—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/40/EU af 12. august 2013 om angreb på informationssystemer og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA (3),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 13. september 2017 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ENISA, »EU's Agentur for Cybersikkerhed«, om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 og om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi (»forordningen om cybersikkerhed«) (COM(2017)0477),

—

der henviser til forslag til Kommissionens forslag af 12. september 2018 til forordning om oprettelse af det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter for cybersikkerhed og netværket af nationale koordinationscentre (COM(2018)0630),

—

der henviser til den kinesiske nationale folkekongres' vedtagelse af den nye nationale efterretningslov den 28. juni 2017,

—

der henviser til Rådets og Kommissionens redegørelser af 13. februar 2019 om sikkerhedstrusler forbundet med den stigende kinesiske teknologiske tilstedeværelse i EU og mulige foranstaltninger på EU-plan til at mindske dem,

—

der henviser til den australske regerings vedtagelse af en reform vedrørende sikkerheden i telesektoren, som trådte i kraft den 18. september 2018,

—

der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved førstebehandlingen den 14. februar 2019, om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske Union (4),

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om forbindelserne mellem EU og Kina, navnlig beslutning af 12. september 2018 (5),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen »5G til Europa: En handlingsplan« (COM(2016)0588),

—

der henviser til sin beslutning af 1. juni 2017 om internetkonnektivitet med henblik på vækst, konkurrencedygtighed og samhørighed: et europæisk gigabitsamfund og 5G (6),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (7),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (8),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 6. juni 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027 (COM(2018)0434),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.

der henviser til, at EU skal drive sin cybersikkerhedsdagsorden fremad, hvis det skal kunne opfylde sit potentiale som ledende aktør inden for cybersikkerhed og bruge dette til sin industris fordel;

B.

der henviser til, at sårbarheder i 5G-netværk kan udnyttes til at kompromittere IT-systemernes sikkerhed, hvilket potentielt kan forårsage meget alvorlige skader på økonomier på europæisk og nationalt plan; der henviser til, at det er nødvendigt med en risikobaseret tilgang i hele værdikæden for at minimere risiciene;

C.

der henviser til, at 5G-netværket vil være rygraden i vores digitale infrastruktur og udvide muligheden for at forbinde forskellige apparater til netværk (tingenes internet osv.) og vil skabe nye fordele og muligheder for samfundet og virksomhederne på mange områder, herunder kritiske sektorer i økonomien såsom sektorerne transport, energi, sundhed, finans, telekommunikation, forsvar, rumfart og sikkerhed;

D.

der henviser til, at oprettelsen af en passende mekanisme til at imødegå sikkerhedsmæssige udfordringer vil give EU mulighed for aktivt at tage skridt til at sætte standarder for 5G;

E.

der henviser til, at der er givet udtryk for bekymring over, at tredjelandsleverandører af udstyr kan udgøre en sikkerhedsrisiko for EU som følge af lovgivningen i deres oprindelsesland, navnlig efter vedtagelsen af loven om statens sikkerhed i Kina, som forpligter alle borgere, virksomheder og andre enheder til at samarbejde med staten for at sikre statens sikkerhed, der er defineret i meget bred forstand; der henviser til, at der ikke er nogen garanti for, at sådanne forpligtelser ikke anvendes ekstraterritorialt, og at de kinesiske regler er blevet mødt med forskellige reaktioner i en række lande, lige fra udarbejdelse af sikkerhedsmæssige vurderinger til et direkte forbud;

F.

der henviser til, at den tjekkiske nationale cybersikkerhedsmyndighed i december 2018 udsendte en advarsel om sikkerhedsrisiciene ved de teknologiske løsninger, de kinesiske virksomheder Huawei og ZTE havde leveret; der henviser til, at de tjekkiske skattemyndigheder efterfølgende i januar 2019 udelukkede Huawei fra et udbud vedrørende opbygning af en skatteportal;

G.

der henviser til, at der er behov for en grundig undersøgelse for at afklare, om de pågældende teknologier, eller andre teknologier eller leverandører, udgør en sikkerhedsrisiko for systemer på grund af funktioner som f.eks. bagdøre;

H.

der henviser til, at løsninger bør koordineres og håndteres på EU-plan for at undgå at skabe forskellige sikkerhedsniveauer og potentielle huller i cybersikkerheden, samtidig med at der er behov for koordinering på globalt plan for at sikre et stærkt svar;

I.

der henviser til, at fordelene ved det indre marked går hånd i hånd med forpligtelsen til at overholde EU's standarder og Unionens retlige rammer, og til, at leverandører ikke bør behandles forskelligt på grundlag af deres oprindelsesland;

J.

der henviser til, at forordningen om screening af udenlandske direkte investeringer, som skulle træde i kraft ved udgangen af 2020, styrker medlemsstaternes mulighed for at screene udenlandske investeringer på grundlag af kriterier for sikkerhed og offentlig orden, opretter en samarbejdsmekanisme, der muliggør samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne om deres vurdering af sikkerhedsrisici, herunder cybersikkerhedsrisici forbundet med følsomme udenlandske investeringer, og også omfatter projekter og programmer af EU-interesse såsom transeuropæiske telenet og Horisont 2020;

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

—

der henviser til sin beslutning af 10. juni 2015 om status over forholdet mellem EU og Rusland (1),

—

der henviser til de aftaler, der blev indgået i Minsk den 5. og 19. september 2014 og den 12. februar 2015 (2),

—

der henviser til sine tidligere beslutninger, navnlig beslutning af 14. juni 2018 om de besatte georgiske områder ti år efter den russiske invasion (3) og af 4. februar 2016 om menneskerettighedssituationen på Krim, navnlig for krimtatarerne (4),

—

der henviser til sin henstilling til Rådet af 2. april 2014 om fastsættelse af fælles visumrestriktioner for russiske embedsmænd, der er indblandet i Sergej Magnitskij-sagen (5),

—

der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 14. marts 2016 om Rusland,

—

der henviser til, at Sakharovprisen for tankefrihed i 2018 blev tildelt den ukrainske filminstruktør Oleg Sentsov,

—

der henviser til sin beslutning af 14. juni 2018 om Rusland, navnlig sagen om den ukrainske politiske fange Oleg Sentsov (6),

—

der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om situationen i Det Asovske Hav (7),

—

der henviser til den endelige rapport fra OSCE/Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) om præsidentvalget den 18. marts 2018 i Den Russiske Føderation,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—

der henviser til Udenrigsudvalgets betænkning (A8-0073/2019),

A.

der henviser til, at EU er et fællesskab baseret på et centralt sæt af fælles værdier, som omfatter fred, frihed, demokrati, retsstatsprincippet og overholdelse af grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder;

B.

der henviser til, at det anerkender, at de principper, som er nedfældet i FN-pagten, Helsingforsslutakten af 1975 og OSCE's Parischarter af 1990, udgør hjørnestenene i et fredeligt Europa;

C.

der henviser til, at disse værdier udgør grundlaget for EU's forbindelser med tredjeparter;

D.

der henviser til, at EU's forbindelser med Rusland skal være baseret på de folkeretlige principper og respekt for menneskerettigheder, demokrati og fredelig konfliktløsning, og at EU's forbindelser med Rusland som følge af Ruslands tilsidesættelse af disse principper i øjeblikket er baseret på samarbejde på udvalgte områder af fælles interesse som defineret i Udenrigsrådets konklusioner af 14. marts 2016 og troværdig afskrækkelse;

E.

der henviser til, at EU fortsat er åbent over for et tættere forhold og over for en dialog, der kan føre frem til dette, og ønsker at vende tilbage til et samarbejdsorienteret forhold til Rusland, når de russiske myndigheder har opfyldt deres internationale og retlige forpligtelser og bevist Ruslands oprigtige engagement for at genoprette den brudte tillid; der henviser til, at et konstruktivt og forudsigeligt forhold ville være gensidigt fordelagtigt og ideelt i begge parters interesse;

