MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

14.12.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 432/7

Meddelelse om elektroniske identifikationsordninger i henhold til artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked (1)

(2020/C 432/07)

Ordningens betegnelse

e-ID under den anmeldte ordning

Anmeldende medlemsstat

Sikringsniveau

Myndighed med ansvar for ordningen

Dato for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

Tysk e-ID baseret på udvidet adgangskontrol (Extended Access Control)

Nationalt identitetskort

Elektronisk opholdstilladelse

eID-kort til unionsborgere og EØS-statsborgere

Forbundsrepublikken Tyskland

Højt

Forbundsministeriet for indenrigsanliggender, for byggeri og for hjemstavnsforhold

Alt-Moabit 140

10557 Berlin

DV2@bmi.bund.de

+49 30186810

26.9.2017

14.12.2020

SPID — Offentligt system vedrørende digital identitet

SPID e-ID leveres af:

—	Namirial S.p.A.

—	InfoCert S.p.A.

—	In.Te.S.A. S.p.A.

—	Poste Italiane S.p.A

—	Register S.p.A.

—	Sielte S.p.A.

—	Telecom Italia

—	Trust Technologies S.r.l.

Lepida S.p.A.

Italien

Højt

Betydeligt Lavt

AgID — Agenturet for Det Digitale

Italien

Viale Liszt 21

00144 Rom

eidas-spid@agid.gov.it

+39 0685264407

10.9.2018

—	Aruba PEC S.p.A.

13.9.2019

Nationalt identifikations- og autentifikationssystem

(NIAS)

Personligt identitetskort (e-OI)

Republikken Kroatien

Højt

Ministeriet for offentlig

administration, Republikken Kroatien

Maksimirska 63

10000 Zagreb

e-gradjani@uprava.hr

7.11.2018

Estisk e-ID-ordning: ID-kort

Estisk e-ID-ordning: Opholdstilladelsesbevis

Estisk e-ID-ordning: Digi-ID

Estisk e-ID-ordning: e-ophold Digi-ID

Estisk e-ID-ordning: Mobiil-ID

Estisk e-ID-ordning: Identitetskort for diplomater

—

ID-kort

—	Opholdstilladelsesbevis

—

Digi-ID

—	e-ophold Digi-ID

—

Mobiil-ID

—	Identitetskort for diplomater

Republikken Estland

Højt

Politi- og Grænsepolitistyrelsen

Pärnu mnt 139

15060 Tallinn

eid@politsei.ee

+372 6123000

7.11.2018

Documento Nacional de Identidad electrónico (DNIe)

Spanske ID-kort (DNIe)

Kongeriget Spanien

Højt

Indenrigsministeriet — Kongeriget Spanien

C/ Julián González

Segador, s/n

28043 Madrid

divisiondedocumentacion@policia.es

7.11.2018

Luxembourgs nationale identitetskort (e-ID-kort)

Luxembourg e-ID-kort

Storhertugdømmet Luxembourg

Højt

Indenrigsministeriet

BP 10

L-2010 Luxembourg

minint@mi.etat.lu

secretariat@ctie.etat.lu

+352 24784600

7.11.2018

Belgiens e-ID-ordning FAS/e-ID-kort

e-ID-kort for belgiske statsborgere

e-ID-kort for udlændinge

Kongeriget Belgien

Højt

Den føderale myndighed for politisk støtte (BOSA)/ Generaldirektoratet for digital omstilling

Simon Bolivarlaan 30

1000 Brussel

eidas@bosa.fgov.be

27.12.2018

Cartão de Cidadão (borgerkort)

Portugisisk

identitetskort (e-ID-kort)

Den Portugisiske Republik

Højt

AMA — Den administrative moderniseringsstyrelse

Rua de Santa Marta 55, 3o

1150 - 294 Lisbon

ama@ama.pt

+351 217231200

28.2.2019

GOV.UK Verify

GOV.UK Verify e-ID leveres af:

—

Barclays

—

Experian

—	Postkontorer

—	SecureIdentity

—	Digidentity

Det Forenede Kongerige

Betydeligt

Lavt

Regeringens digitale tjeneste (Government Digital Service)

The White Chapel Building

10 Whitechapel High St

London E1 8QS

eidas-support@digital.cabinet-office.gov.uk

+44 78585008654

2.5.2019

Italiensk e-ID baseret nationalt Id-kort (CIE)

Carta di Identità Elettronica (CIE)

Italien

Højt

Indenrigsministeriet

Piazza del Viminale 1

00184 Rom

segreteriaservizidemografici@interno.it

+39 06 465 27751

13.9.2019

Tjekkiets

nationale

identifikationsordning

Tjekkisk e-ID-kort

Tjekkiet

Højt

Den Tjekkiske Republiks indenrigsministerium

Nad Štolou 936/3

Postboks 21

170 34 Prag 7

eidas@mvcr.cz

13.9.2019

Nederlandsk tillidsramme for elektronisk identifikation (Afsprakenstelsel Elektronische Toegangsdiensten)

Midler til identifikation udstedt inden for rammerne af eHerkenning(for virksomheder)

Kongeriget Nederlandene

Højt

Betydeligt

Indenrigsministeriet og ministeriet for forbindelserne inden for kongeriget

Postboks 96810

2509 JE Den Haag

info@eherkenning.nl

13.9.2019

Slovakisk e-ID-ordning

Slovakisk e-ID-kort

Den Slovakiske Republik

Højt

Slovakiets vicepremierminister for investeringer og informationsteknologi

Štefánikova 15

811 05 Bratislava

eidas@vicepremier.gov.sk

+421 2 2092 8177

18.12.2019

Lettisk e-ID-ordning

eID karte

eParaksts karte

eParaksts karte+

eParaksts

Letland

Højt

Betydeligt

Det lettiske indenrigsministeriums statsborgerskabs- og indvandringsstyrelse

Čiekurkalna 1. līnija 1 k-3

LV-1026, Rīga

rigas.1.nodala@pmlp.gov.lv

Letlands statslige radio- og fjernsynscenter (LVRTC)

Ērgļu iela 14 Rīga LV-1012

eparaksts@eparaksts.lv

18.12.2019

Belgiens e-ID-ordning FAS / itsme®

itsme® mobile App

Kongeriget Belgien

Højt

Den føderale myndighed for politisk støtte (BOSA)/ Generaldirektoratet for digital omstilling

Simon Bolivarlaan 30

1000 Brussel

eidas@bosa.fgov.be

18.12.2019

Danmarks e-ID-ordning (NemID)

NemID nøglekort

NemID mobilapp

NemID token

NemID på hardware

NemID med Voice Response

NemID nøgleviser (nøglekort)

Kongeriget Danmark

Betydeligt

Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet

Landgreven 4

1017 København K

digst@digst.dk

+45 3392 5200

8.4.2020

Chave Móvel Digital (CMD)

Digital mobilnøgle (mobil-e-ID)

Den Portugisiske Republik

Højt

AMA — Den administrative moderniseringsstyrelse

Rua de Santa Marta 55, 3o

1150 - 294 Lisbon

ama@ama.pt

+351 217231200

8.4.2020

Litauisk e-ID-ordning

(ATK — Asmens tapatybės kortelė)

Litauisk nationalt identitetskort

Republikken Litauen

Højt

Republikken Litauens indenrigsministerium

Šventaragio str. 2

Vilnius LT-01510

bendrasisd@vrm.lt

+37052717130

21.8.2020

Nederlandsk e-ID-ordning (DigiD)

DigiD

Kongeriget Nederlandene

Betydeligt

Højt

Indenrigsministeriet og Ministeriet for forbindelserne inden for kongeriget — Logius

Postboks 96810 2509 JE

Den Haag

logiussecretariaatproductiehuis@logius.nl

21.8.2020

(1) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73.

