|
ISSN 1977-0871 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
C 018I |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
64. årgang |
|
Indhold |
Side |
|
|
|
II Meddelelser |
|
|
|
FÆLLES ERKLÆRINGER |
|
|
2021/C 18 I/01 |
||
|
2021/C 18 I/02 |
|
DA |
|
II Meddelelser
FÆLLES ERKLÆRINGER
|
18.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CI 18/1 |
Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen
EU's lovgivningsmæssige prioriteter for 2021
(2021/C 18 I/01)
I kølvandet på en pandemi uden fortilfælde har Unionen og dens borgere vist sig at være modstandsdygtige. Den seneste tids genopblussen af coronavirusset i hele Europa viser imidlertid, at der er et overvældende behov for, at medlemsstaterne og EU-institutionerne fortsat handler med omhu, solidaritet, forsigtighed og koordinering i forbindelse med håndteringen og overvindelsen af krisen. Hvor der var behov for hurtige lovgivningsmæssige ændringer for at beskytte liv og levebrød, har Europa vist beslutsomhed og kompetence til at handle hurtigt i en ånd af ægte europæisk solidaritet. EU har også iværksat en massiv indsats for at modvirke pandemiens socioøkonomiske virkninger med vedtagelsen af en flerårig finansiel ramme på 1 074 billioner EUR og en genopretningsfond »NextGenerationEU« på 750 mia. EUR. Kommissionen vil fortsætte sine bestræbelser på at sikre, at covid-19-vacciner er bredt tilgængelige for alle, der har behov for det.
De strategiske prioriteter, som EU-institutionerne fastlagde i begyndelsen af denne mandatperiode — et sundere, grønnere, mere digitalt, mere retfærdigt og socialt Europa, som ikke lader nogen i stikken — vil fortsat være retningsgivende for vores beslutninger og handlinger og gøre vores samfund og økonomier endnu mere modstandsdygtige. Vi er fortsat fast besluttet på at gennemføre disse prioriteter, styrke den europæiske identitet og udnytte det fulde potentiale, som traktaterne giver os.
Denne fælles erklæring for 2021, der bygger på Kommissionens arbejdsprogram for det kommende år, vidner om vores fælles vilje til at gennemføre de praktiske ændringer, som de europæiske borgere ønsker. Tiden er nu inde til at gå fra strategi til gennemførelse. Den fælles erklæring henleder den politiske opmærksomhed på de centrale lovgivningsforslag (1), som Europa-Kommissionen enten allerede har forelagt eller forelægger i efteråret 2021. De tre institutioner vil gøre deres yderste for at sikre, at der kan gøres så store fremskridt som muligt inden årets udgang. De minder om konsekvensanalysers positive bidrag til at forbedre kvaliteten af EU-lovgivningen, og om at initiativer med betydelige økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger, jf. den fælles erklæring, som hovedregel vil blive ledsaget af en konsekvensanalyse.
