1.12.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 415/1

Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om rammerne for fastlæggelse af en europæisk dagsorden for ungdomsarbejde

(2020/C 415/01)

RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

SOM ANERKENDER FØLGENDE:

Ungdomsarbejde er et bredt begreb, der omfatter en bred vifte af aktiviteter af social, kulturel, uddannelsesmæssig, miljømæssig og/eller politisk karakter udført af, med og for unge, i grupper eller individuelt. Ungdomsarbejde udføres af lønnede og frivillige ungdomsarbejdere og er baseret på ikkeformelle og uformelle læringsprocesser med fokus på unge og frivillig deltagelse. Ungdomsarbejde er typisk en social aktivitet, der involverer samarbejde med unge og de samfund, som de bor i, og dermed fremmer unges aktive deltagelse og inklusion i deres lokalsamfund og i beslutningstagningen (1)

Selv om der er en fælles forståelse af ungdomsarbejdets primære funktion, antager det meget forskellige former i EU's medlemsstater, defineres eller beskrives forskelligt og forbindes med forskellige opfattelser, traditioner, interessenter og praksis. Det foregår under forskellige former og i forskellige omgivelser (2). Ungdomsarbejde spiller en vigtig rolle for unges personlige og sociale udvikling, for deres deltagelse i samfundet og for de skift, de gennemgår. Det er rettet mod alle unge, herunder dem, der er mindre engagerede i samfundet og/eller har færre muligheder, og/eller hvis fulde politiske og sociale deltagelse er i fare på grund af individuelle eller strukturelle begrænsninger (3) eller individuel eller strukturel forskelsbehandling

Unge engagerer sig frivilligt på en organiseret eller selvorganiseret måde i ungdomsorganisationer, -foreninger, ungeinitiativer eller i andre åbne former og bidrager således til samfundets udvikling på alle niveauer. Ungdomsarbejde spiller en afgørende rolle med hensyn til at støtte dette engagement. Det er en metode til at nå ud til små og fjerntliggende samfund og fremme dialogen med unge i en form, der er åben og tilgængelig for alle

4.	Ungdomsarbejde gør det muligt for unge at lære om og få erfaring med universelle værdier som f.eks. menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, demokrati, fred, pluralisme, mangfoldighed, inklusion, solidaritet, tolerance og retfærdighed

Ungdomsarbejde er et selvstændigt område og et vigtigt ikkeformelt og uformelt socialiseringsmiljø. Det udføres af et bredt praksisfællesskab for ungdomsarbejde (4). Ungdomsarbejde er indrettet efter unges individuelle behov og krav og tager direkte fat på de udfordringer, de står over for i dagens samfund. Et væsentligt element i ungdomsarbejde er at skabe sikre, tilgængelige, åbne og selvstyrende rum i samfundet samt støttende og erfaringsbaserede læringsmiljøer for unge. Unges deltagelse i udformning og udførelse af ungdomsarbejde er afgørende for at garantere, at organisationer, programmer og aktiviteter er lydhøre over for og relevante for de unges behov og ønsker

6.	Ungdomsarbejde fremmer læring og engagement blandt unge og fremmer dermed demokratisk bevidsthed og aktivt medborgerskab i Europa

7.	På den anden europæiske konvention om ungdomsarbejde, der fandt sted i 2015, arbejdede interessenter for at nå frem til en fælles europæisk forståelse af ungdomsarbejde og beskrive dets nøglefunktioner med hensyn til unge: at skabe rum for unge og bygge broer i deres liv,

FREMHÆVER FØLGENDE:

I de seneste årtier har ungdomsarbejde udviklet sig til et særskilt arbejdsområde, hvor arbejdet udføres af, med og for unge på europæisk plan. I visse medlemsstater er ungdomsarbejde allerede et veletableret område. Med henblik på fuldt ud at udnytte dets potentiale skal kapaciteterne imidlertid videreudvikles

Praksisfællesskabet for ungdomsarbejde har været en kilde til mange nylige udviklinger på området. Disse er blevet iværksat af en lang række interessenter, som er med til at tage fat på specifikke behov inden for ungdomsarbejde. Disse udviklinger afspejler ungdomsarbejdes store mangfoldighed og dets forskellige traditioner i de enkelte medlemsstater

10.