14.12.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 432/11

Offentliggørelse af meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2020/C 432/08)

Denne meddelelse offentliggøres i henhold til artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE AF EN STANDARDÆNDRING TIL ÆNDRING AF ENHEDSDOKUMENTET

»CHAMPAGNE«

PDO-FR-A1359-AM03

Meddelelsesdato: 1. oktober 2020

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN VEDTAGNE ÆNDRING

1. Størrelse

I tabellen i kapitel I, afsnit VI, punkt 1, litra b): erstattes metoden »Chablisbeskæring«, som er angivet i litra c) i rækken »Beskrivelse«, af: »En tandhakke, dvs. en hakke med tandet blad, idet der højst bevares 2 skud ved vinstokkens bund.«.

En af de to metoder, der er godkendt for grenene i forbindelse med denne beskæringsmetode, er ikke i overensstemmelse med praksis. Formålet med denne ændring er derfor at rette fejlbeskrivelsen.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

2. Anden dyrkningspraksis

I afsnit VI, punkt 2, litra c), indsættes følgende regel: »Det er forbudt at bruge ukrudtsbekæmpelsesmidler mellem rækkerne.«

Målet er at begrænse brugen af produktionsmidler, nedbringe forureningen af vandressourcerne og øge bevidstheden blandt operatørerne om vigtigheden af at diversificere deres praksis med fokus på metoder til pleje af plantedække eller mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

Reglen i litra c) i den tidligere version af produktspecifikationen bevares og angives som litra d) i den nye version.

3. Tilførsel af en del af høsten til reserven

I afsnit VIII, punkt 3, affattes femte stykke således: »Det øgede udbytte, som tilføres reserven, fastsættes årligt inden for grænserne af det maksimale udbytte, der er fastsat i nærværende produktspecifikation, og i overensstemmelse med artikel D.645-7 i loven om landbrug og fiskeri (Code rural et de la pêche maritime). Denne forhøjelse af det enkelte udbytte må ikke føre til en overskridelse af den maksimale mængde, som kan tilføres reserven af den erhvervsdrivende.«

Idet forhøjelsesgrænsen på 25 % af det årlige udbytte, som tilføres reserven, slettes, burde reserven bedre kunne forvaltes i lyset af de årlige udsving.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

4. Emballering

I afsnit IX, punkt 3, litra b), affattes første sætning således: »Vinene fremstilles og markedsføres i nye indkøbte flasker.«

Ordene »Fra den 1. januar 2015« er blevet slettet, da datoen er passeret.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

5. Overgangsforanstaltninger

I afsnit XI, punkt 2, udgår overgangsforanstaltningen, da fristen er udløbet.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

6. Mærkning

Afsnit XII, litra b), affattes således:

»På etiketten for vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er det tilladt at angive navnet på følgende mindre geografiske enheder, under forudsætning af at:

—	det drejer sig om en matrikelregistreret lokalitet eller

—	en kommune.

Lokaliteten eller kommunens navn fremgår af høstanmeldelsen.

Alle de druer, der anvendes til fremstillingen af basisvinene, er druer fra den relevante kommune eller lokalitet.

Navnet på kommunen kan angives sammen med angivelsen »Premier Cru« og »Grand Cru« på de betingelser, der er fastsat i kapitel I, afsnit II — Geografiske betegnelser, angivelse af årgang, supplerende oplysninger, litra b) og c), i nærværende produktspecifikation.

Bortset fra de ovenfor omhandlede kommuner skal kommunens navn angives sammen med ordene »Vigne de« (vingård i) eller »Vignoble de« (vinmark i).

Navnet på en kommune eller matrikelregistreret lokalitet kan trykkes med bogstaver, hvis højde og bredde ikke må overstige højden og bredden på bogstaverne i navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

Angivelsen af navnet på kommunen på etiketten kan efter ovennævnte fremgangsmåde suppleres gennem angivelse af navnet på kommunen i betegnelsen for cuvéen.«

Det foreslås at gøre det tilladt at anvende navnene på kommuner som en mindre geografisk enhed i overensstemmelse med ovennævnte regler.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring. Som følge heraf ændres punktet om vigtige yderligere betingelser.

7. Vigtige kontrolpunkter og evalueringsmetoder

I kapitel III, afsnit I, i produktspecifikationen ajourføres oversigten over de vigtigste kontrolpunkter og de tilsvarende evalueringsmetoder for at tilføje punkter og præcisere nogle af evalueringsmetoderne.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

8. Beskrivelse af tilknytning

Det oprindelige indhold i oplysningerne om det geografiske område i enhedsdokumentets beskrivelse af tilknytningen er blevet erstattet af teksten i del X »Tilknytning til det geografiske område« i kapitel I i produktspecifikationen. Dette sikrer de detaljerede og præcise elementer, der kræves i henhold til reglerne.

ENHEDSDOKUMENT

1. Produktets betegnelse

Champagne

2. Type af geografisk betegnelse

BOB — Beskyttet oprindelsesbetegnelse

3. Kategorier af vinavlsprodukter

5. Mousserende kvalitetsvin

4. Beskrivelse af vinen(e)

Vinene er mousserende kvalitetsrosé- eller -hvidvine

Vinene skal have et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 9 %.

Efter berigelsen og efter udviklingen af de mousserende egenskaber har vinene et totalt alkoholindhold i volumenprocent på højst 13 %.

Indholdet af flygtig syre, det totale syreindhold, indholdet af svovldioxid og kuldioxid svarer til det, der er fastsat i fællesskabsbestemmelserne.

Vinene kan være hvidvine (fremstillet ved blanding af hvide druer og blå druer, fremstillet udelukkende af hvide druer (blanc de blancs) eller udelukkende af blå druer (blanc de noirs)) eller rosévine (fremstillet ved blanding eller ved saignée-metoden), fremstillet af druer fra en eller flere kommuner. Deres årgang kan angives.

Alle vine har et fællestræk: deres surhedsgrad, som garanterer deres friskhed og ældningsevne. De yngste vine har en betydelig friskhed med: noter af blomster og hvide frugter, citrusfrugter, mineralnoter. De modne vine udviser en palet af mere afrundede aromaer: gule frugter, kogte frugter, krydderier. De længst lagrede vine (»de plénitude«) udvikler kraftige tertiære aromaer: kandiserede frugter, kratskov, ristning. De mousserende egenskaber, som kendetegner Champagne, er tydelige og vedvarende i de unge vine. Med alderen bliver de mousserende egenskaber mindre tydelige for i stedet at udvikle mere delikate og cremede egenskaber.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold	i milliækvivalenter pr. liter
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

5. Vinfremstillingspraksis

a. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

Beplantningstæthed — generelle bestemmelser

Dyrkningspraksis

Vinstokkene plantes således, at afstanden mellem rækkerne højst er 1,5 meter. Afstanden mellem vinstokkene i samme række skal være mellem 0,9 og 1,5 meter. Afstanden mellem planterækkerne og mellem vinstokkene i en planterække må højst være 2,5 meter.

Beplantningstæthed — særlige bestemmelser

Dyrkningspraksis

For at muliggøre passage for maskiner, der er tilpasset forholdene, kan parceller med

—	enten en hældning på mere end 35 %

—	eller en hældning på mere end 25 % i forbindelse med et tværfald på mere end 10 %

have gange med en bredde på mellem 1,5 meter og 3 meter for højst hver sjette planterække. I dette tilfælde må afstanden mellem de øvrige planterækker og mellem vinstokkene i den samme række højst være 2,3 meter.

