MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

12.3.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 83/11

Offentliggørelse af meddelelse om godkendelse af en standardændring af varespecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2021/C 83/08)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE AF EN STANDARDÆNDRING TIL ÆNDRING AF ENHEDSDOKUMENTET

»COSTIÈRES DE NÎMES«

PDO-FR-A0161-AM01

Meddelelsesdato: 8. december 2020

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN VEDTAGNE ÆNDRING

1. Vinstoksorter

Vinstoksorternes ensartethed bedømmes, for hver farve vin, ud fra samtlige parceller knyttet til produktionen af BOB-vinen »Costières de Nîmes«.

Den faglige interesseorganisation (Organisme de Défense et de Gestion) for den beskyttede oprindelsesbetegnelse ønsker at introducere en ordning for mindre vinproducenter, som ikke kan leve op til reglerne for andelen af vinstoksorter på vinmarkerne. Med undtagelse af reglerne for andelen af hvide druesorter i rosévin, som er fastsat i varespecifikationen, gælder reglerne for andelen således ikke for producenter af druer, der ikke fremstiller vin af produktionen, og som dyrker et samlet areal (alle farver sammenlagt) i det afgrænsede parcelområde på under 1,5 hektar til den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Costières de Nîmes«.

2. Dyrkning af vinmarkerne

For at bevare de kendetegn ved jorden, der er et grundlæggende element i området, indføres andre dyrkningsmetoder kendetegnet ved miljøvenlige landbrugsforanstaltninger:

—	Kemisk og maskinel ukrudtsbekæmpelse af foragre er forbudt.

—	Fuld kemisk ukrudtsbekæmpelse af parcellen er forbudt.

—	Tilførsel af syntetisk, mineralsk kvælstof er begrænset til 30 enheder pr. hektar og pr. år.

—	Tildækning af beplantningen med plastik er forbudt.

3. Analysestandarder for rosévin

Farveintensiteten for rosévin er ændret, og farveintensitetsværdien må højst være 2. Den nedre grænse for farveintensiteten på 0,5 slettes, så det bliver tilladt at fremstille lysere rosévin, som svarer til den vin, forbrugerne forventer, og som samtidig lever op til profilen for BOB-vine.

4. Overgangsforanstaltninger

Overgangsforanstaltninger, som er udløbet, slettes. Det drejer sig om bestemmelser vedrørende en tidsplan for indførelse af reglerne for vinstoksorter og den gennemsnitlige maksimale tæthed på parcellen. Tidsplanen frem til høsten i 2018 er nu udløbet.

ENHEDSDOKUMENT

1. Produktbetegnelse

Costières de Nîmes

2. Type af geografisk betegnelse

BOB — Beskyttet oprindelsesbetegnelse

3. Kategorier af vinavlsprodukter

Vin

4. Beskrivelse af vinen(e)

Rødvine

Vine med betegnelsen »Costières de Nîmes« er ikkemousserende rødvine, rosévine og hvidvine.

For så vidt angår rødvin er æblesyreindholdet på højst 0,4 gram pr. liter ved aftapning.

—

Vinen har ved aftapning et gæringsdygtigt sukkerindhold (glukose + fruktose) med højst følgende værdier:

—	Rødvin (med et naturligt alkoholindhold udtrykt i volumen på højst 14 %): 3 g/l

—	Rødvin (med et naturligt alkoholindhold udtrykt i volumen på over 14 %): 4 g/l

—	Vinene har et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 11,5 %.

—	Rødvinene har efter æble-mælkesyregæring en ændret farveintensitet på mindst 6.

—	Det samlede syreindhold og indhold af flygtig syre for rødvin skal overholde fællesskabsbestemmelserne.

—	Rødvinene fremstilles primært på druesorterne Grenache noir N, Mourvèdre N og Syrah N.

Rødvine, som primært er fremstillet på druesorterne Grenache N og Syrah N, er først og fremmest vin baseret på producenternes knowhow. Når vinene er unge, er de kendetegnet ved aromaer af røde frugter, og de besidder et gennemsnitligt lagringspotentiale med aromaer, der udvikler sig til noter af krydderier og urter. De er elegante, men med struktur og balance, og tilhører den store familie af vine fra Rhône-dalen.

Generelle analytiske egenskaber
Samlet maksimalt alkoholindhold (i % vol.):
Minimumsalkoholindhold (i % vol.):
Minimumssyreindhold:
Maksimalt indhold af flygtig syre (i mEq/l):
Maksimalt indhold af svovldioxid (i mg/l):	140

Rosévine

—	Vinene har et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 11,5 %.

—	Vinen har ved aftapning et gæringsdygtigt sukkerindhold (glukose + fruktose) med højst følgende værdier: 4 g/l

—	Rosévinene har en ændret farveintensitet på højst 2.

—	Ud over standarderne for flygtig syre og svovldioxid følger de øvrige analysekriterier fællesskabsbestemmelserne.

—	Rosévinene fremstilles primært på druesorterne Grenache noir N, Mourvèdre N og Syrah N.

Rosévinene har generelt en intens farve og er meget friske, samtidig med at de er fyldige med en lang, aromatisk eftersmag. De byder på aromaer af små, røde frugter og tørrede frugter.

Generelle analytiske egenskaber
Samlet maksimalt alkoholindhold (i % vol.):
Minimumsalkoholindhold (i % vol.):
Minimumssyreindhold:
Maksimalt indhold af flygtig syre (i mEq/l):	14,28
Maksimalt indhold af svovldioxid (i mg/l):	180

Hvidvine

—	Vinene har et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 11,5 %.

—	Vinen har ved aftapning et gæringsdygtigt sukkerindhold (glukose + fruktose) med højst følgende værdier: 4 g/l

—	Ud over standarderne for flygtig syre og svovldioxid følger de øvrige analysekriterier fællesskabsbestemmelserne.

—

Hvidvinene er primært fremstillet på druesorterne Grenache blanc B, Marsanne B og Roussanne B. De er afbalancerede med en god friskhed, og de besidder aromaer af blomster, især hvide blomster, og frugt, især citrusfrugter og frugter med hvidt frugtkød.

Generelle analytiske egenskaber
Samlet maksimalt alkoholindhold (i % vol.):
Minimumsalkoholindhold (i % vol.):
Minimumssyreindhold:
Maksimalt indhold af flygtig syre (i mEq/l):	14,28
Maksimalt indhold af svovldioxid (i mg/l):	180

5. Vinfremstillingspraksis

a. Særlige ønologiske fremgangsmåder

Dyrkningspraksis

Beplantningstætheden er mindst 4 000 vinstokke pr. hektar. På disse vinmarker må afstanden mellem rækkerne ikke overstige 2,50 meter, og afstanden mellem vinstokkene i en planterække må ikke være under 0,80 meter.

Hver stok har et areal på højst 2,5 kvadratmeter. Dette areal opnås ved at gange afstanden mellem rækkerne med afstanden mellem stokkene.

—	Vinstokkene beskæres før den 1. maj.

—	Vinstokkene beskæres med kort sporebeskæring med højst seks grene pr. vinstok. Hver gren har højst to skud. Vinstokke, der er beskåret efter Royat-metoden, kan beskæres med højst ti grene pr. stok. Hver gren har kun ét skud.

—	Druesorterne Syrah N og Viognier B kan beskæres med enkel Guyot-beskæring med højst ti skud pr. vinstok, heraf højst seks skud på den lange stamme og en eller to grene med højst to skud.

Kunstvanding kan tillades.

Væsentlig ønologisk fremgangsmåde

Til fremstilling af rosévine er anvendelsen af kul til ønologisk brug, alene eller blandet i præparater, forbudt.

Foruden ovennævnte bestemmelse skal vinen hvad angår ønologisk fremgangsmåde opfylde de krav, der er fastsat på EU-plan og i den franske lov om landbrug og fiskeri (»code rural et de la pêche maritime«).

b. Maksimumsudbytte

rødvin og rosévin

66 hektoliter pr. hektar

hvidvin

70 hektoliter pr. hektar

6. Afgrænset geografisk område

Høst af druer, vinfremstilling og -forarbejdning finder sted i følgende kommuner i departementet Gard: Aubord, Beaucaire, Beauvoisin, Bellegarde, Bernis, Bezouce, Bouillargues, Le Cailar, Caissargues, Garons, Générac, Jonquières-Saint-Vincent, Lédenon, Manduel, Meynes, Milhaud, Nîmes, Redessan, Rodilhan, Saint-Gilles, Sernhac, Uchaud, Vauvert, Vestric-et-Candiac.

7. Primær(e) druesort(er)

Grenache N

Grenache blanc B

Marsanne B

Mourvèdre N - Monastrell

Roussanne B

Syrah N - Shiraz

8. Beskrivelse af tilknytningen

Oplysninger om det geografiske område

»La costière«, som det geografiske område med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Costières de Nîmes« ligger på, er en geografisk betegnelse for et stenet, indimellem bakket, plateau, som mod nordvest er afgrænset af Vistrenque (lavning ved Nîmes fulgt af Le Vistre), mod øst af sletterne ved Gardon og Rhône og mod syd af Camargue-sletten. Dette plateau med en række små bakker strækker sig fra nordøst til sydvest over 40 km og er ca. 15 km i bredden. Det geografiske område er således afgrænset til 24 kommuner i departementet Gard.

Middelhavsklimaet indebærer mange solskinstimer om året med et gennemsnit på 2 700 timer samt en periode med let tørke om sommeren. Dette klima påvirkes af mistralen (nordenvind, der er kold, tør og ofte kraftig), der blæser fra Rhône-dalen, men nyder godt af de friske havbriser fra Camargue, der ligger tæt på. De blæser ind over bakkekammen som følge af luftstrømmen relateret til den opstigende luft, som bliver opvarmet af den stenholdige jord. Den afdæmpede effekt af disse briser øger temperaturudsvingene mellem dag og nat.

I slutningen af tertiærtiden og i starten af kvartærtiden løb der igennem Rhône-bassinet kraftige floder, som trak en betydelig mængde materiale med sig, der nu kan ses som lag af rullesten i en rød, sandet lerjord. Dette højtliggende og gamle jordlag, der danner grundlaget for »la costière«, gør området unikt på trods af dets størrelse og har givet det betegnelsen »den største villafrankiske terrasse i Europa«. Jorden er ikke særligt dyb, meget stenholdig, lidt rødlig efter vandringen af lerjorden og har afstrømningsvand. Den sikrer en god og ikke for stor vandtilførsel og bliver hurtigt varm.