F.

der henviser til, at Den Russiske Føderation som fuldgyldigt medlem af Europarådet og OSCE har forpligtet sig til principperne om demokrati, retsstatsprincippet og overholdelse af menneskerettighederne; der henviser til, at de fortsatte alvorlige krænkelser af retsstatsprincippet og vedtagelsen af restriktive love i løbet af de seneste år i stigende grad sætter spørgsmålstegn ved Ruslands overholdelse af de internationale og nationale forpligtelser; der henviser til, at Rusland har undladt at efterleve over tusind domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR);

G.

der henviser til, at en række regeringsrapporter har vist en væsentlig forøgelse af fjendtlig russisk spionageaktivitet i de seneste år, som har nået et niveau, der ikke er set siden den kolde krig;

H.

der henviser til, at den fulde gennemførelse af Minskaftalerne og en strengere overholdelse af folkeretten er en central forudsætning for et tættere samarbejde med Rusland; der henviser til, at EU som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og Ruslands hybride krig mod Ukraine har vedtaget en række restriktive foranstaltninger, der bør bevares, indtil Minskaftalerne er blevet opfyldt;

I.

der henviser til, at der siden 2015 er opstået nye områder med spændinger mellem EU og Rusland, bl.a.: russisk intervention i Syrien og indblanding i lande såsom Libyen og Den Centralafrikanske Republik, storstilede militærøvelser (Zapad 2017), russisk indblanding med det formål at påvirke valg og folkeafstemninger og skabe spændinger i de europæiske samfund, Kremls støtte til anti-EU-partier og bevægelser på den yderste højrefløj, begrænsninger i de grundlæggende frihedsrettigheder og omfattende krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, udbredelse af anti-LGBTI-anskuelser, den hårde kurs over for den politiske opposition, systemisk målrettet fremfærd mod menneskerettighedsforkæmpere, journalister og civilsamfundet i Rusland, herunder den vilkårlige tilbageholdelse af Oyub Titiev, leder af menneskerettighedscentret Memorial (HRC Memorial) i Tjetjenien, eller sagen om Jurij Dmitrijev fra den karelske afdeling af Memorial, stigmatiseringen af civilsamfundsaktivister ved at mærke dem som »udenlandske agenter«, grove overtrædelser af menneskerettighederne i Nordkaukasus, navnlig i Republikken Tjetjenien (bortførelser, tortur, henrettelser uden rettergang, falske straffesager osv.), forskelsbehandling af tatarernes mindretal på det besatte Krim og den politisk motiverede forfølgelse af Aleksej Navalnij og mange andre samt drab, hvor de mest bemærkelsesværdige sager omhandler Boris Nemtsov og Sergej Magnitskij, cyberangreb og hybride angreb samt mord på europæisk jord begået af russiske efterretningsagenter ved brug af kemiske våben, intimidering, anholdelse og fængsling af udenlandske statsborgere i Rusland i strid med folkeretten, bl.a. Oleg Sentsov, der modtog Sakharovprisen i 2018, og mange andre, afholdelse af ulovlige og illegitime valg i Donbass, afholdelse af et ikkedemokratisk præsidentvalg uden noget reelt valg mellem kandidater og med begrænsninger af de grundlæggende frihedsrettigheder, desinformationskampagner og den ulovlige opførelse af Kertjbroen, storstilet militarisering af det ulovligt besatte og annekterede Krim samt dele af Sortehavet og Det Asovske Hav, begrænsninger af international sejlads i Det Asovske Hav og gennem Kertjstrædet, herunder skibe, der sejler under EU-medlemsstaternes flag, det ulovlige angreb mod og tilbageholdelsen af ukrainske flådefartøjer og anholdelsen af de ukrainske militærfolk i Kertjstrædet, overtrædelser af våbenkontrolaftaler, et undertrykkende klima for journalister og de uafhængige medier med fortsatte tilbageholdelser af journalister og bloggere og det faktum, at det internationale pressefrihedsindeks har placeret Rusland som nr. 148 ud af 180 lande for så vidt angår mediefrihed i 2018;

J.

der henviser til, at HRC Memorial den 1. marts 2018 havde registreret 143 sager om politiske fanger, herunder 97, der blev forfulgt af religiøse årsager; der henviser til, at en analyse af HRC Memorials liste over politiske fanger viser, at der i 2017 var 23 sager om personer, der blev retsforfulgt for forbrydelser relateret til offentlige begivenheder (masseoptøjer, voldelige handlinger mod en offentlig myndighed), og at der var 21 sager, som oftest var knyttet til udgivelse af indlæg på internettet, om indledning af retsforfølgelser i henhold til »anti-ekstremist«-artiklerne i straffelovgivningen;

K.

der henviser til, at Rusland er direkte eller indirekte part i en række langvarige konflikter i det fælles naboskabsområde — i Dnestrrepublikken, Sydossetien, Abkhasien, Donbass og Nagorno-Karabakh — som udgør alvorlige forhindringer for udviklingen og stabiliteten i de berørte nabolande, underminerer deres uafhængighed og begrænser deres frie suveræne valg;

L.

der henviser til, at konflikten i det østlige Ukraine har varet i over fire år og kostet over 10 000 liv, hvoraf næsten en tredjedel er civile, og været årsag til tusindvis af konfliktrelaterede kvæstelser blandt civile;

M.

der henviser til, at de spændinger og den konfrontation, som i øjeblikket er vedvarende mellem EU og Rusland, ikke er i nogen parters interesse; der henviser til, at kommunikationskanalerne bør forblive åbne på trods af de skuffende resultater; der henviser til, at den nye opdeling af kontinentet truer såvel EU's som Ruslands sikkerhed;

N.

der henviser til, at Rusland i øjeblikket er EU's vigtigste eksterne kilde til naturgas; der henviser til, at energispørgsmål fortsat spiller en central og strategisk rolle i forbindelserne mellem EU og Rusland; der henviser til, at Rusland bruger energi som et middel til at beskytte og fremme sine udenrigspolitiske interesser; der henviser til, at EU's afhængighed af russiske gasforsyninger er steget siden 2015; der henviser til, at EU kan opnå modstandsdygtighed over for eksternt pres gennem en diversificering af energiforsyningen og mindre afhængighed af Rusland; der henviser til, at EU skal tale med én stemme og udvise stærk intern solidaritet, når det drejer sig om dets energiforsyningssikkerhed; der henviser til, at EU's store afhængighed af fossilt brændsel undergraver bestræbelserne på at udforme en afbalanceret, sammenhængende og værdibaseret EU-strategi over for Rusland; der henviser til, at der er behov for en mere pålidelig og strategisk energiinfrastruktur i EU, medlemsstaterne og landene i Det Østlige Partnerskab med henblik på at øge modstandsdygtigheden over for russiske hybridaktiviteter;

O.

der henviser til, at russiske jagerflys uansvarlige aktiviteter nær EU- og NATO-medlemsstaters luftrum er til fare for sikkerheden i den civile lufttrafik og kan udgøre en trussel mod sikkerheden i det europæiske luftrum; der henviser til, at Rusland har udført provokerende storstilede militære manøvrer i EU's umiddelbare nærhed;

P.

der henviser til, at Rusland fortsat ignorerer ECHR's domme og Den Faste Voldgiftsrets bindende kendelser, som f.eks. i Naftogaz-sagen, hvilket undergraver de internationale mekanismer til bilæggelse af handelstvister;

Q.

der henviser til, at Ruslands polycentriske vision om magtkoncentration strider mod EU's opbakning til multilateralisme og en regelbaseret international orden; der henviser til, at Ruslands overholdelse af og støtte til den multilaterale regelbaserede orden vil skabe de rette betingelser for tættere forbindelser med EU;

R.

der henviser til, at de russiske myndigheder fortsat behandler ulovligt besatte områder som en intern del af det russiske territorium ved at gøre det muligt for repræsentanter fra disse områder at deltage i de lovgivende og udøvende organer i Den Russiske Føderation, hvilket er i strid med folkeretten;

S.

der henviser til, at Rådet den 21. december 2018 efter at have vurderet gennemførelsen af Minskaftalerne forlængede de økonomiske sanktioner mod bestemte sektorer af den russiske økonomi indtil den 31. juli 2019;

T.

der henviser til, at Ruslands handlinger udgør en overtrædelse af folkeretten, internationale forpligtelser og godt naboskab;

U.

der henviser til, at EU og NATO i Den Russiske Føderations strategiske dokumenter er portrætteret som Ruslands primære modstandere;

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

50.

