategier til afvikling af nødlidende CCP'er.
2. Afviklingsudvalget består af myndigheder, der er udpeget efter artikel 3, stk. 1, i denne forordning.
De i artikel 4, stk. 2, nummer i) og iv), i forordning (EU) nr. 1093/2010 omhandlede myndigheder og de myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med O-SII'er, indbydes til at deltage i afviklingsmyndigheden som observatører.
2a. ESMA skal vurdere genopretnings- og afviklingsordninger for CCP'er i hele Unionen med hensyn til deres samlede virkning på Unionens finansielle stabilitet gennem regelmæssige stresstests og øvelser, der simulerer kriser, i forhold til potentielle stressbegivenheder, der påvirker hele systemet. I udøvelsen af denne rolle skal ESMA sikre overensstemmelse med vurderingerne af den enkelte CCP's modstandsdygtighed, som udføres i henhold til kapitel XII i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 153/2013 vedrørende hyppigheden og udformningen af tests og skal samarbejde tæt med de tilsynsførende kollegier, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) nr. 648/2012, ESRB og de kompetente myndigheder, der er udpeget i artikel 4 i direktiv 2013/36/EU, herunder ECB i udførelsen af sine opgaver i en fælles tilsynsmekanisme i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013 og enhver national kompetent myndighed, som har til opgave at føre tilsyn med CCP'er. På områder, hvor disse ordninger er mangelfulde som resultat af disse omfattende stresstests, skal den ansvarlige institution eller institutioner behandle manglerne og fremlægge deres ordninger til endnu en runde stresstests inden for seks måneder efter de forrige stresstests.
3. ESMA samarbejder i forbindelse med denne forordning med Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og EBA inden for rammerne af Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder, som er nedsat ved artikel 54 i forordning (EU) nr. 1093/2010, artikel 54 i forordning (EU) nr. 1094/2010 og artikel 54 i og forordning (EU) nr. 1095/2010.
4. For så vidt angår denne forordning sikrer ESMA organisatorisk adskillelse mellem afviklingsudvalget og de øvrige funktioner, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 6
Samarbejde mellem myndigheder
1. Kompetente myndigheder, afviklingsmyndigheder og ESMA arbejder , så vidt som det er muligt, tæt sammen om forberedelse, planlægning og anvendelse af afviklingsafgørelser. Navnlig bør afviklingsmyndigheden og andre relevante myndigheder, herunder de afviklingsmyndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 214/59/EU og de kompetente myndigheder og myndighederne for tilknyttede FMI'er, samarbejde og kommunikere effektivt i forbindelse med genopretning, således at afviklingsmyndigheden kan handle rettidigt.
2. De kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne samarbejder med ESMA med henblik på denne forordning i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010.
De kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne giver uden ophold ESMA alle de oplysninger, som sidstnævnte behøver for at kunne varetage sine opgaver i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
AFSNIT II
BESLUTNINGSTAGNING OG -PROCEDURER
Artikel 7
Generelle principper for beslutningstagning
Kompetente myndigheder, afviklingsmyndigheder og ESMA tager hensyn til alle følgende principper og aspekter, når de træffer afgørelser og foranstaltninger i medfør af denne forordning:
|
a) |
at effektiviteten og proportionaliteten af alle afgørelser og foranstaltninger vedrørende en enkelt CCP sikres, idet der som minimum tages hensyn til følgende faktorer:
|
|
b) |
at det for at undgå at bruge offentlige midler er bydende nødvendigt med en effektiv beslutningstagning og at holde omkostningerne så lave som muligt samt forhindre markedsforstyrrelser , når foranstaltninger til tidlig indgriben og afviklingsforanstaltninger gennemføres |
|
c) |
at afgørelser og foranstaltninger træffes rettidigt og tilstrækkelig hurtigt, når det er nødvendigt |
|
d) |
at afviklingsmyndigheder, kompetente myndigheder og andre myndigheder samarbejder indbyrdes for at sikre, at afgørelserne og foranstaltningerne træffes på en koordineret og effektiv måde |
|
e) |
at de relevante myndigheders opgaver og ansvarsområder i hver enkelt medlemsstat defineres klart |
|
f) |
at der tages behørigt hensyn til interesserne i de medlemsstater, hvor CCP'en leverer sine ydelser, og hvor clearingmedlemmer, deres kunder og alle interoperable CCP'er er etableret, og særlig indvirkningen af enhver afgørelse eller foranstaltning eller manglende foranstaltning på disse medlemsstaters finansielle stabilitet og offentlige finanser og på Unionen som helhed |
|
g) |
at der tages behørigt hensyn til målene om at sikre en afvejning af de forskellige clearingmedlemmers og deres kunders, samt øvrige kreditorers og CCP-interessenters interesser i de involverede medlemsstater og om at undgå, at bestemte aktørers interesser i nogle medlemsstater skades eller beskyttes urimeligt, herunder at undgå en urimelig byrdefordeling mellem medlemsstaterne |
|
ga) |
at offentlig finansiel støtte undgås i videst mulige omfang og alene bruges som sidste udvej og i henhold til de vilkår, der er fastsat i artikel 45, og at der ikke skabes en forventning om finansiel støtte fra det offentlige |
|
h) |
at enhver forpligtelse i henhold til denne forordning til at høre en myndighed, inden der træffes en afgørelse eller en foranstaltning, omfatter som minimum en forpligtelse til at høre om de elementer i den foreslåede afgørelse eller foranstaltning, der har eller sandsynligvis vil have
|
|
i) |
at de i artikel 13 omhandlede afviklingsplaner overholdes, medmindre afvigelse fra disse planer er nødvendig for bedre at kunne opfylde afviklingsmålene |
|
j) |
at gennemsigtigheden sikres over for de relevante myndigheder, når det er muligt, navnlig når en foreslået beslutning eller foranstaltning sandsynligvis vil få konsekvenser for den finansielle stabilitet eller offentlige finanser og over for en anden jurisdiktion eller andre parter, når det med rimelighed er muligt. |
|
k) |
at de koordinerer og arbejder så tæt sammen som muligt, også med det formål at mindske de samlede afviklingsomkostninger |
|
l) |
at negative økonomiske og sociale konsekvenser af enhver afgørelse i alle medlemsstater og tredjelande, hvor CCP'en leverer ydelser, herunder negative konsekvenser for den finansielle stabilitet, afhjælpes. |
Artikel 8
Udveksling af oplysninger
1. Afviklingsmyndighederne, de kompetente myndigheder og ESMA giver på eget initiativ og efter anmodning samt rettidigt hinanden oplysninger, som er relevante for udøvelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning.
2. Afviklingsmyndighederne videregiver kun fortrolige oplysninger afgivet af en tredjelandsmyndighed, når denne myndighed skriftligt har givet sit forudgående samtykke.
Afviklingsmyndigheder giver det kompetente ministerium alle oplysninger vedrørende afgørelser eller foranstaltninger, der kræver meddelelse til, høring af eller samtykke fra dette ministerium.
AFSNIT III
FORBEREDELSE
KAPITEL 1
Genopretnings- og afviklingsplanlægning
AFDELING 1
GENOPRETNINGSPLANLÆGNING
Artikel 9
Genopretningsplaner
1. CCP'er udarbejder og vedligeholder en omfattende og effektiv genopretningsplan, der beskriver de foranstaltninger, der skal træffes ved såvel misligholdelses- og ikke-misligholdelsessituationer og kombinationer af begge for at genoprette deres finansielle stilling uden nogen offentlig økonomisk støtte for at give dem mulighed for fortsat at kunne tilbyde clearingtjenester efter en betydelig forværring af deres finansielle situation eller en risiko for at krænke tilsynskravene i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012.
1a. I genopretningsplanen sondres der, navnlig når det kan lade sig gøre i form af separate afsnit, mellem scenarier baseret på:
|
a) |
misligholdelsessituationer |
|
b) |
ikke-misligholdelsessituationer |
Genopretningsplanen indeholder bestemmelser om, hvordan bestemmelserne for scenarier under punkt (a) og (b) skal forenes i tilfælde af, at begge scenarier forekomme samtidig.
2. Genopretningsplanen indeholder et sæt indikatorer, som er baseret på CCP’ens risikoprofil, der angiver omstændighederne for, hvornår foranstaltningerne i genopretningsplanen skal iværksættes under hensyntagen til forskellige scenarier. Indikatorerne kan være enten kvalitative eller kvantitative vedrørende CCP'ens finansielle stilling.
CCP'er indfører passende ordninger , herunder tæt samarbejde med de relevant myndigheder, til regelmæssig overvågning af indikatorerne. CCP'er aflægger rapport til ESMA og de kompetente myndigheder om resultaterne af denne overvågning.
2a. ESMA udsteder i samarbejde med ESRB senest den … et år efter denne forordnings ikrafttræden] retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 for at specificere minimumslisten over kvalitative og kvantitative indikatorer, jf. stk. 2, andet afsnit, af denne artikel.
3. CCP'ers forretningsorden indeholder bestemmelser for de procedurer, de skal følge for at opfylde målene for genopretningsprocessen, når de foreslår:
|
a) |
at iværksætte foranstaltninger i deres genopretningsplan, også selvom de relevante indikatorer ikke er opfyldt eller |
|
b) |
at afstå fra at iværksætte foranstaltningerne i deres genopretningsplan, også selvom de relevante indikatorer er opfyldt. |
3a. Enhver foranstaltning, der skal træffes i medfør af stk. 3, godkendes af den kompetente myndighed
4. ▌Når en CCP har til hensigt at aktivere sin genopretningsplan, skal den meddele den kompetente myndighed og ESMA arten og omfanget af de problemer, den har registreret, angive alle relevante omstændigheder og angive de genopretningsforanstaltninger eller andre foranstaltninger, som CCP'en påtænker at træffe for at håndtere situationen.
Når den kompetente myndighed mener, at en genopretningsforanstaltning, som CCP'en påtænker at træffe, kan have alvorlige negative konsekvenser for det finansielle system, sandsynligvis ikke vil være effektiv eller kan ramme clearingmedlemmernes kunder uforholdsmæssigt hårdt, kan myndigheden kræve efter at informere ESMA, at CCP'en undlader at træffe denne foranstaltning.
5. Den kompetente myndighed skal omgående underrette afviklingsmyndigheden om alle meddelelser, der modtages i henhold til stk. 4, første afsnit, og enhver efterfølgende instruks fra den kompetente myndighed i henhold til stk. 4, andet afsnit.
Når den kompetente myndighed modtager en meddelelse i henhold til stk. 4, første afsnit, skal den begrænse eller forbyde aflønning af egenkapital og instrumenter, der behandles som egenkapital, i videst muligt omfang uden at udløse direkte misligholdelse, herunder i form af udbyttebetaling og tilbagekøb fra CCP'ens side, og den kan begrænse, forbyde eller indefryse udbetaling af variabel aflønning i henhold til direktiv 2013/36/EU og EBA's retningslinjer EBA/GL/2015/22, af skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser og af fratrædelsesgodtgørelser til ledelsen.
6. CCP'er gennemgår og ajourfører om nødvendigt deres genopretningsplaner mindst en gang om året og efter enhver ændring, der berører deres retlige eller organisatoriske struktur, deres forretningsaktiviteter eller finansielle situation, og som kan få væsentlige konsekvenser for disse planer eller på anden måde nødvendiggøre en ændring af planerne. De kompetente myndigheder kan kræve, at CCP'erne ajourfører deres genopretningsplaner hyppigere.
7. Genopretningsplaner:
|
a) |
må ikke forudsætte nogen adgang til eller modtagelse af finansiel støtte fra det offentlige, likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes i en nødsituation, eller nogen likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes på andre betingelser end de normale for så vidt angår sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser |
|
b) |
skal tage højde for alle de parters interesser, der forventes at blive berørt af planen, navnlig hvad angår clearingmedlemmer og deres kunder, både direkte og indirekte, og |
|
c) |
skal sikre, at clearingmedlemmer ikke har ubegrænsede eksponeringer over for CCP'en. |
7a. Genopretningsværktøjerne skal gøre det muligt at:
|
a) |
håndtere tab ved ikke-misligholdelsessituationer |
|
b) |
håndtere tab ved misligholdelsessituationer |
|
c) |
genoprette en matched book efter en misligholdelsessituation |
|
d) |
håndtere udækkede likviditetsmangler og og |
|
e) |
tilføre CCP'en nye finansielle ressourcer, herunder dens egne midler, til et niveau, der er tilstrækkeligt til, at CCP'en kan opfylde sine forpligtelser i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012, og til at støtte den fortsatte og rettidige drift af CCP'ens kritiske funktioner |
7b. I genopretningsplanerne overvejes en række ekstreme scenarier, herunder clearingmedlemmers misligholdelse ud over de to største og andre CCP'er, vedrørende de specifikke betingelser for CCP'en, herunder dens produktmiks, forretningsmodel samt dens likviditets- og risikostyringsramme. Denne række af scenarier omfatter både systemdækkende belastende begivenheder og belastende begivenheder, der er specifik for CCP'en, under hensyntagen til de potentielle virkninger af indenlandske og grænseoverskridende smittevirkninger under kriser samt samtidige kriser på flere betydende markeder.
7c. ESMA udsteder i samarbejde med ESRB senest den … [12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] udsteder ESMA retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010, hvori man nærmere specificerer den række af scenarier, der er omhandlet i stk. 1. Ved udstedelsen af sådanne retningslinjer tager ESMA, hvor det er relevant, hensyn til det relevante internationale arbejde, der udføres vedrørende stresstest af CCP'er som led i tilsynsprocessen og CCP-genopretning. ESMA søger, hvor det er muligt, at udnytte synergier mellem stresstest som led i tilsynsprocessen og modellering af genopretningsscenarier.
7d. Hvis CCP'en er del af en koncern og kontraktlige aftaler om støtte fra moderselskabet, herunder finansieringen af CCP'ens kapitalkrav, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 16 forordning (EU) nr. 648/2012, ved hjælp af ejerskabsinstrumenter udstedt af dets moderselskab udgør en del af genopretningsplanen, overvejes der i genopretningsplanen scenarier, hvor disse aftaler ikke kan indfris.
7e. Genopretningsplanen skal indeholde følgende punkter:
|
a) |
et resumé af de vigtigste elementer i planen og en oversigt over den overordnede genopretningskapacitet |
|
b) |
et resumé af de væsentligste ændringer i CCP’en siden den senest registrerede genopretningsplan |
|
c) |
en kommunikations- og offentliggørelsesplan, der beskriver, hvorledes CCP’en agter at forvalte potentielle negative reaktioner fra markedet under iagttagelse af størst mulig gennemsigtighed |
|
d) |
en omfattende række kapital-, tabsfordelings- og likviditetsforanstaltninger, som er nødvendige for at opretholde eller genopbygge CCP’ens levedygtighed og finansielle stilling, bl.a. for at genoprette dens matched book og kapital samt for at genoprette indbetalte ressourcer, der er nødvendige, for at CCP’en kan bevare sin levedygtighed som en going concern og fortsat levere sine vigtige tjenester i henhold til artikel 1, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 152/2013 samt artikel 32, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 153/2013 |
|
e) |
passende kriterier og procedurer til at sikre den rettidige gennemførelse af genopretningsforanstaltninger samt et bredt udvalg af genopretningsmodeller, herunder et skøn over tidsrammen for gennemførelsen af planens væsentlige aspekter |
|
f) |
en detaljeret beskrivelse af enhver væsentlig forhindring for en effektiv og rettidig gennemførelse af planen, herunder inddragelse af konsekvenserne for clearingmedlemmer og kunder, bl.a. i sager, hvor clearingmedlemmer formodes at ville træffe foranstaltninger i henhold til deres genopretningsplaner, jf. artikel 5 og 7 i direktiv 2014/59/EU, og hvor det er relevant for resten af koncernen |
|
g) |
identifikation af kritiske funktioner |
|
h) |
en detaljeret beskrivelse af proceduren for fastsættelse af værdien og salgbarheden af CCP’ens centrale forretningsområder, aktiviteter og aktiver |
|
i) |
en detaljeret beskrivelse af, hvorledes genopretningsplanen er integreret i CCP’ens ledelsesstruktur, hvordan den er indarbejdet i CCP’ens forretningsorden, der er vedtaget af clearingmedlemmerne, samt af de politikker og procedurer, der gælder for godkendelse af genopretningsplanen, og identifikation af de personer i organisationen, der har ansvaret for at udarbejde og gennemføre planen |
|
j) |
ordninger og foranstaltninger til at tilskynde ikke-misligholdende clearingmedlemmer til at afgive konkurrencedygtige bud på auktioner over et misligholdende medlems positioner |
|
k) |
ordninger og foranstaltninger til at sikre, at CCP’en har passende adgang til nødfinansieringskilder, herunder potentielle likviditetskilder, en vurdering af tilgængelig sikkerhedsstillelse og en vurdering af muligheden for at overføre ressourcer og likviditet mellem forretningsområder for at sikre, at den fortsat kan udføre sine aktiviteter og opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder |
|
l) |
ordninger og foranstaltninger:
|
7f. efter en misligholdelsessituation anvender CCP yderligere et beløb fra sine egne øremærkede ressourcer, der svarer til det beløb, der er angivet i artikel 45, stk. 4, i forordning (EU) nr. 648/2012, inden den anvender de værktøjer, der er omhandlet i stk. 7e, litra l), i denne artikel. Hvis den kompetente myndighed mener, at de risici, der fører til tabet, har været under CCP'ens kontrol, kan den pålægge CCP'en at anvende en højere del af egne øremærkede egne ressourcer, der fastlægges af den kompetente myndighed.
7 g. Efter en ikkemisligholdelsesbegivenhed anvender en CCP egne øremærkede ressourcer, der svarer til tre gange det beløb, der skal anvendes i medfør af artikel 45, stk. 4, i forordning (EU) nr. 648/2012, inden den anvender de værktøjer, der er omhandlet i stk. 7e, litra l), i denne artikel og for at opretholde den strengt incitamentsbaserede proces må CCP'er ikke anvende misligholdelsesfonden eller default waterfall. Hvis den kompetente myndighed mener, at de risici, der fører til tabet, har været uden for CCP'ens kontrol, kan den tillade CCP'en at anvende en lavere del af egne øremærkede ressourcer, der fastlægges af den kompetente myndighed.
7h. En CCP anvender efter aftale med den kompetente myndighed først de værktøjer, der er omhandlet i stk. 7e, litra l), nr. ii), efter at have foretaget cash calls for et mindstebeløb svarende til CCP'ens misligholdelsesfond i henhold til de betingelser, der er omhandlet i stk. 7e, litra l), nr. vii).
|
7i. |
De kompetente myndigheder kan kræve, at CCP'erne medtager yderligere oplysninger i deres genopretningsplaner. |
8. CCP'ens bestyrelse vurderer og tager hensyn til risikoudvalgets anbefalinger i henhold til artikel 28, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012 og godkender genopretningsplanen, før den indsendes til den kompetente myndighed og til ESMA.
9. Genopretningsplaner betragtes som en del af CCP'ernes forretningsorden, og CCP'er og deres clearingmedlemmer i tilfælde af bestemmelser, der vedrører deres kunder , sikrer, at foranstaltningerne i genopretningsplanerne til enhver tid kan håndhæves.
9a. CCP'er gør de punkter, der er opført i litra a) -g) i stk. 7e, offentligt tilgængelige. De emner, der er nævnt i litra h) til l) i dette stykke bør være offentligt tilgængelige i det omfang, der er offentlig interesse i disse punkters gennemsigtighed. Clearingmedlemmerne sikrer, at deres kunder informeres grundigt om alle bestemmelser, de måtte være berørt af.
9b. Nationale insolvensretlige regler vedrørende omstødelse eller anfægtelighed af retsakter, der er til skade for kreditorer, finder ikke anvendelse på foranstaltninger truffet af en CCP i henhold til dennes genopretningsplan, som er udarbejdet i henhold til denne forordning.
Artikel 10
Vurdering af genopretningsplaner
1. CCP'er ▌ indsender deres genopretningsplaner til den kompetente myndighed ▌.
2. Den kompetente myndighed forelægger hver plan for tilsynskollegiet og afviklingsmyndigheden uden unødigt ophold.
Inden for seks måneder efter indleveringen af hver plan, og i samarbejde med tilsynskollegiet efter proceduren i artikel 12, gennemgår den kompetente myndighed planen og vurderer, i hvilket omfang den lever op til kravene fastsat i artikel 9.
3. Når den kompetente myndighed vurderer genopretningsplanen, hører den ESMA og tager hensyn til CCP'ens kapitalstruktur, dens default waterfall, kompleksiteten af dens organisatoriske struktur og CCP'ens risikoprofil, herunder økonomiske, operationelle og internetbaserede risici, dens aktiviteters substituerbarhed samt hvordan gennemførelsen af genopretningsplanen vil påvirke CCP'ens clearingmedlemmer, deres kunder, de finansielle markeder, der serviceres af CCP'en, og det finansielle system som helhed. Den kompetente myndighed tager behørigt hensyn til, hvorvidt genopretningsplanen vil sikre passende incitamenter for CCP'ens ejere og clearingmedlemmer og deres kunder til at kontrollere omfanget af risiko, de bringer ind i eller påfører systemet. Den kompetente myndighed tilskynder til overvågning af CCP'ens risikotagnings- og -styringsaktiviteter og fremmer den størst mulige deltagelse i CCP'ens misligholdelsesstyringsproces.
3a. Ved vurderingen af genopretningsplanen træffer den kompetente myndighed kun aftaler om støtte fra moderselskabet i betragtning som gyldige dele af genopretningsplanen, når sådanne aftaler er bindende.
4. Afviklingsmyndigheden gennemgår genopretningsplanen med henblik på at identificere eventuelle foranstaltninger, der kunne få en negativ indvirkning på CCP'ens afviklingsmuligheder. Når sådanne sager identificeres, gør afviklingsmyndigheden den kompetente myndighed opmærksom på dem og fremsætter henstillinger til den kompetente myndighed om metoder til at imødegå de negative virkninger af disse foranstaltninger på CCP'ens afviklingsmuligheder.
5. Beslutter den kompetente myndighed ikke at efterkomme henstillingerne fra afviklingsmyndigheden i henhold til stk. 4, skal myndigheden fuldt ud begrunde afgørelsen over for afviklingsmyndigheden.
6. Hvis den kompetente myndighed er enig i henstillingerne fra afviklingsmyndigheden eller på anden vis mener, at genopretningsplanen har væsentlige mangler, eller at der er væsentlige hindringer for dens gennemførelse, underretter den CCP'en eller dens moderselskab om sin vurdering og giver CCP'en mulighed for at fremføre sine synspunkter.
7. Den kompetente myndighed, der tager hensyn til CCP'ens synspunkter, kan kræve, at CCP'en eller dens moderselskab inden for to måneder, der med den kompetente myndigheds godkendelse kan forlænges med én måned, forelægger en revideret plan hvoraf det fremgår, hvordan de pågældende mangler og hindringer håndteres. Den reviderede plan vurderes i henhold til stk. 2, andet afsnit.
8. Hvis den kompetente myndighed ikke finder, at manglerne og hindringerne i den reviderede plan er blevet håndteret i tilstrækkelig grad, eller hvis CCP'en eller moderselskabet ikke har forelagt en revideret plan, kan myndigheden kræve, at CCP'en eller moderselskabet foretager specifikke ændringer af planen.
9. Hvis det ikke er muligt at afhjælpe disse mangler eller hindringer i tilstrækkelig grad via specifikke ændringer af planen, kræver den kompetente myndighed, at CCP'en eller dens moderselskab inden for en rimelig frist angiver, hvordan forretningsaktiviteterne skal ændres med henblik på at håndtere manglerne i eller hindringerne for gennemførelsen af genopretningsplanen.
Såfremt CCP'en eller dens moderselskab ikke inden for den kompetente myndigheds frist angiver sådanne ændringer, eller hvis den kompetente myndighed mener, at de foreslåede handlinger ikke i tilstrækkelig grad vil kunne afhjælpe manglerne eller hindringerne for gennemførelsen af genopretningsplanen eller forbedre CCP'ens afviklingsmuligheder, skal den kompetente myndighed kræve, at CCP'en eller dens moderselskab inden for en rimelig tidsfrist, som angives af den kompetente myndighed, træffer en af følgende foranstaltninger, under hensyntagen til manglernes og hindringernes alvor, foranstaltningernes indvirkning på CCP'ens forretningsaktiviteter og CCP'ens evne til fremover at overholde forordning (EU) nr. 648/2012:
|
a) |
reduktion af CCP'ens risikoprofil |
|
b) |
styrkelse af CCP'ens evne til at blive rettidigt rekapitaliseret for at overholde tilsynskravene |
|
c) |
revision af CCP'ens strategi og struktur |
|
d) |
ændringer af default waterfall, genopretningsforanstaltninger og andre ordninger til fordeling af tab med henblik på at forbedre afviklingsmulighederne og kritiske funktioners modstandsdygtighed |
|
e) |
ændringer i CCP'ens ledelsesstruktur. |
10. Kravet i stk. 9, andet afsnit, skal begrundes og skriftligt meddeles CCP'en.
10a. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer de minimumskriterier, som den kompetente myndighed skal inddrage i vurderingen i henhold til nærværende artikels stk. 2 og artikel 11, stk. 1.
ESMA forelægger udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen inden … [12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 11
Genopretningsplaner for CCP'er, der tilhører en koncern
1. Når moderselskabet i den koncern, som CCP'en tilhører, er et institut som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 23), i direktiv 2014/59/EU eller en enhed som omhandlet i nævnte direktivs artikel 1, stk. 1, litra c) eller d), pålægger den kompetente myndighed som defineret i nævnte direktivs artikel 2, stk. 1, nr. 21), moderselskabet at indsende en genopretningsplan for koncernen i medfør af nævnte direktiv. Den kompetente myndighed forelægger genopretningsplanen for koncernen for CCP'ens kompetente myndighed.
Når moderselskabet i den koncern, som CCP'en tilhører, ikke er et institut eller en enhed som omhandlet i første afsnit, og hvor det er nødvendigt for at vurdere alle elementer i bilagets afsnit A, kan de kompetente myndigheder, efter høring af kollegiet og ▌i henhold til procedurerne fastlagt i denne forordnings artikel 10, kræve, at CCP'en indsender en genopretningsplan for CCP'en under hensyntagen til alle relevante elementer vedrørende koncernens struktur. Et sådant krav skal begrundes og skriftligt meddeles CCP'en og dennes moderselskab.
2. Indsender moderselskabet genopretningsplanen i henhold til stk. 1, første afsnit , udgør bestemmelserne om CCP'ens genopretning en særskilt del af denne genopretningsplan, og de overholder kravene i denne forordning, og CCP'en pålægges ikke nødvendigvis at udarbejde en individuel genopretningsplan.
3. CCP'ens kompetente myndighed vurderer i henhold til artikel 10 bestemmelserne i CCP'ens genopretningsplan og hører, hvor det er relevant, koncernens kompetente myndighed.
Artikel 12
Koordineringsprocedure for genopretningsplaner
1. Tilsynskollegiet skal nå frem til en fælles afgørelse om alle følgende spørgsmål:
|
a) |
gennemgangen og vurderingen af genopretningsplanen |
|
b) |
anvendelsen af foranstaltningerne i artikel 9, stk. 6, 7, 8 og 9 |
|
c) |
om genopretningsplanen skal udarbejdes af moderselskabet i henhold til artikel 11, stk. 1. |
2. Kollegiet skal nå frem til en fælles afgørelse om de i litra a) og b) omhandlede spørgsmål inden for fire måneder efter den dato, hvor den kompetente myndighed indsender genopretningsplanen.
Kollegiet skal nå frem til en fælles afgørelse om det i litra c) omhandlede spørgsmål inden for fire måneder efter den dato, hvor den kompetente myndighed beslutter at anmode modelskabet om at udarbejde en koncernplan.
ESMA kan efter anmodning fra en kompetent myndighed inden for tilsynskollegiet bistå tilsynskollegiet med at nå frem til en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1095/2010.
3. Hvis tilsynskollegiet fire måneder efter fremlæggelsesdatoen for genopretningsplanen ikke er nået frem til en fælles afgørelse om de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede spørgsmål, træffer CCP'ens kompetente myndighed sin egen afgørelse.
CCP'ens kompetente myndighed træffer afgørelsen, jf. første afsnit, under hensyntagen til andre kollegiemedlemmers synspunkter, der er kommet frem i løbet af perioden på fire måneder. CCP'ens kompetente myndighed meddeler skriftligt afgørelsen til CCP'en, dens moderselskab og, hvor det er relevant, til andre medlemmer af tilsynskollegiet.
4. Hvis en gruppe medlemmer af tilsynskollegiet, der repræsenterer et simpelt flertal af medlemmerne af dette kollegium, inden udgangen af perioden på fire måneder i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010 har henvist et spørgsmål til ESMA om vurderingen af genopretningsplaner og gennemførelse af foranstaltningerne, jf. denne forordnings artikel 10, stk. 9, litra a) og b), afventer CCP'ens kompetente myndighed ESMA's afgørelse, jf. artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1095/2010, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med ESMA's afgørelse.
5. Perioden på fire måneder anses for at være forligsfase i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA træffer sin afgørelse inden for én måned, efter at spørgsmålet er henvist til den. Efter udløbet af de fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere indbringes for ESMA. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra ESMA inden for en måned, finder afgørelsen fra CCP'ens kompetente myndighed anvendelse.
AFDELING 2
AFVIKLINGSPLANLÆGNING
Artikel 13
Afviklingsplaner
1. CCP’ens afviklingsmyndighed udarbejder efter høring af den kompetente myndighed og ESMA og i samarbejde med afviklingskollegiet, i henhold til proceduren fastlagt i artikel 15, en afviklingsplan for hver CCP.
2. Afviklingsplanen skal indeholde de afviklingsforanstaltninger, som afviklingsmyndigheden kan træffe, hvis CCP'en opfylder betingelserne for afvikling, jf. artikel 22.
3. Afviklingsplanen tager mindst hensyn til følgende:
|
a) |
CCP'ens sammenbrud, der skyldes:
|
|
b) |
de konsekvenser, som gennemførelsen af afviklingsplanen vil have på clearingmedlemmer og deres kunder, herunder hvis clearingmedlemmer forventeligt bliver genstand for genopretningsforanstaltninger eller afviklingsforanstaltninger i henhold til direktiv 2014/59/EU, på forbundne FMI'er, finansielle markeder, der serviceres af CCP'en, og det finansielle system som helhed |
|
c) |
den måde og de omstændigheder, hvorpå og hvorunder en CCP kan anmode om anvendelse af centralbankfaciliteter og identifikation af de aktiver, der forventes at kunne betragtes som sikkerhedsstillelse. |
4. Der må i afviklingsplanen ikke antages noget af følgende:
|
a) |
offentlig finansiel støtte |
|
b) |
en centralbanks likviditetsstøtte i en nødsituation |
|
c) |
likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes på andre betingelser end de normale for så vidt angår sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser. |
4a. En afviklingsplan fremsætter forsigtige antagelser vedrørende de finansielle ressourcer, som er tilgængelige som afviklingsværktøjer, der måtte være nødvendige for at nå målet med afviklingen, og de ressourcer, som den forventer vil være til rådighed i henhold til CCP'ens regler og ordninger på det tidspunkt, hvor afviklingen går i gang. Disse forsigtige antagelser baseres på resultaterne af de seneste stresstest, der udføres i overensstemmelse med artikel 5, stk.2a, og fortsat være gyldige i scenarier med ekstreme markedsvilkår, der forværres af genopretning eller afvikling af én eller flere CCP'er, herunder misligholdelse hos et eller flere clearingmedlemmer, ud over de to clearingmedlemmer over for hvem CCP'en har de største eksponeringer.
5. Afviklingsmyndighederne gennemgår afviklingsplanerne og ajourfører dem, hvor det er relevant, mindst en gang om året og under alle omstændigheder efter ændringer, der berører CCP'ens retlige eller organisatoriske struktur, dens forretningsaktiviteter eller finansielle stilling, eller enhver anden ændring, som har væsentlige konsekvenser for planens effektivitet.
CCP'erne og de kompetente myndigheder meddeler straks afviklingsmyndigheden om enhver sådan ændring.
5a. I afviklingsplanen foretages der en tydelig sondring, navnlig når det kan lade sig gøre i form af separate afsnit, mellem scenarier baseret på de omstændigheder, der henvises til i henholdsvis stk. 3, litra a), nr. i), ii) og iii).
6. Afviklingsplanen præciserer betingelserne og forskellige scenarier for anvendelse af afviklingsværktøjerne og udøvelse af afviklingsbeføjelserne. Afviklingsplanen indeholder, kvantificeret så vidt det er relevant og muligt, følgende:
|
a) |
et resumé af de vigtigste elementer i planen, idet der skelnes mellem misligholdelsesbegivenheder, ikkemisligholdelsesbegivenheder og en kombination af begge; |
|
b) |
et resumé af de væsentligste ændringer i CCP'en, der har fundet sted siden sidste ajourføring af afviklingsplanen |
|
c) |
en beskrivelse af, hvordan CCP'ens kritiske funktioner i nødvendigt omfang vil kunne adskilles juridisk og økonomisk fra andre funktioner for at sikre deres videreførelse efter indledning af alle forskellige former for afvikling, herunder at CCP’en bliver nødlidende |
|
d) |
et overslag over tidsrammen for gennemførelsen af hvert af planens væsentlige aspekter, herunder til supplering af CCP'ens finansielle ressourcer |
|
e) |
en udførlig beskrivelse af den vurdering af afviklingsmulighederne, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 16 |
|
f) |
en beskrivelse af de foranstaltninger, der kræves i medfør af artikel 17 for at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling, som er påpeget ved vurderingen i henhold til artikel 16 |
|
g) |
en beskrivelse af procedurerne til bestemmelse af værdien og salgbarheden af CCP'ens kritiske funktioner og aktiver |
|
h) |
en udførlig beskrivelse af de ordninger, der skal sikre, at de i artikel 14 krævede oplysninger er aktuelle og til enhver tid står til rådighed for afviklingsmyndighederne |
|
i) |
en redegørelse, der forklarer, hvordan afviklingsforanstaltningerne vil kunne finansieres, uden at der regnes med de i stk. 4 omhandlede elementer |
|
j) |
en udførlig beskrivelse af de forskellige afviklingsstrategier, der vil kunne anvendes, alt efter de forskellige mulige scenarier og de dermed forbundne tidsfrister |
|
k) |
en beskrivelse af kritiske indbyrdes afhængighedsforhold mellem CCP'en og andre markedsdeltagere, herunder gensidig afhængighed inden for koncernen, interoperabilitetsordninger og forbindelser med andre FMI'er sammen med metoderne til afhjælpning af denne form for gensidig afhængighed |
|
l) |
en beskrivelse af de forskellige muligheder for at sikre:
|
|
la) |
en beskrivelse af metoden, som afviklingsmyndigheden planlægger at følge for at fastslå omfanget og værdien af kontrakter, der skal afsluttes i henhold til artikel 29 |
|
m) |
en analyse af planens konsekvenser for CCP'ens medarbejdere, herunder en vurdering af eventuelle omkostninger forbundet hermed, og en beskrivelse af de planlagte procedurer for høring af medarbejderne under afviklingsprocessen, idet der tages hensyn til de nationale bestemmelser om og ordninger for dialog med arbejdsmarkedets parter |
|
n) |
en plan for kommunikation med medierne og offentligheden for at sikre så stor gennemsigtighed som muligt |
|
o) |
en beskrivelse af de aktiviteter og systemer, der har afgørende betydning for opretholdelsen af den fortsatte gennemførelse af CCP'ens operationelle procedurer. |
|
oa) |
en beskrivelse af ordningerne for udveksling af oplysninger med afviklingskollegiet forud for og under afviklingen i henhold til de skriftlige ordninger og procedurer for afviklingskollegiets funktionsmåde, jf. artikel 1, stk. 4. |
Oplysningerne i stk. 6, litra a), videregives til den pågældende CCP. CCP'en kan skriftligt give udtryk for sin holdning til afviklingsplanen over for afviklingsmyndigheden. Udtalelsen skal medtages i planen.
7. Afviklingsmyndigheder kan kræve, at CCP'er giver dem detaljerede registre over de i artikel 29 i forordning (EU) nr. 648/2012 omhandlede kontrakter, som den har indgået. Afviklingsmyndigheder kan fastlægge en tidsfrist for indlevering af disse registre og kan angive forskellige tidsfrister for forskellige kontrakttyper.
7a. CCP'ens afviklingsmyndighed arbejder tæt sammen med afviklingsmyndigheder for CCP'ens clearingmedlemmer med det formål at sikre, at der ikke er nogen hindringer for afvikling.
8. ESMA kan, efter høring af ESRB og under hensyntagen til de relevante bestemmelser i Kommissionens delegerede forordning (EU) XXX/2016 om supplerende regler til direktiv 2014/59/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedtaget i medfør af artikel 10, stk. 9, i direktiv 2014/59/EU, og under overholdelse af proportionalitetsprincippet udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der yderligere præciserer indholdet i afviklingsplanen, jf. stk. 6.
Ved udarbejdelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder tager ESMA behørigt hensyn til graden af differentiering mellem de nationale retlige rammer, navnlig på området insolvenslovgivning i hele Unionen, samt de forskellige størrelser og arten af CCP'er, der er etableret i Unionen.
ESMA forelægger udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen inden [PO: indsæt dato: [12 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 14
CCP'ers samarbejds- og oplysningspligt
CCP'er skal, hvor det er nødvendigt, samarbejde om udarbejdelsen af afviklingsplaner og give afviklingsmyndigheder, enten direkte eller gennem kompetente myndigheder, alle oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen og gennemførelsen af disse planer, herunder de oplysninger og den analyse, der er omhandlet i bilagets afsnit B.
De kompetente myndigheder skal give afviklingsmyndighederne alle de i første afsnit omhandlede oplysninger, som er tilgængelige for dem.
En CCP udveksler oplysninger rettidigt med de kompetente myndigheder og ESMA med henblik på at lette vurderingen af CCP'ens risikoprofiler og den indbyrdes forbindelse med andre infrastrukturer på finansmarkedet, andre finansieringsinstitutter og med finanssystemet i almindelighed som defineret i artikel 9 og 10 i denne forordning.
Artikel 15
Koordineringsprocedure for afviklingsplaner
1. Afviklingskollegiet skal nå frem til en fælles afgørelse om afviklingsplanen og om alle ændringer af den inden for en periode på fire måneder efter den dato, hvor afviklingsmyndigheden forelægger planen i henhold til stk. 2.
2. Afviklingsmyndigheden skal for afviklingskollegiet forelægge et udkast til en afviklingsplan, de i artikel 14 omhandlede oplysninger og alle yderligere oplysninger, der er relevante for afviklingskollegiet.
Afviklingsmyndigheden sikrer, at ESMA modtager alle de oplysninger, der er relevante for dens rolle i henhold til denne artikel.
3. Afviklingsmyndigheden kan beslutte at inddrage tredjelandsmyndigheder i udarbejdelsen og gennemgangen af afviklingsplanen, forudsat at de opfylder fortrolighedskravene, jf. artikel 71, og er fra jurisdiktioner, hvor en af følgende enheder er etableret:
|
i. |
CCP'ens moderselskab, hvor det er relevant |
|
ii. |
clearingmedlemmer, f or hvilke CCP'en har betydelig eksponering |
|
iii. |
CCP'ens datterselskaber, hvor det er relevant |
|
iv. |
andre, der leverer kritiske tjenester til CCP'en |
|
iva. |
en CCP som har interoperabilitetsaftaler med CCP'en. |
4. ESMA kan efter anmodning fra en afviklingsmyndighed bistå afviklingskollegiet med at nå frem til en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1095/2010.
5. Hvis afviklingskollegiet fire måneder efter fremlæggelsesdatoen for afviklingsplanen ikke er nået frem til en fælles afgørelse, træffer afviklingsmyndigheden sin egen afgørelse om afviklingsplanen. Når afviklingsmyndigheden træffer sin afgørelse, tager den hensyn til de øvrige afviklingskollegiemedlemmers synspunkter, der er kommet frem under perioden på firemåneder. Afviklingsmyndigheden meddeler skriftligt afgørelsen til CCP'en, dens moderselskab, hvor det er relevant, og til andre medlemmer af afviklingskollegiet.
6. Har en gruppe medlemmer af afviklingskollegiet, der repræsenterer et simpelt flertal af medlemmerne af dette kollegium , inden udløbet af perioden på fire måneder indbragt et spørgsmål vedrørende afviklingsplanen for ESMA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010, udskyder CCP'ens afviklingsmyndighed sin afgørelse og afventer den afgørelse, ESMA måtte vedtage i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med ESMA's afgørelse.
Perioden på fire måneder anses for at være forligsfase i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA træffer sin afgørelse inden for én måned, efter at spørgsmålet er henvist til den. Efter udløbet af de fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere indbringes for ESMA. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra ESMA inden for en måned, finder afviklingsmyndighedens afgørelse anvendelse.
7. Hvor der træffes en fælles afgørelse i medfør af stk. 1, og hvor enhver afviklingsmyndighed i forbindelse med stk. 6 mener, at genstanden for en uenighed kan få indvirkning på dens medlemsstats finanspolitiske ansvar, skal CCP'ens afviklingsmyndighed iværksætte en ny vurdering af afviklingsplanen.
KAPITEL II
Afviklingsmulighederne
Artikel 16
Vurdering af afviklingsmulighederne
1. Afviklingsmyndigheden skal, i samarbejde med afviklingskollegiet i henhold til artikel 17, vurdere, i hvilket omfang en CCP kan afvikles, uden at der regnes med noget af følgende:
|
a) |
▌finansiel støtte fra det offentlige |
|
b) |
en centralbanks likviditetsstøtte i en nødsituation |
|
c) |
likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes på andre betingelser end de normale for så vidt angår sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser. |
2. En CCP anses for at kunne afvikles, hvis afviklingsmyndigheden vurderer, at det er muligt og troværdigt enten at afvikle den ved almindelig insolvensbehandling eller at anvende de forskellige afviklingsværktøjer og -beføjelser, således at videreførelsen af CCP'ens kritiske funktioner sikres, og man undgår enhver brug af offentlige midler , samt at det i videst muligt omfang forhindres, at det får betydelige negative konsekvenser for det finansielle system.
De negative konsekvenser omhandlet i første afsnit omfatter generel finansiel ustabilitet eller begivenheder, der berører hele systemet, i enhver medlemsstat.
Afviklingsmyndigheden underretter rettidigt ESMA, hvis den mener, at CCP'en ikke kan afvikles.
3. Efter anmodning fra afviklingsmyndigheden skal en CCP godtgøre, at:
|
a) |
der ikke er nogen hindringer for, at ejerskabsinstrumenternes værdi nedskrives efter udøvelsen af afviklingsbeføjelser, uanset om udestående aftaleforhold eller andre foranstaltninger i CCP'ens afviklingsplan er helt udtømt |
|
b) |
CCP'ens aftaler med clearingmedlemmer eller tredjeparter ikke giver disse clearingmedlemmer eller tredjeparter mulighed for at anfægte en afviklingsmyndigheds udøvelse af afviklingsbeføjelser eller på anden måde undgå at blive genstand for disse beføjelser. |
4. Ved vurderingen af afviklingsmulighederne i henhold til stk. 1 ser afviklingsmyndigheden afhængigt af, hvad der er relevant, på de forhold, der er anført i bilagets afsnit C.
4a. ESMA vedtager retningslinjer med henblik på at fremme konvergensen af tilsyns- og afviklingspraksis vedrørende anvendelse af afsnit C i bilaget senest den … [18 måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
5. Afviklingsmyndigheden foretager i samarbejde med afviklingskollegiet vurderingen af afviklingsmulighederne samtidig med udarbejdelsen og ajourføringen af afviklingsplanen i henhold til artikel 13.
Artikel 17
Afhjælpning eller fjernelse af hindringer for afviklingsmuligheder
1. Når afviklingsmyndigheden efter vurderingen i artikel 16 og efter at have rådført sig med afviklingskollegiet konkluderer, at der er væsentlige hindringer for afviklingen af en CCP, udarbejder og indsender afviklingsmyndigheden i samarbejde med den kompetente myndighed en rapport til CCP'en og afviklingskollegiet.
I den i første afsnit omhandlede rapport analyseres det, hvilke ▌hindringer der er for en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjerne og for udøvelse af afviklingsbeføjelserne i forbindelse med CCP'en, hindringernes konsekvenser for CCP'ens forretningsmodel overvejes, og målrettede foranstaltninger til at fjerne disse ▌ anbefales, hvor det er muligt.
2. Kravet til afviklingskollegierne om at træffe en fælles afgørelse om afviklingsplanerne, der er fastsat i artikel 15, suspenderes som følge af den i stk. 1 omhandlede indsendelse af rapporten, indtil foranstaltningerne med henblik på at fjerne de væsentlige hindringer for afvikling er blevet accepteret af afviklingsmyndigheden i henhold til nærværende artikels stk. 3 eller alternative foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 4.
3. Senest fire måneder efter modtagelsen af den i henhold til stk. 1 indsendte rapport forelægger CCP'en afviklingsmyndigheden forslag til mulige foranstaltninger med henblik på at afhjælpe eller fjerne de væsentlige hindringer, der er påpeget i rapporten. Afviklingsmyndigheden underretter afviklingskollegiet om enhver foranstaltning forelagt af CCP'en. Afviklingsmyndigheden og afviklingskollegiet vurderer, i henhold til artikel 18, stk. 1, litra b), om foranstaltningerne effektivt afhjælper eller fjerner disse hindringer.
4. Konstaterer afviklingsmyndigheden under hensyntagen til afviklingskollegiets holdning , at de af CCP'en forelagte foranstaltninger i henhold til stk. 3 ikke effektivt afhjælper eller fjerner de i rapporten udpegede hindringer, fastlægger afviklingsmyndigheden andre foranstaltninger, og den giver underretning om disse foranstaltninger til afviklingskollegiet med henblik på at træffe en fælles afgørelse jf. artikel 18.
De i første afsnit omhandlede alternative foranstaltninger tager hensyn til følgende:
|
a) |
den trussel mod finansiel stabilitet, der følger af disse hindringer for afvikling af en CCP |
|
b) |
de alternative foranstaltningers indvirkning på den specifikke CCP, dens clearingmedlemmer og deres kunder, alle forbundne FMI'er og det indre marked. |
|
ba) |
virkningerne på bestemmelsen om integrerede clearingtjenester for forskellige produkter og porteføljers marginberegning på tværs af aktivklasser. |
Med henblik på andet afsnit, litra b), hører afviklingsmyndigheden den kompetente myndighed, tilsynskollegiet og afviklingskollegiet samt, hvor det er relevant, ESRB .
5. Afviklingsmyndigheden skal, i henhold til artikel 18, skriftligt underrette CCP'en, enten direkte eller indirekte gennem den kompetente myndighed, om de alternative foranstaltninger, der skal træffes med henblik på at nå målet om at fjerne hindringer for muligheden for afvikling. Afviklingsmyndigheden begrunder, hvorfor de af CCP'en forelagte foranstaltninger ikke ville kunne fjerne hindringerne for afviklingen, og hvordan alternative foranstaltninger ville kunne fjerne dem.
6. CCP'en forelægger inden for en måned en plan for, hvordan den agter at gennemføre de alternative foranstaltninger inden for den frist, der fastsættes af afviklingsmyndigheden.
7. Kun med henblik på stk. 4 kan afviklingsmyndigheden i koordination med den kompetente myndighed:
|
a) |
pålægge CCP'en at revidere eller udarbejde serviceaftaler, det være sig internt i koncernen eller med tredjemand, til dækning af kritiske funktioner |
|
b) |
pålægge CCP'en at begrænse sine maksimale enkeltvise og samlede udækkede eksponeringer |
|
c) |
pålægge CCP'en at foretage ændringer af, hvordan den indsamler og forvalter marginer i medfør af artikel 41 i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
d) |
pålægge CCP'en at foretage ændringer i sammensætningen af og antallet af dens misligholdelsesfonde jf. artikel 42 i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
e) |
pålægge CCP'en krav om specifikke eller yderligere regelmæssige oplysninger |
|
f) |
pålægge CCP'en at afhænde bestemte aktiver |
|
g) |
pålægge CCP'en at begrænse eller indstille visse eksisterende eller påtænkte aktiviteter |
|
h) |
pålægge CCP'en at foretage ændringer af dens genopretningsplan, forretningsorden og andre kontraktlige ordninger |
|
i) |
begrænse eller forhindre udviklingen af nye eller eksisterende forretningsområder eller ydelse af nye eller eksisterende tjenester |
|
j) |
kræve, at CCP'en eller en koncernenhed, som den direkte eller indirekte kontrollerer, ændrer den retlige eller operationelle struktur for at sikre, at kritiske funktioner kan adskilles juridisk og operationelt fra andre funktioner ved anvendelsen af afviklingsværktøjer |
|
k) |
pålægge CCP'en at oprette et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen |
|
l) |
pålægge CCP'en at udstede forpligtelser, der kan nedskrives og konverteres, eller at sætte andre ressourcer til side for at øge kapaciteten til at absorbere tab, rekapitalisere og supplere præfinansierede ressourcer |
|
m) |
pålægge CCP'en at tage andre skridt til at muliggøre kapitalstrømme, andre forpligtelser og kontrakter for at kunne absorbere tab, rekapitalisere CCP'en eller supplere præfinansierede ressourcer Foranstaltningerne, der overvejes , kan navnlig omfatte forsøg på at genforhandle enhver forpligtelse, som CCP'en har udstedt, eller revidere aftalevilkår med henblik på at sikre, at alle afviklingsmyndighedens afgørelser om at nedskrive, konvertere eller omstrukturere nævnte forpligtelse, instrument eller aftale bliver fuldbyrdet i henhold til lovgivningen i den jurisdiktion, der er gældende for nævnte forpligtelse eller instrument |
|
n) |
▌ |
|
na) |
begrænse eller suspendere CCP'ens interoperabilitetsforbindelser, når en sådan begrænsning eller suspension er nødvendig for at forhindre de negative konsekvenser, som anvendelsen af genopretningsværktøjerne kan have på interoperable CCP'er. |
Artikel 18
Koordinationsprocedure til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling
1. Afviklingskollegiet træffer en fælles afgørelse om:
|
a) |
udpegelsen af væsentlige hindringer for afvikling, jf. artikel 16, stk. 1 |
|
b) |
vurderingen af de foranstaltninger, der er foreslået af CCP'en, jf. artikel 17, stk. 3, om nødvendigt |
|
c) |
de alternative foranstaltninger, der kræves i henhold til artikel 17, stk. 4. |
2. Den i stk. 1, litra a), omhandlede fælles afgørelse om udpegelse af væsentlige hindringer for afvikling skal vedtages inden for fire måneder efter indsendelsen af den i artikel 17, stk. 1, omhandlede rapport til afviklingskollegiet.
Den i stk. 1, litra b) og c), omhandlede fælles afgørelse skal vedtages inden for fire måneder efter indsendelsen af CCP'ens foreslåede foranstaltninger til at fjerne hindringer for afvikling.
De i stk. 1 omhandlede fælles afgørelser skal være begrundede og meddeles skriftligt af afviklingsmyndigheden til CCP'en, samt hvis det er relevant, til dens moderselskab.
ESMA kan efter anmodning fra afviklingsmyndigheden bistå afviklingskollegiet med at nå frem til en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1095/2010.
3. Hvis afviklingskollegiet , fire måneder efter forelæggelsesdatoen for den i artikel 17, stk. 1, omhandlede rapport, ikke har vedtaget en fælles afgørelse, træffer afviklingsmyndigheden sin egen afgørelse om passende foranstaltninger, der skal iværksættes i henhold til artikel 17, stk. 5. Når afviklingsmyndigheden træffer sin afgørelse, tager den hensyn til de øvrige afviklingskollegiemedlemmers synspunkter, der er kommet frem under perioden på fire måneder.
Afviklingsmyndigheden meddeler skriftligt afgørelsen til CCP'en, dens moderselskab, hvor det er relevant, og til andre medlemmer af afviklingskollegiet.
4. Har en gruppe af medlemmer af afviklingskollegiet, d er repræsenterer et simpelt flertal af medlemmerne af dette kollegium, ved udløbet af perioden på fire måneder indbragt et spørgsmål omhandlet i artikel 17, stk. 7, litra j), k) eller n), for ESMA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010, udskyder CCP'ens afviklingsmyndighed sin afgørelse og afventer den afgørelse, ESMA måtte vedtage i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning. Afviklingsmyndigheden træffer i dette tilfælde sin afgørelse i overensstemmelse med ESMA's afgørelse.
Perioden på fire måneder anses for at være forligsfase i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA træffer sin afgørelse inden for én måned, efter at spørgsmålet er henvist til den. Efter udløbet af de fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere indbringes for ESMA. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra ESMA inden for en måned, finder afviklingsmyndighedens afgørelse anvendelse.
AFDELING II
TIDLIG INDGRIBEN
Artikel 19
Foranstaltninger i forbindelse med tidlig indgriben
1. Hvis en CCP overtræder eller kan forventes at overtræde tilsynskravene i forordning (EU) nr. 648/2012 eller udgør en risiko for den finansielle stabilitet i det globale finansielle system eller i Unionens finansielle system eller dele af det ene af disse to , eller hvis den kompetente myndighed har afgjort, at der er andre indikationer på en udvikling, der kan påvirke CCP'ens drift, især dens evne til at levere clearingtjenester, kan de kompetente myndigheder:
|
a) |
pålægge CCP'en at ajourføre genopretningsplanen i henhold til artikel 9 , hvis de omstændigheder, der gjorde tidlig indgriben nødvendig, er forskellige fra antagelserne i den oprindelige genopretningsplan |
|
b) |
pålægge CCP'en at iværksætte en eller flere af de ordninger eller foranstaltninger, der er beskrevet i genopretningsplanen inden for en specifik tidsfrist. Hvis planen er ajourført i henhold til litra a), omfatter disse ordninger eller foranstaltninger alle ajourførte ordninger eller foranstaltninger |
|
c) |
pålægge CCP'en at udpege årsagerne til overtrædelsen eller den forventelige overtrædelse omhandlet i stk. 1 og udarbejde et handlingsprogram, der indeholder passende foranstaltninger og tidsfrister |
|
d) |
pålægge CCP'en at indkalde til aktionærmøde eller, hvis CCP'en ikke overholder dette krav, selv indkalde mødet. I begge tilfælde fastlægger den kompetente myndighed dagsordenen, herunder afgørelser, som skal vedtages af aktionærerne |
|
e) |
kræve, at et eller flere medlemmer af bestyrelsen eller den øverste ledelse fjernes eller udskiftes, hvis disse personer findes uegnede til at varetage deres opgaver i henhold til artikel 27 i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
f) |
kræve ændringer af CCP'ens forretningsstrategi |
|
g) |
kræve ændringer af CCP'ens retlige eller operationelle struktur |
|
h) |
forsyne afviklingsmyndigheden med alle de oplysninger, der er nødvendige for at ajourføre CCP'ens afviklingsplan for at forberede CCP'ens eventuelle afvikling og værdiansættelsen af dens aktiver og passiver i henhold til artikel 24, herunder alle oplysninger, der kræves ved inspektioner på stedet |
|
i) |
om nødvendigt og i henhold til stk. 4 kræve gennemførelse af CCP'ens genopretningsforanstaltninger |
|
j) |
kræve, at CCP'en afstår fra at gennemføre visse genopretningsforanstaltninger, hvis den kompetente myndighed har besluttet, at gennemførelse af disse foranstaltninger kan have negative konsekvenser for den finansielle stabilitet eller i urimelig grad skade kundernes interesser |
|
k) |
pålægge CCP'en rettidigt at supplere dens finansielle ressourcer |
|
ka) |
undtagelsesvis og i enkelttilfælde tillade, at clearingmedlemmers kunder deltager direkte i auktioner, idet man fraviger andre forsigtighedskrav i afsnit IV, kapitel 3 i forordning (EU) nr. 648/2012 end marginkravene i artikel 41 i forordning (EU) nr. 648/2012 for disse kunder. Kundernes clearingmedlemmer skal give kunderne omfattende oplysninger om auktionen og lette budprocessen for kunderne. De krævede marginbetalinger fra kunderne skal foretages gennem et ikke-misligholdende clearingmedlem. |
|
kb) |
begrænse eller forbyde aflønning af egenkapital og instrumenter, der behandles som egenkapital, i videst muligt omfang uden at udløse direkte misligholdelse, herunder i form af udbyttebetaling og tilbagekøb fra CCP'ens side og det bør være muligt at begrænse, forbyde eller indefryse udbetaling af variabel aflønning i henhold til direktiv 2013/36/EU og EBA's retningslinjer EBA/GL/2015/22, af skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser og af fratrædelsesgodtgørelser til ledelsen. |
2. For hver af disse foranstaltninger fastsætter den kompetente myndighed en passende tidsfrist og evaluerer effektiviteten af disse foranstaltninger, når de er iværksat.
2a. Nationale insolvensretlige regler vedrørende omstødelse eller anfægtelighed af retsakter, der er skadelige for kreditorerne, finder ikke anvendelse på foranstaltninger i form af tidlig indgriben, som træffes af den kompetente myndighed i overensstemmelse med denne forordning.
3. Den kompetente myndighed må kun anvende de i stk. 1, litra a) til k), nævnte foranstaltninger under hensyntagen til virkningen af disse foranstaltninger i andre medlemsstater, hvor CCP'en udøver virksomhed eller leverer ydelser, navnlig hvor CCP'ens virksomhed er kritisk eller vigtig for lokale finansielle markeder, herunder steder, hvor clearingmedlemmer er knyttet til handelspladser, og hvor FMI'er er etableret.
4. Den kompetente myndighed må kun anvende den i stk. 1, litra i), nævnte foranstaltning, når den er i offentlighedens interesse og nødvendig for at opnå ethvert af følgende mål:
|
a) |
opretholde den finansielle stabilitet |
|
b) |
opretholde videreførelse af CCP'ens kritiske funktioner på et gennemsigtigt og ikke-diskriminerende grundlag |
|
c) |
opretholde og styrke CCP'ens finansielle modstandsdygtighed. |
Den kompetente myndighed anvender ikke den i stk. 1, litra i), nævnte foranstaltning i forbindelse med foranstaltninger, der omfatter overførsel af en anden CCP's ejendom, rettigheder eller forpligtelser.
5. Har en CCP iværksat sin default waterfall, i henhold til artikel 45 i forordning (EU) nr. 648/2012, skal den informere den kompetente myndighed og afviklingsmyndigheden hurtigst muligt og forklare, om hændelsen afspejler svagheder eller problemer i den pågældende CCP.
6. Er de i stk. 1 omhandlede betingelser opfyldt, underretter den kompetente myndighed ESMA og afviklingsmyndigheden, og den hører tilsynskollegiet.
Efter underretningerne og høringen af tilsynskollegiet afgør den kompetente myndighed, om nogen af de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal bringes i anvendelse. Den kompetente myndighed underretter tilsynskollegiet, afviklingsmyndigheden og ESMA om afgørelsen vedrørende de foranstaltninger, der skal træffes.
7. Afviklingsmyndigheden kan, efter den i stk. 6, første afsnit, omhandlede underretning, pålægge CCP'en at kontakte potentielle købere med henblik på at forberede afviklingen af den, med forbehold for de i artikel 41 fastlagte betingelser og de i artikel 71 fastlagte fortrolighedsbestemmelser s amt rammen for markedssonderinger, jf. artikel 11 i forordning (EU) nr. 596/2014 samt relevante delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.
Artikel 20
Fjernelse af den øverste ledelse og bestyrelsen
Hvis der er sket en betydelig forværring af en CCP's finansielle situation, eller hvis CCP'en overtræder de lovkrav, der gælder for den, herunder dens forretningsorden, og andre foranstaltninger truffet i overensstemmelse med artikel 19 ikke er tilstrækkelige til at vende situationen, kan de kompetente myndigheder kræve, at CCP'ens øverste ledelse eller bestyrelsen fjernes helt eller delvist.
Udpegelsen af en ny øverste ledelse eller bestyrelse foretages i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) nr. 648/2012 og er underlagt den kompetente myndigheds godkendelse eller samtykke.
AFSNIT IVA
GENVINDING AF TAB
Artikel 20a
Udstedelse af ejerskab af fremtidige overskud til clearingmedlemmer og kunder, der har lidt tab
1. Hvis en CCP i genopretning, der skyldes en ikkemisligholdelsesbegivenhed, har anvendt ordninger og foranstaltninger til at reducere værdien af eventuelle gevinster, som CCP skal betale til ikkemisligholdende clearingmedlemmer og deres kunder, der er angivet i dens genopretningsplan i henhold til artikel 9, stk. 7b, litra b), l), nr. ii)), som går ud over den default waterfall, der er fastsat i artikel 45 forordning (EU) nr. 648/2012 om ikke-misligholdende clearingmedlemmer og deres kunder, og ikke har indledt afvikling som følge heraf, kan CCP'ens kompetente myndighed, når en matched bog er genoprettet, enten pålægge CCP'en at kompensere for deres tab gennem kontantbetalinger eller, hvor det er relevant, pålægge CCP'en at udstede ejerskabsinstrumenter i CCP'ens fremtidige overskud.
Værdien af ejerskabsinstrumenter i CCP'ens fremtidige overskud, der skal udstedes til hvert enkelt ikkemisligholdende berørt clearingmedlem, og som skal videregives til kunderne i en passende form, skal stå i forhold til dets tab og baseres på en værdiansættelse i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3. Disse ejerskabsinstrumenter giver besidderen ret til at modtage betalinger fra CCP'en på årsbasis, indtil tabet er blevet dækket fuldt ud og til et passende maksimalt antal år fra udstedelsesdatoen. En passende maksimal del af CCP'ens årlige overskud anvendes til betalinger vedrørende disse ejerskabsinstrumenter.
2. Denne artikel reducerer ikke clearingmedlemmers ansvar for at lide tab, der går ud over default waterfall.
3. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at angive den rækkefølge, som skal betales, og de relevante maksimale antal år og den passende maksimale andel af CCP'ens årlige overskud, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [XXX efter ikrafttrædelsen af denne forordning].
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
AFSNIT V
AFVIKLING
KAPITEL I
Mål, betingelser og generelle principper
Artikel 21
Afviklingsmål
1. Ved anvendelsen af afviklingsværktøjer og udøvelsen af afviklingsbeføjelser tager afviklingsmyndigheden hensyn til følgende afviklingsmål og tilpasser dem til det enkelte tilfældes art og omstændigheder:
|
a) |
at sikre videreførelse af CCP'ens kritiske funktioner, navnlig:
|
|
b) |
at sikre videreførelse af forbindelserne med andre FMI'er, der, hvis de forstyrres, vil have betydelige negative konsekvenser for den finansielle stabilitet, eller rettidig gennemførelse af betalings-, clearings-, afregnings- og registreringsfunktioner |
|
c) |
at undgå betydelige negative virkninger for det finansielle system, navnlig ved at forebygge spredning af finansielle vanskeligheder for CCP'ens clearingmedlemmer, deres kunder eller for det finansielle system som helhed, herunder andre FMI'er og ved at opretholde markedets og offentlighedens tillid |
|
d) |
at beskytte offentlige midler ved at minimere afhængigheden af finansiel støtte fra det offentlige og potentielle tab for skatteyderne |
|
e) |
at minimere omkostningerne ved afvikling for alle berørte parter og undgå værditab for CCP'en, med mindre dette værditab er nødvendigt for at nå afviklingsmålene. |
2. Bestyrelsen og den øverste ledelse af den CCP, der er under afvikling, yder afviklingsmyndigheden al den støtte, der er nødvendig for at nå afviklingsmålene
Artikel 22
Betingelser for afvikling
1. Afviklingsmyndigheden træffer en afviklingsforanstaltning over for en CCP, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
at CCP'en er nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvilket afgøres af et af følgende organer:
|
|
b) |
at der ikke er nogen rimelig udsigt til, at alternative foranstaltninger iværksat af den private sektor eller af en tilsynsmyndighed, herunder foranstaltninger til tidlig indgriben, vil kunne forhindre, at CCP'en bliver nødlidende inden for en passende tidshorisont og under hensyntagen til andre relevante omstændigheder og |
|
c) |
at en afviklingsforanstaltning er nødvendig ud fra almene hensyn for at opfylde afviklingsmålene, hvis gennemførelsen af CCP'ens kontraktmæssige tabsfordelingsordninger ikke er tilstrækkelig, eller hvor disse ordninger ikke er fuldstændig dækkende, og en afvikling af CCP'en i henhold til almindelig insolvensbehandling ikke ville opfylde disse mål i samme grad. |
I forbindelse med litra a), nr. ii), forsyner den kompetente myndighed uden ophold og på eget initiativ afviklingsmyndigheden med alle oplysninger, som kan give en indikation om, at CCP'en er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Den kompetente myndighed underretter også omgående afviklingsmyndigheden, efter anmodning, med alle nødvendige oplysninger med henblik på at udføre sin vurdering.
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra a), anses en CCP for at være nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis:
|
a) |
CCP'en overtræder eller forventeligt vil overtræde kravene til tilladelse på en måde, der retfærdiggør inddragelse af tilladelsen i henhold til artikel 20 i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
b) |
CCP'en ikke er i stand til eller forventeligt ikke vil være i stand til at levere en kritisk funktion |
|
c) |
CCP'en ikke er i stand til eller forventeligt ikke vil være i stand til at genoprette sin levedygtighed ved gennemførelse af dens genopretningsforanstaltninger |
|
d) |
CCP'en ikke er i stand til eller forventeligt ikke vil være i stand at betale sin gæld eller andre forpligtelser, efterhånden som de forfalder |
|
e) |
CCP'en kræver finansiel støtte fra det offentlige. |
For så vidt angår litra e), anses en foranstaltning ikke for at være finansiel støtte fra det offentlige, hvor alle de følgende betingelser er opfyldt:
|
i) |
at den er i form af en statsgaranti til dækning af likviditetsfaciliteter, der stilles til rådighed af centralbankerne i henhold til centralbankernes vilkår eller er i form af en statsgaranti for nyligt udstedte forpligtelser |
|
ia) |
ingen af de i litra a), b), c) eller d) nævnte forhold i dette stykke er til stede på det tidspunkt, den finansielle støtte fra det offentlige gives |
|
ib) |
at den i nr. i) omhandlede statsgaranti er nødvendig for at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af økonomien i en medlemsstat og for at bevare finansiel stabilitet |
|
ii) |
at den i nr. i) omhandlede statsgaranti er begrænset til solvente CCP'er, er betinget af endelig godkendelse i henhold til Unionens rammebestemmelser for statsstøtte, er retsbevarende og midlertidig, står i et rimeligt forhold til de i stk. ib omhandlede følger af den alvorlige forstyrrelse og ikke anvendes til at udligne tab, som CCP'en har lidt eller sandsynligvis vil lide i nær fremtid. |
|
▌ |
|
3. Afviklingsmyndigheden kan også træffe en afviklingsforanstaltning, når den mener, at CCP'en anvender eller agter at anvende genopretningsforanstaltninger, der kan forhindre CCP'ens sammenbrud men have alvorlige negative konsekvenser for det finansielle system.
3a. Den afgørelse, der træffes af en afviklingsmyndighed, ifølge hvilken en CCP anses for at være nødlidende eller forventeligt nødlidende, kan kun anfægtes under påberåbelse af, at denne afgørelse var vilkårlig og urimelig på tidspunktet for afgørelsen på rundlag af de oplysninger, der på daværende tidspunkt var tilgængelige.
4. ESMA vedtager retningslinjer for at fremme konvergensen mellem tilsyns- og afviklingspraksis vedrørende anvendelse af omstændighederne for, hvornår en CCP anses for at være nødlidende eller forventeligt nødlidende, inden [Publikationskontoret, indsæt dato 12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] , hvis og hvor det er hensigtsmæssigt under hensyntagen til de forskellige størrelser og karakterer af CCP'er, der er etableret i Unionen.
I forbindelse med vedtagelsen af disse retningslinjer tager ESMA hensyn til de retningslinjer, der er udstedt i henhold til artikel 32, stk. 6, i direktiv 2014/59/EU.
Artikel 23
Overordnede principper for afvikling
Afviklingsmyndigheden træffer alle relevante foranstaltninger for at anvende de i artikel 27 omhandlede afviklingsværktøjer og udøver de i artikel 48 omhandlede afviklingsbeføjelser i overensstemmelse med følgende principper:
|
a) |
alle kontraktlige forpligtelser og andre ordninger i CCP'ens genopretningsplan fuldbyrdes i det omfang, de ikke er udtømt, før afviklingen indledes, medmindre afviklingsmyndigheden afgør i ekstreme tilfælde , at anvendelsen af afviklingsværktøjer og udøvelse af afviklingsbeføjelser er mere hensigtsmæssig med henblik på rettidig opfyldelse af afviklingsmålene |
|
b) |
aktionærerne i CCP'en under afvikling bærer først tabene efter fuldbyrdelse af alle de i litra a) omhandlede forpligtelser og ordninger i henhold til nævnte litra |
|
c) |
kreditorerne i den CCP, der er under afvikling, bærer tabene efter aktionærerne i overensstemmelse med prioritetsordenen af deres fordringer ved almindelig insolvensbehandling, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i denne forordning |
|
d) |
CCP'ens kreditorer i samme klasse behandles ens |
|
e) |
ingen af CCP's aktionærer, kreditorer og clearingmedlemmer eller deres kunder påføres større tab, end de ville være blevet påført i overensstemmelse med artikel 60; ▌ |
|
f) |
bestyrelsen og den øverste ledelse i den CCP, der er under afvikling, udskiftes, undtagen i de tilfælde, hvor afviklingsmyndigheden mener, at det er nødvendigt helt eller delvist at beholde bestyrelsen og den øverste ledelse for at nå afviklingsmålene |
|
g) |
afviklingsmyndighederne underretter og hører medarbejderrepræsentanter i henhold til national lovgivning og praksis |
|
h) |
er en CCP en del af en koncern, tager afviklingsmyndighederne hensyn til konsekvenserne for andre koncernenheder og koncernen som helhed. |
KAPITEL II
Værdiansættelse
Artikel 24
Målene med værdiansættelse
1. Afviklingsmyndighederne sikrer, at alle afviklingsforanstaltninger træffes på baggrund af en værdiansættelse, der sikrer en rimelig, forsigtig og realistisk vurdering af CCP'ens aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser.
2. Før afviklingsmyndigheden beslutter at afvikle en CCP, sikrer myndigheden, at der udføres en første værdiansættelse for at afgøre, om betingelserne for afvikling i henhold til artikel 22, stk. 1, er opfyldt.
3. Efter at afviklingsmyndigheden har besluttet at afvikle CCP'en, sikrer den, at der udføres en anden værdiansættelse for:
|
a) |
at værdiansættelsen kan indgå i afgørelsen om, hvilken afviklingsforanstaltning der passende skal træffes |
|
b) |
at sikre, at eventuelle tab på CCP'ens aktiver og rettigheder kan anerkendes fuldt ud på det tidspunkt, hvor afviklingsværktøjerne finder anvendelse |
|
c) |
at værdiansættelsen kan indgå i afgørelsen om omfanget af annulleringen eller udvandingen af ejerskabsinstrumenter og beslutningen om værdien og antallet af udstedte eller overførte ejerskabsinstrumenter som følge af udøvelsen af afviklingsbeføjelserne |
|
d) |
at værdiansættelsen kan indgå i afgørelsen om omfanget af nedskrivningen eller konverteringen af alle usikrede forpligtelser, herunder gældsinstrumenter |
|
e) |
hvis værktøjerne til fordeling af tab og positioner anvendes, at værdiansættelsen kan indgå i afgørelsen om omfanget af tabene, der skal anvendes i forbindelse med berørte kreditorers fordringer, udestående forpligtelser eller positioner vedrørende CCP'en og omfanget og nødvendigheden af en cash call til afvikling |
|
f) |
hvis bro-CCP-værktøjet anvendes, at værdiansættelsen kan indgå i afgørelsen om, hvilke aktiver, forpligtelser (liabilities), rettigheder og forpligtelser eller ejerskabsinstrumenter, der kan overføres til bro-CCP'en, og afgørelsen om værdien af et eventuelt vederlag, der kan betales til den CCP, der er under afvikling, eller i givet fald til besiddere af ejerskabsinstrumenterne |
|
g) |
hvis virksomhedssalgsværktøjet anvendes, at værdiansættelsen kan indgå i afgørelsen om, hvilke aktiver, forpligtelser (liabilities), rettigheder og forpligtelser eller ejerskabsinstrumenter, der kan overføres til tredjepartskøberen, og at værdiansættelsen kan indgå i afviklingsmyndighedens forståelse af, hvad der udgør kommercielle vilkår i forbindelse med artikel 40 |
|
ga) |
prisen for enhver opsigelse af kontrakter fra afviklingsmyndighedens side skal så vidt muligt være baseret på en fair markedspris, der bestemmes på grundlag af CCP'ens regler og ordninger, og kun kunne erstattes med en anden prisfastsættelsesmetode, hvis dette anses for afgørende af afviklingsmyndigheden. |
I forbindelse med litra d) tages der i værdiansættelsen hensyn til eventuelle tab, der absorberes ved clearingmedlemmernes eller andre tredjeparters fuldbyrdelse af enhver udestående forpligtelse over for CCP'en, og omfanget af den konvertering, der skal anvendes på gældsinstrumenter.
4. De i stk. 2 og 3 omhandlede værdiansættelser kan kun påklages i henhold til artikel 72 sammen med afgørelsen om at anvende et afviklingsværktøj eller at udøve en afviklingsbeføjelse.
Artikel 25
Krav til værdiansættelse
1. Afviklingsmyndigheden sikrer, at de i artikel 24 omhandlede værdiansættelser udføres:
|
a) |
af en person, som er uafhængig af alle offentlige myndigheder og af CCP'en |
|
b) |
af afviklingsmyndigheden, hvis disse værdiansættelser ikke kan udføres af en person som omhandlet i litra a). |
2. De i artikel 24 omhandlede værdiansættelser anses for endelige, når de er udført af den i stk. 1, litra a), omhandlede person, og alle kravene i denne artikel er opfyldt.
3. En endelig værdiansættelse baseres på forsigtige antagelser, uden at dette berører Unionens rammebestemmelser for statsstøtte, hvis disse finder anvendelse, og der må ikke påregnes nogen potentiel finansiel støtte fra det offentlige eller en centralbanks likviditetsstøtte i en nødsituation eller nogen likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes på andre betingelser end de normale for så vidt angår sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser, til CCP'en fra det tidspunkt, hvor der træffes afviklingsforanstaltninger. Værdiansættelsen tager desuden hensyn til eventuelt at kunne få alle rimelige udgifter fra den CCP, der er under afvikling, dækket, jf. artikel 27, stk. 9.
4. En endelig værdiansættelse suppleres med følgende oplysninger fra CCP'en:
|
a) |
en ajourført balance og en redegørelse om CCP'ens finansielle stilling, herunder de resterende tilgængelige præfinansierede ressourcer og udestående finansielle forpligtelser |
|
b) |
optegnelser over clearede aftaler i henhold til artikel 29 i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
c) |
alle oplysninger om markedet og regnskabsmæssige værdier af dens aktiver, passiver og positioner, herunder relevante fordringer og udestående forpligtelser over for CCP'en. |
5. En endelig værdiansættelse skal indeholde en underopdeling af kreditorerne i klasser i overensstemmelse med deres prioritetsorden i henhold til gældende insolvensret. Den skal også indeholde et skøn over den behandling, hver klasse af aktionærer og kreditorer ville have kunnet forvente at få ved anvendelse af det i artikel 23, litra e), anførte princip.
Det i første afsnit anførte skøn berører ikke værdiansættelsen omhandlet i artikel 61.
6. ESMA udarbejder, under hensyntagen til alle reguleringsmæssige tekniske standarder udarbejdet i henhold til artikel 36, stk. 14 og 15, i direktiv 2014/59/EU, udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere:
|
a) |
betingelserne for, at en person anses for at være uafhængig af både afviklingsmyndigheden og CCP'en i forbindelse med stk. 1 i denne artikel |
|
b) |
metodologien for ansættelse af værdien af aktiverne og passiverne i CCP'en |
|
c) |
adskillelsen af værdiansættelserne efter artikel 24 og 61. |
ESMA forelægger udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen inden … [PO: indsæt dato: [Inden for 12 måneder af denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 26
Midlertidig værdiansættelse
1. De i artikel 24 omhandlede værdiansættelser, som ikke opfylder kravene fastsat i artikel 25, stk. 2, anses for midlertidige værdiansættelser.
Midlertidige værdiansættelser skal omfatte en buffer til yderligere tab og en passende begrundelse for den buffer.
2. Træffer afviklingsmyndigheder en afviklingsforanstaltning baseret på en midlertidig værdiansættelse, skal de sikre, at der gennemføres en endelig værdiansættelse, så snart det er praktisk muligt.
Afviklingsmyndigheden sikrer, at den i første afsnit omhandlede endelige værdiansættelse:
|
a) |
giver mulighed for fuld anerkendelse af CCP'ens eventuelle tab i dens regnskaber |
|
b) |
indgår i afgørelsen om at nedskrive kreditorernes fordringer eller øge værdien af det betalte vederlag, jf. stk. 3. |
3. Hvis skønnet i henhold til den endelige værdiansættelse over CCP'ens nettoværdi er højere end skønnet i henhold til den midlertidige værdiansættelse over CCP'ens nettoværdi, kan afviklingsmyndigheden:
|
a) |
øge værdien af fordringerne fra berørte kreditorer, der er blevet nedskrevet eller omstruktureret |
|
b) |
kræve, at en bro-CCP foretager en yderligere betaling af vederlag med hensyn til aktiver, forpligtelser (liabilities), rettigheder og forpligtelser til den CCP, der er under afvikling, eller i givet fald med hensyn til ejerskabsinstrumenter til ejerne af de instrumenter. |
4. ESMA udarbejder, under hensyntagen til alle reguleringsmæssige tekniske standarder udarbejdet i henhold til artikel 36, stk. 15, i direktiv 2014/59/EU, et udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for i forbindelse med denne artikels stk. 1 at præcisere metodologien for beregning af bufferen for yderligere tab, der skal medtages i midlertidige værdiansættelser.
ESMA forelægger udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen inden … [PO: indsæt dato: [inden for 12 måneder af denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
KAPITEL III
Afviklingsværktøjer
AFDELING 1
GENERELLE PRINCIPPER
Artikel 27
Almindelige bestemmelser om afviklingsværktøjer
1. Afviklingsmyndigheder træffer de i artikel 21 omhandlede afviklingsforanstaltninger ved at anvende et af følgende afviklingsværktøjer enkeltvis eller kombineret:
|
a) |
værktøjerne til fordeling af positioner og tab |
|
b) |
nedskrivnings- og konverteringsværktøjet |
|
c) |
virksomhedssalgsværktøjet |
|
d) |
bro-CCP-værktøjet |
|
e) |
alle andre afviklingsværktøjer i henhold til artikel 21 og 23. |
2. I tilfælde af en systemisk krise kan afviklingsmyndigheden også yde ▌finansiel støtte fra det offentlige ved anvendelse af de offentlige stabiliseringsværktøjer i henhold til artikel 45, 46 og 47, på betingelse af forhåndsgodkendelse og endelig godkendelse i henhold til Unionens rammebestemmelser for statsstøtte og udformningen af omfattende og troværdige arrangementer til gendannelse af tilførte midler over et passende tidsrum.
3. Forud for anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede værktøjer, skal afviklingsmyndigheden håndhæve:
|
a) |
CCP'ens eventuelle eksisterende og udestående rettigheder, herunder clearingmedlemmers kontraktlige forpligtelser til at opfylde cash calls, levere yderligere ressourcer til CCP'en eller overtage positioner fra misligholdende clearingmedlemmer, hvad enten det er via en auktion eller andre metoder, der er nævnt i CCP'ens forretningsorden |
|
b) |
en eventuel eksisterende og udestående kontraktlig forpligtelse, der binder parter, der ikke er clearingmedlemmer, til enhver form for finansiel støtte. |
Afviklingsmyndigheden kan delvist håndhæve de i litra a) og b) omhandlede kontraktlige forpligtelser, hvis det ikke er muligt at håndhæve disse kontraktlige forpligtelser fuldt ud inden for en rimelig tidshorisont.
4. Uanset stk. 3 kan afviklingsmyndigheden helt eller delvist afstå fra at fuldbyrde relevante eksisterende og udestående forpligtelser for at undgå betydelige negative virkninger for det finansielle system eller en udbredt afsmittende virkning, eller hvis anvendelsen af de i stk. 1 omtalte værktøjer er mere hensigtsmæssig med henblik på rettidigt at nå afviklingsmålene.
▌6. Hvis anvendelsen af et afviklingsværktøj bortset fra nedskrivnings- og konverteringsværktøjet påfører clearingmedlemmerne tab, skal afviklingsmyndigheden udøve beføjelsen til at nedskrive og konvertere alle ejerskabsinstrumenter og gældsinstrumenter eller andre usikrede forpligtelser umiddelbart før eller samtidig med anvendelsen af afviklingsværktøjet.
7. Anvendes kun de i stk. 1, litra c) og d) omtalte afviklingsværktøjer, og kun en del af aktiverne, rettighederne, forpligtelserne eller forpligtelserne (liabilities) i den CCP, der er under afvikling, overføres i henhold til artikel 40 og 42, likvideres den resterende del af CCP'en i henhold til almindelig insolvensbehandling.
8. Nationale insolvensretlige regler vedrørende omstødelse eller anfægtelighed af retsakter, der er til skade for kreditorer, finder ikke anvendelse på overførsel af aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities) fra en CCP, som afviklingsværktøjer eller offentlige finansielle stabiliseringsværktøjer anvendes på.
9. Afviklingsmyndigheden får dækket rimelige udgifter over et passende tidsrum, herunder en passende risikopræmie, i forbindelse med anvendelsen af afviklingsværktøjerne eller beføjelserne eller i forbindelse med anvendelsen af de offentlige finansielle stabiliseringsværktøjer på en af følgende måder:
|
a) |
fra den CCP, der er under afvikling, som privilegeret kreditor |
|
b) |
fra et vederlag, der betales af køberen, ved anvendelse af virksomhedssalgsværktøjet |
|
c) |
fra et eventuelt provenu ved indstillingen af driften af bro-CCP'en, som privilegeret |
|
ca) |
fra ethvert clearingmedlem, i det omfang et clearingmedlem ikke lider større tab end dem, de ville have lidt, hvis afviklingsmyndigheden ikke havde indledt en afviklingsforanstaltning mod CCP'en, og de i stedet havde været underlagt eventuelle udestående forpligtelser i henhold til CCP'ens genopretningsplan eller andre foranstaltninger i dens forretningsorden, eller hvis CCP'en var blevet afviklet under almindelig insolvensbehandling |
|
cb) |
fra enhver indtægt fra anvendelsen af offentlige stabiliseringsværktøjer, herunder udbyttet fra salget af ejerskabsinstrumenter, der er omhandlet i artikel 46 og fra salget af en CCP underkastet midlertidigt offentligt ejerskab, der er omhandlet i artikel 47. |
9a. Ved bestemmelse af beløb, der skal erstattes i medfør af det tidligere stykke, vil afviklingsmyndigheden tage det beløb i betragtning, som CCP’ens kunder og medlemmer ellers er blevet pålagt at bidrage, både i henhold til CCP'ens regler og ordninger og ved afvikling, hvis offentlig støtte ikke var blevet givet af myndighederne.
10. Anvendes afviklingsværktøjerne, sikrer afviklingsmyndighederne på basis af en værdiansættelse, der er i overensstemmelse med artikel 25, fuldstændig fordeling af tab, genoprettelsen af matched book , suppleringen af CCP'ens eller bro-CCP'ens præfinansierede ressourcer og rekapitalisering af CCP'en eller bro-CCP'en.
Artikel 27a
Muligheden for at give CCP-deltagere kompensation vil gælde for deres kontraktligt forpligtede tab i misligholdelsesstyring eller genopretningsfaser.
AFDELING 2
VÆRKTØJERNE TIL FORDELING AF POSITIONER OG TAB
Artikel 28
Mål og anvendelsesområde for værktøjerne til fordeling af positioner og tab
1. Afviklingsmyndighederne anvender værktøjet til fordeling af positioner i henhold til artikel 29 og værktøjet til fordeling af tab i henhold til artikel 30 og 31.
2. De i stk. 1 omhandlede værktøjer kan anvendes i forbindelse med alle aftaler vedrørende clearingydelser og sikkerhedsstillelse i forbindelse med disse ydelser hos CCP'en.
3. Afviklingsmyndighederne anvender det i artikel 29 omtalte værktøj til fordeling af positioner for igen at matche CCP'ens eller bro-CCP'ens regnskaber, hvor det er relevant.
Afviklingsmyndighederne anvender de i artikel 30 og 31 omtalte værktøjer til fordeling af tab med henblik på et af følgende formål:
|
a) |
at dække CCP'ens tab, der er vurderet i henhold til artikel 27, stk. 10 |
|
b) |
at genoprette CCP'ens evne til at opfylde betalingsforpligtelser, efterhånden som de forfalder |
|
ba) |
at fremme genoprettelsen af en matched book; |
|
c) |
at fremme genopretning af en matched bog ved at forsyne CCP’en med midler til at imødekomme et auktionsbud, som sætter CCP’en i stand til at fordele misligholderens positioner eller foretage betalinger på udløbne kontrakter i henhold til artikel 29 |
|
d) |
at opnå de i litra a), b) og c), omhandlede resultater vedrørende en bro-CCP |
|
e) |
at støtte overførslen af CCP'ens aktiviteter ved hjælp af virksomhedssalgsværktøjet til en solvent tredjepart. |
Artikel 29
Ophævelse af kontrakter — helt eller delvist
1. Afviklingsmyndigheden kan ophæve visse af eller alle følgende aftaler:
|
a) |
aftaler relateret til misligholdende clearingmedlemmer |
|
b) |
aftaler relateret til den berørte clearingydelse eller aktivklasse |
|
c) |
aftaler relateret til den CCP, der er under afvikling. |
1a. Ved anvendelse af beføjelsen i henhold til stk. 1 ophæver myndigheden kontrakter, der er omhandlet i litra a), b) og c) i dette stykke på en lignende måde uden at diskriminere modparterne til disse kontrakter, med undtagelse af de kontraktlige forpligtelser, som ikke kan håndhæves inden for en rimelig tidsramme.
2. Afviklingsmyndigheden må kun ophæve de i stk. 1, litra a), omtalte aftaler, hvis overførslen af aktiver og positioner fra disse aftaler ikke har fundet sted i henhold til artikel 48, stk. 5 og 6, i forordning (EU) nr. 648/2012.
3. Afviklingsmyndigheden underretter alle berørte clearingmedlemmer om den dato, hvor den i stk. 1 omtalte aftale ophæves.
4. Forud for ophævelsen af en af de i stk. 1 omtalte aftaler, træffer afviklingsmyndigheden følgende foranstaltninger:
|
a) |
kræver, at den CCP, der er under afvikling, værdiansætter hver aftale og ajourfører hvert clearingmedlems saldo |
|
b) |
fastlægger det nettobeløb, som hvert clearingmedlem skal betale eller modtage, under hensyntagen til alle forfaldne, men udestående variationsmarginer, herunder forfaldne variationsmarginer i henhold til de i litra a) omtalte værdiansættelser af aftaler |
|
c) |
underretter hvert clearingmedlem om fastsatte nettobeløb og foretager den tilsvarende opkrævning. |
Når kontrakten er blevet ophævet, skal afviklingsmyndigheden i god tid underrette den kompetente myndighed om enhver kunde, der er blevet udpeget som O-SII, hvis kontrakt er bragt til ophør.
4a. Prisen for enhver opsigelse af kontrakter fra afviklingsmyndighedens side i henhold til denne artikel baseres på en fair markedspris, der bestemmes på grundlag af CCP'ens regler og ordninger eller, hvis anvendelsen af en sådan alternativ metode skulle blive nødvendig, af afviklingsmyndigheden, der fastsættes ved hjælp af anden passende prisfastsættelsesmetode.
5. Når et ikke-misligholdende clearingmedlem ikke kan betale det efter stk. 4 fastsatte nettobeløb, kan afviklingsmyndigheden: pålægge CCP'en at erklære det ikke-misligholdende clearingmedlem for misligholdende og anvende dets initialmargin og bidrag til misligholdelsesfonde i henhold til artikel 45 i forordning (EU) nr. 648/2012.
6. Har afviklingsmyndigheden ophævet en eller flere aftaler af de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede typer, skal den midlertidigt forhindre, at CCP'en clearer nogen ny aftale af samme type som den ophævede.
Afviklingsmyndigheden må først tillade, at CCP'en genoptager clearing af disse typer aftaler, når følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
CCP'en opfylder kravene i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
b) |
afviklingsmyndigheden udsteder og offentliggør en meddelelse i denne forbindelse ved hjælp af de i artikel 70, stk. 3 omtalte metoder. |
Artikel 30
Nedbringelse af værdien af gevinster til udbetaling af CCP'en til ikke-misligholdende clearingmedlemmer og deres kunder
1. Afviklingsmyndigheden kan nedbringe beløbet for CCP'ens betalingsforpligtelser over for ikke-misligholdende clearingmedlemmer og deres kunder , hvis disse forpligtelser stammer fra gevinster, der er forfaldne i henhold til CCP'ens procedurer for udbetaling af variationsmargin eller en økonomisk set tilsvarende udbetaling. Clearingmedlemmer underretter deres kunder hurtigst muligt om anvendelsen af afviklingsværktøjet og måden, hvorpå en sådan anvendelse påvirker dem.
2. Afviklingsmyndigheden beregner enhver nedbringelse af de i stk. 1 omhandlede betalingsforpligtelser ved hjælp af en retfærdig tildelingsordning fastlagt i den i henhold til artikel 24, stk. 3, gennemførte værdiansættelse, der meddeles clearingmedlemmerne, så snart afviklingsværktøjet anvendes. De samlede nettogevinster, der skal nedbringes for hvert clearingmedlem, skal stå i forhold til de beløb, som CCP'en skal betale.
3. Nedbringelsen af værdien af gevinster til udbetaling får virkning og er umiddelbart bindende for CCP'en og berørte clearingmedlemmer fra det øjeblik, hvor afviklingsmyndigheden træffer afviklingsforanstaltningen.
3a. Enhver brug af de beføjelser, der er omhandlet i denne artikel, og som berører positionerne for en kunde, der er udpeget som en O-SII, meddeles denne kundes kompetente myndighed i god tid.
4. Et ikke-misligholdende medlem kan ikke gøre krav gældende i en eventuel efterfølgende procedure mod CCP'en, eller dens efterfølgende enhed, der stammer fra nedbringelse af de i stk. 1 omhandlede betalingsforpligtelser.
▌
5. Hvis en afviklingsmyndighed kun delvist nedbringer værdien af gevinster til udbetaling, har det ikke-misligholdende medlem stadig krav på den resterende del af det udestående beløb til udbetaling.
5a. CCP'en skal under henvisning til dens forretningsorden inkludere beføjelsen til at nedbringe betalingsforpligtelser, som er omhandlet i stk. 1, ud over ethvert lignende arrangement jf. denne forretningsorden på genopretningsstadiet. CCP'en skal sikre, at kontraktlige foranstaltninger er inkluderet for at tillade, at Afviklingsmyndigheden bruger sin beføjelse i henhold til denne artikel.
Artikel 31
Cash call til afvikling
1. Afviklingsmyndigheden kan kræve, at ikke-misligholdende medlemmer bidrager kontant til CCP'en. Størrelsen af disse kontantbidrag fastsættes af afviklingsmyndigheden for på bedst mulig vis at nå de afviklingsmål, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1.
Administrerer CCP'en flere misligholdelsesfonde, henviser det i første afsnit omhandlede kontantbidrag til clearingmedlemmernes bidrag til misligholdelsesfonden eller misligholdelsesfondene for de berørte clearingydelser eller aktivklasser.
Afviklingsmyndigheden kan iværksætte cash call til afvikling, uanset om de kontraktlige forpligtelser, der pålægger ikke-misligholdende clearingmedlemmer at yde kontantbidrag, er udtømt.
Afviklingsmyndigheden fastsætter beløbet for hvert ikke-misligholdende clearingmedlems kontantbidrag i forhold til clearingmedlemmets bidrag til misligholdelsesfonden.
2. Hvis ikke-misligholdende clearingmedlemmer ikke betaler det påkrævede beløb, kan afviklingsmyndigheden pålægge CCP'en at erklære det pågældende clearingmedlem for misligholdende og anvende clearingmedlemmets initialmargin og bidrag til misligholdelsesfonden i henhold til artikel 45 i forordning (EU) nr. 648/2012.
2a. CCP'en skal inkludere en henvisning til cash call med henblik på afvikling foruden cash call med henblik på geninddrivelse i sine driftsregler og sikre, at kontraktretlige aftaler er indgået, således at afviklingsmyndigheden kan udøve sine beføjelser i henhold til denne artikel.
2b. Afviklingsmyndigheden fastsætter størrelsen af beløbet for cash call til afvikling, der skal indgå i driftsreglerne, hvilket som minimum vil svare til clearingmedlemmets bidrag til misligholdelsesfonden.
2c. Afviklingsmyndigheden fastsætter størrelsen af beløbet for cash call til afvikling, der skal indgå i driftsreglerne.
AFDELING 3
NEDSKRIVNING OG KONVERTERING AF EJERSKABSINSTRUMENTER OG GÆLDSINSTRUMENTER ELLER ANDRE USIKREDE FORPLIGTELSER
Artikel 32
Krav om nedskrivning og konvertering af ejerskabsinstrumenter og gældsinstrumenter eller andre usikrede forpligtelser
1. Afviklingsmyndigheden anvender nedskrivnings- og konverteringsværktøjet i henhold til artikel 33 for så vidt angår ejerskabsinstrumenter og gældsinstrumenter udstedt af den CCP, der er under afvikling, og andre usikrede forpligtelser med henblik på at absorbere tab, rekapitalisere den pågældende CCP eller en bro-CCP eller til at støtte anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet.
▌2. Baseret på den i henhold til artikel 24, stk. 3, udførte værdiansættelse fastlægger afviklingsmyndigheden følgende:
|
a) |
det beløb, hvormed ejerskabsinstrumenterne og gældsinstrumenterne eller andre usikrede forpligtelser skal nedskrives, idet der tages hensyn til eventuelle tab, der skal absorberes ved fuldbyrdelse af clearingmedlemmers eller tredjeparters eventuelle udestående forpligtelser over for CCP'en |
|
b) |
det beløb, hvormed gældsinstrumenter eller andre usikrede forpligtelser skal konverteres til ejerskabsinstrumenter for at genoprette CCP'ens eller bro-CCP'ens tilsynskrav. |
Artikel 33
Bestemmelser om nedskrivning eller konvertering af ejerskabsinstrumenter og gældsinstrumenter eller andre usikrede forpligtelser
1. Afviklingsmyndigheden skal anvende nedskrivnings- og konverteringsværktøjet efter prioritetsordenen ved almindelig insolvensbehandling.
2. Forud for nedskrivning eller konvertering af hovedstolen i gældsinstrumenter eller andre usikrede forpligtelser skal afviklingsmyndigheden nedskrive ejerskabsinstrumentets notionelle værdi i forhold til tabene og, om nødvendigt, op til deres fulde værdi.
Bevarer CCP'en, i henhold til den efter artikel 24, stk. 3, udførte værdiansættelse, en positiv nettoværdi efter nedbringelsen af ejerskabsinstrumenternes værdi, annullerer eller udvander afviklingsmyndigheden, efter hvad der er relevant, disse ejerskabsinstrumenter.
3. Afviklingsmyndigheden nedbringer og/eller konverterer hovedstolen af gældsinstrumenterne eller andre usikrede forpligtelser i det omfang, det er nødvendigt for at nå afviklingsmålene, og, om nødvendigt, op til disse instrumenters eller forpligtelsers fulde værdi.
4. Afviklingsmyndigheder må ikke gøre brug af nedskrivnings- eller konverteringsværktøjerne i forhold til følgende forpligtelser:
|
a) |
forpligtelser over for medarbejdere som følge af et løntilgodehavende, pensionsydelser eller anden fast godtgørelse, undtagen den variable del af lønnen, som ikke er reguleret ved kollektive overenskomster |
|
b) |
forpligtelser over for en kommerciel eller handelsmæssig kreditor som følge af levering til CCP'en af varer eller tjenester, der er væsentlige for den daglige drift af CCP'ens aktiviteter, herunder IT-tjenester, forsyninger og leje, servicering og vedligeholdelse af lokaler |
|
c) |
forpligtelser over for skatte- og socialsikringsmyndigheder, såfremt disse forpligtelser er privilegerede forpligtelser i henhold til gældende insolvensret |
|
d) |
forpligtelser over for systemer eller systemansvarlige, der er udpeget i henhold til direktiv 98/26/EF. |
5. Nedbringes et ejerskabsinstruments notionelle beløb eller et gældsinstruments eller andre usikrede forpligtelsers hovedstol, finder følgende betingelser anvendelse:
|
a) |
nedbringelsen skal være permanent |
|
b) |
besidderen af instrumentet ikke har nogen fordring i forbindelse med denne nedskrivning, med undtagelse af en enhver allerede påløben forpligtelse, enhver forpligtelse til skadeserstatning, som kan opstå som følge af en påklage vedrørende lovligheden af den nedskrivning, og enhver fordring baseret på ejerskabsinstrumenter, der er udstedt eller overført i henhold til stk. 6 |
|
c) |
er nedbringelsen kun delvis, finder aftalen, der ligger til grund for den oprindelige forpligtelse, fortsat anvendelse, for så vidt angår restbeløbet, med forbehold af enhver ændring af vilkårene for den aftale, der skyldes nedbringelsen. |
Litra a) er ikke til hinder for, at afviklingsmyndighederne kan anvende en opskrivningsmekanisme for at refundere besiddere af gældsinstrumenter eller andre usikrede forpligtelser og dernæst besiddere af ejerskabsinstrumenter, hvis nedskrivningsniveauet baseret på den indledende værdiansættelse anses for at overstige kravene ved en vurdering i forhold til den endelige værdiansættelse i henhold til artikel 26, stk. 2.
6. Ved konvertering af gældsinstrumenter eller andre usikrede forpligtelser i henhold til stk. 3 kan afviklingsmyndigheden pålægge CCP'en eller dens moderselskab at udstede eller overføre ejerskabsinstrumenter til besidderne af gældsinstrumenterne eller de andre usikrede forpligtelser.
7. Afviklingsmyndigheden skal kun konvertere gældsinstrumenter eller andre usikrede forpligtelser i henhold til stk. 3, hvis følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
afviklingsmyndigheden har indgået en aftale med moderselskabets kompetente myndighed om, at moderselskabet pålægges at udstede ejerskabsinstrumenterne |
|
b) |
ejerskabsinstrumenterne er udstedt forud for CCP'ens udstedelse af ejerskabsinstrumenter med henblik på kapitalindskud fra staten eller et offentligt organ |
|
c) |
konverteringssatsen afspejler en passende kompensation til de berørte besiddere, på samme måde som de ville være blevet behandlet ved almindelig insolvensbehandling. |
Efter enhver konvertering af gældsinstrumenter eller andre usikrede forpligtelser til ejerskabsinstrumenter, skal sidstnævnte tegnes eller overføres uden ophold efter konverteringen.
8. Med henblik på stk. 7 sikrer afviklingsmyndigheden i forbindelse med udarbejdelsen og videreførelsen af CCP'ens afviklingsplan og som led i beføjelserne til at fjerne hindringer for CCP'ens afviklingsmuligheder, at den pågældende CCP til enhver tid kan udstede det nødvendige antal ejerskabsinstrumenter.
Artikel 34
Virkninger af nedskrivning og konvertering
Afviklingsmyndigheden skal afslutte eller kræve afslutning af alle administrative og proceduremæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at kunne anvende nedskrivnings- og afviklingsværktøjet, herunder:
|
a) |
ændring af alle relevante registre |
|
b) |
fjernelse fra notering eller fjernelse fra handelen af ejerskabsinstrumenter eller gældsinstrumenter |
|
c) |
notering eller optagelse til handel af ejerskabsinstrumenter |
|
d) |
gennotering eller genoptagelse til handel af gældsinstrumenter, som er nedskrevet, uden krav om udarbejdelse af et prospekt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF (14). |
Artikel 35
Fjernelse af proceduremæssige hindringer for nedskrivning eller konvertering
Anvendes artikel 32, stk.1, andet afsnit, skal den kompetente myndighed pålægge CCP'en, eller dens moderselskab, til enhver tid at besidde et tilstrækkeligt antal ejerskabsinstrumenter til sikre, at disse CCP'er og deres moderselskaber kan udstede et tilstrækkeligt antal nye ejerskabsinstrumenter, og til at sikre effektiv udstedelse eller konvertering til ejerskabsinstrumenter.
Afviklingsmyndigheden skal anvende nedskrivnings- og konverteringsværktøjet uanset eventuelle bestemmelser i CCP'ens stiftelsesdokument eller vedtægter, herunder om fortegningsrettigheder for aktionærer eller krav om aktionærers samtykke til en udvidelse af kapitalen.
Artikel 36
Fremlæggelse af en virksomhedsomlægningsplan
1. CCP'er skal inden for én måned efter anvendelse af de i artikel 32 omhandlede værktøjer foretage en gennemgang af årsagerne til dens misligholdelse og fremlægge den for afviklingsmyndigheden sammen med en virksomhedsomlægningsplan i henhold til artikel 37. Finder Unionens rammebestemmelser for statsstøtte anvendelse, skal en sådan plan være forenelig med den omstruktureringsplan, som CCP'en skal indgive til Kommissionen i henhold til disse bestemmelser.
Afviklingsmyndigheden kan, hvis det er nødvendigt for at opfylde afviklingsmålene, forlænge den i første afsnit omtalte periode op til maksimalt to måneder.
2. Hvis en omstruktureringsplan skal meddeles i henhold til Unionens rammebestemmelser for statsstøtte, berører fremlæggelsen af virksomhedsomlægningsplanen ikke den tidsfrist, der er fastlagt i Unionens rammebestemmelser for statsstøtte for fremlæggelse af den pågældende omstruktureringsplan.
3. Afviklingsmyndigheden fremlægger gennemgangen og virksomhedsomlægningsplanen, samt alle revisioner heraf i medfør af artikel 38, for den kompetente myndighed og afviklingskollegiet.
Artikel 37
Indholdet af virksomhedsomlægningsplanen
1. Virksomhedsomlægningsplanen indeholder de i artikel 36 omtalte foranstaltninger, som har til formål at genoprette levedygtigheden af CCP'en på lang sigt eller dele af dens aktiviteter inden for en rimelig tidshorisont. Disse foranstaltninger er baseret på realistiske antagelser vedrørende de økonomiske og finansielle markedsbetingelser, som CCP'en er underlagt.
Virksomhedsomlægningsplanen skal tage hensyn til de gældende og mulige forhold på de finansielle markeder og afspejle de mest optimistiske (best-case) og de mest pessimistiske (worst-case) antagelser, herunder en kombination af begivenheder, der giver mulighed for at identificere CCP'ens største svagheder. Antagelserne skal sammenlignes med passende brancherelevante benchmarks.
2. Virksomhedsomlægningsplanen skal mindst indeholde følgende elementer:
|
a) |
en detaljeret analyse af de faktorer og problemer, der har medført, at CCP'en er nødlidende eller forventeligt nødlidende |
|
b) |
en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal træffes for at genoprette CCP'ens langsigtede levedygtighed |
|
c) |
en tidsplan for gennemførelsen af disse foranstaltninger. |
3. Foranstaltninger til genoprettelse af levedygtigheden på lang sigt af en CCP kan omfatte:
|
a) |
omlægning og omstrukturering af aktiviteterne i CCP'en |
|
b) |
ændringer af CCP'ens operationelle systemer og infrastruktur |
|
c) |
salg af aktiver eller af forretningsområder. |
3a. I det tilfælde hvor Unionens rammebestemmelse for statsstøtte finder anvendelse i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1 og 2, bør afviklingsmyndigheden, den kompetente myndighed og Kommissionen koordinere vurderingen af de tilvejebragte foranstaltninger for at genoprette CCP'ens langsigtede levedygtighed, ethvert krav om en fornyet indberetning af en ændret plan af CCP’en og den endelige vedtagelse af virksomhedsomlægnings- eller omstruktureringsplanen.
3b. ESMA udsteder senest den … [18 måneder efter forordningens ikrafttrædelse] vejledninger i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 for at specificere yderligere minimumselementer, som bør inkluderes i en virksomhedsomlægningsplan i henhold til stk. 2.
3c. Idet der, hvor det er relevant, tages højde for de erfaringer, der er gjort i forbindelse med anvendelsen af de i stk. 3a omhandlede retningslinjer, kan ESMA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for yderligere at præcisere de minimumselementer, der bør medtages i en virksomhedsomlægningsplan i overensstemmelse med stk. 2.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 38
Vurdering og vedtagelse af virksomhedsomlægningsplanen
1. Inden for en måned efter CCP'ens fremlæggelse af virksomhedsomlægningsplanen i henhold til artikel 36, stk. 1, skal afviklingsmyndigheden og den kompetente myndighed vurdere, om foranstaltningerne i planen på troværdig vis vil genoprette CCP'ens langsigtede levedygtighed.
Finder afviklingsmyndigheden og den kompetente myndighed, at planen kan genoprette CCP'ens langsigtede levedygtighed, godkender afviklingsmyndigheden planen.
2. Finder afviklingsmyndigheden og den kompetente myndighed, at foranstaltningerne i planen ikke kan genoprette CCP'ens langsigtede levedygtighed, underretter afviklingsmyndigheden CCP'en om sine betænkeligheder og pålægger CCP'en inden for to uger efter meddelelsen at fremlægge en revideret plan, der afhjælper disse betænkeligheder.
3. Afviklingsmyndigheden og den kompetente myndighed vurderer den reviderede plan og underretter CCP'en inden for én uge efter modtagelse af planen om, hvorvidt betænkelighederne er afhjulpet tilfredsstillende, eller om der er behov for yderligere ændringer.
3a. ESMA udsteder senest den … [18 måneder efter forordningens ikrafttrædelse] udstede vejledninger i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 for at specificere yderligere minimumskriterier, som en virksomhedsomlægningsplan skal opfylde for godkendelse af afviklingsmyndigheden i medfør af stk. 1.
3b. Idet der, hvor det er relevant, tages højde for de erfaringer, der er gjort i forbindelse med anvendelsen af de i stk. 3a omhandlede retningslinjer, kan ESMA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de minimumskriterier, som en virksomhedsomlægningsplan skal opfylde for at blive godkendt af afviklingsmyndigheden i overensstemmelse med stk. 7.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 39
Gennemførelse og overvågning af virksomhedsomlægningsplanen
1. CCP'en skal gennemføre virksomhedsomlægningsplanen og efter anmodning og mindst hver sjette måned for afviklingsmyndigheden og den kompetente myndighed forelægge en rapport om fremskridtene med hensyn til gennemførelse af planen.
2. Afviklingsmyndigheden kan efter aftale med den kompetente myndighed pålægge CCP'en at revidere planen, hvor det er nødvendigt for at opfylde den i artikel 37, stk. 1, omhandlede målsætning.
CCP'en skal fremlægge den i første afsnit omtalte revision for afviklingsmyndigheden med henblik på vurdering i henhold til artikel 38, stk. 3. Afviklingsmyndigheden skal, hvis Unionens rammebestemmelser for statsstøtte finder anvendelse, koordinere denne vurdering med Kommissionen.
AFDELING 4
VIRKSOMHEDSSALGSVÆRKTØJET
Artikel 40
Virksomhedssalgsværktøjet
1. Afviklingsmyndigheden kan overføre følgende til en køber, der ikke er en bro-CCP:
|
a) |
ejerskabsinstrumenter udstedt af en CCP under afvikling |
|
b) |
alle aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities) fra en CCP under afvikling. |
Den i første afsnit omhandlede overførsel finder sted uden indhentning af samtykke fra aktionærerne i CCP'en eller fra anden tredjemand end køberen, og uden at det er nødvendigt at overholde selskabs- eller værdipapirretlige procedurekrav, med undtagelse af bestemmelserne i artikel 41.
2. En overførsel i henhold til stk. 1 finder sted på kommercielle vilkår under hensyntagen til forholdene og i overensstemmelse med Unionens rammebestemmelser for statsstøtte.
Med henblik på første afsnit træffer afviklingsmyndigheden alle rimelige foranstaltninger for at opnå kommercielle vilkår, der er i overensstemmelse med den værdiansættelse, der foretages efter artikel 24, stk. 3.
3. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, tilfalder et vederlag, der betales af køberen:
|
a) |
ejerne af ejerskabsinstrumenterne, når salget af forretningsaktiviteterne er foretaget ved at overføre ejerskabsinstrumenter udstedt af CCP'en fra besidderne af instrumenterne til køberen |
|
b) |
CCP'en, når salget af forretningsaktiviteterne er foretaget ved at overføre alle eller en del af aktiverne eller passiverne i CCP'en til køberen |
|
c) |
ethvert ikke-misligholdende clearingmedlem, der har lidt tab forud for afviklingen. |
Fordelingen af alle vederlag betalt af køberen foretages i henhold til CCP'ens default waterfall i medfør af artikel 43 og 45 i forordning (EU) nr. 648/2012 og prioritetsordenen ved almindelig insolvensbehandling.
4. Afviklingsmyndigheden kan udøve overførselsbeføjelsen omtalt i stk. 1 flere gange for at foretage supplerende overførsler af ejerskabsinstrumenter udstedt af CCP'en eller, alt efter det enkelte tilfælde, CCP'ens aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities).
5. Afviklingsmyndigheden kan med køberens samtykke føre de aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities), der er blevet overført til køberen, tilbage til CCP'en eller føre ejerskabsinstrumenterne tilbage til de oprindelige ejere.
Anvender afviklingsmyndigheden overførselsbeføjelsen som omhandlet i første afsnit, tager CCP'en eller de oprindelige ejere alle sådanne aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities) eller ejerskabsinstrumenter tilbage.
6. Alle overførsler, der foretages i henhold til stk. 1, finder sted, uanset om køberen har tilladelse til at udbyde tjenesterne og udføre de aktiviteter, der følger med erhvervelsen.
Har køberen ikke tilladelse til at udbyde tjenesterne og udføre de aktiviteter, der følger med erhvervelsen, foretager afviklingsmyndigheden, i samråd med den kompetente myndighed, en passende due diligence-undersøgelse af køberen og sikrer, at køberen ansøger om tilladelse, så snart det er praktisk muligt og senest én måned efter anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet. Den kompetente myndighed sikrer, at enhver ansøgning om tilladelse behandles hurtigst muligt.
7. Når overførslen af ejerskabsinstrumenter i henhold til stk. 1 resulterer i erhvervelse af eller forøgelse af en kvalificeret andel som omhandlet i artikel 31, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012, foretager den kompetente myndighed for det pågældende institut vurderingen som omhandlet i nævnte artikel inden for en tidshorisont, der ikke forsinker anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet eller forhindrer, at afviklingsforanstaltningen opfylder de relevante afviklingsmål.
8. Hvis den kompetente myndighed ikke har gennemført den i stk. 7 omhandlede vurdering inden den dato, hvor overførslen af ejerskabsinstrumenter træder i kraft, finder følgende anvendelse:
|
a) |
overførslen af ejerskabsinstrumenter skal have øjeblikkelig retsvirkning fra den dato, de overføres |
|
b) |
under vurderingsperioden og under en eventuel afhændelsesperiode som omhandlet i litra f) suspenderes køberens stemmeret, der er knyttet til disse ejerskabsinstrumenter, og stemmeretten tildeles alene afviklingsmyndigheden, der ikke har pligt til at udøve den, og som ikke kan drages til ansvar for at udøve eller afstå fra at udøve den |
|
c) |
under vurderingsperioden og under en eventuel afhændelsesperiode som omhandlet i litra f) finder de sanktioner og andre foranstaltninger for overtrædelser af krav til erhvervelser eller afhændelser af kvalificerede andele, som er omhandlet i artikel 12 i forordning (EU) nr. 648/2012, ikke anvendelse på denne overførsel |
|
d) |
den kompetente myndighed meddeler skriftligt afviklingsmyndigheden og køberen om udfaldet af vurderingen i henhold til artikel 32 i forordning (EU) nr. 648/2012 straks efter afslutningen af vurderingen |
|
e) |
hvis den kompetente myndighed ikke modsætter sig overførslen, anses den til sådanne ejerskabsinstrumenter knyttede stemmeret for i fuldt omfang at være tildelt køber efter den i litra d) omtalte meddelelse |
|
f) |
hvis den kompetente myndighed modsætter sig overførslen af ejerskabsinstrumenter, finder litra b) fortsat anvendelse, og afviklingsmyndigheden kan under hensyntagen til markedsvilkårene fastsætte en afhændelsesperiode, inden for hvilken køberen skal afhænde sådanne ejerskabsinstrumenter. |
9. Med henblik på udøvelsen af retten til at levere tjenesteydelser, jf. forordning (EU) nr. 648/2012, anses køberen for at videreføre den CCP, der er under afvikling, og kan fortsætte med at udøve enhver rettighed, som CCP'en under afvikling udøvede i forbindelse med de overførte aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities).
10. Den i stk. 1 omhandlede køber forhindres ikke i at udøve CCP'ens ret til medlemskab af og adgang til betalings- og afregningssystemer eller nogen anden finansiel markedsinfrastruktur, såfremt køberen opfylder medlemskabs- og deltagelseskriterierne for sådanne systemer eller infrastrukturer.
Når køberen ikke opfylder de i første afsnit omtalte kriterier, kan køberen fortsat udøve CCP'ens ret til medlemskab af og adgang til disse systemer og infrastrukturer, hvilket skal godkendes af afviklingsmyndigheden. En sådan godkendelse gives kun for et tidsrum på højst 12 måneder.
11. For en periode på 12 måneder må køberen ikke nægtes adgang til betalings- og afregningssystemer eller nogen anden finansiel markedsinfrastruktur på grund af, at køberen ikke har en rating fra et kreditvurderingsbureau, eller at denne rating er under de ratingniveauer, der kræves for at få adgang til systemerne eller infrastrukturerne.
12. Medmindre andet fremgår af denne forordning, har aktionærer, kreditorer, clearingmedlemmer eller kunder i CCP'en, der er under afvikling, og andre tredjemænd, hvis aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities) ikke overføres, ingen rettigheder til eller i tilknytning til de overførte aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities).
Artikel 41
Virksomhedssalgsværktøjet procedurekrav
1. Ved anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet på en CCP skal afviklingsmyndigheden oplyse om eller træffe foranstaltninger til at markedsføre de aktiver, rettigheder, forpligtelser, forpligtelser (liabilities) eller ejerskabsinstrumenter, som den agter at overføre. Puljer af rettigheder, aktiver, forpligtelser og forpligtelser (liabilities) kan udbydes særskilt.
2. Den i stk. 1 omhandlede markedsføring gennemføres efter følgende kriterier, uden at dette berører Unionens rammebestemmelser for statsstøtte, hvis disse finder anvendelse:
|
a) |
den skal være så gennemsigtig som mulig og må ikke i væsentlig grad indeholde urigtige oplysninger om aktiver, rettigheder, forpligtelser, forpligtelser (liabilities) eller ejerskabsinstrumenter i CCP'en i betragtning af omstændighederne og navnlig behovet for at opretholde den finansielle stabilitet |
|
b) |
den må ikke ubehørigt begunstige eller forskelsbehandle potentielle købere |
|
c) |
den skal være fri for interessekonflikter |
|
d) |
den skal tage hensyn til behovet for at gennemføre en hurtig afvikling |
|
e) |
den skal tilsigte en så høj salgspris som muligt for de berørte ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities). |
Kriterierne i første afsnit er ikke til hinder for, at afviklingsmyndigheden kan rette opfordring til bestemte potentielle købere.
3. Uanset stk. 1 kan afviklingsmyndigheden markedsføre aktiverne, rettighederne, forpligtelserne, forpligtelserne (liabilities) eller ejerskabsinstrumenterne uden at opfylde de i stk. 2 omtalte kriterier, hvis overholdelse af disse kriterier efter alt at dømme ville svække et eller flere af afviklingsmålene.
AFDELING 5
BRO-CCP-VÆRKTØJET
Artikel 42
Bro-CCP-værktøjet
1. Afviklingsmyndigheden kan overføre følgende til en bro-CCP:
|
a) |
ejerskabsinstrumenter udstedt af en CCP under afvikling |
|
b) |
alle aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities) fra en CCP under afvikling. |
Den i første afsnit omhandlede overførsel kan finde sted uden indhentning af samtykke fra aktionærerne i CCP'en under afvikling eller fra anden tredjemand end bro-CCP'en, og uden at det er nødvendigt at overholde selskabs- eller værdipapirretlige procedurekrav, med undtagelse af bestemmelserne i artikel 43.
2. Ved bro-CCP forstås en juridisk person, der opfylder alle følgende krav:
|
a) |
den kontrolleres af afviklingsmyndigheden og ejes helt eller delvist af en eller flere offentlige myndigheder, herunder eventuelt afviklingsmyndigheden |
|
b) |
den er oprettet med henblik på at modtage og forvalte nogle eller alle ejerskabsinstrumenter udstedt af CCP'en under afvikling eller nogle eller alle aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities) i en CCP med henblik på at opretholde CCP'ens kritiske funktioner og efterfølgende sælge CCP'en. |
3. Ved anvendelsen af bro-CCP-værktøjet sikrer afviklingsmyndigheden, at den samlede værdi af de forpligtelser (liabilities) og forpligtelser, der overføres til bro-CCP'en, ikke overstiger den samlede værdi af de rettigheder og aktiver, der overføres fra CCP'en, der er under afvikling.
4. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, tilfalder et vederlag, der betales af bro-CCP'en:
|
a) |
ejerne af ejerskabsinstrumenterne, når overførslen til bro-CCP'en er foretaget ved at overføre ejerskabsinstrumenter udstedt af CCP'en under afvikling fra besidderne af instrumenterne til bro-CCP'en |
|
b) |
den CCP, der er under afvikling, når overførslen til bro-CCP'en er foretaget ved at overføre alle eller en del af aktiverne eller passiverne i den CCP til bro-CCP'en. |
5. Afviklingsmyndigheden kan udøve overførselsbeføjelsen omtalt i stk. 1 flere gange for at foretage supplerende overførsler af ejerskabsinstrumenter udstedt af CCP'en eller af dens aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities).
6. Afviklingsmyndigheden kan føre de rettigheder, forpligtelser, aktiver eller forpligtelser (liabilities), der var blevet overført til bro-CCP'en, tilbage til CCP'en under afvikling eller ejerskabsinstrumenterne tilbage til de oprindelige ejere, hvis overførslen udtrykkeligt fremgår af det instrument, der anvendes til den i stk. 1 omtalte overførsel.
Anvender afviklingsmyndigheden overførselsbeføjelsen som omhandlet i første afsnit, er CCP'en under afvikling eller de oprindelige ejere forpligtet til at tage alle sådanne aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities) eller ejerskabsinstrumenter tilbage, såfremt betingelserne i første afsnit i dette stykke eller stk. 7 er opfyldt.
7. Hvis de bestemte ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities) ikke hører ind under kategorierne eller opfylder betingelserne for overførsel af ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities) angivet i det instrument, der blev anvendt til overførslen, kan afviklingsmyndigheden føre dem fra bro-CCP'en tilbage til CCP'en under afvikling eller de originale ejere.
8. En overførsel som omhandlet i stk. 6 og 7 kan foretages til enhver tid og skal opfylde alle øvrige betingelser, der fremgår af det instrument, der blev anvendt til overførslen til det relevante formål.
9. Afviklingsmyndigheden kan overføre ejerskabsinstrumenter eller aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities) fra bro-CCP'en til en tredjepart.
10. I forbindelse med udøvelsen af retten til at levere tjenesteydelser, jf. forordning (EU) nr. 648/2012, anses en bro-CCP for at videreføre den CCP, der er under afvikling, og kan fortsætte med at udøve enhver rettighed, som CCP'en under afvikling udøvede i forbindelse med de overførte aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities).
Afviklingsmyndighederne kan med henblik på alle andre formål kræve, at en bro-CCP anses for at videreføre den CCP, der er under afvikling, og kan fortsætte med at udøve enhver rettighed, som CCP'en, der er under afvikling, udøvede i forbindelse med de overførte aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities).
11. Bro-CCP'en må ikke forhindres i at udøve den ret, som CCP'en under afvikling har til medlemskab af og adgang til betalings- og afregningssystemer samt andre FMI'er, såfremt den opfylder kriterierne for medlemskab af og deltagelse i disse systemer og infrastrukturer.
Når bro-CCP'en ikke opfylder de i første afsnit omtalte kriterier, kan bro-CCP'en fortsat udøve CCP'ens ret til medlemskab af og adgang til disse systemer og infrastrukturer i den af afviklingsmyndigheden fastsatte periode. Perioden må ikke overstige 12 måneder.
12. Bro-CCP'en må ikke nægtes adgang til betalings- og afregningssystemer eller nogen anden FMI på grund af, at bro-CCP'en ikke har en rating fra et kreditvurderingsbureau, eller at denne rating er under de ratingniveauer, der kræves for at få adgang til systemerne eller infrastrukturerne.
13. Aktionærer eller kreditorer i CCP'en, der er under afvikling, og andre tredjemænd, hvis aktiver, rettigheder, forpligtelser eller passiver ikke overføres til bro-CCP'en, har ikke rettigheder til eller i tilknytning til de aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities), der overføres til bro-CCP'en eller over for dens bestyrelse eller øverste ledelse.
14. Bro-CCP'en har ingen pligter eller noget ansvar over for aktionærerne eller kreditorerne i den CCP, der er under afvikling, og bestyrelsen eller den øverste ledelse i bro-CCP'en hæfter ikke over for aktionærerne eller kreditorerne som følge af de handlinger, de udfører eller undlader at udføre som led i varetagelsen af deres opgaver, medmindre handlingen eller undladelsen i henhold til national ret indebærer en grov forsømmelse eller en alvorlig forseelse.
Artikel 43
Bro-CCP procedurekrav
1. Bro-CCP'en skal opfylde alle følgende krav:
|
a) |
bro-CCP'en ansøger om godkendelse fra afviklingsmyndigheden for følgende:
|
|
b) |
bro-CCP'en overtager de tilladelser, der har tilhørt den CCP, der er under afvikling , til at levere de tjenester eller udføre de aktiviteter, der følger af overførslen i henhold til artikel 42, stk. 1, jf. forordning (EU) nr. 648/2012. |
Hvis bro-CCP'en ikke har tilladelse i henhold til stk. 1, litra b), anmoder afviklingsmyndigheden om godkendelse ved den kompetente myndighed til at udføre den i artikel 42, stk. 1, omhandlede overførsel. Hvis den kompetente myndighed godkender overførslen, angiver den perioden, hvor bro-CCP'en er fritaget for at opfylde kravene i forordning (EU) nr. 648/2012.
De tilsynsmæssige krav i henhold til afsnit IV, kapitel 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, må kun fraviges for en periode på højst tre måneder, mens alle andre bestemmelser i forordning (EU) nr. 648/2012 kan fraviges for en periode på højst 12 måneder.
2. Med forbehold af eventuelle restriktioner i henhold til Unionens eller medlemsstaternes konkurrenceregler driver bro-CCP'ens ledelse bro-CCP'en med henblik på at opretholde interessenters adgang til bro-CCP'ens kritiske funktioner og sælge bro-CCP'en eller dens aktiver, rettigheder, forpligtelser og forpligtelser (liabilities) til en eller flere købere i den private sektor. Salget finder sted, når markedsvilkårene er passende og inden for den i stk. 5, og hvor det er relevant, stk. 6 i denne artikel fastsatte periode.
3. Afviklingsmyndigheden afvikler bro-CCP'en i alle følgende tilfælde:
|
a) |
afviklingsmålene er opfyldt |
|
b) |
bro-CCP'en fusionerer med en anden enhed |
|
c) |
bro-CCP'en opfylder ikke længere kravene i artikel 42, stk. 2 |
|
d) |
bro-CCP'en eller praktisk talt alle dens aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities) er solgt i henhold til stk. 4 |
|
e) |
den i stk. 5 fastsatte periode udløber |
|
f) |
de af bro-CCP'en clearede kontrakter er afviklet, udløbet eller afsluttet, og CCP'ens rettigheder og forpligtelser i henhold til disse kontrakter er dermed fuldstændig indfriet. |
4. Afviklingsmyndigheden skal før salg af bro-CCP'en eller dens aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelse (liabilities) oplyse om de elementer, den har til hensigt at sælge, og sikre, at de markedsføres på en åben og gennemsigtig måde, og at de i al væsentlighed præsenteres korrekt.
Afviklingsmyndigheden foretager det i første afsnit omtalte salg på kommercielle vilkår og må ikke ubehørigt begunstige eller forskelsbehandle potentielle købere.
5. Afviklingsmyndigheden indstiller driften af en bro-CCP to år efter den dato, hvor den sidste overførsel fra CCP'en under afvikling blev udført.
Hvis afviklingsmyndigheden indstiller driften af en bro-CCP, skal den anmode den kompetente myndighed om at trække bro-CCP'ens tilladelse tilbage.
6. Afviklingsmyndigheden kan forlænge den i stk. 5 nævnte periode med en eller flere yderligere perioder på et år, hvis en sådan forlængelse er nødvendig for at afvikle bro-CCP'en i henhold til stk. 3, litra a) til d).
Afgørelsen om at forlænge den i stk. 5 nævnte periode skal begrundes og indeholde en detaljeret vurdering af bro-CCP'ens situation med hensyn til relevante markedsvilkår og markedsudsigter.
7. Indstilles driften af en bro-CCP under de i stk. 3, litra d) eller e), nævnte omstændigheder, skal bro-CCP'en afvikles ved almindelig insolvensbehandling.
Medmindre andet fremgår af denne forordning skal et eventuelt provenu ved indstillingen af driften af bro-CCP'en tilfalde aktionærerne.
Hvis en bro-CCP anvendes til at overføre aktiver og passiver i mere end en CCP under afvikling, fordeles det i andet afsnit omtalte provenu i forhold til de aktiver og passiver, der er overført fra hver CCP under afvikling.
AFDELING 6
YDERLIGERE FINANSIERINGSORDNINGER
Artikel 44
Alternative finansieringsmidler
Afviklingsmyndigheden kan indgå kontrakter om at låne eller opnå andre former for finansiel støtte, herunder fra præfinansierede ressourcer, der er tilgængelige i ikke-udtømte misligholdelsesfonde i CCP'en under afvikling, hvor det er nødvendigt for at sikre effektiv anvendelse af afviklingsværktøjerne.
AFDELING 7
OFFENTLIGE STABILISERINGSINSTRUMENTER
Artikel 45
Offentlige finansielle stabiliseringsinstrumenter
1. Afviklingsmyndigheden kan kun anvende offentlige stabiliseringsinstrumenter i henhold til artikel 46 og 47 med henblik på at afvikle en CCP, når følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
den finansielle støtte er nødvendig for at opfylde afviklingsmålene |
|
b) |
den finansielle støtte anvendes efter afgørelse fra det kompetente ministerium eller forvaltningen efter høring af afviklingsmyndigheden som en sidste udvej, efter at de øvrige afviklingsværktøjer i videst muligt omfang er blevet vurderet og udnyttet samtidig med, at den finansielle stabilitet er blevet opretholdt |
|
c) |
den finansielle støtte overholder Unionens rammebestemmelser for statsstøtte |
|
ca) |
den finansielle støtte anvendes i et begrænset tidsrum |
|
d) |
▌ |
|
da) |
afviklingsmyndigheden har på forhånd udformet omfattende og troværdige ordninger til i løbet af et passende tidsrum at inddrive de offentlige midler, der er anvendt, fra deltagere, der har modtaget offentlig støtte, medmindre en sådan støtte allerede er blevet inddrevet gennem salg til en privat køber i henhold til enten artikel 46, stk. 3 eller artikel 47, stk. 2 |
2. Med henblik på anvendelsen af de offentlige finansielle stabiliseringsinstrumenter skal de kompetente ministerier eller forvaltninger være i besiddelse af de i artikel 48-59 omhandlede afviklingsbeføjelser, og de sikrer, at artikel 52, 54 og 70 overholdes.
3. Offentlige finansielle stabiliseringsinstrumenter anses for at være anvendt som sidste udvej med henblik på stk. 1, litra b), når mindst en af følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
det kompetente ministerium eller den kompetente forvaltning og afviklingsmyndigheden har efter høring af centralbanken og den kompetente myndighed fastslået, at anvendelsen af afviklingsværktøjer ikke ville være tilstrækkelig til at undgå betydelige negative virkninger for det finansielle system |
|
b) |
det kompetente ministerium eller den kompetente forvaltning og afviklingsmyndigheden fastslår, at anvendelsen af afviklingsværktøjer ikke ville være tilstrækkelig til at beskytte samfundets interesser, når CCP'en tidligere har modtaget ekstraordinær likviditetsstøtte fra centralbanken |
|
c) |
for så vidt angår mekanismen med midlertidigt offentligt ejerskab, fastslår det kompetente ministerium eller den relevante forvaltning efter høring af den kompetente myndighed og afviklingsmyndigheden, at anvendelsen af afviklingsværktøjer ikke ville være tilstrækkelig til at beskytte offentlighedens interesse, når der tidligere er ydet CCP'en offentlig kapitalstøtte via kapitalstøttemekanismen. |
Artikel 46
Værktøj for tilførsel af offentlig egenkapital
1. Offentlig finansiel støtte kan ydes til rekapitalisering af en CCP til gengæld for ejerskabsinstrumenter.
2. CCP'er, der modtager kapitaltilførsel via værktøjet for tilførsel af offentlig egenkapital, ledes efter forretningsmæssige og professionelle principper.
3. De i stk. 1 omtalte ejerskabsinstrumenter sælges til en privat køber, så snart de forretningsmæssige og finansielle forhold tillader det.
Artikel 47
Værktøj for midlertidigt offentligt ejerskab
1. En medlemsstat kan underlægge en CCP midlertidigt offentligt ejerskab ved at foretage en eller flere overførselsordrer for ejerskabsinstrumenter til en erhverver, der ikke er hverken:
|
a) |
en person, der er udpeget af medlemsstaten, eller |
|
b) |
et selskab, der fuldt ud ejes af medlemsstaten. |
2. CCP'er, der modtager kapitaltilførsel via værktøjet for midlertidigt offentligt ejerskab, skal ledes efter forretningsmæssige og professionelle principper og sælges til en privat køber, så snart de forretningsmæssige og finansielle forhold tillader det, idet muligheden for at få dækket omkostningerne ved afvikling også tages med i betragtning.
KAPITEL IV
Afviklingsbeføjelser
Artikel 48
Generelle beføjelser
1. Afviklingsmyndigheden har alle de nødvendige beføjelser til at anvende afviklingsværktøjerne effektivt, herunder følgende beføjelser:
|
a) |
beføjelsen til at pålægge enhver person at give afviklingsmyndigheden de oplysninger, der kræves, for at den kan træffe afgørelse om og udarbejde en afviklingsplan, herunder ajourføringer og supplerende oplysninger til dem, der indgår i afviklingsplanen, eller som kræves ved inspektioner på stedet |
|
b) |
beføjelsen til at tage kontrol over en CCP under afvikling og udøve alle de rettigheder og beføjelser, der tillægges besiddere af ejerskabsinstrumenter og CCP'ens bestyrelse |
|
ba) |
beføjelse til at redigere eller ændre CCP'ens driftsregler, herunder for så vidt angår betingelserne for deltagelse, når sådanne ændringer er nødvendige for at fjerne hindringer for afvikling |
|
bb) |
beføjelsen til at afstå fra at indføre visse kontraktlige forpligtelser under CCP'ens regler og ordninger eller på anden måde afvige fra CCP'ens regler og ordninger, hvor det er nødvendigt for at nå afviklingsmålene og undgå betydelige negative virkninger for det finansielle system |
|
c) |
beføjelsen til at overføre ejerskabsinstrumenter udstedt af en CCP under afvikling |
|
d) |
beføjelsen til at overføre rettigheder, aktiver, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities) i en CCP til en anden enhed med enhedens samtykke |
|
e) |
beføjelsen til at nedbringe, herunder til nul, hovedstolen eller det udestående beløb, der skal erlægges i forhold til de gældsinstrumenter og andre usikrede forpligtelser i en CCP under afvikling |
|
f) |
beføjelsen til at konvertere gældsinstrumenter og andre usikrede forpligtelser i en CCP under afvikling til ejerskabsinstrumenter i den pågældende CCP eller i en bro-CCP, hvortil aktiverne, rettighederne, forpligtelserne eller forpligtelserne (liabilities) i CCP'en under afvikling er overført |
|
g) |
beføjelsen til at annullere gældsinstrumenter, der er udstedt af en CCP under afvikling |
|
h) |
beføjelsen til at nedbringe, herunder til nul, den nominelle værdi af ejerskabsinstrumenter i en CCP under afvikling og til at annullere sådanne ejerskabsinstrumenter |
|
i) |
beføjelsen til at pålægge en CCP under afvikling eller dens moderselskab at udstede nye ejerskabsinstrumenter, herunder præferenceaktier og betingede konvertible instrumenter |
|
j) |
for så vidt angår gældsinstrumenter og andre forpligtelser i CCP'en, beføjelsen til at ændre eller omlægge løbetiden, ændre det påløbne rentebeløb eller datoen for renteudbetalingen, herunder ved at suspendere betalingen midlertidigt |
|
k) |
beføjelsen til at afslutte og opsige finansielle kontrakter |
|
l) |
beføjelsen til at fjerne eller erstatte bestyrelsen og den øverste ledelse i en CCP under afvikling |
|
m) |
beføjelsen til at kræve, at den kompetente myndighed vurderer køberen af en kvalificeret andel rettidigt ved hjælp af en undtagelse fra tidsfristerne fastsat i artikel 31 i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
n) |
beføjelsen til at nedbringe, herunder til nul, beløbet for en variationsmargin, der skal erlægges til et clearingmedlem i en CCP under afvikling, eller til en kunde hos dette clearingmedlem i henhold til betingelserne fastlagt i artikel 30 |
|
o) |
beføjelsen til at overføre åbne positioner og alle tilhørende aktiver, herunder relevant overdragelse af ejendomsret og aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, aftaler om modregning og nettingaftaler fra et misligholdende clearingmedlems konto til et ikke-misligholdende clearingmedlem i henhold til artikel 48 i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
p) |
beføjelsen til at håndhæve alle eksisterende og udestående kontraktlige forpligtelser, der påhviler deltagerne i CCP'en under afvikling |
|
q) |
beføjelsen til at håndhæve alle eksisterende og udestående forpligtelser, der påhviler moderselskabet til CCP'en under afvikling, herunder at yde CCP'en finansiel støtte gennem garantier eller kreditlinjer |
|
r) |
beføjelsen til at pålægge clearingmedlemmer at afgive yderligere kontante bidrag. |
Afviklingsmyndigheden kan udøve de i første afsnit omhandlede beføjelser enten hver for sig eller i enhver kombination.
2. Medmindre andet fremgår af denne forordning og Unionens rammebestemmelser for statsstøtte, er afviklingsmyndigheden ikke underlagt nogen af følgende krav, når den udøver de i stk. 1 omhandlede beføjelser:
|
a) |
krav om at opnå godkendelse eller samtykke fra bestemte personer, enten offentlige eller private |
|
b) |
krav vedrørende overførsel af finansielle instrumenter, rettigheder, forpligtelser, aktiver eller forpligtelser (liabilities) i en CCP under afvikling eller en bro-CCP |
|
c) |
krav om at underrette bestemte personer, enten offentlige eller private |
|
d) |
krav om at offentliggøre en meddelelse eller et prospekt |
|
e) |
krav om at arkivere eller registrere dokumenter hos en anden myndighed. |
Artikel 49
Supplerende beføjelser
1. Når en beføjelse tildelt efter artikel 48, stk. 1, udøves, kan afviklingsmyndigheden også udøve enhver af følgende supplerende beføjelser:
|
a) |
sørge for, at der finder en overførsel sted uden nogen form for forpligtelse eller hæftelse, der påvirker de overførte finansielle instrumenter, rettigheder, forpligtelser, aktiver eller forpligtelser (liabilities), jf. dog artikel 65 |
|
b) |
fjerne rettigheder til at erhverve yderligere ejerskabsinstrumenter |
|
c) |
kræve, at den pågældende myndighed afbryder eller suspenderer optagelsen til handel på et reguleret marked eller den officielle notering af finansielle instrumenter udstedt af CCP'en i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF (15) |
|
d) |
sørge for, at køberen eller bro-CCP'en, jf. henholdsvis artikel 40 og 42, behandles, som om de var CCP'en under afvikling for så vidt angår alle rettigheder eller forpligtelser, der gælder for CCP'en under afvikling, eller foranstaltninger iværksat af CCP'en under afvikling, , herunder rettigheder eller forpligtelser vedrørende deltagelse i en markedsinfrastruktur |
|
e) |
pålægge CCP'en under afvikling, køberen eller bro-CCP'en at udveksle oplysninger og yde hinanden bistand |
|
f) |
sørge for, at et clearingmedlem, der modtager positioner tildelt gennem de i artikel 48, stk. 1, litra o) og p), omtalte beføjelser, påtager sig alle rettigheder eller forpligtelser vedrørende deltagelse i CCP'en i forbindelse med disse positioner |
|
g) |
ophæve eller ændre betingelserne i en kontrakt, som CCP'en under afvikling har indgået, eller erstatte køberen eller bro-CCP'en, i stedet for CCP'en under afvikling, som part |
|
h) |
redigere eller ændre CCP'en under afviklings forretningsorden |
|
i) |
overføre et clearingmedlems medlemskab fra CCP'en under afvikling til en køber af CCP'en eller en bro-CCP. |
Enhver ret til kompensation i overensstemmelse med denne forordning betragtes ikke som en forpligtelse eller hæftelse i forbindelse med første afsnit, litra a).
2. Afviklingsmyndigheden kan sørge for de nødvendige kontinuitetsforanstaltninger til at sikre en effektiv afviklingsforanstaltning, og at den overførte virksomhed kan drives af køberen eller bro-CCP'en. Disse kontinuitetsforanstaltninger kan omfatte:
|
a) |
videreførelsen af kontrakter, som CCP'en under afvikling har indgået, for at køberen eller bro-CCP'en påtager sig alle rettigheder og forpligtelser fra CCP'en under afvikling vedrørende ethvert finansielt instrument, enhver rettighed, enhver forpligtelse, ethvert aktiv eller enhver forpligtelse (liability), som er blevet overført, og direkte eller indirekte træder i stedet for CCP'en under afvikling i alle relevante kontraktmæssige dokumenter |
|
b) |
udskiftningen af CCP'en under afvikling med køberen eller bro-CCP'en i enhver retslig procedure vedrørende ethvert finansielt instrument, enhver rettighed, enhver forpligtelse, ethvert aktiv eller enhver forpligtelse (liability), som er blevet overført. |
3. Beføjelserne i stk. 1, litra d), og i stk. 2, litra b), berører ikke følgende:
|
a) |
retten for en ansat i CCP'en til at opsige en ansættelseskontrakt |
|
b) |
med forbehold af artikel 55, 56 og 57 retten til at udøve de kontraktlige rettigheder, der tilkommer en part i en kontrakt, herunder retten til at ophæve kontrakten, hvis denne ret fremgår af vilkårene i kontrakten, som følge af en handling eller en udeladelse fra CCP'ens side forud for overførslen eller fra køberens eller bro-CCP'ens side efter overførslen. |
Artikel 50
Særlig forvaltning
1. Afviklingsmyndigheden kan udpege en eller flere administratorer til at træde i stedet for bestyrelsen i en CCP under afvikling. Administratoren skal have et tilstrækkeligt godt omdømme og tilstrækkelig erfaring inden for finansielle tjenesteydelser, risikostyring og clearingydelser i henhold til artikel 27, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 648/2012.
2. Administratoren har alle de beføjelser, der tillægges aktionærerne og CCP'ens bestyrelse. Administratoren må kun udøve disse beføjelser under afviklingsmyndighedens kontrol. Afviklingsmyndigheden kan begrænse administratorens handlinger eller kræve forudgående samtykke til bestemte handlinger.
Afviklingsmyndigheden offentliggør den i stk. 1 omhandlede udpegelse samt de vilkår og betingelser, der er knyttet til udpegelsen.
3. Administratorens mandatperiode må ikke være længere end ét år. Afviklingsmyndigheden kan forny perioden, hvis det er nødvendigt for at nå afviklingsmålene.
4. Administratoren træffer alle nødvendige foranstaltninger for at nå afviklingsmålene og gennemføre afviklingsforanstaltningerne truffet af afviklingsmyndigheden. Denne lovbestemte opgave har i tilfælde af en uoverensstemmelse eller tvist forrang frem for enhver anden ledelsesopgave i henhold til CCP'ens vedtægter eller national ret.
5. Administratoren udarbejder med jævne mellemrum, der fastsættes af afviklingsmyndigheden, og i begyndelsen og slutningen af sit mandat, en rapport til den udpegende afviklingsmyndighed. Disse rapporter indeholder en detaljeret beskrivelse af CCP'ens finansielle situation og begrunder de foranstaltninger, der er truffet.
6. Afviklingsmyndigheden kan til enhver tid afsætte administratoren. Den skal under alle omstændigheder afsætte administratoren i følgende tilfælde:
|
a) |
hvis administratoren ikke udfører sine opgaver i henhold til de af afviklingsmyndigheden fastsatte vilkår og betingelser |
|
b) |
hvis afviklingsmålene kan opnås bedre ved at fjerne eller udskifte den pågældende administrator |
|
c) |
hvis betingelserne for udpegelse ikke længere er opfyldt. |
7. Den efter stk. 1 udpegede administrator kan også udpeges som administrator for insolvensbehandlingen, når der i henhold til national ret skal udpeges en administrator for insolvensbehandlingen, eller vice versa.
Artikel 51
Beføjelse til at anmode om levering af tjenesteydelser og faciliteter
1. Afviklingsmyndigheden kan pålægge en CCP under afvikling eller en af dens koncernenheder eller clearingmedlemmer, at levere enhver tjenesteydelse eller facilitet, som er nødvendig for at give en køber eller bro-CCP mulighed for på effektiv vis at drive den virksomhed, som overføres.
Første afsnit finder anvendelse uanset, om en enhed i samme koncern som CCP'en eller en af CCP'ens clearingmedlemmer har indledt almindelig insolvensbehandling eller selv er under afvikling.
2. Afviklingsmyndigheden kan, jf. stk. 1, håndhæve forpligtelser pålagt af afviklingsmyndigheder i andre medlemsstater, hvis disse beføjelser udøves i forbindelse med enheder, der tilhører samme koncern som CCP'en under afvikling, eller denne CCP's clearingmedlemmer.
3. De i stk. 1 omtalte tjenesteydelser eller faciliteter omfatter ikke nogen form for finansiel støtte.
4. De tjenesteydelser eller faciliteter, der leveres i henhold til stk. 1, skal leveres:
|
a) |
på samme kommercielle vilkår, som da de blev leveret til CCP'en, umiddelbart før afviklingsforanstaltningen blev iværksat, når der foreligger en aftale herom |
|
b) |
på rimelige kommercielle vilkår, hvis der ikke findes nogen aftale, eller hvis aftalen er udløbet. |
Artikel 52
Beføjelse til at håndhæve afviklingsforanstaltninger eller kriseforebyggelsesforanstaltninger i andre medlemsstater
1. Når ejerskabsinstrumenter, aktier, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities) i en CCP under afvikling befinder sig eller er omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor afviklingsmyndigheden har kompetence, skal overførslen eller den pågældende afvikling med hensyn til af disse instrumenter, aktier, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities) være gyldig i henhold til lovgivningen i denne anden medlemsstat.
2. Afviklingsmyndigheden i en medlemsstat modtager al den støtte fra myndighederne i andre relevante medlemsstater, der er nødvendig for at sikre, at alle ejerskabsinstrumenter, aktier, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities) overføres til køberen eller bro-CCP'en, eller der iværksættes en anden afviklingsforanstaltning i henhold til gældende national ret.
3. Aktionærer, kreditorer og tredjemænd, der er berørt af overførslen af de i stk. 1 omtalte ejerskabsinstrumenter, aktier, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities), kan ikke forhindre, bestride eller tilsidesætte overførslen i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, der finder anvendelse på overførslen.
4. Når afviklingsmyndigheden i en medlemsstat benytter de i artikel 28 eller 32 omhandlede afviklingsværktøjer, og kontrakter, forpligtelser, ejerskabsinstrumenter eller gældsinstrumenter i CCP'en under afvikling omfatter instrumenter, kontrakter eller forpligtelser, der er omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat, eller forpligtelser over for kreditorer og kontrakter vedrørende clearingmedlemmer eller deres kunder, der befinder sig i denne anden medlemsstat, sikrer de relevante myndigheder i denne anden medlemsstat, at enhver handling, der følger af disse afviklingsværktøjer, bliver udøvet.
I forbindelse med første afsnit kan aktionærer, kreditorer og clearingmedlemmer eller deres kunder, der berøres af disse afviklingsværktøjer, ikke anfægte nedbringelsen af hovedstolen eller det udestående beløb i instrumentet eller forpligtelsen eller konverteringen eller omstruktureringen af det.
5. Følgende rettigheder og sikkerhedsforanstaltninger fastsættes i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor afviklingsmyndigheden har kompetence:
|
a) |
aktionærers, kreditorers og tredjemænds ret til at påklage, jf. artikel 72, overførslen af ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities) som anført i stk. 1 i nærværende artikel |
|
b) |
berørte kreditorers ret til at påklage, jf. artikel 72, nedbringelsen af hovedstolen eller det udestående beløb eller konverteringen eller omstruktureringen af et instrument, en forpligtelse eller en kontrakt, der er omfattet af stk. 4 i nærværende artikel |
|
c) |
sikkerhedsforanstaltningerne for delvise overførsler, som krævet i kapitel V, for så vidt angår aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities) som anført i stk. 1 i nærværende artikel. |
Artikel 53
Beføjelse vedrørende aktiver, kontrakter, rettigheder, forpligtelser (liabilities), forpligtelser og ejerskabsinstrumenter tilhørende personer, der befinder sig i eller er omfattet af lovgivningen i tredjelande
1. Hvor en afviklingsforanstaltning omfatter aktiver eller kontrakter tilhørende personer, der befinder sig i et tredjeland, eller ejerskabsinstrumenter, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities), som er omfattet af lovgivningen i et tredjeland, kan afviklingsmyndigheden kræve følgende:
|
a) |
at CCP'en under afvikling og modtageren af disse aktiver, kontrakter, ejerskabsinstrumenter, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities) iværksætter alle nødvendige foranstaltninger til sikre, at foranstaltningen træder i kraft |
|
b) |
at CCP'en under afvikling forvalter ejerskabsinstrumenter, aktiver eller rettigheder eller afvikler forpligtelserne (liabilities) eller forpligtelserne på vegne af modtageren, indtil foranstaltningen træder i kraft |
|
c) |
at rimelige omkostninger for modtageren ved gennemførelsen af enhver foranstaltning som omhandlet i nærværende stykkes litra a) og b) godtgøres på en af de i artikel 27, stk. 9, omhandlede måder. |
2. I forbindelse med stk. 1 kan afviklingsmyndigheden pålægge CCP'en at sikre, at der i dens kontrakter og andre aftaler med clearingmedlemmer og besiddere af ejerskabsinstrumenter og gældsinstrumenter eller andre forpligtelser, der befinder sig i tredjelande eller er omfattet af disses lovgivning , medtages en bestemmelse, der angiver, at de er indforstået med at være bundet af enhver foranstaltning, for så vidt angår deres aktiver, kontrakter, rettigheder, forpligtelser og forpligtelser (liabilities), der træffes af afviklingsmyndigheden, herunder anvendelsen af artikel 55, 56 og 57. Afviklingsmyndigheden kan kræve, at CCP'en forelægger den en juridisk udtalelse om den retlige eksigibilitet og effektivitet af sådanne bestemmelser.
3. Hvis den i stk. 1 omtalte afviklingsforanstaltning ikke træder i kraft, betragtes den som ugyldig, for så vidt angår de pågældende ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities).
Artikel 54
Udelukkelse af visse kontraktbestemmelser ved tidlig indgriben og afvikling
1. En kriseforebyggelsesforanstaltning eller en afviklingsforanstaltning, der er truffet i overensstemmelse med nærværende forordning, eller enhver begivenhed, der er direkte forbundet med anvendelsen af en sådan foranstaltning, anses ikke i sig selv som en fyldestgørelsesgrund eller insolvensgrund som omhandlet i direktiv 2002/47/EF og direktiv 98/26/EF, forudsat at de materielle forpligtelser i henhold til kontrakten, herunder betalings- og leveringsforpligtelser og sikkerhedsstillelse, fortsat opfyldes.
Hvis, i forbindelse med første afsnit, afviklingsprocedurer i et tredjeland anerkendes i henhold til artikel 75, eller hvis en afviklingsmyndighed i øvrigt beslutter sig herfor, udgør sådanne procedurer en afviklingsforanstaltning i henhold til denne forordning.
2. En kriseforebyggelsesforanstaltning eller afviklingsforanstaltning i henhold til stk. 1 må ikke anvendes til at:
|
a) |
udøve nogen opsigelses-, suspensions-, ændrings-, netting- eller modregningsret, herunder i forbindelse med en kontrakt, der er indgået af en enhed i den koncern, som CCP'en tilhører, og som omfatter krydsklausuler (cross default) eller forpligtelser, der er garanteret eller på anden vis understøttet af en koncernenhed |
|
b) |
opnå besiddelse af, udøve kontrol over eller gøre en eventuel sikkerhed gældende i nogen ejendom tilhørende den berørte CCP eller en koncernenhed i forbindelse med kontrakter, der omfatter krydsklausuler (cross default) |
|
c) |
påvirke nogen kontraktlig rettighed, som den berørte CCP har, eller en koncernenhed i forbindelse med kontrakter, der omfatter krydsklausuler (cross default). |
Artikel 55
Beføjelse til at suspendere visse forpligtelser
1. Afviklingsmyndigheden kan suspendere enhver betalings- eller leveringsforpligtelse for begge modparter i enhver kontrakt indgået af en CCP under afvikling fra datoen for offentliggørelse af en meddelelse om suspension i henhold til artikel 70 frem til midnat på den første hverdag efter denne offentliggørelse.
I forbindelse med første afsnit er midnat på den første hverdag midnat i den medlemsstat, hvor afviklingsmyndigheden er etableret.
2. Såfremt en betalings- eller leveringsforpligtelse ville være forfaldet under suspensionsperioden, forfalder betalings- eller leveringsforpligtelsen umiddelbart efter suspensionsperiodens udløb.
3. Afviklingsmyndigheden må ikke udøve den i stk. 1 omtalte beføjelse for betalings- og leveringsforpligtelser over for systemer eller systemansvarlige, der er udpeget i forbindelse med direktiv 98/26/EF, herunder andre centrale modparter og centralbanker.
Artikel 56
Beføjelse til at begrænse muligheden for at gøre sikkerhedsrettigheder gældende
1. Afviklingsmyndigheden kan forhindre sikrede kreditorer i en CCP under afvikling i at gøre sikkerhedsrettigheder gældende vedrørende aktiver i den pågældende CCP under afvikling fra datoen for offentliggørelse af en meddelelse om begrænsning i henhold til artikel 70 frem til midnat på den første hverdag efter denne offentliggørelse.
I forbindelse med første afsnit er midnat på den første hverdag midnat i den medlemsstat, hvor afviklingsmyndigheden er etableret.
2. Afviklingsmyndigheder må ikke anvende den i stk. 1 omhandlede beføjelse i forhold til sikkerhedsrettigheder tilhørende systemer eller systemansvarlige, der er udpeget i forbindelse med direktiv 98/26/EF, herunder andre centrale modparter og centralbanker, i aktiver, som CCP'en under afvikling har stillet som hel eller delvis sikkerhed.
Artikel 57
Beføjelse til midlertidigt at suspendere opsigelsesrettigheder
1. Afviklingsmyndigheden kan suspendere opsigelsesrettighederne for enhver part i en kontrakt med en CCP under afvikling fra offentliggørelsen af meddelelsen om opsigelse i henhold til artikel 70 frem til midnat på den første hverdag efter denne offentliggørelse, forudsat at betalings- og leveringsforpligtelserne og sikkerhedsstillelsen fortsat opfyldes.
I forbindelse med første afsnit er midnat på den første hverdag midnat i den medlemsstat, hvor afviklingsmyndigheden er etableret.
2. Afviklingsmyndigheden må ikke udøve den i stk. 1 omtalte beføjelse i forbindelse med systemer eller systemansvarlige, der er udpeget i forbindelse med direktiv 98/26/EF, herunder andre centrale modparter og centralbanker.
3. En part i en kontrakt kan udøve en opsigelsesret i henhold til den pågældende kontrakt inden afslutningen af den i stk. 1 anførte periode, hvis denne part modtager en meddelelse fra afviklingsmyndigheden om, at de rettigheder og forpligtelser, der er omfattet af kontrakten, ikke vil blive:
|
a) |
overført til en anden enhed |
|
b) |
genstand for nedskrivning, konvertering eller anvendelse af et afviklingsværktøj til fordeling af tab eller positioner. |
4. Hvis den i stk. 3 omhandlede meddelelse ikke er givet, kan opsigelsesrettighederne, når suspensionsperioden udløber, jf. dog artikel 54, udøves således:
|
a) |
hvis de rettigheder og forpligtelser, der er omfattet af kontrakten, er blevet overført til en anden enhed, kan en modpart først udøve opsigelsesrettighederne i henhold til kontraktvilkårene ved forekomsten af en fortsat eller efterfølgende fyldestgørelsesgrund fra modtagerens side |
|
b) |
hvis de rettigheder og forpligtelser, der er omfattet af kontrakten, forbliver i CCP'en, kan opsigelsesrettighederne i henhold til vilkårene i kontrakten mellem CCP'en og den relevante modpart kun udøves, hvis fyldestgørelsesgrunden forekommer eller vedbliver at forekomme efter udløbet af suspensionsperioden. |
Artikel 58
Beføjelse til at udøve kontrol over CCP'en
1. Afviklingsmyndigheden kan udøve kontrol over CCP'en under afvikling for at:
|
a) |
forvalte CCP'ens aktiviteter og tjenesteydelser, udøve dens aktionærers og bestyrelses beføjelser og høre risikoudvalget |
|
b) |
forvalte og afhænde aktiver og ejendom tilhørende CCP'en under afvikling. |
Den i første afsnit omhandlede kontrol kan udøves direkte af afviklingsmyndigheden eller indirekte af en eller flere personer, der udpeges af afviklingsmyndigheden.
2. Hvis afviklingsmyndigheden udøver kontrol over CCP'en, anses afviklingsmyndigheden ikke for at udøve en skygge- eller de facto-funktion som bestyrelsesmedlem i henhold til national ret.
Artikel 59
Afviklingsmyndigheders udøvelse af beføjelser
I henhold til artikel 72 træffer afviklingsmyndigheder afviklingsforanstaltninger i kraft af en bekendtgørelse i overensstemmelse med de nationale administrative kompetencer og procedurer.
KAPITEL V
Beskyttelsesforanstaltninger
Artikel 60
Princippet om, at ingen kreditor må stilles ringere
Anvender afviklingsmyndigheden et eller flere afviklingsværktøjer, bør den stræbe efter at sikre, at aktionærer, kreditorer, clearingmedlemmer og deres kunder ikke lider større tab, end hvis afviklingsmyndigheden ikke, da den vurderede, at betingelserne for afvikling i henhold til artikel 22, stk. 1, var opfyldt, havde truffet afviklingsforanstaltningen vedrørende CCP'en, og de i stedet var blevet underlagt eventuelle udestående forpligtelser i henhold til CCP'ens genopretningsplan eller andre kontraktlige foranstaltninger i dens forretningsorden for enten en misligholdelses- eller ikkemisligholdelsesbegivenhed, og hvis CCP'en er en gone concern uden resterende franchiseværdi og var blevet likvideret ved almindelig insolvensbehandling under passende hensyntagen til eventuelle sandsynlige negative virkninger i form af systemisk ustabilitet og uro på markedet.
|
a) |
▌ |
|
b) |
▌ |
Sandsynlige negative virkninger af systemisk ustabilitet og uro på markedet, der er omhandlet i første afsnit, tages ikke i betragtning, så længe de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i stk. 5 i artikel 61, ikke giver mulighed for deres værdiansættelse.
Når de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i stk. 5 i artikel 61, er trådt i kraft, skal afviklingsmyndighederne tage hensyn til sandsynlige negative virkninger af systemiske ustabilitet og uro på markedet med henblik på første afsnit.
Artikel 61
Værdiansættelse i forbindelse med princippet om, at ingen kreditor må stilles ringere
1. Med henblik på at informere aktionærer eksponeret for CCP’en, skal CCP’en udarbejde et skøn af, hvordan tab vil påvirke hver kreditorkategori under ekstreme, men sandsynlige scenarier ved misligholdelses- og ikke-misligholdelsesbegivenheder, som fører til CCP’ens insolvens og som skal ajourføres hvert år.
Dette skøn skal fuldt ud afspejle de kontraktlige ordninger, der styrer CCP’ens »loss waterfall« og være konsistent med de marginer og metoder til stresstestning, der anvendes til at opfylde CCP’ens forpligtelser i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012.
1a. Ved vurderingen af, om princippet om, at ingen kreditor må stilles ringere, jf. artikel 60, er opfyldt, sikrer afviklingsmyndigheden, at værdiansættelsen udføres af en uafhængig person så hurtigt som muligt, efter at afviklingsforanstaltningerne er iværksat.
2. Den i stk. 1 omtalte værdiansættelse skal angive:
|
a) |
den behandling, som aktionærer, kreditorer samt clearingmedlemmer og deres kunder ville have modtaget, hvis afviklingsmyndigheden ikke, da den vurderede, at betingelserne for afvikling i henhold til artikel 22, stk. 1, var opfyldt, havde truffet afviklingsforanstaltningen vedrørende CCP'en, og de i stedet var blevet underlagt fuldbyrdelse af eventuelle udestående forpligtelser i henhold til CCP'ens genopretningsplan og andre foranstaltninger i dens forretningsorden, og CCP'en var blevet afviklet ved almindelig insolvensbehandling som en gone concern uden yderlige franchiseværdi under passende hensyntagen til eventuelle sandsynlige negative virkninger i form af systemisk ustabilitet og uro på markedet. |
|
b) |
den faktiske behandling, som aktionærer, kreditorer samt clearingmedlemmer og deres kunder har modtaget i forbindelse med CCP'ens afvikling |
|
c) |
om der er nogen forskel mellem behandlingen i litra a) og behandlingen i litra b). |
3. I forbindelse med beregningen af den i stk. 2, litra a), omhandlede behandling, ser den i stk. 1 nævnte værdiansættelse bort fra enhver ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige til CCP'en under afvikling, og CCP'ens egen prissætningsmetodologi lades ude af betragtning, hvis denne metodologi ikke afspejler de effektive markedsvilkår.
4. Den i stk. 1 omtalte værdiansættelse adskiller sig fra den værdiansættelse, der foretages i henhold til artikel 24, stk. 3.
5. ESMA udarbejder under hensyntagen til alle reguleringsmæssige tekniske standarder udarbejdet i henhold til artikel 74, stk. 4, i direktiv 2014/59/EU et udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere den metode, der skal anvendes til værdiansættelsen i henhold til stk. 1, herunder, hvis eller når det er teknisk muligt, vurdering af sandsynlige negative virkninger af systemiske ustabilitet og uro på markedet.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [Publikationskontoret indsætter datoen 12 måneder at regne fra datoen for denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 62
Sikkerhedsforanstaltninger for aktionærer, kreditorer og clearingmedlemmer samt clearingmedlemmers kunder
Når en aktionær, kreditor, et clearingmedlem eller et clearingmedlems kunde i forbindelse med værdiansættelsen udført i henhold til artikel 61, har lidt større tab end dem, de ville have lidt, hvis afviklingsmyndigheden ikke havde indledt afviklingsforanstaltning mod CCP'en, og de i stedet havde været underlagt eventuelle udestående forpligtelser i henhold til CCP'ens genopretningsplan eller andre foranstaltninger i dens forretningsorden, eller hvis CCP'en var blevet afviklet efter almindelig insolvensbehandling, har den pågældende aktionær, kreditor eller clearingdeltager ret til at få udbetalt forskellen.
Artikel 62a
Genindvinding af betalinger
Afviklingsmyndigheden får dækket alle rimelige udgifter i forbindelse med en betaling som omhandlet i artikel 62 på en hvilken som helst af følgende måder:
|
a) |
fra den CCP, der er under afvikling, som privilegeret kreditor |
|
b) |
fra et vederlag, der betales af køberen, ved anvendelse af virksomhedssalgsværktøjet |
|
c) |
fra et eventuelt provenu ved indstillingen af driften af bro-CCP'en, som privilegeret |
|
d) |
fra ethvert clearingmedlem, i det omfang et clearingmedlem ikke lider større tab end dem, de ville have lidt, hvis afviklingsmyndigheden ikke havde indledt en afviklingsforanstaltning mod CCP'en, og de i stedet havde været underlagt eventuelle udestående forpligtelser i henhold til CCP'ens genopretningsplan eller andre foranstaltninger i dens forretningsorden, eller hvis CCP'en var blevet afviklet under almindelig insolvensbehandling. |
Artikel 63
Sikkerhedsforanstaltninger for modparter i delvise overførsler
Beskyttelsesforanstaltningerne i henhold til artikel 64, 65 og 66 finder anvendelse i følgende situationer:
|
a) |
afviklingsmyndigheden overfører en del af, men ikke alle aktiverne, rettighederne, forpligtelserne eller forpligtelserne (liabilities) i en CCP under afvikling eller i en bro-CCP til en køber |
|
b) |
afviklingsmyndigheden anvender den i artikel 49, stk. 1, litra g), anførte beføjelse. |
Artikel 64
Beskyttelse for aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, modregning og netting
Afviklingsmyndigheden sikrer, at anvendelsen af et afviklingsværktøj ikke resulterer i overførsel af en del af, men ikke alle, rettigheder og forpligtelser i en aftale om finansielle sikkerhedsstillelser i form af overdragelse af ejendomsret, en modregningsaftale eller nettingaftale mellem en CCP under afvikling og andre parter i aftalerne eller i en ændring eller en opsigelse af rettigheder og forpligtelser i disse aftaler ved anvendelse af accessoriske beføjelser.
De i første afsnit omtalte aftaler omfatter alle aftaler, hvor parterne er berettiget til at modregne eller foretage netting af disse rettigheder og forpligtelser.
Artikel 65
Beskyttelse af sikkerhedsforanstaltninger
Uden at dette berører anvendelsen af positionsfordelingsværktøjer i artikel 29 , sikrer afviklingsmyndigheden, at anvendelsen af et afviklingsværktøj ikke resulterer i nogen af følgende situationer for så vidt angår sikkerhedsforanstaltninger mellem en CCP under afvikling og andre parter i de pågældende aftaler:
|
a) |
overførsel af aktiver, hvormed forpligtelsen er sikret, medmindre forpligtelsen og sikkerhedsstillelsen også overføres |
|
b) |
overførsel af et sikret forpligtelse, medmindre sikkerhedsstillelsen også overføres |
|
c) |
overførsel af sikkerhedsstillelsen, medmindre den sikrede forpligtelse også overføres |
|
d) |
ændring eller afslutning af en sikkerhedsforanstaltning ved anvendelse af accessoriske beføjelser, hvis denne ændring eller afslutning medfører, at forpligtelsen ikke længere er sikret. |
Artikel 66
Beskyttelse for aftaler om struktureret finansiering og dækkede obligationer
Afviklingsmyndigheden sikrer, at anvendelsen af et afviklingsværktøj ikke resulterer i nogen af følgende situationer for så vidt angår aftaler om struktureret finansiering, herunder dækkede obligationer:
|
a) |
overførsel af nogle, men ikke alle, af de aktiver, rettigheder og forpligtelser, som udgør eller er en del af en aftale om struktureret finansiering, som CCP'en under afvikling er part i |
|
b) |
afslutning eller ændring ved anvendelse af accessoriske beføjelser af de aktiver, rettigheder og forpligtelser, som udgør eller er en del af en aftale om struktureret finansiering, som CCP'en under afvikling er part i. I forbindelse med første afsnit omfatter aftaler om struktureret finansiering securitisationer og instrumenter, der anvendes til hedgingformål, som udgør en integrerende del af sikkerhedspuljen, og som i henhold til national ret er sikret på samme måde som de dækkede obligationer, der indebærer en aftaleparts eller en administrators, en befuldmægtigets eller en repræsentants udstedelse og besiddelse af en sikkerhed. |
Artikel 67
Delvise overførsler: beskyttelse af handels-, clearing- og afregningssystemer
1. Afviklingsmyndigheden sikrer, at anvendelsen af et afviklingsværktøj ikke påvirker anvendelsen af og reglerne for de systemer, der er omfattet af direktiv 98/26/EF, når afviklingsmyndigheden:
|
a) |
overfører en del af, men ikke alle aktiverne, rettighederne, forpligtelserne eller forpligtelserne (liabilities) i en CCP under afvikling til en køber |
|
b) |
ophæver eller ændrer betingelserne i en kontrakt, som CCP'en under afvikling har indgået, eller erstatter en køber eller bro-CCP som part. |
2. Med henblik på stk. 1 sikrer afviklingsmyndigheden, at anvendelsen af et afviklingsværktøj ikke resulterer i nogen af følgende situationer:
|
a) |
annullering af en overførselsordre efter artikel 5 i direktiv 98/26/EF |
|
b) |
ændring af håndhævelsen af overførselsordrer og netting i henhold til artikel 3 og 5 i direktiv 98/26/EF |
|
c) |
ændring af anvendelsen af midler, værdipapirer eller kreditfaciliteter i henhold til artikel 4 i direktiv 98/26/EF |
|
d) |
ændring af beskyttelsen af en sikkerhed i henhold til artikel 9 i direktiv 98/26/EF. |
KAPITEL VI
Proceduremæssige forpligtelser
Artikel 68
Meddelelseskrav
1. CCP'en skal underrette den kompetente myndighed, hvis den vurderer, at den er nødlidende eller forventeligt nødlidende i henhold til artikel 22, stk. 2.
2. Den kompetente myndighed underretter afviklingsmyndigheden om enhver underretning, den modtager i henhold til stk. 1, og om enhver genopretningsforanstaltning eller andre foranstaltninger i henhold til afsnit IV, som den kompetente myndighed pålægger CCP'en at iværksætte.
Den kompetente myndighed underretter afviklingsmyndigheden om enhver akut situation i henhold til artikel 24 i forordning (EU) nr. 648/2012 vedrørende en CCP og om enhver underretning, den modtager i henhold til artikel 48 i nævnte forordning.
3. Vurderer en kompetent myndighed eller afviklingsmyndigheden, at de i artikel 22, stk. 1, litra a) og b), omhandlede betingelser er opfyldt for en CCP, underretter rettidigt følgende myndigheder:
|
a) |
den kompetente myndighed eller afviklingsmyndigheden for den pågældende CCP |
|
b) |
den kompetente myndighed for den pågældende CCP's moderselskab |
|
ba) |
tilsynskollegiet for den pågældende CCP |
|
bb) |
afviklingskollegiet for den pågældende CCP |
|
c) |
centralbanken |
|
d) |
det kompetente ministerium |
|
e) |
ESRB og den udpegede nationale makrotilsynsmyndighed. |
Artikel 69
Afviklingsmyndighedens afgørelse
1. Efter en underretning fra den kompetente myndighed efter artikel 68, stk. 3, afgør afviklingsmyndigheden, om en afviklingsforanstaltning er påkrævet.