Oplysninger om produkternes kvalitet og kendetegn

I 1920'erne oprettede producenterne en organisation for at definere produktionsområdet for »vin de Costières«. Det førte i juli 1942 til, at man søgte anerkendelse som vin af høj kvalitet med oprindelsesbetegnelse og i 1986 som kontrolleret oprindelsesbetegnelse. I første omgang blev vinen anerkendt under navnet »Costières du Gard« og fra 1989 under navnet »Costières de Nîmes«, som genoptog terminologien om bakkekammen, der udgør grundlaget for det geografiske område.

Vindistriktet ligger i den sydligste del af overgangen mellem Languedoc og Rhône-dalen og dækker et areal på cirka 4 500 hektar. Det har en gennemsnitlig produktion på 220 000 hektoliter, som fordeler sig på rødvin (55 % af produktionen), rosévin (40 % af produktionen) og i mindre grad på hvidvin. Vinene bliver produceret af 15 vinkooperativer og cirka 100 private vinproducenter.

En fjerdedel af mængden bliver solgt til udlandet, heraf næsten halvdelen uden for EU, især til Canada.

Årsagssammenhæng

Området »la costière« er kendetegnet ved en unik historisk og geografisk situation og er et overgangsområde mellem Languedoc og Provence, to vigtige hjemsteder for vinkultur. Området er afgrænset af byer fyldt med historie og kultur: Nîmes, Beaucaire og Saint-Gilles. Vinmarkerne ligger ved foden af urgoniske bjergkamme og er forankret på en terrasse fra overgangsperioden mellem tertiær- og kvartærtiden, og området har alle de elementer, der gør det muligt for producenterne at fremhæve en original produktion baseret på traditionel knowhow og omhyggelig optimering af vinenes kvalitet.

De naturlige faktorer, der bliver udnyttet i denne produktion, besidder egenskaber, som afspejles i potentialet for vinhøsten. Vinproducenterne beskytter dem, ikke mindst gennem reglerne for høst og transport af høsten, som er fastsat i varespecifikationen.

De præcist afgrænsede parceller til druehøst ligger på plateauet, hvor jorden består af skærver fra overgangsperioden mellem tertiær- og kvartærtiden, som lokalt kaldes »gress«, blandet med sand. Disse parceller har optimale dræningsforhold og optimeret vandføring på grund af det lerholdige jordlag, lokalt kaldet »gapan«, som holder på vandet i dybden. Dermed undgår man, at modningen går i stå i de tørre og varme perioder om sommeren.

Laget af sten, som nogle gange er multimetrisk, oplagrer varmen fra dagtimerne og afgiver den igen om natten. Stigningen i døgntemperaturen skaber et termisk differentiale, som forstærker varmestrømningens effekt og tiltrækker havbriser fra Camargue. Det karakteristiske klima i det geografiske område og de øgede temperaturudsving bevarer friskheden og den aromatiske kompleksitet, mens det tørre og varme sommerklima sikrer en god modning af druerne. Samlet set fremmer disse naturlige faktorer sammen med mistralen, som sikrer en høj koncentration af sukker i druerne og begrænser udviklingen af svampesygdomme, en vedvarende vinproduktion i det geografiske område.

Producenterne støtter sig til et omhyggeligt afgrænset parcelområde og en traditionel og veludviklet vinstokbestand. Herved bevarer de produktionens originalitet gennem deling af fælles viden, samtidig med at der er plads til individuelle udtryk.

I forsøget på at forbedre vinenes image ved at beskytte det geografiske område og fortælle om kvaliteten af deres knowhow og området, i forsøget på at forvalte levevilkårene med en vilje til at gøre landskabet til et udviklings- og forbedringsværktøj for området, i forsøget på at bevare de naturlige ressourcer og fastholde mangfoldigheden af flora og fauna har de relevante parter indført »Charte paysagère et environnementale« (charter for landskab og miljø), som er underskrevet den 5. juli 2007 og anerkendt i «Charte internationale de Fontevraud« i marts 2009.

9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, andre krav)

Retlig ramme:

national lovgivning

Type supplerende betingelse:

undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Det område i umiddelbar nærhed, som er genstand for undtagelsen vedrørende fremstilling og forarbejdning af vin, består af området i følgende kommuner:

—	departementet Bouches-du-Rhône: Arles, Saintes-Maries-de-la-Mer, Tarascon

—

departementet Gard: Aigues-Mortes, Aigues-Vives, Aimargues, Boissières, Cabrières, Calmette, Caveirac, Clarensac, Codognan, Collias, Comps, Dions, Estezargues, Fournès, Fourques, Gajan, Langlade, Marguerittes, Montfrin, Nages-et-Solorgues, Parignargues, Poulx, Remoulins, Rouvière, Sainte-Anastasie, Saint-Bonnet-du-Gard, Saint-Gervasy, Saint-Hilaire d'Ozilhan, Saint-Laurent-d’Aigouze, Vergèze, Vers-Pont-du-Gard.

Retlig ramme:

national lovgivning

Type supplerende betingelse:

supplerende bestemmelser om mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

På etiketten for vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er det tilladt at angive navnet på en mindre geografisk enhed, under forudsætning af at:

—	det drejer sig om en navngiven matrikelregistreret lokalitet

—	navnet fremgår af høstanmeldelsen.

b)	Den største geografiske enhed, »Vignobles de la Vallée du Rhône«, kan fremgå af etiketten på vin med kontrolleret oprindelsesbetegnelse i henhold til betingelserne angivet i aftalen, der er indgået mellem de forskellige relevante kontrolorganer.

Link til produktspecifikationen

http://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-30696315-75fd-4fdf-9d25-7274e3e529db

(1) EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

12.3.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 83/17

Offentliggørelse af en ansøgning om en EU-ændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 97, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013

(2021/C 83/09)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 98 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (1) senest to måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ANSØGNING OM EN EU-ÆNDRING AF PRODUKTSPECIFIKATIONEN

»RECAȘ«

PDO-RO-A0027-AM01

Ansøgningsdato: 9.4.2019

1. Ansøger og legitim interesse

Erhvervssammenslutningen Asociația Profesională Vie Vin Recaș Timiș (AVV Recaș)

2. Afsnit i produktspecifikationen, som berøres af ændringen

☐	Produktets betegnelse

☒	Vinavlsproduktets kategori

☒	Tilknytning

☐	Restriktioner for afsætningen

3. Beskrivelse af og begrundelse for ændringen

3.1. Medtagelse af en ny kategori af mousserende kvalitetsvin

Beskrivelse og begrundelse

Der er indført en ny kategori af mousserende kvalitetsvin.

Afsnit I produktspecifikationen og punkt 1.3 i enhedsdokumentet er ændret i overensstemmelse hermed.

Man har i de senere år overvåget fremstillingen af mousserende vin ud fra basisvine med det formål at producere mousserende kvalitetsvin af druer dyrket i Recașområdet. Kvalitetscertificeringsudvalgene for vine med oprindelsesbetegnelse har foretaget en lang række vurderinger under hensyntagen til, at basisvine fremstillet i dette område har egenskaber, som svarer til egenskaberne hos de stille vine, der fremstilles i dette område af druer med oprindelse i Recașområdet, og besidder dette områdes kvalitetskendetegn.

Da den traditionelle metode til fremstilling af mousserende kvalitetsvin blev indført på nationalt plan, blev de kun fremstillet lejlighedsvist i Recașområdet. Eftersom de druesorter, der blev anvendt til fremstilling af mousserende kvalitetsvin, ikke tidligere var blevet dyrket i Recaș, begyndte plantningen først på dette tidspunkt, og det var først med 2011-høsten, at man foretog den første vurdering med henblik på at certificere en basisvin til mousserende kvalitetsvin.

Derefter fulgte en periode, hvor vingårdene fik ny teknologi i form af moderne udstyr. For at kunne fremstille denne produkttype — og som reaktion på markedets efterspørgsel efter den — er den traditionelle metode til fremstilling af mousserende kvalitetsvin nu blevet en realitet.

I overvågningsperioden har mousserende vine fremstillet i området med oprindelsesbetegnelsen »Recaș« ud fra basisvine produceret af druer dyrket i dette område vundet priser i nationale og internationale konkurrencer (Concours Mondial i Bruxelles i 2012, 2013 og 2014, sølvmedalje for Bendis Brut Rose 2011, Bendis 2012 og Bendis Brut Rose 2013, Effervescens du Monde i 2013, Frankrig, sølvmedalje for Bendis Brut 2012 og ved den internationale vinsmagningskonkurrence for sommervine i 2012 i Mainz, Tyskland, for Bendis 2011, der fik tildelt tre stjerner). Dette bekræftede deres kvalitet og understregede anbefalingen om at tilføje dem til produktspecifikationen.

Med indførelsen af nye kategorier af mousserende kvalitetsvin med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Recaș«, der har frugtagtige egenskaber og navnlig syrlighed og en let friskhed, udnytter man til fulde Recașområdets jordbunds- og klimamæssige potentiale og henleder forbrugerens opmærksomhed på de kvaliteter, der er forbundet med råvaren fra det geografiske område Recaș med det særlige klimafodaftryk, som adskiller det fra Rumæniens øvrige vindyrkningsområder.

Druesorterne til vinfremstilling omfatter Fetească Regală, Mustoasă de Măderat og Chardonnay. Pinot Gris, Traminer Roz, Pinot Noir, Burgund Mare, Cadarcă, Syrah og Fetească Neagră anvendes til fremstilling af mousserende kvalitetsvin.

3.2. Medtagelse af de analytiske kendetegn for en ny vinkategori (mousserende kvalitetsvin)

Beskrivelse og begrundelse

Produktspecifikationen er blevet suppleret med de analytiske kendetegn for mousserende kvalitetsvin med henblik på at beskrive disse parametre for den nyindførte kategori.

Afsnit XI, litra a), i produktspecifikationen og punkt 1.4 i enhedsdokumentet er ændret som følge heraf.

3.3. Angivelse af de organoleptiske kendetegn for en ny vinkategori (mousserende kvalitetsvin)

Beskrivelse og begrundelse

Efter medtagelsen af mousserende kvalitetsvin er de organoleptiske kendetegn (med hensyn til udseende, aroma og smag) for mousserende kvalitetsvin blevet tilføjet, da det er nødvendigt at beskrive dem, når der tilføjes en ny vinkategori.

Afsnit XI, litra b), i produktspecifikationen og punkt 1.4 i enhedsdokumentet er ændret som følge heraf.

3.4. Ændring af vinudbyttet gennem en forøgelse af det maksimale udbytte

Beskrivelse og begrundelse

Vindyrkningsproduktiviteten er blevet øget for de tilladte sorter, der dyrkes i det område, hvor der fremstilles stille vine og mousserende kvalitetsvine, med henblik på en tilpasning til de produktionsmetoder, der gør det muligt at fremstille mousserende vine af høj kvalitet.