Ungdomsarbejde i Europa står fortsat over for adskillige udfordringer:

Begrebsramme: Ungdomsarbejde skal fortsat tilpasse sig ændringer i samfundet og i unges hverdag, ny viden og den politiske kontekst, samtidig med at det også er aktivt inkluderende og tilbyder alle unge lige muligheder. Der skal derfor udarbejdes en grundlæggende fælles forståelse og fælles principper. Det er også nødvendigt, at der findes sikre, tilgængelige, åbne og selvstyrende rum inden for ungdomsarbejde, at der foretages løbende overvejelser om metoder og innovation i praksis, at der analyseres tendenser og nye udviklinger, og at begrebsrammer, -strategier og -praksis tilpasses, hvis det er relevant sammen med partnere fra andre sektorer. Det er desuden afgørende at tage fat på globale tendenser såsom demografiske udfordringer, klimaændringer og digitalisering og at støtte udviklingen af innovative løsninger, intelligent og digitalt ungdomsarbejde

Kompetencer: Det er vigtigt at afsætte tilstrækkelige ressourcer til en løbende udvikling af ungdomsarbejde. Uddannelse af høj kvalitet og praktisk støtte til ungdomsarbejdere i hele EU er en forudsætning for at fremme anerkendelsen og valideringen af ungdomsarbejdernes kompetencer i medlemsstaterne

Troværdighed: Praksis inden for ungdomsarbejde skal fremmes i samfundet, og kvaliteten af ungdomsarbejde skal opfylde forventningerne og kravene på dette område og i samfundet og være i overensstemmelse med det pågældende områdes karakter, selvopfattelse og faglige praksis for at sikre, at ungdomsarbejdes rolle og betydning samt de resultater, som det giver, anerkendes ud over selve det pågældende område. For at opfylde disse krav skal kvaliteten af ungdomsarbejde også forbedres, overvåges og evalueres. Der bør gennemføres forskning inden for ungdomsarbejde, men uden at skabe en unødig bureaukratisk byrde

Forbindelser: For at praksisfællesskabet for ungdomsarbejde kan videreudvikle ungdomsarbejde som et område, der er tilpasset unges behov, bør det interne samarbejde plejes, herunder forbindelserne mellem udbydere af ungdomsarbejde og unge beslutningstagere samt samarbejdet med andre sektorer og politikområder. Desuden er anerkendelse i samfundet, engagement i ungdomspolitik, passende retlige rammer, finansielle ressourcer, institutionelle rammer og passende og bæredygtige strukturer alle vigtige faktorer

Kriser og muligheder: Ungdomsarbejde står hele tiden over for grundlæggende udfordringer og skal tilpasse sig for at opfylde de skiftende behov. Selve eksistensen af og bæredygtigheden for mange ungdomsforeninger, ungdomsarbejdsorganisationer og ungdomstjenester er truet som følge af kriser såsom covid-19-pandemien. Restriktionerne vedrørende sociale kontakter har haft alvorlige konsekvenser for den måde, som ungdomsarbejde fungerer på, og dermed for unge, navnlig dem med færre muligheder. Ungdomsarbejde har imidlertid vist sin evne til at reagere hurtigt på en sådan krise og sikre, at der tages højde for unges synspunkter i forbindelse med udarbejdelsen af deres plan for Europas fremtid efter krisen

11.

Både i EU-strategien for unge (2019-2027) og i Europarådets ungdomssektorstrategi 2030 opfordres der til, at der udarbejdes en europæisk dagsorden for ungdomsarbejde. I forbindelse med denne opfordring tilskyndes der i EU-strategien for unge til at søge yderligere synergier med det arbejde, som Europarådet udfører på dette område. Dette ville give mulighed for at fremme et gensidigt samarbejde og skabe synergier mellem EU og Europarådet med henblik på at videreudvikle praksis og politikker inden for ungdomsarbejde,

ER ENIG I FØLGENDE STRATEGISKE RAMME SOM DEN EUROPÆISKE DAGSORDEN FOR UNGDOMSARBEJDE:

12.

Den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde (i det følgende benævnt »dagsordenen«) er en strategisk ramme til at styrke og udvikle kvalitet og innovation inden for og anerkendelse af ungdomsarbejde. Heri anvendes der en målrettet tilgang til at videreudvikle videnbaseret ungdomsarbejde i Europa og forbinde politiske beslutninger med deres praktiske gennemførelse. Dagsordenen er kendetegnet ved et koordineret samarbejde mellem interessenter på forskellige niveauer og på forskellige områder inden for ungdomsarbejde, og den har også til formål at styrke ungdomsarbejde som et særskilt arbejdsområde, der kan fungere som en ligeværdig partner med andre politikområder

13.