Regler for beskæring

Dyrkningspraksis

De enkelte vinstokke må ved foden og de frugtbærende grene ikke ligge over hinanden. Antallet af skud er højst 18 pr. kvadratmeter. Beskæringen foretages senere før udviklingsstadium (F) (Lorentz-stadium 12) ved fire udfoldede blade.

Vinstokkene beskæres med følgende teknikker:

—	Chablisbeskæring

—	cordonbeskæring (Royat)

—	vallée de la Marne-beskæring

—	enkel Guyot-beskæring, dobbelt Guyot-beskæring eller asymmetrisk Guyot-beskæring.

Det er forbudt at bruge metoder, der ikke sikrer høst af hele drueklaser.

Specifik ønologisk fremgangsmåde

Anvendelse af træspåner er ligeledes forbudt.

Ved berigelsen må forhøjelsen af volumen af gæringsmost ikke overstige 1,12 % for hver stigning på 1 % i alkoholindholdet i volumenprocent.

Ud over ovennævnte bestemmelser skal de ønologiske fremgangsmåder, som anvendes ved fremstillingen af disse vine, opfylde bestemmelserne i EU-lovgivningen og den franske landbrugslov (code rural).

Vinene fremstilles udelukkende ved anden gæring i glasflasker.

b. Maksimumsudbytte

Maksimalt udbytte

15 500 kg druer pr. hektar

6. Afgrænset geografisk område

Høst af druer, fremstilling, forarbejdning, herunder lagring og emballering, foregår i det afgrænsede område, jf. artikel 17 i lov af 6. maj 1919.

7. Primær(e) druesort(er)

Arbane B

Chardonnay B

Meunier N

Petit Meslier B

Pinot blanc B

Pinot gris G

Pinot noir N

8. Tilknytning til det geografiske område

Oplysninger om det geografiske område

Beskrivelse af de naturgivne faktorer, der bidrager til tilknytningen

Det geografiske område ligger i det nordøstlige Frankrig og omfatter kommunerne i departementerne Aisne, Aube, Haute-Marne, Marne og Seine-et-Marne.

De præcist afgrænsede parceller, hvor druerne høstes, indgår i et landskab, der er kendetegnet ved et vinbjerg på et højdedrag øst for Parisbækkenet, idet de fremtrædende geomorfologiske strukturer er:

—	Côte d'Ile-de-France i Marne og de tilstødende dalskråninger, der fra nord mod syd omfatter Montagne de Reims, Marne-dalen (som mod syd strækker sig fra Aisne til Seine-et-Marne), Côte des Blancs og Côte du Sezanais for de mest emblematiske områder

—	Côte de Champagne med Vitryat i Marne og området Aubois de Montgueux

—	Côte des Bar gennemskåret af flere dale, der forbinder Bar-sur-Aubois mod øst og Bar-Séquanais mod vest, i Aube og Haute-Marne.

Dette typiske højdedragsterræn med disse tilstødende dale har øst- og sydvendte skråninger, i nogle tilfælde nordvendte, som det er tilfældet for det nordlige Montagne de Reims og den venstre bred i Marne-dalen.

Skråningens sider består af kalk- og kridtholdige hårde lag. Selve skråningerne er kalk-, mergel- eller sandholdige og har en blødere struktur, idet jorden er resultatet af erosion og sidenhen er blevet dækket af aflejringer fra de oven liggende skråningssider.

Champagnevinmarkerne er beliggende i det nordlige område. Markerne eksponeres for en dobbelt klimapåvirkning:

—	fra havet, som tilfører jævne mængder vand med lave sæsonbestemte varmeudsving

—	fra fastlandet, hvilket medfører en til tider ødelæggende frost og gunstigt sollys om sommeren.

Beskrivelse af de menneskelige faktorer, der bidrager til tilknytningen

Der er blevet dyrket vin i Champagne siden det 19. århundrede, hvor vinavlen vandt frem gennem klostrene. Der blev eksperimenteret med de særlige egenskaber ved de naturligt mousserende hvidvine og selve de mousserende egenskaber i slutningen af det 17. århundrede. Weinmann — en anerkendt ønolog — bemærkede i slutningen af det 19. århundrede, at vin fra Champagne er yderst gæringsdygtig. Champagne-vinene har meget nemmere ved at opnå jævne og bedre mousserende egenskaber end noget andet ferment.

De første henvisninger til denne vin, der benævnes »saute-bouchon«, findes i de digte, der blev skrevet af abbeden Chaulieu i 1700. Metoden blev dog først beskrevet i 1718 af kannikken Godinot, der formodes at stå bag værket »Manière de cultiver la vigne et de faire le vin de Champagne« (dyrknings- og fremstillingsmetoden for vin fra Champagne), hvoraf det fremgår, at disse hvidvine, som skal være »klare som tårer (...), er fremstillet af blå druer. Jo tidligere druerne presses — efter at være blevet skåret af — des mere hvid bliver vinen«. Vinavlerne bestræber sig på denne måde på at bevare druernes integritet under høsten, at være omhyggelige under transporten og lagringen af druerne og tilføre dem pressen i intakt tilstand. Presningen skal foregå forsigtigt og progressivt med fraktionering af saften (cuvée og taille), som fremstilles separat. Presningsstederne overholder således strenge regler og er underlagt streng kontrol.

I forhold til den præcise knowhow, der er udviklet i klostrene, bemærkede Jules Guyot i 1866 betydningen af at blande druer fra forskellige sorter eller parceller. Fra begyndelsen af det 20. århundrede er der blevet udvalgt tre druesorter grundet det afbalancerede forhold mellem sukker og surhedsgrad og deres evne til at udvikle mousserende egenskaber: Pinot noir N, Chardonnay B og Meunier N. Producenten udvikler sammensætninger ved at smage på de forskellige opnåede basisvine. De sammensatte basisvine fyldes på flaske med henblik på udviklingen af de mousserende egenskaber og lagringen på bærmen, som nødvendigvis er lang, især for så vidt angår årgangsvinene.

De kalkholdige vinkældre i Champagne, der rummer optimale naturlige betingelser hvad temperatur og fugtighed angår, har fremmet udviklingen af denne fase af de mousserende egenskabers tilblivelse. Når lagringen på bærmen er afsluttet, behandles vinen, således at bærmene langsomt glider ned i flaskens hals, efterfulgt af degorgering, hvor bærmene i flasken fjernes. Efter degorgering tilføjes ekspeditionslikøren, som er med til at karakterisere flere typer vin fra »Champagne«.

Udviklingen af mousserende egenskaber ved en anden gæring på flaske betød, at »Champagne-metoden« kunne eksporteres. Meget hurtigt blev betegnelsen »Champagne« også anvendt uden for produktionsområdet. Siden 1882 har vingårdene i Champagne, der er gået sammen i en sammenslutning, nemlig Union des Maisons de Champagne, indledt retsskridt, og efter ikrafttrædelsen af loven af 1. august 1905 om bedrageri og forfalskning er betegnelsen »Champagne« ifølge retspraksis forbeholdt vin, der fremstilles af og stammer fra druer høstet i Champagne, hvorved beskyttelsen af oprindelsesbetegnelsen for første gang blev fastslået. Arbejdet med afgrænsningen af det geografiske område blev indledt i 1908. Vinavlerne fra Champagne er solidariske og lader denne solidaritet komme til udtryk i vigtige faglige organisationer.

Oplysninger om produktets kvalitet og egenskaber

Alle vine har et fællestræk: deres surhedsgrad, som garanterer deres friskhed og ældningsevne.

De yngste vine har en betydelig friskhed med: noter af blomster og hvide frugter, citrusfrugter, mineralnoter. De modne vine udviser en palet af mere afrundede aromaer: gule frugter, kogte frugter, krydderier. De længst lagrede vine »de plénitude«) udvikler kraftige tertiære aromaer: kandiserede frugter, kratskov, ristning.

