|
ISSN 1977-0871 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23 |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
64. årgang |
|
Indhold |
Side |
|
|
|
||
|
|
|
|
I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser |
|
|
|
BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER |
|
|
|
Europa-Parlamentet |
|
|
|
Tirsdag den 12. marts 2019 |
|
|
2021/C 23/01 |
||
|
2021/C 23/02 |
||
|
2021/C 23/03 |
||
|
|
Onsdag den 13. marts 2019 |
|
|
2021/C 23/04 |
||
|
2021/C 23/05 |
||
|
2021/C 23/06 |
||
|
2021/C 23/07 |
||
|
2021/C 23/08 |
||
|
2021/C 23/09 |
||
|
2021/C 23/10 |
||
|
2021/C 23/11 |
||
|
2021/C 23/12 |
||
|
|
Torsdag den 14. marts 2019 |
|
|
2021/C 23/13 |
||
|
2021/C 23/14 |
||
|
2021/C 23/15 |
||
|
2021/C 23/16 |
||
|
2021/C 23/17 |
||
|
2021/C 23/18 |
||
|
2021/C 23/19 |
||
|
2021/C 23/20 |
||
|
2021/C 23/21 |
Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2019 om situationen i Nicaragua (2019/2615(RSP)) |
|
|
2021/C 23/22 |
||
|
|
HENSTILLINGER |
|
|
|
Europa-Parlamentet |
|
|
|
Onsdag den 13. marts 2019 |
|
|
2021/C 23/23 |
||
|
2021/C 23/24 |
||
|
2021/C 23/25 |
|
|
II Meddelelser |
|
|
|
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
|
Europa-Parlamentet |
|
|
|
Tirsdag den 12. marts 2019 |
|
|
2021/C 23/26 |
||
|
2021/C 23/27 |
||
|
2021/C 23/28 |
||
|
|
Onsdag den 13. marts 2019 |
|
|
2021/C 23/29 |
|
|
III Forberedende retsakter |
|
|
|
Europa-Parlamentet |
|
|
|
Tirsdag den 12. marts 2019 |
|
|
2021/C 23/30 |
||
|
2021/C 23/31 |
||
|
2021/C 23/32 |
||
|
2021/C 23/33 |
||
|
2021/C 23/34 |
||
|
2021/C 23/35 |
||
|
2021/C 23/36 |
||
|
2021/C 23/37 |
||
|
2021/C 23/38 |
||
|
2021/C 23/39 |
||
|
2021/C 23/40 |
||
|
2021/C 23/41 |
||
|
2021/C 23/42 |
||
|
2021/C 23/43 |
||
|
2021/C 23/44 |
||
|
2021/C 23/45 |
||
|
2021/C 23/46 |
||
|
2021/C 23/47 |
||
|
|
Onsdag den 13. marts 2019 |
|
|
2021/C 23/48 |
||
|
2021/C 23/49 |
||
|
2021/C 23/50 |
||
|
2021/C 23/51 |
||
|
2021/C 23/52 |
||
|
2021/C 23/53 |
||
|
2021/C 23/54 |
||
|
2021/C 23/55 |
||
|
2021/C 23/56 |
||
|
2021/C 23/57 |
||
|
2021/C 23/58 |
||
|
2021/C 23/59 |
||
|
2021/C 23/60 |
||
|
2021/C 23/61 |
||
|
2021/C 23/62 |
||
|
2021/C 23/63 |
||
|
2021/C 23/64 |
||
|
2021/C 23/65 |
||
|
2021/C 23/66 |
||
|
2021/C 23/67 |
||
|
2021/C 23/68 |
||
|
2021/C 23/69 |
||
|
2021/C 23/70 |
||
|
2021/C 23/71 |
||
|
2021/C 23/72 |
||
|
2021/C 23/73 |
||
|
2021/C 23/74 |
||
|
2021/C 23/75 |
||
|
2021/C 23/76 |
||
|
2021/C 23/77 |
||
|
2021/C 23/78 |
||
|
|
Torsdag den 14. marts 2019 |
|
|
2021/C 23/79 |
||
|
2021/C 23/80 |
||
|
2021/C 23/81 |
||
|
2021/C 23/82 |
||
|
2021/C 23/83 |
||
|
2021/C 23/84 |
||
|
2021/C 23/85 |
||
|
2021/C 23/86 |
|
Tegnforklaring
(Den angivne procedure beror på retsgrundlaget i den foreslåede retsakt) Parlamentets ændringer: Ny tekst markeres med fede typer og kursiv . Udeladelser markeres med symbolet ▌eller ved udstregning. Erstatning af tekst angives ved markering af den nye tekst i fede typer og kursiv og ved udeladelse eller udstregning af den tekst, der er erstattet af en ny. |
|
DA |
|
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/1 |
EUROPA-PARLAMENTET
SESSIONEN 2018-2019
Mødeperioden den 11. marts 2019
Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 420 af 4.12.2020.
SESSIONEN 2019-2020
Mødeperioden fra den 12. til den 14. marts 2019
Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 420 af 4.12.2020.
VEDTAGNE TEKSTER
I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
Europa-Parlamentet
Tirsdag den 12. marts 2019
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/2 |
P8_TA(2019)0156
Sikkerhedstrusler i forbindelse med den tiltagende kinesiske teknologiske tilstedeværelse i EU og mulige EU-tiltag for at begrænse dem
Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2019 om sikkerhedstrusler forbundet med den stigende kinesiske teknologiske tilstedeværelse i EU og mulige foranstaltninger på EU-plan til at mindske dem (2019/2575(RSP))
(2021/C 23/01)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (1), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (2), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/40/EU af 12. august 2013 om angreb på informationssystemer og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA (3), |
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag af 13. september 2017 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ENISA, »EU's Agentur for Cybersikkerhed«, om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 og om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi (»forordningen om cybersikkerhed«) (COM(2017)0477), |
|
— |
der henviser til forslag til Kommissionens forslag af 12. september 2018 til forordning om oprettelse af det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter for cybersikkerhed og netværket af nationale koordinationscentre (COM(2018)0630), |
|
— |
der henviser til den kinesiske nationale folkekongres' vedtagelse af den nye nationale efterretningslov den 28. juni 2017, |
|
— |
der henviser til Rådets og Kommissionens redegørelser af 13. februar 2019 om sikkerhedstrusler forbundet med den stigende kinesiske teknologiske tilstedeværelse i EU og mulige foranstaltninger på EU-plan til at mindske dem, |
|
— |
der henviser til den australske regerings vedtagelse af en reform vedrørende sikkerheden i telesektoren, som trådte i kraft den 18. september 2018, |
|
— |
der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved førstebehandlingen den 14. februar 2019, om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske Union (4), |
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger om forbindelserne mellem EU og Kina, navnlig beslutning af 12. september 2018 (5), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen »5G til Europa: En handlingsplan« (COM(2016)0588), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 1. juni 2017 om internetkonnektivitet med henblik på vækst, konkurrencedygtighed og samhørighed: et europæisk gigabitsamfund og 5G (6), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (7), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (8), |
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag af 6. juni 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027 (COM(2018)0434), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4, |
|
A. |
der henviser til, at EU skal drive sin cybersikkerhedsdagsorden fremad, hvis det skal kunne opfylde sit potentiale som ledende aktør inden for cybersikkerhed og bruge dette til sin industris fordel; |
|
B. |
der henviser til, at sårbarheder i 5G-netværk kan udnyttes til at kompromittere IT-systemernes sikkerhed, hvilket potentielt kan forårsage meget alvorlige skader på økonomier på europæisk og nationalt plan; der henviser til, at det er nødvendigt med en risikobaseret tilgang i hele værdikæden for at minimere risiciene; |
|
C. |
der henviser til, at 5G-netværket vil være rygraden i vores digitale infrastruktur og udvide muligheden for at forbinde forskellige apparater til netværk (tingenes internet osv.) og vil skabe nye fordele og muligheder for samfundet og virksomhederne på mange områder, herunder kritiske sektorer i økonomien såsom sektorerne transport, energi, sundhed, finans, telekommunikation, forsvar, rumfart og sikkerhed; |
|
D. |
der henviser til, at oprettelsen af en passende mekanisme til at imødegå sikkerhedsmæssige udfordringer vil give EU mulighed for aktivt at tage skridt til at sætte standarder for 5G; |
|
E. |
der henviser til, at der er givet udtryk for bekymring over, at tredjelandsleverandører af udstyr kan udgøre en sikkerhedsrisiko for EU som følge af lovgivningen i deres oprindelsesland, navnlig efter vedtagelsen af loven om statens sikkerhed i Kina, som forpligter alle borgere, virksomheder og andre enheder til at samarbejde med staten for at sikre statens sikkerhed, der er defineret i meget bred forstand; der henviser til, at der ikke er nogen garanti for, at sådanne forpligtelser ikke anvendes ekstraterritorialt, og at de kinesiske regler er blevet mødt med forskellige reaktioner i en række lande, lige fra udarbejdelse af sikkerhedsmæssige vurderinger til et direkte forbud; |
|
F. |
der henviser til, at den tjekkiske nationale cybersikkerhedsmyndighed i december 2018 udsendte en advarsel om sikkerhedsrisiciene ved de teknologiske løsninger, de kinesiske virksomheder Huawei og ZTE havde leveret; der henviser til, at de tjekkiske skattemyndigheder efterfølgende i januar 2019 udelukkede Huawei fra et udbud vedrørende opbygning af en skatteportal; |
|
G. |
der henviser til, at der er behov for en grundig undersøgelse for at afklare, om de pågældende teknologier, eller andre teknologier eller leverandører, udgør en sikkerhedsrisiko for systemer på grund af funktioner som f.eks. bagdøre; |
|
H. |
der henviser til, at løsninger bør koordineres og håndteres på EU-plan for at undgå at skabe forskellige sikkerhedsniveauer og potentielle huller i cybersikkerheden, samtidig med at der er behov for koordinering på globalt plan for at sikre et stærkt svar; |
|
I. |
der henviser til, at fordelene ved det indre marked går hånd i hånd med forpligtelsen til at overholde EU's standarder og Unionens retlige rammer, og til, at leverandører ikke bør behandles forskelligt på grundlag af deres oprindelsesland; |
|
J. |
der henviser til, at forordningen om screening af udenlandske direkte investeringer, som skulle træde i kraft ved udgangen af 2020, styrker medlemsstaternes mulighed for at screene udenlandske investeringer på grundlag af kriterier for sikkerhed og offentlig orden, opretter en samarbejdsmekanisme, der muliggør samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne om deres vurdering af sikkerhedsrisici, herunder cybersikkerhedsrisici forbundet med følsomme udenlandske investeringer, og også omfatter projekter og programmer af EU-interesse såsom transeuropæiske telenet og Horisont 2020; |
|
1. |
mener, at EU skal gå i spidsen på området cybersikkerhed ved hjælp af en fælles tilgang baseret på effektiv udnyttelse af EU's, medlemsstaternes og industriens ekspertise, eftersom et kludetæppe af forskellige nationale beslutninger vil være til skade for det digitale indre marked; |
|
2. |
udtrykker dyb bekymring over de seneste påstande om, at 5G-udstyr, der er udviklet af kinesiske virksomheder, kan have indbyggede bagdøre, som vil gøre det muligt for fabrikanter og myndigheder at få uautoriseret adgang til private data, personoplysninger og telekommunikation fra EU's borgere og virksomheder; |
|
3. |
er ligeledes bekymret over den potentielle tilstedeværelse af store sårbarheder i det 5G-udstyr, som disse fabrikanter har udviklet, hvis de skulle installeres, når 5G-nettene udrulles i de kommende år; |
|
4. |
understreger, at konsekvenserne for sikkerheden af net og udstyr er de samme i hele verden, og opfordrer EU til at tage ved lære af de erfaringer, der er gjort, for at kunne sikre de højeste standarder for cybersikkerhed; opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategi, der bringer Europa i en førende position inden for cybersikkerhedsteknologi og sigter på at reducere Europas afhængighed af udenlandsk teknologi inden for cybersikkerhed; er af den opfattelse, at der, når det ikke kan garanteres, at sikkerhedskravene opfyldes, skal træffes passende foranstaltninger; |
|
5. |
opfordrer medlemsstaterne til at underrette Kommissionen om alle nationale foranstaltninger, de agter at træffe med henblik på at samordne Unionens svar og således sikre de højeste standarder for cybersikkerhed i hele Unionen, og gentager, at det er vigtigt at afstå fra at indføre uforholdsmæssige ensidige foranstaltninger, som vil fragmentere det indre marked unødigt; |
|
6. |
gentager, at enhver enhed, der leverer udstyr eller tjenesteydelser i EU, uanset deres oprindelsesland, skal overholde forpligtelserne med hensyn til grundlæggende rettigheder og EU-retten og medlemsstaternes lovgivning, herunder de retlige rammer med hensyn til privatlivets fred, databeskyttelse og cybersikkerhed; |
|
7. |
opfordrer Kommissionen til at vurdere robustheden af Unionens retlige rammer med henblik på at tage hånd om bekymringerne vedrørende tilstedeværelsen af sårbart udstyr i strategiske sektorer og basisinfrastruktur; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge initiativer, herunder lovgivningsmæssige forslag, hvor det er relevant, til i rette tid at afhjælpe eventuelle mangler, der er blevet opdaget, eftersom Unionen er i en konstant proces med at identificere og håndtere cybersikkerhedsudfordringer og styrke modstandsdygtigheden over for cyberangreb i EU; |
|
8. |
opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gennemført NIS-direktivet fuldt ud, til at gøre dette hurtigst muligt, og opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen nøje for at sikre, at direktivets bestemmelser anvendes og håndhæves korrekt, og at de europæiske borgere beskyttes bedre mod eksterne og interne sikkerhedstrusler; |
|
9. |
opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de indberetningsmekanismer, der indføres ved NIS-direktivet, anvendes korrekt; påpeger, at Kommissionen og medlemsstaterne nøje bør følge op på enhver sikkerhedshændelse eller uhensigtsmæssig reaktion fra leverandørers side, således at der kan tages hånd om konstaterede mangler; |
|
10. |
opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for yderligere at udvide NIS-direktivets anvendelsesområde til andre kritiske sektorer og tjenester, der ikke er omfattet af sektorspecifik lovgivning; |
|
11. |
glæder sig over og støtter den aftale, der er indgået om forordningen om cybersikkerhed, og styrkelsen af mandatet for Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) med henblik på bedre at støtte medlemsstaterne i håndteringen af cybersikkerhedstrusler og -angreb; |
|
12. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at give ENISA mandat til at gøre det til en prioritet at arbejde på en certificeringsordning for 5G-udstyr med henblik på at sikre, at udbygningen af 5G i Unionen opfylder de højeste sikkerhedsstandarder og er modstandsdygtigt over for bagdøre eller væsentlige sårbarheder, der ville bringe sikkerheden i Unionens telekommunikationsnet og de tjenester, der er afhængige heraf, i fare; anbefaler, at der lægges særlig vægt på almindeligt anvendte processer, produkter og software, som i sig selv har en betydelig indvirkning på borgernes dagligdag og økonomien; |
|
13. |
glæder sig meget over forslagene om cybersikkerhedskompetencecentre og et netværk af nationale koordinationscentre, der har til formål at hjælpe EU med at fastholde og udvikle den teknologiske og industrielle kapacitet inden for cybersikkerhed, som er nødvendig for at sikre dets digitale indre marked; minder imidlertid om, at certificering ikke bør udelukke kompetente myndigheder og operatører fra at kontrollere forsyningskæden og således sikre integriteten og sikkerheden i deres udstyr, der fungerer i kritiske miljøer og telekommunikationsnet; |
|
14. |
minder om, at cybersikkerhed kræver høje sikkerhedskrav; efterlyser et netværk, hvor sikkerheden er indbygget via standardindstillinger og teknisk udformning; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til sammen med Kommissionen at udnytte alle forhåndenværende midler til at tilvejebringe et højt sikkerhedsniveau; |
|
15. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med ENISA at vejlede om håndtering af cybertrusler og -sårbarheder ved indkøb af 5G-udstyr, f.eks. ved at diversificere udstyr fra forskellige leverandører eller ved at indføre flerfasede udbudsprocedurer; |
|
16. |
bekræfter sin holdning vedrørende programmet for et digitalt Europa, hvori der indføres sikkerhedskrav og tilsyn fra Kommissionen med enheder, der er etableret i EU, men som kontrolleres fra tredjelande, navnlig i forbindelse med foranstaltninger, der har med cybersikkerhed at gøre; |
|
17. |
opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at offentlige institutioner og private selskaber, der er involveret i at sikre, at kritiske infrastrukturnet som telekommunikation, energi, sundhed og sociale systemer fungerer korrekt, foretager relevante risikovurderinger, idet der tages hensyn til de sikkerhedstrusler, der er specifikt forbundet med de tekniske karakteristika ved det pågældende system eller afhængigheden af eksterne leverandører af hardware- og softwareteknologi; |
|
18. |
minder om, at de nuværende retlige rammer for telekommunikation giver medlemsstaterne bemyndigelse til at sikre, at teleoperatører overholder bestemmelserne om, at de offentlige elektroniske kommunikationsnets integritet og tilgængelighed skal sikres, herunder end-to-end-kryptering, hvor det er relevant; fremhæver, at medlemsstaterne i henhold til den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation har omfattende beføjelser til at undersøge produkter på EU-markedet og anvende en bred vifte af retsmidler i tilfælde af manglende overholdelse; |
|
19. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre sikkerhed til et obligatorisk aspekt i alle offentlige indkøbsprocedurer vedrørende relevant infrastruktur på både EU-plan og nationalt plan; |
|
20. |
minder medlemsstaterne om deres forpligtelse i henhold til EU's retlige rammer, navnlig direktiv 2013/40/EU om angreb på informationssystemer, til at pålægge juridiske personer, der har begået strafbare handlinger, såsom angreb på sådanne systemer, sanktioner; understreger, at medlemsstaterne også bør gøre brug af deres mulighed for at pålægge disse juridiske enheder andre sanktioner såsom midlertidigt eller permanent forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed; |
|
21. |
opfordrer medlemsstaterne, cybersikkerhedsagenturer, teleoperatører, fabrikanter og udbydere af kritiske infrastrukturtjenester til at aflægge rapport til Kommissionen og ENISA om ethvert tegn på bagdøre eller andre større svagheder, der kan bringe integriteten og sikkerheden i telekommunikationsnettene i fare eller krænke EU-retten og de grundlæggende rettigheder; forventer, at de nationale databeskyttelsesmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse grundigt undersøger tegn på eksterne tjenesteyderes brud på datasikkerheden med hensyn til personoplysninger og indfører passende sanktioner i overensstemmelse med den europæiske lovgivning om databeskyttelse; |
|
22. |
glæder sig over den kommende ikrafttrædelse af en forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer (FDI) af hensyn til sikkerheden og den offentlige orden, og understreger, at denne forordning for første gang opstiller en liste over områder og faktorer, herunder kommunikation og cybersikkerhed, af relevans for sikkerheden og den offentlige orden på EU-plan; |
|
23. |
opfordrer Rådet til at fremskynde sit arbejde med den foreslåede e-databeskyttelsesforordning; |
|
24. |
gentager, at EU er nødt til at støtte cybersikkerhed i hele værdikæden lige fra forskning til ibrugtagning og anvendelse af nøgleteknologier, formidle relevant information og fremme cyberhygiejne og uddannelsesprogrammer, der omfatter cybersikkerhed, og mener, at programmet for et digitalt Europa — blandt andre foranstaltninger — vil være et effektivt redskab til dette; |
|
25. |
opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tage de nødvendige skridt til at skabe et innovationsvenligt miljø i EU, som bør være tilgængeligt for alle virksomheder i EU's digitale økonomi, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV'er); opfordrer endvidere indtrængende til, at et sådant miljø giver europæiske leverandører mulighed for at udvikle nye produkter, tjenesteydelser og teknologier, så de kan forblive konkurrencedygtige; |
|
26. |
opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til ovennævnte anmodninger inden for rammerne af deres kommende drøftelser om den fremtidige strategi for EU og Kina, og betragte dem som forudsætninger for, at EU kan forblive konkurrencedygtig og garantere sin digitale infrastrukturs sikkerhed; |
|
27. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36.
(2) EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1.
(3) EUT L 218 af 14.8.2013, s. 8.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0121.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0343.
(6) EUT C 307 af 30.8.2018, s. 144.
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/7 |
P8_TA(2019)0157
Status over de politiske forbindelser mellem EU og Rusland
Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2019 om status over de politiske forbindelser mellem EU og Rusland (2018/2158(INI))
(2021/C 23/02)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til sin beslutning af 10. juni 2015 om status over forholdet mellem EU og Rusland (1), |
|
— |
der henviser til de aftaler, der blev indgået i Minsk den 5. og 19. september 2014 og den 12. februar 2015 (2), |
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger, navnlig beslutning af 14. juni 2018 om de besatte georgiske områder ti år efter den russiske invasion (3) og af 4. februar 2016 om menneskerettighedssituationen på Krim, navnlig for krimtatarerne (4), |
|
— |
der henviser til sin henstilling til Rådet af 2. april 2014 om fastsættelse af fælles visumrestriktioner for russiske embedsmænd, der er indblandet i Sergej Magnitskij-sagen (5), |
|
— |
der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 14. marts 2016 om Rusland, |
|
— |
der henviser til, at Sakharovprisen for tankefrihed i 2018 blev tildelt den ukrainske filminstruktør Oleg Sentsov, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 14. juni 2018 om Rusland, navnlig sagen om den ukrainske politiske fange Oleg Sentsov (6), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om situationen i Det Asovske Hav (7), |
|
— |
der henviser til den endelige rapport fra OSCE/Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) om præsidentvalget den 18. marts 2018 i Den Russiske Føderation, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 52, |
|
— |
der henviser til Udenrigsudvalgets betænkning (A8-0073/2019), |
|
A. |
der henviser til, at EU er et fællesskab baseret på et centralt sæt af fælles værdier, som omfatter fred, frihed, demokrati, retsstatsprincippet og overholdelse af grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder; |
|
B. |
der henviser til, at det anerkender, at de principper, som er nedfældet i FN-pagten, Helsingforsslutakten af 1975 og OSCE's Parischarter af 1990, udgør hjørnestenene i et fredeligt Europa; |
|
C. |
der henviser til, at disse værdier udgør grundlaget for EU's forbindelser med tredjeparter; |
|
D. |
der henviser til, at EU's forbindelser med Rusland skal være baseret på de folkeretlige principper og respekt for menneskerettigheder, demokrati og fredelig konfliktløsning, og at EU's forbindelser med Rusland som følge af Ruslands tilsidesættelse af disse principper i øjeblikket er baseret på samarbejde på udvalgte områder af fælles interesse som defineret i Udenrigsrådets konklusioner af 14. marts 2016 og troværdig afskrækkelse; |
|
E. |
der henviser til, at EU fortsat er åbent over for et tættere forhold og over for en dialog, der kan føre frem til dette, og ønsker at vende tilbage til et samarbejdsorienteret forhold til Rusland, når de russiske myndigheder har opfyldt deres internationale og retlige forpligtelser og bevist Ruslands oprigtige engagement for at genoprette den brudte tillid; der henviser til, at et konstruktivt og forudsigeligt forhold ville være gensidigt fordelagtigt og ideelt i begge parters interesse; |
|
F. |
der henviser til, at Den Russiske Føderation som fuldgyldigt medlem af Europarådet og OSCE har forpligtet sig til principperne om demokrati, retsstatsprincippet og overholdelse af menneskerettighederne; der henviser til, at de fortsatte alvorlige krænkelser af retsstatsprincippet og vedtagelsen af restriktive love i løbet af de seneste år i stigende grad sætter spørgsmålstegn ved Ruslands overholdelse af de internationale og nationale forpligtelser; der henviser til, at Rusland har undladt at efterleve over tusind domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR); |
|
G. |
der henviser til, at en række regeringsrapporter har vist en væsentlig forøgelse af fjendtlig russisk spionageaktivitet i de seneste år, som har nået et niveau, der ikke er set siden den kolde krig; |
|
H. |
der henviser til, at den fulde gennemførelse af Minskaftalerne og en strengere overholdelse af folkeretten er en central forudsætning for et tættere samarbejde med Rusland; der henviser til, at EU som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og Ruslands hybride krig mod Ukraine har vedtaget en række restriktive foranstaltninger, der bør bevares, indtil Minskaftalerne er blevet opfyldt; |
|
I. |
der henviser til, at der siden 2015 er opstået nye områder med spændinger mellem EU og Rusland, bl.a.: russisk intervention i Syrien og indblanding i lande såsom Libyen og Den Centralafrikanske Republik, storstilede militærøvelser (Zapad 2017), russisk indblanding med det formål at påvirke valg og folkeafstemninger og skabe spændinger i de europæiske samfund, Kremls støtte til anti-EU-partier og bevægelser på den yderste højrefløj, begrænsninger i de grundlæggende frihedsrettigheder og omfattende krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, udbredelse af anti-LGBTI-anskuelser, den hårde kurs over for den politiske opposition, systemisk målrettet fremfærd mod menneskerettighedsforkæmpere, journalister og civilsamfundet i Rusland, herunder den vilkårlige tilbageholdelse af Oyub Titiev, leder af menneskerettighedscentret Memorial (HRC Memorial) i Tjetjenien, eller sagen om Jurij Dmitrijev fra den karelske afdeling af Memorial, stigmatiseringen af civilsamfundsaktivister ved at mærke dem som »udenlandske agenter«, grove overtrædelser af menneskerettighederne i Nordkaukasus, navnlig i Republikken Tjetjenien (bortførelser, tortur, henrettelser uden rettergang, falske straffesager osv.), forskelsbehandling af tatarernes mindretal på det besatte Krim og den politisk motiverede forfølgelse af Aleksej Navalnij og mange andre samt drab, hvor de mest bemærkelsesværdige sager omhandler Boris Nemtsov og Sergej Magnitskij, cyberangreb og hybride angreb samt mord på europæisk jord begået af russiske efterretningsagenter ved brug af kemiske våben, intimidering, anholdelse og fængsling af udenlandske statsborgere i Rusland i strid med folkeretten, bl.a. Oleg Sentsov, der modtog Sakharovprisen i 2018, og mange andre, afholdelse af ulovlige og illegitime valg i Donbass, afholdelse af et ikkedemokratisk præsidentvalg uden noget reelt valg mellem kandidater og med begrænsninger af de grundlæggende frihedsrettigheder, desinformationskampagner og den ulovlige opførelse af Kertjbroen, storstilet militarisering af det ulovligt besatte og annekterede Krim samt dele af Sortehavet og Det Asovske Hav, begrænsninger af international sejlads i Det Asovske Hav og gennem Kertjstrædet, herunder skibe, der sejler under EU-medlemsstaternes flag, det ulovlige angreb mod og tilbageholdelsen af ukrainske flådefartøjer og anholdelsen af de ukrainske militærfolk i Kertjstrædet, overtrædelser af våbenkontrolaftaler, et undertrykkende klima for journalister og de uafhængige medier med fortsatte tilbageholdelser af journalister og bloggere og det faktum, at det internationale pressefrihedsindeks har placeret Rusland som nr. 148 ud af 180 lande for så vidt angår mediefrihed i 2018; |
|
J. |
der henviser til, at HRC Memorial den 1. marts 2018 havde registreret 143 sager om politiske fanger, herunder 97, der blev forfulgt af religiøse årsager; der henviser til, at en analyse af HRC Memorials liste over politiske fanger viser, at der i 2017 var 23 sager om personer, der blev retsforfulgt for forbrydelser relateret til offentlige begivenheder (masseoptøjer, voldelige handlinger mod en offentlig myndighed), og at der var 21 sager, som oftest var knyttet til udgivelse af indlæg på internettet, om indledning af retsforfølgelser i henhold til »anti-ekstremist«-artiklerne i straffelovgivningen; |
|
K. |
der henviser til, at Rusland er direkte eller indirekte part i en række langvarige konflikter i det fælles naboskabsområde — i Dnestrrepublikken, Sydossetien, Abkhasien, Donbass og Nagorno-Karabakh — som udgør alvorlige forhindringer for udviklingen og stabiliteten i de berørte nabolande, underminerer deres uafhængighed og begrænser deres frie suveræne valg; |
|
L. |
der henviser til, at konflikten i det østlige Ukraine har varet i over fire år og kostet over 10 000 liv, hvoraf næsten en tredjedel er civile, og været årsag til tusindvis af konfliktrelaterede kvæstelser blandt civile; |
|
M. |
der henviser til, at de spændinger og den konfrontation, som i øjeblikket er vedvarende mellem EU og Rusland, ikke er i nogen parters interesse; der henviser til, at kommunikationskanalerne bør forblive åbne på trods af de skuffende resultater; der henviser til, at den nye opdeling af kontinentet truer såvel EU's som Ruslands sikkerhed; |
|
N. |
der henviser til, at Rusland i øjeblikket er EU's vigtigste eksterne kilde til naturgas; der henviser til, at energispørgsmål fortsat spiller en central og strategisk rolle i forbindelserne mellem EU og Rusland; der henviser til, at Rusland bruger energi som et middel til at beskytte og fremme sine udenrigspolitiske interesser; der henviser til, at EU's afhængighed af russiske gasforsyninger er steget siden 2015; der henviser til, at EU kan opnå modstandsdygtighed over for eksternt pres gennem en diversificering af energiforsyningen og mindre afhængighed af Rusland; der henviser til, at EU skal tale med én stemme og udvise stærk intern solidaritet, når det drejer sig om dets energiforsyningssikkerhed; der henviser til, at EU's store afhængighed af fossilt brændsel undergraver bestræbelserne på at udforme en afbalanceret, sammenhængende og værdibaseret EU-strategi over for Rusland; der henviser til, at der er behov for en mere pålidelig og strategisk energiinfrastruktur i EU, medlemsstaterne og landene i Det Østlige Partnerskab med henblik på at øge modstandsdygtigheden over for russiske hybridaktiviteter; |
|
O. |
der henviser til, at russiske jagerflys uansvarlige aktiviteter nær EU- og NATO-medlemsstaters luftrum er til fare for sikkerheden i den civile lufttrafik og kan udgøre en trussel mod sikkerheden i det europæiske luftrum; der henviser til, at Rusland har udført provokerende storstilede militære manøvrer i EU's umiddelbare nærhed; |
|
P. |
der henviser til, at Rusland fortsat ignorerer ECHR's domme og Den Faste Voldgiftsrets bindende kendelser, som f.eks. i Naftogaz-sagen, hvilket undergraver de internationale mekanismer til bilæggelse af handelstvister; |
|
Q. |
der henviser til, at Ruslands polycentriske vision om magtkoncentration strider mod EU's opbakning til multilateralisme og en regelbaseret international orden; der henviser til, at Ruslands overholdelse af og støtte til den multilaterale regelbaserede orden vil skabe de rette betingelser for tættere forbindelser med EU; |
|
R. |
der henviser til, at de russiske myndigheder fortsat behandler ulovligt besatte områder som en intern del af det russiske territorium ved at gøre det muligt for repræsentanter fra disse områder at deltage i de lovgivende og udøvende organer i Den Russiske Føderation, hvilket er i strid med folkeretten; |
|
S. |
der henviser til, at Rådet den 21. december 2018 efter at have vurderet gennemførelsen af Minskaftalerne forlængede de økonomiske sanktioner mod bestemte sektorer af den russiske økonomi indtil den 31. juli 2019; |
|
T. |
der henviser til, at Ruslands handlinger udgør en overtrædelse af folkeretten, internationale forpligtelser og godt naboskab; |
|
U. |
der henviser til, at EU og NATO i Den Russiske Føderations strategiske dokumenter er portrætteret som Ruslands primære modstandere; |
Udfordringer og fælles interesser
|
1. |
understreger, at Ruslands ulovlige besættelse og annektering af Krim, som er en region i Ukraine, dets direkte og indirekte indblanding i væbnede konflikter i den østlige del af Ukraine og dets vedvarende krænkelse af Georgiens og Moldovas territoriale integritet udgør en bevidst krænkelse af folkeretten, de demokratiske principper og de grundlæggende værdier; fordømmer på det kraftigste russiske repræsentanters menneskerettighedskrænkelser i de besatte områder; |
|
2. |
understreger, at EU ikke kan forestille sig en gradvis tilbagevenden til »business as usual«, før end Rusland fuldt ud gennemfører Minskaftalerne og genopretter Ukraines territoriale integritet; opfordrer i denne forbindelse til, at EU foretager en kritisk og omfattende fornyet vurdering af forbindelserne med Den Russiske Føderation; |
|
3. |
understreger, at Rusland under de nuværende omstændigheder ikke længere kan betragtes som en »strategisk partner«; er af den opfattelse, at principperne i artikel 2 i partnerskabs- og samarbejdsaftalen ikke længere er opfyldt, og at partnerskabs- og samarbejdsaftalen derfor bør tages op til fornyet overvejelse; mener, at enhver ramme for forbindelserne mellem EU og Rusland bør være baseret på fuld respekt for folkeretten, OSCE-principperne fra Helsingfors, de demokratiske principper, menneskerettighederne og retsstatsprincippet og give mulighed for dialog om håndtering af globale udfordringer, styrkelse af den globale styring og sikring af håndhævelsen af internationale regler, navnlig med henblik på at sikre den europæiske fredsorden og sikkerheden i EU's naboskabsområde og på Vestbalkan; |
|
4. |
mener, at gennemførelsen af Minskaftalerne vil illustrere Ruslands gode vilje til at bidrage til at løse konflikten i det østlige Ukraine og dets evne til at garantere europæisk sikkerhed; understreger nødvendigheden af at fremskynde høringerne inden for Normandietkvartetten og sikre en stærkere rolle for EU; gentager sin støtte til Ukraines suverænitet og territoriale integritet; |
|
5. |
mener, at det er vigtigt at nedtrappe de aktuelle spændinger og indlede konsultationer med Rusland med henblik på at mindske risikoen for misforståelser, fejlfortolkninger og fejllæsninger; anerkender dog, at EU skal stå fast på sine forventninger til Rusland; understreger vigtigheden af et samarbejde mellem EU og Rusland i den internationale regelbaserede orden og et positivt engagement i internationale og multilaterale organisationer, som Rusland er medlem af, navnlig inden for rammerne af OSCE med hensyn til de løbende problemer og kriser; |
|
6. |
fordømmer på det kraftigste Ruslands indblanding i Skripal-sagen og russiske efterretningstjenesters desinformationskampagner og cyberangreb, der havde til formål at destabilisere den offentlige og private kommunikationsinfrastruktur og øge spændingerne i EU og medlemsstaterne; |
|
7. |
er dybt bekymret over de forbindelser mellem den russiske regering og de populistiske nationalistiske partier og regeringer i EU på den yderste højrefløj, som udgør en trussel mod de grundlæggende værdier i Unionen, der er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og afspejlet i EU's charter om grundlæggende rettigheder, bl.a. respekt for demokrati, lighed, retsstatsprincippet og menneskerettigheder; |
|
8. |
beklager desuden Ruslands bestræbelser på at destabilisere EU-kandidatlande, navnlig eksempelvis med hensyn til den støtte, som Moskva yder til organisationer og politiske kræfter, der modsætter sig Prespaaftalen, som bør medføre en afslutning på den langvarige navnetvist mellem den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Grækenland; |
|
9. |
mener, at aktører fra den russiske stat var indblandet i kampagnen om brexitafstemningen og brugte både åbenlyse og skjulte midler, herunder sociale medier, og potentielt ulovlig økonomisk støtte, hvilket i øjeblikket undersøges af de britiske myndigheder; |
|
10. |
understreger, at det er vigtigt at øge den gensidige gennemsigtighed i militær- og grænsebevogtningsaktiviteter for at undgå yderligere spændinger; fordømmer på det kraftigste Ruslands krænkelse af EU-medlemsstaternes luftrum; opfordrer til en klar adfærdskodeks for militære og civile fly vedrørende luftrummet; fordømmer i den forbindelse på det kraftigste Ruslands gentagne krænkelser af territorialfarvande og luftrummet, som tilhører lande i Østersøområdet; fordømmer Den Russiske Føderation for dens ansvar i forbindelse med nedskydningen af fly MH17 over det østlige Ukraine i 2014, hvilket blev påvist af et internationalt hold af efterforskere, og opfordrer til, at de ansvarlige retsforfølges; |
|
11. |
beklager den væsentlige forværring i menneskerettighedssituationen og de udbredte og unødvendige begrænsninger i retten til ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til at deltage i fredelige forsamlinger i Rusland og udtrykker sin dybe bekymring over de igangværende angreb på og chikanerier og forfølgelser af menneskerettighedsforkæmpere, protestaktivister og andre kritikere; |
|
12. |
er dybt bekymret over, at Rusland så åbenlyst fremviser sin militære magt, udtrykker trusler over for andre lande og fremviser sin vilje og parathed til at bruge militære styrker mod andre nationer med konkrete handlinger, herunder avancerede kernevåben, hvilket præsident Putin har gentaget ved adskillige lejligheder i 2018; |
|
13. |
fordømmer regeringens fortsatte angreb på protester og mediernes frihed samt undertrykkelsen af aktivister, politiske modstandere og personer, der åbent er uenige med regeringen; |
|
14. |
udtrykker sin bekymring over rapporter om vilkårlig fængsling og tortur af mænd, der opfattes som homoseksuelle i Tjetjenien, og fordømmer den tjetjenske regerings udtalelser, hvori den nægter, at der finder homoseksuelle i landet, og opfordrer til vold mod LGBTI-personer; |
|
15. |
understreger, at de globale udfordringer i forbindelse med klimaændringer, miljø, energisikkerhed, digitalisering sammen med algoritmisk beslutningstagning og kunstig intelligens, udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål, ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet og udvikling i det følsomme arktiske miljø kræver et selektivt engagement med Rusland; |
|
16. |
udtrykker bekymring over de potentielt hundreder af milliarder af euro, der hvidvaskes gennem EU hvert år af russiske virksomheder og enkeltpersoner, som søger at legitimere udbytte fra korruption, og opfordrer til undersøgelser af disse forbrydelser; |
|
17. |
understreger, at Ruslands hvidvask af penge og organiserede økonomiske kriminalitet bruges til undergravende politiske formål og udgør en trussel mod den europæiske sikkerhed og stabilitet; mener, at denne hvidvask er så omfattende, at den udgør en del af de fjendtlige aktiviteter, som har til formål at undergrave, misinformere og destabilisere og samtidig opretholde kriminelle aktiviteter og korruption; bemærker, at russiske aktiviteter med henblik på hvidvask af penge i EU udgør en trussel mod suveræniteten og retsstatsprincippet i alle medlemsstater, hvor Rusland udøver disse aktiviteter; fastslår, at dette er en trussel mod den europæiske sikkerhed og stabilitet og en stor udfordring for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; |
|
18. |
fordømmer aktiviteter med henblik på hvidvask af penge, ulovlige økonomiske aktiviteter og Ruslands andre midler til økonomiske krigsførelse; opfordrer de kompetente finansmyndigheder i EU til at intensivere samarbejdet med hinanden og med relevante efterretnings- og sikkerhedstjenester for at tackle russiske aktiviteter med henblik på hvidvask af penge; |
|
19. |
gentager, at EU indtager et fast, sammenhængende og samordnet standpunkt med hensyn til sanktioner over for Rusland, der vil blive forlænget, så længe de russiske overtrædelser af folkeretten fortsætter, men at der er behov for yderligere koordinering og sammenhæng i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske tilgang til Rusland; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at sætte en stopper for »gyldne visa/pas«-programmer, der gavner russiske oligarker, som ofte støtter Kreml, og kan underminere effektiviteten af de internationale sanktioner; gentager sine tidligere opfordringer til en europæisk Magnitskij-lov (EU-ordning for globale menneskerettighedssanktioner) og opfordrer Rådet til at fortsætte sit arbejde på dette område uden unødige forsinkelser; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde fuldt ud på europæisk plan med hensyn til deres politik over for Rusland; |
|
20. |
understreger, at de restriktive målrettede foranstaltninger relateret til det østlige Ukraine og det besatte Krim ikke er rettet mod det russiske folk, men mod visse enkeltpersoner og virksomheder, der er knyttet til det russiske lederskab; |
|
21. |
understreger i denne forbindelse, at sammenhæng mellem dets interne og eksterne politikker og en bedre samordning af sidstnævnte er nøglen til en mere sammenhængende, effektiv og vellykket EU-udenrigs- og -sikkerhedspolitik, også over for Rusland; understreger, at det især gælder politiske områder såsom den europæiske forsvarsunion, den europæiske energiunion, cyberforsvar og strategiske kommunikationsværktøjer; |
|
22. |
fordømmer Ruslands åbenlyse krænkelse af nabolandenes territoriale integritet, bl.a. gennem den ulovlige bortførelse af borgere fra disse lande med det formål at stille dem for en russisk domstol; fordømmer desuden Ruslands misbrug af Interpol ved at udstede »varsler om eftersøgte personer« — såkaldte »røde hjørner« — for at forfølge politiske modstandere; |
|
23. |
fordømmer Ruslands handlinger i Det Asovske Hav, i og med at de er i strid med den internationale havret og Ruslands internationale forpligtelser, samt opførelsen af Kertjbroen og nedlægningen af undervandskabler til den ulovligt annekterede Krimhalvø uden samtykke fra Ukraine; er fortsat dybt bekymret over den russiske militarisering af Det Asovske Hav, Sortehavsområdet og Kaliningrad-distriktet samt det tilbagevendende mønster med at krænke de europæiske landes territorialfarvande i Østersøen; |
|
24. |
bekræfter sin uforbeholdne støtte til Georgiens suverænitet og territoriale integritet; kræver, at Den Russiske Føderation ophæver sin besættelse af de georgiske områder Abkhasien og Tskhinvaliregionen/Sydossetien og fuldt ud respekterer Georgiens suverænitet og territoriale integritet; understreger, at det er nødvendigt, at Den Russiske Føderation ubetinget opfylder alle bestemmelserne i våbenhvileaftalen af 12. august 2008, navnlig forpligtelsen til at trække alle sine militære styrker tilbage fra Georgiens territorium; |
|
25. |
understreger, at Ruslands manglende overholdelse af internationale regler — i dette tilfælde havenes frihed, bilaterale aftaler og den ulovlige annektering af Krim — udgør en trussel mod Ruslands naboer i alle dele af Europa, ikke blot i området omkring Sortehavet, men også i Østersøområdet og Middelhavsområdet; fremhæver vigtigheden af at udvikle en fast politik over for Rusland på alle disse områder; |
|
26. |
bemærker, at præsidentvalget den 18. marts 2018 blev observeret af ODIHR's og OSCE's Parlamentariske Forsamlings internationale valgobservationsmission (IEOM); bemærker, at det i den endelig rapport fra ODIHR's valgobservationsmission fastslås, at valget fandt sted i et overdrevent kontrolleret juridisk og politisk miljø, der var kendetegnet ved et konstant pres på kritiske stemmer og begrænsninger af de grundlæggende rettigheder til forsamlingsfrihed, foreningsfrihed og ytringsfrihed samt af kandidatregistrering, og at der derfor var mangel på reel konkurrence; |
|
27. |
er bekymret over den fortsatte russiske støtte til autoritære regimer og lande såsom Nordkorea, Iran, Venezuela, Syrien, Cuba, Nicaragua og andre og Ruslands igangværende praksis med at blokere alle internationale handlinger via dets vetobeføjelser i FN's Sikkerhedsråd; |
Områder af fælles interesse
|
28. |
gentager sin støtte til de fem principper for EU's politik over for Rusland og opfordrer til en yderligere definition af princippet om selektivt engagement; anbefaler, at der fokuseres på spørgsmål vedrørende MENA-regionen og den nordlige og arktiske region, terrorisme, voldelig ekstremisme, ikkespredning, våbenkontrol, strategisk stabilitet i cybersfæren, organiseret kriminalitet, migration og klimaændringer, herunder en fælles indsats for at sikre den fælles omfattende handlingsplan med Iran, som er godkendt af FN's Sikkerhedsråd, og afslutte krigen i Syrien; gentager, at der er behov for at fortsætte konsultationerne mellem EU og Rusland om cyberkriminalitet og organiseret kriminalitet, men at Ruslands systematiske, hybride trusler dog kræver en stærk afskrækkelse; opfordrer i denne forbindelse til en dialog mellem EU, Kina og Centralasien om konnektivitet; |
|
29. |
understreger, at EU i øjeblikket er Ruslands største handelspartner og fortsat vil bevare sin position som vigtig økonomisk partner i den nærmeste fremtid, men at Nord Stream 2 styrker EU's afhængighed af russiske gasforsyninger, truer EU's indre marked og ikke er i overensstemmelse med EU's energipolitik eller strategiske interesser og derfor skal stoppes; understreger, at EU fortsat er fast besluttet på at fuldføre den europæiske energiunion og diversificere sine energiressourcer; understreger, at der ikke bør gennemføres nye projekter uden en forudgående retlig vurdering af den retlige overensstemmelse med EU's lovgivning og de aftalte politiske prioriteter; beklager Ruslands politik om at bruge sine energiressourcer som et politisk værktøj til at udøve, opretholde og øge sin politiske indflydelse og presset på sin opfattede indflydelsessfære og på slutbrugerne; |
|
30. |
understreger, at programmerne for grænseoverskridende samarbejde mellem EU og Rusland og det konstruktive samarbejde i partnerskaberne inden for den nordlige dimension og i Det Euro-arktiske Barentsråd giver borgerne i grænseområder håndgribelige fordele og støtter en bæredygtig udvikling af disse områder; anbefaler i denne forbindelse, at alle disse positive områder for et konstruktivt samarbejde fortsat fremmes; |
|
31. |
bemærker vigtigheden af mellemfolkelige kontakter, f.eks. via uddannelse og kultur; |
|
32. |
opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og medlemsstaterne til at styrke deres indsats for at opnå en løsning på de såkaldte »frosne konflikter« i det østlige naboskab med henblik på at skabe større sikkerhed og stabilitet for EU's østlige partnere; |
Henstillinger
|
33. |
understreger betydningen af fortsat politisk og økonomisk støtte til mellemfolkelige kontakter generelt og især til civilsamfundsaktivister, menneskerettighedsforkæmpere, bloggere, uafhængige medier, undersøgende journalister, akademikere i samfundsdebatten og offentlige personer samt NGO'er; opfordrer Kommissionen til at programsætte en mere ambitiøs og langsigtet økonomisk, institutionel og kapacitetsopbyggende bistand til det russiske civilsamfund fra de eksisterende eksterne finansieringsinstrumenter og opfordrer medlemsstaterne til at bidrage yderligere til denne bistand; tilskynder medlemsstaterne til aktivt at gennemføre EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere ved at yde effektiv og rettidig støtte til og beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, journalister og andre aktivister; tilskynder især medlemsstaterne til at udstede langtidsvisa til truede menneskerettighedsforkæmpere og deres familiemedlemmer; støtter øget finansiering til journalistuddannelse og udvekslinger med europæiske journalister og til instrumenter, som fremmer menneskerettigheder og demokrati, f.eks. det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) og Den Europæiske Demokratifond; |
|
34. |
opfordrer til flere mellemfolkelige kontakter med fokus på unge og på øget dialog og samarbejde mellem EU og russiske eksperter, forskere, civilsamfund og lokale myndigheder og til flere udvekslinger af studerende, erhvervspraktikanter og unge, navnlig inden for rammerne af Erasmus+; støtter i denne henseende øget finansiering til de nye Erasmus+-programmer for 2021-2027; bemærker, at EU tilbyder det højeste antal akademiske mobilitetsmuligheder til Rusland sammenlignet med andre internationale partnerlande; |
|
35. |
opfordrer til en ubetinget løsladelse af alle menneskerettighedsforkæmpere og andre personer, der er frihedsberøvet for fredeligt at udøve deres ret til ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed, herunder Oyub Titiev, lederen af Memorial HRC i Republikken Tjetjenien, der er sigtet på grundlag af falske anklager om narkotikabesiddelse; opfordrer indtrængende de russiske myndigheder til at sikre fuld overholdelse af deres menneskerettigheder og juridiske rettigheder, herunder adgang til advokatbistand og lægehjælp, fysisk integritet og værdighed og beskyttelse mod juridisk chikane, kriminalisering og vilkårlige anholdelser; |
|
36. |
bemærker, at civilsamfundsorganisationer ofte er for svage til at få væsentlig indflydelse på bekæmpelsen af korruption i Rusland, og at NGO'er samtidig systematisk afskrækkes fra aktivt at deltage i arbejde mod korruption eller i fremme af offentlig integritet; understreger, at det er nødvendigt at inddrage civilsamfundet i en uafhængig overvågning af effektiviteten af politikker til bekæmpelse af korruption; opfordrer Rusland til korrekt at gennemføre de internationale standarder for bekæmpelse af korruption, der er formuleret i f.eks. FN's konvention mod korruption og OECD's konvention om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner; |
|
37. |
understreger, at fremme af menneskerettigheder og retsstaten fortsat skal have en central placering i EU's forbindelser med Rusland; opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til at fortsætte med at nævne menneskerettighedsspørgsmål ved alle kontakter med russiske embedsmænd; opfordrer EU til konstant at opfordre Rusland til at ophæve eller ændre alle love og bestemmelser, der ikke er kompatible med de internationale menneskerettighedsstandarder, herunder bestemmelser, som begrænser retten til ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed; |
|
38. |
udtrykker sin overbevisning om, at Ruslands medlemsskab af Europarådet udgør et væsentligt element i det nuværende landskab af institutionelle forhold i Europa; håber, at der kan findes måder, på hvilke Rusland kan overbevises om ikke at forlade sit medlemsskab af Europarådet; |
|
39. |
fordømmer den russiske regerings forsøg på at blokere beskedtjenester på internettet og websteder; opfordrer indtrængende den russiske regering til at værne om den grundlæggende ret til ytringsfrihed og privatlivets fred både online og offline; |
|
40. |
opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at opbygge modstandsdygtighed, navnlig på cyber- og medieområdet, herunder mekanismer til at opdage og bekæmpe indblanding i valg; opfordrer til en forbedring af modstandsdygtigheden over for cyberangreb; udtrykker dyb bekymring over, at EU's reaktioner og svar på den russiske propagandakampagne og de massive direkte desinformationsangreb har været utilstrækkelige og bør styrkes yderligere, navnlig før det kommende valg til Europa-Parlamentet i maj 2019; understreger i denne forbindelse, at EU's finansiering af og menneskelige ressourcer til East StratCom-taskforcen skal øges væsentligt; opfordrer til EU-dækkende støtte til den europæiske cybersikkerhedsindustri, et fungerende digitalt indre marked og et stærkere engagement i forskning; tilskynder i denne forbindelse til, at East StratCom fremmer de europæiske værdier i Rusland; glæder sig over vedtagelsen af EU's handlingsplan for bekæmpelse af desinformation og opfordrer medlemsstaterne og alle relevante EU-aktører til at gennemføre dens tiltag og foranstaltninger, navnlig op til det kommende valg til Europa-Parlamentet i maj 2019; |
|
41. |
opfordrer EU til at overveje at udvikle en bindende retlig ramme på både EU-plan og internationalt plan for bekæmpelse af hybrid krigsførelse, som vil give Unionen mulighed for at reagere resolut på kampagner, der udgør en trussel mod demokratiet eller retsstatsprincippet, herunder målrettede sanktioner mod dem, der er ansvarlige for at tilrettelægge og gennemføre disse kampagner; |
|
42. |
mener, at en meningsfuld dialog kræver et bedre sammenhold blandt medlemsstaterne og en mere tydelig kommunikation om de ufravigelige principper fra EU's side; understreger derfor, at EU bør være rede til at vedtage yderligere sanktioner, herunder målrettede personlige sanktioner, og begrænse adgangen til finansiering og teknologi, såfremt Ruslands krænkelser af folkeretten fortsætter; understreger dog, at sådanne foranstaltninger ikke er rettet mod det russiske folk, men målrettet mod enkeltpersoner; opfordrer Rådet til at udføre en indgående analyse af effektiviteten og strengheden af den iværksatte sanktionsordning; glæder sig over Rådets beslutning om at indføre restriktive foranstaltninger over for europæiske virksomheder, der er involveret i den ulovlige opførelse af Kertjbroen; gentager sin bekymring over disse virksomheders deltagelse, idet de i kraft af denne deltagelse enten bevidst eller ubevidst har undergravet EU's sanktionsordning; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at vurdere og kontrollere anvendelsesområdet for EU's gældende restriktive foranstaltninger og medlemsstaterne til at udveksle oplysninger om eventuelle nationale toldundersøgelser eller strafferetlige efterforskninger i sager om mulige overtrædelser; |
|
43. |
opfordrer til en EU-dækkende mekanisme, der giver mulighed for at screene partifinansiering, og til at træffe efterfølgende foranstaltninger med henblik på at undgå, at visse partier og bevægelser bruges til at destabilisere det europæiske projekt indefra; |
|
44. |
fordømmer udvidelsen af omfanget og antallet af de russiske militærøvelser, hvor russiske styrker træner offensive scenarier med brug af kernevåben; |
|
45. |
opfordrer indtrængende Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til omgående at udarbejde et lovgivningsmæssigt forslag til en EU-dækkende Magnitskij-lov, som gør det muligt at indføre visumforbud og målrettede sanktioner, som f.eks. beslaglæggelse af ejendom og interesser i ejendom inden for EU's jurisdiktion, over for individuelle offentlige embedsmænd eller personer, der virker i embeds medfør, og som er ansvarlige for korruption eller alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; understreger vigtigheden af en liste over umiddelbare sanktioner for at sikre en effektiv gennemførelse af en europæisk Magnitskij-lov; |
|
46. |
opfordrer EU til at kontrollere anvendelsen af gældende restriktive EU-foranstaltninger samt udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne for at sikre, at EU's sanktionsordning mod Ruslands handlinger ikke undergraves, men anvendes i forhold til Ruslands trusler; understreger faren ved at svække sanktionerne, uden at Rusland med tydelige handlinger og ikke blot med ord viser, at det respekterer Europas grænser, sine naboers og andre nationers suverænitet samt internationale regler og aftaler; gentager, at »business as usual« kun kan være mulig, når Rusland fuldt ud respekterer reglerne og begrænser sig til at handle på en fredelig måde; |
|
47. |
gentager, at Rusland ikke har nogen vetoret mod de europæiske nationers europæisk-atlantiske forhåbninger; |
|
48. |
opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge konsekvenserne af de russiske modsanktioner over for økonomiske aktører og om nødvendigt overveje kompenserende foranstaltninger; |
|
49. |
understreger, at der kun findes politiske løsninger på konflikten i det østlige Ukraine; tilskynder til tillidsskabende foranstaltninger i Donbass-området; støtter et mandat til at udsende en fredsbevarende FN-styrke i dette område i det østlige Ukraine; gentager sin opfordring til at udpege en særlig EU-udsending for Krim og Donbass-området; |
|
50. |
fordømmer den vilkårlige foranstaltning, der består i at forbyde EU-politikere, herunder nuværende og tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet, og EU-tjenestemænd adgang til russisk territorium; opfordrer til en øjeblikkelig og betingelsesløs gensidig ophævelse af indrejseforbuddet; |
|
51. |
opfordrer Rusland til omgående at løslade politiske fanger, herunder udenlandske statsborgere, og journalister; |
|
52. |
opfordrer Rusland til at samarbejde fuldt ud i forbindelse med den internationale undersøgelse af nedskydningen af fly MH17, som muligvis kan udgøre en krigsforbrydelse; fordømmer ethvert forsøg på eller afgørelse om at indrømme amnesti til eller forsinke retsforfølgelsen af dem, der identificeres som ansvarlige, eftersom gerningsmændene bør drages til ansvar; |
|
53. |
opfordrer den russiske regering til at afstå fra at blokere FN's Sikkerhedsråds resolutioner om situationen i Syrien, som søger at sætte ind over for den aktuelle vold mod civile, herunder brugen af kemiske våben, grove overtrædelser af Genèvekonventionerne og overtrædelser af de universelle menneskerettigheder; |
|
54. |
støtter en hurtig gennemførelse af en integreret europæisk energiunion, der fremover vil omfatte de østlige partnerskabslande; understreger den rolle, som en ambitiøs politik for energieffektivitet og vedvarende energikilder kan spille i denne sammenhæng; fordømmer på det kraftigste det russiske pres på Hviderusland, således at sidstnævnte giver afkald på sin uafhængighed; understreger, at EU uafhængigt af arbejdet med at fremme en EU-strategi for forholdet til Rusland skal styrke sit engagement over for og sin støtte til de østlige partnerskabslande og støtte reformer, der kan styrke sikkerhed og stabilitet, demokratisk regeringsførelse og retsstatsprincippet; |
|
55. |
støtter øget finansiering til Den Europæiske Demokratifond, Russian Language News Exchange (RLNE) og andre instrumenter til fremme af demokrati og menneskerettigheder i Rusland og andre steder; |
|
56. |
opfordrer de russiske myndigheder til at fordømme kommunisme og det sovjetiske styre og til at straffe gerningsmændene for de forbrydelser og lovovertrædelser, der blev begået under dette styre; |
o
o o
|
57. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. |
(1) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 35.
(2) »Protokol om resultaterne af den trilaterale kontaktgruppes konsultationer«, undertegnet den 5. september 2014, og »Pakke af foranstaltninger til gennemførelse af Minskaftalerne«, vedtaget den 12. februar 2015.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0266.
(4) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 38.
(5) EUT C 408 af 30.11.2017, s. 43.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0259.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0435.
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/16 |
P8_TA(2019)0158
Opbygning af EU's kapacitet til konfliktforebyggelse og mægling
Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2019 om opbygning af EU's kapacitet til konfliktforebyggelse og mægling (2018/2159(INI))
(2021/C 23/03)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og -instrumenter om menneskerettigheder, |
|
— |
der henviser til principperne og formålene i FN-pagten, |
|
— |
der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, |
|
— |
der henviser til Helsingforsslutakten fra 1975 fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og alle dens principper som et hoveddokument for den europæiske og bredere regionale sikkerhedsorden, |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, |
|
— |
der henviser til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling og til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, |
|
— |
der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner om konfliktforebyggelse og mægling samt om kvinder, fred og sikkerhed og om unge, fred og sikkerhed, |
|
— |
der henviser til Rådets koncept for styrkelse af EU's mæglings- og dialogkapaciteter vedtaget den 10. november 2009 (15779/09), |
|
— |
der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, fremlagde den 28. juni 2016, samt til den første rapport om dens gennemførelse med titlen »From Shared Vision to Common Action: Implementing the EU Global Strategy«, der blev offentliggjort den 18. juni 2017, |
|
— |
der henviser til sin henstilling af 15. november 2017 til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i november 2017 (1), |
|
— |
der henviser til sin henstilling af 5. juli 2018 til Rådet om FN's Generalforsamlings 73. samling (2), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2306 af 12. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 230/2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred (3), |
|
— |
der henviser til forslaget af 13. juni 2018 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, med støtte fra Kommissionen, til Rådet med henblik på Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet (HR(2018)94), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 52, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0075/2019), |
|
A. |
der henviser til, at fremme af international fred og sikkerhed er en del af EU's eksistensberettigelse, som blev anerkendt ved tildelingen af Nobels Fredspris i 2012, og er et centralt element i Lissabontraktaten; |
|
B. |
der henviser til, at EU har forpligtet sig til at gennemføre dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og efterfølgende ajourføringer og dagsordenen for unge, fred og sikkerhed i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2250 og efterfølgende ajourføringer; |
|
C. |
der henviser til, at EU er en af de største donorer, som gennem sine eksterne bistandsinstrumenter støtter konfliktforebyggelse og fredsopbygning; |
|
D. |
der henviser til, at EU som central bidragyder til internationale organisationer, vigtig bistandsdonor og verdens største handelspartner bør indtage en førende rolle i forbindelse med fredsopbygning, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed; der henviser til, at konfliktforebyggelse og mægling bør formuleres som en del af en samlet tilgang, der kombinerer sikkerhed, diplomati og udvikling; |
|
E. |
der henviser til, at det er nødvendigt at samarbejde med regionale organisationer som f.eks. OSCE, der i sin Helsingforsslutakt fra 1975 bl.a. fastsætter principperne for afståelse fra magtanvendelse, staters territoriale integritet, folkenes ligeret og selvbestemmelse, og der henviser til, at sådanne organisationer spiller en central rolle i konfliktforebyggelse og mægling; |
|
F. |
der henviser til, at forebyggelse af voldelige konflikter er afgørende for at imødegå de sikkerhedsudfordringer, som Europa og dets nabolande står over for, samt for politiske og sociale fremskridt; der henviser til, at konfliktforebyggelse også er et afgørende element i effektiv multilateralisme og er afgørende for at nå målene for bæredygtig udvikling (SDG), navnlig mål 16 om fredelige og inklusive samfund, adgang til domstolsprøvelse for alle og effektive, ansvarlige og inkluderende institutioner på alle niveauer; |
|
G. |
der henviser til, at fortsat EU-støtte til civile og militære aktører i tredjelande er en vigtig faktor for forebyggelse af vedvarende voldelige konflikter; der henviser til, at bæredygtig og varig fred og sikkerhed er uløseligt forbundet med bæredygtig udvikling; |
|
H. |
der henviser til, at konfliktforebyggelse og mægling bør sikre opretholdelsen af stabilitet og udvikling i de lande og geografiske områder, hvis situation udgør en direkte sikkerhedsmæssig udfordring for Unionen; |
|
I. |
der henviser til, at forebyggelse er en strategisk funktion, som har til formål at sikre effektiv handling forud for kriser; der henviser til, at mægling er et andet diplomatisk redskab, der kan bruges til at forebygge, begrænse eller løse en konflikt; |
|
J. |
der henviser til, at intern og ekstern sikkerhed i stadig stigende grad bliver sammenvævede, og at den komplekse karakter af de globale udfordringer kræver en omfattende og integreret EU-tilgang til eksterne konflikter og kriser; |
|
K. |
der henviser til, at der er behov for en stærkere interinstitutionel tilgang for at sikre, at EU kan udvikle og gennemføre sin kapacitet fuldt ud; |
|
L. |
der henviser til, at EU's globale strategi, politiske erklæringer og institutionelle udvikling er velkomne tegn på tilsagnet fra næstformanden/den højtstående repræsentant om at prioritere konfliktforebyggelse og mægling; |
|
M. |
der henviser til, at de eksterne finansieringsinstrumenter yder et betydeligt bidrag til konfliktforebyggelse og fredsopbygning; |
|
N. |
der henviser til, at retsopgør er et vigtigt sæt af retslige og udenretslige mekanismer med fokus på placering af ansvaret for tidligere krænkelser samt etablering af en bæredygtig, retfærdig og fredelig fremtid; |
|
O. |
der henviser til, at Parlamentet har spillet en fremtrædende rolle i det parlamentariske diplomati, herunder mæglings- og dialogprocesser, idet det trækker på sin iboende dialogkultur og konsensusopbygning; |
|
P. |
der henviser til, at voldelige konflikter og krig har en uforholdsmæssig stor indvirkning på civilbefolkningen, især på kvinder og børn, og udsætter kvinder for en større risiko end mænd for økonomisk og seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, fordrivelse og tilbageholdelse samt seksuel vold såsom voldtægt, der anvendes som krigstaktik; der henviser til, at kvinders og unge menneskers aktive deltagelse er afgørende for konfliktforebyggelse og fredsopbygning samt forebyggelse af alle former for vold, herunder seksuel og kønsbaseret vold; |
|
Q. |
der henviser til, at det er vigtigt at inddrage og støtte en aktiv og meningsfuld deltagelse af civilsamfundet og lokale aktører, både civile og militære, herunder kvinder, minoriteter, oprindelige folk og unge, i forbindelse med fremme og lettelse af kapacitets- og tillidsopbygning inden for mægling, dialog og forsoning; |
|
R. |
der henviser til, at konfliktforebyggelse, fredsopbygning og fredsbevarelse ofte er underfinansieret på trods af politiske forpligtelser på EU-plan, hvilket har afsmittende virkninger på evnen til at fremme og lette indsatsen på disse områder; |
|
1. |
opfordrer Union til i højere grad at prioritere konfliktforebyggelse og mægling inden for rammerne af eller til støtte for eksisterende vedtagne forhandlingsformater og -principper; understreger, at en sådan tilgang giver en høj grad af EU-merværdi på det politiske, sociale og økonomiske område og med hensyn til menneskelige sikkerhed på globalt plan; minder om, at konfliktforebyggelses- og mæglingsaktiviteter bidrager til at styrke Unionens tilstedeværelse og troværdighed på den internationale scene; |
|
2. |
anerkender den rolle, de civile og militære missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) spiller i med hensyn til at bevare freden, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed; |
|
3. |
opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant, formanden for Kommissionen og formanden for Europa-Parlamentet til at fastsætte fælles langsigtede prioriteter inden for konfliktforebyggelse og mægling, som bør være en del af en regelmæssig strategisk programmering; |
|
4. |
opfordrer til en langsigtet fredsopbygning, der tager fat på de grundlæggende årsager til konflikter; |
|
5. |
opfordrer til en forbedring af den nuværende struktur til støtte for EU's prioriteter som beskrevet nedenfor; |
|
6. |
opfordrer til konfliktfølsomme og menneskecentrerede tilgange, der sætter menneskelig sikkerhed i centrum for EU's engagement med henblik på at opnå positive og bæredygtige resultater på stedet; |
|
7. |
opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionens tjenestegrene, der beskæftiger sig med eksterne foranstaltninger, til at forelægge Parlamentet en årlig rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af EU's politiske forpligtelser vedrørende konfliktforebyggelse og mægling; |
Om udvidelse af EU's institutionelle kapacitet til konfliktforebyggelse og mægling
|
8. |
støtter EU's mere sammenhængende og holistiske indsats i forbindelse med eksterne konflikter og kriser, og mener, at den integrerede tilgang til eksterne konflikter og kriser øger merværdien af EU's optræden udadtil, og at alle foranstaltninger skal gennemføres så hurtigt som muligt for at klarlægge EU's indsats i alle faser af konflikten og for at gøre denne integrerede tilgang mere operationel og mere effektiv; minder i denne forbindelse om normerne og principperne i folkeretten og FN-pagten og udtrykker støtte til de eksisterende forhandlingsrammer, -strategier og -principper; gentager, at hver konflikt bør betragtes selvstændigt; |
|
9. |
understreger, at denne kapacitetsopbygning bør sætte medlemsstaterne i stand til at udpege prioriterede geografiske områder for konfliktforebyggelses- og mæglingsaktiviteter og lette det bilaterale samarbejde mellem europæiske lande; |
|
10. |
opfordrer til, at der under ledelse af næstformanden/den højtstående repræsentant oprettes et rådgivende EU-råd på højt plan om konfliktforebyggelse og mægling med henblik på at oprette en omfattende pulje af erfarne højtstående politiske mæglere og konfliktforebyggelseseksperter til at stille politisk og teknisk ekspertise til rådighed med kort varsel; mener, at der også er behov for en pulje af eksperter, der dækker forsoning og retsopgør; opfordrer til, at der systematisk tilskyndes til etablering af forsonings- og ansvarlighedsmekanismer i alle postkonfliktområder for at sikre ansvarsplacering for forbrydelser i fortiden og forebyggelse og afskrækkelse i fremtiden; |
|
11. |
opfordrer til, at der udpeges en særlig EU-udsending for fred, der skal være formand for EU's rådgivende udvalg på højt niveau, med henblik på at fremme sammenhæng og koordinering på tværs af institutionerne, herunder i deres samarbejde med civilsamfundet, for at forbedre udvekslingen af oplysninger og føre til en øget og tidligere indsats; |
|
12. |
opfordrer til, at der indføres andre interinstitutionelle mekanismer som f.eks. taskforcer med henblik på specifikke konfliktforebyggelsessituationer; |
|
13. |
opfordrer til, at der oprettes en særlig arbejdsgruppe under Rådet om konfliktforebyggelse og mægling med fokus på EU's stærke engagement i fred og stabilitet i dets naboregioner; |
Om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
|
14. |
glæder sig over oprettelsen af en særlig afdeling i EU-Udenrigstjenesten for konfliktforebyggelse, fredsopbygning og mægling og udviklingen af værktøjer såsom systemet for tidlig varsling og horisontafsøgning; opfordrer til investeringer med henblik på videreudvikling af sådanne værktøjer; |
|
15. |
opfordrer til en mere systematisk indsamling, forvaltning og formidling af relevant viden i formater, der er tilgængelige, praktiske og operationelt relevante for personalet i alle EU-institutionerne; |
|
16. |
opfordrer til yderligere kapacitetsudvikling inden for kønssensitiv konfliktanalyse, tidlig varsling, forsoning og konfliktforebyggelse for internt personale, mæglere og andre eksperter samt for tredjeparter i samarbejde med EU-Udenrigstjenesten og civilsamfundsorganisationer; |
Om Europa-Kommissionen
|
17. |
minder om det voksende behov for konfliktforebyggelse for at tackle de grundlæggende årsager til konflikter og for at nå målene for bæredygtig udvikling med særligt fokus på demokrati og menneskerettigheder, retsstatsprincippet, reform af retsvæsenet og støtte til civilsamfundet; |
|
18. |
fremhæver, at alle EU's interventioner i volds- og konfliktramte områder skal være konflikt- og kønssensitive; opfordrer til en øjeblikkelig indsats for at integrere disse aspekter i alle relevante politikker, strategier, aktioner og operationer, hvilket indebærer større fokus på at undgå at gøre skade, samtidig med at EU's bidrag til opnåelse af langsigtede konfliktforebyggelses- og fredsopbygningsmål maksimeres; |
Om Europa-Parlamentet
|
19. |
understreger den rolle, som Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering og dens ledende medlemmer spiller som det operationelle organ for koordinering af mæglings- og dialoginitiativer, og glæder sig over nye initiativer såsom Jean Monnet-dialogen for fred og demokrati (med brug af det historiske Maison Jean Monnet i Bazoches, Frankrig), aktiviteterne vedrørende vold i forbindelse med valg, dialog på tværs af partiskel og konsensusskabelse samt programmet for unge politiske ledere og anbefaler, at disse udvikles yderligere som Europa-Parlamentets vigtigste instrumenter inden for mægling, facilitering og dialog; glæder sig over den beslutning, der blev truffet af Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering, om at bygge videre på den vellykkede Jean Monnet-dialog med Makedoniens Sobranie ved at udvide metoden med Jean Monnet-dialoger til alle landene på Vestbalkan; |
|
20. |
glæder sig over partnerskabet med det ukrainske parlament, Verkhovna Rada, i form af Jean Monnet-dialoger med det formål at skabe konsensus blandt politiske grupperinger og partier i Verkhovna Rada og vigtigst af alt ændre den politiske kultur i retning af en moderne europæisk parlamentarisk tilgang baseret på demokratisk dialog og konsensusskabelse; |
|
21. |
glæder sig over konklusionerne fra den femte Jean Monnet-dialog, der fandt sted den 11.-13. oktober 2018, hvor der blev taget skridt til at støtte gennemførelsen af associeringsaftalen; anerkender anmodningen fra Europa-Parlamentet om at arbejde sammen med Kommissionen om at fremme en dialog med de vigtigste aktører fra Verkhovna Rada og Ukraines regering om at forbedre Verkhovna Radas effektivitet og dets rolle i forbindelse med gennemførelsen af associeringsaftalen; |
|
22. |
glæder sig over det nye trepartsinitiativ fra formændene for parlamenterne i Ukraine, Moldova og Georgien om at etablere en regional forsamling som en vigtig platform for regional dialog om strategiske spørgsmål, herunder gennemførelsen af associeringsaftaler og håndtering af vigtige sikkerhedsmæssige udfordringer, herunder hybrid krig og desinformation; mener, at Parlamentets støtte til denne regionale parlamentariske dialog er et vigtigt tegn på dets engagement i regionen i lyset af de fælles regionale sikkerhedsudfordringer; |
|
23. |
anerkender Parlamentets voksende rolle i de politiske mæglingsprocesser; fremhæver i denne henseende det fælles initiativ fra kommissæren med ansvar for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger og tre mæglere fra Europa-Parlamentet — Eduard Kukan, Ivo Vajgl og Knut Fleckenstein — til støtte for partilederne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i forbindelse med overvindelsen af den politiske krise gennem vedtagelsen af Przino-aftalen i 2015; bekræfter, at Parlamentet er parat til at bygge videre på dette eksempel på et tæt interinstitutionelt samarbejde med Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten ved at optrappe sit engagement i styrkelsen af politisk dialog og forsoning i hele Vestbalkan og en bredere kreds af nabolande; |
|
24. |
opfordrer til yderligere udvikling af programmet for unge politiske ledere inden for rammerne af dagsordenen for unge politiske ledere, der er baseret på FN's Sikkerhedsråds resolution 2250, og til at fortsætte det fremragende samarbejde med den højtstående repræsentants/næstformandens regionale initiativ for Middelhavsområdet under programmet »Young Med Voices«; |
|
25. |
mener, at ungdomsdialogen på højt plan »Bridging the gap« skaber et rum for dialog mellem ungdomsrepræsentanter og unge parlamentsmedlemmer fra Vestbalkan, hvilket er vigtigt for at støtte en kultur med tværpolitisk dialog og forsoning og fremme det europæiske perspektiv for landene i regionen; |
|
26. |
anbefaler, at de eksisterende parlamentariske uddannelses- og coachingprogrammer, der er tilgængelige for medlemmer af Europa-Parlamentet, navnlig dem, der er udpeget som mæglere eller chefobservatører, samt uddannelsesprogrammer for parlamentsmedlemmer fra tredjelande, politiske partier og ansatte, udvikles yderligere, herunder dem, der vedrører køns- og ungdomsaspekter, og i samarbejde med medlemsstaternes strukturer, som har udviklet ekspertise på dette område; |
|
27. |
mener, at Parlamentets kapacitet kunne udvikles yderligere med udpegelsen af en næstformand med ansvar for koordinering af mægling og fremme af dialogaktiviteter, som ville handle i tæt samarbejde med Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering; opfordrer til, at der oprettes en pulje af nuværende og tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet; |
|
28. |
understreger den rolle, som Europa-Parlamentets Sakharovpris spiller med hensyn til at øge bevidstheden om konflikter i hele verden; opfordrer til en forhøjelse af det tildelte præmiebeløb i den næste valgperiode; |
|
29. |
anerkender behovet for, at Parlamentet, til støtte for EU's generelle bestræbelser, institutionaliserer sine procedurer for mægling; opfordrer til en styrkelse af det parlamentariske diplomati og udvekslingsaktiviteter, herunder gennem parlamentariske delegationer; |
|
30. |
understreger det langvarige tætte samarbejde mellem Parlamentet og OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) i forbindelse med valg og støtte til demokrati; opfordrer til, at dette samarbejde udvides til at omfatte mægling og dialog; |
Om kvinder, fred og sikkerhed — styrkelse af den kønsmæssige kapacitet i EU's konfliktforebyggelse og mægling
|
31. |
opfordrer EU til at spille en førende rolle i gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolutioner om kvinder, fred og sikkerhed og indarbejdelsen af de deri indeholdte principper på alle stadier af EU's konfliktforebyggelses- og mæglingsaktiviteter; |
|
32. |
opfordrer til gennemførelse af fuld ligestilling mellem kønnene og til en særlig indsats for at sikre deltagelse af kvinder, piger og unge samt beskyttelse af deres rettigheder i hele konfliktcyklussen fra konfliktforebyggelse til postkonfliktgenopbygning i forbindelse med EU's konfliktforebyggelses- og mæglingsaktiviteter; |
|
33. |
opfordrer til, at alle foranstaltninger i forbindelse med samarbejde, uddannelse og interventioner bliver kønssensitive; glæder sig over EU's initiativer i denne henseende samt dets aktive bidrag til den næste handlingsplan om ligestilling og EU's nye strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed; |
|
34. |
opfordrer til, at der inddrages ekspertise om køn, herunder kønsbaseret vold og konfliktrelateret seksuel vold, i alle faser af konfliktforebyggelsen, mæglingsprocessen og fredsopbygningen; |
|
35. |
opfordrer EU til at spille en førende rolle i gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolutioner om unge, fred og sikkerhed og indarbejdelsen af de deri indeholdte principper i EU's konfliktforebyggelses- og mæglingsaktiviteter; |
|
36. |
opfordrer til, at alle former for samarbejde, uddannelse og interventioner er sensitive over for og respekterer unge kvinders og unge mænds behov og ønsker, idet der tages hensyn til de forskellige måder, hvorpå voldelige konflikter påvirker deres liv og fremtid, og de værdifulde bidrag, de kan yde til at forebygge og løse voldelige konflikter; |
Om styrkelse af civilsamfundsorganisationernes rolle og kapacitet i EU's tilgang til konfliktforebyggelse og mægling
|
37. |
mener, at der bør tages hensyn til civilsamfundsorganisationernes rolle i EU's overordnede tilgang og dets prioriteter for kapacitetsudvikling; |
|
38. |
understreger betydningen af tillidsskabende foranstaltninger og mellemfolkelige kontakter i forbindelse med konfliktforebyggelse og -løsning; |
|
39. |
opfordrer til høringer med civilsamfundsorganisationer, navnlig dem, der er specialiseret i kvinders rettigheder og minoritetsrettigheder, i forbindelse med udformning og gennemførelse af EU-programmer og -politikker for fred, sikkerhed og mægling; |
Om finansielle og budgetmæssige ressourcer til konfliktforebyggelse og -mægling i EU
|
40. |
er af den opfattelse, at de voksende udfordringer kræver højere bevillinger til konfliktforebyggelse og tilvejebringelse af dedikeret personalekapacitet; |
|
41. |
understreger behovet for, at der stilles tilstrækkelige og øremærkede finansielle ressourcer til rådighed til EU's foranstaltninger inden for konfliktforebyggelse og mægling under den næste flerårige finansielle ramme (2021-2027); |
|
42. |
opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at give Parlamentet en opdatering om EU-Udenrigstjenestens budgetpost til konfliktanalyse og konfliktfølsomhed, tidlig varsling, støtte for mægling og de fremtidige prioriteter på dette område; |
o
o o
|
43. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til formændene for Kommissionen og Rådet, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, EU-Udenrigstjenesten, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, Kommissionen, OSCE, FN's generalsekretær og medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 130.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0312.
Onsdag den 13. marts 2019
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/23 |
P8_TA(2019)0186
Et Europa der beskytter: Ren luft til alle
Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2019 om et Europa, der beskytter: ren luft til alle (2018/2792(RSP))
(2021/C 23/04)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (1), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (2), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (3) og de heri fastsatte krav angående opnåelse af et sundt indeklima, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets henstilling af 4. april 2017 til Rådet og Kommissionen som følge af undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien (4), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om EU-indsats for bæredygtighed (5), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 14. december 2017 om en europæisk strategi for lavemissionsmobilitet (6), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 2. december 2015 om bæredygtig mobilitet i byområder (7), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om gennemførelse af det syvende miljøhandlingsprogram (8), |
|
— |
der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport fra 2017 om luftkvaliteten i Europa, |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 19/2017 med titlen: »Luftforurening: Vores sundhed er stadig utilstrækkeligt beskyttet« (9), offentliggjort den 11. september 2018, |
|
— |
der henviser til opdateringen fra 2018 af Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) globale luftkvalitetsdatabase, |
|
— |
der henviser til WHO's retningslinjer for indendørs luftkvalitet, |
|
— |
der henviser sit studie fra september 2018 med titlen »Air Quality and urban traffic in the EU: best practices, and possible solutions« (10), |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions Rets dom af 13. december 2018 i sag T-339/16 (Paris mod Kommissionen), T-352/16 (Bruxelles mod Kommissionen) og T-391/16 (Madrid mod Kommissionen), |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Revisionsrets briefingpapir af 7. februar 2019 om EU's reaktion på »dieselgate«-skandalen (11), |
|
— |
der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, |
|
— |
der henviser til forespørgsel til Kommissionen om et Europa. der beskytter: ren luft til alle (O-000138/2018 — B8-0009/2019), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2, |
|
A. |
der henviser til, at EU's lovfæstede emissionsgrænseværdier stadig ligger over, hvad WHO har anbefalet, og at Det Europæiske Miljøagentur vurderer, at der hvert år i EU indberettes omkring 400 000 tidlige dødsfald forårsaget af luftforurening; der henviser til, at 98 % af EU's bybefolkning udsættes for ozonniveauer, der overskrider WHO's retningslinjer; |
|
B. |
der henviser til, at luftkvaliteten i Europa har oplevet en langsom, men konstant forbedring i løbet af de seneste årtier, og at EU-lovgivningen har været den vigtigste drivkraft bag denne gavnlige udvikling; |
|
C. |
der henviser til, at Det Europæiske Miljøagenturs seneste skøn over de indvirkninger på sundheden, der kan tilskrives eksponering for luftforurening, indikerer, at partikelkoncentrationer (PM2,5) i 2014 forårsagede omkring 399 000 tidlige dødsfald som følge af langtidseksponering i EU-28; der henviser til, at de estimerede indvirkninger i EU af eksponering for koncentrationer af NO2 og O3 i 2014 var i omegnen af henholdsvis 75 000 og 13 600 tidlige dødsfald pr. år; |
|
D. |
der henviser til, at den ringe luftkvalitet har en enorm indvirkning på sundheden, og at navnlig gravide kvinder, børn og de ældre er udsatte; |
|
E. |
der henviser til, at omkring 90 % af de europæere, der bor i byer, udsættes for koncentrationer af luftforurening, som anses for at være skadelige for menneskers sundhed; |
|
F. |
der henviser til, at vejtrafikken tegner sig for ca. 40 % af emissionerne af nitrogenoxid (NOx) i EU, og at ca. 80 % af den samlede mængde NOx fra trafikken genereres af dieseldrevne køretøjer; der henviser til, at emissioner fra dieseldrevne personbiler, der oversteg EU's forureningsgrænser for vej, var skyld i 6 800 europæeres for tidlige død i 2015; |
|
G. |
der henviser til, at de økonomiske konsekvenser af den ringe luftkvalitets sundhedsmæssige indvirkninger anslås til at være et tab på 3-9 % af EU's BNP; |
|
H. |
der henviser til, at den manglende gennemførelse af luftkvalitetslovgivningen i byområder og den manglende håndtering af indendørs forurening giver særlig anledning til bekymring og hindrer opnåelsen af prioriteret mål nr. 3 under det 7. miljøhandlingsprogram, i henhold til hvilket EU’s borgere bør beskyttes mod miljørelaterede belastninger og risici for deres sundhed og trivsel; |
|
I. |
der henviser til, at de nuværende fødevare- og landbrugssystemer er ansvarlige for uforholdsmæssige udledninger af ammoniak, nitrogenoxid og methan; der henviser til, at 94 % af ammoniakudledninger og 40 % af methanudledninger stammer fra landbrugsaktiviteter; der henviser til, at intensiv husdyravl udleder flere drivhusgasser på globalt plan end transport; |
|
J. |
der henviser til, at ringe luftkvalitet i stigende grad udgør en udfordring i relation til bæredygtig udvikling, og at håndteringen af luftforurening har afgørende betydning i forbindelse med sikring af gennemførelse af FN's mål for bæredygtig udvikling for 2030 i og uden for Europa; |
|
K. |
der henviser til, at WHO i 2000 vedtog en række principper, der fastlægger retten til sund indeluft, og hvori det blev bemærket, at alle i henhold til principperne for menneskers ret til sundhed har ret til at indånde sund indeluft; |
|
L. |
der henviser til, at EU bør stræbe mod at fremme globale forureningsbegrænsende foranstaltninger; |
|
M. |
der henviser til, at sodpartikler, som er et resultat af ufuldstændig forbrænding af organisk kulstof udledt fra trafik, fossile brændstoffer og brændt biomasse samt industrien, er et af indholdsstofferne i fine partikler, og til, at de påvirker den globale opvarmning; |
Generelle bemærkninger
|
1. |
bemærker, at seks medlemsstater i 2018 blev indbragt for Den Europæiske Unions Domstol for ikke at have overholdt EU's standarder for luftkvalitet; minder desuden om, at der i øjeblikket verserer 29 traktatbrudsprocedurer mod 20 medlemsstater for manglende overholdelse af EU's luftforureningsgrænser, at omkring to tredjedele af medlemsstaterne i øjeblikket ikke overholder PM10- og NO2-grænseværdierne, og at en ud af fem overskrider måltallet for PM2,5; |
|
2. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til straks at handle i relation til PM2,5 ved at foreslå, at der i EU's lovgivning om luftkvalitet indføres strengere græsnseværdier for disse partikler i henhold til WHO's anbefalinger; |
|
3. |
opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til udelukkende at vurdere og revidere luftkvalitetspolitikken på grundlag af solide, ajourførte, uafhængige og fagligt evaluerede videnskabelige beviser; |
|
4. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at prioritere gennemførelsen af koordinerede tiltag og politikker på alle niveauer og i alle sektorer med henblik på forbedring af luftkvaliteten i byer og byområder for at nå EU-målene for luftkvalitet under hensyntagen til de forurenende stoffers indvirkninger på klimaet og økosystemer; minder om, at luftforurening og de hertil relaterede sygdomme og dødsfald medfører betragtelige samfundsmæssige og sundhedsmæssige omkostninger og udgør en betragtelig byrde på de offentlige budgetter overalt i Unionen; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at foranstaltningerne til forbedring af luftkvaliteten i byområder ikke har en negativ indvirkning på luftkvaliteten i de omkringliggende områder såsom forstæder og større byområder; |
|
5. |
understreger på ny, at luftforurening har en lokal, regional, national og grænseoverskridende dimension og kræver en indsats på alle forvaltningsniveauer; opfordrer derfor til en styrkelse af strategien for flerniveaustyring, hvor alle aktører tager ansvaret for de foranstaltninger, der kan og skal træffes på deres niveau; mener tilsvarende, at politikudformningen i Kommissionen i højere grad bør ske på fælles plan med inddragelse af alle berørte generaldirektorater; beklager, at selv om Generaldirektoratet for Miljø er kompetent i relation til luftforurening, undergraves dets målsætninger ofte af andre tjenestegrenes politikker og interesser; |
|
6. |
opfordrer de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at anlægge en overordnet og altomfattende tilgang til luftforurening, herunder indendørs luftforurening, under hensyntagen til de forskellige berørte områder såsom landbrug og fødevareproduktionssystemer, naturbeskyttelse, klimaændringer, energieffektivitet, mobilitet og byplanlægning, og prioritere foranstaltninger til bekæmpelse af forurening, som har sidegevinster på andre områder; opfordrer indtrængende de kompetente myndigheder til at udarbejde handlingsplaner for ren luft, som omfatter troværdige foranstaltninger rettet mod alle luftforureningskilder og alle økonomiske sektorer; opfordrer byer og kompetente myndigheder til på alle niveauer at begynde at arbejde på en pagt om ren luft for alle; |
|
7. |
støtter de videre dialoger om ren luft mellem Kommissionen og medlemsstaterne, der på grundlag af en holistisk tilgang bør adressere alle mangler i gennemførelserne; |
|
8. |
mener, at luftkvalitetsplanerne for zoner og byområder, hvor luftkvaliteten er ringe som følge af vedvarende forureningsniveauer over de på EU-niveau fastsatte grænseværdier, bør standse overskridelserne så hurtigt som muligt, som det retligt kræves i direktiv 2008/50/EF, og som Domstolen tydeligt har bekræftet i sin retspraksis (12), (13); |
|
9. |
påpeger behovet for en holistisk tilgang til luftforurening i europæiske byer, hvor der tages hensyn til de forskellige kilder til luftforurening; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en ambitiøs opdatering af direktivet om luftkvalitet med henblik på at tilpasse det til WHO's nyeste grænse- og målværdier for PM, SO2 og O3 og fastsætte en kortsigtet værdi for PM2,5, at foreslå effektive foranstaltninger, der sætter medlemsstaterne i stand til at overholde direktiv 2008/50/EF, at prioritere vurderingen af de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet med henblik på at forbedre luftkvaliteten i forbindelse med traktatbrudsprocedurer, og at intensivere sine bestræbelser på at kontrollere overholdelsen på medlemsstatsniveau, herunder af standarderne for prøvningsproceduren for emissioner ved faktisk kørsel i henhold til Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 om typegodkendelse af køretøjer (14); |
|
10. |
beklager den fleksibilitetsmekanisme, der blev indført ved artikel 5 i direktiv (EU) 2016/2284; understreger, at 11 medlemsstater i 2018 anmodede om tilpasninger af deres nationale emissionslofter; opfordrer Kommissionen til at begrænse tilpasningerne af emissionsopgørelser til et absolut minimum og til at tage hensyn til, om medlemsstaterne har truffet foranstaltninger til at kompensere for eventuelle uforudsete emissioner fra bestemte sektorer, inden der anmodes om tilpasning af emissionsopgørelser; |
|
11. |
beklager, at kriteriet for udvælgelse af prøveudtagningssteder til måling af forurening i henhold til direktiv 2008/50/EF giver medlemsstaterne en vis skønsmargin, hvorved målet om repræsentativitet risikerer ikke at ikke opfyldt; opfordrer Kommissionen til at analysere denne skønsmargins indvirkning på målingernes sammenlighed og dens direkte konsekvenser; |
|
12. |
opfordrer Kommissionen til, i sine samarbejdspolitikker og -programmer med de tilstødende tredjelande, at tage hensyn til den grænseoverskridende luftforurening, der stammer fra disse lande, og det faktum, at EU's samarbejdspolitikker og -programmer med disse lande kan have en indvirkning på forbedringen af luftkvaliteten, og først og fremmest at fokusere sine støtteprogrammer på målet om at håndtere årsagerne til den pågældende forurening; |
|
13. |
understreger, at ringe luftkvalitet ifølge WHO påvirker sociale og miljømæssige sundhedsdeterminanter såsom drikkevand og fødevaretilstrækkelighed; |
|
14. |
minder om, at der er en sammenhæng mellem luftforurening og ulighed, fordi eksponeringen normalt er højere i mere udsatte samfundsgrupper; tilskynder medlemsstaterne til at gøre en indsats for at forhindre en akkumulering af miljømæssige, sociodemografiske og økonomiske problemer, bl.a. ved at træffe foranstaltninger til at begrænse forureningen på steder, hvor udsatheden er særligt stor, herunder sundheds- og uddannelsesfaciliteter og sociale faciliteter og indre byer; |
|
15. |
er bekymret over den stigende mængde af videnskabelig dokumentation vedrørende trafikrelateret luftforurenings indvirkning på børns og andre befolkningssegmenters kognitive udvikling og evner; |
|
16. |
minder om, at en ensartet anvendelse og ajourføringen af de bedste tilgængelige teknikker til at begrænse frigivelsen af atmosfæriske forureningsstoffer i luften har afgørende betydning med henblik på at sikre et tilstrækkeligt miljøbeskyttelsesniveau i hele EU; |
|
17. |
understreger betydningen af at sikre et højt og ensartet forbrugerbeskyttelsesniveau i det indre marked i forhold til enhver fremtidig emissionsskandale, og opfordrer medlovgiverne til at udvikle kollektive søgsmålsprocedurer på grundlag af »en ny aftale for forbrugerne«, som Kommissionen foreslog i april 2018; |
Transport
|
18. |
minder om, at nedbringelse af luftforurening og af CO2-emissionerne fra transportsektoren er en dobbelt udfordring i byområder, at nulemissions- og lavemissionsbiler, -varevogne og -busser er afgørende for at tilvejebringe ren, energieffektiv og økonomisk overkommelig mobilitet for alle borgere, og at en fremskyndelse af udviklingen af et massemarked for sådanne køretøjer ved at øge udbuddet heraf i Unionen er af afgørende betydning, hvis priserne skal sænkes til gavn for forbrugerne, flådeoperatørerne, de offentlige indkøbsmyndigheder og det europæiske samfund som helhed; |
|
19. |
understreger den afgørende betydning af, at markedet for elektriske køretøjer fremmes, og at medlemsstaterne udstyres med vejledende anbefalinger for at tilskynde dem til at indføre skattemæssige incitamenter for nul- og lavemissionskøretøjer; understreger, at tilgængeligheden af og adgangen til infrastruktur til opladning, herunder i private og offentlige bygninger i overensstemmelse med direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (15), samt elkøretøjers konkurrencedygtighed er afgørende med hensyn til at skabe øget accept blandt forbrugerne; understreger, at det er vigtigt at sikre, at den elektricitet, der genereres til elkøretøjer, stammer fra vedvarende energikilder; opfordrer i denne forbindelse til et langsigtet europæisk initiativ vedrørende batterier af næste generation; |
|
20. |
minder om de indberettede positive resultater af de forskellige foranstaltninger, som medlemsstaterne har gennemført med henblik på at reducere private bilers adgang til bycentre, og af at investere i offentlig transport og lette adgangen for andre transportmidler såsom cykler; |
|
21. |
understreger, at fremme af aktive transportformer såsom cykling og gang er af afgørende betydning for at forbedre luftkvaliteten ved at reducere den udbredte afhængighed af private motorkøretøjer i byer og byområder; mener, at aktive transportformer derfor bør støttes af en omfattende infrastruktur af høj kvalitet, suppleret med pålidelig offentlig transport på bymæssigt og regionalt niveau samt med tilskyndelse fra den fysiske planlægning; |
|
22. |
bemærker endvidere, at den daglige transport almindeligvis foregår over meget korte afstande, og at det derfor er afgørende at etablere infrastruktur for blød mobilitet (gang, cykling osv.) for at give borgerne et alternativ til vejtransport; |
|
23. |
minder om, at det er af afgørende betydning for nedbringelse af luftforurening, at lav- og nulemissionslastbiler fremmes, og at markedet for og anvendelsen af dem stimuleres; |
|
24. |
understreger endnu en gang betydningen af langsigtede planer for bæredygtig bytrafik og opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde sådanne planer, som giver forrang til offentlige transportformer uden eller med lave emissioner, for at nedbringe luftforurening, drivhusgasemissioner og energiforbruget; støtter oprettelsen af trafikzoner og intermodale platforme, hvor der gives prioritet til brug af offentlig transport; understreger, at der er behov for tydelige og lettilgængelige informationer om bymæssige og regionale adgangsreguleringsordninger for køretøjer, og opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af et europæisk digitalt informationsværktøj; |
|
25. |
opfordrer Kommissionen til at styrke det løbende samarbejde mellem medlemsstaterne og europæiske byer på flere niveauer i forbindelse med dagsordenen for byerne i EU og til at færdiggøre sin 2018-handlingsplan for bytrafikken (16), som tydeligt bør identificere løsninger for håndtering af luftforurening på kommunalt plan, samt til fortsat at støtte observatoriet for bytrafik (Eltis) (17), der formidler brugbare oplysninger om støttemuligheder, casestudier og bedste praksisser vedrørende forbedring af luftkvaliteten gennem vedtagelse af bedre løsninger for bytrafik; |
|
26. |
støtter den øgede brug af digitale teknologier i forbindelse med gennemførelsen af princippet om at »forureneren betaler«, som f.eks. elektroniske vejafgifter og elektronisk billettering baseret på køretøjers miljøpræstation; understreger, at en harmoniseret ramme for vejafgiftssystemer bør tage hensyn til såvel drivhusgasemissioner som forurenende emissioner i relation til miljøpræstationer for at sende klare og afbalancerede signaler til udviklingen af nye køretøjer; understreger imidlertid, at disse regler bør være klare og gennemskuelige for trafikanter; understreger de positive miljø- og sikkerhedsmæssige virkninger af løsninger til forbundet mobilitet og automatiserede transportløsninger i byområder, f.eks. optimerede trafikstrømme og reduktion af trafik i form af biler, der leder efter parkeringspladser; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at bistå byerne med at vedtage den nødvendige teknologi; |
|
27. |
understreger, at offentlige myndigheders grønne offentlige indkøb af nul- og lavemissionskøretøjer til deres egne flåder eller til (halv)offentlige delebilprogrammer udgør et vigtigt element i forbindelse med dekarbonisering af vejtransport samt forbedring af luftkvaliteten i hele Europa; |
|
28. |
glæder sig over de forpligtelser, som flere byer i Europa har indgået vedrørende forbedring af deres offentlige transportflåder ved at fastsætte krav om indkøb af elektriske busser, og opfordrer flere byer til at følge det eksempel, som visse af de europæiske medlemmer (18) af C40-netværket, der har underskrevet deklarationen om veje uden fossile brændstoffer (19), har sat ved at indgå aftale om kun at rekvirere e-busser fra 2025 og sikre oprettelse af nulemissionsområder i storbyer inden 2030; |
|
29. |
understreger, at uoverensstemmelser mellem de officielle emissionstal og det virkelige niveau for NOx-emissioner fra biler i Euro 3-6-klassen er hovedårsag til forsinkelserne i forbedringen af luftkvaliteten i byerne og byområderne, hvilket alvorligt undergraver de lokale ordninger og foranstaltninger, der har til formål at begrænse de mest forurenende køretøjer; |
|
30. |
bemærker, at den allerede nu eksisterer teknologi, som kan opfylde Euro 6's NOx-standarder for dieseldrevne køretøjer, herunder under faktiske kørselsforhold og uden at indvirke negativt på CO2-udledningerne; |
|
31. |
opfordrer medlemsstaterne og bilfabrikanterne til at koordinere obligatoriske hardwareeftermonteringer for dieseldrevne køretøjer, der ikke opfylder kravene, herunder eftermontering af hardware til selektiv katalytisk reduktion (SCR) til nedbringelse af nitrogendioxydemissioner (NO2) og oprensning af den eksisterende bilpark for at undgå forbud mod dieselbiler; mener, at omkostningerne ved disse eftermonteringer bør afholdes af den ansvarlige bilfabrikant; |
|
32. |
opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at reducere EU-bilparkens NOx-emissioner ved, som fastlagt i den anden pakke om emissioner ved faktisk kørsel, at revidere overensstemmelsesfaktoren årligt og i tråd med den teknologiske udvikling, således at den bringes ned på 1 så hurtigt som muligt og senest i 2021; |
|
33. |
opfordrer Kommissionen til at anvende sine delegerede beføjelser i henhold til direktiv 2014/45/EU om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (20) med henblik på at ajourføre kontrolproceduren, således at alle medlemsstaterne i forbindelse med periodiske tekniske inspektioner skal gennemføre overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning af biler NOx-udledning; |
|
34. |
opfordrer Kommissionen til, efter Euro 6, at foreslå en standard for køretøjer, der er brændstof-, teknologi- og applikationsneutral, og som minimum er i overensstemmelse med NOx-standarderne for Californien/USA (Tier 3 og LEV III) samt kravene om overensstemmelse efter ibrugtagning og holdbarhed; |
|
35. |
opfordrer Kommissionen til at arbejde videre med at forbedre de bærbare emissionsmålingssystemers (PEMS) ydeevne med henblik på at forbedre deres nøjagtighed og reducere deres fejlmargen; mener, for så vidt angår partikler, at PEMS-teknologi bør være i stand til at tage højde for partikler, der er mindre end 23 nanometer, som er de farligste i relation til folkesundheden; |
|
36. |
fordømmer kraftigt de eksperimenter, som blev bestilt af European Research Group of Environment and Health in the Transport Sector (EUGT), og som blev udført på mennesker og aber mellem 2014 og 2015 i et forsøg på at vise, at udstødningsdampe fra nye køretøjers dieselmotorer ikke udgør en trussel mod sundheden; |
|
37. |
anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, at eksperimenter af den pågældende art, som er etisk afskyelige og på ingen måde kan retfærdiggøres, aldrig bliver gentaget inden for Unionens område; |
|
38. |
opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre standarder til håndtering af køretøjers ikkeudstødningsemissioner; |
|
39. |
opfordrer Kommissionen til at adressere spørgsmålet om udledninger fra entreprenørmaskiner på byggepladser uden for rammerne af forordningen om mobile ikkevejgående maskiner (21) ved at udarbejde en konsekvensanalyse angående nulemissionsentreprenørmaskiners potentiale i relation til nedbringelse af niveauerne for luft- og støjforurening og derudover den mulige medtagelse heraf i fremtidige revisioner af relevant EU-lovgivning; |
|
40. |
mener, at emissionskontrolområder kan bidrage til at forbedre luftkvaliteten i kystbyer, der er ramt af en høj grad af forurening af svovl og nitrogenoxid fra skibsfart; opfordrer derfor de relevante medlemsstater til at engagere sig i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) med henblik på at fremme gennemførelsen af emissionskontrolområder i EU-farvande, og opfordrer Kommissionen til at støtte enhver indsats i denne henseende; |
Landbrug
|
41. |
anerkender, at de nuværende fødevare- og landbrugssystemer er ansvarlige for uforholdsmæssige udledninger af ammoniak (NH3), nitrogenoxid (N2O) og methan (CH4), og at 94 % af ammoniakemissionerne og 40 % af methanemissionerne stammer fra landbrugsaktiviteter; |
|
42. |
fremhæver, at landbruget er den tredjestørste kilde til de primære PM10-emissioner i EU, som understreget af Det Europæiske Miljøagentur; |
|
43. |
minder om resultaterne fra Det Europæiske Miljøagentur, som i 2017 fastslog, at NH3-emissioner fra landbruget flere steder i Europa hvert forår bidrager til perioder med høje PM-koncentrationer, og konkluder, at NH3-emissioner bidrager til negative sundhedsmæssige indvirkninger på både kort og lang sigt; |
|
44. |
fremhæver, at ammoniakemissioner i byområder tegner sig for ca. 50 % af luftforureningens indvirkninger på sundheden, da ammoniak er en vigtig prækursor for partikler; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at benytte reformen af EU's fælles landbrugspolitiksom en lejlighed til at bekæmpe luftforurening fra landbrugssektoren; |
|
45. |
understreger, at der eksisterer tekniske foranstaltninger til begrænsning af ammoniakemissioner, men at de indtil videre kun anvendes af få medlemsstater; minder om, at disse omfatter: kvælstofforvaltning under hensyntagen til hele kvælstofkredsløbet; strategier for fodring af husdyr med henblik på at reducere udskillelsen af kvælstof fra kvæg, svin og fjerkræ; lavemissionsspredning af gødning på land; lavemissionssystemer til oplagring af staldgødning; lavemissionssystemer til forarbejdning og kompostering af gødning; lavemissionsstaldsystemer og lavemissionsstrategier for spredning af mineralsk gødning; |
|
46. |
opfordrer de to lovgivere til i den fremtidige fælles landbrugspolitik at medtage foranstaltninger, der sætter landbrugerne i stand til at nedbringe de samlede luftforurenende emissioner fra landbrugssektoren til gavn for alle borgere i Unionen; |
|
47. |
understreger, at den videnskabelige dokumentation for, at intensiv husdyravl har en skadelig indvirkning på sundhed og miljø, både i Europa og på verdensplan, hober sig op; |
|
48. |
minder om, at methanemissioner fra landbruget er en vigtig prækursor for ozon ved jordoverfladen, som har negative virkninger for menneskers sundhed, og at 98 % af EU's bybefolkning er eksponeret for ozonniveauer, der overskrider WHO's retningslinjer; |
|
49. |
understreger, at methanemissioner ikke er omfattet af EU's lovgivning om luftforurening og ikke er specifikt reguleret af EU's klimapolitik; |
|
50. |
fremhæver de forskellige omkostningseffektive metoder til håndtering af methanudledning, som ikke påvirker forbruget af kød og mælk; mener, at håndtering af gødning potentielt kan mindske udledninger gennem vedtagelse af enkle og omkostningseffektive foranstaltninger fra oplagring til spredningsteknikker; mener endvidere, at enterisk methanudledning kan reduceres markant ved at ændre fodringsstrategi (f.eks. tilføje bælgplantebestanddele såsom lucerne og spindhør); minder om, at det materiale, der består efter anaerob nedbrydning, hvorved organisk affaldsmateriale nedbrydes af mikroorganismer og omdannes til biogas, er rig på næring og kan anvendes som naturlig gødning; |
|
51. |
understreger, at omkostningerne ved luftforureningskontrol i Europa er markant lavere i landbrugssektoren end i andre sektorer, hvor der allerede er gennemført mere stringente emissionskontroller; |
|
52. |
mener, at fremtidig finansiering under den fælles landbrugspolitik bør være obligatorisk forbundet med foranstaltninger til bekæmpelse af luftforurening; |
Energi
|
53. |
minder om, at sektoren for produktion og distribution af energi er ansvarlig for mere end halvdelen af udledningerne fra svovloxider (SOx) og en femtedel af nitrogenoxider (NOx) i Det Europæiske Miljøagenturs 33 medlemslande; |
|
54. |
fremhæver kul- og brunkulskraftværkernes betragtelige bidrag til kviksølvudledningerne i EU, og at 62 % af kviksølvudledningerne fra EU's industri stammer fra kulkraftværker; |
|
55. |
minder om, at kviksølv er en farlig nervegift, som er skadelig for nervesystemet selv på relativt lave eksponeringsniveauer; |
|
56. |
glæder sig over, at mindst ti EU-medlemsstater har forpligtet sig til at udfase kul; opfordrer de andre medlemsstater til at udfase kul som en energikilde senest i 2030; |
|
57. |
anerkender den vigtige rolle, som fjernvarme spiller for reduktionen af emissioner, og understreger, at veludviklede fjernvarmeanlæg er en af de nøglefaktorer, der kan begrænse luftforureningen; opfordrer medlemsstater uden fjernvarme til at overveje fordelene ved indførelsen af et sådant system; |
|
58. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til indførelse af effektive boligopvarmningsløsninger baseret på vedvarende energi med henblik på at bidrage til at begrænse husstandenes udledninger af luftforurenende stoffer i hele Unionen; |
Indendørs luftforurening
|
59. |
understreger, at mennesker tilbringer tæt ved 90 % af deres tid indendørs, hvor luften kan være væsentlig mere forurenet end udenfor; |
|
60. |
minder om, at dårlig indendørs luftkvalitet på verdensplan er ansvarlig for 10 % af ikke-overførbare sygdomme, og at dårlig indendørs luftkvalitet også hænger sammen med nedsat produktivitet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastlægge harmoniserede prøvningsstandarder for udledning med henblik på at måle luftforurening i indendørsmiljøer; |
|
61. |
mener, at der bør være et obligatorisk krav om udstedelse af et indendørs luftkvalitetscertifikat for alle nye og renoverede bygninger i Unionen, og at dette bør tage hensyn til eksisterende præstationsindikatorer og prøvningsmetoder baseret på EN 16798-1-standarden samt WHO's retningslinjer for indendørs luftkvalitet; |
|
62. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at vedtage og gennemføre foranstaltninger til bekæmpelse af kilderne til luftforening, under hensyntagen til forskellene mellem kilderne til indendørs og udendørs luftforurening; |
Luftforureningsvidenskab, -overvågning og -forskning
|
63. |
erkender, at luftforurening er et komplekst spørgsmål med indbyggede usikkerhedsmomenter, og går derfor ind for at bruge forskellige former for viden, herunder borgervidenskab (22), i forbindelse med overvågning af luftkvaliteten og politikevalueringen; understreger vigtigheden af at øge offentlighedens bevidsthed og informationsniveau ved at involvere borgerne i spørgsmål om luftkvalitet; |
|
64. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte forskning, udvikling og certificering på EU-plan for innovative intelligente multisensorsystemer til overvågning af luftkvalitet både indendørs og udendørs; understreger, at intelligente luftkvalitetsovervågningssystemer kan være et brugbart redskab til borgervidenskab og til særlig fordel for personer, der lider af astma og hjerte-kar-sygdomme; |
|
65. |
opfordrer medlemsstaterne til at sikre en passende, repræsentativ, nøjagtig og fortløbende måling og overvågning af luftkvaliteten; minder om betydningen af placeringen af de stationer, der anvendes i de vigtigste byområder med luftkvalitetsproblemer, idet det må huskes på, at en dårlig placering ikke giver mulighed for en passende opfølgning af folkesundhedsrisici; |
|
66. |
opfordrer medlemsstaterne til at nedsætte uafhængige luftkvalitetsudvalg, der skal foretage analyser af luftkvaliteten og vurdere, om de trufne foranstaltninger er hensigtsmæssige; mener, at disse analyser bør udarbejdes på lokalt niveau på månedsbasis og bør offentliggøres; |
|
67. |
mener, at der er behov for mere forskning i de sundhedsskadelige virkninger af mindre partikler, herunder PM1 og ultrafine partikler; |
Finansielle betragtninger
|
68. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fjerne alle skatteincitamenter, skattepræferencer eller budgetoverførsler, som direkte eller indirekte begunstiger højemissionstransportmidler, i overensstemmelse med princippet om ensartede grundvilkår; |
|
69. |
minder om princippet om »anvendelse af indtægterne« med hensyn til vejafgifter, og opfordrer til, hvor det er relevant, at en andel af indtægterne fra brugen af vejinfrastruktur afsættes til foranstaltninger, der støtter forbedringen af luftkvaliteten i byområder; |
|
70. |
henleder opmærksomheden på, at der er behov for at støtte de regioner, der er påvirket af energiomdannelsen, navnlig mineregionerne, da der er en tendens til, at disse fattige regioner ofte er kendetegnet ved høje niveauer af skadelige stoffer i luften; |
|
71. |
opfordrer til udfasning af subsidier til fossile brændstoffer; |
|
72. |
opfordrer medlemsstaterne til at øge midlerne til forskning i luftkvalitetens indvirkning på folkesundheden, samfundet og økonomien, herunder et skøn over de hermed forbundne eksterne virkninger, og til forskning i mere omfattende målestrategier, som kan registrere eksponeringen for luftforurening under hensyntagen til enkeltpersoners bevægelsesmønster i tid og rum; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stille tilstrækkelige midler til rådighed for byerne og myndighederne i relation til bekæmpelse af luftforurening; |
o
o o
|
73. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1.
(2) EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1.
(3) EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75.
(4) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 140.
(5) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 151.
(6) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 114.
(7) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 10.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0100.
(9) Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 23/2018, https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR18_23/SR_AIR_QUALITY_DA.pdf
(10) https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2018/604988/IPOL_STU(2018)604988_EN.pdf
(11) https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/BRP_Vehicle_emissions/BRP_Vehicle_emissions_DA.pdf
(12) Dom af 5. april 2017, Kommissionen mod Bulgarien, C-488/15, ECLI:EU:C:2017:267.
(13) Dom af 22. februar 2018, Kommissionen mod Polen, C-336/16, ECLI:EU:C:2018:94.
(14) Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, EUT L 175 af 7.7.2017, s. 1.
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne, EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13.
(16) https://ec.europa.eu/futurium/en/system/files/ged/pum_draft_action_plan.pdf
(17) http://www.eltis.org
(18) Paris, London, Barcelona, Heidelberg, Milano, Rom, Rotterdam, Warszawa, Birmingham, Oxford og Manchester (pr. 8.10.2018).
(19) Https://c40-production-images.s3.amazonaws.com/other_uploads/images/1579_3_FFFS_declaration_FINAL.original.pdf?1535129747
(20) EUT L 127 af 29.4.2014, s. 51.
(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 af 14. september 2016 om krav vedrørende emissionsgrænser for forurenende luftarter og partikler for og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til mobile ikkevejgående maskiner, EUT L 252 af 16.9.2016, s. 53.
(22) http://ec.europa.eu/environment/integration/research/newsalert/multimedia/citizen_science_da.htm
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/33 |
P8_TA(2019)0195
Indsigelse mod gennemførelsesretsakt: Maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af flere stoffer, herunder clothianidin
Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2019 om udkast til Kommissionens forordning om ændring af bilag II, III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af clothianidin, cycloxydim, epoxiconazol, flonicamid, haloxyfop, mandestrobin, mepiquat, Metschnikowia fructicola stamme NRRL Y-27328 og prohexadion i eller på visse produkter (D059754/02 — 2019/2520(RPS))
(2021/C 23/05)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (1), |
|
— |
der henviser til udkast til Kommissionens forordning om ændring af bilag II, III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af clothianidin, cycloxydim, epoxiconazol, flonicamid, haloxyfop, mandestrobin, mepiquat, Metschnikowia fructicola stamme NRRL Y-27328 og prohexadion i eller på visse produkter (D059754/02, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF, særlig artikel 5, stk. 1, og artikel 14, stk. 1, litra a) (2), |
|
— |
der henviser til den begrundede udtalelse af 25. november 2014 fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om revision af de eksisterende maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af clothianidin og thiamethoxam i overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EF) nr. 396/2005, offentliggjort den 4. december 2014 (3), |
|
— |
der henviser til EFSA's begrundede udtalelse af 30. august 2018 om ændring af den eksisterende maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer af clothianidin i kartofler, offentliggjort den 20. september 2018 (4), |
|
— |
der henviser til udtalelse af 27. november 2018 fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, |
|
— |
der henviser til artikel 5a, stk. 3, litra b) og artikel 5a, stk. 5, i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5), |
|
— |
der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3, og stk. 4, litra c), |
|
A. |
der henviser til, at clothianidin er et insekticid fra neonicotinoidgruppen og en vigtig metabolit af et andet neonicotinoid, thiamethoxam, der er rettet mod en række insekter, herunder bestøvere; |
|
B. |
der henviser til, at EFSA den 21. september 2017 vedtog en udtalelse om neonicotinoiders toksicitet; |
|
C. |
der henviser til, at EFSA den 28. februar 2018 offentliggjorde opdateringer af risikovurderinger af tre neonicotinoider — clothianidin, imidacloprid og thiamethoxam — som bekræfter, at de fleste anvendelser af neonicotinoid-pesticider udgør en risiko for vilde bier og honningbier (6); |
|
D. |
der henviser til, at clothianidin er et af de tre neonicotinoider, der er forbudt i Unionen; |
|
E. |
der henviser til, at flere undersøgelser tyder på, at clothianidin har en virkning på lever- og nyremetabolismen og har immunotoksiske virkninger på pattedyr (7); |
|
F. |
der henviser til, at artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter forsigtighedsprincippet som et af Unionens grundlæggende principper; |
|
G. |
der henviser til, at det i artikel 168, stk. 1, i TEUF fastsættes, at der »skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter«; |
|
H. |
der henviser til, at direktiv 2009/128/EF har til formål at opnå en bæredygtig anvendelse af pesticider i Unionen ved at reducere risici ved og indvirkninger fra pesticidanvendelse på menneskers og dyrs sundhed og miljøet og ved at fremme anvendelsen af integreret bekæmpelse af skadegørere og alternative metoder eller teknikker såsom ikke-kemiske alternativer til pesticider; |
|
I. |
der henviser til, at det i udkastet til Kommissionens forordning på grundlag af ansøgninger om importtolerancer, der er indgivet for clothianidin, og som anvendes i forbindelse med kartofler i USA, menes, at højere maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer er nødvendige for at undgå handelshindringer for importen af sådanne afgrøder; |
|
J. |
der henviser til, at Kommissionens forslag om at forhøje maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af clothianidin har givet anledning til tvivl på grundlag af forsigtighedsprincippet på grund af de manglende data og den vedvarende usikkerhed om virkningerne af clothianidin for folkesundheden, unge pattedyr og miljøet; |
|
K. |
der henviser til, at EFSA i forbindelse med anmodningen om at forhøje maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer har anført, at medlemsstaterne skal ændre eller tilbagekalde eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder clothianidin som et aktivt stof i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/784 (8) senest den 19. september 2018; der henviser til, at sådanne begrænsninger i betingelserne for godkendelse af clothianidin ikke er relevante, da ansøgningen om maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer vedrører en importeret afgrøde; |
|
L. |
der henviser til, at EFSA fastslår i sin udtalelse af 30. august 2018, at: »i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 396/2005 indgav Bayer CropScience AG en ansøgning til den kompetente nationale myndighed i Tyskland (den vurderende medlemsstat) om fastsættelse af en importtolerance for aktivstoffet clothianidin i kartofler importeret fra Canada. Den vurderende medlemsstat udarbejdede en evalueringsrapport i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EF) nr. 396/2005, der blev forelagt for Europa-Kommissionen og fremsendt til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 26. april 2018. Den vurderende medlemsstat foreslog at fastsætte en importtolerance for kartofler importeret fra Canada i en mængde på 0,3 mg/kg«; |
|
M. |
der henviser til, at der i EFSA's konklusioner i sin udtalelse af 30. august 2018 er en begrundelse for at øge maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af clothianidin udelukkende på grundlag af behovet for at overholde canadiske normative værdier, og at der i konklusionerne helt undlades at analysere de kumulative miljømæssige virkninger af neonicotinoider og deres anvendelse; |
|
N. |
der henviser til, at EFSA's konklusioner blev udarbejdet på grundlag af teoretiske overvejelser, navnlig med hensyn til den anslåede maksimale daglige indtagelse i forhold til risikoen på kort sigt; der henviser til, at den teoretiske karakter af visse aspekter af EFSA's analyse rejser tvivl om EFSA's evne til at basere sig på empiriske fakta og som en konsekvens heraf til at repræsentere virkeligheden i sine resultater; |
|
O. |
der henviser til, at EFSA konkluderede, at det var »usandsynligt«, at en forhøjelse af maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af clothianidin ville udgøre en risiko for forbrugernes sundhed; der henviser til, at denne konklusion imidlertid kræver en vis grad af sandsynlighed og derfor efterlader en vis tvivl med hensyn til de nye maksimalgrænseværdier for restkoncentrationers effektive sikkerhed; |
|
1. |
modsætter sig vedtagelse af udkastet til Kommissionens forordning; |
|
2. |
mener, at Kommissionens udkast til forordning går videre end de gennemførelsesbeføjelser, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 396/2005; |
|
3. |
mener, at udkastet til Kommissionens forordning ikke er i overensstemmelse med formålet og indholdet i forordning (EF) nr. 396/2005; |
|
4. |
bemærker, at den nuværende maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer af clothianidin i henhold til udkastet til forordning vil stige fra 0,03 til 0,3 mg/kg; |
|
5. |
mener, at maksimalgrænseværdien for restkoncentrationer af clothianidin bør forblive på 0,03 mg/kg; |
|
6. |
mener, at afgørelsen om at registrere clothianidin ikke er berettiget, da der ikke er tilstrækkelige beviser for, at uacceptable risici for dyr, fødevaresikkerhed og bestøvere vil blive forhindret; |
|
7. |
bemærker, at selv om proceduren fulgte det eksisterende direktiv 2009/128/EF om pesticider, giver det fornyet anledning til bekymring, at den tyske ansøgende virksomhed har valgt den tyske kompetente nationale myndighed som evaluerende medlemsstat, hvilket bringer erindring om de bekymringer, der er fremført af flere interessenter, over evalueringsprocessen for pesticider, som nævnt i betragtning AJ og AK i Parlamentets beslutning af 16. januar 2019 om EU's godkendelsesprocedure for pesticider (9); |
|
8. |
minder om, at anvendelsen af clothianidin som et pesticid påvirker bestøvere på globalt plan (10); |
|
9. |
mener, at EFSA's udtalelse ikke tager højde for den samlede risiko for menneskers sundhed og for bier; mener, at der bør tages hensyn til virkningerne på bestøvere og miljøet ved vurderingen af maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer; opfordrer medlemsstaterne og EFSA til at være mere opmærksomme på folkesundheden og bestøvere, når de vurderer ansøgninger om maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer; |
|
10. |
opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til Kommissionens forordning tilbage; |
|
11. |
opfordrer Kommissionen til at fremsætte et nyt forslag på grundlag af TEUF, som overholder forsigtighedsprincippet; |
|
12. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71.
(2) EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.
(3) DOI: 10.2903/j.efsa.2014.3918, EFSA Journal 2014; 12(12):3918.
(4) DOI: 10.2903/j.efsa.2018.5413, EFSA Journal 2018; 16(9):5413.
(5) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(6) DOI: 10.2903/sp.efsa.2018.EN-1378.
(7) Bal R. et al., »Effects of clothianidin exposure on sperm quality, testicular apoptosis and fatty acid composition in developing male rats«, Cell Biol Toxicol, Vol. 28, No 3, 2012, s. 187-200; Tokumoto J. et al., »Effects of exposure to clothianidin on the reproductive system of male quails«, J. Vet. Med. Sci., Vol. 75, No 6, 2013, s. 755–760; Wang Y. et al., »Metabolism distribution and effect of thiamethoxam after oral exposure in Mongolian racerunner (Eremias argus)«, J. Agric. Food Chem., Vol. 66, nr. 28, 2018, s. 7376–7383; Wang X. et al., »Mechanism of neonicotinoid toxicity: Impact on oxidative stress and metabolism«, Annu. Rev. Pharmacol. Toxicol., Vol. 58, No 1, 2018, s. 471-507.
(8) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/784 af 29. maj 2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet clothianidin (EUT L 132 af 30.5.2018, s. 35).
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0023.
(10) El Hassani, A. K., Dacher, M., Gary, V., Lambin, M., Gauthier, M. and Armengaud, C., »Effets sublétaux de l’Acétamipride et du Thiamethoxam sur le comportement de l’abeille (Apis mellifera)«, 23. maj 2014, https://www.researchgate.net/publication/255636607_Effets_subletaux_de_l%27Acetamipride_et_du_Thiamethoxam_sur_le_comportement_de_l%27abeille_Apis_mellifera
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/36 |
P8_TA(2019)0196
Genetisk modificeret majs 4114 (DP-ØØ4114-3)
Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 4114 (DP-ØØ4114-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D060242/03 — 2019/2551(RSP))
(2021/C 23/06)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 4114 (DP-ØØ4114-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D060242/03, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3, |
|
— |
der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 14. januar 2019, som ikke mundede ud i en udtalelse, |
|
— |
der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (2), |
|
— |
der henviser til udtalelse vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 19. april 2018, offentliggjort den 24. maj 2018 og ændret den 5. juli 2018 (3), |
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer (4), |
|
— |
der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3, |
|
A. |
der henviser til, at Pioneer Overseas Corporation den 27. november 2014 på vegne af Pioneer Hi-Bred International, Inc., der er etableret i Amerikas Forenede Stater, indgav en ansøgning i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 4114-majs (i det følgende benævnt »ansøgningen«) til den nationale kompetente myndighed i Nederlandene, og at ansøgningen også omfattede markedsføring af produkter, der indeholder eller består af genetisk modificeret 4114-majs, til andre anvendelsesformål end fødevarer og foder, undtagen til dyrkning; |
|
B. |
der henviser til, at EFSA den 19. april 2018 vedtog en positiv udtalelse om ansøgningen; |
|
C. |
der henviser til, at genetisk modificeret 4114-majs blev udviklet for at udtrykke tre insektdræbende proteiner (Cry1F, Cry34Ab1 og Cry35Ab1) til beskyttelse mod visse skadelige sommerfuglearter og billelarver samt proteinet PAT, der giver tolerance over for den aktive ingrediens ammoniumglufosinat; |
Restkoncentrationer og bestanddele i de supplerende herbicider
|
D. |
der henviser til, at anvendelsen af de supplerende herbicider, i dette tilfælde glufosinat, er en del af normal landbrugspraksis i forbindelse med dyrkningen af herbicidresistente planter, og at det derfor kan forventes, at de vil blive udsat for både højere og gentagne doser, hvilket ikke blot vil medføre en højere byrde for restkoncentrationer i høsten og dermed også i den importerede vare, men også kan påvirke sammensætningen af den genetisk modificerede plante og dens agronomiske egenskaber; |
|
E. |
der henviser til, at brugen af glufosinat ikke har været tilladt i Unionen siden den 1. august 2018, da det er blevet klassificeret som reproduktionstoksisk og dermed er omfattet af udelukkelseskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (5); |
|
F. |
der henviser til, at information om grænseværdier for restkoncentrationer af herbicider og deres metabolitter er afgørende for en grundig risikovurdering af herbicidtolerante genetisk modificerede planter; der henviser til, at restprodukter fra sprøjtning med herbicider overvejes uden for rammerne af EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer (EFSA's GMO-panel); der henviser til, at virkningen af at sprøjte genetisk modificeret majs med herbicider ikke er blevet vurderet; |
|
G. |
der henviser til, at medlemsstaterne som led i Unionens samordnede flerårige kontrolprogram for 2019, 2020 og 2021 ikke er forpligtet til at måle restkoncentrationer af glufosinat på importeret majs for at sikre, at maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer er overholdt (6); der henviser til, at det ikke kan garanteres, at restkoncentrationer af glufosinat på genetisk modificeret majs vil være i overensstemmelse med Unionens maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer; |
Bt-toksiner
|
H. |
der henviser til, at genetisk modificeret 4114-majs udtrykker tre Bt-toksiner (proteinerne Cry1F, Cry34Ab1 og Cry35Ab1), som giver beskyttelse mod visse skadelige sommerfuglearter og billelarver; |
|
I. |
der henviser til, at selv om Cry1-proteinerne er blevet anerkendt som havende adjuvansegenskaber, hvilket betyder, at de kan styrke andre fødevarers allergifremkaldende egenskaber, er dette ikke blevet analyseret af EFSA; der henviser til, at dette er problematisk, fordi Bt-toksiner kan blandes med allergener i fødevarer og foder som f.eks. sojabønner; |
|
J. |
der henviser til, at en videnskabelig undersøgelse fra 2017 om de mulige sundhedsvirkninger af Bt-toksiner og restprodukter fra sprøjtning med supplerende herbicider konkluderer, at der bør lægges særlig vægt på herbicidrester og deres interaktion med Bt-toksiner (7); der henviser til, at dette ikke blev undersøgt af EFSA; |
Mangel på demokratisk legitimitet
|
K. |
der henviser til, at afstemningen den 14. januar 2019 i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, ikke mundede ud i en udtalelse, hvilket betyder, at godkendelsen ikke blev støttet af et kvalificeret flertal af medlemsstaterne; |
|
L. |
der henviser til, at Kommissionen både i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag, der blev forelagt den 22. april 2015, om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres område og i begrundelsen til det lovforslag, der blev forelagt den 14. februar 2017, om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011, beklagede den omstændighed, at Kommissionen siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 havde vedtaget afgørelser om tilladelser uden støtte i udtalelser fra Medlemsstatsudvalget, og at tilbagegivelse af sager til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse — hvilket i høj grad er en undtagelse fra den generelle procedure — var blevet normen for beslutningstagningen i forbindelse med tilladelser til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer; der henviser til, at formand Jean-Claude Juncker ved flere lejligheder har betegnet denne praksis som udemokratisk (8); |
|
M. |
der henviser til, at Parlamentet den 28. oktober 2015 ved førstebehandlingen (9) forkastede det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 og opfordrede Kommissionen til at trække forslaget tilbage og forelægge et nyt; |
|
1. |
mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003; |
|
2. |
mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det ikke er foreneligt med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (10), er at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende; |
|
3. |
anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage; |
|
4. |
opfordrer Kommissionen til ikke at tillade import af genetisk modificerede planter til anvendelse i fødevarer og foderstoffer, som er gjort tolerante over for et herbicid, der ikke er godkendt til anvendelse i Unionen, i dette tilfælde glufosinat; |
|
5. |
opfordrer Kommissionen til ikke at godkende nogen herbicidtolerante genetisk modificerede planter uden en fuldstændig vurdering af restkoncentrationerne fra sprøjtning med supplerende herbicider, metabolitter og kommercielle blandinger heraf, sådan som de anvendes i dyrkningslandene; |
|
6. |
opfordrer Kommissionen til fuldt ud at integrere risikovurderingen af anvendelsen af supplerende herbicider og restkoncentrationer heraf i risikovurderingen af herbicidtolerante genetisk modificerede planter, uanset om den pågældende genetisk modificerede plante er bestemt til dyrkning i Unionen eller til at blive importeret til Unionen og anvendt i fødevarer og foderstoffer; |
|
7. |
gentager sit tilsagn om at fortsætte arbejdet med Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011; opfordrer Rådet til hurtigst muligt at fortsætte sit arbejde i forbindelse med Kommissionens forslag; |
|
8. |
opfordrer Kommissionen til at suspendere enhver gennemførelsesafgørelse vedrørende ansøgninger om godkendelse af genetisk modificerede organismer (GMO'er), indtil godkendelsesproceduren er blevet ændret på en sådan måde, at manglerne ved den nuværende procedure, som har vist sig at være utilstrækkelig, er afhjulpet; |
|
9. |
opfordrer Kommissionen til at trække forslag til GMO-tilladelser tilbage, hvis Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed ikke afgiver nogen udtalelse, hvad enten det er til dyrkning eller til anvendelse i fødevarer og foder; |
|
10. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.
(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(3) Videnskabelig udtalelse om vurdering af genetisk modificeret majs 4114 til anvendelse i fødevarer og foder, jf. forordning (EF) nr. 1829/2003 (ansøgning EFSA-GMO-NL-2014-123), EFSA Journal 2018; 16(5):5280, s. 25 https://doi.org/10.2903/j.efsa.2018.5280
|
— |
Beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507), der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter (EUT C 482 af 23.12.2016, s. 110). |
|
— |
Beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × T25 (EUT C 399 af 24.11.2017, s. 71). |
|
— |
Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 19). |
|
— |
Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 17). |
|
— |
Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2) (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 15). |
|
— |
Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 108). |
|
— |
Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4) (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 111). |
|
— |
Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af genetisk modificerede frø af majs MON 810 til dyrkning (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 76). |
|
— |
Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter af genetisk modificeret majs MON 810 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 80). |
|
— |
Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 70). |
|
— |
Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs 1507 til dyrkning (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 73). |
|
— |
Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 83). |
|
— |
Beslutning af 5. april 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne Bt11, 59122, MIR604, 1507 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 298 af 23.8.2018, s. 34). |
|
— |
Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 71). |
|
— |
Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB119 (BCS-GHØØ5-8), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 67). |
|
— |
Beslutning af 13. september 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-68416-4, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 337 af 20.9.2018, s. 54). |
|
— |
Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne FG72 × A5547-127, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 55). |
|
— |
Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne DAS-44406-6, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 60). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 1507 (DAS-Ø15Ø7-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 122). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne 305423 × 40-3-2 (DP-3Ø5423-1 × MON-Ø4Ø32-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 127). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificerede MON 88302 × Ms8 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8 × ACS-BNØØ3-6), MON 88302 × Ms8-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8) og MON 88302 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACS-BNØØ3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 133). |
|
— |
Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 59122 (DAS-59122-7), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0051). |
|
— |
Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × NK603 (MON-87427-7 × MON-89Ø34-3 × MON-ØØ6Ø3-6 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2010/420/EU (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0052). |
|
— |
Beslutning af 3. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af fødevarer og foderstoffer, der er fremstillet af genetisk modificeret H7-1-sukkerroe (KM-ØØØH71-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0197). |
|
— |
Beslutning af 30. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs GA21 (MON-ØØØ21-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0221). |
|
— |
Beslutning af 30. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507 × 59122 × MON 810 × NK603-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder 1507, 59122, MON 810 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2009/815/EF, 2010/428/EU og 2010/432/EU i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0222). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × MON 810 (MON-ØØ6Ø3-6 × MON-ØØ81Ø-6) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0416). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2018 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034, 1507, MON 88017 og 59122, og om ophævelse af afgørelse 2011/366/EU (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0417). |
|
— |
Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/327/EU for så vidt angår forlængelse af tilladelsen til at markedsføre foderstoffer, der indeholder eller består af genetisk modificeret Ms8-, Rf3- og Ms8 × Rf3-raps, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0057). |
|
— |
Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs SYN-Ø53Ø7-1, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0058). |
|
— |
Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87403 (MON-874Ø3-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0059). |
|
— |
Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB614 x LLCotton25 × MON 15985, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0060). |
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).
(6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/555 af 9. april 2018 (EUT L 92 af 10.4.2018, s. 6).
(7) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5236067/
(8) Se f.eks. åbningstalen til Europa-Parlamentets plenarmøde, der er medtaget i de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (Strasbourg, den 15. juli 2014), eller talen om Unionens tilstand i 2016 (Strasbourg, den 14. september 2016).
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/42 |
P8_TA(2019)0197
Genetisk modificeret majs MON 87411 (MON-87411-9)
Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87411 (MON-87411-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D060243/03 — 2019/2552(RSP))
(2021/C 23/07)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87411 (MON-87411-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D060243/03, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3, |
|
— |
der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 14. januar 2019, som ikke mundede ud i en udtalelse, |
|
— |
der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (2), |
|
— |
der henviser til udtalelse vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 31. maj 2018 og offentliggjort den 28. juni 2018 (3), |
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer (4), |
|
— |
der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3, |
|
A. |
der henviser til, at Monsanto Europe N.V. den 5. februar 2015 på vegne af virksomheden Monsanto, USA, indgav en ansøgning i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af majs MON 87411 (i det følgende benævnt »ansøgningen«), til den nationale kompetente myndighed i Nederlandene, og at ansøgningen også omfattede markedsføring af produkter, der består af genetisk modificeret majs MON 87411, til andre anvendelsesformål end fødevarer og foderstoffer ligesom andre majssorter, undtagen dyrkning; |
|
B. |
der henviser til, at EFSA den 31. maj 2018 vedtog en positiv udtalelse om denne ansøgning; |
|
C. |
der henviser til, at genetisk modificeret majs MON 87411 blev udviklet for at give resistens over for majsrodbiller gennem expression af en modificeret udgave af Bt Cry3Bb1-genet og en DvSNf7-dsRNA-genkassette og tolerance over for glyphosatholdige herbicider; |
|
D. |
der henviser til, at genetisk modificeret majs MON 87411 som følge af majsrodbillers resistens over for Bt-proteiner, herunder Cry3Bb1, i nogle af USA's dyrkningsområder, er blevet fremstillet til også at producere et dobbeltstrenget insektdræbende RNA, ds-RNA; |
|
E. |
der henviser til, at den tilsigtede virkning af dsRNA er, at det optages i målorganismens tarm, i dette tilfælde larver af majsrodbiller, og griber ind i genreguleringen af vigtige biologiske processer og derved dræber rodbillen; |
|
F. |
der henviser til, at det i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013 (5) fastsættes, at der, når der anvendes inaktivering (silencing) med RNAi i genetisk modificerede planter, skal foretages en bioinformatikanalyse for at identificere potentielle »ikke-målgener«; der henviser til, at en grundig analyse i denne forbindelse kræver, at dsRNA's struktur skal sammenlignes med genomregioner i organismer, som kan komme i kontakt med molekylerne, herunder ikke-målorganismer; |
|
G. |
der henviser til, at EFSA imidlertid har begrænset sine overvejelser og risikovurderingen til at omfatte potentielle ikke mål-virkninger på planter uden at se på virkningerne hos mennesker og husdyr og deres tarmmikrobiomer, der er udsat for majs via fødevare- og foderkæden; der henviser til, at en vurdering af EFSA's udtalelse foretaget af et uafhængigt institut beskriver dette som et perfekt eksempel på, at man ikke finder noget, hvis man ikke leder, hvilket er en strategi, der er uforenelig med den eksisterende regulering (6); |
|
H. |
der henviser til, at vurderingen konkluderer, at EFSA's risikovurdering af molekylære karakteristika, bl.a. af ovennævnte årsag, ikke er entydig og ikke er tilstrækkelig til at påvise fødevare- og fodersikkerhed; |
|
I. |
der henviser til, at den 90-dages toksicitetstest, som ansøgeren indsendte, viste et statistisk signifikant vægtfald hos rotter, der blev fodret med genetisk modificeret majs MON 87411; der henviser til, at selv om denne konstatering blev afvist af EFSA, fordi den ikke var ledsaget af testede kostrelaterede kliniske tegn og histopatologiske forandringer i fordøjelseskanalen, er det plausibelt, at den dsRNA, der fremstilles i genetisk modificeret majs MON 87411, kan interagere med tarmmikrobiomer direkte uden direkte optagelse fra tarmen, og at dette kan forklare resultaterne fra fodringsforsøg, der viser vægtforskelle uden patologiske virkninger; der henviser til, at EFSA skulle have undersøgt dette yderligere; |
Manglende vurdering og kontrol af supplerende herbicider og deres restkoncentrationer
|
J. |
der henviser til, at anvendelsen af de supplerende herbicider, i dette tilfælde glyphosat, er en del af normal landbrugspraksis i forbindelse med dyrkningen af herbicidresistente planter, og at det derfor kan forventes, at de vil blive udsat for både højere og gentagne doser, hvilket ikke blot vil medføre en højere byrde for restkoncentrationer i høsten og dermed også i den importerede vare, men også kan påvirke sammensætningen af den genetisk modificerede plante og dens agronomiske egenskaber; |
|
K. |
der henviser til, at det stadig er uvist, om glyphosat er kræftfremkaldende; der henviser til, at EFSA i november 2015 konkluderede, at glyphosat sandsynligvis ikke er kræftfremkaldende, og at Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i marts 2017 konkluderede, at der ikke var behov for en klassificering; der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationens Internationale Kræftforskningscenter i modsætning hertil i 2015 klassificerede glyphosat som et stof, der sandsynligvis er kræftfremkaldende hos mennesker; |
|
L. |
der henviser til, at der ifølge EFSA's panel for plantebeskyttelsesmidler og deres restkoncentrationer generelt ikke kan drages konklusioner om sikkerheden af restprodukter fra sprøjtning af genetisk modificerede afgrøder med glyphosatblandinger (7); der henviser til, at tilsætningsstoffer og blandinger heraf, som anvendes i kommercielle blandinger til sprøjtning med glyphosat, kan have en større toksicitet end det aktive stof alene (8); |
|
M. |
der henviser til, at Unionen allerede har fjernet et glyphosattilsætningsstof kaldet POE-tallowamin fra markedet på grund af bekymringer vedrørende dets toksicitet; der henviser til, at problematiske tilsætningsstoffer og blandinger imidlertid stadig kan være tilladt i de lande, hvor denne genetisk modificerede majs dyrkes (på nuværende tidspunkt Argentina, Brasilien, Canada og USA); |
|
N. |
der henviser til, at information om grænseværdier for restkoncentrationer af herbicider og deres metabolitter er afgørende for en grundig risikovurdering af herbicidtolerante genetisk modificerede planter; der henviser til, at restprodukter fra sprøjtning med herbicider anses for at ligge uden for ansvarsområdet for EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer; der henviser til, at virkningen af at sprøjte genetisk modificeret majs MON 87411 med herbicider ikke er blevet vurderet; |
|
O. |
der henviser til, at medlemsstaterne som led i Unionens samordnede flerårige kontrolprogram for 2019, 2020 og 2021 ikke er forpligtet til at måle restkoncentrationer af glyphosat på importeret majs for at kontrollere, om maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer er overholdt (9); der henviser til, at det ikke kan garanteres, at restkoncentrationer af glyphosat på genetisk modificeret majs MON 87411 vil være i overensstemmelse med Unionens maksimalgrænseværdier for restkoncentration; |
Mangel på demokratisk legitimitet
|
P. |
der henviser til, at afstemningen den 14. januar 2019 i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, ikke mundede ud i en udtalelse, hvilket betyder, at godkendelsen ikke blev støttet af et kvalificeret flertal af medlemsstaterne; |
|
Q. |
der henviser til, at Kommissionen både i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag, der blev forelagt den 22. april 2015, om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres område og i begrundelsen til det lovforslag, der blev forelagt den 14. februar 2017, om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 beklagede den omstændighed, at Kommissionen siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 havde vedtaget afgørelser om tilladelser uden støtte fra udtalelser fra Medlemsstatsudvalget, og at tilbagegivelsen af sager til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse — hvilket i høj grad er en undtagelse fra den generelle procedure — er blevet normen for beslutningstagningen i forbindelse med tilladelser til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer; der henviser til, at formand Jean-Claude Juncker ved flere lejligheder har betegnet denne praksis som udemokratisk (10); |
|
R. |
der henviser til, at Parlamentet den 28. oktober 2015 ved førstebehandlingen (11) forkastede det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 og opfordrede Kommissionen til at trække forslaget tilbage og forelægge et nyt; |
|
1. |
mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003; |
|
2. |
mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det ikke er foreneligt med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (12), er at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende; |
|
3. |
anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage; |
|
4. |
opfordrer Kommissionen til ikke at godkende herbicidtolerante genetisk modificerede planter uden en fuldstændig vurdering af restkoncentrationerne fra sprøjtning med supplerende herbicider, metabolitter og kommercielle blandinger heraf, som de anvendes i dyrkningslandene; |
|
5. |
opfordrer Kommissionen til fuldt ud at integrere risikovurderingen af anvendelsen af supplerende herbicider og restkoncentrationer heraf i risikovurderingen af herbicidtolerante genetisk modificerede planter, uanset om den pågældende genetisk modificerede plante er bestemt til dyrkning i Unionen eller til at blive importeret til Unionen og anvendt i fødevarer og foderstoffer; |
|
6. |
gentager sit tilsagn om at fortsætte arbejdet med Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011; opfordrer Rådet til hurtigst muligt at fortsætte sit arbejde i forbindelse med Kommissionens forslag; |
|
7. |
opfordrer Kommissionen til at suspendere enhver gennemførelsesafgørelse vedrørende ansøgninger om godkendelse af genetisk modificerede organismer (GMO'er) indtil godkendelsesproceduren er blevet ændret på en sådan måde, at manglerne ved den nuværende procedure, som har vist sig at være utilstrækkelig, er afhjulpet; |
|
8. |
opfordrer Kommissionen til at trække forslag til GMO-tilladelser tilbage, hvis Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed ikke afgiver nogen udtalelse, hvad enten det er til dyrkning eller til anvendelse i fødevarer og foder; |
|
9. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.
(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(3) Videnskabelig udtalelse om vurdering af genetisk modificeret majs MON 87411 til anvendelse i fødevarer og foder, import og forarbejdning, jf. forordning (EF) nr. 1829/2003 (ansøgning EFSA-GMO-NL-2015-124), EFSA Journal 2018; 16(6):5310, s. 29, https://doi.org/10.2903/j.efsa.2018.5310
|
— |
Beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507), der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter (EUT C 482 af 23.12.2016, s. 110). |
|
— |
Beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × T25 (EUT C 399 af 24.11.2017, s. 71). |
|
— |
Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 19). |
|
— |
Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788(EUT C 35 af 31.1.2018, s. 17). |
|
— |
Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2) (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 15). |
|
— |
Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 108). |
|
— |
Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4) (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 111). |
|
— |
Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af genetisk modificerede frø af majs MON 810 til dyrkning (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 76). |
|
— |
Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter af genetisk modificeret majs MON 810 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 80). |
|
— |
Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 70). |
|
— |
Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs 1507 til dyrkning (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 73). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 83). |
|
— |
Beslutning af 5. april 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne Bt11, 59122, MIR604, 1507 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 298 af 23.8.2018, s. 34). |
|
— |
Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 71). |
|
— |
Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB119 (BCS-GHØØ5-8), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 67). |
|
— |
Beslutning af 13. september 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-68416-4, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 337 af 20.9.2018, s. 54). |
|
— |
Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 × A5547-127, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 55). |
|
— |
Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-44406-6, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 60). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 1507 (DAS-Ø15Ø7-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 122). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne 305423 × 40-3-2 (DP-3Ø5423-1 × MON-Ø4Ø32-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 127). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificerede MON 88302 × Ms8 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8 × ACS-BNØØ3-6), MON 88302 × Ms8-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8) og MON 88302 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACS-BNØØ3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 133). |
|
— |
Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 59122 (DAS-59122-7), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0051). |
|
— |
Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × NK603 (MON-87427-7 × MON-89Ø34-3 × MON-ØØ6Ø3-6 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2010/420/EU (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0052). |
|
— |
Beslutning af 3. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af fødevarer og foderstoffer, der er fremstillet af genetisk modificeret H7-1-sukkerroe (KM-ØØØH71-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0197). |
|
— |
Beslutning af 30. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs GA21 (MON-ØØØ21-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0221). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 30. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507 × 59122 × MON 810 × NK603-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder 1507, 59122, MON 810 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2009/815/EF, 2010/428/EU og 2010/432/EU i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0222). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × MON 810 (MON-ØØ6Ø3-6 × MON-ØØ81Ø-6) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0416). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2018 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034, 1507, MON 88017 og 59122, og om ophævelse af afgørelse 2011/366/EU (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0417). |
|
— |
Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/327/EU for så vidt angår forlængelse af tilladelsen til at markedsføre foderstoffer, der indeholder eller består af genetisk modificeret Ms8-, Rf3- og Ms8 × Rf3-raps, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0057). |
|
— |
Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 5307 (SYN-Ø53Ø7-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0058). |
|
— |
Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87403 (MON-874Ø3-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0059). |
|
— |
Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB614 x LLCotton25 × MON 15985, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0060). |
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013 af 3. april 2013 om ansøgninger om tilladelse til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 641/2004 og (EF) nr. 1981/2006 (EUT L 157 af 8.6.2013, s. 1).
(6) https://www.testbiotech.org/sites/default/files/Testbiotech_Comment _Maize%20Mon87411.pdf
(7) EFSA's konklusion om peerevalueringen af vurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet glyphosat, EFSA Journal 2015; 13(11): 4302, http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2903/j.efsa.2015.4302/epdf
(8) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3955666
(9) EUT L 92 af 10.4.2018, s. 6.
(10) Se f.eks. åbningstalen til Europa-Parlamentets plenarmøde, der er medtaget i de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (Strasbourg, den 15. juli 2014), eller talen om Unionens tilstand i 2016 (Strasbourg, den 14. september 2016).
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/48 |
P8_TA(2019)0198
Genetisk modificeret majs Bt11 × MIR162 × 1507 × GA21-majs og underkombinationerne Bt11 × MIR162 × 1507, MIR162 × 1507 × GA21 og MIR162 × 1507
Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × 1507 × GA21-majs og underkombinationerne Bt11 × MIR162 × 1507, MIR162 × 1507 × GA21 og MIR162 × 1507 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D060244/03 — 2019/2553(RSP))
(2021/C 23/08)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × 1507 × GA21-majs og underkombinationerne Bt11 × MIR162 × 1507, MIR162 × 1507 × GA21 og MIR162 × 1507 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D060244/03, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3, |
|
— |
der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 14. januar 2019, som ikke mundede ud i en udtalelse, |
|
— |
der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (2), |
|
— |
der henviser til udtalelse vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 31. maj 2018 og offentliggjort den 11. juli 2018 (3), |
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer (4), |
|
— |
der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3, |
|
A. |
der henviser til, at Syngenta Crop Protection AG den 10. august 2010 via det forbundne selskab Syngenta Crop Protection NV/SA indgav en ansøgning i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × 1507 × GA21-majs (i det følgende benævnt »ansøgningen«), til den nationale kompetente myndighed i Tyskland, og at ansøgningen også omfattede markedsføring af produkter, der indeholder eller består af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × 1507 × GA21-majs til andre anvendelsesformål end fødevarer og foderstoffer, undtagen dyrkning; |
|
B. |
der henviser til, at anvendelsesområdet, der på tidspunktet for indgivelsen omfattede alle underkombinationer af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × 1507 × GA21-majs, efterfølgende blev begrænset til at omfatte de tre underkombinationer Bt11 x MIR162 x 1507, MIR162 x 1507 x GA21 og MIR162 x 1507, uafhængigt af deres oprindelse, i forbindelse med anvendelse i fødevarer og foderstoffer, import og forarbejdning; |
|
C. |
der henviser til, at Bt11 x MIR162 x 1507 x GA21-majsen med fire stablede begivenheder blev fremstillet ved konventionel krydsning for at kombinere fire individuelle begivenheder for majs, der fører til ekspression af bl.a. to forskellige Cry-proteiner (også kendt som Bt-proteiner) til beskyttelse mod visse skadelige sommerfuglearter og ekspression af proteiner til tolerance over for glyphosat og glufosinat; |
|
D. |
der henviser til, at EFSA har vedtaget en positiv udtalelse vedrørende denne ansøgning; der imidlertid henviser til, at et medlem af EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer (EFSA's GMO-panel) har afgivet en mindretalsudtalelse; |
Manglende data om de tre underkombinationer
|
E. |
der henviser til, at ansøgeren ikke har fremlagt data for nogen af de tre underkombinationer og heller ikke har begrundet, hvorfor vedkommende ikke anser det for nødvendigt for risikovurderingen; der henviser til, at EFSA ikke har anmodet om data for de tre underkombinationer; der henviser til, at det ikke vides, om disse underkombinationer overhovedet er blevet fremstillet endnu; |
Mindretalsudtalelse fra EFSA
|
F. |
der henviser til, at det i den mindretalsudtalelse, der er vedtaget af et medlem af EFSA's GMO-panel, fastslås, at det er uacceptabelt, at »vurderinger« af genetisk modificerede afgrøder (dvs. de tre underkombinationer), for hvilke der ikke er fremlagt data, gives samme vægt og pålidelighed som vurderinger af genetisk modificerede afgrøder, for hvilke der er fremlagt og vurderet data; |
|
G. |
der henviser til, at undersøgelser, som fastslået i mindretalsudtalelsen, viser, at der er observeret bivirkninger, som under visse betingelser for eksponering for Bt-proteiner kan påvirke immunsystemet, og at nogle Bt-proteiner kan have adjuvansegenskaber, hvilket betyder, at de kan øge allergeniciteten for andre proteiner, som de kommer i kontakt med; |
|
H. |
der henviser til, at det i mindretalsudtalelsen konstateres, at der aldrig er fundet utilsigtede virkninger i en ansøgning, i forbindelse med hvilken der udtrykkes Bt-proteiner, da de »ikke kan iagttages i de toksikologiske undersøgelser […], der i øjeblikket anbefales og udføres med henblik på EFSA's sikkerhedsvurdering af genetisk modificerede planter, fordi disse undersøgelser ikke medtager behørige test til dette formål« (5); |
|
I. |
der henviser til, at det i mindretalsudtalelsen også anføres, at der på grund af manglende data om de tre underkombinationer ikke »kan udelukkes en risiko for en øget ekspression af de nyligt udtrykte Bt-proteiner og for en mulig kumulativ indvirkning af deres kombination på immunsystemet (f.eks. med adjuvansaktivitet til følge)«, og at det derfor ikke er muligt at præcisere den rolle, som genetisk modificerede organismer (GMO'er) spiller i forbindelse med den stigende allergirisiko, og at det derfor heller ikke er muligt fuldt ud at beskytte de forbrugere, der kan være udsat for risiko; |
Manglende vurdering og kontrol af supplerende herbicider og deres restkoncentrationer
|
J. |
der henviser til, at anvendelsen af supplerende herbicider, i dette tilfælde glufosinat og glyphosat, er en del af normal landbrugspraksis i forbindelse med dyrkning af herbicidresistente planter, og at det derfor kan forventes, at disse vil blive udsat for både højere og gentagne doser, hvilket ikke blot vil medføre en højere byrde for restkoncentrationer i høsten og dermed også i den importerede vare, men også kan påvirke sammensætningen af den genetisk modificerede plante og dens agronomiske egenskaber; |
|
K. |
der henviser til, at brugen af glufosinat ikke er tilladt i Unionen, da det er blevet klassificeret som reproduktionstoksisk og dermed er omfattet af udelukkelseskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (6); |
|
L. |
der henviser til, at det stadig er uvist, om glyphosat er kræftfremkaldende; der henviser til, at EFSA i november 2015 konkluderede, at glyphosat sandsynligvis ikke er kræftfremkaldende, og at Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i marts 2017 konkluderede, at der ikke var behov for en klassificering; der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationens Internationale Kræftforskningscenter i modsætning hertil i 2015 klassificerede glyphosat som et stof, der sandsynligvis er kræftfremkaldende hos mennesker; |
|
M. |
der henviser til, at der ifølge EFSA's panel for plantebeskyttelsesmidler og deres restkoncentrationer generelt ikke kan drages konklusioner om sikkerheden af restprodukter fra sprøjtning af genmodificerede afgrøder med glyphosatblandinger (7); der henviser til, at tilsætningsstoffer og blandinger heraf, som anvendes i kommercielle blandinger til sprøjtning med glyphosat, kan have en større toksicitet end det aktive stof alene (8); |
|
N. |
der henviser til, at Unionen allerede har fjernet et glyphosattilsætningsstof kaldet POE-tallowamin fra markedet på grund af bekymringer vedrørende dets toksicitet; der henviser til, at problematiske tilsætningsstoffer og blandinger imidlertid stadig kan være tilladt i de lande, hvor den genmodificerede majs dyrkes (p.t. Argentina, Canada og Japan); |
|
O. |
der henviser til, at information om grænseværdier for restkoncentrationer af herbicider og deres metabolitter er afgørende for en grundig risikovurdering af herbicidtolerante genetisk modificerede planter; der henviser til, at restprodukter fra sprøjtning med herbicider betragtes som liggende uden for EFSA-GMO-panelets ressortområde; der henviser til, at restkoncentrationerne fra sprøjtning af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × 1507 × GA21-majs eller de tre underkombinationer med herbicider ikke er blevet vurderet; |
|
P. |
der endvidere henviser til, at metabolitter fra supplerende herbicider, der forekommer på stablede planter, kan være forskellige fra metabolitter på forældreplanten, hvilket EFSA ikke tog hensyn til i sin vurdering; |
|
Q. |
der henviser til, at EFSA ifølge en uafhængig undersøgelse (9) burde have anmodet ansøgeren om at fremlægge data fra markforsøg med den højeste dosis af herbicider, som kan tolereres af planterne; der henviser til, at materiale fra disse planter burde have været vurderet med hensyn til organtoksicitet, immunsystemreaktioner og reproduktionstoksicitet, og at der også burde være taget hensyn til kombinatoriske virkninger med andre vegetabilske forbindelser og Bt-toksiner; |
|
R. |
der henviser til, at medlemsstaterne som led i Unionens samordnede flerårige kontrolprogram for 2019, 2020 og 2021 ikke er forpligtet til at måle restkoncentrationer af glufosinat eller glyphosat på importeret majs for at kontrollere, om maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer er overholdt (10); der henviser til, at det ikke kan garanteres, at restkoncentrationer af glyphosat og glufosinat i genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × 1507 × GA21-majs eller de tre underkombinationer vil være i overensstemmelse med Unionens maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer; |
Mangel på demokratisk legitimitet
|
S. |
der henviser til, at afstemningen den 14. januar 2019 i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, ikke mundede ud i en udtalelse, hvilket betyder, at godkendelsen ikke blev støttet af et kvalificeret flertal af medlemsstaterne; |
|
T. |
der henviser til, at Kommissionen både i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag, der blev forelagt den 22. april 2015, om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres område og i begrundelsen til det lovforslag, der blev forelagt den 14. februar 2017, om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 beklagede den omstændighed, at Kommissionen siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 havde vedtaget afgørelser om tilladelser uden støtte i udtalelser fra Medlemsstatsudvalget, og at tilbagegivelse af sager til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse — hvilket i høj grad er en undtagelse fra den generelle procedure — var blevet normen for beslutningstagningen i forbindelse med tilladelser til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer; der henviser til, at formand Jean-Claude Juncker ved flere lejligheder har betegnet denne praksis som udemokratisk (11); |
|
U. |
der henviser til, at Parlamentet den 28. oktober 2015 ved førstebehandlingen (12) forkastede det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 og opfordrede Kommissionen til at trække forslaget tilbage og forelægge et nyt; |
|
1. |
mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003; |
|
2. |
mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det ikke er foreneligt med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (13), er at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende; |
|
3. |
anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage; |
|
4. |
opfordrer Kommissionen til ikke at tillade import af genetisk modificerede planter til anvendelse i fødevarer og foderstoffer, som er gjort tolerante over for et herbicid, der ikke er godkendt til anvendelse i Unionen, i dette tilfælde glufosinat; |
|
5. |
opfordrer Kommissionen til ikke at godkende nogen herbicidtolerante genetisk modificerede planter uden en fuldstændig vurdering af restkoncentrationerne fra sprøjtning med supplerende herbicider, metabolitter og kommercielle blandinger heraf, sådan som de anvendes i dyrkningslandene; |
|
6. |
opfordrer Kommissionen til fuldt ud at integrere risikovurderingen af anvendelsen af supplerende herbicider og restkoncentrationer heraf i risikovurderingen af herbicidtolerante genetisk modificerede planter, uanset om den pågældende genetisk modificerede plante er bestemt til dyrkning i Unionen eller til at blive importeret til Unionen og anvendt i fødevarer og foderstoffer; |
|
7. |
opfordrer Kommissionen til ikke at godkende nogen underkombinationer af stablede begivenheder, medmindre de er blevet grundigt evalueret af EFSA på grundlag af fuldstændige data fremlagt af ansøgeren; |
|
8. |
opfordrer EFSA til yderligere at udvikle og systematisk anvende metoder, der gør det muligt at kortlægge utilsigtede virkninger af stablede transformationsbegivenheder, som er kendte og forventede, f.eks. i forbindelse med Bt-toksiners adjuvansegenskaber; |
|
9. |
gentager sit tilsagn om at fortsætte arbejdet med Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011; opfordrer Rådet til hurtigst muligt at fortsætte sit arbejde med Kommissionens forslag; |
|
10. |
opfordrer Kommissionen til at suspendere alle gennemførelsesafgørelser vedrørende ansøgninger om godkendelse af genetisk modificerede organismer, indtil godkendelsesproceduren er blevet ændret på en sådan måde, at manglerne ved den nuværende procedure, som har vist sig at være uhensigtsmæssig, er afhjulpet; |
|
11. |
opfordrer Kommissionen til at trække forslag til GMO-tilladelser tilbage, hvis Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed ikke afgiver nogen udtalelse, hvad enten det er til dyrkning eller til anvendelse i fødevarer og foder; |
|
12. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.
(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(3) Videnskabelig udtalelse om vurdering af genetisk modificeret Bt11 x MIR162 x 1507 x GA21-majs og tre underkombinationer uafhængigt af deres oprindelse med henblik på anvendelse i fødevarer og foderstoffer i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 (ansøgning EFSA-GMO-DE-2010-86), EFSA Journal 2018; 16(7):5309, https://doi.org/10.2903/j.efsa.2018.5309
(4) Beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507), der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter (EUT C 482 af 23.12.2016, s. 110).
|
— |
Beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × T25-majs (EUT C 399 af 24.11.2017, s. 71). |
|
— |
Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 19). |
|
— |
Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 17). |
|
— |
Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2) (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 15). |
|
— |
Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 108). |
|
— |
Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4) (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 111). |
|
— |
Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af genetisk modificerede frø af majs MON 810 til dyrkning (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 76). |
|
— |
Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter af genetisk modificeret majs MON 810 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 80). |
|
— |
Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 70). |
|
— |
Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs 1507 til dyrkning (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 73). |
|
— |
Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 83). |
|
— |
Beslutning af 5. april 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne Bt11, 59122, MIR604, 1507 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 298 af 23.8.2018, s. 34). |
|
— |
Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 71). |
|
— |
Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB119 (BCS-GHØØ5-8), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 67). |
|
— |
Beslutning af 13. september 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-68416-4, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 337 af 20.9.2018, s. 54). |
|
— |
Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne FG72 × A5547-127, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 55). |
|
— |
Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne DAS-44406-6, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 60). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 1507 (DAS-Ø15Ø7-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 122). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne 305423 × 40-3-2 (DP-3Ø5423-1 × MON-Ø4Ø32-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 127). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificerede MON 88302 × Ms8 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8 × ACS-BNØØ3-6), MON 88302 × Ms8-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8) og MON 88302 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACS-BNØØ3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 133). |
|
— |
Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 59122 (DAS-59122-7), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0051). |
|
— |
Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × NK603 (MON-87427-7 × MON-89Ø34-3 × MON-ØØ6Ø3-6 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2010/420/EU (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0052). |
|
— |
Beslutning af 3. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af fødevarer og foderstoffer, der er fremstillet af genetisk modificeret H7-1-sukkerroe (KM-ØØØH71-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0197). |
|
— |
Beslutning af 30. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs GA21 (MON-ØØØ21-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0221). |
|
— |
Beslutning af 30. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507 × 59122 × MON 810 × NK603-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder 1507, 59122, MON 810 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2009/815/EF, 2010/428/EU og 2010/432/EU i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0222). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × MON 810 (MON-ØØ6Ø3-6 × MON-ØØ81Ø-6) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0416). |
|
— |
Beslutning af 24. oktober 2018 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034, 1507, MON 88017 og 59122, og om ophævelse af afgørelse 2011/366/EU (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0417). |
|
— |
Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/327/EU for så vidt angår forlængelse af tilladelsen til at markedsføre foderstoffer, der indeholder eller består af genetisk modificeret Ms8-, Rf3- og Ms8 × Rf3-raps, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0057). |
|
— |
Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs SYN-Ø53Ø7-1, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0058). |
|
— |
Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87403 (MON-874Ø3-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0059). |
|
— |
Beslutning af 31. januar 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB614 x LLCotton25 × MON 15985, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0060). |
(5) https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2018.5309, s. 34.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).
(7) EFSA's konklusion om peerevalueringen af vurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet glyphosat. EFSA Journal 2015; 13(11):4302, http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2903/j.efsa.2015.4302/epdf
(8) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3955666
(9) https://www.testbiotech.org/sites/default/files/Testbiotech_Comment_Maize%20Bt11xMIR162x1507xGA21_fin.pdf, s. 6.
(10) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/555 af 9. april 2018 (EUT L 92 af 10.4.2018, s. 6).
(11) Se f.eks. åbningstalen til Europa-Parlamentets plenarmøde, der er medtaget i de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (Strasbourg, den 15. juli 2014), eller talen om Unionens tilstand i 2016 (Strasbourg, den 14. september 2016).
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/54 |
P8_TA(2019)0199
Aktivstoffer, herunder thiacloprid
Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne abamectin, Bacillus subtilis (Cohn 1872) stamme QST 713, Bacillus thuringiensis subsp. aizawai, Bacillus thuringiensis subsp. israeliensis, Bacillus thuringiensis subsp. kurstaki, Beauveria bassiana, benfluralin, clodinafop, clopyralid, Cydia pomonella Granulovirus (CpGV), cyprodinil, dichlorprop-P, epoxiconazol, fenpyroximat, fluazinam, flutolanil, fosetyl, Lecanicillium muscarium, mepanipyrim, mepiquat, Metarhizium anisopliae var. anisopliae, metconazol, metrafenon, Phlebiopsis gigantea, pirimicarb, Pseudomonas chlororaphis stamme MA 342, pyrimethanil, Pythium oligandrum, rimsulfuron, spinosad, Streptomyces K61, thiacloprid, tolclofos-methyl, Trichoderma asperellum, Trichoderma atroviride, Trichoderma gamsii, Trichoderma harzianum, triclopyr, trinexapac, triticonazol, Verticillium albo-atrum og ziram (D060042/02 — 2019/2541(RSP))
(2021/C 23/09)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (1), |
|
— |
der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne abamectin, Bacillus subtilis (Cohn 1872) stamme QST 713, Bacillus thuringiensis subsp. aizawai, Bacillus thuringiensis subsp. israeliensis, Bacillus thuringiensis subsp. kurstaki, Beauveria bassiana, benfluralin, clodinafop, clopyralid, Cydia pomonella Granulovirus (CpGV), cyprodinil, dichlorprop-P, epoxiconazol, fenpyroximat, fluazinam, flutolanil, fosetyl, Lecanicillium muscarium, mepanipyrim, mepiquat, Metarhizium anisopliae var. anisopliae, metconazol, metrafenon, Phlebiopsis gigantea, pirimicarb, Pseudomonas chlororaphis stamme MA 342, pyrimethanil, Pythium oligandrum, rimsulfuron, spinosad, Streptomyces K61, thiacloprid, tolclofos-methyl, Trichoderma asperellum, Trichoderma atroviride, Trichoderma gamsii, Trichoderma harzianum, triclopyr, trinexapac, triticonazol, Verticillium albo-atrum og ziram, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (2), særlig artikel 17, stk. 1, |
|
— |
der henviser til den nye vurderingsrapport vedrørende forlængelse fra oktober 2017, som blev udarbejdet i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/2009 om thiacloprid (3), |
|
— |
der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (4), |
|
— |
der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3, |
Baggrunden for forslaget
|
A. |
der henviser til, at thiacloprid har været godkendt til anvendelse som insekticid siden den 1. januar 2005; |
|
B. |
der henviser til, at proceduren for forlængelse af godkendelsen af thiacloprid i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (5) har været i gang siden 2015 og omfatter de tre års varsel; der henviser til, at den nuværende godkendelse udløber den 30. april 2019; |
|
C. |
der henviser til, at godkendelsesperioden for aktivstoffet thiacloprid allerede er blevet forlænget ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/524 (6); |
|
D. |
der henviser til, at Kommissionen ikke begrunder en yderligere forlængelse ud over at angive følgende: »Da vurderingen af disse stoffer [herunder thiacloprid] er blevet forsinket af årsager, som ansøgerne ikke har indflydelse på, kan godkendelsen af de pågældende aktivstoffer forventes at udløbe, inden der er truffet beslutning om at forny den«; |
|
E. |
der henviser til, at forordning (EF) nr. 1107/2009 har til formål at sikre et højt niveau for beskyttelse af både menneskers og dyrs sundhed og miljøet og samtidig at sikre, at Unionens landbrug er konkurrencedygtigt; der henviser til, at der især bør sættes fokus på beskyttelsen af sårbare befolkningsgrupper, herunder gravide kvinder, spædbørn og børn; |
|
F. |
der henviser til, at forsigtighedsprincippet bør finde anvendelse, og at forordning (EF) nr. 1107/2009 fastsætter, at stoffer kun bør bruges i plantebeskyttelsesmidler, hvis de bevisligt indebærer klare fordele for planteproduktionen og ikke formodes at ville have skadelige virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller en uacceptabel indvirkning på miljøet; |
|
G. |
der henviser til, at det af forordning (EF) nr. 1107/2009 fremgår, at der for at fremskynde godkendelsen af aktivstoffer bør fastsættes strenge frister for de forskellige proceduremæssige skridt, hvilket tydeligvis ikke er sket; |
|
H. |
der henviser til, at forordning (EF) nr. 1107/2009 viser, at godkendelsesperioden for aktivstoffer af sikkerhedshensyn bør være tidsbegrænset; der henviser til, at godkendelsesperioden bør stå i et rimeligt forhold til de eventuelle risici, der er forbundet med anvendelsen af disse stoffer, men denne proportionalitet er tydeligvis mangelfuld; |
|
I. |
der henviser til, at aktivstoffet thiacloprid er et cyano-substitueret neonicotinoid, der i vid udstrækning anvendes som erstatning for clothianidin, imidacloprid og thiamethoxam, som er forbudt i Unionen, undtagen til anvendelse i drivhuse; |
|
J. |
der henviser til, at formuleringer, der er baseret på thiacloprid, sprøjtes på marker i langt større omfang end de tidligere anvendte stoffer clothianidin, imidacloprid og thiamethoxam; |
|
K. |
der henviser til, at det er tilladt at anvende thiacloprid under blomstringen, da der forventes mindre skade på bestøverne; |
Hormonforstyrrende egenskaber
|
L. |
der henviser til, at flere nylige undersøgelser tyder på, at thiacloprid har hormonforstyrrende virkninger (7), genotoksiske og cytotoksiske virkninger (8), (9) og en neuroudviklingsmæssig indvirkning samt er neurotoksisk (10) og immunotoksisk (11); |
|
M. |
der henviser til, at aktivstoffet thiacloprid anses for at have »hormonforstyrrende egenskaber« i EU's pesticiddatabase (12) og er kandidat til substitution; |
|
N. |
der henviser til, at Det Europæiske Kemikalieagentur har fastsat følgende klassificering og mærkning af aktivstoffet thiacloprid: »stof mistænkt for at være humant carcinogen og formodet humant reproduktionstoksisk stof« |
|
O. |
der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har offentliggjort alarmerende og uigenkaldelige konklusioner vedrørende faren ved thiacloprid for menneskers sundhed i den nye vurderingsrapport fra oktober 2017 om thiacloprid, der blev udstedt til offentlig høring (13); |
|
P. |
der henviser til, at kommissær Vytenis Andriukaitis på et møde i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed den 16. juni 2016 forklarede, at forsigtighedsprincippet ville gælde i tilfælde af tvivl om kriterierne for hormonforstyrrende stoffer; |
|
Q. |
der henviser til, at det franske miljøagentur ANSES afgav en negativ udtalelse om aktivstoffet thiacloprid i sin rapport om neonicotinoider i maj 2018 (14), (15), (16); |
|
R. |
der henviser til, at Frankrig har forbudt anvendelsen af thiacloprid siden september 2018 på grund af stoffets formodede kræftfremkaldende virkning; |
Trussel mod den biologiske mangfoldighed
|
S. |
der henviser til, at thiacloprid kan være lige så giftigt for honningbier som imidacloprid og thiamethoxam (17); |
|
T. |
der henviser til, at thiacloprid kan påvirke honningbiernes indlæringsevne og hukommelse og dermed deres koloniers levedygtighed (18); der henviser til, at nylige videnskabelige data (19) viser, at honningbiers kroniske eksponering på marker for aktivstoffet thiacloprid i lav koncentration medfører betydelige subletale virkninger såsom disse dyrs nedsatte evne til at samle føde, kommunikere og navigere, hvilket betyder, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om anvendelsen af aktivstoffet thiacloprid rent faktisk er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 (20); |
|
U. |
der henviser til, at de seneste videnskabelige publikationer (21) ud over neonicotinoiders allerede kendte bivirkninger for bestøvere har vist, at aktivstoffet thiacloprid påvirker honningbiers immunkompetence, som allerede er betydeligt svækket; |
|
V. |
der henviser til, at den øgede toksicitet for bestøvere er resultatet af cocktaileffekten (22) af brugen af flere pesticider og insekticider, herunder thiacloprid; |
|
1. |
mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesforordning indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1107/2009; |
|
2. |
mener, at afgørelsen om at registrere thiacloprid ikke er berettiget, da der ikke er tilstrækkelige beviser for, at uacceptable risici for dyr, fødevaresikkerhed og bestøvere vil blive forhindret; |
|
3. |
mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesforordning ikke er baseret på et presserende behov for aktivstoffet thiacloprid i landbruget i Unionen; |
|
4. |
mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesforordning ikke overholder forsigtighedsprincippet; |
|
5. |
mener, at det er hensigtsmæssigt, at Kommissionen i stedet foreslår en særlig status for honningbier, som tager hensyn til, at bestøvere er uundværlige for et bæredygtigt landbrug, for afgrødeproduktion og samtidig for andre vilde dyr og dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, samt foreslår at ændre, harmonisere og øge sammenhængen i de relevante forordninger på baggrund heraf med henblik på at sikre et højt beskyttelsesniveau for honningbier og andre bestøvere; |
|
6. |
opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til gennemførelsesforordning tilbage og forelægge et nyt udkast for udvalget, som tager hensyn til den kroniske virkning af aktivstoffet thiacloprid på honningbier, menneskers og dyrs sundhed og miljøet; |
|
7. |
opfordrer Kommissionen til straks at forbyde aktive stoffer i neonicotinoid-klassen eller stoffer, der virker på samme måde, herunder thiacloprid; |
|
8. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71.
(2) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.
(3) Renewal Assessment Report prepared according to the Commission Regulation (EC) No 1107/2009, Thiacloprid, bind 1, oktober 2017, https://www.efsa.europa.eu/en/consultations/call/180123
(4) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 af 18. september 2012 om fastsættelse af de fornødne bestemmelser til gennemførelse af fornyelsesproceduren for aktivstoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EUT L 252 af 19.9.2012, s. 26).
(6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/524 af 28. marts 2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne Bacillus subtilis (Cohn 1872) stamme QST 713, identisk med stamme AQ 713, clodinafop, clopyralid, cyprodinil, dichlorprop-P, fosetyl, mepanipyrim, metconazol, metrafenon, pirimicarb, Pseudomonas chlororaphis stamme MA 342, pyrimethanil, quinoxyfen, rimsulfuron, spinosad, thiacloprid, thiamethoxam, thiram, tolclofos-methyl, triclopyr, trinexapac, triticonazol og ziram (EUT L 88 af 4.4.2018, s. 4).