2. Afgørelsen om, hvorvidt der skal træffes afviklingsforanstaltninger over for en CCP, indeholder oplysninger om følgende:
|
a) |
afviklingsmyndighedens vurdering af, om CCP'en opfylder betingelserne for afvikling |
|
b) |
enhver foranstaltning, som afviklingsmyndigheden agter at iværksætte, herunder afgørelsen om at anmode om afvikling, udpegelse af en administrator eller eventuelle andre foranstaltninger i overensstemmelse med almindelig insolvensbehandling eller i henhold til artikel 27, stk. 1, litra e), i overensstemmelse med national ret. |
Artikel 70
Afviklingsmyndighedernes proceduremæssige forpligtelser
1. Hurtigst muligt efter at have iværksat en afviklingsforanstaltning underretter afviklingsmyndigheden følgende:
|
a) |
CCP'en under afvikling |
|
b) |
afviklingskollegiet |
|
c) |
den udpegede nationale makrotilsynsmyndighed og ESRB |
|
d) |
Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og EIOPA |
|
e) |
operatørerne af de systemer omfattet af direktiv 98/26/EF, som CCP'en under afvikling deltager i. |
2. Underretningen i henhold til stk. 1 skal omfatte en genpart af enhver afgørelse eller ethvert instrument, hvorved de relevante foranstaltninger iværksættes, og skal indeholde en angivelse af datoen, hvor afviklingsforanstaltningen træder i kraft.
Underretningen til afviklingskollegiet i henhold til stk. 1, litra b), skal desuden angive, om afviklingsforanstaltningen afviger fra afviklingsplanen og begrunde enhver sådan afvigelse.
3. En genpart af den afgørelse eller det instrument, hvorved afviklingsforanstaltningen iværksættes, eller en meddelelse, der opsummerer afviklingsforanstaltningens virkninger, og, hvor dette er relevant, suspensions- eller begrænsningsvilkår og -periode som omhandlet i artikel 55, 56 og 57, offentliggøres på alle følgende medier:
|
a) |
afviklingsmyndighedens websted |
|
b) |
den kompetente myndigheds websted, hvis denne myndighed ikke er afviklingsmyndigheden, og ESMA's websted |
|
c) |
webstedet for CCP'en under afvikling |
|
d) |
optages ejerskabs- eller gældsinstrumenterne i den CCP, der er under afvikling, til handel på et reguleret marked, anvendes midlerne til offentliggørelse af regulerede oplysninger vedrørende CCP'en under afvikling i henhold til artikel 21, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF (16). |
4. Hvis ejerskabs- eller gældsinstrumenterne ikke er optaget til handel på et reguleret marked, sikrer afviklingsmyndigheden, at de dokumenter, der udgør bevisgrundlaget for den i stk. 3 omhandlede ordre, sendes til besidderne af ejerskabsinstrumenterne og kreditorer i CCP'en under afvikling, som er registreret i registre og databaser i CCP'en under afvikling, som er tilgængelige for afviklingsmyndigheden.
Artikel 71
Fortrolighed
1. Følgende personer er underlagt bindende krav om tavshedspligt:
|
a) |
afviklingsmyndighederne |
|
b) |
kompetente myndigheder, ESMA og EBA |
|
c) |
de kompetente ministerier |
|
d) |
administratorer eller midlertidige administratorer, der udpeges i henhold til denne forordning |
|
e) |
potentielle købere, som de kompetente myndigheder kontakter, eller som afviklingsmyndighederne henvender sig til, uanset om denne kontakt eller henvendelse er et led i forberedelserne til anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet, og uanset om denne henvendelse har ført til et køb |
|
f) |
revisorer, bogholdere, juridiske og professionelle rådgivere, valuarer og andre eksperter, der engageres direkte eller indirekte af afviklingsmyndighederne, af de kompetente myndigheder, af de kompetente ministerier eller af potentielle købere som omhandlet i litra e) |
|
g) |
centralbanker og andre myndigheder, der er involveret i afviklingsforløbet |
|
h) |
en bro-CCP |
|
i) |
alle andre personer, der permanent eller lejlighedsvis leverer eller har leveret tjenesteydelser direkte eller indirekte til personer som omhandlet i litra a)-k) |
|
j) |
den øverste ledelse, medlemmer af CCP'ens bestyrelse og de ansatte i det eller den i litra a)-k) omhandlede organ eller enhed før, under og efter deres udpegelse |
|
k) |
alle andre medlemmer af afviklingskollegiet i henhold til litra a), b), c) og g). |
2. Med henblik på at sikre, at fortrolighedskravene i stk. 1 og 3 overholdes, skal de i stk. 1, litra a), b), c), g), h) og k), omhandlede personer sikre, at der eksisterer interne regler herom, herunder regler, der sikrer tavshedspligt omkring oplysninger, som udveksles mellem personer, der er direkte involveret i afviklingsprocessen.
3. De i stk. 1 omhandlede personer har forbud mod at videregive fortrolige oplysninger, som de modtager som led i deres arbejde eller fra en kompetent myndighed eller afviklingsmyndighed under udførelsen af deres funktioner i henhold til denne forordning, til enhver person eller myndighed, undtagen i forbindelse med udøvelsen af deres arbejde i henhold til denne forordning eller i summarisk eller samlet form, således at de enkelte CCP'er ikke kan identificeres, eller med udtrykkelig forhåndsgodkendelse fra den myndighed eller den CCP, som udleverede oplysningerne.
Før videregivelse af enhver type oplysninger vurderer de i stk. 1 omhandlede personer den mulige indflydelse, som en videregivelse kunne have på samfundets interesser, for så vidt angår finanspolitik, valutapolitik eller økonomisk politik, på fysiske og juridiske personers forretningsmæssige interesser, på formålet med inspektioner, på undersøgelser og på revision.
Proceduren for kontrol med virkningerne af oplysningers videregivelse skal omfatte en særlig vurdering af virkningerne af enhver videregivelse af indholdet og detaljerne i den i artikel 9 og 13 omhandlede genopretnings- og afviklingsplan og resultaterne af enhver vurdering i henhold til artikel 10 og 16.
En person eller en enhed som omhandlet i stk. 1 gøres civilretligt ansvarlig i tilfælde af en overtrædelse af nærværende artikel i overensstemmelse med national ret.
4. Uanset stk. 3 kan de i stk. 1 omhandlede personer udveksle fortrolige oplysninger med følgende, forudsat at der er indgået en fortrolighedsaftale for den pågældende udveksling:
|
a) |
enhver anden person, hvor det er nødvendigt af hensyn til planlægningen eller gennemførelsen af en afvikling |
|
b) |
parlamentariske undersøgelsesudvalg i deres medlemsstater, revisionsretter i deres medlemsstater og andre enheder med ansvar for undersøgelser i deres medlemsstater |
|
c) |
nationale myndigheder med ansvar for tilsyn med betalingssystemer, myndigheder med ansvar for almindelige insolvensprocedurer, myndigheder med offentlig tilsynspligt med andre enheder i den finansielle sektor, myndigheder med ansvar for tilsyn med de finansielle markeder og forsikringsselskaber og inspektører, der handler på deres vegne, myndigheder med ansvar for opretholdelse af stabilitet i det finansielle system i medlemsstaterne ved brug af makroprudentielle regler og myndigheder med ansvar for beskyttelse af det finansielle systems stabilitet og personer, der har til opgave at udføre lovpligtig revision. |
5. Denne artikel forhindrer ikke:
|
a) |
ansatte og eksperter i de i stk. 1, litra a)-g) og litra k), omhandlede organer og enheder i at udveksle oplysninger indbyrdes inden for det enkelte organ eller den enkelte enhed |
|
b) |
afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder, herunder deres ansatte og eksperter, i at udveksle oplysninger indbyrdes og med andre afviklingsmyndigheder i Unionen, andre kompetente myndigheder i Unionen, kompetente ministerier, centralbanker, myndigheder, der er ansvarlige for almindelig insolvensbehandling, myndigheder, der er ansvarlige for opretholdelsen af stabiliteten i det finansielle system i medlemsstaterne ved anvendelse af makroprudentielle regler, personer, der udfører lovpligtig revision af regnskaber, EBA, ESMA eller, med forbehold af artikel 78, tredjelandsmyndigheder, der varetager samme type opgaver som afviklingsmyndighederne, eller, efter strenge fortrolighedskrav, med en potentiel køber, hvor dette er nødvendigt med henblik på planlægning eller gennemførelse af en afviklingsforanstaltning. |
6. Denne artikel berører ikke national ret vedrørende videregivelse af oplysninger til brug ved retshandlinger i straffe- eller civilretlige sager.
KAPITEL VII
Klageadgang og udelukkelse af andre tiltag
Artikel 72
Rettens forhåndsgodkendelse og klageadgang
1. ▌
2. Alle personer, der er berørt af en afgørelse om at træffe en krisestyringsforanstaltning eller en afgørelse om at udøve enhver beføjelse, der ikke er en afviklingsforanstaltning, har ret til at påklage den pågældende afgørelse.
3. Alle personer, der er berørt af en afgørelse om at træffe en afviklingsforanstaltning, har ret til at påklage den pågældende afgørelse.
4. For retten til klageadgang som omhandlet i stk. 3 gælder der følgende betingelser:
|
a) |
afviklingsmyndighedens afgørelse kan fuldbyrdes omgående, og den medfører en simpel formodning om, at det ikke vil være i samfundets interesser at suspendere dens håndhævelse |
|
b) |
proceduren vedrørende klagen afvikles hurtigt |
|
c) |
retten skal anvende de økonomiske vurderinger af de faktiske omstændigheder, som afviklingsmyndigheden har gennemført, som grundlag for sin egen vurdering. |
4a. En afgørelse fra afviklingsmyndigheden om at iværksætte en afviklingsforanstaltning, en kriseforebyggelsesforanstaltning eller en afgørelse om at udøve enhver beføjelse, der ikke er en afviklingsforanstaltning, kan kun annulleres af materielle grunde, hvis den i lyset af information, der var frit tilgængelig på tidspunktet for afgørelsen, var vilkårlig og urimelig.
4b. indgivelse af en klage medfører ikke automatisk suspension af virkningerne af den anfægtede afgørelse
5. Når det er nødvendigt at beskytte interesser hos tredjemand, der i god tro har købt ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities) i en CCP under afvikling i kraft af anvendelsen af en afviklingsforanstaltning, berører annulleringen af en afgørelse truffet af en afviklingsmyndighed ikke administrative handlinger eller transaktioner, der foretages efterfølgende af den pågældende afviklingsmyndighed, og som er baseret på den annullerede afgørelse.
Med henblik på første afsnit er de retsmidler, som ansøgeren råder over, hvis afviklingsmyndighedens afgørelse annulleres, begrænset til kompensation for det tab, ansøgeren har lidt som følge af afgørelsen.
Artikel 73
Begrænsninger af andre procedurer
1. Almindelig insolvensbehandling indledes ikke mod en CCP, medmindre det sker på afviklingsmyndighedens initiativ, eller den har givet sit samtykke i henhold til stk. 3.
2. De kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne underrettes uden ophold om enhver anmodning om indledning af almindelig insolvensbehandling af en CCP, uanset om den pågældende CCP er under afvikling, eller om en afgørelse er offentliggjort i henhold til artikel 70, stk. 3.
3. Myndighederne med ansvar for almindelig insolvensbehandling må kun indlede sådanne behandlinger, efter at afviklingsmyndigheden har underrettet dem om dens afgørelse om ikke at iværksætte en afviklingsforanstaltning for CCP'en, eller hvis myndighederne ikke inden for syv dage efter den i stk. 2 omtalte underretning har modtaget en meddelelse.
Hvis det med henblik på effektiv anvendelse af afviklingsværktøjer og -beføjelser er nødvendigt, kan afviklingsmyndigheden anmode retten om at indstille enhver retlig behandling eller procedure, som en CCP under afvikling er eller kan blive part i, i en passende periode, der står mål med det ønskede formål.
AFSNIT VI
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
Artikel 74
Aftaler med tredjelande
1. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF fremsætte henstillinger for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredjelande om aftaler vedrørende metoderne for samarbejde mellem afviklingsmyndigheder og de relevante tredjelandsmyndigheder i forbindelse med genopretnings- og afviklingsplanlægning vedrørende CCP'er og tredjelands-CCP'er, med hensyn til følgende situationer:
|
a) |
hvis en tredjelands-CCP leverer tjenesteydelser eller har datterselskaber i en eller flere medlemsstater |
|
b) |
hvis en CCP, der er etableret i en medlemsstat, leverer tjenesteydelser eller har et eller flere datterselskaber i et tredjeland |
|
ba) |
hvis et betydeligt antal clearingmedlemmer af en CCP er etableret i det pågældende tredjeland |
|
bb) |
hvis et betydeligt antal clearingmedlemmer af en tredjelands-CCP er etableret i Unionen. |
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal især søge at fastlægge procedurer og ordninger for samarbejde i forbindelse med udførelsen af de opgaver og udøvelse af de beføjelser, der er nævnt i artikel 77, herunder udveksling af oplysninger, der er nødvendige til disse formål.
Artikel 75
Anerkendelse og håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer
1. Nærværende artikel finder anvendelse på tredjelandes afviklingsprocedurer, medmindre og indtil en international aftale, jf. artikel 74, stk. 1, med det relevante tredjeland træder i kraft. Den finder også anvendelse, efter at en international aftale, jf. artikel 74, stk. 1, med det relevante tredjeland er trådt i kraft, i det omfang anerkendelse og håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer ikke er omfattet af denne aftale.
2. Relevante nationale myndigheder anerkender tredjelandsafviklingsprocedurer vedrørende en tredjelands-CCP i følgende tilfælde:
|
a) |
hvis en tredjelands-CCP leverer tjenesteydelser eller har datterselskaber, der er etableret i en eller flere medlemsstater |
|
b) |
hvis en tredjelands-CCP har aktiver, rettigheder, forpligtelser eller forpligtelser (liabilities), der er beliggende i en eller flere medlemsstater eller er omfattet af lovgivningen i disse medlemsstater. |
Relevante nationale myndigheder skal sikre, at anerkendte tredjelandsafviklingsprocedurer fra tredjelande håndtæves i henhold til national ret.
3. De relevante nationale myndigheder skal mindst have beføjelse til at foretage sig følgende:
|
a) |
udøve afviklingsbeføjelser i forhold til følgende:
|
|
b) |
foretage, herunder ved en anden persons mellemkomst, overførsel af ejerskabsinstrumenter i et datterselskab, der er etableret i den udpegende medlemsstat |
|
c) |
udøve beføjelserne i artikel 55, 56 og 57 i forhold til de rettigheder, som parterne i en aftale med en i nærværende artikels stk. 2 omhandlet enhed nyder, når disse beføjelser er nødvendige for at håndhæve tredjelandes afviklingsprocedurer |
|
d) |
forhindre håndhævelse af kontraktuelle rettigheder til at opsige, afvikle eller fremskynde kontrakter indgået af, eller påvirke de kontraktuelle rettigheder tilhørende enheder som omhandlet i stk. 2 og andre koncernenheder, hvis disse rettigheder er foranlediget af afviklingsforanstaltninger, der er truffet i forhold til tredjelands-CCP'en, hvad enten de er truffet af tredjelandsafviklingsmyndigheden selv eller på anden vis i henhold til juridiske eller forskriftsmæssige krav vedrørende afviklingsordninger i det pågældende land, forudsat at de væsentlige forpligtelser i henhold til kontrakten, herunder betalings- og leveringsforpligtelser samt erlæggelse af sikkerhed, fortsat opfyldes. |
4. Anerkendelse og håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer tilsidesætter ikke almindelig insolvensbehandling i henhold til gældende national ret.
Artikel 76
Retten til at nægte anerkendelse eller håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer
Uanset artikel 75, stk. 2, kan de relevante nationale myndigheder nægte at anerkende eller håndhæve tredjelandes afviklingsprocedurer i følgende tilfælde:
|
a) |
hvis tredjelandets afviklingsprocedurer vil indvirke negativt på den finansielle stabilitet i medlemsstaten |
|
b) |
hvis kreditorer, clearingmedlemmer eller kunder hos disse clearingmedlemmer , der befinder sig i medlemsstaten, ikke ville modtage samme behandling som tredjelandskreditorer eller -clearingmedlemmer eller kunder hos disse clearingmedlemmer med tilsvarende lovfæstede rettigheder efter de pågældende tredjelandes interne afviklingsprocedurer |
|
c) |
hvis anerkendelse eller håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer ville have væsentlige finanspolitiske konsekvenser for medlemsstaten |
|
d) |
hvis anerkendelsen eller håndhævelsen ville stride mod national ret. |
Artikel 77
Samarbejde med tredjelandsmyndigheder
1. Nærværende artikel finder anvendelse på samarbejde med et tredjeland, medmindre og indtil en international aftale i henhold til artikel 74, stk. 1, træder i kraft med det relevante tredjeland. Den finder også anvendelse, efter at en i artikel 74, stk. 1, anførte internationale aftale med det relevante tredjeland er trådt i kraft, i det omfang genstanden for nærværende artikel ikke er omfattet af nævnte aftale.
2. De kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne indgår, hvor det er relevant, samarbejdsaftaler med følgende relevante tredjelandsmyndigheder under hensyntagen til eksisterende samarbejdsaftaler indgået i henhold til artikel 25, stk. 7, i forordning (EU) nr. 648/2012:
|
a) |
relevante myndigheder i tredjelandet, hvor CCP'en er etableret, hvis en tredjelands-CCP leverer tjenesteydelser eller har datterselskaber i en eller flere medlemsstater |
|
b) |
de relevante myndigheder i tredjelande, hvor en CCP leverer tjenesteydelser eller har etableret datterselskaber, hvis CCP'en leverer tjenesteydelser eller har et eller flere datterselskaber i tredjelande. |
3. De samarbejdsaftaler, der er omhandlet i stk. 2, skal indeholde bestemmelser om procedurer og ordninger mellem de deltagende myndigheder for udveksling af de fornødne oplysninger og samarbejde med henblik på gennemførelsen af følgende opgaver og med henblik på udøvelsen af følgende beføjelser i forhold til de i stk. 2, litra a) og b), omhandlede CCP'er eller koncerner, der omfatter sådanne CCP'er:
|
a) |
udarbejdelse af afviklingsplaner i overensstemmelse med artikel 13 og lignende krav i de relevante tredjelandes lovgivning |
|
b) |
vurdering af sådanne institutioners og koncerners afviklingsmuligheder i overensstemmelse med artikel 16 og lignende krav i de relevante tredjelandes lovgivning |
|
c) |
anvendelse af beføjelser til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling i overensstemmelse med artikel 17 og lignende beføjelser i de relevante tredjelandes lovgivning |
|
d) |
anvendelse af foranstaltninger til tidlig indgriben i henhold til artikel 19 og lignende beføjelser i de relevante tredjelandes lovgivning |
|
e) |
anvendelse af afviklingsværktøjer og udøvelse af afviklingsbeføjelser og lignende beføjelser, der er tildelt de relevante tredjelandsmyndigheder. |
4. De rammeaftaler, der indgås mellem afviklingsmyndigheder og kompetente myndigheder i medlemsstaterne og tredjelande i overensstemmelse med stk. 2, kan indeholde bestemmelser om følgende:
|
a) |
udveksling af de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelse og vedligeholdelse af afviklingsplaner |
|
b) |
samråd og samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplaner, herunder principper for udøvelsen af de i artikel 75 omhandlede beføjelser og lignende beføjelser i henhold til lovgivningen i de relevante tredjelande |
|
c) |
udveksling af de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af afviklingsværktøjer og udøvelsen af afviklingsbeføjelser og lignende beføjelser i henhold til lovgivningen i de relevante tredjelande |
|
d) |
tidlig varsling af eller samråd med parterne i samarbejdsaftalen, inden der i henhold til denne forordning eller relevant tredjelandslovgivning iværksættes væsentlige foranstaltninger, der påvirker den CCP eller koncern, som aftalen vedrører |
|
e) |
koordinering af kommunikation til offentligheden i tilfælde af fælles afviklingsforanstaltninger |
|
f) |
procedurer og ordninger for informationsudveksling og samarbejde i henhold til litra a)-e), herunder i givet fald ved etablering og anvendelse af kriseforvaltningsgrupper. |
Med henblik på at sikre fælles, ensartet og konsekvent anvendelse af stk. 3, udsteder ESMA retningslinjer om type og indhold af de i stk. 4 omtalte bestemmelser inden [Publikationskontoret indsætter datoen 18 måneder efter forordningens ikrafttræden].
5. Afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder underretter ESMA om enhver samarbejdsaftale, de har indgået i henhold til nærværende artikel.
Artikel 78
Anvendelse af fortrolige oplysninger
1. Afviklingsmyndigheder, kompetente myndigheder, kompetente ministerier og, hvor det er relevant, andre relevante nationale myndigheder udveksler kun fortrolige oplysninger, herunder genopretningsplaner, med relevante tredjelandsmyndigheder, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
de pågældende tredjelandsmyndigheder er underlagt krav og standarder om tavshedspligt, der mindst, ifølge samtlige berørte myndigheder, anses for at svare til de krav og standarder, der kræves i artikel 71 |
|
b) |
oplysningerne er nødvendige for de kompetente tredjelandsmyndigheders udøvelse af deres opgaver henhold til national ret, som svarer til de opgaver, der er fastsat i denne forordning, og de anvendes ikke til noget andet formål. |
2. For så vidt udveksling af oplysninger vedrører personoplysninger, skal håndtering og overførsel af sådanne oplysninger til tredjelandsmyndigheder ske i henhold til gældende EU-ret og national ret vedrørende databeskyttelse.
3. Når de fortrolige oplysninger kommer fra en anden medlemsstat, må afviklingsmyndighederne, de kompetente myndigheder og de kompetente ministerier ikke videregive disse oplysninger til relevante tredjelandsmyndigheder, medmindre følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
den relevante myndighed i den medlemsstat, som oplysningerne stammer fra, godkender denne videregivelse |
|
b) |
oplysningerne videregives kun til de formål, der er godkendt af den i litra a) omtalte myndighed. |
4. Med henblik på nærværende artikel betragtes oplysninger som fortrolige, hvis de er underlagt fortrolighedskrav i henhold til EU-retten.
Artikel 78a
Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
1. Uden at dette berører medlemsstaternes ret til at fastsætte og iværksætte strafferetlige sanktioner, fastlægger medlemsstaterne regler om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der kan anvendes, såfremt de bestemmelser til gennemførelsen af denne forordning, ikke overholdes, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Hvis medlemsstaterne beslutter ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner for overtrædelser, der er omfattet af national strafferet, meddeler de Kommissionen de relevante strafferetlige bestemmelser. De administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Medlemsstaterne sikrer, at der i tilfælde af overtrædelser, hvor de i stk. 1 omhandlede forpligtelser påhvilende CCP'er, CCP'ers clearingmedlemmer eller modervirksomheder i er gældende, kan anvendes administrative sanktioner på de betingelser, der er fastsat i national ret, over for medlemmerne af CCP'ens bestyrelse og andre fysiske personer, som i henhold til national ret er ansvarlige for overtrædelsen.
3. Beføjelsen til at indføre administrative sanktioner i medfør af denne forordning tillægges afviklingsmyndighederne eller, i andre tilfælde, de kompetente myndigheder, afhængigt af overtrædelsens art. Afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder tillægges alle de informationsindsamlings- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for udøvelsen af deres respektive opgaver. Afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder iværksætter et tæt samarbejde ved udøvelsen af deres sanktionsbeføjelser for at sikre, at administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger får de ønskede virkninger, ligesom de koordinerer deres indsats i forbindelse med sager på tværs af grænserne.
4. Afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder udøver deres administrative sanktionsbeføjelser i overensstemmelse med denne forordning og national ret på en af følgende måder:
|
a) |
direkte |
|
b) |
i samarbejde med andre myndigheder |
|
c) |
på deres eget ansvar ved delegation til sådanne myndigheder |
|
d) |
ved anmodning til de kompetente judicielle myndigheder. |
Artikel 78b
Særlige bestemmelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at deres love, regler og administrative bestemmelser i det mindste fastsætter sanktioner og andre administrative foranstaltninger med hensyn til de følgende situationer:
|
a) |
manglende udarbejdelse, oprettelse og opdatering af genopretningsplaner, som krænker artikel 9 |
|
b) |
undladelse af i strid med artikel 14 at fremlægge alle de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelse af afviklingsplaner |
|
c) |
undladelse af CCP'ens bestyrelse af at meddele den kompetente myndighed, når CCP'en er nødlidende eller forventeligt nødlidende, som krænker artikel 68, stk. 1. |
2. Medlemsstaterne sikrer, at de administrative sanktioner og andre foranstaltninger, der kan anvendes i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, mindst omfatter følgende:
|
a) |
en offentlig meddelelse, hvori den ansvarlige fysiske person, den ansvarlige institution, den ansvarlige modervirksomhed i Unionen, den ansvarlige CCP eller anden ansvarlig juridisk person og overtrædelsens art nævnes |
|
b) |
en afgørelse, hvorefter det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe den udviste handlemåde til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan handlemåde |
|
c) |
et midlertidig forbud mod medlemmerne af CCP'ens øverste ledelse eller enhver anden fysisk person, som holdes ansvarlig, til at udøve funktioner i CCP'er |
|
d) |
for juridiske personer, administrative bøder på op til 10 % af den juridiske persons samlede nettoårsomsætning i det foregående regnskabsår. Hvis virksomheden er et datterselskab af et moderselskab, er den relevante omsætning den omsætning, som fremgår af det øverste moderselskabs konsoliderede regnskaber for det foregående regnskabsår |
|
e) |
for fysiske personer administrative bøder på op til 5 000 000 euro eller i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i national valuta på [datoen for denne forordnings ikrafttræden]; |
|
f) |
administrative bøder på op til det dobbelte af den fordel, der er opnået ved overtrædelsen, såfremt fordelen kan beregnes. |
Artikel 78c
Offentliggørelse af administrative sanktioner
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder på deres officielle websted offentliggør i det mindste alle de administrative sanktioner, som de pålægger for overtrædelse af de bestemmelser, der er fastsat i denne forordning, såfremt sådanne sanktioner ikke er genstand for klage, eller hvis klagemuligheden er udtømt. Sådan offentliggørelse skal finde sted snarest muligt efter, at den sanktionerede fysiske eller juridiske person er blevet underrettet om afgørelsen, herunder oplysninger om typen og arten af overtrædelsen og identiteten af den fysiske eller juridiske person, som sanktionen pålægges.
Når medlemsstaterne tillader offentliggørelse af sanktioner, der er påklaget, offentliggør afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder hurtigst muligt på deres officielle websted oplysninger om status for denne klage og resultatet heraf.
2. Afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder offentliggør de af dem pålagte sanktioner i anonymiseret form og på en måde, som er i overensstemmelse med national ret, hvis en af følgende omstændigheder gør sig gældende:
|
a) |
hvis sanktionen pålægges en fysisk person, og det ved en obligatorisk forhåndsvurdering af proportionaliteten af en sådan offentliggørelse er påvist, at offentliggørelsen af personoplysninger ikke er forholdsmæssigt proportional |
|
b) |
hvis offentliggørelsen ville være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende strafferetlig efterforskning |
|
c) |
hvis offentliggørelsen, i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre det involverede CCP eller de fysiske personer uforholdsmæssig stor skade. |
Alternativt kan offentliggørelsen af de pågældende oplysninger i sådanne tilfælde udsættes i et rimeligt tidsrum, hvis det forudses, at grundene til en anonym offentliggørelse i dette tidsrum vil ophøre med at eksistere.
3. Afviklingsmyndigheder og kompetente myndigheder sikrer, at en offentliggørelse i henhold til nærværende artikel forbliver på deres officielle websted i mindst fem år. Personoplysninger, der er indeholdt i offentliggørelsen, beholdes kun på afviklingsmyndighedernes eller på den kompetente myndigheds officielle websted, så længe det er nødvendigt, i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler.
4. Senest den … [Publikationskontoret: indsæt dato: 18 måneder efter forordningens ikrafttrædelse] forelægger ESMA en rapport til Kommissionen om offentliggørelsen af medlemsstater på et anonymt grundlag som omhandlet i stk. 2 i medfør af sanktioner for manglende overholdelse af bestemmelserne, der er fastsat i denne forordning og især, om der har været betydelige forskelle mellem medlemsstater i den forbindelse. Denne rapport skal desuden behandle alle betydelige forskelle i varigheden af medlemsstaternes offentliggørelse af sanktioner i henhold til national ret.
Artikel 78d
ESMA's centrale database
1. Med forbehold for de i artikel 71 omhandlede krav om tavshedspligt underretter afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder ESMA om alle administrative sanktioner, som de har pålagt i henhold til artikel 78a for overtrædelser af de bestemmelser, som er fastlagt i artikel, og om status for denne klage og resultatet deraf.
2. ESMA fører en central database om de sanktioner, der indberettes til den, udelukkende til brug for udveksling af oplysninger mellem afviklingsmyndigheder, der alene er tilgængelige for afviklingsmyndigheder, og som skal ajourføres på grundlag af de oplysninger, som afviklingsmyndighederne indberetter.
3. ESMA fører en central database om de sanktioner, der indberettes til den, udelukkende til brug for udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder, der alene er tilgængelige for de kompetente myndigheder, og som skal ajourføres på grundlag af de oplysninger, som de kompetente myndigheder indberetter.
4. ESMA ajourfører et websted med links til hver afviklingsmyndigheds offentliggørelse af sanktioner og hver kompetent myndigheds offentliggørelse af sanktioner i henhold til artikel 78c og angiver, hvor længe hver enkelt medlemsstat offentliggør sanktionerne.
Artikel 78e
De kompetente myndigheders og afviklingsmyndigheders effektive anvendelse af sanktioner og udøvelse af sanktionsbeføjelser
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne ved valget af arten af sanktioner eller andre administrative foranstaltninger og fastsættelsen af størrelsen af de administrative bøder tager højde for alle relevante omstændigheder, herunder, hvor det er relevant:
|
a) |
overtrædelsens grovhed og varighed |
|
b) |
den ansvarlige fysiske eller juridiske persons grad af ansvar |
|
c) |
den ansvarlige fysiske eller juridiske persons finansielle styrke, f.eks. med udgangspunkt i den ansvarlige juridiske persons samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst |
|
d) |
størrelsen på den ansvarlige fysiske eller juridiske persons fortjeneste eller undgåede tab, såfremt disse beløb kan beregnes |
|
e) |
de tab for tredjemænd, som kan tilskrives overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes |
|
f) |
den ansvarlige fysiske eller juridiske persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed og afviklingsmyndigheden overtrædelser, som den ansvarlige fysiske eller juridiske person tidligere har begået |
|
h) |
eventuelle potentielle systemiske følger af overtrædelsen. |
AFSNIT VII
ÆNDRINGER AF FORORDNING (EU) NR. 1095/2010, (EU) NR. 648/2012 OG (EU) 2015/2365
Artikel 79
Ændringer af forordning (EU) nr. 1095/2010
I forordning (EU) nr. 1095/2010 foretages følgende ændringer:
|
(22) |
I artikel 4, nr. 3), tilføjes følgende nr. iv):
|
|
(23) |
i artikel 40, stk. 5, indsættes følgende afsnit:
»Med henblik på handling inden for rammerne af forordning (EU) [om genopretning og afvikling af en CCP] kan det i stk. 1, litra b), nævnte medlem af tilsynsrådet, hvis det er hensigtsmæssigt, ledsages af en ikke-stemmeberettiget repræsentant for afviklingsmyndigheden i hver medlemsstat.« |
Artikel 80
Ændringer af forordning (EU) nr. 648/2012
I forordning (EU) nr. 648/2012 ændres som følger:
|
1) |
Som artikel 6a indsættes: »Artikel 6a Suspension af clearingforpligtelsen ved afvikling 1. Når en CCP opfylder betingelserne i artikel 22 i forordning (EU) [om genopretning og afvikling af en CCP], kan afviklingsmyndigheden for den i medfør af artikel 3, stk. 1, i nævnte forordning udpegede CCP anmode Kommissionen om midlertidigt at suspendere clearingforpligtelsen fastsat i artikel 4, stk. 1, for bestemte klasser af OTC-derivater, når følgende betingelser er opfyldt:
Den i første afsnit omhandlede anmodning ledsages af dokumentation for, at de i første afsnit, litra a) og b), nævnte betingelser er opfyldt. Den i afsnit 1 omhandlede afviklingsmyndighed indgiver sin begrundede anmodning til ESMA og ESRB på samme tidspunkt, som anmodningen indgives til Kommissionen. 2. ESMA skal, inden for 24 timer efter meddelelsen af den i stk. 1 omtalte anmodning og efter høring af ESRB, udstede en udtalelse om den planlagte suspension, idet der tages højde for behovet for at undgå en alvorlig trussel mod den finansielle stabilitet i Unionen, afviklingsmålene i henhold til artikel 21 i forordning (EU) [om genopretning og afvikling af en CCP] og de i artikel 5, stk. 4 og 5, i denne forordning fastsatte kriterier. 3. Den i stk. 2 nævnte udtalelse offentliggøres ikke. 4. Kommissionen skal inden for 48 timer efter den i stk. 1 nævnte anmodning og i henhold til stk. 6 vedtage en afgørelse om midlertidig suspension af clearingforpligtelsen for bestemte klasser af OTC-derivater eller afvisning af anmodningen om suspension. 5. Kommissionens afgørelse meddeles den myndighed, der anmodede om suspensionen, og ESMA, og den offentliggøres på Kommissionens websted. Beslutter Kommissionen at suspendere en clearingforpligtelse, offentliggøres afgørelsen i det offentlige register, der er omhandlet i artikel 6. 6. Kommissionen kan beslutte midlertidigt at suspendere den i stk. 1 nævnte clearingforpligtelse for bestemte klasser af OTC-derivater, forudsat at betingelserne i stk. 1, litra a) og b) er opfyldt. Ved vedtagelsen af en sådan afgørelse tager Kommissionen højde for udtalelsen udstedt af ESMA i henhold til stk. 2, afviklingsmålene omhandlet i artikel 21 i forordning [om genopretning og afvikling af en CCP], de i artikel 5, stk. 4 og 5, fastsatte kriterier for disse OTC-derivatklasser og behovet for suspension for at undgå en alvorlig trussel mod den finansielle stabilitet. 7. Suspensionen af en clearingforpligtelse efter stk. 4 skal være gyldig i en indledende periode på højst en måned fra datoen for dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. 8. Kommissionen kan efter høring af afviklingsmyndigheden, ESMA og ESRB forny den i stk. 7 omtalte suspension for en eller flere perioder, der kumulativt ikke overstiger seks måneder fra udløbet af den indledende suspensionsperiode, såfremt begrundelsen for suspensionen fortsat er gældende. 9. Forlænges suspensionen ikke ved udløbet af den indledende periode eller ved udløbet af en eventuel efterfølgende forlængelse, udløber den automatisk. 10. Kommissionen underretter ESMA om, at den har til hensigt at forny suspensionen af clearingforpligtelsen. ESMA skal, inden for 48 timer efter meddelelsen fra Kommissionen om dens hensigt om at forny suspensionen af clearingforpligtelsen, afgive udtalelse om fornyelsen af suspensionen, idet der tages højde for behovet for at undgå en alvorlig trussel mod den finansielle stabilitet i Unionen, afviklingsmålene i henhold til artikel 21 i forordning (EU) [om genopretning og afvikling af en CCP] og de i artikel 5, stk. 4 og 5, i denne forordning fastsatte kriterier.« |
|
2) |
Artikel 28, stk. 3, affattes således: »3. Risikoudvalget giver anbefaling til bestyrelsen om enhver ordning, der kan påvirke CCP'ens risikostyring, som f.eks. en væsentlig ændring af dens risikomodel, procedurerne i tilfælde af misligholdelse, kriterierne for accept af clearingmedlemmer eller clearingen af nye klasser af instrumenter eller outsourcing af funktioner. Risikoudvalget underretter bestyrelsen rettidigt om enhver ny risiko, der berører CCP'ens modstandsdygtighed. Risikoudvalgets anbefalinger er ikke nødvendige i forbindelse med CCP'ens daglige drift. Der skal gøres en rimelig indsats for at konsultere risikoudvalget om udviklinger, der påvirker CCP'ens risikostyring i akutte situationer, herunder om udviklinger, der er relevante for clearingmedlemmers eksponeringer for CCP'en og indbyrdes afhængighedsforhold med andre CCP'er, med forbehold af de begrænsninger for udveksling af oplysninger, der er fastlagt i konkurrencelovgivningen.« |
|
3) |
Artikel 28, stk. 5, affattes således: »5. En CCP underretter straks den kompetente myndighed og risikoudvalget om enhver afgørelse, hvor bestyrelsen beslutter ikke at følge risikoudvalgets anbefaling, og begrunder en sådan afgørelse. Risikoudvalget eller ethvert medlem af risikoudvalget kan give den kompetente myndighed meddelelse om eventuelle områder, hvor det mener, at risikoudvalgets anbefaling ikke er blevet fulgt.« |
|
4) |
I artikel 38 indsættes følgende som stk. 6: »CCP'ens clearingmedlemmer informerer klart deres eksisterende og potentielle kunder om de specifikke tab og andre omkostninger, som de eventuelt skal afholde som følge af anvendelse af misligholdelsesstyringsprocessen og tabsfordelingsordningerne i henhold til CCP'ens forretningsorden, herunder den type kompensation, de eventuelt vil modtage, jf. artikel 48, stk. 7, i forordning (EU) nr. 648/2012. Kunder modtager tilstrækkelig information til at sikre, at de forstår tab under et »værste fald-scenarie« eller andre omkostninger, de eventuelt måtte pålægges, hvis CCP'en iværksætter genopretningsforanstaltninger.« |
|
5) |
I artikel 81, stk. 3, tilføjes følgende litra q):
|
Artikel 81
Ændring af forordning (EU) 2015/2365
I artikel 12, stk. 2, tilføjes følgende litra n):
|
»n) |
de efter artikel 3 i forordning (EU) [om genopretning og afvikling af en CCP] udpegede afviklingsmyndigheder.«. |
AFSNIT VIII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 82
Revision
Senest den … [to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og tidligere, hvis det er hensigtsmæssigt i lyset af anden vedtaget lovgivning, foretager ESMA et skøn over de personale- og ressourcebehov, der følger af dens overtagelse af sine beføjelser og pligter i overensstemmelse med denne forordning, og forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport.
Senest … [tre år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden eller efter vedtagelsen af anden relevant lovgivning] gennemgår Kommissionen denne forordning o g dens gennemførelse og vurderer effektiviteten af forvaltningsordninger for genopretning og afvikling af CCP'er i Unionen og forelægger en rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet.
Denne rapport skal navnlig:
|
a) |
vurdere om etablering af en enkel afviklingsmyndighed for EU-CCP'er ville være gavnlig, rettidig og konsistent med udviklinger hvad angår tilsynsstruktur for CCP'er i Unionen og med status for integrationen i en sådan tilsynsstruktur og |
|
b) |
gennemgå EU-institutionerne, -organerne og -agenturerne, som kunne påtage sig arbejdet for en enkel afviklingsmyndighed for EU-CCP'er og vurdere deres egnethed. |
hvis en enkel tilsynsførende for EU-CCP'er på tidspunktet for denne rapport er blevet etableret, eller hvis rapporten fastslår, at tilsynsstrukturen for EU-CCP'er er tilstrækkelig integreret for en enkel afviklingsmyndighed for CCP'er til at være konsistente med den, fremlægger Kommissionen et forslag om at ændre denne forordning med henblik på at skabe en enkel afviklingsmyndighed for CCP'er eller i givet fald at overdrage afviklingen af EU-CCP'er til en egnet EU-institution, et egnet -organ eller et egnet -agentur.
Artikel 83
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra … [Publikationskontoret: Indsæt dato fastlagt i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i direktivet om ændring af direktiv 2014/59/EU].
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i …, den .
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C af, s. .
(2) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 28.
(3) EUT C 372 af 1.11.2017, s. 6.
(4) Europa-Parlamentets holdning af 27.3.2019.
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).
(6) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU, samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 1).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
(12) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 876/2013 af 28. maj 2013 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kollegier for centrale modparter (EUT L 244 af 13.9.2013, s. 19).
(13) Kommissionens delegerede forordning (EU) … af 23.3.2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om indholdet af genopretningsplaner, afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner, de minimumskriterier, som den kompetente myndighed skal vurdere i forbindelse med genopretningsplaner og koncerngenopretningsplaner, betingelserne for koncernintern finansiel støtte, kravene vedrørende uafhængige valuarer, den kontraktmæssige anerkendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, procedurerne og indholdet i forbindelse med underretningskrav og meddelelsen om suspension samt afviklingskollegiernes virkemåde i praksis, C(2016)1691 [Meddelelse til Publikationskontoret — Indsæt nummeret på den delegerede forordning].
(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer (EFT L 184 af 6.7.2001, s. 1).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).
BILAG
AFSNIT A
Koordineringskrav for genopretningsplaner
|
1 |
Genopretningsplanen:
|
CCP’en skal udvikle passende mekanismer, der skal omfatte tilknyttede FMI’er og interessenter, som ville bære tab, pådrage sig omkostninger eller bidrage til at dække manglende likviditet, hvis genopretningsplanen skulle blive gennemført, i udarbejdelsen af denne plan.
▌
AFSNIT B
Oplysninger, som afviklingsmyndighederne kan anmode CCP’ER om at levere med henblik på udarbejdelse og opretholdelse af afviklingsplaner
Afviklingsmyndighederne kan anmode institutter om at levere mindst følgende oplysninger med henblik på udarbejdelse og opretholdelse af afviklingsplaner:
|
(2) |
en detaljeret beskrivelse af CCP’ens organisationsstruktur, herunder en liste over alle juridiske personer |
|
(3) |
angivelse af de direkte indehavere og procentdelen af stemmerettigheder og ikke-stemmerettigheder for hver juridisk person |
|
(4) |
beliggenhed, oprettelsesstat, meddelelse af tilladelse og øverste ledelse for hver juridisk person |
|
(5) |
en oversigt over CCP'ens kritiske funktioner og centrale forretningsområder, herunder væsentlige aktiver og passiver i tilknytning til sådanne funktioner og forretningsområder, for hver juridisk person |
|
(6) |
en detaljeret beskrivelse af elementerne i CCP’ens og alle dens juridiske enheders forretningsaktiviteter, som et minimum opdelt efter type tjenesteydelse og de respektive beløb for clearede mængder, åbne positioner, variationsmarginflows, misligholdelsesfonde og alle tilknyttede vurderingsrettigheder eller andre genoprettelsesforanstaltninger vedrørende sådanne forretningsområder |
|
(7) |
oplysninger om kapital- og gældsinstrumenter udstedt af CCP’en og dens juridiske enheder |
|
(8) |
identifikation af, hvem CCP’en har modtaget sikkerhed fra og i hvilken form (overdragelse af ejendomsret eller sikkerhedsrettigheder), hvem den har givet sikkerhedsstillelse til og i hvilken form, hvilken person der har sikkerhedsstillelsen, og i begge tilfælde i hvilken jurisdiktion sikkerhedsstillelsen befinder sig |
|
(9) |
en beskrivelse af CCP’ens og dens juridiske enheders ikkebalanceførte eksponeringer, herunder en oversigt over dens kritiske funktioner og centrale forretningsområder |
|
(10) |
CCP’ens væsentligste afdækninger, herunder en oversigt pr. juridisk enhed |
|
(11) |
identifikation af de relative eksponeringer og clearingmedlemmernes betydning i CCP’en samt en analyse af virkningerne af et sammenbrud af større clearingmedlemmer på CCP’en |
|
(12) |
hvert system, i hvilket CCP’en foretager et væsentligt antal handler eller handler for en væsentlig værdi, herunder en oversigt pr. CCP’ens juridiske personer, kritisk funktion og centralt forretningsområde |
|
(13) |
hvert betalings-, clearings- eller afregningssystem, som CCP’en er direkte eller indirekte medlem af, herunder en oversigt pr. CCP’ens juridiske personer, kritisk funktion og centralt forretningsområde |
|
(14) |
en detaljeret fortegnelse over og en detaljeret beskrivelse af de centrale ledelsesinformationssystemer, herunder for risikostyring, bogføring samt finansiel og reguleringsmæssig indberetning, som anvendes af CCP’en, herunder en oversigt pr. CCP’ens juridiske personer, kritisk funktion og centralt forretningsområde |
|
(15) |
identifikation af ejerne af de i punkt 13 anførte systemer, tilknyttede serviceleveranceaftaler og software og systemer eller licenser, herunder en oversigt pr. juridisk enhed, kritisk funktion og centralt forretningsområde |
|
(16) |
identifikation af og en oversigt over de juridiske personer samt sammenkoblinger og den indbyrdes afhængighed mellem de forskellige juridiske personer, f.eks.:
|
|
(17) |
den kompetente tilsyns- og afviklingsmyndighed for hver juridisk person, hvis den er forskellig fra dem, der er udpeget efter artikel 22 i forordning (EU) nr. 648/2012 og artikel 3 i denne forordning |
|
(18) |
det medlem af bestyrelsen, der er ansvarligt for at indgive de oplysninger, der er nødvendige for at forberede CCP’ens afviklingsplan, og eventuelt andre personer, der er ansvarlige for de forskellige juridiske personer, kritiske funktioner og centrale forretningsområder |
|
(19) |
en beskrivelse af de ordninger, som CCP’en har etableret for at sikre, at afviklingsmyndigheden i tilfælde af afvikling råder over alle nødvendige oplysninger, således som fastsat af afviklingsmyndigheden, med henblik på anvendelse af afviklingsværktøjer og -beføjelser |
|
(20) |
alle aftaler, som CCP’en og dens juridiske enheder har indgået med tredjeparter, og hvis ophævelse kan udløses af en afgørelse fra myndighederne om at anvende et afviklingsværktøj, samt hvorvidt konsekvenserne af ophævelsen kan påvirke afviklingsværktøjets anvendelse |
|
(21) |
en beskrivelse af mulige likviditetskilder til støtte for afviklingen |
|
(22) |
oplysninger om aktivbehæftelser, likvide aktiver, ikkebalanceførte aktiviteter, afdækningsstrategier og bogføringspraksis. |
AFSNIT C
Aspekter, som afviklingsmyndigheden skal vurdere ved vurdering af en CCP's afviklingsmuligheder
Ved vurderingen af en CCP’s afviklingsmuligheder tager afviklingsmyndigheden hensyn til følgende:
|
(23) |
hvorvidt CCP’en er i stand til at henføre centrale forretningsområder og kritiske funktioner til juridiske personer |
|
(24) |
hvorvidt juridiske strukturer og selskabsstrukturer er tilpasset centrale forretningsområder og kritiske funktioner |
|
(25) |
hvorvidt der findes ordninger til at sikre, at personale, infrastruktur, finansiering, likviditet og kapital er til rådighed i tilstrækkeligt omfang til, at de centrale forretningsområder og de kritiske funktioner kan støttes og opretholdes |
|
(26) |
hvorvidt de serviceaftaler, som CCP’en har indgået, kan håndhæves fuldt ud i tilfælde af afvikling af CCP’en |
|
(27) |
hvorvidt CCP’ens ledelsesstruktur er hensigtsmæssig med henblik på at administrere og sikre overholdelse af CCP’ens interne politikker med hensyn til serviceleveranceaftaler |
|
(28) |
hvorvidt CCP’en har en procedure for overdragelse af tjenesteydelser, der leveres i henhold til serviceleveranceaftaler til tredjeparter i tilfælde af adskillelse af kritiske funktioner eller centrale forretningsområder |
|
(29) |
hvorvidt der forefindes beredskabsplaner og foranstaltninger til at sikre kontinuitet i adgangen til betalings- og afregningssystemer |
|
(30) |
hvorvidt ledelsesinformationssystemerne er tilstrækkelige til at sikre, at afviklingsmyndighederne er i stand til at indsamle nøjagtige og fyldestgørende oplysninger om centrale forretningsområder og kritiske funktioner med henblik på at fremme en hurtig beslutningstagning |
|
(31) |
hvorvidt ledelsesinformationssystemerne er i stand til at levere de nødvendige oplysninger for en effektiv afvikling af CCP'en til enhver tid, selv under forhold i hastig forandring |
|
(32) |
hvorvidt CCP’en har afprøvet sine ledelsesinformationssystemer under stressscenarier som defineret af afviklingsmyndigheden |
|
(33) |
hvorvidt CCP’en kan sikre ledelsesinformationssystemernes kontinuitet både for den berørte CCP og den nye CCP i en situation, hvor de kritiske funktioner og de centrale forretningsområder er adskilt fra de øvrige funktioner og forretningsområder |
|
(34) |
såfremt CCP’en drager fordel af eller er eksponeret for nogen koncerninterne sikkerhedsstillelser, hvorvidt disse sikkerhedsstillelser udbydes til markedsvilkår og risikostyringssystemerne for disse garantier er robuste |
|
(35) |
såfremt CCP’en foretager »back-to-back«-transaktioner, hvorvidt disse transaktioner udføres til markedsvilkår, og risikostyringssystemerne for disse transaktioner er robuste |
|
(36) |
hvorvidt anvendelsen af nogen af disse koncerninterne sikkerhedsstillelser eller »back-to-back«-transaktioner øger afsmitningseffekten inden for koncernen |
|
(37) |
hvorvidt CCP’ens juridiske struktur forhindrer anvendelsen af afviklingsværktøjer på grund af antallet af juridiske personer, koncernstrukturens kompleksitet eller vanskeligheden i at tilpasse forretningsområderne til koncernenhederne |
|
(38) |
hvorvidt afviklingen af CCP’en, hvor det er relevant, kan påvirke en anden del af koncernen negativt |
|
(39) |
hvorvidt der findes serviceleveranceaftaler, og hvor stabile de er |
|
(40) |
hvorvidt tredjelandsmyndigheder har de nødvendige afviklingsværktøjer til at støtte afviklingshandlinger truffet af afviklingsmyndigheder i Unionen, og mulighederne for koordineret handling mellem myndighederne i Unionen og tredjelandsmyndighederne |
|
(41) |
hvorvidt det er muligt at anvende afviklingsværktøjer på en måde, der opfylder afviklingsmålene, under hensyntagen til de værktøjer, der er til rådighed, og CCP’ens struktur |
|
(42) |
alle specifikke krav, der er nødvendige for at udstede nye ejerskabsinstrumenter, som omhandlet i artikel 33, stk. 1 |
|
(43) |
hvilke ordninger og midler, der kan vanskeliggøre afviklingen i tilfælde af CCP’er, der har clearingmedlemmer eller aftaler om sikkerhedsstillelse etableret i forskellige jurisdiktioner |
|
(44) |
hvorvidt det kan antages, at afviklingsværktøjerne anvendes på en sådan måde, at afviklingsmålene opfyldes, under hensyntagen til de mulige konsekvenser for clearingdeltagere, andre modparter og personale, og hvilke foranstaltninger tredjelandsmyndigheder vil kunne træffe |
|
(45) |
i hvilket omfang der kan foretages en rimelig vurdering af konsekvenserne af CCP’ens afvikling for det finansielle system og for finansmarkedernes tillid |
|
(46) |
i hvilket omfang afviklingen af CCP’en kan have væsentlige direkte eller indirekte negative virkninger på det finansielle system, markedets tillid eller økonomien |
|
(47) |
i hvilket omfang der kan dæmmes op for afsmitningseffekter på andre CCP’er eller på finansmarkederne gennem anvendelse af afviklingsværktøjerne og -beføjelserne |
|
(48) |
i hvilket omfang afviklingen af CCP’en kan få væsentlige konsekvenser for betalings- og afregningssystemernes drift. |
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/534 |
P8_TA(2019)0301
Europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet (COM(2018)0113 — C8-0103/2018 — 2018/0048(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/38)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0113), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0103/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 11. juli 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0364/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0048
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Crowdfunding, som typisk er baseret på små investeringer, bliver i stadig større grad en veletableret form for alternativ finansiering for nyetablerede virksomheder samt små og mellemstore virksomheder (SMV'er) tidligt i virksomhedens vækstfase. Crowdfunding udgør en stadig vigtigere type formidling, hvor en crowdfundingtjenesteudbyder driver en digital platform, som er åben for offentligheden , for at matche eller gøre det lettere at matche potentielle investorer eller långivere med virksomheder, der søger finansiering, uanset om finansieringen fører til en låneaftale, til en egenkapitalandel eller til en anden værdipapirbaseret post, uden at crowdfundingtjenesteudbyderen selv påtager sig risiko . Denne forordnings anvendelsesområde bør derfor omfatte både lånebaseret crowdfunding og investeringsbaseret crowdfunding▌. |
|
(2) |
Crowdfunding kan medvirke til at give SMV'er adgang til finansiering og ▌til at gennemføre kapitalmarkedsunionen. Manglende adgang til finansiering for sådanne virksomheder er et problem selv i medlemsstater, hvor adgangen til bankfinansiering er forblevet stabil under finanskrisen. Crowdfunding er blevet en veletableret praksis for at få et projekt eller en virksomhed finansieret, i reglen af et betydeligt antal personer eller organisationer, gennem onlineplatforme, hvor privatpersoner , organisationer og virksomheder, herunder nyetablerede virksomheder, rejser relativt små pengebeløb. |
|
(3) |
Leveringen af crowdfundingtjenester er generelt afhængig af tre typer aktører: projektejeren, der foreslår det projekt eller virksomhedslån , der skal finansieres, investorer, der finansierer det foreslåede projekt, i reglen gennem begrænsede investeringer eller lån , og en formidlingsorganisation i form af en tjenesteudbyder, der bringer projektejere og investorer eller långivere sammen gennem en onlineplatform. |
|
(4) |
Crowdfunding kan ud over at udgøre en alternativ kilde til direkte finansiering, herunder venturekapital, give virksomhederne andre fordele. Det kan give projektet eller virksomheden koncept- og idevalidering, give adgang til mange personer, hvilket giver iværksætteren indblik og oplysninger, og det kan være et markedsføringsredskab. ▌ |
|
(5) |
Flere medlemsstater har allerede indført nationale, særligt tilpassede ordninger for crowdfunding. Disse ordninger er udformet særligt til de lokale markeders og investorers karakteristika og behov. Som følge deraf er der forskelle i de eksisterende nationale bestemmelser for så vidt angår crowdfundingplatformes driftsbetingelser, rækken af tilladte aktiviteter og tilladelseskravene. |
|
(6) |
Forskellene mellem de eksisterende nationale bestemmelser hindrer grænseoverskridende levering af crowdfundingtjenester og har derfor en direkte indvirkning på det indre marked for sådanne tjenesteydelser. Særlig det forhold, at de lovgivningsmæssige rammer er fragmenterede langs nationale grænser, forårsager væsentlige omkostninger til overholdelse af lovgivningen for detailinvestorer, der ofte har uforholdsmæssigt store problemer i forhold til størrelsen af deres investering, når det skal fastsættes, hvilke regler, der anvendes på crowdfundingtjenester. Dette afskrækker ofte sådanne investorer fra at foretage grænseoverskridende investeringer via crowdfundingplatforme. De samme årsager afskrækker crowdfundingtjenesteudbydere, der driver sådanne platforme, fra at udbyde deres tjenester i andre medlemsstater end den, hvor de er etablerede. Derfor har crowdfundingaktiviteter hidtil hovedsageligt været af national karakter, hvilket har hindret fremkomsten af et EU-marked for crowdfunding og dermed afskåret virksomheder fra adgang til crowdfundingtjenester, s ærligt i tilfælde, hvor en virksomhed opererer i en medlemsstat, der på grund af sin relativt lille befolkning ikke giver adgang til et stort antal personer . |
|
(7) |
For at fremme grænseoverskridende crowdfundingaktiviteter og lette crowdfundingudbyderes adgang til at levere og modtage sådanne tjenester på det indre marked er det derfor nødvendigt at håndtere de eksisterende hindringer for et velfungerende indre marked for crowdfundingtjenester. At indføre et samlet regelsæt for levering af crowdfundingtjenester, der giver crowdfundingtjenesteudbydere mulighed for at ansøge om en samlet EU-tilladelse til at udøve virksomhed i overensstemmelse med sådanne regler, er et passende første skridt for at fremme grænseoverskridende crowdfundingaktiviteter og således styrke det indre markeds funktion. |
|
(8) |
Ved at håndtere hindringerne for et velfungerende indre marked for crowdfundingtjenester søger denne forordning at fremme grænseoverskridende finansiering til virksomheder. Crowdfundingtjenester i forbindelse med udlån til forbrugere som defineret i artikel 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF7 (3) bør derfor ikke falde ind under denne forordnings anvendelsesområde. |
|
(9) |
For at undgå at den samme aktivitet er underlagt forskellige tilladelseskrav i Unionen, bør crowdfundingtjenester, der leveres af personer med tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU8 (4), eller som leveres i overensstemmelse med national lovgivning, udelukkes fra nærværende forordnings anvendelsesområde. |
|
(10) |
Hvad angår lånebaseret crowdfunding bør formidling af ydelse af lån, herunder tjenester som præsentation af crowdfundingudbud for kunder eller vurdering af projektejeres kreditværdighed, tage hensyn til forskellige forretningsmodeller og gøre det muligt at indgå en låneaftale gennem en crowdfundingplatform mellem en eller flere kunder og en eller flere projektejere. |
|
(11) |
I forbindelse med investeringsbaseret crowdfunding er et værdipapirs omsættelighed en vigtig sikkerhed for investorerne, som kan træde ud af deres investering, da omsætteligheden giver dem juridisk mulighed for at afhænde deres investering på kapitalmarkederne. Denne forordning dækker og tillader derfor kun investeringsbaserede crowdfundingtjenester i forbindelse med værdipapirer. Andre finansielle instrumenter end værdipapirer bør dog udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde, da sådanne værdipapirer medfører risici for investorer, der ikke kan forvaltes forsvarligt inden for disse lovgivningsmæssige rammer. |
|
(11a) |
»Initial coin offerings« (ICO'er) er af en væsentlig anden karakter end den crowdfunding, som reguleres ved denne forordning. Bl.a. gør ICO'er normalt ikke brug af formidlere såsom crowdfundingplatforme og tilvejebringer ofte finansiering til en værdi af over 1 000 000 EUR. En medtagelse af ICO'er i denne forordning ville ikke løse de problemer, der er forbundet med ICO'er generelt. |
|
(12) |
I betragtning af risiciene ved crowdfundinginvesteringer bør der med henblik på effektiv beskyttelse af investorer og på etablering af en mekanisme for markedsdisciplin fastsættes en tærskel i form af en maksimalværdi for hvert crowdfundingudbud. Denne tærskel bør være 8 000 000 EUR, som er den maksimale tærskel, op til hvilken medlemsstater kan fritage udbud af værdipapirer til offentligheden fra forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 (5). Uanset det høje niveau af investorbeskyttelse, som er nødvendigt, bør denne tærskel være i overensstemmelse med praksis på nationale markeder for at gøre EU-platformen attraktiv for grænseoverskridende virksomhedsfinansiering. |
|
(12a) |
I denne forordning fastlægges indholdet af et dokument med central investorinformation, som skal stilles til rådighed for potentielle investorer ved hvert crowdfundingudbud. Da dette dokument med central investorinformation skal være skræddersyet til et crowdfundingudbuds særlige karakteristika og til investorernes informationsbehov, bør det erstatte det prospekt, der er påkrævet i henhold til forordning (EU) 2017/1129 ved udbud af værdipapirer til offentligheden. Crowdfundingudbud i henhold til nærværende forordning bør derfor udelukkes fra anvendelsesområdet for forordning (EU) 2017/1129, og denne bør ændres tilsvarende. |
|
(13) |
For at undgå regelarbitrage og for at sikre effektivt tilsyn med crowdfundingtjenesteudbydere bør crowdfundingtjenesteudbydere ikke have lov til at modtage indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden, medmindre de har tilladelse som kreditinstitut i henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU10 (6). |
|
(14) |
For nå dette mål bør crowdfundingtjenesteudbydere have mulighed for at ansøge om en samlet EU-tilladelse og for at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med disse ensartede krav. For at bevare den brede adgang til crowdfundingudbud, der udelukkende er rettet mod nationale markeder, bør crowdfundingtjenesteudbydere, der vælger at levere deres tjenester i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning, imidlertid fortsat have denne mulighed. Derfor bør de ensartede krav, der fastsættes ved denne forordning, være valgfri og derfor ikke finde anvendelse på sådanne crowdfundingtjenesteudbydere, der vælger kun at udøve virksomhed på nationalt niveau. |
|
(15) |
For at bevare en høj grad af investorbeskyttelse, for at mindske risiciene ved crowdfunding og for at sikre retfærdig behandling af alle kunder bør crowdfundingtjenesteudbyderne have en politik, der skal sikre, at projekter udvælges på en professionel, retfærdig og gennemsigtig måde, og at crowdfundingtjenester leveres på samme måde. |
|
(15a) |
Af samme grund bør crowdfundingtjenesteudbydere, som anvender ICO'er på deres platform, være udelukket fra denne forordning. For at opnå effektiv regulering af den nye ICO-teknologi kan Kommissionen i fremtiden foreslå omfattende lovgivning på EU-niveau baseret på en grundig konsekvensanalyse. |
|
(15b) |
Alternative investeringsinstrumenter såsom ICO'er rummer et potentiale for finansiering af SMV'er, innovative nyetablerede virksomheder og scaleupvirksomheder, kan accelerere teknologioverførsel og kan være en vigtig del af kapitalmarkedsunionen. Kommissionen bør vurdere behovet for at foreslå en særskilt EU-lovramme for ICO'er. Øget retssikkerheden over en bred kam kan være afgørende for at øge investor- og forbrugerbeskyttelsen og reducere risiciene hidrørende fra asymmetrisk information, svigagtig adfærd og ulovlige aktiviteter. |
|
(16) |
For at forbedre tjenesten for deres kunder, som kan være en potentiel eller en faktisk investor eller projektejer, bør crowdfundingtjenesteudbydere kunne udøve skøn på kundernes vegne hvad angår parametrene for kundernes ordrer, forudsat at de træffer alle nødvendige foranstaltninger for at opnå det bedste mulige resultat for deres kunder, og forudsat at de oplyser den præcise metode og parametre for skønnet. For at sikre, at potentielle investorer tilbydes investeringsmuligheder på et neutral grundlag, bør crowdfundingtjenesteudbydere ikke betale eller modtage nogen form for aflønning, rabat eller naturalieydelse for at videresende kundeordrer til særlige udbud på deres platforme eller til særlige udbud på en tredjepartsplatform. |
|
(17) |
Denne forordning søger at fremme direkte investering og at undgå at give finansielle formidlere, der reguleres af anden EU-lovgivning, især EU-bestemmelser for formueforvaltere, mulighed for regelarbitrage. Anvendelsen af retlige strukturer, herunder special purpose vehicles, som mellemled mellem crowdfundingprojektet eller -virksomheden og investorerne bør derfor være underlagt strenge regler og kun være tilladt for godkendte modparter eller valgte professionelle investorer som defineret i direktiv 2014/65/EU . |
|
(18) |
Det er af afgørende betydning for en hensigtsmæssig risikostyring og forebyggelse af interessekonflikter, at der sikres effektive ledelsessystemer. Crowdfundingtjenesteudbydere bør derfor have ledelsesordninger, der sikrer effektiv og forsigtig ledelse, og ledelsen bør have et godt omdømme og have tilstrækkelig viden og erfaring. Crowdfundingtjenesteudbydere bør også indføre procedurer for modtagelse og behandling af klager fra kunder. |
|
(19) |
Crowdfundingtjenesteudbydere bør agere som neutrale formidlere mellem kunder på deres crowdfundingplatform. For at forhindre interessekonflikter bør der fastsættes visse krav med hensyn til crowdfundingtjenesteudbydere og ledere og medarbejdere eller enhver person, der direkte eller indirekte udøver kontrol over dem. Det bør ▌forhindres, at crowdfundingtjenesteudbydere har finansielle interesser i crowdfundingudbuddene på deres crowdfundingplatforme, medmindre de på forhånd på deres websted oplyser om sådanne finansielle interesser i projekter eller udbud . På denne måde vil crowdfundingtjenesteudbydere kunne afstemme deres interesser med investorernes interesser. Endvidere bør kapitalejere, der besidder 20 % eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne, og ledere ▌eller enhver person, der direkte ▌udøver kontrol over crowdfundingprojekter, ikke optræde som kunder i forbindelse med de crowdfundingtjenester, der leveres på den pågældende crowdfundingplatform. |
|
(20) |
Med henblik på effektiv og gnidningsløs levering af crowdfundingtjenester bør crowdfundingtjenesteudbydere have tilladelse til helt eller delvis at overdrage operationelle funktioner til tjenesteudbydere, forudsat at outsourcingen ikke materielt forringer kvaliteten af crowdfundingtjenesteudbydernes interne kontrol og effektive tilsyn. Crowdfundingtjenesteudbydere bør imidlertid forblive fuldt ud ansvarlige for overholdelse af denne forordning. |
|
(21) |
Besiddelse af kunders midler og levering af betalingstjenester kræver tilladelse som betalingstjenesteudbyder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/236611 (7). Dette obligatoriske tilladelseskrav kan ikke opfyldes med en tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder. Det bør derfor specificeres, at en crowdfundingtjenesteudbyder, der udfører sådanne betalingstjenester i forbindelse med sine crowdfundingtjenester, også skal have tilladelse som betalingsinstitut i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/2366. For at muliggøre korrekt tilsyn med sådanne aktiviteter bør den kompetente nationale myndighed underrettes om, hvorvidt crowdfundingtjenesteudbyderen har til hensigt selv at udføre betalingstjenester med den rette tilladelse, eller om sådanne tjenester vil blive outsourcet til en tredjepart, der har tilladelse. |
|
(22) |
For at crowdfundingtjenester kan vokse og fungere gnidningsløst, kræver det, at de har et tilstrækkeligt omfang, og at offentligheden har tillid til tjenesterne. Det er derfor nødvendigt at fastsætte ensartede forholdsmæssige krav, der finder direkte anvendelse, vedrørende tilladelse og et fælles tilsynsorgan. |
|
(23) |
En høj grad af investortillid bidrager til crowdfundingtjenesters vækst. Det forventes derfor, at krav til crowdfundingtjenester vil fremme grænseoverskridende levering af sådanne tjenester, mindske operationelle risici og sikre en høj grad af gennemsigtighed og investorbeskyttelse. |
|
(24) |
Crowdfundingtjenester kan være udsat for risici vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme som understreget i Kommissionens rapport om vurderingen af de risici for hvidvask og finansiering af terrorisme, der påvirker det indre marked og vedrører grænseoverskridende aktiviteter12 (8). Der bør derfor være sikkerhedsforanstaltninger ved opfyldelse af betingelserne for tilladelse, vurdering af ledelsens gode omdømme, levering af betalingstjenester udelukkende gennem enheder, som har tilladelse, og som er omfattet af krav vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Med henblik på at sikre yderligere finansiel stabilitet ved at forhindre risici for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og under hensyntagen til maksimumtærsklen for den finansiering, der kan tilvejebringes ved hjælp af et crowdfundingudbud i overensstemmelse med denne forordning, bør Kommissionen vurdere nødvendigheden af og proportionaliteten ved at pålægge crowdfundingtjenesteudbydere, der har tilladelse i henhold til denne forordning, hele eller dele af forpligtelsen til at overholde de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv (EU) 2015/849 med hensyn til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme og nødvendigheden af og proportionaliteten ved at tilføje af sådanne crowdfundingtjenesteudbydere til listen over forpligtede enheder for så vidt angår direktiv (EU) 2015/849. |
|
(25) |
For at give crowdfundingtjenesteudbydere mulighed for at udøve grænseoverskridende virksomhed uden at blive udsat for forskellige regler og dermed at lette finansiering af projekter i hele Unionen gennem investorer fra forskellige medlemsstater bør medlemsstaterne ikke kunne pålægge crowdfundingtjenesteudbydere, der har tilladelse i henhold til denne forordning , yderligere krav. |
|
(26) |
Tilladelsesprocessen bør gøre det muligt for den nationale kompetente myndighed at få oplysninger om de tjenester, som de potentielle crowdfundingtjenesteudbydere har til hensigt at levere, og de crowdfundingplatforme, som de har til hensigt at drive, at vurdere kvaliteten af deres ledelse og at vurdere de potentielle crowdfundingtjenesteudbyderes interne organisation og procedurer for at sikre overholdelse af kravene i denne forordning. |
|
(27) |
Med henblik på at fremme gennemsigtigheden for detailinvestorer hvad angår levering af crowdfundingtjenester bør ESMA offentliggøre et offentligt og ajourført register over alle crowdfundingtjenesteudbydere, der har tilladelse og driver crowdfundingplatforme i Unionen i overensstemmelse med denne forordning. |
|
(28) |
Tilladelsen bør trækkes tilbage, hvis betingelserne for udstedelse ikke længere opfyldes. Den nationale kompetente myndighed bør navnlig kunne vurdere, om ledelsens gode omdømme er blevet berørt, eller om der har været alvorlige svigt i de interne procedurer og systemer. For at gøre det muligt for den nationale kompetente myndighed at vurdere, om tilladelsen som crowdfundingtjenesteudbyder bør trækkes tilbage, bør den nationale kompetente myndighed underrettes , når en crowdfundingtjenesteudbyder eller en tredjepart, der handler på dennes vegne, har mistet sin tilladelse som betalingsinstitut eller har overtrådt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (9). |
|
(29) |
Med henblik på at give potentielle investorer en klar forståelse af arten af og risiciene, omkostningerne og gebyrerne ved crowdfundingtjenester bør crowdfundingtjenesteudbyderne give deres kunder klare og opdelte oplysninger. |
|
(30) |
Investeringer i produkter, der markedsføres på crowdfundingplatforme, kan ikke sammenlignes med traditionelle investerings- eller opsparingsprodukter og bør ikke markedsføres som sådanne. For at sikre, at potentielle investorer forstår omfanget af risiko ved crowdfundinginvesteringer, er det imidlertid obligatorisk for crowdfundingtjenesteudbydere at foretage en indledende videntest af deres potentielle investorer for at fastslå deres forståelse af investeringen . Crowdfundingtjenesteudbydere bør udtrykkeligt give potentielle investorer besked, når crowdfundingtjenesterne anses for ikke at være hensigtsmæssige for dem. |
|
(31) |
For at gøre det muligt for investorerne at træffe en informeret investeringsbeslutning bør crowdfundingtjenesteudbydere give potentielle investorer et dokument med central investorinformation. Dokumentet med central investorinformation bør advare potentielle investorer om, at det investeringsmiljø, de er indtrådt i, indebærer risici og ikke er omfattet af hverken indskuds- eller investorgarantiordninger. |
|
(32) |
Dokumentet med central investorinformation bør også tage højde for de specifikke kendetegn og risici, der er forbundet med nyetablerede virksomheder, og fokusere på væsentlige oplysninger om projektejerne, investorernes rettigheder og gebyrer samt typen af udbudte værdipapirer og låneaftaler. Eftersom projektejeren er bedst i stand til at give sådanne oplysninger, bør dokumentet med central investorinformation udarbejdes af projektejeren. Eftersom crowdfundingtjenesteudbydere har ansvaret for at underrette deres potentielle investorer, er det imidlertid deres ansvar at sikre , at dokumentet med central investorinformation er fyldestgørende. |
|
(33) |
For at sikre, at nyetablerede virksomheder og SMV'er har ubesværet og hensigtsmæssig adgang til kapitalmarkeder, for at nedbringe deres finansieringsomkostninger og for at undgå forsinkelser og omkostninger for crowdfundingtjenesteudbydere bør dokument med central investorinformation ikke godkendes af en kompetent myndighed. |
|
(34) |
For at undgå unødvendige omkostninger og administrative byrder for den grænseoverskridende levering af crowdfundingtjenester bør markedsføringsmateriale ikke være underlagt krav om oversættelse ▌. |
|
(35) |
Crowdfundingtjenesteudbydere bør ikke kunne levere nogen form for skønsmæssig eller ikkeskønsmæssig matchning af købs- og salgsinteresse, eftersom denne aktivitet kræver tilladelse som investeringsselskab, jf. artikel 5 i direktiv 2014/65/EU, eller som reguleret marked, jf. nævnte direktivs artikel 44. Med henblik på at fremme gennemsigtighed og informationsstrømme bør crowdfundingtjenesteudbydere kunne give investorer, der har foretaget investeringer gennem deres platform, mulighed for at kontakte og indgå transaktioner med hinanden på deres platforme i forbindelse med investeringer, der oprindeligt blev foretaget på deres platform. Crowdfundingtjenesteudbydere bør dog meddele deres kunder, at de ikke driver et handelssystem, og at enhver købs- og salgsaktivitet på deres platform sker efter kundens eget skøn og på kundens ansvar. |
|
(36) |
For at fremme gennemsigtighed og sikre korrekt dokumentation af kommunikation med kunden bør crowdfundingtjenesteudbydere opbevare alle relevante fortegnelser vedrørende deres tjenester og transaktioner. |
|
(37) |
For at sikre retfærdig og ikke-diskriminerende behandling af investorer og projektejere bør crowdfundingtjenesteudbydere, der gør reklame for deres tjenester ved hjælp af markedsføringsmateriale, ikke behandle et projekt mere gunstigt end andre projekter, der udbydes på deres platform, medmindre der er objektive grunde hertil såsom specifikke krav fra investorens side eller en risikoprofil, som investoren på forhånd har fastlagt . Dog bør crowdfundingtjenesteudbydere kunne nævne vellykkede afsluttede udbud, der ikke længere kan investeres i gennem platformen, og de bør i den forbindelse opfordres til at gøre det muligt at sammenligne de resultater, der er opnået med deres afsluttede projekter . |
|
(38) |
For at skabe større retssikkerhed for crowdfundingtjenesteudbydere, der udøver virksomhed i hele Unionen, og for at sikre lettere markedsadgang, bør fuldstændige oplysninger om de i medlemsstaterne gældende love og administrative bestemmelser samt sammendrag heraf, som specifikt regulerer crowdfundingtjenesteudbyderes markedsføringsmateriale, offentliggøres elektronisk ▌. Med henblik herpå bør kompetente myndigheder og ESMA føre centrale databaser. |
|
(39) |
For at opnå en bedre forståelse af omfanget af reguleringsmæssige forskelle mellem medlemsstaterne vedrørende kravene for markedsføringsmateriale bør de kompetente myndigheder årligt forelægge ESMA en detaljeret rapport om deres håndhævelsesaktiviteter på dette område. |
|
(39a) |
For at sikre konsekvent anvendelse af tilladelser og krav til crowdfundingtjenesteudbydere, der udøver virksomhed i hele Unionen, bør ESMA udarbejde reguleringsmæssige tekniske standarder, som forelægges Kommissionen. |
|
(40) |
Det er vigtigt, at der sikres effektiv overholdelse af kravene for tilladelse og levering af crowdfundingtjenester i overensstemmelse med denne forordning. Den nationale kompetente myndighed bør ▌ meddele tilladelse og udøve overvågning. Den nationale kompetente myndighed bør have bemyndigelse til at anmode om oplysninger, gennemføre generelle undersøgelser og kontrolbesøg på stedet, offentliggøre meddelelser og advarsler samt pålægge sanktioner. Den nationale kompetente myndighed bør udøve sine overvågnings- og sanktionsmæssige beføjelser på en forholdsmæssig måde. |
|
▌ |
|
|
(42) |
Den nationale kompetente myndighed bør opkræve gebyrer hos de enheder, den fører direkte tilsyn med, for at dække sine omkostninger, herunder indirekte omkostninger. Gebyrets størrelse bør stå i forhold til størrelsen af en enhed, der føres direkte tilsyn med, idet der tages hensyn til crowdfundingbranchens tidlige udviklingsniveau. |
|
(43) |
Målene for denne forordning, nemlig at løse problemet med fragmenteringen af de lovgivningsmæssige rammer for crowdfundingtjenester for at sikre et velfungerende indre marked for sådanne tjenester, mens investorbeskyttelsen og markedseffektiviteten forbedres, og der bygges videre på kapitalmarkedsunionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan, og Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
|
(44) |
Anvendelsen af denne forordning bør udskydes, således at den kan tilpasses anvendelsen af de nationale bestemmelser til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv XXX/XXXX/EU, der undtager crowdfundingtjenesteudbydere, der hører under nærværende forordnings anvendelsesområde, fra anvendelsen af direktiv 2014/65/EU. |
|
(45) |
Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Denne forordning bør følgelig fortolkes og anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper. |
|
(46) |
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (10) — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Kapitel I
Genstand, anvendelsesområde og definitioner
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes ensartede krav for følgende:
|
a) |
crowdfundingtjenesteudbyderes drift og organisation |
|
b) |
tilladelse til og tilsyn med crowdfundingtjenesteudbydere |
|
c) |
gennemsigtighed og markedsføringsmateriale i forbindelse med levering af crowdfundingtjenester i Unionen. |
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på juridiske personer, der søger tilladelse i overensstemmelse med artikel 10, og på crowdfundingtjenesteudbydere, der har tilladelse i overensstemmelse med nævnte artikel, i forbindelse med levering af crowdfundingtjenester. Disse juridiske personer skal have et faktisk etableret og varigt forretningssted i en medlemsstat for at kunne ansøge om tilladelse.
2. Denne forordning finder ikke anvendelse på:
|
a) |
crowdfundingtjenester, der leveres til projektejere, som er forbrugere, som defineret i artikel 3, litra a), i direktiv 2008/48/EF |
|
b) |
crowdfundingtjenester, der leveres af fysiske eller juridiske personer, der har fået tilladelse som investeringsselskab i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 2014/65/EU |
|
c) |
crowdfundingtjenester, der leveres af fysiske eller juridiske personer i overensstemmelse med national lovgivning |
|
d) |
crowdfundingudbud til en værdi af over 8 000 000 EUR pr. crowdfundingudbud, som beregnes over et tidsrum på 12 måneder med hensyn til et bestemt crowdfundingprojekt. |
2a. Nationale love om licenskrav for projektejere eller investorer forhindrer ikke de pågældende projektejere eller investorer i at gøre brug af crowdfundingtjenester, der leveres i henhold til denne forordning af crowdfundingtjenesteudbydere, der har tilladelse i henhold til samme.
Artikel 3
Definitioner
1. I denne forordning forstås ved:
|
a) |
»crowdfundingtjeneste«: udbud af en crowdfundingplatform, som muliggør en af følgende:
|
|
b) |
»crowdfundingplatform«: et elektronisk system , der drives eller forvaltes af en crowdfundingtjenesteudbyder |
|
c) |
»crowdfundingtjenesteudbyder«: en juridisk person, der leverer en eller flere crowdfundingtjenester, og som har fået tilladelse til dette formål af den relevante nationale kompetente myndighed i overensstemmelse med denne forordnings artikel 10 |
|
d) |
»crowdfundingudbud«: enhver meddelelse fra crowdfundingtjenesteudbydere indeholdende oplysninger, der giver potentielle investorer mulighed for at tage stilling til fordelene ved at indgå i en crowdfundingtransaktion |
|
e) |
»kunde«: en potentiel eller faktisk investor eller projektejer, som en crowdfundingtjenesteudbyder leverer eller kan levere crowdfundingtjenester til |
|
f) |
»projektejer«: en person, der søger at tilvejebringe finansiering gennem en crowdfundingplatform |
|
g) |
»investor«: en person, der gennem en crowdfundingplatform yder lån eller erhverver værdipapirer |
|
h) |
»crowdfundingprojekt«: det formål, hvortil en projektejer tilvejebringer finansiering eller søger at tilvejebringe finansiering gennem crowdfundingudbuddet |
|
i) |
»værdipapirer«: værdipapirer som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44), i direktiv 2014/65/EU |
|
j) |
»markedsføringsmateriale«: oplysninger eller meddelelser fra en crowdfundingtjenesteudbyder til en potentiel investor eller potentiel projektejer om crowdfundingtjenesteudbyderens tjenester, bortset fra investorinformation, der kræves ved denne forordning |
|
k) |
»varigt medium«: et instrument, som gør det muligt at lagre oplysninger, så de er tilgængelige i fremtiden og i et tilstrækkeligt tidsrum i forhold til formålet med oplysningerne, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger |
|
l) |
»special purpose vehicle« eller »SPV«: enhed, der udelukkende er oprettet for, eller udelukkende tjener til , at udføre en securitisation som defineret i artikel 1, nr. 2), i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1075/2013 (11) |
|
la) |
»lån«: en aftale, som forpligter en investor til at stille et aftalt pengebeløb til rådighed for en projektejer i en aftalt periode og forpligter projektejeren til at betale beløbet tilbage inden for den aftalte periode |
|
lb) |
»national kompetent myndighed«: den eller de nationale myndigheder, der er udpeget af en medlemsstat, og som har de nødvendige beføjelser og tildelte ansvarsområder til at udføre de opgaver, der er forbundet med udstedelse af tilladelse til og tilsyn med crowdfundingtjenesteudbydere inden for denne forordnings anvendelsesområde. |
▌
Kapitel II
Levering af crowdfundingtjenester og organisatoriske og operationelle krav til crowdfundingtjenesteudbydere
Artikel 4
Levering af crowdfundingtjenester
1. Crowdfundingtjenester må kun leveres af juridiske personer, der har et faktisk etableret og varigt forretningssted i en medlemsstat i Unionen, og som har tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder i overensstemmelse med denne forordnings artikel 10 .
Juridiske personer med forretningssted i et tredjeland kan ikke ansøge om tilladelse som crowdfundingtjenesteudbydere i henhold til denne forordning.
2. Crowdfundingtjenesteudbydere skal handle ærligt, redeligt og professionelt i overensstemmelse med deres kunders og potentielle kunders bedste interesse.
3. Crowdfundingtjenesteudbydere må ikke betale eller modtage nogen form for aflønning, rabat eller naturalieydelse for at videresende investorordrer til et bestemt crowdfundingudbud udbud på deres platform eller til et bestemt crowdfundingudbud på en tredjepartsplatform.
4. Crowdfundingtjenesteudbydere kan udøve skøn på deres kunders vegne hvad angår parametrene for kundeordrerne, og i så tilfælde skal de meddele kunderne den præcise metode og parametre for skønnet og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opnå det bedste mulige resultat for deres kunder.
5. Hvad angår anvendelsen af special purpose vehicles til levering af crowdfundingtjenester for investorer, der ikke er godkendte modparter som defineret i direktiv 2014/65/EU, har crowdfundingtjenesteudbydere kun ret til at overføre et aktiv til en special purpose vehicle for at give investorerne mulighed for at blive eksponeret mod det pågældende aktiv ved at erhverve værdipapirer. Afgørelsen om at blive eksponeret mod det pågældende underliggende aktiv kan kun træffes af investorerne.
Artikel 4a
Formidlede crowdfundingtjenester
I henhold til denne forordning omfatter formidlede crowdfundingtjenester følgende:
|
a. |
placering uden fast forpligtelse, jf. afsnit A, nr. 7), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, af værdipapirer eller formidling af lån udstedt af projektejere |
|
b. |
tilbud om investeringsrådgivning, jf. afsnit A, nr. 5) i bilag I til direktiv 2014/65/EU, med hensyn til værdipapirer eller formidling af lån udstedt af projektejere og |
|
c. |
modtagelse og formidling af kunders ordrer, jf. afsnit A, nr. 1) i bilag I til direktiv 2014/65/EU, med hensyn til værdipapirer eller formidling af lån udstedt af projektejere. |
Artikel 5
Effektiv og forsigtig ledelse
Crowdfundingtjenesteudbyderes ledelse skal fastlægge og overvåge gennemførelsen af hensigtsmæssige politikker og procedurer, som sikrer en effektiv og forsigtig ledelse, herunder adskillelse af opgaver, driftsstabilitet (business continuity) og forebyggelse af interessekonflikter, således at markedets integritet fremmes og kundernes interesser tilgodeses. Crowdfundingtjenesteudbydere, som udbyder de tjenester, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iia), skal sikre, at de råder over de nødvendige systemer og kontrolforanstaltninger til risikostyring og økonomisk modellering for de udbudte tjenester.
Artikel 5a
Due diligence-krav
1a. Crowdfundingtjenesteudbydere skal udføre et minimumsniveau af due diligence over for projektejere, der foreslår, at deres projekt finansieres over crowdfundingtjenesteudbydernes crowdfundingplatform.
2a. Det minimumsniveau af due diligence, der er omhandlet i stk. 1, skal omfatte alle følgende punkter:
|
a) |
dokumentation for, at projektejeren ikke er opført i noget strafferegister vedrørende overtrædelser af national handelslovgivning, national insolvenslovgivning, national lovgivning om finansielle tjenesteydelser, lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, national lovgivning om svig eller nationale forpligtelser vedrørende erhvervsansvar |
|
b) |
dokumentation for, at den projektejer, der søger at tilvejebringe finansiering gennem en crowdfundingplatform:
|
Artikel 6
Behandling af klager
1. Crowdfundingtjenesteudbydere skal råde over og offentliggøre beskrivelser af effektive og gennemsigtige procedurer for øjeblikkelig, retfærdig og konsekvent behandling af klager fra kunderne.
2. Crowdfundingtjenesteudbydere skal sikre, at kunder kan indgive klager over dem gratis.
3. Crowdfundingtjenesteudbydere skal udvikle og stille en standardklageformular til rådighed for kunder og føre fortegnelser over alle modtagne klager og de foranstaltninger, der er truffet.
3a. Crowdfundingtjenesteudbydere skal undersøge alle klager på rettidig og retfærdig vis og meddele klageren udfaldet heraf inden for et rimeligt tidsrum.
4. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at fastsætte kravene, standardformaterne og procedurerne for behandling af klager.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest … [XXX måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit af dette stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10 til 14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 7
Interessekonflikter
1. Crowdfundingtjenesteudbydere må ikke have finansielle interesser i noget crowdfundingudbud på deres crowdfundingplatforme.
Uanset første afsnit kan crowdfundingtjenesteudbydere have en finansiel interesse i et crowdfundingudbud på deres crowdfundingplatforme, såfremt kunderne modtager klar information om denne deltagelse ved offentliggørelse af klare og gennemsigtige udvælgelsesprocedurer.
2. Crowdfundingtjenesteudbydere må ikke som kunder have egne kapitalejere, der besidder 20 % eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne, egne ledere▌ eller enhver person, der direkte ▌er knyttet til sådanne kapitalejere og ledere gennem kontrol som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 35), litra b), i direktiv 2014/65/EU.
3. Crowdfundingtjenesteudbydere opretholder og anvender effektive interne regler for at forhindre interessekonflikter og sikrer, at deres medarbejdere hverken direkte eller indirekte kan få indflydelse på projekter, som de har finansielle interesser i.
4. Crowdfundingtjenesteudbydere træffer alle relevante foranstaltninger til at forhindre, påvise, styre og oplyse om interessekonflikter mellem crowdfundingtjenesteudbyderne selv, deres kapitalejere, ledere og ansatte eller enhver person, der direkte eller indirekte er knyttet til dem gennem kontrol som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 35), litra b), i direktiv 2014/65/EU, og deres kunder eller mellem en kunde og en anden kunde.
5. Crowdfundingtjenesteudbydere oplyser deres kunder ▌om interessekonflikternes generelle karakter og kilde og de foranstaltninger, der er truffet for at mindske disse risici.
6. De i stk. 5 omhandlede oplysninger skal:
|
a) |
gives på et varigt medium |
|
a) |
under hensyntagen til hver kundes karakteristika, være tilstrækkelig udførlige til, at hver kunde kan træffe en informeret beslutning om den tjeneste, som interessekonflikten vedrører. |
7. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere følgende:
|
a) |
kravene til opretholdelsen eller anvendelsen af de i henholdsvis stk. 1 og 3 omhandlede udvælgelsesprocedurer for finansielle interesser og interne regler |
|
b) |
de i stk. 4 omhandlede foranstaltninger |
|
c) |
ordningen for afgivelsen af de stk. 5 og 6 omhandlede oplysninger. |
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest … [XXX måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 7a
Afstemning af crowdfundingplatformens og investorernes interesser
1. For at sikre, at platformen afstemmer sine incitamenter med investorernes, tilskyndes der til indførelse af incitamentsmekanismer.
2. Crowdfundingplatforme kan deltage i finansieringen af et projekt. Denne deltagelse må ikke overstige 2 % af den samlede kapital til projektet.
3. Der kan ydes et succeshonorar (carry) til crowdfundingtjenesteudbyderen, såfremt projektet forlader crowdfundingplatformen med succes.
4. Crowdfundingtjenesteudbydere skal, inden der gives tilladelse, over for ESMA beskrive den politik for afstemning af interesser, som de påtænker at anvende, og anmode om godkendelse heraf.
5. Crowdfundingplatforme kan ændre deres politik for afstemning af interesser hvert tredje år. Enhver ændring skal godkendes af ESMA.
6. Crowdfundingplatforme skal udtrykkeligt beskrive deres politik for afstemning af interesser på en fremtrædende plads på deres websted.
Artikel 8
Outsourcing
1. Når crowdfundingtjenesteudbydere gør brug af en tredjepart til udførelse af operationelle funktioner, skal de træffe alle rimelige foranstaltninger for at undgå yderligere operationel risiko.
2. Outsourcing af operationelle funktioner må ikke medføre, at kvaliteten af crowdfundingtjenesteudbydernes interne kontrol og den nationale kompetente myndigheds muligheder for at overvåge crowdfundingtjenesteudbydernes overholdelse af alle forpligtelser i denne forordning forringes.
3. Crowdfundingtjenesteudbyderne bevarer det fulde ansvar for overholdelse af denne forordning hvad angår de outsourcede aktiviteter.
Artikel 9
Opbevaring af kundeaktiver, besiddelse af midler og levering af betalingstjenester
1. Crowdfundingtjenesteudbydere oplyser deres kunder om følgende:
|
a) |
om og på hvilke vilkår og betingelser de leverer tjenester vedrørende opbevaring af aktiver, herunder henvisninger til gældende national lovgivning |
|
b) |
om tjenester vedrørende opbevaring af aktiver leveres af dem selv eller af tredjepart |
|
c) |
om betalingstjenester og besiddelse og beskyttelse af midler leveres af crowdfundingtjenesteudbyderen eller gennem en tredjepartsvirksomhed, der handler på deres vegne. |
2. Crowdfundingtjenesteudbydere eller tredjepartsvirksomheder, der handler på deres vegne, må ikke besidde kunders midler eller levere betalingstjenester, medmindre midlerne er beregnet til levering af betalingstjenester i forbindelse med crowdfundingtjenesterne, og crowdfundingtjenesteudbyderen eller den tredjepartsvirksomhed, der handler på dens vegne, er en betalingstjenesteudbyder som defineret i artikel 4, nr. 11), i direktiv (EU) 2015/2366.
3. De i stk. 2 omhandlede midler skal beskyttes i overensstemmelse med de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv (EU) 2015/2366.
4. Hvis crowdfundingtjenesteudbydere ikke enten selv eller gennem tredjepart leverer betalingstjenester eller tjenester vedrørende besiddelse og beskyttelse af midler i forbindelse med crowdfundingtjenester, skal sådanne crowdfundingtjenesteudbydere fastlægge og opretholde ordninger, der skal sikre, at projektejere kun accepterer finansiering af crowdfundingudbud eller betaling ved anvendelse af en betalingstjenesteudbyder eller en betalingstjenesteagent som defineret i henholdsvis artikel 4, nr. 11), og artikel 19 i direktiv (EU) 2015/2366.
Kapitel II
Tilladelse til og tilsyn med crowdfundingtjenesteudbydere
Artikel 10
Tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder
1. For at blive crowdfundingtjenesteudbyder i henhold til denne forordning, skal den potentielle crowdfundingtjenesteudbyder indgive en ansøgning til den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor vedkommende er etableret, om tilladelse til at levere crowdfundingtjenester.
2. Den i stk. 1 omhandlede ansøgning skal indeholde følgende:
|
a) |
den potentielle crowdfundingtjenesteudbyders adresse |
|
b) |
den potentielle crowdfundingtjenesteudbyders retlige status |
|
c) |
den potentielle crowdfundingtjenesteudbyders vedtægter |
|
d) |
en driftsplan, der angiver, hvilke typer crowdfundingtjenester den potentielle crowdfundingtjenesteudbyder ønsker at levere, og den platform, som denne har til hensigt at drive, herunder hvor og hvordan udbud vil blive markedsført |
|
e) |
en beskrivelse af den potentielle crowdfundingtjenesteudbyders ledelsesordninger og interne kontrolmekanismer, der skal sikre overholdelse af denne forordning, herunder procedurer for risikostyring og regnskabsmæssig praksis |
|
f) |
en beskrivelse af den potentielle crowdfundingtjenesteudbyders systemer, ressourcer og procedurer med henblik på kontrol og beskyttelse af databehandlingssystemer |
|
g) |
en beskrivelse af den potentielle crowdfundingtjenesteudbyders ordninger for driftsstabilitet med henblik på at sikre, at alle tilbagebetalinger af lån og investeringer til investorerne vil blive fortsat i tilfælde af crowdfundingtjenesteudbyderens insolvens |
|
h) |
identiteten på de personer, som er ansvarlige for ledelsen af den potentielle crowdfundingtjenesteudbyder |
|
i) |
dokumentation for, at de i litra h) omhandlede personer har et godt omdømme og har relevant viden og erfaring til at stå for ledelsen af den potentielle crowdfundingtjenesteudbyder |
|
j) |
en beskrivelse af den potentielle crowdfundingtjenesteudbyders interne regler, der skal forhindre, at kapitalejere, der besidder 20 % eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne, dens ledere ▌eller enhver person, der direkte ▌er knyttet til dem gennem kontrol, indgår i crowdfundingtransaktioner, der udbydes af den potentielle crowdfundingtjenesteudbyder; denne beskrivelse bør også dække den potentielle crowdfundingtjenesteudbyders interne regler for interessekonflikter i forbindelse med medarbejderes eksponering for projekter |
|
k) |
en beskrivelse af den potentielle crowdfundingtjenesteudbyders ordninger for outsourcing |
|
l) |
en beskrivelse af den potentielle crowdfundingtjenesteudbyders procedurer for behandling af klager fra kunder |
|
m) |
hvis det er relevant, en beskrivelse af de betalingstjenester, som den potentielle crowdfundingtjenesteudbyder har til hensigt at levere i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/2366. |
|
ma) |
dokumentation for, at crowdfundingtjenesteudbyderen er tilstrækkeligt dækket eller har tilstrækkelig kapital til at dække de finansielle konsekvenser af sit erhvervsansvar i tilfælde af manglende overholdelse af vedkommendes erhvervsmæssige forpligtelser i henhold til denne forordning. |
3. Med henblik på stk. 2, litra i), skal potentielle crowdfundingtjenesteudbydere dokumentere følgende:
|
a) |
at de ikke er straffet for overtrædelser af gældende nationale erhvervsretlige regler, insolvensregler, lovgivning om finansielle tjenesteydelser, hvidvaskning, svig eller professionelt ansvar for alle personer, som er involveret i den potentielle crowdfundingtjenesteudbyders ledelse. |
|
b) |
dokumentation for, at de personer, der er involveret i crowdfundingtjenesteudbyderens ledelse, tilsammen har tilstrækkelig viden, tilstrækkelige færdigheder og tilstrækkelig erfaring til at stå for ledelsen af crowdfundingtjenesteudbyderen, og dokumentation for, at de pågældende personer er forpligtede til at afsætte tilstrækkelig tid til at varetage deres opgaver. |
4. Inden for 30 arbejdsdage efter modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede ansøgning skal den nationale kompetente myndighed vurdere, om ansøgningen er fuldstændig. Hvis ansøgningen ikke er fyldestgørende, fastsætter den nationale kompetente myndighed en frist, inden for hvilken den potentielle crowdfundingtjenesteudbyder skal fremlægge de manglende oplysninger.
5. Hvis den i stk. 1 nævnte ansøgning er fyldestgørende, underretter den nationale kompetente myndighed straks den potentielle crowdfundingtjenesteudbyder herom.
5a. Inden den nationale kompetente myndighed træffer beslutning om at meddele eller afslå at meddele tilladelse til en crowdfundingtjenesteudbyder, rådfører den sig med den nationale kompetente myndighed i en anden medlemsstat i følgende tilfælde:
|
a) |
den potentielle crowdfundingtjenesteudbyder er datterselskab af en crowdfundingtjenesteudbyder, som har tilladelse i den pågældende anden medlemsstat |
|
b) |
den potentielle crowdfundingtjenesteudbyder er datterselskab af moderselskabet for en crowdfundingtjenesteudbyder, som har tilladelse i den pågældende anden medlemsstat |
|
c) |
den potentielle crowdfundingtjenesteudbyder kontrolleres af de samme fysiske eller juridiske personer, som kontrollerer en crowdfundingtjenesteudbyder, som har tilladelse i den pågældende anden medlemsstat |
|
d) |
den potentielle crowdfundingtjenesteudbyder har til hensigt at markedsføre udbud direkte i den pågældende anden medlemsstat. |
5b. Hvis en af de nationale kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 5, ikke er enig i den anden myndigheds handlemåde, for så vidt angår procedure eller indhold, eller mangel på handling, afgøres en sådan uenighed i overensstemmelse med artikel 13a.
6. Den nationale kompetente myndighed vurderer senest tre måneder efter modtagelse af en fyldestgørende ansøgning, om den potentielle crowdfundingtjenesteudbyder overholder denne forordnings krav og vedtager en fuldt begrundet afgørelse om meddelelse af tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder eller afslag herpå. Den nationale kompetente myndighed har ret til at afslå at meddele tilladelse, hvis der er objektive og påviselige grunde til at tro, at crowdfundingtjenesteudbyderens ledelse kan udgøre en trussel for dens effektive, sunde og forsigtige ledelse og driftsstabilitet og for tilstrækkelig hensyntagen til dens kunders interesser og markedets integritet.
6a. Den nationale kompetente myndighed underretter ESMA om en vellykket ansøgning om tilladelse i henhold til denne artikel. ESMA føjer denne ansøgning til det register over godkendte platforme, der er omhandlet i artikel 11. ESMA kan anmode om oplysninger for at sikre, at de nationale kompetente myndigheder meddeler tilladelse i henhold til denne artikel på en konsekvent måde. Hvis ESMA ikke er enig i en afgørelse truffet af den nationale kompetente myndighed om at godkende eller afslå en ansøgning om tilladelse i henhold til denne artikel, skal den begrunde sin uenighed og gøre rede for enhver væsentlig afvigelse fra afgørelsen.
7. Den nationale kompetente myndighed underretter den potentielle crowdfundingtjenesteudbyder om sin afgørelse senest to arbejdsdage efter at have truffet afgørelsen.
7a. En crowdfundingtjenesteudbyder, som har opnået tilladelse i henhold til denne artikel, skal til enhver tid overholde betingelserne for denne tilladelse.
8. En tilladelse som omhandlet i stk. 1 har virkning og er gyldig på hele Unionens område.
9. Medlemsstater må ikke kræve, at crowdfundingtjenesteudbydere har nogen anden fysisk tilstedeværelse på en ▌medlemsstats område end faciliteterne i den medlemsstat, hvor de pågældende crowdfundingtjenesteudbydere er etableret og har fået tilladelse , for at de kan levere grænseoverskridende crowdfundingtjenester.
10. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder til fastlæggelse af standardformularer, -skabeloner og -procedurer for ansøgninger om tilladelse..
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest … [XXX måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 11
Register over crowdfundingtjenesteudbydere
1. ESMA opretter et register over alle udbydere af crowdfundingtjenesteudbydere. Registeret skal være offentligt tilgængeligt fra ESMA's websted og opdateres regelmæssigt.
2. Det i stk. 1 nævnte register skal indeholde følgende oplysninger:
|
a) |
crowdfundingtjenesteudbyderens navn og juridiske form |
|
b) |
handelsbetegnelse og internetadresse for den crowdfundingplatform, som crowdfundingtjenesteudbyderen driver |
|
c) |
oplysninger om de tjenesteydelser, som crowdfundingtjenesteudbyderen har tilladelse til at udbyde |
|
d) |
sanktioner, der er pålagt crowdfundingtjenesteudbyderen eller dens ledere. |
3. Eventuel tilbagetrækning af en tilladelse, jf. artikel 13, skal offentliggøres i registeret i fem år.
Artikel 12
Tilsyn
1. Crowdfundingtjenesteudbydere udbyder deres tjenester under tilsyn af den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor crowdfundingtjenesteudbyderen har fået tilladelse .
2. Crowdfundingtjenesteudbydere skal til enhver tid opfylde betingelserne for tilladelse, jf. artikel 10 i denne forordning .
3. Den nationale kompetente myndighed vurderer crowdfundingtjenesteudbyderes overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Den bestemmer, hvor hyppig og dybdegående denne vurdering skal være, i lyset af omfanget og kompleksiteten af tjenesteudbyderens aktiviteter. Den nationale kompetente myndighed kan med henblik på denne vurdering foretage kontrolbesøg hos crowdfundingtjenesteudbyderen.
4. Crowdfundingtjenesteudbydere underretter uden unødigt ophold den nationale kompetente myndighed om eventuelle væsentlige ændringer i betingelserne for tilladelse og leverer på anmodning oplysninger, der er nødvendige for at vurdere deres overholdelse af denne forordning.
Artikel 12a
Udpegelse af den kompetente myndighed
1. Hver medlemsstat udpeger den nationale kompetente myndighed, som skal være ansvarlig for at udføre forpligtelserne i henhold til denne forordning med hensyn til meddelelse af tilladelse til og tilsyn med crowdfundingtjenesteudbydere, og underretter ESMA herom.
Såfremt en medlemsstat udpeger mere end én national kompetent myndighed, fastlægger den deres respektive roller og udpeger én myndighed, som skal være ansvarlig for samarbejde med andre medlemsstaters nationale kompetente myndigheder og med ESMA i henhold til bestemmelserne i denne forordning.
2. ESMA offentliggør på sit websted en liste over de kompetente myndigheder, som er udpeget i overensstemmelse med første afsnit.
3. De nationale kompetente myndigheder skal have de nødvendige tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser til at udøve deres funktioner.
Artikel 13
Tilbagetrækning af tilladelse
1. De nationale kompetente myndigheder skal have beføjelse til at trække crowdfundingtjenesteudbyderens tilladelse tilbage i en af følgende situationer, hvor crowdfundingtjenesteudbyderen:
|
a) |
ikke har brugt sin tilladelse i en periode på 18 måneder efter meddelt tilladelse |
|
b) |
udtrykkeligt har givet afkald på sin tilladelse |
|
c) |
ikke har leveret tjenesteydelser i seks på hinanden følgende måneder |
|
d) |
har opnået sin tilladelse på uretmæssig vis i form af falske erklæringer i sin ansøgning om tilladelse |
|
e) |
ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt |
|
f) |
har gjort sig skyldig i alvorlige overtrædelser af bestemmelser i denne forordning. |
|
g) |
har mistet sin tilladelse som betalingsinstitut i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv 2015/2366/EU, eller en tredjepartsudbyder, som handler på dennes vegne, har mistet denne tilladelse |
|
h) |
har overtrådt nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv (EU) 2015/849 vedrørende hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, eller dens ledere eller medarbejdere eller tredjeparter, der handler på dens vegne, har overtrådt disse bestemmelser. |
|
▌ |
|
▌
4. De nationale kompetente myndigheder underretter uden unødigt ophold ESMA om deres afgørelse om at tilbagetrække tilladelsen for en crowdfundingtjenesteudbyder.
4a. Inden den nationale kompetente myndighed træffer afgørelse om at trække en crowdfundingtjenesteudbyders tilladelse til at levere crowdfundingtjenester tilbage, rådfører den sig med den nationale kompetente myndighed i en anden medlemsstat i tilfælde, hvor crowdfundingtjenesteudbyderen:
|
a) |
er datterselskab af en crowdfundingtjenesteudbyder, som har tilladelse i den pågældende anden medlemsstat |
|
b) |
er datterselskab af et moderselskab til en crowdfundingtjenesteudbyder, der har tilladelse i den pågældende anden medlemsstat |
|
c) |
kontrolleres af de samme fysiske eller juridiske personer, som kontrollerer en crowdfundingtjenesteudbyder, som har tilladelse i den pågældende anden medlemsstat |
|
d) |
direkte markedsfører udbud i den pågældende anden medlemsstat. |
Artikel 13a
Bilæggelse af tvister mellem kompetente myndigheder
1. Hvis en kompetent myndighed er uenig med en kompetent myndighed i en anden medlemsstat for så vidt angår proceduren for eller indholdet af en handling, eller en mangel på handling, fra sidstnævntes side vedrørende anvendelsen af denne forordning, kan ESMA efter anmodning fra en eller flere af de berørte kompetente myndigheder bistå disse myndigheder med at nå til enighed i overensstemmelse med proceduren i stk. 2-4.
Hvis der på grundlag af objektive kriterier kan konstateres uenighed mellem kompetente myndigheder fra forskellige medlemsstater, kan ESMA på eget initiativ bistå de kompetente myndigheder med at nå til enighed i overensstemmelse med proceduren i stk. 2-4.
2. ESMA fastsætter en frist for bilæggelse af tvisten mellem de kompetente myndigheder under hensyntagen til eventuelle relevante tidsrum samt til sagens kompleksitet og hastende karakter. På det stadium virker ESMA som mægler.
Hvis de berørte kompetente myndigheder ikke når til enighed under tvistbilæggelsesfasen, jf. første afsnit, kan ESMA i overensstemmelse med proceduren i artikel 44, stk. 1, tredje og fjerde afsnit, i forordning (EU) nr. 1095/2010 med bindende virkning for de pågældende kompetente myndigheder vedtage en afgørelse, hvorved de pålægges at tage eller undlade at tage specifikke skridt med henblik på at afgøre sagen og sikre overholdelse af EU-retten.
3. Hvis en kompetent myndighed ikke efterlever ESMA's afgørelse og dermed undlader at sørge for, at en crowdfundingtjenesteudbyder overholder denne forordnings krav, kan ESMA vedtage en individuel afgørelse rettet til crowdfundingtjenesteudbyderen, hvorved denne pålægges at tage de nødvendige skridt til at opfylde sine forpligtelser i henhold til EU-retten, herunder ophøre med en given praksis, uden at dette i øvrigt indskrænker Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 258 i TEUF.
4. Afgørelser truffet i medfør af stk. 3 har forrang for eventuelle tidligere afgørelser truffet af de kompetente myndigheder vedrørende det samme spørgsmål. Enhver handling fra de kompetente myndigheders side vedrørende forhold, der er genstand for en afgørelse truffet i medfør af stk. 2 eller 3, skal være forenelig med en sådan afgørelse.
5. ESMA's formand redegør i den rapport, der er omhandlet i artikel 50, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1095/2010, for arten og typen af tvister mellem kompetente myndigheder, de aftaler, der er indgået, og de afgørelser, der er truffet for at bilægge sådanne tvister.
Kapitel IV
Gennemsigtighed og indledende videntest af crowdfundingtjenesteudbydere
Artikel 14
Oplysninger til kunder
1. Alle oplysninger, herunder markedsføringsmateriale som omtalt i artikel 19, fra crowdfundingtjenesteudbydere til kunder ▌ om udbyderne selv, om omkostninger, finansielle risici og gebyrer i forbindelse med crowdfundingtjenester eller investeringer, herunder om insolvensrisici for crowdfundingtjenesteudbyderen , om crowdfundingbetingelser, herunder udvælgelseskriterier for crowdfundingprojekter, eller om arten af og risiciene ved crowdfundingtjenesterne skal være fair , tydelige og ikke vildledende .
2. Alle oplysninger til kunder i medfør af stk. 1 skal gives på en kortfattet, nøjagtig og let tilgængelig måde, herunder på crowdfundingtjenesteudbyderens websted . Oplysningerne skal gives på ethvert passende tidspunkt, herunder forud for indgåelse af en crowdfundingtransaktion.
▌
Artikel 14a
Offentliggørelse af misligholdelsesrater
1. Crowdfundingtjenesteudbydere skal hver år offentliggøre misligholdelsesraterne for de crowdfundingprojekter, der er blevet udbudt på deres platforme i de foregående 24 måneder.
2. Misligholdelsesraterne i stk. 1 skal offentliggøres online på en fremtrædende plads på crowdfundingtjenesteudbyderens websted.
3. ESMA udarbejder i samarbejde med EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for fastsættelse af metoden til beregning af misligholdelsesraten for projekter, der udbydes på crowdfundingplatforme.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest … [XXX måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder som omhandlet i dette stykkes første afsnit i henhold til proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 15
Indledende videntest og simulering af evnen til at bære tab
1. ▌Crowdfundingtjenesteudbydere ▌skal▌ vurdere, hvilke af de udbudte crowdfundingtjenester der er hensigtsmæssige for de potentielle investorer.
2. Med henblik på vurderingen i medfør af stk. 1 skal crowdfundingtjenesteudbydere anmode om oplysninger om den potentielle investors erfaring, investeringsmål, finansielle situation og grundlæggende forståelse af risikoen ved investering generelt og ved de investeringstyper, der tilbydes på crowdfundingplatformen, herunder oplysninger om:
|
a) |
den potentielle investors tidligere investeringer i værdipapirer eller låneaftaler, herunder i virksomheder, som befinder sig i den tidlige fase eller i en udvidelsesfase |
|
b) |
d en potentielle investors forståelse af de risici, der er forbundet med at yde lån eller erhverve værdipapirer gennem en crowdfundingplatform, og erhvervsmæssig erfaring i forhold til crowdfundinginvesteringer. |
▌4. ▌Hvis crowdfundingtjenesteudbyderen på grundlag af de oplysninger, der er modtaget i henhold til stk. 2 , mener, at de potentielle investorer har en utilstrækkelig forståelse af udbuddet, eller at udbuddet ikke er hensigtsmæssigt for dem , skal crowdfundingtjenesteudbyderen oplyse de pågældende potentielle investorer om, at de tjenester, der udbydes på vedkommendes platform, kan være uhensigtsmæssige for dem og give dem en risikoadvarsel. Denne oplysning eller risikoadvarsel må ikke forhindre potentielle investorer i at investere i crowdfundingprojektet. Denne oplysning eller risikoadvarsel skal klart angive risikoen for, at hele det investerede beløb går tabt.
5. Alle crowdfundingtjenesteudbydere skal til enhver tid tilbyde investorer og potentielle investorer muligheden for at simulere deres evne til at bære tab, beregnet som 10 % af deres nettoværdi, på grundlag af følgende oplysninger:
|
a) |
almindelig indkomst, samlet indkomst og, hvis det er relevant, husstandsindkomst, og om der er tale om permanent eller midlertidig indkomst |
|
b) |
aktiver, inklusive finansielle investeringer, personlig ejendom og ejendomsinvesteringer, pensionsmidler og kontante indskud |
|
c) |
finansielle forpligtelser, herunder regelmæssige, eksisterende eller fremtidige. |
På grundlag af resultaterne af simuleringen kan crowdfundingtjenesteudbydere forhindre investorer og potentielle investorer▌ i at investere i crowdfundingprojektet. Investorerne bærer dog fortsat hele risikoen ved at foretage en investering.
6. I tæt samarbejde med EBA udarbejder ESMA et forslag til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de ordninger, der er nødvendige for at:
|
a) |
foretage den i stk. 1 nævnte vurdering |
|
b) |
foretage den i stk. 5 nævnte simulering |
|
c) |
levere de i stk. 2 og 4 nævnte oplysninger. |
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest … [XXX måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder som omhandlet i dette stykkes første afsnit i henhold til proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 16
Dokument med central investorinformation
-1. Crowdfundingtjenesteudbydere, som udbyder de tjenester, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), i denne forordning, skal forsyne potentielle investorer med alle de i nærværende artikel nævnte oplysninger.
1. Potentielle investorer skal forsynes med et dokument med central investorinformation, som udfærdiges af projektejeren for hvert crowdfundingudbud. Dokumentet med central investorinformation udfærdiges på mindst ét af den pågældende medlemsstats officielle sprog eller på engelsk .
2. Det i stk. 1 omhandlede dokument med central investorinformation skal indeholde følgende oplysninger:
|
a) |
de oplysninger, som er angivet i bilaget |
|
b) |
følgende erklæring, som skal stå direkte under titlen på dokumentet med central investorinformation: »Dette crowdfundingudbud er hverken kontrolleret eller godkendt af ESMA eller de nationale kompetente myndigheder. Der er ikke, forud for Deres adgang til denne investering, foretaget nogen vurdering af, hvorvidt de har den hensigtsmæssige uddannelse og viden. Ved at foretage denne investering, påtager De Dem den fulde risiko herved, herunder risikoen for helt eller delvis tab af de investerede midler.« |
|
c) |
en risikoadvarsel, som skal formuleres således: »Investering i dette crowdfundingudbud medfører risici, herunder risici for helt eller delvis tab af de investerede midler. Deres investering er ikke dækket af den indskudsgarantiordning og den investorgarantiordning, som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU (*1) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF (*2). Det er muligt, at Deres investering ikke giver noget afkast. Dette er ikke et opsparingsprodukt, og vi råder Dem til ikke investere mere end 10 % af Deres nettoformue i crowdfundingprojekter. De vil muligvis ikke kunne sælge investeringsinstrumenterne, når De ønsker det. Selv om De kan sælge dem, kan De stadig lide tab. (*1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149)." (*2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger (EFT L 084 af 26.3.1997, s. 22).«" |
3. Dokumentet med central investorinformation skal være fair , tydeligt og ikke vildledende og må ikke indeholde fodnoter, udover dem, som henviser til gældende lovgivning. Det skal have form af et selvstændigt, varigt medium, som er let at skelne fra markedsføringsmateriale, og bestå af højst tre sider i A4-format, hvis det printes.
4. Crowdfundingtjenesteudbyderen sørger for dokumentet med central investorinformation til enhver tid er opdateret i hele crowdfundingudbuddets gyldighedsperiode.
4a. Kravet i stk. 3, litra a), gælder ikke crowdfundingtjenesteudbydere, der udbyder tjenester som omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Sådanne udbydere skal i stedet udarbejde et dokument med central investorinformation vedrørende crowdfundingtjenesteudbyderen, der skal indeholde detaljerede oplysninger om crowdfundingtjenesteudbyderen, dennes systemer og kontrolforanstaltninger for risikostyring og økonomisk modellering for crowdfundingudbuddet og udbyderens tidligere resultater.
5. Alle crowdfundingtjenesteudbydere skal etablere og anvende passende procedurer, som gør det muligt at kontrollere, at oplysningerne i dokumentet med central investorinformation er fyldestgørende, korrekte og tydelige.
6. Når en crowdfundingtjenesteudbyder afdækker en ▌udeladelse, en ▌fejl eller en ▌unøjagtighed i dokumentet med central investorinformation, som kan have væsentlig betydning for det forventede afkast af investeringen, skal der foretages rettelser på følgende måde :
|
a) |
crowdfundingtjenesteudbydere, der udbyder tjenester som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a, nr. (i), skal straks gøre opmærksom på udeladelsen, fejlen eller unøjagtigheden over for projektejeren, som skal fuldstændiggøre eller rette informationen |
|
b) |
crowdfundingtjenesteudbydere, der udbyder tjenester som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a, nr. ii), skal selv rette udeladelsen, fejlen eller unøjagtigheden i dokumentet med central investorinformation. |
Hvis en sådan fuldstændiggørelse eller rettelse ikke foretages , må crowdfundingtjenesteudbyderen ikke gennemføre crowdfundingudbuddet og skal annullere et eksisterende udbud, indtil dokumentet med central investorinformation opfylder kravene i denne artikel.
7. En investor kan anmode en crowdfundingtjenesteudbyder om at få dokumentet med central investorinformation oversat til et sprog efter investorens valg. Oversættelsen skal være en tro og nøjagtig gengivelse af indholdet af dokumentet med central investorinformation.
Hvis crowdfundingtjenesteudbyderen ikke leverer den ønskede oversættelse af dokumentet med central investorinformation, skal crowdfundingtjenesteudbyderen tydeligt råde investoren til at afholde sig fra at foretage investeringen.
8. De nationale kompetente myndigheder må ikke kræve forudgående underretning om og godkendelse af dokumentet med central investorinformation.
9. ESMA kan udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere følgende:
|
a) |
krav til og indhold af modellen til fremlæggelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2 og bilaget |
|
b) |
risikotyper, som er væsentlige for crowdfundingudbuddet, og hvorom der derfor skal oplyses i overensstemmelse med del C i bilaget |
|
ba) |
anvendelsen af visse økonomiske nøgletal med henblik på at tydeliggøre centrale økonomiske oplysninger |
|
c) |
de provisioner , gebyrer og transaktionsomkostninger , der er omhandlet i litra a) i del H i bilaget, herunder en detaljeret fortegnelse over direkte og indirekte omkostninger, der skal afholdes af investoren. |
ESMA skal ved udarbejdelsen af disse standarder skelne mellem de tjenester, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og dem, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii).
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest … [XXX måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit af dette stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10 til 14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 17
Elektronisk opslagstavle
1. Crowdfundingtjenesteudbydere, som gør det muligt for deres investorer at etablere direkte kontakt med hinanden for at købe og sælge låneaftaler eller værdipapirer, som oprindeligt modtog crowdfunding på deres platform, skal oplyse deres kunder om, at de ikke driver et handelssystem, og at en sådan købs- eller salgsaktivitet på deres platform sker efter kundens eget skøn og på kundens ansvar. Sådanne crowdfundingtjenesteudbydere skal også oplyse deres kunder om, at de regler, der i henhold til direktiv 2014/65/EU finder anvendelse på markedspladser som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. (24) i nævnte direktiv, ikke finder anvendelse på deres platforme.
2. Crowdfundingtjenesteudbydere, som angiver en referencepris for den købs- og salgsaktivitet, der er omhandlet i stk. 1, skal oplyse deres kunder om, hvorvidt referenceprisen er bindende eller ej , og om det grundlag, referenceprisen er beregnet på .
2a. For at gøre det muligt for investorer at købe og sælge lån, som er anskaffet gennem crowdfundingtjenesteudbyderes platforme, skal de sidstnævnte fremme gennemsigtigheden af deres platforme for investorer ved at informere om de genererede låns performance.
Artikel 18
Adgang til registre
Crowdfundingtjenesteudbydere skal:
|
a) |
opbevare alle registre vedrørende deres tjenester og transaktioner på et varigt medium i fem år |
|
b) |
sikre, at deres kunder til enhver tid har umiddelbar adgang til registre over de til dem udbudte tjenester |
|
c) |
bevare alle aftaler mellem crowdfundingtjenesteudbyderne og deres kunder i fem år. |
Kapitel V
Markedsføringsmateriale
Artikel 19
Krav til markedsføringsmateriale
1. Crowdfundingtjenesteudbydere skal sikre, at alt deres markedsføringsmateriale til investorer er tydeligt identificerbart som sådant.
2. Inden der lukkes for rejsningen af finansiering til et projekt, må intet markedsføringsmateriale i uforholdsmæssig grad være rettet mod individuelt planlagte, forestående eller igangværende crowdfundingprojekter eller udbud. ▌
3. Crowdfundingtjenesteudbydere skal i forbindelse med deres markedsføringsmateriale bruge et eller flere af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor crowdfundingtjenesteudbyderen er aktiv, eller engelsk .
4. De nationale kompetente myndigheder må ikke kræve forudgående underretning om og godkendelse af markedsføringsmateriale.
Artikel 20
Offentliggørelse af nationale bestemmelser vedrørende markedsføringskrav
1. De nationale kompetente myndigheder skal på deres websteder offentliggøre og ajourføre nationale love og administrative bestemmelser, som finder anvendelse på markedsføringsmateriale fra crowdfundingtjenesteudbydere.
2. De kompetente myndigheder underretter ESMA om de love og administrative bestemmelser, der er omhandlet i stk. 1, og om linkene til de kompetente myndigheders websteder, hvor disse oplysninger er offentliggjort. De kompetente myndigheder forsyner ESMA med et sammendrag af relevante nationale bestemmelser på et sprog, der er almindeligt i internationale finanskredse.
3. De kompetente myndigheder underretter ESMA om enhver ændring i de oplysninger, der er afgivet i medfør af stk. 2, og fremsender straks et ajourført sammendrag af relevante nationale bestemmelser.
4. ESMA skal på sit websted offentliggøre og ajourføre et sammendrag af de relevante nationale bestemmelser på et sprog, der er almindeligt i internationale finanskredse, samt linkene til de kompetente myndigheders websteder, jf. stk. 1. ESMA kan ikke holdes ansvarlig for de oplysninger, der findes i sammendraget.
5. De nationale kompetente myndigheder skal udgøre det fælles kontaktpunkt, som er ansvarligt for afgivelse af oplysninger om markedsføringsreglerne i deres medlemsstat.
▌7. De kompetente myndigheder skal regelmæssigt og mindst en gang årligt rapportere til ESMA om de håndhævelsesforanstaltninger, de har truffet det foregående år på baggrund af deres nationale love og administrative bestemmelser vedrørende crowdfundingtjenesteudbyderes markedsføringsmateriale. Navnlig skal rapporten omfatte:
|
a) |
det samlede antal håndhævelsesforanstaltninger, der er eventuelt er truffet, angivet efter forseelsestype |
|
b) |
resultatet af eventuelle håndhævelsesforanstaltninger, herunder typen af pålagte sanktioner, angivet efter den type sanktion eller afhjælpning, som crowdfundingtjenesteudbyderen har foretaget. |
|
c) |
eventuelle eksempler på, hvordan de kompetente myndigheder har adresseret crowdfundingtjenesteudbyderens manglende overholdelse af de nationale bestemmelser. |
Kapitel VI
Den relevante nationale kompetente myndigheds beføjelser og kompetenceområder
AFDELING I
KOMPETENCEOMRÅDER OG PROCEDURER
Artikel 21
Ret til fortrolighed
De beføjelser, som er tillagt den nationale kompetente myndighed eller enhver embedsmand eller anden person bemyndiget af den nationale kompetente myndighed , må ikke anvendes til at kræve offentliggørelse af oplysninger, som er underlagt ret til fortrolighed.
Artikel 25
Udveksling af oplysninger
ESMA og de kompetente myndigheder meddeler uden unødigt ophold hinanden de oplysninger, der er nødvendige, for at de kan udføre deres opgaver i henhold til denne forordning.
Artikel 26
Tavshedspligt
Tavshedspligten som omhandlet i artikel 76 i direktiv 2014/65/EU gælder for den nationale kompetente myndighed, ESMA og alle personer, der arbejder eller har arbejdet for den nationale kompetente myndighed eller ESMA eller for enhver anden person, som er delegeret opgaver , herunder revisorer og sagkyndige, som der er indgået kontrakt med .
AFDELING II
ADMINISTRATIVE SANKTIONER OG ANDRE ADMINISTRATIVE FORANSTALTNINGER
Artikel 27a
Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
1. Uden at det berører medlemsstaternes ret til at fastlægge og pålægge strafferetlige sanktioner i medfør af artikel 27c, fastlægger medlemsstaterne regler for etablering af passende administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der som minimum finder anvendelse på situationer, hvor en crowdfundingtjenesteudbyder har undladt at opfylde kravene i kapitel I til V. Sådanne administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Medlemsstaterne sikrer, at de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger gennemføres effektivt.
2. Medlemsstaterne tillægger i overensstemmelse med national lovgivning de kompetente myndigheder beføjelse til at anvende mindst følgende administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af kapitel I til V i denne forordning:
|
a) |
en offentlig meddelelse med angivelse af den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, og overtrædelsens art |
|
b) |
et pålæg rettet til den pågældende om at bringe overtrædelsen til ophør og at afholde sig fra at gentage den |
|
c) |
et midlertidigt eller, i tilfælde af gentagne alvorlige overtrædelser, permanent forbud mod, at noget medlem af ledelsesorganet i den juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, eller enhver anden fysisk person, der er gjort ansvarlig for overtrædelsen, udøver ledelsesfunktioner i sådanne foretagender |
|
d) |
hvis der er tale om en fysisk person, en administrativ bøde på maksimalt 5 % af crowdfundingtjenesteudbyderens årsomsætning i det kalenderår, hvor overtrædelsen fandt sted |
|
e) |
en administrative bøde på mindst det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået ved overtrædelsen, hvis denne fortjeneste kan bestemmes, uanset om dette beløb er større end maksimumsbeløbet i litra d). |
3. Når de i stk. 1 omhandlede bestemmelser finder anvendelse på juridiske personer, tillægger medlemsstaterne de kompetente myndigheder beføjelse til, med forbehold af betingelserne i national ret, at anvende de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger i stk. 2 på medlemmer af ledelsesorganet samt andre personer, som i henhold til national ret er ansvarlige for overtrædelsen.
4. Medlemsstaterne sikrer, at enhver afgørelse eller foranstaltning vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger som omhandlet i stk. 2 er behørigt begrundet og kan påklages ved en domstol.
Artikel 27b
Udøvelse af beføjelsen til at pålægge administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
1. De kompetente myndigheder udøver deres beføjelse til at pålægge administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, jf. artikel 27a, i overensstemmelse med denne forordning og med deres nationale lovrammer, dvs. alt efter omstændighederne:
|
a) |
direkte |
|
b) |
i samarbejde med andre myndigheder |
|
c) |
ved delegation til andre myndigheder under deres ansvar |
|
d) |
ved anmodning til de kompetente judicielle myndigheder. |
2. De kompetente myndigheder skal, når de bestemmer typen af og niveauet for en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning, der skal pålægges i henhold til artikel 27a, tage hensyn til, hvorvidt overtrædelsen er forsætlig eller skyldes uagtsomhed, og alle relevante omstændigheder, herunder, hvis det er relevant:
|
a) |
overtrædelsens væsentlighed, grovhed og varighed |
|
b) |
graden af ansvar hos den fysiske eller juridiske person, der har begået overtrædelsen |
|
c) |
den økonomiske formåen hos den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen |
|
d) |
størrelsen af den fortjeneste eller det tab, som den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, har henholdsvis opnået eller undgået, for så vidt disse størrelser kan bestemmes |
|
e) |
de tab for tredjemænd, som kan tilskrives overtrædelsen, for så vidt disse tab kan bestemmes |
|
f) |
villigheden hos den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, til at samarbejde med den kompetente myndighed, uden at dette dog tilsidesætter kravet om tilbagebetaling af den pågældende persons opnåede fortjeneste eller undgåede tab |
|
g) |
tidligere overtrædelser begået af den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen. |
Artikel 27c
Strafferetlige sanktioner
1. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte regler for administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger for overtrædelser, der er underlagt strafferetlige sanktioner i deres nationale ret.
2. Medlemsstater, som i overensstemmelse med stk. 1 i denne artikel vælger at pålægge strafferetlige sanktioner for en af de i artikel 27a, stk. 1, omhandlede overtrædelser, skal træffe de fornødne foranstaltninger til at sikre, at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser til at samarbejde med retslige myndigheder, anklagemyndigheder eller strafferetlige myndigheder inden for deres jurisdiktion, således at de kan modtage specifik information vedrørende indledning af strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning af overtrædelser som omhandlet i artikel 27a, stk. 1, og levere den samme information til andre kompetente myndigheder samt ESMA med henblik opfyldelsen af deres samarbejdsforpligtelse i henhold til denne forordning.
Artikel 27d
Meddelelsespligt
Medlemsstaterne giver senest den … [et år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden] Kommissionen og ESMA meddelelse om de love og administrative bestemmelser, herunder relevante strafferetlige bestemmelser, som gennemfører dette kapitel. Medlemsstaterne underretter uden unødigt ophold Kommissionen og ESMA om eventuelle senere ændringer heraf.
Artikel 27e
Samarbejde mellem kompetente myndigheder og ESMA
1. De nationale kompetente myndigheder og ESMA skal arbejde tæt sammen og udveksle information for at opfylde deres forpligtelser i henhold til dette kapitel.
2. De nationale kompetente myndigheder skal koordinere deres tilsyn i tæt samarbejde for at identificere og afhjælpe overtrædelser af denne forordning, udarbejde og fremme bedste praksis, lette samarbejde, fremme en konsekvent fortolkning og foretage vurderinger på tværs af jurisdiktioner i tilfælde af uenighed.
3. Såfremt en national kompetent myndighed konstaterer, at et af kravene i kapitel I til V ikke er opfyldt, eller har grund til at mene, at dette er tilfældet, skal den underrette den nationale kompetente myndighed for den eller de enheder, som er mistænkt for en sådan overtrædelse, om resultaterne af sin undersøgelse i en tilstrækkeligt udførlig form. De berørte kompetente myndigheder skal koordinere deres tilsyn tæt for at sikre konsekvente afgørelser.
Artikel 27f
Offentliggørelse af administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
1. Uden at det berører stk. 4, skal medlemsstaterne sikre, at nationale kompetente myndigheder på deres officielle websteder uden unødigt ophold og som minimum offentliggør alle afgørelser om pålæggelse af en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning, som ikke er blevet påklaget, efter at den sanktionspålagte er blevet gjort bekendt med afgørelsen.
2. Den i stk. 1 omhandlede offentliggørelse skal omfatte oplysninger om overtrædelsens type og art, de ansvarlige personers identitet samt de pålagte administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger.
3. I tilfælde, hvor den kompetente myndighed i en konkret sag vurderer, at offentliggørelse af en juridisk persons identitet eller af en fysisk persons identitet og personoplysninger ikke står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, eller hvis den kompetente myndighed vurderer, at offentliggørelse kan bringe de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende strafferetlig efterforskning i fare, eller hvis offentliggørelsen, så vidt det kan afgøres, vil skade den involverede person uforholdsmæssigt, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder tager et af følgende skridt:
|
a) |
udsætter offentliggørelsen af afgørelsen om pålæggelse af den administrative sanktion eller anden administrative foranstaltning, indtil begrundelsen for udsættelsen ophører med at eksistere |
|
b) |
offentliggøre afgørelsen om pålæggelse af den administrative sanktion eller anden administrative foranstaltning i anonymiseret form i overensstemmelse med national ret eller |
|
c) |
undlader at offentliggøre afgørelsen om pålæggelse af den administrative sanktion eller anden administrative foranstaltning, såfremt den kompetente myndigheder vurderer, at handlemulighederne i litra a) og b) ikke er tilstrækkelige til at sikre:
|
4. Såfremt der træffes afgørelse om offentliggørelse af en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning i anonymiseret form, kan offentliggørelsen af de relevante oplysninger udsættes. Når en national kompetent myndighed offentliggør en afgørelse om pålæggelse af en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning, som er genstand for en klage ved de relevante retslige myndigheder, skal de kompetente myndigheder også straks på deres officielle websted offentliggøre denne oplysning samt enhver efterfølgende oplysning om udfaldet af en sådan klage. Enhver retsafgørelse, som annullerer en afgørelse om pålæggelse af en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning, skal også offentliggøres.
5. De nationale kompetente myndigheder sikrer, at enhver afgørelse, der er offentliggjort i medfør af stk. 1-4, forbliver tilgængelig på deres officielle websted i mindst fem år efter offentliggørelsen. Personoplysninger i disse afgørelser må kun forblive på den kompetente myndigheds officielle websted i den periode, der er nødvendig i henhold til de gældende databeskyttelsesregler.
6. De nationale kompetente myndigheder informerer ESMA om alle administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som er pålagt, herunder om eventuelle klager, der er indgivet i den forbindelse, og udfaldet deraf.
7. ESMA fører en central database over administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som den underrettes om. Denne database må kun være tilgængelig for ESMA, EBA, EIOPA og de kompetente myndigheder, og den skal opdateres på basis af informationen fra de nationale kompetente myndigheder i overensstemmelse med stk. 6.
Artikel 36
Databeskyttelse
1. For så vidt angår behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning udfører de kompetente myndigheder deres opgaver med henblik på anvendelsen af denne forordning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679.
2. For så vidt angår ESMA's behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning skal den overholde forordning (EF) nr. 45/2001.
Kapitel VII
Delegerede retsakter
Artikel 37
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 31, stk. 10, og artikel 34, stk. 3, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 3, stk. 2, artikel 6, stk. 4, artikel 7, stk. 7, artikel 10, stk. 10, artikel 15, stk. 6, artikel 16, stk. 9, artikel 31, stk. 10, og artikel 34, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, artikel 6, stk. 4, artikel 7, stk. 7, artikel 10, stk. 10, artikel 15, stk. 6, artikel 16, stk. 9, artikel 31, stk. 10, og artikel 34, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Kapitel VIII
Afsluttende bestemmelser
Artikel 38
Rapport
1. Inden … [24 måneder efter denne forordnings anvendelsesdato] forelægger Kommissionen efter høring af ESMA en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, i givet fald ledsaget af et lovgivningsforslag.
2. Rapporten skal indeholde en vurdering af følgende:
|
a) |
hvordan markedet for crowdfundingtjenesteudbydere i Unionen fungerer, herunder markedsudvikling og -tendenser, ▌deres markedsandele og navnlig undersøgelser af, hvorvidt der er behov for justeringer af definitionerne og tærsklerne i denne forordning, og om den række af tjenester, der er omfattet af denne forordning, stadig er hensigtsmæssig |
|
b) |
denne forordnings betydning for et velfungerende indre marked for crowdfundingtjenester, herunder indvirkningen på SMV'ers adgang til finansiering og på investorer og andre kategorier af personer, som påvirkes af disse tjenester |
|
c) |
gennemførelsen af teknologisk innovation i crowdfundingsektoren, herunder anvendelse af ikke-bankbaserede finansieringsmetoder (herunder initial coin offering) , og nye innovative forretningsmodeller og teknologier |
|
d) |
om den i artikel 2, stk. 2, litra d), fastsatte tærskel fortsat er hensigtsmæssig med henblik på at forfølge de i forordningen fastsatte mål |
|
e) |
de virkninger, som de nationale love og administrative bestemmelser vedrørende crowdfundingtjenesteudbyderes markedsføringsmateriale har på friheden til at udbyde tjenester, konkurrencevilkårene og investorbeskyttelse |
|
f) |
anvendelsen af de administrative sanktioner og navnlig behovet for yderligere harmonisering af de administrative sanktioner, der er fastsat for overtrædelse af kravene i denne forordning. |
|
g) |
nødvendigheden af og proportionaliteten ved at pålægge crowdfundingtjenesteudbydere forpligtelsen til at overholde de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv (EU) 2015/849 med hensyn til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme og ved at tilføje af sådanne crowdfundingtjenesteudbydere til listen over forpligtede enheder for så vidt angår direktiv (EU) 2015/849. |
|
h) |
hensigtsmæssigheden af at udvide denne forordnings anvendelsesområde til at omfatte tredjelande |
|
i) |
samarbejdet mellem de nationale kompetente myndigheder og ESMA samt de nationale kompetente myndigheders egnethed som tilsynsførende med denne forordning |
|
j) |
muligheden af at indføre specifikke foranstaltninger i denne forordning med henblik på at fremme bæredygtige og innovative crowdfundingprojekter, samt anvendelsen af EU-midler. |
Artikel 38a
Ændring af forordning (EU) 2017/1129
I artikel 1, stk. 4, i forordning (EU) 2017/1129 tilføjes følgende litra:
|
k) |
et crowdfundingudbud fra en europæisk crowdfundingtjenesteudbyder som defineret i artikel 3, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. …/… (*3) , forudsat at det ikke overstiger den tærskel, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, litra d), i den nævnte forordning. ” |
Artikel 39
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den … [EUT: indsæt venligst datoen 12 måneder fra ikrafttrædelsen].
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i …, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C […] af […], s. […].
(2) EUT C […] af […], s. […].
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).
(8) COM(2017)0340, Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om vurderingen af de risici for hvidvask og finansiering af terrorisme, der påvirker det indre marked og vedrører grænseoverskridende aktiviteter.
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
(11) EUT L 297 af 7.11.2013, s. 107.
(*3) EUT: indsæt venligst nummer og offentliggørelsesdata for nærværende forordning.
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/563 |
P8_TA(2019)0302
Markeder for finansielle instrumenter: crowdfundingtjenesteudbydere ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter (COM(2018)0099 — C8-0102/2018 — 2018/0047(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/39)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0099), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0102/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 11. juli 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0362/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0047
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Crowdfunding er en fintech-løsning, der giver SMV'er, navnlig nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, en alternativ adgang til finansiering med henblik på at fremme innovativ iværksætteånd inden for EU og således styrke kapitalmarkedsunionen. Dette bidrager til gengæld til et mere diversificeret finansielt system, der er mindre afhængigt af bankfinansiering og derfor begrænser de systemiske risici og koncentrationsrisici. Andre fordele ved at fremme innovativ iværksætterkultur gennem crowdfunding er frigørelsen af den indefrosne kapital til investeringer i nye og innovative projekter, fremskyndelse af en effektiv ressourceallokering og diversificering af aktiver. |
|
(2) |
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXX/XXX (3) kan juridiske personer vælge at ansøge den nationale kompetente myndighed om tilladelse til at operere som crowdfundingtjenesteudbyder. |
|
(3) |
Forordning (EU) XXX/XXXX [forordning om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere] fastsætter ensartede og forholdsmæssige krav, der finder direkte anvendelse, for tilladelse til og tilsyn med crowdfundingtjenesteudbydere ▌. |
|
(4) |
For at skabe retssikkerhed om, hvilke personer der er omfattet, og hvilke aktiviteter der er omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXX/XXXX og direktiv 2014/65/EU (4), og for at undgå, at samme aktivitet gøres til genstand for forskellige tilladelsesordninger i Unionen, bør juridiske personer, der har tilladelse som crowdfundingtjenesteudbydere i overensstemmelse med forordning (EU) XXX/XXXX [forordning om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere], udelukkes fra anvendelsesområdet for direktiv 2014/65/EU. |
|
(5) |
Eftersom den ændring, der er omhandlet i dette direktiv, har direkte tilknytning til forordning (EU) XXX/XXXX [forordning om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere], bør datoen for medlemsstaternes anvendelse af de nationale foranstaltninger til gennemførelse af den pågældende ændring udsættes for at sikre sammenfald med den anvendelsesdato, der er fastsat i den pågældende forordning — |
|
(5a) |
Virtuelle valutaer anvendes af detailinvestorer som substitut for andre aktiver. Virtuelle valutaer er i modsætning til andre finansielle instrumenter i vidt omfang ikke-regulerede på nuværende tidspunkt. Som følge heraf er markederne for virtuelle valutaer ikke videre gennemsigtige, er tilbøjelige til at tiltrække markedsmisbrug og lider af manglende grundlæggende investorbeskyttelse. Kommissionen bør føre et tilsyn med virtuelle valutaer og foreslå klare retningslinjer, der fastsætter betingelserne for, hvornår virtuelle valutaer kan klassificeres som finansielle instrumenter, og om nødvendigt tilføje virtuelle valutaer til listen over finansielle instrumenter som en ny kategori. Hvis Kommissionen konkluderer, at det er hensigtsmæssigt at regulere de virtuelle valutaer, bør den forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag herom — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I artikel 2, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU indsættes som litra p):
|
»p) |
crowdfundingtjenesteudbydere som defineret i artikel 3, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXX/XXX (*1) og personer der yder crowdfundingtjenesteydelser i overensstemmelse med national ret, for så vidt som de befinder sig under den tærskel, der er fastsat i artikel 2, litra d) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXX/XXX* . |
Artikel 2
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den … [Publications Office: 6 months from entry into force of the Crowdfunding Regulation] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv.
Medlemsstaterne anvender disse love og bestemmelser fra den … [Publications Office: date of entry into application of the Crowdfunding Regulation].
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen og ESMA de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i …, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C […], […], s. […].
(2) EUT C 367 af 10.10.2018, s. 65.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXX/XXX om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere (EUT L […] af […], s. […]).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/566 |
P8_TA(2019)0303
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (COM(2018)0372 — C8-0227/2018 — 2018/0197(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/40)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0372), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 177, 178 og 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0227/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der henviser til udtalelse af 5. december 2018 fra Regionsudvalget (2), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkningen fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelsen fra Budgetudvalget, holdningen i form af ændringsforslag fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Udvalget om Kultur og Uddannelse og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0094/2019), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0197
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 177, stk.2, og artikel 178 og 349,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ifølge artikel 176 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) skal Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (»EFRU«) bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen. I henhold til nævnte artikel og artikel 174, stk. 2 og 3, i TEUF skal EFRU således bidrage til at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder, idet der lægges særlig vægt på områder, der lider under alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, bl.a. de nordligste meget tyndt befolkede områder samt øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder. |
|
(2) |
Samhørighedsfonden blev oprettet for at bidrage til den overordnede målsætning om at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Unionen ved at yde finansielle bidrag inden for miljø og transeuropæiske net på transportinfrastrukturområdet (»TEN-T«), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 (4). |
|
(3) |
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/XXX [new CPR] (5) fastsættes der fælles bestemmelser for en række fonde, herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (»EFRU«), Den Europæiske Socialfond Plus (»ESF+«), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (»EHFF«), Asyl- og Migrationsfonden (»AMIF«), Fonden for Intern Sikkerhed (»FIS«) og instrumentet for grænseforvaltning og visa (»IGFV«), som fungerer under en fælles ramme (»fondene«). [Ændring 1] |
|
(3a) |
Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond + (ESF +), Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), så de kan supplere hinanden, hvis det er gavnligt for at skabe vellykkede projekter. [Ændring 2] |
|
(4) |
For at forenkle de regler, der gælder for EFRU og Samhørighedsfonden i programmeringsperioden 2014-2020, bør de gældende regler for begge fonde samles i én enkelt forordning. |
|
(5) |
Horisontale principper som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (»TEU«) og i artikel 10 i TEUF, herunder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, bør respekteres i forbindelse med gennemførelsen af EFRU og Samhørighedsfonden, idet der tages hensyn til chartret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union Medlemsstaterne bør også overholde forpligtelserne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og sikre tilgængelighed i overensstemmelse med artikel 9 og i overensstemmelse med Unionens lovgivning, der harmoniserer tilgængelighedskrav for produkter og tjenesteydelser. og den europæiske søjle for sociale rettigheder. Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilstræbe at fjerne sociale og indkomstmæssige uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og integrere kønsaspektet samt , fremme bekæmpelse af fattigdom, bevare og fremme skabelse af kvalitetsjob med tilknyttede rettigheder og og sikre, at EFRU og Samhørighedsfonden fremmer lige muligheder for alle og bekæmper forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Fondene bør også fremme overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet, navnlig for dem, som er udsat for flere former for forskelsbehandling. Fondene bør ikke støtte aktioner, som bidrager til nogen form for segregering. EFRU's og Samhørighedsfondens målsætninger bør forfølges inden for rammerne af en bæredygtig udvikling og Unionens fremme af målet om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten som fastsat i artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF under hensyntagen til princippet om, at forureneren betaler. For at beskytte det indre markeds integritet skal operationer til fordel for virksomheder overholde statsstøttereglerne, som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF. Investeringer under EFRU bør i synergi med ESF + bidrage til at fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom og til at øge borgernes livskvalitet i overensstemmelse med forpligtelserne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og FN's konvention om barnets rettigheder (UNCRC) til at bidrage til børns rettigheder. [Ændring 3] |
|
(6) |
Det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser for EFRU's støtte både til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) (»ETS/Interreg«). |
|
(7) |
Med henblik på at afgrænse, hvilken type aktiviteter der kan støttes af EFRU og Samhørighedsfonden, bør der fastsættes specifikke politiske målsætninger for støtte fra disse fonde for at sikre, at de bidrager til en eller flere af de fælles politiske målsætninger, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2018/xxx [new CPR]. |
|
(8) |
I en stadig mere sammenkoblet verden og i betragtning af den interne og eksterne demografiske udvikling og migrationsdynamikken er det klart, at Unionens migrationspolitik kræver en fælles tilgang, som bygger på synergi og komplementaritet mellem de forskellige finansieringsinstrumenter. EFRU skal lægge særlig vægt på demografiske ændringer som en central udfordring og et prioriteret område i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af programmer. For at sikre en sammenhængende, stærk og konsekvent støtte til solidaritets- og ansvarsdelingsbestræbelserne blandt medlemsstaterne med hensyn til migrationsstyring bør EFRU yde støtte for at fremme langsigtet integration af migranter solidaritet og ansvarlighed samt dele indsatsen mellem medlemsstaterne med hensyn til forvaltning af migration kan samhørighedspolitikken bidrage til integrationen af flygtninge og migranter under international beskyttelse ved at anlægge en tilgang, der har til formål at beskytte deres værdighed og rettigheder, ikke mindst i lyset af det gensidigt forstærkende forhold mellem integration og lokal økonomisk vækst, navnlig ved at yde støtte til byer og lokale myndigheder, der er involveret i gennemførelsen af integrationspolitikker . [Ændring 4] |
|
(9) |
For at støtte medlemsstaternes og regionernes bestræbelser på at mindske forskellene mellem udviklingsniveauerne og harmonisere forskellige situationer i Unionens regioner , imødegå sociale forskelle, nye udfordringer og sikre rummelige samfund og et højt sikkerhedsniveau for deres borgere samt forebyggelse af marginalisering og radikalisering bør investeringer under EFRU bidrage til sikkerheden i de på områder, hvor der er behov for at sørge for trygge og sikre offentlige rum og kritisk infrastruktur såsom transport og energi, samtidig med at der bygges på synergier og komplementaritet med Unionens øvrige politikker garantere sikre, moderne, tilgængelige og sikre offentlige områder og kritisk infrastruktur såsom kommunikation, offentlig transport, energi og universelle offentlige tjenester af høj kvalitet, som er afgørende for at tackle regionale og sociale forskelle, fremme social samhørighed og regional udvikling og tilskynde virksomheder og mennesker til at blive i deres lokalområde. [Ændring 5] |
|
(10) |
Desuden bør investeringer under EFRU bidrage til udviklingen af en samlet digital infrastruktur til højhastighedsnet i hele Unionen, herunder i landdistrikter, hvor den er en vigtig bidragyder til små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og til at fremme ren en forureningsfri og bæredygtig multimodal mobilitet i byerne med fokus på gang, cykling, offentlig transport og fælles mobilitet . [Ændring 6] |
|
(10a) |
Mange af de største udfordringer i Europa påvirker i stigende grad marginaliserede romasamfund, som ofte lever i de dårligst stillede mikroregioner, som mangler sikkert og tilgængeligt drikkevand, spildevand, elektricitet, og som ikke har transportmuligheder, digital konnektivitet, vedvarende energisystemer eller modstandsdygtighed over for katastrofer. EFRU-SF skal derfor bidrage til at forbedre romaernes levevilkår og opfylde deres reelle potentiale som EU-borgere, og medlemsstaterne skal sikre, at fordelene ved alle de fem politiske mål i EFRU-SF også når ud til romaerne. [Ændring 7] |
|
(11) |
Som følge af det overordnede mål for Samhørighedsfonden, jf. TEUF, er det nødvendigt at fastsætte og begrænse de specifikke målsætninger, som Samhørighedsfonden bør støtte. |
|
(12) |
For at bidrage til en passende styring, håndhævelse, grænseoverskridende samarbejde og udbredelse af bedste praksis og innovationer inden for intelligent specialisering og cirkulær økonomi , forbedre medlemsstaternes samlede administrative kapacitet og forvaltningen i medlemsstaterne, herunder på regionalt og lokalt plan med principperne om forvaltning på flere myndighedsniveauer, gennemførelsen af programmerne under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, er det nødvendigt at indføre støtteforanstaltninger under alle de specifikke målsætninger fremme administrative foranstaltninger af strukturel karakter til støtte for alle specifikke mål. Da disse foranstaltninger er baseret på målbare målsætninger og er blevet meddelt borgere og virksomheder som et middel til at forenkle og reducere den administrative byrde, der pålægges støttemodtagerne og forvaltningsmyndighederne, er det muligt at finde den rette balance mellem resultatorientering og kontrol- og kontrolniveau. [Ændring 8] |
|
(13) |
For at tilskynde til og fremme samarbejdsforanstaltninger inden for de programmer, der gennemføres under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, er det er nødvendigt at styrke samarbejdsforanstaltningerne med partnere , herunder dem på lokalt og regionalt niveau, i en bestemt medlemsstat eller fra forskellige medlemsstater i forbindelse med den støtte, der ydes under alle de specifikke målsætninger. Et sådant styrket samarbejde ligger ud over samarbejdet under ETS/Interreg og bør navnlig støtte samarbejdet mellem strukturerede partnerskaber med henblik på at gennemføre regionale strategier som omhandlet i meddelelse fra Kommissionen — Styrkelse af innovation i Europas regioner: Strategier for robust, inklusiv og bæredygtig vækst (6). Partnere kan derfor komme fra en hvilken som helst region i Unionen, men kan også komme fra grænseregioner og regioner, der alle er omfattet af europæiske grupper for territorialt samarbejde, en makroregional strategi eller havområdestrategi eller en kombination af de to. [Ændring 9] |
|
(13a) |
Den fremtidige samhørighedspolitik bør tage passende hensyn til og yde støtte til de af Unionens regioner, der er mest påvirket af følgerne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, navnlig dem, der som følge heraf selv kommer til at ligge ved Unionens ydre sø- eller landgrænser. [Ændring 10] |
|
(14) |
EFRU's og Samhørighedsfondens målsætninger bør forfølges inden for rammerne af en bæredygtig udvikling, navnlig den store betydning af at håndtere klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelse til at gennemføre Parisaftalen, FN's 2030-dagsorden og FN's mål for bæredygtig udvikling samt Unionens fremme af målet om at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten som fastsat i artikel 11 og 191, stk. 1, i TEUF under hensyntagen til princippet om, at forureneren betaler, og fokus på fattigdom, ulighed og en retfærdig overgang til en socialt og miljømæssigt bæredygtig økonomi i en deltagende tilgang i samarbejde med relevante offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre repræsentanter for erhvervslivet samt civilsamfundsorganisationer. For at understrege betydningen af at tage hånd om klimaforandringer og tab af biodiversitet med henblik på at bidrage til finansieringen af nødvendige tiltag, der skal træffes på EU-plan og på nationalt og lokalt plan i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling samt sikre integrerede katastrofeberedskabsaktioner, der forbinder modstandsdygtighed og risikoforebyggelse, forberedelse samt indsatstiltag, vil fondene bidrage til at integrere klimaindsatsen og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % biodiversitetsbeskyttelse ved at målrette 30 % af udgifterne i EU-budgettet til støtte til klimamål. Fondene skal yde et væsentligt bidrag til at opnå en cirkulær lavemissionsøkonomi på alle Unionens områder, der er baseret på rimelige omstillingsstrategier og med fuld indarbejdelse af den regionale dimension. Operationer under EFRU forventes at bør bidrage med 30 % mindst 35 % af EFRU's samlede finansieringsramme til klimamål. Tiltag under Samhørighedsfonden forventes at bidrage med 37 % 40 % af Samhørighedsfondens samlede finansieringsramme til klimamål. Disse procentsatser bør overholdes i hele programmeringsperioden. De relevante tiltag vil derfor blive fastsat under forberedelsen og gennemførelsen af disse fonde og blive revurderet i forbindelse med de relevante evaluerings- og revisionsprocesser. Disse tiltag og den finansielle tildeling, der er afsat til deres gennemførelse, skal indgå i de nationale integrerede energi- og klimaplaner i overensstemmelse med bilag IV i forordning (EU) 2018/xxxx [den nye forordning om fælles bestemmelser] samt den langsigtede renoveringsstrategi, der er fastlagt i det reviderede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (EU) 2018/844, for at bidrage til at opnå en dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050 og være knyttet til programmerne. Der bør rettes særlig opmærksomhed mod kulstofintensive områder, der står over for udfordringer som følge af dekarboniseringsforpligtelser, med henblik på at hjælpe dem med at gennemføre strategier, som er i overensstemmelse med Unionens klimaforpligtelse og fastlagt i de integrerede nationale energi- og klimaplaner og i henhold til ETS-direktivet 2018/410, og for at beskytte arbejdstagerne, også gennem uddannelses- og omskolingsmuligheder. [Ændring 11] |
|
(15) |
For at gøre det muligt for EFRU at yde støtte under ETS/Interreg både i form af investeringer i infrastruktur og tilhørende investeringer og uddannelses- og integrationsaktiviteter til forbedring og udvikling af administrative færdigheder og kompetencer er det nødvendigt at bestemme, at EFRU også kan yde støtte til aktiviteter under de specifikke målsætninger for ESF+, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/XXX [new ESF+] (7). [Ændring 12] |
|
(16) |
Med henblik på at koncentrere anvendelsen af de begrænsede midler på den mest effektive måde bør den støtte, der ydes af EFRU til produktive investeringer under de relevante specifikke målsætninger, begrænses til rettes mod kun at omfatte mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (»SMV'er«), jf. Kommissionens henstilling 2003/361/EF (8), medmindre investeringerne indebærer samarbejde med SMV'er i forsknings- og innovationsaktiviteter og til andre virksomheder end SMV'er, uden at dette berører arbejdspladser i forbindelse med samme eller lignende aktiviteter i andre europæiske regioner som omhandlet i artikel 60 i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser] [Ændring 190/rev] |
|
(17) |
EFRU bør bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen og til at mindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede regioner, herunder dem, der står over for udfordringer som følge af dekarboniseringstilsagn gennem finansiel støtte til overgangsperioden. Den bør også fremme modstandskraft og forebyggelse i de svækkede områder for at undgå, at de hægtes af udviklingen. EFRU-støtte under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst bør derfor koncentreres om Unionens centrale prioriteter i overensstemmelse med de politiske målsætninger, der er fastsat i forordning (EU) 2018/xxx [new CPR]. Derfor bør støtten fra EFRU koncentreres specifikt om de to politiske målsætninger for et mere intelligent Europa ved at fremme innovativ, intelligent og inklusiv økonomisk udvikling og omstilling, regionale forbindelser inden for teknologier, udvikling af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), konnektivitet og effektiv offentlig forvaltning og "et grønnere, kulstoffattigt og modstandsdygtigt Europa for alle ved at fremme ren og retfærdig energiomstilling, grønne og blå investeringer, den cirkulære økonomi, klimatilpasning og risikoforebyggelse og -styring "samtidig med, at der tages hensyn til de overordnede politiske mål om et mere sammenhængende og solidarisk Europa, som bidrager til at mindske de økonomiske, sociale og territoriale asymmetrier. Denne tematiske koncentration bør opnås på nationalt plan, samtidig med at der gives hvilket giver mulighed for fleksibilitet inden for de enkelte programmer og mellem de tre grupper af medlemsstater, som er dannet ud fra deres respektive bruttonationalindkomst på tværs af forskellige kategorier af regioner, idet der også tages hensyn til de forskellige udviklingsniveauer. Dertil kommer, at metoden til at klassificere medlemsstaterne regionerne bør præciseres under hensyntagen til den særlige situation i regionerne i den yderste periferi. [Ændring 14] |
|
(17a) |
For at sikre den strategiske betydning af investeringer, der medfinansieres af EFRU og Samhørighedsfonden, kan medlemsstaterne anmode om yderligere fleksibilitet inden for rammerne af den nuværende stabilitets- og vækstpagt for offentligheden eller tilsvarende strukturelle udgifter. [Ændring 15] |
|
(18) |
For at koncentrere støtten om centrale EU-prioriteter og i overensstemmelse med målene om social, økonomisk og territorial samhørighed, som fastsat i artikel 174 i TEUF og de politiske mål, der er fastlagt i forordning (EU) 2018/xxx [den nye forordning om fælles bestemmelser] , er det også hensigtsmæssigt, at kravene om tematisk koncentration respekteres i hele programmeringsperioden, herunder i tilfælde af overførsel mellem prioriteter inden for et program eller mellem programmer. [Ændring 16] |
|
(18a) |
EFRU bør håndtere problemerne i forbindelse med, at områder med yderst lav befolkningstæthed ligger langt væk fra og har dårlige adgangsbetingelser til store markeder, jf. protokol nr. 6 om særlige bestemmelser for mål nr. 6 inden for rammerne af strukturfondene i Finland og Sverige til tiltrædelsesakten af 1994. EFRU bør ligeledes håndtere de særlige problemer, som visse øer, grænseområder, bjergområder og tyndt befolkede områder har, fordi deres geografiske placering bremser udviklingen, med henblik på at støtte en bæredygtig udvikling i disse områder. [Ændring 17] |
|
(19) |
Denne forordning bør fastsætte de forskellige typer af aktiviteter, hvis omkostninger kan støttes gennem investeringer fra EFRU og Samhørighedsfonden under deres respektive målsætninger, jf. TEUF, herunder crowdfunding. Samhørighedsfonden bør kunne yde støtte til investeringer inden for miljø og TEN-T. Med hensyn til EFRU bør listen over aktiviteter tage hensyn til specifikke nationale og regionale udviklingsbehov samt regionernes eget potentiale og forenkles og den bør kunne støtte investeringer i infrastruktur, herunder forsknings- og innovationsinfrastruktur og -faciliteter, kultur- og kulturarvsinfrastruktur, bæredygtig turismeinfrastruktur, også gennem turistdistrikter, tjenesteydelser til virksomheder, samt investeringer i boliger, investeringer i forbindelse med adgang til tjenester med særligt fokus på ugunstigt stillede, marginaliserede og isolerede lokalsamfund, produktive investeringer i SMV'er, udstyr, software og immaterielle aktiver, incitamenter i løbet af overgangsperioden for regioner, der deltager i dekarboniseringen , samt foranstaltninger vedrørende information, kommunikation, undersøgelser, netværkssamarbejde, samarbejde, udveksling af erfaringer mellem partnere og aktiviteter, der involverer klynger. For at støtte gennemførelsen af programmet bør begge fonde også kunne yde støtte til tekniske bistandsaktiviteter. For at udvide spektret af interventioner for Interreg-programmerne bør anvendelsesområdet endelig udvides til også at omfatte deling af en bred vifte af faciliteter og menneskelige ressourcer og omkostninger knyttet til foranstaltninger inden for rammerne af ESF+. [Ændring 18] |
|
(20) |
De transeuropæiske transportnetprojekter finansieres i henhold til forordning (EU) nr. 1316/2013 fortsat af Samhørighedsfonden , herunder håndtering af de manglende forbindelser og flaskehalse, på en afbalanceret måde samt for at forbedre sikkerheden i eksisterende broer og tunneller ved hjælp af både delt forvaltning og den direkte gennemførelse under Connecting Europe-faciliteten (»CEF«). Disse netværk skal fremme offentlige tjenester i landdistrikterne, navnlig i tyndt befolkede områder og i områder med meget aldrende befolkninger, med henblik på at fremme interkonnektivitet mellem byer og landdistrikter, fremme udvikling af landdistrikterne og slå bro over den digitale kløft. [Ændring 19] |
|
(21) |
Samtidig er det vigtigt at identificere synergier på den ene side og præcisere, hvilke aktiviteter der falder uden for anvendelsesområdet for EFRU og Samhørighedsfonden, herunder investeringer med henblik på nedbringelse af drivhusgasemissioner fra de aktiviteter, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (9) , på den anden side dette er for at opnå multiplikatorvirkninger eller undgå overlapning af tilgængelig finansiering, som allerede findes som led i nævnte direktiv. Endvidere bør det udtrykkeligt fastsættes, at de oversøiske lande og territorier, der er opført i bilag II til TEUF, ikke er berettiget til støtte fra EFRU og Samhørighedsfonden. [Ændring 20] |
|
(22) |
Medlemsstaterne bør regelmæssigt forsyne Kommissionen med oplysninger om, hvilke fremskridt der er gjort ved hjælp af de fælles output- og resultatindikatorer i bilag I. De fælles output- og resultatindikatorer kan efter behov suppleres med programspecifikke output- og resultatindikatorer. De oplysninger, som medlemsstaterne stiller til rådighed, bør danne grundlag for Kommissionens rapportering om fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de specifikke målsætninger for hele programmeringsperioden ved anvendelse af et sæt kerneindikatorer, der er fastlagt i bilag II, til formålet. |
|
(23) |
I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 om bedre lovgivning bør fondene evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af fondenes virkninger i praksis. [Ændring 21] |
|
(24) |
For at maksimere bidraget til den territoriale udvikling og mere effektivt imødegå økonomiske, demografiske, miljømæssige og sociale udfordringer, jf. artikel 174 i TEUF, i områder med naturbetingede eller demografiske ulemper, herunder aldring, ørkendannelse og demografisk tilbagegang i landdistrikterne, men også demografisk pres, eller hvor det er vanskeligt at få adgang til basale tjenester, bør tiltag på dette område være baseret på programmer, akser eller integrerede territoriale strategier, herunder byområder og landdistrikter. Disse foranstaltninger bør være de to sider af samme sag, baseret på både de centrale byknudepunkter og deres omgivelser samt de mere fjerntliggende landdistrikter. Disse strategier bør også nyde godt af en og integreret tilgang, der EFRU, ESF+, EHFF og ELFUL. Mindst 5 % af EFRU-midlerne bør tildeles på nationalt plan til integreret territorial udvikling. Derfor bør EFRU-støtten ydes i de former, der er fastsat i artikel 22 i forordning (EU) 2018/xxxx [den nye forordning om fælles bestemmelser] støtten ydes med passende inddragelse af lokale og regionale myndigheder og bymyndigheder, arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer og repræsentanter for civilsamfund og NGO'er. [Ændring 22] |
|
(24a) |
Der bør rettes særlig opmærksomhed mod kulstofintensive områder, der står over for udfordringer som følge af dekarboniseringsforpligtelser, med henblik på at hjælpe dem med at gennemføre strategier, som er i overensstemmelse med Unionens klimaforpligtelse under Parisaftalen, der beskytter både arbejdstagere og berørte lokalsamfund. Sådanne områder bør nyde godt af særlig støtte til at udarbejde og gennemføre planer for dekarbonisering af deres økonomier under hensyntagen til behovet for målrettet erhvervsuddannelse og omskolingsmuligheder for arbejdsstyrken. [Ændring 23] |
|
(25) |
Inden for rammerne af en bæredygtig byudvikling anses det for nødvendigt at støtte integreret territorial udvikling for mere effektivt at håndtere de økonomiske, miljømæssige, klimamæssige, demografiske, teknologiske , sociale og kulturelle udfordringer i byområder, herunder funktionelle byområder og landbosamfund, under hensyntagen til behovet for at fremme forbindelserne mellem by og land, herunder gennem bynære områder, når det er hensigtsmæssigt. Principperne for udvælgelse af byområder, hvor der skal gennemføres integrerede aktioner tiltag for bæredygtig byudvikling, og de vejledende beløb til disse aktioner bør fastsættes i programmerne under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst med et minimumsmål på 6 % af de EFRU-midler, der tildeles, som også kan være omfattet af en tilgang, der er baseret på flere fonde og er integreret, under EFRU, ESF+, EHFF og ELFUL, og de vejledende beløb, der forventes for disse tiltag, bør defineres i programmerne under målet om »investeringer, der fremmer vækst og beskæftigelse«. Mindst 10 % af EFRU-midlerne bør øremærkes på nationalt plan til dette formål det prioriterede område for bæredygtig byudvikling. Det bør også fastsættes, at denne procentdel bør overholdes i hele programmeringsperioden i tilfælde af overførsel mellem et programs prioriteter eller mellem programmer, herunder ved midtvejsgennemgangen. [Ændring 24] |
|
(26) |
Med henblik på at identificere eller finde løsninger, der vedrører spørgsmål om bæredygtig byudvikling på EU-plan, bør de nyskabende foranstaltninger i byerne inden for bæredygtig byudvikling erstattes af fortsættes og udvikles i det europæiske initiativ for byområder, der gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning. Dette initiativ bør omfatte alle byområder og støtte dagsordenen Unionens dagsorden for byerne i Den Europæiske Union (10), der har til formål at stimulere vækst, gode levevilkår og innovation og udpege samt håndtere sociale udfordringer på vellykket vis . [Ændring 25] |
|
(27) |
Der bør tages særligt hensyn til regionerne i den yderste periferi, især ved at vedtage foranstaltninger i henhold til artikel 349 i TEUF om en supplerende tildeling til regionerne i den yderste periferi for at udligne ekstraomkostninger i disse regioner som følge af en eller flere af de vedvarende ulemper, der er omhandlet i artikel 349 i TEUF, dvs. deres fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold, deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter, forhold, som er vedvarende og kumulative, og som alvorligt hæmmer disse regioner i deres udvikling. Denne tildeling kan dække investeringer, driftsomkostninger og offentlige serviceforpligtelser, som tager sigte på at udligne ekstraomkostningerne ved sådanne ulemper. Driftsstøtte kan dække udgifter til godstransporttjenester, grøn logistik, mobilitetsforvaltning og etableringsstøtte til transporttjenester samt udgifter til operationer i tilknytning til opbevaringsvanskeligheder, et uforholdsmæssigt omfattende produktionsudstyr og vedligeholdelse heraf samt mangel på menneskelige ressourcer på det lokale arbejdsmarked. Denne tildeling er ikke underlagt den koncentration, der er fastsat i denne forordning. For at beskytte det indre markeds integritet og som det er tilfældet for alle operationer, der samfinansieres af EFRU og Samhørighedsfonden, bør EFRU-støtte til finansieringen af drifts- og investeringsstøtte i regionerne i den yderste periferi overholde statsstøttereglerne, som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF. [Ændring 26] |
|
(28) |
For at ændre visse ikke-væsentlige elementer i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen med henblik på i berettigede tilfælde at foretage tilpasninger til bilag II, som indeholder en liste over indikatorer, der anvendes som grundlag for at underrette Europa-Parlamentet og Rådet om programmernes performance. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 (11). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. |
|
(29) |
Målet for denne forordning, nemlig at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at udligne de største regionale skævheder i Unionen gennem borgerorienterede tilgange, der tilstræber at støtte lokalsamfundsdreven udvikling og fremme aktivt medborgerskab, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af de store forskelle mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og situationen for de mindst begunstigede områder samt medlemsstaternes og regionernes begrænsede finansielle midler bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål — [Ændring 27] |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
Almindelige bestemmelser
Artikel 1
Genstand
1. Ved denne forordning fastsættes de specifikke målsætninger og anvendelsesområdet for støtten fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (»EFRU«) med hensyn til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) som omhandlet i artikel [4, stk. 2,] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].
2. Ved denne forordning fastsættes også de specifikke målsætninger og anvendelsesområdet for støtten fra Samhørighedsfonden med hensyn til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst (»målet om investeringer i beskæftigelse og vækst«) som omhandlet i [artikel 4, stk. 2, litra a),] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].
Artikel 1a
Opgaver for EFRU og Samhørighedsfonden
EFRU og Samhørighedsfonden bidrager til det overordnede mål om at styrke Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.
EFRU bidrager til at mindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveau og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder, herunder miljømæssige udfordringer, gennem bæredygtig udvikling og strukturel tilpasning af regionale økonomier.
Samhørighedsfonden bidrager til projekter inden for transeuropæiske netværk og miljø. [Ændring 28]
Artikel 2
Specifikke målsætninger for EFRU og Samhørighedsfonden
1. I overensstemmelse med de politiske målsætninger, der er opstillet i artikel [4, stk. 1,] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR], støtter EFRU følgende specifikke målsætninger:
|
a) |
»et mere intelligent Europa ved at fremme innovativ og, intelligent og inklusiv økonomisk udvikling og omstilling, regionale forbindelser inden for teknologier, udvikling af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), konnektivitet og effektiv offentlig forvaltning« (»PO 1«) ved: [Ændring 29]
|
|
b) |
»et grønnere, kulstoffattigt og modstandsdygtigt Europa for alle ved at fremme en ren og fair energiomstilling, investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære økonomi, tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring« (»PO 2«) ved: [Ændring 34]
|
|
c) |
»et tættere sammenknyttet Europa for alle ved at øge mobilitet og regional IKT-konnektivitet« (»PO 3«) ved: [Ændring 44]
|
|
d) |
»et mere socialt og inklusivt Europa — gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder« (»PO 4«) ved: [Ændring 49]
|
|
e) |
»et Europa tættere på borgerne ved at fremme en bæredygtig og integreret udvikling af byer, landdistrikter og kystområder og alle andre områder og lokale initiativer« ('PO 5') ved at: [Ændring 57]
|
1a. Forbedring af den multimodale mobilitet i lille skala som omhandlet i denne artikels litra b), nr. vii), som er berettiget til støtte, hvis EFRU's bidrag til operationen ikke overstiger 10 000 000 EUR. [Ændring 60]
2. Samhørighedsfonden støtter PO 2 og de specifikke målsætninger under PO 3, der er fastsat i stk. 1, litra c), nr. ii), iii) og iv).