De tre institutioner er enige om at give følgende initiativer højeste prioritet for at nå længst muligt inden udgangen af 2021 og for at lægge fundamentet for Europas omstilling, genopretning og fremtidige modstandsdygtighed:
|
1. |
at gennemføre den europæiske grønne pagt og dermed sikre, at klimaomstillingen er retfærdig, og at ingen lades i stikken, gøre det muligt for EU at opnå klimaneutralitet senest i 2050 samt sikre ambitiøse fremskridt hen imod dette mål senest i 2030, bevare biodiversiteten, vende udviklingen inden for skovrydning, gøre mobilitet mere intelligent og bæredygtig og sikre vores naturressourcer |
|
2. |
at forme Europas digitale årti, idet vi vil arbejde på at skabe et velfungerende indre marked for digitale tjenester inden for sikre og etiske grænser, udarbejde en ramme for pålidelig kunstig intelligens, udvikle et europæisk lederskab med digitale mål for 2030 og en dynamisk dataøkonomi, udvikle en EU-dækkende ramme for sikker offentlig elektronisk identifikation, styrke privatlivets fred inden for elektronisk kommunikation og udvikle EU's kompetencer og modstandsdygtighed inden for cybersikkerhed, navnlig på finansområdet, idet der tilstræbes en retfærdig digital beskatning. Vi vil fortsat fremme digitaliseringen, navnlig med hensyn til almen uddannelse og erhvervsuddannelse, sundhed samt Europas digitale suverænitet og innovationskapacitet |
|
3. |
at opnå en økonomi, der tjener alle og dermed sikre, at genopretningen når ud til hele samfundet, ved at uddybe det indre marked og styrke vores industrier, stræbe efter større social retfærdighed og velstand, afbøde krisens negative konsekvenser for sårbare sociale grupper, forny vores engagement i en dynamisk og økonomisk stærk kulturel sektor. Vi vil samtidig uddybe Den Økonomiske og Monetære Union, styrke de europæiske bankers og kapitalmarkeders modstandsdygtighed, sikre øget gennemsigtighed ved beskatningen af multinationale virksomheder og sikre fair konkurrence i EU og på den globale scene |
|
4. |
at gøre Europa stærkere i verden, idet vi styrker varemærket Europa som et ansvarligt globalt lederskab og et stærkt partnerskab. Vi er også rede til at sætte kraftigt fornyet skub i vores transatlantiske forbindelser, og vi fremmer internationale handelsregler, der håndhæves korrekt og skaber lige vilkår |
|
5. |
at fremme et frit og sikkert Europa, idet vi vil arbejde på at nå til enighed om en ny pagt om asyl og migration for at sikre, at migration håndteres på en helhedsorienteret måde, og sikre en effektiv kontrol af vores ydre grænser, beskytte den frie bevægelighed ved at styrke Schengenreglerne og styrke Europas håndtering af sundhedskriser. Vi vil handle beslutsomt for at forebygge udbredelsen af terrorrelateret indhold og seksuelt misbrug af børn online |
|
6. |
at beskytte og styrke vores demokrati og forsvare vores fælles europæiske værdier, idet vi fortsat vil styrke EU's evne til at opretholde og beskytte retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og beskytte borgerne mod nye trusler og forbrydelser. Vi vil forbedre reglerne om europæiske politiske partier og fonde samt om politisk reklame. Vi vil sikre et større samarbejde om indsamling af bevismateriale i straffesager og tage nye skridt til at tilstræbe ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen. |
Vi minder desuden om vores tilsagn om:
|
— |
at gennemføre køreplanen for indførelse af nye egne indtægter |
|
— |
at arbejde for et Europa uden forskelsbehandling med lige rettigheder og muligheder for alle |
|
— |
at arbejde for en revitaliseret udvidelses- og naboskabspolitik og en omfattende strategi med Afrika |
|
— |
at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse samt sikre et sundt og retfærdigt skattesystem |
|
— |
at indgå i dialog med borgerne, så de får større indflydelse på Europas fremtid, herunder via den kommende konference om Europas fremtid |
De tre institutioner vil arbejde sammen om alle ikkefærdigbehandlede forslag ud fra princippet om europæisk merværdi, nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Vi vil fortsat arbejde videre med beslutsomhed og kompetence, så Europa kan skabe resultater for sine borgere, når og hvor det er vigtigst.
Vi er fast besluttet på at sikre en korrekt gennemførelse og håndhævelse af den eksisterende lovgivning.
Vi vil som formænd for Europa-Parlamentet, Rådet for den Europæiske Union og Europa-Kommissionen løbende overvåge den rettidige og effektive gennemførelse af denne fælles erklæring.
Съставено в Брюксел на десети декември две хиляди и двадесета година.
Hecho en Bruselas, el diez de diciembre de dos mil veinte.
V Bruselu dne desátého prosince dva tisíce dvacet.
Udfærdiget i Bruxelles den tiende december to tusind og tyve.
Geschehen zu Brüssel am zehnten Dezember zweitausendzwanzig.
Kahe tuhande kahekümnenda aasta detsembrikuu kümnendal päeval Brüsselis.
Έγινε στις Βρυξέλλες, στις δέκα Δεκεμβρίου δύο χιλιάδες είκοσι.
Done at Brussels on the tenth day of December in the year two thousand and twenty.