Afsnit V og VI i produktspecifikationen og punkt 1.5.2 i enhedsdokumentet er ændret som følge heraf.

Ændringen skyldes en ændring i beplantningstætheden på områdets vinmarker, hvor man med tiden er gået fra en lavere til en højere beplantningstæthed som følge af gennemførelsen af genplantnings- og omstruktureringsprogrammer såvel som arbejdet i forbindelse med denne proces for at indføre fuld mekanisering.

Ved fremstillingen af vine med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Recaș« i det afgrænsede område blev der anvendt vinmarker med en lav beplantningstæthed pr. hektar på grund af de større beplantningsafstande (2 222-2 778 planter pr. hektar) og gamle kloner med et lavt drueudbytte- og druekvalitetspotentiale. Siden 2007 er mange af områdets vinmarker dog blevet beplantet med en nyskaleret plantetæthed for at sikre fuld mekanisering, samtidig med at der gøres brug af sorter med en tilstrækkelig livskraft til at sikre et højere frugtudbytte og fastholde et kvalitetsniveau, der er i overensstemmelse med den beskyttede oprindelsesbetegnelse.

Med henblik på at fremme en stigning i udbyttet blev gennemsnitsudbyttet for hele Recașområdet overvåget i forskellige perioder på fem og tre på hinanden følgende år, alt afhængigt af de særlige kendetegn ved de tilladte sorter til dyrkning, for nøjagtigt at identificere, hvad der kunne være det mest hensigtsmæssige maksimale produktivitetsniveau til at opnå kvaliteten af de vine, der er omfattet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Recaș« (BOB).

De plantede sorter er generelt hjemmehørende sorter, men der var også kloner, som er langt mere værdifulde end standardsorterne, hvis potentiale kommer til udtryk i de vine, der fremstilles ved hjælp af moderne teknologier.

Det er navnlig sorterne Mustoasă de Măderat, Syrah og Alicante Bouschet, som giver et højere udbytte, hvilket skyldes klasernes størrelse og saftindholdet i druernes frugtkød.

3.5. Tilføjelser til de specifikke fremgangsmåder, der anvendes til at fremstille en ny vinkategori (mousserende kvalitetsvin)

Beskrivelse og begrundelse

Produktspecifikationen er blevet suppleret med de specifikke fremgangsmåder, der anvendes til at fremstille en ny kategori af mousserende kvalitetsvin, eftersom denne nye produktkategori er blevet tilføjet.

Afsnit IX i produktspecifikationen og punkt 1.5.1 i enhedsdokumentet er ændret.

3.6. Medtagelse i mærkningen af visse fakultative angivelser vedrørende den specifikke teknologi, der anvendes til fremstilling af den nyindførte vinkategori (mousserende kvalitetsvin)

Beskrivelse og begrundelse

Produktspecifikationen (mærkningsbetingelserne) er blevet suppleret for den nye vinkategori (mousserende kvalitetsvin) ved hjælp af en fakultativ angivelse af de specifikke teknologier, der anvendes til fremstilling af denne vinkategori, eftersom de har indflydelse på forbrugernes opfattelse af mousserende Recașvin, idet de leder tankerne hen på den beskyttede oprindelsesbetegnelses omdømme.

Afsnit XII produktspecifikationen og punkt 1.9 i enhedsdokumentet er ændret i overensstemmelse hermed.

3.7. Medtagelse af nye druesorter, der er godkendt til stille vine

Beskrivelse og begrundelse

Nye druesorter, der er godkendt til stille vine, er føjet til listen over de primære druesorter.

Afsnit IV i produktspecifikationen og punkt 1.7 i enhedsdokumentet er ændret som følge heraf.

Ændringen er nødvendig for at udnytte sorternes aromatiske potentiale, bevare omdømmet og diversificere sortsudvalget for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Recaș«, både for stille vine og for mousserende kvalitetsvine. Disse sorter findes på vinmarker, der er omfattet af omstillings- og omstruktureringsprogrammet for vinmarker.

De nyindførte sorter blev valgt efter en omhyggelig undersøgelse af det rumænske marked, som er begyndt at udvikle og udvide en niche for hjemmehørende sorter og for sorter med mindre tannin og mere frugtagtige egenskaber. Diversificeringen af sorterne giver en bredere udtryksvifte, når det gælder den aromatiske kompleksitet, ekspressivitet og originalitet i kvaliteten af stille og mousserende Recașvine, sådan som det er angivet for de stille vine, der er blevet fremstillet i denne vindyrkningsregion som minimum siden 1318.

Mens rumænske sorter som Fetească Albă, Tămâioasă Românească og Negru de Drăgășani fremhæver Recașvinenes terroir, understreger sorterne Viognier og Traminer Roz således kompleksiteten i de primære aromaer af blomster, grønne frugter og stenfrugter (abrikoser og hvide ferskner), som er typiske for Recașvinene, og giver sorten Alicante Bouschet den rolle at fremhæve den intense farve i rødvinene, som er i særklasse. Ved at medtage sorten Cabernet Franc — som giver fine og komplekse vine – i drueblandingen fortsætter man bestræbelserne på at udnytte de særlige forhold i Rumæniens vestlige vindyrkningsområde bedst muligt.

3.8. Angivelse af de teknologiske fremgangsmåder, der anvendes til at fremstille en ny vinkategori (mousserende kvalitetsvin)

Beskrivelse og begrundelse

Produktspecifikationen er blevet suppleret med information om de specifikke teknologier, der anvendes til at fremstille en ny kategori af mousserende kvalitetsvin, eftersom denne nye produktkategori er blevet tilføjet.

Kapitel IX i produktspecifikationen er ændret, mens enhedsdokumentet forbliver uændret.

3.9. Angivelse af tilknytningen til det geografiske område for den nye vinkategori (mousserende kvalitetsvin)

Beskrivelse og begrundelse

For at sikre overholdelse af lovgivningen om indførelse af en ny vinkategori (mousserende kvalitetsvin) suppleres produktspecifikationen, således at tilknytningen til det geografiske område, der er fastsat i lovgivningen, beskrives tilstrækkeligt detaljeret, også for kategorien mousserende kvalitetsvin.

Afsnit II i produktspecifikationen og punkt 1.8 i enhedsdokumentet er ændret som følge heraf.

ENHEDSDOKUMENT

1. Produktets betegnelse

RECAȘ

2. Type geografisk betegnelse

BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse

3. Kategorier af vinavlsprodukter

Vin

5.	Mousserende kvalitetsvin

4. Beskrivelse af vinen/vinene

Analytiske og organoleptiske kendetegn — hvidvine

Muscat Ottonel: strågul, grønlig gul. Typisk muscatsmag med en rund karakter og let fløjlsagtige strejf.

Sauvignon: grønlig gul, delikat aroma af vinblomster og hyldeblomst. Frugtagtig og behagelig smag med en lang eftersmag.

Pinot Gris: citrongul, duft af markblomster. Fyldig, intens, karakterfuld og med et diskret strejf af krydderier.

Fetească Regală: citrongul, delikat og frisk aroma af markblomster. Frugtagtig, velafrundet smag.

Rieslingsorter (Riesling de Rhin, Riesling Italian): lysegul med et grønligt iriserende skær, let og behagelig aroma af modnende druer. Livlig, frugtagtig og med personlighed, afbalanceret og behagelig eftersmag.

Mustoasă de Măderat: grønlig gul, gennemskinnelig, frugtagtig, med en særlig og diskret aroma af grønne æbler, blid. Tilstrækkeligt syrlig og afbalanceret.

Chardonnay: gyldengul, karakteristisk akaciearoma og med en frisk smør- og honningsmag, når den er lagret en smule. Fed, rund og fløjlsagtig.

Fetească Albă: strågul, grønlig og med en duft af delvist åbne vinblomster. harmonisk og med en naturlig finhed, der er typisk for syreindholdet, som skyldes det lavtliggende dalområde, hvor den dyrkes.

Tămâioasă Românească: gyldengul og grønlig med en særlig duft af myrra og røgelse, noter af akacie- og lindeblomstbikage, som også optræder i eftersmagen.

Traminer Roz: særlig aroma af rosenblade fra damascenerroser og åbne lindeblomster. Fyldig smag.

Viognier: grønlig gul, hvor jordens mineralindhold kommer til udtryk. Blomsternoter af jasmin og noter af modnende abrikoser. Let krydret smag, frugtagtig.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (% vol.)	15,00
Minimalt virkeligt alkoholindhold (% vol.)	11,00
Minimalt totalt syreindhold	3,5 g/l udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtig syre (meq/l)	18
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (mg/l)	250

Analytiske og organoleptiske kendetegn — rødvine

Cabernet Sauvignon: lillarød til murstensrød med alderen og med aroma af chili, eukalyptus, sorte rosiner og blåbær. Urteagtig med en let snerpende karakter, fadlagret og med lette strejf af vanilje.

Merlot: rubinrød og med aroma af blomme, solbær og hindbær, en let snerpende karakter og fløjlsagtighed og med alderen en tiltalende bouquet med noter af mynte og kaffe.

Pinot Noir: brunrød og med aroma af kirsebær, hindbær og jordbær. Får med alderen en aroma af rosiner, hø og sort peber.

Fetească Neagră: granatrød med noter af grøn peber. Får med alderen en aroma af solbær og svesker, og modningen tilfører harmoni og en tydelig bouquet.

Burgund Mare: mørkerød og med aroma af modne skovfrugter som ribs, brombær og blåbær, afbalancerede, langvarige og snerpende tanniner.

Cadarcă: aroma af modne skovfrugter som ribs, tranebær og brombær. Fløjlsagtig. Mere tørre betingelser giver vine med smag af kryddernellike.

Syrah: kraftig rød, peberaroma, sort kirsebær, let krydret, en afsluttende smag af søde, krydrede noter.

Novac: intens rubinrød, murstensrød ved modenhed, bouquet af blåbær, krydret nellikearoma, velintegrerede tanniner og et fint syreindhold.

Negru de Drăgăşani: mørkerød, sort kirsebæraroma, modne blåbær, fløjlsagtig smag ved modning, velintegreret syrlighed og vedvarende eftersmag.

Alicante Bouschet: tilhører sorten Tienturier, der er rig på antocyaniner. Neutrale vine med en meget intens farve.