Dagsordenen består af følgende elementer:

Politisk grundlag

I overensstemmelse med EU-strategien for unge (2019-2027) bør den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde stræbe efter kvalitet, innovation og anerkendelse af ungdomsarbejde. For så vidt angår gennemførelsen bør EU's aktiviteter inden for ungdomsarbejde bidrage til strategiens overordnede mål og bygge videre på de instrumenter og den forvaltning, som er vedtaget i forbindelse med denne strategi

Europarådets anbefaling om ungdomsarbejde og ungdomssektorstrategien 2030 sætter skub i styrkelsen, anerkendelsen og videreudviklingen af politikker og praksis inden for ungdomsarbejde og bidrager dermed til udarbejdelsen af dagsordenen

I ovennævnte dokumenter opfordres der til at skabe synergier eller et tæt samarbejde mellem Europarådet og Den Europæiske Unions institutioner og EU's medlemsstater

b)	Samarbejde i praksisfællesskabet for ungdomsarbejde Samarbejde inden for praksisfællesskabet for ungdomsarbejde i medlemsstaterne og på europæisk plan er af afgørende betydning for dagsordenens effektivitet og vil forme både dagsordenens indhold og dens fremtidige udvikling

Gennemførelse af dagsordenen i praksis: Bonnprocessen

Processen med at gennemføre dagsordenen, kaldet »Bonnprocessen« (5), bør formes af praksisfællesskabet for ungdomsarbejde inden for dets respektive kompetenceområder og forskellige mandater, roller og kapaciteter. Den består i at udarbejde og foreslå gennemførelsesstrategier, -foranstaltninger og -prioriteter på alle niveauer, som skal føres ud i livet gennem aktiviteter fra lokalt til europæisk plan på tværs af hele spektret af sammenhænge i forbindelse med ungdomsarbejde og inden for de relevante kompetenceområder

d)	Finansieringsprogrammer på ungdomsområdet De håndhævede relevante EU-finansieringsprogrammer på ungdomsområdet (navnlig Erasmus+ Ungdom og Det Europæiske Solidaritetskorps) kan yde støtte og finansiering for at lette gennemførelsesprocessen for dagsordenen i overensstemmelse med programmernes mål,

SIGTER MOD

14.

at fremme videreudviklingen og styrkelsen af kvalitet og innovation inden for og anerkendelse af ungdomsarbejde og i partnerskab med praksisfællesskabet for ungdomsarbejde på alle niveauer forbedre den ramme, inden for hvilken den gennemføres, herunder ved at trække på tværsektorielt samarbejde og evidensbaserede tilgange

15.	at lægge særlig vægt på gennemførelsen af dagsordenen som led i EU-strategien for unge og, hvor det er muligt, fuldt ud integrere politikker inden for ungdomsarbejde på alle niveauer af ungdomspolitik og de tilhørende strategier (på nationalt, regionalt og lokalt niveau) i medlemsstaterne

16.

at sikre, at der findes bæredygtige strukturer og passende ressourcer til ungdomsarbejde af høj kvalitet, så alle unge kan få en positiv oplevelse med de foranstaltninger, der er indført på dette område, eller selv kan udforme disse foranstaltninger med særlig fokus på tiltag på lokalt niveau og i fjerntliggende områder og landdistrikter, hvor der er færre muligheder for ungdomsarbejde

17.

at styrke og udvide de fælles principper for ungdomsarbejde inden for praksisfællesskabet for ungdomsarbejde ved at øge kendskabet til og bevidstheden om udviklingen i ungdomsarbejde i Europa ved at fremme et regelmæssigt samarbejde, udveksling og fælles praksis under hensyntagen til forskellene mellem de forskellige niveauer og områder af ungdomsarbejde

18.

at øge forståelsen af de koncepter, metoder og værktøjer, der bruges inden for uddannelse i ungdomsarbejde, videreudvikle kompetencebaserede rammer for formel og ikkeformel ungdomsarbejdsuddannelse, hvor det er relevant, og give de forskellige aktører, der er involveret i ungdomsarbejde, tilstrækkelig uddannelse, vejledning og støtte af høj kvalitet

19.

