Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-arbejdsplanen for sport (1. januar 2021-30. juni 2024)

(2020/C 419/01)

RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

1.

SOM MINDER OM artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvor det hedder, at sport er et område, hvor EU's tiltag bør understøtte, koordinere og supplere medlemsstaternes tiltag,

2.

SOM MINDER OM, at Unionen bidrager til fremme af sport i Europa og i den forbindelse tager hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion (1),

3.

SOM MINDER OM, at målene for Unionens indsats er at udvikle sportens europæiske dimension ved at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer og myndigheder, der har ansvar for sport, samt ved at beskytte sportsudøvernes, især de yngstes, fysiske og moralske integritet (2),

4.

SOM ANERKENDER, at sport kan bidrage til at opfylde EU's overordnede politiske prioriteter og navnlig målene for forskellige andre politikområder såsom uddannelse, sundhed, ungdom, sociale anliggender, inklusion, ligestilling, ligestilling mellem kønnene, by- og landudvikling, transport, miljø, turisme, beskæftigelse, innovation, bæredygtighed, digitalisering og økonomi, og at disse politikområder kan støtte fremme af sport på grundlag af tværsektorielt samarbejde,

5.

SOM UNDERSTREGER, at sport i overensstemmelse med De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling også er en vigtig katalysator for bæredygtig udvikling (3) og derfor kan bidrage til at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG'erne),

6.

SOM MINDER OM resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-arbejdsplanerne for sport for 2011-2014 (4), 2014-2017 (5) og 2017-2020 (6),

7.

SOM SER MED TILFREDSHED PÅ resultaterne af gennemførelsen af EU-arbejdsplanen for sport 2017-2020 samt Kommissionens rapport om gennemførelsen og relevansen heraf (7),

8.

SOM ANERKENDER behovet for et passende samarbejde med sportsbevægelsen og andre relevante interessenter og med kompetente internationale statslige og ikkestatslige organisationer, herunder Europarådet, Verdenssundhedsorganisationen (WHO), De Forenede Nationers Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC), De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) og Det Internationale Antidopingagentur (WADA),

UDARBEJDER EN EU-ARBEJDSPLAN FOR SPORT FOR PERIODEN FRA DEN 1. JANUAR 2021 TIL DEN 30. JUNI 2024:

9.

De VEJLEDENDE MÅL for denne EU-arbejdsplan for sport (»EU-arbejdsplanen«) er: — at styrke integritets- og værdibaseret sport i EU — at styrke sportssektorens genopretning og modstandsdygtighed over for kriser under og efter covid-19-pandemien — at støtte en bæredygtig og evidensbaseret sportspolitik — at øge deltagelsen i sport og sundhedsfremmende fysisk aktivitet for at fremme en aktiv og miljøvenlig livsstil, social samhørighed og aktivt medborgerskab — gennem tværsektorielt samarbejde at sikre, at der på andre EU-politikområder er kendskab til det vigtige bidrag, som sport kan yde til Europas socialt og miljømæssigt bæredygtige vækst, digitalisering samt genopretning efter covid-19-pandemien og fremtidige modstandsdygtighed samt til at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling — at styrke den internationale dimension af EU's sportspolitik, navnlig gennem udveksling og samarbejde med regeringer og interessenter uden for EU — at følge op på de tre tidligere EU-arbejdsplaner for sport og andre sportsrelaterede EU-dokumenter såsom Rådets konklusioner og resolutioner — at fortsætte med udvekslingen af viden og erfaringer mellem EU's medlemsstater og Kommissionen — at intensivere dialogen og samarbejdet på EU-plan med sportsbevægelsen og andre relevante interessenter og institutioner, både inden for og uden for sport og fysisk aktivitet — at støtte, hvis det er relevant, gennemførelsen af sportskapitlet i Erasmus+-programmet.

10.

EU-arbejdsplanen vedrører følgende prioriterede områder: — beskyttelse af sportens integritet og værdier — sportens socioøkonomiske og miljømæssige dimensioner — fremme af deltagelse i sport og sundhedsfremmende fysisk aktivitet. De konkrete centrale emner, temaer, mål, arbejdsformater, mulige resultater, måldatoer og ansvarsområder er fastsat og forklaret i bilag I og II til dette dokument.

11.

Denne EU-arbejdsplan er et fleksibelt instrument. Efterfølgende ændringer kan blive nødvendige for at kunne reagere rettidigt på kommende eller uventede udviklinger og presserende spørgsmål inden for sport og fysisk aktivitet og samtidig tage hensyn til prioriteterne for de fremtidige rådsformandskaber;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:

12.

at engagere sig i gennemførelsen af denne EU-arbejdsplan og, hvis det er relevant, at bidrage med deres ekspertise og erfaring til de forskellige arbejdsformater

13.

at overveje at tage hensyn til den viden og de resultater, der opnås ved gennemførelsen af denne EU-arbejdsplan, når der udvikles sportspolitikker eller andre relevante politikker på nationalt og subnationalt plan, samtidig med at nærhedsprincippet og sportens uafhængighed respekteres

14.

at underrette og, hvis det er relevant, høre den nationale sportsbevægelse og andre relevante interessenter om gennemførelsen af denne EU-arbejdsplan og videreformidle viden og resultater med henblik på fremme aktiviteternes praktiske relevans og synlighed;

OPFORDRER RÅDETS FORMANDSKABER TIL:

15.

at tage hensyn til denne EU-arbejdsplan ved udarbejdelsen af deres program og bygge videre på de resultater, der allerede er opnået

16.

at overveje at tilrettelægge møder på arbejdsniveau med relevante repræsentanter for sportsbevægelsen og andre interessenter på sportsområdet for bl.a. at udveksle oplysninger om gennemførelsen af denne EU-arbejdsplan, udforske fælles ambitioner og give oplysninger om de planlagte prioriteter for de kommende rådsformandskaber (8)

17.

hvis det er relevant, at foreslå et nyt udkast til EU-arbejdsplan for den næste periode ved afslutningen af perioden, som denne resolution dækker, på grundlag af en rapport, som Kommissionen skal udarbejde;

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

18.

sammen med medlemsstaterne, sportsbevægelsen og andre relevante interessenter at engagere sig i gennemførelsen af denne EU-arbejdsplan og støtte medlemsstaterne med sin ekspertise og erfaring fra alle relevante politiksektorer i overensstemmelse med bilag I og II til denne resolution

19.

at bidrage til evidensbaserede politikker i EU og dets medlemsstater, navnlig gennem studier og undersøgelser

20.

fortsat at underrette medlemsstaterne, sportsbevægelsen og andre relevante interessenter om igangværende og planlagte initiativer og finansieringsmuligheder på sportsområdet samt inden for andre EU-politikområder, der er relevante for sport, og, hvis det er relevant, forinden høre medlemsstaterne gennem Rådets relevante forberedende organer og kanaler (9), om gennemførelsen af specifikke initiativer vedrørende EU-arbejdsplanen

21.

at fremme integrering af sport og fysisk aktivitet i andre EU-politikområder

22.

at videreformidle den viden og de resultater, der opnås ved gennemførelsen af denne EU-arbejdsplan, for at sikre aktiviteternes praktiske relevans og synlighed

23.

at overveje at stille en onlineplatform til rådighed til lagring og udveksling af rapporter, bedste praksis eller relevante dokumenter for at lette informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne

24.

i andet halvår af 2023 at forelægge en rapport om denne EU-arbejdsplans gennemførelse og relevans på grundlag af frivillige bidrag fra medlemsstaterne. Denne rapport skal danne grundlag for udarbejdelsen af en eventuel ny EU-arbejdsplan i første halvår af 2024;

OPFORDRER SPORTSBEVÆGELSEN OG ANDRE RELEVANTE INTERESSENTER TIL:

25.

sammen med medlemsstaterne og Kommissionen at engagere sig i gennemførelsen af denne EU-arbejdsplan og bidrage med deres ekspertise og erfaring til de forskellige arbejdsformater

26.

at overveje at videreformidle den viden og de resultater, der opnås ved gennemførelsen af denne EU-arbejdsplan, og tage hensyn til dem i deres egne aktiviteter.

---

(1)  Jf. artikel 165, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(2)  Jf. artikel 165, stk. 2, i TEUF.

(3)  https://www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/70/1&Lang=E, jf. punkt 37.

(4)  EUT C 162 af 1.6.2011, s. 1.

(5)  EUT C 183 af 14.6.2014, s. 12.

(6)  EUT C 189 af 15.6.2017, s. 5.

(7)  Dok. 9469/20 + ADD 1.

(8)  Dette møde kunne f.eks. finde sted i tilknytning til det årlige EU-sportsforum. På EU-siden kunne deltagerne i dette møde være repræsentanter for den nuværende formandskabstrio, den kommende formandskabstrio og Kommissionen.

(9)  Navnlig Rådets Sportsgruppe.

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.10013 — Vestas/MHI Vestas JV)

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 419/02)

Den 27. november 2020 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor,

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32020M10013. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.9723 — Showa Denko K.K./Hitachi Chemical Company)

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 419/03)

Den 8.4.2020 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor,

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32020M9723. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.9725 — Ardian/Groupe Cérélia)

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 419/04)

Den 26. februar 2020 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på fransk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32020M9725. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.9675 — Apollo Capital Management/Lopesan Group/IFA Faro Hotel/IFA Buenaventura Hotel)

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 419/05)

Den 8. april 2020 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor,

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32020M9675. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.9684 — Parks Bottom/Omers/Accor/Fairmont Hotels)

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 419/06)

Den 11. marts 2020 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor,

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32020M9684. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.9769 — VW Group/Munich RE Group/JV)

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 419/07)

Den 15. april 2020 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor,

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32020M9769. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om fremme af tværsektorielt samarbejde til gavn for sport og fysisk aktivitet i samfundet

(2020/C 419/08)

RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

SOM MINDER OM FØLGENDE:

1.

Rådets henstilling af 26. november 2013 om fremme af sundhedsfremmende aktiviteter på tværs af sektorer (1) henstiller bl.a. til medlemsstaterne at arbejde hen imod effektive HEPA (2)-politikker ved at udvikle en tværsektoriel strategi, der involverer politikområder såsom idræt, sundhed, uddannelse, miljø og transport og andre relevante sektorer i overensstemmelse med særlige nationale forhold (3).

2.

Rådets konklusioner af 15. december 2015 om fremme af motoriske færdigheder, fysiske aktiviteter og idrætsaktiviteter for børn opfordrer medlemsstaterne til at overveje at gennemføre tværsektorielle politikker med bl.a. uddannelses-, ungdoms- og sundhedssektoren for at fremme fysiske aktiviteter og motoriske færdigheder i den tidlige barndom (4).

3.

Rådets konklusioner af 9. december 2017 om træneres rolle i samfundet understreger behovet for at tilføje internationale og tværsektorielle dimensioner til træneruddannelsen ved at integrere gode eksempler og nyttige arbejdsmetoder fra arbejde med unge, såsom ikkeformel og uformel læring, arbejde med mennesker med særlige behov og iværksætterånd (5).

4.

Rådets konklusioner af 13. december 2018 om sportens økonomiske dimension og dens samfundsøkonomiske fordele opfordrer medlemsstaterne til at støtte og udbrede ideen om at udvide anskueliggørelsen af sportens økonomiske dimension til også at omfatte samfundsøkonomiske aspekter, navnlig frivilligt arbejde, sundhedsøkonomiske aspekter og innovation, både på europæisk og nationalt plan, og ved at forbedre det tværsektorielle samarbejde (6).