(7) Effects of commercial formulations of deltamethrin and/or thiacloprid on thyroid hormone levels in rat serum. Sekeroglu, V., 2014, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22677783
(8) In vitro investigation of the genotoxic and cytotoxic effects of thiacloprid in cultured human peripheral blood lymphocytes. Kocaman, A.Y., 2014, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22730181
(9) Investigation of the genotoxic and cytotoxic effects of widely used neonicotinoid insecticides in HepG2 and SH-SY5Y cells. Şenyildiz, M., 2018, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29591886
(10) A critical review of neonicotinoid insecticides for developmental neurotoxicity. Sheets, L.P., 2015, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4732412/
(11) Effects of thiacloprid, deltamethrin and their combination on oxidative stress in lymphoid organs, polymorphonuclear leukocytes and plasma of rats. Birsen Aydin, 2011, https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0048357511000617
(12) https://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/eu-pesticides-database/active-substances/?event=as.details&as_id=841
(13) https://www.efsa.europa.eu/en/consultations/call/180123
(14) Risques et bénéfices relatifs des alternatives aux produits phytopharmaceutiques comportant des néonicotinoïdes, Tome 1 — Rapport du groupe de travail Identification des alternatives aux usages autorisés des néonicotinoïdes. Rapport d’expertise collective, Mai 2018, https://www.anses.fr/fr/system/files/PHYTO2016SA0057Ra-Tome1.pdf
(15) Risques et bénéfices relatifs des alternatives aux produits phytopharmaceutiques comportant des néonicotinoïdes, Tome 2 — Rapport sur les indicateurs de risque. Rapport d’expertise collective, Mai 2018, https://www.anses.fr/fr/system/files/PHYTO2016SA0057Ra-Tome2.pdf
(16) Risques et bénéfices relatifs des alternatives aux produits phytopharmaceutiques comportant des néonicotinoïdes, Tome 3 — Rapport d’appui scientifique et technique sur l’impact agricole. Rapport d’expertise collective, Mai 2018, https://www.anses.fr/fr/system/files/PHYTO2016SA0057Ra-Tome3.pdf
(17) https://www.farmlandbirds.net/en/content/acetamiprid-and-thiacloprid-can-be-toxic-honey-bees-imidacloprid-and-thiamethoxam?page=1
(18) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28819056
(19) https://pubs.acs.org/doi/abs/10.1021/acs.est.6b02658?journalCode=esthag
(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1).
(21) https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0022191016300014
(22) Traynor, K.S., Pettis, J.S., Tarpy, D.R., Mullin, C.A., Frazier, J.L., Frazier, M., van Engeldsorp, D., ‘In-hive Pesticide Exposome: Assessing risks to migratory honey bees from in-hive pesticide contamination in the Eastern United States’, Scientific Reports 6, af 15 september 2016, http://www.nature.com/articles/srep33207
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/58 |
P8_TA(2019)0200
Kommissionens 2018-rapport om Tyrkiet
Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2019 om Kommissionens 2018-rapport om Tyrkiet (2018/2150(INI))
(2021/C 23/10)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger om Tyrkiet, særlig beslutning af 24. november 2016 om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet (1), af 27. oktober 2016 om situationen for journalister i Tyrkiet (2) og af 8. februar 2018 om den aktuelle menneskerettighedssituation i Tyrkiet (3), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. april 2018 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EU's udvidelsespolitik (COM(2018)0450), til 2018-rapporten om Tyrkiet (SWD(2018)0153) og til det reviderede vejledende strategidokument for Tyrkiet (2014-2020), der blev vedtaget i august 2018, |
|
— |
der henviser til formandskabets konklusioner af 13. december 2016 og Rådets konklusioner af 26. juni 2018 samt til tidligere relevante konklusioner fra Rådet og Det Europæiske Råd, |
|
— |
der henviser til forhandlingsrammen for Tyrkiet af 3. oktober 2005 og til, at Tyrkiets tiltrædelse af EU — som det er tilfældet for alle tiltrædelseslande — afhænger af, at landet fuldt ud opfylder Københavnskriterierne, |
|
— |
der henviser til Rådets afgørelse 2008/157/EF af 18. februar 2008 om de principper, prioriteringer og betingelser, der indgår i tiltrædelsespartnerskabet med Republikken Tyrkiet (»tiltrædelsespartnerskabet«) (4) samt til de tidligere rådsafgørelser om tiltrædelsespartnerskabet fra 2001, 2003 og 2006, |
|
— |
der henviser til den fælles erklæring efter topmødet mellem EU og Tyrkiet den 29. november 2015 og EU-Tyrkiet-handlingsplanen, |
|
— |
der henviser til de erklæringer, der blev fremsat af Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater den 21. september 2005, herunder den præmis at anerkendelse fra samtlige medlemsstaters side er en nødvendig del af forhandlingerne, og understregningen af, at Tyrkiet i fuldt omfang skal gennemføre tillægsprotokollen til Ankara-aftalen for så vidt angår alle medlemsstater ved at fjerne alle hindringer for den frie bevægelighed af varer uden begrænsninger eller forskelsbehandling, |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, |
|
— |
der henviser til artikel 46 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), hvoraf det fremgår, at de kontraherende parter forpligter sig til at rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols endelige dom i enhver sag, som de er part i, og således til Tyrkiets forpligtelse til at gennemføre alle Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme, |
|
— |
der henviser til »World Press Freedom Index« fra 2018 fra Journalister uden Grænser, der klassificer Tyrkiet som nr. 157 ud af 180 lande, |
|
— |
der henviser til Europarådets resolution 1625(2008) om den græsk-ortodokse befolknings ejendoms- og arverettigheder og stiftelser på øerne Gökçeada (Imvros) og Bozcaada (Tenedos), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 13. november 2014 om Tyrkiets handlinger, der skaber spændinger i Cyperns eksklusive økonomiske zone (5), og til sin beslutning af 15. april 2015 om hundredåret for det armenske folkedrab (6), |
|
— |
der henviser til udtalelser fra Europarådets Venedigkommission, navnlig udtalelserne af 10.-11. marts 2017 om de forfatningsændringer, der skal være genstand for en national folkeafstemning, om foranstaltningerne i de nylige undtagelseslove med hensyn til mediefrihed og de strafferetlige fredsdommerembeders opgaver, beføjelser og funktion, af 6.-7. oktober 2017 om bestemmelserne i lovdekret nr. 674 om udøvelse af lokalt demokrati, af 9.-10. december 2016 om undtagelseslovene nr. 667-676, som blev vedtaget efter det mislykkede kupforsøg den 15. juli 2016, og af 14.-15. oktober 2016 om suspension af artikel 83, stk. 2, i forfatningen, der vedrører den parlamentariske ukrænkelighed, |
|
— |
der henviser til erklæringen af 26. juli 2016 fra Europarådets menneskerettighedskommissær om de foranstaltninger, der er truffet under undtagelsestilstanden i Tyrkiet, |
|
— |
der henviser til resultaterne og konklusionerne fra OSCE/ODIHR's vurderingsmission vedrørende det tidlige præsident- og parlamentsvalg den 24. juni 2018, |
|
— |
der henviser til resolution 2156 af 25. april 2017 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) med titlen »The functioning of democratic institutions in Turkey« (De demokratiske institutioners funktionsmåde i Tyrkiet), der førte til genoptagelse af overvågningsproceduren, |
|
— |
der henviser til erklæringen fra EU og Tyrkiet af 18. marts 2016, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. marts 2017 til Europa-Parlamentet og Rådet om den første årsrapport om faciliteten for flygtninge i Tyrkiet (COM(2017)0130), til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 14. marts 2018 om den anden årsrapport om faciliteten for flygtninge i Tyrkiet (COM(2018)0091) og til Kommissionens femte rapport af 2. marts 2017 til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet om de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfyldelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet (COM(2017)0204), |
|
— |
der henviser til Kommissionens henstilling af 21. december 2016 med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Tyrkiet om en aftale om udvidelse af anvendelsesområdet for bilaterale præferencehandelsforbindelser og modernisering af toldunionen samt Rådets konklusioner af 26. juni 2018, hvoraf det fremgår, at der ikke er planer om yderligere arbejde på at modernisere toldunionen mellem EU og Tyrkiet, |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning af 14. marts 2018 med titlen »EU's førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet: Hidtil kun begrænsede resultater«, |
|
— |
der henviser til 2019-budgettet, i henhold til hvilket IPA II-midler til Tyrkiet vil blive skåret med 146,7 mio. i lyset af situationen i Tyrkiet med hensyn til menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet, |
|
— |
der henviser til rapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder fra marts 2018 om undtagelsestilstandens indvirkning på menneskerettighederne i Tyrkiet, navnlig vedrørende det sydøstlige Tyrkiet, |
|
— |
der henviser til tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 52, |
|
— |
der henviser til Udenrigsudvalgets betænkning (A8-0091/2019), |
|
A. |
der henviser til, at Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet afholdt sit længe ventede 77. møde i Bruxelles den 28. april 2018 efter tre års dødvande i de interparlamentariske forbindelser, |
|
B. |
der henviser til, at Tyrkiet ifølge FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) er vært for den største flygtningebefolkning i verden med mere end 3 millioner registrerede flygtninge fra Syrien, Irak og Afghanistan, |
|
C. |
der henviser til, at respekt for retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, herunder magtdelingsprincippet, demokrati, ytringsfrihed, mediefrihed, menneskerettigheder, mindretalsrettigheder og religionsfrihed, foreningsfrihed og retten til fredelig demonstration, bekæmpelse af korruption samt bekæmpelse af racisme og forskelsbehandling af sårbare grupper, udgør omdrejningspunktet i forhandlingsprocessen, |
|
D. |
der henviser til, at Parlamentet i november 2016 opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at indlede en midlertidig fastfrysning af de igangværende tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet og forpligtede sig til at tage sin holdning op til fornyet overvejelse, når de uforholdsmæssige foranstaltninger under undtagelsestilstanden i Tyrkiet ophæves, |
|
E. |
der henviser til, at Parlamentet i juli 2017 i overensstemmelse med forhandlingsrammen opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt formelt at suspendere tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet, hvis forfatningsreformpakken gennemføres uændret, |
|
1. |
bemærker, at undtagelsestilstanden, som blev indført efter kupforsøget i 2016, er blevet forlænget 7 gange; glæder sig over beslutningen af 19. juli 2018 om at ophæve undtagelsestilstanden; beklager imidlertid, at den nye lovgivning, der blev indført i juli 2018, navnlig lov nr. 7145, bevarer mange af de beføjelser, som præsidenten og den udøvende magt fik under undtagelsestilstanden, og som grundlæggende tillader den at fortsætte med alle de begrænsninger, dette indebærer for frihedsrettigheder og grundlæggende menneskerettigheder; understreger, at dette lægger en dæmper på alle positive virkninger af dens ophævelse; understreger imidlertid, at den langvarige undtagelsestilstand har ført til en alvorlig udhuling af retsstatsprincippet og forringelse af menneskerettighederne i Tyrkiet, som har langvarige konsekvenser for landets institutionelle og samfundsøkonomiske sammensætning; er bekymret over, at mange af de forholdsregler, der gjaldt under undtagelsestilstanden, fortsat anvendes af politistyrker og lokale myndigheder; er også bekymret over den alvorlige tilbagegang inden for ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed og procedure- og ejendomsrettigheder; |
|
2. |
er dybt bekymret over, at mere end 150 000 mennesker blev taget i forvaring under indgrebene efter kuppet, og at 78 000 er blevet anholdt på grundlag af anklager om terrorisme, mens mere end 50 000 mennesker fortsat sidder i fængsel, i de fleste tilfælde uden afgørende beviser; udtrykker bekymring over de alt for langvarige varetægtsfængslinger og retslige procedurer, det forhold, at der i flere tilfælde endnu ikke er rejst tiltale, samt de barske fængselsforhold; udtrykker også bekymring over den udbredte praksis med at annullere pas, der tilhører pårørende til tilbageholdte og mistænkte, og understreger behovet for retfærdig rettergang og administrative klagemuligheder, når annulleringen ikke er velbegrundet; er især bekymret over, at sådanne anholdelser også synes at være rettet mod personer, der legitimt udtrykker kritik, herunder menneskerettighedsforkæmpere, journalister eller medlemmer af oppositionen; er meget bekymret de påstande om mishandling og tortur mod tilbageholdte, som er blevet rapporteret af adskillige menneskerettighedsorganisationer og De Forenede Nationers Højkommissariat for Menneskerettigheder; er dybt bekymret over de rapporter, der antyder, at langvarig isolationsfængsling er vidt udbredt og således bliver til en yderligere straf for de tilbageholdte; advarer mod, at tiltag til bekæmpelse af terrorisme misbruges til at legitimere krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at overholde proportionalitetsprincippet i sine foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme samt til at sikre, at lovgivningen til bekæmpelse af terrorisme overholder internationale menneskerettighedsstandarder; |
|
3. |
beklager de aktioner, som den tyrkiske regering har iværksat over for tyrkiske borgere i tredjelande, herunder chikane og kidnapninger og hemmelig overvågning, samt praksissen med hotlines, hvor personer opfordres til at anmelde andre borgere til myndighederne; er dybt bekymret over den ulovlige bortførelse og udlevering af 101 tyrkiske statsborgere, som blev gennemført i 18 lande, hvilket blev bekræftet i de tyrkiske myndigheders erklæring af 16. juli 2018; opfordrer indtrængende EU's medlemsstater til at behandle eventuelle anmodninger om udlevering fra tredjelande på gennemsigtig vis i overensstemmelse med retslige procedurer og fuldt ud i tråd med internationale menneskerettighedsstandarder; gentager, at Interpols arrestordrer ikke kan misbruges til at ramme tyrkiske systemkritikere, menneskerettighedsforkæmpere, journalister og dem, der er kritiske over for regeringen, såsom den tidligere Sakharov-prisfinalist Can Dündar; |
|
4. |
bemærker, at over 152 000 tjenestemænd — herunder lærere, læger, (freds-)akademikere, advokater, dommere og anklagere — er blevet afskediget siden indførelsen af undtagelsestilstand; bemærker, at 125 000 personer henvendte sig til undersøgelseskommissionen om undtagelsestilstanden (CoSEM), som har til opgave at gennemgå og træffe afgørelse inden for to år om klager over foranstaltninger truffet under undtagelsestilstanden og relaterede dekreter, og at 81 000 af disse klager stadig afventer en afgørelse; noterer sig det meget lave antal positive resultater (7 %), der har ført til klagernes genindsættelse i deres stillinger; er bekymret over det snævre anvendelsesområde for denne kommissions mandat, dens manglende uafhængighed og det forhold, at undersøgelser udelukkende foretages på grundlag af dokumenter i sagsakterne, uden deltagelse af den pågældende person; bemærker, at disse afskedigelser har haft meget alvorlige følger for de berørte personer og for deres familier, herunder økonomisk, og at afskedigelserne har medført en varig social og faglig stigmatisering; opfordrer den tyrkiske regering til at sikre, at alle personer har ret til retfærdig rettergang og til at få deres sager gennemgået af en uafhængig domstol i overensstemmelse med internationale standarder, der kan sikre erstatning for materiel og moralsk skade som følge af deres vilkårlige afskedigelse; opfordrer Tyrkiet til at sikre den operationelle, strukturelle og finansielle uafhængighed af det nationale kontor for menneskerettigheder og ligestilling og af ombudsmandsinstitutionen med henblik på at sikre, at de er i stand til at tilbyde reelle prøvelses- og klagemuligheder; |
|
5. |
er dybt bekymret over meldinger om, at Direktoratet for Religiøse Anliggender (Diyanet) bliver udnyttet af den tyrkiske efterretningstjeneste til at forfølge oppositionsledere fra Gülenbevægelsen eller andre modstandere, og opfordrer indtrængende sikkerhedsinstitutionerne på EU- og medlemsstatsniveau til at undersøge denne alvorlige overtrædelse af deres suverænitet og den offentlige orden; |
|
6. |
fordømmer den udøvende magts øgede overvågning og politiske indblanding, der påvirker dommeres og anklageres arbejde; understreger, at der er behov for en seriøs reform af den lovgivende og den dømmende magt, for at Tyrkiet kan forbedre adgangen til retssystemet, øge sin effektivitet og give bedre beskyttelse af retten til domstolsprøvelse inden for rimelig tid; understreger, at disse reformer også er nødvendige for, at Tyrkiet kan opfylde sine forpligtelser i henhold til den internationale menneskerettighedslovgivning; er bekymret over, at afskedigelsen af mere end 4 000 dommere og anklagere udgør en trussel mod domstolenes uafhængighed og upartiskhed; mener også, at anholdelsen af over 570 advokater er en hindring for retten til forsvar og udgør en krænkelse af retten til en retfærdig rettergang; fordømmer ligeledes tilbageholdelsen og den juridiske chikane af menneskerettighedsadvokater; opfordrer Reformaktionsgruppen til at gennemgå strategien for reformer af retsvæsenet, så det kan bringes i overensstemmelse med EU's og Europarådets standarder; opfordrer Tyrkiet til i hele reformprocessen at sikre, at alle relevante interessenter deltager, og navnlig civilsamfundsorganisationer; opfordrer Kommissionen til at overvåge den korrekte anvendelse af EU-midler til uddannelse af dommere og retshåndhævende myndigheder, som ikke bør anvendes til at legitimere undertrykkende adfærd; |
|
7. |
bemærker med bekymring, at antallet af asylansøgninger fra tyrkiske statsborgere siden indførelsen af undtagelsestilstanden er steget dramatisk, hvilket betyder, at Tyrkiet nu indtager femtepladsen med hensyn til antallet af asylansøgninger i EU's medlemsstater ifølge Det Europæiske Asylstøttekontor; understreger, at der i september 2018 var mere end 16 000 ansøgninger, som stadig ventede på en afgørelse i første instans; |
|
8. |
understreger igen vigtigheden af mediefrihed og -uafhængighed som en af EU's kerneværdier og en hjørnesten i ethvert demokrati; udtrykker alvorlig bekymring over de uforholdsmæssige og vilkårlige foranstaltninger, der begrænser ytringsfriheden, mediefriheden og adgangen til information; fordømmer lukningen af mere end 160 medieforetagender, det høje antal anholdelser af journalister og mediearbejdere efter kupforsøget, de ubegrundede og uforholdsmæssige domme, der er afsagt, og blokeringen af mere end 114 000 websteder i Tyrkiet indtil sidste år, herunder Wikipedia; henleder opmærksomheden på de begrænsninger, der er indført med hensyn til rettighederne for journalister og menneskerettighedsforkæmpere, der beskæftiger sig med det kurdiske spørgsmål; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at garantere mediefrihed som en prioritet og til omgående at løslade og frifinde journalister, der tilbageholdes på ulovlig vis; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at udvise nultolerance over for alle tilfælde af fysiske og verbale angreb eller trusler mod journalister samt give medieforetagender, der er blevet vilkårligt lukket, lov til at genåbne; |
|
9. |
udtrykker dyb bekymring over indskrænkningen af pladsen for såvel civilsamfundet som for fremme af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; understreger, at et stort antal aktivister, herunder menneskerettighedsforkæmpere, er blevet anholdt, og at demonstrationer gentagne gange blev forbudt under undtagelsestilstanden; opfordrer Tyrkiet til at løslade alle fængslede menneskerettighedsforkæmpere, journalister og andre, der er blevet tilbageholdt på ubegrundede anklager, og til at frafalde disse anklager og sætte dem i stand til at udføre deres arbejde uden trusler eller hindringer under alle omstændigheder; opfordrer Tyrkiet til at beskytte de grundlæggende rettigheder for alle borgere, herunder etniske, religiøse og seksuelle mindretal; minder om, at den tyrkiske lovgivning om hadtale ikke er i tråd med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis; opfordrer regeringen og parlamentet i Tyrkiet til at vedtage lovgivning mod hadkriminalitet, som kan beskytte mindretal mod fysiske og verbale angreb og overholde Københavnskriterierne for tiltrædelseslande, der kræver respekt for og beskyttelse af mindretal; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres beskyttelse af og støtte til menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare i Tyrkiet, herunder gennem nødtilskud; |
|
10. |
fordømmer den vilkårlige tilbageholdelse af Osman Kavala, en fremtrædende og respekteret ledende civilsamfundsskikkelse i Tyrkiet, som er blevet tilbageholdt i mere end halvandet år nu; er forfærdet over, at der for nylig er rejst tiltale mod Osman Kavala og 15 andre, der står til en livstidsdom under skærpede omstændigheder for »forsøg på at vælte regeringen« for deres påståede rolle i forbindelse med protesterne i Gezi-parken i 2013; opfordrer til, at de løslades øjeblikkeligt og betingelsesløst, og anmoder EU-delegationen i Tyrkiet om at følge deres sag meget nøje; opfordrer desuden til, at en delegation fra Europa-Parlamentet overværer retsmøderne; tager afstand fra tilbageholdelsen af 13 akademikere og aktivister den 16. november 2018 i forbindelse med Osman Kavala-sagen; bemærker, at 12 af dem blev løsladt efter at have afgivet vidneudsagn, og at én stadig er tilbageholdt; anmoder om, at sidstnævnte løslades, indtil der rejses sag, og om at det rejseforbud, der er blevet pålagt de andre, ophæves; |
|
11. |
er alvorligt bekymret over den manglende respekt for religionsfrihed, forskelsbehandling af religiøse mindretal, herunder kristne og alevier, og vold af religiøse årsager; understreger, at kirkerne fortsat står over for alvorlige problemer med at etablere eller fortsætte anvendelsen af bygninger som steder, hvor gudsdyrkelse foregår; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at fremme positive og effektive reformprocesser inden for områderne ytrings-, tanke- og religionsfrihed, ved at trossamfund får mulighed for at opnå status som juridisk person, ved at tillade velgørende organisationer at vælge deres egne ledende organer, ved at alle begrænsninger på uddannelse, udnævnelse og afløsning af gejstlige fjernes, ved at de relevante domme fra Menneskerettighedsdomstolen og henstillingerne fra Venedigkommissionen efterleves, og ved at alle former for forskelsbehandling eller forhindringer på grund af religion udryddes; opfordrer Tyrkiet til at respektere den særlige karakter og betydning, som Det Økumeniske Patriarkat indtager, og til at anerkende dets status af juridisk person; gentager, at det er nødvendigt at tillade en genåbning af Halki-præsteseminaret og at fjerne alle hindringer for, at det fungerer korrekt; opfordrer til, at valgreglerne for ikkemuslimske stiftelser offentliggøres; glæder sig over den tyrkiske regerings tilbagegivelse af 50 aramæiske kirker, klostre og kirkegårde i Mardin og opfordrer de tyrkiske myndigheder til også at tilbagegive de respektive grunde til deres retmæssige ejere; henleder opmærksomheden på sikkerhedsforanstaltningernes indvirkning på befolkningen i Tur Abdin og opfordrer Tyrkiet til at sikre bevarelsen af indbyggernes adgang til uddannelse, økonomiske aktiviteter og religiøse steder; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at gøre sit yderste for at undgå ødelæggelse af kulturarven i forbindelse med det forberedende arbejde på Ilisiu-dæmningsprojektet; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at tage seriøse skridt for at bekæmpe alle former for antisemitisme i samfundet; |
|
12. |
udtrykker bekymring om overtrædelserne af LGBTI-personers menneskerettigheder, navnlig de gentagne forbud mod Pride-marcher og LGBTI-relevante arrangementer i hele landet, som stadig pålægges, til trods for at undtagelsestilstanden er ophørt, og opfordrer til, at disse diskriminerende forbud straks ophæves; opfordrer Tyrkiet til at træffe passende foranstaltninger til at forebygge og straffe hadefulde udtalelser eller forbrydelser rettet mod dårligt stillede grupper, såsom romaer og syriske flygtninge og asylansøgere, og opfordrer til en vedvarende indsats for at forbedre deres situation; opfordrer Tyrkiet til fuldt ud at gennemføre planen for integration af romaer for 2016-2021, idet der lægges særlig vægt på bekæmpelse af romafjendtlighed, at sikre adgang for romaer til boliger til en overkommelig pris, sikre deres adgang til uddannelse og træffe foranstaltninger til at forebygge skolefrafald, bekæmpe segregering og øge beskæftigelsesfrekvensen blandt romaer; bemærker med bekymring stigningen i såkaldte »æresdrab«; anmoder Tyrkiet om at harmonisere sin nationale lovgivning med Europarådets Istanbulkonvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder; opfordrer Tyrkiet til at sørge for, at der er fuld lighed for alle borgere og håndterer problemerne for mennesker tilhørende det græske mindretal, navnlig hvad angår uddannelse og ejendomsret; minder om vigtigheden af fuldt ud at gennemføre den afgørelse, der blev truffet af Europarådets Parlamentariske Forsamling om Imvros og Tenedos, og opfordrer Tyrkiet til at bistå med hjemsendelse af de mindretalsfamilier, som ønsker at vende tilbage til øerne; bifalder åbningen af en skole til det græske mindretal på Imvros, hvilket er et positivt skridt; |
|
13. |
er bekymret over udbredelsen og den grove karakter af vold mod kvinder i det tyrkiske samfund, herunder æresdrab, børneægteskaber, som ikke har hjemmel i lovgivningen, og seksuelt misbrug, og over de tyrkiske myndigheders utilbøjelighed til at straffe gerningsmændene bag kønsbaseret vold; fremhæver, at vold i hjemmet førte til 440 kvinders død i 2018, hvilket er en stigning i forhold til tidligere år, og at straffesager ofte er langvarige og genstand for forsinkelse; opfordrer den tyrkiske regering til at vedtage og gennemføre en nultolerancepolitik over for dette problem; |
|
14. |
opfordrer den tyrkiske regering til at respektere og fuldt ud efterleve de retlige forpligtelser, som det har indgået om beskyttelse af kulturarv, og navnlig i god tro at udarbejde en samlet opgørelse over armensk, græsk, assyrisk og anden kulturarv, som blev destrueret eller ødelagt i det forløbne århundrede; modsætter sig i denne forbindelse enhver ekstrem holdning, der fremmer fysiske ændringer af det historisk-religiøse monument Hagia Sophia og dets omdannelse til en moské; opfordrer Tyrkiet til at ratificere UNESCO-konventionen fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed; opfordrer Tyrkiet til at samarbejde med relevante internationale organisationer, navnlig Europarådet, vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel og overlagt tilintetgørelse af kulturarv; |
|
15. |
er dybt bekymret over situationen i det sydøstlige Tyrkiet og de alvorlige påstande om menneskerettighedskrænkelser, overdreven magtanvendelse, tortur og den alvorlige indskrænkning af retten til menings- og ytringsfrihed samt politisk deltagelse i den sydøstlige del af landet, navnlig efter sammenbruddet af processen med at finde en løsning på det kurdiske spørgsmål i 2015, som dokumenteret af FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder og menneskerettighedsforkæmpere i Tyrkiet; gentager sin kraftige fordømmelse af, at Det Kurdiske Arbejderparti (PKK), som har været opført på EU's liste over terrororganisationer siden 2002, har genoptaget voldshandlingerne; understreger, at det haster med at genoptage en troværdig politisk proces, der kan føre til en fredelig løsning på det kurdiske spørgsmål; opfordrer Tyrkiet til straks at undersøge alvorlige påstande om menneskerettighedskrænkelser og drab og til at give internationale observatører mulighed for at foretage uafhængige kontroller; er bekymret over ødelæggelsen af den historiske arv på steder i det sydøstlige Tyrkiet, herunder oldtidsområdet Sur i Diyarbakir, som var opført på UNESCO's verdensarvsliste, hvilket udgør en trussel mod bevarelsen af kurdisk identitet og kultur i Tyrkiet; |
|
16. |
bemærker med bekymring, at et meget stort antal borgmestre og viceborgmestre i Sydøsttyrkiet blev afskediget eller anholdt under undtagelsestilstanden, og at regeringen udpegede administratorer til at erstatte dem; understreger, at en stor del af Tyrkiets befolkning som følge heraf ikke har været demokratisk repræsenteret på lokalt plan; er af den opfattelse, at kommunalvalget i marts 2019 skal ses som en vigtig mulighed for fuldt ud at genindføre princippet om direkte demokratisk mandat; |
|
17. |
bemærker med bekymring, at undtagelsestilstanden og bestemmelserne i den konstitutionelle reformpakke har medført en yderligere begrænsning af det Den Store Nationalforsamlings kapacitet til at udfylde sin grundlæggende rolle med hensyn til demokratisk kontrol og ansvarlighed; bemærker med stor bekymring anholdelsen af to medlemmer af Det Republikanske Folkeparti (CHP) og den måde, hvorpå Folkets Demokratiske Parti (HDP) er blevet særligt marginaliseret, idet mange af dets lovgivere er blevet anholdt på grund af påstået støtte til terroraktiviteter; opfordrer til løsladelse af alle medlemmer af Den Store Nationalforsamling, som tilbageholdes på grund af de taler, de har holdt, og deres handlinger under udførelsen af deres parlamentariske arbejde; understreger, at Den Store Nationalforsamling bør udgøre den centrale institution i det tyrkiske demokrati, og den bør repræsentere alle borgere på lige vilkår; beklager den høje spærregrænse, der begrænser den reelle politiske repræsentation og ikke afspejler Tyrkiets pluralistiske samfund; |
|
18. |
fordømmer den fortsatte tilbageholdelse af Selahattin Demirtaş, oppositionsleder og præsidentkandidat; glæder sig over afgørelsen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i hans sag, hvori de tyrkiske myndigheder opfordres til straks at løslade ham; understreger, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol yderligere fastslog, at anholdelsen af Selahattin Demirtaş havde det primære formål at kvæle pluralismen og begrænse friheden til politisk debat; fordømmer de tyrkiske myndigheders holdning til denne afgørelse; forventer, at Kommissionen og dens medlemsstater vil følge denne sag meget nøje, og opfordrer til, at Selahattin Demirtaş løslades øjeblikkeligt og betingelsesløst; |
|
19. |
understreger vigtigheden af kampen mod korruption og henleder opmærksomheden på resultaterne af rapporten om Tyrkiet fra 2018, der konkluderer, at korruption stadig er udbredt på en række områder og fortsat er et alvorligt problem; er bekymret over, at de hidtidige resultater med hensyn til efterforskning, retsforfølgelse og domfældelse i korruptionssager fortsat er beskedne, navnlig i forbindelse med sager på højt plan; |
|
20. |
minder om, at Venedigkommissionen har vurderet de forfatningsmæssige ændringer i forbindelse med indførelsen af et præsidentielt system, da det mangler tilstrækkelige kontrolforanstaltninger og bringer magtens deling mellem den udøvende og den dømmende magt i fare; minder endvidere om, at Europa-Parlamentet har opfordret den tyrkiske regering til at gennemføre forfatningsmæssige og retlige ændringer og reformer i samarbejde med Venedigkommissionen, og at Parlamentet sidste år også opfordrede til en formel suspension af tiltrædelsesforhandlingerne, hvis forfatningsreformen blev gennemført uændret, da dette ville være uforeneligt med Københavnskriterierne; |
|
21. |
opfordrer under hensyntagen til ovenstående Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union til i overensstemmelse med forhandlingsrammen formelt at suspendere tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet; har dog fortsat forpligtet sig til demokratisk og politisk dialog med Tyrkiet; anmoder Kommissionen om at anvende de midler, der i øjeblikket er tildelt under instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II og den fremtidige IPA III), til — gennem en særlig bevillingsramme, der forvaltes direkte af EU — at støtte Tyrkiets civilsamfund, menneskerettighedsforkæmpere og journalister og til at øge mulighederne for mellemfolkelige kontakter, den akademiske dialog, adgang for tyrkiske studerende til europæiske universiteter og medieplatforme for journalister med det formål at beskytte og fremme de demokratiske værdier og principper, menneskerettighederne og retsstatsprincippet; forventer, at forholdet mellem Tyrkiet og EU omdefineres i form af et reelt partnerskab, jf. dog artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union; understreger, at ethvert politisk engagement mellem EU og Tyrkiet bør være baseret på konditionalitetsbestemmelser vedrørende respekt for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder; |
|
22. |
bemærker, at der, mens EU-tiltrædelsesprocessen var ved sin begyndelse, var en kraftig motivation for reformer i Tyrkiet, men at der siden er sket en drastisk tilbagegang inden for retsstatsforhold og menneskerettigheder i de seneste år; |
|
23. |
understreger, at moderniseringen af toldunionen yderligere vil styrke de allerede stærke bånd mellem Tyrkiet og EU og vil bevare Tyrkiets økonomiske kobling til EU; mener derfor, at en dør bør stå åben for modernisering og opgradering af toldunionen fra 1995 mellem EU og Tyrkiet og omfatte relevante områder såsom landbrug, tjenesteydelser og offentlige indkøb, som i øjeblikket ikke er omfattet; minder om, at Tyrkiet er EU's femtevigtigste handelspartner, og at EU er Tyrkiets vigtigste, samt at to tredjedele af de direkte udenlandske investeringer (FDI) i Tyrkiet kommer fra EU-medlemsstater, og at Tyrkiet er et vigtigt vækstmarked for EU; mener, at en opgradering vil give en værdifuld mulighed for demokratisk konditionalitet, en positiv løftestangseffekt og muligheden for en køreplan, hvor en opgradering af toldunionen går hånd i hånd med konkrete forbedringer fra Tyrkiets side med hensyn til demokratiske reformer på områderne demokrati, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet for at skabe et sandt, åbent rum for civilsamfundet og pluralisme; mener endvidere, at opgraderingen af toldunionen vil give en vigtig mulighed for politisk dialog om social og miljømæssigt bæredygtig økonomisk udvikling og klimaændringer samt om arbejdstagerrettigheder i Tyrkiet; opfordrer Kommissionen til at påbegynde det forberedende arbejde med henblik på en opgradering af toldunionen, så snart den tyrkiske regering konkret viser, at den er klar til seriøse reformer; opfordrer Kommissionen til at indføje en klausul om menneskerettigheder og grundlæggende friheder i den opgraderede toldunion, således at menneskerettigheder og grundlæggende friheder bliver en central betingelse; minder om, at den nuværende toldunion ikke opnår sit fulde potentiale, før Tyrkiet i fuldt omfang gennemfører tillægsprotokollen over for samtlige medlemsstater; |
|
24. |
påpeger, at fagforeningsfrihed og social dialog er afgørende for udviklingen af et pluralistisk samfund; beklager de lovgivningsmæssige mangler vedrørende arbejdstager- og fagforeningsrettigheder og understreger, at retten til at organisere sig, retten til kollektive forhandlinger og strejkeretten er grundlæggende rettigheder for arbejdstagere; beklager dybt, at medlemskab af en fagforening ofte er blevet betragtet som et strafferetligt bevis i retssager; mener, at en sådan holdning kan bringe fagforeningernes status i landet i yderligere fare; er alvorligt bekymret over arbejdsvilkårene for arbejdstagere i forbindelse med opførelsen af den nye lufthavn i Istanbul, idet angiveligt 38 arbejdstagere er omkommet ved arbejdsrelaterede ulykker, siden byggeriet blev påbegyndt i maj 2015, og eftersom 31 personer, herunder en fagforeningsleder, i øjeblikket sidder i fængsel for at protestere mod dårlige arbejdsvilkår og lave og uregelmæssigt udbetalte lønninger; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at rådføre sig tæt med de relevante fagforeninger om spørgsmålet om de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for arbejdstagerne på stedet, til at foretage en grundig undersøgelse af dødsfaldene og kvæstelserne og til at give fagforeningerne fuld adgang til arbejdstagerne; udtrykker bekymring over spørgsmålet om børnearbejde, navnlig i sektorer såsom landbrug og sæsonarbejde; noterer sig den tyrkiske regerings bestræbelser på at tildele flygtninge, der nyder midlertidig beskyttelse i Tyrkiet, ret til at arbejde, forudsat at der gives en passende tilladelse; bemærker, at der er udstedt mere end 20 000 arbejdstilladelser til syrere, og at de indeholder visse betingelser vedrørende mindsteløn og social sikring; påpeger, at mange syrere på trods af disse bestræbelser fortsat arbejder uden tilladelse i en lang række sektorer og mange af Tyrkiets provinser; understreger, at sproget stadig er en af de vigtigste hindringer for syriske arbejdstagere; |
|
25. |
opfordrer den tyrkiske regering til at indstille planerne om opførelse af Akkuyu-atomkraftværket; opfordrer Tyrkiet til at tiltræde Esbokonventionen; anmoder den tyrkiske regering om at inddrage eller i det mindste høre regeringerne i nabolandene, såsom Grækenland og Cypern, i forbindelse med eventuelle fremtidige udviklinger i Akkuyu-projektet; |
|
26. |
bemærker, at visumliberalisering er af stor betydning for tyrkiske borgere, navnlig for studerende, akademikere, repræsentanter for erhvervslivet og personer med familiebånd i EU's medlemsstater; tilskynder den tyrkiske regering til fuldt ud at overholde de 72 kriterier, der er fastlagt i køreplanen for visumliberalisering; understreger, at revisionen af Tyrkiets antiterrorlovgivning er en afgørende betingelse for at sikre grundlæggende rettigheder og friheder; opfordrer Tyrkiet til at gøre den nødvendige indsats for at opfylde de resterende kriterier; understreger, at visumliberalisering vil være mulig, når alle kriterier er blevet fuldt ud og effektivt opfyldt på en ikke-diskriminerende måde; |
|
27. |
minder om den vigtige rolle, som Tyrkiet har spillet med hensyn til at reagere på den migrationskrise, der opstod som følge af krigen i Syrien; er af den opfattelse, at Tyrkiet og den tyrkiske befolkning har udvist stor gæstfrihed ved at tilbyde husly til over 3,5 millioner syriske flygtninge; understreger, at der er omkring en million syriske børn i skolealderen i Tyrkiet, hvoraf 60 % er indskrevet i tyrkiske skoler; noterer sig erklæringen fra EU og Tyrkiet af 18. marts 2016; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at overholde nonrefoulementprincippet; beklager, at EU under IPA-programmet for 2011/2012 finansierede erhvervelsen af pansrede overvågningskøretøjer af typen Cobra II, og opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge anvendelsen af udstyr, der (med-)finansieres under EU's programmer, og den effektive gennemførelse af nonrefoulementprincippet, navnlig ved den syriske grænse; opfordrer EU og dets medlemsstater til at holde deres løfter om en storstilet genbosætning og til at sikre tilstrækkelige finansielle ressourcer til langsigtet støtte til syriske flygtninge i Tyrkiet; anerkender Den Europæiske Revisionsrets særberetning fra 2018, der opfordrer til større effektivitet og mere gennemsigtighed i tildelingen og fordelingen af finansieringsbidrag; påpeger den stigende usikkerhed for syriske flygtninge om udsigterne til deres midlertidige beskyttelse i Tyrkiet og opfordrer Tyrkiet til at overveje strategier for øget social samhørighed i områder med store syriske flygtningesamfund samt langsigtet samfundsøkonomisk og kulturel inklusion og tilstrækkelig og effektiv adgang til uddannelse og jobtræning; opfordrer Kommissionen til fortsat at være på vagt og sikre, at der, når der anvendes EU-midler, tages behørigt hensyn til flygtninges rettigheder, og at der gøres en indsats for at forhindre børnearbejde, seksuel udnyttelse af børn og andre menneskerettighedskrænkelser; |
|
28. |
bemærker, at det er vigtigt for både EU og medlemsstaterne og Tyrkiet at opretholde en tæt dialog og et tæt samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål; opfordrer til samarbejde og yderligere tilpasning vedrørende udenrigspolitik, forsvars- og sikkerhedsspørgsmål, herunder samarbejde om terrorbekæmpelse; minder om, at Tyrkiet tillige er et mangeårigt medlem af NATO og ligger i et geostrategisk nøgleområde for så vidt angår bevarelse af regionens og Europas sikkerhed; bemærker, at EU og Tyrkiet fortsat samarbejder om (militære) spørgsmål af strategisk betydning i NATO-regi; opfordrer derfor de tyrkiske myndigheder til at genoptage samarbejdet med EU's NATO-medlemmer under NATO's rullende program for samarbejde med ikke-EU-lande; |
|
29. |
roser Tyrkiet for forhandlingerne om memorandummet om Idlib; beklager, at de tyrkisk-støttede væbnede grupper i den frie syriske hær (FSA) angiveligt har beslaglagt, plyndret og ødelagt ejendom tilhørende kurdiske civile i Afrin-regionen i det nordlige Syrien; insisterer på, at Tyrkiet og FSA-grupperne i Afrin bør yde erstatning til fordrevne borgere, hvis ejendom er blevet beslaglagt, ødelagt eller plyndret, og ikke bør fratage borgerne deres ejendom permanent; er bekymret over rapporterne om en lang række overtrædelser, der foregår i Afrin, primært af syriske væbnede grupper, som er udstyret og bevæbnet af Tyrkiet, og af de tyrkiske væbnede styrker, som angiveligt har overtaget en række skoler og dermed hindret den videre undervisning af børnene; er bekymret over, at Tyrkiet også søger at ændre den demografiske balance i Afrin-kantonen ved at bosætte syriske arabiske sunniflygtninge fra Tyrkiet i den kurdiskbefolkede region; anmoder den tyrkiske regering om at frafalde anklagerne mod alle de borgere, der har kritiseret Tyrkiets militære aktioner i Syrien, og således respektere retten til ytringsfrihed; |
|
30. |
minder om vigtigheden af gode naboskabsforbindelser; opfordrer i denne forbindelse Tyrkiet til at intensivere indsatsen for at løse de uløste bilaterale spørgsmål og uafklarede retlige forpligtelser og tvister med landets nærmeste naboer om landegrænser, søgrænser og luftrum, i overensstemmelse med bestemmelserne i FN-pagten og folkeretten; gentager sin opfordring til den tyrkiske regering om at undertegne og ratificere De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS); opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at indstille de gentagne krænkelser af det græske luftrum og territorialfarvand og respektere alle sine naboers suverænitet; udtrykker beklagelse over, at casus belli-truslen, som Tyrkiets Store Nationalforsamling har fremsat mod Grækenland, endnu ikke er trukket tilbage; |
|
31. |
glæder sig over bestræbelserne under ledelse af FN's generalsekretær på at genoptage forhandlingerne om genforeningen af Cypern; gentager sin støtte til en rimelig, omfattende og farbar bilæggelse, der er baseret på en føderation bestående af to samfund og to zoner, status som én enkel international juridisk person, én suverænitet og ét statsborgerskab med politisk lighed mellem de to befolkningsgrupper i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, folkeretten, EU-lovgivningen og på grundlag af respekt for de principper, som Unionen er bygget på; henleder opmærksomheden på de rammer, som FN's generalsekretær har fremsat, og hans opfordring til genoptagelse af forhandlingerne på grundlag af de aftaler, der allerede er indgået i forbindelse med Crans-Montanaprocessen fra 2017; opfordrer EU og medlemsstaterne til at spille en mere aktiv rolle i at bringe disse forhandlinger til en vellykket afslutning; gentager sin opfordring til alle berørte parter, navnlig Tyrkiet, om at forpligte sig og bidrage til en samlet løsning; opfordrer Tyrkiet til at påbegynde tilbagetrækningen af sine styrker fra Cypern og overdrage det afspærrede område i Famagusta til FN i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 550, og til at afholde sig fra handlinger, der ændrer øens demografiske balance gennem en politik med ulovlige bosættelser; understreger behovet for gennemførelse af gældende EU-ret på hele øen; anerkender i den sammenhæng det fortsatte arbejde i det blandede ad hoc-udvalg vedrørende EU-forberedelse; forpligter sig til at intensivere sine bestræbelser på at engagere den tyrkiske-cypriotiske befolkningsgruppe i forberedelserne på en fuldstændig integration i EU, efter at der er opnået en løsning på Cypern-problemet, og opfordrer Kommissionen til at gøre det samme; roser det vigtige arbejde, som de to samfunds fælles Komité for Forsvundne Personer udfører, og som omhandler både tyrkisk-cypriotiske og græsk-cypriotiske forsvundne personer, og roser, at der er blevet givet adgang til alle relevante lokaliteter, herunder militære områder; opfordrer Tyrkiet til at bistå Komitéen for Forsvundne Personer ved at give oplysninger fra sine militære arkiver; anerkender Republikken Cyperns lovmæssige ret til at indgå bilaterale aftaler vedrørende dens eksklusive økonomiske område; opfordrer på ny Tyrkiet til at respektere alle medlemsstaternes suveræne rettigheder, herunder dem, der vedrører søgning efter og udnyttelse af naturressourcer, når disse er i overensstemmelse med gældende EU-ret og folkeretten; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at engagere sig i en fredelig tvistbilæggelse og til at afholde sig fra enhver trussel eller handling, der kan have en negativ indvirkning på gode naboskabsforbindelser; |
|
32. |
opfordrer Tyrkiet og Armenien til at arbejde på en normalisering af deres forbindelser; understreger, at åbningen af den tyrkiste-armenske grænse kan føre til bedre forbindelser, med særlig henvisning til samarbejde på tværs af grænsen og økonomisk integration; |
|
33. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaterne, Tyrkiets regering og Tyrkiets Store Nationalforsamling, og anmoder om, at denne betænkning oversættes til tyrkisk. |
(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0450.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0423.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0040.
(4) EUT L 51 af 26.2.2008, s. 4.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0052.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0094.
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/67 |
P8_TA(2019)0201
Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Den årlige vækstundersøgelse 2019
Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2019 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig vækstundersøgelse 2019 (2018/2119(INI))
(2021/C 23/11)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 121, stk. 2, artikel 126 og 136 samt protokol nr. 12, |
|
— |
der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, |
|
— |
der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, |
|
— |
der henviser til traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), |
|
— |
der henviser til Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (2), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet (3), |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (4), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (5), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet (6), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet (7), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (8), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. november 2018 med titlen »Årlig vækstundersøgelse 2019: For et stærkere Europa i en tid med global usikkerhed« (COM(2018)0770) og til rapporten om varslingsmekanismen 2019 (COM(2018)0758), |
|
— |
der henviser til Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsberetning af 10. oktober 2018, |
|
— |
der henviser til Kommissionens europæiske økonomiske prognoser (efterår 2018 og vinter 2019), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/825 af 17. maj 2017 om oprettelse af støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020 og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 1305/2013 (9), |
|
— |
der henviser til rapporten om befolkningsaldringen 2018, som blev offentliggjort af Kommissionen den 25. maj 2018, |
|
— |
der henviser til henstillingen af 21. november 2018 med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2018)0759), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om forbedring af Den Europæiske Unions funktionsmåde på grundlag af Lissabontraktatens potentiale (10), |
|
— |
der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 om fuldførelse af EU's Økonomiske og Monetære Union, til Kommissionens hvidbog af 1. marts 2017 om Europas fremtid og til Kommissionens oplæg af 31. maj 2017 om en dybere Økonomisk og Monetær Union, |
|
— |
der henviser til Eurogruppens rapport af 4. december 2018 til stats- og regeringscheferne om en uddybning af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU), |
|
— |
der henviser til erklæringen fra eurotopmødet af 14. december 2018, |
|
— |
der henviser til Regionsudvalgets resolution af 10. oktober 2018 om den økonomiske politik i euroområdet i lyset af den årlige vækstundersøgelse 2019 (11), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 52, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget, udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget samt udtalelse i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0159/2019), |
|
A. |
der henviser til, at Europas økonomi nu går ind i sit syvende år med uafbrudt vækst; der henviser til, at euroområdets og EU's vækst i BNP er blevet nedjusteret med en vækstprognose på 1,3 % og 1,5 % i 2019 og 1,6 % og 1,8 % (EU27) i 2020; der henviser til, at vækstraten forventes at falde yderligere, hvilket til dels skyldes voksende bekymringer over de globale vækstudsigter; der henviser til, at der stadig er forskelle mellem medlemsstaternes økonomiske og beskæftigelsesmæssige resultater; |
|
B. |
der henviser til, at arbejdsløsheden i euroområdet og EU lå på henholdsvis 7,9 % og 6,6 % i december 2018; der henviser til, at arbejdsløsheden i mange medlemsstater stadig ligger over niveauet fra før krisen, navnlig langtidsledigheden, og at ungdomsarbejdsløsheden fortsat er høj i en række medlemsstater; |
|
C. |
der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen i EU er stigende — om end uensartet mellem medlemsstaterne; der henviser til, at antallet af personer i beskæftigelse ligger på det højeste niveau, der nogensinde er målt i euroområdet, med 146 millioner i tredje kvartal 2018; der henviser til, at mange nye job er deltidsansættelser; |
|
D. |
der henviser til, at den økonomiske vækst fortsat er sårbar og varierer mellem medlemsstaterne i en tid med fortsatte geopolitiske spændinger, hvilket har en indvirkning på den globale handel, og den vedvarende usikkerhed omkring EU's fremtidige forbindelser med Det Forenede Kongerige; |
|
E. |
der henviser til, at Europa stadig har en investeringskløft, selv om det i årevis har nydt godt af ekstraordinært lave renter, og finansieringsvilkårene fortsat er gunstige; |
|
F. |
der henviser til, at Eurostat oplyser, at ældrekvoten i EU, hvis der ikke sker politiske ændringer, forventes at stige fra 29,3 % i 2016 til 52,3 % i 2080, hvilket svarer til færre end to personer i den erhvervsaktive alder for hver enkelt ældre person; der henviser til, at der på dette område er store forskelle mellem medlemsstaterne; |
|
G. |
der henviser til, at den samlede faktorproduktivitet i euroområdet i løbet af de seneste to årtier er sakket bagud i forhold til de største globale økonomier; |
|
H. |
der henviser til, at euroområdets gældskvote i forhold til BNP forventes at fortsætte sin nedadgående tendens fra de seneste år og falde fra omkring 87 % i 2018 til ca. 85 % i 2019; der henviser til, at ti medlemsstater ifølge Kommissionens prognose imidlertid forventes at have en gældskvote på over 60 % i 2019, og at kvoten i syv medlemsstater stadig vil ligge på over 90 %; der henviser til, at gældsreduktionsforanstaltningerne har været langsomme i nogle medlemsstater; der henviser til, at fem medlemsstater i euroområdet med høje gældskvoter i forhold til BNP forventes at have et betydeligt strukturelt underskud i 2019; |
|
I. |
der henviser til, at ingen medlemsstat i euroområdet forventes at have et underskud på over tærsklen på 3 % af BNP i 2019, og at det samlede offentlige underskud i euroområdet forventes at være faldet til 0,6 % af BNP i 2018 med en lille stigning til 0,8 % af BNP i 2019; |
|
J. |
der henviser til, at medlemsstaternes offentlige finansers langsigtede bæredygtighed har betydning for retfærdigheden mellem generationerne; |
|
K. |
der henviser til, at overskuddet på de løbende poster nåede sit højeste i 2017 og vil falde noget og ende stabilt på omkring 3,6 % af BNP i euroområdet og 2,3 % af BNP i EU i 2019 og 2020, hvilket gør det til et af de største i verden; |
|
1. |
glæder sig over Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2019, som bekræfter betydningen af:
|
|
2. |
opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at gøre en beslutsom og samordnet indsats for at opfylde målet om inklusiv og bæredygtig vækst, til at tage ansvar for de kommende generationer og til at sikre retfærdighed mellem generationerne ved at sikre, at offentlige finanser og vores sociale sikringsordninger er bæredygtige og tilstrækkelige, og dermed sikre vores velfærdsstaters fremtid; |
|
3. |
bemærker, at Kommissionens rapport om befolkningsaldringen fra 2018 viser, at uden politiske ændringer forventes de finanspolitiske omkostninger til pensioner, sundhedspleje og langtidspleje at stige i løbet af de kommende årtier, da Europas befolkning fortsat bliver væsentlig ældre; |
|
4. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forberede sig på denne demografiske udvikling ved at:
|
|
5. |
glæder sig over, at beskæftigelsesfrekvensen i EU er stigende — om end uensartet mellem medlemsstaterne; bemærker, at langtidsledigheden og ungdomsarbejdsløsheden fortsat er høj i nogle medlemsstater, hvilket kræver flere reformer for at lette unges og de langtidslediges adgang til arbejdsmarkedet; |
|
6. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til yderligere at fremme uddybningen af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) i overensstemmelse med den aftalte køreplan; |
|
7. |
opfordrer Kommissionen til at sætte gennemførelsen af det indre marked øverst på sin dagsorden; |
Investeringer af høj kvalitet
|
8. |
fremhæver, at medlemsstaterne for at sikre retfærdighed mellem generationerne på lang sigt skal øge produktiviteten gennem produktive investeringer, som f.eks. i vækstfremmende, bæredygtige infrastrukturprojekter, der er forenelige med FN's mål for bæredygtig udvikling, med henblik på at stimulere den hårdt tiltrængte potentielle økonomiske vækst; |
|
9. |
glæder sig over investeringsplanen for Europas positive bidrag til den økonomiske vækst og jobskabelse; understreger, at Parlamentet allerede har vedtaget sin forhandlingsposition om InvestEU-programmet, og opfordrer indtrængende til, at der indgås en interinstitutionel politisk aftale så snart som muligt; bemærker Revisionsrettens forslag om at forbedre den geografiske spredning af de investeringer, der støttes af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); |
|
10. |
bemærker, at der stadig er en investeringskløft i euroområdet, på trods af de positive resultater af investeringsplanen for Europa; påpeger, at offentlige og private investeringer i forbindelse med den nuværende økonomiske afmatning og øgede eksterne risici og udfordringer spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme vækst og konvergens på europæisk plan; |
|
11. |
minder om behovet for, at medlemsstaterne skelner mellem langsigtede produktive offentlige investeringer og løbende udgifter, når de anvender deres budgetrum; |
|
12. |
understreger, at en øget produktivitetsvækst kræver investeringer i færdigheder, innovation, automatisering, digitalisering, FoU, bæredygtig mobilitet og infrastruktur, i overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien; understreger behovet for at investere i både fysisk og menneskelig kapital og opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at sikre lige adgang til livslang uddannelse, efteruddannelse og omskoling; |
|
13. |
mener, at reformer, der fjerner overdrevent bureaukrati for investeringer, både ville fremme den økonomiske aktivitet og skabe gunstige betingelser, der kan bidrage til den langsigtede vækst; |
|
14. |
understreger, at udenlandske direkte investeringer inden for Europa kan føre til produktivitetsgevinster for såvel det investerende selskab som for lokale virksomheder i værtsregionerne og bidrager til at skabe økonomisk konvergens i Europa; mener, at klare regler, der kan håndhæves, lige konkurrencevilkår og mindskede efterlevelsesomkostninger er forudsætninger for at tiltrække investeringer; |
|
15. |
fremhæver, at der er et presserende behov for en fuldt udbygget kapitalmarkedsunion, da bedre integrerede finansielle markeder kan give mulighed for flere private risikodelingsmekanismer og risikobegrænsende mekanismer, fremme grænseoverskridende investeringer og adgang til finansiering for realøkonomien samt fremme bæredygtige private investeringer; |
Reformer med fokus på produktivitetsvækst, inklusivitet og institutionel kvalitet
|
16. |
minder om, at arbejdsstyrkens aldring alt andet lige kan blive en hæmsko for produktivitetsvæksten i EU i de kommende årtier; er fortsat bekymret over den ringe konkurrenceevne og lave produktivitetsvækst i EU og opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre produktivitetsfremmende og socialt afbalancerede strukturreformer; |
|
17. |
understreger det presserende behov for at undersøge såvel tilstrækkeligheden som den langsigtede finansielle bæredygtighed af nationale offentlige pensionsordninger; understreger behovet for at reformere pensionssystemerne i de relevante medlemsstater for at sikre langsigtet bæredygtighed; |
|
18. |
er enig med Kommissionen i, at højere produktivitetsvækst og inklusivitet bør være et centralt mål for nationale reformer; |
|
19. |
understreger betydningen af at øge erhvervsfrekvensen med henblik på bl.a. at bidrage til, at de sociale sikringsordninger forbliver bæredygtige, navnlig i forbindelse med en stigende forsørgerkvote; opfordrer derfor medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at integrere unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), og flygtninge på arbejdsmarkedet; |
|
20. |
bemærker, at en for høj beskatning kan være en hindring for investeringer og beskæftigelse; opfordrer til, at der sker en flytning af skatten væk fra den høje skattebyrde på arbejde i Europa; mener endvidere, at en reduktion af skattebyrden for lav- og mellemindkomster sandsynligvis vil øge efterspørgslen og sætte skub i væksten; understreger behovet for at forbedre skatteopkrævningen og samordne administrativ praksis på skatteområdet bedre og glæder sig over den indsats, der gøres af de medlemsstater, som gennemfører sådanne reformer; |
|
21. |
understreger, at digitalisering, globalisering, kunstig intelligens, automatisering og teknologiske forandringer medfører et større vækstpotentiale, radikalt ændrer vores arbejdsmarkeder og påvirker de europæiske økonomiers vækstdynamik; |
|
22. |
understreger, at mobilisering af en faldende erhvervsaktiv befolkning vil kræve mere alsidige og kvalificerede medarbejdere, mere dynamiske arbejdsmarkeder, aktive arbejdsmarkedspolitikker, livslang læring og uddannelse samt efteruddannelse og omskoling af arbejdsstyrken samt tættere forbindelse mellem uddannelsessystemer og virksomheder, kombineret med tilgængelige sociale sikringsordninger; insisterer på, at der tages behørigt hensyn til disse principper med henblik på at støtte inklusive og velfungerende arbejdsmarkeder og skabe flere kvalitetsjob, som skitseret i den europæiske søjle for sociale rettigheder; |
|
23. |
fremhæver, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som er en vigtig drivkraft for beskæftigelse, ikke er i stand til fuldt ud at udnytte potentialet i EU's indre marked på grund af lovgivningsmæssige og administrative hindringer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at mindske disse hindringer; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at tackle illoyal konkurrence og beskatning blandt SMV'er og multinationale selskaber; understreger vigtigheden af at fortsætte kampen mod skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse; |
|
24. |
minder om betydningen af erhvervsvenlige administrative og lovgivningsmæssige rammer, hvor der også tages højde for behovet for tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse, for at gøre det lettere for virksomhederne at få adgang til finansiering og rejse midler på tværs af grænserne; glæder sig over, at det i den årlige vækstundersøgelse understreges, at der er behov for at forbedre effektiviteten af den offentlige forvaltning, og at dette bør gælde alle forvaltningsniveauer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fjerne unødvendige hindringer, som står i vejen for private og offentlige investeringer på lokalt og regionalt plan; |
|
25. |
understreger, at håndtering af potentielle fremtidige chok kræver fremskridt med hensyn til at uddybe ØMU'en; minder om, at uddybning af ØMU'en vil kræve en stærk politisk vilje, effektiv styring og demokratisk ansvarliggørelse; minder om betydningen af en modstandsdygtig banksektor, der reguleres effektivt og hensigtsmæssigt, for at sikre finansiel stabilitet; opfordrer til trinvis gennemførelse af bankunionen med en troværdig europæisk indskudsforsikringsordning og fortsatte bestræbelser på at nedbringe antallet af misligholdte lån; bemærker, at eurotopmødet gav Eurogruppen mandat til at arbejde på et budgetinstrument for konvergens og konkurrenceevne; |
Sikring af makroøkonomisk stabilitet og sunde offentlige finanser
|
26. |
påpeger, at makrofinansiel stabilitet og sunde offentlige finanser fortsat er en forudsætning for bæredygtig vækst; |
|
27. |
bemærker, at en højere andel af ældre medfører højere udgifter til sundhedspleje, ældrepleje og pensioner; bemærker endvidere, at andelen af personer i den arbejdsdygtige alder i et aldrende samfund alt andet lige er faldende i forhold til andelen af ældre, hvilket betyder, at der er færre personer i den arbejdsdygtige alder pr. ældre person; fremhæver, at dette lægger en massiv byrde på de offentlige finanser i de medlemsstater, der ikke har gennemført de nødvendige reformer, hvilket udfordrer deres bæredygtighed; |
|
28. |
opfordrer til, at de medlemsstater, der har store underskud og stor offentlig gæld, træffer løbende foranstaltninger til at nedbringe dem; anerkender en række medlemsstaters bestræbelser på at konsolidere deres offentlige finanser; beklager dog, at nogle af dem har forsømt muligheden for at gennemføre de nødvendige reformer; påpeger, at nogle medlemsstater med et stort finanspolitisk råderum har konsolideret yderligere og dermed bidraget til euroområdets overskud på betalingsbalancens løbende poster; |
|
29. |
glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at tilskynde medlemsstater med underskud på betalingsbalancens løbende poster eller stor udlandsgæld til at forbedre deres konkurrenceevne og på at tilskynde dem med store overskud på betalingsbalancens løbende poster til at fremme efterspørgslen ved at øge lønvæksten i overensstemmelse med produktivitetsvæksten og fremme produktivitetsvæksten ved at fremme investeringer; |
|
30. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at opbygge passende finanspolitiske stødpuder for de nuværende og kommende generationer; opfordrer til konsekvent gennemførelse og overholdelse af stabilitets- og vækstpagten, herunder fleksibilitetsbestemmelserne deri, for at sikre ansvarlige offentlige finanser; minder om betydningen af en konsekvent gennemførelse af finanspolitiske regler for at genvinde de finansielle markeders tillid, som er af afgørende betydning for at tiltrække investeringer; |
|
31. |
glæder sig over Det Europæiske Finanspolitiske Råds forslag om en radikal forenkling af budgetreglerne for at forbedre EU's nuværende finanspolitiske ramme yderligere; understreger, at fleksibilitet som indbygget i stabilitets- og vækstpagtens regler gør det muligt for medlemsstaterne at skabe en god balance mellem målet om at sikre en forsvarlig finanspolitik og fremme produktive investeringer; opfordrer Kommissionen til at tage højde for alle landespecifikke faktorer i forbindelse med gældsholdbarhedsanalyser; |
Nationalt ejerskab
|
32. |
minder om, at gennemførelsesgraden for de landespecifikke henstillinger er for lav; mener, at det europæiske semesters fokus bør være på nationalt ejerskab; opfordrer indtrængende de nationale og regionale parlamenter til at drøfte landerapporterne og de landespecifikke henstillinger og til at samarbejde med de relevante aktører; påpeger, at et mere strømlinet og mere fokuseret europæisk semester kunne øge ejerskabet; |
o
o o
|
33. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12.
(2) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.
(3) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8.
(4) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33.
(5) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.
(6) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1.
(7) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11.
(8) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1.
(9) EUT L 129 af 19.5.2017, s. 1.
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/73 |
P8_TA(2019)0202
Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2019
Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2019 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2019 (2018/2120(INI))
(2021/C 23/12)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til meddelelsen fra Kommissionens af 21. november 2018 med titlen »Årlig vækstundersøgelse 2019: For et stærkere Europa i en tid med global usikkerhed« (COM(2018)0770), |
|
— |
der henviser til de mål for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget i september 2015 af verdens ledere og godkendt af Rådet, som gav udtryk for dets vilje til at gennemføre dem, |
|
— |
der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Kommissionen i november 2017, |
|
— |
der henviser til udkast til Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen af 21. november 2018, som er ledsagedokument til meddelelsen fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019 (COM(2018)0761), |
|
— |
der henviser til Kommissionens henstilling af 21. november 2018 med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2018)0759), |
|
— |
der henviser til Kommissionens beretning af 21. november 2018 med titlen »Rapport om varslingsmekanismen 2019« (COM(2018)0758), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. november 2018 med titlen »Udkast til budgetplaner 2019: Samlet vurdering« (COM(2018)0807), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 29. november 2018 om handicappede kvinders situation (1), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 15. november 2018 om pasningstilbud i EU til forbedring af ligestillingen mellem kønnene (2), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om beskæftigelse og socialpolitik i euroområdet (3), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 14. marts 2018 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2018 (4), |
|
— |
der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om den digitale kønsskævhed, |
|
— |
der henviser til drøftelsen med repræsentanter for de nationale parlamenter om prioriteterne for det europæiske semester 2018, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 52, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0162/2019), |
|
A. |
der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for personer i aldersgruppen 20-64 var på 73,2 % i 2017, hvilket tyder på, at EU er godt på vej til at nå målet om en beskæftigelsesfrekvens på 75 % som fastsat i Europa 2020-strategien; |
|
B. |
der henviser til, at anstændige job med sikkerhed i beskæftigelsen er en vigtig faktor i bekæmpelsen af social udstødelse og bør fremmes for at bidrage til at bekæmpe arbejdsløsheden i hele EU samt for at øge den indenlandske efterspørgsel og stimulere væksten; der henviser til, at andelen af deltidsansatte steg fra 16,8 % til 18,7 % af den samlede beskæftigelse fra 2008 til 2017, med højere niveauer og en større stigning for yngre mennesker; |
|
C. |
der henviser til, at der er store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen på tværs af EU og i medlemsstaterne samt forskelle i beskæftigelseskvaliteten; |
|
D. |
der henviser til, at selv om langtidsledigheden og ungdomsarbejdsløsheden overordnet set er faldende på EU-plan, er de fortsat høje i en række medlemsstater; |
|
E. |
der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden i EU ligger på 18,6 % og fortsat er højere end i 2008; der henviser til, at unge, som ikke er i beskæftigelse, under uddannelse eller erhvervsuddannelse (NEET'er), ifølge Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) anslås at koste EU 153 mia. EUR om året, mens de samlede omkostninger til etablering af ungdomsgarantien er 21 mia. EUR om året; der henviser til, at et beløb på 2 mia. EUR for øjeblikket er afsat til ungdomsgarantien for perioden 2017-2020; |
|
F. |
der henviser til, at efterhånden som der opstår nye former for arbejde, herunder platforme og arbejde for egen regning, og disse udvides, vil det være nødvendigt at modernisere og tilpasse den sociale beskyttelse, der traditionelt er indrettet til at dække arbejdstagere i tidsubegrænsede fuldtidsansættelseskontrakter; |
|
G. |
der henviser til, at forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen i medlemsstaterne er ledsaget af en stigning i atypiske, usikre og ikke-formelle former for beskæftigelse, ansættelse uden et fast timetal, svækkelse af den sociale dialog og i visse medlemsstater en decentralisering af de kollektive forhandlinger, der indvirker negativt på arbejdstagernes rettigheder; |
|
H. |
der henviser til, at de mest usikre ansættelsesforhold er dem, hvor enkeltpersoner ikke kan håndhæve deres rettigheder, hvor der ikke findes socialforsikringsbeskyttelse, hvor sundhed og sikkerhed bringes i fare, og hvor arbejdet ikke giver en tilstrækkelig indkomst, der giver mulighed for, at arbejdstagerne kan leve et værdigt liv; der henviser til, at usikkerhed er et andet centralt element af en sårbar situation og omfatter usikre arbejdsforhold, utilstrækkelig indkomst, manglende beskyttelse mod afskedigelse, en ukendt ansættelsesperiode og usikkerhed om fremtidig beskæftigelse; |
|
I. |
der henviser til, at selv om indkomstuligheden er faldet en smule i EU i 2017, er fattigdom blandt personer i beskæftigelse stadig uacceptabelt høj, idet den udgør 9,6 % af den erhvervsaktive befolkning og hovedsageligt berører kvinder; |
|
J. |
der henviser til, at det samlede antal personer, der er fattigdomstruede eller i fare for social udstødelse, er på 22,5 %, og at selv om dette er under niveauet fra før krisen, er det overordnede Europa 2020-mål om at reducere antallet af personer, der er fattigdomstruede eller i fare for social udstødelse, med 20 mio. langt fra nået; der henviser til, at fattigdomsrisikosatsen for børn fortsat er faldende, men stadig er uacceptabelt høj; der henviser til, at fattigdomsrisikosatsen for børn fra husholdninger med enlige forældre er dobbelt så høj som gennemsnittet for børn overordnet set; der henviser til, at den høje grad af ulighed reducerer økonomiens produktionsniveau og potentialet for bæredygtig vækst; |
|
K. |
der henviser til, at globaliseringen har bidraget til at fremme den økonomiske vækst, men at dens fordele er ulige fordelt, både imellem og internt i EU's medlemsstater; der henviser til, at den inklusive karakter af Europas vækstmodel bør tages op til fornyet overvejelse og styrkes, navnlig med hensyn til social og miljømæssig bæredygtighed; |
|
L. |
der henviser til, at rapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer understreger, at det haster med foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer, som kan være irreversible inden for tre år; der henviser til, at budgetterne bør stilles til rådighed på alle forvaltningsniveauer (både offentlige og private investeringer) for at modernisere og dekarbonisere industrien, transportsektoren og energisektoren; |
|
M. |
der henviser til, at EU's økonomi nu går ind i sit sjette år med fortsat vækst, opsving i investeringer, stigende forbrugerefterspørgsel og større jobskabelse, samtidig med at spredningen af vækstrater i hele euroområdet er den mindste i ØMU'ens historie; der henviser til, at det ikke desto mindre er beklageligt, at de gavnlige virkninger af væksten er ulige fordelt; |
|
N. |
der henviser til, at husstandsindkomsterne er vokset langsommere end BNP, og at dette rejser spørgsmål om den inklusive karakter af den seneste vækst; |
|
O. |
der henviser til, at de demografiske ændringer og den stigende forventede levetid udgør meget store udfordringer for pensions-, sundheds- og langtidsplejesystemerne med hensyn til bæredygtighed og tilstrækkelighed; |
|
P. |
der henviser til, at en velfungerende social dialog er et centralt element i den europæiske sociale markedsøkonomi, som styrker den sociale samhørighed og mindsker konflikterne i samfundet til gensidig fordel for arbejdstagere, arbejdsgivere og regeringer; |
|
Q. |
der henviser til, at medtagelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder i det europæiske semester fra og med 2018 har bidraget til at fremme inklusiv vækst og beskæftigelse og mindske de makroøkonomiske ubalancer; |
|
R. |
der henviser til, at det europæiske semester bør bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at sikre ligebehandling og lige muligheder for kvinder og mænd samt for at værne om retten til lige løn for lige arbejde og retten til adgang til prismæssigt overkommelig sundhedspleje af god kvalitet; |
|
S. |
der henviser til, at de 80 mio. europæere med handicap samt en række specifikke grupper, herunder marginaliserede unge og befolkningsgrupper, personer med kroniske sygdomme og personer fra mindretalssamfund, står over for særlige hindringer for adgang til beskæftigelse og har større risiko for at blive ramt af fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at civilsamfundsorganisationer yder et væsentligt bidrag til at levere tjenester til inklusion og sikre repræsentation af deres synspunkter i politikudformningen; |
|
T. |
der henviser til, at vedvarende uligheder på sundhedsområdet og en stigende byrde af kroniske sygdomme fører til høje niveauer af for tidlig død i hele EU og samtidig påvirker arbejdsstyrken, produktiviteten og velfærdssystemerne; |
|
U. |
der henviser til, at princippet om ligestilling mellem kønnene er en central værdi i EU og er nedfældet i artikel 8 og 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori der er fastsat en forpligtelse til at fjerne uligheder, fremme ligestilling mellem kønnene og bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn samt at sikre integration af kønsaspektet i alle EU's politikker og aktiviteter; |
|
V. |
der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for kvinder i 2017 var 66,5 %, men at forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens på 12 % fortsat er betydelig, hvilket også gælder den kønsbestemte lønforskel og som en konsekvens heraf den kønsbestemte pensionsforskel; der henviser til, at flere kvinder end mænd lever i fattigdom, og at kvinder har større risiko for at blive ramt af social udstødelse i alderdommen, idet de står til 40 % mindre i pensionsindkomst som følge af akkumuleringen af kønsbestemte uligheder i deres levetid, og at dette udgør en udfordring for mange kvinder og samfundet; der henviser til at lige deltagelse på arbejdsmarkedet for mænd og kvinder kan gøres lettere af adgang til overkommelige pasningstilbud af god kvalitet; |
|
W. |
der henviser til, at et øget antal kvinder i beslutningstagende stillinger vil øge ligestillingen mellem kønnene; |
|
X. |
der henviser til, at uformelle plejere eller familieplejere har større risiko for at opleve fattigdom, både i løbet af deres omsorgsperiode og i forbindelse med deres adgang til pensionsrettigheder; der henviser til, at familieplejere overvejende er kvinder; der henviser til, at 80 % af al pleje i EU udføres af ulønnede uformelle plejere, hvoraf 75 % er kvinder; |
|
Y. |
der henviser til, at kvaliteten af omsorgstjenester varierer meget inden for og mellem medlemsstater, private og offentlige faciliteter, landdistrikter og byområder samt forskellige aldersgrupper; der henviser til, at kvinder rammes af nedskæringer i offentlige tjenesteydelser, herunder for så vidt angår sundhedspleje, uddannelse og bolig, både direkte som tjenestebrugere og ansatte og indirekte via deres støtte til familiemedlemmer, der er afhængige af centrale offentlige tjenesteydelser; |
|
Z. |
der henviser til, at kvinder er mere tilbøjelige til at afbryde karrieren på grund af deres rolle inden for familien, og at det oftere er kvinder, der stopper med at arbejde for at tage sig af et barn eller et sygt familiemedlem; der henviser til, at denne rolle, som kvinder spiller, kan hæmme deres karriere; der henviser til, at der er drøftelser i gang om balance mellem arbejdsliv og privatliv; |
|
AA. |
der henviser til, at der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til at nå det overordnede mål for 2020 om skolefrafald på 10 % og om at nå målet om 40 % på videregående uddannelse, men at der stadig er store forskelle mellem medlemsstaterne; der henviser til, at medlemsstaterne bør opfordres til at øge tilgængeligheden og offentlighedens accept af erhvervsuddannelse og samtidig sikre, at kvaliteten af de videregående uddannelser fortsat er en prioritet med hensyn til at opnå de overordnede mål for 2020; |
|
AB. |
der henviser til, at digitale færdigheder er afgørende for personlige eller erhvervsmæssige opgaver i den digitale tidsalder, men at over 40 % af alle voksne i EU ikke har grundlæggende digitale færdigheder; der henviser til, at 60 mio. voksne mangler grundlæggende læse-, skrive- og regnefærdigheder; der henviser til, at den kønsbestemte forskel ved måling af digitale færdigheder over grundlæggende færdigheder er på 12,9 %; |
|
AC. |
der henviser til, at lavtuddannede og ældre arbejdstagere er betydeligt mindre tilbøjelige til at deltage i omskolings- og uddannelsesprogrammer; der henviser til, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder ofte mangler ressourcer til at tilrettelægge uddannelse og omskoling til deres ansatte; |
|
AD. |
der henviser til, at udelukkelse fra boligmarkedet, hjemløshed og boliger til overkommelige priser udgør en stor udfordring i mange medlemsstater, hvor ikke færre end ti registrerede overbelægningsandele over det europæiske gennemsnit; der henviser til, at boligudgifter er den største udgiftspost for europæerne, og at boligpriserne stiger hurtigere end indkomsterne i de fleste medlemsstater; der henviser til, at ulighed og udelukkelse fra boligmarkedet er to faktorer, der forstærker hinanden gensidigt, hvor kvinder, børn og personer med indvandrerbaggrund er særligt sårbare over for udelukkelse fra boligmarkedet og hjemløshed; |
|
AE. |
der henviser til, at udfordringer på lang sigt, f.eks. befolkningsaldring, digitaliseringen og dens indvirkning på arbejdsmarked, klimaforandringer og ikkebæredygtig udnyttelse af naturressourcer, fortsat trænger sig på; |
|
1. |
anerkender de fremskridt, der er gjort med hensyn til den sociale resultattavle, men bemærker, at de fleste medlemsstater står over for udfordringer med mindst én overordnet indikator, og at 10 % af alle vurderinger klassificeres som »kritiske situationer«; |
|
2. |
understreger, at EU's sociale mål og forpligtelser er lige så vigtige som de økonomiske mål; understreger, at behovet for at investere i social udvikling ikke kun er et middel til at sikre, at økonomisk vækst og konvergens kan opnås, men også bør være et mål i sig selv; glæder sig over anerkendelsen af betydningen af den sociale søjle og af behovet for at styrke EU's sociale dimension samt at reagere på uligheder inden for og mellem regioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke de sociale rettigheder ved at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder på en sådan måde, at der skabes en reel social dimension for EU, herunder ved at notere sig de seneste undersøgelser (5) og ved at forbedre den politiske synlighed og virkningen af resultattavlen over centrale beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer, herunder dem, der sigter mod forandringsfremmende foranstaltninger hen imod en socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig union; opfordrer Kommissionen til at anvende de 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder som markører for en vurdering af landenes succes med hensyn til at integrere deres engagement i den sociale søjle i deres økonomiske politikker og at styrke overvågningskapaciteten på det sociale område; |
|
3. |
opfordrer til, at det europæiske semester fuldt ud lever op til den europæiske søjle for sociale rettigheder, idet der lægges vægt på ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd, retten til lige løn for arbejde af samme værdi og retten til prismæssigt overkommelige omsorgstjenester af høj kvalitet; |
|
4. |
der henviser til, at visse medlemsstater oplever strukturelle problemer på arbejdsmarkedet som f.eks. ringe erhvervsfrekvens, segmentering af arbejdsmarkedet og et misforhold mellem færdigheder og kompetencer og efterspørgslen på arbejdsmarkedet; der henviser til, at der er et voksende behov for effektive foranstaltninger til integration eller reintegration af den inaktive arbejdsstyrke, herunder migranter, på arbejdsmarkedet; |
|
5. |
opfordrer til større sammenhæng inden for det europæiske semester, herunder sikring af, at de emner, der fremhæves i den fælles beskæftigelsesrapport, medtages i tilstrækkelig grad i den årlige vækstundersøgelse og de landespecifikke henstillinger, og at prioriteterne fastholdes fra år til år, medmindre de anses for at være løst; |
|
6. |
bemærker, at alle medlemsstaternes økonomier forventes at fortsætte med at vokse, men i et langsommere tempo; fremhæver behovet for at bygge bro over investeringskløften i forbindelse med forskning og innovation inden for infrastruktur, herunder social-, sundheds- og plejetjenester samt sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse og anstændige, energieffektive boliger, samt menneskelig kapital; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at maksimere deres bestræbelser på at investere i overkommelige, tilgængelige og målrettede uddannelser af høj kvalitet, styrke foranstaltninger til opkvalificering og omskoling, herunder digitale færdigheder, der kan overføres, og til at fremme livslang læring og udvikling af færdigheder; fremhæver betydningen af, at der træffes særlige foranstaltninger for kvinder og piger, som stadig er underrepræsenteret inden for sektorerne for digitale tjenester og naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM), og af at styrke den grundlæggende uddannelse og løbende faglige udvikling af lærere og undervisere; opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres erhvervsuddannelses- og lærepladssystemer og virkelighedsbaserede læring og samtidig forbedre deres tilpasning til arbejdsmarkedets nuværende og forventede behov; bemærker endvidere betydningen af færdigheder og kompetencer, der er erhvervet i uformelle læringsmiljøer, og opfordrer medlemsstaterne til at skabe valideringssystemer for uformelle færdigheder, især dem, der erhverves gennem frivillige aktiviteter; |
|
7. |
deler Kommissionens opfattelse af, at den nuværende økonomiske vækst bør omsættes til fremrykning af investeringer i dekarbonisering af Europas industri, transportsektor og energisystemer; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere indsatsen for at sikre tilstrækkelig og tilgængelig uddannelse med henblik på det rette sæt af færdigheder, herunder støtte til virksomheder til uddannelse, omskoling og opkvalificering af arbejdsstyrken samt tilpasning af uddannelsessystemerne; |
|
8. |
bemærker, at arbejdsløsheden i visse medlemsstater stadig er høj på grund af manglende vækst og strukturelle svagheder, der i vid udstrækning skyldes ineffektive og i mange tilfælde ufleksible lovgivningsrammer for arbejdsmarkedet; |
|
9. |
bemærker, at der trods forbedringer er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne og regionerne med hensyn til økonomisk genopretning og fremskridt som følge af allerede eksisterende strukturelle svagheder i flere medlemsstater, navnlig på beskæftigelses- og produktivitetsområdet; mener i denne forbindelse, at den gradvise konvergens i hele EU også er nødt til at tage hånd om forskellene i medlemsstaterne, da de regionale forskelle har en indvirkning på det europæiske vækstpotentiale, eftersom mange politikker og tjenester leveres på regionalt plan; |
|
10. |
mener, at den resultattavle, der er knyttet til den sociale søjle, ud over at blive brugt som rettesnor for de politiske anbefalinger bør anvendes som et eksempel til lignende analyser af de enkelte landes resultater i forbindelse med miljø- og klimaforandringspolitikker, således at de kan vurderes med samme grad af stringens; |
|
11. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at undersøge problemet med fattigdom blandt personer i arbejde og til at foreslå løsninger på både EU-plan og nationalt plan for at imødegå dette mest forsømte spørgsmål; mener, at der skal træffes øjeblikkelige og koordinerede foranstaltninger med henblik på at vende denne tendens, som truer med at fragmentere den sociale samhørighed og solidariteten mellem generationerne; gentager sin bekymring over det store antal personer, der er truet af fattigdom og social udstødelse til trods for den faldende tendens; er især bekymret over den høje andel af fattige børn, fattigdom i landdistrikterne og fattigdom i alderdommen, som berører langt flere kvinder end mænd; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe alle nødvendige foranstaltninger for i væsentlig grad at reducere fattigdommen, navnlig fattigdom blandt børn; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad at anerkende det arbejde, der udføres af NGO'er, organisationer, som bekæmper fattigdom og social udstødelse, og personer, der selv oplever fattigdom, og ekspertisen hos disse parter og tilskynde dem til at deltage i udvekslingen af god praksis; påpeger, at den høje grad af ulighed mindsker økonomiens produktionsniveau og potentialet for bæredygtig og inklusiv vækst; |
|
12. |
minder om, at anstændige lønninger er vigtige, ikke kun med hensyn til social samhørighed, men også for at bevare en stærk økonomi og en produktiv arbejdsstyrke; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger til at forbedre jobkvaliteten og mindske lønforskelle, bl.a. ved at hæve bundgrænser for lønninger, også i form af, hvor det er relevant, en mindsteløn, der fastsættes på et anstændigt niveau; opfordrer i denne forbindelse til politikker, der respekterer, fremmer og styrker de kollektive forhandlinger og arbejdstagernes stilling i systemerne til lønfastsættelse, eftersom dette spiller en afgørende rolle med hensyn til at opnå gode arbejdsvilkår; mener, at alt dette bør gøres med henblik på at støtte den samlede efterspørgsel og det økonomiske genopsving, mindske lønuligheder og bekæmpe fattigdom blandt personer i arbejde; understreger i denne forbindelse, at EU's lovgivning og politikker skal respektere fagforeningsrettighederne og -frihederne, overholde kollektive overenskomster og sikre ligebehandling af arbejdstagere; |
|
13. |
understreger, at skønt arbejdsløsheden i EU er på sit laveste niveau, var andelen af ledige stillinger i EU på 2,2 % i 2018, en stigning fra 1,9 % i 2017; bemærker med bekymring, at misforholdet mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer er betydeligt; minder om, at det er medlemsstaternes opgave at sikre adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere offentlige investeringer med henblik på at sikre, at alle kan udøve deres ret til inklusiv uddannelse af høj kvalitet; mener, at karriererådgivning og uddannelse af høj kvalitet kan virke som en drivkraft for bæredygtig og inklusiv vækst; understreger, at konvergens mellem kvalifikationer og færdigheder med jobmuligheder er en forudsætning for at skabe et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked og bør tackles ved at fremme et tættere samarbejde mellem uddannelsessystemer og virksomheder og fagforeninger, f.eks. ved at fremme vekseluddannelsesordninger, lærlingeuddannelse, arbejdsbaseret læring og virkelighedsbaseret læring i alle former og på alle niveauer af uddannelse, herunder højere uddannelse; |
|
14. |
opfordrer Kommissionen til yderligere at støtte jobmobilitetsportalen EURES og andre programmer, som letter lærings- og uddannelsesmobilitet; bemærker, at gensidig anerkendelse af kvalifikationer øger beskæftigelsesmulighederne, navnlig i lande med høje andele af ledige stillinger; |
|
15. |
understreger, at integrationen af langtidsledige gennem individuelt skræddersyede foranstaltninger er en afgørende faktor for at bekæmpe ulighed, fattigdom og social udstødelse og i sidste ende vil bidrage til bæredygtigheden af nationale sociale sikringsordninger; opfordrer i denne forbindelse til, at der gøres en større indsats for at opdyrke de færdigheder, der er relevante for arbejdsmarkedet, og for en betydelig forøgelse af andelen af praksisorienteret uddannelse med henblik på at opfylde målsætningen om beskæftigelsesegnethed; mener, at det er nødvendigt at tage hensyn til den sociale situation for disse borgere og deres behov, navnlig med hensyn til tilstrækkelige indkomster, ordentlige boligforhold, offentlig transport, sundhedspleje og børnepasning, og at sikre en bedre overvågning på europæisk plan af de politikker, der gennemføres på nationalt plan; |
|
16. |
opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at NEET'er, herunder unge med handicap og unge med komplekse behov, i overensstemmelse med Kommissionens og Revisionsrettens anbefalinger, kan udnytte og drage fordel af ungdomsgarantien på en reel og meningsfuld måde; understreger, at det er vigtigt at afhjælpe de nuværende mangler, der påvirker kvaliteten af de tilbud og den rækkevidde, der findes i ordningen; mener, at der bør gøres en større indsats for at fastsætte kvalitetsstandarder, yde fortsat og øget finansiel støtte både gennem EU's finansieringsinstrumenter og nationale budgetter og sikre en meningsfuld inddragelse af unge og ungdomsorganisationer i udformningen, gennemførelsen og overvågningen af foranstaltninger under ungdomsgarantien; understreger behovet for at anerkende, at der på grund af alderskriteriet er en række unge arbejdsløse eller underbeskæftigede, der ikke er medtaget i foranstaltninger, der specifikt er rettet mod yngre arbejdstagere, og derfor har brug for muligheden for at ajourføre deres kvalifikationer; understreger, at uddannelse er nøglen til at undgå fattigdom; mener, at øget uddannelse i grundlæggende digitale færdigheder, f.eks. brug af digitale medier og grundlæggende viden om programmering, er af afgørende betydning for uddannelsesinstitutionerne; understreger i denne forbindelse behovet for tilstrækkeligt teknisk udstyr på uddannelsessteder med passende digital infrastruktur; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til uden yderligere forsinkelse at gennemføre vekseluddannelsesordningen, der er etableret som en førende model i EU, og samtidig anerkende behovet for at tilpasse det til medlemsstaternes egne systemer; |
|
17. |
understreger, at det sammen med andre supplerende indikatorer er vigtigt at overvåge procentdelen af den samlede befolkning i alderen 15-24 år, der anses for at være NEET'er, og især at fokusere på unge kvinder og piger, da der er stor forskel på kønnene med hensyn til andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse; |
|
18. |
bemærker, at EU fortsat lider under strukturelle problemer, som skal løses; understreger det afgørende behov for at øge den indenlandske efterspørgsel ved at fremme offentlige og private investeringer samt socialt og økonomisk afbalancerede strukturreformer, der mindsker ulighederne og øger antallet af inklusive kvalitetsjobs og gavner bæredygtig vækst, sociale investeringer og ansvarlig finanspolitisk konsolidering, og dermed bidrage til at bane vejen for øget samhørighed og opadgående social konvergens for både virksomheder og offentlige tjenester med henblik på at skabe flere kvalitetsjobs og samtidig sikre balance mellem de sociale og økonomiske dimensioner; understreger, at disse prioriteter kun vil kunne opnås, hvis investering i menneskelig kapital prioriteres som en fælles strategi; |
|
19. |
fremhæver, at socialt ansvarlige reformer bør være baseret på solidaritet, integration, social retfærdighed og en retfærdig fordeling af velstanden og dermed skabe en model, der sikrer ligestilling og social beskyttelse, beskytter sårbare grupper og forbedrer levestandarden for alle borgere; understreger desuden behovet for at opstille nye mål for Unionens økonomiske politikker med øget fokus på en social markedsøkonomi; |
|
20. |
opfordrer Kommissionen til at foretage en kønsspecifik konsekvensanalyse af strukturreformerne; |
|
21. |
opfordrer Kommissionen og alle medlemsstaterne til at tage initiativ til og/eller styrke reguleringen af nye arbejdsformer; udtrykker i denne forbindelse bekymring over dækningen af atypiske arbejdstagere og selvstændige, der ofte ikke har fuld adgang til det sociale sikringssystem; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og fremme foranstaltninger, der har dokumenteret effekt med hensyn til at reducere sort arbejde, muliggøre anerkendelse af husarbejderes og plejeres arbejdstagerrettigheder samt forbedre arbejdsvilkårene; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forbyde ansættelse uden et fast timetal; |
|
22. |
opfordrer medlemsstaterne til at øge dækningen og effektiviteten af aktive arbejdsmarkedspolitikker, herunder ved at gøre dem mere resultatorienterede og ved et tæt samarbejde med de offentlige arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter og andre relevante parter, bl.a. civilsamfundet, hvor det er hensigtsmæssigt; |
|
23. |
understreger betydningen af den automatiske stabiliseringsdimension i velfærdssystemerne for at dæmpe de sociale chokbølger fra eksterne faktorer såsom recessioner; opfordrer derfor medlemsstaterne til at iværksætte politikker, der skal genetablere sikkerhed i beskæftigelse ved at yde proaktiv beskyttelse, bl.a. i tilfælde af afskedigelse; opfordrer desuden medlemsstaterne til, inden for rammerne af ILO-henstilling nr. 202, som definerer social mindstebeskyttelse, at sikre og øge investeringer i sociale beskyttelsesordninger for at garantere, at de kan forebygge og bekæmpe fattigdom og uligheder, og samtidig sikre deres bæredygtighed; |
|
24. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne på yderligere integration på arbejdsmarkedet af personer med handicap ved at fjerne lovgivningsmæssige hindringer for at skabe incitamenter for, at de kommer i beskæftigelse, og sikre arbejdspladsernes tilgængelighed gennem øget anvendelse af nye hjælpemiddelteknologier for at muliggøre bl.a. kommunikation og mobilitet for personer med handicap; opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til at øge indsatsen for at sikre yderligere integration på arbejdsmarkedet af de personer, der er længst væk fra det, såsom enlige forældre, uformelle plejere, personer med langvarige sygdomme, handicap, sundhedsproblemer eller komplekse kroniske sygdomme, migranter og flygtninge samt personer fra etniske og religiøse mindretal; opfordrer medlemsstaterne til at øge indsatsen for at opkvalificere arbejdstagere og fremme anstændige job, der kan føre til beskæftigelse af høj kvalitet; |
|
25. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at alle foranstaltninger vedrørende integration af romaer er i overensstemmelse med de generelle principper i de nationale strategier for romaernes integration; |
|
26. |
bemærker, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder er ekstremt vigtige for en bæredygtig og inklusiv udvikling, økonomisk vækst og jobskabelse i Europa; opfordrer til yderligere støtte til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder med henblik på at gøre dem i stand til at tilrettelægge relevant uddannelse til deres ansatte; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage større og bedre hensyn til interesserne hos mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i den politiske beslutningsproces ved at skabe de rette lovgivningsmæssige rammer for virksomheder, herunder små virksomheder og mikrovirksomheder, for at skabe arbejdspladser ved f.eks. at gennemføre intelligent lovgivning; |
|
27. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at sikre en mere retfærdig beskatning, herunder i den digitale økonomi, eftersom dette er en forudsætning for at fremme en mere favorabel inklusion; |
|
28. |
er bekymret over, at der blev lagt så lidt vægt på balancen mellem arbejdsliv og privatliv i den årlige vækstundersøgelse; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv og fremme ligestillingen mellem kønnene; opfordrer til, at der udvikles tilgængelige og prismæssigt overkommelige plejeordninger af høj kvalitet gennem hele livscyklussen samt børnepasningsordninger og førskoleundervisning, samtidig med at gennemførelse af Barcelonamålene for børnepasning for 2002 forfølges, og lovgivning, der fremmer fleksible arbejdsordninger, sikres; opfordrer til anerkendelse af uformelle plejere og forbedrede arbejdsvilkår samt passende former for støtte til og anerkendelse af det vigtige arbejde, der udføres af familieplejere, der leverer størstedelen af plejen i EU, f.eks. ved at tilbyde pension og social sikring samt anerkendelse af uddannelse og uformelle færdigheder; opfordrer til fremme af fleksible arbejdsordninger og indførelse af fordelagtig barselsorlov, fædreorlov, forældreorlov og plejeorlov; anerkender, at dette spørgsmål kræver en mangesidet reaktion, og opfordrer medlemsstaterne til at tage hånd om det hurtigst muligt; er af den klare overbevisning, at vedtagelsen af direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner er et nødvendigt skridt i retning af en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv; |
|
29. |
opfordrer medlemsstaterne til at forbedre ligestillingen mellem kønnene i de relevante sektorer og virksomheder og samtidig lægge særlig vægt på kvinder med handicap, da de er særligt sårbare på arbejdsmarkedet; |
|
30. |
er bekymret over, at arbejdsmarkedet er vertikalt og horisontalt adskilt i hele EU, at der er løn- og pensionsforskelle mellem kvinder og mænd, og at kun få kvinder er involveret i beslutningstagningen; understreger, at kvinders beskæftigelsesfrekvens stadig er lavere end mænds; understreger endvidere, at denne forskel i beskæftigelsesfrekvensen er særlig markant blandt mødre og kvinder med omsorgsforpligtelser; |
|
31. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre større integration af kønsaspektet ved udarbejdelsen af landespecifikke henstillinger, stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer ved at indføre kvalitative mål og foranstaltninger, der afhjælper vedvarende kønsbestemte forskelle, og til systematisk at anvende princippet om kønsspecifik budgettering; |
|
32. |
opfordrer medlemsstaterne til, at de i deres nationale reformprogrammer fastlægger specifikke kvantitative mål for kvinders beskæftigelse generelt; |
|
33. |
opfordrer Kommissionen og Rådet til at indføje en ligestillingssøjle i 2020-strategien og en overordnet ligestillingsmålsætning; |
|
34. |
opfordrer Kommissionen til at medtage ligestillingsindekset som et af det europæiske semesters værktøjer til at overvåge de fremskridt, der gøres på området for de beskæftigelsesmæssige og sociale mål; |
|
35. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge erhvervsfrekvensen for kvinder; opfordrer desuden medlemsstaterne til at standse blokeringen af direktivet om kvindelige bestyrelsesmedlemmer; |
|
36. |
opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fjerne alle begrænsninger for kvinder, der deltager på arbejdsmarkedet, og til at fjerne alle skattemæssige skævheder mellem kønnene og andre incitamenter, som opretholder ulige kønsroller; |
|
37. |
opfordrer til politikker, der støtter iværksætteri blandt kvinder og giver dem adgang til finansiering og forretningsmuligheder ved at tilbyde dem skræddersyet uddannelse og indføre foranstaltninger til at sikre en fair balance mellem arbejdsliv og privatliv; |
|
38. |
understreger, at forskelsbehandling på grund af køn stadig er et problem, som det fremgår af den kønsbestemte lønforskel (med en gennemsnitlig bruttotimeløn for mandlige ansatte, der er ca. 16 % højere end for kvindelige ansatte) og pensionsforskellen på 37 %; understreger, at pensionsforskellen, som er den vigtigste indikator for ulighed mellem kønnene, skyldes underrepræsentationen af kvinder i velbetalte sektorer, forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og den høje andel af kvinder i deltidsarbejde samt manglen på passende mekanismer til forening af familie- og arbejdsrelaterede forpligtelser mellem mænd og kvinder; |
|
39. |
minder om, at ændringer i befolkningens alderssammensætning og den dermed forbundne stigning i den forventede levealder kræver en tilpasning af pensionssystemerne og i nogle medlemsstater gennemførelse af passende reformer, for at sikre bæredygtige og tilstrækkelige pensioner; gentager sin opfordring til at indføre godskrivning af plejeperioder i pensionsordningerne for at kompensere kvinder og mænd for tabte pensionsbidrag som følge af børnepasning og langvarige plejeopgaver som et middel til at mindske den kønsbestemte pensionsforskel og sikre lighed mellem generationerne; opfordrer EU og medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og ligestillingsorganisationerne at udarbejde og gennemføre en politik, som skal fjerne de kønsrelaterede løn- og pensionsforskelle; opfordrer medlemsstaterne til regelmæssigt at foretage en kortlægning af lønsituationen som et supplement til denne indsats; minder Det Europæiske Råd om at overveje at bruge årsrapporten om ligestilling mellem kønnene i forbindelse med det europæiske semester for at fremme integrationen af kønsaspektet; |
|
40. |
fremhæver, at universel adgang til offentlig, solidaritetsbaseret og tilstrækkelig alderspension skal gives til alle; anerkender de udfordringer, som medlemsstaterne står over for med hensyn til at styrke pensionssystemernes bæredygtighed, men understreger vigtigheden af at sikre solidariteten i de systemer; mener, at den bedste måde at sørge for holdbare, sikre og tilstrækkelige pensioner til kvinder og mænd er at øge den samlede beskæftigelsesfrekvens og skabe flere kvalitetsjob blandt alle aldersgrupper, forbedre arbejds- og beskæftigelsesforhold og afsætte de nødvendige supplerende offentlige udgifter; mener, at reformer af pensionssystemer bl.a. bør fokusere på den faktiske pensionsalder og afspejle tendenser på arbejdsmarkedet, fødselshyppighed, sundhedsmæssig situation, indkomst- og formueforhold, arbejdsforhold og den samlede forsørgerkvote; mener, at disse reformer også skal tage hensyn til situationen for millioner af arbejdstagere i Europa, navnlig kvinder, unge og selvstændige, der lider under usikre, atypiske ansættelsesforhold, perioder med ufrivillig arbejdsløshed og nedsat arbejdstid; |
|
41. |
bemærker, at social- og sundhedstjenester er afgørende for at støtte bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for investeringer og finanspolitisk råderum til at udvikle de tjenester for at sikre, at de er prismæssigt overkommelige, tilgængelige og af høj kvalitet; |
|
42. |
beklager, at boligkrisen ikke er blevet indarbejdet i de politiske topprioriteter for 2019, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre bedre brug af det europæiske semester for at overvåge og støtte fremskridt inden for boliger til overkommelige priser og hjemløshed som grundlæggende spørgsmål, der giver anledning til bekymring; opfordrer Kommissionen til som et første skridt at medtage boligomkostningsindikatoren fra EU-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) som del af den sociale resultattavle i overensstemmelse med princip 19 i den europæiske søjle for sociale rettigheder; understreger, at den høje overbelægningsandel blandt unge (15-29-årige) har en negativ indvirkning på uddannelse, personlig og faglig udvikling og livskvalitet; mener, at tildeling af offentlig støtte til unge, der ikke lever under anstændige forhold, bør prioriteres; |
|
43. |
er af den opfattelse, at samhørighedspolitikken som en af Den Europæiske Unions vigtigste investeringspolitikker har vist sig at være effektiv med hensyn til at øge den sociale samhørighed og mindske uligheder; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af de tilgængelige midler til at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder; |
|
44. |
gentager sin opfordring til Kommissionen om at støtte medlemsstaterne i at gøre større brug af strukturfondene til investeringer i offentlige plejestrukturer og -tjenester til børn, ældre og andre omsorgskrævende personer med henblik på at lette kvinders tilbagevenden til arbejdsmarkedet og sikre en fair balance mellem arbejdsliv og privatliv; |
|
45. |
minder om, at den årlige vækstundersøgelse favoriserer en række sociale investeringer, herunder sundhed, langtidsplejeordninger og offentlige boliger; understreger, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har argumenteret for de mange positive virkninger af velplanlagte, effektive og virkningsfulde fremtidsorienterede sociale investeringer; |
|
46. |
opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og Europa-Parlamentet til i højere grad at anerkende NGO'ernes ekspertise på det sociale område ved at arbejde hen imod en civil dialog i overensstemmelse med artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union inden for rammerne af semesterprocessen; |
|
47. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0484.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0464.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0432.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0078.
(5) Jf. rapporterne fra OECD (»In it together: why less inequality benefits all«, 2015) og IMF (»Causes and consequences of income inequality«, juni 2015).
Torsdag den 14. marts 2019
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/83 |
P8_TA(2019)0203
Menneskerettighedssituationen i Kasakhstan
Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2019 om menneskerettighedssituationen i Kasakhstan (2019/2610(RSP))
(2021/C 23/13)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til sin beslutning af 12. december 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Kasakhstan på den anden side (1) og til sin beslutning af 10. marts 2016 om ytringsfrihed i Kasakhstan (2), |
|
— |
der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Kasakhstan på den anden side (3), |
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger om Kasakhstan, herunder beslutningerne af 18. april 2013 (4), 15. marts 2012 (5) og af 17. september 2009 om sagen vedrørende Jevgenij Sjovtis i Kasakhstan (6), |
|
— |
der henviser til den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale, der blev undertegnet i Astana den 21. december 2015, |
|
— |
der henviser til sine beslutninger af 15. december 2011 om situationen med hensyn til gennemførelsen af EU-strategien for Centralasien (7) og af 13. april 2016 om gennemførelse og gennemgang af EU-strategien for Centralasien (8), |
|
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 22. juni 2015 og 19. juni 2017 om EU-strategien for Centralasien, |
|
— |
der henviser til de årlige menneskerettighedsdialoger mellem EU og Kasakhstan, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4, |
|
A. |
der henviser til, at Den Europæiske Union og Kasakhstan den 21. december 2015 undertegnede en udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale med det formål at tilvejebringe en bred ramme for styrket politisk dialog og samarbejde om retlige og indre anliggender og mange andre områder; der henviser til, at denne aftale lægger stor vægt på demokrati og retsstatsprincippet, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, principperne om markedsøkonomi og bæredygtig udvikling samt samarbejde med civilsamfundet, herunder inddragelse af civilsamfundet i den offentlige politikudformning; |
|
B. |
der henviser til, at Kasakhstan blev medlem af Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret (Venedigkommissionen) i marts 2012; |
|
C. |
der påpeger, at Kasakhstans regering ikke ser ud til at have taget skridt til at revidere de bredt formulerede bestemmelser i straffelovens artikel 174, der forbyder »tilskyndelse« til social, national eller anden splittelse, og artikel 274, som forbyder »udbredelse af oplysninger, der vides at være falske«, men fortsat anvender disse bestemmelser som hjemmel for at tiltale og fængsle civilsamfundsaktivister og journalister; |
|
D. |
der henviser til, at antallet af politiske fanger i Kasakhstan er steget; der henviser til, at der i 2016 blev afholdt fredelige demonstrationer mod ændringer af jordloven i forskellige regioner i Kasakhstan, hvilket førte til tilbageholdelse af mere end 1 000 deltagere (herunder 55 journalister), hvoraf mere end 30 efterfølgende blev anholdt; der henviser til, at FN's Særlige Arbejdsgruppe for Vilkårlig Tilbageholdelse og Fængsling fastslog, at der havde været tale om vilkårlige tilbageholdelser, mangel på retfærdig rettergang og grove krænkelser af rettigheder i visse tilfælde; der henviser til, at civilsamfundsaktivisten Maks Bokajev afsoner en fængselsdom for sin legitime deltagelse i denne fredelige massedemonstration; |
|
E. |
der henviser til, at Kasakhstans regering har samarbejdet med Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) højniveaumission og forpligtet sig til at gennemføre en køreplan til imødekommelse af ILO's bekymringer, men ikke har taget meningsfulde skridt til at gennemføre bestemmelserne i køreplanen, såsom ændring af loven om fagforeninger; der henviser til, at den heller ikke har gennemført de tidligere anbefalinger fra ILO's Komité for Anvendelse af Standarder om at revidere fagforeningsloven og arbejdsmarkedsloven og om at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sammenslutningen af uafhængige fagforeninger i Kasakhstan (CITUK) og dens tilknyttede foreninger fuldt ud er i stand til at udøve deres fagforeningsrettigheder; |
|
F. |
der henviser til, at fagforeningsaktivisterne Nurbek Kusjakbaev og Amin Eleusinov blev prøveløsladt i maj 2018, men fortsat har forbud mod at beskæftige sig med fagforeningsaktiviteter; der henviser til, at aktivisten Larisa Kharkova er underlagt lignende begrænsninger samt udsættes for konstant chikane fra domstolenes side, og at Erlan Baltabaj, en anden fagforeningsaktivist fra Shymkent, er genstand for en strafferetlig efterforskning baseret på tvivlsomme anklager; |
|
G. |
der henviser til, at ny NGO-lovgivning har strammet regnskabsreglerne for civilsamfundsorganisationer; der henviser til, at menneskerettighedsorganisationer er underlagt et skattetryk i forbindelse med tilskud fra internationale donorer; |
|
H. |
der henviser til, at religions- og trosfriheden er blevet alvorligt undermineret; der henviser til, at myndighederne benytter religiøs overbevisning som påskud for vilkårlig tilbageholdelse; der henviser til, at Saken Tulbajev blev fængslet under anklage for »tilskyndelse til religiøst had«; |
|
I. |
der henviser til, at myndighederne den 13. marts 2018 forbød den fredelige oppositionsbevægelse Democratic Choice of Kazakhstan (DCK) og mere end 500 personer, der havde tilkendegivet forskellige former for støtte til DCK; der henviser til, at civilsamfundsaktivisten Almat Zhumulagov og digteren Kenzhebek Abishev er blevet ofre for de kasakhiske myndigheders kamp mod DCK og er blevet idømt henholdsvis 8 og 7 års fængsel; der henviser til, at Ablovas Dzhumajev og Aset Abisjev er idømt henholdsvis tre og fire års fængsel for at have kritiseret myndighederne på internettet og støttet DCK; |
|
J. |
der henviser til, at retten til foreningsfrihed, selv om den er beskyttet i Kasakhstans forfatning, fortsat i vid udstrækning er begrænset i landet, og at loven om offentlige foreninger fortsat kræver, at alle offentlige sammenslutninger lader sig registrere i justitsministeriet; der henviser til, at der i december 2015 blev indført nye ændringer af denne lov, som medførte tunge rapporteringsforpligtelser og statslig regulering af finansiering gennem et statsligt udpeget organ; der henviser til, at personer, der deltager i uregistrerede organisationers aktiviteter, kan pålægges administrative og strafferetlige sanktioner; |
|
K. |
der henviser til, at civilsamfunds- og menneskerettighedsaktivister fortsat udsættes for repressalier og begrænsninger i deres aktiviteter, heriblandt menneskerettighedsaktivisten Elena Semenova, som har fået rejseforbud for at have »udbredt bevidst falske oplysninger« og den Shymkent-baserede aktivist Ardak Ashim, der blev anklaget for »tilskyndelse til splittelse« på baggrund af sine kritiske opslag på sociale medier og efterfølgende tvangsindlagt til psykiatrisk behandling; der henviser til, at politiet den 10. maj 2018 under en EP-delegations besøg i Kasakhstan gjorde brug af overdreven magtanvendelse over for fredelige demonstranter, som forsøgte at mødes med medlemmer af Europa-Parlamentet; der henviser til, at mere end 150 mennesker blev tilbageholdt af politiet, og at mere end 30 demonstranter blev udsat for administrativ frihedsberøvelse; der henviser til, at politiet i Kasakhstan den 17. og 18. september 2018 tilbageholdt adskillige aktivister, som ønskede at mødes med medlemmer af Europa-Parlamentets delegation; |
|
L. |
der henviser til, at nye restriktive ændringer af medie- og informationslovgivningen trådte i kraft i april 2018, at adgangen til information på sociale medier fortsat blokeres, og Forbes Kazakhstan og Ratel.kz er genstand for en strafferetlig efterforskning, der er indledt mod dem på grund af »udbredelse af bevidst falske oplysninger«; der henviser til, at brugen af sociale netværk kontrolleres og begrænses af myndighederne; der henviser til, at bloggere og brugere af sociale netværk er blevet idømt fængselsstraf, bl.a. Ruslan Ginatullin, Igor Chupina og Igor Sychev; der henviser til, at bloggeren Muratbek Tungishbayev på groft retsstridig vis blev udleveret fra Kirgisistan til Kasakhstan og udsat for mishandling i Kasakhstan; |
|
M. |
der henviser til, at straffrihed for tortur og mishandling af fanger og mistænkte fortsat er normen på trods af, at regeringen har forpligtet sig til nultolerance over for tortur; der påpeger, at myndighederne har undladt at foretage en troværdig undersøgelse af påstandene om tortur under den langvarige strejke i oliesektoren i Zhanaozen i 2011; |
|
N. |
der henviser til, at anklagemyndigheden i Almaty ikke fandt nogen troværdig evidens for påstandene om tortur mod forretningsmanden Iskander Yerimbetov, der blev idømt syv års fængsel for omfattende svig i oktober 2018; der henviser til, at FN's Særlige Arbejdsgruppe for Vilkårlig Tilbageholdelse og Fængsling i 2018 konkluderede, at hans anholdelse og tilbageholdelse var vilkårlig, opfordrede til hans løsladelse og udtrykte bekymring over påstandene om tortur under hans varetægtsfængsling; |
|
O. |
der henviser til, at den udbredte vold mod kvinder og de traditionelle patriarkalske normer og stereotyper udgør store hindringer for ligestillingen mellem kønnene i Kasakhstan; der henviser til, at volden mod kvinder ifølge NGO'er er underrapporteret, og at sager om vold mod kvinder samt om seksuel chikane sjældent retsforfølges; |
|
P. |
der henviser til, at LGBTI-personer i Kasakhstan retligt står i en udsat stilling og udsættes for forskelsbehandling; der henviser til, homoseksuelle forhold mellem både mænd og kvinder er lovlige i Kasakhstan, men at par af samme køn og husstande med par af samme køn ikke har samme retlige beskyttelse som heteroseksuelle ægtepar; |
|
Q. |
der henviser til, at Kasakhstan rangerer som nummer 143 ud af 167 i World Democracy Index, og at landet derfor er defineret som et autoritært regime; |
|
1. |
opfordrer indtrængende Kasakhstan til at overholde sine internationale forpligtelser og respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; opfordrer de kasakhiske myndigheder til at sætte en stopper for menneskerettighedskrænkelser og alle former for politisk undertrykkelse i overensstemmelse med principperne i artikel 1, 4, 5 og 235 i den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale; |
|
2. |
understreger, at en styrkelse af de politiske, økonomiske og kulturelle forbindelser mellem EU og Kasakhstan skal være baseret på fælles forpligtelser med hensyn til universelle værdier, navnlig principperne om demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og respekten for menneskerettighederne; forventer, at den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale vil styrke retsstatsprincippet og den demokratiske deltagelse af alle borgere, et mere mangfoldigt politisk landskab, et bedre fungerende, uafhængigt og upartisk retsvæsen, øget gennemsigtighed og ansvarlighed i regeringen og forbedringer af arbejdsmarkedslovgivningen; |
|
3. |
påskønner frigivelsen af en række politiske fanger, nemlig: Vladimir Kozlov, Gyuzyal Baydalinova, Seytkazy Matayev, Edige Batyrov, Yerzhan Orazalinov, Sayat Ibrayev, Aset Matayev, Zinaida Mukhortova, Talgat Ayan og oliearbejderne fra Zhanaozen samt fagforeningsfolkene Amin Eleusinov og Nurbek Kushakbayev, hvis frihed imidlertid fortsat er underlagt restriktioner; glæder sig over beslutningen om at frigive Ardak Ashim fra den psykiatriske klinik; fordømmer denne brutale anvendelse af psykiatri som straf og kræver ophævelse af den tvungne ambulante psykiatriske behandling af Ashum og af alle medicinske tvangsforanstaltninger mod aktivisten Natalia Ulasik; |
|
4. |
opfordrer til fuld rehabilitering og øjeblikkelig løsladelse af alle aktivister og politiske fanger, der i øjeblikket sidder i fængsel, navnlig Mukhtar Dzhakishev, Maks Bokayev, Iskander Yerimbetov, Aron Atabek, Sanat Bukenov og Makhambet Abzhan samt Saken Tulbayev, og til ophævelse af bevægelsesrestriktionerne for andre; |
|
5. |
opfordrer indtrængende Kasakhstans regering til at ændre artikel 174 i straffeloven om »tilskyndelse til social, national, klanmæssig, racemæssig, klassemæssig eller religiøs splid« ved at indsnævre den for at forhindre vilkårlige retsforfølgelser, der krænker menneskerettighederne, samt artikel 274 i straffeloven, som bredt forbyder »udbredelse af oplysninger, der vides at være falske«, og til at løslade de aktivister, journalister og andre kritiske personer, der i øjeblikket er frihedsberøvet på grundlag af disse artikler; |
|
6. |
opfordrer indtrængende Kasakhstans regering til at sætte en stopper for undertrykkelsen af uafhængige fagforeninger og ophæve restriktionerne for deres aktiviteter, standse den politisk motiverede retsforfølgelse af fagforeningsledere og omstøde dommene over Larissa Kharkova, Nurbek Kushakbaev og Amin Eleusinov og give dem lov til at genoptage deres fagforeningsaktiviteter uden indblanding eller chikane; opfordrer også indtrængende regeringen til at imødekomme Europa-Parlamentets betænkeligheder med hensyn til den strafferetlige efterforskning af Erlan Baltabay og til at revidere fagforeningsloven fra 2014 og arbejdsmarkedsloven fra 2015, så de bringes i overensstemmelse med ILO's standarder; |
|
7. |
anmoder indtrængende Kasakhstans regering om at gennemføre henstillingerne fra FN's særlige rapportør om retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed og om at revidere loven om offentlig foreninger og betingelserne for adgang til finansiering; |
|
8. |
opfordrer indtrængende Kasakhstans regering til at standse alle former for vilkårlig frihedsberøvelse, repressalier og chikane mod menneskerettighedsaktivister, civilsamfundsorganisationer og politiske oppositionsbevægelser, herunder mod faktiske eller påståede tilhængere af DVK; |
|
9. |
opfordrer Kasakhstans regering til at revidere ændringerne af medie- og informationslovgivningen, som trådte i kraft i år, indføre et moratorium for injurier, træffe alle nødvendige foranstaltninger til at ophæve de relevante artikler i den nye straffelov vedrørende injurier, fastsætte et loft over erstatninger for æreskrænkelse, standse chikane og repressalier mod journalister, der er kritiske over for regeringen, og ophøre med at blokere adgangen til information både online og offline; |
|
10. |
opfordrer til handling som reaktion på meldingerne fra FN's Menneskerettighedskomité, FN's Særlige Arbejdsgruppe for Vilkårlig Tilbageholdelse og Fængsling og FN's særlige rapportør om tortur; opfordrer til beskyttelse af torturofre, til at sikre dem ordentlig lægebehandling, og til at foretage en ordentlig efterforskning af sager om tortur; kræver, at der sættes en stopper for misbruget af Interpols udleveringsprocedurer, og at der sættes en stopper for chikane af den politiske opposition; opfordrer indtrængende Kasakhstans regering til at indfri sine løfter om nultolerance over for tortur og til at sikre, at påstande om tortur, herunder tortur i forbindelse med begivenhederne i Zhanaozen, efterforskes til bunds; opfordrer indtrængende regeringen til at genoptage sagen med Iskander Yerimbetov i lyset af konklusionerne fra FN's Særlige Arbejdsgruppe for Vilkårlig Tilbageholdelse og Fængsling og til at sikre, at påstandene om tortur bliver behørigt undersøgt; |
|
11. |
bemærker Kasakhstans multietniske og multireligiøse karakter og fremhæver behovet for beskyttelse af mindretal og deres rettigheder, især med hensyn til brugen af sprog, religions- og trosfrihed, ikke-forskelsbehandling og lige muligheder; glæder sig over den fredelige sameksistens mellem de forskellige befolkningsgrupper i Kasakhstan; opfordrer indtrængende Kasakhstan til at holde op med at forfølge personer på grund af deres legitime udøvelse af samvittigheds- og religionsfrihed; kræver øjeblikkelig løsladelse af personer, der er dømt på grund af deres tro; |
|
12. |
opfordrer myndighederne til at bekæmpe alle former for vold mod kvinder; opfordrer endvidere til handling for at sikre effektive og tilgængelige rapporteringskanaler og beskyttelsesforanstaltninger, der imødekommer ofrenes behov og fortrolighedskrav; opfordrer indtrængende til, at der sættes en stopper for straffrihed, og at der gøres en indsats for at sikre passende strafferetlige sanktioner mod gerningsmændene; |
|
13. |
insisterer på, at LGBTI-samfundets rettigheder skal respekteres fuldt ud; opfordrer Kasakhstans regering til at garantere, at LGBTI-samfundet ikke bliver udsat for forskelsbehandling; |
|
14. |
opfordrer Kasakhstan til fuldt ud at gennemføre henstillingerne fra OSCE/ODIHR's internationale valgobservationsmission til valget den 20. marts 2016, hvoraf det fremgår, at landet endnu har lang vej at gå for at opfylde sine OSCE-forpligtelser for så vidt angår demokratiske valg; opfordrer indtrængende de kasakhiske myndigheder til at undlade at begrænse uafhængige kandidaters aktiviteter; opfordrer desuden indtrængende til, at borgernes valgrettigheder respekteres; |
|
15. |
gentager betydningen af EU's og OSCE's samarbejde om forbedring af god praksis for demokratisk regeringsførelse i landet, navnlig med hensyn til menneskerettigheder og retsstatsprincippet; opfordrer derfor indtrængende de kasakhiske myndigheder til at udvide OSCE's mandat i landet og navnlig til at genoprette mandatet for OSCE's Center i Astana som en vigtig betingelse for yderligere samarbejde mellem EU og Kasakhstan; |
|
16. |
opfordrer EU og især EU-Udenrigstjenesten til nøje at overvåge udviklingen i Kasakhstan, til at rejse eventuelle problemer over for Kasakhstans myndigheder og om nødvendigt tilbyde bistand samt til regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet; opfordrer EU-delegationen i Astana til fortsat at spille en aktiv rolle i overvågningen af situationen og til at rejse spørgsmålet om ytringsfrihed på alle relevante bilaterale møder; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til proaktivt at engagere sig i retssags-observationsmissioner med henblik på at overvåge politisk følsomme retssager og politisk motiverede retsforfølgelser samt kontrollere, at retten til en retfærdig rettergang finder anvendelse på alle; |
|
17. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for Centralasien, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Kasakhstans regering og parlament. |
(1) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 2.
(2) EUT C 50 af 9.2.2018, s. 38.
(3) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 179.
(4) EUT C 45 af 5.2.2016, s. 85.
(5) EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 93.
(6) EUT C 224 E af 19.8.2010, s. 30.
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/88 |
P8_TA(2019)0204
Iran, særligt vedrørende menneskerettighedsforkæmpere
Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2019 om Iran, særligt vedrørende menneskerettighedsforkæmpere (2019/2611(RSP))
(2021/C 23/14)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran, navnlig af 13. december 2018 om Iran, navnlig Nasrin Sotoudeh-sagen (1), og af 25. oktober 2016 om EU's strategi over for Iran efter atomaftalen (2), |
|
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 4. februar 2019 om Iran, |
|
— |
der henviser til den særlige rapportørs rapport af 30. januar 2019 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik og til hans erklæring af 29. november 2018 om Iran; |
|
— |
der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 17. december 2018 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran, |
|
— |
der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948, |
|
— |
der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Iran er part i, |
|
— |
der henviser til den iranske præsidents charter om borgernes rettigheder, |
|
— |
der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, |
|
— |
der henviser til erklæringen af 29. november 2018 fra FN's menneskerettighedseksperter med titlen »Iran must protect women’s rights advocates« (Iran skal beskytte kvinderettighedsforkæmpere), |
|
— |
der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende dødsstraf, EU-retningslinjerne vedrørende tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettigheder hvad angår ytringsfrihed online og offline, |
|
— |
der henviser til Rådets afgørelse af 12. april 2018 om at forlænge dets restriktive foranstaltninger med yderligere 12 måneder efter alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Iran, |
|
— |
der henviser til erklæringen fra talsmanden for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) af 12. marts 2019 om domfældelsen af den iranske menneskerettighedsadvokat Nasrin Sotoudeh, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4, |
|
A. |
der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere, journalister, advokater og onlineaktivister i Iran fortsat udsættes for chikane, vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse og retsforfølgning på grund af deres virke; der henviser til, at Irans efterretningsministerium og andre kræfter har skærpet deres undertrykkelse af civilsamfundet i alvorlig grad de seneste måneder; |
|
B. |
der henviser til, at Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om EU's strategi over for Iran efter atomaftalen fremhæver betydningen af at opretholde EU's retningslinjer om menneskerettigheder, herunder om menneskerettighedsforkæmpere, i forbindelserne mellem EU og Iran; |
|
C. |
der henviser til, at den anerkendte menneskerettighedsforkæmper Nasrin Sotoudeh for nylig blev idømt mindst syv års fængsel; der henviser til, at det i løbet af to retssager er blevet rapporteret, at hendes samlede dom kunne blive betydeligt længere, selvom den præcise længde af hendes fængselsstraf fortsat er uklar; der henviser til, at den reelle grund til, at hun er blevet fængslet, ser ud til at være hendes fredelige forsvar af menneskerettighederne i Iran; der henviser til, at hendes retssager ikke har fundet sted i overensstemmelse med de grundlæggende internationale standarder for en retfærdig rettergang; |
|
D. |
der henviser til, at Reza Khandan, Nasrin Sotoudehs ægtemand, blev tilbageholdt i forbindelse med hans støtte til kvinder, der fredeligt har protesteret mod, at de tvinges til at bære hijab, og kæmpet for, at hans hustru blev løsladt fra fængslet; der henviser til, at revolutionsdomstolen i Teheran i januar 2019 idømte ham seks års fængsel; |
|
E. |
der henviser til, at miljøaktivisterne Taher Ghadirian, Niloufar Bayani, Amirhossein Khaleghi, Houman Jokar, Sam Rajabi, Sepideh Kashani, Abdolreza Kouhpayeh og Morad Tahbaz, der er repræsentanter for den persiske forening for arven af vilde dyr og planter, blev anholdt i løbet af januar og februar 2018, tilbageholdt uden adgang til en advokat og i de seneste uger har gennemgået en retssag, der ikke levede op til standarderne for en retfærdig rettergang; der henviser til, at et andet medlem af gruppen, den iransk-canadiske universitetsprofessor Kavus Seyed-Emami, døde sidste år under mystiske omstændigheder, mens han var tilbageholdt; |
|
F. |
der henviser til, at fagforeningsaktivisterne Esmaeil Bakhshi, Sepideh Gholian og Mohammad Habibi blev anholdt i 2018 og 2019 efter at have ført an i protester til fordel for arbejdstagernes og lærernes rettigheder; der henviser til, at menneskerettighedsforkæmperen Maryam Akbari Monfared blev idømt 15 års fængsel i 2010 for såkaldt »fjendskab over for Gud« og er blevet nægtet lægebehandling af forskellige sygdomme; |
|
G. |
der henviser til, at aktivisterne Arash Sadeghi, Narges Mohammadi og Farhad Meysami alle er blevet idømt lange fængselsstraffe for deres kamp for kvinders rettigheder, menneskerettigheder og afskaffelse af dødsstraf; |
|
H. |
der henviser til, at de iranske domstole ofte ikke afholder retfærdige retssager, og at de anvender tilståelser fremtvunget under tortur som bevis i retten; der henviser til, at myndighederne forsat kriminaliserer menneskerettighedsaktivisme og anvender artikel 48 i den iranske strafferetsplejelov til at begrænse tilbageholdte personers adgang til juridisk rådgivning; der henviser til, at der ikke findes nogen uafhængige mekanismer til at sikre ansvarlighed inden for retsvæsenet; |
|
I. |
der henviser til, at der fortsat anholdes personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran), blandt andre den britisk-iranske statsborger Nazanin Zaghari-Ratcliffe, hvorefter de udsættes for langvarig isolation og lange afhøringer, ikke får en retfærdig rettergang og idømmes fængselsstraffe baseret på vage eller uspecificerede tiltaler vedrørende »den nationale sikkerhed« eller »spionage«, og at de fængslede også udsættes for statssponsorerede smædekampagner; |
|
J. |
der henviser, at der er blevet rapporteret om talrige tilfælde af umenneskelige og nedværdigende forhold i fængslerne og manglende adgang til passende lægebehandling under tilbageholdelsen, hvilket er i strid med FN's minimumsstandardregler for behandling af fanger; |
|
K. |
der henviser til, at det ifølge en rapport fra NGO'en Iran Human Rights skønnes, at Iran har henrettet 273 personer i 2018, hvilket er det næsthøjeste antal i verden for det år, |
|
L. |
der henviser til, at tusindvis af mennesker i 2018 arrangerede fredelige demonstrationer og strejker i protest mod ubetalte lønninger, ringe arbejdsvilkår, korruption, politisk undertrykkelse og andre klagepunkter; der henviser til, at myndighederne anholdte hundredvis af dem og idømte mange fængselsstraffe og piskning; |
|
M. |
der henviser til at Irans retsvæsen fortsat undertrykker fredelige modstandsaktioner fra kvinderettighedsforkæmpere, der protesterer mod den obligatoriske brug af hijab; der henviser til, at mindst 39 kvinder blev anholdt i 2018 i forbindelse med protesterne, og at yderligere 55 blev afholdt for deres arbejde med kvinders rettigheder; |
|
N. |
der henviser til, at pressefrihed, såvel online som offline, forsamlingsfrihed og tankefrihed undertrykkes i Iran; |
|
O. |
der henviser til, at de iranske myndigheder systematisk har forfulgt journalister, herunder dem, der arbejder for BBC's persiske tjeneste, og deres familier, ved hjælp af kriminalefterforskninger, indefrysning af aktiver, vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse, overvågning, chikane og spredning af falske, ondsindede og æreskrænkende oplysninger; der henviser til, at mindst otte journalister i øjeblikket sidder frihedsberøvet i Iran; |
|
P. |
der henviser til, at den Irans præsident Hassan Rouhani forelagde et charter om borgernes rettigheder i december 2016; der henviser til, at dette charter ikke er retligt bindende; |
|
Q. |
der henviser til, at medlemmer af religiøse og etniske mindretal, herunder medlemmer af Baha’i-troen og de aserbajdsjanske, kurdiske, arabiske og baluchiske samfund, sunnimuslimer, kristne og konfessionsløse, udsættes for forskelsbehandling i forbindelse med deres beskæftigelse, uddannelse, religionsfrihed og politiske aktiviteter i Iran; |
|
1. |
opfordrer de iranske myndigheder til omgående og betingelsesløst at løslade alle menneskerettighedsforkæmpere, samvittighedsfanger og journalister, der udelukkende er blevet tilbageholdt og dømt for at udøve deres ret til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed; understreger, at de iranske myndigheder under alle omstændigheder skal sikre, at menneskerettighedsforkæmpere, advokater og journalister er i stand til at udføre deres arbejde uden trusler, intimidering og hindringer; |
|
2. |
gentager sin opfordring til den iranske regering om øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade Sakharovprismodtageren Nasrin Sotoudeh og roser hendes mod og engagement i menneskerettigheder og kvinders rettigheder i Iran; betragter Nasrin Sotoudehs meget uretfærdige retssag og dom som et alvorligt tilfælde af justitsmord og bifalder erklæringen fra EU-Udenrigstjenestens talsmand af 12. marts 2019 om denne sag; |
|
3. |
opfordrer de iranske myndigheder til at ændre artikel 48 i landets strafferetsplejelov for at sikre, at alle tiltalte har ret til at blive repræsenteret af en advokat efter eget valg og til en retfærdig rettergang i overensstemmelse med Irans forpligtelser i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; |
|
4. |
opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at garantere alle fangers sikkerhed og velfærd, herunder adgang til passende lægebehandling; opfordrer også til, at der gennemføres en uafhængig undersøgelse af Kavous Seyed-Emamis død, mens han var tilbageholdt, og af påstandene om anvendelse af tortur mod andre tilbageholdte aktivister, og fordømmer, at politiske fanger med fuldt overlæg nægtes lægebehandling; |
|
5. |
opfordrer de iranske myndigheder til så hurtigt som muligt at holde op med at overvåge, anholde, chikanere og forfølge journalister, onlineaktivister og deres familier og sætte en stopper for onlinecensurering og opfordrer til, at der skabes betingelser for tolerance af ytringsfrihed og mediefrihed, både online og offline; |
|
6. |
opfordrer Irans regering til at samarbejde med FN's særlige rapportør for situationen vedrørende menneskerettighederne i Iran, herunder ved at give ham tilladelse til at rejse ind i landet; |
|
7. |
opfordrer EU's medlemsstater og institutioner til fortsat at rejse de anholdte menneskerettighedsforkæmperes sager over for deres iranske modparter, herunder på det næste møde i FN's Menneskerettighedsråd i Genève; |
|
8. |
opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at medtage menneskerettigheder, navnlig menneskerettighedsforkæmperes situation, i forbindelse med dialogen på højt plan mellem EU og Iran; opfordrer også næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til offentligt at genbekræfte, at overholdelsen af menneskerettighederne er et centralt element for så vidt angår udviklingen af forbindelserne mellem EU og Iran; |
|
9. |
opfordrer NF/HR og Rådet til at undersøge muligheden for at etablere en formel dialog om menneskerettigheder med Iran i overensstemmelse med EU-retningslinjerne for dialoger om menneskerettigheder med tredjelande; |
|
10. |
opfordrer indtrængende EU til at opfordre de iranske myndigheder til at garantere menneskerettighedsforkæmperes sikkerhed og trivsel, når de sidder tilbageholdt, og til fuldt ud at efterforske beretninger om tortur; |
|
11. |
opfordrer alle medlemsstater med diplomatisk tilstedeværelse i Teheran til at anvende de mekanismer, der er fastsat i EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, med henblik på at støtte og beskytte disse personer, herunder ved hjælp af offentlige erklæringer, diplomatiske demarcher, overvågning af retssager og fængselsbesøg; |
|
12. |
opfordrer indtrængende Iran til at ophøre med at kriminalisere kvinderettighedsforkæmperes virke, herunder dem, der fredeligt protesterer mod den obligatoriske brug af hijab, og opfordrer til, at denne diskriminerende og ydmygende praksis afskaffes; |
|
13. |
opfordrer Irans regering til at beskytte rettighederne for alle personer, der tilhører religiøse og etniske mindretal, og til at bekæmpe alle former for forskelsbehandling af dem; |
|
14. |
bifalder ændringerne af lovgivningen om narkotikahandel, som har reduceret udøvelsen af dødsstraf, og opfordrer til en revision af alle domme om dødsstraf for at sikre, at de pågældende retssager blev gennemført i overensstemmelse med internationale standarder; opfordrer de iranske myndigheder til at indføre et øjeblikkeligt moratorium for anvendelsen af dødsstraf som et skridt i retning af afskaffelse; |
|
15. |
anbefaler, at der sendes en ad hoc-delegation fra Underudvalget om Menneskerettigheder til Iran inden udgangen af indeværende valgperiode for at besøge fængslede menneskerettighedsforkæmpere og holde de nødvendige møder med de iranske myndigheder; |
|
16. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, den øverste leder af den Islamiske Republik Iran, præsidenten for Den Islamiske Republik Iran og medlemmerne af det iranske Majlis. |
(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0525.
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/92 |
P8_TA(2019)0205
Menneskerettighedssituationen i Guatemala
Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2019 om menneskerettighedssituationen i Guatemala (2019/2618(RSP))
(2021/C 23/15)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til sin beslutning af 15. marts 2007 om Guatemala (1), af 11. december 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side (2) og af 16. februar 2017 om Guatemala, især situationen for menneskerettighedsforkæmpere (3), |
|
— |
der henviser til sit Underudvalg om Menneskerettigheders besøg i Mexico og Guatemala i februar 2016 og til dets endelige rapport, |
|
— |
der henviser til rapporten fra Delegationen for Forbindelserne med Landene i Mellemamerika om dennes besøg i Guatemala og Honduras mellem den 16. og 20. februar 2015, |
|
— |
der henviser til Delegationen for Forbindelserne med Landene i Mellemamerikas besøg i Guatemala mellem den 28. oktober og 1. november 2018, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande (4), |
|
— |
der henviser til det flerårige vejledende program for Guatemala for 2014-2020 og tilsagnet heri om at bidrage til konfliktløsning og til fred og sikkerhed, |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions støtteprogrammer for retsvæsenet i Guatemala, navnlig SEJUST, |
|
— |
der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og til EU's strategiske ramme for menneskerettigheder, der indeholder tilsagn om at engagere sig til fordel for menneskerettighedsforkæmpere, |
|
— |
der henviser til EU's årlige handlingsprogram for 2018 til fordel for Guatemala for bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst i Guatemalas grænseområder og tilstødende områder og til støtte for en forlængelse af mandatet for den internationale undersøgelseskommission vedrørende straffrihed i Guatemala (CICIG), |
|
— |
der henviser til underskrivelsen af en rådgivningsaftale mellem GICIG og Guatemalas højesteret i august 2017, |
|
— |
der henviser til erklæringen fra talsmanden for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) af 2. september 2018 om den guatemalanske regerings beslutning om ikke at forlænge CICIG's mandat, |
|
— |
der henviser til den fælles skrivelse fra formanden for FN's Arbejdsgruppe vedrørende Tvungne eller Ufrivillige Forsvindinger og FN's særlige rapportør om fremme af sandhed, retfærdighed, godtgørelse og garantier for ikke-gentagelse til Guatemalas præsident af 6. april 2018, |
|
— |
der henviser til erklæringen af 10. september 2018 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, om den guatemalanske regerings beslutning om ikke at forlænge CICIG's mandat, |
|
— |
der henviser til erklæringen af 6. marts 2019 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, om den guatemalanske lov om ikke-statslige udviklingsorganisationer, |
|
— |
der henviser til den seneste rapport fra Human Rights Watch om Guatemala, |
|
— |
der henviser til Guatemalas forfatning, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4, |
|
A. |
der henviser til, at Guatemala fortsat har gjort visse fremskridt med at retsforfølge sager om menneskerettigheder og korruption, hvilket i stor udstrækning skyldes samarbejdet mellem Guatemalas statsadvokats kontor og den FN-støttede internationale kommission mod straffrihed i Guatemala (CICIG), som blev oprettet i 2007 for at efterforske organiseret kriminalitet og styrke den lokale indsats for at styrke retsstaten; |
|
B. |
der henviser til, at antallet af drab på og angreb på forkæmpere, organisationer og lokalsamfund, der arbejder for økonomiske, sociale, kulturelle og miljømæssige rettigheder, er steget i Guatemala i de seneste år; der henviser til, at der ifølge en rapport fra kontoret for beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere i Guatemala (UDEFEGUA) i 2018 i alt var 391 angreb på menneskerettighedsforkæmpere og oprindelige folk, navnlig angreb på personer, der beskæftiger sig med jord og territoriale rettigheder, herunder 147 tilfælde af kriminalisering og 26 mord, hvilket er en stigning på 136 % i forhold til 2017; |
|
C. |
der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere også udsættes for trusler, intimidering, stigmatisering, injuriekampagner fra private aktører og de guatemalanske myndigheder og retsforfølgelse; der henviser til, at misbrug af straffesager mod menneskerettighedsforkæmpere for at hindre eller sanktionere deres arbejde fortsat giver anledning til bekymring; |
|
D. |
der henviser til, at antallet af angreb på journalister også er meget bekymrende med 93 angreb, herunder fire drab, der blev registreret i 2017; der henviser til, at uafhængige medieforetagender og journalister fortsat udsættes for angreb og trusler som følge af den igangværende koncentration af medieejerskab i hænderne på nogle få virksomheder; |
|
E. |
der henviser til, at vold mod kvinder fortsat er et alvorligt problem i Guatemala, hvilket fremgår af, at antallet af voldelige dødsfald blandt kvinder er steget med 8 % til 662 tilfælde; der henviser til, at 41 piger omkom på den internationale kvindedag i 2017 efter, at de var blevet spærret inde efter en protest mod misbrug fra vagternes side, da en brand brød ud i et statsdrevet hus for mindreårige; der henviser til, at straffriheden for forbrydelser i Guatemala er på 97 %; |
|
F. |
der henviser til, at CICIG siden 2007 har kæmpet mod korruption og straffrihed efter opfordring fra Guatemalas regering og i tæt samarbejde med de nationale institutioner i landet med henblik på at identificere og hjælpe med at afvikle para-statslige institutioner og har bidraget til at styrke kapaciteten i landets rets- og sikkerhedsinstitutioner; |
|
G. |
der henviser til, at den guatemalanske regering efter fire forlængelser af CICIG's på hinanden følgende toårige mandater anmodede FN's generalsekretær om at forlænge mandatet endnu en gang indtil september 2019 og dermed yderligere styrke forvaltningen gennem CICIG's vidtrækkende undersøgelser af og støtte til retsstaten i Guatemala og konsolidere de resultater, der er opnået med hensyn til væsentligt at mindske korruptionen og sætte spørgsmålstegn ved straffrihed for ikkestatslige aktiviteter med tilknytning til staten (CIACS); |
|
H. |
der henviser til, at CICIG og det offentlige ministerium i april 2018 fremlagde resultatet af nye undersøgelser af den ulovlige finansiering af det regerende FNK-parti under valgkampen; der henviser til, at højesteret i juli 2018 planlagde en undersøgelse af præsident Jimmy Morales aktiviteter med hensyn til ulovlig finansiering af hans valgkampagne; |
|
I. |
der henviser til, at Guatemalas regering ved udgangen af august 2018 bebudede, at CICIG's mandat blev annulleret fra og med september 2019; der henviser til, at regeringen kort tid derefter forbød CICIG's direktør Iván Velásquez at vende tilbage til landet og efterfølgende annullerede visa for 11 CICIG-ansatte, som havde været i gang med at efterforske korruptionssager på højt niveau; der henviser til, at regeringen i 2019 ensidigt og med øjeblikkelig virkning annullerede aftalen med FN om GICIG og anmodede CICIG om at forlade landet; der henviser til, at Iván Velásquez også står over for anklager og er genstand for igangværende smædekampagner; |
|
J. |
der henviser til, at disse foranstaltninger er blevet anfægtet og annulleret af Guatemalas forfatningsdomstol; der henviser til, at forfatningsdomstolen enstemmigt besluttede, at regeringen skulle tillade Iván Velasquez at rejse ind i landet; der henviser til, at disse afgørelser er blevet ignoreret af regeringen; der henviser til, at kongressen har truffet foranstaltninger over for forfatningsdomstolen og dets medlemmer, hvilket giver anledning til en åbenlys konflikt med retsstatsprincippet; |
|
K. |
der henviser til, at reformlovforslag 5377 om ændring af den nationale forsoningslov, som kongressen vedtog i den anden ud af tre behandlinger i begyndelsen af marts 2019, ville give amnesti for alle forbrydelser begået af de nationale sikkerhedsstyrker og enkeltpersoner, der handler på vegne af regeringen, herunder forbrydelser mod menneskeheden, såsom tortur, tvungne forsvindinger og folkedrab; der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder og Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder (IACHR) har udtrykt bekymring over lovforslaget og har opfordret til, at den eksisterende lov ikke ændres; |
|
L. |
der henviser til, at reformlov 5377 ifølge IACHR ikke overholder Guatemalas internationale forpligtelser, angiveligt er i strid med folkeretten og tilsidesætter artikel 171, litra g), i Guatemalas forfatning, eftersom alle fængslede personer, som under den væbnede konflikt blev fundet skyldige i politiske forbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, og som blev dømt herfor, ville blive løsladt inden for få timer; |
|
M. |
der henviser til, at befolkningen i Guatemala er nødt til at leve med et ekstremt højt niveau af usikkerhed, og at det nationale politi (PNC) er blevet alvorligt undermineret i de seneste år; der henviser til, at der har været påstande om intimidering og trusler mod retsembedsmænd, dommere, anklagere og juridiske aktører, der har samarbejdet med CICIG; |
|
N. |
der henviser til, at adgang til domstolsprøvelse, fængselsforhold, politiets adfærd og påstande om tortur, problemer forbundet med udbredt korruption, hemmelige aftaler og straffrihed fortsat giver anledning til alvorlig bekymring; |
|
O. |
der henviser til, at den guatemalanske menneskerettighedsombudsmand, hvis budget er blevet beskåret, det offentlige ministerium og retsvæsenet har taget vigtige skridt til at bekæmpe straffrihed og til at anerkende menneskerettighederne; der henviser til, at de guatemalanske myndigheder har gjort tydelige forsøg på at skade kampen mod korruption, straffrihed og retsstatsprincippet; |
|
P. |
der henviser til, at ofrene for angreb ifølge UDEFEGUA hovedsageligt har været ledere for oprindelige folk, der forsvarer retten til jord og territorium; der henviser til, at FN's særlige rapportør har udtrykt bekymring med hensyn til oprindelige folks rettigheder som følge af klager over vandkraft, minedrift og agroindustrielle projekter, hvis licenser og operationer har medført, at oprindelige folks rettigheder er blevet krænket; der henviser til, at FN's særlige rapportør også har anført, at det er bekymrende, at fredelige protester fra lokalsamfundene af staten og de involverede tredjeparter behandles som en kriminel konflikt, der påvirker den offentlige sikkerhed; der henviser til, at Aura Lolita Chávez, den indfødte miljøforkæmper fra Guatemala og Europa-Parlamentets Sakharov-prisfinalist i 2017, forlod sit land efter alvorlige angreb, mordtrusler og bagvaskelse og står over for en række retslige procedurer, hvis hun skulle vende tilbage; |
|
Q. |
der henviser til, at medlemmer af »Peaceful Resistance of the Ixquisis Microregion movement« den 9. oktober 2018 blandt andet blev angrebet af urobetjente, og at seks demonstranter blev såret; |
|
R. |
der henviser til, at den svenske ambassadør i Guatemala er blevet erklæret persona non grata (en erklæring, som efterfølgende blev annulleret af forfatningsdomstolen) for angiveligt at have støttet CICIG's arbejde i landet; |
|
S. |
der henviser til, at parlamentsvalget og præsidentvalget i Guatemala er planlagt til at finde sted henholdsvis den 16. juni og den 11. august 2019; |
|
T. |
der henviser til, at udvikling og konsolidering af demokratiet og retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder skal være en integreret del af EU's eksterne politikker, herunder associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og landene i Mellemamerika, der blev indgået i 2012; der henviser til, at denne aftale indeholder en demokratiklausul, som er et væsentligt element i aftalen; der henviser til, at Guatemala er EU's tredjestørste modtager af bilateral udviklingsbistand i Mellemamerika, idet denne bistand beløber sig til 167 mio. EUR for perioden 2014-2020, og at den har fokus på fødevaresikkerhed, konfliktløsning, fred, sikkerhed og konkurrencedygtighed; |
|
1. |
udtrykker sin dybe bekymring over det øgede antal drab og voldshandlinger og over den manglende sikkerhed for alle borgere og mere specifikt for kvinder og menneskerettighedsforkæmpere; minder om betydningen af et uafhængigt og effektivt retssystem og behovet for at sætte en stopper for straffrihed; beklager, at Guatemalas regering fortsat overtræder retsstatsprincippet og magtens tredeling; minder om, at et væsentligt princip i liberale demokratier er magtens tredeling og respekt for retsstatsprincippet; |
|
2. |
opfordrer de guatemalanske myndigheder til at ophøre med alle former for intimidering over for det guatemalanske civilsamfund, navnlig menneskerettighedsorganisationerne, og til at respektere den forfatningsmæssige orden og garantere alle guatemalanske borgeres grundlæggende rettigheder; understreger, at et levende civilsamfund er afgørende for at gøre staten mere ansvarlig, lydhør, inklusiv og effektiv på alle niveauer og dermed mere legitim; insisterer på, at alle institutioner, der forsvarer det forfatningsmæssige demokrati og menneskerettighederne i Guatemala, skal støttes og styrkes; minder om, at det er afgørende at garantere et uafhængigt retsvæsen og respektere dets uafhængighed samt at sikre et upartisk retssystem; understreger, at disse faktorer er afgørende for at konsolidere bestræbelserne på at bekæmpe korruption og straffrihed; mener, at påstande om intimidering og trusler mod retsembedsmænd, dommere og anklagere bør føre til øjeblikkelig handling med henblik på at beskytte landets retlige institutioner og deres repræsentanter; opfordrer Guatemalas regering til straks at sikre domstolenes uafhængighed og garantere presse- og mediefriheden; |
|
3. |
er overbevist om, at CICIG har spillet en afgørende rolle i Guatemala, og at dets arbejde med at bekæmpe straffrihed og korruption og forberede efterforskninger i forbindelse med retssager, der skal gennemføres af guatemalanske institutioner, er afgørende for at opretholde retsstatsprincippet; udtrykker sin dybe bekymring over den nuværende situation, som CICIG står over for i Guatemala, og opfordrer Guatemalas regering til at indstille alle ulovlige angreb mod CICIG og dets nationale og internationale personale; |
|
4. |
glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens gennemførelsesafgørelse fra september 2018 om at støtte det udvidede mandat for CICIG med yderligere 5 mio. EUR fra instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) til støtte for det årlige handlingsprogram for Guatemala 2018; opfordrer Kommissionen til straks at udbetale de aftalte 5 mio. EUR og til at fortsætte alle godkendte programmer med CICIG; anmoder Kommissionen om at være rede til at fortsætte sit samarbejde med og finansieringen af CICIG efter september 2019, og støtter aktivt en sådan forlængelse; |
|
5. |
er overbevist om, at den foreslåede ændring af loven om national forsoning udgør en betydelig trussel mod retsstatsprincippet i Guatemala og på drastisk vis vil undergrave de vigtige fremskridt, der er opnået gennem de nationale domstoles arbejde med hensyn til at bekæmpe straffrihed; deler FN's højkommissærs synspunkt om, at amnestien for menneskerettighedskrænkere, gerningsmænd i forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydere, der er indeholdt i lovforslaget, vil give endnu mere næring til volden i landet; bemærker, at sådanne foranstaltninger kan omfatte repressalier fra løsladte fanger, hvilket kan føre til samfundsmæssig destabilisering; opfordrer derfor indtrængende Guatemalas kongres til ikke at vedtage lovforslaget; |
|
6. |
opfordrer til, at der gennemføres en uafhængig undersøgelse under FN's auspicier, som bør afspejle den endelige indvirkning af CICIG's arbejde på retssystemet i Guatemala og dets bidrag til landets politiske stabilitet samt resultatet af den underskrevne aftale mellem CICIG og den øverste valgdomstol; |
|
7. |
er bekymret over den foreslåede lov vedrørende ikkestatslige udviklingsorganisationer; anmoder Guatemalas kongres om i overensstemmelse med den tekniske rådgivning fra FN's højkommissær for menneskerettigheder at afstå fra at vedtage dette lovforslag, som, hvis det vedtages, vil kunne begrænse ytringsfriheden og forsamlingsfriheden for NGO'er, begrænse deres adgang til finansiering, indsnævre definitionen af NGO'er og dermed begrænse deres rækkevidde og hæmme deres aktiviteter, hvilket kan åbne døren for, at de forbydes på vilkårlig vis; minder Guatemalas myndigheder og institutioner om behovet for at skabe og opretholde et sikkert og gunstigt klima for, at NGO'er frit kan udtrykke deres synspunkter og udføre deres arbejde til gavn for samfundet som helhed; |
|
8. |
udtrykker sin bekymring over klagerne vedrørende manglen på frie, forudgående og informerede høringer (ILO-konvention 169); minder om henstillingerne fra FN's særlige rapportør om, at oprindelige folks rettigheder bør overholdes fuldt ud i overensstemmelse med internationale standarder, som omfatter retten til frie, forudgående og informerede høringer; minder om, at nationale og internationale selskaber er direkte bundet af traktater og andre nationale og internationale regler om menneskerettigheder og miljørettigheder i hele deres værdikæde, og at de, hvis det konstateres, at selskaberne har forårsaget eller bidraget til at forvolde skade, skal iværksætte eller deltage i effektive procedurer til afhjælpning for de berørte personer og lokalsamfund; bemærker, at dette omfatter restitution, kompensation, rehabilitering og garantier for ikkegentagelse; minder om, at regeringer har ansvaret for at beskytte menneskerettighederne og for at bringe dem, der krænker disse rettigheder, for en domstol; |
|
9. |
gentager sit krav om beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, navnlig kvindelige menneskerettighedsforkæmpere; glæder sig over og støtter de tiltag, der indtil videre er blevet gennemført af de europæiske ambassader og EU's delegation i Guatemala; anmoder om, at Den Europæiske Union opretholder og om nødvendigt optrapper projekter til støtte for de nationale og internationale organisationers arbejde i Guatemala; |
|
10. |
insisterer på, at de guatemalanske myndigheder skal erklære og sikre den retslige og fysiske sikkerhed for Sakharov-prisfinalist Lolita Chávez, såfremt hun beslutter sig for at vende tilbage til sit hjemland; |
|
11. |
opfordrer indtrængende til at sikre, at valget i Guatemala finder sted på en fredelig og gennemsigtig måde, og at alle kandidater ydes beskyttelse; understreger, at den øverste valgdomstol skal handle uafhængigt og uden indblanding fra statslige institutioner eller aktører; tilbyder at sende en valgekspertmission fra EU; |
|
12. |
beklager, at de guatemalanske fredsaftaler efter mere end tyve år stadig ikke er blevet gennemført og i høj grad er i fare for at falde fra hinanden; opfordrer kraftigt alle nationale og internationale aktører til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at fremskynde deres fuldstændige gennemførelse; opfordrer med henblik herpå den guatemalanske regering til at sikre den demokratiske og politiske kontrol såvel som professionaliseringen af politiet (PNC) og andre institutioner som f.eks. CONRED og den nationale koordinator for katastrofeforebyggelse med henblik på at undgå, at de militariseres, og at humanitære midler kanaliseres gennem hæren, eftersom dette strider mod målene i fredsaftalerne; |
|
13. |
minder Guatemalas regering om, at associeringsaftalen mellem EU og Mellemamerika omfatter en menneskerettighedsklausul, som udgør et væsentligt element i aftalen, og at medlemsskabet kan suspenderes, i tilfælde af at klausulen overtrædes; opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at anvende de mekanismer, der er fastsat i associeringsaftalen og i aftalen om politisk dialog og samarbejde, og til kraftigt at tilskynde Guatemala til at sikre en ambitiøs menneskerettighedsdagsorden og bekæmpelse af straffrihed; |
|
14. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Republikken Guatemalas regering og parlament, den internationale undersøgelseskommission vedrørende straffrihed i Guatemala (CICIG), Det Stående Sekretariat for den almindelige traktat om økonomisk integration i Mellemamerika (SIECA), Det Centralamerikanske Parlament samt til medformændene for Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling. |
(1) EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 257.
(2) EUT C 434 af 23.12.2015, s. 181.
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/98 |
P8_TA(2019)0207
Gennemførelse af GSP-forordningen
Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2019 om gennemførelse af GSP-forordningen (EU) nr. 978/2012 (2018/2107(INI))
(2021/C 23/16)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (1), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 607/2013 af 12. juni 2013 om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om midlertidig tilbagetrækning af Myanmars/Burmas adgang til generelle toldpræferencer (2) og til sin beslutning af 23. maj 2013 om genindførelse af Myanmars/Burmas adgang til generelle toldpræferencer (3), |
|
— |
der henviser til midtvejsevalueringen af den nuværende GSP-forordning fra juli 2018 (4) og Kommissionens rapport om anvendelsen af forordning (EU) nr. 978/2012 (5) ledsaget af arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 4. oktober 2018 (6), |
|
— |
der henviser til Kommissionens rapporter af 28. januar 2016 og 19. januar 2018 om det generelle toldpræferencearrangement for perioderne 2014-2015 (7) og 2016-2017 (8), som vurderer virkningerne af GSP med fokus på GSP+-begunstigede landes resultater, |
|
— |
der henviser til den offentlige høring om GSP, som blev afholdt af Udvalget om International Handel (INTA) den 16. februar 2016, drøftelsen om indrømmelse af GSP+ til Sri Lanka den 21. marts 2017 og drøftelsen om gennemførelsen af GSP-forordningen den 19. februar 2018, |
|
— |
der henviser til artikel 5 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), |
|
— |
der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Ombudsmands beslutning i sag 1409/2014/MHZ om Europa-Kommissionens manglende gennemførelse af en forudgående konsekvensanalyse vedrørende menneskerettigheder i forbindelse med frihandelsaftalen EU-Vietnam (9), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om gennemførelse af Parlamentets henstillinger af 2010 om sociale og miljømæssige standarder, menneskerettigheder og virksomhedernes sociale ansvar (10), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 12. december 2018 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2017 og Den Europæiske Unions politik på området (11), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 27. april 2017 om EU's flagskibsinitiativ for beklædningssektoren (12), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 14. juni 2017 om status for gennemførelsen af bæredygtighedsaftalen i Bangladesh (13), |
|
— |
der henviser til de frivillige landespecifikke partnerskaber såsom Bangladesh-bæredygtighedsaftalen og initiativet for arbejdstagerrettigheder i Myanmar, |
|
— |
der henviser til EU's og dets medlemsstaters fælles strategi fra 2007 med titlen »Støtte til handel: Øget EU-støtte til handelsrelaterede behov i udviklingslandene«, |
|
— |
der henviser til De Forenede Nationers 2030-mål for bæredygtig udvikling, |
|
— |
der henviser til de grundlæggende konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) om børnearbejde, tvangsarbejde, diskrimination, foreningsfrihed og kollektive overenskomstforhandlinger, |
|
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2016 om EU og ansvarlige globale værdikæder, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 12. september 2017 om den internationale handels og EU's handelspolitikkers indvirkning på globale værdikæder (14), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger (15), |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget (A8-0090/2019), |
|
A. |
der henviser til, at EU var den første til at gennemføre en GSP-ordning i 1971 efter De Forenede Nationers Konference om Handel og Udviklings (UNCTAD) henstilling om, at de industrialiserede lande skulle indrømme generelle, ikke-gensidige og ikke-diskriminerende handelspræferencer til udviklingslandene og derved hjælpe dem med at generere yderligere indtægter gennem international handel i et forsøg på at nedbringe fattigdom, fremme god regeringsførelse og fremme en bæredygtig udvikling; |
|
B. |
der henviser til artikel 207 i TEUF, ifølge hvilken EU's handelspolitik skal føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil og fremme Unionens grundlæggende værdier som fastlagt i artikel 2 i TEU og bidrage til at forfølge de mål, der er fastlagt i artikel 21 i TEU, herunder konsolidering af demokratiet og retsstatsprincippet, respekt for menneskerettighederne, de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, lighed, respekt for den menneskelige værdighed samt beskyttelse af miljøet og sociale rettigheder; |
|
C. |
der henviser til, at EU's Ombudsmand i sine konklusioner har erklæret følgende: god forvaltning er ensbetydende med overholdelse af og respekt for grundlæggende rettigheder; hvis de grundlæggende rettigheder ikke overholdes, kan der ikke være god forvaltning; EU's institutioner og organer skal altid overveje, om deres handlinger er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, og bør også sigte mod at fremme menneskerettighederne i partnerlande; |
|
D. |
der henviser til, at den nuværende GSP-ordning blev indført ved forordning (EU) nr. 978/2012, som blev vedtaget på grundlag af artikel 207 i TEUF ved den almindelige lovgivningsprocedure, i hvilken forbindelse Europa-Parlamentet for første gang var medlovgiver af en GSP-forordning; |
|
E. |
der henviser til, at Kommissionen i medfør af artikel 40 i GSP-forordningen skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om anvendelsen af GSP-forordningen fem år efter vedtagelsen, der bør danne grundlag for den næste GSP-forordning, der skal vedtages inden 2022; der henviser til, at denne forordning har været i kraft siden den 1. januar 2014; der henviser til, at der er foretaget en grundig uafhængig vurdering af, hvordan den nuværende forordning fungerer, i bestræbelserne på at tilvejebringe oplysninger til Kommissionens revisionsarbejde, og at der er blevet udarbejdet en liste over konkrete anbefalinger; |
|
F. |
der henviser til, at arrangementet omfatter tre ordninger: den generelle GSP-ordning, GSP+-incitamentsordningen og »alt undtagen våben«-ordningen (EBA-ordningen); der henviser til, at lande, der er begunstigede under den almindelige GSP-ordning — i øjeblikket 18 lande — drager fordel af nedsatte toldsatser på 66 % af alle EU's produktkategorier; der henviser til, at de otte GSP+-begunstigede lande eksporterer omkring 66 % af alle produktkategorier toldfrit til gengæld for deres tilsagn om virkningsfuldt at gennemføre 27 internationale centrale konventioner omfattende arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder, god regeringsførelse og miljøhensyn; der henviser til, at de 49 mindst udviklede lande under GSP-arrangementets EBA-ordning indrømmes toldfri adgang til EU for alle produkter med undtagelse af våben og ammunition; der henviser til, at alle begunstigede lande er bundet af internationale konventioner på områderne menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder under GSP-forordningen, mens GSP+-lande også er bundet af internationale miljøkonventioner og konventioner om god forvaltning; der henviser til, at det kun er GSP+-ordningen, der indeholder bestemmelser om en struktureret dialog, hvorved der foretages en vurdering af den effektive gennemførelse af de pågældende konventioner fra de begunstigede landes side; der henviser til, at GSP-begunstigede lande også skal være i stand til at gennemføre internationale standarder og normer, herunder at udarbejde, indføre og håndhæve den nødvendige lovgivning, navnlig på området indførelse af retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption; |
|
G. |
der henviser til, at de centrale mål i GSP-reformen i 2012 var at fokusere bedre på lande i nød — de mindst udviklede lande og lande med lav eller lavere indkomster — fremme de centrale principper for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse yderligere, styrke stabiliteten og forudsigeligheden og forbedre sikkerheden for virksomhedsledere; |
|
H. |
der henviser til, at en række internationale konventioner, retningslinjer og regler tilsigter at forhindre krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at det navnlig er GSP-begunstigede lande, der har pligt til at gennemføre disse retningslinjer og skabe egnede retlige og økonomiske vilkår, som sætter virksomhederne i stand til at agere og finde en plads i globale forsyningskæder; |
|
I. |
der henviser til, at EU bør reagere endnu mere effektivt på social og miljømæssig dumping og illoyal konkurrence og handelspraksis, ud over at sikre lige konkurrencevilkår; |
|
J. |
der henviser til, at eksportforarbejdningszoner i flere lande er undtaget fra den nationale arbejdsret, hvilket forhindrer udnyttelse af den fulde ret til at udøve fagforeningsvirksomhed og gøre brug af domstolsprøvelse; der henviser til, at førstnævnte udgør en overtrædelse af centrale ILO-standarder og kan have yderligere negative indvirkninger på menneskerettighederne; |
|
K. |
der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder i alle EU's politikker er fast forankret i artikel 8 i TEUF; der henviser til, at handels- og investeringsaftaler har en tendens til at påvirke kvinder og mænd forskelligt på grund af strukturelle uligheder mellem kønnene; der henviser til, at 21 millioner mennesker på verdensplan, hvoraf 55 % var kvinder og piger, ifølge ILO var ofre for tvangsarbejde i 2012, og at 90 % heraf fandt sted i den private sektor; |
|
L. |
der henviser til, at artikel 19, stk. 6, i GSP-forordningen kræver, at Kommissionen tager hensyn til »alle relevante oplysninger«, herunder oplysninger fra civilsamfundet, ved vurderingen af, om GSP-begunstigede lande overholder deres forpligtelser på menneskerettighedsområdet på behørig vis; der henviser til, at inddragelsen af civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter i gennemførelsen af GSP-ordningen kan styrke legitimiteten og effektiviteten af EU's fælles handelspolitik; |
|
M. |
der henviser til, at GSP-forordningen gør det muligt for EU at suspendere præferencer i de mest alvorlige tilfælde af menneskerettighedskrænkelser på grundlag af kapitel V, artikel 19, stk. 1, litra a), i GSP-forordningen, hvor det bestemmes, at præferencebehandling kan tilbagetrækkes midlertidigt af en række årsager, herunder alvorlige og systematiske overtrædelser af principperne i de i bilag VIII, del A, opførte konventioner; |
|
N. |
der henviser til, at Kommissionen har iværksat proceduren for Cambodia og er ved at iværksætte undersøgelser af Myanmar for brud på menneskerettighederne inden for rammerne af eventuel tilbagetrækning fra »alt undtagen våben«-ordningerne; |
De vigtigste konklusioner og henstillinger
|
1. |
glæder sig over midtvejsevalueringen af anvendelsen af den nuværende GSP-forordning, hvori det vurderes, hvorvidt de opstillede mål kan forventes at blive nået; glæder sig over, at den nye forordning har ført til en stigning i eksporten fra de begunstigede lande, som indgår i EBA-ordningen og GSP+-ordningen, hvilket er en vigtig faktor, der bidrager til fattigdomsudryddelse; |
|
2. |
bemærker med tilfredshed, at importen til EU inden for rammerne af GSP-præferenceordningen i 2016 havde en værdi af 62,6 mia. EUR (stigende tendens), der fordeler sig som følger: 31,6 mia. EUR fra GSP-begunstigede lande, ca. 7,5 mia. EUR fra GSP+-begunstigede lande og 23,5 mia. EUR fra EBA-begunstigede lande (data fra Eurostat pr. september 2017); |
|
3. |
minder om, at GSP hjælper industrier i udviklingslande med at overvinde de vanskeligheder, som disse lande står over for på eksportmarkederne som følge af høje startomkostninger; minder om, at formålet med GSP i overensstemmelse med UNCTAD-målene er at øge eksportindtægterne og fremme industrialiseringen af udviklingslandene og dermed de mindst udviklede lande og at fremskynde deres vækst med henblik på at udrydde fattigdom; |
|
4. |
understreger, at GSP+ er et centralt EU-handelspolitisk instrument, som skaber bedre markedsadgang og ledsages af en streng overvågningsmekanisme til at fremme menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse i sårbare udviklingslande; |
|
5. |
bemærker, at den nuværende GSP-forordning har været i kraft i tre år siden starten på midtvejsevalueringen, som allerede har afdækket elementer, som skal overvejes ændret i den næste GSP-forordning; glæder sig over anbefalingerne i den endelige midtvejsevalueringsrapport; |
|
6. |
understreger, at GSP som en del af EU's handelspolitik skal bygge på principperne for EU's optræden udadtil (effektivitet, gennemsigtighed og værdier) som nedfældet i artikel 21 i TEU; fremhæver, at artikel 208 i TEUF knæsætter princippet om udviklingsvenlig politikkohærens og fastsætter udryddelse af fattigdom som hovedmålet; understreger, at Kommissionens meddelelse »Handel for alle« bekræfter disse principper; |
|
7. |
anerkender, at GSP+ spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme internationale arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder, god regeringsførelse og miljøbeskyttelsesstandarder i de begunstigede lande, ikke blot ved at skabe incitamenter til at overholde disse standarder, men også ved at etablere en platform for regelmæssig dialog på de områder, der er omfattet af konventionerne, og ved at fremme engagementet i væsentlige reformer; |
|
8. |
anerkender, at GSP-ordningen har medført økonomiske gevinster for såvel de begunstigede lande som EU med øget eksport til EU og forbedret præferenceudnyttelsesgrad blandt lande, der er begunstigede under EBA og GSP+; opfordrer indtrængende EU til at arbejde for at øge bevidstheden om GSP-reglerne i de begunstigede lande med henblik på at fremme en endnu bedre anvendelse af ordningen; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan fordelene ved GSP-ordningen fordeler sig, hvor det er muligt på grundlag af tilgængelighed af data; noterer sig, at øgede eksportmængder og økonomiske muligheder i visse tilfælde også har haft en utilsigtet indirekte negativ indvirkning på de grundlæggende rettigheder og den sociale udvikling, f.eks. fordi de har ført til land grabbing eller manglende overholdelse af arbejdstagerrettigheder; påpeger derfor, at handelspræferencer er nødt til at ledsages af gennemførelsen af internationale konventioner og reformer for at forhindre, at GSP-programmerne eventuelt fører til øget miljømæssig og social dumping; |
|
9. |
glæder sig over den forenklede adgangsmekanisme til GSP+, der gør denne ordning mere attraktiv for lande, der er begunstigede under den almindelige GSP-ordning; fremhæver, at mange af kandidatlandene til GSP+ har ratificeret adskillige af de internationale konventioner, der er nødvendige for at få adgang til GSP+; understreger, at den forbedrede, konstante og systematiske overvågning af gennemførelsesprocessen er af afgørende betydning og kan opnås ved at intensivere samarbejdet mellem alle aktører med henblik på at forbedre indsamlingen af oplysninger og tilbundsgående analyser ved at anvende alle tilgængelige oplysninger og ressourcer — f.eks. rapporter fra internationale overvågningsorganer, herunder FN, ILO og OECD — og ved at inddrage civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter direkte i processen; understreger, at dette er nødvendigt for at sikre GSP+-ordningens fulde potentiale til at forbedre situationen med hensyn til arbejdstagerrettigheder, fremme af ligestilling mellem kønnene og afskaffelse af børnearbejde og tvangsarbejde ved hjælp af effektiv gennemførelse af de 27 konventioner; |
|
10. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre noget ved problemerne med indskrænkning af civilsamfundets råderum og beskyttelse af truede menneskerettighedsforkæmpere, når den interagerer med GSP+-begunstigede lande og ved hjælp af øget engagement i EBA, eftersom disse anliggender direkte vedrører forpligtelser under den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og relevante bestemmelser i ILO's centrale konventioner, i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse »Handel for alle«; opfordrer derudover Kommissionen til at undersøge yderligere muligheder for struktureret, formel og uafhængig deltagelse af civilsamfundet, fagforeningsrepræsentanter og den private sektor, hvilket kunne være mulige veje at gå for at styrke overvågningsprocessen; |
|
11. |
påpeger, at GSP-ordningen generelt lader til at have skabt incitamenter til ratificering af internationale konventioner og derfor har skabt en bedre ramme for fremskridt; understreger betydningen af at indføre yderligere omfattende foranstaltninger med henblik på at sikre, at GSP fremmer en positiv miljømæssig udvikling; anbefaler, at Parisaftalen tilføjes på listen over de 27 centrale internationale konventioner, som GSP+-begunstigede lande skal efterleve; understreger, at der skal gøres meget i de begunstigede lande for at opnå en bæredygtig udviklingsmodel; |
|
12. |
anerkender fremskridtene inden for effektiv gennemførelse, der er opnået ved hjælp af øget overvågning og dialog mellem EU og de begunstigede lande, navnlig i forbindelse med overvågning af gennemførelsen af de 27 centrale konventioner; fremhæver, at det er nødvendigt med yderligere samordning mellem Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Unionens delegationer, medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer, begunstigede landes regeringer, internationale organisationer, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet for at forbedre indsamlingen af oplysninger og tilvejebringe en mere dybdegående analyse af overvågningen; anbefaler så vidt muligt større gennemsigtighed og forbedret kommunikation mellem de to lovgivende institutioner og interesseparterne i forbindelse med GSP-tilbagetrækningsprocedurer, navnlig under Kommissionens undersøgelsesprocedure; |
|
13. |
anerkender, at ratificering og fremskridt med hensyn til effektiv gennemførelse af relevante konventioner er vigtige benchmarks for opnåelsen af det nødvendige fremskridt inden for ordningen; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de tiltag, der gøres for at overvåge de begunstigede landes effektive gennemførelse af konventioner, er i fuld overensstemmelse med strategidokumenterne for de pågældende lande, med det formål at sikre sammenhæng mellem de forskellige politikker, konsekvens og integration af menneskerettighederne i handelspolitikken; |
|
14. |
understreger, at det er nødvendigt med et fortsat engagement i og yderligere forbedring af gennemsigtighed i GSP+-overvågningen, samtidig med at det sikres, at EU kan bevare sin fulde løftestangseffekt hos de begunstigede lande i denne dialog, navnlig omkring arbejdet med resultattavlen; opfordrer Kommissionen til at overveje yderligere skridt på dette område og på området dialog med de begunstigede lande med henblik på at øge gennemsigtighed i og tilsyn med arrangementet såvel som dets effektivitet; |
|
15. |
mener, at enhver afgørelse om at suspendere præferencer skal være fuldstændig i overensstemmelse med det overordnede mål om at afhjælpe fattigdom, og understreger hvad det angår, at retsakter inden for den afledte EU-ret både skal udarbejdes og fortolkes i overensstemmelse med den primære EU-ret og de genereller principper i EU-retten; påpeger derfor, at det er nødvendigt at opretholde den nuværende målrettede tilgang til tilbagetrækning af præferencer og at sikre, at en sådan tilbagetrækning begrænses til bestemte sektorer og udformes på en sådan måde, at de negative virkninger for den lokale befolkning minimeres; opfordrer Kommissionen til at gøre brug af gradueret tilbagetrækning af handelspræferencer eller andre tidsbestemte tilbagetrækningsforanstaltninger, hvor det er hensigtsmæssigt; understreger endelig, at tilbagetrækning af handelspræferencer bør ses som en sidste udvej, der kun gøres brug af i tilfælde af alvorlige mangler i den effektive gennemførelse af de internationale konventioner og en klar mangel på vilje og engagement fra det begunstigede lands side til at afhjælpe dem; understreger samtidig, at der til ordningerne er knyttet betingelser, og at denne betingethed bør anvendes til at bevare hver enkelt ordnings troværdighed og sikre, at der træffes foranstaltninger i tilfælde af alvorlige og systematiske overtrædelser af konventionerne; |
|
16. |
glæder sig over Kommissionens nylige afgørelser om at iværksætte processen for tilbagetrækning af EBA-præferencer for Cambodja og om som en kriseforanstaltning at sende en EU-mission på højt niveau til Myanmar som reaktion på menneskerettighedssituationen i begge lande; forventer, at Kommissionen holder Parlamentet fuldt underrettet herom og inddrager det i yderligere tiltag, herunder i forbindelse med suspension af præferencer; |
|
17. |
bemærker, at antallet af begunstigede lande er faldet betydeligt på grund af de reformerede kriterier for berettigelse, hvilket sammen med varegraduering har ført til et generelt fald i omfanget af EU's import fra GSP-lande; anerkender, at disse reformer giver mulighed for at fokusere præferencer på de lande, der har størst behov for dem; anmoder Kommissionen om at sikre sammenhæng og overensstemmelse mellem GSP-arrangementet og frihandelsaftalearrangementerne i konsekvensanalysen i forbindelse med næste forordning for at sikre, at GSP bevarer sin centrale rolle for udviklingslandene i EU's handelspolitik; bemærker hvad det angår, at begunstigede lande under EBA-ordningen oplever et øget konkurrencepres fra lande, der har indgået frihandelsaftaler med EU; bemærker derudover, at nogle lande, der tidligere var underlagt GSP+-overvågning, nu er omfattet af frihandelsaftaler indeholdende kapitler om handel og bæredygtig udvikling, der bør være effektive og kunne håndhæves; |
|
18. |
beklager, at GSP-arrangementet, især for så vidt angår 29 EBA-lande, ikke har ført til nogen ændringer og i nogle tilfælde har ført til en forværring af deres eksportdiversificeringsprofiler på produktniveau; beklager endvidere, at det ikke har bidraget nok til økonomisk diversificering; efterlyser yderligere foranstaltninger med det formål at øge diversificeringen af eksporten fra GSP-lande; beklager, at diversificeringen blandt begunstigede lande synes at være blevet vanskeliggjort ved fjernelsen af muligheden for kumulation med lande, der er avanceret fra GSP, idet de ikke længere kan drage fordel af oprindelsesreglerne for GSP-begunstigede lande; opfordrer på det kraftigste til, at denne mulighed genindføres, især for de mest sårbare lande; gør opmærksom på det betydelige fald i eksportdiversificeringen på alle sektorniveauer for lande, der er begunstigede under den almindelige GSP-ordning; opfordrer endvidere Kommissionen til at overveje at revidere og udvide listen over produkter, der skal omfattes af forordningen, for så vidt angår halvfabrikata og færdige varer i særdeleshed og, hvor det er nødvendigt, lempe oprindelsesreglerne for de mest sårbare lande; tilskynder yderligere GSP-begunstigede lande til at indføre effektive foranstaltninger med sigte på produktdiversificering; understreger i denne henseende behovet for at skabe adgang til viden og teknologi med det formål at diversificere produkterne, så eksporten kan klare sig i den globale konkurrence og især i Europa; |
|
19. |
opfordrer GSP-begunstigede lande til at iværksætte og effektivt at gennemføre retlige foranstaltninger til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder; |
|
20. |
glæder sig over, at præferenceudnyttelsesgraden for EBA-begunstigede lande er høj; understreger betydningen af kapacitetsopbygning i de begunstigede lande med henblik på at støtte dem i at få mest muligt ud af ordningen; opfordrer til, at foranstaltninger under bistand til handel-initiativet anvendes mere virkningsfuldt i denne henseende; er af den opfattelse, at det bør overvejes at medtage tjenesteydelser i den næste GSP-forordning med henblik på yderligere at fremme øget diversificering; understreger i denne forbindelse vigtigheden af en virksomhed til virksomhed-tilgang; opfordrer til, at der oprettes sektorrelaterede multistakeholderplatforme og onlinefaciliteter, der bringer eksportvirksomheder fra GSP-begunstigede lande, importvirksomheder i EU og potentielle nytilkomne på begge sider — der på nuværende tidspunkt hverken eksporterer eller importerer — sammen med henblik på at udveksle bedste praksis og øge bevidstheden om GSP-regler, betingelser og de økonomiske perspektiver, som arrangementet giver; |
|
21. |
hilser færdiggørelsen af den første beskyttelsesundersøgelse i henhold til forordningen velkommen og mener, at denne klausul bør sikre, at EU's finansielle, økonomiske, sociale og miljømæssige interesser beskyttes; understreger, at der, når der tilbydes præferencer for følsomme produkter, er behov for at give dem særbehandling for at undgå, at visse sektorer bringes i fare; |
|
22. |
understreger, at alle dele af de begunstigede landes område, herunder eksportforarbejdningszoner, er omfattet af arrangementet og de forpligtelser, der følger af ratificeringen af de relevante konventioner; opfordrer indtrængende begunstigede lande til at gennemføre arbejdsstander effektivt og Kommissionen til at tage hånd om overtrædelser af ILO's arbejdsstandarder, herunder kollektive forhandlinger og foreningsfrihed, i eksportforarbejdningszoner, som befinder sig i nuværende eller potentielle modtagerlande, og til at sikre, at eventuelle undtagelser fjernes; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at sikre, at produkter fra eksportforarbejdningszoner ikke er omfattet af præferencearrangementet, såfremt de er undtaget fra national lovgivning og er i strid med relevante internationale konventioner; |
|
23. |
fremhæver, at GSP har gjort erhvervssektoren mere dynamisk, har bidraget til en styrkelse af kvinders økonomiske stilling i et vist omfang og har støttet deres deltagelse i arbejdsstyrken, især i industrierne i de lande, der handler med EU; fremhæver i denne henseende, at det er vigtigt at skabe et egnet forretningsmiljø for kvinder, for at de kan udnytte disse nye færdigheder og erfaringer og bliver i stand til at bevæge sig opad i virksomhedsstrukturerne eller bliver i stand til at etablere deres egne nye virksomheder; bemærker ikke desto mindre, at kvinder fortsat bliver forskelsbehandlet, og er bekymret over kvinders arbejdsvilkår, navnlig i tekstil- og beklædningssektoren; gentager sin beslutning af 27. april 2017, og opfordrer Kommissionen til at følge op herpå; |
|
24. |
glæder sig over den virkning, som GSP har haft på indførelse af renere og sikrere teknologier og på frivillige initiativer vedrørende virksomheders sociale ansvar, som har haft en direkte positiv indvirkning på arbejdstagerne og miljøet; er af den mening, at der bør planlægges foranstaltninger med henblik på at fremme denne udvikling yderligere og evaluere den på pålidelig vis; anerkender behovet for at finde den rette balance mellem lovgivningsmæssige og frivillige tiltag for så vidt angår virksomhedernes rettidige omhu i denne henseende og opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan der kan indføres forpligtelser til rettidig omhu; |
|
25. |
mener, at EU bør sikre politikkohærens ved at tilskynde andre internationale aktører såsom multinationale virksomheder til at deltage fuldt ud i forbedringen af situationen for menneskerettigheder, sociale rettigheder og miljøstandarder i hele verden, ikke mindst ved at forpligte de økonomiske aktører til at indføre praksisser for rettidig omhu i overensstemmelse med FN's vejledende principper for erhvervsliv og menneskerettigheder; opfordrer Kommissionen til at udvise lederskab for at sikre, at menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder respekteres i globale værdikæder, og til at aflægge rapport om gennemførelsen af Parlamentets beslutning fra 2016 om gennemførelsen af dets henstillinger om sociale og miljømæssige standarder, menneskerettigheder og virksomhedernes sociale ansvar, herunder dets opfordring til at medtage virksomhedernes sociale ansvar i forordningen og til at reformere WTO's regler for at indføre krav om rettidig omhu og gennemsigtighed i forsyningskæden, der bygger på FN's vejledende principper for erhvervsliv og menneskerettigheder; |
|
26. |
minder om, at EU af hensyn til sammenhængen med politikkerne fra andre internationale aktører såsom multinationale selskaber bør tilskynde til fuld deltagelse i arbejdet med at forbedre respekten for menneskerettighederne, børns rettigheder, sociale rettigheder, miljørettigheder og folkesundhed i verden; opfordrer EU til at sikre, at menneskerettighederne respekteres for så vidt angår retten til arbejde i globale værdikæder, dvs. i hele forsyningskæden; |
|
27. |
opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den kommende GSP-forordning at undersøge muligheden for at indføre yderligere toldpræferencer for produkter, der bevisligt er blevet produceret bæredygtigt; mener, at varerne på frivillig basis bør undergå en certificering af deres bæredygtige produktionsmåde, og at der i forbindelse med import af dem til EU bør fremlægges dokumentation herfor; |
o
o o
|
28. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 181 af 29.6.2013, s. 13.