De mousserende egenskaber, som kendetegner »Champagne«, er tydelige og vedvarende i de unge vine. Med alderen bliver de mousserende egenskaber mindre tydelige for i stedet at udvikle mere delikate og cremede egenskaber.

Årsagssammenhæng

Det store åbne landskab bestående af tre højdedrag på slette og i dale sikrer vinmarkerne tilstrækkelige lysforhold til modning af bærrene, selv på de nordvendte lokaliteter. Det åbne landskab forhindrer en ophobning af kold luft og reducerer således risikoen for frost.

Vinskråningernes hældning sikrer en optimal naturlig dræning, som understøttes af de forskellige substrater, som muliggør en naturlig vandregulering for vinstokkene. Kridtet fjerner gennem materialets porøsitet og permeabilitet overskydende vand, samtidig med at det sikres, at jorden omhydreres under tørre vejrforhold og som følge af fugtindtrængen. Undergrunden er endvidere mergelholdig, hvilket sikrer en vandtilførsel, og består af enten kalklag eller karbonatsand, som betyder, at overskudsvandet siver igennem i våde perioder. Undergrundens art og de vanskelige klimabetingelser har været afgørende for udplantningen af druesorterne i de forskellige vindyrkningsområder.

De særlige klimatiske forhold i Champagne giver druerne og senere mosten et optimalt naturligt syreindhold til fremstilling af mousserende kvalitetsvine. Balancen mellem dette syreindhold — som sikrer den obligatoriske friskhed — og druernes modenhed giver de bedste årgangsvine og sikrer et godt lagringspotentiale.

De mange forskellige naturlige faktorer danner en sand mosaik, som udnyttes på parcelniveau af vinavleren, som behersker alle dyrkningsmetoderne for at frembringe druernes særlige karakter.

Bevarelsen af druernes integritet ved høst, forsigtig presning og fraktionering af saften gør det muligt at undgå, at druerne tager farve, og dermed at sikre en klarhed, der er af afgørende betydning for den mousserende kvalitet. Fraktioneringen tilføjer også en yderligere kompleksitet til aromaerne.

Cuvée, som har et højt syreindhold, tilfører friske og livlige aromaer. Ved at sætte denne sammen i blandinger kommer de tertiære aromaer, der udvikles under modningen på bærmen, fuldt ud til udtryk.

Taille er mere frugtagtig og har et større indhold af garvesyre.

»Reserva-vinene« (bortset fra årgangsvinene) fra tidligere høst giver blandingen en mere moden karakter fra de lagrede vine. Producentens talent i forhold til udvælgelsen af vinene til den ønskede sammensætning kommer til udtryk gennem hele modningsperioden på bærmen, og resultatet er »Champagne«. Denne vedvarende modningsproces kan for de velstrukturerede vines vedkommende fortsætte i mange årtier i vinkældrene i Champagne, idet deres relative friskhed sikrer en god udvikling af mousserende egenskaber.

Denne kompleksitet i fremstillingen af »Champagne« kræver en specifik og omkostningstung infrastruktur. Forarbejdnings-, håndterings- og emballeringsstederne er beliggende i kommuner, der ligger tæt på vinavlerne.

Vinbruget i Champagne går tilbage til begyndelsen af vores tidsregning, men »Champagne« blev navnlig i det 17. århundrede et tegn på kvalitet blandt de adelige, i takt med at metoden med udvikling af mousserende egenskaber ved en anden gæring på flaske blev udviklet. Fra slutningen af det 17. århundrede begyndte producenterne i Champagne at emballere deres vin i flasker i stedet for at transportere dem i tønder for at bevare deres kvalitet og egenskaber.

De mousserende egenskaber og fine bobler indkapslet i flaskerne overføres til glasset, og vinen opnåede straks succes. De adelige unge med en trang til innovation priste vinen, poeterne sang og forfatterne skrev om den. Vinen blev Ludvig den 15.'s og Madame de Pompadours foretrukne. Økonomer og administratorer imiterede de adelige, og provinsen kopierede hovedstaden. Under Ludvig den 15. og Ludvig den 16. blomstrede vinindustrien op, og »Champagnes« omdømme steg betydeligt både i Frankrig og i udlandet. Den mousserende vin blev populær blandt dem, der fulgte den franske mode, og »Champagne« blev fra det 18. århundrede hele Europas foretrukne ledsager til fester og middage. Dette omdømme har overlevet helt frem til i dag. Vinproducenterne, kooperativerne og Maisons de Champagne arbejder vedvarende på at forbedre de kollektive bestemmelser for at fremme den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Champagne«, deres fælles arv, og søger at sikre respekten for navn og personlighed.

9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, andre krav)

Mærkning

Retsgrundlag:

de nationale bestemmelser

Type supplerende betingelse:

supplerende bestemmelser om mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Flaskerne må udelukkende markedsføres som færdige, beklædt og etiketteret i overensstemmelse med de gældende regler. Der gælder en undtagelse mellem to vingårde tilhørende den samme erhvervsdrivende eller mellem to erhvervsdrivende.

Flasker med vin skal lukkes med en prop påført navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse på den del, der sidder på flaskens hals, eller, hvis der er tale om en flaske med et nominelt indhold på 0,2 liter eller derunder, på en anden indvendig del af lukkeanordningen.

Mærkning

Retsgrundlag:

de nationale bestemmelser

Type supplerende betingelse:

supplerende bestemmelser om mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Etiketterne og handelsdokumenterne skal anføre de registreringer, der er foreskrevet af Comité interprofessionnel du vin de Champagne, som gør det muligt at identificere de erhvervsdrivende.

Navnet på producenten, der tydeligt og læseligt skal anføres på mærkningen, suppleres med navnet på produktionskommunen, hvis producentens hjemsted ligger uden for området.

Angivelse af druesort

Retsgrundlag:

De nationale bestemmelser

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser om mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Druesorten kan angives med bogstaver, hvis højde og bredde ikke overstiger 3 mm og halvdelen af størrelsen af de bogstaver, der indgår i betegnelsen. Druesorten må kun angives, hvis alle de druer, der anvendes til fremstillingen af basisvinene, stammer fra denne sort.

Angivelse af den pågældende årgang

Retsgrundlag:

De nationale bestemmelser

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser om mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Årgangen anføres i givet fald på proppen eller, hvis der er tale om et nominelt indhold på højst 0,2 liter, på en anden egnet lukkeanordning og på mærkningen. Angivelse af årgang anføres også på fakturaer og ledsagende dokumenter.

Emballering

Retsgrundlag:

De nationale bestemmelser

Type supplerende betingelse:

Emballering i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Vinen markedsføres i den flaske, som de mousserende egenskaber blev udviklet i, dog ikke flasker med et rumfang på under 37,5 cl eller over 300 cl.

Vinen afsættes til forbrugeren efter en lagringsperiode på mindst 15 måneder at regne fra datoen for aftapningen eller på 36 måneder for årgangsvine.

Mærkning

Retsgrundlag:

De nationale bestemmelser

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser om mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

På etiketten for vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er det tilladt at angive navnet på følgende mindre geografiske enheder, under forudsætning af at:

—	det drejer sig om en matrikelregistreret lokalitet eller

—	en kommune.

Lokaliteten eller kommunens navn fremgår af høstanmeldelsen.

Alle de druer, der anvendes til fremstillingen af basisvinene, er druer fra den relevante kommune eller lokalitet.

Bortset fra de ovenfor omhandlede kommuner skal kommunens navn angives sammen med ordene »Vigne de« (vingård i) eller »Vignoble de« (vinmark i).

Angivelsen af navnet på kommunen på etiketten kan efter ovennævnte fremgangsmåde suppleres gennem angivelse af navnet på kommunen i betegnelsen for cuvéen.