5.

Rådets konklusioner af 11. juni 2020 om styrkelse af træneres stilling gennem bedre muligheder for at erhverve færdigheder og kompetencer opfordrer sportsbevægelsen til i samarbejde med de relevante institutioner på EU-niveau, nationalt, regionalt eller lokalt niveau at styrke det tværsektorielle samarbejde med henblik på at anvende ny indsigt og nye metoder i det daglige arbejde og inddrage forsknings- og innovationssektoren i udviklingen af uddannelsesprogrammer for trænere (7).

6.

Rådets konklusioner af 29. juni 2020 om konsekvenserne af covid-19-pandemien og sportssektorens genopretning opfordrer medlemsstaterne til at fremme tværsektorielt samarbejde og tværsektorielle høringer på de områder, der er relevante for sport på alle niveauer, herunder med sportsbevægelsen, den sportsrelaterede erhvervssektor og andre relevante interessenter, for reelt at løfte de udfordringer, som sportssektoren står over for som følge af covid-19-pandemien, og styrke sportens position i samfundet (8).

7.

EU-arbejdsplanen for sport 2017-2020 anerkender, at sport spiller en positiv rolle i det tværsektorielle samarbejde på EU-plan og således er med til at sikre en bæredygtig udvikling og til på passende vis at tackle de overordnede socioøkonomiske og sikkerhedsrelaterede udfordringer, som EU står over for (9).

8.	Europarådets europæiske sportscharter understreger betydningen af koordinering mellem forskellige politikområder for at sikre, at sport er en integreret del af den sociokulturelle udvikling (10).

9.	De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling forankrer sportens rolle som en vigtig katalysator for bæredygtig udvikling og dens voksende bidrag til at nå målene for bl.a. sundhed, uddannelse og social inklusion (11).

SOM ANERKENDER FØLGENDE:

10.	Sport og fysisk aktivitet, når det udøves ansvarligt og tilpasses den enkeltes karakteristika, fremmer sundheden og trivslen for mennesker i alle aldersgrupper, samtidig med at det bidrager til at mindske byrden for sundhedssystemet (12).

11.	Udøvelse af sport i lokalsamfundet, navnlig i sportsklubber, kan styrke den sociale samhørighed og den sociale deltagelse og dermed fremme integration og inklusion.

12.	Frivilligt arbejde inden for sport giver mulighed for at erhverve yderligere færdigheder og yde et aktivt bidrag til udviklingen af lokalsamfund.

13.	Fysisk aktivitet inden for transport i form af gang og cykling er en vigtig del af miljø- og klimabeskyttelsen.

SOM TAGER HENSYN TIL FØLGENDE:

14.	De seneste statistiske undersøgelser viser en tendens til stagnation eller endog tilbagegang i flere medlemsstater i andelen af personer, der deltager i sport eller fysisk aktivitet (13).

15.	Sportsorganisationer har desuden tilsyneladende stadig større problemer med at tiltrække folk til frivilligt arbejde, især i forbindelse med frivilligt engagement på lang sigt, i sportsklubber.

16.	Covid-19-pandemien og de efterfølgende foranstaltninger og restriktioner, der er indført for at forebygge spredning af virusset, har i vid udstrækning påvirket udøvelsen af sport og fysisk aktivitet, navnlig hvad angår kollektiv og organiseret sport i sportscentre.

SOM FREMHÆVER FØLGENDE:

17.	Sport og fysisk aktivitet er mere end en fritidsaktivitet for den enkelte. På grund af de positive virkninger (14) er der en offentlig interesse i at fremme sport og fysisk aktivitet blandt alle borgere,

18.

Lokale forhold har betydelig indflydelse på den enkeltes beslutning om at føre en aktiv og sund livsstil og engagere sig i frivilligt arbejde inden for sport. Økonomisk overkommelig og let adgang til sport samt sportsanlæg og offentlige rum, der tilskynder til fysisk aktivitet i et sikkert miljø, er særlig vigtige. Det samme gælder for en bæredygtig transportinfrastruktur og byplanlægning, der er tilpasset fodgængeres og cyklisters behov og sikkerhedsmæssige forhold.

19.	Sådanne lokale forhold øger den generelle livskvalitet i en kommune eller region og dermed også dens konkurrenceevne og tiltrækningskraft. De positive virkninger rækker derfor ud over området sport og fysisk aktivitet,

20.

Sport og fysisk aktivitet har mange forbindelser til andre politiksektorer såsom uddannelse, sundhed, ungdom, sociale anliggender, infrastruktur, offentlige rum (f.eks. parker), by- og landudvikling, transport, miljø, forskning, innovation, digitalisering, kultur, økonomi, beskæftigelse, turisme og internationalt samarbejde, herunder deres respektive finansieringsinstrumenter.

21.

Tværsektorielt samarbejde kan spille en vigtig rolle med hensyn til at skabe eller optimere betingelserne for en aktiv og sund livsstil og dermed aktivere det positive sociale potentiale ved sport og fysisk aktivitet samt stimulere innovation og sportens økonomiske dimension. Koordinerede foranstaltninger på flere niveauer kan være mere effektive end enkeltstående interventioner.

22.	Tværsektorielt samarbejde med inddragelse af sportssektoren kan øge den positive indvirkning, som sport og fysisk aktivitet kan have i andre politiksektorer (15).

23.	De forskellige aktører i sportssektoren (16) kan, samtidig med at de forfølger deres egne mål, yde et vigtigt bidrag til et vellykket tværsektorielt samarbejde og til at nå de overordnede politiske mål (17).

24.	Et sådant tværsektorielt samarbejdes succes på lang sigt afhænger ikke mindst af, om de politiske og administrative beslutningstagere fremmer og støtter det, og derfor i sidste ende af, om det er til gensidig gavn for alle berørte parter og deres sektorspecifikke politiske mål.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL PÅ DE RELEVANTE NIVEAUER OG UNDER HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET:

25.	hvis det er relevant, sammen med de relevante interessenter at udvikle og overvåge gensidige strategier med en klar ansvarsfordeling for at øge borgernes deltagelse i sport og fysisk aktivitet på kort, mellemlang og lang sigt og i denne henseende lægge særlig vægt på tværsektorielt samarbejde

26.

hvis det er relevant, på alle niveauer at indkredse de politiske og administrative områder, der er relevante for sport og fysisk aktivitet, og tilskynde de sektorspecifikke beslutningstagere til at tage større hensyn til de fordele, som sport og fysisk aktivitet kan skabe i deres respektive politikker

27.	at fremme og tilskynde til langsigtet tværsektorielt samarbejde på forskellige niveauer, bl.a. gennem deling af bedste praksis, og lette og støtte det gennem passende foranstaltninger

28.	hvis det er relevant, at inddrage alle interessenter fra sportssektoren, navnlig sportsbevægelsen, i det tværsektorielle samarbejde

29.	at underrette interessenter om relevante EU-finansieringsprogrammer til støtte for tværsektorielle projekter inden for sport og fysisk aktivitet og/eller anvende sådanne programmer, hvis det er relevant (18);

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

30.	at fremme tværsektorielt samarbejde til gavn for sport, fysisk aktivitet og social samhørighed gennem passende initiativer (19) og støtte udvekslingen af bedste praksis i denne henseende, idet netværket af focal points for sundhedsfremmende fysisk aktivitet (20) inddrages, hvis det er relevant

31.

at tilrettelægge møder med repræsentanter for sportssektoren og andre relevante interessenter for at udvikle, dokumentere og overvåge fælles mål og strategier på europæisk plan med henblik på at øge borgernes deltagelse i sport og fysisk aktivitet på kort, mellemlang og lang sigt og i denne henseende lægge særlig vægt på tværsektorielt samarbejde

32.	at overveje at støtte den tværsektorielle strategi for fremme af projekter inden for sport og fysisk aktivitet i forbindelse med gennemførelsen af relevante EU-finansieringsprogrammer

33.	at underrette medlemsstaterne, sportsbevægelsen og andre relevante interessenter om relevante EU-finansieringsprogrammer og -initiativer, der kan anvendes til at støtte tværsektorielle projekter inden for sport og fysisk aktivitet og fremme en sund livsstil

34.

at indkredse de politiske og administrative områder på EU-plan, der er relevante for sport og fysisk aktivitet, og tilskynde til, at de positive virkninger af sport og fysisk aktivitet i højere grad tages i betragtning i andre politiksektorers planlægning og programmer og i forbindelse med opfyldelsen af EU's overordnede politiske prioriteter

35.	at bidrage til større viden om sektoren, f.eks. ved at tilvejebringe undersøgelser og videnskabelig forskning og analyse til støtte for de positive virkninger af sport og fysisk aktivitet, herunder de finansielle fordele, som sport og fysisk aktivitet kan medføre for andre sektorer;

OPFORDRER SPORTSBEVÆGELSEN OG ANDRE RELEVANTE INTERESSENTER TIL:

36.	at engagere sig aktivt i udviklingen af strategier til at øge borgernes deltagelse i sport og fysisk aktivitet

37.	at overveje at blive en del af et initiativ til tværsektorielt samarbejde på alle niveauer for at fremme den vigtige rolle, som sport og fysisk aktivitet kan spille i en sund livsstil, personlig og social udvikling, social samhørighed og social inklusion.

---

(1)  Alle henvisninger, der nævnes i dette dokument, er anført i bilaget.

(2)  Sundhedsfremmende fysisk aktivitet.

(3)  Jf. henstilling 1.

(4)  Jf. punkt 13.

(5)  Jf. punkt 14, litra h).

(6)  Jf. punkt 23.

(7)  Jf. punkt 40.

(8)  Jf. punkt 25.

(9)  Jf. punkt 5.

(10)  Jf. artikel 13, stk. 1.

(11)  Jf. navnlig punkt 37.

(12)  Omkostningerne ved fysisk inaktivitet i EU anslås til 84 mia. EUR (link: https://ec.europa.eu/jrc/en/science-update/european-public-health-week-jrc-publishes-overview-physical-activity).

(13)  Særlig Eurobarometerundersøgelse 472, Sport og fysisk aktivitet, marts 2018 (link: https://data.europa.eu/euodp/en/data/dataset/S2164_88_4_472_ENG).

(14)  Jf. f.eks. punkt 10-13.

(15)  Jf. f.eks. punkt 10-13.

(16)  Jf. definitionen i bilaget.

(17)  For eksempel kan fremme af samarbejde mellem lokale sportsklubber og skoler (f.eks. tilbud om deltagelse i sportsgrupper om eftermiddagen) føre til, at sportsklubber får flere medlemmer.

(18)  For eksempel Erasmus+-programmet, samhørighedsfondene eller Landbrugsfonden for Udvikling af Landdistrikterne.

(19)  Sådanne initiativer kan være den europæiske idrætsuge, EU-sportsforummet, Tartu Call for a Healthy Lifestyle samt SHARE-initiativet.

(20)  Rådets henstilling af 26. november 2013 om sundhedsfremmende aktiviteter på tværs af sektorer, navnlig henstilling 3.

Rådets konklusioner

»Den europæiske arrestordre og udleveringsprocedurerne — aktuelle udfordringer og vejen frem«

(2020/C 419/09)

RÅDET HAR VEDTAGET FØLGENDE KONKLUSIONER:

1.