Fait à Bruxelles, le dix décembre deux mille vingt.
Arna dhéanamh sa Bhruiséil, an deichiú lá de mhí na Nollag an bhliain dhá mhíle fiche.
Sastavljeno u Bruxellesu desetog prosinca godine dvije tisuće dvadesete.
Fatto a Bruxelles, addì dieci dicembre duemilaventi.
Briselē, divi tūkstoši divdesmitā gada desmitajā decembrī.
Priimta du tūkstančiai dvidešimtų metų gruodžio dešimtą dieną Briuselyje.
Kelt Brüsszelben, a kétezer-huszadik év december havának tizedik napján.
Magħmul fi Brussell, fl-għaxar jum ta’ Diċembru fis-sena elfejn u għoxrin.
Gedaan te Brussel, tien december tweeduizend twintig.
Sporządzono w Brukseli dnia dziesiątego grudnia roku dwa tysiące dwudziestego.
Feito em Bruxelas, em dez de dezembro de dois mil e vinte.
Întocmit la Bruxelles la zece decembrie două mii douăzeci.
V Bruseli desiateho decembra dvetisícdvadsať.
V Bruslju, dne desetega decembra leta dva tisoč dvajset.
Tehty Brysselissä kymmenentenä päivänä joulukuuta vuonna kaksituhattakaksikymmentä.
Som skedde i Bryssel den tionde december år tjugohundratjugo.
(1) Efter den almindelige lovgivningsprocedure.
|
18.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CI 18/5 |
Fælles konklusioner fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen
Politiske mål og prioriteter for 2020-2024
(2021/C 18 I/02)
For valgperioden frem til 2024 er de tre institutioner enige om at levere en ambitiøs politisk og lovgivningsmæssig dagsorden for genopretning og fornyet vitalitet. Det er en positiv dagsorden med henblik på en mere modstandsdygtig Union, som stræber efter at komme på fode igen efter virkningerne af covid-19-pandemien og samtidig udnytte mulighederne i forbindelse med den dobbelte klimamæssige og digitale transformation og styrke Europas åbne strategiske autonomi. For at bringe Unionen og dens partnere på vej mod genopretning og forberede disse omstillinger vil vi prioritere følgende mål i løbet af de næste fire år:
|
1. |
Vi vil gøre alt for at sikre en fuldstændig genopretning efter covid-19-pandemien, hvor ingen lades i stikken. Vi vil fortsat beskytte liv og levebrød, støtte sundhedspersonale og sikre medicinske produkters tilgængelighed i og uden for EU og prioritere udviklingen og udbredelsen af en vaccine på verdensplan. Vi vil fortsat koncentrere vores indsats om foranstaltninger til at lette virkningerne af den økonomiske krise. Vi vil bruge vores ambitiøse flerårige budget, forstærket af NextGenerationEU, til at fremme genopretningen og forme morgendagens økonomi og samtidig gennemføre køreplanen for indførelse af nye egne indtægter. Vi vil uddybe det indre marked for at understøtte en stærk genopretning og opbygge et mere konkurrencedygtigt og bæredygtigt Europa. Vi vil tage fat på erfaringerne fra sundhedskrisen og de sårbarheder, den har afdækket, med et mere ambitiøst samarbejde om sundhed og civilbeskyttelse og opbygge en europæisk sundhedsunion, samtidig med at de nationale kompetencer respekteres. |
|
2. |
Ud over at forvalte pandemien på en koordineret måde vil vi intensivere vores indsats for at opbygge fremtidens Union. Med henblik herpå vil vi prioritere foranstaltninger, der fremskynder omstillingen til et mere retfærdigt, sundere, grønnere og mere digitalt samfund i EU og på den globale scene. Vi vil øge vores forskning og udvikling samt vores innovationskapacitet for at fremskynde den grønne og den digitale omstilling, navnlig på centrale områder som energisektoren, højtydende databehandling og pålidelig kunstig intelligens. |
|
3. |