Link til produktspecifikationen

http://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-fc0f1954-4b40-4e61-a291-93b955aa1410

(1) EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

14.12.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 432/19

(2020/C 432/09)

Denne meddelelse offentliggøres i henhold til artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE AF EN STANDARDÆNDRING TIL ÆNDRING AF ENHEDSDOKUMENTET

»ROSÉ DES RICEYS«

PDO-FR-A1363-AM02

Meddelelsesdato: 1. oktober 2020

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN VEDTAGNE ÆNDRING

1. Geografisk område

I kapitel I, afsnit IV, punkt 1, i produktspecifikationen, der vedrører det geografiske område, er der indføjet en henvisning til den officielle geografiske kode fra 2019.

Datoen for godkendelse i det kompetente nationale udvalg under Frankrigs nationale institut for oprindelse og kvalitet i det pågældende geografiske område er også blevet tilføjet.

Disse ændringer udgør ikke en ændring af det geografiske områdes omfang.

Den nye ordlyd gør det muligt at sikre, at kommunerne i det geografiske område forbliver klart angivet i produktspecifikationen.

Enhedsdokumentet er blevet ajourført med hensyn til punktet »afgrænset geografisk område«.

2. Anden dyrkningspraksis

I afsnit VI, punkt 2, litra c), indsættes følgende regel: »Det er forbudt at bruge ukrudtsbekæmpelsesmidler mellem rækkerne.«

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

Reglen i litra c) i den tidligere version af produktspecifikationen bevares og angives som litra d) i den nye version.

3. Overgangsforanstaltninger

I afsnit XI udgår overgangsforanstaltningen, da fristen er udløbet.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

4. Vigtige kontrolpunkter og evalueringsmetoder

I kapitel III, afsnit I, i produktspecifikationen ajourføres oversigten over de vigtigste kontrolpunkter og de tilsvarende evalueringsmetoder for at tilføje vigtige punkter og præcisere nogle af evalueringsmetoderne.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

5. Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen — yderligere betegnelser

Enhedsdokumentet er blevet ajourført med hensyn til punktet om »Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen — Yderligere betegnelser«.

Der blev i den specifikke bestemmelse om mærkning henvist til produktspecifikationen for information om bestemmelserne.

Denne ordlyd blev erstattet af bestemmelserne fra produktspecifikationen. Disse er de samme som i den tidligere version af produktspecifikationen.

ENHEDSDOKUMENT

1. Produktets betegnelse

Rosé des Riceys

2. Type af geografisk betegnelse

BOB — Beskyttet oprindelsesbetegnelse

3. Kategorier af vinavlsprodukter

Vin

4. Beskrivelse af vinen(e)

Analytiske kendetegn

Vinene er stille rosévine.

Vinene har et naturligt alkoholindhold i volumenprocent på mindst 10 %.

Efter berigelsen har vinene et totalt alkoholindhold i volumenprocent på højst 13 %.

Indholdet af gæringsdygtigt sukker (glucose og fructose) er 3 gram pr. liter eller derunder.

Med hensyn til udseende er farven klar og intens og går fra klar lakserød til kraprød. Der er tale om en fin og udsøgt vin med en kraftig eftersmag. Den unge vin kan udvise aromaer af røde bær. Efter flere års lagring udvikler vinen en kompleks bouquet, der ofte kendetegnes ved aromaer af tørret frugt og krydderier, iblandet kandiseret frugt, afhængig af den pågældende årgang. Generelt er vinen kendetegnet ved finesse, smagsmæssig balance og harmoni.

Normerne i de generelle bestemmelser finder anvendelse i spørgsmål om det maksimale totale alkoholindhold, det minimale virkelige alkoholindhold, det minimale totale syreindhold, det maksimale indhold af flygtig syre og det højst tilladte indhold af svovldioxid.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold	i milliækvivalenter pr. liter
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l):

5. Vinfremstillingspraksis

a. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

Ønologiske fremgangsmåder

Restriktion, der gælder for forarbejdningen

Anvendelse af kul til ønologisk brug, hverken alene eller som bestanddel i tilberedninger, er forbudt.

Anvendelsen af træflis er ikke tilladt.

Ved berigelsen må forhøjelsen af volumen af gæringsmost ikke overstige 1,12 % for hver stigning på 1 % i alkoholindholdet i volumenprocent.

Ud over ovennævnte bestemmelser skal de ønologiske fremgangsmåder, som anvendes ved fremstillingen af disse vine, opfylde bestemmelserne i EU-lovgivningen og den franske landbrugs- og fiskerilov (»code rural et de la pêche maritime«).

Beplantningstæthed

Dyrkningspraksis

Generelle bestemmelser

Vinstokkene plantes således, at afstanden mellem rækkerne højst er 1,5 meter.

Afstanden mellem vinstokkene i samme række skal være mellem 0,9 og 1,5 meter.

Afstanden mellem planterækkerne og mellem vinstokkene i en planterække må højst være 2,50 meter.

Særlige bestemmelser

For at muliggøre passage for maskiner, der er tilpasset forholdene, kan parceller med

—	enten en hældning på mere end 35 %

—	eller en hældning på mere end 25 % i forbindelse med et tværfald på mere end 10 %

Regler for beskæring

Dyrkningspraksis

De enkelte vinstokke må ved foden og de frugtbærende grene ikke ligge over hinanden.

Antallet af skud er højst 18 pr. kvadratmeter.

Beskæringen foretages senere før udviklingsstadium (F) (Lorentz-stadium 12) ved fire udfoldede blade.

Vinstokkene beskæres med følgende teknikker:

—	cordonbeskæring (Royat)

—	enkel eller dobbelt Guyot-beskæring eller asymmetrisk Guyot-beskæring.

b. Maksimumsudbytte

15 500 kg druer pr. hektar

6. Afgrænset geografisk område

Alle etaper af produktionen finder sted i det geografiske område, der er godkendt af Institut national de l'origine et de la qualité (det nationale institut for oprindelse og kvalitet) på mødet i det nationale udvalg den 12. februar 1969.

På datoen for det kompetente nationale udvalgs godkendelse af nærværende produktspecifikation består dette områdes perimeter af følgende kommuners område efter den officielle geografiske kode fra 2019:

a)	Høsten af druerne, vinfremstillingen, tilberedningen og lagringen af vinen sker på følgende kommuners område inden for departementet Aube: Les Riceys.

b)	Vinfremstillingen, tilberedningen og lagringen af vinen sker også på følgende kommuners område inden for departementet Aube: Avirey-Lingey, Bagneux-la-Fosse, Balnot-sur-Laignes, Bragelogne-Beauvoir, Gyé-sur-Seine, Mussy-sur-Seine, Neuville-sur-Seine.

7. Primær(e) druesort(er)

Pinot noir N

8. Tilknytning til det geografiske område

Tilknytning til det geografiske område

Oplysninger om det geografiske område

Beskrivelse af de naturgivne faktorer, der bidrager til tilknytningen

Det geografiske område omfatter otte kommuner i den sydlige del af departementet Aube. Les Riceys hører til samme geologiske område som Côte des Bar. Det geologiske substrat består af overvejende Kimmeridge, og det gennemskæres dybt i midten af Laignes-dalen og flere perifere mindre dalgange. Kimmeridge, som kendetegnes af mergel og kalklag, udgør de bedste jorder for vindyrkningen, og består af colluvium af ler og kalk, som dækker skråningerne og indeholder meget småsten, som bidrager til jordbundens opvarmning. Vinstokkene, som er plantet på nogle tydeligt afgrænsede parceller, vokser på de stejleste, højst beliggende og mest solrige øst- og sydvendte skråninger. Den nordlige beliggenhed indebærer et relativt koldt klima, men på det rundformede vindyrkningsareal, som ligger indlejret i dalene, hersker et yderst gunstigt mesoklima.