(3) EUT C 55 af 12.2.2016, s. 112.
(4) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2018/october/tradoc_157434.pdf
(5) COM(2018)0665.
(6) SWD(2018)0430.
(7) COM(2016)0029.
(8) COM(2018)0036.
(9) https://www.ombudsman.europa.eu/da/decision/en/64308
(10) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 19.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0515.
(12) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 100.
(13) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 100.
(14) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 33.
(15) http://www.europarl.europa.eu/RegData/organes/conf_pres_groupes/proces_verbal/2002/12-12/CPG_PV(2002)12-12(ANN01)_DA.doc
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/105 |
P8_TA(2019)0211
Kønsbalancen ved nomineringer inden for EU's økonomiske og monetære anliggender
Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2019 om kønsbalance ved udnævnelser inden for EU's økonomiske og monetære anliggender (2019/2614(RSP))
(2021/C 23/17)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), |
|
— |
der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, |
|
— |
der henviser til Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019, |
|
— |
der henviser til Rådets henstilling af 11. februar 2019 om udnævnelse af et medlem af Den Europæiske Centralbanks (ECB's) direktion, |
|
— |
der henviser til artikel 283, stk. 2, andet afsnit, i TEUF, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet, |
|
— |
der henviser til protokol nr. 4 om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 11.2, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0144/2019), |
|
— |
der henviser til, at tilsynsrådet for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed den 19. februar 2019 udvalgte José Manuel Campa til formand for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (1), |
|
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0146/2019), |
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag af 30. januar 2019 om at udnævne Sebastiano Laviola til nyt medlem af Den Fælles Afviklingsinstans, |
|
— |
der henviser til artikel 56, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (2), |
|
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0148/2019), |
|
— |
der henviser til skrivelse af 5. marts 2019 fra Europa-Parlamentets formand til Kommissionens formand og til formanden for Rådet for Den Europæiske Union, |
|
— |
der henviser til skrivelse af 5. marts 2019 fra Europa-Parlamentets formand til Kommissionens formand og svaret af 11. marts 2019 fra Kommissionens formand, |
|
— |
der henviser til skrivelse af 23. marts 2018 fra Europa-Parlamentets formand til Rådets formand, |
|
— |
der henviser til skrivelse af 8. marts 2018 fra formanden for Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg til formanden for Eurogruppen, |
|
— |
der henviser til ligestillingsindekset for 2017 fra Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4, og artikel 228a, |
|
A. |
der henviser til, at artikel 8 i TEUF fastsætter, at integrering af kønsaspektet er et horisontalt princip, og at artikel 2 i TEU fastsætter, at princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder er en af Unionens værdier; |
|
B. |
der henviser til, at lige adgang til muligheder og ikke-forskelsbehandling er en integreret del af Den Europæiske Unions værdier; |
|
C. |
der henviser til, at Rådet den 7. marts 2011 vedtog den europæiske ligestillingspagt for perioden 2011-2020; |
|
D. |
der henviser til, at Parlamentet beklager, at kvinder fortsat er underrepræsenterede i ledende stillinger inden for bankvirksomhed og finansielle tjenesteydelser; der henviser til, at alle EU-institutioner og -organer samt nationale institutioner og organer bør gennemføre konkrete foranstaltninger for at sikre en ligelig kønsfordeling; |
|
E. |
der henviser til, at formændene for Økonomi- og Valutaudvalget på de politiske gruppers vegne i årenes løb flere gange har underrettet formændene for Rådet, Eurogruppen og Kommissionen og formændene for Rådet for Den Europæiske Union om manglen på kønsdiversitet i Den Europæiske Centralbank (ECB), men også i EU's andre økonomiske, finansielle og monetære institutioner; |
|
F. |
der henviser til, at ligestillingsindekset for 2017, som er udarbejdet af EIGE, viste, at den økonomiske beslutningstagning fortsat er det område, hvor EU scorer lavest med hensyn til ligestilling mellem kønnene og repræsentation af kvinder; |
|
G. |
der henviser til, at kun ét ud af seks medlemmer af ECB's styrelsesråd er en kvinde; der henviser til, at kun to af de 25 medlemmer af ECB's styrelsesråd er kvinder; |
|
H. |
der henviser til, at formændene for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) er mænd; |
|
I. |
der henviser til, at formanden for den fælles tilsynsmekanisme netop er blevet erstattet af en mand, hvilket gør Den Fælles Afviklingsinstans til det eneste EU-organ inden for EU's finansielle og økonomiske institutioner med en kvindelig formand; |
|
J. |
der henviser til, at Rådet — uagtet adskillige anmodninger fra Europa-Parlamentet til Rådet om at afhjælpe den manglende balance mellem kønnene i ECB's direktion — ikke har taget denne anmodning alvorligt; |
|
K. |
der henviser til, at alle kandidater til posten som formand for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) var mænd, uagtet Parlamentets talrige opfordringer i forbindelse med tidligere udnævnelser om at overholde en ligelig kønsfordeling ved forelæggelsen af kandidatlister; |
|
L. |
der henviser til, at selv om udvælgelsesprocedurerne for formanden, næstformanden og medlemmerne af Den Fælles Afviklingsinstans hidtil har taget hensyn til princippet om ligelig kønsfordeling, bestod den endelige liste over egnede ansøgere, der blev forelagt for Parlamentet, i dette tilfælde kun af mænd på trods af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014; |
|
M. |
der henviser til, at selv om det ikke kan udelukkes, at der i forbindelse med en bestemt udvælgelsesprocedure baseret på de individuelle ansøgninger ikke er kvalificerede kandidater af begge køn, skal det generelle princip om kønsbalance overholdes i forbindelse med sammensætningen af ECB's og tilsynsmyndighedernes bestyrelser; |
|
N. |
der henviser til, at Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg anser alle de nuværende kandidater til posterne som cheføkonom i ECB, formand for EBA og medlem af SRB for at være erfarne og kvalificerede, og at de pågældende kandidater er blevet godkendt af betydelige flertal ved hemmelige afstemninger; |
|
O. |
henviser til, at ligestilling ikke blot er et kvindepolitisk spørgsmål, men et spørgsmål, der bør vedrøre samfundet som helhed; |
|
1. |
understreger, at kønsbalance i bestyrelser og regeringer sikrer bredere kompetence og videre perspektiver, og at manglende kønsbalance betyder, at de pågældende institutioner risikerer at gå glip af potentielt fremragende kandidater; |
|
2. |
beklager, at Kommissionen og størstedelen af EU's regeringer indtil videre ikke har fremmet en bedre kønsbalance i EU's institutioner og organer, navnlig med hensyn til udnævnelser på højt niveau i økonomiske, finansielle og monetære anliggender; forventer, at medlemsstaterne og EU-institutionerne hurtigt forbedrer kønsbalancen i topstillinger; |
|
3. |
opfordrer regeringerne i medlemsstaterne, Det Europæiske Råd, Rådet, Eurogruppen og Kommissionen til aktivt at arbejde hen imod en ligelig kønsfordeling i deres kommende forslag om endelige lister og udnævnelser, idet der tilstræbes deltagelse af mindst én kvindelig og en mandlig kandidat i hver udnævnelsesprocedure; |
|
4. |
understreger, at Parlamentet i fremtiden vil forpligte sig til ikke at tage hensyn til lister over kandidater, hvor princippet om kønsbalance ikke er blevet overholdt sammen med kravene vedrørende kvalifikationer og erfaring i udvælgelsesprocessen; |
|
5. |
foreslår, at der i Parlamentets fremtidige kønshandlingsplan, som er omhandlet i forretningsordenens artikel 228a, indføres et krav om ikke at godkende udnævnelser til bestyrelser og andre organer i EU-agenturer, hvis den endelige liste over kandidater, der foreslås af den pågældende institution eller det pågældende organ, ikke respekterer kønsbalancen; |
|
6. |
erkender, at Parlamentet ikke selv har levet op til disse standarder, og forpligter sig til at forbedre sin egen indsats for at fremme kønsbalance på området for økonomiske og monetære anliggender; |
|
7. |
erkender, at kønsbalance på ledelsesniveau i Unionens institutioner og organer kræver kvalificerede kandidater fra medlemsstaterne; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tage konkrete skridt for at forbedre kønsbalancen i nationale institutioner og dermed bane vej for både mandlige og kvindelige højt kvalificerede kandidater til EU-lederstillinger inden for bankvirksomhed og finansielle tjenesteydelser; |
|
8. |
opfordrer Kommissionen og Rådet til at øge gennemsigtigheden i forbindelse med ansættelses- og udnævnelsesprocedurer for ledende bestyrelsesmedlemmer i EU's agenturer ved at offentliggøre listen over ansøgere og den endelige liste over udvalgte kandidater samt begrundelsen for deres forhåndsudvælgelse for at muliggøre offentlig kontrol af disse processers åbenhed, konkurrenceevne og kønssensitivitet; |
|
9. |
opfordrer til et tættere samarbejde mellem EU-institutionerne for at sikre, at disse foranstaltninger er effektive; |
|
10. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Den Europæiske Centralbank, Den Fælles Tilsynsmekanisme, Den Fælles Afviklingsinstans, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed og medlemsstaternes kompetente nationale myndigheder. |
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/108 |
P8_TA(2019)0215
En europæisk sanktionsordning for krænkelser af menneskerettighederne
Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2019 om en europæisk sanktionsordning for krænkelser af menneskerettighederne (2019/2580(RSP))
(2021/C 23/18)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori det efterlyste en EU-dækkende mekanisme til at indføre målrettede sanktioner mod enkeltpersoner, der er involverede i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder beslutningerne af 16. december 2010 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2009 og EU's menneskerettighedspolitik (1) og af 11. Marts 2014 om udryddelse af tortur i verden (2), |
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger, jf. artikel 135 i forretningsordenen, hvori der opfordres til at indføre målrettede sanktioner mod personer, der er involveret i grove krænkelser af menneskerettighederne, herunder beslutningerne af 19. januar 2017 om situationen i Burundi (3), af 5. juli 2018 om Burundi (4), af 18. maj 2017 om Sydsudan (5), af 14. juni 2017 om situationen i Den Demokratiske Republik Congo (6), af 18. januar 2018 om Den Demokratiske Republik Congo (7), af 14. september 2017 om Gabon: undertrykkelse af oppositionen (8), af 5. oktober 2017 om situationen i Maldiverne (9), af 5. oktober 2017 om sagerne vedrørende Krimtatarlederne Akhtem Chiygoz og Ilmi Umerov og journalist Mykola Semena (10), af 30. november 2017 (11) og af 4. oktober 2018 (12) om situationen i Yemen, af 14. december 2017 om Cambodja, navnlig opløsningen af partiet CNRP (13), af 14. december 2017 om situationen for rohingya-folket (14), af 15. marts 2018 om situationen i Syrien (15), af 25. oktober 2018 om situationen i Venezuela (16), af 13. september 2018 om Myanmar, især sagerne om journalisterne Wa Lone og Kyaw Soe Oo (17), af 25. oktober 2018 om situationen i Det Asovske Hav (18), af 25. oktober 2018 om drabet på journalist Jamal Khashoggi i det saudiarabiske konsulat i Istanbul (19) og af 14. februar 2019 om situationen i Tjetjenien og sagen om Ojub Titijev (20), |
|
— |
der henviser til sin henstilling til Rådet af 2. april 2014 om fastsættelse af fælles visumrestriktioner for russiske embedsmænd, der er indblandet i Sergej Magnitskij-sagen (21), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 12. december 2018 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2017 og Den Europæiske Unions politik på området (22), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 13. september 2017 om korruption og menneskerettigheder i tredjelande (23), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 12. marts 2019 om status over de politiske forbindelser mellem EU og Rusland (24), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 4. februar 2016 om systematiske massemord på religiøse mindretal begået af det såkaldte ISIS/Daesh (25), |
|
— |
der henviser til afsnit V, kapitel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) om vedtagelse af sanktioner som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), |
|
— |
der henviser til artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om vedtagelse af sanktioner over for både tredjelande og enkeltpersoner, grupper og ikke-statslige enheder, |
|
— |
der henviser til erklæring 25 til Lissabontraktaten om behovet for at sikre behørige procesrettigheder for personer eller enheder, der er berørt af EU's restriktive foranstaltninger eller EU-foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, |
|
— |
der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og de tilhørende protokoller, |
|
— |
der henviser til EU’s strategiske ramme og handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati (2015-2019), |
|
— |
der henviser til erklæringen i anledning af Kommissionens formand Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand den 12. september 2018 med forslag om, at medlemsstaterne gør brug af de eksisterende EU-regler for at gå fra enstemmighed til kvalificeret flertal inden for visse områder af EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, f.eks. når det gælder fælles reaktion på krænkelser af menneskerettighederne og anvendelse af effektive sanktioner, |
|
— |
der henviser til erklæringen af 10. december 2018 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik efter mødet i Rådet (udenrigsanliggender) i december 2018, |
|
— |
der henviser til resolutionen af 22. januar 2019 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling om Sergej Magnitskij og efterfølgende sager: bekæmpelse af straffrihed ved hjælp af målrettede sanktioner, |
|
— |
der henviser til sit studie fra april 2018 med titlen »Targeted sanctions against individuals on grounds of grave human rights violations — impact, trends and prospects at EU level« (målrettede sanktioner mod enkeltpersoner på grundlag af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne — virkninger, tendenser og udsigter på EU-plan), |
|
— |
der henviser til forslag af 14. november 2018 om et europæisk udvalg for indrejseforbud med relation til menneskerettigheder, |
|
— |
der henviser til mødet den 20. november 2018 i Nederlandene om EU's ordning for globale menneskerettighedssanktioner, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4, |
|
A. |
der henviser til, at det i artikel 21 i TEU fastsættes, at Unionens optræden på den internationale scene bygger på demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten; |
|
B. |
der henviser til, at EU har forpligtet sig til systematisk at gennemføre sanktioner, som er vedtaget af FN's Sikkerhedsråd i henhold til kapitel VII i FN-pagten, og pålægger samtidig egne sanktioner i mangel af et mandat fra FN's Sikkerhedsråd i tilfælde, hvor Sikkerhedsrådet ikke har beføjelse til at gribe ind eller er forhindret i at gøre det på grund af manglende enighed blandt dets medlemmer; |
|
C. |
der henviser til, at EU-sanktionerne (også kendt som restriktive foranstaltninger) over de seneste to årtier er blevet en integreret del af EU's værktøjskasse for eksterne forbindelser med over 40 forskellige restriktive foranstaltninger, der er truffet over for 34 lande; der henviser til, at det anslås, at to tredjedele af EU's landespecifikke sanktioner er blevet pålagt til støtte for målsætningerne for menneskerettigheder og demokrati; |
|
D. |
der henviser til, at person-målrettede sanktioner er udformet med henblik på at minimere de negative konsekvenser for personer, der ikke er ansvarlige for de politikker eller handlinger, som førte til vedtagelsen af sanktionerne, navnlig for de lokale civilbefolkninger, og for legitime aktiviteter i eller med det pågældende land; der henviser til, at de direkte berører de personer, der er ansvarlige for krænkelserne, og således virker afskrækkende; |
|
E. |
der henviser til, at alle sanktioner, der vedtages af EU, er i fuld overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til folkeretten, bl.a. dem, der vedrører menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at sanktioner bør revideres med jævne mellemrum for at sikre, at de bidrager til opfyldelsen af deres erklærede mål; |
|
F. |
der henviser til, at EU ud over de landespecifikke sanktioner, der sigter mod at ændre staters adfærd, for nylig har indført restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben og cyberangreb samt specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme; |
|
G. |
der henviser til, at de eksisterende EU-sanktioner er rettet mod både statslige og ikkestatslige aktører såsom terrorister og terrorgrupper; |
|
H. |
der henviser til, at der i løbet af de seneste par måneder har været adskillige tilfælde, hvor europæiske virksomheder eller endog EU-medlemsstater har overtrådt EU's sanktioner; der henviser til, at disse eksempler illustrerer behovet for yderligere at præcisere omfanget og rækkevidden af de gældende sanktioner samt for en præcisering af, i hvilket omfang landene og virksomhederne er ansvarlige for at sikre, at deres varers og tjenesteydelsers endelige anvendelsesformål eller bestemmelsessted ikke er omfattet af sanktioner; |
|
I. |
der henviser til, at de relevante medlemsstatsmyndigheder er ansvarlige for at håndhæve sanktionerne, mens selve disse foranstaltninger vedtages på EU-plan; |
|
J. |
der henviser til, at den amerikanske Kongres vedtog den globale Magnitskij-lov i 2016 som opfølgning på Sergej Magnitskij-loven om retsstatens ansvarlighed af 2012, der havde til hensigt at pålægge sanktioner på de personer, der var ansvarlige for Sergej Magnitskijs død under varetægtsfængsling i et russisk fængsel efter at have udstået umenneskelige forhold, bevidst forsømmelse og tortur; |
|
K. |
der henviser til, at Estland, Letland, Litauen, Det Forenede Kongerige, Canada og USA har indført ordninger om sanktioner for menneskerettighedsovertrædelser ved lovgivning af Magnitskij-typen; der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til, at der indføres en lignende EU-ordning for globale menneskerettighedssanktioner, som kan sikre sammenhæng og effektivitet i forbindelse med indefrysning af private aktiver, visumforbud og andre sanktioner, som enkeltpersoner og enheder pålægges af medlemsstaterne og på EU-plan; |
|
L. |
der henviser til, at den nederlandske regering i november 2018 indledte en drøftelse blandt EU's medlemsstater om den politiske mulighed for en ordning for målrettede menneskerettighedssanktioner på EU-plan; der henviser til, at indledende drøftelser fortsætter i Rådets arbejdsgrupper; |
|
1. |
fordømmer på det kraftigste alle krænkelser af menneskerettighederne i hele verden; opfordrer Rådet til hurtigt at indføre en selvstændig, fleksibel og reaktionsdygtig EU-dækkende sanktionsordning, der vil gøre det muligt at målrette indsatsen mod individuelle, statslige og ikkestatslige aktører og andre enheder, der er ansvarlige for eller er involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; |
|
2. |
understreger, at en EU-sanktionsordning for krænkelser af menneskerettighederne bør bygge videre på forslagene fremsat i tidligere beslutninger med opfordring til en EU-fælles mekanisme til indførelse af målrettede sanktioner; er af den opfattelse, at en EU-menneskerettighedssanktionsordning til målrettet afstraffelse af personer, der er involveret i menneskerettighedskrænkelser hvor som helst i verden symbolsk bør bære Sergej Magnitskijs navn; glæder sig over, at der i en række lande er vedtaget lignende lovgivning rettet mod personer overalt i verden, der har krænket menneskerettighederne; understreger, at der er behov for et transatlantisk samarbejde for at drage menneskerettighedsovertrædere til ansvar; opfordrer andre stater til at udvikle lignende instrumenter; |
|
3. |
er af den faste overbevisning, at en sådan ordning er et afgørende element i EU's eksisterende værktøjskasse for menneskerettigheder og udenrigspolitik, og at den vil styrke EU's rolle som global menneskerettighedsaktør, navnlig i dets kamp mod straffrihed og dets støtte til ofre for misbrug og til menneskerettighedsforkæmpere i hele verden; |
|
4. |
understreger, at denne ordning bør gøre det muligt at indføre restriktive foranstaltninger, navnlig indefrysning af aktiver og forbud mod indrejse i EU, over for enhver enkeltperson eller enhed, der er ansvarlig for, involveret i eller har bistået, finansieret eller bidraget til at planlægge, styre eller begå grove menneskerettighedskrænkelser, misbrug og tilfælde af systemisk korruption, der har forbindelse til alvorlige menneskerettighedsovertrædelser; betoner behovet for klart at fastslå omfanget af overtrædelser såvel som for at oprette hensigtsmæssige juridiske kanaler, ad hvilke der kan gøres indsigelse mod opførelse på sanktionslisten; |
|
5. |
er overbevist om den gavnlige virkning, som denne nye ordning vil have på de pågældende personers og enheders adfærd såvel som dens afskrækkende virkning; understreger i denne henseende behovet for, at alle EU-medlemsstater fortolker, forklarer og håndhæver anvendelsen af sanktioner på samme konsekvente måde; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at øge deres samarbejde og informationsdeling og til at udarbejde en europæisk tilsyns- og håndhævelsesmekanisme; |
|
6. |
glæder sig over det forslag, som Kommissionens formand har fremsat om at bevæge sig væk fra enstemmighed i forbindelse med Rådets beslutningstagning på FUSP-området, og opfordrer indtrængende Rådet til at vedtage dette nye sanktionsinstrument, således at der i Rådet eventuelt kan vedtages indførelse af menneskerettighedssanktioner med kvalificeret flertal; |
|
7. |
støtter de indledende drøftelser i Rådet om oprettelsen af et sådant sanktionsinstrument; opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant og hendes tjenestegrene til at benytte en konstruktiv og proaktiv tilgang til at få afsluttet disse drøftelser på vellykket vis og forventer, at hun aflægger rapport til Parlamentet; understreger betydningen af Parlamentets kontrolfunktion for så vidt angår denne fremtidige ordning, navnlig med hensyn til omfanget og bestemmelsen af kriterierne for opførelse på listen samt mulighederne for retslig prøvelse; |
|
8. |
opfordrer alle medlemsstater til at sikre, at deres myndigheder, virksomheder og andre aktører, der er registreret på deres område, fuldt ud overholder Rådets afgørelser om restriktive foranstaltninger over for enkeltpersoner og enheder, navnlig for så vidt angår indefrysning af aktiver, der tilhører personer opført på listen, og restriktioner for adgang til medlemsstaternes respektive territorier som følge af krænkelser af menneskerettighederne; udtrykker bekymring over de seneste forlydender om overtrædelser af disse afgørelser og minder medlemsstaterne om deres forpligtelse i henhold til folkeretten til at tilsikre anholdelse og retsforfølgelse af personer mistænkt for at have begået forbrydelser, der omfatter grusomheder, såfremt personerne befinder sig på deres territorium; |
|
9. |
understreger, at øget samarbejde og udveksling af oplysninger mellem disse myndigheder samt en europæisk håndhævelsesmekanisme er afgørende for at sikre en ensartet håndhævelse og fortolkning af EU's gældende restriktive foranstaltninger og for, at de europæiske virksomheder kan udøve deres aktivitet på lige vilkår; |
|
10. |
understreger betydningen af, at EU's fremtidige sanktionsordning for menneskerettigheder er i overensstemmelse med og supplerer eksisterende EU-politikker og eksisterende landespecifikke og horisontale restriktive foranstaltninger; insisterer i denne forbindelse på, at den nye ordning ikke bør erstatte de nuværende landespecifikke foranstaltningers anvendelsesområde for så vidt angår menneskerettigheder; mener endvidere, at en eventuel fremtidig ordning fuldt ud skal supplere og være i overensstemmelse med den eksisterende internationale ramme for sanktioner, navnlig i forbindelse med FN's Sikkerhedsråd; |
|
11. |
understreger, at ordningens troværdighed og legitimitet er betinget af, at den er i fuld overensstemmelse med de højest mulige standarder for beskyttelse og overholdelse af retten til en retfærdig rettergang for de pågældende personer eller enheder; insisterer i den henseende på, at afgørelser om opførelse på eller sletning af listen af enkeltpersoner eller enheder bør være baseret på klare og tydelige kriterier og stå i direkte forbindelse med den begåede kriminalitet for dermed at garantere rettighederne til behørig retslig prøvelse; opfordrer til, at der systematisk medtages klare og specifikke referencemærker og en metodologi for ophævelse af sanktioner og slettelse af listen; |
|
12. |
understreger, at strafferetlig forfølgelse inden for rammerne af nationale eller internationale jurisdiktioner af gerningsmænd til grove menneskerettighedskrænkelser og grusomheder fortsat bør være det primære mål for alle EU's og dets medlemsstaters bestræbelser på at bekæmpe straffrihed; minder i den forbindelse om princippet om universel jurisdiktion; opfordrer Rådet til at medtage grænseoverskridende krænkelser i denne ordnings anvendelsesområde; understreger behovet for et koordineret multilateralt samarbejde for at forhindre sanktioner i forbindelse med sanktioner; |
|
13. |
opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig ekspertise til at håndhæve og overvåge denne ordning, når den er på plads, samt til at være særlig opmærksom på kommunikation til offentligheden om opførelser på listen, både i EU og i de berørte lande; |
|
14. |
hylder den utrættelige indsats, som civilsamfundsaktivister gør til støtte for en sådan ordning; tilskynder til, at der nedsættes et rådgivende udvalg på EU-plan; |
|
15. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær og Europarådets generalsekretær. |
(1) EUT C 169 E af 15.6.2012, s. 81.
(2) EUT C 378 af 9.11.2017, s. 52.
(3) EUT C 242 af 10.7.2018, s. 10.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0305.
(5) EUT C 307 af 30.8.2018, s. 92.
(6) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 97.
(7) EUT C 458 af 19.12.2018, s. 52.
(8) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 102.
(9) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 90.
(10) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 86.
(11) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 104.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0383.
(13) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 76.
(14) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 91.
(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0090.
(16) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0436.
(17) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0345.
(18) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0435.
(19) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0434.
(20) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0115.
(21) EUT C 408 af 30.11.2017, s. 43.
(22) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0515.
(23) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 82.
(24) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0157.
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/113 |
P8_TA(2019)0216
Presserende behov for en EU-sortliste over tredjelande på baggrund af direktivet om hvidvaskning af penge
Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2019 om det presserende behov for en EU-sortliste over tredjelande i overensstemmelse med direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge (2019/2612(RSP))
(2021/C 23/19)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) …/… af 13. februar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 gennem identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler, |
|
— |
der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4AMLD), særlig artikel 9 (2) og 64 (5) (1), og som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (5AMLD), navnlig artikel 1, stk. 5 (2), |
|
— |
der henviser til Kommissionens køreplan »På vej mod en ny metode for EU's vurdering af højrisikotredjelande i henhold til direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme« (3), |
|
— |
der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 22. juni 2018 om metodologien bag identifikation af højrisikotredjelande i henhold til direktiv (EU) 2015/849 (SWD(2018)0362), som bl.a. definerer prioritet 1- og 2-tredjelande, |
|
— |
der henviser til skrivelse af 25. februar 2019 fra formanden for Det Særlige Udvalg om Økonomisk Kriminalitet, Skatteunddragelse og Skatteundgåelse (TAX3) til kommissær Jourova om den delegerede retsakt om højrisikotredjelande med strategiske mangler i deres bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansieringsordninger, |
|
— |
der henviser til skrivelse af 5. marts 2019 fra TAX3-formanden om Rådets holdning til Kommissionens liste over højrisikotredjelande med mangler ved deres pengehvidvasknings- og terrorfinansieringsbekæmpelse, |
|
— |
der henviser til drøftelsen af 6. marts 2019 mellem kommissær Jourova og Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg (ECON) og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), |
|
— |
der henviser til Rådets udtalelse 6964/1/19 om Kommissionens delegerede forordning af 13. februar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 gennem indkredsning af højrisikotredjelande med strategiske mangler (C(2019)1326), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2, |
|
A. |
der henviser til, at den delegerede forordning, dens bilag og de delegerede ændringsforordninger har til formål at identificere højrisikotredjelande med strategiske mangler ved pengehvidvasknings- og terrorfinansieringsbekæmpelse, der udgør en trussel mod EU's finansielle system og kræver skærpede kundekendskabsprocedurer i forpligtede enheder i EU, jf. det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge (4AMLD); |
|
B. |
der henviser til, at en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9 i 4AMLD kun træder i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på én måned fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse; |
|
C. |
der henviser til, at Parlamentet forkastede to af fem forslag til ændring af delegerede forordninger (C(2016)07495 og C(2017)01951) med den begrundelse, at Kommissionens procedure for indkredsning af højrisikotredjelande ikke var tilstrækkelig selvstændig; |
|
D. |
der henviser til, at Parlamentet tilslutter sig Kommissionens formulering af en ny metodologi, der ikke udelukkende beror på eksterne informationskilder til indkredsning af jurisdiktioner med strategiske mangler ved deres pengehvidvasknings- og terrorfinansieringsbekæmpelse; |
|
E. |
der henviser til, at formålet med listen er at beskytte integriteten af Unionens finansielle system og det indre marked; der henviser til, at optagelsen af et land på listen over højrisikotredjelande ikke udløser indførelse af økonomiske eller diplomatiske sanktioner, men kræver, at forpligtede enheder såsom banker, kasinoer og ejendomsmæglere skal anvende skærpede kundekendskabsprocedurer i forbindelse med transaktioner, der involverer disse lande, og at sikre, at EU's finansielle system er udstyret til at forhindre hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme fra tredjelande; |
|
F. |
der henviser til, at landene kan fjernes fra listen, hvis de afhjælper manglerne ved deres pengehvidvasknings- og terrorfinansieringsbekæmpelse; |
|
G. |
der henviser til, at Kommissionen den 13. februar 2019 vedtog sin delegerede retsakt, herunder en liste med 23 lande og territorier: Afghanistan, Amerikansk Samoa, Bahamas, Botswana, Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Etiopien, Ghana, Guam, Iran, Irak, Libyen, Nigeria, Panama, Pakistan, Puerto Rico, Samoa, Saudi-Arabien, Sri Lanka, Syrien, Trinidad og Tobago, Tunesien, De Amerikanske Jomfruøer og Yemen; |
|
H. |
der henviser til, at Rådet i sin erklæring af 7. marts 2019 erklærede sin modstand mod den delegerede retsakt, eftersom forslaget »ikke er blevet udarbejdet i henhold til en gennemsigtig og robust procedure, hvor de berørte lande aktivt gives incitament til at træffe afgørende foranstaltninger, samtidig med at deres ret til at blive hørt overholdes«; |
|
I. |
der henviser til, at den nye metode blev fastlagt i et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som blev offentliggjort den 22. juni 2018, og som anvender de reviderede kriterier for identifikation af højrisikotredjelande; |
|
J. |
der henviser til, at Kommissionen begyndte at konsultere tredjelande, der er opført i den delegerede retsakt pr. 23. januar 2019, og mødtes med alle de lande, der anmodede om flere oplysninger om årsagerne til, at de var blevet opført på listen; |
|
K. |
der henviser til, at Rådet den 7. marts 2019 forkastede den delegerede retsakt i Rådet (retlige og indre anliggender); |
|
1. |
glæder sig over, at Kommissionen den 13. februar 2019 vedtog en ny liste over tredjelande med strategiske mangler i deres ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme; |
|
2. |
beklager, at Rådet har gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, som Kommissionen har foreslået; |
|
3. |
opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til alle de fremsatte bekymringer og til at fremkomme med en ny delegeret retsakt så hurtigt som muligt; |
|
4. |
roser det arbejde, som Kommissionen har udført for at vedtage en selvstændig liste, der er baseret på strenge kriterier, som er vedtaget af medlovgiverne; understreger betydningen af, at Unionen råder over en selvstændig liste over højrisikotredjelande med mangler ved deres pengehvidvasknings- og terrorfinansieringsbekæmpelse, og glæder sig over Kommissionens nye metode til at indkredse højrisikolande i henhold til 4AMLD og 5AMLD; |
|
5. |
minder om, at artikel 9, stk. 2, i direktiv (EU) 2015/849 som ændret ved 5AMLD pålægger Kommissionen at foretage en uafhængig vurdering af strategiske mangler på flere områder; |
|
6. |
er af den opfattelse, at udvælgelses- og beslutningsprocessen for at sikre integriteten af højrisikolandelisten bør foretages alene på grundlag af metodologien og ikke må berøres af overvejelser, der rækker ud over manglerne ved pengehvidvasknings- og terrorfinansieringsbekæmpelsen; |
|
7. |
bemærker, at lobbyisme og diplomatisk pres fra de lande, der er opført på listen, har været og vil blive en del af processen med at indkredse højrisikolande; understreger, at et sådant pres ikke bør undergrave EU-institutionernes evne til at bekæmpe hvidvaskning af penge og terrorfinansiering med forbindelse til EU på en virkningsfuld og autonom måde; |
|
8. |
opfordrer Kommissionen til at offentliggøre sine vurderinger af de opførte lande for at sikre offentlig kontrol på en sådan måde, at de ikke kan misbruges; |
|
9. |
opfordrer Kommissionen til at sikre en gennemsigtig proces med klare og konkrete referencemærker for lande, der forpligter sig til at gennemføre reformer for at undgå at blive opført på listen; |
|
10. |
bemærker, at vurderingen af Den Russiske Føderation stadig er i gang; forventer, at Kommissionen medtager de seneste afsløringer af »trojka-møntvaskeriet« i sin vurdering; minder om, at arbejdet i ECON-, LIBE- og TAX3-udvalgene i denne valgperiode har givet anledning til betænkeligheder ved Den Russiske Føderations rammer for bekæmpelse af pengehvidvaskning og terrorfinansiering; |
|
11. |
opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at øge Rådets ejerskab over Kommissionens foreslåede metodologi; |
|
12. |
opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at gennemføre 4AMLD og 5AMLD i deres nationale ret; |
|
13. |
opfordrer til, at der afsættes flere menneskelige og finansielle ressourcer til den relevante enhed i Kommissionens kompetente generaldirektorat, dvs. GD for Retlige Anliggender og Forbrugere (GD JUST); |
|
14. |
opfordrer Kommissionen til i væsentlig grad at gå videre med vurderingsfasen for prioritet 2-tredjelande; |
|
15. |
minder om, at EU's delegerede retsakt er en særskilt proces ikke at forveksle med FATF-listen og bør udelukkende være et EU-anliggende; |
|
16. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73.
(2) EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43.
(3) Se: https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-11189-2017-INIT/en/pdf
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/116 |
P8_TA(2019)0217
Klimaændringer
Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2019 om klimaændringer — en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi i overensstemmelse med Parisaftalen (2019/2582(RSP))
(2021/C 23/20)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2018 med titlen »En ren planet for alle — En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi« (COM(2018)0773), |
|
— |
der henviser til den tilbundsgående analyse til støtte for Kommissionens meddelelse (1), |
|
— |
der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol, |
|
— |
der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21, til den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC og til den 11. partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11), som blev afholdt i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015, |
|
— |
der henviser til den 24. partskonference (COP24) under UNFCCC, den 14. samling af mødet for parterne i Kyotoprotokollen (CMP14) samt den tredje del af den første samling i partskonferencen, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen (CMA1.3), som blev afholdt i Katowice, Polen, fra den 2. december til den 14. december 2018, |
|
— |
der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til de bæredygtige udviklingsmål, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om FN's konference om klimaændringer 2018 i Katowice, Polen (COP24) (2), |
|
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 22. marts 2018, |
|
— |
der henviser til særrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) med titlen »Global Warming of 1,5 oC«, den femte vurderingsrapport (AR5) fra panelet samt dets sammenfattende rapport, |
|
— |
der henviser til den niende udgave af FN's »Environment Emissions Gap Report« (rapport om emissionskløften), som blev vedtaget den 27. november 2018, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4, |
|
1. |
glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse »En ren planet for alle — En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi«, som understreger de muligheder og udfordringer, som omstillingen til en økonomi med nulemission af drivhusgasser medfører for de europæiske borgere og Europas økonomi, og som danner grundlaget for en bred debat med deltagelse af EU-institutionerne, de nationale parlamenter, erhvervslivet, ikke-statslige organisationer, byer og lokalsamfund samt borgerne; støtter målsætningen om drivhusgasneutralitet inden 2050 og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre det samme som led i debatten om Europas fremtid på det særlige EU-topmøde i Sibiu i maj 2019; opfordrer medlemsstaterne til at forpligte sig til det ambitionsniveau, der er nødvendigt for at nå dette mål; |
|
2. |
anerkender, at de alvorlige risici, som er forbundet med klimaændringerne, står i centrum for borgernes bekymringer; glæder sig over, at mennesker i hele Europa, navnlig de yngre generationer, i stadig større grad demonstrerer for klimaretfærdighed; glæder sig over disse aktivisters opfordringer til større ambitioner og en hurtig indsats, således at klimagrænsen på 1,5 oC ikke overskrides; mener, at nationale, regionale og lokale myndigheder såvel som EU bør lytte til disse udfordringer; |
|
3. |
fremhæver, at de europæiske borgere allerede er konfronteret med klimaforandringernes direkte indvirkninger; understreger, at Det Europæiske Miljøagentur anslår, at de ekstreme vejr- og klimafænomener, der har manifesteret sig i EU, i gennemsnit har givet anledning til årlige tab i størrelsesordenen 12,8 mia. EUR i tidsrummet mellem 2010 og 2016, og at de klimarelaterede skader i EU, hvis ikke der træffes yderligere modforanstaltninger, vil kunne resultere i tab på mindst 190 mia. EUR i 2080, svarende til et nettovelfærdstab på 1,8 % af det nuværende BNP; understreger, at de årlige omkostninger i forbindelser med oversvømmelser i EU med højemissionsscenarier kan stige til 1 bio. EUR i 2100, og at vejrrelaterede katastrofer kan påvirke omkring to tredjedele af de europæiske borgere i 2100 sammenlignet med 5 % i dag; understreger endvidere, at 50 % af de befolkede områder i EU ifølge Det Europæiske Miljøagentur vil lide under alvorlig vandknaphed i 2030; |
|
4. |
understreger, at IPCC's særrapport om 1,5 oC udgør den mest omfattende og opdaterede videnskabelige vurdering af modvirkningsmuligheder på linje med Parisaftalen; |
|
5. |
fremhæver, at ifølge IPCC's særrapport om 1,5 oC indebærer en målsætning om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 oC med ingen eller begrænsede overskridelser, at der opnås global drivhusgasneutralitet senest i 2067, og at årlige globale drivhusgasemissioner nedbringes pr. 2030 til højst 2 527,4 GtCO2eq pr. år; understreger i lyset af disse konklusioner, at Unionen som en førende aktør på verdensplan og med henblik på at have en god chance for at holde de globale temperaturer under 1,5o C inden år 2100 skal stræbe mod at opnå drivhusgasneutralitet snarest muligt og senest i 2050; |
|
6. |
udtrykker bekymring over FN's Miljøprograms rapport om emissionskløften fra 2018, hvori det konkluderes, at de ubetingede, nationalt bestemte bidrag (NDC'er) langt overstiger Parisaftalens alarmgrænse på et godt stykke under 2o C, hvad der i stedet vil føre til en anslået stigning i temperaturen på 3,2o C (3) i 2100; understreger det presserende behov for, at alle parter til UNFCCC ajourfører deres klimaambitioner inden 2020; |
Tilgange til en europæisk nulemissionsstrategi frem til århundredets midte
|
7. |
mener, at EU kan bane vejen for klimaneutralitet ved at investere i innovative teknologiske løsninger, give borgerne større indflydelse og tilpasse indsatsen inden for centrale områder såsom energi, industripolitik og forskning, samtidig med at der sikres social retfærdighed for at opnå en retfærdig overgang; |
|
8. |
noterer sig, at strategien præsenterer otte tilgange til den økonomiske, teknologiske og sociale omstilling, som EU behøver for at efterleve det langsigtede temperaturmål i Parisaftalen; noterer sig, at kun to af disse tilgange ville sætte Unionen i stand til at nå målet om drivhusgasneutralitet senest i 2050; fremhæver, at dette kræver en hurtig og koordineret indsats på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan, som også inddrager alle ikke-offentlige aktører; minder om medlemsstaternes forpligtelse til at vedtage langsigtede nationale strategier som fastsat i forvaltningsforordningen; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fastsætte klare mål og politikker på kort og lang sigt, der er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen, og til at yde investeringsstøtte til kulstofneutrale tilgange; |
|
9. |
fremhæver, at den første kategori af tilgange, som fremlægges i strategien, kun sigter mod at reducere emissionerne med ca. 80 % inden 2050 i forhold til 1990-niveauet; bemærker med bekymring, at dette ambitionsniveau ligger i den lavere ende af skalaen, når det gælder om at holde den globale opvarmning nede under 2 oC, og derfor ikke overholder Parismålsætningen om at holde den globale temperaturstigning klart under 2 oC, endsige det supplerende mål om at holde stigningen nede på under 1,5 oC; |
|
10. |
påpeger, at EU's BNP ifølge Kommissionens skøn forventes at stige mere i nulemissionsscenarierne end i scenarier med lavere emissionsreduktioner, og at indvirkningerne i begge scenarier vil fordele sig ujævnt i EU på grund af forskellene blandt medlemsstaterne, bl.a. for så vidt angår BNP pr. indbygger og kulstofintensiteten i deres energimiks; mener, at manglende handling ville være det allerdyreste scenarie og ikke kun ville resultere i et massivt fald i BNP i Europa, men også ville øge de økonomiske uligheder mellem og internt i medlemsstaterne og regionerne, eftersom nogle medlemsstater forventes at blive hårdere ramt end andre, hvis der ikke skrides til handling; |
|
11. |
bemærker med bekymring, at EU's afhængighed af importeret energi i dag ligger på omkring 55 %; understreger, at denne afhængighed i et scenarie med nettonulemissioner ville falde til 20 % inden 2050, hvilket ville få en positiv indvirkning på EU's handelsbalance og geopolitiske position; bemærker, at de akkumulerede besparelser på omkostningerne til import af fossile brændstoffer mellem 2031 og 2050 vil beløbe sig til ca. 2-3 bio. EUR, midler som ville kunne anvendes på de europæiske borgeres øvrige prioriteter; |
|
12. |
glæder sig over, at der er medtaget to tilgange, som sigter mod at nå frem til nulemissioner inden 2050, og Kommissionens støtte hertil, og mener, at denne målsætning for århundredets midte er den eneste målsætning, der er forenelig med EU's langsigtede forpligtelser i henhold til Parisaftalen; beklager, at der i strategien ikke var medtaget tilgange, som sigter mod drivhusgasneutralitet før 2050; |
|
13. |
bemærker, at de tilgange, der foreslås i strategien, omfatter anvendelsen af en række teknologier til fjernelse af kulstof, bl.a. ved hjælp af CO2-opsamling og -lagring eller CO2-opsamling og -anvendelse samt direkte luftopsamling — teknologier, som endnu mangler at blive udbredt i stort omfang; mener imidlertid, at EU's nulemissionsstrategi bør prioritere direkte emissionsreduktioner og foranstaltninger, der bevarer og forbedrer EU's naturlige dræn og reservoirer, og kun bør sigte mod anvendelse af teknologier til CO2-fjernelse, såfremt der ikke er nogen mulighed for at reducere emissionerne direkte; mener, at der er brug for yderligere tiltag inden 2030, hvis EU skal undgå at gøre sig afhængig af teknologier til CO2-fjernelse, som ville indebære væsentlige risici for økosystemerne, den biologiske mangfoldighed og fødevaresikkerheden, hvilket også bekræftes af IPCC's særrapport om 1,5 oC; |
De sociale aspekter af klimaændringer og en retfærdig omstilling
|
14. |
glæder sig over Kommissionens vurdering, at nettonulemissioner er mulige uden et nettotab af arbejdspladser, og bemærker med tilfredshed den detaljerede gennemgang af omstillingsprocessen i de energiintensive industrier; understreger, at en retfærdig omstilling i retning af nettonulemissioner af drivhusgasser — såfremt den håndteres med behørig støtte til de mest sårbare regioner, sektorer og borgere — har potentiale til at skabe en nettotilvækst af arbejdspladser i Unionen, idet beskæftigelsen i økonomien vil stige med 2,1 millioner nye arbejdspladser inden 2050 sammenlignet med en stigning i beskæftigelsen på 1,3 millioner nye arbejdspladser i et scenarie, hvor emissionerne reduceres med 80 %; mener derfor, at Kommissionen bør udarbejde en ajourført kortlægning af færdigheder i henhold til EU-oversigten over kvalifikationer med regionale oplysninger om hvilke færdigheder, der er behov for i et klimaneutralt Europa, med henblik på at støtte de mest sårbare regioner, sektorer og mennesker i deres omskoling til at fremtidssikre arbejdspladser af høj kvalitet i de samme regioner; |
|
15. |
understreger de talrige sidegevinster, som et klimaneutralt samfund vil have for folkesundheden, herunder i form af sparede sundhedsomkostninger og mindsket belastning af forsikrings- og offentlige sundhedssystemer, og for de europæiske borgeres generelle trivsel som følge af øget biodiversitet, mindsket luftforurening og mindre eksponering for forurenende stoffer; bemærker, at sundhedsskader ved et sådant scenarie ville blive reduceret med omkring 200 mia. EUR om året; |
|
16. |
understreger betydningen af at oprette en retfærdig overgangsfond, navnlig for de regioner, der er mest berørt af dekarbonisering, i bl.a. kulmineregioner, kombineret med en generel hensyntagen til de sociale konsekvenser i den eksisterende klimafinansiering; fremhæver i denne forbindelse behovet for bred offentlig accept af den langsigtede strategi i betragtning af de ændringer, der er behov for i nogle sektorer; |
|
17. |
understreger, at der i visse EU-regioner, såsom kulregioner, vil være behov for flere foranstaltninger og bestræbelser i retning af omstilling til ren energi; gentager i denne forbindelse sin opfordring til en specifik tildeling på 4,8 mia. EUR til en ny fond for retfærdig energiomstilling, som skal indføres i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 med henblik på at støtte arbejdstagere og lokalsamfund i sådanne regioner, der påvirkes negativt af denne omstilling; |
|
18. |
understreger behovet for en foregribende tilgang for at sikre en retfærdig overgang for EU-borgere og for at støtte de regioner, der er mest berørt af dekarbonisering; mener, at den klimapolitiske omstilling i Europa skal være økologisk, økonomisk og socialt bæredygtig; understreger, at det for at sikre alle borgeres politiske accept er vigtigt at tage hensyn til de fordelingsmæssige virkninger af de klimarelaterede politikker og dekarboniseringspolitikkerne, navnlig for personer med lav indkomst; mener derfor, at der i alle EU's og medlemsstaternes klimapolitikker bør tages fuldt hensyn til sociale virkninger med henblik på at sikre en social og økologisk omstilling i EU; understreger i denne henseende, at det er nødvendigt på alle niveauer at udforme skræddersyede strategier med tilstrækkelig finansiering, der er baseret på inkluderende processer og udvikles i nært samarbejde med lokale og regionale offentlige myndigheder, fagforeninger, undervisningsinstitutioner, civilsamfundsorganisationer samt den private sektor for at sikre, at alle europæiske borgere får retfærdige og lige muligheder i denne omstillingsproces; |
|
19. |
minder om, at ca. 50 til 125 millioner EU-borgere i øjeblikket risikerer energifattigdom (4); fremhæver, at energiomstillingen kan påvirke personer med lav indkomst i uforholdsmæssig høj grad og yderligere øge energifattigdommen; opfordrer medlemsstaterne til at vurdere antallet af husstande, der lever i energifattigdom, i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og til om nødvendigt at træffe opfølgende foranstaltninger som krævet i forvaltningsforordningen; opfordrer medlemsstaterne til at træffe fremadrettede foranstaltninger for at sikre en retfærdig energiomstilling og adgang til energi for alle EU-borgere; |
|
20. |
mener, at unge mennesker i stigende grad udviser stærk social og miljømæssig bevidsthed, hvilket skaber dynamikken til at omstille vores samfund til en klimaneutral fremtid, og at uddannelse af unge er et af de mest effektive værktøjer til at bekæmpe klimaændringer; understreger behovet for aktivt at inddrage de yngre generationer i opbygningen af internationale og interkulturelle forhold på tværs af generationerne, hvilket danner grundlag for kulturelle ændringer, der kan bidrage til den globale indsats for en mere bæredygtig fremtid; |
Mellemliggende mål
|
21. |
anerkender, at årtiet 2020-2030 er det vigtigste, hvis EU skal nå sit mål om nettonulemission senest i 2050; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte et stærkt mellemsigtet mål for 2030, da dette er nødvendigt for at skabe tilstrækkelig stabilitet i investeringerne i markedet og for fuldt ud at udnytte potentialet for teknologisk fornyelse og øge mulighederne for, at de europæiske virksomheder kan blive globale markedsledere inden for lavemissionsproduktion; |
|
22. |
understreger, at det er nødvendigt for at opnå nettonulemissioner pr. 2050 på den mest omkostningseffektive måde at hæve og tilpasse ambitionsniveauet for 2030 i forhold til nettonulemissionsscenarierne for 2050; mener, at det er af afgørende betydning, at EU senest under FN-klimatopmødet i New York i september 2019 sender et klart signal om, at det er parat til at gennemgå sit bidrag til Parisaftalen; |
|
23. |
støtter en ajourføring af Unionens NDC med et mål for hele økonomien, der sigter mod en reduktion af de nationale drivhusgasemissioner med 55 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauet; opfordrer derfor EU's ledere til at støtte et tilsvarende højere ambitionsniveau for EU's NDC på det særlige EU-topmøde i Sibiu i maj 2019 som optakt til FN's klimatopmøde i september 2019; |
|
24. |
mener, at Kommissionen senest under gennemgangsprocedurerne i 2022-2024 for 2030-klimapakken og anden relevant lovgivning bør fremlægge lovforslag om at hæve ambitionsniveauet i overensstemmelse med de ajourførte nationalt bestemte bidrag og nettonulemissionsmålet; mener, at et utilstrækkeligt ambitionsniveau for 2030 vil indskrænke de fremtidige valgmuligheder og muligvis indskrænke adgangen til visse valgmuligheder med hensyn til omkostningseffektiv dekarbonisering; mener, at disse gennemgange udgør en vigtig milepæl i bestræbelserne på at sikre opfyldelsen af EU's klimapolitiske tilsagn; |
|
25. |
mener, at det som et supplerende middel til at sikre øget stabilitet for markederne vil være gavnligt for EU også at fastsætte yderligere et mellemliggende mål for emissionsreduktioner inden 2040, som kan give ekstra stabilitet og sikre, at det langsigtede mål for 2050 bliver opfyldt; |
|
26. |
mener, at EU's strategi om nettonulemissioner bør baseres på den femårige globale statusopgørelse, jf. Parisaftalen, og tage hensyn til den teknologiske og samfundsmæssige udvikling samt input fra ikkestatslige aktører og Europa-Parlamentet; |
Sektorspecifikke bidrag
|
27. |
understreger, at nettoemissionerne skal reduceres til tæt på nulpunktet inden for alle sektorer af økonomien, der alle bør bidrage til de fælles bestræbelser på at reducere emissionerne; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle tilgange, hvorved alle sektorer kan opnå klimaneutralitet; understreger vigtigheden af »forureneren betaler«-princippet i denne henseende; |
|
28. |
understreger betydningen af de forskellige klimaforanstaltninger og af den lovgivning, som er gennemført inden for forskellige politikområder, men advarer om, at en spredt tilgang kan føre til manglende konsekvens og medføre, at EU ikke opfylder målet om en drivhusgasneutral økonomi inden 2050; mener, at der er behov for en overordnet tilgang; |
|
29. |
anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for en harmonisering af priserne for kulstof og energi i EU til støtte for omstillingen til en økonomi med nettonulemissioner, navnlig i de sektorer, der ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem; anmoder Kommissionen om at undersøge, hvordan man bedst undgår særligt svære tilfælde, og insisterer på, at den samlede byrde for borgerne ikke bør øges; |
|
30. |
er enig i den rolle, som CO2-opsamling og -lagring (CCS) spiller i de fleste 1,5 oC-scenarier i IPCC's særrapport om 1,5 oC; understreger behovet for, at EU har større ambitioner på dette område; fremhæver, at strategien bør afspejle de af medlemsstaterne i henhold til den strategiske energiteknologiplan (SET-planen) fastsatte målsætninger med hensyn til at gennemføre CCS i den europæiske energi- og industrisektor i kommerciel skala i 2020'erne; mener, at det er nødvendigt at øge brugen af miljømæssigt sikker CO2-opsamling og -anvendelse (CCU) og CCS i industriprocesser for at sikre en nettoreduktion i emissioner ved at undgå emissioner eller permanent oplagring af CO2; bemærker med bekymring, at mange CCU-teknologier ikke i øjeblikket giver permanente emissionsreduktioner; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle tekniske kriterier, der kun sikrer støtte til de teknologier, der giver kontrollerbare resultater; |
|
31. |
påpeger, at strategien bekræfter, at drivhusgasemissioner fra transportsektoren stadig stiger, og at de nuværende politikker ikke vil være tilstrækkelige til at sikre en dekarbonisering af transportsektoren inden 2050; understreger betydningen af at sikre et modalskift fra luft- til jernbanetransport, herunder gennem en hurtig gennemførelse af et interoperabelt jernbanenet inden for EU og mobilisering af øgede investeringer og hen imod offentlig transport og fælles mobilitet; bemærker, at vejtransport bidrager til ca. en femtedel af EU's samlede CO2-emissioner; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at tage afgørende skridt til at give forbrugere i alle medlemsstater adgang til nul- og lavemissionskøretøjer og samtidig undgå en øget anvendelse af gamle og meget forurenende køretøjer i lavindkomstmedlemsstater; understreger endvidere den rolle, som de intelligente teknologier, såsom intelligent opladningsinfrastruktur, spiller med hensyn til at skabe synergier mellem elektrificering af transporten og udbrede vedvarende energikilder; |
|
32. |
understreger, at alle sektorer skal bidrage, herunder den internationale luft- og søtransport, for at den europæiske økonomi som helhed kan opnå klimaneutralitet; bemærker, at Kommissionens analyse viser, at de nuværende globale mål og foranstaltninger, som henholdsvis Den Internationale Søfartsorganisation og Organisationen for International Civil Luftfart påtænker at indføre, ikke lever op til den krævede emissionsreduktion, selv hvis de gennemføres fuldt ud, og at der er behov for yderligere, betydelige tiltag, der stemmer overens med målsætningen for hele økonomien om nettonulemissioner; fremhæver behovet for at investere i kulstoffrie og kulstoffattige teknologier og brændstoffer i disse sektorer; opfordrer Kommissionen til at omsætte forureneren betaler-princippet i praksis i disse sektorer; minder om, at drivhusgasemissioner fra international søtransport forventes at stige med helt op til 250 % i 2050; glæder sig over, at sektoren for international søtransport selv har fastsat et absolut reduktionsmål for drivhusgasemissioner; bemærker med bekymring den manglende fremgang i relation til at omsætte dette mål til kort- og mellemsigtede foranstaltninger samt andre konkrete tiltag; bemærker den forskellige byrde, som bæres af de forskellige transportformer; opfordrer til, at de stigende ETS-indtægter anvendes til at fremme miljøvenlige transportformer såsom busser eller jernbaner; |
|
33. |
bemærker, at ca. 60 % af den metan, der på nuværende tidspunkt udledes på verdensplan, stammer fra kilder som eksempelvis landbrug, deponeringsanlæg og spildevand samt produktion og rørledningstransport af fossile brændstoffer; minder om, at metan er en stærk drivhusgas med et 100-årigt opvarmningspotentiale, der er 28 gange kraftigere end for CO2 (5); gentager sin opfordring til Kommissionen om snarest muligt at undersøge de politiske muligheder for en hurtig bekæmpelse af metanemissioner som led i EU's strategiske plan for metan og om at forelægge lovgivningsmæssige forslag til Europa-Parlamentet og Rådet i så henseende; |
|
34. |
understreger, at landbruget vil blive en af de vigtigste tilbageværende kilder til drivhusgasemissioner i EU i 2050, navnlig på grund af metan- og dinitrogenoxidemissioner; understreger landbrugssektorens potentiale med hensyn til at håndtere udfordringer fra klimaforandringer, eksempelvis ved hjælp af økologisk og teknologisk innovation samt CO2-opsamling i jord; opfordrer til en fælles landbrugspolitik, der bidrager til at reducere drivhusgasemissioner i tråd med omstillingen til en klimaneutral økonomi; opfordrer Kommissionen til at sikre, at landbrugspolitikker, navnlig EU-fonde og nationale fonde, er forenelige med målsætningerne og målene i Parisaftalen; |
|
35. |
understreger behovet for at integrere klimaambitionsaspektet i alle EU's politikker, herunder handelspolitik; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle de af EU indgåede handelsaftaler er fuldt ud forenelige med Parisaftalen, da dette ikke alene vil øge den globale indsats mod klimaforandringer, men også garantere lige vilkår for de berørte sektorer; |
|
36. |
støtter aktiv og bæredygtig skovforvaltning på nationalt plan sammen med konkrete foranstaltninger til at stimulere EU's effektive og bæredygtige bioøkonomi, eftersom skovene har et stort potentiale til at bidrage til at styrke Europas klimapolitiske indsats (via binding, -lagring og -substitution) og til at nå målet om nulemissioner inden 2050; anerkender behovet for tilpasning til klimaændringer og for at standse tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemtjenester i EU inden 2020 og behovet for at udvikle evidensbaserede politikker, der bidrager til at gennemføre og finansiere EU's foranstaltninger til bevarelse af biodiversiteten; |
|
37. |
fremhæver, at der på verdensplan er mere kulstof bundet i jorden end i biosfæren og atmosfæren tilsammen; understreger derfor vigtigheden af at bremse jordforringelsen i EU og sikre fælles EU-foranstaltninger til at bevare og forbedre jordkvaliteten og jordens kapacitet til at lagre kulstof; |
Energipolitik
|
38. |
fremhæver bidraget fra energieffektivitet til forsyningssikkerhed, økonomisk konkurrenceevne, miljøbeskyttelse samt til reduktion af energiregninger og forbedring af boligkvaliteten; bekræfter den vigtige rolle, som energieffektivitet spiller med hensyn til at skabe forretningsmuligheder og beskæftigelse samt dens globale og regionale fordele; minder i denne forbindelse om indførelsen af princippet om »energieffektivitet først« i henhold til forvaltningsforordningen, og at dens anvendelse bør udnyttes fuldt ud på en omkostningseffektiv måde i hele energikæden og betragtes som grundlag for alle tilgange til at nå målet om nulemission i 2050; |
|
39. |
fremhæver den centrale rolle, som energi spiller i omstillingen til en drivhusgasneutral økonomi; minder om, at det er lykkedes Unionen at afkoble drivhusgasemissionerne fra den økonomiske vækst i de seneste årtier, og at den har reduceret emissionerne, navnlig gennem energieffektivitet og udbredelse af vedvarende energi; understreger, at omstillingen til ren energi fortsat bør sætte skub i moderniseringen af den europæiske økonomi, fremme bæredygtig økonomisk vækst og medføre store samfunds- og miljøfordele for europæiske borgere; |
|
40. |
mener, at EU's lederskab inden for vedvarende energi og energieffektivitet viser andre dele af verden, at en omstilling til ren energi både er mulig og gavnlig for andet og mere end bekæmpelsen af klimaændringerne; |
|
41. |
påpeger, at opnåelse af målet om en drivhusgasneutral økonomi vil kræve betydelige yderligere investeringer i EU's energisystem og tilhørende infrastruktur i forhold til det nuværende referencescenarie i størrelsesordenen 175-290 mia. EUR om året; |
|
42. |
understreger, at bestræbelserne på at mindske drivhusgasemissionerne for at opnå klimaneutralitet på EU-plan som følge af de forskellige udgangspunkter for energiomstillingen kan være ulige fordelt i EU; |
|
43. |
opfordrer medlemsstaterne til straks at gennemføre pakken om ren energi; minder om medlemsstaternes kompetence til at træffe afgørelse om deres energimiks inden for EU's klima- og energiramme; |
|
44. |
opfordrer til et yderst energieffektivt energisystem, der er baseret på vedvarende energi, og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe alle nødvendige foranstaltninger i så henseende, eftersom dette vil have afsmittende virkninger på tværs af alle økonomiske sektorer; fremhæver, at alle de tilgange, som Kommissionen har fremlagt, forudsætter en drastisk reduktion af fossile brændstoffer og en kraftig stigning i vedvarende energiformer; |
|
45. |
understreger, at direktivet om miljøvenligt design (6) i væsentlig grad har bidraget til EU's klimamål ved at reducere drivhusgasemissioner med 320 mio. ton CO2-ækvivalenter årligt, og at det skønnes, at de europæiske forbrugere som følge af direktivet samlet set sparer op til 112 mia. EUR i 2020 eller omkring 490 EUR om året pr. husstand; opfordrer til, at der i direktivet om miljøvenligt design medtages flere produkter, herunder tabletcomputere og smartphones, og at de gældende standarder ajourføres med henblik på at afspejle den teknologiske udvikling; |
|
46. |
understreger behovet for at sikre yderligere integration af det europæiske energimarked med henblik på at dekarbonisere energisektoren så effektivt som muligt, lette investeringer, der hvor det er muligt at opnå den størst mulige produktion af vedvarende energi, og tilskynde til aktiv deltagelse af borgerne med henblik på at fremskynde energiomstillingen hen imod en CO2-neutral og bæredygtig økonomi; mener, at det er afgørende at hæve niveauet for medlemsstaternes indbyrdes sammenkobling, herunder tilskynde til flere støtteordninger på tværs af grænserne; |
|
47. |
bemærker, at EU's bygge- og anlægssektor på nuværende tidspunkt tegner sig for 40 % af Europas energiforbrug og 36 % af dets CO2-emissioner (7); opfordrer til, at bygningsmassens potentiale for energibesparelse frigøres i overensstemmelse med målsætningen i bygningsdirektivet (8) om at opnå et højt niveau af energieffektivitet og dekarbonisering for bygningsmassen inden 2050; understreger, at et mere effektivt energiforbrug i bygninger udgør et væsentligt potentiale for yderligere reduktion af EU's drivhusgasemissioner; mener endvidere, at bygninger med lavt energiforbrug, der alene forsynes med vedvarende energi, er en absolut forudsætning for Parisaftalen og en EU-dagsorden for vækst, lokale arbejdspladser og bedre levevilkår for borgere i hele Europa; |
|
48. |
opfordrer til, at der på alle forvaltningsniveauer samt på nationalt, regionalt og lokalt plan træffes foranstaltninger til at fremme borgernes deltagelse i energiomstillingen og fremme udvekslingen af bedste praksis; understreger i denne henseende, at inddragelsen af borgerne i energisystemet gennem decentraliseret egenproduktion af vedvarende energi, elektricitetslagring samt deltagelse i efterspørgselsreaktion og energieffektivitetsordninger vil være afgørende for overgangen til drivhusgasneutralitet; opfordrer derfor til, at aktivt borgerengagement indarbejdes fuldt ud i disse tilgange, herunder ikke mindst på efterspørgselssiden; |
Industripolitik
|
49. |
mener, at økonomisk velstand, global industriel konkurrenceevne og klimapolitik styrker hinanden gensidigt; gentager, at omstillingen til en drivhusgasneutral økonomi medfører udfordringer og muligheder for EU, og at investeringer i industriel innovation, herunder digitale teknologier og ren teknologi vil være nødvendige for at fremme vækst, forbedre konkurrenceevnen, fremme fremtidens færdigheder og skabe millioner af arbejdspladser, f.eks. i en voksende cirkulær økonomi og bioøkonomi; |
|
50. |
understreger, at en stabil og forudsigelig ramme for energi- og klimapolitik er nøglen til at skabe en meget tiltrængt tillid blandt investorerne og sætte de europæiske industrier i stand til at træffe langsigtede investeringsbeslutninger i Europa, idet de fleste industrielle anlægs levetid overstiger 20 år; |
|
51. |
fremhæver den vigtige rolle, som de energiintensive industrier har for at nå EU's langsigtede drivhusgasreduktioner; mener, at opretholdelse af EU's førerposition inden for kulstoffattig industri og industriproduktion i EU, bevarelse af den europæiske industris konkurrenceevne, reduktion af afhængigheden af fossile brændstoffer og eksponeringen for fluktuerende og stigende brændstofimportpriser til et minimum og afværgelse af risikoen for kulstoflækage kræver intelligente og målrettede politiske rammer; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ny og integreret klimastrategi for de energiintensive industrier i EU til støtte for en konkurrencedygtig, kulstofneutral omstilling i sværindustrien; |
|
52. |
opfordrer Kommissionen til at formulere en industristrategi med foranstaltninger, der vil gøre det muligt for EU's industri at konkurrere på globalt plan på lige vilkår; mener, at Kommissionen som led i denne politik bør undersøge effektiviteten og WTO-foreneligheden af yderligere foranstaltninger med henblik på at beskytte industrier med risiko for kulstoflækage i forbindelse med import af produkter, som vil skulle erstatte, tilpasse eller supplere eventuelle eksisterende foranstaltninger vedrørende kulstoflækage; |
|
53. |
bemærker, at en række nye markeder er i færd med at positionere sig, så de kan spille en vigtig rolle med hensyn til at imødekomme det globale markeds behov under omstillingen til en drivhusgasneutral økonomi, eksempelvis inden for nulemissionstransport og vedvarende energi; understreger, at EU skal vedblive at være den førende økonomi inden for grøn innovation og investeringer i grøn teknologi; |
|
54. |
bemærker, at Kommissionen i sin 2018-rapport om energipriser og -omkostninger i Europa (COM(2019)0001) (9) fremhæver EU's vedvarende høje eksponeringer for ustabile og stigende priser på fossile brændstoffer, og at omkostningerne i forbindelse med den fremtidige elektricitetsproduktion forventes at stige for elektricitet, der er baseret på fossile brændstoffer, og falde for elektricitet, der er baseret på vedvarende energi; understreger, at EU's omkostninger til energiimport er steget med 26 % til 266 mia. EUR i 2017, hvilket primært skyldes stigende oliepriser; bemærker endvidere, at det i rapporten skønnes, at stigningerne i oliepriserne har haft en negativ indvirkning på EU's vækst (BNP faldt med 0,4 % i 2017) og på inflationen (+0,6 %); |
Forskning og innovation
|
55. |
understreger, at Unionens og de nationale forsknings- og innovationsprogrammer er afgørende for at støtte Den Europæiske Union i dens førende rolle i kampen mod klimaændringer, og mener, at integration af klimaændringer på passende vis bør indgå i forberedelsen og gennemførelsen af forsknings- og innovationsprogrammer; |
|
56. |
mener, at der er behov for en betydelig forsknings- og innovationsindsats i de næste to årtier for at gøre lav- og nul-kulstofløsninger tilgængelige for alle, gøre dem socialt og økonomisk rentable samt skabe nye løsninger til opnåelse af en drivhusgasneutral økonomi; |
|
57. |
understreger sin holdning om, at Horisont Europa skal bidrage med mindst 35 % af sine udgifter til klimamålene, hvor det er relevant og som led i Unionens generelle målsætning om at integrere klimaindsatsen; |
Finansiering
|
58. |
opfordrer til hurtig implementering af EU's innovationsfond for emissionshandelssystemet (ETS) og iværksættelse af den første indkaldelse af forslag i 2019 med henblik på at fremme investeringer i demonstrationen af banebrydende kulstoffattige industrielle teknologier inden for en lang række sektorer — ikke blot elproduktion, men også fjernvarme og industrielle processer; opfordrer til, at den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og dens programmer skal være fuldt ud forenelige med Parisaftalen; |
|
59. |
mener, at det bliver nødvendigt at mobilisere væsentlige private investeringer for at sikre, at EU kan gennemføre målsætningen om nettonulemissioner senest i 2050; mener, at dette kræver langsigtet planlægning og et stabilt og forudsigeligt regelværk for investorer, og at fremtidige EU-retsakter skal tage behørigt højde for dette; understreger derfor, at gennemførelsen af handlingsplanen for bæredygtig finansiering, der blev vedtaget i marts 2018, bør prioriteres; |
|
60. |
mener, at den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 forud for sin vedtagelse bør vurderes på grundlag af målsætningen om at nå en klimaneutral økonomi i 2050, og at der skal udarbejdes en standardtest med henblik på at sikre, at udgifterne i EU's budget er klimasikret; |
|
61. |
beklager, at tilskud til fossile brændstoffer fortsat er stigende og beløber sig til omkring 55 mia. EUR om året (10); opfordrer EU og medlemsstaterne til omgående at udfase alle europæiske og nationale tilskud til fossile brændstoffer; |
|
62. |
understreger, at det er vigtigt at sikre en retfærdig omstilling til en CO2-neutral økonomi, og opfordrer medlemsstaterne til at indføre passende politikker og finansiering med henblik herpå; understreger, at EU-midler fra relevante fonde også kan støtte en retfærdig omstilling, såfremt det er hensigtsmæssigt; |
Forbrugernes rolle og den cirkulære økonomi
|
63. |
fremhæver de betydelige konsekvenser af adfærdsændringer med hensyn til at opnå reduktioner af drivhusgasemissioner; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at undersøge de politik-løsninger, der findes for at fremme en adfærdsændring, herunder indførelsen af en miljøskat; understreger vigtigheden af bottom-up-initiativer, f.eks. borgmesterpagten, med hensyn til at fremme adfærdsændringer; |
|
64. |
understreger, at en meget stor del af energiforbruget og dermed af drivhusgasemissionerne er direkte forbundet med erhvervelse, forarbejdning, transport, omdannelse, brug og bortskaffelse af ressourcer; understreger, at det er muligt at opnå særdeles betydelige besparelser i ressourceforvaltningskæden; fremhæver derfor, at en forøgelse af ressourceproduktiviteten gennem forbedret effektivitet og nedbringelse af ressourcespildet ved hjælp af foranstaltninger som genbrug, genanvendelse og genfremstilling kan mindske både ressourceforbruget og drivhusgasemissionerne væsentligt og samtidig forbedre konkurrenceevnen og skabe forretningsmuligheder og beskæftigelse; fremhæver omkostningseffektiviteten ved foranstaltninger under den cirkulære økonomi; understreger, at forbedret ressourceeffektivitet og tilgange, der bygger på cirkulær økonomi, samt cirkulær produktudformning vil bidrage til en omstilling i produktions- og forbrugsmønstrene og reducere mængden af affald; |
|
65. |
understreger, at det er vigtigt at fremme produktpolitikken, f.eks. grønne offentlige udbud og økodesign, der kan bidrage væsentligt til energibesparelser og til at reducere produkternes CO2-fodaftryk og samtidig nedbringe deres materialefodaftryk og samlede miljøpåvirkning; fremhæver, at der er behov for at indføre krav til en cirkulær økonomi som en del af EU's økodesignstandarder og at udvide den aktuelle økodesignmetode til ligeledes at omfatte andre produktkategorier end energirelaterede produkter; |
|
66. |
mener, at arbejdet på en troværdig model for måling af klimapåvirkningen baseret på forbrug bør videreføres; noterer sig, at Kommissionen i sin dybdegående analyse konkluderede, at EU's bestræbelser på at nedbringe emissionerne fra produktion i EU til en vis grad ophæves af importen af varer med et højere kulstoffodaftryk, men at EU ikke desto mindre har bidraget væsentligt til emissionsreduktioner i andre lande på grund af de øgede handelsstrømme og de eksporterede varers forbedrede kulstofeffektivitet; |
EU og den globale klimaindsats
|
67. |
understreger, at det er vigtigt at satse på flere initiativer og vedvarende dialog i de relevante internationale fora og på et effektivt klimadiplomati med det formål at give et incitament til tilsvarende politiske beslutninger, som kan styrke de klimapolitiske ambitioner i andre regioner og tredjelande; opfordrer EU til at styrke sin egen finansiering af klimapolitikken og arbejde aktivt for at anspore medlemsstaterne til at øge deres klimastøtte (udviklingsbistand snarere end lån) til tredjelande, som bør lægges oven i udviklingsbistanden til oversøiske lande og ikke bør tælles med som både udviklingsbistand og klimastøtte; |
|
68. |
fremhæver, at FN's klimatopmøde i september 2019 er det rette øjeblik for lederne til at tilkendegive et øget ambitionsniveau for NDC'er; mener, at EU bør vedtage en holdning om ajourføring af NDC i god tid i forvejen med henblik på at ankomme til topmødet velforberedt og i et tæt samarbejde med en international koalition af parter, der støtter et øget klimaambitionsniveau; |
|
69. |
fremhæver det formålstjenlige ved at styrke interoperabiliteten mellem EU's politiske instrumenter og de tilsvarende instrumenter i tredjelande, navnlig med hensyn til kulstofprissætningsmekanismer; opfordrer Kommissionen til at fortsætte og intensivere samarbejdet og støtten i forbindelse med udviklingen af kulstofprissætningsmekanismer uden for Europa med henblik på at tilstræbe øgede emissionsreduktioner og mere ensartede vilkår på globalt plan; understreger betydningen af at indføre miljøbeskyttelsesforanstaltninger med henblik på at sikre en reel og yderligere reduktion af drivhusgasser; opfordrer derfor Kommissionen til at slå til lyd for strenge og solide internationale regler for at forhindre smuthuller i den regnskabsmæssige behandling eller dobbelttælling af emissionsreduktioner; |
o
o o
|
70. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/docs/pages/com_2018_733_analysis_in_support_en_0.pdf
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0430.
(3) FN's Miljøprogram, »The Emissions Gap Report 2018«, s. 10.
(4) http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2015/563472/IPOL_STU(2015)563472_EN.pdf
(5) Van Dingenen, R., Crippa, M., Maenhout, G., Guizzardi, D., Dentener, F., »Global trends of methane emissions and their impacts on ozone concentrations«, EUR 29394 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2018, ISBN 978-92-79-96550-0, doi: 10.2760/820175, JRC 113210.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).
(7) https://ec.europa.eu/energy/en/topics/energy-efficiency/buildings
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75).
(9) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1548155579433&uri=CELEX:52019DC0001
(10) »Energipriser og -omkostninger i Europa«, s. 10-11.
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/126 |
P8_TA(2019)0219
Situationen i Nicaragua
Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2019 om situationen i Nicaragua (2019/2615(RSP))
(2021/C 23/21)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger om Nicaragua, navnlig beslutningerne af 18. december 2008 (1), 26. november 2009 (2), 16. februar 2017 (3) og 31. maj 2018 (4), |
|
— |
der henviser til associeringsaftalen mellem EU og Mellemamerika fra 2012, |
|
— |
der henviser til EU's landestrategidokument og det flerårige vejledende program 2014-2020 for Nicaragua, |
|
— |
der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, |
|
— |
der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948, |
|
— |
der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere fra juni 2004, |
|
— |
der henviser til Nicaraguas forfatning, |
|
— |
der henviser til Udenrigsrådets konklusioner om Nicaragua af 21. januar 2019, |
|
— |
der henviser til erklæringerne fra den højtstående repræsentant på EU's vegne om situationen i Nicaragua af hhv. 2. oktober 2018, 15. maj 2018, 22. april 2018 og 15. december 2018 såvel som erklæringen af 1. marts 2019 om genoptagelsen af den nationale dialog, |
|
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 18. februar 2019 om EU's prioriteter i FN's menneskerettighedsfora i 2019, |
|
— |
der henviser til rapporten »Gross Human Rights Violations in the Context of Social Protests in Nicaragua«, som blev godkendt af Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder den 21. juni 2018, |
|
— |
der henviser til rapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om menneskerettighedskrænkelser og overgreb i forbindelse med protester i Nicaragua i perioden 18. april til 18. august 2018, |
|
— |
der henviser til rapporten af 20. december 2018 fra den tværfaglige gruppe af uafhængige eksperter (GIEI) om de voldelige begivenheder, der fandt sted i Nicaragua mellem den 18. april og den 30. maj 2018, |
|
— |
der henviser til erklæringen af 22. februar 2019 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, om kriminaliseringen af dissens i Nicaragua, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4, |
|
A. |
der henviser til, at Europa-Parlamentet den 31. maj 2018 vedtog en beslutning om krisen i Nicaragua med en stærk fordømmelse af situationen; der henviser til, at en delegation bestående af 11 MEP'er som opfølgning på denne beslutning besøgte landet fra den 23. til den 26. januar 2019 for at vurdere situationen på stedet; |
|
B. |
der henviser til, at delegationen kunne følge sit eget program, og at den nicaraguanske regering gav adgang til alle de faciliteter, som MEP'erne havde anmodet om, herunder to fængsler; der henviser til, at den nicaraguanske regering gav garantier for, at der ikke ville blive iværksat gengældelsesforanstaltninger mod dem, der fordømte den aktuelle situation; der henviser til, at delegationen var vidne til den chikane-, nedraknings- og intimideringskampagne, der var rettet mod de menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsorganisationer, som delegationen havde haft drøftelser med; der henviser til, at mange organisationer afviste invitationerne til at møde delegationen på grund af intimidering og trusler, som regeringen stod bag; der henviser til, at undertrykkelsen er blevet intensiveret, efter at delegationen besøgte landet; |
|
C. |
der henviser til, at delegationen offentligt tog afstand fra den nicaraguanske regerings officielle holdning om, at de har været ofre for et amerikansk ledet statskup og misinformationskampagner; der henviser til, at den vigtigste årsag, der har givet næring til demonstrationerne, har været den dybe demokratiske, institutionelle og politiske krise, der har påvirket retsstaten og begrænset de grundlæggende frihedsrettigheder, f.eks. forenings-, demonstrations- og forsamlingsfriheden, i landet i løbet af de seneste ti år; |
|
D. |
der henviser til, at ytrings-, forsamlings- og demonstrationsfriheden, herunder brug af nationalmelodien, begrænses i alvorlig grad for mange mennesker; der henviser til, at et betydeligt antal politiske fanger sidder fængslet blot for at udøve deres rettigheder; der henviser til, at der har været adskillige foruroligende rapporter om den stadig værre situation for tilbageholdte, herunder umenneskelig behandling; |
|
E. |
der henviser til, at retssager mod disse tilbageholdte er i strid med internationale standarder, navnlig proceduremæssige og strafferetlige garantier for retten til en retfærdig rettergang; der henviser til, at fængselsforholdene heller ikke lever op til internationale standarder i tilstrækkelig grad; der henviser til, at der er en tydelig mangel på magtfordeling i Nicaragua; |
|
F. |
der henviser til, at retten til information er alvorligt truet; der henviser til, at journalister tilbageholdes, tvinges i eksil og trues; der henviser til, at audiovisuelle medier lukkes ned eller ransages uden forudgående retskendelse; der henviser til, at udgivelsen af aviser er truet på grund af manglen på papir og blæk, som er beslaglagt af den nicaraguanske regering; |
|
G. |
der henviser til, at Nicaraguas regering er blevet smidt ud af internationale organisationer såsom GIEI og den særlige overvågningsmekanisme for Nicaragua (MESENI), der stræbte efter en fredelig løsning af konflikten og national forsoning; der henviser til, at undertrykkelsen af civilsamfundsorganisationer er intensiveret med fratagelsen af organisationernes retlige status i et land med dårlige institutionelle rammer, hvilket er en dobbelt afstraffelse af ofrene for undertrykkelse; |
|
H. |
der henviser til, at den akademiske frihed også er truet; der henviser til, at næsten 200 universitetsstuderende er blevet bortvist fra universiteterne for at have deltaget i demonstrationer til fordel for demokrati, større frihed og menneskerettigheder; |
|
I. |
der henviser til, at udvikling og konsolidering af demokratiet og retsstaten og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder skal være en integreret del af EU's eksterne politikker, herunder associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og landene i Mellemamerika fra 2012; der henviser til, at denne aftale indeholder en demokratiklausul, som er et væsentligt element i aftalen; |
|
J. |
der henviser til, at den nationale dialog mellem præsident Ortega og den nicaraguanske opposition og nicaraguanske borgergrupper, som blev indledt den 16. maj 2018 og havde den katolske kirke som mægler, slog fejl med hensyn til at finde en løsning på krisen; der henviser til, at der den 27. februar 2019 blev genoptaget sonderende drøftelser med henblik på en national dialog mellem Nicaraguas regering og Alianza Civica; der henviser til, at Alianza Civica har fastlagt sine tre hovedmål, der skal nås under forhandlingerne, som følger: frigivelse af politiske fanger og respekt for de individuelle frihedsrettigheder, nødvendige valgreformer, der skal munde ud i afholdelse af valg, og retfærdighed; der henviser til, at den nicaraguanske regering har frigivet 100 politiske fanger ved at acceptere, at deres fængselsdomme blev ændret til husarrest; der henviser til, at de fleste af dem bliver chikaneret, og at anholdelserne fortsætter; der henviser til, at et stort antal fanger (over 600) fortsat sidder fængslet; der henviser til, at der blev sat en stopper for den nationale dialog den 10. marts 2019, efter at Alianza Civica trak sig ud af forhandlingerne; |
|
1. |
understreger, at Nicaragua lider under en alvorlig krænkelse af demokratiet, respekten for menneskerettighederne og retsstatsprincippet som følge af de begivenheder, der fandt sted i april og maj 2018; fastholder vigtigheden af sin beslutning, der blev vedtaget den 31. maj 2018; |
|
2. |
fordømmer alle den nicaraguanske regerings undertrykkende handlinger; anfører, at EP-delegationens besøg havde til formål at tegne et sandt billede af den nuværende situation; anfører endvidere, at det er hævet over enhver tvivl, at der i de seneste måneder, og navnlig efter delegationens besøg, er sket en forøgelse af undertrykkelsen af oppositionen og begrænsningerne af de grundlæggende frihedsrettigheder; fordømmer i denne forbindelse den generelle undertrykkelse og begrænsning af ytrings-, forsamlings- og demonstrationsfriheden, ulovliggørelsen af ikke-statslige organisationer og civilsamfundet, udvisningen af internationale organisationer fra landet, nedlukningen af og angreb mod medierne, begrænsningerne af retten til information, bortvisningen af studerende fra universiteterne samt den stadig værre situation i fængslerne og brugen af umenneskelig behandling; |
|
3. |
mener, at sådanne tiltag fra regeringens, dens institutioners og dens parapolitiske organisationers side afspejler en planlagt strategi om at tilintetgøre den politiske opposition, der stod i spidsen for protesterne sidste år; mener, at denne strategi anvendes metodisk, systematisk og selektivt over for alle ledere, NGO'er, medier og sociale bevægelser, der søger at give udtryk for deres legitime krav om frihed og demokrati; |
|
4. |
giver udtryk for sin bekymring over de enorme demokratiske, politiske og økonomiske risici, som befolkningen og landet står over for, og som vil stige, hvis der ikke træffes hasteforanstaltninger, i betragtning af de aktuelle interne konfrontationer, den sociale brydning og den økonomiske tilbagegang; opfordrer indtrængende til, at der indledes en meningsfuld intern dialog med henblik på at finde en holdbar og fredelig løsning, som giver alle aktører i samfundet plads til at virke og udtrykke sig frit, og som giver dem deres borgerlige rettigheder, f.eks. retten til fredelig protest, tilbage; gentager, at enhver løsning bør drage alle, der er ansvarlige for krænkelserne, til ansvar; opfordrer alle politiske partier, sociale bevægelser, ledere, studerende og civilsamfundsorganisationer til at fastholde og gentage deres urokkelige tilsagn om at benytte fredelige midler til at løse krisen; gentager sin fulde støtte til reformen af retssystemet og valgloven og opfordrer NF/HR til at handle i overensstemmelse hermed; anmoder NF/HR og EU-delegationen om nøje at overvåge de forhandlinger, der finder sted i landet mellem regeringen og Alianza Civica, og til fortsat at tage sig af de menneskelige problemer, der opstår som følge af den situation, der er skabt i landet, for så vidt angår studerende, demonstranter, journalister osv.; |
|
5. |
beklager dybt suspensionen af MESENI og nedlæggelsen af mandatet for GIEI, som hører under Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder; fordømmer på det kraftigste forfølgelsen, anholdelsen og intimideringen af personer, der samarbejder med FN og andre internationale organer; |
|
6. |
opfordrer den nicaraguanske regering til at gennemføre tre hasteforanstaltninger som et tegn på dens velvilje i den igangværende dialog: omgående og betingelsesløs frigivelse af politiske fanger, øjeblikkeligt ophør med alle former for undertrykkelse af nicaraguanske borgere, herunder chikanering, intimidering, udspionering og forfølgelse af oppositionsledere, og efterfølgende afskaffelse af alle begrænsninger af de tidligere nævnte frihedsrettigheder samt genoprettelse af menneskerettighedsorganisationers status som juridisk person og tilladelse til, at internationale organisationer kan vende tilbage til landet; |
|
7. |
påpeger, at processen under disse omstændigheder skal føre til aflysning af retssager mod politiske fanger og til garantier vedrørende deres fysiske og moralske integritet, deres privatliv og en retfærdig rettergang, hjemvendelse for dem, der er tvunget i eksil, herunder journalister og studerende, demilitarisering af gaderne og afvæbning af paramilitære grupper samt fastlæggelse af en klar køreplan for frie, retfærdige og gennemsigtige valg, som skal afholdes i nær fremtid i tilstedeværelse af internationale observatører; |
|
8. |
anmoder om øjeblikkelig udlevering til Italien af Alessio Casimirri, nu bosiddende Managua, hvor han beskyttes af den nicaraguanske regering, og som i Italien definitivt er idømt seks gange livstidsstraf for bortførelsen af Aldo Moro, tidligere formand for De Kristelige Demokrater, italiensk premierminister og formand for Det Europæiske Råd, og for drabet på betjentene i hans eskorte, en begivenhed, der indtraf den 16. marts 1978 i Rom; |
|
9. |
opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og medlemsstaterne til — uden at skade landets befolkning — at iværksætte en trinvis proces med målrettede og individuelle sanktioner, f.eks. visumforbud og indefrysning af aktiver, mod Nicaraguas regering og de personer, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne, i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 21. januar 2019, indtil der er genskabt og hersker fuld respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i landet, som der er opfordret til i dialogen; opfordrer derfor og under disse omstændigheder indtrængende til, at demokratiklausulen i associeringsaftalen mellem EU og Mellemamerika, som Nicaragua har undertegnet, tages i anvendelse, ved at Nicaragua midlertidigt udelukkes fra aftalen; |
|
10. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, Det Centralamerikanske Parlament, Limagruppen samt til Republikken Nicaraguas regering og parlament. |
(1) EUT C 45 E af 23.2.2010, s. 89.
(2) EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 74.
(3) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 189.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0238.
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/130 |
P8_TA(2019)0220
Årlig strategisk rapport om gennemførelsen og opfyldelsen af de bæredygtige udviklingsmål
Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2019 om den årlige strategiske rapport om gennemførelsen og opfyldelsen af de bæredygtige udviklingsmål (2018/2279(INI))
(2021/C 23/22)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til FN's resolution med titlen »Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling«, som blev vedtaget på FN-topmødet om bæredygtig udvikling den 25. september 2015 i New York, |
|
— |
der henviser til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), Parisaftalen, som blev indgået den 12. december 2015 på den 21. partskonference (COP21) i Paris, samt Letlands og Kommissionens forelæggelse den 6. marts 2015 af de tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC) fra EU og dets medlemsstater, |
|
— |
der henviser til den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering, der blev afholdt i Addis Abeba, den 13.-16. juli 2015, |
|
— |
der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), |
|
— |
der henviser til artikel 7 i TEUF, hvori det bekræftes, at EU »sørger for sammenhæng mellem sine forskellige politikker og aktiviteter under hensyn til alle sine mål«, |
|
— |
der henviser til den fælles erklæring af 7. juni 2017 fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen med titlen »Den nye europæiske konsensus om udvikling — »Vores verden, vores værdighed, vores fremtid«« (1), |
|
— |
der henviser til meddelelsen af 22. november 2016 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid — En europæisk indsats for bæredygtighed« (COM(2016)0739), |
|
— |
der henviser til Kommissionens oplæg med titlen »På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030«, der blev udgivet den 30. januar 2019, |
|
— |
der henviser til multistakeholderplatformen på højt plan om gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling og det fælles bidrag af 11. oktober 2018, som anbefaler, at EU udvikler og gennemfører en overordnet visionær og transformerende strategi for et bæredygtigt Europa i 2030, der skal tjene som vejledning for alle EU's politikker og programmer, herunder både de foreløbige og langsigtede mål, samt fastlægge EU's vision for et bæredygtigt Europa, der rækker ud over 2030-dagsordenen, |
|
— |
der henviser til EU-rapport 2019 om udviklingsvenlig politikkohærens, som blev udgivet den 28. januar 2019, |
|
— |
der henviser til det generelle EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 med titlen »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden« (2), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 19. maj 2015 om udviklingsfinansiering (3), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 12. maj 2016 om opfølgning på og revision af gennemførelsen af 2030-dagsordenen (4), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om EU-rapport 2015 om udviklingsvenlig politikkohærens (5), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om forbedring af udviklingssamarbejdets effektivitet (6), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om EU-indsats for bæredygtighed (7), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 14. marts 2018 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Den årlige vækstundersøgelse 2018 (8), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 3. juli 2018 om krænkelser af oprindelige folks rettigheder rundt om i verden, herunder land grabbing (9), |
|
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 20. juni 2017 om EU's indsats i forbindelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (10502/17), |
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag af 30. maj 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) (COM(2018)0382), |
|
— |
der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, |
|
— |
der henviser til den fælles erklæring af 20. november 2018 fra WHO og Europa-Parlamentet med titlen »United to accelerate progress to health related Sustainable Development Goals — leaving no one behind« (forenet om at fremskynde fremgangen for de sundhedsrelaterede mål for bæredygtig udvikling — uden at nogen lades i stikken), |
|
— |
der henviser til Eurostats overvågningsrapport om fremskridt mod målene om bæredygtig udvikling i EU-sammenhæng, |
|
— |
der henviser til Europa 2020-strategien, |
|
— |
der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 19. september 2018 med titlen »Indicators better suited to evaluate the SDGs — the civil society contribution« (indikatorer, der er bedre egnede til at evaluere målene for bæredygtig udvikling — civilsamfundets bidrag), |
|
— |
der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 18. oktober 2018 (EUCO 13/18), som fastslår, at EU og dets medlemsstater er fuldt ud engageret i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens gennemførelse, og hvori Det Europæiske Råd udtrykker sin glæde over, at Kommissionen har til hensigt at offentliggøre sit oplæg i 2018 samt opfordrer til, at oplægget baner vejen for en omfattende gennemførelsesstrategi i 2019, |
|
— |
der henviser til EU's prioriteter i relation til FN og FN's 73. Generalforsamling (september 2018-september 2019), der blev vedtaget af Rådet den 25. juni 2018, |
|
— |
der henviser til bidraget fra multistakeholderplatformen om målene for bæredygtig udvikling til Kommissionens oplæg med titlen »På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030«, der blev offentliggjort den 12. oktober 2018, |
|
— |
der henviser til den globale aftale om migration og den globale aftale om flygtninge fra 2018, |
|
— |
der henviser til Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030, som blev vedtaget af FN's medlemsstater på FN's tredje verdenskonference om reduktion af katastroferisici den 18. marts 2015, |
|
— |
der henviser til det fælles kommuniké af 27. september 2018 fra EU og FN med titlen »A renewed partnership in development« (et fornyet partnerskab under udvikling) (10), |
|
— |
der henviser til det fælles kommuniké, der blev offentliggjort efter det tredje trilaterale møde mellem Den Afrikanske Union, Den Europæiske Union og FN, som blev afholdt i New York den 23. september 2018 (11), |
|
— |
der henviser til EU's og FN's fælles erklæring til pressen af 23. september 2018 (12), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 52, |
|
— |
der henviser til de fælles drøftelser mellem Udviklingsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 55, |
|
— |
der henviser til betænkningen fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0160/2019), |
|
A. |
der henviser til, at 2030-dagsordenen har potentiale til at udvirke forandring og fastsætter universelle, ambitiøse, omfattende, udelelige og indbyrdes forbundne mål, der tager sigte på at udrydde fattigdom, bekæmpe stigende uligheder og forskelsbehandling, fremme velstand, bæredygtighed, miljøansvar, social inklusion, kønsligestilling og respekt for menneskerettighederne samt sikre økonomisk, social og territorial samhørighed og styrke fred og sikkerhed; der henviser til, at øjeblikkelig handling på alle niveauer sammen med en effektiv europæisk gennemførelsesstrategi, overvågnings- og gennemgangsmekanismer er afgørende for, at målene for bæredygtig udvikling kan opfyldes; |
|
B. |
der henviser til, at 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling udgør en ambitiøs vision om en mere velstående, inkluderende og modstandsdygtig verden; der henviser til, at 2030-dagsordenen er baseret på EU's kerneværdier demokrati, deltagelse, god regeringsførelse, social retfærdighed, solidaritet, bæredygtighed og respekt for retsstatsprincippet og menneskerettighederne både i EU, i dets medlemsstater og i hele verden; der henviser til, at bestræbelserne på at nå målene for bæredygtig udvikling derfor naturligt følger Unionens plan om at skabe en bedre, sundere og mere bæredygtig fremtid for Europa, hvilket bør være blandt EU's strategiske prioriteter; |
|
C. |
der henviser til, at 2030-dagsordenen og opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling udgør en udfordring; der henviser til, at de 17 mål og 169 delmål kræver koordinering mellem EU og medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter og de regionale og lokale myndigheder samt en tilgang med forvaltning på flere niveauer, der ligeledes er baseret på et aktivt og bredt engagement fra offentlighedens, civilsamfundets og den private sektors side; |
|
D. |
der henviser til, at inddragelsen af arbejdsmarkedets parter siden begyndelsen har været afgørende for 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling med hensyn til at fremme inddragelsen af prioriteter såsom anstændigt arbejde, bekæmpelse af uligheder og civilsamfundets deltagelse; der henviser til, at deres aktive deltagelse i processen for gennemgangen af fremskridtene for og gennemførelsen af 2030-dagsordenen samt målene for bæredygtig udvikling er afgørende; |
|
E. |
der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har udarbejdet en omfattende strategi for gennemførelsen af 2030-dagsordenen, der omfatter EU's interne og eksterne politikområder og angiver detaljerede tidsplaner frem til 2030, målsætninger og konkrete foranstaltninger, som Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Råd har anmodet om, ej heller har Kommissionen medtaget målene for bæredygtig udvikling som en overordnet ramme i de reviderede retningslinjer for bedre regulering, der blev offentliggjort i 2017; der henviser til, at fælles indikatorer og benchmarks er nødvendige med henblik på at måle og systematisk overvåge gennemførelsen af en sådan strategi og for at udpege mangler både nu og i fremtiden; |
|
F. |
der henviser til, at bæredygtighed og omstillingen til en klimaneutral, cirkulær og socialt inkluderende økonomi er nøglefaktorer for at sikre den langsigtede vækst og konkurrenceevne i EU, hvilket alene er muligt, såfremt planetens grænser respekteres fuldt ud; |
|
G. |
der henviser til, at den europæiske konsensus om udvikling anerkender, at udviklingsvenlig politikkohærens er et grundlæggende element i EU's bidrag til at opfylde målene for bæredygtig udvikling, og at bæredygtig udvikling kræver en holistisk og tværgående politisk tilgang, hvilket i sidste ende er et spørgsmål om forvaltning, som skal forfølges i samarbejde med alle aktører og på alle niveauer; der henviser til, at en effektiv gennemførelse af udviklingsvenlig politikkohærens er afgørende for at opfylde 2030-dagsordenen; |
|
H. |
der henviser til, at EU's politiske ramme og forvaltningsramme allerede omfatter en række bindende og ikkebindende politiske mål, benchmarks og indikatorer inden for eksempelvis budgetområdet, det sociale område, energi- og klimaområdet, uden at disse indeholder en omfattende, sammenhængende og fælles politisk strategi; |
|
I. |
der henviser til, at gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling kræver øget bevidsthed blandt borgerne; |
|
J. |
der henviser til, at forudgående analyser og efterfølgende evalueringer er redskaber, der har afgørende betydning for at sikre, at EU's politikker ikke har negative indvirkninger på den bæredygtige udvikling, navnlig i udviklingslande, og at de positive indvirkninger herfra udnyttes bedst muligt; der henviser til, at analyser og evalueringer bør offentliggøres med henblik på at sikre fuld gennemsigtighed og ansvarlighed; |
|
K. |
der henviser til, at 2030-dagsordenen er en universel dagsorden, som bør gennemføres i alle lande; der henviser til, at universalprincippet kræver, at alle lande overvejer konsekvenserne af deres handlinger over for andre med henblik på at sikre udviklingsvenlig politikkohærens, hvilket, i betragtning af EU-politikkernes kompleksitet og fragmentering, udgør en stor udfordring for Unionen; |
|
L. |
der henviser til, at Kommissionen under det syvende miljøhandlingsprogram er forpligtet til at vurdere de miljømæssige virkninger — i en global sammenhæng — af Unionens forbrug af fødevarer og andre varer; |
|
M. |
der henviser til det globale partnerskab for effektivt udviklingssamarbejde (GPEDC), som kan spille en stor rolle i de evidensbaserede aspekter af overvågning og ansvarlighed i relation til effektivitetsprincipper med henblik på at nå målene for bæredygtig udvikling og støtte alle aktørernes gennemførelse heraf på en mere fuldstændig måde på nationalt niveau; der henviser til, at GPEDC bør tilvejebringe klart definerede samarbejdskanaler for specifikke udviklingsaktører ud over OECD's donorer, herunder nye donorer, civilsamfundsorganisationer, private filantroper, finansielle institutioner og virksomheder i den private sektor; |
|
N. |
der henviser til, at finansieringen af målene for bæredygtig udvikling ikke alene kræver et stærkt politisk engagement fra EU's og EU-medlemsstaternes side, men også et stærkt og globalt partnerskab samt udnyttelse af alle former for finansiering (fra nationale, internationale, offentlige, private og innovative kilder); der henviser til, at privat finansiering er vigtig, men den bør ikke erstatte offentlig finansiering; |
|
O. |
der henviser til, at opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling ikke alene afhænger af tilstrækkelig finansiering, men også af ikkefinansielle tiltag som anerkendt i 2030-dagsordenen; |
|
P. |
der henviser til, at en effektiv mobilisering af indenlandske ressourcer er en nødvendig faktor for at opfylde formålet med 2030-dagsordenen; der henviser til, at udviklingslandene er særligt berørte af selskabers skatteunddragelse og skatteundgåelse; |
|
Q. |
der henviser til, at det af artikel 208 i TEUF fremgår, at nedbringelse og, på sigt, udryddelse af fattigdom skal være det primære mål for politikken for udviklingssamarbejde; |
|
R. |
der henviser til, at FN's Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling mødes på topmødeplan i september 2019 under ledelse af FN's Generalforsamling for at gøre status over gennemførelsen af 2030-dagsordenen som helhed og for på en omfattende måde at gennemgå de fremskridt, der er gjort med hensyn til alle målene for bæredygtig udvikling, og på ministerplan i juli 2019 for at gennemgå fremskridtene med hensyn til mål 4 (kvalitetsuddannelse), mål 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst), mål 10 (mindre ulighed), mål 13 (klimaindsats), mål 16 (fred, retfærdighed og stærke institutioner) og mål 17 (partnerskab for handling), og derefter mødes hvert år med henblik på at gennemgå fremskridtene inden for de mål, der ikke blev gennemgået i forbindelse med den tematiske gennemgang i 2019; |
|
S. |
der henviser til, at FN's Generalforsamlings topmøde om målene for bæredygtig udvikling giver EU og medlemsstaterne en anledning til på omfattende vis at fremhæve, hvilke fremskridt de har gjort med hensyn til at fremme 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling; |
|
T. |
der henviser til, at EU i forbindelse med opfølgningen på og gennemgangen af 2030-dagsordenen i FN-regi ikke altid har stemt ensartet, navnlig på området for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder; |
|
U. |
der henviser til, at Det Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling udgør en belejlig anledning for EU og dets medlemsstater til at gennemgå, hvilke fremskridt de har gjort med hensyn til at fremme 2030-dagsordenen via frivillige nationale revisioner, og til at spille en ledende rolle som den største bidragyder af officiel udviklingsbistand (ODA) og som drivkraft for bæredygtigheds- og miljøpolitikker; der henviser til, at de færdiggjorte frivillige nationale revisioner har til formål at vurdere fremskridtet mod de bæredygtige udviklingsmål og markere nuværende mangler og udfordringer; |
|
V. |
der henviser til, at den officielle udviklingsbistand kommer til at spille en afgørende rolle med hensyn til at levere resultater, hvad angår 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling — særlig i lavindkomstlande og i bekæmpelse af ekstrem fattigdom og ulighed — hvis den overholder principperne om udviklingseffektivitet, navnlig landenes ejerskab, gennemsigtighed og ansvarlighed, fokus på resultater og rummelighed; |
|
W. |
der henviser til, at princippet om, at »ingen må lades i stikken«, er kernen i 2030-dagsordenen; der henviser til, at omkring 22,5 % af befolkning i EU i 2017 var fattigdomstruet eller i risiko for social udstødelse, og at 6,9 % af befolkningen fortsat led under alvorlige materielle afsavn (13); der henviser til, at uligheder har mange sociale konsekvenser, såsom store forskelle, hvad angår trivsel og livskvalitet, herunder med hensyn til erhvervsmuligheder og sundhedspleje; |
|
X. |
der henviser til, at der er et vedvarende højt niveau af børnefattigdom og social udstødelse i EU (26,4 % i 2017); der henviser til, at den europæiske søjle for sociale rettigheder fastlægger, at børn har ret til at blive beskyttet mod fattigdom, og at børn, der er ugunstigt stillet, har ret til specifikke foranstaltninger med henblik på at øge lige muligheder; der henviser til, at tidlige investeringer i børn giver et betydeligt afkast for både børn og samfund som helhed og er afgørende med henblik på at bryde med den sociale arv på et tidligt tidspunkt; |
|
Y. |
der henviser til, at EU i løbet af de seneste fem år har gjort fremskridt med hensyn til næsten alle mål for bæredygtig udvikling, og at syv af EU-27-medlemsstaterne befinder sig i top 10 på det globale indeks for målene for bæredygtig udvikling, og henviser endvidere til, at alle EU-27-medlemsstaterne befinder sig i top 50 (ud af 156) (14); der henviser til, at visse medlemsstater allerede er førende på området for gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling; der henviser til, at EU ikke desto mindre fortsat mangler en gennemførelsesstrategi for målene for bæredygtig udvikling; |
|
Z. |
der henviser til, at store og stigende uligheder mellem og i lande kan medføre væsentlige sociale og økonomiske omkostninger; der henviser til, at ulighed utvivlsomt er i strid med målsætningen om bæredygtig udvikling; |
|
AA. |
der henviser til, at bedre regulering udtrykkeligt er omtalt i en meddelelse fra Kommissionen som en anden måde til at sikre, at bæredygtig udvikling integreres yderligere i EU's politikker (15); |
|
AB. |
der henviser til, at arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 19. juli 2018 om bekæmpelse af HIV/AIDS, viral hepatitis og tuberkulose i EU og nabolande (SWD(2018)0387) fremhæver manglerne og begrænsningerne i overvågningsdataene for viral hepatitis, hvilket gør det vanskeligt at vurdere, hvor langt EU-medlemsstaterne er fra at opfylde målene for bæredygtig udvikling; |
|
AC. |
der henviser til, at Kommissionens hvidbog af 1. marts 2017 om Europas fremtid (COM(2017)2025) ikke medtog bæredygtig udvikling eller 2030-dagsordenen som en vision for eller en narrativ om EU's fremtid; |
|
AD. |
der henviser til, at UNICEF's rapport med titlen »Progress for Every Child in the SDG Era« (Fremgang for alle børn i tidsalderen for målene for bæredygtig udvikling), som blev offentliggjort i marts 2018, konstaterede en alarmerende mangel på oplysninger i 64 lande samt utilstrækkelige fremskridt i 37 andre lande, hvad angår målene for bæredygtig udvikling; der henviser til, at over en halv mia. børn bor i lande, hvor det ikke er muligt at måle fremskridtene for målene for bæredygtig udvikling; |
|
AE. |
der henviser til, at et anstændigt arbejde er grundlaget for en rimelig og inkluderende vækst samt en katalysator for udvikling og social fremgang; der henviser til, at det sammen med social beskyttelse til dem, der ikke kan finde et arbejde eller er ude af stand til at arbejde, imødekommer uligheder og har stor betydning for den sociale og økonomiske fremgang; |
Europæisk lederskab for universelle værdier inden for en multilateral ramme for mennesker, planeten og velstand
|
1. |
understreger, at de komplekse udfordringer, som verden står over for, kræver en holistisk og integreret reaktion, som 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling har potentialet til at kunne levere; |
|
2. |
fremhæver, at formålet med 2030-dagsordenen er at opnå større trivsel for alle, inden for planetens grænser, og en retfærdig verden, hvor ingen lades i stikken, og at de fire grundlæggende søjler for bæredygtig udvikling (social, miljømæssig, økonomisk og forvaltningsmæssig udvikling) skal håndteres på en omfattende måde med henblik på at opfylde målene for bæredygtig udvikling; understreger, at bæredygtig udvikling er et grundlæggende mål for Unionen, jf. artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), og bør spille en central rolle i debatten og narrativen om Europas fremtid; understreger endvidere, at gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling bør føre til et paradigmeskift og blive EU's overordnende langsigtede økonomiske model for at opnå succes med den nuværende Europa 2020-strategi; |
|
3. |
understreger, at gennemførelsen af 2030-dagsordenen er tæt forbundet med de europæiske værdier og interesser og udgør en væsentlig nyskabelse, der har potentiale til at kunne genoplive den globale orden på grundlag af multilateralisme og internationalt samarbejde; |
|
4. |
minder om behovet for systematisk at opdele data i henhold til køn og andre karakteristika for alle relevante indikatorer på tværs af alle mål og delmål; |
|
5. |
påpeger, at Unionen bør forny sit tilsagn om at være førende på verdensplan for så vidt angår gennemførelse af 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling, sammen med dens medlemsstater og de lokale og regionale myndigheder, i overensstemmelse med nærhedsprincippet og i tæt samarbejde med dens internationale partnere; minder om, at EU's politiske engagement bør afspejles i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027; understreger, at 2030-dagsordenen yderligere skal fremme en koordineret tilgang for så vidt angår EU's optræden indadtil og udadtil og EU's øvrige politikker samt sammenhæng på tværs af EU's finansieringsinstrumenter med sigte på en global indsats og et globalt engagement i bæredygtig vækst og udvikling; |
|
6. |
insisterer på, at gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling kræver et effektivt samarbejde på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau, der respekterer nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; understreger den vigtige rolle, som de rådgivende råd for miljø og bæredygtig udvikling spiller i det pågældende samarbejde, og mener, at deres deltagelse på alle forvaltningsniveauer bør styrkes; |
|
7. |
glæder sig over, at mange medlemsstater og partnerlande uden for EU har gjort en betydelig indsats for at udforme mekanismer og strategier til gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling og for at integrere dem i deres politikker og forvaltningsrammer; opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har udformet sådanne mekanismer, til at gøre det; understreger, at EU kan bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår ved at hjælpe og tilskynde tredjelande til at træffe lignende foranstaltninger; anerkender, at der fortsat er behov for yderligere forbedringer på europæisk niveau; |
|
8. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en horisontal tilgang til målene for bæredygtig udvikling i deres politikker; |
|
9. |
anerkender, at alle europæiske lande, såvel i EU som uden for, i 2015 forpligtede sig til 2030-dagsordenen; mener, at det i lyset af debatten om Europas fremtid bør overvejes at udvikle en paneuropæisk ramme for opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling blandt EU-medlemsstater, EØS-lande, lande, som har undertegnet EU-associeringsaftaler, EU-kandidatlande og, efter dets udtræden, Det Forenede Kongerige; understreger vigtigheden af at fremme parlamentariske debatter på alle niveauer; |
|
10. |
glæder sig over Kommissionens oplæg med titlen »På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030«, der fastlægger tre scenarier for, hvordan EU kan gå videre med målene for bæredygtig udvikling; foretrækker det første scenarie, som foreslår en overordnet strategi for EU's og medlemsstaternes gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling; mener for så vidt angår Europas fremtid, at et bæredygtigt Europa er måden, hvorpå de europæiske borgeres og planetens trivsel og velstand kan sikres; |
|
11. |
beklager, at Kommissionen endnu ikke har udviklet en integreret og holistisk gennemførelsesstrategi for målene for bæredygtig udvikling; |
|
12. |
understreger ODA's betydning som et vigtigt instrument til udryddelse af fattigdom og minder EU og medlemsstaterne om deres respektive ODA-forpligtelser, herunder forpligtelsen til at nå målet om at bruge 0,7 % af bruttonationalindkomsten (BNI) på ODA, hvoraf mellem 0,15 % og 0,20 % af ODA/BNI allokeres til de mindst udviklede lande; opfordrer EU og medlemsstaterne til straks at forny deres forpligtelse med hensyn til ODA-målet på 0,7 % af BNI og til gradvist at øge ODA med henblik på at nå dette mål inden en klart fastsat tidsfrist; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde verificerbare årlige handlingsplaner for opfyldelse af de individuelle ODA-mål; understreger, at medlemsstaterne, på grundlag af både EU's og medlemsstaternes ansvar med hensyn til at nå ODA-målet på 0,7 % af BNI, står til ansvar over for både nationale parlamenter og Europa-Parlamentet; |
|
13. |
anerkender, at sundhedsgevinsterne skal beskyttes og fremskridtene fremskyndes med henblik på at opfylde målene for bæredygtig udvikling; fastslår, at selv om verden har gjort markante fremskridt på flere fronter med hensyn til sundhed, er der fortsat mange udfordringer, bl.a. håndtering af uligheder på sundhedsområdet for befolkningen i stabile lande og for befolkningen i skrøbelige og sårbare områder, såvel som uligheder på sundhedsområdet i de enkelte lande; |
|
14. |
anerkender, at 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling har styrket den globale sundhed som en politisk prioritet; fastslår, at en sund befolkning er afgørende for bæredygtig udvikling — for udryddelse af fattigdom, fremme af fredelige og inkluderende samfund samt beskyttelse af miljøet; insisterer på, at sundhed ligeledes er et resultat af og indikator for fremgang, som afspejler succesen for adskillige mål og 2030-dagsordenen som helhed; |
|
15. |
understreger, at EU generelt set har formået at reducere sine egne drivhusgasemissioner samt afkoble dem fra den økonomiske vækst og derved bidraget markant til den globale indsats, idet der også tages hensyn til de emissioner, der udledes fra EU's import og eksport (16); bemærker dog, at der er behov for flere tiltag på både europæisk og globalt niveau; |
Styrkelse af den strategiske og fælles EU-indsats for at opfylde de globale mål
|
16. |
opfordrer Kommissionen til at udarbejde en indgående analyse af manglerne i de eksisterende politikker og deres gennemførelse med henblik på at udpege kritiske områder med synergier og uoverensstemmelser; opfordrer Kommissionen til straks og på en tydelig måde at udpege de tiltag, der skal gøres inden 2030 med hensyn til politikker og lovgivning, statistikker og opdelte datasamlinger samt forvaltning og gennemførelse, med henblik på inden udgangen af 2019 at udarbejde en omfattende strategi for at nå 2030-dagsordenen; |
|
17. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en ambitiøs, overordnet og altomfattende strategi for gennemførelsen af 2030-dagsordenen, som fuldt ud integrerer målene for bæredygtig udvikling i EU's politikker og forvaltning, vejleder både EU's institutioner og medlemsstaterne i deres gennemførelse, overvågning og gennemgang af 2030-dagsordenen samt detaljeret beskriver køreplaner, konkrete målsætninger og tidsfrister; anmoder Kommissionen om at sikre, at denne strategi imødekommer de indbyrdes forbindelser mellem målene for bæredygtig udvikling; |
|
18. |
opfordrer Kommissionen til at styrke sit samarbejde med FN og EU-medlemsstaterne til at støtte den igangværende reform med henblik på at gøre FN egnet til at gennemføre 2030-dagsordenen; |
|
19. |
minder om, at alle målene for bæredygtig udvikling er relevante for opfyldelsen af børns rettigheder; understreger vigtigheden af at gennemføre EU-retningslinjerne for fremme og beskyttelse af børns rettigheder i relation til EU's eksterne forbindelser; anmoder Kommissionen om at overvåge og rapportere om fremgangen inden for børns rettigheder i EU's eksterne programmer; |
|
20. |
opfordrer Kommissionen til, som et centralt grundlag for opbygningen af et bæredygtigt Europa, at gå forrest i udviklingen af en bæredygtig fødevareproduktions og -forbrugsmodel, som beskytter og bekæmper fødevaresystemets pres på sundheden og miljøet og medfører økonomiske fordele for landbrugere, virksomheder og borgere; |
|
21. |
opfordrer Kommissionen til, i samarbejde med centrale aktører på alle niveauer, at arbejde for at sikre et sundt liv og fremme trivsel for alle mennesker i alle aldre, navnlig med henblik på at gøre sundhedspleje mere tilgængelig, prismæssig overkommelig, effektiv og bæredygtig samt håndtere risikofaktorerne ved ikkeoverførbare sygdomme på en mere holistisk måde, udveksle bedste praksis og styrke kapaciteten med henblik på at forebygge og forvalte globale sundhedstrusler såsom antimikrobiel resistens; |
|
22. |
opfordrer Kommissionen til, i de tilfælde, hvor det kan øge produktivitet og effektivitet, at tilpasse politikkerne, tilgangene og metoderne for programmering, finansiering og operationer med FN og FN-partnerne med henblik på at øge effektiviteten i relation til en række fælles prioriteter såsom kønsligestilling og reproduktion, sundhed for mødre, nyfødte, børn og unge, klimaændringer og miljøet samt håndteringen af uligheder og fattigdom; |
|
23. |
understreger, at skattemæssig retfærdighed og gennemsigtighed, bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse, udryddelse af illegale finansielle strømme og skattely samt stigende mobilisering af indenlandske ressourcer er afgørende for finansieringen af 2030-dagsordenen; gentager sin opfordring til at vurdere de nationale og europæiske skattepolitikkers afsmittende virkninger på udviklingslande og derved sikre udviklingsvenlig politikkohærens; |
|
24. |
understreger vigtigheden af at håndtere sociale og økonomiske uligheder og fremme kønsligestilling i EU og på verdensplan; minder om det grundlæggende princip i 2030-dagsordenen om, at »ingen må lades i stikken«; opfordrer derfor Kommissionen til at tage særligt hensyn til de mest marginaliserede og sårbare i samfundet med henblik på at sikre fuldstændig rummelighed; |
|
25. |
opfordrer Kommissionen til at fremme bæredygtige globale værdikæder ved at indføre due diligence-ordninger for virksomheder, der har fokus på hele deres forsyningskæde, hvilket vil tilskynde erhvervslivet til at investere mere ansvarligt og fremme en mere effektiv gennemførelse af kapitler om bæredygtighed i frihandelsaftaler, herunder bekæmpe korruption, forbedre gennemsigtigheden, bekæmpe skatteundgåelse og sikre ansvarlig adfærd i erhvervslivet; |
|
26. |
mener, at målene for bæredygtig udvikling bør være omdrejningspunktet for EU's strategi for bæredygtig udvikling og inkluderende vækst; understreger behovet for at udarbejde klare fælles indikatorer, benchmarks og mål samt en analyse af afstanden til at opfylde delmålene og målene, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at opfylde dem, samt måderne, hvorpå de bliver gennemført; understreger, at EU's 2030-strategi også bør skitsere, hvornår og hvordan Unionen vil gennemføre bæredygtighedsvurderinger med sigte på at håndtere eksisterende mangler, omlægge eksisterende politikker og udvikle nye lovgivningsmæssige forslag til eller revisioner af EU-lovgivning, samtidig med at de sammenhængende og koordinerende foranstaltninger på både EU-niveau og medlemsstatsniveau sikres; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til straks at forfølge dette arbejde i alle deres sammensætninger; |
|
27. |
mener, at det europæiske semester bør inddrage Europa-Parlamentet og tilpasses til 2030-dagsordenen, samt at der bør udføres en kontrol af bæredygtigheden i forbindelse med denne proces; opfordrer derfor Kommissionen til at tilpasse den nuværende proces for det europæiske semester yderligere; understreger, at dette navnlig vil kræve, at det europæiske semester på en omfattende måde tager hensyn til alle dimensioner af målene for bæredygtig udvikling; |
|
28. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle en omfattende strategi til støtte for investeringer, der øger den miljømæssige bæredygtighed, og til at sikre en egentlig forbindelse mellem målene for bæredygtig udvikling og det europæiske semester; |
|
29. |
understreger behovet for, at de tiltag, der skal gøres på hvert forvaltningsniveau med hensyn til gennemførelsen af målene og delmålene, tydeligt udpeges, samtidig med at nærhedsprincippet overholdes; opfordrer til, at der på det passende niveau (nationalt, regionalt, lokalt) i de medlemsstater, der ikke allerede har gjort det, fastlægges klare og kohærente bæredygtige udviklingsveje; understreger, at Kommissionen bør yde vejledning i denne proces med henblik på at sikre en kohærent tilgang; opfordrer til en tilgang på flere niveauer med henblik på at skabe større forståelse, engagement og delt ansvar i forbindelse med gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling; |
|
30. |
glæder sig over offentliggørelsen af Eurostats anden overvågningsrapport om bæredygtig udvikling i EU, som er et skridt i retningen mod at etablere en selvstændig europæisk overvågningsmekanisme; |
|
31. |
understreger behovet for, at Kommissionen udvikler en integreret og deltagerorienteret overvågnings-, ansvarligheds- og revisionsramme for gennemførelsen og integrationen af målene for bæredygtig udvikling og 2030-dagsordenen, der er forenelig med FN's ramme for overordnede indikatorer, og som samler oplysninger og relevante opdelte data på nationalt og regionalt niveau, samtidig med at det anerkendes, at Eurostat i sig selv ikke kan registrere alle dimensioner af de fremskridt, der gøres hen imod målene for bæredygtig udvikling, på en omfattende måde; understreger behovet for at tage hensyn til afsmittende virkninger og målenes indbyrdes forbindelse og udelelige karakteristika og anmoder om, at Eurostat endvidere bemyndiges til systematisk, på grundlag af et ensartet sæt indikatorer, at rapportere om de enkelte medlemsstaters opnåede resultater for målene for bæredygtig udvikling; |
|
32. |
understreger behovet for en lang række indikatorer, der ikke er af rent økonomisk karakter, og som registrerer den transformerende karakter af målene for bæredygtig udvikling, navnlig med hensyn til at håndtere alle former for fattigdom, og som bør måles på grundlag af opdelte data, der er relevante for opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling; understreger behovet for, at Eurostat fastsætter et sæt specifikke fremskridtsindikatorer for den interne anvendelse af målene for bæredygtig udvikling i EU på de respektive forvaltningsniveauer; |
|
33. |
minder om EU's centrale rolle med hensyn til at hæve standarderne for gennemsigtighed, ansvarlighed og bæredygtighed i globale værdikæder; understreger, at EU er en normativ og økonomisk magt og derfor skal gå forrest, hvad angår gode praksisser og fastsættelse af globale regler; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte forhandlingerne om en bindende FN-traktat om transnationale selskaber og menneskerettigheder; |
|
34. |
opfordrer EU-medlemsstaterne til at levere data til brug for effektiv overvågning af viral hepatitis i overensstemmelse med de af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme fastsatte indikatorer og opfordrer Kommissionen til at overvåge denne proces nøje i overensstemmelse med forpligtelsen i Kommissionens meddelelse med titlen »Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid« fra november 2016; |
|
35. |
understreger vigtigheden af at øge kendskabet til 2030-dagsordenens transformerende potentiale for bæredygtig udvikling og de heri fastsatte mål; minder om behovet for at samarbejde med borgerne og civilsamfundsorganisationerne i hele gennemførelses- og overvågningsprocessen; understreger den vigtige rolle, som Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter spiller; |
|
36. |
fremhæver vigtigheden af gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed i forbindelse med overvågningen af EU's fremgang med hensyn til 2030-dagsordenen og understreger som følge heraf medlovgivernes rolle i denne proces; mener i denne henseende, at indgåelse af en bindende interinstitutionel aftale i henhold til artikel 295 i TEUF vil tilvejebringe en passende ramme for samarbejde; |
|
37. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre de oplysninger, der er til rådighed, yderligere og øge borgernes bevidsthed om behovet for at gennemføre 2030-dagsordenen; |
|
38. |
understreger, at den flerårige finansielle ramme (FFR) skal være rettet mod 2030-dagsordenen og sikre bedre integration af bæredygtig udvikling i alle finansieringsmekanismer og budgetposter; opfordrer derfor Kommissionen til at skærpe ansvaret for leveringen af kollektive resultater gennem FFR; gentager sin holdning til den fremtidige FFR, som opfordrer til, at der, efter en revision af den flerårige finansielle rammes funktionsmåde og under hensyntagen til en vurdering af de opnåede fremskridt med hensyn til målene for bæredygtig udvikling, udarbejdes en obligatorisk midtvejsrevision; understreger behovet for at kontrollere de nuværende politikkers planlagte finansieringsrammer med henblik på at sikre kohærens med bæredygtig udvikling; |
|
39. |
mener, at der er behov for, at grønne investeringer, innovation og vækst i EU fremskyndes betragteligt for en rettidig og vellykket gennemførelse af 2030-dagsordenen, og understreger vigtigheden af, at innovative og eksisterende finansieringsredskaber såsom grønne offentlige udbud udbredes i større omfang sammen med det indtrængende behov for forskellige tilgange til gældende investeringspolitikker, navnlig udfasningen af miljøskadelige tilskud; |
|
40. |
glæder sig over stigningen i institutionel og privat kapital, der er afsat til at finansiere målene for bæredygtig udvikling, og understreger betydningen af en solid bæredygtig finansieringsramme, herunder en kalibrering af bankernes kapitalkrav og en tilsynsmæssig behandling af kulstofholdige aktiver, tilsynsregler for forsikringsselskaber og en ajourføring af pligterne for institutionelle investorer og formueforvaltere; |
Politikkohærens, koordinering og integrering af målene for bæredygtig udvikling
|
41. |
understreger betydningen af bedre koordinering og samarbejde mellem og inden for beslutningstagende organer, forskellige organisationer og relevante aktører, herunder lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationer, for gennemførelsen af 2030-dagsordenen og for at opnå større politikkohærens for bæredygtig udvikling; |
|
42. |
glæder sig over vedtagelsen af Kommissionens 2019-rapport om udviklingsvenlig politikkohærens og forsøget på at integrere udviklingsvenlig politikkohærens i EU's tilgang til gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling; minder om, at princippet om udviklingsvenlig politikkohærens er fastsat i artikel 208 i TEUF og derudover er afgørende med hensyn til at opfylde målene for bæredygtig udvikling; |
|
43. |
anerkender de fremskridt, som redskaberne til udviklingsvenlig politikkohærens har opnået med hensyn til at påvirke EU's politiske beslutningstagning; opfordrer til, at der gøres yderligere tiltag for at sikre, at politikker inden for andre områder end udvikling fortsat tager hensyn til udviklingsmål på grundlag af mekanismerne for udviklingsvenlig politikkohærens; |
|
44. |
understreger, at udviklingsvenlig politikkohærens udgør et grundlæggende element i og bidrag til politikkohærens for bæredygtig udvikling; anbefaler kraftigt, at de bedste praksisser og erfaringer fra udviklingsvenlig politikkohærens anvendes til at udvikle og operationalisere politikkohærens for bæredygtig udvikling yderligere; |
|
45. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på ny at bekræfte deres engagement i udviklingsvenlig politikkohærens som et vigtigt bidrag til at opnå en bredere politikkohærens for bæredygtig udvikling i deres foranstaltninger til gennemførelse af 2030-dagsordenen; understreger behovet for at styrke mekanismerne for politikkohærens i alle EU-institutioner og politiske beslutningstagningsprocesser og sikre, at princippet overholdes på passende vis i regelmæssige forudgående konsekvensanalyser samt indføre passende mekanismer med hensyn til ansvarlighed og modvirkning; |
|
46. |
mener, at politikkohærens for bæredygtig udvikling indebærer, at alle relevante politikker og alle finansielle og ikkefinansielle instrumenter på EU-niveau fremadrettet skal udformes, gennemføres og overvåges med sigte på at opfylde målene for bæredygtig udvikling, og at Kommissionen derfor hurtigst muligt bør udvikle de fornødne politiske kapaciteter på alle niveauer; |
|
47. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage en opfølgende handlingsplan med anbefalinger om en ekstern evaluering af den udviklingsvenlige politikkohærens og opfordrer til, at der vedtages et klart regelsæt for gennemførelsen af konceptet; gentager sin opfordring til på en tydelig måde at udpege de enkelte EU-institutioners pligter med henblik på at opfylde forpligtelserne om udviklingsvenlig politikkohærens; |
|
48. |
gentager sin opfordring til, at udviklingsvenlig politikkohærens drøftes af Det Europæiske Råd med henblik på at sætte yderligere skub i gennemførelsen af mekanismerne i bestræbelsen på at nå målene i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling; mener, som det er blevet påpeget i den eksterne evaluering af den udviklingsvenlige politikkohærens, at fremme og effektiviteten af tilgangen til udviklingsvenlig politikkohærens alene kan påvirkes i tilstrækkelig grad, såfremt EU udviser politisk vilje; |
|
49. |
understreger behovet for, at EU, som følge af den juridiske forpligtelse til at fremme udviklingsvenlig politikkohærens i henhold til artikel 208 i TEUF, indgår i en proaktiv dialog med udviklingslandene og -regionerne med henblik på at drøfte og overveje store politiske initiativer, der muligvis påvirker dem; |
|
50. |
understreger, at EU allerede har nogle af de højeste miljøstandarder i verden, og at de europæiske virksomheder er længere fremme i sammenligning med deres globale konkurrenter, hvilket også er årsagen til, at EU anses for at være en højborg for frihed og demokrati med stabile institutioner, der er baseret på retsstatsprincippet og et levende civilsamfund; mener derfor, at EU kan beslutte i endnu højere grad at fremme sine gældende miljøstandarder, sociale og forvaltningsmæssige standarder; |
|
51. |
glæder sig over nedsættelsen af en arbejdsgruppe om 2030-dagsordenen under Rådet for Almindelige Anliggender; opfordrer til, at der etableres koordinerings- og samarbejdsmekanismer om målene for bæredygtig udvikling mellem og i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen med henblik på at sikre politikkohærens; understreger, at sådanne mekanismer bør være tydeligt udformet og fastsat i en interinstitutionel aftale om et bæredygtig Europa i 2030, da kohærente politiske processer mellem de tre institutioner vil være afgørende for en vellykket gennemførelse af 2030-dagsordenen; opfordrer til, at alle tre institutioner inddrages i det kommende arbejde med multistakeholderplatformen for målene for bæredygtig udvikling og fremhæver vigtigheden af at inddrage alle relevante aktører i denne platform, herunder civilsamfundsorganisationer; |
|
52. |
mener, at den nuværende multistakeholderplatforms rolle med hensyn til målene for bæredygtig udvikling bør opgraderes og medtages i en formel og interinstitutionel konsultationsramme i overensstemmelse med mål 17 om partnerskaber for handling; |
|
53. |
understreger udviklingssamarbejdets rolle med hensyn til at støtte gennemførelsen af 2030-dagsordenen i udviklingslande; glæder sig over integrationen af målene for bæredygtig udvikling i den nye europæiske konsensus om udvikling; minder om, at udryddelse af fattigdom (mål 1) fortsat skal være den primære målsætning for EU's udviklingssamarbejde; minder om, at mål 1 og mål 2 er indbyrdes forbundet; gentager, at det nuværende tempo og gennemførelsens omfang på trods af fremskridt sandsynligvis ikke vil fremme den transformerende ændring, der er krævet for at nå målsætningerne i mål 2; opfordrer til, at der gøres en større indsats for at følge op på anbefalingerne fra Det Politisk Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udviklings tematiske revision af mål 2 i 2017; |
|
54. |
gentager sin opfordring til at integrere opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling i samtlige politikområder; glæder sig over Kommissionens vilje til at integrere de bæredygtige udviklingsmål i sin dagsorden for bedre regulering og understreger potentialet i en strategisk anvendelse af redskaberne for bedre regulering i Kommissionens uafhængige evaluering af sammenhængen i EU-politikkerne for 2030-dagsordenen og politikken for udviklingssamarbejde; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at revidere retningslinjerne for dagsordenen om bedre regulering og til at styrke og overvåge sine regelmæssige forudgående analyser yderligere med henblik på at sikre fuldstændig politikkohærens i gennemførelsen af målene om bæredygtig udvikling og samtidig fremme synergier, opnå sidegevinster og undgå studehandler, både på EU- og medlemsstatsniveau; |
|
55. |
opfordrer til koordinering på tværs af Europa-Parlamentets udvalg med sigte på at overvåge og følge op på EU's gennemførelse af sine forpligtelser i henhold til 2030-dagsordenen; |
|
56. |
opfordrer Formandskonferencen og Europa-Parlamentets Udvalgsformandskonference til at vurdere, hvorvidt Europa-Parlamentets nuværende struktur er egnet med henblik på at sikre Europa-Parlamentets evne til på en effektiv og omfattende måde at overvåge alle de politiske sektorers arbejde med, at målene for bæredygtig udvikling opfyldes i EU's interne og eksterne politikker; |
|
57. |
opfordrer Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet til at arbejde hen imod en fælles erklæring om bæredygtighed, der forankrer målene for bæredygtig udvikling i de flerårige interinstitutionelle prioriteter for den næste valgperiode; |
|
58. |
fremhæver den rolle, som almindelige og tilstrækkelige forudgående konsekvensvurderinger samt efterfølgende evalueringer spiller med hensyn til at sikre en bedre integration af 2030-dagsordenen og opnå resultater; understreger vigtigheden af at evaluere politikkers kortsigtede og langsigtede konsekvenser samt deres potentielle bidrag til bæredygtig udvikling; minder om traktatforpligtelsen til at tage hensyn til målene for udviklingssamarbejde i alle politikker, der kan påvirke udviklingslandene; |
|
59. |
minder om, at mobiliseringen af indenlandske ressourcer har afgørende betydning for udviklingslandenes opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling; understreger, at De Forenede Nationers Konference for Handel og Udviklings (UNCTAD) rapport med titlen »World Investment Report 2015 — Reforming International Investment Governance« (rapport om investeringer i verden i 2015 — reformering af international investeringsforvaltning) (17) skønner, at udviklingslande har lidt et tab på mindst 100 mia. USD om året i form af mistede selskabsskatter som følge af store selskabers skatteundgåelse; glæder sig i den henseende over arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 15. oktober 2015 med titlen »Collect more — Spend Better: Achieving Development in an Inclusive and Sustainable Way« (indsaml mere — anvend bedre for at opnå udvikling på en inklusiv og bæredygtig måde) (SWD(2015)0198), der tager sigte på at håndtere denne problemstilling; beklager dog, at der ikke er truffet konkrete foranstaltninger med henblik på at sikre gennemførelsen af Kommissionens ovenfor nævnte strategi; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om et flagskibsprogram vedrørende mobiliseringen af indenlandske ressourcer med henblik på at sikre, at der opkræves skatteindtægter i større omfang, og gøre det muligt at finansiere målene for bæredygtig udvikling; |
|
60. |
insisterer på, at der er behov for at styrke lokale aktører i deres rolle som katalysatorer for bæredygtig udvikling, og opfordrer til, at de nationale parlamenter og regionale samt lokale myndigheder på alle niveauer i højere grad deltager i gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling, lige fra planlægning og programmering til evaluering og overvågning; opfordrer endvidere Kommissionen til at øge sin støtte til byer og lokale myndigheder med henblik på at udvikle, gennemføre og overvåge effektive politiske initiativer og strategier for at nå målene for bæredygtig udvikling; |
|
61. |
glæder sig over den private sektors tiltagende engagement i at hjælpe med at nå målene for bæredygtig udvikling; understreger vigtigheden af at skabe et miljø, der fremmer nye initiativer og partnerskaber mellem offentligheden og de private sektorer, og som tilskynder virksomheder til at tilpasse deres forretningsstrategier til målsætningerne for bæredygtig udvikling; |
|
62. |
minder om, at FN skønner, at der er behov for investeringer på mellem 5 og 7 billioner USD årligt for at nå målene for bæredygtig udvikling; insisterer derfor på behovet for at mobilisere investeringer og glæder sig i denne forbindelse over potentialet i EU's eksterne investeringsplan; |
Frivillige nationale revisioner og EU-rapportering til FN's Generalforsamlings Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling i 2019
|
63. |
opfordrer medlemsstaterne til at foretage regelmæssige og inklusive revisioner af fremskridt og tilskynder de medlemsstater, der ikke allerede har forpligtet sig til at gennemføre en frivillig national revision, til at gøre dette i overensstemmelse med 2030-dagsordenen og til, at de medlemsstater, der allerede har fremlagt en frivillig national revision, fastsætter datoerne for de regelmæssige frivillige nationale revisioner, der skal foretages fremadrettet; |
|
64. |
opfordrer Kommissionen til at udarbejde regelmæssige analyser af medlemsstaternes frivillige nationale revisioner med henblik på at vurdere fremskridt og god praksis; opfordrer endvidere til, at der foretages analyser af de mindst udviklede landes frivillige nationale revisioner med sigte på at udpege behov, afhjælpe mangler og øge støtten og samarbejdet og til at samarbejde tæt med OECD om at udvikle peer review-mekanismer med henblik på vellykkede gennemførelsesstrategier for målene for bæredygtig udvikling og tiltag inden for nationale og eksterne politikker såvel som med henblik på at fremme udveksling af bedste praksis og overvågning af negative eksterne afsmittende virkninger; |
|
65. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide omfanget af den fælles programmering og den fælles gennemførelse af udviklingssamarbejde på grundlag af politiske dialoger med partnerlande om målene for bæredygtig udvikling, nationale udviklingsplaner og frivillige nationale revisioner under behørig hensyntagen til landenes ejerskab og andre principper for udviklingseffektivitet; |
|
66. |
understreger den rolle, som det Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling spiller i opfølgningen på og revisionen af målene for bæredygtig udvikling; støtter stærkt Unionens forpligtelse til at gennemføre en frivillig revision i Det Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling; opfordrer Kommissionen til at respektere EU's førende rolle, hvad angår udformningen og gennemførelsen af 2030-dagsordenen, samt til at fremlægge en omfattende fælles rapport om alle målene for bæredygtig udvikling; understreger, at EU's rapportering, herunder den kommende fælles sammenfattende rapport om EU's støtte til udviklingslandene, bør omfatte en analyse af den aktuelle situation og eksisterende fejl og mangler; |
|
67. |
opfordrer Kommissionen til at gå forrest i processen for Det Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med tredjelande i fremskridtene mod at opfylde 2030-dagsordenen, herunder gennem De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa; |
|
68. |
opfordrer til, at der etableres et årligt europæisk forum for målene for bæredygtig udvikling som forberedelse til Det Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling med henblik på at gøre det muligt for eksterne aktører og civilsamfund samt parlamentarikere at deltage og indgå i en dialog om gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling; |
|
69. |
glæder sig over muligheden for på mødet på topmødeplan i Det Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling, der finder sted i september 2019 under ledelse af FN's Generalforsamling, og på fremtidige møder, at gøre status over gennemførelsen af alle målene for bæredygtig udvikling i 2030-dagsordenen som helhed og forventer, at Unionen indtager en ledende rolle på mødet; bemærker, at medlemsstaternes fremskridt varierer og bl.a. afhænger af det specifikke mål for bæredygtig udvikling, nationalt prioriterede målsætninger og mål; understreger, at målene for bæredygtig udvikling i høj grad er indbyrdes forbundet, og at en integreret og omfattende tilgang til gennemførelsen heraf bør forfølges; |
Fokus på målene for bæredygtig udvikling i forbindelse med den kommende dybdegående revision i Det Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling i 2019
|
70. |
glæder sig over den kommende dybdegående revision af mål 4 (kvalitetsuddannelse), mål 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst), mål 10 (mindre ulighed), mål 13 (klimaindsats), mål 16 (fred, retfærdighed og stærke institutioner) og mål 17 (partnerskab for handling) og forventer af Unionen, at den i omfattende grad bidrager fuldt ud til revisionen; ser frem til fremtidige dybdegående revisioner af alle de øvrige mål for bæredygtig udvikling i løbet af de kommende år, samtidig med at 2030-dagsordenens udelelighed og den indbyrdes forbindelse mellem målene understreges; |
|
71. |
gentager, at kvalitetsuddannelse og adgang til grundlæggende uddannelse for alle (mål 4) er afgørende med hensyn til at opnå bæredygtig udvikling og selvbærende samfund samt sikre, at unges stilling og beskæftigelse styrkes; anerkender, at kvalitetsuddannelse er et højt prioriteret fokusområde i mange medlemsstater, og understreger, at teknisk og faglig uddannelse er afgørende for unges beskæftigelse og deres adgang til kvalificerede arbejdspladser; beklager dog, at der både i og uden for EU fortsat er forskel på uddannelse i henholdsvis byområder og landdistrikter samt i relation til køn; opfordrer derfor til større investeringer med henblik på at forbedre uddannelseskvaliteten og de hermed forbundne infrastrukturer med særligt fokus på de mindst udviklede regioner i EU og de mindst udviklede lande uden for EU; |
|
72. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at håndtere målsætningerne for så vidt angår mål 8 (bæredygtig vækst og beskæftigelse) mere systematisk i deres politikker for udviklingssamarbejde og (fælles) programmering; opfordrer til yderligere bidrag med hensyn til at nå mål 8, herunder forbedringer af produktionskapaciteter, indtægtsskabelse, industrialisering, bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, handel, udvikling i den private sektor, erhvervsmiljøer, infrastruktur og turisme; |
|
73. |
anerkender, at mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, andelsforetagender, inkluderende virksomhedsmodeller og forskningsinstitutioner spiller en rolle som katalysatorer for vækst, beskæftigelse og lokal innovation; opfordrer til at fremme lige konkurrencevilkår for bæredygtige investeringer, industrialisering, erhvervsaktivitet, herunder ansvarlig forretningsførelse, finansiering og beskatning, videnskab, teknologi og forskning samt innovation med henblik på at stimulere og fremskynde økonomisk og menneskelig udvikling i de enkelte lande samt bidrage til langsigtet bæredygtig vækst i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til udviklingen af nye virksomhedsmodeller og til at drage fordel af nye teknologier såsom kunstig intelligens; |
|
74. |
understreger den private sektors vigtige rolle for så vidt angår fremskridt med hensyn til målene for bæredygtig udvikling, navnlig med hensyn til ansvarlige og bæredygtige investeringer samt stigende inkluderende vækst, såvel som fremme af og forpligtelse til ansvarlig forretningsskik; understreger i denne henseende behovet for investeringsvenlige politikrammer, herunder performanceindikatorer for bæredygtighed og krav, der gør det muligt at integrere bæredygtighedsrelaterede risici i investeringsbeslutninger og retsstatsprincippet; |
|
75. |
anerkender, at europæisk forskning, udvikling og innovationsknudepunkter samt væksthuse er vigtige i relation til at støtte strukturer for bæredygtig udvikling; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme stærkere forbindelser mellem forskning og virksomheder med henblik på at gøre det muligt, at udveksle bedste praksis og fremme innovation; understreger, at finansiering af forskning og innovation skal suppleres af en strategisk tilgang til investering, hvorved de innovative løsninger får mulighed for at komme på markedet, da disse ofte er afhængige af kapitalintensive investeringer og højrisikoinvesteringer; |
|
76. |
opfordrer Rådet til at have målene for bæredygtig udvikling in mente, når det udarbejder sin holdning til den kommende ESF+ samt tildeler den fornødne budgetramme; understreger, at graden af succes for målene for bæredygtig udvikling i Unionen afhænger af ambitiøse politikker, som understøttes af de fornødne ressourcer; |
|
77. |
beklager, at der blandt EU-medlemsstaterne fortsat er markante forskelle i den fremgang, som medlemsstaterne har haft i relation til mål 10, for så vidt angår mindskelse af uligheder i indkomst og uligheder som følge af alder, køn, handicap, etnicitet, oprindelse, religion, økonomisk status og andre faktorer, der kan forbedre social kohærens, samt at der fortsat er uligheder, og at disse er tiltagende i og blandt både EU-lande samt lande uden for EU; opfordrer til, at fremskridtene med hensyn til mindskelse af stigende forskelle og fremme af lige muligheder for alle fremskyndes, og at der ydes direkte bistand til sårbare grupper samt dem, der har de største behov, og at der skabes en mere inkluderende og bæredygtig vækst samt menneskelig udvikling; opfordrer Kommissionen til at inkludere bl.a. forbedrede kriterier i relation til økonomisk ulighed i sin revision af mål 10; |
|
78. |
anerkender, at EU og medlemsstaterne har undertegnet og ratificeret Parisaftalen, og at størstedelen af medlemsstaterne mener, at Parisaftalen sammen med 2030-dagsordenen udgør en central søjle i deres internationale samarbejdspolitikker, samtidig med at nogle medlemsstater har prioriteret målet om at bekæmpe klimaændringer og indvirkningerne herfra (mål 13); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende kommunikationsstrategier og -aktiviteter med henblik på at øge offentlig og politisk støtte til klimaindsatser samt kendskabet til sidegevinsterne ved bekæmpelse af klimaændringer, såsom bedre luftkvalitet og folkesundhed, bevarelse af naturressourcer, økonomisk vækst og højere beskæftigelse, øget energisikkerhed og reducerede omkostninger til energiimport; |
|
79. |
opfordrer til, at 2030-dagsordenen gennemføres i sin helhed og på en koordineret og kohærent måde i relation til Parisaftalen om klimaforandringer, herunder med hensyn til det presserende behov for at bygge bro mellem, hvad der er nødvendigt for at kunne begrænse den globale opvarmning, og hvad der er nødvendigt for at øge arbejdet med og finansieringen af tilpasningen hertil; minder om EU’s forpligtelse til at afsætte 20 % af sit budget for 2014-2020 (ca. 180 mia. EUR) til bekæmpelse af klimaforandringer, herunder gennem udenrigs- og udviklingssamarbejdspolitikkerne; |
|
80. |
beklager, at visse af Parisaftalens parter endnu ikke har øget deres klimaambitioner til trods for, at der i IPCC's særberetning om global opvarmning på 1,5 oC er tydelig og omfattende videnskabelig evidens, som beskriver de skadelige indvirkninger, en sådan temperaturstigning vil medføre, og den væsentlige forskel, som en stigning på 2 oC medfører i relation til alvoren af disse indvirkninger; glæder sig over det internationale samarbejde om emissionshandel og forbindelsen mellem tredjelande og de regionale CO2-markeder; opfordrer Unionen til at tilskynde til etableringen af markedsbaserede ordninger for emissionsreduktioner i nye økonomier og udviklingslande; bemærker, at dette vil bidrage til globale emissionsreduktioner, omkostningsbesparelser og operationel effektivitet samt begrænse risikoen for CO2-lækager ved at skabe lige konkurrencevilkår på verdensplan; |
|
81. |
understreger behovet for foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til globale klimaændringer, og understreger den grundlæggende rolle, som udviklingslande spiller med hensyn til at opfylde Parisaftalens målsætninger, 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og Addis Abeba-handlingsdagsordenen samt det presserende behov for at hjælpe disse lande til at nå deres nationalt bestemte bidrag; glæder sig i denne henseende over, at bekæmpelse af klimaændringer er en prioritet for den nyligt etablerede Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), som har til formål at mobilisere den offentlige og private sektors investeringer i partnerlande i Afrika og EU's nabolande; |
|
82. |
understreger, at EU bør fortsætte sin vej mod en omstilling til en økonomi med lavemission, klimaneutralitet, ressourceeffektivitet og biodiversitet i fuld overensstemmelse med FN's 2030-dagsorden og de 17 mål for bæredygtig udvikling med henblik på at reducere ikkebæredygtige tendenser, der er afhængige af overudnyttelse af naturressourcer samt tab af biodiversitet, som skyldes ikkebæredygtigt forbrug og produktionsmodeller; fremhæver betydningen af, at EU fremskynder de initiativer, der tager sigte på at fremme ansvarlighed og bæredygtighed i forbrug samt produktion, samtidig med at EU går forrest i arbejdet mod en cirkulær økonomi; |
|
83. |
gentager, at de universelle værdier demokrati, god regeringsførelse, retsstatsprincippet og menneskerettigheder er forudsætninger for en bæredygtig udvikling, jf. mål 16 (fredelige og inkluderende samfund); beklager dog dybt, at der fortsat er væbnede konflikter og vold på verdensplan; udtrykker bekymring over den manglende fremgang med hensyn til at fremme retsstatsprincippet og adgangen til domstolsprøvelse i mange lande; minder om EU's og medlemsstaternes forpligtelse, som anført i den europæiske konsensus om udvikling, til at anvende en omfattende tilgang til konflikter og kriser, der har fokus på skrøbelighed og menneskers sikkerhed, samtidig med at forbindelsen mellem bæredygtig udvikling, humanitære foranstaltninger, fred og sikkerhed anerkendes, og der tages særligt hensyn til skrøbelige og konfliktramte stater; understreger, at målet om fredelige og inkluderende samfund, herunder adgang til retfærdighed for alle, bør integreres i EU's optræden udadtil, som, gennem støtte til lokale aktører, kan bidrage til at opbygge modstandsdygtighed, fremme menneskers sikkerhed, styrke retsstatsprincippet og håndtere de komplekse udfordringer, der er forbundet med usikkerhed, skrøbelighed og overgangen til demokrati; |
|
84. |
understreger, at bekæmpelse af ulighed i og mellem lande, håndtering af diskrimination og fremme af fred, deltagelsesdemokrati, god regeringsførelse, retsstatsprincippet og menneskerettigheder skal være målsætninger, der går igen i alle EU's udviklingspolitikker; |
|
85. |
glæder sig over EU's indsats i relation til at maksimere kohærens og opbygge synergier mellem forskellige politikker med henblik på at styrke redskaberne til gennemførelse og genoplive det globale partnerskab for bæredygtig udvikling; |
|
86. |
fremhæver, at inkluderende og retfærdig uddannelse, videnskab, teknologi, forskning og innovation i særdeleshed er vigtige redskaber for gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling, og anerkender behovet for at forbedre forvaltningen i denne sektor; beklager, at det videnskabelige samfunds potentielle bidrag endnu ikke er blevet udnyttet fuldt ud; understreger nødvendigheden af, at begrebet bæredygtig udvikling og de samfundsmæssige udfordringer i højere grad integreres i Horisont 2020 og fremtidige rammeprogrammer for forskning; minder om behovet for at fremme mekanismer til meningsfuld teknologioverførelse til udviklingslande; |
|
87. |
opfordrer Kommissionen til at tilføje oplysninger vedrørende målene for bæredygtig udvikling til datasæt med høj værdi, jf. direktivet om åbne data og den offentlige sektors informationer, samt tilskynde medlemsstaterne til at offentliggøre alle rapporter om målene for bæredygtig udvikling på grundlag af en gratis licens; |
|
88. |
understreger vigtigheden af at udnytte nuværende og kommende EU-programmer og -instrumenter fuldt ud, såsom Horisont- og LIFE-programmet, der gør det muligt for tredjelande at deltage på området for energi, klimaændringer og bæredygtig udvikling; |
|
89. |
opfordrer til et EU-budget, der har bæredygtig udvikling som sin primære målsætning; minder om, at bekæmpelse af svig og skatteunddragelse er et spørgsmål om solidarisk udvikling; |
|
90. |
understreger, at opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling på området for fødevarer, landbrug, energi, materialer, byer og sundhed samt trivsel kan åbne op for markedsmuligheder til at værdi af mere end 10 billioner EUR (18); understreger dog, at EU og medlemsstaterne skal gå forrest inden for videnskab, teknologi og moderne infrastruktur med henblik på at opfylde EU's ambition om at opnå en ressourceeffektiv økonomi; |
|
91. |
fremhæver, at det som følge af forsyningskædernes tiltagende kompleksitet og globalisering er vigtigt at fremme anvendelsen af høje standarder for bæredygtighed, herunder i tredjelande; |
o
o o
|
92. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, OECD og FN. |
(1) EUT C 210 af 30.6.2017, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).
(3) EUT C 353 af 27.9.2016, s. 2.
(4) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 45.
(5) EUT C 86 af 6.3.2018, s. 2.
(6) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 36.
(7) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 151.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0077.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0279.
(10) http://europa.eu/rapid/press-release_STATEMENT-18-5927_en.htm.
(11) http://europa.eu/rapid/press-release_STATEMENT-18-5882_en.htm.
(12) http://europa.eu/rapid/press-release_STATEMENT-18-5870_en.htm.
(13) Eurostat, 2017-data fra den 16. oktober 2018.
(14) Oplæg, »På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030«, s. 7 (https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/rp_sustainable_europe_da_v2_web.pdf).
(15) Kommissionens meddelelse med titlen »Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid — En europæisk indsats for bæredygtighed« (COM(2016)0739).
(16) Indgående analyse til støtte for Kommissionens meddelelse med titlen »En ren planet for alle — En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi« (COM(2018)0773).
(17) http://unctad.org/en/PublicationChapters/wir2015ch0_KeyMessage_en.pdf.
(18) Kommissionen for erhvervsliv og bæredygtig udviklings rapport med titlen »Better Business, Better World« (bedre handel, bedre verden), januar 2017.
HENSTILLINGER
Europa-Parlamentet
Onsdag den 13. marts 2019
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/146 |
P8_TA(2019)0172
Anvendelsesområdet og mandatet for EU's særlige repræsentanter
Europa-Parlamentets henstilling af 13. marts 2019 om Europa-Parlamentets henstilling til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om anvendelsesområdet og mandatet for EU's særlige repræsentanter (2018/2116(INI))
(2021/C 23/23)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til artikel 2, 3, 6, 21, 33 og 36 i traktaten om Den Europæiske Union, |
|
— |
der henviser til Rådets afgørelse af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (1), |
|
— |
der henviser til erklæringen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om politisk ansvarlighed (2), |
|
— |
der henviser til årsrapporterne fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, |
|
— |
der henviser til EU's årsberetninger om menneskerettigheder og demokrati i verden, |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. november 2002 mellem Europa-Parlamentet og Rådet om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område, |
|
— |
der henviser til retningslinjerne af 9. juli 2007 for udnævnelsen af, mandatet for og finansieringen af EU's særlige repræsentanter og til Rådets notat (7510/14) af 11. marts 2014, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 8. juli 2010 om forslag til Rådets afgørelse om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (3), |
|
— |
der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som NF/HR fremlagde den 28. juni 2016, og de efterfølgende gennemførelsesrapporter, |
|
— |
der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer), som blev vedtaget af Rådet i 2013, |
|
— |
der henviser til Helsingforsslutakten fra 1975 fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og alle dens principper som et hoveddokument for den europæiske og bredere regionale sikkerhedsorden, |
|
— |
der henviser til sine beslutninger om årsrapporterne fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, |
|
— |
der henviser til sine beslutninger om EU's årsberetninger om menneskerettigheder og demokrati i verden, |
|
— |
der henviser til sin henstilling af 15. november 2017 til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i november 2017 (4), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om bekæmpelse af overtrædelser af menneskerettighederne i forbindelse med krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, herunder folkedrab (5), |
|
— |
der henviser til sine beslutninger om Ukraine, hvori der opfordres til, at der udnævnes en særlig EU-repræsentant for Krim og Donbas-regionen, |
|
— |
der henviser til sin henstilling af 13. juni 2012 til Rådet om EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder (6), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 110 og 113, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0171/2019), |
|
A. |
der henviser til, at EU har ambitioner om at blive en stærkere global aktør — ikke blot økonomisk, men også politisk — der med sine tiltag og politikker stræber efter at bidrage til at opretholde international fred og sikkerhed og en regelbaseret global orden; |
|
B. |
der henviser til, at EU's særlige repræsentanter udpeges af Rådet på forslag af NF/HR og har mandat til at fremme særlige mål af tematisk eller geografisk set specifik politisk eller sikkerhedsmæssig art; der henviser til, at de har vist sig at være et værdifuldt og fleksibelt instrument for EU's diplomati, da de kan personificere og repræsentere EU på vigtige steder og i afgørende situationer med opbakning fra alle medlemsstater; der henviser til, at den fleksibilitet, der er indbygget i mandaterne for de særlige repræsentanter, betyder, at de er operationelle instrumenter, som hurtigt kan tages i brug, når der opstår bekymringer i visse lande eller inden for visse emneområder; |
|
C. |
der henviser til, at de særlige repræsentanter takket være deres hyppige tilstedeværelse på stedet har en privilegeret position til at etablere en dialog med civilsamfundet og lokale aktører samt til at gennemføre forskning på stedet; der henviser til, at denne direkte erfaring giver dem mulighed for at bidrage konstruktivt til politik- og strategiudformning; |
|
D. |
der henviser til, at der i øjeblikket er fem regionale særlige repræsentanter (for Afrikas Horn, Sahel, Centralasien, fredsprocessen i Mellemøsten samt Sydkaukasus og krisen i Georgien), to landespecifikke særlige repræsentanter (for Kosovo og Bosnien-Hercegovina) og en tematisk særlig repræsentant, hvis ansvarsområde er menneskerettighederne; |
|
E. |
der henviser til, at det i øjeblikket kun er to af de særlige repræsentanter, som er kvinder; |
|
F. |
der henviser til, at for de af de særlige repræsentanters vedkommende, som er blevet udnævnt med mandater for specifikke lande, har deres dobbeltrolle som særlig repræsentant og som chef for EU-delegationen i det pågældende land bidraget til at skabe sammenhæng og effektivitet i EU's tilstedeværelse i udlandet; der henviser til, at anvendelsen af yderligere landespecifikke særlige repræsentanter skal være i overensstemmelse med EU's eksterne handlingsstrategier i betragtning af styrkelsen af EU-delegationerne i Lissabontraktaten, hvorved de fik ansvaret for koordineringen af al EU's optræden udadtil på stedet, herunder af FUSP-politikker; |
|
G. |
der henviser til, at der er andre højtprioriterede områder og konflikter, herunder i EU's umiddelbare nabolande, som kræver særligt fokus, mere inddragelse og EU-synlighed, såsom russisk aggression i Ukraine og ulovlig besættelse af Krim; |
|
H. |
der henviser til, at de særlige repræsentanter har vist sig at være nyttige, navnlig i forbindelse med deres gennemførelse af politiske dialoger på højt plan og deres kapacitet til at nå ud til partnere på højt plan i meget følsomme politiske miljøer; |
|
I. |
der henviser til, at de særlige repræsentanter finansieres over FUSP-budgettet, hvilket Europa-Parlamentet har været med til at beslutte, og står til ansvar for budgetgennemførelsen over for Kommissionen; |
|
J. |
der henviser til, at NF/HR har forpligtet sig til at reagere positivt på anmodninger fra Europa-Parlamentet om at høre nyudnævnte særlige repræsentanter, før de tiltræder deres stillinger, og til at lette de særlige repræsentanters regelmæssige briefinger til Europa-Parlamentet; |
|
K. |
der henviser til, at de særlige repræsentanter udvælges blandt personer, der tidligere har haft en ledende diplomatisk eller politisk post i deres land eller i internationale organisationer; der henviser til, at de har en betydelig grad af fleksibilitet og skønsbeføjelser med hensyn til, hvordan deres mandat gennemføres, hvilket kan bidrage til at nå fastlagte mål, gennemføre strategier og tilføre EU merværdi; |
|
L. |
der henviser til, at de særlige repræsentanters centrale rolle er at bidrage til, at EU's optræden udadtil og repræsentation fremstår som en enhed og er konsistent, sammenhængende og effektiv; der henviser til, at de tilkendegiver EU's interesse i et givet land, en given region eller et givet tematisk område og styrker synligheden og bidrager til gennemførelsen af en given EU-strategi eller -politik for så vidt angår det bemyndigede land, den pågældende region eller det tematiske område; |
|
1. |
henstiller følgende til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:
|
Om mandatet
|
i) |
at tillade mandater af tilstrækkelig varighed, hvilket skaber et perspektiv, der gør det muligt at ansætte kvalificerede seniormedarbejdere og at gennemføre mandatet såvel som at opbygge gensidig tillid i forholdet til partnere og dermed etablere netværk og påvirke processer; at sikre en regelmæssig revision i overensstemmelse med udviklingen i landet/regionen eller inden for det omhandlede emne og også at gøre det muligt at forlænge mandatet, hvis omstændighederne kræver det |
|
j) |
at bidrage til gennemførelsen af en EU-politik eller -strategi for så vidt angår det bemyndigede område og udformningen eller revisionen af strategier eller politikker |
|
k) |
at sikre, at konfliktforebyggelse og -løsning, fremme af mægling og af dialog og grundlæggende rettigheder, menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincippet samt ligestilling mellem kønnene betragtes som horisontale prioriteter og derfor som centrale hjørnesten i anvendelsesområdet for de særlige repræsentanters mandater, og at sikre passende rapportering om foranstaltninger, der træffes på disse områder |
|
l) |
at kræve evaluerings- og overvågningsprocedurer, der dækker opnåede resultater og oplevede forhindringer, angiver de vigtigste udfordringer, giver input til politikudformning og vurderer koordineringen af de særlige repræsentanters aktiviteter med andre EU-aktører med henblik på at fremme udveksling af bedste praksis blandt de særlige repræsentanter og vurdere præstationerne samt overveje fornyelse og revision af mandater |
|
m) |
at sikre, at mandatet for Centralasien stemmer overens med EU's strategi for Centralasien fra 2007, som blev revideret i 2015 med henblik på at forbedre Unionens effektivitet og synlighed i regionen |
|
n) |
at indføre en omfattende »afkølingsperiode« for de særlige repræsentanter med henblik på at sikre de højest mulige etiske standarder i tilfælde af interessekonflikter |
|
o) |
at sikre, at Parlamentets Udenrigsudvalg inddrages i udformningen af de særlige repræsentanters mandater, både i forbindelse med nye og udvidede mandater |
Om redskaberne
|
p) |
at bevare den fleksibilitet og autonomi, som de særlige repræsentanter har i øjeblikket som et særegent FUSP-instrument med en særskilt finansieringskilde og et privilegeret forhold til Rådet; samtidig dog at styrke koordineringen og rapporteringsforbindelserne med de tilknyttede ledende direktorater inden for EU-Udenrigstjenesten (regionale, tematiske, FSFP og kriserespons) og med de tilknyttede generaldirektorater i Kommissionen; at sikre en hurtig og gennemsigtig nominerings- og bekræftelsesproces |
|
q) |
at afhjælpe manglerne hvad angår opretholdelsen af en institutionel hukommelse og kontinuitet mellem afgående og nye særlige repræsentanter ved at styrke den logistiske og administrative støtte fra EU-Udenrigstjenesten, herunder i form af arkivering, og ved primært at udstationere politiske rådgivere fra EU-Udenrigstjenesten og andre EU-institutioner, alt efter hvad der er relevant for at indgå i de særlige repræsentanters teams |
Om den personlige profil
|
r) |
at udnævne personer med omfattende diplomatisk og politisk ekspertise og en passende profil til særlige repræsentanter og i den forbindelse sikre, at de har den politiske slagkraft, der skal til for at etablere forbindelser med og gensidig tillid hos kontakter på højt plan; hvad det angår at udnytte den eksisterende pulje af personer med politisk og diplomatisk erfaring fra hele EU; at respektere den kønsmæssige og geografiske balance; at sikre, at afgørelsen om udnævnelse af en bestemt person træffes på en gennemsigtig måde og først efter at have fået bekræftet, at ansøgeren opfylder betingelserne, navnlig med hensyn til enhver potentiel interessekonflikt og for at sikre, at ansøgeren lever op til standarderne for etisk adfærd |
|
s) |
at sikre, at udnævnelsen af særlige repræsentanter først kan bekræftes efter en positiv evaluering foretaget af Parlamentets Udenrigsudvalg |
|
t) |
at gøre det lettere at få adgang til oplysninger og begrundelser vedrørende udvalgte ansøgere |
Om de omfattede områder
|
u) |
at fokusere de særlige repræsentanters mandater på at styrke den regionale sikkerhed og på konfliktforebyggelse og -løsning, navnlig ved at fremme dialog og mægling, hvor EU's engagement kan udgøre en merværdi; at sikre, at udnævnelsen af en særlig repræsentant med et tematisk fokus hverken overlapper med eller undergraver Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens rolle |
|
v) |
at tilskynde de særlige repræsentanter — i betragtning af den rolle, de spiller som et særligt diplomatisk redskab i EU's optræden udadtil, og i anerkendelse af betydningen af stabiliteten i det europæiske naboskabsområde– til at udvikle stadig tættere forbindelser med de lande, der er ramt af langvarige konflikter, med særlig vægt på det store behov for, at de særlige repræsentanter bidrager til en fredelig løsning af konflikterne i EU's nabolande |
|
w) |
at hilse udnævnelsen af den nye særlige repræsentant for menneskerettigheder velkommen og anerkende det stykke arbejde, den tidligere indehaver af stillingen har udført, idet denne med succes har udfyldt sin rolle, der går ud på at styrke effektiviteten og synligheden af EU's menneskerettighedspolitik; bemærker, at stillingens ansvarsområde er blevet udvidet til at omfatte fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret og fremme af støtte til international strafferetspleje |
|
x) |
at styrke kapaciteten hos de særlige repræsentanter for menneskerettigheder og den rolle, de spiller, under hensyntagen til at denne rolle har et globalt mandat, som derfor kræver og forudsætter politisk dialog med tredjelande, relevante partnere, virksomheder, civilsamfund og internationale og regionale organisationer samt gennem tiltag i relevante internationale fora |
|
y) |
at udfase mandaterne for de eksisterende landespecifikke særlige repræsentanter i lyset af, at det er vigtigt at undgå en væsentlig stigning i antallet af særlige repræsentanter, så opmærksomheden fra deres særlige karakter ikke afledes, og at overveje udnævnelsen af regionale særlige repræsentanter, når den overordnede ansvarsfordeling i den næste Kommission og EU-Udenrigstjenesten er fastlagt; at overveje at udnævne tematiske særlige repræsentanter for den internationale koordinering af kampen mod klimaændringer, for humanitær folkeret og international retfærdighed og for nedrustning og ikke-spredning — i sidstnævnte tilfælde en opgave, der ville blive overtaget fra EU's nuværende særlige udsending på dette område |
|
z) |
at udnævne en ny særlig repræsentant for Ukraine med særligt fokus på Krim og Donbas, der skal være ansvarlig for at overvåge menneskerettighedssituationen i de besatte områder, gennemførelsen af Minskaftalerne og nedtrapningen i Det Azovske Hav og for at fremme internt fordrevne personers rettigheder, hvilket Europa-Parlamentet tidligere har opfordret til i sine beslutninger |
Om samspil og samarbejde
|
aa) |
at styrke de særlige repræsentanters samspil og koordinering med de forskellige EU-institutioner, civilsamfundet og medlemsstaterne for at sikre størst mulig synergi og sammenhængende engagement fra alle aktørers side; at styrke de særlige repræsentanters deltagelse i EU's system for tidlig varsling af konflikter; at sikre, at der ikke er overlapninger med andre diplomater på højt plan såsom EU's særlige udsendinge, og at sikre samarbejde med andre ligesindede partnere og udsendinge, herunder dem, der er udpeget af FN, NATO og USA |
|
ab) |
i betragtning af, at Europa-Parlamentet er medlovgiver for den civile del af FUSP-budgettet, som forvaltes af Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter (FPI), at styrke Parlamentets tilsyn med de særlige repræsentanters aktiviteter og øge deres grad af ansvarlighed samt deres arbejdes gennemsigtighed, idet det minder om, at dette mål kan nås ved regelmæssigt at dele oplysninger om de særlige repræsentanters gennemførelse af deres mandat, deres arbejde, deres resultater og de udfordringer, de møder, gennem regelmæssige og som minimum årlige møder og drøftelser mellem de særlige repræsentanter og de relevante EP-organer, navnlig Udenrigsudvalget og dets Underudvalg om Menneskerettigheder og Underudvalg om Sikkerhed og Forsvar, samt ved systematisk at dele de rapporter og landestrategier, som de særlige repræsentanter sender til Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité i Rådet og til EU-Udenrigstjenesten, med Europa-Parlamentet, og til dette formål at insistere på, at disse dokumenter skal indgå i den interinstitutionelle aftale på FUSP-området |
|
ac) |
at tilskynde til samspil og fremme dialogen med civilsamfundet og borgerne i de regioner, som de særlige repræsentanter dækker, som en del af det forebyggende diplomati og mæglingsprocesser og også af hensyn til EU's synlighed; navnlig at sikre, at de særlige repræsentanter udviser et proaktivt engagement over for civilsamfundsaktører, menneskerettighedsforkæmpere eller kritiske røster, som kan være truet af eller mål for de lokale myndigheder; |
|
2. |
henstiller, at det næste Europa-Parlament kræver et tilsagn fra den nye NF/HR om inden for de første seks måneder af vedkommendes mandat at fremlægge strategiske overvejelser om anvendelsen af de særlige repræsentanter inden for rammerne af gennemførelsen af den globale strategi og i tråd med ovennævnte principper og henstillinger; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til EU's særlige repræsentanter. |
(1) EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30.
(2) EUT C 210 af 3.8.2010, s. 1.
(3) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 454.
(4) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 130.