51.

52.

53.

54.

55.

56.

57.

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og -instrumenter om menneskerettigheder,

—

der henviser til principperne og formålene i FN-pagten,

—

der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

—

der henviser til Helsingforsslutakten fra 1975 fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og alle dens principper som et hoveddokument for den europæiske og bredere regionale sikkerhedsorden,

—

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling og til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

—

der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner om konfliktforebyggelse og mægling samt om kvinder, fred og sikkerhed og om unge, fred og sikkerhed,

—

der henviser til Rådets koncept for styrkelse af EU's mæglings- og dialogkapaciteter vedtaget den 10. november 2009 (15779/09),

—

der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, fremlagde den 28. juni 2016, samt til den første rapport om dens gennemførelse med titlen »From Shared Vision to Common Action: Implementing the EU Global Strategy«, der blev offentliggjort den 18. juni 2017,

—

der henviser til sin henstilling af 15. november 2017 til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i november 2017 (1),

—

der henviser til sin henstilling af 5. juli 2018 til Rådet om FN's Generalforsamlings 73. samling (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2306 af 12. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 230/2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred (3),

—

der henviser til forslaget af 13. juni 2018 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, med støtte fra Kommissionen, til Rådet med henblik på Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet (HR(2018)94),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—

der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0075/2019),

A.

der henviser til, at fremme af international fred og sikkerhed er en del af EU's eksistensberettigelse, som blev anerkendt ved tildelingen af Nobels Fredspris i 2012, og er et centralt element i Lissabontraktaten;

B.

der henviser til, at EU har forpligtet sig til at gennemføre dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og efterfølgende ajourføringer og dagsordenen for unge, fred og sikkerhed i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2250 og efterfølgende ajourføringer;

C.

der henviser til, at EU er en af de største donorer, som gennem sine eksterne bistandsinstrumenter støtter konfliktforebyggelse og fredsopbygning;

D.

der henviser til, at EU som central bidragyder til internationale organisationer, vigtig bistandsdonor og verdens største handelspartner bør indtage en førende rolle i forbindelse med fredsopbygning, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed; der henviser til, at konfliktforebyggelse og mægling bør formuleres som en del af en samlet tilgang, der kombinerer sikkerhed, diplomati og udvikling;

E.

der henviser til, at det er nødvendigt at samarbejde med regionale organisationer som f.eks. OSCE, der i sin Helsingforsslutakt fra 1975 bl.a. fastsætter principperne for afståelse fra magtanvendelse, staters territoriale integritet, folkenes ligeret og selvbestemmelse, og der henviser til, at sådanne organisationer spiller en central rolle i konfliktforebyggelse og mægling;

F.

der henviser til, at forebyggelse af voldelige konflikter er afgørende for at imødegå de sikkerhedsudfordringer, som Europa og dets nabolande står over for, samt for politiske og sociale fremskridt; der henviser til, at konfliktforebyggelse også er et afgørende element i effektiv multilateralisme og er afgørende for at nå målene for bæredygtig udvikling (SDG), navnlig mål 16 om fredelige og inklusive samfund, adgang til domstolsprøvelse for alle og effektive, ansvarlige og inkluderende institutioner på alle niveauer;

G.

der henviser til, at fortsat EU-støtte til civile og militære aktører i tredjelande er en vigtig faktor for forebyggelse af vedvarende voldelige konflikter; der henviser til, at bæredygtig og varig fred og sikkerhed er uløseligt forbundet med bæredygtig udvikling;

H.

der henviser til, at konfliktforebyggelse og mægling bør sikre opretholdelsen af stabilitet og udvikling i de lande og geografiske områder, hvis situation udgør en direkte sikkerhedsmæssig udfordring for Unionen;

I.

der henviser til, at forebyggelse er en strategisk funktion, som har til formål at sikre effektiv handling forud for kriser; der henviser til, at mægling er et andet diplomatisk redskab, der kan bruges til at forebygge, begrænse eller løse en konflikt;

J.

der henviser til, at intern og ekstern sikkerhed i stadig stigende grad bliver sammenvævede, og at den komplekse karakter af de globale udfordringer kræver en omfattende og integreret EU-tilgang til eksterne konflikter og kriser;

K.

der henviser til, at der er behov for en stærkere interinstitutionel tilgang for at sikre, at EU kan udvikle og gennemføre sin kapacitet fuldt ud;

L.

der henviser til, at EU's globale strategi, politiske erklæringer og institutionelle udvikling er velkomne tegn på tilsagnet fra næstformanden/den højtstående repræsentant om at prioritere konfliktforebyggelse og mægling;

M.

der henviser til, at de eksterne finansieringsinstrumenter yder et betydeligt bidrag til konfliktforebyggelse og fredsopbygning;

N.

der henviser til, at retsopgør er et vigtigt sæt af retslige og udenretslige mekanismer med fokus på placering af ansvaret for tidligere krænkelser samt etablering af en bæredygtig, retfærdig og fredelig fremtid;

O.

der henviser til, at Parlamentet har spillet en fremtrædende rolle i det parlamentariske diplomati, herunder mæglings- og dialogprocesser, idet det trækker på sin iboende dialogkultur og konsensusopbygning;

P.

der henviser til, at voldelige konflikter og krig har en uforholdsmæssig stor indvirkning på civilbefolkningen, især på kvinder og børn, og udsætter kvinder for en større risiko end mænd for økonomisk og seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, fordrivelse og tilbageholdelse samt seksuel vold såsom voldtægt, der anvendes som krigstaktik; der henviser til, at kvinders og unge menneskers aktive deltagelse er afgørende for konfliktforebyggelse og fredsopbygning samt forebyggelse af alle former for vold, herunder seksuel og kønsbaseret vold;

Q.

der henviser til, at det er vigtigt at inddrage og støtte en aktiv og meningsfuld deltagelse af civilsamfundet og lokale aktører, både civile og militære, herunder kvinder, minoriteter, oprindelige folk og unge, i forbindelse med fremme og lettelse af kapacitets- og tillidsopbygning inden for mægling, dialog og forsoning;

R.

der henviser til, at konfliktforebyggelse, fredsopbygning og fredsbevarelse ofte er underfinansieret på trods af politiske forpligtelser på EU-plan, hvilket har afsmittende virkninger på evnen til at fremme og lette indsatsen på disse områder;

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

—

der henviser til artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (3) og de heri fastsatte krav angående opnåelse af et sundt indeklima,

—

der henviser til Europa-Parlamentets henstilling af 4. april 2017 til Rådet og Kommissionen som følge af undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien (4),

—

der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om EU-indsats for bæredygtighed (5),

—

der henviser til sin beslutning af 14. december 2017 om en europæisk strategi for lavemissionsmobilitet (6),