Hovedprioriteten i den strategiske dagsorden 2019-2024, som Det Europæiske Råd vedtog den 20. juni 2019, er beskyttelse af borgerne og frihedsrettighederne. Europa skal være et sted, hvor mennesker kan føle sig frie og sikre. Med henblik herpå skal kampen mod terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet udvides og styrkes. Samarbejdet i straffesager og udvekslingen af oplysninger bør afspejle disse ambitioner, og anvendelsen af fælles instrumenter skal yderligere forbedres og udvikles.

2.

Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (2002/584/RIA, rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre) (1), som er det vigtigste instrument til retligt samarbejde i straffesager, har forenklet og fremskyndet samarbejdet mellem medlemsstaterne. Den yder fortsat et væsentligt bidrag til opfyldelsen af Unionens mål om at tilbyde borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

3.

Det er ved flere lejligheder blevet drøftet, hvordan det retlige samarbejde i straffesager kan yderligere forbedres. I løbet af denne proces har der vist sig visse områder, hvor effektiviteten af overgivelsesmekanismen i henhold til den europæiske arrestordre kan øges yderligere. Under det østrigske formandskab vedtog Rådet således i 2018 konklusioner om gensidig anerkendelse i straffesager med titlen »Fremme af gensidig anerkendelse ved at styrke gensidig tillid« (2). I 2019 udsendte det rumænske formandskab en rapport med titlen »Vejen frem med hensyn til gensidig anerkendelse af retsafgørelser i straffesager« (3). Kommissionens seneste gennemførelsesrapport af 2. juli 2020 (4), den igangværende niende runde af gensidige evalueringer i Rådet (5), Europa-Parlamentets LIBE-udvalgs udkast til gennemførelsesrapport af 4. september (6) og den virtuelle konference, som blev afholdt den 24. september 2020 under det tyske formandskab (7), har givet drøftelserne om den europæiske arrestordres fremtid ny fremdrift.

4.

Den 13. juni 2022 vil være 20-årsdagen for vedtagelsen af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. For at fejre denne årsdag bør medlemsstaterne, Kommissionen, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), Eurojust, Det Europæiske Retlige Netværk (EJN) og fagfolk, der dagligt arbejder med overgivelsesprocedurer, stræbe efter at finde og gennemføre løsninger på de nuværende udfordringer med anvendelsen af rammeafgørelsen.

5.

Rådet er enigt i, at der er plads til forbedringer på følgende områder: A. forbedring af den nationale gennemførelse og den praktiske anvendelse af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre B. støtte til de fuldbyrdende myndigheder i forbindelse med behandlingen af evalueringer af grundlæggende rettigheder C. håndtering af visse aspekter af proceduren i den udstedende og fuldbyrdende medlemsstat D. behandling af anmodninger om udlevering af EU-borgere til tredjelande E. styrkelse af procedurerne for overgivelse i henhold til den europæiske arrestordre i krisetider.

A.   Forbedring af den nationale gennemførelse og praktiske anvendelse af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre

6.

Effektiviteten og virkningen af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre afhænger hovedsagelig af, om kravene i EU-retten gennemføres fuldt ud i den nationale lovgivning. Trods den betydelige indsats, der allerede er gjort, er der stadig plads til forbedringer, navnlig i lyset af udviklingen i Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) retspraksis.

7.

Rådet opfordrer medlemsstaterne til at sikre en korrekt gennemførelse af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre under behørig hensyntagen til EU-Domstolens retspraksis og de anbefalinger, der følger af fjerde og den igangværende niende runde af gensidige evalueringer (8) samt af Kommissionens gennemførelsesrapporter af 24. januar 2006, 11. juli 2007, 11. april 2011 og 2. juli 2020 (9). Det skal bemærkes, at Kommissionen har indledt traktatbrudsprocedurer i medfør af artikel 258 i TEUF og, hvis det er nødvendigt, fortsat vil indlede sådanne procedurer i nær fremtid.

8.

Håndbogen om udstedelse og fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre (10), som senest blev ajourført i 2017, har vist sig at være et værdifuldt redskab for fagfolkene. I lyset af den udvikling, der har fundet sted i mellemtiden, navnlig med hensyn til det store antal domme fra EU-Domstolen, opfordrer Rådet Kommissionen til at ajourføre håndbogen i den nærmeste fremtid.

9.

Medlemsstaterne tilskyndes til at gøre det lettere for fagfolk at anvende og fortolke den nationale lovgivning til gennemførelse af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, ved at fastlægge ikkebindende retningslinjer for anvendelsen af den europæiske arrestordre. Disse retningslinjer, som bør tage højde for og være forenelige med håndbogen om den europæiske arrestordre, vil kunne bistå de udstedende judicielle myndigheder, navnlig med hensyn til at kontrollere, om betingelserne for at udstede en europæisk arrestordre er opfyldt, og om proportionalitetsprincippet er overholdt.

10.

Eurojusts oversigt over EU-Domstolens retspraksis om den europæiske arrestordre, som senest blev ajourført i marts 2020, har vist sig at være et nyttigt redskab for fagfolkene. Rådet opfordrer Eurojust til at ajourføre denne oversigt så ofte som muligt, hvis det er relevant, og fortsat gøre den elektronisk tilgængelig i et passende format.

11.

Rådet opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere til i deres bestræbelser at støtte og styrke løbende uddannelse af de fagfolk, der er involveret i procedurerne for overgivelse i henhold til den europæiske arrestordre, og yderligere at fremme udvekslingen af synspunkter mellem fagfolk fra forskellige medlemsstater. Direkte kontakt mellem fagfolk i forskellige medlemsstater øger den gensidige tillid og bidrager dermed til en bedre anvendelse af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Mulighederne for at være vært ved specifikke uddannelsesarrangementer for fagfolk fra to eller flere medlemsstater med en høj fælles sagsmængde bør undersøges yderligere med henblik på at fremme gensidig forståelse.

12.

Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk (EJN) spiller en central rolle i den praktiske anvendelse af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, hvilket er blevet tydeligt under covid-19-pandemien. Rådet tilskynder Eurojust og EJN til at fortsætte deres værdifulde arbejde og intensivere bestræbelserne på dels at forbedre udvekslingen af oplysninger, koordineringen og samarbejdet mellem de nationale judicielle myndigheder yderligere, dels at yde den bedst mulige støtte til samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).

13.

For at forbedre anvendelsen af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre yderligere bør der oprettes en central portal på EU-plan, hvor alle relevante oplysninger, som kunne gøre det lettere for fagfolk at anvende den europæiske arrestordre, indsamles og løbende ajourføres. Med henblik herpå opfordres EJN til i samråd med Kommissionen, Eurojust og andre relevante interessenter at undersøge mulighederne for at udvide og yderligere forbedre EJN's websted, som allerede indeholder en bred vifte af oplysninger om den europæiske arrestordre og derfor udgør et godt grundlag i denne henseende.

B.   Støtte til de fuldbyrdende myndigheder i forbindelse med behandlingen af evalueringer af grundlæggende rettigheder

14.

Det system, der er indført ved rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, er baseret på princippet om gensidig anerkendelse (betragtning 6, samt artikel 82, stk. 1, i TEUF). Mens fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre er reglen (artikel 1, stk. 2), er afslag på fuldbyrdelse undtagelsen. Et sådant afslag, som kunne øge risikoen for straffrihed og underminere borgernes sikkerhed og beskyttelsen af ofrene, kan i princippet kun komme på tale under de omstændigheder, der er omhandlet i rammeafgørelsens artikel 3, 4 og 4a. Selv om rammeafgørelsen ikke fastsætter en grund til afslag i tilfælde af umiddelbart forestående krænkelser af de grundlæggende rettigheder, indebærer den ikke nogen ændring af medlemsstaternes pligt til at respektere de grundlæggende rettigheder og grundlæggende principper, således som de er defineret i artikel 6 i TEU og i chartret om grundlæggende rettigheder (artikel 1, stk. 3, og betragtning 12 og 13).

15.

EU-Domstolen har anerkendt, at den fuldbyrdende judicielle myndighed under særlige omstændigheder og på visse betingelser kan afslå at fuldbyrde en europæisk arrestordre, hvis der foreligger en reel risiko for, at overgivelsen af den pågældende person kunne føre til umenneskelig eller nedværdigende behandling som omhandlet i chartrets artikel 4 (11) som følge af forholdene under frihedsberøvelse i udstedelsesstaten eller en krænkelse af den grundlæggende ret til en upartisk domstol, jf. chartrets artikel 47, stk. 2 (12) , som følge af betænkeligheder ved den dømmende magts uafhængighed i den udstedende medlemsstat. Fagfolkene har derfor fået den vanskelige opgave, det er, fra sag til sag at løse konflikten mellem gensidig anerkendelse og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder.

Beskyttelse mod umenneskelig eller nedværdigende behandling

16.

Forbuddet mod umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, der er fastsat i chartrets artikel 4, er af absolut karakter, eftersom det er tæt knyttet til den menneskelige værdighed, som er omhandlet i chartrets artikel 1, og er en af Unionens og medlemsstaters grundlæggende værdier, jf. artikel 2 i TEU (13).

17.

Rådet fremhæver, at de udfordringer, der er forbundet med forholdene under frihedsberøvelse i den udstedende medlemsstat, skal imødegås i den pågældende medlemsstat og for alle tilbageholdte personers vedkommende. Det understreger det forhold, at der allerede findes minimumsstandarder og benchmarks for forhold under frihedsberøvelse, herunder for varetægtsfængsling, i form af bløde lovgivningsinstrumenter, navnlig Europarådets »europæiske fængselsregler« (14). Rådet tilskynder medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre overholdelse af disse instrumenter.

18.

Rådet understreger, at det er vigtigt at give fagfolk den nødvendige støtte og de nødvendige oplysninger til at foretage en vurdering i to faser som fastsat af EU-Domstolen (15). Fagfolk skal have adgang til objektive, pålidelige, præcise og behørigt ajourførte oplysninger for som et første skridt at vurdere, om der i den udstedende medlemsstat for så vidt angår forholdene under frihedsberøvelse foreligger mangler, som kan være systemiske eller generelle, og som kan berøre visse persongrupper eller visse centre for frihedsberøvede. Fagfolk skal i forbindelse med anden fase i vurderingen i henhold til artikel 15, stk. 2, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre modtage alle nødvendige oplysninger om de forhold, hvorunder det konkret påtænkes, at den pågældende person skal frihedsberøves i den udstedende medlemsstat, for at vurdere, om der foreligger vægtige grunde til at antage, at denne person i tilfælde af en eventuel overgivelse ville løbe en reel risiko for at blive underkastet en umenneskelig eller nedværdigende behandling.

19.

Rådet glæder sig over, at Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) med henblik på at forbedre adgangen til de nødvendige oplysninger oprettede databasen om strafferetlig frihedsberøvelse i 2019, hvorved oplysningerne om forholdene under frihedsberøvelse fra 2015 til 2019 blev samlet på et sted. FRA opfordres til løbende at ajourføre denne database for at sikre, at oplysningerne opfylder de krav, som EU-Domstolen har fastsat, og på mellemlang sigt vurdere, om databasen opfylder de behov, der opstår i praksis.

20.

Rådet opfordrer Kommissionen til ved ajourføringen af håndbogen om den europæiske arrestordre at lægge særlig vægt på at vejlede fagfolk i, hvordan de skal håndtere spørgsmålet om forholdene under frihedsberøvelse, under hensyntagen til resultaterne af den igangværende niende runde af gensidige evalueringer. I denne forbindelse bør Kommissionen også overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at udvikle praktiske løsninger såsom en formular til anmodninger om supplerende oplysninger i henhold til artikel 15, stk. 2, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.