3. Med hensyn til at opnå de specifikke målsætninger i stk. 1 kan EFRU eller Samhørighedsfonden, alt efter hvad der er relevant, også støtte aktiviteter under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, hvis de enten: [Ændring 61]
|
a) |
forbedrer kapaciteten hos programmyndigheder og -organer med tilknytning til gennemførelsen af fondene eller og støtte offentlige myndigheder, lokale og regionale forvaltninger med ansvar for gennemførelsen af EFRU og Samhørighedsfonden gennem specifikke planer for administrativ kapacitetsopbygningsplaner, der sigter på at lokalisere målene for bæredygtig udvikling, forenkle procedurerne og reducere gennemførelsestiden for tiltagene, forudsat at disse er af strukturel karakter, og forudsat at programmet selv har målbare mål [Ændring 62] |
|
b) |
øger samarbejdet med partnere både i og uden for en bestemt medlemsstat. |
Støtte til kapacitetsopbygning, jf. denne artikels litra a), kan suppleres med yderligere støtte fra det reformstøtteprogram, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2018/xxx (reformstøtteprogrammet) [Ændring 63]
Det samarbejde, der er omhandlet i litra b), omfatter samarbejde med partnere fra grænseoverskridende regioner, fra ikke-sammenhængende regioner eller fra regioner, som er beliggende i det territorium, der er dækket af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde makroregional strategi eller en havområdestrategi eller en kombination heraf. [Ændring 64]
Meningsfuld deltagelse af regionale og lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, herunder støttemodtagere, i alle faser af forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af programmerne under EFRU sikres i overensstemmelse med principperne i den europæiske adfærdskodeks for partnerskab. [Ændring 65]
Artikel 3
Tematisk koncentration af EFRU-støtte
1. For så vidt angår programmer, der gennemføres under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, skal de samlede EFRU-midler i hver enkelt medlemsstat koncentreres på nationalt plan, jf. stk. 3 og 4.
2. For så vidt angår den tematiske koncentration af støtten til medlemsstater, der omfatter regioner i den yderste periferi, behandles de EFRU-midler, der specifikt tildeles programmer for regionerne i den yderste periferi, og dem, der tildeles alle andre regioner, særskilt.
3. Medlemsstaterne Regionerne på NUTS 2-niveau klassificeres ud fra deres relative bruttonationalindkomst bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger som følger: [Ændring 66]
|
a) |
dem med en relativ bruttonationalindkomst et BNP pr. indbygger på over 100 % af EU-gennemsnittet eller derover BNP-gennemsnittet i EU-27 (»gruppe 1«) [Ændring 67] |
|
b) |
dem med en relativ bruttonationalindkomst et BNP pr. indbygger , der ligger på mellem 75 % af EU-gennemsnittet eller derover, men under og 100 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27 (»gruppe 2«) [Ændring 68] |
|
c) |
dem med en relativ bruttonationalindkomst et BNP pr. indbygger på under 75 % af EU-gennemsnittet af BNP-gennemsnittet i EU-27 (»gruppe 3«). [Ændring 69] |
I denne artikel forstås ved relativ bruttonationalindkomst pr. indbygger bestemmes klassificeringen af en region i en af de tre kategorier af regioner på grundlag af forholdet mellem bruttonationalindkomsten den enkelte regions BNP pr. indbygger i en medlemsstat, målt i købekraftsstandarder (KKS) og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2014 til 2016, og det gennemsnitlige bruttonationalindkomst pr. indbygger i købekraftstandarder i de 27 medlemsstater BNP i EU-27 i samme referenceperiode. [Ændring 70]
For så vidt angår programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst for regioner i den yderste periferi, klassificeres de i gruppe 3.
4. Medlemsstaterne skal overholde følgende krav om tematisk koncentration:
|
a) |
Medlemsstater i gruppe 1 skal tildele mindst 85 % af deres samlede EFRU-midler under andre prioriteter end teknisk bistand til PO 1 og PO 2 og mindst 60 % til PO 1. for kategorien mere udviklede regioner (gruppe 1) tildeler de: [Ændring 71]
|
|
b) |
Medlemsstater i gruppe 2 skal tildele mindst 45 % af deres samlede EFRU-midler under andre prioriteter end teknisk bistand til PO 1 og mindst 30 % til PO 2. for kategorien overgangsregioner (gruppe 2) tildeler de: [Ændring 74]
|
|
c) |
Medlemsstater i gruppe 3 skal tildele mindst 35 % af deres samlede EFRU-midler under andre prioriteter end teknisk bistand til PO 1 og mindst 30 % til PO 2. for kategorien mindre udviklede regioner (gruppe 3) tildeler de: [Ændring 77]
|
4a. i behørigt begrundede tilfælde kan den pågældende medlemsstat anmode om, at koncentrationen af ressourcer på regionskategoriniveau reduceres med højst 5 procentpoint, eller med 10 procentpoint i tilfælde af regioner i den yderste periferi, for det tematiske mål fastsat i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, litra a), nr. i), artikel 3, stk. 4, litra b), nr. i), og artikel 3, stk. 4, litra c), nr. i) [den nye EFRU-Samhørighedsfond]. [Ændring 80]
5. Kravene om tematisk koncentration i stk. 4 overholdes i hele programmeringsperioden, herunder hvis EFRU-tildelinger overføres mellem et programs prioriteter eller mellem programmer og ved midtvejsgennemgangen i overensstemmelse med artikel [14] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].
6. Hvis EFRU-tildelingen angående PO 1 eller 2, de vigtigste politiske mål , eller begge nedsættes for et bestemt program efter en frigørelse i henhold til artikel [99] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR] eller som følge af finansielle korrektioner fra Kommissionens side i henhold til artikel [98] i nævnte forordning, revurderes overholdelsen af kravene om tematisk koncentration i stk. 4 ikke. [Ændring 81]
Artikel 4
Anvendelsesområdet for støtte fra EFRU
1. EFRU støtter følgende:
|
a) |
investeringer i infrastruktur |
|
aa) |
investeringer i forskning, udvikling og innovation (FUI) [Ændring 83 + 191/rev] |
|
b) |
investeringer i adgang til tjenester |
|
c) |
produktive investeringer og investeringer, der bidrager til at sikre eksisterende job og skabe nye job i SMV'er og enhver form for støtte til SMV'er i form af tilskud og finansielle instrumenter [Ændring 84 + 192/rev] |
|
d) |
udstyr, software og immaterielle aktiver |
|
e) |
information, kommunikation, undersøgelser, netværksarbejde, samarbejde, udveksling af erfaringer og aktiviteter, der involverer klynger |
|
f) |
teknisk bistand. |
Desuden kan Produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er kan støttes, når de involverer samarbejde med SMV'er eller erhvervsinfrastrukturer, som er til gavn for SMV'er.
Desuden kan produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er understøttes henholdsvis i forsknings- og innovationsaktiviteter, der støttes i henhold til artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i) , og i energieffektivitets- og vedvarende energiaktiviteter i henhold til litra b) og ii) i henhold til artikel 2, stk. 1, i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, litra a), og artikel 60 i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser]. [Ændring 193/rev]
For at bidrage til den specifikke målsætning under PO 1, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv), støtter EFRU også aktiviteter i forbindelse med uddannelse og , mentorordninger, livslang læring og omskoling . [Ændring 87 + 194/rev]
2. Under målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) kan EFRU også støtte:
|
a) |
fælles udnyttelse af faciliteter og menneskelige ressourcer |
|
b) |
ledsagende bløde investeringer og andre aktiviteter i tilknytning til PO 4 under Den Europæiske Socialfond Plus, jf. forordning (EU) 2018/xxxx [new ESF+]. |
Artikel 5
Anvendelsesområdet for støtte fra Samhørighedsfonden
1. Samhørighedsfonden støtter følgende:
|
a) |
investeringer i miljø, herunder investeringer i forbindelse med den cirkulære økonomi, bæredygtig udvikling og vedvarende energi med miljømæssige fordele [Ændring 88] |
|
b) |
investeringer i TEN-T TEN-T's hovednet og samlede net [Ændring 89] |
|
c) |
teknisk bistand , herunder forbedring og udvikling af lokale myndigheders administrative færdigheder og kompetencer til at forvalte disse fonde [Ændring 90] |
|
ca) |
information, kommunikation, undersøgelser, netværksarbejde, samarbejde, udveksling af erfaringer og aktiviteter, der involverer klynger. [Ændring 91] |
Medlemsstaterne sikrer en passende balance mellem investeringerne under litra a) og b) , på grundlag af hver enkelt medlemsstats investering og specifikke behov . [Ændring 92]
2. Det overførte beløb fra Samhørighedsfonden til Connecting Europe-faciliteten (12) skal være proportionale og skal anvendes til TEN-T-projekter. [Ændring 93]
Artikel 6
Udelukkelse fra anvendelsesområdet for EFRU og Samhørighedsfonden
1. EFRU og Samhørighedsfonden yder ikke støtte til:
|
a) |
nedlukning eller opførelse af atomkraftværker |
|
b) |
investeringer i nedbringelse af drivhusgasemissioner fra aktiviteter, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (13) |
|
c) |
fremstilling, forarbejdning og markedsføring af tobak og tobaksprodukter |
|
d) |
kriseramte virksomheder som defineret i artikel 2, nr. 18, i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (14) |
|
e) |
investeringer i en ny regional lufthavn og i lufthavnsinfrastruktur, undtagen i regionerne i den yderste periferi : [Ændring 94] |
|
ea) |
investeringer relateret til regionerne i den yderste periferi [Ændring 95] |
|
eb) |
bistand i tilknytning til TEN-T-hovednet [Ændring 96] |
|
ec) |
investeringer, der vedrører miljøbeskyttelse, og som har til formål at afbøde eller mindske den tilknyttede negative miljøpåvirkning [Ændring 97] |
|
f) |
investeringer i bortskaffelse af affald i deponeringsanlæg , undtagen i regionerne i den yderste periferi og bortset fra tiltag vedrørende eksisterende anlægs bortskaffelse, konvertering eller sikkerhed, jf. dog artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (15) [Ændring 98] |
|
g) |
investeringer i anlæg til behandling af restaffald med undtagelse af regioner i den yderste periferi og i tilfælde af avancerede genanvendelsesløsninger i overensstemmelse med principperne for den cirkulære økonomi og affaldshierarkiet, der fuldt ud overholder målene i artikel 11, stk. 2, i direktiv 2008/98/EF, og forudsat at medlemsstaterne har udarbejdet deres planer for affaldshåndtering i henhold til artikel 29 i direktiv (EU) 2018/851. Restaffald bør først og fremmest forstås som ikke særskilt indsamlet kommunalt affald og affaldsrester fra affaldsbehandling [Ændring 99] |
|
h) |
investeringer i forbindelse med produktion, forarbejdning, transport, distribution, oplagring eller forbrænding af fossile brændstoffer, med undtagelse af investeringer i forbindelse med renere køretøjer som defineret i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF (16) [Ændring 100] |
|
i) |
investeringer i bredbåndsinfrastruktur i områder, hvor der er mindst to bredbåndsnet af tilsvarende kategori [Ændring 102] |
|
j) |
finansiering af køb af rullende materiel til anvendelse i forbindelse med jernbanetransport, undtagen hvis det er knyttet til:
|
|
ja) |
investeringer i opførelse af plejeinstitutioner, der isolerer eller krænker personlige valg og uafhængighed. [Ændring 104] |
1a. De undtagelser, der er nævnt i stk. h), begrænses til et beløb på op til 1 % af de samlede midler fra EFRU-Samhørighedsfonden på nationalt plan. [Ændring 101]
2. Desuden yder Samhørighedsfonden ikke støtte til investeringer i boliger, medmindre det sker i forbindelse med fremme af ressource- og energieffektivitet eller brug af vedvarende energi og tilgængelige levevilkår for ældre og personer med handicap samt jordskælvssikring . [Ændring 105]
3. Oversøiske lande og territorier er ikke berettiget til støtte fra EFRU eller Samhørighedsfonden, men kan deltage i Interreg-programmer på de betingelser, der er fastsat i forordning (EU) 2018/xxxx [ETC/Interreg].
Artikel 6a
Partnerskab
Hver medlemsstat sikrer en meningsfuld og inklusiv deltagelse af arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og tjenesteaftagere i forbindelse med forvaltning, programmering, levering, overvågning og evaluering af aktiviteter og politikker, der støttes af EFRU og Samhørighedsfonden under delt forvaltning, jf. artikel 6 i forslaget til forordning om fælles bestemmelser, Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014. [Ændring 106]
Artikel 7
Indikatorer
1. Der anvendes fælles output- og resultatindikatorer, jf. som fastsat og defineret i bilag I, for så vidt angår EFRU og Samhørighedsfonden, og efter behov og , hvor det er relevant, programspecifikke output- og resultatindikatorer i overensstemmelse med artikel [12, stk. 1,] andet afsnit, litra a), artikel [17, stk. 3,] litra d), nr. ii), og artikel [37, stk. 2,] litra b), i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR]. [Ændring 107]
2. For outputindikatorer sættes referencescenarierne til nul. Delmålene for 2024 og målene for 2029 er kumulative.
3. I overensstemmelse med rapporteringskravet i henhold til artikel [38, stk. 3, litra e), nr. i),] i finansforordningen forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet performanceoplysninger i overensstemmelse med bilag II.
4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 for at ændre bilag I med henblik på at foretage de nødvendige tilpasninger af listen over indikatorer, der skal anvendes af medlemsstaterne, og for at ændre bilag II med henblik på at foretage de nødvendige tilpasninger af de performanceoplysninger, der skal forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.
4a. Medlemsstaterne kan fremsætte en behørigt begrundet anmodning om yderligere fleksibilitet inden for den nuværende ramme af stabilitets- og vækstpagten for offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter, der støttes af den offentlige forvaltning i form af medfinansiering af investeringer, der er aktiveret som en del af EFRU og Samhørighedsfonden. Ved fastlæggelsen af den finanspolitiske tilpasning under enten den forebyggende eller den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten foretager Kommissionen en omhyggelig vurdering af denne anmodning på en måde, der afspejler den strategiske betydning af de investeringer, der medfinansieres af EFRU og Samhørighedsfonden. [Ændring 108]
KAPITEL II
Særlige bestemmelser for områder med særlige territoriale karakteristika
Artikel 8
Integreret territorial udvikling
1. EFRU kan støtte støtter integreret territorial udvikling i programmer under begge de mål, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR] i overensstemmelse med afsnit III, kapitel II, i nævnte forordning [new CPR]. [Ændring 109]
1a. Mindst 5 % af EFRU-midlerne på nationalt plan under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, bortset fra til teknisk bistand, skal tildeles bæredygtig territorial udvikling for ikke-bymæssige områder med naturbetingede, geografiske eller demografiske ulemper eller med problemer med adgang til grundlæggende tjenester. Af dette beløb fordeles mindst 17,5 % til landdistrikter og lokalsamfund under hensyntagen til bestemmelserne i en pagt om intelligente landsbyer med henblik på at udvikle projekter som f.eks. intelligente landsbyer. [Ændring 110]
2. Medlemsstaterne gennemfører udelukkende integreret territorial udvikling med støtte fra EFRU ved hjælp af kan finde sted gennem en specifik ramme eller et specifikt program eller i de formularer andre former , der er omhandlet fastsat i artikel [22] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR] , og kan drage fordel af en flerfondstilgang og en integreret tilgang under EFRU, ESF+, EHFF og ELFUL . [Ændring 111]
Artikel 9
Bæredygtig byudvikling
1. EFRU støtter integreret territorial udvikling for at håndtere økonomiske, miljømæssige, klimatiske, demokratiske og sociale udfordringer ud fra territoriale strategier i overensstemmelse med artikel [23] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR] , som også kan drage fordel af en multifondsbaseret og integreret tilgang under EFRU og ESF+, der er fokuseret på funktionelle byområder (»bæredygtig byudvikling«) i programmer under begge de mål, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i nævnte forordning. [Ændring 112]
2. Mindst 6 10 % af EFRU-midlerne på nationalt plan under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, bortset fra til teknisk bistand, skal tildeles bæredygtig byudvikling i form af et særligt program, en særlig prioritetsramme, lokaludvikling styret af lokalsamfundet, integrerede territoriale investeringer eller et andet territorialt redskab under andre territoriale redskaber, som fastsat i artikel 22, litra c), i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR]. De »bymyndigheder«, der er omhandlet i artikel 6 i forordning (EU) 2018/XXXX [new CPR], har beføjelse til at udvælge de pågældende foranstaltninger og projekter. Tiltag, der er udviklet inden for PO'er bortset fra PO5, kan, hvis de er sammenhængende, bidrage til en tærskel på 10 % for bæredygtig byudvikling. Investeringer under PO5 i) bør tælle som bidrag til denne øremærkning på 10 % samt operationer gennemført under andre PO'er, hvis det er foreneligt med bæredygtig byudvikling . [Ændring 113]
I det eller de pågældende programmer fastsættes de planlagte beløb til dette formål i henhold til artikel [17, stk. 3,] litra d), nr. vii), i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].
3. Den procentdel, der tildeles bæredygtig byudvikling i henhold til stk. 2, overholdes i hele programmeringsperioden, hvis EFRU-tildelinger overføres mellem et programs prioriteter eller mellem programmer, herunder ved midtvejsgennemgangen i overensstemmelse med artikel [14] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].
4. Hvis EFRU-tildelingen nedsættes efter en frigørelse i henhold til artikel [99] i forordning (EU) [new CPR] eller som følge af finansielle korrektioner fra Kommissionens side i henhold til artikel [98] i nævnte forordning, revurderes overholdelsen af stk. 2 ikke.
Artikel 10
Det europæiske initiativ for byområder
1. EFRU støtter også det europæiske initiativ for byområder, som gennemføres af Kommissionen ved direkte og indirekte forvaltning.
Dette initiativ omfatter alle funktionelle byområder og støtter partnerskaberne og de organisatoriske omkostninger ved dagsordenen for byerne i Unionen. Ved udformningen og gennemførelsen af det europæiske initiativ for byområder skal de lokale myndigheder inddrages aktivt. [Ændring 114]
2. Det europæiske initiativ for byområder består af følgende tre indsatsområder i forbindelse med bæredygtig byudvikling:
|
a) |
støtte til kapacitetsopbygning , herunder udveksling af regionale og lokale repræsentanter på subnationalt niveau [Ændring 115] |
|
b) |
støtte til innovative aktioner , der kan modtage supplerende samfinansiering til forordning (EU) 2018/xxx (Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne), og ydes i samarbejde med det europæiske netværk for udvikling af landdistrikter, navnlig med hensyn til forbindelser mellem landdistrikter og byer og projekter til støtte for udviklingen af by- og funktionelle byområder [Ændring 116] |
|
c) |
støtte til viden, territoriale konsekvensanalyser, politikudvikling og kommunikation. [Ændring 117] |
Det europæiske initiativ for byområder kan også efter anmodning fra en eller flere medlemsstater støtte det mellemstatslige samarbejde om byanliggender såsom referencerammen for bæredygtige byer, Den Europæiske Unions territoriale dagsorden og tilpasningen af FN's mål for bæredygtig udvikling til de lokale forhold . [Ændring 118]
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet en årlig rapport om udviklingen i forbindelse med det europæiske initiativ for byområder. [Ændring 119]
Artikel 10a
Områder med naturbetingede eller demografiske ulemper og udfordringer
I forbindelse med programmer, der medfinansieres af EFRU og dækker områder med alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper og udfordringer af permanent karakter såsom dem, der henvises til i artikel 174 i TEUF, skal opmærksomheden især være rettet mod at løse disse områders udfordringer.
Navnlig er NUTS 3-områder eller klynger af lokale administrative enheder med en befolkningstæthed på under 12,5 indbyggere pr. km2 for tyndtbefolkede områder eller under 8 indbyggere pr. km2 for meget tyndtbefolkede områder, eller med en gennemsnitlig nedgang i befolkningstallet på mere end 1 % mellem 2007 og 2017, underlagt specifikke regionale og nationale planer for at øge tiltrækningskraften, øge erhvervsinvesteringerne og øge tilgængeligheden af digitale og offentlige tjenester, herunder en fond i samarbejdsaftalen. En øremærket finansiering kan være øremærket i partnerskabsaftalen. [Ændring 120]
Artikel 11
Regionerne i den yderste periferi
1. Den Artikel 3 finder ikke anvendelse på den specifikke supplerende tildeling til regionerne i den yderste periferi. Denne specifikke supplerende tildeling til regionerne i den yderste periferi anvendes til at udligne ekstraomkostninger i disse regioner som følge af en eller flere af de vedvarende ulemper for deres udvikling, der er omhandlet i artikel 349 i TEUF. [Ændring 121]
2. Den tildeling, der er omhandlet i stk. 1, støtter:
|
a) |
aktiviteter inden for anvendelsesområdet i artikel 4 |
|
b) |
uanset artikel 4, foranstaltninger til dækning af driftsomkostninger med henblik på at udligne ekstraomkostninger i regionerne i den yderste periferi som følge af en eller flere af de vedvarende ulemper for deres udvikling, der er omhandlet i artikel 349 TEUF. |
Den tildeling, der er omhandlet i stk. 1, kan også støtte udgifter til dækning af kompensation for levering af offentlige serviceforpligtelser og -kontrakter i regionerne i den yderste periferi.
3. Den tildeling, der er omhandlet i stk. 1, yder ikke støtte til:
|
a) |
operationer, der omfatter produkter, som er opført på listen i bilag I til TEUF |
|
b) |
støtte til persontransport med hjemmel i artikel 107, stk. 2, litra a), i TEUF |
|
c) |
afgiftsfritagelser og fritagelse for sociale bidrag |
|
d) |
offentlige serviceforpligtelser, der ikke påhviler virksomheder, og hvor staten optræder som udøver af offentlig myndighed. |
3a. Uanset artikel 4, stk. 1, kan EFRU støtte produktive investeringer i virksomheder i regionerne i den yderste periferi, uanset disse virksomheders størrelse. [Ændring 122]
KAPITEL III
Afsluttende bestemmelser
Artikel 12
Overgangsbestemmelser
Forordning (EU) nr. 1300/2013 og (EU) nr. 1301/2013 eller enhver retsakt, der er vedtaget i henhold hertil, finder fortsat anvendelse på programmer og operationer med støtte fra EFRU eller Samhørighedsfonden i løbet af programmeringsperioden 2014-2020.
Artikel 13
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubestemt periode […] fra datoen for denne forordnings ikrafttrædelse indtil den 31. december 2027 . [Ændring 123]
3. Den i artikel 7, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 (17).
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 13a
Ophævelse
Med forbehold af artikel 12 i nærværende forordning ophæves forordning (EU) nr. 1301/2013 og forordning (EU) nr. 1300/2013 med virkning fra den 1. januar 2021. [Ændring 124]
Artikel 13b
Revision
Europa-Parlamentet og Rådet tager senest den 31. december 2027 denne forordning op til revision i overensstemmelse med artikel 177 i TEUF. [Ændring 125]
Artikel 14
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i …, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 90.
(2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 115.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 27.3.2019.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).
(5) [Full reference — new CPR].
(6) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 8. juli 2017 (COM(2017)0376).
(7) [Full reference — new ESF+].
(8) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).
(10) Rådets konklusioner om en dagsorden for byerne i EU af 24. juni 2016.
(11) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
(12) Reference.
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF.
(14) Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5).
BILAG I
Fælles output- og resultatindikatorer for EFRU og Samhørighedsfonden — artikel 7, stk. 1 (1)
Tabel 1: Fælles output- og resultatindikatorer for EFRU (investeringer i beskæftigelse og vækst og Interreg) og Samhørighedsfonden (**)
|
Politisk målsætning |
Output |
Resultater |
||
|
(1) |
(2) |
(3) |
||
|
RCO (2) 01 — Virksomheder, der har modtaget støtte (herunder: mikrovirksomheder, små, mellemstore og store virksomheder)* RCO - 01 — Regional gennemsnitlig indkomst [Ændring 127] RCO 02 — Virksomheder, der har modtaget støtte i form af tilskud* RCO 03 — Virksomheder, der har modtaget støtte i form af finansielle instrumenter* RCO 04 — Virksomheder, der har modtaget ikke-finansiel støtte* RCO 05 — Nystartede virksomheder, der har modtaget støtte* RCO 06 — Forskere, som arbejder i forskningsfaciliteter, der har modtaget støtte RCO 07 — Forskningsinstitutioner, der deltager i fælles forskningsprojekter RCO 08 — Nominel værdi af forsknings- og innovationsudstyr RCO 10 — Virksomheder, der samarbejder med forskningsinstitutioner RCO 10a (ny) — Virksomheder, der har modtaget støtte med henblik på at omdanne deres produkter og tjenester til en cirkulær økonomi [Ændring 128] RCO 96 — Interregionale investeringer i EU-projekter* |
RCR (3) 01 — Skabte job i enheder, der har modtaget støtte* RCR - 01 — Forhøjelse af den relative regionale indkomst som defineret i artikel 3, stk. 3 [Ændring 131] RCR 02 — Private investeringer, som matcher offentlig støtte (herunder: tilskud, finansielle instrumenter)* RCR 03 — SMV'er, der indfører produkt- eller procesinnovation* RCR 04 — SMV'er, der indfører markedsførings- eller organisationsinnovation* RCR 05 — SMV'er, der innoverer internt* RCR 06 — Patentansøgninger, der er indsendt til Den Europæiske Patentmyndighed* RCR 07 — Varemærke- og designansøgninger* RCR 08 — Offentlig-private sampublikationer |
||
|
RCO 12 — Virksomheder, der har modtaget støtte med henblik på at digitalisere deres produkter og tjenester RCO 13 — Digitale tjenester og produkter, der er udviklet til virksomheder RCO 14 — Offentlige institutioner, der har modtaget støtte med henblik på at udvikle digitale tjenester og applikationer RCO 14a — Yderligere samfundsøkonomiske knudepunkter med adgang til bredbånd med meget høj kapacitet [Ændring 129] |
RCR 11 — Brugere af nye offentlige digitale tjenester og applikationer* RCR 12 — Brugere af nye digitale produkter, tjenester og applikationer udviklet af virksomheder* RCR 13 — Virksomheder, der opnår høj digital intensitet* RCR 14 — Virksomheder, der anvender Brugere af offentlige digitale tjenester* [Ændring 132] RCR 14b — Samfundsøkonomiske knudepunkter med bredbåndsabonnement til net med meget høj kapacitet [Ændring 130] |
|||
|
RCO 15 — Etableret inkubationskapacitet* |
RCR 16 — Højvækstvirksomheder, der har modtaget støtte* RCR 17 — 3 år gamle virksomheder, der har overlevet på markedet* RCR 18 — SMV'er, der anvender inkubationstjenester et år efter, at inkubatoren er etableret RCR 19 — Virksomheder med større omsætning RCR 25 — Merværdi pr. ansat i SMV'er, der har modtaget støtte* |
|||
|
RCO 16 — Interesserede parter, der deltager i en proces, hvor potentialet for iværksættere udforskes RCO 17 — Investeringer i regionale/lokale økosystemer med henblik på udvikling af færdigheder RCO 101 — SMV'er, der investerer i udvikling af færdigheder RCO 102 — SMV'er, der investerer i uddannelsesforvaltningssystemer* |
RCR 24 — SMV'er, der deltager i aktiviteter med henblik på udvikling af færdigheder formidlet af et lokalt/regionalt økosystem RCR 97 — Lærepladser, der har modtaget støtte i SMV'er RCR 98 — SMV-personale, der har afsluttet erhvervsrettet efteruddannelse (efter type af færdigheder: tekniske, ledelsesmæssige, iværksætteri, grønne, andet) RCR 99 — SMV-personale, der har afsluttet en alternativ uddannelse i videnintensive tjenesteaktiviteter (efter type af færdigheder: tekniske, ledelsesmæssige, iværksætteri, grønne, andet) RCR 100 — SMV-personale, der har afsluttet en formel uddannelse med henblik på udvikling af færdigheder (efter type af færdigheder: tekniske, ledelsesmæssige, iværksætteri, grønne, andet)* |
|||
|
RCO 18 — Husstande, der har modtaget støtte til at forbedre energiperformancen i deres bolig RCO 18a — Den procentdel af årlige energibesparelser for hele bygningsmassen (sammenlignet med en basislinje) i overensstemmelse med målet om at nå en højeffektiv og dekarboniseret bygningsmasse som omhandlet i den nationale langsigtede renoveringsstrategi til støtte for renovering af den nationale masse af beboelsesejendomme og erhvervsbygninger [Ændring 134] RCO 18b — Husstande med forbedret energiperformance i deres boliger, der når energibesparelser på mindst 60 % [Ændring 135] RCO 18c — Husstande med forbedret energiperformance i deres boliger, der når standardniveauet om at være næsten energineutrale efter renoveringen [Ændring 136] RCO 19 — Offentlige Bygninger, der har modtaget støtte til at forbedre energiperformancen deres energiperformance (heraf: boliger, privat erhvervsbyggeri, offentligt erhvervsbyggeri) [Ændring 137] RCO 19b — Antallet af energifattige/sårbare forbrugere, der har modtaget støtte til at forbedre deres boligs energiperformance [Ændring 138] RCO 20 — Nyetablerede eller forbedrede fjernvarmeledninger RCO 20a — Bygninger, der har modtaget støtte til at forbedre deres intelligente parathed [Ændring 139] |
RPA 26 — Årligt endeligt energiforbrug (herunder: boliger, privat erhvervsbyggeri, offentligt erhvervsbyggeri) RCR 27 — Husstande med forbedret energiperformance i deres boliger , der når energibesparelser på mindst 60 % [Ændring 150] RCR 28 — Bygninger med forbedret energiklassificering (herunder: boliger, privat erhvervsbyggeri, offentligt erhvervsbyggeri) RCR 28a — Bygninger med forbedret energiperformance som følge af kontraktlige aftaler, der sikrer verificérbare energibesparelser og forbedret effektivitet, såsom kontrakter om energimæssig ydeevne som defineret i artikel 2, nr. 27), i direktiv 2012/27/EU (4) [Ændring 151] RCR 29 — Skønnet drivhusgasemission* RCR 30 — Virksomheder med forbedret energiperformance RCO 30a — Bygninger med forbedret intelligent parathed [Ændring 152] |
||
|
RCO 22 — Yderligere produktionskapacitet til vedvarende energi (herunder: elektricitet, varme) RCO 22a — Det samlede endelige forbrug af vedvarende energi og forbrug pr. sektor (opvarmning og køling, transport, elektricitet) [Ændring 140] RCO 22 b — Andel af samlet mængde produceret vedvarende energi [Ændring 141] RCO 22c — Reduktion af årlig import af ikkevedvarende energi [Ændring 142] RCO 97 — Antal energifællesskaber og energifællesskaber inden for vedvarende energi, der har modtaget støtte* RCO 97a — Andel af egenforbrugere af vedvarende energi i den samlede installerede elektricitetskapacitet [Ændring 143] |
RCR 31 — Samlet produceret vedvarende energi (herunder: elektricitet, varme) RCR 32 — Vedvarende energi: Kapacitet, der er tilsluttet nettet (drift)* |
|||
|
RCO 23 — Digitale styringssystemer til intelligente net RCO 98 — Husstande, der har modtaget støtte med henblik på at anvende intelligente energinet RCO 98a — Støtteovergangsperiode for regioner, der berøres af dekarbonisering [Ændring 144] |
RCR 33 — Brugere tilsluttet intelligente net RCR 34 — Udrulning af projekter til intelligente net |
|||
|
RCO 24 — Nye eller opgraderede katastrofeovervågnings, -beredskabs, -varslings overvågnings- , beredskabs- , varslings- og -reaktionssystemer reaktionssystemer i forbindelse med naturkatastrofer såsom jordskælv, skovbrande, oversvømmelser og tørke * [Ændring 145] RCO 25 — Nyopført eller konsolideret sikring af kystzoner, flodbredder og søbredder og sikring mod jordskred for at beskytte mennesker, aktiver og det naturlige miljø RCO 26 — Etablering af grøn infrastruktur med henblik på tilpasning til klimaforandringer RCO 27 — Nationale/regionale/lokale strategier for tilpasning til klimaforandringer RCO 28 — Områder omfattet af foranstaltninger til beskyttelse mod skovbrande , jordskælv, oversvømmelser eller tørke [Ændring 146] |
RCR 35 — Befolkningsandel omfattet af foranstaltninger til beskyttelse mod oversvømmelse RCR 36 — Befolkningsandel omfattet af foranstaltninger til beskyttelse mod skovbrande RCR 37 — Befolkningsandel omfattet af foranstaltninger til beskyttelse mod klimarelaterede naturkatastrofer (bortset fra oversvømmelser og brande) RCR 96 — Befolkningsandel omfattet af foranstaltninger til beskyttelse mod ikke-klimarelaterede naturrisici og risici i forbindelse med menneskelige aktiviteter* RCR 38 — Skønnet gennemsnitlig reaktionstid på katastrofesituationer* |
|||
|
RCO 30 — Længde af nye eller konsoliderede rør til tilslutning til husholdningsvand RCO 31 — Længde af nyetablerede eller konsoliderede net til opsamling af spildevand RCO 32 — Ny eller opgraderet kapacitet til rensning af spildevand RCO 32a — Samlede fossile brændstoffer erstattet af lavemissionsenergikilder [Ændring 147] |
RCR 41 — Befolkningsandel tilsluttet bedre vandforsyning RCR 42 — Befolkningsandel tilsluttet mindst sekundær spildevandsrensning RCR 43 — Reduktion af vandtab [Ændring 153] RCR 44 — Korrekt renset spildevand |
|||
|
RCO 34 — Yderligere kapacitet til forebyggelse og genanvendelse af affald [Ændring 148] RCO 34a — Antal konverterede arbejdspladser [Ændring 149] |
RCR 46 — Befolkningsandel med adgang til faciliteter til genanvendelse af affald og små affaldshåndteringssystemer RCR - 46a — Affaldsproduktion pr. indbygger [Ændring 154] RCR - 46b — Affald pr. indbygger, der sendes til bortskaffelse og energiudnyttelse [Ændring 155] RCR 47 — Genanvendt affald RCR - 47a — Genanvendt bioaffald [Ændring 156] RCR 48 — Genanvendt affald brugt som råvarer RCR 48a — Befolkningsandel med adgang til anlæg til affald, der forberedes med henblik på genbrug [Ændring 157] RCR 48b — Brug af cirkulære materialer [Ændring 158] RCR 49 — Genvundet Genbrugt affald [Ændring 159] RCR 49a — Affald forberedt til genbrug [Ændring 160] |
|||
|
RCO 36 — Arealer med grøn infrastruktur i byområder RCO 37 — Natura 2000-områders arealer, der er omfattet af beskyttelse og genopretning i henhold til den prioriterede aktionsplan RCO 99 — Arealer uden for Natura 2000-områder, der er omfattet af beskyttelse og genopretning RCO 38 — Arealer af rehabiliterede landområder RCO 39 — Installering af systemer til overvågning af luftforurening |
RCR 50 — Befolkningsandel omfattet af foranstaltninger vedrørende luftkvalitet RCR 95 — Befolkningsandel med adgang til ny eller opgraderet grøn infrastruktur i byområder RCR 51 — Befolkningsandel omfattet af foranstaltninger til reduktion af støj RCR 52 — Rehabiliterede landområder anvendt til grønne områder, socialt boligbyggeri, økonomiske aktiviteter eller kommunale aktiviteter |
|||
|
RCO 41 — Yderligere husstande med adgang til bredbånd med meget høj kapacitet RCO 42 — Yderligere virksomheder med adgang til bredbånd med meget høj kapacitet |
RCR 53 — Husstande med bredbåndsabonnement til net med meget høj kapacitet RCR 54 — Virksomheder med bredbåndsabonnement til net med meget høj kapacitet |
||
|
RCO 43 — Længde af nye vejstrækninger, der har modtaget støtte — TEN-T (5) (hovednettet og det samlede net) [Ændring 162] RCO 44 — Længde af nye vejstrækninger, der har modtaget støtte — andet RCO 45 — Længde af vejstrækninger, der er ombygget eller opgraderet — TEN-T (hovednettet og det samlede net) [Ændring 163] RCO 46 — Længde af vejstrækninger, der er ombygget eller opgraderet — andet |
RCR 55 — Brugere af nybyggede, ombyggede eller opgraderede veje RCR - 55a — Andel af TEN-T-korridoren på det nationale område, der er færdiggjort [Ændring 166] RCR 56 — Tidsbesparelser som følge af bedre vejinfrastruktur RCR 101 — Tidsbesparelser som følge af bedre jernbaneinfrastruktur |
|||
|
RCO 47 — Længde af nye jernbanestrækninger, der har modtaget støtte — TEN-T (hovednettet og det samlede net) [Ændring 164] RCO 48 — Længde af nye jernbanestrækninger, der har modtaget støtte — andet RCO 49 — Længde af jernbanestrækninger, der er ombygget eller opgraderet — TEN-T (hovednettet og det samlede net) [Ændring 165] RCO 50 — Længde af jernbanestrækninger, der er ombygget eller opgraderet — andet RCO 51 — Længde af nye eller opgraderede indre vandveje — TEN-T RCO 52 — Længde af nye eller opgraderede indre vandveje — andet RCO 53 — Jernbanestationer og -faciliteter — nye eller opgraderede RCO 54 — Intermodale forbindelser — nye eller opgraderede RCO 100 — Antal havne, der har modtaget støtte |
RCR 57 — Længde af jernbaner i drift, der er udstyret med European Rail Traffic Management System RCR - 57a — Andel af TEN-T-korridoren på det nationale område, der er færdiggjort [Ændring 167] RCR 58 — Årligt antal passagerer på jernbaner, der har modtaget støtte RCR 59 — Godstransport med jernbane RCR 60 — Godstransport ad indre vandveje |
|||
|
RCO 55 — Længde af sporvogns- og metrolinjer — nye RCO 56 — Længde af sporvogns- og metrolinjer — ombyggede/opgraderede RCO 57 — Miljøvenligt rullende materiel til offentlig transport RCO 58 — Særlig cykelinfrastruktur, der har modtaget støtte RCO 59 — Infrastruktur for alternative brændstoffer (tankstationer/ladestandere), der har modtaget støtte RCO 60 — Større og mindre byer med nye eller opgraderede digitaliserede bytransportsystemer |
RCR 62 — Årligt antal passagerer med offentlig transport RCR 63 — Årligt antal brugere af nye/opgraderede sporvogns- og metrolinjer RCR 64 — Årligt antal brugere af særlig cykelinfrastruktur |
|||
|
RCO 61 — Årligt antal arbejdsløse med adgang til bedre arbejdsformidlingsfaciliteter (kapacitet) |
RPA 65 — Arbejdssøgende, som årligt anvender tjenesterne hos de arbejdsformidlinger, der har modtaget støtte |
||
|
RCO 63 — Etablering af midlertidig modtagelsesinfrastrukturkapacitet RCO 64 — Rehabiliteret boligkapacitet — migranter, flygtninge og personer under international beskyttelse, eller som har ansøgt herom RCO 65 — Rehabiliteret boligkapacitet — andre |
RCO 66 — Belægning af opført eller renoveret midlertidig modtagelsesinfrastruktur RCR 67 — Belægning af rehabiliteret boligkapacitet — migranter, flygtninge og personer under international beskyttelse, eller som har ansøgt herom RCO 68 — Belægning af rehabiliterede boliger — andre RCR - 68a — Medlemmer af marginaliserede befolkningsgrupper og ugunstigt stillede grupper gennem integrerede tiltag, herunder boliger og sociale ydelser (bortset fra romaer) [Ændring 169] RCR - 68b — Medlemmer af marginaliserede befolkningsgrupper og ugunstigt stillede grupper gennem integrerede tiltag, herunder boliger og sociale ydelser (romaer) [Ændring 170] |
|||
|
RCO 66 — Lokalekapacitet i infrastruktur til børnepasning, der har modtaget støtte (ny eller opgraderet) RCO 67 — Lokalekapacitet i uddannelsesinfrastruktur, der har modtaget støtte (ny eller opgraderet) |
RCR 70 — Årligt antal børn, som anvender infrastruktur til børnepasning, der har modtaget støtte RCR 71 — Årligt antal studerende, som anvender uddannelsesinfrastruktur, der har modtaget støtte |
|||
|
RCO 69 — Kapaciteten i sundhedsinfrastruktur, der har modtaget støtte RCO 70 — Kapaciteten i social infrastruktur, der har modtaget støtte (bortset fra boliger) |
RCR 72 — Personer med adgang til bedre sundhedspleje RCR 73 — Årligt antal personer, som anvender de sundhedsfaciliteter, der har modtaget støtte RCR 74 — Årligt antal personer, som anvender de sociale faciliteter, der har modtaget støtte RCR 75 — Gennemsnitlig reaktionstid i medicinske nødsituationer inden for det område, der har modtaget støtte |
|||
|
RCO 74 — Befolkningsandel omfattet af integrerede strategier for byudvikling RCO 75 — Integrerede strategier for byudvikling RCO 76 — Samarbejdsprojekter RCO 77 — Kapaciteten i kultur- eller turismeinfrastruktur, der har modtaget støtte |
RCR 76 — Interesserede parter, der er inddraget i udarbejdelse og gennemførelse af strategier for byudvikling RCR 77 — Turister/besøg på lokaliteter, der har modtaget støtte* RCR 78 — Brugere, som benytter kulturinfrastruktur, der har modtaget støtte |
||
|
RCO 80 — Lokale udviklingsstrategier for lokaludvikling styret af lokalsamfundet |
|
|||
|
Horisontalt — Gennemførelse |
RCO 95 — Personale finansieret af EFRU og Samhørighedsfonden |
RCR 91 — Gennemsnitlig tid for indkaldelse af forslag, udvælgelse af projekter og underskrivelse af kontrakter* RCR 92 — Gennemsnitlig tid for udbud (fra lanceringen af udbudsproceduren til underskrivelsen af kontrakten)* RCR 93 — Gennemsnitlig tid for projektgennemførelse (fra underskrivelsen af kontrakten til sidste betaling)* RCR 94 — Fælles afgivelse af bud for EFRU's og Samhørighedsfondens interventioner* |
Tabel 2: Supplerende output- og resultatindikatorer for EFRU for Interreg
|
Interreg-specifikke indikatorer |
RCO 81 — Deltagere i mobilitetsinitiativer på tværs af grænserne RCO 82 — Deltagere i fælles aktioner til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, lige muligheder og social inklusion RCO 83 — Udarbejdede eller gennemførte fælles strategier/handlingsplaner RCO 84 — Fælles pilotaktiviteter gennemført i projekter RCO 85 — Deltagere i fælles uddannelsesprogrammer RCO 96 — Konstaterede retlige eller administrative hindringer RCO 86 — Undertegnede fælles administrative eller retlige aftaler RCO 87 — Organisationer, der samarbejder på tværs af grænserne RCO 88 — Projekter på tværs af nationale grænser med henblik på peerlæring for at øge samarbejdsaktiviteterne RCO 89 — Projekter på tværs af grænserne for at forbedre flerniveaustyring RCO 90 — Projekter på tværs af nationale grænser, som fører til netværk/klynger |
RCR 79 — Fælles strategier/handlingsplaner, som organisationer har indført ved/efter projektafslutningen RCR 80 — Fælles pilotaktiviteter, som organisationer har indført eller opskaleret ved/efter projektafslutningen RCO 81 — Deltagere, der afslutter fælles uddannelsesprogrammer RCR 82 — Retlige eller administrative hindringer, der er taget op eller afhjulpet RCR 83 — Antal personer omfattet af undertegnede fælles aftaler RCR 84 — Organisationer, der samarbejder på tværs af grænserne 6-12 måneder efter projektafslutningen RCR 85 — Deltagere i fælles aktioner 6-12 måneder efter projektafslutningen RCR 86 — Interesserede parter/institutioner med øget samarbejdskapacitet uden for de nationale grænser |
(1) Anvendes i forbindelse med investeringer i beskæftigelse og vækst og Interreg i overensstemmelse med artikel [12, stk. 1], andet afsnit, litra a), og artikel [36, stk. 2], litra b), [data transmission] i forordning (EU) [new CPR], i forbindelse med investeringer i beskæftigelse og vækst i overensstemmelse med artikel [17, stk. 3], litra d), nr. ii), i forordning (EU) [new CPR] og i forbindelse med Interreg i overensstemmelse med artikel 17, stk. 4, litra e), nr. ii), i forordning (EU) [new ETC regulation].
(2) RCO: Fælles outputindikator for regionalpolitik.
(3) RCR: Fælles resultatindikator for regionalpolitik.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).
(**) Af præsentationsmæssige årsager er indikatorerne grupperet under, men ikke begrænset til, en politisk målsætning. Navnlig under politisk målsætning 5 kan der anvendes specifikke målsætninger fra politisk målsætning 1-4 sammen med de relevante indikatorer. For at få et helhedsbillede af programmernes forventede og nuværende performance kan de indikatorer, der er mærket med (*), desuden anvendes af specifikke målsætninger under mere en af de politiske målsætninger 1-4, hvis det er relevant.
BILAG II
Sæt af kerneperformanceindikatorer for EFRU og Samhørighedsfonden som omhandlet i artikel 7, stk. 3 (1)
|
Politisk målsætning |
Specifik målsætning |
Output |
Resultater |
||||
|
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
||||
|
|
CCO 01 — Virksomheder, der har modtaget støtte til at innovere CCO - 01a — Virksomheder, der har modtaget støtte til bæredygtig økonomisk aktivitet [Ændring 173] CCO 02 — Forskere, som arbejder i forskningsfaciliteter, der har modtaget støtte |
CCR 01 — SMV'er, der indfører produkt-, proces- og markedsføringsinnovation eller organisatorisk innovation CCR - 01a — Forøgelse af den relative regionale indkomst [Ændring 175] |
||||
|
CCO 03 — Virksomheder og offentlige institutioner, der har modtaget støtte med henblik på at udvikle digitale produkter, tjenester og applikationer |
CCR 02 — Yderligere brugere af nye digitale produkter, tjenester og applikationer udviklet af virksomheder og offentlige institutioner |
|||||
|
CCO 04 — SMV'er, der har modtaget støtte til at skabe job og bæredygtig vækst [Ændring 174] |
CCR 03 — Skabte job i SMV'er, der har modtaget støtte |
|||||
|
CCO 05 — SMV'er, der investerer i udvikling af færdigheder |
CCR 04 — SMV-personale, der benytter sig af uddannelse med henblik på udvikling af færdigheder |
|||||
|
|
CCO 06 — Investeringer i foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten |
RCR 05 — Støttemodtagere med forbedret energiklassificering |
||||
|
CCO 07 — Yderligere kapacitet til produktion af vedvarende energi |
CCR 06 — Produceret mængde yderligere vedvarende energi |
|||||
|
CCO 08 — Digitale styringssystemer udviklet til intelligente net CCO 08a — Udvikling af nye virksomheder [Ændring 177] |
CCR 07 — Yderligere brugere tilknyttet intelligente net CCR 07a — Antal skabte arbejdspladser [Ændring 179] |
|||||
|
CCO 09 — Nye eller opgraderede katastrofeovervågnings, -varslings og -reaktionssystemer CCO 09a — Øget tilpasning til klimaforandringer, øget forebyggelse af naturkatastrofer og bedre modstandsdygtighed over for katastrofer og ekstreme vejrforhold [Ændring 178] |
CCR 08 — Yderligere befolkningsandel, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger mod oversvømmelser, skovbrande og andre klimarelaterede naturkatastrofer |
|||||
|
CCO 10 — Ny eller opgraderet kapacitet til rensning af spildevand |
CCR 09 — Yderligere befolkningsandel tilsluttet mindst sekundær spildevandsrensning |
|||||
|
CCO 11 — Ny eller opgraderet kapacitet til genanvendelse af affald |
CCR 10 — Yderligere genanvendt affald |
|||||
|
CCO 12 — Arealer med grøn infrastruktur i byområder |
CCR 11 — Befolkningsandel omfattet af foranstaltninger vedrørende luftkvalitet |
|||||
|
|
CCO 13 — Yderligere husstande og virksomheder med dækning af bredbåndsnet med meget stor kapacitet |
CCR 12 — Yderligere husstande og virksomheder med bredbåndsabonnement til net med meget høj kapacitet |
||||
|
CCO 14 — TEN-T — veje: Nye og opgraderede veje og broer [Ændring 181] |
CCR 13 — Tidsbesparelser som følge af bedre vejinfrastruktur vej- og broinfrastruktur [Ændring 182] |
|||||
|
CCO 15 — TEN-T — jernbaner: Nye og opgraderede jernbaner |
CCR 14 — Årligt antal passagerer med adgang til bedre jernbanetransport |
|||||
|
CCO 16 — Udvidelse og modernisering af sporvogns- og metrolinjer |
CCR 15 — Årligt antal brugere med adgang til nye og moderniserede sporvogns- og metrolinjer |
|||||
|
|
CCO 17 — Årligt antal arbejdsløse med adgang til bedre arbejdsformidlingsfaciliteter |
CCR 16 — Årligt antal arbejdssøgende, som benytter bedre arbejdsformidlingsfaciliteter |
||||
|
CCO 18 — Ny eller opgraderet kapacitet til børnepasnings- eller uddannelsesinfrastruktur |
CCR 17 — Årligt antal brugere med adgang til ny eller opgraderet børnepasnings- eller uddannelsesinfrastruktur |
|||||
|
CCO 19 — Yderligere kapacitet i etableret eller opgraderet modtagelsesinfrastruktur |
CCR 18 — Årligt antal brugere med adgang til nye og bedre modtagelses- og boligfaciliteter |
|||||
|
CCO 20 — Ny eller opgraderet kapacitet til sundhedsinfrastruktur |
CCR 19 — Befolkningsandel med adgang til bedre sundhedspleje |
|||||
|
|
CCO 21 — Befolkningsandel omfattet af integrerede strategier for byudvikling |
|
(1) Disse indikatorer vil blive anvendt af Kommissionen i overensstemmelse med rapporteringskravet i henhold til artikel 38, stk. 3, litra e), nr. i), i den [applicable] finansforordning.
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/599 |
P8_TA(2019)0304
Præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers emissioner ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 (omarbejdning) (COM(2017)0676 — C8-0395/2017 — 2017/0293(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure — omarbejdning)
(2021/C 108/41)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0676), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0395/2017), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 14. februar 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
efter høring af Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter (2), |
|
— |
der henviser til skrivelse af 3. maj 2018 fra Retsudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 104, stk. 3, |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 16. januar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 104 og 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0287/2018), |
|
A. |
der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer; |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (3); |
|
2. |
tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning; |
|
3. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 227 af 28.6.2018, s. 52.
(2) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.
(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 3. oktober 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0370.
P8_TC1-COD(2017)0293
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 og (EU) nr. 510/2011 (omarbejdning)
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/631.)
BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
Kommissionens erklæring om artikel 15
Under den i artikel 15 omhandlede revision og eventuelt i forbindelse med forslag til ændringer til denne forordning gennemfører Kommissionen de relevante høringer i overensstemmelse med traktaterne. Den vil navnlig i denne forbindelse høre Europa-Parlamentet og medlemsstaterne.
Som del af denne revision vil Kommissionen også undersøge hensigtsmæssigheden af loftet på 5 %, der er omhandlet i punkt 6.3 i del A i bilag I med henblik på i højere grad at fremme køretøjer med nul- og lavemissioner i de pågældende medlemsstater.
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/602 |
P8_TA(2019)0305
Reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning (COM(2018)0340 — C8-0218/2018 — 2018/0172(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/42)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0340), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk.1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0218/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der henviser til udtalelse af 10. oktober 2018 fra Regionsudvalget (2), |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. januar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Fiskeriudvalget (A8-0317/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (3); |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 207.
(2) EUT C 461 af 21.12.2018, s. 210.
(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 24. oktober 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0411).
P8_TC1-COD(2018)0172
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/904.)
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/604 |
P8_TA(2019)0306
EU-gødningsprodukter ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler om tilgængeliggørelse på markedet af CE-mærkede gødningsprodukter og om ændring af forordning (EF) nr. 1069/2009 og (EF) nr. 1107/2009 (COM(2016)0157 — C8-0123/2016 — 2016/0084(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/43)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0157), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0123/2016) |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 12. december 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om International Handel (A8-0270/2017), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (2); |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 389 af 21.10.2016, s. 80.
(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 24. oktober 2017 (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0392).
P8_TC1-COD(2016)0084
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om fastsættelse af regler om tilgængeliggørelse på markedet af EU-gødningsprodukter og om ændring af forordning (EF) nr. 1069/2009 og (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2003/2003
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1009.)
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/606 |
P8_TA(2019)0307
Beskyttelse af arbejdstagere mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer og mutagener ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer og mutagener (COM(2018)0171 — C8-0130/2018 — 2018/0081(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/44)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0171), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 153, stk. 2, litra b), og artikel 153, stk. 1, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0130/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 19. september 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
efter høring af Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Retsudvalget (A8-0382/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0081
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om ændring af direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer og mutagener
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/983.)
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/608 |
P8_TA(2019)0308
Fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/106/EØF om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne (COM(2017)0648 — C8-0391/2017 — 2017/0290(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/45)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0648), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0391/2017), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 19. april 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 5. juli 2018 (2) fra Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0259/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 262 af 25.7.2018, s. 52.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P8_TC1-COD(2017)0290
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) …/… om ændring af direktiv 92/106/EØF om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Det overordnede formål med dette direktiv er at etablere et ressourceeffektivt multimodalt transportnet og at mindske transportens negative indvirkning på luftforurening, drivhusgasemissioner, ulykker, støj og for stor trafiktæthed fortsætter med at give problemer for økonomien og de europæiske borgeres sundhed og velfærd. Til trods for at vejtransporten er den vigtigste bidragyder til disse negative virkninger, anslås vejgodstransporten at ville vokse med 60 % frem til 2050. [Ændring 1] |
|
(2) |
At mindske den negative virkning fra transport er fortsat et af de vigtigste mål for Unionens transportpolitik. Rådets direktiv 92/106/EØF (4), som fastlægger foranstaltninger til fremme af udviklingen af kombineret transport, er den eneste EU-retsakt, som direkte giver incitamenter til en trafikoverflytning fra vejtransport til lavemissionstransportformer såsom transport ad indre vandveje, søtransport og jernbanetransport. Med henblik på yderligere at reducere de negative virkninger af vejtransport bør der tilskyndes til forskning i og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne om løsninger med hensyn til bedre rutefastlæggelse, netoptimering, øget lasteffektivitet og mulighederne for opkrævning af eksterne omkostninger. [Ændring 2] |
|
(3) |
Fremskridtene er gået langsommere end forventet med at optimere multimodale logistikkæders ydeevne, herunder ved at gøre større brug af energieffektive transportformer, og ifølge de aktuelle fremskrivninger vil det hverken være muligt at nå målet Målet om at overflytte 30 % af vejgodstransporten over 300 km til andre transportformer såsom jernbane eller skibsfart frem til 2030, eller og mere end 50 % frem til 2050 skal nås ved hjælp af effektivitetsforbedringer og infrastrukturforbedringer inden for jernbane- og vandvejstrafikken . [Ændring 3] |
|
(4) |
Direktiv 92/106/EØF har bidraget til udviklingen af Unionens politik for kombineret transport og har medvirket til at trafikoverflytte en betydelig mængde gods fra vejen. Direktivets virkning er blevet bremset væsentligt af mangler i gennemførelsen af direktivet, herunder navnlig tvetydige formuleringer og forældede bestemmelser, og det begrænsede omfang af støtteforanstaltningerne samt bureaukratiske og protektionistiske hindringer i jernbanesektoren . [Ændring 4] |
|
(4a) |
Dette direktiv bør bane vejen for effektive intermodale og multimodale godstransporttjenester, der tilbyder lige konkurrencevilkår for de forskellige transportformer. [Ændring 5] |
|
(5) |
Direktiv 92/106/EØF bør forenkles og gennemførelsen forbedres ved at revidere de økonomiske incitamenter til kombineret transport med henblik på at opmuntre til overflytning af gods fra vejtransport til transportformer, som er mere miljøvenlige, sikre, mere energieffektive og skaber mindre trafikoverbelastning forbedre konkurrenceevnen for transport med jernbane og ad vandvej i forhold til vejtransport . [Ændring 6] |
|
(6) |
Mængden af indenlandsk intermodal transport udgør 19,3 % af den samlede intermodale transport i Unionen. Denne transport kan aktuelt ikke benytte sig af de støtteforanstaltninger, der er fastsat i direktiv 92/106/EØF på grund af det begrænsede anvendelsesområde for definitionen af kombineret transport. De negative virkninger af indenlandsk vejtransport, herunder navnlig drivhusgasemissionerne og for stor trafiktæthed, har dog konsekvenser ud over de nationale grænser. Det er derfor nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for direktiv 92/106/EØF til også at omfatte indenlandsk (i én medlemsstat) kombineret transport for at støtte den videre udvikling af kombineret transport i Unionen, dvs. en stigning i trafikoverflytningen fra vej til jernbane, indre vandveje og nærskibsfart. Undtagelsen fra reglerne om cabotagekørsel er dog fortsat begrænset til udelukkende internationale kombinerede transportoperationer mellem flere medlemsstater. Det vil blive påkrævet af medlemsstaterne, at de foretager effektive kontroller for at sikre, at disse regler overholdes, og at de fremmer harmoniserede arbejdsvilkår og sociale vilkår mellem de forskellige transportformer og mellem de forskellige medlemsstater. [Ændring 7] |
|
(7) |
En kombineret transport skal ses som en enkelt transport, som direkte konkurrerer med en unimodal transport fra afgangsstedet til det endelige bestemmelsessted. Lovgivningen bør sikre ækvivalens mellem henholdsvis international kombineret transport og international unimodal tranport og mellem indenlandsk kombineret transport og indenlandsk unimodal transport. |
|
(7a) |
For at sikre, at det indre marked fungerer godt, bør vejstrækninger i en kombineret transport være dækket af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 (5) og forordning (EF) nr. 1072/2009 (6) , hvis de indgår i henholdsvis en international transport og en indenlandsk transport. Det er også nødvendigt at sikre den sociale beskyttelse af førere, der udfører et arbejde i en anden medlemsstat. Bestemmelserne om udstationering af førere, foreskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF (7) , og om håndhævelsen af disse bestemmelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU (8) bør finde anvendelse på transportvirksomheder, der opererer på vejstrækningerne i en kombineret transport. Vejstrækninger bør betragtes som en integrerende del af en samlet kombineret transport. Navnlig bør bestemmelserne om international transport, der er fastsat i disse direktiver, finde anvendelse på vejstrækninger, som udgør en del af en international kombineret transport. I tilfælde af cabotagekørsel bør bestemmelserne om cabotagekørsel, der er fastsat i disse direktiver, desuden finde anvendelse på vejstrækninger, som udgør en del af en indenlandsk kombineret transport. [Ændring 8] |
|
(8) |
Den aktuelle definition af kombineret transport omfatter forskellige afstandsgrænser for vejstrækninger, der er del af en kombineret transport, alt efter transportformen for den ikke-vejgående del, og for jernbane er der ingen fast afstandsbegrænsning, men der tages i stedet hensyn til den »nærmeste egnede terminal« for at tage højde for specifikke situationer. Definitionen har givet anledning til mange vanskeligheder ved gennemførelsen på grund af de forskellige fortolkninger og specifikke vanskeligheder med at fastsætte betingelserne for gennemførelsen. Det ville være nyttigt at fjerne disse uklarheder og samtidig sikre, at der bevares en vis fleksibilitet. |
|
(9) |
I den nuværende definition af kombineret transport sikrer mindsteafstanden på 100 km for den ikke-vejgående del af en kombineret transport, at de fleste tilfælde af kombineret transport er omfattet. Jernbanetransport og nærskibsfart dækker lange strækninger for at kunne konkurrere med vejtransport alene. Mindsteafstanden sikrer også, at specifikke operationer såsom korte færgeoverfarter og oceangående transporter, som ville finde sted under alle omstændigheder, ikke er omfattet af anvendelsesområdet. Med disse begrænsninger er der dog en række transporter ad indre vandveje i og omkring havne i tætbebyggede områder, der ikke tæller som kombineret transport, men som yder et stort bidrag til at fjerne trafik fra vejene i søhavne og deres umiddelbare bagland og til at mindske miljøbelastningen i tæt bebyggede områder. Det ville derfor være nyttigt at fjerne minimumsafstanden, samtidig med at udelukkelsen af visse operationer bibeholdes, herunder oceangående transport eller korte færgeoverfarter. |
|
(9a) |
Det er nødvendigt at præcisere, at sættevogne, der kan løftes med kran, og andre former for sættevogne er tilladt at have en bruttovægt på op til 44 ton, hvis lasteenhederne er identificeret i henhold til de internationale standarder ISO 6346 og EN 13044. [Ændring 9] |
|
(10) |
Den begrænsning af mindste størrelse på lasteenheder, som i øjeblikket indgår i definitionen af kombineret transport, kunne hindre udviklingen af innovative intermodale løsninger for bytransport. At kunne identificere lasteenheder ved hjælp af eksisterende standarder vil derimod kunne fremskynde deres håndtering i terminaler og lette strømmen af kombineret transport, så der sikres en lettere behandling af lasteenheder og sikring af, at de er fremtidsegnede. |
|
(11) |
Den forældede brug af stempler i dokumentation for, at der er tale om en kombineret transport, hindrer den effektive håndhævelse eller kontrollen af støtteberettigelse for de foranstaltninger, der er fastsat i direktiv 92/106/EØF. Det nødvendige bevis for, at der er tale om en kombineret transport, bør præciseres og ligeledes de midler, med hvilke et sådant bevis tilvejebringes. Brugen og fremsendelsen af elektroniske transportoplysninger, som ville forenkle tilvejebringelsen af relevant dokumentation og behandlingen heraf hos de relevante myndigheder, bør fremmes med henblik på en fremtidig udfasning af brugen af papirdokumenter . Det anvendte format bør være pålideligt og autentisk. Lovgivningsrammen og initiativer til forenkling af de administrative procedurer og digitaliseringen af transportsektoren bør tage hensyn til udviklingen på EU-plan. [Ændring 10] |
|
(11a) |
Med henblik på at gøre den kombinerede transport konkurrencedygtig og attraktiv for virksomheder, navnlig for meget små virksomheder (mikrovirksomheder) og for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), bør man så vidt muligt mindske den administrative byrde, som kombineret transport kan indebære i forhold til unimodal transport. [Ændring 11] |
|
(12) |
Omfanget af de nuværende økonomiske støtteforanstaltninger, som er fastsat i direktiv 92/106/EØF, er meget begrænset, idet de består af skattemæssige foranstaltninger (dvs. tilbagebetaling eller nedsættelse af afgifter), som kun vedrører kombineret transport med jernbane/vejtransport. Sådanne foranstaltninger bør udvides til også at omfatte kombineret transport, der involverer indre vandveje og søtransport. Andre relevante typer foranstaltninger bør også støttes såsom støtteforanstaltninger til infrastrukturinvesteringer investeringer i infrastruktur eller digitale teknologier eller forskellige økonomiske støtteforanstaltninger. Med hensyn til digitale teknologier bør der fastsættes en overgangsperiode for dematerialisering af dokumenter, der bekræfter, at kombineret transport har fundet sted. I denne periode bør inspektionsmyndighedernes instrumenter teknologisk opgraderes. Medlemsstaterne bør prioritere investeringer i omladningsterminaler for at mindske trængslen på vejene, mindske isoleringen af industriområder, som mangler en sådan infrastruktur, og forbedre tilgængeligheden og den fysiske og digitale konnektivitet mellem godstransportfaciliteter. [Ændring 12] |
|
(13) |
Den vigtigste infrastrukturflaskehals, som hæmmer trafikoverflytningen fra vejgodstransport til andre transportformer, er omladningsterminaler , og dette forværres af en manglende konsekvent gennemførelse af TEN-T-nettet . Den nuværende fordeling af og dækning med omladningsterminaler i Unionen — i det mindste langs TEN-T-hovednettet og det samlede net — er utilstrækkelig til trods for, at de eksisterende omladningsterminaler er ved at nå deres grænser og vil skulle udvikles for at kunne håndtere den samlede godstrafikvækst. Investeringer i omladningsterminalkapacitet kan måske mindske de samlede omladningsomkostninger og derved frembringe en afledt trafikoverflytning, som det har kunnet konstateres i nogle medlemsstater. Medlemsstaterne bør derfor i samarbejde med nabomedlemsstaterne og Kommissionen sikre, at eksisterende omladningsterminaler udbygges, hvor det er nødvendigt, at der bygges flere omladningsterminaler til kombineret transport og, at mere omladningskapacitet bygges eller stilles til rådighed for transportvirksomhederne , eller at der findes omladningspunkter i områder, hvor der er brug for dem . Det ville tilskynde til anvendelsen af godstransportalternativer og øge trafikoverflytningen, således at kombineret transport bliver mere konkurrencedygtig end vejtransport alene. En øget dækning med og kapacitet af omladningsterminaler burde som et minimum etableres langs TEN-T-hovednettet og det samlede net. Der bør gennemsnitligt være mindst én egnet omladningsterminal til kombineret transport placeret ikke mere end 150 km fra et hvilket som helst afskibningssted i Unionen. Den kombinerede transport bør nyde godt af pålæggelsen af afgifterne for eksterne omkostninger, der er foreskrevet i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF (9) . [Ændring 13] |
|
(13a) |
Medlemsstaterne bør prioritere investeringer i omladningsterminaler for at begrænse flaskehalse og områder med trafiktæthed, navnlig i nærheden af byer og bynære områder, for at lette passagen gennem områder med naturbetingede hindringer såsom bjergområder, styrke forbindelserne på tværs af grænserne, reducere emissionerne af luftforurenende stoffer og forbedre adgangen til og fra industriområder, der mangler en sådan infrastruktur. [Ændring 14] |
|
(14) |
Medlemsstaterne bør gennemføre yderligere økonomiske støtteforanstaltninger ud over de nuværende, som bør målrettes mod de forskellige dele af en kombineret transport for at mindske vejgodstransporten og for at, opmuntre til brugen af andre transportformer såsom jernbanetransport, indre vandveje og søtransport og derved mindske luftforurening, drivhusgasemissioner, vejulykker, støj og for stor trafiktæthed samt for at tilskynde til tiltag til at fremme og gennemføre digitaliseringen af sektoren og det indre marked . Sådanne foranstaltninger kan blandt andre foranstaltninger omfatte nedsættelse af visse afgifter eller transportgebyrer, tilskud til intermodale lasteenheder, som faktisk er anvendt til kombineret transport, eller delvis refusion af udgifter til omladning. Sådanne foranstaltninger kunne omfatte fremme af integration af netforbundne systemer og automatisering af driften samt investeringer i digital logistik, innovative godstransportsystemer, informations- og kommunikationsteknologier og intelligente transportsystemer for at lette informationsstrømme. Sådanne foranstaltninger kunne også omfatte fremme af den kombinerede transports miljøresultater, effektivitet og bæredygtighed ved at tilskynde til brugen af renere køretøjer eller lavemissionskøretøjer og alternative brændstoffer, ved at støtte udbredelsen af energieffektivitet og vedvarende energi inden for hele den kombinerede transport og ved at reducere de forskellige transportrelaterede gener, navnlig støj. [Ændring 15] |
|
(14a) |
De forskellige EU-fonde og -programmer til finansiering af forskning bør fortsat støtte medlemsstaterne i at opfylde dette direktivs mål. [Ændring 16] |
|
(14b) |
Investeringer i logistik udgør også en vigtig løftestang for at styrke den kombinerede transports konkurrenceevne. En mere systematisk anvendelse af digitale løsninger, herunder informations- og kommunikationsteknologi eller intelligente forbundne systemer vil lette udvekslingen af oplysninger, forbedre effektiviteten af og nedbringe omkostningerne ved omladning og nedbringe den tid, der er nødvendig herfor. [Ændring 17] |
|
(14c) |
Investeringer i uddannelse af arbejdsstyrken i logistikkæden, især i omladningsterminaler, vil også bidrage til at styrke den kombinerede transports konkurrenceevne. [Ændring 18] |
|
(15) |
Støtteforanstaltninger for kombineret transport bør gennemføres i overensstemmelse med statsstøttereglerne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Statsstøtte fremmer udviklingen af økonomiske aktiviteter, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod de fælles interesser i den i artikel 107, stk. 3, litra c) i TEUF anvendte betydning, og det er et nyttigt redskab til at fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse i den i artikel 107, stk. 3, litra b) i TEUF anvendte betydning. I sådanne tilfælde bør Kommissionen overveje delvist at fritage medlemsstater fra forpligtelsen til at underrette Kommissionen, der er foreskrevet i artikel 108, stk. 3 . [Ændring 19] |
|
(16) |
Støtteforanstaltninger For at undgå en eventuel overlapning af investeringer mellem medlemsstater, der ligger i nærheden af hinanden, bør støtteforanstaltninger koordineres, efter behov, mellem medlemsstaterne og Kommissionen gennem et tæt samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder . [Ændring 20] |
|
(17) |
Støtteforanstaltninger bør også revideres regelmæssigt af medlemsstaterne for at sikre deres effektivitet og virksomhed , og deres samlede virkning for den europæiske transportsektor, som det afspejles i den europæiske strategi for lavemissionsmobilitet, bør vurderes. Der bør om nødvendigt træffes korrigerende foranstaltninger. Kommissionen bør på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne foretage en vurdering af de forskellige foranstaltninger, der træffes i medlemsstaterne, og effektiviteten heraf og fremme udvekslingen af god praksis . [Ændring 21] |
|
(18) |
I forbindelse med dette direktiv bør der ikke sondres mellem kombineret transport for tredjemands regning og kombineret transport for egen regning. |
|
(18a) |
Manglen på sammenlignelige og pålidelige statistikker udgør i øjeblikket en hindring for evalueringen af kombineret transport i Unionen og for vedtagelsen af foranstaltninger, der kan frigøre potentialet heraf. [Ændring 22] |
|
(19) |
Med sigte på at tage højde for udviklingen inden for transport i Unionen, herunder navnlig på markedet for kombineret transport, bør medlemsstaterne indsamle relevante data og oplysninger og indberette dem til Kommissionen regelmæssigt, og Kommissionen bør forelægge en rapport for Europa-Parlamentet , Rådet og Rådet medlemsstaternes kompetente myndigheder om anvendelsen af dette direktiv hvert fjerde år. [Ændring 23] |
|
(19a) |
Kommissionen bør være ansvarlig for den korrekte anvendelse af dette direktiv og for opfyldelsen af målet om udvikling af kombineret transport i hele Unionen inden 2030 og 2050. Med henblik herpå bør den regelmæssigt vurdere udviklingen i omfanget af kombineret transport i hver af medlemsstaterne på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne, og den bør om nødvendigt foreslå ændringer til dette direktiv med henblik på at nå dette EU-dækkende mål. [Ændring 24] |
|
(20) |
Transparens er vigtig for alle interessenter, der er involveret i kombineret transport, herunder navnlig dem, der berøres af dette direktiv. Med sigte på at understøtte en sådan transparens og fremme yderligere samarbejde bør der udpeges kompetente myndigheder i hver medlemsstat. |
|
(21) |
For at kunne tage højde for markedsudviklinger og det tekniske fremskridt bør beføjelsen til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF uddelegeres til Kommissionen med henblik på at supplere dette direktiv med præciseringer af de oplysninger om kombineret transport, der bør indberettes af medlemsstaterne. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (10). Navnlig for at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet modtage alle dokumenter samtidig med medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i de af Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. |
|
(22) |
Målene for dette direktiv, nemlig at fremme trafikoverflytning fra vejtransport til mere miljøvenlige transportformer, og dermed mindske de negative eksternaliteter fra Unionens transportsystem, gøre kombineret transport konkurrencedygtig over for vejtransport, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne , men og kan derfor på grund af den hovedsageligt grænseoverskridende karakter af kombineret godstransport og sammenbundet infrastruktur samt de problemer, som dette direktiv tænkes at løse, bedre nås på EU-plan;. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. [Ændring 25] |
|
(23) |
Direktiv 92/106/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 92/106/EØF foretages følgende ændringer:
|
1) |
Overskriften affattes således: »Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport« |
|
2) |
Artikel 1 affattes således: »Artikel 1 1. Dette direktiv finder anvendelse på kombineret transport. 2. I dette direktiv forstås ved »kombineret transport«: transport af varer i en transportoperation, der består af en indledende og/eller afsluttende vejstrækning og en resterende strækning, hvor der anvendes jernbane, indre vandveje eller søvejen:
Som en undtagelse gælder indtil den … [fem år efter dette direktivs ikrafttræden] at dette stykkes litra a) også omfatter sættevogne, der ikke kan løftes med kran, og andre former for sættevogne i uledsaget kombineret transport, som ikke er identificeret i overensstemmelse med den identifikationsordning, der er fastsat i henhold til de internationale standarder ISO6346 og EN13044. [Ændring 28] Ikke-vejgående strækninger, som foregår ad indre vandveje eller ad søvejen, for hvilke der ikke findes et tilsvarende eller økonomisk bæredygtig vejtransportalternativ vejtransportalternativer eller som er uundgåelige i en økonomisk bæredygtig transportoperation, tages ikke i betragtning i forbindelse med kombineret transport. [Ændring 29] 3. Hver vejstrækning omhandlet i stk. 2 må ikke overstige den længste af følgende afstande 150 km på Unionens område:
Begrænsningen af vejstrækningens længde gælder for den samlede længde af hver vejstrækning, herunder alle mellemliggende afhentninger og leveringer. Den finder ikke anvendelse på transport af en tom lasteenhed eller på varernes afhentningssted eller fra varernes leveringssted. Overskridelsen af begrænsningen af vejstrækningens længde kan overskrides , der er fastsat i dette stykke, er tilladt for kombineret vej/jernbanetransport, når det er godkendt af den eller de medlemsstater, på hvis område vejstrækningen køres med henblik på , hvis det er nødvendigt for at nå den geografisk nærmeste transportterminal eller det geografisk nærmeste omladningspunkt, som har den nødvendige operationelle omladningskapacitet til læsning eller losning for så vidt angår omladningsudstyr, terminalkapacitet, terminalåbningstider og passende jernbanegodstranspor t i mangel af en omladningsterminal eller et omladningspunkt, der opfylder alle disse betingelser inden for begrænsningen af vejstrækningens længde. En sådan overskridelse bør behørigt begrundes i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, litra ea). Medlemsstaterne kan reducere vejdelens længde på 150 km med op til 50 % i tilfælde af kombineret vej- og jernbanetransport på en præcist defineret del af deres område af miljømæssige årsager, forudsat at der findes en passende terminal inden for denne afstand. [Ændring 31] 4. En kombineret transport anses for at finde sted i Unionen, hvis transporten eller den del af den, der finder sted i Unionen, opfylder kravene i stk. 2 og 3. Med henblik på dette direktiv anses vejstrækningen og/eller ikke-vejstrækningen eller den del heraf, der ligger uden for Unionens område, ikke for at være en del af den kombinerede transport. «[Ændring 32] |
|
3) |
Artikel 3 affattes således: »Artikel 3 1. Medlemsstaterne sikrer, at vejtransport kun anses for at udgøre del af kombineret transport omfattet af dette direktiv, hvis transportvirksomheden kan forelægge oplysninger med klar dokumentation for, at vejtransporten udgør en vejstrækning i en kombineret transport, herunder transport af tomme lasteenheder før og efter transport af varer , og hvis disse oplysninger sendes til den transportvirksomhed, der udfører transporten, inden driften påbegyndes . [Ændring 33] 2. Den For at de i stk. 1 omhandlede oplysninger kan betragtes som klar dokumentation , skal de forelægges eller fremsendes i det i stk. 5 omhandlede format og skal omfatte følgende oplysninger om hver kombineret transport: [Ændring 34]
3. Der kræves ingen yderligere dokumenter for at bevise, at transportvirksomheden udfører en kombineret transport. 4. Dokumentationen i stk. 1 forevises eller fremsendes på anmodning af den bemyndigede kontrollør i medlemsstaten, hvor kontrollen udføres , og i det i stk. 5 omhandlede format . Ved vejkontrol skal dokumentationen forelægges inden for den periode, det tager at udføre kontrollen , og inden for maksimalt 45 minutter . Hvis underskrifterne, der er omhandlet i stk. 2, litra h), nr. iii), og litra j), ikke kan forelægges på tidspunktet for vejkontrollen, skal de forelægges eller fremsendes senest fem dage efter kontrollen til den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat. Dokumentationen skal forelægges på et af medlemsstatens officielle sprog eller på engelsk. Under vejkontrollen må føreren kontakte hovedkontoret, transportlederen eller en anden person, der kan medvirke til at forelægge den de nødvendige dokumentation oplysninger , jf. stk. 2. [Ændring 45] 5. Dokumentationen kan have form af et transportdokument, der opfylder kravene i artikel 6 i Rådets forordning nr. 11, eller andre eksisterende transportdokumenter, f.eks. såsom fragtbreve i henhold til konventionen om fragtaftaler ved international transport af gods ad landevej (CMR) eller i henhold til de fælles regler for kontrakter om international befordring af gods med jernbane (CIM) gældende internationale eller nationale transportkonventioner, indtil Kommissionen har fastlagt en standardformular ved hjælp af gennemførelsesretsakter . [Ændring 46] Dokumentationen kan forelægges eller fremsendes elektronisk under anvendelse af et reviderbart struktureret format, som umiddelbart kan anvendes til edb-lagring eller -behandling, herunder som supplement til det elektroniske fragtbrev i henhold til konventionen eksisterende konventioner om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej (eCMR) for vejstrækningen international eller national transport. Det kræves af medlemsstaternes myndigheder, at de skal acceptere elektroniske oplysninger vedrørende dokumentationen. Når udvekslingen af oplysninger mellem myndigheder og de økonomiske operatører foretages med elektroniske værktøjer, skal sådan udveksling og lagring af oplysninger foretages ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker. [Ændring 47] Medlemsstaterne skal bevæge sig i retning af en gradvis dematerialisering af dokumentation og fastsætte en overgangsperiode, indtil brugen af papirformatet helt er opgivet. [Ændring 48] 6. I forbindelse med vejkontrol kan en afvigelse i transporten i forhold til den fremlagte dokumentation, navnlig hvad angår ruteoplysningerne i stk. 2, litra g) f), h), og i ), tillades, hvis det er behørigt begrundet, i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder uden for transportvirksomhedens(-ernes) kontrol, som giver anledning til ændring af den kombinerede transport. I denne forbindelse må føreren kontakte hovedkontoret, transportlederen eller en anden person eller enhed, der kan forelægge yderligere begrundelse for afvigelsen mellem den forelagte dokumentation og den faktiske transport.«[Ændring 49] |
|
4) |
Artikel 5 affattes således: »Artikel 5 1. Medlemsstaterne fremsender til Kommissionen første gang den … [xx/xx/xxxx — 18 12 måneder efter direktivets gennemførelse] og derefter hvert andet år en rapport med følgende oplysninger vedrørende kombineret transport på deres område, der er omfattet af dette direktiv: [Ændring 50]
1a. Kommissionen offentliggør de data, som medlemsstaterne har indberettet i en form, der gør det muligt at foretage sammenligninger mellem medlemsstaterne. [Ændring 58] 2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a med henblik på at supplere dette direktiv ved at præcisere indholdet af oplysningerne om kombineret transport omhandlet i stk. 1. 3. På grundlag af en analyse af de nationale rapporter og statiske data, som er udarbejdet på grundlag af betegnelser og metoder, der er fælles for hele Unionen, udarbejder Kommissionen den første gang den … [xx/xx/xxx — 9 måneder efter medlemsstaternes frist for indsendelse] og derefter hvert andet år en rapport, som forelægges for Europa-Parlamentet , Rådet og Rådet medlemsstaternes kompetente myndigheder om: [Ændring 59]
(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).« " |
|
4a) |
Artikel 6, stk. 1, første afsnit, affattes således: »1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for, at de i stk. 3 anførte afgifter, der gælder for køretøjer (lastvogne, trækkende køretøjer, påhængsvogne eller sættevogne , containere til indre vandveje eller multimodal ladningsenheder ), som anvendes til kombineret transport, nedsættes eller refunderes enten med et fast beløb eller med et beløb i forhold til den strækning, køretøjerne tilbagelægger med jernbane eller ad indre vandveje , inden for de grænser, på de betingelser og efter de retningslinjer, som medlemsstaterne fastsætter efter konsultation af Kommissionen.«[Ændring 64] |
|
4b) |
Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, affattes således: »De i stk. 1 omhandlede nedsættelser eller refusioner indrømmes af den medlemsstat, hvor køretøjerne er registreret, på grundlag af den strækning, der tilbagelægges med jernbane eller ad indre vandveje inden for denne stat.« [Ændring 65] |
|
4c) |
Artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, affattes således: »Medlemsstaterne kan dog ved indrømmelsen af disse nedsættelser eller refusioner tage hensyn til den strækning, der tilbagelægges med jernbane eller ad indre vandveje enten delvist eller fuldstændigt uden for den medlemsstat, hvor køretøjerne er registreret.« [Ændring 66] |
|
5) |
I artikel 6 indsættes følgende som stk. 4, 5, 6, 7 og 8: »4. Hvis det er nødvendigt for at nå det mål, der er omhandlet i stk. 8, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at understøtte investeringer i omladningsterminaler transportterminaler og omladningspunkter for så vidt angår: [Ændring 67]
Medlemsstaterne sikrer, at de støttede omladningsfaciliteter er tilgængelige for alle transportvirksomheder uden forskelsbehandling. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere betingelser for berettigelse til støtten. De gør disse betingelser kendt for interesserede parter. [Ændring 73] 5. Senest den 31. december 2021 træffer medlemsstaterne kan træffe yderligere foranstaltninger af økonomisk og lovgivningsmæssig karakter for at forbedre kombineret transports konkurrenceevne i forhold til ækvivalent alternativ vejtransport , især med henblik på at nedbringe den tid, der er nødvendig for omladning, og de omkostninger, som er forbundet hermed . [Ændring 74] Sådanne foranstaltninger kan vedrøre en hvilken som helst kombineret transport som helhed eller en del heraf, f.eks. en vejstrækning eller en ikke-vejgående strækning, herunder køretøjet anvendt på en sådan strækning, eller lasteenheden eller omladningen. Med henblik på at reducere tiden og omkostningerne i forbindelse med kombineret transport omfatter foranstaltningerne i første afsnit et eller flere af følgende incitamenter:
Når medlemsstaterne træffer yderligere foranstaltninger, skal de også tage behørigt hensyn til behovet for at fremskynde overgangen til digitalisering i sektoren for kombineret transport, og de skal navnlig:
5a. Sådanne supplerende foranstaltninger skal indeholde incitamenter, der fremmer brugen af ikke-vejstrækninger. Medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger til at styrke søtransportens konkurrenceevne, såsom økonomiske incitamenter til at benytte nærskibstrafik eller indre vandveje eller til oprettelse af ny nærskibstrafik. [Ændring 77] 6. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de foranstaltninger, der træffes i medfør af denne artikel og deres specifikationer. 7. Medlemsstaterne vurderer virkningerne af sådanne støtteforanstaltninger og genovervejer deres behov mindst hvert fjerde år og tilpasser om nødvendigt foranstaltningerne. 8. Medlemsstaterne sikrer, at støtteforanstaltninger for kombineret transport tager sigte på at nedbringe vejgodstransporten og tilskynde til brugen af andre transportformer såsom jernbanetransport, indre vandveje og søtransport eller lavemissionskøretøjer eller anvendelse af alternative brændstoffer med lavere emissioner, såsom biobrændstof, elektricitet fra vedvarende energikilder, naturgas eller hydrogenbrændselsceller, og derved mindsker luftforurening, drivhusgasemissioner, vejulykker, støj og for stor trafiktæthed. [Ændring 78] (*2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1).« " |
|
6) |
Artikel 7 og 9 udgår. |
|
7) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 9a 1. Medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder til at sikre gennemførelsen af dette direktiv og for at fungere som det vigtigste kontaktpunkt for så vidt angår dets gennemførelse. Medlemsstaterne underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de i stk. 1 omhandlede kompetente myndigheder. 2. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale kompetente myndigheder samarbejder med de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater. Med dette mål for øje sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder gensidigt udveksler de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af dette direktiv. Hvad angår de udvekslede oplysninger, skal den modtagende myndighed sikre den samme grad af fortrolighed som den afgivende myndighed. 3. Medlemsstaterne offentliggør i et lettilgængeligt format på internettet og gratis alle relevante oplysninger om de foranstaltninger, der vedtages i medfør af artikel 6, samt andre relevante oplysninger med henblik på anvendelsen af dette direktiv. [Ændring 79] 4. Kommissionen offentliggør på internettet og ajourfører om nødvendigt listen over kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, samt listen over de i artikel 6 omhandlede foranstaltninger.«[Ændring 80] |
|
8) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 10 a 1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser. 2. De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubestemt periode på fem år fra [indsæt datoen for dette ændringsdirektivs ændringsretsakts ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 81] 3. Den i artikel 5, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives deri. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (*3). 5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. 6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. |
Artikel 2
1. Medlemsstaterne skal sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den XXXXXX [12 måneder efter direktivets ikrafttrædelse]. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til det direktiv, der ophæves ved nærværende direktiv, læses som henvisninger til nærværende direktiv. De nærmere regler for henvisningen og formuleringen af erklæringen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i …, den .
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C 262 af 25.7.2018, s. 52.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 27.3.2019.
(4) Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne (EFT L 368 af 17.12.1992, s. 38).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 72).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«) (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (EFT L 187 af 20.7.1999, s. 42).
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/623 |
P8_TA(2019)0309
Offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer (COM(2016)0198 — C8-0146/2016 — 2016/0107(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/46)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0198), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 50, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0146/2016), |
|
— |
der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag, |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det irske parlament og den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 21. september 2016 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, |
|
— |
der henviser til OECD's handlingsplan vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39, |
|
— |
der henviser til de fælles drøftelser mellem Økonomi- og Valutaudvalget og Retsudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og Retsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0227/2017), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (2); |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 487 af 28.12.2016, s. 62.
(2) Denne holdning svarer til de ændringer, der blev vedtaget den 4. juli 2017 (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0284).
P8_TC1-COD(2016)0107
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. marts 2019… med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) …/… om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(-1) |
Ligestilling mellem skatteydere, og i særdeleshed alle virksomheder, i forhold til skat er en nødvendig forudsætning for det indre marked. En samordnet og harmoniseret tilgang til gennemførelsen af de nationale skattesystemer er afgørende for, at det indre marked fungerer ordentligt, og ville bidrage til at forhindre skatteundgåelse og overførsel af overskud. [Ændring 1] |
|
(-1a) |
Skatteundgåelse og skatteunddragelse samt tiltag med henblik på overførsel af overskud har frataget regeringer og befolkninger de ressourcer, der er nødvendige for bl.a. at sikre universel og gratis adgang til offentlig uddannelse og sundhedstjenester og til statens sociale tjenester, og har frataget staterne muligheden for at sikre et udbud af boliger til overkommelige priser og offentlig transport samt udvikle infrastruktur, som er afgørende for at opnå social udvikling og økonomisk vækst. Kort sagt er disse tiltag blevet en faktor for uretfærdighed, ulighed og økonomisk, social og territorial forskellighed. [Ændring 2] |
|
(-1b) |
Et fair og effektivt system for selskabsbeskatning bør imødekomme det presserende behov for en progressiv og retfærdig global skattepolitik, fremme omfordelingen af velstand og bekæmpe ulighed. [Ændring 3] |
|
(1) |
Gennemsigtighed er afgørende for et velfungerende indre marked. I de seneste år er problemet med selskabers skatteundgåelse blevet stadig større og er kommet stærkt i fokus i Unionen og globalt. Det Europæiske Råd erkendte i sine konklusioner af 18. december 2014 det presserende behov for at gøre fremskridt med indsatsen for at bekæmpe skatteundgåelse såvel globalt som på EU-plan. Kommissionen har i sin meddelelse med titlen "Kommissionens arbejdsprogram for 2016 — Tiden er ikke til »business as usual« (3) og »Kommissionens arbejdsprogram 2015. En ny start« (4) udpeget indførelsen af et system, hvor overskud beskattes i det land, hvor de er skabt, som en prioritet. Kommissionen har også udpeget behovet for at imødekomme samfundets de europæiske borgeres krav om fairness gennemsigtighed og behovet for at fremstå som forbillede for andre lande. Det er afgørende, at der i forbindelse med gennemsigtighed på skatteområdet som en prioritet tages hensyn til gensidighed mellem konkurrenter . [Ændring 4] |
|
(2) |
Europa-Parlamentet erkendte i sin beslutning af 16. december 2015 om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's Unionens selskabsbeskatningspolitik (5), at større gennemsigtighed inden for selskabsbeskatning , samarbejde og konvergens i Unionens selskabsbeskatningspolitik kan forbedre skatteopkrævningen, gøre skattemyndigheders arbejde mere effektivt og , støtte beslutningstagere i deres vurdering af den nuværende beskatningsordning med henblik på udarbejdelse af fremtidig lovgivning, øge offentlighedens tillid til skattesystemer og regeringer og forbedre investeringsbeslutninger på baggrund af mere nøjagtige risikoprofiler for virksomheder . [Ændring 5] |
|
(2a) |
Offentlig landeopdelt rapportering er et effektivt og hensigtsmæssigt værktøj til at øge gennemsigtigheden vedrørende multinationale virksomheders aktiviteter og give borgerne mulighed for at vurdere disse aktiviteters indvirkning på realøkonomien. Det vil også forbedre aktionærernes mulighed for at foretage en ordentlig evaluering af de risici, som virksomheder tager, føre til investeringsstrategier baseret på korrekte oplysninger og styrke beslutningstageres mulighed for at vurdere effektiviteten og virkningen af nationale lovgivninger. [Ændring 6] |
|
(2b) |
Landeopdelt rapportering vil også have en positiv indvirkning på arbejdstagernes ret til information og høring som foreskrevet i direktiv 2002/14/EF og, ved at øge viden om virksomheders aktiviteter, på kvaliteten af en aktiv dialog i virksomheder. [Ændring 7] |
|
(3) |
Som følge af Det Europæiske Råds konklusioner af 22. maj 2013 blev der indført en revisionsklausul i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (6), som pålagde Kommissionen at overveje muligheden for at indføre en forpligtelse for store virksomheder i en række erhvervssektorer hvert år at fremlægge en land for land-rapportering under hensyntagen til udviklingen i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og resultaterne af relaterede EU-initiativer. |
|
(4) |
G20-landene opfordrede i november 2015 til et globalt retfærdigt og moderne internationalt skattesystem i november 2015 og vedtog godkendte i den forbindelse OECD's handlingsplan vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS), som tog sigte på at give regeringerne klare internationale løsninger med henblik på at afhjælpe de mangler og uoverensstemmelser i de eksisterende regler, som giver selskaberne mulighed for at overføre overskud til lande med ingen eller lav beskatning, hvor der ikke kan finde reel værdiskabelse sted. Med særligt aktion 13 i BEPS-handlingsplanen indføres der en land for land-rapportering, som visse multinationale selskaber skal fremlægge for de nationale skattemyndigheder på et fortroligt grundlag. Den 27. januar 2016 vedtog Kommissionen »pakken af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse«. Et af målene med denne pakke er at omsætte gennemføre BEPS-aktion 13 i EU-retten ved en ændring af Rådets direktiv 2011/16/EU (7). Beskatning af overskud, der hvor værdien skabes, forudsætter imidlertid en mere omfattende tilgang til landeopdelt rapportering, der er baseret på offentlig rapportering. . [Ændring 8] |
|
(4a) |
International Accounting Standards Board (IASB) bør forbedre de relevante IFRS-standarder (International Financial Reporting Standards) og de internationale regnskabsstandarder (IAS) for at gøre det lettere at indføre offentlige landeopdelte rapporteringskrav. [Ændring 9] |
|
(4b) |
Offentlig landeopdelt rapportering er i Unionen allerede indført for banksektoren ved direktiv 2013/36/EU samt for udvindingsindustrien og skovbruget ved direktiv 2013/34/EU. [Ændring 10] |
|
(4c) |
Unionen har med indførelsen af en hidtil uset offentlig landeopdelt rapportering bevist, at den er blevet en global leder i kampen mod skatteundgåelse. [Ændring 11] |
|
(4d) |
Da effektiv bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning kun kan lykkes med en fælles indsats på internationalt niveau, er det af afgørende betydning, at Unionen, mens den samtidig bevarer sin position som global leder i denne kamp, koordinerer sine aktioner med internationale aktører, f.eks. inden for OECD's rammer. Ensidige handlinger, selv om de meget ambitiøse, har ikke nogen reel chance for at få succes, og samtidig bringer sådanne handlinger de europæiske virksomheders konkurrenceevne i fare og skader investeringsklimaet i Unionen. [Ændring 12] |
|
(4e) |
Mere gennemsigtighed i de finansielle oplysninger er til gavn for alle, da skatteforvaltninger bliver mere effektive, civilsamfundet mere involveret, ansatte bedre informeret og investorer mindre risikosky. Desuden vil virksomheder nyde godt af bedre forbindelser med interessenter, hvilket resulterer i mere stabilitet kombineret med lettere adgang til finansiering som følge af en klarere risikoprofil og et forbedret omdømme. [Ændring 13] |
|
(5) |
Udover den større gennemsigtighed som følge af landeopdelt rapportering til de nationale skattemyndigheder, er øget offentlig indsigt i selskabsskat, der betales af multinationale virksomheder, der er aktive i Unionen, er et væsentligt element for at fremme virksomhedernes ansvar ansvarlighed og yderligere fremme virksomhedernes sociale ansvar, bidrage til velfærden gennem skatter, fremme fair skattekonkurrence i EU Unionen gennem en mere velfunderet offentlig debat, og genoprette den offentlige tillid til retfærdigheden i medlemsstaternes skattesystemer. En Sådan offentlig indsigt kan opnås ved hjælp af en rapport om selskabsskatteoplysninger, uanset hvor det ultimative moderselskab i en multinational koncern er etableret. Offentlig indsigt skal imidlertid ske uden at skade investeringsklimaet i Unionen eller konkurrenceevnen for EU-virksomheder, især for SMV'er som defineret i dette direktiv og midcapselskaber som defineret i forordning (EU) 2015/1017 (8) , der bør undtages fra rapporteringskravene i henhold til dette direktiv. [Ændring 14] |
|
(5a) |
Kommissionen har defineret virksomheders sociale ansvar (VSA) som virksomheders ansvar for deres indvirkning på samfundet. VSA bør styres af virksomhederne. Offentlige myndigheder kan spille en støttende rolle gennem en intelligent blanding af frivillige politiske foranstaltninger og, hvor det er nødvendigt, supplerende lovgivning. Virksomhederne kan blive socialt ansvarlige enten ved at følge loven eller ved at integrere sociale hensyn, miljømæssige hensyn, etiske hensyn, forbrugerhensyn eller menneskeretlige hensyn i deres forretningsstrategier og -aktiviteter, eller begge dele. [Ændring 15] |
|
(6) |
Offentligheden bør være i stand til at få indsigt i alle aktiviteter i en koncern, hvis koncernen har etableret virksomheder i og uden for Unionen. For koncerner, der kun udøver aktiviteter inden for EU gennem datterselskaber eller filialer, skal datterselskaberne og filialerne offentliggøre rapporten for det ultimative moderselskab og gøre den tilgængelig for offentligheden. Af hensyn til proportionalitets- og effektivitetsprincippet bør forpligtelsen til at offentliggøre og sikre tilgængeligheden af rapporten imidlertid begrænses til mellemstore eller store datterselskaber etableret i Unionen, eller filialer af en sammenlignelig størrelse, der er oprettet i en medlemsstat. Anvendelsesområdet for direktiv 2013/34/EU bør derfor udvides til at omfatte filialer oprettet i en medlemsstat af en virksomhed, der er etableret uden for Unionen. Koncerner med virksomheder inden for Unionen bør overholde Unionens principper om god skattepraksis. Multinationale virksomheder er aktive i hele verden, og deres adfærd har en væsentlig indvirkning på udviklingslande. At give deres borgere adgang til landeopdelte oplysninger ville gøre det muligt for dem og skattemyndighederne i de pågældende lande at overvåge, vurdere og holde disse virksomheder ansvarlige. Ved at offentliggøre oplysninger for hver skattejurisdiktion, hvor den multinationale virksomhed er aktiv, ville Unionen øge sin udviklingsvenlige politikkohærens og begrænse potentielle skatteundgåelsestiltag i lande, hvor mobiliseringen af indenlandske ressourcer er blevet udpeget som et centralt element i Unionens udviklingspolitik. [Ændring 16] |
|
(7) |
For at undgå dobbelt rapportering for banksektoren, bør de ultimative moderselskaber, der er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (9), og som i den rapport, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 89 i direktiv 2013/36/EU, medtager alle deres aktiviteter og alle de tilknyttede virksomheders aktiviteter, der indgår i det konsoliderede regnskab, herunder aktiviteter, der ikke er omfattet af bestemmelserne i tredje del, afsnit 1, kapitel 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (10), fritages fra rapporteringskravene i dette direktiv. |
|
(8) |
Rapporten om selskabsskatteoplysninger bør indeholde oplysninger om alle aktiviteter i en virksomhed eller i de tilknyttede virksomheder i en koncern, som kontrolleres af et ultimativt moderselskab. Oplysningerne bør være baseret på tage hensyn til rapporteringsspecifikationerne i BEPS-aktion 13 og bør begrænses til, hvad der er nødvendigt for at give offentligheden effektiv indsigt, for at sikre, at fremlæggelsen ikke giver anledning til uforholdsmæssigt store risici eller ulemper med hensyn til konkurrenceevne eller fejlfortolkning for de berørte virksomheder . Rapporten bør også indeholde en kort beskrivelse af aktiviteterne. En sådan beskrivelse kan kunne baseres på kategoriseringen i tabel 2 i bilag III i kapitel V i OECD's retningslinjer for koncerninterne afregningspriser. Rapporten bør indeholde en overordnet beskrivende del hvori eventuelle med forklaringer, herunder i tilfælde af væsentlige forskelle på koncernniveau mellem den beregnede skat og den betalte skat uddybes under hensyntagen til tilsvarende beløb i de foregående regnskabsår. [Ændring 17] |
|
(9) |
For at give borgerne tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere de multinationale selskabers bidrag til velfærden i hver enkelt jurisdiktion, de enkelte medlemsstater bør oplysningerne anføres pr. medlemsstat. Oplysningerne vedrørende de multinationale selskabers aktiviteter bør desuden vises med en høj detaljeringsgrad i forbindelse med visse skattejurisdiktioner, der giver anledning til særlige udfordringer. For alle andre tredjelandsaktiviteter bør oplysningerne vises i aggregeret form opererer i, både inden for og uden for Unionen, uden at dette skader selskabernes konkurrenceevne, bør oplysningerne anføres pr. jurisdiktion. Rapporter om selskabsskatteoplysninger kan kun give mening og anvendes, hvis oplysningerne forelægges i et opdelt format for hver skattejurisdiktion. [Ændring 18] |
|
(9a) |
Når de oplysninger, der skal offentliggøres, kunne betragtes som kommercielt følsomme oplysninger af virksomheden, bør virksomheden kunne anmode om en tilladelse fra den kompetente myndighed, hvor den er etableret, til ikke at offentliggøre oplysningerne fuldt ud. I tilfælde, hvor den kompetente nationale myndighed ikke er en skattemyndighed, bør den kompetente skattemyndighed inddrages i afgørelsen. [Ændring 82] |
|
(10) |
For at styrke ansvaret over for tredjemand og for at sikre hensigtsmæssig ledelse bør medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne for det ultimative moderselskab, som er etableret i Unionen og som har pligt til at udarbejde, offentliggøre og gøre rapporten om selskabsskatteoplysninger tilgængelig, være kollektivt ansvarlige for at sikre overholdelsen af disse rapporteringsforpligtelser. Ansvaret for at offentliggøre og gøre rapporten om selskabsskatteoplysninger tilgængelig bør begrænses, da medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne i de datterselskaber, der er etableret i Unionen og som kontrolleres af et ultimativt moderselskab, der er etableret uden for Unionen, eller den/de person(er), der har ansvaret for at udføre rapporteringsformaliteterne for filialen kan have et begrænset kendskab til indholdet af den rapport om selskabsskatteoplysninger, der er udarbejdet af det ultimative moderselskab. |
|
(11) |
For at sikre, at tilfælde af manglende overholdelse kommer til offentlighedens kendskab, bør revisoren eller revisionsfirmaet kontrollere, om rapporten om selskabsskatteoplysninger er blevet fremlagt og præsenteret i overensstemmelse med kravene i dette direktiv og gjort tilgængelig på den pågældende virksomheds websted eller en tilknyttet virksomheds websted , og at de offentliggjorte oplysninger er i overensstemmelse med virksomhedens reviderede finansielle oplysninger inden for de tidsfrister, der er fastlagt i nærværende direktiv . [Ændring 19] |
|
(11a) |
Tilfælde af overtrædelser af rapporteringskravene om selskabsskatteoplysninger begået af selskaber og filialer, som giver anledning til sanktioner af medlemsstaterne i overensstemmelse med direktiv 2013/34/EU, bør registreres i et offentligt register, der forvaltes af Kommissionen. Disse sanktioner kunne bl.a. omfatte administrative bøder og udelukkelse fra offentlige udbud og fra tildeling af midler fra Unionens strukturfond. [Ændring 20] |
|
(12) |
Dette direktiv tager sigte på at skabe større gennemsigtighed og offentlig indsigt i anliggender vedrørende selskabsskat ved at tilpasse de eksisterende regler for så vidt angår virksomheders og selskabers forpligtelser til at offentliggøre rapporter til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, jf. artikel 50, stk. 2, litra g), i TEUF. Domstolen udtalte navnlig i sag C-97/96 Verband Deutsche Daihatsu-Händler (11), at der i artikel 50, stk. 2, litra g), i TEUF tales om at beskytte tredjemands interesser, uden at der sondres mellem eller udelukkes kategorier af tredjemænd. Desuden kan det mål om at nå etableringsfrihed, der meget bredt formuleret er fastsat for institutionerne i artikel 50, stk. 1, i TEUF, ikke indskrænkes ved bestemmelserne i artikel 50, stk. 2, i TEUF. Da dette direktiv ikke vedrører en harmonisering af skatter, men kun forpligtelsen til at offentliggøre rapporter om selskabsskatteoplysninger, er artikel 50, stk. 1, i TEUF det mest hensigtsmæssige retsgrundlag. |
|
(13) |
For at identificere de skattejurisdiktioner, for hvilke der skal anvendes en høj detaljeringsgrad, bør Kommission tillægges beføjelser i henhold til artikel 290 i TEUF til at udarbejde en fælles EU-liste over disse skattejurisdiktioner. Listen bør udarbejdes på grundlag af visse kriterier i bilag 1 til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en ekstern strategi til effektiv beskatning (COM(2016)0024 final). Det er af særlig betydning, at Kommissionen gennemfører passende høringer som led i det forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i henhold til principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, som blev godkendt af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i afventning af undertegnelsen. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 21] |
|
(13a) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 48b, stk. 1, 3, 4 og 6, og artikel 48c, stk. 5, i direktiv 2013/34/EU bør Kommissionen også tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (12) . [Ændring 22] |
|
(14) |
Målet for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets virkninger bedre nås på EU-plan, da.; Unionen kan derimod derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. Unionens indsats er således berettiget med henblik på at tackle den grænseoverskridende dimension i tilfælde af aggressiv skatteplanlægning eller ordninger for interne afregningspriser. Dette initiativ tager højde for de betænkeligheder, som de interesserede parter har rejst vedrørende behovet for at takle forvridninger på det indre marked, uden at det går ud over Unionens konkurrenceevne. Det bør ikke medføre unødvendige administrative byrder for virksomhederne, skabe yderligere skattekonflikter eller give risiko for dobbeltbeskatning. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål, i det mindste vedrørende større gennemsigtighed . [Ændring 23] |
|
(15) |
I Samlet set står omfanget af offentliggjorte oplysninger inden for rammerne af dette direktiv i et rimeligt forhold til målet om at øge offentlig gennemsigtighed og offentlig kontrol. Derfor anses dette direktiv overholdes for at overholde de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. [Ændring 24] |
|
(16) |
I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (13) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter , for eksempel i form af en sammenlignende tabel . I forbindelse Med hensyn til dette direktiv finder lovgiver lovgiveren , at fremsendelse fremsendelsen af sådanne dokumenter er berettiget for at nå målet med dette direktiv og undgå potentielle mangler og uoverensstemmelser vedrørende medlemsstaternes gennemførelse i overensstemmelse med deres nationale lovgivning . [Ændring 25] |
|
(17) |
Direktiv 2013/34/EU bør derfor ændres — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer af direktiv 2013/34/EU
I direktiv 2013/34/EU foretages følgende ændringer:
|
1) |
I artikel 1 indsættes som stk. 1a: »1a. De samordningsforanstaltninger, der foreskrives ved artikel 2, 48a-48 g og 51 finder ligeledes anvendelse på medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende filialer, som er oprettet i en medlemsstat af en virksomhed, der ikke henhører under en medlemsstats ret lovgivning, men som har en retlig form, der kan sammenlignes med de virksomhedsformer, der er anført i bilag I.« |
|
2) |
Som kapitel 10a indsættes: »Kapitel 10a Rapport om selskabsskatteoplysninger Artikel 48a Definitioner vedrørende rapportering af selskabsskatteoplysninger I dette kapitel forstås ved:
Artikel 48b Virksomheder og filialer har pligt til at rapportere om selskabsskatteoplysninger 1. Medlemsstaterne pålægger de ultimative moderselskaber, der henhører under deres nationale ret og som har en konsolideret nettoomsætning på eller over 750 000 000 EUR, samt virksomheder, der henhører under deres ret lovgivning, som ikke er tilknyttede virksomheder, og som har en nettoomsætning på eller over 750 000 000 EUR, hvert år at udarbejde og offentliggøre give vederlagsfri offentlig adgang til en rapport om selskabsskatteoplysninger. [Ændring 26] Rapporten om selskabsskatteoplysninger skal offentliggøres i en fælles model, der er til rådighed vederlagsfrit i et åbent dataformat, og gøres tilgængelig for offentligheden på virksomhedens websted på datoen for offentliggørelsen på mindst ét af de officielle sprog i Unionen. Virksomheden skal samme dag desuden registrere rapporten i et offentligt register, der forvaltes af Kommissionen . Medlemsstaterne anvender ikke bestemmelserne i dette stk., når disse virksomheder alene er etableret på en enkelt medlemsstats område og ikke i nogen andre skattejurisdiktioner. [Ændring 27] 2. Medlemsstaterne anvender ikke bestemmelserne i stk. 1 i denne artikel for ultimative moderselskaber, hvis disse virksomheder eller deres tilknyttede virksomheder er underlagt artikel 89 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (*1) og i en land for land-rapport offentliggør oplysninger om alle aktiviteter i alle de tilknyttede virksomheder, der indgår i det konsoliderede årsregnskab for de ultimative moderselskaber. 3. Medlemsstaterne pålægger mellemstore og store datterselskaber, som omhandlet i artikel 3, stk. 3 og 4, som henhører under deres nationale lovgivning ret og er kontrolleret af et ultimativt moderselskab med , som på sin balance i et regnskabsår har en konsolideret nettoomsætning på eller over 750 000 000 EUR og som ikke henhører under lovgivningen i en medlemsstat medlemsstats ret , at offentliggøre rapporten om selskabsskatteoplysninger for det ultimative moderselskab en gang om året. [Ændring 28] På datoen for offentliggørelsen gøres Rapporten om selskabsskatteoplysninger offentliggøres i en fælles model, der er til rådighed vederlagsfrit i et åbent dataformat og gøres tilgængelig for offentligheden på datterselskabets websted for datterselskabet eller på en tilknyttet virksomheds websted på datoen for offentliggørelsen på mindst ét af de officielle sprog i Unionen. Virksomheden skal samme dag desuden registrere rapporten i et offentligt register, der forvaltes af Kommissionen . [Ændring 29] 4. Medlemsstaterne pålægger filialer, der er oprettet på deres område af en virksomhed, som ikke henhører under lovgivningen i en medlemsstat medlemsstats ret , at offentliggøre og stille rapporten om selskabsskatteoplysninger for det ultimative moderselskab vederlagsfrit til rådighed hvert år, som omhandlet i stk. 5, litra a), i denne artikel. [Ændring 30] Rapporten om selskabsskatteoplysninger offentliggøres i en fælles model, der er til rådighed vederlagsfrit i et åbent dataformat og gøres tilgængelig for offentligheden på filialens websted eller på en tilknyttet virksomheds websted på datoen for offentliggørelsen på mindst ét af de officielle sprog i Unionen. Virksomheden skal samme dag desuden registrere rapporten i et offentligt register, der forvaltes af Kommissionen . [Ændring 31] Medlemsstaterne anvender kun første afsnit i dette stykke på filialer med en nettoomsætning, der overstiger den nettoomsætningstærskel, som er fastsat i medlemsstaternes lovgivning ret i henhold til artikel 3, stk. 2. 5. Medlemsstaterne anvender kun bestemmelserne i stk. 4 på en filial, hvis følgende kriterier er opfyldt:
6. Medlemsstaterne anvender ikke bestemmelserne i denne artikels stk. 3 og 4, når en rapport om selskabsskatteoplysninger, som er udarbejdet i henhold til artikel 48c, gøres tilgængelig for offentligheden på webstedet for et ultimativt moderselskab, som ikke henhører under en medlemsstats lovgivning ret , inden for en rimelig frist på højst 12 måneder efter balancedagen, og når rapporten omfatter navn og hjemsted for det enkelte datterselskab eller den enkelte filial, som henhører under en medlemsstats lovgivning ret og som har offentliggjort rapporten i overensstemmelse med artikel 48d, stk. 1. 7. Medlemsstaterne pålægger datterselskaber eller filialer, som ikke er genstand for bestemmelserne i stk. 3 og 4, at offentliggøre rapporten om selskabsskatteoplysninger og gøre den tilgængelig for offentligheden, når disse datterselskaber eller filialer udelukkende er etableret med henblik på at undgå rapporteringskravene i dette kapitel. 7a. For de medlemsstater, der ikke har indført euroen, fremkommer modværdien i national valuta af de i stk. 1, 3 og 5 anførte beløb ved at benytte den valutakurs, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og er i kraft på datoen for dette kapitels ikrafttræden. [Ændring 34] Artikel 48c Indholdet af rapporten om selskabsskatteoplysninger 1. Rapporten om selskabsskatteoplysninger skal indeholde oplysninger om samtlige aktiviteter i virksomheden og det ultimative moderselskab, herunder aktiviteter i alle tilknyttede virksomheder, som indgår i det konsoliderede regnskab for det pågældende regnskabsår. 2. Oplysningerne i stk. 1 fremlægges i en fælles model og omfatter følgende oplysninger, opdelt pr. skattejurisdiktion : [Ændring 35]
Med henblik på første afsnit, litra e), afspejler den aktuelle skatteomkostning alene virksomhedens aktiviteter i det indeværende år og omfatter ikke udskudte skatter eller hensættelser til usikre skatteforpligtelser. 3. Oplysningerne omhandlet i stk. 2 anføres separat for hver medlemsstat i rapporten. Hvis en medlemsstat omfatter flere skattejurisdiktioner, skal oplysningerne kombineres på nationalt niveau anføres separat for hver skattejurisdiktion . [Ændring 42] Rapporten skal også indeholde oplysningerne i artikel 48c, stk. 2, separat for hver skattejurisdiktion, som ved udgangen af det foregående regnskabsår, er opført på den fælles EU-liste over visse skattejurisdiktioner, som er udarbejdet i henhold til artikel 48 g, medmindre det i rapporten udtrykkeligt bekræftes, jf. ansvarsfordelingen i artikel 48e, at de tilknyttede virksomheder i en koncern, som er underlagt lovgivningen i en sådan skattejurisdiktion, ikke er direkte involveret i transaktioner med andre tilknyttede virksomheder i den samme koncern, som er underlagt lovgivningen i en medlemsstat uden for Unionen . [Ændring 43] Oplysningerne i omhandlet stk. 2 anføres aggregeret for andre skattejurisdiktioner i rapporten. [Ændring 44] For at beskytte kommercielt følsomme oplysninger og sikre fair konkurrence kan medlemsstaterne tillade, at en eller flere specifikke oplysninger, der er opført i denne artikel, midlertidigt udelades fra rapporten for så vidt angår aktiviteter i en eller flere specifikke skattejurisdiktioner, når de er af en sådan art, at offentliggørelsen heraf ville være til alvorlig skade for den kommercielle situation for de virksomheder, der henvises til i artikel 48b, stk. 1, og artikel 48b, stk. 3, som den vedrører. Udeladelsen må ikke hindre muligheden for at få en rimelig og afbalanceret forståelse af virksomhedens skattemæssige situation. Udeladelsen anføres i rapporten sammen med en behørigt begrundet forklaring for hver enkel skattejurisdiktion på, hvorfor dette er tilfældet, og med en henvisning til den eller de pågældende skattejurisdiktioner. [Ændring 83] Medlemsstaterne skal gøre en sådan udeladelse afhængig af en forudgående tilladelse fra den nationale kompetente myndighed. Virksomheden skal hvert år indhente en ny tilladelse fra den kompetente myndighed, der træffer afgørelse på grundlag af en ny vurdering af situationen. Hvis de udeladte oplysninger ikke længere opfylder de krav, der er fastsat i afsnit 3a, gøres de straks offentligt tilgængelige. Fra udløbet af den periode, hvori visse oplysninger ikke skal offentliggøres, offentliggør virksomheden også med tilbagevirkende kraft og i form af et aritmetisk gennemsnit de oplysninger, der kræves i henhold til denne artikel, for de foregående år, hvori visse oplysninger ikke skulle offentliggøres. [Ændring 69/rev] Medlemsstaterne underretter Kommissionen om en sådan undtagelse og sender på en fortrolig måde Kommissionen de udeladte oplysninger sammen med en detaljeret redegørelse for den undtagelse, der blev indrømmet. Hvert år offentliggør Kommissionen på sit websted de meddelelser, der er modtaget fra medlemsstaterne, og de forklaringer, der er givet i overensstemmelse med afsnit 3a. [Ændring 47] Kommissionen kontrollerer, at kravet i afsnit 3a overholdes, og overvåger anvendelsen af en sådan midlertidig undtagelse, som indrømmes af de nationale myndigheder. [Ændring 48] Konkluderer Kommissionen efter at have foretaget sin vurdering af de oplysninger, den har modtaget i henhold til afsnit. 3c, at det krav, der er fastsat i afsnit. 3a, ikke er opfyldt, gør den pågældende virksomhed straks oplysningerne offentligt tilgængelige. Fra udløbet af den periode, hvori visse oplysninger ikke skal offentliggøres, offentliggør virksomheden også med tilbagevirkende kraft og i form af et aritmetisk gennemsnit de oplysninger, der kræves i henhold til denne artikel, for de foregående år, hvori visse oplysninger ikke skulle offentliggøres. [Ændring 70/rev] Kommissionen vedtager ved en delegeret retsakt retningslinjer for at hjælpe medlemsstaterne med at definere de tilfælde, hvor offentliggørelse af oplysninger anses for i alvorlig grad at berøre den forretningsmæssige situation for de virksomheder, som den vedrører. [Ændring 50] Oplysningerne fordeles på de relevante skattejurisdiktioner på grundlag af et fast forretningssted eller en permanent forretningsmæssig aktivitet, der som følge af gruppens aktiviteter, kan give anledning til skattepligt i den pågældende skattejurisdiktion. Når flere tilknyttede virksomheders aktiviteter kan give anledning til skattepligt i en og samme skattejurisdiktion, skal oplysningerne vedrørende den pågældende skattejurisdiktion udgøre summen af oplysningerne vedrørende disse aktiviteter for hver af de tilknyttede virksomheder og deres filialer i den pågældende skattejurisdiktion. Oplysninger om særlige aktiviteter må kun tilskrives en skattejurisdiktion ad gangen. 4. Rapporten skal indeholde en overordnet beskrivende del, hvori eventuelle væsentlige forskelle på koncernniveau mellem de beløb, der oplyses i henhold til stk. 2, litra e) og f), hvis det er relevant under hensyntagen til tilsvarende beløb i de foregående regnskabsår. 5. Rapporten om selskabsskatteoplysninger skal offentliggøres i en fælles model, der er til rådighed vederlagsfrit i et åbent dataformat, og den gøres tilgængelig for offentligheden på datterselskabets webstedet eller på en tilknyttet virksomheds websted på datoen for offentliggørelsen på mindst et af EU's Unionens officielle sprog. Virksomheden skal samme dag desuden registrere rapporten i et offentligt register, der forvaltes af Europa-Kommissionen. [Ændring 51] 6. Den valuta, der anvendes i rapporten om selskabsskatteoplysninger, skal være den samme, som er anvendt i de konsoliderede regnskaber. Medlemsstaterne kræver ikke, at denne rapport offentliggøres i en anden valuta end den valuta, der er anvendt i virksomhedens regnskaber. 7. Hvis en medlemsstat ikke har indført euroen, konverteres tærsklen i artikel 48b, stk. 1, til den nationale valuta ved hjælp af den vekselkurs, som blev fastsat den … [datoen indsættes af Publikationskontoret = direktivet ikrafttrædelsesdato datoen for dette direktivs ikrafttræden ] og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og ved at runde op eller ned med højst 5 % for at få et rundt tal i national valuta. Tærsklerne omhandlet i artikel 48b, stk. 3 og 4, konverteres til et tilsvarende beløb i nationalt valuta i ethvert relevant tredjeland ved at anvende den vekselkurs, der blev fastsat den … [datoen indsættes af Publikationskontoret — direktivet ikrafttrædelsesdato datoen for dette direktivs ikrafttræden ] rundet af til nærmeste tusinde. Artikel 48d Offentliggørelse og tilgængelighed 1. Rapporten om selskabsskatteoplysninger offentliggøres i henhold til medlemsstaternes lovgivning ret , jf. kapitel 2 i direktiv 2009/101/EF, sammen med de i artikel 30, stk. 1, i dette direktiv omhandlede dokumenter og eventuelt med de i artikel 9 i Rådets direktiv 89/666/EØF (*2) omtalte regnskabsdokumenter. 2. Rapporten i artikel 48b, stk. 1, 3, 4 og 6, skal være tilgængelig på virksomhedens websted i mindst fem på hinanden følgende år. Artikel 48e Ansvar for udarbejdelse, offentliggørelse og formidling af rapporten om skatteoplysninger 1. Medlemsstaterne For at styrke ansvaret over for tredjemand og for at sikre hensigtsmæssig forvaltning sikrer medlemsstaterne , at medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne for det ultimative moderselskab, som omhandlet i artikel 48b, stk. 1, der handler inden for de beføjelser, der er tillagt dem efter den nationale lovgivning ret , har kollektivt har ansvar for at sikre, at rapporten om skatteoplysninger udarbejdes, offentliggøres og formidles i overensstemmelse med artikel 48b, 48c og 48d. [Ændring 52] 2. Medlemsstaterne sikrer, at medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne for det ultimative moderselskab, som omhandlet i artikel 48b, stk. 3, og eller den/de person(er), der har ansvaret for at udføre offentliggørelsesformaliteterne som omhandlet i artikel 13 i direktiv 89/666/EØF for den i artikel 48b, stk. 4, i nærværende direktiv omhandlede filial, der handler inden for de beføjelser, der er tillagt dem efter den nationale lovgivning ret , har kollektivt ansvar for efter bedste overbevisning og evne at sikre, at rapporten om skatteoplysninger udarbejdes, offentliggøres og formidles i overensstemmelse med artikel 48b, 48c og 48d. Artikel 48f Uafhængig kontrol Når regnskaberne i en tilknyttet virksomhed revideres af en eller flere revisorer eller revisorfirmaer i henhold til artikel 34, stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at revisoren eller revisionsfirmaet kontrollerer, om rapporten om skatteoplysninger er blevet offentliggjort og formidlet i overensstemmelse med artikel 48b, 48c og 48d. Revisoren eller revisorfirmaet skal i revisionsrapporten indføje en bemærkning, hvis rapporten om selskabsskatteoplysninger ikke er blevet offentliggjort og formidlet i overensstemmelse med førnævnte artikler. Artikel 48 g Fælles EU-liste over visse skattejurisdiktioner Kommission tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 49 med henblik på at udarbejde en fælles EU-liste over visse skattejurisdiktioner. Listen udarbejdes efter en vurdering af skattejurisdiktioner, der ikke overholder følgende kriterier:
Artikel 48h Startdato for rapportering af selskabsskatteoplysninger Medlemsstaterne sikrer, at de nationale love eller administrative bestemmelser, der gennemfører artikel 48a-48f, senest finder anvendelse fra den første dag i det førstkommende regnskabsår, der begynder den … [Datoen indsættes af Publikationskontoret = et år efter gennemførelsesdatoen] eller derefter. Artikel 48i Rapport Kommissionen udarbejder en rapport om overholdelsen og virkningen af rapporteringsforpligtelserne i artikel 48a-48f. Rapporten skal omfatter en evaluering af, hvorvidt rapporten om selskabsskatteoplysninger giver passende og forholdsmæssige resultater , og vurderer omkostningerne og fordelene ved at sænke grænsen for den konsoliderede nettoomsætning for, hvornår virksomheder og filialer har pligt til at rapportere om selskabsskatteoplysninger. Der foretages endvidere i rapporten en vurdering af, om der kan være behov for at træffe yderligere supplerende foranstaltninger, under hensyntagen til behovet for at sikre en tilstrækkelig grad af gennemsigtighed og behovet for at skabe bevare og sikre et konkurrencepræget miljø for virksomhederne virksomheder og private investeringer . [Ændring 54] Rapporten forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet senest den … [dato indsættes af Publikationskontoret: fem år efter datoen for gennemførelsen af dette direktiv]. (*1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338)." (*2) Rådets ellevte direktiv 89/666/EØF af 21. december 1989 om offentlighed vedrørende filialer oprettet i en medlemsstat af visse former for selskaber henhørende under en anden stats retsregler (EFT L 395 af 30.12.1989, s. 36).«" |
|
2a) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 48ia Senest 4 år efter vedtagelsen af dette direktiv og under hensyntagen til situationen på OECD-plan foretager Kommissionen en vurdering og aflægger rapport om dette kapitels bestemmelser, navnlig for så vidt angår:
Kommissionen forelægger denne rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, i passende omfang ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.« [Ændring 55] |
|
2b) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 48ib Fælles model for rapporten Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter den fælles model, som der henvises til i artikel 48b, stk. 1, 3, 4 og 6, samt i artikel 48c, stk. 5. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 50, stk. 2.« [Ændring 56] |
|
3) |
I artikel 49 foretages følgende ændringer:
|
|
3a) |
Artikel 51, stk. 1, affattes således: »Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre at disse sanktioner håndhæves gennemførelsen heraf . De pågældende sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne skal som minimum fastlægge administrative foranstaltninger og sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser senest den … [et år efter dette direktivs ikrafttræden] og underretter den strals om alle senere ændringer, der berører disse bestemmelser. Senest den … [tre år efter dette direktivs ikrafttræden] udarbejder Kommissionen en liste over de foranstaltninger og sanktioner, der er fastsat af hver medlemsstat i overensstemmelse med dette direktiv.« [Ændring 58] |
Artikel 2
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den … [dato indsættes af Publikationskontoret: et år efter ikrafttrædelsen et år efter dette direktivs ikrafttræden ]. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i …, den .
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C 487 af 28.12.2016, s. 62.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 27.3.2019.
(3) COM(2015)0610.
(4) COM(2014)0910.
(5) 2015/2010(INL).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
(7) Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(11) Domstolens dom af 4. december 1997 i sag C-97/96 Verband Deutsche Daihatsu-Händler ECLI:EU:C:1997:581.
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/638 |
P8_TA(2019)0310
Fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa (COM(2018)0375 — C8-0230/2018 — 2018/0196(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/47)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0375), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 177, artikel 322, stk. 1, litra a), og artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0230/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 5. december 2018 (2) fra Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til udtalelse fra Revisionsretten af 25. oktober 2018 (3), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget samt til udtalelse fra Budgetudvalget, til holdning i form af ændringsforslag fra Budgetkontroludvalget, til udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og til holdning i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0043/2019), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (4); |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 83.
(2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 41.
(3) EUT C 17 af 14.1.2019, s. 1.
(4) Denne holdning svarer til de ændringer, der blev vedtaget den 13. februar 2019 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0096.
P8_TC1-COD(2018)0196
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa [Ændring 1]
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 177, artikel 322, stk. 1, litra a), og artikel 349,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten (3),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (4), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ifølge artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Unionen for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed stræbe efter at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder eller øer og særlig vægt skal lægges på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art . Disse områder drager særlig fordel af samhørighedspolitikken . Ifølge artikel 175 i TEUF skal Unionen støtte virkeliggørelsen af disse mål med den virksomhed, som den udøver gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Udviklingssektionen, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Investeringsbank og andre instrumenter. Artikel 322 i TEUF udgør retsgrundlaget for vedtagelse af de finansielle regler for fastlæggelse af de nærmere retningslinjer for opstillingen og gennemførelsen af budgettet og for regnskabsaflæggelsen og revisionen samt for kontrollen med de finansielle aktørers ansvar. [Ændring 2] |
|
(1a) |
Det er vigtigt for Den Europæiske Unions og dens borgeres fremtid, at samhørighedspolitikken forbliver Unionens væsentligste investeringspolitik, og at dens finansiering i perioden 2021-2027 således holdes på mindst samme niveau som i programmeringsperioden 2014-2020. Ny finansiering til andre af Unionens aktivitetsområder eller programmer bør ikke ske på bekostning af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus eller Samhørighedsfonden. [Ændring 3] |
|
(2) |
Med henblik på at videreudvikle en samordnet og harmoniseret gennemførelse af de EU-fonde, der gennemføres under delt forvaltning, nemlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, foranstaltninger, der finansieres under delt forvaltning i Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og Fonden for Integreret Grænseforvaltning (IGFV), bør der fastsættes finansielle regler baseret på artikel 322 i TEUF for alle disse fonde (i det følgende benævnt »fondene«) med en klar angivelse af rammerne for anvendelsen af de relevante bestemmelser. Derudover bør der fastsættes fælles bestemmelser baseret på artikel 177 i TEUF med henblik på at omfatte politikspecifikke regler for EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden , EHFF og EHFF i en vis udstrækning Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) . [Ændring 430] |
|
(3) |
På grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for de forskellige fonde, bør de specifikke regler for de enkelte fonde og for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) under EFRU fastsættes i særskilte forordninger (i det følgende benævnt »fondsspecifikke forordninger«) som supplement til denne forordning. |
|
(4) |
Regionerne i den yderste periferi og de nordlige tyndt befolkede områder bør nyde godt af særlige foranstaltninger og af yderligere midler i henhold til artikel 349 i TEUF og artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsesakten af 1994 med henblik på at afhjælpe deres særlige ulemper, der er knyttet til deres geografiske beliggenhed . [Ændring 5] |
|
(5) |
Horisontale principper som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i artikel 10 i TEUF, herunder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, bør respekteres i forbindelse med gennemførelsen af fondene, idet der tages hensyn til chartret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union. Medlemsstaterne bør også overholde forpligtelserne i FN's konvention om barnets rettigheder og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og sikre tilgængelighed i overensstemmelse med konventionens artikel 9 og i overensstemmelse med Unionens lovgivning, der harmoniserer tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser. I den forbindelse bør fondene gennemføres på en måde, der fremmer afinstitutionalisering og pleje i nærmiljøet. Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og integrere kønsaspektet samt bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Fondene bør ikke støtte aktioner, som bidrager til nogen form for segregering eller udstødelse, eller støtte infrastruktur, der er utilgængelig for personer med handicap . Fondenes målsætninger bør forfølges inden for rammerne af en bæredygtig udvikling og Unionens fremme af målet om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, jf. artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF, ud fra princippet om, at forureneren betaler , og under hensyntagen til forpligtelserne i Parisaftalen . For at beskytte det indre markeds integritet skal operationer til fordel for virksomheder overholde Unionens statsstøtteregler, som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF. Fattigdom er en af EU's største udfordringer. Fondene bør derfor bidrage til udryddelse af fattigdom. De bør desuden bidrage til at opfylde Unionens og medlemsstaternes forpligtelse til at nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling . [Ændring 6] |
|
(6) |
Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen, og de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering. |
|
(7) |
Hvis der er fastsat en frist for, at Kommissionen træffer foranstaltninger over for medlemsstaterne, bør Kommissionen tage hensyn til alle nødvendige oplysninger og dokumenter på en rettidig og effektiv måde. Hvis indgivelser fra medlemsstaterne er ufuldstændige eller ikke opfylder kravene i denne forordning og i fondsspecifikke forordninger, og således ikke muliggør en fuldt informeret handling fra Kommissionens side, bør fristen suspenderes, indtil medlemsstaterne opfylder de forskriftsmæssige krav. |
|
(8) |
Med henblik på at bidrage til Unionens prioriteter bør fondene koncentrere deres støtte om et begrænset antal politiske målsætninger i overensstemmelse med de fondsspecifikke missioner i henhold til deres traktatfæstede målsætninger. De politiske målsætninger for AMIF, FIS og IGFV bør fastsættes i de respektive fondsspecifikke forordninger. |
|
(9) |
For at understrege betydningen af at tage hånd om klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil fondene bidrage til at integrere klimaindsatsen i alle EU-politikker og til opnåelsen af et overordnet mål om, at 25 % 30 % af udgifterne i EU-budgettet skal gå til finansiering af støtte til klimamål. Klimasikringsmekanismer bør være en integreret del af programmeringen og gennemførelsen. [Ændring 7] |
|
(9a) |
I betragtning af virkningerne af migrationsstrømmene fra tredjelande bør samhørighedspolitikken bidrage til integrationsprocesserne, navnlig ved at yde infrastrukturstøtte til de byer og lokale og regionale myndigheder, der befinder sig i frontlinjen, og som er mere involveret i gennemførelsen af integrationspolitikkerne. [Ændring 8] |
|
(10) |
En del af det EU-budget, der tildeles til fondene, bør gennemføres af Kommissionen ved delt forvaltning med medlemsstaterne, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) [nummeret på den nye finansforordning] (5) (i det følgende benævnt »finansforordningen«). Ved gennemførelsen af fondene under delt forvaltning bør Kommissionen og medlemsstaterne derfor overholde principperne i finansforordningen, såsom forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling. Medlemsstaterne bør have ansvaret for at forberede og gennemføre programmer. Dette bør ske på det rette territoriale niveau i overensstemmelse med deres institutionelle, retlige og finansielle rammer og bør forestås af de organer, som medlemsstaterne har udpeget til dette formål. Medlemsstaterne bør afstå fra at tilføje regler, der komplicerer støttemodtagernes anvendelse af midlerne. [Ændring 9] |
|
(11) |
Partnerskabsprincippet er et nøgleelement i gennemførelsen af fondene, der bygger på en tilgang med flerniveaustyring og inddragelse af regionale, lokale og andre myndigheder, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter. For at sørge for kontinuitet i tilrettelæggelsen af partnerskabet bør Kommissionen have beføjelse til at ændre og tilpasse Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 (6) fortsat finde anvendelse. [Ændring 10] |
|
(12) |
På EU-niveau tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker til at udpege nationale reformprioriteter og følge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler selv deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten og/eller Unionen. De bør også sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, så der skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand, der ydes af henholdsvis fondene, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion og InvestEU. [Ændring 11] |
|
(13) |
Medlemsstaterne bør bestemme, hvordan der ved udarbejdelsen af programmeringsdokumenter er taget tage hensyn til relevante landespecifikke henstillinger, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF, og relevante rådshenstillinger, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 148, stk. 4, i TEUF , når de er forenelige med programmets målsætninger . I løbet af programmeringsperioden 2021-2027 (i det følgende benævnt »programmeringsperioden«) bør medlemsstaterne regelmæssigt over for overvågningsudvalget og Kommissionen gøre rede for fremskridt i gennemførelsen af programmerne til understøttelse af de landespecifikke henstillinger og den europæiske søjle for sociale rettigheder . I forbindelse med en midtvejsgennemgang bør medlemsstaterne blandt andet overveje, om der er behov for programændringer for at tage hensyn til relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet vedtaget eller ændret siden begyndelsen af programmeringsperioden. [Ændring 12] |
|
(14) |
Medlemsstaterne bør tage hensyn til indholdet af deres udkast til national energi- og klimaplan, som skal udarbejdes i henhold til forordningen om forvaltning af energiunionen (7), og resultatet af den proces, der resulterer i Unionens henstillinger vedrørende disse planer, med henblik på deres programmer , herunder i forbindelse med midtvejsgennemgangen, og de finansielle behov til lavemissionsinvesteringer. [Ændring 13] |
|
(15) |
Partnerskabsaftalen, der udarbejdes af hver enkelt medlemsstat, bør være et strategisk dokument, der fungerer som rettesnor for forhandlingerne mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat om udformningen af programmer. For at mindske den administrative byrde bør det ikke være nødvendigt at ændre partnerskabsaftaler i løbet af programmeringsperioden. Med henblik på at lette planlægningen og undgå overlappende indhold i programmeringsdokumenterne kan bør det være muligt, at partnerskabsaftaler indgå indgår som en del af et program. [Ændring 14] |
|
(16) |
Hver medlemsstat bør må på visse betingelser, der er fastsat i artikel 10 i denne forordning, have fleksibilitet til at bidrage til InvestEU med henblik på levering af budgetgarantier for investeringer i den pågældende medlemsstat. [Ændring 15] |
|
(17) |
For at sikre de nødvendige forudsætninger for en inklusiv, ikkediskriminerende, virkningsfuld og effektiv udnyttelse af EU-støtten fra fondene bør der fastsættes en begrænset liste over grundforudsætninger samt en kortfattet og udtømmende række objektive kriterier for vurdering af grundforudsætningerne. Hver grundforudsætning bør være knyttet til en specifik målsætning og bør anvendes automatisk, hvis den specifikke målsætning udvælges til at modtage støtte. Hvis disse forudsætninger ikke er opfyldt, bør udgifter vedrørende operationer under de relevante specifikke målsætninger ikke medtages i betalingsanmodningerne. For at opretholde en gunstig investeringsramme bør det regelmæssigt overvåges, om grundforudsætningerne fortsat er opfyldt. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at operationer, der er udvalgt til at modtage støtte, gennemføres i overensstemmelse med de fastlagte strategier og planlægningsdokumenter, der ligger til grund for opfyldelsen af grundforudsætningerne, således at det sikres, at alle medfinansierede operationer er i overensstemmelse med Unionens politiske rammer. [Ændring 16] |
|
(18) |
Medlemsstaterne bør for hvert program etablere en performanceramme, der dækker alle indikatorer, delmål og mål, for at overvåge, rapportere om og evaluere programmets performance. Dette bør gøre det muligt at gøre projektudvælgelse og -evaluering resultatorienteret. [Ændring 17] |
|
(19) |
Medlemsstaten bør foretage en midtvejsgennemgang af hvert program, der støttes af EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden. Gennemgangen bør føre til en komplet tilpasning af programmer baseret på programmernes performance, samtidig med at det giver mulighed for at tage højde for nye udfordringer og relevante landespecifikke henstillinger udstedt i 2024 og for fremskridt med de nationale energi- og klimaplaner og den europæiske søjle for sociale rettigheder. Der bør ligeledes tages højde for de demografiske udfordringer . Parallelt hermed bør Kommissionen i 2024, sammen med den tekniske justering for 2025, gennemgå alle medlemsstaternes samlede tildelinger under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst under samhørighedspolitikken for årene 2025, 2026 og 2027 og anvende den tildelingsmetode, der er fastsat i den relevante basisretsakt. Denne gennemgang bør sammen med resultatet af midtvejsgennemgangen resultere i programændringer, der ændrer de finansielle tildelinger for årene 2025, 2026 og 2027. [Ændring 18] |
|
(20) |
Der bør ske en yderligere optimering af mekanismerne til sikring af sammenhængen mellem EU-finansieringspolitikker og Unionens økonomiske styring, der bl.a. giver Kommissionen mulighed for at fremsætte forslag til Rådet om at suspendere alle eller en del af forpligtelserne for et eller flere af programmerne i en medlemsstat, hvis den pågældende medlemsstat forsømmer at træffe effektive foranstaltninger, som led i den økonomiske styringsproces. For at sikre en ensartet gennemførelse og i betragtning af betydningen af de finansielle virkninger af de foranstaltninger, der træffes, bør Rådet tillægges gennemførelsesbeføjelser og handle efter forslag fremsat af Kommissionen. For at lette vedtagelsen af afgørelser, der er nødvendige for at sikre effektive foranstaltninger som led i den økonomiske styringsproces, bør der gøres brug af omvendt kvalificeret flertal. [Ændring 425rev+444rev+448+469] |
|
(20a) |
Medlemsstaterne kan i behørigt begrundede tilfælde fremsætte en anmodning om fleksibilitet inden for den nuværende ramme af stabilitets- og vækstpagten for offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter, der støttes af den offentlige forvaltning i form af medfinansiering af investeringer, der er aktiveret som en del af de europæiske struktur- og investeringsfonde (»ESI-fondene«). Kommissionen bør omhyggeligt vurdere den pågældende anmodning, når den fastlægger den finanspolitiske tilpasning under enten den forebyggende eller den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten. [Ændring 20] |
|
(21) |
Det er nødvendigt at fastsætte fælles krav med hensyn til programmernes indhold, under hensyntagen til de enkelte fondes særlige karakter. Disse fælles krav kan suppleres med fondsspecifikke regler. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX] (8) (i det følgende benævnt »ETS-forordningen«) bør der fastsættes særlige bestemmelser om indholdet af programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg). |
|
(22) |
For at give mulighed for fleksibilitet i gennemførelsen af programmerne og mindske de administrative byrder bør det være tilladt at foretage begrænsede finansielle overførsler mellem prioriteter under det samme program, uden at det forudsætter en afgørelse fra Kommissionen om ændring af programmet. De reviderede finansielle tabeller indgives til Kommissionen for at sikre ajourførte oplysninger om finansielle tildelinger til hver prioritet. |
|
(22a) |
Store projekter tegner sig for en væsentlig del af EU-udgifterne og er ofte af strategisk betydning med hensyn til at realisere EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det er derfor berettiget, at operationer over visse tærskler fortsat er underlagt særlige godkendelsesprocedurer i medfør af denne forordning. Tærsklen bør fastsættes i forhold til de samlede støtteberettigede omkostninger under hensyntagen til de forventede nettoindtægter. For at sikre klarhed bør indholdet af en ansøgning vedrørende et stort projekt til et sådant formål fastlægges. Ansøgningen bør indeholde tilstrækkelige oplysninger til at give sikkerhed for, at det finansielle bidrag fra fondene ikke medfører et væsentligt tab af arbejdspladser andre steder i Unionen. Medlemsstaten bør forelægge alle nødvendige oplysninger, og Kommissionen bør vurdere det store projekt med henblik på at fastslå, om det ønskede finansielle bidrag er berettiget. [Ændring 21] |
|
(23) |
For at styrke den integrerede tilgang til territorial udvikling bør investeringer i form af territoriale redskaber, såsom integrerede territoriale investeringer (»ITI«), lokaludvikling styret af lokalsamfundet (betegnet som »Leader« inden for rammerne af ELFUL) eller ethvert andet territorial territorialt redskab under den politiske målsætning om »et Europa tættere på borgerne«, der støtter initiativer, som medlemsstaterne har udformet med henblik på investeringer planlagt for EFRU, være baseret på territoriale og lokale udviklingsstrategier. Det samme bør gælde for relaterede initiativer såsom intelligente landsbyer. I forbindelse med ITI'er og territoriale redskaber, der er udformet af medlemsstaterne, bør der fastsættes minimumskrav til indholdet af territoriale strategier. Sådanne territoriale strategier bør udvikles og godkendes under de relevante myndigheders eller organers ansvar. For at sikre inddragelse af relevante myndigheder eller organer i gennemførelsen af territoriale strategier bør de pågældende myndigheder eller organer være ansvarlige for udvælgelsen af de operationer, der skal støttes, eller de bør inddrages i udvælgelsen. [Ændring 22] |
|
(24) |
For bedre at mobilisere potentiale på lokalt plan er det nødvendigt at styrke og fremme lokaludvikling styret af lokalsamfundet. Der bør i den forbindelse tages hensyn til lokale behov og lokalt potentiale samt relevante sociokulturelle karakteristika, og der bør indføres strukturelle ændringer og opbygges kapacitet i lokalsamfundet og administrativ kapacitet , og innovation bør stimuleres. Det tætte samarbejde og den integrerede brug af fondene med henblik på at gennemføre lokale udviklingsstrategier bør styrkes. Som et væsentligt princip bør lokale aktionsgrupper, der repræsenterer lokalsamfundets interesser, have ansvaret for at udforme og gennemføre strategier for lokaludvikling styret af lokalsamfundet. For at lette en koordineret støtte fra forskellige fonde til lokaludvikling styret af lokalsamfundet og lette gennemførelsen heraf bør tilgangen med anvendelse af en »ledende fond« fremmes. [Ændring 23] |
|
(25) |
For at mindske den administrative byrde bør teknisk bistand på medlemsstatens initiativ gennemføres ved anvendelse af en fast takst baseret på fremskridtene i programgennemførelsen. Denne tekniske bistand kan suppleres med målrettede foranstaltninger til opbygning af administrativ kapacitet såsom evaluering af de menneskelige ressourcers sammensætning af færdigheder ved hjælp af refusionsmetoder, som ikke er knyttet til omkostninger. Aktioner og resultater samt tilsvarende EU-betalinger kan aftales i en køreplan for betalinger og føre til betalinger for konkrete resultater. [Ændring 24] |
|
(26) |
Det bør præciseres, at når en medlemsstat foreslår Kommissionen, at en prioritet i et program eller en del heraf støttes gennem en finansieringsordning, der ikke er knyttet til omkostninger, bør de aftalte aktioner, resultater og betingelser være knyttet til konkrete investeringer, der gennemføres under programmer med delt forvaltning, i den pågældende medlemsstat eller region. |
|
(27) |
For at undersøge programmernes performance bør medlemsstaten nedsætte overvågningsudvalg , der også består af repræsentanter for civilsamfundet og arbejdsmarkedets partnere . Hvad angår EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, bør de årlige gennemførelsesrapporter erstattes af en årlig struktureret politisk dialog baseret på de seneste oplysninger og data om programgennemførelsen, som stilles til rådighed af medlemsstaten. [Ændring 25] |
|
(28) |
I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 (9) bør fondene evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af fondenes virkninger i praksis. Indikatorerne bør, når det er muligt, udvikles på en måde, som tager hensyn til kønsaspektet. [Ændring 26] |
|
(29) |
For at sikre tilgængeligheden af omfattende, ajourførte oplysninger om gennemførelsen af programmet bør der kræves hyppigere en mere effektiv og rettidig elektronisk rapportering af kvantitative data. [Ændring 27] |
|
(30) |
Med henblik på at støtte forberedelsen af relaterede programmer og aktiviteter for den næste programmeringsperiode bør Kommissionen foretage en midtvejsevaluering af fondene. I slutningen af programmeringsperioden bør Kommissionen foretage retrospektive evalueringer af fondene, hvor der bør fokuseres på virkningen af fondene. Resultaterne af disse evalueringer bør offentliggøres. [Ændring 28] |
|
(31) |
Programmyndigheder, støttemodtagere og interessenter i medlemsstaterne bør øge bevidstheden om resultaterne af EU-finansieringen og oplyse offentligheden herom. Gennemsigtigheds-, kommunikations- og synlighedsaktiviteter er af afgørende betydning for at synliggøre Unionens konkrete indsats, og de bør baseres på nøjagtige, pålidelige og ajourførte oplysninger. For at disse krav skal kunne håndhæves, bør programmyndighederne og Kommissionen være i stand til at anvende afhjælpende foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse. |
|
(32) |
Forvaltningsmyndighederne bør offentliggøre strukturerede oplysninger om de udvalgte operationer og støttemodtagere på webstedet for det program, der understøtter operationen, under hensyntagen til kravene til databeskyttelse af personoplysninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (10). |
|
(33) |
Med henblik på at forenkle anvendelsen af fondene og mindske risikoen for fejl bør såvel de forskellige former for EU-tilskud til medlemsstaterne som de forskellige former for støtte, der ydes af medlemsstaterne til støttemodtagerne, fastlægges. |
|
(34) |
For så vidt angår tilskud, der ydes til støttemodtagerne, bør medlemsstaterne i stigende grad benytte muligheden for forenklede omkostningsmodeller. Tærskelværdien for obligatorisk anvendelse af forenklede omkostningsmodeller bør være knyttet til de samlede omkostninger til operationen for at sikre samme behandling af alle operationer under tærsklen, uanset om støtten er offentlig eller privat. Hvis en medlemsstat agter at foreslå anvendelse af en forenklet omkostningsmodel, kan den høre overvågningsudvalget. [Ændring 29] |
|
(35) |
For at muliggøre en øjeblikkelig anvendelse af faste takster bør alle faste takster, der er fastlægges i medlemsstaterne i perioden 2014-2020 baseret på en rimelig, retfærdig og verificerbar beregningsmetode, fortsat anvendes for lignende operationer, der støttes i henhold til denne forordning, uden at der kræves en ny beregningsmetode. |
|
(36) |
Med henblik på at optimere anvendelsen af samfinansierede miljøinvesteringer, bør der sikres synergi med LIFE-programmet for miljø- og klimaindsatsen, navnlig gennem LIFE's strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter , samt med projekter, der er finansieret under Horisont Europa og andre EU-programmer . [Ændring 30] |
|
(37) |
For at skabe juridisk klarhed bør det fastsættes, hvilken støtteberettigelsesperiode der gælder for udgifter eller omkostninger i forbindelse med operationer, der støttes af fondene i henhold til denne forordning, og at støtten kun ydes til fuldførte operationer. Den dato, fra hvilken udgifterne er berettigede til støtte fra fondene i tilfælde af vedtagelse af nye programmer eller ændringer i programmerne, bør ligeledes præciseres, herunder muligheden for i ekstraordinært tilfælde at udvide perioden for støtteberettigelse til begyndelse på en naturkatastrofe, hvis er der et presserende behov for at mobilisere ressourcer til at reagere på en sådan katastrofe. |
|
(38) |
For at sikre en inklusiv, effektiv, retfærdig og bæredygtig virkning af fondene bør der fastsættes bestemmelser, som sikrer, at investeringer i infrastrukturer eller produktive investeringer er ikkediskriminerende og langsigtede, og som forhindrer, at fondene udnyttes til at skabe en uretmæssig fordel. Forvaltningsmyndighederne bør lægge særlig vægt på ikke at støtte flytninger, når de udvælger operationer, og på at uretmæssigt udbetalte beløb til operationer, der ikke overholder kravet om holdbarhed, behandles som uregelmæssigheder. [Ændring 31] |
|
(39) |
Med henblik på at forbedre komplementariteten og forenkle gennemførelsen bør det være muligt at kombinere støtte fra Samhørighedsfonden og EFRU med støtte fra ESF+ i fælles programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst. |
|
(40) |
For at optimere merværdien af de investeringer, der helt eller delvist er finansieret via EU-budgettet, bør der tilstræbes synergier, især mellem fondene og direkte forvaltede instrumenter, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer. Denne politiske samordning bør fremme letanvendelige mekanismer og flerniveaustyring. Sådanne synergier bør opnås via nogle vigtige mekanismer, navnlig anerkendelsen af faste takster for støtteberettigede omkostninger fra Horisont Europa til en tilsvarende operation og muligheden for at kombinere finansiering fra forskellige EU-instrumenter i den samme operation, når blot dobbeltfinansiering undgås. Ved denne forordning bør der derfor fastsættes regler for supplerende finansiering fra fondene. [Ændring 32] |
|
(41) |
Der bør ikke anvendes finansielle instrumenter til at støtte refinansieringsaktiviteter, som f.eks. erstatning af eksisterende låneaftaler eller andre former for finansiering af investeringer, der allerede er fysisk fuldført eller fuldt ud gennemført på datoen for investeringsbeslutningen, men derimod til at støtte enhver type af nye investeringer i tråd med de underliggende politiske målsætninger. |
|
(42) |
Beslutningen om at finansiere støtteforanstaltninger gennem finansielle instrumenter bør træffes på grundlag af en forhåndsvurdering. Ved denne forordning bør det fastsættes, hvilke obligatoriske elementer forhåndsvurderingerne som minimum bør indeholde, og det bør tillades medlemsstaterne at gøre brug af den forhåndsvurdering, der blev foretaget for perioden 2014-2020, og om nødvendigt at ajourføre den, med henblik på undgå administrative byrder og forsinkelser ved oprettelsen af finansielle instrumenter. |
|
(42a) |
Forvaltningsmyndighederne bør have mulighed for at gennemføre finansielle instrumenter via direkte tildeling af en kontrakt til EIB-Gruppen, nationale erhvervsfremmende banker og internationale finansielle institutioner (IFI'er). [Ændring 33] |
|
(43) |
For at lette gennemførelsen af visse typer af finansielle instrumenter, hvor det planlægges at yde supplerende tilskud, er det muligt at anvende reglerne om finansielle instrumenter på en sådan kombination i ét enkelt finansielt instrument. Der bør i sådanne tilfælde fastsættes specifikke betingelser, der hindrer dobbeltfinansiering. |
|
(44) |
Under fuld overholdelse af de gældende regler om statsstøtte og offentlige udbud, som allerede blev præciseret i programmeringsperioden 2014-2020, bør forvaltningsmyndighederne have mulighed for at træffe afgørelse om, hvilke løsningsmodeller der er mest hensigtsmæssige til gennemførelse af finansielle instrumenter med henblik på at tilgodese målregionernes særlige behov. Inden for disse rammer bør Kommissionen i samarbejde med Den Europæiske Revisionsret yde vejledning til revisorer, forvaltningsmyndigheder og støttemodtagere for så vidt angår vurdering af overholdelsen af statsstøttereglerne og udvikling af statsstøtteordninger. [Ændring 34] |
|
(45) |
I overensstemmelse med principperne og reglerne om delt forvaltning bør medlemsstaterne og Kommissionen have ansvaret for forvaltning og kontrol af programmerne og give sikkerhed for, at anvendelsen af fondene er lovlig og formelt rigtig. Da medlemsstaterne bør have det primære ansvar for en sådan forvaltning og kontrol og sikre, at operationer, der støttes af fondene, er i overensstemmelse med gældende lovgivning, bør deres forpligtelser i denne henseende præciseres. Kommissionens beføjelser og ansvar i denne forbindelse bør ligeledes fastsættes. |
|
(45a) |
For at øge ansvarlighed og gennemsigtighed bør Kommissionen stille et klagebehandlingssystem til rådighed for alle borgere og interessenter i alle faser af forberedelsen og gennemførelsen af programmer, herunder i forbindelse med overvågning og evaluering. [Ændring 35] |
|
(46) |
For at fremskynde opstarten på programgennemførelsen bør videreførelse af gennemførelsesordninger , herunder administrations- og IT-systemer, fra den foregående programmeringsperiode lettes , når det er muligt . Anvendelsen af det IT-system, der allerede er etableret for den foregående programmeringsperiode, bør videreføres, med den fornødne tilpasning, medmindre det er nødvendigt med en ny teknologi. [Ændring 36] |
|
(47) |
For at strømline programforvaltningens funktioner bør integrationen af regnskabsfunktioner med forvaltningsmyndighedens regnskabsfunktioner opretholdes for de programmer, der støttes af AMIF, FIS og IGFV, og det bør også være en mulighed for andre fonde. |
|
(48) |
Eftersom forvaltningsmyndigheden har hovedansvaret for en effektiv gennemførelse af fondene og derfor varetager en lang række funktioner, bør dens funktioner vedrørende udvælgelse af projekter, programforvaltning og støtte til overvågningsudvalget præciseres. Operationer, der udvælges, bør være i overensstemmelse med de horisontale principper. |
|
(48a) |
For at understøtte en effektiv anvendelse af fondene bør EIB's støtte være til rådighed for alle medlemsstater efter disses anmodning. Dette kan omfatte kapacitetsopbygning, støtte til kortlægning, forberedelse og gennemførelse af projekter samt rådgivning om finansielle instrumenter og investeringsplatforme. [Ændring 37] |
|
(49) |
For at optimere synergierne mellem fondene og de instrumenter, der forvaltes direkte, bør støtte til operationer, der allerede har modtaget et kvalitetsmærke (Seal of Excellence), fremmes. |
|
(50) |
For at skabe en god balance mellem en effektiv gennemførelse af fondene og de dermed forbundne administrationsomkostninger og byrder bør forvaltningsverificeringernes hyppighed, omfang og dækning være baseret på en risikovurdering, der tager hensyn til faktorer såsom typen af gennemførte operationer, operationernes kompleksitet og antal, støttemodtagerne samt det risikoniveau, der er konstateret ved tidligere forvaltningsverificeringer og revisioner. Fondenes forvaltnings- og kontrolforanstaltninger bør stå i et rimeligt forhold til risikoniveauet for Unionens budget. [Ændring 38] |
|
(51) |
Revisionsmyndigheden bør foretage revisioner og sikre, at den revisionserklæring, der fremsendes til Kommissionen, er pålidelig. Revisionserklæringen bør give Kommissionen sikkerhed vedrørende tre områder, nemlig lovligheden og den formelle rigtighed af de anmeldte udgifter, forvaltnings- og kontrolsystemernes funktion og regnskabets fuldstændighed, nøjagtighed og rigtighed. |
|
(52) |
En lempelse af verificerings- og revisionskravene bør være mulig, hvis der er sikkerhed for, at programmet har fungeret effektivt i de seneste to år i træk, da dette viser, at fondene gennemføres effektivt over en længere periode. |
|
(53) |
For at mindske den administrative byrde for støttemodtagere og administrationsomkostningerne bør den konkrete anvendelse af princippet om én enkelt revision også fastsættes for fondene. |
|
(54) |
For at forbedre den finansielle forvaltning bør der indføres en forenklet forfinansieringsordning. Forfinansieringsordningen bør sikre, at medlemsstaten har midlerne til at yde støtte til støttemodtagerne fra begyndelsen af gennemførelsen af programmet. |
|
(55) |
For at mindske den administrative byrde for medlemsstaterne og for Kommissionen bør der opstilles en obligatorisk tidsplan for kvartalsvise betalingsanmodninger. Kommissionens betalinger bør fortsat være omfattet af en tilbageholdelse på 10 % indtil betalingen af den årlige saldo, når Kommissionen er i stand til konkludere, at regnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og retvisende. |
|
(56) |
For at mindske den administrative byrde bør proceduren for den årlige godkendelse af regnskabet forenkles ved at skabe enklere regler for betalinger og inddrivelser, hvis der ikke er uenighed mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat. |
|
(57) |
For at beskytte Unionens finansielle interesser og budget bør der træffes forholdsmæssige foranstaltninger, som gennemføres af medlemsstaterne og Kommissionen. Kommissionen bør have mulighed for at afbryde betalingsfrister, suspendere mellemliggende betalinger og anvende finansielle korrektioner, hvis de relevante betingelser er opfyldt. Kommissionen bør overholde proportionalitetsprincippet ved at tage hensyn til arten, grovheden og hyppigheden af uregelmæssighederne og deres finansielle virkninger for EU-budgettet. |
|
(58) |
Medlemsstaterne bør også forebygge, opdage og effektivt behandle enhver uregelmæssighed, herunder svig begået af støttemodtagerne. Desuden kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (11) og forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (12) og (Euratom, EF) nr. 2185/96 (13), foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939 (14), efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (15). Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger, så alle personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejder fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, giver Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig OLAF), Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikrer, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder. Medlemsstaterne bør rapportere aflægge en detaljeret rapport til Kommissionen om konstaterede tilfælde af uregelmæssigheder, herunder svig, og om deres opfølgning heraf samt om opfølgningen af OLAF's undersøgelser. Medlemsstater, der ikke deltager i det forstærkede samarbejde med EPPO, bør rapportere til Kommissionen om afgørelser, der træffes af de nationale retshåndhævende myndigheder i forbindelse med tilfælde af uregelmæssigheder, der påvirker Unionens budget. [Ændring 39] |
|
(59) |
For at tilskynde til finansiel disciplin bør der fastlægges ordninger for frigørelse af budgetmæssige forpligtelser på programniveau. |
|
(60) |
For at fremme TEUF's målsætninger vedrørende økonomisk, social og territorial samhørighed bør målet om investeringer i beskæftigelse og vækst støtte alle regioner. For at give en afbalanceret og gradueret støtte og afspejle det økonomiske og sociale udviklingsniveau bør midler under dette mål tildeles fra EFRU og ESF+ på basis af en tildelingsnøgle, der primært bygger på BNP pr. indbygger. Medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger er mindre end 90 % af EU-gennemsnittet, bør støttes via målet om investeringer i beskæftigelse og vækst fra Samhørighedsfonden. |
|
(61) |
Der bør fastsættes objektive kriterier for udpegelse af regioner og områder, der er berettiget til støtte fra fondene. Med henblik herpå bør skal fastlæggelsen af regionerne og områderne på EU-plan baseres på det fælles klassifikationssystem for regioner, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (16), som senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 868/2014 2016/2066 (17). [Ændring 40] |
|
(62) |
For at udstikke passende finansielle rammer for EFRU, ESF+ , EHFF og Samhørighedsfonden bør Kommissionen fastsætte den årlige fordeling af de disponible tildelinger pr. medlemsstat under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst sammen med listen over støtteberettigede regioner samt tildelingerne til målet om europæisk territorialt samarbejde. Under hensyntagen til at medlemsstaternes nationale tildelinger bør være fastsat på grundlag af de statistiske data og prognoser, der foreligger i 2018, og i betragtning af de skønsmæssige usikkerheder bør Kommissionen gennemgå de samlede tildelinger til alle medlemsstaterne i 2024 på baggrund af de på det tidspunkt seneste tilgængelige statistikker og, hvis der er en kumulativ afvigelse på mere end ± 5 %, bør den justere disse tildelinger for årene 2025-2027, så resultaterne af midtvejsgennemgangen og den tekniske justering samtidig afspejles i programændringerne. [Ændring 41] |
|
(63) |
De transeuropæiske transportnetprojekter vil i overensstemmelse med forordning (EU) [den nye CEF-forordning] (18) fortsat blive finansieret via Samhørighedsfonden både ved delt forvaltning og direkte forvaltning under Connecting Europe-faciliteten (CEF). Med udgangspunkt i den vellykkede tilgang for programmeringsperioden 2014-2020, bør der overføres 10 000 000 000 4 000 000 000 EUR fra Samhørighedsfonden til CEF til dette formål. [Ændring 42] |
|
(64) |
Et vist beløb af midlerne fra EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden bør tildeles det europæiske initiativ for byområder, der bør gennemføres gennem direkte eller indirekte forvaltning fra Kommissionens side. Der bør i fremtiden gøres yderligere overvejelser om den specifikke støtte, der ydes til dårligt stillede regioner og lokalsamfund. [Ændring 43] |
|
(65) |
Med henblik på at sikre en passende tildeling til de forskellige regionskategorier bør de samlede tildelinger til medlemsstaterne for så vidt angår mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner principielt ikke overføres mellem kategorierne. For at imødekomme medlemsstaternes behov for at tackle specifikke udfordringer bør medlemsstaterne imidlertid kunne anmode om, at deres tildelinger til mere udviklede regioner eller til overgangsregioner overføres til mindre udviklede regioner, og de bør begrunde dette valg. For at sikre tilstrækkelige finansielle midler til mindre udviklede regioner bør der fastlægges et loft for overførsler til mere udviklede regioner eller til overgangsregioner. Det bør ikke være muligt at overføre midler mellem mål. |
|
(65a) |
For at tackle de udfordringer, som mellemindkomstregionerne står over for, som beskrevet i den 7. samhørighedsrapport (19) (lav vækst, når der sammenlignes med mere udviklede regioner, men også når der sammenlignes med mindre udviklede regioner, idet dette problem navnlig berører regioner med et BNP pr. indbygger på mellem 90 % og 100 % af det gennemsnitlige BNP for EU-27), bør »overgangsregioner« modtage passende støtte og bestemmes som regioner, hvis BNP pr. indbygger ligger mellem 75 % og 100 % af det gennemsnitlige BNP for EU-27. [Ændring 44] |
|
(66) |
Inden for rammerne af de enestående og specifikke forhold på øen Irland og med henblik på at støtte samarbejdet mellem nord og syd i henhold til Langfredagsaftalen bør der gennemføres et nyt grænseoverskridende »Peace Plus«-program, som bygger videre på arbejdet i forbindelse med tidligere programmer, Peace og Interreg, mellem grænseområderne i Irland og Nordirland. Under hensyntagen til dets praktiske betydning bør dette program støttes med en specifik tildeling, så det fortsat kan støtte fred- og forsoningsaktioner, og en passende andel af de irske tildeling under målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) bør også tildeles til programmet. |
|
(66a) |
I forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen vil en del regioner og medlemsstater blive mere udsat for konsekvenserne af denne udtræden end andre på grund af deres geografi og/eller arten eller omfanget af deres handelsforbindelser. Det er derfor vigtigt at finde praktiske løsninger vedrørende støtte, også inden for rammerne af samhørighedspolitikken, for at tackle udfordringerne for de berørte regioner og medlemsstater, når Det Forenede Kongeriges udtræden har fundet sted. Desuden vil det være nødvendigt at etablere et løbende samarbejde, der omfatter udveksling af oplysninger og god praksis blandt de lokale og regionale myndigheder og medlemsstater, der er mest berørt. [Ændring 45] |
|
(67) |
Det er nødvendigt at fastsætte lofter for medfinansieringssatserne inden for samhørighedspolitikken pr. regionskategori for at sikre, at princippet om medfinansiering overholdes ved hjælp af et passende niveau for den offentlige eller private nationale støtte. Disse satser bør afspejle den økonomiske udvikling i regionerne med hensyn til BNP pr. indbygger i forhold til gennemsnittet i EU-27 , samtidig med at regionerne sikres behandling, som ikke er mindre gunstig, fordi deres kategorisering er blevet ændret . [Ændring 46] |
|
(68) |
For at supplere og ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændring af de elementer, der er indeholdt i visse af bilagene til denne forordning, dvs. vedrørende dimensioner og koder for interventionstyperne, modellerne for partnerskabsaftaler og programmer, modellerne for dataoverførsel, anvendelsen af Den Europæiske Unions logo, elementerne i finansieringsaftaler og strategidokumenter, revisionssporet, elektroniske dataudvekslingssystemer samt modellerne for beskrivelse af forvaltnings- og kontrolsystemet, for forvaltningserklæringen, for revisionserklæringen, for den årlige kontrolrapport, for revisionsstrategien, for betalingsanmodningerne, for regnskaberne og for fastlæggelsen af omfanget af finansielle korrektioner. |
|
(69) |
Desuden bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændringen af den europæiske adfærdskodeks for partnerskab med henblik på at tilpasse kodeksen til denne forordning, fastsættelsen af kriterierne for at fastslå, hvilke sager om uregelmæssigheder der skal indberettes, definitionen af enhedsomkostninger, faste beløb, faste takster og finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, der gælder for alle medlemsstater, samt etableringen af standardiserede stikprøvemetoder. [Ændring 47] |
|
(70) |
Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante , gennemsigtige høringer af alle interesserede parter under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 48] |
|
(71) |
For at sikre ensartede betingelser for vedtagelse af partnerskabsaftaler, vedtagelse eller ændring af programmer samt anvendelse af finansielle korrektioner bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Gennemførelsesbeføjelserne vedrørende det format, der skal anvendes til rapportering af uregelmæssigheder, de elektroniske data, der skal registreres og lagres, og modellen for den endelige performancerapport bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (20). Selv om disse retsakter har en generel karakter, bør rådgivningsproceduren anvendes, eftersom de kun foreskriver tekniske aspekter, formularer og modeller. Gennemførelsesbeføjelserne i forbindelse med fastlæggelsen af fordelingen af de finansielle tildelinger til EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden bør vedtages uden udvalgsprocedurer, da de blot afspejler anvendelsen af en på forhånd fastlagt beregningsmetode. |
|
(72) |
Eftersom hverken Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (21) eller nogen andre retsakter vedrørende programmeringsperioden 2014-2020 ophæves, bør de fortsat finde anvendelse på programmer og operationer, der støttes af fondene under programmeringsperioden 2014-2020. Eftersom gennemførelsesperioden for forordning (EU) nr. 1303/2013 forventes at strække sig over i den programmeringsperiode, der er omfattet af nærværende forordning, og for at sikre kontinuitet i gennemførelsen af visse operationer, der blev godkendt ved nævnte forordning, bør der fastsættes bestemmelser om faser. De individuelle faser af en operation i faser, der tjener samme overordnede mål, bør gennemføres i overensstemmelse med den programmeringsperiodes regler, som fasen modtager finansiering i henhold til. |
|
(73) |
Målene for denne forordning, nemlig at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og at fastsætte fælles regler for den del af Unionens budget, der gennemføres ved delt forvaltning, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på den ene side på grund af omfanget af forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveau og situationen for de særlige udfordringer, som de mindst begunstigede regioner står over for, samt medlemsstaternes og regionernes begrænsede finansielle midler og på den anden side på grund af behovet for en sammenhængende ramme for gennemførelsen, der dækker flere EU-fonde under delt forvaltning. Målene for denne forordning kan således bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. [Ændring 49] |
|
(74) |
I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
AFSNIT I
MÅLSÆTNINGER OG GENERELLE STØTTEREGLER
KAPITEL I
Genstand og definitioner
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Ved denne forordning fastsættes der:
|
a) |
finansielle regler for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF+), Samhørighedsfonden , Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) , Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMIF) og Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV) (i det følgende benævnt »fondene«) [Ændring 50] |
|
b) |
fælles bestemmelser for EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og EHFF og ELFUL som omfattet af stk. 1a i denne artikel . [Ændring 431] |
1a. Afsnit I, kapitel I — artikel 2, stk. 4 a, kapitel II — artikel 5, afsnit III, kapitel II — artikel 22-28 og afsnit IV — kapitel III — afdeling I — artikel 41-43 finder anvendelse på støtteforanstaltninger finansieret af ELFUL og afsnit I, kapitel I — artikel 2, stk. 15-25, samt afsnit V, kapitel II, afdeling II, artikel 52-56, finder anvendelse på de finansielle instrumenter, der er omhandlet i artikel 74 i forordning (EU)…/… [Forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik] og støttet af ELFUL. [Ændring 432]
2. Denne forordning finder ikke anvendelse på indsatsområderne vedrørende beskæftigelse og social innovation og sundhed under ESF+ og heller ikke på komponenterne med direkte eller indirekte forvaltning under EHFF, AMIF, FIS og IGFV, undtagen med hensyn til teknisk bistand på Kommissionens initiativ.
3. Artikel 4 og 10, afsnit II, kapitel III, afsnit III, kapitel II, og afsnit VIII finder ikke anvendelse på AMIF, FIS og IGFV.
4. Afsnit VIII finder ikke anvendelse på EHFF.
5. Afsnit II, kapitel II, artikel 11, og kapitel III, artikel 15, afsnit III, kapitel I, afsnit IV, kapitel I, artikel 33-36 og artikel 38, stk. 1-4, kapitel II, artikel 39, kapitel III, artikel 45, og afsnit VI, kapitel II, artikel 67, 71, 73 og 74, og kapitel III, finder ikke anvendelse på Interreg-programmer.