—

der henviser til sin beslutning af 2. december 2015 om bæredygtig mobilitet i byområder (7),

—

der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om gennemførelse af det syvende miljøhandlingsprogram (8),

—

der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport fra 2017 om luftkvaliteten i Europa,

—

der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 19/2017 med titlen: »Luftforurening: Vores sundhed er stadig utilstrækkeligt beskyttet« (9), offentliggjort den 11. september 2018,

—

der henviser til opdateringen fra 2018 af Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) globale luftkvalitetsdatabase,

—

der henviser til WHO's retningslinjer for indendørs luftkvalitet,

—

der henviser sit studie fra september 2018 med titlen »Air Quality and urban traffic in the EU: best practices, and possible solutions« (10),

—

der henviser til Den Europæiske Unions Rets dom af 13. december 2018 i sag T-339/16 (Paris mod Kommissionen), T-352/16 (Bruxelles mod Kommissionen) og T-391/16 (Madrid mod Kommissionen),

—

der henviser til Den Europæiske Revisionsrets briefingpapir af 7. februar 2019 om EU's reaktion på »dieselgate«-skandalen (11),

—

der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—

der henviser til forespørgsel til Kommissionen om et Europa. der beskytter: ren luft til alle (O-000138/2018 — B8-0009/2019),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.

der henviser til, at EU's lovfæstede emissionsgrænseværdier stadig ligger over, hvad WHO har anbefalet, og at Det Europæiske Miljøagentur vurderer, at der hvert år i EU indberettes omkring 400 000 tidlige dødsfald forårsaget af luftforurening; der henviser til, at 98 % af EU's bybefolkning udsættes for ozonniveauer, der overskrider WHO's retningslinjer;

B.

der henviser til, at luftkvaliteten i Europa har oplevet en langsom, men konstant forbedring i løbet af de seneste årtier, og at EU-lovgivningen har været den vigtigste drivkraft bag denne gavnlige udvikling;

C.

der henviser til, at Det Europæiske Miljøagenturs seneste skøn over de indvirkninger på sundheden, der kan tilskrives eksponering for luftforurening, indikerer, at partikelkoncentrationer (PM2,5) i 2014 forårsagede omkring 399 000 tidlige dødsfald som følge af langtidseksponering i EU-28; der henviser til, at de estimerede indvirkninger i EU af eksponering for koncentrationer af NO2 og O3 i 2014 var i omegnen af henholdsvis 75 000 og 13 600 tidlige dødsfald pr. år;

D.

der henviser til, at den ringe luftkvalitet har en enorm indvirkning på sundheden, og at navnlig gravide kvinder, børn og de ældre er udsatte;

E.

der henviser til, at omkring 90 % af de europæere, der bor i byer, udsættes for koncentrationer af luftforurening, som anses for at være skadelige for menneskers sundhed;

F.

der henviser til, at vejtrafikken tegner sig for ca. 40 % af emissionerne af nitrogenoxid (NOx) i EU, og at ca. 80 % af den samlede mængde NOx fra trafikken genereres af dieseldrevne køretøjer; der henviser til, at emissioner fra dieseldrevne personbiler, der oversteg EU's forureningsgrænser for vej, var skyld i 6 800 europæeres for tidlige død i 2015;

G.

der henviser til, at de økonomiske konsekvenser af den ringe luftkvalitets sundhedsmæssige indvirkninger anslås til at være et tab på 3-9 % af EU's BNP;

H.

der henviser til, at den manglende gennemførelse af luftkvalitetslovgivningen i byområder og den manglende håndtering af indendørs forurening giver særlig anledning til bekymring og hindrer opnåelsen af prioriteret mål nr. 3 under det 7. miljøhandlingsprogram, i henhold til hvilket EU’s borgere bør beskyttes mod miljørelaterede belastninger og risici for deres sundhed og trivsel;

I.

der henviser til, at de nuværende fødevare- og landbrugssystemer er ansvarlige for uforholdsmæssige udledninger af ammoniak, nitrogenoxid og methan; der henviser til, at 94 % af ammoniakudledninger og 40 % af methanudledninger stammer fra landbrugsaktiviteter; der henviser til, at intensiv husdyravl udleder flere drivhusgasser på globalt plan end transport;

J.

der henviser til, at ringe luftkvalitet i stigende grad udgør en udfordring i relation til bæredygtig udvikling, og at håndteringen af luftforurening har afgørende betydning i forbindelse med sikring af gennemførelse af FN's mål for bæredygtig udvikling for 2030 i og uden for Europa;

K.

der henviser til, at WHO i 2000 vedtog en række principper, der fastlægger retten til sund indeluft, og hvori det blev bemærket, at alle i henhold til principperne for menneskers ret til sundhed har ret til at indånde sund indeluft;

L.

der henviser til, at EU bør stræbe mod at fremme globale forureningsbegrænsende foranstaltninger;

M.

der henviser til, at sodpartikler, som er et resultat af ufuldstændig forbrænding af organisk kulstof udledt fra trafik, fossile brændstoffer og brændt biomasse samt industrien, er et af indholdsstofferne i fine partikler, og til, at de påvirker den globale opvarmning;

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

50.

51.

52.

53.

54.

55.

56.

57.

58.

59.

60.

61.

62.

63.

64.

65.

66.

67.

68.

69.

70.

71.

72.

73.

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (1),

—

der henviser til udkast til Kommissionens forordning om ændring af bilag II, III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af clothianidin, cycloxydim, epoxiconazol, flonicamid, haloxyfop, mandestrobin, mepiquat, Metschnikowia fructicola stamme NRRL Y-27328 og prohexadion i eller på visse produkter (D059754/02,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF, særlig artikel 5, stk. 1, og artikel 14, stk. 1, litra a) (2),

—

der henviser til den begrundede udtalelse af 25. november 2014 fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om revision af de eksisterende maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af clothianidin og thiamethoxam i overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EF) nr. 396/2005, offentliggjort den 4. december 2014 (3),

—

der henviser til EFSA's begrundede udtalelse af 30. august 2018 om ændring af den eksisterende maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer af clothianidin i kartofler, offentliggjort den 20. september 2018 (4),

—

der henviser til udtalelse af 27. november 2018 fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder,

—

der henviser til artikel 5a, stk. 3, litra b) og artikel 5a, stk. 5, i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5),

—

der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3, og stk. 4, litra c),

A.

der henviser til, at clothianidin er et insekticid fra neonicotinoidgruppen og en vigtig metabolit af et andet neonicotinoid, thiamethoxam, der er rettet mod en række insekter, herunder bestøvere;

B.

der henviser til, at EFSA den 21. september 2017 vedtog en udtalelse om neonicotinoiders toksicitet;

C.

der henviser til, at EFSA den 28. februar 2018 offentliggjorde opdateringer af risikovurderinger af tre neonicotinoider — clothianidin, imidacloprid og thiamethoxam — som bekræfter, at de fleste anvendelser af neonicotinoid-pesticider udgør en risiko for vilde bier og honningbier (6);

D.

der henviser til, at clothianidin er et af de tre neonicotinoider, der er forbudt i Unionen;

E.

der henviser til, at flere undersøgelser tyder på, at clothianidin har en virkning på lever- og nyremetabolismen og har immunotoksiske virkninger på pattedyr (7);

F.

der henviser til, at artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter forsigtighedsprincippet som et af Unionens grundlæggende principper;

G.

der henviser til, at det i artikel 168, stk. 1, i TEUF fastsættes, at der »skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter«;

H.

der henviser til, at direktiv 2009/128/EF har til formål at opnå en bæredygtig anvendelse af pesticider i Unionen ved at reducere risici ved og indvirkninger fra pesticidanvendelse på menneskers og dyrs sundhed og miljøet og ved at fremme anvendelsen af integreret bekæmpelse af skadegørere og alternative metoder eller teknikker såsom ikke-kemiske alternativer til pesticider;