Beskyttelse af retten til en retfærdig rettergang

21.

Retten til en upartisk domstol, som er fastsat i chartrets artikel 47, stk. 2, har afgørende betydning som garant for beskyttelsen af samtlige de rettigheder, som borgerne afleder af EU-retten, og for bevarelsen af medlemsstaternes fælles værdier, der er nævnt i artikel 2 i TEU, bl.a. retsstatsprincippet (16).

22.

Rådet minder medlemsstaterne om deres ansvar for at sikre overholdelse af retsstatsprincippet i EU og beskyttelse af retten til en retfærdig rettergang og navnlig adgang til en uafhængig og upartisk domstol. Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe mangler med henblik på at styrke den gensidige tillid og undgå risikoen for politisering af samarbejdet i straffesager. Rådet opfordrer Kommissionen til at gøre brug af sin rolle som traktaternes vogter i denne henseende.

23.

Rådet understreger, hvor vigtigt det er at give fagfolk den nødvendige støtte og de nødvendige oplysninger til at foretage en vurdering i to faser, som det kræves i sager om risiko for en påstået tilsidesættelse af artikel 47, stk. 2, i chartret, som fastsat af EU-Domstolen (17). Fagfolk skal have adgang til objektivt, pålideligt, præcist og ajourført materiale for indledningsvis at kunne vurdere, om der i forbindelse med domstolenes manglende uafhængighed i den udstedende medlemsstat som følge af systemiske eller generelle mangler foreligger en reel risiko for overtrædelse af den grundlæggende ret til en retfærdig rettergang. Fagfolk skal i forbindelse med næste skridt i henhold til artikel 15, stk. 2, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre modtage alle nødvendige oplysninger for at vurdere, om der foreligger vægtige grunde til at antage, at den pågældende person ville løbe en sådan risiko, såfremt vedkommende overgives, under hensyntagen til den pågældendes personlige situation samt til arten af lovovertrædelsen og de faktiske forhold, som udgør grundlaget for den europæiske arrestordre.

24.

Rådet opfordrer Kommissionen til ved ajourføringen af håndbogen om den europæiske arrestordre at vejlede fagfolk i, hvordan de skal behandle sager med en formodet risiko for overtrædelse af chartrets artikel 47, stk. 2, og i samråd med FRA at overveje, hvordan fagfolkenes adgang til de oplysninger og informationskilder, som fagfolk kan henvise til, kan forbedres under hensyntagen til de kriterier, som EU-Domstolen har fastsat.

Garantier

25.

I overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og princippet om loyalt samarbejde, jf. artikel 4, stk. 3, første afsnit, i TEU, kan den fuldbyrdende myndighed anmode om supplerende oplysninger, og den udstedende myndighed kan give garantier for, at den pågældende person i tilfælde af en eventuel overgivelse ikke vil være genstand for en overtrædelse af vedkommendes grundlæggende rettigheder (18).

26.

Rådet understreger, at den fuldbyrdende judicielle myndighed, henset til den gensidige tillid, der skal herske mellem medlemsstaternes judicielle myndigheder, og hvorpå ordningen med den europæiske arrestordre hviler, skal stole på disse garantier, i hvert fald så længe der ikke foreligger noget præcist forhold om det modsatte (19).

C.   Håndtering af visse aspekter af proceduren i den udstedende og fuldbyrdende medlemsstat

Styrkelse af de proceduremæssige rettigheder i sager om den europæiske arrestordre

27.

Der er allerede gjort betydelige fremskridt med hensyn til mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager. Ved gennemførelsen af køreplanen med henblik på at styrke de proceduremæssige rettigheder (20) som led i Stockholmprogrammet (21) blev der fastsat fælles minimumskrav for straffesager ved direktiv 2010/64/EU (retten til tolke- og oversætterbistand), direktiv 2012/13/EU (retten til information), direktiv 2013/48/EU (retten til adgang til advokatbistand), direktiv (EU) 2016/343 (uskyldsformodning, retten til at være til stede under retssagen), direktiv (EU) 2016/800 (retssikkerhedsgarantier for børn) og direktiv (EU) 2016/1919 (retshjælp).

28.

Kommissionens gennemførelsesrapporter, der blev offentliggjort den 18. december 2018 vedrørende direktiv 2010/64/EU (22) og 2012/13/EU (23) og den 27. september 2019 vedrørende direktiv 2013/48/EU (24), viser, at der er et klart behov for at forbedre gennemførelsen af disse direktiver. Rådet opfordrer de berørte medlemsstater til at afhjælpe de mangler, der er konstateret i gennemførelsesrapporterne, og sikre fuld og korrekt gennemførelse af direktiverne. Det skal bemærkes, at Kommissionen har indledt traktatbrudsprocedurer i medfør af artikel 258 i TEUF og, hvis det er nødvendigt, fortsat vil indlede sådanne procedurer i nær fremtid.

29.

Rådet fremhæver, at der er behov for at vurdere den praktiske effektivitet af de proceduremæssige rettigheder i retssager i henhold til rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre i de udstedende og fuldbyrdende medlemsstater. Rapporten, som FRA offentliggjorde den 27. september 2019 (»Rights in practice: access to a lawyer and procedural rights in criminal and EAW proceedings« (Rettigheder i praksis: adgang til advokatbistand og proceduremæssige rettigheder i straffesager og sager om den europæiske arrestordre)), og som beskriver situationen i otte medlemsstater, udgør et værdifuldt bidrag i denne henseende. Rådet opfordrer FRA til at overveje muligheden for at fortsætte undersøgelsen og udvide den til at omfatte alle medlemsstater, idet der lægges særlig vægt på erfaringen hos de advokater, der beskæftiger sig med overgivelsesprocedurer frem til 2022.

Oversættelser

30.

Rådet minder om, at en europæisk arrestordre skal oversættes til et af de officielle eller accepterede sprog i den fuldbyrdende medlemsstat, og påpeger, at en passende oversættelse er afgørende for, at procedurerne for overgivelse under den europæiske arrestordre fungerer effektivt.

31.

Rådet opfordrer medlemsstaterne til med hensyn til oversættelse af den europæiske arrestordre at overveje, om de i højere grad end i øjeblikket kan gøre brug af muligheden i artikel 8, stk. 2, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre for at acceptere en oversættelse til et eller flere af de øvrige officielle sprog i Den Europæiske Union med henblik på at forenkle og fremskynde proceduren.

Overførsel af retsforfølgning og jurisdiktionskonflikter

32.

For at undgå straffrihed i et Europa uden grænser, f.eks. i tilfælde af afslag på fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre, jurisdiktionskonflikt eller parallelle retssager i to eller flere medlemsstater vedrørende de samme faktiske omstændigheder, er spørgsmålet bl.a., hvordan retssager kan overføres effektivt, og hvordan jurisdiktionskonflikter kan løses.

33.

Rådets rammeafgørelse af 30. november 2009 om forebyggelse og bilæggelse af jurisdiktionskonflikter i straffesager (2009/948/RIA) (25) har til formål at forebygge parallelle retssager vedrørende de samme faktiske omstændigheder og overtrædelser af princippet om »ne bis in idem«, men indfører kun bestemmelser om udveksling af oplysninger og direkte høringer mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Som det understreges i rapporten af 16. februar 2018 om Eurojusts sagsarbejde inden for forebyggelse og løsning af jurisdiktionskonflikter, er der fortsat problemer, navnlig i komplekse sager og i forbindelse med negative jurisdiktionskonflikter.

34.

Der er i øjeblikket ingen fælles retlige rammer for overførsel af straffesager mellem medlemsstaterne. Kun 13 medlemsstater har ratificeret den europæiske konvention om overførsel af retsforfølgning i straffesager af 15. maj 1972. De øvrige medlemsstater baserer sig på anvendelsen af den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager af 20. april 1959 sammenholdt med konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af 29. maj 2000 eller på bilaterale aftaler eller uformelt samarbejde.

35.

Tidligere kunne der trods betydelige bestræbelser, navnlig initiativet fra 16 medlemsstater til Rådets rammeafgørelse om overførsel af retsforfølgning i straffesager i 2009 (26), ikke opnås enighed om et EU-instrument. Som det imidlertid fremhæves i Eurojusts rapport af 16. februar 2018 og konklusionerne på 52. plenarmøde i EJN i 2019 (27), står fagfolkene fortsat over for retlige og praktiske udfordringer som et resultat heraf og er derfor tilbøjelige til at støtte oprettelsen af et EU-instrument.

36.

Fælles regler mellem medlemsstaterne om overførsel af retsforfølgning og om jurisdiktionskonflikter kunne i princippet udgøre et vigtigt bidrag i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet ved at øge effektiviteten i straffesager og forbedre retsplejen på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

37.

Det rumænske formandskab foreslog i sin rapport med titlen »Vejen frem med hensyn til gensidig anerkendelse af retsafgørelser i straffesager« (28) yderligere en undersøgelse af behovet for at fremsætte et lovgivningsforslag om overførsel af straffesager i en bredere sammenhæng, herunder vurdering af bestemmelserne i rammeafgørelse 2009/948/RIA om jurisdiktionskonflikter. På baggrund af denne rapport finansierede Kommissionen en akademisk undersøgelse om overførsel af straffesager, som vil blive afsluttet i anden halvdel af 2021.

38.

Rådet opfordrer Kommissionen til, så snart resultatet af undersøgelsen foreligger, at drøfte med medlemsstaterne, Eurojust og EJN, om et nyt forslag til et EU-instrument om overførsel af straffesager er muligt og vil give en merværdi. Hvis det er tilfældet, opfordres Kommissionen til at udarbejde en konsekvensanalyse og, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag.

Fremme af alternativer til frihedsberøvelse og anvendelse af en europæisk arrestordre

39.

Rådet opfordrer medlemsstaterne til at undersøge mulighederne for, hvor det er relevant, at øge anvendelsen af ikkefrihedsberøvende sanktioner og foranstaltninger, jf. Rådets konklusioner om anvendelse af ikkefrihedsberøvende sanktioner og foranstaltninger på det strafferetlige område (29), som blev vedtaget under det finske formandskab.

40.

Når den udstedende myndighed overvejer, hvilke konsekvenser fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre vil få for den eftersøgte, skal den afgøre, om det i betragtning af den enkelte sags særlige omstændigheder er forholdsmæssigt at udstede en europæisk arrestordre. Denne vurdering omfatter navnlig spørgsmålet om, hvorvidt den europæiske arrestordre er det mest hensigtsmæssige instrument, eller om der kunne anvendes andre retlige samarbejdsforanstaltninger i stedet (f.eks. europæiske efterforskningskendelser, europæiske kontrolordrer eller overførelse af indsatte).

41.

Rådet opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje, om der er behov for at styrke anvendelsen af andre retlige samarbejdsforanstaltninger under hensyntagen til resultaterne af den igangværende niende runde af gensidige evalueringer.

D.   Behandling af anmodninger om udlevering af EU-borgere til tredjelande

42.

Rådet minder om udvekslingen på justitsministrenes uformelle videokonference den 4. juni 2020 om status for behandlingen af anmodninger om udlevering fra tredjelande af EU-borgere, som ikke er statsborgere i den anmodede medlemsstat.

43.