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/152 |
P8_TA(2019)0187
Den opfølgning, EU-Udenrigstjenesten har foretaget to år efter Europa-Parlamentets betænkning om EU's strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU
Europa-Parlamentets henstilling af 13. marts 2019 om Europa-Parlamentets henstilling til Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med status over den opfølgning, EU-Udenrigstjenesten har foretaget to år efter Europa-Parlamentets betænkning om EU's strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU (2018/2115(INI))
(2021/C 23/24)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 28. juni og 18. oktober 2018, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2018 med titlen »Bekæmpelse af desinformation på internettet: en europæisk tilgang« (COM(2018)0236), |
|
— |
der henviser til EU's kodeks om desinformation, der blev offentliggjort den 26. september 2018, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 23. november 2016 om EU's strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU (1), |
|
— |
der henviser til den fælles meddelelse fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen af 6. april 2016 med titlen »Fælles ramme for imødegåelse af hybride trusler: Den Europæiske Unions indsats« (JOIN(2016)0018), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. april 2016 om gennemførelse af den europæiske dagsorden om sikkerhed for at bekæmpe terrorisme og bane vejen for en effektiv og ægte sikkerhedsunion (COM(2016)0230), |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Demokratifonds forundersøgelse af russisksprogede medieinitiativer i og uden for Det Østlige Partnerskab med titlen »Bringing Plurality and Balance to the Russian Language Media Space«, |
|
— |
der henviser til rapporten af 18. maj 2015 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik »Den Europæiske Union i et foranderligt globalt miljø — en tættere forbundet, mere konfliktfyldt og mere kompleks verden« samt til det igangværende arbejde med en ny global sikkerhedsstrategi for EU, |
|
— |
der henviser til sin henstilling af 15. november 2017 til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i november 2017 (2), |
|
— |
der henviser til den fælles meddelelse af 13. september 2017 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen »Modstandsdygtighed, afskrækkelse og forsvar: opbygning af en stærk cybersikkerhed for EU« (JOIN(2017)0450), |
|
— |
der henviser til den fælles meddelelse af 7. juni 2017 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen »En strategisk tilgang til resiliens i forbindelse med EU's indsats udadtil« (JOIN(2017)0021), |
|
— |
der henviser til artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, som beskytter alles ret til at have holdninger uden indblanding og søge, modtage eller meddele alle former for oplysninger og tanker uden hensyn til landegrænser og gennem alle medier, |
|
— |
der henviser til den fælles erklæring af 10. juli 2018 om EU-NATO-samarbejdet, |
|
— |
der henviser til den fælles erklæring af 3. marts 2017 om ytringsfrihed og falske nyheder, desinformation og propaganda fra FN's særlige rapportør om menings- og ytringsfrihed, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europas (OSCE's) repræsentant for mediefrihed, Organisationen af Amerikanske Staters (OAS') særlige rapportør om ytringsfrihed og Den Afrikanske Menneskerettighedskommissions særlige rapportør om ytringsfrihed og adgang til oplysninger, |
|
— |
der henviser til rapporten af 6. april 2018 fra FN's særlige rapportør for fremme og beskyttelse af menings- og ytringsfriheden, |
|
— |
der henviser til sin henstilling af 29. november 2018 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om forsvar af den akademiske frihed i EU's optræden udadtil (3), |
|
— |
der henviser til den seneste rapport fra Europol om situationen og udviklingen med hensyn til terrorisme i EU fra 2018, der fremhævede terrorgruppers øgede aktiviteter i cyberspace og deres mulige konvergens med andre kriminelle grupper, |
|
— |
der henviser til den fælles meddelelse af 5. december 2018 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »Handlingsplan for bekæmpelse af desinformation« (JOIN(2018)0036) og Kommissionens rapport om gennemførelsen af meddelelsen »Bekæmpelse af desinformation på internettet: en europæisk tilgang« (COM(2018)0794) af samme dato, |
|
— |
der henviser til arbejdet i den transatlantiske kommission om valgintegritet, |
|
— |
der henviser til Santa Clara-principperne om åbenhed og ansvarlighed i forbindelse med redigering af indhold (Transparency and Accountability of Content Moderation Practices), |
|
— |
der henviser til EU's handlingsplan om strategisk kommunikation af 22. juni 2015, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 113, |
|
— |
der henviser til Udenrigsudvalgets betænkning (A8-0031/2019), |
|
1. |
henstiller til Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik: |
Status 2018 — Bekæmpelse af hybrid krigsførelse
|
a) |
at understrege, at tale- og ytringsfrihed samt mediepluralisme er i centrum i robuste demokratiske samfund, og give de bedste garantier mod desinformationskampagner og fjendtlig propaganda; udtrykker bekymring over forringet mediefrihed og tilfælde, hvor journalister er målet; bemærker, at der bør tages yderligere skridt med alle relevante aktører for at sikre gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab og mediepluralisme uden at håndhæve en censurordning og for at beskytte et gunstigt miljø med en bred vifte af oplysninger, idéer, et mangfoldigt medie og civilsamfundslandskab, samt gøres en indsats for at identificere og øge bevidstheden om desinformation og propaganda; at inddrage alle relevante aktører, herunder de vigtigste presse-, journalist- og mediesammenslutninger, i disse processer; understreger vigtigheden af et velfungerende system for offentlig radio- og tv-virksomhed, som sætter standarden med hensyn til at give upartiske og objektive oplysninger i overensstemmelse med bedste praksis og presseetik; |
|
b) |
at overveje at udvikle en retlig ramme både på EU-plan og internationalt plan for håndtering af hybride trusler, herunder cyber- og informationskrig, som vil gøre det muligt for Unionen at reagere resolut, og som også omfatter målrettede sanktioner mod dem, der er ansvarlige for at tilrettelægge og gennemføre disse kampagner, idet navnlig statslige og ikke-statslige aktørers fjendtlige handlinger på disse områder har påvist et behov herfor; |
|
c) |
at overveje, at Daesh har ændret taktik ved at skifte fra websteder til de krypterede meddelelsestjenester, som er populære hos islamistiske grupper; |
|
d) |
at støtte ikke blot det stigende antal statslige institutioner, tænketanke og NGO'er, der beskæftiger sig med propaganda og desinformation, men også græsrødders cyberaktiviteter; opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen til at involvere sig mere i dette område ved at udarbejde en grundig vurdering af de nye forordninger, herunder den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR), og den kommende forordning om e-databeskyttelse, som beskyttelse mod ondsindet brug af sociale platforme; at sikre, at EU's strategiske kommunikation prioriteres højt på den europæiske dagsorden, og at EU-institutionerne og medlemsstaterne arbejder hånd i hånd om at forebygge sådanne fænomener, samtidig med at der tages hensyn til, at desinformation og propaganda trives i en polariseret atmosfære med faldende tillid til medierne; |
|
e) |
indtrængende at opfordre de medlemsstater, der fortsat afviser forekomsten af desinformation og fjendtlig propaganda, de vigtigste kilder til misinformation i Europa og indvirkningen af desinformation og propaganda på den offentlige opinion, til at anerkende dem, og tilskynde disse medlemsstater til at træffe proaktive foranstaltninger til at modvirke og afdække sådan propaganda, herunder de påviste tilfælde af spionage fra tredjelandes side; at opfordre alle medlemsstater til at vurdere situationen på deres område og foretage relevante investeringer i deres egen kapacitet til at imødegå fjendtlige tredjeparters strategiske kommunikation og til at forbedre borgernes evne til at opdage desinformation og tilskynde medlemsstaterne til at sikre en effektiv udveksling af oplysninger om dette spørgsmål; at opfordre europæiske ledere, som endnu ikke har givet denne trussel tilstrækkelig opmærksomhed, til at anerkende, at strategisk opvågning er bydende nødvendigt for at bekæmpe fjendtlig informationskrig; |
|
f) |
indtrængende at opfordre medlemsstaterne til at investere proaktivt i uddannelsesforanstaltninger, der forklarer de forskellige metoder til fremstilling og udbredelse af desinformation med henblik på at øge borgernes evne til at opdage og reagere på desinformation; |
|
g) |
at opfordre medlemsstaterne til at sikre effektiv udveksling af oplysninger mellem alle deres relevante myndigheder med henblik på at tackle propaganda, manipulation og desinformation, herunder cyber- og informationskrig; |
|
h) |
at øge bevidstheden om Ruslands desinformationskampagner, da dette er den største kilde til desinformation i Europa; |
Typer af misinformation, desinformation og propaganda rettet mod EU og dets naboer
|
i) |
at anerkende det arbejde, der udføres på forskellige niveauer for at identificere den type indflydelse og de typer værktøjer, der anvendes mod EU og EU's nabolande; at øge bevidstheden om de igangværende desinformationskampagner og at flytte fokus mod dybdegående analyser og undersøgelser af deres virkning og effektivitet med henblik på at udvikle foranstaltninger til at modvirke dem på en proaktiv og hurtig måde; at opfordre medlemsstaterne til at oprette permanente strukturer til at afdække, forebygge og modvirke desinformation; understreger, at desinformationskampagner er en del af en bredere strategi og normalt ledsages af andre fjendtlige aktiviteter, og at navnlig informationskrig, der ledsager militære offensiver, bør tages alvorligt og modvirkes med beslutsomhed, enhed og styrke; |
|
j) |
at advare om konsekvenserne af kunstig intelligens og dens hurtige udvikling i udbredelsen af falske nyheder, og bemærker med bekymring, at kunstig intelligens snart uafhængigt vil være i stand til at skabe yderligere færdigheder inden for kunstig intelligens; at afsætte betydelige midler til forskning og udvikling i krydsfeltet mellem kunstig intelligens og informationskrig i lyset af den kunstige intelligens hastigt voksende kapacitet inden for spredning af propaganda og desinformation, herunder bl.a. ved hjælp af »deepfake« videoer; |
|
k) |
at fokusere på den løbende brug af desinformation fra autoritære aktørers side, f.eks. Iran, hvis udbredelse af falske nyheder skaber og opildner til yderligere spændinger i volatile konfliktzoner, og som samtidig er rettet mod de europæiske befolkninger for at skjule uredelige hensigter; indtrængende at opfordre medlemsstaterne til at modvirke sådanne aktioner ved at øge samarbejdet og udnytte erfaringer indhøstet af ligestillede lande og NGO'er; |
|
l) |
at fokusere på og tilpasse EU's og medlemsstaternes reaktion på de stadig mere sofistikerede værktøjer, der anvendes til at skabe og sprede desinformation, herunder de nye måder at sprede propaganda på ved at anvende flere websteder på lavt niveau, apps til private beskeder, søgemaskineoptimering, manipuleret lyd, billede eller video, kunstig intelligens, onlinenyhedsportaler og TV-stationer, der anvendes til at udbrede de vigtigste fortællinger, navnlig fra opinionsdannere og statsstyrede eller -finansierede institutioner, der leverer centrale budskaber og fortællinger, der appellerer til autoritære aktører; fordømmer på det kraftigste de stadig mere aggressive handlinger fra Rusland, Kina, Iran, Nordkorea og andre i denne sammenhæng, som sigter mod at undergrave eller suspendere de europæiske demokratiers normative fundamenter og principper og alle østpartnerskabslandenes suverænitet samt udøve indflydelse på valg og støtte ekstremistiske bevægelser, idet der tages hensyn til, at omfanget af cyberangreb er konstant stigende; |
|
m) |
at være særlig opmærksom på meddelelser og indhold, som åbent har til formål at opfordre til vold, racisme, selvmordsangreb, rekruttering af »udenlandske krigere«, forskellige forbrydelser, eller åbent tilskynder til en eller flere af disse aktiviteter; |
Industri og sociale medier
|
n) |
at anerkende, at sociale medievirksomheder har gjort nye bestræbelser på at bekæmpe desinformation, men samtidig lægge særlig vægt på effektiv gennemførelse af EU's adfærdskodeks om desinformation og også opfordre EU's nabolande og partnerlande til at tilslutte sig EU's adfærdskodeks om desinformation samt lægge særlig vægt på den nye taktik med at anvende krypterede meddelelsestjenester og sociale medier, som på trods af deres bestræbelser på det modsatte anses for at være det mest almindelige redskab til spredning af desinformation, fjendtlig propaganda og indhold, der tilskynder til had og vold; |
|
o) |
sammen med medlemsstaterne at regulere sociale medievirksomheders handlinger, meddelelsestjenester og søgemaskineleverandører og sikre fuld gennemsigtighed og navnlig ansvarlighed ved at vælge en tilgang og gøre det muligt at afdække identiteten og placeringen ikke blot af ophavsmændene, men også af sponsorerne af det fremlagte politiske indhold, og holde virksomhederne ansvarlige for den sociale indvirkning af automatiske anbefalingssystemer, der fremmer desinformation, og understrege, at virksomheder har et ansvar for hurtigt at fjerne systemisk falske nyheder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne, kandidatlandene og associerede lande til at vedtage en effektiv og klar lovgivning, der sikrer gennemsigtighed med hensyn til ejerskab af medierne; at være særligt opmærksom på finansieringen og gennemsigtigheden af og målsætningerne for NGO'er med forbindelser til autoritære stater, der opererer i EU og i dets partnerlande; |
|
p) |
at sikre, at industrien og onlineplatforme opfylder forpligtelserne i henhold til adfærdskodeksen om desinformation og effektivt håndterer desinformationsproblemet ved at: i) sikre gennemsigtighed i politiske reklamer baseret på effektiv due diligence-kontrol af sponsorernes identitet, ii) gribe resolut ind over for falske konti på deres tjenester, iii) fastslå misbrug af automatiske botter og iv) samarbejde effektivt med uafhængige faktatjekkere; |
|
q) |
indtrængende at opfordre de sociale medievirksomheder og udbydere af meddelelsestjenester til at sikre fuld overensstemmelse med EU's databeskyttelseslovgivning og andre forordninger og til at reagere i realtid og arbejde tæt sammen med de kompetente myndigheder i forbindelse med alle undersøgelser af påstået anvendelse af deres platforme til fjendtlige formål og til at foretage gennemsigtige revisioner af enheder, der er mistænkt for at sprede desinformation; at opfordre teknologivirksomheder til at investere mere i redskaber, der afslører propaganda, i at forbedre onlineansvarlighed og i at sikre bedre identitetskontrol af brugerne, inden de tilmelder sig de respektive platforme, med henblik på at fjerne botnet, samt i at reducere finansielle incitamenter for dem, der udnytter desinformation; indtrængende at opfordre sociale medievirksomheder til at reagere hurtigt, når der formidles mistænkeligt indhold af politisk karakter, navnlig hvis det tilskynder til had eller kriminalitet; |
|
r) |
at huske på, at forbuddet mod mistænkelige konti kan betragtes som censur, og derfor sikre, at sådanne handlinger er berettigede, hvis de foreskrives ved lov, og udføres på en gennemsigtig måde i samarbejde med de kompetente myndigheder og civilsamfundet i medlemsstaterne og partnerlandene og med fuld indsigt i årsagerne hertil, herunder ved indtrængende at opfordre sociale medievirksomheder til at give klar besked til alle brugere om, hvilke typer indhold der er forbudt, og klar besked til hver berørt bruger om årsagen til fjernelsen af deres indhold eller suspensionen af deres konto; opfordrer til, at de sociale medievirksomheder tilpasser deres interne regler for brugerne til lovgivningen i det land, de opererer i; |
Bedste praksis
|
s) |
at fortsætte med at udvikle større modstandsdygtighed baseret på globale regerings- og samfundstilgange og evnen til at reagere på trusler i realtid, udvikle foregribende og proaktive foranstaltninger og tænke et skridt fremad i stedet for blot at reagere på og analysere angreb, der allerede har fundet sted i cyber- og informationsdomæner; at henlede opmærksomheden på de tekniske fremskridt på dette område og udveksle eksempler på bedste praksis i form af foranstaltninger, der allerede er truffet af de enkelte medlemsstater, herunder foretage en gennemgang af, hvordan de nationale tilgange, der er indført af medlemsstaterne, fungerer, samtidig med at der udvikles metoder til at fremme et tæt samarbejde med Det Forenede Kongerige efter brexit og til at samarbejde med efterretningstjenesterne og allierede såsom USA og Canada, NATO og EU's Efterretnings- og Situationscenter (INTCEN); |
|
t) |
at være særlig opmærksom på at øge efterforskningen af fjendtlige tredjeparters løbende udbredelse af propaganda og anvendelse af forstærkende redskaber samt på, at det ikke blot er vigtigt at kunne afsløre og eksponere angreb, men også at sikre, at det klart fremgår, hvem der står bag sådanne angreb, herunder offentligt at nævne ophavsmændene, deres sponsorer og de mål, de søger at opnå, samt at måle virkningerne af disse angreb på målgruppen; at offentliggøre alle afslørede tilfælde af fjendtlig propaganda ledsaget af et detaljeret faktaark i et forsøg på at advare offentligheden på en måde, der når ud til den tilsigtede målgruppe for den relevante fjendtlige propaganda; |
|
u) |
at støtte og inddrage civilsamfundet, eksperter, private institutioner, den akademiske verden, cyberaktivister på græsrodsniveau, den almindelige presse, journalist- og mediesammenslutninger og det stigende antal aktører, som er målet for og berøres af den yderligere styrkelse af foranstaltninger, der tager sigte på at faktatjekke og afsløre desinformation, uddybe forskningen, herunder tilbundsgående undersøgelser og sociologisk forskning, og mere effektivt analysere manipulationen af oplysninger; at støtte professionel og undersøgende journalistik og projekter, der arbejder med at eksponere desinformation, samt højteknologiske nystartede virksomheder, der skaber digitale værktøjer, der kan beskytte brugerne mod angreb med desinformation; at fremhæve betydningen af og behovet for finansiering og uddannelse, herunder seminarer og uddannelseskurser i samarbejde med medlemsstaterne og civilsamfundet, såsom et bibliotek og læringscenter for onlinemediekendskab, der har til formål at skabe øget bevidsthed og bekæmpe desinformation og øge mediekendskabet; |
|
v) |
at glæde sig over det sæt foranstaltninger, som NATO har vedtaget med det formål at modvirke nye typer hybride trusler og en fælles meddelelse om samarbejdet mellem EU og NATO om dette; at opfordre EU til at sikre en effektiv og hurtig gennemførelse af disse anbefalinger, også inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP); |
En europæisk strategi
|
w) |
at glæde sig over oprettelsen af EU-Udenrigstjenestens nye taskforcer for strategisk kommunikation, som består af eksperter med passende sproglige færdigheder og viden, nemlig taskforcen vedrørende Vestbalkan og taskforce syd for landene i Mellemøsten, Nordafrika og Golfregionen, og som har til opgave at sikre koordineret og konsekvent EU-kommunikation i regionerne og modvirke desinformation og propaganda over for EU; |
|
x) |
at anerkende de håndgribelige resultater, der er opnået af East StratCom Task Force, herunder etableringen af euvsdisinfo.eu og @EUmythbuster-kontoen på Twitter; understreger, at der siden den blev oprettet, er afsløret over 4 000 tilfælde af desinformationskampagner om en lang række emner; at fortsætte med at støtte Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens fælles indsats og EU's East StratCom Task Force efter en analyse af dens styrker, svagheder og behov for forbedringer, herunder styrkelse af dens kapacitet til at opdage, analysere og eksponere desinformation ved at udstyre EU-Udenrigstjenestens taskforcer for strategisk kommunikation og EU's delegationer i nabolandene med nyt personale, nye redskaber og færdigheder, herunder nye dataanalyseredskaber, ansætte flere dataanalytikere og desinformationseksperter, samt dække en bredere vifte af kilder og sprog for så vidt angår udbredelsen og virkningen af desinformation; |
|
y) |
straks at omdanne East StratCom Task Force til en fuldt udbygget enhed eller endda en større struktur inden for EU-Udenrigstjenesten og gennem den kommende tildeling af midler fra Europa-Parlamentet at støtte alle EU-Udenrigstjenestens tre taskforcer for strategisk kommunikation ved at stille tilstrækkelige og stadig nødvendige økonomiske og personalemæssige ressourcer til rådighed for dem med det formål væsentligt at øge deres potentiale, effektivitet, professionalisme, institutionelle kontinuitet samt kvaliteten af deres arbejde, samt at beskytte dem mod politisk indblanding fra embedsmænd og lande, der støtter russisk desinformation; |
|
z) |
at afhjælpe de nuværende mangler i East StratCom Task Force, herunder manglen på regional ekspertise, en stor personaleudskiftning og manglen på institutionel kontinuitet, og at sikre tilstrækkelige finansielle ressourcer og en passende organisatorisk struktur, da dette er den eneste måde at sikre fuld professionalisme, effektivitet og resultater; |
|
aa) |
at opfordre medlemsstater, der ikke allerede har gjort det, til at udpege deres egne udstationerede nationale eksperter til de tre StratCom-taskforcer for at sikre, at de eksperter, som er ansat af EU til at modvirke desinformation, ikke er politisk forudindtagede og ikke deltager aktivt i interne politiske tvister inden for det givne land; ligeledes at opfordre nære partnerlande til at rådgive taskforcen om den taktik, der anvendes af fælles statslige og ikke-statslige modstandere, og til at anerkende betydningen og nødvendigheden af en bedre koordinering inden for EU; |
|
ab) |
at intensivere samarbejdet mellem East StratCom Task Force og alle EU's institutioner, medlemsstater og ligesindede partnere; at tilskynde EU's repræsentationer i EU og EU's delegationer uden for EU til at støtte arbejdet i East StratCom Task Force, taskforce syd og taskforcen vedrørende Vestbalkan, blandt andet ved at dele internationale erfaringer og bedste praksis og ved at sørge for, at deres publikationer oversættes til lokale sprog; opfordrer til, at mere specialiseret personale arbejder med strategisk kommunikation, navnlig i EU's delegationer i de østlige og sydlige nabolande og landene på Vestbalkan; |
|
ac) |
at fokusere på tiltrædelseslandene og partnere i EU's nabolande ved at bistå dem i deres bestræbelser på at modvirke fjendtlige propaganda- og desinformationsaktiviteter og inddrage eksperter fra de tredjelande i EU's naboskabsområde, som er udsat for de samme trusler, samt at prioritere udviklingen af en langsigtet strategisk tilgang og opsøgende indsats over for især landene i Det Østlige Partnerskab; at styrke kapaciteten i EU's delegationer i udlandet og i Kommissionens repræsentationer og Europa-Parlamentets forbindelseskontorer i medlemsstaterne til at udvikle lokal kapacitet til at opdage og eksponere desinformation og kommunikere EU's værdier og politikker effektivt og udbrede kampagnebaseret kommunikation og bedre koordinere og forstærke positive fortællinger på tværs af EU's institutioner og medlemsstater; at overveje den nuværende udbredelse af og fremtidige trusler om desinformation, der har til formål at true uafhængigheden, suveræniteten og den territoriale integritet i alle landene i Det Østlige Partnerskab inden for deres internationalt anerkendte grænser; at navnlig prioritere udviklingen af en langsigtet strategisk tilgang og opsøgende indsats over for landene i Det Østlige Partnerskab med fokus på mellemfolkelige drøftelser og samarbejde med eksisterende civilsamfundsnetværk, der allerede udgør en kilde til samfundsbaseret modstandsdygtighed; |
|
ad) |
at prioritere strategiske meddelelser og at gennemføre en periodisk revision af EU's politik på dette område; at fortsætte støtten til Den Europæiske Demokratifond til praktiske løsninger til støtte og styrkelse af demokratiske, uafhængige og forskelligartede russisksprogede medier i og uden for landene i Det Østlige Partnerskab; at opfordre Kommissionen og alle medlemsstater og ligesindede lande til positivt at deltage i og støtte dette projekt; at være opmærksom på eventuelle internationale aktører, som for tiden optræder på samme måde; |
|
ae) |
at foreslå det Europæiske Råd, at modvirkning af desinformation og fjendtlig propaganda prioriteres og tildeles tilstrækkelige ressourcer og instrumenter til at sikre objektiv rapportering og udbredelse af oplysninger; |
|
af) |
at knytte eksisterende nationale og lokale specialiserede centre, nyhedsmedier, tænketanke, NGO'er og andre aktører og institutioner, navnlig NATO, der beskæftiger sig med hybrid krigsførelse, sammen i et EU-dækkende netværk, som kan bidrage til at koordinere deres aktioner og samle deres resultater; at afsætte tilstrækkelige ressourcer til dette formål; understreger, at dette netværk bør være åbent for ligesindede partnere i EU, som kan dele deres erfaringer med at være et mål for eller med at modvirke desinformation og fjendtlig propaganda; at sikre en effektiv og hurtig gennemførelse af EU-NATO-henstillingerne om imødegåelse af nye former for hybride trusler, også på FSFP-plan, og at medtage emnet imødegåelse af strategisk propaganda i Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademis og dets netværks læseplaner; |
Beskytte valg mod fjendtlig propaganda
|
ag) |
på det kraftigste at fordømme tredjeparters, herunder private firmaers, indblanding i valg og folkeafstemninger samt ondsindet brug af botter, algoritmer, kunstig intelligens, trolls, deepfakes og falske konti i politiske kampagner og at opfordre de berørte medlemsstater til straks at foretage grundige undersøgelser af disse fjendtlige kampagner; er bekymret over den seneste udvikling i algoritmer for store sociale netværk og deres potentielt skadelige rolle med hensyn til at fremhæve indhold, der indeholder falske oplysninger eller hadefuld tale; at understrege de uafhængige demokratiske samfunds evne til at træffe deres egne suveræne politiske valg, hvilket er legitimt; |
|
ah) |
at opfordre medlemsstaterne og ligesindede lande til at udveksle oplysninger om enhver udenlandsk eller intern indblanding i valgprocesser og udveksle bedste praksis med hensyn til at modvirke dette for at øge modstandsdygtigheden over for denne indblanding; |
|
ai) |
at opfordre medlemsstaterne til at sikre, at valglovene tager hensyn til mulige trusler fra desinformationskampagner, cyberangreb, cyberkriminalitet og overtrædelser af ytringsfriheden i forbindelse med valg, og understreger, at disse love bør ændres på passende vis, så medlemsstaterne er i stand til effektivt og proaktivt at modvirke sådanne trusler; roser i denne forbindelse initiativer som den svenske beredskabsmyndighed; at støtte EU-associerede lande og VestBalkan, med bedste praksis samt menneskelige ressourcer og teknologi for at sikre et robust forsvar af deres valgprocesser mod ondsindede cyber-, desinformations- og propagandaaktiviteter, som stammer fra Rusland og andre fjendtlige aktører; |
|
aj) |
at opfordre medlemsstaterne til at tilpasse deres valgregler om onlinekampagner og til at overvåge og evaluere gennemsigtighedselementerne i forbindelse med politiske reklamer, der introduceres af onlineplatforme; |
|
ak) |
at foreslå lovgivning om brug af data i valgkampagner efter afsløringen af Cambridge Analyticas datamisbrug i valgkampagnen op til folkeafstemningen i 2016 i Det Forenede Kongerige for at beskytte fremtidige valgkampagner yderligere mod ubehørig påvirkning; |
|
al) |
at gøre status over initiativer som den tværpolitiske transatlantiske kommission om valgintegritet, som samler repræsentanter for politik, teknologi, medier og erhvervslivet med det formål at beskytte valgprocessen mod udenlandsk indblanding; |
o
o o
|
2. |
pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til orientering til EU-Udenrigstjenesten og NATO samt til Ruslands præsident, regering og parlament. |
(1) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 58.
(2) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 130.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0483.
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/159 |
P8_TA(2019)0188
Associeringsaftalen mellem EU og Monaco, Andorra og San Marino
Europa-Parlamentets henstilling af 13. marts 2019 om Europa-Parlamentets henstilling til Rådet, til Kommissionen og til næstformand for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om associeringsaftalen mellem EU og Monaco, Andorra og San Marino (2018/2246(INI))
(2021/C 23/25)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2014/… af 22. december 2014 om bemyndigelse af Kommissionen til på medlemsstaternes vegne at forhandle bestemmelserne i en eller flere associeringsaftaler med Fyrstendømmet Andorra, Fyrstendømmet Monaco og Republikken San Marino, der henhører under medlemsstaternes kompetence, |
|
— |
der henviser til artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Union og til erklæringen om artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Union, hvori det hedder, at Unionen tager hensyn til den særlige situation i små lande, der opretholder særlige forbindelser med Unionen, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. november 2012 med titlen »EU's forbindelser med Andorra, Monaco og San Marino: Muligheder for øget integration med EU« (COM(2012)0680), |
|
— |
der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 20. november 2012 med titlen »Obstacles to access by Andorra, Monaco and San Marino to the EU’s Internal Market and Cooperation in other Areas« (Hindringer for adgang for Andorra, Monaco og San Marino til EU's indre marked og samarbejde på andre områder) (SWD(2012)0388), |
|
— |
der henviser til rapport fra Kommissionen af 18. november 2013 med titlen »EU's forbindelser med Andorra, Monaco og San Marino: Muligheder for landenes deltagelse i det indre marked« (COM(2013)0793), |
|
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 11. december 2018 om et ensartet udvidet indre marked og EU's forbindelser med vesteuropæiske lande, der ikke er medlemmer af EU, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 113, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0074/2019), |
|
A. |
der henviser til, at Fyrstendømmet Andorra (Andorra), Fyrstendømmet Monaco (Monaco) og Republikken San Marino (San Marino) har en lang historie som selvstændige stater; der henviser til, at de altid har stået centralt i den europæiske historie og har dybe, mangeårige politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forbindelser med medlemsstaterne i deres umiddelbare nærhed og med EU som helhed; der henviser til, at EU's partnerskab med disse lande bygger på vores fælles sæt politiske og kulturelle værdier; |
|
B. |
der henviser til, at Andorra, Monaco og San Marino har haft en stærk politisk, økonomisk og kulturel europæisk overbevisning og udvist et stærkt ønske om at forfølge tættere politiske, økonomiske og kulturelle forbindelser med Den Europæiske Union; der henviser til, at det i Andorras, Monacos og San Marinos interesse på den ene side og EU's interesse på den anden side er vigtigt at reagere positivt og rettidigt på denne overbevisning og fremme en hurtig afslutning af forhandlingerne om den nye associeringsaftale, som vil danne den nye referenceramme for forbindelserne mellem EU og disse lande; |
|
C. |
der henviser til, at det også er i de medlemsstaters interesse, der traditionelt har tætte historiske, politiske og økonomiske bånd med Andorra, Monaco og San Marino, at fremme en uddybning og præcisering af disse staters forbindelser med Den Europæiske Union som helhed; der henviser til, at det derfor er vigtigt at tage hensyn til de særlige bilaterale forbindelser, som disse medlemsstater allerede har med Andorra, Monaco og San Marino, navnlig af hensyn til retssikkerheden; |
|
D. |
der henviser til, at Andorra, Monaco og San Marino har en mangeårig tradition med at støtte Den Europæiske Unions politiske holdning i FN; |
|
E. |
der henviser til, at Andorra, Monaco og San Marino hver især er relevante økonomiske partnere for medlemsstaterne i deres umiddelbare nærhed og har beskæftigelsesmuligheder for et betydeligt antal EU-borgere; der henviser til, at en tættere forbindelse mellem Andorra, Monaco og San Marino og EU vil give alle parter en vigtig mulighed for yderligere økonomisk udvikling med en positiv økonomisk afsmittende virkning på medlemsstaternes regioner i deres umiddelbare nærhed, herunder gennem yderligere beskæftigelsesmuligheder og styrkelse af internationale erhvervskompetencer; |
|
F. |
der henviser til, at det under forhandlingerne om associeringsaftalen er vigtigt at tage fuldt hensyn til den særlige situation for Andorra, Monaco og San Marino i kraft af, at de er små stater, jf. erklæring nr. 3 ad artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Union; der henviser til, at det derfor er vigtigt at anerkende de små territoriale dimensioner og det lille antal indbyggere i Andorra, Monaco og San Marino samt de relevante konsekvenser heraf med hensyn til at bevare passende socioøkonomisk adgang og inklusion for borgerne i disse stater; der henviser til, at en sådan adgang og inklusion er afgørende for at bevare kulturen, traditionerne og de værdier, der er specifikke for de tre samfund; der henviser til, at det uden sådanne særlige adgangs- og inklusionsmekanismer kan være vanskeligt for nogle borgere at finde de midler, der er nødvendige for at leve i deres oprindelsesland; der henviser til, at det derfor er vigtigt at bevare, herunder gennem passende bestemmelser i associeringsaftalen, de politiske, socioøkonomiske, kulturelle og identitetsbærende strukturer i Andorra, Monaco og San Marino og at tilpasse dem til den europæiske integrations virkelighed; |
|
G. |
der henviser til, at Andorra, Monaco og San Marino hver især har langvarige bilaterale aftaler med deres respektive nabolande, som behandler spørgsmål af gensidig interesse, tager hensyn til de særlige forhold og den særlige følsomhed af forskellig art hos de tre lande og afspejler behovet for at bevare sådanne staters levedygtighed; der henviser til, at Europarådets Parlamentariske Forsamling har anerkendt disse særlige forhold og følsomheder; |
|
H. |
der henviser til, at Andorra, Monaco og San Marino hver for sig har gennemført vigtige reformer og reguleringsmæssig konvergens med EU, navnlig med hensyn til reguleringen af bank- og finanssektoren; |
|
I. |
der henviser til, at Rådet på sit møde den 4. december 2018 besluttede at fjerne Andorra og San Marino fra bilag II til Rådets konklusioner af 5. december 2017 og dermed bekræftede, at de havde opfyldt alle de resterende forpligtelser vedrørende gennemsigtighed, fair beskatning og gennemførelse af standarder for bekæmpelse af BEPS (udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud); og til, at Monaco aldrig er blevet medtaget i dette bilag, og at Rådet så langt tilbage som den 5. december 2017 bemærkede, at Monaco til fulde opfylder disse forpligtelser; der henviser til, at OECD's Globale Forum for Gennemsigtighed og Informationsudveksling på Skatteområdet på sine møder i april og juli 2018 erklærede, at Andorra, Monaco og San Marino er efterrettelige med hensyn til de internationale standarder om udveksling af oplysninger efter anmodning; |
|
J. |
der henviser til, at Andorras vigtige reformer og gradvise tilpasning til EU-lovgivningen med hensyn til finansiel regulering bør roses; der henviser til, at EU og Andorra har indgået en værdifuld aftale om tobak, og at Andorra nu vil være i stand til yderligere at intensivere sin omstilling hen imod en mere diversificeret økonomi; der henviser til, at denne langvarige proces vil indebære relevante udfordringer, og at der derfor vil være behov for tilstrækkelig beskyttelse af arbejdstagere i Andorra, når det omstiller sig til en mere diversificeret økonomi; der henviser til, at en bredere adgang til det indre marked vil støtte den økonomiske udvikling på lang sigt og skabe nye økonomiske muligheder og beskæftigelsesmuligheder i Andorra; |
|
K. |
der henviser til, at San Marino på nuværende tidspunkt har problemer med at eksportere til andre EU-medlemsstater end Italien på grund af den yderligere momsdokumentation, der kræves (T2); der henviser til, at associeringsaftalen bør give mulighed for at skabe lige vilkår i hele EU, hvilket vil være meget værdifuldt for eksportører fra San Marino; der henviser til, at associeringsaftalen bør give Andorras og San Marinos banker fuld adgang til EU's pasordning for banker og finansielle servicevirksomheder; |
|
L. |
der henviser til, at monegaskere udgør et mindretal i deres eget land, og at bolig- og beskæftigelsesmarkederne er af en sådan art, at aktiv støtte til monegaskerne er af afgørende betydning for at bevare deres evne til fortsat at bo i landet; der henviser til, at bestemmelserne om lettere adgang til beskæftigelse gælder på ligelig vis for monegaskiske borgere og indbyggere i byerne i Monacos umiddelbare omgivelser; der henviser til, at 92 % af arbejdstagerne i Monaco er EU-borgere; |
|
M. |
der henviser til, at associeringsaftalen med EU åbner mulighed for at udvikle samarbejdet på områder af fælles interesse og deltage i nogle af EU's horisontale politikker om emner som forskning, miljø og uddannelse (Erasmus+); |
|
N. |
der henviser til, at associeringsaftalen kræver Europa-Parlamentets godkendelse for at kunne træde i kraft; |
|
1. |
henstiller til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:
|
|
2. |
er af den opfattelse, at Europa-Parlamentets næste valgperiode kan være en værdifuld mulighed for at oprette en ny interparlamentarisk delegation for interparlamentarisk dialog og samarbejde med Andorra, Monaco og San Marino; mener endvidere, at Parlamentet bør fortsætte det tætte samarbejde mellem sine tjenester og de relevante tjenester i parlamenterne i Andorra, Monaco og San Marino og regelmæssigt være vært for unge politiske ledere og ledere fra erhvervslivet og civilsamfundet fra disse tre lande med henblik på at styrke den positive fortælling om en tættere politisk, økonomisk og politisk berøringsflade med EU inden for rammerne af forhandlingerne om associeringsaftalen; er af den opfattelse, at Europa-Parlamentet bør fremme regelmæssige drøftelser mellem de nationale parlamentariske delegationer fra Andorra, Monaco og San Marino i forhandlingsperioden; mener, at der også bør finde udveksling af synspunkter sted mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamentariske delegationer fra Andorra, Monaco og San Marino om sager, som behandles af Europa-Parlamentet, og som kan have en direkte indvirkning på disse landes økonomi, deres forhold til EU eller associeringsaftalens effektivitet; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Andorras medfyrster, regering og generalråd, Monacos fyrste, statsminister og nationalråd og San Marinos capitani reggenti, ministerråd og Store og Almindelige Råd. |
II Meddelelser
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Europa-Parlamentet
Tirsdag den 12. marts 2019
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/164 |
P8_TA(2019)0135
Anmodning om ophævelse af Monica Hohlmeiers immunitet
Europa-Parlamentets afgørelse af 12. marts 2019 om anmodning om ophævelse af Monica Hohlmeiers immunitet (2019/2002(IMM))
(2021/C 23/26)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til anmodning om ophævelse af Monika Hohlmeiers immunitet, som er fremsendt af anklagemyndigheden i Coburg den 27. november 2018 i forbindelse med en foreløbig undersøgelsesprocedure, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 14. januar 2019, |
|
— |
der henviser til, at Monika Hohlmeier har givet afkald på retten til at blive hørt, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6, |
|
— |
der henviser til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions Domstols domme af 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013 (1), |
|
— |
der henviser til artikel 46 i Forbundsrepublikken Tysklands grundlov, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0165/2019), |
|
A. |
der henviser til, at anklagemyndigheden i Coburg har indgivet en anmodning om ophævelse af immuniteten for Monika Hohlmeier, der er medlem af Europa-Parlamentet valgt for Forbundsrepublikken Tyskland, i forbindelse med en lovovertrædelse som omhandlet i artikel 142 i den tyske straffelov; der henviser til, at sagen drejer sig om flugt fra et ulykkessted; |
|
B. |
der henviser til, at Monika Hohlmeier den 4. september 2018 omkring kl. 15 forsøgte at parkere sin bil på en parkeringsplads i Lichtenfels (Tyskland), at hendes bils forende stødte ind i bagenden på en anden bil, der var parkeret, hvilket forårsagede en skade på sidstnævnte bil, der anslås til 287,84 EUR, og at Monika Hohlmeier forlod ulykkesstedet uden at bekymre sig om en skadesopgørelse; |
|
C. |
der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling; |
|
D. |
der henviser til, at artikel 46 i den tyske grundlov bestemmer, at et medlem af Forbundsdagen ikke uden dennes samtykke kan drages til ansvar for en strafbar handling eller fængsles, medmindre vedkommende er grebet på fersk gerning eller i løbet af den følgende dag; |
|
E. |
der henviser til, at det alene er op til Parlamentet at beslutte, om immuniteten skal ophæves i en given sag, og til, at Parlamentet i rimelig udstrækning kan tage hensyn til medlemmets holdning ved beslutningen om, hvorvidt den pågældendes immunitet skal ophæves eller ej (2); |
|
F. |
der henviser til, at den formodede strafbare handling ikke har nogen direkte eller indlysende sammenhæng med Monika Hohlmeiers udøvelse af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet og heller ikke udgør en meningstilkendegivelse eller stemmeafgivelse under udøvelsen af hendes hverv som medlem af Europa-Parlamentet, jf. artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter; |
|
G. |
der henviser til, at Parlamentet i nærværende sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. en tilstrækkeligt alvorlig og præcis mistanke om, at sagen er blevet anlagt med den hensigt at skade medlemmets politiske virksomhed; |
|
1. |
vedtager at ophæve Monika Hohlmeiers immunitet; |
|
2. |
pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Forbundsrepublikken Tysklands kompetente myndighed og Monika Hohlmeier. |
(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.
(2) Dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, EU:T:2008:440, præmis 28.
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/166 |
P8_TA(2019)0136
Anmodning om ophævelse af Jean-Marie Le Pens immunitet
Europa-Parlamentets afgørelse af 12. marts 2019 om anmodning om ophævelse af Jean-Marie Le Pens immunitet (2018/2247(IMM))
(2021/C 23/27)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til anmodning af 5. september 2018 om ophævelse af Jean-Marie Le Pens immunitet, som er fremsendt af Den Franske Republiks justitsministerium på grundlag af en anmodning fra den offentlige anklager ved appelretten i Paris, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 22. oktober 2018, i forbindelse med en igangværende retslig forundersøgelse vedrørende underslæb, fortielse af underslæb, organiseret bedrageri, dokumentfalsk og anvendelse af falske dokumenter, og sort arbejde ved manglende angivelse af en medarbejder for så vidt angår ansættelsesvilkårene for parlamentariske assistenter, |
|
— |
der har hørt Jean-François Jalkh, stedfortræder for Jean-Marie Le Pen, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6, |
|
— |
der henviser til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, |
|
— |
der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013 (1), |
|
— |
der henviser til artikel 26 i Den Franske Republiks forfatning, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0167/2019), |
|
A. |
der henviser til, at undersøgelsesdommerne ved retten i Paris har anmodet om ophævelse af Jean-Marie Le Pens parlamentariske immunitet med henblik på at afhøre ham i forbindelse med påståede handlinger; |
|
B. |
der henviser til, at anmodningen om ophævelse af Jean-Marie Le Pens immunitet vedrører påstande om underslæb, fortielse af underslæb, organiseret bedrageri, dokumentfalsk og anvendelse af falske dokumenter, sort arbejde ved manglende angivelse af en medarbejder for så vidt angår ansættelsesvilkårene for assistenter for medlemmer af Europa-Parlamentet, der er tilknyttet Front National; |
|
C. |
der henviser til, at der den 5. december 2016 blev indledt en retslig undersøgelse efter en indledende efterforskning, som var iværksat på grundlag af en anmeldelse fra den daværende formand for Europa-Parlamentet den 9. marts 2015 vedrørende et antal parlamentariske assistenter for medlemmer af Europa-Parlamentet, som var tilknyttet Front National; |
|
D. |
der henviser til, at der under en ransagning på Front Nationals hovedkontor i februar 2016 blev beslaglagt en række dokumenter på Front Nationals regnskabsførers kontor, som viste nævnte partis forsæt om at »spare« ved at lade Europa-Parlamentet betale partimedarbejdernes løn i medfør deres stilling som parlamentariske assistenter; |
|
E. |
der henviser til, at der på Front Nationals organisationsplan, der blev offentliggjort i februar 2015, kun figurerede 15 medlemmer af Europa-Parlamentet (af i alt 23) og 21 lokale parlamentariske assistenter og 5 akkrediterede parlamentariske assistenter (af i alt 54 assistenter); der henviser til, at en række parlamentariske assistenter angav Front Nationals hovedkontor i Nanterre som deres arbejdssted, i nogle tilfælde som fuldtidsansatte, selv om de var bosiddende mellem 120 km og 945 km fra deres erklærede arbejdssted; der henviser til, at det i denne fase af efterforskningen kom frem, at otte parlamentariske assistenter næsten ikke udførte nogen form for arbejde som parlamentarisk assistenter eller kun som en meget lille del af deres samlede opgaver; |
|
F. |
der henviser til, at efterforskningen ligeledes klarlagde nogle forhold, som fik det til at forekomme usandsynligt, at de pågældende parlamentariske assistenter rent faktisk havde arbejdsopgaver med forbindelse til Europa-Parlamentet, nemlig følgende:
|
|
G. |
der henviser til, at det under efterforskningen kom frem, at Jean-Marie Le Pen i sin egenskab af medlem af Europa-Parlamentet havde ansat en parlamentarisk assistent i 2011, men at den pågældende parlamentariske assistent fortalte efterforskerne, at han havde arbejdet på en valgkampagne for et andet medlem af Europa-Parlamentet i den relevante periode; der henviser til, at Jean-Marie Le Pen havde ladet tre andre personer aflønne som parlamentariske assistenter, selv om de stort set ikke havde udført nogen form for arbejde som sådanne; |
|
H. |
der henviser til, at det også under efterforskningen kom frem, at Jean-Marie Le Pen i sin egenskab af formand for Front National på tidspunktet for de påståede lovovertrædelser havde indført det af Europa-Parlamentet anmeldte system, som bestod i at lade en del af Front Nationals ansatte blive finansieret med EU-midler, gennem undertegnelse af parlamentariske kontrakter med personer, som i virkeligheden arbejdede for partiet, under tilsidesættelse af den gældende EU-lovgivning; |
|
I. |
der henviser til, at undersøgelsesdommerne anser det for nødvendigt at afhøre Jean-Marie Le Pen; |
|
J. |
der henviser til, at Jean-Marie Le Pen nægtede at give møde efter at være blevet indkaldt hertil af efterforskerne den 21. juni 2018, og gjorde det samme, da undersøgelsesdommerne indkaldte ham i juli 2018, under påberåbelse af sin parlamentariske immunitet; |
|
K. |
der henviser til, at den kompetente myndighed med henblik på at gennemføre en afhøring af Jean-Marie Le Pen i forbindelse med anklagerne mod ham har indgivet en anmodning om ophævelse af hans immunitet; |
|
L. |
der henviser til, at medlemmerne af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lovgivende forsamling; |
|
M. |
der henviser til, at det fremgår af artikel 26 i den franske forfatning, at medlemmer af Parlamentet ikke i strafferetligt øjemed kan udsættes for anholdelse eller nogen som helst anden frihedsberøvende eller frihedsindskrænkende foranstaltning uden tilladelse fra præsidiet for den forsamling, som medlemmet tilhører, og at denne tilladelse ikke er påkrævet, hvis den pågældende gribes på fersk gerning, eller hvis der foreligger en endelig domfældelse; |
|
N. |
der henviser til, at der ikke er bevis for eller begrundet mistanke om fumus persecutionis; |
|
1. |
vedtager at ophæve Jean-Marie Le Pens immunitet; |
|
2. |
pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Franske Republiks justitsminister og Jean-Marie Le Pen. |
(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/168 |
P8_TA(2019)0137
Anmodning om ophævelse af Dominique Bildes immunitet
Europa-Parlamentets afgørelse af 12. marts 2019 om anmodning om ophævelse af Dominique Bildes immunitet (2018/2267(IMM))
(2021/C 23/28)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til anmodning af 19. oktober 2018 om ophævelse af Dominique Bildes immunitet, som er fremsendt af Den Franske Republiks justitsministerium på grundlag af en anmodning fra den offentlige anklager ved appelretten i Paris, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 12. november 2018, i forbindelse med en igangværende retslig forundersøgelse vedrørende underslæb, fortielse af underslæb, organiseret bedrageri, dokumentfalsk og anvendelse af falske dokumenter og sort arbejde ved manglende angivelse af en medarbejder for så vidt angår ansættelsesvilkårene for assistenter, |
|
— |
der har hørt Jean-François Jalkh, stedfortræder for Dominique Bilde, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6, |
|
— |
der henviser til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, |
|
— |
der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013 (1), |
|
— |
der henviser til artikel 26 i Den Franske Republiks forfatning, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0166/2019), |
|
A. |
der henviser til, at undersøgelsesdommerne ved retten i Paris har anmodet om ophævelse af Dominique Bildes parlamentariske immunitet med henblik på at afhøre hende i forbindelse med påståede handlinger; |
|
B. |
der henviser til, at anmodningen om ophævelse af Dominique Bildes immunitet vedrører påstande om underslæb, fortielse af underslæb, organiseret bedrageri, dokumentfalsk og anvendelse af falske dokumenter og sort arbejde ved manglende angivelse af en medarbejder for så vidt angår ansættelsesvilkårene for assistenter for medlemmer af Europa-Parlamentet, der er tilknyttet Front National; |
|
C. |
der henviser til, at der den 5. december 2016 blev indledt en retslig undersøgelse efter en indledende efterforskning, som var iværksat på grundlag af en anmeldelse fra den daværende formand for Europa-Parlamentet den 9. marts 2015 vedrørende et antal parlamentariske assistenter for medlemmer af Europa-Parlamentet, som var tilknyttet Front National; |
|
D. |
der henviser til, at der under en ransagning på Front Nationals hovedkontor i februar 2016 blev beslaglagt en række dokumenter på Front Nationals regnskabsførers kontor, som viste nævnte partis forsæt til at »spare« ved at lade Europa-Parlamentet betale partimedarbejdernes løn i medfør deres stilling som parlamentariske assistenter; der henviser til, at det i denne fase af efterforskningen kom frem, at otte parlamentariske assistenter næsten ikke udførte nogen form for arbejde som parlamentarisk assistent eller kun i meget ringe omfang; |
|
E. |
der henviser til, at det kom frem, at Dominique Bildes fuldtidsansatte parlamentariske assistent fra den 1. oktober 2014 til den 31. juli 2015 var en af de assistenter, der næsten ikke udførte noget parlamentarisk assistentarbejde; der henviser til, at i den organisationsplan, som Front National offentliggjorde i februar 2015, blev Dominique Bildes parlamentariske assistents jobtitel angivet som »national planlægningsmedarbejder«, og han arbejdede i afdelingen »politikobservation og fremadrettede planer« under ledelse af et andet medlem af Europa-Parlamentet; der henviser til, at hans kontrakt som parlamentarisk assistent blev efterfulgt af to andre ansættelseskontrakter med tilknytning til Front Nationals aktiviteter i perioden fra august 2015 til den 31. december 2016; der henviser til, at han i den periode, der var omfattet af hans kontrakt som parlamentarisk assistent, ligeledes udførte følgende opgaver: generalsekretær for foreningen Collectif Marianne, generalsekretær for foreningen Collectif Mer et Francophonie og kandidat ved departementsvalget i marts 2015 i Doubs; |
|
F. |
der henviser til, at Europa-Parlamentet suspenderede udbetalingen af udgifter til parlamentarisk assistance i forbindelse med kontrakten med Dominique Bildes parlamentariske assistent; |
|
G. |
der henviser til, at undersøgelsesdommerne anser det for nødvendigt at afhøre Dominique Bilde; |
|
H. |
der henviser til, at Dominique Bilde under henvisning til sin parlamentariske immunitet nægtede at besvare de spørgsmål, der blev stillet af efterforskerne, da hun blev afhørt af dem i august 2017, og nægtede at møde for undersøgelsesdommerne til et forberedende retsmøde, som skulle have været afholdt den 24. november 2017, inden hun blev tiltalt for underslæb; |
|
I. |
der henviser til, at den kompetente myndighed med henblik på at gennemføre en afhøring af Dominique Bilde i forbindelse med anklagerne mod hende har indgivet en anmodning om ophævelse af hendes immunitet; |
|
J. |
der henviser til, at medlemmerne af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lovgivende forsamling; |
|
K. |
der henviser til, at det fremgår af artikel 26 i den franske forfatning, at medlemmer af parlamentet ikke i strafferetligt øjemed kan udsættes for anholdelse eller nogen som helst anden frihedsberøvende eller frihedsindskrænkende foranstaltning uden tilladelse fra præsidiet for den forsamling, som medlemmet tilhører, og at denne tilladelse ikke er påkrævet i tilfælde af en alvorlig forbrydelse, eller hvis den pågældende gribes på fersk gerning, eller hvis der foreligger en endelig domfældelse; |
|
L. |
der henviser til, at der ikke er bevis for eller begrundet mistanke om fumus persecutionis; |
|
1. |
vedtager at ophæve Dominique Bildes immunitet; |
|
2. |
pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Franske Republiks justitsminister og Dominique Bilde. |
(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.
Onsdag den 13. marts 2019
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/170 |
P8_TA(2019)0164
Manglende flertal for et forslag til en juridisk bindende retsakt (fortolkning af forretningsordenens artikel 171, stk. 1, første afsnit, litra b))
Europa-Parlamentets afgørelse af 13. marts 2019 om manglende opnåelse af flertal i et udvalg for et forslag til en juridisk bindende retsakt (fortolkning af forretningsordenens artikel 171, stk. 1, første afsnit, litra b)) (2019/2011(REG))
(2021/C 23/29)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til skrivelse af 7. marts 2019 fra formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 226, |
|
1. |
vedtager at vedføje følgende fortolkning til artikel 174, stk. 1, første afsnit, litra b): |
»Hvis forslaget til en juridisk bindende retsakt, som ændret eller på anden måde, ikke opnår et flertal af de afgivne stemmer i udvalget, foreslår udvalget Parlamentet, at retsakten afvises.«
|
2. |
pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering. |
III Forberedende retsakter
Europa-Parlamentet
Tirsdag den 12. marts 2019
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/171 |
P8_TA(2019)0138
Forlængelse af anvendelsen af artikel 159 i Parlamentets forretningsorden indtil udgangen af den 9. valgperiode
Europa-Parlamentets afgørelse af 12. marts 2019 om forlængelse af gyldigheden af artikel 159 i Parlamentets forretningsorden indtil udgangen af den 9. valgperiode (2019/2545(RSO))
(2021/C 23/30)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til artikel 342 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til Rådets forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (1), |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 920/2005 (2) og (EU, Euratom) 2015/2264 (3), |
|
— |
der henviser til adfærdskodeksen vedrørende flersprogethed vedtaget af Præsidiet den 16. juni 2014, |
|
— |
der henviser til sin afgørelse af 26. februar 2014 (4), hvorved gyldigheden af artikel 159 i Parlamentets forretningsorden blev forlænget til udgangen af 8. valgperiode, og til de efterfølgende afgørelser truffet af Præsidiet om at forlænge den periode, hvor bestemmelserne i artikel 158 kan fraviges, til udgangen af indeværende valgperiode, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 158 og 159, |
|
A. |
der henviser til forretningsordenens artikel 158, hvoraf det fremgår, at alle Parlamentets dokumenter skal være affattet på de officielle sprog, og at alle medlemmer har ret til at tale i Parlamentet på det officielle sprog, de ønsker, med tolkning til de øvrige officielle sprog; |
|
B. |
der henviser til forretningsordenens artikel 159, hvoraf det fremgår, at bestemmelserne i artikel 158 kan fraviges indtil udgangen af den 8. valgperiode, for så vidt der ikke er et tilstrækkeligt antal tolke eller oversættere til rådighed for et officielt sprog, selv om der er truffet passende forholdsregler; der henviser til, at for hvert af de officielle sprog, for hvilke en undtagelse anses for nødvendig, skal Præsidiet på forslag af generalsekretæren og under hensyntagen til de midlertidige særlige ordninger, som Rådet har vedtaget på grundlag af traktaterne om udarbejdelse af retsakter, fastslå, om betingelserne er opfyldt, og tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse hver sjette måned; |
|
C. |
der henviser til, at Rådets forordning (EF) nr. 920/2005 og (EU, Euratom) 2015/2264 indeholder bestemmelser om en gradvis begrænsning af undtagelsen for så vidt angår irsk, og at denne undtagelse, hvis der ikke er en rådsforordning, der fastsætter det modsatte, bortfalder med virkning fra den 1. januar 2022; |
|
D. |
der henviser til, at der hvad angår kroatisk, irsk og maltesisk trods alle passende forholdsregler ikke forventes at være kapacitet til at sikre fuld tolkning til og fra disse sprog fra begyndelsen af den 9. valgperiode; |
|
E. |
der henviser til, at antallet af kvalificerede oversættere trods ihærdige og vedvarende bestræbelser fra institutionernes side og betydelige fremskridt stadig forventes at være så begrænset, hvad angår irsk, at der ikke inden for en overskuelig fremtid kan sikres den fulde dækning af dette sprog, som er foreskrevet i forretningsordenens artikel 158; der henviser til, at et stigende antal retsakter i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 920/2005 og (EU, Euratom) 2015/2264 skal oversættes til irsk, hvilket mindsker muligheden for at oversætte andre parlamentsdokumenter til dette sprog; |
|
F. |
der henviser til, at det i forretningsordenens artikel 159, stk. 4, er fastsat, at Parlamentet efter begrundet henstilling fra Præsidiet ved udgangen af valgperioden kan vedtage at forlænge denne artikels gyldighed; |
|
G. |
der henviser til, at Præsidiet i lyset af ovenstående har henstillet, at gyldigheden af artikel 159 forlænges indtil udgangen af den 9. valgperiode; |
|
1. |
vedtager at forlænge gyldigheden af artikel 159 i Parlamentets forretningsorden indtil udgangen af den 9. valgperiode; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering. |
(1) EFT 17 af 6.10.1958, s. 385.
(2) Rådets forordning (EF) nr. 920/2005 af 13. juni 2005 om ændring af forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område, og af forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Atomenergifællesskab på det sproglige område, og om indførelse af midlertidige undtagelsesforanstaltninger fra disse forordninger (EUT L 156 af 18.6.2005, s. 3).
(3) Rådets forordning (EF, Euratom) 2015/2264 af 3. december 2015 om forlængelse og afvikling af de midlertidige undtagelsesforanstaltninger fra forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område, og fra forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Atomenergifællesskab på det sproglige område, der er indført ved forordning (EF) nr. 920/2005 (EUT L 322 af 8.12.2015, s. 1)
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/173 |
P8_TA(2019)0139
Elektronisk godstransportinformation ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om elektronisk godstransportinformation (COM(2018)0279 — C8-0191/2018 — 2018/0140(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/31)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0279), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 91, artikel 100, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0191/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, |
|
— |
efter høring af Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0060/2019), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0140
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om elektronisk godstransportinformation
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, artikel 100, stk. 2 og artikel 192, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Effektiviteten af godstransport og logistik er afgørende for EU's væksten og konkurrenceevnen i Unionens økonomi, det indre markeds funktion og den sociale og økonomiske samhørighed i alle EU-regioner. [Ændring 1] |
|
(1a) |
Formålet med denne forordning er at reducere omkostningerne til behandling af transportinformation mellem myndigheder og erhvervsdrivende, at forbedre myndighedernes håndhævelseskapacitet og at fremme digitaliseringen af godstransport og logistik. [Ændring 2] |
|
(2) |
Bevægelsen af varer ledsages af en stor mængde oplysninger, der fortsat udveksles i papirformat mellem virksomheder, og mellem virksomheder og offentlige myndigheder. Brugen af papirdokumenter udgør en betydelig administrativ byrde og en ekstra omkostning for logistikoperatører og tilknyttede erhvervsgrene (såsom handel og fremstillingsvirksomhed), navnlig for SMV'er, og har en negativ indvirkning på miljøet . [Ændring 3] |
|
(2a) |
Effektiv håndhævelse af reglerne er en forudsætning for fair konkurrence på det indre marked. Yderligere digitalisering af håndhævelsesværktøjerne er afgørende for at kunne frigøre håndhævelseskapacitet, reducere unødvendige administrative byrder for internationale transportoperatører, navnlig for SMV'er, sætte mere målrettet ind over for højrisikable transportoperatører og afdække svigagtig praksis. Denne digitale »intelligente« håndhævelse kræver, at alle relevante oplysninger bliver papirløse og gjort tilgængelige for de kompetente myndigheder i elektronisk form. Derfor bør anvendelsen af elektroniske transportdokumenter i fremtiden blive reglen. For at give håndhævelsesmyndigheder, herunder dem, der udfører vejkontroller, et klart og fuldstændigt overblik over de transportoperatører, der kontrolleres, bør de desuden have adgang direkte og i realtid til alle relevante oplysninger, så de hurtigere og mere effektivt kan afdække overtrædelser og afvigelser. [Ændring 4] |
|
(3) |
Manglen på en fælles lovramme på EU-plan, der pålægger offentlige myndigheder at acceptere relevante godstransportoplysninger påkrævet af lovgivningen i elektronisk form, betragtes som hovedårsagen til manglende fremskridt med hensyn til forenkling og større effektivitet, som er gjort mulig af tilgængelige elektroniske midler. De offentlige myndigheders manglende accept af oplysninger i elektronisk form påvirker ikke kun den enkle kommunikation mellem dem og operatører men hindrer indirekte også udviklingen af forenklet business-to-business elektronisk kommunikation i hele EU Unionen og vil føre til øgede administrative omkostninger, navnlig for SMV'er . [Ændring 5] |
|
(4) |
Dele af EU's Unionens transportlovgivning kræver, at de kompetente myndigheder accepterer digitaliseret information, men dette gælder langt fra al EU-lovgivning. Det skal For at reducere administrative omkostninger og effektivisere kontroller og bekæmpelse af overtrædelser, bør det altid være muligt at benytte elektroniske midler til at gøre lovgivningsmæssige oplysninger om godstransport tilgængelige for myndigheder på hele EU's Unionens område og med respekt for alle relevante faser af transportdrift udført i EU Unionen . Derudover skal denne mulighed gælde for alle lovgivningsmæssige oplysninger inden for alle former for transport. Medlemsstaterne bør generelt godtage elektroniske transportdokumenter og straks ratificere og anvende e-CMR-protokollen. Myndighederne bør derfor kommunikere elektronisk med de berørte erhvervsdrivende om de lovgivningsmæssige oplysninger og gøre deres egne data digitalt tilgængelige i overensstemmelse med gældende ret. [Ændring 6] |
|
(5) |
Medlemsstaternes myndigheder skal derfor acceptere oplysninger, der stilles til rådighed elektronisk, når erhvervsdrivende er forpligtede til at stille oplysninger til rådighed som et bevis på overholdelse af kravene fastlagt i Unionens love, der er vedtaget i henhold til tredje del, afsnit VI, i traktaten eller, grundet ligheden af situationerne, i henhold til Unionens lovgivning om overførsel af affald. Det samme skal gælde, hvor en medlemsstats nationale lovgivning omhandlende emner reguleret af afsnit VI i traktatens tredje del kræver indlevering af lovgivningsmæssige oplysninger, der er helt eller delvist identiske med oplysninger leveret i henhold til sådan EU-lovgivning. |
|
(5a) |
For at reducere den administrative byrde og frigøre den begrænsede håndhævelseskapacitet bør de erhvervsdrivende være forpligtet til at levere lovgivningsmæssige oplysninger elektronisk til medlemsstaternes kompetente myndigheder, og medlemsstaternes kompetente myndigheder bør kommunikere elektronisk med de berørte erhvervsdrivende vedrørende leveringen af lovgivningsmæssige oplysninger. [Ændring 7] |
|
(6) |
Idet denne forordning kun har til formål at lette indlevering og fremme leveringen af information mellem erhvervsdrivende og administrative organer , specifikt med elektroniske midler, bør den ikke påvirke bestemmelserne i europæisk eller national lovgivning, der fastlægger indholdet af lovgivningsmæssige oplysninger, og den skal bør navnlig ikke pålægge yderligere lovgivningsmæssige oplysningskrav. Selv om Eftersom denne forordning har til formål at gøre det muligt at overholde de lovgivningsmæssige oplysningskrav ved anvendelse af elektroniske metoder i stedet for på papir, skal bør den gøre det muligt at udvikle europæiske platforme, så oplysningerne nemt kan udveksles og deles. Den bør ikke på anden vis påvirke de relevante EU-bestemmelser for krav vedrørende dokumenterne, der skal anvendes til en struktureret fremlæggelse af de pågældende oplysninger. EU-bestemmelserne om overførsel af affald, som indeholder procedurekrav for overførslerne, skal bør ligeledes forblive upåvirket af denne forordning. Denne forordning berører bør heller ikke berøre bestemmelserne om anmeldelsespligt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (3) eller i gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter vedtaget under dens betingelser. Kommissionen bør imidlertid vurdere, om det er nødvendigt at tilpasse bestemmelserne om indholdet af de lovgivningsmæssige oplysningskrav vedrørende godstransport på Unionens område med henblik på at forbedre de kompetente myndigheders håndhævelseskapacitet. [Ændring 8] |
|
(7) |
Brugen af elektroniske midler til udveksling af oplysninger i overensstemmelse med denne forordning skal tilrettelægges på en måde, der sikrer og respekterer fortroligheden af følsomme erhvervsoplysninger. |
|
(8) |
Med henblik på at gøre det muligt for operatører at levere relevant information i elektronisk form på samme måde i alle medlemsstater, er det nødvendigt at være afhængig af ensartede specifikationer, der vedtages af Kommissionen. Disse specifikationer skal sikre interoperabilitet af data for de forskellige datasæt og undersæt vedrørende de relevante lovgivningsmæssige oplysninger, og fastlægge fælles procedurer og detaljerede regler for de kompetente myndigheders adgang til og behandling af disse oplysninger. |
|
(9) |
Ved fastlæggelsen af disse specifikationer skal der tages behørigt hensyn til specifikationer for relevante dataudvekslinger fastsat i relevant EU-lovgivning og i relevante europæiske og internationale standarder for multimodal dataudveksling såvel , herunder bestemmelserne i den generelle forordning om databeskyttelse. Der bør også tages hensyn til de erhvervsdrivendes investeringer og til de specifikke datamodeller, der som følge heraf allerede eksisterer, og til principperne og anbefalingerne fastsat i den europæiske interoperabilitetsramme (4), som er en metode til levering af europæiske digitale offentlige tjenester, som medlemsstaterne er blevet enige om . Desuden er det vigtigt, at alle relevante interessenter inddrages i udarbejdelsen og udfærdigelsen af disse specifikationer . Der bør også tages nødvendigt hensyn til, at disse specifikationer forbliver teknologineutrale og åbne for innovative teknologier. [Ændring 9] |
|
(10) |
Denne forordning skal fastsætte de funktionelle krav, der gælder for informations- og kommunikationsbaserede platforme, der vil blive benyttet af erhvervsdrivende til at gøre de lovgivningsmæssige godstransportoplysninger tilgængelige i elektronisk format (eFTI) for de kompetente myndigheder (eFTI-platforme). Der bør også fastsættes betingelser for tredjeparts udbydere af eFTI-platforme (eFTI-udbydere). |
|
(11) |
For at opbygge tillid blandt både medlemsstaternes myndigheder og erhvervsdrivende med hensyn til eFTI-platformes og eFTI-udbyderes opfyldelse af disse krav, skal medlemsstaternes kompetente myndigheder gennemføre et certificeringssystem understøttet af akkreditering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (5). På grund af den relativt lange gennemførelsesperiode bør Kommissionen vurdere, om teknologier som blockchainteknologi kan sikre samme resultat som certificeringssystemet, samtidig med at omkostningerne for de erhvervsdrivende og medlemsstaterne nedbringes betydeligt. [Ændring 10] |
|
(12) |
Med henblik på at sikre ensartede forhold for gennemførelsen af forpligtelsen til at acceptere de lovgivningsmæssige oplysninger gjort tilgængelige i elektronisk format i henhold til denne forordning skal Kommissionen overdrages gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser skal udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6). [Ændring 11] |
|
(13) |
Kommissionen skal især tildeles gennemførelsesbeføjelser til at etablere et fælles datasæt og undersæt vedrørende de respektive lovgivningsmæssige oplysningskrav omfattet af denne forordning, såvel som fælles procedurer og detaljerede regler for kompetente myndigheder vedrørende adgang til og behandling af disse oplysninger, hvor de berørte erhvervsdrivende gør disse oplysninger elektronisk tilgængelige, herunder detaljerede regler og tekniske specifikationer. [Ændring 12] |
|
(14) |
Kommissionen skal også tildeles gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte detaljerede regler for gennemførelsen af krav til eFTI-platforme og til eFTI-udbydere. [Ændring 13] |
|
(15) |
For at sikre korrekt anvendelse af denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde:
|
|
(16) |
Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (7). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. |
|
(17) |
Målene for denne forordning, dvs. at sikre en ensartet tilgang til myndighederne i medlemsstaternes accept af godstransportoplysninger gjort elektronisk tilgængelige, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af arbejdsopgavernes kollektive karakter bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
|
(18) |
Automatisk behandling af personoplysninger, der er påkrævet som en del af de lovgivningsmæssige oplysninger om godstransport, skal udføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2016/679 (8). |
|
(19) |
Kommissionen bør foretage en evaluering af denne forordning. Oplysninger skal indhentes med henblik på at informere denne evaluering og med henblik på at vurdere resultaterne af lovgivningen med hensyn til de mål, den bestræber sig på at opfylde. |
|
(20) |
Denne forordning kan ikke effektivt anvendes, før den delegerede retsakt og gennemførelsesretsakten fastlagt i den, er trådt i kraft. Denne forordning skal derfor finde anvendelse fra den … [indsæt venligst dato], for at give Kommissionen tid til at vedtage disse retsakter. |
|
(20a) |
Kommissionen bør straks påbegynde arbejdet med de nødvendige delegerede retsakter for at undgå yderligere forsinkelser og sikre, at de erhvervsdrivende og medlemsstaterne har tilstrækkelig tid til at forberede sig. [Ændring 15] |
|
(21) |
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (9) og afgav en udtalelse den … [indsæt venligst dato] (10) — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Kapitel I
Generelle bestemmelser
Artikel 1
Emne og anvendelsesområde
1. Denne forordning fastsætter en lovramme for elektronisk kommunikation af lovgivningsmæssige oplysninger vedrørende godstransport på EU's Unionens område , herunder dens interoperabilitet . Til det formål vil denne forordning: [Ændring 16]
|
a) |
fastsætte betingelserne for medlemsstaternes kompetente myndigheders obligatoriske accept af lovgivningsmæssige oplysninger, når de gøres leveres elektronisk tilgængelige af berørte erhvervsdrivende; [Ændring 17] |
|
aa) |
fastsætte betingelserne, hvorunder berørte erhvervsdrivende skal gøre lovgivningsmæssige oplysninger elektronisk tilgængelige for medlemsstaternes kompetente myndigheder [Ændring 18] |
|
ab) |
fastsætte betingelserne, hvorunder medlemsstaternes kompetente myndigheder skal kommunikere elektronisk med de berørte erhvervsdrivende vedrørende leveringen af lovgivningsmæssige oplysninger [Ændring 19] |
|
b) |
fastsætte regler for levering af tjenesteydelser relateret til at gøre lovgivningsmæssige oplysninger elektroniske tilgængelige af berørte erhvervsdrivende. |
2. Denne forordning finder anvendelse på de lovgivningsmæssige oplysningskrav, der fremgår af EU's Unionens love, som fastsætter betingelserne for godstransport på EU's Unionens område i henhold til tredje del, afsnit VI, i traktaten, eller som fastsætter betingelserne for overførsel af affald og de lovgivningsmæssige oplysningskrav for godstransport, der er fastsat i internationale konventioner, som finder anvendelse i Unionen . Hvad angår overførsel af affald, finder denne forordning ikke anvendelse på kontrol gennemført af toldmyndighederne, som anført i de gældende EU-bestemmelser. EU's Unionens love, som er omfattet af denne forordning, samt de tilsvarende lovgivningsmæssige oplysningskrav er anført i bilag I, del A. [Ændring 20]
Denne forordning finder også anvendelse på lovgivningsmæssige oplysningskrav, som er fastsat i medlemsstaternes lovgivning, og som vedrører emner reguleret af afsnit VI i traktatens tredje del, og som kræver tilrådighedsstillelse af information identisk, helt eller delvist, med information givet i henhold til de lovgivningsmæssige oplysningskrav refereret til i første afsnit.
Den nationale lovgivning og tilsvarende lovgivningsmæssige oplysningskrav refereret til i det andet afsnit, skal opføres i del B af bilag I, i overensstemmelse med proceduren fastsat i artikel 2, litra b.
3. Senest den … [datoen et år efter denne forordnings ikrafttræden] skal medlemsstaterne meddele Kommissionen bestemmelserne i national lovgivning og tilsvarende lovgivningsmæssige oplysningskrav omhandlet i andet afsnit af stykke 2, der skal inkluderes i del B af bilag I. Medlemsstaterne skal også meddele Kommissionen alle nye bestemmelser i national lovgivning vedtaget efterfølgende, og som er omfattet af det andet afsnit af stykke 2, og som introducerer ændringer til disse lovgivningsmæssige oplysningskrav eller fastsætter nye relevante lovgivningsmæssige oplysningskrav, inden for en måned efter vedtagelse af sådanne bestemmelser.
Artikel 2
Tilpasning af bilag I
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 vedrørende ændring af bilag I med henblik på at:
|
a) |
medtage en henvisning til enhver delegeret retsakt eller gennemførelsesretsakt vedtaget af Kommissionen, som fastsætter nye lovgivningsmæssige oplysningskrav i relation til EU-retsakter, der regulerer varetransport i henhold til afsnit VI i traktatens tredje del |
|
b) |
indarbejde henvisninger til krav i national lovgivning og lovgivningsmæssige oplysningskrav meddelt af medlemsstater i henhold til artikel 1, stk. 3 |
|
ba) |
indarbejde henvisninger til andre EU-retsakter, der regulerer godtransport, og som fastsætter lovgivningsmæssige oplysningskrav [Ændring 21] |
|
bb) |
indarbejde henvisninger til internationale konventioner, der finder anvendelse i Unionen, og som fastsætter lovgivningsmæssige oplysningskrav, der direkte eller indirekte vedrører godstransport. [Ændring 22] |
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
1) |
»lovgivningsmæssige oplysninger«: oplysninger, uanset om de præsenteres som et dokument relateret til godstransport på Unionens område, herunder som transit, der gøres tilgængelige af en berørt erhvervsdrivende i henhold til bestemmelser refereret til i artikel 1, stk. 2, med henblik på at dokumentere overholdelse af relevante krav i de berørte akter |
|
2) |
»lovgivningsmæssige oplysningskrav«: krav om at levere lovgivningsmæssige oplysninger |
|
3) |
»elektronik godstransportinformation« (eFTI): ethvert sæt dataelementer behandlet i elektronisk support med henblik på at udveksle lovgivningsmæssige oplysninger mellem de berørte erhvervsdrivende og med de kompetente offentlige myndigheder |
|
4) |
»behandling«: enhver aktivitet eller række af aktiviteter udført på eFTI, uanset om det er ved brug af elektronisk databehandling, såsom indsamling, registrering, organisering, strukturering, opbevaring, tilpasning eller ændring, indhentning, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller på anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, blokering, sletning eller tilintetgørelse |
|
5) |
»eFTI-platform«: enhver løsning baseret på informations- og kommunikationsteknologi (IKT), såsom et operativsystem, et operativt miljø eller en database beregnet til at blive brugt til at behandle eFTI |
|
6) |
»udvikler af eFTI-platform«: enhver fysisk eller juridisk person, der har udviklet eller erhvervet en eFTI-platform enten med henblik på at behandle lovgivningsmæssige oplysninger relateret til deres egen økonomiske aktivitet eller med henblik på at bringe platformen på markedet |
|
7) |
»eFTI-tjenesteydelse«: en tjenesteydelse bestående af eFTI-databehandling ved hjælp af en eFTI-platform, alene eller i kombination med andre IKT-løsninger, herunder andre eFTI-platforme |
|
8) |
»eFTI-udbyder«: enhver fysisk eller juridisk person, der leverer en eFTI-tjenesteydelse til berørte erhvervsdrivende baseret på en kontrakt |
|
9) |
»berørte erhvervsdrivende«: enhver transport- eller logistikoperatør eller enhver anden fysisk eller juridisk person, som er ansvarlig for at gøre lovgivningsmæssige oplysninger tilgængelige for kompetente myndigheder i henhold til de relevante lovgivningsmæssige oplysningskrav |
|
10) |
»menneskeligt læseligt format«: en måde at præsentere oplysninger på i elektronisk form, der kan bruges som information af en fysisk person uden at kræve yderligere behandling |
|
11) |
»maskinlæsbart format«: en måde at repræsentere data i elektronisk form, der kan benyttes til automatisk maskinbehandling |
|
12) |
»overensstemmelsesvurderingsorgan« et overensstemmelsesvurderingsorgan som defineret i artikel 2, nummer 13, i forordning (EF) nr. 765/2008, og som er akkrediteret i henhold til denne forordning til at udføre en overensstemmelsesvurdering af en eFTI-platform eller en eFTI-udbyder. |
Kapitel II
Lovgivningsmæssige oplysninger stillet til rådighed elektronisk
Artikel 4
Krav til de berørte erhvervsdrivende [Ændring 23]
1. Når Berørte erhvervsdrivende gør lovgivningsmæssige oplysninger elektronisk tilgængelige, skal de. De gøre det gør dette på basis af oplysninger behandlet i en certificeret eFTI-platform i overensstemmelse med artikel 8 og, hvis det er relevant, af en certificeret eFTI-udbyder i overensstemmelse med artikel 9 . De lovgivningsmæssige oplysninger skal gøres tilgængelige i maskinlæsbart format og, på anmodning fra den kompetente myndighed, i menneskeligt læseligt format. [Ændring 24]
Oplysninger i maskinlæsbart format skal gøres tilgængelige via en berigtiget , interoperabel og sikker forbindelse til en eFTI-platforms datakilde. Berørte erhvervsdrivende skal meddele internetadressen, hvor der er adgang til oplysningerne, sammen med ethvert andet element, der er nødvendigt for at give den kompetente myndighed mulighed for entydigt at identificere de lovgivningsmæssige oplysninger. [Ændring 25]
Oplysninger i menneskeligt læseligt format skal gøres tilgængelige på stedet, på skærmen på elektroniske enheder tilhørende den berørte erhvervsdrivende eller de kompetente myndigheder.
2. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der gør det muligt for deres kompetente myndigheder at behandle lovgivningsmæssige oplysninger gjort tilgængelige af de berørte erhvervsdrivende i maskinlæsbart format i henhold til andet afsnit af stykke 1, i overensstemmelse med bestemmelserne fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 7.
Artikel 5
Accept af kompetente myndigheder Kompetente myndigheders accept og levering af lovgivningsmæssige oplysninger [Ændring 26]
Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal acceptere lovgivningsmæssige oplysninger gjort elektronisk tilgængelige af berørte økonomiske aktører i overensstemmelse med artikel 4.
Medlemsstaternes kompetente myndigheder kommunikerer elektronisk med de berørte erhvervsdrivende vedrørende lovgivningsmæssige oplysninger. [Ændring 27]
Artikel 6
Fortrolige erhvervsmæssige oplysninger
De kompetente myndigheder, eFTI-udbydere og berørte erhvervsdrivende skal træffe foranstaltninger for at sikre fortroligheden af forretningsoplysninger, der behandles og udveksles i henhold til denne forordning.
Artikel 7
Fælles eFTI-datasæt, procedurer og regler for adgang
Kommissionen skal tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 med henblik på at fastsætte følgende ved hjælp af gennemførelsesretsakter: [Ændring 28]
|
a) |
et fælles eFTI-datasæt og undersæt i forbindelse med de respektive lovgivningsmæssige oplysningskrav, herunder tilhørende definitioner for hvert dataelement inkluderet i de fælles datasæt og undersæt |
|
b) |
fælles procedurer og detaljerede regler, herunder fælles tekniske specifikationer, for kompetente myndigheders adgang til eFTI-platforme, inklusive procedurer for behandling af lovgivningsmæssige oplysninger gjort elektronisk tilgængelige af de berørte økonomiske aktører. |
|
ba) |
fælles procedurer og detaljerede bestemmelser om validering af identiteten af enhver fysisk eller juridisk person, der afgiver juridisk bindende erklæringer i denne forbindelse. [Ændring 29] |
Eksisterende, standardiserede datamodeller og datasæt, som er angivet i internationale konventioner, der finder anvendelse i Unionen, anvendes som referenceramme i forbindelse med fastsættelsen af disse fælles eFTI-data, procedurer og regler for adgang. [Ændring 30]
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2. [Ændring 31]
Kapitel III
eFTI-platforme og -tjenester
Afsnit 1
Krav til eFTI-platforme og-tjenester
Artikel 8
Funktionelle krav til eFTI-platforme
1. eFTI-platformene er underlagt de generelle principper om teknologisk neutralitet og interoperabilitet. De eFTI-platforme, der benyttes til at behandle lovgivningsmæssige oplysninger, skal indeholde funktioner, der sikrer at: [Ændring 32]
|
a) |
personoplysninger kan skal behandles i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 [Ændring 33] |
|
b) |
erhvervsmæssige data kan skal behandles i overensstemmelse med artikel 6 [Ændring 34] |
|
ba) |
eFTI-platformene og de data, som de indeholder, er interoperable [Ændring 35] |
|
c) |
et unikt elektronisk identificerende link kan etableres mellem de behandlede data og den fysiske forsendelse af et bestemt sæt af varer, som oplysningerne er relateret til, fra udgangspunkt til bestemmelsessted i henhold til vilkårene i en enkelt transportkontrakt , uanset kvantitet eller antallet af containere, pakker, eller stykker eller et fragtbrev [Ændring 36] |
|
d) |
data kun kan behandles på baggrund af autoriseret og attesteret adgang |
|
e) |
alle behandlingsprocesser registreres behørigt med henblik på, som minimum, at kunne identificere hver enkelt proces, de fysiske eller juridiske personer involveret i processen og sekvensering af processen for hvert individuelt dataelement det oprindelige dataelement blive bevaret, hvis en proces involverer ændring eller sletning af et eksisterende dataelement |
|
ea) |
de kompetente myndigheder har øjeblikkelig adgang til alle relevante oplysninger i henhold til national lovgivning eller EU-lovgivning med henblik på at sikre den offentlige orden og overholdelsen af de EU-retsakter, der regulerer godtransport i henhold til afsnit VI i traktatens tredje del [Ændring 37] |
|
f) |
data kan arkiveres og forblive tilgængelige i en passende tidsperiode i henhold til relevante lovgivningsmæssige oplysningskrav |
|
g) |
data er beskyttet mod korruption og tyveri |
|
h) |
behandlede dataelementer svarer til det fælles eFTI-datasæt og -undersæt, og at de kan behandles på ethvert af EU's Unionens officielle sprog eller ethvert af medlemsstaternes officielt anerkendte sprog . [Ændring 38] |
1a. Der skal være et standardiseret eFTI-format, som omfatter alle de lovgivningsmæssige oplysningskrav anført i del A i bilag I og alle de lovgivningsmæssige oplysningskrav anført i del B i bilag I i en afgrænset og særskilt del af eFTI-formatet, som er anført af medlemsstaterne. [Ændring 39]
2. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 med henblik på at fastlægge detaljerede regler vedrørende kravene fastsat i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2. [Ændring 40]
Artikel 9
Krav til eFTI-udbydere
1. eFTI-udbydere skal sikre at:
|
a) |
data kun behandles af autoriserede brugere og i henhold til klart definerede brugerroller og behandlingsrettigheder inden for eFTI-platformen i overensstemmelse med relevante lovgivningsmæssige oplysningskrav |
|
aa) |
data er interoperable [Ændring 41] |
|
b) |
data opbevares og er tilgængelige i en passende tidsperiode fire år i henhold til relevante lovgivningsmæssige oplysningskrav [Ændring 42] |
|
c) |
myndigheder de kompetente myndigheder har umiddelbar adgang til lovgivningsmæssige oplysninger vedrørende godstransport behandlet ved hjælp af deres eFTI-platforme, når denne adgang gives til myndighederne de kompetente myndigheder af en berørt erhvervsdrivende [Ændring 43] |
|
d) |
data er behørigt sikret, bl.a. mod autoriseret eller ulovlig behandling og mod utilsigtet tab, ødelæggelse eller skade. |
2. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 med henblik på at fastlægge detaljerede regler vedrørende kravene fastsat i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2. [Ændring 44]
Afsnit 3
Certificering
Artikel 10
Overensstemmelsesvurderingsorganer
1. Overensstemmelsesvurderingsorganerne skal akkrediteres i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008 med henblik på at udføre certificeringen af eFTI-platforme og -udbydere fastsat i artikel 11 og 12 i denne forordning.
2. Med henblik på akkreditering skal dette overensstemmelsesvurderingsorgan opfylde kravene fastsat i bilag II.
3. Medlemsstaterne skal føre en opdateret liste over akkrediterede overensstemmelsesvurderingsorganer og over eFTI-platforme og eFTI-udbydere certificeret af disse organer i henhold til artikel 11 og 12. De skal offentliggøre denne liste på en officiel statslig hjemmeside. Listen vil løbende blive ajourført skal straks ajourføres hver gang de oplysninger, den indeholder, ændres, og senest den 31. marts maj hvert år. [Ændring 45]
4. Senest den 31. marts maj hvert år skal medlemsstaterne indsende den i stk. 3 omhandlede liste til Kommissionen sammen med adresserne på de hjemmesider, hvor disse lister er blevet offentliggjort. Kommissionen offentliggør et link til disse hjemmesideadresser på sin officielle webside. [Ændring 46]
Artikel 11
Certificering af eFTI-platforme
1. Efter ansøgning fra en udvikler af en eFTI-platform vurderer overensstemmelsesvurderingsorganer, hvorvidt eFTI-platformen opfylder kravene fastlagt i artikel 8, stk. 1. Hvis vurderingen er positiv, vil et certificeringsdokument blive udstedt. Hvis vurderingen er negativ, vil overensstemmelsesvurderingsorganet informere ansøgeren om, hvorfor udbyderen ikke opfylder disse krav.
1a. Certificeringen skal foregå uafhængigt for at undgå konkurrenceforvridning. Der skal sikres overensstemmelse med eksisterende, standardiserede platforme, som er angivet i internationale konventioner, der finder anvendelse i Unionen. [Ændring 47]
1b. Eksisterende IT-systemer, som på nuværende tidspunkt anvendes af de erhvervsdrivende i transportsektoren til at levere lovgivningsmæssige oplysninger, og som opfylder de funktionelle krav i artikel 8, stk. 1, certificeres som eFTI-platforme. [Ændring 48]
2. Overensstemmelsesvurderingsorganet fører en ajourført liste over certificerede eFTI-platforme samt over dem, der modtog en negativ vurdering. Den ajourførte liste skal transmitteres til berørte kompetente myndigheder, hver gang et certifikat eller en negativ vurdering udstedes.
3. Oplysninger, der gøres tilgængelige for kompetente myndigheder ved hjælp af en certificeret eFTI-platform, ledsages af et certificeringsmærke.
4. Udvikleren af eFTI-platforme ansøger om en fornyet vurdering af certificeringen, hvis de tekniske specifikationer vedtaget i gennemførelsesretsakterne, refereret til i artikel 7, stk. 2, revideres.
5. Kommission tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 for at supplere denne forordning med regler vedrørende certificering, brug af kvalitetsmærker og fornyelse af certificeringen af eFTI-platforme.
Artikel 12
Certificering af eFTI-udbydere
1. Efter ansøgning fra en eFTI-udbyder vurderer overensstemmelsesvurderingsorganer, hvorvidt eFTI-udbyderen opfylder kravene fastlagt i artikel 9, stk. 1. Hvis vurderingen er positiv, vil et certificeringsdokument blive udstedt. Hvis vurderingen er negativ, vil overensstemmelsesvurderingsorganet informere ansøgeren om, hvorfor udbyderen ikke opfylder disse krav.
2. Overensstemmelsesvurderingsorganet fører en ajourført liste med certificerede eFTI-udbydere samt dem, der modtog en negativ vurdering. Den ajourførte liste skal stilles til rådighed for berørte kompetente myndigheder, hver gang der udstedes et certifikat eller en negativ vurdering.
3. Kommission tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 13 for at supplere denne forordning med regler om certificering af eFTI-udbydere.
Kapitel IV
Delegerede beføjelser og gennemførelsesbestemmelser
Artikel 13
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, artikel 7, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 11, stk. 5, og artikel 12, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den … [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. [Ændring 49]
3. Den i artikel 2, artikel 7, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 11, stk. 5, og artikel 12, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 50]
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. Delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 2 gælder i et år efter deres ikrafttræden . [Ændring 51]
4a. Inden Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, sørger den for at høre de berørte interessenter og de organer, der repræsenterer dem i de relevante fora, navnlig via den ekspertgruppe, der blev nedsat ved Kommissionens afgørelse C(2018)5921 af 13.9.2018 (det digitale transport- og logistikforum). [Ændring 52]
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, artikel 10, stk. 5, og artikel 11, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 14
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. [Ændring 53]
Kapitel V
Afsluttende bestemmelser
Artikel 15
Revision
1. Senest den … [fem tre år fra datoen for indførelsen af denne forordning] foretager Kommissionen en evaluering af forordningen og fremlægger en rapport om de vigtigste resultater heraf for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Denne evaluering skal navnlig undersøge muligheden for at udvide denne forordnings anvendelsesområde til også at omfatte visse business-to-business-oplysninger, som er nødvendige for at dokumentere overholdelsen af de relevante krav i EU-retsakterne, der regulerer godtransport i henhold til afsnit VI i traktatens tredje del. [Ændring 54]
2. Medlemsstaterne giver Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af denne rapport.
Artikel 16
Overvågning
Medlemsstaterne giver hvert andet år Kommissionen følgende oplysninger, og første gang senest den … [datoen to år fra datoen for indførelsen anvendelse af denne forordning]:
|
1. |
antallet af kompetente myndigheder, der har gennemført tiltag for at få adgang til og behandling af information stillet til rådighed af erhvervsdrivende, i henhold til artikel 4, stk. 2 |
|
2. |
antallet af berørte erhvervsdrivende, der har stillet lovgivningsmæssige oplysninger til rådighed for medlemsstaternes kompetente myndigheder i henhold til artikel 4, stk. 1, opdelt efter transportform. |
Disse oplysninger indleveres for hvert år, der er omfattet af rapporteringsperioden.
Artikel 17
Ikrafttrædelse og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den … [ OP indsæt fire år efter sin tre år fra denne forordnings ikrafttræden]. [Ændring 55]
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i …, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 265.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 12.3.2019.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).
(4) Den europæiske interoperabilitetsramme — strategi for gennemførelse, meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget (COM(2017)0134).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).
(6) Europa-Parlamentet og Rådets Forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 fastsættende regler og almindelige principper vedrørende mekanismer for medlemsstaternes kontrol med Kommissionens brug af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(7) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
(10) EUT C … .
BILAG I
LOVPLIGTIGE OPLYSNINGER, DER ER OMFATTET AF DENNE FORORDNING
Lovpligtige oplysningskrav, der er fastsat i EU-lovgivningen
Tabellen nedenfor angiver de lovpligtige oplysningskrav, der fremgår af Unionens love, som fastsætter betingelserne for godstransport på Unionens område i henhold til tredje del, afsnit VI, i traktaten samt betingelserne for overførsel af affald:
|
EU-lovgivning Oplysning |
Rådets forordning nr. 11 vedrørende afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår |
Direktiv 92/106/EØF om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne |
[Forslag til COM(2017)0648 — 2017/0290 (COD) om ændring af direktiv 92/106/EØF] |
Forordning (EF) nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel |
[Forslag til COM(2017)0281 — 2017/0123 (COD) om ændring af forordning (EF) nr. 1071/2009 og forordning (EF) nr. 1072/2009] |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/1998 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af de fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed |
Direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods EUT L 260, (af 30.9.2008, s. 13–59) Henvisninger til ADR, RID, ADN (1) |
Forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald |
||||||||||
|
Befragterens navn og adresse |
Artikel 6.1 |
Artikel 3 (henvisning til artikel 6 i Rådets forordning nr. 11) |
|
|
|
|
|
|
||||||||||
|
Varernes art og vægt |
Artikel 6.1 |
Artikel 3 (henvisning til artikel 6 i Rådets forordning nr. 11) |
|
|
|
|
|
|
||||||||||
|
Sted og dato for modtagelse af varerne, der skal transporteres |
Artikel 6.1 |
Artikel 3 (henvisning til artikel 6 i Rådets forordning nr. 11) |
|
|
|
|
|
|
||||||||||
|
Stedet, hvor varerne skal afleveres |
Artikel 6.1 |
Artikel 3 (henvisning til artikel 6 i Rådets forordning nr. 11) |
|
|
|
|
|
|
||||||||||
|
Rute eller afstand, hvis disse faktorer retfærdiggør en fragtberegning, som afviger fra det almindelige gældende befordringsvederlag |
Artikel 6.1 |
Artikel 3 (henvisning til artikel 6 i Rådets forordning nr. 11) |
|
|
|
|
|
|
||||||||||
|
I givet fald grænseovergangsstederne |
Artikel 6.1 |
Artikel 3 (henvisning til artikel 6 i Rådets forordning nr. 11 af 27. juni 1960) |
|
|
|
|
|
|
||||||||||
|
Jernbanepålæsnings- og jernbaneaflæsningsterminaler |
|
Artikel 3 |
|
|
|
|
|
|
||||||||||
|
Lastnings- og losningshavne på indre vandveje |
|
Artikel 3 |
|
|
|
|
|
|
||||||||||
|
Sølastnings- og sølosningshavne |
|
Artikel 3 |
|
|
|
|
|
|
||||||||||
|
Stempel fra jernbane- eller havnemyndighederne, som er påsat på jernbanestationerne eller de indre vandveje eller de pågældende søhavne, når den del af rejsen, der finder sted med tog eller ad indre vandveje eller til søs, er udført |
|
Artikel 3 |
|
|
|
|
|
|
||||||||||
|
[Afskiberens navn, adresse, kontaktoplysninger og underskrift] |
|
|
[Artikel 3.2, litra a) (erstatter artikel 3 i Rådets direktiv 92/106/EØF)] |
|
|
|
|
|
||||||||||
|
[Sted og dato, hvor den kombinerede transport begynder i Unionen] |
|
|
[Artikel 3.2, litra b) (erstatter artikel 3 i Rådets direktiv 92/106/EØF)] |
|
|
|
|
|
||||||||||
|
[Modtagerens navn, adresse og kontaktoplysninger] |
|
|
[Artikel 3.2, litra c) (erstatter artikel 3 i Rådets direktiv 92/106/EØF)] |
|
|
|
|
|
||||||||||
|
[Sted og dato, hvor den kombinerede transport slutter i Unionen] |
|
|
[Artikel 3.2, litra d) (erstatter artikel 3 i Rådets direktiv 92/106/EØF)] |
|
|
|
|
|
||||||||||
|
[Afstand i fugleflugtslinje mellem stedet, hvor den kombinerede transport begynder, og stedet, hvor den kombinerede transport slutter, i Unionen] |
|
|
[Artikel 3.2, litra e) (erstatter artikel 3 i Rådets direktiv 92/106/EØF)] |
|
|
|
|
|
||||||||||
|
[En beskrivelse, underskrevet af afskiberen, af ruten for den kombinerede transport, der som minimum omfatter følgende detaljer for hver etape, herunder hver transportmåde, som udgør etapen, der ikke er ad vej i Unionen:
|
|
|
[Artikel 3.2, litra f) (erstatter artikel 3 i Rådets direktiv 92/106/EØF)] |
|
|
|
|
|
||||||||||
|
[Identifikation af den intermodale lasteenhed, som transporteres] |
|
|
[Artikel 3.2, litra g) (erstatter artikel 3 i Rådets direktiv 92/106/EØF)] |
|
|
|
|
|
||||||||||
|
[For den indledende transportetape ad vej:
|
|
|
[Artikel 3.2, litra h) (erstatter artikel 3 i Rådets direktiv 92/106/EØF)] |
|
|
|
|
|
||||||||||
|
[For den afsluttende transportetape ad vej:
|
|
|
[Artikel 3.2, litra i) (erstatter artikel 3 i Rådets direktiv 92/106/EØF)] |
|
|
|
|
|
||||||||||
|
[For etapen, der ikke er ad vej:
|
|
|
[Artikel 3.2, litra j) (erstatter artikel 3 i Rådets direktiv 92/106/EØF)] |
|
|
|
|
|
||||||||||
|
Afsenderens navn, adresse og underskrift |
|
|
|
Artikel 8.3, litra a) |
[Artikel 8.3, litra a) (ingen foreslåede ændringer)] |
|
|
|
||||||||||
|
Transportvirksomhedens navn, adresse og underskrift |
|
|
|
Artikel 8.3, litra b) |
[Artikel 8.3, litra b) (ingen foreslåede ændringer)] |
|
|
|
||||||||||
|
Modtagerens navn og adresse samt — efter at varerne er leveret — modtagerens underskrift og datoen for leveringen |
|
|
|
Artikel 8.3, litra c) |
[Artikel 8.3, litra c) (ingen foreslåede ændringer)] |
|
|
|
||||||||||
|
Sted og dato for overtagelsen af varerne samt det sted, hvor varerne skal leveres |
|
|
|
Artikel 8.3, litra d) |
[Artikel 8.3, litra d) (ingen foreslåede ændringer)] |
|
|
|
||||||||||
|
Den almindeligt benyttede betegnelse for varerne og emballeringsmetoden samt, hvis der er tale om farligt gods, en alment anerkendt beskrivelse af varerne samt antallet af pakker og særlig mærkning og særlige numre på pakkerne |
|
|
|
Artikel 8.3, litra e) |
[Artikel 8.3, litra e) (ingen foreslåede ændringer)] |
|
|
|
||||||||||
|
Varernes bruttovægt eller mængden af varer udtrykt på anden vis |
|
|
|
Artikel 8.3, litra f) |
[Artikel 8.3, litra f) (ingen foreslåede ændringer)] |
|
|
|
||||||||||
|
Motorkøretøjets og påhængsvognens nummerplader |
|
|
|
Artikel 8.3, litra g) |
[Artikel 8.3, litra g) (ingen foreslåede ændringer)] |
|
|
|
||||||||||
|
Den sikkerhedsgodkendte fragtagents entydige alfanumeriske identifikationskode, der er tildelt af den kompetente myndighed |
|
|
|
|
|
Bilag 6.3.2.6, litra a) |
|
|
||||||||||
|
En entydig identifikationskode for forsendelsen, f.eks. nummeret på (firma- eller hoved)luftfragtbrevet |
|
|
|
|
|
Bilag 6.3.2.6, litra b) |
|
|
||||||||||
|
Forsendelsens indhold (**) |
|
|
|
|
|
Bilag 6.3.2.6, litra c) |
|
|
||||||||||
|
Forsendelsens sikkerhedsstatus, dvs.
|
|
|
|
|
|
Bilag 6.3.2.6, litra d) |
|
|
||||||||||
|
Årsagen til, at der er udstedt sikkerhedsstatus, med angivelse af:
|
|
|
|
|
|
Bilag 6.3.2.6, litra e) |
|
|
||||||||||
|
Navnet på den person, der udstedte denne sikkerhedsstatus, eller en tilsvarende identifikation samt dato og tidspunkt for udstedelsen |
|
|
|
|
|
Bilag 6.3.2.6, litra f) |
|
|
||||||||||
|
Den entydige identifikationskode, der er tildelt af den kompetente myndighed, til en sikkerhedsgodkendt fragtagent, der har accepteret den sikkerhedsstatus, som en anden sikkerhedsgodkendt fragtagent har givet forsendelsen |
|
|
|
|
|
Bilag 6.3.2.6, litra g) |
|
|
||||||||||
|
Krav om generelle oplysninger i transportdokumentet |
|
|
|
|
|
|
5.4.1.1.1 |
|
||||||||||
|
Krav om generelle oplysninger vedrørende transport i tankskibe |
|
|
|
|
|
|
5.4.1.1.2 — Kun ADN |
|
||||||||||
|
Krav om specifikke oplysninger, der skal vedlægges i forbindelse med bestemte typer farligt gods eller bestemte emballager, eller i tilfælde af en transportkæde, der omfatter forskellige transportmåder, i henhold til de særlige bestemmelser i kapitel 5.4 i de respektive bilag til ADR, RID og ADN |
|
|
|
|
|
|
5.4.1.1.3 til 5.4.1.1.21 –ADR og RID 5.4.1.1.3 til 5.4.1.1.22 –ADN |
|
||||||||||
|
Krav til supplerende og særlige oplysninger vedrørende bestemte klasser af farligt gods |
|
|
|
|
|
|
5.4.1.2 |
|
||||||||||
|
Ikke-farligt gods |
|
|
|
|
|
|
5.4.1.5 |
|
||||||||||
|
Containerpakkeattest |
|
|
|
|
|
|
5.4.2 |
|
||||||||||
|
Skriftlige anvisninger |
|
|
|
|
|
|
5.4.3 |
|
||||||||||
|
Oplysninger i anmeldelsesformularen til overførsler af affald, der er underlagt proceduren for forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1013/2006 |
|
|
|
|
|
|
|
Bilag IA |
||||||||||
|
Oplysninger i transportformularen til overførsler af affald, der er underlagt proceduren for forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1013/2006 |
|
|
|
|
|
|
|
Bilag IB |
||||||||||
|
Oplysninger i formularen, som ledsager overførslerne af affald, der er underlagt kravene om generelle oplysninger i artikel 18 i forordning (EF) nr. 1013/2006 |
|
|
|
|
|
|
|
Bilag VII |
Medlemsstaternes love
Tabellen nedenfor angiver medlemsstaternes relevante nationale lovgivning, som vedrører områder, der er omfattet af tredje del, afsnit VI, i traktaten, og som kræver tilvejebringelse af oplysninger, der er helt eller delvist identiske med oplysningerne angivet i punkt A i nærværende bilag.
[Medlemsstat]
|
Lovgivning Oplysning |
[Henvisning til lovgivning] |
[Henvisning til lovgivning] |
[…] |
[Henvisning til lovgivning]) |
|
[Oplysning som angivet i artiklen i den pågældende retsakt] |
[Henvisning til artikel] |
[Henvisning til artikel] |
|
[Henvisning til artikel] |
|
[…] |
[…] |
[…] |
[…] |
[…] |
|
[Oplysning som angivet i artiklen i den pågældende retsakt] |
[Henvisning til artikel] |
[Henvisning til artikel] |
[…] |
[Henvisning til artikel] |
[Medlemsstat]
|
Lovgivning Oplysning |
[Henvisning til lovgivning] |
[Henvisning til lovgivning] |
[…] |
[Henvisning til lovgivning]) |
|
[Oplysning som angivet i artiklen i den pågældende retsakt] |
[Henvisning til artikel] |
[Henvisning til artikel] |
|
[Henvisning til artikel] |
|
[…] |
[…] |
[…] |
[…] |
[…] |
|
[Oplysning som angivet i artiklen i den pågældende retsakt] |
[Henvisning til artikel] |
[Henvisning til artikel] |
[…] |
[Henvisning til artikel] |
(1) Henvisninger til ADR, RID og ADN skal forstås som defineret i artikel 2, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, i direktiv 2008/68/EF. Numrene, der henvises til, er numrene på de pågældende bilag til ADR, RID og ADN.
BILAG II
KRAV VEDRØRENDE BEMYNDIGEDE ORGANER
|
1. |
I forbindelse med notifikation skal et overensstemmelsesvurderingsorgan opfylde kravene i stk. 2-11. |
|
2. |
Overensstemmelsesvurderingsorganet skal oprettes i henhold til en medlemsstats nationale lovgivning og skal være en juridisk person. |
|
3. |
Overensstemmelsesvurderingsorganet skal være et tredjepartsorgan, der er uafhængigt af organisationen eller eFTI-platformen eller platformens tjenesteudbyder, det vurderer.
Et organ, der tilhører en erhvervsorganisation og/eller brancheforening, som repræsenterer virksomheder, der er involveret i konstruktion, fremstilling, tilvejebringelse, sammenbygning, brug eller vedligeholdelse af eFTI-platformen eller platformens tjenesteudbyder, som det vurderer, kan, forudsat at det er påvist, at det er uafhængigt, og at der ikke er tale om interessekonflikter, anses for at være et sådant organ. |
|
4. |
Et overensstemmelsesvurderingsorgan, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver, må ikke være konstruktør, fabrikant, leverandør, montør, køber, ejer, bruger eller reparatør af eFTI-platformen eller platformens tjenesteudbyder, som de vurderer, eller repræsentant for nogle af disse parter.
Overensstemmelsesvurderingsorganet, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver, må ikke være direkte involveret i konstruktion, fremstilling, omsætning, installering, anvendelse eller vedligeholdelse af eFTI-platformen eller platformens tjenesteudbyder eller enheden eller repræsentere parter, der er involveret i disse aktiviteter. De må ikke deltage i aktiviteter, som kan være i strid med deres objektivitet og integritet i forbindelse med de overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, de er bemyndiget til at udføre. Dette gælder navnlig rådgivningsservice. Overensstemmelsesvurderingsorganet skal sikre, at dets dattervirksomheders eller underentreprenørers aktiviteter ikke påvirker fortroligheden, objektiviteten og uvildigheden af dets overensstemmelsesvurderingsaktiviteter. |
|
5. |
Overensstemmelsesvurderingsorganet og dets personale skal udføre overensstemmelsesvurderingsaktiviteterne med den størst mulige faglige integritet og den nødvendige tekniske kompetence på det specifikke område og ikke påvirkes af nogen form for pression og incitament, navnlig af økonomisk art, som kan have indflydelse på deres afgørelser eller resultaterne af deres overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, særlig fra personer eller grupper af personer, som har en interesse i resultaterne af disse aktiviteter. |
|
6. |
Overensstemmelsesvurderingsorganet skal kunne gennemføre alle de overensstemmelsesvurderingsopgaver, som pålægges det i artikel 12 og 13, og for hvilke det er blevet bemyndiget, uanset om disse opgaver udføres af overensstemmelsesvurderingsorganet selv eller på dets vegne og på dets ansvar.
Til enhver tid og for hver certificeringsprocedure, som det er blevet notificeret for, skal overensstemmelsesvurderingsorganet have følgende til rådighed:
Overensstemmelsesvurderingsorganet skal have de nødvendige midler til på en egnet måde at udføre de tekniske og administrative opgaver i forbindelse med overensstemmelsesvurderingsaktiviteterne. |
|
7. |
Det personale, som skal udføre overensstemmelsesvurderingsopgaverne, skal have:
|
|
8. |
Det skal sikres, at overensstemmelsesvurderingsorganet, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at foretage overensstemmelsesvurdering, arbejder uvildigt.
Aflønningen af et overensstemmelsesvurderingsorgans øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver, må ikke være afhængig af antallet af foretagne vurderinger eller af resultatet af disse vurderinger. |
|
9. |
Overensstemmelsesvurderingsorganer skal tegne en ansvarsforsikring, medmindre staten er ansvarlig i henhold til national lovgivning, eller medlemsstaten selv er direkte ansvarlig for overensstemmelsesvurderingen. |
|
10. |
Overensstemmelsesvurderingsorganets personale har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger, det kommer i besiddelse af ved udførelsen af dets opgaver i henhold til artikel 12 og 13 eller enhver bestemmelse i en national lov, som gennemfører dem, undtagen over for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor aktiviteterne udføres. Ejendomsrettigheder skal beskyttes. |
|
11. |
Overensstemmelsesvurderingsorganerne skal deltage i eller sikre, at deres personale, der er ansvarligt for at foretage overensstemmelsesvurdering, er orienteret om de relevante standardiseringsaktiviteter og de relevante lovgivningsaktiviteter. |
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/200 |
P8_TA(2019)0140
Frivillig partnerskabsaftale mellem EU og Vietnam om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af den frivillige partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (10861/2018 — C8-0445/2018 — 2018/0272(NLE))
(Godkendelse)
(2021/C 23/32)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en frivillig partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (10861/2018), |
|
— |
der henviser til udkast til den frivillige partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (10877/2018), |
|
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. de første afsnit i artikel 207, stk. 3 og 4, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0445/2018), |
|
— |
der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 (1) om udkastet til afgørelse, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7, |
|
— |
der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0083/2019), |
|
1. |
godkender indgåelsen af aftalen; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Socialistiske Republik Vietnams regering og parlament. |
(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0141.
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/201 |
P8_TA(2019)0141
Frivillig partnerskabsaftale mellem EU og Vietnam om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel (beslutning)
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 med udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af den frivillige partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (10861/2018 — C8-0445/2018 — 2018/0272M(NLE))
(2021/C 23/33)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en frivillig partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (10861/2018), |
|
— |
der henviser til udkast til den frivillige partnerskabsaftale af 9. oktober 2018 mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (10877/2018), |
|
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. de første afsnit i artikel 207, stk. 3 og 4, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0445/2018), |
|
— |
der henviser til rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Socialistiske Republik Vietnam på den anden side om et alsidigt partnerskab og samarbejde (1), |
|
— |
der henviser til udkast til frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam, |
|
— |
der henviser til udkast til investeringsbeskyttelsesaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Socialistiske Republik Vietnam på den anden side, |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab (2) (FLEGT-forordningen), |
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til en plan om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (COM(2003)0251), |
|
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 28. juni 2016 om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (10721/2016), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (3) (EU's tømmerforordning), |
|
— |
der henviser til rapporterne af 31. maj 2018 fra Environmental Investigation Agency med titlen »Serial Offender: Vietnam's continued imports of illegal Cambodian timber« (4) og af 25. september 2018 med titlen »Vietnam in Violation: Action required on fake CITES permits for rosewood trade« (5), |
|
— |
der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG) for perioden 2015-2030, |
|
— |
der henviser til Parisaftalen, som blev opnået den 12. december 2015 på den 21. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP21), |
|
— |
der henviser til Bonn Challenge fra 2011, som er en global indsats for at genoprette 150 mio. hektar af verdens ryddede og udpinte arealer inden 2020 og 350 mio. hektar inden 2030, |
|
— |
der henviser til rapporten fra De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) fra 2012 med titlen »Green carbon, black trade: illegal logging, tax fraud and laundering in the world's tropical forests« (6), |
|
— |
der henviser til FN's konventioner om bekæmpelse af kriminalitet og korruption, herunder konventionen om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og konventionen mod korruption, |
|
— |
der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 (7) om udkastet til Rådets afgørelse, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 2, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0093/2019), |
|
A. |
der henviser til, at Vietnam i 2010 blev det tredje land i Asien, efter Indonesien og Malaysia, til at indlede forhandlinger om en frivillig partnerskabsaftale om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT); der henviser til, at forhandlingerne blev afsluttet i maj 2017, og at aftalen blev undertegnet den 19. oktober 2018; |
|
B. |
der henviser til, at formålet med den frivillige partnerskabsaftale er at danne et retsgrundlag, der skal sikre, at al import af træ og træprodukter fra Vietnam til EU, der er omfattet af den frivillige partnerskabsaftale, er fremstillet lovligt; der henviser til, at frivillige partnerskabsaftaler generelt har til formål at fremme systemiske ændringer i skovbrugssektoren med sigte på bæredygtig skovforvaltning, at udrydde ulovlig skovhugst og at bidrage til de globale bestræbelser på at standse skovrydning og skovforringelse; |
|
C. |
der henviser til, at Vietnam er et vigtigt land hvad angår træhandel, er hjemsted for verdens fjerdestørste eksportorienterede træbehandlingssektor og stræber efter at blive den største; der henviser til, at Vietnam som knudepunkt for forarbejdning er en stor eksportør af træprodukter til EU, men også til lande i regionen, navnlig Kina og Japan; |
|
D. |
der henviser til, at Vietnam er en stor importør af træ og træprodukter, og at landets fabrikker i 2017 forbrugte ca. 34 millioner kubikmeter træ og træprodukter, hvoraf 25 % blev importeret, og 75 % stammede fra indenlandske plantager, hvoraf mange ejes og forvaltes af små landbrugere; der henviser til, at importen steg med 68 % i perioden 2011-2017; der henviser til, at Vietnam i de seneste år har gjort betydelige fremskridt med hensyn til at nedbringe den indenlandske skovrydning og har øget sit skovareal fra 37 % i 2005 til 41,65 % i 2018, herunder industriplantager; der henviser til, at Vietnam siden 2016 har håndhævet et forbud mod at rydde indenlandske naturskove; |
|
E. |
der henviser til, at de største oprindelseslande for heltømmer og savet træ i 2017 var Cameroun, USA og Cambodja sammen med Den Demokratiske Republik Congo (DRC) som en vigtig leverandør; der henviser til, at Cambodja siden 2015 har været Vietnams næststørste leverandør af tropisk træ til trods for et rapporteret forbud (8) mod eksport til Vietnam; der henviser til, at der blev indberettet en stigning på 43 % i volumen og en stigning på 40 % i værdien af importen fra afrikanske lande mellem 2016 og 2017; der henviser til, at NGO'er med relevant ekspertise har påpeget, at træ, der eksporteres fra Cambodja og Den Demokratiske Republik Congo, bør betragtes som »højrisikotræ«, mens uforarbejdet træ ofte importeres fra lande, der er kendetegnet ved en svag regeringsførelse, et højt korruptions- eller konfliktniveau og med omfattende risiko for ulovlig skovhugst; |
|
F. |
der henviser til, at Cambodja har den femtehøjeste afskovningsrate i verden, og at FN's statistikker viser, at Cambodjas skovdække faldt fra 73 % i 1990 til 57 % i 2010; |
|
G. |
der henviser til, at Cambodja på grundlag af artikel 3 i subdekret nr. 131 af 28. november 2006 forbyder eksport af rundtømmer, undtagen fra plantager, rå brædder, undtagen fra plantager, og kvadratisk og rektangulært træ med en tykkelse og bredde på mere end 25 cm (9); der henviser til, at al eksport af naturlige træprodukter fra Cambodja i princippet anses for at være i strid med Cambodjas lovgivning; der henviser til, at Vietnam ifølge den frivillige partnerskabsaftale har forpligtet sig til kun at importere træ, der er lovligt fældet i overensstemmelse med oprindelseslandets nationale lovgivning; |
|
H. |
der henviser til, at en frivillig partnerskabsaftale indebærer, at et land forpligter sig til at udarbejde en politik, der skal sikre, at kun træ og træprodukter, der er verificeret som lovligt, vil blive eksporteret til EU (10); der henviser til, at Vietnam vil skulle vedtage lovgivning, der indfører systemet til verifikation af træprodukters lovlighed, og oprette de nødvendige administrative strukturer og den nødvendige kapacitet for at gennemføre og håndhæve sine forpligtelser under den frivillige partnerskabsaftale; der henviser til, at denne frivillige partnerskabsaftale vil gælde for træ og træprodukter, der er beregnet til både hjemmemarkedet og eksportmarkederne, undtagen det sidste skridt i FLEGT-licensordningen, som for øjeblikket kun er beregnet til eksport til EU; |
|
I. |
der henviser til, at Vietnam har forpligtet sig til at vedtage lovgivning, der sikrer, at kun lovligt fremstillet træ (11) importeres til dets marked, på grundlag af krav om rettidig omhu vedrørende træ og importører af træprodukter; der henviser til, at Vietnam også har forpligtet sig til at anerkende de relevante lovgivninger i hugstlande som en del af definitionen af lovlighed i henhold til den frivillige partnerskabsaftale; |
|
J. |
der henviser til, at fremme af denne frivillige partnerskabsaftale i regionen vil spille en vigtig rolle med hensyn til at styrke økonomisk integration og nå de internationale mål for bæredygtig udvikling; der henviser til, at indgåelsen af nye frivillige partnerskabsaftaler — navnlig med Kina, som grænser op til Vietnam og er en central aktør i sektoren for forarbejdet træ — vil gøre det muligt at give garantier med hensyn til lovligheden og bæredygtigheden af handelen med træ og træprodukter i regionen; |
|
K. |
der henviser til, at først når Vietnam har bevist, at alle forpligtelser (12) er gennemført fuldt ud under den frivillige partnerskabsaftale, og har opbygget kapacitet til at håndhæve den beslægtede nationale lovgivning, vil landet kunne tiltræde EU's FLEGT-licensordning; der henviser til, at træ, der importeres i henhold til en FLEGT-licensordning, anses for at være lovligt i henhold til EU's tømmerforordning; der henviser til, at Vietnams tiltrædelse af FLEGT-licensordningen godkendes ved en delegeret retsakt; |
|
L. |
der henviser til, at frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam vil liberalisere handelen med træ og træprodukter, når den træder i kraft, og at import fra Vietnam vil være omfattet af de generelle krav om rettidig omhu i EU's tømmerforordning, indtil FLEGT-licenseringen påbegyndes (13); |
|
1. |
minder om, at bæredygtig og inklusiv skovforvaltning og skovforvaltningspraksis er afgørende for at nå de mål, der er fastsat i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og Parisaftalen; |
|
2. |
opfordrer EU til at sikre, at den frivillige partnerskabsaftale er sammenhængende med alle EU's politikker, herunder på områderne udvikling, miljø, landbrug og handel; |
|
3. |
går stærkt ind for FLEGT-processen med Vietnam i betragtning af landets rolle i sektoren for træforarbejdning; glæder sig over undertegnelsen af den frivillige partnerskabsaftale med Vietnam, som er udformet til gradvist at gennemføre en fuldstændig politisk reform i landet med henblik på at fjerne ulovligt fremstillet træ fra de vietnamesiske aktørers forsyningskæder; glæder sig over Vietnams engagement og de fremskridt, der er gjort indtil nu, og er klar over, at en fuldstændig gennemførelse af den frivillige partnerskabsaftale vil være en langsigtet proces, der ikke alene indebærer vedtagelse af et helt sæt af retsakter (verifikationssystemet), men også sikrer, at der er tilstrækkelig administrativ kapacitet og ekspertise til at gennemføre og håndhæve den frivillige partnerskabsaftale; minder om, at FLEGT-licenseringen først kan påbegyndes, når Vietnam har påvist, at dets system til verifikation af træprodukters lovlighed er parat; noterer sig de udfordringer, der udgøres af koordineringen mellem de nationale og provinsielle niveauer, som er nødvendig for på passende og konsekvent vis at håndhæve den frivillige partnerskabsaftale i hele landet, og opfordrer Vietnams regering til at sikre denne koordinering; |
|
4. |
minder om, at gennemførelsen af den frivillige partnerskabsaftale nødvendigvis skal supplere EU's forpligtelser på miljøbeskyttelsesområdet og sikre sammenhæng med forpligtelser om forebyggelse af omfattende skovrydning; |
|
5. |
opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at afsætte tilstrækkelige menneskelige ressourcer til gennemførelsen af denne frivillige partnerskabsaftale, herunder at sikre tilstrækkelige ressourcer til EU-delegationen i Hanoi samt finansielle ressourcer til Vietnam inden for rammerne af de nuværende og fremtidige instrumenter til udviklingssamarbejde, som skal øremærkes specifikt til gennemførelsen af den frivillige partnerskabsaftale; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at bistå de vietnamesiske myndigheder og civilsamfundet, bl.a. ved at stille satellitbilleder til rådighed for dem; opfordrer EU til at rette sin indsats mod at styrke Vietnams retlige ramme og institutionelle kapacitet ved at tage fat på de tekniske og økonomiske udfordringer, som hindrer en effektiv gennemførelse og håndhævelse af de eksisterende nationale og internationale bestemmelser; |
|
6. |
anerkender de tilsagn, som Vietnams træindustri har givet om at fjerne ulovligt træ fra forsyningskæderne og øge kendskabet til disse forhold; understreger dog, at et skift i tankegangen inden for industrien og en solid håndhævelse er af afgørende betydning; minder om, at forekomsten af ulovligt træ i forsyningskæder risikerer at skade den vietnamesiske forarbejdningsindustris omdømme; |
|
7. |
er dog klar over, at Vietnam tidligere har stået over for en betydelig udfordring med hensyn til at bekæmpe ulovlig handel med træ fra Laos og i de senere år fra Cambodja; mener, at Vietnam og leverandørlandene i sådanne tilfælde sammen er ansvarlige for at give næring til denne ulovlige handel, eftersom de vietnamesiske myndigheder, navnlig på provinsniveau, har truffet formelle afgørelser, der er i strid med lovgivningen i hugstlandet, såsom forvaltning af formelle importkvoter; |
|
8. |
glæder sig over, at Vietnam har forpligtet sig til at vedtage lovgivning, der sikrer, at kun lovligt fremstillet træ importeres til dets marked, baseret på obligatorisk rettidig omhu for importører, hvilket er et af de vigtigste resultater af den frivillige partnerskabsaftale; minder om, at kravene om rettidig omhu ikke bør reduceres til en ren »afkrydsningsøvelse«, men at de bør omfatte alle nødvendige skridt — såsom indsamling af oplysninger, vurdering af risici og iværksættelse af yderligere foranstaltninger til at mindske eventuelle konstaterede risici med henblik på at nedbringe risikoniveauet til »ubetydeligt« — som skal håndhæves af de kompetente nationale myndigheder gennem forsvarlige og systematiske kontroller af individuelle virksomheder; fremhæver den udfordring, der ligger i at håndhæve krav om rettidig omhu gennem toldmyndighederne, hvilket vil kræve tilstrækkelig undervisning; minder om, at de vietnamesiske myndigheder bør indføre en ordning om rettidig omhu svarende til den, der er beskrevet i EU's tømmerforordning, og understreger behovet for at fastsætte bestemmelser om bemærkninger fra uafhængige tredjeparter i den nationale lovgivning om rettidig omhu; opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at overveje tredjepartsaudit og offentlig rapportering fra virksomheder som krav i deres ordning om rettidig omhu, til at yde tilstrækkelig støtte til virksomheder, der opfylder deres forpligtelser, og til at undgå at pålægge leverandører af træ til husholdninger uforholdsmæssigt store byrder og samtidig undgå at skabe smuthuller; |
|
9. |
opfordrer Vietnams regering til at sørge for passende, afskrækkende og forholdsmæssige sanktioner for overtrædelse af lovgivningen om gennemførelse af systemet til verifikation af træprodukters lovlighed, hvilket i tilfælde af import ville omfatte et fuldstændigt forbud mod markedsføring af ulovligt træ på det vietnamesiske marked samt beslaglæggelse af sådant træ; |
|
10. |
glæder sig over de uafhængige evaluerings-, klage- og feedbackmekanismer og opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at sikre, at disse imødekommes på passende vis, herunder via effektive og afskrækkende håndhævelsesforanstaltninger, når det er nødvendigt; forventer, at disse mekanismer fungerer i fuld gennemsigtighed og fremmer udvekslingen af oplysninger mellem civilsamfundet og de håndhævende myndigheder; glæder sig over Vietnams tilsagn om at sikre uafhængig overvågning af gennemførelsen af den frivillige partnerskabsaftale fra civilsamfundsorganisationer, skovforeninger, virksomheder, fagforeninger, lokalsamfund og folk, der bor i skovområderne; understreger, at det er yderst vigtigt, at de inddrages og har adgang til relevante og ajourførte oplysninger, således at de sættes i stand til at opfylde deres rolle i denne proces og til yderligere at bidrage til troværdigheden af systemet til verifikation af træprodukters lovlighed og den fortsatte styrkelse heraf; glæder sig over, at Vietnam har forpligtet sig til at give civilsamfundet adgang til den nationale database om skovbrug, og opfordrer regeringen til at sende gennemførelseslovgivningen om systemet til verifikation af træprodukters lovlighed til offentlig høring og tage tilbagemeldingen herom i betragtning; |
|
11. |
glæder sig over inddragelsen af civilsamfundsorganisationer under og efter forhandlingerne om den frivillige partnerskabsaftale og opfordrer indtrængende Vietnams regering til at sikre reel og fuld inklusion under og efter hele gennemførelsesfasen, som dækker hele den frivillige partnerskabsaftales anvendelsesområde, herunder importkontrol, krav om rettidig omhu, organisationsklassificeringssystemet og risikobaseret kontrol af virksomheder og FLEGT-licenser; understreger vigtigheden af at inddrage lokalsamfundene både af socioøkonomiske årsager og for at sikre en korrekt gennemførelse af den nye skovbrugslovgivning og forpligtelserne under den frivillige partnerskabsaftale; |
|
12. |
fordømmer på det kraftigste den ulovlige handel med træ, der finder sted på tværs af den cambodjanske grænse, og opfordrer myndighederne i begge lande til at sætte en øjeblikkelig og fuldstændig stopper for de ulovlige strømme som en absolut nødvendighed for en vellykket videreførelse af processen for den frivillige partnerskabsaftale; opfordrer indtrængende de vietnamesiske myndigheder til at efterforske, fjerne og retsforfølge dem, der er ansvarlige for at have godkendt og forestået den ulovlige handel fra Cambodja og andre steder; glæder sig over de vietnamesiske myndigheders nylige beslutning om kun at tillade handel med træ gennem de primære internationale kanaler og at styrke håndhævelseskapaciteterne mod ulovlig handel; opfordrer indtrængende de vietnamesiske myndigheder til omgående at kategorisere træ fra Cambodja som »højrisikotræ« og sikre, at den cambodjanske lovgivning om skovhugst og eksport af træ overholdes i overensstemmelse med forpligtelserne under den frivillige partnerskabsaftale; opfordrer de to lande til at fremme og forbedre dialogen, det grænseoverskridende samarbejde, udvekslingen af handelsdata og oplysninger om risici i forbindelse med den ulovlige handel med træ og den respektive gældende lovgivning, og opfordrer dem til at inddrage EU i bestræbelserne på at fremme denne dialog; opfordrer Vietnam og Cambodja til at anmode om støtte fra Interpol og samarbejde om effektive og langsigtede foranstaltninger til bekæmpelse af udbredt ulovlig skovhugst og grænseoverskridende smugling af træ til Vietnam; opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at anvende de samme foranstaltninger på import fra andre leverandørlande, hvor der er eller kan opstå lignende problemer, navnlig i Afrika såsom i Den Demokratiske Republik Congo; |
|
13. |
understreger behovet for at tage fat på den regionale dimension af ulovlig skovhugst og transport, forarbejdning og handel med ulovligt træ i hele forsyningskæden; opfordrer til, at denne regionale dimension medtages i evalueringen af den frivillige partnerskabsaftale i form af en vurdering af forbindelsen mellem forekomsten af svagere håndhævelsesmekanismer i andre lande i regionen og stigningen i eksporten fra disse lande til EU; |
|
14. |
understreger, at dårlig regeringsførelse og korruption i skovbrugssektoren fremskynder ulovlig skovhugst og skovforringelse, og understreger, at FLEGT-initiativets succes også afhænger af bekæmpelsen af svig og korruption i hele træforsyningskæden; opfordrer indtrængende Vietnams regering til at arbejde for at standse den udbredte korruption og imødegå andre faktorer, der giver næring til denne handel, navnlig hvad angår toldmyndigheder og andre myndigheder, der kommer til at spille en afgørende rolle i gennemførelsen og håndhævelsen af den frivillige partnerskabsaftale, som et konkret signal om, at Vietnam er fuldt engageret i partnerskabsprocessen; understreger, at det er nødvendigt at sætte en stopper for straffriheden i skovbrugssektoren ved at sikre, at overtrædelser retsforfølges; |
|
15. |
glæder sig over den vietnamesiske regerings nylige vedtagelse af en handlingsplan for gennemførelsen af den frivillige partnerskabsaftale og opfordrer regeringen til at følge en konkret, tidsbundet og målelig tilgang; glæder sig over ikrafttrædelsen af den nye lov om skovbrug den 1. januar 2019, som omfatter et forbud mod import af ulovligt fremstillet træ i Vietnam, og opfordrer indtrængende de vietnamesiske myndigheder til at håndhæve dette forbud og til om nødvendigt hurtigt at vedtage gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at bygge bro over kløften, indtil systemet til verifikation af træprodukters lovlighed bliver operationelt; |
|
16. |
glæder sig over medtagelsen af bestemmelser om bæredygtig forvaltning af skove i frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam, som også knytter an til den frivillige partnerskabsaftale; opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på handel med træ og træprodukter under gennemførelsen af frihandelsaftalen og til nøje at overvåge handelsstrømme for at sikre, at yderligere handelsliberalisering ikke medfører yderligere risici for ulovlig handel; |
|
17. |
anmoder Kommissionen om årligt at aflægge rapport til Parlamentet om de fremskridt, Vietnam har gjort med hensyn til gennemførelsen af den frivillige partnerskabsaftale, herunder hvad angår kravene i denne beslutning, og om det fælles gennemførelsesudvalgs aktiviteter med henblik på at give mulighed for, at der træffes en informeret afgørelse, når den delegerede retsakt om tilladelse til godkendelse af FLEGT-licenser foreslås; opfordrer Kommissionen til at overveje at forbedre forordningen om FLEGT-licenser ved den næste revision, således at den sættes i stand til at reagere hurtigt på tilfælde af betydelige overtrædelser af forpligtelserne under den frivillige partnerskabsaftale; |
|
18. |
opfordrer Kommissionen til at fremme dialogen og EU's tømmerforordning med de vigtigste importlande i regionen og EU's vigtigste handelspartnere såsom Kina og Japan og til i højere grad at prioritere behovet i de bilaterale forbindelser med disse lande, herunder i handelsforbindelserne, for konkrete løsninger til at standse ulovlig handel med træ med henblik på at skabe lige vilkår på verdensplan for at tackle dette spørgsmål; støtter Kommissionen med hensyn til at indlede forhandlinger om en frivillig partnerskabsaftale med Vietnams nabolande, så snart de nødvendige betingelser er opfyldt, og understeger betydningen af frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler i fremtidige udviklings- og samarbejdsinstrumenter; opfordrer Kommissionen til at indføre instrumenter til at fremme udveksling af bedste praksis mellem Vietnam og andre lande, der allerede har indgået frivillige partnerskabsaftaler med EU; |
|
19. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes, Den Socialistiske Republik Vietnams og Kongeriget Cambodjas regeringer og parlamenter. |
(1) EUT L 329 af 3.12.2016, s. 8.
(2) EUT L 347 af 30.12.2005, s. 1.
(3) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23.
(4) https://eia-international.org/wp-content/uploads/eia-serial-offender-web.pdf
(5) https://eia-international.org/report/vietnam-violation-action-required-fake-cites-permits-rosewood-trade/
(6) Nellemann, C., INTERPOL Environmental Crime Programme (eds). 2012. Green Carbon, Black Trade: Illegal Logging, Tax Fraud and Laundering in the Worlds Tropical Forests. A Rapid Response Assessment. De Forenede Nationers Miljøprogram, GRIDArendal, http://wedocs.unep.org/bitstream/handle/20.500.11822/8030/Green%20carbon%20Black%20Trade_%20Illegal%20logging.pdf?sequence=5&isAllowed=y
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0140.
(8) https://www.phnompenhpost.com/national/despite-ban-timber-exports-vietnam-nearing-2016-total
(9) https://eia-international.org/wp-content/uploads/eia-serial-offender-web.pdf, s. 6.
(10) Den frivillige partnerskabsaftale omfatter alle de vigtigste produkter, der eksporteres til EU, navnlig de fem obligatoriske træprodukter ifølge definitionen i FLEGT-forordningen fra 2005 (heltømmer, savet træ, jernbanesveller, krydsfinér og finer), og omfatter desuden en række andre træprodukter som f.eks. træflis, parketstaver, spånplader og træmøbler. Den frivillige partnerskabsaftale omfatter eksport til alle tredjelande, selv om licensordningen, i hvert fald i første omgang, kun gælder for eksport til EU.
(11) I henhold til artikel 2, litra j), i den frivillige partnerskabsaftale dækker »lovligt fremstillet træ« (i det følgende også benævnt »lovligt træ«) træprodukter, der er fældet eller importeret og fremstillet i overensstemmelse med Vietnams lovgivning, der er nævnt i bilag II, og andre relevante bestemmelser i denne aftale. For så vidt angår importeret træ dækker det træprodukter, der er fældet, fremstillet og eksporteret i overensstemmelse med den relevante lovgivning i hugstlandet og de procedurer, der er beskrevet i bilag V.
(12) EU og Vietnam skal først foretage en fælles vurdering af, om systemet til verifikation af træprodukters lovlighed er parat til at blive omfattet af FLEGT-licensordningen. Kun hvis begge parter er enige om, at systemet er tilstrækkeligt robust, vil licenseringen kunne påbegyndes.
(13) Artikel 13.8, stk. 2, litra a): »[hver part] fremmer handel med skovprodukter fra bæredygtigt forvaltede skove, der er høstet i overensstemmelse med hugstlandets nationale lovgivning. Dette kan omfatte indgåelse af en frivillig partnerskabsaftale om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT)«.
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/207 |
P8_TA(2019)0142
Protokol om ændring af konventionen om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse til medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere protokollen om ændring af Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger (10923/2018 — C8-0440/2018 — 2018/0238(NLE))
(Godkendelse)
(2021/C 23/34)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10923/2018), |
|
— |
der henviser til protokollen om ændring af Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger (ETS nr. 108), (CETS nr. 223), |
|
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 16 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0440/2018), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7, |
|
— |
der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0070/2019), |
|
1. |
godkender udkastet til Rådets afgørelse; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Europarådet. |
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/208 |
P8_TA(2019)0143
Bemyndigelse af medlemsstaterne til at blive part i Europarådets konvention om en integreret tilgang til tryghed, sikkerhed og service i forbindelse med fodboldkampe og andre sportsbegivenheder ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at blive parter i Europarådets konvention om en integreret tilgang til tryghed, sikkerhed og service i forbindelse med fodboldkampe og andre sportsbegivenheder (CETS nr. 218) (12527/2018 — C8-0436/2018 — 2018/0116(NLE))
(Godkendelse)
(2021/C 23/35)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12527/2018), |
|
— |
der henviser til Europarådets konvention om en integreret tilgang til tryghed, sikkerhed og service i forbindelse med fodboldkampe og andre sportsbegivenheder (CETS nr. 218), |
|
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 87, stk. 1, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 8, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0436/2018), |
|
— |
der henviser til Rådets afgørelse 2002/348/RIA af 25. april 2002 om sikkerhed i forbindelse med internationale fodboldkampe (1), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2017 om en integreret tilgang til sportspolitikken: god forvaltning, tilgængelighed og integritet (2), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7, |
|
— |
der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0080/2019), |
|
1. |
godkender udkastet til Rådets afgørelse; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Europarådet. |
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/209 |
P8_TA(2019)0144
Protokol om ændring af aftalen om søtransport mellem EU og Kina (Kroatiens tiltrædelse) ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse på vegne af Unionen og medlemsstaterne af protokollen om ændring af aftalen om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og regeringen for Folkerepublikken Kina på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (05083/2015 — C8-0022/2019 — 2014/0327(NLE))
(Godkendelse)
(2021/C 23/36)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05083/2015), |
|
— |
der henviser til udkast til protokol om ændring af aftalen om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og regeringen for Folkerepublikken Kina på den anden side (05880/2015), |
|
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0022/2019), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7, |
|
— |
der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0168/2019), |
|
1. |
godkender indgåelsen af protokollen; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Folkerepublikken Kinas regering og parlament. |
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/210 |
P8_TA(2019)0145
Euro-Middelhavsaftalen mellem EU og Egypten (Kroatiens tiltrædelse) ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne af en protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (10219/2016 — C8-0135/2017 — 2016/0121(NLE))
(Godkendelse)
(2021/C 23/37)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10219/2016), |
|
— |
der henviser til udkast til protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (10221/2016), |
|
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0135/2017), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7, |
|
— |
der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A8-0025/2019), |
|
1. |
godkender indgåelsen af protokollen; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Arabiske Republik Egyptens regering og parlament. |
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/211 |
P8_TA(2019)0146
Partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Turkmenistan
Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2019 om forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om Den Europæiske Unions og Det Europæiske Atomenergifællesskabs indgåelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Turkmenistan på den anden side (12183/1/2011 — C8-0059/2015 — 1998/0031R(NLE))
(2021/C 23/38)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til forslag til Rådets afgørelse (12183/1/2011), |
|
— |
der henviser til udkast til partnerskabs- og samarbejdsaftale om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Turkmenistan på den anden side (12288/2011), |
|
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 207, 209 samt artikel 218, stk. 6, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde såvel som artikel 101 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (C8-0059/2015), |
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger om regionen Centralasien, navnlig beslutning af 20. februar 2008 om en EU-strategi for Centralasien (1), af 15. december 2011 om status over gennemførelsen af EU-strategien for Centralasien (2), af 13. april 2016 om gennemførelse og revision af EU's strategi for Centralasien (3), af 22. april 2009 om interimsaftalen om handel med Turkmenistan (4), samt af 14. februar 2006 om menneskerettigheds- og demokratiklausulen i EU-aftaler (5), |
|
— |
der henviser til interimsaftalen fra 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Turkmenistan på den anden side om handel og handelsanliggender, som blev indgået af Rådet den 27. juli 2009 (5144/1999), og til de ordinære møder i Det Blandede Udvalg, der er nedsat i henhold hertil, |
|
— |
der henviser til aftalememorandummet om energi, som blev indgået mellem Den Europæiske Union og Turkmenistan i maj 2008, |
|
— |
der henviser til de internationale konventioner om henholdsvis borgerlige og politiske rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som Turkmenistan har tilsluttet sig, |
|
— |
der henviser til den årlige menneskerettighedsdialog mellem EU og Turkmenistan, |
|
— |
der henviser til tilsagnet fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) i hendes skrivelse til Udenrigsudvalget af 16. december 2015, som indeholder de aspekter, der er nævnt i punkt 3 heri, |
|
— |
der henviser til skrivelse fra NF/HR til formanden for Udenrigsudvalget af 5. juli 2018, hvori hun gør opmærksom på sin støtte til partnerskabs- og samarbejdsaftalen (PSA) med Turkmenistan, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 5, |
|
— |
der henviser til interimsbetænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0072/2019), |
|
A. |
der henviser til, at Centralasien er en region, som Den Europæiske Union er stadig mere engageret i; |
|
B. |
der henviser til, at partnerskabs- og samarbejdsaftalen (PSA) med Turkmenistan blev paraferet i 1997 og undertegnet i 1998; der henviser til, at 14 af de 15 oprindelige signatarstater siden har ratificeret partnerskabs- og samarbejdsaftalen (Det Forenede Kongerige er det sidste land, der mangler); der henviser til, at Turkmenistan ratificerede PSA i 2004; der henviser til, at tiltrædelsen af PSA for de medlemsstater, der er tiltrådt EU efter aftalens undertegnelse, er underlagt en særskilt protokol og en særskilt ratifikationsprocedure; |
|
C. |
der henviser til, at PSA, når den er fuldt ratificeret, vil være indgået for en indledende periode på ti år, hvorefter den fornys årligt, hvilket giver EU mulighed for at trække sig ud af aftalen, i fald der opstår alvorlig tvivl om respekten for menneskerettighederne eller andre alvorlige overtrædelser; der henviser til, at parterne kan ændre aftalen for at tage højde for nye udviklinger; |
|
D. |
der henviser til, at Europa-Parlamentet blev hørt om interimsaftalen om handel (ITA) med Turkmenistan af Rådet i april 2009 som led i en fakultativ, retligt ikke-bindende procedure; |
|
E. |
der henviser til, at Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) har opstillet deres benchmarks, ud fra hvilke fremskridtene i Turkmenistan bør måles, og kriterierne for godkendelse af yderligere samarbejde i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder for retsstatsprincippet, god regeringsførelse og menneskerettighederne; |
|
F. |
der henviser til, at respekt for demokrati og grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder samt for principperne om en markedsøkonomi, der udgør væsentlige elementer af ITA (som fastsat i både artikel 1 deri og i artikel 2 i PSA), fortsat bør være langsigtede mål for Turkmenistan; der henviser til, at ensidig suspension af anvendelsen er en mulighed i tilfælde af, at en af parterne overtræder disse elementer; |
|
G. |
der henviser til, at Udenrigsudvalget efter behandling af udkastet til henstilling om godkendelse af indgåelsen af PSA og det ledsagende udkast til betænkning af 8. maj 2015 med et forslag til beslutning besluttede midlertidigt at suspendere proceduren den 24. maj 2016, indtil det vurderede, at der var gjort tilstrækkelige fremskridt, hvad angår overholdelse af menneskerettigheder og retsstaten, og besluttede at indlede den nuværende interimsprocedure; |
|
H. |
der henviser til, at den fortsatte gyldighed af de benchmarks for Turkmenistans fremskridt på menneskerettighedsområdet, som Parlamentet formulerede i sine tidligere beslutninger, er af afgørende betydning for en principbaseret og sammenhængende EU-politik for forbindelserne med landet; |
|
I. |
der henviser til, at Turkmenistan i 2015 vedtog en national handlingsplan om menneskerettigheder for 2016-2020 (NAPHR), som blev udarbejdet med bistand fra FN's udviklingsprogram i 2013; |
|
J. |
der henviser til, at Turkmenistan har indgået internationale aftaler, såsom ICCPR, ICESCR og ILO-konventioner; |
|
1. |
anmoder Rådet, Kommissionen og NF/HR om hurtigst muligt at opstille følgende kortsigtede benchmarks for at måle holdbare fremskridt, der gøres af de statslige myndigheder i Turkmenistan, baseret på henstillinger fra FN, OSCE og EBRD, og inden det har godkendt partnerskabs- og samarbejdsaftalen: |
Det politiske system, retsstatsprincippet og god regeringsførelse
|
(i) |
en klar fordeling mellem den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt og bl.a. muliggøre og garantere befolkningens reelle deltagelse i statslige beslutningsprocesser, herunder en høring af internationale eksperter såsom Europarådets Venedigkommission og OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR), om Turkmenistans forfatning med disse demokratiske principper og en tilkendegivelse af vilje fra Turkmenistans side til at tage hensyn til de anbefalinger for reformer, som disse organisationer har foreslået |
|
(ii) |
fjernelse af restriktioner på registrering og på ikke-statslige organisationers funktionsmåde |
Menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
|
(iii) |
gennemførelse af de forpligtelser, den turkmenske regering har indgået i sin NAPHR for 2016-2020 |
|
(iv) |
et stop for de hemmelige tilbageholdelser og tvungne forsvindinger, tvangsarbejde, tortur og afsløring af forsvundne personers skæbne eller opholdssted, som gør det muligt for familier at blive i kontakt med varetægtsfængslede anerkendelse fra landets myndigheders side af eksistensen af politiske fanger og uhindret adgang til landet for internationale organisationer og uafhængige observatører, herunder Den Internationale Røde Kors Komité |
|
(v) |
sikring af uhindret adgang til forskellige informationskilder og især mulighed for, at folk kan få adgang til alternative informationskilder, herunder internationale kommunikationsfaciliteter, og beholde telekommunikationsanordninger såsom private parabolantenner eller internetforbindelser |
|
(vi) |
et stop for forfølgelsen og intimideringen af uafhængige journalister og civilsamfundsaktivister samt menneskerettighedsaktivister i såvel landet som udlandet, herunder deres familiemedlemmer sikring af ytrings- og forsamlingsfriheden |
|
(vii) |
tillade FN og internationale og regionale menneskerettighedsorganisationer, som har anmodet herom, adgang, og som stadig afventer svar |
|
(viii) |
sætte en stopper for det uformelle og arbitrære system af rejseforbud og at sikre, at personer, der er blevet nægtet tilladelse til at forlade landet, kan rejse frit |
|
2. |
anmoder Rådet, Kommissionen og NF/HR om at tage følgende langsigtede henstillinger om holdbare og troværdige fremskridt med i betragtning: |
Det politiske system, retsstatsprincippet og god regeringsførelse
|
(i) |
respekt for principperne om politisk pluralisme og demokratisk ansvarlighed med ordentligt fungerende politiske partier og andre organisationer, der er frie for indblanding |
|
(ii) |
vedvarende gennemførelse af reformer i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling på alle forvaltningsniveauer og -områder, navnlig i retsvæsenet og lovhåndhævelsen |
|
(iii) |
en stærk og effektiv beskyttelse mod korruption på højt niveau, hvidvaskning af penge, organiseret kriminalitet og narkotikahandel |
|
(iv) |
fuld gennemførelse af loven om forbud mod børnearbejde |
Menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
|
(v) |
overordnet respekt for en fredelig og lovlig udøvelse af retten til ytringsfrihed, foreningsfrihed og religions- eller trosfrihed |
|
(vi) |
generel fri bevægelighed, både i og uden for landet |
|
3. |
understreger, at Europa-Parlamentet er nødt til nøje at følge og overvåge udviklingen i Turkmenistan og gennemførelsen af alle dele af PSA, når den træder i kraft; opfordrer i denne forbindelse NF/HR til at gennemføre og offentligt forpligte sig til at følge mekanismen for overvågning af menneskerettighederne og give Parlamentet mulighed for at blive behørigt orienteret af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om gennemførelsen af PSA, når den træder i kraft, og navnlig om dens mål og overholdelsen af artikel 2, således at det kan reagere på udviklingen på stedet i tilfælde af dokumenterede og godtgjorte alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; fremhæver muligheden for en mekanisme til at suspendere PSA, hvis sådanne tilfælde opstår, og glæder sig i denne forbindelse over skrivelsen fra NF/HR til Udenrigsudvalget af 16. december 2015, som indeholder følgende mål:
|
|
4. |
bifalder meddelelsen fra NF/HR fra november 2018 om oprettelsen af en fuldt udbygget EU-delegation i Ashgabat; understreger, at den nye delegation bør udvikle en gensidigt fordelagtig samarbejdsstrategi, som er skræddersyet til Turkmenistans udviklingsmæssige forhold og behov, overvåge situationen i landet, herunder menneskerettighedskrænkelser og enkeltsager, der giver anledning til bekymring, bør gå i dialog med landets forskellige politiske, sociale og økonomiske aktører, fremme diplomati på stedet og forbedre forvaltningen og overvågningen af projekter, der finansieres via EU's eksterne finansieringsinstrumenter; |
|
5. |
konkluderer, at Parlamentet vil overveje at godkende aftalen, når det mener, at henstillingerne i stk. 1 og 3 er blevet behørigt imødekommet af Kommissionen, Rådet, NF/HR og Turkmenistans statslige myndigheder; |
|
6. |
pålægger sin formand at anmode Rådet, Kommissionen og NF/HR om regelmæssigt at give Parlamentet væsentlige oplysninger om situationen i Turkmenistan; |
o
o o
|
7. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, NF/HR samt til Turkmenistans regering og parlament. |
(1) EUT C 184 E af 6.8.2009, s. 49.
(2) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 91.
(3) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 119.
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/215 |
P8_TA(2019)0147
Gennemførelsesafgørelse om elektronisk udveksling med Det Forenede Kongerige af DNA-oplysninger *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om elektronisk udveksling med Det Forenede Kongerige af DNA-oplysninger (13123/2018 — C8-0474/2018 — 2018/0812(CNS))
(Høring)
(2021/C 23/39)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Rådets udkast (13123/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0164/2018), |
|
— |
der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (1), særlig artikel 33, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 78c, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0092/2019), |
|
1. |
godkender Rådets udkast; |
|
2. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
3. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/216 |
P8_TA(2019)0148
Udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere og det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA for så vidt angår udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere og det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), og om erstatning af Rådets afgørelse 2009/316/RIA (COM(2016)0007 — C8-0012/2016 — 2016/0002(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/40)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0007), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 81, stk.1, andet afsnit, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0012/2016), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. december 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0219/2016), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2016)0002
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om ændring af Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA for så vidt angår udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere og det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), og om erstatning af Rådets afgørelse 2009/316/RIA
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/884.)
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/217 |
P8_TA(2019)0149
Centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (ECRIS-TCN) ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (tredjelandsstatsborgere) for at supplere og understøtte det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS-TCN-systemet), og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011 (COM(2017)0344 — C8-0217/2017 — 2017/0144(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/41)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0344), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 82, stk. 1, andet afsnit, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0217/2017), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. december 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0018/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter |
P8_TC1-COD(2017)0144
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om oprettelse af et centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer ((ECRIS-TCN) for at supplere det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre, og om ændring af forordning (EU) 2018/1726
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/816.)
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/218 |
P8_TA(2019)0150
Programmet Det Europæiske Solidaritetskorps ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps og om ophævelse af [forordningen om Det Europæiske Solidaritetskorps] og forordning (EU) nr. 375/2014 (COM(2018)0440 — C8-0264/2018 — 2018/0230(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/42)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0440), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 165, stk. 4, artikel 166, stk. 4, og artikel 214, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0264/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der henviser til udtalelse af 6. december 2018 fra Regionsudvalget (2), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Budgetudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A8-0079/2019), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0230
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps og om ophævelse af [forordningen om Det Europæiske Solidaritetskorps] og forordning (EU) nr. 375/2014
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165, stk. 4, artikel 166, stk. 4, og artikel 214, stk. 5,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den Europæiske Union bygger på solidaritet mellem borgerne såvel som mellem medlemsstaterne. Denne fælles værdi er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og er retningsgivende for Unionens aktioner og skaber det sammenhold, der er nødvendigt for at kunne klare de aktuelle og kommende samfundsmæssige udfordringer, som unge europæere er villige til at bidrage til at løse ved at udvise deres solidaritet i praksis. [Ændring 1] |
|
(1a) |
I betragtning af den betydelige stigning i humanitære kriser og globale nødsituationer og med henblik på at fremme solidariteten og den humanitære bistands synlighed blandt EU-borgerne er der behov for at udvikle solidaritet mellem medlemsstaterne og med tredjelande, der er ramt af menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer. [Ændring 2] |
|
(1b) |
Humanitær bistand bygger på principperne om upartiskhed, neutralitet og ikkeforskelsbehandling, der er forankret i den humanitære folkeret og EU-retten. Humanitær bistand omfatter en behovsbaseret indsats for at beskytte liv, forebygge og lindre menneskelige lidelse, værne om den menneskelige værdighed og beskytte sårbare grupper, der rammes af menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer. Katastroferisikoreduktion og katastrofeberedskab gennem aktiviteter inden for opbygning af kapacitet og modstandsdygtighed er også væsentlige elementer af den humanitære bistand. [Ændring 3] |
|
(2) |
I talen om Unionens tilstand den 14. september 2016 blev det understreget, at der er behov for at investere i unge, og samtidig blev oprettelsen af et europæisk solidaritetskorps (»programmet«) bebudet med henblik på at skabe muligheder for, at unge i hele EU kan yde et meningsfuldt bidrag til samfundet, udvise solidaritet og udvikle deres færdigheder, således at de ikke alene får arbejde, men også høster værdifuld menneskelig erfaring. |
|
(3) |
Kommissionen understregede i sin meddelelse »Et europæisk solidaritetskorps« af 7. december 2016 (4) behovet for at styrke grundlaget for solidaritetsarbejde i hele Europa, at give unge flere og bedre muligheder for solidaritetsaktiviteter, som dækker en bred række af områder, og for at støtte de nationale , regionale og lokale aktører i deres bestræbelser på at håndtere de forskellige udfordringer og kriser. Meddelelsen markerede startskuddet til første fase af Det Europæiske Solidaritetskorps, hvorved der blev mobiliseret forskellige EU-programmer med henblik på at skabe muligheder for frivilligt arbejde, praktikophold eller job til unge i hele EU. [Ændring 4] |
|
(4) |
I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union understreges det, at solidaritet er et af de vigtigste principper i Den Europæiske Union. Dette princip er også omhandlet i artikel 21, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som en af hjørnestenene i EU's optræden udadtil. |
|
(4a) |
I denne forordning forstås solidaritet som en følelse af ansvar fra alles side, hvor alle forpligter sig over for almenvellet, hvilket kommer til udtryk i konkrete aktioner, uden at der forventes en modydelse. [Ændring 5] |
|
(4b) |
Bistand til befolkninger og lokalsamfund uden for Unionen, som er udsat for katastrofer, eller som er særligt sårbare over for katastrofer, og som har behov for humanitær bistand baseret på de grundlæggende principper om neutralitet, medmenneskelighed, uafhængighed og upartiskhed, er et vigtigt udtryk for solidaritet. [Ændring 6] |
|
(4c) |
Deltagende frivillige og organisationer, der gennemfører foranstaltninger under Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand, bør overholde principperne i den europæiske konsensus om humanitær bistand. [Ændring 7] |
|
(4d) |
Der er et behov for yderligere at udvikle solidaritet med ofre for kriser og katastrofer i tredjelande og at øge kendskabet til og synligheden af humanitær bistand og frivilligt arbejde generelt som en livsvarig aktivitet blandt unionsborgerne. [Ændring 8] |
|
(4e) |
Unionen og medlemsstaterne har forpligtet sig til at gennemføre De Forenede Nationers (FN) 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og målene heri, både internt og via eksterne aktioner. [Ændring 9] |
|
(4f) |
I sine konklusioner af 19. maj 2017 om operationaliseringen af forbindelsen mellem humanitær bistand og udviklingsbistand anerkendte Rådet behovet for at styrke modstandsdygtigheden gennem en bedre sammenkobling af humanitær bistand og udviklingssamarbejde og for yderligere at styrke de operationelle forbindelser mellem de supplerende tilgange til humanitær bistand, udviklingssamarbejde og konfliktforebyggelse. [Ændring 10] |
|
(5) |
Unge bør gives have let adgang til tilgængelige, inklusive og meningsfulde muligheder for at deltage i solidaritetsaktiviteter, hvorigennem de kan udtrykke deres engagement til fordel for lokalsamfundene, samtidig med at de erhverver nyttige erfaringer, færdigheder , kendskab og kompetencer til gavn for deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling og dermed forbedrer deres beskæftigelsesegnethed. Disse aktiviteter bør også støtte mobilitet blandt unge frivillige, praktikanter og arbejdstagere samt en multikulturel udveksling . [Ændring 11] |
|
(6) |
De solidaritetsaktiviteter, som tilbydes de unge, bør være af høj kvalitet og sigte mod at løse uopfyldte samfundsmæssige behov, øge solidariteten og bidrage til at styrke lokalsamfundene og deltagelsen i den demokratiske proces. De bør give de unge mulighed for at erhverve værdifuld viden, færdigheder og kompetencer. De bør være økonomisk tilgængelige for de unge og foregå under sikre, inklusive og sunde vilkår. Der bør tilskyndes til dialog mellem lokale og regionale myndigheder og europæiske netværker, der er specialiserede i påtrængende sociale problemer, for at sikre, at der sker en præcis fastlæggelse af de uopfyldte samfundsmæssige behov, og at programmet bliver behovsorienteret. Solidaritetsaktiviteter bør ikke have negativ indvirkning på eksisterende job eller praktikophold og bør bidrage til at styrke virksomhedernes forpligtelser inden for socialt ansvar, men ikke erstatte dem. [Ændring 12] |
|
(7) |
Det Europæiske Solidaritetskorps tilbyder ét samlet kontaktpunkt for solidaritet inden for og uden for EU. Der bør sikres sammenhæng og komplementaritet med andre relevante EU-politikker og -programmer. Det Europæiske Solidaritetskorps tager afsæt i styrken og synergierne fra tidligere og eksisterende programmer, ikke mindst den europæiske volontørtjeneste (5) og initiativet EU-bistandsfrivillige (6). Korpset supplerer også medlemsstaternes bestræbelser på at støtte unge og lette deres overgang fra skole til arbejdsliv ordninger såsom ungdomsgarantien ved at give de unge yderligere muligheder for at gøre deres entré på arbejdsmarkedet i form af praktikophold eller job i solidaritetsrelaterede sektorer inden for deres respektive medlemsstater eller på tværs af grænserne. Der sikres ligeledes komplementaritet i forhold til eksisterende netværk på EU-plan af relevans for aktiviteterne under Det Europæiske Solidaritetskorps, såsom det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger, Eures og Eurodesk og relevante civilsamfundsorganisationer, herunder arbejdsmarkedets parter og netværk, som repræsenterer unge og frivillige . Der bør endvidere sikres komplementaritet mellem de eksisterende nationale ordninger, navnlig ordninger vedrørende solidaritet , såsom frivilligt arbejde, offentlig tjeneste og mobilitet for unge, og samt Det Europæiske Solidaritetskorps, med udgangspunkt i god praksis, når det er relevant , for gensidigt at styrke og berige disse ordningers virkninger og kvaliteter og bygge videre på god praksis. Det europæiske solidaritetskorps bør ikke erstatte nationale ordninger. Der bør sikres adgang for alle unge til nationale solidaritetsaktiviteter. Kommissionen bør udarbejde praktiske retningslinjer for programmets komplementaritet med andre EU-programmer og finansieringskilder og med synergier mellem dem. [Ændring 13] |
|
(8) |
Med hensyn til fortolkningen af relateret lovgivning på EU-plan bør både de frivillige aktiviteter på tværs af grænserne under Det Europæiske Solidaritetskorps og de frivillige aktiviteter, som fortsat vil blive støttet i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013, betragtes som sidestillede med aktiviteterne under den europæiske volontørtjeneste. |
|
(8a) |
Certificering af udsendelses- eller værtsorganisationer, der gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 375/2014, bør ikke gentages under programmet, og ækvivalensen bør anerkendes ved gennemførelsen af denne forordning fra og med 2021. [Ændring 14] |
|
(9) |
Det Europæiske Solidaritetskorps giver gennem ikkeformel og uformel læring unge nye muligheder for at deltage i frivilligt arbejde, praktikophold eller job i solidaritetsrelaterede sektorer samt at udforme og udvikle solidaritetsprojekter på eget initiativ. Disse muligheder bidrager til at fremme deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling. Det Europæiske Solidaritetskorps støtter også netværksaktiviteter for korpsets deltagere og organisationer samt foranstaltninger til at sikre kvaliteten af de støttede aktiviteter og til at fremme valideringen af læringsresultater. På den måde bidrager det også til europæisk samarbejde, der er relevant for unge, og det øger bevidstheden om dets positive virkninger. Det bør også bidrage til at styrke fællesskaber og støtte eksisterende organisationer, der gennemfører solidaritetsaktioner. [Ændring 15] |
|
(10) |
Disse aktiviteter bør have en klar europæisk merværdi og være til gavn for lokalsamfund lokalsamfundene og samtidig fremme enkeltpersoners den enkeltes personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling, og kan tage . Det bør være muligt , at disse aktiviteter tager form af frivilligt arbejde, praktikophold og job, projekter eller netværksaktiviteter inden for forskellige områder som f.eks. uddannelse, beskæftigelse, ligestilling mellem kønnene, iværksætteri, navnlig socialt iværksætteri, medborgerskab og demokratisk deltagelse, interkulturel og interreligiøs dialog, social inklusion, inklusion af mennesker med handicap, miljø- og naturbeskyttelse, klimaindsatsen, katastrofeforebyggelse, beredskab og genopretning, landbrug og udvikling af landdistrikterne, levering af fødevarer og nonfoodprodukter, sundhed og trivsel, kreativitet og kultur kultur, herunder kulturarv, kreativitet , idræt og sport, social bistand og velfærd, modtagelse og integration af tredjelandsstatsborgere med fokus på at overvinde de udfordringer, som migranter står overfor , territorialt samarbejde og samhørighed samt samarbejde på tværs af grænserne. Sådanne solidaritetsaktiviteter bør indeholde en solid lærings- og uddannelsesdimension gennem relevante aktiviteter, der kan tilbydes deltagerne før, under og efter solidaritetsaktiviteten. [Ændring 16] |
|
(11) |
Frivillige aktiviteter (både inden for og uden for EU) giver rige erfaringer i en ikkeformel og uformel læringskontekst, hvilket fremmer de unges personlige, sociale, uddannelsesmæssige og faglige udvikling samt deres aktive medborgerskab , demokratisk deltagelse og beskæftigelsesegnethed. Frivilligt arbejde bør være baseret på en skriftlig aftale og bør ikke have en negativ indvirkning på potentiel eller eksisterende lønnet beskæftigelse og bør heller ikke opfattes som en erstatning for den. Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde om politikker for frivilligt arbejde på ungdomsområdet ved hjælp af den åbne koordinationsmetode. [Ændring 17] |
|
(12) |
Let opnåelige praktikophold og job i solidaritetsrelaterede sektorer bør adskilles klart fra frivilligt arbejde, både ud fra et økonomisk og organisatorisk synspunkt. Praktikophold bør aldrig føre til erstatning af arbejdspladser. Lønnede praktikophold og job kan give de dog udgøre et incitament for dårligt stillede unge yderligere og unge med færre muligheder for til at gøre deres entré på arbejdsmarkedet og samtidig bidrage til at håndtere de vigtigste deltage i solidaritetsrelaterede aktiviteter, som det måske ellers ikke ville være muligt for dem at få adgang til, og kan indebære en klar europæisk merværdi ved at bidrage med at løfte vigtige samfundsmæssige udfordringer. Dette og styrke lokalsamfund. Praktikophold kan lette de unges overgang fra uddannelse til beskæftigelse og kan være med til at fremme de unges beskæftigelsesegnethed og produktivitet og samtidig lette , hvilket er afgørende for deres overgang fra uddannelse til beskæftigelse, hvilket er afgørende vellykkede integration på arbejdsmarkedet. Disse praktikophold og job tjener som springbræt for unge til at forbedre deres chancer komme ind på arbejdsmarkedet. De praktikophold Praktikophold og job , der tilbydes under Det Europæiske Solidaritetskorps, følger de principper bør altid betales af den deltagende organisation , der er skitseret vært for eller beskæftiger deltageren. Praktikophold bør i Rådets henstilling om givet fald baseres på en kvalitetsramme for praktikophold. Disse praktikophold og job tjener som springbræt for unge til at komme ind på arbejdsmarkedet og ledsages skriftlig praktikaftale i overensstemmelse med den gældende lovgivning i det land, hvor praktikopholdet finder sted, og bør følge de principper, der er skitseret i Rådets henstilling af passende støtte efter aktiviteten. Relevante aktører på arbejdsmarkedet — først og fremmest offentlige og private arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter og handelskamre — formidler praktikophold og 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold (7). Job, og disse aflønnes af den deltagende organisation bør være baseret på en ansættelseskontrakt i overensstemmelse med den nationale lovgivning eller gældende kollektive overenskomster eller begge dele i det deltagerland, hvor arbejdet udføres. Deltagende organisationer, der tilbyder job, bør ikke modtage finansiel støtte længere end tolv måneder . De deltagende organisationer bør søge finansiering via det kompetente gennemførelsesorgan under Det Europæiske Solidaritetskorps med henblik på at agere mellemled mellem de unge deltagere og de arbejdsgivere, der tilbyder praktikophold og job i solidaritetsrelaterede sektorer. Praktikophold og job bør ledsages af passende forberedelse, uddannelse på arbejdspladsen og støtte efter opholdet med relation til deltagerens deltagelse. Praktikophold og job kan formidles af relevante aktører på arbejdsmarkedet — først og fremmest offentlige og private arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter og handelskamre — samt medlemsorganisationerne af Eures, som i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/589 (8) i tilfælde af grænseoverskridende aktiviteter kan fremme praktikophold og job. [Ændring 18] |
|
(12a) |
Der bør gøres en indsats for, at praktikophold og job er tilgængelige for, at alle unge kan deltage, navnlig unge med færre muligheder, herunder unge med handicap, sociale eller kulturelle problemer, migranter eller beboere i afsidesliggende landdistrikter og regionerne i Unionens yderste periferi. [Ændring 19] |
|
(13) |
De unges initiativlyst udgør et vigtigt aktiv for samfundet og arbejdsmarkedet. Det Europæiske Solidaritetskorps bidrager til at fremme dette ved at give unge mulighed for at udarbejde og gennemføre deres egne projekter med sigte på at håndtere bestemte udfordringer, som kan gavne deres lokalsamfund. Sådanne projekter er en mulighed for at afprøve idéer ideer til at udvikle innovative løsninger på fælles udfordringer ved hjælp af en bottom-up-tilgang og støtte de unge til selv at være drivkraft bag solidaritetsaktioner. De tjener også som springbræt for videre engagement i solidaritetsaktiviteter og er det første skridt i retning af at tilskynde deltagerne i Det Europæiske Solidaritetskorps til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed og fortsat at være aktive borgere i egenskab af enten frivillige, praktikanter eller grundlægge medarbejdere i foreninger, NGO'er eller andre organer, der er aktive inden for de solidaritetsrelaterede, almennyttige eller ungdomsrelaterede sektorer. Det Europæiske Solidaritetskorps bør i det væsentlige skabe en atmosfære, hvor unge i stigende grad motiveres til at deltage i solidaritetsaktiviteter og tjene offentlighedens interesser. [Ændring 20] |
|
(13a) |
Frivillige kan bidrage til at styrke Unionens evne til at yde behovs- og principbaseret humanitær bistand og være med til at øge effektiviteten i den humanitære sektor, hvis de udvælges, uddannes og forberedes til udsendelse på relevant vis, og det dermed sikres, at de har de fornødne færdigheder og kompetencer til at hjælpe mennesker i nød på den mest effektive måde, og forudsat at de kan regne med at modtage tilstrækkelig støtte og vejledning på stedet. Derfor spiller højtuddannede, velkvalificerede og erfarne trænere eller mentorer på stedet en vigtig rolle, idet de bidrager til effektiviteten af den humanitære indsats samt ved at støtte de frivillige. [Ændring 21] |
|
(14) |
Unge og organisationer, der deltager i Det Europæiske Solidaritetskorps, skal helst kunne mærke, at de tilhører et fællesskab af personer og enheder, der arbejder på at øge solidariteten på tværs af Europa. Samtidig har de deltagende organisationer behov for støtte til at øge deres kapacitet til at tilbyde aktiviteter af god kvalitet til et stigende antal deltagere. Det Europæiske Solidaritetskorps støtter netværksaktiviteter, der sigter mod at styrke samfundsengagementet blandt de unge og de deltagende organisationer, fremme en solidarisk korpsånd samt tilskynde til udveksling af nyttige bedste praksisser og erfaringer. Disse aktiviteter bidrager også til at udbrede kendskabet til Det Europæiske Solidaritetskorps blandt offentlige og private aktører og til at indhente detaljeret og meningsfuld feedback fra deltagere og deltagende organisationer om i forskellige faser af gennemførelsen af Det Europæiske Solidaritetskorps. Feedback bør omfatte spørgsmål vedrørende programmets målsætninger for bedre at kunne evaluere deres opfyldelse. [Ændring 22] |
|
(14a) |
En vellykket gennemførelse af programmet kræver øget synlighed og kendskab til samt yderligere fremme af de finansieringsmuligheder, der er til rådighed, gennem informationskampagner, herunder en årlig informationsdag om Det Europæiske Solidaritetskorps, og dynamiske kommunikationsmidler med et stærkt fokus på sociale medier for at sikre størst mulig opmærksomhed blandt målgrupperne, både enkeltpersoner og organisationer. [Ændring 23] |
|
(15) |
Der bør udvises særlig omhu for at sikre kvaliteten af aktiviteter , samt målet med den inklusion, der skal opnås gennem aktiviteterne, og andre de muligheder, der tilbydes under Det Europæiske Solidaritetskorps, navnlig ved at deltagerne tilbydes passende uddannelse både online og offline , sproglig hjælp, rimeligt logi under opholdet, forsikring, administrativ støtte forenklede administrative procedurer og støtte før og efter opholdet samt validering af den viden og de færdigheder og kompetencer, de har erhvervet i kraft af deres deltagelse i Det Europæiske Solidaritetskorps. Disse støtteforanstaltninger bør udvikles og tilbydes i samarbejde med ungdomsorganisationer og andre nonprofit- og civilsamfundsorganisationer med henblik på at drage fordel af deres ekspertise på området. Deltagernes såvel som de frivilliges påtænkte modtageres sikkerhed forbliver er fortsat af afgørende betydning, og de . Alle aktiviteter bør være i overensstemmelse med »princippet om ikke at skade«. Deltagerne bør ikke udsendes til aktioner, der gennemføres i områder med internationale og ikkeinternationale væbnede konflikter , eller til faciliteter, der er i modstrid med internationale menneskerettighedsstandarder. Aktiviteter, der indbefatter direkte kontakt med børn, bør være styret af princippet om varetagelse af barnets tarv og bør, hvis det er relevant, indebære, at der udføres baggrundskontrol med deltagere, eller at der vedtages andre foranstaltninger med henblik på beskyttelse af børn. [Ændring 24] |
|
(15a) |
EU og medlemsstaterne skal i overensstemmelse med EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder (2017) og artikel 9 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap fremme og støtte, at sårbare personer, herunder handicappede og børn, overgår fra institutionel pleje til pleje inden for rammerne af familie eller nærmiljø. Programmet bør i den forbindelse ikke støtte foranstaltninger eller initiativer, som modarbejder forpligtelsen til at sikre, at disse personer ikke placeres i institutioner eller andre steder, der vil være til skade for børn eller handicappede. [Ændring 25] |
|
(15b) |
EU's principper om lige muligheder og ikkeforskelsbehandling bør respekteres fuldt ud i alle faser af gennemførelsen af programmet, herunder identificering og udvælgelse af deltagere og organisationer. [Ændring 26] |
|
(16) |
For at sikre, at aktiviteter under Det Europæiske Solidaritetskorps får den ønskede effekt på deltagernes personlige, uddannelsesmæssige, sociale, kulturelle, medborgerlige og faglige udvikling, bør den viden og de færdigheder og kompetencer, der opnås gennem aktiviteterne, identificeres og dokumenteres behørigt i overensstemmelse med de nationale omstændigheder og særlige forhold, jf. Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (9). For at sikre, at tilmeldte kandidater tilbydes passende solidaritetsaktiviteter, bør læringsresultater af solidaritetsaktiviteter stilles til rådighed for dem, før de vælger at deltage. Med henblik herpå bør anvendelsen af effektive instrumenter på EU-plan og nationalt plan til anerkendelse af ikkeformel og uformel læring, såsom ungdomspasset og Europass, fremmes, hvor det er relevant. [Ændring 27] |
|
(16a) |
Nationale agenturer bør også tilskynde unge frivillige til at blive ambassadører for programmet for at dele deres erfaringer i ungdomsnetværk, uddannelsesinstitutioner og workshops. Tidligere frivillige eller ambassadører kan også bidrage til uddannelsen af fremtidige kandidater. [Ændring 28] |
|
(17) |
Et kvalitetsmærke bør sikre, at de deltagende organisationer opfylder overholder Unionens værdier, principper og mål samt principperne og kravene for Det Europæiske Solidaritetskorps med hensyn til rettigheder og forpligtelser samt sikkerhedsstandarderne under alle stadier af solidaritetsopholdet , herunder faserne før og efter aktiviteten . At have et kvalitetsmærke er en forudsætning for at kunne deltage, men det bør ikke automatisk give ret til finansiering under Det Europæiske Solidaritetskorps. Kvalitetsmærker bør differentieres efter solidaritetsaktivitet. [Ændring 29] |
|
(18) |
Enhver enhed, der ønsker at deltage i Det Europæiske Solidaritetskorps, bør tildeles et kvalitetsmærke, forudsat at de relevante betingelser er opfyldt. For at sikre, at de deltagende organisationer reelt overholder principperne og kravene i det europæiske solidaritetskorps med hensyn til deres rettigheder og ansvar, bør der indføres særskilte kvalitetsmærker for frivilligt arbejde i forbindelse med solidaritetsaktiviteter, frivilligt arbejde til støtte for humanitære bistandsaktiviteter og i forbindelse med praktikophold og job, og de bør også variere afhængigt af den deltagende organisations funktion. Den proces, der fører frem til tildelingen af kvalitetsmærket, bør løbende udføres af Det Europæiske Solidaritetskorps' gennemførelsesorgan. Det tildelte kvalitetsmærke bør revurderes regelmæssigt og kan bør tilbagekaldes, hvis det i forbindelse med den kontrol, der skal udføres, konstateres, at de betingelser, der lå til grund for tildelingen, ikke længere opfyldes. Den administrative procedure bør reduceres til et minimum for at undgå at afskrække mindre organisationer. [Ændring 30] |
|
(19) |
En enhed, der ønsker at ansøge om midler til at tilbyde aktiviteter som led i Det Europæiske Solidaritetskorps, bør som en forudsætning først være blevet tildelt et kvalitetsmærke. Dette krav gælder ikke for fysiske personer, der på vegne af en uformel gruppe af deltagere i Det Europæiske Solidaritetskorps ansøger om økonomisk støtte til gruppens solidaritetsprojekter. |
|
(19a) |
Som hovedregel sendes anmodningen om tilskud til det nationale agentur i det land, hvor den deltagende organisation hører hjemme. Anmodninger om tilskud til solidaritetsaktiviteter organiseret af europæiske organisationer eller internationale organisationer, volontørholds solidaritetsaktiviteter på prioriterede områder identificeret på EU-plan og solidaritetsaktiviteter til støtte for humanitære bistandsaktioner i tredjelande bør indgives til Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACWA), der er oprettet af Kommissionen ved gennemførelse af afgørelse 2013/776/EU (10) . [Ændring 31] |
|
(20) |
De deltagende organisationer kan udføre flere funktioner inden for rammerne af Det Europæiske Solidaritetskorps. I en værtsfunktion udfører de aktiviteter i forbindelse med modtagelse af deltagere, bl.a. tilrettelæggelse af aktiviteter, og giver vejledning og støtte til deltagerne i solidaritetsaktiviteten samt feedback efter aktiviteten , i det omfang det er relevant. I en støttefunktion udfører de aktiviteter i forbindelse med udsendelse og forberedelse af deltagerne inden afrejsen samt under og efter solidaritetsaktiviteten, bl.a. gennem uddannelse og ved at lede dem i retning af lokale organisationer efter aktiviteten for at øge mulighederne for yderligere solidaritetsophold. De nationale agenturer bør også tilskynde volontørerne til at blive ambassadører for programmet og udveksle personlige erfaringer gennem ungdomsnetværk og uddannelsesinstitutioner og dermed bidrage til at fremme programmet. De nationale agenturer bør i denne henseende yde støtte til de frivillige. [Ændring 32] |
|
(20a) |
For at støtte solidaritetsaktiviteter bør de deltagende organisationer være offentlige eller private enheder eller internationale organisationer, nonprofitorganisationer eller profitorienterede og kan omfatte ungdomsorganisationer, religiøse institutioner og velgørenhedsorganisationer, sekulære humanistiske organisationer, NGO'er eller andre aktører fra civilsamfundet. Programmet bør kun yde støtte til de deltagende organisationers almennyttige aktiviteter. [Ændring 33] |
|
(21) |
Opskaleringen af projekter under Det Europæiske Solidaritetskorps bør fremmes. Samtidig bør potentielle støttemodtagere modtage nøjagtige oplysninger, der løbende ajourføres, om disse muligheder. Der bør indføres særlige foranstaltninger for at hjælpe iværksættere af projekter under Det Europæiske Solidaritetskorps med at ansøge om tilskud eller udvikle synergier med støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og programmer vedrørende migration, sikkerhed, retlige anliggender og medborgerskab, sundhed og kultur. [Ændring 34] |
|
(22) |
Ressourcecentre for Det Europæiske Solidaritetskorps bistår de gennemførelsesorganer, deltagende organisationer og unge, som deltager i Det Europæiske Solidaritetskorps, for at højne kvaliteten af gennemførelsen af aktiviteterne i Det Europæiske Solidaritetskorps samt styrke identificering og validering af de kompetencer, der er erhvervet gennem disse aktiviteter, bl.a. ved at udarbejde ungdomspascertifikater. |
|
(23) |
Portalen for Det Europæiske Solidaritetskorps bør udvikles løbende med henblik på at sikre let , uhindret og brugervenlig adgang til Det Europæiske Solidaritetskorps i overensstemmelse med de standarder, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og udgøre Rådets direktiv (EU) 2016/2102 (11) . Portalen for Det Europæiske Solidaritetskorps udgør ét samlet kontaktpunkt for de interesserede enkeltpersoner og organisationer, bl.a. med hensyn til tilmelding, identificering og matchning af profiler og muligheder, netværk og virtuelle udvekslinger, onlineuddannelse, sproglig assistance og støtte før og efter aktiviteten , feedback- og evalueringsmekanismer samt andre praktiske funktioner i fremtiden. Selv om ét samlet kontaktpunkt giver integreret adgang til forskellige aktiviteter, kan enkeltpersoner støde på fysiske, sociale og andre hindringer, når de tilmelder sig via Det Europæiske Solidaritetskorps' portal. De deltagende organisationer bør hjælpe deltagerne med at tilmelde sig for at overvinde sådanne hindringer. [Ændring 35] |
|
(24) |
Det Europæiske Solidaritetskorps' portal bør udvikles yderligere, idet der tages hensyn til den europæiske interoperabilitetsramme (12), der indeholder specifik vejledning i, hvordan man opretter interoperable digitale offentlige tjenester, og er gennemført i medlemsstaterne og de øvrige medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde gennem nationale interoperabilitetsrammer. Den tilbyder offentlige forvaltninger 47 konkrete vejledninger i, hvordan de kan forbedre forvaltningen af deres interoperabilitetsaktiviteter, etablere relationer på tværs af organisationer, strømline støtteprocesserne for digitale tjenester fra start til slut og sikre, at eksisterende og ny lovgivning ikke er til hinder for interoperabilitetsindsatsen. Portalen bør endvidere opbygges i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat i direktiv (EU)2016/2102. [Ændring 36] |
|
(24a) |
Med henblik på at øge gennemsigtigheden i gennemførelsesprocessen og øge programmets effektivitet bør Kommissionen regelmæssigt høre de vigtigste interessenter, herunder de deltagende organisationer, om gennemførelsen af programmet. [Ændring 37] |
|
(24b) |
For at sikre, at programmet kan fungere godt, og af hensyn til den rettidige iværksættelse af programmets foranstaltninger er det afgørende, at der i arbejdsprogrammerne for Solidaritetskorpset indføres mekanismer til sikring af, at registrerede kandidater modtager tilbud inden for et rimeligt og relativt forudsigeligt tidsrum. Der bør derfor sendes periodisk information og opdateringer om ledige pladser og aktivt involverede deltagende organisationer til registrerede kandidater for at stimulere deres engagement i programmet efter deres registrering, samtidig med at de også får mulighed for at komme i direkte kontakt med de aktører, der er involveret på solidaritetsområdet såvel på nationalt som europæisk plan. [Ændring 38] |
|
(25) |
Forordning [den nye finansforordning] (13) (»finansforordningen«) finder anvendelse på dette program. Der fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier. |
|
(26) |
Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (14) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (15), foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. Rådets forordning (EU) 2017/1939 (16), efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (17). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder. |
|
(27) |
Det Europæiske Solidaritetskorps er målrettet unge mellem 18-30 år og deltagelse i de aktiviteter, der tilbydes under Det Europæiske Solidaritetskorps, bør kræve forudgående tilmelding via dets portal. |
|
(27a) |
I henhold til Unionens principper om lige muligheder og ikkeforskelsbehandling bør EU-borgere og personer med fast bopæl i Unionen kunne engagere sig som aktive borgere, uanset samfundslag og alder. I betragtning af de særlige udfordringer, der er forbundet med humanitære aktioner, bør deltagere i initiativet EU-bistandsfrivillige være mindst 18 år og kan repræsentere en bred vifte af profiler og generationer, hvis færdigheder er relevante for en vellykket gennemførelse af sådanne humanitære aktioner. [Ændring 39] |
|
(28) |
Der bør udvises særlig omhu for at sikre, at de aktiviteter, der støttes af Det Europæiske Solidaritetskorps, er tilgængelige for alle unge, herunder navnlig de dårligst stillede unge . dem med færre muligheder som nærmere beskrevet i strategien for inklusion og mangfoldighed, der er udviklet og anvendes inden for rammerne af Erasmus+-programmet . Der bør derfor træffes særlige foranstaltninger , såsom hensigtsmæssige formater for solidaritetsaktiviteter og personlig vejledning, for at fremme social inklusion og deltagelse af de dårligst stillede unge unge med færre muligheder , og for at tage hensyn til de begrænsninger, der er forbundet med den afsides beliggenhed, der kendetegner en række landdistrikter og Unionens fjernområder samt de oversøiske lande og territorier. Med henblik herpå bør unge med begrænsede muligheder, uden at det berører muligheden for at deltage på fuld tid og i et andet land end bopælslandet, også have mulighed for at deltage på deltid eller i bopælslandet, og bør kunne drage fordel af andre foranstaltninger, der har til formål at lette deres deltagelse i programmet. De deltagende lande bør ligeledes tilstræbe at træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer for et velfungerende europæisk solidaritetskorps. Dette bør så vidt muligt omfatte at løse administrative problemer, der medfører vanskeligheder med at opnå visa og opholdstilladelse (uden at dette dog tilsidesætter Schengenreglerne eller EU-bestemmelserne om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere), samt udstedelsen af et europæisk sygesikringskort i tilfælde af aktiviteter i et andet EU-land. [Ændring 40] |
|
(28a) |
Der bør lægges særlig vægt på værtspartnerorganisationers kapacitet i tredjelande og på behovet for at integrere de frivilliges aktiviteter i den lokale kontekst og for at fremme frivilliges interaktion med lokale humanitære aktører, værtssamfundet og civilsamfundet. [Ændring 41] |
|
(29) |
For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og nå FN's mål for bæredygtig udvikling bør programmet bidrage til at integrere klimatiltag og til at opnå det overordnede mål om, at mindst 25 % af Unionens udgifter i budgettet bidrager til klimamålene i perioden 2021-2027 for den flerårige finansielle ramme, og et årligt mål på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027 . Relevante aktioner vil blive identificeret under forberedelsen og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i de relevante evalueringer og gennemgange. [Ændring 42] |
|
(30) |
Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for perioden 2021-2027, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (18). |
|
(30a) |
Der bør afsættes en passende del af budgettet til udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne og til udvikling af ungdomsnetværk. [Ændring 43] |
|
(31) |
Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå foranstaltningernes specifikke målsætninger og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. For tilskud omfatter dette overvejelser om anvendelse af engangsbeløb, faste satser og enhedsomkostninger. |
|
(32) |
Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i programmet inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), hvori det bestemmes, at EU-programmer kan gennemføres ved en afgørelse, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage med hjemmel i andre retsforskrifter. Denne forordning bør tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser. Tredjelandes fulde deltagelse i programmet bør være i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i de konkrete aftaler om tredjelandets deltagelse i programmet. Fuld deltagelse indebærer desuden forpligtelsen til at oprette et nationalt agentur og forvaltning af visse af programmets aktioner på decentralt plan. Enkeltpersoner og enheder fra ikke-programassocierede tredjelande bør kunne deltage i visse af programmets aktioner, som fastlagt i arbejdsprogrammet og de indkaldelser af forslag, der offentliggøres af Kommissionen. |
|
(33) |
For at maksimere virkningen af Det Europæiske Solidaritetskorps bør de deltagende lande og andre EU-programmer gives mulighed for at stille supplerende finansiering til rådighed i overensstemmelse med reglerne for Det Europæiske Solidaritetskorps. |
|
(34) |
I henhold til [artikel 88 i den nye rådsafgørelse om de oversøiske landes og territoriers associering] (19) kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. |
|
(35) |
I henhold til meddelelsen fra Kommissionen »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi« (20) bør programmet tage hensyn til de særlige forhold i disse regioner. Der vil blive truffet foranstaltninger til at øge deltagelsen i alle aktioner for regionerne i den yderste periferi , herunder øget formidling til offentligheden . Sådanne foranstaltninger vil løbende blive overvåget og evalueret. [Ændring 44] |
|
(36) |
I overensstemmelse med finansforordningen bør Kommissionen vedtage arbejdsprogrammer og underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom Idet programmet gennemføres over en syvårig periode, skal der sikres tilstrækkelig fleksibilitet for at gøre det muligt at tilpasse programmet til skiftende forhold og politiske prioriteter for at kunne gennemføre solidaritetsaktiviteter. Denne forordning præciserer ikke, hvordan aktionerne skal udformes, og den foregriber heller ikke politiske prioriteter eller respektive budgetprioriteter for de næste syv år. De sekundære politikvalg og prioriteringer, herunder de nærmere detaljer om specifikke aktioner, der skal gennemføres via de forskellige aktiviteter, bør i stedet fastlægges i et årligt arbejdsprogram i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (21) (finansforordningen) . Arbejdsprogrammet bør desuden fastsætte de foranstaltninger, der er nødvendige for dets gennemførelse i overensstemmelse med de generelle og specifikke mål for programmet, udvælgelses- og tildelingskriterierne for tilskud samt alle øvrige elementer, der kræves. Arbejdsprogrammer og eventuelle ændringer heraf bør vedtages ved gennemførelsesretsakter en delegeret retsakt. For at sikre lige deltagelse i overensstemmelse udformningen af delegerede retsakter bør Kommissionen i forbindelse med undersøgelsesproceduren forberedelsen og udarbejdelsen heraf gennemføre passende høringer, herunder på ekspertniveau, og sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet . [Ændring 45] |
|
(37) |
I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af indsamlede oplysninger gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav bør omfatte specifikke, målbare og realistiske indikatorer, som kan måles over et længere tidsrum og danne grundlag for en evaluering af programmets virkninger på lokalt niveau. |
|
(38) |
Passende former for opsøgende virksomhed, offentliggørelse og formidling af mulighederne og resultaterne af de aktioner, der støttes af programmet, bør sikres på europæisk, nationalt , regionalt og lokalt plan. Programmet bør fremmes ved hjælp af dynamiske kommunikationsmidler med særlig fokus på de sociale medier for at nå ud til et stort antal potentielle kandidater. Der bør være særligt fokus på sociale virksomheder og på at opmuntre dem til at støtte Det Europæiske Solidaritetskorps' aktiviteter. Opsøgende virksomhed, oplysning og formidling bør foregå via alle de organer, der gennemfører programmet, herunder, samt på EU's websteder og via de EU-programmer, der allerede er knyttet til Det Europæiske Solidaritetskorps, og den bør , hvis det er relevant, med omfatte støtte fra andre vigtige aktører. [Ændring 46] |
|
(39) |
For bedre at nå programmets mål bør Kommissionen, medlemsstaterne og de nationale agenturer arbejde tæt sammen i partnerskaber med NGO'er, sociale virksomheder, ungdomsorganisationer , organisationer, der repræsenterer personer med handicap, og lokale aktører, der har ekspertise i solidaritetsaktioner , herunder infrastrukturer og støtteorganer for frivillige, som f.eks. centre for frivillige. [Ændring 47] |
|
(40) |
For at opnå større gennemslagskraft i kommunikationen til offentligheden og stærkere synergier mellem kommunikationsaktiviteter, der gennemføres på Kommissionens initiativ, bør de ressourcer, der tildeles kommunikationsaktiviteter i henhold til denne forordning, også medvirke til kommunikation udadtil om Unionens politiske prioriteringer uden barrierer , såfremt disse vedrører denne forordnings overordnede mål. [Ændring 48] |
|
(41) |
For at sikre en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af denne forordning bør programmet gøre optimal brug af de forvaltningsordninger, der allerede er gældende. Gennemførelsen af programmet bør derfor overdrages til de bestående strukturer, dvs. Kommissionen og de nationale agenturer, der er udpeget til at forvalte de aktioner, der er omhandlet i kapitel III i [den nye Erasmusforordning]. Kommissionen bør regelmæssigt høre de centrale interessenter, herunder de deltagende organisationer, angående gennemførelsen af Det Europæiske Solidaritetskorps. |
|
(42) |
For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning , omkostningsoptimering og retssikkerhed i hvert af de deltagende lande bør hvert nationalt agentur udpege et uafhængigt revisionsorgan. For at maksimere effektiviteten kan det uafhængige revisionsorgan, hvis det er praktisk muligt, være det samme revisionsorgan som det, der er udpeget for de aktioner, der er omhandlet i kapitel III i [den nye Erasmusforordning]. [Ændring 49] |
|
(43) |
Medlemsstaterne bør tilstræbe at vedtage alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer for et velfungerende program. Dette omfatter så vidt muligt at løse problemer i form af , der medfører vanskeligheder med at opnå visa og opholdstilladelse og andre retlige eller administrative vanskeligheder, der kunne hindre adgang til programmet , uden at dette dog tilsidesætter EU-bestemmelserne om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 (22) tilskyndes medlemsstaterne til at fremskynde procedurerne for indrejse og ophold. [Ændring 50] |
|
(44) |
Performancerapporteringssystemet bør sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og evaluering indsamles effektivt og rettidigt og med den nødvendige detaljeringsgrad. Disse oplysninger bør sendes til Kommissionen på en måde, der er i overensstemmelse med de relevante regler om databeskyttelse. |
|
(45) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (23). [Ændring 51] |
|
(46) |
For at forenkle kravene for støttemodtagerne bør forenklede tilskud så vidt muligt bestå af engangsbeløb, enhedsomkostningsbaserede tilskud eller faste tilskud. De forenklede tilskud til programmets mobilitetsaktioner som defineret af Kommissionen bør tage hensyn til leve- og opholdsomkostningerne i værtslandet. Medlemsstaterne bør også tilskyndes til, i overensstemmelse med national lovgivning, at fritage disse tilskud for eventuelle skatter og sociale afgifter. Samme fritagelse bør gælde for offentlige eller private enheder, som yder sådan finansiel støtte til de berørte enkeltpersoner. |
|
(47) |
Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, inddrivelse af tabte, uretmæssigt udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (24), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og Rådets forordning (EU) 2017/1939. For at kunne evaluere og/eller supplere programmets performanceindikatorer bør beføjelserne til at vedtage visse retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. |
|
(48) |
I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender (25). Denne forordning tilstræber navnlig at sikre fuld respekt for retten til ligestilling mellem mænd og kvinder og retten til ikkeforskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering eller socioøkonomisk baggrund og til at fremme anvendelsen af artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. [Ændring 52] |
|
(49) |
Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen, og de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering. |
|
(50) |
Eftersom formålet med denne forordning, nemlig at øge unges og organisationers engagement i lettilgængelige solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på grund af dets omfang og virkninger, men bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
|
(51) |
[Forordningen om Det Europæiske Solidaritetskorps] bør ophæves med virkning fra den 1. januar 2021. |
|
(52) |
For at sikre kontinuiteten i den finansielle støtte, der ydes efter programmet, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning oprettes Det Europæiske Solidaritetskorps (»programmet«).