regelmæssigt at overvåge og evaluere situationen, udviklingen og udfordringerne i forbindelse med ungdomsarbejde, analysere de unges behov og tendenser, der er relevante for ungdomsarbejde, inddrage unge i udviklingen af strategier og opfordre praksisfælleskabet for ungdomsarbejde til, at det i samarbejde med andre berørte sektorer reagerer på denne udvikling og fortsætter med at udvikle sine arbejdsmetoder i overensstemmelse hermed

20.	hvor det er relevant, at videreudvikle strategier og tiltag, som giver mulighed for, at ikkeformel og uformel læring på ungdomsarbejdsområdet anerkendes og valideres, og at ungdomsarbejdets bidrag til at styrke de unges position anerkendes

21.	at styrke ungdomsarbejdets evne til at ruste unge til at bidrage til udviklingen af rummelige, bæredygtige, demokratiske, pluralistiske og fredelige samfund

22.

at øge mulighederne for grænseoverskridende interaktion og udveksling mellem unge fra forskellige kulturelle og socioøkonomiske baggrunde og for interkulturel udveksling i medlemsstaterne, gøre dette til standardpraksis inden for ungdomsarbejde og lette etableringen af flere strategiske projekter om samarbejde inden for ungdomsarbejde i hele Europa

23.

i lyset af erfaringerne fra covid-19-pandemien og i betragtning af mulige fremtidige kriser på alle niveauer at sikre den fortsatte eksistens og drift af de forskellige faciliteter og strukturer, der er involveret i ungdomsarbejde, ved at udvikle kriseresistente mekanismer og ressourcer, herunder digitale teknologier, og sikre, at faciliteterne og strukturerne er i stand til at tilpasse sig den aktuelle situation og lignende situationer, der kan opstå i fremtiden

24.	at styrke samarbejdet både mellem medlemsstaterne og Europarådet og indbyrdes mellem de respektive institutioner for at støtte udviklingen af ungdomsarbejde af høj kvalitet i hele Europa,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL I OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET OG PÅ DE RELEVANTE NIVEAUER UNDER BEHØRIG HENSYNTAGEN TIL DERES SÆRLIGE NATIONALE OMSTÆNDIGHEDER

25.

at integrere ungdomsarbejde i eksisterende og fremtidige ungdomspolitiske strategier og gennemførelsen heraf på alle administrative niveauer for at fremme mere innovation, forbedre kvaliteten og øge anerkendelsen af området, med særlig vægt på tiltag på lokalt plan ved udformningen og udviklingen af dagsordenen

26.

at udpege emner og indsatsområder med henblik på videreudvikling af ungdomsarbejdet på lokalt, regionalt og nationalt plan i overensstemmelse med de fælles mål for dagsordenen, som bør udarbejdes og gennemføres inden for rammerne af EU's ungdomsstrategi og i samarbejde med praksisfællesskabet for ungdomsarbejde. Denne proces bør være så målrettet som muligt og, hvor det er relevant, integreres i eksisterende strategier

27.	at informere alle relevante aktører på nationalt, regionalt og lokalt plan inden for praksisfælleskabet for ungdomsarbejde om dagsordenen og dens gennemførelse og sikre, at der er en passende dialog med og mellem dem,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG EUROPA-KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER OG PÅ DE RELEVANTE NIVEAUER UNDER BEHØRIG HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET

28.	at fremme den europæiske dimension af ungdomsarbejde gennem grænseoverskridende og tværnational udveksling, samarbejde, interkulturel læring og peerlæring

29.	at lette gennemførelsen og videreudviklingen af dagsordenen ved at anvende eksisterende strukturer og instrumenter eller udpege eller om nødvendigt etablere nye støttestrukturer, værktøjer, partnerskaber eller andre hensigtsmæssige samarbejdsmetoder på de forskellige niveauer

30.	at tilstræbe at sikre, at dagsordenen i videst muligt omfang udformes af praksisfælleskabet for ungdomsarbejde, og gøre information, muligheder og rum tilgængelige for dem for at lette inddragelsen af det. I den henseende bør der lægges særlig vægt på unge og ungdomsarbejdere

31.

at planlægge en europæisk konvention om ungdomsarbejde — i princippet hvert femte år — som et forum for videreudvikling af dagsordenen, overveje at indbyde Europarådets medlemsstater som led i EU's naboskabspolitik og undersøge mulighederne for at støtte forberedelsen og gennemførelsen af dagsordenen gennem programmerne Erasmus+ Ungdom og Det Europæiske Solidaritetskorps