Efter Domstolens dom i Petruhhinsagen og flere efterfølgende afgørelser (30) står medlemsstaterne i forbindelse med behandlingen af sådanne anmodninger over for to forpligtelser: på den ene side pligten til at opfylde de eksisterende forpligtelser i henhold til folkeretten og bekæmpe risikoen for, at den pågældende lovovertrædelse forbliver straffri, og på den anden side har de medlemsstater, som ikke udleverer deres statsborgere, pligt til i overensstemmelse med principperne om fri bevægelighed og ikkeforskelsbehandling på grund af nationalitet at beskytte borgerne fra andre medlemsstater så effektivt som muligt mod de foranstaltninger, der kan berøve dem retten til at færdes og opholde sig frit i EU. I denne forbindelse har EU-Domstolen præciseret, at den anmodede medlemsstat skal undersøge, om der foreligger en alternativ foranstaltning, der er mindre indgribende i udøvelsen af retten til fri bevægelighed, og som på en lige så effektiv måde vil gøre det muligt at opnå målet om at forhindre straffrihed (31). Dette omfatter underretning af den medlemsstat, hvor den pågældende person er statsborger, og til på anmodning fra den pågældende medlemsstat i givet fald at overgive den eftersøgte til denne medlemsstat i forbindelse med anvendelsen af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, forudsat at denne medlemsstat har kompetence til at retsforfølge den pågældende person for handlinger begået uden for det nationale område (32).

44.

Der er gjort en betydelig indsats for at give et indblik i medlemsstaternes praktiske anvendelse af Petruhhinprincipperne (33). Den nuværende retspraksis giver imidlertid ikke nogen løsning, når den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger, ikke kan udstede en europæisk arrestordre for den eftersøgte.

45.

Rådet bifalder, at Eurojust og EJN har foretaget en yderst nyttig analyse af, hvordan tredjelandes anmodninger om udlevering af unionsborgere behandles i praksis. Rådet vil rettidigt drøfte resultaterne af denne analyse og træffe afgørelse om spørgsmålet om, hvorvidt der skal træffes opfølgende foranstaltninger og i så fald i hvilken form.

46.

De forskellige medlemsstaters praktiske erfaringer viser, at der er tilfælde, hvor tredjelande indgiver ubegrundede og uberettigede anmodninger om udlevering. Rådet opfordrer Kommissionen til i lyset af resultaterne af den analyse, som Eurojust og EJN har foretaget, at overveje behovet for yderligere tiltag såsom et forslag til en fælles tilgang til behandlingen af tredjelandes potentielt uberettigede, herunder politisk motiverede, anmodninger om eftersøgning og udlevering. I den forbindelse bør der tages hensyn til bedste praksis i medlemsstaterne.

E.   Styrkelse af procedurerne for overgivelse i henhold til den europæiske arrestordre i krisetider

47.

For at forebygge spredning af covid-19 har medlemsstaterne truffet en række foranstaltninger såsom at lukke grænserne, indstille lufttrafikken og indføre strenge regler for kontakt og social distancering. Dette har også haft en betydelig indvirkning på det retlige samarbejde i straffesager, navnlig på procedurerne for overgivelse i henhold til rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.

48.

Rådet understreger, at det er af stor betydning for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed at sikre et velfungerende retligt samarbejde i straffesager i krisetider. Covid-19 har fremhævet betydningen af en koordineret og hurtig udveksling af oplysninger og erfaringer og behovet for yderligere digitalisering af samarbejdet mellem medlemsstaterne.

49.

Med hensyn til den nødvendige udveksling af oplysninger og erfaringer i krisetider er en koordineret tilgang fra alle involverede aktørers side afgørende for at undgå dobbeltarbejde og strømline indsamlingen og formidlingen af oplysninger. Anvendelsen af spørgeskemaer har vist sig at være et værdifuldt redskab til indsamling af oplysninger, og Eurojusts og EJN's samling, der ajourføres regelmæssigt, og som indeholder en kombination af oplysninger fra Eurojust, EJN og formandskabet/Generalsekretariatet for Rådet, har vist sig at være et nyttigt redskab til en koordineret udveksling af oplysninger og til stor hjælp for fagfolk. I fremtiden bør det overvejes at oprette en elektronisk platform, hvor nyttige oplysninger i krisetider dagligt kan konsulteres og ajourføres.

50.

Rådet understreger, at digitalisering spiller en central rolle. Covid-19-pandemien har klart vist behovet for hurtig og omfattende digitalisering af det grænseoverskridende retlige samarbejde, som det fremhæves i Rådets konklusioner »Adgang til domstolene og tilsvarende organer — udnyttelse af digitaliseringens muligheder«, som der blev opnået enighed om under det tyske formandskab (34). I mange tilfælde kan praktiske spørgsmål løses ved hjælp af digitale løsninger.

51.

Rådet ser med tilfredshed på Kommissionens endelige rapport om undersøgelsen om grænseoverskridende elektronisk strafferet, som blev offentliggjort den 14. september 2020. I de foranstaltninger, der vedtages som opfølgning på denne undersøgelse, bør der lægges særlig vægt på følgende aspekter: oprettelse af sikre elektroniske kommunikationskanaler mellem de kompetente myndigheder, en harmoniset tilgang til anerkendelse og anvendelse af elektroniske signaturer eller som minimum en mere fleksibel anvendelse af de eksisterende systemer, oprettelse af sikre metoder til overførsel af store filer og en bedre tilpasning til videokonferencesystemer, navnlig med hensyn til deres kvalitet og tekniske interoperabilitet.

---

(1)  EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1.

(2)  EUT C 449 af 13.12.2018, s. 6.

(3)  Dok. 9728/19.

(4)  COM(2020) 270 final.

(5)  Niende runde af gensidige evalueringer om gensidig anerkendelse af retlige instrumenter inden for frihedsberøvelse eller frihedsbegrænsning, jf. dok. 6333/19 om evalueringens omfang.

(6)  Udkast til betænkning om gennemførelsen af den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (2019/2207 (INI)) af 4. september 2020; EPRS, vurdering af gennemførelsen af den europæiske arrestordre på europæisk plan, PE 642.839, juni 2020.

(7)  Jf. oplæg fra formandskabet, dok. 11419/20.

(8)  Jf. endelig rapport 8302/4/09 REV 4 og 6333/19.

(9)  COM(2006) 8 endelig, COM(2007) 407 endelig, COM(2011) 175 endelig og COM(2020) 270 final.

(10)  EUT C 335 af 6.10.2017, s. 1.

(11)  EU-Domstolen, 5. april 2016, C-404/15, Aranyosi og Căldăraru; EU-Domstolen, 25. juli 2018, C-220/18 PPU; EU-Domstolen, 15. oktober 2019, C-128/18, Dorobantu.

(12)  EU-Domstolen, 25. juli 2018, C-216/18 PPU, LM. Jf. den verserende sag i de forenede sager C-354/20 PPU og C-412/20 PPU, Openbaar Ministerie m.fl.

(13)  EU-Domstolen, 5. april 2016, C-404/15, Aranyosi og Căldăraru, præmis 85 og 87.

(14)  Henstilling Rec(2006)2 fra Ministerkomitéen til medlemsstaterne om de europæiske fængselsregler.

(15)  EU-Domstolen, 5. april 2016, C-404/15, Aranyosi og Căldăraru; EU-Domstolen, 25. juli 2018, C-220/18 PPU, ML, præmis 88-94; EU-Domstolen, 15. oktober 2019, C-128/18, Dorobantu. præmis 52-55.

(16)  EU-Domstolen, 25. juli 2018, C-216/18 PPU, LM, præmis 48.

(17)  EU-Domstolen, 25. juli 2018, C-216/18 PPU, LM, præmis 61, 68 og 79.

(18)  EU-Domstolen, 25. juli 2018, C-220/18 PPU, ML, præmis 108-110.

(19)  EU-Domstolen, 25. juli 2018, C-220/18 PPU, ML, præmis 112.

(20)  Rådets resolution af 30. november 2009 om en køreplan med henblik på at styrke mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager (EUT C 295 af 4.12.2009, s. 1).

(21)  Stockholmprogrammet — Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse (EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1).

(22)  COM(2018) 857 final.

(23)  COM(2018) 858 final.

(24)  COM(2019) 560 final.

(25)  EUT L 328 af 15.12.2009, s. 42.

(26)  EUT C 219 af 12.9.2009, s. 7.

(27)  Dok. 14501/19.

(28)  Dok. 9728/19.

(29)  EUT C 422 af 16.12.2019, s. 9.

(30)  EU-Domstolen, 6. september 2016, C-182/15, Petruhhin; EU-Domstolen, 10. april 2018, C-191/16, Pisciotti; EU-Domstolen, 13. november 2018, C-247/17, Raugevicius; EU-Domstolen, 2. april 2020, C-897/19 PPU, Ruska Federacija; jf. den verserende sag C-398/19, Generalstaatsanwaltschaft Berlin.

(31)  EU-Domstolen, 6. september 2016, C-182/15, Petruhhin, præmis 41 og 47-50.

(32)  EU-Domstolen, 6. september 2016, C-182/15, Petruhhin, præmis. 41 og 47-50.

(33)  Jf. Rådets dokumenter 10429/17, 15786/17 og 15207/17.

(34)  EUT C 342 I af 14.10.2020, s. 1.

Euroens vekselkurs (1)

3. december 2020

(2020/C 419/10)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,2151
JPY	japanske yen	126,49
DKK	danske kroner	7,4439
GBP	pund sterling	0,90358
SEK	svenske kroner	10,3025
CHF	schweiziske franc	1,0831
ISK	islandske kroner	153,00
NOK	norske kroner	10,7070
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	26,420
HUF	ungarske forint	357,63
PLN	polske zloty	4,4733
RON	rumænske leu	4,8730
TRY	tyrkiske lira	9,5021
AUD	australske dollar	1,6361
CAD	canadiske dollar	1,5692
HKD	hongkongske dollar	9,4188
NZD	newzealandske dollar	1,7175
SGD	singaporeanske dollar	1,6228
KRW	sydkoreanske won	1 325,91
ZAR	sydafrikanske rand	18,5475
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,9567
HRK	kroatiske kuna	7,5470
IDR	indonesiske rupiah	17 181,51
MYR	malaysiske ringgit	4,9453
PHP	filippinske pesos	58,299
RUB	russiske rubler	90,8441
THB	thailandske bath	36,660
BRL	brasilianske real	6,3037
MXN	mexicanske pesos	24,1384
INR	indiske rupee	89,7090

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

Meddelelse om indledning af en antisubsidieprocedure vedrørende importen af omformningsfolie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina

(2020/C 419/11)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) har modtaget en klage i henhold til artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), hvori det påstås, at importen af omformningsfolie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina importeres til subsidierede priser, hvorved EU-erhvervsgrenen forvoldes skade (2).

1.   Klage

Klagen blev indgivet den 21. oktober 2020 af seks EU-producenter (»klagerne«), der tegner sig for mere end 50 % af den samlede EU-produktion af omformningsfolie af aluminium.

En ikkefortrolig udgave af klagen og analysen af, i hvilket omfang EU-producenterne støtter klagen, findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter. Der findes oplysninger om adgang til dossieret for interesserede parter i denne meddelelses afsnit 5.6.

2.   Den undersøgte vare

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er omformningsfolie af aluminium af en tykkelse på under 0,021 mm, uden underlag, kun valset, i ruller af en vægt på over 10 kg (»den undersøgte vare«).