I.

der henviser til, at det i udkastet til Kommissionens forordning på grundlag af ansøgninger om importtolerancer, der er indgivet for clothianidin, og som anvendes i forbindelse med kartofler i USA, menes, at højere maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer er nødvendige for at undgå handelshindringer for importen af sådanne afgrøder;

J.

der henviser til, at Kommissionens forslag om at forhøje maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af clothianidin har givet anledning til tvivl på grundlag af forsigtighedsprincippet på grund af de manglende data og den vedvarende usikkerhed om virkningerne af clothianidin for folkesundheden, unge pattedyr og miljøet;

K.

der henviser til, at EFSA i forbindelse med anmodningen om at forhøje maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer har anført, at medlemsstaterne skal ændre eller tilbagekalde eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder clothianidin som et aktivt stof i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/784 (8) senest den 19. september 2018; der henviser til, at sådanne begrænsninger i betingelserne for godkendelse af clothianidin ikke er relevante, da ansøgningen om maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer vedrører en importeret afgrøde;

L.

der henviser til, at EFSA fastslår i sin udtalelse af 30. august 2018, at: »i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 396/2005 indgav Bayer CropScience AG en ansøgning til den kompetente nationale myndighed i Tyskland (den vurderende medlemsstat) om fastsættelse af en importtolerance for aktivstoffet clothianidin i kartofler importeret fra Canada. Den vurderende medlemsstat udarbejdede en evalueringsrapport i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EF) nr. 396/2005, der blev forelagt for Europa-Kommissionen og fremsendt til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 26. april 2018. Den vurderende medlemsstat foreslog at fastsætte en importtolerance for kartofler importeret fra Canada i en mængde på 0,3 mg/kg«;

M.

der henviser til, at der i EFSA's konklusioner i sin udtalelse af 30. august 2018 er en begrundelse for at øge maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af clothianidin udelukkende på grundlag af behovet for at overholde canadiske normative værdier, og at der i konklusionerne helt undlades at analysere de kumulative miljømæssige virkninger af neonicotinoider og deres anvendelse;

N.

der henviser til, at EFSA's konklusioner blev udarbejdet på grundlag af teoretiske overvejelser, navnlig med hensyn til den anslåede maksimale daglige indtagelse i forhold til risikoen på kort sigt; der henviser til, at den teoretiske karakter af visse aspekter af EFSA's analyse rejser tvivl om EFSA's evne til at basere sig på empiriske fakta og som en konsekvens heraf til at repræsentere virkeligheden i sine resultater;

O.

der henviser til, at EFSA konkluderede, at det var »usandsynligt«, at en forhøjelse af maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af clothianidin ville udgøre en risiko for forbrugernes sundhed; der henviser til, at denne konklusion imidlertid kræver en vis grad af sandsynlighed og derfor efterlader en vis tvivl med hensyn til de nye maksimalgrænseværdier for restkoncentrationers effektive sikkerhed;

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

—

der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 4114 (DP-ØØ4114-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D060242/03,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3,

—

der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 14. januar 2019, som ikke mundede ud i en udtalelse,

—

der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (2),

—

der henviser til udtalelse vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 19. april 2018, offentliggjort den 24. maj 2018 og ændret den 5. juli 2018 (3),

—

der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer (4),

—

der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.

der henviser til, at Pioneer Overseas Corporation den 27. november 2014 på vegne af Pioneer Hi-Bred International, Inc., der er etableret i Amerikas Forenede Stater, indgav en ansøgning i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 4114-majs (i det følgende benævnt »ansøgningen«) til den nationale kompetente myndighed i Nederlandene, og at ansøgningen også omfattede markedsføring af produkter, der indeholder eller består af genetisk modificeret 4114-majs, til andre anvendelsesformål end fødevarer og foder, undtagen til dyrkning;

B.

der henviser til, at EFSA den 19. april 2018 vedtog en positiv udtalelse om ansøgningen;

C.

der henviser til, at genetisk modificeret 4114-majs blev udviklet for at udtrykke tre insektdræbende proteiner (Cry1F, Cry34Ab1 og Cry35Ab1) til beskyttelse mod visse skadelige sommerfuglearter og billelarver samt proteinet PAT, der giver tolerance over for den aktive ingrediens ammoniumglufosinat;

D.

der henviser til, at anvendelsen af de supplerende herbicider, i dette tilfælde glufosinat, er en del af normal landbrugspraksis i forbindelse med dyrkningen af herbicidresistente planter, og at det derfor kan forventes, at de vil blive udsat for både højere og gentagne doser, hvilket ikke blot vil medføre en højere byrde for restkoncentrationer i høsten og dermed også i den importerede vare, men også kan påvirke sammensætningen af den genetisk modificerede plante og dens agronomiske egenskaber;

E.

der henviser til, at brugen af glufosinat ikke har været tilladt i Unionen siden den 1. august 2018, da det er blevet klassificeret som reproduktionstoksisk og dermed er omfattet af udelukkelseskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (5);

F.

der henviser til, at information om grænseværdier for restkoncentrationer af herbicider og deres metabolitter er afgørende for en grundig risikovurdering af herbicidtolerante genetisk modificerede planter; der henviser til, at restprodukter fra sprøjtning med herbicider overvejes uden for rammerne af EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer (EFSA's GMO-panel); der henviser til, at virkningen af at sprøjte genetisk modificeret majs med herbicider ikke er blevet vurderet;

G.

der henviser til, at medlemsstaterne som led i Unionens samordnede flerårige kontrolprogram for 2019, 2020 og 2021 ikke er forpligtet til at måle restkoncentrationer af glufosinat på importeret majs for at sikre, at maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer er overholdt (6); der henviser til, at det ikke kan garanteres, at restkoncentrationer af glufosinat på genetisk modificeret majs vil være i overensstemmelse med Unionens maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer;

H.

der henviser til, at genetisk modificeret 4114-majs udtrykker tre Bt-toksiner (proteinerne Cry1F, Cry34Ab1 og Cry35Ab1), som giver beskyttelse mod visse skadelige sommerfuglearter og billelarver;

I.

der henviser til, at selv om Cry1-proteinerne er blevet anerkendt som havende adjuvansegenskaber, hvilket betyder, at de kan styrke andre fødevarers allergifremkaldende egenskaber, er dette ikke blevet analyseret af EFSA; der henviser til, at dette er problematisk, fordi Bt-toksiner kan blandes med allergener i fødevarer og foder som f.eks. sojabønner;

J.

der henviser til, at en videnskabelig undersøgelse fra 2017 om de mulige sundhedsvirkninger af Bt-toksiner og restprodukter fra sprøjtning med supplerende herbicider konkluderer, at der bør lægges særlig vægt på herbicidrester og deres interaktion med Bt-toksiner (7); der henviser til, at dette ikke blev undersøgt af EFSA;

K.

der henviser til, at afstemningen den 14. januar 2019 i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, ikke mundede ud i en udtalelse, hvilket betyder, at godkendelsen ikke blev støttet af et kvalificeret flertal af medlemsstaterne;

L.

der henviser til, at Kommissionen både i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag, der blev forelagt den 22. april 2015, om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres område og i begrundelsen til det lovforslag, der blev forelagt den 14. februar 2017, om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011, beklagede den omstændighed, at Kommissionen siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 havde vedtaget afgørelser om tilladelser uden støtte i udtalelser fra Medlemsstatsudvalget, og at tilbagegivelse af sager til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse — hvilket i høj grad er en undtagelse fra den generelle procedure — var blevet normen for beslutningstagningen i forbindelse med tilladelser til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer; der henviser til, at formand Jean-Claude Juncker ved flere lejligheder har betegnet denne praksis som udemokratisk (8);

M.

der henviser til, at Parlamentet den 28. oktober 2015 ved førstebehandlingen (9) forkastede det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 og opfordrede Kommissionen til at trække forslaget tilbage og forelægge et nyt;

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

—

Beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507), der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter (EUT C 482 af 23.12.2016, s. 110).