Cabernet Franc: rubinrød, markante aromaer af overmodne skovfrugter, plante- og urteagtig, kraftig, navnlig i regionen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Recaș«.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (% vol.)	15,00
Minimalt virkeligt alkoholindhold (% vol.)	11,00
Minimalt totalt syreindhold	3,5 g/l udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtig syre (meq/l)	20
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (mg/l)	200

Analytiske og organoleptiske kendetegn — mousserende kvalitetsvin

De mousserende kvalitetsvine kendetegnes ved deres finhed, friskhed, naturlighed, gæringsaromaer med strejf af blomster, honning, let tørret hø og autolyserede noter, der leder tankerne hen på varmt brød.

—	Udseende: grøngul til lysegul, grøngul til strågul, klar med vedvarende skum for hvide og røde mousserende vine af varierende intensitet og klar med fint og langvarigt skum for mousserende rosévine.

—	Næse: frisk, fin og blomsteragtig for mange af hvidvinene.

—	Smag: syrlig, fin, elegant, blomsteragtig, autolyseret duft og smag (kiks, ristet brød).

De vindruesorter, der anvendes til fremstilling af mousserende kvalitetsvin med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Recaș« (Fetească Regală, Mustoasă de Măderat, Chardonnay, Pinot Gris, Traminer Roz, Pinot Noir, Burgund Mare, Cadarcă, Syrah og Fetească Neagră), er kendetegnet ved at være fyldige. Den særlige finhed giver dem styrke og krop, og de har både den specifikke finhed og den frugtagtige og fløjlsagtige karakter, som navnlig stammer fra sorten Chardonnay, og den syrlighed og friskhed, som mousserende vine skal have (navnlig Mustoasă de Măderat).

Overtrykket i den mousserende kvalitetsvin er mindst 3,5 bar ved 20 °C.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (% vol.)	12,50
Minimalt virkeligt alkoholindhold (% vol.)	11,00
Minimalt totalt syreindhold	3,5 g/l udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtig syre (meq/l)	15,00
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (mg/l)	150

5. Vinfremstillingsmetoder

a) Særlige ønologiske fremgangsmåder

Særlige fremgangsmåder for mousserende kvalitetsvin

Særlig ønologisk fremgangsmåde

Mousserende kvalitetsvin skal fremstilles ved hjælp af eftergæring i autoklaver eller flasker alt afhængigt af den anvendte teknik.

Ved fremstilling af mousserende kvalitetsvin med betegnelsen Recaș skal både den basisvin, der anvendes til fremstilling af mousserende kvalitetsvin, og det færdige produkt fremstilles i det afgrænsede område.

Såfremt de mousserende kvalitetsvine med den beskyttede oprindelsesbetegnelse Recaș er rosévine, må de udelukkende fremstilles af sorte eller røde druesorter og ved udblødning af frugten. I dette dokument kan rosévine også betragtes som vine, der er fremstillet af sorterne Pinot Gris og Traminer Roz, hvis frugten udblødes lige så længe, som det er nødvendigt for at udtrække farven fra disse to let farvede sorter. Hvidvin kan også fremstilles ved vinificering af sorte eller røde druer.

b) Maksimale udbytter

Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Fetească Neagră, Pinot Noir

13 000 kilogram druer pr. hektar

Chardonnay, Muscat Ottonel, Pinot Gris, Riesling Italian, Tămâioasă Românească, Traminer Roz

13 000 kilogram druer pr. hektar

Cadarcă, Merlot, Riesling de Rhin, Sauvignon, Viognier, Negru de Drăgășani

14 000 kilogram druer pr. hektar

Burgund Mare, Fetească Regală, Fetească Albă, Novac

15 000 kilogram druer pr. hektar

—	med et udbytte, som hænger sammen med klasernes størrelse og saftindholdet i druernes frugtkød for Mustoasă de Măderat, Syrah og Alicante Bouschet

16 000 kilogram druer pr. hektar

Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Fetească Neagră, Pinot Noir

97,50 hektoliter pr. hektar

Chardonnay, Muscat Ottonel, Pinot Gris, Riesling Italian, Tămâioasă Românească, Traminer Roz

97,50 hektoliter pr. hektar

Cadarcă, Merlot, Riesling de Rhin, Sauvignon, Viognier, Negru de Drăgășani

105,00 hektoliter pr. hektar

Burgund Mare, Fetească Regală, Fetească Albă, Novac

112,50 hektoliter pr. hektar

—	med et udbytte, som hænger sammen med klasernes størrelse og saftindholdet i druernes frugtkød for Mustoasă de Măderat, Syrah og Alicante Bouschet

120,00 hektoliter pr. hektar

6. Afgrænset geografisk område

Det afgrænsede område til fremstilling af vine med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Recaș« ligger i følgende områder i amtet Timiș:

—	byen Recaș og landsbyerne Izvin, Herneacova og Petrovaselo.

7. Druesort(er)

Alicante Bouschet N — Alicante Henri Bouschet

Burgund Mare R — Grosser Burgunder, Grossburgunder, Blaufrankisch, Kekfrankos, Frankovka, Limberger

Cabernet Franc N

Cabernet Sauvignon N — Petit Vidure, Bourdeos tinto

Cadarcă R — Schwarzer Kadarka, Rubinroter Kadarka, Lugojană, Gâmză, Fekete budai

Chardonnay W — Gentil Blanc, Pinot Blanc Chardonnay

Fetească Albă B — Păsărească Albă, Poama Fetei, Mädchentraube, Leanyka, Leanka

Fetească Neagră N — Schwarze Mädchentraube, Poama Fetei Neagră, Păsărească Neagră, Coada Rândunicii

Fetească Regală B — Königliche Mädchentraube, Königsast, Kiralyleanka, Dănășană, Galbenă de Ardeal

Merlot N — Bigney Rouge

Muscat Ottonel B — Muscat Ottonel Blanc

Mustoasă de Măderat B — Lampau, Lampor, Mustafer, Mustos Feher, Straftraube

Negru de Drăgăşani N

Novac N

Pinot Gris G — Affumé, Grau Burgunder, Grauburgunder, Grauer Mönch, Pinot Cendré, Pinot Grigio, Ruländer

Pinot Noir N — Blauer Spätburgunder, Burgund mic, Burgunder roter, Klăvner Morillon Noir

Pinot Noir N — Spätburgunder, Pinot nero

Riesling de Rhin B — Weisser Riesling, White Riesling

Riesling Italian B — Olasz Riesling, Olaszriesling, Welschriesling

Sauvignon B — Sauvignon verde

Syrah N — Shiraz, Petit Syrah

Traminer Rose Rs — Rosetraminer, Savagnin Rose, Gewürztraminer

Tămâioasă Românească W — Busuioacă de Moldova, Muscat Blanc à petit grains

Tămâioasă Românească B — Rumänische Weihrauchtraube, Tamianka

Viognier B — Bergeron, Barbin, Rebolot, Greffou, Picotin Blanc, Vionnier

Viognier B — Petit Vionnier, Viogne, Galopine, Vugava bijela

8. Tilknytning til det geografiske område

Oplysninger om det geografiske område

Naturlige faktorer

Banato-Crișană-sletten er den vestlige fortsættelse af Zarandbjergenes forbjerge og går til udkanten af den store pannoniske slette. Forskellene i de biologiske og pedoklimatiske forhold skaber to underenheder: højsletten (bakkerne) og lavsletten.

Det afgrænsede område for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Recaș« ligger hovedsagelig på højsletten i bakkeområdet, og ca. 18 % af det afgrænsede område for den beskyttede oprindelsesbetegnelse ligger i de højere forbjerge, som er opdelt af et net af dale, der fungerer som overgang mellem forbjergene og lavsletten.

Den samlede stråling (som omfatter direkte stråling og diffus stråling) har en gennemsnitsværdi på 118 kcal/cm2 og har i de varme måneder (april-september) en værdi på 100 kcal/cm2, hvilket giver vinstokkene det, de har brug for til deres fotosyntetiske metaboliske processer.

Der er 292 solskinsdage om året, og de fleste sorte druesorter har brug for en masse sol, hvilket betyder, at områdets gunstige forhold gør det muligt at producere meget veldefinerede vine.

Nedbøren klassificeres som 608 mm isohyet i henhold til målinger ved vejrstationen i Recaș i perioden 1949-1995.

Der er år, hvor Syrah/Shiraz kan nå et kvalitetsniveau, der svarer til vinene fra Barossa Valley i Australien, udelukkende takket være kombinationen af varm luft og lav luftfugtighed.

Recaș-Petrovaselo-forbjergene har en højde på 135-180 m og deles af flodnettet i Lipovabakkerne (Dealurile Lipovei), som er et andet vindyrkningsområde. De landformer, som dette hydrografiske netværk skaber, omfatter interfluviale sletter med mikrofordybninger, der er afgrænset af stejle skråninger, og dale med varierende dybde, som er sumpede eller periodisk oversvømmet.

Skråningernes profil er generelt glat og har meget sjældent blandede landformer, hvilket skyldes meget gamle og nu stabiliserede jordskred. De terrasseopdelte Recaș-Izvin-bakker ligger på en forgrening til Begaflodbredden langs lavsletten ved Timișfloden. Den danner et fladt, terrasseopdelt plateau med sine grænser, der ikke er afgrænset af relieffer.

Værdien af områder med skeletjord udnyttes ved hjælp af sorten Negru de Drăgășani, og jordbundsforholdene her ligner forholdene i Karpaternes forbjerge, hvor sorten blev skabt af rumænske vindyrkningsforskere.

Menneskelige faktorer

De agrotekniske metoder, forvaltningen af vinstokstrukturen og fastlæggelsen af den teknologiske modenhed til at høste druer til fremstilling af basisvine til mousserende vine med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Recaș« gør, sammen med de drueegenskaber, der opnås på vinmarken og under forarbejdningen, dette til en enestående vin, som har sin egen personlighed, og som er let at identificere på markedet, ikke blot på grund af etiketten, men også på grund af dens smag og duft.

For at fastlægge den teknologiske modenhed til druehøsten måles gennemsnitsprøver af 1 000 druer for massefylde, frømodningsstadiet kontrolleres, og niveauet af akkumuleret sukker bestemmes i forhold til syreindholdet. Denne sammenhæng påvirker og sikrer et afbalanceret syreindhold, navnlig i vine med friske og blomsteragtige egenskaber.

Producenterne vælger omhyggeligt sorterne til mousserende kvalitetsvin i høst- eller forbehandlingsstadiet for at lade disse sorters aromaer komme til udtryk, bevare balancen mellem aromaerne og opnå et fint brus. Nogle sorter (såsom Chardonnay) har et stort potentiale for aromatisk udvikling til mousserende kvalitetsvin, da de normalt høstes tidligt, hvilket betyder, at aromaerne er fint afgrænsede, delikate og mindre kraftige, og at den mellemhøje syrlighed og navnlig de friske aromaer i disse mousserende kvalitetsvine bevares, såvel som en afbalanceret eftersmag.