Beskrivelse af de menneskelige faktorer, der bidrager til tilknytningen

Den dokumenterede oprindelse af vindyrkningen i Les Riceys går tilbage til 700-tallet. Dette fremgår af dokumenter, som viser, at der fandtes vinstokke på kommunens område. Fra begyndelsen af 1700-tallet sælges en stor del af vinene fra Les Riceys i Nederlandene, Belgien, Paris-området og det nordlige Frankrig, hvilket fremgår af den statistik over forsendelser, som toldkontorerne i provinsen Champagne oprettede. I 1875 blomstrer vindyrkningen. Vinen fra dette område markedsføres af næsten 35 forhandlere. Denne velstand blev svækket af vinluskrisen og tekstilindustriens opsving i Aube, som lagde beslag på arbejdskraften på landet. Vindyrkningen rejste sig delvist efter, at Aube blev en del af Champagneområdet 1927, men situationen var fortsat vanskelig. Tilbage var nogle »vinavlere«, hvis ihærdighed blev belønnet med anerkendelse af »Rosé des Riceys« som kontrolleret oprindelsesbetegnelse (appellation d'origine contrôlée — AOC) den 8. december 1947. Takket være at flere unge vinavlere etablerede sig i 1960'erne, har vinproduktionen taget fart igen. Den 26. september 1968 grundlagdes en interesseforening for vinavlerne, Syndicat des Producteurs de l'AOC Rosé des Riceys.

Oplysninger om produktets kvalitet og egenskaber

Rosé des Riceys er en ikke-mousserende årgangsvin. Med hensyn til udseende er farven klar og intens og går fra klar lakserød til kraprød. Der er tale om en fin og udsøgt vin med en kraftig eftersmag. Den unge vin kan udvise aromaer af røde bær. Efter flere års lagring udvikler vinen en kompleks bouquet, der ofte kendetegnes ved aromaer af tørret frugt og krydderier, iblandet kandiseret frugt, afhængig af den pågældende årgang. Generelt er vinen kendetegnet ved finesse, smagsmæssig balance og harmoni.

Årsagssammenhæng

På de stenede jorder på de stejleste skråninger, som overvejende vender mod syd og øst, vækkes plantevæksten tidligt til live om foråret, eftersom lysforholdene er optimale, og jorden er godt opvarmet; derved bliver fotosyntesen optimal, og druernes modning sikres. Eftersom vinskråningerne ligger højt oppe, nås de ikke af den kolde luft i dalene, og den skov, som dækker de øvre dele af skråningerne, og de mange klynger af træer giver en meget god beskyttelse mod de kolde luftmasser, som kommer fra sletterne. Vinskråningernes hældning giver en optimal, naturlig afvanding, som også sikres af de porøse Kimmeridge-kalksten. Mergelen, som ligger mellem kalklagene, leverer den vandreserve, som behøves om sommeren, først og fremmest i varme og tørre år. Endelig giver de høje temperaturer om sommeren i kombination med den solvarme, som reflekteres fra Kimmeridge-stenene, vinen dens karakteristiske noter af kandiseret frugt og krydderier, når den lagres. Jules Guyot hævdede allerede i 1800-tallet, at Pinot noir N var den bedste druesort til fremstilling af Les Riceys-vine. Hele høsten skal sættes på fad eller i en tank, for at aromaerne i druesorten Pinot noir N bedst muligt kan fastholdes og frem for alt sikre disses udvikling under gæringsprocessen, hvis varighed på fremragende vis bestemmes af vinproducentens viden og erfaring. Ifølge V. Rendu anvendes de fineste ranker til de første blandinger. Lange gæringsprocesser undgås for at bevare vinens finesse og den ligefremme smag, som er kendetegnende for Les Riceys-vinene.

9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, andre krav)

Angivelse af den pågældende årgang

Retsgrundlag:

de nationale bestemmelser

Type supplerende betingelse:

supplerende bestemmelser om mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Det er obligatorisk, at vinene præsenteres med angivelse af årgang

Yderligere betegnelser

Retsgrundlag:

de nationale bestemmelser

Type supplerende betingelse:

supplerende bestemmelser om mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

På etiketten for vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er det tilladt at angive navnet på en mindre geografisk enhed, under forudsætning af at:

—	det drejer sig om en navngiven matrikelregistreret lokalitet

—	navnet fremgår af høstanmeldelsen.

Kun hvis alle de druer, der anvendes til fremstillingen af vinene, er druer fra den relevante lokalitet, kan det pågældende sted angives.

Link til produktspecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-0e6797aa-7711-4406-975b-1ca510a31f66

(1) EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

14.12.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 432/24

(2020/C 432/10)

Denne meddelelse offentliggøres i henhold til artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE AF EN STANDARDÆNDRING TIL ÆNDRING AF ENHEDSDOKUMENTET

»COTEAUX CHAMPENOIS«

PDO-FR-A1364-AM02

Meddelelsesdato: 1. oktober 2020

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN VEDTAGNE ÆNDRING

1. Størrelse

En af de to metoder, der er godkendt for grenene i forbindelse med denne beskæringsmetode, er ikke i overensstemmelse med praksis. Formålet med denne ændring er derfor at rette fejlbeskrivelsen.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

2. Anden dyrkningspraksis

I afsnit VI, punkt 2, litra c), indsættes følgende regel: »Det er forbudt at bruge ukrudtsbekæmpelsesmidler mellem rækkerne.«

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

Reglen i litra c) i den tidligere version af produktspecifikationen bevares og angives som litra d) i den nye version.

3. Tilknytning til det geografiske område

I afsnit X, punkt 2, »Oplysninger om produktets kvalitet og egenskaber«, er der tilføjet hidtil manglende oplysninger om rød- og rosévinenes udseende og hvidvinenes aromaer.

Følgende oplysninger er blevet tilføjet:

»For rosévinene: De har en lys farve, der går fra blegrosa til mørk laksefarvet.

Rødvinene har en gennemsigtig rød farve af varierende intensitet.

Hvidvinene har subtile aromatiske noter af blomster, frugter eller mineraler.«

Denne ændring blev godkendt ved en kendelse af 28. juni 2017.

Disse oplysninger er tilføjet til afsnittet »Beskrivelse af vinen/vinene« i enhedsdokumentet.

Det oprindelige indhold i enhedsdokumentets beskrivelse af tilknytningen er blevet erstattet af teksten i del X »Tilknytning til det geografiske område« i kapitel I i produktspecifikationen.

Dette sikrer de detaljerede og præcise elementer, der kræves i henhold til reglerne, herunder tilføjelserne vedrørende vinens organoleptiske egenskaber.

4. Overgangsforanstaltninger

I afsnit XI, punkt 2, udgår overgangsforanstaltningen, da fristen er udløbet.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

5. Vigtige kontrolpunkter og evalueringsmetoder

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

ENHEDSDOKUMENT

1. Produktets betegnelse

Coteaux champenois

2. Type af geografisk betegnelse

BOB — Beskyttet oprindelsesbetegnelse

3. Kategorier af vinavlsprodukter

Vin

4. Beskrivelse af vinen(e)

Analytiske kendetegn

Det er ikkemousserende hvid-, rosé- og rødvine.

Vinene skal have et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 9 %.

Efter berigelsen har vinene et totalt alkoholindhold i volumenprocent på højst 13 %.

Indholdet af gæringsdygtigt sukker (glucose og fructose) er 3 gram pr. liter eller derunder.

Den malolaktiske gæring skal være afsluttet for rødvinenes vedkommende.

På emballeringstidspunktet har rødvinene et æblesyreindhold på højst 0,4 gram pr. liter.