6. Ved nedenfor anførte fondsspecifikke forordninger kan der fastsættes supplerende regler til nærværende forordning, og de må ikke være i modstrid med nærværende forordning. I tilfælde af tvivl om anvendelsen af nærværende forordning i forhold til fondsspecifikke forordninger, har nærværende forordning forrang:
|
a) |
forordning (EU) […] (i det følgende benævnt »EFRU- og Samhørighedsfondsforordningen«) (22) |
|
b) |
forordning (EU) […] (i det følgende benævnt »ESF+-forordningen«) (23) |
|
c) |
forordning (EU) […] (i det følgende benævnt »ETS-forordningen«) (24) |
|
d) |
forordning (EU) […] (i det følgende benævnt »EHFF-forordningen«) (25) |
|
e) |
forordning (EU) […] (i det følgende benævnt »AMIF-forordningen«) (26) |
|
f) |
forordning (EU) […] (i det følgende benævnt »FIS-forordningen«) (27) |
|
g) |
forordning (EU) […] (i det følgende benævnt »IGFV-forordningen«) (28) |
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
1) |
»relevante landespecifikke henstillinger«: henstillinger fra Rådet vedtaget i henhold til artikel 121, stk. 2 og 4 , og artikel 148, stk. 4, i TEUF vedrørende strukturelle udfordringer, som det er hensigtsmæssigt at imødegå via flerårige investeringer, der henhører under anvendelsesområdet for fondene som fastsat i fondsspecifikke forordninger, og relevante henstillinger vedtaget i henhold til artikel [XX] i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [nummer på den nye forordning om styring af energiunionen] [Ændring 54] |
|
1a) |
»grundforudsætning«: en konkret og præcist fastlagt forudsætning, som er reelt forbundet med en direkte indvirkning på den effektive opfyldelse af en specifik målsætning i programmet [Ændring 55] |
|
2) |
»gældende ret«: EU-ret og national ret, der vedrører anvendelsen af denne forordning |
|
3) |
»operation«:
|
|
4) |
»operation af strategisk betydning«: en operation, der yder et afgørende bidrag til opfyldelsen af et programs målsætninger, og som er genstand for særlige overvågnings- og kommunikationsforanstaltninger |
|
4a) |
»program«: i forbindelse med ELFUL, de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik som omhandlet i forordning (EU) […] (»forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik«) [Ændring 56] |
|
5) |
»prioritet«: i forbindelse med AMIF, FIS og IGFV, en specifik målsætning; i forbindelse med EHFF, type af støtteområder som omhandlet i nomenklaturen i bilag III til EHFF-forordningen |
|
6) |
»specifik målsætning«: i forbindelse med EHFF, »støtteområde« som omhandlet i bilag III i EHFF-forordningen |
|
7) |
»bemyndiget organ«: ethvert offentligretligt eller privatretligt organ, der handler under en forvaltningsmyndigheds ansvar eller varetager funktioner eller opgaver på dennes vegne |
|
8) |
»støttemodtager«:
|
|
9) |
»fond for mindre projekter«: en operation i et Interreg-program, der har til formål at udvælge og gennemføre projekter , herunder mellemfolkelige projekter af begrænset finansielt omfang [Ændring 58] |
|
10) |
»mål«: en på forhånd aftalt værdi, der skal opnås i slutningen af programmeringsperioden i forhold til en indikator, der indgår i en specifik målsætning |
|
11) |
»delmål«: et mellemliggende værdi, der skal opnås på et givet tidspunkt i programmeringsperioden i forhold til en indikator, der indgår i en specifik målsætning |
|
12) |
»outputindikator«: en indikator til at måle interventionens specifikke resultater |
|
13) |
»resultatindikator«: en indikator til at måle virkningerne på kort sigt af de støttede interventioner, med særligt henblik på de direkte adressater, målgruppen eller brugerne af infrastrukturen |
|
14) |
»OPP-operation«: en operation, som gennemføres i et partnerskab mellem offentlige organer og den private sektor i overensstemmelse med en OPP-aftale, og som har til formål at levere offentlige tjenester gennem risikodeling, samling af ekspertise fra den private sektor eller supplerende kapitalkilder |
|
15) |
»finansielt instrument«: en struktur, hvorigennem der leveres finansielle produkter |
|
16) |
»finansielt produkt«: egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, lån og garantier som defineret i artikel 2 i forordning (EU, Euratom) […] (i det følgende benævnt »finansforordningen«) |
|
17) |
»slutmodtager«: en juridisk eller fysisk person, der modtager støtte fra fondene via en støttemodtager, der modtager støtte fra en fond for mindre projekter eller fra et finansielt instrument |
|
18) |
»programbidrag«: støtte fra fondene og national offentlig og evt. privat medfinansiering til et finansielt instrument |
|
19) |
»organ, der gennemfører et finansielt instrument«: et offentligretligt eller privatretligt organ, der udfører en holdingfonds eller en særlig fonds opgaver |
|
20) |
»holdingfond«: en fond, der er oprettet af en forvaltningsmyndighed under et eller flere programmer med henblik på at gennemføre finansielle instrumenter via en eller flere særlige fonde |
|
21) |
»særlig fond«: en fond, der er oprettet af en forvaltningsmyndighed eller en holdingfond med henblik på at stille , og gennem hvilken disse stiller finansielle produkter til rådighed for slutmodtagere [Ændring 59] |
|
22) |
»løftestangseffekt«: det tilbagebetalingspligtige finansieringsbeløb, der betales til slutmodtagere, divideret med det beløb, som fondenes bidrag udgør |
|
23) |
»multiplikatorforhold«: i forbindelse med garantiinstrumenter: forholdet mellem værdien af de underliggende udbetalte nye lån, egenkapitalinvesteringer eller kvasiegenkapitalinvesteringer og det programbidragsbeløb, der er afsat i henhold til garantikontrakter til dækning af forventede og uventede tab ved sådanne nye lån, egenkapitalinvesteringer eller kvasiegenkapitalinvesteringer |
|
24) |
»forvaltningsomkostninger«: direkte eller indirekte omkostninger, der refunderes mod dokumentation for udgifter, der er afholdt i forbindelse med gennemførelsen af finansielle instrumenter |
|
25) |
»forvaltningsgebyrer«: en pris for leverede tjenesteydelser som fastsat i finansieringsaftalen mellem forvaltningsmyndigheden og det organ, der gennemfører en holdingfond eller en særlig fond, og, i påkommende tilfælde, det organ, der gennemfører en holdingfond, og det organ, som gennemfører en særlig fond |
|
26) |
»flytning«: overførsel af den samme eller lignende aktivitet eller en del heraf som defineret i artikel 2, nr. 61a), i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (32) om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF |
|
27) |
»offentligt bidrag«: ethvert bidrag til finansiering af operationer, som hidrører fra nationale, regionale eller lokale offentlige myndigheders budget, eller fra en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), der er oprettet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 (33), EU-budgettet til rådighed for fondene, offentligretlige organers budget eller sammenslutninger af offentlige myndigheders eller offentligretlige organers budget; kan, med henblik på at fastsætte medfinansieringssatsen for ESF+-programmer eller prioriteter, omfatte finansieringsmidler, som arbejdsgivere og arbejdstagere har fremskaffet i fællesskab |
|
28) |
»regnskabsår«: perioden fra den 1. juli til den 30. juni i det følgende år, undtagen for programmeringsperiodens første regnskabsår, hvor perioden regnes fra begyndelsesdatoen for udgifternes støtteberettigelse til den 30. juni 2022; for det sidste regnskabsår er perioden 1. juli 2029 til 30. juni 2030 |
|
29) |
»uregelmæssighed«: enhver overtrædelse af gældende ret, som kan tilskrives en økonomisk aktørs handling eller undladelse i forbindelse med gennemførelsen af fondene, der skader eller vil kunne skade EU-budgettet ved afholdelse af en uretmæssig udgift over EU-budgettet |
|
30) |
»alvorlig mangel«: en mangel, der er til hinder for, at et programs forvaltnings- og kontrolsystem fungerer effektivt, og som kræver væsentlige forbedringer i forvaltnings- og kontrolsystemerne, og såfremt et eller flere af de centrale krav 2, 4, 5, 9, 12, 13 og 15 som omhandlet i bilag X eller to eller flere af de andre centrale krav vurderes som tilhørende kategori 3 og 4 omhandlet i samme bilag |
|
31) |
»samlet fejlprocent«: summen af de kalkulerede tilfældige fejl og, hvis det er relevant, systembetingede fejl og ukorrigerede atypiske fejl divideret med populationen |
|
32) |
»restfejlprocent«: den samlede fejlprocent fratrukket de finansielle korrektioner, som medlemsstaten har anvendt med henblik på at reducere de risici, der er identificeret af revisionsmyndigheden i dens revisioner af operationer |
|
33) |
»fuldført operation«: en operation, der er fysisk fuldført eller fuldt ud gennemført, og for hvilken alle betalinger er blevet foretaget af støttemodtagerne, og det modsvarende offentlige bidrag er blevet betalt til støttemodtagerne |
|
34) |
»stikprøveenhed«: en af de enheder (som kan være en operation, et projekt under en operation eller en betalingsanmodning fra en støttemodtager), som en population opdeles i med henblik på udtagning af stikprøver |
|
35) |
»spærret konto«: i forbindelse med en OPP-operation, en bankkonto, som er omfattet af en skriftlig aftale mellem et offentligt organ, der er støttemodtager, og den private partner, der er godkendt af forvaltningsmyndigheden eller et bemyndiget organ, og som anvendes til betalinger under støtteberettigelsesperioden og/eller efter støtteberettigelsesperioden |
|
36) |
»deltager«: en fysisk person, der drager fordel af en operation, men som ikke modtager finansiel støtte fra fondene |
|
36a) |
»princippet om energieffektivitet først«: prioritering inden for beslutninger vedrørende energiplanlægning, -politik og -investering af foranstaltninger, der gør energiefterspørgslen og -udbuddet mere effektiv [Ændring 60] |
|
37) |
»klimasikring«: en proces, som sikrer, at infrastrukturen er modstandsdygtig over for de negative klimapåvirkninger i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder eller nationale regler og retningslinjer, hvis sådanne foreligger, eller internationalt anerkendte standarder, at princippet om energieffektivitet først overholdes, og at der vælges specifikke veje for emissionsreduktion og dekarbonisering . [Ændring 61] |
|
37a) |
»EIB«: Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Investeringsfond eller datterselskaber etableret af Den Europæiske Investeringsbank. [Ændring 62] |
Artikel 3
Beregning af tidsfrister for Kommissionens aktioner
Hvis der er fastsat en frist for en aktion, der skal iværksættes af Kommissionen, begynder fristen, når alle oplysninger, der er i overensstemmelse med kravene i denne forordning eller i fondsspecikke forordninger, er blevet forelagt af medlemsstaten.
Denne frist suspenderes dagen efter den dato, hvor Kommissionen sender sine bemærkninger eller en anmodning om ændrede dokumenter til medlemsstaten, indtil medlemsstaten svarer Kommissionen.
KAPITEL II
Politiske målsætninger og principper for støtte fra fondene
Artikel 4
Politiske målsætninger
1. EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og EHFF støtter følgende målsætninger:
|
a) |
et mere konkurrencedygtigt og mere intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling og styrke små og mellemstore virksomheder [Ændring 63] |
|
b) |
et en grønnere, kulstoffattigt kulstoffattig omstilling til en kulstofneutral økonomi og et modstandsdygtigt Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære økonomi, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring [Ændring 64] |
|
c) |
et tættere sammenknyttet Europa ved at øge mobilitet , herunder intelligent og bæredygtig mobilitet, og regional IKT-konnektivitet [Ændring 65] |
|
d) |
et mere socialt og inklusivt Europa — gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder [Ændring 66] |
|
e) |
et Europa tættere på borgerne ved at fremme en bæredygtig og integreret udvikling af byer, landdistrikter og kystområder alle regioner, områder og lokale initiativer. [Ændring 67] |
2. EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden bidrager til EU-indsatsen for at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i overensstemmelse med artikel 174 i TEUF, ved at forfølge følgende mål:
|
a) |
investeringer i beskæftigelse og vækst i medlemsstaterne og regionerne (støttes af EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden) og |
|
b) |
europæisk territorialt samarbejde (Interreg) (støttes af EFRU). |
3. Medlemsstaterne sørger for klimasikring i forbindelse med relevante operationer gennem hele planlægnings- og gennemførelsesprocessen og fremlægger oplysninger til understøttelse af målsætningerne vedrørende miljø og klima ved anvendelse af en metodologi, der bygger på de interventionstyper, der er relevante for hver af fondene. Denne metodologi består i at tildele en specifik vægtning til støtten på et niveau, der afspejler, i hvilket omfang en sådan støtte yder et bidrag til miljømålsætningerne og klimamålsætningerne. For så vidt angår EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden forbindes vægtninger med dimensioner og koder for de interventionstyper, der er fastsat i bilag I. [Ændring 68]
4. I overensstemmelse med deres respektive ansvarsområder og nærhedsprincippet og princippet om flerniveaustyring sikrer medlemsstaterne og Kommissionen sikrer koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem fondene og andre EU-instrumenter som f.eks. reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og instrumentet for teknisk bistand. De optimerer mekanismerne for koordinering mellem de ansvarlige med henblik på at undgå dobbeltarbejde under planlægningen og gennemførelsen. [Ændring 69]
4a. Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer overholdelse af de relevante statsstøtteregler. [Ændring 70]
Artikel 5
Delt forvaltning
1. Medlemsstaterne , i overensstemmelse med deres institutionelle og retlige rammer, og Kommissionen gennemfører det EU-budget, der tildeles fondene, ved delt forvaltning i overensstemmelse med artikel [63] i forordning (EU, Euratom) […] (finansforordningen). [Ændring 71]
2. Kommissionen gennemfører imidlertid , uden at det berører artikel 1, stk. 2, den støtte fra Samhørighedsfonden, der overføres til Connecting Europe-faciliteten (CEF), det europæiske initiativ for byområder og interregionale innovative investeringer, den støtte, der overføres fra ESF+ til tværnationalt samarbejde, de beløb, der er bidrag til InvestEU (34), og teknisk bistand på Kommissionens initiativ ved direkte eller indirekte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 62, stk.1, litra a) og c)]. [Ændring 72]
3. Kommissionen kan efter aftale med den berørte medlemsstat og region gennemføre samarbejdet med regioner i den yderste periferi under målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) ved indirekte forvaltning. [Ændring 73]
Artikel 6
Partnerskab og flerniveaustyring
1. Hver medlemsstat I forbindelse med partnerskabsaftalen og hvert program tilrettelægger et partnerskab med de kompetente regionale og lokale myndigheder hver medlemsstat i overensstemmelse med sine institutionelle og retlige rammer et fuldgyldigt, effektivt partnerskab . Partnerskabet skal mindst omfatte følgende partnere: [Ændring 74]
|
a) |
regionale og lokale myndigheder samt bymyndigheder og andre offentlige myndigheder [Ændring 75] |
|
b) |
arbejdsmarkedets parter |
|
c) |
relevante organer, der repræsenterer civilsamfundet, såsom miljøpartnere , NGO'er og organer, som er ansvarlige for at fremme social inklusion, grundlæggende rettigheder, rettigheder for personer med handicap, ligestilling mellem kønnene og ikke-forskelsbehandling. [Ændring 76] |
|
ca) |
forskningsinstitutioner og universiteter i hensigtsmæssigt omfang. [Ændring 77] |
2. I overensstemmelse med princippet om flerniveaustyring og under anvendelse af en bottom-up-tilgang inddrager medlemsstaterne de pågældende partnere i udarbejdelsen af partnerskabsaftaler under forberedelsen og, gennemførelsen og evalueringen af programmerne, herunder gennem deltagelse i overvågningsudvalgene i overensstemmelse med artikel 34. I den forbindelse tildeler medlemsstaterne en passende procentdel af de midler, der stammer fra fondene, til administrativ kapacitetsopbygning hos arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer. I forbindelse med grænseoverskridende programmer inddrager medlemsstaterne partnere fra alle deltagende medlemsstater. [Ændring 78+459]
3. Tilrettelæggelse og gennemførelse af partnerskabet gennemføres i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 (35). Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 107 for så vidt angår ændringer til den delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 med henblik på at tilpasse denne delegerede forordning til nærværende forordning. [Ændring 79]
4. Mindst en gang om året hører Kommissionen de organisationer, som repræsenterer partnerne på EU-plan, om gennemførelsen af programmerne og underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultatet . [Ændring 80]
Artikel 6a
Horisontale principper
1. Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at de grundlæggende rettigheder respekteres, og at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder overholdes i forbindelse med gennemførelsen af fondene.
2. Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at ligestilling mellem mænd og kvinder, integration af ligestillingsaspektet og integration af kønsaspektet tages i betragtning og fremmes i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af programmer, herunder i relation til overvågning, rapportering og evaluering.
3. Medlemsstaterne og Kommissionen tager passende skridt til at forhindre enhver forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering under forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen, rapporteringen og evalueringen af programmerne. Der skal under forberedelsen og gennemførelsen af programmerne navnlig tages hensyn til tilgængelighed for personer med handicap.
4. Fondenes målsætninger forfølges i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling, idet der tages hensyn til FN's mål om bæredygtig udvikling, og med EU's fremme af målet om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten og bekæmpelse af klimaforandringer ud fra princippet om, at forureneren betaler, jf. artikel 191, stk. 1 og 2, i TEUF.
Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at miljøbeskyttelseskrav, ressourceeffektivitet, princippet om energieffektivitet først, socialt retfærdig energiomstilling, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, biodiversitet, modstandsdygtighed over for katastrofer samt risikoforebyggelse og -styring fremmes under udarbejdelsen og gennemførelsen af programmerne. De sigter mod at undgå investeringer i produktion, forarbejdning, distribution, lagring eller forbrænding af fossile brændstoffer. [Ændring 81]
AFSNIT II
STRATEGISK TILGANG
KAPITEL I
Partnerskabsaftale
Artikel 7
Udarbejdelse og indgivelse af partnerskabsaftalen
1. Hver medlemsstat udarbejder en partnerskabsaftale, der fastlægger ordninger for anvendelsen af fondene på en virkningsfuld og effektiv måde for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027. En sådan partnerskabsaftale udarbejdes i overensstemmelse med den adfærdskodeks, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014. [Ændring 82]
2. Medlemsstaten indgiver partnerskabsaftalen til Kommissionen inden eller samtidig med indgivelsen af det første program , men senest den 30. april 2021 . [Ændring 83]
3. Partnerskabsaftalen kan indgives sammen med det relevante årlige nationale reformprogram og den nationale energi- og klimaplan . [Ændring 84]
4. Medlemsstaten udarbejder partnerskabsaftalen i overensstemmelse med modellen i bilag II. Den kan lade partnerskabsaftalen indgå i et af sine programmer.
5. Interreg-programmer kan indgives til Kommissionen inden indgivelsen af partnerskabsaftalen.
Artikel 8
Partnerskabsaftalens indhold
Partnerskabsaftalen skal indeholde følgende elementer:
|
a) |
de udvalgte politiske målsætninger med angivelse af, hvilke fonde og programmer der vil forfølge målsætningerne, med en begrundelse herfor og, hvis det er relevant, en begrundelse for anvendelse af InvestEU's gennemførelsesmodel, idet der tages hensyn til og opstilles en fortegnelse over relevante landespecifikke henstillinger såvel som regionale udfordringer [Ændring 85] |
|
b) |
for hver af de udvalgte politiske målsætninger, jf. litra a):
|
|
c) |
den foreløbige finansielle tildeling fra hver af fondene pr. politisk målsætning på nationalt og, om nødvendigt, regionalt plan under overholdelse af de fondsspecifikke regler om tematisk koncentration [Ændring 90] |
|
d) |
hvis det er relevant, opdelingen af de finansielle midler pr. regionskategori, jf. artikel 102, stk. 2, og de tildelinger, der foreslås overført mellem regionskategorier, jf. artikel 105 [Ændring 91] |
|
e) |
de beløb, der skal bidrage til InvestEU pr. fond og pr. regionskategori [Ændring 92] |
|
f) |
en fortegnelse over planlagte programmer under fondene med de respektive foreløbige finansielle tildelinger pr. fond og de tilsvarende nationale bidrag pr. regionskategori |
|
g) |
et sammendrag af de aktioner, som den pågældende medlemsstat skal iværksætte med henblik på at styrke sin administrative kapacitet til gennemførelse af fondene og sit forvaltnings- og kontrolsystem . [Ændring 93] |
|
ga) |
hvor det er relevant, en integreret tilgang til håndtering af demografiske udfordringer og/eller specifikke behov i regioner og områder [Ændring 94] |
|
gb) |
en kommunikations- og synlighedsstrategi. [Ændring 95] |
EIB kan efter anmodning fra medlemsstaterne deltage i udarbejdelsen af partnerskabsaftalen og i aktiviteter med tilknytning til udarbejdelsen af operationer, finansielle instrumenter og OPP'er. [Ændring 96]
Med hensyn til målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) skal partnerskabsaftalen kun indeholde en fortegnelse over de planlagte programmer og de grænseoverskridende investeringsbehov i den pågældende medlemsstat . [Ændring 97]
Artikel 9
Godkendelse af partnerskabsaftalen
1. Kommissionen vurderer partnerskabsaftalen og dens overensstemmelse med denne forordning og de fondsspecifikke regler. Kommissionen tager ved vurderingen navnlig hensyn til bestemmelserne i artikel 4 og 6, de relevante landespecifikke henstillinger og de foranstaltninger, der er knyttet til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, samt måden, hvorpå disse håndteres . [Ændring 98]
2. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger senest tre to måneder efter medlemsstatens indgivelse af partnerskabsaftalen. [Ændring 99]
3. Medlemsstaten gennemgår partnerskabsaftalen under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger inden for en måned efter datoen for deres fremlæggelse . [Ændring 100]
4. Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om godkendelse af partnerskabsaftalen senest fire måneder efter datoen for den pågældende medlemsstats første indgivelse af partnerskabsaftalen. Partnerskabsaftalen må ikke ændres. [Ændring 101]
5. Hvis partnerskabsaftalen indgår i et program, jf. artikel 7, stk. 4, vedtager Kommissionen en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om godkendelse af det pågældende program senest seks måneder efter datoen for den pågældende medlemsstats indgivelse af programmet.
Artikel 10
Anvendelse af EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og EHFF via InvestEU
1. Medlemsstaterne kan pr. 1. januar 2023 , efter aftale med de pågældende forvaltningsmyndigheder , i partnerskabsaftalen eller i anmodningen om en ændring af et program, tildele det beløb fra op til 2 % af EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og EHFF, der skal være som bidrag til InvestEU og gennemføres til gennemførelse via budgetgarantier. Det beløb, der skal være bidrag Der kan yderligere tildeles op til InvestEU, må ikke overstige 5 3 % af hver fonds samlede tildelinger, undtagen til InvestEU i behørigt begrundede tilfælde forbindelse med midtvejsgennemgangen . Sådanne bidrag udgør ikke overførsel af midler skal være til rådighed for investeringer i henhold til artikel 21 overensstemmelse med samhørighedspolitikkens mål og i samme regionskategori, som de oprindelige tildelinger var rettet mod. Når et beløb fra EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden tildeles til InvestEU, finder de grundforudsætninger, der er beskrevet i artikel 11 og i bilag III og IV til denne forordning, anvendelse. Der kan kun tildeles midler til fremtidige kalenderår . [Ændring 428]
2. For så vidt angår partnerskabsaftalen kan der tildeles midler fra det aktuelle eller fra fremtidige kalenderår. For så vidt angår en anmodning om en ændring af et program kan der kun tildeles midler fra fremtidige år. [Ændring 103]
3. Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, anvendes til hensættelse af den del af EU-garantien, der hører under medlemsstatens den pågældende medlemsstats segment. [Ændring 104]
4. Hvis en bidragsaftale, jf. artikel [9] i [InvestEU-forordningen], ikke er indgået pr. 31. december 2021 2023 for et beløb, der er omhandlet i stk. 1 og tildelt i partnerskabsaftalen, skal medlemsstaten indgive en anmodning om ændring af et program eller programmer med henblik på at anvende det tilsvarende beløb. [Ændring 105]
Bidragsaftalen vedrørende et beløb, der er omhandlet i stk. 1 og tildelt i anmodningen om en ændring af et program, skal alt efter tilfældet indgås eller ændres samtidig med vedtagelsen af afgørelsen om ændring af programmet. [Ændring 106]
5. Hvis der ikke senest ni måneder efter godkendelsen af bidragsaftalen er indgået en garantiaftale, jf. artikel [9] i [InvestEU-forordningen], overføres de respektive beløb, der er indbetalt til den fælles hensættelsesfond som en hensættelse, tilbage til et program det eller de oprindelige programmer, og medlemsstaterne indgiver en tilsvarende anmodning om en programændring. I dette særlige tilfælde kan midler fra tidligere kalenderår ændres, så længe forpligtelserne endnu ikke er gennemført. [Ændring 107]
6. Hvis en garantiaftale, jf. artikel [9] i [InvestEU-forordningen], ikke er fuldt gennemført inden fire år fra undertegnelsen af garantiaftalen, kan medlemsstaten anmode om, at beløb, der er indgået forpligtelser for i garantiaftalen, men som ikke dækker de underliggende lån eller andre risikobærende instrumenter, behandles i overensstemmelse med stk. 5.
7. Midler, der er genereret af eller kan henføres til de beløb, der var bidrag til InvestEU og blev leveret via budgetgarantier, skal stilles til rådighed for medlemsstaten og den berørte lokale eller regionale myndighed og anvendes til støtte under samme målsætning eller målsætninger i form af finansielle instrumenter. [Ændring 108]
8. Kommissionen genopfører beløb, som ikke har været anvendt til InvestEU, på budgettet for det år, i hvilket den tilsvarende programændring godkendes. En sådan genopførelse på budgettet må ikke række ud over 2027.
Fristen for frigørelse af det beløb, der genopføres på budgettet, jf. artikel 99, begynder fra det år, hvor bidraget er blevet genopført på budgettet.
KAPITEL II
Grundforudsætninger og performanceramme
Artikel 11
Grundforudsætninger
1. For hver specifikt målsætning fastsættes der i denne forordning forudsætninger, der skal være til stede, for at de kan gennemføres virkningsfuldt og effektivt (i det følgende benævnt »grundforudsætninger«) . Grundforudsætningerne finder anvendelse i det omfang, de bidrager til opfyldelsen af programmets specifikke målsætninger. [Ændring 109]
I bilag III fastsættes der horisontale grundforudsætninger, der gælder for alle specifikke målsætninger, og de kriterier, der er nødvendige for at vurdere, om de er opfyldt.
I bilag IV fastsættes der tematiske grundforudsætninger for EFRU, Samhørighedsfonden og ESF+ og de kriterier, der er nødvendige for at vurdere, om de er opfyldt.
2. Ved udarbejdelsen af et program eller indførelse af en ny specifik målsætning som led i en programændring skal medlemsstaten vurdere, om de grundforudsætninger, der er knyttet til den valgte specifikke målsætning, er opfyldt. En grundforudsætning er opfyldt, hvis alle de relaterede kriterier er opfyldt. Medlemsstaten angiver i hvert enkelt program eller i programændringen, hvilke grundforudsætninger der er opfyldt og ikke er opfyldt, og hvis den mener, at en grundforudsætning er opfyldt, skal den anføre en begrundelse herfor. På anmodning af en medlemsstat kan EIB bidrage til vurdering af de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde de relevante grundforudsætninger. [Ændring 110]
3. Hvis en grundforudsætning ikke er opfyldt på tidspunktet for godkendelsen af programmet eller programændringen, skal medlemsstaten underrette Kommissionen, så snart den vurderer, at grundforudsætningen er opfyldt med en begrundelse herfor.
4. Senest tre to måneder efter modtagelsen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, skal Kommissionen foretage en vurdering og underrette medlemsstaten, hvis den er enig i, at forudsætningerne er opfyldt. [Ændring 111]
Hvis Kommissionen er uenig i medlemsstatens vurdering, underretter den medlemsstaten herom og giver den mulighed for at fremsætte sine bemærkninger inden for en måned højst to måneder . [Ændring 112]
5. Udgifter til operationer i tilknytning til den specifikke målsætning kan ikke indgå i betalingsanmodninger, før inden Kommissionen har underrettet medlemsstaten om, at grundforudsætningen er opfyldt, jf. stk. 4 , uden at det berører suspensionen af selve refusionen, indtil forudsætningen er opfyldt . [Ændring 113]
Første afsnit finder ikke anvendelse på operationer, der bidrager til opfyldelse af den tilsvarende grundforudsætning.
6. Medlemsstaten sikrer, at grundforudsætningerne er opfyldt og anvendes i hele programmeringsperioden. Den underretter Kommissionen om eventuelle ændringer, der påvirker opfyldelsen af grundforudsætningerne.
Hvis Kommissionen finder, at en grundforudsætning ikke længere er opfyldt, underretter den medlemsstaten herom og giver den mulighed for at fremsætte sine bemærkninger inden for en måned. Hvis Kommissionen konkluderer, at den manglende opfyldelse af grundforudsætningen stadig er til stede, kan udgifter i tilknytning til den specifikke målsætning ikke indgå i betalingsanmodninger fra den dato, hvor Kommissionen underretter den pågældende medlemsstat herom.
7. Bilag IV finder ikke anvendelse på programmer, der støttes af EHFF.
Artikel 12
Performanceramme
1. Medlemsstaten I samarbejde med lokale og regionale myndigheder etablerer medlemsstaten, hvis det er relevant, en performanceramme, der gør det muligt at overvåge, rapportere om og evaluere programmets performance under gennemførelsen, og som bidrager til at måle fondenes samlede performance. [Ændring 115]
Performancerammen består af:
|
a) |
de output- og resultatindikatorer, som er knyttet til specifikke målsætninger, der er fastsat i de fondsspecifikke forordninger |
|
b) |
de delmål, der skal nås inden udgangen af 2024 for outputindikatorer, og |
|
c) |
de mål, der skal nås inden udgangen af 2029 for output- og resultatindikatorer. |
2. Der skal fastsættes delmål og mål i tilknytning til hver enkelt specifik målsætning inden for et program, med undtagelse af teknisk bistand og specifikke mål vedrørende bekæmpelse af materielle afsavn, jf. artikel [4, litra c) stk. 1 , nr. vii xi )] i ESF+-forordningen. [Ændring 116]
3. Delmål og mål skal gøre det muligt for Kommissionen og medlemsstaten at måle fremskridt hen imod opfyldelsen af de specifikke målsætninger. De skal opfylde de krav, der er fastsat i finansforordningens artikel [33, stk. 3].
Artikel 13
Metoder til etablering af performancerammen
1. Metoderne til at etablere resultatrammen skal omfatte:
|
a) |
de kriterier, som medlemsstaten anvender til at udvælge indikatorer |
|
b) |
data eller dokumentation, der er anvendt, kvalitetssikring af dataene og beregningsmetoden |
|
c) |
faktorer, der kan have indflydelse på realiseringen af delmål og mål, og hvordan disse er blevet taget i betragtning. |
2. Medlemsstaten skal stille disse metoder til rådighed efter anmodning fra Kommissionen.
Artikel 14
Midtvejsgennemgang
1. For programmer, der støttes af EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, skal medlemsstaten og de relevante forvaltningsmyndigheder gennemgå hvert enkelt program under hensyntagen til følgende elementer: [Ændring 117]
|
a) |
de nye udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i 2024 , og de mål, der er fastlagt i forbindelse med gennemførelsen af de integrerede nationale klima- og energiplaner, hvis det er relevant [Ændring 118] |
|
b) |
den socioøkonomiske situation i den pågældende medlemsstat eller region , herunder status for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og territoriale behov for så vidt angår mindskning af forskelle og økonomiske og sociale uligheder [Ændring 119] |
|
c) |
fremskridt med hensyn til at nå delmålene |
|
d) |
resultatet af den tekniske justering, jf. artikel 104, stk. 2, hvis det er relevant |
|
da) |
enhver væsentlig negativ finansiel, økonomisk eller social udvikling, der nødvendiggør en tilpasning af programmerne, herunder som følge af symmetriske eller asymmetriske chok i medlemsstaterne og deres regioner. [Ændring 120] |
2. Medlemsstaten I overensstemmelse med resultatet af gennemgangen forelægger medlemsstaten senest den 31. marts 2025 Kommissionen en anmodning om ændring af de enkelte programmer i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1 , eller oplyser, at der ikke er behov for at foretage ændringer . Medlemsstaten begrunder ændringen baseret på de elementer, der er anført i stk. 1 , eller begrunder, hvor det er relevant, hvorfor det ikke er nødvendigt at foretage ændringer i et program . [Ændring 121]
Det ændrede program skal omfatte:
|
a) |
tildelingerne de reviderede oprindelige tildelinger af finansielle midler pr. prioritet, herunder beløbene for årene 2026 og 2027 [Ændring 122] |
|
b) |
ændrede eller nye mål |
|
ba) |
de beløb, der skal bidrage til InvestEU pr. fond og pr. regionskategori, om nødvendigt [Ændring 123] |
|
c) |
den reviderede tildeling af finansielle midler, der følger af den tekniske justering, jf. artikel 104, stk. 2, herunder beløbene for årene 2025, 2026 og 2027, hvis det er relevant. |
3. Hvis gennemgangen medfører, at der indgives et nyt program, skal finansieringsplanen, jf. artikel 17, stk. 3, litra f), nr. ii), omfatte den samlede finansielle bevilling for hver af fondene fra og med det år, hvor programmet godkendes.
3a. Kommissionen vedtager senest den 31. marts 2026 en rapport, der sammenfatter resultaterne af den i stk. 1 og 2 omhandlede gennemgang. Kommissionen sender rapporten til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. [Ændring 124]
KAPITEL III
Foranstaltninger i forbindelse med forsvarlig økonomisk styring
Artikel 15
Foranstaltninger, der knytter fondenes effektivitet sammen med forsvarlig økonomiske styring
1. Kommissionen kan anmode en medlemsstat om at foretage en gennemgang og foreslå ændringer af relevante programmer, hvis dette er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger.
En sådan anmodning kan foretages med følgende formål:
|
a) |
for at understøtte gennemførelsen af en relevant landespecifik henstilling vedtaget i henhold til artikel 121, stk. 2, i TEUF og en relevant rådshenstilling vedtaget i henhold til artikel 148, stk. 4, i TEUF, der er rettet til den pågældende medlemsstat |
|
b) |
for at understøtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger, der er rettet til den pågældende medlemsstat, og som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, eller artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (36) , forudsat at ændringerne anses for at være nødvendige for at korrigere de makroøkonomiske ubalancer. |
2. En anmodning fra Kommissionen til en medlemsstat, jf. stk. 1, skal begrundes med henvisning til behovet for at støtte gennemførelsen af de relevante henstillinger og skal angive de programmer eller prioriterer, som Kommissionen mener er berørt, og karakteren af de forventede ændringer.
3. Medlemsstaten forelægger sit svar på anmodningen omhandlet i stk. 1 senest to måneder efter modtagelsen af denne og angiver, hvilke ændringer den anser for nødvendige i de pågældende programmer, og årsagerne til sådanne ændringer, angiver, hvilke programmer det drejer sig om, og skitserer karakteren af de foreslåede ændringer og deres forventede indvirkninger på gennemførelsen af henstillingerne og på gennemførelsen af ESI-fondene. Om nødvendigt fremsætter Kommissionen bemærkninger senest en måned efter modtagelsen af dette svar.
4. Medlemsstaten fremsender et forslag om ændring af de relevante programmer senest to måneder efter datoen for afgivelsen af svaret omhandlet i stk. 3.
5. Hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger, eller hvis den finder det godtgjort, at eventuelle fremsatte bemærkninger er blevet behørigt taget i betragtning, vedtager den en afgørelse om godkendelse af ændringerne af de relevante programmer i overensstemmelse med den frist, der er fastsat i artikel [19, stk. 4].
6. Hvis medlemsstaten ikke træffer effektive foranstaltninger som reaktion på en anmodning fremsat i overensstemmelse med stk. 1 inden for de tidsfrister, der er fastsat i stk. 3 og 4, kan Kommissionen suspendere en del af eller alle betalingerne til de pågældende programmer eller prioriteter i overensstemmelse med artikel 91.
7. Kommissionen fremsætter et forslag til Rådet om at suspendere alle eller en del af forpligtelserne eller betalingerne for et eller flere af en medlemsstats programmer, hvis:
|
a) |
Rådet i henhold til artikel 126, stk. 8, eller artikel 126, stk. 11, i TEUF beslutter, at en medlemsstat ikke har truffet effektive foranstaltninger for at rette op på sit uforholdsmæssigt store underskud |
|
b) |
Rådet vedtager to på hinanden følgende henstillinger inden for samme procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (37) med den begrundelse, at medlemsstaten har forelagt en utilfredsstillende korrigerende handlingsplan |
|
c) |
Rådet vedtager to på hinanden følgende afgørelser inden for samme procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer i overensstemmelse med artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1176/2011 om en medlemsstats manglende overholdelse af bestemmelserne med den begrundelse, at den ikke har truffet de anbefalede korrigerende foranstaltninger |
|
d) |
Kommissionen konkluderer, at en medlemsstat ikke har truffet foranstaltninger som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 (38) , og som konsekvens heraf beslutter ikke at tillade udbetaling af den finansielle støtte, der er ydet til den pågældende medlemsstat |
|
e) |
Rådet beslutter, at en medlemsstat ikke overholder det makroøkonomiske tilpasningsprogram, der er omhandlet i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 (39) , eller de foranstaltninger, som Rådet har krævet ved en afgørelse vedtaget i overensstemmelse med artikel 136, stk. 1, i TEUF. |
Der foretages fortrinsvis suspension af forpligtelser; betalinger suspenderes kun, når der kræves øjeblikkelig handling og i tilfælde af væsentlig manglende overholdelse. En suspension af betalinger finder anvendelse på betalingsanmodninger indgivet for de berørte programmer efter datoen for afgørelsen om suspension.
Kommissionen kan, hvis der foreligger ekstraordinære økonomiske omstændigheder, eller hvis den pågældende medlemsstat har fremsat en begrundet anmodning til Kommissionen inden for en frist på ti dage efter vedtagelsen af den afgørelse eller henstillinger, der er omhandlet i foregående afsnit, henstille, at Rådet ophæver den suspension, der er omhandlet i samme afsnit.
8. Et forslag fra Kommissionen vedrørende suspension af forpligtelser anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre Rådet ved en gennemførelsesretsakt med kvalificeret flertal vedtager at forkaste Kommissionens forslag senest en måned efter dets forelæggelse.
Suspensionen af forpligtelser finder anvendelse på forpligtelser fra fondene for den berørte medlemsstat fra og med den 1. januar i det år, der følger efter suspensionsafgørelsen.
Rådet vedtager en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om et forslag fra Kommissionen, jf. stk. 7, vedrørende suspension af betalinger.
9. Omfanget og niveauet af suspensionen af forpligtelser eller betalinger skal være forholdsmæssigt, overholde princippet om ligebehandling af medlemsstaterne og tage hensyn til den pågældende medlemsstats økonomiske og sociale forhold, herunder navnlig niveauet ledighed, fattigdom eller social udstødelse i medlemsstaten set i forhold til EU-gennemsnittet og suspensionens virkninger for den pågældende medlemsstats økonomi. Der skal specifikt tages hensyn til suspensioners indvirkning på programmer, som er af afgørende betydning for håndteringen af ugunstige økonomiske eller sociale forhold.
10. Suspensionen af forpligtelser må højst omfatte 25 % af de forpligtelser, der vedrører det efterfølgende kalenderår, eller højst 0,25 % af det nominelle BNP, alt efter hvad der er lavest, i et eller flere af følgende tilfælde:
|
a) |
ved første tilfælde af manglende overholdelse af en procedure vedrørende et uforholdsmæssigt stort underskud, jf. stk. 7, litra a) |
|
b) |
ved første tilfælde af manglende overholdelse i forbindelse med en korrigerende handlingsplan under en procedure vedrørende en uforholdsmæssigt stor ubalance, jf. stk. 7, litra b) |
|
c) |
i tilfælde af manglende overholdelse i forbindelse med de anbefalede korrigerende foranstaltninger under en procedure vedrørende en uforholdsmæssigt stor ubalance, jf. stk. 7, litra c), |
|
d) |
ved første tilfælde af manglende overholdelse, jf. stk. 7, litra d) og e). |
I tilfælde af vedvarende manglende overholdelse kan suspensionen af forpligtelser overstige de maksimale procentsatser, der er fastsat i første afsnit.
11. Rådet ophæver suspensionen af forpligtelser på forslag fra Kommissionen i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i stk. 8, hvis:
|
a) |
proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud er suspenderet, jf. artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (40) , eller Rådet i henhold til artikel 126, stk. 12, TEUF har besluttet at ophæve afgørelsen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud |
|
b) |
Rådet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1176/2011 har godkendt den korrigerende handlingsplan, som den pågældende medlemsstat har forelagt, eller proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer er suspenderet, jf. artikel 10, stk. 5, i nævnte forordning, eller Rådet har afsluttet proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, jf. artikel 11 i nævnte forordning |
|
c) |
Kommissionen har konkluderet, at medlemsstaten har truffet passende foranstaltninger som omhandlet i forordning (EF) nr. 332/2002; |
|
d) |
Kommissionen har konkluderet, at den pågældende medlemsstat har truffet passende foranstaltninger til at gennemføre det tilpasningsprogram, der er omhandlet i artikel 7 i forordning (EU) nr. 472/2013, eller de foranstaltninger, som Rådet har krævet ved en afgørelse vedtaget i overensstemmelse med artikel 136, stk. 1, i TEUF. |
Når Rådet har ophævet suspensionen af forpligtelser, genopfører Kommissionen de suspenderede forpligtelser på budgettet, jf. artikel [8] i Rådets forordning (EU, Euratom) […] ( FFR-forordningen )].
Suspenderede forpligtelser må ikke genopføres på budgettet efter året 2027.
Fristen for frigørelse af det beløb, der genopføres på budgettet, jf. artikel 99, begynder fra det år, hvor den suspenderede forpligtelse er blevet genopført på budgettet.
En afgørelse om ophævelse af suspensionen af betalinger træffes af Rådet efter forslag fra Kommissionen, når de relevante betingelser i første afsnit er opfyldt.
12. Kommissionen holder Europa-Parlamentet informeret om gennemførelsen af denne artikel. Kommissionen skal navnlig, når en af betingelserne i stk. 7 er opfyldt for en medlemsstats vedkommende, straks informere Europa-Parlamentet og fremlægge oplysninger om de fonde og programmer, som kunne blive omfattet af en suspension af forpligtelser.
Europa-Parlamentet kan opfordre Kommissionen til at indgå i en struktureret dialog om anvendelsen af denne artikel, hvad angår fremsendelsen af den information, der er omhandlet i første afsnit.
Kommissionen fremsender forslaget om suspension af forpligtelser eller om ophævelse af en sådan suspension til Europa-Parlamentet og Rådet.
13. Stk. 1-12 finder ikke anvendelse på prioriteter eller programmer i henhold til artikel [4, litra c), nr. v), nr. ii),] i ESF+-forordningen. [Ændring 425/rev+444/rev+448+469]
AFSNIT III
PROGRAMMERING
KAPITEL I
Generelle bestemmelser om fondene
Artikel 16
Udarbejdelse og indgivelse af programmer
1. Medlemsstaterne udarbejder i samarbejde med de partnere, der er omhandlet i artikel 6, programmer til gennemførelse af fondene for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027. [Ændring 140]
2. Medlemsstaterne indgiver programmer til Kommissionen senest 3 måneder efter indgivelsen af partnerskabsaftalen.
3. Medlemsstaterne udarbejder programmer i overensstemmelse med programmodellen i bilag V.
For så vidt angår AMIF, FIS og IGFV udarbejder medlemsstaten programmer i overensstemmelse med programmodellen i bilag VI.
Artikel 17
Programmernes indhold
1. Hvert program skal indeholde en strategi for programmets bidrag til de politiske målsætninger og formidlingen af dets resultater.
2. Et program omfatter prioriteter. Hver prioritet skal svare til én enkelt politisk målsætning en eller flere politiske målsætninger eller til teknisk bistand. En prioritet, der svarer til én enkelt politisk målsætning, skal bestå af en eller flere specifikke målsætninger. Mere end én prioritet kan svare til samme politiske målsætning. [Ændring 141]
For programmer, der støttes af EHFF, kan hver prioritet svare til én eller flere politiske målsætninger. Specifikke målsætninger svarer til støtteområder som defineret i bilag [III] i EHFF-forordningen.
For så vidt angår programmer, der støttes af AMIF, FIS og IGFV, består et program af specifikke målsætninger.
3. Hvert program skal indeholde:
|
a) |
et sammendrag af de vigtigste udfordringer under hensyntagen til:
|
|
b) |
en begrundelse for de valgte politiske målsætninger, tilsvarende prioriteter, specifikke målsætninger og former for støtte |
|
c) |
for hver prioritet, undtagen teknisk bistand, specifikke målsætninger |
|
d) |
for hver specifik målsætning:
|
|
e) |
den planlagte anvendelse af teknisk bistand, jf. artikel 30-32, og relevante interventionstyper |
|
f) |
en finansieringsplan, der indeholder:
|
|
g) |
den indsats, der gøres for at inddrage de i artikel 6 anførte relevante partnere i udarbejdelsen af programmet og disse partneres rolle i gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af programmet |
|
h) |
for hver grundforudsætning, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 11, bilag III og bilag IV, en vurdering af, om grundforudsætningen er opfyldt på datoen for indgivelse af programmet |
|
i) |
den påtænkte tilgang til kommunikation og synlighed for programmet gennem definition af dets mål, målgrupper, kommunikationskanaler, i hensigtsmæssigt omfang sociale medier samt det planlagte budget og relevante indikatorer for overvågning og evaluering [Ændring 154] |
|
j) |
forvaltningsmyndigheden, revisionsmyndigheden , organet med ansvar for regnskabsfunktionen, jf. artikel 70, og det organ, der modtager betalinger fra Kommissionen. [Ændring 155] |
Litra c) og d) i dette stykke finder ikke anvendelse på den specifikke målsætning, der er fastsat i artikel [4, litra c) stk. 1 , nr. vii xi )] i ESF-forordningen ESF+-forordningen . [Ændring 156]
En miljørapport, der indeholder relevante oplysninger om virkningerne på miljøet i henhold til direktiv 2001/42/EF, vedføjes som bilag til programmet under hensyntagen til behovene for modvirkning af klimaændringer. [Ændring 157]
4. Uanset stk. 3, litra d), skal der for hver specifik målsætning i programmer, der støttes af AMIF, FIS og IGFV, fremlægges følgende:
|
a) |
en beskrivelse af udgangssituationen, udfordringer og tiltag, som støttes af fonden |
|
b) |
en angivelse af de operationelle målsætninger |
|
c) |
en vejledende liste over aktioner og deres forventede bidrag til de specifikke og operationelle målsætninger |
|
d) |
hvis det er relevant, en begrundelse for den operationelle støtte, specifikke aktioner, krisebistand og aktioner som omhandlet i artikel [16 og 17] i AMIF-forordningen |
|
e) |
outputindikatorer og resultatindikatorer med tilsvarende delmål og mål |
|
f) |
en vejledende opdeling af de programmerede midler pr. interventionstype. |
5. Interventionstyperne skal være baseret på en nomenklatur, der er fastsat i bilag I. For så vidt angår programmer, der støttes af AMIF, FIS og IGFV, skal interventionstyperne være baseret på en nomenklatur, der er fastsat i de fondsspecifikke forordninger.
6. For så vidt angår programmer under EFRU, ESF og Samhørighedsfonden, der indgives i overensstemmelse med artikel 16, må omfatter den tabel, der er omhandlet i stk. 3, litra f), nr. ii), kun omfatte beløbene for årene 2021-2025 2027 . [Ændring 158]
7. Medlemsstaten underretter Kommissionen om eventuelle ændringer i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, litra j), uden at kræve en programændring.
Artikel 18
Godkendelse af programmer
1. Kommissionen vurderer programmet og dets overensstemmelse med denne forordning og de fondsspecifikke forordninger samt dets sammenhæng med partnerskabsaftalen. Kommissionen tager ved vurderingen navnlig hensyn til relevante landespecifikke henstillinger og til relevante udfordringer, der er påpeget i gennemførelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og i den europæiske søjle for sociale rettigheder, samt til den måde, de håndteres på . [Ændring 160]
2. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger senest tre to måneder efter medlemsstatens indgivelse af programmet. [Ændring 161]
3. Medlemsstaten gennemarbejder gennemgår programmet under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger inden for to måneder efter deres fremlæggelse . [Ændring 162]
4. Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om godkendelse af programmet senest seks fem måneder efter datoen for medlemsstatens første indgivelse af programmet. [Ændring 163]
Artikel 19
Ændring af programmer
1. Medlemsstaten kan indgive en begrundet anmodning om en ændring af et program sammen med det ændrede program med en beskrivelse af ændringens forventede indvirkning på opfyldelsen af målsætningerne.
2. Kommissionen vurderer ændringen og dens overensstemmelse med denne forordning og de fondsspecifikke forordninger, herunder krav på nationalt plan, og kan fremsætte bemærkninger senest tre to måneder efter indgivelsen af det ændrede program. [Ændring 164]
3. Medlemsstaten gennemgår det ændrede program under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger inden for to måneder efter deres fremlæggelse . [Ændring 165]
4. Kommissionen godkender ændringen af et program, senest seks tre måneder efter at programændringsanmodningen blev indgivet af medlemsstaten. [Ændring 166]
5. Medlemsstaten kan i programmeringsperioden overføre op til 5 7 % af den oprindelige tildeling for en prioritet og ikke mere end 3 5 % af programbudgettet til en anden prioritet i samme program under den samme fond. I denne forbindelse overholder medlemsstaten den adfærdskodeks, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014. For så vidt angår de programmer, der modtager støtte fra EFRU og ESF+, må overførslen kun vedrøre tildelinger til den samme regionskategori. [Ændring 167]
Sådanne overførsler må ikke påvirke foregående år. De betragtes ikke som væsentlige, og de forudsætter ikke en afgørelse fra Kommissionen om ændring af programmet. De skal dog overholde alle de lovgivningsmæssige krav. Medlemsstaten indgiver en revideret tabel til Kommissionen som omhandlet i artikel 17, stk. 3, litra f), nr. ii), iii) og iv).
6. For rettelser af rent administrativ , teknisk eller redaktionel art, som ikke påvirker gennemførelsen af programmet, kræves der ingen godkendelse fra Kommissionen. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne korrektioner. [Ændring 168]
7. For programmer, der støttes af EHFF, forudsætter ændringer af programmer vedrørende indførelsen af indikatorer ikke godkendelse af Kommissionen.
Artikel 20
Fælles støtte fra EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden
1. EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden kan i fællesskab yde støtte til programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst.
2. EFRU og ESF+ kan som supplement og inden for en grænse på 10 15 % af støtten fra disse fonde til hver prioritet i et program finansiere hele eller en del af en operation, hvortil omkostningerne er berettiget til støtte fra den anden fond på grundlag af den pågældende fonds regler for støtteberettigelse, forudsat at sådanne omkostninger er nødvendige for gennemførelsen. [Ændring 169]
Artikel 21
Overførsel af midler
1. Med henblik på at sikre fleksibilitet kan m edlemsstaterne kan , såfremt programmets overvågningsudvalg godkender det, anmode om, at op til 5 % af programmets finansielle tildelinger overføres fra en eller flere fonde til en eller flere andre fonde under delt forvaltning eller til et eller flere instrumenter under direkte eller indirekte forvaltning Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden eller Den Europæiske Hav- og Fiskerifond . [Ændring 170]
2. Overførte midler gennemføres i overensstemmelse med regler for den fond eller det instrument, som midlerne overføres til, og i tilfælde af overførsler til instrumenter under direkte eller indirekte forvaltning, til fordel for den pågældende medlemsstat. [Ændring 171+434]
3. Anmodninger i henhold til stk. 1 skal indeholde det samlede beløb, der overføres for hvert år pr. fond og pr. regionskategori, hvor det er relevant, de skal være behørigt begrundede med hensyn til den komplementaritet og virkning, der skal opnås , og de skal ledsages af det/de ændrede program/programmer, hvorfra midlerne skal overføres i overensstemmelse med artikel 19, med en angivelse af, hvilken anden fond eller hvilket instrument beløbene overføres til. [Ændring 172+433+434]
4. Kommissionen kan gøre indsigelse mod en anmodning om overførsel i den relaterede programændring, hvis dette ville være til skade for opfyldelsen af målsætningerne for det program, hvorfra midlerne skal overføres.
5. Der kan kun overføres midler vedrørende fremtidige kalenderår.
KAPITEL I a
Store projekter [Ændring 173]
Artikel 21a
Indhold
Som led i et eller flere programmer kan EFRU og Samhørighedsfonden yde støtte til en operation, der omfatter en række arbejder, aktiviteter eller tjenesteydelser, der i sig selv tager sigte på udførelse af en uopdelelig opgave af præcis økonomisk eller teknisk art, som har tydeligt fastlagte mål, og til hvilke de samlede støtteberettigede udgifter overstiger 100 000 000 EUR (i det følgende benævnt »stort projekt«). Finansielle instrumenter betragtes ikke som store projekter. [Ændring 174]
Artikel 21b
Oplysninger, der er nødvendige med henblik på godkendelse af store projekter
Inden et stort projekt godkendes, forelægger forvaltningsmyndigheden Kommissionen følgende oplysninger:
|
a) |
detaljer vedrørende det organ, der skal have ansvaret for gennemførelsen af det store projekt, og dets kapacitet |
|
b) |
en beskrivelse af investeringen og dens lokalisering |
|
c) |
de samlede udgifter og samlede støtteberettigede udgifter |
|
d) |
feasibilityundersøgelser, der er foretaget, herunder en analyse af alternativer, og resultaterne |
|
e) |
en cost-benefit-analyse, herunder en økonomisk og finansiel analyse, og en risikovurdering |
|
f) |
en analyse af miljøvirkningerne under hensyntagen til behovene for modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og modstandsdygtighed over for katastrofer |
|
g) |
en forklaring på, hvordan det store projekt er foreneligt med de relevante prioriteter i det eller de pågældende programmer og det forventede bidrag til at nå de specifikke mål for disse prioriteter og det forventede bidrag til den socioøkonomiske udvikling |
|
h) |
finansieringsplanen, som skal vise de samlede planlagte finansielle midler og den planlagte støtte fra fondene, EIB og alle andre finansieringskilder sammen med fysiske og finansielle indikatorer for overvågning af fremskridt under hensyntagen til de indkredsede risici |
|
i) |
en tidsplan for det store projekts gennemførelse og, hvis gennemførelsesperioden forventes at overskride programmeringsperioden, de faser, som der anmodes om støtte fra fondene til i programmeringsperioden. [Ændring 175] |
Artikel 21c
Afgørelse om et stort projekt
1. Kommissionen bedømmer det store projekt på grundlag af de i artikel 21b omhandlede oplysninger med henblik på at afgøre, hvorvidt det finansielle bidrag, som der er ansøgt om til det store projekt, er berettiget. Kommissionen vedtager en afgørelse om godkendelse af det finansielle bidrag til det udvalgte store projekt i form af en gennemførelsesretsakt senest tre måneder efter datoen for forelæggelse af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 21b.
2. Kommissionens godkendelse i henhold til stk. 1 er betinget af, at den første bygge- og anlægskontrakt er indgået, eller i tilfælde af operationer, der gennemføres inden for OPP-strukturer, at OPP-aftalen mellem det offentlige organ og det privatretlige organ er undertegnet senest tre år efter datoen for godkendelsen.
3. Hvis Kommissionen ikke godkender det finansielle bidrag til det udvalgte store projekt, giver den en begrundelse herfor i sin afgørelse.
4. Store projekter, der er indgivet til godkendelse i henhold til stk. 1, skal optræde på listen over store projekter i et program.
5. Udgifter til et stort projekt kan medtages i en betalingsanmodning, når den er indgivet til godkendelse, jf. stk. 1. Såfremt Kommissionen ikke godkender det store projekt, som forvaltningsmyndigheden har udvalgt, skal udgiftsoversigten efter medlemsstatens tilbagetrækning af ansøgningen eller vedtagelse af Kommissionens afgørelse berigtiges i overensstemmelse hermed. [Ændring 176]
KAPITEL II
Territorial udvikling
Artikel 22
Integreret territorial udvikling
Medlemsstaten støtter integreret territorial udvikling via territoriale og lokale udviklingsstrategier i en eller flere af følgende former:
|
a) |
integrerede territoriale investeringer |
|
b) |
lokaludvikling styret af lokalsamfundet |
|
c) |
et andet territorialt redskab til støtte for initiativer, som medlemsstaterne har udformet med henblik på investeringer programmeret for EFRU under den politiske målsætning, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra e). [Ændring 177] |
Medlemsstaten sikrer sammenhæng og koordinering, når lokale udviklingsstrategier finansieres af mere end én fond. [Ændring 178]
Artikel 23
Territoriale strategier
1. Territoriale strategier, der gennemføres i henhold til artikel 22, litra a) eller c), skal indeholde følgende elementer:
|
a) |
det geografiske område, som er omfattet af strategien , herunder indbyrdes sammenhæng mellem det økonomiske, sociale og miljømæssige område [Ændring 179] |
|
b) |
en analyse af udviklingsbehovene og potentialet i området |
|
c) |
en beskrivelse af en integreret tilgang til håndtering af de identificerede udviklingsbehov og potentialet |
|
d) |
en beskrivelse af inddragelsen af partnerne, jf. artikel 6, i udarbejdelsen og gennemførelsen af strategien. [Ændring 180] |
De kan også indeholde en liste over operationer, der skal støttes.
2. Territoriale strategier udarbejdes og godkendes under ansvar af de relevante bymæssige regionale , lokale eller og andre territoriale offentlige myndigheder eller organer. Allerede eksisterende strategiske dokumenter vedrørende de omfattede områder kan opdateres og anvendes som territoriale strategier. [Ændring 181]
3. Hvis listen over operationer, der skal støttes, er ikke er blevet medtaget i den territoriale strategi, skal de relevante bymæssige regionale , lokale eller andre territoriale myndigheder eller organer udvælge eller inddrages i udvælgelsen af operationer. [Ændring 182]
De udvalgte operationer skal være i overensstemmelse med den territoriale strategi.
3a. Når myndighederne omhandlet i stk. 2 udarbejder territoriale strategier, samarbejder de med de relevante forvaltningsmyndigheder om at fastlægge omfanget af de operationer, der skal støttes under det relevante program. [Ændring 183]
4. Hvis en bymæssig regional , lokal eller anden territorial offentlig myndighed eller et bymæssigt, lokalt eller andet territorialt organ udfører opgaver, der henhører under forvaltningsmyndighedens ansvar, bortset fra udvælgelsen af operationer, skal forvaltningsmyndigheden udpege den pågældende myndighed som et bemyndiget organ. [Ændring 184]
De udvalgte operationer kan støttes under mere end én prioritet under det samme program. [Ændring 185]
5. Der kan ydes støtte til udarbejdelsen og udformningen af territoriale strategier.
Artikel 24
Integrerede territoriale investeringer
1. Hvis en strategi, der gennemføres i overensstemmelse med artikel 23, omfatter investeringer, der modtager støtte fra én eller flere fonde mere end én fond , fra mere end ét program eller fra mere end én prioritet i det samme program, kan aktioner gennemføres som en integreret territorial investering (i det følgende benævnt »ITI«). Om nødvendigt kan hver ITI suppleres med finansiel støtte fra ELFUL. [Ændring 186]
2. Forvaltningsmyndigheden sikrer, at det elektroniske system for programmet/programmerne giver mulighed for identifikation af operationer og output og resultater som bidrager til en ITI.
2a. Hvis listen over operationer, der skal støttes, ikke er blevet medtaget i den territoriale strategi, skal de relevante regionale, lokale og andre offentlige myndigheder eller organer inddrages i udvælgelsen af operationer. [Ændring 187]
Artikel 25
Lokaludvikling styret af lokalsamfundet
1. EFRU, ESF+, og EHFF kan og ELFUL skal yde støtte til lokaludvikling styret af lokalsamfundet. I forbindelse med ELFUL betegnes denne udvikling som lokaludvikling under Leaderprogrammet. [Ændring 188]
2. Medlemsstaten sikrer, at lokaludvikling styret af lokalsamfundet:
|
a) |
fokuserer på subregionale områder |
|
b) |
styres af lokale aktionsgrupper, der består af repræsentanter for offentlige og private lokale socioøkonomiske interesser, hvor ingen enkelt interessegruppe , herunder den offentlige sektor, alene udøver kontrol over beslutningstagningen [Ændring 189] |
|
c) |
gennemføres via integrerede strategier, jf. artikel 26 |
|
d) |
støtter netværkssamarbejde, bottom-up-tilgange, tilgængelighed, nyskabende elementer i den lokale sammenhæng og, hvis det er relevant, samarbejde med andre territoriale aktører. [Ændring 190] |
3. Hvis der er støtte til strategier, der er omhandlet i stk. 2, litra c), til rådighed fra mere end én fond, organiserer de relevante forvaltningsmyndigheder en fælles indkaldelse af interessetilkendegivelser med henblik på udvælgelse af disse strategier og nedsætter et fælles udvalg for alle de berørte fonde til at overvåge gennemførelsen af disse strategier. De relevante forvaltningsmyndigheder kan vælge én af de pågældende fonde til at støtte alle forberedelses-, forvaltnings- og aktivitetsomkostninger, der er omhandlet i artikel 28, stk. 1, litra a) og c), vedrørende disse strategier.
4. Hvis gennemførelsen af en sådan strategi involverer støtte fra mere end én fond, kan de relevante forvaltningsmyndigheder vælge én af de pågældende fonde som den ledende fond. Det kan også specificeres, hvilken type foranstaltninger og operationer der skal finansieres af de enkelte berørte fonde. [Ændring 191]
5. Reglerne for den ledende fond finder anvendelse på den pågældende strategi. Myndighederne vedrørende de øvrige fonde skal forlade sig på beslutninger og forvaltningsverificeringer, der foretages af den ledende fonds kompetente myndighed.
6. Den ledende fonds myndigheder giver myndighederne i andre fonde de oplysninger, der er nødvendige for at overvåge og foretage betalinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i de fondsspecifikke forordninger.
Artikel 26
Lokaludviklingsstrategier styret af lokalsamfundet
1. De relevante forvaltningsmyndigheder sikrer, at hver enkelt strategi, der er omhandlet i artikel 25, stk. 2, litra c), indeholder følgende elementer:
|
a) |
det geografiske område og den population, strategien omfatter |
|
b) |
processen med at involvere lokalsamfundet i udviklingen af strategien |
|
c) |
en analyse af udviklingsbehovene og potentialet i området |
|
d) |
målene for strategien, herunder målbare mål for resultater, og tilknyttede planlagte aktioner som følge af lokale behov, som lokalsamfundet har udpeget [Ændring 192] |
|
e) |
forvaltnings-, overvågnings- og evalueringsordninger, der dokumenterer den lokale aktionsgruppes evne til at gennemføre strategien |
|
f) |
en finansieringsplan, herunder den planlagte tildeling fra hver enkelt fond , herunder om nødvendigt ELFUL, og hvert enkelt program. [Ændring 193] |
2. De relevante forvaltningsmyndigheder fastlægger kriterier for udvælgelse af disse strategier, nedsætter et udvalg til at foretage denne udvælgelse og godkender de strategier, der udvælges af det pågældende udvalg.
3. De relevante forvaltningsmyndigheder færdiggør den første runde af udvælgelsen af strategier og sikrer, at de udvalgte lokale aktionsgrupper kan varetage de opgaver, der er fastsat i artikel 27, stk. 3, senest 12 måneder efter datoen for godkendelse af det relevante program, eller, i tilfælde af strategier, der støttes af mere end én fond, senest 12 måneder efter datoen for godkendelsen af det sidste af programmerne.
4. I afgørelsen om godkendelse af en strategi fastlægges tildelingen for hver enkelt fond og program og fastlægges ansvaret for forvaltnings- og kontrolopgaverne under programmet/programmerne. Tilhørende nationale offentlige bidrag garanteres på forhånd for hele perioden. [Ændring 194]
Artikel 27
Lokale aktionsgrupper
1. Lokale aktionsgrupper skal udforme og gennemføre de strategier, der er omhandlet i artikel 25, stk. 2, litra c).
2. Forvaltningsmyndighederne sikrer, at de lokale aktionsgrupper er inklusive, og at de enten udvælger én partner i gruppen til at være ledende partner i administrative og finansielle spørgsmål eller slutter sig sammen i en lovmæssigt oprettet fælles struktur med henblik på at gennemføre opgaver vedrørende lokaludvikling styret af lokalsamfundet . [Ændring 195]
3. De lokale aktionsgrupper, og kun dem, varetager selv alle følgende opgaver:
|
a) |
opbygning af lokale aktørers administrative evne til at udvikle og gennemføre operationer [Ændring 196] |
|
b) |
udarbejdelse af en ikke-diskriminerende og gennemsigtig udvælgelsesprocedure og kriterier, så interessekonflikter undgås og det sikres, at ingen interessegruppe alene kan udøve kontrol udvælgelsesafgørelser |
|
c) |
udarbejdelse og offentliggørelse af indkaldelse af forslag |
|
d) |
udvælgelse af operationer og fastsættelse af støttebeløb samt forelæggelse af forslagene for den myndighed, der er ansvarlig for endelig verificering af støtteberettigelse forud for godkendelse |
|
e) |
overvågning af fremskridtene hen imod opfyldelsen af strategiens målsætninger |
|
f) |
evaluering af gennemførelsen af strategien. |
4. Hvis lokale aktionsgrupper udfører opgaver, som ikke falder ind under stk. 3, og som forvaltningsmyndigheden eller den udbetalende myndighed har ansvaret for, skal forvaltningsmyndigheden udpege disse lokale aktionsgrupper som bemyndigede organer i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.
5. Den lokale aktionsgruppe kan være en støttemodtager og kan gennemføre operationer i overensstemmelse med strategien , idet den fremmer funktionernes adskillelse i den lokale aktionsgruppe . [Ændring 197]
Artikel 28
Støtte fra fondene til lokaludvikling styret af lokalsamfundet
1. Med henblik på at sikre komplementaritet og synergi sørger medlemsstaten sikrer for , at støtte fra fondene for lokaludvikling styret af lokalsamfundet omfatter: [Ændring 198]
|
a) |
administrativ kapacitetsopbygning og forberedende aktioner, der støtter udarbejdelsen og den fremtidige gennemførelse af strategierne [Ændring 199] |
|
b) |
gennemførelsen af operationer, herunder samarbejdsaktiviteter og forberedelse heraf, der er udvalgt under den lokale udviklingsstrategi |
|
ba) |
animering af strategien for lokaludvikling styret af lokalsamfundet med henblik på at lette udvekslingen mellem de berørte parter, give dem oplysninger og støtte potentielle støttemodtagere i deres udarbejdelse af ansøgninger [Ændring 200] |
|
c) |
forvaltning, overvågning og evaluering af strategien og aktiviteter. |
2. Den støtte, der er omhandlet i stk. 1, litra a), er støtteberettiget, uanset om strategien efterfølgende udvælges til finansiering eller ej.
Den støtte, der er omhandlet i stk. 1, litra c), må ikke overstige 25 % af det samlede offentlige bidrag til strategien.
KAPITEL III
Teknisk bistand
Artikel 29
Teknisk bistand på Kommissionens initiativ
1. På Kommissionens initiativ kan fondene yde støtte til forberedende arbejde, overvågning, kontrol, revision, evaluering, kommunikation, herunder institutionel formidling om Unionens politiske prioriteter, synlighed og alle de administrative og tekniske bistandsaktioner, der er nødvendige for gennemførelsen af denne forordning, og, hvis det er relevant, med tredjelande.
1a. De i stk. 1 nævnte aktioner kan navnlig omfatte følgende:
|
a) |
bistand til projektforberedelse og -vurdering |
|
b) |
støtte til øget institutionel kapacitet og opbygning af administrativ kapacitet med henblik på en effektiv forvaltning af fondene |
|
c) |
undersøgelser i tilknytning til Kommissionens rapportering om fondene og til samhørighedsrapporten |
|
d) |
foranstaltninger vedrørende analyse, forvaltning, overvågning, informationsudveksling og gennemførelse af fondene samt foranstaltninger vedrørende gennemførelsen af kontrolsystemer og teknisk og administrativ bistand |
|
e) |
evalueringer, rapporter fra eksperter, statistikker og undersøgelser, herunder af almen karakter, vedrørende fondenes nuværende og fremtidige funktionsmåde |
|
f) |
aktioner til formidling af oplysninger, netværksarbejde, hvis det er relevant, kommunikationsaktiviteter med særlig fokus på resultaterne og merværdien af støtte fra fondene, samt til bevidstgørelse, fremme af samarbejde og udveksling af erfaringer, herunder med tredjelande |
|
g) |
oprettelse, drift og sammenkobling af elektroniske systemer til forvaltning, overvågning, revision, kontrol og evaluering |
|
h) |
aktioner, som forbedrer evalueringsmetoder og udveksling af oplysninger om evalueringspraksis |
|
i) |
aktioner vedrørende revision |
|
j) |
styrkelse af den nationale og regionale kapacitet vedrørende investeringsplanlægning, finansieringsbehov, udarbejdelse, udformning og gennemførelse af finansielle instrumenter, fælles handlingsplaner og store projekter |
|
k) |
formidling af god praksis for at hjælpe medlemsstaterne med at styrke kapaciteten hos de relevante partnere, jf. artikel 6, stk. 1, og deres paraplyorganisationer. [Ændring 201] |
1b. Kommissionen skal afsætte mindst 15 % af ressourcerne til teknisk bistand på Kommissionens initiativ til at sikre større effektivitet i kommunikationen til offentligheden og stærkere synergier mellem de kommunikationsaktiviteter, der iværksættes på Kommissionens initiativ, ved at udvide videnbasen om resultater, navnlig gennem en mere effektiv dataindsamling og -formidling, evalueringer og rapportering, og især ved at sætte fokus på fondenes bidrag til at forbedre borgernes liv og ved at gøre støtten fra fondene mere synlig samt ved at øge bevidstheden om resultaterne og merværdien af en sådan støtte. Informations-, kommunikations- og synlighedsforanstaltninger om resultaterne og merværdien af støtte fra fondene med særligt fokus på aktiviteter skal videreføres efter afslutningen af programmer, hvor det er relevant. Sådanne foranstaltninger skal også bidrage til virksomhedskommunikation om Unionens politiske prioriteter, i det omfang de har tilknytning til de generelle mål i denne forordning. [Ændring 202]
2. Sådanne aktioner kan omfatte fremtidige og forudgående og fremtidige programmeringsperioder. [Ændring 203]
2a. For at undgå situationer, hvor betalinger suspenderes, sikrer Kommissionen, at medlemsstater og regioner, der oplever problemer med hensyn til overholdelse af reglerne som følge af manglende administrativ kapacitet, modtager passende teknisk bistand til at forbedre den administrative kapacitet. [Ændring 204]
3. Kommissionen fastlægger sine planer, når et bidrag fra fondene påtænkes, i overensstemmelse med finansforordningens artikel [110].
4. De i denne artikel omhandlede aktioner kan alt efter deres formål finansieres som enten drifts- eller administrationsudgifter.
Artikel 30
Teknisk bistand fra medlemsstaterne
1. På en medlemsstats initiativ kan fondene yde støtte til aktioner, der kan vedrører vedrøre foregående og efterfølgende programmeringsperioder, og som er nødvendige for en effektiv forvaltning og anvendelse af de pågældende fonde , for kapacitetsopbygning hos de partnere, som er omhandlet i artikel 6, og for sikring af funktioner såsom forberedelse, uddannelse, forvaltning, overvågning, evaluering, synlighed og kommunikation . [Ændring 205]
2. Hver af fondene kan støtte tekniske bistandsaktioner, der er støtteberettigede under en eller flere af de øvrige fonde.
3. Inden for hvert enkelt program skal teknisk bistand tage form af en prioritet vedrørende enten én enkelt fond eller flere fonde . [Ændring 206]
Artikel 31
Finansiering efter takst af teknisk bistand fra medlemsstaterne
1. Teknisk bistand til hvert program refunderes som et fast beløb ved anvendelse af procentsatserne i stk. 2 på de støtteberettigede udgifter, der indgår i hver betalingsanmodning i henhold til artikel 85, stk. 3, litra a) eller c).
2. På grundlag af en aftale mellem Kommissionen og medlemsstaterne og under hensyntagen til programmets finansieringsplan kan den procentdel af fondene, der refunderes for teknisk bistand, er følgende være op til : [Ændring 207]
|
a) |
for støtte fra EFRU under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og for støtte fra Samhørighedsfonden: 2,5 3 % [Ændring 208] |
|
b) |
for støtte fra ESF+: 4 5 % og for programmer i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c), nr. vii xi ), i ESF+-forordningen: 5 6 % [Ændring 209] |
|
c) |
for støtte fra EHFF: 6 % |
|
d) |
for støtte fra AMIF, FIS og IGFV: 6 7 %. [Ændring 210] |
For regionerne i den yderste periferi for så vidt angår litra a), b) og c) er procentsatsen op til 1 % højere. [Ændring 211]
3. Særlige regler for teknisk bistand for Interreg-programmerne fastsættes i ETS-forordningen.
Artikel 32
Finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger til teknisk bistand fra medlemsstaterne
Som supplement til artikel 31 kan medlemsstaten foreslå at iværksætte yderligere aktioner vedrørende tekniske teknisk bistand for at styrke den institutionelle kapacitet og den effektivitet hos medlemsstaternes de offentlige myndigheder, og offentlige tjenester samt støttemodtagere og relevante partnere, som er nødvendig med henblik på en effektiv forvaltning og anvendelse af fondene. [Ændring 212]
Støtte til sådanne aktioner gennemføres ved hjælp af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, jf. artikel 89. Teknisk bistand i form af et valgfrit specifikt program kan gennemføres enten gennem finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger til teknisk bistand, eller gennem godtgørelse af direkte omkostninger. [Ændring 213]
AFSNIT IV
OVERVÅGNING, EVALUERING, KOMMUNIKATION OG SYNLIGHED
KAPITEL I
Overvågning
Artikel 33
Overvågningsudvalg
1. Medlemsstaten nedsætter efter høring af forvaltningsmyndigheden et udvalg til at overvåge gennemførelsen af programmet (i det følgende benævnt »overvågningsudvalget«), senest tre måneder efter at den pågældende medlemsstat har fået meddelt afgørelsen om godkendelse af programmet. [Ændring 214]
Medlemsstaten kan nedsætte et enkelt overvågningsudvalg til at dække mere end ét program.
2. Hvert overvågningsudvalg vedtager selv sin forretningsorden under hensyntagen til behovet for fuld gennemsigtighed . [Ændring 215]
3. Overvågningsudvalget mødes mindst en gang om året og behandler alle spørgsmål, der påvirker programmets fremskridt med hensyn til at opfylde målsætningerne.
4. Medlemsstaten offentliggør overvågningsudvalgets forretningsorden og alle data og oplysninger, der udveksles med overvågningsudvalget, på det websted, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1.
5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på programmer i henhold til artikel [4, litra c) stk. 1 , nr. vi xi ),] i ESF+-forordningen og dertil knyttet teknisk bistand . [Ændring 216]
Artikel 34
Overvågningsudvalgets sammensætning
1. Medlemsstaten fastlægger sammensætningen af overvågningsudvalget og sikrer en afbalanceret repræsentation fra de relevante myndigheder i medlemsstaten og bemyndigede organer samt repræsentanter for de i artikel 6 omhandlede partnere via en gennemsigtig proces . [Ændring 217]
Hvert medlem af overvågningsudvalget har en stemme.
Medlemsstaten offentliggør listen over medlemmerne af overvågningsudvalget på det websted, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1.
2. Repræsentanter for Kommissionen deltager i overvågningsudvalgets arbejde med overvågnings- og rådgivende funktion. Repræsentanter for EIB kan om nødvendigt opfordres til at deltage i overvågningsudvalgets arbejde med rådgivende funktion. [Ændring 218]
2a. For så vidt angår AMIF, Fonden for Intern Sikkerhed og IGFV deltager relevante decentraliserede agenturer i arbejdet i overvågningsudvalget med en rådgivende funktion. [Ændring 219]
Artikel 35
Overvågningsudvalgets funktioner
1. Overvågningsudvalget undersøger:
|
a) |
fremskridt med hensyn til gennemførelsen af programmet og opnåelse af delmål og mål |
|
aa) |
forslag til mulige forenklingsforanstaltninger for støttemodtagere [Ændring 220] |
|
b) |
eventuelle spørgsmål, som påvirker programmets performance, og de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere disse spørgsmål , herunder også i hensigtsmæssigt omfang eventuelle uregelmæssigheder [Ændring 221] |
|
c) |
programmets bidrag til at løse de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger |
|
d) |
de elementer i forhåndsvurderingen, der er anført i artikel 52, stk. 3, og det strategidokument, der er omhandlet i artikel 53, stk.2 |
|
e) |
fremskridt med hensyn til gennemførelsen af evalueringer, sammenfatninger af evalueringer og opfølgning på konstaterede forhold |
|
f) |
gennemførelsen af kommunikations- og synlighedsaktioner |
|
g) |
fremskridt med hensyn til gennemførelsen af operationer af strategisk betydning, hvor det er relevant |
|
h) |
opfyldelse af grundforudsætninger og deres anvendelse i hele programmeringsperioden |
|
i) |
fremskridt med hensyn til opbygningen af administrativ kapacitet for offentlige institutioner , partnere og støttemodtagere, hvis det er relevant. [Ændring 222] |
2. Overvågningsudvalget godkender:
|
a) |
den metodologi og de kriterier, der er blevet anvendt ved udvælgelse af operationer, herunder eventuelle ændringer heraf, efter samråd med Kommissionen i henhold til artikel 67, stk. 2, jf. dog artikel 27, stk. 3, litra b), c) og d) |
|
b) |
de årlige performancerapporter for programmer, der støttes af EHFF, AMIF, FIS og IGFV, og den endelige performancerapport for programmer, der støttes af EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden [Ændring 224] |
|
c) |
evalueringsplanen og eventuelle ændringer heraf |
|
d) |
eventuelle forslag fra forvaltningsmyndigheden om ændringer af et program, herunder overførsler i overensstemmelse med artikel 19, stk. 5, og artikel 21. |
|
da) |
ændringer til listen over planlagte operationer af strategisk betydning som omhandlet i artikel 17, stk. 3, litra d) [Ændring 225] |
2a. Overvågningsudvalget kan foreslå forvaltningsmyndigheden yderligere interventionsfunktioner. [Ændring 226]
Artikel 36
Årlig performancegennemgang
1. Der afholdes et årligt gennemgangsmøde mellem Kommissionen og hver enkelt medlemsstat for at gennemgå de enkelte programmers performance. Forvaltningsmyndighederne inddrages behørigt i denne proces. [Ændring 227]
Det årlige gennemgangsmøde ledes af Kommissionen eller af medlemsstaten og Kommissionen i fællesskab, hvis medlemsstaten anmoder herom.
2. For så vidt angår programmer, der støttes af AMIF, FIS og IGFV, afholdes gennemgangsmødet mindst to gange i løbet af programmeringsperioden.
3. For så vidt angår programmer, der støttes af EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, skal medlemsstaten senest en måned inden det årlige gennemgangsmøde give Kommissionen adgang til oplysninger om de elementer, der er nævnt i artikel 35, stk. 1.
For så vidt angår programmer i medfør af EFS+-forordningens artikel [4, stk. 1, litra c), nr. vii)], begrænser de oplysninger, der skal fremlægges, sig til nærværende forordnings artikel 35, stk. 1, litra a), b), e), f) og h).
4. Resultatet af det årlige gennemgangsmøde nedfældes i et vedtaget referat.
5. Medlemsstaten skal følge op på spørgsmål rejst af Kommissionen og inden for tre måneder underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er truffet.
6. For så vidt angår programmer, der støttes af EHFF, AMIF, FIS og IGFV, sender medlemsstaten Kommissionen en årlig performancerapport i overensstemmelse med de fondsspecifikke forordninger. [Ændring 228]
Artikel 37
Overførsel af data
1. Forvaltningsmyndigheden overfører elektronisk de kumulative data for hvert enkelt program senest den 31. januar, 31. marts, 31. maj, 31. juli, 30. september og 30. november hvert år til Kommissionen i overensstemmelse med modellen i bilag VII.
Den første fremsendelse skal ske senest den 31. januar 28. februar 2022, og den sidste senest den 31. januar 28. februar 2030. [Ændring 229]
For så vidt angår programmer i medfør af EFS ESF +-forordningens artikel 4, stk. 1, litra c), nr. vii nr. xi ), fremsendes data årligt senest den 30. november. [Ændring 230]
2. Dataene opdeles for hver prioritet pr. specifik målsætning og pr. regionskategori, og skal vedrøre:
|
a) |
i de senest pr. 31. januar, 31. marts, 31. maj, 31. juli, 30. september og 30. november hvert år fremsendte data antallet af udvalgte operationer, deres samlede støtteberettigede omkostninger, fondenes bidrag og de samlede støtteberettigede udgifter, som støttemodtagerne har anmeldt til forvaltningsmyndigheden, opdelt pr. interventionstype [Ændring 231] |
|
b) |
i de senest pr. 31. maj og 30. november hvert år fremsendte data værdierne af output- og resultatindikatorer for udvalgte operationer og de opnåede værdier pr. operation. [Ændring 232] |
3. For finansielle instrumenter skal der desuden fremsendes data om følgende:
|
a) |
støtteberettigede udgifter pr. type finansielt produkt |
|
b) |
størrelsen af forvaltningsomkostninger og -gebyrer, der er indberettet som støtteberettigede udgifter |
|
c) |
beløbet, pr. type af finansielt produkt, for private og offentlige midler, der er mobiliseret som supplement til fondene; |
|
d) |
renter og anden indtjening, der skabes af støtte fra fondene til finansielle instrumenter omhandlet i artikel 54, og tilbagebetalte midler, der kan henføres til støtte fra fondene som omhandlet i artikel 56. |
4. De data, der fremsendes i overensstemmelse med denne artikel skal være pålidelige og ajourført pr. udgangen af den måned, der går forud for måneden for fremsendelsen.
5. Forvaltningsmyndigheden offentliggør alle de data, der fremsendes til Kommissionen, på det websted, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1.
6. For programmer, der støttes af EHFF, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt efter rådgivningsproceduren i artikel 109, stk. 2, for at fastlægge en model, der er skal anvendes ved gennemførelsen af denne artikel.
Artikel 38
Endelig performancerapport
1. For programmer, der støttes af EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, sender hver forvaltningsmyndighed Kommissionen en endelig performancerapport om programmet senest den 15. februar 2031.
2. I den endelige performancerapport vurderes opfyldelsen af programmets målsætninger på grundlag af de elementer, der er nævnt i artikel 35, stk. 1, med undtagelse af de oplysninger, der er givet i henhold til artikel 35, stk. 1, litra d).
3. Kommissionen behandler den endelige performancerapport og underretter forvaltningsmyndigheden om eventuelle bemærkninger senest fem måneder efter modtagelsen af den endelige performancerapport. Hvis der fremsættes sådanne bemærkninger, tilvejebringer forvaltningsmyndigheden alle nødvendige oplysninger med hensyn til disse bemærkninger og underretter, hvor det er relevant, Kommissionen inden tre måneder om, hvilke foranstaltninger der er truffet. Kommissionen underretter medlemsstaterne om, at rapporten er godtaget.
4. Forvaltningsmyndigheden offentliggør endelige performancerapporter på det websted, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1.
5. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, som fastlægger modellen for den endelige performancerapport. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 108.
KAPITEL II
Evaluering
Artikel 39
Evalueringer foretaget af medlemsstaten
1. Forvaltningsmyndigheden foretager evalueringer af programmet. Hver evaluering skal indeholde en vurdering af programmets inklusivitet, ikkediskriminerende karakter, virkningsfuldhed, effektivitet, relevans, sammenhæng , synlighed og EU-merværdi med det formål at forbedre kvaliteten af udformningen og gennemførelsen af programmer. [Ændring 233]
2. Forvaltningsmyndigheden foretager desuden en evaluering for hvert enkelt program for at vurdere dets konsekvenser senest den 30. juni 2029.
3. Forvaltningsmyndigheden lader evalueringerne udarbejde af funktionelt uafhængige eksperter.
4. Forvaltningsmyndigheden eller medlemsstaten sikrer, at de fornødne procedurer er indført med henblik på at frembringe og indsamle de data, der er nødvendige for evalueringerne.
5. Forvaltningsmyndigheden eller medlemsstaten udarbejder en evalueringsplan. Evalueringsplanen kan omfatte mere end ét program. For AMIF, FIS og IGFV skal denne plan omfatte en midtvejsevaluering, som skal være gennemført senest den 31. marts 2024.
6. Forvaltningsmyndigheden forelægger evalueringsplanen for overvågningsudvalget senest ét år efter vedtagelsen af programmet.
7. Forvaltningsmyndigheden offentliggør alle evalueringer på det websted, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1.
Artikel 40
Evalueringer foretaget af Kommissionen
1. Kommissionen foretager en midtvejsevaluering for at undersøge de enkelte fondes virkningsfuldhed, effektivitet, relevans, sammenhæng og EU-merværdi inden udgangen af 2024. Kommissionen kan gøre brug af alle relevante allerede foreliggende oplysninger i overensstemmelse med finansforordningens artikel [128].
2. Kommissionen foretager senest den 31. december 2031 en retrospektiv evaluering for at undersøge de enkelte fondes virkningsfuldhed, effektivitet, relevans, sammenhæng og EU-merværdi.
2a. Den i stk. 2 omhandlede evaluering omfatter en evaluering af de socioøkonomiske virkninger og finansieringsbehovene under de politiske mål, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, inden for rammerne af og blandt programmer, der sætter fokus på et mere konkurrencedygtigt og intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling og et tættere sammenknyttet Europa ved at øge mobilitet, herunder intelligent og bæredygtig mobilitet og regional IKT-konnektivitet. Kommissionen offentliggør resultaterne af evalueringen på sin hjemmeside og meddeler disse resultater til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. [Ændring 234]
KAPITEL III
Synlighed, gennemsigtighed og kommunikation
AFDELING I
SYNLIGHED AF STØTTE FRA FONDENE
Artikel 41
Synlighed
Hver medlemsstat sørger for:
|
a) |
synligheden af støtten i alle aktiviteter vedrørende operationer, der støttes af fondene, med særlig vægt på operationer af strategisk betydning |
|
b) |
kommunikation til EU-borgerne om fondenes rolle og resultater gennem et enkelt websted, som giver adgang til alle programmer, der involverer den pågældende medlemsstat. |
Artikel 42
Unionens logo
Medlemsstaterne, forvaltningsmyndighederne og støttemodtagerne anvender Den Europæiske Unions logo i overensstemmelse med bilag VIII, når de udfører synligheds-, gennemsigtigheds- og kommunikationsaktiviteter.
Artikel 43
Kommunikationsmedarbejdere og -netværk
1. Hver medlemsstat udpeger en kommunikationskoordinator for synligheds-, gennemsigtigheds- og kommunikationsaktiviteter i forbindelse med støtte fra fondene, herunder programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), hvis den pågældende medlemsstat er værtsland for forvaltningsmyndigheden. Kommunikationskoordinatoren koordinerer kommunikations- og synlighedsforanstaltninger på tværs af programmerne.
Kommunikationskoordinatoren skal inddrage følgende organer i synligheds-, gennemsigtigheds- og kommunikationsaktiviteterne:
|
a) |
Europa-Kommissionens repræsentationer og Europa-Parlamentets forbindelseskontorer i medlemsstaterne, Europe Direct-informationscentrene samt andre netværk og uddannelses- og forskningsinstitutioner |
|
b) |
andre relevante partnere og organer , herunder regionale, lokale og andre offentlige myndigheder samt arbejdsmarkedets parter og andre repræsentanter for erhvervslivet . [Ændring 235] |
2. Hver enkelt forvaltningsmyndighed udpeger for hvert program en kommunikationsmedarbejder (»programkommunikationsmedarbejder«).
3. Kommissionen driver et netværk, der omfatter kommunikationskoordinatorer, programkommunikationsmedarbejdere og Kommissionens repræsentanter, med henblik på at udveksle oplysninger om synligheds-, gennemsigtigheds- og kommunikationsaktiviteter.
AFDELING II
GENNEMSIGTIGHED VED GENNEMFØRELSE AF FONDENE OG KOMMUNIKATION OM PROGRAMMERNE
Artikel 44
Forvaltningsmyndighedens ansvar
1. Forvaltningsmyndigheden sikrer, at der senest seks måneder efter godkendelsen af programmet findes et særskilt websted, der indeholder oplysninger om programmer under dens ansvarsområde, og som omfatter programmets målsætninger, aktiviteter , vejledende tidsplan for indkaldelse af forslag , tilgængelige finansieringsmuligheder og resultater. [Ændring 236]
2. Forvaltningsmyndigheden offentliggør på det websted, der er omhandlet i stk. 1, senest en måned før indledningen af en indkaldelse af forslag en kort sammenfatning af planlagte og offentliggjorte indkaldelser af forslag med følgende oplysninger:
|
a) |
det geografiske område, der er omfattet af indkaldelsen af forslag |
|
b) |
den pågældende politiske målsætning eller specifikke målsætning |
|
c) |
type af støtteberettigede ansøgere |
|
d) |
det samlede støttebeløb, indkaldelsen vedrører |
|
e) |
start- og slutdato for indkaldelsen. |
3. Forvaltningsmyndigheden offentliggør listen over operationer, der er udvalgt til at modtage støtte fra fondene, på webstedet på mindst et af EU's officielle sprog og ajourfører listen mindst hver tredje måned. Hver operation skal have en unik kode. Listen skal indeholde følgende data:
|
a) |
hvis der er tale om retlig retlige enheder, støttemodtagerens og kontrahentens navn [Ændring 237] |
|
b) |
hvis støttemodtageren er en fysisk person, vedkommendes for- og efternavn |
|
c) |
for EHFF-operationer vedrørende et fiskerfartøj, EU-flåderegisternummeret som omhandlet i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/218 (41) |
|
d) |
operationens navn |
|
e) |
formålet med operationen og resultaterne heraf |
|
f) |
operationens startdato |
|
g) |
operationens forventede eller faktiske fuldførelsesdato |
|
h) |
operationens samlede omkostninger |
|
i) |
den pågældende fond |
|
j) |
den pågældende specifikke målsætning |
|
k) |
EU's medfinansieringssats |
|
l) |
angivelse af sted eller geolokalisering for operationen og det pågældende land |
|
m) |
for mobile operationer eller operationer, der dækker flere steder, angivelse af støttemodtagerens hjemsted, hvis modtageren er en retlig enhed, regionen på NUTS 2-niveau, hvis støttemodtageren er en fysisk person |
|
n) |
operationens interventionstype i overensstemmelse med artikel 67, stk. 3, litra g). |
For data, der er omhandlet i første afsnit, litra b), c) og k), skal dataene slettes efter to år regnet fra datoen for deres første offentliggørelse på webstedet.
For så vidt angår programmer, der støttes af EHFF, må de data, der er omhandlet i første afsnit, litra b) og c), kun offentliggøres, hvis en sådan offentliggørelse er i overensstemmelse med den nationale lovgivning om beskyttelse af personoplysninger.
4. De data, der er omhandlet i stk. 2 og 3, offentliggøres på webstedet i åbne og maskinlæsbare formater, jf. artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF (42), som gør det muligt at sortere data, søge i dem og udtrække, sammenligne og genanvende data.
5. Forvaltningsmyndigheden underretter støttemodtagerne om, at dataene offentliggøres, inden offentliggørelsen finder sted i overensstemmelse med denne artikel.
6. Forvaltningsmyndigheden sikrer, at alt kommunikations- og synlighedsmateriale, herunder på støttemodtagerniveau, efter anmodning stilles til rådighed for Unionens institutioner, organer eller agenturer, og at Unionen får en royaltyfri, ikke-eksklusiv og uigenkaldelig licens til at anvende sådant materiale og alle allerede eksisterende rettigheder, der er knyttet dertil, jf. bilag VIII.
Artikel 45
Støttemodtagernes ansvar
1. Støttemodtagere og organer, der gennemfører finansielle instrumenter, anerkender støtte fra fondene, herunder midler, der genanvendes i overensstemmelse med artikel 56, til operationen, således:
|
a) |
ved at lægge en kort beskrivelse af operationen, der står i et rimeligt forhold til støttens størrelse, herunder mål og resultater, ud på støttemodtagerens professionelle websted eller og sociale medier, hvis det sådanne findes, og fremhæve den økonomiske støtte fra Unionen [Ændring 240] |
|
b) |
ved at afgive en erklæring, hvor støtten fra fondene fremhæves på en synlig måde på dokumenter og kommunikationsmateriale, der vedrører gennemførelsen af operationen, og som anvendes til offentligheden eller deltagerne |
|
c) |
ved at opsætte faste plader eller skilte på et tydeligt synligt offentligt sted, så snart den fysiske gennemførelse af operationer, der indebærer fysiske investeringer eller køb af udstyr, begynder, når det drejer sig om følgende: [Ændring 241]
|
|
d) |
for operationer, der ikke falder ind under litra c), på en tydeligt synlig måde et offentligt sted at foranstalte mindst én visning i trykt eller elektronisk format (minimumsstørrelse A3) med information om operationen, hvor støtten fra fondene er fremhævet [Ændring 243] |
|
e) |
for operationer af strategisk betydning og operationer, hvis samlede omkostninger overstiger 10 000 000 EUR, at tilrettelægge et kommunikationsarrangement og inddrage Kommissionen og den ansvarlige forvaltningsmyndighed rettidigt |
|
ea) |
på tidspunktet for den fysiske gennemførelse offentligt og vedvarende at vise EU-logoet på en måde, der er tydeligt synlig for offentligheden og i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag VIII. [Ændring 244] For så vidt angår operationer, der støttes under den specifikke målsætning, der er fastsat i ESF+-forordningens artikel 4, stk. 1, litra c), nr. vii nr. xi ), finder dette krav ikke anvendelse. [Ændring 245] |
2. For fonde for mindre projekter skal støttemodtageren sikre, at slutmodtagerne opfylder kravene i stk. 1.
For finansielle instrumenter skal støttemodtageren sikre, at slutmodtagerne opfylder kravene i stk. 1, litra c).
3. Hvis støttemodtageren ikke overholder sine forpligtelser i henhold til artikel 42 eller nærværende artikels stk. 1 og 2, skal medlemsstaten foretage en finansiel korrektion ved at annullere op til 5 % af støtten fra fondene til den pågældende operation.
AFSNIT V
FINANSIEL STØTTE FRA FONDENE
KAPITEL I
Former for EU-bidrag
Artikel 46
Former for EU-bidrag til programmer
EU-bidragene kan tage form af følgende:
|
a) |
finansiering, der ikke er knyttet til de pågældende operationers omkostninger, jf. artikel 89, og som baseres på begge eller en af følgende:
|
|
b) |
refusion af støtteberettigede omkostninger, der faktisk er afholdt af støttemodtagere eller den private partner i OPP-operationer og betalt i forbindelse med gennemførelsen af operationer |
|
c) |
enhedsomkostninger, jf. artikel 88, som dækker alle eller visse specifikke kategorier af støtteberettigede omkostninger, der er klart identificeret på forhånd med henvisning til et beløb pr. enhed |
|
d) |
faste beløb, jf. artikel 88, som dækker generelt alle eller visse specifikke kategorier af støtteberettigede omkostninger, der er klart identificeret på forhånd |
|
e) |
finansiering efter fast takst, jf. artikel 88, som dækker specifikke kategorier af støtteberettigede omkostninger, der er klart identificeret på forhånd ved anvendelse af en procentsats |
|
f) |
en kombination af de i litra a)-e) omhandlede former. |
KAPITEL II
Former for støtte fra medlemsstaterne
Artikel 47
Støtteformer
Medlemsstaterne anvender bidraget fra fondene til at yde støtte til støttemodtagere i form af tilskud, begrænset anvendelse af finansielle instrumenter eller priser eller en kombination heraf. [Ændring 246]
AFDELING I
TILSKUDSFORMER
Artikel 48
Tilskudsformer
1. Tilskud fra medlemsstaterne til støttemodtagere kan tage form af følgende:
|
a) |
refusion af støtteberettigede omkostninger, der faktisk er afholdt af et støttemodtager eller den private partner i OPP-operationer og betalt i forbindelse med gennemførelsen af operationer, herunder naturalydelser og afskrivning |
|
b) |
enhedsomkostninger |
|
c) |
faste beløb |
|
d) |
finansiering efter fast takst |
|
e) |
en kombination af de former, der er omhandlet i litra a)-d), forudsat at de enkelte former hver især dækker forskellige omkostningskategorier, eller hvis de anvendes til forskellige projekter, der udgør en del af en operation, eller til flere på hinanden følgende faser af en operation. |
Hvis de samlede omkostninger til en operation ikke overstiger 200 000 EUR, skal bidrag til støttemodtageren fra EFRU, ESF+, AMIF, FIS og IGFV være i form af enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster, undtagen til operationer, hvortil støtten udgør statsstøtte. Hvis der anvendes finansiering efter fast takst, kan kun de omkostningskategorier, som den faste takst er gælder for, refunderes i overensstemmelse med første afsnit, litra a).
Desuden kan ydelser og lønninger, der er udbetalt til deltagere, refunderes i overensstemmelse med første afsnit, litra a).
2. Beløbene for de tilskudsformer, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra b), c) og d), fastlægges på en af følgende måder:
|
a) |
en rimelig, retfærdig og verificerbar beregningsmetode baseret på:
|
|
b) |
et budgetforslag, som er opstillet i hvert konkret tilfælde og forinden er godkendt af det organ, der udvælger operationen, hvis de samlede omkostninger til operationen ikke overstiger 200 000 EUR |
|
c) |
i overensstemmelse med de regler for anvendelsen af tilsvarende enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, der gælder i EU-politikker for en lignende type operation |
|
d) |
i overensstemmelse med de regler for anvendelsen af tilsvarende enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, der anvendes under ordninger for tilskud, som finansieres fuldt ud af medlemsstaten for en lignende type operation |
|
e) |
faste takster og særlige metoder, der er fastsat ved denne forordning eller ved de fondsspecifikke forordninger. |
Artikel 49
Finansiering efter fast takst for indirekte omkostninger i forbindelse med tilskud
Hvis der anvendes en fast takst til dækning af indirekte omkostninger til en operation, skal den baseres på en af følgende:
|
a) |
en fast takst på op til 7 % af de støtteberettigede direkte omkostninger; i så fald kræves det ikke, at medlemsstaten foretager en beregning for at fastsætte den gældende takst |
|
b) |
en fast takst på op til 15 % af de støtteberettigede direkte personaleomkostninger; i så fald kræves det ikke, at medlemsstaten foretager en beregning for at fastsætte den gældende takst |
|
c) |
en fast takst på op til 25 % af de støtteberettigede direkte omkostninger, forudsat at taksten beregnes i overensstemmelse med artikel 48, stk. 2, litra a) eller c) . [Ændring 247] |
Dertil kommer, at hvis en medlemsstat har beregnet en fast takst i overensstemmelse med artikel 67, stk. 5, litra a), i forordning (EU) nr. 1303/2013, kan den faste takst anvendes til en tilsvarende operation med henblik på litra c).
Artikel 50
Direkte personaleomkostninger i forbindelse med tilskud
1. De direkte personaleomkostninger ved en operation kan beregnes som en fast takst på op til 20 % af de direkte omkostninger (uden de direkte personaleomkostninger) uden krav om, at medlemsstaten skal fastsætte den gældende takst på grundlag af en beregning, forudsat at de direkte omkostninger ved operationen ikke omfatter offentlige bygge- og anlægskontrakter eller vareindkøbs- eller tjenesteydelseskontrakter, som i værdi overstiger de tærskler, der er fastsat i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (43) eller i artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU (44).
For AMIF, FIS og IGFV er alle omkostninger omfattet af offentlige udbud udelukket fra grundlaget for beregning af den faste takst.
2. Ved bestemmelsen af direkte personaleomkostninger kan en timesats beregnes på en af følgende måder:
|
a) |
ved at dividere de seneste dokumenterede årlige bruttoarbejdskraftomkostninger og de forventede yderligere omkostninger med henblik på at tage højde for faktorer som f.eks. øgede takster eller forfremmelser med 1 720 timer for fuldtidsmedarbejderes vedkommende eller med den dertil svarende procentdel af 1 720 timer for deltidsmedarbejderes vedkommende [Ændring 248] |
|
b) |
ved at dividere de seneste dokumenterede månedlige bruttoarbejdskraftomkostninger og de forventede yderligere omkostninger med henblik på at tage højde for faktorer som f.eks. øgede takster eller forfremmelser med den pågældende persons månedlige arbejdstid i overensstemmelse med gældende national lovgivning, jf. ansættelseskontrakten. [Ændring 249] |
3. Ved anvendelsen af timesatsen beregnet i overensstemmelse med stk. 2 må det samlede timeantal, der angives pr. person for et givent år eller en given måned, ikke overstige det timeantal, hvorpå beregningen af den pågældende timesats var baseret.
4. I mangel af data om de årlige bruttoarbejdskraftomkostninger kan de udledes af de disponible data om dokumenterede bruttoarbejdskraftomkostninger eller af ansættelseskontrakten efter justering for 12 måneder.
5. Personaleomkostninger til medarbejdere, der arbejder med operationen på deltidsbasis, kan beregnes som en fast procentdel af bruttoarbejdskraftomkostningerne svarende til en fast procentdel af arbejdstiden på operationen pr. måned, uden at det er nødvendigt at indføre et særskilt arbejdstidsregistreringssystem. Arbejdsgiveren skal for medarbejderne udfærdige et dokument, der angiver denne faste procentdel.
Artikel 51
Finansiering efter fast takst for andre støtteberettigede omkostninger end direkte personaleomkostninger i forbindelse med tilskud
1. For de resterende støtteberettigede omkostninger til en operation kan der anvendes en fast takst på op til 40 % af de støtteberettigede direkte personaleomkostninger. Det kræves ikke, at medlemsstaten foretager en beregning for at fastsætte den gældende takst.
2. For så vidt angår operationer, der støttes af AMIF, FIS, IGFV, EFS+ og EFRU, betragtes lønninger og ydelser udbetalt til deltagere som yderligere støtteberettigede omkostninger, der ikke indgår i den faste takst.
3. Den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede faste takst finder ikke anvendelse på personaleomkostninger, der er beregnet på basis af en fast takst som omhandlet i artikel 50, stk. 1.
AFDELING II
FINANSIELLE INSTRUMENTER
Artikel 52
Finansielle instrumenter
1. Forvaltningsmyndighederne kan yde et programbidrag, under et eller flere programmer, til finansielle instrumenter, der er oprettet på nationalt, regionalt, tværnationalt plan eller på tværs af grænser, som forvaltes af forvaltningsmyndigheden eller under dennes ansvar, og som bidrager til at opfylde specifikke målsætninger.
2. Støtte til slutmodtagere ydes af finansielle instrumenter kun til nye investeringer, som forventes at være finansielt levedygtige, f.eks. ved at generere indtægter eller besparelser, og som ikke kan finde tilstrækkelig finansiering fra markedskilder. En sådan støtte kan være rettet mod investeringer i både materielle og immaterielle aktiver samt arbejdskapital i overensstemmelse med Unionens gældende statsstøtteregler. [Ændring 250]
3. Støtte fra fondene via finansielle instrumenter skal være baseret på en forhåndsvurdering, der udarbejdes under forvaltningsmyndighedens ansvar. Forhåndsvurderingen skal under alle omstændigheder være afsluttet, før forvaltningsmyndigheden beslutter at yde programbidrag til finansielle instrumenter.
Forhåndsvurderingen skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
|
a) |
det foreslåede beløb for programbidrag til et finansielt instrument og den forventede løftestangseffekt , ledsaget af relevante vurderinger [Ændring 251] |
|
b) |
de foreslåede finansielle produkter, der skal tilbydes, herunder det mulige behov for en differentieret behandling af investorer |
|
c) |
den foreslåede slutmodtagermålgruppe |
|
d) |
det finansielle instruments forventede bidrag til opfyldelsen af specifikke målsætninger. |
Forhåndsvurderingen kan tages op til revision eller ajourføres og kan omfatte en del af eller hele medlemsstatens område og kan være baseret på eksisterende eller ajourførte forhåndsvurderinger.
4. Støtte til slutmodtagere kan kombineres med enhver form for EU-bidrag, herunder fra samme fond, og kan dække samme udgiftspost. I så fald anmeldes fondenes støtte via finansielle instrumenter, som er en del af en operation med et finansielt instrument, ikke til Kommissionen vedrørende støtte under en anden form, en anden fond eller et andet EU-instrument.
5. Finansielle instrumenter kan kombineres med supplerende programstøtte i form af tilskud som én enkelt operation med et finansielt instrument inden for en enkelt finansieringsaftale, såfremt begge de to forskellige former for støtte skal leveres af det organ, der gennemfører det finansielle instrument. I så fald Hvis programstøtten i form af tilskud er mindre end programstøtten i form af et finansielt instrument, finder reglerne for finansielle instrumenter anvendelse på den pågældende samlede operation med et finansielt instrument. [Ændring 252]
6. I tilfælde af en kombination af støtte i henhold til stk. 4 og 5 skal der føres særskilte optegnelser for hver støttekilde
7. Summen af alle former for kombineret støtte må ikke overstige det samlede beløb for den pågældende udgiftspost. Tilskud må ikke bruges til at tilbagebetale støtte, der er modtaget fra finansielle instrumenter. Finansielle instrumenter må ikke bruges til at forfinansiere tilskud.
Artikel 53
Gennemførelse af finansielle instrumenter
1. Finansielle instrumenter, som forvaltes af forvaltningsmyndigheden, kan kun yde lån eller garantier. Forvaltningsmyndigheden fastsætter vilkår og betingelser for programbidraget til de finansielle instrumenter i et strategidokument, inkl. alle elementerne i bilag IX.
2. Finansielle instrumenter, som forvaltes under forvaltningsmyndighedens ansvar, kan etableres som begge eller en af følgende:
|
a) |
en investering af programmidler i en retlig enheds kapital |
|
b) |
separate finansieringsblokke eller forvaltningskonti i en institution. |
Forvaltningsmyndigheden udvælger det organ, der gennemfører et finansielt instrument , gennem enten direkte eller indirekte kontrakttildeling . [Ændring 253]
Forvaltningsmyndigheden kan overdrage gennemførelsesopgaver gennem en direkte tildeling til:
|
a) |
EIB |
|
b) |
en international finansiel institution, hvori en medlemsstat er aktionær |
|
c) |
en offentligt ejet bank eller institution, der er etableret som en juridisk enhed, og som udøver finansielle aktiviteter på et professionelt grundlag. [Ændring 254] |
Hvis det organ, der er udvalgt af forvaltningsmyndigheden, gennemfører en holdingfond, kan dette organ endvidere udvælge andre organer til at gennemføre en særlig fond.
3. Vilkår og betingelser for programbidrag til finansielle instrumenter, der gennemføres i overensstemmelse med stk. 2, fastsættes i finansieringsaftaler mellem:
|
a) |
de behørigt bemyndigede repræsentanter for forvaltningsmyndigheden og det organ, der gennemfører en holdingfond, hvis det er relevant |
|
b) |
mellem de behørigt bemyndigede repræsentanter for forvaltningsmyndigheden eller, hvor det er relevant, det organ, der gennemfører holdingfonden, og det organ, der gennemføre en særlig fond |
Finansieringsaftalerne skal omfatte alle de elementer, der er anført i bilag IX.
4. Forvaltningsmyndighedens finansielle ansvar må ikke overstige det beløb, forvaltningsmyndigheden har indgået forpligtelser for til det finansielle instrument i henhold til de relevante finansieringsaftaler.
5. De organer, der gennemfører de pågældende finansielle instrumenter, eller i forbindelse med garantier, det organ, der yder det underliggende lån, udvælger slutmodtagerne, idet der tages behørigt hensyn til programmets målsætninger og potentialet for investeringens finansielle levedygtighed som begrundet i forretningsplanen eller et tilsvarende dokument. Processen med udvælgelse af slutmodtagere skal være gennemsigtig og begrundet med aktionens karakter og må ikke give anledning til interessekonflikter.
6. Der kan ydes national medfinansiering af et program enten af forvaltningsmyndigheden eller på holdingfondenes niveau eller på særlige fondes niveau eller på niveauet for investeringer i slutmodtagere i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler. Hvis den nationale medfinansiering ydes på niveauet for investeringer i slutmodtagere, skal de organer, som gennemfører finansielle instrumenter, opbevare dokumentation for, at de underliggende udgifter er støtteberettigede.
7. Forvaltningsmyndigheden skal, i forbindelse med forvaltningen af det finansielle instrument i henhold til stk. 2, eller det organ, der gennemfører det finansielle instrument, i forbindelse med forvaltningen af det finansielle instrument i henhold til stk. 3, føre særskilte regnskaber eller opretholde en regnskabskode pr. prioritet og pr. regionskategori eller, i forbindelse med ELFUL, pr. interventionstype for hvert programbidrag og, separat, for de midler, der er omhandlet i henholdsvis artikel 54 og 56. [Ændring 255]
7a. Rapporteringskravene med hensyn til anvendelsen af det finansielle instrument til de tilsigtede formål begrænses til forvaltningsmyndighederne og de finansielle formidlere. [Ændring 256]
Artikel 54
Renter og anden indtjening, der genereres af støtte fra fondene til finansielle instrumenter
1. Støtte fra fondene, der er betalt til finansielle instrumenter, skal placeres på rentebærende konti i finansieringsinstitutioner, der er hjemmehørende i medlemsstaterne, og skal forvaltes i overensstemmelse med en aktiv likviditetsstyring og forsvarlig økonomisk forvaltning.
2. Renter og anden indtjening, der kan henføres til støtte fra fondene betalt til finansielle instrumenter, skal anvendes ifølge samme målsætning(er) som den oprindelige støtte fra fondene enten inden for samme finansielle instrument eller, efter afviklingen af det finansielle instrument, til andre finansielle instrumenter eller andre former for støtte til yderligere investeringer i slutmodtagere eller, hvor det er relevant, til dækning af en eventuel formindskelse af det nominelle beløb af fondenes bidrag til det finansielle instrument som følge af negativ rente, hvis en sådan formindskelse er sket til trods for en aktiv likviditetsforvaltning i de organer, der gennemfører de finansielle instrumenter, indtil udløbet af perioden for støtteberettigelse. [Ændring 257]
3. Renter og anden indtjening, der er omhandlet i stk. 2, og som ikke anvendes i overensstemmelse med stk. 2, skal fratrækkes de støtteberettigede udgifter.
Artikel 55
Differentieret behandling af investorer
1. Støtte fra fondene til finansielle instrumenter, der er investeret i slutmodtagere, samt enhver form for indtægter, der genereres af disse investeringer, og som kan henføres til støtten fra fondene, kan anvendes til differentieret behandling af investorer, som arbejder i henhold til det markedsøkonomiske princip , eller til andre former for EU-støtte gennem en hensigtsmæssig deling af risiko og fortjeneste under hensyntagen til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning . [Ændring 258]
2. Omfanget af en sådan differentieret behandling må ikke overstige, hvad der er nødvendigt for at skabe incitamenter til at tiltrække private midler, som fastslået enten ved en udbudsprocedure eller ved en uafhængig vurdering forhåndsvurdering, der udføres i overensstemmelse med artikel 52 i denne forordning . [Ændring 259]
Artikel 56
Genanvendelse af midler, der kan henføres til støtte fra fondene
1. Midler, der inden slutningen af støtteberettigelsesperioden tilbagebetales til finansielle instrumenter fra investeringer i slutmodtagere eller fra frigørelsen af midler afsat i henhold til garantikontrakter, herunder tilbagebetaling af kapital og enhver form for genererede indtægter, der kan henføres til støtten fra fondene, skal genanvendes i samme eller andre finansielle instrumenter til yderligere investeringer i slutmodtagere under de samme specifikke målsætninger og til eventuelle forvaltningsomkostninger og -gebyrer, der er knyttet til sådanne yderligere investeringer , under hensyntagen til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning . [Ændring 260]
1a. Besparelser som følge af mere effektive operationer betragtes ikke som genererede indtægter, jf. første afsnit. Navnlig må omkostningsbesparelser som følge af energieffektivitetsforanstaltninger ikke føre til en tilsvarende nedsættelse af driftsstøtten. [Ændring 261]
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de midler, der er omhandlet i stk. 1, og som tilbagebetales til finansielle instrumenter inden for en periode på mindst otte år efter støtteberettigelsesperiodens ophør, genanvendes i overensstemmelse med de politiske målsætninger for det eller de programmer, under hvilke de blev etableret, enten inden for samme finansielle instrument eller, når disse midler ikke længere findes i det finansielle instrument, inden for andre finansielle instrumenter eller i forbindelse med andre former for støtte.
KAPITEL III
Regler for støtteberettigelse
Artikel 57
Støtteberettigelse
1. Udgifters støtteberettigelse bestemmes på grundlag af nationale regler, medmindre der er fastsat specifikke regler i eller på grundlag af denne forordning eller de fondsspecifikke forordninger.
2. Udgifter er berettigede til støtte fra fondene, hvis de er afholdt af en støttemodtager eller den private partner i en OPP-operation og betalt i forbindelse med gennemførelsen af operationer mellem datoen for programmets indgivelse til Kommissionen, dog senest den 1. januar 2021, og den 31. december 2029 2030 . [Ændring 262]
For omkostninger, som refunderes i henhold til artikel 48, stk. 1, litra b) og c), skal de aktioner, som udgør grundlaget for refusionen, gennemføres mellem datoen for programmets indgivelse til Kommissionen, dog senest den 1. januar 2021, og den 31. december 2029.
3. For EFRU skal udgifter i tilknytning til operationer, der omfatter mere end én regionskategori, jf. artikel 102, stk. 2, i en og samme medlemsstat, tildeles til de pågældende regionskategorier på et pro rata-grundlag baseret på objektive kriterier.
For ESF+ skal udgifter til operationer bidrage til opfyldelsen af programmets specifikke målsætninger.
4. Alle eller dele af en operation under ELFUL, ESF+ eller Samhørighedsfonden kan helt eller delvis gennemføres uden for en medlemsstat, og også uden for Unionen, forudsat at operationen henhører under en af de fem komponenter i målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) som defineret i artikel 3 i forordning (EU) […] (ETS-forordningen) og bidrager til opfyldelsen af programmets målsætninger. [Ændring 263]
5. For tilskud i de former, der er omhandlet i artikel 48, stk. 1, litra b), c) og d), skal de udgifter, som er berettigede til et bidrag fra fondene, være lig med de beløb, der er beregnet i overensstemmelse med artikel 48, stk. 2.
6. Operationer udvælges ikke til at modtage støtte fra fondene, hvis de fysisk er afsluttet eller fuldt ud gennemført, før ansøgningen om støtte under programmet er indgivet til forvaltningsmyndigheden, uanset om alle tilhørende betalinger er blevet foretaget. Dette stykke finder ikke anvendelse på EHFF-kompensation for meromkostninger i regioner i den yderste periferi eller udgifter, der finansieres af specifikke supplerende EFRU- og ESF+-bevillinger til regioner i den yderste periferi. [Ændring 264]
7. Udgifter, der bliver støtteberettigede som følge af en programændring, er støtteberettigede fra datoen for indgivelsen af den tilsvarende anmodning til Kommissionen.
For EFRU og Samhørighedsfonden er dette tilfældet, når en ny interventionstype, der er omhandlet i tabel 1 i bilag I, eller, for AMIF, FIS og IGFV, i de fondsspecifikke forordninger, indsættes i programmet.
Hvis et program ændres, for at der kan reageres på naturkatastrofer, kan det fastsættes i programmet, at støtteberettigelsen af udgifter vedrørende et sådan ændring starter fra den dato, hvor naturkatastrofen fandt sted.
8. Hvis der godkendes et nyt program i forbindelse med midtvejsgennemgangen, jf. artikel 14, er udgifterne støtteberettigede fra datoen for indgivelsen af den tilsvarende anmodning til Kommissionen.
9. En operation kan modtage støtte fra en eller flere fonde eller fra et eller flere programmer og fra andre EU-instrumenter. I sådanne tilfælde må udgifter, der er angivet i en betalingsanmodning vedrørende en af fondene, ikke angives for begge eller en af følgende:
|
(a) |
støtte fra en anden fond eller et andet EU-instrument |
|
(a) |
støtte fra samme fond under et andet program. |
Det udgiftsbeløb, der angives i en betalingsanmodning til en fond, kan beregnes pro rata for hver fond og for det eller de berørte programmer i overensstemmelse med det dokument, hvori støttevilkårene er fastsat.
Artikel 58
Ikke-støtteberettigede omkostninger
1. Følgende omkostninger er ikke berettigede til bidrag fra fondene:
|
a) |
renter af gæld med undtagelse af , undtagen når det gælder tilskud, der gives i form af rentegodtgørelse eller tilskud til garantigebyrer , eller et bidrag til finansielle instrumenter, der skyldes negative renter [Ændring 265] |
|
b) |
køb af jord for et beløb, der udgør mere end 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter til den pågældende foranstaltning; for forladte grunde og tidligere industrigrunde med bygninger hæves denne grænse til 15 %; for garantier gælder disse procentdele for det underliggende lån |
|
c) |
merværdiafgift (»moms«), undtagen for operationer, hvortil de samlede omkostninger er på under 5 000 000 EUR. [Ændring 266] |
Med henblik på litra b) gælder grænserne ikke for operationer, der vedrører miljøbevaring.
Støtteberettigelse for så vidt angår operationer vedrørende merværdiafgift (»moms«) fastsættes fra sag til sag, undtagen når det gælder operationer, hvortil de samlede omkostninger er på under 5 000 000 EUR, og slutmodtageres investeringer og udgifter. [Ændring 267]
2. I de fondsspecifikke forordninger kan der fastsættes supplerende omkostninger, der ikke berettigede til bidrag fra den enkelte fond.
Artikel 59
Operationernes varighed
1. Medlemsstaten tilbagebetaler bidraget fra fondene, til en operation, som omfatter investeringer i infrastruktur eller produktive investeringer, hvis operationen i de første fem år efter den endelige betaling til støttemodtageren eller inden den frist, der er fastsat i statsstøttereglerne, hvis det er relevant, udsættes for et af følgende forhold:
|
a) |
ophør eller flytning af en produktionsaktivitet |
|
b) |
en ændring i ejendomsretten til et infrastrukturelement, som giver en virksomhed eller et offentligt organ en uretmæssig fordel |
|
c) |
en væsentlig ændring, der berører dens art, mål eller gennemførelsesvilkår, som ville føre til underminering af operationens oprindelige mål. |
Medlemsstaten kan reducere den frist, der er fastsat i første afsnit, til tre år i de behørigt berettigede tilfælde af , der er omhandlet i litra a), b) og c), i forbindelse med opretholdelse af investeringer foretaget eller stillinger oprettet af SMV'er. [Ændring 268]
2. Operationer, der støttes af ESF+, skal kun tilbagebetale støtten fra ESF+, hvis de er underlagt en forpligtelse til opretholdelse af investeringer i henhold til statsstøttereglerne.
3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på programbidrag til eller fra finansielle instrumenter og på operationer, der udsættes for et ophør af produktionsaktivitet, der skyldes en konkurs, i forbindelse med hvilken der ikke er begået svigagtige handlinger. [Ændring 269]
Artikel 60
Flytning
1. Udgifter til flytning, som defineret i artikel 2, nr. 26), er ikke berettigede til bidrag fra fondene.
2. Hvis et bidrag fra fondene udgør statsstøtte, skal forvaltningsmyndigheden sikre sig, at bidraget ikke støtter flytning i overensstemmelse med artikel 14, stk. 16, i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014.
Artikel 61
Særlige regler for støtteberettigelse i forbindelse med tilskud
1. Naturalydelser i form af levering af bygge- og anlægsarbejder, varer, tjenesteydelser og jord og fast ejendom, for hvilke der ikke er foretaget kontantbetalinger dokumenteret ved fakturaer eller dokumenter med en tilsvarende bevisværdi, kan være støtteberettigede, hvis følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
den offentlige støtte, der er betalt til en operation, som omfatter naturalydelser, må ikke overstige de samlede støtteberettigede udgifter, eksklusive bidrag i form af naturalydelser ved afslutningen af operationen |
|
b) |
værdien af naturalydelser må ikke overstige de omkostninger, der normalt accepteres på det pågældende marked |
|
c) |
værdien og leveringen af naturalydelserne skal kunne vurderes og verificeres af en uafhængig instans |
|
d) |
drejer det sig om tilvejebringelse af jord eller fast ejendom, kan der med henblik på en lejekontrakt foretages en betaling af et nominelt beløb pr. år, som ikke må overstige én enkelt enhed af medlemsstatens valuta |
|
e) |
drejer det sig om naturalydelser i form af ulønnet arbejde, skal værdien af det pågældende arbejde fastlægges under hensyntagen til verificeret tidsforbrug og vederlagssatsen for tilsvarende lønnet arbejde. |
Værdien af jorden eller den faste ejendom omhandlet i nærværende artikels første afsnit, litra d), skal attesteres af en uafhængig, kvalificeret ekspert eller et behørigt bemyndiget offentligt organ, og den må ikke overstige den grænse, der er fastsat i artikel 58, stk. 1, litra b).
2. Afskrivningsomkostninger, for hvilke der ikke er foretaget betalinger godtgjort ved fakturaer, kan betragtes som støtteberettigede, hvis følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
Programmets regler om støtteberettigelse giver mulighed for det. |
|
b) |
Udgifterne skal dokumenteres ved hjælp af bilag med bevisværdi svarende til fakturaer for støtteberettigede omkostninger, hvis de pågældende omkostninger blev refunderet i den form, der er omhandlet i artikel 48, stk. 1, litra a). |
|
c) |
Omkostningerne vedrører udelukkende operationens støtteperiode. |
|
d) |
Offentlige tilskud har ikke bidraget til erhvervelsen af de afskrevne aktiver. |
Artikel 62
Særlige regler for støtteberettigelse i forbindelse med finansielle instrumenter
1. Ved støtteberettigede udgifter til et finansielt instrument forstås programbidragets samlede beløb, der er betalt til eller, for garantiers vedkommende, afsat i henhold til garantikontrakter, af det finansielle instrument inden for den støtteberettigede periode, hvis dette beløb svarer til:
|
a) |
betalinger til slutmodtagere i tilfælde af lån, egenkapitalinvesteringer og kvasiegenkapitalinvesteringer |
|
b) |
midler afsat i henhold til garantikontrakter, hvad enten de er udestående eller allerede er udløbet, som har til formål at imødekomme eventuel garantiudnyttelse i forbindelse med tab, som er beregnet på grundlag af et multiplikatorforhold, der omfatter et samlet beløb for underliggende udbetalte nye lån, egenkapitalinvesteringer eller kvasiegenkapitalinvesteringer i slutmodtagere |
|
c) |
betalinger til eller til fordel for slutmodtagere, hvis finansielle instrumenter kombineres med andre EU-bidrag i en operation som i en samlet operation med et finansielt instrument, jf. artikel 52, stk. 5 |
|
d) |
betaling af forvaltningsgebyrer og refusion af forvaltningsomkostninger afholdt af de organer, der gennemfører det finansielle instrument. |
2. Med henblik på stk. 1, litra b), fastlægges multiplikatorforholdet i en forsigtig forudgående risikovurdering og aftales i den relevante finansieringsaftale. Multiplikatorforholdet kan ændres, hvis det er begrundet i efterfølgende forandringer i markedsvilkårene. En sådan ændring har ikke tilbagevirkende kraft.
3. Med henblik på stk. 1, litra d), skal forvaltningsgebyrer være baseret på performance. Basisgodtgørelsen for forvaltningsomkostninger og -gebyrer er støtteberettiget i de første 12 måneder af gennemførelsen af det finansielle instrument. Hvis organer, der gennemfører en holdingfond og/eller særlige fonde i henhold til artikel 53, stk. 3 2 , udvælges via en direkte tildeling af kontrakter, gælder der for størrelsen af forvaltningsomkostninger og -gebyrer, der betales til disse organer, og som kan anmeldes som støtteberettigede udgifter, en tærskel på op til 5 % af de samlede programbidrag, der er udbetalt til slutmodtagere i form af lån, egenkapitalinvesteringer eller kvasiegenkapitalinvesteringer eller afsat i henhold til garantikontrakter. [Ændring 270]
Denne tærskel gælder ikke, Hvis udvælgelsen af organer, der gennemfører finansielle instrumenter, foretages via et konkurrencebaseret udbud i overensstemmelse med gældende ret, og det konkurrencebaserede udbud viser, at der er behov for højere forvaltningsomkostninger og -gebyrer , som skal være resultatbaserede . [Ændring 271]
4. Hvis stiftelsesomkostningerne eller en del heraf opkræves af slutmodtagere, må de ikke angives som støtteberettigede udgifter.
5. De støtteberettigede udgifter, der anmeldes i henhold til stk. 1, må ikke overstige summen af den samlede støtte fra fondene, der er betalt i henhold til samme stykke, og den modsvarende nationale medfinansiering.
AFSNIT VI
FORVALTNING OG KONTROL
KAPITEL I
Generelle regler for forvaltning og kontrol
Artikel 63
Medlemsstaternes ansvarsområder
1. Medlemsstaterne skal råde over forvaltnings- og kontrolsystemer for deres programmer i overensstemmelse med dette afsnit og sikre, at de fungerer i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning og de centrale krav, der er anført i bilag X.
2. Medlemsstaterne sikrer lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, der indgår i de regnskaber, der indsendes til Kommissionen, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at forebygge, opdage og korrigere uregelmæssigheder, herunder svig, og rapportere herom. Medlemsstaterne samarbejder fuldt ud med OLAF. [Ændring 272]
3. Medlemsstaterne træffer efter anmodning fra Kommissionen de fornødne foranstaltninger for at sikre, at deres forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer effektivt, samt lovligheden og den formelle rigtighed af udgifter, som indsendes til Kommissionen. Hvis denne foranstaltning er en revision, kan Kommissionens embedsmænd eller deres bemyndigede repræsentanter deltage.
4. Medlemsstaterne sikrer kvaliteten , uafhængigheden og pålideligheden af overvågningssystemet og af data om indikatorer. [Ændring 273]
5. Medlemsstaterne skal råde over systemer og procedurer, der sikrer, at alle dokumenter, som er nødvendige for revisionssporet, jf. bilag XI, opbevares i overensstemmelse med kravene i artikel 76.
6. Medlemsstaterne skal etablere ordninger, der sikrer effektiv behandling af klager vedrørende fondene. Anvendelsesområdet, reglerne og procedurerne vedrørende disse ordninger er medlemsstaternes ansvar i overensstemmelse med deres institutionelle og retlige rammer. De skal efter anmodning fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 64, stk. 4a, undersøge klager indgivet til Kommissionen, som hører under anvendelsesområdet for deres programmer, og skal informere Kommissionen om resultaterne af undersøgelserne. [Ændring 274]
Med henblik på denne artikel omfatter klager tvister mellem potentielle og udvalgte støttemodtagere med hensyn til den foreslåede eller udvalgte operation og tvister med tredjepart om gennemførelsen af programmet eller operationer under programmet, uafhængigt af adgang til domstolsprøvelser i henhold til national ret.
7. Medlemsstaterne sikrer, at alle udvekslinger af oplysninger mellem støttemodtagere og programmyndighederne foretages ved hjælp af brugervenlige elektroniske dataudvekslingssystemer i overensstemmelse med bilag XII. [Ændring 275]
For så vidt angår programmer, der støttes af EHFF, AMIF, FIS og IGFV, finder første afsnit anvendelse fra den 1. januar 2023 2022 . [Ændring 276]
Første afsnit finder ikke anvendelse på programmer i henhold til ESF+-forordningens artikel [4, stk. 1, litra c), nr. vii xi ),]. [Ændring 277]
8. Medlemsstaterne sikrer, at alle officielle udvekslinger af oplysninger med Kommissionen foretages ved hjælp af et elektronisk dataudvekslingssystem i overensstemmelse med bilag XIII.
9. De enkelte medlemsstater udarbejder efter godkendelsen af programmet og senest på tidspunktet for indgivelse af den endelige betalingsanmodning for det første regnskabsår, dog senest den 30. juni 2023, en beskrivelse af forvaltnings- og kontrolsystemet i overensstemmelse med modellen i bilag XIV. Den skal holde denne beskrivelse opdateret for at tage højde for eventuelle senere ændringer.
10. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 107 for at supplere nærværende artikels stk. 2 ved at fastsætte kriterierne for at fastslå, hvilke sager om uregelmæssighed der skal indberettes, og hvilke data der skal oplyses.
11. For at sikre ensartede betingelser og regler for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt efter rådgivningsproceduren i artikel 109, stk. 2, med henblik på at fastsætte de det format, der skal anvendes til indberetning af uregelmæssigheder. [Ændring 278]
Artikel 64
Kommissionens beføjelser og ansvarsområder
1. Kommissionen forvisser sig om, at medlemsstaterne har forvaltnings- og kontrolsystemer, der er i overensstemmelse med denne forordning, og at disse systemer fungerer effektivt under gennemførelsen af programmerne. Kommissionen udarbejder til brug for medlemsstaterne en revisionsstrategi og revisionsplan, som skal baseres på en risikovurdering. [Ændring 279]
Kommissionen og revisionsmyndighederne samordner deres revisionsplaner.
2. Kommissionens revisioner foretages op til tre to kalenderår efter godkendelsen af de regnskaber, som indeholder de pågældende udgifter. Denne frist finder ikke anvendelse på operationer, hvor der er mistanke om svig. [Ændring 280]
3. Med henblik på deres revisioner skal Kommissionens embedsmænd eller deres bemyndigede repræsentanter have adgang til alle nødvendige fortegnelser, dokumenter og metadata, uanset hvilket medium de er lagret på, vedrørende operationer, der støttes af fondene, eller vedrørende forvaltnings- og kontrolsystemerne, og de skal modtage kopi i det særlige format, der anmodes om.
4. For revisioner på stedet gælder desuden følgende:
|
a) |
Kommissionen giver mindst 12 15 arbejdsdages varsel om revisionen til den kompetente programmyndighed, undtagen i hastende tilfælde. Medlemsstatens embedsmænd eller bemyndigede repræsentanter kan deltage i sådanne revisioner. [Ændring 281] |
|
b) |
Hvis visse handlinger i henhold til nationale bestemmelser er forbeholdt myndighedspersoner, der er specifikt udpeget ved national lovgivning, skal Kommissionens embedsmænd og bemyndigede repræsentanter dog have adgang til de oplysninger, der tilvejebringes således, uden at tilsidesætte nationale domstoles kompetencer og under fuld overholdelse af de berørte retssubjekters grundlæggende rettigheder. |
|
c) |
Kommissionen fremsender de foreløbige revisionsresultater, på mindst et af EU's officielle sprog, til den kompetente myndighed i medlemsstaten senest 3 2 måneder efter den sidste revisionsdag. [Ændring 282] |
|
d) |
Kommissionen fremsender revisionsrapporten, på mindst et af EU's officielle sprog, senest 3 2 måneder efter at have modtaget et komplet svar fra den kompetente myndighed i medlemsstaten om de foreløbige revisionsresultater. Medlemsstatens svar anses for at være fuldstændigt, hvis Kommissionen ikke har rapporteret om udestående dokumentation inden for 2 måneder. [Ændring 283] |
Kommissionen kan i behørigt begrundede tilfælde forlænge de frister, der er fastsat i litra c) og d), med yderligere tre to måneder. [Ændring 284]
4a. Uanset artikel 63, stk. 6, skal Kommissionen stille et klagebehandlingssystem til rådighed, der er tilgængeligt for alle borgere og interessenter. [Ændring 285]
Artikel 65
Programmyndigheder
1. Med henblik på anvendelsen af finansforordningens artikel [63, stk. 3] udpeger medlemsstaten for hvert program en forvaltningsmyndighed og en revisionsmyndighed. Hvis en medlemsstat gør brug af den mulighed, der er omhandlet i artikel 66, stk. 2, udpeges det pågældende organ som en programmyndighed. Samme myndighed kan have ansvar for flere programmer.
2. Revisionsmyndigheden skal være en offentlig eller privat myndighed, der fungerer uafhængigt af forvaltningsmyndigheden og de reviderede organer eller enheder , der har fået overdraget eller delegeret funktioner . [Ændring 286]
3. Forvaltningsmyndigheden kan udpege et eller flere bemyndigede organer til at udføre bestemte opgaver under sit ansvar. Ordninger mellem forvaltningsmyndigheden og de bemyndigede organer registreres skriftligt.
4. Medlemsstaterne sikrer, at princippet om adskillelse af funktioner mellem og inden for sådanne myndigheder overholdes.
5. Det organ, der gennemfører programsamfinansieringen som omhandlet i artikel [11] i forordning (EU) (…) [Horisont Europa-deltagelsesreglerne] udpeges til bemyndiget organ af det pågældende programs forvaltningsmyndighed i overensstemmelse med stk. 3.
KAPITEL II
Standardsystemer til forvaltning og kontrol
Artikel 66
Forvaltningsmyndighedens funktioner
1. Forvaltningsmyndigheden har ansvaret for forvaltning af programmet med henblik på at opfylde programmets målsætninger. Den har navnlig følgende funktioner:
|
a) |
udvælge operationer, jf. artikel 67 |
|
b) |
varetage programforvaltningsopgaver, jf. artikel 68 |
|
c) |
støtte overvågningsudvalgets arbejde, jf. artikel 69 |
|
d) |
føre tilsyn med bemyndigede organer |
|
e) |
i et elektronisk system elektroniske systemer registrere og lagre de data om hver enkelt operation, der er nødvendige med henblik på overvågning, evaluering, finansiel forvaltning, verificeringer og revisioner, samt garantere dataenes sikkerhed, integritet og fortrolighed og autentificering af brugerne. [Ændring 287] |
2. Medlemsstaten kan lade forvaltningsmyndigheden eller et andet organ varetage regnskabsfunktionen som omhandlet i artikel 70.
3. For programmer, der støttes af AMIF, FIS og IGFV, varetages regnskabsfunktionen af forvaltningsmyndigheden eller under dennes ansvar.
4. Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt efter rådgivningsproceduren i artikel 109, stk. 2, for at sikre ensartede betingelser for det de elektroniske data, der skal registreres og lagres, jf. stk. 1, litra e). Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 109, stk. 2.
Artikel 67
Forvaltningsmyndighedens udvælgelse af operationer
1. Med henblik på udvælgelsen af operationer skal forvaltningsmyndigheden opstille og anvende kriterier og procedurer, der er ikke-diskriminerende og gennemsigtige, sikrer tilgængelighed for personer med handicap og ligestilling mellem kønnene og tager hensyn til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og princippet om bæredygtig udvikling og til Unionens politik på miljøområdet i overensstemmelse med artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF. [Ændring 288]
Kriterierne og procedurerne skal sikre prioriteringen af de operationer, der skal udvælges, med henblik på at maksimere bidraget fra EU-midlerne til opfyldelsen af programmets målsætninger.
2. Efter anmodning fra Kommissionen skal forvaltningsmyndigheden rådføre sig med Kommissionen og tage dens bemærkninger i betragtning før den første fremlæggelse af udvælgelseskriterier for overvågningsudvalget og før eventuelle efterfølgende ændringer af disse kriterier.
3. Ved udvælgelsen af operationer skal forvaltningsmyndigheden:
|
a) |
sikre, at de udvalgte operationer er bæredygtige, i overensstemmelse med programmet og de territoriale strategier og yder et effektivt bidrag til opfyldelsen af de specifikke målsætninger [Ændring 289] |
|
b) |
sikre, at de udvalgte operationer er i tråd med de tilsvarende strategier for opfyldelsen af grundforudsætninger |
|
c) |
sikre, at de udvalgte operationer frembyder det optimale et passende forhold mellem støttebeløbet, de gennemførte aktiviteter og de målsætninger, der opfyldes [Ændring 290] |
|
d) |
verificere, at støttemodtageren har de nødvendige finansielle midler og mekanismer til at dække omkostningerne til drift og vedligeholdelse |
|
e) |
sikre, at de udvalgte operationer, der falder ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (45), er genstand for en vurdering af virkningerne på miljøet eller en screeningprocedure , og at der er taget behørigt hensyn til vurderingen af alternative løsninger og en omfattende offentlig høring, på grundlag af kravene i nævnte direktiv som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU (46) [Ændring 291] |
|
f) |
verificere sikre , at hvis operationerne er påbegyndt før indgivelse til forvaltningsmyndigheden af en finansieringsanmodning, er gældende ret blevet overholdt [Ændring 292] |
|
g) |
sikre, at de udvalgte operationer falder ind under anvendelsesområdet for den pågældende fond og henregnes til en interventionstype eller, for EHFF's vedkommende, et støtteområde |
|
h) |
sikre, at operationer ikke omfatter aktiviteter, der indgik i en operation, der var genstand for flytning i overensstemmelse med artikel 60, eller som ville udgøre en overførsel af en produktionsaktivitet i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, litra a). |
|
i) |
sikre, at de udvalgte operationer ikke påvirkes af en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse i henhold til artikel 258 i TEUF, der rejser tvivl om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifter eller operationers performance |
|
j) |
før der træffes investeringsbeslutninger, sikre klimasikring af investeringer i infrastruktur med en forventet levetid på mindst fem år samt anvendelse af princippet om energieffektivitet først . [Ændring 293] |
4. Forvaltningsmyndigheden sikrer, at støttemodtageren får et dokument, der fastlægger alle støttebetingelserne for hver enkelt operation, herunder specifikke krav vedrørende de varer eller tjenesteydelser, der skal leveres, finansieringsplanen, fristen for udførelsen og, hvis det er relevant, den metode, der skal anvendes til at bestemme operationens omkostninger, og betingelserne for betaling af tilskuddet.
5. For operationer, der har modtaget et kvalitetsmærke (Seal of Excellence), eller som er udvalgt under programsamfinansieringen under Horisont Europa, kan forvaltningsmyndigheden beslutte at yde støtte direkte fra EFRU eller ESF+, forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med programmets målsætninger.
Medfinansieringssatsen for det instrument, der giver kvalitetsmærket »Seal of Excellence«, eller programsamfinansieringen, finder anvendelse og skal være angivet i det dokument, der er omhandlet i stk. 4.
5a. Forvaltningsmyndigheden kan i behørigt begrundede tilfælde også beslutte at bidrage med op til 5 % af et programs finansielle tildeling under EFRU og ESF+ til specifikke projekter i den medlemsstat, der er berettiget til støtte under Horisont Europa, herunder projekter, der er udvalgt i anden fase, forudsat at disse specifikke projekter bidrager til programmets mål i den pågældende medlemsstat. [Ændring 294]
6. Når forvaltningsmyndigheden udvælger en operation af strategisk betydning, underretter den straks inden for en måned Kommissionen og fremlægger alle relevante oplysninger til Kommissionen om denne operation , herunder en cost-benefit-analyse . [Ændring 295]
Artikel 68
Forvaltningsmyndighedens programforvaltning
1. Forvaltningsmyndigheden skal:
|
a) |
foretage forvaltningsverificeringer for at verificere, at medfinansierede varer og tjenesteydelser er blevet leveret, og at operationen er i overensstemmelse med gældende ret, programmet og betingelserne for støtte til operationen, og
|
|
b) |
forudsat at der er midler til rådighed, med hensyn til forfinansiering og mellemliggende betalinger sikre, at en støttemodtager modtager det skyldige beløb fuldt ud for bekræftede udgifter , og senest 90 60 dage efter at støttemodtageren har indgivet betalingsanmodningen [Ændring 296] |
|
c) |
have indført effektive og proportionale foranstaltninger og procedurer til bekæmpelse af svig under hensyntagen til de identificerede risici |
|
d) |
forebygge, opdage og korrigere uregelmæssigheder |
|
e) |
bekræfte, at de udgifter, der er opført i regnskaberne, er lovlige og formelt rigtige |
|
f) |
udarbejde forvaltningserklæringen i overensstemmelse med modellen i bilag XV |
|
g) |
fremlægge skøn over de forventede beløb for betalingsanmodninger, der indgives for det aktuelle og de efterfølgende kalenderår, senest den 31. januar og 31. juli, jf. bilag VII. |
For så vidt angår første afsnit, litra b), foretages der ikke fradrag eller tilbageholdelse af noget beløb, og der pålægges ikke nogen specifik afgift eller andre afgifter med tilsvarende virkning, der kan nedsætte beløbene til støttemodtagerne.
For OPP-operationers vedkommende foretager forvaltningsmyndigheden betalinger til en spærret konto, der er oprettet til dette formål i støttemodtagerens navn til brug i overensstemmelse med OPP-aftalen.
2. Forvaltningsverificeringer, jf. stk. 1, litra a), skal være risikobaseret og stå i et rimeligt forhold til de identificerede risici som fastlagt i en risikostyringsstrategi.
Forvaltningsverificeringer omfatter bl.a. administrativ verificering af støttemodtageres betalingsanmodninger og verificering på stedet af operationer. Den skal senest gennemføres inden udarbejdelsen af regnskaberne, jf. artikel 92.
3. Hvis forvaltningsmyndigheden også er støttemodtager inden for programmet, skal ordninger vedrørende forvaltningsverificeringer sikre adskillelse af funktioner.
4. Uanset stk. 2 kan der i ETS-forordningen fastsættes særlige regler om forvaltningsverificeringer vedrørende Interreg-programmer
Artikel 69
Støtte fra forvaltningsmyndigheden til overvågningsudvalgets arbejde
Forvaltningsmyndigheden skal:
|
a) |
i god tid give overvågningsudvalget alle de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan varetage sine opgaver |
|
b) |
sikre opfølgning af overvågningsudvalgets beslutninger og henstillinger. |
Artikel 70
Regnskabsfunktionen
1. Regnskabsfunktionen omfatter af følgende opgaver:
|
a) |
udarbejdelse og indgivelse af betalingsanmodninger til Kommissionen, jf. artikel 85 og 86 og under hensyntagen til de revisioner, der er foretaget af revisionsmyndigheden eller på dennes ansvar [Ændring 297] |
|
b) |
udarbejdelse og fremlæggelse af regnskaber med bekræftelse af deres fuldstændighed, nøjagtighed og korrekthed , jf. artikel 92, og opbevaring af fortegnelser over alle regnskabselementer i et elektronisk system [Ændring 298] |
|
c) |
omregning af de udgiftsbeløb, der er afholdt i en anden valuta, til euro ved hjælp af Kommissionens månedlige regnskabsvekselkurs for den måned, hvor udgifterne er registreret i regnskabssystemet af det organ, der har ansvaret for at udføre de opgaver, der er fastsat i denne artikel. |
2. Regnskabsfunktionen omfatter ikke verificeringer på støttemodtagerniveau.
3. Uanset stk. 1, litra c), kan der i ETS-forordningen fastsættes en anden metode til at omregne de udgiftsbeløb, der er afholdt i en anden valuta, til euro.
Artikel 71
Revisionsmyndighedens funktioner
1. Revisionsmyndigheden er ansvarlig for at udføre systemrevisioner, revisioner af operationer og revisioner af regnskaber med henblik på på uafhængig vis at give Kommissionen sikkerhed for, at forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt, og at udgifterne i de regnskaber, der indgives til Kommissionen, er lovlige og formelt rigtige.
2. Revisionsarbejdet skal udføres i overensstemmelse med internationalt accepterede revisionsstandarder.
3. Revisionsmyndigheden bør udarbejde følgende og forelægge dem for Kommissionen:
|
a) |
en årlig revisionserklæring, jf. finansforordningens artikel [63, stk. 7], ved anvendelse af modellen i bilag XVI og baseret på alt udført revisionsarbejde, idet følgende særskilte komponenter skal være omfattet:
|
|
b) |
en årlig kontrolrapport, der opfylder kravene i finansforordningens artikel [63, stk. 5, litra b)], i overensstemmelse med modellen i bilag XVII, med bl.a., for at understøtte revisionserklæringen omhandlet i litra a) og med et sammendrag af de konstaterede forhold, en analyse af arten og omfanget af fejl og mangler i systemerne samt de foreslåede og gennemførte korrigerende foranstaltninger, den deraf følgende samlede fejlprocent og restfejlprocenten for de udgifter, der er opført i de regnskaber, der er indgivet til Kommissionen. |
4. For programmer, der er samlet med henblik på revisioner af operationer, jf. artikel 73, stk. 2, kan de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 3, litra b), samles i én enkelt rapport.
Hvis revisionsmyndigheden anvender denne mulighed for programmer, der støttes af AMIF, FIS og IGFV, skal de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 3, litra b), indberettes pr. fond.
5. Revisionsmyndigheden tilsender Kommissionen systemrevisionsrapporter, så snart den kontradiktoriske procedure med de pågældende reviderede enheder er afsluttet.
6. Kommissionen og revisionsmyndighederne mødes regelmæssigt, mindst én gang om året, medmindre andet er aftalt, for at gennemgå revisionsstrategien, den årlige kontrolrapport, revisionserklæringen og deres revisionsplaner og -metoder og for at udveksle synspunkter om spørgsmål vedrørende forbedring af forvaltnings- og kontrolsystemerne.
6a. Revisionen gennemføres under henvisning til den gældende standard på tidspunktet for aftalen om den reviderede operation, undtagen hvis nye standarder er gunstigere for modtageren. [Ændring 299]
6b. Konstateringen af en uregelmæssighed som led i revisionen af en operation, der medfører en økonomisk sanktion, kan ikke føre til, at omfanget af kontrollen udvides, eller at der foretages finansielle korrektioner ud over de udgifter, der er dækket af det regnskabsår, hvor de reviderede udgifter er afholdt. [Ændring 300]
Artikel 72
Revisionsstrategi
1. Revisionsmyndigheden udarbejder efter at have konsulteret forvaltningsmyndigheden en revisionsstrategi baseres baseret på en risikovurdering, idet der tages hensyn til den beskrivelse af forvaltnings- og kontrolsystemerne, som omhandlet i artikel 63, stk. 9, som omfatter systemrevisioner og revisioner af operationer. Revisionsstrategien skal omfatte systemrevisioner af nyligt udpegede forvaltningsmyndigheder og myndigheder, der er ansvarlige for regnskabsfunktionen . Revisionen skal finde sted senest ni måneder efter det første år, de har fungeret. Revisionsstrategien skal udarbejdes i overensstemmelse med modellen i bilag XVIII og ajourføres hvert år efter den første årlige kontrolrapport og revisionserklæring, der er fremsendt til Kommissionen. Den kan omfatte et eller flere programmer. Revisionsmyndigheden kan i revisionsstrategien fastsætte en grænse for revision af fælles konti. [Ændring 301]
2. Revisionsstrategien forelægges for Kommissionen efter anmodning.
Artikel 73
Revision af operationer
1. Revisionen af operationer skal omfatte udgifter anmeldt til Kommissionen i regnskabsåret på grundlag af en stikprøve. Stikprøven skal være repræsentativ og baseret på statistiske metoder til udvælgelse af stikprøver.
2. Hvis populationen består af mindre end 300 stikprøveenheder, kan der anvendes en ikke-statistisk metode til udvælgelse af stikprøver efter revisionsmyndighedens professionelle skøn. I sådanne tilfælde skal stikprøvens størrelse være tilstrækkelig til at give revisionsmyndigheden mulighed for at udarbejde en gyldig revisionserklæring. Den ikke-statistiske metode til udvælgelse af stikprøver skal omfatte mindst 10 % af stikprøveenhederne i populationen i regnskabsåret, og stikprøverne skal være udvalgt tilfældigt.
Den statistiske stikprøve kan omfatte et eller flere programmer, der modtager støtte fra EFRU, Samhørighedsfonden og ESF+ og, ved anvendelse af stratificering, hvis det er relevant, en eller flere programmeringsperioder efter revisionsmyndighedens professionelle skøn.
Stikprøven af operationer, som støttes af AMIF, FIS, IGFV og EHFF, skal omfatte operationer, der modtager støtte fra hver fond særskilt.
3. Revisioner af operationer omfatter kun verificering på stedet af den fysiske gennemførelse af operationen, hvis den pågældende operationstype kræver det.
Der kan i ESF+-forordningen fastsættes særlige bestemmelser om programmer i henhold til ESF+-forordningens artikel [4, stk. 1, litra c), nr. vii)].
I tilfælde af uoverensstemmelser mellem Kommissionen og en medlemsstat om revisionsresultater indføres der en tvistbilæggelsesprocedure. [Ændring 302]
4. Kommissionen tillægges beføjelse til i overensstemmelse med artikel 107 at vedtage en delegeret retsakt for at supplere denne artikel ved at fastsætte standardiserede stikprøvemetodologier og -metoder med henblik på at dække et eller flere programmeringsperioder.
Artikel 74
Ordninger med én enkelt revision
1. Når Kommissionen og revisionsmyndighederne foretager revisioner, skal de tage hensyn til princippet om én enkelt revision og proportionalitetsprincippet i forhold til risikoniveauet for EU-budgettet. De skal undgå overlapning af revisioner af de samme udgifter anmeldt til Kommissionen med det formål at minimere omkostningerne til forvaltningsverificeringer og -revisioner og den administrative byrde for støttemodtagerne.
Kommissionen og revisionsmyndighederne skal i første omgang anvende alle de oplysninger og registre, der findes i det elektroniske system systemer , der er omhandlet i artikel 66, stk. 1, litra e), herunder resultaterne af forvaltningsverificeringer, og kun anmode om og indhente yderligere dokumenter og revisionsbevis fra støttemodtagerne, hvis dette, baseret på deres professionelle skøn, er påkrævet for at støtte robuste revisionskonklusioner. [Ændring 303]
2. For programmer, for hvilke Kommissionen konkluderer, at revisionsmyndighedens erklæring er pålidelig, og den pågældende medlemsstat deltager i det forstærkede samarbejde om Den Europæiske Anklagemyndighed, begrænses Kommissionens egne revisioner til revision af revisionsmyndighedens arbejde.
3. Operationer, for hvilke de samlede støtteberettigede udgifter ikke overstiger 400 000 EUR for EFRU's og Samhørighedsfondens vedkommende, 300 000 EUR for ESF+'s vedkommende eller 200 000 EUR for EHFF's, AMIF's, FIS' og IGFV's vedkommende, må ikke underkastes mere end én revision af enten revisionsmyndigheden eller Kommissionen forud for indgivelsen af de regnskaber, som indeholder de samlede udgifter til den fuldførte operation.
Andre operationer må ikke underkastes mere end én revision pr. regnskabsår af revisionsmyndigheden og Kommissionen forud for indgivelsen af de regnskaber, som indeholder de samlede udgifter til den fuldførte operation. Operationer må ikke underkastes en revision af Kommissionen eller revisionsmyndigheden i et givent år, hvis Revisionsretten allerede har foretaget en revision i det pågældende år, forudsat at resultaterne af Revisionsrettens revision, kan anvendes af revisionsmyndigheden eller Kommissionen til at varetage deres respektive opgaver.
4. Uanset stk. 3 kan enhver operation underkastes mere end én revision, hvis revisionsmyndigheden ud fra sit professionelle skøn konkluderer, at det ikke er muligt at udarbejde en gyldig revisionserklæring.
5. Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse, hvis:
|
a) |
der er en specifik risiko for uregelmæssigheder eller tegn på svig |
|
b) |
der er behov for at gentage revisionsmyndighedens arbejde for at opnå sikkerhed for, at det fungerer effektivt |
|
c) |
der er dokumentation for en alvorlig mangel i revisionsmyndighedens arbejde. |
Artikel 75
Forvaltningsverificeringer og revisioner af finansielle instrumenter
1. Forvaltningsmyndigheden foretager kun forvaltningsverificeringer på stedet, jf. artikel 68, stk. 1, vedrørende de organer, der gennemfører det finansielle instrument, og, i forbindelse med garantifonde, vedrørende de organer, der leverer de underliggende nye lån. Uden at det berører bestemmelserne i finansforordningens artikel 127 kan forvaltningsmyndigheden beslutte ikke at gennemføre forvaltningsverificeringer på stedet, hvis det finansielle instrument tilvejebringer kontrolrapporter, der støtter betalingsanmodningen. [Ændring 304]
2. Forvaltningsmyndigheden må ikke foretage verificeringer på stedet vedrørende Den Europæiske Investeringsbank (EIB) eller andre internationale finansielle institutioner, hvori en medlemsstat er aktionær.
EIB eller andre internationale finansielle institutioner, hvori en medlemsstat er aktionær, skal imidlertid fremlægge kontrolrapporter for den udpegede myndighed til støtte for betalingsanmodningerne. [Ændring 305]
3. Revisionsmyndigheden foretager systemrevisioner og revisioner af operationer, jf. artikel 71, 73 eller 77, vedrørende de organer, der gennemfører det finansielle instrument, og, i forbindelse med garantifonde, vedrørende de organer, der leverer de underliggende nye lån. Uden at det berører bestemmelserne i finansforordningens artikel 127, kan revisionsmyndigheden beslutte ikke at gennemføre yderligere revisioner, hvis det finansielle instrument forelægger revisionsmyndigheden en årlig revisionsrapport, der er udarbejdet af deres eksterne revisorer ved udgangen af hvert kalenderår, og som omfatter de i bilag XVII omhandlede elementer. [Ændring 306]
3a. Inden for rammerne af garantifonde kan de organer, der har ansvaret for at revidere programmerne, kun foretage inspektioner eller revisioner af de organer, som yder de nye underliggende lån, når en eller flere af følgende situationer foreligger:
|
a) |
der findes ingen tilgængelige bilag på forvaltningsmyndighedsniveau eller på niveauet for de organer, der gennemfører finansielle instrumenter, der dokumenterer støtten fra det finansielle instrument til de endelige modtagere |
|
b) |
der er beviser på, at de dokumenter, som er tilgængelige på forvaltningsmyndighedsniveau eller på niveauet for de organer, som gennemfører finansielle instrumenter, ikke giver et sandt og retvisende billede af den støtte, der er ydet. [Ændring 307] |
4. Revisionsmyndigheden må ikke foretage revisioner vedrørende EIB eller andre internationale finansielle institutioner, hvori en medlemsstat er aktionær, angående finansielle instrumenter, der gennemføres af dem.
EIB eller andre finansielle institutioner, hvori en medlemsstat er aktionær, skal imidlertid for Kommissionen og revisionsmyndigheden fremlægge en årlig revisionsrapport, der udarbejdet af deres eksterne revisorer, ved udgangen af hvert kalenderår. Rapporten skal omfatte de elementer, der er angivet i bilag XVII.
5. EIB eller andre internationale finansielle institutioner skal give programmyndighederne alle de dokumenter, der er nødvendige for at de kan opfylde deres forpligtelser.
Artikel 76
Adgang til dokumenter
1. Uden at dette tilsidesætter statsstøttereglerne, sikrer forvaltningsmyndigheden, at alle bilag i tilknytning til en operation, der støttes af fondene, opbevares på et passende niveau i fem tre år regnet fra den 31. december i det år, hvor den sidste betaling fra forvaltningsmyndigheden til støttemodtageren er foretaget. [Ændring 308]
2. Denne periode afbrydes, hvis der indledes søgsmål, eller hvis Kommissionen fremsætter anmodning herom.
2a. Forvaltningsmyndigheden kan beslutte at reducere dokumentopbevaringsperioden proportionelt med risikoprofilen og størrelsen af støttemodtagere. [Ændring 309]
KAPITEL III
Tillid til nationale forvaltningssystemer
Artikel 77
Forstærkede, proportionale ordninger
Medlemsstaten kan anvende følgende forstærkede, proportionale ordninger for et programs forvaltnings- og kontrolsystem, forudsat at betingelserne i artikel 78 er opfyldt:
|
a) |
uanset artikel 68, stk. 1, litra a), og artikel 68, stk. 2, kan forvaltningsmyndigheden nøjes med at anvende nationale procedurer til at foretage forvaltningsverificeringer |
|
b) |
uanset artikel 73, stk. 1 og 3, kan revisionsmyndigheden begrænse sin revisionsaktivitet til en statistisk stikprøve på 30 stikprøveenheder for det pågældende program eller den pågældende gruppe af programmer |
|
c) |
Kommissionen skal begrænse sine egne revisioner til en revision af revisionsmyndighedens arbejde gennem en gentagelse kun på dens niveau, medmindre de tilgængelige oplysninger peger på en alvorlig mangel i revisionsmyndighedens arbejde. |
Hvad angår litra b), kan revisionsmyndigheden, hvis populationen består af færre end 300 stikprøveenheder, anvende en ikke-statistisk metode til udvælgelse af stikprøver, jf. artikel 73, stk. 2.
Artikel 78
Betingelser for anvendelse af forstærkede, proportionale ordninger
1. Medlemsstaten kan anvende de forstærkede, proportionale ordninger, jf. artikel 77, på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af programmeringsperioden, hvis Kommissionen i sine offentliggjorte årlige aktivitetsrapporter for de sidste to år forud for en medlemsstats beslutning om at anvende bestemmelserne i nærværende artikel, har bekræftet, at programmets forvaltnings- og kontrolsystem fungerer effektivt, og at den samlede fejlprocent for hvert år er under 2 %. Ved vurderingen af, om programmets forvaltnings- og kontrolsystem fungerer effektivt, skal Kommissionen tage hensyn til den pågældende medlemsstats deltagelse i det forstærkede samarbejde om Den Europæiske Anklagemyndighed.
Hvis en medlemsstat beslutter at gøre brug af denne mulighed, underretter den Kommissionen om anvendelsen af de forholdsmæssige ordninger, jf. artikel 77, og ordningerne anvendes fra begyndelsen af det efterfølgende regnskabsår.
2. Ved begyndelsen af programmeringsperioden kan medlemsstaten anvende de ordninger, der er omhandlet i artikel 77, forudsat at betingelserne i nærværende artikels stk. 1 er opfyldt i forbindelse med et lignende program, der gennemførtes i 2014-2020, og at de forvaltnings- og kontrolordninger, der er etableret for programmet for 2021-2027, i vid udstrækning bygger på de samme ordninger som for det foregående program. I sådanne tilfælde anvendes de forstærkede, proportionale ordninger fra programmets start.
3. Medlemsstaten opretter eller ajourfører i overensstemmelse hermed beskrivelsen af forvaltnings- og kontrolsystemet og revisionsstrategien, der er beskrevet i artikel 63, stk. 9, og artikel 72.
Artikel 79
Tilpasning i programmeringsperioden
1. Hvis Kommissionen eller revisionsmyndigheden på grundlag af de udførte revisioner og den årlige kontrolrapport konkluderer, at betingelserne i artikel 78 ikke længere er opfyldt, skal Kommissionen anmode revisionsmyndigheden om at udføre yderligere revisionsarbejde i overensstemmelse med artikel 63, stk. 3, og træffe afhjælpende foranstaltninger.
2. Hvis den efterfølgende årlige kontrolrapport bekræfter, at betingelserne fortsat ikke er opfyldt, hvilket dermed begrænser den sikkerhed, der ydes til Kommissionen om, at forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer effektivt, og om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne, skal Kommissionen anmode revisionsmyndigheden om at foretage systemrevisioner.
3. Kommissionen kan, efter at have givet medlemsstaten lejlighed til at fremsætte bemærkninger, underrette medlemsstaten om, at de forstærkede, proportionale ordninger, jf. artikel 77, ikke længere finder anvendelse.
AFSNIT VII
FINANSIEL FORVALTNING, INDGIVELSE OG GENNEMGANG AF REGNSKABER OG FINANSIELLE KORREKTIONER
KAPITEL I
Finansiel forvaltning
AFDELING I
GENERELLE REGNSKABSBESTEMMELSER
Artikel 80
Budgetforpligtelser
1. Afgørelsen om godkendelse af programmet, jf. artikel18, udgør en finansieringsafgørelse som omhandlet i finansforordningens [artikel 110, stk.3,] og meddelelsen heraf til den pågældende medlemsstat udgør en retlig forpligtelse.
I afgørelsen fastsættes EU-bidraget pr. fond og pr. år.
2. Unionens budgetforpligtelser i forbindelse med de enkelte programmer indgås af Kommissionen i årlige rater for hver fond i perioden mellem den 1. januar 2021 og den 31. december 2027.
3. Uanset finansforordningens artikel 111, stk. 2, skal budgetforpligtelserne vedrørende første rate følge efter Kommissionens vedtagelse af programmet.
Artikel 81
Anvendelse af euroen
Alle beløb, der er fastlagt i programmerne, og som indberettes eller anmeldes til Kommissionen af medlemsstaterne, udtrykkes i euro.
Artikel 82
Tilbagebetaling
1. Enhver skyldig tilbagebetaling til Den Europæiske Unions almindelige budget foretages før den forfaldsdato, der er anført i indtægtsordren, som er udstedt i henhold til [finansforordningens artikel 98]. Forfaldsdatoen er den sidste dag i den anden måned efter indtægtsordrens udstedelse.
2. Enhver forsinkelse i tilbagebetalingen giver anledning til morarenter fra forfaldsdatoen indtil datoen for den faktiske betaling. Rentesatsen er den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender i sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første arbejdsdag i den måned, hvor beløbet forfalder til betaling, forhøjet med 1½ procentpoint.
AFDELING II
BESTEMMELSER OM BETALINGER TIL MEDLEMSSTATER
Artikel 83
Betalingstyper
Betalingerne tager form af forfinansiering, mellemliggende betalinger og betaling af saldoen for regnskabsåret.
Artikel 84
Forfinansiering
1. Kommissionen betaler forfinansiering på grundlag af den samlede støtte fra fondene fastsat i afgørelsen om godkendelse af programmet, jf. artikel 17, stk. 3, litra f), nr. i).
2. Forfinansieringen for hver fond udbetales i årlige rater inden den 1. juli hvert år, afhængigt af om der er midler til rådighed, som følger: [Ændring 310]
|
a) |
2021: 0,5 % |
|
b) |
2022: 0,5 0,7 % [Ændring 311] |
|
c) |
2023: 0,5 1 % [Ændring 312] |
|
d) |
2024: 0,5 1,5 % [Ændring 313] |
|
e) |
2025: 0,5 2 % [Ændring 314] |
|
f) |
2026: 0,5 2 %. [Ændring 315] |
Hvis et program vedtages efter den 1. juli 2021, betales de tidligere rater i året for vedtagelsen.
3. Uanset stk. 2 fastsættes der i ETS-forordningen særlige regler om forfinansiering for Interreg-programmer.
4. Det beløb, der er betalt som forfinansiering, skal være udlignet i Kommissionens regnskab, senest med det sidste regnskabsår.
5. Eventuelle renter, som genereres af forfinansieringen, anvendes til det pågældende program på samme måde som fondene og medtages i regnskabet for det sidste regnskabsår.
Artikel 85
Betalingsanmodninger
1. Medlemsstaten må højst indgive fire betalingsanmodninger pr. program pr. fond og pr. regnskabsår. Hvert år er fristen for hver betalingsanmodning den 30. april, den 31. juli, den 31. oktober og den 26. december.
Den sidste betalingsanmodning, der er indgivet senest den 31. juli, anses for at være den endelige betalingsanmodning for det regnskabsår, der afsluttedes den 30. juni.
2. Betalingsanmodninger tages ikke til følge, medmindre den seneste forventede sikkerhedspakke er indgivet.
3. Betalingsanmodninger indgives til Kommissionen i overensstemmelse med modellen i bilag XIX og omfatter pr. prioritet og pr. regionskategori:
|
a) |
de samlede støtteberettigede udgifter, som modtagerne har afholdt og betalt i forbindelse med gennemførelsen af operationerne, som indlæst i systemet hos det organ, der varetager regnskabsfunktionen |
|
b) |
beløbet for teknisk bistand, der er beregnet i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2 [Ændring 316] |
|
c) |
de samlede offentlige bidrag, der er betalt eller skal betales, som angivet i regnskabssystemet hos det organ, der varetager regnskabsfunktionen. |
4. Uanset stk. 3, litra a), gælder følgende:
|
a) |
hvis EU-bidraget ydes i medfør af artikel 46, litra a), er de beløb, der medtages i en betalingsanmodning, de beløb, der begrundes med henvisning til fremskridtet med hensyn til opfyldelsen af betingelser eller opnåelse af resultater i overensstemmelse med den afgørelse, der er omhandlet i artikel 89, stk. 2 |
|
b) |
hvis EU-bidraget ydes i medfør af artikel 46, litra c), d) og e), er de beløb, der medtages i en betalingsanmodning, de beløb, der bestemmes i overensstemmelse med den afgørelse, der er omhandlet i artikel 88, stk. 3 |
|
c) |
for de tilskudsformer, der er anført i artikel 48, stk. 1, litra b), c) og d), er de beløb, der medtages i en betalingsanmodning, de omkostninger, der er beregnet på det relevante grundlag. |
|
ca) |
hvis der er tale om statsstøtte, kan betalingsansøgningen omfatte forskud, som det støtteydende organ har udbetalt til støttemodtageren på følgende kumulative betingelser: de er underlagt en bankgaranti eller en tilsvarende garanti, overstiger ikke 40 % af det samlede støttebeløb, der skal ydes til en støttemodtager med henblik på en bestemt operation, er dækket af udgifter afholdt af støttemodtagere og dokumenteret ved hjælp af kvitterede fakturaer inden for 3 år. [Ændring 317] |
5. Uanset stk. 3, litra c), skal det offentlige bidrag svarende til udgifterne i en betalingsanmodning, for så vidt angår støtteordninger i henhold til artikel 107 i TEUF, være betalt til støttemodtagerne af det støtteydende organ.
Artikel 86
Særlige elementer gældende for finansielle instrumenter i betalingsanmodninger
1. Hvis der gennemføres finansielle instrumenter i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2 1 , skal de betalingsanmodninger, der indgives i overensstemmelse med bilag XIX, omfatte de samlede beløb, der er udbetalt, eller, i tilfælde af garantier, de beløb, der afsat i henhold til garantikontrakter, af forvaltningsmyndigheden til slutmodtagere, jf. artikel 62, stk. 1, litra a), b) og c). [Ændring 318]
2. Hvis der gennemføres finansielle instrumenter gennemføres i overensstemmelse med artikel 53, stk. 3 2 , skal betalingsanmodninger, der omfatter udgifter vedrørende finansielle instrumenter, indgives i overensstemmelse med følgende betingelser: [Ændring 319]
|
a) |
det beløb, som er medtaget i den første betalingsanmodning, er blevet betalt til finansielle instrumenter og kan udgøre op til 25 % af de samlede programbidrag, der er indgået forpligtelser for til det finansielle instrument under den relevante finansieringsaftale, i overensstemmelse med den relevante prioritet og regionskategori, hvis det er relevant |
|
b) |
det beløb, som er medtaget i de efterfølgende betalingsanmodninger i støtteberettigelsesperioden, omfatter de støtteberettigede udgifter som omhandlet i artikel 62, stk. 1. |
3. Det beløb, som er medtaget i den første betalingsanmodning, jf. stk. 2, litra a), skal være udlignet i Kommissionens regnskab, senest i det sidste regnskabsår.
Der oplyses særskilt herom i betalingsanmodninger.
Artikel 87
Fælles regler for betalinger
1. Forudsat at der er midler til rådighed, foretager Kommissionen gennemfører de mellemliggende betalinger, senest 60 dage efter at den har modtaget en betalingsanmodning. [Ændring 320]
2. Hver betaling henføres til den tidligst indgåede budgetforpligtelse for den pågældende fond og regionskategori. Kommissionen refunderer som mellemliggende betalinger 90 % af de beløb, der er medtaget i betalingsanmodningen, og som fremkommer ved at anvende medfinansieringssatsen for hver prioritet på de samlede støtteberettigede udgifter eller på det offentlige bidrag, alt efter hvad der er relevant. Kommissionen fastsætter de resterende beløb, der skal refunderes eller inddrives ved beregning af saldoen i overensstemmelse med artikel 94.
3. Støtte fra fondene til en prioritet i form af mellemliggende betalinger må ikke overstige støtten fra fondene til prioriteten som fastsat i Kommissionens afgørelse om godkendelse af programmet.
4. Hvis EU-bidraget har form som omhandlet i artikel 46, litra a), eller hvis tilskuddene har form som omhandlet i artikel 48, stk. 1, litra b), c) og d), må Kommissionen ikke betale mere end det beløb, medlemsstaten har anmodet om.
5. Desuden må støtten fra fondene til en prioritet ved betaling af saldoen for det sidste regnskabsår ikke overstige nogen af følgende beløb:
|
a) |
det offentlige bidrag, der angives i betalingsanmodninger |
|
b) |
støtte fra fondene, som er betalt til støttemodtagere |
|
c) |
det beløb, medlemsstaten har anmodet om. |
6. Efter anmodning fra en medlemsstat kan mellemliggende betalinger forhøjes med 10 % over den medfinansieringssats, der gælder for hver prioritet for fondene, hvis en medlemsstat opfylder en af følgende betingelser efter den [datoen for vedtagelse af denne forordning]:
|
a) |
medlemsstaten modtager et lån fra Unionen i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 |
|
b) |
medlemsstaten modtager mellemfristet finansiel bistand under ESM, oprettet ved traktaten om oprettelse af den europæiske stabilitetsmekanisme af 2. februar 2012, eller som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 (47), betinget af gennemførelse af et makroøkonomisk tilpasningsprogram |
|
c) |
medlemsstaten får stillet finansiel bistand til rådighed, betinget af gennemførelse af et makroøkonomisk tilpasningsprogram i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 (48). |
Den forhøjede sats, som højst kan udgøre 100 %, finder anvendelse på betalinger indtil udgangen af det kalenderår, hvor den dertil knyttede finansielle bistand ophører.
7. Stk. 6 finder ikke anvendelse på Interreg-programmer.
Artikel 88
Refusion af støtteberettigede udgifter baseret på enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster
1. Kommissionen kan refundere Unionens bidrag til et program på grundlag af enhedsomkostninger, faste beløb og takster med henblik på refusion af EU-bidraget til et program.
2. For at gøre brug af et EU-bidrag til programmet på grundlag af enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, som omhandlet i artikel 46, skal medlemsstaterne forelægge Kommissionen et forslag i overensstemmelse med modellerne i bilag V og VI som en del af et program eller en anmodning om ændring heraf.