Følgende varer er udelukket:

—	husholdningsfolie af aluminium af en tykkelse på mindst 0,008 mm og ikke over 0,018 mm, uden underlag, kun valset, i ruller af bredde 650 mm og derunder og af en vægt på over 10 kg

—	husholdningsfolie af aluminium af en tykkelse på mindst 0,007 mm og under 0,008 mm, uanset rullernes bredde, også udglødet

—	husholdningsfolie af aluminium af en tykkelse på mindst 0,008 mm og ikke over 0,018 mm, i ruller af bredde 650 mm og derover, også udglødet

—	husholdningsfolie af aluminium af en tykkelse på over 0,018 mm og under 0,021 mm, uanset rullernes bredde, også udglødet.

Alle interesserede parter, der ønsker at indgive oplysninger om varedækningen, skal gøre dette senest 10 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse (3).

3.   Påstand om subsidiering

Den vare, der angiveligt importeres til subsidierede priser, er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7607 11 19 (Taric-kode 7607111960 og 7606111991).

Klagen indeholdt tilstrækkelige beviser for, at producenterne af den undersøgte vare med oprindelse i det pågældende land har nydt godt af en række subsidier fra regeringen i Folkerepublikken Kina.

Den påståede subsidieringspraksis består bl.a. af 1) direkte overførsel af midler eller mulig direkte overførsel af midler eller forpligtelser, 2) indtægter, som staten giver afkald på, eller som ikke opkræves, og 3) statslig levering af varer eller tjenesteydelser mod utilstrækkeligt vederlag. Klagen indeholdt beviser som f.eks. forskellige typer bistand, lån og kreditter fra statsejede banker og andre finansielle institutioner på præferencevilkår, eksportkreditter fra statsejede banker og andre finansielle institutioner, indkomstskattenedsættelser eller -fritagelser, nedsættelse af importtold og momsfritagelser eller -nedsættelser og statslig levering af varer mod utilstrækkeligt vederlag.

Klagerne hævder, at ovennævnte foranstaltninger er subsidier, eftersom de omfatter et finansielt bidrag fra regeringen i Folkerepublikken Kina eller andre regionale myndigheder (eller andre offentlige organer), hvorved de eksporterende producenter af den undersøgte vare opnår en fordel. Det hævdes, at de er begrænset til visse virksomheder eller erhvervsgrene eller grupper af virksomheder og derfor er specifikke og udligningsberettigede. På dette grundlag forekommer de påståede subsidiebeløb at være betydelige for det pågældende land.

På baggrund af grundforordningens artikel 10, stk. 2 og 3, udarbejdede Kommissionen et notat om tilstrækkeligheden af beviserne, der indeholder Kommissionens vurdering af alle de beviser vedrørende Kina, som den har til rådighed, og på grundlag af hvilke Kommissionen indleder denne undersøgelse. Dette notat kan findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter.

Kommissionen forbeholder sig retten til at undersøge andre relevante subsidier, som kan komme frem i løbet af undersøgelsen.

4.   Påstande om skade og årsagssammenhæng

Klagerne har fremlagt bevis for, at importen af den undersøgte vare fra det pågældende land er steget generelt målt i absolutte tal.

De beviser, som er blevet fremlagt af klagerne, viser, at mængden af og priserne på den undersøgte importerede vare bl.a. har haft negative virkninger for EU-erhvervsgrenens prisniveau, hvilket har haft betydelige negative følger for EU-erhvervsgrenens samlede resultater, finansielle situation og beskæftigelse.

Endvidere fremlægger klagerne beviser for, at der er tilstrækkelig fri kapacitet til rådighed i Kina, hvilket viser sandsynligheden for en betydelig stigning i importen.

Det påstås også, at strømmen af subsidieret import sandsynligvis yderligere vil stige væsentligt som følge af indførelsen af told og foranstaltninger over for den undersøgte vare på tredjelandsmarkeder såsom USA, Tyrkiet, Indien, Mexico og Indonesien. Dette indebærer en sandsynlighed for, at eksporten omdirigeres til Unionen, hvilket medfører en betydelig stigning i den subsidierede import. Klagerne hævder, at disse ændringer i omstændighederne er klart forventelige og umiddelbart forestående.

Klagerne påstår endvidere, at stigningen i urimelig import er hovedårsagen til skaden, og at der ikke er andre faktorer, der kan svække årsagssammenhængen.

Kommissionen finder, at der er tilstrækkelige beviser for, at mængden af og priserne på den undersøgte importerede vare bl.a. har haft negative virkninger for salgsmængder og prisniveau, hvilket har resulteret i betydelige negative følger for EU-erhvervsgrenens samlede resultater.

5.   Procedure

Kommissionen har efter at have informeret medlemsstaterne fastslået, at klagen er indgivet af eller på vegne af EU-erhvervsgrenen, og at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en procedure, og den indleder hermed en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 10.

Med undersøgelsen fastslås det, om der ydes subsidier i forbindelse med den undersøgte vare med oprindelse i det pågældende land, og om den subsidierede import har forvoldt EU-erhvervsgrenen skade.

Hvis konklusionerne bekræfter dette, vil det blive undersøgt, om indførelsen af foranstaltninger vil være i strid med Unionens interesser.

De centrale myndigheder i det pågældende land er blevet tilbudt konsultationer i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 7.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/825 (pakken til modernisering af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter) (4), som trådte i kraft den 8. juni 2018, indførtes der en række ændringer af den tidsplan og de tidsfrister, som tidligere fandt anvendelse i forbindelse med antisubsidieprocedurer. Navnlig skal Kommissionen oplyse om den planlagte indførelse af midlertidig told tre uger inden indførelsen af midlertidige foranstaltninger. De interesserede parters frister for at give sig til kende afkortes, navnlig i undersøgelsernes tidlige fase. Kommissionen opfordrer derfor interesserede parter til at overholde de proceduremæssige skridt og frister, der er fastsat i denne meddelelse samt i andre meddelelser fra Kommissionen.

Kommissionen henleder også parternes opmærksomhed på en meddelelse (5), der blev offentliggjort efter covid-19-udbruddet om udbruddets mulige konsekvenser for antidumping- og antisubsidieundersøgelser.

5.1.    Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

Undersøgelsen af subsidiering og skade omfatter perioden fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfatter perioden fra den 1. januar 2017 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

5.2.    Bemærkninger til klagen og indledningen af undersøgelsen

Alle interesserede parter, der ønsker at fremsætte bemærkninger til klagen (herunder spørgsmål vedrørende skade og årsagssammenhæng) eller til aspekter vedrørende indledningen af undersøgelsen (herunder omfanget af tilslutning til klagen), skal gøre dette senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

Anmodninger om at blive hørt med hensyn til indledningen af undersøgelsen skal indgives senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

5.3.    Procedure for konstatering af subsidiering

Eksporterende producenter (6) af den undersøgte vare opfordres til at deltage i Kommissionens undersøgelse. Andre parter, som Kommissionen vil anmode om relevante oplysninger for at fastlægge eksistensen og størrelsen af de udligningsberettigede subsidier, der er givet til den undersøgte vare, opfordres også til at samarbejde med Kommissionen i videst muligt omfang.

5.3.1.   Undersøgelse af producenter i det pågældende land

a)   Stikprøveudtagning

I betragtning af det potentielt store antal eksporterende producenter i det pågældende land, som er berørt af denne undersøgelse, og for at afslutte undersøgelsen inden for den lovbestemte frist kan Kommissionen begrænse antallet af eksporterende producenter, der skal indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal ved at udtage en stikprøve (denne proces benævnes også »stikprøveudtagning«). Stikprøveudtagningen foretages i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27.

For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, hvorvidt det er nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodes alle eksporterende producenter eller deres repræsentanter hermed om at give Kommissionen oplysninger om deres virksomhed eller virksomheder senest syv dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse. Disse oplysninger skal gives via TRON.tdi på følgende adresse: https://tron.trade.ec.europa.eu/tron/tdi/form/b4e93881-94c5-6b55-1a58-907cc74e7173 . Oplysninger om adgang til Tron kan findes i afsnit 5.6 og 5.8.

Kommissionen har desuden kontaktet myndighederne i Kina og kan kontakte alle kendte sammenslutninger af producenter i det pågældende land for at indhente de oplysninger, som den anser for nødvendige for at udtage stikprøven af eksporterende producenter.

Hvis det er nødvendigt at udtage en stikprøve, vil producenterne blive udtaget ud fra den største repræsentative produktions-, salgs- eller eksportmængde, som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. Kommissionen orienterer alle kendte producenter, myndighederne i det pågældende land og sammenslutninger af producenter, om nødvendigt gennem myndighederne i det pågældende land, om, hvilke virksomheder der er blevet udtaget til at indgå i stikprøven.

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anser for nødvendige til sin undersøgelse af producenter i det pågældende land, vil den stille spørgeskemaer til rådighed for de producenter, der er blevet udtaget til at indgå i stikprøven, for alle kendte sammenslutninger af producenter samt for myndighederne i det pågældende land.

Når Kommissionen har modtaget de oplysninger, der er nødvendige for at udtage en stikprøve af eksporterende producenter, vil den oplyse de berørte parter om, hvorvidt de indgår i stikprøven. De eksporterende producenter, der indgår i stikprøven, skal indgive et udfyldt spørgeskema senest 30 dage efter datoen for meddelelsen af beslutningen om, at de indgår i stikprøven, medmindre andet er angivet.

Kommissionen vil tilføje en meddelelse, der afspejler stikprøveudtagningen, til det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter. Enhver bemærkning til stikprøveudtagningen skal være modtaget senest tre dage efter datoen for meddelelsen af beslutningen om stikprøveudtagning.

En kopi af spørgeskemaet til eksporterende producenter findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted https://trade.ec.europa.eu/tdi/case_details.cfm?id=2501. Spørgeskemaet vil også blive gjort tilgængeligt for alle kendte sammenslutninger af eksporterende producenter samt for myndighederne i Folkerepublikken Kina.

Virksomheder, der var indforstået med eventuelt at indgå i stikprøven, men som ikke blev udtaget til at indgå heri, vil blive betragtet som samarbejdsvillige (»samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven«), jf. dog grundforordningens artikel 28.

b)   Individuelt udligningsberettiget subsidiebeløb for virksomheder, der ikke indgår i stikprøven

I henhold til grundforordningens artikel 27, stk. 3, kan samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven, anmode om, at Kommissionen fastsætter et individuelt udligningsberettiget subsidiebeløb for dem. De eksporterende producenter, som ønsker at anmode om et individuelt udligningsberettiget subsidiebeløb, skal udfylde spørgeskemaet og indgive dette behørigt udfyldt senest 30 dage efter datoen for meddelelsen om udtagelsen af stikprøven, medmindre andet er angivet. En kopi af spørgeskemaet til eksporterende producenter findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted https://trade.ec.europa.eu/tdi/case_details.cfm?id=2501.

Kommissionen vil undersøge, om de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven, kan indrømmes en individuel told i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 3.

Samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven, og som anmoder om et individuelt udligningsberettiget subsidiebeløb, bør imidlertid være opmærksomme på, at Kommissionen alligevel kan beslutte ikke at fastsætte et individuelt udligningsberettiget subsidiebeløb for dem, hvis f.eks. antallet af samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven, er så stort, at en sådan fastsættelse ville være urimeligt byrdefuld og hindre en rettidig afslutning af undersøgelsen.

5.3.2.   Undersøgelse af ikke forretningsmæssigt forbundne importører (7) (8)

Ikke forretningsmæssigt forbundne importører af den undersøgte vare fra Kina til Unionen opfordres til at deltage i denne undersøgelse.