Der fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
1) |
»solidaritetsaktivitet«: midlertidig aktivitet af høj kvalitet, der er inklusiv og tilstrækkeligt finansieret, og som tackler vigtige samfundsmæssige udfordringer til gavn for et fællesskab eller samfundet som helhed, bidrager til at nå Det Europæiske Solidaritetskorps' mål, og som kan foregå som frivilligt arbejde, praktikophold, job, solidaritetsprojekter og netværksaktiviteter inden for forskellige områder, herunder dem, der er omhandlet i stk. 13, som sikrer EU-merværdi, og som overholder sundheds- og sikkerhedslovgivningen og de internationale menneskerettighedsstandarder. [Ændring 53] |
|
2) |
»tilmeldt kandidat«: en person i alderen 17-30 år, der har lovligt ophold i et deltagende land, og som har tilmeldt sig via på Det Europæiske Solidaritetskorps' portal for at tilkendegive interesse i at deltage i en solidaritetsaktivitet, men som endnu ikke deltager i en sådan aktivitet [Ændring 54] |
|
3) |
»deltager«: en person i alderen 18-30 år, der har lovligt ophold i et deltagende land, har tilmeldt sig via Det Europæiske Solidaritetskorps' portal, og som deltager i en solidaritetsaktivitet inden for rammerne af Det Europæiske Solidaritetskorps [Ændring 55] |
|
4) |
»unge med færre muligheder«: unge, der personer , som har brug for yderligere støtte som følge af økonomiske, sociale, forskellige hindringer på grund af f.eks. handicap, helbredsproblemer, uddannelsesmæssige vanskeligheder , migrantbaggrund , kulturelle, geografiske eller sundhedsmæssige årsager eller på grund af handicap forskelle , deres økonomiske, sociale og geografiske situation, herunder unge fra marginaliserede samfundsgrupper eller uddannelses- og læringsmæssige vanskeligheder står over for visse udfordringer, unge, der risikerer forskelsbehandling på grundlag af nogle af de grunde , der forhindrer dem i at have reel adgang til programmets muligheder er fastsat i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder [Ændring 56] |
|
5) |
»deltagende organisation«: enhver offentlig eller privat enhed - enten lokal, regional, national , hvad enten de er almennyttige eller profitsøgende, det være sig på lokalt , regionalt , nationalt eller international - internationalt plan, der i rollen som er blevet vært eller i en støttefunktion eller i begge funktioner, har fået tildelt Det Europæiske Solidaritetskorps' kvalitetsmærke , som sikrer at denne organisation kan gennemføre solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet i overensstemmelse med programmets mål. [Ændring 57] |
|
6) |
» volontørtjeneste «: en frivillig solidaritetsaktivitet , der består i form udførelse af en frivillig ulønnet aktivitet aktivitet til gavn for almenheden, som bidrager til at skabe offentlig velfærd, som en deltager udfører i sin fritid og af egen fri vilje uden at have ret til løn, i en periode på op til 12 måneder [Ændring 58] |
|
7) |
»praktikophold«: en solidaritetsaktivitet, der foregår som har form af arbejdspraktik i en deltagende organisation i en periode på mellem 2 3 og 6 måneder, og som kan forlænges én gang til en periode på maksimalt 12 måneder, der tilbydes og aflønnes af den deltagende organisation, der er vært for Det Europæiske Solidaritetskorps' deltager , og som omfatter en lærings- og uddannelseskomponent med henblik på erhvervelse af relevante færdigheder og erfaring [Ændring 59] |
|
8) |
»job«: en anstændigt lønnet solidaritetsaktivitet, der foregår i en periode på mellem 2 tre og 12 tolv måneder, der omfatter en lærings- og uddannelseskomponent, som tilbydes og aflønnes af den deltagende organisation, der ansætter Det Europæiske Solidaritetskorps' deltager , og som ikke erstatter eller træder i stedet for en eksisterende beskæftigelsesmulighed [Ændring 60] |
|
9) |
»solidaritetsprojekt«: en ulønnet solidaritetsaktivitet, der finder sted inden for eller uden for landegrænserne, i en periode på op til 12 måneder, og som udføres af grupper bestående af mindst fem deltagere i Det Europæiske Solidaritetskorps, med det formål at tackle vigtige udfordringer i deres lokalsamfund og samtidig sikre en klar EU-merværdi [Ændring 61] |
|
10) |
»kvalitetsmærke«: certificering på grundlag af varierende specifikke krav afhængigt af typen af solidaritetsaktivitet, der udøves, af en deltagende organisation, der er villig til at tilbyde solidaritetsaktiviteter inden for rammerne af Det Europæiske Solidaritetskorps som vært og/eller i en støttefunktion , der certificerer, at den deltagende organisation kan sikre kvaliteten af solidaritetsaktiviteterne under alle faser af solidaritetserfaringerne i overensstemmelse med programmets principper og mål [Ændring 62] |
|
11) |
»Det Europæiske Solidaritetskorps' ressourcecentre«: de yderligere funktioner, som varetages af udpegede nationale agenturer med det formål at støtte udviklingen, gennemførelsen og kvaliteten af aktiviteter inden for rammerne af Det Europæiske Solidaritetskorps samt identifikationen af de kompetencer, som erhverves af deltagerne via deres solidaritetsaktiviteter |
|
12) |
»Unionens gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer«: instrumenter, der hjælper interessenterne med at forstå, påskønne og i givet fald anerkende ikkeformelle og uformelle læringsresultater i hele Unionen. Efter afslutning af deres aktiviteter vil alle deltagere modtage et certifikat med angivelse af de opnåede læringsresultater og de udviklede færdigheder i forbindelse med deres aktiviteter, såsom et ungdomspas eller Europass |
|
13) |
»humanitær bistandsaktivitet«: en aktivitet til støtte for humanitære bistandsaktioner i tredjelande med det formål at yde behovsbaseret nødhjælp for at beskytte liv, forebygge og lindre menneskelig lidelse og værne om den menneskelige værdighed i forbindelse med menneskeskabte kriser eller naturkatastrofer, herunder bistands-, nødhjælps- og beskyttelsesaktioner under humanitære kriser eller umiddelbart herefter, støtteforanstaltninger, der skal sikre adgang til mennesker i nød og fremme uhindret adgang til bistand, samt aktioner, der har til formål at styrke katastrofeberedskabet og -forebyggelsen, sammenkoble nødhjælp, rehabilitering og udvikling samt bidrage til at styrke modstandsdygtigheden og kapaciteten til at håndtere kriser og komme på fode igen efter en krise |
|
14) |
»tredjeland«: et land, der ikke er en EU-medlemsstat |
|
15) |
»programassocieret tredjeland«: et tredjeland, der er part i en aftale med Unionen, som giver mulighed for at deltage i programmet, og som opfylder alle de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning for så vidt angår medlemsstaterne |
|
16) |
»ikke-programassocieret tredjeland«: et tredjeland, der ikke deltager fuldt ud i programmet, men hvis retlige enheder undtagelsesvis kan drage fordel af programmet i behørigt begrundede tilfælde i Unionens interesse. |
Artikel 3
Programmets mål
1. Programmets overordnede mål er at fremme solidaritet som en værdi, primært gennem frivilligt arbejde, øge deltagelsen hos en generation af unge , der med større sandsynlighed vil engagere sig i solidaritetsaktiviteter, og organisationer i tilgængelige solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet for derigennem at bidrage til at styrke samhørigheden den sociale samhørighed , solidariteten , demokratiet, europæisk identitet og demokratiet aktivt medborgerskab i og uden for EU , støtte fællesskaber og til at tackle imødegå sociale og humanitære udfordringer på lokalt niveau med en særlig indsats for at fremme social inklusion og lige muligheder . [Ændring 63]
2. Programmets specifikke mål er at give unge, herunder dem med færre muligheder, lettilgængelige og inklusive muligheder for at deltage i solidaritetsaktiviteter , herunder positive samfundsmæssige ændringer, i og uden for Europa og forbedre deres kompetencer med hensyn til personlig, uddannelsesmæssig, social, kulturel, medborgerlig og faglig udvikling — og få disse valideret behørigt — samt fremme deres vedvarende engagement som aktive medborgere, beskæftigelsesegnethed og lette overgangen overgang til arbejdsmarkedet. [Ændring 64]
2a. Feedback fra deltagere og deltagende organisationer skal også omfatte en evaluering af, hvorvidt programmets mål er opfyldt. [Ændring 65]
3. Programmets mål gennemføres under følgende indsatsområder:
|
a) |
unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter, der tackler samfundsmæssige udfordringer, jf. artikel 6 , og bestræbelser på at nå målene for bæredygtig udvikling [Ændring 66] |
|
b) |
unges deltagelse deltagelse af unge og personer med ekspertise i solidaritetsaktiviteter i forbindelse med humanitær bistand (Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand), jf. artikel 10 , og aktioner i og uden for Unionen, der tager sigte på at opbygge værtsorganisationernes kapacitet til at yde humanitær bistand i tredjelande, jf. artikel 11 . [Ændring 67] |
3a. De operationelle mål og tilsvarende politiske prioriteter for de foranstaltninger, som skal gennemføres gennem aktiviteterne på indsatsområderne, som der henvises til i denne artikels stk. 3, skal udspecificeres i det årlige arbejdsprogram i henhold til artikel 18. [Ændring 68]
KAPITEL II
DET EUROPÆISKE SOLIDARITETSKORPS' AKTIONER
Artikel 4
Det Europæiske Solidaritetskorps' aktioner
1. Programmet forfølger de mål, der er fastsat i artikel 3, gennem følgende typer aktioner:
|
a) |
frivilligt arbejde, jf. artikel 7 og 11 |
|
b) |
praktikophold og job af høj kvalitet , jf. artikel 8 [Ændring 69] |
|
c) |
solidaritetsprojekter, jf. artikel 9 |
|
d) |
netværksaktiviteter, jf. artikel 5 |
|
e) |
kvalitets- og støtteforanstaltninger, jf. artikel 5. |
2. Programmet støtter solidaritetsaktiviteter, som rummer en klar EU-merværdi, f.eks. gennem deres:
|
a) |
tværnationale karakter, navnlig med hensyn til læringsmobilitet og samarbejde |
|
b) |
evne til at supplere andre programmer og politikker på lokalt, regionalt og nationalt plan, EU-plan og internationalt plan |
|
c) |
europæiske dimension for så vidt angår emner, mål, tilgange, forventede resultater og andre aspekter ved disse solidaritetsaktiviteter |
|
d) |
tilgang inklusionsdygtighed og faktiske evne til inddragelse af unge med forskellig baggrund , herunder unge med handicap [Ændring 70] |
|
e) |
deres bidrag til en effektiv udnyttelse af Unionens åbenheds- og anerkendelsesværktøjer. |
2a. Årlige arbejdsprogrammer vedtaget i henhold til artikel 18 omfatter en liste over aktiviteter, der potentielt kan skade deltagerne, støttemodtagerne eller samfundet, eller som er upassende for deltagerne, og som ikke skal gennemføres inden for rammerne af programmet eller skal være underlagt særlig uddannelse, baggrundskontroller eller andre foranstaltninger. [Ændring 71]
3. Solidaritetsaktiviteterne gennemføres i overensstemmelse med specifikke krav fastsat for hver type aktivitet, der udføres inden for rammerne af programmet, jf. artikel 5, 7, 8, 9 og 11, samt med de gældende lovgivningsmæssige rammer i de deltagende lande.
4. Henvisninger til den europæiske volontørtjeneste i EU-lovgivningen læses som omfattende frivillige aktiviteter både i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013 og nærværende forordning.
Artikel 5
Aktioner, der er fælles for begge indsatsområder
1. Netværksaktiviteter, jf. artikel 4, stk. 1, litra d), har til formål at:
|
a) |
styrke de deltagende organisationers kapaciteter til at tilbyde projekter af god høj kvalitet , der er lettilgængelige og passende finansieret, til et stigende antal deltagere i Det Europæiske Solidaritetskorps [Ændring 72] |
|
b) |
tiltrække nye deltagere — både unge og personer med en vis erfaring inden for initiativet EU-bistandsfrivillige samt deltagende organisationer [Ændring 73] |
|
ba) |
lette adgangen for personer med handicap til alle aktiviteter, der tilbydes [Ændring 74] |
|
c) |
skabe mulighed for at give feedback om solidaritetsaktiviteter og for at fremme programmet som ambassadør og [Ændring 75] |
|
d) |
bidrage til udveksling af erfaringer og styrke følelsen af tilhørsforhold hos de personer og enheder, der deltager i Det Europæiske Solidaritetskorps, og derved støtte den bredere positive virkning heraf. |
2. Kvalitets- og støtteforanstaltninger, jf. artikel 4, stk. 1, litra e), omfatter:
|
a) |
foranstaltninger, der skal sikre kvaliteten af frivilligt arbejde, praktikophold eller job, herunder uddannelse, sproglig hjælp, supplerende forsikring, støtte før eller efter solidaritetsaktiviteten samt yderligere anvendelse af ungdomspasset, der identificerer og dokumenterer de kompetencer, der er erhvervet under solidaritetsaktiviteterne, til deltagerne samt kapacitetsopbygning og administrativ støtte til de deltagende organisationer |
|
aa) |
foranstaltninger til beskyttelse af modtagere af solidaritetsaktiviteter, herunder målrettet uddannelse af deltagere, der udfører deres solidaritetsaktiviteter til fordel for sårbare grupper, herunder børn, og baggrundskontrol af deltagere, der arbejder med børn [Ændring 76] |
|
ab) |
foranstaltninger, der sigter mod at fremme social inklusion og lige muligheder, navnlig med hensyn til deltagelsen af unge mennesker med færre muligheder, såsom hensigtsmæssige formater for solidaritetsaktiviteter og personlig vejledning [Ændring 77] |
|
ac) |
foranstaltninger, der har til formål at sikre kapacitetsopbygning og administrativ støtte til de deltagende organisationer [Ændring 78] |
|
b) |
udvikling og bevarelse af et kvalitetsmærke kvalitetsmærkerne for enheder, der er villige til at tilbyde solidaritetsaktiviteter til Det Europæiske Solidaritetskorps [Ændring 79] |
|
c) |
aktiviteter iværksat under Det Europæiske Solidaritetskorps' ressourcecentre med henblik på at støtte og forbedre gennemførelsen af Det Europæiske Solidaritetskorps' aktioner og styrke valideringen af resultaterne heraf |
|
d) |
etablering, vedligeholdelse og opdatering af en tilgængelig portal for Det Europæiske Solidaritetskorps' portal på i hvert fald alle officielle EU-sprog og andre relevante onlinetjenester samt de nødvendige IT-systemer IT-støttesystemer og webbaserede værktøjer , der skal være i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i direktiv (EU) 2016/2102 [Ændring 80] |
|
da) |
foranstaltninger til at tilskynde sociale virksomheder til at støtte aktiviteter i programmet eller give medarbejdere mulighed for at engagere sig i frivilligt arbejde inden for rammerne af programmet [Ændring 81] |
|
db) |
udarbejdelse af en letforståelig og detaljeret procedure, der er rettet mod deltagere og deltagende organisationer og fastlægger fremgangsmåder og tidsplaner for alle faser af solidaritetsaktiviteterne. [Ændring 82] |
KAPITEL III
UNGES DELTAGELSE I SOLIDARITETSAKTIVITETER, DER TACKLER SAMFUNDSMÆSSIGE UDFORDRINGER
Artikel 6
Formål og typer af aktioner
1. De aktioner, der gennemføres under indsatsområdet »Unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter, der tackler samfundsmæssige udfordringer«, bidrager især til at styrke samhørigheden, solidariteten , medborgerskabet og demokratiet i og uden for EU og håndterer samtidig også samfundsmæssige udfordringer med en særlig indsats for at fremme social inklusion og lige muligheder . [Ændring 83]
2. Under dette indsatsområde støttes aktiviteter, som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), b), c), d) og e), gennem:
|
a) |
frivilligt arbejde, jf. artikel 7 |
|
b) |
praktikophold og job af høj kvalitet , jf. artikel 8 [Ændring 84] |
|
c) |
solidaritetsprojekter, jf. artikel 9 |
|
d) |
netværksaktiviteter for enkeltpersoner og organisationer, der deltager under dette indsatsområde, jf. artikel 5 |
|
e) |
kvalitets- og støtteforanstaltninger, jf. artikel 5. |
Artikel 7
Frivilligt arbejde i forbindelse med solidaritetsaktiviteter
1. Frivilligt arbejde, som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), indeholder, skal omfatte en lærings- solid uddannelse og uddannelseskomponent, erstatter en læringsdimension samt online- og offlineuddannelse, der er skræddersyet til den pågældende aktivitet før og under aktiviteten, skal tilstræbe en klar indvirkning på identificerede fællesskabsbehov , må ikke erstatte praktikophold eller job, ligestilles må ikke sidestilles med erhvervsarbejde beskæftigelse og baseres skal være baseret på en skriftlig aftale om frivilligt arbejde i overensstemmelse med relevant national lovgivning. En sådan aftale sikrer en passende retlig, social og finansiel beskyttelse af deltageren. [Ændring 85]
2. Frivilligt arbejde kan skal i princippet finde sted i et andet land end deltagerens bopælsland (på tværs af landegrænserne) eller . Frivilligt arbejde kan finde sted i deltagerens bopælsland (inden for landegrænserne) , men skal kun være åbent for deltagelse af unge med begrænsede muligheder og skal omfatte deltagelse af deltagere, der er bosiddende i et andet land end det land, hvor aktiviteten finder sted . [Ændring 86]
Artikel 8
Praktikophold og job
1. Et praktikophold, som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), baseres på en skriftlig praktikaftale skal betales og baseres på en skriftlig praktikaftale , der indgås ved praktikopholdets begyndelse i overensstemmelse med de gældende lovgivningsmæssige rammer i det land, hvor praktikopholdet finder sted, hvis det alt efter hvad der er relevant . Praktikaftalen skal angive uddannelsesmålene , arbejdsvilkårene og tager varigheden af praktikopholdet, det vederlag, som deltageren skal modtage, og parternes rettigheder og forpligtelser, og den skal tage hensyn til principperne i kvalitetsrammen for praktikophold (2014/C 88/01). Praktikophold erstatter ikke job. [Ændring 87]
2. Et job, som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), baseres på en ansættelseskontrakt i overensstemmelse med de nationale lovgivningsmæssige rammer baseres på en skriftlig ansættelseskontrakt , som respekterer alle betingelser og ansættelsesbetingelser som fastsat i den nationale lovgivning, gældende kollektive aftaler eller begge, i det deltagerland land , hvor jobbet udføres. Den finansielle støtte til de deltagende organisationer, der tilbyder job, overstiger ikke 12 måneder i de tilfælde, hvor arbejdskontraktens varighed overstiger 12 måneder. [Ændring 88]
3. Praktikophold og job indeholder en lærings- væsentlig uddannelses- og læringskomponent før og under aktiviteten for at hjælpe deltageren til at erhverve relevant erfaring med henblik på at udvikle kompetencer til gavn for deltagerens personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og uddannelseskomponent faglige udvikling . [Ændring 89]
4. Praktikophold og job kan skal i princippet finde sted i et andet land end deltagerens bopælsland (på tværs af landegrænserne) . Praktikophold og job kan finde sted eller i deltagerens bopælsland (inden for landegrænserne) , men skal kun være åbent for deltagelse af unge med begrænsede muligheder og skal omfatte deltagelse af deltagere, der er bosiddende i et andet land end det land, hvor aktiviteten finder sted . [Ændring 90]
4a. Der skal afsættes passende budgetmidler til finansiering af hensigtsmæssig indkvartering, der giver mulighed for, at personer med handikap kan deltage på lige fod med andre, i overensstemmelse med artikel 27 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og Rådets direktiv 2000/78/EF (26) . [Ændring 91]
Artikel 9
Solidaritetsprojekter
Et solidaritetsprojekt, som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), erstatter ikke praktikophold og/eller job.
KAPITEL IV
DET FRIVILLIGE EUROPÆISKE KORPS FOR HUMANITÆR BISTAND
Artikel 10
Formål og typer af aktioner
1. De aktioner, der gennemføres under indsatsområdet »Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand« bidrager især til at yde behovsbaseret humanitær bistand med det formål at beskytte liv, forebygge og lindre menneskelig lidelse og værne om den menneskelige værdighed i forbindelse med naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer samt til at styrke kapaciteten og modstandsdygtigheden i samfund, der er sårbare , skrøbelige eller katastroferamte samfund i tredjelande ramt af naturkatastrofer, og lette overgangen fra den humanitære indsats til langsigtet bæredygtig og inklusiv udvikling . [Ændring 92]
2. Aktioner i henhold til dette kapitel udføres i overensstemmelse med den europæiske konsensus om humanitær bistand, som fremmer de grundlæggende humanitære bistandsprincipper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed og samtidig understreger Unionens bindende forpligtelse til en behovsbaseret tilgang uden forskelsbehandling mellem eller inden for berørte befolkningsgrupper og under overholdelse af folkeretten . [Ændring 93]
2a. Unionens humanitære bistand ydes i situationer, hvor også andre instrumenter med forbindelse til udviklingssamarbejde, krisestyring og civilbeskyttelse ville kunne anvendes. Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand skal fungere på en sammenhængende og komplementær måde og undgå overlapninger med relevante EU-politikker og -instrumenter, navnlig Unionens humanitære bistandspolitik, politikken for udviklingssamarbejde og EU's civilbeskyttelsesordning. [Ændring 94]
2b. I forbindelse med fremme af en sammenhængende international reaktion på humanitære kriser skal aktionerne i henhold til dette kapitel være i overensstemmelse med dem, der koordineres af FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender. [Ændring 95]
2c. Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand skal bidrage til at styrke kønsperspektivet i Unionens humanitære bistand og fremme en tilstrækkelig humanitær reaktion på kvinders særlige behov. Der skal tages særlig hensyn til samarbejde med kvindegrupper og -netværk for at fremme kvinders deltagelse og lederskab inden for humanitær bistand og gøre brug af deres evner og ekspertise til at bidrage til genopbygning, fredskabelse, katastroferisikoreduktion og modstandsdygtighed i de berørte samfund. [Ændring 96]
2d. De specifikke betingelser for udsendelse fastsættes i tæt samråd med værtsorganisationerne, i en aftale mellem udsendelsesorganisationen og Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand, herunder rettigheder og forpligtelser, varighed og placering i forbindelse med udsendelse samt de opgaver, der skal udføres. [Ændring 97]
3. Under dette indsatsområde støttes aktiviteter, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), d) og e), på følgende måder:
|
a) |
frivilligt arbejde, jf. artikel 11 |
|
aa) |
solidaritetsprojekter [Ændring 98] |
|
b) |
netværksaktiviteter for enkeltpersoner og organisationer, der deltager under dette indsatsområde, jf. artikel 5 |
|
c) |
kvalitets- og støtteforanstaltninger, jf. artikel 5, med særlig fokus på foranstaltninger, der sikrer deltagernes sikkerhed. |
3a. På grundlag af en forudgående vurdering af behovene i tredjelande skal denne forordning støtte aktioner, der har til formål at styrke den humanitære bistandskapacitet med henblik på at styrke det lokale beredskab og indsatsen over for humanitære kriser og sikre, at frivilliges arbejde har en effektiv og bæredygtig indvirkning på stedet, herunder:
|
a) |
risikostyring i forbindelse med naturkatastrofer, katastrofeberedskab og katastrofeindsats, coaching, videreuddannelse i organiseringen af frivillige samt andre områder med relevans for personale og frivillige i værtsorganisationer |
|
b) |
udveksling af bedste praksis, faglig bistand, venskabsprogrammer og udveksling af personale og frivillige, oprettelse af netværk og andre relevante aktiviteter. [Ændring 99] |
3b. Kommissionen viderefører, vedligeholder og ajourfører databasen over EU-bistandsfrivillige, regulerer adgangen hertil og anvendelsen heraf, herunder med hensyn til tilgængeligheden og egnetheden af EU-bistandsfrivillige, og giver dermed mulighed for, at frivillige kan udsendes flere gange. Behandlingen af personoplysninger, som indsamles i eller til denne database, foretages, hvor det er relevant, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (27) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (28) . [Ændring 100]
Artikel 11
Frivilligt arbejde til støtte for humanitære bistandsaktioner
1. Frivilligt arbejde til støtte for humanitære bistandsaktioner indeholder passende læring og uddannelse, bl.a. før opholdet, med relation til de projekter , som de unge frivillige deltager i, og med behørig vægt på de humanitære bistandsprincipper, som er omhandlet i artikel 4 10 , stk. 1, litra a), indeholder en lærings- og uddannelseskomponent 2 , og princippet om ikke at gøre skade , erstatter ikke praktikophold eller job og baseres på en skriftlig aftale om frivilligt arbejde. [Ændring 101]
1a. Initiativet EU-bistandsfrivillige skal fremme deltagelsen af lokale frivillige fra tredjelande. [Ændring 102]
2. Frivilligt arbejde under dette indsatsområde kan kun finde sted i tredjelande: [Ændring 103]
|
a) |
hvor humanitære bistandsaktiviteter og -aktioner finder sted, og |
|
b) |
hvor der ikke foregår internationale eller ikkeinternationale væbnede konflikter. |
2a. På grundlag af en forudgående vurdering af behovene i tredjelande foretaget af udsendelses- og værtsorganisationer og andre relevante aktører støtter Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand aktioner, der har til formål:
|
a) |
at styrke værtsorganisationernes kapacitet til at yde humanitær bistand i tredjelande med henblik på at forbedre det lokale beredskab og indsatsen i forbindelse med humanitære kriser og sikre en effektiv og bæredygtig virkning af det arbejde, der udføres af Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand på stedet, gennem katastroferisikostyring, katastrofeberedskab og katastrofeindsats, overgangen fra en humanitær indsats til bæredygtig lokal udvikling, coaching og videreuddannelse i organiseringen af frivillige |
|
b) |
udvekslingen af bedste praksis, teknisk bistand, venskabsprogrammer og udveksling af personale og frivillige. [Ændring 104] |
2b. Vurdering af risikoniveauet med hensyn til sikkerheden for frivillige er en prioritet, navnlig i lande eller områder, der anses for at være ustabile, eller hvor der er umiddelbare risici. [Ændring 105]
2c. Der skal gennemføres kommunikationskampagner om Det Europæiske Solidaritetskorps vedrørende initiativet EU-bistandsfrivillige primært på Unionens område, og disse skal fokusere på det arbejde, der udføres af frivillige og humanitære hjælpearbejdere ud fra de humanitære bistandsprincipper om medmenneskelighed, uafhængighed, neutralitet og upartiskhed, som ligger til grund for deres aktioner. [Ændring 106]
2d. Frivilligt arbejde skal opfylde de reelle behov og mangler, der er konstateret på lokalt plan af værtsorganisationerne. [Ændring 107]
Artikel 11a
Identificering og udvælgelse af frivillige kandidater
1. På grundlag af en forudgående vurdering af behovene i tredjelande og i samarbejde med nationale agenturer og værtsorganisationer identificerer og udvælger Kommissionen frivillige kandidater til uddannelse.
2. Identificeringen og udvælgelsen af frivillige kandidater sker i overensstemmelse med artikel 14 under overholdelse af principperne om ikkeforskelsbehandling, ligestilling mellem kønnene og lige muligheder.
3. De i artikel 2 og 15 omhandlede aldersgrænser gælder ikke for frivilligt arbejde til støtte for humanitære bistandsaktiviteter i henhold til denne artikel. [Ændring 108]
Artikel 11b
Uddannelse af frivillige kandidater
1. På grundlag af eksisterende programmer og procedurer udarbejder Kommissionen et uddannelsesprogram med henblik på at forberede frivillige kandidater til at støtte og supplere humanitære bistandsaktioner.
2. Frivillige kandidater, som er blevet identificeret og udvalgt i henhold til ansøgningsproceduren, kan deltage i uddannelsesprogrammet, der gennemføres af kvalificerede organisationer. Det individuelle omfang og indhold af den uddannelse, der skal gennemføres af den enkelte frivillige kandidat, fastlægges i samråd med den certificerede værtsorganisation i overensstemmelse med behovene og under hensyntagen til den frivillige kandidats tidligere erfaringer og den planlagte placering af det frivillige arbejde.
3. Uddannelsesprogrammet skal omfatte en vurdering af, om de frivillige kandidater er parate til at blive udsendt til at støtte og supplere humanitær bistandsaktiviteter i tredjelande og er i stand til at imødekomme de lokale behov. [Ændring 109]
KAPITEL V
FINANSIELLE BESTEMMELSER
Artikel 12
Budget
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 1 260 000 000 EUR 1 112 988 000 EUR i 2018-priser [1 260 000 000 EUR i løbende priser]. [Ændring 110]
2. Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder. Der bør også afsættes et passende beløb på budgettet til udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne og til udvikling af ungdomsnetværk. [Ændring 111]
2a. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 med henblik på at ændre denne forordning for at give mulighed for fleksibilitet og tilpasning af den vejledende budgetfordeling på aktiviteter i henhold til artikel 12a. De delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel afspejler de nye politiske prioriteter ved at gentilpasse fordelingen under overholdelse af en maksimal margin på 20 %. [Ændring 112]
3. For så vidt andet ikke er fastsat i finansforordningen, kan udgifter til foranstaltninger vedrørende projekter, som er omfattet af det første arbejdsprogram, være støtteberettigede fra og med den 1. januar 2021.
4. Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 62, stk. 1, litra a)], eller indirekte i overensstemmelse med [nævnte artikels litra c)]. De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.
Artikel 12a
Fordeling af budgettet på de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 7, 8, 9 og 11
Den vejledende fordeling af budgettet på de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 7, 8, 9 og 11, er som følger:
|
a) |
for frivilligt arbejde i forbindelse med solidaritetsaktiviteter og solidaritetsprojekter, jf. artikel 7 og 9: 86 % |
|
b) |
for kvalitetspraktikophold og job, jf. artikel 8: 8 % og |
|
c) |
for frivilligt arbejde til støtte for humanitære bistandsaktioner, jf. artikel 11: 6 % [Ændring 113] |
Artikel 13
Former for EU-finansiering og gennemførelsesmetoder
1. Programmet gennemføres på en ensartet måde ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel [62, stk. 1, litra c)].
2. Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig som tilskud, priser og udbud. For at forenkle kravene for støttemodtagere skal finansieringen så vidt muligt bestå af faste beløb, enhedsomkostninger og finansiering efter takst. [Ændring 114]
3. Bidrag til en form for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og den betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i [artikel X i] forordning XXX [efterfølger til forordningen om garantifonden] finder anvendelse.
4. For udvælgelser ved både direkte og indirekte forvaltning kan evalueringsudvalget bestå af eksterne eksperter.
KAPITEL VI
DELTAGELSE I DET EUROPÆISKE SOLIDARITETSKORPS
Artikel 14
Deltagende lande
1. Frivilligt arbejde, praktikophold, job, solidaritetsprojekter, netværksaktiviteter og kvalitets- og støtteforanstaltninger, jf. artikel 5, 7, 8, 9 og 11, giver mulighed for deltagelse af medlemsstaterne og oversøiske lande og territorier.
2. Frivilligt arbejde, netværksaktiviteter og kvalitets- og støtteforanstaltninger, jf. artikel 5 og 7, giver også mulighed for deltagelse af:
|
a) |
medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen |
|
b) |
tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande |
|
c) |
lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem EU og disse lande |
|
d) |
andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i den konkrete aftale om tredjelandets deltagelse i EU-programmer, forudsat at der i aftalen:
|
3. De i stk. 2, nævnte lande deltager kun fuldt ud i programmet, for så vidt at de opfylder alle de forpligtelser, som denne forordning pålægger medlemsstaterne.
3a. De finansielle bidrag, der ydes af og forventes fra tredjelande til programmet, skal, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger, indberettes til begge budgetmyndighedens parter som led i den årlige eller foreløbige indberetning om programmet. [Ændring 115]
4. Frivilligt arbejde og netværksaktiviteter, jf. artikel 5 og 7, kan give mulighed for deltagelse af ikke-programassocierede tredjelande, navnlig naboskabslande.
Artikel 15
Enkeltpersoners deltagelse
1. Unge i alderen 17-30 år, der er villige til at deltage i Det Europæiske Solidaritetskorps, tilmelder sig via Det Europæiske Solidaritetskorps' portal. De unge skal dog være mindst 18 år og ikke ældre end 30 år på det tidspunkt, hvor de påbegynder frivilligt arbejde, et praktikophold, et job eller et solidaritetsprojekt.
1a. Deltagere, der flytter til et andet land, skal sikres fuld sundhedspleje i deres bopælsmedlemsstat og ikke kun akut lægehjælp. Sundhedsydelser leveres både gennem den offentlige sundhedssektor i den medlemsstat, hvor aktiviteten udføres, og i mangel af sådanne tjenester eller, hvis der er tale om et klart tilfælde af manglende overholdelse af kvalitetsstandarderne i bopælsmedlemsstaten, gennem private sundhedstjenester i den medlemsstat, hvor aktiviteten udføres. [Ændring 116]
1b. Ved gennemførelsen af denne forordning fremmer Kommissionen, medlemsstaterne og andre deltagende lande social inklusion og lige adgangsbetingelser, bl.a. med henblik på deltagelse af unge med færre muligheder. [Ændring 117]
Artikel 16
Deltagende organisationer
1. Offentlige eller private enheder , hvad enten de er almennyttige eller profitsøgende, og internationale organisationer , herunder ungdomsorganisationer, religiøse institutioner, velgørenhedsorganisationer, sekulære humanistiske organisationer, NGO'er eller andre aktører fra civilsamfundet, forudsat at de tilbyder solidaritetsaktiviteter, at de har retlig status i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvor de er registreret, har mulighed for at deltage i Det Europæiske Solidaritetskorps, forudsat at de har modtaget Det Europæiske Solidaritetskorps' kvalitetsmærke. Kvalitetsmærket skal attestere, at aktiviteterne kan opfylde målene i artikel 3 og træffe de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4. [Ændring 118]
2. En ansøgning fra en enhed om at deltage i Det Europæiske Solidaritetskorps vurderes af det kompetente gennemførelsesorgan under Det Europæiske Solidaritetskorps ud fra principperne om lige behandling; lige muligheder og ikkeforskelsbehandling; at job ikke erstattes; tilvejebringelse af aktiviteter af høj kvalitet , der er lettilgængelige og inklusive med læringsdimensioner en klar merværdi for identificerede samfundsbehov og en læringsdimension , der fokuserer på personlig, socialpædagogisk og faglig udvikling; hensigtsmæssige ordninger vedrørende uddannelse, arbejde og frivilligt arbejde; sikre og anstændige forhold og betingelser og princippet om forbud mod fortjeneste i overensstemmelse med finansforordningen. Ud fra ovennævnte principper vil det blive afgjort, om aktiviteterne opfylder Det Europæiske Solidaritetskorps' krav og målsætninger. Kvalitetsmærket må kun tildeles organisationer, der forpligter sig til at overholde disse principper. [Ændring 119]
3. Enheden kan som et resultat af denne vurdering tildeles Det Europæiske Solidaritetskorps' kvalitetsmærke. De specifikke krav, der skal opfyldes for at opnå et kvalitetsmærke, skal variere afhængigt af typen af solidaritetsaktivitet og enhedens funktion. Det erhvervede mærke tages regelmæssigt op til fornyet vurdering og kan tilbagekaldes tilbagekaldes, hvis mærket misbruges eller ikke overholder principperne i stk. 2 . En enhed, som ændrer sine aktiviteter væsentligt, skal orientere det kompetente gennemførelsesorgan herom med henblik på fornyet vurdering. [Ændring 120]
4. En enhed, der har modtaget Det Europæiske Solidaritetskorps' kvalitetsmærke, gives adgang til Det Europæiske Solidaritetskorps' portal i enten en værtsfunktion, en støttefunktion, eller begge, og kan tilbyde solidaritetsaktiviteter til tilmeldte kandidater.
4a. Deltagende organisationer, der har modtaget et kvalitetsmærke, har adgang til en platform, hvor de nemt kan søge efter egnede ansøgere, hvilket skal gøre det lettere for både deltagere og deltagende organisationer at indgå i solidaritetsaktiviteter. [Ændring 121]
4b. De deltagende organisationer medvirker til at fremme programmet ved at give tidligere deltagere mulighed for at dele deres erfaringer og fungere som ambassadører for den potentielle næste generation af deltagere i programmet gennem et netværk. [Ændring 122]
5. Det Europæiske Solidaritetskorps' kvalitetsmærke fører ikke automatisk til finansiering under Det Europæiske Solidaritetskorps.
5a. De deltagende organisationer udfører flere funktioner inden for rammerne af Det Europæiske Solidaritetskorps. I en værtsfunktion udfører de aktiviteter i forbindelse med at tilbyde solidaritetsaktiviteter til registrerede deltagere og med udvælgelse og modtagelse af deltagere, herunder tilrettelæggelse af aktiviteter samt, ydelse af vejledning og støtte til deltagerne gennem alle faser af solidaritetsaktiviteten, idet de skaber et sikkert og passende arbejdsmiljø for deltagere og giver feedback til deltageren efter aktiviteten, i det omfang det er relevant. I en støttefunktion udfører de aktiviteter i forbindelse med udsendelse, forberedelse og understøttelse af deltagerne inden afrejse og under og efter solidaritetsaktiviteten, hvorunder de underviser deltagerne og hjælper dem over i lokale organisationer efter aktiviteten. Organisationer i en støttefunktion kan også yde administrativ og logistisk støtte til deltagere i solidaritetsprojekter. [Ændring 123]
6. Solidaritetsaktiviteter og dermed forbundne kvalitets- og støtteforanstaltninger, der tilbydes af en deltagende organisation, kan modtage støtte under Det Europæiske Solidaritetskorps eller fra andre finansieringskilder, som ikke afhænger af EU-budgettet.
7. For organisationer, der deltager i forbindelse med aktiviteter som beskrevet i artikel 11, prioriteres de frivilliges sikkerhed højt.
Artikel 17
Adgang til støtte under Det Europæiske Solidaritetskorps
Enhver offentlig eller privat enhed, som er etableret i et deltagerland, og internationale organisationer kan søge om støtte under Det Europæiske Solidaritetskorps. For så vidt angår aktiviteter, der er omhandlet i artikel 7, 8 og 11, er det en forudsætning for at modtage støtte under Det Europæiske Solidaritetskorps, at den deltagende organisation har opnået et kvalitetsmærke. For så vidt angår solidaritetsprojekter, der er omhandlet i artikel 9, kan fysiske personer ligeledes søge om støtte på vegne af uformelle grupper af deltagere i Det Europæiske Solidaritetskorps. Som hovedregel sendes anmodningen om tilskud til det nationale agentur i det land, hvor den pågældende organisation hører hjemme. Anmodninger om tilskud for aktiviteter organiseret af europæiske organisationer eller internationale organisationer, volontørhold aktiviteter på prioriterede områder identificeret på EU-plan og aktiviteter til støtte for humanitære bistandsaktioner i tredjelande indgives til EACEA (Kommissionens Forvaltningsorgan for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur). [Ændring 124]
KAPITEL VII
PROGRAMMERING, OVERVÅGNING OG EVALUERING
Artikel 18
Årligt arbejdsprogram [Ændring 125]
De sekundære politikvalg og prioriteringer, herunder de nærmere detaljer for specifikke foranstaltninger, jf. artikel 4-11, fastlægges på årsbasis ved hjælp af et arbejdsprogram som omhandlet i finansforordningens artikel [110]. Det årlige arbejdsprogram indeholder også nærmere oplysninger om gennemførelsen af programmet. Derudover indeholder arbejdsprogrammet en angivelse af de beløb, der er tildelt hver enkelt aktion, samt fordelingen af midler mellem medlemsstaterne og programassocierede tredjelande til de aktioner, der skal forvaltes gennem det nationale agentur. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 for at supplere nærværende forordning gennem vedtagelse af årlige arbejdsprogrammer. [Ændring 126]
Programmet gennemføres ved hjælp af de arbejdsprogrammer, der henvises til i finansforordningens [artikel 110]. Derudover indeholder arbejdsprogrammet en angivelse af de beløb, der er tildelt hver enkelt aktion, samt fordelingen af midler mellem medlemsstaterne og programassocierede tredjelande til de aktioner, der skal forvaltes gennem det nationale agentur. Arbejdsprogrammet vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 30.
Artikel 19
Overvågning og rapportering
1. Indikatorer til rapportering om programmets udvikling hen imod opfyldelsen af de overordnede og specifikke mål, jf. artikel 3, findes i bilaget.
2. For at sikre en effektiv vurdering af programmets udvikling hen imod opfyldelsen af dets mål tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 med henblik på at ændre bilaget for om nødvendigt at gennemgå eller supplere indikatorerne og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser vedrørende oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme.
3. Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og evaluering indsamles effektivt og rettidigt og med en passende detaljeringsgrad af modtagerne af EU-midler, jf. finansforordningens artikel [2, stk. 5]. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.
Artikel 20
Evaluering
1. Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
2. Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse . Kommissionen forelægger midtvejsevalueringsrapporten for Europa-Parlamentet, for Rådet, for Det Europæiske Økonomiske og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse Sociale Udvalg og for Regionsudvalget senest den 30. juni 2024 . Den skal endvidere ledsages af en endelig evaluering af det foregående program. [Ændring 127]
3. Uanset kravene i kapitel IX og de nationale agenturers forpligtelser som omhandlet i artikel 23 skal medlemsstaterne senest den 30. april 2024 indsende en rapport til Kommissionen om programmets gennemførelse og indvirkning på deres respektive områder.
3a. Kommissionen fremsætter, hvis det er nødvendigt, og på grundlag af midtvejsevalueringen og gennemførelsesrapporterne fra medlemsstaterne, lovgivningsforslag om ændring af forordningen. Kommissionen skal møde i Europa-Parlamentets kompetente udvalg for at rapportere om midtvejsevalueringen, herunder med hensyn til sin afgørelse om, hvorvidt det er nødvendigt med en ændring af forordningen. [Ændring 128]
4. Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutningen af den i artikel 1 nævnte periode gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af programmet.
5. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.
KAPITEL VIII
INFORMATION, KOMMUNIKATION OG OFFENTLIGGØRELSE
Artikel 21
Information, kommunikation og offentliggørelse
1. Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse, (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater,) gennem hurtige, sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden. [Ændring 129]
2. Kommissionen gennemfører , i samarbejde med nationale myndigheder og nationale agenturer i deltagende lande og relevante EU-dækkende netværk, informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3. [Ændring 130]
3. De nationale agenturer, jf. artikel 23, udvikler en sammenhængende tilgang med henblik på information og effektiv opsøgende virksomhed og formidling til alle potentielle modtagere og udnyttelse af resultater af aktiviteter, der er støttet under de aktioner, de forvalter under programmet, bistår generelt Kommissionen i forbindelse med formidlingen af information om programmet, herunder oplysninger om aktioner og aktiviteter, der forvaltes på nationalt plan og EU-plan, og dets resultater og informerer de relevante målgrupper om aktioner og aktiviteter i deres land. [Ændring 131]
3a. De deltagende organisationer bruger navnet »Det Europæiske Solidaritetskorps« i forbindelse med kommunikation og formidling af oplysninger vedrørende programmet. [Ændring 132]
KAPITEL IX
FORVALTNINGS- OG REVISIONSSYSTEM
Artikel 22
National myndighed
De nationale myndigheder, som i hvert af de lande, der deltager i Det Europæiske Solidaritetskorps, er udpeget til at forvalte de aktioner, der er omhandlet i kapitel III i [den nye Erasmusforordning], fungerer også som nationale myndigheder i forbindelse med Det Europæiske Solidaritetskorps. Artikel 23, stk. 1, 2, 6, 7, 9, 10, 11, 12, 13 og 14, i [den nye Erasmusforordning] finder analog anvendelse på Det Europæiske Solidaritetskorps.
Artikel 23
Nationalt agentur
1. De nationale agenturer, som i hvert af de lande, der deltager i Det Europæiske Solidaritetskorps, er udpeget til at forvalte de aktioner, der er omhandlet i kapitel III i [den nye Erasmusforordning] i deres respektive lande, fungerer også som nationale agenturer i forbindelse med Det Europæiske Solidaritetskorps.
Artikel 24, stk. 1, 2, 3, 4, 5 og 6, i [den nye Erasmusforordning] finder analog anvendelse på Det Europæiske Solidaritetskorps.
2. Med forbehold af artikel 24, stk. 2, i [den nye Erasmusforordning] er det nationale agentur ansvarligt for at forvalte alle projektfaser for de af Det Europæiske Solidaritetskorps' aktioner, der er opført i de gennemførelsesretsakter, der henvises til i artikel 18, i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 62, stk. 1, litra c), nr. v) og vi)].
3. I de tilfælde, hvor der for et land, som er nævnt i denne forordnings artikel 14, stk. 2, ikke er udpeget et nationalt agentur, oprettes der et sådant i henhold til artikel 24, stk. 1, 3, 4, 5 og 6, i [den nye Erasmusforordning].
3a. Det nationale agentur hører regelmæssigt programmets støttemodtagere (enkeltpersoner og organisationer) med henblik på at indsamle feedback om programmet, vurdere aktivitetens kvalitet og hvordan aktiviteten udvikler sig, på grundlag af Kommissionens retningslinjer og yde støtte til deltagere i tilfælde af vanskeligheder og for at forbedre gennemførelsen af programmet på nationalt plan på grundlag af deres feedback og ekspertise. [Ændring 133]
Artikel 24
Europa-Kommissionen
1. De regler, der gælder for forholdet mellem Kommissionen og et nationalt agentur, fastsættes i henhold til bestemmelserne i artikel 24 i [den nye Erasmusforordning] i et skriftligt dokument, der skal:
|
a) |
fastsætte interne kontrolstandarder for det pågældende nationale agentur og regler for de nationale agenturers forvaltning af EU-midler til tilskud under hensyntagen til forenklingskravene og uden at pålægge deltagere og deltagende organisationer yderligere byrder [Ændring 134] |
|
b) |
indeholde det nationale agenturs arbejdsprogram, herunder det nationale agenturs EU-støttede forvaltningsopgaver |
|
ba) |
medtage kravet om at tilrettelægge regelmæssige møder med og uddannelse for netværket af nationale agenturer med det formål at sikre en sammenhængende gennemførelse af programmet på tværs af alle deltagende lande. [Ændring 135] |
|
c) |
specificere rapporteringskravene til det nationale agentur. |
1a. Kommissionen afholder regelmæssige møder om gennemførelsen af programmet med et repræsentativt antal og typer af netværk, der repræsenterer unge og frivillige og andre relevante civilsamfundsorganisationer, herunder arbejdsmarkedets parter og netværk, der er relevante for programmets aktiviteter. [Ændring 136]
2. Kommissionen stiller hvert år følgende midler til rådighed for det nationale agentur:
|
a) |
midler til tilskud i det pågældende deltagerland til de aktioner under Det Europæiske Solidaritetskorps, som det nationale agentur har fået til opgave at forvalte |
|
b) |
et finansielt bidrag til støtte for det nationale agenturs forvaltningsopgaver som defineret efter den fremgangsmåde, der er beskrevet i artikel 25, stk. 3, litra b), i [den nye Erasmusforordning]. |
3. Kommissionen fastsætter kravene til det nationale agenturs arbejdsprogram. Kommissionen stiller først midler under Det Europæiske Solidaritetskorps til rådighed for det nationale agentur, efter at den formelt har godkendt det nationale agenturs arbejdsprogram.
4. På grundlag af overensstemmelseskravene til nationale agenturer, som omhandlet i artikel 23, stk. 3, i [den nye Erasmusforordning], vurderer Kommissionen de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer, det nationale agenturs forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, idet der tages hensyn til oplysninger fremsendt af den nationale myndighed om dets overvågnings- og tilsynsaktiviteter vedrørende Det Europæiske Solidaritetskorps.
5. Efter vurderingen af den årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom tilstiller Kommissionen sin udtalelse og sine bemærkninger til det nationale agentur og den nationale myndighed.
5a. Hvis Kommissionen ikke kan godkende den årlige forvaltningserklæring eller det uafhængige revisionsorgans udtalelse herom, eller i tilfælde af at det nationale agentur ikke gennemfører Kommissionens bemærkninger på tilfredsstillende måde, kan Kommissionen gennemføre de sikkerhedsforanstaltninger og korrigerende foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at beskytte Unionens finansielle interesser i overensstemmelse med artikel 131, stk. 3, litra c), i finansforordningen. [Ændring 137]
Artikel 24a
Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur
På EU-plan er EACEA ansvarligt for forvaltningen af alle faser af tilskuddet til programmets projektaktioner, der er opført i artikel 7 og indgivet af europæiske organisationer eller platform-organisationer, i forbindelse med volontørholds aktiviteter på prioriterede områder identificeret på EU-plan og aktiviteter til støtte for humanitære bistandsaktioner i tredjelande.
EACEA skal på EU-niveau også være ansvarligt for akkreditering (dvs. kvalitetsmærket) og overvågning af europæiske organisationer eller platformorganisationer, organisationer med ansvar for at gennemføre nationale ordninger eller EU-fonde med delt forvaltning og organisationer, der ønsker at gennemføre aktiviteter til støtte for humanitære bistandsaktioner. [Ændring 138]
Artikel 25
Revision
1. Revision af anvendelsen af EU-bidrag, bl.a. ved andre personer eller enheder end dem, som er pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens [artikel artikel [ 127] , og foretages i overensstemmelse med de samme kriterier i alle medlemsstaterne . [Ændring 139]
2. Den nationale myndighed udpeger et uafhængigt revisionsorgan. Det uafhængige revisionsorgan udsteder en revisionserklæring om den forvaltningserklæring, der er nævnt i finansforordningens [artikel 155, stk. 1].
3. Det uafhængige revisionsorgan:
|
a) |
skal have de nødvendige faglige kvalifikationer til at foretage revisioner i den offentlige sektor |
|
b) |
skal sikre, at der i revisionerne tages hensyn til internationalt anerkendte revisionsstandarder, og |
|
c) |
må ikke være i interessekonflikt med hensyn til den retlige enhed, som det nationale agentur, jf. artikel 23, er en del af, og skal være driftsmæssigt uafhængigt af den retlige enhed, som det nationale agentur er en del af. |
4. Det uafhængige revisionsorgan giver Kommissionen og dens repræsentanter samt Revisionsretten fuld adgang til alle dokumenter og rapporter, der udgør grundlaget for den revisionserklæring, som det udsteder om det nationale agenturs forvaltningserklæring.
KAPITEL X
KONTROLSYSTEM
Artikel 26
Principper for kontrolsystemet
1. Kommissionen er ansvarlig for tilsynskontroller med hensyn til de aktioner under Det Europæiske Solidaritetskorps, der forvaltes af de nationale agenturer. Den fastsætter minimumskrav til det nationale agenturs og det uafhængige revisionsorgans kontroller.
2. De nationale agenturer er ansvarlige for den primære kontrol af støttemodtagerne med hensyn til de aktioner under Det Europæiske Solidaritetskorps, der er blevet overdraget til dem. Disse kontroller skal være forholdsmæssige og passende og give rimelig sikkerhed for, at de tildelte tilskud anvendes efter hensigten og i overensstemmelse med de gældende EU-regler. [Ændring 140]
3. Med hensyn til de midler, der overføres til de nationale agenturer, sikrer Kommissionen korrekt koordination af sine kontroller med de nationale myndigheder og de nationale agenturer på grundlag af princippet om én enkelt revision og efter en risikobaseret analyse. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på undersøgelser udført af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (»OLAF«).
Artikel 27
Beskyttelse af EU’s finansielle interesser
Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en beslutning, der træffes i henhold til en international aftale, eller med hjemmel i andre retsforskrifter, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og adgang til i fuld udstrækning at udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).
KAPITEL XI
KOMPLEMENTARITET
Artikel 28
Komplementariteten i Unionens indsats
1. Det Europæiske Solidaritetskorps' aktioner skal være i overensstemmelse med og supplere de relevante politikker, instrumenter og programmer på EU-niveau, navnlig Erasmusprogrammet, de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) og programmet for rettigheder og værdier samt eksisterende netværk på EU-niveau, der er relevante for Det Europæiske Solidaritetskorps' aktiviteter. [Ændring 141]
2. Det Europæiske Solidaritetskorps' aktioner skal også ikke træde i stedet for og skal være i overensstemmelse med og supplere de relevante politikker, programmer og instrumenter på nationalt , regionalt og lokalt niveau i de deltagende lande. Med henblik herpå udveksler Kommissionen, de nationale myndigheder og de nationale agenturer oplysninger om både de eksisterende nationale ordninger og prioriteter i forbindelse med solidaritet og unge, og om aktioner under Det Europæiske Solidaritetskorps for at bygge videre på relevant god praksis og opnå effektivitet og virkningsfuldhed. [Ændring 142]
2a. For at maksimere effektiviteten af Unionens finansiering og virkningen af programmet skal de relevante myndigheder på alle niveauer tilstræbe at skabe synergi på tværs af alle relevante programmer på en sammenhængende måde. Sådanne synergier må ikke føre til, at midlerne anvendes til at forfølge andre mål end dem, der er fastsat i denne forordning. Eventuelle synergier og komplementaritet skal resultere i forenklede ansøgningsprocedurer på gennemførelsesniveauet, ledsaget af de relevante retningslinjer for gennemførelsen. [Ændring 143]
3. Det Europæiske Solidaritetskorps' aktioner i tredjelande, jf. artikel 11, skal navnlig være i overensstemmelse med og supplere andre områder af Unionens optræden udadtil, navnlig politikkerne for humanitær bistand, udviklingssamarbejde , sikkerhedspolitik , udvidelse, naboskab samt Unionens civilbeskyttelsesmekanisme. [Ændring 144]
4. En foranstaltning, som har modtaget et bidrag under programmet, kan også modtage et bidrag fra andre EU-programmer, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert af de bidragende EU-programmer skal gælde for dets respektive bidrag til foranstaltningen. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved foranstaltningen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et prorata-grundlag i overensstemmelse med det dokument, hvori støttevilkårene er fastsat.
5. Når programmet og de ESI-fonde, der er nævnt i artikel 1 i [forordning (EU) XX CPR], sammen yder finansiel støtte til en enkelt foranstaltning, gennemføres foranstaltningen i overensstemmelse med reglerne i denne forordning, herunder reglerne om tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb.
6. Aktioner, der er støtteberettigede under programmet, og som er blevet vurderet i en indkaldelse af forslag under programmet, og som opfylder de minimumskrav til kvalitet, der er fastsat i indkaldelsen af forslag, men som ikke finansieres på grund af budgetmæssige begrænsninger, kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond+ eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel [65], stk. 7, i forordning (EU) XX [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel [8] i forordning (EU) XX [finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik], forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger. Reglerne for den fond, der yder støtte, anvendes.
KAPITEL XII
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 29
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, 18 og 19, tillægges Kommissionen for programmets varighed. [Ændring 145]
3. Den i artikel 12, 18 og 19 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 146]
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen sagkyndige, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12, 18 og 19 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 147]
Artikel 30
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 31
Ophævelse
Forordning (EU) [forordningen om Det Europæiske Solidaritetskorps] og forordning (EU) nr. 375/2014 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.
Artikel 32
Overgangsbestemmelser
1. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende foranstaltninger frem til deres afslutning under [forordningen om Det Europæiske Solidaritetskorps] eller under forordning (EU) nr. 375/2014. Disse forordninger finder fortsat anvendelse på de pågældende aktioner, indtil de afsluttes.
2. Finansieringsrammen for programmet kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der blev vedtaget under [forordningen om Det Europæiske Solidaritetskorps] eller under forordning (EU) nr. 375/2014.
3. Bevillingerne kan om nødvendigt opføres i budgettet efter 2027 til dækning af udgifterne i artikel 12, stk. 2, således at aktioner og aktiviteter, der ikke er afsluttet den 31. december 2027, fortsat kan forvaltes.
4. Medlemsstaterne sikrer på nationalt plan en uhindret overgang mellem de aktioner, der er gennemført under programmet for Det Europæiske Solidaritetskorps (2018-2020), og de aktioner, der gennemføres under dette program.
Artikel 33
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på [tyvende]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 201.
(2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 282.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 12.3.2019.
(4) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Et europæisk solidaritetskorps (COM(2016)0942).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF og nr. 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 375/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af det frivillige europæiske korps for humanitær bistand (»initiativet EU-bistandsfrivillige«) (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 1).
(7) Rådets henstilling af 15. 10. marts 2018 2014 om en europæisk ramme kvalitetsramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet praktikophold (EUT C 153 88 af 2.5.2018 27 . 3 . 2014 , s. 1).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/589 af 13. april 2016 om et europæisk arbejdsformidlingsnet (Eures), arbejdstageres adgang til mobilitetstjenester og øget integrering af arbejdsmarkederne og om ændring af forordning (EU) nr. 492/2011 og (EU) nr. 1296/2013 (EUT L 107 af 22.4.2016, s. 1).
(9) Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1).
(10) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/776/EU af 18. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og om ophævelse af afgørelse 2009/336/EF (EUT L 343 af 19.12.2013, s. 46).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).
(12) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Den europæiske interoperabilitetsramme — strategi for gennemførelse (COM(2017)0134).
(13) [Afventer henvisning til finansforordningen].
(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(15) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(16) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(18) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
(19) [Afventer henvisning til den nye rådsafgørelse om de oversøiske landes og territoriers associering].
(20) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank — »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi« (COM(2017)0623).
(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 af 11. maj 2016 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 21).
(23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(24) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(25) Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391).
(26) Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16).
(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(28) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
BILAG
Indikatorer til Programmet følges nøje for at måle, i hvilket omfang det generelle og de specifikke mål er nået, samt for at overvåge udbyttet, resultaterne og virkningerne heraf. Med henblik herpå fastsættes der et sæt minimumsindikatorer, der skal tjene som grundlag for et fremtidigt detaljeret program for overvågning af udbyttet, resultaterne og rapportering virkningerne af programmet, herunder et udvidet sæt kvalitative og kvantitative indikatorer : [Ændring 148]
|
a) |
antallet af deltagere i solidaritetsaktiviteter |
|
b) |
den procentdel af deltagerne, der udgøres af unge med færre muligheder og [Ændring 149] |
|
c) |
antallet af organisationer, som har fået tildelt Det Europæiske Solidaritetskorps' kvalitetsmærke. [Ændring 150] |
|
ca) |
antallet af deltagere i job (inden for og på tværs af landegrænser), opdelt efter land, alder, køn samt erhvervsmæssig og uddannelsesmæssig baggrund [Ændring 151] |
|
cb) |
antallet af deltagere i solidaritetsprojekter, opdelt efter land, alder, køn samt erhvervsmæssig og uddannelsesmæssig baggrund [Ændring 152] |
|
cc) |
antallet af organisationer, som har fået tilbagekaldt deres kvalitetsmærke [Ændring 153] |
|
cd) |
antallet af organisationer, som har fået tildelt kvalitetsmærket, opdelt efter land og modtaget finansiering [Ændring 154] |
|
ce) |
antallet af deltagende unge med færre muligheder. [Ændring 155] |
|
cf) |
antallet af deltagere, der rapporterer om et positivt læringsudbytte [Ændring 156] |
|
cg) |
antallet af deltagere, hvis læringsudbytte er blevet anerkendt via et certifikat såsom ungdomspasset eller en anden form for formel anerkendelse af deres deltagelse i Det Europæiske Solidaritetskorps [Ændring 157] |
|
ch) |
deltagernes samlede tilfredshedsgrad med hensyn til kvaliteten af aktiviteter og [Ændring 158] |
|
ci) |
antallet af personer, der har fået støtte direkte eller indirekte gennem solidaritetsaktiviteter. [Ændring 159] |
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/252 |
P8_TA(2019)0151
EU's forordning om cybersikkerhed ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ENISA, »EU's Agentur for Cybersikkerhed«, om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 og om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi (»forordningen om cybersikkerhed«) (COM(2017)0477 — C8-0310/2017 — 2017/0225(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/43)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0477), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0310/2017), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det franske Senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 14. februar 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der henviser til udtalelse af 31. januar 2018 fra Regionsudvalget (2), |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. december 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Budgetudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0264/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2017)0225
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed ▌), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed)
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/881.)
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/254 |
P8_TA(2019)0152
Illoyal handelspraksis i relationer mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om illoyal handelspraksis i relationer mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden (COM(2018)0173 — C8-0139/2018 — 2018/0082(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/44)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0173), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0139/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til den forelagte begrundede udtalelse inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet af den svenske Riksdag, der foreholder, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 19. september 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der henviser til udtalelse af 4. juli 2018 fra Regionsudvalget (2), |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 14. januar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Udviklingsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0309/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
godkender sin erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning; |
|
3. |
godkender Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning; |
|
4. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0082
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/633.)
BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
Erklæring fra Europa-Parlamentet om indkøbsforeninger
Europa-Parlamentet anerkender den mulige rolle, som indkøbsforeninger kan spille med hensyn til at skabe økonomisk effektivitet i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, men understreger, at den nuværende mangel på oplysninger ikke giver mulighed for en evaluering af sådanne indkøbsforeningers økonomiske indvirkning på forsyningskædens funktionsmåde.
I den forbindelse opfordrer Europa-Parlamentet Kommissionen til hurtigst muligt at iværksætte en tilbundsgående analyse af omfanget af disse nationale og internationale indkøbsforeninger og deres indvirkning på landbrugs- og fødevareforsyningskædens økonomiske funktionsmåde.
Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om gennemsigtighed på landbrugs- og fødevaremarkederne
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen understreger, at gennemsigtighed på landbrugs- og fødevaremarkederne er et centralt element i en velfungerende landbrugs- og fødevareforsyningskæde for at give de økonomiske aktører og offentlige myndigheder et bedre informationsgrundlag til at træffe deres valg samt lette aktørernes forståelse af markedsudviklingen. Kommissionen opfordres til at fortsætte sit igangværende arbejde med at forbedre markedsgennemsigtigheden på EU-plan. Dette kan omfatte styrkelse af arbejdet med EU's markedsobservatorier og forbedring af indsamlingen af de statistiske data, som er nødvendige for at analysere prisdannelsesmekanismerne i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/257 |
P8_TA(2019)0153
Det europæiske borgerinitiativ ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det europæiske borgerinitiativ (COM(2017)0482 — C8-0308/2017 — 2017/0220(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/45)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0482), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0308/2017), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 14. marts 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der henviser til udtalelse af 23. marts 2018 fra Regionsudvalget (2), |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. december 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelser fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget for Andragender (A8-0226/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2017)0220
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om det europæiske borgerinitiativ
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/788.)
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/258 |
P8_TA(2019)0154
Import af kulturgenstande ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om import af kulturgenstande (COM(2017)0375 — C8-0227/2017 — 2017/0158(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/46)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0375), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0227/2017), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. december 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til de fælles drøftelser mellem Udvalget om International Handel og Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse i henhold til forretningsordenens artikel 55, |
|
— |
der henviser til betænkningen fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelserne fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0308/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (1); |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 25. oktober 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0418).
P8_TC1-COD(2017)0158
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om indførsel og import af kulturgenstande
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/880.)
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/259 |
P8_TA(2019)0155
Beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 for så vidt angår en kontrolprocedure vedrørende overtrædelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet (COM(2018)0636 — C8–0413/2018 — 2018/0336(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/47)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0636), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 224 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0413/2018), |
|
— |
der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106A, |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 12. december 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
efter høring af Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 25. januar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0435/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0336
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2019/… om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 for så vidt angår en kontrolprocedure vedrørende overtrædelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU, Euratom) 2019/493.)
Onsdag den 13. marts 2019
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/260 |
P8_TA(2019)0159
Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: fritagelsen for Bank of England fra kravene om før- og efterhandelsgennemsigtighed i forordning (EU) nr. 600/2014
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 30. januar 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/1799 for så vidt angår fritagelsen for Bank of England fra kravene om før- og efterhandelsgennemsigtighed i forordning (EU) nr. 600/2014 (C(2019)00793 — 2019/2546(DEA))
(2021/C 23/48)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2019)00793), |
|
— |
der henviser til Kommissionens skrivelse af 30. januar 2019, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning, |
|
— |
der henviser til skrivelse af 21. februar 2019 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand, |
|
— |
der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (1), særlig artikel 1, stk. 9, og artikel 50, stk. 5, |
|
— |
der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6, |
|
A. |
der henviser til, at den delegerede ændringsretsakt indeholder vigtige ændringer for at sikre, at Bank of England fortsat vil nyde godt af den eksisterende undtagelse i henhold til artikel 1, stk. 9, i forordning (EU) nr. 600/2014, efter at Det Forenede Kongerige har skiftet status til et tredjeland; |
|
B. |
der henviser til, at Parlamentet anerkender betydningen af en hurtig vedtagelse af denne retsakt for at sikre Den Europæiske Unions beredskab i tilfælde af, at Det Forenede Kongerige udtræder af Unionen uden en udtrædelsesaftale; |
|
1. |
erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen. |
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/261 |
P8_TA(2019)0160
Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 for så vidt angår undtagne enheder
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 30. januar 2019 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 for så vidt angår undtagne enheder (C(2019)00794 — 2019/2547(DEA))
(2021/C 23/49)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2019)00794), |
|
— |
der henviser til Kommissionens skrivelse af 30. januar 2019, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning, |
|
— |
der henviser til skrivelse af 21. februar 2019 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand, |
|
— |
der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse, særlig dens artikel 2, stk. 4, og artikel 30, stk. 5 (1), |
|
— |
der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6, |
|
A. |
der henviser til, at den delegerede retsakt indeholder vigtige ændringer for at sikre, at den britiske centralbank og offentlige organer, der har ansvar for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager heri, vil blive undtaget fra indberetningskravene i artikel 4 of og kravet om gennemsigtighed i forbindelse med genanvendelse i artikel 15 i forordning (EU) nr. 2015/2365; |
|
B. |
der henviser til, at Parlamentet anerkender betydningen af en hurtig vedtagelse af denne retsakt for at sikre Den Europæiske Unions beredskab i tilfælde af, at Det Forenede Kongerige udtræder af Unionen uden en udtrædelsesaftale; |
|
1. |
erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen. |
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/262 |
P8_TA(2019)0161
Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår undtagne enheder
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 30. januar 2019 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår undtagne enheder (C(2019)00791 — 2019/2549(DEA))
(2021/C 23/50)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2019)00791), |
|
— |
der henviser til Kommissionens skrivelse af 30. januar 2019, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning, |
|
— |
der henviser til skrivelse af 21. februar 2019 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand, |
|
— |
der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (1), særlig artikel 1, stk. 6, og artikel 82, stk. 6, |
|
— |
der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6, |
|
A. |
der henviser til, at den delegerede retsakt indeholder vigtige ændringer for at sikre, at den britiske centralbank og offentlige organer, der har ansvar for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager heri, vil blive undtaget fra clearing- og indberetningskravene og kravet om at anvende risikoreduktionsteknikker på ikkeclearede transaktioner, der er fastsat i forordning (EU) nr. 648/2012; |
|
B. |
der henviser til, at Parlamentet anerkender betydningen af en hurtig vedtagelse af denne retsakt for at sikre Den Europæiske Unions beredskab i tilfælde af, at Det Forenede Kongerige udtræder af Unionen uden en udtrædelsesaftale; |
|
1. |
erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen. |
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/263 |
P8_TA(2019)0162
Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: undtagelse for Bank of England og United Kingdom Debt Management Office fra anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 596/2014
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 30. januar 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/522 for så vidt angår undtagelsen for Bank of England og United Kingdom Debt Management Office fra anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 596/2014 (C(2019)00792 — 2019/2550(DEA))
(2021/C 23/51)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2019)00792), |
|
— |
der henviser til Kommissionens skrivelse af 30. januar 2019, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning, |
|
— |
der henviser til skrivelse af 21. februar 2019 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand, |
|
— |
der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (1), særlig artikel 6, stk. 5, og artikel 35, stk. 5, |
|
— |
der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6, |
|
A. |
der henviser til, at den delegerede ændringsretsakt indeholder vigtige ændringer med henblik på at sikre, at Bank of England og United Kingdom Debt Management Office fortsat vil nyde godt af den eksisterende undtagelse i henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) nr. 596/2014, efter at Det Forenede Kongerige har skiftet status til et tredjeland; |
|
B. |
der henviser til, at Parlamentet anerkender betydningen af en hurtig vedtagelse af denne retsakt for at sikre Den Europæiske Unions beredskab i tilfælde af, at Det Forenede Kongerige udtræder af Unionen uden en udtrædelsesaftale; |
|
1. |
erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen. |
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/264 |
P8_TA(2019)0163
Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: muligheden for at justere det gennemsnitlige antal daglige transaktioner i en aktie, hvis markedspladsen med den største omsætning i denne aktie er beliggende uden for Unionen
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 13. februar 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/588 for så vidt angår muligheden for at justere det gennemsnitlige antal daglige transaktioner i en aktie, hvis markedspladsen med den største omsætning i denne aktie er beliggende uden for Unionen (C(2019)00904 — 2019/2579(DEA))
(2021/C 23/52)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2019)00904), |
|
— |
der henviser til Kommissionens skrivelse af 21. februar 2019, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning, |
|
— |
der henviser til skrivelse af 4. marts 2019 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand, |
|
— |
der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (1), særlig artikel 49, stk. 3, |
|
— |
der henviser til artikel 10, stk. 1, og artikel 13, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (2), |
|
— |
der henviser til udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder om »ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/588 (RTS 11)«, forelagt af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed den 8. november 2018 i henhold til artikel 49, stk. 3, i direktiv 2014/65/EU, |
|
— |
der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6, |
|
A. |
der henviser til, at den delegerede retsakt indeholder vigtige ændringer for at bevare konkurrenceevnen for EU-markedspladser, der tilbyder handel med de aktier, der er optaget til handel eller handles i Unionen og et tredjeland samtidig, og hvor markedspladsen med den største omsætning i disse aktier er beliggende uden for Unionen; |
|
B. |
der henviser til, at Parlamentet anerkender betydningen af en hurtig vedtagelse af denne retsakt for at sikre Den Europæiske Unions beredskab i tilfælde af, at Det Forenede Kongerige udtræder af Unionen uden en udtrædelsesaftale; |
|
C. |
der henviser til, at Parlamentet mener, at de vedtagne reguleringsmæssige tekniske standarder ikke er »de samme« som udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har forelagt som følge af Kommissionens ændringer, der blev indført i dette udkast, og mener, at det har tre måneder til at gøre indsigelse mod de reguleringsmæssige tekniske standarder (kontrolperioden); der henviser til, at Parlamentet indtrængende opfordrer Kommissionen til kun at fastsætte en kontrolperiode på én måned i tilfælde, hvor Kommissionen har vedtaget de europæiske tilsynsmyndigheders udkast uden ændringer, dvs. hvor udkastet og de vedtagne reguleringsmæssige tekniske standarder er »de samme«; |
|
1. |
erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen. |
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/266 |
P8_TA(2019)0165
Generel EU-udførselstilladelse for udførsel af visse produkter med dobbelt anvendelse fra Unionen til Det Forenede Kongerige ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 ved udstedelse af en generel EU-udførselstilladelse for udførsel af visse produkter med dobbelt anvendelse fra Unionen til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (COM(2018)0891 — C8–0513/2018 — 2018/0435(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/53)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0891), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0513/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 6. marts 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0071/2019), |
|
1. |
vedtager sin holdning ved førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag overtages; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0435
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 ved udstedelse af en generel EU-udførselstilladelse for udførsel af visse produkter med dobbelt anvendelse fra Unionen til Det Forenede Kongerige
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/496.)
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/267 |
P8_TA(2019)0166
Videreførelse af de territoriale samarbejdsprogrammer PEACE IV (Ireland-United Kingdom) og United Kingdom-Ireland (Ireland-Northern Ireland-Scotland) i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om muligheden for at videreføre de territoriale samarbejdsprogrammer PEACE IV (Ireland-United Kingdom) og United Kingdom-Ireland (Ireland-Northern Ireland-Scotland) i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (COM(2018)0892 — C8–0512/2018 — 2018/0432(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/54)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0892), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 178, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0512/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 20. februar 2019 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
efter høring af Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0021/2019), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P8_TC1-COD(2018)0432
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om muligheden for at videreføre de territoriale samarbejdsprogrammer PEACE IV (Irland-Det Forenede Kongerige) og Det Forenede Kongerige-Irland (Irland-NordIrland-Skotland) i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/491.)
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/268 |
P8_TA(2019)0167
Videreførelse af igangværende læringsmobilitetsaktiviteter inden for programmet Erasmus+ i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bestemmelser for videreførelsen af igangværende læringsmobilitetsaktiviteter inden for programmet Erasmus+ i forbindelse med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands (»Det Forenede Kongerige«) udtræden af Den Europæiske Union (COM(2019)0065 — C8-0040/2019 — 2019/0030(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/55)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2019)0065), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0040/2019), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 20. februar 2019 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der efter høring af Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0082/2019), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P8_TC1-COD(2019)0030
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om bestemmelser for videreførelsen af igangværende læringsmobilitetsaktiviteter inden for programmet Erasmus+, oprettet ved forordning (EU) nr. 1288/2013, i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/499.)
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/269 |
P8_TA(2019)0168
Luftfartssikkerhed for at tage højde for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse aspekter af luftfartssikkerhed for at tage højde for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Unionen (COM(2018)0894 — C8-0514/2018 — 2018/0434(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/56)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0894), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 100, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0514/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 20. februar 2019 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
efter høring af Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 22. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0061/2019), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P8_TC1-COD(2018)0434
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om visse aspekter af luftfartssikkerhed for at tage højde for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Unionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/494.)
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/270 |
P8_TA(2019)0169
Samarbejdsaftale om partnerskab og udvikling mellem EU og Afghanistan ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Islamiske Republik Afghanistan på den anden side om partnerskab og udvikling (15093/2016 — C8-0107/2018 — 2015/0302(NLE))
(Godkendelse)
(2021/C 23/57)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15093/2016), |
|
— |
der henviser til udkast til samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Islamiske Republik Afghanistan på den anden side (05385/2015), |
|
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, artikel 209, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0107/2018), |
|
— |
der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 (1) om udkastet til afgørelse, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7, |
|
— |
der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0026/2019), |
|
1. |
godkender indgåelsen af aftalen; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Islamiske Republik Afghanistans regering og parlament. |
(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0170.
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/271 |
P8_TA(2019)0170
Samarbejdsaftale om partnerskab og udvikling mellem EU og Afghanistan (beslutning)
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 med et udkast til ikke-lovgivningsmæssig beslutning om forslag til afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Islamiske Republik Afghanistan på den anden side om partnerskab og udvikling (15093/2016 — C8-0107/2018 — 2015/0302M(NLE))
(2021/C 23/58)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15093/2016), |
|
— |
der henviser til samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Islamiske Republik Afghanistan på den anden side om partnerskab og udvikling (1), der blev undertegnet den 18. februar 2017 af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, |
|
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet forelagde den 6. februar 2018 i overensstemmelse med artikel 37 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og med artikel 207, 209, 218, stk. 6, litra a), andet afsnit, og stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (C8-0107/2018), |
|
— |
der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Rådets afgørelse (2), |
|
— |
der henviser til den midlertidige anvendelse af de dele af samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling, der hører under EU's enekompetence fra den 1. december 2017, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 13. juni 2013 om forhandlingerne vedrørende en samarbejdsaftale mellem EU og Afghanistan om partnerskab og udvikling (3), |
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger om Afghanistan, navnlig beslutning af 16. december 2010 om en ny strategi for Afghanistan (4), af 15. december 2011 om budgetkontrol med EU's finansielle bistand til Afghanistan (5), af 12. marts 2014 om Pakistans regionale rolle og politiske forbindelser med EU (6), af 8. oktober 2015 om dødsstraf (7), af 26. november 2015 om Afghanistan, navnlig drabene i provinsen Zabul (8), af 28. april 2016 om angreb på hospitaler og skoler som krænkelser af den humanitære folkeret (9), af 5. april 2017 om håndtering af flygtninge- og migrantstrømme: EU-Udenrigstjenestens rolle (10), af 13. september 2017 om EU's politiske forbindelser med Indien (11), af 14. december 2017 om situationen i Afghanistan (12), |
|
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 19. november 2018 og 16. oktober 2017 om Afghanistan, |
|
— |
der henviser til den fælles meddelelse fra den højtstående repræsentant og Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 24. juli 2017 om elementer i en EU-strategi for Afghanistan (JOIN(2017)0031), |
|
— |
der henviser til det flerårige vejledende program for Afghanistan for 2014-2020 inden for rammerne af EU's instrument for udviklingssamarbejde, |
|
— |
der henviser til EU's landekøreplan for engagement med civilsamfundet i Afghanistan for 2018-2020, |
|
— |
der henviser til lukningen af Den Europæiske Unions politimission i Afghanistan (EUPOL Afghanistan) i 2016, |
|
— |
der henviser til rapporten fra FN's generalsekretær af 10. september 2018 om situationen i Afghanistan og dens betydning for den internationale fred og sikkerhed, |
|
— |
der henviser til aftalen »Joint Way Forward« mellem EU og Afghanistan om migrationsspørgsmål af 2. oktober 2016, |
|
— |
der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2210 (2015) og 2344 (2017) og til mandatet for FN's bistandsmission i Afghanistan (UNAMA), |
|
— |
der henviser til rapporten af 12. april 2017 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighederne for internt fordrevne personer om hans besøg i Afghanistan, |
|
— |
der henviser til, at Den Internationale Straffedomstols chefanklager, Fatou Bensouda, den 3. november 2017 anmodede om, at der indledes en undersøgelse af de krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, der angiveligt er begået i Afghanistan siden den 1. maj 2003, |
|
— |
der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, |
|
— |
der henviser til ministerkonferencen i Genève den 27.-28. november 2018 om Afghanistan, |
|
— |
der henviser til resultaterne af den internationale konference om Afghanistan i Bruxelles den 5. oktober 2016 under fælles forsæde af Den Europæiske Union og til de gensidige forpligtelser, der blev indgået på de internationale konferencer om Afghanistan, der blev afholdt i Bonn den 5. december 2011, Tokyo den 8. juli 2012, og London den 4. december 2014, |
|
— |
der henviser til konferencen i Tasjkent om Afghanistan den 26.-27. marts 2018, |
|
— |
der henviser til processen »Asiens hjertet«, som blev indledt i Istanbul den 2. november 2011, |
|
— |
der henviser til Kabulerklæringen af 22. december 2002 om gode naboskabsforbindelser, |
|
— |
der henviser til den NATO-ledede, FN-mandatbaserede internationale sikkerhedsstyrke (ISAF) (2003-2014) og til konklusionerne fra NATO-topmødet i Bruxelles den 24.-25. maj 2017 vedrørende videreførelsen af dens uddannelses-, rådgivnings- og bistandsmission »Resolute Support« (2014-i dag), |
|
— |
der henviser til Afghanistans humanitære beredskabsplan for 2018-2021, |
|
— |
der henviser til rammerne for egen styring gennem fælles ansvarlighed, der blev vedtaget på Bruxelleskonferencen om Afghanistan den 4.-5. oktober 2016, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 2, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget, og holdning i form af ændringsforslag fra Udvalget om International Handel (A8-0058/2019), |
|
A. |
der henviser til, at Rådet den 10. november 2011 vedtog en afgørelse om at bemyndige Europa-Kommissionen til at forhandle en samarbejdsaftale om partnerskab og udvikling mellem den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Afghanistan (13) (i det følgende benævnt »samarbejdsaftalen«); der henviser til, at samarbejdsaftalen har fundet midlertidig anvendelse siden den 1. december 2017, inden Europa-Parlamentet godkendte den; |
|
B. |
der henviser til, at den højtstående repræsentant/næstformanden og Kommissionen den 13. januar 2016 forelagde Rådet det fælles forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse af samarbejdsaftalen som en aftale alene mellem et samlet EU og Afghanistan (»EU-only«); |
|
C. |
der henviser til, at medlemsstaterne er enige i aftalens indhold, men udtrykte præference for en »blandet« aftale med midlertidig anvendelse, og opfordrer derfor Kommissionen og den højtstående repræsentant til at revidere forslagene med henblik på en blandet og midlertidig anvendelse; |
|
D. |
der henviser til, at samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling blev undertegnet den 18. februar 2017; |
|
E. |
der henviser til, at samarbejdsaftalen vil danne grundlag for forbindelserne mellem EU og Afghanistan de næste ti år og automatisk kan forlænges for perioder på fem år; |
|
F. |
der henviser til, at Europa-Parlamentet ikke blev orienteret fuldt ud under forhandlingerne; der henviser til, at Europa-Parlamentet først modtog Rådets forhandlingsdirektiver til EU-Udenrigstjenesten den 16. marts 2018 og ikke i november 2011, da Europa-Parlamentet blev meddelt beslutningen om at indlede forhandlinger; |
|
G. |
der henviser til, at en sådan retlig ramme er baseret på den nuværende EU-strategi for Afghanistan og EU's omfattende eksterne finansieringsbistand; |
|
H. |
der henviser til, at samarbejdsaftalen vil være det første aftalebaserede forhold mellem EU og Afghanistan, hvilket bekræfter EU's engagement i Afghanistans fremtidige udvikling i løbet af »tiåret for forandring« (2014-2024), der styrker de historiske, politiske og økonomiske bånd mellem de to parter; |
|
I. |
der henviser til, at samarbejdsaftalen afspejler de principper og betingelser, som det fremtidige partnerskab mellem EU og Afghanistan baseres på (afsnit I og II), herunder de væsentlige bestemmelser om menneskerettigheder og ikkespredning af masseødelæggelsesvåben; der henviser til, at samarbejdsaftalen fremmer samarbejde på mange forskellige områder, herunder udvikling (afsnit III), handel og investeringer (afsnit IV), retspleje og retsstatsprincippet (afsnit V), herunder bekæmpelse af organiseret kriminalitet, narkotika og hvidvaskning af penge, samarbejde om migration og en mulig fremtidig tilbagetagelsesaftale samt sektorsamarbejde (afsnit VI); |
|
J. |
der henviser til, at samarbejdsaftalen desuden giver EU og Afghanistan mulighed for i fællesskab at imødegå globale udfordringer såsom nuklear sikkerhed, ikkespredning og klimaforandringer; |
|
K. |
der henviser til, at Afghanistan står ved en skillevej i den forstand, at hvis der ikke gøres en yderligere indsats, er der risiko for, at alle de bestræbelser, fremskridt og ofre, der indtil videre er gjort til fordel for landets udvikling, vil være spildte kræfter; |
|
L. |
der henviser til, at fremkomsten af den IS-tilknyttede terrororganisation Islamisk Stat i Khorasan-provinsen (IS-KP) i væsentlig grad var med til yderligere at forværre sikkerhedssituationen; der henviser til, at den afghanske regering i maj 2018 kontrollerede 56 % af Afghanistans distrikter, 56 % af landet og 65 % af befolkningen, mens der blev kæmpet om kontrollen i 32 % af distrikterne, og 12 % blev kontrolleret af oprørere (14) (15); |
|
M. |
der henviser til, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater siden 2002 tilsammen har været den største internationale donor til Afghanistan og dets befolkning og tegnede sig for over 3,66 mia. EUR i udvikling og humanitær bistand; der henviser til, at der ifølge det flerårige vejledende program for Afghanistan for 2014-2020 tildeles en ny udviklingsfond på 1,4 mia. EUR for perioden 2014-2020; der henviser til, at Afghanistans BNP i øjeblikket ligger på 20 mia. USD, og at vækstraten er faldet siden 2014; der endvidere henviser til, at den afghanske økonomi stadig står over for en række udfordringer såsom korruption, ringe skatteinddrivelse, ringe infrastruktur og lav jobskabelse; |
|
N. |
der henviser til, at mange EU-medlemsstater, NATO-partnere og allierede lande har medvirket til at stabilisere og udvikle Afghanistan siden 2001 via både militære og civile indsatser og har lidt mange tab i den forbindelse; der henviser til, at det stadig er i NATO's, EU's og dets medlemsstaters direkte sikkerhedsmæssige interesse at sikre et stabilt og uafhængigt Afghanistan, der kan stå på egne ben og sikre, at landet ikke bliver et tilholdssted for terrorgrupper; der henviser til, at EU's medlemsstater stadig har over 3000 militærpersoner i Afghanistan, som deltager i NATO's Operation Resolute Support; |
|
O. |
der henviser til, at der er 2,5 millioner registrerede flygtninge og mellem 2 og 3 millioner papirløse afghanere i Iran og Pakistan; der henviser til, at der som følge af konflikten er mere end 2 mio. internt fordrevne i Afghanistan, hvoraf over 300 000 blev fordrevet i 2018 alene; der henviser til, at mange af disse personer lider under fødevareusikkerhed, utilstrækkeligt husly, utilstrækkelig adgang til sanitære faciliteter og sundhedsfaciliteter og mangel på beskyttelse, og at mange børn er klassificeret som særligt sårbare over for risikoen for børnearbejde, seksuelt misbrug eller potentiel rekruttering til kriminelle grupper; der henviser til, at mere end 450 000 afghanere er vendt tilobage til Afghanistan eller blevet deporteret fra Iran siden begyndelsen af 2018; der henviser til, at den pakistanske regering har meddelt, at den tvangshjemsender de 1,7 millioner afghanske flygtninge, der er registreret i landet; |
|
P. |
der henviser til, at korruptionen i Afghanistan ifølge FN undergraver statens legitimitet og udgør en alvorlig trussel mod god regeringsførelse og bæredygtig udvikling, fordi den står i vejen for, at en »gedigen realøkonomi kan vokse frem«; |
|
Q. |
der henviser til, at Afghanistan er et land præget af lavt indkomstniveau, konfliktefterdønninger og uden adgang til havet, hvad der skaber særlige vanskeligheder for det internationale samfund og dets institutioner; |
|
R. |
der henviser til, at Afghanistan ifølge Global Adaptation Index er et af de lande i verden, der er mest sårbare over for klimaforandringer; |
|
S. |
der henviser til, at der opstår nye trusler og internationale kriser, som gør, at offentlighedens støtte til samt interesse og bekymring for situationen i Afghanistan forsvinder; |
|
T. |
der henviser til, at 87 % af de afghanske kvinder skønnes at være udsat for kønsrelateret vold; der henviser til, at Afghanistan er placeret som nr. 154 ud af 160 lande i FN's indeks for ulighed mellem kønnene; |
|
U. |
der henviser til, at opiumdyrkningen i Afghanistan nåede et rekordhøjt niveau i 2017 med en stigning på 63 % i forhold til 2016, der henviser til, at den ulovlige handel med opiater endvidere medfører ustabilitet og oprør og øger afghanske terrorgruppers indtægter; |
|
V. |
der henviser til, at det afghanske budget for 2018 er det første, der overholder de internationale standarder for fremskrivninger og regnskabsførelse; |
|
W. |
der henviser til, at EU's politimission i Afghanistan blev afsluttet i 2016 efter ni års fremskridt; |
Politisk-strategiske aspekter
|
1. |
fastholder sit forsæt om at støtte den afghanske regering i dens bestræbelser på at opbygge en sikker og stabil fremtid for det afghanske folk ved at gennemføre afgørende reformer med henblik på at forbedre regeringsførelsen og retsstatsforholdene, bekæmpe terrorisme og ekstremisme, opnår bæredygtig fred og udvikling, opbygge legitime, demokratiske institutioner, øge modstandsdygtigheden i lyset af de nationale og regionale sikkerhedsproblemer, sikre respekten for menneskerettighederne, herunder kvinders, børns samt etniske og religiøse mindretals rettigheder, bekæmpe korruption, forbedre den finanspolitiske bæredygtighed og fremme inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst; understreger, at der er behov for en fredelig løsning på konflikten i Afghanistan, og at alle indsatser bør sigte mod at nå dette altafgørende mål; |
|
2. |
understreger, at den langsigtede udvikling i Afghanistan vil afhænge af ansvarlighed, god regeringsførelse, bæredygtig tilvejebringelse af menneskers sikkerhed, herunder reduktion af fattigdom og skabelse af jobmuligheder, adgang til social- og sundhedstjenester, uddannelse og beskyttelse af grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder, herunder kvinders og mindretals rettigheder; understreger behovet for at styre anliggender på en måde, der sikrer inklusiv økonomisk vækst og gunstige betingelser for bæredygtige udenlandske investeringer til gavn for det afghanske folk med fuld respekt for sociale, miljømæssige og arbejdsmæssige standarder; |
|
3. |
er bekymret over centralregeringens skrøbelighed og ustabilitet og dens manglende kontrol over store dele af landet, hvad der forværrer konfliktens indvirkning på civilbefolkningen; opfordrer EU og det internationale samfund til at lette mulighederne for mægling i sager såsom omstridte valgresultater; |
|
4. |
opfordrer EU til at støtte indsatsen for at modvirke spændingerne mellem etniske grupper, hvilket er med til at undergrave centralmagten, og til at støtte den etniske mangfoldighed i det afghanske samfund; |
|
5. |
understreger sin langsigtede støtte til troværdige, frie, retfærdige og gennemsigtige valg i overensstemmelse med internationale standarder og udtrykker sin støtte til EU's valgobservation i landet, herunder observation af præsidentvalget i 2019; understreger, at resultatet af disse valg på grund af den vedvarende politiske rivalisering vil få en enorm indvirkning på den afghanske regerings stabilitet fremover; |
|
6. |
understreger, at landet har et stort økonomisk potentiale på grund af dets geografiske placering samt menneskelige og naturlige ressourcer; |
|
7. |
understreger EU's betydelige økonomiske og politiske støtte til Afghanistans sociale og økonomiske udvikling, humanitære bistand og regionale konnektivitet; opfordrer indtrængende til yderligere fælles programmering mellem EU og dets medlemsstater; |
|
8. |
fremhæver i denne forbindelse behovet for øget politisk samordning og dialog om Afghanistan og regionale spørgsmål mellem EU og USA; |
|
9. |
glæder sig over det fælles kommuniké, der blev vedtaget på den FN-ledede ministerkonference om Afghanistan den 27.-28. november 2018 i Genève, vedrørende de forpligtelser, der blev indgået på Bruxelleskonferencen om Afghanistan i 2016; |
De regionale aktørers rolle og ansvar
|
10. |
minder om, at Afghanistan er et land uden kyststrækning, beliggende på korsvejen mellem Asien og Mellemøsten og anerkender, at støtte og positivt samarbejde fra nabolande og regionale magter, navnlig Kina, Iran, Indien, Rusland og Pakistan, er afgørende for stabiliteten og udviklingen i Afghanistan; beklager, at et stabilt og succesrigt Afghanistan ikke altid er det endelige mål for disse regionale aktører, og understreger disse landes afgørende rolle i stabiliserings- og fredsprocessen; opfordrer nabolandene til fremover at afstå fra at blokere for afghansk eksport, som det har været tilfældet tidligere; |
|
11. |
understreger, at mobiliteten og aktiviteterne i de terrornetværk, som opererer i Afghanistan og også i Pakistan, bidrager til den ustabile situation i hele regionen; |
|
12. |
understreger, at Afghanistan ofte ligger under for regionale magters antagonistiske mål; opfordrer indtrængende disse magter til fuldt ud at støtte fredsbestræbelserne i Afghanistan; støtter regionale samarbejdsfora, men er bekymret over, at nogle af Afghanistans nabolande samtidig er indblandet i landets konflikt via stedfortrædere, hvilket undergraver fredsbestræbelserne; opfordrer disse naboer til at afstå fra at inddrage stedfortrædere i deres rivalisering i Afghanistan og opfordrer indtrængende begge naboer og regionale magter til at samarbejde fuldt ud med henblik på at opnå en varig og bæredygtig fred i Afghanistan; |
|
13. |
opfordrer indtrængende EU til at øge sine bestræbelser på at føre en dialog og samarbejde med regionale partnere om at bekæmpe narkotikahandel, hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og menneskesmugling; |
|
14. |
understreger den grundlæggende betydning infrastruktur og regionaludvikling i Afghanistan for en forbedring af handel og konnektivitet mellem landene i Centralasien og Sydasien og som en stabiliserende faktor i regionen; |
|
15. |
opfordrer EU til at indarbejde overvejelser om samarbejdet mellem EU og Afghanistan i sine strategier for Central- og Sydasien; |
Sikkerhed og fredsopbygning
|
16. |
er fortsat dybt bekymret over den vedvarende forværring af sikkerhedssituationen i Afghanistan og de territoriale landvindinger, der gøres af Taleban-styrker og andre terrorgrupper såsom IS-KP, der synes at være blevet forstærket af tilstrømningen af udenlandske krigere; fordømmer på det kraftigste disse grupperingers angreb på afghanske civile, sikkerhedsstyrker, institutioner og civilsamfund; gentager sit fulde engagement i bekæmpelsen af alle former for terrorisme og hylder alle koalitionsstyrker og afghanske styrker og civile, der har betalt den højeste pris for et demokratisk, inklusivt, velstående, sikkert og stabilt Afghanistan; bemærker, at over halvdelen af de regeringsfjendtlige angreb i 2018 skyldtes IS-KP, hvis mål det er at forstyrre og afspore freds- og forsoningsprocessen; bemærker med bekymring, at de nuværende djihad-organisationer IS-KP, Al-Qaeda og deres forskellige udløbere har formået at tilpasse sig og slå rod, således at de udgør et betydeligt sikkerhedsproblem for Afghanistan, regionen og for Europa; |
|
17. |
understreger EU's fortsatte støtte til den inklusive, afghansk-ledede og afghansk-internaliserede fredsproces, herunder gennemførelsen af den fredsaftale, der er indgået med Hezb-e-Islami; står klar til at bidrage hertil med alle hensigtsmæssige EU-instrumenter, så snart fredsprocessen udviser reelle perspektiver; opfordrer Taleban til at fordømme vold, tilslutte sig fredsprocessen og acceptere den afghanske forfatning; understreger sin støtte til det omfattende fredstilbud til Taleban, som regeringen gentagne gange har fremsat; opfordrer til fuld inddragelse af civilsamfundet i disse forhandlinger; erkender, at spørgsmålet om en langsigtet kombineret international, militær tilstedeværelse skal løses for således at bistå de afghanske sikkerhedsstyrker med at stabilisere landet og forhindre, at det endnu en gang bliver et tilholdssted for terrorgrupper og en kilde til regional ustabilitet; opfordrer alle parter i konflikten til at respektere den humanitære folkeret; |
|
18. |
glæder sig over den første periode med våbenhvile siden 2001, Eid al-Fitr, som viste et udbredt ønske om fred blandt afghanere; opfordrer Taleban til at følge den afghanske præsidents opfordring til en ny periode med våbenhvile; |
|
19. |
fremhæver, at fire årtiers krig og konflikter, som begyndte med Sovjetunionens invasion af Afghanistan i 1979, førte til mange af de uløste problemer, som Afghanistan står over for i dag; anerkender i denne henseende de unges og de afghanske diasporaers rolle i processen med at opbygge en sikker og bedre fremtid for landet; opfordrer EU til at støtte retsopgør for ofrene for volden; |
|
20. |
bemærker, at efter lukningen i december 2016 af FSFP-missionen, EUPOL, i Afghanistan, der tilbyder specialtræning og rådgivning til det afghanske nationale politi og indenrigsministeriet, har Unionen videreført sit samarbejde med det afghanske politi gennem EU's eksterne instrumenter såsom IcSP-instrumentet (bidrag til stabilitet og fred), som også finansierer forsoningsforanstaltninger; |
|
21. |
bemærker, at ISAF-missionen med stor succes opbyggede de afghanske nationale sikkerhedsstyrker fra bunden til en 352 000 stor, slagkraftig styrke af soldater og politifolk, inklusive infanteri, militærpoliti, efterretningsenhed, vejrydning, kampstøtte, sanitetstjeneste, luftstøtte og logistik, som led i bekæmpelsen af oprørernes indflydelse i landet; |
|
22. |
bemærker, at ISAF sørgede for et sikkert miljø til forbedring af den forvaltningsmæssige og økonomiske udvikling, der førte til den største procentmæssige gevinst i et land inden for grundlæggende sundhed og andre udviklingsmæssige indikatorer; bemærker, at ISAF's succes desuden førte til fremvæksten af et pulserende medielandskab, og at millioner af afghanere nu udøver deres ret til at stemme; |
|
23. |
opfordrer yderligere NATO's mission Resolute Support til at fortsætte sin optræning af og overopsyn med den afghanske hær; opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde civile krisestyringsuddannelser til de nationale og lokale myndigheder i Afghanistan; |
|
24. |
opfordrer NATO og EU til at arbejde sammen om at samle efterretninger om oprørsgrupper, der truer Afghanistan, og koordinere der politik-anbefalinger til de afghanske sikkerhedsstyrker; |
|
25. |
beklager dybt, at Taleban og andre oprørsgrupper bruger EU's og det internationale samfunds tilstedeværelse i Afghanistan, og den udvikling de har udvirket, til i propagandamæssigt øjemed at udbrede opfattelsen af, at udenlandske besættelsesmagter forgriber sig på afghansk territorium og den afghanske livsstil; opfordrer EU og den afghanske regering til at modvirke denne propaganda; |
|
26. |
understreger, at bekæmpelse af terrorisme og finansieringen heraf er vigtigt for at skabe forhold, der fremmer sikkerheden i Afghanistan; opfordrer alle relevante partnere til at optrappe deres bestræbelser på at nedbryde alle terrorfinansierende netværk, navnlig hawala-netværket og internationale donationer til dette formål, med henblik på at bekæmpe radikalisering, ekstremisme og de rekrutteringsredskaber, som afghanske terrororganisationer vedvarende benytter sig af; |
|
27. |
opfordrer indtrængende Afghanistans regering til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre topprioritering af forebyggelse og bekæmpelse af udbredelsen af ekstremistiske ideologier; |
|
28. |
støtter det afghanske freds- og integrationsprogram, som genintegrerer medlemmer af Taleban, der overgiver sig og forsværger atter at udøve vold mod samfundet; roser Det Forenede Kongerige for allerede at have bidraget med over 9 mio. GBP; |
|
29. |
opfordrer Afghanistans regering til fuldt ud at gennemføre resolutionerne fra FN's Sikkerhedsråd om kvinder, fred og sikkerhed, og til at sikre kvinders deltagelse, beskyttelse og rettigheder i alle faser af konfliktcyklusser, fra konfliktforebyggelse til genopbygning efter konflikter; |
|
30. |
opfordrer den afghanske regering til at udvikle effektive kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) modforanstaltninger; opfordrer indtrængende EU til at yde operationel, teknisk og finansiel støtte til kapacitetsopbygning inden for CBRN; |
|
31. |
opfordrer den afghanske regering til at forbedre sine nationale kontrolsystemer til at modarbejde den udbredte omsætning af håndvåben og lette våben i overensstemmelse med eksisterende internationale standarder; |
Statsopbygning
|
32. |
understreger, at Afghanistans regering og det internationale samfund er nødt til at intensivere bestræbelserne på at udrydde korruption i landet og til at styrke responderende og inkluderende institutioner og at forbedre lokalforvaltningen som vigtige skridt på vejen til at opbygge en stabil og legitim statsmagt, som kan forhindre konflikter og oprør; opfordrer den afghanske regering til at udbygge den nationale kapacitet til at generhverve stjålne aktiver ved hjælp af programmer som »Stolen Asset Recovery Initiative«, som er et fælles program under Verdensbanken og FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC); |
|
33. |
opfordrer Afghanistans regering til at øge den politiske rummelighed, styrke ansvarligheden og bekæmpe korruption; |
|
34. |
understreger, at der skal bygges bro over kløften mellem centralregering og lokale ledelsesinstanser; anerkender, at dette problem potentielt kunne mindskes, hvis den afghanske stat håndhævede kravet om, at regionsguvernørerne skal opholde sig i de områder, de repræsenterer; |
|
35. |
opfordrer EU til at sikre, at EU-midler investeres i projekter, der hjælper den afghanske befolkning, og at der ydes tilstrækkelig støtte til at bistå lokale myndigheder i at yde basale tjenesteydelser og til at opbygge lokale ledelsesinstanser for således at sikre grundlæggende levestandarder for befolkningen, sikre koordinering mellem de centrale og lokale myndigheder med henblik på at prioritere, hvad der skal investeres i for at øge støtten til civilsamfundet, navnlig menneskerettighedsforkæmpere, og navnlig prioritere finansiering af projekter der støtter aktører, som fremmer ansvarlighed, menneskerettigheder og demokratiske principper, og som fremmer lokalt forankrede dialoger og konfliktløsningsmekanismer; |
|
36. |
opfordrer EU til at fortsætte sin udfasningsplan efter afslutningen af EUPOL-missionen, som omfatter sikring af en holdbar overførsel af aktiviteter til EUPOL's lokale og internationale partnere; opfordrer indtrængende alle parter til at fortsætte deres bestræbelser på at opbygge det afghanske nationale politikorps til en professionel etat, der kan tage hånd om sikkerheden, styrke alle retshåndhævende institutioner med særlig fokus på retsvæsenets og politiets uafhængighed og på at forbedre tilstanden i afghanske fængsler samt respektere de indsattes rettigheder; |
|
37. |
beklager, at kampagner til bekæmpelse af narkotika i Afghanistan har slået fejl, og at der ikke er gjort tilstrækkelige bestræbelser på at slå ned på Talebans narkotikalaboratorier og internationale netværk for organiseret kriminalitet, som udgør kernen i narkotikahandlen og finansierer Taleban og terror-operationer; støtter og tilslutter sig den afghanske regerings nye narkotikabekæmpelsesstrategi, der understøttes af UNODC; er bekymret over stigningen i opiumdyrkning i Afghanistan (16) og opfordrer Afghanistans regering til at indføre målrettede politikker til at vende denne tendens; bemærker, at det er af afgørende betydning at skabe håndgribelige og bæredygtige alternativer til valmueproduktionen og at gøre disse tilgængelige for producenterne; |
|
38. |
understreger, at Talebans primære indtægtskilder er ulovlig minedrift og produktion af opium; bemærker, at det anslås, at Taleban aktuelt oppebærer indtægter på 200-300 mio. EUR om året fra ulovlige mineaktiviteter; |
|
39. |
opfordrer til, at der tilføjes passende kontrolmekanismer og øget gennemsigtighed for at sikre effektiviteten af den offentlige forvaltning, herunder den økonomiske forvaltning, såvel som forebyggelse af misbrug af udenlandsk eller udviklingsbistand i overensstemmelse med Pariserklæringen om bistandseffektivitet; |
|
40. |
glæder sig over, at EU har underskrevet en statsopbygningskontrakt med Afghanistan, der afsætter 200 mio. EUR om året i budgetstøtte til styrke statsinstitutionerne og højne ressourcerne til udviklingsprioriteter såsom generering af økonomisk vækst, nedbringelse af fattigdom og bekæmpelse af korruption; understreger, at midlerne skal anvendes effektivt; |
|
41. |
bemærker, at statsopbygningsaftalen læner sig op af en overordnet positiv gennemgang af Afghanistans fremskridt på centrale reformområder; anerkender betydningen af at skitsere de mål, som er fremsat i statsopbygningskontrakten og betingelserne for finansiering; understreger endvidere betydningen af tilsyn og systematisk overvågning for at forhindre misbrug; understreger betydningen af, at den afghanske regering fokuserer på udvikling og stabilitet; opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet regelmæssigt underrettet om gennemførelsen af statsopbygningsaftalen og understreger, at undersøgelsesresultater i denne henseende bør anvendes til at forberede videreførelsen af budgetstøtteoperationen for perioden 2018-2021; |
Civilsamfundet og menneskerettigheder
|
42. |
glæder sig over, at samarbejdsaftalen lægger vægt på dialog om menneskerettighedsspørgsmål, navnlig kvinders, børns og etniske og religiøse mindretals rettigheder, med henblik på at sikre adgang til ressourcer og støtte den fulde udøvelse af deres grundlæggende rettigheder, herunder ved at ansætte flere kvinder i Afghanistans statslige strukturer samt i sikkerheds- og retssystemerne; opfordrer Afghanistan til at arbejde hen imod udryddelse af alle former for vold og diskrimination mod kvinder og piger; understreger behovet for at gøre en større indsats for at gennemføre de bestemmelser om samarbejdsaftalen, der er anført i afsnit I og II; |
|
43. |
fastholder, at EU skal indtage en fast holdning til implementering af menneskerettighederne, og understreger, at de demokratiske principper, menneskerettighederne, navnlig rettigheder for kvinder og mindretal, og retsstatsprincippet er grundlæggende elementer i aftalen; fastholder, at EU må træffe særlige foranstaltninger, hvis den afghanske regering overtræder væsentlige elementer i aftalen; |
|
44. |
minder om, at EU især fokuserer på at forbedre forholdene for kvinder, børn, handicappede og personer, der lever i fattigdom, og at disse grupper har et særligt behov for hjælp, herunder inden for sundhed og uddannelse; |
|
45. |
glæder sig over den meget fremtrædende holdning, som aftalen tillægger ligestilling mellem kønnene og dertil knyttede politikker, og dens stærke fokus på udvikling af civilsamfundet; opfordrer EU til yderligere at fremme ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders stilling gennem dens udviklingsbestræbelser under hensyntagen til, at der for at udvirke ændringer i samfundsbetingende holdninger til kvinders socioøkonomiske rolle kræves hertil svarende foranstaltninger vedrørende bevidstgørelse, uddannelse og reformen af de lovgivningsmæssige rammer; |
|
46. |
understreger behovet for at beskytte etniske og religiøse mindretal, som trues eller er under angreb; bemærker, at den shiitiske, etniske gruppe hazara oftere er et mål end andre grupper og derfor bør vies særligt hensyn; |
|
47. |
opfordrer til at styrke og støtte nationale og regionale menneskerettighedsrelaterede institutioner i Afghanistan, civilsamfundsorganisationer og den akademiske verden; opfordrer indtrængende internationale modparter til at opfordre til et tættere samarbejde og engagement med disse afghanske partnere; |
|
48. |
støtter Den Internationale Straffedomstols bestræbelser på at stille gerningsmænd til krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden angiveligt begået siden maj 2003 til ansvar; |
|
49. |
er bekymret over det voksende antal mere voldelige og overlagte angreb på sygehuse og lægetjenester, læge- og sygehuspersonale og på den civile infrastruktur; opfordrer indtrængende alle parter til at overholde deres forpligtelser inden for international menneskerettighedslovgivning og humanitær folkeret med henblik på at forebygge angreb på civile og den civile infrastruktur; |
|
50. |
opfordrer Afghanistans regering til at indføre et øjeblikkeligt moratorium for anvendelsen af dødsstraf som et skridt i retning af fuldstændig ophævelse; |
Udvikling og handel
|
51. |
anerkender, at det endelige mål for EU's bistand til Afghanistan er at bistå landets regering og økonomi med at udrydde fattigdom og opbygge en tilstand af uafhængighed og vækst med intern udvikling og regionalt samarbejde gennem ekstern handel og bæredygtige offentlige investeringer med henblik på agt nedbringe afhængigheden af udenlandsk bistand ved at bidrage til den sociale, økonomiske og miljømæssige udvikling af Afghanistan; |
|
52. |
bemærker, at Afghanistan er en af verdens største modtagere af udviklingsbistand, og at EU-institutionerne afsatte 3,6 mia. EUR i bistand til landet i perioden 2002-2016; beklager, at andelen af afghanere, der lever i fattigdom, er steget fra 38 % (2012) til 55 % (2017), og fremhæver, at landet har oplevet sløv vækst siden 2014 i takt med den gradvise tilbagetrækning af de internationale sikkerhedsstyrker, den hermed forbundne reduktion i internationale tilskud og forværringen af sikkerhedssituationen; |
|
53. |
understreger behovet for at gøre noget ved den høje arbejdsløshed og bekæmpe fattigdom med henblik på at forsøge at opnå fred og stabilitet i landet; |
|
54. |
understreger, at der er behov for flere jobmuligheder uden for landbruget og statslige arbejdspladser for at forhindre unge mænd i at lade sig rekruttere til Taleban og andre oprørsgrupper; |
|
55. |
glæder sig over den afghanske regerings vedtagelse af ANPDF, Afghanistans nationale ramme for fred og udvikling, og SMAF-rammen (for autonomi via gensidig ansvarlighed); opfordrer EU og dets medlemsstater til gennem samarbejdsaftalen at fortsætte med at støtte afghanernes egne udviklingsprioriteter i overensstemmelse med principperne om udviklingseffektivitet; |
|
56. |
opfordrer den højtstående repræsentant og Kommissionen til regelmæssigt at evaluere alle EU's foranstaltninger i Afghanistan ved at anvende udtrykkelige kvalitative og kvantitative indikatorer, navnlig med hensyn til udviklingsstøtte, god forvaltningsskik, herunder retsvæsenet, respekt for menneskerettigheder og sikkerhed; opfordrer i denne forbindelse også til at evaluere den relative virkning af EU's foranstaltninger på den overordnede situation i landet og niveauet af koordinering og samarbejde mellem EU's aktører og andre internationale missioner og foranstaltninger, og til at resultater og anbefalinger offentliggøres og rapporteres til Europa-Parlamentet; |
|
57. |
beklager, at tilførslerne af udenlandsk bistand, trods deres omfang, har haft begrænset virkning; opfordrer Revisionsretten til at udarbejde en særberetning om EU-bistand til Afghanistan i de sidste 10 år; |
|
58. |
opfordrer EU og andre internationale organer, som deltager i udviklingsindsatsen i Afghanistan, til at samarbejde med de afghanske medier om at sikre strategisk kommunikation af udviklingsarbejdet, kilderne hertil, formål og virkning til det afghanske folk; |
|
59. |
minder om, at der aktuelt er mangel på civile eksperter i Afghanistan; opfordrer EU og dets medlemsstater til at ansætte og uddanne civile eksperter på vigtige områder, som er afgørende for økonomisk udvikling og bekæmpelse af narkotika, til at bistå og uddanne afghanske embedsmænd og lokale; |
|
60. |
understreger nødvendigheden af at understøtte det afghanske uddannelsesvæsen, så antallet af børn, der følger skolegang, øges på alle klassetrin; |
|
61. |
glæder sig over, at indskrivningen i skolerne er blevet tidoblet siden 2001, idet piger udgør 39 % af eleverne; |
|
62. |
opfordrer indtrængende til, at opmærksomheden rettes mod den unge generation, og opfordrer til at bruge programmer som Erasmus+ og Horisont 2020 fuldt ud til at skabe forbindelser mellem uddannelsesinstitutioner, den akademiske verden, forskningssektorer og små og mellemstore virksomheder (SMV'er); |
|
63. |
støtter EU's og medlemsstaterne foranstaltninger, der bidrager til Afghanistans trustfond til rekonstruktion, som forvaltes af Verdensbanken og finansministeriet, som leverer grundlæggende kritiske tjenester med fokus specifikt på sundhed og uddannelse; |
|
64. |
glæder sig over Afghanistans tiltrædelse af WTO i 2016 og anerkender den merværdi, som handel og direkte udenlandske investeringer vil tilføre Afghanistans fremtid; anerkender den positive rolle, som medlemskab af WTO kan have for integreringen af Afghanistan i verdensøkonomien; |
|
65. |
bemærker, at EU efter Afghanistans tiltrædelse af WTO i 2016, som styrkede landets forbindelser til den globale økonomi, gav Afghanistan told- og kvotefri adgang til EU's marked, men anerkender, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at give den private sektor mulighed for at udnytte denne ordning og således styrke sin interne udvikling; |
|
66. |
understreger, at de afghanske myndigheder bør udvikle en bæredygtig økonomisk model, som bygger på omfordelingsprincippet; opfordrer EU til at støtte Afghanistans miljøudvikling og energiomstilling, eftersom det er vigtigt at have bestemmelser om ren og bæredygtig energi for at fremskynde gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling; |
|
67. |
fremhæver, at der er behov for yderligere bestræbelser for at øge regeringsinstitutioners kapacitet til at formulere og gennemføre handelsstrategier og -politikker, forbedre grænseoverskridende bevægelighed for varer og forbedre kvaliteten af produkter, så de opfylder internationale standarder; |
|
68. |
opfordrer til at forbedre de forretningsmæssige relationer med virksomheder i EU og den afghanske private sektor; opfordrer til at implementere gunstige betingelser for udvikling af små og mellemstore virksomheder; |
|
69. |
støtter og glæder sig over ethvert udviklingsprogram, som iværksættes af EU, individuelle medlemsstater eller medlemmer af det internationale samfund, som har til formål at bistå små virksomhedsejere og iværksættere med at håndtere retslige udgifter, regler og andre produktionshindringer, som ellers afskrækker virksomheder fra at komme ind og/eller vokse på markedet; |
|
70. |
anerkender, at mineralreserver i Afghanistan giver landet en økonomisk mulighed for at skabe indtægter og arbejdspladser; bemærker, at Kina har vist interesse i sådanne mineralreserver, navnlig med fokus på sjældne jordarter; |
Migration
|
71. |
anerkender, at migration er et vedvarende problem for Afghanistan og udgør et problem for nabolandene og EU's medlemsstater; er bekymret over det hidtil usete antal tilbagevendende migranter, primært fra Pakistan og Iran og i mindre omfang fra Europa; anerkender, at spørgsmål vedrørende internt fordrevne personer og flygtninge skyldes faren for vold fra oprørsgrupper i Afghanistan samt økonomiske og miljømæssige faktorer; understreger, at EU's og det internationale samfunds bestræbelser bør fokusere på at forebygge de grundlæggende årsager til massemigration; glæder sig over den afghanske nationale strategi for forvaltning af tilbagesendelse; er imidlertid bekymret over, at de afghanske myndigheder ikke har indført nogen integrationspolitiske tiltag til at håndtere de aktuelle tilbagevendende migranter; er overbevist om, at en ordentlig reintegration af hjemvendte, navnlig børn, som skal sikres adgang til undervisning på primær- og sekundærtrinnet, er afgørende for at sikre stabilitet i landet, og at personer, der er vendt tilbage, ikke har været udsat for vold eller tvang i forbindelse med tilbagesendelsesprocedurer; |
|
72. |
understreger, at 5,5 millioner mennesker ifølge FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) har behov for humanitær bistand i Afghanistan, herunder internt fordrevne efter konflikter eller tørke, og understreger, at tørke har tvunget mere end 250 000 mennesker i den nordlige og vestlige del af landet på flugt; bemærker, at den humanitære beredskabsplan kun er 33,5 % finansieret, og opfordrer derfor indtrængende EU og dets medlemsstater til at intensivere deres bestræbelser på at tackle de vigtigste humanitære udfordringer og imødekomme menneskelige behov og til at være særlig opmærksom på sårbare personer, herunder dem der befinder sig i sværttilgængelige områder; |
|
73. |
beklager, at der på trods af artikel 28, stk. 4, i samarbejdsaftalen, som fastslår, at parterne skal indgå en tilbagetagelsesaftale, ikke er opnået nogen formel aftale, men blot den uformelle Joint Way Forward-aftale; anser det for vigtigt, at enhver aftale om tilbagetagelse formaliseres med henblik på at sikre demokratisk ansvarlighed; beklager manglen på parlamentarisk overvågning og demokratisk kontrol med indgåelsen af Joint Way Forward-aftalen og understreger betydningen af at føre en løbende dialog med de relevante aktører med henblik på at finde en holdbar løsning på den regionale dimension af spørgsmålet om afghanske flygtninge; |
|
74. |
beklager, at mange mennesker, navnlig uddannede og unge, udvandrer til Vesten på grund af ringe fremtidsudsigter i landet; understreger, at EU udbetaler bistand til forbedring af levevilkårene for de afghanere, der er udvandret til Pakistan og Iran; opfordrer de nævnte lande til ikke at udvise disse personer, da det kan få en meget negativ indvirkning på stabiliteten og økonomien i Afghanistan; opfordrer til, at der sørges for, at flygtninge kan vende tilbage til deres hjem på en sikker og fredelig måde og på frivillig basis; |
|
75. |
roser Kommissionen for at iværksætte et stort projekt i 2016 med henblik på bedre at kunne integrere tilbagevendende migranter i Afghanistan, Bangladesh og Pakistan med 72 mio. EUR, som er øremærket specifikt til Afghanistan mellem 2016 og 2020; |
|
76. |
understreger, at EU's udviklingsbistand til Afghanistan ikke udelukkende bør anskues ud fra synsvinklen migration og målene for grænseforvaltning, og mener, at udviklingsbistanden bør tage fat på de grundlæggende årsager til migration; |
Sektorsamarbejde
|
77. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge omfattende strategier for de enkelte sektorer med det formål at sikre udbredt udvikling på alle samarbejdsområder med Afghanistan; |
|
78. |
opfordrer til, at der gøres en indsats for, at EU's erfaringer med kapacitetsopbygning og reform af den offentlige forvaltning og embedsvæsenet kommer Afghanistan til gode; fremhæver det presserende behov for at forbedre forvaltningen på skatteområdet; opfordrer til at støtte civilsamfundsorganisationer i fuld respekt for deres forskellige etniske, religiøse, sociale eller politiske baggrund; |
|
79. |
understreger, at landbrug udgør 50 % af indtægterne for Afghanistans befolkning og en fjerdedel af landets BNP; bemærker, at EU vil bruge 1,4 mia. EUR mellem 2014 og 2020 på udviklingsprojekter i landdistrikter; bemærker endvidere, at disse projekter er afgørende for at sikre, at landbrugere ikke glider over mod den sorte økonomi; |
|
80. |
bemærker, at 80 % af den afghanske befolkning driver landbrug på eksistensminimum under naturforhold, der er uegnede til landbrug, og det med primitive kunstvandingsmetoder; tilslutter sig øgede bestræbelser på at sikre fødevareforsyningssikkerhed; |
|
81. |
konstaterer bemærker med bekymring, at Afghanistan i øjeblikket er ramt af en tørke, som er den værste i årtier, og som truer mennesker, husdyr og landbrug; er endvidere bekymret over de hyppige naturkatastrofer som lynoversvømmelser, jordskælv, jordskred og hårde vintre; |
|
82. |
bemærker med bekymring, at skader på landbrugsprodukter som hvede kan føre til fordrivelse, fattigdom, sult og i visse tilfælde glidning over i det sorte marked, og at 3 millioner mennesker befinder sig i risikozonen, hvad angår fødevaresikkerhed og tab af levevej; |
|
83. |
anerkender, at hvis en større del af værdikæden for fødevareforarbejdning flyttes tilbage til Afghanistan, vil det kunne øge indkomsten for familier, øge fødevareforsyningssikkerheden, reducere fødevareomkostningerne og skabe flere beskæftigelsesmuligheder; |
|
84. |
opfordrer EU til at fortsætte sine bestræbelser på at forbedre sundhedsplejen i Afghanistan og understreger betydningen af vaccination for alle mennesker, dog især for dem, der er særligt sårbare over for sygdom, såsom børn; |
|
85. |
udtrykker glæde over, at adgangen til primære sundhedsydelser er steget fra 9 % til over 57 %, og at den forventede levetid er steget fra 44 til 60 år, og at disse forbedringer blev muliggjort via bidrag fra EU, enkelte medlemsstater og det internationale samfund; anerkender i lyset af disse resultater, at der fortsat skal arbejdes på at hæve levestandarden og sænke dødeligheden blandt fødende kvinder såvel som nyfødte børn; |
|
86. |
fordømmer på det kraftigste korrupte praksisser inden for det afghanske sundhedsvæsen såsom import af ulovlige lægemidler og opfordrer indtrængende EU til fortsat at lægge pres på den afghanske regering for at få den til at gøre en større indsats for at forebygge sådanne praksisser; |
|
87. |
gentager, at der er behov for uddannede sundhedspersonale i Afghanistan, og opfordrer EU og dets medlemsstater til fortsat at hente sundhedspersonale udefra ind til at bistå oplæringen af lokale læger og sygeplejere; |
|
88. |
bemærker, at menneskehandel og smugling af migranter er en kilde til ulykke for alle involverede, herunder ikke mindst det afghanske samfund; opfordrer til hurtig implementering af eksisterende aftaler, herunder udveksling af oplysninger, med henblik på at nedbryde tværnationale kriminelle netværk, som udnytter ustabiliteten og svage institutioner; |
Implementering af samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling
|
89. |
glæder sig over samarbejdsaftalen som det første kontraktforhold mellem EU og Afghanistan; |
|
90. |
bemærker, at samarbejdsaftalen indeholder bestemmelser om udviklingen af forbindelser inden for en række politikområder, herunder retsstatsprincippet, sundhedsvæsen, udvikling af landdistrikter, uddannelse, videnskab og teknologi, bekæmpelse af korruption, hvidvask af penge, finansiering af terrorisme, organiseret kriminalitet og narkotika, migration, nuklear sikkerhed, ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og klimaforandringer; |
|
91. |
glæder sig over oprettelsen af de fælles samarbejdsorganer på ledelsesplan med vægt på afholdelse af regelmæssige dialoger om politiske spørgsmål, herunder menneskerettigheder, navnlig kvinders og børns rettigheder, som er væsentlige elementer i denne aftale, og håndtering af problematikker og skabelse af muligheder for et stærkere partnerskab; |
|
92. |
udtrykker bekymring over, at samarbejdsaftalen mangler bestemmelser om fælles parlamentarisk kontrol med implementering af aftalen; fremmer Europa-Parlamentets, medlemsstaternes og det afghanske parlaments rolle i tilsynet med implementeringen af samarbejdsaftalen; |
|
93. |
tager til efterretning, at EU's særlige repræsentant for Afghanistan er blevet udskiftet med en særlig udsending fra september 2017 i overensstemmelse med EU-Udenrigstjenestens struktur; |
|
94. |
beklager, at Rådet har truffet en afgørelse om midlertidig anvendelse på områder, der skal forelægges til Parlamentets godkendelse, navnlig kapitlet om samarbejde om handel og investeringer, der falder ind under EU's enekompetence, i stedet for at anmode om ratificering tidligt i processen, inden dette skridt tages; finder, at denne beslutning strider imod princippet om loyalt samarbejde som fastsat i artikel 4, stk. 3, i TEU og undergraver Parlamentets juridiske rettigheder og ansvarsområder; |
o
o o
|
95. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, NF/HR, EU's særlige udsending til Afghanistan, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt regeringen og parlamentet i Den Islamiske Republik Afghanistan. |
(1) EUT L 67 af 14.3.2017, s. 3.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0169.
(3) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 133.
(4) EUT C 169 E af 15.6.2012, s. 108.
(5) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 55.
(6) EUT C 378 af 9.11.2017, s. 73.
(7) EUT C 349 af 17.10.2017, s. 41.
(8) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 129.
(9) EUT C 66 af 21.2.2018, s. 17.
(10) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 39.
(11) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 48.
(12) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 85.
(13) Rådets afgørelser af 10. november 2011 (16146/11 og 16147/11).
(14) EASO's rapport om oplysninger om oprindelse, Afghanistan Security Situation — Update, maj 2018, https://coi.easo.europa.eu/administration/easo/PLib/Afghanistan-security_situation_2018.pdf
(15) USA's særlige generalinspektør for genopbygning af Afghanistan (SIGAR), Quarterly Report to the United States Congress, 30. oktober 2018, https://www.sigar.mil/pdf/quarterlyreports/2018-10-30qr.pdf
(16) https://www.unodc.org/unodc/en/frontpage/2018/May/last-years-record-opium-production-in-afghanistan-threatens-sustainable-development--latest-survey-reveals.html
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/284 |
P8_TA(2019)0171
Deltagelse af Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein i eu-LISA ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af ordningen mellem Den Europæiske Union på den ene side og Kongeriget Norge, Republikken Island, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein på den anden side om disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (15832/2018 — C8-0035/2019 — 2018/0316(NLE))
(Godkendelse)
(2021/C 23/59)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15832/2018), |
|
— |
der henviser til udkast til ordningen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge, Republikken Island, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein (12367/2018), |
|
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 74, artikel 77, stk. 2, litra a) og b), artikel 78, stk. 2, litra e), artikel 79, stk. 2, litra c), artikel 82, stk. 1, litra d), artikel 85, stk. 1, artikel 87, stk. 2, litra a), og artikel 88, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0035/2018), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7, |
|
— |
der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0081/2019), |
|
1. |
godkender indgåelsen af ordningen; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Kongeriget Norges, Republikken Islands, Det Schweiziske Forbunds og Fyrstendømmet Liechtensteins regeringer og parlamenter. |
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/285 |
P8_TA(2019)0173
Tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser (COM(2015)0615 — C8-0387/2015 — 2015/0278(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/60)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0615), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0387/2015), |
|
— |
der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag, |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 25. maj 2016 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. december 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59 and 39, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Transport- og Turismeudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget for Andragender (A8-0188/2017), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (2); |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 303 af 19.8.2016, s. 103.
(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 14. september 2017 (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0347).
P8_TC1-COD(2015)0278
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/882.)