De beløb og takster, som foreslås af medlemsstaten, fastlægges på grundlag af den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 4, eller på grundlag af følgende:
|
a) |
en rimelig, retfærdig og kontrollerbar beregningsmetode baseret på et eller flere af følgende datasæt:
|
|
b) |
budgetforslag |
|
c) |
de regler om tilsvarende enhedsomkostninger og faste beløb, der gælder i EU-politikker for en lignende type operation |
|
d) |
de regler for tilsvarende enhedsomkostninger og faste beløb, der anvendes under ordninger for tilskud, som finansieres fuldt ud af medlemsstaten for en lignende type operation. |
3. Ved Kommissionens afgørelse om godkendelse af programmet eller ændring heraf fastsættes de typer af operationer, der er omfattet af refusion på grundlag af enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, definitionen og de beløb, der er dækket af enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, og metoder til tilpasning af beløbene.
Medlemsstaterne anvender en af de former for tilskud, der er omhandlet i artikel 48, stk. 1, til at støtte operationer, for hvilke udgifter refunderes af Kommissionen på grundlag af nærværende artikel.
Kommissionens eller medlemsstaternes revision skal udelukkende have til formål at verificere, at betingelserne for Kommissionens refusion er opfyldt.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til i overensstemmelse med artikel 107 at vedtage en delegeret retsakt for at supplere denne artikel ved at definere enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster og fastsætte beløb og justeringsmetoder efter de metoder, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit.
Artikel 89
Finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger
1. For at gøre brug af et EU-bidrag til hele eller en del af en prioritet i programmer baseret på finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, skal medlemsstaten forelægge Kommissionen et forslag i overensstemmelse med modellerne i bilag V og VI som en del af et program eller en anmodning om ændring heraf. Forslaget skal indeholde følgende oplysninger:
|
a) |
identificering af den pågældende prioritet og det samlede beløb, der er omfattet af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger; en beskrivelse af den del af programmet og den type af operation, der er omfattet af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger |
|
b) |
en beskrivelse af de betingelser, der skal opfyldes, eller de resultater, der skal nås, samt en tidsplan |
|
c) |
mellemliggende resultater, der udløser refusion fra Kommissionen |
|
d) |
måleenheder |
|
e) |
tidsplanen for refusion fra Kommissionen og relaterede beløb knyttet til fremskridt i opfyldelsen af betingelser eller opnåelsen af resultater |
|
f) |
de nærmere bestemmelser for verificering af de mellemliggende resultater og af opfyldelsen af betingelser eller opnåelse af resultater |
|
g) |
metoder til justering af beløbene, hvis det er relevant |
|
h) |
de ordninger, der skal sikre revisionsspor i overensstemmelse med bilag XI, og som dokumenterer opfyldelsen af betingelser eller opnåelsen af resultater. |
2. Kommissionens afgørelse om godkendelse af programmet eller anmodningen om ændring heraf skal indeholde alle de elementer, der er anført i stk. 1.
3. Medlemsstaterne anvender en af de former for tilskud, der er omhandlet i artikel 48, stk. 1, til at støtte operationer, for hvilke udgifter refunderes af Kommissionen på grundlag af nærværende artikel.
Kommissionens eller medlemsstaternes revision skal udelukkende have til formål at verificere, at betingelserne for Kommissionens refusion er opfyldt, eller at resultaterne er opnået.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til i overensstemmelse med artikel 107 at vedtage en delegeret retsakt for at supplere denne artikel ved at fastsætte beløb til finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, pr. type operation, metoder til justering af beløbene og de betingelser, der skal opfyldes, eller de resultater, der skal opnås.
AFDELING III
AFBRYDELSER OG SUSPENSIONER
Artikel 90
Afbrydelse af betalingsfristen
1. Kommissionen kan afbryde betalingsfristen, undtagen for forfinansiering, i højst seks måneder, hvis begge eller en af følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
der er begrundet mistanke om tungtvejende beviser pegende på en alvorlig mangel, som der ikke er truffet korrigerende foranstaltninger for [Ændring 321] |
|
b) |
Kommissionen skal foretage supplerende verificeringer efter at have modtaget oplysninger om, at der til udgifterne i en betalingsanmodning kan knytte sig til en uregelmæssighed. |
2. Medlemsstaten kan gå med til en forlængelse af afbrydelsesperioden på tre måneder.
3. Kommissionen begrænser afbrydelsen til den del af udgifterne, der er berørt af de elementer, der er omhandlet i stk. 1, medmindre det er umuligt at identificere den berørte del af udgifterne. Kommissionen underretter medlemsstaten skriftligt om årsagen til afbrydelsen og beder den skriftligt om at rette op på situationen. Kommissionen bringer afbrydelsen til ophør, så snart der er truffet foranstaltninger til at rette op på de elementer, der er omhandlet i stk. 1.
4. Ved de fondsspecifikke regler for EHFF kan der fastsættes supplerende grundlag for afbrydelse af betalinger forbindelse med manglende overholdelse af reglerne under den fælles fiskeripolitik.
Artikel 91
Suspension af betalinger
1. Kommissionen kan suspendere alle eller en del af betalingerne efter at have givet medlemsstaten mulighed for at fremsætte sine bemærkninger, hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
medlemsstaten har undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at rette op på den situation, der gav anledning til afbrydelse i henhold til artikel 90 |
|
b) |
der er en alvorlig mangel |
|
c) |
udgifterne i betalingsanmodninger knytter sig til en uregelmæssighed, der ikke er blevet korrigeret |
|
d) |
der foreligger en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse i henhold til artikel 258 i TEUF, der rejser tvivl om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifter |
|
e) |
medlemsstaten har undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger i henhold til artikel 15, stk. 6. [Ændring 322] |
2. Kommissionen bringer suspensionen af alle eller en del af betalingerne til ophør, når medlemsstaten har truffet foranstaltninger til at rette op på de elementer, der er omhandlet i stk. 1.
3. Ved de fondsspecifikke regler for EHFF kan der fastsættes supplerende grundlag for suspension af betalinger forbindelse med manglende overholdelse af reglerne under den fælles fiskeripolitik.
KAPITEL II
Indgivelse og gennemgang af regnskaber
Artikel 92
Regnskabers indhold og indgivelse
1. For hvert regnskabsår, for hvilket der er indgivet betalingsanmodninger, tilsender medlemsstaten senest den 15. februar Kommissionen følgende dokumenter (»sikkerhedspakken«), som skal dække det foregående regnskabsår som defineret i artikel 2, nr. 28):
|
a) |
regnskabet i overensstemmelse med modellen i bilag XX |
|
b) |
den forvaltningserklæring, der er omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra f), i overensstemmelse med modellen i bilag XV |
|
c) |
den revisionserklæring, der er omhandlet i artikel 71, stk. 3, litra a), i overensstemmelse med modellen i bilag XVI |
|
d) |
den årlige kontrolrapport, der er omhandlet i artikel 71, stk. 3, litra b), i overensstemmelse med modellen i bilag XVII. |
2. Den frist, der er omhandlet i stk. 1, kan undtagelsesvis forlænges af Kommissionen til den 1. marts efter meddelelse fra den berørte medlemsstat.
3. Regnskabet skal for hver prioritet og, hvis det er relevant, for hver fond og regionskategori omfatte følgende:
|
a) |
de samlede støtteberettigede udgifter, der er angivet i regnskabssystemer hos det organ, der varetager regnskabsfunktionen, og som er medtaget i den endelige betalingsanmodning for regnskabsåret, og de samlede tilsvarende offentlige bidrag, der er betalt eller skal betales |
|
b) |
de beløb, der er trukket tilbage i løbet af regnskabsåret |
|
c) |
de offentlige bidrag, der er betalt til hver enkelt finansielt instrument |
|
d) |
for hver prioritet en forklaring på eventuelle differencer mellem de beløb, der er angivet i henhold til litra a), og de beløb, der er angivet i betalingsanmodningerne for det samme regnskabsår. |
4. Regnskabet antages ikke til behandling, hvis medlemsstaterne ikke har foretaget de nødvendige korrektioner med henblik på at reducere den resterende risiko med hensyn til lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, der indgår i regnskabet, til mindre end 2 %.
5. Medlemsstaterne skal navnlig fraregne følgende fra regnskabet:
|
a) |
uregelmæssigheder på udgiftssiden, der har været genstand for finansielle korrektioner i overensstemmelse med artikel 97 |
|
b) |
udgifter, der er genstand for en igangværende vurdering af deres lovlighed og formelle rigtighed |
|
c) |
andre beløb, som er nødvendige for at mindske restfejlprocenten til 2 % af de udgifter, der er angivet i regnskaberne. |
Medlemsstaten kan medtage udgifter, der er omfattet af første afsnit, litra b), i en betalingsanmodning i efterfølgende regnskabsår, når deres lovlighed og formelle rigtighed er bekræftet.
6. Medlemsstaten kan erstatte uregelmæssigheder på udgiftssiden, som den har konstateret efter fremlæggelsen af regnskabet, ved at foretage de tilsvarende tilpasninger i regnskabet for det regnskabsår, hvor uregelmæssigheden blev konstateret, jf. dog artikel 98.
7. Som en del af sikkerhedspakken indgiver medlemsstaten for det seneste regnskabsår den endelige performancerapport, jf. artikel 38, eller den sidste årlige gennemførelsesrapport for EHFF, AMIF, FIS og IGFV.
Artikel 93
Regnskabsgennemgang
Kommissionen forvisser sig om, at regnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og retvisende, senest den 31. maj i året efter regnskabsårets afslutning, medmindre artikel 96 finder anvendelse.
Artikel 94
Beregning af saldoen
1. Ved fastsættelsen af beløb med udgiftsvirkning for fondene for regnskabsåret og de deraf følgende tilpasninger i forhold til betalinger til medlemsstaten, tager Kommissionen hensyn til:
|
a) |
de beløb i regnskabet omhandlet i artikel 95, stk. 2, litra a), og for hvilke medfinansieringssatsen for hver prioritet skal anvendes |
|
b) |
de samlede mellemliggende betalinger foretaget af Kommissionen i løbet af det pågældende regnskabsår. |
2. Hvis der skal inddrives et beløb fra medlemsstaten, gøres det til genstand for en indtægtsordre fra Kommissionen, som, når det er muligt, skal udføres ved modregning af beløb, der skal betales til medlemsstaten ved senere betalinger til samme program. En sådan inddrivelse udgør ikke en finansiel korrektion og reducerer ikke støtten fra fondene til programmet. Det inddrevne beløb udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel [177, stk. 3].
Artikel 95
Procedure for regnskabsgennemgang
1. Proceduren i artikel 96 finder anvendelse i begge eller et følgende tilfælde:
|
a) |
revisionsmyndigheden har afgivet en erklæring med forbehold eller en negativ revisionserklæring af årsager, der vedrører fuldstændigheden, nøjagtigheden og rigtigheden af regnskabet |
|
b) |
Kommissionen er i besiddelse af dokumentation, der rejser tvivl om pålideligheden af en revisionserklæring uden forbehold. |
2. I alle andre tilfælde beregner Kommissionen beløbet med udgiftsvirkning for fondene, jf. artikel 94, og foretager de pågældende betalinger eller inddrivelser før den 1. juli. En sådan betaling eller inddrivelse udgør godkendelsen af regnskaberne.
Artikel 96
Kontradiktorisk procedure i forbindelse med regnskabsgennemgang
1. Hvis revisionsmyndigheden afgiver en revisionserklæring med forbehold af årsager, der vedrører fuldstændigheden, nøjagtigheden og rigtigheden af regnskabet, anmoder Kommissionen medlemsstaten om at revidere regnskabet og på ny indgive de dokumenter, der er omhandlet i artikel 92, stk. 1, inden for en måned.
Hvis følgende gør sig gældende ved udløbet af den frist, der er fastsat i første afsnit:
|
a) |
revisionserklæringen er uden forbehold, finder artikel 94 anvendelse, og Kommissionen betaler eventuelle yderligere forfaldne beløb eller foretager inddrivelse inden for to måneder |
|
b) |
revisionserklæringen fortsat er med forbehold eller dokumenter ikke på ny er indgivet af medlemsstaten, finder stk. 2, 3 og 4 anvendelse. |
2. Hvis revisionserklæringen er med forbehold af årsager, der vedrører regnskabets fuldstændighed, nøjagtighed og rigtighed, eller hvis revisionserklæringen fortsat er upålidelig, underretter Kommissionen medlemsstaten om det beløb, der har udgiftsvirkning for fondene for regnskabsåret.
3. Hvis medlemsstaten er enig i dette beløb inden for en måned, betaler Kommissionen eventuelle yderligere forfaldne beløb eller foretager inddrivelse i overensstemmelse med artikel 94 inden for to måneder.
4. Hvis medlemsstaten ikke er enig i det beløb, der er omhandlet i stk. 2, skal Kommissionen fastlægge det beløb, der har udgiftsvirkning for fondene for regnskabsåret. En sådan beslutning udgør ikke en finansiel korrektion og reducerer ikke støtten fra fondene til programmet. Kommissionen betaler eventuelle yderligere forfaldne beløb eller foretager inddrivelse i overensstemmelse med artikel 94 inden for to måneder.
5. Med hensyn til det sidste regnskabsår skal Kommissionen betale eller inddrive den årlige regnskabssaldo for programmer, der støttes af EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, senest to måneder efter datoen for godkendelsen af den endelige performancerapport, der er omhandlet i artikel 38.
KAPITEL III
Finansielle korrektioner
Artikel 97
Medlemsstaternes finansielle korrektioner
1. Medlemsstaterne skal beskytte EU-budgettet og anvende finansielle korrektioner ved at annullere hele eller en del af støtten fra fondene til en operation eller et program, hvis det konstateres, at udgifter anmeldt til Kommissionen er behæftet med uregelmæssigheder.
2. De finansielle korrektioner registreres i regnskabet for det regnskabsår, i hvilket annulleringen besluttes.
3. Annulleret støtte fra fondene kan genanvendes inden for de pågældende program, undtagen til en operation, som var genstand for den pågældende korrektion, eller, hvis der foretages en finansiel korrektion i forbindelse med en systembetinget uregelmæssighed, til en af de operationer, der er berørt af den systembetingede uregelmæssighed.
4. De fondsspecifikke regler for EHFF kan fastsætte et særligt grundlag for medlemsstaternes finansielle korrektioner i forbindelse med manglende overholdelse af reglerne under den fælles fiskeripolitik.
5. Uanset stk. 1-3, kan et bidrag, som er annulleret i henhold til denne artikel som følge af en enkeltstående uregelmæssighed, i forbindelse med operationer, der omfatter finansielle instrumenter, genanvendes til den samme operation på følgende betingelser:
|
a) |
hvis den uregelmæssighed, der førte til bidragets annullation, opdages hos slutmodtageren: kun til andre slutmodtagere inden for samme finansielle instrument |
|
b) |
hvis den uregelmæssighed, der førte til bidragets annullation, opdages hos det organ, der gennemfører den særlige fond, når et finansielt instrument gennemføres gennem en struktur med en holdingfond: kun til andre organer, der gennemfører særlige fonde. |
Hvis den uregelmæssighed, der førte til bidragets annullation, opdages hos det organ, der gennemfører holdingfonden, eller hos det organ, der gennemfører den særlige fond, når et finansielt instrument gennemføres gennem en struktur uden en holdingfond, må det annullerede bidrag ikke genanvendes til den samme operation.
Hvis der foretages en finansiel korrektion på grund af en systembetinget uregelmæssighed, må det annullerede bidrag ikke genanvendes til nogen operation berørt af den systembetingede korrektion.
6. De organer, der gennemfører finansielle instrumenter, betaler de programbidrag, der er berørt af uregelmæssigheder, tilbage til medlemsstaterne sammen med renter og anden indtjening, der genereres af de pågældende bidrag.
De organer, der gennemfører finansielle instrumenter, skal ikke betale de beløb, der er omhandlet i første afsnit, tilbage til medlemsstaterne, forudsat at de pågældende organer for en given uregelmæssighed kan bevise, at følgende betingelser alle er opfyldt:
|
a) |
uregelmæssigheden optrådte hos slutmodtageren eller, hvis der er tale om en holdingfond, hos de organer, der gennemfører særlige fonde eller slutmodtagere |
|
b) |
de organer, der gennemfører finansielle instrumenter, opfyldte deres forpligtelser i forbindelse med de programbidrag, der er berørt af uregelmæssigheder, i overensstemmelse med gældende ret og handlede med den professionelle omhu, gennemsigtighed og grundighed, der forventes af et professionelt organ med erfaring i at gennemføre finansielle instrumenter |
|
c) |
de beløb, der er berørt af uregelmæssigheden, kunne ikke inddrives, på trods af at de organer, der gennemfører finansielle instrumenter, forfulgte alle relevante kontraktmæssige og juridiske muligheder med den fornødne omhu. |
Artikel 98
Kommissionens finansielle korrektioner
1. Kommissionen foretager finansielle korrektioner ved at reducere støtten fra fondene til et program, hvis den konkluderer, at:
|
a) |
der er en alvorlig mangel, der truer den støtte fra fondene, der allerede er betalt til programmet |
|
b) |
udgifter i godkendte regnskaber er behæftet med uregelmæssighed og ikke blev opdaget og indberettet af medlemsstaten |
|
c) |
medlemsstaten ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til artikel 91 før Kommissionens indledning af proceduren med finansielle korrektioner i henhold til dette stykke. |
Hvis Kommissionen anvender faste takster eller ekstrapolerede finansielle korrektioner, skal dette ske i overensstemmelse med bilag XXI.
2. Før Kommissionen træffer afgørelse om en finansiel korrektion, skal den underrette medlemsstaten om sine konklusioner og give medlemsstaten mulighed for at fremsætte sine bemærkninger inden for to måneder.
3. Hvis medlemsstaten ikke godtager Kommissionens konklusioner, indbyder Kommissionen medlemsstaten til en høring for at sikre, at alle relevante oplysninger og bemærkninger foreligger, så de kan danne grundlag for Kommissionens konklusioner om anvendelsen af den finansielle korrektion.
4. Kommissionen træffer afgørelse om en finansiel korrektion ved hjælp af en gennemførelsesretsakt senest 12 måneder efter høringen eller efter indgivelsen af yderligere oplysninger som krævet af Kommissionen.
Når Kommissionen træffer afgørelse om en finansiel korrektion, skal den tage hensyn til alle indgivne oplysninger og bemærkninger.
Hvis en medlemsstat accepterer den finansielle korrektion i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, litra a) og c), før vedtagelsen af den afgørelse, der er omhandlet i stk. 1, kan medlemsstaten genanvende de pågældende beløb. Denne mulighed gælder ikke for finansielle korrektioner i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, litra b).
5. De fondsspecifikke regler for EHFF kan fastsætte et særligt grundlag for Kommissionens finansielle korrektioner i forbindelse med manglende overholdelse af reglerne under den fælles fiskeripolitik.
KAPITEL IV
Frigørelse
Artikel 99
Principper og regler for frigørelse
1. Kommissionen frigør ethvert beløb i et program, som ikke er blevet brugt til forfinansiering i overensstemmelse med artikel 84, eller for hvilken der ikke er indgivet en betalingsanmodning i overensstemmelse med artikel 85 og 86 senest den 26 31 . december i det andet tredje kalenderår efter året for indgåelsen af budgetforpligtelserne for årene 2021-2026. [Ændring 323]
2. Det beløb, der skal være omfattet af forfinansiering eller betalingsanmodninger inden for den tidsfrist, der er fastsat i stk. 1, vedrørende den budgetmæssige forpligtelse for 2021, udgør 60 % af den pågældende forpligtelse. 10 % af budgetforpligtelsen for 2021 lægges til hver af budgetforpligtelserne for årene 2022-2025 med henblik på beregning af de beløb, der skal være omfattet. [Ændring 324]
3. Den del af forpligtelserne, som stadig er åben pr. 31. december 2029 2030 , frigøres, hvis sikkerhedspakken og den endelige performancerapport for programmer, der støttes af ESF+, EFRU og Samhørighedsfonden, ikke blevet indgivet til Kommissionen inden fristen i artikel 38, stk. 1. [Ændring 325]
Artikel 100
Undtagelser fra frigørelsesreglerne
1. Det beløb, frigørelsen berører, nedsættes med beløb svarende til den del af budgetforpligtelsen, for hvilken:
|
a) |
operationerne er suspenderet af en retslig procedure eller en rekurs med opsættende virkning eller |
|
b) |
det ikke har været muligt at forelægge en betalingsansøgning som følge af force majeure, der i væsentlig grad berører gennemførelsen af hele eller en del af programmet |
|
ba) |
det ikke har været muligt at indgive en rettidig betalingsanmodning på grund af forsinkelser på EU-plan med hensyn til fastlæggelsen af de retlige og administrative rammer for fondene for perioden 2021-2027. [Ændring 326] |
De nationale myndigheder, som påberåber sig force majeure, skal påvise dens direkte konsekvenser for gennemførelsen af hele eller en del af programmet.
2. Senest den 31. januar sender medlemsstaten Kommissionen oplysninger om de undtagelser, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), for det beløb, der skal anmeldes senest den 26 december.
Artikel 101
Procedure for frigørelse
1. På grundlag af de oplysninger, Kommissionen har modtaget pr. 31. januar, underretter den medlemsstaten om frigørelsesbeløbet på grundlag af disse oplysninger.
2. Medlemsstaten har én måned to måneder til at godkende frigørelsesbeløbet eller fremsætte sine bemærkninger. [Ændring 327]
3. Senest den 30. juni forelægger medlemsstaten Kommissionen en revideret finansieringsplan, der for det pågældende kalenderår afspejler det nedsatte støttebeløb for en eller flere prioriteter under programmet. For programmer, der modtager støtte fra mere end én fond, nedsættes støtten for hver fond i forhold til de beløb, der berøres af frigørelsen, og som ikke havde været anvendt i det pågældende kalenderår.
Hvis en sådan forelæggelse ikke finder sted, reviderer Kommissionen finansieringsplanen ved at reducere bidraget fra fondene for det pågældende kalenderår. Denne reduktion tildeles forholdsmæssigt hver prioritet i forhold til de beløb, der berøres af frigørelsen, og som ikke havde været anvendt i det pågældende kalenderår.
4. Kommissionen ændrer afgørelsen om godkendelse af programmet senest den 31. oktober.
AFSNIT VIII
FINANSIEL RAMME
Artikel 102
Den geografiske dækning af støtten til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst
1. EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden støtter målet om investeringer i beskæftigelse og vækst i alle regioner på niveau 2 i den fælles nomenklatur for statistiske territoriale enheder (»NUTS 2-regioner«), jf. forordning (EF) nr. 1059/2003, ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 868/2014 2016 / 2066 . [Ændring 328]
2. Midlerne EFRU og ESF+ til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst fordeles blandt følgende tre kategorier af NUTS 2-regioner:
|
a) |
mindre udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er under 75 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27 (i det følgende benævnt »mindre udviklede regioner«) |
|
b) |
overgangsregioner, hvis BNP pr. indbygger er mellem 75 % og 100 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27 (i det følgende benævnt »overgangsregioner«) |
|
c) |
mere udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er over 100 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27 (i det følgende benævnt »mere udviklede regioner«). |
Klassificeringen af regioner i en af de tre kategorier afgrænses på grundlag af, hvordan den enkelte regions BNP pr. indbygger, målt i købekraftstandarder (KKS) og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2014-2016, relaterer sig til det gennemsnitlige BNP i EU-27 i samme referenceperiode.
3. Samhørighedsfonden støtter de medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger, målt i købekraftstandarder (KKS) og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2014-2016, er mindre end 90 % af den gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU-27 i samme referenceperiode.
4. Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt med en liste over de regioner, der opfylder kriterierne for en af de tre regionskategorier, og de medlemsstater, der opfylder kriterierne i stk. 3. Denne liste er gyldig fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027.
Artikel 103
Midler til økonomisk, social og territorial samhørighed
1. De midler til økonomisk, social og territorial samhørighed, der er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser i perioden 2021-2027, udgør 330 624 388 630 378 097 000 000 EUR i 2018-priser. [Ændring 329]
Med henblik på programmering og efterfølgende optagelse i EU-budgettet indekseres nævnte beløb med 2 % om året.
2. Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om den årlige fordeling af de samlede midler pr. medlemsstat under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst pr. regionskategori sammen med listen over støtteberettigede regioner i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilag XXII. Den samlede minimumstildeling fra fondene på nationalt plan bør være lig med 76 % af det budget, der er tildelt hver medlemsstat eller region i perioden 2014-2020. [Ændring 330]
Ved den pågældende afgørelse fastsættes ligeledes den årlige fordeling af de samlede midler pr. medlemsstat under målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg).
Uden at dette berører medlemsstaternes nationale tildelinger opretholdes støtten til regioner, som nedklassificeres i kategori for perioden 2021-2027, i tildelingerne for 2014-2020. [Ændring 429]
I betragtning af den særlige betydning af samhørighedsfinansiering for grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde og for regionerne i den yderste periferi bør kriterierne for støtteberettigelse ikke være mindre gunstige end i perioden 2014-2020, og der bør sikres størst mulig kontinuitet i forhold til de eksisterende programmer. [Ændring 331]
3. 0,35 % af de samlede midler tildeles efter fradrag af støtten til CEF som omhandlet i artikel 104, stk. 4, til teknisk bistand på Kommissionens initiativ.
Artikel 104
Midler til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og til målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg)
1. Midlerne til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst udgør 97,5 97 % af de samlede midler (dvs. i alt 322 194 388 630 EUR) og fordeles således 366 754 000 000 EUR i 2018-priser. Ud af dette beløb afsættes 5 900 000 000 EUR til børnegarantien fra midlerne under ESF+. Det resterende rammebeløb på 360 854 000 000 EUR (i 2018-priser ) tildeles som følger : [Ændring 332]
|
a) |
61,6 % (dvs. i alt 198 621 593 157 222 453 894 000 EUR) til mindre udviklede regioner [Ændring 333] |
|
b) |
14,3 % (dvs. i alt 45 934 516 595 51 446 129 000 EUR) til overgangsregioner [Ændring 334] |
|
c) |
10,8 % (dvs. i alt 34 842 689 000 39 023 410 000 EUR) til mere udviklede regioner [Ændring 335] |
|
d) |
12,8 % (dvs. i alt 41 348 556 877 46 309 907 000 EUR) til medlemsstater, der modtager støtte fra Samhørighedsfonden [Ændring 336] |
|
e) |
0,4 % (dvs. i alt 1 447 034 001 620 660 000 EUR) som supplerende støtte til regioner i den yderste periferi, der er fastlagt i artikel 349 i TEUF, og de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol 6 til tiltrædelsesakten af 1994. [Ændring 337] |
2. I 2024 gennemgår Kommissionen i sin tekniske justering for 2025, jf. artikel [6] i forordning (EU, Euratom) […] (FFR-forordningen), de samlede tildelinger under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst i hver enkelt medlemsstat for 2025-2027.
Ved sin gennemgang skal Kommissionen anvende den tildelingsmetode, der er fastsat i bilag XXII, på grundlag af de til den tid mest opdaterede tilgængelige statistikker.
Efter den tekniske justering ændrer Kommissionen gennemførelsesretsakten og fastsætter en revideret årlige fordeling, jf. artikel 103, stk. 2.
3. De midler, der er til rådighed for ESF+ beløber sig til 28,8 % af midlerne under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, udgør 88 646 194 590 EUR (dvs. 105 686 000 000 EUR i 2018-priser) . Dette omfatter ikke finansieringsrammen for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed. [Ændring 338]
Den supplerende støtte til regionerne i den yderste periferi, jf. stk. 1, litra e), der tildeles til ESF+, udgør 376 928 934 EUR svarer til 0,4 % af de i første afsnit nævnte midler (dvs. 424 296 054 EUR i 2018-priser) . [Ændring 339]
4. Den støtte fra Samhørighedsfonden, der skal overføres til CEF, udgør 10 000 000 000 EUR 4 000 000 000 EUR i 2018-priser . Den skal bruges til transportinfrastrukturprojekter under hensyntagen til medlemsstaternes og regionernes behov for investeringer i infrastruktur ved at iværksætte indkaldelser i overensstemmelse med forordning (EU) [nummer på den nye CEF-forordning], udelukkende i de medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden. [Ændring 340]
Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt om fastsættelse af de beløb, der skal overføres fra hver medlemsstats samhørighedsfondstildeling til CEF, fastlagt på et pro rata-grundlag, for hele perioden.
Hver medlemsstats samhørighedsfondstildeling nedsættes i overensstemmelse hermed.
De årlige bevillinger svarende til støtten fra Samhørighedsfonden, der er omhandlet i første afsnit, opføres på de relevante budgetposter for CEF fra budgetproceduren 2021.
30 % af de midler, der overføres til CEF, skal være til rådighed umiddelbart efter overførslen for alle medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, med henblik på finansiering af transportinfrastrukturprojekter i overensstemmelse med forordning (EU) [ den nye CEF-forordning ]. [Ændring 341]
Regler gældende for transportsektoren under forordning (EU) [den nye CEF-forordning] finder anvendelse på de særlige indkaldelser, der er omhandlet i første afsnit. Indtil den 31. december 2023 skal udvælgelsen af støtteberettigede projekter overholde de nationale tildelinger under Samhørighedsfonden med hensyn til 70 % af de midler, der er overført til CEF. [Ændring 342]
Fra og med den 1. januar 2024 skal midler, der overføres til CEF, og som ikke er afsat til et transportinfrastrukturprojekt, stilles til rådighed for alle medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, til finansiering af transportinfrastrukturprojekter i overensstemmelse med forordning (EU) [den nye CEF-forordning].
5. 500 000 000 EUR 560 000 000 EUR i 2018-priser af midlerne til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst tildeles det europæiske initiativ for byområder direkte eller indirekte forvaltet af Kommissionen. [Ændring 343]
6. 175 000 000 EUR 196 000 000 EUR i 2018-priser af midlerne til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst tildeles tværnationalt samarbejde, der støtter innovative løsninger under direkte eller indirekte forvaltning. [Ændring 344]
7. Midlerne til målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) udgør 2,5 3 % af de samlede midler, der er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser fra fondene i perioden 2021-2027 (dvs. i alt 8 430 000 000 11 343 000 000 EUR i 2018-priser ). [Ændring 345]
Artikel 105
Overførbare midler
1. Kommissionen kan acceptere et forslag fra en medlemsstat i dens indgivelse af partnerskabsaftalen eller i forbindelse med midtvejsgennemgangen om overførsel:
|
a) |
af højst 15 5 % af de mindre udviklede regioners samlede tildelinger til overgangsregioner eller mere udviklede regioner og fra overgangsregioner til mere udviklede regioner [Ændring 346] |
|
b) |
fra de mere udviklede regioner eller overgangsregionernes tildelinger til mindre udviklede regioner. |
2. De samlede tildelinger til de enkelte medlemsstater, for så vidt angår målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), må ikke overføres mellem disse mål.
Artikel 106
Fastlæggelse af medfinansieringssatser
1. Ved Kommissionens afgørelse om godkendelse af et program fastsættes medfinansieringssatsen og den maksimale støtte fra fondene for hver prioritet.
2. For hver prioritet fastsættes det i Kommissionens afgørelse, om medfinansieringssatsen for prioriteten finder anvendelse på begge eller en af følgende:
|
a) |
det samlede bidrag, inklusive offentlige og private bidrag, |
|
b) |
det offentlige bidrag. |
3. Medfinansieringssatsen for målet om investeringer i beskæftigelse og vækst for hver prioritet, må højst udgøre:
|
a) |
70 85 % for de mindre udviklede regioner [Ændring 347] |
|
b) |
50 65 % for overgangsregionerne [Ændring 348] |
|
c) |
40 50 % for de mere udviklede regioner. [Ændring 349+447] |
De medfinansieringssatser, der er fastsat i litra a), finder også anvendelse på regioner i den yderste periferi og på den supplerende tildeling til regionerne i den yderste periferi . [Ændring 350]
Medfinansieringssatsen for Samhørighedsfonden for hver prioritet må højst udgøre 70 85 %. [Ændring 351]
Der kan i ESF+-forordningen i behørigt begrundede tilfælde fastsættes højere medfinansieringssatser for på op til 90 % for prioriteter, der støtter yder støtte til innovative aktioner i overensstemmelse med artikel [14] [13] og artikel [4, stk. 1, litra x)] og [xi) ] i samme forordning , samt til programmer, der afhjælper materielle afsavn i henhold til artikel [9], yder støtte til ungdomsarbejdsløshed i overensstemmelse med artikel [10] og støtter den europæiske børnegaranti i overensstemmelse med artikel [10a] og tværnationalt samarbejde i henhold til artikel [11b] . [Ændring 352]
4. Medfinansieringssatsen for Interreg-programmerne må højst udgøre 70 85 %. [Ændring 353]
Der kan i ETS-forordningen fastsættes højere medfinansieringssatser for eksterne grænseoverskridende samarbejdsprogrammer under målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg).
4a. Medlemsstaterne kan i behørigt begrundede tilfælde fremsætte en anmodning om yderligere fleksibilitet inden for den nuværende ramme af stabilitets- og vækstpagten for offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter, der støttes af den offentlige forvaltning i form af medfinansiering af investeringer som en del af de europæiske struktur- og investeringsfonde. Kommissionen vurderer omhyggeligt den pågældende anmodning, når den fastlægger den finanspolitiske tilpasning under enten den forebyggende eller den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten på en måde, der afspejler den strategiske vigtighed af investeringer. [Ændring 453]
5. Tekniske bistandsforanstaltninger, der gennemføres på initiativ af eller på vegne af Kommissionen, kan finansieres med en sats på 100 %.
AFSNIT IX
DELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I
Delegerede beføjelser og gennemførelsesbestemmelser
Artikel 107
Delegation af beføjelser
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 108 for at ændre bilagene til denne forordning med henblik på at tilpasning til ændringer, der indtræffer i løbet af programmeringsperioden, vedrørende ikke-væsentlige elementer i denne forordning, undtagen for bilag III, IV, X og XXII. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 108 med henblik på at ændre og tilpasse bilagene til den i artikel 6, stk. 3, omhandlede delegerede forordning (EU) nr. 204/2014 til nærværende forordning. [Ændring 354]
Artikel 108
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter som omhandlet i artikel 6, stk. 3, artikel 63, stk. 10, artikel 73, stk. 4, artikel 88, stk. 4, artikel 89, stk. 4, og artikel 107 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttrædelse frem til den 31. december 2027 . [Ændring 355]
3. Den i artikel 6, stk. 3, artikel 63, stk. 10, artikel 73, stk. 4, artikel 88, stk. 4, og artikel 89, stk. 1 4 , og artikel 107 , omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 356]
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 3, artikel 63, stk. 10, artikel 73, stk. 4, artikel 88, stk. 4, artikel 89, stk. 4, og artikel 107 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra underretningen om den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 357]
Artikel 109
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
KAPITEL II
Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser
Artikel 110
Overgangsbestemmelser
Forordning (EF) nr. 1303/2013 eller enhver anden retsakt, som gælder for programmeringsperioden 2014-2020, finder fortsat anvendelse på programmer og operationer støttet af EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og EHFF i nævnte tidsrum.
Artikel 111
Betingelser for operationer, som er genstand for en gradvis gennemførelse
1. Forvaltningsmyndigheden kan gå videre med udvælgelsen af en operation, der består af anden fase af en operation, som er udvalgt til støtte og påbegyndt i henhold til forordning (EF) nr. 1303/2013, forudsat at følgende betingelser alle er opfyldt:
|
a) |
den operation, som er udvalgt til støtte i henhold til forordning (EF) nr. 1303/2013, har to faser set ud fra et finansielt synspunkt med særskilte revisionsspor |
|
b) |
operationens samlede omkostninger overstiger 10 mio. EUR |
|
c) |
udgifter medtaget i en betalingsanmodning i forbindelse med den første fase er ikke medtaget i nogen betalingsanmodninger i forbindelse med den anden fase |
|
d) |
den anden fase af operationen er i overensstemmelse med gældende ret og er berettiget til støtte fra EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden i henhold til bestemmelser i denne forordning eller i de fondsspecifikke forordninger |
|
e) |
medlemsstaten forpligter sig i den endelige gennemførelsesrapport, der forelægges i overensstemmelse med artikel 141 i forordning (EF) nr. 1303/2013, til i programmeringsperioden at fuldføre den anden og afsluttende fase og gøre den operationel. |
2. Bestemmelserne i denne forordning finder anvendelse på operationens anden fase
Artikel 112
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 83.
(2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 41.
(3) EUT C 17 af 14.1.2019, s. 1.
(4) Europa-Parlamentets holdning af 27.3.2019.
(5) EUT L […] af […], s. […].
(6) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 af 7. januar 2014 om den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde (EUT L 74 af 14.3.2014, s. 1).
(7) [Forordning om forvaltning af energiunionen, om ændring af direktiv 94/22/EF, direktiv 98/70/EF, direktiv 2009/31/EF, forordning (EF) nr. 663/2009, forordning (EF) nr. 715/2009, direktiv 2009/73/EF, Rådets direktiv 2009/119/EF, direktiv 2010/31/EU, direktiv 2012/27/EU, direktiv 2013/30/EU og Rådets direktiv (EU) 2015/652 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 525/2013 (COM(2016)0759 — 2016/0375(COD)].
(8) Forordning (EU) […] om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Regionale Udviklingsfond og de eksterne finansieringsinstrumenter (EUT L […] af […], s. […]).
(9) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 13.
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(12) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(13) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(14) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).
(17) Kommissionens forordning (EU) nr. 868/2014 af 8. august 2014 2016/2066 af 21. november 2016 om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 241 322 af 13.8.2014 29.11.2016 , s. 1).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) […] af […] om [CEF] (EUT L […] af […], s. […]).
(19) Kommissionens 7. rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed med titlen »Min region, mit Europa, vores fremtid: Den 7. rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed« (COM(2017)0583).
(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).
(22) EUT L […] af […], s. […].
(23) EUT L […] af […], s. […].
(24) EUT L […] af […], s. […].
(25) EUT L […] af […], s. […].
(26) EUT L […] af […], s. […].
(27) EUT L […] af […], s. […].
(28) EUT L […] af […], s. […].
(29) EUT L 352 af 24.12.2013, s. 1.
(30) EUT L 352 af 24.12.2013, s. 9.
(31) EUT L 190 af 28.6.2014, s. 45.
(32) Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).
(33) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19).
(34) [Forordning (EU) […] om […] (EUT L […] af […], s. […]).
(35) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 af 7. januar 2014 om den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde (EUT L 74 af 14.3.2014, s. 1).
(36) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25).
(37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25).
(38) Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (EFT L 53 af 23.2.2002)
(39) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1).
(40) Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6).
(41) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/218 af 6. februar 2017 om EU-fiskerflåderegistret (EUT L 34 af 9.2.2017, s. 9).
(42) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 90).
(43) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
(44) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
(45) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).
(46) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 124 af 25.4.2014, s. 1).
(47) Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1).
(48) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1).
BILAG I
Dimensioner og koder for interventionstyper under EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden — artikel 17, stk. 5
TABEL 1: KODER FOR INTERVENTIONSOMRÅDEDIMENSIONEN
|
|
INTERVENTIONSOMRÅDE |
Koefficient til beregning af støtten til målsætningerne vedrørende klimaforandringer |
Koefficient til beregning af støtten til målsætningerne vedrørende miljø |
|
POLITISK MÅLSÆTNING 1: ET MERE INTELLIGENT EUROPA VED AT FREMME INNOVATIV OG INTELLIGENT ØKONOMISK OMSTILLING |
|||
|
001 |
Investering i anlægsaktiver i mikrovirksomheder, der er direkte forbundet med forsknings- og innovationsaktiviteter eller knyttet til konkurrenceevne [Ændring 359] |
0 % |
0 % |
|
002 |
Investering i anlægsaktiver i små og mellemstore virksomheder (herunder private forskningscentre), der er direkte forbundet med forsknings- og innovationsaktiviteter eller knyttet til konkurrenceevne [Ændring 360] |
0 % |
0 % |
|
003 |
Investering i anlægsaktiver i offentlige forskningscentre og højere læreanstalter, der er direkte forbundet med forsknings- og innovationsativiteter |
0 % |
0 % |
|
004 |
Investering i immaterielle aktiver i mikrovirksomheder, der er direkte forbundet med forsknings- og innovationsaktiviteter eller knyttet til konkurrenceevne [Ændring 361] |
0 % |
0 % |
|
005 |
Investering i immaterielle aktiver i små og mellemstore virksomheder (herunder private forskningscentre), der er direkte forbundet med forsknings- og innovationsaktiviteter eller knyttet til konkurrenceevne [Ændring 362] |
0 % |
0 % |
|
006 |
Investering i immaterielle aktiver i offentlige forskningscentre og højere læreanstalter, der er direkte forbundet med forsknings- og innovationsaktiviteter |
0 % |
0 % |
|
007 |
Forsknings- og innovationsaktiviteter i mikrovirksomheder, herunder netværksaktiviteter (industriel forskning, eksperimentel udvikling, gennemførlighedsundersøgelser) |
0 % |
0 % |
|
008 |
Forsknings- og innovationsaktiviteter i små og mellemstore virksomheder, herunder netværksaktiviteter |
0 % |
0 % |
|
009 |
Forsknings- og innovationsaktiviteter i offentlige forskningscentre, højere læreanstalter og kompetencecentre, herunder netværksaktiviteter (industriel forskning, eksperimentel udvikling, gennemførlighedsundersøgelser) |
0 % |
0 % |
|
010 |
Digitalisering af SMV'er (herunder e-handel, e-business og netværksforbundne forretningsgange, digitale innovationsknudepunkter, levende laboratorier, webiværksættere og nystartede IKT-virksomheder, B2B) |
0 % |
0 % |
|
011 |
Offentlige IKT-løsninger, e-tjenester, applikationer |
0 % |
0 % |
|
012 |
IT-tjenester og applikationer for digitale færdigheder og digital inklusion |
0 % |
0 % |
|
013 |
E-sundhedstjenester og applikationer (herunder e-pleje, tingenes internet og intelligente omgivelser) |
0 % |
0 % |
|
014 |
Erhvervsinfrastruktur til SMV'er (herunder industriparker og -grunde) |
0 % |
0 % |
|
015 |
Erhvervsudvikling og internationalisering for SMV'er |
0 % |
0 % |
|
016 |
Udvikling af færdigheder med henblik på intelligent specialisering, industriel omstilling og iværksætteri |
0 % |
0 % |
|
017 |
Avancerede støttetjenester til SMV'er og grupper af SMV'er (herunder forvaltnings-, marketings- og designtjenester) |
0 % |
0 % |
|
018 |
Inkubation, støtte til »spin-offs«, »spin-outs« og nystartede virksomheder |
0 % |
0 % |
|
019 |
Støtte til innovationsklynger og forretningsnetværk, der primært er til gavn for SMV'er |
0 % |
0 % |
|
020 |
Innovationsprocesser i SMV'er (processuel, organisatorisk, markedsføringsmæssig, co-creation- og bruger- og efterspørgseldrevet innovation) |
0 % |
0 % |
|
021 |
Teknologioverførsel og -samarbejde mellem virksomheder, forskningscentre og højere læreanstalter |
0 % |
0 % |
|
022 |
Forsknings- og innovationsprocesser, teknologioverførsel og samarbejde mellem virksomheder med fokus på lavemissionsøkonomi, modstandsdygtighed over for og tilpasning til klimaforandringer |
100 % |
40 % |
|
023 |
Forsknings- og innovationsprocesser, teknologioverførsel og samarbejde mellem virksomheder med fokus på cirkulær økonomi |
40 % |
100 % |
|
POLITISK MÅLSÆTNING 2: ET GRØNNERE, KULSTOFFATTIGT EUROPA VED AT FREMME EN REN OG FAIR ENERGIOMSTILLING, INVESTERING I DE GRØNNE OG BLÅ ØKONOMIER, DEN CIRKULÆRE ØKONOMI, TILPASNING TIL KLIMAFORANDRINGER OG RISIKOFOREBYGGELSE OG -STYRING |
|||
|
024 |
Energieffektivitet og demonstrationsprojekter i SMV'er og støtteforanstaltninger |
100 % |
40 % |
|
025 |
Energieffektiv renovering af den eksisterende boligmasse, demonstrationsprojekter og støtteforanstaltninger |
100 % |
40 % |
|
026 |
Energieffektiv renovering af offentlig infrastruktur, demonstrationsprojekter og støtteforanstaltninger |
100 % |
40 % |
|
027 |
Støtte til virksomheder, der leverer tjenester, der bidrager til lavemissionsøkonomi og modstandsdygtighed over for klimaforandringer |
100 % |
40 % |
|
028 |
Vedvarende energi: vindenergi |
100 % |
40 % |
|
029 |
Vedvarende energi: solenergi |
100 % |
40 % |
|
030 |
Vedvarende energi: biomasseenergi |
100 % |
40 % |
|
031 |
Vedvarende energi: havenergi |
100 % |
40 % |
|
032 |
Anden vedvarende energi (herunder geotermisk energi) |
100 % |
40 % |
|
033 |
Intelligente systemer til distribution af energi ved lav- og mellemspændingsniveauer (herunder intelligente net og IKT-systemer) og dertil knyttet oplagring |
100 % |
40 % |
|
034 |
Højeffektiv kraftvarmeproduktion, fjernvarme og fjernkøling |
100 % |
40 % |
|
035 |
Foranstaltninger til tilpasning til klimaforandringer og forebyggelse og styring af klimaforbundne risici: oversvømmelser og jordskred (herunder oplysningskampagner, civilbeskyttelse samt systemer og infrastrukturer til katastrofehåndtering) [Ændring 363] |
100 % |
100 % |
|
036 |
Foranstaltninger til tilpasning til klimaforandringer og forebyggelse og styring af klimaforbundne risici: brand (herunder oplysningskampagner, civilbeskyttelse samt systemer og infrastrukturer til katastrofehåndtering) |
100 % |
100 % |
|
037 |
Foranstaltninger til tilpasning til klimaforandringer og forebyggelse og styring af klimaforbundne risici: øvrigt, f.eks. uvejr og tørke (herunder oplysningskampagner, civilbeskyttelse samt systemer og infrastrukturer til katastrofehåndtering) |
100 % |
100 % |
|
038 |
Forebyggelse af risici og forvaltning af ikke-klimaforbundne naturlige risici (f.eks. jordskælv) og risici forbundet med menneskelige aktiviteter (f.eks. teknologiske uheld), herunder øget viden, civilbeskyttelse samt katastrofeforvaltningssystemer og -infrastruktur |
0 % |
100 % |
|
039 |
Levering af drikkevand (udvinding, behandling, lagrings- og forsyningsinfrastruktur, effektiviseringsforanstaltninger, drikkevandsforsyning) |
0 % |
100 % |
|
040 |
Forvaltning og bevarelse af vandressourcer (herunder forvaltning af vandområder, specifikke foranstaltninger til tilpasning til klimaforandringer, genbrug af vand, reduktion af udsivning) |
40 % |
100 % |
|
041 |
Opsamling og behandling af spildevand |
0 % |
100 % |
|
042 |
Håndtering af husholdningsaffald: forebyggelses-, nedbringelses-, sorterings- og genanvendelsesforanstaltninger |
0 % |
100 % |
|
043 |
Håndtering af husholdningsaffald: mekanisk-biologisk behandling, termisk behandling |
0 % |
100 % [Ændring 364] |
|
044 |
Håndtering af erhvervsaffald, industriaffald eller farligt affald |
0 % |
100 % |
|
045 |
Fremme af anvendelsen af genanvendte materialer som råstoffer |
0 % |
100 % |
|
046 |
Oprensning af industrigrunde og forurenede grunde |
0 % |
100 % |
|
047 |
Støtte til miljøvenlige produktionsprocesser og ressourceeffektivitet i SMV'er |
40 % |
40 % |
|
048 |
Luftkvalitets- og støjdæmpningsforanstaltninger |
40 % |
100 % |
|
049 |
Beskyttelse, genskabelse og bæredygtig brug af Natura 2000-områder |
40 % |
100 % |
|
050 |
Beskyttelse af naturen og den biologiske mangfoldighed, grøn infrastruktur |
40 % |
100 % |
|
POLITISK MÅLSÆTNING 3: ET TÆTTERE SAMMENKNYTTET EUROPA VED AT ØGE MOBILITET OG REGIONAL IKT-KONNEKTIVITET |
|||
|
051 |
IKT: Bredbåndsnet med meget høj kapacitet (backbone-/backhaul-net) |
0 % |
0 % |
|
052 |
IKT: Bredbåndsnet med meget høj kapacitet (access-net/abonnentnet med netpræstation svarende til, hvad der kan opnås med en optisk fiberforbindelse frem til fordeleren på et betjeningssted bestående af et flerfamiliehus) |
0 % |
0 % |
|
053 |
IKT: Bredbåndsnet med meget høj kapacitet (access-net/abonnentnet med netpræstation svarende til, hvad der kan opnås med en optisk fiberforbindelse frem til fordeleren på et betjeningssted bestående af boliger og erhvervsejendomme) |
0 % |
0 % |
|
054 |
IKT: Bredbåndsnet med meget høj kapacitet (access-net/abonnentnet med netpræstation svarende til, hvad der kan opnås med en optisk fiberforbindelse frem til basisstationen for avanceret trådløs kommunikation) |
0 % |
0 % |
|
055 |
IKT: Andre typer IKT-infrastruktur (bl.a. stort anlagte computerressourcer/udstyr, datacentre, sensorer og andet trådløst udstyr) |
0 % |
0 % |
|
056 |
Nyanlagte motorveje , broer og veje — TEN-T's hovednet [Ændring 365] |
0 % |
0 % |
|
057 |
Nyanlagte motorveje , broer og veje — TEN-T's samlede net [Ændring 366] |
0 % |
0 % |
|
058 |
Nyanlagte sekundære vejforbindelser til vejnetværk og -knudepunkter under TEN-T |
0 % |
0 % |
|
059 |
Andre nyanlagte nationale, regionale og lokale tilkørselsveje |
0 % |
0 % |
|
060 |
Genskabte eller forbedrede motorveje , broer og veje — TEN-T's hovednet [Ændring 367] |
0 % |
0 % |
|
061 |
Genskabte eller forbedrede motorveje , broer og veje — TEN-T's samlede net [Ændring 368] |
0 % |
0 % |
|
062 |
Andre genskabte eller forbedrede veje (motorveje; nationale, regionale eller lokale veje) |
0 % |
0 % |
|
063 |
Digitalisering af transporten: veje |
40 % |
0 % |
|
064 |
Nyanlagte jernbaner — TEN-T's hovednet |
100 % |
40 % |
|
065 |
Nyanlagte jernbaner — TEN-T's samlede net |
100 % |
40 % |
|
066 |
Andre nyanlagte jernbaner |
100 % |
40 % |
|
067 |
Genskabte eller forbedrede jernbaner — TEN-T's hovednet |
0 % |
40 % |
|
068 |
Genskabte eller forbedrede jernbaner — TEN-T's samlede net |
0 % |
40 % |
|
069 |
Andre genskabte eller forbedrede jernbaner |
0 % |
40 % |
|
070 |
Digitalisering af transporten: jernbaner |
40 % |
0 % |
|
071 |
Det fælles europæiske togkontrolsystem (ERTMS) |
0 % |
40 % |
|
072 |
Mobile sporbaserede aktiver |
40 % |
40 % |
|
073 |
Ren bytransportinfrastruktur |
100 % |
40 % |
|
074 |
Ren bytransport — rullende materiel |
100 % |
40 % |
|
075 |
Cykelinfrastruktur |
100 % |
100 % |
|
076 |
Digitalisering af bytransport |
40 % |
0 % |
|
077 |
Infrastruktur for alternative brændstoffer |
100 % |
40 % |
|
078 |
Multimodal transport (TEN-T) |
40 % |
40 % |
|
079 |
Multimodal transport (undtagen bytransport) |
40 % |
40 % |
|
080 |
Søhavne (TEN-T) |
40 % |
0 % |
|
081 |
Andre søhavne |
40 % |
0 % |
|
082 |
Indre vandveje og indlandshavne (TEN-T) |
40 % |
0 % |
|
083 |
Indre vandveje og indlandshavne (regionale og lokale) |
40 % |
0 % |
|
084 |
Digitalisering af transporten: andre transportformer |
40 % |
0 % |
|
POLITISK MÅLSÆTNING 4: ET MERE SOCIALT EUROPA VED AT GENNEMFØRE DEN EUROPÆISKE SØJLE FOR SOCIALE RETTIGHEDER |
|||
|
085 |
Infrastruktur for førskoleundervisning og børnepasningsmuligheder |
0 % |
0 % |
|
086 |
Infrastruktur til primær- og sekundæruddannelse |
0 % |
0 % |
|
087 |
Infrastruktur til videregående uddannelse |
0 % |
0 % |
|
088 |
Infrastruktur til erhvervsuddannelse og voksenuddannelse |
0 % |
0 % |
|
089 |
Boliginfrastruktur til migranter, flygtninge og personer, der nyder eller har ansøgt om international beskyttelse |
0 % |
0 % |
|
090 |
Boliginfrastruktur (undtagen til migranter, flygtninge og personer, der nyder eller har ansøgt om international beskyttelse) |
0 % |
0 % |
|
091 |
Anden social infrastruktur, der medvirker til social inklusion i lokalsamfundet |
0 % |
0 % |
|
092 |
Sundhedsinfrastruktur |
0 % |
0 % |
|
093 |
Udstyr til sundhedssektoren |
0 % |
0 % |
|
094 |
Mobile aktiver til sundhedssektoren |
0 % |
0 % |
|
095 |
Digitalisering inden for sundhedssektoren |
0 % |
0 % |
|
096 |
Midlertidig infrastruktur til modtagelse af migranter, flygtninge og personer, der nyder eller har ansøgt om international beskyttelse |
0 % |
0 % |
|
097 |
Foranstaltninger til forbedring af adgangen til arbejdsmarkedet |
0 % |
0 % |
|
098 |
Foranstaltninger til forbedring af adgangen til arbejdsmarkedet for langtidsledige |
0 % |
0 % |
|
099 |
Særlig støtte til ungdomsbeskæftigelse og socioøkonomisk integration af unge |
0 % |
0 % |
|
100 |
Støtte til selvstændig erhvervsvirksomhed og virksomhedsetablering |
0 % |
0 % |
|
101 |
Støtte til den sociale økonomi og sociale virksomheder |
0 % |
0 % |
|
102 |
Foranstaltning til modernisering og styrkelse af arbejdsmarkedets institutioner og tjenester til vurdering og foregribelse af kommende færdighedsbehov og til sikring af rettidig og skræddersyet bistand |
0 % |
0 % |
|
103 |
Støtte til matchning og overgange på arbejdsmarkedet |
0 % |
0 % |
|
104 |
Støtte til arbejdskraftens mobilitet |
0 % |
0 % |
|
105 |
Foranstaltninger til fremme af kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse og mindskelse af den kønsbaserede opdeling af arbejdsmarkedet |
0 % |
0 % |
|
106 |
Foranstaltninger til fremme af balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder adgang til børnepasning og pasning af plejekrævende personer |
0 % |
0 % |
|
107 |
Foranstaltninger for et sundt og veltilpasset arbejdsmiljø, der tager højde for sundhedsmæssige risici, herunder fremme af fysisk aktivitet |
0 % |
0 % |
|
108 |
Støtte til udvikling af digitale færdigheder |
0 % |
0 % |
|
109 |
Støtte til arbejdstagere, virksomheder og iværksættere til at tilpasse sig forandringer |
0 % |
0 % |
|
110 |
Foranstaltninger til fremme af aktiv og sund aldring |
0 % |
0 % |
|
111 |
Støtte til førskoleundervisning og børnepasning (undtagen infrastruktur) |
0 % |
0 % |
|
112 |
Støtte til primær- og sekundæruddannelse (undtagen infrastruktur) |
0 % |
0 % |
|
113 |
Støtte til videregående uddannelse (undtagen infrastruktur) |
0 % |
0 % |
|
114 |
Støtte til voksenuddannelse (undtagen infrastruktur) |
0 % |
0 % |
|
115 |
Foranstaltninger til fremme af lige muligheder og aktiv deltagelse i samfundet |
0 % |
0 % |
|
116 |
Forløb, hvorved ugunstigt stillede personer kan integreres og vende tilbage til arbejdsmarkedet |
0 % |
0 % |
|
117 |
Foranstaltninger til øget adgang til uddannelse og beskæftigelse og fremme af social inklusion for marginaliserede samfundsgrupper, såsom romaer |
0 % |
0 % |
|
118 |
Støtte til civilsamfundsorganisationer, der arbejder med marginaliserede samfundsgrupper, såsom romaer |
0 % |
0 % |
|
119 |
Særlige tiltag for at øge tredjelandsstatsborgeres arbejdsmarkedsdeltagelse |
0 % |
0 % |
|
120 |
Foranstaltninger til social integration af tredjelandsstatsborgere |
0 % |
0 % |
|
121 |
Foranstaltninger til forbedring af lige og rettidig adgang til tjenester, der er bæredygtige, økonomisk overkommelige og af høj kvalitet |
0 % |
0 % |
|
122 |
Foranstaltninger til forbedring af pleje i familien eller i nærmiljøet |
0 % |
0 % |
|
123 |
Foranstaltninger til forbedring af sundhedssystemernes tilgængelighed, effektiviteten og modstandsdygtighed (undtagen infrastruktur) |
0 % |
0 % |
|
124 |
Foranstaltninger til forbedring af adgangen til langtidspleje (undtagen infrastruktur) |
0 % |
0 % |
|
125 |
Foranstaltninger til modernisering af sociale beskyttelsessystemer, herunder øget adgang til social beskyttelse |
0 % |
0 % |
|
126 |
Fremme af social integration af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, herunder de socialt dårligst stillede og børn |
0 % |
0 % |
|
127 |
Afhjælpning af materielle afsavn gennem fødevarebistand og/eller materiel bistand til de socialt dårligst stillede, herunder gennem ledsageforanstaltninger |
0 % |
0 % |
|
POLITISK MÅLSÆTNING 5: ET EUROPA TÆTTERE PÅ BORGERNE VED AT FREMME EN BÆREDYGTIG OG INTEGRERET UDVIKLING AF BYER, LANDDISTRIKTER OG KYSTOMRÅDER OG LOKALE INITIATIVER (1) |
|||
|
128 |
Beskyttelse, udvikling og fremme af offentlige aktiver inden for turisme og beslægtede tjenester inden for turisme [Ændring 369] |
0 % |
0 % |
|
129 |
Beskyttelse, udvikling og fremme af kulturarv og kulturtilbud |
0 % |
0 % |
|
130 |
Beskyttelse, udvikling og fremme af naturarv og økoturisme , som ikke er Natura 2000-områder [Ændring 370] |
0 % |
100 % |
|
131 |
Fysisk genopretning og sikring af offentlige rum |
0 % |
0 % |
|
ANDRE KODER VEDRØRENDE POLITISK MÅLSÆTNING 1-5 |
|||
|
132 |
Forbedring af kapaciteten hos programmyndigheder og -organer med tilknytning til gennemførelsen af fondene |
0 % |
0 % |
|
133 |
Øget samarbejde med partnere både i og uden for medlemsstaten |
0 % |
0 % |
|
134 |
Tværfinansiering under EFRU (støtte til ESF-lignende aktioner, der er nødvendige for at gennemføre operationens EFRU-del og er direkte forbundet med den) |
0 % |
0 % |
|
135 |
Styrkelse af den institutionelle kapacitet hos offentlige myndigheder og interessenter til at gennemføre territoriale samarbejdsprojekter og -initiativer i en kontekst, der er grænseoverskridende, tværnational, maritim og interregional |
0 % |
0 % |
|
136 |
Regionerne i den yderste periferi: Kompensation for alle meromkostninger som følge af vanskelige adgangsforhold og territorial opsplitning |
0 % |
0 % |
|
137 |
Regionerne i den yderste periferi: Særlig indsats for at kompensere meromkostninger som følge af meget små markeder |
0 % |
0 % |
|
138 |
Regionerne i den yderste periferi: Støtte til at kompensere meromkostninger som følge af klimatiske forhold og terrænforhold |
40 % |
40 % |
|
139 |
Regionerne i den yderste periferi: Lufthavne |
0 % |
0 % |
|
TEKNISK BISTAND |
|||
|
140 |
Information og kommunikation |
0 % |
0 % |
|
141 |
Forberedelse, gennemførelse, overvågning og kontrol |
0 % |
0 % |
|
142 |
Evaluering, undersøgelser og dataindsamling |
0 % |
0 % |
|
143 |
Styrkelse af kapaciteten hos medlemsstaternes myndigheder, støttemodtagere og relevante partnere |
0 % |
0 % |
TABEL 2: KODER FOR FINANSIERINGSFORM
|
FINANSIERINGSFORM |
|
|
01 |
Tilskud |
|
02 |
Støtte gennem finansielle instrumenter: egenkapital eller kvasiegenkapital |
|
03 |
Støtte gennem finansielle instrumenter: lån |
|
04 |
Støtte gennem finansielle instrumenter: garanti |
|
05 |
Støtte gennem finansielle instrumenter: supplerende støtte |
|
06 |
Pris |
TABEL 3: KODER FOR DEN TERRITORIALE GENNEMFØRELSESMEKANISME OG TERRITORIALT FOKUS
|
TERRITORIAL GENNEMFØRELSESMEKANISME OG TERRITORIALT FOKUS |
||
|
INTEGRERET TERRITORIAL INVESTERING (ITI) |
Integreret territorial investering med fokus på bæredygtig byudvikling |
|
|
11 |
Bydele |
x |
|
12 |
Byer og, forstæder og landdistrikter forbundet hermed [Ændring 371] |
x |
|
13 |
Funktionelle byområder |
x |
|
14 |
Bjergområder |
|
|
15 |
Øer og kystområder |
|
|
16 |
Landdistrikter og tyndt befolkede områder [Ændring 372] |
|
|
17 |
Andre typer målområder |
|
|
LOKALUDVIKLING STYRET AF LOKALSAMFUNDET |
Lokaludvikling styret af lokalsamfundet med fokus på bæredygtig byudvikling |
|
|
21 |
Bydele |
x |
|
22 |
Byer og, forstæder og landdistrikter forbundet hermed [Ændring 373] |
x |
|
23 |
Funktionelle byområder |
x |
|
24 |
Bjergområder |
|
|
25 |
Øer og kystområder |
|
|
26 |
Landdistrikter og tyndt befolkede områder [Ændring 374] |
|
|
27 |
Andre typer målområder |
|
|
ANDRE TYPER TERRITORIALE REDSKABER UNDER POLITISK MÅLSÆTNING 5 |
Andre typer territoriale redskaber med fokus på bæredygtig byudvikling |
|
|
31 |
Bydele |
x |
|
32 |
Byer og, forstæder og landdistrikter forbundet hermed [Ændring 375] |
x |
|
33 |
Funktionelle byområder |
x |
|
34 |
Bjergområder |
|
|
35 |
Øer og kystområder |
|
|
36 |
Landdistrikter og tyndt befolkede områder [Ændring 376] |
|
|
37 |
Andre typer målområder |
|
|
ANDRE TILGANGE (2) |
||
|
41 |
Bydele |
|
|
42 |
Byer og forstæder |
|
|
43 |
Funktionelle byområder |
|
|
44 |
Bjergområder |
|
|
45 |
Øer og kystområder |
|
|
46 |
Tyndt befolkede områder |
|
|
47 |
Andre typer målområder |
|
|
48 |
Ingen territorial målretning |
|
TABEL 4: KODER FOR ØKONOMISK AKTIVITET
|
ØKONOMISK AKTIVITET |
|
|
01 |
Landbrug og skovbrug |
|
02 |
Fiskeri |
|
03 |
Akvakultur |
|
04 |
Andre sektorer i den blå økonomi |
|
05 |
Fremstilling af fødevarer og drikkevarer |
|
06 |
Fremstilling af tekstiler og beklædningsartikler |
|
07 |
Fremstilling af transportmidler |
|
08 |
Fremstilling af computere og elektroniske og optiske produkter |
|
09 |
Anden uspecificeret fremstillingsvirksomhed |
|
10 |
Bygge- og anlægsvirksomhed |
|
11 |
Råstofudvinding |
|
12 |
Elektricitet, gas, damp, varmt vand og airconditioneret luft |
|
13 |
Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand |
|
14 |
Transport og godshåndtering |
|
15 |
Informations- og kommunikationsaktiviteter, herunder telekommunikation |
|
16 |
Engros- og detailhandel |
|
17 |
Turisme, overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed [Ændring 377] |
|
18 |
Pengeinstitut- og finansvirksomhed og forsikring |
|
19 |
Fast ejendom, udlejning og forretningsservice |
|
20 |
Offentlig administration |
|
21 |
Uddannelse |
|
22 |
Sundhedsvæsen |
|
23 |
Sociale foranstaltninger og kollektive, sociale og personlige tjenesteydelser |
|
24 |
Miljørelateret virksomhed |
|
25 |
Kultur, forlystelser, kreative erhverv og sport |
|
26 |
Andre uspecificerede tjenesteydelser |
TABEL 5: KODER FOR LOKALISERING
|
LOKALISERING |
|
|
Kode |
Lokalisering |
|
|
Kode for region eller område, hvor operationen er eller udføres, som fastsat i nomenklaturen for regionale enheder (NUTS) i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (3), som senest blev ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 868/2014 |
TABEL 6: KODER FOR ESF'S SEKUNDÆRE TEMAER
|
ESF'S SEKUNDÆRE TEMA |
Koefficient til beregning af støtten til målsætningerne vedrørende klimaforandringer |
|
|
01 |
Bidrag til grønne færdigheder og job og grøn økonomi |
100 % |
|
02 |
Udvikling af digitale færdigheder og job |
0 % |
|
03 |
Investering i forskning og innovation og intelligent specialisering |
0 % |
|
04 |
Investering i små og mellemstore virksomheder (SMV'er) |
0 % |
|
05 |
Ikke-forskelsbehandling |
0 % |
|
06 |
Ligestilling mellem kønnene |
0 % |
|
07 |
Kapacitetsopbygning hos arbejdsmarkedets parter |
0 % |
|
08 |
Kapacitetsopbygning hos civilsamfundsorganisationer |
0 % |
|
09 |
Ikke relevant |
0 % |
TABEL 7: KODER FOR MAKROREGIONALE STRATEGIER OG HAVOMRÅDESTRATEGIER
|
MAKROREGIONALE STRATEGIER OG HAVOMRÅDESTRATEGIER |
|
|
11 |
Strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav |
|
12 |
Strategien for Alperegionen |
|
13 |
Strategien for Østersøområdet |
|
14 |
Strategien for Donauområdet |
|
21 |
Strategien for Det Nordlige Ishav |
|
22 |
Atlanterhavsstrategien |
|
23 |
Sortehavsstrategien |
|
24 |
Middelhavsstrategien |
|
25 |
Nordsøstrategien |
|
26 |
Strategien for det vestlige Middelhav |
|
30 |
Intet bidrag til makroregionale strategier eller havområdestrategier |
(1) For politisk målsætning 5 kan alle dimensionskoder under målsætning 1 til 4 vælges i tillæg til de koder, der er opført under målsætning 5.
(2) Andre tilgange under andre politiske målsætninger end målsætning 5 og ikke i form af integrerede territoriale investeringer eller lokaludvikling styret af lokalsamfundet
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).
BILAG II
Model for partnerskabsaftale — artikel 7, stk. 4
|
CCI |
[15 tegn] |
|
Titel |
[255] |
|
Version |
|
|
Første år |
[4] |
|
Sidste år |
[4] |
|
Nummer på Kommissionens afgørelse |
|
|
Dato for Kommissionens afgørelse |
|
1. Udvælgelse af politiske målsætninger
Ref.: artikel 8, litra a), i forordningen om fælles bestemmelser og artikel 3 i forordningerne om AMIF, FIS og IGFV.
Tabel 1: Udvælgelse af politiske målsætninger med begrundelse
|
Udvalgte politiske målsætninger |
Program |
Fond |
Begrundelse for udvælgelse af en politisk målsætning |
|
|
|
|
[3 500 pr. politisk målsætning] |
2. Politiske valg, koordinering og komplementaritet
Ref.: artikel 8, litra b), nr. i)-iii), i forordningen om fælles bestemmelser.
|
Fritekstfelt [60 000 tegn] |
3. Bidrag til budgetgarantien under InvestEU, med begrundelse
Ref.: artikel 8, litra e), i forordningen om fælles bestemmelser; artikel 10, litra a), i forordningen om fælles bestemmelser.
Tabel 2: Overførsel til InvestEU
|
|
Regionskategori* |
Vindue 1 |
Vindue 2 |
Vindue 3 |
Vindue 4 |
Vindue 5 |
Beløb |
|
|
|
(a) |
(b) |
(c) |
(d) |
(e) |
(f)=(a)+(b)+(c)+(d)+(e) |
|
EFRU |
Mere udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
Overgangsregioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
Regioner i den yderste periferi og nordlige tyndtbefolkede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
ESF+ |
Mere udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
Overgangsregioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
Regioner i den yderste periferi |
|
|
|
|
|
|
|
|
Samhørighedsfonden |
|
|
|
|
|
|
|
|
EHFF |
|
|
|
|
|
|
|
|
AMIF |
|
|
|
|
|
|
|
|
FIS |
|
|
|
|
|
|
|
|
IGFV |
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
|
|
|
|
|
|
|
|
Fritekstfelt [3 500 tegn] (begrundelse) |
4. Overførsel mellem regionskategorier, med begrundelse
Ref.: artikel 8, litra d), og artikel 105 i forordningen om fælles bestemmelser.
Tabel 3: Overførsel mellem regionskategorier
|
Regionskategori |
Tildeling pr. regionskategori (*1) |
Overføres til: |
Overførselsbeløb |
Overførslens andel af den oprindelige tildeling |
Tildeling pr. regionskategori efter overførslen |
|
(a) |
(b) |
(c) |
(d) |
(g)=(d)/(b) |
(h)=(b)-(d) |
|
Mindre udviklede regioner |
|
Mere udviklede regioner |
|
|
|
|
Overgangsregioner |
|
|
|
||
|
Mere udviklede regioner |
|
Mindre udviklede regioner |
|
|
|
|
Overgangsregioner |
|
Mindre udviklede regioner |
|
|
|
|
Fritekstfelt [3 500 tegn] (begrundelse) |
5. Foreløbig finansiel tildeling pr. politisk målsætning
Ref.: artikel 8, litra c), i forordningen om fælles bestemmelser.
Tabel 4: Foreløbig finansiel tildeling fra EFRU, Samhørighedsfonden, ESF+ og EHFF pr. politisk målsætning (*2)
|
Politiske målsætninger |
EFRU |
Samhørighedsfonden |
ESF+ |
EHFF |
I alt |
|
Politisk målsætning 1 |
|
|
|
|
|
|
Politisk målsætning 2 |
|
|
|
|
|
|
Politisk målsætning 3 |
|
|
|
|
|
|
Politisk målsætning 4 |
|
|
|
|
|
|
Politisk målsætning 5 |
|
|
|
|
|
|
Teknisk bistand |
|
|
|
|
|
|
Tildeling for 2026-2027 |
|
|
|
|
|
|
I alt |
|
|
|
|
|
|
Fritekstfelt [3 500 tegn] (begrundelse) |
Tabel 5: Foreløbig finansiel tildeling fra AMIF, FIS og IGFV pr. politisk målsætning (*3)
|
Politisk målsætning |
Tildeling |
|
Politisk målsætning som omhandlet i artikel 3 i [AMIF-forordningen] |
|
|
Politisk målsætning som omhandlet i artikel 3 i [FIS-forordningen] |
|
|
Politisk målsætning som omhandlet i artikel 3 i [IGFV-forordningen] |
|
|
Teknisk bistand |
|
|
I alt |
|
6. Liste over programmer
Ref.: artikel 8, litra f), i forordningen om fælles bestemmelser; artikel 104.
Tabel 6: Liste over programmer med foreløbige finansielle bevillinger (*4)
|
Titel [255] |
Fond |
Regionskategori |
EU-bidrag |
Nationalt bidrag (*5) |
I alt |
|
Program 1 |
EFRU |
Mere udviklede regioner |
|
|
|
|
Overgangsregioner |
|
|
|
||
|
Mindre udviklede regioner |
|
|
|
||
|
Regioner i den yderste periferi og nordlige tyndtbefolkede regioner |
|
|
|
||
|
Program 1 |
Samhørighedsfonden |
|
|
|
|
|
Program 1 |
ESF+ |
Mere udviklede regioner |
|
|
|
|
Overgangsregioner |
|
|
|
||
|
Mindre udviklede regioner |
|
|
|
||
|
Regioner i den yderste periferi |
|
|
|
||
|
I alt |
EFRU, SAMHØRIGHEDSFONDEN, ESF+ |
|
|
|
|
|
Program 2 |
EHFF |
|
|
|
|
|
Program 3 |
AMIF |
|
|
|
|
|
Program 4 |
FIS |
|
|
|
|
|
Program 5 |
IGFV |
|
|
|
|
|
I alt |
Samtlige fonde |
|
|
|
|
Ref.: artikel 8 i forordningen om fælles bestemmelser.
Tabel 7: Liste over Interreg-programmer
|
Program 1 |
Titel 1 [255] |
|
Program 2 |
Titel 1 [255] |
7. Et sammendrag af de aktioner, der skal iværksættes med henblik på at styrke den administrative kapacitet
Ref.: artikel 8, litra g), i forordningen om fælles bestemmelser.
|
Fritekstfelt [4 500 tegn] |
(*1) Oprindelig tildeling pr. regionskategori som meddelt af Kommissionen efter de overførsler, der er omhandlet i tabel 2-4 (gælder kun for EFRU og ESF+).
(*2) Politiske målsætninger i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordningen om fælles bestemmelser. For EFRU, Samhørighedsfonden og ESF+ er perioden 2021-2025; for EHFF er perioden 2021-2027.
(*3) Politiske målsætninger i henhold til fondsspecifikke forordninger for EHFF, AMIF, FIS og IGFV — tildeling for perioden 2021-2027
(*4) Politiske målsætninger i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordningen om fælles bestemmelser. For EFRU, Samhørighedsfonden og ESF+ er perioden 2021-2025; for EHFF er perioden 2021-2027.
(*5) I overensstemmelse med artikel 106, stk. 2, om fastlæggelse af medfinansieringssatser.
BILAG III
Horisontale grundforudsætninger — artikel 11, stk. 1
|
Gælder for alle specifikke målsætninger |
|||||||||||||||||
|
Grundforudsætningernes betegnelse |
Opfyldelseskriterier |
||||||||||||||||
|
Effektive mekanismer til overvågning af markedet for offentlige udbud |
Der er indført overvågningsmekanismer, som dækker alle procedurer i henhold til national lovgivning om offentligt udbud, hvilket omfatter:
|
||||||||||||||||
|
Redskaber og kapacitet til effektiv anvendelse af statsstøttereglerne |
Forvaltningsmyndighederne har redskaber og kapacitet til at verificere overholdelsen af statsstøttereglerne ved hjælp af:
|
||||||||||||||||
|
Effektiv gennemførelse og anvendelse af EU's charter om grundlæggende rettigheder |
Der er indført effektive mekanismer til at sikre overholdelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder, som omfatter:
|
||||||||||||||||
|
Gennemførelse og anvendelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/48/EF |
Indførelse af en national ramme for gennemførelse af UNCRPD, som omfatter:
|
||||||||||||||||
|
Gennemførelse af de principper og rettigheder, der er fastlagt under den europæiske søjle for sociale rettigheder, og som bidrager til reel konvergens og samhørighed i Den Europæiske Union. |
Ordninger på nationalt plan for at sikre den korrekte gennemførelse af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, der bidrager til opadgående social konvergens og samhørighed i EU, navnlig de principper, der forhindrer illoyal konkurrence på det indre marked. [Ændring 379] |
||||||||||||||||
|
Effektiv anvendelse af partnerskabsprincippet. |
Der er indført en ramme for, at alle partnere kan spille en fuldgyldig rolle i forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af programmerne, som omfatter:
|
||||||||||||||||
BILAG IV
Tematiske grundforudsætninger, der gælder for EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden — artikel 11, stk. 1
|
Politisk målsætning |
Specifik målsætning |
Grundforudsætningernes betegnelse |
Opfyldelseskriterier for grundforudsætningerne |
||||||||||||||||||||||||
|
EFRU: Samtlige specifikke målsætninger under denne politiske målsætning |
God forvaltning af nationale eller regionale strategier for intelligent specialisering |
Strategi(er) for intelligent specialisering skal støttes gennem:
|
||||||||||||||||||||||||
|
EFRU og Samhørighedsfonden:
|
Strategisk politisk ramme for støtte til energieffektiv renovering af beboelsesejendomme og erhvervsbygninger |
|
||||||||||||||||||||||||
|
EFRU og Samhørighedsfonden:
|
Forvaltning af energisektoren |
En national energi- og klimaplan, som er i overensstemmelse med Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 oC, er vedtaget og omfatter:
|
|||||||||||||||||||||||||
|
EFRU og Samhørighedsfonden:
|
Effektiv fremme af anvendelsen af vedvarende energi på tværs af sektorer i hele EU |
Der er truffet foranstaltninger til sikring af:
|
|||||||||||||||||||||||||
|
EFRU og Samhørighedsfonden:
|
En effektiv ramme for risikostyring i forbindelse med katastrofer. |
Der er indført en national eller regional plan for risikostyring i forbindelse med katastrofer, som er i overensstemmelse med eksisterende nationale strategier for tilpasning til klimaforandringer, og som omfatter:
|
|||||||||||||||||||||||||
|
EFRU og Samhørighedsfonden:
|
Ajourført planlægning af nødvendige investeringer i vand- og spildevandssektoren |
Der er indført en national investeringsplan, som omfatter:
|
|||||||||||||||||||||||||
|
EFRU og Samhørighedsfonden:
|
Ajourført planlægning af affaldshåndtering |
Der er indført én eller flere affaldshåndteringsplaner i overensstemmelse med artikel 28 i direktiv 2008/98/EF som ændret ved direktiv (EU) 2018/xxxx, som dækker hele medlemsstatens område og indeholder:
|
|||||||||||||||||||||||||
|
EFRU og Samhørighedsfonden:
|
Prioriteret aktionsplan for de nødvendige bevaringsforanstaltninger, som involverer medfinansiering fra EU |
Der er indført en prioriteret aktionsplan i henhold til artikel 8 i direktiv 92/43/EØF, som omfatter:
|
|||||||||||||||||||||||||
|
EFRU:
|
En national eller regional bredbåndsplan |
Der er indført en national eller regional bredbåndsplan, som indeholder:
|
||||||||||||||||||||||||
|
EFRU og Samhørighedsfonden:
|
Omfattende transportplanlægning på et passende niveau |
Multimodal kortlægning af eksisterende og planlagte infrastrukturer frem til 2030, som:
|
|||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||
|
EFRU:
ESF:
|
Strategisk politisk ramme for aktive arbejdsmarkedspolitikker |
Der er indført en strategisk politisk ramme for aktive arbejdsmarkedspolitikker på grundlag af beskæftigelsesretningslinjerne, som omfatter:
|
||||||||||||||||||||||||
|
EFRU:
ESF:
|
national strategisk ramme for ligestilling mellem kønnene |
Der er indført en national eller regional strategisk politisk ramme for ligestilling mellem kønnene, som indeholder:
|
|||||||||||||||||||||||||
|
EFRU:
ESF:
|
strategisk politisk ramme for uddannelsessystemet på alle niveauer. |
Der er indført en national og/eller regional strategisk politisk ramme for uddannelsessystemet, som omfatter:
|
|||||||||||||||||||||||||
|
EFRU:
ESF:
|
En national strategisk politisk ramme for social inklusion og fattigdomsbekæmpelse |
Der er indført en national strategisk politisk ramme og handlingsplan for social inklusion og fattigdomsbekæmpelse, som omfatter:
|
|||||||||||||||||||||||||
|
ESF:
|
national strategi for romaernes integration |
Der er indført en national strategi for romaernes integration (NRIS), som omfatter:
|
|||||||||||||||||||||||||
|
EFRU:
ESF:
|
Strategisk politisk ramme for sundhed. |
Der er indført en national eller regional strategisk politisk ramme for sundhed, som omfatter:
|
(1) EUT [endnu ikke vedtaget]
(2) EUT [endnu ikke vedtaget]
(3) Som det fremgår af vurderingen af risikostyringskapacitet, som krævet i henhold til artikel 6, litra c), i afgørelse nr. 1313/2013/EU
(4) Som defineret i Europa-Kommissionens meddelelse »Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk gigabitsamfund« (COM(2016)0587). https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/policies/improving-connectivity-and-access
(5) I overensstemmelse med artikel 22 i [forslag til] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation.
(6) Direktiv 2014/61/EU
BILAG V
Model for programmer, der modtager støtte fra EFRU (målet om investeringer i beskæftigelse og vækst), ESF+, Samhørighedsfonden og EHFF — artikel 16, stk. 3
|
CCI |
|
||
|
Titel på engelsk |
[255 tegn (1)] |
||
|
Titel på nationalsproget/-sprogene |
[255] |
||
|
Version |
|
||
|
Første år |
[4] |
||
|
Sidste år |
[4] |
||
|
Støtteberettiget fra |
|
||
|
Støtteberettiget til |
|
||
|
Nummer på Kommissionens afgørelse |
|
||
|
Dato for Kommissionens afgørelse |
|
||
|
Nummer på medlemsstatens ændringsafgørelse |
|
||
|
Ikrafttrædelsesdato for medlemsstatens ændringsafgørelse |
|
||
|
Ikke-væsentlige overførsler (artikel 19.5) |
Ja/nej |
||
|
NUTS-regioner, der er omfattet af programmet (ikke relevant for EHFF) |
|
||
|
Berørt fond |
|
||
|
|||
|
|||
|
1. Programstrategi: vigtigste udviklingsmæssige udfordringer og politiske løsninger
Ref.: artikel 17, stk. 3, litra a), nr. i)-vii), og stk. 3, litra b).
|
Fritekstfelt [30 000 tegn] |
Til målet om beskæftigelse og vækst:
|
Tabel 1: |
||
|
Politisk målsætning |
Specifik målsætning eller særlig prioritet (*1) |
Begrundelse (sammenfatning) |
|
|
|
[2 000 pr. specifik målsætning eller særlig prioritet] |
For EHFF:
|
Tabel 1A: |
|||
|
Politisk målsætning |
Prioritet |
SWOT-analyse (for hver prioritet) |
Begrundelse (sammenfatning) |
|
|
|
Styrker [10 000 pr. prioritet] |
[20 000 pr. prioritet] |
|
Svagheder [10 000 pr. prioritet] |
|||
|
Muligheder [10 000 pr. prioritet] |
|||
|
Trusler [10 000 pr. prioritet] |
|||
|
Udpegning af behov på grundlag af SWOT-analysen og under hensyntagen til de elementer, der er anført i artikel 6, stk. 6, i EHFF-forordningen [10 000 pr. prioritet] |
|||
2. Prioriteter, undtagen teknisk bistand
Ref.: artikel 17, stk. 2 og artikel 17, stk. 3, litra c).
Tabel 1.T. Programstruktur (*2)
|
ID |
Afsnit [300] |
Teknisk bistand |
Beregningsgrundlag |
Fond |
Regionskategori for den region, der modtager støtte |
Specifik målsætning, der er udvalgt |
|
1 |
Prioritet 1 |
Nej |
|
EFRU |
Mere udviklede regioner |
Specifik målsætning 1 |
|
Overgangsregioner |
||||||
|
Mindre udviklede regioner |
Specifik målsætning 2 |
|||||
|
Regioner i den yderste periferi og nordlige tyndtbefolkede regioner |
||||||
|
Mere udviklede regioner |
Specifik målsætning 3 |
|||||
|
2 |
Prioritet 2 |
Nej |
|
ESF+ |
Mere udviklede regioner |
Specifik målsætning 4 |
|
Overgangsregioner |
||||||
|
Mindre udviklede regioner |
Specifik målsætning 5 |
|||||
|
Regioner i den yderste periferi |
||||||
|
3 |
Prioritet 3 |
Nej |
|
Samhørighedsfonden |
Ikke relevant |
|
|
3 |
Prioriteter vedrørende teknisk bistand |
Ja |
|
|
|
Ikke relevant |
|
… |
Særlig prioritet: Ungdomsbeskæftigelse |
Nej |
|
ESF+ |
|
|
|
|
Særlig prioritet: Børnegaranti |
Nej |
|
ESF+ |
|
|
|
… |
Særlig prioritet: Landespecifikke henstillinger |
Nej |
|
ESF+ |
|
|
|
… |
Særlig prioritet: Innovative aktioner |
Nej |
|
ESF+ |
|
Specifik målsætning 8 |
|
|
Særlig prioritet: Materielle afsavn |
Nej |
|
ESF+ |
|
Specifik målsætning 9 |
2.1 Prioritetens titel [300] (gentages for hver prioritet)
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
2.1.1. Specifik målsætning (2) (målet om beskæftigelse og vækst) eller støtteområde (EHFF) — gentages for alle udvalgte specifikke målsætninger eller støtteområde for alle prioriteter, undtagen teknisk bistand[Ændring 407]
2.1.1.1 Fondenes interventioner
Ref.: artikel 17, stk. 3, litra d), nr. i), iii), iv), v) og vi).
Tilknyttede aktionstyper — artikel 17, stk. 3, litra d), nr. i):
|
Fritekstfelt [8 000 tegn] |
Listen over planlagte operationer af strategisk betydning — artikel 17, stk. 3, litra d), nr. i):
|
Fritekstfelt [2 000 tegn] |
De vigtigste målgrupper — artikel 17, stk. 3, litra d), nr. iii):
|
Fritekstfelt [1 000 tegn] |
Specifikke målområder, herunder den planlagte anvendelse af territoriale redskaber — artikel 17, stk. 3, litra d), nr. iv):
|
Fritekstfelt [2 000 tegn] |
Interregionale og tværnationale aktioner — artikel 17, stk. 3, litra d), nr. v):
|
Fritekstfelt [2 000 tegn] |
Påtænkt anvendelse af finansielle instrumenter — artikel 17, stk. 3, litra d), nr. vi):
|
Fritekstfelt [1 000 tegn] |
2.1.1.2 Indikatorer (3) Indikatorer[Ændring 408]
Ref.: artikel 17, stk. 3, litra d), nr. ii).
|
Tabel 2: Outputindikatorer |
||||||||
|
Prioritet |
Specifik målsætning (målet om beskæftigelse og vækst) eller støtteområde (EHFF) |
Fond |
Regionskategori |
ID [5] |
Indikator [255] |
Måleenhed |
Delmål (2024) |
Mål (2029) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tabel 3: Resultatindikatorer |
|||||||||||
|
Prioritet |
Specifik målsætning (målet om beskæftigelse og vækst) eller støtteområde (EHFF) |
Fond |
Regionskategori |
ID [5] |
Indikator [255] |
Måleenhed |
Referencescenarie eller -værdi |
Referenceår |
Mål (2029) |
Datakilde [200] |
Bemærkninger [200] |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2.1.1.3 Vejledende opdeling af de programmerede EU-midler pr. interventionstype (4) (gælder ikke for EHFF) [Ændring 409]
Ref.: artikel 17, stk. 3, litra d), nr. vii).
|
Tabel 4: Dimension 1 — interventionsområde |
|||||
|
Prioritet nr. |
Fond |
Regionskategori |
Specifik målsætning |
Kode |
Beløb (EUR) |
|
|
|
|
|
|
|
|
Tabel 5: Dimension 2 — finansieringsform |
|||||
|
Prioritet nr. |
Fond |
Regionskategori |
Specifik målsætning |
Kode |
Beløb (EUR) |
|
|
|
|
|
|
|
|
Tabel 6: Dimension 2 — territorial gennemførelsesmekanisme og territorialt fokus |
|||||
|
Prioritet nr. |
Fond |
Regionskategori |
Specifik målsætning |
Kode |
Beløb (EUR) |
|
|
|
|
|
|
|
|
Tabel 7: Dimension 6 — sekundære ESF+-temaer |
|||||
|
Prioritet nr. |
Fond |
Regionskategori |
Specifik målsætning |
Kode |
Beløb (EUR) |
|
|
|
|
|
|
|
2.1.2 Specifik målsætning om afhjælpning af materielle afsavn
Ref.: artikel 17, stk. 3, i forordningen om fælles bestemmelser.
Støttetyper
|
Fritekstfelt [2 000 tegn] |
Vigtigste målgrupper
|
Fritekstfelt [2 000 tegn] |
Beskrivelse af nationale eller regionale støtteordninger
|
Fritekstfelt [2 000 tegn] |
Kriterier for udvælgelse af operationer (5) [Ændring 410]
|
Fritekstfelt [4 000 tegn] |
2.T. Prioriteter vedrørende teknisk bistand
Ref.: artikel 17, stk. 3, litra e); artikel 29, 30, 31 og 89 i forordningen om fælles bestemmelser.
Beskrivelsen af teknisk bistand i henhold til betalinger til faste takster — artikel 30.
|
Fritekstfelt [5 000 tegn] |
Beskrivelsen af teknisk bistand i henhold til betalinger, der ikke er knyttet til omkostningerne — artikel 31.
|
Fritekstfelt [3 000 tegn] |
|
Tabel 8: Dimension 1 — interventionsområde |
||||
|
Prioritet nr. |
Fond |
Regionskategori |
Kode |
Beløb (EUR) |
|
|
|
|
|
|
|
Tabel 9: Dimension 5 — sekundære ESF+-temaer |
||||
|
Prioritet nr. |
Fond |
Regionskategori |
Kode |
Beløb (EUR) |
|
|
|
|
|
|
3. Finansieringsplan
Ref.: artikel 17, stk. 3, litra f), nr. i)-iii); artikel 106, stk. 1-3, artikel 10; artikel 21 i forordningen om fælles bestemmelser.
3A Overførsler og bidrag (6)
Ref.: artikel 10, artikel 21 i forordningen om fælles bestemmelser.
|
||
|
Tabel 15: Bidrag til InvestEU (*3)
|
|
Regionskategori |
Vindue 1 |
Vindue 2 |
Vindue 3 |
Vindue 4 |
Vindue 5 |
Beløb |
|
|
|
(a) |
(b) |
(c) |
(d) |
(e) |
(f)=(a)+(b)+(c)+(d)+(e) |
|
EFRU |
Mere udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
Overgangsregioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
Regioner i den yderste periferi og nordlige tyndtbefolkede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
ESF+ |
Mere udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
Overgangsregioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
Regioner i den yderste periferi |
|
|
|
|
|
|
|
|
Samhørighedsfonden |
|
|
|
|
|
|
|
|
EHFF |
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
|
|
|
|
|
|
|
Tabel 16: Overførsler til instrumenter under direkte eller indirekte forvaltning (*4)
|
Fond |
Regionskategori |
Instrument 1 |
Instrument 2 |
Instrument 3 |
Instrument 4 |
Instrument 5 |
Overførselsbeløb |
|
|
|
(a) |
(b) |
(c) |
(d) |
(e) |
(f)=(a)+(b)+(c)+(d)+(e) |
|
EFRU |
Mere udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
Overgangsregioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
Regioner i den yderste periferi og nordlige tyndtbefolkede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
ESF+ |
Mere udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
Overgangsregioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
Regioner i den yderste periferi |
|
|
|
|
|
|
|
|
Samhørighedsfonden |
|
|
|
|
|
|
|
|
EHFF |
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
|
|
|
|
|
|
|
[Ændring 411]
Tabel 17: Overførsler mellem fonde med delt forvaltning (*5)
|
|
EFRU |
ESF+ |
Samhørighedsfonden |
EHFF |
AMF |
FIS |
IGFV |
I alt |
|||||||
|
Mere udviklede regioner |
Overgangsregioner |
Mindre udviklede regioner |
Regioner i den yderste periferi og nordlige tyndtbefolkede regioner |
Mere udviklede regioner |
Overgangsregioner |
Mindre udviklede regioner |
Regioner i den yderste periferi |
||||||||
|
EFRU |
Mere udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Overgangsregioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Regioner i den yderste periferi og nordlige tyndtbefolkede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
ESF+ |
Mere udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Overgangsregioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Regioner i den yderste periferi |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Samhørighedsfonden |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
EHFF |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3.1 Finansielle bevillinger pr. år
Ref.: artikel 17, stk. 3, litra f), nr. i).
|
Tabel 10: Finansielle bevillinger pr. år |
|||||||||
|
Fond |
Regionskategori |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
I alt |
|
EFRU |
Mindre udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Mere udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Overgangsregioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Regioner i den yderste periferi og nordlige tyndtbefolkede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
ESF+ |
Mindre udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Mere udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Overgangsregioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Regioner i den yderste periferi |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Samhørighedsfonden |
Ikke relevant |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
EHFF |
Ikke relevant |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3.2 Finansieringsramme pr. fond og national medfinansiering (7) [Ændring 412]
Ref.: artikel 17, stk. 3, litra f), nr. ii), artikel 17, stk. 6.
Til målet om beskæftigelse og vækst:
|
Tabel 11: Finansieringsramme pr. fond og national medfinansiering |
||||||||||
|
Politisk målsætning nr. eller teknisk bistand |
Prioritet |
Beregningsgrundlag for EU-støtten (samlet eller offentlig) |
Fond |
Regionskategori (*6) |
EU-bidrag |
Nationalt bidrag |
Vejledende fordeling af det nationale bidrag |
I alt |
Medfinansieringssats |
|
|
offentligt |
privat |
|||||||||
|
|
|
|
|
(a) |
(b)=(c)+(d) |
(c) |
(d) |
(e)=(a)+(b) (*7) |
(f)=(a)/(e) (*7) |
|
|
|
Prioritet 1 |
Samlet eller offentligt |
EFRU |
Mindre udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
Mere udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
||||
|
Overgangsregioner |
|
|
|
|
|
|
||||
|
Særlig tildeling til regioner i den yderste periferi eller nordlige tyndtbefolkede regioner |
|
|
|
|
|
|
||||
|
|
Prioritet 2 |
|
ESF+ |
Mindre udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
Mere udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
||||
|
Overgangsregioner |
|
|
|
|
|
|
||||
|
Regioner i den yderste periferi |
|
|
|
|
|
|
||||
|
|
Prioritet 3 |
|
Samhørighedsfonden |
|
|
|
|
|
|
|
|
Teknisk bistand |
Teknisk bistand, jf. artikel 29 i forordningen om fælles bestemmelser. |
|
EFRU, ESF+ eller Samhørighedsfonden |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Teknisk bistand, jf. artikel 30 i forordningen om fælles bestemmelser. |
|
EFRU, ESF+ eller Samhørighedsfonden |
|
|
|
|
|
|
|
|
EFRU i alt |
|
|
Mere udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Overgangsregioner |
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
Særlig tildeling til regioner i den yderste periferi eller nordlige tyndtbefolkede regioner |
|
|
|
|
|
|
||
|
ESF+ i alt |
|
|
Mere udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Overgangsregioner |
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
Regioner i den yderste periferi |
|
|
|
|
|
|
||
|
Samhørighedsfonden i alt |
|
Ikke relevant |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tilsammen |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
For EHFF:
Ref.: artikel 17, stk. 3, litra f), nr. iii).
|
Tabel 11A: |
||||||
|
Prioritet |
Type støtteområde (nomenklatur som i EHFF-forordningen) |
Beregningsgrundlag for EU-støtten |
EU-bidrag |
Nationalt offentligt bidrag |
I alt |
Medfinansieringssats |
|
Prioritet 1 |
1.1 |
Offentligt |
|
|
|
|
|
1.2 |
Offentligt |
|
|
|
|
|
|
1.3 |
Offentligt |
|
|
|
|
|
|
1.4 |
Offentligt |
|
|
|
|
|
|
1.5 |
Offentligt |
|
|
|
|
|
|
Prioritet 2 |
2.1 |
Offentligt |
|
|
|
|
|
Prioritet 3 |
3.1 |
Offentligt |
|
|
|
|
|
Prioritet 4 |
4.1 |
Offentligt |
|
|
|
|
|
Teknisk bistand |
5.1 |
Offentligt |
|
|
|
|
4. Grundforudsætninger
Ref.: artikel 19, stk. 3, litra h).
|
Tabel 12: Grundforudsætninger |
|||||||
|
Grundforudsætninger |
Fond |
Specifik målsætning (ikke relevant for EHFF) |
Opfyldelse af grundforudsætningerne |
Kriterier |
Opfyldelse af kriterierne |
Henvisning til relevante dokumenter |
Begrundelse |
|
|
|
|
Ja/nej |
Kriterium 1 |
Ja/nej |
[500] |
[1 000 ] |
|
|
|
|
|
Kriterium 2 |
Ja/nej |
|
|
5. Programmyndigheder
Ref.: artikel 17, stk. 3, litra j), artikel 65 og artikel 78 i forordningen om fælles bestemmelser.
|
Tabel 13: Programmyndigheder |
|||
|
Programmyndigheder |
Institutionens navn [500 tegn] |
Kontaktperson [200 tegn] |
E-mail [200 tegn] |
|
Forvaltningsmyndighed |
|
|
|
|
Revisionsmyndighed |
|
|
|
|
Organ, der modtager betalinger fra Kommissionen |
|
|
|
6. Partnerskab
Ref.: artikel 17, stk. 3, litra g)
|
Fritekstfelt [10 000 tegn] |
7. Kommunikation og synlighed
Ref.: artikel 17, stk. 3, litra i), og artikel 42, stk. 2, i forordningen om fælles bestemmelser.
|
Fritekstfelt [4 500 tegn] |
8. Anvendelse af enhedsomkostninger, faste beløb, faste takster og finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne
Ref.: artikel 88 og 89 i forordningen om fælles bestemmelser.
Tabel 14: Anvendelse af enhedsomkostninger, faste beløb, faste takster og finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne
|
Angivelse af anvendelse af artikel [88] og [89] (*8): |
Prioritet nr. |
Fond |
Specifik målsætning (målet om beskæftigelse og vækst) eller støtteområde (EHFF) |
|
Anvendelse af refusion af støtteberettigede udgifter baseret på enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster under prioritet, jf. artikel 88 i forordningen om fælles bestemmelser |
Prioritet 1 |
EFRU |
Specifik målsætning 1 |
|
Specifik målsætning 2 |
|||
|
Prioritet 2 |
ESF+ |
Specifik målsætning 3 |
|
|
Specifik målsætning 4 |
|||
|
Prioritet 3 |
Samhørighedsfonden |
Specifik målsætning 5 |
|
|
Specifik målsætning 6 |
|||
|
Anvendelse af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, jf. artikel 89 i forordningen om fælles bestemmelser |
Prioritet 1 |
EFRU |
Specifik målsætning 7 |
|
Specifik målsætning 8 |
|||
|
Prioritet 2 |
ESF+ |
Specifik målsætning 9 |
|
|
Specifik målsætning 10 |
|||
|
Prioritet 3 |
Samhørighedsfonden |
Specifik målsætning 11 |
|
|
Specifik målsætning 12 |
TILLÆG
|
— |
Refusion af støtteberettigede udgifter baseret på enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, jf. artikel 88 i forordningen om fælles bestemmelser |
|
— |
Finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, jf. artikel 89 i forordningen om fælles bestemmelser |
|
— |
EHFF-handlingsplan for kystfiskeri af mindre omfang |
|
— |
EHFF-handlingsplan for hver af regionerne i den yderste periferi |
(1) Tal i skarp parentes angiver antal tegn.
(*1) Særlige prioriteter i henhold til ESF+-forordningen
(*2) Oplysningerne i denne tabel skal tjene som teknisk input til at forudfylde andre tabeller i modellen i elektronisk format. Gælder ikke for EHFF. [Ændring 405]
(**) Hvis dette er afkrydset, henvises til afsnit 2.1.2. [Ændring 406]
(2) Undtagen en specifik målsætning, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra c), nr. vii nr. xi ), i ESF+-forordningen.
(3) Inden midtvejsgennemgangen i 2025 for EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, kun opdeling for årene 2021-2025.
(4) Inden midtvejsgennemgangen i 2025 for EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, kun opdeling for årene 2021-2025.
(5) Kun for programmer, der er begrænset til den specifikke målsætning, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra c), nr. vii xi ), i ESF+-forordningen.
(6) Gælder kun for programændringer i overensstemmelse med artikel 10 og 21 i forordningen om fælles bestemmelser.
(*3) Kumulerede beløb for samtlige bidrag i løbet af programmeringsperioden.
(*4) Kumulerede beløb for samtlige overførsler i løbet af programmeringsperioden.
(*5) Kumulerede beløb for samtlige overførsler i løbet af programmeringsperioden.
(7) Inden midtvejsgennemgangen i 2025 for EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, finansielle bevillinger kun for årene 2021-2025.
(*6) For så vidt angår EFRU: mindre udviklede regioner, overgangsregioner, mere udviklede regioner og, hvis det er relevant, særlig tildeling til regioner i den yderste periferi og nordlige tyndtbefolkede regioner. For så vidt angår ESF+: mindre udviklede regioner, overgangsregioner, mere udviklede regioner og, hvis det er relevant, supplerende tildeling til regioner i den yderste periferi. For så vidt angår Samhørighedsfonden: ikke relevant. For så vidt angår teknisk bistand, afhænger regionskategorierne af den valgte fond.
(*7) Hvis det er relevant for alle regionskategorier.
(*8) Fuldstændige oplysninger gives i overensstemmelse med de modeller, der er knyttet som bilag til forordningen om fælles bestemmelser.
Tillæg 1: Refusion af støtteberettigede udgifter (fra Kommissionen til medlemsstaten) baseret på enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster
Model for indgivelse af data til Kommissionen med henblik på vurdering
(artikel 88)
|
Dato for indgivelse af forslaget |
|
|
Aktuel version |
|
A. Sammendrag af de vigtigste elementer
|
Prioritet |
Fond |
Specifik målsætning (målet om beskæftigelse og vækst) eller støtteområde (EHFF) |
Regionskategori |
Anslået andel af den samlede finansielle tildeling inden for den prioritet, hvortil den forenklede omkostningsmodel vil blive anvendt (skøn i %) |
Operationstype(r) |
Tilsvarende indikatornavn(e) |
Måleenhed for indikatoren |
Type af forenklet omkostningsmodel (standardsats for enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster) |
Tilsvarende standardsatser for enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster (i national valuta) |
||
|
|
|
|
|
|
Kode |
Beskrivelse |
Kode |
Beskrivelse |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
B. Nærmere oplysninger opdelt efter operationstype (udfyldes for hver enkelt operationstype)
Har forvaltningsmyndigheden modtaget støtte fra en ekstern virksomhed til fastsættelse af nedenstående forenklede omkostninger?
Angiv i givet fald navnet på den eksterne virksomhed:Operationstyper:
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
C: Beregning af standardsatsen for enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster
|
1. |
Kilde til de oplysninger, der anvendes til at beregne standardsatsen for enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster (hvem genererer, indsamler og registrerer dataene, hvor opbevares de, skæringsdatoer, validering, mv.).
|
|
2. |
Redegør nærmere for, hvorfor den foreslåede metode og beregning er relevant for den pågældende operationstype.
|
|
3. |
Redegør nærmere for, hvordan beregningerne foretages, navnlig med hensyn til de kvalitative og kvantitative forudsætninger. Hvis det er relevant, anvendes statistisk materiale og benchmarks, der vedlægges dette bilag i et format, som Kommissionen uden videre kan anvende.
|
|
4. |
Forklar, hvordan det er blevet sikret, at kun de støtteberettigede udgifter er medtaget i beregningen af standardsatsen for enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster
|
|
5. |
Revisionsmyndighedens/-myndighedernes vurdering af beregningsmetoden og -beløbene og ordningerne for at sikre verificering, kvalitet, indsamling og opbevaring af data.
|
(1) Der kan angives flere supplerende indikatorer (f.eks. en outputindikator og en resultatindikator) for én enkelt operationstype. I disse tilfælde skal felt 1.3 til 1.11 udfyldes for hver indikator.
Tillæg 2: Finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger
Model for indgivelse af data til Kommissionen med henblik på vurdering
(artikel 89)
|
Dato for indgivelse af forslaget |
|
|
Aktuel version |
|
A. Sammendrag af de vigtigste elementer
|
Prioritet |
Fond |
Specifik målsætning (målet om beskæftigelse og vækst) eller støtteområde (EHFF) |
Regionskategori |
Beløb, der er omfattet af finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne |
Operationstype(r) |
Betingelser, der skal opfyldes, eller resultater, der skal nås |
Tilsvarende indikatornavn(e) |
Måleenhed for indikatoren |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kode |
Beskrivelse |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Det samlede beløb, der er dækket |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
B. Nærmere oplysninger opdelt efter operationstype (udfyldes for hver enkelt operationstype)
Operationstyper:
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
Mellemliggende resultater |
Dato |
Beløb |
||||||||
|
|
|
|
|||||||||
|
|
|
|
|||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
Anfør en liste over de organer, der er ansvarlige for disse ordninger. |
|
||||||||||
Tillæg 3: EHFF-handlingsplan for kystfiskeri af mindre omfang
Model for indgivelse af data til Kommissionen med henblik på vurdering
|
Dato for indgivelse af forslaget |
|
|
Aktuel version |
|
1. Beskrivelse af fartøjer til kystfiskeri af mindre omfang
|
Fritekstfelt [5 000 tegn] |
2. Generel beskrivelse af strategien for udvikling af rentabelt og bæredygtigt kystfiskeri af mindre omfang
|
Fritekstfelt [5 000 tegn] og vejledende samlet EHFF-tildeling |
3. Beskrivelse af den særlige aktion under strategien for udvikling af rentabelt og bæredygtigt kystfiskeri af mindre omfang
|
Beskrivelse af de vigtigste aktioner |
Vejledende EHFF-tildeling (i EUR) |
|
Justering og forvaltning af fiskerikapacitet Fritekstfelt [10 000 tegn] |
|
|
Fremme af bæredygtige, klimaresistente og kulstoffattige fangstmetoder, der minimerer skaderne på miljøet Fritekstfelt [10 000 tegn] |
|
|
Styrkelse af sektorens værdikæde og fremme af markedsføringsstrategier Fritekstfelt [10 000 tegn] |
|
|
Fremme af færdigheder, kundskaber, innovation og kapacitetsopbygning Fritekstfelt [10 000 tegn] |
|
|
Forbedring af sundhed, sikkerhed og arbejdsvilkår om bord på fiskerfartøjer Fritekstfelt [10 000 tegn] |
|
|
Bedre overholdelse af kravene til dataindsamling, sporing, tilsyn, kontrol og overvågning Fritekstfelt [10 000 tegn] |
|
|
Deltagelse af mindre erhvervsdrivende i medforvaltningen af det maritime rum, herunder beskyttede havområder og Natura 2000-områder Fritekstfelt [10 000 tegn] |
|
|
Diversificering af aktiviteter i den bredere bæredygtige blå økonomi Fritekstfelt [10 000 tegn] |
|
|
Kollektiv organisering og deltagelse af mindre erhvervsdrivende i beslutnings- og rådgivningsprocesserne Fritekstfelt [10 000 tegn] |
|
4. Hvis det er relevant, gennemførelsen af FAO's frivillige retningslinjer for værn om bæredygtigt småfiskeri
|
Fritekstfelt [10 000 tegn] |
5. Hvis det er relevant, gennemførelsen af den regionale handlingsplan for småfiskeri fra Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet
|
Fritekstfelt [10 000 tegn] |
6. Indikatorer
|
Tabel 1: Outputindikatorer |
|||
|
Outputindikatorens betegnelse |
Måleenhed |
Delmål (2024) |
Mål (2029) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tabel 2: Resultatindikatorer |
||||
|
Resultatindikatorens betegnelse |
Måleenhed |
Referencescenarie |
Referenceår |
Mål (2029) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tillæg 4: EHFF-handlingsplan for hver af regionerne i den yderste periferi
Model for indgivelse af data til Kommissionen med henblik på vurdering
|
Dato for indgivelse af forslaget |
|
|
Aktuel version |
|
1. Beskrivelse af strategien for bæredygtig udnyttelse af fiskeriet og udvikling af den bæredygtige blå økonomi
|
Fritekstfelt [30 000 tegn] |
2. Beskrivelse af de vigtigste planlagte aktioner og de tilhørende finansielle midler
|
Beskrivelse af de vigtigste aktioner |
EHFF-tildeling (i EUR) |
|
Strukturel støtte til fiskeri- og akvakultursektoren under EHFF Fritekstfelt [10 000 tegn] |
|
|
Godtgørelse for meromkostninger i henhold til artikel 21 i EHFF Fritekstfelt [10 000 tegn] |
|
|
Andre investeringer i den bæredygtige blå økonomi, der er nødvendige for at opnå en bæredygtig udvikling af kystområder Fritekstfelt [10 000 tegn] |
|
3. Beskrivelse af synergierne med andre kilder til EU-finansiering
|
Fritekstfelt [10 000 tegn] |
4. Beskrivelse af synergierne med handlingsplanen for kystfiskeri af mindre omfang
|
Fritekstfelt [10 000 tegn] |
BILAG VI
Model for programmer, der støttes af AMIF, FIS og IGFV — artikel 16, stk. 3
|
CCI-nr. |
|
|
Titel på engelsk |
[255 tegn (1)] |
|
Titel på nationalsproget |
[255] |
|
Version |
|
|
Første år |
[4] |
|
Sidste år |
[4] |
|
Støtteberettiget fra |
|
|
Støtteberettiget til |
|
|
Nummer på Kommissionens afgørelse |
|
|
Dato for Kommissionens afgørelse |
|
|
Nummer på medlemsstatens ændringsafgørelse |
|
|
Ikrafttrædelsesdato for medlemsstatens ændringsafgørelse |
|
1. Programstrategi: vigtigste udviklingsmæssige udfordringer og politiske løsninger
Ref.: artikel 17, stk. 3, litra a), nr. i)-v) og vii), og stk. 3, litra b).
|
Dette afsnit indeholder en redegørelse for, hvordan programmet skal løfte de vigtigste udfordringer, der er identificeret i partnerskabsaftalen, og en oversigt over de udfordringer, der er identificeret på nationalt plan på grundlag af lokale, regionale og nationale behovsvurderinger og/eller strategier. Afsnittet giver et overblik over status for gennemførelsen af relevant gældende EU-ret og de fremskridt, der er gjort med EU's handlingsplaner, og beskriver, hvordan fonden vil støtte deres udvikling gennem programperioden. |
|
Fritekstfelt [15 000 tegn] |
2. Specifik målsætning (gentages for hver specifik målsætning, undtagen teknisk bistand)
Ref.: artikel 17, stk. 2 og 4.
2.1. Den specifikke målsætnings titel [300]
2.1.1. Beskrivelse af en specifik målsætning
|
I dette afsnit beskrives for hver specifik målsætning den oprindelige situation, de vigtigste udfordringer og mulige løsninger med støtte fra fonden. Det beskrives, hvilke operationelle målsætninger der modtager støtte fra fonden, og indeholder en vejledende liste over aktioner inden for anvendelsesområdet for artikel 3 og 4 i forordningerne om AMIF, FIS og IGFV. Herunder navnlig følgende: Det indeholder en begrundelse for driftsstøtten i overensstemmelse med artikel 17 i FIS-forordningen, artikel 17 og 18 i IGFV-forordningen eller artikel 20 AMIF-forordningen. Det indeholder en vejledende liste over støttemodtagerne med angivelse af deres lovfæstede ansvarsområder, hovedopgaver, der skal støttes, og vejledende antal stillinger, der skal støttes, for hver enkelt støttemodtager og opgave. Driftsstøtten for FIS er beskrevet i punkt 4 i modellen. For specifikke aktioner indeholder det en beskrivelse af, hvordan aktionen vil blive udført, og en begrundelse for det tildelte beløb. For fælles specifikke aktioner angiver den ledende medlemsstat desuden en liste over de deltagende medlemsstater, herunder disses rolle og, hvis det er relevant, deres finansielle bidrag. For krisebistand indeholder det en beskrivelse af, hvordan aktionen vil blive udført, og en begrundelse for det tildelte beløb. Planlagt anvendelse af finansielle instrumenter, hvis det er relevant. Kun for AMIF: genbosættelse og solidaritet skal fremlægges særskilt. Fritekstfelt [16 000 tegn] |
2.1.2 Indikatorer
|
Tabel 1: Outputindikatorer |
|||||
|
Specifik målsætning |
ID [5] |
Indikator [255] |
Måleenhed |
Delmål (2024) |
Mål (2029) |
|
|
|
|
|
|
|
|
Tabel 2: Resultatindikatorer |
||||||||
|
Specifik målsætning |
ID [5] |
Indikator [255] |
Måleenhed |
Referencescenarie eller -værdi |
Referenceår |
Mål (2029) |
Datakilde [200] |
Bemærkninger [200] |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2.1.3 Vejledende opdeling af programmets EU-midler pr. interventionstype
Ref.: artikel 17, stk. 5, og artikel 10, stk. 16, i IGFV-forordningen eller artikel 10, stk. 9, i FIS-forordningen eller artikel 10, stk. 8, i AMIF-forordningen.
|
Tabel 3: |
|||
|
Specifik målsætning |
Interventionstype |
Kode |
Vejledende beløb (EUR) |
|
|
|
|
|
1.1. Driftsstøtte (kun FIS)
|
Dette afsnit skal kun udfyldes i forbindelse med programmer, der modtager støtte fra FIS, og indeholder en begrundelse for anvendelsen i overensstemmelse med artikel 17 i FIS-forordningen. Det indeholder en vejledende liste over støttemodtagerne med angivelse af deres lovfæstede ansvarsområder, hovedopgaver, der skal støttes, og vejledende antal stillinger, der skal støttes, for hver enkelt støttemodtager og opgave. Jf. desuden punkt 2.1.1. ovenfor. |
|
Fritekstfelt [5 000 tegn] |
|
Tabel 4: |
||
|
Interventionstype |
Kode |
Vejledende beløb (EUR) |
|
|
|
|
1.2. Teknisk bistand
Ref.: artikel 17, stk. 3, litra e), artikel 30 i forordningen om fælles bestemmelser, artikel 31 i forordningen om fælles bestemmelser, artikel 89 i forordningen om fælles bestemmelser.
|
Fritekstfelt [5 000 tegn] (Teknisk bistand i henhold til betalinger til faste takster) |
|
Fritekstfelt [3 000 tegn] (Teknisk bistand i henhold til betalinger, der ikke er knyttet til omkostninger) |
|
Tabel 5: |
||
|
Interventionstype |
Kode |
Vejledende beløb (EUR) |
|
|
|
|
3. Finansieringsplan
Ref.: artikel 17, stk. 3), litra f).
3.1. Finansielle bevillinger pr. år
|
Tabel 6: |
||||||||
|
Fond |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
I alt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3.2 Finansieringsramme fra fonden og national medfinansiering
Ref.: artikel 17, stk. 3, litra f), nr. iv).
|
Tabel 7: |
||||||||
|
Specifik målsætning |
Aktionstype |
Beregningsgrundlag for EU-støtten (samlet eller offentlig) |
EU-bidrag (a) |
Nationalt bidrag (b)=(c)+(d) |
Vejledende fordeling af det nationale bidrag |
I alt (e)=(a)+(b) |
Medfinansieringssats (f)=(a)/(e) |
|
|
offentligt (c) |
privat (d) |
|||||||
|
Specifik målsætning 1 |
Aktionstype nr. 1 [Henvisning til artikel 8, stk. 1, i AMIF-/FIS-/IGFV-forordningen] |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Aktionstype nr. 2 [Henvisning til artikel 8, stk. 2, i AMIF-/FIS-/IGFV-forordningen] |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Aktionstype nr. 3 [Henvisning til artikel 8, stk. 3 og stk. 4, i AMIF-/FIS-/IGFV-forordningen] |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Aktionstype nr. 4 [Henvisning til artikel 14 og 15 i AMIF-forordningen] |
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt for specifik målsætning 1 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Specifik målsætning 2 |
Aktionstype nr. 1 [Henvisning til artikel 8, stk. 1, i AMIF-/FIS-/IGFV-forordningen] |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Aktionstype nr. 2 [Henvisning til artikel 8, stk. 2, i AMIF-/FIS-/IGFV-forordningen] |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Aktionstype nr. 3 [Henvisning til artikel 8, stk. 3 og stk. 4, i AMIF-/FIS-/IGFV-forordningen] |
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt for specifik målsætning 2 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Specifik målsætning 3 |
Aktionstype nr. 1 [Henvisning til artikel 8, stk. 1, i AMIF-/FIS-/IGFV-forordningen] |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Aktionstype nr. 2 [Henvisning til artikel 8, stk. 2, i AMIF-/FIS-/IGFV-forordningen] |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Aktionstype nr. 3 [Henvisning til artikel 8, stk. 3 og stk. 4, i AMIF-/FIS-/IGFV-forordningen] |
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt for specifik målsætning 3 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Teknisk bistand, jf. artikel 30 i forordningen om fælles bestemmelser. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Teknisk bistand, jf. artikel 31 i forordningen om fælles bestemmelser. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tilsammen |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tabel 8 [kun AMIF]: |
Antal personer pr. år |
||||||
|
Kategori |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
|
Genbosætning |
|
|
|
|
|
|
|
|
Humanitær opholdstilladelse |
|
|
|
|
|
|
|
|
Andre kategorier |
|
|
|
|
|
|
|
4. Grundforudsætninger
Ref.: artikel 17, stk. 3, litra h).
|
Tabel 9: |
|||||
|
Grundforudsætninger |
Opfyldelse af grundforudsætningerne |
Kriterier |
Opfyldelse af kriterierne |
Henvisning til relevante dokumenter |
Begrundelse |
|
|
|
Kriterium 1 |
Ja/nej |
[500] |
[1000] |
|
|
|
Kriterium 2 |
|
|
|
5. Programmyndigheder
Ref.: artikel 17, stk. 3, litra j), artikel 65 og artikel 78 i forordningen om fælles bestemmelser.
|
Tabel 10: |
Institutionens navn [500 tegn] |
Kontaktpersonens navn og stilling [200] |
E-mail [200 tegn] |
|
Forvaltningsmyndighed |
|
|
|
|
Revisionsmyndighed |
|
|
|
|
Organ, der modtager betalinger fra Kommissionen |
|
|
|
6. Partnerskab
Ref.: artikel 17, stk. 3, litra g).
|
Fritekstfelt [10 000 tegn] |
7. Kommunikation og synlighed
Ref.: artikel 17, stk. 3, litra i), og artikel 42, stk. 2, i forordningen om fælles bestemmelser.
|
Fritekstfelt [4 500 tegn] |
8. Anvendelse af enhedsomkostninger, faste beløb, faste takster og finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne
Ref.: artikel 88 og 89 i forordningen om fælles bestemmelser.
|
Angivelse af anvendelse af artikel 88 og 89 (*1): |
Specifik målsætning |
|
Anvendelse af refusion af støtteberettigede udgifter baseret på enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster under prioritet, jf. artikel 88 i forordningen om fælles bestemmelser |
|
|
Anvendelse af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, jf. artikel 89 i forordningen om fælles bestemmelser |
|
TILLÆG
|
— |
Refusion af støtteberettigede udgifter baseret på enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, jf. artikel 88 i forordningen om fælles bestemmelser |
|
— |
Finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, jf. artikel 89 i forordningen om fælles bestemmelser |
(1) Tal i skarp parentes angiver antal tegn.
(*1) Fuldstændige oplysninger gives i overensstemmelse med modellerne i tillæggene.
Tillæg 1: Refusion af støtteberettigede udgifter (fra Kommissionen til medlemsstaten) baseret på enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster
Model for indgivelse af data til Kommissionen med henblik på vurdering
(artikel 88)
|
Dato for indgivelse af forslaget |
|
|
Aktuel version |
|
A. Sammendrag af de vigtigste elementer
|
Prioritet |
Fond |
Anslået andel af den samlede finansielle tildeling inden for den prioritet, hvortil den forenklede omkostningsmodel vil blive anvendt (skøn i %) |
Operationstype(r) |
Tilsvarende indikatornavn(e) |
Måleenhed for indikatoren |
Type af forenklet omkostningsmodel (standardsats for enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster) |
Tilsvarende standardsatser for enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster |
||
|
|
|
|
Kode |
Beskrivelse |
Kode |
Beskrivelse |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
B. Nærmere oplysninger opdelt efter operationstype (udfyldes for hver enkelt operationstype)
Har forvaltningsmyndigheden modtaget støtte fra en ekstern virksomhed til fastsættelse af nedenstående forenklede omkostninger?
Angiv i givet fald navnet på den eksterne virksomhed:Operationstyper:
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
C: Beregning af standardsatsen for enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster
|
1. |
Kilde til de oplysninger, der anvendes til at beregne standardsatsen for enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster (hvem genererer, indsamler og registrerer dataene, hvor opbevares de, skæringsdatoer, validering, mv.).
|
|
2. |
Redegør nærmere for, hvorfor den foreslåede metode og beregning er relevant for den pågældende operationstype:
|
|
3. |
Redegør nærmere for, hvordan beregningerne foretages, navnlig med hensyn til de kvalitative og kvantitative forudsætninger. Hvis det er relevant, anvendes statistisk materiale og benchmarks, der vedlægges dette bilag i et format, som Kommissionen uden videre kan anvende.
|
|
4. |
Forklar, hvordan det er blevet sikret, at kun de støtteberettigede udgifter er medtaget i beregningen af standardsatsen for enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster
|
|
5. |
Revisionsmyndighedens/-myndighedernes vurdering af beregningsmetoden og -beløbene og ordningerne for at sikre verificering, kvalitet, indsamling og opbevaring af data.
|
(1) Der kan angives flere supplerende indikatorer (f.eks. en outputindikator og en resultatindikator) for én enkelt operationstype. I disse tilfælde skal felt 1.3 til 1.11 udfyldes for hver indikator.
Tillæg 2: Finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger
Model for indgivelse af data til Kommissionen med henblik på vurdering
(artikel 89)
|
Dato for indgivelse af forslaget |
|
|
Aktuel version |
|
A. Sammendrag af de vigtigste elementer
|
Prioritet |
Fond |
Beløb, der er omfattet af finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne |
Operationstype(r) |
Betingelser, der skal opfyldes, eller resultater, der skal nås |
Tilsvarende indikatornavn(e) |
Måleenhed for indikatoren |
|
|
|
|
|
|
|
Kode |
Beskrivelse |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Det samlede beløb, der er dækket |
|
|
|
|
|
|
|
B. Nærmere oplysninger opdelt efter operationstype (udfyldes for hver enkelt operationstype)
Operationstyper:
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
Mellemliggende resultater |
Dato |
Beløb |
||||||||
|
|
|
|
|||||||||
|
|
|
|
|||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
Anfør en liste over de organer, der er ansvarlige for disse ordninger. |
|
||||||||||
BILAG VII
Model for overførsel af oplysninger — artikel 37 og artikel 68, stk. 1, litra g) (1)
TABEL 1: Finansielle oplysninger vedrørende prioriteter og programmer (artikel 37, stk. 2, litra a))
|
1. |
2. |
3. |
4. |
5. |
6. |
7. |
8. |
9. |
10. |
11. |
12. |
13. |
|
Prioritetens finansielle bevilling baseret på programmet |
Kumulative data om programmets finansielle fremskridt |
|||||||||||
|
Prioritet |
Specifik målsætning |
Fond |
Regionskategori |
Beregningsgrundlag for EU-bidraget* (samlet bidrag eller offentligt bidrag) |
Finansieringsramme (EUR) |
Medfinansieringssats (%) |
Samlede støtteberettigede udgifter til operationer, som er udvalgt til støtte (EUR) |
Bidrag fra fondene til driften af de operationer, der er blevet udvalgt til at modtage støtte (i EUR) |
Andel af den samlede tildeling for udvalgte operationer (%) [kolonne 7 / kolonne 5 x 100] |
Samlede støtteberettigede udgifter afholdt af støttemodtagerne og udbetalt i forbindelse med gennemførelsen af operationer |
Andel af den samlede tildeling, som er omfattet af støtteberettigede udgifter afholdt af støttemodtagerne og udbetalt i forbindelse med gennemførelsen af operationer (%) [kolonne 10 / kolonne 5 x 100] |
Antal udvalgte operationer |
|
|
|
|
Beregningsmodel |
|
Beregningsmodel |
|
||||||
|
<type="S" input="G"> |
<type="S" input="G"> |
<type="S" input="G"> |
<type="S" input="G"> |
<type="S" input="G"> |
<type="N" input="G"> |
<type="P" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
<type="P" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="P" input="G"> |
<type="N" input="M"> |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Prioritet 1 |
Specifik målsætning 1 |
EFRU |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Prioritet 2 |
Specifik målsætning 2 |
ESF+ |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Prioritet 3 |
Specifik målsætning 3 |
Samhørighedsfonden |
Ikke relevant |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
|
EFRU |
Mindre udviklede regioner |
|
<type="N" input="G"> |
|
<type="Cu" input="G"> |
|
<type="P" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="P" input="G"> |
<type="N" input="G"> |
|
I alt |
|
EFRU |
Overgangsregioner |
|
<type="N" input="G"> |
|
<type="Cu" input="G"> |
|
<type="P" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="P" input="G"> |
<type="N" input="G"> |
|
I alt |
|
EFRU |
Mere udviklede regioner |
|
<type="N" input="G"> |
|
<type="Cu" input="G"> |
|
<type="P" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="P" input="G"> |
<type="N" input="G"> |
|
I alt |
|
EFRU |
Særlig tildeling til regioner i den yderste periferi eller nordlige tyndtbefolkede regioner |
|
<type="N" input="G"> |
|
<type="Cu" input="G"> |
|
<type="P" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="P" input="G"> |
<type="N" input="G"> |
|
I alt |
|
ESF |
Mindre udviklede regioner |
|
<type="N" input="G"> |
|
<type="Cu" input="G"> |
|
<type="P" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="P" input="G"> |
<type="N" input="G"> |
|
I alt |
|
ESF |
Overgangsregioner |
|
<type="N" input="G"> |
|
<type="Cu" input="G"> |
|
<type="P" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="P" input="G"> |
<type="N" input="G"> |
|
I alt |
|
ESF |
Mere udviklede regioner |
|
<type="N" input="G"> |
|
<type="Cu" input="G"> |
|
<type="P" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="P" input="G"> |
<type="N" input="G"> |
|
I alt |
|
ESF |
Særlig tildeling til regioner i den yderste periferi |
|
<type="N" input="G"> |
|
<type="Cu" input="G"> |
|
<type="P" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="P" input="G"> |
<type="N" input="G"> |
|
I alt |
|
Samhørighedsfonden |
Ikke relevant |
|
<type="N" input="G"> |
|
<type="Cu" input="G"> |
|
<type="P" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="P" input="G"> |
<type="N" input="G"> |
|
Tilsammen |
|
Alle fonde |
|
|
<type="N" input="G"> |
|
<type="N" input="G"> |
|
<type="P" input="G"> |
<type="N" input="G"> |
<type="P" input="G"> |
<type="N" input="G"> |
TABEL 2: Opdeling af de kumulative finansielle data efter interventionstype (artikel 37, stk. 2, litra a))
|
Prioritet |
Specifik målsætning |
Karakteristika for udgifter |
Kategoriseringsdimension |
Finansielle oplysninger |
|||||||||
|
|
|
Fond |
Regionskategori |
1 Interventionsområde |
2 Finansieringsform |
3 Dimensionen territorial gennemførelse |
4 Dimensionen økonomisk aktivitet |
5 Lokaliseringsdimensionen |
6 ESF+'s sekundære tema |
7 Den makroregionale dimension og havområdedimensionen |
Samlede støtteberettigede udgifter til operationer, som er udvalgt til støtte (EUR) |
Samlede støtteberettigede udgifter afholdt af støttemodtagerne og udbetalt i forbindelse med gennemførelsen af operationer |
Antal udvalgte operationer |
|
<type="S" input="S"> |
<type="S" input="S"> |
<type="S" input="S"> |
<type="S" input="S"> |
<type="S" input="S"> |
<type="S" input="S"> |
<type="S" input="S"> |
<type="S" input="S"> |
<type="S" input="S"> |
<type="S" input="S"> |
<type="S" input="S"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="N" input="M"> |
TABEL 3: Fælles og programspecifikke outputindikatorer for EFRU og Samhørighedsfonden (artikel 37, stk. 2, litra b))
|
1. |
2. |
3. |
4. |
5. |
6. |
7. |
8. |
9. |
10. |
11. |
12. |
13. |
14. |
|
Data om outputindikatorer fra programmet [hentet fra tabel 2 i programmet] |
Outputindikatorernes hidtidige fremskridt frem til dags dato |
||||||||||||
|
Prioritet |
Specifik målsætning |
Fond |
Regionskategori |
ID |
Indikatorens betegnelse |
Opdeling af indikatoren (2) (hvoraf:) |
Måleenhed |
Delmål (2024) |
Mål (2029) |
Prognose pr. dags dato [dd/mm/åå] |
Opnået pr. dags dato [dd/mm/åå] |
På baggrund af Kommissionens retningslinjer? (ja/nej) |
Bemærkninger |
|
<type="S" input="G"> (3) |
<type="S" input="G"> |
<type="S" input="G"> |
<type="S" input="G"> |
<type="S" input="G"> |
<type="S" input="G"> |
<type="S" input="G"> |
<type="S" input="G"> |
<type="S" input="G"> |
<type="N" input="G"> |
<type="N" input="M"> |
<type="N" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="S" input="M"> |
|
… |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
TABEL 4: Aflønning af personale, som finansieres på programniveau via EFRU og Samhørighedsfonden (artikel 37, stk. 2, litra b))
|
Fond |
ID |
Indikatorens betegnelse |
Måleenhed |
Opnået årlig værdi pr. dags dato [dd/mm/åå] |
På baggrund af Kommissionens retningslinjer? (ja/nej) |
Bemærkninger |
||
|
2021 |
… |
2029 |
||||||
|
<type="S" input="M"> |
<type="S" input="G"> |
<type="S" input="G"> |
<type="S" input="G"> |
<type="N" input="M"> |
<type="N" input="M"> |
<type="N" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="S" input="M"> |
|
|
RCO xx |
Aflønning af personale finansieret via fonden |
(i årsværk) |
|
|
|
|
|
TABEL 5: Kombineret støtte til virksomheder på programniveau via EFRU og Samhørighedsfonden (artikel 37, stk. 2, litra b))
|
ID |
Indikatorens betegnelse |
Opdeling af indikatoren (hvoraf:) |
Antal virksomheder, der modtager kombineret støtte, med fradrag af anden støtte [dd/mm/åå] |
På baggrund af Kommissionens retningslinjer? (ja/nej) |
Bemærkninger |
|
<type="S" input="G"> |
<type="S" input="G"> |
<type="S" input="G"> |
<type="N" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="S" input="M"> |
|
RCO 01 |
Virksomheder, der har modtaget støtte |
Mikrovirksomheder |
|
|
|
|
RCO 01 |
Virksomheder, der har modtaget støtte |
Små virksomheder |
|
|
|
|
RCO 01 |
Virksomheder, der har modtaget støtte |
Mellemstore virksomheder |
|
|
|
|
RCO 01 |
Virksomheder, der har modtaget støtte |
Større virksomheder |
|
|
|
|
RCO 01 |
Virksomheder, der har modtaget støtte |
I alt |
<type="N" input="G"> |
|
|
TABEL 6: Fælles og programspecifikke resultatindikatorer for EFRU og Samhørighedsfonden (artikel 37, stk. 2, litra b))
|
1. |
2. |
3. |
4. |
5. |
6. |
7. |
8. |
9. |
10. |
11. |
12. |
13. |
14. |
15. |
16. |
|
Data om resultatindikatorer fra programmet [hentet fra tabel 3 i det operationelle program] |
Resultatindikatorernes hidtidige fremskridt frem til dags dato |
||||||||||||||
|
Prioritet |
Specifik målsætning |
Fond |
Regionskategori |
ID |
Indikatorens betegnelse |
Opdeling af indikatoren (4) (hvoraf:) |
Måleenhed |
Referencescenarie i programmet |
Mål (2029) |
Referencescenarie opdateret den [dd/mm/åå] |
Værdi pr. dags dato, den [dd/mm/åå] |
På baggrund af Kommissionens retningslinjer? (ja/nej) |
Bemærkninger |
||
|
Prognose |
Afsluttet |
Prognose |
Opnået |
||||||||||||
|
<type="S" input="G"> (5) |
<type="S" input="G"> |
<type="S" input="G"> |
<type="S" input="G"> |
<type="S" input="G"> |
<type="S" input="G"> |
<type="S" input="G"> |
<type="S" input="G"> |
<type="N" input="G"> |
<type="N" input="G"> |
<type="N" input="M"> |
<type="N" input="M"> |
<type="N" input="M"> |
<type="N" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="S" input="M"> |
|
… |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
TABEL 7: Overslag over det beløb, som medlemsstaten forventer at indgive betalingsanmodninger for i det indeværende og det efterfølgende kalenderår (artikel 68, stk. 1, litra g))
For hvert program skal der udfyldes fond og regionskategori, hvis det er relevant
|
Fond |
Regionskategori |
EU-bidrag |
||
|
[indeværende kalenderår] |
[efterfølgende kalenderår] |
|||
|
januar-oktober |
november-december |
januar-december |
||
|
EFRU |
Mindre udviklede regioner |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
|
Overgangsregioner |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
|
Mere udviklede regioner |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
|
Regioner i den yderste periferi og nordlige tyndtbefolkede regioner (6) |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
ETS |
|
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
ESF |
Mindre udviklede regioner |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
|
Overgangsregioner |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
|
Mere udviklede regioner |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
|
Regioner i den yderste periferi (7) |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Samhørighedsfonden |
|
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
EHFF |
|
|
|
|
|
AMF |
|
|
|
|
|
FIS |
|
|
|
|
|
IGFV |
|
|
|
|
TABEL 8: Data om finansielle instrumenter (artikel 37, stk. 3)
|
Prioritet |
Karakteristika for udgifter |
Støtteberettigede udgifter pr. produkt |
Private eller offentlige midler, der mobiliseres som supplement til fondene (i EUR) |
Forvaltningsomkostninger og gebyrer, der anmeldes som støtteberettigede udgifter (i EUR) |
Renter og anden indtjening, som genereres med støtte fra fondene til de finansielle instrumenter, der er omhandlet i artikel 54 |
Tilbagebetaling af midler, der kan henføres til støtte fra fondene, som omhandlet i artikel 56 |
||||||||
|
|
Fond |
Specifik målsætning |
Regionskategori |
Lån (finansieringsformens kode for det finansielle instrument) |
Garanti (finansieringsformens kode for det finansielle instrument) |
Egenkapital eller kvasiegenkapital (finansieringsformens kode for det finansielle instrument) |
Supplerende støtte i kombination med det finansielle instrument (finansieringsformens kode for det finansielle instrument) |
Lån (finansieringsformens kode for det finansielle instrument) |
Garanti (finansieringsformens kode for det finansielle instrument) |
Egenkapital eller kvasiegenkapital (finansieringsformens kode for det finansielle instrument) |
Supplerende støtte i kombination med det finansielle instrument (finansieringsformens kode for det finansielle instrument) |
|||
|
Input = selection |
Input = selection |
Input = selection |
Input = selection |
Input = manual |
Input = manual |
Input = manual |
Input = manual |
Input = manual |
Input = manual |
Input = manual |
Input = manual |
Input = manual |
Input = manual |
Input = manual |
(1) Forklaringer til felternes indhold:
type: N=tal, D=dato, S=streng, C=afkrydsningsfelt, P=procentdel, B=boolesk, Cu=valuta
input: M=manuelt, S=valgt, G=systemskabt
(2) Dette gælder kun for visse indikatorer. Nærmere oplysninger findes i Kommissionens retningslinjer.
(3) Forklaringer til felternes indhold:
type: N=tal, S=streng, C=afkrydsningsfelt
input: M=manuelt, S=valgt, G=systemskabt
(4) Dette gælder kun for visse indikatorer. Nærmere oplysninger findes i Kommissionens retningslinjer.
(5) Forklaringer til felternes indhold:
type: N=tal, S=streng, C=afkrydsningsfelt
input: M=manuelt, S=valgt, G=systemskabt
(6) Her angives kun den specifikke tildeling for regioner i den yderste periferi / nordlige tyndtbefolkede regioner.
(7) Her angives kun den specifikke tildeling til regioner i den yderste periferi.
BILAG VIII
Kommunikation og synlighed — artikel 42 og 44
1. Anvendelse af og tekniske karakteristika for EU-logoet
|
1.1. |
Den Europæiske Unions logo skal være tydeligt afbildet på alt kommunikationsmateriale (såsom tryksager, digitale publikationer, websteder og disses versioner for mobile enheder) vedrørende gennemførelse af en operation, som er rettet til almenheden eller til programdeltagerne. |
|
1.2. |
Teksten »finansieret af Den Europæiske Union« eller »medfinansieret af Den Europæiske Union« skal altid være skrevet fuldt ud og anbragt ved siden af logoet. |
|
1.3. |
I forbindelse med det europæiske logo kan følgende skrifttyper anvendes: Arial, Auto, Calibri, Garamond, Trebuchet, Tahoma, Ubuntu eller Verdana. Kursivering, understregning eller andre skriftsnit må derimod ikke anvendes. |
|
1.4. |
Tekstens placering i forhold til EU-logoet må ikke berøre logoet på nogen måde. |
|
1.5. |
Den valgte skriftstørrelse skal være proportional med logoets størrelse. |
|
1.6. |
Skriftens farve skal være »reflex blue«, sort eller hvid, afhængigt af baggrunden. |
|
1.7. |
Den Europæiske Unions logo må ikke ændres eller kombineres med andre grafiske elementer eller tekster. Hvis der vises andre logoer ud over EU-logoet, skal EU-logoet have mindst samme størrelse som det største af de øvrige viste logoer. Der må ikke afbildes nogen andre former for visuel identitet eller logoer end EU-logoet til at illustrere støtten fra EU. |
|
1.8. |
Hvis der gennemføres flere operationer på samme sted med støtte fra samme eller forskellige finansieringsinstrumenter, eller hvis der ydes supplerende finansiering til samme operation på et senere tidspunkt, må der kun vises ét skilt eller én tavle. |
|
1.9. |
Grafiske standarder for gengivelse af EU-logoet og definition af standardfarverne:
A) SYMBOLBESKRIVELSE Med en blå himmel som baggrund danner tolv gyldne stjerner en cirkel, der symboliserer foreningen af Europas folk. Der er altid tolv stjerner, idet tallet tolv symboliserer fuldkommenhed og enhed. B) HERALDISK BESKRIVELSE På azurblå bund en cirkel bestående af tolv gyldne femtakkede stjerner, hvis spidser ikke rører hinanden. C) GEOMETRISK BESKRIVELSE
Logoet består af et rektangulært blåt flag, hvis længde er halvanden gang dets bredde. Tolv gyldne stjerner er placeret med lige stor indbyrdes afstand på omkredsen af en usynlig cirkel, hvis centrum befinder sig i skæringspunktet for rektanglets diagonaler. Cirklens radius er lig med en tredjedel af flagets højde. Hver af stjernerne har fem spidser, som er beliggende på periferien af en usynlig cirkel, hvis radius er lig med 1/18 af flagets højde. Alle stjernerne er opretstående, dvs. med én spids pegende opad og to spidser på samme linje vinkelret på flagets sidekant. Cirklen er anbragt, så stjernernes placering svarer til timetallene på en urskive. Antallet af stjerner er uforanderligt. D) STANDARDFARVER Logoets farver er følgende: Rektanglets bund: PANTONE REFLEX BLUE. Stjernerne: PANTONE YELLOW. E) FIRFARVETRYK Ved firfarvetryk fås de to standardfarver ved at anvende farverne fra firfarveserien. PANTONE YELLOW fås med 100 % »Process Yellow«. PANTONE REFLEX BLUE fås ved at blande 100 % »Process Cyan« og 80 % »Process Magenta«. INTERNET PANTONE REFLEX BLUE svarer i web-paletten til farve RGB: 0/51/153 (hexadecimal: 003399), og PANTONE YELLOW svarer i web-paletten til farve RGB: 255/204/0 (hexadecimal: FFCC00). GENGIVELSE I ÉN FARVE Hvis man kun disponerer over farven sort, kan rektanglet omgives med en sort streg, og stjernerne indsættes i sort på hvid bund.
Hvis blå (dvs. Reflex Blue) er eneste disponible farve, skal den anvendes 100 % med stjernerne i hvid negativ.
GENGIVELSE PÅ FARVEBUND Kan farvebund ikke undgås, skal rektanglet omgives med en hvid ramme af en tykkelse på 1/25 af rektanglets højde.
Principperne for tredjemands brug af EU-logoet er fastsat i en administrativ aftale med Europarådet (1). |
|
2. |
Licensen til intellektuelle ejendomsrettigheder, jf. artikel 44, stk. 6, tillægger EU følgende rettigheder:
|
BILAG IX
Elementer i finansieringsaftaler og strategidokumenter — artikel 53
1. Elementer af finansieringsaftalen for finansielle instrumenter, der gennemføres i henhold til artikel 53, stk. 3
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
2. Elementer i de(t) strategidokument(er), der er omhandlet i artikel 53, stk. 1
|
||
|
||
|
||
|
BILAG X
Centrale krav til forvaltnings- og kontrolsystemerne og klassificering af disse systemer — artikel 63, stk. 1
|
Tabel 1: Centrale krav til forvaltnings- og kontrolsystemet |
Berørte organer/myndigheder |
|
|
1 |
Passende adskillelse af funktioner og skriftlige ordninger for rapportering om, tilsyn med og overvågning af opgaver, der er uddelegeret til et bemyndiget organ |
Forvaltningsmyndighed |
|
2 |
Passende kriterier og procedurer for udvælgelse af operationer |
Forvaltningsmyndighed |
|
3 |
Passende oplysning til støttemodtagerne om de betingelser, der gælder for de udvalgte operationer |
Forvaltningsmyndighed |
|
4 |
Passende forvaltningsverificeringer, herunder passende procedurer for kontrol af opfyldelsen af betingelserne for finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, og for forenklede omkostningsmodeller |
Forvaltningsmyndighed |
|
5 |
Effektivt system til at opbevare alle dokumenter, der er nødvendige for revisionssporet |
Forvaltningsmyndighed |
|
6 |
Et pålideligt elektronisk system (med forbindelse til støttemodtagernes systemer til elektronisk dataudveksling) til registrering og lagring af data med henblik på overvågning, evaluering, finansiel forvaltning, verificering og revision, herunder passende processer for at garantere sikkerheden, integriteten og fortroligheden af data og autentificering af brugerne |
Forvaltningsmyndighed |
|
7 |
Effektiv gennemførelse af forholdsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af svig |
Forvaltningsmyndighed |
|
8 |
Passende procedurer for udarbejdelse af forvaltningserklæringen |
Forvaltningsmyndighed |
|
9 |
Passende procedurer til bekræftelse af, at de udgifter, der er posteret i regnskabet, er lovlige og formelt rigtige |
Forvaltningsmyndighed |
|
10 |
Passende procedurer for udarbejdelse og indgivelse af anmodninger om mellemliggende betaling samt regnskabsaflæggelse |
Forvaltningsmyndigheden eller det organ, der varetager regnskabsfunktionen |
|
11 |
Passende adskillelse af funktioner og funktionel uafhængighed mellem revisionsmyndigheden (og evt. andre revisions- eller kontrolorganer, som revisionsmyndigheden anvender og overvåger, hvis det er relevant) og andre programmyndigheder og revisionsarbejde, der udføres i overensstemmelse med internationalt accepterede revisionsstandarder |
Revisionsmyndighed |
|
12 |
Passende systemrevisioner |
Revisionsmyndighed |
|
13 |
Passende revision af operationer |
Revisionsmyndighed |
|
14 |
Passende revision af regnskaber |
Revisionsmyndighed |
|
15 |
Passende procedurer for tilvejebringelsen af en pålidelig revisionserklæring og for udarbejdelsen af den årlige kontrolrapport |
Revisionsmyndighed |
Tabel 2: Klassificering af centrale krav til forvaltnings- og kontrolsystemerne med hensyn til deres funktion
|
Kategori 1 |
Fungerer godt. Ingen eller kun mindre forbedringer kræves. |
|
Kategori 2 |
Fungerer. Visse forbedringer kræves. |
|
Kategori 3 |
Fungerer delvist. Omfattende forbedringer kræves. |
|
Kategori 4 |
Fungerer i al væsentlighed ikke. |
BILAG XI
Elementer i revisionssporet — artikel 63, stk. 5
I. Obligatoriske elementer i revisionssporet for tilskud:
|
1. |
dokumentation, der gør det muligt at verificere de udvælgelseskriterier, som forvaltningsmyndigheden anvender, samt dokumentation vedrørende overordnede udvælgelsesprocedure og godkendelse af operationer |
|
2. |
et dokument (tilskudsaftale eller tilsvarende), der fastlægger betingelserne for støtte, og som er undertegnet af støttemodtageren og forvaltningsmyndigheden/det bemyndigede organ |
|
3. |
regnskabsregistreringer for de betalingsanmodninger, der indgives af støttemodtageren, sådan som de er registreret i forvaltningsmyndighedens/det bemyndigede organs elektroniske system |
|
4. |
dokumentation om verificeringer vedrørende kravene om at undlade flytning og om holdbarhed som beskrevet i artikel 59, artikel 60, stk. 2, og artikel 67, stk. 3, litra h) |
|
5. |
bevis for betaling af det offentlige bidrag til støttemodtageren og for, hvilken dato betalingen blev foretaget |
|
6. |
dokumentation for, at forvaltningsmyndigheden/det bemyndigede organ har foretaget administrativ kontrol og, hvis det er relevant, inspektion på stedet |
|
7. |
oplysninger om revisioner, som er gennemført |
|
8. |
dokumentation vedrørende opfølgning af forvaltningsmyndigheden/det bemyndigede organ med henblik på forvaltningsverificeringer og revisionsresultater |
|
9. |
dokumentation, der gør det muligt at verificere overholdelse af gældende lovgivning |
|
11. |
data i forbindelse med output- og resultatindikatorer, der muliggør afstemning med de tilhørende mål og delmål |
|
12. |
dokumentation vedrørende finansielle korrektioner og fradrag, som forvaltningsmyndigheden/det bemyndigede organ har foretaget på de udgifter, der er anmeldt til Kommissionen, i henhold til artikel 92, stk. 5 |
|
13. |
for tilskud i den form, der er omhandlet i artikel 48, stk. 1, litra a), fakturaer (eller andre dokumenter med tilsvarende bevisværdi) og kvittering for, at støttemodtageren har betalt dem, samt støttemodtagerens regnskabsregistreringer vedrørende udgifter, der er anmeldt til Kommissionen |
|
14. |
for tilskud i den form, der er omhandlet i artikel 48, stk. 1, litra b), c) og d), dokumenter, der begrunder metoden for fastsættelse af enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, hvis det er relevant de omkostningskategorier, som blev lagt til grund for beregningen dokumentation for omkostninger, der anmeldes under andre udvalgte omkostningskategorier, og hvorpå der benyttes faste takster udtrykkeligt samtykke fra forvaltningsmyndigheden om budgetforslaget på det dokument, hvori støttebetingelserne er fastlagt dokumentation for bruttopersonaleomkostninger og beregning af timesatsen hvis der anvendes forenklede omkostningsmodeller baseret på eksisterende metoder, dokumentation, der bekræfter overholdelse af lignende type af operationer og af den dokumentation, der kræves i overensstemmelse med den eksisterende metode, hvis en sådan findes. |
II. Obligatoriske elementer i revisionssporet for finansielle instrumenter:
|
1. |
dokumenter om oprettelsen af det finansielle instrument, såsom finansieringsaftaler, mv. |
|
2. |
dokumenter, der identificerer de beløb, der er bidraget til det finansielle instrument fra hvert program og under hver prioritet, de udgifter, der er støtteberettigede under hvert program, samt renter og anden indtjening, der er genereret af støtte fra fondene og genanvendelse af midler, der kan henføres til fondene, jf. artikel 54 og 56 |
|
3. |
dokumenter om, hvordan det finansielle instrument fungerer, herunder vedrørende overvågning, rapportering og verificering |
|
4. |
dokumenter vedrørende afslutningen af programbidrag og afviklingen af det finansielle instrument |
|
5. |
dokumenter om forvaltningsomkostningerne og -gebyrerne |
|
6. |
ansøgningsskemaer eller tilsvarende, der indgives af slutmodtagerne sammen med bilag, herunder forretningsplaner, og tidligere årsregnskaber, hvis det er relevant |
|
7. |
tjeklister og rapporter fra de organer, der gennemfører det finansielle instrument |
|
8. |
erklæringer, der er foretaget i forbindelse med de minimis-støtte |
|
9. |
aftaler, der er undertegnet i forbindelse med støtten fra det finansielle instrument, herunder til egenkapital, lån, garantier eller andre former for investeringer, der er ydet til slutmodtagerne |
|
10. |
dokumentation for, at den støtte, der er ydet via det finansielle instrument, vil blive eller har været anvendt til det tiltænkte formål |
|
11. |
fortegnelser over de finansielle strømme mellem forvaltningsmyndigheden og det finansielle instrument, og inden for det finansielle instrument på alle niveauer, helt ned til slutmodtagerne, og i forbindelse med garantier bevis for, at de underliggende lån er blevet udbetalt |
|
12. |
særskilte fortegnelser eller regnskabskoder for programbidrag udbetalt af eller garantier afsat af det finansielle instrument til slutmodtageren. |
Bestemmelser for revisionsspor for Kommissionens refusion af støtten fra fondene til programmet på grundlag af forenklede omkostningsmodeller eller finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne
III: Obligatoriske elementer i revisionsspor for forenklede omkostningsmodeller, der opbevares af forvaltningsmyndigheden/det bemyndigede organ:
|
1. |
dokumentation for omkostninger, der anmeldes under andre udvalgte omkostningskategorier, og hvorpå der benyttes faste takster |
|
2. |
de omkostningskategorier og omkostninger, som blev lagt til grund for beregningen |
|
3. |
dokumentation for justering af beløbene, hvis det er relevant |
|
4. |
dokumentation for beregningsmetoden, hvis artikel 48, stk. 2, litra a) benyttes. |
IV: Obligatoriske elementer i revisionsspor for finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, som opbevares af forvaltningsmyndigheden/det bemyndigede organ:
|
1. |
et dokument, der fastlægger betingelserne for støtte, og som er undertegnet af støttemodtageren og forvaltningsmyndigheden/det bemyndigede organ, med angivelse af, hvilken tilskudsform der er ydet til støttemodtageren |
|
2. |
dokumentation for Kommissionens forudgående godkendelse af, hvilke betingelser der skal opfyldes, eller hvilke resultater der skal opnås, og tilsvarende beløb (godkendelse eller ændring af programmet) |
|
3. |
dokumentation for, at betingelserne er opfyldt, eller at resultaterne er opnået, på hvert trin, hvis dette gøres trinvist, og inden de samlede udgifter anmeldes til Kommissionen |
|
4. |
dokumentation vedrørende udvælgelse og godkendelse af de programmer, der er omfattet af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger. |
BILAG XII
E-samhørighed: systemer til elektronisk dataudveksling mellem myndigheder og støttemodtagere — artikel 63, stk. 7
1. Programmyndighedernes ansvarsområder vedrørende driften af elektroniske dataudvekslingssystemer
|
1.1 |
at sikre datasikkerheden, dataintegriteten, datafortroligheden og autentificeringen af afsenderen i overensstemmelse med artikel 63, stk. 5, artikel 63, stk. 7, artikel 66, stk. 4, og artikel 76 i denne forordning |
|
1.2 |
at sikre tilgængelighed og drift i og uden for normal kontortid (undtagen under teknisk vedligeholdelse) |
|
1.3 |
anvendelse af funktioner i systemet for:
|
|
1.4 |
at sikre registerføring og datalagring i systemet, således at der kan foretages administrativ kontrol af de betalingsanmodninger, der er indgivet af støttemodtagere i overensstemmelse med artikel 68, stk. 2, og revision. |
2. Programmyndighedernes ansvarsområder vedrørende metoderne for overførsel af dokumenter og data til alle udvekslinger
|
2.1 |
at sikre anvendelsen af en elektronisk signatur, som er forenelig med én af de tre typer elektronisk signatur, der er defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF (1) |
|
2.2 |
at registrere datoen for overførsel af dokumenter og data fra støttemodtageren til programmyndighederne og omvendt |
|
2.3 |
at sikre adgangen til elektroniske dataudvekslingssystemer enten direkte via en interaktiv brugergrænseflade (dvs. en webapplikation) eller via en teknisk grænseflade, der giver mulighed for automatisk synkronisering og overførsel af data mellem støttemodtagernes og medlemsstaternes systemer |
|
2.4 |
at sikre beskyttelsen af personoplysninger for enkeltpersoner og fortroligheden af forretningshemmeligheder for juridiske enheder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (2), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF (3) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EØS-relevant tekst) (4) |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer (EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (EUT L 337 af 18.12.2009, s. 11).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
BILAG XIII
SFC2021: system til elektronisk dataudveksling mellem medlemsstaterne og Kommissionen — artikel 63, stk. 8
1. Kommissionens ansvarsområder
|
1.1 |
Kommissionen skal sikre driften af et elektronisk dataudvekslingssystem (»SFC2021«) til alle officielle udvekslinger af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen. SFC2021 skal mindst indeholde de oplysninger, der er angivet i de modeller, der er udarbejdet i overensstemmelse med denne forordning |
|
1.2 |
at sikre følgende specifikationer for SFC2021:
|
|
1.3 |
at sikre en informationsteknologisk sikkerhedspolitik for SFC2021 for personale, der benytter systemet i overensstemmelse med de relevante EU-regler, navnlig Kommissionens afgørelse C(2006) 3602 (1) og gennemførelsesbestemmelserne hertil |
|
1.4 |
at udpege én eller flere personer som ansvarlige for at definere, vedligeholde og sikre korrekt anvendelse af SFC2021's sikkerhedspolitik. |
2. Medlemsstaternes ansvarsområder
|
2.1 |
at sikre, at programmyndighederne i den medlemsstat, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 65, stk. 1, og de organer, der er udpeget til at varetage visse opgaver under forvaltningsmyndighedens ansvar i overensstemmelse med artikel 65, stk. 3, i denne forordning, indlæser de oplysninger i SFC2021, der skal overføres, og som de er ansvarlige for, samt evt. efterfølgende opdateringer heraf |
|
2.2 |
at sikre verificeringen af oplysninger, der er indgivet af en anden person end den person, som har indlæst dataene til overførslen |
|
2.3 |
at tilvejebringe ordninger for ovennævnte adskillelse af opgaver gennem medlemsstatens forvaltnings- og kontrolinformationssystemer, der automatisk forbindes med SFC2021 |
|
2.4 |
at udnævne én eller flere personer som ansvarlige for forvaltningen af adgangsrettigheder til at varetage følgende opgaver:
|
|
2.5 |
at tilvejebringe ordninger for at sikre beskyttelsen af personoplysninger for enkeltpersoner og fortroligheden af forretningshemmeligheder for juridiske enheder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (2), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF (3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/46/EF (4) samt forordning (EF) nr. 45/2001 |
|
2.6 |
at vedtage nationale, regionale eller lokale informationssikkerhedspolitikker for adgang til SFC2021 baseret på en risikovurdering, der gælder for alle de myndigheder, der benytter SFC2021, og som omfatter følgende aspekter:
|
|
2.7 |
at gøre det dokument, der er omhandlet i punkt 2.6, tilgængeligt for Kommissionen efter anmodning |
|
2.8 |
at udpege én eller flere personer som ansvarlige for at vedligeholde og sikre gennemførelsen af de nationale, regionale eller lokale IT-sikkerhedspolitikker, og som fungerer som kontaktperson(er) med den eller de personer, der er udpeget af Kommissionen, og som er omhandlet i punkt 1.4. |
3. Kommissionens og medlemsstaternes fælles ansvarsområder
|
3.1 |
at sikre adgang enten direkte gennem en interaktiv brugergrænseflade (dvs. en webapplikation) eller gennem en teknisk grænseflade, der bruger forudbestemte protokoller (dvs. webtjenester), der giver mulighed for automatisk synkronisering og overførsel af data mellem medlemsstaternes informationssystemer og SFC2021. |
|
3.2 |
at registrere datoen for medlemsstatens elektroniske overførsel af oplysninger til Kommissionen eller omvendt i elektronisk dataudveksling, som vil være datoen for indgivelsen for det pågældende dokument |
|
3.3 |
at sikre, at officielle data udelukkende udveksles gennem SFC2021 (undtagen i tilfælde af force majeure), og at oplysningerne i de elektroniske formularer i SFC2021 (herefter benævnt »strukturerede data«) ikke bliver erstattet af ikke-strukturerede data, og at strukturerede data gives forrang over ikke-strukturerede data i tilfælde af uoverensstemmelser.
I tilfælde af force majeure, en fejlfunktion i SFC2021 eller manglende forbindelse til SFC2021 i mere end én arbejdsdag i løbet af den sidste uge inden en lovhjemlet frist for fremlæggelse af oplysninger eller i perioden fra 18. til 26. december eller fem arbejdsdage på andre tidspunkter kan udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen finde sted på papir ved brug af modellerne i denne forordning, og indsendelsesdatoen vil i givet fald være datoen for indgivelsen af det pågældende dokument. Så snart force majeure-forholdet ophører, indlæser den berørte part straks de oplysninger i SFC2021, der allerede er indsendt i papirform |
|
3.4 |
at sikre overholdelsen de IT-sikkerhedspolitiske vilkår og betingelser, der er offentliggjort i SFC2021-portalen, og de foranstaltninger, der er gennemført af Kommissionen i SFC2021, for at sikre overførslen af data, særlig i forbindelse med anvendelsen af den tekniske grænseflade, der er omhandlet i punkt 1 |
|
3.5 |
at gennemføre og sikre effektiviteten af de sikkerhedsforanstaltninger, der er vedtaget for at beskytte de data, de har lagret og overført gennem SFC2021. |
|
3.6 |
at opdatere og foretage en årlig gennemgang af SFC's IT-sikkerhedspolitik og de relevante nationale, regionale og lokale IT-sikkerhedspolitikker i tilfælde af teknologiske forandringer, konstatering af nye trusler eller andre relevante udviklinger. |
(1) Kommissionens afgørelse K(2006) 3602 af 16. august 2006 om sikkerheden ved Europa-Kommissionens informationssystemer.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om privatlivets fred og elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (EUT L 337 af 18.12.2009, s. 11).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1995/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
BILAG XIV
Model for beskrivelse af forvaltnings- og kontrolsystemet — artikel 63, stk. 9
1. GENERELT
|
1.1. |
Oplysninger indgivet af:
|
|
1.2. |
De indsendte oplysninger beskriver situationen pr.: (dd/mm/åå) |
|
1.3. |
Systemstruktur (generelle oplysninger og rutediagram, der viser den organisatoriske forbindelse mellem de myndigheder/organer, der er involveret i forvaltnings- og kontrolsystemet) |
|
1.3.1. |
Forvaltningsmyndighed (navn, adresse og kontaktperson i forvaltningsmyndigheden) |
|
1.3.2. |
Bemyndigede organer (navn, adresse og kontaktperson i de bemyndigede organer). |
|
1.3.3. |
Det organ, der varetager regnskabsfunktionen (navn, adresse og kontaktperson i forvaltningsmyndigheden eller programmyndigheden, der varetager regnskabsfunktionen) |
|
1.3.4. |
Angiv, hvordan princippet om adskillelse af funktioner mellem og inden for sådanne myndigheder overholdes. |
2. FORVALTNINGSMYNDIGHEDEN
2.1. Forvaltningsmyndigheden og dens hovedfunktioner
|
2.1.1. |
Forvaltningsmyndighedens status (nationalt, regionalt eller lokalt offentligt organ eller privat organ) samt det organ, som den er en del af. |
|
2.1.2. |
Nærmere beskrivelse af de funktioner og opgaver, der varetages direkte af forvaltningsmyndigheden. |
|
2.1.3. |
Hvis det er relevant, en nærmere beskrivelse af de funktioner (1) og opgaver, som forvaltningsmyndigheden formelt har overdraget til hver enkelt bemyndiget organ, identificering af de bemyndigede organer samt overdragelsens art. Der bør henvises til relevante dokumenter (skriftlige aftaler). |
|
2.1.4 |
Procedurer for overvågning af de funktioner og opgaver, som forvaltningsmyndigheden har overdraget. |
|
2.1.5. |
Rammer, der skal sikre, at der foretages en passende risikostyring, når dette er nødvendigt, navnlig i tilfælde af større ændringer af forvaltnings- og kontrolsystemet. |
2.2. En beskrivelse af den tilrettelæggelse og de procedurer, der er forbundet med de funktioner og opgaver, der varetages af forvaltningsmyndigheden (2)
|
2.2.1 |
Beskrivelse af de funktioner, heriblandt regnskabsfunktionen, og opgaver, der varetages af forvaltningsmyndigheden: |
|
2.2.2 |
Beskrivelse af, hvordan arbejdet under forskellige funktioner, heriblandt regnskabsfunktionen, er tilrettelagt, hvilke procedurer der finder anvendelse, hvilke funktioner der er overdraget, hvordan disse funktioner overvåges osv. |
|
2.2.3 |
Organigram for forvaltningsmyndigheden og oplysninger om dens forbindelser til andre organer eller afdelinger (interne eller eksterne), der varetager funktioner og opgaver som foreskrevet i artikel 66-69. |
|
2.2.4 |
Angivelse af planlagt tildeling af midler i forhold til forvaltningsmyndighedens forskellige funktioner (herunder oplysninger om evt. planlagt outsourcing og i givet fald omfanget heraf). |
3. ORGAN, DER VARETAGER REGNSKABSFUNKTIONEN
3.1 Status for og beskrivelse af den tilrettelæggelse og de procedurer, der er forbundet med de funktioner, som varetages af det organ, der varetager regnskabsfunktionen
|
3.1.1 |
Status for det organ, der varetager regnskabsfunktionen (nationalt, regionalt eller lokalt offentligt eller privat organ) samt det organ, som den er en del af. |
|
3.1.2 |
Beskrivelse af de funktioner og opgaver, der varetages af det organ, der varetager regnskabsfunktionen, som fastsat i artikel 70. |
|
3.1.2 |
Beskrivelse af, hvordan arbejdet er tilrettelagt (arbejdsgange, processer, intern arbejdsfordeling), hvilke procedurer der finder anvendelse, hvornår og hvordan disse overvåges osv. |
|
3.1.3 |
Angivelse af planlagt tildeling af midler i forhold til de forskellige regnskabsmæssige opgaver. |
4. ELEKTRONISKE SYSTEMER
4.1. Beskrivelse af det eller de elektroniske systemer med tilhørende rutediagram (centralt eller fælles netværkssystem eller decentralt system med forbindelse mellem systemerne) til:
|
4.1.1. |
Elektronisk registrering og lagring af data om hver enkelt operation, herunder evt. data om individuelle deltagere og opdeling af data vedrørende indikatorer, hvis dette er fastsat i forordningen. |
|
4.1.2. |
Sikring af, at regnskaber for hver operation, registreres og lagres, og at disse registre støtter de data, som kræves til udarbejdelse af betalingsanmodninger og regnskaber. |
|
4.1.3. |
Opbevaring af regnskabsregistreringer for de udgifter, der er anmeldt til Kommissionen, og det tilsvarende offentlige bidrag, som er udbetalt til støttemodtagerne. |
|
4.1.4. |
Registrering af alle beløb, der trækkes fra betalingsanmodninger og regnskaber som fastsat i artikel 92, stk. 5, og begrundelserne for disse fradrag |
|
4.1.5. |
Angivelse af, om systemerne fungerer effektivt og kan registrere ovennævnte data pålideligt på den dato, hvor denne beskrivelse udarbejdes som anført i punkt 1.2 ovenfor. |
|
4.1.6. |
Beskrivelse af procedurerne til sikring af de elektroniske systemers sikkerhed, integritet og fortrolighed. |
(1) Herunder regnskabsfunktionen for fondene AMIF, FIS og FIG, idet denne i henhold til artikel 66, stk. 3, henhører under forvaltningsmyndighedens ansvarsområde.
(2) Herunder regnskabsfunktionen for fondene AMIF, FIS og IGFV, idet denne i henhold til artikel 66, stk. 3, henhører under forvaltningsmyndighedens ansvarsområde.
BILAG XV
Model for forvaltningserklæringen — artikel 68, stk. 1, litra f)
Undertegnede (efternavn(e), fornavn(e), titel/titler eller stilling(er)) leder(e) af forvaltningsmyndigheden for programmet (programmets betegnelse og CCI) erklærer —
på baggrund af gennemførelsen af (programmets betegnelse) i det regnskabsår, der afsluttedes den 30. juni (år), på baggrund af min/vores egen overbevisning og alle de oplysninger, der stod til min/vores rådighed den dato, regnskabet blev indgivet til Kommissionen, herunder resultaterne af forvaltningsverificeringer udført i overensstemmelse med artikel 68 i forordning (EU) xx/xx og af revisioner i forbindelse med de udgifter, som er medtaget i betalingsanmodninger indgivet til Kommissionen for det regnskabsår, der afsluttedes den 30. juni (år),
og under hensyntagen til mine/vores forpligtelser i henhold til forordning (EU) xx/xx —
at:
|
a) |
regnskabsoplysningerne er korrekt udformet, fuldstændige og nøjagtige i overensstemmelse med artikel 92 i forordning (EU) xx |
|
b) |
de udgifter, der er posteret i regnskabet, er i overensstemmelse med gældende ret og blevet anvendt til de tilsigtede formål. |
Jeg/vi bekræfter, at de uregelmæssigheder, der blev konstateret i de endelige revisions- eller kontrolrapporter for det pågældende regnskabsår, er blevet korrekt behandlet i regnskabet, navnlig med henblik på at opnå overensstemmelse med artikel 92 om indgivelse af regnskaber med forsikring om, at uregelmæssighederne ikke overstiger væsentlighedstærsklen på 2 %.
Jeg/vi bekræfter ligeledes, at udgifter, der er genstand for en igangværende vurdering af lovlighed og formel rigtighed, er blevet udeladt af regnskabet, indtil vurderingen er afsluttet, og at de kan medtages i en anmodning om mellemliggende betaling for et efterfølgende regnskabsår.
Jeg/vi bekræfter endvidere, at dataene vedrørende programmets indikatorer, delmål og fremskridt er pålidelige.
Jeg/vi bekræfter ligeledes, at der er indført effektive og forholdsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af svig, og at disse tager højde for de konstaterede risici i denne henseende.
Og endelig bekræfter jeg/vi, at jeg/vi ikke er vidende om nogen skjulte forhold vedrørende gennemførelsen af programmet, som kan være til skade for samhørighedspolitikkens omdømme.
BILAG XVI
Model for revisionserklæringen — artikel 71, stk. 3, litra a)
Til Europa-Kommissionen, Generaldirektorat
1. INDLEDNING
Undertegnede, der repræsenterer [navnet på revisionsmyndigheden], fungerer uafhængigt i den betydning, der er defineret i artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) […], og har revideret
|
i) |
regnskabet for det regnskabsår, der indledtes den 1. juli [år] og afsluttedes den 30. juni [år] (1), og som er dateret den [dato for indgivelse af regnskabet til Kommissionen] (i det følgende benævnt »regnskabet«), |
|
ii) |
lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, for hvilke Kommissionen er blevet anmodet om godtgørelse i regnskabsåret (og medtaget i regnskabet), og |
|
iii) |
forvaltnings- og kontrolsystemets funktionsmåde, og verificeret forvaltningserklæringen for programmet [programmets navn og CCI-nr.] (i deet følgende benævnt »programmet«), |
med henblik på at udarbejde en revisionserklæring i henhold til artikel 71, stk. 3.
2. FORVALTNINGSMYNDIGHEDENS ANSVARSOMRÅDER
[navn på forvaltningsmyndigheden], der er udpeget som forvaltningsmyndighed for programmet, er ansvarlig for at sikre, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer korrekt i forbindelse med de funktioner, der er fastsat ved artikel 66-70.
Derudover er [navn på forvaltningsmyndigheden eller, hvis det er relevant, på det organ, der varetager regnskabsfunktionen] ansvarlig for at sikre og erklære regnskabets fuldstændighed, nøjagtighed og rigtighed, som krævet i artikel 70 i forordning (EU) […].