32.

at oprette et åbent og rådgivende »netværk for udvikling af ungdomsarbejde i Europa« bestående af relevante strukturer, der bidrager effektivt til udviklingen af ungdomsarbejde ved at fremme innovative tilgange, støtte udviklingen og samarbejdet med og mellem forskellige aktører i og uden for praksisfælleskabet for ungdomsarbejde, yde støtte og formidle oplysninger om de forskellige tematiske prioriteter, tilgange, netværk og målgrupper. I denne henseende bør rådgivning og ekspertise fra andre sektorer også understøtte netværket. Netværket bør søge at inddrage nye aktører i sit udviklingsarbejde

33.	at undersøge mulighederne for, hvordan EU's finansieringsprogrammer som f.eks. Erasmus+ Ungdom og Det Europæiske Solidaritetskorps, når det er relevant, aktivt kan bidrage til dagsordenens gennemførelse ved hjælp af programmernes forskellige finansieringsinstrumenter

34.

at fremme et aktivt kritisk medborgerskab og demokratisk bevidsthed og værdsættelse af mangfoldigheden blandt alle unge som faste og grundlæggende dele af ungdomsarbejde, herunder ved at fremme kompetenceopbygning ved uddannelsen af ungdomsarbejdere, at give alle unge uden forskelsbehandling mulighed for at handle på eget initiativ, udvikle deres tro på egen formåen og øve en positiv indflydelse

35.	at overvåge og evaluere dagsordenens gennemførelse. Med henblik herpå bør EU-ungdomsrapporten indeholde et særligt kapitel om udvikling af ungdomsarbejdsstrukturer, støtteredskaber, partnerskaber eller andre passende samarbejdsmetoder i medlemsstaterne og på europæisk plan,

OPFORDRER EUROPA-KOMMISSIONEN TIL

36.

at sikre, at dagsordenen integreres i gennemførelsen af EU's ungdomsstrategi, herunder de europæiske ungdomsmål, og øge dens synlighed ved at anvende de forvaltningsinstrumenter og -værktøjer, der er fastsat i EU's ungdomsstrategi, til at gennemføre dagsordenen og overvåge, evaluere, udbrede og udnytte dens resultater

37.

at sikre synergier med andre internationale organisationer og styrke det eksisterende partnerskab med Europarådet i forbindelse med dagsordenens gennemførelse gennem supplerende og koordinerede tiltag. Partnerskabet mellem EU og Europarådet på ungdomsområdet kunne spille en central rolle med hensyn til at sikre synergier og fremme dialog for ungdomsarbejdere

38.

at overveje at udvikle en særlig europæisk åben og flersproget digital platform om ungdomsarbejde i tæt samarbejde med praksisfælleskabet for ungdomsarbejde med henblik på at dele oplysninger, viden og god praksis og engagere sig i samarbejde og peerlæring, på denne måde at lette udviklingen og gennemførelsen af dagsordenen, herunder dens eksterne dimension, hvor det er relevant. En ekspertgruppe, der repræsenterer praksisfælleskabet for ungdomsarbejde, kunne ledsage og rådgive om processen med at oprette og implementere platformen

39.

at styrke vidensopbygning og evidensbaserede tilgange inden for ungdomsarbejde i Europa ved at lette ekspertudvekslinger og videnskabs- og praksisbaseret forskning i virkningerne af de principper, udviklinger, koncepter, aktiviteter og praksis, der anvendes på området, navnlig ved at inddrage ungdomsforskere og opbygge et register over ekspertise inden for ungdomsarbejdsorganisationer.

(1) Beskrivelse i anbefaling CM/Rec (2017)4 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om ungdomsarbejde.

(2) F.eks. i ungdomscentre, ungdomsprojekter, opsøgende arbejde/opsøgende gadeplansarbejde blandt unge, uformelle ungdomsgrupper, ungdomslejre/-kolonier, ungdomsinformation, ungdomsorganisationer og ungdomsbevægelser, som det fremgår af ekspertgruppens endelige rapport »The contribution of youth work to address the challenges young people are facing, in particular the transition from education to employment« (Ungdomsarbejdes bidrag til at håndtere de udfordringer, som unge står over for, navnlig skiftet fra uddannelse til beskæftigelse).

(3) modsætning til individuelle begrænsninger er strukturelle begrænsninger de begrænsninger, der ikke vedrører personen selv, men den lovramme, som vedkommende er omfattet af, og vedkommendes basale levevilkår.