Tilknytning til det afgrænsede område

Produktoplysninger

Rødvine dyrket på jernholdig jord har en kraftig rød farve, er ekstremt fine og har en enestående personlighed.

Vinene er ensartede og viser gradvist deres kvaliteter. Hvad smagen angår, bekræfter vinen ikke blot sine aromaer, men forstærker dem også, hvilket giver en fyldig, bestemt og næsten fed fornemmelse, når den drikkes.

Det første smagsindtryk er et stærkt indtryk af frugt, og vinen udvikler sig med tiden fra noter af små skovfrugter (vilde jordbær og hindbær) for rødvinenes vedkommende til blomsternoter af lind, akacie og hyldeblomst for hvidvinenes vedkommende. Den dækker en lang række mellemnoter, som blander sig med mineralske indtryk af kold basalt kombineret med en behagelig syrlighed, og alt dette flyder sammen i en harmonisk enhed, uden at aromapaletten bliver opdelt i sine enkelte komponenter. Eftersmagen er unik, meget langvarig og kompleks. Det er vanskeligt at sammenligne den med nogen anden vin.

De stille hvidvine er også kraftfulde og fede, og de har lette strejf af vinblomster, hyldeblomst, frugtsmag og markante aromaer af grønne æbler, frisk smør og honning, når de er lagret en smule. Deres typiske naturlige finhed underbygges af syreindholdet, som skyldes det lavtliggende dalområde, hvor de dyrkes, og eftersmagen har noter af akaciebikage og lind.

Rødvinene har aromaer af blomme, solbær og hindbær, en let snerpende karakter og med alderen en tiltalende bouquet med ensartede noter af mynte og kaffe, snerpende og afbalancerede tanniner samt lette strejf af vanilje ved fadlagring.

Mens rumænske sorter som Fetească Albă, Tămâioasă Românească og Negru de Drăgășani fremhæver Recașvinenes terroir, understreger sorterne Viognier og Traminer Roz kompleksiteten i de primære aromaer, som er typiske for Recașvinene, og giver sorten Alicante Bouschet den rolle at fremhæve den intense farve i rødvinene, som er i særklasse. Sorten Cabernet Franc, som giver fine, elegante og komplekse vine, fortsætter naturligvis med at fremhæve de typiske elementer i vinfremstillingen i det vestlige vindyrkningsområde Recaș.

Mousserende kvalitetsvine med betegnelsen Recaș adskiller sig fra mousserende kvalitetsvine, der er fremstillet af de samme sorter og stammer fra andre geografiske områder, netop fordi basisvinen til de mousserende vine er fremstillet af druer, som er dyrket og høstet ved den teknologiske modenhed i Recașområdet. Alle egenskaberne ved druerne fra det geografiske område Recaș påvirkes af områdets ønoklima og de menneskelige faktorer, der er til stede i området. De agrotekniske metoder, forvaltningen af vinstokstrukturen og fastlæggelsen af den teknologiske modenhed til at høste druer til fremstilling af basisvine til mousserende vine med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Recaș« gør, sammen med de drueegenskaber, der opnås på vinmarken og under forarbejdningen, dette til en enestående vin, som har sin egen personlighed, og som er let at identificere på markedet, ikke blot på grund af etiketten, men også på grund af dens smag og duft.

Årsagssammenhæng

Området er kendetegnet ved advektion af fugtige sydvestlige og nordvestlige vinde og modvind, som er lidt højere end i resten af landet, og som fører til en hurtig skydannelse, når vejrfronterne med nedbør kommer ind fra Centraleuropa. De lange, varme efterår fremmer dannelsen af antocyaniner i skindet på druer af sorterne Syrah/Shiraz, Negru de Drăgășani og Cabernet Franc.

Recașområdets topografi omfatter brede dale, hvor morgentåge er almindelig i juli måned på grund af det brede temperaturinterval. Jordens dybde og tekstur på de lavere skråninger har en særlig indflydelse på udbyttemængderne. Vinstokkene er tilbøjelige til at udvikle deres rodsystem, hvilket forlænger perioden med aktiv rodvækst til skade for akkumuleringen af sukker i druerne. Skiftet mellem høje dagtemperaturer og lave nattemperaturer (temperaturområde) har indflydelse på sammensætningen af cellevæskerne i druerne, sænker pH-værdien og øger dermed syreindholdet.

De høje temperaturer og nedbøren i den første del af modningsfasen (de sidste 10 dage i juli) er afgørende for at nå det forhold mellem syre, pH-værdi, aromaer og sukker, der er nødvendigt for, at høsten egner sig til mousserende kvalitetsvin.

Ler- og kalkholdig jord har en langt bedre vandbindingskoefficient og dræning end sandjord. Den dybe jord i Recaș gør det lettere for druerne at akkumulere de flygtige stoffer, der skaber den aromatiske kompleksitet i basisvinene, som anvendes til at fremstille mousserende kvalitetsvine med beskyttet oprindelsesbetegnelse. Det tager også længere tid at opvarme denne type jord, og druerne modner meget langsommere, hvilket betyder, at høstperioden for mousserende kvalitetsvine er længere end på andre vinmarker.

De sorter, der anvendes til store høstmængder, beskæres omhyggeligt med henblik på frugtsætning, og kronerne på vinstokstrukturen beskæres for at opnå en høst inden for de parametre, der er nødvendige til fremstilling af mousserende kvalitetsvin.

Vindyrkningsområdet, hvor man dyrker de druer, der anvendes som råvare til mousserende kvalitetsvine med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Recaș«, er bakket og brydes af dale. Bredden af disse dale, der bryder bakkerne, går fra 10 m og op til 450 m, og de åbner sig generelt mod nordøst eller sydvest, hvilket giver en god eksponering for solen på de meget lette skråninger. Med tiden har disse dale udviklet sig til et system, hvor nedbørsvand ledes væk under kraftig regn eller snesmeltning. Den hyppige forekomst af disse naturlige kanaler og konsoliderede eller ikkekonsoliderede slugter bidrager — sammen med de metamorfe bjergarters forskelligartethed — til kompleksiteten i det mikrorelieflandskab, der er specifikt for det afgrænsede område for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Recaș«.

Under disse omstændigheder finder dyrkningen og modningen af druerne sted under aerohydriske forhold, der er gunstige for udviklingen af det mellemhøje (og nogle steder endda høje) syreindhold, som er påkrævet for at fremstille den basisvin, der er nødvendig for fremstillingen af mousserende kvalitetsvin. De hvide sorter Tămâioasă Românească, Traminer Roz og Viognier egner sig særdeles godt til de kølige morgener ved foden af disse skråninger i dalene kombineret med en tåge, der fremmer en god balance mellem syreindhold, sukker og aromatiske forbindelser.

For at kunne fremstille mousserende kvalitetsvin høster mange vinavlere fra området med oprindelsesbetegnelsen »Recaș« druerne om natten med henblik på at reducere varigheden af den teknologiske forarbejdning ved at forhindre massen af høstede druer i at blive afkølet. Dette efterfølges af en hurtig og forsigtig behandling af blandingen af most og presserester for at undgå en reduktion af de næringsstoffer, der er nødvendige for gæringen. Nogle producenter anvender også bestemte kældre til lagring. Disse kældre blev bygget for mange år siden, men er blevet vedligeholdt og bragt til et optimalt fungerende niveau. De sikrer et optimalt opbevaringsklima for vinene, så de bevarer deres friskhed (som især udvikles i de mousserende hvidvine) i længere tid, men fremmer også modningen (i kældrene findes der opbevaringsstativer, hvor flaskerne vender med bunden opad, til fremstilling af mousserende kvalitetsvin).

Beskæring af vinstokstrukturen sker også ved hjælp af grønne operationer/foranstaltninger (enkelt eller dobbelt Guyot-beskæring eller Guyot Poussard-beskæring, alt afhængigt af vinmarkens placering på skråningen og af sortens specifikke frugtdannelse, valg af en halvhøj, delvist eller fuldt mekanisk metode til trimning af vinstokkene, fjernelse af skud fra stilken for at kontrollere ukrudt mellem rækkerne ved hjælp af slåning, mobilisering af jorden med en bestemt type kultivatormaskine, som fjerner sterile skud for at fremme afgrødens vækst/modning (f.eks. når der er tale om Chardonnay) og afnipning af skud, før de blomstrer, for at fremme frugtsætningen med en meget højere procentdel, en øget gennemsnitlig klasemasse og et øget udbytte pr. arealenhed for sorter som Fetească Regală, Pinot Noir eller Muscat Ottonel).

9. Andre specifikke betingelser (emballering, mærkning, andre krav)

Betingelser for afsætningen

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type yderligere betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning

Beskrivelse af betingelsen:

Produktspecifikationen (mærkningsbetingelserne) er blevet suppleret for den nyindførte vinkategori (mousserende kvalitetsvin) ved hjælp af en fakultativ angivelse af de specifikke teknologier, der anvendes til fremstilling af denne vinkategori, eftersom de har indflydelse på forbrugernes opfattelse af mousserende Recașvin, idet de leder tankerne hen på den beskyttede oprindelsesbetegnelses omdømme.

link til produktspecifikationen

http://onvpv.ro/sites/default/files/caiet_de_sarcini_doc_recas_cf_notific_2068_17.09.2019_la_cererea_1351_16.06.2017_cf_notific_798_21.04.2020_no_track_changes.pdf

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

12.3.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 83/28

(2021/C 83/10)

Denne meddelelse offentliggøres i henhold til artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE AF EN STANDARDÆNDRING TIL ÆNDRING AF ENHEDSDOKUMENTET

»CROZES-HERMITAGE/CROZES-ERMITAGE«

PDO-FR-A0389-AM01

Meddelelsesdato: 14.12.2020

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN VEDTAGNE ÆNDRING

1. Det geografiske område og området i umiddelbar nærhed

Der foretages en redaktionel ændring af navnet på en af de kommuner, der udgør produktionsområdet for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Crozes-Hermitage«. Navnet på kommunen Veaunes i departementet Drôme ajourføres og erstattes med »Mercurol-Veaunes«.

Præsentationen af det geografiske område suppleres med datoen for den kompetente nationale myndigheds godkendelse af det geografiske område.

Henvisningen til den nationale geografiske kode for 2019 tilføjes for at gøre det muligt at henvise til det geografiske område i forhold til den i 2019 gældende udgave af den officielle geografiske kode, en national reference offentliggjort af INSEE, og for at sikre, at det geografiske område er juridisk afgrænset.