I henhold til artikel 66 i forordning (EU) […] har forvaltningsmyndigheden desuden ansvaret for at bekræfte, at de udgifter, der er posteret i regnskabet, er lovlige og formelt rigtige og overholder gældende ret.
3. REVISIONSMYNDIGHEDENS ANSVARSOMRÅDER
Som fastlagt i artikel 71 i forordning (EU) […] har jeg ansvaret for at udarbejde en uafhængig erklæring om, hvorvidt regnskabet er fuldstændigt, rigtigt og nøjagtigt, hvorvidt de udgifter, for hvilke Kommissionen er blevet anmodet om refusion, og som er opgivet i regnskabet, er lovlige og formelt rigtige, samt hvorvidt det etablerede forvaltnings- og kontrolsystem fungerer hensigtsmæssigt.
Det skal ligeledes fremgå af min erklæring, hvorvidt revisionsarbejdet har givet anledning til at betvivle de påstande, der er fremsat i forvaltningserklæringen.
Revisionen af programmet blev udført i overensstemmelse med revisionsstrategien og overholdt internationalt anerkendte revisionsstandarder. I henhold til disse standarder skal revisionsmyndigheden opfylde etiske krav og planlægge og udføre revisionen for at få rimelig sikkerhed med henblik på revisionserklæringen.
En revision omfatter udførelse af procedurer, der har til formål at opnå tilstrækkeligt og passende revisionsbevis som grundlag for nedenstående erklæring. De udførte procedurer afhænger af revisors faglige vurdering, herunder en vurdering af risikoen for væsentlige tilfælde af manglende overholdelse, uanset om det skyldes svig eller fejl. De udførte revisionsprocedurer er efter min opfattelse passende efter omstændighederne og er i overensstemmelse med kravene i forordning (EU) […].
Jeg mener, at det tilvejebragte revisionsbevis er tilstrækkeligt og passende som grundlag for min revisionserklæring [hvis der er begrænsninger af rækkevidden:] med undtagelse af de elementer, der er nævnt i afsnittet »Begrænsning af rækkevidden«.
En sammenfatning af de vigtigste resultater af revisionen af programmet er indberettet i den vedføjede årlige kontrolrapport, jf. artikel 71, stk. 3, litra b), i forordning (EU) […].
4. BEGRÆNSNING AF RÆKKEVIDDEN
Enten
Der er ingen begrænsninger af revisionens rækkevidde.
eller
Revisionens rækkevidde blev begrænset af følgende faktorer:
|
a) |
… |
|
b) |
… |
|
c) |
… |
[Gør rede for en evt. begrænsning af revisionens rækkevidde (1), f.eks. manglende dokumentation, verserende sager, og anslå i afsnittet »Erklæring med forbehold« nedenfor det berørte beløb for udgifter og bidrag, den berørte støtte fra fondene og indvirkningen af begrænsningen af rækkevidden på revisionserklæringen. Yderligere forklaringer i denne henseende gives i den årlige kontrolrapport i det omfang, det er relevant.]
5. ERKLÆRING
Enten
(Erklæring uden forbehold)
På grundlag af det udførte revisionsarbejde er det min opfattelse, at:
|
i) |
regnskabet giver et retvisende billede |
|
ii) |
de udgifter, der er medtaget i regnskabet, er lovlige og formelt rigtige (2) |
|
iii) |
forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer hensigtsmæssigt |
Det revisionsarbejde, der er udført, giver ikke anledning til at betvivle de påstande, der er fremsat i forvaltningserklæringen.
eller
(Erklæring med forbehold)
På grundlag af det udførte revisionsarbejde er det min opfattelse, at:
|
1) |
Regnskab
|
|
2) |
Lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, der er attesteret i regnskabet
Forbeholdet har begrænsede [eller betydelige] virkninger svarende til […] EUR. (beløb i EUR af de samlede attesterede udgifter) |
|
3) |
Det forvaltnings- og kontrolsystem, der er gældende pr. datoen for denne revisionserklæring
Forbeholdet har begrænsede [eller betydelige] virkninger svarende til […] EUR. (beløb i EUR af de samlede attesterede udgifter) |
Det revisionsarbejde, der er udført, giver ikke/giver [det ikke-relevante overstreges] anledning til at betvivle de påstande, der er fremsat i forvaltningserklæringen.
[Hvis det revisionsarbejde, der er udført, giver anledning til at betvivle de påstande, der er fremsat i forvaltningserklæringen, skal revisionsmyndigheden angive de aspekter, der har ført til denne konklusion, i dette afsnit.]
eller
(Negativ erklæring)
På grundlag af det udførte revisionsarbejde er det min opfattelse, at:
|
i) |
regnskabet giver/ ikke giver [det ikke-relevante overstreges] et retvisende billede og/eller |
|
ii) |
udgifterne i de regnskaber, for hvilke Kommissionen er blevet anmodet om godtgørelse, er/ ikke er [det ikke-relevante overstreges] lovlige og formelt rigtige og/eller |
|
iii) |
det forvaltnings- og kontrolsystem, der er indført, fungerer/ ikke fungerer [det ikke-relevante overstreges] hensigtsmæssigt. |
Denne negative erklæring bygger på følgende aspekter:
|
— |
væsentlige forhold relateret til regnskabet: og/eller [det ikke-relevante overstreges] |
|
— |
væsentlige forhold relateret til lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne i de regnskaber, for hvilke Kommissionen er blevet anmodet om godtgørelse: og/eller [det ikke-relevante overstreges] |
|
— |
væsentlige forhold relateret til forvaltnings- og kontrolsystemets funktionsmåde (6): |
Det revisionsarbejde, der er udført, giver anledning til at betvivle de påstande, der er fremsat i forvaltningserklæringen, for så vidt angår følgende aspekter:
[Den uafhængige myndighed kan også indføje en henvisning til et specialforhold, uden at det berører dens erklæring, som fastsat i internationalt accepterede revisionsstandarder. Der kan i ekstraordinære tilfælde drages en afkræftende konklusion (7).]
Dato:
Underskrift:
|
(2) |
Medtages, hvis der er tale om Interreg-programmer. |
|
(5) |
Hvis forvaltnings- og kontrolsystemet er berørt, angives det eller de pågældende organer og det eller de pågældende aspekter af deres systemer, som ikke opfyldte kravene og/eller ikke fungerede hensigtsmæssigt, i erklæringen, medmindre disse oplysninger allerede fremgår tydeligt af den årlige kontrolrapport og afsnittet i erklæringen henviser til de(t) specifikke afsnit i den rapport, hvor de pågældende oplysninger er angivet. |
(1) Herunder også med henblik på de Interreg-programmer, der ikke er omfattet af den årlige stikprøve af revisioner af programmer, som Kommissionen i henhold til artikel 48 i ETS-forordningen skal udtage.
(2) Med undtagelse af de Interreg-programmer, der ikke er omfattet af den årlige stikprøve af revisioner af programmer, som Kommissionen i henhold til artikel 48 i ETS-forordningen skal udtage, hvis de udgifter, for hvilke der er anmodet om godtgørelse, ikke har kunnet kontrolleres i det pågældende regnskabsår.
(6) Samme bemærkning som i forrige fodnote.
(7) Disse ekstraordinære tilfælde bør være relateret til uforudsete eksterne faktorer, som revisionsmyndigheder ikke har kontrol over.
BILAG XVII
Model for den årlige kontrolrapport — artikel 71, stk. 3, litra b)
1. Indledning
|
1.1 |
Angivelse af den ansvarlige revisionsmyndighed og andre organer, som har medvirket til udarbejdelsen af rapporten. |
|
1.2 |
Referenceperiode (dvs. regnskabsåret). |
|
1.3 |
Revisionsperiode (den periode, hvor revisionsarbejdet blev udført). |
|
1.4 |
Angivelse af, hvilke(t) program(mer) rapporten dækker, og dets/deres forvaltningsmyndigheder. Hvis rapporten dækker mere end ét program eller én fond, gives oplysningerne for hvert program og hver fond med angivelse i hvert afsnit af, hvilke oplysninger der specifikt vedrører programmet og/eller fonden. |
|
1.5 |
Redegørelse for de forskellige skridt i forberedelsen af rapporten og udarbejdelsen af den tilhørende revisionserklæring. Dette afsnit bør også indeholde oplysninger om revisionsmyndighedens kontrol af overensstemmelsen for forvaltningserklæringen. |
Afsnit 1.5 skal tilpasses for Interreg-programmer med henblik på at beskrive, hvilke skridt der er taget til at forberede den rapport, der er baseret på de særlige regler om revisioner af operationer, der gælder for Interreg-programmer, som fastsat i artikel 48 i forordning (EU) [ETS-forordningen].
2. Væsentlige ændringer i forvaltnings- og kontrolsystemet/-systemerne
|
2.1 |
Nærmere oplysninger om evt. væsentlige ændringer i forvaltnings- og kontrolsystemerne i forbindelse med forvaltningsmyndighedens ansvarsområder, navnlig vedrørende uddelegeringen af funktioner til bemyndigede organer og bekræftelse af disses overensstemmelse med artikel 66-70 og artikel 75 baseret på revisionsmyndighedens arbejde. |
|
2.2 |
Oplysninger om anvendelsen af forstærkede, proportionale ordninger i henhold til artikel 77-79. |
3. Ændringer af revisionsstrategien
|
3.1 |
Nærmere oplysninger om evt. gennemførte ændringer af revisionsstrategien samt tilhørende forklaringer. Navnlig skal der angives evt. ændringer af den stikprøvemetode, der anvendes i forbindelse med revisionen af operationer (jf. afsnit 5 nedenfor), og hvorvidt strategien har været ændret som følge af anvendelsen af forstærkede, proportionale ordninger i henhold til artikel 77-79 i forordningen. |
|
3.2 |
Afsnit 1 skal tilpasses for Interreg-programmer med henblik på at beskrive ændringer af revisionsstrategien, der er baseret på de særlige regler om revisioner af operationer, der gælder for Interreg-programmer, som fastsat i artikel 48 i forordning (EU) nr. [ETS-forordningen]. |
4. Systemrevisioner (hvis det er relevant)
Dette afsnit gælder for revisionsmyndigheder, der ikke anvender forstærkede, proportionale ordninger for det pågældende regnskabsår:
|
4.1 |
Nærmere oplysninger om, hvilke organer (heriblandt revisionsmyndigheden selv) der har udført revisioner af, at forvaltnings- og kontrolsystemet for programmet fungerer hensigtsmæssigt (i det følgende benævnt »systemrevisioner«). |
|
4.2 |
Redegørelse for grundlaget for de udførte revisioner, herunder den anvendte revisionsstrategi, nærmere bestemt risikovurderingsmetoden, og de resultater, der gav anledning til udarbejdelsen af revisionsplanen for systemrevisioner. Hvis risikovurderingen er blevet ajourført, redegøres herfor i afsnit 3 ovenfor, som omhandler ændringer af revisionsstrategien. |
|
4.3 |
For så vidt angår afsnit 9.1 nedenfor, redegørelse for de vigtigste resultater og konklusioner af systemrevisioner, herunder revisioner med fokus på specifikke tematiske områder. |
|
4.4 |
Angivelse af, hvorvidt evt. konstaterede uregelmæssigheder anses for at være af systemisk karakter, nærmere oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet, herunder kvantificering af uregelmæssige udgifter og evt. deraf følgende finansielle rettelser, jf. artikel 71, stk. 3, litra b), og artikel 97 i forordningen. |
|
4.5 |
Oplysninger om opfølgningen på revisionsanbefalinger fra tidligere regnskabsårs systemrevisioner. |
|
4.6 |
Redegørelse for specifikke uregelmæssigheder eller mangler ved finansielle instrumenter eller andre typer udgifter eller omkostninger, der er omfattet af særlige bestemmelser (f.eks. statsstøtte, offentligt udbud, forenklede omkostningsmodeller, finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger), der er blevet konstateret under systemrevisioner, og for forvaltningsmyndighedens opfølgning herpå med henblik på at afhjælpe disse uregelmæssigheder eller mangler. |
|
4.7 |
Graden af sikkerhed, der er opnået gennem systemrevisioner (lav, middel, høj), samt begrundelse herfor. |
5. Revision af operationer
Nedenstående afsnit 5.1 og 5.10 skal tilpasses for Interreg-programmer med henblik på at beskrive, hvilke skridt der er taget til at forberede den rapport, der er baseret på de særlige regler om revisioner af operationer, der gælder for Interreg-programmer, som fastsat i artikel 48 i forordning (EU) [ETS-forordningen].
|
5.1 |
Angivelse af, hvilke organer (heriblandt revisionsmyndigheden selv), der har udført revisioner af operationer (jf. artikel 73). |
|
5.2 |
Redegørelse for den anvendte stikprøvemetode med angivelse af, om metoden er i overensstemmelse med revisionsstrategien. |
|
5.3 |
Angivelse af, hvilke parametre der er anvendt til statistisk stikprøveudtagning, med redegørelse for de tilgrundliggende beregninger og faglige skøn, hvis det er relevant. Stikprøveparametrene omfatter: væsentlighedstærskel, konfidensniveau, stikprøveenhed, forventet fejlprocent, stikprøveinterval, standardafvigelse, populationsværdi, populationsstørrelse, stikprøvestørrelse og stratifikation. De beregninger, der ligger til grund for stikprøveudtagelsen, den samlede fejlprocent og restfejlprocenten anføres i afsnit 9.3 nedenfor i et format, der gør det muligt at forstå de grundlæggende trin i den anvendte stikprøvemetode. |
|
5.4 |
Afstemning mellem de beløb, der er medtaget i regnskabet, og de beløb, der er anmeldt i anmodninger om mellemliggende betaling i regnskabsåret, og den population, hvorfra stikprøven er udtaget (kolonne A i nedenstående tabel i afsnit 9.2). Afstemning af elementer omfatter negative stikprøveenheder, hvis der er blevet anvendt finansielle korrektioner. |
|
5.5 |
I tilfælde af negative stikprøveenheder, bekræftelse af, at disse er blevet betragtet som en særskilt population. Analysering af de vigtigste resultater af revisionen af disse enheder med særlig fokus på at verificere, om beslutningerne om at foretage finansielle korrektioner (truffet af medlemsstaten eller af Kommissionen) er blevet registreret i regnskabet som tilbagetrækninger. |
|
5.6 |
Hvis der er anvendt en ikke-statistisk stikprøvemetode, angives begrundelsen for den anvendte metode, den procentdel af operationer/udgifter, der er omfattet af revisionen, og hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre stikprøvens vilkårlighed, i betragtning af at den skal være repræsentativ.
Herudover angives, hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre en tilstrækkelig stikprøvestørrelse, som gør det muligt for revisionsmyndigheden at udarbejde en gyldig revisionserklæring. Der bør ligeledes beregnes en kalkuleret fejlprocent, hvis der er anvendt en ikke-statistisk stikprøvemetode. |
|
5.7 |
Analysering af de vigtigste resultater af revisionen af operationer med beskrivelse af:
Der redegøres nærmere for de data, der er fremlagt i afsnit 9.2 og 9.3 nedenfor, navnlig hvad angår den samlede fejlprocent. |
|
5.8 |
Nærmere oplysninger om evt. finansielle korrektioner for regnskabsåret foretaget af forvaltningsmyndigheden inden indgivelse af regnskabet til Kommissionen på baggrund af revisionen af operationer, herunder anvendelsen af korrektioner til faste takster eller ekstrapolerede korrektioner, der medfører, at restfejlprocenten reduceres til 2 % af de udgifter, der er medtaget i regnskabet i henhold til artikel 92. |
|
5.9 |
Sammenligning af den samlede fejlprocent og restfejlprocenten (jf. tabel i afsnit 9.2 nedenfor) med en væsentlighedstærskel på 2 % med henblik på at fastslå, om populationen i væsentlig grad er forkert angivet og virkningerne for revisionserklæringen. |
|
5.10 |
Nærmere oplysninger om, hvorvidt eventuelle konstaterede uregelmæssigheder anses for at være af systemisk karakter, og hvilke foranstaltninger der er truffet, herunder kvantificering af uregelmæssige udgifter og eventuelle deraf følgende finansielle korrektioner. |
|
5.11 |
Oplysninger om opfølgningen på revisioner af operationer, der er udført i forbindelse med en samlet stikprøve for Interreg-programmer, baseret på de særlige regler om revisioner af operationer, der gælder for Interreg-programmer som fastsat i artikel 48 i forordning (EU) [ETS-forordningen]. |
|
5.12 |
Oplysning om opfølgningen på revision af operationer for foregående regnskabsår, navnlig om alvorlige mangler af systemisk karakter. |
|
5.13 |
En tabel i henhold til den fejltypologi, som evt. er blevet aftalt med Kommissionen. |
|
5.14 |
Konklusioner, der er draget på baggrund af de vigtigste resultater af revisionen af operationer, med hensyn til, hvorvidt forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer korrekt. |
Afsnit 5.14 skal tilpasses for Interreg-programmer med henblik på at beskrive, hvilke skridt der er taget til at drage konklusioner ud fra de særlige regler om revisioner af operationer, der gælder for Interreg-programmer, som fastsat i artikel 48 i forordning (EU) [ETS-forordningen].
6. Regnskabsrevision
|
6.1 |
Angivelse af, hvilke myndigheder/organer der har foretaget revision af regnskabet. |
|
6.2 |
Beskrivelse af den revisionsmetode, der anvendes til at verificere, at regnskabet er fuldstændigt, nøjagtigt og retvisende. Denne beskrivelse skal indeholde en henvisning til det revisionsarbejde, der er udført i forbindelse med systemrevisioner, revisioner af operationer med relevans for sikkerheden for regnskabet og yderligere verificeringer i regnskabsudkastet, inden disse indsendes til Kommissionen. |
|
6.3 |
De konklusioner, der er draget af revisionerne med hensyn til regnskabets fuldstændighed, nøjagtighed og rigtighed, herunder angivelse af de tilhørende finansielle korrektioner, der er foretaget og afspejlet i regnskabet som opfølgning på konklusionerne. |
|
6.4 |
Angivelse af, hvorvidt evt. konstaterede uregelmæssigheder anses for at være af systemisk karakter, og hvilke foranstaltninger der er truffet. |
7. Andre oplysninger
|
7.1 |
Revisionsmyndighedens vurdering af mistanker om svig, der er konstateret i forbindelse med myndighedens revisioner (herunder tilfælde indberettet af andre nationale organer eller EU-organer vedrørende operationer, som revisionsmyndigheden har revideret) samt oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet. Oplysninger om antallet af tilfælde, grovhed og berørte beløb, hvis det kendes. |
|
7.2 |
Efterfølgende hændelser, der er indtruffet efter regnskabsårets afslutning og inden overførslen af den årlige kontrolrapport til Kommissionen, som blev taget i betragtning ved revisionsmyndighedens fastlæggelse af sikkerhedsgraden og udarbejdelse af erklæring. |
8. Overordnet sikkerhedsgrad
|
8.1 |
En angivelse af den overordnede sikkerhedsgrad for, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer hensigtsmæssigt, og en redegørelse for, hvordan denne sikkerhedsgrad er opnået ved at kombinere resultaterne af henholdsvis systemrevisionerne og revisionerne af operationer. Hvis det er relevant, tager revisionsmyndigheden ligeledes hensyn til resultaterne af andet revisionsarbejde på EU-plan eller på nationalt plan. |
|
8.2 |
Vurdering af evt. trufne afhjælpende foranstaltninger, der ikke er forbundet med finansielle korrektioner, og gennemførte finansielle korrektioner og en vurdering af behovet for yderligere korrigerende foranstaltninger, hvad enten der er tale om forbedringer af forvaltnings- og kontrolsystemerne og indvirkningen på EU's budget. |
9. BILAG TIL DEN ÅRLIGE KONTROLRAPPORT
9.1 Resultater af systemrevisioner
|
Revideret enhed |
Fond (multifondsprogram) |
Revisionens titel |
Dato for den endelige revisionsberetning |
Program: [programmets CCI og navn] |
Samlet vurdering (kategori 1, 2, 3, 4) [som defineret i tabel 2 — bilag X til forordningen] |
Bemærkninger |
|||||||||
|
Centrale krav (hvis det er relevant) [som defineret i tabel 1 — bilag X til forordningen] |
|||||||||||||||
|
CK 1 |
CK 2 |
CK 3 |
CK 4 |
CK 5 |
CK 6 |
CK 7 |
CK 8 |
CK 9 |
CK 10 |
|
|
||||
|
FORVALTNINGSMYNDIGHED |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
Bemyndiget organ/Bemyndigede organer |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||
|
Regnskabsfunktion (hvis denne ikke varetages af forvaltningsmyndigheden) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||
|
Bemærkning: De tomme felter i ovenstående tabel angiver centrale krav, som ikke gælder for den reviderede enhed. |
|||||||||||||||
9.2 Resultater af revisionen af operationer
|
Fond |
Programmets CCI-nr. |
Programmets titel |
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
|||||||||||||
|
Beløb i EUR, der svarer til den population, stikprøven er udtaget fra (7) |
Udgifter i regnskabsåret revideret i den tilfældigt udtagne stikprøve |
Uregelmæssige udgifter i den tilfældigt udtagne stikprøve |
Samlet fejlprocent (8) |
Korrektioner foretaget på baggrund af den samlede fejlprocent |
Samlet restfejlprocent (F = (D * A) – E) |
Andre reviderede udgifter (9) |
Uregelmæssige udgifter i andre reviderede udgifter |
||||||||||||||||
|
Beløb (10) |
% (11) |
||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||
|
9.3 |
Beregninger, der ligger til grund for den vilkårlige udvælgelse af stikprøveenheder, den samlede fejlprocent og den samlede restfejlprocent |
(1) Vilkårlig, systembetinget eller unormal.
(2) F.eks. vedrørende støtteberettigelse, offentligt udbud eller statsstøtte.
(3) Stratumfejlprocenten angives, hvis der blev anvendt stratificering, som omfatter delpopulationer, der har lignende karakteristika, f.eks. operationer, der består af finansielle bidrag fra et program til finansielle instrumenter, genstande af høj værdi eller fonde (i tilfælde af flerfondsprogrammer).
(7) Kolonne »A« vedrører den population, hvorfra den tilfældigt udvalgte stikprøve er udtaget, dvs. de samlede støtteberettigede udgifter, der er posteret i forvaltningsmyndighedens/regnskabsfunktionens regnskabssystemer, som er medtaget i betalingsanmodninger indgivet til Kommissionen, minus evt. negative stikprøveenheder. Hvis det er relevant, gives der en redegørelse i afsnit 5.4 ovenfor.
(8) Den samlede fejlprocent beregnes, inden der foretages eventuelle finansielle korrektioner i forhold til den reviderede stikprøve eller den population, hvorfra den tilfældigt udvalgte stikprøve er udtaget. Hvis den tilfældigt udtagne stikprøve omfatter mere end én fond eller ét program, vedrører den samlede (beregnede) fejlprocent i kolonne »D« hele populationen. Hvis der anvendes stratificering, skal der gives yderligere oplysninger om de enkelte strata i afsnit 5.7 ovenfor.
(9) Kolonne »G« henviser til udgifter, der er blevet revideret i forbindelse med en supplerende stikprøve.
(10) Revideret udgiftsbeløb (hvis der er anvendt delprøver, medtages i denne kolonne udelukkende beløb vedrørende udgiftsposter, der reelt er blevet revideret).
(11) Procentdel af reviderede udgifter set i forhold til populationen.
BILAG XVIII
Model for revisionsstrategien — artikel 72
1. INDLEDNING
|
a) |
Angivelse af programmets/programmernes (titel og CCI-nr.) (1), fonde og periode, der er omfattet af revisionsstrategien. |
|
b) |
Angivelse af den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for udarbejdelsen, overvågningen og ajourføringen af revisionsstrategien, og af eventuelle andre organer, som har bidraget til dette dokument. |
|
c) |
Henvisning til revisionsmyndighedens status (nationalt, regionalt eller lokalt offentligt organ) samt det organ, som den er en del af. |
|
d) |
Henvisning til opgavebeskrivelse, revisionscharter eller national lovgivning (hvis det er relevant), der fastlægger de funktioner og ansvarsområder, som henhører under revisionsmyndigheden og andre organer, der foretager revisioner under dennes ansvar. |
|
e) |
Revisionsmyndighedens bekræftelse af, at de organer, der foretager revision, besidder den påkrævede funktionelle og organisatoriske uafhængighed. |
2. RISIKOVURDERING
|
a) |
redegørelse for den anvendte risikovurderingsmetode og |
|
b) |
henvisning til interne procedurer for ajourføring af risikovurderingen. |
3. METODE
3.1. Oversigt
|
a) |
Henvisning til internationalt anerkendte revisionsstandarder, som revisionsmyndigheden vil anvende i forbindelse med sit revisionsarbejde. |
|
b) |
Oplysninger om, hvordan revisionsmyndigheden vil opnå sikkerhed med hensyn til programmer i det generelle forvaltnings- og kontrolsystem og programmer med forstærkede, proportionale ordninger (beskrivelse af de vigtigste byggesten, hvilke typer revision samt disses omfang). |
|
c) |
Henvisning til eksisterende procedurer for udarbejdelse af den årlige kontrolrapport og revisionserklæringen, der skal indgives til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 71, stk. 3, i forordningen, med de nødvendige undtagelser for Interreg-programmer, baseret på de særlige regler om revisioner af operationer, der gælder for Interreg-programmerne, som fastsat i artikel 48 i forordning (EU) [ETS-forordningen]. |
|
d) |
Henvisning til revisionsvejledninger eller -procedurer, hvori der redegøres for de vigtigste trin i revisionsarbejdet, herunder klassificering af fejl, der konstateres under udarbejdelsen af den årlige kontrolrapport, der skal indgives til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 71, stk. 3, i forordningen. |
|
e) |
For Interreg-programmer, en henvisning til specifikke revisionsordninger og redegørelse for, hvordan revisionsmyndigheden agter at sikre samarbejdet med Kommissionen vedrørende revisioner af operationer under den fælles Interreg-stikprøve, som udtages af et udvalg, der er nedsat i overensstemmelse med artikel 48 i forordning (EU) [ETS-forordningen]. |
|
f) |
For Interreg-programmer, hvor der kan kræves supplerende revisionsarbejde, jf. artikel 48 i forordning (EU) [ETS-forordningen], en henvisning til specifikke revisionsordninger i denne forbindelse og til opfølgning af dette supplerende revisionsarbejde. |
3.2. Revisioner af, hvorvidt forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer hensigtsmæssigt (systemrevisioner)
Angivelse af de organer/strukturer, der skal revideres, og de centrale krav, der er relevante i forbindelse med systemrevisioner. Listen bør omfatte alle organer, der er udpeget inden for de sidste tolv måneder.
Hvis det er relevant, henvisning til det revisionsorgan, som revisionsmyndigheden anvender til at udføre disse revisioner.
Angivelse af eventuelle systemrevisioner med fokus på specifikke tematiske områder eller organer, såsom:
|
a) |
kvaliteten og mængden af de administrative verificeringer og forvaltningsverificeringer på stedet af efterlevelsen af reglerne for offentligt udbud, statsstøttereglerne, miljøkrav og anden gældende ret |
|
b) |
kvaliteten af udvælgelsen af projekter og forvaltningsverificeringer hos forvaltningsmyndigheden eller det bemyndigede organ |
|
c) |
oprettelsen og gennemførelsen af finansielle instrumenter hos de organer, der gennemfører finansielle instrumenter |
|
d) |
de elektroniske systemers funktion, sikkerhed og interoperabilitet med Kommissionens elektroniske dataudvekslingssystem |
|
e) |
pålideligheden af data vedrørende mål og delmål og programmets fremskridt med hensyn til at opfylde de målsætninger, der er opstillet af forvaltningsmyndigheden |
|
f) |
finansielle korrektioner (fratrækning i regnskabet) |
|
g) |
gennemførelse af effektive og forholdsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af svig på grundlag af en vurdering af risikoen for svig. |
3.3. Revisioner af operationer, bortset fra Interreg-programmerne
|
a) |
Beskrivelse af (eller henvisning til internt dokument om) den anvendte metode til udtagelse af stikprøver i overensstemmelse med artikel 73 i forordningen samt andre specifikke procedurer, der er etableret med henblik på revision af operationer, navnlig i forbindelse med klassificering og behandling af konstaterede fejl, herunder mistanke om svig. |
|
b) |
Der bør foreslås en særskilt beskrivelse for år, hvor medlemsstaterne vælger at anvende det forstærkede, proportionale system til ét eller flere programmer, jf. artikel 77 i forordningen. |
3.4. Revisioner af Interreg-programmernes operationer
|
a) |
Beskrivelse af (eller henvisning til internt dokument med nærmere angivelse af) behandling af resultater og fejl, som skal anvendes i overensstemmelse med artikel 48 i forordning (EU) [ETS-forordningen], og andre specifikke procedurer for operationer, navnlig i forbindelse med den fælles Interreg-stikprøve, som skal udtages af Kommissionen hvert år. |
|
b) |
Der bør foreslås en særskilt beskrivelse for år, hvor den fælles stikprøve til revision af operationer for Interreg-programmer ikke omfatter transaktioner eller stikprøveenheder fra af det pågældende program. Der bør i sådanne tilfælde være en beskrivelse af den metode til udtagelse af stikprøver, som skal anvendes af revisionsmyndigheden for programmet og andre specifikke procedurer, der er etableret med henblik på revision af operationer, navnlig i forbindelse med klassificering og behandling af konstaterede fejl, mv. |
3.5. Revision af regnskaber
Beskrivelse af revisionsstrategien for revision af regnskaber.
3.6. Verificering af forvaltningserklæringen
Henvisning til de interne procedurer for tilrettelæggelse af arbejdet med verificeringen af den forvaltningserklæring, der er udarbejdet af den relevante forvaltningsmyndighed med henblik på revisionserklæringen.
4. PLANLAGT REVISIONSARBEJDE
|
a) |
Beskrivelse af og begrundelse for revisionsprioriteterne og målsætningerne i forbindelse med det aktuelle regnskabsår og de efterfølgende to regnskabsår og redegørelse for forbindelsen mellem resultaterne af risikovurderingen og det planlagte revisionsarbejde. |
|
b) |
En vejledende tidsplan for revisionsopgaver i forbindelse med det aktuelle regnskabsår og de efterfølgende to regnskabsår for systemrevisioner (herunder revisioner med særligt sigte på specifikke tematiske områder), som følger:
|
5. MIDLER
|
a) |
Organigram for revisionsmyndigheden. |
|
b) |
Angivelse af planlagt tildeling af midler i forhold til indeværende regnskabsår og de to næstfølgende regnskabsår (herunder oplysninger om evt. planlagt outsourcing og i givet fald omfanget heraf). |
(1) Angiv de programmer, der er omfattet af et fælles forvaltnings- og kontrolsystem, hvis der udarbejdes én samlet revisionsstrategi for flere programmer.
BILAG XIX
Model for betalingsanmodning — artikel 85, stk. 3
BETALINGSANMODNING
EUROPA-KOMMISSIONEN
|
Berørt fond (1): |
<type="S" input="S"> (2) |
|
Kommissionens reference (CCI-nr.): |
<type="S" input="S"> |
|
Programmets titel: |
<type="S" input="G"> |
|
Kommissionens afgørelse: |
<type="S" input="G"> |
|
Dato for Kommissionens afgørelse: |
<type="D" input="G"> |
|
Betalingsanmodningens nummer: |
<type="N" input="G"> |
|
Dato for indgivelse af betalingsanmodningen: |
<type="D" input="G"> |
|
National reference (valgfri): |
<type="S" maxlength="250" input="M"> |
I henhold til artikel 85 i forordning (EU) 2018/yyyy [forordningen om fælles bestemmelser] vedrører denne betalingsanmodning regnskabsperioden:
|
Fra den (3) |
<type="D" input="G"> |
til den |
<type="D" input="G"> |
Udgifter opdelt efter prioritet og regionskategori som posteret i regnskabet af det organ, der varetager regnskabsfunktionen
Herunder programbidrag, der er udbetalt til finansielle instrumenter (artikel 86 i forordningen)
|
Prioritet |
Beregningsgrundlag (offentlige eller samlede) (4) |
Samlede støtteberettigede udgifter afholdt af støttemodtagerne og udbetalt i forbindelse med gennemførelsen af operationer som omhandlet i artikel 85, stk. 3, litra a), og artikel 85, stk. 4 |
Beløbet for teknisk bistand som omhandlet i artikel 85, stk. 3, litra b) |
Samlet beløb for det offentlige bidrag, som er udbetalt eller skal udbetales som omhandlet i artikel 85, stk. 3, litra c) |
|
(A) |
(B) |
(C) |
(D) |
|
|
Prioritet 1 |
|
|
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Overgangsregioner |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Mere udviklede regioner |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Regioner i den yderste periferi |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Nordlige tyndtbefolkede regioner |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Prioritet 2 |
|
|
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Overgangsregioner |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Mere udviklede regioner |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Regioner i den yderste periferi |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Nordlige tyndtbefolkede regioner |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Prioritet 3 |
|
|
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Overgangsregioner |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Mere udviklede regioner |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Regioner i den yderste periferi |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Nordlige tyndtbefolkede regioner |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Tilsammen |
|
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
eller
Udgifter opdelt efter specifik målsætning som posteret i forvaltningsmyndighedens regnskaber
Gælder kun for fondene AMIF/FIS og IGFV.
|
Specifik målsætning |
Beregningsgrundlag (offentlige eller samlede) |
Samlede støtteberettigede udgifter afholdt af støttemodtagerne og udbetalt i forbindelse med gennemførelsen af operationer |
Samlede offentlige udgifter, som er afholdt i forbindelse med gennemførelsen af operationer |
|
(A) |
(B) |
(C) |
|
|
Specifik målsætning 1 |
|
|
|
|
Aktionstype nr. 1 [Henvisning til artikel 8, stk. 1, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Aktionstype nr. 2 [Henvisning til artikel 8, stk. 2, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Aktionstype nr. 3 [Henvisning til artikel 8, stk. 3 og stk. 4, i AMIF-/FIS-/IGFV-forordningen] |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Aktionstype nr. 4 [Henvisning til artikel 14 og 15 i AMIF-forordningen] |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Specifik målsætning 2 |
|
|
|
|
Aktionstype nr. 1 [Henvisning til artikel 8, stk. 1, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Aktionstype nr. 2 [Henvisning til artikel 8, stk. 2, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Aktionstype nr. 3 [Henvisning til artikel 8, stk. 3 og stk. 4, i AMIF-/FIS-/IGFV-forordningen] |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Specifik målsætning 3 |
|
|
|
|
Aktionstype nr. 1 [Henvisning til artikel 8, stk. 1, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Aktionstype nr. 2 [Henvisning til artikel 8, stk. 2, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Aktionstype nr. 3 [Henvisning til artikel 8, stk. 3 og stk. 4, i AMIF-/FIS-/IGFV-forordningen] |
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Tilsammen |
|
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
Modellen tilpasses automatisk på grundlag af CCI-nr. F.eks.: For programmer, der ikke indeholder regionskategorier (Samhørighedsfonden, ETS, EHFF, hvis det er relevant), eller programmer, der ikke graduerer medfinansieringssatserne i en prioritet (specifik målsætning), ser tabellen ud som følger:
|
Prioritet |
Beregningsgrundlag (offentlige eller samlede) (A) |
Samlede støtteberettigede udgifter afholdt af støttemodtagerne og udbetalt i forbindelse med gennemførelsen af operationer som omhandlet i artikel 85, stk. 3, litra a), og artikel 85, stk. 4 (B) |
Beløbet for teknisk bistand som omhandlet i artikel 85, stk. 3, litra b) (C) |
Samlet offentlige bidrag, som er udbetalt eller skal udbetales som omhandlet i artikel 85, stk. 3, litra c) (Do(C) |
|
Prioritet 1 |
<type="S" input="C"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Prioritet 2 |
<type="S" input="C"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Prioritet 3 |
<type="S" input="C"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Tilsammen |
|
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
ERKLÆRING
Ved at validere denne betalingsanmodning anmoder regnskabsfunktionen/forvaltningsmyndigheden om betaling af nedenstående beløb.
|
Repræsentant for det organ, der har ansvaret for regnskabsfunktionen: eller Repræsentant for den forvaltningsmyndighed, der har ansvaret for regnskabsfunktionen: |
<type="S" input="G"> |
BETALINGSANMODNING
|
FOND |
Mindre udviklede regioner |
Overgangsregioner |
Mere udviklede regioner |
Regioner i den yderste periferi og nordlige tyndtbefolkede regioner |
|
(A) |
(B) |
(C) |
(D) |
|
|
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
|
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
Modellen tilpasses automatisk på grundlag af CCI-nr. F.eks.: For programmer, der ikke indeholder regionskategorier (Samhørighedsfonden, ETS, EHFF, hvis det er relevant), eller programmer, der ikke graduerer medfinansieringssatserne i en prioritet (specifik målsætning), ser tabellen ud som følger:
eller
Gælder kun for fondene AMIF/FIS og IGFV.
|
Fond |
|
Beløb |
|
<type="S" input="G"> |
Aktionstype nr. 1 [Henvisning til artikel 8, stk. 1, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type="Cu" input="G"> |
|
|
Aktionstype nr. 2 [Henvisning til artikel 8, stk. 2, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type="Cu" input="G"> |
|
|
Aktionstype nr. 3 [Henvisning til artikel 8, stk. 3 og stk. 4, i AMIF-/FIS-/IGFV-forordningen] |
<type="Cu" input="G"> |
|
|
Aktionstype nr. 4 [Henvisning til artikel 14 og 15 i AMIF-forordningen] |
<type="Cu" input="G"> |
|
FOND |
BELØB |
|
<type="S" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
Betalingen overføres til følgende bankkonto:
|
Udpeget organ |
<type="S" maxlength="150" input="G"> |
|
Bank |
<type="S" maxlength="150" input="G"> |
|
BIC |
<type="S" maxlength="11" input="G"> |
|
Bankkontoens IBAN-nr. |
<type="S" maxlength="34" input="G"> |
|
Kontohaver (såfremt denne ikke er identisk med det udpegede organ) |
<type="S" maxlength="150" input="G"> |
(1) Hvis et program vedrører mere end én fond, skal der indsendes en separat betalingsanmodning for hver af fondene.
(2) Forkortelsesliste:
type: N=tal, D=dato, S=streng, C=afkrydsningsfelt, P=procentdel, B=boolesk, Cu=valuta
input: M=manuelt, S=valgt, G=systemskabt
(3) Regnskabsårets første dag, indkodes automatisk af det elektroniske system.
(4) Hvad angår EHFF, finder medfinansiering kun anvendelse på »Samlede støtteberettigede offentlige udgifter«. Når der er tale om EHFF, vil beregningsgrundlaget i denne model automatisk blive ændret til »Offentlige«.
Tillæg: Oplysninger om programbidrag, der er udbetalt til finansielle instrumenter, jf. artikel 86 i forordningen, og som er medtaget i betalingsanmodningerne (kumulativt fra programmets start)
|
|
Beløb, der er medtaget i den første betalingsanmodning og udbetalt til det finansielle instrument i overensstemmelse med artikel 86 (højst [25 %] af det samlede programbidrag, der er afsat til de(t) finansielle instrument(er) i den relevante finansieringsaftale) |
Tilsvarende modregnet beløb, som omhandlet i artikel 86, stk. 3 (1) |
||
|
(A) |
(B) |
(C) |
(D) |
|
|
Prioritet |
Samlet programbidrag, der er udbetalt til finansielle instrumenter |
Tilsvarende offentligt bidrag |
Samlet programbidrag, der faktisk er udbetalt — eller i forbindelse med garantier er indgået forpligtelse for — som støtteberettigede udgifter som omhandlet i artikel 86 |
Tilsvarende offentligt bidrag |
|
Prioritet 1 |
|
|
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Overgangsregioner |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Mere udviklede regioner |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Regioner i den yderste periferi |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Nordlige tyndtbefolkede regioner |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Prioritet 2 |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Mindre udviklede regioner |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Overgangsregioner |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Mere udviklede regioner |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Regioner i den yderste periferi |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Nordlige tyndtbefolkede regioner |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Prioritet 3 |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Mindre udviklede regioner |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Overgangsregioner |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Mere udviklede regioner |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Regioner i den yderste periferi |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Nordlige tyndtbefolkede regioner |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Tilsammen |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
Modellen tilpasses automatisk på grundlag af CCI-nr. F.eks.: For programmer, der ikke indeholder regionskategorier (Samhørighedsfonden, ETS, EHFF, hvis det er relevant), eller programmer, der ikke graduerer medfinansieringssatserne i en prioritet (specifik målsætning), ser tabellen ud som følger:
|
|
Beløb, der er medtaget i den første betalingsanmodning og udbetalt til det finansielle instrument i overensstemmelse med artikel 86 (højst [25 %] af det samlede programbidrag, der er afsat til de(t) finansielle instrument(er) i den relevante finansieringsaftale) |
Tilsvarende modregnet beløb, som omhandlet i artikel 86, stk. 3 (2) |
||
|
(A) |
(B) |
(C) |
(D) |
|
|
Prioritet |
Samlet programbidrag, der er udbetalt til finansielle instrumenter |
Tilsvarende offentligt bidrag |
Samlet programbidrag, der faktisk er udbetalt — eller i forbindelse med garantier er indgået forpligtelse for — som støtteberettigede udgifter som omhandlet i artikel 86 |
Tilsvarende offentligt bidrag |
|
Prioritet 1 |
|
|
|
|
|
Prioritet 2 |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Prioritet 3 |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
|
|
|
|
|
|
Tilsammen |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
eller
Gælder kun for fondene AMIF/FIS og IGFV.
|
|
Beløb, der er medtaget i den første betalingsanmodning og udbetalt til det finansielle instrument i overensstemmelse med artikel 86 (højst [25 %] af det samlede programbidrag, der er afsat til de(t) finansielle instrument(er) i den relevante finansieringsaftale) |
Tilsvarende modregnet beløb, som omhandlet i artikel 86, stk. 3 (3) |
||
|
(A) |
(B) |
(C) |
(D) |
|
|
|
Samlet programbidrag, der er udbetalt til finansielle instrumenter |
Tilsvarende offentligt bidrag |
Samlet programbidrag, der faktisk er udbetalt — eller i forbindelse med garantier er indgået forpligtelse for — som støtteberettigede udgifter som omhandlet i artikel 86 |
Tilsvarende offentligt bidrag |
|
Specifik målsætning 1 |
|
|
|
|
|
Aktionstype nr. 1 [Henvisning til artikel 8, stk. 1, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Specifik målsætning 2 |
|
|
|
|
|
Aktionstype nr. 1 [Henvisning til artikel 8, stk. 1, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Specifik målsætning 3 |
|
|
|
|
|
Aktionstype nr. 1 [Henvisning til artikel 8, stk. 1, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
Tilsammen |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
(1) Dette beløb må ikke medtages i betalingsanmodningen.
(2) Dette beløb må ikke medtages i betalingsanmodningen.
(3) Dette beløb må ikke medtages i betalingsanmodningen.
BILAG XX
Model for regnskabet — artikel 92, stk. 1, litra a)
REGNSKAB FOR REGNSKABSÅRET
|
<type=»D« – type=»D« input=»S«> |
EUROPA-KOMMISSIONEN
|
Berørt fond (1): |
<type=»S« input=»S«> (2) |
|
Kommissionens reference (CCI-nr.): |
<type=»S« input=»S«> |
|
Programmets titel: |
<type=»S« input=»G«> |
|
Kommissionens afgørelse: |
<type=»S« input=»G«> |
|
Dato for Kommissionens afgørelse: |
<type=»D« input=»G«> |
|
Regnskabsversion: |
<type=»S« input=»G«> |
|
Dato for indgivelse af regnskabet: |
<type=»D« input=»G«> |
|
National reference (valgfri): |
<type=»S« maxlength=»250« input=»M«> |
ERKLÆRING
Den forvaltningsmyndighed, der er ansvarlig for programmet, bekræfter herved, at:
|
14. |
1) regnskabet er fuldstændigt nøjagtigt og retvisende, og at de udgifter, der er posteret i regnskaberne, er i overensstemmelse med gældende ret og er lovlige og formelt rigtige |
|
15. |
2) bestemmelserne i de fondsspecifikke forordninger, artikel 62, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. [finansforordningen], og artikel 68, litra a)-e), i forordningen er overholdt |
|
16. |
3) bestemmelserne i artikel 76 vedrørende dokumenternes tilgængelighed er overholdt. |
|
Repræsentant for forvaltningsmyndigheden: |
<type=»S« input=»G«> |
(1) Hvis et program vedrører mere end én fond, skal der indsendes separate regnskaber for hver fond.
(2) Forkortelsesliste:
type: N=tal, D=dato, S=streng, C=afkrydsningsfelt, P=procentdel, B=boolesk, Cu=valuta
input: M=manuelt, S=valgt, G=systemskabt
Tillæg 1: Beløb, der er posteret i forvaltningsmyndighedens/regnskabsfunktionens regnskabssystemer
|
Prioritet |
Samlede støtteberettigede udgifter, der er posteret i regnskabssystemerne hos det organ, der varetager regnskabsfunktionen, og som er medtaget i den endelige betalingsanmodning for regnskabsåret, som omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra a) (A) |
Beløbet for teknisk bistand som omhandlet i artikel 85, stk. 3, litra b) (B) |
Samlet tilsvarende offentlige bidrag, som er udbetalt eller skal udbetales som omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra a) (C) |
|
Prioritet 1 |
|
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Overgangsregioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Mere udviklede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Regioner i den yderste periferi |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Nordlige tyndtbefolkede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Prioritet 2 |
|
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Overgangsregioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Mere udviklede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Regioner i den yderste periferi |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Nordlige tyndtbefolkede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Prioritet 3 |
|
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Overgangsregioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Mere udviklede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Regioner i den yderste periferi |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Nordlige tyndtbefolkede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Prioritet 4 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
|
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
|
Overgangsregioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Mere udviklede regioner |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
|
Regioner i den yderste periferi |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
|
Nordlige tyndtbefolkede regioner |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
|
Tilsammen |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
eller
Gælder kun for fondene AMIF/FIS og IGFV.
|
Specifik målsætning |
Samlede støtteberettigede udgifter, der er posteret i forvaltningsmyndighedens regnskabssystemer, og som er medtaget i betalingsanmodninger indgivet til Kommissionen (A) |
Samlede tilsvarende offentlige udgifter, som er afholdt i forbindelse med gennemførelsen af operationer (B) |
|
Specifik målsætning 1 |
|
|
|
Aktionstype nr. 1 [Henvisning til artikel 8, stk. 1, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Aktionstype nr. 2 [Henvisning til artikel 8, stk. 2, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Aktionstype nr. 3 [Henvisning til artikel 8, stk. 3 og stk. 4, i AMIF-/FIS-/IGFV-forordningen] |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Aktionstype nr. 4 [Henvisning til artikel 14 og 15 i AMIF-forordningen] |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Specifik målsætning 2 |
|
|
|
Aktionstype nr. 1 [Henvisning til artikel 8, stk. 1, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Aktionstype nr. 2 [Henvisning til artikel 8, stk. 2, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Aktionstype nr. 3 [Henvisning til artikel 8, stk. 3 og stk. 4, i AMIF-/FIS-/IGFV-forordningen] |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
Modellen tilpasses automatisk på grundlag af CCI-nr. F.eks.: For programmer, der ikke indeholder regionskategorier (Samhørighedsfonden, ETS, EHFF, hvis det er relevant), eller programmer, der ikke graduerer medfinansieringssatserne i en prioritet (specifik målsætning), ser tabellen ud som følger:
|
Prioritet |
Samlede støtteberettigede udgifter, der er posteret i regnskabssystemerne hos det organ, der varetager regnskabsfunktionen, og som er medtaget i den endelige betalingsanmodning for regnskabsåret, som omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra a) (A) |
Beløbet for teknisk bistand som omhandlet i artikel 85, stk. 3, litra b) (B) |
Samlet tilsvarende offentlige bidrag, som er udbetalt eller skal udbetales som omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra a) (C) |
|
Prioritet 1 |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Prioritet 2 |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Prioritet 3 |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Tilsammen |
<type=»Cu« input=»G«> |
|
<type=»Cu« input=»G«> |
Tillæg 2: Beløb, der er trukket tilbage i løbet af regnskabsåret
|
Prioritet |
TILBAGETRÆKNINGER |
|
|
|
Samlede støtteberettigede udgifter, som er medtaget i anmodninger om mellemliggende betaling |
Tilsvarende offentligt bidrag |
|
|
(A) |
(B) |
|
Prioritet 1 |
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Overgangsregioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Mere udviklede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Regioner i den yderste periferi |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Nordlige tyndtbefolkede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Prioritet 2 |
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Overgangsregioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Mere udviklede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Regioner i den yderste periferi |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Nordlige tyndtbefolkede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Prioritet 3 |
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Overgangsregioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Mere udviklede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Regioner i den yderste periferi |
|
|
|
Nordlige tyndtbefolkede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Prioritet 4 |
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
|
Overgangsregioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Mere udviklede regioner |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
|
Regioner i den yderste periferi |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Nordlige tyndtbefolkede regioner |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
|
TILSAMMEN |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
|
Opsplitning af beløb, der er trukket tilbage i regnskabsåret, opdelt på regnskabsår for erklæring om de tilsvarende udgifter |
||
|
Vedrørende det regnskabsår, der afsluttes den 30. juni XX … (i alt) |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Heraf navnlig beløb, som er blevet korrigeret som følge af revision af operationer |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Vedrørende regnskabsåret, som afsluttes den 30. juni … (i alt) |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Heraf navnlig beløb, som er blevet korrigeret som følge af revision af operationer |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
Modellen tilpasses automatisk på grundlag af CCI-nr. F.eks.: For programmer, der ikke indeholder regionskategorier (Samhørighedsfonden, ETS, EHFF, hvis det er relevant), eller programmer, der ikke graduerer medfinansieringssatserne i en prioritet (specifik målsætning), ser tabellen ud som følger:
|
Prioritet |
TILBAGETRÆKNINGER |
|
|
|
Samlede støtteberettigede udgifter, som er medtaget i betalingsanmodninger |
Tilsvarende offentligt bidrag |
|
|
(A) |
(B) |
|
Prioritet 1 |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Prioritet 2 |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Prioritet 3 |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
TILSAMMEN |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
|
Opsplitning af beløb, der er trukket tilbage i regnskabsåret, opdelt på regnskabsår for erklæring om de tilsvarende udgifter |
||
|
Vedrørende det regnskabsår, der afsluttes den 30. juni XX … (i alt) |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Heraf navnlig beløb, som er blevet korrigeret som følge af revision af operationer |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Vedrørende regnskabsåret, som afsluttes den 30. juni … (i alt) |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Heraf navnlig beløb, som er blevet korrigeret som følge af revision af operationer |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
eller
Gælder kun for fondene AMIF/FIS og IGFV.
|
Specifik målsætning |
TILBAGETRÆKNINGER |
|
|
|
Samlede støtteberettigede udgifter, som er medtaget i betalingsanmodninger |
Tilsvarende offentlige udgifter |
|
|
(A) |
(B) |
|
Specifik målsætning 1 |
|
|
|
Aktionstype nr. 1 [Henvisning til artikel 8, stk. 1, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Aktionstype nr. 2 [Henvisning til artikel 8, stk. 2, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Aktionstype nr. 3 [Henvisning til artikel 8, stk. 3 og stk. 4, i AMIF-/FIS-/IGFV-forordningen] |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Aktionstype nr. 4 [Henvisning til artikel 14 og 15 i AMIF-forordningen] |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Specifik målsætning 2 |
|
|
|
Aktionstype nr. 1 [Henvisning til artikel 8, stk. 1, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Aktionstype nr. 2 [Henvisning til artikel 8, stk. 2, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Aktionstype nr. 3 [Henvisning til artikel 8, stk. 3 og stk. 4, i AMIF-/FIS-/IGFV-forordningen] |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Specifik målsætning 3 |
|
|
|
Aktionstype nr. 1 [Henvisning til artikel 8, stk. 1, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Aktionstype nr. 2 [Henvisning til artikel 8, stk. 2, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Aktionstype nr. 3 [Henvisning til artikel 8, stk. 3 og stk. 4, i AMIF-/FIS-/IGFV-forordningen] |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
I alt |
|
|
|
Aktionstype nr. 1 [Henvisning til artikel 8, stk. 1, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
|
Aktionstype nr. 2 [Henvisning til artikel 8, stk. 2, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
|
Aktionstype nr. 3 [Henvisning til artikel 8, stk. 3 og stk. 4, i AMIF-/FIS-/IGFV-forordningen] |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
|
Aktionstype nr. 4 [Henvisning til artikel 14 og 15 i AMIF-forordningen] |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
|
TILSAMMEN |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
|
Opsplitning af beløb, der er trukket tilbage i regnskabsåret, opdelt på regnskabsår for erklæring om de tilsvarende udgifter |
||
|
Vedrørende regnskabsåret, som afsluttes den 30. juni … (i alt) |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Heraf navnlig beløb, som er blevet korrigeret som følge af revision af operationer |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Vedrørende regnskabsåret, som afsluttes den 30. juni … (i alt) |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Heraf navnlig beløb, som er blevet korrigeret som følge af revision af operationer |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
Tillæg 2: Programbidrag, der er udbetalt til finansielle instrumenter (kumulativt fra programmets start) — artikel 86
|
|
Beløb, der er medtaget i den første betalingsanmodning og udbetalt til det finansielle instrument i overensstemmelse med artikel 86 (højst [25 %] af det samlede programbidrag, der er afsat til de(t) finansielle instrument(er) i den relevante finansieringsaftale) |
Tilsvarende modregnet beløb, som omhandlet i artikel 86, stk. 3 (1) |
||
|
(A) |
(B) |
(C) |
(D) |
|
|
Prioritet |
Samlet programbidrag, der er udbetalt til finansielle instrumenter |
Tilsvarende offentligt bidrag |
Samlet programbidrag, der faktisk er udbetalt — eller i forbindelse med garantier er indgået forpligtelse for — som støtteberettigede udgifter som omhandlet i artikel 86 |
Tilsvarende offentligt bidrag |
|
Prioritet 1 |
|
|
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Overgangsregioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Mere udviklede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Regioner i den yderste periferi |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Nordlige tyndtbefolkede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Prioritet 2 |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Mindre udviklede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Overgangsregioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Mere udviklede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Regioner i den yderste periferi |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Nordlige tyndtbefolkede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Prioritet 3 |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Mindre udviklede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Overgangsregioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Mere udviklede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Regioner i den yderste periferi |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Nordlige tyndtbefolkede regioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Prioritet 4 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
|
|
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
|
Overgangsregioner |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Mere udviklede regioner |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
|
Regioner i den yderste periferi |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
|
Nordlige tyndtbefolkede regioner |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
|
Tilsammen |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
Modellen tilpasses automatisk på grundlag af CCI-nr. F.eks.: For programmer, der ikke indeholder regionskategorier (Samhørighedsfonden, ETS, EHFF, hvis det er relevant), eller programmer, der ikke graduerer medfinansieringssatserne i en prioritet (specifik målsætning), ser tabellen ud som følger:
|
|
Beløb, der er medtaget i den første betalingsanmodning og udbetalt til det finansielle instrument i overensstemmelse med artikel 86 (højst [25 %] af det samlede programbidrag, der er afsat til de(t) finansielle instrument(er) i den relevante finansieringsaftale) |
Tilsvarende modregnet beløb, som omhandlet i artikel 86, stk. 3 (2) |
||
|
(A) |
(B) |
(C) |
(D) |
|
|
Prioritet |
Programbidrag, der er udbetalt til finansielle instrumenter |
Tilsvarende offentligt bidrag |
Samlet programbidrag, der faktisk er udbetalt — eller i forbindelse med garantier er indgået forpligtelse for — som støtteberettigede udgifter som omhandlet i artikel 86 |
Tilsvarende offentligt bidrag |
|
Prioritet 1 |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Prioritet 2 |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Prioritet 3 |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
|
|
|
|
|
|
Tilsammen |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
eller
Gælder kun for fondene AMIF/FIS og IGFV.
|
|
Beløb, der er medtaget i den første betalingsanmodning og udbetalt til det finansielle instrument i overensstemmelse med artikel 86 (højst [25 %] af det samlede programbidrag, der er afsat til de(t) finansielle instrument(er) i den relevante finansieringsaftale) |
Tilsvarende modregnet beløb, som omhandlet i artikel 86, stk. 3 (3) |
||
|
(A) |
(B) |
(C) |
(D) |
|
|
|
Samlet programbidrag, der er udbetalt til finansielle instrumenter |
Tilsvarende offentligt bidrag |
Samlet programbidrag, der faktisk er udbetalt — eller i forbindelse med garantier er indgået forpligtelse for — som støtteberettigede udgifter som omhandlet i artikel 86 |
Tilsvarende offentligt bidrag |
|
Specifik målsætning 1 |
|
|
|
|
|
Aktionstype nr. 1 [Henvisning til artikel 8, stk. 1, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Specifik målsætning 2 |
|
|
|
|
|
Aktionstype nr. 1 [Henvisning til artikel 8, stk. 1, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Specifik målsætning 3 |
|
|
|
|
|
Aktionstype nr. 1 [Henvisning til artikel 8, stk. 1, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
<type=»Cu« input=»M«> |
|
Tilsammen |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
<type=»Cu« input=»G«> |
(1) Dette beløb må ikke medtages i betalingsanmodningerne.
(2) Dette beløb må ikke medtages i betalingsanmodningerne.
(3) Dette beløb må ikke medtages i betalingsanmodningen.
Tillæg 4: Afstemning mellem udgifter — artikel 92
|
Prioritet |
Samlede støtteberettigede udgifter, som er medtaget i betalingsanmodning er indgivet til Kommissionen |
Udgifter, der er anmeldt i overensstemmelse med forordningens artikel 92 |
Difference |
Bemærkninger (obligatorisk, hvis der er en difference) |
|||
|
Samlede støtteberettigede udgifter afholdt af støttemodtagerne og udbetalt i forbindelse med gennemførelsen af operationer |
Samlet offentligt bidrag, som er udbetalt eller skal udbetales i forbindelse med gennemførelsen af operationer |
Samlede støtteberettigede udgifter, der er posteret i regnskabsfunktionens regnskabssystemer, og som er medtaget i betalingsanmodninger indgivet til Kommissionen |
Samlet tilsvarende bidrag, som er udbetalt eller skal udbetales i forbindelse med gennemførelsen af operationer |
(E=A-C) |
(F=B-D) |
|
|
|
(A) |
(B) |
(C) |
(D) |
(E) |
(F) |
(G) |
|
|
Prioritet 1 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="S" maxlength="500" input="M"> |
|
Overgangsregioner |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="S" maxlength="500" input="M"> |
|
Mere udviklede regioner |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="S" maxlength="500" input="M"> |
|
Regioner i den yderste periferi |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="S" maxlength="500" input="M"> |
|
Nordlige tyndtbefolkede regioner |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="S" maxlength="500" input="M"> |
|
Prioritet 2 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="S" maxlength="500" input="M"> |
|
Overgangsregioner |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="S" maxlength="500" input="M"> |
|
Mere udviklede regioner |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="S" maxlength="500" input="M"> |
|
Regioner i den yderste periferi |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="S" maxlength="500" input="M"> |
|
Nordlige tyndtbefolkede regioner |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="S" maxlength="500" input="M"> |
|
Prioritet 3 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
|
|
|
|
|
|
|
|
Mindre udviklede regioner |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
|
|
Overgangsregioner |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
|
|
Mere udviklede regioner |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
|
|
Regioner i den yderste periferi |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
|
|
Nordlige tyndtbefolkede regioner |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tilsammen |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
|
|
Heraf beløb, som er blevet korrigeret i de nuværende regnskaber som følge af revision |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
||||
eller
Gælder kun for fondene AMIF/FIS og IGFV.
|
Specifik målsætning |
Samlede støtteberettigede udgifter, som er medtaget i betalingsanmodning er indgivet til Kommissionen |
Udgifter, der er anmeldt i overensstemmelse med forordningens artikel 92 |
Difference |
Bemærkninger (obligatorisk, hvis der er en difference) |
|||
|
Samlede støtteberettigede udgifter afholdt af støttemodtagerne og udbetalt i forbindelse med gennemførelsen af operationer |
Samlet offentligt bidrag, som er udbetalt eller skal udbetales i forbindelse med gennemførelsen af operationer |
Samlede støtteberettigede udgifter, der er posteret i regnskabsfunktionens regnskabssystemer, og som er medtaget i betalingsanmodninger indgivet til Kommissionen |
Samlet tilsvarende bidrag, som er udbetalt eller skal udbetales i forbindelse med gennemførelsen af operationer |
(E=A-C) |
Samlede støtteberettigede udgifter afholdt af støttemodtagerne og udbetalt i forbindelse med gennemførelsen af operationer |
Samlet offentligt bidrag, som er udbetalt eller skal udbetales i forbindelse med gennemførelsen af operationer |
|
|
(A) |
(B) |
(C) |
(D) |
(E) |
(A) |
(B) |
|
|
Specifik målsætning 1 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Aktionstype nr. 1 [Henvisning til artikel 8, stk. 1, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="S" maxlength="500" input="M"> |
|
Aktionstype nr. 2 [Henvisning til artikel 8, stk. 2, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="S" maxlength="500" input="M"> |
|
Aktionstype nr. 3 [Henvisning til artikel 8, stk. 3 og stk. 4, i AMIF-/FIS-/IGFV-forordningen] |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="S" maxlength="500" input="M"> |
|
Aktionstype nr. 4 [Henvisning til artikel 14 og 15 i AMIF-forordningen] |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="S" maxlength="500" input="M"> |
|
Specifik målsætning 2 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Aktionstype nr. 1 [Henvisning til artikel 8, stk. 1, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="S" maxlength="500" input="M"> |
|
Aktionstype nr. 2 [Henvisning til artikel 8, stk. 2, i AMIF-/FIS-/GFI-forordningen] |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="S" maxlength="500" input="M"> |
|
Aktionstype nr. 3 [Henvisning til artikel 8, stk. 3 og stk. 4, i AMIF-/FIS-/IGFV-forordningen] |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="S" maxlength="500" input="M"> |
|
Osv. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Tilsammen |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
|
|
Heraf beløb, som er blevet korrigeret i de nuværende regnskaber som følge af revision |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
||||
Modellen tilpasses automatisk på grundlag af CCI-nr. F.eks.: For programmer, der ikke indeholder regionskategorier (Samhørighedsfonden, ETS, EHFF, hvis det er relevant), eller programmer, der ikke graduerer medfinansieringssatserne i en prioritet (specifik målsætning), ser tabellen ud som følger:
|
Prioritet |
Samlede støtteberettigede udgifter, som er medtaget i betalingsanmodning er indgivet til Kommissionen |
Udgifter, der er anmeldt i overensstemmelse med forordningens artikel XX |
Difference |
Bemærkninger (obligatorisk, hvis der er en difference) |
|||
|
Samlede støtteberettigede udgifter afholdt af støttemodtagerne og udbetalt i forbindelse med gennemførelsen af operationer |
Samlet offentligt bidrag, som er udbetalt eller skal udbetales i forbindelse med gennemførelsen af operationer |
Samlede støtteberettigede udgifter, der er posteret i regnskabsfunktionens regnskabssystemer, og som er medtaget i anmodninger om mellemliggende betaling indgivet til Kommissionen |
Samlet tilsvarende bidrag, som er udbetalt eller skal udbetales i forbindelse med gennemførelsen af operationer |
(E=A-C) |
(F=B-D) |
|
|
|
(A) |
(B) |
(C) |
(D) |
(E) |
(F) |
(G) |
|
|
Prioritet 1 |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="S" maxlength="500" input="M"> |
|
Prioritet 2 |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="S" maxlength="500" input="M"> |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tilsammen |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
<type="Cu" input="G"> |
|
|
Heraf beløb, som er blevet korrigeret i de nuværende regnskaber som følge af revision |
<type="Cu" input="M"> |
<type="Cu" input="M"> |
|
||||
BILAG XXI
Fastsættelse af niveauet for de finansielle korrektioner: finansielle korrektioner til fast takst eller ekstrapolerede finansielle korrektioner — artikel 98, stk. 1
Elementer ved anvendelse af ekstrapoleret korrektion
Ved anvendelse af ekstrapoleret finansiel korrektion ekstrapoleres resultaterne af undersøgelsen af den repræsentative stikprøve til resten af den population, hvorfra stikprøven er udtaget, med henblik på at fastlægge den finansielle korrektion.
Elementer, der tages i betragtning ved anvendelsen af en korrektion til fast takst
|
a) |
grovheden i den eller de alvorlige mangler i forhold til forvaltnings- og kontrolsystemet som helhed |
|
b) |
hyppigheden og udbredelsen af den eller de alvorlige mangler |
|
c) |
omfanget af den finansielle skade på EU-budgettet. |
Niveauet for den finansielle korrektion til fast takst fastsættes som følger:
|
a) |
hvis den eller de alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemet er så grundlæggende, hyppige eller udbredte, at dette indebærer en fuldstændig fejlfunktion i systemet, der giver anledning til at betvivle lovligheden og den formelle rigtighed af alle pågældende udgifter, anvendes en fast takst på 100 % |
|
b) |
hvis den eller de alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemet er så hyppige og udbredte, at dette indebærer en særdeles alvorlig fejlfunktion i systemet, der giver anledning til at betvivle lovligheden og den formelle rigtighed af en meget stor andel af de pågældende udgifter, anvendes en fast takst på 25 % |
|
c) |
hvis den eller de alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemet skyldes, at systemet ikke har fungeret, eller at det har fungeret så ringe eller så sporadisk, at dette indebærer en særdeles alvorlig fejlfunktion i systemet, der giver anledning til at betvivle lovligheden og den formelle rigtighed af en meget stor andel af de pågældende udgifter, anvendes en fast takst på 10 % |
|
d) |
hvis den eller de alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemet skyldes, at systemet ikke har fungeret ensartet, og at dette giver anledning til at betvivle lovligheden og den formelle rigtighed af en meget stor andel af de pågældende udgifter, anvendes en fast takst på 5 % |
Hvis den eller de samme alvorlige mangler konstateres i et regnskabsår som følge af, at de ansvarlige myndigheder i et tidligere regnskabsår ikke har truffet passende korrigerende foranstaltninger efter anvendelsen af en finansiel korrektion, kan korrektionssatsen, som følge af den eller de vedvarende alvorlige mangler, øges til et niveau, der ikke overstiger den nærmeste højere kategori.
BILAG XXII
Metode til tildeling af globale midler pr. medlemsstat — artikel 103, stk. 2
Tildelingsmetode for mindre udviklede regioner, der er støtteberettigede under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst — artikel 102, stk. 2, litra a)
|
1. |
Hver medlemsstats tildeling svarer til summen af tildelingerne til hver af dens støtteberettigede regioner beregnet som følger:
|
Tildelingsmetode for overgangsregioner, der er støtteberettigede under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst — artikel 102, stk. 2, litra b)
|
2. |
Hver medlemsstats tildeling svarer til summen af tildelingerne til hver af dens støtteberettigede regioner beregnet som følger:
|
Tildelingsmetode for mere udviklede regioner, der er støtteberettigede under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst — artikel 102, stk. 2, litra c)
|
3. |
Den samlede indledende teoretiske finansieringsramme fås ved at multiplicere støtteintensiteten pr. indbygger pr. år på 18 EUR med den støtteberettigede befolkning. |
|
4. |
Hver enkelt berørt medlemsstats andel er summen af dens støtteberettigede regioners andele, der bestemmes efter følgende kriterier, der vægtes som anført:
|
|
5. |
Til de beløb pr. NUTS 2-region, der fremkommer i henhold til punkt 4, lægges i givet fald et beløb på 1 EUR pr. ton CO2 -ækvivalenter pr. år, gældende for befolkningen i regionens andel af antallet af ton CO2 -ækvivalenter, hvormed medlemsstaten overskrider de mål for drivhusgasemissioner uden for ordningen for handel med drivhusgasemissioner for 2030 som foreslået af Kommissionen i 2016. |
|
6. |
Til de beløb pr. NUTS 2-region, der fremkommer i henhold til punkt 5, lægges et beløb, der fremkommer ved tildeling af en præmie på 400 EUR pr. person pr. år, gældende for befolkningen i regionens andel af nettomigration fra tredjelande til den pågældende medlemsstat siden den 1. januar 2013. |
Tildelingsmetode for de medlemsstater, der er berettiget til midler fra Samhørighedsfonden — artikel 102, stk. 3
|
7. |
Finansieringsrammen fås ved at multiplicere den gennemsnitlige støtteintensitet pr. indbygger pr. år på 62,9 EUR med den støtteberettigede befolkning. Hver støtteberettiget medlemsstats tildeling af denne teoretiske finansieringsramme svarer til en procentsats baseret på dens befolkningstal, areal og nationale velstand og beregnes således:
For hver støtteberettiget medlemsstat må Samhørighedsfondens andel ikke overstige en tredjedel af den samlede tildeling minus tildelingen for målet om europæisk territorial udvikling efter anvendelse af punkt 10-16. Denne justering vil stige forholdsmæssigt for alle andre overførsler som følge af punkt 1-6. |
Tildelingsmetode for målet om europæisk territorialt samarbejde — artikel 9
|
8. |
Tildelingen af midler pr. medlemsstat til dækning af grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde og samarbejde med regionerne i den yderste periferi fastsættes som den vægtede sum af de andele, der fastsættes efter følgende kriterier og vægtes som anført:
Den grænseoverskridende komponents andel svarer til summen af vægtningerne af kriterierne i litra a) og b). Den tværnationale komponents andel svarer til summen af vægtningerne af kriterierne i litra c), d) og e). Andelen for samarbejdet med regionerne i den yderste peroferi svarer til summen af vægtningerne af kriterierne i litra f). |
Tildelingsmetode for den supplerende støtte til regioner i den yderste periferi, der er fastlagt i artikel 349 i TEUF, og de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsesakten af 1994 — artikel 104, stk. 1, litra e)
|
9. |
Der vil blive afsat en supplerende særlig tildeling svarende til en støtteintensitet på 30 EUR pr. indbygger pr. år til NUTS 2-regionerne i den yderste periferi og de nordlige tyndtbefolkede NUTS 2-regioner. Denne tildeling vil blive fordelt pr. region og medlemsstat i forhold til den samlede befolkning i disse regioner. |
Minimums- og maksimumsniveauer for overførsler fra fondene til støtte for økonomisk, social og territorial samhørighed
|
10. |
For at bidrage til, at samhørighedsfinansieringen i passende omfang koncentreres om de mindst udviklede regioner og medlemsstater, og at ulighederne i de gennemsnitlige støtteintensiteter pr. indbygger reduceres, fastsættes det maksimale niveau (loft) for overførsel fra fondene til hver enkelt medlemsstat til en procentdel af medlemsstatens BNP, hvorved der fremkommer følgende procentsatser:
|
|
11. |
De regler, der er beskrevet i punkt 10, må ikke føre til tildelinger pr. medlemsstat, der er højere end 108 % af deres niveau i faste priser for programmeringsperioden 2014-2020. Denne justering anvendes forholdsmæssigt på alle overførsler (bortset fra målet om europæisk territorial udvikling) til den pågældende medlemsstat med henblik på at opnå den maksimale overførsel. |
|
12. |
Den mindste samlede tildeling fra fondene for en medlemsstat svarer til 76 % af dens individuelle samlede tildeling i 2014-2020. De justeringer, der er nødvendige for at opfylde dette krav, anvendes forholdsmæssigt på tildelingerne fra fondene med fradrag af tildelingerne under målet om europæisk territorialt samarbejde. |
|
13. |
Den maksimale samlede tildeling fra fondene for en medlemsstat, hvis gennemsnitlige BNI pr. indbygger (i KKS) er på mindst 120 % af gennemsnittet i EU-27, svarer til dens individuelle samlede tildeling i 2014-2020. De justeringer, der er nødvendige for at opfylde dette krav, anvendes forholdsmæssigt på tildelingerne fra fondene med fradrag af tildelingen under målet om europæisk territorialt samarbejde. |
Supplerende bestemmelser
|
14. |
For alle regioner, som i forbindelse med programmeringsperioden 2014-2020 blev klassificeret som mindre udviklede regioner, men hvis BNP pr. indbygger er over 75 % af gennemsnittet i EU-27, svarer det laveste støtteniveau pr. år under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst til 60 % af deres tidligere vejledende gennemsnitlige årlige tildeling under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, som er beregnet af Kommissionen i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. |
|
15. |
Ingen overgangsregion modtager mindre end det, den ville have modtaget, hvis den havde været en mere udviklet region. |
|
16. |
Der vil blive afsat et beløb på 60 000 000 EUR afsat til Peace Plus-programmet til støtte for fred og forsoning. Derudover skal der afsættes mindst 60 000 000 EUR til Pace Plus-programmet fra tildelingen til Irland under målsætningen om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) til videreførelse af nord-syd-samarbejde på tværs af grænserne. |
Anvendelsen af stk. 1-16 vil medføre følgende tildelinger til medlemsstaterne:
|
|
2018-priser |
Løbende priser |
|
BE |
2 443 732 247 |
2 754 198 305 |
|
BG |
8 929 511 492 |
10 081 635 710 |
|
CZ |
17 848 116 938 |
20 115 646 252 |
|
DK |
573 517 899 |
646 380 972 |
|
DE |
15 688 212 843 |
17 681 335 291 |
|
EE |
2 914 906 456 |
3 285 233 245 |
|
IE |
1 087 980 532 |
1 226 203 951 |
|
EL |
19 239 335 692 |
21 696 841 512 |
|
ES |
34 004 950 482 |
38 325 138 562 |
|
FR |
16 022 440 880 |
18 058 025 615 |
|
HR |
8 767 737 011 |
9 888 093 817 |
|
IT |
38 564 071 866 |
43 463 477 430 |
|
CY |
877 368 784 |
988 834 854 |
|
LV |
4 262 268 627 |
4 812 229 539 |
|
LT |
5 642 442 504 |
6 359 291 448 |
|
LU |
64 879 682 |
73 122 377 |
|
HU |
17 933 628 471 |
20 247 570 927 |
|
MT |
596 961 418 |
672 802 893 |
|
NL |
1 441 843 260 |
1 625 023 473 |
|
AT |
1 279 708 248 |
1 442 289 880 |
|
PL |
64 396 905 118 |
72 724 130 923 |
|
PT |
21 171 877 482 |
23 861 676 803 |
|
RO |
27 203 590 880 |
30 765 592 532 |
|
SI |
3 073 103 392 |
3 463 528 447 |
|
SK |
11 779 580 537 |
13 304 565 383 |
|
FI |
1 604 638 379 |
1 808 501 037 |
|
SE |
2 141 077 508 |
2 413 092 535 |
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/875 |
P8_TA(2019)0311
Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden
Europa-Parlamentets beslutning af 27. marts 2019 om Kommissionens delegerede forordning af 14. december 2018 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden (C(2018)08466 — 2018/2996(DEA))
(2021/C 108/48)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2018)08466), |
|
— |
der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, om ændring af Rådets beslutning 2008/381/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og nr. 575/2007/EF og Rådets beslutning 2007/435/EF (1), særlig artikel 16, stk. 2, og artikel 26, stk. 5, |
|
— |
der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 3, |
|
A. |
der henviser til, at det i artikel 1 i Kommissionens delegerede forordning foreslås at ændre bilag II til forordning (EU) nr. 516/2014 ved at tilføje en specifik aktion vedrørende »… oprettelse, udvikling og drift af en passende modtagelse samt indkvarterings- og tilbageholdelsesfaciliteter og respektive tjenester for ansøgere om international beskyttelse eller tredjelandsstatsborgere, som opholder sig i en medlemsstat og ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og/eller ophold…«; |
|
B. |
der henviser til, at det i Kommissionens delegerede forordning foreslås at indføre konceptet »kontrollerede centre« i den pågældende nye specifikke aktion og dermed støtte medlemsstaterne i forbindelse med oprettelse, udvikling og drift af sådanne »kontrollerede centre«; |
|
C. |
der henviser til, at konceptet »kontrollerede centre« er et kontroversielt koncept, hvis lovlighed er tvivlsom, og som ikke findes i EU-retten og ikke er blevet godkendt af de to lovgivere; |
|
D. |
der henviser til, at Parlamentet er af den opfattelse, at et sådant koncept ikke bør finansieres, medmindre og før det er korrekt defineret i en passende retsakt — vedtaget af de to lovgivere — med angivelse af konceptets retsgrundlag, art, formål og mål; |
|
1. |
gør indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og underrette den om, at den delegerede forordning ikke kan træde i kraft; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/876 |
P8_TA(2019)0312
Instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og visumpolitikken
Europa-Parlamentets beslutning af 27. marts 2019 om Kommissionens delegerede forordning af 14. december 2018 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed (C(2018)08465 — 2018/2994(DEA))
(2021/C 108/49)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2018)08465), |
|
— |
der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF (1), særlig artikel 7, stk. 2, og artikel 17, stk. 5, |
|
— |
der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 3, |
|
A. |
der henviser til, at det i artikel 1 i Kommissionens delegerede forordning fastslås, at bilag II til forordning (EU) nr. 515/2014 ændres til at omfatte en specifik handling vedrørende »oprettelse, udvikling og drift, herunder levering af tjenesteydelser som identifikation […] registrering og første modtagelse, af hotspotområder«; |
|
B. |
der henviser til, at det i Kommissionens delegerede forordning foreslås at indføre konceptet »kontrollerede centre« i det pågældende nye specifikke tiltag og dermed støtte medlemsstaterne i forbindelse med levering af tjenesteydelser i sådanne »kontrollerede centre«; |
|
C. |
der henviser til, at konceptet »kontrollerede centre« er et kontroversielt koncept, hvis lovlighed er tvivlsom, og som ikke findes i EU-retten og ikke er blevet godkendt af de to lovgivere; |
|
D. |
der henviser til, at Parlamentet er af den opfattelse, at et sådant koncept ikke bør finansieres, medmindre og før det er korrekt defineret i en passende retsakt — vedtaget af de to lovgivere — med angivelse af konceptets retsgrundlag, art, formål og mål; |
|
1. |
gør indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og underrette den om, at den delegerede forordning ikke kan træde i kraft; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
Torsdag den 28. marts 2019
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/877 |
P8_TA(2019)0319
Fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Kosovo) ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Kosovo (*1)) (COM(2016)0277 — C8–0177/2016 — 2016/0139(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/50)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0277), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0177/2016), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0261/2016), |
|
1. |
vedtager sin holdning ved førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag overtages; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(*1) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/878 |
P8_TA(2019)0320
Kvaliteten af drikkevand ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kvaliteten af drikkevand (omarbejdning) (COM(2017)0753 — C8-0019/2018 — 2017/0332(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure — omarbejdning)
(2021/C 108/51)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0753), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0019/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det tjekkiske Deputeretkammer, det irske parlament, det østrigske Forbundsråd og Det Forenede Kongeriges Underhus, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 12. juli 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 16. maj 2018 (2) fra Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter (3), |
|
— |
der henviser til skrivelse af 18. maj 2018 fra Retsudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 104, stk. 3, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 104 og 59, |
|
— |
der henviser til betænkningen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0288/2018), |
|
A. |
der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer; |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (4) under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 367 af 10.10.2018, s. 107.
(2) EUT C 361 af 5.10.2018, s. 46.
(3) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.
(4) Denne holdning svarer til de ændringer, der blev vedtaget den 23. oktober 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0397).
P8_TC1-COD(2017)0332
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 28. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) …/… om kvaliteten af drikkevand (omarbejdet)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådets direktiv 98/83/EF (4) er blevet ændret væsentligt flere gange (5). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes. |
|
(2) |
Ved Rådets direktiv 98/83/EF fastsættes den retlige ramme for at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Nærværende direktiv bør forfølge det samme mål og give universel adgang til sådant vand for alle i Unionen . Til dette formål er det nødvendigt, at der på EU- plan fastsættes minimumskrav, som alt drikkevand skal overholde. Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sørge for, at drikkevand er frit for mikroorganismer, parasitter og stoffer, der i visse tilfælde udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, og at det opfylder disse minimumskrav. [Ændring 161+187+206+213] |
|
(2a) |
I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 2. december 2015 med titlen: »Kredsløbet lukkes — en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi« bør dette direktiv tilstræbe at fremme vandressourceeffektiviteten og bæredygtigheden af vandressourcer og derved opfylde målene for den cirkulære økonomi. [Ændring 2] |
|
(2b) |
Den menneskelige ret til vand og sanitet blev anerkendt som en menneskeret af FN's generalforsamling den 28. juli 2010, og adgangen til rent drikkevand bør derfor ikke begrænses, fordi slutbrugeren ikke har råd til det. [Ændring 3] |
|
(2c) |
Det er nødvendigt at sikre sammenhæng mellem Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (6) og nærværende direktiv. [Ændring 4] |
|
(2d) |
De i dette direktiv fastsatte krav bør afspejle den nationale situation og de betingelser, som vandleverandørerne er underlagt i medlemsstaterne. [Ændring 5] |
|
(3) |
Det er nødvendigt at udelukke naturligt mineralvand og vand, som er et lægemiddel, fra dette direktivs anvendelsesområde, da vand af den art er omfattet af henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF (7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF (8). Direktiv 2009/54/EF omhandler imidlertid både naturligt mineralvand og kildevand, og det er alene den førstnævnte kategori, som bør undtages fra nærværende direktivs anvendelsesområde. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, tredje afsnit, i direktiv 2009/54/EF bør kildevand overholde bestemmelserne i dette direktiv. Denne forpligtelse bør imidlertid ikke udvides til at omfatte de mikrobiologiske parametre, der er angivet i bilag I, del A, til dette direktiv. Drikkevand fra den offentlige vandforsyning eller private brønde , som aftappes på flasker eller beholdere med henblik på salg eller anvendelse til erhvervsmæssig fremstilling, forarbejdning eller behandling af fødevarer, bør principielt fortsat opfylde bestemmelserne i dette direktiv frem til stedet, hvor kravene skal overholdes (dvs. aftapningspunktet), og derefter betragtes som fødevarer i overensstemmelse med artikel 2, første andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (9). Når de gældende krav til fødevaresikkerhed er opfyldt, bør de kompetente myndigheder i medlemsstaterne have bemyndigelse til at tillade genanvendelse af vand i fødevareforarbejdningsindustrien. [Ændring 6] |
|
(4) |
Efter afslutningen på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand (»Right2Water«) (10) , der havde til formål at opfordre Unionen til at øge indsatsen for at opnå universel adgang til vand, blev en EU-dækkende offentlig høring iværksat, og der blev foretaget en evaluering med henblik på målrettet og effektiv regulering (Refit) af direktiv 98/83/EF (11). Efter dette forløb stod det klart, at der var behov for at ajourføre visse bestemmelser i direktiv 98/83/EF. Der blev udpeget fire områder, hvor der kan opnås forbedringer: listen over kvalitetsbaserede parameterværdier, den begrænsede anvendelse af en risikobaseret tilgang, upræcise bestemmelser om forbrugeroplysning og uensartetheden af systemer til godkendelse af materialer i kontakt med drikkevand og den betydning, som dette har for menneskers sundhed . Dertil kommer, at det europæiske borgerinitiativ om retten til vand påpegede det særskilte problem, at dele af befolkningen og særlig blandt sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper, har begrænset eller slet ikke har adgang til drikkevand til en overkommelig pris , hvilket bl.a. også er påkrævet i henhold til FN's bæredygtighedsmål 6, jf. 2030-dagsordenen. Europa-Parlamentet anerkendte i denne sammenhæng retten til at få adgang til drikkevand for alle i Unionen. Endelig blev der peget på problemet med den generelle mangel på opmærksomhed om vandlækager forårsaget af utilstrækkelige investeringer i vedligeholdelse og fornyelse af vandinfrastrukturen, hvilket også blev påpeget i Den Europæiske Revisionsrets særberetning om vandinfrastruktur (12) , samt af en undertiden utilstrækkelig viden om vandnettene . [Ændring 7] |
|
(4a) |
For at leve op til de ambitiøse mål, der er fastsat i FN's bæredygtighedsmål 6, bør medlemsstaterne være forpligtet til at gennemføre handlingsplaner og sikre en universel og lige adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris for alle inden 2030. [Ændring 8] |
|
(4b) |
Europa-Parlamentet vedtog beslutning af 8. september 2015 om opfølgning på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand (»Right2Water«). [Ændring 9] |
|
(5) |
Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) regionale kontor for Europa foretog en udførlig revision af listen over parametre og parameterværdier, som er fastsat i direktiv 98/83/EF, for at fastslå, om der er behov for at tilpasse disse i lyset af den videnskabelige og tekniske udvikling. Ud fra denne revisions resultater (13) bør der føres kontrol med enteropatogener og Legionella, seks parametre eller parametergrupper bør tilføjes, og tre repræsentative hormonforstyrrende stoffer bør tages i betragtning med forebyggende benchmarkværdier. For tre af disse nye parametre bør der fastlægges parameterværdier, som er strengere end dem, WHO foreslår, men som stadig er gennemførlige, af hensyn til forsigtighedsprincippet. WHO bemærkede for så vidt angår bly, at koncentrationerne bør være så lave som praktisk muligt, og WHO reviderer fortsat værdien for chrom; for begge parametre bør der derfor gælde en overgangsperiode på 10 år, før strengere værdier finder anvendelse. |
|
(5a) |
Drikkevand spiller en grundlæggende rolle i Unionens fortsatte bestræbelser på at øge beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet mod hormonforstyrrende kemikalier. Bestemmelserne om hormonforstyrrende stoffer i dette direktiv er et lovende skridt i overensstemmelse med den ajourførte EU-strategi vedrørende hormonforstyrrende stoffer, som Kommissionen er forpligtet til at gennemføre uden yderligere forsinkelse. [Ændring 11] |
|
(6) |
WHO anbefalede ligeledes, at tre parameterværdier lempes, og fem parametre fjernes fra listen. Disse ændringer anses dog ikke for nødvendige, fordi den risikobaserede tilgang, der blev indført med Kommissionens direktiv (EU) 2015/1787 (14), tillader vandleverandører på visse betingelser at fjerne en parameter fra listen over parametre, som skal kontrolleres. Behandlingsteknikker med henblik på at opfylde disse parameterværdier forefindes allerede. |
|
(6a) |
Når der ikke foreligger tilstrækkelig videnskabelig viden til at bestemme risikoen eller manglen på risiko med hensyn til menneskers sundhed eller den tilladte værdi for et stof, der er til stede i drikkevandet, bør et sådant stof ifølge forsigtighedsprincippet sættes under observation, mens der ventes på tydeligere videnskabelige data. Medlemsstaterne bør derfor udføre en særlig kontrol af sådanne nye parametre. [Ændring 13] |
|
(6b) |
Indikatorparametre har ingen direkte virkning på den offentlige sundhed. De er imidlertid vigtige som et middel til at bestemme, hvordan vandproduktions- og vandforsyningsanlæggene virker, og til at vurdere vandkvaliteten. De kan bidrage til at identificere vandbehandlingsmangler og spiller desuden en vigtig rolle med hensyn til at øge og fastholde forbrugernes tillid til vandkvaliteten. De bør derfor overvåges af medlemsstaterne. [Ændring 14] |
|
(7) |
Hvis det er nødvendigt for at indføre forsigtighedsprincippet fuldt ud og beskytte menneskers sundhed på deres område, bør medlemsstaterne pålægges at fastsætte værdier for yderligere parametre, som ikke er nævnt i bilag I. [Ændring 15] |
|
(8) |
Forebyggende sikkerhedsforanstaltninger og risikobaserede elementer blev kun i begrænset omfang overvejet i direktiv 98/83/EF. De første elementer af en risikobaseret tilgang blev der allerede i 2015 indført ved direktiv (EU) 2015/1787, som ændrede direktiv 98/83/EF, således at medlemsstaterne må dispensere fra deres fastsatte kontrolprogrammer under forudsætning af, at der foretages pålidelige risikovurderinger, som kan bygge på WHO's retningslinjer for drikkevandskvalitet (15). Disse retningslinjer, hvori den såkaldte vandsikkerhedsplan-tilgang fastsættes, er sammen med standard EN 15975-2 om sikkerhed i drikkevandsforsyningen de internationalt anerkendte principper, som fremstillingen, distributionen, kontrollen og analysen af parametre i drikkevand bygger på. De bør opretholdes i nærværende direktiv. For at sikre, at disse principper ikke begrænses til kontrolaspekter, at tid og ressourcer målrettes væsentlige risici og omkostningseffektive foranstaltninger ved forureningskilden, og undgå analyser og bestræbelser inden for ikkerelevante områder, bør der indføres en helhedsorienteret, risikobaseret tilgang i hele forsyningskæden fra indvindingsområdet via distributionsleddet til aftapningsstedet. Denne tilgang bør baseres på den indhentede viden og de gennemførte foranstaltninger i henhold til direktiv 2000/60/EF og bør tage mere effektivt højde for klimaforandringernes indvirkning på vandressourcerne. En risikobaseret tilgang bør bestå af tre dele: for det første medlemsstatens vurdering af farerne i tilknytning til indvindingsområdet (»farevurdering«) i tråd med WHO's Guidelines and Water Safety Plan Manual (16), for det andet en mulighed for vandleverandøren for at tilpasse kontrollen til de største risici (»forsyningsrisikovurdering«) og for det tredje medlemsstatens vurdering af de mulige risici, der kan tilskrives forbrugernes fordelingsnet (f.eks. Legionella eller bly) med særligt fokus på prioriterede lokaliteter (»risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet«). Disse vurderinger bør revideres regelmæssigt, bl.a. som reaktion på trusler fra klimarelaterede ekstreme vejrforhold, kendte ændringer i menneskelige aktiviteter i indvindingsområdet eller som reaktion på kilderelaterede hændelser. Den risikobaserede tilgang sikrer en løbende udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og, vandleverandører og andre interessenter, herunder de ansvarlige for forureningskilder eller forureningsrisikoen. Som en undtagelse bør anvendelsen af den risikobaserede tilgang tilpasses de specifikke begrænsninger for maritime fartøjer, som afsalter vand og befordrer passagerer. Maritime fartøjer, der sejler under europæisk flag, overholder det internationale regelsæt, når de sejler i internationalt farvand. Endvidere findes der særlige begrænsninger for transporten og produktionen af drikkevand om bord, som kræver tilpasning af bestemmelserne i dette direktiv . [Ændring 16] |
|
(8a) |
Ineffektiv brug af vandressourcer, navnlig lækager i vandforsyningsinfrastrukturen, fører til overudnyttelse af sparsomme drikkevandsressourcer. Dette hindrer i høj grad medlemsstaterne i at nå målene i direktiv 2000/60/EF. [Ændring 17] |
|
(9) |
Ved farevurderingen bør tilsigte der anlægges en helhedsorienteret tilgang til risikovurdering med udgangspunkt i det udtrykkelige mål om at gøre fremstillingen af drikkevand mindre behandlingskrævende, eksempelvis ved at mindske belastninger, som forurener – eller risikerer at forurene – vandforekomster, der benyttes til indvinding af drikkevand. Medlemsstaterne bør til dette formål udpege farer og mulige forureningskilder i forbindelse med de pågældende vandforekomster og kontrollere forurenende stoffer, de udpeger som værende relevante, bl.a. på grund af påviste farer (f.eks. mikroplast, nitrater, pesticider eller lægemidler, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF) (17)), på baggrund af disses naturlige forekomst i indvindingsområdet (f.eks. arsen), eller på baggrund af oplysninger fra vandleverandører (f.eks. en brat stigning i en specifik parameter i råvandet). Disse parametre bør i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF fungere som markører, der udløser de kompetente nationale myndigheders foranstaltninger med henblik på at nedbringe belastningen af vandforekomsterne, såsom forebyggende eller afbødende foranstaltninger (herunder forskning med henblik på at forstå sundhedsvirkninger, når det er nødvendigt), beskytte disse vandforekomster og sætte ind over for forureningskilden eller -risikoen i samarbejde med samtlige interessenter, herunder de ansvarlige for forureningskilderne eller de potentielle forureningskilder. Såfremt en medlemsstat via risikovurderingen finder, at et parameter ikke er til stede i et bestemt indvindingsområde (f.eks. fordi stoffet aldrig forekommer i grundvand eller overfladevand), bør medlemsstaten informere de relevante vandleverandører og interessenter give dem lov til at reducere overvågningshyppigheden for det pågældende parameter eller fjerne parameteret fra listen over de parametre, der skal overvåges, uden at foretage en forsyningsrisikovurdering . [Ændring 18] |
|
(10) |
Angående farevurderingen pålægges medlemsstaterne ved direktiv 2000/60/EF at udpege vandforekomster, der anvendes til indvinding af drikkevand, kontrollere dem og træffe de nødvendige foranstaltninger til at undgå, at deres kvalitet forringes, for derigennem at gøre fremstilling af drikkevand mindre behandlingskrævende. For at undgå overlappende forpligtelser bør medlemsstaterne, når de foretager farevurderingen, gøre brug af den kontrol, som udføres i henhold tl artikel 7 og 8 i direktiv 2000/60/EF og bilag V til samme direktiv, og de foranstaltninger, der er indeholdt i deres indsatsprogrammer i medfør af artikel 11 i direktiv 2000/60/EF. |
|
(11) |
Parameterværdierne, som anvendes til at vurdere drikkevandets kvalitet, skal overholdes på det sted, hvor drikkevandet stilles til rådighed for brugeren. Drikkevandets kvalitet kan dog påvirkes af forbrugernes fordelingsnet. WHO bemærker, at i Unionen forårsager Legionella den største sundhedsmæssige byrde af alle vandbårne patogener , navnlig Legionella pneumophila, som er årsag til de fleste tilfælde af legionærsyge i Unionen . Patogenet overføres via varmtvandsanlæg gennem indånding, f.eks. ved brusebade. Forbrugernes fordelingsnet spiller derfor tydeligvis en rolle. Det ville medføre urimeligt høje omkostninger og være i strid med subsidiaritetsprincippet at pålægge en ensidig forpligtelse til at kontrollere dette patogen i alle private og offentlige lokaler, og derfor er en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet bedre egnet til at tackle dette spørgsmål , især med fokus på opprioriterede bygninger . Desuden bør de potentielle risici, der hidrører fra produkter og materialer i kontakt med drikkevand, også tages i betragtning i risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet. Risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet bør derfor bl.a. målrette kontrollen på opprioriterede bygninger, vurdere risici hidrørende fra forbrugerenes fordelingsnet og relaterede produkter og materialer, og verificere ydeevnen af byggevarer i kontakt med drikkevand på grundlag af disses ydeevnedeklaration i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 (18). Oplysninger, som nævnes i artikel 31 og 33 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (19), skal også fremlægges sammen med ydeevnedeklarationen. På grundlag af denne vurdering bør medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der er indført tilstrækkelige kontrol- og forvaltningsforanstaltninger (f.eks. i forbindelse med udbrud) i tråd med WHO's retningslinjer (20), og at migration fra byggevarer stoffer og materialer i kontakt med vand ikke bringer menneskers sundhed i fare. Med forbehold af forordning (EU) nr. 305/2011 gælder det imidlertid, at når disse foranstaltninger indebærer begrænsninger af produkters og materialers fri bevægelighed i Unionen, skal sådanne begrænsninger være behørigt begrundede og åbenlyst forholdsmæssige, og de må ikke udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller skjult begrænsning af handelen mellem medlemsstaterne. [Ændring 19] |
|
(12) |
Med bestemmelserne i direktiv 98/83/EF om kvalitetssikring af behandling, udstyr og materialer lykkedes det ikke at afhjælpe hindringerne for det indre marked med hensyn til fri bevægelighed af byggevarer i kontakt med drikkevand eller give tilstrækkelig beskyttelse med hensyn til menneskers sundhed . Der findes fortsat nationale produktgodkendelser med varierende krav fra den ene medlemsstat til den anden. Dette gør det vanskeligt og bekosteligt for fabrikanter at markedsføre deres produkter i hele Unionen. Den eneste mulighed for effektivt at eliminere tekniske hindringer består i at fastsætte harmoniserede tekniske specifikationer for byggevarer Denne situation skyldes manglen på europæiske minimumsstandarder for hygiejne for alle produkter og materialer i kontakt med drikkevand i henhold til forordning (EU) nr. 305/2011. Denne forordning åbner mulighed , hvilket er afgørende for at opstille europæiske standarder, som harmoniserer metoderne til vurdering sikre fuld gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne. Fjernelse af byggevarer i kontakt med drikkevand, tekniske hindringer og som fastsætter tærskelniveauer eller ydeevneklasser i relation til ydeevneniveauet for en væsentlig egenskab. Til dette formål er en standardiseringsanmodning, hvori der udtrykkeligt anmodes om standardiseringsarbejde i relation til hygiejne og sikkerhed for overensstemmelse mellem alle produkter og materialer i kontakt med drikkevand i henhold til forordning (EU) nr. 305/2011, blevet optaget i arbejdsprogrammet for standardisering for 2017 (21) , og en standard vil blive udstedt senest i 2018. Offentliggørelsen af denne harmoniserede standard i Den Europæiske Unions Tidende vil sikre en rationel beslutningstagning, når sikre byggevarer, som er i kontakt med drikkevand, markedsføres eller gøres tilgængelige på markedet. på EU-niveau kan derfor kun opnås ved at fastsætte minimumskvalitetskrav på EU-niveau. Som følge heraf bør disse bestemmelser styrkes ved hjælp af en procedure for harmonisering af sådanne produkter og materialer. Dette arbejde bør trække på erfaringerne fra og fremskridt opnået af medlemsstater , som følge heraf bør bestemmelserne om udstyr og materialer i kontakt med drikkevand udgå, erstattes delvist af bestemmelser har arbejdet sammen i relation til rsikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet og suppleres af relevante harmoniserede standarder flere år , i en samlet indsats for at opnå lovgivningsmæssig konvergens i henhold til forordning (EU) nr. 305/2011 denne forbindelse . [Ændring 20] |
|
(13) |
Medlemsstaterne bør sørge for, at kontrolprogrammer opstilles til at efterprøve, om drikkevandet opfylder kravene i dette direktiv. Hovedparten af kontrollen med henblik på dette direktiv udføres af vandleverandører , men om nødvendigt bør medlemsstaterne præcisere, hvilke kompetente myndigheder forpligtelserne i medfør af gennemførelsen af dette direktiv påhviler . Vandleverandørerne bør overlades et vist råderum for så vidt angår de parametre, som de kontrollerer med henblik på forsyningsrisikovurderingen. Er en parameter ikke påvist, bør vandleverandøren kunne reducere kontrolhyppigheden af eller helt undlade at kontrollere denne parameter. Forsyningsrisikovurderingen bør anvendes for de fleste parametres vedkommende. Dog bør en liste over centrale parametre altid kontrolleres med en fastsat minimumshyppighed. Ved dette direktiv fastsættes primært bestemmelser vedrørende kontrolhyppighed med henblik på overensstemmelseskontrol og kun i begrænset omfang bestemmelser vedrørende kontrol til operationelle formål. Efter vandleverandørens skøn kan der være behov for yderligere kontrol til operationelle formål for at sikre, at vandbehandlingen fungerer efter hensigten. Vandleverandørene kan i den forbindelse støtte sig til WHO's Guidelines and Water Safety Plan Manual. [Ændring 21] |
|
(14) |
Den risikobaserede tilgang bør med tiden anvendes af alle vandleverandører, også meget små , små og mellemstore vandleverandører, fordi der i evalueringen af direktiv 98/83/EF blev påvist mangler i disse leverandørers gennemførelse af direktivet — i nogle tilfælde skyldtes manglerne omkostningerne ved at udføre unødvendige kontroloperationer – men samtidig give meget små leverandører mulighed for undtagelser. Ved anvendelsen af den risikobaserede tilgang bør hensynet til sikkerhedsbeskyttelsen og hensyn til princippet om at »forureneren betaler« tages i betragtning. I forbindelse med små leverandører bør den kompetente myndighed understøtte kontrolforanstaltningerne gennem levering af ekspertstøtte. [Ændring 188] |
|
(14a) |
For at sikre den bedste beskyttelse af den offentlige sundhed bør medlemsstaterne sikre en klar og afbalanceret fordeling af ansvaret for anvendelsen af den risikobaserede tilgang i overensstemmelse med deres nationale institutionelle og retlig ramme. [Ændring 24] |
|
(15) |
Overholdes dette direktivs krav ikke, bør medlemsstaterne øjeblikkeligt undersøge grunden hertil og sikre, at der snarest muligt træffes de nødvendige udbedrende foranstaltninger til genoprettelse af vandkvaliteten. I tilfælde, hvor vandforsyningen udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, bør denne vandforsyning forbydes, eller også bør brugen af vandet begrænses. Det er desuden vigtigt at præcisere, at medlemsstaterne automatisk bør betragte , og potentielt berørte borgere bør informeres behørigt herom. Medlemsstaterne bør i tilfælde af manglende opfyldelse af minimumskravene til værdier i relation til mikrobiologiske og kemiske parametre som desuden fastslå, om overskridelsen af værdierne udgør en potentiel fare for menneskers sundhed. Med henblik herpå bør medlemsstaterne i særdeleshed tage hensyn til omfanget af niveauet for overskridelsen af minimumskravene samt til den pågældende parametertype. I tilfælde, hvor der er behov for udbedrende foranstaltninger for at genoprette drikkevandets kvalitet, bør foranstaltninger, der afhjælper problemet ved kilden, foretrækkes i overensstemmelse med traktatens artikel 191, stk. 2. [Ændring 25] |
|
(15a) |
Det er vigtigt at forhindre, at forurenet vand udgør en potentiel fare for menneskers sundhed. Derfor bør denne vandforsyning forbydes, eller også bør brugen af vandet begrænses. [Ændring 26] |
|
(16) |
Medlemsstaterne bør ikke længere have tilladelse til at dispensere fra dette direktiv. Dispensationer blev oprindelig brugt til at indrømme medlemsstaterne op til ni år til at løse problemer med manglende overholdelse af en parameterværdi. Denne fremgangsmåde viste har vist sig at være besværlig nyttig for både medlemsstaterne og Kommissionen. I nogle i betragtning af direktivets ambitionsniveau . Det bør imidlertid bemærkes, at denne fremgangsmåde i visse tilfælde medførte den desuden har medført forsinkelser af udbedrende foranstaltninger, fordi muligheden for dispensation nogle gange blev opfattet som en overgangsperiode. Bestemmelsen om dispensationer bør derfor udgå. Af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed i tilfælde af, at parameterværdier overskrides, bør bestemmelserne vedrørende udbedrende foranstaltninger finde anvendelse øjeblikkeligt, uden at der gives mulighed for at indrømme en dispensation fra parameterværdien. I lyset af dels styrkelsen af kvalitetsparametrene, der påtænkes i dette direktiv, og dels den stigende sporing af nye forurenende stoffer, der kræver forstærkede evaluerings-, kontrol- og forvaltningsforanstaltninger, er det dog fortsat nødvendigt at opretholde en dispensationsprocedure, der er tilpasset disse omstændigheder, forudsat at de ikke udgør en potentiel risiko for menneskers sundhed, og forudsat at tilførslen af drikkevand i det pågældende område ikke kan opretholdes på anden rimelig vis. Bestemmelsen i direktiv 98/83/EF om undtagelser bør derfor ændres for at sikre, at medlemsstaterne hurtigere og mere effektivt opfylder kravene i dette direktiv . Dispensationer, som medlemsstaterne har indrømmet i medfør af artikel 9 i direktiv 98/83/EF, og som stadig gælder på datoen for dette direktivs ikrafttræden, bør imidlertid endvidere fortsat finde anvendelse indtil dispensationen udløber, men bør ikke forlænges i overensstemmelse med de betingelser , der er fastsat i de bestemmelser , der var gældende, da dispensationen blev bevilget . [Ændring 27] |
|
(17) |
Kommissionen opfordrede i sit svar på det europæiske borgerinitiativ »Right2Water« i 2014 (22) medlemsstaterne til at sikre alle borgere adgang til en minimumsvandforsyning i overensstemmelse med WHO's anbefalinger. Kommissionen påtog sig også fortsat at »forbedre adgangen til sikkert drikkevand […] for hele befolkningen via miljøpolitikker« (23). Dette er i overensstemmelse med artikel 1 og 2 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette er også i tråd med FN's bæredygtighedsmål 6 og det tilknyttede mål om at »opnå universel og lige adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris for alle«. Konceptet lige adgang omfatter en bred vifte af aspekter såsom disponibilitet (eksempelvis af geografiske årsager, manglende infrastruktur eller bestemte befolkningsgruppers særlige situation), kvalitet, antagelighed eller overkommelige priser. Vedrørende overkommelige priser for vand er det med forbehold for artikel 9, stk. 4, i direktiv 2000/60/EF vigtigt at erindre, at medlemsstaterne ved fastsættelsen af vandtakster i overensstemmelse med princippet om, at alle omkostninger skal dækkes, jf. 2000/60/EF det pågældende direktiv, må have forskelle i befolkningens økonomiske og sociale vilkår for øje, og de har derfor lov til at godkende sociale takster eller indføre beskyttelsesforanstaltninger for socioøkonomisk vanskeligt stillede befolkningsgrupper. Nærværende direktiv omhandler bl.a. de aspekter af adgang til vand, som vedrører kvalitet og disponibilitet. For at tage fat på disse aspekter som led i svaret på det europæiske borgerinitiativ og bidrage til gennemførelsen af princip 20 i den europæiske søjle for sociale rettigheder (24), hvori det erklæres, at »alle har ret til adgang til basale tjenester af høj kvalitet, herunder vand«. Medlemsstaterne bør pålægges at sætte ind over for problemet med adgang til vand til en overkommelig pris på nationalt niveau og samtidig overlades en vis skønsbeføjelse med hensyn til den konkrete type af foranstaltninger, som skal gennemføres. Dette kan gøres ved hjælp af tiltag, der bl.a. tilsigter at forbedre adgangen til drikkevand for alle, f.eks. ved ikke uberettiget at gøre kravene til drikkevandskvaliteten strengere af folkesundhedsmæssige grunde, hvilket ville hæve prisen på vand til borgerne, med fri adgang til drikkevandsfontæner i byer og ved at fremme brugen heraf, idet der tilskyndes til tilrådighedsstillelse uden beregning af drikkevand i offentlige bygninger og, på restauranter , i indkøbs- og fritidscentre samt i transitområder og i områder med mange mennesker som togstationer og lufthavne. Medlemsstaterne bør frit kunne bestemme den rigtige sammensætning af sådanne instrumenter med hensyn til deres specifikke nationale forhold. [Ændring 28] |
|
(18) |
Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning om opfølgning på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand (»Right2Water«) (25), »at medlemsstaterne bør rette særlig opmærksomhed mod samfundets sårbare gruppers behov« (26). Den særlige situation for mindretalskulturer såsom romaer, sinti, og travellers, kalé, gens du voyage m.fl., også fastboende, og navnlig deres manglende adgang til drikkevand blev også anerkendt i Kommissionens rapport om gennemførelsen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration (27) og i Rådets henstilling om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne (28). Det er i den generelle sammenhæng hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne er særligt opmærksomme på sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper og træffer de nødvendige foranstaltninger til at sørge for, at disse grupper har adgang til vand. Under hensyntagen til det i direktiv 2000/60/EF fastsatte princip om dækning af vandomkostninger bør medlemsstaterne forbedre adgangen til vand for sårbare og marginaliserede grupper uden at sætte forsyningen af vand af høj kvalitet og til universelt overkommelige priser over styr. Uden at det berører medlemsstaternes ret til at fastlægge, hvilke grupper der skal omfattes af sådanne foranstaltninger, bør disse grupper som minimum omfatte flygtninge, nomadesamfund, hjemløse og mindretalskulturer, såsom romaer, sinti, og travellers, kalé, gens du voyage m.fl., også fastboende. Sådanne adgangsgivende foranstaltninger, der overlades til medlemsstaternes skønsbeføjelse, kunne eksempelvis omfatte levering af alternative forsyningssystemer (individuelle vandrensningssæt), vandforsyning via tanke (tankvogne og cisterner) og sikring af den nødvendige infrastruktur i lejre. Hvis de lokale myndigheder gøres ansvarlige for at opfylde disse forpligtelser, bør medlemsstaterne sikre, at de har tilstrækkelige finansielle ressourcer samt teknisk og materiel kapacitet til at støtte dem i overensstemmelse hermed ved f.eks. at yde ekspertstøtte. Vandforsyning til sårbare og marginaliserede grupper bør i særdeleshed ikke medføre uforholdsmæssige omkostninger for de lokale offentlige myndigheder. [Ændring 29] |
|
(19) |
Ifølge det 7. miljøhandlingsprogram frem til 2020 »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden« (29) skal offentligheden have adgang til klare miljøoplysninger på nationalt niveau. Direktiv 98/83/EF indeholdt alene bestemmelser vedrørende passiv adgang til oplysninger, dvs. at medlemsstaterne blot skulle sørge for, at oplysninger stod til rådighed. Disse bestemmelser bør derfor erstattes for at sikre, at aktuelle oplysninger , som er forståelige og relevante samt let tilgængelige for forbrugerne , f.eks. i en brochure, på et websted, og linket til dette bør distribueres aktivt eller i en intelligent applikation . De aktuelle oplysninger bør ikke alene omfatte resultater fra kontrolprogrammerne, men også supplerende oplysninger, som offentligheden kan have nytte af, såsom oplysninger om indikatorer (jern, hårdhedsgrad, mineraler m.v.), hvilket ofte har indflydelse på forbrugernes opfattelse af ledningsvand. Til dette formål bør indikatorparametrene i direktiv 98/83/EF, som ikke tilvejebragte sundhedsrelaterede oplysninger, erstattes af online oplysninger om disse parametre resultatet af foranstaltninger til overvågning af vandleverandører med hensyn til vandkvalitets- , informations- og indikatorparametre, jf. listen i del Ba i bilag I . For meget store vandleverandører bør yderligere oplysninger, bl.a. om energivirkningsgrad, forvaltning, ledelsesstruktur, omkostningsstruktur takststruktur og anvendt behandling, også stilles til rådighed online. Det antages, at større Formålet med øget og mere relevant forbrugeroplysning og forbedret gennemsigtighed vil bidrage til bør være at øge borgernes tillid til det vand, som de får leveret. Dette ventes , og til vandforsyningstjenester, og bør med tiden at føre til øget brug af ledningsvand og derigennem bidrages der som drikkevand , hvilket kan bidrage til at mindske forbruget af plastik og mængden af plastaffald og drivhusgasemissioner, og der opnås dermed til at opnå en gunstig indvirkning i form af modvirkning af klimaændringer og for miljøet som helhed. [Ændring 30] |
|
(20) |
Af samme årsager og for at gøre forbrugerne mere opmærksomme på virkningerne af vandforbruget bør de også modtage oplysninger på en let tilgængelige måde, f.eks. på deres faktura eller via intelligente applikationer, om årlig forbrugsmængde, omkostningsstrukturen ændringer i forbrug samt en sammenligning med gennemsnitsforbruget i en husholdning, når sådanne oplysninger er tilgængelige for vandleverandøren, strukturen for den takst, som vandleverandørens vandleverandøren opkræver, herunder de variable og faste omkostninger dele deraf , samt prisen pr. liter drikkevand, hvilket giver mulighed for at sammenligne med prisen for flaskevand. [Ændring 31] |
|
(21) |
De grundlæggende principper, der med forbehold for artikel 9, stk. 4, i direktiv 2000/60/EF skal tages i betragtning ved fastsættelsen af vandtakster, dvs. dækning af omkostninger ved vandforsyningen og forureneren betaler, er fastsat i det pågældende direktiv 2000/60/EF. Dog er vandforsyningstjenestens finansielle bæredygtighed ikke altid sikret, og dette fører i nogle tilfælde til manglende investeringer i vedligeholdelsen af vandinfrastrukturen. Med forbedrede kontrolteknikker er lækagerater lækageniveauer — primært som følge af underinvestering — blevet stadig mere tydelige, og der bør på EU-niveau tilskyndes til at nedbringe vandtab med henblik på at forbedre vandinfrastrukturens virkningsgrad. I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør der sættes ind over for og for at skærpe opmærksomheden omkring dette problem ved at øge gennemsigtigheden og oplysningerne til forbrugerne om lækagerater og energivirkningsgrad bør oplysningerne herom deles på en mere gennemsigtig måde med forbrugerne . [Ændring 32] |
|
(22) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (30) tilsigter at garantere retten til at få adgang til miljøoplysninger i medlemsstaterne i overensstemmelse med Århuskonventionen. Det omfatter vidtspændende forpligtelser i relation til dels at stille miljøoplysninger til rådighed efter anmodning og dels aktivt at formidle sådanne oplysninger. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (31) har også et vidtspændende anvendelsesområde og dækker deling af geografisk information og herunder datasæt om forskellige miljøforhold. Det er vigtigt, at bestemmelserne i nærværende direktiv om adgang til oplysninger og datadelingsordninger supplerer de nævnte direktiver og ikke skaber en særskilt retsorden. Derfor bør bestemmelserne i nærværende direktiv om oplysning af offentligheden og om oplysninger om overvågningen af gennemførelsen gælde med forbehold af direktiv 2003/4/EF og 2007/2/EF. |
|
(23) |
I direktiv 98/83/EF blev der ikke fastsat rapporteringsforpligtelser for små vandleverandører. For at afhjælpe dette og opfylde behovet for oplysninger om gennemførelsen og overensstemmelse bør der indføres et nyt system, hvorved medlemsstaterne pålægges at opstille og løbende ajourføre datasæt samt stille disse til rådighed for Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur; datasættene skal alene indeholde relevante data såsom overskridelser af parameterværdier og hændelser af en vis betydning. Derved bør det sikres, at den administrative byrde for alle enheder forbliver så begrænset som muligt. For at sikre en hensigtsmæssig infrastruktur til offentlighedens adgang samt rapportering og datadeling mellem offentlige myndigheder bør medlemsstaterne basere dataspecifikationerne på direktiv 2007/2/EF og gennemførelsesretsakterne hertil. |
|
(24) |
Medlemsstaternes rapportering af data er ikke alene nødvendig af hensyn til overensstemmelseskontrollen, men er også afgørende for, at Kommissionen kan kontrollere og vurdere resultaterne af den eksisterende lovgivning i forhold til de målsætninger, som den søger at opfylde, så der kan samles information til en eventuel fremtidig evaluering af lovgivningen i henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (32). Der er i den forbindelse behov for relevante data, som vil åbne mulighed for bedre at vurdere direktivets virkningsfuldhed, effektivitet, relevans og EU-merværdi, hvilket gør det nødvendigt at sørge for egnede rapporteringsmekanismer, der også kan danne indikatorer for fremtidige evalueringer af direktivet. |
|
(25) |
I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning bør Kommissionen foretage en evaluering af dette direktiv inden for en vis periode fra den dato, som er fastsat for dets gennemførelse i national ret. Denne evaluering bør baseres på de indsamlede erfaringer og data i løbet af direktivets gennemførelse, på eventuelle anbefalinger fra WHO og på relevante videnskabelige, analytiske og epidemiologiske data og på eventuelle anbefalinger fra WHO. [Ændring 34] |
|
(26) |
Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Nærmere bestemt tilstræbes det med dette direktiv at fremme principperne om sundhedsbeskyttelse, adgang til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse |
|
(27) |
Som Domstolen talrige gange har påpeget, ville det være uforeneligt med den bindende karakter, som et direktiv ifølge artikel 288, stk. 3, i traktaten har, principielt at udelukke, at en pligt, som pålægges ved et direktiv, kan påberåbes af berørte personer. Dette hensyn gælder navnlig for et direktiv, som har til formål at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand. I overensstemmelse med Århus-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (33) bør offentligheden derfor have adgang til domstolsprøvelse med henblik på at bidrage til beskyttelsen af retten til at leve i et miljø, der er foreneligt med personlig sundhed og velfærd. Dertil kommer, at i en situation, hvor et stort antal personer har lidt skade i en »situation med mange skadelidte« som følge af samme ulovlige praksis i relation til en tilsidesættelse af rettigheder, der er tildelt ved dette direktiv, bør de have mulighed for at indbringe repræsentative søgsmål i de tilfælde, hvor medlemsstaterne har oprettet sådanne mekanismer i overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2013/396/EU (34). |
|
(28) |
For at tilpasse dette direktiv til den videnskabelige og tekniske udvikling eller for at specificere kontrolkravene med henblik på farevurderinger og risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændringer af bilag I til IV til dette direktiv og iværksættelse af de nødvendige foranstaltninger i forbindelse med de i artikel 10a fastsatte ændringer . Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. Desuden er bemyndigelsen, jf. del C, Note 10, i bilag I til direktiv 98/83/EF, til at fastsætte kontrolhyppigheder og -metoder for så vidt angår radioaktive stoffer blevet forældet som følge af vedtagelsen af Rådets direktiv 2013/51/Euratom (35), og den bør derfor ophæves. Bemyndigelsen i del A, andet afsnit, i bilag III til direktiv 98/83/EF vedrørende ændringer af direktivet er ikke længere nødvendig og bør ophæves. [Ændring 35] |
|
(29) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at vedtage formatet af og metoden til at fremlægge drikkevandsrelaterede oplysninger, som gives til alle forsynede personer, og med henblik på at vedtage formatet af og metoden til at fremlægge de oplysninger vedrørende gennemførelsen af direktivet, som medlemsstaterne tilvejebringer, og som samles af Det Europæiske Miljøagentur. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (36). |
|
(30) |
Med forbehold af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF (37) bør medlemsstaterne fastsætte sanktioner for overtrædelse af dette direktivs bestemmelser, og sikre, at de gennemføres. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. |
|
(31) |
Ved direktiv 2013/51/Euratom indførtes særlige ordninger for kontrollen med radioaktive stoffer i drikkevand. Derfor bør der i nærværende direktiv ikke fastsættes parameterværdier for radioaktivitet. |
|
(32) |
Målsætningerne for dette direktiv, nemlig at beskytte menneskers sundhed, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den foreslåede foranstaltnings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
|
(33) |
Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer, følger af de tidligere direktiver. |
|
(34) |
Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag V, del B, angivne frister for gennemførelse af direktiverne i national ret — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål
1. Dette direktiv vedrører kvaliteten af drikkevand for alle i Unionen . [Ændring 36]
2. Formålet med dette direktiv er at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent , samt at give universel adgang til drikkevand . [Ændring 163+189+207+215]
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
|
1. |
»drikkevand«: alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning, produktion, fødevareproduktion eller andre fødevareformål eller andre husholdningsformål i både offentlige og private bygninger , herunder fødevarevirksomheder , uanset vandets oprindelse, og uanset om det leveres gennem et distributionsnet, leveres fra tankvogn/tankskib eller for kildevands vedkommende tappes, i flasker eller beholdere . [Ændring 38] |
|
2. |
»forbrugernes fordelingsnet«: rør, fittings og anordninger, som er installeret mellem vandhaner, der sædvanligvis anvendes til drikkevand i både offentlige og private bygninger, og distributionsnettet, men kun hvis de i henhold til gældende national ret ikke er vandforsyningsanlæggets ansvar i dets egenskab af vandforsyningsanlæg [Ændring 39 vedrører ikke den danske tekst] |
|
3. |
»vandleverandør«: en juridisk enhed, der leverer mindst 10 m3 drikkevand om dagen i gennemsnit [Ændring 40] |
|
3a. |
»meget lille vandleverandør«: en vandleverandør, der leverer mindre end 50 m3 om dagen eller forsyner færre end 250 personer [Ændring 41] |
|
4. |
»lille vandleverandør«: en vandleverandør, der leverer mindre end 500 m3 om dagen eller forsyner færre end 5 000 2 500 personer [Ændring 42] |
|
4a. |
»mellemstor vandleverandør«: en vandleverandør, der leverer mindst 500 m3 om dagen eller forsyner mindst 2 500 personer [Ændring 43] |
|
5. |
»stor vandleverandør«: en vandleverandør, der leverer mindst 500 5 000 m3 om dagen eller forsyner mindst 5 000 25 000 personer [Ændring 44] |
|
6. |
»meget stor vandleverandør«: en vandleverandør, der leverer mindst 5 000 20 000 m3 om dagen eller forsyner mindst 50 000 100 000 personer [Ændring 45] |
|
7. |
»opprioriterede bygninger«: større bygninger , som ikke er husholdninger, med mange brugere mennesker, navnlig sårbare mennesker , der potentielt udsættes for vandrelaterede risici, f.eks. såsom hospitaler, plejeinstitutioner , plejehjem, skoler, universiteter og andre uddannelsesfaciliteter, vuggestuer eller børnehaver, sports-, rekreations- fritids og udstillingsfaciliteter , bygninger med indkvarteringsmuligheder, fængsler og campingpladser, som medlemsstaterne udpeger [Ændring 46] |
|
8. |
»sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper«: mennesker, som er isoleret fra samfundet som følge af forskelsbehandling eller manglende adgangsrettigheder, ressourcer eller muligheder, og som er mere udsat for en række mulige risici for så vidt angår deres sundhed, sikkerhed, manglende uddannelse, skadelige skikke eller andre risici end resten af samfundet. |
|
8a. |
»fødevarevirksomhed«: en fødevarevirksomhed som defineret i artikel 3, nr. 2, i forordning (EF) nr. 178/2002. [Ændring 47] |
Artikel 3
Undtagelser
1. Dette direktiv gælder ikke for:
|
a) |
naturligt mineralvand, der anerkendes som sådant af den ansvarlige myndighed som omhandlet i direktiv 2009/54/EF |
|
b) |
vand, der betragtes som lægemidler i henhold til direktiv 2001/83/EF. |
1a. Kun artikel 4, 5, 6 og 11 i dette direktiv finder anvendelse på drikkevand, der bruges i fødevarevirksomheder til fremstilling, forarbejdning, konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum. Dog finder ingen af artiklerne i dette direktiv anvendelse, hvis en fødevarevirksomhedsleder til de kompetente nationale myndigheders tilfredshed kan godtgøre, at kvaliteten af det vand, den anvender, ikke påvirker hygiejnen i forbindelse med de produkter eller stoffer, der er et resultat af dens aktiviteter, og at sådanne produkter eller stoffer er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 (38) . [Ændring 48]
1b. En producent, der producerer drikkevand aftappet på flasker eller beholdere, betragtes ikke som en vandleverandør.
Bestemmelserne i dette direktiv finder anvendelse på drikkevand aftappet på flasker eller beholdere, for så vidt de ikke er omfattet af forpligtelser i henhold til anden EU-lovgivning. [Ændring 49]
1c. Maritime fartøjer, som afsalter vand, befordrer passagerer og fungerer som vandleverandører, er kun omfattet af dette direktivs artikel 1-7 og artikel 9-12 samt bilagene hertil. [Ændring 50]
2. Medlemsstaterne kan undtage følgende fra dette direktivs bestemmelser:
|
a) |
vand, der udelukkende er beregnet til formål, for hvilke myndighederne har fastslået, at vandets kvalitet hverken direkte eller indirekte har indflydelse på de berørte forbrugeres sundhed |
|
b) |
drikkevand fra en individuel vandforsyning, der i gennemsnit leverer mindre end 10 m3 pr. dag, eller som forsyner mindre end 50 personer, medmindre vandet leveres som led i en kommerciel eller offentlig aktivitet. |
3. Medlemsstater, som gør brug af undtagelserne i stk. 2, litra b), sørger for, at den berørte befolkning underrettes herom og om enhver foranstaltning, der kan træffes for at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger forårsaget af forurening af drikkevand. Desuden skal der, når kvaliteten af dette vand har vist sig at indebære en potentiel fare for sundheden, straks gives den berørte befolkning passende vejledning.
Artikel 4
Generelle forpligtelser
1. Medlemsstaterne træffer, uden at det berører deres forpligtelser i henhold til andre EU-bestemmelser, de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Med henblik på at opfylde minimumskravene i dette direktiv betragtes drikkevand som sundt og rent, hvis det opfylder alle de følgende betingelser:
|
a) |
det er frit for mikroorganismer, parasitter og stoffer i mængder eller koncentrationer, der udgør en potentiel fare for sundheden |
|
b) |
det opfylder de minimumskrav, der er fastsat i bilag I, del A og B |
|
c) |
medlemsstaterne har truffet alle andre nødvendige foranstaltninger for at opfylde kravene, der er fastsat: i artikel 5 til 12 i dette direktiv.
|
2. Medlemsstaterne sikrer, at foranstaltninger, der træffes for at gennemføre dette direktiv, fuldt ud overholder forsigtighedsprincippet og på ingen måde, hverken direkte eller indirekte, medfører en forringelse af drikkevandets nuværende kvalitet eller en øget forurening af vand, der anvendes til fremstilling af drikkevand. [Ændring 52]
2a. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at de kompetente myndigheder foretager en vurdering af lækageniveauerne på deres område og af potentialet for forbedringer med hensyn til at reducere lækageniveauerne i drikkevandssektoren. Vurderingen tager hensyn til relevante folkesundhedsmæssige, miljømæssige, tekniske og økonomiske aspekter. Medlemsstaterne vedtager senest den 31. december 2022 nationale mål for at reducere vandleverandørernes lækageniveauer på deres område senest den 31. december 2030. Medlemsstaterne kan indføre relevante incitamenter for at sikre, at vandleverandører opfylder de nationale mål på deres område. [Ændring 53]
2b. Hvis en kompetent myndighed med ansvar for produktion og distribution af drikkevand overdrager forvaltningen af hele eller en del af vandproduktionen eller vanddistributionsaktiviteterne til en vandleverandør, skal kontrakten mellem den kompetente myndighed og vandleverandøren angive hver parts ansvar i henhold til dette direktiv. [Ændring 54]
Artikel 5
Kvalitetskrav
1. Medlemsstaterne fastsætter for parametrene i bilag I de værdier, der skal gælde for drikkevand, og disse må ikke være mere lempelige end de værdier, som fastsættes deri. [Ændring 55]
1a. De værdier, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 1, må ikke være mindre strenge end de i bilag I, del A, B og Ba, fastsatte værdier. For så vidt angår de parametre, der er fastlagt i bilag I, del Ba, skal der kun fastsættes værdier til overvågningsformål og for at sikre, at kravene i artikel 12 opfyldes. [Ændring 56]
2. Medlemsstaterne fastsætter værdier for supplerende parametre, der ikke er opført i bilag I, hvis sundhedshensyn på deres nationale territorium eller en del af dette gør det nødvendigt. De fastsatte værdier skal mindst opfylde kravene i artikel 4, stk. 1, litra a).
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de stoffer og materialer samt desinfektionsprocedurer, der anvendes til desinfektion i vandforsyningssystemer, ikke forringer kvaliteten af drikkevand. Enhver forurening af drikkevand fra anvendelsen af sådanne stoffer, materialer og procedurer skal minimeres, idet der dog samtidig sikres en effektiv desinfektion. [Ændring 57]
Artikel 6
Sted, hvor kravene skal overholdes
1. De parameterværdier, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, for så vidt angår parametrene opført i bilag I, del A , B og B C , skal: [Ændring 58]
|
a) |
for vand, der leveres gennem distributionsnet, overholdes på det sted inden for en bygning eller en virksomhed, hvor det tappes fra vandhaner, der sædvanligvis anvendes til drikkevand, eller |
|
b) |
for vand, der leveres fra en tankvogn/et tankskib, overholdes på det sted, hvor det tappes fra tankvognen/tankskibet, eller |
|
c) |
for kildevand drikkevand aftappet på flasker eller beholdere overholdes på det sted, hvor vandet aftappes på flaske eller beholdere [Ændring 59] |
|
ca) |
for vand, der anvendes i levnedsmiddelvirksomheder, hvor vandet leveres af en vandleverandør, overholdes på leveringsstedet i levnedsmiddelvirksomheden. [Ændring 60] |
1a. For vand, der er omfattet af stk. 1, litra a), anses medlemsstaterne for at have opfyldt deres forpligtelser i henhold til denne artikel, hvis det kan godtgøres, at overskridelsen af de parameterværdier, der er fastsat i artikel 5, skyldes forbrugernes fordelingsnet eller vedligeholdelsen heraf, undtagen i opprioriterede bygninger. [Ændring 61]
Artikel 7
Risikobaseret tilgang til vandsikkerhed
1. Medlemsstaterne skal sørge for, at drikkevandsforsyning, -behandling og -distribution underkastes en risikobaseret tilgang bestående af følgende elementer:
|
a) |
en farevurdering af vandforekomster eller dele af vandforekomster , som anvendes til indvinding af drikkevand, foretaget af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 8 [Ændring 62] |
|
b) |
en forsyningsikkerhedsvurdering, som udføres af vandleverandører vandleverandørerne i hvert enkelt vandforsyningssystem med henblik på at sikre og kontrollere kvaliteten af det vand, de leverer, i overensstemmelse med artikel 9 og bilag II, del C [Ændring 63] |
|
c) |
en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet i overensstemmelse med artikel 10 |
1a. Medlemsstaterne kan tilpasse gennemførelsen af den risikobaserede tilgang, uden at det går ud over formålet med dette direktiv om kvaliteten af drikkevand og forbrugernes sundhed, når der er særlige begrænsninger på grund af geografiske forhold såsom afsides beliggenhed eller adgang til et vandforsyningsområde. [Ændring 64]
1b. Medlemsstaterne sikrer en klar og passende fordeling af ansvaret mellem interessenter, som fastlægges af medlemsstaterne, for, at der anlægges en risikobaseret tilgang med hensyn til de vandforekomster, som bruges til indvinding af drikkevand, og forbrugernes fordelingsnet. En sådan fordeling af ansvarsområder skal tilpasses deres institutionelle og retlige rammer. [Ændring 65]
2. Farevurderinger skal udføres senest [3 tre år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv]. De skal revideres hvert 3. tredje år , idet der tages hensyn til kravet i artikel 7 i direktiv 2000/60/EF om, at medlemsstaterne skal udpege vandforekomster, og om nødvendigt ajourføres. [Ændring 66]
3. Forsyningsikkerhedsvurderinger skal udføres af meget store og store vandleverandører senest [3 år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv] og af små vandleverandører senest [6 seks år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv]. De skal revideres med jævne mellemrum mindst hvert 6. sjette år og om nødvendigt ajourføres. [Ændring 67]
3a. I henhold til artikel 8 og 9 i dette direktiv træffer medlemsstaterne de nødvendige korrigerende foranstaltninger under de programmer og vandområdeplaner, der er fastsat i henholdsvis artikel 11 og 13 i direktiv 2000/60/EF. [Ændring 68]
4. Risikovurderinger af forbrugernes fordelingsnet i de bygninger, der omtales i artikel 10, stk. 1, skal udføres senest [3 tre år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv]. De skal revideres hvert 3. tredje år og om nødvendigt ajourføres. [Ændring 69]
Artikel 8
Farevurdering , kontrol og forvaltning af vandforekomster, som anvendes til indvinding af drikkevand [Ændring 70]
1. Med forbehold af artikel 6 og 7 i direktiv 2000/60/EF , navnlig artikel 4 til 8, skal medlemsstaterne i samarbejde med deres kompetente myndigheder på vandområdet sørge for, at der udføres en farevurdering for vandforekomster, som anvendes til indvinding af drikkevand, og som leverer mere end 10 m3 om dagen i gennemsnit. Farevurderingen skal omfatte følgende elementer: [Ændring 71]
|
a ) |
udpegning af og georeferencer for alle indvindingssteder i de vandforekomster eller dele af vandforekomster , der er omfattet af farevurderingen . Da de i dette litra omhandlede oplysninger har en potentielt følsom karakter, navnlig for så vidt angår beskyttelse af folkesundheden, sikrer medlemsstaterne, at disse oplysninger beskyttes og kun videreformidles til de relevante myndigheder [Ændring 72] |
|
b ) |
kortlægning af beskyttelseszoner, hvis sådanne zoner er blevet oprettet i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i direktiv 2000/60/EF, og de beskyttede områder, jf. samme direktivs artikel 6 [Ændring 73] |
|
c ) |
udpegning af farer og mulige forureningskilder, der påvirker de vandforekomster, som er omfattet af farevurderingen. En sådan undersøgelse og udpegning af forureningskilder skal regelmæssigt ajourføring for at afdække nye stoffer, som indvirker på mikroplast, navnlig PFAS. Medlemsstaterne kan til dette formål benytte vurderingen af menneskelige aktiviteters indvirkning, jf. artikel 5 i direktiv 2000/60/EF, og oplysningerne om signifikante belastninger, der indsamles i overensstemmelse med punkt 1.4 i bilag II til dette direktiv [Ændring 216] |
|
d ) |
regelmæssig kontrol af de vandforekomster eller dele af vandforekomster , der er omfattet af risikovurderingen af relevante forurenende stoffer, som er relevante for vandforsyningen og udvælges fra følgende lister: [Ændring 75]
Ud fra nr. i) til iv) skal medlemsstaterne med henblik på at kontrollere parametrene udvælge stoffer eller forurenende stoffer, der betragtes som relevante i lyset af de farer, som er udpeget i henhold til litra c), eller i lyset af de oplysninger, som vandleverandørerne forelægger i overensstemmelse med stk. 2. Medlemsstaterne kan til den regelmæssige kontrol og med henblik på at afsløre nye skadelige stoffer gennem nye undersøgelser benytte den kontrol og de undersøgelser , som udføres , og den undersøgelseskapacitet som stilles til rådighed, i overensstemmelse med anden EU-lovgivning. [Ændring 217] |
Meget små vandleverandører kan undtages fra bestemmelserne i litra a), b) og c), i dette stykke, såfremt den kompetente myndighed på forhånd har fået ajourførte dokumenterede oplysninger om de i disse litra omhandlede parametre. Denne undtagelse skal tages op til revision af den kompetente myndighed mindst hvert tredje år og ajourføres, hvis det er nødvendigt. [Ændring 77]
2. De vandleverandører, som kontrollerer deres råvand med henblik på operationel kontrol, skal pålægges at oplyse de kompetente myndigheder om udviklingstendenser og usædvanlige koncentrationer af kontrollerede parametre, stoffer eller forurenende stoffer.
3. Medlemsstaterne skal oplyse de vandleverandører, der benytter den af farevurderingen omfattede vandforekomst, om resultaterne af den kontrol, der er udført i henhold til stk. 1, litra d), og kan på grundlag af disse kontrolresultater:
|
(m) |
pålægge vandleverandører at udføre supplerende kontrol eller behandling af visse parametre |
|
(n) |
tillade vandleverandører at reducere kontrolhyppigheden af visse parametre, uden at være forpligtet til at foretage en forsyningssikkerhedsrisikovurdering, forudsat at de ikke er centrale parametre som defineret i bilag II, del B, punkt 1, og forudsat at ingen faktor, som med rimelighed kan forventes, sandsynligvis vil forårsage forringelse af vandets kvalitet. [Ændring 78] |
4. I det tilfælde, at en vandleverandør får lov at reducere kontrolhyppigheden, jf. stk. 2, litra b), skal medlemsstaterne fortsat regelmæssigt kontrollere disse parametre i den vandforekomst, der er omfattet af farevurderingen. [Ændring 79]
5. Ud fra de oplysninger, der indsamles i henhold til stk. 1 og 2, henholdsvis direktiv 2000/60/EF, skal medlemsstaterne træffe følgende foranstaltninger i samarbejde med vandleverandørerne eller sørge for, at vandleverandørerne træffer disse foranstaltninger: [Ændring 80]
|
a) |
forebyggende foranstaltninger med henblik på at reducere det nødvendige behandlingsniveau og beskytte vandkvaliteten, bl.a. foranstaltninger som omhandlet i artikel 11, stk. 3, litra d), i direktiv 2000/60/EF [Ændring 178] |
|
aa) |
sikre, at forurenerne i samarbejde med vandleverandørerne og andre relevante interessenter træffer forebyggende foranstaltninger for at reducere eller undgå det nødvendige behandlingsniveau og for at beskytte vandkvaliteten, herunder de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, litra d), i direktiv 2000/60/EF, samt yderligere foranstaltninger, der skønnes nødvendige på grundlag af den overvågning, der udføres i henhold til nærværende artikels stk. 1, litra d) [Ændring 82] |
|
b) |
afbødende foranstaltninger, der anses for nødvendige på baggrund af den udførte kontrol i henhold til stk. 1, litra d), for at udpege og sætte ind over for forureningskilden og undgå enhver supplerende behandling, når forebyggende foranstaltninger ikke anses for holdbare eller ikke er effektive nok til at sætte rettidigt ind over for forureningskilden . [Ændring 83] |
|
ba) |
hvis foranstaltningerne i litra aa) og b) ikke anses for tilstrækkelige til at sikre en passende beskyttelse af menneskers sundhed, skal vandleverandørerne udføre supplerende overvågning af visse parametre på indvindingsstedet eller behandling, hvis det er strengt nødvendigt for at forebygge sundhedsrisici. [Ændring 84] |
Medlemsstaterne skal regelmæssigt gennemgå sådanne foranstaltninger.
5a. Medlemsstaterne skal oplyse de vandleverandører, der benytter den af farevurderingen omfattede vandforekomst eller dele af denne vandforekomst, om resultaterne af den kontrol, der udføres i henhold til stk. 1, litra d), og kan på grundlag af disse kontrolresultater og de oplysninger, der indsamles i henhold til stk. 1 og 2 og i henhold til direktiv 2000/60/EF:
|
a) |
tillade vandleverandører at reducere kontrolhyppigheden af visse parametre eller antallet af kontrollerede parametre, uden at der kræves en forsyningssikkerhedsrisikovurdering, forudsat at disse parametre ikke er centrale parametre som defineret i bilag II, del B, punkt 1, og forudsat at der ikke er nogen faktorer, som med rimelighed kan forventes at forringe vandets kvalitet |
|
b) |
hvis en vandleverandør får tilladelse til at mindske kontrolhyppigheden, jf. litra a), fortsat regelmæssigt kontrollere disse parametre i den af farevurderingen omfattede vandforekomst. [Ændring 85] |
Artikel 9
Forsyningsrisikovurdering , kontrol og forvaltning [Ændring 86]
1. Medlemsstaterne skal sørge for, at vandleverandørerne udfører en forsyningssikkerhedsrisikovurdering i henhold til bilag II, del C , der åbner mulighed for at tilpasse kontrolhyppigheden for alle parametre, som er opført i bilag I, del A , B og B Ba , dog ikke centrale parametre i henhold til del B i bilag II, alt efter om de forekommer i råvandet. [Ændring 87]
For disse parametre skal medlemsstaterne sørge for, at vandleverandørerne kan afvige fra de prøveudtagningshyppigheder, der er fastsat i bilag II, del B, i overensstemmelse med specifikationerne i bilag II, del C , alt efter om de forekommer i råvandet og behandlingsstrukturen . [Ændring 88]
Vandleverandørerne skal til tager med dette formål pålægges at tage for øje hensyn til resultaterne af den farevurdering, der udføres i overensstemmelse med artikel 8 i nærværende direktiv, og den kontrol, der udføres i medfør af artikel 7, stk. 1, og artikel 8 i direktiv 2000/60/EF. [Ændring 89]
1a. Medlemsstaterne kan undtage meget små vandleverandører fra stk. 1, forudsat at den kompetente myndighed på forhånd har fået ajourførte dokumenterede oplysninger om de relevante parametre og skønner, at der ikke er nogen risiko for menneskers sundhed som følge af sådanne undtagelser, og uden at dette berører myndighedens forpligtelser i henhold til artikel 4.
Undtagelsen skal tages op til revision af den kompetente myndighed hvert tredje år, eller hvis der påvises en ny forureningsfare i indvindingsområdet, og ajourføres, hvis det er nødvendigt. [Ændring 90]
2. Ansvaret for forsyningssikkerhedsrisikovurderinger påhviler de vandleverandører, der skal godkendes af sikre, at de er i overensstemmelse med dette direktiv. Med henblik herpå kan vandleverandører anmode om støtte fra de kompetente myndigheder.
Medlemsstaterne kan kræve, at de kompetente myndigheder godkender eller kontrollerer vandleverandørernes forsyningssikkerhedsrisikovurderinger. [Ændring 91]
2a. På grundlag af resultaterne af den forsyningssikkerhedsrisikovurdering, der udføres i henhold til stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at vandleverandørerne iværksætter en handlingsplan, der er tilpasset de identificerede risici og står i et rimeligt forhold til vandleverandørens størrelse. En sådan vandsikkerhedsplan kan eksempelvis vedrøre de anvendte materialer, der kommer i kontakt med vandet, vandbehandlingsprodukter, eventuelle risici som følge af utætte rør eller foranstaltninger for tilpasning til aktuelle og fremtidige udfordringer såsom klimaforandringer og skal specificeres nærmere af medlemsstaterne. [Ændring 92]
Artikel 10
Risikovurdering , kontrol og forvaltning af forbrugernes fordelingsnet [Ændring 93]
1. Medlemsstaterne skal sørge for, at der udføres en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet i opprioriterede bygninger med følgende elementer: [Ændring 94]
|
a ) |
en vurdering af de potentielle risici i relation til forbrugernes fordelingsnet og de tilhørende produkter og materialer, og om disse påvirker vandkvaliteten på det sted, hvor det tappes fra vandhaner, som normalt benyttes til drikkevand, bl.a. om vandet leveres til offentligheden i opprioriterede bygninger [Ændring 95] |
|
b ) |
regelmæssig kontrol af de parametre, der er opført på listen i bilag I, del C, i opprioriterede bygninger, hvor den potentielle fare for menneskers sundhed anses for at være størst. Relevante parametre og bygninger skal udvælges der er identificeret specifikke risici vedrørende vandkvaliteten i forbindelse med henblik på kontrol ud fra den vurdering, der udføres i henhold til litra a). [Ændring 96] Medlemsstaterne kan sikrer med henblik på den regelmæssige kontrol, der nævnes adgang til anlæg i første afsnit, de opprioriterede bygninger med henblik på prøveudtagning og kan oprette en kontrolstrategi med fokus på opprioriterede bygninger , navnlig hvad angår bakterien Legionella pneumophila [Ændring 97] |
|
c ) |
verifikation af, om ydeevnen for byggevarer varer og materialer i kontakt med drikkevand er tilstrækkelig i forhold til de væsentlige egenskaber i forbindelse med de grundlæggende krav til bygværker, der er specificeret i punkt 3, litra e), i bilag I til forordning (EU) nr. 305/2011 beskyttelsen af menneskers sundhed . [Ændring 98] |
|
ca) |
kontrol af, om de anvendte materialer er egnede til kontakt med drikkevand, og om kravene i artikel 11 er opfyldt. [Ændring 99] |
2. Finder en medlemsstat på grund af den vurdering, der udføres i henhold til stk. 1, litra a), at forbrugernes fordelingsnet i opprioriterede bygninger eller de anvendte produkter og materialer indebærer en risiko for menneskers sundhed, eller at den udførte kontrol, jf. stk. 1, litra b), godtgør, at parameterværdierne i bilag I, del C, ikke opfyldes, skal medlemsstaterne træffe egnede foranstaltninger for at eliminere eller mindske risikoen for overskridelse af de parameterværdier, der er fastlagt i bilag I, del C .
|
(a) |
træffe egnede foranstaltninger for at eliminere eller mindske risikoen for manglende overholdelse af de parameterværdier, der er fastlagt i bilag I, del C |
|
(b) |
træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sørge for, at migrationen af stoffer eller kemiske stoffer fra byggevarer, der benyttes til fremstilling eller distribution af drikkevand, hverken direkte eller indirekte bringer menneskers sundhed i fare |
|
(c) |
træffe andre foranstaltninger, såsom passende behandlingsteknikker, i samarbejde med vandleverandører med henblik på at ændre vandets sammensætning eller egenskaber inden levering, for derigennem at eliminere eller mindske risikoen for manglende overholdelse af parameterværdierne efter levering |
|
(d) |
på behørig vis oplyse og rådgive forbrugere om betingelser for forbrug og brug af vandet og om mulige foranstaltninger for at undgå, at risikoen genopstår |
|
(e) |
tilrettelægge uddannelse af blikkenslagere og andre fagfolk, der beskæftiger sig med forbrugeres fordelingsnet og installation af byggevarer |
|
(f) |
for Legionella s vedkommende sørge for, at effektive kontrol- og forvaltningsforanstaltninger er indført for at forebygge og sætte ind over for eventuelle sygdomsudbrud. [Ændring 100] |
2a. Med henblik på at mindske risici i forbindelse med intern fordeling i alle forbrugernes fordelingsnet skal medlemsstaterne:
|
a) |
tilskynde ejere af offentlige og private bygninger til at udføre en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet |
|
b) |
informere forbrugere og ejere af offentlige og private bygninger om foranstaltninger, der har til formål at eliminere eller mindske risikoen for manglende overholdelse af kvalitetsstandarder for drikkevand på grund af forbrugernes forsyningsnet |
|
c) |
på behørig vis oplyse og rådgive forbrugere om betingelser for forbrug og brug af vandet og om mulige foranstaltninger for at undgå, at risikoen genopstår |
|
d) |
fremme uddannelse af blikkenslagere og andre fagfolk, der beskæftiger sig med forbrugernes fordelingsnet og installation af produkter og materialer i kontakt med vand, og |
|
e) |
for bakterien Legionellas, og navnlig Legionella pneumophilas, vedkommende sørge for, at der er truffet effektive kontrol- og forvaltningsforanstaltninger, som er tilpasset risikoen, med henblik på at forebygge og imødegå eventuelle sygdomsudbrud. [Ændring 101] |
Artikel 10a
Minimumskrav til hygiejne for produkter, stoffer og materialer i kontakt med drikkevand
1. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de stoffer og materialer, der anvendes til fremstilling af alle nye produkter, der er i kontakt med drikkevand, markedsføres og anvendes til indvinding, behandling eller fordeling, eller at forureninger i forbindelse med sådanne stoffer:
|
a) |
ikke direkte eller indirekte forringer beskyttelsen af menneskers sundhed i henhold til dette direktiv |
|
b) |
ikke berører drikkevandets lugt og smag |
|
c) |
ikke er til stede i drikkevandet ved en koncentration på over det niveau, der er nødvendigt for at opfylde det formål, hvortil de anvendes, og |
|
d) |
ikke fremmer bakteriefloraen. |
2. Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af stk. 1 vedtager Kommissionen senest den … [tre år efter dette direktivs ikrafttræden] delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere dette direktiv ved at fastlægge minimumskrav til hygiejne og listen over stoffer, der anvendes til fremstilling af materialer i kontakt med drikkevand og er godkendt i Unionen, herunder specifikke migrationsgrænser og særlige brugsbetingelser, hvor det er relevant. Kommissionen reviderer og ajourfører denne liste regelmæssigt i overensstemmelse med de nyeste videnskabelige fremskridt og den teknologiske udvikling.
3. For at støtte Kommissionen ved vedtagelse og ændring af delegerede retsakter i henhold til stk. 2 oprettes der et stående udvalg bestående af repræsentanter udpeget af medlemsstaterne, som kan anmode om bistand fra eksperter eller rådgivere.
4. Materialer i kontakt med drikkevand, der er omfattet af anden EU-lovgivning, f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 (41) , skal overholde kravene i denne artikels stk. 1 og 2. [Ændring 102]
Artikel 11
Kontrol
1. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre regelmæssig kontrol af drikkevandskvaliteten for at kontrollere, at det vand, der stilles til rådighed for forbrugerne, den opfylder kravene i dette direktiv og især de parameterværdier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5. Prøver skal udtages, så de er repræsentative for kvaliteten af det vand, der forbruges i løbet af hele året. Herudover træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at effektiviteten af desinfektionen kontrolleres i de tilfælde, hvor desinfektion er en del af fremstillingen eller distributionen af drikkevand, og at eventuel forurening fra biprodukter fra desinfektionen holdes så lav som muligt, uden at det går ud over desinfektionen. [Ændring 103]
2. Til opfyldelse af forpligtelserne i stk. 1 opstilles passende kontrolprogrammer i overensstemmelse med bilag II, Del A, for alt drikkevand. Kontrolprogrammerne skal omfatte følgende elementer:
|
a) |
kontrol af de parametre, der er opført i bilag I, del A og B, og af de parametre, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i overensstemmelse med bilag II, samt i overensstemmelse med artikel 9, når en forsyningssikkerhedsrisikovurdering er udført |
|
b) |
kontrol af de parametre, der er opført i bilag I, del C, med henblik på risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet, jf. artikel 10, stk. 1, litra b), |
|
c) |
kontrol med henblik på farevurderingen, jf. artikel 8, stk. 1, litra d). |
3. Prøveudtagningsstederne fastsættes af de kompetente myndigheder og skal være i overensstemmelse med de relevante krav i bilag II, del D.
4. Medlemsstaterne skal overholde de specifikationer for analyse af parametre, der er anført i bilag III i overensstemmelse med følgende principper:
|
a) |
der kan anvendes andre analyse metoder end de i bilag III, del A, anførte, såfremt det kan påvises, at de resultater, der opnås herved, er mindst lige så pålidelige som dem, der opnås ved de angivne metoder, ved at meddele Kommissionen alle relevante oplysninger vedrørende disse metoder og deres ækvivalens |
|
b) |
for så vidt angår parametrene i bilag III, del B, kan en hvilken som helst analysemetode anvendes, såfremt den opfylder kravene deri. |
5. Medlemsstaterne sørger for, at der i hvert enkelt tilfælde foretages supplerende kontrol af stoffer og mikroorganismer, for hvilke der ikke er fastsat parameterværdier i overensstemmelse med artikel 5, hvis der er grund til at nære mistanke om, at de kan være til stede i mængder, der udgør en potentiel fare for sundheden.
5a. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen resultaterne af den kontrol, der udføres af de i bilag I, del Ca, opførte parametre, senest den … [tre år efter dette direktivs ikrafttræden] og derefter én gang om året.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere dette direktiv ved at ajourføre listen over de stoffer, der skal kontrolleres, i bilag I, del Ca. Kommissionen kan beslutte at tilføje stoffer, hvor der er en risiko for, at sådanne stoffer forekommer i drikkevand, og de udgør en potentiel risiko for menneskers sundhed, men med hensyn til hvilke der mangler videnskabelige beviser for, at de udgør en risiko for menneskers sundhed. Til dette formål baserer Kommissionen sig især på WHO's videnskabelige forskning. Tilføjelse af ethvert nyt stof skal behørigt begrundes i henhold til dette direktivs artikel 1. [Ændring 104]
5b. Senest den … [et år efter dette direktivs ikrafttræden] vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere dette direktiv ved at fastlægge en metode til måling af mikroplast, jf. listen i bilag I, del Ca. [Ændring 105]
Artikel 12
Udbedrende foranstaltninger og begrænsning af brugen
1. Medlemsstaterne sørger for, at der ved ethvert tilfælde af manglende overholdelse af de parameterværdier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5 på stedet, hvor kravene skal overholdes, som omhandlet i artikel 6 , straks foretages en undersøgelse med henblik på at påvise årsagen hertil. [Ændring 106]
2. Overholder drikkevandet på trods af de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde forpligtelserne i henhold til artikel 4, stk. 1, ikke de parameterværdier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, sørger den pågældende medlemsstat for, at der hurtigst muligt træffes udbedrende foranstaltninger til genoprettelse af drikkevandets kvalitet, og den opprioriterer sine gennemførelsesforanstaltninger, idet den bl.a. tager hensyn til, i hvilken udstrækning den pågældende parameterværdi er overskredet, og til den potentielle fare for sundheden.
I tilfælde af manglende overholdelse af de parameterværdier, der er fastsat i bilag I, del C, skal de udbedrende foranstaltninger omfatte de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 10, stk. 2, litra a) til f) a . [Ændring 107]
3. Uanset om parameterværdierne er overholdt, sørger medlemsstaterne for, at enhver drikkevandsforsyning, der indebærer en potentiel fare for sundheden, forbydes, eller at brugen af vandet begrænses, og at der træffes andre udbedrende foranstaltninger, som er nødvendige af hensyn til sundhedsbeskyttelsen.
Medlemsstaterne skal automatisk betragte en manglende opfyldelse af minimumskravene til de parameterværdier, der er fastsat i bilag I, del A og B, som en potentiel fare for menneskers sundhed , undtagen hvis de kompetente myndigheder vurderer, at overskridelsen af parameterværdien er ubetydelig . [Ændring 108]
4. I de tilfælde, der beskrives i stk. 2 og 3, hvor overskridelsen af parameterværdierne betragtes som en potentiel fare for menneskers sundhed, skal medlemsstaterne hurtigst muligt træffe alle følgende foranstaltninger: [Ændring 109]
|
a) |
underrette alle berørte forbrugere om den potentielle fare for menneskers sundhed og årsagen til denne, om overskridelser af en parameterværdi og om de trufne udbedrende foranstaltninger og herunder forbud, begrænsning eller andre foranstaltninger |
|
b) |
give og jævnligt ajourføre nødvendig rådgivning til kunder om betingelser for forbrug og brug af vandet, idet der navnlig tages hensyn til potentielt sårbare grupper |
|
c) |
oplyse kunderne, når det er fastslået, at der ikke længere er en potentiel fare for menneskers sundhed, og oplyse dem om, at den normale tjeneste er genoprettet. |
De i litra a), b) og c) omhandlede foranstaltninger træffes i samarbejde med den pågældende vandleverandør. [Ændring 110]
5. Hvor overskridelsen konstateres ved det sted, hvor kravene skal overholdes, afgør de kompetente myndigheder eller andre relevante organer afgør, hvilke foranstaltninger der skal træffes i henhold til stk. 3, idet de også tager hensyn til den mulige sundhedsfare ved at afbryde drikkevandsforsyningen eller begrænse brugen af drikkevand. [Ændring 111]
Artikel 12a
Dispensationer
1. Medlemsstaterne kan dispensere fra de parameterværdier, der er fastsat i bilag I, del B, eller som er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, inden for en maksimal værdi, som de fastlægger, forudsat at disse dispensationer ikke indebærer en potentiel fare for menneskers sundhed, og forudsat at drikkevandsforsyningen i det pågældende område ikke kan opretholdes på nogen anden rimelig måde. Sådanne dispensationer er begrænset til følgende tilfælde:
|
a) |
et nyt vandforsyningsområde |
|
b) |
en ny kilde til forurening, der påvises i et vandforsyningsområde, eller nyligt afprøvede eller påviste parametre. |
Dispensationer skal gælde så kort tid som muligt og ikke længere end tre år. Inden dispensationen udløber, skal medlemsstaterne foretage en revision for at fastslå, om der er gjort tilstrækkelige fremskridt.
Under ekstraordinære omstændigheder kan en medlemsstat indrømme endnu en dispensation for så vidt angår første afsnit, litra a) og b). Hvis en medlemsstat ønsker at give endnu en dispensation, skal den sende revisionen samt en begrundelse for sin beslutning om den anden dispensation til Kommissionen. Denne anden dispensation må ikke gælde længere end tre år.
2. Enhver dispensation, der indrømmes i henhold til stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:
|
a) |
årsagen til dispensationen |
|
b) |
den pågældende parameter, tidligere relevante kontrolresultater og den højeste tilladte værdi i henhold til dispensationen |
|
c) |
det geografiske område, mængden af vand, der leveres pr. dag, den berørte befolkning, og om der er nogen relevant levnedsmiddelvirksomhed, der påvirkes |
|
d) |
en passende kontrolplan, om nødvendigt med øget kontrolhyppighed |
|
e) |
et sammendrag af planen for de nødvendige udbedrende foranstaltninger, herunder en tidsplan for arbejdet og et skøn over omkostningerne og bestemmelserne om revision, og |
|
f) |
den nødvendige varighed af dispensationen. |
3. Finder de kompetente myndigheder, at overskridelsen af parameterværdien er ubetydelig, og at udbedrende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, kan afhjælpe problemet inden for 30 dage, behøver oplysningerne i stk. 2 i nærværende artikel ikke angives i dispensationen.
I så fald skal de kompetente myndigheder eller andre relevante organer for dispensationen kun fastsætte den højeste tilladte værdi for den pågældende parameter og tidsfristen for afhjælpning af problemet.
4. Stk. 3 kan ikke længere anvendes, hvis den samme parameterværdi for en given vandforsyning i løbet af de foregående 12 måneder er blevet overskredet i mere end 30 dage sammenlagt.
5. Medlemsstater, som anvender de dispensationer, der er hjemlet i denne artikel, skal sørge for, at den befolkning, der berøres af dispensationen, straks informeres på passende vis om dispensationen og om betingelserne i forbindelse hermed. Derudover sørger medlemsstaterne om nødvendigt for at vejlede bestemte befolkningsgrupper, for hvilke dispensationen kan indebære en særlig risiko.
De i første afsnit omtalte forpligtelser gælder ikke for de i stk. 3 omhandlede forhold, medmindre de kompetente myndigheder bestemmer andet.
6. Bortset fra dispensationer, der gives i overensstemmelse med stk. 3, giver medlemsstaterne inden for to måneder Kommissionen meddelelse om enhver dispensation, der vedrører en vandforsyning på mere end 1 000 m3 pr. dag i gennemsnit eller forsyner en befolkning på mere end 5 000 personer, og videregiver de i stk. 2 omhandlede oplysninger.
7. Denne artikel gælder ikke for drikkevand, der udbydes til salg i flasker eller anden emballage. [Ændring 112]
Artikel 13
Adgang til drikkevand
1. Med forbehold af artikel 9 i direktiv 2000/60/EF samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og under hensyntagen til de lokale og regionale perspektiver og betingelser for vanddistribution skal medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forbedre adgangen den universelle adgang for alle til drikkevand og fremme brugen heraf på deres område. Dette skal omfatte alle følgende foranstaltninger:
|
(a) |
udpegning af mennesker uden adgang eller med begrænset adgang til drikkevand , herunder sårbare og marginaliserede grupper, og årsager til den manglende adgang (eksempelvis det forhold, at de tilhører en sårbar og marginaliseret befolkningsgruppe), vurdering af mulighederne for og iværksættelse af foranstaltninger til at forbedre disse menneskers adgang og oplyse dem om mulighederne for at tilslutte sig fordelingsnettet eller om alternative midler til at få adgang til vandet |
|
aa) |
sikring af den offentlige drikkevandsforsyning |
|
(b) |
etablering og vedligeholdelse af udstyr udendørs og indendørs , herunder påfyldningssteder, med henblik på at give gratis adgang til drikkevand i det offentlige rum , navnlig i områder med mange mennesker. Dette skal ske, når det er teknisk muligt, på en måde, der står i et rimeligt forhold til behovet for sådanne foranstaltninger, og under hensyntagen til særlige lokale forhold såsom klima og geografi |
|
(c) |
fremme anvendelsen af drikkevand ved at:
|
2. Ud fra de oplysninger, som indsamles i henhold til stk. 1, litra a), skal medlemsstaterne træffe alle de foranstaltninger, de finder nødvendige foranstaltninger og passende for at sørge for, at sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper har adgang til drikkevand. [Ændring 114]
Har disse befolkningsgrupper ikke adgang til drikkevand, skal medlemsstaterne straks oplyse dem om kvaliteten af det vand, de benytter, og om eventuelle foranstaltninger, der kan træffes for at undgå de skadelige virkninger på menneskers sundhed forårsaget af forurening af drikkevand.
2a. I tilfælde, hvor forpligtelser i henhold til denne artikel påhviler lokale offentlige myndigheder i henhold til national ret, sikrer medlemsstaterne, at disse myndigheder har de nødvendige midler og ressourcer til at sikre adgang til drikkevand, og at eventuelle foranstaltninger i den henseende står i et rimeligt forhold til det pågældende distributionsnets kapacitet og størrelse. [Ændring 173+199+209]
2b. Under hensyntagen til de oplysninger, der indsamles i henhold til artikel 15, stk. 1, litra a), skal Kommissionen samarbejde med medlemsstaterne og Den Europæiske Investeringsbank om at støtte kommunale myndigheder i Unionen, der ikke har den nødvendige kapital, til at få adgang til teknisk bistand, disponible EU-midler og langfristede lån med en præferentiel rentesats, især med henblik på at vedligeholde og forny vandinfrastruktur for at sikre levering af vand af høj kvalitet og udbrede vand- og sanitetsforsyningstjenester til sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper [Ændring 174+200+210]
Artikel 14
Oplysninger til offentligheden
1. Medlemsstaterne skal sørge for, at tilstrækkelige og, aktuelle og ajourførte oplysninger om kvaliteten af drikkevand står til rådighed online eller på en anden brugervenlig måde for alle personer, som der leveres til, i overensstemmelse med bilag IV og under overholdelse af gældende databeskyttelsesregler . [Ændring 116]
2. Medlemsstaterne skal sørge for, at alle personer, som der leveres til, regelmæssigt og mindst en gang om året på en hensigtsmæssig vis og let tilgængelig måde (f.eks. på deres faktura eller intelligente applikationer) uopfordret , som fastsættes af de kompetente myndigheder, modtager følgende oplysninger: [Ændring 117]
|
a) |
såfremt omkostningerne inddrives gennem et tarifsystem, oplysninger om omkostningsstrukturen for den takst, som opkræves pr. kubikmeter drikkevand inklusive fordelingen af faste og variable omkostninger, idet der som minimum fremlægges omkostninger i relation til følgende elementer: [Ændring 118]
|
|
aa) |
oplysninger om kvaliteten af drikkevand, herunder indikatorparametre [Ændring 123] |
|
b) |
såfremt omkostningerne inddrives gennem et tarifsystem, prisen for leveret leveringen af drikkevand pr. kubikmeter, og den fakturerede pris pr. liter og kubikmeter vand; hvis omkostningerne ikke inddrives gennem et tarifsystem, de samlede årlige omkostninger, der afholdes af vandsystemet for at sikre overholdelsen af dette direktiv, ledsaget af baggrundsoplysninger og relevant information om, hvordan vandet leveres til området [Ændring 124] |
|
ba) |
behandling og distribution af drikkevand [Ændring 125] |
|
c) |
husholdningens husstandens forbrug mindst for hvert år eller pr. faktureringsperiode, sammen med udviklingstendensen i husstandens forbrug, hvis det årlige forbrug er teknisk muligt, og kun hvis disse oplysninger er tilgængelige for vandleverandøren [Ændring 126] |
|
d) |
sammenligninger af husstandens årlige vandforbrug med et gennemsnitligt forbrug for en husstand , når det er muligt i samme kategori overensstemmelse med litra c) [Ændring 127] |
|
e) |
et link til det websted, der indeholder de i bilag IV fastsatte oplysninger. |
Medlemsstaterne fastlægger en klar ansvarsfordeling med hensyn til videregivelse af oplysninger i henhold til første afsnit mellem vandleverandører, interessenter og kompetente lokale organer. Kommissionen kan tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere dette direktiv ved at præcisere formatet af og metoden til at fremlægge de oplysninger, der skal afgives i henhold til første afsnit. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 20, stk. 2. [Ændring 128]
3. Stk. 1 og 2 berører ikke anvendelsen af direktiv 2003/4/EF og 2007/2/EF.
Artikel 15
Oplysninger om overvågning af gennemførelsen
1. Med forbehold af direktiv 2003/4/EF og 2007/2/EF skal medlemsstaterne med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur:
|
a) |
senest [6 år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv] etablere og efterfølgende hvert 6. år ajourføre et datasæt med oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet efter artikel 13, og om andelen af deres befolkning, som har adgang til drikkevand |
|
b) |
senest [3 år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv] etablere og efterfølgende hvert 3. år ajourføre et datasæt indeholdende den farevurdering og den risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet, der udføres i overensstemmelse med henholdsvis artikel 8 og 10, herunder med følgende elementer:
|
|
c) |
etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et datasæt indeholdende kontrolresultater i tilfælde af overskridelser af de parameterværdier, som er fastsat i bilag I, del A og B, og som er indsamlet i overensstemmelse med artikel 9 og 11, samt oplysninger om de udbedrende foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med artikel 12 |
|
d) |
etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et datasæt indeholdende oplysninger om drikkevandsrelaterede hændelser, som — uanset om parameterværdierne er overholdt — har medført, at menneskers sundhed potentielt har været udsat for fare risiko , og som varede mere end 10 på hinanden følgende dage og berørte mindst 1 000 personer, tillige med årsagerne til disse hændelser og de udbedrende foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med artikel 12. [Ændring 129] |
Der skal om muligt benyttes geodatatjenester som defineret i artikel 3, nr. 4), i direktiv 2007/2/EF til at forelægge disse datasæt.
2. Medlemsstaterne skal sikre, at Kommissionen, Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme har adgang til de datasæt, der omhandles i stk. 1.
3. Det Europæiske Miljøagentur skal regelmæssigt eller efter at have modtaget en anmodning fra Kommissionen offentliggøre og ajourføre en EU-dækkende oversigt på grundlag af data indsamlet fra medlemsstaterne.
Den EU-dækkende oversigt skal omfatte indikatorer for dette direktivs output, resultater og virkninger, EU-dækkende oversigtskort og medlemsstaternes oversigtsrapporter, når dette er relevant.
4. Kommissionen kan tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere dette direktiv ved at præcisere formatet af og metoden til at fremlægge de oplysninger, der skal afgives i henhold til stk. 1 og 3, herunder udførlige krav angående indikatorer, de EU-dækkende oversigtskort og medlemsstaternes oversigtsrapporter som omhandlet i stk. 3. [Ændring 130]
De i første afsnit omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 20, stk. 2. [Ændring 131]
Artikel 16
Adgang til domstolsprøvelse
1. Medlemsstaterne skal sørge for, at fysiske eller juridiske personer eller deres sammenslutninger, organisationer eller grupper i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis har adgang til ved en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle eller processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse i relation til gennemførelsen af artikel 4, 5, 12, 13, og 14, når en af de følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
de har tilstrækkelig interesse |
|
b) |
de gør gældende, at en rettighed er krænket, når dette er en forudsætning i henhold til en medlemsstats forvaltningsprocesretlige regler. |
2. Medlemsstaterne afgør, på hvilket stadium der kan rejses indsigelse mod afgørelser, handlinger eller undladelser.
3. Medlemsstaterne fastsætter, hvad der forstås ved tilstrækkelig interesse og krænkelse af en rettighed, i overensstemmelse med målet om at give den berørte offentlighed vidtgående adgang til klage og domstolsprøvelse.
Med henblik herpå anses den interesse, som enhver ikke-statslig organisation, der arbejder for miljøbeskyttelse og opfylder kravene efter national lovgivning, har, for tilstrækkelig, jf. stk. 1, litra a).
Sådanne organisationer anses også for at have rettigheder, der kan krænkes, jf. stk. 1, litra b).
4. Stk. 1, 2 og 3 udelukker ikke muligheden af en forudgående klageprocedure ved et forvaltningsorgan og indskrænker ikke gyldigheden af et eventuelt krav i national lovgivning om, at administrative klagemuligheder skal være udtømt, inden sagen kan indbringes for domstolene.
5. Klageprocedurer som omhandlet i stk. 1 og 4 skal være rimelige, afbalancerede, hurtige og ikke uoverkommeligt dyre.
Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får oplysninger om de administrative klagemuligheder og adgangen til domstolsprøvelse.
Artikel 17
Evaluering
1. Senest [12 år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv] udfører Kommissionen en evaluering af dette direktiv. Evalueringen skal bl.a. baseres på følgende elementer:
|
a) |
de indsamlede erfaringer med gennemførelsen af dette direktiv |
|
b) |
medlemsstaternes datasæt, der er etableret i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, og de EU-dækkende oversigter udarbejdet af Det Europæiske Miljøagentur i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3 |
|
c) |
relevante videnskabelige, analytiske og epidemiologiske data |
|
d) |
Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger, når sådanne foreligger. |
2. Kommissionen skal i forbindelse med evalueringen være særlig opmærksom på gennemførelsen af direktivets resultater, hvad angår følgende aspekter:
|
a) |
den risikobaserede tilgang, der er fastsat i artikel 7 |
|
b) |
bestemmelser vedrørende adgang til vand, der er fastsat i artikel 13 , og den andel af befolkningen, der ikke har adgang til vand [Ændring 132] |
|
c) |
bestemmelser om de oplysninger, der gives til offentligheden i henhold til artikel 14 og bilag IV , herunder en brugervenlig oversigt på EU-plan med de oplysninger, der er indeholdt i listen i bilag IV, punkt 7 . [Ændring 133] |
2a. Kommissionen forelægger senest den … [fem år efter den seneste frist for at gennemføre dette direktiv] — og derefter når det er hensigtsmæssigt — Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den potentielle fare for drikkevandskilder som følge af mikroplast, lægemidler og, hvis det er relevant, andre nye forurenende stoffer samt om de hermed forbundne sundhedsrisici. Kommissionen tillægges beføjelser til om nødvendigt at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere dette direktiv ved at fastsætte grænseværdier for mikroplast, lægemidler og andre nye forurenende stoffer i drikkevandet. [Ændring 134]
Artikel 18
Revision og ændring af bilagene
1. Mindst hvert femte år tager Kommissionen bilag I op til fornyet behandling på baggrund af den tekniske og videnskabelige udvikling.