(4) Jf. definitionen i bilag 2.

(5) Den tredje europæiske konvention om ungdomsarbejde, et digitalt arrangement, der blev transmitteret fra Bonn, er begyndelsen på gennemførelsesprocessen til gennemførelse af dagsordenen.

BILAG I

Henvisninger

I forbindelse med vedtagelsen af denne resolution henviser Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, til følgende dokumenter:

Rådets dokumenter

—	Rådets resolution om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet: EU-strategien for unge 2019-2027 (EUT C 456 af 18.12.2018, s. 1)

—	Rådets konklusioner om digitalt ungdomsarbejde (EUT C 414 af 10.12.2019, s. 2)

—	Rådets konklusioner om intelligent ungdomsarbejde (EUT C 418 af 7.12.2017, s. 2)

—	Rådets konklusioner om uddannelse af ungdomsarbejdere (EUT C 412 af 9.12.2019, s. 12)

—	Rådets konklusioner om bedre muligheder for unge i landdistrikter og fjerntliggende områder (EUT C 193 af 9.6.2020, s. 3)

—	Rådets resolution om ungdomsarbejde (EUT C 327 af 4.12.2010, s. 1)

—	Rådets henstilling om validering af ikkeformel og uformel læring (EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1)

—	Rådets henstilling af 22. maj 2018 om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen (EUT C 195 af 7.6.2018, s. 1)

Europa-Kommissionens dokumenter

—	Study on youth work and entrepreneurial learning (2017) https://publications.europa.eu/s/dzaH

—	Study on the value of youth work in the EU: general report — case studies — country reports (2014)

—	Youthpass impact study. Young people's personal development and employability and the recognition of youth work (2013)

Ekspertgrupperapporter fra Rådets samarbejde på ungdomsområdet

—	Ekspertgrupperapport: Udvikling af digitalt ungdomsarbejde — politiske anbefalinger, uddannelsesbehov og eksempler på god praksis (2018)

—	Ekspertgrupperapport: Ungdomsarbejdes bidrag til at forebygge marginalisering og voldelig radikalisering (2017)

—	Ekspertgrupperapport: Ungdomsarbejdes specifikke bidrag til håndteringen af de udfordringer, som unge står over for, navnlig overgangen fra uddannelse til beskæftigelse (2015)

—	Ekspertgrupperapport: Ungdomsarbejde af høj kvalitet — En fælles ramme til yderligere udvikling af ungdomsarbejde (2015)

Europarådets dokumenter

—	Henstilling CM/Rec (2017)4 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om ungdomsarbejde

—	Resolution CM/Res (2020)2 fra Europarådets Ministerkomité om Europarådets ungdomssektorstrategi 2030

Andre dokumenter

—	Erklæring fra den anden europæiske konvention om ungdomsarbejde (1)

—	Europæisk uddannelsesstrategi på ungdomsområdet. Støtte til udviklingen af ungdomsarbejde af høj kvalitet i Europa gennem kapacitetsopbygning (2015) (2)

(1) https://pjp-eu.coe.int/documents/42128013/47262187/The+2nd+European+Youth+Work+Declaration_FINAL.pdf/cc602b1d-6efc-46d9-80ec-5ca57c35eb85

(2) https://ec.europa.eu/youth/sites/youth/files/eu-training-strategy-youth_en.pdf

BILAG II

I denne resolution forstås ved:

Praksisfællesskab for ungdomsarbejde (1)

Inden for ungdomsarbejde skal »praksisfællesskab for ungdomsarbejde« forstås som en gruppe mennesker, fagpersoner eller ej, der deler den samme interesse i at løse et problem, forbedre deres færdigheder og lære af hinandens erfaringer.

Et praksisfællesskab for ungdomsarbejde omfatter interessenter på alle niveauer fra lokalt til europæisk niveau såsom:

—	ungdomsarbejdere og pædagoger

—	ledere af ungdomsarbejde

—	projektmedarbejdere

—	akkrediterede og uafhængige ungdomsarbejdsorganisationer

—	undervisere

—

forskere

—	undervisere af ungdomsarbejdere

—	lokalsamfund og kommuner

—	nationale agenturer for Erasmus+ Ungdom og Det Europæiske Solidaritetskorps

—	ungdomsrepræsentationer og unge og

—	politiske beslutningstagere for unge.