I betragtning af det potentielt store antal ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som er berørt af denne undersøgelse, og for at afslutte undersøgelsen inden for den lovbestemte frist kan Kommissionen begrænse antallet af ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der skal indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal ved at udtage en stikprøve (denne proces benævnes også »stikprøveudtagning«). Stikprøveudtagningen foretages i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27.

For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, hvorvidt det er nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodes alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører eller deres repræsentanter hermed om at give Kommissionen de oplysninger om deres virksomhed eller virksomheder, som der anmodes om i bilaget til denne meddelelse, senest syv dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

Kommissionen kan desuden kontakte alle kendte importørsammenslutninger for at indhente de oplysninger, den anser for nødvendige for at udtage stikprøven af ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

Hvis det er nødvendigt at udtage en stikprøve, kan importørerne udtages ud fra den største repræsentative salgsmængde i Unionen af den undersøgte vare, som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. Kommissionen orienterer alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører og importørsammenslutninger om, hvilke virksomheder der er udtaget til at indgå i stikprøven.

Kommissionen vil også tilføje en meddelelse, der afspejler stikprøveudtagningen, til det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter. Enhver bemærkning til stikprøveudtagningen skal være modtaget senest tre dage efter datoen for meddelelsen af beslutningen om stikprøveudtagning.

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anser for nødvendige til sin undersøgelse, vil den stille spørgeskemaer til rådighed for de ikke forretningsmæssigt forbundne importører i stikprøven. Disse parter skal indgive et udfyldt spørgeskema senest 30 dage efter datoen for meddelelsen af beslutningen om stikprøveudtagningen, medmindre andet er angivet.

En kopi af spørgeskemaet til importører findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted https://trade.ec.europa.eu/tdi/case_details.cfm?id=2501.

5.4.    Procedure for konstatering af skade og undersøgelse af EU-producenter

Konstatering af skade sker på grundlag af positivt bevismateriale og indebærer en objektiv undersøgelse af mængden af subsidieret import, dennes indvirkning på priserne på EU-markedet og den deraf følgende indvirkning af denne import på EU-erhvervsgrenen. For at fastslå, om EU-erhvervsgrenen er blevet forvoldt skade, opfordres EU-producenterne af den undersøgte vare til at deltage i Kommissionens undersøgelse.

I betragtning af det store antal EU-producenter, som er berørt af denne procedure, og for at afslutte undersøgelsen inden for den lovbestemte tidsfrist har Kommissionen besluttet at begrænse antallet af EU-producenter, der skal indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal ved at udtage en stikprøve (denne proces benævnes også »stikprøveudtagning«). Stikprøveudtagningen vil foregå i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27.

Kommissionen har foreløbigt udtaget en stikprøve af EU-producenter. Yderligere oplysninger findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter. Interesserede parter opfordres hermed til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Andre EU-producenter eller deres repræsentanter, som mener, at der er særlige grunde til, at de bør indgå i stikprøven, skal desuden kontakte Kommissionen senest syv dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse. Alle bemærkninger til den foreløbige stikprøve skal indgives senest syv dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse, medmindre andet er angivet.

Kommissionen underretter alle kendte EU-producenter og/eller sammenslutninger af EU-producenter om, hvilke virksomheder der er endeligt udtaget til at indgå i stikprøven.

De EU-producenter, der indgår i stikprøven, skal indgive et udfyldt spørgeskema senest 30 dage efter datoen for meddelelsen af beslutningen om, at de indgår i stikprøven, medmindre andet er angivet.

En kopi af spørgeskemaet til EU-producenter findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted https://trade.ec.europa.eu/tdi/case_details.cfm?id=2501.

5.5.    Procedure for vurdering af Unionens interesser

Hvis det bekræftes, at der forekommer subsidiering med deraf følgende skade, vil der i henhold til grundforordningens artikel 31 blive truffet afgørelse om, hvorvidt det vil være i strid med Unionens interesser at vedtage antisubsidieforanstaltninger.

EU-producenter, importører og deres repræsentative sammenslutninger, brugere og deres repræsentative sammenslutninger, fagforeninger og repræsentative forbrugerorganisationer opfordres til at give Kommissionen oplysninger om Unionens interesser.

Oplysninger vedrørende vurderingen af Unionens interesser skal indgives senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse, medmindre andet er angivet. Disse oplysninger kan enten indgives uformelt eller ved at udfylde et spørgeskema, der er udarbejdet af Kommissionen.

En kopi af spørgeskemaerne, herunder spørgeskemaet til brugere af den undersøgte vare, findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted https://trade.ec.europa.eu/tdi/case_details.cfm?id=2501. I alle tilfælde vil oplysninger indgivet i henhold til artikel 31 kun blive taget i betragtning, hvis de er underbygget med behørigt dokumenterede oplysninger på indgivelsestidspunktet, som bekræfter deres gyldighed.

5.6.    Interesserede parter

For at deltage i undersøgelsen skal interesserede parter, som for eksempel eksporterende producenter, EU-producenter, importører og deres repræsentative sammenslutninger, brugere og deres repræsentative sammenslutninger, fagforeninger og repræsentative forbrugersammenslutninger, først påvise, at der er en objektiv forbindelse mellem deres aktiviteter og den undersøgte vare.

Eksporterende producenter i det pågældende land, EU-producenter, importører og repræsentative sammenslutninger, der har gjort oplysninger tilgængelige i overensstemmelse med procedurerne i afsnit 5.3.1, 5.3.2 og 5.4, vil blive betragtet som interesserede parter, hvis der er en objektiv forbindelse mellem deres aktiviteter og den undersøgte vare.

Andre parter vil kun kunne deltage i undersøgelsen som interesseret part, fra det tidspunkt hvor de giver sig til kende, og forudsat at der er en objektiv forbindelse mellem deres aktiviteter og den undersøgte vare. Det at blive betragtet som en interesseret part berører ikke anvendelsen af grundforordningens artikel 28.

Der er adgang til det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, via TRON.tdi på følgende adresse: https://tron.trade.ec.europa.eu/tron/TDI. Følg venligst anvisningerne på denne side for at få adgang.

5.7.    Mulighed for at blive hørt af Kommissionens undersøgelsestjenester

Alle interesserede parter kan anmode om at blive hørt af Kommissionens undersøgelsestjenester.

Enhver anmodning om at blive hørt skal indgives skriftligt og begrundes, og den skal endvidere indeholde et sammendrag af, hvad den interesserede part ønsker at drøfte under høringen. Høringen vil blive begrænset til de spørgsmål, som de interesserede parter har rejst i den forudgående skriftlige anmodning.

Tidsrammen for høringerne er som følger:

—	For alle høringer, der finder sted inden indførelsen af midlertidige foranstaltninger, skal der fremsættes en anmodning senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse, og høringen vil normalt finde sted senest 60 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

—	Efter den foreløbige fase fremsættes en anmodning senest fem dage efter datoen for den foreløbige fremlæggelse af oplysninger eller for informationsdokumentet, og høringen vil normalt finde sted senest 15 dage efter datoen for fremlæggelsen af oplysningerne eller datoen for informationsdokumentet.

—

I den endelige fase skal en anmodning fremsættes senest tre dage efter datoen for den endelige fremlæggelse af oplysninger, og høringen vil normalt finde sted inden for den frist, der er afsat til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Hvis der er en supplerende fremlæggelse af de endelige oplysninger, skal der indgives en anmodning straks efter modtagelsen af denne supplerende endelige fremlæggelse, og høringen vil normalt finde sted inden for den frist, der er afsat til at fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

Den beskrevne tidsramme berører ikke Kommissionens ret til at acceptere høringer uden for tidsrammen i behørigt begrundede tilfælde eller Kommissionens ret til at afvise høringer i behørigt begrundede tilfælde. Hvis Kommissionens tjenestegrene afviser en høringsanmodning, underrettes den berørte part om begrundelsen herfor.

Høringer skal principielt ikke anvendes til at forelægge faktuelle oplysninger, der endnu ikke er registreret. Ikke desto mindre kan interesserede parter af hensyn til god forvaltningsskik og for at give Kommissionens tjenestegrene mulighed for at gøre fremskridt med undersøgelsen blive bedt om at fremlægge nye faktuelle oplysninger efter en høring.

5.8.    Vejledning om indgivelse af skriftlige indlæg og indsendelse af udfyldte spørgeskemaer og korrespondance

Oplysninger, som indgives til Kommissionen som led i handelsbeskyttelsesundersøgelser, må ikke være omfattet af ophavsret. Interesserede parter skal, inden de indgiver oplysninger og/eller data til Kommissionen, der er omfattet af tredjemands ophavsret, anmode indehaveren af ophavsrettighederne om en særlig tilladelse, som udtrykkeligt tillader Kommissionen a) at anvende oplysningerne og dataene i forbindelse med denne handelsbeskyttelsesprocedure og b) at forelægge interesserede parter, der er berørt af denne undersøgelse, oplysningerne og/eller dataene i en form, der gør det muligt for dem at udøve deres ret til forsvar.

Alle skriftlige indlæg, herunder de oplysninger, hvorom der anmodes i denne meddelelse, udfyldte spørgeskemaer og korrespondance fra interesserede parter, for hvilke der anmodes om fortrolig behandling, skal forsynes med påtegningen »Sensitive« (9). Parter, der indgiver oplysninger i løbet af undersøgelsen, opfordres til at begrunde deres anmodning om fortrolig behandling.

Parter, der indgiver oplysninger forsynet med påtegningen »Sensitive«, skal indgive ikke-fortrolige sammendrag heraf i henhold til grundforordningens artikel 29, stk. 2, som forsynes med påtegningen »For inspection by interested parties«. Disse sammendrag skal være tilstrækkeligt detaljerede til at muliggøre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold. Hvis en part, der indsender fortrolige oplysninger, ikke kan give en god begrundelse for at anmode om fortrolig behandling eller undlader at indsende et ikke-fortroligt sammendrag heraf, der opfylder kravene til form og indhold, kan Kommissionen se bort fra disse oplysninger, medmindre det på et relevant grundlag og på tilfredsstillende måde kan godtgøres, at oplysningerne er korrekte.

Interesserede parter opfordres til at indsende deres indlæg og anmodninger via TRON.tdi (https://tron.trade.ec.europa.eu/tron/TDI), herunder scannede fuldmagter og erklæringer. Ved brug af TRON.tdi eller e-mail udtrykker de interesserede parter accept af de regler, der gælder for elektronisk korrespondance, og som findes i dokumentet »KORRESPONDANCE MED EUROPA-KOMMISSIONEN I HANDELSBESKYTTELSESSAGER«, der er tilgængeligt på Generaldirektoratet for Handels websted: http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2011/june/tradoc_148003.pdf. Interesserede parter skal anføre deres navn, adresse, telefonnummer og en gyldig e-mailadresse og sikre, at denne e-mailadresse er en fungerende officiel virksomhedspostkasse, som tjekkes dagligt. Når Kommissionen har modtaget disse kontaktoplysninger, vil den udelukkende kommunikere med de interesserede parter via TRON.tdi eller pr. e-mail, medmindre de udtrykkeligt har ønsket at modtage alle dokumenter fra Kommissionen på anden vis, eller medmindre dokumenternes art forudsætter brug af anbefalet post. Interesserede parter kan i ovenstående retningslinjer for kommunikation med interesserede parter finde supplerende regler og oplysninger om korrespondance med Kommissionen, herunder de principper, der gælder for indgivelse af indlæg via TRON.tdi og pr. e-mail.