Kommissionen skal på grundlag af medlemsstaternes farevurderinger og risikovurderinger af forbrugernes fordelingsnet, som er indeholdt i de datasæt, der etableres i medfør af artikel 15, revidere bilag II og vurdere, om der er behov for at tilpasse det eller indføre nye kontrolforpligtelser med disse risikovurderinger for øje.
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 vedrørende ændring af bilag I til IV, når det er nødvendigt for at tilpasse dette direktiv til den videnskabelige og tekniske udvikling eller for at specificere kontrolkravene med henblik på farevurderinger og risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet i henhold til artikel 8, stk. 1, litra d), og artikel 10, stk. 1, litra b).
2a. Senest den … [fem år efter dette direktivs ikrafttræden] vurderer Kommissionen om artikel 10a har ført til en tilstrækkelig grad af harmonisering af hygiejnekravene til materialer og produkter, der er i kontakt med drikkevand, og træffer om nødvendigt passende yderligere foranstaltninger. [Ændring 135]
Artikel 19
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 18, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for dette direktivs ikrafttræden].
3. Den i artikel 18, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 18, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 20
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 21
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den … [2 år efter dette direktivs ikrafttræden] Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den om alle senere ændringer.
Artikel 22
Gennemførelse i national ret
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 2 og artikel 5 til 21 og bilag I til IV senest den … [2 år efter dette direktivs ikrafttræden]. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 23
Ophævelse
1. Direktiv 98/83/EF som ændret ved de i bilag V, del A, opførte instrumenter ophæves med virkning fra den [dagen efter fristen i artikel 22, stk. 1, første afsnit] med forbehold af medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til fristerne for gennemførelse i national ret af direktiverne angivet i bilag V, del B.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag VI.
2. Dispensationer, som medlemsstaterne har indrømmet i medfør af artikel 9 i direktiv 98/83/EF, og som stadig gælder den [fristen for nærværende direktivs gennemførelse], skal fortsat finde anvendelse, indtil de udløber. De kan ikke forlænges yderligere. [Ændring 136]
Artikel 24
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 25
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i …, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C 367 af 10.10.2018, s. 107.
(2) EUT C 361 af 5.10.2018, s. 46.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 28.3.2019.
(4) Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).
(5) Se bilag V.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF af 18. juni 2009 om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand (Omarbejdning) (EUT L 164 af 26.6.2009, s. 45).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).
(10) COM(2014)0177.
(11) SWD(2016)0428.
(12) Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 12/2017: »Gennemførelsen af drikkevandsdirektivet: Kvaliteten af og adgangen til drikkevand er blevet forbedret i Bulgarien, Ungarn og Rumænien, men investeringsbehovene er stadig store«.
(13) »Drinking Water Parameter Cooperation Project«, der gennemføres af WHO’s regionale kontor for Europa: »Support to the revision of Annex I to Council Directive 98/83/EC on the quality of water intended for human consumption (Drinking Water Directive) Recommendation«, 11. september 2017.
(14) Kommissionens direktiv (EU) 2015/1787 af 6. oktober 2015 om ændring af bilag II og III til Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand (EUT L 260 af 7.10.2015, s. 6).
(15) Guidelines for drinking water quality, Fourth Edition, World Health Organisation, 2011 http://www.who.int/water_sanitation_health/publications/2011/dwq_guidelines/en/index.html
(16) Water Safety Plan Manual: step-by-step risk management for drinking water suppliers, Verdenssundhedsorganisationen, 2009, http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/75141/1/9789241562638_eng.pdf
(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5).
(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
(20) »Legionella and the prevention of Legionellosis«, Verdenssundhedsorganisationen, 2007, http://www.who.int/water_sanitation_health/emerging/legionella.pdf
(21) SWD(2016)0185.
(22) COM(2014)0177.
(23) COM(2014)0177, s. 12.
(24) Interinstitutionel proklamation om den europæiske søjle for sociale rettigheder (2017/C 428/09) af 17. november 2017 (EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10).
(25) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0294.
(26) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0294, punkt 62.
(27) COM(2014)0209.
(28) Rådets henstilling (2013/C 378/01) af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne (EUT C 378 af 24.12.2013, s. 1).
(29) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden« (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).
(30) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
(31) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).
(32) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(33) EFT L 124 af 17.5.2005, s. 4.
(34) Kommissionens henstilling af 11.6.2013 om fælles principper for kollektive retsmidler i medlemsstaterne til opnåelse af pålæg, forbud eller erstatning i forbindelse med tilsidesættelse af rettigheder i henhold til EU-retten (EUT L 201 af 26.7.2013, s. 60).
(35) Rådets direktiv 2013/51/Euratom af 22. oktober 2013 om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevand (EUT L 296 af 7.11.2013, s. 12).
(36) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(37) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28).
(38) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1).
(39) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19).
(40) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 84).
(41) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5).
BILAG I
MINDSTEKRAV TIL PARAMETERVÆRDIER, DER BENYTTES TIL AT VURDERE KVALITETEN AF DRIKKEVAND
DEL A
Mikrobiologiske Parametre
|
Parameter |
Parameterværdi |
Enhed |
|
Clostridium perfringens sporer |
0 |
Antal/100 ml |
|
Coliforme bakterier |
0 |
Antal/100 ml |
|
Enterokokker |
0 |
Antal/100 ml |
|
Escherichia coli (E. coli) |
0 |
Antal/100 ml |
|
Kimtalsbestemmelser (HPC) 22o |
Ingen unormal ændring |
|
|
Somatiske colifager |
0 |
Antal/100 ml |
|
Turbiditet |
<1 |
NTU |
|
Bemærkning |
Parametrene i denne del finder ikke anvendelse på kilde- og mineralvand i overensstemmelse med direktiv 2009/54/EF. |
|
[Ændring 179]
DEL B
Kemiske parametre
|
Parameter |
Parameterværdi |
Enhed |
Bemærkninger |
||||||||||||||||||
|
Acrylamid |
0,10 |
μg/l |
Parameterværdien henviser til restkoncentrationen af monomerer i vandet beregnet efter specifikationerne for den maksimale migration fra den tilsvarende polymer i kontakt med vandet. |
||||||||||||||||||
|
Antimon |
5,0 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
|
Arsen |
10 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
|
Benzen |
1,0 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
|
Benzo(a)pyren |
0,010 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
|
Beta-estradiol (50-28-2) |
0,001 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
|
Bisphenol A |
0,01 0,1 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
|
Bor |
1,0 1,5 |
mg/l |
|
||||||||||||||||||
|
Bromat |
10 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
|
Cadmium |
5,0 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
|
Chlorat |
0,25 |
mg/l |
|
||||||||||||||||||
|
Chlorit |
0,25 |
mg/l |
|
||||||||||||||||||
|
Chrom |
25 |
μg/l |
Denne værdi skal overholdes senest [10 år efter dette direktivs ikrafttræden]. Parameterværdien for chrom indtil denne frist er 50 μg/l. |
||||||||||||||||||
|
Kobber |
2,0 |
mg/l |
|
||||||||||||||||||
|
Cyanid |
50 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
|
1,2-dichlorethan |
3,0 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
|
Epichlorhydrin |
0,10 |
μg/l |
Parameterværdien henviser til restkoncentrationen af monomerer i vandet beregnet efter specifikationerne for den maksimale migration fra den tilsvarende polymer i kontakt med vandet. |
||||||||||||||||||
|
Fluorid |
1,5 |
mg/l |
|
||||||||||||||||||
|
Halogenerede eddikesyrer (HAA) |
80 |
μg/l |
Summen af de følgende ni repræsentative stoffer: monochlor-, dichlor- og trichlorethansyre, mono- og dibromethansyre, bromchlorethansyre, bromdichlorethansyre, dibromchlorethansyre og tribromethansyre. |
||||||||||||||||||
|
Bly |
5 |
μg/l |
Denne værdi skal overholdes senest [10 år efter dette direktivs ikrafttræden]. Parameterværdien for bly indtil denne frist er 10 μg/l. |
||||||||||||||||||
|
Kviksølv |
1,0 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
|
Microcystin-LR |
1,0 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
|
Nikkel |
20 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
|
Nitrat |
50 |
mg/l |
Medlemsstaterne sikrer, at [nitrat]/50 + [nitrit]/3 ≤ 1, idet de skarpe parenteser står for koncentrationer i mg/l for nitrat (NO3) og for nitrit (NO2), overholdes, og at værdien 0,10 mg/l for nitrit overholdes ved afgang fra vandværk. |
||||||||||||||||||
|
Nitrit |
0,50 |
mg/l |
Medlemsstaterne sikrer, at [nitrat]/50 + [nitrit]/3 ≤ 1, idet de skarpe parenteser står for koncentrationer i mg/l for nitrat (NO3) og for nitrit (NO2), overholdes, og at værdien 0,10 mg/l for nitrit overholdes ved afgang fra vandværk. |
||||||||||||||||||
|
Nonylphenol |
0,3 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
|
Pesticider |
0,10 |
μg/l |
Ved »pesticider« forstås:
og deres relevante metabolitter, jf. definitionen i artikel 3, nr. 32), i forordning (EF) nr. 1107/2009 (1). Parameterværdien gælder for hvert enkelt pesticid. Parameterværdien for aldrin, dieldrin, heptachlor og heptachlorepoxid er 0,030 μg/l. |
||||||||||||||||||
|
Pesticider — i alt |
0,50 |
μg/l |
»Pesticider — i alt« er lig med summen af alle individuelle pesticider, jf. definitionen i den foregående række, som påvises og kvantificeres under kontrolproceduren. |
||||||||||||||||||
|
PFAS |
0,10 |
μg/l |
Ved »PFAS« forstås hvert individuelt per- og polyfluoralkylstof (kemisk formel: CnF2n+1–R). Formlen skal også indføre en sondring mellem »langkædede« og »kortkædede« PFAS. Dette direktiv finder kun anvendelse på »langkædede« PFAS. Parameterværdien for individuelle PFAS-stoffer finder kun anvendelse på de PFAS-stoffer, der sandsynligvis er til stede, og som er sundhedsfarlige, i overensstemmelse med den farevurdering, der er omhandlet i artikel 8 i dette direktiv. |
||||||||||||||||||
|
PFAS — I alt |
0,50 |
μg/l |
Ved »PFAS — I alt« forstås summen af individuelle per- og polyfluoralkylstoffer (kemisk formel: CnF2n+1–R). Parameterværdien for »PFAS — i alt« finder kun anvendelse på de PFAS-stoffer, der sandsynligvis er til stede, og som er sundhedsfarlige, i overensstemmelse med den farevurdering, der er omhandlet i artikel 8 i dette direktiv. |
||||||||||||||||||
|
Polycykliske aromatiske carbonhydrider |
0,10 |
μg/l |
Summen af koncentrationerne af følgende angivne forbindelser: benz(b)fluoranthen, benz(k)fluoranthen, benz(ghi)perylen og indeno(1,2,3-cd)pyren . |
||||||||||||||||||
|
Selen |
10 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
|
Tetrachlorethen og Trichlorethen |
10 |
μg/l |
Summen af koncentrationerne af de angivne parametre |
||||||||||||||||||
|
Trihalomethaner — i alt |
100 |
μg/l |
Medlemsstaterne skal, når det er muligt uden at desinfektion påvirkes heraf, tilstræbe en lavere værdi. Summen af koncentrationerne af følgende angivne forbindelser: chloroform, bromoform, dibromchlormethan og bromdichlormethan. |
||||||||||||||||||
|
Uran |
30 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
|
Vinylchlorid |
0,50 |
μg/l |
Parameterværdien henviser til restkoncentrationen af monomerer i vandet beregnet efter specifikationerne for den maksimale migration fra den tilsvarende polymer i kontakt med vandet. |
[Ændring 138+180]
DEL Ba
|
Indikatorparametre |
|||
|
Parameter |
Parameterværdi |
Enhed |
Bemærkninger |
|
Aluminium |
200 |
μg/l |
|
|
Ammonium |
0,50 |
mg/l |
|
|
Chlorid |
250 |
mg/l |
Note 1 |
|
Farve |
Acceptabel for forbrugerne og ingen unormal ændring |
|
|
|
Ledningsevne |
2 500 |
μS cm-1 ved 20 oC |
Note 1 |
|
Brintionkoncentration |
≥ 6,5 og ≤ 9,5 |
pH-enhed |
Note 1 og 3 |
|
Jern |
200 |
μg/l |
|
|
Mangan |
50 |
μg/l |
|
|
Lugt |
Acceptabel for forbrugerne og ingen unormal ændring |
|
|
|
Sulfater |
250 |
mg/l |
Note 1 |
|
Natrium |
200 |
mg/l |
|
|
Smag |
Acceptabel for forbrugerne og ingen unormal ændring |
|
|
|
Kimtal ved 22 oC |
Ingen unormal ændring |
|
|
|
Coliforme bakterier |
0 |
Antal/100 ml |
|
|
Totalt organisk kulstof (TOC) |
Ingen unormal ændring |
|
|
|
Turbiditet |
Acceptabel for forbrugerne og ingen unormal ændring |
|
|
|
Note 1: Vandet må ikke være aggressivt. Note 2: Denne parameter skal kun måles, hvis vandet hidrører fra eller påvirkes af overfladevand. Såfremt denne parameterværdi overskrides, undersøger den pågældende medlemsstat forsyningen for at sikre, at der ikke er nogen potentiel fare for menneskers sundhed som følge af forekomsten af patogene mikroorganismer, f.eks. cryptosporidium. Note 3: For ikke-kulsyreholdigt vand aftappet på flasker eller i anden emballage kan mindsteværdien nedsættes til pH = 4,5 . For vand aftappet på flasker eller i anden emballage med et naturligt indhold af eller med tilsat kulsyre kan minimumsværdien være lavere. |
|||
[Ændring 139]
DEL C
Parametre af relevans for risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet
|
Parameter |
Parameterværdi |
Enhed |
Bemærkninger |
|
Legionella pneumophila |
< 1 000 |
Antal/l |
Hvis parameterværdien <1 000 /l ikke opfyldes for Legionella , skal der foretages en fornyet prøveudtagning for Legionella pneumophila . Er Legionella pneumophila ikke til stede, er parameterværdien for Legionella <10 000 /l |
|
Legionella |
< 10 000 |
Antal/l |
Er Legionella pneumophila ikke til stede med parameterværdien <1 000 /l, er parameterværdien for Legionella <10 000 /l. |
|
Bly |
5 |
μg/l |
Denne værdi skal overholdes senest [10 år efter dette direktivs ikrafttræden]. Parameterværdien for bly indtil denne frist er 10 μg/l. |
[Ændring 140]
DEL Ca
|
Nye parametre der skal kontrolleres |
|
|
Mikroplast |
Kontrollen udføres i overensstemmelse med den metode til måling af mikroplast, der er fastlagt i den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 11, stk. 5b. |
[Ændring 141]
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).
BILAG II
KONTROL
DEL A
Generelle mål og kontrolprogrammer for drikkevand
|
1. |
Kontrolprogrammer, der er fastsat i henhold til artikel 11, stk. 2, for drikkevand skal:
|
|
2. |
Kontrolprogrammer, som er opstillet i henhold til artikel 11, stk. 2, skal omfatte et af følgende:
|
|
3. |
Medlemsstaterne skal sikre, at kontrolprogrammer løbende tages op til fornyet vurdering og opdateres eller genbekræftes mindst hvert sjette år. |
DEL B
Centrale parametre og prøveudtagnings hyppigheder
1. Centrale parametre
Escherichia coli (E. coli), Clostridium perfringens sporer og somatiske colifager enterokokker betragtes som »centrale parametre« og må ikke gøres til genstand for en forsyningsrisikovurdering i henhold til del C i dette bilag. De skal altid kontrolleres med de hyppigheder, der er anført i punkt 2, tabel 1. [Ændring 142]
2. Prøveudtagningshyppighed
Alle parametre, der er fastsat i artikel 5, skal kontrolleres med mindst de hyppigheder, der er anført i den følgende tabel, medmindre en anden prøveudtagningshyppighed er bestemt ud fra en forsyningsikkerhedsvurdering, som er udført i henhold til artikel 9 og del C i dette bilag:
Tabel 1
Mindste hyppighed for prøveudtagning og analyse med henblik på kontrol af overholdelsen
|
|
Mindste antal prøver pr. år |
|||
|
≤ 100 |
10a |
|||
|
> 100 |
≤1 000 |
10a |
||
|
> 1 000 |
≤10 000 |
50b |
||
|
>10 000 |
≤100 000 |
365 |
||
|
>100 000 |
365 |
|||
|
Distribueret eller produceret vandmængde (m3) pr. dag inden for et forsyningsområde (Se note 1 og 2) m3 |
Gruppe A-parameter (mikrobiologisk parameter) — antal prøver pr. år (Se note 3) |
Gruppe B-parameter (kemisk parameter) — antal prøver pr. år |
||
|
|
≤ 100 |
> 0 (Se note 4) |
> 0 (Se note 4) |
|
|
> 100 |
≤ 1 000 |
4 |
1 |
|
|
> 1 000 |
≤ 10 000 |
4 +3 For hver 1 000 m3/dag og del deraf af den samlede mængde |
1 +1 For hver 1 000 m3/dag og del deraf af den samlede mængde |
|
|
> 10 000 |
≤ 100 000 |
|
3 + 1 For hver 10 000 m3/dag og del deraf af den samlede mængde |
|
|
> 100 000 |
|
|
12 + 1 For hver 25 000 m3/dag og del deraf af den samlede mængde |
|
a: alle prøver skal udtages på tidspunkter med høj risiko for, at enteropatogener ikke elimineres af vandbehandlingen.
b: mindst 10 prøver skal udtages på tidspunkter med høj risiko for, at enteropatogener ikke elimineres af vandbehandlingen.
Note 1: Et forsyningsområde er et geografisk afgrænset område, inden for hvilket drikkevandet kommer fra en eller flere kilder, og vandkvaliteten kan anses for at være tilnærmelsesvis ensartet.
Note 2: Mængderne er beregnet som gennemsnit i løbet af et kalenderår. Antallet af indbyggere i et forsyningsområde kan anvendes i stedet for vandmængden til at bestemme den minimale hyppighed, idet det antages, at vandforbruget er 200 l pr. dag pr. indbygger.
Note 3: Den angivne hyppighed beregnes på følgende måde: f.eks. 4 300 m3/dag = 16 prøver (fire for de første 1 000 m3/dag + 12 for yderligere 3 300 m3/dag).
Note 4 : Medlemsstater, som har besluttet at undtage individuelle vandforsyninger, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), i nærværende direktiv, skal kun anvende disse hyppigheder for forsyningsområder, som leverer mellem 10 og 100 m3 pr. dag. [Ændring 186]
DEL C
Forsynings risikovurdering
|
1. |
Den i artikel 9 omhandlede forsynings risikovurdering skal bygge på de generelle principper for risikovurdering, der er beskrevet i internationale standarder, f.eks. EN 15975-2: »Sikkerhed i drikkevandsforsyning — Vejledninger i risiko- og krisestyring«. |
|
2. |
Efter en forsyningsrisikovurdering udvides listen over parametre, der er omfattet af kontrollen, i del B, punkt 2, og øges prøveudtagningshyppigheden, der er fastsat i del B, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
|
|
3. |
Efter en forsyningsrisikovurdering kan listen over parametre, der er omfattet af kontrollen, og prøveudtagningshyppigheden i del B reduceres, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
|
|
4. |
Hvis kontrolresultater, som dokumenterer opfyldelsen af betingelserne i punkt 3, litra b) til e), allerede står til rådighed inden den [datoen for dette direktivs ikrafttræden], kan disse kontrolresultater anvendes til at tilpasse kontrollen i henhold til forsyningsrisikovurderingen efter den dato. |
DEL D
Prøveudtagningsmetoder og prøveudtagningssteder
|
1. |
Prøveudtagningssteder fastlægges, så de er i overensstemmelse med de steder, hvor kravene skal overholdes, jf. artikel 6. Hvis der er tale om et distributionsnet, kan medlemsstaten for bestemte parametre udtage prøver inden for forsyningsområdet eller ved behandlingsanlægget, hvis det kan påvises, at der ikke sker nogen negativ ændring af den målte værdi af de pågældende parametre. Antallet af prøver skal så vidt muligt fordeles ensartet med hensyn til tid og sted. |
|
2. |
Prøveudtagning på steder, hvor kravene skal overholdes, skal opfylde følgende krav:
|
|
2a. |
Prøver for Legionella i forbrugernes fordelingsnet skal udtages fra punkter, hvor der er risiko for udbredelse af og/eller udsættelse for Legionella pneumophila. Medlemsstaterne fastsætter retningslinjer for prøveudtagningsmetoder for Legionella. [Ændring 144] |
|
3. |
Prøveudtagning i distributionsnettet, med undtagelse af prøveudtagning ved forbrugernes haner, skal være i overensstemmelse med ISO 5667-5. For mikrobiologiske parametre skal udtagning af prøver i distributionsnettet og behandling af prøverne være i overensstemmelse med EN ISO 19458, prøveudtagningsformål A. |
BILAG IIa
Minimumshygiejnekrav for stoffer og materialer til fremstilling af nye produkter i kontakt med drikkevand:
|
a) |
en liste over stoffer, som er godkendt til anvendelse ved fremstilling af materialer, herunder men ikke begrænset til organiske materialer, elastomerer, silikone, metaller, cement, ionbytterharpiks og sammensatte materialer samt produkter fremstillet heraf |
|
b) |
specifikke krav til anvendelse af stoffer i materialer og produkter fremstillet heraf |
|
c) |
specifikke begrænsninger for visse stoffers migration til drikkevandet |
|
d) |
hygiejneregler vedrørende andre egenskaber, som er nødvendige for at opfylde kravene |
|
e) |
basisregler for at kontrollere overholdelsen af punkt a) til d) |
|
f) |
regler vedrørende prøvetagning og analysemetoder for at kontrollere overholdelsen af punkt a) til d). [Ændring 145] |
BILAG III
SPECIFIKATIONER FOR ANALYSE AF PARAMETRE
Medlemsstaterne sikrer, at de analysemetoder, der anvendes til kontrol og påvisning af efterlevelsen af nærværende direktiv, valideres og dokumenteres i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17025 eller andre ligeværdige standarder, som er internationalt accepteret. Medlemsstaterne sikrer, at laboratorier og disses eventuelle kontrahenter følger en praksis i kvalitetsstyringssystemer, som er i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17025 eller andre ligeværdige internationalt accepterede standarder.
I mangel af en analysemetode, der opfylder de mindstekvalitetskrav, der er anført i del B, sikrer medlemsstaterne, at kontrollen gennemføres under anvendelse af de bedste tilgængelige teknikker, der ikke medfører urimelige omkostninger.
DEL A
Mikrobiologiske parametre for hvilke, der er fastlagt analysemetoder
Metoderne for mikrobiologiske parametre er:
|
a) |
Escherichia coli (E. coli) og koliforme bakterier (EN ISO 9308-1 eller EN ISO 9308-2) |
|
b) |
Enterokokker (EN ISO 7899-2) |
|
c) |
Pseudomonas aeruginosa (EN ISO 16266) |
|
d) |
kimtal eller kimtalsbestemmelse ved 22 oC (EN ISO 6222) |
|
e) |
Clostridium perfringens, herunder sporer (EN ISO 14189) |
|
f) |
Turbiditet (EN ISO 7027) |
|
g) |
Legionella (EN ISO 11731) |
|
h) |
Somatiske coliphager (EN ISO 10705-2) |
DEL B
Kemiske parametre, som der er fastlagt kvalitetskrav for
1. Kemiske parametre
For parametrene i tabel 1 skal den anvendte analysemetode mindst kunne måle koncentrationer svarende til parameterværdien med en kvantifikationsgrænse, som defineret i artikel 2, stk. 2, i Kommissionens direktiv 2009/90/EF (1), på 30 % eller lavere af den relevante parameterværdi og en måleusikkerhed som anført i tabel 1. Resultatet udtrykkes med mindst samme antal betydende cifre som parameterværdien i bilag I, del B .
Den måleusikkerhed, der er anført i tabel 1, må ikke anvendes som ekstra tolerance for parameterværdierne i bilag I.
Tabel 1
Mindstekvalitetskrav »måleusikkerhed«
|
Parameter |
Måleusikkerhed (note 1) % af parameterværdien |
Bemærkninger |
|
Acrylamid |
30 |
|
|
Antimon |
40 |
|
|
Arsen |
30 |
|
|
Benzo(a)pyren |
50 |
Se note 2 |
|
Benzen |
40 |
|
|
Beta-estradiol (50-28-2) |
50 |
|
|
Bisphenol A |
50 |
|
|
Bor |
25 |
|
|
Bromat |
40 |
|
|
Cadmium |
25 |
|
|
Chlorat |
30 |
|
|
Chlorit |
30 |
|
|
Chrom |
30 |
|
|
Kobber |
25 |
|
|
Cyanid |
30 |
Se note 3 |
|
1,2 -dichlorethan |
40 |
|
|
Epichlorhydrin |
30 |
|
|
Fluorid |
20 |
|
|
HAA |
50 |
|
|
Bly |
25 |
|
|
Kviksølv |
30 |
|
|
Microcystin-LR |
30 |
|
|
Nikkel |
25 |
|
|
Nitrat |
15 |
|
|
Nitrit |
20 |
|
|
Nonylphenol |
50 |
|
|
Pesticider |
30 |
Se note 4 |
|
PFAS |
50 20 |
|
|
Polycykliske aromatiske carbonhydrider |
30 |
Se note 5 |
|
Selen |
40 |
|
|
Tetrachlorethen |
30 |
Se note 6 |
|
Trichlorethen |
40 |
Se note 6 |
|
Trihalomethaner — i alt |
40 |
Se note 5 |
|
Uran |
30 |
|
|
Vinylchlorid |
50 |
|
[Ændring 177+224]
2. Noter til tabel 1
|
Note 1 |
»Måleusikkerhed« er en ikke-negativ parameter, som på grundlag af de benyttede oplysninger karakteriserer den spredning af måleværdierne, som kan tillægges målestørrelsen. Præstationskriteriet for måleusikkerhed (k = 2) er procentdelen af den parameterværdi, der er anført i tabellen, eller en strengere værdi . Måleusikkerheden skønnes på parameterværdiniveau, medmindre andet er angivet. |
|
Note 2 |
Hvis måleusikkerhedsværdien ikke kan overholdes, bør den bedste tilgængelige teknik vælges (op til 60 %). |
|
Note 3 |
Ved metoden bestemmes total cyanid i alle former. |
|
Note 4 |
Kvalitetskravene for individuelle pesticider er angivet som indikation. Værdier for måleusikkerhed så lave som 30 % kan opnås for adskillige pesticider, højere værdier på op til 80 % kan tillades for en række pesticider. |
|
Note 5 |
Kvalitetskravene gælder for de enkelte stoffer, specificeret til 25 % af parameterværdien i bilag I, del B. |
|
Note 6 |
Kvalitetskravene gælder for de enkelte stoffer, specificeret til 50 % af parameterværdien i bilag I, del B. |
(1) Kommissionens direktiv 2009/90/EF af 31. juli 2009 om tekniske specifikationer for kemisk analyse og kontrol af vandets tilstand som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (EUT L 201 af 1.8.2009, s. 36).
BILAG IV
OPLYSNINGER, DER SKAL STILLES TIL RÅDIGHED FOR OFFENTLIGHEDEN ONLINE [Ændring 146]
Forbrugerne skal gives adgang til følgende oplysninger online en brugervenlig eller på lignende brugervenlige og brugertilpasset måde brugertilpassede måder : [Ændring 147]
|
1) |
angivelse af den relevante vandleverandør , området og antal forsynede personer og vandproduktionsmetoden [Ændring 148] |
|
2) |
de en gennemgang af de nyeste kontrolresultater for hver vandleverandør for de parametre, som er opført i bilag I, del A , B og B Ba , herunder prøveudtagningshyppigheden for og beliggenheden af prøveudtagningssteder af relevans for området af interesse for den person, der modtager en levering, tillige med den parameterværdi, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 5. Kontrolresultaterne må ikke være ældre end: [Ændring 149]
|
|
3) |
overskrides såfremt der ifølge de kompetente myndigheder er en potentiel fare for menneskers sundhed som følge af en overskridelse af de i henhold til artikel 5 fastsatte parameterværdier, oplyses om den potentielle fare for folkesundheden og de tilknyttede sundheds- og forbrugerråd eller et hyperlink, hvor der gives adgang til sådanne oplysninger [Ændring 150] |
|
4) |
en sammenfatning af den relevante forsyningsrisikovurdering [Ændring 151] |
|
5) |
oplysning om følgende de i bilag I, del Ba, anførte indikatorparametre og tilknyttede parameterværdier:
|
|
6) |
forbrugerrådgivning, bl.a. om hvordan vandforbruget kan reduceres , hvor det er relevant, og om hvordan vand bruges ansvarligt under hensyntagen til de lokale forholdt [Ændring 153] |
|
7) |
for store og meget store vandleverandører årlige oplysninger om: [Ændring 154]
|
|
8) |
adgang til historiske data vedrørende oplysninger under punkt 2) og 3), som dækker op til 10 år, og ikke før direktivets gennemførelse i national lovgivning, efter anmodning. [Ændring 160] |
BILAG V
Del A
Ophævet direktiv med oversigt over ændringer heraf
(jf. artikel 23)
|
Rådets direktiv 98/83/EF |
|
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 |
Kun punkt 29 i bilag II. |
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 596/2009 af 13. november 2007 |
Kun punkt 2.2 i bilaget. |
|
Kommissionens direktiv (EU) 2015/1787 |
|
Del B
Frister for gennemførelse i national ret
(jf. artikel 23)
|
Direktiv |
Frist for gennemførelse |
|
|
98/83/EF |
25. december 2000 |
|
|
(EU) 2015/1787 |
27. oktober 2017 |
|
BILAG VI
SAMMENLIGNINGSTABEL
|
Direktiv 98/83/EF |
Dette direktiv |
|
Artikel 1 |
Artikel 1 |
|
Artikel 2, indledende tekst |
Artikel 2, indledende tekst |
|
Artikel 2, stk. 1 og 2 |
Artikel 2, stk. 1 og 2 |
|
— |
Artikel 2, stk. 3 til 8 |
|
Artikel 3, stk. 1, indledende tekst |
Artikel 3, stk. 1, indledende tekst |
|
Artikel 3, stk. 1, litra a) og b) |
Artikel 3, stk. 1, litra a) og b) |
|
Artikel 3, stk. 2 og 3 |
Artikel 3, stk. 2 og 3 |
|
Artikel 4, stk. 1, indledende tekst |
Artikel 4, stk. 1, indledende tekst |
|
Artikel 4, stk. 1, litra a) og b) |
Artikel 4, stk. 1, litra a) og b) |
|
Artikel 4, stk. 1, andet afsnit |
Artikel 4, stk. 1, litra c) |
|
Artikel 4, stk. 2 |
Artikel 4, stk. 2 |
|
Artikel 5, stk. 1 og 2 |
Artikel 5, stk. 1 |
|
Artikel 5, stk. 3 |
Artikel 5, stk. 2 |
|
Artikel 6, stk. 1, litra a) til c) |
Artikel 6, litra a) til c) |
|
Artikel 6, stk. 1, litra d) |
— |
|
Artikel 6, stk. 2 |
— |
|
Artikel 6, stk. 3 |
— |
|
— |
Artikel 7 |
|
— |
Artikel 8 |
|
|
Artikel 9 |
|
— |
Artikel 10 |
|
Artikel 7, stk. 1 |
Artikel 11, stk. 1 |
|
Artikel 7, stk. 2 |
Artikel 11, stk. 2, indledende tekst |
|
— |
Artikel 11, stk. 2, litra a) til c) |
|
Artikel 7, stk. 3 |
Artikel 11, stk. 3 |
|
Artikel 7, stk. 4 |
— |
|
Artikel 7, stk. 5, litra a) |
Artikel 11, stk. 4, indledende tekst |
|
Artikel 7, stk. 5), litra b) |
Artikel 11, stk. 4, litra a) |
|
Artikel 7, stk. 5, litra c) |
Artikel 11, stk. 4), litra b) |
|
Artikel 7, stk. 6 |
Artikel 11, stk. 5 |
|
Artikel 8, stk. 1 |
Artikel 12, stk. 1 |
|
Artikel 8, stk. 2 |
Artikel 12, stk. 2, første afsnit |
|
— |
Artikel 12, stk. 2, andet afsnit |
|
Artikel 8, stk. 3 |
Artikel 12, stk. 3, første afsnit |
|
— |
Artikel 12, stk. 3, andet afsnit |
|
— |
Artikel 12, stk. 4, litra a) til c) |
|
Artikel 8, stk. 4 |
Artikel 12, stk. 5 |
|
Artikel 8, stk. 5 og 7 |
— |
|
Artikel 9 |
— |
|
Artikel 10 |
— |
|
— |
Artikel 13 |
|
— |
Artikel 14 |
|
— |
Artikel 15 |
|
— |
Artikel 16 |
|
— |
Artikel 17 |
|
Artikel 11, stk. 1 |
Artikel 18, stk. 1, første afsnit |
|
— |
Artikel 18, stk. 1, andet afsnit |
|
Artikel 11, stk. 2 |
— |
|
— |
Artikel 18, stk. 2 |
|
— |
Artikel 19 |
|
Artikel 12, stk. 1 |
Artikel 20, stk. 1 |
|
Artikel 12, stk. 2, første afsnit |
Artikel 20, stk. 1 |
|
Artikel 12, stk. 2, andet afsnit |
— |
|
Artikel 12, stk. 3 |
— |
|
Artikel 13 |
— |
|
Artikel 14 |
— |
|
Artikel 15 |
— |
|
— |
Artikel 21 |
|
Artikel 17, stk. 1 og 2 |
Artikel 22, stk. 1 og 2 |
|
Artikel 16, stk. 1 |
Artikel 23, stk. 1 |
|
Artikel 16, stk. 2 |
— |
|
|
Artikel 23, stk. 2 |
|
Artikel 18 |
Artikel 24 |
|
Artikel 19 |
Artikel 25 |
|
Bilag I, del A |
Bilag I, del A |
|
Bilag I, del B |
Bilag I, del B |
|
Bilag I, del C |
— |
|
— |
Bilag I, del C |
|
Bilag II, del A, pkt. 1), litra a) til c) |
Bilag II, del A, pkt. 1), litra a) til c) |
|
Bilag II, del A, pkt. 2), første afsnit |
Bilag II, del A, pkt. 2), første afsnit |
|
— |
Bilag II, del A, pkt. 2), andet afsnit og tabel |
|
Bilag II, del A, pkt. 2), andet afsnit |
Bilag II, del A, pkt. 2), tredje afsnit |
|
Bilag II, del A, pkt. 3) |
— |
|
Bilag II, del A, pkt. 4) |
Bilag II, del A, pkt. 3) |
|
Bilag II, del B, pkt. 1) |
— |
|
Bilag II, del B, pkt. 2) |
Bilag II, del B, pkt. 1) |
|
Bilag II, del B, pkt. 3) |
Bilag II, del B, pkt. 2) |
|
Bilag II, del C, pkt. 1) |
— |
|
Bilag II, del C, pkt. 2) |
Bilag II, del C, pkt. 1) |
|
Bilag II, del C, pkt. 3) |
— |
|
Bilag II, del C, pkt. 4) |
Bilag II, del C, pkt. 2) |
|
Bilag II, del C, pkt. 5) |
Bilag II, del C, pkt. 3) |
|
— |
Bilag II, del C, pkt. 4) |
|
Bilag II, del C, pkt. 6) |
— |
|
Bilag II, del D, pkt. 1) til 3) |
Bilag II, del D, pkt. 1) til 3) |
|
Bilag III, første og andet afsnit |
Bilag III, første og andet afsnit |
|
Bilag III, del A, første og andet afsnit |
— |
|
Bilag III, del A, tredje afsnit, litra a) til f) |
Bilag III, del A, tredje afsnit, litra a) til h) |
|
Bilag III, del B, pkt. 1), første afsnit |
Bilag III, del B, pkt. 1), første afsnit |
|
Bilag III, del B, pkt. 1), andet afsnit |
— |
|
Bilag III, del B, pkt. 1), tredje afsnit og tabel 1 |
Bilag III, del B, pkt. 1), andet afsnit og tabel 1 |
|
Bilag III, del B, pkt. 1), tabel 2 |
— |
|
Bilag III, del B, pkt. 2) |
Bilag III, del B, pkt. 2) |
|
Bilag IV |
— |
|
Bilag V |
— |
|
— |
Bilag IV |
|
— |
Bilag V |
|
— |
Bilag VI |
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/930 |
P8_TA(2019)0321
Mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammer for forebyggende rekonstruktion, muligheden for en ny chance og foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv 2012/30/EU (COM(2016)0723 — C8-0475/2016 — 2016/0359(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/52)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0723), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53 og 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0475/2016), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det irske Repræsentanternes Hus og det irske Senat, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 29. marts 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der henviser til udtalelse af 12. juli 2017 fra Regionsudvalget (2), |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. december 2018 forpligtede sig til at godkende denne holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Retsudvalget samt udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0269/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2016)0359
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 28. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om rammer for forebyggende rekonstruktion, gældssanering og udelukkelse og om foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 (rekonstruktions- og insolvensdirektivet)
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/1023.)
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/932 |
P8_TA(2019)0322
Regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse onlinetransmissioner og retransmissioner af tv- og radio-programmer ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse af radio- og tv-selskabernes onlinetransmissioner samt retransmissioner af radio- og tv-programmer (COM(2016)0594 — C8-0384/2016 — 2016/0284(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/53)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0594), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0384/2016), |
|
— |
der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag, |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, artikel 53, stk. 1, og artikel 62, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 25. januar 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
efter høring af Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. januar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0378/2017), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2016)0284
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 28. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse af tv- og radioselskabernes onlinetransmissioner samt retransmissioner af tv- og radioprogrammer, og om ændring af Rådets direktiv 93/83/EØF
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/789.)
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/934 |
P8_TA(2019)0323
Programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013 (COM(2018)0366 — C8-0237/2018 — 2018/0190(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/54)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0366), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 167, stk. 5, og artikel 173, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0237/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 12. december 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 6. februar 2019 (2) fra Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0156/2019), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 87.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P8_TC1-COD(2018)0190
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 28. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 167, stk. 5, og artikel 173, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kultur, kunst, kulturarv og kulturel mangfoldighed er af stor værdi for det europæiske samfund ud fra et kulturelt , uddannelsesdemokratisk , miljømæssigt, socialt , menneskeretligt og økonomisk synspunkt og bør fremmes og støttes. Både i Romerklæringen af 25. marts 2017 og på Det Europæiske Råds møde i december 2017 erklæredes det, at uddannelse og kultur er nøglen til at opbygge rummelige og sammenhængende samfund for alle og til at bevare EU's den europæiske konkurrenceevne. [Ændring 1] |
|
(2) |
I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) anføres det, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Disse værdier er fælles for medlemsstaterne i et samfund, hvor pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd er gældende. Disse værdier er yderligere bekræftet og formuleret i de rettigheder, friheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) , der har samme juridiske værdi som traktaterne, jf. artikel 6 i TEU. Navnlig er ytrings- og informationsfriheden nedfældet i artikel 11 i chartret, og frihed for kunst og videnskab er nedfældet i dets artikel 13. [Ændring 2] |
|
(3) |
I artikel 3 i TEU fastsættes det yderligere, at Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd, og at den bl.a. respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles. |
|
(4) |
I Kommissionens meddelelse om en ny europæisk kulturdagsorden (4) fastsættes yderligere EU's Unionens målsætninger for de kulturelle og kreative sektorer. Den sigter mod at udnytte fordelene ved kultur og kulturel mangfoldighed til at skabe social samhørighed og social velfærd, fremme den tværnationale dimension af de kulturelle og kreative sektorer, støtte deres evne til at vokse og opmuntre kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse og innovation, til at skabe vækst og beskæftigelse samt til at styrke internationale kulturelle forbindelser. Sammen med andre EU-programmer bør Et Kreativt Europa støtte gennemførelsen af den nye europæiske kulturdagsorden. Dette , idet der tages hensyn til, at den iboende værdi ved kultur og kunstnerisk udtryk altid bør bevares og fremmes, og at kunstnerisk udfoldelse er af central betydning for samarbejdsprojekter . At støtte gennemførelsen af denne nye europæiske kulturdagsorden er også i overensstemmelse med UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, der trådte i kraft den 18. marts 2007, og som Unionen er part i. [Ændring 3] |
|
(4a) |
Unionens politikker vil supplere og tilføre merværdi til medlemsstaternes indsats på det kulturelle og kreative område. Virkningen af Unionens politikker bør vurderes regelmæssigt under hensyntagen til kvalitative og kvantitative indikatorer som f.eks. fordelene for borgerne, borgernes aktive deltagelse, fordelene for Unionens økonomi med hensyn til vækst og job og afsmittende virkninger i andre sektorer af økonomien samt færdigheder og kompetencer hos personer, der arbejder i de kulturelle og kreative sektorer. [Ændring 4] |
|
(4b) |
Beskyttelsen og styrkelsen af den europæiske kulturarv er blandt målene for dette program. Disse mål er også blevet anerkendt som en integreret del af retten til viden om kulturarven og til at deltage i det kulturelle liv, der er nedfældet i Europarådets rammekonvention om kulturarvens værdi for samfundet (Farokonventionen), som trådte i kraft den 1. juni 2011. I denne konvention understreges kulturarvens rolle i opbygningen af et fredeligt og demokratisk samfund og i processerne for bæredygtig udvikling og fremme af den kulturelle mangfoldighed. [Ændring 5] |
|
(5) |
Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer og bevidsthed om fælles rødder er baseret på friheden til kunstnerisk udfoldelse , kunstneres og kulturaktørers kapacitet og kompetencer, eksistensen af blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand på det offentlige og private område og deres evne til at skabe, forny og producere deres værker og distribuere deres værker dem til et stort og varieret europæisk publikum. Dette udvider deres forretningspotentiale , øger adgang til og fremme af kreativt indhold, kunstrelateret forskning og kreativitet og bidrager til bæredygtig vækst og jobskabelse. Desuden bidrager fremme af kreativitet og ny viden til at styrke konkurrenceevnen og til at sætte gang i innovationen i de industrielle værdikæder. Der bør anlægges en bredere tilgang til kunst- og kulturuddannelse og kunstrelateret forskning, der går fra en STEM- (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik) til en STEAM-baseret tilgang (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst, matematik). På trods af de seneste fremskridt med hensyn til bistand til oversættelse og tekstning, bliver det europæiske kulturelle og kreative marked ved at være splittet op efter nationale og sproglige grænser, hvilket ikke gør . Samtidig med at det enkelte markeds særlige kendetegn respekteres, kan der gøres mere for at gøre det muligt for de kulturelle og kreative sektorer fuldt ud at udnytte det indre marked og navnlig det digitale indre marked , herunder ved at tage højde for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder . [Ændring 6] |
|
(5a) |
Den digitale omstilling udgør et paradigmeskift og er en af de største udfordringer for de kulturelle og kreative sektorer. Den digitale innovation har ændret vaner, relationer og produktions- og forbrugsmodeller både på det personlige og på samfundsmæssigt plan og bør sætte skub i kulturel og kreativ udfoldelse og den kulturelle og kreative narrativ, samtidig med at den specifikke værdi af de kulturelle og kreative sektorer i det digitale miljø respekteres. [Ændring 7] |
|
(6) |
Programmet bør tage hensyn til de kulturelle og kreative sektorers dobbelte karakter og både anerkende kulturens iboende og kunstneriske værdi samt disse sektorers økonomiske værdi, herunder deres brede samfundsmæssige bidrag til vækst og konkurrenceevne, kreativitet og innovation , interkulturel dialog, social samhørighed og vidensdannelse . Dette kræver stærke europæiske kulturelle og kreative sektorer, både på det profitsøgende og det almennyttige område, navnlig en dynamisk europæisk audiovisuel industri med tanke på dens evne til at nå ud til store publikummer lokalt, nationalt og på EU-plan og dens økonomiske betydning, herunder for andre kreative sektorer såvel som for kulturturisme og regional, lokal og urban udvikling . Imidlertid er konkurrencen på de globale audiovisuelle markeder blevet yderligere intensiveret som følge af digitaliseringens stadigt større konsekvenser, f.eks. ændringer i medieproduktion og -forbrug samt globale platformes styrkede position, hvad angår distribution af indhold. Der er derfor behov for at øge støtten til den europæiske industri. [Ændring 8] |
|
(6a) |
Aktivt europæisk medborgerskab, fælles værdier, kreativitet og innovation behøver et solidt grundlag, hvorpå de kan udvikle sig. Programmet bør støtte filmuddannelse og audiovisuel uddannelse, navnlig blandt børn og unge. [Ændring 9] |
|
(7) |
For at programmet skal kunne virke, bør det tage hensyn til den specifikke karakter af og udfordringerne i de forskellige sektorer, deres forskellige målgrupper og deres særlige behov gennem skræddersyede tilgange inden for et programområde, der er dedikeret til den audiovisuelle sektor, et programområde, der er dedikeret til de andre kulturelle og kreative sektorer og et tværsektorielt programområde. Programmet bør yde ligelig støtte til alle kulturelle og kreative sektorer gennem horisontale ordninger, der er målrettet mod fælles behov. På basis af pilotprojekter, forberedende aktioner og undersøgelser bør programmet også gennemføre de sektorspecifikke aktioner, der fremgår af bilaget til denne forordning. [Ændring 10] |
|
(7a) |
Musik i alle dens former og udtryk, og især moderne musik og livemusik, er en væsentlig komponent i Unionens kulturelle, kunstneriske og økonomiske arv. Den indgår som et element i social samhørighed, multikulturel integration og socialisering af unge og udgør et centralt middel til at styrke kulturen, herunder kulturturisme. Musiksektoren bør derfor med hensyn til finansiel fordeling og målrettede aktioner være et særligt fokusområde for de specifikke aktioner, der gennemføres som del af programområdet Kultur i henhold til denne forordning. Skræddersyede indkaldelser og instrumenter skal være med til at fremme musiksektorens konkurrenceevne og løse nogle af de specifikke udfordringer, den står over for. [Ændring 11] |
|
(7b) |
EU-støtten skal styrkes på området for internationale kulturelle forbindelser. Programmet bør tilstræbe at støtte det tredje strategiske mål i den nye europæiske kulturdagsorden ved at gøre kultur og interkulturel dialog til motorer for en bæredygtig social og økonomisk udvikling. I Unionen og i hele verden drives nye kulturpolitikker af byerne. Et stort antal kreative miljøer har samlet sig i knudepunkter, rugekasser og på steder, som er særligt indrettet hertil, verden over. Unionen bør spille en afgørende rolle med hensyn til at binde disse miljøer fra Unionen og tredjelande sammen i netværker og med hensyn til at fremme tværfagligt samarbejde på tværs af kunstneriske, kreative og digitale færdigheder. [Ændring 12] |
|
(8) |
Det tværsektorielle programområde sigter mod at løse de fælles udfordringer, som de forskellige kulturelle og kreative sektorer står over for, og udnytte muligheden for samarbejde mellem dem . Der kan opnås fordele i form af videnoverførsel og administrativ effektivitet ved en fælles tværgående tilgang. [Ændring 13] |
|
(9) |
Det er nødvendigt med en EU-indsats i den audiovisuelle sektor for at supplere EU's Unionens politikker vedrørende det digitale indre marked. Dette vedrører især moderniseringen af den ophavsretlige ramme og den foreslåede forordning om radio- og TV-selskabernes onlinetransmissioner ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/789 (5) samt forslaget om ændring af og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU (EU) 2018 / 1808 (6) (7). Dette vil styrke kapaciteten hos europæiske audiovisuelle aktører til at skabe, finansiere, producere og formidle værker, der kan være tilstrækkeligt synlige i forskellige formater på forskellige kommunikationsmedier (f.eks. fjernsynet, biografen eller gennem streamingtjenester), og som er attraktive for publikum i et mere åbent og konkurrencepræget marked inden for og uden for Europa. Støtten bør øges for at tage højde for den seneste markedsudvikling, navnlig globale distributionsplatformes styrkede position sammenlignet med de nationale TV-selskaber, der traditionelt investerer i produktionen af europæiske værker. [Ændring 14] |
|
(10) |
De særlige aktioner under Et kreativt Europa såsom det europæiske kulturarvsmærke, de europæiske kulturarvsdage, de europæiske priser for moderne musik, rock og popmusik, litteratur, kulturarv og arkitektur og de europæiske kulturhovedstæder er nået direkte ud til millioner af europæiske borgere, har demonstreret de sociale og økonomiske gevinster ved europæiske kulturpolitikker og bør derfor fortsættes og udvides, når det er muligt. Programmet bør støtte netværksaktiviteter mellem lokaliteter, der bærer det europæiske kulturarvsmærke. [Ændring 15] |
|
(10a) |
Programmet Et Kreativt Europa, som indgår i forordning (EU) nr. 1295/2013, har sat gang i oprettelsen af innovative og succesfulde projekter, der har skabt gode praksisser med hensyn til tværnationalt europæisk samarbejde i de kreative og kulturelle sektorer. Dette har atter øget den europæiske kulturelle mangfoldighed for publikum og virket som en løftestang for de samfundsmæssige og økonomiske gevinster ved de europæiske kulturpolitikker. For at være mere effektive bør sådanne succeshistorier fremhæves og så vidt muligt udbygges. [Ændring 16] |
|
(10b) |
Aktører på alle niveauer i de kulturelle og kreative sektorer bør inddrages aktivt i indfrielsen af programmets mål og i den videre udvikling af det. Da formel inddragelse af interessenter i den deltagelsesbaserede styringsmodel for det europæiske år for kulturarv, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/864 (8) , viste sig effektiv med hensyn til at integrere kultur, anbefales det, at denne model også anvendes til programmet. Denne deltagelsesbaserede styringsmodel bør indeholde en tværgående tilgang med henblik på at skabe synergier mellem de forskellige EU-programmer og -initiativer på området kultur og kreativitet. [Ændring 17] |
|
(10c) |
En tværsektoriel flagskibsaktion, der sigter mod at fremvise europæisk kreativitet og kulturel mangfoldighed for medlemsstaterne og tredjelande, bør indgå som en del af de særlige aktioner under programmet. Denne aktion bør ved at tildele en særlig pris fremhæve den europæiske kulturbaserede kreativitets meget høje stade med hensyn til at tilvejebringe tværgående innovation i økonomien som helhed. [Ændring 18] |
|
(11) |
Kultur er nøglen til at styrke inkluderende , sammenhængende og sammenhængende reflekterende samfund , til at revitalisere områder og til at fremme social inklusion af personer fra dårligt stillede grupper . I forbindelse med migrationspres migrationsmæssige spørgsmål og udfordringer i forbindelse med integration spiller kultur en vigtig grundlæggende rolle, når det drejer sig om at skabe inkluderende rum for interkulturel dialog og at integrere migranter og hjælpe dem med at føle sig som en del af værtssamfundet og udvikle samt ved udviklingen af gode relationer mellem migranter og nye fællesskaber. [Ændring 19] |
|
(11a) |
Kultur muliggør og fremmer økonomisk, social og økologisk bæredygtighed. Den bør derfor stå i centrum for politiske udviklingsstrategier. Kulturens bidrag til velfærden i samfundet som helhed bør fremhæves. I overensstemmelse med Davoserklæringen af 22. januar 2018 med titlen »Towards a high-quality Baukultur for Europe« (en europæisk bygningskultur af høj kvalitet) bør der derfor tages skridt til at fremme en ny, integreret tilgang til udformning af det byggede miljø af høj kvalitet, som er forankret i kulturen, styrker social samhørighed, sikrer et bæredygtigt miljø og bidrager til sundhed og trivsel i befolkningen som helhed. Ved denne tilgang bør der ikke udelukkende lægges vægt på byområder, men der bør primært fokuseres på sammenkoblingen mellem områder i periferien, fjerntliggende områder og landdistrikter. Baukultur-begrebet omfatter alle faktorer, der har en direkte indflydelse på livskvaliteten for borgere og lokalsamfund, og fremmer derved inklusion, sammenhængskraft og bæredygtighed på meget konkret vis. [Ændring 20] |
|
(11b) |
Det er afgørende vigtigt at sikre handicappede bedre adgang til kultur, herunder kulturelle og audiovisuelle produkter og tjenester, som værktøjer til fremme af deres fulde personlige realisering og aktive deltagelse og derved bidrage til at skabe et i sandhed inklusivt samfund, som er baseret på solidaritet. Programmet bør derfor fremme og øge den kulturelle deltagelse over hele Unionen, navnlig for så vidt angår personer med handicap og personer fra dårligt stillede grupper samt personer, der bor i landdistrikter og i fjerntliggende områder. [Ændring 21] |
|
(12) |
Kunstnerisk frihed Frihed til kunstnerisk og kulturel udfoldelse, ytringsfrihed og mediepluralisme er kernen i dynamiske kulturelle og kreative industrier sektorer , herunder nyhedsmediesektoren. Programmet bør i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU (9) fremme krydsninger og samarbejde mellem den audiovisuelle sektor og forlagssektoren for med henblik på at fremme et pluralistisk og uafhængigt medielandskab. Programmet bør yde støtte til nye mediefolk og styrke udviklingen af kritisk tænkning blandt borgerne ved at fremme mediekendskab, navnlig til unge. [Ændring 22] |
|
(12a) |
Kunstneres og kulturarbejderes mobilitet med hensyn til udvikling af færdigheder, læring, interkulturel bevidsthed, fælles skabelse, samproduktion, cirkulering og udbredelse af kunstværker samt deltagelse i internationale arrangementer såsom messer og festivaler, er centrale forudsætninger for kulturelle og kreative sektorer i Unionen, som er bedre forbundne, stærkere og mere bæredygtige. Denne mobilitet hæmmes ofte af manglen på en juridisk status, vanskeligheder med at få visum og varigheden af tilladelser, risikoen for dobbeltbeskatning samt usikre og ustabile vilkår med hensyn til social sikring. [Ændring 23] |
|
(13) |
I tråd med artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør programmet støtte, at hensynet til ligestilling mellem kvinder og mænd og målsætningerne om ikkeforskelsbehandling integreres i alle programmets aktiviteter, og bør fastsætte passende kriterier for kønsbalance og mangfoldighed , når det er relevant. Programmet bør tilstræbe at sikre, at deltagelse i programmet og i projekter, der gennemføres inden for dets rammer, dækker og afspejler mangfoldigheden i det europæiske samfund. De aktiviteter, der gennemføres inden for programmets rammer, bør overvåges og gøres til genstand for rapporter med henblik på at vurdere programmets resultater i så henseende og give de politiske beslutningstagere et bedre grundlag for at træffe beslutninger om fremtidige programmer. [Ændring 24] |
|
(13a) |
Kvinder er meget synlige på det kunstneriske og kulturelle område i Unionen som forfattere, fagfolk og lærere og som et publikum med en voksende adgang til den kulturelle offentlighed. Som det fremgår af forskning og undersøgelser som f.eks. European Women's Audiovisual Network for filminstruktører og We Must-projektet på musikområdet, er der kønsbetingede lønforskelle, og der er en mindre sandsynlighed for, at kvinder kan realisere deres værker og beklæde stillinger med beslutningsansvar i kulturelle, kunstneriske og kreative institutioner. For at støtte kvinders kunstneriske karrierer er det derfor nødvendigt at fremme kvindelige talenter og udbrede deres værker. [Ændring 25] |
|
(14) |
I tråd med den fælles meddelelse »En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser«, som Europa-Parlamentet tilsluttede sig i sin beslutning af 5. juli 2017 (10), bør europæiske finansieringsinstrumenter og især dette program anerkende betydningen af kulturen i internationale forbindelser samt kulturens rolle i forbindelse med fremme af europæiske værdier ved hjælp af særlige og målrettede aktioner, der er udformet til at have en klar indvirkning på den globale scene. |
|
(14a) |
I tråd med de konklusioner, der blev draget efter det europæiske år for kulturarv i 2018, bør programmet styrke sektorens kapacitet til samarbejde og til at »sælge sig selv« gennem støtte til aktiviteter, der bygger på arven fra det europæiske år for kulturarv 2018 og samler op på det. I den forbindelse bør der henvises til Rådets (kultur) erklæring fra november 2018 og de erklæringer, der blev fremsat ved Rådets afslutningsceremoni, som fandt sted den 7. december 2018. Programmet bør bidrage til den langsigtede og bæredygtige bevarelse af den europæiske kulturarv gennem aktioner, der støtter håndværkere og fagfolk med færdigheder inden for traditionelle håndværk med tilknytning til restaurering af kulturarven. [Ændring 26] |
|
(15) |
I tråd med Kommissionens meddelelse »På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa« af 22. juli 2014 (11) bør de relevante politikker og instrumenter frembringe den langsigtede og bæredygtige værdi af Europas historiske, nuværende, materielle, immaterielle og digitale kulturarv og udvikle en mere integreret tilgang til dens bevarelse, opretholdelse, tilpasning til nye anvendelser, værdsættelse og støtte , ved at støtte koordineret deling af høj kvalitet af faglig viden, udvikling af fælles høje kvalitetsstandarder i sektoren og mobilitet for sektorens fagfolk. Kulturarven er en integreret del af den europæiske samhørighed og understøtter forbindelsen mellem tradition og fornyelse. Bevarelse af kulturarven og støtte til kunstnere, skabende og håndværksmæssig kunnen bør være en prioritet for programmet. [Ændring 27] |
|
(15a) |
Programmet bør bidrage til inddragelse og involvering af borgere og civilsamfundsorganisationer i kultur og samfund, til fremme af kulturel dannelse og til at gøre kulturel viden og kulturarv offentligt tilgængelige. Programmet bør også styrke kvalitet og innovation inden for skabelse og bevarelse, herunder gennem synergier mellem kultur, kunst, videnskab, forskning og teknologi. [Ændring 28] |
|
(16) |
I tråd med Kommissionens meddelelse »Investering i en intelligent, innovativ og bæredygtig industri — En ny strategi for Unionens industripolitik« af 13. september 2017 (12) bør fremtidige aktioner bidrage til at integrere kreativitet, design og de nyeste teknologier for at skabe nye industrielle værdikæder og forbedre konkurrenceevnen hos traditionelle industrier. |
|
(16a) |
I henhold til Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2016 om en sammenhængende europæisk politik for kulturelle og kreative industrier bør støtte til de kulturelle og kreative sektorer være et tværgående emne. Projekter bør integreres i hele programmet med det formål at støtte nye forretningsmodeller og færdigheder og traditionel kunnen samt omsætte kreative og tværfaglige løsninger til økonomisk og samfundsmæssig værdi. De potentielle synergier mellem EU-politikkerne bør desuden udnyttes fuldt ud med henblik på effektiv udnyttelse af de midler, der er til rådighed under EU-programmer såsom Horisont Europa, Connecting Europe-faciliteten, Erasmus+, EaSI og InvestEU. [Ændring 29] |
|
(17) |
På visse betingelser bør programmet være åbent for deltagelse af medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, og partnerlande under den europæiske naboskabspolitik samt Unionens strategiske partnere. |
|
(18) |
Tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret i henhold til EØS-aftalen, hvori der fastsættes bestemmelser om gennemførelsen af programmer ved en beslutning i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indføres en særlig bestemmelse i denne forordning om at give de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og til Den Europæiske Revisionsret med henblik på fuld udøvelse af deres respektive beføjelser. Tredjelandes bidrag til programmet bør hvert år indberettes til budgetmyndigheden. [Ændring 30] |
|
(19) |
Programmet bør fremme samarbejde mellem Unionen og internationale organisationer, såsom De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO), Europarådet, herunder Eurimages og Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium (»Observationsorganet«), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (»OECD«) og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (»WIPO«). Programmet bør også støtte Unionens forpligtelser vedrørende målene for bæredygtig udvikling, især den kulturelle dimension (13). For så vidt angår den audiovisuelle sektor bør programmet sikre Unionens bidrag til Observationsorganets arbejde. |
|
(20) |
For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling bør programmet bidrage til at integrere klimatiltag og til at opnå det overordnede mål om, at mindst 25 % af Unionens udgifter i budgettet bidrager til klimamålene. Relevante aktioner identificeres under programmets udarbejdelse og gennemførelse og revurderes i forbindelse med de relevante evalueringer og gennemgange. |
|
(21) |
De horisontale finansielle bestemmelser, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (14) (finansforordningen) og fastsætter navnlig procedurerne for opstillingen og gennemførelsen af budgettet gennem tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og indfører kontrol af de finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, eftersom respekt for retsstatsprincippet er en afgørende forudsætning for en forsvarlig økonomisk forvaltning og en virkningsfuld EU-støtte. |
|
(22) |
Siden det blev oprettet, har Det Europæiske Filmakademi udviklet en enestående ved hjælp af dets særlige ekspertise og er i en og enestående position til at kunne skabe bidraget til udviklingen af et paneuropæisk fællesskab af filmskabere og fagfolk til at markedsføre og formidle europæiske film uden for disses nationale grænser og udvikle ægte europæiske publikummer fremme fremvæksten af et internationalt publikum, som omfatter alle aldre . Det bør derfor som en undtagelse være berettiget til direkte EU-støtte inden for rammerne af dets samarbejde med Europa-Parlamentet om uddelingen af LUX-filmprisen. Den direkte støtte skal dog være knyttet til forhandlingen af en samarbejdsaftale mellem parterne, hvori de præcise opgaver og mål fastsættes, og den direkte støtte bør først kunne ydes, når denne aftale er indgået. Dette forhindrer ikke Det Europæiske Filmakademi i at ansøge om finansiering til andre initiativer og projekter under programmets forskellige indsatsområder. [Ændring 31] |
|
(23) |
Siden det blev oprettet, har Det Europæiske Ungdomsorkester udviklet en enestående ekspertise med hensyn til at markedsføre den rige europæiske musikarv, adgang til musik og interkulturel dialog, gensidig respekt og forståelse gennem kultur samt med hensyn til at styrke unge musikeres professionalisme ved at give dem de færdigheder, der er nødvendige for en karriere i den kulturelle og kreative sektor. Medlemsstaterne og EU-institutionerne, herunder flere på hinanden følgende formænd for Kommissionen og for Europa-Parlamentet, har anerkendt Det Europæiske Ungdomsorkesters bidrag . Det særlige ved Det Europæiske Ungdomsorkester er det faktum ligger i , at det er et europæisk orkester, der overskrider kulturelle grænser, og som består af unge musikere, der er blevet udvalgt på grundlag af seriøse kunstneriske kriterier gennem en grundig og gennemsigtig udvælgelsesprøve, der hvert år afholdes i alle medlemsstater. Det bør derfor som en undtagelse være berettiget til direkte EU-støtte på grundlag af specifikke opgaver og mål, som regelmæssigt fastlægges og vurderes af Kommissionen. For at sikre denne støtte bør Det Europæiske Ungdomsorkester øge sin synlighed, stræbe efter at opnå en mere ligelig repræsentation af musikere fra alle medlemsstater i orkestret og diversificere sine indtægter ved aktivt at søge finansiel støtte fra andre kilder end EU-midler. [Ændring 32] |
|
(24) |
Organisationer fra de kulturelle og kreative sektorer, der dækker et stort geografisk område i Europa, og hvis aktiviteter omfatter levering af kulturelle tjenesteydelser direkte til Unionens borgere, og som derigennem har potentiale til at have direkte indvirkning på den europæiske identitet, bør være berettigede til EU-støtte. |
|
(25) |
For at sikre en effektiv tildeling af midler fra Unionens almindelige budget er det nødvendigt at sikre, at alle aktioner og aktiviteter, der gennemføres med programmet, indeholder europæisk merværdi, sikre deres komplementaritet med medlemsstaternes aktiviteter, samtidig med at der sigtes mod at opnå sammenhæng, komplementaritet og synergier med finansieringsprogrammer, der støtter politikområder med tætte forbindelser til hinanden samt med horisontale politikker såsom Unionens konkurrencepolitik. |
|
(26) |
Finansiel støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og aktioner bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Aktioner bør have en tydelig europæisk merværdi og være egnede i forhold til de specifikke projekter, som de støtter. Programmet bør ikke udelukkende tage hensyn til projekternes økonomiske værdi, men også til deres kulturelle og kreative dimension og de pågældende sektorers særlige karakteristika. [Ændring 33] |
|
(26a) |
Støtte fra de programmer, som er oprettet ved forordning …/… [instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde] (15) og forordning …/… [IPA III] (16) bør også anvendes til finansiering af aktioner under programmets internationale dimension. Disse aktioner gennemføres i overensstemmelse med denne forordning. [Ændring 34] |
|
(27) |
De kulturelle og kreative sektorer er innovative, stærke og voksende sektorer i den europæiske økonomi, som skaber økonomisk og kulturel værdi ved hjælp af intellektuel ejendomsret og individuel kreativitet. Dog begrænses adgangen til privat finansiering af deres fragmentering og deres aktivers immaterielle karakter. En af de største udfordringer for de kulturelle og kreative sektorer er at øge deres adgang til finansiering, der giver dem mulighed hvilket er altafgørende for at vokse øge , opretholde eller øge opskalere deres konkurrenceevne eller internationalisere deres aktiviteter på internationalt niveau . De politiske mål for dette program bør også blive søgt opnået gennem finansielle instrumenter og budgetgarantier , især for SMV'er, i henhold til det eller de politiske vinduer i Invest EU-fonden i overensstemmelse med de praksisser, der er udviklet inden for rammerne af garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer, som blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1295/2013 . [Ændring 35] |
|
(28) |
Indvirkning, kvalitet og effektivitet ved gennemførelsen af projektet bør være centrale evalueringskriterier ved udvælgelsen af det pågældende projekt. Under hensyntagen til den tekniske ekspertise, der er nødvendig for at vurdere forslagene under visse af programmets aktioner, bør det fastsættes, at evalueringsudvalget kan bestå af eksterne eksperter, når det er nødvendigt som bør have en faglig og ledelsesmæssig baggrund inden for det felt, som den ansøgning, der vurderes, beskæftiger sig med. Hvis det er relevant, bør der tages hensyn til behovet for at sikre overordnet sammenhæng med målsætningerne om publikumsinklusion og mangfoldighed. [Ændring 36] |
|
(29) |
Programmet bør indeholde et realistisk og overkommeligt system af kvantitative og kvalitative performanceindikatorer, der kan ledsage aktionerne og løbende overvåge deres resultater , idet der tages hensyn til kunstsektorens og de kulturelle og kreative sektorers iboende værdi. Sådanne performanceindikatorer bør udvikles i fællesskab med interessenterne . Denne overvågning samt informations- og kommunikationstiltag i forbindelse med programmet og dets aktioner bør ske på grundlag af programmets tre områder. Programområderne bør tage hensyn til én eller flere kvantitative og kvalitative indikatorer. Disse indikatorer bør vurderes i overensstemmelse med denne forordning. [Ændring 37] |
|
(29a) |
I betragtning af kompleksiteten og vanskeligheden ved at finde, analysere og tilpasse data, måle kulturpolitikkers virkning og definere indikatorer bør Kommissionen styrke samarbejdet inden for sine tjenester, eksempelvis Det Fælles Forskningscenter og Eurostat, med henblik på indsamling af passende statistiske data. Kommissionen bør samarbejde med ekspertisecentre i Unionen, nationale statistiske institutter og organisationer af relevans for de kulturelle og kreative sektorer i Europa samt med Europarådet, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og UNESCO. [Ændring 38] |
|
(30) |
Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for programmet Et Kreativt Europa, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (17), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure. |
|
(31) |
Forordning (EU, Euratom) nr. […] (»finansforordningen«) finder anvendelse på dette program. Deri fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, også til tredjeparter, priser, udbud, finansielle instrumenter og budgetgarantier. |
|
(32) |
De forskellige finansieringsformer og gennemførelsesmetoder, der er omfattet af denne forordning, bør vælges ud fra deres den projektansvarliges evne til at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyn til den projektansvarliges og projektets størrelse, kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko ved manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelse af anvendelsen af engangsbeløb, faste takster og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte forbundet til omkostningerne, som anført i finansforordningens artikel 125, stk. 1. [Ændring 39] |
|
(33) |
Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (18), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (19), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (20) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (21). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (22). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder. |
|
(33a) |
For at optimere synergierne mellem Unionens fonde og de instrumenter, der forvaltes direkte, bør det gøres lettere at yde støtte til operationer, der allerede har modtaget et kvalitetsmærke (Seal of Excellence). [Ændring 40] |
|
(34) |
I henhold til artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU (23) kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Begrænsningerne som følge af disse landes eller territoriers afsides beliggenhed bør tages i betragtning ved gennemførelsen af programmet, og deres effektive deltagelse i programmet bør regelmæssigt overvåges og evalueres. [Ændring 41] |
|
(34a) |
I overensstemmelse med artikel 349 i TEUF bør der træffes foranstaltninger til at øge deltagelsen i alle aktioner for regionerne i den yderste periferi. Mobilitetsudvekslinger for deres kunstnere og værker og samarbejde mellem personer og organisationer fra disse regioner og deres naboer og tredjelande bør nyde fremme. På den måde vil deres indbyggere i lige så høj grad kunne nyde godt af de konkurrencefordele, som de kulturelle og kreative industrier kan tilbyde, navnlig med hensyn til økonomisk vækst og beskæftigelse. Disse foranstaltninger bør løbende overvåges og evalueres. [Ændring 42] |
|
(35) |
For at ændre ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår de indikatorer, der er fastsat i artikel 15 og i bilag II. Kommissionen bør gennemføre relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Disse høringer bør gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør systematisk have adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. |
|
(36) |
For at sikre en gnidningsløs gennemførelse af kontinuiteten i den finansielle støtte, der ydes under programmet kan , og dække de voksende huller i finansieringen, som støttemodtagerne oplever, bør de udgifter, der er afholdt af støttemodtageren, inden ansøgningen om støtte blev indgivet, navnlig omkostninger i tilknytning til intellektuel ejendomsret, betragtes som støtteberettigede, hvis de er direkte forbundet med gennemførelsen af de støttede aktioner. [Ændring 43] |
|
(37) |
I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af indsamlede oplysninger gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan, når det er hensigtsmæssigt, omfatte målbare indikatorer, hvormed programmets praktiske virkninger kan evalueres. |
|
(38) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på vedtagelse af arbejdsprogrammerne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (24). Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF bør tillægges Kommissionen for så vidt angår vedtagelsen af arbejdsprogrammer. Det er nødvendigt at sikre en korrekt afslutning af det foregående program, navnlig med hensyn til videreførelsen af flerårige forvaltningsforanstaltninger, f.eks. finansiering af teknisk og administrativ bistand. Fra den [1. januar 2021] bør den tekniske og administrative bistand om nødvendigt sikre, at aktioner, som endnu ikke er afsluttet senest den [31. december 2020] under det foregående program, fortsat kan forvaltes. [Ændring 44] |
|
(38a) |
Med henblik på en virkningsfuld og effektiv gennemførelse af programmet bør Kommissionen sikre, at der ikke er nogen unødvendige administrative byrder for ansøgerne i ansøgningsfasen eller mens behandlingen af ansøgninger pågår. [Ændring 45] |
|
(38b) |
I betragtning af de særlige forhold, der kendetegner de europæiske kulturelle og kreative sektorer, bør der lægges særlig vægt på mindre projekter og deres merværdi. [Ændring 46] |
|
(39) |
I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. Denne forordning tilstræber navnlig at sikre fuld respekt for retten til ligestilling mellem mænd og kvinder og retten til ikkeforskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og til at fremme anvendelsen af artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Den er også i tråd med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. |
|
(40) |
Da målene for denne forordning ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af deres tværnationale karakter, den store mængde af samt det brede geografiske anvendelsesområde for mobilitets- og samarbejdsaktiviteterne, der finansieres, deres indvirkninger på adgangen til læringsmobilitet og mere generelt Unionens integration samt deres styrkede internationale dimension bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. |
|
(41) |
Forordning (EU) nr. 1295/2013 bør derfor ophæves med virkning fra den [1. januar 2021]. |
|
(42) |
For at sikre kontinuiteten i den finansielle støtte, der ydes efter programmet, bør denne forordning finde anvendelse fra den [1. januar 2021] — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Kapitel I
Generelle bestemmelser
Artikel 1
Genstand
Med denne forordning oprettes programmet Et Kreativt Europa (»programmet«).
Der fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
1) |
»blandingsoperation«: foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer |
|
2) |
»kulturelle og kreative sektorer«: alle sektorer, hvis aktiviteter er baseret på kulturelle værdier eller kunstneriske og andre individuelle eller kollektive kreative udtryksformer og praksisser, uanset om de pågældende aktiviteter er markedsorienterede eller ej . Disse aktiviteter omfatter udvikling, skabelse, fremstilling, formidling og bevarelse af praksisser, varer og tjenesteydelser, som giver kulturelle, kunstneriske eller andre kreative udfoldelser konkret form, samt funktioner i tilknytning hertil som undervisning eller forvaltning. De vil have Mange af disse har potentiale til at skabe innovation og arbejdspladser, navnlig på grundlag af intellektuel ejendomsret. Disse sektorer omfatter arkitektur, arkiver, biblioteker og museer, kunsthåndværk, audiovisuelle produktioner (såsom film, TV, videospil og multimedier), materiel og immateriel kulturarv, design (herunder modedesign), festivaler, musik, litteratur, udøvende kunstarter, bøger og forlagsvirksomhed, radio og visuelle kunstarter , festivaler og design, herunder modedesign [Ændring 47] |
|
3) |
»små og mellemstore virksomheder (SMV'er)«: mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (25) |
|
4) |
»retlig enhed«: en fysisk person eller en efter national ret, EU-retten eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf. finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c) |
|
5) |
»Seal of Excellence«: et kvalitetsmærke, der tildeles projekter, der indsendes til Et Kreativt Europa, hvor det vurderes, at projektet fortjener finansiering uden at modtage denne på grund af budgetbegrænsninger. Tildelingen af kvalitetsmærket er en anerkendelse af forslagets værdi og støtter indsatsen for at finde alternativ finansiering. |
Artikel 3
Programmets mål
|
1) |
Programmets generelle mål er:
|
|
2) |
Programmet har følgende specifikke mål:
|
|
3) |
Programmet omfatter følgende områder:
|
Artikel 3a
Europæisk merværdi
Anerkendelse af den iboende og økonomiske værdi af kultur og kreativitet og respekt for kvaliteten og mangfoldigheden af Unionens værdier og politikker.
Under programmet ydes der alene støtte til aktioner og aktiviteter, som har potentiale til at give europæisk merværdi, og som bidrager til at nå de i artikel 3 omhandlede målsætninger.
Den europæiske merværdi af programmets aktioner og aktiviteter sikres navnlig gennem:
|
a) |
den tværnationale karakter af aktioner og aktiviteter, som supplerer regionale, nationale og internationale programmer og andre EU-programmer og -politikker, og virkningen af sådanne aktioner og aktiviteter for så vidt angår borgernes adgang til kultur og aktiv inddragelse, uddannelse, social inklusion og interkulturel dialog |
|
b) |
udvikling og fremme af tværnationalt og internationalt samarbejde mellem kulturelle og kreative aktører, herunder kunstnere, audiovisuelle fagpersoner, kulturelle og kreative organisationer og SMV'er og audiovisuelle aktører, med fokus på at stimulere mere omfattende, hurtige, effektive og langsigtede svar på globale udfordringer, navnlig den digitale omstilling |
|
c) |
de stordriftsfordele og den kritiske masse, som EU-støtten fremmer, og som skaber en løftestangseffekt for supplerende midler |
|
d) |
sikring af mere lige vilkår i de kulturelle og kreative sektorer ved at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i forskellige lande, herunder lande eller regioner med en særlig geografisk eller sproglig situation, såsom regionerne i den yderste periferi, der er anerkendt i artikel 349 i TEUF, og de oversøiske lande eller territorier, som hører under en medlemsstats myndighed, der er opført på listen i bilag II til TEUF |
|
e) |
fremme af en fortælling om fælles europæiske rødder og mangfoldighed. [Ændring 58] |
Artikel 4
Kultur-programområdet
I overensstemmelse med programmets mål, som fastsat i artikel 3, fokuserer programområdet »Kultur« på følgende prioriteter:
|
-a) |
at fremme kunstnerisk udfoldelse og skabelse [Ændring 59] |
|
-aa) |
at fremme talenter, kompetencer og færdigheder og stimulere samarbejde og innovation gennem hele kæden af kulturelle og kreative sektorer, herunder kulturarven [Ændring 60] |
|
a) |
at styrke den tværnationale dimension og, udbredelsen og synligheden af europæiske kulturelle og kreative aktører og deres værker , herunder gennem gæsteopholdsprogrammer, turnéer, arrangementer, workshopper, udstillinger og festivaler, samt lette udvekslingen af bedste praksis og styrke den faglige kapacitet [Ændring 61] |
|
b) |
at øge den kulturelle adgang, deltagelse og bevidsthed samt inddragelsen af publikum over hele Europa , navnlig hvad angår personer med handicap eller personer fra dårligt stillede grupper [Ændring 62] |
|
c) |
at fremme den samfundsmæssige modstandsdygtighed og sociale styrke social inklusion , interkulturel og demokratisk dialog og kulturel udveksling gennem kunst, kultur og kulturarv [Ændring 63] |
|
d) |
at øge de europæiske kulturelle og kreative sektorers kapacitet til at vokse og forny sig, skabe kunstneriske værker, generere og udvikle nøglekompetencer, viden, færdigheder, nye kunstneriske praksisser, bæredygtig beskæftigelse og bæredygtig vækst og til at bidrage til lokal og regional udvikling [Ændring 64] |
|
da) |
at fremme den faglige kapacitet hos personer i de kulturelle og kreative sektorer og styrke deres stilling ved hjælp af passende foranstaltninger [Ændring 65] |
|
e) |
at styrke europæisk identitet , aktivt medborgerskab, følelsen af samhørighed og europæiske demokratiske værdier gennem kulturel bevidsthed, kunstuddannelse kulturarv, kulturelle udtryksformer, kritisk tænkning, kunstnerisk udfoldelse, synlighed og anerkendelse af skabende kunstnere, kunst, uddannelse og kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse formel, ikkeformel og uformel livslang læring [Ændring 66] |
|
f) |
at fremme international kapacitetsopbygning inden for de europæiske kulturelle og kreative sektorer, herunder græsrodsorganisationer og mikroorganisationer, så de kan blive aktive på internationalt plan [Ændring 67] |
|
g) |
at bidrage til EU's Unionens globale strategi for internationale kulturelle forbindelser ved at tilstræbe at sikre strategiens langsigtede virkning gennem kulturelt diplomati en mellemfolkelig tilgang, der omfatter kulturelle netværk, civilsamfunds- og græsrodsorganisationer . [Ændring 68] |
Prioriteterne er nærmere beskrevet i bilag I.
Som led i de specifikke aktioner, der gennemføres under programområdet Kultur, skal der med hensyn til finansiel fordeling og målrettede foranstaltninger navnlig fokuseres på musiksektoren. Skræddersyede indkaldelser og instrumenter skal være med til at fremme musiksektorens konkurrenceevne og løse nogle af de specifikke udfordringer, den står over for. [Ændring 69]
Artikel 5
Media-programområdet
I overensstemmelse med programmets mål, som fastsat i artikel 3, fokuserer programområdet »Media« på følgende prioriteter:
|
a) |
at pleje talenter og , kompetencer, færdigheder og at anvendelsen af digitale teknologier og stimulere samarbejdet samarbejde, mobilitet og innovationen innovation inden for skabelse og produktion af europæiske audiovisuelle værker , herunder på tværs af grænser [Ændring 70] |
|
b) |
at øge biograf- den tværnationale og onlinedistribution og give bredere adgang på tværs internationale udbredelse, online- og offlinedistributionen, navnlig biografdistributionen, af grænserne til europæiske audiovisuelle værker, herunder gennem innovative forretningsmodeller og anvendelse af nye teknologier i det nye digitale miljø [Ændring 71] |
|
ba) |
at give det internationale publikum bredere adgang til audiovisuelle værker, som er produceret i Unionen, navnlig gennem PR, events, filmkundskabsaktiviteter og festivaler [Ændring 72] |
|
bb) |
at styrke den audiovisuelle arv, lette adgangen til og støtte og fremme audiovisuelle arkiver og biblioteker som kilder til erindring, uddannelse, genanvendelse og nye forretningsmuligheder, herunder gennem anvendelse af de nyeste digitale teknologier [Ændring 73] |
|
c) |
at fremme europæiske audiovisuelle værker og støtte publikumsudvikling inddragelsen af publikumsgrupper i alle aldre, navnlig unge og personer med handicap, med henblik på proaktiv og lovlig brug af audiovisuelle værker i og uden for Europa og på deling af brugergenereret indhold, herunder ved at fremme uddannelse inden for film og audiovisuelle medier . [Ændring 74] |
Disse prioriteter behandles gennem støtte til skabelse og markedsføring af, adgang til og formidling af europæiske værker , som udbreder europæiske værdier og fælles identitet med potentiale til at nå ud til et stort publikum i alle aldre i og uden for Europa og dermed . Herved er det muligt at tilpasse sig nye markedsudviklinger og ledsage følge direktivet om audiovisuelle medietjenester. [Ændring 75]
Prioriteterne er nærmere beskrevet i bilag I.
Artikel 6
Det tværsektorielle programområde
I overensstemmelse med programmets mål, som fastsat i artikel 3, fokuserer »Det tværsektorielle programområde« på følgende prioriteter:
|
a) |
at støtte tværsektorielt, tværnationalt politisk samarbejde, herunder angående fremme af kulturens rolle i social inklusion , navnlig for så vidt angår personer med handicap og styrkelse af demokratiet, samt at fremme kendskabet til programmet og støtte muligheden for at overføre resultater for at øge programmets synlighed [Ændring 76] |
|
b) |
at fremme innovative tilgange til skabelse af kunstnerisk indhold og kunstnerisk forskning , adgang, distribution og markedsføring under hensyntagen til ophavsretsbeskyttelse, på tværs af de kulturelle og kreative sektorer , og omfattende såvel markedsmæssige som ikkemarkedsmæssige dimensioner [Ændring 77] |
|
c) |
at fremme tværgående aktiviteter, der omfatter flere sektorer, med henblik på tilpasning til de strukturelle og teknologiske ændringer, som mediebranchen oplever, herunder at fremme et frit, mangfoldigt og pluralistisk medielandskab, kvalitetsjournalistik kunstmiljø og kulturelt miljø, fagetik inden for journalistik, kritisk tænkning og mediekendskab , navnlig blandt unge, ved at hjælpe med tilpasningen til nye medieværktøjer og -formater og bekæmpe udbredelsen af desinformation [Ændring 78] |
|
d) |
at oprette og støtte programkontorer, således at de kan levere information om og den aktive inddragelse af programkontorer i de deltagende lande, at fremme programmet i deres lande på en retfærdig og afbalanceret måde, herunder gennem lokale netværksaktiviteter, og at støtte ansøgerne i forbindelse med programmet og levere grundlæggende oplysninger om andre relevante muligheder for støtte fra programmer, der finansieres af Unionen, og opmuntre til tværnationalt samarbejde og udveksling af bedste praksis i de kulturelle og kreative sektorer. [Ændring 79] |
Prioriteterne er nærmere beskrevet i bilag I.
Artikel 7
Budget
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 1 850 000 000 2 806 000 000 EUR i løbende faste priser. [Ændring 80]
Programmet gennemføres efter følgende vejledende finansielle fordeling:
|
— |
højst 609 000 000 EUR ikke under 33 % for det mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a) (Kultur-programområdet) [Ændring 81] |
|
— |
højst 1 081 000 000 EUR ikke under 58 % for det mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b) (Media-programområdet) [Ændring 82] |
|
— |
højst 160 000 000 EUR 9 % for de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), (det tværsektorielle programområde) , således at der sikres hvert nationalt Kreativt Europa-kontor en finansiel tildeling på mindst samme niveau som den finansielle tildeling, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1295/2013 . [Ændring 83] |
2. Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.
3. Ud over den finansieringsramme, der er anført i stk. 1, og for at fremme programmets internationale dimension, kan yderligere finansielle bidrag stilles til rådighed fra de eksterne finansieringsinstrumenter [instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde samt instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA III)] for at støtte aktiviteter, der gennemføres og forvaltes i overensstemmelse med denne forordning. Dette bidrag finansieres i overensstemmelse med forordningerne om oprettelse af disse instrumenter og indberettes hvert år til budgetmyndigheden sammen med tredjelandes bidrag til programmet . [Ændring 84]
4. Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 62, stk. 1, litra a)] eller indirekte i overensstemmelse med nævnte forordnings [artikel 62, stk. 1, litra c)]. De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.
Artikel 8
Tredjelande, der er associeret til programmet
1. Programmet er åbent for følgende tredjelande:
|
a) |
medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen |
|
b) |
tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande |
|
c) |
lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande |
|
d) |
andre lande, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en specifik enkeltaftale for tredjelandets deltagelse i EU-programmer, forudsat at aftalen:
|
Tredjelande kan deltage i programmets styringsstrukturer og interessentfora med henblik på at lette informationsudvekslingen. [Ændring 85]
2. Deltagelse i Media-programområdet og det tværsektorielle programområde af de lande, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c) -d ), forudsætter, at de betingelser, der er fastsat i direktiv 2010/13/EU, opfyldes. [Ændring 151]
3. De aftaler, der er indgået med de lande, der er anført i stk. 1, litra c), kan fravige forpligtelserne i stk. 2, i behørigt begrundede tilfælde.
3a. Aftaler med tredjelande, der er associeret til programmet i henhold til denne forordning, skal fremmes ved hjælp af procedurer, der er hurtigere end procedurerne i forordning (EU) nr. 1295/2013. Aftaler med nye lande skal fremmes proaktivt. [Ændring 86]
Artikel 8a
Andre tredjelande
Programmet kan støtte samarbejde med andre tredjelande end dem, der er anført i artikel 8, hvad angår aktioner, der finansieres gennem yderligere bidrag fra de eksterne finansieringsinstrumenter i henhold til artikel 7, stk. 3, hvis det er i Unionens interesse.
Artikel 9
Samarbejde med internationale organisationer og Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium
1. Der gives adgang til programmet for internationale organisationer, der er aktive på områder, der er omfattet af programmet, såsom UNESCO og Europarådet, gennem et mere struktureret samarbejde med kulturarvsruterne og Euroimages, EUIPO's observationscenter, Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret og OECD på grundlag af fælles bidrag til indfrielse af programmets mål og i overensstemmelse med finansforordningen. [Ændring 87]
2. Unionen er medlem af Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium i hele programperioden. Unionens deltagelse i Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium bidrager til opfyldelsen af Media-programområdets prioriteringer. Kommissionen repræsenterer Unionen, når den interagerer med Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium. Media-programområdet understøtter betalingen af gebyret for Unionens medlemskab af Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium for at fremme og dataindsamling og analyse i den audiovisuelle sektor. [Ændring 152]
Artikel 9a
Indsamling af data om de kulturelle og kreative sektorer
Kommissionen styrker samarbejdet mellem sine tjenester, eksempelvis Det Fælles Forskningscenter og Eurostat, med det formål at indsamle passende statistiske data til måling og analyse af kulturpolitikkernes indvirkning. Kommissionen handler med henblik herpå i samarbejde med europæiske ekspertisecentre og nationale statistiske institutter samt med Europarådet, OECD og UNESCO. Kommissionen bidrager herved til indfrielsen af målene i programområdet Kultur og følger nøje de videre kulturpolitiske udviklinger, herunder ved på et tidligt tidspunkt at inddrage interessenter i overvejelserne om og vedtagelsen af de indikatorer, der er fælles for forskellige sektorer eller specifikke for et enkelt aktivitetsområde. Kommissionen aflægger regelmæssigt rapport til Europa-Parlamentet om disse aktiviteter. [Ændring 88]
Artikel 10
Gennemførelse af og former for EU-finansiering
1. Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).
2. Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særligt tilskud, priser og udbud. Det kan også yde finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.
3. Blandingsoperationer under dette program gennemføres i overensstemmelse med finansforordningens afsnit X og de procedurer, som er fastlagt i [InvestEU-forordningen]. Den særlige garantifacilitet under Et Kreativt Europa videreføres under [InvestEU-forordningen] og tager hensyn til de gennemførelsesmetoder, som er udviklet inden for rammerne af garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1295/2013. [Ændring 89]
4. Bidrag til en gensidig forsikringsmekanisme kan dække den risiko, der er forbundet med inddrivelse af midler fra støttemodtagere, og betragtes som en tilstrækkelig garanti, jf. finansforordningen. Bestemmelserne i artikel [X] i forordning XXX [efterfølger til forordningen om garantifonden] , der bygger på og tager hensyn til de allerede udviklede gennemførelsesmetoder, finder anvendelse. [Ændring 90]
4a. Med henblik på at fremme programmets internationale dimension ydes der økonomisk støtte fra de programmer, som er oprettet ved forordning (EU) …/… [Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde] og forordning (EU) …/… [IPA III] til aktioner, der oprettes i henhold til denne forordning. Denne forordning gælder for anvendelsen af disse programmer, idet der samtidig sikres overensstemmelse med de respektive forordninger, der regulerer dem. [Ændring 91]
Artikel 11
Beskyttelse af Unionens finansielle interesser
Hvis et tredjeland deltager i programmet på grundlag af en afgørelse i henhold til en international aftale eller et andet retligt instrument, giver tredjelandet de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og til Den Europæiske Revisionsret med henblik på fuld udøvelse af deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.
Artikel 12
Arbejdsprogrammer
1. Programmet gennemføres ved hjælp af de årlige arbejdsprogrammer, der henvises til i finansforordningens artikel 110 . Forud for vedtagelsen af arbejdsprogrammerne høres de forskellige interessenter med henblik på at sikre, at de planlagte aktioner støtter de forskellige involverede sektorer på bedst mulig vis . Hvis det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer , som ikke må erstatte direkte finansiering i form af tilskud , i arbejdsprogrammerne.
De generelle og specifikke mål og de tilhørende politiske prioriteter og aktioner under programmet samt det tildelte budget for hver foranstaltning udspecificeres i det årlige arbejdsprogram. Det årlige arbejdsprogram skal også indeholde en vejledende tidsplan for gennemførelsen. [Ændring 92]
2. Arbejdsprogrammet vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 med henblik på at supplere denne forordning gennem fastlæggelse af årlige arbejdsprogrammer . [Ændring 93]
Kapitel II
Tilskud og støtteberettigede enheder
Artikel 13
Tilskud
1. Tilskud under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.
1a. I indkaldelserne af forslag kan der gennem foranstaltninger, som kan omfatte højere medfinansieringssatser, tages hensyn til nødvendigheden af at sikre passende støtte til mindre projekter under programområdet Kultur. [Ændring 94]
1b. Tilskuddene ydes under hensyntagen til følgende aspekter af de pågældende projekter:
|
a) |
projektets kvalitet |
|
b) |
virkningen |
|
c) |
gennemførelsens kvalitet og effektivitet. [Ændring 95] |
2. Evalueringsudvalget kan sammensættes af eksterne eksperter. Ved dets møder er medlemmerne fysisk til stede eller deltager på afstand.
Eksperterne skal have en faglig baggrund inden for det område, der vurderes. Bedømmelsesudvalget kan anmode eksperter fra det land, hvorfra ansøgningen stammer, om en udtalelse. [Ændring 96]
3. Uanset finansforordningens artikel 193, stk. 2, kan betragtes de udgifter, der er afholdt af støttemodtageren, inden ansøgningen om støtte blev indgivet, i behørigt begrundede tilfælde betragtes som støtteberettigede, hvis de er direkte forbundet med gennemførelsen af de støttede aktioner og aktiviteter. [Ændring 97]
4. Når det er relevant, fastsættes der i programmets aktioner passende kriterier for ikkeforskelsbehandling, herunder ligestilling mellem kønnene.
Artikel 14
Støtteberettigede enheder
1. Kriterierne for støtteberettigelse i stk. 2-4 finder anvendelse i tillæg til kriterierne i finansforordningens [artikel 197].
2. Følgende enheder er støtteberettigede:
|
a) |
retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande:
|
|
b) |
en efter EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation. |
3. Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, er undtagelsesvis berettigede til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at nå en given foranstaltnings mål.
4. Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, afholder i princippet omkostningerne til deres deltagelse. Yderligere bidrag fra de eksterne finansieringsinstrumenter i henhold til artikel 7, stk. 3, kan dække omkostningerne ved deres deltagelse, hvis det er i Unionens interesse.
5. Følgende enheder kan undtagelsesvis tildeles tilskud uden indkaldelse af forslag på grundlag af specifikke opgaver og mål, som fastlægges af Kommissionen og vurderes regelmæssigt i overensstemmelse med programmets mål : [Ændring 98]
|
a) |
Det Europæiske Filmakademi inden for rammerne af samarbejdet med Europa-Parlamentet om LUX-filmprisen, i henhold til en samarbejdsaftale, som undertegnes af parterne og i samarbejde med Europa Cinemas; indtil en sådan samarbejdsaftale er indgået, overføres de afsatte midler til reserven [Ændring 99] |
|
b) |
Det Europæiske Ungdomsorkester til sine aktiviteter, herunder regelmæssig udvælgelse af og uddannelse til unge musikere fra alle medlemsstater gennem gæsteopholdsprogrammer, der tilbyder mobilitet og muligheden for at optræde på festivaler og turnéer inden for Unionen og internationalt, og som bidrager til udbredelsen af europæisk kultur på tværs af grænser og til internationaliseringen af unge musikeres karrierer, idet der tilstræbes geografisk balance mellem deltagerne. Det Europæiske Ungdomsorkester diversificerer til stadighed sine indtægter ved aktivt at søge at opnå finansiel støtte fra nye kilder, således at dets afhængighed af EU-finansiering reduceres. Det Europæiske Ungdomsorkesters aktiviteter skal være i overensstemmelse med målsætningerne og prioriteterne for programmet og for programområdet Kultur, navnlig publikumsinddragelse. [Ændring 100] |
Kapitel III
Synergier og komplementaritet
Artikel 15
Komplementaritet
I samarbejde med medlemsstaterne sikrer Kommissionen programmets overordnede sammenhæng og komplementaritet med de relevante politikker og programmer, navnlig vedrørende ligestilling mellem kønnene, uddannelse, navnlig digital uddannelse og mediekendskab, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social inklusion, navnlig for marginaliserede grupper og mindretal, forskning og innovation, herunder social innovation, industri og erhvervsliv, landbrug og udvikling af landdistrikter, miljø- og klimaindsatsen, samhørighed, regionalpolitik og bypolitik, bæredygtig turisme, statsstøtte , mobilitet og internationalt samarbejde og udvikling , også med henblik på at fremme effektiv anvendelse af offentlige midler .
Kommissionen sikrer, at når de procedurer, der er fastsat i [InvestEU-programmet], anvendes i forbindelse med programmet, tager de hensyn til de praksisser, der er udviklet inden for rammerne af garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer, som blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1295/2013. [Ændring 101]
Artikel 16
Kumulativ eller kombineret finansiering
1. En aktion, der har modtaget et bidrag under programmet, kan også modtage et bidrag fra et af Unionens andre programmer, herunder finansiering i henhold til forordning (EU) xx/xxxx [CPR], forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved aktionen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et prorata-grundlag.
2. Forslag, der er støtteberettigede under programmet, kan tildeles kvalitetsmærket Seal of Excellence, forudsat at det opfylder følgende kumulative betingelser:
|
a) |
det er blevet vurderet i en indkaldelse af forslag under programmet |
|
b) |
det opfylder minimumskvalitetskravene de høje kvalitetskrav i indkaldelsen af forslag [Ændring 102] |
|
c) |
det kan ikke finansieres under denne indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger. |
2a. Forslag, der har fået tildelt kvalitetsmærket Seal of Excellence, kan modtage støtte direkte fra andre programmer og fra finansiering i henhold til forordning [COM(2018)0375 (forordningen om fælles bestemmelser)] i overensstemmelse med artikel 67, stk. 5, heri, forudsat at sådanne forslag er i overensstemmelse med programmets mål. Kommissionen sikrer, at udvælgelses- og tildelingskriterierne for projekter, som skal tildeles kvalitetsmærket Seal of Excellence, er sammenhængende, tydelige og gennemsigtige for de potentielle støttemodtagere. [Ændring 103]
Artikel 16a
Garantifaciliteten for kulturelle og kreative sektorer under InvestEU
1. Finansiel støtte gennem det nye InvestEU-program skal bygge på målene og kriterierne for garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer under hensyntagen til de særlige forhold i sektoren.
2. InvestEU-programmet leverer:
|
a) |
adgang til finansiering for SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer i de kulturelle og kreative sektorer |
|
b) |
garantier til deltagende finansielle formidlere fra alle lande, der deltager i garantifaciliteten |
|
c) |
supplerende ekspertise til finansielle formidlere til at vurdere risici i forbindelse med SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer og kulturelle og kreative projekter |
|
d) |
den lånefinansieringsvolumen, der stilles til rådighed for SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer |
|
e) |
evnen til at opbygge en diversificeret låneportefølje og foreslå en markedsførings- og promoveringsplan til SMV'er og mikrovirksomheder samt små og mellemstore organisationer på tværs af regioner og sektorer |
|
f) |
følgende former for lån: investering i materielle og immaterielle aktiver med undtagelse af personlig sikkerhed, virksomhedsoverdragelser, driftskapital, f.eks. overgangsfinansiering, dækningsfinansiering, cash flow og kreditlinjer. [Ændring 104] |
Kapitel IV
Overvågning, evaluering og kontrol
Artikel 17
Overvågning og rapportering
1. Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets udvikling hen imod opfyldelsen af målsætningerne, jf. artikel 3, findes i bilag II.
1a. Programområderne skal have et fælles sæt kvalitative indikatorer. Hvert enkelt programområde skal have et særskilt sæt indikatorer. [Ændring 105]
2. For at sikre en grundig vurdering af programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af dets målsætninger tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at udarbejde bestemmelser for en overvågnings- og evalueringsramme, herunder ændringer af bilag II for at gennemgå eller supplere indikatorerne, når det er nødvendigt for overvågningen og evalueringen. Kommissionen vedtager senest den 31. december 2022 en delegeret retsakt om indikatorerne . [Ændring 106]
3. Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og (hvis det er relevant) medlemsstater forholdsmæssige rapporteringskrav.
Artikel 18
Evaluering
1. Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
1a. De foreliggende tal om beløbene i forpligtelses- og betalingsbevillingerne, som ville have været nødvendige for at finansiere de projekter, der er tildelt Seal of Excellence-kvalitetsmærket, meddeles hvert år budgetmyndighedens to grene mindst tre måneder inden datoen for offentliggørelsen af deres respektive holdninger til Unionens budget for det følgende år i overensstemmelse med den i fællesskab aftalte tidsplan for den årlige budgetprocedure. [Ændring 107]
2. Midtvejsevalueringen Midtvejsrevisionen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse den 30. juni 2024 .
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en midtvejsevalueringsrapport senest den 31. december 2024.
Kommissionen forelægger om nødvendigt og på grundlag af midtvejsrevisionen et lovgivningsforslag om ændring af denne forordning. [Ændring 108]
3. Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest to år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, gennemfører indgiver Kommissionen en endelig evaluering af programmet. [Ændring 109]
4. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.
5. Rapporteringssystemet for evalueringen sikrer, at der indsamles data til evaluering af programmet på en effektiv, virkningsfuld og rettidig måde i en passende detaljeringsgrad. Disse data og oplysninger meddeles Kommissionen på en måde, der er i overensstemmelse med andre retlige bestemmelser — eksempelvis anonymiseres personoplysninger, når det er nødvendigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav.
Artikel 19
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12. stk. 2, og artikel 17, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.
3. Den i artikel 12. stk. 2, og artikel 17 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12. stk. 2, og artikel 17 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Kapitel V
Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser
Artikel 20
Information, kommunikation og offentliggørelse
1. Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden , især programmets navn og — for aktioner, der finansieres under programområdet Media — Media-logoet. Kommissionen udvikler et Kultur-logo, som anvendes i forbindelse med aktioner, der finansieres under programområdet Kultur . [Ændring 110]
2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, og dets aktioner og resultater, der støttes gennem dets programområder. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3.
Artikel 21
Ophævelse
Forordning (EU) nr. 1295/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.
Artikel 22
Overgangsbestemmelser
1. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller ændringerne af de pågældende aktioner frem til deres afslutning, jf. forordning (EU) nr. 1295/2013, som fortsat finder anvendelse på de pågældende aktioner, indtil de afsluttes.
2. Finansieringsrammen for programmet kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem programmet og foranstaltninger vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1295/2013.
3. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 7, stk. 4, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.
Artikel 23
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i …, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 87.
(2) EUT C […] af […], s. […].
(3) Europa-Parlamentets holdning af 28.3.2019.
(4) COM(2018)0267.
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/789 af 17. april 2019 om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse af TV- og radioselskabernes onlinetransmissioner samt retransmissioner af TV- og radioprogrammer, og om ændring af Rådets direktiv 93/83/EØF (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 82). COM(2016)0594.
(6) COM(2016)0287.
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 69).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/864 af 17. maj 2017 om et europæisk år for kulturarv (2018) (EUT L 131 af 20.5.2017, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).
(10) JOIN(2016)0029.
(11) COM(2014)0477.
(12) COM(2017)0479.
(13) 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, vedtaget af De Forenede Nationer i september 2015, A/RES/70/1.
(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(15) 2018/0243(COD).
(16) 2018/0247(COD).
(17) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(19) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(20) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(21) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(23) Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
(24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
BILAG I
Supplerende oplysninger om de aktiviteter, der skal finansieres
1. PROGRAMOMRÅDET KULTUR
Prioriteterne i programområdet Kultur, jf. artikel 4, gennemføres ved hjælp af følgende aktioner:
|
|
Horisontale aktioner:
|
|
|
Sektorspecifikke aktioner:
|
Støtte til alle kulturelle og kreative sektorer inden for områder, hvor der består et fælles behov, mens der kan udvikles sektorspecifikke aktioner i tilfælde, hvor de særlige forhold i en delsektor retfærdiggør en målrettet tilgang. Der anvendes en horisontal metode til transnationale projekter om samarbejde, mobilitet og internationalisering, herunder gennem gæsteopholdsprogrammer, turnéer, arrangementer, liveoptrædener, udstillinger og festivaler, samt til fremme af mangfoldighed, kreativitet og innovation, uddannelse og udveksling for sektorens fagfolk, kapacitetsopbygning, netværksaktiviteter, færdigheder, publikumsudvikling samt dataindsamling og -analyse. Sektorspecifikke aktioner tildeles budgetter, som står i forhold til de sektorer, der er blevet udpeget som prioriterede. Sektorspecifikke aktioner bør ved hjælp af eksisterende pilotprojekter og forberedende aktioner bidrage til at løse de specifikke udfordringer, som de forskellige prioriterede sektorer, der er opført bilag I, står over for. [Ændring 118]
Særlige aktioner, der har til formål at gøre den europæiske identitet og kulturelle mangfoldighed og kulturarv mere synlig og håndgribelig samt understøtte interkulturel dialog: [Ændring 119]
|
a) |
Den Europæiske Kulturhovedstad — sikring af finansiel støtte i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 445/2014/EU (1) |
|
b) |
Det europæiske kulturarvsmærke — sikring af finansiel støtte i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1194/2011/EU (2) og netværket af lokaliteter, der bærer det europæiske kulturarvsmærke [Ændring 120] |
|
c) |
EU's Unionens kulturpriser , herunder den europæiske teaterpris [Ændring 121] |
|
d) |
Europæiske kulturarvsdage |
|
da) |
Aktioner, der sigter mod tværfaglige produktioner vedrørende Europa og dets værdier [Ændring 122] |
|
e) |
Støtte til de europæiske kulturinstitutioner, der har til formål at levere direkte kulturelle tjenester til europæiske borgere, med en stor geografisk dækning. |
2. PROGRAMOMRÅDET MEDIA
Prioriteterne i programområdet Media, jf. artikel 5, tager hensyn til kravene i direktiv 2010/13/EU og forskelle imellem landene for så vidt angår audiovisuel indholdsproduktion, distribution og adgang, samt størrelse og karakteristika for de forskellige markeder, og gennemføres ved hjælp af bl.a.: [Ændring 123]
|
a) |
Udvikling af europæiske audiovisuelle værker , navnlig film- og fjernsynsproduktioner såsom fiktion, kortfilm, dokumentarfilm, børne- og animationsfilm samt interaktive produktioner såsom beskrivende elektroniske spil og multimedier af høj kvalitet med øget potentiale til grænseoverskridende udbredelse af uafhængige europæiske produktionsselskaber [Ændring 124] |
|
b) |
Produktion af innovativt TV-indhold og historiefortælling af høj kvalitet for alle aldre gennem støtte til uafhængige europæiske produktionsselskaber [Ændring 125] |
|
ba) |
Støtte til initiativer, hvis sigte er at skabe og fremme værker vedrørende den europæiske integrations historie og europæiske historier [Ændring 126] |
|
c) |
Reklame- PR-, reklame- og markedsføringsredskaber, bl.a. på nettet og ved at anvende dataanalyse, for at højne positionen og synligheden af, samt adgangen til europæiske værker tværs af grænser, og for at sikre, at disse når ud til et større publikum [Ændring 127] |
|
d) |
Støtte til internationalt salg og udbredelse af europæiske ikkenationale værker på alle platforme, rettet mod såvel små som store produktioner, herunder gennem koordinerede distributionsstrategier, der dækker flere lande , samt tekstning, eftersynkronisering og synstolkning [Ændring 128] |
|
da) |
Aktioner, der har til formål at støtte lande med lav kapacitet med at forbedre deres respektive konstaterede mangler [Ændring 129] |
|
e) |
Støtte til udvekslinger mellem virksomheder og netværksaktiviteter for at fremme europæiske og internationale samproduktioner og udbredelsen af europæiske værker [Ændring 130] |
|
ea) |
Støtte til europæiske netværk af skabere af audiovisuelle værker fra forskellige lande med henblik på at pleje kreative talenter i den audiovisuelle sektor [Ændring 131] |
|
eb) |
Specifikke foranstaltninger, der kan bidrage til fair behandling af kreative talenter i den audiovisuelle sektor [Ændring 132] |
|
f) |
Fremme af europæiske værker ved branchearrangementer og på udstillinger i og uden for Europa |
|
g) |
Initiativer til fremme af publikumsudvikling og -inddragelse, navnlig i biografer, filmuddannelse og audiovisuel uddannelse , navnlig rettet mod et yngre publikum [Ændring 133] |
|
h) |
Uddannelses- og mentoraktiviteter for at fremme audiovisuelle aktørers , herunder kunsthåndværkeres, evne til at tilpasse sig nye markedsudviklinger og digitale teknologier [Ændring 134] |
|
i) |
Et eller flere netværk for af europæiske videostreaming-aktører med forevisning af en væsentlig andel ikkenationale europæiske værker [Ændring 135] |
|
j) |
Et eller flere netværk for europæiske festivaler med forevisning af Europæiske festivaller og festivalnetværk, som foreviser og fremmer en vifte af audiovisuelle værker med en væsentlig andel ikkenationale europæiske værker [Ændring 136] |
|
k) |
Et netværk for europæiske biografaktører med forevisning af en væsentlig andel ikkenationale europæiske værker , der medvirker til at styrke biografteatres rolle i værdikæden og fremhæver offentlige fremvisninger som en social oplevelse [Ændring 137] |
|
l) |
Specifikke foranstaltninger, herunder mentor- og netværksaktiviteter, der kan bidrage til en mere afbalanceret kønsdeltagelse i den audiovisuelle sektor [Ændring 138] |
|
m) |
Støtte til politisk dialog, innovative politiske aktioner og udveksling af bedste praksis — herunder gennem analyseaktiviteter og tilvejebringelsen af pålidelige data |
|
n) |
Tværnational udveksling af erfaringer og knowhow, peerlæringsaktiviteter og netværkssamarbejde i den audiovisuelle sektor og blandt de politiske beslutningstagere |
|
na) |
Støtte til udbredelse af og flersproget adgang til kulturelt TV-indhold online og offline, herunder gennem tekstning, med henblik på at fremme den europæiske kulturarvs rigdom og mangfoldighed, samtidsværker og sprog . [Ændring 139] |
3. DET TVÆRSEKTORIELLE PROGRAMOMRÅDE
Prioriteterne i det tværsektorielle programområde, jf. artikel 6, gennemføres navnlig ved hjælp af:
|
|
Politisk samarbejde og opsøgende indsats:
|
|
|
Det kreative innovationslaboratorium:
|
|
|
Programkontorer:
|
|
|
Tværgående aktiviteter til støtte for nyhedsbranchen:
|
(1) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 445/2014/EU af 16. april 2014 om en EU-aktion vedrørende »Den Europæiske Kulturhovedstad« 2020-2033 og om ophævelse af afgørelse nr. 1622/2006/EF (EUT L 132 af 3.5.2014, s. 1).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1194/2011/EU af 16. november 2011 om oprettelse af et EU-tiltag vedrørende det europæiske kulturarvsmærke (EUT L 303 af 22.11.2011, s. 1).
BILAG II
PROGRAMMETS FÆLLES KVANTITATIVE OG KVALITATIVE VIRKNINGSINDIKATORER
|
1) |
Fordele for borgere og lokalsamfund |
|
2) |
Fordele for styrkelsen af Europas kulturelle mangfoldighed og kulturarv |
|
3) |
Fordele for Unionens økonomi og beskæftigelse, navnlig de kulturelle og kreative sektorer og SMV'er |
|
4) |
Integrering af Unionens politikker, herunder internationale kulturelle forbindelser |
|
5) |
Projekternes europæiske merværdi |
|
6) |
Kvaliteten af partnerskaber og kulturelle projekter |
|
7) |
Antal personer, der har adgang til europæiske kulturelle og kreative værker, som støttes af programmet |
|
8) |
Antal job i forbindelse med de finansierede projekter |
|
9) |
Kønsmæssig balance, mobilitet og styrkelse af aktørerne i de kulturelle og kreative sektorer, såfremt det er relevant. [Ændring 150] |
Indikatorer
PROGRAMOMRÅDET KULTUR
|
Antallet og omfanget af, hvor mange tværnationale partnerskaber, der oprettes med støtte fra programmet |
|
Antallet af kunstnere og kulturelle og/eller kreative aktører, der er (geografisk) mobile på tværs af nationale grænser som følge af støtte fra programmet, fordelt på oprindelsesland |
|
Antallet af personer, der har adgang til europæiske kulturelle og kreative værker som følge af programmet, herunder værker fra andre lande end deres eget |
|
Antallet af projekter, der støttes af programmet, og som er rettet mod de dårligt stillede grupper, dvs. unge arbejdsløse og migranter |
|
Antallet af projekter, der støttes af programmet, og som involverer organisationer fra tredjelande |
PROGRAMOMRÅDET MEDIA
|
Antallet af personer, der har adgang til europæiske audiovisuelle værker fra andre lande end deres eget som følge af støtte fra programmet |
|
Antallet af deltagere i uddannelsesaktiviteter, der støttes af programmet, som vurderer, at de har forbedret deres kompetencer og øget deres beskæftigelsesegnethed |
|
Antallet af og budgettet for samproduktioner, der er udviklet og skabt med støtte fra programmet |
|
Antallet af personer, som business-to-business-promoveringsaktiviteter er nået ud til på større markeder |
DET TVÆRSEKTORIELLE PROGRAMOMRÅDE:
|
Antallet og omfanget af oprettede tværnationale partnerskaber (sammensat indikator for kreative innovationslaboratorier og nyhedsmedieaktioner) |
|
Antallet af arrangementer, der er organiseret af programkontorerne til fremme af programmet |
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/965 |
P8_TA(2019)0324
»Erasmus«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af »Erasmus«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 (COM(2018)0367 — C8-0233/2018 — 2018/0191(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/55)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0367), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0233/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der henviser til udtalelse af 6. februar 2019 fra Regionsudvalget (2), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Budgetudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0111/2019), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
godkender sin erklæring, der er vedføjet denne beslutning; |
|
3. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0191
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 28. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om oprettelse af »Erasmus« »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 [Ændring 1 Denne ændring gælder for hele teksten]
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I en situation med hurtige og omfattende forandringer som følge af den teknologiske revolution og globaliseringen er investeringer i læringsmobilitet, Investeringer i læringsmobilitet for alle uanset social eller kulturel baggrund og økonomisk formåen samt i samarbejde og innovativ politikudvikling inden for uddannelse, ungdom og idræt er nøglen til at opbygge inkluderende , demokratiske og sammenhængende samfund med modstandskraft og til at opretholde Unionens konkurrenceevne, og samtidig bidrage til at styrke den europæiske identitet , de europæiske principper og værdier og en mere demokratisk Union. [Ændring 2] |
|
(2) |
I sin meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur af 14. november 2017 skitserede Kommissionen sin vision om at arbejde hen imod et europæisk uddannelsesområde inden 2025, hvor læring ikke vil blive hæmmet af landegrænser; en Union, hvor det at tilbringe en periode i en anden medlemsstat for at studere og lære er blevet standarden, og hvor det at tale to andre sprog ud over ens modersmål er blevet normen; en Union, hvor folk har en stærk identitetsfølelse som europæere og fornemmelse af Europas kulturarv og dens mangfoldighed. I den forbindelse fremhævede Kommissionen behovet for at fremme det velafprøvede program Erasmus+ i alle de kategorier af lærende, som det allerede dækker, med henblik på at nå ud til lærende med færre muligheder. |
|
(3) |
Betydningen af uddannelse og ungdom for Unionens fremtid understreges i meddelelse fra Kommissionen af 14. februar 2018»En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020« (4), hvoraf det fremgår, at Unionen vil skulle indfri de løfter, som medlemsstaterne gav på det sociale topmøde i Göteborg, herunder gennem fuld gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder (5) og det første princip om uddannelse og livslang læring. Meddelelsen fremhæver behovet for at forbedre mobilitets- og udvekslingsområdet, herunder gennem et væsentlig styrket, mere inklusivt og udvidet program, hvilket Det Europæiske Råd også opfordrede til i dets konklusioner af 14. december 2017. |
|
(4) |
Den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev højtideligt proklameret og underskrevet den 17. november 2017 i Göteborg af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, fastsætter som første princip, at alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede overgange på arbejdsmarkedet. Den europæiske søjle for sociale rettigheder fremhæver også betydningen af førskoleundervisning af god kvalitet og sikring af lige muligheder for alle. [Ændring 3] |
|
(5) |
Lederne af de 27 medlemsstater understregede den 16. september 2016 i Bratislava deres vilje til at skabe bedre muligheder for unge. I Romerklæringen, som blev underskrevet den 25. marts 2017, forpligtede lederne af de 27 medlemsstater og af Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen sig til at arbejde hen imod en Union, hvor unge får den bedste uddannelse og kan studere og finde beskæftigelse i på hele Unionen kontinentet ; en Union, der bevarer vores kulturarv og fremmer kulturel mangfoldighed ; en Union, der bekæmper arbejdsløshed, forskelsbehandling, social udstødelse og fattigdom . [Ændring 5] |
|
(6) |
I rapporten om midtvejsevalueringen af Erasmus+ for perioden 2014-2020 blev det bekræftet, at oprettelsen af et samlet program for uddannelse, ungdom og idræt resulterede i en betydelig forenkling, rationalisering og synergivirkning i forvaltningen af programmet, men der er behov for flere forbedringer for yderligere at styrke effektiviteten af programmet for 2014-2020. Under høringerne som led i midtvejsevalueringen og høringerne om det fremtidige program opfordrede medlemsstaterne og interessenter kraftigt til kontinuitet i programmets anvendelsesområde, struktur og gennemførelsesmekanismer, samtidig med at man opfordrede til en række forbedringer, som f.eks. at gøre programmet mere inklusivt , mere enkelt og nemmere at håndtere for mindre støttemodtagere og mindre projekter . De gav også udtryk for deres fulde opbakning til at fastholde programmets integrerede struktur og støtte fra begrebet livslang læring. I sin beslutning af 2. februar 2017 om gennemførelsen af Erasmus+ bifaldt Europa-Parlamentet programmets integrerede struktur og opfordrede Kommissionen til fuldt ud at udnytte programmets dimension om livslang læring ved at fremme og opmuntre til tværsektorielt samarbejde i det nye program. Kommissionens konsekvensanalyse samt medlemsstaterne og interessenterne fremhævede også behovet for at bevare en stærk international yderligere at styrke programmets internationale dimension i programmet og for at udvide den dets anvendelsesområde til andre sektorer inden for uddannelsesområdet uddannelsessektorer samt til ungdom og idræt . [Ændring 5] |
|
(7) |
Den åbne offentlige høring om EU-finansiering på området for værdier og mobilitet har bekræftet disse vigtige resultater og understreget behovet for, at det fremtidige program bliver mere inklusivt, og for fortsat at fokusere på prioriteterne i forbindelse med en modernisering af uddannelsessystemerne og på samtidig at styrke prioriteringerne om fremme af europæisk identitet, aktivt medborgerskab og deltagelse i det demokratiske liv. |
|
(7a) |
Den Europæiske Revisionsret understregede i sin særberetning nr. 22/2018 af 3. juli 2018 om Erasmus+ (6) , at programmet har skabt en påviselig europæisk merværdi, men at ikke alle dimensioner af denne merværdi, såsom en stærkere følelse af europæisk identitet eller øget flersprogethed, tilgodeses eller måles i tilstrækkeligt omfang. Revionsretten fandt, at det i forbindelse med det næste program bør sikres, at indikatorerne er bedre afstemt efter programmets mål for at give et retvisende billede af resultaterne. Revisionsretten konstaterede endvidere i sin beretning, at de administrative byrder til trods for forenklingsbestræbelserne i 2014-2020-programmet fortsat er for høje, og anbefalede derfor, at Kommissionen yderligere forenkler programmets procedurer, navnlig ansøgningsprocedurerne og rapporteringskravene, og at den forbedrer IT-værktøjerne. [Ændring 6] |
|
(8) |
I sin meddelelse »Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer — Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027« (7), som blev vedtaget den 2. maj 2018, foreslog Kommissionen at investere mere i mennesker og anlægge »et skarpere ungdomsfokus« i den næste flerårige finansielle ramme, navnlig ved mere end at fordoble størrelsen af og erkendte, at Erasmus+ 2014-2020, som er har været en af Unionens mest synlige succeshistorier. På trods af denne overordnede succes var 2014-2020-programmet ude af stand til at imødekomme den store efterspørgsel efter støtte og led under lave succesrater for projekterne. For at afhjælpe disse mangler er det nødvendigt at forhøje det flerårige budget for efterfølgeren til 2014-2020-programmet. Desuden sigter det nye program vil fokusere på inklusion og på mod at blive mere inkluderende ved at nå ud til flere unge mennesker med færre muligheder og indeholder en række nye og ambitiøse initiativer . Dette vil gøre det muligt for flere unge at flytte til et andet land for at uddanne sig eller arbejde. Som Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 14. marts 2018 om den næste flerårige finansielle ramme, er det nødvendigt at tredoble budgettet i faste priser for det nye program i forhold til bevillingen i den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 . [Ændring 7] |
|
(9) |
På denne baggrund er det nødvendigt at oprette et opfølgningsprogram (»programmet«) for programmet Erasmus+ for uddannelse, ungdom og idræt for perioden 2014-2020, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 (8). Den integrerede karakter af programmet for perioden 2014-2020, der omfatter læring i alle sammenhænge — formel, ikkeformel og uformel og i alle faser af livet — bør opretholdes styrkes for at sikre en tilgang baseret på livslang læring og fremme fleksible læringsforløb og give den enkelte mulighed for , der sætter folk i stand til at udvikle tilegne sig og forbedre den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er nødvendige de har brug for til at klare udfordringerne udvikle sig som individer og få optimalt udbytte af mulighederne i det enogtyvende århundrede. En sådan tilgang bør også anerkende værdien af ikkeformelle og uformelle uddannelsesaktiviteter og forbindelserne mellem dem. [Ændring 8] |
|
(10) |
Programmet bør i endnu højere grad kunne bidrage til gennemførelsen af Unionens politiske målsætninger og prioriteter inden for uddannelse, ungdom og sport. En sammenhængende tilgang til livslang læring er afgørende for at forvalte forskellige overgange, som borgerne vil støde på i løbet af deres liv , navnlig ældre borgere, som har brug for at tilegne sig nye livsfærdigheder eller færdigheder til et arbejdsmarked i stadig udvikling. En sådan tilgang bør fremmes gennem et effektivt tværsektorielt samarbejde og et øget samspil mellem de forskellige former for uddannelse . Med denne tilgang som udgangspunkt bør det næste program stadig være tæt knyttet til den overordnede strategiske ramme for Unionens politiske samarbejde inden for uddannelses- og ungdomsområdet, herunder de politiske dagsordener for skoler, videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse, samtidig med at det styrker og udvikler nye synergier med andre relevante EU-programmer og politikområder. [Ændring 9] |
|
(10a) |
Organisationer, der opererer på tværs af grænserne, yder et vigtigt bidrag til programmets tværnationale og internationale dimension. Derfor bør programmet, hvor det er relevant, yde støtte til relevante netværk på EU-plan samt europæiske og internationale organisationer, hvis aktiviteter vedrører og bidrager til programmets mål. [Ændring 10] |
|
(11) |
Programmet er et centralt element i opbygningen af et europæisk uddannelsesområde og i udviklingen af nøglekompetencer for livslang læring, som anført i Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring (9) , senest i 2025 . Programmet bør kunne bidrage til efterfølgeren af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet og den nye dagsorden for færdigheder i Europa (10) med et fælles engagement i den strategiske betydning af færdigheder og kompetencer og viden med henblik på at fastholde og skabe arbejdspladser, vækst , konkurrenceevne, innovation og konkurrenceevne social samhørighed . Programmet bør også støtte medlemsstaternes bestræbelser på at nå målene i Pariserklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse (11). [Ændring 11] |
|
(12) |
Programmet bør være i overensstemmelse med den nye EU-strategi for unge (12), rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet 2019-2027, der bygger på Kommissionens meddelelse af 22. maj 2018»Engagement. Netværk. Mobilisering: En ny EU-strategi for unge« (13) , herunder strategiens mål om at støtte ungdomsarbejde af høj kvalitet samt ikkeformel læring . [Ændring 12] |
|
(13) |
Programmet bør tage hensyn til EU-arbejdsplanen for idræt, som er rammen for samarbejde på EU-plan på idrætsområdet for årene […] (14). Der bør sikres sammenhæng og komplementaritet mellem EU-arbejdsplanen og de aktioner, der støttes under programmet på idrætsområdet. Der skal især fokuseres på breddeidræt, hvor der tages højde for idrættens vigtige rolle i forbindelse med at fremme fysisk aktivitet og sund livsstil, mellemmenneskelige relationer, social inklusion og ligestilling. Programmet bør kun støtte mobilitetsaktioner i forbindelse med breddeidræt, både for unge, der regelmæssigt dyrker organiseret idræt, og for idrætspersonale. Det er også vigtigt at anerkende, at idrætspersonale kan være professionelt i den forstand, at de pågældende lever af idrætten, og samtidig være beskæftiget med breddeidræt. Mobilitetsaktioner bør derfor også være åbne for denne gruppe. Programmet bør bidrage til at fremme fælles europæiske værdier gennem idræt, god forvaltningsskik og integritet i idræt, bæredygtighed og fremme god miljøpraksis i idræt samt uddannelse og færdigheder i og gennem idræt. Det bør være muligt for alle relevante interessenter, herunder uddannelsesinstitutioner, at deltage i partnerskaber, samarbejde og politikdialog på idrætsområdet. [Ændring 13] |
|
(14) |
Programmet bør bidrage til at styrke Unionens innovationskapacitet, navnlig ved at støtte mobilitets- og samarbejdsaktiviteter, der fremmer udvikling af færdigheder og kompetencer inden for fremtidsorienterede områder eller fag såsom naturvidenskab naturfag , teknologi, ingeniørvirksomhed kreative fag, ingeniørvæsen og matematik (STEAM) , klimaændringer, miljø miljøbeskyttelse, bæredygtig udvikling , ren energi, kunstig intelligens, robotteknologi, dataanalyse , design og kunst/design arkitektur, e-demokrati samt digitale færdigheder og mediekendskab , for at hjælpe folk med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer, der er brug for i fremtiden. [Ændring 14] |
|
(14a) |
Programmet bør i overensstemmelse med sit mål om at fremme innovation inden for uddannelse støtte udviklingen af uddannelses- og læringsstrategier, som er rettet mod begavede og talentfulde børn, uanset deres nationalitet, socioøkonomiske status eller køn. [Ændring 15] |
|
(14b) |
Programmet bør bidrage til opfølgningen af det europæiske år for kulturarv ved at støtte aktiviteter, der har til formål at udvikle færdigheder, som er nødvendige for at beskytte og bevare den europæiske kulturarv, og fuldt ud at udnytte de uddannelsesmuligheder, som den kulturelle og kreative sektor tilbyder. [Ændring 16] |
|
(15) |
Synergier med Horisont Europa skal sikre, at de kombinerede ressourcer fra Erasmus og Horisont Europa (15) anvendes til at støtte aktiviteter med henblik på at styrke og modernisere de videregående uddannelsesinstitutioner i Europa. Horisont Europa vil navnlig, hvor det er relevant, supplere programmets støtte til især dets tiltag og initiativer , som indeholder en forskningsdimension , såsom initiativet »Europauniversiteter«, som led i udviklingen af nye fælles og integrerede langsigtede og bæredygtige strategier for uddannelse, forskning og innovation. Synergier med horisont Europa vil bidrage til at fremme integration af uddannelse og forskning , navnlig på videregående uddannelsesinstitutioner. [Ændring 17] |
|
(16) |
Programmet bør være mere inklusivt ved i højere grad at nå ud til unge forbedre deltagelsesfrekvensen blandt personer med færre muligheder, herunder gennem mere fleksible former for læringsmobilitet og ved at fremme små organisationers deltagelse, navnlig førstegangsdeltagere og lokale græsrodsorganisationer, der arbejder direkte med dårligt stillede lærende i alle aldre. Virtuelle samarbejdsformer, f.eks. virtuelt samarbejde, blandet og virtuel mobilitet bør fremmes for at nå ud til flere deltagere, navnlig deltagere med færre muligheder og deltagere for hvem det vil være en hindring fysisk at rejse til et andet land end deres bopælsland. Det er vigtigt at erkende, at en lav deltagelsesfrekvens blandt personer med færre muligheder kan have forskellige årsager og afhænge af forskellige nationale forhold. Derfor bør de nationale agenturer inden for en EU-dækkende ramme udvikle inklusionsstrategier med foranstaltninger til at nå bedre ud til målgruppen, forenkle procedurerne, tilbyde uddannelse og støtte og overvåge effektiviteten. Der bør anvendes andre metoder til fremme af inklusion, herunder ved at tilbyde mere fleksible former for læringsmobilitet , der imødekommer behovene hos personer med færre muligheder, og ved at fremme små og lokale organisationers deltagelse, navnlig førstegangsdeltagere og lokale græsrodsorganisationer, der arbejder direkte med dårligt stillede lærende i alle aldre . [Ændring 18] |
|
(16a) |
Hvor personer med færre muligheder ikke er i stand til at deltage i programmet af økonomiske årsager, hvad enten det er på grund af deres egen økonomiske situation, eller fordi deres særlige situation vil fordyre deltagelsen i programmet, sådan som det ofte er tilfældet for personer med handicap, bør Kommissionen og medlemsstaterne sikre, at der træffes passende finansielle støtteforanstaltninger. Sådanne foranstaltninger kan omfatte andre EU-instrumenter såsom Den Europæiske Socialfond+, nationale ordninger eller tilskudsjusteringer eller supplerende finansiering gennem programmet. Ved vurderingen af, om personer med færre muligheder er ude af stand til at deltage i programmet af økonomiske årsager, og af størrelsen af den støtte, de har brug for, bør der anvendes objektive kriterier. De ekstra omkostninger ved foranstaltninger til fremme af inklusion bør aldrig kunne anvendes som begrundelse til at afslå en ansøgning. [Ændring 19] |
|
(16b) |
Programmet bør fortsat fokusere sin støtte på fysisk læringsmobilitet og give personer med færre muligheder bedre adgang til at få gavn af fysiske læringsmobilitetsaktioner. Samtidig bør det anerkendes, at virtuelle formater, såsom virtuelt samarbejde, blandet læring og virtuel læring, effektivt kan supplere den fysiske læringsmobilitet og maksimere dens effektivitet. I særlige tilfælde, hvor personer er ude af stand til at deltage i mobilitetsaktioner og -aktiviteter, kan virtuelle formater hjælpe dem til at udnytte mange af fordelene ved programmet på en omkostningseffektiv og innovativ måde. Programmet bør derfor også yde støtte til sådanne virtuelle formater og værktøjer. Sådanne formater og værktøjer, navnlig dem, der anvendes til sprogindlæring, bør gøres så bredt tilgængelige som muligt for offentligheden. [Ændring 20] |
|
(16c) |
I overensstemmelse med Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap, navnlig artikel 9 om tilgængelighed og artikel 24 om uddannelse, bør der lægges særlig vægt på at sikre, at handicappede har adgang til programmet uden forskelsbehandling og uden hindringer. Med henblik herpå bør der ydes supplerende støtte, herunder af finansiel karakter, hvis det er nødvendigt. [Ændring 21] |
|
(16d) |
Retlige og administrative hindringer såsom problemer med at opnå visum og opholdstilladelse og med at få adgang til støttetjenester, navnlig sundhedstjenester, kan forhindre adgang til programmet. Medlemsstaterne bør derfor træffe alle nødvendige foranstaltninger for at fjerne sådanne hindringer i fuld overensstemmelse med EU-retten og lette grænseoverskridende udveksling, f.eks. ved at udstede det europæiske sygesikringskort. [Ændring 22] |
|
(17) |
I sin meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur fremhævede Kommissionen, at uddannelse, kultur og idræt spiller en central rolle med hensyn til at fremme aktivt medborgerskab og, fælles værdier og solidaritet blandt de yngre generationer. En styrkelse af den europæiske identitet og fremme af borgernes og civilsamfundets aktive deltagelse i de demokratiske processer er af afgørende betydning for Europas og vore demokratiske samfunds fremtid. Udlandsophold med henblik på at studere, lære og arbejde eller deltage i ungdoms- og idrætsaktiviteter bidrager til at styrke den europæiske identitet i al dens mangfoldighed og følelsen af at være en del af et kulturelt fællesskab, og bidrager desuden til at fremme aktivt medborgerskab , social samhørighed og kritisk tænkning blandt mennesker i alle aldre. Deltagerne i mobilitetsaktiviteter bør engagere sig i deres lokalsamfund og engagere sig lokalsamfundene i deres værtsland for at dele deres erfaringer. Aktiviteter med henblik på at styrke alle aspekter af kreativitet inden for uddannelse og ungdom og på at styrke den enkeltes nøglekompetencer, bør støttes. [Ændring 23] |
|
(17a) |
Det er vigtigt, at programmet giver europæisk merværdi. Aktioner og aktiviteter bør derfor kun være berettiget til støtte fra programmet, hvis de kan påvise en potentiel europæisk merværdi. En europæisk merværdi bør kunne påvises på en række måder, f.eks. gennem foranstaltningernes tværnationale karakter, deres komplementaritet og synergier med andre EU-programmer og -politikker, deres bidrag til en effektiv udnyttelse af Unionens gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer, deres bidrag til udviklingen af EU-dækkende kvalitetsstandarder eller EU-dækkende fælles standarder for uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer, deres fremme af flersprogethed og mellemkulturel og tværreligiøs dialog, deres fremme af en følelse af europæisk tilhørsforhold og deres styrkelse af europæisk medborgerskab. [Ændring 24] |
|
(18) |
Programmets internationale dimension bør fremmes med henblik på ved at tilbyde såvel enkeltpersoner som organisationer et større antal muligheder for mobilitet, samarbejde og politisk dialog med tredjelande, der ikke er associeret til programmet , navnlig udviklingslande. Den internationale dimension bør støtte udvikling af færdigheder og mellemfolkelig udveksling og, navnlig for borgere fra udviklingslande, støtte overførslen af viden til deres hjemland ved afslutningen af deres studieperioder. Det bør også styrke kapacitetsopbygningen i udviklingslandenes uddannelsessystemer . Med udgangspunkt i den vellykkede gennemførelse af internationale videregående uddannelses- og ungdomsaktiviteter under de foregående programmer inden for områderne uddannelse og ungdom bør de internationale mobilitetsaktiviteter udvides til at omfatte andre sektorer, f.eks. inden for erhvervsuddannelse og idræt . [Ændring 25] |
|
(18a) |
For at øge aktiviteternes gennemslagskraft i udviklingslande er det vigtigt at styrke synergierne mellem Erasmus+ og instrumenterne for Unionens optræden udadtil såsom instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde og instrumentet for førtiltrædelsesbistand. [Ændring 26] |
|
(19) |
Den grundlæggende opdeling af programmet for perioden 2014-2020 i tre kapitler — uddannelse, ungdom og idræt- struktureret omkring tre hovedaktioner har vist sig at fungere godt og bør bibeholdes. Der bør indføres forbedringer for at strømline og rationalisere de aktioner, der støttes af programmet. |
|
(20) |
Programmet bør udbygge de eksisterende muligheder for læringsmobilitet, navnlig i de sektorer, hvor programmet kunne skabe meget store effektivitetsgevinster, med henblik på at udvide programmets rækkevidde og opfylde den store uopfyldte efterspørgsel. Dette bør især ske ved at øge og lette mobiliteten for studerende og personale på videregående uddannelser, elever skoleelever og lærende inden for erhvervsuddannelse -personale, herunder førskolelærere og småbørnspædagoger, samt studerende og personale på erhvervsuddannelser med målrettede foranstaltninger, der tager hensyn til de tiltænkte støttemodtageres specifikke uddannelsesbehov . Mobilitet for lavtuddannede voksne lærende bør indgå i partnerskaber med henblik på samarbejde. Mobilitetsmulighederne for studerende på erhvervsuddannelser i grænseregioner bør fremmes yderligere for at forberede dem på den specifikke grænseoverskridende arbejdsmarkedssammenhæng. Programmet bør også tilbyde mobilitetsmuligheder for studerende og personale på voksenuddannelser. Hovedformålene med voksenuddannelse er overførsel af viden, kompetencer og færdigheder samt fremme af social inklusion, aktivt medborgerskab, personlig udvikling og trivsel . Mobilitetsmulighederne for unge, der deltager i ikke-formelle læringsaktiviteter, bør også udvides for at nå ud til flere unge , navnlig førstegangsdeltagere, personer med færre muligheder og befolkningsgrupper, der er svære at nå . Mobilitet for personale inden for uddannelse, ungdom og idræt bør også styrkes i betragtning af mobilitetens løftestangseffekt med særlig fokus på omskoling, opkvalificering og fremme af færdighedsudvikling til arbejdsmarkedet . I overensstemmelse med visionen om et reelt europæisk uddannelsesområde bør programmet også fremme mobilitet og udvekslinger og fremme studerendes deltagelse i uddannelsesmæssige og kulturelle aktiviteter samt idrætsaktiviteter ved at støtte digitalisering af processer digitalisere processer, så ansøgningsprocedurer og deltagelse i programmet bliver lettere, ved at udvikle brugervenlige onlinesystemer baseret på bedste praksis samt ved at udvikle nye værktøjer som f.eks. det europæiske studiekort. Dette initiativ kan være et vigtigt skridt i retning af at virkeliggøre mobilitet for alle ved for det første at gøre det muligt for videregående uddannelsesinstitutioner at sende og modtage flere udvekslingsstuderende og samtidig ved at øge kvaliteten i mobiliteten for studerende og ved at lette de studerendes adgang til forskellige tjenesteydelser (bibliotek, transport, indkvartering), før de ankommer til uddannelsesinstitutionen i udlandet. [Ændring 27] |
|
(20a) |
Programmet bør sikre mobilitetserfaringer af høj kvalitet baseret på principperne i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om »tværnational mobilitet i Det Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed: Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet« (16) , som gør det klart, at kvaliteten af information, forberedelse, støtte og anerkendelse af erfaring og kvalifikationer samt klare læringsplaner med forventede læringsresultater, der er udarbejdet på forhånd, har en påviselig indvirkning på fordelene ved mobilitet. Mobilitetsaktiviteter bør forberedes grundigt på forhånd. En sådan forberedelse kan ofte foretages effektivt ved brug af informations- og kommunikationsteknologi. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør det også være muligt for programmet at yde støtte til forberedende besøg med henblik på mobilitetsaktiviteter. [Ændring 28] |
|
(20b) |
Programmet bør støtte og tilskynde til mobilitet for lærere og uddannelsespersonale på alle niveauer for at forbedre arbejdspraksis og bidrage til faglig udvikling. I betragtning af den afgørende rolle, som førskoleundervisning og småbørnspædagogik spiller for forebyggelse af sociale og økonomiske uligheder, er det vigtigt, at lærere og personale på dette niveau kan deltage i læringsmobilitet under programmet. Med hensyn til undervisning bør programmet også tilskynde til afprøvning af innovative politiske tiltag for at løse nogle af de fælles udfordringer, som uddannelsessystemerne i Unionen står over for, såsom tiltrækning af nye talenter til undervisning af de mest marginaliserede børn og udvikling af læreruddannelsen for at hjælpe dem med at undervise dårligt stillede lærende. For at maksimere fordelene ved deltagelse i programmet for lærere og uddannelsespersonale bør der gøres alt for at sikre, at de nyder godt af et miljø, som er gunstigt for mobiliteten, således at den er en del af deres arbejdsprogram og normale arbejdsbyrde, at de har adgang til passende uddannelsesmuligheder, og at de modtager passende finansiel støtte baseret på det land og i givet fald den region, hvor læringsmobiliteten skal finde sted. [Ændring 29] |
|
(20c) |
I anerkendelse af den afgørende rolle, som erhvervsuddannelse spiller med hensyn til at forbedre jobmulighederne og fremme social inklusion, bør programmet bidrage til at styrke erhvervsuddannelsernes inklusivitet, kvalitet og relevans i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 om »En ny dagsorden for færdigheder i Europa: En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnetheden og konkurrenceevnen« (17) . Programmet bør fremme stærkere forbindelser mellem udbydere af erhvervsuddannelse og arbejdsgivere, både private og offentlige. Det bør også bidrage til at adressere sektorspecifikke emner inden for erhvervsuddannelse såsom sprogundervisning, fremme af mobilitetspartnerskaber af høj kvalitet og kompetenceanerkendelse og -certificering samt tilskynde udbydere af erhvervsuddannelse til at ansøge om tildeling af chartret for erhvervsuddannelsesmobilitet som et kvalitetsstempel. [Ændring 30] |
|
(21) |
Programmet bør tilskynde unge til at deltage i det demokratiske liv i Europa bl.a. ved at støtte samfundsdeltagelsesprojekter, så de kan engagere sig og lære at deltage i samfundslivet, ved at skabe større bevidsthed om Unionens fælles værdier, herunder grundlæggende rettigheder samt europæisk historie, kultur og borgerskab , ved at bringe unge mennesker og politikere beslutningstagere sammen på lokalt, nationalt og europæisk plan samt ved at bidrage til den europæiske integrationsproces. Programmet bør øge bevidstheden om e-demokrativærktøjer, herunder det europæiske borgerinitiativ. Det bør også fremme udvekslingen mellem de unge og de ældre generationer. I lyset af den vigtige rolle, som ungdomsorganisationer og ungdomsarbejde spiller for at nå disse mål, bør programmet støtte udviklingen af ungdomssektoren i Unionen. [Ændring 31] |
|
(22) |
Programmet bør give unge flere muligheder for at opdage Europa gennem læringserfaringer i udlandet inden for rammerne af det nye DiscoverEU-initiativ . Unge attenårige mellem 18 og 20 , navnlig unge med færre muligheder, bør gives muligheden for at få en førstegangsoplevelse, gennem kortvarig mobilitet for enkeltpersoner eller gruppemobilitet, ved at rejse rundt individuel eller kollektiv førstegangsoplevelse i form af rejser af kortere varighed i Europa inden for rammerne af som led i en ikkeformel eller uformel uddannelsesaktivitet, der sigter mod at fremme deres følelse af at være en del af Den Europæiske Union og dens kulturelle mangfoldighed. Initiativet bør have en solid og kontrollerbar læringskomponent og bør sikre, at oplevelser og erfaringer formidles og deles på en hensigtsmæssig måde, således at initiativet løbende kan vurderes og forbedres. Programmet bør identificere de organer, der er ansvarlige for at nå ud til og udvælge deltagere , med skyldig hensyntagen til den geografiske balance, og støtte aktiviteter med henblik på at fremme læringsaspektet af denne oplevelse oplevelsen. Disse organer bør også, hvor det er hensigtsmæssigt, inddrages i ydelsen af uddannelse og støtte før og efter mobiliteten, herunder med hensyn til sproglige og tværkulturelle færdigheder. Med DiscoverEU-initiativet bør der etableres en forbindelse til de europæiske kulturhovedstæder, de europæiske ungdomshovedstæder, de europæiske frivillighovedstæder og de europæiske miljøhovedstæder. [Ændring 32] |
|
(23) |
Programmet Tilegnelse af fremmedsprog bidrager til gensidig forståelse og mobilitet i og uden for Unionen. Samtidig er sprogkompetencer væsentlige færdigheder i livet og på jobbet. Programmet bør derfor også fremme sprogindlæring, navnlig gennem sprogkurser på stedet og øget brug af tilgængelige onlineredskaber, idet e-læring tilbyder kan tilbyde yderligere fordele for sprogindlæring i form af tilgængelighed og fleksibilitet. Den støtte til sprogindlæring, der ydes gennem programmet, bør tilgodese brugernes behov med fokus på de sprog, der anvendes i modtagerlandet, samt, i grænseregioner, på nabolandenes sprog. Støtten til sprogindlæring bør også omfatte nationale tegnsprog. Den sproglige onlinesupport under Erasmus+ bør være skræddersyet til de specifikke behov hos deltagere i programmet og være åben for alle. [Ændring 33] |
|
(23a) |
Programmet bør gøre brug af sprogteknologier såsom automatiske oversættelsesteknologier med henblik på at lette udvekslingen mellem myndigheder og forbedre den mellemkulturelle dialog. [Ændring 34] |
|
(24) |
Programmet bør støtte foranstaltninger, der styrker samarbejdet mellem institutioner og organisationer, der er aktive på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområdet, og anerkende deres grundlæggende rolle i arbejdet med at give borgerne den viden og de færdigheder og kompetencer, de har brug for i en verden i forandring, og til at kunne udnytte potentialet for innovation, kreativitet og iværksætteri, navnlig i den digitale økonomi. Med henblik herpå bør der sikres et effektivt samarbejde mellem alle relevante interessenter på alle niveauer i forbindelse med gennemførelsen af programmet. [Ændring 35] |
|
(25) |
I konklusionerne af 14. december 2017 opfordrede Det Europæiske Råd medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at arbejde videre med en række initiativer med henblik på at tage det europæiske samarbejde inden for uddannelse og erhvervsuddannelse et skridt videre, bl.a. ved at fremme udviklingen af »Europauniversiteter«, bestående af »bottom-up« netværk af universiteter i hele Unionen inden 2024. Programmet bør støtte disse Europauniversiteter , som bør være ekspertisebaserede og have til formål at gøre højere uddannelsesinstitutioner i Unionen mere attraktive og forbedre samarbejdet mellem forskning, innovation og uddannelse. Begrebet »ekspertise« skal forstås bredt, så det f.eks. også relaterer til evnen til at øge inklusionen. Programstøtten bør sigte mod en bred geografisk dækning med »Europauniversiteter« . [Ændring 36] |
|
(26) |
Brüggekommunikéet fra 2010 opfordrede til at støtte erhvervsekspertise med henblik på intelligent og bæredygtig vækst. Meddelelsen fra 2017 om styrkelse af innovation i Europas regioner anbefaler en sammenkobling mellem erhvervsuddannelse og innovationssystemer inden for rammerne af intelligente specialiseringsstrategier på regionalt niveau. Programmet bør give mulighed for tage disse opfordringer op og støtte udviklingen af tværnationale platforme af erhvervsekspertisecentre, som integreres i lokale og regionale strategier for vækst, innovation , konkurrenceevne, bæredygtig udvikling og konkurrenceevne social inklusion . Disse ekspertisecentre bør fungere som drivkraft for kvaliteten af faglige færdigheder i en situation med sektormæssige udfordringer og samtidig støtte overordnede strukturelle ændringer og socioøkonomiske politikker i Unionen. [Ændring 37] |
|
(27) |
For at øge udbredelsen af virtuelle samarbejdsaktiviteter bør programmet støtte en mere systematisk brug af eksisterende onlineplatforme som såsom eTwinning, School Education Gateway, den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa, Den Europæiske Ungdomsportal og onlineplatformen for videregående uddannelse. Programmet bør også i relevant omfang tilskynde til udvikling af nye onlineplatforme for at styrke og modernisere gennemførelsen af uddannelses-, idræts- og ungdomspolitik på europæisk plan. Sådanne platforme bør være brugervenlige og tilgængelige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 (18) . [Ændring 38] |
|
(28) |
Programmet bør bidrage til at fremme gennemsigtighed og automatisk gensidig anerkendelse af færdigheder og , kompetencer, kvalifikationer og eksamensbeviser samt overførsel af merit eller enheder af andre beviser for læringsresultater, fremme kvalitetssikring og støtte validering af ikkeformel og uformel læring, forvaltning af færdigheder og vejledning. I denne forbindelse bør programmet også yde støtte til kontaktpunkter og netværk i medlemsstaterne og på EU-plan, der leverer information og bistand til potentielle deltagere og dermed fremmer tværeuropæisk udveksling samt udvikling af fleksible læringsforløb på tværs af forskellige sektorer inden for uddannelses- og ungdomsområdet og både i formelle og ikkeformelle sammenhænge. [Ændring 39] |
|
(29) |
Programmet bør udnytte potentialet hos tidligere deltagere i Erasmus+ og støtte aktiviteter navnlig alumne-netværk, ambassadører og Europeers, ved at tilskynde dem til at fungere som informationsformidlere for programmet. |
|
(29a) |
Programmet bør lægge særlig vægt på validering og anerkendelse af uddannelses- og praktikophold i udlandet, herunder på gymnasieniveau. I den henseende bør tildelingen af tilskud knyttes til kvalitetsvurderingsprocedurer og til en beskrivelse af læringsresultaterne samt til fuld anvendelse af Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for kvalitet og effektive lærlingeuddannelser (19) , Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (20) og europæiske værktøjer, der bidrager til anerkendelse af læring i udlandet og sikrer læring af høj kvalitet, såsom den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF), det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelse (EQAR), det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) og den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse (EQAVET). [Ændring 40] |
|
(30) |
Som et middel til at sikre samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre af Unionens politikker, bør folk i forskellige erhvervssektorer, f.eks. den offentlige og private sektor, landbruget og erhvervslivet, tilbydes muligheder for mobilitet og få med henblik på at opnå praktik- eller læringserfaring i udlandet, der sætter og sætte dem i stand til, på alle tidspunkter i deres liv, at udvikle sig fagligt og såvel personligt, navnlig ved at udvikle en bevidsthed om deres europæiske identitet og en bedre forståelse af den kulturelle mangfoldighed i Europa , som fagligt, navnlig ved at tilegne sig arbejdsmarkedsrelevante færdigheder . Programmet bør være et kontaktpunkt til Unionens tværnationale mobilitetsordninger med en stærk læringsdimension og derved forenkle udbuddet af sådanne ordninger for støttemodtagerne og for deltagerne i disse aktiviteter. Opskaleringen af Erasmus Erasmus+- projekter bør fremmes; der bør træffes særlige foranstaltninger for at hjælpe iværksættere af Erasmus Erasmus +-projekter med at ansøge om tilskud eller udvikle synergier med støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og programmer vedrørende migration, sikkerhed, retlige anliggender og medborgerskab, sundhed , medier og kultur , såvel som det europæiske solidaritetskorps . [Ændring 41] |
|
(31) |
Det er vigtigt at stimulere undervisning, læring og forskning vedrørende europæiske integrationsspørgsmål europæisk integration og Unionens fremtidige udfordringer og muligheder og at fremme drøftelserne debatten om disse spørgsmål gennem støtte til Jean Monnet-aktioner inden for videregående uddannelse, men også andre alle dele af uddannelsesområdet. Det er særlig vigtigt at skabe en europæisk følelse af europæisk identitet tilhørsforhold og engagement på tidspunkter, hvor i lyset af udfordringerne for de fælles værdier, som Unionen bygger på, og som udgør en del af den fælles europæiske identitet, sættes på prøve, og hvor og taget i betragtning , at borgere udviser et lavt engagement. Programmet bør fortsat bidrage til udviklingen af høj kvalitet i de europæiske integrationsundersøgelser og samtidig gøre det bredere læringsmiljø og befolkningen i almindelighed mere engageret i europæisk integration . [Ændring 42] |
|
(32) |
For at understrege betydningen af at tackle klimaændringer i henhold til Programmet bør være i overensstemmelse med det centrale mål i Parisaftalen om at styrke den globale reaktion på klimaændringerne. I overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen indarbejdelsen af klimatiltag og bæredygtig udvikling i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig om, at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går skal bidrage til finansiering opfyldelsen af støtte til klimamål klimamålsætninger i perioden dækket af den flerårige finansiel ramme for 2021-2027, og at et årligt mål på 30 % skal indføres så hurtigt som muligt og senest i 2027 . Der vil blive identificeret relevante foranstaltninger under forberedelserne og gennemførelsen af programmet, og de vil blive revurderet som led i den relevante evaluerings- og gennemgangsproces. [Ændring 43] |
|
(32a) |
I betragtning af Unionens rolle som global aktør og i overensstemmelse med De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og medlemsstaternes tilsagn på Rio+20-konferencen bør programmet bidrage til mainstreaming af inkluderende, retfærdig og kvalitetspræget uddannelse og livslang læring, herunder i anerkendelse af den afgørende rolle, som uddannelse spiller for bekæmpelsen af fattigdom. Programmet bør også bidrage til dagsordenen for bæredygtig udvikling ved at støtte bestræbelserne på at udvikle de nødvendige færdigheder til bæredygtig udvikling og uddanne mennesker i bæredygtighed, miljøbeskyttelse og klimaforandringer gennem formel, ikkeformel og uformel uddannelse. [Ændring 44] |
|
(33) |
Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for programmet hele programmets varighed , som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [henvisning opdateres om nødvendigt, punkt 17 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (21)], for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure. Det bør sikres, at der fra 2021 sker en betydelig stigning i programmets årlige budget i forhold til det sidste år i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, efterfulgt af en lineær og gradvis vækst i de årlige bevillinger. En sådan budgetprofil vil bidrage til at sikre bredere adgang fra begyndelsen af den flerårige finansielle rammeperiode 2021-2027 og undgå uforholdsmæssige forhøjelser i de sidste år, der kan være vanskelige at absorbere . [Ændring 45] |
|
(34) |
Inden for den grundlæggende finansieringsramme for decentraliserede aktioner på uddannelsesområdet bør der fastsættes en fordeling af minimumstildelinger pr. sektor (videregående uddannelse, skoleuddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse) med henblik på at sikre en kritisk masse af betalingsbevillinger for at nå de tilsigtede output og resultater i hver af disse sektorer. Den præcise budgetfordeling efter aktion og initiativ bør fastlægges i arbejdsprogrammet. [Ændring 46] |
|
(35) |
Forordning (EU, Euratom) [den nye finansforordning] (»finansforordningen«) (22) finder anvendelse på dette program. Der fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud og indirekte gennemførelse. |
|
(36) |
Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde aktionernes specifikke målsætninger og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger som omhandlet i finansforordningens artikel [125, stk. 1]. Principperne om gennemsigtighed, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling som omhandlet i finansforordningen bør respekteres ved gennemførelsen af programmet. [Ændring 47] |
|
(37) |
Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i programmet inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), hvori det bestemmes, at Unionens programmer kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage med hjemmel i andre retsforskrifter. Denne forordning bør tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser. Tredjelandes fulde deltagelse i programmet bør være underlagt de betingelser, der er fastsat i de konkrete aftaler om tredjelandets deltagelse i programmet. Fuld deltagelse indebærer desuden forpligtelsen til at oprette et nationalt agentur og forvaltning af visse af programmets aktioner på decentralt plan. Enkeltpersoner og enheder fra tredjelande, der ikke er associeret til programmet, bør være i stand til at deltage i visse af programmets aktioner, som fastlagt i arbejdsprogrammet og indkaldelser af forslag, der offentliggøres af Kommissionen. Ved gennemførelsen af programmet kan der tages højde for specifikke ordninger med hensyn til enkeltpersoner og enheder fra mikrostater i Europa. [Ændring 48] |
|
(38) |
I henhold til meddelelsen fra Kommissionen overensstemmelse med artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og Kommissionens meddelelse »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi« (23) (»meddelelsen om strategisk partnerskab«) skal bør programmet tage hensyn til de særlige forhold i disse regioner. Der vil blive truffet foranstaltninger til at øge deltagelsen i alle aktioner for regionerne i den yderste periferi. Mobilitetsudvekslinger og samarbejde mellem personer og organisationer fra disse regioner og tredjelande, navnlig nabolandende, bør tilskyndes. Disse foranstaltninger vil blive overvåget og evalueret løbende. [Ændring 49] |
|
(38a) |
Kommissionen anerkendte i meddelelsen om strategisk partnerskab, at øget mobilitet blandt lærende og undervisere inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, navnlig under Erasmus+-programmet, ville være til stor gavn for regionerne i den yderste periferi, og forpligtede sig til yderligere at tilpasse den finansielle støtte til de deltagere, der rejser til og fra regionerne i den yderste periferi, ved at bibeholde specifikke tilskudsregler for disse regioner under Erasmus+, til at udforske mulighederne for at udvide det regionale Erasmus+-samarbejde med henblik på at stimulere mobiliteten mellem regionerne i den yderste periferi og de tilgrænsende tredjelande yderligere samt til at anvende den Europæiske Socialfond+ som et supplement til Erasmus+. [Ændring 50] |
|
(39) |
I henhold til [henvisning, der skal ajourføres i overensstemmelse med en ny afgørelse om OLTs artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU (24)] kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler og målsætninger, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Begrænsningerne ved disse landes eller territoriers afsides beliggenhed bør tages i betragtning ved programmets gennemførelse, og deres deltagelse i programmet bør overvåges og evalueres regelmæssigt. |
|
(40) |
Programmet bør opretholde kontinuiteten i sine mål og prioriteter. Ikke desto mindre er det, eftersom programmet skal gennemføres over en periode på syv år, nødvendigt at sørge for en vis grad af fleksibilitet, så det kan tilpasses skiftende forhold og politiske prioriteringer inden for uddannelse, ungdom og idræt. Denne forordning indeholder derfor ikke en detaljeret definition af, hvordan specifikke initiativer skal udformes, ligesom den ikke foregriber alle politiske eller budgetmæssige prioriteringer for de næste syv år. I stedet bør de sekundære politiske valg og prioriteter, herunder detaljer om specifikke nye initiativer, fastlægges ved hjælp af arbejdsprogrammer i overensstemmelse med finansforordningen bør Kommissionen vedtage arbejdsprogrammer og underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom . Udformningen af de nye initiativer bør baseres på erfaringerne fra tidligere og igangværende pilotinitiativer på dette område og tage behørigt hensyn til den europæiske merværdi, både hvad angår initiativets indhold og dets struktur . Arbejdsprogrammet bør desuden fastsætte de foranstaltninger, der er nødvendige for dets gennemførelse i overensstemmelse med de programmets generelle og specifikke målsætninger mål for programmet , udvælgelses- og tildelingskriterierne for tilskud samt alle øvrige elementer, der kræves. Arbejdsprogrammer og eventuelle ændringer hertil bør vedtages ved gennemførelsesretsakter en delegeret retsakt. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde foretager passende høringer, herunder på ekspertniveau og i samråd med nationale agenturer og interessenter, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i udarbejdelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter samtidig med medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. [Ændring 51] |
|
(40a) |
Kommissionen bør i samarbejde med de nationale agenturer overvåge og rapportere om gennemførelsen af programmet, både i dets løbetid og efter dets udløb. Den endelige evaluering af programmet bør foretages i så god tid, at den kan indgå i midtvejsrevisionen af det efterfølgende program i relevant omfang. Navnlig bør Kommissionen gennemføre en midtvejsrevision af programmet, eventuelt ledsaget af et lovgivningsforslag om ændring af denne forordning. [Ændring 52] |
|
(41) |
I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 om bedre lovgivning (25) bør programmet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne støttemodtagerne . Disse krav bør omfatte specifikke, målbare og realistiske indikatorer, som kan måles over et længere tidsrum og danne grundlag for en evaluering af programmets konkrete virkninger. [Ændring 53] |
|
(42) |
Passende former for opsøgende virksomhed, oplysning og formidling af de muligheder og resultaterne af de aktioner, der støttes af programmet, bør sikres på europæisk, nationalt og lokalt plan. Opsøgende virksomhed, oplysning og formidling bør foregå via alle de organer, der gennemfører programmet, herunder, hvis hvor det er hensigtsmæssigt relevant, med støtte fra andre vigtige relevante interessenter. [Ændring 54] |
|
(43) |
For at opnå større gennemslagskraft i kommunikationen til offentligheden og stærkere synergier mellem kommunikationsaktiviteter, der gennemføres på Kommissionens initiativ, bør de ressourcer, der tildeles kommunikationsaktiviteter i henhold til denne forordning, også medvirke til institutionel formidling om Unionens politiske prioriteringer, såfremt disse vedrører denne forordnings overordnede målsætning. [Ændring 55] |
|
(44) |
For at sikre en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af denne forordning bør programmet gøre optimal brug af de gennemførelsesmekanismer, der allerede er gældende. Gennemførelsen af programmet bør derfor overdrages til Kommissionen og til de nationale agenturer , således at der over tid kan sikres en ensartet og enkel anvendelse af programmets regler i hele Unionen. Med henblik herpå og for at sikre en effektiv programgennemførelse bør Kommissionen og de nationale agenturer arbejde sammen og i samråd med interessenterne for at udvikle konsekvente og enkle procedurer af høj kvalitet og lette udvekslingen af god praksis, der kan forbedre kvaliteten af projekter under programmet . For at maksimere effektiviteten bør de nationale agenturer, hvis det er praktisk muligt, være det samme organ som det, der er udpeget med henblik på forvaltningen af det foregående program. Omfanget af den forudgående overensstemmelsesvurdering begrænses til krav, der er nye og specifikke for programmet, medmindre andet er berettiget, f.eks. i tilfælde af alvorlige mangler eller utilstrækkelig effektivitet fra det pågældende nationale agenturs side. [Ændring 56] |
|
(44a) |
For at tilskynde projektarrangører uden erfaring med EU-støtteprogrammer til at søge om tilskud bør Kommissionen og de nationale agenturer yde rådgivning og støtte og sikre, at ansøgningsprocedurerne er så klare og enkle som muligt. Programvejledningen bør forbedres yderligere i retning af større brugervenlighed og klarhed, og ansøgningsskemaerne bør være enkle og gøres tilgængelige i god tid. Med henblik på yderligere at modernisere og harmonisere ansøgningsproceduren bør der udvikles et fælles, flersproget one-stop-shop-værktøj for programmets støttemodtagere og dem, der er involveret i forvaltningen af programmet. [Ændring 57] |
|
(44b) |
Som hovedregel bør tilskuds- og projektansøgninger indgives til og behandles af det nationale agentur i det land, hvor ansøgeren er etableret. Som en undtagelse bør tilskuds- og projektansøgninger i forbindelse med aktiviteter arrangeret af EU-dækkende netværk og europæiske og internationale organisationer dog indgives til og behandles direkte af Kommissionen. [Ændring 58] |
|
(45) |
For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og retssikkerhed i hvert af de deltagende lande bør den nationale myndighed udpege et uafhængigt revisionsorgan. For at maksimere effektiviteten bør det uafhængige revisionsorgan, hvis det er praktisk muligt, være det samme revisionsorgan som det, der er udpeget for de aktioner, der er omhandlet i det foregående program. |
|
(46) |
Medlemsstaterne bør tilstræbe at vedtage alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer for et velfungerende program adgangen til programmet eller for dets funktionsdygtighed . Dette omfatter så vidt muligt at løse problemer, der medfører vanskeligheder med at opnå visa og opholdstilladelse, uden at dette dog tilsidesætter EU-bestemmelserne om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 (26) tilskyndes medlemsstaterne til at fremskynde procedurerne for indrejse og ophold. [Ændring 59] |
|
(47) |
Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt og med den nødvendige detaljeringsgrad. Disse oplysninger bør sendes til Kommissionen på en måde, der er i overensstemmelse med de relevante regler om databeskyttelse. |
|
(48) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (27). [Ændring 60] |
|
(49) |
For at forenkle kravene for støttemodtagerne bør den forenklede finansiering så vidt muligt bestå af engangsbeløb, enhedsomkostningsbaserede tilskud eller faste tilskud. I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og for at forenkle programmets administration bør faste betalinger på grundlag af det relevante projekt anvendes i forbindelse med mobilitetsaktiviteter på tværs af alle sektorer. De forenklede tilskud til programmets mobilitetsaktioner som defineret af Kommissionen bør tage hensyn revideres jævnligt og tilpasses til leve- og opholdsomkostningerne i værtslandet og -regionen . Kommissionen og de nationale agenturer i afsenderlandene bør have mulighed for at justere disse forenklede tilskud på grundlag af objektive kriterier, navnlig med henblik på at sikre unge med færre muligheder adgang til programmet. Medlemsstaterne bør også tilskyndes til, i overensstemmelse med national lovgivning, at fritage disse tilskud fra eventuelle skatter og sociale afgifter. Samme fritagelse bør gælde for offentlige eller private enheder, som yder sådan finansiel støtte til de berørte enkeltpersoner. [Ændring 61] |
|
(50) |
Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (28), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (29) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (30). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter i Unionen, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (31). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, Den Europæiske Anklagemyndighed og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder. |
|
(51) |
Det er nødvendigt at sikre komplementaritet mellem de aktioner, der gennemføres under programmet, og aktiviteter, der iværksættes af medlemsstaterne, samt andre EU-aktiviteter, navnlig inden for uddannelse, kultur og medier, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social inklusion, forskning og innovation, industri og erhvervsliv, landbrug og udvikling af landdistrikter, samhørighed, regionalpolitik og internationalt samarbejde og udvikling med fokus på unge landbrugere, samhørighed, regionalpolitik og internationalt samarbejde og international udvikling. |
|
(52) |
Selv om de retlige rammer allerede gjorde det muligt for medlemsstaterne og regionerne at skabe synergier i den foregående programmeringsperiode mellem Erasmus+ og andre EU-instrumenter, såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde, som også støtter den kvalitative udvikling af uddannelses- og ungdomssystemerne i Unionen, har dette potentiale hidtil været underudnyttet, hvilket begrænser de projekternes systemiske virkninger for politikken. Der bør sikres effektiv kommunikation og effektivt samarbejde i medlemsstaterne mellem de nationale organer, der er ansvarlige for forvaltningen af disse forskellige instrumenter for at maksimere deres virkning. Programmet bør give mulighed for et aktivt samarbejde med disse instrumenter , navnlig ved at sikre, at en ansøgning af høj kvalitet, der ikke kan finansieres under programmet på grund af utilstrækkelige midler, i stedet kan komme i betragtning til finansiering under de europæiske struktur- og investeringsfonde gennem en forenklet procedure. For at forenkle proceduren for sådanne tiltag bør det være muligt at tildele dem et kvalitetsmærke (»Seal of Excellence«) i anerkendelse af deres høje kvalitet. En sådan komplementaritet på tværs af programmerne bør gøre det muligt at øge den samlede projektsuccesrate . [Ændring 62] |
|
(52a) |
Med henblik på at maksimere effektiviteten af EU-finansiering og -politikstøtte er det vigtigt, at der skabes synergi og komplementaritet på tværs af alle relevante programmer på en sammenhængende måde. En sådan synergi og komplementaritet bør ikke føre til, at midler, der er afsat til Erasmus+- programmet, forvaltes uden for programmets struktur, eller at midlerne anvendes til at opfylde andre mål end dem, der er fastsat i denne forordning. Enhver synergi og komplementaritet bør resultere i forenklede ansøgningsprocedurer på gennemførelsesniveau. [Ændring 63] |
|
(53) |
Med henblik på at kontrollere eller supplere programmets performanceindikatorer bør Kommissionen i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelse til at vedtage retsakter om ændring af bilaget. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. |
|
(54) |
Der bør sikres en korrekt afslutning af det foregående program, navnlig med hensyn til videreførelsen af flerårige forvaltningsforanstaltninger, f.eks. finansiering af teknisk og administrativ bistand. Fra den 1. januar 2021 bør den tekniske og administrative bistand om nødvendigt sikre, at aktioner, som endnu ikke er afsluttet under det foregående program inden den 31. december 2020, fortsat kan forvaltes. |
|
(55) |
I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. Forordningen tilstræber navnlig at sikre fuld respekt for retten til ligestilling mellem kvinder og mænd og retten til ikke-forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, og at fremme anvendelsen af artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Programmet bør derfor aktivt støtte initiativer, der tager sigte på at øge bevidstheden om og fremme en positiv opfattelse af enhver af de grupper, der kan være udsat for forskelsbehandling, og fremme ligestilling mellem kønnene. Det bør også støtte bestræbelserne på at tackle den uddannelsesmæssige kløft og de særlige vanskeligheder, som romaer står over for, ved at lette deres fulde og aktive deltagelse i programmet. Respekten for de rettigheder og principper, der navnlig er anerkendt i chartret om grundlæggende rettigheder, bør integreres i hele programmets planlægnings-, gennemførelses-, overvågnings- og evalueringsproces. [Ændring 64] |
|
(56) |
Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen, og de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Bestemmelser, der vedtages med hjemmel i traktatens artikel 322, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering. |
|
(57) |
Da målsætningen for denne forordning i betragtning af dets tværnationale karakter, det omfattende omfang af og brede geografisk anvendelsesområde for læringsmobilitet og samarbejdsaktiviteter, der finansieres, deres virkninger på adgangen til læringsmobilitet og mere generelt på Unionens integration, og initiativets styrkede internationale dimension, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå denne målsætning. |
|
(58) |
Forordning (EU) nr. 1288/2013 bør ophæves med virkning fra den 1. januar 2021. |
|
(59) |
For at sikre kontinuiteten i den finansielle støtte, der ydes efter programmet, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning oprettes Erasmus Erasmus+ , programmet for Unionens indsats på området uddannelse, ungdom og idræt (»programmet«).