Alle aktører i praksisfællesskabet for ungdomsarbejde har, inden for deres respektive kompetenceområder, forskellige mandater, roller og kapaciteter til videreudvikling af ungdomsarbejde.

(1) Termen "praksisfællesskab" er en teoretisk term udviklet af uddannelsespsykologerne Jean Lave og Étienne Wenger.

BILAG III

Infografik om den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

1.12.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 415/16

Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om fremme af demokratisk bevidsthed og demokratisk engagement blandt unge i Europa

(2020/C 415/09)

RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER FORSAMLET I RÅDET,

SOM ANERKENDER FØLGENDE:

Den Europæiske Union bygger på værdier som demokrati, pluralisme, ligestilling og retsstaten. Respekt for menneskerettighederne, frihed, ikkeforskelsbehandling, tolerance og beskyttelse af mindretal er umistelige hjørnestene i den europæiske idé (1)

Demokrati og et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, retsstatsforhold og solidaritet må aldrig tages for givet; de skal beskyttes, styrkes og fremmes af de politiske aktører, samfundet, erhvervslivet, den akademiske verden, medierne, i formel og ikkeformel læring og uddannelse og af hver enkelt af os i fællesskab

Unge bør have mulighed for at deltage på en meningsfuld måde i beslutninger om alle forhold, der vedrører dem. De har ret til ytringsfrihed, adgang til information og beskyttelse mod forskelsbehandling. De har ret til uddannelse og ungdomsarbejde, som giver dem mulighed for at lære om bl.a. menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og forbereder dem på et ansvarligt liv i et frit samfund

Unges kreativitet er afgørende for et levende demokrati i Europa. Ungdomskulturer, -bevægelser, -grupper, -organisationer og -initiativer kan have en afgørende indflydelse på den politiske udvikling og samfundsmæssige ændringer. Initiativer vedrørende miljø- og klimabeskyttelse, bekæmpelse af racisme og social mangfoldighed er blot nogle eksempler på spørgsmål, som unge i Europa ofte engagerer sig i

Ungdommen er en afgørende fase i livet, som fortjener særlig opmærksomhed set i et politisk perspektiv. Unge i hele Europa er kendetegnet ved en bred vifte af baggrunde, interesser og evner, og de står over for mange udfordringer på både individuelt og samfundsmæssigt plan. At åbne op for livsmuligheder for enkeltpersoner, især unge, der har færre muligheder, og fremme unges demokratiske bevidsthed er opgaver, der kræver bred opbakning fra samfundet og passende politiske foranstaltninger

Medier og digital teknologi rummer et stort potentiale til at styrke tilliden til demokratiet ved at give unge betydelige muligheder for at få adgang til den information, der er nødvendig for et demokratisk engagement, for at interagere med andre over lange afstande, give udtryk for deres meninger, udøve deres rettigheder og indgå i et aktivt medborgerskab. Samtidig medfører digitaliseringen visse negative elementer, der kan udfordre demokratiet, såsom desinformation, polarisering, propaganda og hadefuld tale

Den Europæiske Union har som mål at fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa (2)

Fremme af inklusivt deltagerorienteret demokrati er et af de vejledende principper i EU-strategien for unge (2019-2027). EU-strategien for unge har som mål at støtte, at europæiske unge er med til at forme samfundet og udforme politikker. Med dette for øje tages der højde for de unges meninger gennem f.eks. EU's ungdomsdialog og de 11 europæiske ungdomsmål (3). Det europæiske ungdomsmål nr. 1 (forbinde EU med de unge) og nr. 9 (rum og deltagelse for alle) er særligt relevante med hensyn til unges demokratiske deltagelse

BEMÆRKER FØLGENDE:

Unges ideer og holdninger, som blev delt på EU's ungdomskonference i oktober 2020, fokuserede på emnet rum og deltagelse for alle og giver værdifuld inspiration til foranstaltninger til fremme af demokratisk bevidsthed og demokratisk engagement blandt unge i Europa. Unges ideer og holdninger vedrører

—	kritisk tænkning som en obligatorisk del af skolernes læseplaner

—	fælles beslutningsprocesser på alle niveauer med inddragelse af unge og ungdomsorganisationer, som gennemføres ved hjælp af en rettighedsbaseret tilgang

—	nedsættelse af valgrets- og valgbarhedsalderen til 16 år i forbindelse med alle valg og samtidig fjerne alle hindringer for at stemme og sikre tilskyndelse til deltagelse i valg

—	særlige processer, som forstærker unge mindretals synspunkter og sikrer, at de inddrages direkte

—	finansiering af permanente strukturer for deltagelse

—	nye europæiske finansieringsmuligheder for at etablere og opretholde ungdomsrum

—	prioritering af oprettelsen af sikre digitale rum for unge og fremme af digitale færdigheder på europæisk plan og i en tværsektoriel tilgang,

MENER FØLGENDE:

10.