EU's globale lederskab i bekæmpelsen af klimaændringerne er fortsat en central prioritet, da drastiske emissionsreduktioner og en mere effektiv ressourceudnyttelse i alle økonomiske sektorer er blevet en bydende nødvendighed. Samtidig giver den grønne omstilling kolossale muligheder for økonomisk vækst og jobskabelse, alt imens den forbedrer vores modstandsdygtighed over for klimaændringer. I de kommende fire år vil vi forfølge vores mål om klimaneutralitet senest i 2050, om en socialt retfærdig omstilling til en konkurrencedygtig, bæredygtig og cirkulær økonomi, om beskyttelse af biodiversiteten og om gennemførelse af FN's 2030-mål for bæredygtig udvikling. |
|
4. |
Covid-19-krisen har fremskyndet hyperkonnektivitet og integrationen af nye teknologier, der former vores måde at leve på og ændrer vores måde at lære, arbejde, omgås andre og forbruge på. Krisen har også afsløret de sårbarheder, som Europa står over for — fra cybersikkerhed til kapacitetsproblemer og utilstrækkelig bredbåndsinfrastruktur i mange regioner. For at styrke vores plads i den globale økonomi og forsvare vores værdier vil vi forme vores egne digitale løsninger og skabe europæisk, digital suverænitet. Vores indsats skal samtidig have fokus på adgang til og beskyttelse af data, udvikling af innovativ teknologi og opgradering af vores infrastruktur. For at udnytte det aktuelle momentum og sætte Europa på en ambitiøs kurs mod yderligere digitalisering vil vi fastsætte klare digitale mål for 2030 og arbejde sammen om at realisere dem. Krisens økonomiske virkninger og genopretningens hastighed vil ikke være ens for alle samfundsgrupper og alle EU-regioner. Krisen har øget arbejdsløsheden, især blandt unge og kvinder med usikre former for beskæftigelse. Vi vil derfor vedtage foranstaltninger til yderligere gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig for at beskytte arbejdstagernes rettigheder i den digitale økonomi, skabe lige muligheder for alle, udvikle en ramme for passende mindstelønninger og gøre lønnen mere gennemsigtig. |
|
5. |
For at gøre vores økonomi mere modstandsdygtig og robust vil vi styrke dens grundlag yderligere. Vi vil sikre fri bevægelighed ved hjælp af et velfungerende Schengenområde, styrke, uddybe og revitalisere det indre marked, støtte nationale reform- og investeringsprogrammer og tilskynde til private investeringer for at kickstarte økonomien. Vi vil føre en ambitiøs europæisk industripolitik for at gøre vores industri mere bæredygtig, grøn, konkurrencedygtig på verdensplan og mere modstandsdygtig. Vi er nødt til at styrke vores fælles valuta, sikre større finansiel stabilitet og beskytte os selv mod økonomisk kriminalitet, skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse samt hvidvaskning af penge. Europæiske virksomheder og borgere skal beskyttes mod illoyal konkurrence fra udlandet. For at opnå dette vil vi indføre en række passende foranstaltninger på skatteområdet og imødegå de forvridende virkninger, som visse udenlandske subsidier har på vores indre marked. For at undgå forsyningsknaphed og afhængighed af varer, der er afgørende for vores borgeres sikkerhed eller for, at vores økonomi kan fungere, vil vi kortlægge strategiske afhængighedsforhold og træffe foranstaltninger til at mindske dem. Vi vil styrke vores åbne strategiske autonomi og modstandsdygtighed og fastholde vores urokkelige engagement i åben og regelbaseret handel. |
|
6. |
Autoritære regimers forsøg på at udbrede vildledende fortællinger om covid-19-pandemien og undergrave vores demokratiske samfund er i fremmarch. Vores Unions fremtid afhænger af vores evne til at forsvare vores fælles værdier og styrke vores demokratiske model. Vi er fast besluttet på at overholde retsstatsprincippet, som vores demokratiske system bygger på. Vi vil handle beslutsomt for at garantere europæernes sikkerhed. Vi vil også styrke vores fælles kapacitet til at bekæmpe terrorisme og hybride trusler samt nye og eksisterende tværsektorielle, grænseoverskridende og