Der fastsættes målsætninger for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
1) |
»livslang læring«: læring i enhver form (formel, ikke-formel ikkeformel og uformel læring), i alle faser af liver, herunder førskoleundervisning og børnepasning, almen uddannelse, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og voksenuddannelse, og som resulterer i øget forbedring eller ajourføring af viden, øgede færdigheder færdigheder, kompetencer og øgede holdninger eller deltagelse i samfundet set i et personligt, samfundsmæssigt, kulturelt, socialt og/eller beskæftigelsesmæssigt perspektiv, herunder udbydelse af rådgivnings- og vejledningstjenester [Ændring 65] |
|
2) |
»læringsmobilitet«: en fysisk flytning fra bopælslandet til et andet land for at gennemføre studier, praktik, ikke-formel herunder omskoling eller opkvalificering, ikkeformel eller uformel læring. Dette kan tage form af praktikophold, lærepladser, ungdomsudveksling, undervisning eller deltagelse i en faglig udviklingsaktivitet. Det kan ledsages af foranstaltninger som f.eks. sprogstøtte , inklusive nationale tegnsprog, og sprogkurser og/eller suppleres af tilgængelig onlinelæring og virtuelt samarbejde. I visse særlige tilfælde kan dette tage form af læring gennem brug af informationsteknologi og kommunikationsmidler [Ændring 66] |
|
2a) |
»virtuel læring«: tilegnelse af færdigheder og viden gennem brug af tilgængelige informations- og kommunikationsværktøjer [Ændring 67] |
|
2b) |
»blandet læring«: tilegnelse af færdigheder og viden gennem en kombination af virtuelle undervisnings- og uddannelsesværktøjer og traditionelle uddannelsesmetoder [Ændring 68] |
|
3) |
»ikke-formel læring«: frivillig læring, der finder sted uden for formel uddannelse gennem målrettede aktiviteter (i form af målsætninger, metoder og tid afsat til læring), som involverer en vis form for støtte til læring |
|
4) |
»uformel læring«: læring som følge af daglige aktiviteter og erfaringer, som ikke er tilrettelagt eller struktureret hvad angår målsætninger, tid eller støtte til læring. Den kan være utilsigtet set fra den lærendes perspektiv |
|
5) |
»unge«: personer i alderen 13-30 år |
|
6) |
»breddeidræt«: organiseret idræt, der udøves dyrkes regelmæssigt af amatøridrætsudøvere på lokalt niveau, og idræt for alle i alle aldre med et sundhedsmæssigt , uddannelsesmæssigt eller socialt formål [Ændring 69] |
|
7) |
»studerende på videregående uddannelse«: en person, der er indskrevet på en videregående uddannelsesinstitution, herunder på uddannelser af kort varighed, bachelor-, master og ph.d.-niveau eller tilsvarende. Det omfatter også nyuddannede , eller som er dimitteret fra en sådan institution inden for de seneste 24 måneder [Ændring 70] |
|
8) |
»personale«: personer, der på enten fagligt eller frivilligt grundlag deltager i uddannelse eller ikke-formel på alle niveauer, praktik eller ikkeformel læring og kan omfatte professorer, lærere, erhvervslærere, forskere, skoleledere, ungdomsarbejdere, idrætsledere, administrativt personale og andre fagfolk, der er involveret i at fremme læring [Ændring 71] |
|
8a) |
»idrætspersonale«: personer, der beskæftiger sig med ledelse, instruktion eller træning af et idrætshold eller flere individuelle idrætsudøvere, på enten lønnet eller frivilligt grundlag [Ændring 72] |
|
9) |
»lærende på erhvervsuddannelse«: en person, der er indskrevet på en erhvervsrettet grunduddannelse eller videreuddannelse på ethvert niveau fra sekundært niveau til postsekundært niveau. Det omfatter deltagelse af personer, som , eller som har afsluttet en sådan uddannelse inden for nylig har afsluttet sådanne programmer de seneste 24 måneder [Ændring 73] |
|
10) |
»elev«: en person, der er indskrevet som lærende på en institution, der udbyder almen uddannelse på alle niveauer fra førskoleundervisning og børnepasning til sekundæruddannelse på andet trin småbørnspædagogik til ungdomsuddannelser, eller som undervises uden for et institutionelt regi , og som de nationale kompetente myndigheder betragter som berettiget til at deltage i programmet på deres respektive territorier »voksenuddannelse«: [Ændring 74] |
|
11) |
»voksenuddannelse«: alle former for ikke-erhvervsrettet uddannelse for voksne efter den grundlæggende uddannelse, uanset om denne er formel, ikke-formel eller uformel |
|
12) |
»tredjeland, der ikke er associeret til programmet«: et tredjeland, der ikke deltager fuldt ud i programmet, men hvis retlige enheder undtagelsesvis kan deltage i programmet i særlige tilfælde, når det skønnes at være i Unionens interesse [Ændring 75] |
|
13) |
»tredjeland«: et land, der ikke er en medlemsstat |
|
14) |
»partnerskab«: en aftale indgået mellem en gruppe af institutioner og/eller organisationer med det formål at gennemføre fælles aktiviteter eller projekter |
|
15) |
»fælles mastergrad master- eller ph.d.-grad «: en integreret uddannelse, der tilbydes af mindst to videregående uddannelsesinstitutioner, og som resulterer i et enkelt eksamensbevis, der udstedes og underskrives i fællesskab af alle de deltagende institutioner, og som anerkendes officielt i de lande, hvor de deltagende institutioner er beliggende [Ændring 76] |
|
16) |
»international«: enhver foranstaltning, der involverer mindst ét tredjeland, der ikke er associeret til programmet |
|
17) |
»virtuelt samarbejde«: enhver form for samarbejde med brug af informationsteknologi og kommunikationsmidler |
|
18) |
»videregående uddannelsesinstitution«: enhver type videregående uddannelsesinstitution enhed , som i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis tilbyder anerkendte grader eller andre anerkendte kvalifikationer på videregående niveau, uanset hvorledes denne institution benævnes, samt enhver anden type videregående uddannelsesinstitution sammenlignelig enhed , som af de nationale myndigheder betragtes som berettigede til at deltage i programmet, på deres respektive territorier [Ændring 77] |
|
19) |
»tværnational«: enhver foranstaltning, der involverer mindst to lande, der enten er medlemsstater eller tredjelande, der er associeret til programmet |
|
20) |
»aktiviteter med henblik på unges samfundsdeltagelse«: en aktivitet uden for skoleregi, der gennemføres af uformelle grupper af unge og/eller ungdomsorganisationer, og som er kendetegnet ved en ikke-formel ikkeformel eller uformel læringstilgang og ved støtte til tilgængelighed og inklusion [Ændring 78] |
|
21) |
»ungdomsarbejder«: en ansat eller frivillig, der deltager i ikke-formel ikkeformel eller uformel læring, og som støtter unge mennesker i deres personlige udvikling, herunder deres socialpædagogiske og faglige udvikling samt deres kompetenceudvikling [Ændring 79] |
|
22) |
»EU's ungdomsdialog«: dialogen med mellem politiske og andre beslutningstagere, eksperter, forskere eller interessenter fra civilsamfundet, alt efter hvad der er passende, og unge og ungdomsorganisationer, der ; den tjener som forum for fortløbende fælles overvejelse af prioriteterne for, gennemførelsen af og opfølgningen på det europæiske samarbejde på ungdomsområdet inden for alle områder, der har relevans for unge [Ændring 80] |
|
23) |
»tredjeland, der er associeret til programmet«: et tredjeland, der er part i en aftale med Unionen, som giver mulighed for at deltage i programmet, og som opfylder alle de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning for så vidt angår medlemsstaterne [Ændring 81] |
|
24) |
»retlig enhed«: en fysisk person eller en efter national ret, EU-retten eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf. finansforordningens artikel [197, stk. 2, litra c)] |
|
25) |
»personer med færre muligheder«: personer, der står over for en række hindringer, som afholder dem fra at få effektiv adgang til muligheder under programmet af økonomiske, sociale er ugunstigt stillet i deres adgang til programmet på grund af forskellige hindringer hidrørende fra f.eks. handicap, helbredsproblemer, uddannelsesmæssige vanskeligheder, indvandrerbaggrund , kulturelle geografiske eller helbredsmæssige årsager, på grund af en migrantbaggrund forskelle , økonomisk, social og geografisk situation , herunder personer fra marginaliserede samfund, eller som risikerer at blive udsat for forskelsbehandling af årsager såsom handicap og uddannelsesmæssige vanskeligheder en af de grunde, der er nedfældet i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder [Ændring 82] |
|
26) |
»national myndighed«: den myndighed, der på nationalt plan er ansvarlig for overvågningen af og kontrollen med forvaltningen af programmet i en medlemsstat eller i et tredjeland, der er associeret med programmet |
|
27) |
»nationalt agentur«: et eller flere organer i en medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet, med ansvar for at forvalte gennemførelsen af programmet på nationalt plan. Der kan være mere end ét nationalt organ i en given medlemsstat eller tredjeland, der er associeret til programmet |
|
27a) |
»Seal of Excellence«: et kvalitetsmærke, der tildeles projekter, som indsendes til programmet og vurderes at være berettiget til støtte, men ikke får det på grund af budgetbegrænsninger; det tildeles i anerkendelse af projektets værdi og som hjælp til indsatsen for at finde alternativ finansiering . [Ændring 83] |
Artikel 3
Programmets målsætninger
1. Programmet overordnede målsætning er at støtte borgernes uddannelsesmæssige, faglige og personlige udvikling på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområdet inden for uddannelse , ungdomsaktiviteter og idræt via livslang læring i og uden for Europa, og dermed bidrage til bæredygtig vækst, beskæftigelse og kvalitetsbeskæftigelse, social samhørighed og inklusion, til fremme af aktivt medborgerskab og til styrkelsen af den europæiske identitet. Programmet vil således blive et centralt element i opbygningen af et europæisk uddannelsesområde, i fremme af innovation på uddannelsesområdet, fremme af fælles standarder, støtte til gennemførelsen af det europæiske strategiske samarbejde inden for uddannelse med de underliggende sektorrelaterede dagsordener, fremme af samarbejdet om ungdomspolitikken under EU-strategien for unge 2019-2027 og udvikle udvikling af den europæiske dimension i idræt. [Ændring 84]
2. Programmet har følgende specifikke målsætninger:
|
a) |
at fremme læringsmobilitet for enkeltpersoner, samarbejde, inklusion, retfærdighed, ekspertise, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på uddannelsesområdet [Ændring 85] |
|
b) |
at fremme ikke-formel ikkeformel og uformel læringsmobilitet , mellemkulturel læring, kritisk tænkning og aktiv samfundsdeltagelse blandt unge samt samarbejde, inklusion , kvalitet , kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på ungdomsområdet [Ændring 86] |
|
c) |
at inden for breddeidræt at fremme læringsmobilitet for idrætsledere idrætspersonale og personale unge mennesker, der regelmæssigt dyrker en idrætsgren i idrætsorganisationer foreningsregi, samt samarbejde, inklusion, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på idrætsområdet. [Ændring 87] |
|
ca) |
at fremme livslang læring gennem en tværsektoriel tilgang på tværs af formelle, ikkeformelle og uformelle rammer og ved at støtte fleksible læringsforløb. [Ændring 88] |
2a. Programmet skal omfatte en styrket international dimension med sigte på at støtte målene for Unionens eksterne aktion og udviklingsmål gennem et samarbejde mellem Unionen og tredjelande. [Ændring 89]
3. Programmets målsætninger forfølges gennem følgende tre nøgleaktioner:
|
a) |
læringsmobilitet (»nøgleaktion 1«) |
|
b) |
samarbejde mellem organisationer og institutioner (»nøgleaktion 2«), og |
|
c) |
støtte til politikudvikling og samarbejde (»nøgleaktion 3«). |
Målsætningerne forfølges desuden gennem Jean Monnet-aktioner som fastsat i artikel 7.
Alle programaktioner skal indeholde et stærkt læringselement, der bidrager til opfyldelsen af programmets mål som fastsat i denne artikel. De aktioner, der støttes under hver enkelt nøgleaktion, er nærmere beskrevet i kapitel II (uddannelse), kapitel III (ungdom) og kapitel IV (idræt). De operationelle mål og de tilhørende politiske prioriteter for hver foranstaltning specificeres nærmere i det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 19. [Ændring 90]
Artikel 3a
Europæisk merværdi
1. Under programmet ydes der alene støtte til aktioner og aktiviteter, som har potentiale til at give europæisk merværdi, og som bidrager til at nå de i artikel 3 nævnte målsætninger.
2. Den europæiske merværdi af programmets aktioner og aktiviteter skal sikres f.eks. gennem deres:
|
a) |
tværnationale karakter, navnlig med hensyn til mobilitet og samarbejde med henblik på at opnå en bæredygtig systemisk indvirkning |
|
b) |
komplementaritet og synergi med andre programmer og politikker på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan |
|
c) |
bidrag til en effektiv udnyttelse af Unionens gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer |
|
d) |
bidrag til udviklingen af EU-dækkende kvalitetssikringsstandarder, herunder chartre |
|
e) |
bidrag til udviklingen af fælles EU-dækkende standarder inden for uddannelsesprogrammer |
|
f) |
fremme af den mellemkulturelle og tværreligiøse dialog i hele Unionen |
|
g) |
fremme af flersprogethed i hele Unionen eller |
|
h) |
fremme af en følelse af europæisk tilhørsforhold og styrkelse af et fælles europæisk medborgerskab. [Ændring 91] |
KAPITEL II
UDDANNELSE
Artikel 4
Nøgleaktion 1
Læringsmobilitet
På uddannelsesområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 1:
|
a) |
mobilitet for studerende og undervisere på videregående uddannelser |
|
b) |
mobilitet for lærende og undervisere på erhvervsuddannelser |
|
c) |
mobilitet for elever og lærere personale i skoler/gymnasier , herunder førskolelærere og småbørnspædagoger [Ændring 92] |
|
d) |
mobilitet for undervisere personale og lærende på voksenuddannelser [Ændring 93] |
|
e) |
muligheder for sprogindlæring, herunder dem, der støtter mobilitetsaktiviteter. |
Programmet støtter foranstaltninger for virtuel læring og blandet læring, der ledsager de mobilitetsaktiviteter, der er fastsat i stk. 1. Det støtter også sådanne foranstaltninger for personer, som ikke er i stand til at deltage i sådanne mobilitetsaktiviteter.
Kommissionen sikrer, hvor det er relevant, at de værktøjer til virtuel og blandet læring, der udvikles under programmet, gøres tilgængelige for den brede offentlighed. [Ændring 94]
Der kan ydes støtte til forberedelse af de mobilitetsaktiviteter, der er fastsat i denne artikel, herunder om nødvendigt til forberedende besøg. [Ændring 95]
Artikel 5
Nøgleaktion 2
Samarbejde mellem organisationer og institutioner
På uddannelsesområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 2:
|
a) |
partnerskaber strategiske partnerskaber med henblik på samarbejde og udveksling af bedste praksis, herunder mindre partnerskaber, for at fremme en bredere og mere inklusiv adgang til programmet [Ændring 96] |
|
b) |
ekspertisepartnerskaber, navnlig Europauniversiteter, erhvervsekspertisecentre og fælles mastergrader master- eller ph.d.-grader inden for Erasmus Mundus; Europauniversiteter og erhvervsekspertisecentre skal omfatte mindst én enhed, der har hjemsted i en medlemsstat [Ændring 97] |
|
c) |
innovationspartnerskaber , såsom voksenuddannelsesalliancer, med sigte på at styrke Europas innovationskapacitet [Ændring 98] |
|
d) |
onlineplatforme tilgængelige og brugervenlige onlineplatforme og -værktøjer til fremme af virtuelt samarbejde, herunder støttetjenester til eTwinning og til den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa , værktøjer til fremme af brugen af metoder inden for universelt design for læring samt værktøjer til fremme af mobilitet som såsom det europæiske studiekort, der er omhandlet i artikel 25, stk. 7c [Ændring 99] |
|
da) |
målrettet kapacitetsopbygning inden for videregående uddannelse i tredjelande, der ikke er associeret med programmet. [Ændring 100] |
Artikel 6
Nøgleaktion 3
Støtte til politikudvikling og samarbejde
På uddannelsesområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 3:
|
a) |
udarbejdelse og gennemførelse af Unionens generelle og sektorspecifikke uddannelsesdagsordener, herunder støtte til Eurydice-netværket eller aktiviteter i andre relevante organisationer |
|
b) |
støtte til EU-værktøjer og -foranstaltninger, der fremmer kvalitet, gennemsigtighed og, anerkendelse og ajourføring af kompetencer, færdigheder og kvalifikationer (32) [Ændring 101] |
|
c) |
politisk dialog og samarbejde med samt støtte til relevante vigtige interessenter, herunder EU-dækkende netværk, europæiske ngo'er og internationale organisationer på uddannelsesområdet [Ændring 102] |
|
d) |
foranstaltninger målrettede foranstaltninger , der bidrager til høj kvalitet og inklusivitet i gennemførelsen af programmet [Ændring 103] |
|
e) |
samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre EU-politikker |
|
f) |
formidlings- og oplysningsaktiviteter om Unionens politiske resultater og prioriteter samt om programmet. |
Artikel 7
Jean Monnet-aktioner
Programmet støtter undervisning, læring, forskning og debatter vedrørende den europæiske integration og vedrørende Unionens fremtidige udfordringer og muligheder gennem følgende aktioner: [Ændring 104]
|
a) |
Jean Monnet-aktionen vedrørende videregående uddannelse [Ændring 105] |
|
b) |
Jean Monnet-aktionen vedrørende andre alle uddannelsesområder [Ændring 106] |
|
c) |
støtte til følgende institutioner, der forfølger et mål af europæisk interesse: Det Europæiske Universitetsinstitut, Firenze, herunder Skolen for Tværnational Forvaltning Europakollegiet (afdelingerne i Brügge og Natolin) Det Europæiske Institut for Offentlig Forvaltning, Maastricht Det Europæiske Retsakademi, Trier Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov, Odense, og Det Internationale Center for Europæisk Uddannelse, Nice. |
KAPITEL III
UNGDOM
Artikel 8
Nøgleaktion 1
Læringsmobilitet
På ungdomsområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 1:
|
a) |
unges mobilitet |
|
b) |
aktiviteter med henblik på unges samfundsdeltagelse |
|
c) |
DiscoverEU-aktiviteter |
|
d) |
mobilitet for ungdomsarbejdere. |
Artikel 9
Nøgleaktion 2
Samarbejde mellem organisationer og institutioner
På ungdomsområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 2:
|
a) |
partnerskaber strategiske partnerskaber med henblik på samarbejde og udveksling af bedste praksis, herunder mindre partnerskaber for at fremme en bredere og mere inklusiv adgang til programmet [Ændring 107] |
|
b) |
innovationspartnerskaber med sigte på at styrke Europas innovationskapacitet |
|
c) |
onlineplatforme tilgængelige og brugervenlige onlineplatforme og -værktøjer for virtuelt samarbejde. [Ændring 108] |
Artikel 10
Nøgleaktion 3
Støtte til politikudvikling og samarbejde
På ungdomsområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 3:
|
a) |
udarbejdelse og gennemførelse af Unionens politiske dagsorden på ungdomsområdet, med støtte fra Youth Wiki-netværket i relevant omfang [Ændring 109] |
|
b) |
EU-værktøjer og -foranstaltninger, der fremmer kvalitet og gennemsigtighed i og anerkendelse af kompetencer og færdigheder, navnlig via Youthpass |
|
c) |
politisk dialog og samarbejde med relevante vigtige , samt støtte til, relevante interessenter, herunder EU-dækkende netværk, europæiske ngo'er og internationale organisationer på ungdomsområdet, EU's Unionens ungdomsdialog og støtte til Det Europæiske Ungdomsforum [Ændring 110] |
|
d) |
foranstaltninger, der bidrager til høj kvalitet og inklusivitet i gennemførelsen af programmet [Ændring 111] |
|
e) |
samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre EU-politikker |
|
f) |
formidlings- og oplysningsaktiviteter om Unionens politiske resultater og prioriteter samt om programmet. |
KAPITEL IV
IDRÆT
Artikel 11
Nøgleaktion 1
Læringsmobilitet
På idrætsområdet støtter programmet aktioner vedrørende , under nøgleaktion 1, mobilitet for idrætsledere og personale i idrætsorganisationer under nøgleaktion 1 unge idrætsudøvere samt personale inden for breddeidræt . [Ændring 112]
Artikel 12
Nøgleaktion 2
Samarbejde mellem organisationer og institutioner
På idrætsområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 2:
|
a) |
partnerskaber med henblik på samarbejde og udveksling af bedste praksis, herunder mindre partnerskaber for at fremme en bredere og mere inklusiv adgang til programmet |
|
b) |
almennyttige idrætsarrangementer breddeidrætsarrangementer, inklusive små arrangementer , der tager sigte på yderligere at udvikle den europæiske dimension på idrætsområdet. [Ændring 113] |
Artikel 13
Nøgleaktion 3
Støtte til politikudvikling og samarbejde
På idrætsområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 3:
|
a) |
udarbejdelse og gennemførelse af Unionens politiske dagsorden for idræt og fysisk aktivitet |
|
b) |
politisk dialog og samarbejde med vigtige relevante interessenter, europæiske ngo'er herunder europæiske og internationale organisationer på idrætsområdet [Ændring 114] |
|
ba) |
foranstaltninger, der bidrager til høj kvalitet og inklusivitet i gennemførelsen af programmet [Ændring 115] |
|
bb) |
samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre EU-politikker [Ændring 116] |
|
c) |
formidlings- og oplysningsaktiviteter om Unionens politiske resultater og prioriteter samt om programmet, herunder priser og udmærkelser inden for idræt. |
KAPITEL IVA
INKLUSION [Ændring 117]
Artikel 13a
Inklusionsstrategi
1. Kommissionen udarbejder senest den 31. marts 2021 en ramme for inklusionsforanstaltninger samt retningslinjer for deres gennemførelse. På grundlag af denne ramme og med særlig fokus på de specifikke udfordringer vedrørende adgangen til programmet i national sammenhæng udarbejder de nationale agenturer en flerårig national inklusionsstrategi. Denne strategi offentliggøres senest den 30. juni 2021, og dens gennemførelse skal overvåges regelmæssigt.
2. Den i stk. 1 omhandlede ramme og strategi tager særligt hensyn til følgende elementer:
|
a) |
samarbejde med arbejdsmarkedsparter, nationale og lokale myndigheder samt civilsamfundet |
|
b) |
støtte til græsorganisationer i lokalsamfundene, der arbejder direkte med målgrupperne |
|
c) |
opsøgende arbejde overfor og kommunikation med målgrupperne, herunder gennem formidling af brugervenlig information |
|
d) |
forenkling af ansøgningsprocedurer |
|
e) |
levering af specifikke rådgivnings-, uddannelses- og støttetjenester til målgrupperne både forud for deres ansøgning og for at forberede dem på deres faktiske deltagelse i programmet |
|
f) |
bedste praksis med hensyn til tilgængelighed og støttetjenester for personer med handicap |
|
g) |
indsamling af relevante kvalitative og kvantitative data med henblik på at evaluere strategiens effektivitet |
|
h) |
anvendelse af finansielle støtteforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 13b. [Ændring 118] |
Artikel 13b
Finansielle støtteforanstaltninger for inklusion
1. Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder for at sikre, at der træffes passende finansielle støtteforanstaltninger, herunder i givet fald forfinansiering, til gavn for personer med færre muligheder, for hvem deltagelse i programmet hindres af økonomiske årsager, enten fordi de selv er økonomisk dårligt stillet, eller fordi de ekstra omkostninger, der vil være forbundet med deltagelse i programmet på grund af deres særlige situation, udgør en betydelig hindring. Vurderingen af de økonomiske årsager og støttens størrelse baseres på objektive kriterier.
2. De finansielle støtteforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, kan omfatte:
|
a) |
eventuelle støttemuligheder fra andre EU-instrumenter såsom Den Europæiske Socialfond+ |
|
b) |
eventuelle støttemuligheder fra nationale ordninger |
|
c) |
tilskudsjusteringer eller supplerende finansiering til mobilitetsforanstaltninger, der er tilgængelige under programmet. |
3. For at overholde denne artikels stk. 2, litra c), skal Kommissionen om nødvendigt tilpasse eller bemyndige de nationale agenturer til at tilpasse tilskuddene til støtte for mobilitetsaktioner under programmet. Kommissionen opretter endvidere ved overholdelse af bestemmelserne fastsat i artikel 14 et særligt budget til finansiering af supplerende finansielle støtteforanstaltninger under programmet.
4. Omkostningerne til foranstaltninger, der letter eller støtter inklusion, må under ingen omstændigheder benyttes som begrundelse for at afslå en ansøgning under programmet. [Ændring 119]
KAPITEL V
FINANSIELLE BESTEMMELSER
Artikel 14
Budget
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 30 000 000 000 41 097 000 000 EUR i faste 2018-priser (46 758 000 000 EUR i løbende priser). [Ændring 120]
De årlige bevillinger skal godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for lofterne i den flerårige finansielle ramme. [Ændring 121]
2. Programmet gennemføres i henhold til følgende vejledende fordeling:
|
a) |
24 940 000 000 EUR 83 % af beløbet omhandlet i stk. 1 til aktioner inden for uddannelse, hvoraf [Ændring 122]
|
|
b) |
3 100 000 000 EUR 10,33 % af det i stk. 1 omhandlede beløb til aktioner på ungdomsområdet, som omhandlet i artikel 8-10 [Ændring 130] |
|
c) |
550 000 000 EUR 2 % af det i stk. 1 omhandlede beløb til aktioner på idrætsområdet, som omhandlet i artikel 11-13 og [Ændring 131] |
|
d) |
mindst 960 000 000 EUR 3,2 % af beløbet i artikel 1 som et bidrag til dækning af de nationale agenturers driftsomkostninger. |
De resterende 1,5 %, der ikke afsættes ved den vejledende fordeling fastsat i første afsnit, kan anvendes til programstøtte. [Ændring 133]
3. Ud over den i stk. 1 anførte finansieringsramme og for at fremme programmets internationale dimension tildeles supplerende støtte som fastsat i skal forordning …/… [Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde] (33) og i forordning …/…[IPA III] (34) finansielt bidrage til aktioner, der gennemføres fastlægges og forvaltes gennemføres i overensstemmelse med henhold til denne forordning. Dette bidrag finansieres i overensstemmelse Nærværende forordning finder anvendelse på brugen af disse midler, samtidig med at overensstemmelsen med de forordninger, som opretter disse instrumenter der regulerer henholdsvis instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde og IPA III, sikres . [Ændring 134]
4. Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder samt rådgivning og undervisning vedrørende tilgængelighed . [Ændring 135]
5. For så vidt andet ikke er fastsat i finansforordningen, kan udgifter til foranstaltninger vedrørende projekter, som er omfattet af det første arbejdsprogram, være støtteberettigede fra og med den 1. januar 2021.
6. Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 62, stk. 1, litra a)], eller indirekte i overensstemmelse med nævnte artikels [litra c)]. De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.
6a. Prioriteringerne for fordelingen af budgetmidler på aktioner i henhold til stk. 2 fastsættes i det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 19. [Ændring 136]
Artikel 15
Former for EU-finansiering og gennemførelsesmetoder
1. Programmet gennemføres på en ensartet måde ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel [61, stk. 1, litra c)].
2. Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig tilskud, priser og udbud.
3. Bidrag til en form for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og den betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i artikel [X] i forordning X [efterfølger til forordningen om garantifonden] finder anvendelse.
KAPITEL VI
DELTAGELSE I PROGRAMMET
Artikel 16
Tredjelande, der er associeret til programmet
1. Programmet er åbent for deltagelse af følgende tredjelande:
|
a) |
medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen |
|
b) |
tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande |
|
c) |
lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande |
|
d) |
andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i den konkrete aftale om tredjelandets deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen:
|
2. De i stk. 1 nævnte lande deltager kun fuldt ud i programmet, for så vidt at de opfylder alle de forpligtelser, som denne forordning pålægger medlemsstaterne.
Artikel 17
Tredjelande, der ikke er associeret til programmet
For så vidt angår de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4-6, artikel 7, litra a) og b), artikel 8-10, 12 og 13, kan programmet være åbent for deltagelse af følgende tredjelande: retlige enheder fra ethvert tredjeland, når en sådan deltagelse er behørigt begrundet og i Unionens interesse.
|
a) |
tredjelande, der er omhandlet i artikel 16, og som ikke opfylder betingelserne i stk. 2 i nævnte artikel |
|
b) |
ethvert andet tredjeland. [Ændring 137] |
Artikel 18
Regler for direkte og indirekte forvaltning
1. Offentlige og private juridiske enheder, der er aktive inden for uddannelse, ungdom og idræt, kan deltage i programmet.
2. Kommissionen og medlemsstaterne sikrer under programmets gennemførelse, bl.a. ved udvælgelsen af deltagere og tildeling af stipendier, at der ydes en indsats for at fremme social inklusion og deltagelsen af personer, der har særlige behov eller færre muligheder. [Ændring 138]
3. Ved udvælgelser i forbindelse med både direkte og indirekte forvaltning kan det i finansforordningens artikel [145, stk. 3), tredje led], omhandlede vurderingsudvalg bestå af eksterne eksperter.
4. Offentlige organer såvel som skoler, videregående uddannelsesinstitutioner og organisationer inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt, der har modtaget over 50 % af deres årlige indtægter via offentlige kilder i løbet af de foregående to år, betragtes som værende i besiddelse af den nødvendige finansielle, faglige og administrative kapacitet til at gennemføre aktiviteter under programmet. Det kræves ikke, at de fremlægger yderligere dokumentation som bevis for denne kapacitet.
4a. Størrelsen af den finansielle støtte, det være sig tilskud, engangsbeløb, standardbeløb eller enhedsomkostningsbaserede tilskud, tages regelmæssigt op til revision og tilpasses værtslandets eller -regionens leve- og opholdsomkostninger på grundlag af tal fra Eurostat. Tilpasningen af leve- og opholdsomkostninger skal tage behørigt hensyn til rejseomkostninger til og fra værtslandet eller -regionen. [Ændring 139]
5. For at sikre personer med færre muligheder bedre adgang og for at sikre en gnidningsløs gennemførelse af programmet kan Kommissionen justere eller tillade de nationale agenturer, jf. artikel 23, at justere tilskuddene til programmets mobilitetsaktioner på grundlag af objektive kriterier. [Ændring 140]
6. Kommissionen kan udsende fælles forslagsindkaldelser med tredjelande, der ikke er associeret til programmet, eller deres organisationer og agenturer med henblik på at finansiere projekter på grundlag af modsvarende midler. Projekter kan vurderes og udvælges gennem fælles evaluerings- og udvælgelsesprocedurer, som aftales mellem de involverede finansierende organisationer eller agenturer i overensstemmelse med principperne i finansforordningen.
KAPITEL VII
RAPPORTERING, OVERVÅGNING OG EVALUERING
Artikel 19
Arbejdsprogram
Programmet gennemføres De sekundære politikker og prioriteringer, herunder de nærmere detaljer for specifikke initiativer, der er anført i artikel 4-13, fastlægges ved hjælp af de et arbejdsprogram som omhandlet i finansforordningens artikel [108] omhandlede arbejdsprogrammer 110. Arbejdsprogrammet indeholder også bestemmelser om, hvordan programmet skal gennemføres . Arbejdsprogrammerne skal endvidere indeholde en angivelse af de beløb, der er tildelt hver enkelt aktion, og fordelingen af midler mellem medlemsstaterne og de tredjelande, der er associeret til programmet, til aktioner, der skal forvaltes gennem de nationale agenturer. Arbejdsprogrammet vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 31. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 med henblik på at supplere nærværende forordning gennem vedtagelse af arbejdsprogrammet . [Ændring 141]
Artikel 20
Overvågning og rapportering
1. Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets udvikling hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke målsætninger, jf. artikel 3, findes i bilaget.
2. For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt med hensyn til at opfylde målsætningerne tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 med henblik på at ændre bilaget for at revidere og supplere indikatorerne, hvor det er nødvendigt, og supplere denne forordning med bestemmelser for en overvågnings- og evalueringsramme.
3. Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og evaluering indsamles effektivt og rettidigt og med en passende detaljeringsgrad af modtagerne af EU-midler, jf. finansforordningens artikel [2, stk. 5]. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.
Artikel 21
Evaluering Evalueringer, midtvejsrevision og revision [Ændring 142]
1. Evalueringer Enhver evaluering skal gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen. [Ændring 143]
2. Midtvejsevalueringen Midtvejsrevisionen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse , men under alle omstændigheder senest den 31. december 2024 . Den skal endvidere ledsages af en endelig evaluering af det foregående program , som skal indgå i midtvejsrevisionen. Midtvejsrevisionen skal ud over at bedømme programmets samlede effektivitet og resultater navnlig omfatte en vurdering af gennemførelsen af de inklusionsforanstaltninger, der er fastsat i kapitel IVa, indsatsen for at forenkle programmet for støttemodtagerne og gennemførelsen af de nye initiativer, der er omhandlet i artikel 5, litra b), og artikel 8, litra c). Det skal i den forbindelse undersøges, hvordan programmets deltagere fordeler sig, navnlig med hensyn til personer med færre muligheder. [Ændring 144]
3. Uanset kravene i kapitel IX og de nationale agenturers forpligtelser som omhandlet i artikel 24 skal medlemsstaterne senest den 30. april 2024 indsende en rapport til Kommissionen om programmets gennemførelse og indvirkning på deres respektive områder. EU-Udenrigstjenesten fremlægger en tilsvarende rapport om programmets gennemførelse og virkning i de deltagende udviklingslande. [Ændring 145]
3a. Kommissionen forelægger om nødvendigt og på grundlag af midtvejsrevisionen passende lovgivningsforslag om ændring af denne forordning. Kommissionen giver møde for det kompetente udvalg i Europa-Parlamentet og det kompetente organ i Rådet for at redegøre for midtvejsrevisionen, herunder for sin afgørelse om, hvorvidt det er nødvendigt at ændre denne forordning. [Ændring 146]
4. Ved afslutningen af gennemførelsesperioden og senest fire tre år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet. [Ændring 147]
5. Kommissionen meddeler fremsender alle evalueringer samt midtvejsrevisionen ledsaget af sine bemærkninger til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil. [Ændring 148]
KAPITEL VIII
INFORMATION, KOMMUNIKATION OG OFFENTLIGGØRELSE
Artikel 22
Information, kommunikation og offentliggørelse
1. De nationale agenturer, jf. artikel 24, udvikler i samarbejde med Kommissionen og på grundlag af en EU-dækkende ramme en sammenhængende tilgang med henblik på effektivt opsøgende arbejde og offentliggørelse og udnyttelse af resultater af aktiviteter, der er støttet under de aktioner, de forvalter under programmet, og bistår generelt Kommissionen i forbindelse med offentliggørelsen af information om programmet, herunder oplysninger om aktioner og aktiviteter, der forvaltes på nationalt plan og på EU-plan, og dets resultater og . De nationale agenturer informerer de relevante målgrupper om aktioner og aktiviteter i deres land med henblik på at fremme samarbejdet med de forskellige interessenter samt på at støtte en tværsektoriel tilgang til gennemførelsen af programmet. Når Kommissionen og de nationale agenturer udfører kommunikationsaktiviteter og opsøgende arbejde i forbindelse med formidling af oplysninger, skal de i overensstemmelse med kapitel IVa være særligt opmærksomme på personer med færre muligheder med henblik på at øge deres deltagelse i programmet. [Ændring 149]
1a. Alle væsentlige programdokumenter for støttemodtagere, herunder ansøgningsskemaer, instrukser og væsentlige oplysninger, skal være tilgængelige på mindst alle Unionens officielle sprog. [Ændring 150]
2. Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
3. De offentlige og private organer inden for de sektorer, som er omfattet af programmet, skal bruge navnet »Erasmus«» Erasmus+ « i forbindelse med kommunikation og offentliggørelse af information om programmet.
4. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne i artikel 3. på en tilgængelig måde . [Ændring 151]
4a. De nationale agenturer udbreder også kendskabet til programmet hos karrierevejledningstjenester i uddannelsesinstitutioner og hos arbejdsformidlinger. [Ændring 152]
KAPITEL IX
FORVALTNINGS- OG REVISIONSSYSTEM
Artikel 23
National myndighed
1. Senest den […] underretter medlemsstaterne via en formel meddelelse, som fremsendes af deres permanente repræsentation, Kommissionen om den eller de personer, der er bemyndiget til at handle på deres vegne som national myndighed med henblik på denne forordning. Hvis den nationale myndighed udskiftes i programmets løbetid, underretter den berørte medlemsstat straks Kommissionen herom efter den samme procedure.
2. Medlemsstaterne træffer alle de nødvendige og hensigtsmæssige foranstaltninger til at fjerne retlige og administrative hindringer for programmets drift, herunder, hvor det er muligt, foranstaltninger til løsning at undgå beskatning af tilskud, at sikre muligheden for at overføre rettigheder mellem Unionens socialsystemer og løse problemer, der besværliggør opnåelsen af visum og opholdstilladelse . [Ændring 153]
3. Senest den […] udpeger den nationale myndighed et eller flere nationale agenturer. Når der er mere end ét nationalt agentur, etablerer medlemsstaterne en passende mekanisme for koordineret forvaltning af gennemførelsen af programmet på nationalt plan, navnlig for at sikre sammenhængende og omkostningseffektiv gennemførelse af programmet og effektiv kontakt med Kommissionen i denne forbindelse og for at lette eventuel overførsel af midler mellem agenturerne, så der er mulighed for fleksibilitet og bedre anvendelse af de midler, der tildeles medlemsstaterne. Hver medlemsstat bestemmer selv, hvordan den tilrettelægger forholdet mellem den nationale myndighed og det nationale agentur, herunder opgaver såsom udarbejdelsen af det nationale agenturs årlige arbejdsprogram.
Den nationale myndighed giver Kommissionen en passende forudgående overensstemmelsesvurdering af, at det nationale agentur overholder bestemmelserne i finansforordningens artikel [58, stk. 1], litra c), nr. v) og vi), og artikel [60, stk. 1, 2 og 3,] samt Unionens krav til interne kontrolstandarder for nationale agenturer og regler for deres forvaltning af programmidler til tilskud.
4. Den nationale myndighed udpeger et uafhængigt revisionsorgan som omhandlet i artikel 26.
5. Den nationale myndighed baserer sin forudgående overensstemmelsesvurdering på egne kontroller og revisioner og/eller kontroller og revisioner foretaget af det uafhængige revisionsorgan som omhandlet i artikel 26. I tilfælde af, at det nationale agentur udpeget for programmet er det samme som det nationale agentur udpeget for det foregående program, kan kontrollerne og revisionerne til den forudgående overensstemmelsesvurdering begrænses til krav, der er nye og specifikke for programmet.
6. I tilfælde af, at Kommissionen afviser det udpegede nationale agentur på grundlag af den forudgående overensstemmelsesvurdering, eller hvis det nationale agentur ikke overholder de minimumskrav, Kommissionen har fastlagt, sikrer den nationale myndighed, at de nødvendige afhjælpende foranstaltninger iværksættes, så det nationale agentur kan overholde minimumskravene, eller udpeger et andet organ til nationalt agentur.
7. Den nationale myndighed overvåger og fører tilsyn med programmets forvaltning på nationalt plan. Den underretter og hører Kommissionen i god tid, inden der træffes beslutninger, som kan have betydelig indvirkning på forvaltningen af programmet, navnlig vedrørende medlemsstatens nationale agentur.
8. Den nationale myndighed tilvejebringer tilstrækkelig medfinansiering til driften af det nationale agentur med henblik på at sikre, at programmet forvaltes i overensstemmelse med de gældende EU-regler.
9. På grundlag af det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring, udtalelsen herom fra det uafhængige revisionsorgan og Kommissionens analyse af det nationale agenturs performance og overholdelse af bestemmelserne giver den nationale myndighed hvert år Kommissionen oplysninger om sine overvågnings- og tilsynsaktiviteter vedrørende programmet. Disse oplysninger skal så vidt muligt offentliggøres [Ændring 154]
10. Den nationale myndighed tager ansvaret for den korrekte forvaltning af de EU-midler, som Kommissionen overfører til det nationale agentur inden for rammerne af programmet.
11. I tilfælde af uregelmæssigheder, forsømmelighed eller svig, som kan tillægges det nationale agentur, eller af alvorlige mangler eller utilstrækkelig performance fra det nationale agenturs side er den nationale myndighed ansvarlig over for Kommissionen for de midler, der ikke er dækning for, såfremt dette giver anledning til krav fra Kommissionen mod det nationale agentur.
12. I de tilfælde, der henvises til i stk. 11, kan den nationale myndighed på eget initiativ eller efter Kommissionens anmodning tilbagekalde udpegelsen af det nationale agentur. Ønsker den nationale myndighed at tilbagekalde udpegelsen af det nationale agentur af andre begrundede årsager, meddeler den Kommissionen tilbagekaldelsen mindst seks måneder inden den forventede ophørsdato for det nationale agenturs udpegelse. I så fald indgår den nationale myndighed og Kommissionen en formel aftale om specifikke overgangsforanstaltninger med tidspunkter for disse.
13. I tilfælde af tilbagekaldelse af udpegelsen udfører den nationale myndighed de nødvendige kontroller med hensyn til EU-midler, der har været overladt til det nationale agentur, hvis udpegelse er tilbagekaldt, og sikrer uhindret overførsel af disse midler og af alle dokumenter og forvaltningsværktøjer, der kræves for at forvalte programmet, til det nye nationale agentur. Den nationale myndighed sikrer, at det nationale agentur, hvis udpegelse er tilbagekaldt, modtager den nødvendige finansielle støtte til fortsat at gennemføre sine kontraktlige forpligtelser over for programmets støttemodtagere og Kommissionen, indtil disse forpligtelser er overdraget til et nyt nationalt agentur.
14. Anmoder Kommissionen derom, udpeger den nationale myndighed de institutioner eller organisationer eller de typer institutioner og organisationer, der er berettiget til at deltage i specifikke programaktioner på deres respektive territorier.
Artikel 24
Nationalt agentur
1. Det nationale agentur skal:
|
a) |
have status som juridisk person eller være en del af en enhed, som har status som juridisk person, og være underlagt den pågældende medlemsstats lovgivning; et ministerium kan ikke udpeges som nationalt agentur |
|
b) |
råde over tilstrækkelig forvaltningskapacitet, tilstrækkeligt personale og tilstrækkelig infrastruktur til at varetage sine opgaver og sikre effektiv forvaltning af programmet og forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens midler |
|
ba) |
have den fornødne ekspertise til at dække alle programmets sektorer [Ændring 155] |
|
c) |
have operationelle og retlige beføjelser til at anvende administrative og kontraktlige bestemmelser samt bestemmelser om økonomisk forvaltning, som er fastlagt på EU-plan |
|
d) |
stille tilstrækkelig økonomisk garanti, helst udstedt af en offentlig myndighed, svarende til det niveau af EU-midler, det får til opgave at forvalte |
|
e) |
udpeges for hele programmets varighed. |
2. Det nationale agentur er ansvarligt for at forvalte alle projektfaser for de aktioner, der beskrives i arbejdsprogrammet, jf. artikel [19], i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 58, stk. 1, litra c), nr. v) og vi)].
3. Det nationale agentur tildeler tilskud til støttemodtagere, jf. finansforordningens artikel [2, stk. 5] i form af en tilskudsaftale som nærmere bestemt af Kommissionen for den berørte programaktion.
4. Det nationale agentur aflægger hvert år rapport til Kommissionen og den nationale myndighed i overensstemmelse med finansforordningens artikel [60, stk. 5]. Det nationale agentur er ansvarligt for gennemførelsen af Kommissionens bemærkninger efter dens analyse af den årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom.
5. Det nationale agentur må ikke uddelegere opgaver under programmet eller budgetgennemførelsen, som det har fået tildelt, til tredjepart uden forudgående skriftlig godkendelse fra den nationale myndighed og Kommissionen. Det nationale agentur er eneansvarligt for opgaver delegeret til en tredjepart.
6. Såfremt et nationalt agenturs udpegelse tilbagekaldes, er det nationale agentur fortsat retligt ansvarligt for opfyldelsen af sine kontraktlige forpligtelser over for programmets støttemodtagere og Kommissionen, indtil disse forpligtelser er overdraget til et nyt nationalt agentur.
7. Det nationale agentur er ansvarligt for at forvalte og afslutte de finansielle aftaler vedrørende det forudgående program, der stadig er åbne ved programmets iværksættelse.
7a. De nationale agenturer sikrer i samarbejde med Kommissionen, at de procedurer, der indføres for at gennemføre forordningen, er konsekvente og enkle, og at oplysningerne er af høj kvalitet, herunder gennem udvikling af fælles standarder for projektansøgninger og -evaluering. De nationale agenturer hører regelmæssigt programmets støttemodtagere for at sikre, at dette krav overholdes. [Ændring 156]
Artikel 25
Europa-Kommissionen
1. På grundlag af overensstemmelseskravene til nationale agenturer som omhandlet i artikel 23, stk. 3, gennemgår Kommissionen de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer, navnlig på grundlag af den forudgående overensstemmelsesvurdering som den nationale myndighed har fremsendt, det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, idet der tages hensyn til de årlige oplysninger fremsendt af den nationale myndighed om dets overvågnings- og tilsynsaktiviteter vedrørende programmet.
2. Senest to måneder efter at Kommissionen har modtaget den forudgående overensstemmelsesvurdering som omhandlet i artikel 23, stk. 3, fra den nationale myndighed, meddeler Kommissionen sin godkendelse, betingede godkendelse eller afvisning af det udpegede nationale agentur. Først når den forudgående overensstemmelsesvurdering er godkendt, indgår Kommissionen et kontraktligt samarbejde med det nationale agentur. I tilfælde af betinget godkendelse kan Kommissionen træffe rimelige sikkerhedsforanstaltninger i kontraktforholdet til det nationale agentur.
3. Kommissionen stiller hvert år følgende programmidler til rådighed for det nationale agentur:
|
a) |
midler til tilskud i den berørte medlemsstat til de programaktioner, som det nationale agentur har til opgave at forvalte |
|
b) |
et finansielt bidrag til dækning af det nationale agenturs forvaltningsopgaver, som fastlægges på grundlag af beløbet for de EU-midler til tilskud, der er overladt til det nationale agentur |
|
c) |
eventuelt supplerende midler til foranstaltninger under artikel 6, litra d), og artikel 10, litra d ) og artikel 13, litra ba ). [Ændring 157] |
3a. Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af aktioner, som den forvalter direkte. Den skal derfor forvalte alle faser af tilskuds- og projektansøgningerne for de programaktioner, der er opført i kapitel II, III og IV, når de indgives af EU-dækkende netværk samt europæiske og internationale organisationer. [Ændring 158]
4. Kommissionen opstiller kravene til det nationale agenturs arbejdsprogram. Kommissionen stiller først programmidler til rådighed for det nationale agentur, når den formelt har godkendt det nationale agenturs arbejdsprogram.
5. Efter vurderingen af den årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom tilstiler Kommissionen sin udtalelse og sine bemærkninger herom til det nationale agentur og den nationale myndighed.
6. I tilfælde af, at Kommissionen ikke kan godkende den årlige forvaltningserklæring eller udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, eller i tilfælde af at det nationale agentur ikke gennemfører Kommissionens bemærkninger på tilfredsstillende måde, kan Kommissionen gennemføre de sikkerhedsforanstaltninger og korrigerende foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre Unionens finansielle interesser i overensstemmelse med finansforordningens artikel [60, stk. 4].
7. Der afholdes regelmæssigt møder med netværket af nationale agenturer for at sikre en sammenhængende konsekvent gennemførelse af programmet i alle medlemsstater og alle tredjelande som omhandlet i artikel 17 samt sikre udveksling af bedste praksis. Eksterne eksperter, herunder repræsentanter for civilsamfund, arbejdsmarkedsparter og tredjelande, der er associeret med programmet, indbydes til at deltage i sådanne møder. Europa-Parlamentet indbydes som observatør til sådanne møder. [Ændring 159]
7a. For at forenkle og harmonisere ansøgningsproceduren stiller Kommissionen senest den 30. juni 2024 et fælles, flersproget one-stop-shop-værktøj til rådighed for programmet. Dette værktøj skal være tilgængeligt både online og på mobile enheder for enhver, der enten er omfattet af programmet eller deltager i forvaltningen af det. Værktøjet skal også give oplysninger om mulige partnere for potentielle støttemodtagere. [Ændring 160]
7b. Kommissionen sikrer, at projektresultaterne gøres offentligt tilgængelige og formidles bredt med henblik på at fremme udvekslingen af bedste praksis blandt nationale agenturer, interessenter og programmets støttemodtagere. [Ændring 161]
7c. Senest den 31. december 2021 udarbejder Kommissionen et europæisk studiekort for alle studerende, der deltager i programmet. Kommissionen stiller senest den 31. december 2025 det europæiske studiekort til rådighed for alle studerende i Unionen. [Ændring 162]
Artikel 26
Uafhængigt revisionsorgan
1. Det uafhængige revisionsorgan udsteder en revisionserklæring om den årlige forvaltningserklæring som nævnt i finansforordningens artikel [60, stk. 5,]. Den udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel [123].
2. Det uafhængige revisionsorgan:
|
a) |
skal have de nødvendige faglige kvalifikationer til at foretage revisioner i den offentlige sektor |
|
b) |
skal sikre, at der i revisionerne tages hensyn til internationalt anerkendte revisionsstandarder |
|
c) |
må ikke være i interessekonflikt med hensyn til den retlige enhed, som det nationale agentur er en del af. Det skal navnlig være driftsmæssigt uafhængigt af den retlige enhed, som det nationale agentur er en del af. |
3. Det uafhængige revisionsorgan giver Kommissionen og dens repræsentanter samt Revisionsretten fuld adgang til alle dokumenter og rapporter, der udgør grundlaget for den revisionserklæring, som det udsteder om det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring.
KAPITEL X
KONTROLSYSTEM
Artikel 27
Principper for kontrolsystemet
1. Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning; beskyttelsen skal sikres ved foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.
2. Kommissionen er ansvarlig for tilsynskontroller med hensyn til de af de nationale agenturer forvaltede programaktioner og -aktiviteter. Den fastsætter minimumskrav til det nationale agenturs og det uafhængige revisionsorgans kontroller under hensyntagen til de interne systemer for kontrol af nationale offentlige finanser . [Ændring 163]
3. Det nationale agentur er ansvarligt for den primære kontrol af støttemodtagerne med hensyn til de programaktioner, der er nævnt i artikel 24, stk. 2. Disse kontroller skal give rimelig sikkerhed for, at de tildelte tilskud anvendes efter hensigten og i overensstemmelse med de gældende EU-regler.
4. Med hensyn til programmidler, der overføres til de nationale agenturer, sikrer Kommissionen korrekt koordination af sine kontroller med de nationale myndigheder og de nationale agenturer på grundlag af princippet om én enkelt revision og efter en risikobaseret analyse. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på undersøgelser udført af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).
Artikel 28
Beskyttelse af Unionens finansielle interesser
Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en beslutning, der træffes i henhold til en international overenskomst, eller med hjemmel i andre retsforskrifter, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og adgang til i fuld udstrækning at udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.
KAPITEL XI
KOMPLEMENTARITET
Artikel 29
Overensstemmelse med andre EU-politikker, — programmer og -fonde
1. Programmet gennemføres således, at der sikres overordnet sammenhæng og komplementaritet mellem programmet og andre EU-politikker, -instrumenter og -fonde, navnlig vedrørende uddannelse, kultur og medier, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social inklusion, forskning og innovation, industri- og erhvervsliv, digital politik, landbrug og udvikling af landdistrikter, miljø og klima, samhørighed, regionalpolitik, migration, sikkerhed og internationalt samarbejde og udvikling.
2. En foranstaltning, som har modtaget et bidrag under programmet, kan også modtage et bidrag fra andre EU-programmer, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Det kumulerede støttebeløb må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved foranstaltningen. [Ændring 164]
3. Hvis det program og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI), der er nævnt i artikel 1 i forordning (EU) XX [CPR], tilsammen yder finansiel støtte til en enkelt foranstaltning, gennemføres foranstaltningen i overensstemmelse med reglerne i denne forordning, herunder reglerne om tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb.
4. Foranstaltninger Tiltag , der er støtteberettigede inden for rammerne af programmet, der er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet og opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag, men som ikke finansieres på grund af budgetmæssige begrænsninger, kan udvælges til finansiering af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) følgende kumulative , sammenlignelige betingelser:
|
— |
de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet |
|
— |
de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag |
|
— |
de kan ikke finansieres som led i den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger, |
kan tildeles et »Seal of Excellence« i anerkendelse af deres høje kvalitet med henblik på at gøre det lettere for dem at ansøge om støtte fra andre kilder eller blive udvalgt til finansiering af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) uden en ny ansøgningsproces. I givet fald finder medfinansieringssatserne og reglerne om støtteberettigelse i denne forordning anvendelse. Disse foranstaltninger gennemføres af den i artikel [65] i forordning (EU) nr. XX [CPR] nævnte forvaltningsmyndighed i overensstemmelse med reglerne i denne forordning og de fondsspecifikke forordninger, herunder reglerne om finansielle korrektioner. [Ændring 165]
KAPITEL XII
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 30
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 19 og 20, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028. [Ændring 166]
3. Den i artikel 19 og 20 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af den beføjelse, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 167]
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 20 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 31
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Udvalget kan holde møde i specifikke sammensætninger for at behandle sektorspecifikke spørgsmål. Hvis det er relevant, og i overensstemmelse med udvalgets forretningsorden og på ad hoc-basis, kan eksterne eksperter, herunder repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, indbydes til at deltage i møderne som observatører.
3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse. [Ændring 168]
Artikel 32
Ophævelse
Forordning (EU) nr. 1288/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.
Artikel 33
Overgangsbestemmelser
1. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af foranstaltninger, der er indledt i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes.
2. Finansieringsrammen for programmet kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem programmet og foranstaltninger vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013.
3. Som undtagelse fra finansforordningens artikel [130, stk. 2,] og i behørigt begrundede tilfælde, kan Kommissionen betragte omkostninger, der er direkte forbundet med gennemførelsen af støttede aktiviteter og afholdt i de første seks måneder af 2021, som tilskudsberettigede fra den 1. januar 2021, selv om de blev afholdt af støttemodtageren, inden ansøgningen om tilskud blev indgivet.
4. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 14, stk. 5, til forvaltning af foranstaltninger og aktiviteter, som ikke er afsluttet senest den [31. december 2027].
5. Medlemsstaterne sikrer på nationalt plan en uhindret overgang mellem de aktioner, der er gennemført under programmet Erasmus+ (2014-2020), og de aktioner, der gennemføres under dette program.
Artikel 34
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på [tyvendedagen] efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i …, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 194.
(2) EUT C 168 af 16.5.2019, s. 49.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 28.3.2019.
(4) COM(2018)0098.
(5) EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10.
(6) Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 22/2018 af 3. juli 2018 med titlen »Mobilitet under Erasmus+: Millioner af deltagere og europæisk merværdi med flere facetter, men resultatmålingen bør forbedres yderligere«.
(7) COM(2018)0321.
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).
(9) EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1.
(10) COM(2016)0381.
(11) [Reference].
(12) [Reference - skal vedtages af Rådet inden udgangen af 2018].
(13) COM(2018)0269.
(14) [Reference].
(15) COM(2018) […].
(16) EUT L 394 af 30.12.2006, s. 5.
(17) COM(2016)0381.
(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).
(19) EUT C 153 af 2.5.2018, s. 1.
(20) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.
(21) EUT L […] af […], s. […].
(22) EUT L […] af […], s. […].
(23) COM(2017)0623.
(24) Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
(25) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
(26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 af 11. maj 2016 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 21).
(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011. om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28,2,20111, s. 13).
(28) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(29) Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(30) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(31) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(32) Navnlig Europass - Unionens fælles ramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer, den europæiske referenceramme for kvalifikationer; Europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse, det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse, det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem, det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelser, Den Europæiske Sammenslutning for Kvalitetssikringsorganisationer inden for Videregående Uddannelse, det europæiske net af informationscentre og nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse og Euroguidance-netværket.
(33) [Reference].
(34) [Reference].
BILAG
Indikatorer
|
1) |
Læringsmobilitet af høj kvalitet for personer fra forskellige baggrunde |
|
2) |
Europæisering og internationalisering af organisationer og institutioner |
Hvad skal måles?
|
3) |
Antal personer, der deltager i mobilitetsaktiviteter under programmet |
|
4) |
Antal personer med færre muligheder, der deltager i aktiviteter med henblik på læringsmobilitet under programmet |
|
5) |
Andelen af deltagere, der mener, at de har haft gavn af deres deltagelse i aktiviteter med henblik på læringsmobilitet under programmet |
|
6) |
Antal institutioner og organisationer, der støttes af programmet under nøgleaktion 1 (læringsmobilitet) og nøgleaktion 2 (samarbejde) |
|
7) |
Antal førstegangsdeltagende institutioner, der støttes af programmet under nøgleaktion 1 (læringsmobilitet) og nøgleaktion 2 (samarbejde) |
|
8) |
Andelen af institutioner og organisationer, der støttes af programmet, og som har udviklet praksis af høj kvalitet som følge af deres deltagelse i programmet [Ændring 169] |
BILAG IA
Alle kvantitative indikatorer opdeles mindst efter medlemsstat og køn.
Målsætning, der skal måles: Nøgleaktion 1 — Læringsmobilitet
Indikatorer:
|
|
Antal personer, der deltager i mobilitetsaktioner og -aktiviteter under programmet |
|
|
Antal personer, der anvender værktøjer for virtuel eller blandet læring til støtte for mobilitet under programmet |
|
|
Antal personer, der anvender værktøjer for virtuel eller blandet læring, fordi de ikke kan deltage i mobilitetsaktiviteter |
|
|
Antal organisationer/institutioner, der deltager i mobilitetsaktioner og -aktiviteter under programmet |
|
|
Antal organisationer/institutioner, der anvender værktøjer for virtuel eller blandet læring til støtte for mobilitet under programmet |
|
|
Antal organisationer/institutioner, der anvender værktøjer for virtuel eller blandet læring, fordi de ikke kan deltage i mobilitetsaktiviteter |
|
|
Andel af deltagere, som mener, at de har haft gavn af deres deltagelse i aktiviteter under nøgleaktion 1 |
|
|
Andel af deltagere, som mener, at deres europæiske tilhørsfølelse er blevet styrket af at deltage i programmet |
|
|
Andel af deltagere, som mener, at deres fremmedsprogsfærdigheder er blevet forbedret af at deltage i programmet |
Målsætning, der skal måles: Nøgleaktion 2 — Samarbejde mellem organisationer og institutioner
Indikatorer:
|
|
Antal organisationer/institutioner, der modtager støtte fra programmet under nøgleaktion 2 |
|
|
Andel af organisationer/institutioner, der mener, at de har haft gavn af deres deltagelse i aktiviteter under nøgleaktion 2 |
|
|
Antal organisationer/institutioner, der benytter EU-værktøjer og -platforme til samarbejde |
Målsætning, der skal måles: Nøgleaktion 3 — Støtte til politikudvikling og samarbejde
Indikatorer:
|
|
Antal personer eller organisationer/institutioner, der er omfattet af foranstaltninger under nøgleaktion 3 |
Målsætning, der skal måles: Inklusion
Indikatorer:
|
|
Antal personer med færre muligheder, der deltager i mobilitetsaktioner og -aktiviteter |
|
|
Antal personer med færre muligheder, der anvender værktøjer for virtuel eller blandet læring til støtte for mobilitet under programmet |
|
|
Antal personer med færre muligheder, der anvender værktøjer for virtuel eller blandet læring, fordi de ikke kan deltage i mobilitetsaktiviteter |
|
|
Antal førstegangsdeltagende organisationer, der støttes af programmet under nøgleaktion 1 og 2 |
|
|
Andelen af personer med færre muligheder, som mener, at de har haft gavn af deres deltagelse i programmet |
Målsætning, der skal måles: Forenkling
Indikatorer:
|
|
Antal mindre partnerskaber, der modtager støtte under nøgleaktion 2 |
|
|
Andel af deltagere, der mener, at ansøgnings-, deltagelses- og evalueringsprocedurerne er forholdsmæssige og enkle |
|
|
Den gennemsnitlige tid, det tager at færdiggøre en ansøgning for hver aktion, set i forhold til det foregående program [Ændring 170] |
BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTETS ERKLÆRING
Europa-Parlamentets holdning ved førstebehandlingen skal forstås som en pakkeløsning. Hvis den finansielle ramme for 2021-2027-programmet er lavere end det beløb, der er fastsat i artikel 14, stk. 1, i Parlamentets holdning, forbeholder Europa-Parlamentet sig ret til at genoverveje sin støtte til enhver af aktionerne i programmet for at sikre, at målene for programmets kerneaktiviteter og den øgede støtte til inklusionsforanstaltninger kan opfyldes effektivt.
Endvidere gør Europa-Parlamentet det klart, at dets støtte til de nye initiativer, der indgår i dets holdning — navnlig Europauniversiteter, ekspertisecentre og DiscoverEU — er betinget af a) evalueringen af de igangværende pilotfaser og b) den nærmere definition af hvert enkelt initiativ. I mangel af ovenstående vil Europa-Parlamentet gøre brug af sine beføjelser i forbindelse med den årlige budgetprocedure til at placere de relevante midler i reserven, indtil disse betingelser er opfyldt.
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/1005 |
P8_TA(2019)0325
Fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (COM(2018)0353 — C8-0207/2018 — 2018/0178(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 108/56)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0353), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0207/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 5. december 2018 (2) fra Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til de fælles drøftelser mellem Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 55, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0175/2019), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0178
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 28. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union har til formål at oprette et indre marked til fremme af en bæredygtig udvikling i Europa, bl.a. baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. |
|
(2) |
Den 25. september 2015 vedtog FN's generalforsamling en ny global ramme for bæredygtig udvikling, nemlig 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (4) centreret omkring målene for bæredygtig udvikling (SDG) og tre søjler for bæredygtighed: miljømæssig, social og økonomisk/ledelsesmæssig bæredygtighed. I Kommissionens meddelelse fra 2016 om de næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid (5) knyttes de bæredygtige udviklingsmål til Unionens politikramme for at sikre, at der fra starten tages hensyn til de bæredygtige udviklingsmål i alle Unionens foranstaltninger og politikinitiativer i Unionen og globalt. I Det Europæiske Råds konklusioner af 20. juni 2017 (6) blev det bekræftet, at Unionen og medlemsstaterne er stærkt engageret i gennemførelsen af 2030-dagsordenen på en fuldstændig, sammenhængende, omfattende, integreret og effektiv måde og i tæt samarbejde med partnere og andre interessenter. |
|
(3) |
Rådet indgik på Den Europæiske Unions vegne Parisaftalen om klimaændringer (7) i 2016. I artikel 2, stk. 1, litra c), i Parisaftalen om klimaændringer fastsættes målet om at styrke indsatsen mod klimaændringer, bl.a. ved at sikre, at de finansielle strømme fremmer lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling. |
|
(4) |
Unionens konkurrenceevne på lang sigt afhænger af bæredygtighed og overgangen til en kulstoffattig og klimaresistent mere ressourceeffektiv og cirkulær økonomi. Bæredygtighed har længe været fokusområde for EU-projektet, og de sociale og miljømæssige aspekter heraf er anerkendt i traktaterne. |
|
(5) |
I december 2016 gav Kommissionen en ekspertgruppe på højt plan mandat til at udvikle en omfattende og sammenhængende EU-strategi for bæredygtig finansiering. I rapporten fra ekspertgruppen på højt plan, der blev offentliggjort den 31. januar 2018 (8), opfordrer ekspertgruppen til, at der oprettes et teknisk robust klassificeringssystem på EU-plan for at skabe klarhed over, hvilke aktiviteter der er »grønne« eller »bæredygtige«; første trin i klassificeringssystemet er modvirkning af klimaændringer. |
|
(6) |
I marts 2018 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst (9) med en ambitiøs og sammenhængende strategi for bæredygtig finansiering. Et af målene i denne handlingsplan er at omlægge kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer for at opnå en bæredygtig og inklusiv vækst. Oprettelsen af et fælles klassificeringssystem for bæredygtige og af indikatorer til afklaring af graden af bæredygtigheden af aktiviteter er den vigtigste og mest presserende foranstaltning i handlingsplanen. Det anerkendes i handlingsplanen, at en omlægning af kapitalstrømme til mere bæredygtige aktiviteter skal være baseret på en fælles fortolkning af begrebet »bæredygtig« helhedsorienteret forståelse af virkningen af økonomiske aktiviteter og investeringer for miljømæssig bæredygtighed og ressourceeffektivitet . Som et første skridt bør klare retningslinjer for de aktiviteter, der bidrager til modvirkning af klimaændringer, kunne bidrage til at informere investorerne om de investeringer, som finansierer miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter økonomiske aktiviteter i henhold til deres grad af bæredygtighed . Anerkendelse af FN's mål for bæredygtig udvikling og Det Europæiske Råds konklusioner af 20. juni 2017, yderligere retningslinjer for aktiviteter, der bidrager til andre bæredygtige mål, herunder sociale og ledelsesmæssige mål, kan bør også udarbejdes et senere tidspunkt og dermed gennemføre 2030-dagsordenen på en fuldstændig, sammenhængende, omfattende, integreret og effektiv måde . [Ændring 80] |
|
(6a) |
Selv om det må anerkendes, at det haster med at bekæmpe klimaændringerne, vil et snævert fokus på CO2-eksponering kunne få negative afsmittende virkninger ved at flytte investeringsstrømme til mål, der rummer andre miljørisici. Der skal derfor indføres passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at de økonomiske aktiviteter ikke skader andre miljømæssige mål såsom biodiversitet og energieffektivitet. Investorer har brug for sammenlignelige og helhedsorienterede oplysninger om miljørisici og deres indvirkning for at kunne vurdere deres porteføljer ud over CO2-eksponering. [Ændring 2] |
|
(6b) |
I betragtning af den hastende situation på en række indbyrdes forbundne områder med hensyn til miljøforringelse og overforbrug af ressourcer er der behov for en systemisk tilgang til eksponentielt voksende negative tendenser såsom tabet af biodiversitet, det globale overforbrug af ressourcer, fremkomsten af nye trusler, herunder farlige kemikalier og blandinger heraf, fødevareknaphed, klimaændringer, ozonsvind, forsuring af havene, udtømning af ferskvandsressourcerne samt ændringer i arealudnyttelsen. Det er derfor nødvendigt, at de foranstaltninger, der træffes, er fremadrettede og på højde med de kommende udfordringer. Omfanget af disse udfordringer kræver en helhedsorienteret og ambitiøs tilgang og anvendelse af et stringent forsigtighedsprincip. [Ændring 3] |
|
(7) |
I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU (10) blev der opfordret til en forøgelse af den private sektors finansiering af miljø- og klimarelaterede udgifter, navnlig gennem indførelse af incitamenter og metoder, der tilskynder virksomheder til at måle de miljømæssige omkostninger ved deres virksomhed og det overskud, der opnås ved at anvende miljøtjenesteydelser. |
|
(7a) |
I Europa-Parlamentets initiativbetænkning af 29. maj 2018 om bæredygtig finansiering fastlægges de vigtigste elementer for bæredygtighedsindikatorer og klassificering som et incitament til bæredygtige investeringer. Der bør sikres sammenhæng i den relevante lovgivning. [Ændring 4] |
|
(8) |
Hvis Unionens bæredygtige udviklingsmål skal nås, skal kapitalstrømme kanaliseres i retning af bæredygtige investeringer. Det er vigtigt at udnytte potentialet på det indre marked fuldt ud for at nå disse mål. Det er også vigtigt at sikre, at kapitalstrømme, der kanaliseres i retning af bæredygtige investeringer, ikke forstyrres i det indre marked. |
|
(8a) |
Udfordringens omfang kræver en gradvis omlægning af hele det finansielle system til at støtte, at økonomien kan fungere bæredygtigt. Med henblik herpå er det nødvendigt at integrere bæredygtig finansiering i det almindelige finansielle system, og det er nødvendigt at gøre sig overvejelser om virkningen af finansielle produkter og tjenesteydelser med hensyn til bæredygtighed. [Ændring 5] |
|
(9) |
Udbud af finansielle produkter, som fremmer miljømæssigt bæredygtige mål, er en effektiv metode til gradvist at flytte private investeringer fra aktiviteter med negative miljøvirkninger til mere bæredygtige aktiviteter. Nationale krav vedrørende markedsføring af finansielle produkter , tjenesteydelser og virksomhedsobligationer som fastsat i denne forordning som bæredygtige investeringer, navnlig de krav, der giver de relevante markedsaktører mulighed for at anvende et nationalt mærke, har til formål at øge investorernes tillid og bevidsthed om risici , at skabe synlighed og at adressere problemstillinger vedrørende »grønvaskning«. Grønvaskning er den praksis, der består i at opnå en urimelig konkurrencefordel ved at markedsføre et finansielt produkt som miljøvenligt, selv om det i virkeligheden ikke opfylder grundlæggende miljøstandarder. På nuværende tidspunkt har nogle få medlemsstater indført mærkningsordninger. De bygger på forskellige klassificeringssystemer for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. I betragtning af de politiske tilsagn i Parisaftalen og på EU-plan vil flere og flere medlemsstater sandsynligvis oprette mærkningsordninger eller pålægge markedsaktørerne andre krav vedrørende finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige. Medlemsstaterne vil i denne forbindelse anvende deres egne nationale klassificeringssystemer for at afgøre, hvilke investeringer der kan betragtes som bæredygtige. Hvis sådanne nationale krav er baseret på forskellige kriterier og indikatorer for, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige, vil investorerne vige tilbage for at investere på tværs af grænserne, fordi det er vanskeligt at sammenligne de forskellige investeringsmuligheder. Derudover vil erhvervsdrivende, der ønsker at tiltrække investeringer fra hele Unionen, skulle opfylde forskellige kriterier i de forskellige medlemsstater, hvis deres aktiviteter skal betragtes som miljømæssigt bæredygtige i forbindelse med de forskellige mærker. Mangel på ensartede kriterier og indikatorer vil således øge kanalisere investeringer på en miljømæssigt ineffektiv måde og i nogle tilfælde virke mod hensigten og føre til uopfyldte miljø- og bæredygtighedsmål. Denne mangel øger således omkostningerne og være skaber en betydelig hæmsko for de erhvervsdrivende og , der er til hinder for adgangen til grænseoverskridende kapitalmarkeder for bæredygtige investeringer. Hindringerne for adgang til grænseoverskridende kapitalmarkeder med henblik på at rejse kapital til bæredygtige projekter forventes at vokse yderligere. Kriterierne og indikatorerne for at afgøre, om graden af bæredygtighed ved en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig, bør derfor gradvist harmoniseres på EU-plan for at fjerne hindringer for det indre markeds funktion og undgå, at de opstår i fremtiden. Med en sådan harmonisering af oplysninger, parametre og kriterier vil de erhvervsdrivende få lettere ved at rejse kapitel kapital til deres grønne miljømæssigt bæredygtige aktiviteter på tværs af grænserne, da deres økonomiske aktiviteter kan sammenlignes på grundlag af ensartede kriterier og indikatorer , således at de kan udvælges som underliggende aktiver for miljømæssigt bæredygtige investeringer. Det vil derfor bidrage til at tiltrække investeringer på tværs af grænserne i Unionen. [Ændring 6] |
|
(9a) |
For at Unionen kan opfylde sine miljø- og klimamæssige forpligtelser, skal der mobiliseres private investeringer. At opnå dette kræver langsigtet planlægning samt lovgivningsmæssig stabilitet og forudsigelighed for investorerne. For at sikre sammenhængende politiske rammer for bæredygtige investeringer er det derfor vigtigt, at bestemmelserne i nærværende forordning bygger på gældende EU-lovgivning. [Ændring 7] |
|
(10) |
Hvis markedsdeltagerne ikke forklarer investorerne redegør for , hvordan de aktiviteter, som de investerer i, bidrager negativt eller positivt til miljømål, eller hvis de anvender forskellige begreber parametre og kriterier for at fastslå indvirkningen , når de forklarer, hvad der udgør graden af miljømæssig bæredygtighed ved en »bæredygtig« økonomisk aktivitet, vil investorerne desuden finde det uforholdsmæssigt byrdefuldt at undersøge og sammenligne disse forskellige finansielle produkter. Det er blevet konstateret, at dette afholder investorer fra at investere i grønne bæredygtige finansielle produkter. Investorernes manglende tillid har desuden store skadelige virkninger for markedet for bæredygtige investeringer. Det er endvidere blevet påvist, at nationale regler eller markedsbaserede initiativer, der træffes for at håndtere dette problem inden for nationale grænser, vil føre til en fragmentering af det indre marked. Hvis deltagere på det finansielle marked oplyser, hvordan de finansielle produkter, som de markedsfører som miljøvenlige, opfylder miljømål, og de for sådanne oplysninger anvender fælles kriterier i hele Unionen for, hvad der udgør en miljømæssigt bæredygtig økonomisk aktivitet, vil dette gøre det nemmere for investorerne at sammenligne miljøvenlige miljøvirkningerne af investeringer på tværs af grænserne og tilskynde de investeringsmodtagende virksomheder til at gøre deres forretningsmodeller mere bæredygtige . Investorerne vil investere i grønne finansielle produkter med større tillid i hele Unionen, hvilket forbedrer det indre markeds funktion. [Ændring 8] |
|
(10a) |
For at skabe en meningsfuld miljømæssig og bredere indvirkning på bæredygtigheden, mindske unødvendige administrative byrder for deltagere på de finansielle markeder og andre interessenter og fremme væksten på de europæiske finansmarkeder, som finansierer bæredygtige økonomiske aktiviteter, bør klassificeringssystemet baseres på harmoniserede, sammenlignelige og ensartede kriterier og indikatorer, der som minimum omfatter indikatorerne for den cirkulære økonomi. Disse indikatorer bør bringes i overensstemmelse med den samlede livscyklusvurderingsmetode og anvendes på tværs af Unionens lovgivningsmæssige initiativer. De bør danne grundlag for vurderingen af økonomiske aktiviteter og investeringsrisici og indvirkningen på miljøet. Enhver overlapning i reguleringen, som ikke er i overensstemmelse med principperne om bedre regulering, og som ikke anvendes på en forholdsmæssig måde og i overensstemmelse med målet om at skabe en konsekvent terminologi og et klart regelsæt, bør undgås. Ligeledes bør enhver unødvendig belastning af både myndigheder og finansielle institutioner undgås. Ud fra samme synsvinkel bør omfanget og anvendelsen af de tekniske screeningskriterier samt sammenhængen med andre initiativer defineres klart, før klassificeringssystemet og de tilhørende kriterier træder i kraft. Ved fastsættelsen af harmoniserede kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter bør der tages hensyn til medlemsstaternes kompetence inden for forskellige politikområder. Kravene i denne forordning bør anvendes på en forholdsmæssig måde for små og ikkekomplekse institutter som defineret i denne forordning. [Ændring 9] |
|
(10b) |
Indikatorerne bør harmoniseres på grundlag af eksisterende initiativer som f.eks. det arbejde, der udføres af Kommissionen, Det Europæiske Miljøagentur og OECD, og bør omfatte miljømæssige indvirkninger på CO2-emissioner og andre emissioner, biodiversitet, affaldsproduktion, anvendelsen af energi og vedvarende energi, råstoffer, vand samt direkte og indirekte arealanvendelse som fastsat i Kommissionens overvågningsramme for den cirkulære økonomi (COM(2018)0029), Unionens handlingsplan for den cirkulære økonomi (COM(2015)0614) og i Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi (2014/2208(INI)). Endvidere bør indikatorerne udformes således, at de også tager hensyn til anbefalingerne fra Kommissionens »Support to Circular Economy Financing Expert Group« (ekspertgruppe om støtte til finansiering af cirkulær økonomi). Kommissionen bør evaluere, hvordan ekspertgruppens arbejde kan integreres i den tekniske ekspertgruppe. Indikatorerne bør tage hensyn til internationalt anerkendte bæredygtige standarder. [Ændring 10] |
|
(11) |
For at imødegå de eksisterende hindringer for det indre markeds funktion og undgå, at der opstår sådanne hindringer i fremtiden, bør medlemsstaterne og Unionen være forpligtet til at anvende et fælles begreb for miljømæssigt bæredygtige investeringer med hensyn til investeringers grad af miljømæssig bæredygtighed ved fastlæggelsen af krav til markedsaktører vedrørende mærkning af finansielle produkter , tjenesteydelser eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige på nationalt plan. Af samme årsag bør fondsforvaltere og institutionelle investorer, der anfører, at de forfølger miljømål, anvende det samme begreb for miljømæssigt bæredygtige investeringer og de samme indikatorer, parametre og kriterier for beregning af indvirkningen på miljøet , når de redegør for, hvordan de forfølger disse mål. [Ændring 11] |
|
(12) |
Fastlæggelse af kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter kan tilskynde virksomhederne til frivilligt at offentliggøre oplysninger Oplysningerne om deres miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter aktiviteternes indvirkning på deres websteder. Disse oplysninger miljøet vil ikke blot gøre det lettere for relevante aktører på de finansielle markeder at identificere, hvilke virksomheder der udøver miljømæssigt bæredygtige og fastslå graden af miljømæssig bæredygtighed af de økonomiske aktiviteter , som virksomhederne udfører , men de vil også gøre det lettere for disse virksomheder at rejse kapital til deres grønne aktiviteter. [Ændring 12] |
|
(13) |
En EU-klassificering af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter EU-omfattende indikatorer til bestemmelse af økonomiske aktiviteters indvirkning på miljøet burde muliggøre udviklingen af fremtidige EU-politikker og -strategier , herunder EU-dækkende standarder for miljømæssigt bæredygtige finansielle produkter, og i sidste ende indførelse af mærker, der formelt anerkender, at disse standarder overholdes i hele Unionen , samt danne grundlag for andre økonomiske og reguleringsmæssige foranstaltninger samt forsigtighedsregler . Ensartede lovkrav, der skal opfyldes for at kunne betragte investeringer som miljømæssigt bæredygtige, med hensyn til fastlæggelse af investeringers grad af miljømæssig bæredygtighed baseret på ensartede kriterier for miljømæssigt bæredygtige bestemmelse af graden af økonomiske aktiviteter aktiviteters miljømæssige bæredygtighed og fælles indikatorer for vurdering af investeringers indvirkning på miljøet er nødvendige som reference for fremtidig EU-lovgivning , der har til fremme af disse formål at lette overgangen fra investeringer med en negativ indvirkning på miljøet til investeringer med en positiv indvirkning . [Ændring 13] |
|
(14) |
I forbindelse med opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling i Unionen har kan politiske valg såsom oprettelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer vist sig at være effektive med hensyn til at bidrage til at mobilisere og kanalisere private og offentlige midler i retning af bæredygtige investeringer. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 (11) er der fastlagt et investeringsmål horisontalt klimainvesteringsmål for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer om, at 40 % af EFSI-finansieringen skal gå til infrastruktur- og innovationsprojekter. Fælles kriterier for økonomiske aktiviteters bæredygtighed og fælles indikatorer til vurdering af de miljømæssige virkninger kan danne grundlag for fremtidige lignende EU-initiativer til støtte for mobilisering af investeringer i klimarelaterede mål eller andre miljømål. [Ændring 14] |
|
(15) |
For at undgå fragmentering af markedet og at skade forbrugernes interesser som følge af forskellige opfattelser miljømæssigt bæredygtige med hensyn til graden af miljømæssig bæredygtighed ved økonomiske aktiviteter bør nationale krav, som markedsaktørerne skal overholde, hvis de ønsker at markedsføre finansielle produkter eller virksomhedsobligationer , der i denne forordning er defineret som miljømæssigt bæredygtige, være baseret på ensartede kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Disse markedsaktører omfatter deltagere på det finansielle marked, der udbyder »grønne« bæredygtige finansielle produkter eller tjenesteydelser , og ikkefinansielle virksomheder, der udsteder »grønne« bæredygtige virksomhedsobligationer. [Ændring 15] |
|
(16) |
For at undgå at skade forbrugernes interesser bør fondsforvaltere og institutionelle investorer, der udbyder finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige, oplyse, hvordan og i hvilket omfang kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter anvendes til at bestemme investeringens miljømæssige bæredygtighed. De offentliggjorte oplysninger bør sikre investorerne klarhed over omfanget af investeringen i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter som en procentdel af alle økonomiske aktiviteter og således over graden af investeringens miljømæssige bæredygtighed. Kommissionen bør præcisere, hvilke oplysninger der skal offentliggøres til dette formål. Disse oplysninger bør sikre, at de nationale kompetente myndigheder let kan kontrollere overholdelsen af oplysningsforpligtelsen og håndhæve denne forpligtelse i overensstemmelse med gældende national ret. |
|
(17) |
For at undgå omgåelse af oplysningsforpligtelsen bør denne forpligtelse også finde anvendelse, når på alle finansielle produkter , der udbydes som produkter med lignende karakteristika som miljømæssigt bæredygtige investeringer, herunder produkter med miljøbeskyttelse som et generelt mål. Deltagere på det finansielle marked bør ikke være forpligtet til udelukkende at investere i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er defineret i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier, der er fastlagt i denne forordning. De Deltagere på det finansielle marked og andre aktører bør opfordres til at underrette Kommissionen, hvis de mener, at en økonomisk aktivitet tekniske screeningskriterier , som ikke opfylder er relevante for de tekniske screeningskriterier, eller for hvilken sådanne kriterier aktiviteter , de finansierer, endnu ikke er fastlagt, og at deres finansielle produkter dermed bør anses for at være miljømæssigt bæredygtig, således at Kommissionen lettere kan vurdere, om det er hensigtsmæssigt at supplere eller opdatere de tekniske screeningskriterier. [Ændring 16] |
|
(18) |
For at afgøre, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig, graden af miljømæssig bæredygtighed ved en økonomisk aktivitet bør der opstilles en udtømmende liste over miljømål , der er baseret på indikatorer til måling af miljøindvirkningen, idet der tages hensyn til dens indvirkning på hele den industrielle værdikæde, og idet der sikres sammenhæng med eksisterende EU-lovgivning som f.eks. pakken om ren energi . [Ændring 17] |
|
(19) |
Miljømålet om beskyttelse af sunde økosystemer bør fortolkes under hensyntagen til relevante lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige EU-instrumenter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (12), Rådets direktiv 92/43/EØF (13), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 (14), EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 (15) EU's strategi for grøn infrastruktur, Rådets direktiv 91/676/EØF (16), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 (17), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 (18), handlingsplanen om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (19) og handlingsplanen mod ulovlig handel med vilde dyr og planter (20). |
|
(20) |
Der bør for hvert miljømål fastlægges ensartede kriterier baseret på oplysninger, som er tilvejebragt ved hjælp af harmoniserede indikatorer, for, hvornår økonomiske aktiviteter kan anses for at bidrage væsentligt til dette mål. Et af elementerne i de ensartede kriterier bør være at undgå, at de miljømål, der er fastsat i denne forordning, skades alvorligt. Dette er for at undgå, at investeringer betragtes som miljømæssigt bæredygtige, selv om de økonomiske aktiviteter, der investeres i, skader miljøet i et omfang, der opvejer deres bidrag til et miljømål. Kriterierne for at yde et væsentligt bidrag og for ikke at forvolde alvorlig skade bør sikre investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der bidrager reelt til miljømålene. [Ændring 18] |
|
(21) |
I lyset af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles tilsagn om at gennemføre de principper, der er nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder til støtte for bæredygtig og inklusiv vækst og betydningen af internationale minimumsstandarder for menneske- og arbejdstagerrettigheder bør betingelsen for, at økonomiske aktiviteter kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige, være, at minimumsgarantierne overholdes. Økonomiske aktiviteter bør derfor kun blive betragtet som miljømæssigt bæredygtige, hvis de udøves under overholdelse af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen og ILO's otte grundlæggende konventioner. I ILO's grundlæggende konventioner defineres de menneskerettigheder og arbejdsrettigheder, som virksomhederne skal respektere. Flere af disse internationale standarder er også forankret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig forbuddet mod slaveri og tvangsarbejde og princippet om ikkeforskelsbehandling. Disse minimumsgarantier berører ikke anvendelsen af relevante strengere krav til miljø, sundhed og sikkerhed og social bæredygtighed, der er fastsat i EU-lovgivningen. |
|
(22) |
I betragtning af de specifikke nærmere tekniske oplysninger, der er nødvendige for at vurdere de miljømæssige virkninger af en økonomisk aktivitet, og den hurtige udvikling inden for videnskab og teknologi bør kriterierne de kriterier, der er relevante for miljømæssigt bæredygtige at afgøre graden af miljømæssig bæredygtighed ved de økonomiske aktiviteter, tilpasses regelmæssigt til denne udvikling. Hvis kriterierne for at yde et væsentligt bidrag og for ikke at forvolde alvorlig skade skal været ajourført For at sikre, at kriterierne og indikatorerne er ajourførte og baseret på videnskabelig dokumentation og input fra eksperter og relevante interessenter , bør de præciseres nærmere for forskellige økonomiske aktiviteter betingelserne for at udgøre et væsentligt bidrag og ajourføres regelmæssigt på grundlag af videnskabelig dokumentation og input fra eksperter ikke at forvolde alvorlig skade præciseres nærmere for forskellige økonomiske aktiviteter og relevante interessenter ajourføres regelmæssigt. Kommissionen bør med henblik herpå fastlægge detaljerede og relevante tekniske screeningskriterier og et sæt harmoniserede indikatorer for de forskellige økonomiske aktiviteter på grundlag af teknisk input fra en multiinteressentplatform om bæredygtig finansiering. [Ændring 19] |
|
(23) |
Nogle økonomiske aktiviteter har en negativ indvirkning på miljøet, og der kan ydes et væsentligt bidrag til et eller flere miljømål ved at mindske denne negative indvirkning. Det er hensigtsmæssigt at fastsætte tekniske screeningskriterier for disse økonomiske aktiviteter, som kræver en væsentlig forbedring af de miljømæssige resultater, bl.a. i forhold til gennemsnittet for sektoren , for at vurdere, hvorvidt aktiviteten kan yde et væsentligt bidrag til én eller flere miljømålsætninger . I disse kriterier bør der også tages hensyn til en specifik økonomisk aktivitets langsigtede indvirkning (dvs. over mere end tre år), navnlig de miljømæssige fordele ved produkter og tjenesteydelser samt mellemprodukters bidrag, således at der gives en vurdering af indvirkningen af alle produktions- og anvendelsesfaserne igennem hele værdikæden og livscyklussen. [Ændring 20] |
|
(24) |
En økonomisk aktivitet bør ikke betragtes som miljømæssigt bæredygtig, hvis den skader miljøet mere end de fordele, den medfører ikke tilvejebringer en nettofordel for miljøet . De tekniske screeningskriterier bør omfatte minimumskrav, der er nødvendige for at undgå, at andre mål skades alvorligt. Ved fastlæggelsen og ajourføringen af de tekniske screeningskriterier bør Kommissionen sikre, at disse kriterier er rimelige, forholdsmæssige og baseret på tilgængelig videnskabelig dokumentation , samt at de tager hensyn til hele værdikæden og teknologiernes livscyklus. Den bør ligeledes sikre, at de ajourføres regelmæssigt. Når den videnskabelige evaluering ikke gør det muligt at fastslå risikoen med tilstrækkelig sikkerhed, bør forsigtighedsprincippet anvendes i overensstemmelse med artikel 191 i TEUF. [Ændring 21] |
|
(25) |
Ved fastlæggelsen og ajourføringen af de tekniske screeningskriterier og et sæt harmoniserede indikatorer bør Kommissionen tage hensyn til relevant EU-ret samt eksisterende ikkelovgivningsmæssige EU-instrumenter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 (21), EU's Unionens ordning for miljøledelse og miljørevision (22), EU's Unionens kriterier for grønne offentlige indkøb (23) , Kommissionens platform for den cirkulære økonomi, den europæiske platform for livscyklusvurdering og det igangværende arbejde med regler for produkters og organisationers miljøaftryk (24). For at undgå unødvendige uoverensstemmelser med eksisterende nomenklaturer for økonomiske aktiviteter til andre formål bør Kommissionen også tage hensyn til de statistiske nomenklaturer for økoindustrien, nemlig CEPA-klassifikationen (Classification of Environmental Protection Activities) og CReMA-klassifikationen (Classification of Resource Management Activities) (25). [Ændring 22] |
|
(26) |
Ved fastlæggelsen og ajourføringen af de tekniske screeningskriterier og de harmoniserede indikatorer bør Kommissionen også tage hensyn til de særlige forhold i infrastruktursektoren de forskellige sektorer og til miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i en cost-benefit-analyse. I denne forbindelse bør Kommissionen tage hensyn til arbejdet i internationale organisationer såsom OECD, relevante EU-regler og standarder, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF (26), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU (28), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (29), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU (30) og den metodologi, der anvendes i dag. De tekniske screeningskriterier og -indikatorer bør i denne forbindelse fremme hensigtsmæssige forvaltningsrammer, der integrerer miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer, som omhandlet i de FN-støttede principper om ansvarlige investeringer (31) på alle stadier af et projekts livscyklus. [Ændring 23] |
|
(26a) |
Ved fastlæggelsen af de tekniske screeningskriterier bør Kommissionen tage hensyn til overgangsforanstaltninger til aktiviteter, der støtter omstillingen til en mere bæredygtig lavemissionsøkonomi. For virksomheder, der i øjeblikket udøver økonomiske aktiviteter, som er meget miljøskadelige, bør der være incitamenter til at sikre en hurtig overgang til en miljømæssigt bæredygtig eller i det mindste miljømæssigt uproblematisk status. De tekniske screeningskriterier bør opmuntre sådanne overgangsprocesser, der hvor de allerede er i gang. Hvis størstedelen af de virksomheder, der udfører en bestemt skadelig aktivitet, påviseligt er er i gang med en sådan omstilling, kan der i screeningskriterierne tages hensyn hertil. At der pågår seriøse omstillingsbestræbelser kan bl.a. dokumenteres gennem en vedvarende forsknings- og udviklingsindsats, store kapitalinvesteringer i projekter, som involverer nye og mere miljømæssigt bæredygtige teknologier eller konkrete omstillingsplaner, der som minimum befinder sig i de tidlige stadier af gennemførelsen. [Ændring 24] |
|
(27) |
For at tilskynde til miljømæssigt bæredygtig innovation og undgå at fordreje konkurrencen i forbindelse med rejsning af kapital til finansiering af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter bør de tekniske screeningskriterier sikre, at alle relevante økonomiske aktiviteter i en bestemt sektor makrosektorer (dvs. NACE-sektorer såsom landbrug, skovbrug og fiskeri, fremstillingsvirksomhed, el-, gas- og fjernvarmeforsyning, bygge- og anlægsvirksomhed, transport- og oplagringstjenester) kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige og behandles ens, hvis de bidrager på lige fod til et eller flere af de miljømål, der er fastsat i denne forordning , og samtidig ikke i væsentlig grad er til skade for nogen af de andre miljømål i artikel 3 og 12 . Den potentielle kapacitet til at bidrage til at nå disse miljømål kan dog variere på tværs af sektorer, hvilket bør afspejles i kriterierne screeningskriterierne . Inden for hver enkelt økonomisk makrosektor bør disse kriterier bør dog ikke være til urimelig ulempe for visse økonomiske aktiviteter i forhold til andre, hvis førstnævnte aktiviteter bidrager til miljømålene i samme omfang som sidstnævnte aktiviteter og samtidig ikke i væsentlig grad er til skade for nogen af de andre miljømål i artikel 3 og 12 . [Ændring 25] |
|
(27a) |
Miljømæssigt bæredygtige aktiviteter er resultatet af teknologier og produkter, der udvikles gennem hele værdikæden. Derfor bør der i de tekniske screeningskriterier tages hensyn til hele værdikædens rolle i den endelige gennemførelse af miljømæssigt bæredygtige aktiviteter, lige fra forarbejdning af råstoffer til det endelige produkt og dets affaldsfase. [Ændring 26] |
|
(27b) |
For ikke at gribe forstyrrende ind i velfungerende værdikæder bør der i de tekniske screeningskriterier tages hensyn til, at miljømæssigt bæredygtige aktiviteter muliggøres af teknologier og produkter, der er udviklet af flere økonomiske aktører. [Ændring 27] |
|
(28) |
Ved fastsættelsen af tekniske screeningskriterier bør Kommissionen vurdere de potentielle risici i forbindelse med overgangen , hvorvidt tempoet for vedtagelsen af disse kriterier for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter fører til strandede aktiver eller indførelse af uoverensstemmende incitamenter, og hvorvidt det vil have en negativ indvirkning på likviditeten på de finansielle markeder. [Ændring 28] |
|
(29) |
For at undgå uforholdsmæssigt byrdefulde overholdelsesomkostninger for de erhvervsdrivende bør Kommissionen fastlægge tekniske screeningskriterier, som sikrer tilstrækkelig juridisk klarhed, er praktiske, lette at anvende, og hvis overholdelse kan kontrolleres med rimelige overholdelsesomkostninger. |
|
(30) |
For at sikre, at investeringerne kanaliseres i retning af de økonomiske aktiviteter, som har den største positive indvirkning på miljømålene, bør Kommissionen prioritere fastlæggelsen af tekniske screeningskriterier for de økonomiske aktiviteter, der potentielt kan bidrage mest til miljømålene. Screeningskriterierne bør tage hensyn til resultaterne af projekter for at gøre det lettere at finde frem til og udvikle nye teknologier samt for at tage hensyn til disse teknologiers skalerbarhed. [Ændring 29] |
|
(31) |
Der bør fastlægges hensigtsmæssige tekniske screeningskriterier for transportsektoren, herunder for mobile aktiver, hvor der tages hensyn til teknologiernes fulde livscyklus og til , at transportsektoren, herunder international skibsfart, tegner sig for næsten 26 % af de samlede drivhusgasemissioner i Unionen. Som anført i handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst (32) tegner transportsektoren sig for ca. 30 % af behovet for yderligere årlige investeringer i bæredygtig udvikling i Unionen, herunder som følge af øget elektrificering eller overgang til renere transportformer ved at fremme trafikoverflytning og trafikstyring. [Ændring 30] |
|
(32) |
Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen forud for udarbejdelsen af de tekniske screeningskriterier gennemfører relevante høringer i overensstemmelse med kravene om bedre lovgivning. Relevante interessenter bør også inddrages i proceduren for fastlæggelse og ajourføring af de tekniske screeningskriterier og de harmoniserede indikatorer, som bør baseres på videnskabelig evidens, virkninger for samfundsøkonomien, bedste praksis samt igangværende arbejde og eksisterende enheder, i særdeleshed Kommissionens platform for den cirkulære økonomi , og der bør søges rådgivning fra eksperter med dokumenteret viden og global erfaring på de relevante områder. Med henblik herpå bør Kommissionen oprette en platform for bæredygtig finansiering. Denne platform bør være sammensat af en bred vifte af eksperter fra både den offentlige og private sektor for at sikre, at der tages behørigt hensyn til de særlige forhold i alle relevante sektorer . Eksperterne fra den offentlige sektor bør omfatte eksperter fra Det Europæiske Miljøagentur og nationale miljøbeskyttelsesagenturer , de europæiske tilsynsmyndigheder , Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe og Den Europæiske Investeringsbank. Eksperterne fra den private sektor bør omfatte repræsentanter for relevante interessenter, herunder aktører på det finansielle og det ikke-finansielle marked, repræsentanter for realøkonomien, hvoriblandt en bred vifte af industrisektorer er repræsenteret, universiteter, forskningsinstitutter, foreninger og organisationer. Såfremt det er nødvendigt, bør platformen kunne anmode om rådgivning fra ikke-medlemmer. Platformen bør rådgive Kommissionen om udvikling, analyse og revision af tekniske screeningskriterier og harmoniserede indikatorer , herunder om deres potentielle indvirkning på værdiansættelsen af aktiver, der indtil vedtagelsen af de tekniske screeningskriterier blev betragtet som grønne aktiver bæredygtige i henhold til gældende markedspraksis. Platformen bør også rådgive Kommissionen om, hvorvidt de tekniske screeningskriterier og indikatorer er egnet egnede til andre anvendelser i fremtidige EU-politikinitiativer til fremme af bæredygtige investeringer. Platformen bør rådgive Kommissionen om udviklingen af standarder for bæredygtighedsregnskaber og integrerede rapporteringsstandarder for selskaber og deltagere på det finansielle marked, herunder gennem en revision af direktiv 2013/34/EU. [Ændring 31] |
|
(33) |
Med henblik på at præcisere de krav, der er fastsat i denne forordning, og især for at fastlægge og ajourføre detaljerede og relevante tekniske screeningskriterier og indikatorer for forskellige økonomiske aktiviteter med hensyn til, hvad der udgør et væsentligt bidrag og alvorlig skade på miljømål, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen, for så vidt angår de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde den oplysningspligt, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, og de tekniske screeningskriterier, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante offentlige høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 32] |
|
(34) |
For at give de relevante aktører tilstrækkelig tid til at gøre sig bekendt med de kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er fastsat i forordningen, og til at forberede deres anvendelse, bør de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning for de enkelte miljømål, først træde i kraft seks måneder efter vedtagelsen af de pågældende tekniske screeningskriterier. |
|
(35) |
Anvendelsen af denne forordning bør revideres regelmæssigt og som minimum efter to år for at vurdere fremskridt i udviklingen af de tekniske screeningskriterier og harmoniserede indikatorer for miljømæssigt bæredygtige og miljøskadelige aktiviteter og anvendelsen af definitionen af miljømæssigt bæredygtige investeringer eller investeringer, der har en negativ indvirkning på miljøet, og for at vurdere, om der skal indføres yderligere mekanismer for at kontrollere, at kriterierne overholdes. Revisionen bør også omfatte en vurdering af om de foranstaltninger , som er nødvendige med henblik på at udvide anvendelsesområdet for denne forordning bør udvides til at omfatte sociale mål for bæredygtighed. Kommissionen bør om fornødent inden den 31. marts 2020 offentliggøre yderligere lovgivningsmæssige forslag om indførelse af en mekanisme til kontrol af, at kriterierne overholdes. [Ændring 33] |
|
(36) |
Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af behovet for at fastlægge ensartede kriterier og indikatorer for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter på EU-plan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål — [Ændring 34] |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Kapitel I
Genstand, anvendelsesområde og definitioner
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. I denne forordning fastlægges kriterierne for at afgøre, om graden af miljømæssig bæredygtighed ved en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig, med det formål at bestemme graden af miljøindvirkning og bæredygtighed ved en investerings miljømæssige bæredygtighed investering .
2. Denne forordning finder anvendelse på:
|
a) |
foranstaltninger, der vedtages af medlemsstaterne eller Unionen, og som pålægger markedsaktører deltagere på det finansielle marked krav vedrørende finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der markedsføres i Unionen som miljømæssigt bæredygtige |
|
b) |
deltagere på det finansielle marked, som i Unionen udbyder finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige investeringer eller som investeringer med lignende karakteristika og |
|
ba) |
deltagere på det finansielle marked, som udbyder andre finansielle produkter, undtagen hvis:
|
2a. kriterierne i artikel 1, stk. 1 anvendes på en forholdsmæssig måde, idet urimeligt store administrative byrder undgås, og idet der ved hjælp af forenklede foranstaltninger for små og ikke-komplekse enheder tages hensyn til beskaffenheden, størrelsen og kompleksiteten af deltagerne på det finansielle marked og kreditinstitutterne i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4, stk. 2d.
2b. kriterierne i denne artikels første stykke kan anvendes til det formål, der er omhandlet i dette stykke, af virksomheder, der ikke er omfattet af artikel 1, stk. 2, eller med hensyn til andre finansielle instrumenter end dem, der er fastlagt i artikel 2, på frivillig basis.
2c. Kommissionen vedtager en delegeret retsakt med henblik på at præcisere de oplysninger, som deltagere på det finansielle marked skal indgive til de relevante kompetente myndigheder med henblik på stk. 2, litra a). [Ændring 35 + 55 + 59 + 87 + 96]
Artikel 2
Definitioner
1. I denne forordning forstås ved:
|
a) |
»miljømæssigt bæredygtig investering«: en investering, som finansierer en eller flere økonomiske aktiviteter, der betragtes som miljømæssigt bæredygtige i henhold til denne forordning |
|
b) |
»deltagere på det finansielle marked«: deltagere på det finansielle marked en af følgende aktører som defineret i artikel 2, litra a), i [Kommissionens forslag til forordning om oplysninger vedrørende bæredygtige investeringer og risici for bæredygtigheden og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341].
|
|
ba) |
»udsteder«: en noteret udsteder som defineret i artikel 2, stk. 1, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF (33) og i artikel 2, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129/EF (34); |
|
c) |
»finansielle produkter«: finansielle produkter en porteføljeadministration, en AIF, et IBIP, et pensionsprodukt, en pensionsordning eller et UCITS, en erhvervsobligation som defineret i artikel 2, litra j), i [Kommissionens forslag til forordning om oplysninger vedrørende bæredygtige investeringer og risici for bæredygtigheden og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341] samt udstedelser, der er omhandlet i direktiv 2003/71/EF og forordning (EU) 2017/1129 |
|
ca) |
»miljøindikatorer«: som minimum måling af forbrug af ressourcer såsom råstoffer, energi, vedvarende energi, vand, indvirkning på økosystemtjenester, emissioner, herunder af CO2, indvirkning på biodiversitet, arealanvendelse og affaldsproduktion baseret på videnskabelig dokumentation, Kommissionens metode til livscyklusvurdering og som fastsat i Kommissionens overvågningsramme for den cirkulære økonomi (COM(2018)0029) |
|
cb) |
»relevant kompetent national myndighed«: den kompetente eller tilsynsførende myndighed eller myndigheder i medlemsstaterne som fastsat i de EU-retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1095/2010, i forordning (EU) nr. 1093/2010 og i forordning (EU) nr. 1094/2010, hvis anvendelsesområde omfatter den kategori af deltagere på det finansielle marked, der er underlagt oplysningskravet, jf. artikel 4 i denne forordning |
|
cc) |
»relevant ESA«: Den Europæiske Tilsynsmyndighed eller de europæiske tilsynsmyndigheder som fastsat i de EU-retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010, i forordning (EU) nr. 1094/2010 og/eller i forordning (EU) nr. 1095/2010, hvis anvendelsesområde omfatter den kategori af deltagere på det finansielle marked, der er underlagt oplysningskravet, jf. artikel 4 i denne forordning |
|
d) |
»modvirkning af klimaændringer«: processen med de processer, herunder overgangsforanstaltninger, som er påkrævede for at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 oC over det førindustrielle niveau, og bestræbelserne for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 oC over det førindustrielle niveau som fastsat i Parisaftalen |
|
e) |
»tilpasning til klimaændringer«: tilpasningsprocessen til faktisk de faktiske og forventet klima forventede klimaændringer og dets deres konsekvenser |
|
f) |
»drivhusgasser«: drivhusgasser, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (35) |
|
g) |
»cirkulær økonomi«: en økonomi, hvor værdien og anvendelsen af produkter, materialer og alle andre ressourcer bevares i økonomien længst muligt, hvorved den miljømæssige indvirkning reduceres, og affaldsproduktionen minimeres, bl.a. ved anvendelse af affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (36) , og hvor anvendelsen af ressourcer på grundlag af centrale indikatorer for den cirkulære økonomi som fastsat i overvågningsrammen for fremskridt hen imod en cirkulær økonomi, der dækker forskellige stadier af produktion, forbrug og affaldshåndtering, minimeres |
|
h) |
»forurening«:
|
|
i) |
»sundt økosystem«: et økosystem i god fysisk, kemisk og biologisk tilstand eller i god fysisk, kemisk og biologisk kvalitet , som er i stand til selv at gendanne eller genoprette sin ligevægt, og hvor biodiversiteten bevares |
|
j) |
»energieffektivitet«: en mere effektiv energianvendelse på alle trin i energikæden lige fra produktion til endeligt forbrug |
|
k) |
»god miljøtilstand«: miljøtilstand som defineret i artikel 3, stk. 5, i direktiv 2008/56/EF |
|
l) |
»havområder«: havområder som defineret i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF |
|
m) |
»overfladevand«, »indvand«, »overgangsvande« og »kystvand« har samme betydning som i nr. 1), 3), 6) og 7) i artikel 2 i direktiv 2000/60/EF (38) |
|
n) |
»bæredygtig skovforvaltning«: anvendelse af skove og skovområder på en måde og i et omfang, der bevarer deres biodiversitet, produktivitet, gendannelsesevne og vitalitet samt deres muligheder for nu og i fremtiden at opfylde relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt niveau uden at skade andre økosystemer overensstemmelse med gældende lovgivning . [Ændring 36 + 88 + 89] |
Kapitel II
Miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter
Artikel 3
Kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter
Med det formål at bestemme graden af en investerings miljømæssige bæredygtighed betragtes en økonomisk aktivitet som miljømæssigt bæredygtig, hvis denne aktivitet opfylder alle følgende kriterier:
|
a) |
den økonomiske aktivitet bidrager væsentligt til et eller flere af de miljømål, der er fastsat i artikel 5 i overensstemmelse med artikel 6-11 |
|
b) |
den økonomiske aktivitet skader ikke alvorligt et eller flere af de miljømål, der er fastsat i artikel 5 i overensstemmelse med artikel 12 |
|
c) |
den økonomiske aktivitet udøves i overensstemmelse med de minimumsgarantier, der er fastsat i artikel 13 |
|
d) |
den økonomiske aktivitet er i overensstemmelse med tekniske screeningskriterier, som såfremt Kommissionen har fastlagt disse på grundlag af harmoniserede målinger af bæredygtigheden på virksomheds- eller planniveau af den økonomiske aktivitet i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2. [Ændring 37] |
Artikel 3a
Kriterier for økonomiske aktiviteter med en væsentlig negativ miljøindvirkning
Senest den 31. december 2021 foretager Kommissionen en konsekvensanalyse af konsekvenserne af en revision af denne forordning med henblik på at udvide rammen for bæredygtige investeringer med en ramme, der anvendes til at fastlægge kriterier for, hvornår og hvordan en økonomisk aktivitet har en væsentlig negativ indvirkning på bæredygtigheden. [Ændring 38]
Artikel 4
Anvendelse og overholdelse af kriterierne for miljømæssigt bæredygtige til bestemmelse af graden af miljømæssig bæredygtighed ved økonomiske aktiviteter
1. Medlemsstaterne og Unionen anvender de kriterier til bestemmelse af miljømæssigt bæredygtige graden af miljømæssig bæredygtighed ved økonomiske aktiviteter, der er fastsat i artikel 3, for så vidt angår alle foranstaltninger, der pålægger markedsaktører krav bæredygtighedskrav vedrørende finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som »miljømæssigt bæredygtige«.
2. Deltagere på det finansielle marked, som udbyder finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige investeringer eller som investeringer med lignende karakteristika, oplyser, hvordan og i hvilket omfang kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter som fastlagt i artikel 3 anvendes til at bestemme investeringens miljømæssige bæredygtighed. virksomhedsobligationer, skal fremlægge de relevante oplysninger , som sætter dem i stand til at fastslå, hvorvidt de produkter, de udbyder, kan gælde som miljømæssigt bæredygtige i henhold til kriterierne i artikel 3 . Hvis deltagere på det finansielle marked mener, at en økonomisk aktivitet, som ikke opfylder for hvilken de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordning, eller for hvilken disse tekniske screeningskriterier endnu ikke er fastlagt, bør anses for at være endnu ikke er fastlagt, bør anses for at være miljømæssigt bæredygtig, kan de underrette Kommissionen herom underretter de Kommissionen herom. Kommissionen underretter efter omstændighederne den i artikel 15 omhandlede platform for bæredygtig finansiering om sådanne anmodninger fra deltagere på det finansielle marked. Deltagere på det finansielle marked må ikke udbyde finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige investeringer eller investeringer med lignende karakteristika, såfremt disse produkter ikke lever op til kravene om miljømæssig bæredygtighed.
2a. Medlemsstaterne overvåger i tæt samarbejde med den relevante ESA de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2. Deltagerne på det finansielle marked indberetter dem til den relevante nationale kompetente myndighed, som straks meddeler dem til den relevante ESA. Er den relevante kompetente nationale myndighed eller den relevante ESA uenig i de oplysninger, der er indberettet, jf. stk. 2 og 2a, gennemgår og korrigerer deltagerne på det finansielle marked de fremlagte oplysninger.
2b. Afgivelsen af oplysninger som omhandlet i artikel 4 skal være i overensstemmelse med principperne om reelle, klare og ikkevildledende oplysninger i direktiv (EU) 2014/65 og i direktiv (EU) 2016/97, og de i artikel 4, stk. 2c, omhandlede interventionsbeføjelser skal være i overensstemmelse med dem, der er indeholdt i forordning (EU) nr. 600/2014.
2c. Ingen af oplysningskravene i henhold til [Publikationskontoret: Indsæt venligst henvisning til Kommissionens forslag til forordning om oplysninger vedrørende bæredygtige investeringer og risici for bæredygtigheden og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341] finder anvendelse i nærværende forordning
2d. Små og ikke-komplekse virksomheder, jf. artikel 2, stk. 2, litra b), og artikel 2, stk. 2, litra c), er underlagt forenklede bestemmelser.
3. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 for at supplere stk. 2, 2 a og 2b og præcisere, hvilke oplysninger der er nødvendige for at opfylde dette stykke disse stykker, herunder en liste over investeringer med lignende karakteristika som miljømæssigt bæredygtige investeringer og de relevante kvalifikationstærskler med henblik på stk. 2 , under hensyntagen til adgangen til relevante oplysninger og de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordning. Disse oplysninger skal gøre det muligt for investorer at få klarhed over:
|
a) |
den procentuelle andel af værdipapirporteføljen, som vedrører i forskellige virksomheder, der udøver miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter |
|
b) |
omfanget af investeringen i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter som en procentdel af alle økonomiske aktiviteter. |
|
ba) |
de relevante definitioner af små og ikke-komplekse virksomheder som omhandlet i artikel 2b samt de forenklede bestemmelser, der gælder for disse enheder |
3a. Deltagere på det finansielle marked offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, litra a) og b).
4. Kommissionen vedtager den delegerede retsakt efter stk. 3 senest den 31. december 2019 for at sikre, at den træder i kraft den 1. juli 2020. Kommissionen kan ændre den pågældende delegerede retsakt, navnlig i lyset af ændringer i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2. [Ændring 39]
Artikel 4a
Markedsovervågning
1. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010 overvåger den relevante ESA markedet for finansielle produkter, jf. artikel 1 i denne forordning, som markedsføres, distribueres eller sælges i Unionen.
2. De kompetente myndigheder overvåger markedet for finansielle produkter, som markedsføres, distribueres eller sælges i eller fra deres medlemsstat.
3. I henhold til artikel 9, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 kan den relevante ESA, såfremt denne forordning overtrædes af de i artikel 1 omhandlede enheder, midlertidigt forbyde eller begrænse markedsføring, distribution eller salg i Unionen af de i artikel 1 omhandlede finansielle produkter.
Et forbud eller en begrænsning i henhold til artikel 3 kan gælde under omstændigheder eller være underlagt undtagelser, som fastsættes af den relevante ESA.
4. Træffes der foranstaltninger i henhold til denne artikel, sikrer den relevante ESA, at foranstaltningen:
|
a) |
ikke har en skadelig indvirkning på de finansielle markeders effektivitet eller på investorerne, der ikke står i forhold til fordelene ved foranstaltningen, og |
|
b) |
ikke skaber risiko for regelarbitrage. |
Har én eller flere kompetente myndigheder truffet en foranstaltning i henhold til denne artikel, kan den relevante ESA træffe enhver af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1.
5. Inden den beslutter at træffe en foranstaltning i henhold til denne artikel, underretter den relevante ESA de kompetente myndigheder om den påtænkte foranstaltning.
6. Den relevante ESA tager et forbud eller en restriktion, der er indført i henhold til stk. 1, op til fornyet overvejelse med passende mellemrum og mindst hver tredje måned. Forlænges et forbud eller en begrænsning ikke efter denne tremånedersperiode, ophører virkningen heraf.
7. En foranstaltning, der indføres af den relevante ESA i henhold til denne artikel, har forrang i forhold til andre tidligere foranstaltninger, som en kompetent myndighed har indført. [Ændring 40]
Artikel 5
Miljømål Bæredygtighedsmål
1. I denne forordning forstås ved miljømål:
|
1) |
modvirkning af klimaændringer |
|
2) |
tilpasning til klimaændringer |
|
3) |
bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer |
|
4) |
overgang til en cirkulær økonomi, herunder forebyggelse af affald og genanvendelse øget anvendelse af affald sekundære råstoffer |
|
5) |
forebyggelse og bekæmpelse af forurening |
|
6) |
beskyttelse af biodiversitet og sunde økosystemer og genopretning af skadede økosystemer . |
1a. Målene i stk. 1 måles ved hjælp af harmoniserede indikatorer, livscyklusanalyse og videnskabelige kriterier og opfyldes, idet det sikres, at de står mål med de kommende miljømæssige udfordringer. [Ændring 41]
Artikel 6
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til stabiliseringen af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som forhindrer farlig antropogen indvirkning på klimasystemet ved at forhindre eller nedbringe drivhusgasemissioner eller øge drivhusgasoptag på en af følgende måder, herunder gennem proces- eller produktinnovation:
|
a) |
produktion, oplagring , distribution eller anvendelse af vedvarende energi eller klimaneutral energi (bl.a. CO2neutral i overensstemmelse med direktivet om vedvarende energi), herunder gennem anvendelse af innovative teknologier med et stort potentiale for fremtidige besparelser eller gennem en nødvendig forstærkning af nettet |
|
b) |
forbedring af energieffektiviteten i alle sektorer bortset fra energiproduktion, der benytter solide fossile brændstoffer og i alle faser af energikæden for at reducere det primære og endelige energiforbrug |
|
c) |
forøgelse af miljøvenlig eller klimaneutral mobilitet |
|
d) |
overgang til eller øget brug af miljømæssigt bæredygtige vedvarende materialer baseret på en fuldstændig livscyklusvurdering og erstatning af særligt fossilbaserede materialer, som resulterer i mindskede drivhusgasemissioner på kort sigt |
|
e) |
øget anvendelse af teknologier til miljømæssigt sikker opsamling og anvendelse af CO2 (CCU) og opsamling og lagring af CO2 (CCS), som resulterer i en nettoreduktion af emissioner |
|
f) |
udfasning af antropogene drivhusgasemissioner, herunder fra fossile brændstoffer |
|
fa) |
øget fjernelse af CO2 fra atmosfæren og lagring heraf i naturlige økosystemer, f.eks. gennem skovrejsning, genopretning af skove og regenerativ landbrugsdrift |
|
g) |
etablering af den nødvendige energiinfrastruktur for dekarbonisering af energisystemer |
|
h) |
produktion af rene og effektive brændstoffer fra vedvarende energikilder eller CO2 neutrale -neutrale kilder. |
2. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 for at:
|
a) |
supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer i henhold til denne forordning ; disse tekniske screeningskriterier skal indeholde tærskler for tiltag til modvirkning af klimaændringer, som er i overensstemmelse med målsætningen om at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 oC, og bestræbelser for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 oC over det førindustrielle niveau således som fastsat i Parisaftalen |
|
b) |
supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier baseret på indikatorer i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning. |
3. Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.
4. Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 31. december 2019, for at sikre, at den træder i kraft den 1. juli 2020. [Ændring 42 + 66 + 99]
Artikel 7
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til tilpasning til klimaændringer, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til at reducere de negative virkninger af det nuværende og forventede fremtidige klima eller til at forhindre en forøgelse eller omdirigering af de negative virkninger af klimaændringer ved at:
|
a) |
forebygge eller mindske de lokalitets- og kontekstsbestemte negative virkninger af klimaændringer for den økonomiske aktivitet, hvilket skal vurderes og prioriteres på grundlag af tilgængelige klimaprognoser |
|
b) |
forebygge eller mindske de negative virkninger, som klimaændringer kan have for det naturlige og menneskeskabte miljø, hvor den økonomiske aktivitet finder sted, hvilket skal vurderes og prioriteres på grundlag af tilgængelige klimaprognoser og undersøgelser af den menneskelige indflydelse på klimaændringerne . |
2. Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:
|
a) |
supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til tilpasning til klimaændringer i henhold til denne forordning |
|
b) |
supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier baseret på indikatorer i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning. |
3. Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.
4. Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 31. december 2019, for at sikre, at den træder i kraft den 1. juli 2020. [Ændring 43]
Artikel 8
Væsentligt bidrag til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
1. En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer havområder , hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til en god tilstand for vande, herunder ferskvand, overgangsvande indre overfladevande , flodmundinger og kystvande, eller til en god miljøtilstand for havområder , hvor den pågældende aktivitet træffer passende foranstaltninger for at genoprette, beskytte eller opretholde den biologiske mangfoldighed, produktivitet, modstandsdygtighed, værdi og det marine økosystems overordnede sundhed samt indtjeningsmulighederne i lokalsamfund, der er afhængige af dem, ved at:
|
a) |
beskytte vandmiljøet , herunder badevandet (flod- og havvand) mod negative påvirkninger fra udledning af by- og industrispildevand , herunder plast, ved at sikre en tilstrækkelig opsamling og rensning af byspildevand og industrispildevand i henhold til artikel 3, 4, 5 og 11 i Rådets direktiv 91/271/EØF (39) eller i overensstemmelse med den bedste tilgængelige teknik i henhold til direktiv 2010/75/EU |
|
aa) |
beskytte vandmiljøet mod negative påvirkninger af emissioner og dumpning til havs i overensstemmelse med IMO-konventioner såsom MARPOL og konventioner, der ikke er omfattet af MARPOL, eksempelvis konventionen om ballastvand og de regionale havkonventioner |
|
b) |
beskytte menneskers sundhed mod skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at det er frit for mikroorganismer, parasitter og stoffer, der udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, og føre kontrol med at det opfylder de minimumskrav, der er fastsat i bilag I, del A og B, til Rådets direktiv 98/83/EF (40), og øge borgernes adgang til rent drikkevand |
|
c) |
indvinde vand i overensstemmelse med målet om god kvantitativ tilstand som defineret i tabel 2.1.2 i bilag V til direktiv 2000/60/EF |
|
d) |
forbedre vandeffektiviteten vandforvaltningen og -effektiviteten , lette genbrug af vand , systemer til regnvandsforvaltning eller enhver anden aktivitet, der beskytter eller forbedrer kvaliteten og mængden af EU's Unionens vandområder i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF |
|
e) |
sikre en bæredygtig anvendelse af marine økosystemtjenester eller bidrage til en god miljøtilstand i havområder som fastsat på grundlag af de kvalitative deskriptorer, der er opstillet i bilag I til direktiv 2008/56/EF, og som er yderligere præciseret i Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 (41). |
2. Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:
|
a) |
supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer til bestemmelse af, under hvilke betingelser en bestemt økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til en bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer i henhold til denne forordning |
|
b) |
supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier baseret på indikatorer i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning. |
3. Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt og under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.
4. Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 1. juli 2022, for at sikre, at den træder i kraft den 31. december 2022. [Ændring 44]
Artikel 9
Væsentligt bidrag til den cirkulære økonomi og , herunder forebyggelse af affald og genanvendelse øget anvendelse af affald sekundære råstoffer
1. En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til overgangen til en cirkulær økonomi og , herunder forebyggelse , genbrug og genanvendelse af affald, som omfatter et produkts eller en økonomisk aktivitets fulde livscyklus gennem forskellige stadier af produktion, forbrug og slutanvendelse, hvis denne aktivitet i overensstemmelse med den gældende EU-ret bidrager væsentligt til dette miljømål ved at:
|
a) |
forbedre den effektive anvendelse af råstoffer og ressourcer i produktionen, herunder ved at mindske forbruget af primære råstoffer og øge anvendelsen af biprodukter og affald sekundære råstoffer, hvorved operationer ved affaldsfasens ophør støttes |
|
b) |
øge produkternes holdbarhed, reparationsmuligheder, opgraderingsmuligheder eller genbrugsmuligheder designe, fremstille og øge anvendelsen af produkter, der er ressourceeffektive, holdbare (herunder med hensyn til levetid og fravær af planlagt forældelse) , og som kan repareres , genbruges og opgraderes |
|
c) |
øge forebygge affald i udformningsfasen og øge produkternes genbrugelighed og genanvendelighed, herunder de enkelte materialer i produkter, bl.a. ved at erstatte eller reducere anvendelsen af produkter og materialer, som ikke kan genanvendes |
|
d) |
reducere indholdet af farlige stoffer og erstatte meget problematiske stoffer i materialer og produkter i overensstemmelse med de harmoniserede lovgivningsmæssige krav, der er fastsat på EU-plan, og navnlig med EU-lovgivningens bestemmelser om sikring af sikker håndtering af stoffer, materialer og produkter og affald |
|
e) |
forlænge anvendelsen af produkter, herunder gennem øget genbrug, genfremstilling, opgradering, reparation og forbrugernes deling af produkter |
|
f) |
øge anvendelsen af sekundære råstoffer og deres kvalitet, herunder gennem højkvalitetsgenanvendelse af affald |
|
g) |
reducere affaldsproduktionen , herunder affaldsproduktion i processer i forbindelse med industriproduktion, udvinding af mineraler, fremstilling, byggeri og nedrivning |
|
h) |
øge forberedelsen med henblik på genbrug og genanvendelse af affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet |
|
ha) |
øge udviklingen af infrastruktur til affaldshåndtering, som er nødvendig til forebyggelse, genanvendelse og genbrug |
|
i) |
undgå forbrænding , bortskaffelse og bortskaffelse deponering af affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet |
|
j) |
undgå , reducere og foretage oprydning af affald og anden forurening , herunder forebyggelse og reduktion af havaffald, som er forårsaget af uhensigtsmæssig affaldshåndtering |
|
ja) |
begrænse produktionen af fødevareaffald inden for primærproduktion, forarbejdnings- og fremstillingssektoren, detailhandelen og anden fødevaredistribution, i restaurationsbranchen og restaurationstjenester samt i husholdninger |
|
k) |
anvende naturlige energikilder , råstoffer, vand og jord effektivt. |
|
ka) |
fremme bioøkonomien gennem bæredygtig anvendelse af vedvarende kilder til produktion af materialer og råvarer. |
2. Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:
|
a) |
supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier , der er baseret på Kommissionens indikatorer for cirkulær økonomi, til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til den cirkulære økonomi og affaldsforebyggelse og -genanvendelse i henhold til denne forordning |
|
b) |
supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier , der er baseret på Kommissionens indikatorer for cirkulær økonomi, for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning. |
3. Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier , der er baseret på Kommissionens indikatorer for cirkulær økonomi, i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.
4. Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 1. juli 2021, for at sikre, at den træder i kraft den 31. december 2021. [Ændring 45]
Artikel 10
Væsentligt bidrag til forebyggelse og bekæmpelse af forurening
1. En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til forebyggelse og bekæmpelse af forurening, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til et højt niveau miljøbeskyttelse mod forurening ved at:
|
a) |
reducere udledningen af forurenende stoffer, bortset fra drivhusgasser, til luft, vand og jord |
|
b) |
forbedre luft-, vand- eller jordbundskvaliteten i de områder, hvor den økonomiske aktivitet finder sted, og samtidig reducere skadelige følger og risici for menneskers sundhed og miljøet |
|
c) |
reducere skadelige følger for menneskers sundhed og miljøet af produktion og brug af kemiske stoffer. |
2. Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:
|
a) |
supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til forebyggelse og bekæmpelse af forurening i henhold til denne forordning |
|
b) |
supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning. |
3. Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.
4. Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 1. juli 2021, for at sikre, at den træder i kraft den 31. december 2021. [Ændring 46]
Artikel 11
Væsentligt bidrag til beskyttelse af biodiversitet og sunde økosystemer eller til genopretning af forringede økosystemer
1. Med henblik på denne forordning anses en økonomisk aktivitet for at bidrage væsentligt til biodiversitet og sunde økosystemer eller til genopretning af forringede økosystemer, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til at beskytte, bevare og forbedre eller genoprette biodiversiteten og økosystemtjenester i overensstemmelse med de relevante lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige EU-instrumenter på en af følgende måder:
|
a) |
naturbevaring ( naturbevaringsforanstaltninger til opretholdelse eller genopretning af naturlige levesteder, og en gunstig bevaringsstatus for vilde dyre- og plantearter med henblik på at opnå passende bestande af naturligt forekommende arter), og foranstaltninger til beskyttelse, genopretning og forbedring af økosystemers tilstand og deres evne til at levere tjenester |
|
b) |
bæredygtig arealforvaltning, herunder tilstrækkelig beskyttelse af jordbundens biodiversitet, jordforringelsesneutralitet og rensning af forurenede grunde |
|
c) |
bæredygtige landbrugsmetoder, herunder metoder, der bidrager til at standse eller forebygge skovrydning og tab af habitater |
|
d) |
bæredygtig skovforvaltning , der tager hensyn til Unionens forordning om træ, EU's LULUCF-forordning, EU-direktivet om vedvarende energi og den gældende nationale lovgivning, som er i overensstemmelse hermed samt konklusionerne fra ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa (MCPFE) . |
2. Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:
|
a) |
supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til beskyttelsen af biodiversitet og sunde økosystemer eller genoprettelse af forringede økosystemer i henhold til denne forordning |
|
b) |
supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier baseret på indikatorer i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning. |
3. Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.
4. Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 1. juli 2022, for at sikre, at den træder i kraft den 31. december 2022. [Ændring 47]
Artikel 12
Alvorlig skade på miljømål
1. Med henblik på artikel 3, litra b), anses en økonomisk aktivitet under hensyntagen til dens fulde livscyklus for at forvolde alvorlig skade på:
|
a) |
modvirkningen af klimaændringer, når denne aktivitet fører til betydelige drivhusgasemissioner |
|
b) |
tilpasningen til klimaændringer, når denne aktivitet øger de negative virkninger af det nuværende og forventede fremtidige klima for og ud over det naturlige og menneskeskabte miljø, hvor den økonomiske aktivitet finder sted |
|
c) |
den bæredygtige udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, når denne aktivitet i væsentlig grad skader en god tilstand for Unionens vande, herunder ferskvand, overgangsvande og kystvande, eller en god miljøtilstand for EU-havområder i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF og 2008/56/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger |
|
d) |
den cirkulære økonomi og forebyggelse og genanvendelse af affald, når denne aktivitet fører til betydelig ineffektivitet i anvendelsen af materialer i en og ressourcer såsom ikke-vedvarende energi, råstoffer, vand og jord direkte eller flere indirekte i forskellige faser af produkters livscyklus, herunder ineffektivitet forbundet med karakteristika, der er beregnet til at begrænse produkters holdbarhed, herunder med hensyn til reparationsmuligheder, opgraderingsmuligheder, genbrugsmuligheder eller genanvendelsesmuligheder, eller når denne aktivitet fører til en betydelig stigning i produktionen, forbrændingen eller bortskaffelsen af affald |
|
e) |
forebyggelsen og bekæmpelsen af forurening, når denne aktivitet fører til en betydelig stigning i udledningen af forurenende stoffer til luft, vand og jord, sammenlignet med situationen før denne aktivitet blev påbegyndt |
|
f) |
sunde økosystemer, når denne aktivitet i væsentlig grad skader en god tilstand og modstandsdygtigheden i økosystemer , herunder biodiversitet og arealanvendelse . |
1a. Ved vurderingen af en økonomisk aktivitet i forhold til kriterierne i litra a)-f), tages der hensyn til de miljømæssige virkninger af selve aktiviteten og af de produkter og tjenester, der leveres af denne aktivitet, i hele deres livscyklus og om nødvendigt gennem hele værdikæden. [Ændring 48 + 101]
Artikel 13
Minimumsgarantier
De i artikel 3, litra c), omhandlede minimumsgarantier skal bestå af procedurer, som gennemføres af den virksomhed, der udøver en økonomisk aktivitet, for at sikre overholdelsen af OECD's retningslinjer for multinationale selskaber og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, heriblandt de principper og rettigheder, som er fastlagt i de otte grundlæggende konventioner, der er identificeret i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen dvs. retten til ikke at blive udsat for tvangsarbejde, foreningsfriheden, arbejdstagernes ret til at organisere sig, retten til at føre kollektive forhandlinger, lige løn til mænd og kvinder for arbejde af samme værdi, lige muligheder og ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv samt retten til ikke at blive udsat for børnearbejde, overholdes. og de internationale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter .
Senest den 31. december 2021 foretager Kommissionen en konsekvensanalyse af konsekvenserne og hensigtsmæssigheden af en revision af denne forordning, så den omfatter efterlevelse af andre minimumsgarantier, som den virksomhed, der udfører en økonomisk aktivitet, skal overholde, for at det kan fastslås, at denne økonomiske aktivitet er miljømæssigt bæredygtig.
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne artikel med en delegeret retsakt, der præciserer kriterierne for at afgøre, om kravene i denne artikel er opfyldt. Kommissionen tager ved udarbejdelsen af denne delegerede retsakt hensyn til de i stk. 1 og 2 omhandlede principper. Kommissionen vedtager denne delegerede retsakt senest den 31. december 2020. [Ændring 49 + 70 + 72 + 93]
Artikel 14
Krav til tekniske screeningskriterier
1. De tekniske screeningskriterier vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2. skal:
|
-a) |
være baseret på harmoniserede indikatorer, der måler miljømæssige virkninger ved hjælp af en harmoniseret livscyklusvurdering |
|
a) |
identificere de mest relevante potentielle bidrag til det specifikke miljømål, ikke kun ud fra de kortsigtede, men også de langsigtede virkninger af en bestemt økonomisk aktivitet |
|
b) |
præcisere de minimumskrav, der skal være opfyldt for at undgå, at de relevante miljømål skades alvorligt |
|
c) |
være kvalitative eller kvantitative eller begge dele og indeholde tærskler, når det er muligt |
|
d) |
være baseret på EU-mærknings- og certificeringsordninger, EU-metoder til vurdering af miljøaftryk og statistiske EU-klassificeringssystemer, hvor det er relevant, og tage hensyn til al relevant eksisterende EU-lovgivning ; anerkende medlemsstaternes kompetence |
|
e) |
være baseret på definitiv videnskabelig dokumentation og i påkommende tilfælde tage hensyn til efterleve forsigtighedsprincippet, der er forankret i artikel 191 i TEUF |
|
f) |
tage hensyn til de miljømæssige virkninger af den økonomiske aktivitet og af de produkter og tjenester, der er knyttet til den pågældende økonomiske aktivitet, navnlig gennem deres fulde livscyklus og om fornødent i hele værdikæden, ved at tage hensyn til deres produktion fra forarbejdningen af råstofferne til slutproduktet , anvendelse, bortskaffelse og genanvendelse |
|
fa) |
tage hensyn til omkostningerne ved ikke at gribe ind på grundlag af Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030 |
|
g) |
tage hensyn til karakteren og omfanget af den økonomiske aktivitet og til, om en aktivitet er på vej til at blive en bæredygtig konfiguration og/eller operation gennem forsknings- og innovationsprojekter, specifikke tidsplaner og veje frem mod denne omstilling |
|
h) |
tage hensyn til den mulige indvirkning på likviditeten på markedet, risikoen for strandede aktiver, hvis aktiverne mister værdi som følge af overgangen til en mere bæredygtig økonomi, samt risikoen for indførelse af uoverensstemmende incitamenter |
|
ha) |
være nemme at anvende og ikke påføre unødvendige byrder med hensyn til overholdelse |
|
i) |
omfatte alle relevante økonomiske aktiviteter i en bestemt sektor økonomisk makrosektor og sikre, at disse aktiviteter behandles ens for så vidt angår deres bæredygtighedsrisici , hvis de bidrager på lige fod til et eller flere miljømål , og ikke skader andre af miljømålene i artikel 3 og 12 i væsentlig grad , for at undgå at fordreje konkurrencen på markedet |
|
j) |
lette kontrollen af overholdelsen af disse kriterier, når dette er muligt. |
2. De i stk. 1 omhandlede tekniske screeningskriterier skal ligeledes omfatte kriterier baseret på indikatorer for aktiviteter relateret til omstillingen til ren energi hen imod nettonulemission af drivhusgasser , navnlig energieffektivitet og vedvarende energi, i det omfang disse aktiviteter bidrager væsentligt til miljømålene.
2a. De tekniske screeningskriterier, der er omhandlet i stk. 1, skal sikre, at elproduktionsaktiviteter, der bruger faste fossile brændstoffer, ikke betragtes som miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.
2b. Disse tekniske screeningskriterier skal sikre, at økonomiske aktiviteter, der bidrager til kulstofintensive fastlåsningsvirkninger, ikke betragtes som miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.
2c. De tekniske screeningskriterier skal sikre, at elproduktionsaktiviteter, hvorved der frembringes ikkevedvarende affald, ikke betragtes som miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.
3. De i stk. 1 omhandlede tekniske screeningskriterier skal ligeledes omfatte kriterier for aktiviteter relateret til omstillingen til miljøvenlig eller klimaneutral mobilitet, herunder gennem trafikoverflytning, effektivitetsforanstaltninger og alternative brændstoffer, i det omfang disse aktiviteter bidrager væsentligt til miljømålene.
3a. Hvis størstedelen af de virksomheder, der udfører en bestemt økonomisk aktivitet, åbenlyst er i færd med en proces med henblik på at gøre denne aktivitet bæredygtig, kan der i screeningskriterierne tages hensyn hertil. At der pågår en sådan proces kan dokumenteres gennem en vedvarende forsknings- og udviklingsindsats, store investeringsprojekter i nye og mere bæredygtige teknologier eller konkrete omstillingsplaner, der som minimum befinder sig i de tidlige stadier af gennemførelsen.
4. Kommissionen revurderer regelmæssigt de i stk. 1 omhandlede screeningskriterier og ændrer i givet fald de delegerede retsakter, der er vedtaget i medfør af denne forordning, i overensstemmelse med den videnskabelige og teknologiske udvikling. [Ændring 50 + 73 + 74 + 75 + 104]
Artikel 15
Platform for bæredygtig finansiering
1. Kommissionen opretter en platform for bæredygtig finansiering sammensat , hvis sammensætning skal sikre ligevægt, en bred vifte af synspunkter og ligestilling mellem kønnene. Den sammensættes på en afbalanceret måde af repræsentanter for følgende grupper :
|
a) |
repræsentanter for følgende organer :
|
|
b) |
eksperter, der repræsenterer relevante private interessenter, herunder de finansielle og ikke-finansielle markedsaktører og erhvervssektorer, og som repræsenterer relevante industrier |
|
ba) |
eksperter, der repræsenterer civilsamfundet, herunder med ekspertise inden for miljømæssige, sociale, arbejdsmarkedsmæssige og forvaltningsmæssige spørgsmål |
|
c) |
eksperter, der udnævnes personligt, med dokumenteret viden og erfaring på de områder, der er omfattet af denne forordning. repræsenterer den akademiske verden, herunder universiteter, forskningsinstitutter og tænketanke , herunder med global ekspertise |
1a. eksperter, der er omhandlet i litra b) og c), udpeges i overensstemmelse med artikel 237 i finansforordningen og skal besidde dokumenteret viden og erfaring om de områder, der er omfattet af denne forordning, navnlig bæredygtighed i den finansielle sektor
1b. Europa-Parlamentet og Rådet orienteres behørigt og rettidigt om proceduren for udvælgelse af eksperter til platformen.
2. Platformen for bæredygtig finansiering:
|
-a) |
rådgiver Kommissionen om fastsættelsen af harmoniserede indikatorer, jf. artikel 14, stk. 1, litra -a), og det eventuelle behov for at ajourføre disse kriterier; i den forbindelse trækker den på det arbejde, der udføres af relevante EU-enheder og -initiativer, navnlig rammen for overvågning af den cirkulære økonomi |
|
a) |
rådgiver Kommissionen om de tekniske screeningskriterier, der er omhandlet i artikel 14, og om behovet for at ajourføre disse kriterier |
|
b) |
analyserer indvirkningen af de tekniske screeningskriterier i form på grundlag af data og videnskabelig forskning med hensyn til potentielle omkostninger og fordele ved deres anvendelse , såfremt der foreligger sådanne data og sådan forskning |
|
c) |
bistår Kommissionen med at analysere anmodninger fra interessenter om at udvikle eller revidere tekniske screeningskriterier for en bestemt økonomisk aktivitet på grundlag af data og videnskabelig forskning, såfremt der foreligger sådanne data og sådan forskning; konklusionerne af disse analyser offentliggøres rettidigt på Kommissionens websted |
|
d) |
rådgiver efter anmodning fra Kommissionen eller Europa-Parlamentet Kommissionen eller Europa-Parlamentet om de tekniske screeningskriteriers egnethed til mulige yderligere anvendelser |
|
da) |
rådgiver i samarbejde med EFRAG Kommissionen om udviklingen af standarder for bæredygtighedsregnskaber og integrerede rapporteringsstandarder for selskaber og deltagere på det finansielle marked, herunder gennem en revision af direktiv 2013/34/EU |
|
e) |
overvåger og aflægger med jævne mellemrum rapport til Kommissionen om tendenser på EU- og medlemsstatsplan med hensyn til kapitalstrømme fra økonomiske aktiviteter med en negativ indvirkning på miljømæssig bæredygtighed i retning af bæredygtige investeringer på grundlag af data og videnskabelig forskning, såfremt der foreligger sådanne data og sådan forskning |
|
f) |
rådgiver Kommissionen om behovet for at ændre denne forordning , navnlig med hensyn til dataenes relevans og kvalitet og måder, hvorpå den administrative byrde kan mindskes . |
|
fa) |
bidrager til evaluering og udvikling af bestemmelser og politikker med hensyn til bæredygtig finansiering, herunder sammenhæng mellem politikker |
|
fb) |
bistår Kommissionen med at fastlægge mulige sociale mål. |
2a. Under udførelsen af disse opgaver tager platformen behørigt hensyn til relevante data og relevant videnskabelig forskning. Den kan gennemføre offentlige høringer for at indhente synspunkter fra interessenter om specifikke emner inden for sit mandat.
3. Platformen for bæredygtig finansiering ledes af Kommissionen og sammensættes i henhold til Kommissionens horisontale regler for ekspertgrupper. Kommissionen offentliggør platformens analyser, drøftelser, rapporter og protokoller på sit websted. [Ændring 51]
Artikel 16
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [datoen for denne forordnings ikrafttræden].
3. Den i stk. 2 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 af 13. april 2016 om bedre lovgivning . Som led i udarbejdelsen af de delegerede retsakter gennemfører Kommissionen passende høringer og vurderinger af de foreslåede politiske løsningsmodeller.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2, artikel 12, stk. 2, og artikel 13, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 52]
Kapitel III
Afsluttende bestemmelser
Artikel 17
Revisionsklausul
1. Senest den 31. december 2021 og derefter hvert tredje år offentliggør Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning og dens virkninger . I rapporten vurderes følgende:
|
a) |
fremskridt i gennemførelsen af forordningen med hensyn til fastlæggelse af tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter |
|
b) |
behovet for at revidere de fastsatte kriterier og listen af indikatorer i denne forordning for at kunne betragte en økonomisk aktivitet som miljømæssigt bæredygtig med henblik på at lette innovation og bæredygtig omstilling |
|
c) |
hensigtsmæssigheden af at udvide anvendelsesområdet for denne forordning til at omfatte andre bæredygtige mål, navnlig sociale mål |
|
d) |
anvendelsen af definitionen af miljømæssigt bæredygtige investeringer og investeringer med negativ indvirkning på miljøet i EU-retten og på medlemsstatsniveau, herunder hensigtsmæssigheden af at revidere eller oprette en yderligere kontrolmekanisme med henblik på at kontrollere overholdelsen af de på indikatorer baserede kriterier, der er fastlagt i denne forordning. |
|
da) |
klassificeringssystemets effektivitet med hensyn til at kanalisere private investeringer i retning af bæredygtige aktiviteter. |
1a. senest den 31. december 2021 og derefter hvert tredje år gennemgår Kommissionen anvendelsesområdet for denne forordning, hvis den skaber en uforholdsmæssig stor administrativ byrde, eller hvis der ikke er tilstrækkelig adgang til de nødvendige oplysninger for deltagere på det finansielle marked.
2. Rapporten Rapporterne fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen fremsætter ledsagende lovgivningsmæssige forslag, hvor hvis det er relevant. [Ændring 53 + 105]
Artikel 18
Ikrafttræden og anvendelse
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2. Artikel 3-13 i nærværende forordning anvendes:
|
a) |
for så vidt angår de miljømål, der er nævnt i artikel 5, stk. 1 og 2, fra den 1. juli 2020 |
|
b) |
for så vidt angår de miljømål, der er nævnt i artikel 5, stk. 4 og 5, fra den 31. december 2021 |
|
c) |
for så vidt angår de miljømål, der er nævnt i artikel 5, stk. 3 og 6, fra den 31. december 2022 |
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i …, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 103.
(2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 24.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 28.3.2019.
(4) »Transforming our World: The 2030 Agenda for Sustainable Development« (FN 2015), findes på: https://sustainabledevelopment.un.org/post2015/transformingourworld.
(5) COM(2016)0739.
(6) CO EUR 17, CONCL. 5.
(7) Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 af 5. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4).
(8) Endelig rapport fra EU-ekspertgruppen på højt plan om bæredygtig finansiering »Financing a Sustainable European Economy«, findes på: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/180131-sustainable-finance-final-report_en.pdf.
(9) COM(2018)0097.
(10) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden« (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2396 af 13. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) 2015/1017 for så vidt angår forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og indførelse af tekniske forbedringer i fonden og i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 34).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
(13) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35).
(15) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU' s biodiversitetsstrategi frem til 2020 (COM(2011)0244).
(16) Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 af 16. april 2014 om de overholdelsesforanstaltninger fra Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, som brugere i Unionen skal respektere (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 59).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23).
(19) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet — Retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) — Forslag til EU-handlingsplan (COM(2003)0251).
(20) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter (COM(2016)0087).
(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1).
(22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 761/2001 og Kommissionens beslutning 2001/681/EF og 2006/193/EF (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1).
(23) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Offentlige indkøb for et bedre miljø {SEC(2008)2124} {SEC(2008)2125} {SEC(2008)2126} (COM(2008)0400).
(24) 2013/179/EU: Kommissionens henstilling af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1).
(25) Bilag 4 og 5 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 538/2014 af 16. april 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 113).
(26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).
(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).
(28) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1).
(29) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
(30) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
(31) https://www.unpri.org/pri/what-are-the-principles-for-responsible-investment.
(32) COM(2018)0097.
(33) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64).
(34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).
(35) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).
(36) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
(37) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
(38) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
(39) Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40).
(40) Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).
(41) Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU (EUT L 125 af 18.5.2017, s. 43).
|
26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 108/1032 |
P8_TA(2019)0326
Overslag over indtægter og udgifter for regnskabsåret 2020 — Sektion I — Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentets beslutning af 28. marts 2019 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2020 (2019/2003(BUD))
(2021/C 108/57)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (1), |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (2), |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (3) (IIA af 2. december 2013), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (4), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2017 om bekæmpelse af seksuel chikane og seksuelle overgreb i EU (5), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 19. april 2018 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2019 (6), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 11. september 2018 om foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen, i det offentlige rum og i det politiske liv i EU (7), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2018 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (8), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 12. december 2018 om Rådets holdning til det andet forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (9), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 15. januar 2019 om integrering af ligestillingsaspektet i Europa-Parlamentet (10), |
|
— |
der henviser til generalsekretærens beretning til Præsidiet med henblik på opstilling af det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag for regnskabsåret 2020, |
|
— |
der henviser til det foreløbige forslag til budgetoverslag, opstillet af Præsidiet den 25. marts 2019, jf. forretningsordenens artikel 25, stk. 7, og artikel 96, stk. 1, |
|
— |
der henviser til forslaget til budgetoverslag, opstillet af Budgetudvalget, jf. forretningsordenens artikel 96, stk. 2, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 96, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0182/2019), |
|
A. |
der henviser til, at denne procedure er den femte fulde budgetprocedure, som gennemføres i den nye valgperiode, og det syvende år af den flerårige finansielle ramme 2014-2020; |
|
B. |
der henviser til, at 2020-budgettet, således som det foreslås i generalsekretærens beretning, er udarbejdet på baggrund af en årlig forhøjelse (inflation og en reel forhøjelse) af loftet for udgiftsområde V, hvilket giver mere plads til vækst og investeringer samt en fortsættelse af gennemførelsen af politikkerne til at opnå besparelser og forbedringer af effektiviteten; |
|
C. |
der henviser til, at der blandt de prioriterede mål, som generalsekretæren har foreslået for 2020-budgettet, er: tilvejebringelse af de nødvendige midler i det første hele år efter valget af et nyt Parlament og en ny Kommission og tilvejebringelse af midler til prioriterede projekter om samarbejde med borgere, flerårige byggeprojekter samt sikkerhed og IT-udvikling; |
|
D. |
der henviser til, at generalsekretæren har foreslået et budget på 2 068 530 000 EUR til det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag for regnskabsåret 2020, hvilket samlet udgør en stigning på 3,58 % i forhold til 2019-budgettet og en andel på 18,38 % af udgiftsområde V i FFR for 2014-2020; |
|
E. |
der henviser til, at næsten to tredjedele af budgettet er indeksbundne udgifter, der hovedsagelig vedrører vederlag, pensioner, udgifter til lægebehandling og godtgørelser til erhvervsaktive og pensionerede medlemmer (21 %) og personale (35 %) samt bygninger (13 %), og som i henhold til personalevedtægten og statutten for medlemmerne justeres i forhold til den sektorspecifikke indeksering eller inflationsraten; |
|
F. |
der henviser til, at Parlamentet allerede i sin beslutning af 29. april 2015 om overslag over Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2016 (11) understregede, at Parlamentets budget bør opstilles på et realistisk grundlag og være i overensstemmelse med principperne om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning; der henviser til, at faste beløb er et nyttigt og bredt anerkendt værktøj til at skabe yderligere fleksibilitet og gennemsigtighed; |
|
G. |
der henviser til, at Parlamentets budget bør sikre dets fulde lovgivningskompetence, og at det kan fungere ordentligt; |
|
H. |
der henviser til, at Parlamentets troværdighed som den ene af budgetmyndighedens to parter i en vis udstrækning afhænger af dets evne til at styre sine egne udgifter og af dets evne til at udvikle demokratiet på EU-plan; |
|
I. |
der henviser til, at 2020 bliver det første hele år efter valget, og at der derfor vil være en tilbagevenden til det normale tempo for de politiske kerneaktiviteter og støtteaktiviteter; |
|
J. |
der henviser til, at den frivillige pensionsfond blev oprettet i 1990 ved Præsidiets regulativ om den supplerende (frivillige) pensionsordning (12); |
|
K. |
der henviser til, at Revisionsretten den 16. juni 1999 afgav en udtalelse nr. 5/99 med titlen »Pensionsfonden og ordningen for medlemmer af Europa-Parlamentet«; |
Generel ramme
|
1. |
understreger, at den andel, som udgør Parlamentets budget i 2020, bør forblive under 20 % af loftet for udgiftsområde V; bemærker, at niveauet for budgetoverslaget for 2020 svarer til 18,22 %, hvilket er lavere end det, der blev opnået i 2019 (18,51 %), og den laveste andel af udgiftsområde V i mere end 15 år; |
|
2. |
understreger, at den største del af Parlamentets budget er fastsat af vedtægts- eller kontraktmæssige forpligtelser og er underlagt årlig indeksering; |
|
3. |
anmoder om, at generalsekretæren og Præsidiet af princip næste gang forelægger et overslag for Budgetudvalget, som er tættere på, eller endda på niveau med inflationsraten som forudset af Kommissionen; |
|
4. |
støtter den aftale, der blev indgået i budgetforliget mellem Præsidiet og Budgetudvalget den 19. marts 2019, om at fastsætte forhøjelsen af 2018-budgettet til 2,68 %, hvilket svarer til det samlede niveau for overslagene for 2020 på 2 050 430 000 EUR, om at nedbringe omfanget af udgifter i det foreløbige udkast til budgetoverslag, som Præsidiet havde godkendt den 11. marts 2019 med 18,1 mio. EUR, og om tilsvarende at reducere bevillingerne under følgende budgetposter:
1004 — Ordinære rejseudgifter, 1200 — Vederlag og godtgørelser, 1402 Øvrige ansatte — chauffører i Generalsekretariatet, 2007 — Opførelse af bygninger og indretning af lokaler, 2022 — Vedligeholdelse, reparation, drift og rengøring af bygninger, 2024 — Energiforbrug, 2101 — IT og telekommunikation — regelmæssige aktiviteter under infrastrukturer, 212 — Inventar, 214 — Teknisk materiel og tekniske anlæg, 300 — Udgifter til personalets tjenesterejser og rejser mellem de tre arbejdssteder, 302 — Udgifter til receptioner og repræsentation, 3040 — Diverse udgifter til interne møder, 3042 — Møder, kongresser, konferencer og delegationer, 422 — Udgifter til parlamentarisk assistance; beslutter at opføre 140 000 EUR i bevillinger på konto 1650 — Lægetjeneste, 160 000 EUR på konto 320 — Køb af ekspertise med bevillinger på 400 000 EUR på konto 3211 — Videnskabeligt mediecentrum; glæder sig over, at disse ændringer blev vedtaget af Præsidiet den 25. marts 2019; |
|
5. |
anbefaler, at Parlamentets tjenester indsætter ændringen af anmærkningerne til konto 1650 — Lægetjeneste, idet de yderligere bevillinger på + 140 000 EUR skal bruges til at dække udgifter til en mægler og psykolog til forebyggelse og bekæmpelse af psykisk og seksuel chikane og til konto 320 — Køb af ekspertise, idet de yderligere bevillinger på + 160 000 EUR skal bruges til at dække udgifter til ekspertise og eksperter i forebyggelse, undersøgelse og bekæmpelse af psykisk og seksuel chikane; |
|
6. |
bemærker, at situationen med hensyn til Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen er baseret på en velordnet udtræden med en aftale, godkendelsen af brexitudtrædelsesaftalen og Det Europæiske Råds godkendelse af den politiske erklæring af 25. november 2018, ifølge hvilken Det Forenede Kongerige vil bidrage til Unionens budget indtil 2020; bemærker, at de fleste af besparelserne som følge af denne udtræden allerede er blevet indarbejdet i 2019-budgettet, og at der for 2020 kun vil være et lille fald i visse udgifter som følge af, at der er 46 færre medlemmer; |
|
7. |
bemærker, at hvis Det Forenede Kongerige ikke udtræder af Unionen eller udtræder uden en aftale, kan de foreslåede bevillinger tilpasses under hele budgetproceduren af Præsidiet, Budgetudvalget eller plenarforsamlingen; |
|
8. |
understreger, at Parlamentets centrale funktioner er at være medlovgiver sammen med Rådet og at træffe afgørelse om Unionens budget, repræsentere borgerne og kontrollere arbejdet i andre EU-institutioner; |
|
9. |
fremhæver Parlamentets rolle for opbygningen af en europæisk politisk bevidsthed og fremme af Unionens værdier; |
|
10. |
understreger, at besparelser i forhold til generalsekretærens forslag er nødvendige for at bringe stigningen i dette forslag tættere på den forventede inflationsrate for 2020, og at alle bestræbelser på at opnå en mere effektiv og gennemsigtig anvendelse af offentlige midler på det kraftigste bør fremmes; |
Gennemsigtighed og nøjagtighed
|
11. |
noterer sig den øgede gennemsigtighed, der er blevet anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af generalsekretærens beretning, såsom tilvejebringelse af yderligere oplysninger om mellem- og langsigtet planlægning, investeringer, vedtægtsmæssige forpligtelser, administrationsudgifter og metodologi, som Parlamentet og Rådet har anmodet om; |
|
12. |
kræver, at Parlamentets budget for 2020 er realistisk og nøjagtigt med hensyn til at balancere behov og omkostninger med henblik på at undgå overbudgettering; |
|
13. |
understreger, at der må gøres alt for at sikre, at de samlede budget- og personalemæssige ressourcer, Parlamentet råder over, anvendes på den mest omkostningseffektive måde, således at institutionen og dens medlemmer på vellykket vis kan varetage deres vigtigste opgave med at lovgive; gentager, at dette forudsætter en omhyggelig planlægning og tilrettelæggelse af arbejdsmetoderne og — hvor det er muligt — samling af funktioner og strukturer for at undgå unødigt bureaukrati, overlapning af funktioner, opgaver og ressourcer; |
Dialogen med borgerne
|
14. |
glæder sig over indvielsen af Europa Experience-centre, dvs. udstillingsområder for at gengive det vellykkede koncept i Parlamentarium i Bruxelles i mindre målestok; bemærker, at der planlægges etablering af fem nye Europa Experience-centre på forbindelseskontorer senest i 2020; |
|
15. |
bemærker, at det budgetterede beløb til etablering af fem nye Europa Experience-centre på forbindelseskontorer dækker selve udstillingsinfrastrukturen, der forvaltes af GD COMM, men ikke udstillingsområderne; anmoder om yderligere oplysninger om omfanget af de samlede forventede udgifter inden Parlamentets behandling af budgettet i efteråret 2019; |
|
16. |
noterer sig oprettelsen af en række mobile installationer, som kan turnere rundt til medlemsstaterne for at bringe Unionen tættere på borgerne; |
|
17. |
anmoder Europa-Parlamentets generalsekretær om en detaljeret, faktuel og indgående rapport om merværdien af de 51 stillinger i GD COM; anmoder om, at der offentliggøres og forelægges en sådan rapport for Budgetudvalget inden udgangen af juli 2019; |
Bygnings- og transportpolitik
|
18. |
gentager sin opfordring til at sikre en gennemsigtig beslutningsproces for så vidt angår bygningspolitikken, som skal være baseret på tidlig information og tage behørigt hensyn til finansforordningens artikel 266; |
|
19. |
er uenig i den nuværende praksis med at bruge »opsamlingsoverførsler« ved årets udgang for at bidrage til igangværende byggeprojekter; understreger, at sådanne »opsamlingsoverførsler« anvendes systematisk i de samme kapitler, afsnit og ofte nøjagtigt på de samme budgetposter, og undrer sig over, om der foretages en programmeret overevaluering af disse midler for at sikre midler til finansieringen af Parlamentets bygningspolitik; mener, at bygningspolitikken skal finansieres på en gennemsigtig måde via de budgetposter, der er afsat hertil; |
|
20. |
anbefaler, at der i den årlige budgetplanlægning for alle bygninger øremærkes et beløb til vedligeholdelses- og renoveringsomkostninger svarende til 3 % af de samlede omkostninger til nybyggeri som en del af en regelmæssig og forudsigelig bygningspolitik; understreger behovet for en bygningsstrategi, der sikrer omkostningseffektivitet, og fremhæver de potentielle fordele, der ligger i, at bygningerne ligger tæt på hinanden, som f.eks. synergier gennem deling af backoffice-funktioner, kontorlokaler og lokaletildelinger; |
|
21. |
bemærker, at modtagelsen og ibrugtagningen af hele Konrad Adenauer-Bygningens østfløj forventes at finde sted i 2020, og bemærker, at arbejdet direkte derefter vil blive påbegyndt på den nye vestfløj; bemærker, at der skal afsættes udgifter til projektstyring i de afsluttende faser af byggeriet, såsom væsentlige flytninger, den første indretning og sikkerhedsovervågningen af byggepladsen; |
|
22. |
noterer sig, at lejen og vedligeholdelsen af alle eksisterende bygninger i Luxembourg stadig er budgetteret for hele året, som følge af at flytningen fra eksisterende bygninger kun kan ske gradvist; anmoder generalsekretæren om at give detaljer om den gradvise flytning og redegøre for, hvorfor det ikke er muligt at opnå besparelser allerede i 2020; |
|
23. |
anmoder om yderligere oplysninger om det forberedende tekniske arbejde, herunder flytning af funktioner, som f.eks. dem i PHS-Bygningen, til andre bygninger; opfordrer til, at Budgetudvalget forelægges detaljerede overslag og fordeling af omkostninger om dette inden Parlamentets behandling af budgettet i efteråret 2019; |
|
24. |
sætter spørgsmålstegn ved de meget høje omkostninger, der er forbundet med visse forslag, nemlig: opførelse af seminarlokaler for besøgende i Atriumbygningen (8,720 mio. EUR), det multifunktionelle område i esplanadeområdet (2,610 mio. EUR), etablering af en selvbetjeningskantine i SDM-Bygningen i Strasbourg (1,9 mio. EUR); opfordrer generalsekretæren til at give Budgetudvalget alle oplysninger i tilknytning til disse beslutninger inden Parlamentets budgetbehandling i efteråret 2019; |
|
25. |
mener, at der bør opnås yderligere besparelser med hensyn til udgifter til inventar til medlemmernes og deres assistenters kontorer på grund af den fuldstændige renovering af disse kontorer i begyndelsen af mandatet i 2019; |
|
26. |
er bekymret over Parlamentets intentioner om at udvide sin virksomhed og diplomatiske tilstedeværelse i Indonesien (Jakarta), Etiopien (Addis Ababa) og USA (New York); beklager, at Præsidiet til trods for, at der ikke foreligger en detaljeret cost-benefit-analyse og en mere indgående redegørelse for de argumenter, der ligger til grund for valget af netop disse lokaliteter, accepterede forslaget og udpegelsen af den nuværende leder af Parlamentets kontor i Washington D.C. som den nye leder af kontoret i Jakarta; opfordrer derfor generalsekretæren til at udpege de berørte budgetposter og skabe klarhed over denne uigennemsigtige situation og redegøre for beslutningsprocessen vedrørende disse forskellige lokaliteter og udpegelsen af lederen af det nye kontor i Jakarta; mener, at denne beslutning i mellemtiden skal udsættes; |
|
27. |
mener, at de størst mulige besparelser på Parlamentets budget kan opnås ved, at det får et fast hjemsted; minder om Revisionsrettens analyse fra 2014, hvori omkostningerne ved Parlamentets geografiske spredning blev anslået til at være på 114 mio. EUR pr. år; minder endvidere om, at 78 % af alle Parlamentets ansattes rejser kan tilskrives denne geografiske spredning, og at miljøpåvirkningen ligger på mellem 11 000 og 19 000 tons CO2-emissioner; opfordrer derfor til, at der udarbejdes en køreplan for fastsættelse af et fast hjemsted; |
Sikkerhed
|
28. |
bemærker, at budgettet for 2020 vil indeholde endelige rater af betydelige investeringer, som blev påbegyndt i 2016 med henblik på at forbedre sikkerheden i Parlamentet væsentligt; påpeger, at disse projekter dækkede forskellige områder, hovedsageligt i forbindelse med bygninger, udstyr og personale, men også forbedringer inden for cybersikkerhed og sikring af kommunikation; |
|
29. |
understreger, at iPACS-projektet vil give Parlamentet moderne og integreret sikkerhedsteknologi med henblik på at fjerne de resterende svagheder i bygningers sikkerhed, og at 2020 vil være det femte og sidste gennemførelsesår; opfordrer generalsekretæren til i detaljer at sammenfatte alle udgifter i forbindelse med bygningernes sikkerhed fra 2016; |
|
30. |
mener, at IT-værktøjer er vigtige instrumenter for medlemmer og ansatte i forbindelse med udførelsen af deres arbejde, men kan være sårbare over for cyberangreb; glæder sig derfor over forbedringen i de sidste to år af teamet for cybersikkerhedsaktiviteter og navnlig over, at det relevante budget kun vil stige for at dække inflationen, idet det er nået op på fuld hastighed og fortsætter gennemførelsen af dets handlingsplan for cybersikkerhed; |
|
31. |
glæder sig over bestræbelserne på at forbedre servicen for medlemmerne ved løbende at investere i udviklingen af IT-applikationer, videreførelse af e-Parlament-programmet, forskning i og udvikling af programmet for maskinindlæring med oversættelseshukommelser og det flerårige projekt om teknisk forvaltning af konferencelokaler; anmoder om yderligere oplysninger om det samlede beløb, der i de seneste år er brugt på disse programmer; noterer sig den langsigtede gradvise gennemførelse af disse projekter med henblik på at fordele omkostningerne over forskellige regnskabsår; |
Spørgsmål vedrørende medlemmer og akkrediterede parlamentariske assistenter
|
32. |
opfordrer Præsidiet til at arbejde på en teknisk løsning for at gøre det muligt for medlemmerne at udøve deres ret til at stemme, mens de er på barselsorlov, forældreorlov eller sygeorlov; |
|
33. |
mener, at de akkrediterede parlamentariske assistenters sociale rettigheder og pensionsrettigheder bør respekteres; gentager i denne forbindelse sin opfordring til at finde en brugbar løsning for de akkrediterede parlamentariske assistenter, som efter at have arbejdet i to valgperioder uden afbrydelse ved udgangen af den nuværende valgperiode ikke vil have ret til den europæiske pensionsordning, når de når pensionsalderen, eftersom de vil mangle noget tid i forhold til kravet om ti års tjeneste som fastsat i personalevedtægten på grund af det tidlige valg i 2014 og forsinkelserne i godkendelsen af de akkrediterede parlamentariske assistenters nye kontrakter på grund af den store arbejdsbyrde i perioden efter valget i 2009; opfordrer derfor generalsekretæren til at fremsætte nye praktiske og pålidelige forslag, der har til formål at løse dette problem definitivt; |
|
34. |
noterer sig revisionen af godtgørelsessatserne for de akkrediterede parlamentariske assistenter i forbindelse med deres tjenesterejser mellem Parlamentets tre arbejdssteder; minder imidlertid om, at det gentagne gange har vedtaget en opfordring til Præsidiet om at gribe ind for at sikre, at godtgørelsessatserne for tjenestemænd, øvrige ansatte og akkrediterede parlamentariske assistenter i forbindelse med tjenesterejser mellem Parlamentets tre arbejdssteder fuldt ud tilpasses fra den næste valgperiode; |
|
35. |
glæder sig over Præsidiets afgørelse af 10. december 2018 om medlemmernes praktikanter, som vil træde i kraft den 2. juli 2019; understreger, at et bindende minimumsvederlag til praktikanter bør sikre dem en anstændig indkomst, således som det også er tilfælde for praktikanter inden for EU-institutionernes administrationer; |
|
36. |
forventer, at Parlamentets oversættelsestjenester lever op til deres centrale funktion, som går ud på at støtte EU-lovgivningen og medlemmerne med at udføre deres pligter ved at levere oversatte dokumenter af høj kvalitet inden for rammerne af en bæredygtig strategi for fremtiden; |
|
37. |
gentager sin bekymring over de yderligere udgifter til tolkning af den mundtlige stemmeforklaring under plenarmøderne; opfordrer indtrængende generalsekretæren til at fremlægge en detaljeret opdeling af de omkostninger, der er forbundet med mundtlige stemmeforklaringer; minder om, at der findes alternativer, såsom en skriftlig stemmeforklaring og forskellige offentlige kommunikationsfaciliteter, for de medlemmer, der ønsker at redegøre for deres stemmeafgivelse eller rejse spørgsmål, der er relevante for deres vælgere; mener i denne forbindelse, at den mundtlige stemmeforklaring kan afskaffes for at opnå betydelige besparelser; |
|
38. |
minder om artikel 27, stk. 1 og stk. 2, i statutten for medlemmerne, som i fastsætter, at: »Europa-Parlamentets frivillige pensionsfond videreføres efter denne statuts ikrafttræden for de medlemmer eller tidligere medlemmer, der allerede har erhvervet rettigheder i denne fond«, og at »erhvervede rettigheder bevares i fuldt omfang«; opfordrer generalsekretæren og Præsidiet til fuldt ud at respektere statutten for medlemmerne og til straks at oprette en pensionsfond med en klar plan for, hvordan Parlamentet kan overtage og påtage sig sine forpligtelser og sit ansvar for sine medlemmers frivillige pensionsordning; gentager sin anmodning om, at Den Europæiske Revisionsret foretager en undersøgelse af medlemmernes frivillige pensionsfond, og at den undersøger, hvordan der kan sikres en bæredygtig finansiering af den frivillige pensionsfond i overensstemmelse med statutten for medlemmerrn, samtidig med at der sikres fuld gennemsigtighed; |
|
39. |
gentager sin opfordring til gennemsigtighed i godtgørelsen for generelle udgifter for medlemmer; beklager, at Præsidiet har undladt at indføre større gennemsigtighed og ansvarlighed i denne henseende; opfordrer til, at medlemmerne gøres fuldt ud ansvarlige for deres udgifter inden for rammerne af denne godtgørelse; |
Personalerelaterede spørgsmål
|
40. |
mener, at det i en periode, hvor de finansielle og personalemæssige ressourcer, der er til rådighed for EU-institutionerne, sandsynligvis vil blive mere og mere begrænsede, er vigtigt at identificere områder, herunder, men ikke begrænset til, IT-tjenester og sikkerhed, tolkning og oversættelse eller chaufførtjenesten, hvor synergier mellem backoffice-funktioner kan øges ved at anvende erfaringerne fra Parlamentet og de øvrige EU-institutioner, og under fuld hensyntagen til de forvaltningsmæssige vanskeligheder og forskellene i omfang i forbindelse med etableringen af fair samarbejdsaftaler; |
|
41. |
opfordrer endvidere til, at der indføres et krav om, at medlemmerne skal have deres konti i relation til godtgørelsen for generelle udgifter kontrolleret af en ekstern revisor, i det mindste når et medlems mandat udløber; opfordrer endvidere til at offentliggøre udgifterne ved at anføre et link til disse data på medlemmernes personlige sider på Europa-Parlamentets websted; |
|
42. |
glæder sig over de eksisterende samarbejdsaftaler mellem Parlamentet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med henblik på at udpege andre områder, hvor backoffice-funktioner kan deles; opfordrer generalsekretæren til at evaluere det eksisterende samarbejde mellem EU-institutionerne med henblik på at finde frem til yderligere potentielle synergier og besparelser; |
|
43. |
opretholder princippet om tilgængelighed for alle borgere; noterer sig, at plenarforsamlingen har godkendt anmodningen om international tegnsprogstolkning af alle debatter i plenarforsamlingen, og opfordrer generalsekretæren til at undersøge dens gennemførlighed; |
|
44. |
minder om henstillingerne i Parlamentets beslutninger af 26. oktober 2017, 11. september 2018 og 15. januar 2019 om bekæmpelse af sexchikane og misbrug i Unionen samt om foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af mobning og seksuel chikane; kræver støtte til at dække udgifterne til den eksterne ekspertise, der er nødvendig for at udvide den eksterne revision til at omfatte »det rådgivende udvalg for Parlamentets personale« om forebyggelse af chikane; anmoder om bevillinger til at dække den fulde gennemførelse af de reformtiltag for Europa-Parlamentet, der er nævnt i beslutningen om bekæmpelse af chikane, herunder hyppig obligatorisk uddannelse i bekæmpelse af chikane for alle ansatte, akkrediterede parlamentariske assistenter og medlemmer af Europa-Parlamentet; er endvidere af den opfattelse, at der er behov for bevillinger til dækning af udgifterne til mæglere og andre eksperter med kompetence til at forebygge og håndtere sager om chikane i Parlamentet sammen med netværket af fortrolige rådgivere og nuværende strukturer; |
|
45. |
anbefaler øget brug af videokonferencer og andre teknologier for at beskytte miljøet og spare ressourcer, navnlig ved at nedbringe de ansattes tjenesterejser mellem de tre arbejdssteder; |
Andre spørgsmål
|
46. |
mener, at proceduren for vedtagelse af Parlamentets budgetoverslag bør revideres under hensyntagen til det dokument, der er under udarbejdelse af arbejdsgruppen om Parlamentets interne budgetprocedure, ved at respektere de politiske gruppers ønske om at forenkle den nuværende procedure, gøre den mere effektiv ved at reducere arbejdsbyrden for medlemmerne og personalet samt øge dens gennemsigtighed og præcisere ansvarsfordelingen mellem de involverede aktører; minder om, at Budgetudvalget i forbindelse med den nuværende procedure udfører de samme opgaver to gange: i løbet af foråret (samråd med Præsidiet om vedtagelse af Parlamentets budgetoverslag) og i løbet af efteråret (fremsættelse af budgetændringsforslag), hvilket fører til et større antal møder, udarbejdelse af dokumenter og dertil knyttede udgifter (oversættelser, tolke osv.); |
|
47. |
opfordrer til, at der opretholdes en passende finansiering af det europæiske videnskabelige mediecentrum med henblik på et samarbejde med TV-stationer, sociale medier og andre partnere med henblik på at etablere uddannelsesforløb for unge journalister, navnlig i relation til nye videnskabelige og teknologiske udviklinger og faktabaserede, peerevaluerede nyheder; |
|
48. |
opfordrer generalsekretæren og Præsidiet til at skabe en kultur med resultatbaseret budgettering og miljømæssig bæredygtighed i hele Parlamentets administration og en effektiv ledelsestilgang for at øge effektiviteten og reducere papirarbejdet og bureaukratiet i institutionens interne arbejde; understreger, at LEAN-ledelsestilgangen har vist sig at føre til løbende forbedringer af arbejdsproceduren takket være forenklingen og det administrative personales erfaring; |
|
49. |
kræver fuld gennemsigtighed i anvendelsen og forvaltningen af de midler, der stilles til rådighed for de europæiske politiske partier og europæiske fonde; kræver en dybtgående evaluering og kontrol med anvendelsen af budgetmidlerne i europæiske politiske partier og europæiske fonde; henleder opmærksomheden på den interessekonflikt, der følger af private virksomheders sponsorering af arbejdet i europæiske politiske partier; opfordrer derfor til, at der indføres et forbud mod donationer og sponsorater af enhver art fra private virksomheder til europæiske politiske partier og europæiske fonde; |
o
o o
|
50. |
vedtager budgetoverslaget for regnskabsåret 2020; |
|
51. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning og budgetoverslaget til Rådet og Kommissionen. |
(1) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) EUT L 287 af 29.10.2013, s. 15.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0417.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0182.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0331.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0404.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0503.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0010.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0172.
(12) Tekster vedtaget af Præsidiet, PE 113.116/BUR./rev. XXVI/01-04-2009.