2. Tilknytning til det geografiske område

I kapitel I i varespecifikationen for BOB'en »Crozes-Hermitage« — punkt X, nr. 1, litra b) — Beskrivelse af de menneskelige faktorer, der bidrager til tilknytningen — ajourføres tallene i de to sidste afsnit:

»I 1990'erne ændrede situationen sig, og producenterne blev bevidste om behovet for at koncentrere vindyrkningsarealerne om arealer af højere kvalitet. Arbejdet varede i ti år, før en ny udvælgelse af de parceller, som druerne kommer fra, blev godkendt i juni 1989. Den nye afgrænsning reducerede produktionskapaciteten fra 4 800 hektar til blot 3 200 hektar.

Med en gennemsnitlig årlig produktion på 80 400 hektoliter for et dyrket areal på 1 700 hektar var »Crozes-Hermitage« i 2019 den største kontrollerede oprindelsesbetegnelse i den nordlige del af »Côtes du Rhône«. Vinene lagres af 57 særlige vinkældre, to vinkooperativer og ni forhandlere.«

Disse ajourføringer indgår i afsnittet »Tilknytning til det geografiske område«.

3. Dyrkningen af vinmarkerne

Følgende ændringer foretages:

—	Der gives mulighed for enkelt Guyot-beskæring af druesorterne Roussane og Marsanne

—	Betingelserne for forbud mod kemisk ukrudtsbekæmpelse præciseres

—	Det præciseres, at plantning af vinstokke og erstatninger skal ske med plantemateriale, der har været genstand for varmtvandsbehandling til bekæmpelse af gylden skørbladsbakteriose

—	Det præciseres, at kunstvanding i vinens vækstsæson kan tillades i tilfælde af vedvarende tørke, når tørken påvirker vinens gode fysiologiske udvikling og druernes modning. Ethvert fast kunstvandingsanlæg i plantagerne er forbudt.

Denne præcisering er overført til punktet »Vinfremstillingsmetoder« i enhedsdokumentet.

4. Standard for indhold af flygtig syre

Kriteriet for flygtig syre ændres.

Inden den 1. december i året efter høsten har vinene et indhold af flygtig syre på højst 15,3 milliækvivalenter pr. liter (svarende til et svovlsyreindhold på 0,75 gram pr. liter). Herefter har vinene et indhold af flygtig syre på højst 18 milliækvivalenter pr. liter (svarende til et svovlsyreindhold på 0,88 gram pr. liter).

Den maksimale værdi på 18 milliækvivalenter pr. liter er overført til punktet »Beskrivelse af vinene« i enhedsdokumentet.

5. Ønologiske fremgangsmåder

Der tilføjes et forbud mod anvendelse af træflis.

Denne ændring er overført til punktet »Særlige ønologiske fremgangsmåder« i enhedsdokumentet.

6. Overgangsbestemmelser

Bestemmelsen om at bringe belægningsgraden i overensstemmelse med reglerne inden 2020-høsten, som er udløbet, slettes.

Denne ajourføring berører ikke enhedsdokumentet.

7. Indberetningsforpligtelser

Indberetningsforpligtelserne præciseres som følger:

—	Indberetningen af krav sendes til organisationen til beskyttelse og forvaltning af betegnelsen (ODG) senest fem dage efter sidste frist for indgivelse af høstanmeldelsen og udfærdiges i overensstemmelse med den model, der er fastlagt af ODG.

—	Det præciseres, at erklæringen om emballering skal sendes til det autoriserede kontrolorgan senest ti arbejdsdage efter emballeringsdatoen og ikke længere før emballeringen.

»Overvågning af markhøst« og »overvågning af emballering i marken« fjernes fra de hovedpunkter, der skal kontrolleres.

Disse ændringer påvirker ikke enhedsdokumentet.

8. Kontrolorgan

I punkt II — Henvisninger til kontrolorganet — i kapitel III i varespecifikationen for BOB'en »Crozes-Hermitage« er oplysningerne om kontrolorganet blevet ajourført. Kontrollen udføres af kontrolorganet CERTIPAQ, der arbejder under kontrolmyndigheden (INAO), på grundlag af en godkendt kontrolplan.

Denne opdatering er overført til punktet »Kontaktoplysninger« i enhedsdokumentet.

ENHEDSDOKUMENT

1. Produktets betegnelse

Crozes-Hermitage

Crozes-Ermitage

2. Type geografisk betegnelse

BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse

3. Kategorier af vinavlsprodukter

Vin

4. Beskrivelse af vinen(e)

Analytiske kendetegn

Oprindelsesbetegnelsen »Crozes-Hermitage« eller »Crozes-Ermitage« er forbeholdt ikke-mousserende rødvine og hvidvine.

Vinene har et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 10,5 %.

Vinene har et æblesyreindhold på højst 0,4 gram pr. liter.

Vinene har et indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose og fruktose) på højst 3 gram pr. liter for vine med et naturligt alkoholindhold i volumen på højst 13,5 %.

Vinene har et indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose og fruktose) på højst 4 gram pr. liter for vine med et naturligt alkoholindhold i volumen på over 13,5 %.

Det totale syreindhold og det totale indhold af svovldioxid svarer til det, der er fastsat i EU-lovgivningen.

Generelle analytiske egenskaber
Samlet maksimalt alkoholindhold (% vol.)	13
Minimumsalkoholindhold (% vol.)
Samlet minimumssyreindhold
Maksimalt indhold af flygtig syre (milliækvivalenter pr. liter)	18
Maksimalt indhold af svovldioxid (milligram pr. liter)

Organoleptiske egenskaber

De geomorfologiske variationer, der observeres mellem den nordlige og den sydlige del af det geografiske område, fremgår også af vinene, da vinavlerne har formået at drage fordel af dem ved at tilpasse deres vindyrkningstraditioner og vinfremstillingsmetoder. Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse udnytter de naturlige variationer i det naturlige miljø og deres indvirkning på vinene og omfatter både rødvine, der produceres i den sydlige del, og som er behagelige, aromatiske og med en god struktur, uden at være for kraftige og med en gennemsnitlig gemmeegnethed, og vinene fra bjergene i den nordlige del, hvoraf nogle har mere struktur og er mere gemmeegnede. Alle rødvine har en dyb granatrød farve, som får orange nuancer i takt med lagringen.

Hvidvinene, hvoraf der produceres en mindre mængde, har en lys farve med et grønt skær og bliver mere intense og gyldne i takt med lagringen. Afhængigt af hvilken knowhow der anvendes, navnlig til bekæmpelse af malolaktisk gæring, har de:

—	enten et intenst aromatisk udtryk, med noter af friske frugter, der minder om citrusfrugter, og en god livlighed og bør i givet fald indtages som unge vine for at bevare disse aromaers friskhed

—

eller et mere blomsteragtigt og krydret aromatisk udtryk og hælder mere til den fede side og er dermed mere gemmeegnede (mellemlang lagringstid).

Generelle analytiske egenskaber
Samlet maksimalt alkoholindhold (% vol.)
Minimumsalkoholindhold (% vol.)
Samlet minimumssyreindhold
Maksimalt indhold af flygtig syre (milliækvivalenter pr. liter)
Maksimalt indhold af svovldioxid (milligram pr. liter)

5. Vinfremstillingsmetoder

a) Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

Dyrkningsmetoder

—	Beplantningstætheden er mindst 4 000 vinstokke pr. hektar.

—	Hver stok har et areal på højst 2,5 kvadratmeter. Dette areal beregnes ved at gange afstanden mellem rækkerne med afstanden mellem vinstokkene i samme række.

—	Afstanden mellem rækkerne af vinstokke må højst være 2,5 meter.

—	Vinstokkene beskæres ved kort sporebeskæring (Gobelet-beskæring eller Royat-beskæring med en eller to arme) med højst ti knopper pr. stok.

—	Der må højst foretages Royat-beskæring i to år.

—	Kordonens maksimale højde er 0,6 meter. Denne højde måles fra jorden til den nederste del af strukturens arme.

—	Enkelt Guyot-beskæring af sorterne Roussanne B og Marsanne B er i øvrigt tilladt med højst otte knopper på skuddet og en gren med højst to knopper.

Kunstvanding i vinens vækstsæson kan tillades i tilfælde af vedvarende tørke, når tørken påvirker vinens gode fysiologiske udvikling og druernes modning. Ethvert fast kunstvandingsanlæg i plantagerne er forbudt.

Plantning af vinstokke og erstatninger skal ske med plantemateriale, der har været genstand for varmtvandsbehandling.

Specifik ønologisk fremgangsmåde

Anvendelse af træflis er ikke tilladt.

Vinene skal, hvad angår ønologiske fremgangsmåder, opfylde de krav, der er fastsat i EU-lovgivningen og i den franske lov om landbrug og fiskeri (»Code rural et de la pêche maritime«).

b) Maksimalt udbytte

50 hektoliter pr. hektar

6. Afgrænset geografisk område

Druehøsten, fremstillingen og forarbejdningen finder sted i det geografiske område, der blev godkendt af »Institut national de l’origine et de la qualité« (Frankrigs nationale institut for oprindelse og kvalitet) på mødet i det kompetente nationale udvalg den 2. juni 1989.

På datoen for det kompetente nationale udvalgs godkendelse af nærværende varespecifikation omfatter dette områdes perimeter følgende kommuners område efter den officielle geokode fra 2019:

Departementet Drôme:

Hele kommuner: Beaumont-Monteux, Chanos-Curson, Crozes-Hermitage, Erôme, Gervans, Larnage, Pont-de-l'Isère, La Roche-de-Glun, Serves-sur-Rhône og Tain-l'Hermitage.

Del af kommune: Mercurol-Veaunes (kun området for den delegerede kommune Mercurol).

7. Primær(e) druesort(er)

Marsanne B

Roussanne B

Syrah N — Shiraz

8. Beskrivelse af tilknytningen

Beskrivelse af de naturgivne og menneskelige faktorer, der bidrager til tilknytningen

Det geografiske område ligger nord for byen Valence, over for kommunen Tournon, på Rhône-flodens venstre bred, som udgør den vestlige grænse.

Mod nord afgrænses det geografiske område af området »Cromlech-de-la-Roche-qui-danse« (sandstensklipper fra Tertiær, som markerer grænsefladen mellem de tertiære og sekundære aflejringer). Mod øst og syd er floderne Herbasse og Isère de naturlige grænser. Det geografiske område er således afgrænset til 11 kommuner i departementet Drôme.

Vindyrkningsarealet er stort set åbent i Rhône-dalen og er et af de mest sydlige vindyrkningsarealer, der er samlet under den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Côtes du Rhône septentrionales«.

I inddelingen af kontrollerede oprindelsesbetegnelser fra Vallée du Rhône hører den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Crozes-Hermitage« med til kategorien »Crus des Côtes du Rhône«.