Indholdet af flygtig syre, det totale syreindhold og indholdet af svovldioxid svarer til det, der er fastsat i fællesskabsbestemmelserne.

Rødvinene har en gennemsigtig rød farve af varierende intensitet, og rosévinene har en lys farve, der går fra blegrosa til mørk laksefarvet. Vinene er meget lette med finesse, har fra start en silkeblød fornemmelse i munden og typisk aromaer af røde frugter.

Hvidvinenes tekstur er krystallinsk, salt med en mineralitet, der dominerer og skaber en fin vedholdenhed i eftersmagen. Den naturlige syreindhold giver dem en vis livlighed. De har subtile aromatiske noter af blomster, frugter eller mineraler.

I takt med lagringen opnås en fyldig vin, hvilket bidrager til den smagsmæssige ligevægt.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold	i milliækvivalenter pr. liter
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

5. Vinfremstillingspraksis

a. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

Beplantningstæthed — generelle bestemmelser

Dyrkningspraksis

Vinstokkene plantes således, at afstanden mellem rækkerne højst er 1,50 meter. Afstanden mellem vinstokkene i samme række skal være mellem 0,90 og 1,50 meter. Afstanden mellem planterækkerne og mellem vinstokkene i en planterække må højst være 2,50 meter.

Beplantningstæthed — særlige bestemmelser

Dyrkningspraksis

For at muliggøre passage for maskiner, der er tilpasset forholdene, kan parceller med

—	enten en hældning på mere end 35 %

—	eller en hældning på mere end 25 % i forbindelse med et tværfald på mere end 10 %

have gange med en bredde på mellem 1,50 meter og 3 meter for højst hver sjette planterække. I dette tilfælde må afstanden mellem de øvrige planterækker og mellem vinstokkene i den samme række højst være 2,30 meter.

Regler for beskæring

Dyrkningspraksis

De enkelte vinstokke må ved foden og de frugtbærende grene ikke ligge over hinanden.

Antallet af skud er højst 18 pr. kvadratmeter.

Beskæringen foretages senest før udviklingsstadium (F) (Lorentz-stadium 12) ved fire udfoldede blade.

Vinstokkene beskæres med følgende teknikker:

—	Chablisbeskæring

—	cordonbeskæring (Royatbeskæring)

—	vallée de la Marne-beskæring

—	enkel Guyot-beskæring, dobbelt Guyot-beskæring eller asymmetrisk Guyotbeskæring.

Høst

Dyrkningspraksis

Det er forbudt at bruge metoder, der ikke sikrer høst af hele drueklaser.

Druerne skal transporteres hele til vinfremstillingsanlæggene.

Specifik ønologisk fremgangsmåde

Anvendelsen af træflis er ikke tilladt.

Det er ikke tilladt at anvende ønologisk kul, hverken alene eller blandet i præparater, til fremstilling af rosévine. Ved berigelsen må forhøjelsen af volumen af gæringsmost ikke overstige 1,12 % for hver stigning på 1 % i alkoholindholdet i volumenprocent.

b. Maksimumsudbytte

Maksimalt udbytte

15 500 kg druer pr. hektar

6. Afgrænset geografisk område

Høst af druer, fremstilling, forarbejdning, herunder lagring og emballering, foregår i det afgrænsede område, jf. artikel 17 i lov af 6. maj 1919.

7. Primær(e) druesort(er)

Arbane B

Chardonnay B

Meunier N

Petit Meslier B

Pinot blanc B

Pinot gris G

Pinot noir N

8. Tilknytning til det geografiske område

Oplysninger om det geografiske område og om produktets kvalitet og egenskaber

Beskrivelse af de naturgivne faktorer, der bidrager til tilknytningen

Det geografiske område svarer til det geografiske område for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Champagne«. Det ligger i det nordøstlige Frankrig og omfatter kommunerne i departementerne Aisne, Aube, Haute-Marne, Marne og Seine-et-Marne.

De udvalgte parceller, hvor druerne høstes, svarer — som for det geografiske områdes vedkommende — til de afgrænsede parceller for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse Champagne. De indgår i et landskab, der er kendetegnet ved et vinbjerg på et højdedrag øst for Parisbækkenet, idet de fremtrædende geomorfologiske strukturer er:

—	Côte d'Ile-de-France i Marne og de tilstødende dalskråninger, der fra nord mod syd omfatter Montagne de Reims, Marne-dalen (som mod syd strækker sig fra Aisne til Seine-et-Marne), Côte des Blancs og Côte du Sezanais for de mest emblematiske områder

—	Côte de Champagne med Vitryat i Marne og området Aubois de Montgueux

—	Côte des Bar gennemskåret af flere dale, der forbinder Bar-sur-Aubois mod øst og Bar-Séquanais mod vest, i Aube og Haute-Marne.

Vinmarkerne er beliggende i det nordlige område. Markerne eksponeres for en dobbelt klimapåvirkning:

—	fra havet, som tilfører jævne mængder vand med lave sæsonbestemte varmeudsving

—	fra fastlandet, hvilket medfører en til tider ødelæggende frost og gunstigt sollys om sommeren.

Beskrivelse af de menneskelige faktorer, der bidrager til tilknytningen

Der er blevet dyrket vin i Champagne siden det 19. århundrede, hvor vinavlen vandt frem gennem klostrene. Vinene blev kendte under betegnelsen »Vins de France« i løbet af Middelalderen, idet de blev fremstillet i Parisbækkenet langs det kongelige område.

Champagne-provinsen var frem til det 18. århundrede navnlig kendt for sin rødvinsproduktion. Ifølge Pierre Galet overgik rødvinsproduktionen produktionen af hvid- og rosévine (de såkaldte »paillets«), inden metoden med udvikling af mousserende egenskaber ved en anden gæring på flaske blev kendt. I løbet af det 19. århundrede steg de mousserende Champagne-vines omdømme, samtidig med at produktionen af rødvin faldt. Der findes blot nogle få kvalitetsvine i Montagne de Reims, i Grande Vallée de la Marne og i Aube, hvis ry fortsat varer ved.

Loven af 22. juli 1927, i henhold til hvilken betegnelsen »Champagne« blev forbeholdt mousserende vine, indførte angivelsen »Vins originaires de la Champagne viticole«, som siden 1953 er gået under benævnelsen »Vins natures de Champagne«. Ifølge bestemmelserne i loven af 12. december 1973, som forbyder anvendelse af den simple betegnelse »Vins natures de la Champagne«, blev vinene i 1974 anerkendt med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Coteaux champenois«. Dette kunne tilskrives en række vinavleres indsats gennem deres videreførsel af traditionen for disse "naturvine".

Vin med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Coteaux champenois« er altid genstand for en produktion, hvor høsten er tilpasset fremstillingen af stille vin. Produktionen varierer derfor meget.

For at undgå svigagtig adfærd i forbindelse med uaftappet vin har producenterne anmodet om vedtagelse af loven af 23. maj 1977, som udelukkende tillader transport på flaske for vine, der er fremstillet under den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Coteaux champenois«. Dette gælder dog ikke transport inden for det afgrænsede Champagne-område mellem erhvervsdrivende i Champagne.

Produktionen forvaltes af de samme faglige organisationer som dem, der er oprettet for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Champagne«, nemlig Syndicat général des vignerons de Champagne (oprettet i 1904) og Union des Maisons de Champagne (grundlagt i 1882), der er samlet i Comité Interprofessionnel des Vins de Champagne (oprettet i 1941).

Oplysninger om produktets kvalitet og egenskaber

Der er tale om rød-, hvid- og rosévine, ofte benævnt med navnet på den kommune, hvor druerne er høstet.