—

Beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × T25 (EUT C 399 af 24.11.2017, s. 71).

—

Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 19).

—

Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 17).

—

Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2) (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 15).

—

Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 108).

—

Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4) (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 111).

—

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af genetisk modificerede frø af majs MON 810 til dyrkning (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 76).

—

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter af genetisk modificeret majs MON 810 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 80).

—

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 70).

—

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs 1507 til dyrkning (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 73).

—

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 83).

—

Beslutning af 5. april 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne Bt11, 59122, MIR604, 1507 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 298 af 23.8.2018, s. 34).

—

Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 71).

—

Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB119 (BCS-GHØØ5-8), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 67).

—

Beslutning af 13. september 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-68416-4, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 337 af 20.9.2018, s. 54).

—

Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne FG72 × A5547-127, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 55).

—

Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne DAS-44406-6, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 60).

—

Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 1507 (DAS-Ø15Ø7-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 122).

—

Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne 305423 × 40-3-2 (DP-3Ø5423-1 × MON-Ø4Ø32-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 127).

—

Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificerede MON 88302 × Ms8 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8 × ACS-BNØØ3-6), MON 88302 × Ms8-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8) og MON 88302 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACS-BNØØ3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 133).

—

Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 59122 (DAS-59122-7), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0051).

—

Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × NK603 (MON-87427-7 × MON-89Ø34-3 × MON-ØØ6Ø3-6 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2010/420/EU (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0052).

—

Beslutning af 3. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af fødevarer og foderstoffer, der er fremstillet af genetisk modificeret H7-1-sukkerroe (KM-ØØØH71-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0197).

—

Beslutning af 30. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs GA21 (MON-ØØØ21-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0221).

—

Beslutning af 30. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507 × 59122 × MON 810 × NK603-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder 1507, 59122, MON 810 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2009/815/EF, 2010/428/EU og 2010/432/EU i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0222).

—

Beslutning af 24. oktober 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × MON 810 (MON-ØØ6Ø3-6 × MON-ØØ81Ø-6) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0416).

—

Beslutning af 24. oktober 2018 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034, 1507, MON 88017 og 59122, og om ophævelse af afgørelse 2011/366/EU (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0417).

—

Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/327/EU for så vidt angår forlængelse af tilladelsen til at markedsføre foderstoffer, der indeholder eller består af genetisk modificeret Ms8-, Rf3- og Ms8 × Rf3-raps, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0057).

—

Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs SYN-Ø53Ø7-1, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0058).

—

Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87403 (MON-874Ø3-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0059).

—

Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB614 x LLCotton25 × MON 15985, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0060).

—

der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87411 (MON-87411-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D060243/03,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3,

—

der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 14. januar 2019, som ikke mundede ud i en udtalelse,

—

der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (2),

—

der henviser til udtalelse vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 31. maj 2018 og offentliggjort den 28. juni 2018 (3),

—

der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer (4),

—

der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.

der henviser til, at Monsanto Europe N.V. den 5. februar 2015 på vegne af virksomheden Monsanto, USA, indgav en ansøgning i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af majs MON 87411 (i det følgende benævnt »ansøgningen«), til den nationale kompetente myndighed i Nederlandene, og at ansøgningen også omfattede markedsføring af produkter, der består af genetisk modificeret majs MON 87411, til andre anvendelsesformål end fødevarer og foderstoffer ligesom andre majssorter, undtagen dyrkning;

B.

der henviser til, at EFSA den 31. maj 2018 vedtog en positiv udtalelse om denne ansøgning;

C.

der henviser til, at genetisk modificeret majs MON 87411 blev udviklet for at give resistens over for majsrodbiller gennem expression af en modificeret udgave af Bt Cry3Bb1-genet og en DvSNf7-dsRNA-genkassette og tolerance over for glyphosatholdige herbicider;

D.

der henviser til, at genetisk modificeret majs MON 87411 som følge af majsrodbillers resistens over for Bt-proteiner, herunder Cry3Bb1, i nogle af USA's dyrkningsområder, er blevet fremstillet til også at producere et dobbeltstrenget insektdræbende RNA, ds-RNA;

E.

der henviser til, at den tilsigtede virkning af dsRNA er, at det optages i målorganismens tarm, i dette tilfælde larver af majsrodbiller, og griber ind i genreguleringen af vigtige biologiske processer og derved dræber rodbillen;

F.

der henviser til, at det i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013 (5) fastsættes, at der, når der anvendes inaktivering (silencing) med RNAi i genetisk modificerede planter, skal foretages en bioinformatikanalyse for at identificere potentielle »ikke-målgener«; der henviser til, at en grundig analyse i denne forbindelse kræver, at dsRNA's struktur skal sammenlignes med genomregioner i organismer, som kan komme i kontakt med molekylerne, herunder ikke-målorganismer;

G.

der henviser til, at EFSA imidlertid har begrænset sine overvejelser og risikovurderingen til at omfatte potentielle ikke mål-virkninger på planter uden at se på virkningerne hos mennesker og husdyr og deres tarmmikrobiomer, der er udsat for majs via fødevare- og foderkæden; der henviser til, at en vurdering af EFSA's udtalelse foretaget af et uafhængigt institut beskriver dette som et perfekt eksempel på, at man ikke finder noget, hvis man ikke leder, hvilket er en strategi, der er uforenelig med den eksisterende regulering (6);

H.

der henviser til, at vurderingen konkluderer, at EFSA's risikovurdering af molekylære karakteristika, bl.a. af ovennævnte årsag, ikke er entydig og ikke er tilstrækkelig til at påvise fødevare- og fodersikkerhed;

I.

der henviser til, at den 90-dages toksicitetstest, som ansøgeren indsendte, viste et statistisk signifikant vægtfald hos rotter, der blev fodret med genetisk modificeret majs MON 87411; der henviser til, at selv om denne konstatering blev afvist af EFSA, fordi den ikke var ledsaget af testede kostrelaterede kliniske tegn og histopatologiske forandringer i fordøjelseskanalen, er det plausibelt, at den dsRNA, der fremstilles i genetisk modificeret majs MON 87411, kan interagere med tarmmikrobiomer direkte uden direkte optagelse fra tarmen, og at dette kan forklare resultaterne fra fodringsforsøg, der viser vægtforskelle uden patologiske virkninger; der henviser til, at EFSA skulle have undersøgt dette yderligere;

J.

der henviser til, at anvendelsen af de supplerende herbicider, i dette tilfælde glyphosat, er en del af normal landbrugspraksis i forbindelse med dyrkningen af herbicidresistente planter, og at det derfor kan forventes, at de vil blive udsat for både højere og gentagne doser, hvilket ikke blot vil medføre en højere byrde for restkoncentrationer i høsten og dermed også i den importerede vare, men også kan påvirke sammensætningen af den genetisk modificerede plante og dens agronomiske egenskaber;

K.

der henviser til, at det stadig er uvist, om glyphosat er kræftfremkaldende; der henviser til, at EFSA i november 2015 konkluderede, at glyphosat sandsynligvis ikke er kræftfremkaldende, og at Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i marts 2017 konkluderede, at der ikke var behov for en klassificering; der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationens Internationale Kræftforskningscenter i modsætning hertil i 2015 klassificerede glyphosat som et stof, der sandsynligvis er kræftfremkaldende hos mennesker;

L.