»Crozes-Hermitage« tilhører ligesom hele området for de kontrollerede oprindelsesbetegnelser, der er registreret i den nordlige del af »Côtes du Rhône«, allobrogernes område. I dette område går vindyrkningen som minimum tilbage til den romerske besættelse, nemlig mellem år 124 f.Kr. (allobrogernes overgivelse) og år 61 f.Kr. (nedkæmpelsen af allobrogernes seneste oprør). Fra denne dato tilhørte allobrogerne byen Vienne.

Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Crozes-Hermitage« stammer naturligvis fra kommunen med samme navn. Efter anerkendelsen som kontrolleret oprindelsesbetegnelse ved dekret af 4. marts 1937 må kun denne kommune bruge betegnelsen »Crozes-Hermitage«. Adskillige dokumenter bekræfter forbindelsen mellem isolerede munke (»ermites«) og ændringen af navnet på »Saint-Christophe« til »Coteau de l'Ermitage«, som senere bliver til navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Hermitage« og de nævnte kommuner. Velstanden i årene efter krigen, udvekslingen af knowhow og udvidelsen af vindyrkningsarealet førte til en udvidelse af det geografiske område fra én kommune til 11 kommuner i 1952.

Årsagssammenhæng

På Rhône-flodens venstre bred giver Lyon-områdets klima og en beliggenhed tæt på den 45. breddegrad med områder, der stadig nyder godt af påvirkningen fra Middelhavet, og en kontrastfyldt topografi med skråninger og store flade områder kombineret med forskellige geologiske formationer, fra krystallinske klipper til kvartærterrasser, de optimale vækst- og modningsbetingelser for de tre sorter, der er karakteristiske for regionen (Syrah N, Marsanne B og Roussanne B).

Modningsbetingelserne giver vinene, som er nært beslægtede med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Hermitage«, en original farve, som ikke desto mindre adskiller sig fra »Hermitage«-vinene, navnlig med en for rødvinene mere blød struktur og for hvidvinene en mere kontrastfyldt karakter.

Smagsudvalget for vinkongressen i Lyon i 1846 (Atlas de la France Vinicole, L. Larmat, 1943) sammenlignede »Crozes-Hermitage« med sin prestigefyldte nabo »Hermitage« og sagde: »Hvis det ikke er en bror, er det helt sikkert en fætter«.

I 1943 henviste de parisiske vinkyperes officielle tidsskrift Le Sommelier til vinene fra Hermitage, hvilket viser, at både rødvinene og hvidvinene allerede havde et vist omdømme. For så vidt angår rødvinene og hvidvinene henviste tidsskriftet naturligvis til kommunen Crozes-Hermitage sammen med kommuner eller geografiske områder som »Château-Larnage, Chassis« for rødvine og »Mercurol« for hvidvine.

Ud over disse elementer synes »Crozes-Hermitage«-vinenes kvaliteter ofte at være blevet samlet under betegnelsen »vins de l’Hermitage«, som omfatter de kontrollerede oprindelsesbetegnelser »Hermitage« og »Crozes-Hermitage«. Der er således kun få direkte kilder, der udtrykkeligt henviser til »Crozes-Hermitage«-vinenes omdømme.

Dynamikken i lokalsamfundene har gjort det muligt løbende at forbedre vinene ved at samle produktions- og markedsføringsværktøjer gennem et stærkt kooperativt system og derefter ved at udvikle mange specifikke vinkældre i tæt kontakt med lokale handelshuse. Lokalsamfundets fællesskab omkring et fælles produkt blev anerkendt med en kontrolleret oprindelsesbetegnelse allerede i 1937, blot to år efter at anerkendelsen blev mulig.

9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, andre krav)

Område i umiddelbar nærhed

Retsgrundlag:

De nationale bestemmelser

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Det område i umiddelbar nærhed, som er genstand for undtagelsen vedrørende fremstilling og forarbejdning af vinene, består af området i følgende kommuner:

—

Departementet Ardèche: Alboussière, Andance, Ardoix, Arlebosc, Arras-sur-Rhône, Boffres, Bogy, Champagne, Champis, Charmes-sur-Rhône, Charnas, Châteaubourg, Cheminas, Colombier-le-Cardinal, Cornas, Eclassan, Etables, Félines, Gilhac-et-Bruzac, Glun, Guilherand-Granges, Lemps, Limony, Mauves, Ozon, Peaugres, Peyraud, Plats, Quintenas, Saint-Barthélemy-le-Plain, Saint-Cyr, Saint-Georges-les-Bains, Saint-Romain-d’Ay, Saint-Romain-de-Lerps Sarras, Sécheras, Serrières, Saint-Désirat, Saint-Etienne-de-Valoux, Saint-Jean-de-Muzols, Saint-Péray, Soyons, Talencieux, Thorrenc, Toulaud, Tournon-sur-Rhône, Vernosc-lès-Annonay, Vinzieux og Vion.

—

Departementet Drôme: Albon, Andancette, Beausemblant, Bourg-lès-Valence, Chantemerle-les-Blés, Châteauneuf-sur-Isère, Chavannes, Clérieux, Granges-les-Beaumont, Laveyron, La Motte-de-Galaure, Ponsas, Saint-Barthélemy-de-Vals, Saint-Donat-sur-l'Herbasse, Saint-Rambert-d'Albon, Saint-Uze, Saint-Vallier, Triors, Valence og Mercurol-Veaunes (kun området i den delegerede kommune Veaunes).

—	Departementet Isère: Chonas-l'Amballan, Le-Péage-de-Roussillon, Reventin-Vaugris, Les Roches-de-Condrieu, Sablons, Saint-Alban-du-Rhône, Saint-Clair-du-Rhône, Saint-Maurice-l'Exil, Salaise-sur-Sanne, Seyssuel og Vienne.

—	Departementet Loire: Bessey, La Chapel-Villars, Chavanay, Chuyer, Lupé, Maclas, Malleval, Pélussin, Roisey, Saint-Michel-sur-Rhône, Saint-Pierre-de-Bœuf, Saint-Romain-en-Jarez og Vérin.

—	Departementet Rhône: Ampuis, Condrieu, Les Haies, Loire-sur-Rhône, Longes, Sainte-Colombe, Saint-Cyr-sur-le-Rhône, Saint-Romain-en-Gal og Tupin-et-Semons.

Retsgrundlag:

De nationale bestemmelser

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

På etiketten for vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er det tilladt at angive navnet på en mindre geografisk enhed, under forudsætning af at:

—	det drejer sig om en navngiven matrikelregistreret lokalitet

—	navnet fremgår af høstanmeldelsen.

På etiketten for vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er det tilladt at angive »Cru des Côtes du Rhône« eller »Vignobles de la Vallée du Rhône« som større geografisk enhed. Betingelserne for at angive den større geografiske enhed »Vignobles de la Vallée du Rhône« er fastlagt i den aftale, der er indgået mellem de forskellige berørte beskyttelses- og forvaltningsorganer.

Link til varespecifikationen

http://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-3ec388fa-9959-43d8-ba81-8b4d3d9a8288

(1) EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

12.3.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 83/35

(2021/C 83/11)

Denne meddelelse offentliggøres i henhold til artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE AF EN STANDARDÆNDRING TIL ÆNDRING AF ENHEDSDOKUMENTET

»GIGONDAS«

PDO-FR-A0143-AM02

Meddelelsesdato: 14. december 2020

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN VEDTAGNE ÆNDRING

1. Område i umiddelbar nærhed

Kommunerne Visan og Mazan føjes til listen over kommuner i departementet Vaucluse, som indgår i området i umiddelbar nærhed.

Tilføjelsen af kommunerne Visan og Mazan, som støder op til det afgrænsede område, vil sandsynligvis fremme betegnelsens udvikling under hensyntagen til dens grundlæggende elementer og navnlig den menneskelige tilknytning. Organisationen til beskyttelse og forvaltning af betegnelsen fremhæver inddragelsen af de erhvervsdrivende, der er involveret i den beskyttede oprindelsesbetegnelses eksistens, og som har vinfremstillingsfaciliteter i disse to kommuner.

Denne ændring påvirker enhedsdokumentet og flyttes til afsnittet »Supplerende betingelser — området i umiddelbar nærhed«.

ENHEDSDOKUMENT

1. Produktets betegnelse

Gigondas

2. Type geografisk betegnelse

BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse

3. Kategorier af vinavlsprodukter

Vin

4. Beskrivelse af vinen(e)

Ikkemousserende rosévin

Vinene har et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 12,5 %.

I emballeringsfasen:

Vinene har et indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose + fruktose) på højst 3 gram pr. liter.

De øvrige analytiske kendetegn svarer til det, der er fastsat i EU-reglerne.

Rød- og rosévinene fremstilles hovedsagelig af sorterne Grenache N, Syrah N og Mourvèdre N.

Sorten Grenache N bibringer tanniner og rundhed til sammenstikningerne. I moderate mængder forbedrer druesorten Syrah N farven, den aromatiske intensitet og ældningsevnen, samtidig med at vinens karakter respekteres.

Sorten Mourvèdre N er på grund af sin høje antioxidante effekt det perfekte supplement til sorten Grenache N. Den øger den aromatiske kompleksitet, tilføjer krydrede noter og er perfekt egnet til lagring i træfade.

Rosévin tegner sig for en meget lille del af produktionen, men fortjener stor interesse, navnlig på grund af dens fyldige smag. Den har intense rosa nuancer med violet skær. Den har en bouquet af mandler og kogte bær. Dens smag er både kraftig og afbalanceret.

Generelle analytiske egenskaber
Samlet maksimalt alkoholindhold (i % vol.)	14,5
Minimumsalkoholindhold (i % vol.)
Samlet minimumssyreindhold	i milliækvivalenter pr. liter
Maksimalt indhold af flygtig syre (i milliækvivalenter pr. liter)	14,28
Maksimalt indhold af svovldioxid (i milligram pr. liter)

Ikkemousserende rødvine

Vinene har et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 12,5 %.

I emballeringsfasen:

—	er æblesyreindholdet på højst 0,4 gram pr. liter

—	er det samlede antal polyphenoler på mindst 45

—	er indholdet af gæringsdygtigt sukker (glukose + fruktose) på højst 3 gram pr. liter.

De øvrige analytiske kendetegn svarer til det, der er fastsat i EU-reglerne.

Rød- og rosévinene fremstilles hovedsagelig af sorterne Grenache N, Syrah N og Mourvèdre N.

Rødvinen er en langtidsholdbar vin med en klar farve, der går fra rubinrød til mørk granatrød. De unge vine er velstrukturerede og fyldige med en bouquet af meget modne røde og sorte bær. Den udvikler sig til vilde nuancer af underskov og trøfler.