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/286 |
P8_TA(2019)0174
Visuminformationssystemet ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, forordning (EF) nr. 810/2009, forordning (EU) 2017/2226, forordning (EU) 2016/399, forordning XX/2018 [forordningen om interoperabilitet] og beslutning 2004/512/EF og om ophævelse af Rådets afgørelse 2008/633/RIA (COM(2018)0302 — C8-0185/2018 — 2018/0152(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/61)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0302), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 16, stk. 2, artikel 77, stk. 2, litra a), b), d) og e), artikel 78, stk. 2, litra d), e) og g), artikel 79, stk. 2, litra c) og d), artikel 87, stk. 2, litra a), og artikel 88, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0185/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0078/2019), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0152
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om reform af visuminformationssystemet ved ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, forordning (EF) nr. 810/2009, forordning (EU) 2017/2226, forordning (EU) 2016/399 og, forordning XX/2018 [forordningen om interoperabilitet] og ophævelse af beslutning 2004/512/EF og om ophævelse af Rådets afgørelse 2008/633/RIA [Ændring 1]
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 16, stk. 2, artikel 77, stk. 2, litra a), b), d) og e), artikel 78, stk. 2, litra d), e) og g), artikel 79, stk. 2, litra c) og d), artikel 87, stk. 2, litra a), og artikel 88, stk. 2, litra a),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Visuminformationssystemet (VIS) blev indført ved Rådets beslutning 2004/512/EF (4) som den teknologiske løsning til udveksling af visumoplysninger mellem medlemsstaterne. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 (5) fastlægges formålet med, funktionerne i og ansvaret for VIS samt betingelserne og procedurerne for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold for at lette behandlingen af ansøgninger om visum til kortvarigt ophold og afgørelserne i forbindelse hermed. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 (6) fastsættes reglerne for registrering af biometriske identifikatorer i VIS. I Rådets afgørelse 2008/633/RIA (7) fastlægges betingelserne for, at de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og Europol kan få adgang til at søge i VIS med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger. VIS blev taget i drift den 11. oktober 2011 (8) og blev gradvidst indført på alle medlemsstaternes konsulater i hele verden mellem oktober 2011 og februar 2016. [Ændring 2] |
|
(2) |
De overordnede formål med VIS er at forbedre gennemførelsen af den fælles visumpolitik, det konsulære samarbejde og konsultationerne mellem de centrale visummyndigheder ved at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om ansøgninger og om afgørelser i forbindelse hermed med henblik på at lette visumansøgningsprocedurerne, at forhindre »visumshopping«, at lette bekæmpelsen af identitetssvig, at lette kontrollen ved grænseovergangsstederne ved de ydre grænser og inden for medlemsstaternes område, at bistå med identifikationen af alle personer, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse i, ophold eller bopæl på medlemsstaternes område, at lette anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 (9) og at bidrage til forebyggelsen af trusler mod de enkelte medlemsstaters indre sikkerhed. |
|
(3) |
I sin meddelelse af 6. april 2016 med titlen »Stærkere og mere intelligente informationssystemer for grænser og sikkerhed« (10) redegjorde Kommissionen for behovet for, at Unionen styrker og forbedrer sine IT-systemer, sin dataarkitektur og informationsudvekslingen på området grænseforvaltning, retshåndhævelse og bekæmpelse af terrorisme, ligesom den understregede behovet for at forbedre systemernes interoperabilitet. I meddelelsen fremhævedes også behovet for at afhjælpe informationshuller, herunder vedrørende tredjelandsstatsborgere med visum til længerevarende ophold , idet artikel 21 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen foreskriver en ret til fri bevægelighed på de kontraherende staters område i en periode på højst 90 dage inden for en periode på 180 dage ved at indføre gensidig anerkendelse af de opholdstilladelser og visa til længerevarende ophold, der udstedes af disse stater. Kommissionen gennemførte derfor to undersøgelser: I den første feasibilityundersøgelse (11) blev det konkluderet, at det ville være teknisk muligt at udvikle et register, og at genbrug af VIS-strukturen ville være den bedste tekniske løsning, mens der i den anden undersøgelse (12) gennemførtes en analyse af nødvendigheden og proportionaliteten, og konkluderedes, at det ville være nødvendigt og proportionelt at udvide anvendelsesområdet for VIS til at omfatte ovennævnte dokumenter . [Ændring 3] |
|
(4) |
Rådet godkendte en køreplan til styrkelse af informationsudveksling og informationsstyring (13) den 10. juni 2016. For at afhjælpe de eksisterende informationshuller i de dokumenter, der udstedes til tredjelandsstatsborgere, opfordrede Rådet Kommissionen til at undersøge mulighederne for at etablere et centralt register over opholdstilladelser og visa til længerevarende ophold, der er udstedt af medlemsstaterne, med henblik på at lagre oplysninger om disse dokumenter, herunder om deres udløbsdatoer og mulige tilbagetrækning. I artikel 21 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen fastlægges retten til fri bevægelighed på de kontraherende staters område i en periode på højst 90 dage inden for en periode på 180 dage ved at indføre gensidig anerkendelse af de opholdstilladelser og visa til længerevarende ophold, der udstedes af disse stater. [Ændring 4] |
|
(5) |
I Rådets konklusioner af 9. juni 2017 om vejen frem for at forbedre udvekslingen af oplysninger og sikre interoperabiliteten mellem EU's informationssystemer (14) anerkendte Rådet, at der kan være behov for nye foranstaltninger for at lukke informationshuller af hensyn til grænseforvaltningen og retshåndhævelsen i forbindelse med grænsepassager, der foretages af personer med et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse. Rådet opfordrede Kommissionen til, som en prioritet, at iværksætte en feasibilityundersøgelse vedrørende etableringen af et centralt EU-register til oplysninger om visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser. På dette grundlag gennemførte Kommissionen to undersøgelser: I den første feasibilityundersøgelse (15) blev det konkluderet, at det ville være teknisk muligt at udvikle et register, og at genbrug af VIS-strukturen ville være den bedste tekniske løsning, mens den anden undersøgelse (16) omfattede en analyse af nødvendigheden og proportionaliteten og påviste, at en udvidelse af anvendelsesområdet for VIS til at omfatte ovennævnte dokumenter ville være nødvendig og ville stå i et rimeligt forhold til de opstillede mål. [Ændring 5] |
|
(6) |
I sin meddelelse af 27. september 2017 om gennemførelsen af den europæiske dagsorden for migration (17) anførte Kommissionen, at EU's fælles visumpolitik er et væsentligt redskab til fremme af turismen og erhvervslivet, men også et vigtigt redskab til forebyggelse af sikkerhedsrisici eller risici for irregulær migration til Unionen. I meddelelsen anerkendtes behovet for at tilpasse den gældende visumpolitik bedre til de aktuelle udfordringer ved at benytte nye IT-løsninger og afveje fordelene ved udstedelse af visa og visumfrie rejser mod forbedret migrations-, sikkerheds- og grænseforvaltning. Ifølge meddelelsen ville retsreglerne for VIS blive revideret for yderligere at forbedre visumbehandlingen, bl.a. hvad angår databeskyttelsesrelaterede aspekter og retshåndhævende myndigheders adgang til systemet, yderligere udvide anvendelsen af VIS i forbindelse med nye kategorier og dataanvendelser og fuldt ud udnytte interoperabilitetsinstrumenterne. |
|
(7) |
I sin meddelelse af 14. marts 2018 om tilpasning af den fælles visumpolitik til de nye udfordringer (18) bekræftede Kommissionen, at retsreglerne for VIS ville blive revideret som en del af nogle mere generelle overvejelser om IT-systemernes interoperabilitet. |
|
(8) |
Ved vedtagelsen af forordning (EF) nr. 810/2009 anerkendtes det, at spørgsmålet om tilstrækkeligt pålidelige fingeraftryk af børn under 12 år med henblik på identifikation og kontrol og navnlig spørgsmålet om, hvordan fingeraftryk udvikler sig med alderen, skulle afklares på et senere tidspunkt på grundlag af resultaterne af en undersøgelse, der er udført under Kommissionens ansvar. I en undersøgelse (19) udført i 2013 af Det Fælles Forskningscenter blev det konkluderet, at fingeraftryksgenkendelse af børn i alderen 6-12 er mulig med tilfredsstillende nøjagtighed på visse betingelser. Dette resultat blev bekræftet af en anden undersøgelse (20), som også gav yderligere indblik i betydningen af alder for fingeraftrykskvaliteten. På dette grundlag udførte Kommissionen i 2017 endnu en undersøgelse af nødvendigheden og proportionaliteten af at nedsætte alderen for, hvornår der kan optages fingeraftryk af børn i visumproceduren, til seks år. Ifølge denne undersøgelse (21) vil nedsættelsen af alderen for, hvornår der kan optages fingeraftryk af børn, hjælpe med at nå VIS-målene, navnlig vedrørende fremme af bekæmpelsen af identitetssvig og strømlining af kontroller ved grænseovergangsstederne ved de ydre grænser, og kan indebære yderligere fordele, herunder styrkelse af forebyggelsen og bekæmpelsen af krænkelser af børns rettigheder, ved at gøre det muligt at identificere eller verificere identiteten af børn, som er tredjelandsstatsborgere, som befinder sig på Schengenområdet i en situation, hvor deres rettigheder er blevet eller kan blive krænket (f.eks. børn, der er ofre for menneskehandel, forsvundne børn og uledsagede mindreårige, der ansøger om asyl). Samtidig er børn en særlig sårbar gruppe, og indsamling af særlige kategorier af oplysninger såsom fingeraftryk fra dem bør være underlagt strengere beskyttelsesforanstaltninger samt en begrænsning af de formål, hvortil disse data kan anvendes, til situationer, hvor det er i barnets tarv, herunder ved at begrænse lagringsperioden for oplysningerne. I den anden undersøgelse blev det også konstateret, at fingeraftryk af personer over 70 år er af lav kvalitet og middel nøjagtighed. Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde om at udveksle bedste praksis og afhjælpe disse mangler. [Ændring 6] |
|
(9) |
Barnets tarv skal være et primært hensyn for medlemsstaterne i forbindelse med alle de procedurer, som er fastsat i denne forordning. Der skal tages hensyn til barnets velfærd og sikkerhed og barnets egen mening under hensyntagen til vedkommendes alder og modenhed. VIS er særligt relevant, hvis der er risiko for, at et barn er offer for menneskehandel. |
|
(10) |
De personoplysninger, der fremlægges af en person, der ansøger om et visum til kortvarigt ophold, bør behandles af VIS med henblik på at vurdere, om ansøgerens indrejse i Unionen kan udgøre en trussel mod sikkerheden eller folkesundheden i Unionen, og også vurdere, om det er sandsynligt, at ansøgeren vil migrere på irregulær vis. For tredjelandsstatsborgere, som har fået et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, bør disse kontroller begrænses til det nødvendige for at vurdere dokumentindehaverens identitet samt ægtheden og gyldigheden af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen og for at vurdere, om den pågældende tredjelandsstatsborgers indrejse i Unionen kan udgøre en trussel mod sikkerheden eller folkesundheden i Unionen. Kontrollerne bør ikke påvirke beslutninger om visa til længerevarende ophold eller opholdstilladelser. [Ændring 7] |
|
(11) |
Vurderingen af sådanne risici kan ikke foretages uden behandling af personoplysninger vedrørende den pågældendes identitet, rejsedokument og eventuelle sponsor eller, hvis ansøgeren er mindreårig, den ansvarlige persons identitet. Hver enkelt personoplysning i ansøgninger bør sammenlignes med oplysningerne i et register, et dossier eller en indberetning i et informationssystem (Schengeninformationssystemet (SIS), visuminformationssystemet (VIS), Europol-data, Interpols database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter (SLTD), ind- og udrejsesystemet, Eurodac, ECRIS-TCN-systemet vedrørende terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger og/eller Interpols database over rejsedokumenter med tilknyttede notifikationer (TDAWN)) eller med overvågningslister ETIAS-overvågningslisten eller med specifikke risikoindikatorer. De kategorier af personoplysninger, der bør anvendes til sammenligninger, bør begrænses til de kategorier af oplysninger, der findes i de informationssystemer, der søges i, til overvågningslisten eller til de specifikke risikoindikatorer. [Ændring 8] |
|
(12) |
Interoperabilitet mellem EU-informationssystemer blev fastsat ved [forordning (EU) XX om interoperabilitet (grænser og visum) ], så disse EU-informationssystemer og deres oplysninger supplerer hinanden med henblik på at forbedre forvaltningen af de ydre grænser, bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af irregulær migration og skabe et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Unionen, herunder opretholde den offentlige sikkerhed og den offentlige orden samt beskytte sikkerheden på medlemsstaternes område. [Ændring 9. Denne ændring gælder for hele teksten.] |
|
(13) |
Med interoperabiliteten mellem EU-informationssystemerne kan systemerne supplere hinanden med det formål at fremme den korrekte identifikation af personer, bidrage til bekæmpelse af identitetssvig, forbedre og harmonisere kravene til datakvalitet i de forskellige EU-informationssystemer, lette den tekniske og operationelle gennemførelse i medlemsstaterne af eksisterende og fremtidige EU-informationssystemer, styrke , harmonisere og forenkle de betingelser for datasikkerhed og databeskyttelse, der styrer de respektive EU-informationssystemer, strømline de kontrollerede retshåndhævende myndigheders adgang til ind- og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS] og Eurodac og støtte målene med ind- og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS], Eurodac, SIS og [ECRIS-TCN-systemet]. [Ændring 10] |
|
(14) |
Interoperabilitetskomponenterne omfatter ind- og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS], Eurodac, SIS og [ECRIS-TCN-systemet] samt Europol-data, i det omfang det giver mulighed for at søge i disse samtidig med EU-informationssystemerne, og det er følgelig hensigtsmæssigt at bruge disse komponenter til at foretage automatiske kontroller og ved adgang til VIS med henblik på retshåndhævelse. Den europæiske søgeportal (ESP) bør anvendes til dette formål for at give brugere hurtig, problemfri, effektiv, systematisk og kontrolleret adgang til de EU-informationssystemer, Europol-data og Interpol-databaser, de skal bruge for at løse deres opgaver i overensstemmelse med deres adgangsrettigheder, og for at støtte formålene med VIS. [Ændring 11] |
|
(15) |
Sammenligningen med andre databaser bør automatiseres. Hvis en sådan sammenligning viser, at der er overensstemmelse (»hit«) med andre personoplysninger eller en kombination heraf i ansøgningerne eller et register, et dossier eller en indberetning i ovennævnte informationssystemer eller med personoplysninger på overvågningslisten, bør ansøgningen – såfremt hittet ikke automatisk kan bekræftes af VIS – behandles manuelt af en medarbejder hos den ansvarlige myndighed . Afhængigt af typen af oplysninger, der udløser et hit, bør hittet vurderes enten af konsulater eller af et nationalt fælles kontaktpunkt, hvor sidstnævnte er ansvarlig for hit, der genereres navnlig af retshåndhævelsesdatabaser eller -systemer . Den vurdering, der foretages af den ansvarlige myndighed, bør føre til, at der træffes afgørelse om at udstede eller ikke udstede et visum til kortvarigt ophold. [Ændring 12] |
|
(16) |
Et afslag på en ansøgning om et visum til kortvarigt ophold bør ikke udelukkende baseres på den automatiske behandling af personoplysninger i ansøgninger. |
|
(17) |
Ansøgere, der har fået afslag på en ansøgning om et visum til kortvarigt ophold på grundlag af oplysninger indhentet ved VIS-behandling, bør have ret til at påklage afgørelsen. Klagesager bør føres i den medlemsstat, der har truffet afgørelse om ansøgningen, og i henhold til den pågældende medlemsstats nationale lovgivning. De gældende beskyttelsesforanstaltninger og regler om appel i forordning (EF) nr. 767/2008 bør finde anvendelse. |
|
(18) |
Specifikke risikoindikatorer, der svarer til en tidligere konstateret risiko for sikkerheden eller for irregulær migration, for sikkerheden eller for folkesundheden eller en høj epidemisk risiko , bør anvendes til at analysere ansøgningen om et visum til kortvarigt ophold. De kriterier, der anvendes til at indkredse specifikke risikoindikatorer, bør under ingen omstændigheder alene være baseret på en persons køn eller alder. De må under ingen omstændigheder være baseret på oplysninger, der afslører en persons race, farve, etniske eller sociale oprindelse, genetiske anlæg, sprog, politiske eller andre anskuelser, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, fødsel, handicap eller seksuel orientering. [Ændring 13] |
|
(19) |
De kontinuerligt nye former for sikkerhedstrusler sikkerhedsrisici , nye mønstre for irregulær migration og trusler mod folkesundheden høje epidemiske risici , der dukker op, kræver effektive reaktioner og skal bekæmpes med moderne midler. Da disse midler indebærer behandling af betydelige mængder personoplysninger, bør der indføres passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at interferensen med retten til beskyttelse af privatlivets fred og retten til beskyttelse af personoplysninger begrænses til det, der er nødvendigt og proportionelt i et demokratisk samfund. [Ændring 14] |
|
(20) |
Det bør sikres, at der mindst anvendes det samme niveau af kontroller for personer, der ansøger om et visum til kortvarigt ophold, og tredjelandsstatsborgere, der har fået et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, som for tredjelandsstatsborgere uden visumpligt. Til dette formål opstilles der også en overvågningsliste med oplysninger om personer, der er mistænkt for at have begået grov kriminalitet eller en terrorhandling, eller mod hvem der er konkrete indicier for eller rimelig grund til at antage, at de vil begå grov kriminalitet eller en terrorhandling, og som også bør anvendes til kontroller vedrørende disse kategorier af tredjelandsstatsborgere. |
|
(21) |
Med henblik på at overholde deres forpligtelser i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen bør internationale transportvirksomheder kunne kontrollere, om tredjelandsstatsborgere med et visum til kortvarigt ophold, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse er i besiddelse af de krævede gyldige rejsedokumenter ved at sende en forespørgsel til VIS . Denne kontrol bør muliggøres ved daglige udtræk af VIS-oplysninger til en særskilt skrivebeskyttet database, som understøtter udtræk af den mindste nødvendige delmængde af data til at foretage en forespørgsel, der fører til et OK/NOT OK-svar. Transportvirksomheder bør ikke have adgang til selve ansøgningsdossieret. De tekniske specifikationer for adgang til VIS gennem gateway-faciliteten for transportvirksomheder bør begrænse indvirkningen på passagertrafik og -transportvirksomheder så meget som muligt. Med henblik herpå bør der overvejes integration med ind- og udrejsesystemet og ETIAS. [Ændring 15] |
|
(21a) |
Med henblik på at begrænse virkningen af forpligtelserne i denne forordning for internationale transportvirksomheder, der befordrer grupper til lands i busser, bør brugervenlige mobile løsninger gøres tilgængelige. [Ændring 16] |
|
(21b) |
Inden for to år efter, at denne forordning er begyndt at blive anvendt, bør hensigtsmæssigheden, foreneligheden og sammenhængen af de bestemmelser, der henvises til i artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, vurderes af Kommissionen for så vidt angår VIS-bestemmelserne for befordring til lands i busser. Den seneste udvikling inden for befordring til lands i busser bør tages i betragtning. Det bør overvejes, om der er behov for at ændre bestemmelserne om befordring til lands i busser, der er omhandlet i nævnte konventions artikel 26 eller i denne forordning. [Ændring 17] |
|
(22) |
Denne forordning bør fastlægge, hvilke myndigheder i medlemsstaterne der kan få tilladelse til at få adgang til VIS med henblik på at indlæse, ændre, slette eller søge efter oplysninger om visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser til de særlige formål, der er fastsat i VIS for denne kategori af dokumenter og deres indehavere, og i det omfang, det er nødvendigt, for at de kan udføre deres opgaver. |
|
(23) |
Enhver behandling af VIS-oplysninger om visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser bør stå i forhold til de forfulgte mål og være nødvendig for udførelsen af de kompetente myndigheders opgaver. Ved anvendelsen af VIS bør de kompetente myndigheder sikre, at den menneskelige værdighed og integriteten for de personer, hvorom der anmodes om oplysninger, respekteres, og de må ikke forskelsbehandle personer på grundlag af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering. |
|
(23a) |
Biometriske oplysninger, der for så vidt angår denne forordning omfatter fingeraftryk og ansigtsbilleder, er unikke og derfor meget mere pålidelige i forbindelse med identifikation af en person end alfanumeriske oplysninger. Biometriske oplysninger udgør imidlertid følsomme personoplysninger. Denne forordning fastsætter derfor grundlaget for og sikkerhedsforanstaltningerne ved behandling af sådanne oplysninger med henblik på entydigt at identificere de pågældende personer. [Ændring 18] |
|
(24) |
Ved bekæmpelsen af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger er det bydende nødvendigt, at de retshåndhævende myndigheder råder over helt aktuelle oplysninger, hvis de skal udføre deres opgaver. Medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til VIS er fastlagt ved Rådets afgørelse 2008/633/RIA. Indholdet af denne afgørelse bør integreres i VIS-forordningen for at bringe den i overensstemmelse med den nuværende traktatmæssige ramme. |
|
(25) |
Adgang til VIS-oplysninger med henblik på retshåndhævelse har allerede vist sig nyttig i forbindelse med identifikation af personer, der led en voldsom død, eller som hjælp for efterforskere til at gøre væsentlige fremskridt i sager om menneskehandel, terrorisme og narkotikahandel. VIS-oplysninger vedrørende længerevarende ophold bør derfor være til rådighed for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Den Europæiske Politienhed (»Europol«) på de betingelser, der er fastsat i denne forordning. |
|
(26) |
Europol spiller en central rolle med hensyn til samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder på området vedrørende grænseoverskridende kriminalitet ved at understøtte forebyggelse, analyse og efterforskning af kriminalitet på EU-plan. Europols nuværende adgang til VIS inden for rammerne af dets opgaver bør kodificeres og strømlines, herunder også på baggrund af den nylige udvikling i den retlige ramme, f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 (22). |
|
(27) |
Adgang til VIS med henblik på at forebygge, afsløre eller efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger udgør et indgreb i de grundlæggende rettigheder, hvad angår respekt for enkeltpersoners privatliv og beskyttelse af personoplysninger for personer, hvis personoplysninger behandles i VIS. Et sådant indgreb skal ske i henhold til loven, og loven skal være formuleret tilstrækkeligt præcist til, at borgerne kan indrette deres adfærd herefter, og skal beskytte den enkelte mod vilkårlighed og med tilstrækkelig klarhed angive omfanget af det skøn, der indrømmes de kompetente myndigheder, og bestemme, hvordan skønnet skal udøves. Ethvert indgreb skal i et demokratisk samfund anses for nødvendigt for at beskytte en lovlig og forholdsmæssig interesse, og indgrebet skal stå i et rimeligt forhold til det lovlige formål, der forfølges med det. |
|
(28) |
I henhold til [forordning 2018/XX om interoperabilitet (grænser og visum) ] kan en medlemsstats politimyndighed i overensstemmelse med den nationale lovgivning identificere en person med biometriske oplysninger om den pågældende person indhentet under en identitetskontrol. Der kan dog være særlige omstændigheder, hvor det er nødvendigt at identificere en person af hensyn til den pågældende. Sådanne tilfælde omfatter situationer, hvor personen er blevet fundet efter at være forsvundet, blevet bortført eller blevet identificeret som et offer for menneskehandel. Udelukkende i sådanne tilfælde bør de retshåndhævende myndigheder have hurtig adgang til VIS-oplysninger, så de kan foretage en hurtig og pålidelig identifikation af personen, uden at de først skal opfylde alle betingelser og yderligere sikkerhedsforanstaltninger for retshåndhævende myndigheders adgang. [Ændring 19] |
|
(29) |
Sammenligninger af oplysninger på grundlag af et latent fingeraftryk, som er det fingeraftryksspor, der kan findes på et gerningssted, er af afgørende betydning inden for politisamarbejde. Muligheden for at sammenligne et latent fingeraftryk med de fingeraftryksoplysninger, der er lagret i VIS, i de tilfælde, hvor der er rimelig grund til at antage, at gerningsmanden eller offeret kan være registreret i VIS, og efter forudgående søgning i henhold til Rådets afgørelse 2008/615/RIA (23), vil give de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne et meget værdifuldt redskab til at forebygge, opdage eller efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger, når f.eks. de eneste beviser på et gerningssted er latente fingeraftryk. [Ændring 20] |
|
(30) |
Det er nødvendigt at udpege de kompetente myndigheder i medlemsstaterne samt det centrale adgangspunkt, hvorigennem anmodninger om adgang til VIS indgives, og at føre en liste over de operative enheder inden for de udpegede myndigheder, som er bemyndigede til at anmode om en sådan adgang til de specifikke formål vedrørende forebyggelse, opdagelse eller efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger. |
|
(31) |
Anmodninger om adgang til oplysninger lagret i det centrale system bør fremsættes af de operative enheder inden for de udpegede myndigheder til det centrale adgangspunkt og bør være begrundede. De operative enheder inden for de udpegede myndigheder, der er bemyndiget til at anmode om adgang til VIS-oplysninger, må ikke fungere som kontrolmyndighed. De centrale adgangspunkter bør handle uafhængigt af de udpegede myndigheder og være ansvarlige for på uafhængig vis at sikre en streng overholdelse af de adgangsbetingelser, der er fastsat i forordningen. I ekstraordinære tilfælde af hastende karakter, hvor det er nødvendigt tidligt at få adgang til oplysninger for at reagere på en specifik og reel trussel i forbindelse med terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger, bør det centrale adgangspunkt behandle anmodningen omgående og først foretage verifikationen bagefter. |
|
(32) |
For at beskytte personoplysninger og udelukke systematiske søgninger, der udføres af retshåndhævende myndigheder, bør behandling af VIS-oplysninger kun finde sted i særlige tilfælde, og når det er nødvendigt med henblik på at forebygge, afsløre eller efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger. De udpegede myndigheder og Europol må således kun anmode om adgang til VIS, når de har rimelig grund til at tro, at en sådan adgang vil kunne tilvejebringe oplysninger, der i væsentlig grad vil kunne hjælpe dem med at forebygge, opdage eller efterforske en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling , og efter forudgående søgning i henhold til afgørelse 2008/615/RIA . [Ændring 21] |
|
(32a) |
Som almindelig praksis foretager medlemsstaternes slutbrugere forespørgsler i relevante nationale databaser forud for eller parallelt med forespørgsler i europæiske databaser. [Ændring 22] |
|
(33) |
Personoplysninger om indehavere af dokumenter visa til længerevarende ophold, der er lagret i VIS, bør ikke gemmes længere, end det er nødvendigt af hensyn til formålene med VIS. Det er hensigtsmæssigt at opbevare oplysningerne om tredjelandsstatsborgere i en periode på fem år for at gøre det muligt at tage hensyn til oplysninger i forbindelse med vurderingen af ansøgninger om visum til kortvarigt ophold, for at gøre det muligt at påvise ophold efter udløbet af gyldighedsperioden og for at foretage sikkerhedsvurderinger af tredjelandsstatsborgere med sådanne dokumenter. Oplysninger om tidligere anvendelser af et dokument kan lette udstedelsen af yderligere visa til kortvarigt ophold. En kortere periode ville ikke være tilstrækkelig i forbindelse med disse formål. Oplysningerne bør slettes efter en periode på fem år, medmindre der er grunde til at slette dem tidligere. [Ændring 23] |
|
(34) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (24) finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger i medfør af denne forordning. Retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (25). |
|
(35) |
Medlemmer af europæiske grænse- og kystvagthold og hold af medarbejdere, der er involveret i opgaver vedrørende tilbagesendelse, har i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 tilladelse til at foretage søgninger i europæiske databaser, der er nødvendige for at opfylde de operative mål, der er fastlagt i den operative plan om grænsekontrol, grænseovervågning og tilbagesendelse, under værtsmedlemsstatens myndighed. Med henblik på at lette denne søgning og give holdene en effektiv adgang til de data, der er indlæst i VIS, bør Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning have adgang til VIS. Sådan adgang bør være underlagt de betingelser og begrænsninger for adgang, der finder anvendelse på medlemsstaternes myndigheder i forbindelse med hvert af de specifikke formål, for hvilke der kan søges i VIS-oplysninger. [Ændring 24] |
|
(36) |
Tilbagesendelsen af tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, kortvarigt ophold eller ophold i medlemsstaterne i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF (26), er en vigtig komponent i den samlede indsats for at bekæmpe irregulær migration og er en vigtig grund, der vedrører hensynet til vigtige samfundsinteresser. |
|
(37) |
De tredjelande, hvortil der sker tilbagesendelse, er ofte ikke omfattet af afgørelser om tilstrækkelighed vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 45 i forordning (EU) 2016/679 eller nationale bestemmelser om gennemførelse af artikel 36 i direktiv (EU) 2016/680. Unionen har endvidere med sin omfattende indsats for at samarbejde med de vigtigste oprindelseslande for tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, som har pligt til at vende tilbage, ikke været i stand til at sikre, at sådanne tredjelande systematisk opfylder den forpligtelse til at tilbagetage deres egne statsborgere, der er fastsat i folkeretten. Tilbagetagelsesaftaler, der er indgået eller forhandles af Unionen eller medlemsstaterne, og som indeholder de fornødne garantier for overførslen af oplysninger til tredjelande i henhold til artikel 46 i Personoplysninger , som en medlemsstat har modtaget i henhold til denne forordning, bør ikke overføres til eller stilles til rådighed for noget tredjeland, nogen international organisation eller nogen privat enhed etableret i eller uden for Unionen. Som en undtagelse til denne regel bør det dog være muligt at overføre sådanne personoplysninger til et tredjeland eller til en international organisation, hvor en sådan overførsel er underlagt strenge betingelser og er nødvendig i konkrete tilfælde for at bidrage til identifikationen af en tredjelandsstatsborger i forbindelse med tilbagesendelse af den pågældende. I mangel af en afgørelse om tilstrækkeligheden ved hjælp af en gennemførelsesretsakt i henhold til forordning (EU) 2016/679 eller i henhold til nationale bestemmelser om gennemførelse af artikel 37 i direktiv (EU) 2016/680, omfatter et begrænset antal sådanne tredjelande, og det er usikkert, om nye aftaler vil blive indgået. I sådanne situationer kan personoplysninger i henhold til denne forordning overføres til tredjelandsmyndigheder med henblik på at gennemføre EU's tilbagesendelsespolitik, såfremt betingelserne i artikel 49, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2016/679 eller de nationale bestemmelser om gennemførelse af artikel 38 eller 39 i direktiv (EU) 2016/680 opfyldes af passende beskyttelsesforanstaltninger for overførsler i henhold til nævnte forordning bør det, udelukkende hvis det er nødvendigt af hensyn til vigtige samfundsinteresser som omhandlet i nævnte forordning, være muligt med henblik på tilbagesendelse undtagelsesvis at overføre VIS-oplysninger til et tredjeland eller en international organisation . [Ændring 25] |
|
(38) |
Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler, og når det er påkrævet i særlige tilfælde for udførelsen af opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… (27) [forordningen om en EU-ramme for genbosætning], stille relevante personoplysninger behandlet i VIS til rådighed for [Den Europæiske Unions Asylagentur] og relevante internationale organer som f.eks. De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge, Den Internationale Organisation for Migration og Den Internationale Røde Kors Komités flygtninge- og genbosætningsoperationer vedrørende tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som de har henvist til medlemsstater i forbindelse med gennemførelsen af forordning (EU) …/… [forordningen om en EU-ramme for genbosætning]. [Ændring 26] |
|
(39) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 ( EU ) 2018 / 1725 (28) finder anvendelse på EU-institutionernes og -organernes aktiviteter, når de udfører deres opgaver som ansvarlige for den operationelle forvaltning af VIS. [Ændring 27] |
|
(40) |
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt, jf. artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 og afgav udtalelse den … 12. december 2018 . [Ændring 28] |
|
(41) |
Med henblik på at fremme tredjelandes samarbejde om tilbagetagelse af ulovlige migranter og lette tilbagesendelsen af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, hvis oplysninger kan lagres i VIS, bør kopier af rejsedokumenter tilhørende personer, der ansøger om et visum til kortvarigt ophold, forblive lagret i VIS. I modsætning til oplysninger, der udtrækkes af VIS, er kopier af rejsedokumenter et bevis for nationalitet, som mere bredt anerkendes af tredjelande. |
|
(42) |
Søgning i listen over rejsedokumenter, der giver indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med et visum, jf. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1105/2011/EU (29), er en obligatorisk del af proceduren for visumundersøgelse. Visummyndigheder bør systematisk opfylde denne forpligtelse, og denne liste bør derfor indarbejdes i VIS for at muliggøre automatisk kontrol af anerkendelsen af ansøgerens rejsedokument. |
|
(43) |
Uden at det berører medlemsstaternes ansvar for, at de oplysninger, der indlæses i VIS, er korrekte, bør eu-LISA have ansvaret for at højne datakvaliteten ved at indføre , vedligeholde og løbende opgradere et centralt redskab til overvågning af datakvaliteten og for jævnligt at forelægge medlemsstaterne rapporter om den. [Ændring 29] |
|
(44) |
For at muliggøre bedre overvågning af brugen af VIS til at analysere tendenser med hensyn til migrationspres og grænseforvaltning bør eu-LISA kunne udvikle nyskabende midler til statistisk rapportering til medlemsstaterne, Kommissionen, Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning uden at bringe dataintegriteten i fare. Der Eu-LISA bør derfor oprettes et centralt statistisk lagre visse statistiske data i det centrale register med henblik på rapportering og levering af statistik i overensstemmelse med [forordning (EU) 2018/XX om interoperabilitet (grænser og visum)] . Ingen af de udarbejdede statistikker bør indeholde personoplysninger. [Ændring 30] |
|
(45) |
Denne forordning berører ikke anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (30). |
|
(46) |
Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af behovet for at sikre gennemførelsen af en fælles politik for visa, et højt niveau af sikkerhed i området uden indre grænser og den gradvise udvikling af et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
|
(47) |
Med denne forordning fastsættes der strenge regler for adgangen til VIS og bestemmelser om de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Den indeholder også regler om den enkeltes ret til indsigt, berigtigelse, sletning og retsmidler, navnlig retten til domstolsprøvelse og uafhængige offentlige myndigheders tilsyn med behandlingen af oplysningerne. Der indføres yderligere sikkerhedsforanstaltninger for at dække de særlige behov for nye kategorier af oplysninger, databehandling og registrerede, som vil blive omfattet af VIS. Denne forordning overholder derfor de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til menneskelig værdighed, retten til frihed og sikkerhed, respekten for privatliv og familieliv, beskyttelsen af personoplysninger, retten til asyl og beskyttelse af princippet om non-refoulement samt beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering, retten til ikkeforskelsbehandling, børns rettigheder samt adgangen til effektive retsmidler. |
|
(47a) |
Denne forordning berører ikke de forpligtelser, der følger af Genèvekonventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som suppleret med New York-protokollen af 31. januar 1967, og alle de internationale forpligtelser, som Unionen og medlemsstaterne har påtaget sig. [Ændring 31] |
|
(48) |
Specifikke bestemmelser bør finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af en visumpligt og er familiemedlemmer til en unionsborger, på hvem direktiv 2004/38/EF finder anvendelse, eller til en tredjelandsstatsborger, der har ret til fri bevægelighed i henhold EU-retten, og som ikke er indehaver af et opholdskort som omhandlet i direktiv 2004/38/EF. I artikel 21, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er det fastsat, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil. De respektive begrænsninger og betingelser findes i direktiv 2004/38/EF. |
|
(49) |
Som bekræftet af Den Europæiske Unions Domstol har disse familiemedlemmer ikke kun ret til at indrejse på en medlemsstats område, men også til at få et indrejsevisum med henblik herpå. Medlemsstaterne skal bistå disse personer med at opnå de fornødne visa, som skal være gratis, så hurtigt så muligt efter en hasteprocedure. |
|
(50) |
Retten til at få et visum er ikke betingelsesløs, idet familiemedlemmer, der udgør en risiko for den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller folkesundheden i henhold til direktiv 2004/38/EF, kan få afslag på deres ansøgning. På baggrund heraf kan familiemedlemmers personoplysninger kun kontrolleres i forbindelse med identifikationen af dem og deres status, hvis oplysningerne er relevante for vurderingen af den sikkerhedstrussel, de kunne udgøre. Behandlingen af deres ansøgninger om visum bør udelukkende ske ud fra sikkerhedsmæssige hensyn og ikke af hensyn til risikoen for migration. |
|
(51) |
I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen. |
|
(52) |
Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (31). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige. |
|
(53) |
Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (32). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland. |
|
(54) |
For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (33) henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (34). |
|
(55) |
For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (35) henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (36) sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF og med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/149/RIA (37). |
|
(56) |
For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (38) henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (39) og med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/349/EU (40). |
|
(57) |
Denne forordning, med undtagelse af artikel 22r, udgør en retsakt, der bygger på eller på anden måde vedrører Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011, med undtagelse af de bestemmelser, der er gjort gældende for Bulgarien og Rumænien ved Rådets afgørelse (EU) 2017/1908 (41) — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 767/2008 foretages følgende ændringer:
|
-1) |
Titlen affattes således: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold, visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser (VIS-forordningen). [Ændring 32] |
|
1) |
I artikel 1 tilføjes følgende stykker: »I denne forordning fastlægges også procedurer for udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser, herunder om visse afgørelser om visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser. Ved at lagre oplysninger om identitet, rejsedokumenter og biometri i det fælles identitetsregister (CIR) oprettet ved artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/XX (*1) [forordning (EU) 2018/XX om interoperabilitet (grænser og visum) ] bidrager VIS til at lette og fremme korrekt identifikation af personer, der er registreret i VIS." (*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/XX* [forordning (EU) 2018/XX om interoperabilitet (grænser og visum) ] (EUT L).«" |
|
2) |
Artikel 2 affattes således: »Artikel 2 Formål 1. VIS har til formål at forbedre gennemførelsen af den fælles visumpolitik vedrørende visa til kortvarigt ophold , det konsulære samarbejde og konsultationerne mellem de centrale visummyndigheder ved at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om ansøgninger og om afgørelser i forbindelse hermed med henblik på: [Ændring 33]
2. Med hensyn til visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser har VIS til formål at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om ansøgninger og om afgørelser i forbindelse hermed med henblik på at:
(*2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31)." (*3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (omarbejdning) (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).«" |
|
2a) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 2a Struktur 1. VIS baseres på en centraliseret struktur og består af:
Det centrale VIS-system, de nationale ensartede grænseflader, webtjenesten, gateway-faciliteten for transportvirksomheder og kommunikationsinfrastrukturen i VIS deler og genanvender så meget som teknisk muligt af hardware- og softwarekomponenterne i henholdsvis ind- og udrejsesystemets centrale system, nationale ensartede grænseflader, ETIAS-systemets gateway-facilitet for transportvirksomheder og ind- og udrejsesystemets webtjeneste og kommunikationsinfrastruktur. 2. NI-VIS er sammensat således:
3. LNI'en og BLNI'en skal udelukkende anvendes til de formål, som er fastlagt i den fællesskabslovgivning, der finder anvendelse på VIS. 4. Centraliserede tjenester duplikeres to forskellige steder, nemlig i Strasbourg, Frankrig, som hoster det overordnede centrale VIS-system, den centrale enhed, og i St Johann im Pongau, Østrig, som hoster det centrale backup-VIS og backupcentralenheden. Forbindelsen mellem det overordnede centrale VIS-system og det centrale backup-VIS skal give mulighed for løbende synkronisering af centralenheden og backupcentralenheden. Kommunikationsinfrastrukturen skal støtte og bidrage til at sikre uafbrudt tilgængelighed af VIS. Den skal omfatte redundante og særskilte stier for forbindelserne mellem det centrale VIS-system og det centrale backup-VIS og omfatter også redundante og adskilte stier for forbindelserne mellem de enkelte nationale grænseflader og det centrale VIS-system og det centrale backup-VIS. Kommunikationsinfrastrukturen skal sikre et krypteret, virtuelt, privat netværk dedikeret til VIS-oplysninger og kommunikation mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og den myndighed, der er ansvarlig for den operationelle forvaltning af det centrale VIS-system.« [Ændring 42] |
|
3) |
Artikel 3 udgår. |
|
4) |
Artikel 4 ændres således :
|
|
5) |
Artikel 5 affattes således: »Artikel 5 Kategorier af oplysninger 1. Kun følgende kategorier af oplysninger registreres i VIS:
2. De meddelelser, som fremsendes via VIS i overensstemmelse med artikel 16, artikel 24, stk. 2, og artikel 25, stk. 2, registreres ikke i VIS, uden at dette dog berører registreringen af databehandlingen i overensstemmelse med artikel 34. 3. Det fælles identitetsregister skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra a)-cc), artikel 9, nr. 5) og 6), artikel 22c, stk. 2), litra a)-cc) samt litra f) og g), og artikel 22d, litra a)-cc) -c ) samt litra f) og g). De øvrige VIS-oplysninger lagres i det centrale VIS-system.«[Ændring 52] |
|
6) |
Som artikel 5 a indsættes følgende: »Artikel 5a Liste over anerkendte rejsedokumenter
(*10) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1105/2011/EU af 25. oktober 2011 om listen over rejsedokumenter, der giver indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med et visum, og om oprettelse af en mekanisme til at opstille denne liste (EUT L 287 af 4.11.2011, s. 9).«" |
|
7) |
I artikel 6 foretages følgende ændringer:
|
|
7a) |
Artikel 7, stk. 2, affattes således: »2. Den enkelte kompetente myndigheds behandling af personoplysninger i VIS må ikke resultere i forskelsbehandling af ansøgere, visumindehavere eller ansøgere og indehavere af visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse på grundlag af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre holdning, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering. Behandlingen skal fuldt ud respektere den menneskelige værdighed og integritet samt grundlæggende rettigheder og skal overholde de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og til beskyttelse af personoplysninger. Der skal tages særligt hensyn til børn, ældre og personer med handicap og personer, der har behov for international beskyttelse. Hensynet til barnets tarv kommer i første række.« [Ændring 60] |
|
8) |
I artikel 7 tilføjes følgende stk. 3 stykker : »3. Barnets tarv Medlemsstaterne skal være et primært hensyn for medlemsstaterne sætte barnets tarv højere end alle andre hensyn i forbindelse med alle de procedurer, som er fastsat i denne forordning , under fuld overholdelse af den internationale konvention om barnets rettigheder . Der skal tages hensyn til barnets velfærd og sikkerhed, navnlig hvis der er risiko for, at barnet er offer for menneskehandel, og barnets egen mening under hensyntagen til vedkommendes alder og modenhed. [Ændring 61] 3a. Medlemsstaterne gennemfører denne forordning under fuld overholdelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til menneskelig værdighed, retten til frihed og sikkerhed, respekten for privatliv og familieliv, beskyttelsen af personoplysninger, retten til asyl og beskyttelse af princippet om non-refoulement samt beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering, retten til ikkeforskelsbehandling, børns rettigheder samt adgangen til effektive retsmidler.« [Ændring 62] |
|
8a) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 7a Børns fingeraftryksoplysninger 1. Uanset artikel 22c, stk. 2, litra g), må fingeraftryk af børn under 6 år ikke optages i VIS. 2. De biometriske oplysninger for mindreårige fra og med seks år tages af embedsmænd, der er uddannet specifikt til at tage mindreåriges biometriske oplysninger på en børnevenlig og børnetilpasset måde og under fuld respekt for barnets tarv og de garantier, der er fastsat i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder. Den mindreårige ledsages af et voksen familiemedlem, hvor en sådan person er til stede, når vedkommendes biometriske oplysninger tages. En uledsaget mindreårig ledsages af en værge, en repræsentant eller, hvor der ikke er udpeget en repræsentant, en person, der er uddannet til at sikre den mindreåriges tarv og vedkommendes generelle velbefindende, mens vedkommendes biometriske oplysninger tages. En sådan uddannet person må ikke være den embedsmand, der er ansvarlig for at tage de biometriske oplysninger, skal handle uafhængigt og må ikke modtage ordrer fra hverken den embedsmand eller den tjenestegren, der er ansvarlig for at tage de biometriske oplysninger. Der må ikke anvendes nogen form for magt over for mindreårige for at sikre, at de underkaster sig forpligtelsen til at afgive biometriske oplysninger. 3. Uanset artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 810/2009 må konsulater ikke anmode om, at børn mellem 6 og 12 år møder personligt op på konsulatet med henblik på indsamling af biometriske identifikatorer, hvor dette ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde og uforholdsmæssigt store omkostninger for familier. I så fald tages biometriske identifikatorer ved de ydre grænser, hvor der lægges særlig vægt på at undgå handel med børn. 4. Uanset bestemmelserne om anvendelse af de data, der er omhandlet i kapitel II, III, IIIa og IIIb, må der kun gives adgang til børns fingeraftryksoplysninger til følgende formål:
|
|
9) |
Overskriften til kapitel II affattes således: »VISUMMYNDIGHEDERS INDLÆSNING OG ANVENDELSE AF OPLYSNINGER OM VISA TIL KORTVARIGT OPHOLD«[Ændring 64 — vedrører ikke den danske tekst] |
|
10) |
I artikel 8 foretages følgende ændringer:
|
|
11) |
I artikel 9 foretages følgende ændringer:
|
|
12) |
Følgende artikler indsættes som artikel 9a-9d: »Artikel 9a Forespørgsler til andre systemer 1. Ansøgningsdossiererne behandles automatisk i VIS med henblik på at finde hit. Hvert enkelt ansøgningsdossier behandles individuelt i VIS. 2. Når en ansøgning er oprettet, eller der er udstedt et visum, kontrollerer VIS, om rejsedokumentet vedrørende den pågældende ansøgning er anerkendt i henhold til afgørelse nr. 1105/2011/EU, ved at foretage en automatisk søgning i listen over anerkendte rejsedokumenter omhandlet i artikel 5a, og viser et resultat. [Ændring 69] 3. I forbindelse med de kontroller, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1, og artikel 21, stk. 3, litra a), c) og d) c) , i forordning (EF) nr. 810/2009, sender VIS en forespørgsel ved brug af den europæiske søgeportal, jf. artikel 6, stk. 1, i [forordningen om interoperabilitet (grænser og visum) ], for at sammenligne de relevante oplysninger , der er omhandlet i denne forordnings artikel 9, nr. 4, 5 og 6 med de oplysninger, der findes i et register, et dossier eller en indberetning, der er registreret i VIS, Schengeninformationssystemet (SIS), ind- og udrejsesystemet, EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), herunder overvågningslisten, jf. artikel 29 i [forordning (EU) 2018/XX om oprettelse af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse], Eurodac, [ECRIS-TCN-systemet for så vidt angår terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger], Europol-data, Interpols database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter (SLTD) og Interpols database over rejsedokumenter med tilknyttede notifikationer (TDAWN). VIS kontrollerer:
3a. Ved en forespørgsel i SLTD-databasen deles de oplysninger, der anvendes af brugeren af ESP'en til at sende en forespørgsel, ikke med ejerne af Interpol-data. 4. VIS tilføjer en reference til eventuelle hit, der er opnået i medfør af stk. 3, til ansøgningsdossieret. VIS identificerer, hvis det er relevant, den medlemsstat eller de medlemsstater, der har indlæst eller leveret de oplysninger, der udløste hittene, eller Europol, og registrerer dette i ansøgningsdossieret. Ingen andre oplysninger end henvisningen til et hit eller afsenderen af dataene registreres. [Ændring 72] 5. Med henblik på artikel 2, stk. 1, litra k), skal de forespørgsler, der udføres i henhold til denne artikels stk. 3, foretage en sammenligning mellem de relevante oplysninger, jf. artikel 15, stk. 2, og oplysningerne i SIS for derved at fastslå, om ansøgeren er omfattet af en af følgende indberetninger:
5a. Ethvert hit, der følger af forespørgslerne i henhold til artikel 9a, stk. 3, litra a), b), c), e), g), h), i), j), k), l) og n), vurderes, hvor det er nødvendigt efter den i artikel 9c omhandlede kontrol fra de centrale myndigheders side, af det konsulat, som visumansøgningen er indgivet til. [Ændring 74] 5b. Ethvert hit, der følger af forespørgslerne i henhold til artikel 9a, stk. 3, litra d), f), m) og o), verificeres, hvor dette er nødvendigt, og vurderes af det centrale kontaktpunkt i de medlemsstater, der har indlæst eller leveret de oplysninger, der udløste hittene, i overensstemmelse med artikel 9ca. [Ændring 75] 5c. Ethvert hit i SIS meddeles også automatisk SIRENE-kontoret i den medlemsstat, der oprettede den indberetning, som udløste hittet. [Ændring 76] 5d. Meddelelsen til SIRENE-kontoret i medlemsstaten eller det centrale kontaktpunkt, der oprettede indberetningen, skal indeholde følgende oplysninger:
5e. Denne artikel må ikke være til hinder for indgivelse af asylansøgninger uanset begrundelse. Hvis en visumansøgning indgives af et offer for alvorlige forbrydelser, såsom vold i hjemmet eller menneskehandel begået af vedkommendes sponsor, adskilles det dossier, der indgives i VIS, fra sponsorens dossier for at beskytte offeret mod nye farer. [Ændring 78] Artikel 9b Specifikke bestemmelser vedrørende forespørgsler til andre systemer om familiemedlemmer til unionsborgere eller andre tredjelandsstatsborgere, der har ret til fri bevægelighed i henhold EU-retten 1. Med hensyn til tredjelandsstatsborgere, som er familiemedlemmer til en unionsborger, der er omfattet af direktiv 2004/38/EF, eller til en tredjelandsstatsborger, der har ret til fri bevægelighed ligestillet med unionsborgeres ret i henhold til en aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side, udføres de automatiske kontroller i artikel 9a, stk. 3, alene med henblik på at kontrollere, at der ikke er konkrete indicier for eller rimelig grund til at antage, at personens tilstedeværelse på medlemsstaternes område udgør en risiko for sikkerhed eller en høj epidemisk risiko i henhold til direktiv 2004/38/EF. [Ændring 79] 2. VIS verificerer ikke:
3. Når den automatiske behandling, jf. artikel 9a, stk. 3, fører til et hit svarende til en indberetning om nægtelse af indrejse eller ophold, jf. artikel 24 i forordning (EF) nr. 1987/2006 ( EU ) 2018 / 1861 , verificerer visummyndigheden betingelserne for den afgørelse, der ligger til grund for optagelsen af indberetningen i SIS. Hvis betingelserne vedrører en risiko for ulovlig indvandring, tages indberetningen ikke i betragtning ved vurderingen af ansøgningen. Visummyndigheden fortsætter efter SIS II-forordningens artikel 25 26 , stk. 2 , i forordning (EU) 2018/1861 . [Ændring 80] Artikel 9c De centrale myndigheders og det nationale centrale kontaktpunkts kontrol [Ændring 81] 1. Ethvert hit som omhandlet i artikel 9a, stk. 5b, der følger af forespørgslerne i henhold til artikel 9a, stk. 3, og som ikke kan bekræftes automatisk af VIS, kontrolleres manuelt af det nationale centrale kontaktpunkt i overensstemmelse med artikel 9ca. Den centrale myndighed i den medlemsstat, der behandler ansøgningen , underrettes . [Ændring 82] 2. Ethvert hit som omhandlet i artikel 9a, stk. 5b, der følger af forespørgslerne i henhold til artikel 9a, stk. 3, og som ikke kan bekræftes automatisk af VIS, kontrolleres manuelt af det nationale centrale kontaktpunkt. Når hittene kontrolleres manuelt, skal den centrale myndighed have adgang til ansøgningsdossieret og eventuelt tilknyttede ansøgningsdossierer og til alle hit under den automatiske behandling, jf. artikel 9a, stk. 3 5a . [Ændring 83] 3. Den centrale myndighed kontrollerer, om ansøgerens identitet som registreret i ansøgningsdossieret svarer til de oplysninger, der findes i VIS eller i en af de konsulterede databaser. 4. Hvis personoplysningerne ikke svarer til hinanden, og der ikke vises andre hit under den automatiske behandling i henhold til artikel 9a, stk. 3, sletter den centrale myndighed det falske hit fra ansøgningsdossieret. 5. Hvis oplysningerne svarer til hinanden, eller der fortsat er tvivl om ansøgerens identitet, underretter den centrale visummyndighed, som behandler ansøgningen, i begrundede tilfælde den centrale myndighed i de andre medlemsstater, der har indlæst eller leveret de oplysninger, der udløste hittet, jf. artikel 9a, stk. 3. Hvis flere medlemsstater har indlæst eller leveret de oplysninger, der udløste et sådant hit, hører den centrale myndighed de andre medlemsstaters centrale myndigheder ved brug af den procedure, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2. I tvivlstilfælde skal tvivlen komme ansøgeren til gode. [Ændring 84] 6. Resultatet af de kontroller, der er udført af de andre medlemsstaters centrale myndigheder, føjes til ansøgningsdossieret. 7. Når sammenligningen, jf. artikel 9a, stk. 5, fører til et eller flere hit, sender VIS, uanset stk. 1, en automatisk meddelelse til den centrale myndighed i den medlemsstat, der sendte forespørgslen, med henblik på passende opfølgning. [Ændring 85] 8. Hvis Europol har indlæst eller leveret de oplysninger, der udløste hittet, jf. artikel 9a, stk. 3, hører den ansvarlige medlemsstats centrale myndighed Europols nationale enhed med henblik på opfølgning i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/794, særligt kapitel IV. [Ændring 86] Artikel 9ca Det centrale kontaktpunkts kontrol og vurdering 1. Hver medlemsstat udpeger en national myndighed, som er operationel 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, og som skal sikre den relevante manuelle kontrol og vurdering af hit med henblik på denne forordning (»det centrale kontaktpunkt«). Det centrale kontaktpunkt består af forbindelsesofficerer fra SIRENE-kontorerne, Interpols nationale centralbureauer, Europols nationale centrale kontaktpunkter, den nationale ETIAS-enhed og alle relevante nationale retshåndhævende myndigheder. Medlemsstaterne skal sikre, at det centrale kontaktpunkt har tilstrækkeligt personale til at kunne kontrollere de hit, det har fået meddelelse om, under hensyntagen til de frister, der er fastsat i artikel 23 i forordning (EF) nr. 810/2009. 2. Det centrale kontaktpunkt kontrollerer manuelt de hit, det har fået henvist. Proceduren i artikel 9c, stk. 2-6, finder anvendelse. 3. Hvor oplysningerne efter den i stk. 2 omhandlede kontrol stemmer, og et hit bekræftes, kontakter det centrale kontaktpunkt om nødvendigt de ansvarlige myndigheder, herunder Europol, som leverede de oplysninger, der udløste hittet. Det vurderer derpå hittet. Det centrale kontaktpunkt afgiver en begrundet udtalelse med henblik på den afgørelse, der skal træffes om ansøgningen i henhold til artikel 23 i forordning (EF) nr. 810/2009. Denne begrundede udtalelse føjes til ansøgningsdossieret. [Ændring 87] Artikel 9cb Håndbog Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 48a med henblik på i en håndbog at fastlægge de relevante oplysninger, der skal sammenlignes i forespørgslerne fra de andre systemer i henhold til artikel 9a, stk. 3, og de nødvendige procedurer og regler for disse forespørgsler, kontroller og vurderinger, der er omhandlet i artikel 9a-9ca. Denne delegerede retsakt omfatter en kombination af datakategorier for forespørgsler i hvert system i overensstemmelse med artikel 9a. [Ændring 88] Artikel 9d Europols ansvarsområder Europol tilpasser sit informationssystem for at sikre, at den automatiske behandling af de forespørgsler, der er omhandlet i artikel 9a, stk. 3, og artikel 22b, stk. 2, er mulig.« (*11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399, (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1). " |
|
13) |
I artikel 13 tilføjes følgende som stk. 4: »4. Når ansøgningsdossieret ajourføres i henhold til stk. 1 og 2, sender VIS en meddelelse til den medlemsstat, der har udstedt visummet, om afgørelsen den begrundede afgørelse om at annullere eller inddrage det pågældende visum. En sådan meddelelse genereres automatisk af det centrale system og overføres via den mekanisme, der er omhandlet i artikel 16.«[Ændring 89] |
|
14) |
I artikel 15 foretages følgende ændringer:
|
|
15) |
Artikel 16, stk. 2 og 3, affattes således: »2. Når et ansøgningsdossier er oprettet i VIS vedrørende en statsborger fra et specifikt tredjeland eller en specifik kategori af disse statsborgere, for hvilke der er anmodet om forudgående høring i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 810/2009, videresender VIS automatisk anmodningen om høring til den eller de anførte medlemsstater. Den eller de hørte medlemsstater sender svaret til VIS, som videresender det til den medlemsstat, som har oprettet ansøgningen. Alene med henblik på høringsproceduren integreres listen over medlemsstater, som kræver, at deres centrale myndigheder høres af andre medlemsstaters centrale myndigheder under behandlingen af visumansøgninger om ensartede visa indgivet af statsborgere fra specifikke tredjelande eller specifikke kategorier af disse statsborgere i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 810/2009, og over de berørte tredjelandsstatsborgere i VIS." [Ændring 90] 3. Proceduren i stk. 2 kan også anvendes:
|
|
16) |
Artikel 17 udgår. |
|
17) |
Overskriften på kapitel III affattes således: »ANDRE MYNDIGHEDERS ADGANG TIL OPLYSNINGER OM VISA TIL KORTVARIGT OPHOLD« |
|
18) |
Artikel 18, stk. 6, andet afsnit, affattes således: »De myndigheder, som har kompetence til at foretage kontrol ved grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes, verificerer en visumindehavers fingeraftryk ved at sammenligne dem med de fingeraftryk, der er registreret i VIS. For så vidt angår visumindehavere, hvis fingeraftryk ikke kan bruges, gennemføres den søgning, der er nævnt i stk. 1, alene med de alfanumeriske oplysninger, der er fastsat i denne artikels stk. 1, i kombination med ansigtsbilledet.« |
|
18a) |
Artikel 18a affattes således: »Artikel 18a Indhentning af VIS-oplysninger med henblik på oprettelse eller opdatering af en visumindehavers ind- og udrejseregistrering eller registrering af nægtelse af indrejse i ind- og udrejsesystemet Den myndighed, som har kompetence til at foretage kontrol ved grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes, gives udelukkende med henblik på at oprette eller ajourføre en visumindehavers ind- og udrejseregistrering eller registrering af nægtelse af indrejse i ind- og udrejsesystemet i medfør af artikel 14, stk. 2, og artikel 16 og 18 i forordning (EU) 2017/2226 adgang til fra VIS at hente og i ind- og udrejsesystemet at importere de oplysninger, der er lagret i VIS og anført i artikel 16, stk. 1, litra d), og artikel 16, stk. 2, litra c)-f), i nævnte forordning.« [Ændring 93] |
|
19) |
Som artikel 20a indsættes: »Artikel 20a Anvendelse af VIS-oplysninger til at indlæse indberetninger om forsvundne personer eller om sårbare personer, som skal forhindres i at rejse, og den efterfølgende adgang til disse oplysninger [Ændring 94] 1. Fingeraftryksoplysninger og ansigtsbilleder , der er lagret i VIS, kan bruges til at indlæse en indberetning om forsvundne personer , om børn, der er i fare for at blive bortført, eller om sårbare personer , der skal forhindres i at rejse , i overensstemmelse med artikel 32, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) … (*12) [forordning (EU) om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde]. I disse tilfælde udveksles fingeraftryksoplysninger og ansigtsbilleder via en sikker forbindelse til SIRENE-kontoret i den medlemsstat, der ejer oplysningerne. [Ændring 95] 2. Hvis der er et hit for en SIS-indberetning gennem brug af fingeraftryksoplysninger og ansigtsbilleder, der er lagret i VIS som omhandlet i stk. 1, kan børneforsorgsmyndigheder og de nationale retslige myndigheder, herunder myndigheder med ansvar for indledning af offentlig retsforfølgning i straffesager og retslig efterforskning inden tiltale, og deres koordinerende myndigheder, jf. artikel 43 44 i forordning (EU) … [COM(2016)0883 — SIS LE (politisamarbejde) ], med henblik på at udføre opgaver anmode en myndighed med adgang til VIS om adgang til de oplysninger, der er indlæst i VIS. De betingelser, der er fastsat i EU-retten og national lovgivning, finder anvendelse. Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne fremsendes på sikker vis. [Ændring 96] (*12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) […] af … (EUT L … af …, s. …).«" |
|
20) |
Artikel 22, stk. 1 og 2, affattes således: »1. De kompetente asylmyndigheder har i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EF) nr. 343/2003, og udelukkende med henblik på at behandle en asylansøgning, adgang til at søge med asylansøgerens fingeraftryk. Såfremt asylansøgerens fingeraftryk ikke kan anvendes, eller søgning med fingeraftryk slår fejl, foretages søgningen med de oplysninger, som er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra a) og/eller b) — cc); denne søgning kan foretages i kombination med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra aa ). [Ændring 97] 2. Hvis søgningen med de oplysninger, som er anført i stk. 1, viser, at der er registreret oplysninger om den person, der ansøger om international beskyttelse, i VIS, gives den kompetente asylmyndighed adgang til at søge i følgende oplysninger om ansøgeren og i de dermed forbundne ansøgningsdossierer, jf. artikel 8, stk. 3, udelukkende med henblik på det formål, som er anført i stk. 1:
|
|
21) |
Artikel 23 affattes således: »Artikel 23 Lagringsperiode for oplysninger 1. Hvert dossier ansøgningsdossier lagres i VIS i højst fem år, uden at dette berører sletning som omhandlet i artikel 24 og 25 og føring af registre som omhandlet i artikel 34. [Ændring 100] Denne periode begynder:
2. Ved udløbet af den periode, som er nævnt i stk. 1, sletter VIS automatisk dossieret og forbindelserne til dette dossier, jf. artikel 8, stk. 3 og 4, og artikel 22a, stk. 3 og 5.«[Ændring 102] 2a. Uanset stk. 1:
2b. Uanset stk. 1 kan det deri nævnte ansøgningsdossier med henblik på at lette en ny ansøgning opbevares i en yderligere periode på højst tre år efter udløbet af gyldighedsperioden for visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse, men kun hvor ansøgeren efter en anmodning om samtykke frit og udtrykkeligt har givet sit samtykke ved en underskrevet erklæring. Anmodninger om samtykke forelægges på en måde, som klart kan skelnes fra andre forhold, i en letforståelig og lettilgængelig form og i et klart og enkelt sprog i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EU) 2016/679. Ansøgeren kan til enhver tid trække sit samtykke tilbage i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679. Hvis ansøgeren trækker sit samtykke tilbage, slettes ansøgningsdossieret automatisk fra VIS. eu-LISA udvikler et værktøj, som gør det muligt for ansøgere at give og tilbagetrække deres samtykke. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 48a med henblik på nærmere at fastlægge det værktøj, som ansøgerne skal anvende til at give og tilbagetrække deres samtykke.« [Ændring 104] |
|
22) |
Artikel 24, stk. 2 og 3 , affattes således: »2. Hvis en medlemsstat har oplysninger, der tyder på, at oplysninger, som er behandlet i VIS, er ukorrekte, eller at oplysningerne er behandlet i VIS i strid med denne forordning, underretter den straks den ansvarlige medlemsstat. En sådan meddelelse fremsendes i overensstemmelse med proceduren i artikel 16, stk. 3. Hvis de ukorrekte oplysninger henviser til forbindelser, der er oprettet i henhold til artikel 8, stk. 3 eller 4, og artikel 22a, stk. 3, foretager den ansvarlige medlemsstat de nødvendige kontroller og sender et svar inden for senest 48 timer, og berigtiger eventuelt forbindelsen. Hvis der ikke gives et svar inden for den fastsatte frist, berigtiger den anmodende medlemsstat forbindelsen og underretter den ansvarlige medlemsstat om den foretagne berigtigelse via VIS Mail. 3. Den ansvarlige medlemsstat kontrollerer hurtigst muligt de pågældende oplysninger og berigtiger eller sletter dem om nødvendigt omgående. «[Ændring 105] |
|
23) |
I artikel 25 foretages følgende ændringer:
|
|
23a) |
Artikel 26, stk. 1, ændres således:
|
|
24) |
I artikel 26 indsættes følgende stk. 8a: »8a. eu-LISA skal kunne anvende anonymiserede reelle personoplysninger fra VIS-produktionssystemet til testformål under følgende omstændigheder:
|
|
25) |
Artikel 27 affattes således: »Artikel 27 Det centrale visuminformationssystems placering Det overordnede centrale VIS, der står for teknisk tilsyn og forvaltning, placeres i Strasbourg (Frankrig), og et centralt backup-VIS, der kan sikre alle funktioner i det overordnede centrale VIS, placeres i Sankt Johann im Pongau (Østrig). Begge steder kan anvendes samtidig eu-LISA implementerer tekniske løsninger for at sikre uafbrudt adgang til VIS, enten gennem samtidig til aktiv drift af VIS det centrale VIS-system og det centrale backup-VIS , såfremt det andet sted centrale backup-VIS stadig kan sikre dets drift driften af VIS i tilfælde af systemsvigt." svigt i det centrale VIS-system, eller gennem duplikering af systemet eller dets komponenter.« [Ændring 112] |
|
26) |
I artikel 29 foretages følgende ændringer:
|
|
27) |
Som artikel 29 a indsættes følgende: »Artikel 29a Særlige regler for indlæsning af oplysninger 1. Ved indlæsning af oplysninger omhandlet i artikel 9, 22c og 22d i VIS skal følgende forudsætninger være opfyldt:
2. Kvalitetskontrol udføres af VIS på følgende måde:
3. Der skal fastsættes kvalitetsstandarder for lagringen af de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2. Specifikationerne for disse standarder fastsættes i gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2.«[Ændring 120 — vedrører ikke den danske tekst] |
|
28) |
Artikel 31, stk. 1 og 2, affattes således: »1. Uden at det berører forordning (EU) 2016/679, kan de i artikel 9, nr. 4), litra a), b), c), k) og m), samt artikel 9, nr. 6 og 7, omhandlede oplysninger overføres til eller stilles til rådighed for et tredjeland eller en international organisation, der er nævnt i bilaget, hvis det er nødvendigt i konkrete sager med henblik på at bevise tredjelandsstatsborgeres identitet, og kun med henblik på tilbagesendelse i henhold til direktiv 2008/115/EF eller genbosætning i henhold til forordning …[forordning om en EU-ramme for genbosætning], og såfremt den medlemsstat, der har indlæst VIS-oplysningerne har givet sin godkendelse.« [Ændring 121] |
|
28a) |
Artikel 31 ændres således:
|
|
28b) |
Artikel 32 stk. 2, ændres således:
|
|
28c) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 32a Sikkerhedshændelser 1. Enhver hændelse, der har eller kan have indvirkning på VIS' sikkerhed eller kan forårsage beskadigelse eller tab af VIS-oplysninger, skal anses for at være en sikkerhedshændelse, især når der kan være forekommet ulovlig adgang til oplysninger, eller hvor oplysningernes tilgængelighed, integritet og fortrolighed er eller kan være blevet kompromitteret. 2. Sikkerhedshændelser håndteres på en sådan måde, at der sikres en hurtig, effektiv og passende reaktion. 3. Uden at det berører anmeldelsen af og underretningen om et brud på persondatasikkerheden i henhold til artikel 33 i forordning (EU) 2016/679 eller artikel 30 i direktiv (EU) 2016/680, underretter medlemsstaterne, Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning straks Kommissionen, eu-LISA, den kompetente tilsynsmyndighed og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om sikkerhedshændelser. eu-LISA underretter straks Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om enhver sikkerhedshændelse vedrørende det centrale VIS-system. 4. Oplysninger om en sikkerhedshændelse, som har eller kan have indvirkning på driften af VIS i en medlemsstat eller inden for eu-LISA for så vidt angår tilgængeligheden, integriteten og fortroligheden af de oplysninger, der indlæses eller sendes af andre medlemsstater, stilles straks til rådighed for alle medlemsstater og indberettes i overensstemmelse med eu-LISA's hændelsesstyringsplan. 5. Medlemsstaterne og eu-LISA samarbejder i tilfælde af en sikkerhedshændelse. 6. Kommissionen rapporterer omgående alvorlige hændelser til Europa-Parlamentet og Rådet. Disse rapporter klassificeres som EU RESTRICTED/RESTREINT UE i overensstemmelse med de gældende sikkerhedsregler. 7. Hvor en sikkerhedshændelse er forårsaget af misbrug af oplysninger, sikrer medlemsstaterne, Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, at der pålægges sanktioner i overensstemmelse med artikel 36.« [Ændring 127] |
|
28d) |
Artikel 33 affattes således: »Artikel 33 Erstatningsansvar 1. Uden at det berører retten til erstatning fra den dataansvarlige eller databehandleren eller dennes erstatningsansvar i henhold til forordning (EU) 2016/679, direktiv (EU) 2016/680 og forordning (EU) nr. 2018/1726:
2. Hvis en medlemsstats manglende overholdelse af sine forpligtelser i henhold til denne forordning volder skade på det centrale VIS-system, holdes den pågældende medlemsstat ansvarlig for skaden, medmindre og i det omfang eu-LISA eller en anden medlemsstat, der deltager i det centrale VIS-system, ikke har truffet rimelige foranstaltninger til at forhindre skaden i at ske eller til at begrænse dens omfang. 3. Erstatningskrav mod en medlemsstat for skade, der er omhandlet i stk. 1 og 2, behandles efter den pågældende medlemsstats nationale ret. Erstatningskrav mod den dataansvarlige, Europol, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning eller eu-LISA for skade, der er omhandlet i stk. 1 og 2, er underlagt de betingelser, der er fastsat i traktaterne.« [Ændring 128] |
|
29) |
Artikel 34 affattes således: »Artikel 34 Føring af logfiler 1. Hver medlemsstat, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og forvaltningsmyndigheden eu-LISA fører logfiler over alle databehandlinger i VIS. Disse logfiler skal vise formålet med adgangen, jf. i artikel 6, stk. 1, artikel 20a, stk. 1, og artikel 22k, stk. 1, samt artikel 15-22 og artikel 22 g-22j, datoen og tidspunktet, den type oplysninger, der er videreformidlet, jf. artikel 9-14 og artikel 22 c-f , den type oplysninger, der er anvendt til søgningen, jf. artikel 15, stk. 2, artikel 18, artikel 19, stk. 1, artikel 20, stk. 1, artikel 21, stk. 1, artikel 22, stk. , artikel 22 g, artikel 22h, artikel 22i, artikel 22j, artikel 45a og artikel 45d, og navnet på den myndighed, der har indlæst eller hentet oplysningerne. Endvidere fører hver medlemsstat logfiler over det personale, som er behørigt bemyndiget til at indlæse eller hente oplysninger. [Ændring 129] 2. For de behandlinger, der er nævnt i artikel 45b, skal der ske logning af enhver databehandling, der foretages i ind- og udrejsesystemet og VIS i henhold til denne den pågældende artikel og artikel 41 46 i forordning (EU) 2017/2226 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem. For så vidt angår de behandlinger, der er anført i artikel 17a, sker der registrering af enhver databehandling, der foretages i VIS og ind- og udrejsesystemet i henhold til nærværende artikel og artikel 46 i forordning (EU) 2017/2226. [Ændring 130] 3. Disse logfiler må kun bruges til kontrol med lovligheden af behandlingen af oplysningerne i databeskyttelsesøjemed samt til at garantere oplysningernes sikkerhed. Logfilerne beskyttes med de nødvendige foranstaltninger mod uautoriseret adgang og slettes efter en periode på et år efter udløbet af den lagringsperiode, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, hvis de ikke er nødvendige for kontrolprocedurer, som allerede er indledt.« |
|
29a) |
Artikel 35 affattes således: »Artikel 35 Egenkontrol Medlemsstaterne sikrer, at enhver myndighed, der har ret til adgang til VIS-oplysninger, træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre overholdelsen af denne forordning, og samarbejder med den nationale tilsynsmyndighed.« [Ændring 131] |
|
29b) |
Artikel 36 affattes således: »Artikel 36 Sanktioner Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ethvert misbrug eller enhver behandling af oplysninger indlæst i VIS, der er i strid med denne forordning, pålægges sanktioner, herunder administrative og/eller strafferetlige sanktioner i overensstemmelse med national ret, som er effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning.« [Ændring 132] |
|
30) |
I artikel 37 foretages følgende ændringer:
|
|
31) |
Artikel 38, stk. 3, affattes således: »3. Hvis anmodningen som omhandlet i stk. 2 fremsættes til en anden medlemsstat end den ansvarlige medlemsstat, kontakter myndighederne i den medlemsstat, som anmodningen er indgivet til, myndighederne i den ansvarlige medlemsstat inden syv dage. Den ansvarlige medlemsstat kontrollerer inden en måned, at oplysningerne er korrekte, og at behandlingen af VIS-oplysningerne er lovlig.« [Ændring 137] |
|
31a) |
Artikel 38 affattes således: »Artikel 38 Ret til indsigt i, berigtigelse, supplering og sletning af personoplysninger samt til begrænsning af behandling 1. Uden at dette berører retten til oplysninger i medfør af artikel 15 og 16 i forordning (EU) 2018/1725 informeres ansøgere eller indehavere af visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse, hvis oplysninger er lagret i det centrale VIS-system, på det tidspunkt, hvor deres oplysninger indsamles, om procedurerne for at udøve rettighederne i medfør af artikel 17-20 i forordning (EU) 2018/1725 og artikel 15-18 i forordning (EU) 2016/679. De får samtidig kontaktoplysningerne på Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. 2. De personer, der er omhandlet i stk. 1, har med henblik på at udøve deres rettigheder i henhold til artikel 17-20 i forordning (EU) 2018/1725 og artikel 15-18 i forordning (EU) 2016/679 ret til selv at henvende sig til den medlemsstat, der har indlæst deres oplysninger i VIS. Den medlemsstat, der modtager anmodningen, behandler og besvarer den hurtigst muligt og senest inden for 30 dage. Hvor det som svar på en anmodning konstateres, at de oplysninger, der er lagret i VIS, er faktuelt ukorrekte eller ulovligt registreret, berigtiger eller slette den ansvarlige medlemsstat disse oplysninger i VIS straks og senest 30 dage efter modtagelsen af anmodningen i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, og 4, i forordning (EU) 2016/679. Hvis anmodningen fremsættes til en anden medlemsstat end den ansvarlige medlemsstat, kontakter myndighederne i den medlemsstat, som anmodningen er indgivet til, myndighederne i den ansvarlige medlemsstat inden syv dage. Den ansvarlige medlemsstat kontrollerer inden for en måned, at oplysningerne er korrekte, og at behandlingen af oplysningerne i VIS er lovlig. De berørte personer informeres af den medlemsstat, som kontaktede myndigheden i den ansvarlige medlemsstat, om, at deres anmodning er blevet videresendt, hvem, den er blevet videresendt til, samt om det videre forløb. 3. Hvor den ansvarlige medlemsstat ikke er enig i påstanden om, at de oplysninger, som er lagret i VIS, er faktuelt urigtige eller ulovligt registreret, træffer den straks en administrativ afgørelse, hvori den skriftligt begrunder over for den pågældende, hvorfor den ikke er parat til at berigtige eller slette oplysningerne om vedkommende. 4. Denne afgørelse skal give den berørte person oplysninger om muligheden for at anfægte afgørelsen vedrørende den i stk. 2 omhandlede anmodning, og hvor det er relevant, om hvordan der kan klages over afgørelsen til de kompetente myndigheder, eller hvordan afgørelsen kan prøves ved domstolene, og om eventuel bistand hertil, der er til rådighed for personen, herunder fra de kompetente nationale tilsynsmyndigheder. 5. En anmodning indgivet i henhold til stk. 2 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at identificere den pågældende person. Disse oplysninger må udelukkende anvendes til at muliggøre udøvelsen af de rettigheder, der er omhandlet i stk. 2. 6. Den ansvarlige medlemsstat registrerer i form af et skriftligt dokument, at der er indgivet en i stk. 2 omhandlet anmodning, og hvordan den er blevet behandlet. Den stiller straks og senest syv dage efter henholdsvis den i stk. 2, andet afsnit, omhandlede afgørelse om at berigtige eller slette oplysninger eller den i stk. 3 omhandlede afgørelse dette dokument til rådighed for de kompetente nationale databeskyttelsesmyndigheder«. [Ændring 138] |
|
31b) |
Artikel 39 affattes således: »Artikel 39 Samarbejde for at sikre rettigheder med hensyn til databeskyttelse 1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejder aktivt med henblik på at håndhæve rettighederne i artikel 38. 2. I hver medlemsstat bistår og rådgiver den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, på anmodning den registrerede i forbindelse med udøvelsen af dennes ret til at få berigtiget, suppleret eller slettet personoplysninger om vedkommende eller begrænset behandlingen af sådanne oplysninger i henhold til forordning (EU) 2016/679. Med henblik på at nå de i første afsnit omhandlede mål samarbejder tilsynsmyndigheden i den ansvarlige medlemsstat, som har overført oplysninger, og tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvortil en anmodning er fremsat, med hinanden.« [Ændring 139] |
|
31c) |
Artikel 40 affattes således: »Artikel 40 Klageadgang 1. Uden at det berører artikel 77 og 79 i forordning (EU) 2016/679 har enhver person i hver medlemsstat ret til at anlægge sag eller indgive klage til de kompetente myndigheder eller domstole i den medlemsstat, som nægtede den pågældende person ret til indsigt i eller ret til at få berigtiget, suppleret eller slettet oplysninger om vedkommende som fastsat i artikel 38, i nærværende forordning. Retten til at anlægge sag eller indgive klage gælder også i tilfælde, hvor anmodninger om indsigt, berigtigelse, supplering eller sletning ikke blev besvaret inden for de tidsfrister, der er fastsat i artikel 38, eller hvor den dataansvarlige aldrig har behandlet dem. 2. Bistand fra den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, skal være til rådighed under hele processen.« [Ændring 140] |
|
31d) |
Artikel 41 affattes således: »Artikel 41 Den nationale tilsynsmyndigheds tilsyn 1. Hver medlemsstat sikrer, at tilsynsmyndigheden, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, uafhængigt kontrollerer lovligheden af den pågældende medlemsstats behandling af personoplysninger i henhold til nærværende forordning. 2. Den eller de tilsynsmyndighed(er), der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, sikrer, at de ansvarlige nationale myndigheder mindst hvert tredje år foretager en revision af behandlingen af data i overensstemmelse med relevante internationale revisionsstandarder. Der kan tages hensyn til resultaterne af denne revision i de evalueringer, der foretages i henhold til den mekanisme, der er blevet oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013. Den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, offentliggør årligt antallet af anmodninger om berigtigelse, supplering eller sletning eller begrænsning af behandling af oplysninger, tiltag foranlediget heraf samt antallet af berigtigelser, suppleringer, sletninger og begrænsninger af behandling, der er foretaget som følge af anmodninger fra de berørte personer. 3. Medlemsstaterne sikrer, at deres tilsynsmyndigheder har tilstrækkelige ressourcer til at udføre de opgaver, som de er tildelt i henhold til denne forordning, og har adgang til rådgivning fra personer med tilstrækkeligt kendskab til biometriske oplysninger. 4. Medlemsstaterne fremsender alle de oplysninger, som den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, anmoder om, herunder navnlig oplysninger om de aktiviteter, der gennemføres i overensstemmelse med dens ansvarsområder som fastsat i denne forordning. Medlemsstaterne giver den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, adgang til deres logger og giver den til enhver tid adgang til alle sine interoperabilitetsrelaterede lokaler.« [Ændring 141] |
|
31e) |
Artikel 42 affattes således: »Artikel 42 Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses tilsyn 1. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er ansvarlig for overvågningen af den behandling af personoplysninger, der foretages af eu-LISA, Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i henhold til denne forordning, og for at sikre, at sådanne aktiviteter udføres i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725 og med denne forordning. 2. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sikrer, at der mindst hvert tredje år foretages en revision af eu-LISA's behandling af personoplysninger i overensstemmelse med relevante internationale revisionsstandarder. Der sendes en rapport om denne revision til Europa-Parlamentet, Rådet, eu-LISA, Kommissionen og medlemsstaterne. Eu-LISA skal have mulighed for at fremsætte bemærkninger, inden rapporterne vedtages. 3. eu-LISA fremsender de oplysninger, som Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse anmoder om, giver Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse adgang til alle dokumenter og til sine logfiler som omhandlet i artikel 22r, artikel 34 og artikel 45b og giver til enhver tid Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse adgang til alle sine lokaler.« [Ændring 142] |
|
32) |
Artikel 43, stk. 1 og 2, affattes således: »1. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse handler i tæt samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder med hensyn til specifikke spørgsmål, der kræver nationalt engagement, især hvis Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse eller en national tilsynsmyndighed finder store forskelle mellem medlemsstaternes praksis eller potentielt ulovlige overførsler ved hjælp af kommunikationskanalerne for interoperabilitetskomponenterne eller i forbindelse med spørgsmål rejst af en eller flere nationale tilsynsmyndigheder om gennemførelsen og fortolkningen af denne forordning. 2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde sikres det koordinerede tilsyn som fastsat i artikel 62 i forordning (EU) XXXX/2018 [revideret forordning (EF) nr. 45/2001].« [Ændring 143] |
|
32a) |
Artikel 43 affattes således: »Artikel 43 Samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse 1. Tilsynsmyndighederne og den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der hver især handler inden for deres respektive beføjelser, samarbejder aktivt inden for rammerne af deres respektive ansvarsområder for at sikre samordnet tilsyn med interoperabilitetskomponenterne og de øvrige bestemmelser i denne forordning. 2. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og tilsynsmyndighederne udveksler relevante oplysninger, bistår hinanden med at gennemføre revisioner og inspektioner, undersøger vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af denne forordning, vurderer problemer med udøvelsen af uafhængigt tilsyn eller med udøvelsen af den registreredes rettigheder, udarbejder harmoniserede forslag til fælles løsninger på eventuelle problemer og fremmer bevidstheden om databeskyttelsesrettigheder alt efter behov. 3. Med henblik på stk. 2, mødes tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse mindst to gange om året inden for rammerne af Det Europæiske Databeskyttelsesråd. Udgifterne til disse møder afholdes af Det Europæiske Databeskyttelsesråd, som også varetager organisationen heraf. Forretningsordenen vedtages på det første møde. De øvrige arbejdsmetoder udvikles i fællesskab efter behov. 4. Det Europæiske Databeskyttelsesråd sender en fælles aktivitetsrapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, til Europol, til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og til eu-LISA hvert andet år. Rapporten skal omfatte et kapitel om hver medlemsstat, som udarbejdes af den pågældende medlemsstats tilsynsmyndighed.« [Ændring 144] |
|
32b) |
Artikel 44 udgår [Ændring 145] |
|
33) |
I artikel 45 tilføjes følgende stykker: »2a. De foranstaltninger, der er nødvendige for at udvikle det centrale VIS-system, den nationale grænseflade i hver medlemsstat og kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale VIS-system og de nationale grænseflader vedtages for så vidt angår de emneområder, der er nævnt nedenfor, efter den i i artikel 49, stk. 2, omhandlede procedure:
3. De tekniske specifikationer af kvaliteten, opløsningen og brugen af fingeraftryk til biometrisk verifikation og identifikation i VIS fastlægges i gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2.« |
|
34) |
Som artikel 45 a indsættes følgende: »Artikel 45a Anvendelse af oplysninger til rapportering og statistikker 1. De behørigt bemyndigede medarbejdere hos medlemsstaternes kompetente myndigheder, Kommissionen, eu-Lisa og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning oprettet ved forordning (EU) 2016/1624 har adgang til at søge på følgende oplysninger udelukkende med henblik på rapportering og statistik uden mulighed for individuel identifikation i kraft af den fuldstændige anonymisering af oplysningerne : [Ændring 147]
Det behørigt bemyndigede personale i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har adgang til at søge i de i dette stykkes første afsnit omhandlede oplysninger med henblik på at foretage risikoanalyser og sårbarhedsvurderinger som omhandlet i artikel 11 og 13 i forordning (EU) 2016/1624. 2. Med henblik på denne artikels stk. 1 lagrer eu-LISA de i dette stykke omhandlede oplysninger i det centrale register for rapportering og statistik omhandlet i [artikel 39 i forordning 2018/XX [om interoperabilitet (grænser og visum) ]. 3. De procedurer, der er indført af eu-LISA med henblik på at følge gennemførelsen af VIS, jf. artikel 50, stk. 1, skal omfatte mulighed for at udarbejde regelmæssige statistikker for at sikre en sådan overvågning. 4. Hvert kvartal udarbejder eu-LISA statistikker baseret på VIS-oplysningerne om visa til kortvarigt ophold, som for hvert sted, hvor et visum blev forelagt, navnlig viser:
De daglige statistikker lagres i det centrale register for rapportering og statistik. 5. Hvert kvartal udarbejder eu-LISA statistikker baseret på VIS-oplysningerne om visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser, som for hvert sted navnlig viser:
6. Ved udgangen af hvert år udarbejdes statistiske data i form af kvartalsstatistikker en årsrapport for det pågældende år. Statistikkerne skal indeholde en opdeling af data på hver medlemsstat. Rapporten offentliggøres og fremsendes til Europa-Parlamentet, til Rådet, til Kommissionen, til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og til de nationale tilsynsmyndigheder. [Ændring 153] 7. Efter anmodning fra Kommissionen skal eu-LISA forsyne denne med statistikker om særlige aspekter i forbindelse med gennemførelsen af den fælles visumpolitik eller af migrationspolitikken, herunder om aspekter omhandlet i forordning (EU) nr. 1053/2013.« |
|
35) |
Som artikel 45b, 45c, 45d og 45e indsættes: »Artikel 45b Transportvirksomheders adgang til oplysninger med henblik på kontrol 1. Med henblik på at overholde deres forpligtelser i henhold til artikel 26, stk. 1, litra b), i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen skal luft- og søtransportvirksomheder samt virksomheder, der transporterer grupper til lands i busser, sende en forespørgsel til VIS for at kontrollere, om tredjelandsstatsborgere med et visum til kortvarigt ophold, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse er i besiddelse af et visum til kortvarigt ophold, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, alt efter tilfældet. Til dette formål skal transportvirksomheder, for så vidt angår visa til kortvarigt ophold, angive de oplysninger, der er opført i denne forordnings artikel 9, nr. 4, litra a), b) og c), eller artikel 22c, litra a), b) og c), alt efter tilfældet. I tilfælde, hvor passagerer ikke får lov til at gå om bord på grund af en søgning i VIS , skal transportvirksomheder give passagererne disse oplysninger og midlerne til at udøve deres ret til at få adgang til, berigtige og slette personoplysninger , der er lagret i VIS . [Ændring 154] 2. Med henblik på at gennemføre stk. 1 eller for at bilægge enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med dets anvendelse, fører eu-LISA logge over al databehandling udført på gateway-faciliteten for transportvirksomheder af transportvirksomheder. Disse logge skal vise datoen og tidspunktet for hver behandling, de oplysninger, der er anvendt til søgningen, de oplysninger, som gateway-faciliteten for transportvirksomheder har fremsendt, og navnet på den pågældende transportvirksomhed. Logge skal lagres i to år. Logge skal beskyttes ved hjælp af passende foranstaltninger mod adgang uden bemyndigelse. 3. Sikker adgang til gateway-faciliteten for transportvirksomheder, jf. artikel 1, stk. 2 a , litra h), i beslutning 2004/512/EF som ændret ved denne forordning herunder muligheden for at anvende mobile tekniske løsninger, skal gøre det muligt for transportvirksomheder at foretage den i stk. 1 omhandlede søgning, inden en passager går om bord. Med henblik herpå skal transportvirksomheden sende forespørgslen om tilladelse til at søge i VIS ved brug af Transportvirksomheden angiver oplysningerne i den maskinlæsbare del af rejsedokumentet og angiver indrejsemedlemsstaten . Som en undtagelse er transportøren i tilfælde af lufthavnstransit ikke forpligtet til at kontrollere, om tredjelandsstatsborgeren er i besiddelse af et gyldigt visum til kortvarigt ophold, visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse, alt efter hvad der er relevant. [Ændring 155] 4. VIS svarer ved at anføre, om hvorvidt personen har et gyldigt visum til kortvarigt ophold, visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse, alt efter hvad der er relevant , med et OK/NOT OK-svar til transportvirksomheden. Hvis der er udstedt visum til kortvarigt ophold med begrænset territorial gyldighed i henhold til artikel 25 i forordning (EF) nr. 810/2009, skal det centrale VIS-systems svar tage hensyn til den eller de medlemsstater, som tilladelsen er gyldig til, såvel som den indrejsemedlemsstat, som transportvirksomheden har angivet. Transportvirksomheder kan lagre de sendte oplysninger i overensstemmelse med gældende ret. Et OK/NOT OK-svar betragtes ikke som en afgørelse om at tillade eller nægte indrejse i henhold til forordning (EU) 2016/399. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter detaljerede regler om betingelserne for driften af gateway-faciliteten for transportvirksomheder og de databeskyttelses- og sikkerhedsregler, der skal finde anvendelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2. [Ændring 156] 5. Der skal indføres en autentifikationsordning, der udelukkende er forbeholdt transportvirksomheder, for at give behørigt autoriseret personale hos transportvirksomhederne adgang til gateway-faciliteten for transportvirksomheder med henblik på stk. 2. Ved indførelsen af autentifikationsordningen tages der hensyn til informationssikkerhedsrisikostyring og principperne om databeskyttelse gennem design og standardindstillinger. Autentifikationsordningen skal godkendes af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der vedtages efter den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 49, stk. 2. [Ændring 157] 5a. Gateway-faciliteten for transportvirksomheder skal anvende en særskilt skrivebeskyttet database, der opdateres daglig via envejsudtræk af den mindste nødvendige delmængde af oplysninger lagret i VIS. eu-LISA er ansvarlig for sikkerheden af gateway-faciliteten for transportvirksomheder, for sikkerheden af de personoplysninger, som den indeholder, og for processen med udtræk af personoplysninger til den særskilte skrivebeskyttede database. [Ændring 158] 5b. De transportvirksomheder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, er underlagt de sanktioner, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (»Schengengennemførelseskonventionen«) og artikel 4 i Rådets direktiv 2001/51/EF, når de befordrer tredjelandsstatsborgere, der, selv om de er visumpligtige, ikke er i besiddelse af et gyldigt visum. [Ændring 159] 5c. Hvis tredjelandsstatsborgere nægtes indrejse, er enhver transportvirksomhed, der har bragt dem til de ydre grænser ad luft- eller søvejen eller over land, forpligtet til omgående at tage ansvaret for dem igen. På anmodning fra grænsemyndighederne er transportvirksomhederne forpligtet til at bringe tredjelandsstatsborgerne tilbage til enten det tredjeland, hvorfra befordringen er sket, det tredjeland, der har udstedt det anvendte rejsedokument, eller ethvert andet tredjeland, hvor de er sikret indrejse. [Ændring 160] 5d. Uanset stk. 1 er det, i de første tre år efter at denne forordning er begyndt at blive anvendt, valgfrit for transportvirksomheder, der befordrer grupper til lands i busser, om de vil gennemføre den kontrol, som er omhandlet i stk. 1, og bestemmelserne i stk. 5b finder ikke anvendelse på dem. [Ændring 161] Artikel 45c Nødprocedurer i tilfælde af, at det bliver teknisk umuligt for transportvirksomheder at få adgang til oplysningerne 1. Hvis det er teknisk umuligt at foretage den søgning, der er omhandlet i artikel 45b, stk. 1, fordi en del af VIS-informationssystemet ikke fungerer, eller af andre årsager, der ligger uden for transportvirksomhedernes kontrol, er transportvirksomhederne fritaget for forpligtelsen til at kontrollere, om passagerer er i besiddelse af en gyldig rejsetilladelse, ved brug af gateway-faciliteten for transportvirksomheder. Hvis forvaltningsmyndigheden eu-LISA konstaterer en sådan fejl, underretter den transportvirksomhederne. Den underretter også transportvirksomhederne, når fejlen er afhjulpet. Hvis transportvirksomhederne konstaterer en sådan fejl, kan de underrette forvaltningsmyndigheden eu-LISA . [Ændring 162] 1a. Sanktionerne i artikel 45b, stk. 5b, pålægges ikke transportvirksomheder i de tilfælde, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1. [Ændring 163] 1b. Hvor det af andre grunde end en fejl i en hvilken som helst del af VIS er teknisk umuligt for en transportvirksomhed at foretage den søgning, der er omhandlet i artikel 45b, stk. 1, i en længere periode, underretter transportvirksomheden eu-LISA herom. [Ændring 164] 2. De nærmere oplysninger om nødprocedurerne fastsættes i en gennemførelsesretsakt efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2. Artikel 45d Europæiske grænse- og kystvagtholds adgang til VIS-oplysninger 1. For at udøve deres opgaver og beføjelser i henhold til artikel 40, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 (*13) og i tillæg til den adgang, der er omhandlet i samme forordnings artikel 40, stk. 8, har medlemmerne af de europæiske grænse- og kystvagthold og hold af medarbejdere, der er involveret i opgaver vedrørende tilbagesendelse, tilladelse til inden for deres mandat at få adgang til og søge i oplysninger, der er indlæst i VIS. [Ændring 165] 2. For at sikre den i stk. 1 omhandlede adgang udpeger Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning en specialiseret enhed med behørigt bemyndiget personale i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning som det centrale adgangspunkt. Det centrale adgangspunkt kontrollerer, at de betingelser for at anmode om adgang til VIS, der er fastsat i artikel 45e, er opfyldt. Artikel 45e Betingelser og procedurer for europæiske grænse- og kystvagtholds adgang til VIS-oplysninger 1. Med henblik på adgang som omhandlet i artikel 45d, stk. 1, kan et europæisk grænse- og kystvagthold indgive en anmodning om søgning i alle oplysninger eller et bestemt sæt oplysninger, der er lagret i VIS, til den europæiske grænse- og kystvagts centrale adgangspunkt, jf. artikel 45d, stk. 2. I anmodningen henvises der til medlemsstatens operative plan om grænsekontrol, og grænseovervågning og/eller tilbagesendelse, som ligger til grund for anmodningen. Efter modtagelse af en anmodning om adgang kontrollerer den europæiske grænse- og kystvagts centrale adgangspunkt, om betingelserne for adgang ifølge stk. 2 er opfyldt. Hvis alle betingelser for adgang er opfyldt, behandler det behørigt bemyndigede personale i det centrale adgangspunkt anmodningerne. De VIS-oplysninger, der opnås adgang til, sendes til holdet på en sådan måde, at oplysningernes sikkerhed ikke bringes i fare. [Ændring 166] 2. Inden adgang gives, skal følgende gøre sig gældende:
3. I overensstemmelse med artikel 40, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1624 kan holdmedlemmer og hold af medarbejdere, der er involveret i opgaver vedrørende tilbagesendelse, kun handle som reaktion på oplysninger indhentet fra VIS i henhold til instrukserne fra, og som hovedregel under tilstedeværelse af, grænsevagter eller personale, der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver, fra den værtsmedlemsstat, hvori de arbejder. Værtsmedlemsstaten kan bemyndige holdmedlemmerne til at handle på sine vegne. [Ændring 168] 4. Hvis der er tvivl, eller hvis kontrollen af identiteten af visumindehaveren, personen med visum til længerevarende ophold eller personen med opholdstilladelse ikke lykkes, henviser medlemmet af det europæiske grænse- og kystvagthold den pågældende person til en grænsevagt i værtsmedlemsstaten. 5. Holdmedlemmer foretager søgninger i VIS-oplysninger på følgende måde:
6. Hvis sådan adgang og søgning fører til et hit i VIS, underrettes værtsmedlemsstaten herom. 7. Hver logning af databehandling i VIS, der foretages af et medlem af de europæiske grænse- og kystvagthold eller hold af medarbejdere, der er involveret i opgaver vedrørende tilbagesendelse, opbevares af forvaltningsmyndigheden i henhold til bestemmelserne i artikel 34. [Ændring 169] 8. Hver gang Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning får adgang til eller søger i VIS, registreres det i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 34, og enhver anvendelse af oplysninger, som hold fra Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning tilgår, skal registreres. [Ændring 170] 9. Ingen dele af VIS må forbindes til noget computersystem med henblik på dataindsamling og databehandling, som foretages af eller i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, og ingen oplysninger i VIS, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har adgang til, må overføres til et sådant system, undtagen når det er nødvendigt for at udføre opgaverne med henblik på forordningen om et EU-system for rejseoplysninger og rejsetilladelser (ETIAS). Ingen del af VIS må downloades. Logning af adgang og søgninger betragtes ikke som download eller kopiering af VIS-oplysninger. [Ændring 171] 10. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning træffer og gennemfører foranstaltninger til sikring af oplysningernes sikkerhed som omhandlet i artikel 32.« (*13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1)." |
|
35a) |
Artikel 46, 47 og 48 udgår. [Ændring 172+173+174] |
|
35b) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 48a Udøvelse af delegerede beføjelser 1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser. 2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9cb og artikel 23, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra … [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. 3. Den i artikel 9cb og artikel 23 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. 5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. 6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9cb og artikel 23 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.« [Ændring 175] |
|
36) |
Artikel 49 affattes således: »Artikel 49 Udvalgsprocedure 1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (*14). 2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse. (*14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«" |
|
37) |
Som artikel 49 a indsættes følgende: »Artikel 49a Rådgivende udvalg eu-LISA nedsætter et rådgivende udvalg og stiller ekspertise til rådighed for det vedrørende VIS, navnlig i forbindelse med udarbejdelsen af dets årlige arbejdsprogram og dets årlige aktivitetsrapport.«; |
|
38) |
Artikel 50 affattes således: »Artikel 50 Kontrol og evaluering af indvirkningen på grundlæggende rettigheder [Ændring 176] 1. Forvaltningsmyndigheden eu-LISA sørger for, at der etableres procedurer til kontrol af, hvordan VIS fungerer set i forhold til de mål, der er fastlagt i relation til resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenesternes kvalitet , samt til overvågning af overholdelsen af grundlæggende rettigheder, herunder retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til ikkeforskelsbehandling, børns rettigheder og retten til effektive retsmidler . [Ændring 177] 2. Med henblik på den tekniske vedligeholdelse har forvaltningsmyndigheden eu-LISA adgang til de nødvendige oplysninger vedrørende behandlingsprocesserne i VIS. [Ændring 178] 3. Hvert andet år forelægger eu-LISA Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om, hvordan VIS fungerer teknisk set, herunder dets sikkerhed og omkostninger. Rapporten skal indeholde en oversigt over de nuværende fremskridt med udviklingen af projektet og de dermed forbundne omkostninger, en økonomisk konsekvensanalyse og oplysninger om eventuelle tekniske spørgsmål og risici, der kan påvirke systemets samlede omkostninger. [Ændring 179] 3a. I tilfælde af forsinkelser i udviklingsprocessen underretter eu-LISA Europa-Parlamentet og Rådet snarest muligt om årsagerne til forsinkelserne og om de tidsmæssige og økonomiske konsekvenser. [Ændring 180] 4. Under overholdelse af bestemmelser i national ret om offentliggørelse af følsomme oplysninger udarbejder hver medlemsstat og Europol årlige rapporter om nyttevirkningen af adgang til oplysninger i VIS til retshåndhævelsesformål, som skal indeholde oplysninger og statistik om:
Medlemsstaternes og Europols årlige rapporter sendes til Kommissionen senest den 30. juni i det efterfølgende år. Kommissionen sammenfatter de årlige rapporter i en samlet rapport, der offentliggøres senest den 30. december samme år. [Ændring 184] 5. Hvert fjerde andet år udarbejder Kommissionen en samlet evaluering af VIS. Denne samlede evaluering skal omfatte en gennemgang af de opnåede resultater set i forhold til målene og de afholdte omkostninger og en vurdering af, om de tilgrundliggende principper fortsat er gyldige og indvirkningen heraf på de grundlæggende rettigheder , forordningens anvendelse med hensyn til VIS, sikkerheden i forbindelse med VIS, anvendelsen af artikel 31 og eventuelle konsekvenser for den fremtidige drift. Kommissionen forelægger evalueringen for Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 185] 6. Medlemsstaterne sender forvaltningsmyndigheden og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde de i stk. 3, 4 og 5, nævnte rapporter. 7. Forvaltningsmyndigheden sender Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at foretage de overordnede evalueringer, der er omhandlet i stk. 5.« |
|
39) |
Bilag 1, titlen, affattes således: »Liste over internationale organisationer nævnt i artikel 31, stk. 2« [Ændring 186] |
|
40) |
Efter artikel 22 indsættes følgende kapitel IIIa og IIIb: »KAPITEL IIIa VISUMMYNDIGHEDERS INDLÆSNING OG ANVENDELSE AF OPLYSNINGER OM VISA TIL LÆNGEREVARENDE OPHOLD OG OPHOLDSTILLADELSER Artikel 22a Procedurer for indlæsning af oplysninger efter en afgørelse om en ansøgning om visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse 1. Efter en afgørelse om en ansøgning om visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse opretter den myndighed, der udstedte den pågældende afgørelse, straks det individuelle dossier ved at indlæse de oplysninger, der er omhandlet i artikel 22c eller artikel 22d, i VIS. 1a. Den myndighed, der har kompetence til at træffe en afgørelse, opretter et individuelt dossier, inden den træffer afgørelsen. [Ændring 187] 2. Efter oprettelsen af det individuelle dossier sender VIS automatisk forespørgslen i henhold til artikel 22b. 3. Hvis personen har ansøgt som en del af en gruppe eller sammen med et familiemedlem, opretter myndigheden et individuelt dossier for hver person i gruppen og forbinder dossiererne for de personer, der har ansøgt sammen, og som har fået udstedt et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse. Ansøgninger fra forældre eller værger og ansøgninger fra deres børn må ikke adskilles. [Ændring 188] 4. Hvis der i henhold til EU-retten eller national lovgivning ikke kræves særlige oplysninger, eller de rent faktisk ikke kan fremskaffes, udfyldes det eller de særlige datafelter med udtrykket »ikke relevant«. For fingeraftryk skal systemet åbne mulighed for en sondring mellem de tilfælde, hvor der ikke kræves afgivelse af fingeraftryk i henhold til EU-retten og national lovgivning, og de tilfælde, hvor de ikke kan afgives af faktuelle årsager. Artikel 22b Forespørgsler til andre systemer 1. Udelukkende med henblik på at vurdere, om personen kan udgøre en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, eller indre sikkerhed eller offentlig sundhed i henhold til artikel 6, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2016/399, behandles dossiererne automatisk af VIS for at finde hit. Hver enkelt dossier behandles individuelt i VIS. [Ændring 189] 2. Når et individuelt dossier oprettes efter udstedelse i henhold til artikel 22c i forbindelse med af eller afslag på et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse i henhold til artikel 22d, sender VIS en forespørgsel ved brug af den europæiske søgeportal, jf. artikel 6, stk. 1, i [forordningen om interoperabilitet (grænser og visum) ], for at sammenligne de relevante oplysninger omhandlet i denne forordnings artikel 22c, stk. 2, litra a), b), c), f) og g), med de relevante oplysninger, der er registreret i VIS, Schengeninformationssystemet (SIS), ind- og udrejsesystemet, EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), herunder overvågningslisten, jf. artikel 29 i [forordning (EU) 2018/XX om oprettelse af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse], Eurodac, [ECRIS-TCN-systemet for så vidt angår terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger], Europol-data, Interpols database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter (SLTD) og Interpols database over rejsedokumenter med tilknyttede notifikationer (TDAWN). VIS kontrollerer:
Dette stykke må ikke være til hinder for indgivelse af asylansøgninger uanset begrundelse. Hvis en visumansøgning indgives af et offer for alvorlige forbrydelser, såsom vold i hjemmet eller menneskehandel begået af vedkommendes sponsor, adskilles det dossier, der indgives i VIS, fra sponsorens dossier for at beskytte offeret mod nye farer. For at undgå risikoen for forkerte hit skal alle søgninger vedrørende børn under 14 år og personer over 75 år foretaget med biometriske identifikatorer, som er taget mere end fem år før hittet, og som ikke bekræfter dokumentets ægthed eller tredjelandsstatsborgerens identitet, gøres til genstand for en obligatorisk manuel kontrol af eksperter i biometriske oplysninger. [Ændring 190] 3. VIS tilføjer en reference til eventuelle hit, der er opnået i medfør af stk. 2 og 5, til det individuelle dossier. VIS identificerer, hvis det er relevant, den medlemsstat eller de medlemsstater, der har indlæst eller leveret de oplysninger, der udløste hittene, eller Europol, og registrerer dette i det individuelle dossier. Ingen andre oplysninger end henvisningen til et hit eller afsenderen af dataene registreres. [Ændring 191] 3a. Ved en forespørgsel i SLTD-databasen deles de oplysninger, der anvendes af brugeren af ESP'en til at sende en forespørgsel, ikke med ejerne af Interpol-data. [Ændring 192] 4. Med henblik på artikel 2, stk. 2, litra f), vedrørende et udstedt eller forlænget visum til længerevarende ophold skal de forespørgsler, der udføres i henhold til artikel 22b, nærværende artikels stk. 2, foretage en sammenligning mellem de relevante oplysninger, jf. artikel 22c, stk. 2, og oplysningerne i SIS for derved at fastslå, om personen er omfattet af en af følgende indberetninger: [Ændring 193]
Når sammenligningen som omhandlet i dette stykke fører til et eller flere hit, sender VIS en automatisk meddelelse til den centrale myndighed i den medlemsstat, der sendte forespørgslen, med henblik på passende opfølgning. Artikel 9a, stk. 5a, 5b, 5c, 5d, og artikel 9c, 9ca og 9cb finder tilsvarende anvendelse, med forbehold af følgende specifikke bestemmelser. [Ændring 195] 5. Med hensyn til søgning i oplysninger i ind- og udrejsesystemet, ETIAS og VIS i henhold til stk. 2, er hittene begrænset til en angivelse af afslag på rejsetilladelse, indrejse eller visum af hensyn til sikkerheden. 6. Hvis visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen udstedes eller forlænges af en medlemsstats konsulære myndighed, finder artikel 9a anvendelse. [Ændring 196] 7. Hvis opholdstilladelsen udstedes eller forlænges, eller hvis et visum til længerevarende ophold forlænges af en myndighed på en medlemsstats område, gælder følgende:
Artikel 22c Individuelt dossier, der oprettes for et udstedt visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse Et individuelt dossier, der oprettes i henhold til artikel 22a, stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:
Artikel 22d Individuelt dossier, der oprettes for bestemte tilfælde af afslag på udstedelse af visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse Når der er truffet afgørelse om at give afslag på et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, fordi ansøgeren vurderes at udgøre en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, eller indre sikkerhed eller folkesundhed, eller fordi ansøgeren har fremlagt dokumenter, der er erhvervet på uretmæssig vis eller er forfalsket eller ulovligt ændret, opretter den myndighed, der har givet afslag, straks et individuelt dossier med følgende oplysninger: [Ændring 200]
Artikel 22e Oplysninger, der tilføjes for et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, der er trukket tilbage 1. Når der er truffet afgørelse om at trække en opholdstilladelse eller et visum til længerevarende ophold tilbage eller forkorte gyldighedsperioden for et visum til længerevarende ophold, føjer den visummyndighed, der har truffet afgørelsen, følgende oplysninger til det individuelle dossier:
2. I det individuelle dossier angives også årsagen/årsagerne til tilbagetrækningen af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen eller til forkortelsen af gyldighedsperioden for visummet til længerevarende ophold, jf. artikel 22d, litra h). Artikel 22f Oplysninger, der tilføjes for et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, der forlænges Når der er truffet afgørelse om at forlænge en opholdstilladelse eller et visum til længerevarende ophold, føjer den visummyndighed, som har forlænget visummet, følgende oplysninger til ansøgningsdossieret:
Artikel 22 g Adgang til oplysninger med henblik på kontrol af visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser ved overgangssteder ved de ydre grænser 1. De myndigheder, som har kompetence til at foretage kontrol ved overgangssteder ved de ydre grænser, har udelukkende med henblik på at verificere dokumentindehaverens identitet og/eller ægtheden og gyldigheden af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen, og hvorvidt den pågældende betragtes som en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden eller , indre sikkerhed, offentlig sundhed i henhold til artikel 6, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2016/399, i overensstemmelse med nævnte forordning adgang til at søge ved brug af nummeret på dokumenter kombineret med en eller flere af de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 22c, stk. 2, litra a), b) og c). [Ændring 204] 2. Hvis søgningen med de oplysninger, som er anført i stk. 1, viser, at der er registreret oplysninger om dokumentindehaveren i VIS, gives den kompetente grænsekontrolmyndighed udelukkende med henblik på de formål, som er anført i stk. 1, adgang til følgende oplysninger i det individuelle dossier:
Artikel 22h Adgang til oplysninger med henblik på kontrol på medlemsstaternes område 1. De myndigheder, som har kompetence til at foretage kontrol på medlemsstaternes område med hensyn til, om betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl på medlemsstaternes område er opfyldt, og eventuelt politimyndighederne har udelukkende med henblik på at verificere indehaverens identitet og/eller ægtheden og gyldigheden af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen, og hvorvidt den pågældende betragtes som en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed, offentlig sundhed, adgang til at søge ved brug af nummeret på visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen kombineret med en eller flere af de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 22c, stk. 2, litra a), b) og c). [Ændring 206] 2. Hvis søgningen med de oplysninger, som er anført i stk. 1, viser, at der er registreret oplysninger om indehaveren i VIS, gives den kompetente myndighed udelukkende med henblik på de formål, som er anført i stk. 1, adgang til følgende oplysninger i det individuelle dossier og dermed forbundne dossierer, jf. artikel 22a, stk. 4:
Artikel 22i Adgang til oplysninger med henblik på fastlæggelse af ansvaret for ansøgninger om international beskyttelse 1. De kompetente asylmyndigheder har udelukkende med henblik på at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse i henhold til artikel 12 i forordning (EU) nr. 604/2013, adgang til at søge med den pågældende ansøgers fingeraftryk. Hvis ansøgerens fingeraftryk ikke kan anvendes, eller søgning med fingeraftryk ikke er mulig, skal søgningen foretages med nummeret på visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen kombineret med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 22c, stk. 2, litra a), b) og c). 2. Hvis søgningen med de oplysninger, som er anført i stk. 1, viser, at et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse er registreret i VIS, gives den kompetente asylmyndighed adgang til at søge i følgende oplysninger i ansøgningsdossieret og, med hensyn til de data, der er anført i litra g), i dermed forbundne ansøgningsdossierer for ægtefælle og børn, jf. artikel 22a, stk. 4, udelukkende med henblik på det formål, som er anført i stk. 1:
3. Søgning i VIS i medfør af denne artikels stk. 1 og 2 udføres udelukkende af de udpegede nationale myndigheder, jf. artikel 27, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 (*15). Artikel 22j Adgang til oplysninger med henblik på behandling af ansøgningen om international beskyttelse 1. De kompetente asylmyndigheder har i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) nr. 603/2013 og udelukkende med henblik på at behandle en ansøgning om international beskyttelse adgang til at søge med ansøgerens fingeraftryk. Hvis ansøgerens fingeraftryk ikke kan anvendes, eller søgning med fingeraftryk ikke er mulig, skal søgningen foretages med nummeret på visummet til længerevarende ophold eller opholdsdokumentet kombineret med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 22c, stk. 2, litra a), b) og c), eller kombineret med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 22d, litra a), b), c) og f). 2. Hvis søgningen med de oplysninger, som er anført i stk. 1, viser, at der er registreret oplysninger om den person, der ansøger om international beskyttelse, i VIS, gives den kompetente asylmyndighed adgang til, udelukkende med henblik på det formål, som er anført i stk. 1, at søge i de oplysninger, der er indlæst vedrørende et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, der er udstedt, afslået, annulleret, inddraget, eller hvis gyldighedsperiode er forlænget, jf. artikel 22c, 22d, 22e og 22f, vedrørende ansøgeren og vedrørende ansøgerens dermed forbundne ansøgningsdossierer, jf. artikel 22a, stk. 3). 3. Søgning i VIS i medfør af denne artikels stk. 1 og 2 udføres udelukkende af de udpegede nationale myndigheder, jf. artikel 27, i forordning (EU) nr. 603/2013. KAPITEL IIIb Procedure og betingelser for adgang til VIS med henblik på retshåndhævelse Artikel 22k Medlemsstaternes udpegede myndigheder 1. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, som har ret til at søge i de oplysninger, der er lagret i ind- og udrejsesystemet med henblik på at forebygge, opdage og efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger under behørige og strengt definerede omstændigheder som omhandlet i artikel 22n. De pågældende myndigheder har alene tilladelse til at søge oplysninger om børn under 12 år med det formål at beskytte forsvundne børn og børn, som er ofre for alvorlige forbrydelser. [Ændring 208] 2. Hver medlemsstat fører en nøje afgrænset liste over udpegede myndigheder. Hver medlemsstat meddeler eu-LISA og Kommissionen, hvilke myndigheder den har udpeget, og kan til enhver tid ændre eller erstatte sin meddelelse. [Ændring 209] 3. Hver medlemsstat udpeger et centralt adgangspunkt, der skal have adgang til VIS. Det centrale adgangspunkt kontrollerer, at de betingelser for at anmode om adgang til VIS, der er fastsat i artikel 22n, er opfyldt. Den udpegede myndighed og det centrale adgangspunkt kan være en del af samme organisation, hvis det er tilladt i henhold til national ret, men det centrale adgangspunkt skal handle fuldstændig uafhængigt af de udpegede myndigheder, når det udfører sine opgaver i henhold til denne forordning. Det centrale adgangspunkt skal være adskilt fra de udpegede myndigheder og må ikke modtage instrukser fra dem med hensyn til resultaterne af kontrollen, som det gennemfører uafhængigt. Medlemsstaterne kan udpege mere end et centralt adgangspunkt for at afspejle deres organisatoriske og forvaltningsmæssige struktur i forbindelse med overholdelsen af deres forfatningsmæssige og retlige forskrifter. 4. Hver medlemsstat meddeler eu-LISA og Kommissionen dens centrale adgangspunkt og kan til enhver tid ændre eller erstatte sin meddelelse. 5. På nationalt plan fører hver medlemsstat en liste over de operative enheder inden for de udpegede myndigheder, der er bemyndiget til at anmode om adgang til data lagret i VIS gennem det/de centrale adgangspunkt(er). 6. Kun behørigt bemyndiget personale i det/de centrale adgangspunkt(er) er berettiget til at få adgang til VIS i overensstemmelse med artikel 22m og 22n. Artikel 22l Europol 1. Europol udpeger en af sine operative enheder som »Europols udpegede myndighed« og bemyndiger den til at anmode om adgang til VIS gennem det centrale adgangspunkt til VIS, jf. stk. 2, med henblik på at støtte og styrke medlemsstaternes indsats for at forebygge, afsløre og efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger. 2. Europol udpeger en specialiseret enhed med behørigt bemyndigede Europol-ansatte som det centrale adgangspunkt. Det centrale adgangspunkt kontrollerer, at de betingelser for at anmode om adgang til VIS, der er fastsat i artikel 22p, er opfyldt. Det centrale adgangspunkt handler fuldt uafhængigt, når det udfører sine opgaver i henhold til denne forordning, og må ikke modtage instrukser fra Europols udpegede myndighed som nævnt i stk. 1 med hensyn til resultatet af kontrollen. [Ændring 210] Artikel 22m Procedure for adgang til VIS med henblik på retshåndhævelse 1. De i artikel 22k, stk. 5, nævnte operative enheder indgiver en begrundet elektronisk anmodning til de centrale adgangspunkter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, om adgang til oplysninger lagret i VIS. Efter modtagelse af en anmodning om adgang kontrollerer det eller de centrale adgangspunkt(er), om betingelserne for adgang efter artikel 22n er opfyldt. Hvis betingelserne for adgang er opfyldt, behandler et sådant centralt adgangspunkt anmodningen. De VIS-oplysninger, hvortil der er givet adgang, sendes til de operative enheder, der er omhandlet i artikel 22k, stk. 5, på en sådan måde, at sikkerheden i forbindelse med oplysningerne ikke bringes i fare. 2. I et særligt hastetilfælde, hvor det er nødvendigt at forebygge en overhængende fare for en persons liv i tilknytning til en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling, behandler et centralt adgangspunkt anmodningen straks og kontrollerer først efterfølgende, om alle betingelserne i artikel 22n er opfyldt, herunder om der rent faktisk forelå et hastetilfælde. Den efterfølgende kontrol skal finde sted uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest syv arbejdsdage efter behandlingen af anmodningen. 3. Når en efterfølgende kontrol fastslår, at adgangen til VIS-oplysningerne ikke var berettiget, sletter alle de myndigheder, der fik adgang til de pågældende oplysninger, omgående de oplysninger fra VIS, de fik adgang til, og underretter de centrale adgangspunkter om sletningen. [Ændring 211] Artikel 22n Betingelser for adgang til VIS-oplysninger for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne 1. De udpegede myndigheder Uden at dette berører artikel 22 i forordning 2018/XX [om interoperabilitet (grænser og visum)] har de udpegede myndigheder adgang til at søge i VIS, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt: [Ændring 212]
2. Betingelsen omhandlet i stk. 1, litra d), skal ikke opfyldes i situationer, hvor adgangen til VIS er nødvendig som et værktøj med henblik på søgning i visumhistorikken eller i oplysninger om tilladt ophold på medlemsstaternes område vedrørende en kendt mistænkt, gerningsmand eller formodet offer for en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling. 3. Søgning i VIS begrænses til søgning med følgende oplysninger i ansøgningsdossieret eller det individuelle dossier: [Ændring 215]
3a. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om tilgængeligheden, paratheden og pålideligheden af den nødvendige teknologi til at anvende ansigtsbilleder til at identificere en person og om gennemførligheden heraf. [Ændring 217] 3b. Det i stk. 3, litra e), omhandlede ansigtsbillede må ikke være det eneste søgekriterium. [Ændring 218] 4. Søgning i VIS giver i tilfælde af et hit adgang til de oplysninger, der er opregnet i dette stykke denne artikels stk. 3 , samt til alle andre oplysninger fra ansøgningsdossieret eller det individuelle dossier, herunder oplysninger indlæst vedrørende dokumenter, der er udstedt, givet afslag på, annulleret, inddraget eller forlænget. Der gives kun adgang til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4, litra l), som registreret i ansøgningsdossieret, hvis der udtrykkeligt er anmodet om tilladelse til at søge i disse oplysninger i den begrundede elektroniske anmodning, og dette er godkendt ved den uafhængige kontrol. [Ændring 219] Artikel 22o Adgang til VIS med henblik på identifikation af personer under særlige omstændigheder Uanset artikel 22n, stk. 1, har udpegede myndigheder ikke pligt til at opfylde de betingelser, der er omhandlet i dette stykke, for at få adgang til VIS med henblik på identifikation af personer, navnlig børn, som har været forsvundet, har været bortført eller er udpeget som ofre for menneskehandel, og for hvem der er rimelig alvorlig grund til at antage, at søgningen i VIS-oplysningerne vil kunne bidrage væsentligt til deres identifikation og/eller bidrage til at efterforske specifikke tilfælde af menneskehandel. Under sådanne omstændigheder kan de udpegede myndigheder søge i VIS uden de pågældendes fingeraftryk. [Ændring 220] Såfremt de pågældendes fingeraftryk ikke kan anvendes, eller søgning med fingeraftryk ikke er mulig, skal søgningen foretages med de oplysninger, som er omhandlet i artikel 9, stk. 4, litra a) og b), eller i artikel 22c, stk. 2, litra a) og b). [Ændring 221] Søgning i VIS giver i tilfælde af hit adgang til alle data opført i artikel 9 , 22c eller 22d samt til oplysninger opført i artikel 8, stk. 3 og 4 , eller artikel 22a, stk. 3 . [Ændring 222] Artikel 22p Procedure og betingelser for Europols adgang til VIS-oplysninger 1. Europol skal have adgang til at søge i VIS, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
2. Betingelserne i artikel 22n, stk. 2, 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse. 3. Europols udpegede myndighed kan indgive en begrundet elektronisk anmodning om søgning i alle oplysninger eller et bestemt sæt oplysninger, der er lagret i VIS, til Europols centrale adgangspunkt, jf. artikel 22k 22l , stk. 3 2 . Efter modtagelse af en anmodning om adgang kontrollerer Europols centrale adgangspunkt, om betingelserne for adgang ifølge stk. 1 og 2 er opfyldt. Hvis alle betingelser for adgang er opfyldt, behandler det behørigt bemyndigede personale i det eller de centrale adgangspunkt(er) anmodningerne. De VIS-oplysninger, der opnås adgang til, sendes til de i artikel 22l, stk. 1, nævnte operative enheder på en sådan måde, at oplysningernes sikkerhed ikke bringes i fare. [Ændring 223] 4. Behandlingen af oplysninger, som Europol har modtaget ved søgning i VIS-oplysninger, forudsætter tilladelse fra oprindelsesmedlemsstaten. Denne tilladelse indhentes via Europols nationale enhed i den pågældende medlemsstat. Artikel 22q Logning og dokumentation 1. Hver medlemsstat og Europol sikrer, at alle databehandlinger som følge af anmodninger om adgang til VIS-oplysninger i overensstemmelse med kapitel IIIc logges IIIb registreres eller dokumenteres med henblik på at kontrollere overvåge grundlaget for den pågældende anmodning, overvåge lovligheden af databehandlingen og dataenes integritet og sikkerhed samt egenkontrol den eventuelle indvirkning på grundlæggende rettigheder og egenkontrol . De registrerede oplysninger eller dokumenter beskyttes ved hjælp af passende foranstaltninger mod uautoriseret adgang og slettes to år efter oprettelsen, medmindre de er nødvendige til kontrolprocedurer, som allerede er indledt. [Ændring 224] 2. Loggen eller dokumentationen skal i alle tilfælde vise:
3. Logge og dokumentation må kun anvendes til at overvåge lovligheden af databehandling , til at overvåge indvirkninger på de grundlæggende rettigheder og for at sikre dataintegritet og -sikkerhed. Kun logge, der ikke indeholder personoplysninger, må anvendes til den overvågning og evaluering, der er omhandlet i denne forordnings artikel 50. Den tilsynsmyndighed, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/680, og som er ansvarlig for at kontrollere anmodningers grundlag og kontrollere lovligheden af databehandlingen samt dataintegriteten og -sikkerheden, skal på anmodning have adgang til disse logge med henblik på at kunne udføre sine opgaver. [Ændring 226] Artikel 22r Betingelser for adgang til VIS-oplysninger for de udpegede myndigheder i en medlemsstat, hvor denne forordning endnu ikke er trådt i kraft 1. Adgang til søgning i VIS for de udpegede myndigheder i en medlemsstat, hvor denne forordning endnu ikke er trådt i kraft, finder sted, når følgende betingelser er opfyldt:
2. En medlemsstat, som endnu ikke har sat denne forordning i kraft, stiller sine visumoplysninger til rådighed for de medlemsstater, som denne forordning finder anvendelse på, på grundlag af en begrundet skriftlig eller elektronisk anmodning under overholdelse af betingelserne i artikel 22n, stk. 1. Artikel 22ra Beskyttelse af personoplysninger, hvortil der er givet adgang i overensstemmelse med kapitel IIIb 1. Hver medlemsstat sikrer, at de nationale love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til direktiv (EU) 2016/680, også finder anvendelse på dens nationale myndigheders adgang til VIS i henhold til dette kapitel, herunder i forbindelse med rettighederne for de personer, hvis oplysninger der således gives adgang til. 2. Den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 41, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/680, fører tilsyn med lovligheden af medlemsstaternes adgang til personoplysninger i overensstemmelse med dette kapitel, herunder deres fremsendelse til og fra VIS. Nærværende forordnings artikel 41, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse. 3. Europols behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning foretages i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/794 og overvåges af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. 4. Personoplysninger, der i overensstemmelse med dette kapitel gives adgang til i VIS, må kun behandles med henblik på forebyggelse, afsløring eller efterforskning i den konkrete sag, hvortil en medlemsstat eller Europol har anmodet om oplysningerne. 5. eu-LISA, de udpegede myndigheder, de centrale adgangspunkter og Europol fører logfiler som omhandlet i artikel 22q over søgninger med henblik på at sætte den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 41, stk. 1, i forordning (EU) 2016/680, og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i stand til at føre tilsyn med, om databehandlingen overholder EU-databeskyttelsesregler og nationale databeskyttelsesregler. Med undtagelse af oplysninger, der opbevares til dette formål, skal personoplysninger og registreringer af søgninger slettes fra alle nationale databaser og Europol-databaser efter 30 dage, medmindre de pågældende oplysninger og registreringer er nødvendige i forbindelse med den konkrete igangværende strafferetlige efterforskning, hvortil en medlemsstat eller Europol har anmodet om dem.« [Ændring 227] (*15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 1).«" |
Artikel 2
Ændring Ophævelse af beslutning 2004/512/EF [Ændring 228]
Artikel 1, stk. 2, i Beslutning 2004/512/EF affattes således: ophæves . Henvisninger til denne beslutning gælder som henvisninger til forordning (EF) nr. 767/2008 og læses efter sammenligningstabellen i bilag 2.
»2. Visuminformationssystemet baseres på en centraliseret arkitektur og skal bestå af:
|
a) |
det fælles identitetsregister som omhandlet i [artikel 17, stk. 2, litra a), i forordning 2018/XX om interoperabilitet] |
|
b) |
et centralt informationssystem, i det følgende benævnt »det centrale visuminformationssystem« (VIS) |
|
c) |
en grænseflade i hver medlemsstat, i det følgende benævnt »den nationale grænseflade« (NI-VIS), der skal fungere som bindeled til den relevante centrale nationale myndighed i de enkelte medlemsstater, eller en national ensartet grænseflade i hver medlemsstat på grundlag af fælles tekniske specifikationer, der er ens for alle medlemsstater, og som muliggør tilslutning af det centrale system til de nationale grænseinfrastrukturer i medlemsstaterne |
|
d) |
en kommunikationsinfrastruktur mellem VIS og de nationale grænseflader |
|
e) |
en sikker kommunikationskanal mellem VIS og ind- og udrejsesystemets centrale system |
|
"f) |
en sikker kommunikationsinfrastruktur mellem det centrale VIS-system og de centrale infrastrukturer i den europæiske søgeportal oprettet ved [artikel 6 i forordning 2017/XX om interoperabilitet], den fælles biometriske matchtjeneste oprettet ved [artikel 12 i forordning 2017/XX om interoperabilitet], det fælles identitetsregister oprettet ved [artikel 17 i forordning 2017/XX om interoperabilitet] og multiidentitetsdetektoren oprettet ved [artikel 25 i forordning 2017/XX om interoperabilitet] |
|
g) |
en mekanisme til høring om ansøgninger og udveksling af oplysninger mellem centrale visummyndigheder (»VIS Mail«) |
|
h) |
en gateway-facilitet for transportvirksomheder |
|
i) |
en sikker webtjeneste, der muliggør kommunikation mellem VIS på den ene side og gateway-faciliteten for transportvirksomheder og de internationale systemer (Interpols systemer/databaser) på den anden side |
|
j) |
et register med oplysninger til brug for rapportering og statistik. |
Det centrale system, de nationale ensartede grænseflader, webtjenesten, gateway-faciliteten for transportvirksomheder og kommunikationsinfrastrukturen i VIS deler og genanvender så meget som teknisk muligt af hardware- og softwarekomponenterne i henholdsvis ind- og udrejsesystemets centrale system, nationale ensartede grænseflader, ETIAS-systemets gateway-facilitet for transportvirksomheder og ind- og udrejsesystemets webtjeneste og kommunikationsinfrastruktur.« [Ændring 229]
Artikel 3
Ændring af forordning (EF) nr. 810/2009
I forordning (EF) nr. 810/2009 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 10, stk. 3, litra c), affattes således:
|
|
2) |
I artikel 13 foretages følgende ændringer:
|
|
3) |
I artikel 21 foretages følgende ændringer:
|
|
4) |
Som artikel 21 a indsættes følgende: »Artikel 21a Specifikke risikoindikatorer -1. De specifikke risikoindikatorer skal være en algoritme, der muliggør profilering som defineret i artikel 4, nr. 4), i forordning (EU) 2016/679, ved at sammenligne de data, der er registreret i et ansøgningsdossier, med specifikke risikoindikatorer, der henviser til sikkerhed, ulovlig indvandring eller høj epidemisk risiko. De specifikke risikoindikatorer registreres i VIS. [Ændring 235] 1. Vurdering Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 51a med henblik på en nærmere definition af risikoen for sikkerheden, risikoen for ulovlig indvandring eller høj epidemisk risiko baseres på grundlag af : [Ændring 236]
2. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der nærmere angiver de risici, der er omhandlet i stk. 1. Den pågældende gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 52, stk. 2. [Ændring 238] 3. På grundlag af de specifikke risici, der fastsættes i henhold til denne forordning og den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2 1 , fastsættes specifikke risikoindikatorer bestående af en kombination af oplysninger, herunder en eller flere af følgende: [Ændring 239]
4. De specifikke risikoindikatorer skal være målrettede og forholdsmæssige. De må under ingen omstændigheder alene være baseret på en persons køn eller alder. De må under ingen omstændigheder være baseret på oplysninger, der afslører en persons race, farve, etniske eller sociale oprindelse, genetiske anlæg, sprog, politiske eller andre anskuelser, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, fødsel, handicap eller seksuel orientering. 5. De specifikke risikoindikatorer vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Den pågældende gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 52, stk. 2. 6. De specifikke risikoindikatorer anvendes af visummyndighederne, når de vurderer, om ansøgeren udgør en risiko for ulovlig indvandring, en risiko for medlemsstaternes sikkerhed eller en høj epidemisk risiko i henhold til artikel 21, stk. 1. [Ændring 240] 7. De specifikke risici og de specifikke risikoindikatorer revideres regelmæssigt af Kommissionen og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder .«[Ændring 241] |
|
4a) |
Artikel 39 affattes således: »Artikel 39 Personalets adfærd og overholdelse af grundlæggende rettigheder 1. Medlemsstaternes konsulater sikrer, at ansøgerne modtages høfligt. Konsulære medarbejdere skal udvise fuld respekt for den menneskelige værdighed, når de udfører deres hverv. 2. Konsulære medarbejdere respekterer de grundlæggende rettigheder fuldt ud og overholder de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, når de udfører deres hverv. Alle foranstaltninger, der træffes, skal stå i forhold til de mål, der forfølges med foranstaltningerne. 3. Konsulære medarbejdere må under udførelsen af deres opgaver ikke diskriminere personer af nogen grunde, såsom køn, race eller etnisk oprindelse, farve, social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Hensynet til barnets tarv kommer i første række.« [Ændring 242] |
|
4b) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 39a Grundlæggende rettigheder Ved anvendelsen af denne forordning handler medlemsstaterne i fuld overensstemmelse med relevant EU-ret, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, relevante dele af folkeretten, herunder konventionen om flygtninges retsstilling udfærdiget i Genève den 28. juli 1951, forpligtelser vedrørende adgang til international beskyttelse, navnlig princippet om non-refoulement, og de grundlæggende rettigheder. I overensstemmelse med de generelle principper i EU-retten vedtages afgørelser, der træffes i henhold til denne forordning, på et individuelt grundlag. Hensynet til barnets tarv kommer i første række.« [Ændring 243] |
|
5) |
Artikel 46 affattes således: »Artikel 46 Udarbejdelse af statistik Kommissionen udarbejder senest den 1. marts hvert år følgende årlige statistikker over visa for hvert konsulat og grænseovergangssted, hvor de enkelte medlemsstater behandler visumansøgninger:
Disse statistikker udarbejdes på grundlag af rapporter, der er genereret af det centrale VIS-register i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EF) nr. 767/2008.« |
|
5a) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 51a Udøvelse af delegerede beføjelser 1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser. 2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 21a, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra … [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. 3. Den i artikel 21a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. 5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. 6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 21a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.« [Ændring 244] |
|
6) |
I artikel 57 udgår stk. 3 og 4. |
Artikel 4
Ændring af forordning (EU) 2017/2226
I forordning (EU) 2017/2226 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Følgende afsnit tilføjes i artikel 9, stk. 2: »Ind- og udrejsesystemet omfatter funktionaliteten til central forvaltning af denne liste. De nærmere regler for forvaltningen af denne funktionalitet fastlægges ved gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i denne forordnings artikel 68, stk. 2.« |
|
2) |
Artikel 13, stk. 3, affattes således: »3. Med henblik på at overholde deres forpligtelser i henhold til artikel 26, stk. 1, litra b), i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen skal transportvirksomheder bruge webtjenesten til at kontrollere, om et visum til kortvarigt ophold er gyldigt, herunder om det antal indrejser, der er tilladt ifølge visummet, allerede er blevet brugt, eller om indehaveren har nået den maksimale varighed af det tilladte ophold, eller om visummet er gyldigt til området for rejsens bestemmelseshavn. Transportvirksomheder angiver de oplysninger, der er opført i denne forordnings artikel 16, stk. 1, litra a), b) og c). På grundlag heraf giver webtjenesten transportvirksomheder et OK/NOT OK-svar. Transportvirksomheder kan lagre de sendte oplysninger i overensstemmelse med gældende ret. Transportvirksomheder indfører en autentifikationsordning for at sikre, at kun autoriseret personale har adgang til webtjenesten. Det er ikke muligt at anse OK/NOT OK-svaret som en afgørelse om at tillade eller nægte indrejse i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/399. I tilfælde, hvor passagerer ikke får lov til at gå om bord på grund af en søgning i VIS, giver transportvirksomhederne passagererne disse oplysninger og midlerne til at udøve deres ret til at få adgang til eller berigtigelse og sletning af personoplysninger, der er lagret i VIS. «[Ændring 245] |
|
2a) |
Artikel 14, stk. 3, affattes således: »3. Hvor det er nødvendigt at registrere eller ajourføre oplysningerne i ind- og udrejseregistreringen for en visumindehaver, kan grænsemyndighederne fra VIS hente og til ind- og udrejsesystemet importere de oplysninger, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra d) og artikel 16, stk. 2, litra c)-f), i denne forordning i overensstemmelse med artikel 8 i denne forordning og artikel 18a i forordning (EF) nr. 767/2008«. [Ændring 246] |
|
2b) |
I artikel 15 foretages følgende ændringer:
|
|
3) |
I artikel 35, stk. 4, udgår udtrykket »gennem VIS' infrastruktur«. |
Artikel 5
Ændringer af forordning (EU) 2016/399
I forordning (EU) 2016/399 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I artikel 8, stk. 3, tilføjes følgende som litra ba):
|
|
2) |
I artikel 8, stk. 3, udgår litra c)-f). |
Artikel 7
Ændring af forordning (EU) XXX om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer (grænser og visum) [forordningen om interoperabilitet]
I forordning (EU) XXX om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer (grænser og visum) [forordningen om interoperabilitet] foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 13, stk. 1, litra b), affattes således:
|
|
2) |
Artikel 18, stk. 1, litra b), affattes således:
|
|
3) |
Artikel 26, stk. 1, litra b), affattes således:
|
|
4) |
I artikel 27 foretages følgende ændringer:
|
|
5) |
Artikel 29, stk. 1, litra b), affattes således:
|
Artikel 8
Ophævelse af afgørelse 2008/633/RIA
Afgørelse 2008/633/RIA ophæves. Henvisninger til afgørelse 2008/633/RIA gælder som henvisninger til forordning (EF) nr. 767/2008 og læses efter sammenligningstabellen i bilag 2.
Artikel 9
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den … [to år efter ikrafttrædelsesdatoen] med undtagelse af bestemmelserne om gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, jf. artikel 1, nr. 6), 7), 26), 27), 33) og 35), artikel 3, nr. 4), og artikel 4, nr. 1), der finder anvendelse fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Senest den … [et år efter denne forordnings ikrafttræden] fremsender Kommissionen en rapport om status for forberedelsen af den fulde gennemførelse af denne forordning til Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport skal også indeholde detaljerede oplysninger om de afholdte udgifter og oplysninger om eventuelle risici, der kan have indvirkning på de samlede omkostninger. [Ændring 251]
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C […] af […], s. […].
(2) EUT C […] af […], s. […].
(3) Europa-Parlamentets holdning af 13.3.2019.
(4) Rådets beslutning 2004/512/EF af 8. juni 2004 om indførelse af visuminformationssystemet (VIS) (EUT L 213 af 15.6.2004, s. 5).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeksen) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).
(7) Rådets afgørelse 2008/633/RIA af 23. juni 2008 om adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 129).
(8) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/636/EU af 21. september 2011 om fastsættelse af den dato, hvor visuminformationssystemet (VIS) skal idriftsættes i den første region (EUT L 249 af 27.9.2011, s. 18).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).
(10) COM(2016)0205.
(11) »Integrated Border Management (IBM) — Feasibility Study to include in a repository documents for Long-Stay visas, Residence and Local Border Traffic Permits« (2017).
(12) »Legal analysis on the necessity and proportionality of extending the scope of the Visa Information System (VIS) to include data on long stay visas and residence documents« (2018).
(13) Køreplan til styrkelse af informationsudveksling og informationsstyring, herunder interoperabilitetsløsninger på området retlige og indre anliggender (9368/1/16 REV 1).
(14) Rådets konklusioner om vejen frem for at forbedre udvekslingen af oplysninger og sikre interoperabiliteten mellem EU's informationssystemer (10151/17).
(15) »Integrated Border Management (IBM) — Feasibility Study to include in a repository documents for Long-Stay visas, Residence and Local Border Traffic Permits« (2017).
(16) »Legal analysis on the necessity and proportionality of extending the scope of the Visa Information System (VIS) to include data on long stay visas and residence documents« (2018).
(17) COM(2017)0558.
(18) COM(2018)0251.
(19) Fingerprint Recognition for Children (2013 — EUR 26193).
(20) »Automatic fingerprint recognition: from children to elderly« (2018 — JRC).
(21) »Feasibility and implications of lowering the fingerprinting age for children and on storing a scanned copy of the visa applicant's travel document in the Visa Information System (VIS)« (2018).
(22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).
(23) Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1).
(24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).
(26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).
(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… [titel] (EUT L … af …, s. …).
(28) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 ( EU ) 2018 / 1725 af 18. december 2000 23 . oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EUT L 8 af 12.1.2001, s. 1) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(29) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1105/2011/EU af 25. oktober 2011 om listen over rejsedokumenter, der giver indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med et visum, og om oprettelse af en mekanisme til at opstille denne liste (EUT L 287 af 4.11.2011, s. 9).
(30) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).
(31) Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).
(32) Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
(33) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
(34) Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
(35) EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
(36) Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
(37) Rådets afgørelse 2008/149/RIA af 28. januar 2008 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 50).
(38) EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
(39) Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).
(40) Rådets afgørelse 2011/349/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 1).
(41) Rådets afgørelse (EU) 2017/1908 af 12. oktober 2017 om anvendelse af visse bestemmelser i Schengenreglerne om visuminformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien (EUT L 269 af 19.10.2017, s. 39).
BILAG 2
SAMMENLIGNINGSTABEL
|
Rådets afgørelse 2008/633/RIA |
Forordning (EF) nr. 767/2008 |
|
Artikel 1 Formål og anvendelsesområde |
Artikel 1 Emne og anvendelsesområde |
|
Artikel 2 Definitioner |
Artikel 4 Definitioner |
|
Artikel 3 Udpegede myndigheder og centrale adgangspunkter |
Artikel 22k Medlemsstaternes udpegede myndigheder Artikel 22l Europol |
|
Artikel 4 Procedure for adgang til VIS |
Artikel 22m Procedure for adgang til VIS med henblik på retshåndhævelse |
|
Artikel 5 Betingelser for adgang til VIS-data for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne |
Artikel 22n Betingelser for adgang til VIS-oplysninger for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne |
|
Artikel 6 Betingelser for adgang til VIS-data for de udpegede myndigheder i en medlemsstat, hvor forordning (EF) nr. 767/2008 endnu ikke er trådt i kraft |
Artikel 22r Betingelser for adgang til VIS-oplysninger for de udpegede myndigheder i en medlemsstat, hvor denne forordning endnu ikke er trådt i kraft |
|
Artikel 7 Betingelser for Europols adgang til VIS-data |
Artikel 22p Procedure og betingelser for Europols adgang til VIS-oplysninger |
|
Artikel 8 Beskyttelse af personoplysninger |
Kapitel VI Rettigheder og tilsyn med hensyn til databeskyttelse |
|
Artikel 9 Datasikkerhed |
Artikel 32 Datasikkerhed |
|
Artikel 10 Erstatningsansvar |
Artikel 33 Erstatningsansvar |
|
Artikel 11 Egenkontrol |
Artikel 35 Egenkontrol |
|
Artikel 12 Sanktioner |
Artikel 36 Sanktioner |
|
Artikel 13 Opbevaring af VIS-oplysninger i nationale registre |
Artikel 30 Opbevaring af VIS-oplysninger i nationale registre |
|
Artikel 14 Ret til indsigt, rettelse og sletning |
Artikel 38 Ret til indsigt i samt berigtigelse og sletning af oplysninger |
|
Artikel 15 Omkostninger |
Ikke relevant |
|
Artikel 16 Registre |
Artikel 22q Logning og dokumentation |
|
Artikel 17 Overvågning og evaluering |
Artikel 50 Kontrol og evaluering |
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/356 |
P8_TA(2019)0175
Asyl- og Migrationsfond ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Asyl- og Migrationsfonden (COM(2018)0471 — C8-0271/2018 — 2018/0248(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/62)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0471), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 78, stk. 2, og artikel 79, stk. 2 og 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0271/2018), |
|
— |
der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag, |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og til udtalelser fra Udviklingsudvalget og Budgetudvalget (A8-0106/2019), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0248
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om Asyl-, Migrations- og Migrationsfonden Integrationsfonden [Ændring 1]
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 78, stk. 2, og artikel 79, stk. 2 og 4, og artikel 80 , [Ændring 2]
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (*1), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
På baggrund af de skiftende udfordringer på migrationsområdet, der gør det nødvendigt at støtte stærke modtagelses-, asyl-, integrations- og migrationssystemer i medlemsstaterne for i solidaritet at forebygge pressede situationer og håndtere dem på hensigtsmæssig vis og erstatte irregulære og usikre indrejser med lovlige og sikre migrationsveje er det vigtigt at investere i effektive effektiv og koordineret migrationsstyring i Unionen for at nå Unionens mål om at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, jf. artikel 67, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. [Ændring 3] |
|
(2) |
Betydningen af, at Unionen og medlemsstaterne anvender en koordineret tilgang, afspejles i den europæiske dagsorden for migration fra maj 2015, hvori det understreges, at der er behov for en sammenhængende og klar fælles politik for at genskabe tilliden til Unionens evne til at forene indsatsen på europæisk og nationalt plan med henblik på at håndtere migration og arbejde sammen på effektiv vis i overensstemmelse med principperne princippet om solidaritet og fair ansvarsdeling ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne som fastsat i artikel 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde , og blev bekræftet i midtvejsevalueringen heraf i september 2017 og statusrapporterne fra marts og maj 2018. [Ændring 4] |
|
(3) |
Det Europæiske Råd bekræftede i sine konklusioner af 19. oktober 2017 på ny behovet for en omfattende, pragmatisk og resolut tilgang til migrationsstyring, der tager sigte på at genoprette kontrollen ved de ydre grænser og mindske antallet af ulovligt indrejsende og antallet af dødsfald til søs, og som bør baseres på en fleksibel og koordineret brug af alle Unionens og medlemsstaternes disponible instrumenter. Det Europæiske Råd opfordrede endvidere til at sikre betydeligt flere tilbagesendelser gennem en indsats på både EU-plan og medlemsstatsplan i form af for eksempel effektive tilbagetagelsesaftaler og -ordninger. Det Europæiske Råd opfordrede desuden til, at der udarbejdes og gennemføres programmer for frivillig genbosætning. [Ændring 5] |
|
(4) |
For at støtte indsatsen for at sikre en omfattende strategi for migrationsstyring, der er baseret på gensidig tillid, solidaritet og ansvarsdeling mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne med det formål at sikre en fælles bæredygtig EU-politik på asyl- og immigrationsområdet, bør medlemsstaterne støttes med passende finansielle midler fra Asyl- , Migrations- og Migrationsfonden Integrationsfonden (i det følgende benævnt »fonden«). [Ændring 6] |
|
(4a) |
Fonden bør fuldt ud respektere menneskerettighederne og være i overensstemmelse med 2030-dagsordenen, princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som fastsat i artikel 208 i TEUF og forpligtelserne på internationalt plan i forbindelse med migration og asyl, navnlig den globale aftale om flygtninge og den globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration. [Ændring 7] |
|
(4b) |
Forvaltning af fonden ud fra et udviklingsperspektiv bør tage højde for de forskellige underliggende årsager til migration såsom konflikter, fattigdom, manglende landbrugskapacitet, uddannelse og ulighed. [Ændring 8] |
|
(5) |
Fonden Tiltag, der støttes af fonden, bør gennemføres under fuld overholdelse af de rettigheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder , herunder retten til beskyttelse af personoplysninger , og af Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser for så vidt angår de grundlæggende rettigheder , herunder FN-konventionen om barnets rettigheder (CRC) og Genèvekonventionen om flygtninges retsstilling af 28. juli 1951 som suppleret ved protokollen af 31. januar 1967 . [Ændring 9] |
|
(5a) |
Principperne om ligestilling mellem mænd og kvinder og ikkeforskelsbehandling, som hører til blandt Unionens kerneværdier, bør respekteres og fremmes ved gennemførelsen af fonden. Fonden bør ikke støtte nogen foranstaltninger, der bidrager til nogen form for udskilning eller social udstødelse. [Ændring 10] |
|
(5b) |
I forbindelse med gennemførelsen af fonden bør der gives prioritet til tiltag, der tager sigte på situationen for uledsagede mindreårige og mindreårige, som er blevet adskilt fra deres familier, gennem tidlig identifikation og registrering, samt til tiltag, der gennemføres med barnets tarv for øje. [Ændring 11] |
|
(6) |
Fonden bør bygge videre på de resultater og investeringer, der er opnået med støtte fra dets forgængere: Den Europæiske Flygtningefond, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF, Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere, der blev oprettet ved Rådets beslutning nr. 2007/435/EF, Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2007-2013, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 575/2007/EF, og Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden for perioden 2014-2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014. Den bør samtidig tage højde for alle relevante nye forhold. |
|
(7) |
Fonden bør støtte solidaritet mellem medlemsstaterne og en effektiv forvaltning af migrationsstrømmene, blandt andet ved at fremme fælles foranstaltninger på asylområdet, herunder medlemsstaternes bestræbelser for at modtage personer med behov for international beskyttelse gennem genbosætning og indrejse af humanitære årsager og overførsel af ansøgere om eller personer, der har fået international beskyttelse, mellem medlemsstaterne, forbedre beskyttelsen af sårbare asylansøgere, såsom børn, støtte integrationsstrategier og en mere effektiv politik for lovlig migration for derved og skabe sikre og lovlige veje ind i Unionen, hvilket også bør bidrage til at sikre Unionens konkurrenceevne på lang sigt og fremtiden for dens samfundsmæssige model og mindske incitamenterne til irregulær migration ved hjælp af en bæredygtig tilbagesendelses- og tilbagetagelsespolitik. Som et instrument i den interne EU-politik og det eneste finansieringsinstrument for asyl og migration på EU-plan bør fonden primært støtte foranstaltninger vedrørende asyl og migration i Unionen. Fonden bør imidlertid inden for fastlagte grænser og på betingelse af passende sikkerhedsforanstaltninger støtte en styrkelse af samarbejdet med tredjelande og forvaltningen af strømmene af personer, der ansøger om asyl eller andre former for international beskyttelse, sikre oprette lovlige migrationsveje og bekæmpe irregulær migration og menneskesmugler- og menneskehandlernetværk og sikre bæredygtigheden af sikre og værdige tilbagesendelser til tredjelande og en effektiv tilbagetagelse reintegration i tredjelande. [Ændring 12] |
|
(8) |
Migrationskrisen viste og det stigende antal dødsfald i Middelhavet i de seneste år har vist , at der er behov for at reformere det fælles europæiske asylsystem for at sikre effektive asylprocedurer, der skal forhindre sekundære bevægelser og sikre ensartede og passende modtagelsesforhold og indføre såvel et mere fair og effektivt system til at fastlægge medlemsstaternes ansvar for ansøgere om international beskyttelse, ensartede standarder for at give international beskyttelse og passende rettigheder og ydelser til personer, der har fået international beskyttelse som en ramme for medlemsstaternes indsats for så vidt angår genbosætning og indrejse af humanitære årsager med henblik på at øge det samlede antal tilgængelige genbosætningspladser på globalt plan . Samtidig var er der behov for en reform for at indføre et mere fair og mere effektivt system til at fastslå medlemsstaternes ansvar over sikre, at der er tilgængelige effektive og rettighedsbaserede asylprocedurer, og for at tilvejebringe ensartede og passende modtagelsesforhold for ansøgere om international beskyttelse samt en EU-ramme for medlemsstaterne genbosætningsbestræbelser , ensartede standarder for tildeling af international beskyttelse og passende rettigheder og ydelser til personer med international beskyttelse samt effektive og virkningsfulde tilbagesendelsesprocedurer for irregulære migranter . Det er derfor hensigtsmæssigt, at der via fonden ydes øget støtte til medlemsstaternes bestræbelser på fuldt ud og ordentligt at gennemføre det reformerede fælles europæiske asylsystem. [Ændring 13] |
|
(9) |
Fonden bør også supplere og styrke de aktiviteter, som Den Det Europæiske Unions Agentur for Asyl, der blev oprettet ved forordning (EU) …/… [forordningen om asylagenturet] (3), Asylstøttekontor gennemfører, med henblik på at lette og forbedre det fælles europæiske asylsystems funktion ved at koordinere og styrke det praktiske samarbejde og koordinere informationsudvekslingen om asyl, navnlig vedrørende god praksis mellem medlemsstaterne, fremme EU-retten og operationelle standarder for asyl for derved at sikre en højere grad af ensartethed folkeretten og gennem relevant vejledning, herunder operationelle standarder, bidrage til en ensartet gennemførelse af EU-retten om asyl på grundlag af høje beskyttelsesstandarder, hvad angår procedurerne for international beskyttelse, modtagelsesforhold og vurderingen af behovene for beskyttelse i hele Unionen, muliggøre en bæredygtig og fair fordeling af ansøgningerne om international beskyttelse, sikre en ensartet vurdering af ansøgningerne om international beskyttelse i hele Unionen, støtte medlemsstaternes genbosætningsbestræbelser og yde operationel og teknisk støtte til medlemsstaterne til forvaltningen af deres asyl- og modtagelsessystemer, navnlig de medlemsstater, hvis systemer er udsat for et uforholdsmæssigt stort pres. [Ændring 14] |
|
(9a) |
Fonden bør støtte Unionens og medlemsstaternes bestræbelser på at fremme medlemsstaternes kapacitet til at udvikle, overvåge og evaluere deres asylpolitik i betragtning af deres forpligtelser i henhold til eksisterende EU-ret. [Ændring 15] |
|
(10) |
Fonden bør støtte Unionens og medlemsstaternes bestræbelser for at fremme medlemsstaternes kapacitet til at udvikle, overvåge og evaluere deres asylpolitik i lyset af deres forpligtelser i henhold til Unionen og medlemsstaterne ved gennemførelsen af eksisterende EU-ret og sikre fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU (4) (direktivet om modtagelsesforhold), direktiv 2013/32/EU (5) (direktivet om asylprocedurer), direktiv 2011/95/EU (6) (kvalifikationsdirektivet) og direktiv 2008/115/EF (7) (tilbagesendelsesdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 (8) (Dublinforordningen) . [Ændring 16] |
|
(11) |
Partnerskaber og samarbejde med tredjelande for at sikre en hensigtsmæssig forvaltning af strømmene af personer, der ansøger om asyl eller andre former for international beskyttelse, er en vigtig del af Unionens asylpolitik. Med henblik på at erstatte farlige og irregulære indrejser med lovlige og sikre veje til medlemsstaternes område for tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer med behov for international beskyttelse, udtrykke solidaritet med lande i regioner, hvortil eller inden for hvilke et stort antal personer med behov for international beskyttelse er blevet fordrevet, og for at lette presset på disse lande, bidrage til at nå de politiske målsætninger for Unionens migrationspolitik ved at øge Unionens muligheder for at udøve indflydelse på tredjelande og effektivt bidrage til globale genbosætningsinitiativer ved at tale med én stemme i internationale fora og med tredjelande bør fonden skabe finansielle incitamenter til at gennemføre Unionens ramme for genbosætning [og indrejse af humanitære årsager]. [Ændring 17] |
|
(11a) |
Fonden bør støtte medlemsstaternes bestræbelser på at yde international beskyttelse og finde en varig løsning på deres område for flygtninge og fordrevne personer, der er udpeget som berettigede til genbosætning eller falder ind under nationale ordninger for indrejse af humanitære årsager, hvilke bør tage hensyn til UNHCR's forventede globale genbosætningsbehov. For at bidrage på en ambitiøs og effektiv måde bør fonden yde målrettet bistand i form af finansielle incitamenter for hver person, der har fået indrejse eller er blevet genbosat. [Ændring 18] |
|
(12) |
I lyset af de store migrationsstrømme til Unionen de senere år og betydningen af at sikre samhørigheden i vores samfund er det vigtigt at støtte medlemsstaternes politikker for tidlig integration af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold, herunder på de prioriterede områder i handlingsplanen for integration af tredjelandsstatsborgere, som Kommissionen vedtog i 2016. [Ændring 19] |
|
(13) |
For at øge effektiviteten, opnå den højeste merværdi på EU-plan og sikre sammenhæng i Unionens reaktion for at fremme integrationen af tredjelandsstatsborgere bør de foranstaltninger, der finansieres via fonden, være specifikke og supplere de foranstaltninger, der finansieres inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) Unionens strukturfonde . De foranstaltninger, der finansieres via denne fond, bør støtte foranstaltninger, der er skræddersyet til tredjelandsstatsborgeres behov, og som generelt gennemføres på et tidligt tidspunkt af integrationen, og generelle foranstaltninger til støtte for medlemsstaternes kapacitet på integrationsområdet, mens suppleret med interventioner med langfristede virkninger bør til fremme af den sociale og økonomiske inklusion af tredjelandsstatsborgere, der finansieres inden for rammerne af EFRU og ESF+ strukturfondene . [Ændring 20] |
|
(13a) |
Integrationsforanstaltningerne bør også omfatte personer, der nyder godt af international beskyttelse, for at sikre en samlet tilgang til integration under hensyntagen til denne målgruppes særlige karakteristika. Hvor integrationsforanstaltningerne kombineres med modtagelse, bør foranstaltningerne, hvor det er hensigtsmæssigt, også kunne omfatte asylansøgere. [Ændring 21] |
|
(14) |
Med henblik herpå bør det kræves, at de myndigheder i medlemsstaterne, som er ansvarlige for gennemførelsen af fonden, samarbejder og opretter koordineringsmekanismer sammen med de myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget til at forvalte interventioner inden for rammerne af ESF+ og EFRU strukturfondene , og når det er nødvendigt, med deres forvaltningsmyndigheder og forvaltningsmyndighederne for andre EU-fonde, der bidrager til integrationen af tredjelandsstatsborgere. Kommissionen bør ved hjælp af disse koordineringsmekanismer vurdere sammenhængen og komplementariteten mellem fondene, og i hvilket omfang de foranstaltninger, der gennemføres via de enkelte fonde, bidrager til integrationen af tredjelandsstatsborgere. [Ændring 22] |
|
(15) |
Gennemførelsen af fonden på dette område bør ske i overensstemmelse med Unionens fælles grundlæggende principper for integration som fastlagt i det fælles program for integration. |
|
(16) |
Det vil derfor være hensigtsmæssigt at give de medlemsstater, der måtte ønske det, mulighed for i deres nationale programmer at medtage tredjelandsstatsborgeres nærmeste pårørende og således støtte familiens enhed af hensyn til barnets tarv i det omfang, det er nødvendigt for at kunne gennemføre sådanne foranstaltninger effektivt. Ved udtrykket »nærmeste pårørende« bør forstås ægtefæller, partnere og enhver anden, der har direkte familiemæssig tilknytning i nedstigende eller opstigende linje med den tredjelandsstatsborger, som integrationsforanstaltningen er rettet mod, og som ellers ikke ville være omfattet af fondens anvendelsesområde. [Ændring 23] |
|
(17) |
I lyset af den afgørende rolle, de lokale og regionale myndigheder og civilsamfundsorganisationer på integrationsområdet deres repræsentative sammenslutninger spiller på integrationsområdet , og for at lette disse enheders direkte adgang til finansiering på EU-plan bør fonden lette de lokale og regionale myndigheders og civilsamfundsorganisationers gennemførelse af foranstaltninger på integrationsområdet, herunder ved brug hjælp af højere medfinansieringssatser for disse foranstaltninger og anvendelse af en øremærket del af den tematiske facilitet og ved hjælp af højere medfinansieringssatser for disse foranstaltninger , hvor disse lokale og regionale myndigheder har kompetence til at gennemføre integrationsforanstaltninger . [Ændring 24] |
|
(18) |
I lyset af de langsigtede økonomiske og befolkningsmæssige udfordringer, Unionen står over for, og migrationens stadig mere globaliserede karakter er det vigtigt at skabe velfungerende kanaler for lovlig migration til Unionen, således at Unionen fortsat er en attraktiv destination for migranter regulær migration i overensstemmelse med medlemsstaternes økonomiske og sociale behov , og velfærdssystemernes bæredygtighed og væksten i Unionens økonomi sikres , samtidig med at vandrende arbejdstagere beskyttes mod at blive udnyttet som arbejdskraft . [Ændring 25] |
|
(19) |
Fonden bør støtte medlemsstaterne med udformningen af strategier for organisering af lovlig migration etablering og udvidelse af lovlige migrationsveje og fremme deres kapacitet til at udvikle, gennemføre, overvåge og generelt evaluere alle indvandrings- og integrationsstrategier, -politikker og -foranstaltninger for tredjelandsstatsborgere, herunder med lovligt ophold , navnlig Unionens retlige instrumenter for lovlig migration . Fonden bør også støtte udvekslingen af oplysninger, bedste praksis og samarbejdet mellem forskellige forvaltningsstrukturer og -niveauer og mellem medlemsstaterne. [Ændring 26] |
|
(20) |
En effektiv og værdig tilbagesendelsespolitik udgør en integrerende del af Unionens og medlemsstaternes omfattende migrationsstrategi. Fonden bør støtte og fremme medlemsstaternes indsats med henblik på en effektiv gennemførelse og videreudvikling af de fælles standarder for tilbagesendelse , idet der lægges vægt på frivillig tilbagevenden , navnlig de standarder , der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF (9), og af en integreret og koordineret tilgang til forvaltning af tilbagesendelser. For så vidt angår bæredygtige tilbagesendelsespolitikker bør der via Fonden bør ligeledes ydes yde støtte til tilknyttede foranstaltninger i tredjelande såsom med henblik på at lette og garantere sikker og værdig tilbagesendelse og tilbagetagelse samt bæredygtig reintegration af tilbagesendte som fastsat i den globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration . [Ændring 27] |
|
(21) |
Medlemsstaterne bør prioritere frivillig tilbagevenden og sikre effektiv, sikker og værdig tilbagesendelse af irregulære migranter . For at fremme Fonden bør derfor give støtte fortrinsvis til foranstaltninger vedrørende frivillig tilbagevenden. For at fremme dette bør medlemsstaterne overveje incitamenter såsom fortrinsbehandling i form af øget bistand til frivillig tilbagevenden og langsigtet reintegrationsstøtte . Denne form for frivillig tilbagevenden er både i de tilbagevendende personers og myndighedernes interesse, hvad angår omkostningseffektivitet. Barnets tarv bør komme i første række i forbindelse med alle foranstaltninger eller beslutninger vedrørende migrantbørn, herunder tilbagesendelser, under fuld hensyntagen til barnets ret til at give udtryk for sine synspunkter. [Ændring 28] |
|
(22) |
Selv om frivillig tilbagevenden og bør være prioriteret over tvangsmæssig tilbagesendelse, hænger de ikke desto mindre sammen og forstærker indbyrdes hinanden, og medlemsstaterne bør derfor opfordres til at øge komplementariteten mellem de to. Muligheden for udsendelser er et vigtigt element, der bidrager til integritet i systemerne for asyl og lovlig migration. Fonden bør derfor støtte medlemsstaternes foranstaltninger for at lette og gennemføre udsendelser i overensstemmelse med de i EU-retten fastsatte standarder, når det er relevant, og under fuld overholdelse af de tilbagesendtes grundlæggende rettigheder og værdighed. Fonden bør kun støtte tiltag vedrørende tilbagesendelse af børn, hvis en sådan tilbagesendelse er baseret på en positiv vurdering af barnets tarv. [Ændring 29] |
|
(23) |
Særlige støtteforanstaltninger for tilbagesendte , med særligt fokus på deres humanitære og beskyttelsesmæssige behov, i medlemsstaterne og i de lande, hvortil de tilbagesendes, kan forbedre betingelserne for tilbagesendelse/tilbagevenden og styrke reintegrationen. Der bør lægges særlig vægt på sårbare grupper. Afgørelser om tilbagesendelse bør baseres på en omfattende og omhyggelig vurdering af situationen i oprindelseslandet, herunder en evaluering af absorptionskapaciteten på lokalt plan. Særlige foranstaltninger og tiltag til støtte for oprindelseslandene, og navnlig sårbare personer, bidrager til at sikre tilbagesendelsernes holdbarhed, sikkerhed og effektivitet. Disse foranstaltninger bør gennemføres med aktiv deltagelse af lokale myndigheder, civilsamfundet og diasporaer. [Ændring 30] |
|
(24) |
Formelle tilbagetagelsesaftaler og andre ordninger indgår som er en integreret og afgørende del af Unionens tilbagesendelsespolitik og et centralt værktøj for en effektiv forvaltning af migrationsstrømme, da de sikrer en hurtig tilbagesendelse af irregulære migranter. Disse aftaler og ordninger er et vigtigt led i dialogen og samarbejdet med de tredjelande, der er de irregulære migranters oprindelses- og transitlande, og fonden bør støtte gennemførelsen heraf i tredjelande bør støttes for at sikre effektive , sikre og værdige tilbagesendelsespolitikker på nationalt plan og EU-plan inden for fastlagte grænser og på betingelse af passende sikkerhedsforanstaltninger . [Ændring 31] |
|
(25) |
Ud over støtten til tilbagesendelse af personser som fastsat i denne forordning at støtte integrationen af tredjelandsstatsborgere eller statsløse i medlemsstaterne bør der via fonden også ydes støtte til andre foranstaltninger for at bekæmpe irregulær migration og imødegå incitamenter til ulovlig migration eller til at omgå eksisterende handel med migranter og tilskynde til og lette etableringen af regler for lovlig migration, således at integriteten i medlemsstaternes immigrationssystemer beskyttes af immigrationssystemerne sikres i oprindelseslandene i fuld overensstemmelse med princippet om politikkohærens for bæredygtig udvikling . [Ændring 32] |
|
(26) |
Beskæftigelsen af irregulære migranter skaber en pullfaktor for ulovlig migration og underminerer udviklingen af en mobilitetspolitik på arbejdsmarkedet, der bygger på ordninger for lovlig migration , og truer vandrende arbejdstageres rettigheder, så de bliver sårbare over for rettighedskrænkelser og misbrug . Fonden bør derfor støtte medlemsstaterne enten direkte eller indirekte ved gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF (10), i henhold til hvilket det er forbudt at ansætte tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, og som indeholder bestemmelser om en klage- og løngodtgørelsesmekanisme for udnyttede arbejdstagere og om sanktioner for arbejdsgivere, der overtræder dette forbud. [Ændring 33] |
|
(26a) |
Medlemsstaterne bør støtte anmodninger fra civilsamfundet og faglige organisationer, såsom vedrørende etableringen af et europæisk netværk af modtagelsesarbejdere af begge køn, med henblik på at forbinde alle arbejdstagere i Europa, der arbejder på migrationsområdet, fremme en værdig velkomst og en tilgang til migration baseret på menneskerettigheder og udveksling af god praksis med hensyn til modtagelse og beskæftigelsesmuligheder for migranter. [Ændring 34] |
|
(27) |
Fonden bør derfor støtte medlemsstaterne enten direkte eller indirekte ved gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU (11), som indeholder bestemmelser om bistand og støtte til og beskyttelse af ofre for menneskehandel. Disse foranstaltninger bør tage hensyn til menneskehandels kønsspecifikke karakter. Ved gennemførelsen af fonden bør medlemsstaterne tage hensyn til, at personer, der er tvunget til at forlade deres sædvanlige hjem som følge af pludselige eller gradvise klimarelaterede forandringer af miljøet, som har negativ indvirkning på deres liv eller levevilkår, er i høj risiko for at blive ofre for menneskehandel. [Ændring 35] |
|
(27a) |
Fonden bør navnlig støtte indkredsningen af og de foranstaltninger, der afhjælper behovene hos sårbare asylansøgere — såsom uledsagede mindreårige eller ofre for tortur eller andre alvorlige former for vold — som fastsat i gældende EU-asylret. [Ændring 36] |
|
(27b) |
For at opnå en retfærdig og gennemsigtig fordeling af midlerne mellem fondens mål bør der sikres et minimumsniveau for udgifterne til visse målsætninger, hvad enten de er under direkte, indirekte eller delt forvaltning. [Ændring 37] |
|
(28) |
Fonden bør supplere og styrke de aktiviteter, der gennemføres på tilbagesendelsesområdet af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 (12), og derved bidrage til en effektiv integreret grænseforvaltning som fastsat i nævnte forordnings artikel 4 uden at stille en ekstra finansieringsstrøm til rådighed for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, for hvilket budgetmyndigheden fastsætter et årligt budget, som bør sætte det i stand til at udføre alle dets opgaver . [Ændring 38] |
|
(29) |
Det bør tilstræbes at skabe synergi, sammenhæng , komplementaritet og effektivitet med andre EU-fonde, og det bør undgås, at foranstaltningerne overlapper eller modarbejder hinanden. [Ændring 39] |
|
(30) |
Fonden bør prioritere finansiering af foranstaltninger inden for Unionens område. Fonden kan finansiere foranstaltninger i og i relation til tredjelande, som støttes via fonden ; disse foranstaltninger bør være begrænsede i finansiel henseende, samtidig med at de bør være tilstrækkelige til at opfylde fondens målsætninger som fastsat i artikel 3 i denne forordning og betinget af passende sikkerhedsforanstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør supplere andre foranstaltninger uden for Unionen, der støttes via dens instrumenter til ekstern finansiering. Særlig bør der ved gennemførelsen af sådanne foranstaltninger tilstræbes fuld overensstemmelse og komplementaritet med principperne og de generelle mål for EU's Unionens optræden udadtil og udenrigspolitik over for det pågældende land eller den pågældende region. For så vidt angår den eksterne dimension bør der via fonden ydes målrettet støtte med henblik på at øge samarbejdet med tredjelande og styrke visse vigtige aspekter af deres migrationsstyring på områder, der har betydning for Unionens migrationspolitik. og med Unionens internationale forpligtelser . Princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som fastsat i pkt. 35 i den europæiske konsensus om udvikling bør overholdes. Sammenhængen med de humanitære principper, som er fastsat i den europæiske konsensus om humanitær bistand, bør sikres i forbindelse med gennemførelsen af krisebistand. [Ændring 40] |
|
(31) |
Finansieringen fra EU-budgettet bør koncentreres om aktiviteter, hvor Unionens intervention kan skabe en merværdi sammenlignet med medlemsstaternes indsats hver for sig. Den finansielle støtte, der ydes inden for rammerne af denne forordning, bør navnlig bidrage til solidaritet mellem medlemsstaterne på asyl- og migrationsområdet i overensstemmelse med artikel 80 i TEUF og til at styrke den nationale og europæiske kapacitet på asyl- og migrationsområdet. [Ændring 41] |
|
(32) |
En medlemsstat kan anses for ikke at overholde de relevante EU-regler, herunder for så vidt angår brugen af operationel støtte inden for rammerne af denne fond, hvis den ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til traktaterne på områderne asyl og tilbagesendelse, hvis der er tydelig risiko for, at medlemsstaten i alvorlig grad tilsidesætter Unionens værdier, når den gennemfører EU-retten om asyl og tilbagesendelse, eller hvis der i en evalueringsrapport i forbindelse med Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen eller evaluerings- og overvågningsmekanismen inden for rammerne af Den Europæiske Unions Agentur for Asyl konstateres mangler på det relevante område. |
|
(33) |
Fonden bør afspejle behovet for øget gennemsigtighed, fleksibilitet og forenkling og samtidig dels overholde kravene vedrørende forudsigelighed, dels sikre en retfærdig og transparent fordeling af ressourcerne i forbindelse med opfyldelsen af de generelle og specifikke mål i denne forordning. Gennemførelsen af fonden bør styres af principperne om effektivitet og kvalitet i udgifterne. Desuden bør gennemførelsen af fonden være så brugervenlig som muligt. [Ændring 43] |
|
(34) |
Denne forordning bør fastsætte de indledende beløb til medlemsstaterne, som består af et fast beløb og et beløb, der beregnes på grundlag af kriterierne i bilag I, som afspejler de forskellige medlemsstaters behov og presset på dem på asyl- , migrations- , integrations- og tilbagesendelsesområdet. Der bør rettes særlig opmærksomhed mod øsamfund, der står over for uforholdsmæssigt store migrationsudfordringer. [Ændring 44] |
|
(35) |
Disse indledende beløb bør danne grundlag for medlemsstaternes langsigtede investeringer. For at tage højde for ændringer i migrationsstrømmene og håndtere behovene for at forvalte asyl- og modtagelsessystemerne og integrationen af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold samt , udvikle regulær migration og bekæmpe irregulær migration ved hjælp af en effektiv , rettighedsbaseret og bæredygtig tilbagesendelsespolitik bør medlemsstaterne tildeles et supplerende beløb midtvejs, idet der tages hensyn til udnyttelsesgraderne. Dette beløb bør baseres på de seneste disponible statistiske oplysninger som fastsat i bilag I for at afspejle ændringerne i medlemsstaternes udgangssituation. [Ændring 45] |
|
(36) |
For at bidrage til at nå de politiske målsætninger for fonden bør medlemsstaterne og Kommissionen sikre, at deres medlemsstaternes programmer omfatter foranstaltninger med henblik på at nå , der bidrager til opfyldelsen af hvert af denne forordnings specifikke målsætninger mål. De bør endvidere sikre, at tildelingen af midler til de specifikke mål tjener disse mål på den bedst mulige måde og er baseret på de mest aktuelle behov, at programmerne omfatter et minimumsniveau for udgifter vedrørende disse mål, at fordelingen af ressourcer til målene står i et rimeligt forhold til de udfordringer, man står over for , at de valgte prioriteter er i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne i bilag II, og at tildelingen af ressourcer mellem målsætningerne målene sikrer, at det de overordnede politiske mål målsætninger kan nås. [Ændring 46] |
|
(37) |
Da udfordringerne på migrationsområdet hele tiden ændrer sig, er der behov for at tilpasse tildelingen af midler til ændringerne i migrationsstrømmene. For at klare de presserende behov og ændringer i politikken og Unionens prioriteter og for at kanalisere midler over mod de foranstaltninger, der giver den største merværdi på EU-plan, vil en del af finansieringen periodisk blive tildelt særlige foranstaltninger, EU-foranstaltninger, lokale og regionale myndigheders foranstaltninger, krisebistand og genbosætning samt supplerende støtte til medlemsstaterne, som bidrager til solidaritet og ansvarsdeling, via en tematisk facilitet. [Ændring 47] |
|
(38) |
Medlemsstaterne bør opfordres til at anvende deres del af programbevillingerne til at finansiere foranstaltningerne på listen i bilag IV ved at udnytte mulighederne for et højere EU-bidrag. |
|
(38a) |
Fonden bør støtte den indsats, som medlemsstaterne yder for at gennemføre gældende EU-asylret fuldt ud og behørigt, herunder at give ansøgere om og personer med international beskyttelse passende modtagelsesforhold, sikre en korrekt fastsættelse af status i overensstemmelse med direktiv 2011/95/EU og anvende retfærdige og effektive asylprocedurer, navnlig når denne indsats er rettet mod uledsagede mindreårige, for hvem omkostningerne er højere. Medlemsstaterne bør derfor modtage et fast beløb for hver uledsaget mindreårig, der indrømmes international beskyttelse, idet dette faste beløb dog ikke bør kumuleres med yderligere finansiering, der ydes i henhold til denne forordning til genbosætning. [Ændring 48] |
|
(39) |
En del af de disponible ressourcer under fonden bør kunne tildeles medlemsstaternes programmer til gennemførelse af særlige foranstaltninger ud over de indledende bevillinger. Disse særlige foranstaltninger bør indkredses på EU-plan og vedrøre foranstaltninger, som kræver en samarbejdsbaseret indsats, eller foranstaltninger, der er nødvendige for at klare ændringer i forholdene på EU-plan, som kræver, at der stilles supplerende midler til rådighed for en eller flere medlemsstater. |
|
(40) |
Fonden bør bidrage til at dække de operationelle omkostninger til asyl og tilbagesendelse indvandring og sætte medlemsstaterne i stand til at opretholde den kapacitet, der er afgørende for Unionen som helhed. Støtten består i fuld refusion af omkostninger, der specifikt vedrører fondens målsætninger, og bør udgøre en integreret del af medlemsstaternes programmer. [Ændring 49] |
|
(41) |
For at supplere gennemførelsen af den politiske målsætning for denne fond på nationalt plan via medlemsstaternes programmer bør der via fonden også ydes støtte til foranstaltninger på EU-plan. Sådanne foranstaltninger bør tjene overordnede strategiske formål inden for fondens indsatsområde vedrørende politikanalyser og innovation, tværnational gensidig læring og partnerskab, samt afprøvning af nye initiativer og foranstaltninger på tværs af Unionen , samtidig med at behovet for at yde tilstrækkelig finansiering til at nå fondens mål på en retfærdig og gennemsigtig måde respekteres . Disse tiltag bør sikre beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med gennemførelsen af fonden . [Ændring 50] |
|
(42) |
For at styrke Unionens kapacitet til straks at reagere på et en uforudset stor eller uforholdsmæssig uforholdsmæssigt stort migrationspres tilstrømning af tredjelandsstatsborgere i en eller flere medlemsstater i form af en stor eller uforholdsmæssig stor tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, hvilket stiller betydelige og hastende krav til deres modtagelsesfaciliteter og faciliteter til brug for frihedsberøvelse, asyl- og migrationsstyringssystemer og -procedurer, og et stort migrationspres på eller på migrationsudfordringer eller betydelige genbosætningsbehov i tredjelande som følge af den politiske udvikling , konflikter eller konflikter naturkatastrofer bør det være muligt at yde krisebistand i overensstemmelse med den ramme, der er fastsat i denne forordning. [Ændring 51] |
|
(43) |
Forordningen bør sikre, at Det Europæiske Migrationsnetværk, der blev oprettet ved Rådets beslutning 2008/381/EF (13), fortsætter, og at der ydes finansiel støtte i overensstemmelse med dens målsætninger og opgaverne heri. |
|
(44) |
Der vil også blive taget fat på den politiske målsætning for denne fond ved brug af finansieringsinstrumenterne og budgetgarantien under politikdelen af InvestEU. Den finansielle støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og foranstaltningerne bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Foranstaltningerne bør have en tydelig merværdi på EU-plan. [Ændring 52] |
|
(45) |
Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for hele Asyl- og Migrationsfonden, som skal udgøre det primære referencebeløb som omhandlet i [henvisning opdateres efter behov i henhold til den nye interinstitutionelle aftale: punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (14)], for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure. |
|
(46) |
Forordning (EU, Euratom) […] (»finansforordningen«) finder anvendelse på denne fond. Den fastsætter regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier. |
|
(47) |
Med henblik på gennemførelsen af foranstaltninger ved delt forvaltning bør fonden indgå som en del af en sammenhængende ramme bestående af denne forordning, finansforordningen og forordning (EU) …/2021 [den nye forordning om fælles bestemmelser]. I tilfælde af modstridende bestemmelser har denne forordning forrang frem for forordning (EU) …/… [den nye forordning om fælles bestemmelser]. [Ændring 53] |
|
(48) |
Ved forordning (EU) …/2021 [den nye forordning om fælles bestemmelser] fastsættes indsatsrammen for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Ud over rammen for fastsættelse af fælles finansielle regler for flere EU-fonde, herunder Asyl-, og Migrationsfonden (AMF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV) som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (FIGF), og der fastsættes heri blandt andet regler for programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol af EU-fonde, der gennemføres ved delt forvaltning. Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), er det er derfor nødvendigt at specificere de generelle målsætninger for AMF for AMIF og fastsætte specifikke bestemmelser vedrørende den type af aktiviteter, der kan finansieres via AMF AMIF . [Ændring 54] |
|
(49) |
Finansieringstyper og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for foranstaltningerne og give resultater, idet der blandt andet tages hensyn til omkostningerne til kontrol, den administrative byrde og den forventede risiko for, at reglerne ikke overholdes. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1. |
|
(50) |
Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative og/eller strafferetlige sanktioner, jf. finansforordningen (15), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (16), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (17), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (18) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (19). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed kan som fastsat i forordning (EU) 2017/1939 efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (20). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder. Medlemsstaterne skal samarbejde fuldt ud og yde enhver form for nødvendig bistand til Unionens institutioner, agenturer og organer med henblik på at beskytte Unionens økonomiske interesser. Resultaterne af undersøgelser af uregelmæssigheder eller svig vedrørende fonden bør gøres tilgængelige for Europa-Parlamentet. [Ændring 55] |
|
(51) |
Horisontale finansielle regler, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse samt sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler for så vidt angår retsstatsprincippet i medlemsstaterne, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og en effektiv EU-finansiering. |
|
(51a) |
Hvor der er klare beviser for, at projekternes lovlighed eller finansieringens lovlighed og formelle rigtighed eller projekternes resultater vil blive draget i tvivl som følge af en begrundet udtalelse fra Kommissionen for så vidt angår en overtrædelse i henhold til artikel 258 i TEUF, bør Kommissionen sikre, at der ikke er finansiering til rådighed til disse projekter. [Ændring 56] |
|
(52) |
I henhold til artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU (21) kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for fonden, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. |
|
(53) |
I henhold til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi (22), som Rådet godkendte i sine konklusioner af mødet den 12. april 2018, bør de relevante medlemsstater sikre, at der i deres nationale strategier og programmer tages fat om de særlige udfordringer, som regionerne i EU's yderste periferi står over for. Fonden støtter disse medlemsstater med tilstrækkelige ressourcer til at hjælpe disse regioner med at styre migrationen på bæredygtig vis og håndtere potentielle pressede situationer. |
|
(53a) |
Civilsamfundsorganisationer, lokale og regionale myndigheder og nationale parlamenter i medlemsstaterne og i tredjelande bør høres i forbindelse med programmeringen, gennemførelsen og evalueringen af de programmer, der finansieres gennem fonden. [Ændring 57] |
|
(54) |
I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning bør denne fond evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Når det er relevant, kan disse krav omfatte målbare indikatorer , herunder kvalitative og kvantitative indikatorer , der kan danne grundlag for en evaluering af fondens virkninger i praksis. For at kunne måle resultaterne af fonden bør der fastsættes fælles indikatorer og tilknyttede mål i forbindelse med hvert af fondens specifikke målsætninger. Kommissionen og medlemsstaterne bør via disse fælles indikatorer og regnskabsaflæggelse holde øje med gennemførelsen af fonden, jf. de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/2021 [forordningen om fælles bestemmelser] og denne forordning . Kommissionen bør kunne fastslå, hvor meget der reelt er brugt af fondens midler i et givet år, for behørigt at kunne opfylde sin tilsynsrolle. Når medlemsstaterne over for Kommissionen aflægger årsregnskab vedrørende deres nationale program, bør de derfor skelne mellem inddrivelser, forfinansieringsbetalinger til endelige støttemodtagere og refusion af faktisk afholdte udgifter. For at lette revisionen og overvågningen af fondens gennemførelse bør Kommissionen i sin årlige gennemførelsesrapport for fonden medtage disse beløb såvel som overvågningsresultater for og gennemførelse af fondens foranstaltninger på lokalt, regionalt og nationalt plan og på EU-plan, herunder specifikke projekter og partnere. Kommissionen bør hvert år forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en sammenfatning af de godkendte årlige performancerapporter. Rapporter, der i hovedtræk angiver overvågningsresultater for og gennemførelse af fondens foranstaltninger på både medlemsstatsplan og EU-plan, bør gøres offentligt tilgængelige og forelægges Europa-Parlamentet . [Ændring 58] |
|
(55) |
For at understrege betydningen af at tage fat på problemerne i forbindelse med klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil fonden bidrage til at integrere klimaindsatsen og til at nå det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål i FFR-perioden 2021-2027, og et årligt mål på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027 . De relevante foranstaltninger vil blive indkredset under forberedelsen og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser. [Ændring 59] |
|
(56) |
For at supplere og ændre visse ikkevæsentlige elementer i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår arbejdsprogrammerne for den tematiske facilitet, listen over foranstaltninger, der er berettiget til støtte fra instrumentet i bilag III, listen over foranstaltninger, der er berettiget til højere medfinansiering i bilag IV, operationel støtte , der ydes i henhold til bilag VII, og med henblik på at videreudvikle den fælles overvågnings- og evalueringsramme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører hensigtsmæssige høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau og af civilsamfundets organisationer, herunder migrant- og flygtningeorganisationer , og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. [Ændring 60] |
|
(57) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (23). Undersøgelsesproceduren bør anvendes på gennemførelsesretsakter, der pålægger medlemsstaterne fælles forpligtelser, navnlig om meddelelse af oplysninger til Kommissionen, mens rådgivningsproceduren bør anvendes på vedtagelsen af gennemførelsesretsakter, som vedrører ordninger for meddelelse af oplysninger til Kommissionen, da de er af rent teknisk art. |
|
(58) |
Da målet Målene for denne forordning, nemlig at styrke solidariteten mellem medlemsstaterne og bidrage til en effektiv forvaltning af migrationsstrømme i EU i overensstemmelse med og til gennemførelse, styrkelse og udvikling af den fælles politik for asyl international , subsidiær beskyttelse og midlertidig beskyttelse og af den fælles immigrationspolitik, kan ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne , men og kan bedre kan nås på EU-plan, kan EU ; Unionen kan derfor vedtage træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse dette mål. [Ændring 61] |
|
(59) |
I medfør af artikel 3 i protokollen om [Det Forenede Kongeriges og] Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, [deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland/har Irland meddelt, at landet ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning]. |
|
(60) |
I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. |
|
(61) |
Der er hensigtsmæssigt, at anvendelsesperioden for denne forordning tilpasses til anvendelsesperioden for Rådets forordning (EU, Euratom) …/… [forordningen om den flerårige finansielle ramme] — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
1. Ved denne forordning oprettes Asyl- , Migrations- og Migrationsfonden Integrationsfonden (»fonden«). [Ændring 62]
2. Forordningen fastsætter fondens målsætninger, budgettet for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
a) |
»ansøger om international beskyttelse«: en ansøger som defineret i artikel 2, nr. [x], i forordning (EU) …/… [forordningen om asylproceduren] (24) litra c), i direktiv 2013/32/EU [Ændring 63] |
|
b) |
»person, der har fået med international beskyttelse«: som omhandlet i artikel 2, nr. [2], i forordning (EU) …/… [kvalifikationsforordningen] (25) litra b), i direktiv 2011 / 95/EU [Ændring 64] |
|
c) |
»blandingsoperation«: foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. (6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer |
|
d) |
»familiemedlem«: enhver tredjelandsstatsborger som defineret i den EU-ret, der er relevant for det indsatsområde, der støttes under fonden |
|
e) |
»indrejse af humanitære årsager«: »humanitær ordning«: indrejse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, der er tildelt international beskyttelse eller humanitær status i henhold til national ret, som giver samme rettigheder og forpligtelser som dem, der er omhandlet i artikel [2] i forordning (EU) …/… [EU-rammen for genbosætning [og humanitær opholdstilladelse]] (26) 20-32 og artikel 34 i direktiv 2011/95/EU for personer med subsidiær beskyttelsesstatus, på medlemsstaternes område efter en henvisning fra UNHCR eller et andet relevant internationalt organ, når en medlemsstat anmoder herom, fra et tredjeland, som de er blevet fordrevet til [Ændring 65] |
|
f) |
»udsendelse«: udsendelse som defineret i artikel 3, nr. (5), i direktiv 2008/115/EF |
|
g) |
»genbosætning«: genbosætning som defineret i artikel [2] i forordning (EU) …/… [EU-rammen for genbosætning [og humanitær opholdstilladelse] indrejse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, der er tildelt international beskyttelse, og som har adgang til en varig løsning i overensstemmelse med EU-retten og national ret, fra et tredjeland, som de er blevet fordrevet til, på medlemsstaternes område efter en henvisning fra De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge ( »UNHCR« ) , når en medlemsstat anmoder herom [Ændring 66] |
|
h) |
»tilbagesendelse«: tilbagesendelse som defineret i artikel 3, nr. 3, i direktiv 2008/115/EF |
|
i) |
»tredjelandsstatsborger«: enhver person, der ikke er unionsborger som omhandlet i artikel 20, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Henvisning til tredjelandsstatsborgere skal forstås som omfattende statsløse personer og personer, hvis statsborgerskab er uafklaret |
|
j) |
»sårbare personer«: enhver person som defineret i den EU-ret, der er relevant for det indsatsområde, der støttes under fonden |
|
ja) |
»uledsaget mindreårig«: en mindreårig, som ankommer til en medlemsstats område uden at være ledsaget af en voksen, der er ansvarlig for vedkommende i medfør af ret eller praksis i den pågældende medlemsstat, så længe vedkommende ikke reelt befinder sig i en sådan voksen persons varetægt; denne definition omfatter også mindreårige, der efterlades alene efter at være rejst ind på en medlemsstats område. [Ændring 67] |
Artikel 3
Fondens målsætninger
1. De politiske målsætninger for fonden skal er at bidrage til en effektiv forvaltning af migrationsstrømmene i overensstemmelse med de relevante EU-retlige bestemmelser gennemførelse, styrkelse og udvikling af alle aspekter af den fælles europæiske asylpolitik i henhold til artikel 78 i TEUF, og den fælles europæiske indvandringspolitik i henhold til artikel 79 i TEUF, i overensstemmelse med princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling og under fuld overholdelse af Unionens og medlemsstaternes forpligtelser for så vidt angår i henhold til folkeretten og de rettigheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. [Ændring 68]
2. Inden for rammerne af den i stk. 1 omhandlede målsætning skal fonden bidrage til at nå følgende specifikke mål:
|
a) |
at styrke og udvikle alle aspekter af det fælles europæiske asylsystem, herunder dens eksterne dimension |
|
b) |
at støtte at styrke og udvikle politikker vedrørende lovlig migration til medlemsstaterne, herunder at bidrage til integrationen af tredjelandsstatsborgere på europæisk og nationalt plan i overensstemmelse med medlemsstaternes økonomiske og sociale behov [Ændring 69] |
|
c) |
at bidrage til at dæmme op for irregulær migration og sikre effektiviteten af tilbagesendelse og tilbagetagelse i tredjelande og fremme effektiv social integration og social inklusion af tredjelandsstatsborgere i komplementaritet med andre EU-fonde [Ændring 70] |
|
ca) |
at bidrage til at dæmme op for irregulær migration og sikre effektiv, sikker og værdig tilbagesendelse til samt tilbagetagelse og reintegration i tredjelande [Ændring 71] |
|
cb) |
at sikre solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, navnlig over for dem, der er mest berørt af migrationsudfordringerne, herunder gennem praktisk samarbejde [Ændring 72] |
3. Inden for rammerne af de specifikke mål i stk. 2 skal fonden gennemføres via gennemførelse af foranstaltningerne på listen i bilag II.
Artikel 3a
Partnerskab
Inden for rammerne af denne fond omfatter partnerskaber i hvert fald lokale og regionale myndigheder eller deres repræsentative sammenslutninger, relevante internationale organisationer, ikkestatslige organisationer, navnlig flygtninge- og migrantorganisationer, nationale menneskerettighedsinstitutioner og ligestillingsorganer samt økonomiske partnere og arbejdsmarkedets parter.
Disse partnere inddrages på en meningsfuld måde i udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af programmer. [Ændring 73]
Artikel 4
Støttens omfang
1. Inden for rammerne af de i artikel 3 omhandlede målsætninger og I overensstemmelse med gennemførelsesforanstaltningerne i bilag II skal der via fonden blandt andet ydes støtte til de ydes der via fonden støtte til tiltag, der bidrager til opnåelse af de artikel 3 omhandlede målsætninger, og som er opført i bilag III opførte foranstaltninger . Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 for at ændre den i bilag III opførte liste over tiltag, der er berettiget til støtte fra fonden. [Ændring 74]
2. For at nå målsætningerne for de målsætningerne, der er omhandlede i denne forordning forordnings artikel 3, kan der i henhold til artikel 5 og 6 via fonden inden for fastlagte grænser og under forudsætning af passende sikkerhedsforanstaltninger i ekstraordinære tilfælde ydes støtte til tiltag foranstaltninger, der er i overensstemmelse med Unionens prioriteter som omhandlet i bilag III, i relation til og i tredjelande, når det er relevant. [Ændring 75]
2a. Det samlede beløb til støtte for tiltag i eller i forbindelse med tredjelande under den tematiske facilitet i overensstemmelse med artikel 9 må, uden at det berører bestemmelserne i artikel 16, ikke overstige 5 % af det samlede beløb, der er afsat til den tematiske facilitet i henhold til artikel 8, stk. 2, litra b). [Ændring 76]
2b. Det samlede beløb til støtte for tiltag i eller i forbindelse med tredjelande inden for medlemsstaternes programmer i overensstemmelse med artikel 13 må, uden at det berører bestemmelserne i artikel 16, for hver medlemsstat ikke overstige 5 % af det samlede beløb, der er afsat til den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, litra a), artikel 11, stk. 1, og bilag I. [Ændring 77]
2c. Tiltag, der støttes i henhold til denne artikel, skal være fuldt ud i overensstemmelse med de foranstaltninger, der støttes via Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, og med de generelle principper og mål for Unionens optræden udadtil. [Ændring 78]
3. Målsætningerne for denne forordning skal støtte foranstaltninger, der fokuserer på en eller flere målgrupper inden for anvendelsesområdet for artikel 78 og 79 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Artikel 4a
Ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling
Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at ligestilling mellem kønnene og integration af kønsaspektet er en integreret del af og fremmes i de forskellige faser af fondens gennemførelse. Kommissionen og medlemsstaterne tager alle passende skridt til at forhindre enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politisk eller anden anskuelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering i forbindelse med adgang til fonden og i de forskellige faser af fondens gennemførelse. [Ændring 79]
Artikel 5
Tredjelande, der er associeret med fonden
Fonden er åben for tredjelande , der er associeret med Schengenområdet, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en specifik aftale, der omfatter tredjelandets deltagelse i Asyl- og Migrationsfonden skal vedtages i henhold til artikel 218 i TEUF, og som omfatter tredjelandets deltagelse i fonden , forudsat at aftalen: [Ændring 80]
|
— |
sikrer en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i fonden |
|
— |
fastsætter betingelserne for deltagelse i fonden, herunder beregningen af de finansielle bidrag til fonden og administrative omkostninger herved. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel [21], stk. [5] |
|
— |
ikke giver tredjelande beslutningskompetence over fonden |
|
— |
garanterer Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser. |
Ved udarbejdelsen af den særlige aftale, der er omhandlet i denne artikel, hører Kommissionen Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, navnlig for så vidt angår de aspekter af aftalen, der vedrører grundlæggende rettigheder. [Ændring 81]
Artikel 6
Støtteberettigede enheder
1. Følgende enheder kan være støtteberettigede:
|
a) |
retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande:
|
|
b) |
en efter EU-retten oprettet retlig enhed eller en relevant international organisation. [Ændring 83] |
2. Fysiske personer er ikke støtteberettigede.
3. Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, er undtagelsesvis berettigede til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at nå målsætningerne for en given foranstaltning. [Ændring 84]
4. Retlige enheder, som indgår i konsortier med mindst to uafhængige enheder, som er etableret i forskellige medlemsstater eller oversøiske lande eller territorier, som er knyttet til de pågældende stater eller tredjelande, er støtteberettigede , når dette bidrager til at opnå målsætningerne for fonden som fastlagt i artikel 3 i denne forordning . [Ændring 85]
KAPITEL II
FINANSIEL RAMME OG GENNEMFØRELSESRAMME
AFDELING 1
FÆLLES BESTEMMELSER
Artikel 7
Almindelige principper
1. Den støtte, der ydes i henhold til denne forordning, skal supplere nationale, regionale eller og lokale interventioner og fokusere på at skabe en merværdi for tilføre EU-merværdi til målsætningerne for denne forordning. [Ændring 86]
2. Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at den støtte, der ydes i henhold til denne forordning og af medlemsstaterne, er i overensstemmelse med de relevante EU-aktiviteter, -politikker og -prioriteter og supplerer og koordineres med nationale instrumenter og andre EU-instrumenter og -foranstaltninger, der finansieres under andre EU-fonde, navnlig strukturfondene og Unionens eksterne finansieringsinstrumenter . [Ændring 87]
3. Fonden skal gennemføres ved delt, direkte eller indirekte forvaltning, jf. finansforordningens artikel [62, stk. 1, litra a), b) og c)].
Artikel 8
Budget
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af fonden for perioden 2021-2027 fastsættes til 9 204 957 000 EUR i 2018-priser ( 10 415 000 000 EUR i løbende priser). [Ændring 88]
2. De finansielle midler skal anvendes som følger:
|
a) |
der skal afsættes 5 522 974 200 EUR i 2018-priser ( 6 249 000 000 EUR i løbende priser) til programmer, der gennemføres ved delt forvaltning [Ændring 89] |
|
b) |
der skal afsættes 3 681 982 800 EUR i 2018-priser ( 4 166 000 000 EUR i løbende priser) til den tematiske facilitet. [Ændring 90] |
3. Op til 0,42 % af finansieringsrammen vil blive afsat til teknisk bistand på Kommissionens initiativ, jf. artikel 29 i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser]. [Ændring 91]
Artikel 9
Almindelige bestemmelser om gennemførelsen af den tematiske facilitet
1. Den i artikel 8, stk. 2, litra b), omhandlede finansieringsramme skal fordeles fleksibelt via den tematiske facilitet ved delt, direkte og indirekte forvaltning som fastsat i arbejdsprogrammerne. Midlerne fra den tematiske facilitet skal anvendes til dens enkeltdele:
|
a) |
særlige foranstaltninger |
|
b) |
EU-foranstaltninger |
|
c) |
krisebistand |
|
d) |
genbosætning |
|
e) |
støtte til de medlemsstater medlemsstaterne, herunder til lokale og regionale myndigheder, samt til internationale og ikkestatslige organisationer , der bidrager til solidaritet og ansvarlighed [Ændring 92] |
|
f) |
Det Europæiske Migrationsnetværk. |
På Kommissionens initiativ skal der også ydes støtte fra finansieringsrammen for den tematiske facilitet til teknisk bistand.
2. Midlerne fra den tematiske facilitet skal anvendes til prioriteter med en høj merværdi på EU-plan eller til at reagere på presserende behov i overensstemmelse med de vedtagne EU-prioriteter som skitseret i bilag II og gennem de støtteberettigede foranstaltninger i bilag III .
Kommissionen sikrer et regelmæssigt engagement med civilsamfundsorganisationer for så vidt angår udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering af arbejdsprogrammer .
Mindst 20 % af midlerne fra den tematiske facilitet afsættes til det specifikke mål, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a).
Mindst 10 % af midlerne fra den tematiske facilitet afsættes til det specifikke mål, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra b).
Mindst 10 % af midlerne fra den tematiske facilitet afsættes til det specifikke mål, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra c).
Mindst 10 % af midlerne fra den tematiske facilitet afsættes til det specifikke mål, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra cb). [Ændring 93]
3. Når der ydes støtte til medlemsstaterne via den tematiske facilitet under direkte eller indirekte forvaltning, skal det sikres, at de udvalgte ydes der ikke nogen støtte til projekter, hvor der foreligger klare beviser for, at lovligheden af de pågældende projekter ikke påvirkes eller lovligheden og den formelle rigtighed af den pågældende støtte eller resultaterne af de pågældende projekter kan drages i tvivl som følge af en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse i henhold til artikel 258 i TEUF, der rejser tvivl om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne eller projekternes performance . [Ændring 94]
4. Når midlerne fra den tematiske facilitet gennemføres ved delt forvaltning, vurderer sikrer Kommissionen med henblik på artikel 18 og artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser], om de planlagte foranstaltninger påvirkes , at der ikke ydes nogen støtte til projekter, hvor der foreligger klare beviser for, at lovligheden af de pågældende projekter eller lovligheden og den formelle rigtighed af den pågældende støtte eller resultaterne af de pågældende projekter kan drages i tvivl som følge af en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse i henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der rejser tvivl om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne eller projekternes performance. [Ændring 95]
5. Kommissionen fastsætter det samlede beløb, der er til rådighed for den tematiske facilitet under de årlige bevillinger på EU-budgettet. Kommissionen vedtager finansieringsafgørelser som omhandlet i finansforordningens delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel [110] vedrørende 32 med henblik på fastlæggelse af arbejdsprogrammer for den tematiske facilitet, hvori målsætningerne og de foranstaltninger, der skal støttes, fastsættes, og beløbene til hver af dens enkeltdele specificeres, jf. stk. 1. Hvis det er relevant, fastsættes det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i finansieringsafgørelserne. Arbejdsprogrammerne gøres offentligt tilgængelige . [Ændring 96]
6. Den tematiske facilitet støtter navnlig foranstaltninger, der falder ind under gennemførelsesforanstaltningerne i punkt 2b) 2a i bilag II, som gennemføres af lokale eller regionale myndigheder eller civilsamfundsorganisationer. I den henseende ydes der mindst 5 % af den tematiske facilitets finansieringsramme under direkte eller indirekte forvaltning til lokale og regionale myndigheder, der gennemfører integrationsforanstaltninger. [Ændring 97]
7. Efter vedtagelsen af en finansieringsafgørelse arbejdsprogrammer som omhandlet i stk. 5 kan Kommissionen ændre de programmer, der gennemføres ved delt forvaltning, i overensstemmelse hermed. [Ændring 98]
8. Finansieringsafgørelserne Disse arbejdsprogrammer kan være årlige eller flerårige og kan omfatte en eller flere af den tematiske facilitets enkeltdele. [Ændring 99]
AFDELING 2
STØTTE OG GENNEMFØRELSE VED DELT FORVALTNING
Artikel 10
Anvendelsesområde
1. Denne afdeling finder anvendelse på den del af finansieringsrammen, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, litra a), og de supplerende midler, der skal gennemføres ved delt forvaltning i henhold til Kommissionens afgørelse vedrørende den tematiske facilitet, der er omhandlet i artikel 9.
2. Støtte i henhold til denne afdeling gennemføres ved delt forvaltning, jf. finansforordningens artikel [63] og forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser] og rammen for oprettelse af finansielle regler, der er fælles for flere EU-fonde, herunder AMIF . [Ændring 100]
Artikel 11
Budgetmidler
1. De i artikel 8, stk. 2, litra a), omhandlede midler skal tildeles de nationale programmer (»programmerne«), medlemsstaterne gennemfører ved delt forvaltning, vejledningsvis som følger:
|
a) |
5 207 500 000 EUR til medlemsstaterne i henhold til bilag I |
|
b) |
1 041 000 EUR til medlemsstaterne til tilpasning af bevillingerne til de programmer, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1. |
2. Hvis det i stk. 1, litra b), omhandlede beløb ikke tildeles fuldt ud, kan saldoen tilføjes det beløb, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, litra b).
Artikel 12
Medfinansieringssatser
1. Bidraget fra EU-budgettet må ikke overstige 75 % af et projekts samlede støtteberettigede udgifter. Medlemsstaterne opfordres til at yde modsvarende midler til aktiviteter, der støttes af fonden. [Ændring 101]
2. Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 90 % af de samlede støtteberettigede udgifter til projekter, der gennemføres under særlige foranstaltninger.
3. Bidraget fra EU-budgettet øges til mindst 80 % og kan øges til 90 % af de samlede støtteberettigede udgifter til foranstaltningerne på listen i bilag IV. [Ændring 102]
4. Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter til operationel støtte.
5. Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter til krisebistand.
6. Ved Kommissionens afgørelse om godkendelse af et program fastsættes medfinansieringssatsen og den maksimale støtte fra fonden til de typer foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1-5.
7. For hver særlig målsætning fastsættes det i Kommissionens afgørelse, om medfinansieringssatsen for den særlige målsætning finder anvendelse på:
|
a) |
det samlede bidrag, inklusive offentlige og private bidrag, eller |
|
b) |
kun offentlige bidrag. |
Artikel 13
Programmer
1. Hver medlemsstat og Kommissionen sikrer, at de prioriteter, der tages fat på i dens de nationale programmer, er i overensstemmelse med og svarer til Unionens prioriteter og udfordringer på området asyl- og migrationsforvaltning og er i fuld overensstemmelse med de relevante EU-retlige bestemmelser og vedtagne EU-prioriteter. Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser, der følger af internationale instrumenter, som de har undertegnet, navnlig FN-konventionen om barnets rettigheder. Medlemsstaterne sikrer ved fastsættelsen af prioriteterne i deres programmer, at der på hensigtsmæssig vis tages fat på de i bilag II anførte gennemførelsesforanstaltninger. I denne forbindelse afsætter medlemsstaterne mindst 20 % af deres tildelte midler til det specifikke mål, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra a).
Medlemsstaterne afsætter mindst 10 % af deres tildelte midler til det specifikke mål, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra e).
Medlemsstaterne afsætter mindst 10 % af deres tildelte midler til det specifikke mål, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra c).
Medlemsstaterne afsætter mindst 10 % af deres tildelte midler til det specifikke mål, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra cb). [Ændring 103]
1a. Medlemsstaterne sikrer desuden, at deres programmer omfatter foranstaltninger til at opfylde alle de specifikke mål for fonden, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, og at tildelingen af ressourcer blandt målene sikrer, at disse mål kan opfyldes. Når Kommissionen evaluerer medlemsstaternes programmer, sikrer den, at ingen støtte stilles til rådighed for projekter, hvor der kan rejses tvivl om projekternes lovlighed, støttens lovlighed og formelle rigtighed eller projekternes ydeevne som følge af en begrundet udtalelse fra Kommissionen i forbindelse med overtrædelsesprocedurer i henhold til artikel 258 i TEUF. [Ændring 104]
2. Kommissionen sikrer, at Den Europæiske Unions Agentur for Asyl, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning afhængigt af deres kompetenceområder inddrages i udviklingen af programmerne på et tidligt tidspunkt. Kommissionen konsulterer Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Den Europæiske Unions Agentur for Asyl om udkastene til programmer for at sikre sammenhæng og komplementaritet med agenturets og medlemsstaternes foranstaltninger. [Ændring 105]
3. Kommissionen kan inddrage Det Europæiske Asylstøttekontor, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Asyl og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og UNHCR i de overvågnings- og evalueringsopgaver, der er omhandlet i afdeling 5, når det er hensigtsmæssigt, navnlig med henblik på at sikre, at de foranstaltninger, der gennemføres med støtte fra fonden, er i overensstemmelse med de relevante EU-retlige bestemmelser og de vedtagne EU-prioriteter. [Ændring 106]
4. I fortsættelse af en overvågningsprocedure i overensstemmelse med forordning […/…] [forordningen om asylagenturet] alle gennemførte overvågningsprocedurer eller vedtagelsen af henstillinger i medfør af forordning (EU) nr. 1053/2013, som er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, undersøger den pågældende medlemsstat sammen med Kommissionen og, hvis det er relevant, Det Europæiske Asylstøttekontor, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for Asyl og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, hvordan de i resultaterne konstaterede mangler eller kapacitets- og beredskabsproblemer kan afhjælpes, og efterkommer henstillinger gennem sit program. [Ændring 107]
5. Hvis det er nødvendigt, ændres det pågældende program for at tage hensyn til de i stk. 4 omhandlede henstillinger og den vurdering af de i artikel 30, stk. 2, litra a), omhandlede fremskridt med hensyn til at nå milestene og målene, som indgår i de årlige performancerapporter. Afhængigt af virkningerne af denne tilpasning kan det reviderede program godkendes af Kommissionen. [Ændring 108]
6. I samarbejde og i samråd med Kommissionen og de relevante agenturer, for så vidt det ligger inden for deres kompetencer, kan midlerne under programmet omfordeles med henblik på at efterkomme de henstillinger i stk. 4, som har finansielle konsekvenser.
7. Medlemsstaterne forfølger navnlig de foranstaltninger, der er berettiget til højere medfinansiering, jf. listen i bilag IV. I tilfælde af uforudsete eller nye omstændigheder eller for at sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 32, med henblik på at ændre listen over de foranstaltninger, der er berettiget til højere medfinansiering, jf. listen i bilag IV.