der henviser til, at der ifølge EFSA's panel for plantebeskyttelsesmidler og deres restkoncentrationer generelt ikke kan drages konklusioner om sikkerheden af restprodukter fra sprøjtning af genetisk modificerede afgrøder med glyphosatblandinger (7); der henviser til, at tilsætningsstoffer og blandinger heraf, som anvendes i kommercielle blandinger til sprøjtning med glyphosat, kan have en større toksicitet end det aktive stof alene (8);

M.

der henviser til, at Unionen allerede har fjernet et glyphosattilsætningsstof kaldet POE-tallowamin fra markedet på grund af bekymringer vedrørende dets toksicitet; der henviser til, at problematiske tilsætningsstoffer og blandinger imidlertid stadig kan være tilladt i de lande, hvor denne genetisk modificerede majs dyrkes (på nuværende tidspunkt Argentina, Brasilien, Canada og USA);

N.

der henviser til, at information om grænseværdier for restkoncentrationer af herbicider og deres metabolitter er afgørende for en grundig risikovurdering af herbicidtolerante genetisk modificerede planter; der henviser til, at restprodukter fra sprøjtning med herbicider anses for at ligge uden for ansvarsområdet for EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer; der henviser til, at virkningen af at sprøjte genetisk modificeret majs MON 87411 med herbicider ikke er blevet vurderet;

O.

der henviser til, at medlemsstaterne som led i Unionens samordnede flerårige kontrolprogram for 2019, 2020 og 2021 ikke er forpligtet til at måle restkoncentrationer af glyphosat på importeret majs for at kontrollere, om maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer er overholdt (9); der henviser til, at det ikke kan garanteres, at restkoncentrationer af glyphosat på genetisk modificeret majs MON 87411 vil være i overensstemmelse med Unionens maksimalgrænseværdier for restkoncentration;

P.

der henviser til, at afstemningen den 14. januar 2019 i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, ikke mundede ud i en udtalelse, hvilket betyder, at godkendelsen ikke blev støttet af et kvalificeret flertal af medlemsstaterne;

Q.

der henviser til, at Kommissionen både i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag, der blev forelagt den 22. april 2015, om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres område og i begrundelsen til det lovforslag, der blev forelagt den 14. februar 2017, om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 beklagede den omstændighed, at Kommissionen siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 havde vedtaget afgørelser om tilladelser uden støtte fra udtalelser fra Medlemsstatsudvalget, og at tilbagegivelsen af sager til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse — hvilket i høj grad er en undtagelse fra den generelle procedure — er blevet normen for beslutningstagningen i forbindelse med tilladelser til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer; der henviser til, at formand Jean-Claude Juncker ved flere lejligheder har betegnet denne praksis som udemokratisk (10);

R.

der henviser til, at Parlamentet den 28. oktober 2015 ved førstebehandlingen (11) forkastede det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 og opfordrede Kommissionen til at trække forslaget tilbage og forelægge et nyt;

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

—

Beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507), der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter (EUT C 482 af 23.12.2016, s. 110).

—

Beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × T25 (EUT C 399 af 24.11.2017, s. 71).

—

Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 19).

—

Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788(EUT C 35 af 31.1.2018, s. 17).

—

Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2) (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 15).

—

Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 108).

—

Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4) (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 111).

—

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af genetisk modificerede frø af majs MON 810 til dyrkning (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 76).

—

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter af genetisk modificeret majs MON 810 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 80).

—

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 70).

—

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs 1507 til dyrkning (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 73).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 83).

—

Beslutning af 5. april 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne Bt11, 59122, MIR604, 1507 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 298 af 23.8.2018, s. 34).

—

Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 71).

—

Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB119 (BCS-GHØØ5-8), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 67).

—

Beslutning af 13. september 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-68416-4, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 337 af 20.9.2018, s. 54).

—

Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 × A5547-127, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 55).

—

Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-44406-6, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 60).

—

Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 1507 (DAS-Ø15Ø7-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 122).

—

Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne 305423 × 40-3-2 (DP-3Ø5423-1 × MON-Ø4Ø32-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 127).

—

Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificerede MON 88302 × Ms8 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8 × ACS-BNØØ3-6), MON 88302 × Ms8-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8) og MON 88302 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACS-BNØØ3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 133).

—

Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 59122 (DAS-59122-7), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0051).

—

Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × NK603 (MON-87427-7 × MON-89Ø34-3 × MON-ØØ6Ø3-6 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2010/420/EU (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0052).

—

Beslutning af 3. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af fødevarer og foderstoffer, der er fremstillet af genetisk modificeret H7-1-sukkerroe (KM-ØØØH71-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0197).

—

Beslutning af 30. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs GA21 (MON-ØØØ21-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0221).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 30. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507 × 59122 × MON 810 × NK603-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder 1507, 59122, MON 810 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2009/815/EF, 2010/428/EU og 2010/432/EU i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0222).

—

Beslutning af 24. oktober 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × MON 810 (MON-ØØ6Ø3-6 × MON-ØØ81Ø-6) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0416).

—

Beslutning af 24. oktober 2018 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034, 1507, MON 88017 og 59122, og om ophævelse af afgørelse 2011/366/EU (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0417).

—

Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/327/EU for så vidt angår forlængelse af tilladelsen til at markedsføre foderstoffer, der indeholder eller består af genetisk modificeret Ms8-, Rf3- og Ms8 × Rf3-raps, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0057).

—

Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 5307 (SYN-Ø53Ø7-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0058).

—

Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87403 (MON-874Ø3-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0059).

—

Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB614 x LLCotton25 × MON 15985, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0060).

—

der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × 1507 × GA21-majs og underkombinationerne Bt11 × MIR162 × 1507, MIR162 × 1507 × GA21 og MIR162 × 1507 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D060244/03,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3,

—

der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 14. januar 2019, som ikke mundede ud i en udtalelse,

—

der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (2),

—

der henviser til udtalelse vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 31. maj 2018 og offentliggjort den 11. juli 2018 (3),

—

der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer (4),

—

der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.

der henviser til, at Syngenta Crop Protection AG den 10. august 2010 via det forbundne selskab Syngenta Crop Protection NV/SA indgav en ansøgning i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × 1507 × GA21-majs (i det følgende benævnt »ansøgningen«), til den nationale kompetente myndighed i Tyskland, og at ansøgningen også omfattede markedsføring af produkter, der indeholder eller består af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × 1507 × GA21-majs til andre anvendelsesformål end fødevarer og foderstoffer, undtagen dyrkning;

B.

der henviser til, at anvendelsesområdet, der på tidspunktet for indgivelsen omfattede alle underkombinationer af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × 1507 × GA21-majs, efterfølgende blev begrænset til at omfatte de tre underkombinationer Bt11 x MIR162 x 1507, MIR162 x 1507 x GA21 og MIR162 x 1507, uafhængigt af deres oprindelse, i forbindelse med anvendelse i fødevarer og foderstoffer, import og forarbejdning;

C.

der henviser til, at Bt11 x MIR162 x 1507 x GA21-majsen med fire stablede begivenheder blev fremstillet ved konventionel krydsning for at kombinere fire individuelle begivenheder for majs, der fører til ekspression af bl.a. to forskellige Cry-proteiner (også kendt som Bt-proteiner) til beskyttelse mod visse skadelige sommerfuglearter og ekspression af proteiner til tolerance over for glyphosat og glufosinat;

D.

der henviser til, at EFSA har vedtaget en positiv udtalelse vedrørende denne ansøgning; der imidlertid henviser til, at et medlem af EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer (EFSA's GMO-panel) har afgivet en mindretalsudtalelse;

E.