hybride trusler og forbrydelser. Mennesket er det bankende hjerte i vores demokrati. Vi vil håndtere de presserende samfundsmæssige problemer, der er forbundet med demografiske forandringer. Vi vil fortsat forsvare respekten for grundlæggende rettigheder og ikkeforskelsbehandling i og uden for EU. Vi vil bekæmpe racisme og arbejde for en Union med lige rettigheder og lige muligheder for alle. Vi vil afslutte vores arbejde med den omfattende reform af vores migrations- og asylsystem for at sikre en effektiv og human strategi og give os redskaber til at imødegå fremtidige udfordringer. |
|
7. |
Vi vil styrke EU's rolle som global aktør: samarbejde er afgørende for at påvirke den globale udvikling, der former vores fremtid, og for at bevare en sund planet. Vi vil derfor fremme og reformere den regelbaserede, multilaterale verdensorden. Vi vil arbejde tæt sammen med vores strategiske partnere og ligesindede lande, navnlig med den nye amerikanske regering, for at nå disse mål. Vi vil føre en revitaliseret udvidelsespolitik, lægge særlig vægt på vores partnere i de østlige og sydlige nabolande og fremme et dynamisk partnerskab med Afrika. Vi vil forbedre vores forsvarskapacitet for at sikre et stærkere Europa som led i en stærkere transatlantisk alliance. Vi vil arbejde for et stærkt WTO og lige konkurrencevilkår og samtidig sikre vores evne til at reagere på urimelig praksis og manglende gensidighed. |
Disse politiske mål og prioriteter vil inspirere og være retningsgivende for vores indsats i de kommende år. Vi vil indlejre strategisk fremsynethed i vores politikudformning for bedre at forstå de aktuelle politiske valgs fremtidige virkninger, for at nå i mål med den grønne og den digitale omstilling og for at øge vores evne til at påvirke den globale udvikling. Vi vil arbejde sammen for at skabe resultater for vores borgere. I den forbindelse vil vi skabe muligheder for, at de kan give deres mening til kende i EU's politiske beslutningsproces, herunder via konferencen om Europas fremtid. Vi vil følge princippet om europæisk merværdi, nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og udnytte det fulde potentiale, som traktaterne giver os.
Съставено в Брюксел на десети декември две хиляди и двадесета година.
Hecho en Bruselas, el diez de diciembre de dos mil veinte.
V Bruselu dne desátého prosince dva tisíce dvacet.
Udfærdiget i Bruxelles den tiende december to tusind og tyve.
Geschehen zu Brüssel am zehnten Dezember zweitausendzwanzig.
Kahe tuhande kahekümnenda aasta detsembrikuu kümnendal päeval Brüsselis.
Έγινε στις Βρυξέλλες, στις δέκα Δεκεμβρίου δύο χιλιάδες είκοσι.
Done at Brussels on the tenth day of December in the year two thousand and twenty.
Fait à Bruxelles, le dix décembre deux mille vingt.
Arna dhéanamh sa Bhruiséil, an deichiú lá de mhí na Nollag an bhliain dhá mhíle fiche.
Sastavljeno u Bruxellesu desetog prosinca godine dvije tisuće dvadesete.
Fatto a Bruxelles, addì dieci dicembre duemilaventi.
Briselē, divi tūkstoši divdesmitā gada desmitajā decembrī.
Priimta du tūkstančiai dvidešimtų metų gruodžio dešimtą dieną Briuselyje.
Kelt Brüsszelben, a kétezer-huszadik év december havának tizedik napján.
Magħmul fi Brussell, fl-għaxar jum ta’ Diċembru fis-sena elfejn u għoxrin.
Gedaan te Brussel, tien december tweeduizend twintig.
Sporządzono w Brukseli dnia dziesiątego grudnia roku dwa tysiące dwudziestego.
Feito em Bruxelas, em dez de dezembro de dois mil e vinte.
Întocmit la Bruxelles la zece decembrie două mii douăzeci.
V Bruseli desiateho decembra dvetisícdvadsať.
V Bruslju, dne desetega decembra leta dva tisoč dvajset.
Tehty Brysselissä kymmenentenä päivänä joulukuuta vuonna kaksituhattakaksikymmentä.
Som skedde i Bryssel den tionde december år tjugohundratjugo.