Generelle analytiske egenskaber
Samlet maksimalt alkoholindhold (i % vol.)	14,5
Minimumsalkoholindhold (i % vol.)
Samlet minimumssyreindhold	i milliækvivalenter pr. liter
Maksimalt indhold af flygtig syre (i milliækvivalenter pr. liter)	17,30
Maksimalt indhold af svovldioxid (i milligram pr. liter)

5. Vinfremstillingsmetoder

a. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

Dyrkning af vinstokkene

Dyrkningsmetoder

—	Afstanden mellem rækkerne må ikke overstige 2,5 meter.

—	Hver stok har et areal på højst 2,5 kvadratmeter. Dette areal beregnes ved at gange afstanden mellem rækkerne med afstanden mellem vinstokkene i samme række.

—	Afstanden mellem stokkene i en række varierer mellem 0,8 og 1,25 meter.

—	Vinstokkene beskæres kort (Gobelet- eller Royat-beskæring) med højst seks grene. Hver gren har højst to knopper.

—	Der må højst foretages Royat-beskæring i to år. I denne periode er enkelt Guyot-beskæring tilladt med højst otte knopper på skuddet og en gren med højst to knopper.

Kunstvanding kan tillades.

Ønologiske fremgangsmåder

Specifik ønologisk fremgangsmåde

—	Enhver varmebehandling af de høstede druer ved en temperatur på over 40 °C er forbudt.

—	Anvendelse af træflis er ikke tilladt.

—	Det er ikke tilladt at anvende ønologisk kul, hverken alene eller blandet i præparater, til fremstilling af rosévine.

Ud over ovennævnte bestemmelser skal de ønologiske fremgangsmåder, som anvendes ved fremstillingen af disse vine, opfylde bestemmelserne i EU-lovgivningen og den franske landbrugs- og fiskerilov (»code rural et de la pêche maritime«).

b. Maksimalt udbytte

40 hektoliter pr. hektar

6. Afgrænset geografisk område

Druehøsten, fremstillingen, forarbejdningen og lagringen af vinen finder sted i kommunen Gigondas i departementet Vaucluse.

7. Primær(e) druesort(er)

Grenache N

Mourvèdre N — Monastrell

Syrah N — Shiraz

8. Beskrivelse af tilknytningen

På de sydlige vindyrkningsarealer i Vallée du Rhône, der er anerkendt som »Cru des Côtes du Rhône«, er området for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Gigondas« uløseligt forbundet med det bemærkelsesværdige kalkstensmassiv Dentelles de Montmirail, et område, der er spektakulært på grund af erosionen. Det afgrænsede geografiske område omfatter udelukkende kommunen Gigondas i departementet Vaucluse. Vindyrkningsarealet ligger i en højde af mellem 160 og 400 meter med en beliggenhed, der beskytter mod for voldsomt solskin om sommeren. Dets beliggenhed på skråninger beskytter det mod tåge og forårsfrost og sikrer en regelmæssig høst hvert år. Klimaet er typisk provencalsk — et klima præget af kontraster med sommervarmen fra Middelhavet og den kraftige mistralvind. Som i hele Middelhavsområdet kan der forekomme skybrud i jævndøgnsperioder.

I to årtusinder har landsbyen Gigondas ved foden af Dentelles de Montmirail hovedsageligt levet af vindyrkning. Soldaterne i den 2. romerske legion tilskrives etableringen af de første vindyrkningsarealer. I det nittende århundrede voksede produktionen af »Gigondas«-vinene og deres omdømme konstant. Takket være dette omdømme blev der på grundlag af loven af 6. maj 1919 ansøgt om oprindelsesbetegnelsen »Gigondas« for vinene allerede i 1924.

Produktionen af »Gigondas«, der oprindeligt foregik i det geografiske område med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Côtes du Rhône« (dekret af 19. november 1937), blev hurtigt anerkendt for sin kvalitet og for vinenes identitet. Navnet på kommunen kunne således allerede fra 1951 naturligt forbindes med navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Côtes du Rhône«, og ved dekret af 6. januar 1971 blev den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Gigondas« anerkendt og indlemmet i kategorien »Crus des Côtes du Rhône«.

Vinene er opdelt i to farver, nemlig rødvinene, som tegner sig for 99 % af produktionen, og rosévinene, der er mindre kendte. Rødvinene og rosévinene fremstilles hovedsagelig af sorterne Grenache N, Syrah N og Mourvèdre N.

»Gigondas«, der tidligere var kendt som »jucunditas«, som betyder »glæde« på latin, kan med rette betragtes som foretrukken kommune til produktion af vine med en stærk identitet og en veletableret kvalitet.

Lokalsamfundet i denne kommune har historisk set formået at udnytte de naturlige kvaliteter i området, som er meget velegnet til vindyrkning, og respektere råvarens originalitet som følge af dyrkningen af jorden.

Midt i et landskab, der er lige så storslået som gavnligt på grund af det klima, det skaber, dyrkes vinen i et område med grønne egetræer og oliventræer i en gennemtrængelig jord, som begrænser erosionen fra afstrømmende vand og muliggør hurtig tørring på de omhyggeligt udvalgte parceller. Jordbunden kombinerer generelt en leret struktur, der fremmer et kontrolleret vandsystem, med et højt indhold af sten, som på den ene side bidrager til tørringen og på den anden side har en meget positiv termisk virkning i druernes modningsfase. Skråningernes højde (160-400 meter) over Rhône-flodens tåge og deres orientering (mod nord/nordvest) forhindrer både overdrevet solskin og forårsfrost.

Klimaet i kommunen Gigondas gør det således muligt at drage fuld nytte af det provencalske klima: solskinnet og mistralvinden, en kold og tør vind, som begrænser udviklingen af kryptogamiske sygdomme og fremmer bærrenes naturlige koncentration, uden ulemperne herved takket være den beskyttelse, som Dentelles de Montmirail-bjergkæden tilbyder.

Alle disse faktorer kombineret med vinavlernes arbejde og knowhow, som bl.a. kommer til udtryk i valget af vinstokbestand og respekten for modningsprocessen ved at kræve obligatorisk sortering, har, igennem to århundreder, gjort det muligt at tildele Gigondas-vinene oprindelsesbetegnelsen og øge deres anseelse og frem for alt at bevare deres identitet.

9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, andre krav)

Område i umiddelbar nærhed

Retsgrundlag:

De nationale bestemmelser

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Det område, der ligger umiddelbart i nærheden, og som er genstand for undtagelsen vedrørende fremstilling, behandling og lagring af vinene, omfatter følgende kommuner i departementet Vaucluse: Aubignan, Le Barroux, Beaumes-de-Venise, Beaumont-du-Ventoux, Bédarrides, Bollène, Buisson, Caderousse, Cairanne, Camaret-sur-Aigues, Caromb, Carpentras, Châteauneuf-du-Pape, Courthezon, Le Crestet, Entrechaux, Faucon, Jonquières, Lafare, Lagarde-Paréol, Lamotte-du-Rhône, Lapalud, Loriol-du-Comtat, Malaucène, Mazan, Mondragon, Mornas, Orange, Piolenc, Puymeras, Rasteau, Roaix, La Roque-Alric, Sablet, Sainte-Cécile-les-Vignes, Saint-Hippolyte-le-Graveyron, Saint-Léger-du-Ventoux, Saint-Marcellin-lès-Vaison, Saint-Romain-en-Viennois, Saint-Roman-de-Malegarde, Sarrians, Séguret, Sérignan-du-Comtat, Sorgues, Suzette, Travaillan, Uchaux, Vacqueyras, Vaison-la-Romaine, Vedène, Villedieu, Violès og Visan.

Supplerende benævnelser i forbindelse med mærkningen

Retsgrundlag:

De nationale bestemmelser

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

På etiketten for vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er det tilladt at angive navnet på en mindre geografisk enhed, under forudsætning af at:

—	det drejer sig om en navngiven matrikelregistreret lokalitet

—	navnet fremgår af høstanmeldelsen.

Link til varespecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-390b3134-5e0e-48c1-a6ed-8dae06798096

(1) EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 83

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	64. årgang 12. marts 2021

Indhold		Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2021/C 83/01	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.10178 — Eni/Aldro EyS/Instalaciones MD) ( 1 )	1
2021/C 83/02	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.10079 — SARP/Suez RV Osis) ( 1 )	2

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2021/C 83/03	Euroens vekselkurs — 11. marts 2021	3
2021/C 83/04	Oversigt over EU-afgørelser om tilladelse til markedsføring af lægemidler den 11. marts 2021 (Offentliggjort i henhold til artikel 13 eller artikel 38 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 )	4

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1969
JPY	japanske yen	129,82
DKK	danske kroner	7,4366
GBP	pund sterling	0,85670
SEK	svenske kroner	10,1295
CHF	schweiziske franc	1,1066
ISK	islandske kroner	153,30
NOK	norske kroner	10,0910
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	26,154
HUF	ungarske forint	365,88
PLN	polske zloty	4,5760
RON	rumænske leu	4,8840
TRY	tyrkiske lira	8,9028
AUD	australske dollar	1,5384
CAD	canadiske dollar	1,5051
HKD	hongkongske dollar	9,2870
NZD	newzealandske dollar	1,6546
SGD	singaporeanske dollar	1,6032
KRW	sydkoreanske won	1 353,09
ZAR	sydafrikanske rand	17,8077
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,7614
HRK	kroatiske kuna	7,5860
IDR	indonesiske rupiah	17 241,34
MYR	malaysiske ringgit	4,9163
PHP	filippinske pesos	57,971
RUB	russiske rubler	88,0432
THB	thailandske bath	36,570
BRL	brasilianske real	6,7039
MXN	mexicanske pesos	24,7978
INR	indiske rupee	86,8880

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2021/C 83/05	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag: M. 10043 — CDC/PBB/Capveriant) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	6
2021/C 83/06	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag: M.10039 — Kronospan Holdings/M Kaindl) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	8
2021/C 83/07	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag: M.10119 — Deme Concessions/CDC/Région Occitanie/Port-La Nouvelle) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	9
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2021/C 83/08	Offentliggørelse af meddelelse om godkendelse af en standardændring af varespecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33	11
2021/C 83/09	Offentliggørelse af en ansøgning om en EU-ændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 97, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013	17
2021/C 83/10	Offentliggørelse af meddelelse om godkendelse af en standardændring af varespecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33	28
2021/C 83/11	Offentliggørelse af meddelelse om godkendelse af en standardændring af varespecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33	35


	(1) EØS-relevant tekst.