der henviser til, at ansøgeren ikke har fremlagt data for nogen af de tre underkombinationer og heller ikke har begrundet, hvorfor vedkommende ikke anser det for nødvendigt for risikovurderingen; der henviser til, at EFSA ikke har anmodet om data for de tre underkombinationer; der henviser til, at det ikke vides, om disse underkombinationer overhovedet er blevet fremstillet endnu;

F.

der henviser til, at det i den mindretalsudtalelse, der er vedtaget af et medlem af EFSA's GMO-panel, fastslås, at det er uacceptabelt, at »vurderinger« af genetisk modificerede afgrøder (dvs. de tre underkombinationer), for hvilke der ikke er fremlagt data, gives samme vægt og pålidelighed som vurderinger af genetisk modificerede afgrøder, for hvilke der er fremlagt og vurderet data;

G.

der henviser til, at undersøgelser, som fastslået i mindretalsudtalelsen, viser, at der er observeret bivirkninger, som under visse betingelser for eksponering for Bt-proteiner kan påvirke immunsystemet, og at nogle Bt-proteiner kan have adjuvansegenskaber, hvilket betyder, at de kan øge allergeniciteten for andre proteiner, som de kommer i kontakt med;

H.

der henviser til, at det i mindretalsudtalelsen konstateres, at der aldrig er fundet utilsigtede virkninger i en ansøgning, i forbindelse med hvilken der udtrykkes Bt-proteiner, da de »ikke kan iagttages i de toksikologiske undersøgelser […], der i øjeblikket anbefales og udføres med henblik på EFSA's sikkerhedsvurdering af genetisk modificerede planter, fordi disse undersøgelser ikke medtager behørige test til dette formål« (5);

I.

der henviser til, at det i mindretalsudtalelsen også anføres, at der på grund af manglende data om de tre underkombinationer ikke »kan udelukkes en risiko for en øget ekspression af de nyligt udtrykte Bt-proteiner og for en mulig kumulativ indvirkning af deres kombination på immunsystemet (f.eks. med adjuvansaktivitet til følge)«, og at det derfor ikke er muligt at præcisere den rolle, som genetisk modificerede organismer (GMO'er) spiller i forbindelse med den stigende allergirisiko, og at det derfor heller ikke er muligt fuldt ud at beskytte de forbrugere, der kan være udsat for risiko;

J.

der henviser til, at anvendelsen af supplerende herbicider, i dette tilfælde glufosinat og glyphosat, er en del af normal landbrugspraksis i forbindelse med dyrkning af herbicidresistente planter, og at det derfor kan forventes, at disse vil blive udsat for både højere og gentagne doser, hvilket ikke blot vil medføre en højere byrde for restkoncentrationer i høsten og dermed også i den importerede vare, men også kan påvirke sammensætningen af den genetisk modificerede plante og dens agronomiske egenskaber;

K.

der henviser til, at brugen af glufosinat ikke er tilladt i Unionen, da det er blevet klassificeret som reproduktionstoksisk og dermed er omfattet af udelukkelseskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (6);

L.

der henviser til, at det stadig er uvist, om glyphosat er kræftfremkaldende; der henviser til, at EFSA i november 2015 konkluderede, at glyphosat sandsynligvis ikke er kræftfremkaldende, og at Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i marts 2017 konkluderede, at der ikke var behov for en klassificering; der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationens Internationale Kræftforskningscenter i modsætning hertil i 2015 klassificerede glyphosat som et stof, der sandsynligvis er kræftfremkaldende hos mennesker;

M.

der henviser til, at der ifølge EFSA's panel for plantebeskyttelsesmidler og deres restkoncentrationer generelt ikke kan drages konklusioner om sikkerheden af restprodukter fra sprøjtning af genmodificerede afgrøder med glyphosatblandinger (7); der henviser til, at tilsætningsstoffer og blandinger heraf, som anvendes i kommercielle blandinger til sprøjtning med glyphosat, kan have en større toksicitet end det aktive stof alene (8);

N.

der henviser til, at Unionen allerede har fjernet et glyphosattilsætningsstof kaldet POE-tallowamin fra markedet på grund af bekymringer vedrørende dets toksicitet; der henviser til, at problematiske tilsætningsstoffer og blandinger imidlertid stadig kan være tilladt i de lande, hvor den genmodificerede majs dyrkes (p.t. Argentina, Canada og Japan);

O.

der henviser til, at information om grænseværdier for restkoncentrationer af herbicider og deres metabolitter er afgørende for en grundig risikovurdering af herbicidtolerante genetisk modificerede planter; der henviser til, at restprodukter fra sprøjtning med herbicider betragtes som liggende uden for EFSA-GMO-panelets ressortområde; der henviser til, at restkoncentrationerne fra sprøjtning af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × 1507 × GA21-majs eller de tre underkombinationer med herbicider ikke er blevet vurderet;

P.

der endvidere henviser til, at metabolitter fra supplerende herbicider, der forekommer på stablede planter, kan være forskellige fra metabolitter på forældreplanten, hvilket EFSA ikke tog hensyn til i sin vurdering;

Q.

der henviser til, at EFSA ifølge en uafhængig undersøgelse (9) burde have anmodet ansøgeren om at fremlægge data fra markforsøg med den højeste dosis af herbicider, som kan tolereres af planterne; der henviser til, at materiale fra disse planter burde have været vurderet med hensyn til organtoksicitet, immunsystemreaktioner og reproduktionstoksicitet, og at der også burde være taget hensyn til kombinatoriske virkninger med andre vegetabilske forbindelser og Bt-toksiner;

R.

der henviser til, at medlemsstaterne som led i Unionens samordnede flerårige kontrolprogram for 2019, 2020 og 2021 ikke er forpligtet til at måle restkoncentrationer af glufosinat eller glyphosat på importeret majs for at kontrollere, om maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer er overholdt (10); der henviser til, at det ikke kan garanteres, at restkoncentrationer af glyphosat og glufosinat i genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × 1507 × GA21-majs eller de tre underkombinationer vil være i overensstemmelse med Unionens maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer;

S.

der henviser til, at afstemningen den 14. januar 2019 i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, ikke mundede ud i en udtalelse, hvilket betyder, at godkendelsen ikke blev støttet af et kvalificeret flertal af medlemsstaterne;

T.

der henviser til, at Kommissionen både i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag, der blev forelagt den 22. april 2015, om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres område og i begrundelsen til det lovforslag, der blev forelagt den 14. februar 2017, om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 beklagede den omstændighed, at Kommissionen siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 havde vedtaget afgørelser om tilladelser uden støtte i udtalelser fra Medlemsstatsudvalget, og at tilbagegivelse af sager til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse — hvilket i høj grad er en undtagelse fra den generelle procedure — var blevet normen for beslutningstagningen i forbindelse med tilladelser til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer; der henviser til, at formand Jean-Claude Juncker ved flere lejligheder har betegnet denne praksis som udemokratisk (11);

U.

der henviser til, at Parlamentet den 28. oktober 2015 ved førstebehandlingen (12) forkastede det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 og opfordrede Kommissionen til at trække forslaget tilbage og forelægge et nyt;

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

—

Beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × T25-majs (EUT C 399 af 24.11.2017, s. 71).

—

Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 19).

—

Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 17).

—

Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2) (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 15).

—

Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 108).

—

Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4) (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 111).

—

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af genetisk modificerede frø af majs MON 810 til dyrkning (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 76).

—

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter af genetisk modificeret majs MON 810 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 80).

—

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 70).

—

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs 1507 til dyrkning (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 73).

—

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 83).

—

Beslutning af 5. april 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne Bt11, 59122, MIR604, 1507 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 298 af 23.8.2018, s. 34).

—

Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 71).

—

Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB119 (BCS-GHØØ5-8), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 67).

—

Beslutning af 13. september 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-68416-4, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 337 af 20.9.2018, s. 54).

—

Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne FG72 × A5547-127, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 55).