7a. Nationale programmer kan give mulighed for, at de i punkt 3a i bilag III omhandlede tiltag kan omfatte de nærmeste pårørende til personer, der er omfattet af målgruppen i det nævnte punkt, i det omfang, det er nødvendigt for at kunne gennemføre sådanne foranstaltninger effektivt. [Ændring 109]
8. Hvis en medlemsstat beslutter at gennemføre projekter med eller i et tredjeland med støtte fra fonden, konsulterer anmoder den pågældende medlemsstat Kommissionen om godkendelse forud for projektets start , jf. dog artikel 4, stk. 2, andet afsnit . Kommissionen sikrer, at der er komplementaritet og sammenhæng mellem de planlagte projekter og andre tiltag, der er truffet i eller i forbindelse med det pågældende tredjeland, og kontrollerer, at betingelserne i artikel 6, stk. 1, litra a), nr. 3, er opfyldt. [Ændring 110]
9. Den programmering, der er omhandlet i artikel 17, stk. 5, i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser], skal baseres på de typer interventioner, der er fastsat i Hvert nationalt program fastsætter for hvert specifikt mål interventionstyperne i overensstemmelse med tabel 1 i bilag VI og levere en vejledende fordeling af de programmerede ressourcer efter interventionstype eller støtteområde. [Ændring 111]
9a. Hver medlemsstat offentliggør dets program på et særligt websted og sender det til Europa-Parlamentet og Rådet. Dette websted angiver de tiltag, der støttes i forbindelse med gennemførelsen af programmet, og en liste over støttemodtagerne. Det ajourføres regelmæssigt og som minimum samtidig med offentliggørelsen af den årlige performancerapport, der er omhandlet i artikel 30. [Ændring 112]
Artikel 14
Midtvejsevaluering
-1. Programmerne underkastes en midtvejsrevision og evaluering i henhold til artikel 29 i denne forordning. [Ændring 113]
1. I 2024 Inden udgangen af 2024, og efter at have orienteret Europa-Parlamentet tildeler Kommissionen det supplerende beløb, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), til de berørte medlemsstaters programmer i overensstemmelse med de kriterier, der er omhandlet i punkt 1 b) til 5 i bilag I. Finansieringen skal have virkning for perioden fra kalenderåret 2025. [Ændring 114]
2. Hvis mindst 10 30 % af den oprindelige bevilling til et program som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a), ikke er omfattet af de anmodninger om mellemliggende betalinger, der skal indgives i henhold til artikel [85] i forordning (EU) …/2021 [forordningen om fælles bestemmelser], er den pågældende medlemsstat ikke berettiget til at modtage den supplerende bevilling til programmet, der er omhandlet i stk. 1. [Ændring 115]
3. Ved tildelingen af midler fra den tematiske facilitet fra 2025 skal der om nødvendigt tages hensyn til de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå milestenene i den performanceramme, der er omhandlet i artikel 12 i forordning (EU) …/2021 [forordningen om fælles bestemmelser] performancerammen, og konstaterede mangler ved gennemførelsen. [Ændring 116]
Artikel 15
Særlige foranstaltninger
1. Særlige foranstaltninger er tværnationale eller nationale projekter, der tilfører Unionen merværdi i overensstemmelse med denne forordnings målsætninger, hvortil en, flere eller alle medlemsstater modtager en supplerende bevilling til deres programmer. [Ændring 117]
2. Medlemsstaterne kan ud over deres bevilling, som beregnes som fastsat i artikel 11, stk. 1, modtage et supplerende beløb, forudsat at det øremærkes som sådan i programmet og anvendes til at bidrage til gennemførelsen af målsætningerne i denne forordning.
3. Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem ændring af programmet.
Artikel 16
Midler til EU-rammen for genbosætning [og indrejse af humanitære årsager]
1. Medlemsstaterne modtager ud over deres tildeling, der beregnes som fastsat i artikel 11, stk. 1, litra a), et bidrag på 10 000 EU for hver genbosat person i overensstemmelse med den målrettede EU-genbosætningsordning. Bidraget skal have form af finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, jf. finansforordningens artikel [125].
2. Det i stk. 1 omhandlede beløb skal tildeles medlemsstaterne gennem ændring af deres program, forudsat at den pågældende person, for hvem bidraget tildeles, rent faktisk blev genbosat i overensstemmelse med Unionens ramme for genbosætning [og indrejse af humanitære årsager].
3. Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem ændring af programmet.
4. Medlemsstaterne opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage en korrekt identifikation af de genbosatte personer og fastslå datoen for deres genbosættelse. [Ændring 118]
Artikel 16a
Ressourcer til genbosætning og indrejse af humanitære årsager
1. Medlemsstaterne modtager ud over deres tildeling beregnet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra a), hvert andet år et yderligere beløb som et fast beløb på 10 000 EUR for hver person, der er tilladt indrejse gennem genbosættelsesordningen.
2. Medlemsstaterne modtager ud over deres tildeling beregnet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra a), hvert andet år et yderligere beløb som et fast beløb på 6 000 EUR for hver person, der er tilladt indrejse gennem humanitære ordninger.
3. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan medlemsstaterne også være berettigede til faste beløb for familiemedlemmer til personer omhandlet i stk. 1 for at sikre familiens enhed.
4. Det yderligere beløb, der er omhandlet i stk. 1 og 2, tildeles hvert andet år medlemsstaterne, første gang i de individuelle finansieringsafgørelser, der godkender deres nationale program og efterfølgende i en finansieringsafgørelse, der vedlægges som bilag til de afgørelser, der godkender deres nationale program.
5. Under hensyntagen til de nuværende inflationsrater, den relevante udvikling inden for genbosættelse samt faktorer, der kan optimere anvendelsen af det finansielle incitament som følge af det faste beløb, og inden for rammerne af de disponible ressourcer, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 med henblik på, hvis det anses for hensigtsmæssigt, at justere det faste beløb, der er omhandlet i stk. 1 og 2 i denne artikel. [Ændring 119]
Artikel 17
Ressourcer til støtte for gennemførelsen af forordning (EU) …/… [Dublinforordningen]
1. Hver medlemsstat modtager ud over sin tildeling, der beregnes som fastsat i artikel 11, stk. 1, litra a), et bidrag på [10 000] EUR for hver ansøger om international beskyttelse, som den pågældende medlemsstat bliver ansvarlig for, fra det tidspunkt, hvor denne medlemsstat befinder sig i svær situation som omhandlet i forordning (EU) …/… [Dublinforordningen].
2. Hver medlemsstat modtager ud over sin tildeling, der beregnes som fastsat i artikel 11, stk. 1, litra a), et bidrag på [10 000] EUR for hver ansøger om international beskyttelse, der tildeles den pågældende medlemsstat, og som ligger over dens rimelige andel.
3. Hver medlemsstat modtager som omhandlet i stk. 1 og 2 et supplerende bidrag på [10 000] EUR for hver ansøger, der bliver indrømmet international beskyttelse, til gennemførelse af integrationsforanstaltninger.
4. Hver medlemsstat modtager som omhandlet i stk. 1 og 2 et supplerende bidrag på [10 000] EUR for hver person, for hvem den på grundlag af ajourføringen af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, litra d), i forordning (EU) …/… [Eurodacforordningen] kan fastslå, at personen har forladt dens område enten ved tvang eller frivilligt i overensstemmelse med en afgørelse om tilbagesendelse eller en afgørelse om udsendelse.
5. Hver medlemsstat modtager ud over sin tildeling, der beregnes som fastsat i artikel 11, stk. 1, litra a), et bidrag på [500] EUR for hver ansøger om international beskyttelse, der overføres fra en medlemsstat til en anden, for hver ansøger, der overføres i medfør af artikel 34i, litra c, første afsnit, i forordning (EU) …/… [Dublinforordningen], og, når det er relevant, for hver ansøger, der overføres i medfør af artikel 34j, litra g), i forordning (EU) …/… [Dublinforordningen].
6. De i denne artikel omhandlede beløb skal have form af finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, jf. finansforordningens artikel [125].
7. De supplerende beløb, der er omhandlet i stk. 1-5, tildeles medlemsstaterne i deres programmer, forudsat at den person, for hvem bidraget blev tildelt, rent faktisk også blev overført til en medlemsstat eller rent faktisk blev tilbagesendt eller registreret som ansøger i den medlemsstat, der har ansvaret herfor i henhold til forordning (EU) …/… [Dublinforordningen].
8. Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem ændring af programmet. [Ændring 120]
Artikel 17a
Ressourcer til støtte for gennemførelsen af forordning (EU) nr. 604/2013)
1. Den medlemsstat, som træffer afgørelsen, modtager foruden sin tildeling beregnet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 11, stk. 1, litra a), tilbagebetaling af omkostningerne til modtagelse af en ansøger om international beskyttelse fra det tidspunkt, hvor ansøgningen indgives, til overførslen af ansøgeren til den ansvarlige medlemsstat, eller indtil den medlemsstat, som træffer afgørelsen, påtager sig ansvaret for ansøgeren i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 604/2013.
2. Den overførende medlemsstat modtager ud over den tildeling, som beregnes i henhold til denne forordnings artikel 11, stk. 1, litra a), refusion af de omkostninger, der er nødvendige for at overføre en ansøger eller en anden person, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra c) og d), i forordning (EU) nr. 604/2013.
3. Hver medlemsstat modtager ud over deres tildeling, der er beregnet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 11, stk. 1, litra a), et fast beløb på 10 000 EUR for hver uledsaget mindreårig, der er tildelt international beskyttelse i den pågældende medlemsstat, forudsat at medlemsstaten ikke er berettiget til et fast beløb for den uledsagede mindreårige i henhold til artikel 16, stk. 1.
4. Den i denne artikel omhandlede tilbagebetaling skal have form af finansiering i overensstemmelse med finansforordningens artikel 125.
5. Den i stk. 2 omhandlede tilbagebetaling tildeles medlemsstaterne i deres programmer, forudsat at den person, for hvem tilbagebetalingen blev tildelt, rent faktisk også blev overført til en medlemsstat i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 604/2013. [Ændring 121]
Artikel 17b
Midler til overførsel af ansøgere om international beskyttelse eller personer med international beskyttelse
1. Med henblik på at gennemføre princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling modtager medlemsstaterne ud over deres tildeling beregnet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra a), et yderligere beløb baseret på et fast beløb på 10 000 EUR for hver ansøger om international beskyttelse eller modtager af international beskyttelse, der er overført fra en anden medlemsstat.
2. Medlemsstater kan også være berettigede til faste beløb for familiemedlemmer til i stk. 1 omhandlede personer, hvor det er hensigtsmæssigt, forudsat at disse familiemedlemmer er blevet overført i overensstemmelse med denne forordning.
3. Det yderligere beløb, der er omhandlet i stk. 1, tildeles medlemsstaterne første gang i de individuelle finansieringsafgørelser, der godkender deres nationale program, og efterfølgende i en finansieringsafgørelse, som vedlægges som bilag til de afgørelser, der godkender deres nationale program. Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem ændring af programmet.
4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 med henblik på, hvis det anses for hensigtsmæssigt, at justere det i denne artikels stk. 1 omhandlede faste beløb for effektivt at stræbe mod målene om solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, der er omhandlet i artikel 80 i TEUF, under hensyntagen til de nuværende inflationsrater, den relevante udvikling inden for overførsel af ansøgere om international beskyttelse personer med international beskyttelse fra en medlemsstat til en anden og inden for genbosættelse og andre ad-hoc-indrejsetilladelser af humanitære årsager samt faktorer, der kan optimere anvendelsen af det finansielle incitament som følge af det faste beløb, og inden for rammerne af de disponible ressourcer. [Ændring 122]
Artikel 18
Operationel støtte
1. Operationel støtte indgår som en del af medlemsstaternes tildeling, som kan anvendes som støtte til de offentlige myndigheder, der har til opgave at udføre opgaver og levere tjenesteydelser, som udgør en offentlig tjeneste for Unionen.
2. Hver medlemsstat må anvende op til 10 % af de beløb, der tildeles via fonden, til sit program til finansiering af operationel støtte inden for rammerne af målsætningerne i artikel 3, stk. 2, litra a) og c). [Ændring 123]
3. Medlemsstater, der anvender operationel støtte, overholder de EU-retlige bestemmelser om asyl og tilbagesendelse indvandring og respekterer fuldt ud de rettigheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder . [Ændring 124]
4. Medlemsstaterne begrunder i programmet og i de årlige performancerapporter, der er omhandlet i artikel 30, brugen af operationel støtte for at nå målsætningerne i denne forordning. Inden programmet godkendes, vurderer Kommissionen sammen med Det Europæiske Asylstøttekontor, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning som fastsat i artikel 13 udgangssituationen i de medlemsstater, der har angivet, at de agter at anvende operationel støtte. Kommissionen tager hensyn til oplysningerne fra disse medlemsstater og, når det er relevant, de oplysninger, der foreligger som følge af overvågningstiltag, der gennemføres i henhold til forordning (EU) …/… [forordningen om asylagenturet] af Det Europæiske Asylstøttekontor og forordning (EU9) nr. 1053/2013, som er omfattet af anvendelsesområdet for denne forordning. [Ændring 125]
5. Operationel støtte skal koncentreres om særlige opgaver støtteberettigede tiltag og tjenester som fastsat i bilag VII. [Ændring 126]
6. For at klare uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 32, med henblik på at ændre listen over de særlige opgaver og tjenester støtteberettigede tiltag i bilag VII. [Ændring 127]
AFDELING 3
STØTTE OG GENNEMFØRELSE VED DIREKTE OG INDIREKTE FORVALTNING
Artikel 19
Anvendelsesområde
Støtte i medfør af denne afdeling gennemføres enten direkte af Kommissionen, jf. finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte, jf. nævnte artikels litra c).
Artikel 20
EU-foranstaltninger
1. EU-foranstaltninger er tværnationale projekter eller projekter af særlig interesse for Unionen i overensstemmelse med målsætningerne for denne forordning.
2. På Kommissionens initiativ kan fonden anvendes til at finansiere EU-foranstaltninger vedrørende målsætningerne for denne forordning som omhandlet i artikel 3 og i overensstemmelse med bilag III.
3. Via EU-foranstaltninger kan der tilvejebringes finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særligt tilskud, priser og udbud. De kan også tilvejebringe finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.
4. Tilskud, der gennemføres ved direkte og indirekte forvaltning, tildeles og forvaltes som fastsat i finansforordningens [afsnit VIII]. [Ændring 128]
4a. Kommissionen sikrer en fleksibel, retfærdig og gennemsigtig fordeling af midlerne mellem de mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2. [Ændring 129]
5. Det evalueringsudvalg, der vurderer forslagene, kan bestå af eksterne eksperter.
6. Bidrag til en mekanisme for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i [artikel X i] forordning (EU) …/… [efterfølgeren til forordningen om garantifonden] finder anvendelse. [Ændring 130]
Artikel 21
Det Europæiske Migrationsnetværks
1. Fonden støtter Det Europæiske Migrationsnetværk og tilvejebringer den finansielle bistand, der er nødvendig for dets aktiviteter og fremtidige udvikling.
2. Det beløb, der stilles til rådighed for Det Europæiske Migrationsnetværk i forbindelse med fondens årlige bevillinger og det årlige arbejdsprogram med fastsættelse af prioriteterne for netværkets aktiviteter, vedtages af Kommissionen efter godkendelse af styrelsesrådet som fastsat i artikel 4, stk. 5, litra a), i beslutning 2008/381/EF (som ændret). Kommissionens afgørelse udgør en finansieringsafgørelse, efter artikel [110] i henhold til finansforordningen. For at sikre, at midlerne er til rådighed rettidigt, kan Kommissionen vedtage arbejdsprogrammet for Det Europæiske Migrationsnetværk ved en særskilt finansieringsafgørelse. [Ændring 131]
3. Den finansielle bistand til Det Europæiske Migrationsnetværks aktiviteter skal have form af tilskud til de nationale kontaktpunkter som omhandlet i artikel 3 i beslutning 2008/381/EF og eventuelt offentlige kontrakter i overensstemmelse med finansforordningen.
Artikel 21 a
Ændring af beslutning 2008/381/EF
I artikel 5, stk. 5, i beslutning 2008/381/EF tilføjes følgende led:
|
»da) |
fungere som kontaktpunkt for potentielle støttemodtagere under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og yde uvildig vejledning, praktiske oplysninger og bistand vedrørende alle aspekter af fonden, herunder i forbindelse med ansøgninger om støtte under det relevante nationale program eller den tematiske facilitet.«. [Ændring 132] |
Artikel 22
Blandingsoperationer
Blandingsoperationer vedtaget under dette program som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c) , gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-forordningen] og finansforordningens afsnit X. [Ændring 133]
Artikel 23
Teknisk bistand på Kommissionens initiativ
Der kan via fonden ydes støtte til tekniske bistandsforanstaltninger, der gennemføres på initiativ af eller på vegne af Kommissionen. Disse foranstaltninger kan finansieres 100 %.
Artikel 24
Revision
Revision af anvendelsen af EU-bidrag, der foretages af andre personer eller enheder end dem, der er pålagt denne opgave af EU-institutioner eller -organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. artikel 127 i forordning (EU) …/… [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget].
Artikel 25
Information, kommunikation og offentlig omtale
1. Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse, navnlig ved fremstød for fremmer tiltagene foranstaltningerne og disses resultater, gennem sammenhængende, formålstjenlige og målrettede meningsfulde oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige relevante modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden, på de relevante sprog. For at sikre synliggørelsen af EU-midlerne henviser modtagerne af EU-midler til deres oprindelse, når de oplyser om tiltaget. Med henblik herpå sikrer modtagerne, at alt kommunikationsmateriale til medierne og offentligheden er forsynet med Unionens logo og udtrykkeligt nævner den finansielle støtte fra Unionen. [Ændring 134]
2. For at nå det størst mulige publikum gennemfører Kommissionen informations- og kommunikationstiltag vedrørende fonden og dens tiltag foranstaltninger og resultater. Kommissionen offentliggør navnlig oplysninger om gennemførelsen af den tematiske facilitets årlige og flerårige programmer. Kommissionen offentliggør også listen over operationer, der er udvalgt til støtte under den tematiske facilitet, på et offentligt tilgængeligt websted og ajourfører denne liste mindst hver tredje måned. De finansielle midler, der er afsat til fonden, skal også bidrage til den institutionelle formidling af gennemførelsen af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne for denne forordning. Kommissionen kan navnlig fremme bedste praksis og udveksle oplysninger om gennemførelsen af instrumentet. [Ændring 135]
2a. Kommissionen offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, i åbne og maskinlæsbare formater, som fastlagt i artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF (27) , som gør det muligt at sortere data, søge i dem og udtrække, sammenligne og genanvende data. Det skal være muligt at sortere dataene efter prioritet, specifikt mål, samlede støtteberettigede omkostninger til operationer, samlede projektudgifter, samlede omkostninger ved udbudsprocedurer, støttemodtagerens navn og kontrahentens navn. [Ændring 136]
AFDELING 4
STØTTE OG GENNEMFØRELSE VED DELT, DIREKTE OG INDIREKTE FORVALTNING
Artikel 26
Krisebistand
1. Fonden Kommissionen kan beslutte at yde finansiel bistand til at dække akutte og specifikke behov i forbindelse med en krisesituation som følge af et eller flere af følgende forhold: [Ændring 137]
|
a) |
et stort migrationspres i en eller flere medlemsstater karakteriseret ved en uventet stor eller uforholdsmæssig stor tilstrømning af tredjelandsstatsborgere i en eller flere medlemsstater , hvilket stiller store og hastende krav til deres modtagelses- og tilbageholdelsesfaciliteter, børnebeskyttelses-, asyl- og migrationssystemer og -procedurer [Ændring 138] |
|
aa) |
frivillig flytning [Ændring 139] |
|
b) |
anvendelsen af mekanismerne for midlertidig beskyttelse i henhold til direktiv 2001/55/EF (28), eller |
|
c) |
et stort migrationspres en uventet stor eller uforholdsmæssig stor tilstrømning af personer i tredjelande, herunder hvor personer med behov for international beskyttelse kan være strandet på grund af den politiske udvikling, konflikter eller naturkatastrofer , navnlig når det kan have en indvirkning på migrationsstrømmene til Unionen. [Ændring 140] |
1a. De foranstaltninger, der gennemføres i tredjelande i overensstemmelse med denne artikel, skal være i overensstemmelse med og, hvor det er relevant, supplere Unionens humanitære politik samt overholde de humanitære principper, der er fastsat i den europæiske konsensus om humanitær bistand. [Ændring 141]
1b. I tilfælde som beskrevet under stk. 1, litra a), aa), b) og c), i denne artikel informerer Kommissionen straks Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 142]
2. Krisebistand kan have form af tilskud, der ydes direkte til de decentraliserede agenturer Det Europæiske Asylstøttekontor, UNHCR og lokale og regionale myndigheder med forbehold for uforudsete store eller uforholdsmæssigt store indstrømninger af tredjelandsstatsborgere, navnlig dem, der er ansvarlige for modtagelse og integration af uledsagede mindreårige migranter [Ændring 143]
3. Der kan ydes krisebistand til medlemsstaternes programmer ud over de bevillinger, der beregnes som fastsat i artikel 11, stk. 1, og bilag I, forudsat at den øremærkes som sådan i programmet. Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem ændring af programmet.
4. Tilskud, der gennemføres ved direkte forvaltning, tildeles og forvaltes som fastsat i finansforordningens [afsnit VIII]. [Ændring 144]
4a. Hvor det er nødvendigt for gennemførelsen af foranstaltningen, kan krisebistanden dække udgifter, der er afholdt før datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud eller anmodningen om bistand, men ikke før den 1. januar 2021. [Ændring 145]
Artikel 27
Kumulativ, supplerende og kombineret finansiering
1. En foranstaltning En operation , hvortil der er ydet støtte via fonden, kan også opnå bidrag fra andre EU-programmer, herunder fonde under delt forvaltning, forudsat at bidraget ikke dækker de samme omkostninger. De programmer, som Kommissionen forelægger, skal interagere og supplere hinanden og udformes med den nødvendige grad af gennemsigtighed for at undgå overlapning. Reglerne for hvert af de bidragende EU-programmer skal gælde for dets respektive bidrag til foranstaltningen operationen . Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen operationen og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat. [Ændring 146]
2. Foranstaltninger Operationer , der tildeles kvalitetsmærket »Seal of Excellence«, eller som opfylder følgende kumulerede, sammenlignelige betingelser: [Ændring 147]
|
a) |
de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af instrumentet |
|
b) |
de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag |
|
c) |
de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger |
kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, jf. artikel [67], stk. 5, i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel [8] eller forordning (EU) …/… [finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik], forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse målsætningerne for de pågældende programmer. Reglerne for den fond, der yder støtte, anvendes.
AFDELING 5
OVERVÅGNING, RAPPORTERING OG EVALUERING
UNDERAFDELING 1
FÆLLES BESTEMMELSER
Artikel 28
Overvågning og rapportering
1. I overensstemmelse med rapporteringskravene i henhold til finansforordningen artikel 43, stk. 3, litra h, nr. i) og iii) forelægger Kommissionen mindst én gang om året Europa-Parlamentet og Rådet performanceoplysninger i overensstemmelse med bilag V. [Ændring 148]
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 32, for at ændre bilag V med henblik på at foretage de nødvendige tilpasninger af de performanceoplysninger, der skal forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.
3. Bilag VIII indeholder de indikatorer, der skal anvendes til rapportering om de fremskridt, der gøres inden for rammerne af fonden med hensyn til opfyldelsen af målsætningerne i denne forordning. For outputindikatorer sættes udgangspunkterne til nul. De milesten, der er sat for 2024, og de mål, der er sat for 2029, er kumulative. Efter anmodning gør Kommissionen de data om output- og resultatindikatorer, den har modtaget, tilgængelig for Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 149]
4. Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og, hvis det er relevant, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.
5. For at sikre en effektiv vurdering af de fremskridt, der gøres inden for rammerne af fonden med hensyn til at opfylde målsætningerne, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 32, med henblik på at ændre bilag VIII for om nødvendigt at ændre og supplere indikatorerne og supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme, herunder de projektoplysninger, der skal forelægges af medlemsstaterne.
Artikel 29
Evaluering
6. Kommissionen foretager en midtvejsevaluering og en retrospektiv evaluering af denne forordning, herunder af de foranstaltninger, der er gennemført inden for rammerne af fonden.
7. Midtvejsevalueringen og den retrospektive evaluering skal gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen. [Ændring 150]
Artikel 29a
Evaluering
1. Inden 31. december 2024 fremlægger Kommissionen en midtvejsevaluering om gennemførelsen af denne forordning. Midtvejsevalueringen undersøger fondens effektivitet, formålstjenlighed, forenkling og fleksibilitet. Den indeholder nærmere bestemt en vurdering af:
|
a) |
de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå målene for denne forordning, under hensyntagen til alle relevante foreliggende oplysninger, navnlig de årlige performancerapporter, der fremsendes af medlemsstaterne i henhold til artikel 30, og de output- og resultatindikatorer, der er fastsat i bilag VIII |
|
b) |
EU-merværdien af de foranstaltninger og operationer, der gennemføres under fonden |
|
c) |
bidraget til EU-solidaritet på området asyl og migration |
|
d) |
den fortsatte relevans af de gennemførelsesforanstaltninger, der er fastsat i bilag II, og de foranstaltninger, der er fastsat i bilag III |
|
e) |
komplementaritet, koordinering og sammenhæng mellem de tiltag, der støttes under denne fond, og den støtte, der ydes via andre EU-fonde, såsom Unionens strukturfonde og eksterne finansieringsinstrumenter |
|
f) |
de langsigtede virkninger og bæredygtigheden af virkningerne af fonden. |
Midtvejsevalueringen tager hensyn til efterfølgende evalueringsresultater for den langsigtede virkning af den foregående fond — Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden 2014-2020 — og skal, hvor det er relevant, ledsages af et lovgivningsmæssigt forslag til revision af denne forordning.
2. Senest den 31. januar 2030 foretager Kommissionen en retrospektiv evaluering. Senest samme dato forelægger Kommissionen en evalueringsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Den retrospektive evaluering omfatter en vurdering af alle de elementer, der er anført i stk. 1. I denne henseende evalueres de langsigtede virkninger af fonden med henblik på at træffe beslutning om en eventuel forlængelse eller ændring af en efterfølgende fond.
De midtvejsevalueringsrapporter og retrospektive evalueringsrapporter, der er omhandlet i første stykke og dette stykkes første afsnit, gennemføres med meningsfuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, herunder organisationer, der repræsenterer migranter og flygtninge, ligestillingsorganer, nationale menneskerettighedsinstitutioner og andre relevante organisationer i overensstemmelse med partnerskabsprincippet som fastsat i artikel 3a.
3. I forbindelse med midtvejsevalueringen og den retrospektive evaluering lægger Kommissionen særlig vægt på evalueringen af tiltag, der gennemføres af, i eller i forbindelse med tredjelande i overensstemmelse med artikel 5, artikel 6 og artikel 13, stk. 8. [Ændring 151]
UNDERAFDELING 2
REGLER FOR DELT FORVALTNING
Artikel 30
Årlige performancerapporter
1. Inden 15. februar 2023 og inden samme dato hvert af de efterfølgende år til og med 2031 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en årlig performancerapport som nævnt i artikel 36, stk. 6, i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser]. Den rapport, der forelægges i 2023, skal omfatte gennemførelsen af det program, der gennemføres frem til 30. juni 2022. Medlemsstaterne offentliggør disse rapporter på et websted oprettet til formålet og sender dem til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 152]
2. Den årlige performancerapport skal navnlig indeholde oplysninger om:
|
a) |
fremskridt med hensyn til at gennemføre programmet og nå milestenene og målene, idet der tages hensyn til de seneste oplysninger som krævet i artikel 37 i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser] samlede oplysninger sendt til Kommissionen . [Ændring 153] |
|
aa) |
en opdeling af årsregnskabet for det nationale program på inddrivelser, forfinansiering til endelige støttemodtagere og faktisk afholdte udgifter [Ændring 154] |
|
b) |
eventuelle problemer, der påvirker programmets resultater, og de foranstaltninger, der er truffet for at løse dem , herunder begrundede udtalelser udstedt af Kommissionen i forbindelse med en traktatbrudsprocedure i henhold til artikel 258 i TEUF [Ændring 155] |
|
c) |
komplementaritet, koordinering og sammenhæng mellem de foranstaltninger, der støttes via fonden under denne fond , og den støtte, der ydes via andre EU-fonde, navnlig foranstaltninger i eller i relation til tredjelande såsom Unionens strukturfonde og eksterne finansieringsinstrumenter [Ændring 156] |
|
d) |
programmets bidrag til gennemførelsen af den relevante EU-ret og de relevante EU-handlingsplaner og til samarbejde og solidaritet mellem medlemsstaterne på asylområdet [Ændring 157] |
|
da) |
overholdelse af de grundlæggende rettigheder [Ændring 158] |
|
e) |
gennemførelsen af kommunikations- og synlighedsaktioner |
|
f) |
opfyldelse af gældende grundforudsætninger og deres anvendelse i hele programmeringsperioden |
|
g) |
antal personer, der er blevet genbosat eller har fået indrejsetilladelse med støtte fra fonden i overensstemmelse med de beløb, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1 og stk. 2 [Ændring 159] |
|
h) |
antal ansøgere om eller personer, der har fået international beskyttelse, som er blevet overført fra én medlemsstat til en anden, jf. artikel 17 17b [Ændring 160] |
|
ha) |
antallet af sårbare personer, der har fået hjælp i kraft af programmet, herunder børn og personer med international beskyttelse [Ændring 161] |
3. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger til den årlige performancerapport inden to måneder fra datoen for modtagelsen heraf. Hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger inden nævnte frist, anses rapporterne for at være godkendt. Kommissionen skal, når de er blevet godkendt, stille sammendrag af de årlige performancerapporter til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet og offentliggøre dem på websted oprettet til formålet. Hvis medlemsstaterne ikke fremsender dem i overensstemmelse med stk. 1, gøres den årlige performancerapports fulde tekst tilgængelig for Europa-Parlamentet og Rådet efter anmodning. [Ændring 162]
4. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, som fastlægger modellen for den årlige performancerapport. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 33, stk. 2.
Artikel 31
Overvågning og rapportering
1. Overvågning og rapportering i henhold til afsnit IV i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser] skal ske på grundlag af de typer interventioner, der er fastsat i tabel 1, 2 og 3 i bilag VI. For at klare uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen i henhold til artikel 32 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre interventionstyperne.
2. Disse indikatorer anvendes som fastsat i artikel 12, stk. 1, og artikel 17 og 37, i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser].
KAPITAL III
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 32
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, 9, 13, 16, 17b , 18, 28 og 31, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028. [Ændring 163]
3. Den i artikel 4 , 9, 13, 16, 17b , 28 og 31 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 164]
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4 , 9, 13, 16, 17b , 18, 28 og 31 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til dem, eller hvis de inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 165]
Artikel 33
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et koordineringsudvalg for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa. Udvalget er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
3. Afgiver udvalget ingen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt. Dette gælder ikke for den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 30, stk. 4.
Artikel 34
Overgangsbestemmelser
1. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende foranstaltninger under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 516/2014, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes.
2. Finansieringsrammen for fonden kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem fonden og de foranstaltninger, der blev vedtaget under dets forgænger, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 516/2014.
Artikel 35
Ikrafttrædelse og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i …, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C af, s. .
(2) EUT C af, s. .
(*1) Europa-Parlamentets holdning af 13.3.2019.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… af [forordningen om asylagenturet] (EUT L … [dato], s. ..).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 168 af 30.6.2009, s. 24).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1).
(13) Rådets beslutning 2008/381/EF af 14. maj 2008 om oprettelse af et europæisk migrationsnetværk (EUT L 131 af 21.5.2008, s. 7).
(14) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32013Q1220(01)
(15) EUT C af, s. .
(16) EUT C af, s. .
(17) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(18) EUT C af, s. .
(19) Rådets forordning (EU) 2017/1371 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(21) Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
(22) COM(2017)0623.
(23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(24) EUT C , , s. .
(25) EUT C , , s. .
(26) EUT C , , s. .
(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 90).
(28) Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).
BILAG I
Kriterier for tildeling af midler til programmer under delt forvaltning
|
1. |
De disponible midler, som er omhandlet i artikel 11, fordeles mellem medlemsstaterne som følger:
|
|
2. |
Der vil blive taget hensyn til følgende kriterier på asylområdet, og de vægtes som følger:
|
|
3. |
Der vil blive taget hensyn til følgende kriterier på området lovlig migration og integration, og de vægtes som følger:
|
|
4. |
Der vil blive taget hensyn
til følgende kriterier
på området bekæmpelse af irregulær migration, herunder tilbagesendelse: [Ændring 167]
|
|
5. |
For den første tildeling er referencetallene de seneste årlige statistiske data, der er udarbejdet af Kommissionen (Eurostat) for de seneste tre kalenderår på grundlag af data fra medlemsstaterne på anvendelsesdatoen for denne forordning i overensstemmelse med EU-retten. Data bør opdeles efter køn, særlige sårbarheder og asylstatus, herunder data om børn. For midtvejsevalueringen er referencetallene de seneste årlige statistiske data, der er udarbejdet af Kommissionen (Eurostat) for de seneste tre kalenderår og foreligger på tidspunktet for midtvejsevalueringen i 2024 på grundlag af data fra medlemsstaterne i overensstemmelse EU-retten. Hvis medlemsstaterne ikke har indsendt de pågældende statistikker til Kommissionen (Eurostat), skal de fremlægge foreløbige data så hurtigt som muligt. [Ændring 170] |
|
6. |
Inden Kommissionen (Eurostat) accepterer disse data som referencetal, vurderer den de statistiske oplysningers kvalitet, sammenlignelighed og fuldstændighed efter de normale operationelle procedurer. På Kommissionens (Eurostats) anmodning leverer medlemsstaterne alle de nødvendige oplysninger til dette formål. |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9).
(2) Oplysninger, som udelukkende tages i betragtning i tilfælde af anvendelse af Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).
(3) Rådets direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste (EUT L 375 af 23.12.2004, s. 12).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 af 11. maj 2016 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 21).
(5) Rådets direktiv 2005/71/EF af 12. oktober 2005 om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning (EUT L 289 af 3.11.2005, s. 15).
BILAG II
Gennemførelsesforanstaltninger
|
1. |
Fonden bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a), ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger:
|
|
2. |
Fonden bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger:
|
|
2a. |
Fonden bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra c), ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger:
|
|
3. |
Fonden bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel
3, stk. 2, litra ca)
, ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger: [Ændring 180]
|
|
3a. |
Fonden bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra cb), ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger:
|
BILAG III
Støttens omfang Støtteberettigede tiltag, der er berettiget til støtte fra instrumentet i overensstemmelse med artikel 3 [Ændring 185]
|
1. |
Inden for rammerne af den politiske målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, skal fonden navnlig støtte følgende: [Ændring 186]
|
|
2. |
Inden for rammerne af det specifikke mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), skal fonden navnlig støtte følgende foranstaltninger: [Ændring 193]
|
|
3. |
Inden for rammerne af det specifikke mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b), skal fonden navnlig støtte følgende: [Ændring 205]
|
|
3a. |
Inden for rammerne af det specifikke mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), skal fonden navnlig støtte følgende:
|
|
4. |
Inden for rammerne af det specifikke mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c
litra ca)
, skal fonden støtte følgende: [Ændring 217]
|
|
4a. |
Inden for rammerne af det specifikke mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra cb), støtter fonden følgende:
|
(1) Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring (EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12).
(2) Rådets direktiv 2004/81/EF af 29. april 2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder (EUT L 261 af 6.8.2004, s. 19).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 168 af 30.6.2009, s. 24).
BILAG IV
Foranstaltninger, der er berettiget til højere medfinansiering i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, og artikel 13, stk. 7
|
— |
Integrationsforanstaltninger, der gennemføres af lokale og regionale myndigheder og civilsamfundsorganisationer , herunder organisationer, der repræsenterer flygtninge og migranter [Ændring 228] |
|
— |
Foranstaltninger til udvikling og indførelse af effektive alternativer til frihedsberøvelse og institutionel pleje [Ændring 229] |
|
— |
Programmer for støttet frivillig tilbagevenden og reintegration og dertil knyttede aktiviteter |
|
— |
Foranstaltninger rettet mod sårbare personer og ansøgere om international beskyttelse og/eller med særlige modtagelses- og proceduremæssige behov, herunder foranstaltninger til sikring af en effektiv beskyttelse af migrantbørn, navnlig de uledsagede mindreårige . [Ændring 230] |
BILAG V
Vigtige performanceindikatorer, jf. artikel 28, stk. 1
Specifikt mål nr. 1: at styrke og udvikle alle aspekter af det fælles europæiske asylsystem, herunder dets eksterne dimension:
|
-1. |
Alle de vigtige performanceindikatorer, der er anført nedenfor, skal opdeles efter køn og alder. [Ændring 231] |
|
1. |
Antal personer, der er blevet genbosat med støtte fra fonden. |
|
1a. |
Antal personer, der har fået indrejse gennem ordninger for indrejse af humanitære årsager. [Ændring 232] |
|
2. |
Antal personer i modtagelsessystemet sammenlignet med antallet af asylansøgere. |
|
3. |
Ensartede anerkendelsesprocenter for beskyttelse for asylansøgere fra samme land. |
|
3a. |
Antal ansøgere om international beskyttelse, som er blevet overført fra én medlemsstat til en anden med støtte fra fonden. [Ændring 233] |
|
3b. |
Antal personer med international beskyttelse, som er blevet overført fra én medlemsstat til en anden med støtte fra fonden. [Ændring 234] |
Specifikt mål nr. 1a: at støtte lovlig migration til medlemsstaterne:
|
1. |
Antal blå kort, der er blevet udstedt med støtte fra fonden. |
|
2. |
Antal virksomhedsinternt udstationerede, som er tildelt denne status med støtte fra fonden. |
|
3. |
Antal ansøgere om familiesammenføring, der reelt er blevet genforenet med deres familie med støtte fra fonden. |
|
4. |
Antal tredjelandsstatsborgere, der har fået langvarige opholdstilladelser med støtte fra fonden. [Ændring 235] |
Specifikt mål nr. 2: at støtte lovlig migration til medlemsstaterne, herunder at bidrage til integrationen af tredjelandsstatsborgere: [Ændring 236]
|
1. |
Antal personer, som har deltaget i foranstaltninger før afrejse, der er støttet af fonden. |
|
2. |
Antal personer, der har deltaget i integrationsforanstaltninger støttet af fonden, og som rapporterer, at foranstaltningerne var til gavn for deres tidlige integration, set i forhold til det samlede antal personer, der deltog i integrationsforanstaltninger støttet af fonden. [Ændring 237] |
|
2a. |
Antal personer, der har deltaget i integrationsforanstaltninger støttet af fonden, og som efterfølgende har fået et job [Ændring 238] |
|
2b. |
Antal personer, der har deltaget i integrationsforanstaltninger støttet af fonden, og som har fået deres kvalifikation anerkendt eller har afsluttet en uddannelse i en af medlemsstaterne. [Ændring 239] |
Specifikt mål nr. 3: at bidrage til at dæmme op for irregulær migration og sikre effektiviteten af tilbagesendelse og tilbagetagelse i tredjelande:
|
1. |
Antal tilbagesendelser støttet af fonden som følge af et påbud om at forlade landet sammenlignet med antallet af tredjelandsstatsborgere, der har fået påbud om at forlade landet. [Ændring 240] |
|
2. |
Antal personer, der er blevet tilbagesendt og før eller efter tilbagesendelsen har modtaget reintegrationsstøtte samfinansieret af fonden sammenlignet med det samlede antal tilbagesendelser, som støttes af fonden. |
Specifikt mål nr. 3a: at sikre solidaritet og retfærdig ansvarsfordeling:
|
1. |
Antal overførsler om ansøgere til international beskyttelse, der er gennemført i henhold til artikel 17b i denne forordning. |
|
1a. |
Antal overførsler af personer med international beskyttelse, der er gennemført i henhold til artikel 17b i denne forordning. |
|
2. |
Antal udstationerede medarbejdere eller den økonomiske støtte, der ydes til medlemsstater, som har migrationsudfordringer. |
|
3. |
Antal personer, der er blevet genbosat eller blevet omfattet af humanitære ordninger med støtte fra fonden. [Ændring 241] |
BILAG VI
Interventionstyper
TABEL 1: KODER FOR DE FORSKELLIGE INTERVENTIONSOMRÅDER
|
|||
|
001 |
Modtagelsesforhold |
||
|
002 |
Asylprocedurer |
||
|
003 |
Gennemførelse af gældende EU-ret |
||
|
004 |
Migrantbørn |
||
|
005 |
Personer med særlige modtagelses- og proceduremæssige behov |
||
|
006 |
Genbosætning |
||
|
007 |
Indsatsen for solidaritet mellem medlemsstaterne |
||
|
008 |
Operationel støtte |
||
|
|||
|
001 |
Udvikling af strategier for integration |
||
|
002 |
Ofre for menneskehandel |
||
|
003 |
Integrationsforanstaltninger — information og orientering, one-stop-shops |
||
|
004 |
Integrationsforanstaltninger — sprogkurser |
||
|
005 |
Integrationsforanstaltninger — samfundsorientering og anden uddannelse |
||
|
006 |
Integrationsforanstaltninger — introduktion til, deltagelse i og udveksling med værtssamfundet |
||
|
007 |
Integrationsforanstaltninger — basale behov |
||
|
008 |
Foranstaltninger før afrejse |
||
|
009 |
Mobilitetsordninger |
||
|
010 |
Erhvervelse af lovligt ophold |
||
|
|||
|
001 |
Alternativer til frihedsberøvelse |
||
|
002 |
Forhold under modtagelse/frihedsberøvelse |
||
|
003 |
Tilbagesendelsesprocedurer |
||
|
004 |
Støttet frivillig tilbagevenden |
||
|
005 |
Reintegrationsstøtte |
||
|
006 |
Udsendelses-/tilbagesendelsesoperationer |
||
|
007 |
Ordning for tilsyn med tvangsmæssig tilbagesendelse |
||
|
008 |
Sårbare personer/uledsagede mindreårige |
||
|
009 |
Foranstaltninger vedrørende incitamenter til irregulær migration |
||
|
010 |
Operationel støtte |
||
|
|||
|
001 |
Information og kommunikation |
||
|
002 |
Forberedelse, gennemførelse, overvågning og kontrol |
||
|
003 |
Evaluering, undersøgelser og dataindsamling |
||
|
004 |
Kapacitetsopbygning |
||
TABEL 2: KODER FOR FORSKELLIGE TYPER FORANSTALTNINGER
|
001 |
Udarbejdelse af nationale strategier |
|
002 |
Kapacitetsopbygning |
|
003 |
Uddannelse og kurser til tredjelandsstatsborgere |
|
004 |
Udvikling af statistiske værktøjer, metoder og indikatorer |
|
005 |
Udveksling af oplysninger og bedste praksis |
|
006 |
Fælles foranstaltninger/operationer (mellem medlemsstater) |
|
007 |
Kampagner og oplysning |
|
008 |
Udveksling og udstationering af eksperter |
|
009 |
Undersøgelser, pilotprojekter, risikoanalyser |
|
010 |
Forberedende, administrative og tekniske aktiviteter og overvågningsaktiviteter |
|
011 |
Ydelse af bistand og støttetjenester til tredjelandsstatsborgere |
|
012 |
Infrastruktur |
|
013 |
Udstyr |
TABEL 3: KODER FOR DE FORSKELLIGE TYPER GENNEMFØRELSE
|
001 |
Specifik foranstaltning |
|
002 |
Krisebistand |
|
003 |
Samarbejde med tredjelande |
|
004 |
Foranstaltninger i tredjelande |
|
005 |
Foranstaltninger anført i bilag IV |
BILAG VII
Foranstaltninger, der er berettiget til operationel støtte
Inden for rammerne af det specifikke må om at styrke og udvikle alle aspekter af det fælles europæiske asylsystem, herunder dets eksterne dimension, og det specifikke mål om at bidrage til at dæmme op for irregulær migration og sikre effektiviteten af tilbagesendelse og tilbagetagelse i tredjelande skal den operationelle støtte dække:
|
— |
personaleomkostninger |
|
— |
omkostninger til tjenesteydelser, f.eks. vedligeholdelse eller udskiftning af udstyr |
|
— |
omkostninger til tjenesteydelser, f.eks. vedligeholdelse eller reparation af infrastruktur. |
BILAG VIII
Output- og resultatindikatorer som omhandlet i artikel 28, stk. 3
|
-1 |
Alle de vigtige performanceindikatorer, der er anført nedenfor, skal opdeles efter køn og alder. [Ændring 242] |
Specifikt mål 1: styrke og udvikle alle aspekter af det fælles europæiske asylsystem, herunder dets eksterne dimension:
|
1. |
Antal personer i målgruppen, der har modtaget bistand med fondens støtte:
|
|
2. |
Kapaciteten (antal pladser) i nye indkvarteringsfaciliteter til modtagelse, som er oprettet i overensstemmelse med den gældende EU-rets krav til modtagelsesforhold, og i eksisterende indkvarteringsfaciliteter til modtagelse, som er forbedret i overensstemmelse med samme krav som følge af projekter, der støttes af fonden, og procentdelen af den samlede kapacitet for indkvartering ved modtagelsen. |
|
3. |
Antal pladser tilpasset uledsagede mindreårige med støtte fra fonden i forhold til det samlede antal pladser tilpasset uledsagede mindreårige. |
|
4. |
Antal personer, der har modtaget uddannelse i asylrelaterede emner med bistand fra fonden, og dette antal som en procentdel af det samlede personale, der har modtaget uddannelse i disse emner. |
|
5. |
Antal ansøgere om international beskyttelse, som er blevet overført fra én medlemsstat til en anden med støtte fra fonden. |
|
6. |
Antal personer, der er blevet genbosat med støtte fra fonden. |
Specifikt mål nr. 1a: At støtte lovlig migration til medlemsstaterne:
|
1. |
Antal blå kort, der er blevet udstedt med støtte fra fonden. |
|
2. |
Antal virksomhedsinternt udstationerede, som er tildelt denne status med støtte fra fonden. |
|
3. |
Antal ansøgere om familiesammenføring, der reelt er blevet genforenet med deres familie med støtte fra fonden. |
|
4. |
Antal tredjelandsstatsborgere, der har fået langvarige opholdstilladelser med støtte fra fonden. [Ændring 243] |
Specifikt mål nr. 2: at støtte lovlig migration til medlemsstaterne, herunder at bidrage til integrationen af tredjelandsstatsborgere: [Ændring 244]
|
1. |
Antal personer, som har deltaget i foranstaltninger før afrejse, der er støttet af fonden. |
|
2. |
Antallet af lokale og regionale myndigheder, som har gennemført integrationsforanstaltninger med støtte fra fonden. |
|
2a. |
Antal personer, der har deltaget i integrationsforanstaltninger støttet af fonden, og som efterfølgende har fået et job [Ændring 245] |
|
2b. |
Antal personer, der har deltaget i integrationsforanstaltninger støttet af fonden, og som efterfølgende har afsluttet en uddannelse i en af medlemsstaterne [Ændring 246] |
|
3. |
Antal personer, som deltog i foranstaltninger støttet af fonden med fokus på:
|
|
4. |
Antal personer, der har deltaget i integrationsforanstaltninger støttet af fonden, og som rapporterer, at foranstaltningerne var til gavn for deres tidlige integration, set i forhold til det samlede antal personer, der deltog i integrationsforanstaltninger støttet af fonden. |
|
4a. |
Antal tredjelandsstatsborgere, der med et tilfredsstillende resultat har gennemført enten primær, sekundær eller tertiær uddannelse i medlemsstaten med støtte fra fonden. [Ændring 247] |
Specifikt mål nr. 3: at bidrage til at dæmme op for irregulær migration og sikre effektiviteten af tilbagesendelse og tilbagetagelse i tredjelande:
|
1. |
Antal pladser i detentionscentre, der er oprettet/renoveret med støtte fra fonden i forhold til det samlede antal oprettede/renoverede pladser i detentionscentre. |
|
2. |
Antal personer, som med fondens bistand er blevet uddannet i tilbagesendelsesrelaterede emner. |
|
3. |
Antal tilbagesendte, hvis tilbagesendelse blev samfinansieret af fonden sammenlignet med det samlede antal tilbagesendte som følge af et påbud om at forlade landet:
|
|
4. |
Antal personer, der er blevet tilbagesendt og før eller efter tilbagesendelsen har modtaget reintegrationsstøtte samfinansieret af fonden sammenlignet med det samlede antal tilbagesendelser, som støttes af fonden.:
|
Specifikt mål nr. 3a: At sikre solidaritet og retfærdig ansvarsfordeling:
|
1. |
Antal overførsler om ansøgere til international beskyttelse, der er gennemført i henhold til artikel 17b i denne forordning. |
|
1a. |
Antal overførsler af personer med international beskyttelse, der er gennemført i henhold til artikel 17b i denne forordning. |
|
2. |
Antal udstationerede medarbejdere eller den økonomiske støtte, der ydes til medlemsstater, som har migrationsudfordringer. |
|
3. |
Antal personer, der er blevet genbosat med støtte fra fonden. [Ændring 249] |
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/406 |
P8_TA(2019)0176
Instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (COM(2018)0473 — C8-0272/2018 — 2018/0249(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/63)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0473), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, og artikel 79, stk. 2, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0272/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 19. oktober 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Budgetudvalget (A8-0089/2019), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P8_TC1-COD(2018)0249
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, og artikel 79, stk. 2, litra d),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I lyset af de skiftende migrationsmæssige udfordringer i Den Europæiske Union og sikkerhedsproblemerne er det af den allerstørste betydning at bevare en nøje balance mellem den frie bevægelighed for personer på den ene side og sikkerheden på den anden. Unionens målsætning om at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, jf. artikel 67, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bør blandt andet nås gennem fælles foranstaltninger vedrørende personers passage af de indre grænser og grænsekontrol ved de ydre grænser og den fælles visumpolitik , samtidig med at der opretholdes en nøje balance mellem den frie bevægelighed for personer på den ene side og sikkerheden på den anden . [Ændring 1] |
|
(2) |
I medfør af artikel 80 i Den Europæiske Unions funktionsmåde bør disse politikker og gennemførelsen af dem være underlagt princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, herunder for så vidt angår de finansielle aspekter. |
|
(3) |
I Romerklæringen, der blev undertegnet den 25. september 2017, bekræftede lederne fra 27 medlemsstater deres vilje til at skabe sikre et sikkert og trygt Europa og en union, hvor alle borgere føler sig trygge og kan bevæge sig frit, hvor de ydre grænser er sikrede, og hvor der føres en effektiv, ansvarlig og bæredygtig migrationspolitik, der overholder internationale regler, samt et Europa, der er fast besluttet på at bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet. [Ændring 2] |
|
(3a) |
Tiltag, som finansieres under dette instrument, bør gennemføres i fuld overensstemmelse med bestemmelserne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, Unionens databeskyttelsesret, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, princippet om fair behandling af tredjelandsstatsborgere, retten til asyl og international beskyttelse, princippet om nonrefoulement og Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser som følge af internationale instrumenter, som de har undertegnet, såsom Genèvekonventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som suppleret ved New York-protokollen af 31. januar 1967. Der bør også lægges særlig vægt på identifikation, øjeblikkelig bistand og henvisning af udsatte personer, især børn og uledsagede mindreårige, til beskyttelsestjenester. [Ændring 3] |
|
(4) |
Formålet med Unionens politik på området forvaltning af de ydre grænser er at udvikle og gennemføre konceptet med en europæisk integreret europæisk grænseforvaltning på nationalt plan og EU-plan, hvilket er en forudsætning for at lette legitim grænsepassage , forebygge og afsløre irregulær indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne og støtte den fælles visumpolitik, hvilket bør styrke den frie bevægelighed for personer i Unionen og et grundlæggende aspekt af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. [Ændring 4] |
|
(5) |
For at forbedre migrationsstyringen og sikkerheden er det nødvendigt med en europæisk integreret Den europæiske integrerede grænseforvaltning — således som den gennemføres af den europæiske grænse- og kystvagt, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 (4), og som består af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og de nationale myndigheder, der er ansvarlige for grænseforvaltning, herunder kystvagter, for så vidt som de udfører grænsekontrolopgaver – bør bidrage til at harmonisere grænsekontrollen og dermed forbedre migrationsstyringen, herunder lette adgangen til international beskyttelse for dem, der har behov for det, og tilvejebringe øget sikkerhed ved at bidrage til bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme . [Ændring 5] |
|
(6) |
At lette lovlig rejseaktivitet, samtidig med at risiciene for irregulær migration og de sikkerhedsmæssige risici forebygges, var en af de vigtigste målsætninger for Unionens reaktion på udfordringerne på disse områder i Kommissionens meddelelse om en europæisk dagsorden for migration (5). [Ændring 6] |
|
(7) |
Den 15. december 2016 (6) opfordrede Det Europæiske Råd til fortsat at arbejde for interoperabilitet mellem Unionens informationssystemer og databaser. På Det Europæiske Råds møde den 23. juni 2017 (7) blev behovet for at forbedre interoperabiliteten mellem databaserne understreget, og den 12. december 2017 vedtog Kommissionen et forslag til forordning om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer (8). [Ændring 7] |
|
(8) |
For I et forsøg på at sikre, at Schengenområdet fungerer efter forskrifterne, og for at styrke dets funktion skærpe sikkerheden ved Unionens ydre grænser har medlemsstaterne ud over den systematiske kontrol, som allerede foretages af alle tredjelandsstatsborgere, der rejser ind i Schengenområdet, siden den 6. april 2017 skullet foretage systematisk kontrol i relevante databaser af unionsborgere, der passerer EU's Unionens ydre grænser. Derudover Imidlertid har Derudover det vist sig nødvendigt at anvende målrettet kontrol i stedet for systematisk kontrol ved en række ydre grænseovergangssteder på grund af den uforholdsmæssige virkning af systematisk kontrol af strømmen af grænseoverskridende samarbejde trafik (9) [Ændring 8] |
|
(8a) |
Kommissionen har også fremsat henstilling (EU) 2017/1804 (10) til medlemsstaterne om at gøre bedre brug af politikontrol og grænseoverskridende samarbejde for at begrænse indvirkningen på den frie bevægelighed og råde bod på truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed. Skønt der er iværksat forskellige foranstaltninger, opretholder en række medlemsstater fortsat ulovlig kontrol ved de indre grænser, hvilket undergraver Schengenområdets grundlæggende princip. [Ændring 9] |
|
(9) |
Det er nødvendigt med finansiel støtte fra EU-budgettet for at gennemføre europæisk integreret grænseforvaltning for at støtte medlemsstaterne med effektivt at forvalte passagerne af de ydre grænser og håndtere de migrationsmæssige udfordringer og potentielle fremtidige trusler mod udfordringer ved disse grænser og derved bidrage til at dæmme op for grov kriminalitet med en grænseoverskridende dimension, samtidig med at de grundlæggende rettigheder fuldt ud overholdes. [Ændring 10] |
|
(10) |
For at fremme gennemførelsen af europæisk integreret grænseforvaltning som fastsat i artikel 4 i forordning (EU) 2016/1624: grænsekontrol, eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med grænseovervågning, risikoanalyser, samarbejde mellem medlemsstaterne (støttet og koordineret af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning), samarbejde mellem myndigheder (herunder regelmæssig udveksling af oplysninger), samarbejde med tredjelande, tekniske og operative foranstaltninger inden for Schengenområdet, som vedrører grænsekontrol og sigter mod bedre at bekæmpe ulovlig irregulær indvandring og grænseoverskridende kriminalitet, brug af højmoderne teknologi, kvalitetskontrol- og solidaritetsmekanismer, og sikre, at den anvendes i praksis, bør Unionen yde passende finansiel støtte til medlemsstaterne. [Ændring 11] |
|
(11) |
Da medlemsstaternes toldmyndigheder har påtaget sig et stigende antal opgaver ved den ydre grænse, som ofte går ind på sikkerhedsområdet, er det nødvendigt vigtigt at sikre ensartethed fremme samarbejde mellem myndigheder, herunder regelmæssig informationsudveksling via eksisterende redskaber til informationsudveksling, som en del af den integrerede europæiske tilgang til grænseforvaltning som omhandlet i artikel 4, litra e), i forordning (EU) 2016/1624. Komplementaritet i den måde, hvorpå grænsekontrollen og toldkontrollen ved de ydre grænser foretages, sikres ved at yde passende EU-støtte til medlemsstaterne. Dette vil ikke alene styrke toldkontrollen med henblik på både at bekæmpe alle former for smugling, ikke mindst af varer over grænserne, og terrorisme , men også fremme lovlig handel og rejseaktivitet og dermed bidrage til en sikker og velfungerende toldunion. [Ændring 12] |
|
(12) |
Det er derfor nødvendigt oprette en fond som efterfølger til Fonden for Intern Sikkerhed for perioden 2014-2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 (11), delvis ved at oprette en fond for integreret grænseforvaltning (»fonden«). [Ændring 13] |
|
(13) |
Som følge af de særlige forhold, der gør sig gældende for afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og de forskellige retsgrundlag, der finder anvendelse for så vidt angår politikkerne vedrørende de ydre grænser og toldkontrol, er det ikke retligt muligt at oprette fonden som et enkelt instrument. |
|
(14) |
Fonden bør derfor oprettes som en overordnet ramme for Unionens finansielle støtte på området grænseforvaltning og visa, der omfatter instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa (»instrumentet«), som oprettes ved denne forordning, og instrumentet et instrument for finansiel støtte til toldkontroludstyr, der oprettes ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… (12). Rammen bør suppleres af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser] (13) , som denne forordning henviser til for så vidt angår med et instrument , der fastsætter regler for delt forvaltning. [Ændring 14] |
|
(15) |
Instrumentet bør gennemføres under fuld overholdelse af de rettigheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og af Unionens internationale forpligtelser for så vidt angår de grundlæggende rettigheder , herunder med hensyn til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK), og navnlig ved at sikre overholdelse af princippet om nonrefoulement, princippet om ikkeforskelsbehandling og retten til at søge international beskyttelse. Der bør også lægges særlig vægt på identifikation, øjeblikkelig bistand og henvisning af sårbare personer, især børn og uledsagede mindreårige, til beskyttelsestjenester . [Ændring 15] |
|
(15a) |
Disse forpligtelser gælder også for de tredjelande, som medlemsstaterne og Unionen samarbejder med inden for rammerne af dette instrument. [Ændring 16] |
|
(16) |
Instrumentet bør bygge på de dets forgængeres resultater og investeringer, der er opnået med støtte fra dets forgængere: Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF (14) og instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed for perioden 2014-2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014, og det bør udvides for at tage hensyn til den udvikling, der er sket. [Ændring 17] |
|
(17) |
For at sikre en ensartet kontrol ved de ydre grænser af høj kvalitet og for at lette lovlig rejseaktivitet på tværs af de ydre grænser bør instrumentet bidrage til udviklingen af en europæisk integreret grænseforvaltning, som omfatter alle de foranstaltninger inden for politik, lovgivning, systematisk samarbejde, byrdedeling, vurdering af situationen og ændrede forhold med hensyn til, hvor de irregulære migranter passerer, personale, udstyr og teknologi, som medlemsstaternes kompetente myndigheder og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning træffer i samarbejde med andre aktører såsom tredjelande og andre EU-organer, navnlig Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), Europol og , hvor det er hensigtsmæssigt, tredjelande og internationale organisationer. [Ændring 18] |
|
(18) |
Instrumentet bør bidrage til at forbedre effektiviteten af behandlingen af visumansøgninger med henblik på at lette visumprocedurerne for bona fide rejsende og opdage og vurdere risiciene på sikkerhedsområdet og risiciene for irregulær migration samt lette visumprocedurerne for rejsende i god tro. Der bør via instrumentet navnlig ydes finansiel bistand til støtte for digitaliseringen af behandlingen af visumansøgninger med henblik på at sikre hurtige, sikre og brugervenlige visumprocedurer til gavn for både visumansøgere og konsulater. Instrumentet bør også tjene til at sikre den konsulære dækning i hele verden. Derudover over bør instrumentet sikre en ensartet gennemførelse af den fælles visumpolitik og en modernisering heraf , og det bør ligeledes omfatte bistand til medlemsstaterne til udstedelse af visa med begrænset territorial gyldighed, som udstedes af humanitære grunde, af hensyn til nationale interesser eller på grund af internationale forpligtelser, samt til personer, der nyder godt af EU-genbosættelses- eller -omfordelingsprogrammer, og for at sikre fuld overholdelse af den gældende EU-ret om visa . [Ændring 19] |
|
(19) |
Via instrumentet bør der ydes støtte til foranstaltninger med en klar forbindelse til ydre i Schengenområdet vedrørende grænsekontrol som led i udviklingen af et fælles system for integreret grænseforvaltning, som får det samlede Schengenområde til at fungere bedre. [Ændring 20] |
|
(20) |
For at forbedre forvaltningen af de ydre grænser, lette legitim rejseaktivitet, bidrage til at forhindre og bekæmpe irregulær migration passage af grænserne og bidrage til at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Unionen bør der via instrumentet ydes støtte til udviklingen af de store IT-systemer baseret på de eksisterende eller nye IT-systemer , som Europa-Parlamentet og Rådet er blevet enige om . Det bør i dén henseende også støtte etableringen af interoperabilitet mellem disse EU-informationssystemer (ind- og udrejsesystemet) (15), visuminformationssystemet (VIS) (16), EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) (17), Eurodac (18), Schengeninformationssystemet (SIS) (19) og det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (med oplysninger om tredjelandsstatsborgere) (ECRIS-TCN) (20) i medlemsstaterne, således at disse EU-informationssystemer og oplysningerne heri kan supplere hinanden. Instrumentet bør også bidrage til den udvikling, der er nødvendig på nationalt plan efter gennemførelsen af interoperabilitetskomponenterne på centralt plan (den europæiske søgeportal (ESP), en fælles tjeneste for biometrisk sammenligning (fælles BMS), et fælles identitetsregister (CIR) og en multiidentitetsdetektor (MID)) (21). [Ændring 21] |
|
(21) |
Instrumentet bør supplere og styrke aktiviteterne med henblik på gennemførelsen af europæisk integreret grænseforvaltning i overensstemmelse med princippet om ansvarsdeling og solidaritet mellem medlemsstaterne og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, som udgør de to søjler i den europæiske grænse- og kystvagt. Det betyder navnlig, at medlemsstaterne, når de udarbejder deres nationale programmer, bør tage hensyn til de analyseværktøjer og, operationelle og tekniske retningslinjer, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har udarbejdet, samt til dets uddannelsesprogram såsom det fælles grundlæggende uddannelsesprogram for grænsevagter, herunder dets elementer vedrørende grundlæggende rettigheder og adgang til international beskyttelse. Kommissionen bør høre Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning om de udkast til nationale programmer, som medlemsstaterne fremlægger, for så vidt dette de falder ind under agenturets kompetencer, navnlig om de aktiviteter heri, hvortil der skal ydes operationel støtte, for derved at udbygge komplementariteten mellem agenturets mission opgaver og medlemsstaternes ansvar for så vidt angår kontrol med de ydre grænser samt sikre sammenhæng og undgå omkostningsineffektivitet. Kommissionen bør også sikre, at eu-LISA, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og ethvert andet relevant EU-agentur eller -organ inddrages i processen med at udvikle medlemsstaternes nationale programmer på et tidligt tidspunkt, i det omfang det falder ind under agenturernes beføjelser. [Ændring 22] |
|
(22) |
Der I det omfang de berørte medlemsstater anmoder om det, bør der via instrumentet ydes støtte til gennemførelse af hotspottilgangen som skitseret i Kommissionens meddelelse om en europæisk dagsorden for migration og godkendt af Det Europæiske Råd på mødet den 25.-26. juni 2015 (22). I medfør af hotspottilgangen ydes der operationel støtte til medlemsstater, der oplever et uforholdsmæssigt stort migrationspres ved EU's ydre grænser befinder sig i en nødsituation . Den sikrer integreret, samlet og målrettet bistand ud fra princippet om solidaritet og ansvarsdeling , der gør det muligt humant og effektivt at håndtere ankomsten af mange mennesker ved Unionens ydre grænser, samt med henblik på at sikre, at Schengenområdet fortsat fungerer efter forskrifterne. [Ændring 23] |
|
(23) |
Af hensyn til solidariteten i Schengenområdet som helhed og i hele Unionen og ud fra princippet om fælles ansvar for at beskytte EU's Unionens ydre grænser, når der konstateres svagheder eller risici, navnlig efter en Schengenevaluering i medfør af Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 (23), bør den berørte medlemsstat tage hånd om problemet ved brug af ressourcerne under dets program for at efterkomme de henstillinger, der vedtages i medfør af nævnte forordning og i overensstemmelse med de sårbarhedsvurderinger, der foretages af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, jf. artikel 13 i forordning (EU) 2016/1624. [Ændring 24] |
|
(24) |
Instrumentet bør være et udtryk for solidaritet og ansvarsdeling gennem yde finansiel støtte til både de medlemsstater, som fuldt ud anvender Schengenreglerne vedrørende de ydre grænser og visa, og til de medlemsstater, der forbereder sig på fuldt ud at deltage i Schengensamarbejdet, og bør af medlemsstaterne anvendes til gavn for Unionens fælles politik for forvaltning af de ydre grænser. [Ændring 25] |
|
(25) |
I overensstemmelse med protokol nr. 5 til tiltrædelsesakten af 2003 (24) om persontransitten mellem Kaliningrad-regionen og de andre dele af Den Russiske Føderation bør eventuelle supplerende omkostninger, der opstår som følge af gennemførelsen af de specifikke bestemmelser i gældende EU-ret vedrørende sådan transit, nemlig. Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 (25) og Rådets forordning (EF) nr. 694/2003 (26), afholdes via instrumentet. Behovet for fortsat finansiel støtte til dækning af mistede gebyrer bør dog afhænge af den gældende visumordning mellem Unionen og Den Russiske Føderation. |
|
(26) |
For at bidrage til at nå de politiske målsætninger for instrumentet bør medlemsstaterne sikre, at deres programmer vedrører instrumentets specifikke målsætninger, at de valgte prioriteter er i overensstemmelse med de vedtagne EU-prioriteter og gennemførelsesbestemmelserne som opført i bilag II, og at tildelingen af passende ressourcer mellem målsætninger og foranstaltninger står i forhold til de udfordringer og behov, de står over for. Det er i dén henseende vigtigt at opnå en retfærdig og gennemsigtig fordeling af ressourcerne blandt instrumentets specifikke målsætninger. Det er derfor hensigtsmæssigt at sikre et minimumsudgiftsniveau for den specifikke målsætning at støtte den fælles visumpolitik, uanset om der er tale om foranstaltninger under direkte eller indirekte forvaltning eller foranstaltninger under delt forvaltning. [Ændring 26] |
|
(27) |
Det bør tilstræbes at skabe synergi, sammenhæng og effektivitet sammen med andre EU-fonde, og det bør undgås, at foranstaltningerne overlapper hinanden. |
|
(28) |
Tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af en afgørelse om tilbagesendelse truffet af en medlemsstat, udgør et af elementerne i den europæiske integrerede grænseforvaltning som skitseret i forordning (EU) 2016/1624. Som følge af instrumentets art og målsætninger falder foranstaltninger vedrørende tilbagesendelse dog uden for anvendelsesområdet for støtten fra instrumentet og er omfattet af forordning (EU) …/… [ny AMF] (27). |
|
(29) |
For at anerkende den vigtige rolle, medlemsstaternes toldmyndigheder spiller ved de ydre grænser, og sikre, at de har tilstrækkelige midler til rådighed til at udføre deres brede vifte af opgaver ved disse grænser, bør der via instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… [den nye fond for toldkontroludstyr] ydes de nødvendige midler til, at disse nationale myndigheder kan investere i udstyr til udførelsen af toldkontrol og udstyr, som ud over toldkontrollen kan tjene andre formål såsom grænsekontrol. |
|
(30) |
Det meste toldkontroludstyr kan på samme måde eller tilfældigvis anvendes til kontrol af overholdelsen af anden lovgivning såsom bestemmelser om grænseforvaltning, visa eller politisamarbejde. Fonden for Integreret Grænseforvaltning er derfor udformet som to indbyrdes komplementære instrumenter med særskilte, men sammenhængende anvendelsesområder for så vidt angår køb af udstyr. På den ene side omfatter instrumentet for grænseforvaltning og visa, der oprettes ved denne forordning, ikke udstyr, der kan anvendes til både grænseforvaltning og toldkontrol. På den anden side vil der via instrumentet for toldkontroludstyr ikke blot blive ydet finansiel støtte til udstyr, hvis hovedformål er toldkontrol, men også til udstyr, som vil kunne anvendes til andre formål såsom grænsekontrol og sikkerhed. Denne fordeling af rollerne vil fremme et tværfagligt samarbejde som en del af tilgangen for europæisk integreret grænseforvaltning som omhandlet i artikel 4, litra e), i forordning (EU) 2016/1624, hvilket sætter toldmyndighederne og grænsemyndighederne i stand til at arbejde sammen og maksimere virkningerne af EU-budgettet gennem deling af kontroludstyr og sikring af dette udstyrs interoperabilitet. |
|
(31) |
Grænsekontrol til søs anses for at være en af kystvagtens funktioner, som udføres inden for EU's Unionens havområde. De nationale myndigheder, der udfører kystbevogtningsopgaver, er også ansvarlige for en lang række opgaver, herunder, men ikke begrænset til søfartssikkerhed, sikkerhed, eftersøgning og redning, grænsekontrol, fiskerikontrol, toldkontrol, almindelig retshåndhævelse og miljøbeskyttelse. Den brede vifte af opgaver, kystvagterne har, medfører, at de er omfattet af forskellige EU-politikker, imellem hvilke det bør tilstræbes at skabe synergi for at opnå mere effektive og formålstjenlige resultater. [Ændring 27] |
|
(31a) |
Medlemsstaterne bør i forbindelse med gennemførelsen af tiltag, der finansieres under dette instrument, og som vedrører overvågning af søgrænser, være særligt opmærksomme på de forpligtelser, som de i henhold til international havret har til at yde bistand til personer i nød. I den henseende bør udstyr og systemer, der støttes under instrumentet, anvendes til at håndtere eftersøgnings- og redningssituationer, der måtte opstå under en grænsekontroloperation til søs, og derved bidrage til at sikre beskyttelse og redning af migranters liv. [Ændring 28] |
|
(32) |
Ud over EU-samarbejdet om kystvagternes opgaver mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, der blev oprettet ved forordning (EU) 2016/1624, Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 (28), og Det Europæiske Fiskerikontrolagentur, der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 (29), bør der også opnås større sammenhæng mellem aktiviteterne på det maritime område på nationalt plan. Synergierne mellem de forskellige aktører i det maritime miljø bør være i tråd med strategierne for den integrerede europæiske grænseforvaltning og strategierne for maritim sikkerhed. |
|
(33) |
For at øge komplementariteten og styrke sammenhængen mellem aktiviteterne til søs samt undgå overlapninger og lette de budgetmæssige begrænsninger på et område, hvor aktiviteterne er omkostningskrævende såsom det maritime område, bør der via instrumentet ydes støtte til maritime operationer med flere formål, hvor hovedformålet er grænseovervågning, men hvor der samtidigt desuden kan forfølges andre mål i tilknytning hertil, såsom bekæmpelse af menneskehandel . [Ændring 29] |
|
(34) |
Foranstaltninger Det primære formål med dette instrument bør være at støtte integreret grænseforvaltning ved Unionens ydre grænser og at støtte den fælles visumpolitik. Imidlertid kan visse foranstaltninger i og i relation til tredjelande, som støttes via instrumentet inden for nærmere bestemte begrænsninger og under forudsætning af passende garantier. Disse foranstaltninger bør gennemføres i fuld synergi og sammenhæng med og supplere andre aktioner uden for Unionen, der støttes via dens instrumenter til ekstern finansiering. Særlig bør der ved gennemførelsen af sådanne foranstaltninger tilstræbes fuld overensstemmelse med principperne og de generelle mål for EU's Unionens optræden udadtil og udenrigspolitik over for det pågældende land eller den pågældende region. For så vidt angår den eksterne dimension bør der via instrumentet ydes målrettet støtte med henblik på at øge samarbejdet med tredjelande og styrke visse vigtige aspekter af deres grænseovervågnings- og grænseforvaltningskapacitet på områder, der har betydning for EU's migrationspolitik og EU's målsætninger på sikkerhedsområdet. [Ændring 30] |
|
(34a) |
Kommissionen bør være særligt opmærksom på evalueringen af tiltag og programmer, som vedrører tredjelande. [Ændring 31] |
|
(35) |
Finansieringen fra EU-budgettet bør koncentreres om aktiviteter, hvor Unionens indgriben kan skabe en merværdi sammenlignet med medlemsstaternes indsats hver for sig. Da Unionen bedre end medlemsstaterne er i stand til at skabe rammerne for EU-solidaritet for så vidt angår grænsekontrol, grænseforvaltning og den fælles visumpolitik og forvaltning af migrationsstrømme samt skabe en platform for udvikling af fælles IT-systemer, der understøtter politikken på disse områder, vil finansiel støtte i henhold til denne forordning særlig bidrage til at styrke medlemsstaternes og EU's Unionens kapacitet på disse områder. [Ændring 32] |
|
(36) |
En medlemsstat kan anses for ikke at overholde de relevante EU-regler, herunder for så vidt angår brugen af operationel støtte inden for rammerne af dette instrument, hvis den ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til traktaterne på områderne grænseforvaltning og visa, hvis der er tydelig risiko for, at medlemsstaten i alvorlig grad tilsidesætter Unionens værdier, når den gennemfører EU-retten om grænseforvaltning og visa, eller hvis der i en evalueringsrapport i forbindelse med Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen konstateres mangler på det relevante område , eller hvis medlemsstaten i forbindelse med samarbejdet med et tredjeland har finansieret og gennemført fælles foranstaltninger med dette tredjeland, der har ført til krænkelser af grundlæggende rettigheder, som er blevet indberettet af evaluerings- og overvågningsmekanismen . [Ændring 33] |
|
(37) |
Instrumentet bør afspejle behovet for øget fleksibilitet og forenkling og samtidig dels overholde kravene vedrørende forudsigelighed, dels sikre en retfærdig og transparent fordeling af ressourcerne til opfyldelse af målene i denne forordning. Det bør afveje behovet for forudsigelighed i fordelingen af midler med behovet for større fleksibilitet og enkelhed. For at tilgodese kravene om gennemsigtighed med hensyn til finansiering bør Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne offentliggøre oplysninger om udviklingen af den tematiske facilitets et- og flerårige programmer. Gennemførelsen af instrumentet bør styres af principperne om effektivitet og kvalitet i udgifterne. Desuden bør gennemførelsen af instrumentet være så brugervenlig som muligt. [Ændring 34] |
|
(38) |
Forordningen bør fastsætte de indledende beløb til medlemsstaternes programmer, som beregnes på grundlag af kriterierne i bilag I, som afspejler længden af og trusselsniveauerne indvirkningsniveauerne ved land- og søgrænseafsnittene på grundlag af nylige og historiske oplysninger , arbejdsbyrden i lufthavne og på konsulater samt antallet af konsulater. [Ændring 35] |
|
(39) |
Disse indledende beløb vil danne grundlag for medlemsstaternes langsigtede investeringer. For at tage hensyn til ændringer i udgangssituationen såsom presset på Unionens ydre grænser og arbejdsbyrden ved de ydre grænser og på konsulater vil der midtvejs blive tildelt et supplerende beløb til medlemsstaterne, som vil blive baseret på de seneste disponible statistiske data som angivet i fordelingsnøglen under hensyntagen til status over gennemførelsen af programmet. |
|
(39a) |
Midtvejsrevisionen bør anvendes til at vurdere programmernes effektivitet og EU-merværdi, løse problemer, der opstod i den første fase, og give et gennemsigtigt overblik over gennemførelsen. [Ændring 36] |
|
(40) |
Da udfordringerne på området grænseforvaltning og visa hele tiden ændrer sig, er der behov for at tilpasse tildelingen af midler til ændringerne ændringer i migrationsstrømmene, presset ved grænsen og sikkerhedstruslerne prioriteterne for visapolitik og grænseforvaltning , herunder som et resultat af øget pres ved grænsen, og kanalisere midler over mod de prioriteter, der giver den største merværdi på EU-plan. For at klare de presserende behov og ændringer i politikken og Unionens prioriteter og for at kanalisere midler over mod de foranstaltninger, der giver den største merværdi på EU-plan, vil en del af finansieringen periodisk blive tildelt særlige foranstaltninger, EU-foranstaltninger og krisebistand via den tematiske facilitet. [Ændring 37] |
|
(41) |
Medlemsstaterne bør opfordres til at anvende deres del af programbevillingerne til at finansiere foranstaltningerne på listen i bilag IV ved at udnytte mulighederne for et højere EU-bidrag. |
|
(42) |
Instrumentet bør inden for fastlagte grænser bidrage til at dække de operationelle omkostninger ved grænseforvaltning, den fælles visumpolitik og store IT-systemer og derved sætte medlemsstaterne i stand til at opretholde den kapacitet, der er afgørende for Unionen som helhed. Støtten består i fuld refusion af omkostninger, der specifikt vedrører instrumentets målsætninger, og bør udgøre en integreret del af medlemsstaternes programmer. [Ændring 38] |
|
(43) |
En del af de disponible ressourcer under instrumentet bør kunne tildeles medlemsstaternes programmer til gennemførelse af særlige foranstaltninger ud over de indledende bevillinger. Disse særlige foranstaltninger bør fastsættes på EU-plan og vedrøre foranstaltninger med en EU-merværdi , som kræver en samarbejdsbaseret indsats blandt medlemsstaterne eller foranstaltninger, der er nødvendige for at klare ændringer i forholdene på EU-plan, som kræver, at der stilles supplerende midler til rådighed for en eller flere medlemsstater, for eksempel køb gennem medlemsstaternes nationale programmer af det tekniske udstyr, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har brug for for at udføre sine operationelle aktiviteter, modernisering af behandlingen af visumansøgninger, udvikling af nye store IT-systemer og etablering af interoperabilitet mellem disse systemer. Kommissionen vil fastsætte disse særlige foranstaltninger i sine arbejdsprogrammer , der bør vedtages gennem en delegeret retsakt . [Ændring 39] |
|
(44) |
For at supplere gennemførelsen af den politiske målsætning for dette instrument på nationalt plan via medlemsstaternes programmer bør der via instrumentet ydes støtte til foranstaltninger på EU-plan. Sådanne foranstaltninger bør tjene overordnede strategiske formål inden for instrumentets indsatsområde vedrørende politikanalyser og innovation, tværnational gensidig læring og partnerskab, samt afprøvning af nye initiativer og foranstaltninger på tværs af Unionen. |
|
(45) |
For at øge EU's Unionens kapacitet til straks at klare et uventet uventede, presserende eller uforholdsmæssigt stort migrationspres og specifikke behov i forbindelse med en nødsituation , navnlig ved de grænseafsnit, hvor det i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 (30) er blevet konstateret, at virkningen er af et sådant omfang, at det kan bringe Schengenområdets funktion som helhed i fare, lægge pres på medlemsstaternes konsulaters visumafdelinger eller indebære risici for sikkerheden ved grænserne, bør det være muligt at yde krisebistand der med dette instrument undtagelsesvis kunne ydes finansiel bistand som en sidste udvej i overensstemmelse med den i denne forordning fastsatte ramme. [Ændring 40] |
|
(45a) |
Migration og det forhold, at et stort antal tredjelandsstatsborgere passerer de ydre grænser, bør ikke i sig selv betragtes som en trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed og bør ikke i sig selv udløse krisebistand i henhold til dette instrument. [Ændring 41] |
|
(46) |
Der vil også blive taget fat på den politiske målsætning for dette instrument via finansielle instrumenter og budgetgaranti inden for rammerne af de politiske enkeltdele af InvestEU-Fonden. Den finansielle støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og foranstaltninger bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Foranstaltningerne bør have en tydelig merværdi på EU-plan. [Ændring 42] |
|
(47) |
Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for hele instrumentet, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (31), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure. |
|
(48) |
Forordning (EU, Euratom) …/… [den nye finansforordning] (32) finder anvendelse på dette instrument. Den fastsætter regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier. Med henblik på at sikre sammenhæng i gennemførelsen af EU's finansieringsprogrammer finder finansforordningen anvendelse på foranstaltninger, der skal gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning inden for rammerne af instrumentet. |
|
(49) |
Med henblik på gennemførelsen af foranstaltninger ved delt forvaltning bør instrumentet indgå som en del af en sammenhængende ramme bestående af denne forordning, finansforordningen og forordning (EU) …/… [forordningen om et instrument, hvori der fastsættes fælles bestemmelser for delt forvaltning . I tilfælde af modstridende bestemmelser bør denne forordning have forrang for de fælles bestemmelser] bestemmelser . [Ændring 43] |
|
(50) |
Ved forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser] fastsættes indsatsrammen for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (FIGF), og der fastsættes heri blandt andet regler for programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol af EU-fonde, der gennemføres ved delt forvaltning. Derudover er det nødvendigt at specificere målsætningerne for instrumentet for grænseforvaltning og visa i denne forordning og at fastsætte særlige bestemmelser vedrørende de aktiviteter, der kan finansieres via dette instrument. |
|
(51) |
Finansieringstyper og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for foranstaltningerne og give resultater, idet der blandt andet tages hensyn til omkostningerne til kontrol, den administrative byrde og den forventede risiko for, at reglerne ikke overholdes. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1. |
|
(52) |
Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. forordning (EU) …/… [den nye finansforordning] (33), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (34), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (35), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (36) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (37). Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, kan blandt andet foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan som fastsat i forordning (EU) 2017/1939 efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (38). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte EU's Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder. Resultaterne af undersøgelserne af uregelmæssigheder eller svig for så vidt angår instrumentet bør gøres tilgængelige for Europa-Parlamentet. [Ændring 44] |
|
(53) |
Horisontale finansielle regler, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse samt sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af EU's budget i tilfælde af generelle mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering. |
|
(54) |
I henhold til artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU (39) kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for instrumentet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. |
|
(55) |
I henhold til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's Unionens yderste periferi", som Rådet godkendte i sine konklusioner af mødet den 12. april 2018, bør de relevante medlemsstater sikre, at deres nationale programmer tager fat om de nye trusler, som regionerne i EU's Unionens yderste periferi står over for , såsom grænseovervågning, uforholdsmæssig tilstrømning af mennesker eller udrulning af EU-informationssystemer . Via instrumentet ydes der passende støtte til disse medlemsstater med henblik på at hjælpe regionerne i den yderste periferi , når det er relevant i lyset af sådanne særlige forhold . [Ændring 45] |
|
(56) |
I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (40) er der behov for at evaluere dette instrument på grundlag af de oplysninger, der er indsamlet ved opfyldelsen af specifikke overvågningskrav, samtidig med at der undgås overregulering og administrative byrder, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan, når det er hensigtsmæssigt, omfatte målbare indikatorer , herunder kvalitative og kvantitative indikatorer, som et grundlag for at vurdere virkningerne af instrumentet i marken. For at kunne måle resultaterne af instrumentet bør der fastsættes fælles indikatorer i forbindelse med hvert af instrumentets specifikke målsætninger. [Ændring 46] |
|
(57) |
For at understrege betydningen af at tage fat på problemerne i forbindelse med klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil instrumentet bidrage til at integrere klimaindsatsen og til at nå det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål. De relevante foranstaltninger vil blive fastsat under forberedelsen og gennemførelsen af instrumentet og blive revurderet i forbindelse med de relevante evaluerings- og revisionsprocesser. |
|
(58) |
Kommissionen og medlemsstaterne bør via indikatorerne og regnskabsaflæggelse holde øje med gennemførelsen af instrumentet, jf. de relevante bestemmelser i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser] bør hvert år fremlægge et sammendrag af de godkendte årlige performancerapporter for Europa-Parlamentet og Rådet. På anmodning bør Kommissionen gøre den fulde tekst i de årlige performancerapporter tilgængelig for Europa-Parlamentet og denne forordning Rådet . [Ændring 47] |
|
(58a) |
Det er vigtigt at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og retssikkerhed i overgangsperioden og under gennemførelsen af instrumentet. Foranstaltninger, der er iværksat i perioden 2014-2020, bør ikke afbrydes i overgangsperioden. [Ændring 48] |
|
(59) |
For at supplere og ændre ikkevæsentlige elementer i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår listen over foranstaltninger, der er berettiget til højere medfinansiering i bilag I, operationel støtte og med henblik på at videreudvikle den fælles overvågnings- og evalueringsramme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (41). |
|
(60) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (42). Undersøgelsesproceduren bør anvendes på gennemførelsesretsakter, der pålægger medlemsstaterne fælles forpligtelser, navnlig om meddelelse af oplysninger til Kommissionen, mens Rådgivningsproceduren bør anvendes på vedtagelsen af gennemførelsesretsakter, som vedrører retningslinjerne for meddelelse af oplysninger til Kommissionen, da de er af rent teknisk art. [Ændring 49] |
|
(61) |
En medlemsstat bør ikke samtidig deltage i instrumentet og i et midlertidigt finansielt EU-instrument, via hvilket der ydes støtte til støtteberettigede medlemsstater til finansiering af foranstaltninger ved EU's nye ydre grænser med henblik på at gennemføre Schengenreglerne om grænser, visa og kontrol ved de ydre grænser. |
|
(62) |
For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (43) henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A og B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (44). |
|
(63) |
For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (45) henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra Aog B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (46). |
|
(64) |
For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (47) henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A og B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (48). |
|
(65) |
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktion, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, bør Danmark træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen. |
|
(66) |
Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (49). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland. |
|
(67) |
Der er hensigtsmæssigt, at anvendelsesperioden for denne forordning tilpasses til anvendelsesperioden for Rådets forordning (EU, Euratom) …/… [forordningen om den flerårige finansielle ramme] (50) — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
1. Ved denne forordning oprettes instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa (»instrumentet«) som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (»fonden«) for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027 . [Ændring 50]
2. Ved forordning (EU) …/… [Fonden for Toldkontroludstyr] om instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr som en del af [Fonden for Integreret Grænseforvaltning] (51) og denne forordning oprettes instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr. [Ændring 51]
3. Heri I denne forordning fastsættes instrumentets målsætninger, de specifikke målsætninger og foranstaltninger til gennemførelse af disse specifikke målsætninger, budgettet for perioden 2021-2027, de forskellige former for EU-finansiering samt reglerne for ydelsen heraf. [Ændring 52]
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
1) |
»blandingsoperation«: foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer [Ændring 53] |
|
2) |
»grænseovergangssted«: et af de kompetente myndigheder godkendt overgangssted for passage af de ydre grænser som meddelt i henhold til artikel 2, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/399 (52) |
|
3) |
»europæisk integreret grænseforvaltning«: de enkeltdele, der er opført på listen i artikel 4 i forordning (EU) 2016/1624 |
|
4) |
»ydre grænser«: medlemsstaternes ydre grænser som defineret i artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) 2016/399 : landgrænser, herunder grænser ved indre vandveje (floder og søer), søgrænser samt lufthavne, søhavne og havne ved indre vandveje (floder og søer), der er omfattet af EU-rettens bestemmelser om personers passage af de ydre grænser, herunder de indre grænser, hvor kontrollen endnu ikke er blevet ophævet »afsnit af den ydre grænse«: [Ændring 54] |
|
5) |
»afsnit af den ydre grænse«: hele eller dele af en medlemsstats ydre land- eller søgrænse som defineret i forordning (EU) nr. 1052/2013 |
|
6) |
»hotspotområde«: som defineret i artikel 2, stk. 10, i forordning (EU) 2016/1624 |
|
7) |
»indre grænser, hvor kontrollen endnu ikke er blevet ophævet«:
|
Artikel 3
Målsætninger for instrumentet
1. Som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning er instrumentets politiske målsætning at sikre en solid og effektiv europæisk integreret grænseforvaltning ved de ydre grænser, samtidig med at den frie bevægelighed for personer inden for området opretholdes i fuld overensstemmelse med Unionens forpligtelser for derved at sikre et højt sikkerhedsniveau i Unionen gældende EU-ret og Unionens og dens medlemsstaters internationale forpligtelser i medfør af internationale instrumenter, som de har undertegnet . [Ændring 55]
2. Inden for rammerne af den i stk. 1 omhandlede politiske målsætning skal instrumentet bidrage til at nå følgende specifikke mål:
|
a) |
støtte en effektiv europæisk integreret grænseforvaltning ved de ydre grænser, der forestås af den europæiske grænse- og kystvagt som et delt ansvar mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning for derved at lette lovlig passage af grænserne, forhindre og opdage ulovlig irregulær indvandring og grænseoverskridende kriminalitet samt effektivt forvalte migrationsstrømmene: [Ændring 56] |
|
b) |
støtte den fælles visumpolitik for derved at sikre en mere harmoniseret tilgang blandt medlemsstaterne med hensyn til at udstede visa og lette lovlig rejseaktivitet og forebygge migrations- og afbøde sikkerhedsmæssige risici. [Ændring 57] |
3. Inden for rammerne af de specifikke mål i stk. 2 skal instrumentet gennemføres via gennemførelse af foranstaltningerne på listen i bilag II.
Artikel 3a
Ikkeforskelsbehandling og overholdelse af de grundlæggende rettigheder
Instrumentet gennemføres i fuld overensstemmelse med de rettigheder og principper, der er nedfældet i gældende EU-ret, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og Unionens internationale forpligtelser for så vidt angår grundlæggende rettigheder, navnlig ved at sikre overholdelse af principperne om ikkeforskelsbehandling og nonrefoulement. [Ændring 58]
Artikel 4
Støttens omfang
1. Inden for rammerne af de i artikel 3 omhandlede målsætninger og i I overensstemmelse med gennemførelsesforanstaltningerne i bilag II skal der via instrumentet blandt andet ydes støtte til tiltag, der bidrager til opnåelse af målsætningerne i artikel 3, og navnlig de i bilag III opførte foranstaltninger. [Ændring 59]
2. For at nå målsætningerne for denne forordning , der er omhandlet i artikel 3, kan der i henhold til artikel 5 via instrumentet ydes støtte til foranstaltninger, der er i overensstemmelse med Unionens prioriteter i ekstraordinære tilfælde, inden for definerede grænser og med forbehold af passende sikkerhedsforanstaltninger ydes støtte til tiltag som omhandlet i bilag III, i relation til og i tredjelande, når det er relevant. [Ændring 60]
2a. Det samlede beløb til støtte for tiltag i eller i forbindelse med tredjelande under den tematiske facilitet i overensstemmelse med artikel 8 må ikke overstige 4 % af det samlede beløb, der er afsat til den tematiske facilitet i henhold til artikel 7, stk. 2, litra b). [Ændring 61]
2b. Den samlede beløb til støtte for tiltag i eller i forbindelse med tredjelande inden for medlemsstaternes programmer i overensstemmelse medartikel 12 må for hver medlemsstat ikke overstige 4 % af det samlede beløb, der er afsat til den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, litra a), med artikel 10, stk. 1, og med bilag I. [Ændring 62]
3. Følgende foranstaltninger er ikke støtteberettigede:
|
a) |
de foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 1 a), i bilag III ved de indre grænser, hvor kontrollen endnu ikke er ophævet |
|
b) |
foranstaltninger i forbindelse med midlertidig og ekstraordinær genindførelse af kontrol ved de indre grænser som omhandlet i forordning (EU) 2016/399 |
|
c) |
for så vidt angår kontrol af varer:
|
I tilfælde af en krisesituation som omhandlet i artikel 23 kan de ikkestøtteberettigede foranstaltninger, der er omhandlet i dette stykke, anses for at være støtteberettigede. [Ændring 63]
Artikel 5
Støtteberettigede enheder
1. Følgende enheder kan være støtteberettigede:
|
a) |
retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande:
|
|
b) |
en efter EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation. |
2. Fysiske personer er ikke støtteberettigede.
3. Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, er undtagelsesvis berettigede til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at nå målsætningerne for en given foranstaltning , og hvor det i fuld overensstemmelse med gældende EU-ret og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder . [Ændring 65]
4. Retlige enheder, som indgår i konsortier med mindst tre uafhængige enheder, som er etableret i forskellige medlemsstater eller oversøiske lande eller territorier, som er knyttet til de pågældende stater eller tredjelande, er støtteberettigede. Artikel 6, stk. 3, finder anvendelse, når internationale organisationer, som indgår i et konsortium, er etableret i et tredjeland. [Ændring 66]
KAPITEL II
FINANSIEL RAMME OG GENNEMFØRELSESRAMME
AFDELING 1
FÆLLES BESTEMMELSER
Artikel 6
Almindelige principper
1. Den støtte, der ydes i henhold til denne forordning, skal supplere nationale, regionale eller lokale interventioner og fokusere på at skabe en merværdi EU-merværdi i forhold til målsætningerne for denne forordning. [Ændring 67]
2. Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at den støtte, der ydes i henhold til denne forordning og af medlemsstaterne, er i overensstemmelse med de relevante EU-aktiviteter, -politikker og -prioriteter og supplerer andre EU-instrumenter.
3. Instrumentet skal gennemføres ved delt, direkte eller indirekte forvaltning, jf. finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), b) og c).
3b. Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder om gennemførelsen af instrumentet. Kommissionen opretter en helpdesk og et kontaktpunkt med henblik på at yde støtte til medlemsstaterne og bidrage til en effektiv tildeling af midler. [Ændring 68]
Artikel 7
Budget
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af instrumentet for perioden 2021-2027 fastsættes til 7 087 760 000 EUR i 2018-priser ( 8 018 000 000 EUR i løbende priser). [Ændring 69]
2. Finansieringsrammen skal anvendes som følger:
|
a) |
der afsættes 4 252 833 000 EUR i 2018-priser ( 4 811 000 000 EUR i løbende priser) til programmer, der gennemføres ved delt forvaltning, heraf 157 200 000 138 962 000 EUR i 2018-priser (157 200 000 EUR i løbende priser) til den særlige transitordning, der er omhandlet i artikel 16, og som gennemføres ved delt forvaltning [Ændring 70] |
|
b) |
der afsættes 2 834 927 000 EUR i 2018-priser ( 3 207 000 000 EUR i løbende priser) til den tematiske facilitet. [Ændring 71] |
3. Op til 0,52 % af finansieringsrammen afsættes til teknisk bistand på Kommissionens initiativ til gennemførelsen af instrumentet.
4. For de lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, fastsættes der i henhold til de relevante bestemmelser i deres associeringsaftaler ordninger med hensyn til, hvordan de skal deltage samt retningslinjer for deres deltagelse. De finansielle bidrag fra disse lande tilføjes de samlede midler, der er til rådighed på Unionens budget, jf. stk. 1.
Artikel 8
Almindelige bestemmelser om gennemførelsen af den tematiske facilitet
1. Den i artikel 7, stk. 2, litra b), omhandlede finansieringsramme fordeles fleksibelt via den tematiske facilitet ved delt, direkte og indirekte forvaltning som fastsat i arbejdsprogrammerne. Midlerne fra den tematiske facilitet skal anvendes til dens enkeltdele:
|
a) |
særlige foranstaltninger |
|
b) |
EU-foranstaltninger |
|
c) |
og krisebistand. |
På Kommissionens initiativ ydes der også støtte fra finansieringsrammen for den tematiske facilitet til teknisk bistand.
2. Midlerne fra den tematiske facilitet skal anvendes til prioriteter med en høj merværdi på EU-plan eller til at reagere på presserende behov i overensstemmelse med de vedtagne EU-prioriteter som skitseret i bilag II eller støtteforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 20. Med henblik på udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne hører Kommissionen de organisationer, der repræsenterer partnerne på EU-plan, herunder civilsamfundet . [Ændring 72]
2a. Mindst 20 % af midlerne fra den tematiske facilitet afsættes til den specifikke målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b). [Ændring 73]
3. Når der ydes støtte til medlemsstaterne via den tematiske facilitet under direkte eller indirekte forvaltning, sikres det ydes der ikke nogen støtte til projekter, hvor der foreligger beviser for , at lovligheden af de udvalgte pågældende projekter ikke påvirkes eller lovligheden og den formelle rigtighed af den pågældende støtte eller resultaterne af de pågældende projekter kan drages i tvivl som følge af en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse i henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der rejser tvivl om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne eller projekternes performance TEUF [Ændring 74]
4. Når der ydes støtte via den tematiske facilitet under delt forvaltning, vurderer Kommissionen med henblik på artikel 18 og artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser], om de planlagte foranstaltninger påvirkes projekter for at sikre, at der ikke ydes støtte til projekter , hvor der foreligger beviser for , at lovligheden af de pågældende projekter eller lovligheden og den formelle rigtighed af den pågældende støtte eller resultaterne af de pågældende projekter kan drages i tvivl som følge af en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse i henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der rejser tvivl om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne eller projekternes performance TEUF . [Ændring 75]
4a. Når midler fra den tematiske facilitet ydes under direkte eller indirekte forvaltning, vurderer Kommissionen, om de planlagte foranstaltninger ikke lider af en generaliseret mangel for så vidt angår retsstatsprincippet i en medlemsstat, der påvirker eller risikerer at påvirke principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser på en måde, som rejser tvivl om udgifternes lovlighed og formelle rigtighed eller projekternes performance. [Ændring 76]
5. Kommissionen fastsætter det samlede beløb, der er til rådighed for den tematiske facilitet under de årlige bevillinger på EU-budgettet.
6. Kommissionen vedtager finansieringsafgørelser tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 med henblik på fastlæggelse af arbejdsprogrammer som omhandlet i finansforordningens artikel 110 vedrørende den tematiske facilitet, hvori målsætningerne og de foranstaltninger, der skal støttes, fastsættes, og beløbene til hver af dens enkeltdele specificeres, jf. stk. 1. Hvis det er relevant, fastsættes det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i finansieringsafgørelserne. [Ændring 77]
7. Efter vedtagelsen af en finansieringsafgørelse et arbejdsprogram som omhandlet i stk. 3 6 kan Kommissionen ændre de programmer, der gennemføres ved delt forvaltning, i overensstemmelse hermed. [Ændring 78]
8. Finansieringsafgørelserne Arbejdsprogrammerne kan være årlige et- eller flerårige og kan omfatte en eller flere af den tematiske facilitets enkeltdele. [Ændring 79]
AFDELING 2
STØTTE OG GENNEMFØRELSE VED DELT FORVALTNING
Artikel 9
Anvendelsesområde
1. Denne afdeling finder anvendelse på den del af finansieringsrammen, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra a), og de supplerende midler, der skal gennemføres ved delt forvaltning i henhold til Kommissionens afgørelse arbejdsprogrammer vedrørende den tematiske facilitet, der er omhandlet i artikel 8. [Ændring 80]
2. Støtte i henhold til denne afdeling gennemføres ved delt forvaltning, jf. finansforordningens artikel 63 og forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser].
Artikel 10
Budgetmidler
1. De i artikel 7, stk. 2, litra a), omhandlede midler tildeles de nationale programmer, medlemsstaterne gennemfører ved delt forvaltning (»programmerne«), vejledningsvis som følger:
|
a) |
3 543 880 000 EUR i 2018-priser ( 4 009 000 000 EUR i løbende priser) til medlemsstaterne i overensstemmelse med kriterierne i bilag I [Ændring 81] |
|
b) |
708 953 000 EUR i 2018-priser ( 802 000 000 EUR i løbende priser) til medlemsstaterne til tilpasning af bevillingerne til de programmer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1. [Ændring 82] |
2. Hvis det i stk. 1, litra b), omhandlede beløb ikke tildeles fuldt ud, kan saldoen tilføjes det beløb, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra b).
Artikel 11
Medfinansieringssatser
1. Bidraget fra EU-budgettet må ikke overstige 75 85 % af et projekts samlede støtteberettigede udgifter fra medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger er lavere end 90 % af EU-gennemsnittet, og 75 % af de samlede støtteberettigede udgifter for andre medlemsstater . [Ændring 83]
2. Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 90 % af de samlede støtteberettigede udgifter til projekter, der gennemføres under særlige foranstaltninger.
3. Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 90 % af de samlede støtteberettigede udgifter til foranstaltningerne på listen i bilag IV.
4. Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter til operationel støtte, herunder den særlige transitordning.
5. Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter til krisebistand.
6. Ved Kommissionens afgørelse om godkendelse af et program fastsættes medfinansieringssatsen og den maksimale støtte fra instrumentet til de typer foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1-5.
7. For hver særlig målsætning fastsættes det i Kommissionens afgørelse, om medfinansieringssatsen for den særlige målsætning finder anvendelse på:
|
a) |
det samlede bidrag, inklusive offentlige og private bidrag, eller |
|
b) |
kun det offentlige bidrag. |
Artikel 12
Programmer
1. Hver medlemsstat og Kommissionen sikrer, at de prioriteter, der tages fat på i dens det nationale program, er i overensstemmelse med og svarer til Unionens prioriteter og udfordringer på området grænseforvaltning og visa, og at de er i fuld overensstemmelse med de relevante EU-retlige bestemmelser og de vedtagne EU-prioriteter samt Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser i medfør af de internationale instrumenter, de har undertegnet . Medlemsstaterne sikrer ved fastsættelsen af prioriteterne i deres programmer, at der på hensigtsmæssig vis tages fat på de i bilag II anførte gennemførelsesforanstaltninger. [Ændring 84]
1a. I denne forbindelse afsætter medlemsstaterne mindst 20 % af deres tildelte midler til den specifikke målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b). [Ændring 85]
2. Kommissionen sikrer, hvor det er hensigtsmæssigt, at Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og, når det er relevant, eu-LISA , eu-LISA , Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og ethvert andet relevant EU-agentur på et tidligt tidspunkt inddrages i processen med at udvikle medlemsstaternes programmer, for så vidt de falder ind under agenturernes kompetencer. [Ændring 86]
3. Den Kommissionen konsulterer Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning om udkastene til programmer med særlig vægt på de aktiviteter, hvortil der ydes operationel støtte, jf. artikel 3, stk. 2, litra a), for at sikre sammenhæng og komplementaritet med agenturets og medlemsstaternes foranstaltninger vedrørende grænseforvaltning og for at undgå dobbeltfinansiering og opnå omkostningseffektivitet. [Ændring 87]
3a. Kommissionen hører eu-LISA om udkastet til programmer med særlig vægt på de aktiviteter, der er omfattet af den tekniske bistand i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, litra b), for at sikre sammenhæng og komplementaritet mellem eu-LISA's og medlemsstaternes tiltag. [Ændring 88]
4. Kommissionen kan , hvor det er hensigtsmæssigt, inddrage Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og, når det er relevant, eu-LISA , eu-LISA , Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og ethvert andet relevant EU-agentur i de overvågnings- og evalueringsopgaver, der er omhandlet i afdeling 5, navnlig med henblik på at sikre, at de foranstaltninger, der gennemføres med støtte fra instrumentet, er i overensstemmelse med de relevante EU-retlige bestemmelser og de vedtagne EU-prioriteter. [Ændring 89]
5. Efter vedtagelsen af henstillinger inden for rammerne af denne forordnings anvendelsesområde, jf. forordning (EU) nr. 1053/2013, og af de henstillinger, der fremsættes i forbindelse med gennemførelsen af sårbarhedsvurderinger, jf. forordning (EU) 2016/1624, undersøger den pågældende medlemsstat sammen med Kommissionen, hvordan disse henstillinger mest hensigtsmæssigt kan efterkommes med støtte fra instrumentet.
6. Hvis det er relevant, inddrager Kommissionen Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning , eu-LISA, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og ethvert andet relevant EU-agentur eller -organ i processen med at undersøge, hvordan disse henstillinger mest hensigtsmæssigt kan efterkommes med støtte fra instrumentet. [Ændring 90]
7. Ved gennemførelsen af stk. 5 prioriterer den pågældende medlemsstat i sit program gennemførelsen af foranstaltninger for at afhjælpe de konstaterede mangler, navnlig foranstaltninger for at afhjælpe alvorlige mangler og som følge af vurderinger af, at reglerne ikke overholdes.
8. Hvis det er nødvendigt, ændres det pågældende program for at tage hensyn til de i stk. 5 omhandlede henstillinger og fremskridtene med hensyn til at nå milestenene og målene i henhold til vurderingen i de årlige performancerapporter, som omhandlet i artikel 27, stk. 2, litra a) . Afhængigt af virkningerne af denne tilpasning kan skal det reviderede program godkendes af Kommissionen. [Ændring 91]
9. Den pågældende medlemsstat kan i samarbejde og i samråd med Kommissionen og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i overensstemmelse med agenturets kompetencer omfordele midlerne under sit program, herunder de midler, der er programmeret til operationel støtte, med henblik på at efterkomme de henstillinger i stk. 5, som har finansielle konsekvenser.
10. Hvis Inden en medlemsstat beslutter at gennemføre projekter med , i eller i relation til et tredjeland med støtte fra instrumentet, sikrer den, at alle tiltag foreslået af, i eller i relation til det pågældende tredjeland er i overensstemmelse med Unionens og den pågældende medlemsstats internationale forpligtelser, og at de fuldt ud overholder de rettigheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Den pågældende medlemsstat konsulterer Kommissionen forud for projektets start , herunder om hvordan den sikrer, at ovennævnte betingelser er opfyldt . [Ændring 92]
11. Hvis en medlemsstat undtagelsesvist beslutter at gennemføre foranstaltninger med, i eller i relation til et tredjeland med støtte fra instrumentet vedrørende overvågning, opdagelse, identifikation, opsporing, forhindring og pågribelse i forbindelse med uautoriserede grænsepassager med henblik på at opdage, forhindre og bekæmpe illegal irregulær indvandring og grænseoverskridende kriminalitet eller bidrage til at beskytte og redde migranters liv, sikrer den, at Kommissionen er informeret om eventuelle bilaterale eller multilaterale samarbejdsaftaler med det pågældende tredjeland, jf. artikel 20 i forordning (EU) nr. 1052/2013. Medlemsstaterne sikrer fuld overholdelse af princippet om nonrefoulement, herunder i foranstaltninger på åbent hav. [Ændring 93]
11a. Så snart som en medlemsstat beslutter at iværksætte projekter med, i eller i relation til et tredjeland inden for rammerne af dette instrument, underretter medlemsstaten de organisationer, som repræsenterer partnerne på nationalt plan, og medlemmerne af styringsudvalget inden for 10 dage. [Ændring 94]
12. For så vidt angår det operationelle udstyr, herunder transportmidler, og de kommunikationssystemer, der er nødvendige for en effektiv og sikker grænsekontrol og for eftersøgnings- og redningsoperationer , som er indkøbt med støtte fra instrumentet, gælder følgende: [Ændring 95]
|
a) |
inden iværksættelsen af proceduren for køb af operationelt udstyr, herunder transportmidler, og kommunikationssystemer med støtte fra instrumentet sikrer medlemsstaterne, at dette udstyr overholder de standarder, der er fastsat af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, når der findes sådanne standarder, og kontrollerer sammen med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning de tekniske specifikationer herfor med henblik på at sikre interoperabilitet med de aktiver, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning anvender |
|
b) |
alt stort operationelt udstyr til grænseforvaltning såsom transportmidler og overvågningsudstyr til brug i luften og til søs, som medlemsstaterne køber, skal registreres i den pulje over teknisk udstyr, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning råder over, med henblik på at stille disse aktiver til rådighed, jf. artikel 39, stk. 8, i forordning (EU) 2016/1624 |
|
c) |
medlemsstaterne kan beslutte at købe udstyr, der kan anvendes til flere formål i forbindelse med operationer til søs, og hvortil der ydes støtte fra instrumentet, forudsat at dette udstyr, når det anvendes af de relevante nationale myndigheder, indgår i grænseovervågningsoperationer mindst 60 % af anvendelsestiden om året til nationale formål. Dette udstyr skal registreres i den pulje over teknisk udstyr, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning råder over, med henblik på at stille disse aktiver til rådighed, jf. artikel 39, stk. 8, i forordning (EU) 2016/1624 |
|
d) |
for at støtte en sammenhængende planlægning af kapacitetsudviklingen for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og eventuelt gøre brug af fælles indkøb giver medlemsstaterne Kommissionen som en del af den rapportering, der er omhandlet i artikel 27, meddelelse om den disponible flerårige planlægning for udstyr, der forventes indkøbt inden for rammerne af instrumentet. Kommissionen videregiver disse oplysninger til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. |
Hvor medlemsstaterne gennemfører tiltag i henhold til dette instrument vedrørende overvågning af søgrænser, skal de være særligt opmærksomme på deres internationale forpligtelser i forbindelse med eftersøgnings- og redningsoperationer til søs og med henblik herpå have ret til at anvende det udstyr og de systemer, der er omhandlet i dette stykkes litra a) -d). [Ændring 96]
13. Uddannelse vedrørende grænseforvaltning, der gennemføres med støtte fra dette instrument, skal baseres på de relevante harmoniserede og kvalitetssikrede europæiske og fælles uddannelsesstandarder for grænse- og kystbevogtning og relevante EU-standarder og internationale standarder, herunder med hensyn til grundlæggende rettigheder, adgang til international beskyttelse og relevant havret . [Ændring 97]
14. Medlemsstaterne gennemfører navnlig de foranstaltninger, der er opført på listen i bilag IV. For at klare uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 29, med henblik på at ændre bilag IV.
15. Den programmering, der er omhandlet i artikel 17, stk. 5, i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser], skal baseres på de typer interventioner, der er fastsat i tabel 1 i bilag VI. Hvert program skal for hvert specifikt mål fastsætte typerne af interventioner i overensstemmelse med tabel 1 i bilag VI og en vejledende fordeling af de programmerede ressourcer efter interventionstype eller støtteområde . [Ændring 98]
Artikel 13
Midtvejsevaluering
-1. Programmerne underkastes en midtvejsrevision og evaluering i overensstemmelse med artikel 26. [Ændring 99]
1. I Inden udgangen af 2024 , og efter at have orienteret Europa-Parlamentet, tildeler Kommissionen det supplerende beløb, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra b), til medlemsstaternes programmer i overensstemmelse med de kriterier, der er omhandlet i punkt 1 c) og punkt 2-11 i bilag I. Bevillingen baseres på de seneste disponible statistiske oplysninger for de kriterier, der er omhandlet i bilag I, og skal have virkning for perioden fra kalenderåret 2025. [Ændring 100]
2. Hvis mindst 10 % 30 % af den oprindelige bevilling til et program som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra a), ikke er omfattet af de anmodninger om mellemliggende betalinger, der skal indgives i henhold til artikel 85 i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser], er den pågældende medlemsstat ikke berettiget til at modtage yderligere bevillinger til sit program, jf. stk. 1. [Ændring 101]
2a. Stk. 2 finder kun anvendelse, hvis de relevante reguleringsmæssige rammer og beslægtede retsakter er trådt i kraft den 1. januar 2022. [Ændring 102]
3. Ved tildelingen af midler fra den tematiske facilitet fra 2025 skal der om nødvendigt tages hensyn til de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå milestenene i den performanceramme, der er omhandlet i artikel 12 i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser] og konstaterede mangler ved gennemførelsen. [Ændring 103]
Artikel 14
Særlige foranstaltninger
1. Særlige foranstaltninger er tværnationale eller nationale projekter , der tilfører Unionen merværdi i overensstemmelse med denne forordnings målsætninger, hvortil en, flere eller alle medlemsstater modtager en supplerende bevilling til deres programmer. [Ændring 104]
2. Medlemsstaterne kan ud over deres bevilling, som beregnes som fastsat i artikel 10, stk. 1, modtage midler til særlige foranstaltninger, forudsat at de øremærkes som sådan i programmet og anvendes til at bidrage til gennemførelsen af målsætningerne i denne forordning.
3. Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem ændring af programmet.
Artikel 15
Operationel støtte
1. Operationel støtte indgår som en del af medlemsstaternes bevilling, som kan anvendes som støtte til de offentlige myndigheder, der har til opgave at udføre opgaver og levere tjenesteydelser, som udgør en offentlig tjeneste for Unionen.
2. En medlemsstat kan anvende op til 30 % af det beløb, der er bevilget under instrumentet, til sit program til finansiering af operationel støtte til de offentlige myndigheder, der har til opgave at udføre opgaver og levere tjenesteydelser, som udgør en offentlig tjeneste for Unionen.
3. Medlemsstater, der anvender operationel støtte, overholder EU-retten om grænseforvaltning og visa. [Ændring 105]
4. Medlemsstaterne begrunder i programmet og i de årlige performancerapporter, der er omhandlet i artikel 27, brugen af operationel støtte for at nå målsætningerne i denne forordning. Inden Kommissionen godkender programmet, vurderer den efter at have konsulteret Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning med hensyn til dets kompetence, jf. artikel 12, stk. 3, udgangssituationen i de medlemsstater, der har anført, at de har til hensigt at anvende operationel støtte, idet den tager hensyn til oplysningerne fra de pågældende medlemsstater og, hvis det er relevant, de oplysninger, der er til rådighed som følge af Schengenevalueringer og sårbarhedsvurderinger, herunder henstillinger efter Schengenevalueringer og sårbarhedsvurderinger.
5. Operationel støtte skal koncentreres om særlige opgaver og tjenester støtteberettigede tiltag som fastsat i bilag VII, jf. dog artikel 4, stk. 3, litra c). [Ændring 106]
6. For at klare uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 29, med henblik på at ændre de særlige opgaver og tjenester støtteberettigede tiltag i bilag VII. [Ændring 107]
Artikel 16
Operationel støtte til den særlige transitordning
1. Via instrumentet skal der ydes støtte til dækning af de mistede gebyrer for udstedelse af transitvisa og de yderligere omkostninger, der er afholdt ved gennemførelsen af ordningen for det forenklede transitdokument og det forenklede jernbanetransitdokument, jf. forordning (EF) nr. 693/2003 og forordning (EF) nr. 694/2003.
2. De midler, der tildeles Litauen til den særlige transitordning i medfør af artikel 7, stk. 2, litra a), stilles til rådighed som supplerende operationel støtte til Litauen i tråd med de foranstaltninger, der er berettigede til operationel støtte inden for rammerne af programmet, jf. bilag VII.
3. Uanset artikel 15, stk. 2, kan Litauen anvende det bevilgede beløb som fastsat i artikel 7, stk. 2, litra a), til finansiering af operationel støtte ud over det beløb, der er fastsat bestemmelse om i artikel 15, stk. 2.
4. Kommissionen og Litauen revurderer anvendelsen af denne artikel i tilfælde af ændringer, som kan påvirke den særlige transitordnings eksistens eller funktion.
AFDELING 3
STØTTE OG GENNEMFØRELSE VED DIREKTE OG INDIREKTE FORVALTNING
Artikel 17
Anvendelsesområde
Støtte i medfør af denne afdeling gennemføres direkte af Kommissionen, jf. finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte, jf. nævnte artikels litra c).
Artikel 18
EU-foranstaltninger
1. EU-foranstaltninger er tværnationale projekter eller projekter af særlig interesse for Unionen i overensstemmelse med målsætningerne for denne forordning.
2. På Kommissionens initiativ kan instrumentet anvendes til at finansiere EU-foranstaltninger vedrørende målsætningerne for denne forordning, jf. artikel 3, og i overensstemmelse med bilag II og III.
3. Via EU-foranstaltninger kan der tilvejebringes finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, navnlig tilskud, priser og udbud. De kan også tilvejebringe finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.
4. Tilskud, der gennemføres ved direkte forvaltning, tildeles og forvaltes som fastsat i finansforordningens [afsnit VIII].
5. Det evalueringsudvalg, der vurderer forslagene, kan bestå af eksterne eksperter.
6. Bidrag til en mekanisme for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i artikel [X] i forordning (EU) …/… [efterfølger til forordningen om garantifonden] finder anvendelse.
Artikel 19
Blandingsoperationer
Blandingsoperationer vedtaget under dette instrument gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-forordningen] og finansforordningens [afsnit X. [Ændring 108]
Artikel 20
Teknisk bistand på Kommissionsniveau
Der kan via instrumentet ydes støtte til tekniske bistandsforanstaltninger, der gennemføres på initiativ af eller på vegne af Kommissionen. Disse foranstaltninger , nemlig forberedende skridt, overvågning, tilsyn, revision, evaluering og alle administrative og tekniske bistandsforanstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne forordning, og hvor det er relevant, sammen med tredjelande, kan finansieres 100 %. [Ændring 109]
Artikel 21
Revision
Revision af anvendelsen af EU-bidrag, der foretages af personer eller enheder, herunder andre end dem, som er pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel 127.
Artikel 22
Information, kommunikation og offentlig omtale
1. Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse, navnlig ved fremstød for fremmer foranstaltningerne og disses resultater, gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede formålstjenlige og meningsfulde oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige relevante modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden , på de relevante sprog. For at sikre synliggørelsen af EU-midler henviser modtagerne af EU-midler til deres oprindelse, når de oplyser om tiltaget. Med henblik herpå sikrer modtagerne, at alt kommunikationsmateriale til medierne og offentligheden er forsynet med Unionens logo og udtrykkeligt nævner den finansielle støtte fra Unionen . [Ændring 110]
2. Kommissionen For at nå det størst mulige publikum gennemfører Kommissionen informations- og kommunikationstiltag vedrørende gennemførelsen af dette instrument og dets foranstaltninger og resultater. Kommissionen offentliggør navnlig oplysninger om gennemførelsen af den tematiske facilitets et- og flerårige programmer. Kommissionen offentliggør også listen over operationer, der er udvalgt til støtte under den tematiske facilitet på et offentligt tilgængeligt websted, og ajourfører denne liste mindst hver tredje måned. De finansielle midler, der er afsat til instrumentet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's gennemførelsen af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne for denne forordning. Kommissionen kan navnlig fremme bedste praksis og udveksle oplysninger om gennemførelsen af instrumentet. [Ændring 111]
2a. Kommissionen offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, i åbne og maskinlæsbare formater, som fastsat i artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF (53) , og som gør det muligt at sortere data, søge i dem og udtrække, sammenligne og genanvende dem. Det skal være muligt at sortere dataene efter prioritet, specifik målsætning, samlede støtteberettigede omkostninger til operationer, samlede projektudgifter, samlede omkostninger ved udbudsprocedurer, støttemodtagerens navn og kontrahentens navn. [Ændring 112]
2b. Det påhviler medlemsstaterne at tilsende Kommissionen informationer om udviklingen af programmer under delt forvaltning med henblik på offentliggørelse på dens websted. [Ændring 113]
AFDELING 4
STØTTE OG GENNEMFØRELSE VED DELT, DIREKTE OG INDIREKTE FORVALTNING
Artikel 23
Krisebistand
1. Der skal via instrumentet ydes Kommissionen kan besluttet undtagelsesvis og som en sidste udvej at yde finansiel bistand for at klare dække presserende og særlige behov i tilfælde af en krisesituation, der er opstået på grund behørigt begrundet krisesituation. Disse situationer kan opstå af et akut og ekstraordinært pres, hvor et stort eller uforholdsmæssigt højt antal tredjelandsstatsborgere har passeret eller forventes at passere en eller flere medlemsstaters ydre grænser, navnlig grænseafsnit, hvor det er blevet konstateret, at virkningen er af et sådant omfang, at det kan bringe hele Schengenområdets funktion i fare, eller enhver anden situation med et akut og ekstraordinært pres behørigt begrundet krisesituation, der inden for rammene af denne forordnings anvendelsesområde, som kræver øjeblikkelig handling ved de ydre grænser. Kommissionen underretter straks Europa-Parlamentet og Rådet herom. [Ændring 114]
2. Krisebistand kan have form af tilskud, der ydes direkte til de decentraliserede agenturer.
3. Der kan ydes krisebistand til medlemsstaternes programmer ud over de bevillinger, der beregnes som fastsat i artikel 10, stk. 1, forudsat at den øremærkes som sådan i programmet. Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem ændring af programmet.
4. Tilskud, der gennemføres ved direkte forvaltning, tildeles og forvaltes som fastsat i finansforordningens [afsnit VIII].
4a. Hvor det er nødvendigt for gennemførelsen af tiltaget, kan krisebistanden dække udgifter, der er afholdt før datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud eller anmodningen om bistand, men ikke før den 1. januar 2021. [Ændring 115]
4b. Krisebistand ydes under nøje overholdelse af gældende EU-ret og Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til de internationale instrumenter, de har undertegnet. [Ændring 116]
Artikel 24
Kumulativ, supplerende og kombineret finansiering
1. En foranstaltning, hvortil der er ydet støtte inden for rammerne af instrumentet, kan også få støtte fra andre EU-programmer, herunder fonde under delt forvaltning, forudsat at støtten ikke ydes for at dække de samme omkostninger. Reglerne for hvert af de bidragende EU-programmer skal gælde for dets respektive bidrag til foranstaltningen. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat. Bidrag fra andre EU-programmer til tiltag under dette instrument bekræftes, hvor det er relevant, i Kommissionens arbejdsprogrammer eller i de nationale programmer og årlige performancerapporter. [Ændring 117]
2. Foranstaltninger Operationer , der tildeles seal of excellence-certificering, eller som opfylder følgende kumulerede, sammenlignelige betingelser: [Ændring 118]
|
a) |
de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af instrumentet |
|
b) |
de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag |
|
c) |
de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger |
kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond+ eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel 67, stk. 5, i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel 8 i forordning (EU) …/…[finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik] Unionens strukturfonde , forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger. Reglerne for den fond eller det instrument, via hvilken eller via hvilket der ydes støtte, anvendes. [Ændring 119]
AFDELING 5
OVERVÅGNING, RAPPORTERING OG EVALUERING
Underafdeling 1
Fælles bestemmelser
Artikel 25
Overvågning og rapportering
1. I overensstemmelse med rapporteringskravene i medfør af finansforordningens artikel 41 43, stk. 3, litra h, nr. i) og iii), forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet performanceoplysninger i overensstemmelse med bilag V mindst årligt . [Ændring 120]
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 29, for at ændre bilag V med henblik på at foretage de nødvendige tilpasninger af de performanceoplysninger, der skal forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.
3. Bilag VIII indeholder de indikatorer, der skal anvendes til rapportering om de fremskridt, der gøres inden for rammerne af instrumentet med hensyn til opfyldelsen af målsætningerne i denne forordning. For outputindikatorer sættes udgangspunkterne til nul. De milesten, der er sat for 2024, og de mål, der er sat for 2029, er kumulative. For ressourcer under delt forvaltning anvendes fælles indikatorer. Efter anmodning gør Kommissionen de data om output- og resultatindikatorer, den har modtaget, tilgængelig for Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 121]
4. Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og, hvis det er relevant, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.
5. For at sikre en effektiv vurdering af de fremskridt, der gøres inden for rammerne af instrumentet med hensyn til at opfylde målsætningerne, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 29, med henblik på at ændre bilag VIII for om nødvendigt at ændre og supplere indikatorerne og supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme, herunder oplysninger, der skal forelægges af medlemsstaterne.
5a. For ressourcer under delt forvaltning baseres overvågning og rapportering på de interventionstyper, der er fastsat i bilag VI i denne forordning. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 for at tage højde for uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen. [Ændring 122]
5b. Kommissionen skal lægge særlig vægt på overvågning af foranstaltninger, der gennemføres af, i eller i forbindelse med tredjelande, i overensstemmelse med artikel 5 og artikel 12, stk. 10, og stk. 11. [Ændring 123]
Artikel 26
Evaluering
1. Kommissionen foretager en midtvejsevaluering og Senest 31. december 2024 fremlægger Kommissionen en retrospektiv evaluering midtvejsevaluering om gennemførelsen af denne forordning, herunder af de foranstaltninger, der er gennemført inden for rammerne af dette instrument. Midtvejsevalueringen har til formål at undersøge fondens effektivitet, virkningsgrad , forenkling og fleksibilitet. Den skal nærmere bestemt indeholde en vurdering af: [Ændring 124]
|
a) |
de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå målsætningerne for denne forordning, under hensyntagen til alle relevante foreliggende oplysninger, navnlig de årlige performancerapporter, der fremsendes af medlemsstaterne i henhold til artikel 30 og de output- og resultatindikatorer, der er fastsat i bilag VIII [Ændring 125] |
|
b) |
EU-merværdien af de foranstaltninger og operationer, der gennemføres under dette instrument [Ændring 126] |
|
c) |
det bidrag, som instrumentet yder til at håndtere eksisterende og kommende udfordringer ved de ydre grænser, til at udvikle den fælles visumpolitik og anvendelsen af instrumentet til at afhjælpe mangler, der er identificeret ved Schengenevalueringsmekanismen og sårbarhedsvurderingen [Ændring 127] |
|
d) |
den fortsatte relevans og hensigtsmæssigheden af de gennemførelsesforanstaltninger, der er fastsat i bilag II, og de tiltag, der er fastsat i bilag III [Ændring 128] |
|
e) |
komplementariteten og sammenhængen mellem de tiltag, der støttes via instrumentet, og støtten fra andre EU-fonde. [Ændring 129] |
Midtvejsevalueringen skal tage hensyn til resultaterne af de retrospektive evalueringer af den langsigtede virkning af det tidligere instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed for perioden 2014-2020. [Ændring 130]
1a. Senest den 31. januar 2030 foretager Kommissionen en retrospektiv evaluering. Senest samme dato forelægger Kommissionen en evalueringsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Den retrospektive evaluering omfatter en vurdering af de elementer, der er anført i stk. 1. I denne henseende skal de langsigtede virkninger af fonden evalueres med henblik på at træffe beslutning om en eventuel forlængelse eller ændring af en efterfølgende fond. [Ændring 131]
2. Midtvejsevalueringen og den retrospektive evaluering gennemføres betids til at indgå i beslutningsprocessen i overensstemmelse med den frist, der er fastsat i artikel 40 i artikel 14 i denne forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser].. [Ændring 132]
2a. I forbindelse med midtvejsevalueringen og den retrospektive evaluering lægger Kommissionen særlig vægt på evalueringen af tiltag, der gennemføres af, i eller i forbindelse med tredjelande i overensstemmelse med artikel 5 og artikel 12, stk. 10 og 11. [Ændring 133]
Underafdeling 2
Regler for delt forvaltning
Artikel 27
Årlige performancerapporter
1. Inden 15. februar 2023 og inden samme dato hvert af de efterfølgende år til og med 2031 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en årlig performancerapport som nævnt i artikel 36, stk. 6, i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser]. Den rapport, der forelægges i 2023, skal omfatte gennemførelsen af det program, der gennemføres frem til 30. juni 2022. Medlemsstaterne offentliggør disse rapporter på et websted oprettet til formålet og sender dem til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 134]
2. Den årlige performancerapport skal navnlig indeholde oplysninger om:
|
a) |
fremskridt med hensyn til at gennemføre programmet og nå milestenene og målene, idet der tages hensyn til de seneste oplysninger som krævet i artikel 37 i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser] samlede oplysninger sendt til Kommissionen . [Ændring 135] |
|
aa) |
en opdeling af årsregnskabet for det nationale program på inddrivelser, forfinansiering til endelige støttemodtagere og faktisk afholdte udgifter [Ændring 136] |
|
b) |
eventuelle problemer, der påvirker programmets resultater, og de foranstaltninger, der er truffet for at løse afhjælpe dem , herunder begrundede udtalelser udstedt af Kommissionen i forbindelse med en traktatbrudsprocedure i henhold til artikel 258 i TEUF [Ændring 137] |
|
c) |
komplementariteten , koordineringen og sammenhængen mellem de foranstaltninger, der støttes via instrumentet, og støtten fra andre EU-fonde, navnlig foranstaltninger Unionens eksterne finansieringsinstrumenter og andre, der yder støtte i eller i relation til tredjelande [Ændring 138] |
|
d) |
programmets bidrag til gennemførelsen af de relevante EU-retlige bestemmelser og de relevante EU-handlingsplaner |
|
da) |
overholdelse af de grundlæggende rettigheder [Ændring 139] |
|
e) |
gennemførelsen af kommunikations- og synlighedsaktioner |
|
f) |
opfyldelse af grundforudsætningerne og deres anvendelse i hele programmeringsperioden |
|
fa) |
gennemførelse af projekter i eller i relation til et tredjeland. [Ændring 140] |
3. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger til den årlige performancerapport inden to måneder fra datoen for modtagelsen heraf. Hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger inden nævnte frist, anses rapporterne for at være godkendt. Kommissionen skal, når de er blevet godkendt, stille sammendrag af de årlige performancerapporter til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet og offentliggøre sammendragene af de årlige performancerapporter på et websted oprettet til formålet. [Ændring 141]
4. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, som fastlægger modellen for den årlige performancerapport. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 30, stk. 2.
Artikel 28
Overvågning og rapportering
1. Overvågning og rapportering i henhold til afsnit IV i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser] skal ske på grundlag af de typer interventioner, der er fastsat i tabel 1, 2 og 3 i bilag VI. For at klare uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen i henhold til artikel 29 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre bilag VI.
2. De fælles indikatorer anvendes som fastsat i artikel 12, stk. 1, og artikel 17 og 37, i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser]. [Ændring 142]
KAPITAL III
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 29
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, 12, 15, 25 og 28, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028. [Ændring 143]
3. Den i artikel 8, 12, 15, 25 og 28 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 144]
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, 12, 15, 25 og 28 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til dem, eller hvis de inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 145]
Artikel 30
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et koordineringsudvalg for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa. Udvalget er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
3. Afgiver udvalget ingen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt. Dette gælder ikke for den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 27, stk. 4. [Ændring 146]
Artikel 31
Overgangsbestemmelser
1. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende foranstaltninger under instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed for perioden 2014-2020, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 515/2014, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes.
2. Finansieringsrammen for instrumentet kan også dække udgifter til den tekniske og administrative bistand, der er nødvendig for at sikre overgangen mellem instrumentet og de foranstaltninger, der blev vedtaget inden for rammerne af dets forgænger, instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik for perioden 2014-2020, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 515/2014.
Artikel 32
Ikrafttrædelse og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i …, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C af, s. .
(2) EUT C , , s. .
(3) Europa-Parlamentets holdning af 13.3.2019.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1).
(5) COM(2015)0240 af 13.5.2015.
(6) http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/12/15/euco-conclusions-final/
(7) Det Europæiske Råds konklusioner , 22.-23.6.2017.
(8) COM(2017)0794 final.
(9) Kommissionens erklæring af 29. april 2017 om forvaltning af strømmene af personer ved grænserne mellem Slovenien og Kroatien.
(10) Kommissionens henstilling (EU) 2017/1804 af 3. oktober 2017 om gennemførelse af bestemmelserne i Schengengrænsekodeksen om midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser i Schengenområdet (EUT L 259 af 7.10.2017, s. 25).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 143).
(12) EUT L […], […], s.
(13) EUT L […], […], s.
(14) EUT L 144 af 6.6.2007, s. 22.
(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).
(17) COM(2016)0731 af 16.11.2016.
(18) COM(2016)0272 af 4.5.2016.
(19) COM(2016) 0881, 0882 og 0883 af 21.12.2016.
(20) COM(2017)0344 af 29.6.2017.
(21) COM(2017)0794 af 12.12.2017.
(22) EUCO 22/15 CO EUR 8 CONCL 3.
(23) Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27).
(24) EUT L 236 af 23.9.2003, s. 946.
(25) Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 af 14. april 2003 om indførelse af et særligt, forenklet transitdokument (FTD) og et forenklet jernbanetransitdokument (FRTD) samt om ændring af de fælles konsulære instrukser og Den Fælles Håndbog (EUT L 99 af 17.4.2003, s. 8).
(26) Rådets forordning (EF) nr. 694/2003 af 14. april 2003 om ensartet udformning af forenklede transitdokumenter (FTD) og forenklede jernbanetransitdokumenter (FRTD) som omhandlet i forordning (EF) nr. 693/2003/EF (EUT L 99 af 17.4.2003, s. 15).
(27) EUT L […], […], s.
(28) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1).
(29) Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 af 26. april 2005 om oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (EUT L 128 af 21.5.2005, s. 1).
(30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 af 22. oktober 2013 om oprettelse af det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur) (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 11).
(31) EUT C af, s. .
(32) EUT C af, s. .
(33) EUT C […], […], s. […].
(34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(35) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(36) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(37) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(38) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(39) Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
(40) Interinstitutionel aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
(41) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(42) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(43) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
(44) Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
(45) EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
(46) Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
(47) EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
(48) Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).
(49) Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
(50) EUT L […], […], s.
(51) EUT L […], […], s.
(52) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).
(53) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 90).
BILAG I
Kriterier for tildeling af midler til programmer under delt forvaltning
|
1. |
De disponible midler, der er omhandlet i artikel 10, skal fordeles mellem medlemsstaterne som følger:
|
|
2. |
De under punkt 1 c) disponible midler til de ydre landgrænser og de ydre søgrænser skal fordeles mellem medlemsstaterne som følger:
|
|
3. |
Den i punkt 2 a) omhandlede vægtning fastlægges af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i henhold til punkt 11. |
|
4. |
De under punkt 1 c) disponible midler fordeles mellem medlemsstaterne i forhold til arbejdsbyrden i deres lufthavne, som fastlagt i henhold til punkt 7 b). |
|
5. |
De under punkt 1 c) disponible midler til konsulære repræsentationer skal fordeles mellem medlemsstaterne som følger:
|
|
6. |
Med henblik på fordelingen af midlerne under punkt 1 c) forstås ved »ydre søgrænser« de ydre grænser for medlemsstaternes søterritorium i overensstemmelse med definitionen i artikel 4-16 i FN's havretskonvention. I tilfælde, hvor der regelmæssigt er behov for operationer over store afstande for at forhindre ulovlig irregulær grænsepassage, forstås ved nævnte udtryk den ydre grænse for områder med højt trusselsniveau. Definitionen af »ydre søgrænser« i denne henseende skal fastsættes under hensyntagen til de operationelle oplysninger fra de berørte medlemsstater de foregående to år. Denne definition skal udelukkende anvendes med henblik på denne forordning. [Ændring 147] |
|
7. |
Med henblik på den indledende tildeling af midler skal vurderingen af arbejdsbyrden baseres på de seneste disponible gennemsnitstal for de foregående 36 måneder på den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse. Med henblik på midtvejsevalueringen skal vurderingen af arbejdsbyrden baseres på de seneste disponible gennemsnitstal for de foregående 36 måneder på tidspunktet for midtvejsevalueringen i 2024. Vurderingen af arbejdsbyrden skal baseres på følgende faktorer:
antallet af ansøgninger om visum til kortvarigt ophold eller lufthavnstransit. |
|
8. |
Referencetallene for antallet af konsulære repræsentationer som omhandlet i punkt 5 a), skal beregnes i henhold til oplysningerne i bilag 28 til Kommissionens afgørelse C(2010)1620 af 19.3.2010 om en håndbog om behandling af visumansøgninger og ændring af udstedte visa.
Hvis medlemsstaterne ikke har fremlagt de pågældende statistiske oplysninger, skal de seneste disponible oplysninger for de pågældende medlemsstater anvendes. Hvis der ikke findes nogen oplysninger for en medlemsstat, eller hvis en medlemsstat ikke fremlægger disse oplysninger to år i træk, sættes referencetallet til nul. [Ændring 151] |
|
9. |
Referencetallene for den arbejdsbyrde, der er omhandlet i:
|
|
10. |
Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning skal forelægge Kommissionen en rapport om fordelingen af midlerne for så vidt angår de ydre landgrænser, de ydre søgrænser og lufthavne, jf. punkt 1c). Kommissionen gør rapporten offentligt tilgængelig. [Ændring 153] |
|
11. |
Med henblik på den indledende tildeling af midler skal det gennemsnitlige trusselsniveau
indvirkningsniveau
ved hvert grænseafsnit kortlægges i den i punkt 10 omhandlede rapport på grundlag af de seneste disponible gennemsnitstal for de foregående 36 måneder på den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse. Med henblik på midtvejsevalueringen skal det gennemsnitlige trusselsniveau
indvirkningsniveau
ved hvert grænseafsnit kortlægges i den i punkt 10 omhandlede rapport på grundlag af de seneste disponible gennemsnitstal for de foregående 36 måneder på tidspunktet for midtvejsevalueringen i 2024. Følgende specifikke vægtningsfaktorer skal fastsættes for hvert grænseafsnit ved anvendelse af de trusselsniveauer
indvirkningsniveauer
, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1052/2013: [Ændring 154]
|
(1) Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).
BILAG II
Gennemførelsesforanstaltninger
|
1. |
Instrumentet skal være med til at nå de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a), ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger:
|
|
2. |
Instrumentet skal være med til at nå de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger:
|
BILAG III
Støttens omfang
|
1. |
Inden for rammerne af de specifikke målsætninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), skal instrumentet navnlig støtte følgende:
|
|
2. |
Inden for rammerne af de specifikke målsætninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b), skal instrumentet navnlig støtte følgende:
|
|
3. |
Inden for rammerne af de politiske målsætninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, skal instrumentet navnlig støtte følgende:
|
(1) EUT L […], […], s.
BILAG IV
Foranstaltninger, der er berettigede til en større medfinansiering, jf. artikel 11, stk. 3, og artikel 12, stk. 14
|
1) |
Køb af operationelt udstyr gennem ordninger for offentlige indkøb sammen med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, som skal stilles til rådighed for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i forbindelse med dets operationelle aktiviteter, jf. artikel 39, stk. 14, i forordning (EU) 2016/1624. |
|
2) |
Foranstaltninger til støtte for det tværgående samarbejde mellem en medlemsstat og et tilstødende tredjeland, som EU har en fælles land- eller søgrænse med. |
|
3) |
Videreudvikling Udvikling af den europæiske grænse- og kystvagt gennem fælles kapacitetsopbygning, fælles indkøb, indførelse af fælles standarder og alle andre foranstaltninger, som smidiggør samarbejdet og koordineringen mellem blandt medlemsstaterne med henblik på videreudvikling af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning som skitseret i punkt 1 b) i bilag II. [Ændring 189] |
|
4) |
Fælles udsendelse af indvandringsforbindelsesofficerer som omhandlet i bilag III. |
|
5) |
Foranstaltninger, der er med til at forbedre identifikationen af ofre for menneskehandel og støtte disse samt styrke det grænseoverskridende samarbejde for at opdrage menneskehandlere i forbindelse med grænsekontrol , herunder ved at udvikle og støtte effektive beskyttelses- og henvisningsmekanismer . [Ændring 190] |
|
5a) |
Udvikling af integrerede systemer til beskyttelse af børn ved de ydre grænser og politikker for migrantbørn generelt, herunder gennem tilstrækkelig uddannelse af personale og udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne. [Ændring 191] |
|
6) |
Foranstaltninger med henblik på anvendelse, overførsel, afprøvning og validering af nye metoder eller teknologier, herunder pilotprojekter med henblik på højnelse af kvaliteten af data , der er lagret i IT-systemer på området visa og opfølgningsforanstaltninger grænser, og forbedring af udøvelsen af den registreredes ret til EU-finansierede sikkerhedsforskningsprojekter som omhandlet information, indsigt i, berigtigelse og sletning af data og begrænsning af behandlingen af data i bilag III forbindelse med handlinger, der er omfattet af nærværende instruments anvendelsesområde . [Ændring 209] |
|
6a) |
Foranstaltninger rettet mod identifikation, øjeblikkelig bistand og henvisning af udsatte personer til beskyttelsestjenester. [Ændring 193] |
|
7) |
Foranstaltninger med henblik på etablering og drift af hotspotområder i medlemsstater, der står over for et eksisterende eller et potentielt ekstraordinært og uforholdsmæssigt stort migrationspres. |
|
8) |
Videreudvikling af samarbejdsformerne mellem medlemsstaterne i forbindelse med behandling af visumansøgninger som omhandlet i punkt 2 c) i bilag II. |
|
9) |
Øge medlemsstaternes tilstedeværelse eller antal af konsulater i lande, hvis statsborgere har visumpligt, navnlig i de lande, hvor ingen medlemsstater på nuværende tidspunkt er repræsenteret. |
BILAG V
Vigtige performanceindikatorer som omhandlet i artikel 25, stk. 1
|
a) |
Specifik målsætning 1: støtte en effektiv europæisk integreret grænseforvaltning ved de ydre grænser, der forestås af den europæiske grænse- og kystvagt som et delt ansvar mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning for derved at lette lovlig passage af grænserne, forhindre og opdage ulovlig irregulær indvandring og grænseoverskridende kriminalitet samt effektivt forvalte migrationsstrømmene: [Ændring 194]
|
|
b) |
Specifik målsætning 2: Støtte den fælles visumpolitik for derved at sikre en mere harmoniseret tilgang blandt medlemsstaterne med hensyn til at udstede visa, lette lovlig rejseaktivitet og forebygge migrations- og afbøde sikkerhedsmæssige risici. [Ændring 197]
|
BILAG VI
Interventionstyper
TABEL 1: KODER FOR DE FORSKELLIGE INTERVENTIONSOMRÅDER
|
|||
|
001 |
Ind- og udrejsekontrol |
||
|
002 |
Grænseovervågning — udstyr ved luftgrænser |
||
|
003 |
Grænseovervågning — udstyr ved landgrænser |
||
|
004 |
Grænseovervågning — udstyr ved søgrænser |
||
|
005 |
Grænseovervågning — automatiserede grænseovervågningssystemer |
||
|
006 |
Grænseovervågning — andre foranstaltninger |
||
|
007 |
Tekniske og operationelle foranstaltninger inden for Schengenområdet vedrørende grænsekontrol |
||
|
008 |
Situationskendskab og udveksling af oplysninger |
||
|
009 |
Risikoanalyse |
||
|
010 |
Behandling af data og oplysninger |
||
|
011 |
Hotspotområder |
||
|
011a |
Foranstaltninger vedrørende identifikation og henvisning af sårbare personer [Ændring 199] |
||
|
011b |
Foranstaltninger vedrørende identifikation og henvisning af personer, der har behov for eller ønsker at ansøge om international beskyttelse [Ændring 200] |
||
|
012 |
Udvikling af den europæiske grænse- og kystvagt |
||
|
013 |
Tværfagligt samarbejde — på nationalt plan |
||
|
014 |
Tværfagligt samarbejde — på EU-plan |
||
|
015 |
Tværfagligt samarbejde — med tredjelande |
||
|
016 |
Udsendelse af fælles indvandringsforbindelsesofficerer |
||
|
017 |
Store IT-systemer — Eurodac til grænseforvaltningsformål |
||
|
018 |
Store IT-systemer — ind- og udrejsesystemet |
||
|
019 |
Store IT-systemer — EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) |
||
|
020 |
Store IT-systemer — Schengeninformationssystemet (SIS II) |
||
|
021 |
Store IT-systemer — interoperabilitet |
||
|
022 |
Operationel støtte — integreret grænseforvaltning |
||
|
023 |
Operationel støtte — store IT-systemer til grænseforvaltningsformål |
||
|
024 |
Operationel støtte — den særlige transitordning |
||
|
|||
|
001 |
Forbedre behandlingen af visumansøgninger |
||
|
002 |
Forbedre effektiviteten, brugervenligheden og sikkerheden på konsulaterne |
||
|
003 |
Dokumentsikkerhed/dokumentrådgivere |
||
|
004 |
Konsulært samarbejde |
||
|
005 |
Konsulær dækning |
||
|
006 |
Store IT-systemer — visuminformationssystemet (VIS) |
||
|
007 |
Andre IT-systemer til behandling af visumansøgninger |
||
|
008 |
Operationel støtte — den fælles visumpolitik |
||
|
009 |
Operationel støtte — store IT-systemer til behandling af visumansøgninger |
||
|
010 |
Operationel støtte — den særlige transitordning |
||
|
010a |
Udstedelse af humanitære visa [Ændring 201] |
||
|
|||
|
001 |
Information og kommunikation |
||
|
002 |
Forberedelse, gennemførelse, overvågning og kontrol |
||
|
003 |
Evaluering og undersøgelser, dataindsamling |
||
|
003a |
Datakvalitet og udøvelsen af den registreredes ret til information, indsigt i eller berigtigelse eller sletning og begrænsning i behandlingen af vedkommendes personoplysninger [Ændring 202] |
||
|
004 |
Kapacitetsopbygning |
||
TABEL 2: KODER FOR FORSKELLIGE TYPER FORANSTALTNINGER
|
001 |
Infrastruktur og bygninger |
|
002 |
Transportmidler |
|
003 |
Andet operationelt udstyr |
|
004 |
Kommunikationssystemer |
|
005 |
IT-systemer |
|
006 |
Uddannelse |
|
007 |
Udveksling af bedste praksis — mellem medlemsstaterne |
|
008 |
Udveksling af bedste praksis — med tredjelande |
|
009 |
Udsendelse af eksperter |
|
010 |
Undersøgelser, proof of concept, pilotprojekter og lignende foranstaltninger |
|
011 |
Kommunikationsaktiviteter |
|
012 |
Udvikling af statistiske værktøjer, metoder og indikatorer |
|
013 |
Anvendelse af eller anden opfølgning på forskningsprojekter |
TABEL 3: KODER FOR DE FORSKELLIGE TYPER GENNEMFØRELSE
|
001 |
Særlig foranstaltning |
|
002 |
Krisebistand |
|
003 |
Foranstaltninger opført på listen i bilag IV |
|
004 |
Efterkommelse af henstillinger som følge af Schengenevalueringer |
|
005 |
Efterkommelse af henstillinger som følge af sårbarhedsvurderinger |
|
006 |
Samarbejde med tredjelande |
|
007 |
Foranstaltninger i tredjelande |
BILAG VII
Foranstaltninger, der er berettiget til operationel støtte
|
a) |
Inden for rammerne af det i artikel 3, stk. 2, litra a), specifikke mål skal den operationelle støtte dække følgende omkostninger, forudsat at de ikke dækkes af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i forbindelse med dets operationelle aktiviteter:
En værtsmedlemsstat som omhandlet i artikel 2, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1624 kan anvende operationel støtte til at dække sine egne driftsomkostninger ved deltagelse i de operationelle aktiviteter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1624, og som falder inden for anvendelsesområdet for denne forordning, eller med henblik på kontrolaktiviteter ved sine nationale grænser. |
|
b) |
Inden for rammerne af det i artikel 3, stk. 2, litra b), specifikke mål skal den operationelle støtte dække:
|
|
c) |
Inden for rammerne af det i artikel 3, stk. 1, specifikke mål skal den operationelle støtte dække:
|
|
d) |
Foruden ovennævnte skal den operationelle støtte inden for rammerne af programmet for Litauen anvendes som fastsat i artikel 16, stk. 1. |
BILAG VIII
Output- og resultatindikatorer som omhandlet i artikel 25, stk. 3
|
a) |
Specifik målsætning 1: støtte en effektiv europæisk integreret grænseforvaltning ved de ydre grænser, der forestås af den europæiske grænse- og kystvagt som et delt ansvar mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning for derved at lette lovlig passage af grænserne, forhindre og opdage ulovlig irregulær indvandring og grænseoverskridende kriminalitet samt effektivt forvalte migrationsstrømmene: [Ændring 204]
|
|
b) |
Specifik målsætning 2: Støtte den fælles visumpolitik for derved at sikre en mere harmoniseret tilgang blandt medlemsstaterne med hensyn til at udstede visa, lette lovlig rejseaktivitet og forebygge migrations- og afbøde sikkerhedsmæssige risici:. [Ændring 205]
|
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/451 |
P8_TA(2019)0177
Fond for Intern Sikkerhed ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Fonden for Intern Sikkerhed (COM(2018)0472 — C8-0267/2018 — 2018/0250(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/64)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0472), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0267/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0115/2019), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0250
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om Fonden for Intern Sikkerhed
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
At sikre Mens den interne nationale sikkerhed, som udelukkende henhører under medlemsstaternes kompetence, udgør et fælles anliggende kræver det samarbejde og samordning på EU-plan at beskytte denne sikkerhed. Intern sikkerhed er et fælles ansvar , som EU-institutionerne, de relevante EU-agenturer og medlemsstaterne med hjælp fra den private sektor og civilsamfundet i fællesskab bidrager bør bidrage til. Kommissionen, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet har for perioden 2015-2020 fastsat en række fælles prioriteter som omhandlet i den europæiske dagsorden om sikkerhed fra april 2015 (2), som blev bekræftet af Rådet i den fornyede strategi for intern sikkerhed fra juni 2015 (3) og af Europa-Parlamentet i dets beslutning fra juli 2015 (4) . Den fælles strategi tog sigte på , nemlig at skabe en strategisk ramme for arbejdet på EU-plan på området intern sikkerhed, forebygge og heri blev de vigtigste prioriterede indsatsområder for at sikre en effektiv reaktion på EU-plan bekæmpe terrorisme og forebygge radikalisering, herunder radikalisering på sikkerhedstrusler i perioden 2015-2020, fastsat, nemlig at bekæmpe terrorisme internettet, voldelig ekstremisme , intolerance og forebygge radikalisering forskelsbehandling , stoppe organiseret kriminalitet og bekæmpe cyberkriminalitet. [Ændring 1] |
|
(2) |
I Romerklæringen, der blev undertegnet den 25. september marts 2017, bekræftede lederne fra 27 medlemsstater , Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen deres vilje til at skabe et sikkert og trygt Europa og en union, hvor alle borgere føler sig trygge og kan bevæge sig frit, hvor de ydre grænser er sikrede, og hvor der føres en effektiv, ansvarlig og bæredygtig migrationspolitik, der overholder internationale regler, samt et Europa, der er fast besluttet på at bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet. [Ændring 2] |
|
(3) |
På Det Europæiske Råds møde den 15. december 2016 opfordrede man til, at der fortsat blev opnået resultater med hensyn til EU-informationssystemers og -databasers interoperabilitet. På Det Europæiske Råds møde den 23. juni 2017 blev behovet for at forbedre interoperabiliteten mellem databaserne understreget, og den 12. december 2017 vedtog Kommissionen et forslag til forordning om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer (politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration) (5). |
|
(4) |
Unionens mål om at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i henhold til artikel 67, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør blandt andet nås ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og ved koordinerings- og samarbejdsforanstaltninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og andre nationale myndigheder, herunder relevante EU-agenturer og andre relevante EU-organer, samt med relevante tredjelande og internationale organisationer. |
|
(5) |
For at nå dette mål bør der gøres en indsats på EU-plan for at beskytte mennesker , offentlige rum og varer kritisk infrastruktur mod de i stadig højere grad tværnationale trusler og støtte det arbejde, medlemsstaternes kompetente myndigheder udfører. Blandt andet terrorisme, grov og organiseret kriminalitet, omrejsende kriminalitet, narkotikahandel våben- og narkotikasmugling , korruption, hvidvask af penge, cyberkriminalitet, menneskehandel seksuel udnyttelse, herunder af børn, og våbensmugling hybride trusler og kemiske, biologiske og nukleare trusler samt strålingstrusler, og menneskehandel udgør fortsat udfordringer for så vidt angår Unionens interne sikkerhed og indre marked . [Ændring 3] |
|
(5a) |
Fonden bør yde finansiel støtte til at imødegå de nye udfordringer, der følger af den betydelige stigning i omfanget af visse former for kriminalitet, såsom betalingssvig, seksuel udnyttelse af børn og ulovlig handel med våben, som er blevet begået via internettet i de senere år (»kriminalitet, som er gjort mulig af cyberspace«). [Ændring 4] |
|
(6) |
Finansieringen fra EU-budgettet bør koncentreres om aktiviteter, hvor Unionens intervention kan skabe en merværdi sammenlignet med medlemsstaternes indsats hver for sig. I overensstemmelse med henhold til artikel 84 og artikel 87, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør finansieringen ydes til støtte for foranstaltninger, der skal fremme og støtte medlemsstaternes indsats på området forebyggelse af kriminalitet og , fælles uddannelse, politisamarbejde og retligt samarbejde , som involverer alle medlemsstaternes kompetente myndigheder og EU-agenturerne , særlig i forbindelse med informationsudveksling, øget operationelt samarbejde og støtte til indsatsen for at øge kapaciteten til at bekæmpe og forebygge kriminalitet. Fonden bør ikke yde støtte til operationelle omkostninger og aktiviteter i forbindelse med vigtige funktioner i medlemsstaterne i forbindelse med opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre og nationale sikkerhed som omhandlet i artikel 72 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. [Ændring 5] |
|
(7) |
For at bevare sikre, at Schengenområdet og hele Unionens indre marked fungerer og for at styrke dets funktion har medlemsstaterne siden 6. april 2017 skullet foretage systematisk kontrol i relevante databaser af unionsborgere, der passerer Unionens ydre grænser Derudover har Kommissionen fremsat en henstilling til medlemsstaterne om i højere grad at udnytte politikontrol og grænseoverskridende samarbejde Solidaritet mellem medlemsstaterne, en klar opgavefordeling, overholdelse af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og retsstatsprincippet, et stærkt fokus på det globale perspektiv og den nødvendige sammenhæng med den eksterne dimension af sikkerhed bør være hovedprincipperne for Unionens og medlemsstaternes indsats for at skabe en effektiv og ægte sikkerhedsunion. [Ændring 6] |
|
(8) |
For at bidrage til udviklingen og gennemførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion med henblik på at sikre en høj grad af intern sikkerhed i hele Den Europæiske Union bør medlemsstaterne modtage passende EU-finansiering ved oprettelse og forvaltning af en fond for intern sikkerhed (»fonden«). |
|
(9) |
Fonden bør gennemføres under fuld overholdelse af Unionens værdier, således som de er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), de rettigheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og af Unionens internationale forpligtelser for så vidt angår menneskerettighederne. Denne forordning tilstræber navnlig at sikre fuld respekt for de grundlæggende rettigheder såsom retten til menneskelige værdighed, retten til livet, forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, retten til beskyttelse af personoplysninger, barnets rettigheder og retten til effektive retsmidler. Den tilstræber også at fremme anvendelsen af principperne om ikkediskrimination. [Ændring 7] |
|
(10) |
I henhold til artikel 3 (TEU) bør fonden støtte aktiviteter, som sikrer beskyttelse af børn mod vold, misbrug, udnyttelse og vanrøgt. Fonden bør endvidere støtte beskyttelsesforanstaltninger og bistand til børnevidner og -ofre, navnlig dem, der er uledsagede eller på anden måde har behov for værgemål. |
|
(10a) |
En central succesfaktor for intern sikkerhed er, at retshåndhævelsespersonalet gøres bevidst om spørgsmål vedrørende alle former for racisme, herunder antisemitisme og romafjendtlighed. Fondens anvendelsesområde bør derfor også omfatte oplysningsforanstaltninger vedrørende racisme for retshåndhævende aktører med henblik på at fremme tillidsskabelsen på lokalt plan. [Ændring 8] |
|
(11) |
I overensstemmelse med de fælles prioriteter, der er indkredset på EU-plan for at sikre et højt sikkerhedsniveau i Unionen, vil der via fonden blive ydet støtte til foranstaltninger til bekæmpelse af de vigtigste sikkerhedstrusler, navnlig forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme, herunder radikalisering, intolerance og diskrimination, grov og organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet, og til at bistå og beskytte ofre for forbrydelser og beskytte kritisk infrastruktur . Fonden vil sikre, at Unionen og dens medlemsstater er godt rustet til også at klare skiftende og nye trusler, såsom smugling, herunder via onlinekanaler, hybride trusler og stigende kemiske, biologiske og nukleare trusler samt strålingstrusler med henblik på at skabe en ægte sikkerhedsunion. Dette mål bør forfølges ved hjælp af finansiel bistand for at støtte en bedre informationsudveksling, øge det operationelle samarbejde og forbedre den nationale og den kollektive kapacitet. [Ændring 9] |
|
(12) |
Inden for fondens overordnede ramme bør den finansielle støtte, der ydes via fonden, navnlig støtte udveksling af og adgang til oplysninger samt politisamarbejdet og det retlige samarbejde og forebyggelse på områderne grov og organiseret kriminalitet, ulovlig våbensmugling, korruption, hvidvaskning af penge, narkotikasmugling, miljøkriminalitet, udveksling og adgang til oplysninger, terrorisme, menneskehandel, terrorisme, menneskehandel, udnyttelse af flygtninge og ulovlige migranter , alvorlig udnyttelse af ulovlig immigration arbejdskraften , seksuel udnyttelse og misbrug, herunder af børn og kvinder , distribution af billeder af børnemisbrug og børnepornografi og cyberkriminalitet. Fonden bør også støtte beskyttelsen af mennesker, det offentlige rum og kritisk infrastruktur mod sikkerhedsrelaterede hændelser og sikre en effektiv forvaltning af sikkerhedsrelaterede risici og kriser, herunder via fælles uddannelse, udformning af fælles politikker (strategier, politikcyklusser, programmer og handlingsplaner), lovgivning og praktisk samarbejde. [Ændring 10] |
|
(12a) |
Fonden bør yde bistand til de retshåndhævende myndigheder uanset deres organisatoriske struktur i henhold til national lovgivning. Derfor bør foranstaltninger, der involverer militære styrker med ansvar for interne sikkerhedsopgaver, også være berettiget til støtte fra fonden, i det omfang sådanne foranstaltninger bidrager til opfyldelsen af fondens specifikke mål. I nødsituationer og for at håndtere og forebygge alvorlige risici for den offentlige sikkerhed, herunder efter et terrorangreb, bør operationer foretaget af militære styrker inden for medlemsstatens område være berettiget til støtte fra fonden. Fredsbevarende operationer eller forsvarsforanstaltninger uden for medlemsstatens område bør under ingen omstændigheder være berettiget til støtte fra fonden. [Ændring 11] |
|
(13) |
Fonden bør bygge på dens forgængeres resultater og investeringer: ISEC-programmet (»Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet«) og CIPS-programmet (»Forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme og andre sikkerhedsrelaterede risici«) for perioden 2007-2013 og instrumentet for politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed for perioden 2014-2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 (6), og bør udvides, så der tages hensyn til den seneste udvikling. |
|
(14) |
Det er nødvendigt at maksimere virkningen af EU-finansieringen ved at mobilisere, sammenlægge og supplere offentlige og private finansielle ressourcer. Fonden bør fremme og støtte en aktiv og meningsfyldt deltagelse og inddragelse af civilsamfundet, herunder ikkestatslige organisationer, og erhvervssektoren den europæiske erhvervssektor i udformningen og gennemførelsen af sikkerhedspolitikken, navnlig vedrørende cybersikkerhed, herunder med inddragelse af andre relevante aktører, EU-agenturer og andre EU-organer, tredjelande og internationale organisationer i forbindelse med fondens målsætninger, når det er relevant. Det bør dog sikres, at støtte fra fonden ikke anvendes til at uddelegere lovbestemte eller offentlige opgaver til private aktører. [Ændring 12] |
|
(15) |
Inden for den overordnede ramme for Den Europæiske Unions narkotikastrategi, hvori det anbefales at anvende en afbalanceret tilgang baseret på en samtidig mindskelse af udbud og efterspørgsel, bør den finansielle bistand, der ydes via fonden, støtte alle foranstaltninger med henblik på at forebygge og bekæmpe narkotikasmugling (mindskelse af udbud og efterspørgsel), og i særdeleshed foranstaltninger rettet mod produktion, fremstilling, udvinding, salg, transport, import og eksport af ulovlige stoffer, herunder besiddelse og køb heraf i den hensigt at deltage i narkotikasmuglingsaktiviteter. Fonden bør navnlig omfatte det forebyggende aspekt af narkotikapolitikken. For at sikre yderligere synergi og klarhed på det narkotikarelaterede område bør disse elementer af de narkotikarelaterede mål — som i perioden 2014-2020 blev dækket af programmet for retlige anliggender — inkorporeres i fonden. |
|
(16) |
For at sikre, at fonden bidrager effektivt til et højere sikkerhedsniveau i hele Den Europæiske Union og skabelsen af en ægte sikkerhedsunion, bør den anvendes på en måde, der give giver størst værdi europæisk merværdi til medlemsstaternes indsats. [Ændring 13] |
|
(17) |
Af hensyn til solidariteten i Unionen og ud fra princippet om det fælles ansvar for at beskytte sikkerheden heri, når der konstateres svagheder eller risici, navnlig efter en Schengenevaluering, bør den berørte medlemsstat tage hånd om problemet på passende vis ved brug af ressourcerne under dets program for at efterkomme de henstillinger, der vedtages i medfør af Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 (7). |
|
(18) |
For at bidrage til at nå målsætningerne for fonden bør medlemsstaterne sikre, at prioriteterne i deres programmer vedrører bidrager til realiseringen af fondens specifikke målsætninger, at de valgte prioriteter er i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne i bilag II artikel 3a , og at tildelingen af ressourcer mellem målsætninger og foranstaltninger er proportional med udfordringerne og behovene og sikrer, at det overordnede politiske mål kan nås. [Ændring 14] |
|
(19) |
Det bør tilstræbes at skabe synergi, sammenhæng og effektivitet med andre EU-fonde, og det bør undgås, at foranstaltningerne overlapper hinanden. |
|
(20) |
Fonden bør være sammenhængende med og supplere andre EU-finansieringsprogrammer på sikkerhedsområdet. Det vil blive tilstræbt at sikre sikret synergi med navnlig Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Integreret Grænseforvaltning, som består af instrumentet for grænseforvaltning og visa, der blev oprettet ved forordning (EU) …/…, og instrumentet for toldkontroludstyr, der blev oprettet ved forordning (EU) …/…, samt andre fonde vedrørende samhørighedspolitikken, der er omfattet af (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser], programmet for rettigheder og værdier, der blev oprettet ved forordning (EU) …/…, programmet om retlige anliggender, der blev oprettet ved forordning (EU) …/…, programmet for det digitale Europa, der blev oprettet ved forordning (EU) …/…, og InvestEU-programmet, der blev oprettet ved forordning (EU) …/… Det vil blive tilstræbt navnlig at sikre synergi vedrørende sikkerheden for infrastruktur og det offentlige rum, cybersikkerhed , beskyttelse af ofre og forebyggelse af voldelig ekstremisme, herunder radikalisering. Det er vigtigt med effektive koordineringsmekanismer for på bedst mulig vis effektivt at nå de politiske mål, udnytte stordriftsfordele og undgå overlapninger mellem foranstaltninger. [Ændring 15] |
|
(21) |
Foranstaltninger i og i relation til tredjelande, som støttes via fonden, bør gennemføres i fuld synergi og sammenhæng med og supplere andre foranstaltninger uden for Unionen, der støttes via dens instrumenter til ekstern finansiering. Særlig bør der ved gennemførelsen af sådanne foranstaltninger tilstræbes fuld overensstemmelse med principperne og de generelle mål for EU's optræden udadtil og , Unionens udenrigspolitik og politik for udviklingsbistand over for det pågældende land eller den pågældende region. For så vidt angår den eksterne dimension bør fonden øge samarbejdet med tredjelande på områder, der er af interesse for Unionens interne sikkerhed såsom bekæmpelse af terrorisme og radikalisering, samarbejde med tredjelandes retshåndhævende myndigheder om bekæmpelse af terrorisme (herunder udstationering og fælles efterforskningshold) , smugling af navnlig våben og narkotika, truede arter og kulturgenstande , grov og organiseret kriminalitet og korruption, menneskehandel og migrantsmugling. [Ændring 16] |
|
(22) |
Finansieringen fra EU-budgettet bør koncentreres om aktiviteter, hvor Unionens indgriben kan skabe en merværdi sammenlignet med medlemsstaternes indsats hver for sig. Sikkerhed har en indbygget grænseoverskridende dimension, og derfor er det nødvendigt med en stærk og koordineret indsats fra Unionens side. Den finansielle støtte, der ydes inden for rammerne af denne forordning, bidrager navnlig til at styrke den nationale og europæiske kapacitet på sikkerhedsområde. |
|
(23) |
En medlemsstat kan anses for ikke at overholde de relevante EU-regler, herunder for så vidt angår brugen af operationel støtte inden for rammerne af denne fond, hvis den ikke opfylder sine forpligtelser på sikkerhedsområdet i henhold til traktaterne, hvis der er tydelig risiko for, at medlemsstaten i alvorlig grad tilsidesætter EU's værdier, når den gennemfører EU-retten om sikkerhed, eller hvis der i en evalueringsrapport i forbindelse med Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen konstateres mangler på det relevante område. |
|
(23a) |
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/… (8) bør Unionen træffe foranstaltninger til at beskytte sit budget i tilfælde af generaliserede mangler i en medlemsstat for så vidt angår retsstatsprincippet. Forordning (EU) nr. …/… bør finde anvendelse på denne fond. [Ændring 17] |
|
(24) |
Fonden bør afspejle behovet for øget fleksibilitet og forenkling og samtidig dels overholde kravene vedrørende forudsigelighed, dels sikre en retfærdig og transparent fordeling af ressourcerne til opfyldelse målene i denne forordning. Gennemførelsen af fonden bør følge principperne om virkningsgrad, effektivitet og udgiftskvalitet. Desuden bør gennemførelsen af fonden være så brugervenlig som muligt. [Ændring 18] |
|
(25) |
Forordningen bør fastsætte de indledende beløb til medlemsstaterne, som beregnes på grundlag af kriterierne i bilag I. |
|
(26) |
Disse indledende beløb bør danne grundlag for medlemsstaternes langsigtede investeringer i sikkerhed. For at tage hensyn til ændringer i sikkerhedstruslerne interne og eksterne sikkerhedstrusler eller i udgangssituationen bør der midtvejs tildeles et supplerende beløb til medlemsstaterne på grundlag af de seneste disponible statistiske data som angivet i fordelingsnøglen under hensyntagen til status over gennemførelsen af programmet. [Ændring 19] |
|
(26a) |
Der skal tages hensyn til de kritiske infrastrukturer, som medlemsstaterne skal beskytte, i forbindelse med fordelingen af de tilgængelige ressourcer. [Ændring 20] |
|
(27) |
Da udfordringerne på sikkerhedsområdet hele tiden ændrer sig, er der behov for at tilpasse tildelingen af midler til ændringerne i sikkerhedstruslerne interne og eksterne sikkerhedstrusler og kanalisere midler over mod de prioriteter, der giver den største merværdi på EU-plan. For at klare de presserende behov og ændringer i politikken og EU's prioriteter og for at kanalisere midler over mod de foranstaltninger, der giver den største merværdi på EU-plan, vil en del af finansieringen periodisk blive tildelt særlige foranstaltninger, EU-foranstaltninger og krisebistand via den tematiske facilitet. [Ændring 21] |
|
(28) |
Medlemsstaterne bør opfordres til at anvende en del af deres programbevillinger til at finansiere foranstaltningerne på listen i bilag IV ved at udnytte mulighederne for et højere EU-bidrag , navnlig på grund af deres høje europæiske merværdi eller deres store betydning for Unionen . [Ændring 22] |
|
(29) |
En del af de disponible midler under fonden kan også fordeles til gennemførelse af særlige foranstaltninger, som kræver en samarbejdsbaseret indsats fra medlemsstaterne, eller hvis en ny udvikling i Unionen kræver, at der stilles supplerende midler til rådighed for en eller flere medlemsstater. Kommissionen vil fastsætte disse særlige foranstaltninger i sine arbejdsprogrammer. |
|
(30) |
Fonden bør bidrage til at dække de operationelle omkostninger til intern sikkerhed og sætte medlemsstaterne i stand til at opretholde den kapacitet, der er afgørende for Unionen som helhed. Støtten består i fuld refusion af en række udvalgte omkostninger, der specifikt vedrører fondens målsætninger, og bør udgøre en integreret del af medlemsstaternes programmer. |
|
(31) |
For at supplere gennemførelsen af fondens politiske målsætninger på nationalt plan via medlemsstaternes programmer bør der via fonden også ydes støtte til foranstaltninger på EU-plan. Sådanne foranstaltninger bør tjene overordnede strategiske formål inden for fondens indsatsområde vedrørende politikanalyser og innovation, tværnational gensidig læring og partnerskab, samt afprøvning af nye initiativer og foranstaltninger på tværs af Unionen eller mellem visse medlemsstater. I denne forbindelse bør der tilskyndes til samarbejde mellem medlemsstaternes efterretningstjenester med henblik på at sikre den nødvendige udveksling af oplysninger for at øge effektiviteten af bekæmpelsen af terrorisme samt af grov og organiseret kriminalitet og for at bidrage til en bedre forståelse af deres grænseoverskridende karakter. Fonden skal støtte medlemsstaternes bestræbelser med hensyn til udveksling af bedste praksis og tilskynde til fælles uddannelse med henblik på at bidrage til udviklingen af en samarbejdskultur og gensidig tillid mellem efterretningstjenesterne samt mellem efterretningstjenesterne og Europol. [Ændring 23] |
|
(32) |
Med henblik på at styrke Unionens kapacitet til at reagere øjeblikkeligt på sikkerhedsrelaterede hændelser eller nye trusler mod Unionen bør det være muligt at yde krisebistand i overensstemmelse med den ramme, der er fastsat i denne forordning. Der bør derfor ikke ydes krisebistand til støtte for alene beredskabsforanstaltninger eller langsigtede foranstaltninger eller til at klare situationer, hvor det pressende behov for at handle skyldes uhensigtsmæssig administrativ organisation eller utilstrækkelig operationel planlægning fra de kompetente myndigheders side. |
|
(33) |
For at sikre den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med foranstaltningerne og reagere på nye behov bør det gøres muligt for de decentraliserede agenturer at modtage passende supplerende finansielle midler til at udføre bestemte hasteopgaver. I tilfælde, hvor den opgave, der skal udføres, er af så hastende karakter, at det ikke har været muligt at færdiggøre en ændring af de decentraliserede agenturers budgetter, bør disse være berettigede til at modtage krisebistand, herunder i form af tilskud, som er i overensstemmelse med de prioriteter og initiativer, der er indkredset på EU-plan af EU-institutionerne. |
|
(33a) |
I lyset af EU-foranstaltningers tværnationale karakter og med henblik på at fremme en koordineret indsats til opfyldelse af målet om sikring af det højeste sikkerhedsniveau i Unionen bør de decentraliserede agenturer også være støtteberettigede til EU-tiltag, herunder i form af tilskud. En sådan støtte bør være i overensstemmelse med de prioriteter og initiativer, som EU-institutionerne har fastlagt på EU-plan for at sikre europæisk merværdi. [Ændring 24] |
|
(34) |
Der vil også blive taget fat på den politiske målsætning for denne fond ved brug af finansieringsinstrumenterne og budgetgarantien under politikdelen af InvestEU. Den finansielle støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og foranstaltningerne bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Foranstaltningerne bør have en tydelig merværdi på EU-plan. |
|
(35) |
Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for Fonden for Intern Sikkerhed (FIS), som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt X i den interinstitutionelle aftale af X mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (9), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure. |
|
(36) |
Forordning (EU, Euratom) …/… [den nye finansforordning] (10) (»finansforordningen«) finder anvendelse på denne fond. Den fastsætter regler for gennemførelsen af EU's budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier. Med henblik på at sikre sammenhæng i gennemførelsen af EU-finansieringsprogrammer finder finansforordningen anvendelse på foranstaltninger, der skal gennemføres under direkte eller indirekte forvaltning inden for rammerne af FIS. |
|
(37) |
Med henblik på gennemførelsen af foranstaltninger ved delt forvaltning bør fonden indgå som en del af en sammenhængende ramme bestående af denne forordning, finansforordningen og forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser] (11). I tilfælde af modstridende bestemmelser bør denne forordning have forrang frem for forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser]. [Ændring 159] |
|
(38) |
Ved forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser] fastsættes indsatsrammen for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMF) , Migrations- og Integrationsfonden ( AMIF ) , Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (FIGF), og der fastsættes heri blandt andet regler for programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol af EU-fonde, der gennemføres ved delt forvaltning. Derudover er det nødvendigt at specificere målsætningerne for Fonden for Intern Sikkerhed i denne forordning og at fastsætte særlige bestemmelser vedrørende de aktiviteter, der kan finansieres med støtte fra fonden. [Ændring 26] |
|
(38a) |
For at sikre, at fonden støtter foranstaltninger, der er i overensstemmelse med alle fondens specifikke mål, og at fordelingen af ressourcer mellem målene står i forhold til udfordringer og behov, således at målene kan opfyldes, bør der for hvert af fondens specifikke mål fastlægges en minimumsprocentdel af tildelingen fra fonden både for de nationale programmer og den tematiske facilitet. [Ændring 27] |
|
(39) |
Finansieringsformer og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for foranstaltningerne og give resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse af reglerne. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1. |
|
(40) |
Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative og/eller strafferetlige sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (12), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (13), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (14) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (15). Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, kan blandt andet foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre kriminelle forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed kan som fastsat i Rådets forordning (EU) 2017/1939 efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (16). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder. Medlemsstaterne skal samarbejde fuldt ud og yde enhver nødvendig bistand til Unionens institutioner, agenturer og organer i forbindelse med beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. Resultaterne af undersøgelsen af uregelmæssigheder og svig vedrørende fonden gøres tilgængelige for Europa-Parlamentet. [Ændring 28] |
|
(41) |
Horisontale finansielle regler, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse samt sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering. |
|
(42) |
I henhold til artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU (17) kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for fonden, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. |
|
(43) |
I henhold til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi (18) , som Rådet godkendte i sine konklusioner af mødet den 12. april 2018, bør de relevante medlemsstater sikre, at der i deres programmer tages fat om de særlige udfordringer, som regionerne i EU's yderste periferi står over for. Via fonden ydes der passende støtte til disse medlemsstater med henblik på at hjælpe disse regioner, når det er relevant. [Ændring 29] |
|
(44) |
I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (19) er der behov for at evaluere denne fond på grundlag af de oplysninger, der er indsamlet ved opfyldelsen af specifikke overvågningskrav, samtidig med at der undgås overregulering og administrative byrder, navnlig for medlemsstaterne. Når det er relevant, kan disse krav omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af fondens virkninger i praksis. For at kunne måle resultaterne af fonden bør der fastsættes fælles indikatorer i forbindelse med hvert af fondens specifikke målsætninger. Disse indikatorer bør omfatte kvalitative og kvantitative indikatorer. [Ændring 30] |
|
(45) |
For at understrege betydningen af at tage fat på problemerne i forbindelse med klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil fonden bidrage til at integrere klimaindsatsen og til at nå det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål . De relevante foranstaltninger vil blive indkredset under forberedelsen i FFR-perioden 2021-2027, og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser et årligt mål på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027 . [Ændring 31] |
|
(46) |
Kommissionen og medlemsstaterne bør via disse indikatorer og regnskabsaflæggelse holde øje med gennemførelsen af fonden, jf. de relevante bestemmelser i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser] og denne forordning. Kommissionen bør kunne fastslå, hvor meget der reelt er brugt af fondens midler i et givet år, for behørigt at kunne opfylde sin tilsynsrolle. Når medlemsstaterne aflægger årsregnskab vedrørende deres nationale program for Kommissionen, bør de derfor skelne mellem inddrivelser, forfinansieringsbetalinger til endelige støttemodtagere og godtgørelse af faktisk afholdte udgifter. Med henblik på at lette revisionen af og kontrollen med gennemførelsen af fonden bør Kommissionen medtage disse beløb i sin årlige gennemførelsesrapport om fonden. Kommissionen bør hvert år forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en sammenfatning af de godkendte årlige performancerapporter. Efter anmodning bør Kommissionen gøre de årlige performancerapporters fulde tekst tilgængelig for Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 32] |
|
(47) |
For at supplere og ændre ikkevæsentlige elementer i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår den tematiske facilitets arbejdsprogrammer, listen over foranstaltninger, der som opført i bilag IV er berettiget til højere medfinansiering, operationel støtte og med henblik på at videreudvikle overvågnings- og evalueringsrammen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. [Ændring 33] |
|
(48) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse gennemførelsesbeføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (20). Undersøgelsesproceduren bør anvendes på gennemførelsesretsakter, der pålægger medlemsstaterne fælles forpligtelser, navnlig om meddelelse af oplysninger til Kommissionen, mens rådgivningsproceduren bør anvendes på vedtagelsen af gennemførelsesretsakter, som vedrører retningslinjerne for meddelelse af oplysninger til Kommissionen, da de er af rent teknisk art. [Ændring 34] |
|
(49) |
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. |
|
(50) |
I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, [deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland/har Irland meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning]. |
|
(51) |
Der er hensigtsmæssigt, at anvendelsesperioden for denne forordning tilpasses til anvendelsesperioden for Rådets forordning (EU, Euratom) …/… om den flerårige finansielle ramme] (21) — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
1. Ved denne forordning oprettes Fonden for Intern Sikkerhed (»fonden«) for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2027 . [Ændring 35]
2. Heri Ved denne forordning fastsættes:
|
a) |
fondens målsætninger, |
|
b) |
de specifikke målsætninger for fonden og foranstaltninger til gennemførelse af specifikke målsætninger |
|
c) |
budgettet for perioden 2021-2027, |
|
d) |
de forskellige former for EU-finansiering samt reglerne for ydelsen heraf. [Ændring 36] |
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
a) |
»blandingsoperation«: foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer |
|
b) |
»forebyggelse af kriminalitet«: alle de foranstaltninger, der har til formål at mindske eller på anden måde bidrage til at mindske kriminaliteten og borgernes følelse af utryghed som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i Rådets afgørelse 2009/902/RIA (22) |
|
c) |
»kritisk infrastruktur«: et aktiv, netværk, system eller en del deraf, der er væsentligt for opretholdelsen af vitale samfundsmæssige funktioner og menneskers sundhed, sikkerhed og økonomiske eller sociale velfærd, og hvis afbrydelse, nedbrud eller ødelæggelse i væsentlig grad vil påvirke en medlemsstat eller Unionen som følge af, at disse funktioner ikke vil kunne opretholdes |
|
d) |
»cyberkriminalitet«: cyberrelateret kriminalitet, det vil sige kriminalitet, der kun kan begås ved brug af informations- og kommunikationsteknologiudstyr- og systemer, hvor udstyret og systemerne enten udgør de redskaber, hvormed der begås kriminalitet, eller er det primære mål for kriminaliteten, og cyberbaseret kriminalitet, det vil sige traditionel kriminalitet såsom seksuel udnyttelse af børn, hvis omfang eller rækkevidde kan øges ved brug af computere, computernetværk eller andre former for informations- og kommunikationsteknologi [Ændring 37] |
|
e) |
»EMPACT-foranstaltninger«: foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT) (23). EMPACT er en struktureret tværfaglig samarbejdsplatform for de relevante medlemsstater, EU-institutioner og -agenturer samt tredjelande, internationale organisationer og andre offentlige og private partnere med henblik på at bekæmpe prioriterede trusler fra organiseret og grov international kriminalitet inden for rammerne af EU-politikcyklussen |
|
f) |
»EU-politikcyklussen«: henviser til et efterretningsbaseret og tværfagligt EU-initiativ med henblik på at bekæmpe de væsentligste trusler som følge af grov og organiseret kriminalitet mod Unionen ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne, EU-institutioner- og EU-institutionerne, agenturer EU-agenturerne inden for retlige og indre anliggender og, når det er relevant, tredjelande og bestemte internationale organisationer [Ændring 38] |
|
g) |
»udveksling af og adgang til oplysninger«: sikker indsamling, lagring, behandling, analyse og udveksling af oplysninger, der er relevante for de myndigheder, der er omhandlet i artikel 87 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og for Europol , Eurojust og Den Europæiske Anklagemyndighed i forbindelse med forebyggelse, opdagelse, efterforskning og retsforfølgning af straffelovsovertrædelser, navnlig terrorisme og cyberkriminalitet samt tværnational grov og organiseret kriminalitet , der behandles i overensstemmelse med gældende EU-databeskyttelsesregler. [Ændring 39] |
|
h) |
»retligt samarbejde«: retligt samarbejde i straffesager [Ændring 40] |
|
i) |
»LETS«: den europæiske ordning for uddannelse i retshåndhævelse, der har til formål at give retshåndhævelsespersonale den viden og de kvalifikationer, de har brug for for effektivt at forebygge og bekæmpe organiseret og grov kriminalitet og terrorisme på tværs af grænserne gennem et effektivt samarbejde som skitseret i Kommissionens meddelelse af 27. marts 2013 om etablering af en europæisk ordning for uddannelse i retshåndhævelse (24) og desuden omhandlet i forordningen om CEPOL (25) [Ændring 41] |
|
j) |
»organiseret kriminalitet«: en strafbar adfærd, der er knyttet til medlemskab af en kriminel organisation som fastsat i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA (26) |
|
k) |
»beredskab«: alle særlige foranstaltninger, der tager sigte på at forebygge eller mindske risikoen i forbindelse med mulige terrorangreb og andre sikkerhedsrelaterede risici [Ændring 42] |
|
l) |
»Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen«: kontrollen af, at Schengenreglerne anvendes korrekt som fastsat i forordning (EU) nr. 1053/2013, herunder på området politisamarbejde |
|
m) |
»bekæmpelse af korruption«: omfatter alle de områder, der er omhandlet i FN's konvention mod korruption, herunder forebyggelses-, kriminaliserings-, retshåndhævelsesforanstaltninger, internationalt samarbejde, inddrivelse af aktiver, teknisk bistand og informationsudveksling |
|
n) |
»terrorisme«: alle former for forsætlige handlinger og overtrædelser som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 om bekæmpelse af terrorisme (27). |
Artikel 3
Fondens målsætninger
1. Den politiske målsætning for fonden er, at den skal bidrage til at sikre et højt sikkerhedsniveau i Unionen , herunder ved øget samarbejde og navnlig ved at forebygge og bekæmpe terrorisme og voldelig ekstremisme, herunder radikalisering, grov og organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet og ved at bistå og beskytte ofre for kriminalitet. Fonden støtter også beredskabet og styringen af sikkerhedsrelaterede hændelser. [Ændring 43]
2. Inden for rammerne af den i stk. 1 omhandlede målsætning skal fonden bidrage til at nå følgende specifikke mål:
|
a) |
øge informationsudvekslingen at forbedre og lette udvekslingen af relevante og korrekte oplysninger mellem og inden for de medlemsstaternes retshåndhævende og retlige myndigheder, andre kompetente myndigheder i Unionen medlemsstaterne og andre relevante EU-organer , navnlig Europol og Eurojust og, hvor det er relevant, med tredjelande og internationale organisationer [Ændring 44] |
|
b) |
intensivere forbedre og intensivere samordning og samarbejde, herunder de relevante fælles operationer på tværs af grænserne mellem og inden for de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne og andre kompetente myndigheder i Unionen i forbindelse med forbindelse med terrorisme og grov og organiseret kriminalitet med en grænseoverskridende dimension og [Ændring 45] |
|
c) |
støtte bestræbelserne på at styrke kapaciteten den nødvendige styrkelse af medlemsstaternes kapacitet til at bekæmpe og forebygge kriminalitet, herunder terrorisme, cyberkriminalitet og voldelig ekstremisme, herunder radikalisering, navnlig gennem et øget samarbejdet samarbejde mellem offentlige myndigheder, de relevante EU-agenturer, civilsamfundet og private partnere aktører inden for og på tværs af medlemsstaterne og civil krisestyring efter en sikkerhedsrelateret hændelse . [Ændring 46] |
|
ca) |
udvikle en fælles efterretningskultur ved at støtte kontakter og gensidig tillid, forståelse og læring, udbredelse af knowhow og bedste praksis mellem medlemsstaternes efterretningstjenester og med Europol, navnlig gennem fælles uddannelse og udveksling af eksperter. [Ændring 47] |
3. Inden for rammerne af de specifikke mål i stk. 2 skal fonden gennemføres bl.a. via gennemførelsesforanstaltningerne på listen i bilag II artikel 3a . [Ændring 48]
4. Foranstaltninger, der finansieres, skal De finansierede operationer gennemføres under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder og menneskers den menneskelige værdighed Foranstaltningerne og de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, og finansieringen skal afbrydes og tilbagesøges i tilfælde af klare og dokumenterede beviser for, at operationerne bidrager til krænkelse af sådanne rettigheder . Operationerne skal navnlig overholde bestemmelserne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, EU's databeskyttelsesret EU-databeskyttelsesretten og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK). Medlemsstaterne er navnlig, når som helst det er muligt, særligt opmærksomme, når de gennemfører foranstaltninger for at bistå og beskytte Der skal udvises særlig opmærksomhed ved gennemførelse af operationer målrettet mod sårbare personer, herunder navnlig børn og uledsagede mindreårige. [Ændring 49]
Artikel 3a
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Fonden bidrager til at opnå det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a), ved at fokusere på gennemførelsesforanstaltninger, der består i:
|
a) |
at sikre ensartet anvendelse af den gældende EU-ret vedrørende sikkerhed til støtte for udveksling af relevante oplysninger, herunder via gennemførelsen af anbefalinger som følge af kvalitetskontrol- og evalueringsmekanismer, såsom Schengenevalueringsmekanismen og andre kvalitetskontrol- og evalueringsmekanismer |
|
b) |
at etablere, tilpasse og opretholde sikkerheden i relevante EU-IT-systemer og -kommunikationsnet, herunder sikre deres interoperabilitet, og udvikle passende værktøjer for at afhjælpe påviste mangler |
|
c) |
at øge den aktive brug af EU-værktøjer, -systemer og -databaser til sikkerhedsrelateret informationsudveksling, forbedre sammenkobling af sikkerhedsrelaterede nationale databaser samt deres forbindelse til EU-databaser, hvor dette er fastsat i de relevante retsgrundlag, og sikre, at disse databaser forsynes med data i høj kvalitet |
|
d) |
at yde støtte til relevante nationale foranstaltninger til gennemførelse af de specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a). |
2. Fonden bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), ved at fokusere på gennemførelsesforanstaltninger, der består i:
|
a) |
at øge omfanget af relevante retshåndhævelsesoperationer mellem medlemsstaterne, herunder med andre relevante aktører, såfremt det er hensigtsmæssigt, navnlig for at fremme og forbedre anvendelsen af fælles efterforskningshold, fælles patruljering, forfølgelse over grænserne, diskret overvågning og andre mekanismer til operationelt samarbejde inden for rammerne af EU-politikcyklussen (EMPACT) med særligt fokus på grænseoverskridende operationer |
|
b) |
at øge koordineringen og samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder og andre kompetente myndigheder i og mellem medlemsstaterne og med andre relevante aktører, f.eks. via netværk af specialiserede nationale enheder, EU-netværk og -samarbejdsstrukturer samt EU-centre |
|
c) |
at forbedre samarbejdet mellem agenturer og samarbejdet på EU-plan mellem medlemsstaterne, eller mellem medlemsstaterne på den ene side og de relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer på den anden side samt på nationalt plan mellem de kompetente nationale myndigheder i hver medlemsstat. |
3. Fonden bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra c), ved at fokusere på gennemførelsesforanstaltninger, der består i:
|
a) |
at styrke uddannelse i retshåndhævelse, øvelser og gensidig læring, navnlig ved at medtage elementer, der har til formål at øge bevidstheden om spørgsmål vedrørende radikalisering, voldelig ekstremisme og racisme, specialiserede udvekslingsprogrammer mellem medlemsstaterne, herunder for juniorretshåndhævelsespersonale, og udveksling af bedste praksis, herunder med tredjelande og andre relevante aktører |
|
b) |
at udnytte synergieffekten ved at samle ressourcer og viden mellem medlemsstaterne og andre relevante aktører, herunder civilsamfundsorganisationer, f.eks. gennem oprettelse af fælles centre for ekspertise, udvikling af fælles risikovurderinger eller oprettelse af fælles operationelle centre til støtte for operationer, der gennemføres i fællesskab, eller udveksling af bedste praksis med hensyn til forebyggelse af kriminalitet på lokalt niveau |
|
c) |
at fremme og udvikle foranstaltninger, garantier, mekanismer og bedste praksis med henblik på tidlig identifikation og beskyttelse af og støtte til vidner, informanter og ofre for kriminalitet og udvikle partnerskaber mellem offentlige myndigheder og andre relevante aktører i dette øjemed |
|
d) |
at indkøbe relevant udstyr og etablere eller opgradere specialiserede uddannelsesfaciliteter og anden væsentlig sikkerhedsmæssig relevant infrastruktur for at styrke beredskabet og modstandsdygtigheden, oplysningen af offentligheden og evnen til passende reaktioner på sikkerhedstrusler. |
|
e) |
at opdage, vurdere og afhjælpe sårbarheder i kritisk infrastruktur og IT-udstyr med stor markedsindtrængning med henblik på at forhindre angreb på informationssystemer og kritisk infrastruktur, f.eks. gennem koderevision af gratis software og open source-software, ved at oprette og støtte programmer til belønning af fejlindberetning eller via penetrationstest |
4. Fonden bidrager til opfyldelsen af det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra ca), ved at fokusere på gennemførelsesforanstaltninger, der består i:
|
a) |
at forbedre samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaternes efterretningstjenester og mellem disse tjenester og de retshåndhævende myndigheder gennem kontakter, netværkssamarbejde, gensidig tillid, forståelse og læring, udveksling og formidling af knowhow, erfaringer og bedste praksis, navnlig med hensyn til støtte til politiefterforskning og trusselsvurdering |
|
b) |
at udveksle og uddanne efterretningsmedarbejdere. [Ændring 50] |
Artikel 4
Støttens omfang
1. Inden for rammerne af de I overensstemmelse med gennemførelsesforanstaltningerne i artikel 3 3a omhandlede målsætninger og i overensstemmelse med gennemførelsesforanstaltningerne i bilag II skal der via fonden blandt andet ydes støtte til yder fonden støtte til foranstaltninger, der bidrager til at nå de i artikel 3 omhandlede målsætninger. De kan omfatte de i bilag III opførte foranstaltninger. [Ændring 51]
2. For at nå målsætningerne for , der er omhandlet i artikel 3 i denne forordning, kan der i henhold til artikel 5 via fonden ydes støtte til foranstaltninger, der er i overensstemmelse med Unionens prioriteter fonden undtagelsesvis inden for definerede grænser og med forbehold af passende sikkerhedsforanstaltninger, yde støtte til foranstaltninger som omhandlet i bilag III, i relation til og i tredjelande, når det er relevant. [Ændring 52]
2a. Det samlede beløb til støtte for foranstaltninger i eller i forbindelse med tredjelande under den tematiske facilitet i henhold til artikel 8 må ikke overstige 2 % af det samlede beløb, der er afsat til den tematiske facilitet i henhold til artikel 7, stk. 2, litra b). [Ændring 53]
2b. Det samlede beløb til støtte for foranstaltninger i eller i forbindelse med tredjelande inden for medlemsstaternes programmer i henhold til artikel 12 må ikke overstige 2 % af det samlede beløb, der er afsat til den tematiske facilitet i henhold til artikel 7, stk. 2, litra a), artikel 10, stk. 1, og bilag I. [Ændring 54]
3. Følgende foranstaltninger er ikke støtteberettigede:
|
a) |
foranstaltninger, der er begrænset til eller hovedsageligt består i opretholdelse af den offentlige orden på nationalt plan [Ændring 55] |
|
b) |
foranstaltninger, der omfatter køb eller vedligeholdelse af retshåndhævende eller andre kompetente myndigheders standardudstyr, standardtransportmidler eller standardfaciliteter, jf. artikel 87 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde |
|
c) |
foranstaltninger til militære eller forsvarsmæssige formål |
|
d) |
udstyr, der som mindst et af sine formål hovedformål har toldkontrol [Ændring 56] |
|
e) |
tvangsudstyr, herunder våben, ammunition, sprængstoffer og knipler, undtagen til uddannelsesbrug |
|
f) |
belønning af informanter og »flash money« (28) uden for rammerne af en EMPACT-foranstaltning. |
I tilfælde af en krisesituation kan de ikkestøtteberettigede foranstaltninger, der er omhandlet i dette litra a) og b) i første afsnit stykke, anses for at være støtteberettigede. [Ændring 57]
Artikel 5
Støtteberettigede enheder
1. Følgende enheder kan være støtteberettigede:
|
a) |
retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande:
|
|
b) |
en efter EU-retten oprettet retlig enhed eller en relevant international organisation. [Ændring 59] |
2. Fysiske personer er ikke støtteberettigede.
3. Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, er undtagelsesvis berettigede til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at nå målsætningerne for en given foranstaltning , efter godkendelse af Kommissionen . [Ændring 60]
4. Retlige enheder, som indgår i konsortier med mindst tre uafhængige enheder, som er etableret i forskellige medlemsstater eller oversøiske lande eller territorier, som er knyttet til de pågældende stater eller tredjelande, er støtteberettigede. [Ændring 61]
KAPITEL II
FINANSIEL RAMME OG GENNEMFØRELSESRAMME
AFDELING 1
FÆLLES BESTEMMELSER
Artikel 6
Almindelige principper
1. Den støtte, der ydes i henhold til denne forordning, skal supplere nationale, regionale eller lokale interventioner og fokusere på at skabe en europæisk merværdi i forhold til målsætningerne for denne forordning. [Ændring 62]
2. Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at den støtte, der ydes i henhold til denne forordning og af medlemsstaterne, er i overensstemmelse med de relevante EU-aktiviteter, -politikker og -prioriteter og supplerer andre nationale instrumenter og er samordnet med andre EU-instrumenter , navnlig foranstaltninger, der gennemføres under andre EU-fonde . [Ændring 63]
3. Fonden skal gennemføres ved delt, direkte eller indirekte forvaltning, jf. finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), b) og c).