Kommissionens postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: CHAR 04/039

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

E-mail:

For subsidierelaterede anliggender:

TRADE-AS675-ACF-SUBSIDY@ec.europa.eu

For anliggender vedrørende skade og Unionens interesse:

TRADE-AS675-ACF-INJURY@ec.europa.eu

6.   Tidsplan for undersøgelsen

I henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 9, skal undersøgelsen, når det er muligt, afsluttes senest 12 måneder og i alle tilfælde senest 13 måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse. I henhold til grundforordningens artikel 12, stk. 1, kan der ikke træffes midlertidige foranstaltninger senere end ni måneder efter offentliggørelsen af denne meddelelse.

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 29 a oplyser Kommissionen om den planlagte indførelse af midlertidig told fire uger inden indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. Interesserede parter kan anmode skriftligt om denne oplysning senest fire måneder efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Parterne har en frist på tre arbejdsdage til at fremsætte skriftlige bemærkninger til beregningernes nøjagtighed.

I tilfælde hvor Kommissionen ikke har til hensigt at indføre midlertidig told, men at fortsætte undersøgelsen, underrettes de interesserede parter skriftligt herom fire uger inden udløbet af den i grundforordningens artikel 12, stk. 1, nævnte frist.

Interesserede parter har i princippet 15 dage til at fremsætte skriftlige bemærkninger til de foreløbige konklusioner eller til informationsdokumentet og 10 dage til at fremsætte skriftlige bemærkninger til de endelige konklusioner, medmindre andet er angivet. Hvis det er relevant vil den supplerende fremlæggelse af de endelige oplysninger angive de interesserede parters frist til skriftligt at fremsætte deres bemærkninger.

7.   Indgivelse af oplysninger

Reglen er, at interesserede parter kun kan indgive oplysninger inden for de tidsrammer, der er angivet i denne meddelelses afsnit 5 og 6. Indgivelse af oplysninger, der ikke er omfattet af disse afsnit, skal overholde følgende tidsplan:

—	Oplysninger vedrørende fasen med de foreløbige konklusioner skal indgives senest 70 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse, medmindre andet er angivet.

—

Interesserede parter bør ikke indgive nye faktiske oplysninger efter udløbet af fristen for at fremsætte bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse eller informationsdokumentet i den foreløbige fase, medmindre andet er fastsat. Efter denne frist kan interesserede parter kun indgive nye faktuelle oplysninger, såfremt de kan godtgøre, at sådanne nye faktuelle oplysninger er nødvendige for at afkræfte faktuelle påstande, der blev fremsat af andre interesserede parter, og forudsat at sådanne nye faktiske oplysninger kan kontrolleres inden for den tid, der er til rådighed til at afslutte undersøgelsen rettidigt.

—

Med henblik på at afslutte undersøgelsen inden for de obligatoriske frister accepterer Kommissionen ikke indlæg fra interesserede parter til den endelige fremlæggelse af oplysninger efter fristen, eller at de, hvis det er relevant, fremsætter bemærkninger til den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger efter fristen.

8.   Mulighed for at fremsætte bemærkninger til andre parters indlæg

For at garantere retten til forsvar bør interesserede parter have mulighed for at fremsætte bemærkninger til oplysninger indgivet af andre interesserede parter. Når de gør dette, må interesserede parter kun behandle spørgsmål rejst i forbindelse med andre interesserede parters indlæg og må ikke rejse nye spørgsmål.

Sådanne bemærkninger bør fremsættes efter følgende tidsramme:

—	Bemærkninger til oplysninger indgivet af andre interesserede parter inden indførelsen af midlertidige foranstaltninger bør fremsættes senest 75 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse, medmindre andet er angivet.

—

Bemærkninger til oplysninger forelagt af andre parter som respons på fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner eller af informationsdokumentet bør indgives senest syv dage efter fristen for fremsættelse af bemærkninger til de midlertidige konklusioner eller informationsdokumentet, medmindre andet er angivet.

—

Bemærkninger til oplysninger forelagt af andre parter som respons på fremlæggelsen af de endelige konklusioner bør indgives senest tre dage efter fristen for fremsættelse af bemærkninger til de endelige konklusioner, medmindre andet er angivet. Hvis en supplerende endelig fremlæggelse af oplysninger finder sted, bør bemærkninger til oplysningerne fra andre interesserede parter som respons på denne supplerende endelige fremlæggelse fremsættes senest en dag efter fristen for fremsættelse af bemærkninger til denne supplerende endelige fremlæggelse, medmindre andet er angivet.

Den beskrevne tidsramme berører ikke Kommissionens ret til at anmode om yderligere oplysninger fra interesserede parter i behørigt begrundede tilfælde.

9.   Forlængelse af tidsfristerne i denne meddelelse

De tidsfrister, der er angivet i denne meddelelse, kan forlænges efter anmodning fra interesserede parter, som påviser, at der foreligger en gyldig grund.

Der bør kun anmodes om forlængelse af de tidsfrister, der er angivet i denne meddelelse, under særlige omstændigheder, og tidsfristerne vil kun blive forlænget, hvis forlængelsen er behørigt begrundet.

Fristen for at besvare spørgeskemaer vil under alle omstændigheder normalt være begrænset til tre dage og vil som regel ikke overstige syv dage.

For så vidt angår tidsfrister for indgivelse af andre oplysninger i denne meddelelse, vil forlængelser blive begrænset til tre dage, medmindre der påvises særlige omstændigheder.

10.   Manglende samarbejdsvilje

Hvis en af de interesserede parter nægter at give adgang til nødvendige oplysninger, undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes foreløbige eller endelige afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28.

Konstateres det, at en interesseret part har givet urigtige eller vildledende oplysninger, kan der ses bort fra disse oplysninger, og der kan gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger.

Hvis en interesseret part helt eller delvist undlader at samarbejde, og resultaterne af undersøgelsen derfor baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28, kan resultatet blive mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde samarbejdet.

Indgives der ikke svar elektronisk, anses dette ikke for manglende samarbejdsvilje, forudsat at den interesserede part påviser, at indgivelse af svar på den ønskede måde ville indebære en urimelig ekstra byrde eller urimelige ekstra omkostninger. I givet fald skal den interesserede part omgående kontakte Kommissionen.

11.   Høringskonsulent

Interesserede parter kan anmode om høringskonsulentens mellemkomst i handelsprocedurer. Høringskonsulenten gennemgår anmodninger om aktindsigt, tvister med hensyn til dokumenternes fortrolighed, anmodninger om forlængelse af tidsfrister og eventuelle andre anmodninger vedrørende de interesserede parters og tredjeparters ret til forsvar, som kan opstå under proceduren.

Høringskonsulenten kan foranstalte høringer og mægle mellem den eller de interesserede parter og Kommissionens tjenestegrene for at sikre, at de interesserede parters ret til at forsvare sig udøves fuldt ud. En anmodning om en høring med høringskonsulenten skal indgives skriftligt og begrundes. Høringskonsulenten vil analysere begrundelserne for anmodningerne. Disse høringer bør principielt kun finde sted, hvis spørgsmålene ikke allerede er blevet afklaret med Kommissionens tjenestegrene.

Anmodninger skal indgives i god tid og hurtigst muligt for at sikre en velordnet afvikling af procedurerne. Med henblik herpå bør interesserede parter anmode om høringskonsulentens mellemkomst hurtigst muligt efter den hændelse, der berettiger en sådan mellemkomst. Hvis anmodninger om høring indgives efter den relevante tidsrammes udløb, vil høringskonsulenten også undersøge årsagerne til sådanne sene anmodninger, karakteren af de spørgsmål, der er rejst, og virkningen af disse spørgsmål på retten til forsvar under behørig hensyntagen til god forvaltningsskik og rettidig afslutning af undersøgelsen.

Interesserede parter kan finde yderligere oplysninger og kontaktoplysninger på høringskonsulentens sider på Generaldirektoratet for Handels websted: http://ec.europa.eu/trade/trade-policy-and-you/contacts/hearing-officer/.

12.   Behandling af personoplysninger

Personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (10).

En databeskyttelsesmeddelelse, der informerer alle personer om behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af Kommissionens handelsbeskyttelsesaktiviteter, findes på Generaldirektoratet for Handels websted: http://ec.europa.eu/trade/policy/accessing-markets/trade-defence/.

---

(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55.

(2)  Ved det generelle udtryk »skade« forstås væsentlig skade samt trussel om væsentlig skade eller væsentlig forsinkelse i forbindelse med oprettelsen af en erhvervsgren, jf. grundforordningens artikel 2, litra d).

(3)  Henvisninger til offentliggørelsen af denne meddelelse vil være henvisninger til offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/825 af 30. maj 2018 om ændring af forordning (EU) 2016/1036 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og forordning (EU) 2016/1037 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 143 af 7.6.2018, s. 1).

(5)  Meddelelse om konsekvenserne af udbruddet af covid-19 for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (EUT C 86 af 16.3.2020, s. 6).

(6)  En eksporterende producent er en virksomhed i det pågældende land, som producerer og eksporterer den undersøgte vare til EU-markedet, enten direkte eller gennem en tredjepart, herunder alle dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der er beskæftiget med produktion, hjemmemarkedssalg eller eksport af den undersøgte vare.

(7)  Dette afsnit omhandler kun importører, der ikke er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter. Importører som er forbundet med eksporterende producenter skal udfylde spørgeskemaet til eksporterende producenter, der findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted https://trade.ec.europa.eu/tdi/case_details.cfm?id=2501. I henhold til artikel 127 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen betragtes to personer som værende indbyrdes afhængige, hvis én af følgende betingelser er opfyldt: a) den ene er medlem af direktionen eller bestyrelsen for den andens virksomhed eller omvendt, b) de anses juridisk set for interessenter eller kompagnoner, c) de er arbejdsgiver og arbejdstager, d) en tredjemand besidder, kontrollerer eller råder direkte eller indirekte over 5 % eller derover af deres aktier eller anparter med stemmeret, e) den ene af dem kontrollerer direkte eller indirekte den anden part, f) de kontrolleres begge direkte eller indirekte af en tredjemand, g) de kontrollerer tilsammen direkte eller indirekte en tredjemand, eller h) de er medlem af samme familie (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558). Personer anses kun for at være medlemmer af samme familie, hvis de står i et af følgende forhold til hinanden: i) mand og hustru, ii) forældre og børn, iii) brødre og søstre (hel- eller halvsøskende), iv) bedsteforældre og børnebørn, v) onkel eller tante og nevø eller niece, vi) svigerforældre og svigersøn eller svigerdatter, vii) svoger og svigerinder. I henhold til artikel 5, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen forstås ved »person«: en fysisk person, en juridisk person og enhver sammenslutning af personer, som ikke er en juridisk person, men som i henhold til EU-retten eller national ret anerkendes at have rets- og handleevne (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(8)  De oplysninger, som ikke forretningsmæssigt forbundne importører indgiver, kan også bruges i forbindelse med andre aspekter af denne undersøgelse end konstatering af skade.

(9)  Et dokument med påtegningen »Sensitive« er et fortroligt dokument i henhold til grundforordningens artikel 29 og artikel 12.4 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (»SCM-aftalen«). Det er også beskyttet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.10058 – Porsche/Transnet/JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 419/12)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag: M.10065 — Advent/Nielsen Global Connect)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 419/13)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«)

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag: M.9993 — Allianz/Noble)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 419/14)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag: M.10092 — Accel-KKR Capital Partners/OMERS Private Equity/KCS)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 419/15)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag: M.10035 — Burnam Parties/Kroenke Parties/SMG/Cascade Investment/StorageMart)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 419/16)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.