Hvidvinenes tekstur er krystallinsk, salt med en mineralitet, der dominerer og skaber en fin vedholdenhed i eftersmagen. Det naturlige syreindhold giver dem en vis livlighed. De har subtile aromatiske noter af blomster, frugter eller mineraler.

I takt med lagringen opnås en fyldig vin, hvilket bidrager til den smagsmæssige ligevægt.

Årsagssammenhæng

Det store åbne landskab bestående af tre højdedrag på sletten og i dalene sikrer vinmarkerne tilstrækkelige lysforhold til modning af bærrene, selv på de nordvendte lokaliteter. Eksponeringen mod øst og syd for de traditionelle områder, der er mest berømte for fremstillingen af »Coteaux champenois«, giver vinmarkerne maksimale lysforhold om foråret og efteråret og skaber således optimale betingelser for vinstokkenes blomstring og bærrenes modning.

Det åbne landskab forhindrer en ophobning af kold luft og reducerer således risikoen for frost. Klimaet i Champagne-området kræver dog, at vinavlerne kun vælger sunde druer fra de mest milde år, som stammer fra de bedste parceller og oftest gamle vinstokke, og at druerne høstes fuldmodne.

Vinskråningernes hældning sikrer en optimal naturlig dræning, som understøttes af de forskellige substrater, som muliggør en naturlig vandregulering for vinstokkene. Kridtet fjerner gennem materialets porøsitet og permeabilitet overskydende vand, samtidig med at det sikres, at jorden omhydreres under tørre vejrforhold og som følge af fugtindtrængen. Undergrunden er endvidere mergelholdig, hvilket sikrer vandtilførslen, og består af enten kalklag eller karbonatsand, som betyder, at overskudsvandet siver igennem i våde perioder. Undergrundens art og de vanskelige klimabetingelser har været afgørende for udplantningen af druesorterne i de forskellige vindyrkningsområder.

De særlige klimatiske forhold i Champagne giver druerne og senere vinen et naturligt syreindhold, der giver vinen den livlige smagsmæssige karakter og fremhæver de mineralske noter, der stammer fra substratet.

Vinene fremstilles ofte af blå druer, som ifølge Jules Guyot er mere modstandsdygtige over for frost og regn og modner hurtigere. André Jullien beskrev i 1822 »(rødvinene) fra Verzy, Verzenay, Mailly, Saint-Basle, Bouzy og clos de Saint-Thierry som værende blandt de bedste vine i Frankrig, når de stammer fra år med høje temperaturer og tørre perioder«.

Fremstillingen af rød- eller rosévin som følge af en mere eller mindre kort udblødning tager i høj grad højde for de aromaer, som sorterne Pinot noir N og Meunier N og disses udvikling under gæringsprocessen udvikler. For så vidt angår hvidvinene betyder bevarelsen af druernes integritet ved høst og forsigtig presning i henhold til Champagne-traditionen, at det undgås, at druerne tager farve, og vinens klarhed bevares.

Rødvinene fra provinsen Champagne blev fra 1328 anerkendt som kvalitetsvin hos de kongelige i Reims (Philippe de Valois). Navnlig var det bouquetens naturlige finesse, der blev værdsat. Enevældige herskere i Europa overtog vinmarkerne i Montagne de Reims, og Henry den 9. blev lensherre af Ay. De fine vinsmagere under Ludvig den 14., der kaldte sig »L'ordre des Coteaux«, beskrev vinens omdømme og ry: Der skulle bestemt ikke spares på disse vine, ifølge Saint Evremonds indlæg til greven af Olonne. Det blev beskrevet, at der ikke fandtes en anden provins med bedre vine til alle årstider end Champagne.

Et utal af dokumenter fra det 17. til 19. århundrede er fyldt med sådanne lovprisninger. Vinene blev anset for at være nogle af de bedste i kongeriget — ifølge André Jullien i 1822. Takket være producenternes professionalisme varer dette omdømme ved i dag. Vinene skal indtages med respekt og historisk nysgerrighed, idet tankerne ledes hen på tidligere tider.

9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, andre krav)

Yderligere betegnelser

Retsgrundlag:

de nationale bestemmelser

Type supplerende betingelse:

supplerende bestemmelser om mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

På etiketten for vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er det tilladt at angive navnet på en mindre geografisk enhed under forudsætning af at:

—	det drejer sig om en navngiven matrikelregistreret lokalitet

—	navnet fremgår af høstanmeldelsen.

Kun hvis alle de druer, der anvendes til fremstillingen af vinene, er druer fra den relevante lokalitet, kan det pågældende sted angives.

Angivelse af druesort

Retsgrundlag:

de nationale bestemmelser

Type supplerende betingelse:

supplerende bestemmelser om mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Druesorten kan angives med bogstaver, hvis højde og bredde ikke overstiger 3 mm og halvdelen af størrelsen af bogstaverne i navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse. En sort må udelukkende angives, hvis alle druerne stammer fra denne sort.

Emballering

Retsgrundlag:

de nationale bestemmelser

Type supplerende betingelse:

Emballering i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Loven af 23. maj 1977 tillader udelukkende transport på flaske for vine, der er fremstillet under den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Coteaux champenois«. Dette gælder dog ikke transport inden for det afgrænsede Champagne-område mellem erhvervsdrivende i Champagne.

Ved produktionsperiodens udløb afsættes vinen til forbrugeren fra den 15. oktober i året efter høsten.

Link til produktspecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-6545017e-a945-4b6c-9e95-cb6f26380a23

(1) EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 432

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	63. årgang 14. december 2020

Indhold		Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2020/C 432/01	Meddelelse fra Kommissionen vedrørende ikrafttrædelsen af Dohaændringen til Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer	1
2020/C 432/02	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.9962 — Mylan/Aspen’s EU Thrombosis business) ( 1 )	2
2020/C 432/03	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.10025 — SKN/Lother Group/NORDTEAM JV) ( 1 )	3
2020/C 432/04	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.10019 — AP1/AP3/AP4/Telia Carrier Entities) ( 1 )	4
2020/C 432/05	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.9964 — Eurofiber Nederland/Vattenfall Wärme Berlin/Vattenfall Bitstream Infrastructure) ( 1 )	5

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2020/C 432/06	Euroens vekselkurs — 11. december 2020	6
	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
2020/C 432/07	Meddelelse om elektroniske identifikationsordninger i henhold til artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked	7

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,2127
JPY	japanske yen	126,28
DKK	danske kroner	7,4429
GBP	pund sterling	0,92294
SEK	svenske kroner	10,2560
CHF	schweiziske franc	1,0786
ISK	islandske kroner	154,80
NOK	norske kroner	10,6968
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	26,328
HUF	ungarske forint	354,81
PLN	polske zloty	4,4358
RON	rumænske leu	4,8698
TRY	tyrkiske lira	9,5678
AUD	australske dollar	1,6090
CAD	canadiske dollar	1,5487
HKD	hongkongske dollar	9,3999
NZD	newzealandske dollar	1,7100
SGD	singaporeanske dollar	1,6213
KRW	sydkoreanske won	1 325,32
ZAR	sydafrikanske rand	18,3435
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,9386
HRK	kroatiske kuna	7,5375
IDR	indonesiske rupiah	17 074,82
MYR	malaysiske ringgit	4,9133
PHP	filippinske pesos	58,339
RUB	russiske rubler	88,7373
THB	thailandske bath	36,496
BRL	brasilianske real	6,1448
MXN	mexicanske pesos	24,4157
INR	indiske rupee	89,4705

	V Øvrige meddelelser
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2020/C 432/08	Offentliggørelse af meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33	11
2020/C 432/09	Offentliggørelse af meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33	19
2020/C 432/10	Offentliggørelse af meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33	24


	(1) EØS-relevant tekst.