Artikel 7
Budget
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af fonden for perioden 2021-2027 fastsættes til 2 209 725 000 EUR i 2018-priser (2 500 000 000 EUR i løbende priser). [Ændring 64]
2. Finansieringsrammen skal anvendes som følger:
|
a) |
1 325 835 000 EUR i 2018-priser (1 500 000 000 EUR i løbende priser) til programmer, der gennemføres ved delt forvaltning; [Ændring 65] |
|
b) |
der skal afsættes 883 890 EUR i 2018-priser ( 1 000 000 000 EUR i løbende priser) til den tematiske facilitet. [Ændring 66] |
3. Op til 0,84 % af finansieringsrammen skal afsættes til teknisk bistand på Kommissionens initiativ til gennemførelsen af instrumentet.
Artikel 8
Almindelige bestemmelser om gennemførelsen af den tematiske facilitet
1. Den i artikel 7, stk. 2, litra b), omhandlede finansieringsramme skal fordeles fleksibelt via den tematiske facilitet ved delt, direkte og indirekte forvaltning som fastsat i arbejdsprogrammerne. Midlerne fra den tematiske facilitet skal anvendes til dens enkeltdele:
|
a) |
særlige foranstaltninger |
|
b) |
EU-foranstaltninger og |
|
c) |
krisebistand. |
På Kommissionens initiativ skal der også ydes støtte fra finansieringsrammen for den tematiske facilitet til teknisk bistand.
2. Midlerne fra den tematiske facilitet skal anvendes til prioriteter med en høj merværdi på EU-plan eller til at reagere på presserende behov i overensstemmelse med de vedtagne EU-prioriteter som skitseret i artikel 3a for særlige foranstaltninger såsom dem, der er opført i bilag II III, eller til at støtte foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 19. Fordelingen af midlerne til den tematiske mekanisme mellem de forskellige prioriteter skal så vidt mulig være proportional med udfordringerne og behovene, således at det sikres, at fondens mål kan nås. [Ændring 67]
2a. Midlerne fra den tematiske facilitet skal anvendes som følgende:
|
a) |
mindst 10 % af midlerne afsættes til den specifikke målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a). |
|
b) |
mindst 10 % af midlerne afsættes til den specifikke målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b). |
|
c) |
mindst 30 % af midlerne afsættes til den specifikke målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c). |
|
d) |
mindst 5 % af midlerne afsættes til den specifikke målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra ca). [Ændring 68] |
3. Når der ydes støtte til medlemsstaterne via den tematiske facilitet under direkte eller indirekte forvaltning, skal det sikres, at de udvalgte ydes der ikke finansiering til projekter ikke påvirkes af , såfremt der i en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse overtrædelsesprocedure i henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er klar dokumentation for , at der rejser kan rejses tvivl om lovligheden af disse projekter eller lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne den pågældende finansiering eller projekternes om projektets performance. [Ændring 69]
4. Når midlerne fra den tematiske facilitet gennemføres ved delt forvaltning, vurderer skal Kommissionen med henblik på artikel 18 og artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser], om de planlagte foranstaltninger påvirkes af sikre , at der ikke ydes finansiering til projekter, såfremt der i en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse overtrædelsesprocedure i henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er klar dokumentation for , at der rejser kan rejses tvivl om lovligheden af disse projekter eller lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne den pågældende finansiering eller projekternes om projektets performance. [Ændring 70]
5. Kommissionen fastsætter det samlede beløb, der er til rådighed for den tematiske facilitet under de årlige bevillinger på EU-budgettet. Kommissionen vedtager finansieringsafgørelser tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 28 for at supplere denne forordning ved at fastsætte arbejdsprogrammer som omhandlet i finansforordningens artikel 110 vedrørende den tematiske facilitet, hvori målsætningerne og de foranstaltninger, der skal støttes, fastsættes, og beløbene til hver af dens enkeltdele specificeres, jf. stk. 1. Kommissionen hører relevante interesserede parter, herunder civilsamfundsorganisationer, forud for vedtagelsen af et arbejdsprogram. Hvis det er relevant, fastsættes angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i finansieringsafgørelserne arbejdsprogrammerne . Kommissionen kan særskilt vedtage et arbejdsprogram for krisebistand for at sikre, at ressourcerne stilles til rådighed rettidigt . [Ændring 71]
6. Efter vedtagelsen af en finansieringsafgørelse arbejdsprogrammet som omhandlet i stk. 3 5 kan Kommissionen ændre de programmer, der gennemføres ved delt forvaltning, i overensstemmelse hermed. [Ændring 72]
7. Finansieringsafgørelserne Disse arbejdsprogrammer kan være årlige eller flerårige og kan omfatte en eller flere af den tematiske facilitets enkeltdele. [Ændring 73]
AFDELING 2
STØTTE OG GENNEMFØRELSE VED DELT FORVALTNING
Artikel 9
Anvendelsesområde
1. Denne afdeling finder anvendelse på den del af finansieringsrammen, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra a), og de supplerende midler, der skal gennemføres ved delt forvaltning i henhold til Kommissionens afgørelse vedrørende den tematiske facilitet, der er omhandlet i artikel 8.
2. Støtte i henhold til denne afdeling gennemføres ved delt forvaltning, jf. finansforordningens artikel 63 og forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser].
Artikel 10
Budgetmidler
1. De i artikel 7, stk. 2, litra a), omhandlede midler tildeles de nationale programmer, medlemsstaterne gennemfører ved delt forvaltning (»programmerne«), vejledningsvis som følger:
|
a) |
1 250 000 000 EUR til medlemsstaterne i overensstemmelse med kriterierne i bilag I |
|
b) |
250 000 000 EUR til medlemsstaterne til tilpasning af bevillingerne til de programmer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1. |
2. Hvis det i stk. 1, litra b), omhandlede beløb ikke tildeles fuldt ud, kan saldoen tilføjes det beløb, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra b).
Artikel 11
Medfinansieringssatser
1. Bidraget fra EU-budgettet må ikke overstige 75 % af et projekts samlede støtteberettigede udgifter.
2. Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 90 % af de samlede støtteberettigede udgifter til projekter, der gennemføres under særlige foranstaltninger.
3. Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 90 % af de samlede støtteberettigede udgifter til foranstaltningerne på listen i bilag IV.
4. Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter til operationel støtte.
5. Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter til krisebistand.
5a. Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter til teknisk bistand på medlemsstaternes initiativ. [Ændring 74]
6. Ved Kommissionens afgørelse om godkendelse af et program fastsættes medfinansieringssatsen og den maksimale støtte fra fonden til de typer foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1-5.
7. For hver særlig målsætning fastsættes det i Kommissionens afgørelse, om medfinansieringssatsen for den særlige målsætning finder anvendelse på:
|
a) |
det samlede bidrag, inklusive offentlige og private bidrag, eller |
|
b) |
kun offentlige bidrag. |
Artikel 12
Programmer
1. Hver medlemsstat og Kommissionen sikrer, at de prioriteter, der tages fat på i dens de nationale programmer, er i overensstemmelse med og svarer til Unionens prioriteter og udfordringer på området sikkerhed, og at de er i fuld overensstemmelse med de relevante EU-retlige bestemmelser og de vedtagne EU-prioriteter. Ved fastsættelsen af disse prioriteter sikrer medlemsstaterne, at der i deres programmer på hensigtsmæssig vis tages fat på gennemførelsesforanstaltningerne som skitseret i bilag II artikel 3a . [Ændring 75]
1a. I forbindelse med evalueringen af medlemsstaternes programmer skal Kommissionen sikre, at de planlagte foranstaltninger ikke er genstand for en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse i henhold til artikel 258 i TEUF vedrørende lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne eller projektgennemførelsen. [Ændring 76]
1b. Medlemsstaterne fordeler midlerne til deres nationale programmer som følger:
|
a) |
mindst 10 % af midlerne afsættes til den specifikke målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a). |
|
b) |
mindst 10 % af midlerne afsættes til den specifikke målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b). |
|
c) |
mindst 30 % af midlerne afsættes til den specifikke målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c). |
|
d) |
mindst 5 % af midlerne afsættes til den specifikke målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra ca). [Ændring 77] |
1c. Medlemsstater, der ønsker at afvige fra stk. 1b, underretter Kommissionen herom og undersøger i fællesskab med Kommissionen, om der er grund til at tilpasse disse minimumsprocentsatser som følge af de særlige omstændigheder, der har indflydelse på den interne sikkerhed. Sådanne ændringer skal godkendes af Kommissionen. [Ændring 78]
2. Kommissionen sikrer, at Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) , Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA), Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer (eu-LISA), Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (EBCGA),Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) afhængigt af deres kompetenceområder inddrages i udviklingen af programmerne på et tidligt tidspunkt fra begyndelsen . Medlemsstaterne hører specifikt Europol om udformningen af deres foranstaltninger, navnlig når de medtager EU-politikcyklussen eller EMPACT-foranstaltninger eller foranstaltninger, der koordineres af den fælles taskforce for cyberkriminalitet (J-CAT), i deres programmer. Inden medlemsstaterne medtager uddannelse i deres programmer, koordinerer de med Cepol for at undgå overlapninger. Medlemsstaterne hører også andre relevante interesserede parter, herunder civilsamfundsorganisationer, om planlægningen af deres foranstaltninger. [Ændring 79]
3. Når det er relevant, kan Kommissionen inddrage Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Den de agenturer, der er omhandlet i stk. 2 , Det Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) og Det Databeskyttelsesråd og Den Europæiske Overvågningscenter Tilsynsførende for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) Databeskyttelse ( EDPS ) i de overvågnings- og evalueringsopgaver, der er omhandlet i afdeling 5, med henblik på navnlig at sikre, at de foranstaltninger, der er gennemføres med støtte fra fonden , og som hører ind under deres mandat , er i overensstemmelse med de relevante EU-retlige bestemmelser og vedtagne EU-prioriteter. [Ændring 80]
4. Højst 15 % af tildelingen til en medlemsstats program må anvendes til køb af udstyr, transportmidler eller opførelse af sikkerhedsrelevante faciliteter. Dette loft må kun overskrides i behørigt begrundede tilfælde og efter Kommissionens godkendelse . [Ændring 81]
5. Medlemsstaterne prioriteter følgende i deres programmer:
|
a) |
EU-prioriteter og -retten på sikkerhedsområdet, navnlig informationsudveksling samordning og samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder og effektiv udveksling af relevante og nøjagtige informationer og gennemførelse af komponenterne i rammen for interoperabilitet mellem IT-systemer EU-informationssystemer. [Ændring 82] |
|
b) |
henstillinger med finansielle konsekvenser inden for rammerne af forordning (EU) nr. 1053/2013 om Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen på området politisamarbejde |
|
c) |
landespecifikke mangler med finansielle virkninger, der er indkredset i forbindelse med behovsvurderinger såsom henstillinger i det europæiske semester på korruptionsområdet. |
6. Hvis det er nødvendigt, ændres programmet for at tage hensyn til de i stk. 5 omhandlede henstillinger og fremskridtet med hensyn til at nå delmål og mål ifølge vurderingen i de årlige performancerapporter som omhandlet i artikel 26, stk. 2, litra a) . Afhængigt af virkningerne af denne tilpasning kan skal det reviderede program godkendes af Kommissionen i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 19 i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser] . [Ændring 83]
7. Medlemsstaterne gennemfører navnlig de foranstaltninger, der er opført på listen i bilag IV. For at klare uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 28, med henblik på at ændre bilag IV.
8. Hvis en medlemsstat beslutter at gennemføre projekter med i eller i relation til et tredjeland som omhandlet i artikel 5 med støtte fra fonden, konsulterer medlemsstaten Kommissionen forud for projektets start. Kommissionen vurderer komplementariteten og sammenhængen mellem de påtænkte projekter og Unionens og medlemsstaterne øvrige foranstaltninger i relation til det pågældende tredjeland. Kommissionen kontrollerer desuden de påtænkte projekters overensstemmelse med de i artikel 3, stk. 4, omhandlede krav med hensyn til de grundlæggende rettigheder. [Ændring 84]
9. Den programmering, der er omhandlet i I overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser], baseres på de typer interventioner, der er fastsat fastsætter hvert program interventionstyperne for hvert specifikke mål i overensstemmelse med tabel 1 i bilag VI og en vejledende opdeling af de programmerede midler pr. interventionstype eller støtteområde . [Ændring 85]
Artikel 13
Midtvejsevaluering
1. I 2024 og efter at have orienteret Europa-Parlamentet tildeler Kommissionen det supplerende beløb, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra b), til medlemsstaternes programmer i overensstemmelse med de kriterier, der er omhandlet i punkt 2 i bilag I. Finansieringen skal have virkning for perioden fra kalenderåret 2025. [Ændring 86]
2. Hvis mindst 10 30 % af den oprindelige bevilling til et program som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra a), ikke er omfattet af de anmodninger om mellemliggende betalinger, der skal indgives i henhold til artikel 85 i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser], er den pågældende medlemsstat ikke berettiget til at modtage den supplerende bevilling til programmet, der er omhandlet i stk. 1. [Ændring 87]
2a. Stk. 2 finder kun anvendelse, hvis de relevante regulatoriske rammer og beslægtede retsakter er trådt i kraft den 1. januar 2022. [Ændring 160]
3. Ved tildelingen af midler fra den tematiske facilitet fra 2025 skal der om nødvendigt tages hensyn til de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå milestenene i den performanceramme, der er omhandlet i artikel 12 i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser] og konstaterede mangler ved gennemførelsen. [Ændring 88]
Artikel 14
Særlige foranstaltninger
1. Særlige foranstaltninger er tværnationale eller nationale projekter i overensstemmelse med denne forordnings målsætninger, hvortil en, flere eller alle medlemsstater modtager en supplerende bevilling til deres programmer.
2. Medlemsstaterne kan ud over deres bevilling, som beregnes som fastsat i artikel 10, stk. 1, modtage midler til særlige foranstaltninger, forudsat at de øremærkes som sådan i programmet og anvendes til at bidrage til gennemførelsen af målsætningerne i denne forordning, herunder til at dække nye trusler.
3. Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem ændring af programmet.
Artikel 15
Operationel støtte
1. Operationel støtte indgår som en del af medlemsstaternes bevilling, som kan anvendes som støtte til de offentlige myndigheder, der har til opgave at udføre opgaver og levere tjenesteydelser, som udgør en offentlig tjeneste for Unionen , såfremt de bidrager til at sikre et højt sikkerhedsniveau i Unionen som helhed . [Ændring 89]
2. En medlemsstat må anvende op til 10 20 % af det beløb, der tildeles via fonden, til sit program til finansiering af operationel støtte til de offentlige myndigheder, der har til opgave at udføre opgaver og levere tjenesteydelser, som udgør en offentlig tjeneste for Unionen. [Ændring 90]
3. Medlemsstater, der anvender operationel støtte, overholder EU-retten om sikkerhed.
4. Medlemsstaterne begrunder i programmet og i de årlige performancerapporter, der er omhandlet i artikel 26, brugen af operationel støtte for at nå målsætningerne i denne forordning. Inden Kommissionen godkender programmet, vurderer den udgangssituationen i de medlemsstater, der har anført, at de agter at anmode om operationel støtte, idet den tager hensyn til oplysningerne fra de pågældende medlemsstater og henstillinger som følge af kvalitetskontrol- og evalueringsmekanismer såsom: Schengenevalueringsmekanismen , sårbarheden og risikovurderingen foretaget af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (EBCGA) og andre kvalitetskontrol- og evalueringsmekanismer , alt efter hvad der er relevant . [Ændring 91]
5. Operationel støtte skal koncentreres om særlige opgaver og tjenester tiltag som fastsat i bilag VII. [Ændring 92]
6. For at klare uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 28, med henblik på at ændre de særlige opgaver og tjenester i bilag VII.
Artikel 15a
Synlighed, gennemsigtighed, kommunikation
Modtagerne af EU-støtte overholder fuldt ud kravene til synlighed, gennemsigtighed og kommunikation i henhold til forordning (EU) ../…[forordningen om fælles bestemmelser]. [Ændring 93]
AFDELING 3
STØTTE OG GENNEMFØRELSE VED DIREKTE OG INDIREKTE FORVALTNING
Artikel 16
Anvendelsesområde
Støtte i medfør af denne afdeling gennemføres direkte af Kommissionen, jf. finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte, jf. nævnte artikels litra c).
Artikel 17
EU-foranstaltninger
1. EU-foranstaltninger er tværnationale projekter eller projekter af særlig interesse for Unionen i overensstemmelse med målsætningerne for denne forordning.
2. På Kommissionens initiativ kan fonden anvendes til at finansiere EU-foranstaltninger vedrørende målsætningerne for denne forordning, jf. artikel 3, og i overensstemmelse med bilag III.
3. Via EU-foranstaltninger kan der tilvejebringes finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særligt tilskud, priser og udbud. Der kan også ydes finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.
3a. Decentraliserede agenturer kan ligeledes være berettigede til at modtage den støtte, der er tilgængelig inden for rammerne af EU-tiltag, med henblik på at støtte tværnationale tiltag med europæisk merværdi. [Ændring 94]
4. Tilskud, der gennemføres ved direkte forvaltning, tildeles og forvaltes som fastsat i finansforordningens afsnit VIII.
5. Det evalueringsudvalg, der vurderer forslagene, kan bestå af eksterne eksperter.
6. Bidrag til en mekanisme for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i artikel [X] i forordning X [efterfølgeren til forordningen om garantifonden] finder anvendelse.
Artikel 18
Blandingsoperationer
Blandingsoperationer vedtaget under dette program gennemføres i overensstemmelse med InvestEU-forordningen (29) og finansforordningens afsnit X.
Artikel 19
Teknisk bistand på Kommissionens initiativ
Der kan via fonden ydes støtte til tekniske bistandsforanstaltninger, der gennemføres på initiativ af eller på vegne af Kommissionen. Disse foranstaltninger , nemlig forberedende arbejde, overvågning, kontrol, revision, evaluering, kommunikation, herunder institutionel formidling om Unionens politiske prioriteter på området sikkerhed, synlighed og alle de administrative og tekniske bistandsaktioner, der er nødvendige for gennemførelsen af denne forordning, og, hvor det er hensigtsmæssigt, med tredjelande, kan finansieres 100 %. [Ændring 95]
Artikel 20
Revision
Revision af anvendelsen af EU-bidrag, der foretages af andre personer eller enheder end dem, der er pålagt denne opgave af EU-institutioner eller -organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. artikel 127 i forordning (EU) …/…[forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget].
Artikel 21
Information, kommunikation og offentlig omtale
1. Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse, navnlig ved fremstød for fremmer tiltagene foranstaltningerne og disses resultater, gennem sammenhængende, formålstjenlige og målrettede meningsfulde oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige relevante modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden , på det relevante sprog. For at sikre synligheden af EU-midler henviser modtagere af EU-midler til midlernes oprindelse i kommunikation om tiltaget. Med henblik herpå sikrer modtagerne, at alt kommunikationsmateriale til medierne og offentligheden er forsynet med Unionens logo og udtrykkeligt nævner den finansielle støtte fra EU. [Ændring 96]
2. Kommissionen For at nå det størst mulige publikum gennemfører Kommissionen informations- og kommunikationstiltag vedrørende fonden og dens tiltag foranstaltninger og resultater. Kommissionen offentliggør navnlig oplysninger om gennemførelsen af den tematiske facilitets årlige og flerårige programmer. Kommissionen offentliggør også listen over operationer, der er udvalgt til støtte under den tematiske facilitet på et offentligt tilgængeligt websted, og ajourfører denne liste regelmæssigt. De finansielle midler, der er afsat til fonden, skal også bidrage til kommunikationen, navnlig den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne for denne forordning. [Ændring 97]
2a. Kommissionen offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, i åbne og maskinlæsbare formater, som fastsat i artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF (30) . Det skal være muligt at sortere dataene efter prioritet, specifikt mål, samlede støtteberettigede omkostninger til operationer, samlede projektudgifter, samlede omkostninger ved udbudsprocedurer, støttemodtagerens navn og kontrahentens navn. [Ændring 98]
AFDELING 4
STØTTE OG GENNEMFØRELSE VED DELT, DIREKTE OG INDIREKTE FORVALTNING
Artikel 22
Krisebistand
1. Via denne fond skal der inden for rammerne af denne forordnings anvendelsesområde ydes økonomisk bistand Kommissionen kan beslutte at yde økonomisk bistand fra fonden til at afhjælpe akutte og specifikke behov i forbindelse med tilfælde af en behørigt begrundet krisesituation som . Disse situationer kan følge af en sikkerhedsrelateret hændelse , en ny trussel eller en ny trussel nyligt opdaget sårbarhed inden for denne forordnings anvendelsesområde , som har eller kan have en væsentlig negativ virkning for befolkningens sikkerhed sikkerheden for befolkningen, det offentlige rum eller kritisk infrastruktur i en eller flere medlemsstater. I så tilfælde underretter den Europa-Parlamentet og Rådet i god tid. [Ændring 99]
2. Krisebistand kan have form af tilskud, der ydes direkte til de decentraliserede agenturer.
3. Der kan ydes krisebistand til medlemsstaternes programmer ud over de bevillinger, der beregnes som fastsat i artikel 10, stk. 1, forudsat at den øremærkes som sådan i programmet. Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem ændring af programmet.
4. Tilskud, der gennemføres ved direkte forvaltning, tildeles og forvaltes som fastsat i finansforordningens afsnit VIII.
4a. Hvor det er nødvendigt for foranstaltningens gennemførelse, kan krisebistand dække udgifter, der opstod før datoen for indgivelsen af ansøgningen om støtte eller anmodningen om bistand, men ikke før den 1. januar 2021. [Ændring 100]
Artikel 23
Kumulativ, supplerende og kombineret finansiering
1. En foranstaltning operation , hvortil der er ydet støtte via fonden, kan også opnå bidrag fra andre EU-programmer, herunder fonde under delt forvaltning, forudsat at bidraget ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert af de bidragende EU-programmer skal gælde for deres respektive bidrag til foranstaltningen. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen operationen , og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat. [Ændring 101]
2. Foranstaltninger Operationer , der tildeles seal of excellence-certificering, eller som opfylder følgende kumulerede, sammenlignelige betingelser: [Ændring 102]
|
a) |
de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af fonden |
|
b) |
de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag |
|
c) |
de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger |
kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel 67, stk. 5, i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel 8 i forordning (EU) …/…[finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik], forudsat at sådanne foranstaltninger operationer er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger. Reglerne for den fond, der yder støtte, finder anvendelse. [Ændring 103]
AFDELING 5
OVERVÅGNING, RAPPORTERING OG EVALUERING
Underafdeling 1
Fælles bestemmelser
Artikel 24
Overvågning og rapportering
1. I overensstemmelse med rapporteringskravene i henhold til finansforordningens artikel 43, stk. 3, litra h, nr. i) og iii), forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet performanceoplysninger i overensstemmelse med bilag V.
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 28, for at ændre bilag V med henblik på at foretage de nødvendige tilpasninger af de performanceoplysninger, der skal forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.
3. Indikatorerne til brug for rapportering om de fremskridt, der gøres inden for rammerne af fonden, med hensyn til opfyldelsen af de specifikke målsætninger, jf. artikel 3, findes i bilag VIII. For outputindikatorer sættes udgangspunkterne til nul. De milesten, der er sat for 2024, og de mål, der er sat for 2029, er kumulative. Efter anmodning gør Kommissionen de data om output- og resultatindikatorer, den har modtaget, tilgængelig for Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 104]
4. Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og, hvis det er relevant, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.
5. For at sikre en effektiv vurdering af de fremskridt, der gøres inden for rammerne af fonden med hensyn til at opfylde målsætningerne, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 28, med henblik på at ændre bilag VIII for om nødvendigt at ændre og supplere indikatorerne og supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme, herunder de projektoplysninger, der skal forelægges af medlemsstaterne. Der skal medtages kvalitative indikatorer i vurderingen. [Ændring 105]
Artikel 25
Evaluering
1. Kommissionen foretager en midtvejsevaluering og en retrospektiv evaluering af denne forordning, herunder af de foranstaltninger, der er gennemført inden for rammerne af denne fond. Senest 31. december 2024 fremlægger Kommissionen en midtvejsevaluering af denne forordning. Midtvejsevalueringen skal undersøge fondens effektivitet, virkningsgrad, relevans og sammenhæng. Den skal nærmere bestemt indeholde en vurdering af:
|
a) |
de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå målene for denne forordning, under hensyntagen til alle relevante allerede foreliggende oplysninger, navnlig de årlige performancerapporter, der er omhandlet i artikel 26, og de output- og resultatindikatorer, der er fastsat i bilag VIII |
|
b) |
den europæiske merværdi af de tiltag og operationer, der gennemføres under denne fond |
|
c) |
hvorvidt gennemførelsesforanstaltningerne i artikel 3a er egnede til at imødegå eksisterende og nye sikkerhedsudfordringer. |
|
d) |
fondens langsigtede virkninger og effekt på bæredygtigheden |
|
e) |
komplementariteten og sammenhængen mellem de foranstaltninger, der støttes via fonden, og støtten fra andre EU-fonde. |
Denne obligatoriske midtvejsevaluering skal tage hensyn til retrospektive evalueringsresultater vedrørende den langsigtede virkning af det tidligere instrument for finansiel støtte til den indre sikkerhed i perioden 2014-2020, Fonden for Intern Sikkerhed — politi. Evalueringen skal i passende omfang ledsages af et lovgivningsmæssigt forslag til revision af denne forordning. [Ændring 106]
1a. Senest den 31. januar 2030 foretager Kommissionen en retrospektiv evaluering af denne forordning. Senest samme dato forelægger Kommissionen en evalueringsrapport indeholdende de elementer, der er anført i stk. 1, for Europa-Parlamentet og Rådet. I denne henseende skal de langsigtede virkninger af fonden evalueres med henblik på at træffe beslutning om en eventuel forlængelse eller ændring af en efterfølgende fond. [Ændring 107]
2. Midtvejsevalueringen og den retrospektive evaluering gennemføres betids til gøres offentligt tilgængelig og forelægges straks for Parlamentet for at indgå i beslutningsprocessen i overensstemmelse med den frist, der er fastsat i artikel 40 i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser] sikre fuld gennemsigtighed. Kommissionen sikrer, at evalueringerne ikke indeholder oplysninger, hvis udbredelse kan indebære en risiko for enkeltpersoners sikkerhed eller privatliv eller være til skade for sikkerhedsoperationerne . [Ændring 108]
Underafdeling 2
Regler for delt forvaltning
Artikel 26
Årlige performancerapporter
1. Senest den 15. februar 2023 og senest samme dato hvert af de efterfølgende år til og med 2031 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en årlig performancerapport som nævnt i artikel 36, stk. 6, i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser]. Den rapport, der forelægges i 2023, skal omfatte gennemførelsen af programmet indtil til 30. juni 2022. Medlemsstaterne offentliggør disse rapporter på et særligt websted og fremsender dem til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 109]
2. Den årlige performancerapport skal navnlig indeholde oplysninger om:
|
a) |
fremskridt med hensyn til at gennemføre programmet og nå milestenene og målene, idet der tages hensyn til de seneste oplysninger som krævet i artikel 37 i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser]. |
|
aa) |
en opdeling af årsregnskabet for det nationale program på inddrivelser, forfinansiering til endelige støttemodtagere og faktisk afholdte udgifter [Ændring 110] |
|
b) |
eventuelle problemer, der påvirker programmets resultater, og de foranstaltninger, der er truffet for at løse dem , herunder begrundede udtalelser udstedt af Kommissionen i forbindelse med en traktatbrudsprocedure i henhold til artikel 258 [Ændring 111] |
|
c) |
komplementariteten , koordineringen og sammenhængen mellem de foranstaltninger, der støttes via fonden, og støtten fra andre EU-fonde, navnlig foranstaltninger i eller i relation til tredjelande [Ændring 112] |
|
d) |
programmets bidrag til gennemførelsen af de relevante EU-retlige bestemmelser og de relevante EU-handlingsplaner |
|
da) |
overholdelse af de grundlæggende rettigheder [Ændring 113] |
|
e) |
gennemførelsen af kommunikations- og synlighedsaktioner |
|
f) |
opfyldelse af grundforudsætningerne og deres anvendelse i hele programmeringsperioden. |
3. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger til den årlige performancerapport inden to måneder fra datoen for modtagelsen heraf. Hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger inden nævnte frist, anses rapporterne for at være godkendt.
3a. Kommissionen skal, når de er blevet godkendt, stille sammendrag af de årlige performancerapporter til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet og offentliggøre dem på et særligt websted. Hvis medlemsstaterne ikke fremsender dem i henhold til stk. 1, gøres de årlige performancerapporters fulde tekst tilgængelig for Europa-Parlamentet og Rådet efter anmodning. [Ændring 114]
4. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, som fastlægger modellen for den årlige performancerapport. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 29, stk. 2.
Artikel 27
Overvågning og rapportering
1. Overvågning og rapportering i henhold til afsnit IV i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser] skal ske på grundlag af de typer interventioner, der er fastsat i tabel 1, 2 og 3 i bilag VI. For at klare uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen i henhold til artikel 28 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre bilag VI.
2. Indikatorerne anvendes som fastsat i artikel 12, stk. 1, og artikel 17 og 37, i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser].
KAPITEL III
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 28
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, 12, 15, 24 og 27, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028. [Ændring 115]
3. Den i artikel 8, 12, 15, 24 og 27 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 116]
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, 12, 15, 24 og 27 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til dem, eller hvis de inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 117]
Artikel 29
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et koordineringsudvalg for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa. Udvalget er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
3. Afgiver udvalget ingen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt. Dette gælder ikke for den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 26, stk. 4.
Artikel 30
Overgangsbestemmelser
1. Forordning (EU) nr. 513/2014 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.
2. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende foranstaltninger inden for rammerne af politiinstrumentet under Fonden for Intern Sikkerhed, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes, jf. dog stk. 1.
3. Finansieringsrammen for fonden kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem fonden og de foranstaltninger, der blev vedtaget under det foregående program, politiinstrumentet under Fonden for Intern Sikkerhed, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 513/2014.
Artikel 31
Ikrafttrædelse og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) Europa-Parlamentets holdning af 13.3.2019.
(2) COM(2015)0185 af 28.4.2015.
(3) Rådets konklusioner af 16.6.2015 om den fornyede strategi for Den Europæiske Unions indre sikkerhed 2015-2020.
(4) Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om den europæiske dagsorden om sikkerhed (2015/2697(RSP)).
(5) COM(2017)0794.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af Rådets afgørelse 2007/125/RIA (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 93).
(7) Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27).
(8) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet (COM(2018)0324).
(9) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=uriserv%3AOJ.C_.2013.373.01.0001.01.ENG&toc=OJ%3AC%3A2013%3A373%3ATOC
(10) Full reference
(11) Full reference Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af …/… om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa (COM(2018)0375).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(13) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(14) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(15) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(17) Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
(18) COM(2017)0623.
(19) Interinstitutionel aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(21) Rådets forordning (EU, Euratom) …/…
(22) Rådets afgørelse 2009/902/RIA af 30. november 2009 om oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt net (EUCPN) og om ophævelse af afgørelse 2001/427/RIA (EUT L 321 af 8.12.2009, s. 44)
(23) Konklusionerne af Rådets (retlige og indre anliggender) møde den 8. og 9. november 2010.
(24) COM(2013)0172 om etablering af en europæisk ordning for uddannelse i retshåndhævelse (LETS).
(25) Forordning (EU) 2015/2219 af 25. november 2015 om Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2005/681/RIA (EUT L 319 af 4.12.2015, s. 1).
(26) Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (EUT L 300 af 11.11.2008, s. 42).
(27) Direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6).
(28) »Flash money« er rigtige kontanter, som vises frem under en strafferetlig efterforskning som bevis på likviditet og solvens over for mistænkte eller personer, som har oplysninger om tilgængelighed eller leverancer, eller som fungerer som mellemmænd, for at foretage fiktive køb med henblik på anholdelse af mistænkte, finde frem til de steder, hvor der sker ulovlig produktion, eller på anden måde optrævle organiserede kriminelle grupper.
(29) Full reference.
(30) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 90).
BILAG I
Kriterier for tildeling af midler til programmer under delt forvaltning
Der foretages følgende tildeling mellem medlemsstaterne af den finansieringsramme, som er omhandlet i artikel 10:
|
(1) |
et fast engangsbeløb på 5 000 000 EUR vil blive tildelt hver enkelt medlemsstat i begyndelsen af programmeringsperioden for at sikre en kritisk masse for hvert program og dække behov, som muligvis ikke vil være udtrykt direkte via de nedenfor angivne kriterier |
|
(2) |
De resterende midler vil blive fordelt efter følgende kriterier:
|
Den oprindelige tildeling skal baseres på de seneste årlige statistiske data, som er udarbejdet af Kommissionen (Eurostat) for det foregående kalenderår. For midtvejsevalueringen er referencetallene de seneste årlige statistiske data, der er udarbejdet af Kommissionen (Eurostat) for de seneste tre kalenderår og foreligger på tidspunktet for midtvejsevalueringen i 2024.
BILAG II
Gennemførelsesforanstaltninger
Fonden bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a), ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger:
|
(a) |
at sikre ensartet anvendelse af den gældende EU-ret vedrørende sikkerhed til støtte for udveksling af oplysninger via f.eks. Prüm, EU's PNR og SIS II, herunder via gennemførelsen af anbefalinger som følge af kvalitetskontrol- og evalueringsmekanismer, f.eks. Schengenevalueringsmekanismen og andre kvalitetskontrol- og evalueringsmekanismer |
|
(b) |
at etablere, tilpasse og opretholde sikkerheden i EU's relevante IT-systemer og kommunikationsnet, herunder deres interoperabilitet, og at udvikle passende værktøjer for at afhjælpe påviste mangler |
|
(c) |
at øge den aktive anvendelse af EU's sikkerhedsrelevante redskaber, systemer og databaser til udveksling af oplysninger og sikre, at disse fodres med data af høj kvalitet |
|
(d) |
at yde støtte til relevante nationale foranstaltninger til gennemførelse af de specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a). |
Fonden bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger:
|
(a) |
at øge omfanget af retshåndhævelsesoperationer mellem medlemsstaterne, herunder med andre relevante aktører, såfremt det er hensigtsmæssigt, navnlig for at fremme og forbedre anvendelsen af fælles efterforskningshold, fælles patruljering, forfølgelse over grænserne, diskret overvågning og andre mekanismer til operationelt samarbejde inden for rammerne af EU's politikcyklus (EMPACT) med særligt fokus på grænseoverskridende operationer |
|
(b) |
at øge koordineringen og samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder og andre kompetente myndigheder i og mellem medlemsstaterne og med andre relevante aktører, f.eks. via netværk af specialiserede nationale enheder, EU-netværk og samarbejdsstrukturer samt EU-centre |
|
(c) |
at forbedre samarbejdet mellem agenturer og samarbejdet på EU-plan mellem medlemsstaterne, eller mellem medlemsstaterne på den ene side og de relevante EU-organer, -kontorer og agenturer på den anden side samt på nationalt plan mellem de nationale myndigheder i hver medlemsstat. |
Fonden bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra c), ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger:
|
(a) |
inden for retshåndhævelse at sørge for mere uddannelse, flere øvelser, mere gensidig læring, flere specialiserede udvekslingsprogrammer og mere udveksling af bedste praksis, herunder i og med tredjelande og andre relevante aktører |
|
(b) |
at udnytte synergieffekten ved at samle ressourcer og viden mellem medlemsstaterne og andre relevante aktører, herunder civilsamfundsorganisationer, f.eks. gennem oprettelse af fælles centre for ekspertise, udvikling af fælles risikovurderinger eller oprettelse af fælles operationelle centre til støtte for aktiviteter, der gennemføres i fællesskab |
|
(c) |
at fremme og udvikle foranstaltninger, garantier, mekanismer og bedste praksis med henblik på tidlig identifikation og beskyttelse af og støtte til vidner, informanter og ofre for kriminalitet og udvikle partnerskaber mellem offentlige myndigheder og andre relevante aktører i dette øjemed |
|
(d) |
at indkøbe relevant udstyr og etablere eller opgradere specialiserede uddannelsesfaciliteter og anden væsentlig sikkerhedsmæssig relevant infrastruktur for at styrke beredskabet og modstandsdygtigheden, oplysningen af offentligheden og evnen til passende reaktioner på sikkerhedstrusler. [Ændring 119] |
BILAG III
Eksempler på støtteberettigede tiltag foranstaltninger, der skal støttes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 [Ændring 120]
Støtte fra Fonden for Intern Sikkerhed kan bl.a. rettes mod følgende typer tiltag: [Ændring 121]
|
— |
oprettelse af IT-systemer og netværk, der bidrager til opfyldelsen af målene i denne forordning, uddannelse i brug af sådanne systemer, afprøvning og forbedring af interoperabilitetskomponenterne interoperabiliteten og kvaliteten af sådanne systemer [Ændring 122] |
|
— |
overvågning af gennemførelsen af EU- retten lovgivning og EU's Unionens politiske mål i medlemsstaterne på området sikkerhedsinformationssystemer , navnlig af bestemmelserne om databeskyttelse, privatlivets fred og datasikkerhed [Ændring 123] |
|
— |
EMPACT-foranstaltninger til gennemførelse eller lettelse af gennemførelsen af EU-politikcyklussen |
|
— |
støtte til decentraliserede agenturer med henblik på at fremme samarbejdet i forbindelse med grænseoverskridende operationer [Ændring 124] |
|
— |
foranstaltninger tiltag til støtte for en effektiv og koordineret reaktion på kriser, der forbinder eksisterende sektorspecifik kapacitet, ekspertisecentre og situationsovervågningscentre, herunder på områderne sundhed, civilbeskyttelse, terrorisme og cyberkriminalitet [Ændring 125] |
|
— |
foranstaltninger tiltag med henblik på at udvikle innovative metoder eller anvende nye teknologier, der vil kunne overføres til andre medlemsstater, navnlig projekter, der har til formål at teste og validere resultaterne af EU-finansierede forskningsprojekter om sikkerhed |
|
— |
tiltag, der fremmer forskning og udveksling af ekspertise, der forbedrer modstandsdygtigheden over for nye trusler, herunder ulovlig handel via onlinekanaler, hybride trusler og kemiske, biologiske og nukleare trusler samt strålingstrusler [Ændring 126] |
|
— |
tiltag og netværk af nationale kontaktpunkter, der muliggør grænseoverskridende udveksling af data indhentet via overvågningssystemer såsom kameraer og andre sensorer, kombineret med algoritmer inden for kunstig intelligens, der er underlagt stærke sikkerhedsgarantier, herunder dataminimering, forudgående validering af en retlig myndighed, og adgang til domstolsprøvelse [Ændring 127] |
|
— |
støtte til tematiske eller tværtematiske netværk af specialiserede nationale enheder for at forbedre den gensidige tillid, styrke udvekslingen og formidlingen af knowhow, erfaringer og bedste praksis samt samlingen af ressourcer og ekspertise i fælles ekspertisecentre |
|
— |
støtte til initiativer til etablering af netværk mellem medlemsstaternes efterretningstjenester for at fremme en fælles efterretningskultur, forbedre den gensidige tillid, styrke udvekslingen og formidlingen af knowhow, oplysninger, erfaringer og bedste praksis [Ændring 128] |
|
— |
uddannelse og undervisning af personale og eksperter fra relevante retshåndhævende og retslige myndigheder og administrative organer — under hensyntagen til de operationelle behov og risikoanalyser — på grundlag af den europæiske ordning for uddannelse i retshåndhævelse og i samarbejde med Cepol og, hvor det er relevant, Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere |
|
— |
uddannelse og undervisning af personale og eksperter fra relevante retshåndhævende og retslige myndigheder og administrative organer i forebyggelsespolitikker med særlig vægt på grundlæggende rettigheder, herunder foranstaltninger til at opdage og undgå racisme og udveksling af bedste praksis [Ændring 129] |
|
— |
samarbejde med den private sektor , navnlig inden for cybersikkerhed, med henblik på at skabe tillid og forbedre koordineringen, beredskabsplanlægningen og udvekslingen og formidlingen af oplysninger og bedste praksis blandt offentlige og private aktører, herunder vedrørende beskyttelsen af det offentlige rum og kritisk infrastruktur [Ændring 130] |
|
— |
foranstaltninger tiltag , der sætter lokalsamfundene i stand til at udvikle lokale strategier og forebyggelsespolitikker, og oplysnings- og kommunikationsaktiviteter over for interesseparter og den brede offentlighed om EU's Unionens sikkerhedspolitikker |
|
— |
udstyr, transportmidler, kommunikationssystemer og centrale sikkerhedsrelevante faciliteter |
|
— |
omkostninger til personale, der medvirker ved de foranstaltninger, som støttes af fonden, eller foranstaltninger tiltag , der kræver inddragelse af personale af tekniske eller sikkerhedsmæssige årsager. |
BILAG IV
ForanstaltningerT iltag , der er berettiget til højere medfinansiering i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2 3 , og artikel 12, stk. 6 7 [Ændring 131]
|
— |
Projekter, som har til formål at forebygge og bekæmpe voldelig ekstremisme, herunder radikalisering , intolerance og forskelsbehandling, navnlig foranstaltninger til at tackle de grundlæggende årsager hertil, og forebygge radikalisering i fængsler og projekter, der sørger for særlig uddannelse af retshåndhævende myndigheder . [Ændring 132] |
|
— |
Projekter, der tager sigte på at forbedre interoperabiliteten mellem IT-systemer og kommunikationsnetværk (1) , for så vidt det er i overensstemmelse med EU-retten eller medlemsstatens ret . [Ændring 133] |
|
— |
Projekter, som har til formål at bekæmpe organiserede kriminalitetsstrukturer, der ifølge EMPACT er særligt farlige [Ændring 134] |
|
— |
Projekter, der har til formål at forebygge og bekæmpe cyberkriminalitet, navnlig seksuel udnyttelse af børn på internettet, herunder foranstaltninger til forebyggelse af angreb på informationssystemer og kritisk infrastruktur, ved at opdage og afhjælpe sårbarheder [Ændring 135] |
|
— |
Projekter, der tager sigte på at bekæmpe ulovlig handel via internettet. [Ændring 136] |
(1) I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om stærkere og mere intelligente informationssystemer for grænser og sikkerhed, COM(2016)0205.
BILAG V
Vigtige performanceindikatorer som omhandlet i artikel 24, stk. 1
Specifikt mål nr. 1: Bedre informationsudveksling
|
1) |
Anvendelse af EU-mekanismer til informationsudveksling. Datakilde: Europol, EU-LISA, Rådet, medlemsstaterne |
Specifikt mål nr. 2: Øget operationelt samarbejde
|
1) |
Antallet af fælles operationelle tiltag støttet af fonden. Datakilde: Europol, Eurojust, medlemsstaterne |
|
2) |
Den anslåede værdi af indefrosne aktiver og anslået værdi af beslaglagte aktiver med støtte fra fonden. Datakilde: Medlemsstaterne |
|
3) |
Værdi af beslaglæggelse af ulovlige narkotiske stoffer, våben, produkter fremstillet af vilde dyr og ulovlig handel med kulturgenstande, som har fundet sted via grænseoverskridende samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder , der er gennemført med støtte fra fonden . [Ændring 137] Datakilde: Medlemsstaterne, modtagere af EU-tilskud til foranstaltninger |
|
4) |
Det antal henstillinger i Schengenevalueringer med finansielle konsekvenser på sikkerhedsområdet, hvis håndtering har fundet sted med fondens støtte, sammenlignet med det samlede antal henstillinger med finansielle konsekvenser på sikkerhedsområdet. Datakilde: Medlemsstaterne |
Specifikt mål nr. 3: Øget kapacitet til at bekæmpe og forebygge kriminalitet
|
5) |
Det antal retshåndhævende medarbejdere, som har gennemført uddannelse, øvelser, gensidig læring eller specialiserede udvekslingsprogrammer om tværnationale problemstillinger, der er støttet af fonden. Datakilde: Medlemsstaterne |
|
6) |
Antallet af kritiske infrastrukturanlæg offentlige rum og offentlige rum omfanget af kritiske infrastrukturanlæg , hvor beskyttelsen mod sikkerhedsrelaterede hændelser er blevet forbedret med fondens hjælp. [Ændring 138] Datakilde: Medlemsstaterne |
|
7) |
Antallet af initiativer til forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme. Datakilde: RAN |
BILAG VI
Interventionstyper
TABEL 1: KODER FOR DE FORSKELLIGE INTERVENTIONSOMRÅDER
|
1 |
TER-bekæmpelse af terrorismefinansiering |
|
2 |
TER-forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering |
|
3 |
TER-beskyttelse og modstandsdygtighed på offentlige steder og i forbindelse med andre bløde mål |
|
4 |
TER-beskyttelse af og modstandsdygtighed i kritisk infrastruktur |
|
5 |
TER-kemisk, biologisk, radioaktivt, nukleart |
|
6 |
TER-sprængstoffer |
|
7 |
TER-krisestyring |
|
8 |
TER-andet |
|
9 |
OC-korruption |
|
10 |
OC-økonomisk og finansiel kriminalitet |
|
10a |
OC - hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold [Ændring 139] |
|
11 |
OC-narkotiske stoffer |
|
12 |
OC-ulovlig handel med skydevåben |
|
12a |
Ulovlig handel med kulturgenstande [Ændring 140] |
|
12b |
Ulovlig handel med truede arter [Ændring 141] |
|
13 |
OC-menneskehandel |
|
14 |
OC-smugling af migranter |
|
15 |
OC-miljøkriminalitet |
|
16 |
OC-organiseret formuekriminalitet |
|
17 |
OC-andet |
|
18 |
CC-cyberkriminalitet — andet |
|
19 |
CC-cyberkriminalitet — forebyggelse |
|
20 |
CC-cyberkriminalitet — lettelse af efterforskning |
|
21 |
CC-cyberkriminalitet — støtte til ofre |
|
22 |
CC-seksuel udnyttelse af børn — forebyggelse |
|
23 |
CC-seksuel udnyttelse af børn — lettelse af efterforskning |
|
24 |
CC-seksuel udnyttelse af børn — støtte til ofre |
|
24a |
CC - Distribution af billeder af børnemisbrug og børnepornografi [Ændring 142] |
|
25 |
CC-seksuel udnyttelse af børn — andet |
|
26 |
CC-andet |
|
27 |
GEN-udveksling af oplysninger |
|
28 |
GEN-politi- eller myndighedssamarbejde (toldvæsen, grænsevagter, efterretningstjenester) |
|
29 |
GEN-kriminalteknik |
|
30 |
GEN-støtte til ofre |
|
31 |
GEN-operationel støtte |
|
32 |
TA-teknisk bistand -information og kommunikation |
|
33 |
TA-teknisk bistand — forberedelse, gennemførelse, overvågning og kontrol |
|
34 |
TA-teknisk bistand — evaluering og undersøgelser, dataindsamling |
|
35 |
TA-teknisk bistand — kapacitetsopbygning |
TABEL 2: KODER FOR FORSKELLIGE TYPER FORANSTALTNINGER
|
1 |
IT-systemer, interoperabilitet, datakvalitet, kommunikationssystemer (undtagen udstyr) |
|
2 |
Netværk, ekspertisecentre, samarbejdsstrukturer, fælles foranstaltninger og operationer |
|
3 |
Fælles efterforskningshold (JIT'er) eller andre fælles operationer |
|
4 |
Udstationering eller indsættelse af eksperter |
|
5 |
Uddannelse |
|
6 |
Udveksling af bedste praksis, workshopper, konferencer, arrangementer, oplysningskampagner, kommunikationsaktiviteter |
|
7 |
Undersøgelser, pilotprojekter, risikoanalyser |
|
8 |
Udstyr (der indgår i beregningen af loftet på 15 %) |
|
9 |
Transportmidler (der indgår i beregningen af loftet på 15 %) |
|
10 |
Bygninger, anlæg (der indgår i beregningen af loftet på 15 %) |
|
11 |
Anvendelse af eller anden opfølgning på forskningsprojekter |
TABEL 3: KODER FOR DE FORSKELLIGE TYPER GENNEMFØRELSE
|
1 |
Samarbejde med tredjelande |
|
2 |
Foranstaltninger i tredjelande |
|
3 |
Gennemførelse af henstillinger i Schengenevalueringen på området politisamarbejde |
|
4 |
Særlige foranstaltninger (ikke kendt på programmeringsstadiet) |
|
5 |
Krisebistand (ikke kendt på programmeringsstadiet) |
|
6 |
Foranstaltninger anført i bilag IV |
BILAG VII
Foranstaltninger, der er berettiget til operationel støtte
Inden for rammerne af det specifikke mål bedre informationsudveksling skal den operationelle støtte inden for programmerne dække følgende:
|
— |
helpdesk og vedligeholdelse af EU's IT-systemer og nationale IT-systemer (såfremt det er relevant), når disse bidrager til at nå målene i denne forordning |
|
— |
personaleomkostninger, der bidrager til at nå målene i denne forordning. |
Inden for rammerne af det specifikke mål øget operationelt samarbejde skal den operationelle støtte inden for de nationale programmer dække følgende:
|
— |
vedligeholdelse af teknisk udstyr eller transportmidler, der anvendes til foranstaltninger inden for forebyggelse, afsløring og efterforskning af alvorlig og organiseret kriminalitet med en grænseoverskridende dimension |
|
— |
personaleomkostninger, der bidrager til at nå målene i denne forordning. |
Inden for rammerne af det specifikke mål øget kapacitet til at bekæmpe og forebygge kriminalitet skal den operationelle støtte inden for de nationale programmer dække følgende:
|
— |
vedligeholdelse af teknisk udstyr eller transportmidler, der anvendes til foranstaltninger inden for forebyggelse, afsløring og efterforskning af alvorlig og organiseret kriminalitet med en grænseoverskridende dimension |
|
— |
personaleomkostninger, der bidrager til at nå målene i denne forordning. |
Foranstaltninger, som ikke er støtteberettigede i henhold til artikel 4, stk. 3, er ikke omfattet.
BILAG VIII
Output- og resultatindikatorer som omhandlet i artikel 24, stk. 3
Specifikt mål nr. 1: Bedre informationsudveksling
|
1) |
Anvendelse af EU-mekanismer til informationsudveksling målt via:
|
|
2) |
Antallet af nye forbindelser mellem kompetente myndigheder og sikkerhedsrelaterede databaser etableret med støtte fra fonden: [Ændring 145]
|
|
3) |
Antallet af aktive brugere af værktøjer, systemer og -databaser til sikkerhedsrelateret informationsudveksling på EU-plan og, såfremt det er relevant, nationalt plan, som er blevet tilføjet med fondens støtte, sammenlignet med det samlede antal brugere. Datakilde: Medlemsstaterne |
Specifikt mål nr. 2: Øget operationelt samarbejde
|
4) |
Antal fælles operationelle foranstaltninger, der støttes af fonden, herunder de deltagende medlemsstater og myndigheder, opdelt efter område (bekæmpelse af terrorisme, organiseret kriminalitet generelt, organiseret kriminalitet med hensyn til skydevåben, cyberkriminalitet, andet):
|
|
5) |
Deltagelse i tværnationale netværk, der opererer med støtte fra fonden. Datakilde: Medlemsstaterne, modtagere EU-tilskud til foranstaltninger eller EMAS-tilskud |
|
6) |
Den anslåede værdi af indefrosne aktiver og anslået værdi af beslaglagte aktiver med støtte fra fonden. Datakilde: Medlemsstaterne |
|
7) |
Værdi af beslaglæggelse af ulovlige narkotiske stoffer, våben, produkter fremstillet af vilde dyr og ulovlig handel med kulturgenstande, som har fundet sted via grænseoverskridende samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder. [Ændring 146] Datakilde: Europol, medlemsstaterne, modtagere af EU-tilskud til foranstaltninger [Ændring 147] |
|
8) |
Mængden af resultater af eksisterende tværnationale netværk opnået med fondens støtte, f.eks. vejledninger om bedste praksis, workshopper, fælles øvelser. Datakilde: Modtagere af EU-tilskud til foranstaltninger |
|
9) |
Det antal henstillinger i Schengenevalueringer med finansielle konsekvenser på sikkerhedsområdet, hvis håndtering har fundet sted med fondens støtte, sammenlignet med det samlede antal henstillinger med finansielle konsekvenser på sikkerhedsområdet. Datakilde: Medlemsstaterne |
Specifikt mål nr. 3: Øget kapacitet til at bekæmpe og forebygge kriminalitet
|
10) |
Det antal retshåndhævende medarbejdere, som har gennemført uddannelse, øvelser, gensidig læring eller specialiserede udvekslingsprogrammer om tværnationale problemstillinger, der er støttet af fonden, opdelt efter følgende områder:
|
|
11) |
Antallet af manualer om bedste praksis og efterforskningsteknikker, standardforskrifter og andre værktøjer, der er udviklet med støtte fra fonden som følge af samspillet mellem forskellige organisationer i hele EU. Datakilde: Medlemsstaterne, modtagere EU-tilskud til foranstaltninger eller EMAS-tilskud |
|
12) |
Antallet af ofre for forbrydelser, der har modtaget bistand med støtte fra fonden, opdelt efter typer af kriminalitet (menneskesmugling menneskehandel , ulovlig handel med menneskeorganer, smugling af migranter, terrorisme, grov og organiseret kriminalitet, cyberkriminalitet, seksuel udnyttelse og seksuel udnyttelse af børn , tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling ). [Ændring 149] Datakilde: Medlemsstaterne |
|
13) |
Antallet af kritiske infrastrukturanlæg offentlige rum og offentlige rum omfanget af kritiske infrastrukturanlæg , hvor beskyttelsen mod sikkerhedsrelaterede hændelser er blevet forbedret med fondens hjælp. [Ændring 150] Datakilde: Medlemsstaterne |
|
14) |
Antallet af initiativer til forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme:
|
|
15) |
Antal partnerskaber oprettet med fondens støtte, som bidrager til at forbedre støtten til vidner, whistleblowere og ofre for forbrydelser:
|
Specifikt mål 3 a: udvikling af en fælles efterretningskultur
|
15a) |
Antallet af udvekslinger mellem medlemsstaterne på efterretningsområdet. |
|
15b) |
Det antal retshåndhævende medarbejdere og efterretningsmedarbejdere, der beskæftiger sig med uddannelse, øvelser, programmer til gensidig læring eller specialiserede udvekslingsprogrammer om tværnationale problemstillinger, der er støttet af fonden. Datakilde: Medlemsstaterne [Ændring 154] |
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/492 |
P8_TA(2019)0178
Definition, præsentation og mærkning af spiritus og beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, præsentation og mærkning af spiritus, brugen af betegnelser for spiritus i præsentation og mærkning af andre fødevarer samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus (COM(2016)0750 — C8-0496/2016 — 2016/0392(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/65)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0750), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, og artikel 114, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0496/2016), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det italienske Senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 29. marts 2017 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelser af 10. december 2018 og 27. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0021/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (2); |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 54.
(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 1. marts 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0049).
P8_TC1-COD(2016)0392
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, brugen af betegnelser for spiritus i præsentation og mærkning af andre fødevarer, beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus, brugen af landbrugsethanol og landbrugsdestillater i alkoholholdige drikkevarer samt om ophævelse af forordning (EF) nr. 110/2008
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/787.)
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/494 |
P8_TA(2019)0179
Udkast til ændring af protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol (02360/2018 — C8-0132/2018 — 2018/0900(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/66)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til den anmodning fra Domstolen, som er blevet forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet (02360/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 256, stk. 1, og artikel 281, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106a, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, på grundlag af hvilke udkastet til retsakt er blevet forelagt for Parlamentet (C8-0132/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3 og 15, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelserne fra Kommissionen (COM(2018)0534) og C(2018)7500), |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 16. januar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 48 og 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0439/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0900
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2019/… om ændring af protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU, Euratom) 2019/629.)
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/495 |
P8_TA(2019)0180
Indførelse af beredskabsforanstaltninger inden for koordinering af socialsikring efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af beredskabsforanstaltninger inden for koordinering af socialsikring efter Det Forenede Kongerige Storbritanniens og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union (COM(2019)0053 — C8-0039/2019 — 2019/0019(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/67)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2019)0053), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 48 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på hvis grundlag Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0039/2019), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 25. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0161/2019), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
noterer sig Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende; |
|
3. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2019)0019
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om indførelse af beredskabsforanstaltninger inden for koordinering af de sociale sikringsordninger efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/500.)
BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
Erklæring fra Kommissionen
Forordningen om fastlæggelse af beredskabsforanstaltninger vedrørende koordinering af de sociale sikringsordninger som følge af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union er baseret på artikel 48 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), da den vedrører foranstaltninger inden for koordinering af socialsikring. En udvidelse af denne forordning til at omfatte tredjelandsstatsborgere i samme retsakt er ikke mulig på grund af retsgrundlagenes uforenelighed, da en sådan udvidelse skulle baseres på artikel 79, stk. 2, litra b), i TEUF.
Kommissionen mener, at tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1231/2010 af 24. november 2010, fortsat bør være omfattet af de grundlæggende principper for koordinering af de sociale sikringsordninger, som skal kodificeres i forordningen om fastlæggelse af beredskabsforanstaltninger vedrørende koordinering af socialsikring, på grundlag af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1231/2010 samt forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009, som forbliver i kraft.
Kommissionen vil på et senere tidspunkt, hvis det bliver nødvendigt dog overveje at få principperne i denne forordning udvidet til at omfatte tredjelandsborgere, som har bopæl i en medlemsstat, og som i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1231/2010 af 24. november 2010 er eller har været omfattet af EU-lovgivningen om koordinering af socialsikringsordninger, med henblik på at bekræfte deres rettigheder i relation til den periode, hvor Det Forenede Kongerige var en medlemsstat.
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/497 |
P8_TA(2019)0181
Fælles regler til sikring af basal konnektivitet i vejgodstransporten med henblik på Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler til sikring af basal konnektivitet i vejgodstransporten med henblik på Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Unionen (COM(2018)0895 — C8-0511/2018 — 2018/0436(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/68)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0895), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0511/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 20. februar 2019 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
efter høring af Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0063/2019), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P8_TC1-COD(2018)0436
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om fælles regler til sikring af basal konnektivitet i gods- og passagertransport ad vej med henblik på Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Unionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/501.)
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/498 |
P8_TA(2019)0182
Fælles regler, der sikrer basale luftfartsforbindelser i lyset af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler, der sikrer basale luftfartsforbindelser i lyset af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Unionen (COM(2018)0893 — C8-0510/2018 — 2018/0433(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/69)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0893), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0510/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 20. februar 2019 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
efter høring af Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 27. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0062/2019), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P8_TC1-COD(2018)0433
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om fælles regler, der sikrer basale luftfartsforbindelser i lyset af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Unionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/502.)
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/499 |
P8_TA(2019)0183
Regler vedrørende Den Europæiske Hav- og Fiskerifond på grund af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår visse regler vedrørende Den Europæiske Hav- og Fiskerifond under henvisning til Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (COM(2019)0048 — C8-0037/2019 — 2019/0009(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/70)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2019)0048), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 42 og 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0037/2019), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, |
|
— |
der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 154, |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2019)0009
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår visse regler vedrørende Den Europæiske Hav- og Fiskerifond under henvisning til Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/497.)
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/500 |
P8_TA(2019)0184
Fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer, der fisker i Det Forenede Kongeriges farvande, og Det Forenede Kongeriges fiskerfartøjers fiskeri i EU-farvande ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om ændring af forordning (EU) 2017/2403 for så vidt angår fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer i Det Forenede Kongeriges farvande og fiskeri, der udøves af Det Forenede Kongeriges fiskerfartøjer i EU-farvande (COM(2019)0049 — C8-0036/2019 — 2019/0010(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/71)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2019)0049), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 42 og 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0036/2019), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, |
|
— |
der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 154, |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2019)0010
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EU) 2017/2403 for så vidt angår fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer i Det Forenede Kongeriges farvande og fiskeri, der udøves af Det Forenede Kongeriges fiskerfartøjer i EU-farvande
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/498.)
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/501 |
P8_TA(2019)0185
Visse aspekter af jernbanesikkerhed og -forbindelser med hensyn til Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse aspekter af jernbanesikkerhed og -forbindelser med hensyn til Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen (COM(2019)0088 — C8-0046/2019 — 2019/0040(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/72)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2019)0088), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0046/2019), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, |
|
— |
efter høring af Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 154, |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2019)0040
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om visse aspekter af jernbanesikkerhed og -forbindelser med hensyn til Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/503.)
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/502 |
P8_TA(2019)0189
Det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter for cybersikkerhed og netværket af nationale koordinationscentre ***I
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter for cybersikkerhed og netværket af nationale koordinationscentre (COM(2018)0630 — C8-0404/2018 — 2018/0328(COD)) (1)
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/73)
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 1
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 1 a (ny)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 4
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 4 a (ny)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 4 b (ny)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 5
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 6
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 6 a (ny)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 6 b (ny)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 6 c (ny)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 8
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 8 a (ny)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 8 b (ny)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 8 c (ny)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 9
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 12
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 14
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 14 a (ny)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 14 b (ny)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 15
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 16
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 16 a (ny)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 17
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 17 a (ny)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 18
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 19
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 20
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 20 a (ny)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 29
Forslag til forordning
Betragtning 20 b (ny)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 20 c (ny)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 21
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 32
Forslag til forordning
Betragtning 24
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 33
Forslag til forordning
Betragtning 24 a (ny)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 34
Forslag til forordning
Betragtning 25
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 35
Forslag til forordning
Betragtning 25 a (ny)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 36
Forslag til forordning
Betragtning 26
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 37
Forslag til forordning
Betragtning 27
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 38
Forslag til forordning
Betragtning 28
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 39
Forslag til forordning
Betragtning 28 a (ny)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 40
Forslag til forordning
Betragtning 29
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 41
Forslag til forordning
Betragtning 31
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 42
Forslag til forordning
Betragtning 31 a (ny)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 43
Forslag til forordning
Betragtning 33 a (ny)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 44
Forslag til forordning
Betragtning 34
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 1 — stk. 1
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
1. Ved denne forordning oprettes det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter (»kompetencecentret«) samt netværket af nationale koordinationscentre, og der fastsættes regler for udpegelsen af nationale koordinationscentre samt for oprettelsen af kompetencenetværket for cybersikkerhed. |
1. Ved denne forordning oprettes det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter (»kompetencecentret«) samt netværket af nationale koordinationscentre (»netværket«) , og der fastsættes regler for udpegelsen af nationale koordinationscentre samt for oprettelsen af kompetencefælleskabet for cybersikkerhed (»fællesskabet«) . Kompetencecentret og netværket skal bidrage til den generelle modstandsdygtighed og bevidsthed i Unionen mod trusler mod cybersikkerheden, idet der foretages en grundig hensyntagen til de samfundsmæssige konsekvenser. |
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 1 — stk. 3
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
3. Kompetencecentrets hovedsæde placeres i [Bruxelles, Belgien.] |
udgår |
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 1 — stk. 4
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
4. Kompetencecentret har status som juridisk person. Det skal i alle medlemsstater nyde den mest vidtgående rets- og handleevne, der kan tilkomme juridiske personer i henhold til lovgivningen i denne medlemsstat. Det kan i særdeleshed erhverve eller afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager. |
udgår |
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 2 — stk. 1 — nr. 1
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 183
Forslag til forordning
Artikel 2 — stk. 1 — nr. 1 a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 2 — stk. 1 — nr. 2
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 2 — stk. 1 — nr. 2 a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 2 — stk. 1 — nr. 3
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 2 — stk. 1 — nr. 4
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 2 — stk. 1 — nr. 4 a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 3 — stk. 1 — litra a
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 3 — stk. 1 — litra a a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 3 — stk. 1 — litra b
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
(Vedrører ikke den danske tekst) |
Ændring 57
Forslag til forordning
Artikel 3 — stk. 1 — litra b a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 3 — stk. 1 — litra b b (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 3 — stk. 1 — litra b c (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 3 — stk. 1 — litra b d (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 1
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 2
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 3 — indledning
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 3 — litra a
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 65
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 3 — litra b
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 66
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 3 — litra b a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 3 — litra b b (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 3 — litra c
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 69
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 3 — litra c a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 3 — litra c b (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 71
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 3 — litra c c (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 72
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 4 — indledning
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 73
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 4 — litra a
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 4 — litra b
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 75
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 4 — litra c
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 76
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 4 — litra d
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 77
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 5 — indledning
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 78
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 5 — litra -a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 79
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 5 — litra a
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 80
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 6 — litra a
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 81
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 6 — litra b
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 82
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 6 — litra b a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 83
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 6 — litra b b (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 84
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 6 — litra b c (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 85
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 6 — litra b d (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 86
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 6 — litra b e (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 87
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 6 — litra c
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 88
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 6 — litra c a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 184
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 1 — nr. 7 — indledning
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 185
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 1 — nr. 8 — indledning
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 89
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 8 — litra b a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 90
Forslag til forordning
Artikel 4 — stk. 8 a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||||
|
|
|
Ændring 91
Forslag til forordning
Artikel 5 — overskrift
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
Investering i og brug af infrastrukturer, kapaciteter, produkter eller løsninger |
Investering i og brug af infrastrukturer, kapaciteter, produkter eller processer |
Ændring 92
Forslag til forordning
Artikel 5 — stk. 1 — indledning
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
1. Hvis kompetencecentret finansierer infrastrukturer, kapaciteter, produkter eller løsninger i henhold til artikel 4, stk. 3, og stk. 4 i form af et tilskud eller en præmie, kan kompetencecentrets arbejdsplan navnlig indeholde følgende oplysninger: |
1. Hvis kompetencecentret finansierer infrastrukturer, kapaciteter, produkter , processer eller løsninger i henhold til artikel 4, stk. 3, og stk. 4 i form af et indkøb eller tilskud eller en præmie, kan kompetencecentrets arbejdsplan navnlig indeholde følgende oplysninger: |
Ændring 93
Forslag til forordning
Artikel 5 — stk. 1 — litra a
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 94
Forslag til forordning
Artikel 5 — stk. 1 — litra b a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 95
Forslag til forordning
Artikel 5 — stk. 1 — litra b b (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 96
Forslag til forordning
Artikel 5 — stk. 2
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
2. Kompetencecentret kan være ansvarligt for den overordnede gennemførelse af relevante fælles indkøb, herunder prækommercielle indkøb på vegne af netværkets medlemmer , medlemmer af kompetencefællesskabet for cybersikkerhed, eller andre tredjeparter, der repræsenterer brugere af cybersikkerhedsprodukter og -løsninger . Med henblik herpå kan kompetencecentret bistås af et eller flere nationale koordinationscentre eller medlemmer af kompetencenetværket for cybersikkerhed. |
2. Kompetencecentret kan være ansvarligt for den overordnede gennemførelse af relevante fælles indkøb, herunder prækommercielle indkøb på vegne af netværkets medlemmer. Med henblik herpå kan kompetencecentret bistås af et eller flere nationale koordinationscentre eller medlemmer af kompetencenetværket for cybersikkerhed eller relevante europæiske digitale innovationsknudepunkter |
Ændring 97
Forslag til forordning
Artikel 6 — stk. - 1 (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
|
-1. Der oprettes ét nationalt koordinationscenter i hver medlemsstat. |
Ændring 98
Forslag til forordning
Artikel 6 — stk. 4
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
4. Det udpegede nationale koordinationscenter skal kunne støtte kompetencecentret og netværket med at opfylde deres mission, der er fastsat i denne forordnings artikel 3. De skal råde over eller have direkte adgang til teknologisk ekspertise inden for cybersikkerhed og være i stand til effektivt at inddrage og koordinere med erhvervslivet, den offentlige sektor og forskningsverdenen. |
4. Det udpegede nationale koordinationscenter skal kunne støtte kompetencecentret og netværket med at opfylde deres mission, der er fastsat i denne forordnings artikel 3. De skal råde over eller have direkte adgang til teknologisk ekspertise inden for cybersikkerhed og være i stand til effektivt at inddrage og koordinere med erhvervslivet, den offentlige sektor , den akademiske verden, forskningsverdenen og borgere. Kommissionen udsteder retningslinjer, hvori den beskriver vurderingsproceduren nærmere og forklarer anvendelse af kriterierne. |
Ændring 99
Forslag til forordning
Artikel 6 — stk. 5
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
5. Forholdet mellem kompetencecentret og de nationale koordinationscentre skal være baseret på en kontraktmæssig aftale indgået mellem kompetencecentret og hvert af de nationale koordinationscentre. Aftalen skal fastsætte regler for forholdet og fordelingen af opgaver mellem kompetencecentret og hvert nationalt koordinationscenter. |
5. Forholdet mellem kompetencecentret og de nationale koordinationscentre skal være baseret på en kontraktmæssig standardaftale indgået mellem kompetencecentret og hvert af de nationale koordinationscentre. Aftalen skal bestå af de samme harmoniserede generelle betingelser, der fastsætter regler for forholdet og fordelingen af opgaver mellem kompetencecentret og hvert nationalt koordinationscenter, og en række særlige betingelser for det bestemte nationale koordinationscenter. |
Ændring 100
Forslag til forordning
Artikel 6 — stk. 5 a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
|
5a. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 45a med henblik på at supplere forordningen ved at fastlægge de harmoniserede generelle betingelser i de kontraktmæssige aftaler, der er omhandlet i denne artikels stk. 5, herunder deres format. |
Ændring 101
Forslag til forordning
Artikel 7 — stk. 1 — litra a
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 102
Forslag til forordning
Artikel 7 — stk. 1 — litra b
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 103
Forslag til forordning
Artikel 7 — stk. 1 — litra b a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 104
Forslag til forordning
Artikel 7 — stk. 1 — litra c
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 105
Forslag til forordning
Artikel 7 — stk. 1 — litra c a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 106
Forslag til forordning
Artikel 7 — stk. 1 — litra e
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 107
Forslag til forordning
Artikel 7 — stk. 1 — litra f a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 108
Forslag til forordning
Artikel 7 — stk. 1 — litra g
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 109
Forslag til forordning
Artikel 7 — stk. 1 — litra h
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 110
Forslag til forordning
Artikel 7 — stk. 4
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
4. De nationale koordinationscentre skal, hvor det er relevant, samarbejde via netværket med henblik på gennemførelsen af opgaver, der er omhandlet i litra a), b), c), e) og g) i stk. 1. |
4. De nationale koordinationscentre skal, hvor det er relevant, samarbejde via netværket og koordinere med de relevante europæiske digitale innovationsknudepunkter med henblik på gennemførelsen af opgaver, der er omhandlet i stk. 1. |
Ændring 111
Forslag til forordning
Artikel 8 — stk. 1
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
1. Kompetencefællesskabet for cybersikkerhed skal bidrage til kompetencecentrets opgaver som fastsat i artikel 3 og styrke og formidle cybersikkerhedsekspertise i hele EU. |
1. Kompetencefællesskabet for cybersikkerhed bidrager til kompetencecentrets opgaver som fastsat i artikel 3 og styrker, samler og formidler cybersikkerhedsekspertise i hele EU samt yder teknisk ekspertise . |
Ændring 112
Forslag til forordning
Artikel 8 — stk. 2
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
2. Kompetencefællesskabet for cybersikkerhed skal bestå af industrielle , akademiske og almennyttige forskningsorganisationer og sammenslutninger samt offentlige organer og andre enheder, der beskæftiger sig med operationelle og tekniske spørgsmål. Det skal samle de vigtigste aktører med hensyn til teknologisk og industriel kapacitet for cybersikkerhed i EU. Det omfatter nationale koordinationscentre samt EU-institutioner og -organer med relevant ekspertise. |
2. Kompetencefællesskabet for cybersikkerhed skal bestå af civilsamfundet , industrien, både fra efterspørgsels- og udbudssiden, herunder SMV'er, den akademiske verden og forskningsverdenen, brugersammenslutninger, individuelle eksperter, relevante europæiske standardiseringsorganisationer og andre sammenslutninger samt offentlige organer og andre enheder, der beskæftiger sig med operationelle og tekniske spørgsmål på cybersikkerhedsområdet . Det skal samle de vigtigste aktører med hensyn til teknologisk , industriel, akademisk, forskningsmæssig og samfundsmæssig kapacitet og færdigheder vedrørende cybersikkerhed i EU. og skal inddrage nationale koordinationscentre , europæiske digitale innovationsknudepunkter samt EU-institutioner og -organer med relevant ekspertise som omhandlet i artikel 10 i denne forordning . |
Ændring 113
Forslag til forordning
Artikel 8 — stk. 3 — indledning
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
3. Kun enheder, der er etableret i EU, kan blive akkrediteret som medlemmer af kompetencecentret for cybersikkerhed. De skal påvise, at de har ekspertise inden for cybersikkerhed på mindst et af følgende områder: |
3. Kun enheder, der er etableret , og enkeltpersoner, der er bosiddende i EU, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), kan blive akkrediteret som medlemmer af kompetencecentret for cybersikkerhed. Ansøgerne skal påvise, at de kan levere ekspertise inden for cybersikkerhed på mindst et af følgende områder: |
Ændring 114
Forslag til forordning
Artikel 8 — stk. 3 — litra a
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 115
Forslag til forordning
Artikel 8 — stk. 3 — litra c a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 116
Forslag til forordning
Artikel 8 — stk. 3 — litra c b (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 117
Forslag til forordning
Artikel 8 — stk. 4
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
4. Kompetencecentret skal akkreditere enheder etableret i henhold til national lovgivning som medlemmer af kompetencefællesskabet for cybersikkerhed efter en vurdering foretaget af det nationale koordinationscenter i den medlemsstat, hvor enheden er etableret, af, hvorvidt den pågældende enhed opfylder kriterierne i stk. 3. En akkreditering skal ikke være tidsbegrænset, men kan til enhver tid tilbagekaldes af kompetencecentret, hvis det eller de relevante nationale koordinationscentre mener, at enheden ikke opfylder kriterierne i stk. 3, eller den falder ind under de relevante bestemmelser i artikel 136 i forordning XXX [ny finansforordning]. |
4. Kompetencecentret skal akkreditere enheder etableret i henhold til national lovgivning eller enkeltpersoner som medlemmer af kompetencefællesskabet for cybersikkerhed efter en harmoniseret vurdering foretaget af kompetencecentret, det nationale koordinationscenter i den medlemsstat, hvor enheden er etableret, eller hvor enkeltpersonen er bosiddende, af, hvorvidt den pågældende enhed eller enkeltperson opfylder kriterierne i stk. 3. En akkreditering skal ikke være tidsbegrænset, men kan til enhver tid tilbagekaldes af kompetencecentret, hvis det eller de relevante nationale koordinationscentre mener, at enheden eller enkeltpersonerne ikke opfylder kriterierne i stk. 3, eller den falder ind under de relevante bestemmelser i artikel 136 i forordning XXX [ny finansforordning]. Medlemsstaternes nationale koordinationscentre skal tilstræbe at opnå en afbalanceret repræsentation af interesserede parter i kompetencefællesskabet og aktivt tilskynde underrepræsenterede kategorier, navnlig SMV'er og grupper af enkeltpersoner til at deltage. |
Ændring 118
Forslag til forordning
Artikel 8 — stk. 4 a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
|
4a. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 45a for yderligere at supplere denne forordning ved at præcisere kriterierne i stk. 3 i denne artikel, der bruges til at udvælge ansøgere, og procedurerne for vurdering og akkreditere enheder, der opfylder kriterierne i stk. 4 i denne artikel. |
Ændring 119
Forslag til forordning
Artikel 9 — nr. 5 a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 120
Forslag til forordning
Artikel 10 — stk. 1
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
1. Kompetencecentret samarbejder med EU's relevante institutioner, organer, kontorer og agenturer, herunder Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed , IT-Beredskabsenheden (CERT-EU), Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Det Fælles Forskningscenter under Kommissionen, Forvaltningsorganet for Forskning, Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk, Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Cyberkriminalitet hos Europol samt Det Europæiske Forsvarsagentur. |
1. For at sikre sammenhæng og komplementaritet samarbejder kompetencecentret med EU's relevante institutioner, organer, kontorer og agenturer, herunder ENISA , IT-Beredskabsenheden (CERT-EU), Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Det Fælles Forskningscenter under Kommissionen, Forvaltningsorganet for Forskning, Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk, de relevante europæiske innovationsknudepunkter, Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Cyberkriminalitet hos Europol samt Det Europæiske Forsvarsagentur , hvad angår projekter, tjenesteydelser og kompetencer med dobbelt anvendelse . |
Ændring 121
Forslag til forordning
Artikel 10 — stk. 2
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
2. Dette samarbejde finder sted inden for rammerne af samarbejdsordninger. Disse ordninger skal forelægges Kommissionen til forhåndsgodkendelse. |
2. Dette samarbejde finder sted inden for rammerne af samarbejdsordninger. Disse ordninger skal vedtages af bestyrelsen efter Kommissionens forhåndsgodkendelse. |
Ændring 122
Forslag til forordning
Artikel 12 — stk. 1
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
1. Bestyrelsen består af en repræsentant for hver medlemsstat samt fem repræsentanter for Kommissionen, på vegne af EU. |
1. Bestyrelsen består af en repræsentant for hver medlemsstat , en repræsentant, der er valgt af Europa-Parlamentet som observatør, og fire repræsentanter for Kommissionen på vegne af EU , idet der skal tilstræbes kønsbalanceblandt medlemmerne af bestyrelsen og deres suppleanter . |
Ændring 123
Forslag til forordning
Artikel 12 — stk. 3
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
3. Medlemmerne af bestyrelsen og deres suppleanter udpeges på grundlag af deres viden inden for teknologi samt relevante ledelsesmæssige, administrative og budgetmæssige færdigheder. Kommissionen og medlemsstaterne bestræber sig på at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter i bestyrelsen med henblik på at sikre kontinuitet i bestyrelsens arbejde. Kommissionen og medlemsstaterne tilstræber at opnå en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen. |
3. Medlemmerne af bestyrelsen og deres suppleanter udpeges på grundlag af deres viden inden for cybersikkerhed samt relevante ledelsesmæssige, administrative og budgetmæssige færdigheder. Kommissionen og medlemsstaterne bestræber sig på at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter i bestyrelsen med henblik på at sikre kontinuitet i bestyrelsens arbejde. Kommissionen og medlemsstaterne tilstræber at opnå en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen. |
Ændring 124
Forslag til forordning
Artikel 12 — stk. 6
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
6. Kommissionen kan indbyde observatører, herunder repræsentanter fra de relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer, til at deltage i bestyrelsens møder, hvis det er relevant. |
6. Bestyrelsen kan indbyde observatører, herunder repræsentanter fra de relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer og medlemmer af kompetencefællesskabet , til at deltage i bestyrelsens møder, hvis det er relevant. |
Ændring 125
Forslag til forordning
Artikel 12 — stk. 7
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
7. Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed ( ENISA) skal være permanent observatør i bestyrelsen. |
7. ENISA og det industrielle og videnskabelige rådgivende organ skal være permanente observatører i bestyrelsen og varetage en rådgivende rolle uden at have stemmeret. Bestyrelsen tager størst muligt hensyn til de synspunkter, som udtrykkes af de permanente observatører. |
Ændring 126
Forslag til forordning
Artikel 13 — stk. 3 — litra a
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 127
Forslag til forordning
Artikel 13 — stk. 3 — litra b
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 128
Forslag til forordning
Artikel 13 — stk. 3 — litra e
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 129
Forslag til forordning
Artikel 13 — stk. 3 — litra e a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 130
Forslag til forordning
Artikel 13 — stk. 3 — litra g a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 131
Forslag til forordning
Artikel 13 — stk. 3 — litra i
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 132
Forslag til forordning
Artikel 13 — stk. 3 — litra l
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 133
Forslag til forordning
Artikel 13 — stk. 3 — litra r
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 134
Forslag til forordning
Artikel 13 — stk. 3 — litra s
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 135
Forslag til forordning
Artikel 14 — stk. 1
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
1. Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand blandt sine medlemmer med stemmeret for en periode på to år. Formandens og næstformandens mandat kan forlænges én gang, efter en afgørelse truffet af bestyrelsen. Hvis deres medlemskab af bestyrelsen ophører på et tidspunkt under mandatperioden, udløber deres mandatperiode dog automatisk den samme dato. Næstformanden træder uden videre i stedet for formanden, hvis denne er forhindret i at udøve sit hverv. Formanden deltager i afstemningen. |
1. Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand blandt sine medlemmer med stemmeret for en periode på to år , og der skal tilstræbes kønsbalance . Formandens og næstformandens mandat kan forlænges én gang, efter en afgørelse truffet af bestyrelsen. Hvis deres medlemskab af bestyrelsen ophører på et tidspunkt under mandatperioden, udløber deres mandatperiode dog automatisk den samme dato. Næstformanden træder uden videre i stedet for formanden, hvis denne er forhindret i at udøve sit hverv. Formanden deltager i afstemningen. |
Ændring 136
Forslag til forordning
Artikel 14 — stk. 3
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
3. Den administrerende direktør deltager i drøftelserne, medmindre bestyrelsen beslutter noget andet, men har ikke stemmeret. Bestyrelsen kan fra sag til sag indbyde andre personer til at deltage i sine møder som observatører. |
3. Den administrerende direktør deltager i drøftelserne, medmindre bestyrelsen beslutter noget andet, men har ikke stemmeret. |
Ændring 137
Forslag til forordning
Artikel 14 — stk. 4
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
4. Medlemmer af det industrielle og videnskabelige rådgivende organ kan efter invitation fra formanden deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret. |
udgår |
Ændring 138
Forslag til forordning
Artikel 15
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
Artikel 15 |
udgår |
|
Bestyrelsens afstemningsregler |
|
|
1. EU har 50 % af stemmerettighederne. EU's stemmerettigheder er udelelige. |
|
|
2. Hver deltagende medlemsstat skal have én stemme. |
|
|
3. Bestyrelsen træffer sine beslutninger med et flertal på mindst 75 % af alle stemmer, herunder fraværende medlemmers stemmer, der mindst repræsenterer 75 % af det samlede finansielle bidrag til kompetencecentret. Det finansielle bidrag vil blive beregnet på grundlag af de anslåede udgifter, som er foreslået af de medlemsstater, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, og baseret på rapporten om værdien af bidragene fra de deltagende medlemsstater, der er omhandlet i artikel 22, stk. 5. |
|
|
4. Kun repræsentanterne for Kommissionen og de deltagende medlemsstaters repræsentanter har stemmeret. |
|
|
5. Formanden deltager i afstemningen. |
|
Ændring 139
Forslag til forordning
Artikel 15 a (ny)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
Artikel 15a |
||
|
|
Bestyrelsens afstemningsregler |
||
|
|
1. Afgørelser, der er genstand for en afstemning, kan vedrøre: |
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
2. Bestyrelsen træffer sine beslutninger med et flertal på mindst 75 % af stemmerne for alle medlemmer. Unionens stemmerettigheder er repræsenteret ved Kommissionen og er udelelige. |
||
|
|
3. For afgørelser i henhold til stk. 1, litra a), skal hver medlemsstat være repræsenteret og have samme ens rettigheder til at stemme. For de resterende stemmer på op til 100 % bør Unionen råde over mindst 50 % af de stemmerettigheder, der svarer til Unionens finansielle bidrag. |
||
|
|
4. For afgørelser, der er omfattet af stk. 1, litra b) eller c), eller enhver anden afgørelse, der ikke falder ind under en anden kategori i stk. 1, har Unionen mindst 50 % af stemmerettighederne svarende til dets finansielle bidrag. Kun bidragydende medlemsstater har stemmeret, og de svarer til deres finansielle bidrag. |
||
|
|
5. Hvis formanden er valgt blandt medlemsstaternes repræsentanter, deltager formanden i afstemningen som repræsentant for sin medlemsstat. |
Ændring 140
Forslag til forordning
Artikel 16 — stk. 3
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
3. Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen ud fra en liste over kandidater, som Kommissionen foreslår, på baggrund af en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure. |
3. Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen ud fra en liste over kandidater, som Kommissionen foreslår, herunder indstillinger, der har til formål at opnå kønsbalancer fra medlemsstaterne, på baggrund af en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure uden forskelsbehandling . |
Ændring 141
Forslag til forordning
Artikel 16 — stk. 5
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
5. Den administrerende direktør udnævnes for fire år. Ved udgangen af denne periode foretager Kommissionen en vurdering, der tager evalueringen af den administrerende direktørs resultater og kompetencecentrets fremtidige opgaver og udfordringer op til overvejelse. |
5. Den administrerende direktør udnævnes for fem år. Ved udgangen af denne periode foretager Kommissionen en vurdering, der tager evalueringen af den administrerende direktørs resultater og kompetencecentrets fremtidige opgaver og udfordringer op til overvejelse. |
Ændring 142
Forslag til forordning
Artikel 16 — stk. 6
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
6. Bestyrelsen kan på forslag fra Kommissionen, der tager udgangspunkt i den i stk. 5 omhandlede vurdering, forlænge den administrerende direktørs mandatperiode med højst fire år. |
6. Bestyrelsen kan på forslag fra Kommissionen, der tager udgangspunkt i den i stk. 5 omhandlede vurdering, forlænge den administrerende direktørs mandatperiode med højst fem år. |
Ændring 143
Forslag til forordning
Artikel 16 — stk. 8
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
8. Den administrerende direktør kan kun afskediges ved en afgørelse truffet af bestyrelsen efter forslag fra Kommissionen. |
8. Den administrerende direktør kan kun afskediges ved en afgørelse truffet af bestyrelsen på initiativ fra dens medlemmer eller efter forslag fra Kommissionen. |
Ændring 144
Forslag til forordning
Artikel 17 — stk. 2 — litra c
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 145
Forslag til forordning
Artikel 17 — stk. 2 — litra h
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 146
Forslag til forordning
Artikel 17 — stk. 2 — litra l
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 147
Forslag til forordning
Artikel 17 — stk. 2 — litra s
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 148
Forslag til forordning
Artikel 17 — stk. 2 — litra v
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 149
Forslag til forordning
Artikel 18 — stk. 1
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
1. Det industrielle og videnskabelige rådgivende organ består af højst 16 medlemmer. Medlemmerne udnævnes af bestyrelsen blandt repræsentanterne for enhederne i kompetencefællesskabet for cybersikkerhed . |
1. Det industrielle og videnskabelige rådgivende organ består af højst 25 medlemmer. Medlemmerne udnævnes af bestyrelsen blandt repræsentanterne for enhederne i kompetencefællesskabet eller dets individuelle medlemmer. Kun repræsentanter for enheder, der ikke kontrolleres af et tredjeland eller en tredjelandsenhed, bortset fra EØS- og EFTA-lande, er støtteberettigede. Udnævnelsen sker efter en åben, gennemsigtig og ikkeforskelsbehandlende procedure. Bestyrelsens sammensætning skal sigte mod at opnå en ligelig kønsfordeling og omfatte en afbalanceret repræsentation af interessentgrupperne fra erhvervslivet, det akademiske samfund og civilsamfundet . |
Ændring 150
Forslag til forordning
Artikel 18 — stk. 2
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
2. Medlemmer af det industrielle og videnskabelige rådgivende organ skal have erfaring med hensyn til cybersikkerhed , industriel udvikling, liberale tjenesteydelser eller anvendelsen heraf. Kravene til en sådan ekspertise skal præciseres yderligere af bestyrelsen. |
2. Medlemmer af det industrielle og videnskabelige rådgivende organ skal have erfaring med hensyn til udvikling, udbud , og indførelse af liberale tjenesteydelser eller produkter på området cybersikkerhed eller anvendelse heraf. Kravene til en sådan ekspertise skal præciseres yderligere af bestyrelsen. |
Ændring 151
Forslag til forordning
Artikel 18 — stk. 5
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
5. Repræsentanter for Kommissionen og Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed kan deltage i og støtte arbejdet i det industrielle og videnskabelige rådgivende organ. |
5. Repræsentanter for Kommissionen og ENISA inviteres til at deltage i og støtte arbejdet i det industrielle og videnskabelige rådgivende organ. Bestyrelsen kan fra sag til sag invitere yderligere repræsentanter fra kompetencefællesskabet med en observatør, en rådgiver eller eventuelt en ekspert. |
Ændring 152
Forslag til forordning
Artikel 19 — stk. 1
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
1. Det industrielle og videnskabelige rådgivende organ mødes mindst to gange om året. |
1. Det industrielle og videnskabelige rådgivende organ mødes mindst tre gange om året. |
Ændring 153
Forslag til forordning
Artikel 19 — stk. 2
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
2. Det industrielle og videnskabelige rådgivende organ kan rådgive bestyrelsen om nedsættelsen af arbejdsgrupper om særlige forhold af relevans for kompetencecentrets arbejde, om nødvendigt med overordnede koordinering forestået af et eller flere medlemmer af det industrielle og videnskabelige rådgivende organ. |
2. Det industrielle og videnskabelige rådgivende organ skal udarbejde forslag til bestyrelsen om nedsættelsen af arbejdsgrupper om særlige forhold af relevans for kompetencecentrets arbejde, når disse anliggender er omfattet af de opgaver og kompetenceområder, der er beskrevet i artikel 20, og om nødvendigt med overordnede koordinering forestået af et eller flere medlemmer af det industrielle og videnskabelige rådgivende organ. |
Ændring 154
Forslag til forordning
Artikel 20 — indledning
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
Det industrielle og videnskabelige rådgivende organ rådgiver kompetencecentret med hensyn til udførelsen af dets aktiviteter og skal: |
Det industrielle og videnskabelige rådgivende organ rådgiver regelmæssigt kompetencecentret med hensyn til udførelsen af dets aktiviteter og skal: |
Ændring 155
Forslag til forordning
Artikel 20 — nr. 1
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 156
Forslag til forordning
Artikel 20 — nr. 1 a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 157
Forslag til forordning
Artikel 20 — nr. 3
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 158
Forslag til forordning
Artikel 21 — stk. 1 — litra a
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 159
Forslag til forordning
Artikel 21 — stk. 1 — litra b a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 160
Forslag til forordning
Artikel 21 — stk. 2
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
2. EU's maksimale bidrag betales over bevillingerne i EU's almindelige budget, der er afsat til [Digital Europa] og til særprogrammet til gennemførelse Horisont Europa, oprettet ved afgørelse XXX. |
2. EU's maksimale bidrag betales over bevillingerne i EU's almindelige budget, der er afsat til [Digital Europa], til særprogrammet til gennemførelse Horisont Europa, oprettet ved afgørelse XXX , til Den Europæiske Forsvarsfond og til andre programmer og projekter, der er omfattet af kompetencecentrets eller netværkets anvendelsesområde . |
Ændring 161
Forslag til forordning
Artikel 21 — stk. 4
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
4. EU's finansielle bidrag må ikke omfatte de opgaver, der er omhandlet i artikel 4, stk. 8, litra b) |
4. EU's finansielle bidrag fra programmerne det digitale Europa og Horisont Europa må ikke omfatte de opgaver, der er omhandlet i artikel 4, stk. 8, litra b) . De kan dækkes af finansielle bidrag fra Den Europæiske Forsvarsfond |
Ændring 162
Forslag til forordning
Artikel 22 — stk. 4
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
4. Kommissionen kan indstille, forholdsmæssigt nedsætte eller suspendere, EU's finansielle bidrag til kompetencecentret, såfremt de deltagende medlemsstater ikke bidrager, kun bidrager delvist eller bidrager for sent med de bidrag, der er omhandlet i stk. 1. |
4. Kommissionen kan indstille, forholdsmæssigt nedsætte eller suspendere, EU's finansielle bidrag til kompetencecentret, såfremt de deltagende medlemsstater ikke bidrager eller kun bidrager delvist med de bidrag, der er omhandlet i stk. 1. Kommissionens indstilling, nedsættelse eller suspension af Unionens finansielle bidrag skal med hensyn til beløb og tid stå i forhold til indstillingen, nedsættelsen eller suspensionen af medlemsstaternes bidrag. |
Ændring 163
Forslag til forordning
Artikel 23 — stk. 4 — litra a
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 164
Forslag til forordning
Artikel 23 — stk. 4 — litra b
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 165
Forslag til forordning
Artikel 23 — stk. 8 a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
|
8a. Kompetencecentret samarbejder tæt med andre EU-institutioner, -agenturer og -organer for at udnytte synergier, og hvor det er relevant, nedbringe de administrative omkostninger. |
Ændring 166
Forslag til forordning
Artikel 30 — stk. 1
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
1. Kompetencecentret træffer passende foranstaltninger for at sikre, at når foranstaltninger finansieret i henhold til denne forordning gennemføres, er EU's økonomiske interesser beskyttet ved at anvende forebyggende foranstaltninger mod svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, gennem effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, og i givet fald ved hjælp af effektive, forholdsmæssige og afskrækkende administrative sanktioner. |
1. Kompetencecentret træffer passende foranstaltninger for at sikre, at når foranstaltninger finansieret i henhold til denne forordning gennemføres, er EU's økonomiske interesser beskyttet ved at anvende forebyggende foranstaltninger mod svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, gennem regelmæssig og effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, og i givet fald ved hjælp af effektive, forholdsmæssige og afskrækkende administrative sanktioner. |
Ændring 167
Forslag til forordning
Artikel 31 — stk. 7
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
7. Kompetencecentrets personale består af midlertidigt ansatte og kontraktansatte. |
7. Kompetencecentret sigter mod at opnå en ligelig kønsfordeling blandt sine medarbejdere. Personalet består af midlertidigt ansatte og kontraktansatte. |
Ændring 168
Forslag til forordning
Artikel 34 — stk. 2 — litra c a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Ændring 169
Forslag til forordning
Artikel 35 — stk. 1
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
1. Kompetencecentret gennemfører sine aktiviteter med en høj grad af åbenhed. |
1. Kompetencecentret gennemfører sine aktiviteter med den højeste grad af åbenhed. |
Ændring 170
Forslag til forordning
Artikel 35 — stk. 2
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
2. Kompetencecentret sikrer, at offentligheden og eventuelle interesserede parter får passende, objektive, pålidelige og let tilgængelige oplysninger, navnlig med hensyn til resultaterne af dets arbejde. Det offentliggør også interesseerklæringer afgivet i overensstemmelse med artikel 41 . |
2. Kompetencecentret sikrer, at offentligheden og eventuelle interesserede parter får omfattende, passende, objektive, pålidelige og let tilgængelige oplysninger i god tid , navnlig med hensyn til resultaterne af kompetencecentrets, netværkets, det industrielle og videnskabelige rådgivende organs og kompetencefællesskabets arbejde. Det offentliggør også interesseerklæringer afgivet i overensstemmelse med artikel 42 . |
Ændring 171
Forslag til forordning
Artikel 38 — stk. 3
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
3. Den i stk. 2 omhandlede evaluering skal omfatte en vurdering af de resultater, der er opnået gennem kompetencecentret, under hensyntagen til dets mål, mandat og opgaver. Såfremt Kommissionen finder, at en videreførelse af kompetencecentret er berettiget i forhold til de tildelte målsætninger, mandat og opgaver, kan den foreslå, at varigheden af kompetencecentrets mandat i henhold til artikel 46 forlænges. |
3. Den i stk. 2 omhandlede evaluering skal omfatte en vurdering af de resultater, der er opnået gennem kompetencecentret, under hensyntagen til dets mål, mandat og opgaver , effektivitet og virkning . Såfremt Kommissionen finder, at en videreførelse af kompetencecentret er berettiget i forhold til de tildelte målsætninger, mandat og opgaver, kan den foreslå, at varigheden af kompetencecentrets mandat i henhold til artikel 46 forlænges. |
Ændring 172
Forslag til forordning
Artikel 38 a (ny)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
|
Artikel 38a Kompetencecentrets status som juridisk person 1. Kompetencecentret har status som juridisk person. 2. Kompetencecentret skal i alle medlemsstater nyde den mest vidtgående rets- og handleevne, der kan tilkomme juridiske personer i henhold til retten i denne medlemsstat. Det kan i særdeleshed erhverve eller afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager. |
Ændring 173
Forslag til forordning
Artikel 42 — stk. 1
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
Kompetencecentrets bestyrelse vedtager bestemmelser om forebyggelse og håndtering af interessekonflikter i forhold til dets medlemmer, organer og personale . Disse regler skal indeholde bestemmelser , som har til hensigt at undgå interessekonflikter hos repræsentanterne for de medlemmer , der sidder i bestyrelsen og det videnskabelige og industrielle rådgivende organ i overensstemmelse med forordning XXX [ny finansforordning] . |
Kompetencecentrets bestyrelse vedtager bestemmelser om forebyggelse , identifikation og løsning af interessekonflikter i forhold til dets medlemmer, organer og personale, herunder den administrerende direktør , bestyrelsen og det videnskabelige og industrielle rådgivende organ og fællesskabet . |
Ændring 174
Forslag til forordning
Artikel 42 — afsnit 1 a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
|
Medlemsstaterne sikrer forebyggelse, identifikation og løsning af interessekonflikter i forhold til de nationale koordinationscentre. |
Ændring 175
Forslag til forordning
Artikel 42– afsnit 1 b (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
|
De regler, der er omhandlet i stk. 1, skal være i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2018/1046. |
Ændring 176
Forslag til forordning
Artikel 44 — overskrift
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
Støtte fra værtsmedlemsstaten |
Hjemsted og støtte fra værtsmedlemsstaten |
Ændring 177
Forslag til forordning
Artikel 44 — afsnit - 1 (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
|
Kompetencecentrets hjemsted fastlægges i en demokratisk ansvarlig procedure under anvendelse af gennemsigtige kriterier og i overensstemmelse med EU-retten. |
Ændring 178
Forslag til forordning
Artikel 44 — afsnit - 1 a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
|
Værtsmedlemsstaten sikrer de bedst mulige betingelser for, at kompetencecentret kan fungere efter hensigten, herunder ét hjemsted for hele centret, og yderligere betingelser som stedets tilbud om tilstrækkelige uddannelsesfaciliteter for personalets børn, tilstrækkelig adgang til arbejdsmarkedet, social sikring og lægebehandling for såvel børn som livspartnere. |
Ændring 179
Forslag til forordning
Artikel 44 — stk. 1
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
Der kan indgås en administrativ aftale mellem kompetencecentret og medlemsstaten [Belgien] , hvor det har hjemsted, angående privilegier og immuniteter og anden støtte, som denne medlemsstat skal yde kompetencecentret. |
Der skal indgås en administrativ aftale mellem kompetencecentret og værtsmedlemsstaten , hvor det har hjemsted, angående privilegier og immuniteter og anden støtte, som denne medlemsstat skal yde kompetencecentret. |
Ændring 180
Forslag til forordning
Artikel 45 a (ny)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
|
Artikel 45a |
|
|
Udøvelse af de delegerede beføjelser |
|
|
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser. |
|
|
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 5a, og artikel 8, stk. 4b, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra … [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. |
|
|
3. Den i artikel 6, stk. 5a og artikel 8 stk.4b omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. |
|
|
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. |
|
|
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. |
|
|
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 5a, og artikel 8, stk. 4b, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. |
(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0084/2019).
(1a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… af … om en EU-ordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed, teknisk assistance og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (EUT L … af …, s. …).
(23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).
(23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).
(1a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… af… om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) og om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed) (EUT L …) (2017/0225(COD)).
(1a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… af… om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) og om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed) (EUT L …) (2017/0225(COD)).
(24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).
(24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).
(1a) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(1a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… af … om oprettelse af programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027 (EUT L …) (2018/0227(COD)).
(26) [indsæt fuldstændig titel og EUT-henvisning]
(27) [indsæt fuldstændig titel og EUT-henvisning]
(26) [indsæt fuldstændig titel og EUT-henvisning]
(27) [indsæt fuldstændig titel og EUT-henvisning]
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/570 |
P8_TA(2019)0190
Ændring af forordning (EF) nr. 391/2009 for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 391/2009 for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen (COM(2018)0567 — C8–0384/2018 — 2018/0298(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/74)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0567), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0384/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
efter høring af Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 25. januar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0004/2019), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0298
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EF) nr. 391/2009 for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/492.)
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/571 |
P8_TA(2019)0191
Ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen (COM(2018)0568 — C8-0385/2018 — 2018/0299(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/75)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0568), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 172 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på hvis grundlag Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0385/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der henviser til udtalelse af 10. oktober 2018 fra Regionsudvalget (2), |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0009/2019), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0299
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013, for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/495.)
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/572 |
P8_TA(2019)0192
Modtagefaciliteter i havne til skibsaffald ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe, om ophævelse af direktiv 2000/59/EF og om ændring af direktiv 2009/16/EF og direktiv 2010/65/EU (COM(2018)0033 — C8-0014/2018 — 2018/0012(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/76)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0033), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0014/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 23. maj 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der henviser til udtalelse af 10. oktober 2018 fra Regionsudvalget (2), |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. december 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Fiskeriudvalget (A8-0326/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0012
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe, om ændring af direktiv 2010/65/EU og om ophævelse af direktiv 2000/59/EF
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/883.)
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/573 |
P8_TA(2019)0193
Forlængelse af den midlertidige anvendelse af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker som omhandlet i EU-toldkodeksen ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 med henblik på forlængelse af den midlertidige anvendelse af andre midler end EDB som omhandlet i EU-toldkodeksen (COM(2018)0085 — C8-0097/2018 — 2018/0040(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/77)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0085), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 33 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0097/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 14. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0342/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
godkender Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende sammen med den endelige retsakt; |
|
3. |
tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende sammen med den endelige retsakt, til efterretning; |
|
4. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0040
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 med henblik på forlængelse af den midlertidige anvendelse af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker som omhandlet i EU-toldkodeksen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/632.)
BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet
Europa-Parlamentet og Rådet glæder sig over Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 26/2018 med titlen »En række forsinkelser i IT-systemerne på toldområdet: hvad gik galt?« og over andre nyere relevante rapporter på toldområdet, som har givet medlovgiverne et bedre overblik over årsagerne til forsinkelserne i forbindelse med gennemførelsen af de IT-systemer, der er nødvendige for at forbedre toldoperationer i EU.
Europa-Parlamentet og Rådet mener, at enhver fremtidig revision foretaget af Den Europæiske Revisionsret med en vurdering af de rapporter, som Kommissionen har udarbejdet på grundlag af artikel 278a i EU-toldkodeksen, kan bidrage positivt til at undgå yderligere forsinkelser.
Europa-Parlamentet og Rådet opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage fuldt hensyn til sådanne revisioner.
Erklæring fra Kommissionen
Kommissionen glæder sig over, at Europa-Parlamentet og Rådet er nået til enighed om forslaget om at forlænge fristen for den midlertidige anvendelse af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker, der er fastsat i EU-toldkodeksen.
Kommissionen anerkender den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet, hvori det bemærkes, at Den Europæiske Revisionsrets fremtidige revisioner af de rapporter, som Kommissionen udarbejder i medfør af artikel 278a i EU-toldkodeksen, kan bidrage positivt til, at yderligere forsinkelser undgås.
Skulle Den Europæiske Revisionsret beslutte at revidere Kommissionens rapporter, vil Kommissionen, jf. artikel 287, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, samarbejde fuldt ud med Den Europæiske Revisionsret og tage resultaterne af revisionerne til fuld efterretning.
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/575 |
P8_TA(2019)0194
Bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/413/RIA (COM(2017)0489 — C8-0311/2017 — 2017/0226(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/78)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0489), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 83, stk. 1 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0311/2017), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til bidragene fra det tjekkiske deputeretkammer, det tjekkiske senat og det spanske parlament om udkastet til lovgivningsmæssig retsakt, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 18. januar 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. december 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0276/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2017)0226
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/413/RIA
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/713.)
Torsdag den 14. marts 2019
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/576 |
P8_TA(2019)0206
Kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar samt internationale barnebortførelser *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. marts 2019 om udkast til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om internationale barnebortførelser (omarbejdning) (15401/2018 — C8-0023/2019 — 2016/0190(CNS))
(Særlig lovgivningsprocedure — fornyet høring)
(2021/C 23/79)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Rådets udkast (15401/2018), |
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2016)0411), |
|
— |
der henviser til sin holdning af 18. januar 2018 (1), |
|
— |
der henviser til artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0023/2019), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 78c og artikel 78e, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0056/2019), |
|
1. |
godkender Rådets udkast; |
|
2. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
3. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre udkastet i væsentlig grad; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0017.
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/577 |
P8_TA(2019)0208
Minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår krav til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer (COM(2018)0134 — C8-0117/2018 — 2018/0060(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/80)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0134), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0117/2018), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 12. juli 2018 (1), |
|
— |
der henviser til udtalelse af 11. juli 2018 (2) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. januar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0440/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2018)0060
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, for så vidt angår krav til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/630.)
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/578 |
P8_TA(2019)0209
Sikring af konkurrencen inden for lufttransport ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sikring af konkurrencen inden for lufttransport og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 868/2004 (COM(2017)0289 — C8-0183/2017 — 2017/0116(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 23/81)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0289), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0183/2017), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 17. januar 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
efter høring af Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 12. december 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0125/2018), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P8_TC1-COD(2017)0116
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om sikring af konkurrencen inden for lufttransport og om ophævelse af forordning (EF) nr. 868/2004
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/712.)
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/579 |
P8_TA(2019)0210
Retningslinjer for budgettet for 2020 — Sektion III
Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2019 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2020, Sektion III — Kommissionen (2019/2001(BUD))
(2021/C 23/82)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (1), (i det følgende benævnt »finansforordningen«), |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (2) (i det følgende benævnt »FFR-forordningen«), |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (3), |
|
— |
der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (4), |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (5) og til de tilknyttede fælles erklæringer fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen, |
|
— |
der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 70/1 af 25. september 2015 med titlen »Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling«, som trådte i kraft den 1. januar 2016, og til det oplæg, som Kommissionen for nylig fremlagde, med titlen »På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030«, |
|
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 12. februar 2019 om de budgetmæssige retningslinjer for 2020 (06323/2019), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 86a, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0172/2019), |
|
A. |
der henviser til, at forhandlingerne om Unionens budget for 2020 vil foregå parallelt med forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme (FFR) og reformen af EU's ordning for egne indtægter; der henviser til, at 2019 markerer det syvende år af FFR'en for 2014-2020; |
|
B. |
der henviser til, at Rådet gentagne gange har modsagt sig selv i løbet af de seneste år ved at fremlægge nye politiske prioriteter for EU, men samtidig har vist sig uvilligt til at tilvejebringe nye bevillinger til at finansiere dem; der henviser til, at nye politiske prioriteter og kommende udfordringer for EU bør finansieres med nye bevillinger og ikke gennem nedskæring af bevillingsbeløbet til eksisterende programmer; |
|
C. |
der henviser til, at gennemførelsen af de flerårige programmer hen imod slutningen af den nuværende finansielle programmeringsperiode vil kræve tilstrækkelige finansielle midler, og at der derfor skal regnes med de nødvendige betalinger i 2020 for at forhindre en ny betalingskrise i de første år af FFR'en for 2021-2027; |
Budgettet for 2020: broen til det fremtidige Europa — investering i innovation, bæredygtig udvikling, beskyttelse af borgerne og sikkerhed
|
1. |
understreger, at EU-budgettet for 2020 er broen til FFR'en for perioden 2021-2027 og bør bidrage til at skabe en fælles, langsigtet vision for Unionens fremtidige politiske prioriteter og tilvejebringe europæisk merværdi; forventer på tidspunktet for vedtagelsen af 2020-budgettet at være i gang med fuldt udbyggede FFR-forhandlinger med Rådet efter en politisk aftale i Det Europæiske Råd; mener, at et stærkt, ansvarligt og fremadskuende budget for 2020 vil fremme en aftale om og overgangen til den næste FFR; agter derfor at gøre fuldt brug af den eksisterende fleksibilitet og andre bestemmelser, der er fastsat i FFR-forordningen og finansforordningen, for at styrke vigtige EU-programmer i 2020-budgettet, idet der tages behørigt hensyn til tilgangen med resultatbaseret budgettering i EU-budgettet; |
|
2. |
opfordrer til, at specifikke landbrugsprogrammer på den ene side fremmer korte forsyningskæder, rimelige priser for producenterne, stabile og acceptable indkomster for landbrugere og, på den anden side, en rimelig omfordeling af betalinger mellem lande, produktionstyper og producenter, der fjerner de nuværende forskelle og er til gavn for de medlemsstater, der har det største produktionsunderskud, samt små og mellemstore producenter; |
|
3. |
mener derfor, at EU's budget for næste år bør fastlægge klare politiske prioriteter og sætte Unionen i stand til at skabe bæredygtig og inkluderende økonomisk vækst og beskæftigelse, investere yderligere i innovations- og forskningskapacitet med henblik på fremtidige løsninger, sætte skub i konkurrenceevnen, tilsikre et trygt, sikkert og fredeligt Europa, styrke borgernes arbejds- og levevilkår, øge den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, styrke Unionen i dens bekæmpelse af miljømæssige udfordringer og klimaforandringer med henblik på at opfylde dens forpligtelser i henhold til Parisaftalen, bidrage til en fuldstændig gennemførelse af FN's mål for bæredygtig udvikling og levere resultater inden for den europæiske søjle for sociale rettigheder; |
|
4. |
påpeger, at eftersom 2020 er det sidste år i den nuværende FFR, skal gennemførelsen af EU-programmer, og navnlig dem under delt forvaltning inden for samhørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik, fremskyndes yderligere, således at der kompenseres for tidligere forsinkelser, og for at de når frem til afslutningsfasen; forventer, at dette afspejles i en væsentlig stigning i betalingsanmodningerne, og forventer derfor, at det årlige niveau af betalingsbevillinger for 2020 når et højdepunkt; understreger, at Parlamentet er fast besluttet på at sikre de nødvendige betalinger i 2020 og på at forhindre endnu en betalingskrise i de første år af FFR'en for 2021-2027, som den der indtraf i indeværende periode; fremhæver behovet for løbende at forbedre kontrol- og korrektionsmekanismerne for at sikre en korrekt og hurtig gennemførelse af EU-programmerne; |
|
5. |
påpeger de decentraliserede agenturers betydning for at sikre gennemførelsen af EU's lovgivningsmæssige prioriteter og derved opfylde EU's politiske mål, f.eks. dem der vedrører konkurrencedygtighed, bæredygtig vækst, beskæftigelse og håndtering af de aktuelle migrations- og flygtningestrømme; forventer, at forhandlingerne om budgettet for 2020 fører frem til en tilstrækkelig operationel og administrativ finansiering til EU-agenturerne, således at de får mulighed for at gennemføre deres voksende opgaver og levere de bedst mulige resultater; gentager sin holdning om, at 2018 var det sidste år af gennemførelsen af nedskæringen i antallet af ansatte med 5 % og den såkaldte »omrokeringspulje«; forventer, at Kommissionen og Rådet afholder sig fra at foretage yderligere nedskæringer i agenturernes ressourcer i 2020-budgettet; |
Innovation og forskning med henblik på fremtidige løsninger: støtte til bæredygtig og inkluderende økonomisk vækst med henblik på at forudse forandringer og styrke konkurrenceevnen
|
6. |
fremhæver betydningen af, at Europa gør krav på lederskab inden for centrale teknologier på områder som rumfart, sundhedspleje, miljø, landbrug, sikkerhed og transport; fremhæver behovet for at sikre, at forsknings- og innovationsaktiviteter fortsat tilvejebringer løsninger med henblik på Europas behov, udfordringer og konkurrenceevne, og minder i denne forbindelse om den vigtige rolle, som grundforskning spiller; understreger, at overgangen fra Horisont 2020 til Horisont Europa skal forløbe gnidningsløst for at sikre stabilitet for virksomhederne, forskningsfaciliteterne og den akademiske verden; er stærkt foruroliget over den betydelige underfinansiering af Horisont 2020 i hele perioden, som har ført til en lav succesrate for fremragende ansøgninger; agter derfor at sikre den størst mulige årlige bevilling til Horisont 2020 i næste års budget ved at gøre fuld brug af de eksisterende fleksibilitetsbestemmelser i FFR-forordningen og finansforordningen; fremhæver ligeledes vigtigheden af at uddybe synergierne med de europæiske struktur- og investeringsfonde; |
|
7. |
fremhæver det potentiale for økonomisk vækst, der ligger i Europas teknologiske omstilling, og opfordrer til, at EU-budgettet yder et passende bidrag til at støtte digitaliseringen af den europæiske industri og fremme digitale færdigheder og iværksættervirksomhed; fremhæver betydningen af yderligere investeringer i digital kapacitet, herunder i højtydende databehandling, kunstig intelligens og cybersikkerhed i EU; understreger, at programmet for et digitalt Europa forventes at sikre en væsentligt højere bevilling i FFR'en for 2021-2027, og agter derfor at øge finansieringen inden for dette område i næste års budget; |
|
8. |
fremhæver succesen for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) med hensyn til at udløse yderligere investeringer i EU med sigte på at nå et investeringsmål på mindst 500 mia. EUR senest i 2020, efter at dens varighed er blevet forlænget; påpeger imidlertid anbefalingerne fra Den Europæiske Revisionsret om yderligere at forbedre fondens gennemførelse for så vidt angår additionaliteten af de udvalgte projekter; minder om, at EFSI-garantifonden delvis blev finansieret gennem omplacering af midler fra Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten, og bekræfter på ny sit mangeårige synspunkt om, at nye initiativer skal finansieres fuldt ud med nye midler; |
|
9. |
er fuldstændigt overbevist om, at øget retfærdighed og tilvejebringelsen af lige muligheder inden for den europæiske sociale markedsøkonomi er en forudsætning for en bæredygtig udvikling af Unionen; agter at tilsikre tilstrækkelig finansiering til programmer såsom COSME og Fremtidige og fremspirende teknologier, som i høj grad bidrager til succes for nystartede virksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der udgør rygraden i den europæiske økonomi og er centrale drivkræfter for økonomisk vækst, jobskabelse, innovation og social integration; fremhæver den høje gennemførelsesgrad for disse programmer og peger på deres kapacitet til at absorbere endnu mere; |
Tryghed, sikkerhed og fred for de europæiske borgere
|
10. |
mener at, beskyttelsen af EU's ydre grænser og indre sikkerhed med støtte fra en styrket europæisk grænse- og kystvagt og Europol, en Europæisk Union uden indre grænser samt et velfungerende Schengenområde og fri bevægelighed inden for EU hænger uløseligt sammen og gensidigt gavner hinanden; fremhæver samtidig betydningen af solide EU-investeringer på området for intern sikkerhed for bl.a. at forbedre EU's retshåndhævelsesmæssige og retslige reaktion på grænseoverskridende kriminelle trusler og fremme informationsudveksling med øget støtte til Eurojust og Den Europæiske Anklagemyndighed; anser det for en forpligtelse at sikre passende finansiering, personale og uddannelse af personalet for alle agenturer, der arbejder inden for sikkerhed, retlige anliggender og grænsekontrol, eftersom det nuværende finansieringsniveau er utilstrækkeligt i betragtning af den betydelige forøgelse af deres ansvarsområder, betydningen af samarbejde mellem dem, behovet for teknologisk innovation og tilpasning samt deres afgørende rolle med hensyn til at styrke samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne; |
|
11. |
fremhæver sideløbende hermed EU's humanitære ansvar i migrationspolitikken og anerkender den centrale rolle, som Det Europæiske Asylstøttekontor og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder spiller med hensyn til at udvikle og gennemføre fælles asylpraksisser i medlemsstaterne; anser det for en forpligtelse at sikre passende finansiering, personale og uddannelse af personalet i alle agenturer, der beskæftiger sig med migration, asyl og menneskerettigheder, med tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til, at de kan udøve deres rolle på behørig vis; |
|
12. |
glæder sig over medlemsstaternes tilslutning til en fornyet EU-forsvarsdagsorden og deres vilje til yderligere europæisk forsvarssamarbejde; fremhæver vigtigheden af at iværksætte programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP) som en første fase af Den Europæiske Forsvarsfond; anmoder om en yderligere forhøjelse af Unionens forsvarsbudget, som udelukkende skal finansieres ved hjælp af nye bevillinger, med henblik på at forbedre konkurrenceevnen og innovationen i den europæiske forsvarsindustri; |
|
13. |
støtter kraftigt en styrket EU-indsats for at tackle stigende sikkerhedstrusler såsom radikalisering og voldelig ekstremisme i Europa og i nabolandene samt en bedre koordinering af sådanne programmer på EU-plan; |
|
14. |
understreger, at cybersikkerhed er afgørende for Unionens velstand og sikkerhed samt for borgernes privatliv, at cyberangreb, cyberkriminalitet og manipulation truer åbne samfund, og at økonomisk spionage hæmmer det digitale indre markeds funktion og truer de europæiske virksomheders konkurrenceevne; anmoder om tilstrækkelige finansielle ressourcer til at udstyre alle relevante agenturer med tilstrækkelige midler til at dække deres operationelle og administrative opgaver for at hjælpe med at sikre net- og informationssystemer, opbygge en stærk cyberrobusthed og bekæmpe cyberkriminalitet; støtter i denne forbindelse det strategiske samarbejde mellem EU's Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) og Europol; |
|
15. |
minder om, at fred og stabilitet er centrale værdier, der støttes af Den Europæiske Unions budget, og fremhæver i denne forbindelse det betydelige bidrag, som Unionen har ydet til fred og forsoning på øen Irland, navnlig gennem sin støtte til langfredagsaftalen og finansieringen af Peace-programmet og Interreg-programmerne; understreger vigtigheden af at opretholde finansieringen af disse programmer efter brexit; |
|
16. |
mener med henvisning til sin beslutning af 25. oktober 2018 om Cambridge Analyticas anvendelse af data fra Facebook og indvirkningen på databeskyttelsen (6), at bekæmpelse af desinformation, i særdeleshed sporing og afsløring af desinformation, og enhver anden form for udenlandsk indblanding er en prioritet for at sikre retfærdige og demokratiske valg, navnlig i året for valget til Europa-Parlamentet; anmoder om yderligere finansielle midler til at forbedre den systematiske brug af strategiske kommunikationsværktøjer for at muliggøre en stærk, koordineret reaktion fra EU's side; støtter de retningslinjer, som Kommissionen har opstillet for, hvordan de eksisterende EU-regler bør anvendes til at imødegå brugen af personoplysninger til at målrette budskaber til borgere på de sociale medier i valgperioder og sikre en retfærdig valgproces; |
|
17. |
er bekymret over, at der ikke er tilstrækkeligt mange EU-borgere, som har det indtryk, at EU arbejder for dem og bibringer dem betydelige fordele; anmoder om tilstrækkelige finansielle midler til Kommissionen, således at den kan investere i værktøjer såsom Parlamentets nylige initiativer »Hvad EU gør for mig« og »Citizens' App« for at informere borgerne om EU's arbejde og sætte fokus på den indsats, der gøres for at fremme fred, demokrati, retsstatsforhold og ytringsfrihed; mener, at sådanne værktøjer bør formidles bedre på nationalt plan; |
|
18. |
påpeger, at den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik er hjørnestene i den europæiske integration, som har til formål at sikre EU-borgerne en sikker fødevareforsyning af høj kvalitet, et velfungerende indre marked for landbrugsprodukter, bæredygtighed i landdistrikterne i mange år og en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne; minder om, at disse politikker bidrager til EU's levedygtighed og stabilitet; opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte producenter i hele Europa til at kunne klare uventede markedsudsving og garantere sikre fødevareforsyninger af høj kvalitet; anmoder om, at der rettes særlig opmærksomhed mod smålandbrug og fiskeri i mindre målestok; |
Styrkelse af solidaritet og gensidig forståelse
|
19. |
anmoder om yderligere finansielle midler til at imødekomme den fremtidige efterspørgsel efter Erasmus+, det primære program for uddannelse, herunder erhvervsuddannelse, ungdom og sport i Europa, idet der også tages højde for dets eksterne dimension; understreger, at der er behov for tilstrækkelige midler for at »demokratisere« programmet og gøre dets finansiering tilgængelig for mennesker med alle baggrunde og arbejde hen imod en europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser som et middel til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed; minder om, at Parlamentet har anmodet om, at finansieringsrammen for dette program tredobles i den næste FFR; opfordrer til, at samarbejdet mellem uddannelse, lærlingeuddannelser, kultur og forskning styrkes; |
|
20. |
minder om, at det i en tid, hvor det europæiske projekt drages i tvivl, er af afgørende betydning at vække et stærkt engagement i Europa til live igen ved hjælp af kultur, viden, kreativitet og innovation; mener derfor, at programmerne »Et Kreativt Europa« og »MEDIA« bør ydes støtte på et passende niveau; |
|
21. |
understreger, at bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden kræver en betydelig yderligere finansiel indsats for at skabe muligheder for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse; fremhæver i denne forbindelse den positive virkning af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som ved udgangen af 2017 havde ydet støtte til omkring 1,7 mio. unge; glæder sig over, at udfaldet af forhandlingerne om 2019-budgettet på Parlamentets kraftige anmodning blev, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet blev bragt op på i alt 350 mio. EUR i 2019; forventer, at 2020-budgettet viser store ambitioner for dette program for at sikre en problemfri overgang til Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) i den næste FFR; understreger, at det er nødvendigt at fremskynde gennemførelsen af dette program og forbedre dets effektivitet yderligere for at sikre, at det tilfører større europæisk merværdi til de nationale beskæftigelsespolitikker; |
|
22. |
mener, at social samhørighed i Europa skal bidrage til bæredygtige løsninger med henblik på bekæmpelse af fattigdom, social udstødelse og forskelsbehandling, på bedre inklusion af personer med handicap og på langsigtede strukturelle demografiske forandringer; fremhæver behovet for finansielle midler til relevante EU-programmer, som medvirker til at forsyne aldrende befolkninger i Europa med tilstrækkelig støtte i form af adgang til mobilitet, sundhedspleje og offentlige tjenester; |
|
23. |
minder om behovet for solidaritet og ansvarsdeling mellem medlemsstaterne på migrations- og asylområdet og opfordrer medlemsstaterne til at gøre god brug af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) via nationale programmer; anmoder om passende budgettering til denne fond i 2020 med henblik på at støtte modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne, effektive tilbagesendelsesstrategier, genbosætningsprogrammer, politikker for lovlig migration og fremme af effektiv integration af tredjelandsstatsborgere; mener, at byers og kommuners støtte bør styrkes i det europæiske asylsystem; |
|
24. |
minder om, at den langsigtede løsning på det aktuelle migrationsfænomen ligger i den politiske, økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling i de lande, hvorfra migrationsstrømmene stammer; opfordrer til, at det europæiske naboskabsinstrument og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde tilføres tilstrækkelige finansielle ressourcer til at støtte denne prioritet og fremme en yderligere udvikling af bæredygtige og gensidigt fordelagtige partnerskaber, f.eks. med afrikanske lande; bekræfter i denne forbindelse på ny, at det er nødvendigt at give internationale organisationer, herunder FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA), FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) og Den Internationale Organisation for Migration (IOM) tilstrækkelig og vedvarende finansiel støtte; anmoder om øget finansiel og organisatorisk støtte til programmer, der bidrager til udvekslinger mellem EU og partnerlande på områder som faglig uddannelse, oprettelse af nye virksomheder, støtte til SMV'er, sundhedspleje og uddannelse, og til politikker vedrørende rent vand, spildevandsbehandling og bortskaffelse af affald; |
|
25. |
mener, at kønsrelateret forskelsbehandling er uacceptabel og uforenelig med EU's værdier; påpeger, at succesraten for ansøgninger til Daphne-programmet og andre fonde, der har til formål at bekæmpe vold mod kvinder og piger, er alarmerende lav, og har til hensigt at sikre øget finansiering til programmet; mener endvidere, at integration af kønsaspektet er en effektiv strategi til opnåelse af ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af forskelsbehandling, og opfordrer til, at ligestillingsperspektivet integreres i de relevante EU-politikker og udgiftsprogrammer; forventer, at Kommissionen snarest muligt fremlægger en ramme for integration af kønsaspektet i Unionens budget; |
|
26. |
gentager, at det er vigtigt, at den europæiske naboskabspolitik styrker forbindelserne med nabolandene, støtter fredsprocesser og forstærker økonomisk og social vækst og et bæredygtigt grænseoverskridende samarbejde; påpeger, at stærke forbindelser mellem EU og landene på Vestbalkan er afgørende for at stabilisere området og for deres førtiltrædelsesproces; minder om, at finansieringen fra Unionens budget skal skræddersys til at styrke landenes evne til at gå videre med de nødvendige retlige, politiske, sociale og økonomiske reformer, navnlig ved at forbedre den offentlige forvaltnings korrekte funktion og støtte de demokratiske institutioners stabilitet og modstandsdygtighed og gennemførelsen af retsstatsprincippet; |
Imødegåelse af miljømæssige udfordringer og klimaforandringer
|
27. |
understreger, at 2020-budgettet skal bidrage væsentligt til at imødegå miljømæssige udfordringer og klimaforandringer med henblik på at opveje det eksisterende efterslæb og opfylde EU's forpligtelser; minder om Unionens løfte om at gå i spidsen for overgangen til en kulstoffattig cirkulær og klimaneutral økonomi, men beklager, at Unionen ikke lever op til sine klimamål, navnlig med hensyn til at gøre 20 % af Unionens udgifter klimarelaterede i perioden 2014-2020; mener derfor, at en betydelig stigning i klimarelaterede udgifter er afgørende for at opnå fremskridt hen imod målene for Unionens klimapolitik og i Parisaftalen; mener, at integrationen af klimaspørgsmål i alle sektorer af Unionens politik bør fremmes yderligere og optimeres, og at klima- og bæredygtighedssikring bør indføres, hvor det er relevant; anmoder om øgede finansielle midler til alle relevante EU-programmer til støtte for projekter med europæisk merværdi, der bidrager til omstillingen til ren energi og ressourceeffektivitet, fremme af en bæredygtig grøn og blå økonomi samt naturbevaring med fokus på biodiversitet, levesteder og truede arter; |
|
28. |
understreger, at EU med henblik på en sammenhængende og effektiv tilgang til imødegåelse af klimaforandringer bør gøre ratifikation og gennemførelse af Parisaftalen til en betingelse for fremtidige handelsaftaler; minder i denne forbindelse om sin beslutning af 3. juli 2018 om klimadiplomati (7) og sin opfordring til Kommissionen om en omfattende vurdering af overensstemmelsen mellem eksisterende frihandelsaftaler og forpligtelserne i Parisaftalen; mener, at såfremt en EU-partner ikke opfylder disse forpligtelser, kan Kommissionen indføre en midlertidig suspension af EU's handelsliberaliseringsforpligtelser over for sådanne partnere; |
Udestående spørgsmål i forbindelse med 2020-proceduren
|
29. |
forventer, at Det Forenede Kongeriges udtræden af EU i marts 2019 ikke får nogen direkte indvirkning på 2020-budgettet, da Det Forenede Kongerige vil bidrage til og deltage i gennemførelsen af budgettet; opfordrer ikke desto mindre indtrængende Kommissionen til at vurdere og forberede alle mulige scenarier for at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens budget og sørge for en beredskabsplan, der definerer klare forpligtelser og skitserer mekanismer og beskytter EU's budget i tilfælde af, at Det Forenede Kongerige ikke bidrager til eller deltager i gennemførelsen af EU's budget for 2020; |
|
30. |
minder om, at Kommissionen i overensstemmelse med den fælles erklæring fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen om en styrkelse af udgiftsområde 1a gennem et ændringsbudget, som blev fremsat i de fælles konklusioner om 2019-budgettet, vil forelægge et ændringsbudget, der forhøjer niveauet af bevillinger til Erasmus+ og H2020, så snart den tekniske justering af FFR for 2020 er afsluttet i foråret 2019, således at Rådet og Parlamentet kan behandle det hurtigt; |
|
31. |
understreger, at artikel 15, stk. 3, i finansforordningen giver mulighed for, at beløb, der er frigjort som følge af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af de tilhørende forskningsprojekter, under den årlige budgetprocedure igen kan stilles til rådighed for forskningsprogrammer, og at der ikke fastsættes yderligere betingelser for gennemførelsen heraf; anmoder Kommissionen om specifikt at aflægge beretning om de beløb, der er frigjort i forbindelse med forskningsprogrammer, og til at fremlægge alle relevante oplysninger og detaljer vedrørende ovennævnte artikel; anmoder Rådets formandskab om at afklare, hvorvidt alle medlemsstater nu forstår denne artikel fuldt ud; anmoder under alle omstændigheder om, at denne bestemmelse og den tilhørende procedure iværksættes i forbindelse med budgetproceduren for 2020, således at den allerede medtages i budgetforslaget; |
|
32. |
mener, at Parlamentet som den af budgetmyndighedens parter, der er direkte valgt af borgerne, bør udfylde sin politiske rolle og fremsætte forslag til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som giver udtryk for dets politiske vision for fremtiden; forpligter sig i denne forbindelse til at foreslå en pakke af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som er udviklet i tæt samarbejde med hvert af Parlamentets udvalg med henblik på at finde den rette balance mellem politisk vilje og teknisk gennemførlighed efter Kommissionens vurdering; |
o
o o
|
33. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten. |
(1) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0433.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0280.
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/585 |
P8_TA(2019)0212
Udnævnelse af Sebastiano Laviola som nyt medlem af Den Fælles Afviklingsinstans
Europa-Parlamentets afgørelse af 14. marts 2019 om Kommissionens forslag om udnævnelse af et medlem af Den Fælles Afviklingsinstans (N8-0021/2019 — C8-0042/2019 — 2019/0901(NLE))
(Godkendelse)
(2021/C 23/83)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag af 30. januar 2019 om at udnævne Sebastiano Laviola til nyt medlem af Den Fælles Afviklingsinstans (N8-0021/2019), |
|
— |
der henviser til artikel 56, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (1), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 122a, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0148/2019), |
|
A. |
der henviser til, at artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014 foreskriver, at de i forordnings artikel 43, stk. 1, litra b), omhandlede medlemmer af Den Fælles Afviklingsinstans udpeges på grundlag af kvalifikationer, kendskab til bank- og finansanliggender samt relevant erfaring med finansielt tilsyn, finansiel regulering og bankafvikling; |
|
B. |
der henviser til, at Parlamentet på trods af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014, og til trods for Parlamentets mange opfordringer til at respektere balancen mellem kønnene ved fremlæggelsen af en liste over kandidater beklager, at alle kandidater var mænd; der henviser til, at Parlamentet beklager, at kvinder fortsat er underrepræsenterede i ledende stillinger inden for bankvirksomhed og finansielle tjenesteydelser, og kræver, at denne anmodning respekteres i forbindelse med den næste udnævnelse; der henviser til, at alle EU-institutioner og nationale institutioner og organer bør gennemføre konkrete foranstaltninger for at sikre en ligelig kønsfordeling; |
|
C. |
der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014 den 7. december 2018 vedtog en endelig liste over kandidater til hvervet som medlem af den i nævnte forordnings artikel 43, stk. 1, litra b), omhandlede Fælles Afviklingsinstans; |
|
D. |
der henviser til, at den endelige liste med kandidater i overensstemmelse med artikel 56, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014 blev sendt til Parlamentet; |
|
E. |
der henviser til, at Kommissionen den 30. januar 2019 vedtog et forslag om at udnævne Sebastiano Laviola til medlem af Afviklingsinstansen og direktør for udvikling og koordinering af afviklingspolitik i Den Fælles Afviklingsinstans og sendte forslaget til Parlamentet; |
|
F. |
der henviser til, at dets Økonomi- og Valutaudvalg derefter foretog en vurdering af den foreslåede kandidats kvalifikationer til hvervet som medlem af Den Fælles Afviklingsinstans, navnlig med henblik på kravene i artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014; |
|
G. |
der henviser til, at udvalget den 26. februar 2019 foretog en høring af Sebastiano Laviola, som efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer; |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag om at udnævne Sebastiano Laviola til medlem af Den Fælles Afviklingsinstans i en periode på fem år; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer. |
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/587 |
P8_TA(2019)0213
Udnævnelse af et medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion
Europa-Parlamentets afgørelse af 14. marts 2019 om Rådets henstilling om udnævnelse af et medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion (05940/2019 — C8-0050/2019 — 2019/0801(NLE))
(Høring)
(2021/C 23/84)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Rådets henstilling af 11. februar 2019 (05940/2019) (1), |
|
— |
der henviser til artikel 283, stk. 2, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Det Europæiske Råds høring af Parlamentet (C8-0050/2019), |
|
— |
som henviser til protokol nr. 4 om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 11.2, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 122, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0144/2019), |
|
A. |
der henviser til, at Det Europæiske Råd ved skrivelse af 14. februar 2019 hørte Parlamentet om udnævnelsen af Philip R. Lane til medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion for en embedsperiode på otte år med virkning fra den 1. juni 2019; |
|
B. |
der henviser til, at Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 283, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og behovet for fuld uafhængighed for ECB i henhold til artikel 130; der henviser til, at udvalget i forbindelse med denne bedømmelse modtog et curriculum vitae samt dennes svar på det fremsendte spørgeskema; |
|
C. |
der henviser til, at udvalget den 26. februar 2019 afholdte en høring med den indstillede kandidat, som efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer; |
|
D. |
der henviser til, at Parlamentet — efter adskillige anmodninger fra Europa-Parlamentet til Rådet om at afhjælpe den manglende balance mellem kønnene i ECB's direktion — beklager, at Det Europæiske Råd ikke har taget denne anmodning alvorligt og kræver, at denne anmodning efterkommes i forbindelse med den næste udnævnelse; der henviser til, at kvinder fortsat er underrepræsenterede i ledende stillinger inden for bankvirksomhed og finansielle tjenesteydelser; der henviser til, at alle EU-institutioner og nationale institutioner og organer bør indføre konkrete tiltag med henblik på at sikre en ligelig kønsfordeling; |
|
1. |
afgiver positiv udtalelse om Rådets henstilling om udnævnelse af Philip R. Lane til medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Det Europæiske Råd, Rådet og medlemsstaternes regeringer. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/588 |
P8_TA(2019)0214
Udpegelse af formanden for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
Europa-Parlamentets afgørelse af 14. marts 2019 om udpegelse af formanden for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (N8-0028/2019 — C8-0052/2019 — 2019/0902(NLE))
(Godkendelse)
(2021/C 23/85)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til, at tilsynsrådet for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed den 19. februar 2019 udvalgte José Manuel Campa til formand for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (C8-0052/2019), |
|
— |
der henviser til artikel 48, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (1), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 122a, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0146/2019), |
|
A. |
der henviser til, at formanden for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed i henhold til artikel 48, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010 skal udpeges på grundlag af sine kvalifikationer, sit kendskab til finansielle institutioner og markeder samt på grundlag af relevant erfaring med finansielt tilsyn og regulering efter en åben udvælgelsesprocedure; |
|
B. |
der henviser til, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed den 12. december 2018 offentliggjorde et stillingsopslag med henblik på besættelse af stillingen som formand for myndigheden; der henviser til, at fristen for indsendelse af ansøgninger var den 11. januar 2019; |
|
C. |
der henviser til, at tilsynsrådet for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed den 5. februar 2019 vedtog en endelig liste over kandidater til stillingen som formand for myndigheden; |
|
D. |
der henviser til, at tilsynsrådet for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed den 19. februar 2019 udvalgte José Manuel Campa til formand for myndigheden og orienterede Parlamentet herom; |
|
E. |
der henviser til, at Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg derefter foretog en vurdering af den af tilsynsrådet for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed udvalgte kandidats kvalifikationer, navnlig med henblik på kravene i artikel 48, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010; |
|
F. |
der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget den 26. februar 2019 holdt en høring med José Manuel Campa, hvorunder han fremsatte en indledende erklæring og derefter besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer; |
|
G. |
der henviser til, at Parlamentet beklager, at alle kandidater — uagtet dets talrige opfordringer i forbindelse med tidligere udnævnelser om at tilstræbe en ligelig kønsfordeling ved forelæggelsen af kandidatlister — var mænd, og opfordrer til, at dette krav efterkommes i forbindelse med den næste udnævnelse; der henviser til, at kvinder fortsat er underrepræsenterede i ledende stillinger inden for bankvirksomhed og finansielle tjenesteydelser; der henviser til, at alle EU-institutioner og nationale institutioner og organer bør gennemføre konkrete foranstaltninger for at sikre en ligelig kønsfordeling; |
|
1. |
godkender udpegelsen af José Manuel Campina til formand for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed for en periode på fem år; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og medlemsstaternes regeringer. |
|
21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 23/590 |
P8_TA(2019)0218
Oprettelse af Den Europæiske Monetære Fond
Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2019 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Monetære Fond (COM(2017)0827 — 2017/0333R(APP))
(2021/C 23/86)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til forslag til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Monetære Fond (COM(2017)0827), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om mulige udviklingstendenser og justeringer i Den Europæiske Unions nuværende institutionelle struktur (1), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om forbedring af Den Europæiske Unions funktionsmåde på grundlag af Lissabontraktatens potentiale (2), |
|
— |
der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 5. juli 2018 om forslagene til reform af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU), |
|
— |
der henviser til skrivelse fra formanden for Eurogruppen til formanden for Det Europæiske Råd af 25. juni 2018 om en yderligere uddybning af ØMU og til erklæringen fra eurotopmødet af 29. juni 2018 om en reform af den europæiske stabilitetsmekanisme, |
|
— |
der henviser til Eurogruppens rapport til stats- og regeringscheferne af 4. december 2018 om uddybning af ØMU, |
|
— |
der henviser til erklæringen fra euro-topmødet af 14. december 2018, |
|
— |
der henviser til den fælles holdning om fremtidigt samarbejde mellem Europa-Kommissionen og ESM af 14. november 2018, |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Centralbanks (ECB) udtalelse af 11. april 2018 om forslag til forordning om oprettelse af Den Europæiske Monetære Fond (3), |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Revisionsrets udtalelse nr. 2/2018 af 18. september 2018 om revisions- og ansvarlighedsovervejelser vedrørende forslaget af 6. december 2017 om oprettelse af en europæisk monetær fond inden for EU's retlige ramme, |
|
— |
der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 om fuldførelse af EU's Økonomiske og Monetære Union, til Kommissionens hvidbog af 1. marts 2017 om Europas fremtid og til Kommissionens oplæg af 31. maj 2017 om en dybere Økonomisk og Monetær Union, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 12. juni 2013 om styrkelse af europæisk demokrati i den fremtidige ØMU (4), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 13. marts 2014 om undersøgelsen af trojkaens (ECB, Kommissionen og IMF) rolle og aktiviteter med hensyn til programlande i euroområdet (5), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om budgetmæssig kapacitet for euroområdet (6), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 30. maj 2018 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter (7), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 5, |
|
— |
der henviser til de fælles drøftelser mellem Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55, |
|
— |
der henviser til interimsbetænkning fra Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetkontroludvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0087/2019), |
|
A. |
der henviser til, at indførelsen af euroen er et af de vigtigste politiske resultater for det europæiske projekt og en hjørnesten i opbygningen af ØMU'en; |
|
B. |
der henviser til, at den finansielle og økonomiske krise har afsløret svaghederne ved euroens konstruktion, hvilket understreger det presserende behov for en hurtig fuldførelse af ØMU'en og for en styrkelse af dens demokratiske ansvar og gennemsigtighed; |
|
C. |
der henviser til, at euroen giver EU-borgerne beskyttelse og muligheder; der henviser til, at et stærkt og stabilt euroområde er afgørende for dets medlemmer og for EU som helhed; |
|
D. |
der henviser til, at medlemskab af et fælles valutaområde kræver efterlevelse af fælles regler og fælles forpligtelser såsom de, der er fastsat i stabilitets- og vækstpagten, såvel som de fælles redskaber til at reagere på alvorlige økonomiske og finansielle slag og til fremme af ansvarlighed, solidaritet og socioøkonomisk, opadgående konvergens; der henviser til, at traktaten om oprettelse af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM-traktaten) fastsætter en klar forbindelse med de europæiske makroøkonomiske overvågningsmekanismer, navnlig overholdelse af reglerne i stabilitets- og vækstpagten, herunder dens fleksibilitetsbestemmelser og gennemførelsen af bæredygtige og inklusive strukturreformer; der henviser til, at risikoreduktion og risikodeling bør gå hånd i hånd i forbindelse med uddybningen af ØMU'en; |
|
E. |
der henviser til, at oprettelsen af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og dens senere omdannelse til den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) har været et vigtigt skridt hen imod oprettelsen af en europæisk krisestyringsmekanisme, der har bidraget til at styrke ØMU'en og yde finansiel bistand til flere kriseramte europæiske lande; |
|
F. |
der henviser til, at ESM's mellemstatslige karakter har konsekvenser for dens beslutningsproces og navnlig dens evne til at reagere hurtigt på økonomiske og finansielle slag; |
|
G. |
der henviser til, at ESM's kommende integration i EU's retlige ramme fortsat bør opfattes som en del af ØMU'ens fuldførelsesprojekt; |
|
H. |
der henviser til, at den igangværende debat om Europas fremtid og ØMU'en har fremhævet forskellige politiske holdninger blandt medlemsstaterne om ESM's fremtid på lang sigt, men at denne debat også udgør et godt udgangspunkt for et første, vigtigt skridt hen imod en styrkelse af dens rolle, udvikling af dens finansielle redskaber og forbedring af dens effektivitet og demokratiske ansvarlighed som led i ESM-reformen; der henviser til, at drøftelserne om en uddybning af ØMU'en bør resultere i en politisk løsning til reform af ESM; |
|
I. |
der henviser til, at ESM-reform på kort sigt bør bidrage til bankunionen og sikre en passende fælles finansiel bagstopperordning for Den Fælles Afviklingsfond; |
|
1. |
glæder sig over Kommissionens forslag af 6. december 2017 til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Monetære Fond og anser det for at være et nyttigt bidrag til den igangværende debat om Europas fremtid, uddybningen af ØMU'en og ESM-reformen; glæder sig navnlig over Kommissionens forslag om integrering af ESM i EU's retlige struktur; |
|
2. |
bemærker, at de funktioner, der skal varetages af den reformerede ESM, henhører under den økonomiske politik, og at navnet »Den Europæiske Monetære Fond« (EMF) derfor kan være vildledende; bemærker, at ECB i sin udtalelse af 11. april 2018 foreslog, at efterfølgeren til ESM skulle bevare navnet »ESM«; opfordrer i lyset af ovenstående til, at der foretages en gedigen og grundig afvejning af konsekvenserne af navnevalget for den reformerede ESM for at sikre, at den reformerede ESM kan fungere ubesværet og upåvirket af navnevalget; foreslår, at ESM bevarer sit nuværende navn, der har genkendelsesværdi på kapitalmarkederne, da det tydeliggør, at euroområdets monetære politik forbliver ECB's kompetence; |
|
3. |
understreger, at eksistensen af en institution, der fungerer som »långiver i sidste instans«, er medvirkende til at understøtte, at ØMU'en fungerer efter hensigten; anerkender i denne forbindelse det positive bidrag fra ESM med hensyn til at afhjælpe svaghederne i ØMU'ens institutionelle struktur, navnlig ved at yde finansiel bistand til en række medlemsstater ramt af den globale finansielle krise og statsgældskrisen; |
|
4. |
minder om sine tidligere holdninger om tilslutning til ESM's integration i EU's retlige rammer, hvilket vil gøre den til et fuldgyldigt EU-organ; insisterer på, at denne indarbejdelse også bør tage hensyn til de nationale parlamenters rolle og fortsat forstås som en del af ØMU'ens fuldførelsesprojekt; mener, at en sådan integration vil give mulighed for forvaltning i overensstemmelse med fællesskabsmetoden, sikre fuld sammenhæng i de finanspolitiske regler og forpligtelser, lette den økonomiske og finanspolitiske samordning og øge den demokratiske legitimitet og ansvarlighed via Parlamentet; |
|
5. |
understreger, at hvis EU's budgetmidler i fremtiden er involveret, bør Parlamentet have politisk beføjelse til at udøve alle gældende budgetkontrolbeføjelser i forbindelse med ESM inden for rammerne af dechargeproceduren; bemærker, at Den Europæiske Revisionsret i givet fald bør være at betragte som den uafhængige eksterne revisor og bør gives en klar og formel rolle i dechargeproceduren; |
|
6. |
minder om de nationale parlamenters finanspolitiske og demokratiske tilsynsbeføjelser; mener, at de nationale parlamenters og Europa-Parlamentets parlamentariske kontrol med den reformerede ESM bør forbedres yderligere; er af den opfattelse, at de nationale parlamenter bør have ret til at indhente oplysninger om den reformerede EMF's aktiviteter og indlede en dialog med direktøren for den reformerede EMF; |
|
7. |
bemærker, at Kommissionens forslag har skabt en livlig debat om dens politiske, finansielle og juridiske konsekvenser; understreger imidlertid, at denne debat om den langsigtede vision for ESM's institutionelle struktur ikke bør forsinke de skridt, der er bydende nødvendige for at styrke ØMU'en og håndhæve den demokratiske ansvarlighed og kapaciteten til at fremme finansiel stabilitet og reagere på økonomiske slag; opfordrer derfor til en meningsfuld ESM-reform på kort sigt ved hjælp af en revision af ESM-traktaten, uden at dette er til hinder for en mere ambitiøs udvikling i fremtiden; |
|
8. |
understreger, at den primære opgave for den reformerede ESM fortsat bør være at yde finansiel overgangsbistand til medlemsstater, der har behov for det, på grundlag af de specifikke betingelsesrammer, der er aftalt for tilpasningsprogrammerne og under hensyntagen til de erfaringer, der er blevet indhøstet fra tidligere finansielle bistandsprogrammer ledet af Kommissionen, Den Internationale Valutafond og ECB; understreger, at den reformerede ESM skal have tilstrækkelig slagkraft til dette formål; modsætter sig derfor ethvert forsøg på at omdanne den reformerede ESM til et instrument, der udelukkende er til for banker, eller på at reducere dens finansielle kapacitet til at støtte medlemsstaterne; |
|
9. |
minder om, at den vifte af finansielle instrumenter, der står til rådighed for ESM, også bør være tilgængelig og forbedres for den reformerede EMF, herunder muligheden for at yde forebyggende finansiel bistand, der giver medlemsstaterne mulighed for at få adgang til bistand, inden de kommer ud for større vanskeligheder med at rejse midler på kapitalmarkedet; forfægter, at adgang til den forebyggende betingede kreditlinje (PCCL) bør være tilgængelig på grundlag af en hensigtserklæring og underlagt de gældende kriterier; bemærker, at disse finansielle redskaber skal anvendes til at hjælpe medlemsstaterne i tilfælde af alvorlige økonomiske og finansielle chok; minder om, at den finansielle bistand til medlemsstaterne kan suppleres med et fremtidigt budgetinstrument til konvergens og konkurrenceevne med henblik på at fremme økonomisk og finansiel stabilisering, investering og opadgående socioøkonomisk konvergens i euroområdet; |
|
10. |
understreger, at ØMU'en omfatter samtlige EU-medlemsstater, hvoraf alle, undtagen Danmark og Det Forenede Kongerige, er forpligtede til at indføre euroen og indtræde i euroområdet, og at enhver EMF derfor bør være åben for deltagelse af alle EU-medlemsstater; |
|
11. |
mener, at den reformerede ESM sideløbende med Kommissionen og i tæt samarbejde med ECB bør spille en mere fremtrædende rolle i forvaltningen af de finansielle bistandsprogrammer, idet det sikres, at EU's institutionelle rammer har større autonomi, når der er behov for det, uden at dette berører relevante partnerskaber med andre institutioner, dvs. IMF; |
|
12. |
understreger, at den reformerede ESM selv bør have den fornødne ekspertise til at kunne udarbejde og vurdere de i henhold til dens statut krævede elementer; understreger dog, at ESM's evaluering af anmodningerne om finansiel bistand samt dens beslutninger vedrørende udformningen af tilpasningsprogrammerne i samarbejde med andre institutioner på ingen måde bør erstatte, duplikere eller overlappe den normale makroøkonomiske og finanspolitiske overvågning, der er fastsat i EU's finansielle regler og bestemmelser, idet denne overvågning fortsat skal henhøre under Kommissionens enekompetence; |
|
13. |
mener, at eventuelle fremtidige tilpasningsprogrammer bør tage hensyn til de sociale konsekvenser af de foreslåede foranstaltninger, også i sammenligning med de langsigtede virkninger af en uændret politik, i lyset af en tidligere og konkret vurdering af de sociale konsekvenser; |
|
14. |
understreger nødvendigheden af at sørge for en effektiv beslutningsprocedure i den reformerede ESM, navnlig i situationer der kræver hurtig indgriben; opfordrer i forbindelse hermed til en vurdering af den nuværende ledelsesstruktur; |
|
15. |
opfordrer til en hurtig ESM-reform, der også omdefinerer dens rolle, funktioner og finansielle redskaber, således at den reformerede ESM kan tilbyde likviditetsstøtte i tilfælde af afvikling og fungere som en finansiel bagstopperordning for Den Fælles Afviklingsfond; opfordrer til, at Afviklingsfonden gøres operationel hurtigst muligt inden 2020, på de aftalte betingelser, og under alle omstændigheder inden 2024; |
|
16. |
understreger de risici, der opstår som følge af forsinkelsen af uddybningen af bankunionen; glæder sig over konklusionerne i Eurogruppens rapport om ØMU af 4. december 2018, som blev godkendt i sin fulde udstrækning på eurotopmødet den 14. december 2018; glæder sig navnlig over fremskyndelsen af indførelsen af den fælles bagstopper for Den Fælles Afviklingsfond, forudsat at der er gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til risikoreduktion, som skal vurderes i 2020, og godkendelsen af term sheet for ESM-reformen; minder om sin tidligere holdning til behovet for at færdiggøre den europæiske indskudsforsikringsordning (EDIS), i erkendelse af at risikoreduktion og risikodeling bør gå hånd i hånd; bemærker, at der ikke er opnået nogen umiddelbare resultater med hensyn til det fremtidige budget for euroområdet og stabiliseringsfunktionen, men noterer sig mandatet til at arbejde på det budgetmæssige instrument for konvergens og konkurrenceevne; understreger, at der er sket væsentlige fremskridt vedrørende risikobegrænsning; minder om, at Europa-Parlamentet har bidraget væsentligt til at muliggøre dette, særlig i form af den såkaldte bankpakke og den tilsynsmæssige bagstopperordning for misligholdte lån; |
|
17. |
foreslår, at der oprettes en protokol for et foreløbigt samarbejdsmemorandum mellem ESM og Parlamentet, der skal have øjeblikkelig virkning, for at forbedre den interinstitutionelle dialog og forbedre ESM's gennemsigtighed og ansvarlighed med angivelse af Parlamentets og dets medlemmers rettigheder, for så vidt angår spørgsmål, der stilles til den reformerede ESM, regelmæssige høringer, nomineringsrettigheder og passende rettigheder til budgetkontrol; minder om sin anmodning om en interinstitutionel ordning for økonomisk styring; understreger, at den administrerende direktør for den reformerede ESM bør vælges af og aflægge rapport til Europa-Parlamentet efter forslag fra Rådet; opfordrer indtrængende til, at der sikres balance mellem kønnene i sammensætningen af de reformerede ESM-organer; |
|
18. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Kommissionen, Rådet, Eurogruppen, Den Europæiske Centralbank, den administrerende direktør for Den Europæiske Stabilitetsmekanisme og medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 201.
(2) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 215.
(3) EUT C 220 af 25.6.2018, s. 2.
(4) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 96.
(5) EUT C 378 af 9.11.2017, s. 182.
(6) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 235.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0226.