Unge skal være i stand til at opleve tro på egen formåen, tage initiativ og opleve medskabelse for at udvikle demokratisk bevidsthed. Herved stifter de bekendtskab med demokratiske processer og tilegner sig kompetencer, som udgør fundamentet i et levende demokrati. At opleve en åben debatkultur, øge tolerancen over for forskellige holdninger og livsstile og udvikle evnen til at indgå kompromis, acceptere flertalsafgørelser og beskytte minoriteter udgør en vigtig del af denne inklusive proces

11.

At tilskynde til demokratisk engagement vil sige at stimulere unge til at tænke selvstændigt, kritisk og nuanceret og være aktive borgere samt at tilskynde dem til at vurdere, om deres miljø beskytter fælles europæiske værdier og sikrer deres rettigheder. Dette kan styrke unges autonomi, deres evne til at træffe deres egne beslutninger og deres civile mod og sætte dem i stand til ikke blot at forme deres eget liv, men også politik og samfund i Europa i overensstemmelse med de demokratiske principper og i en ånd af solidaritet

12.

Europæisk samarbejde bygger på mangfoldighed, forståelse og en åben dialog. Denne grundlæggende konsensus bidrager både til en demokratisk kultur og til samhørighed i Europa og udgør et solidt grundlag for unges demokratiske engagement. Den er med til at modvirke antidemokratiske, umenneskelige, sexistiske, racistiske, diskriminerende og ekskluderende tendenser i vores samfund og kan også bidrage til at forebygge voldelig ekstremisme

13.

Alle unge har behov for adgangspunkter, støtte og muligheder for at sætte dem i stand til at tage ansvar for deres valg, udtrykke deres holdninger, opleve tro på egen formåen og bidrage frit til det demokratiske liv i Europa. Digitale og fysiske rum for unge bør udformes af de unge selv, stilles til rådighed af statslige og ikkestatslige aktører og fremmes i alle former for formel og ikkeformel læring og uddannelse. Dette kræver også et stærkt og uafhængigt civilsamfund. Forskellige former for selvorganisering og fortalervirksomhed såsom ungdomsorganisationer og ungdomsråd, hvor unge lærer at tage ansvar for sig selv og andre, er navnlig vigtige

14.

Det kræver en inklusiv tilgang, der tager højde for mangfoldigheden blandt unge i mange henseender, at give alle unge mulighed for at opleve demokrati. Der bør lægges særlig vægt på unge, som kun har begrænset adgang til deltagerbaserede processer, muligheder for ungdomsarbejde og samspil med andre civilsamfundsaktører som et resultat af individuelle eller strukturelle begrænsninger, samtidig med at der tages højde for risikoen for krydsdiskriminering

FREMHÆVER FØLGENDE:

15.

Principperne for ikkeformel og uformel læring, og navnlig værdierne og praksis ved ungdomsarbejde, giver mange muligheder for at fremme unges demokratiske bevidsthed og demokratiske engagement. Dette er primært muligt, fordi ungdomsarbejdsaktiviteter af natur er proces- og deltagerbaserede, er rettet mod unge, der både er og ikke er medlem af en organisation, og i høj grad er tilpasset unges behov og interesser. Den ekspertise og de metoder, der anvendes i forbindelse med ungdomsarbejde, kan tjene som inspiration for andre sektorer. Ungdomsarbejde har derfor potentiale til at spille en samlende og koordinerende rolle med hensyn til at fremme demokrati og politisk deltagelse blandt unge, fra lokalt til europæisk niveau

16.

Innovative koncepter og praksis med en kritisk og selvstændiggørende tilgang bør endvidere udvikles inden for ungdomsarbejdssektoren og være centreret omkring unges autonomi, foretagsomhed og muligheder for medskabelse. Der kan tages udgangspunkt i eksisterende koncepter som f.eks. menneskerettighedsuddannelse, tværkulturel og global læring, digitale færdigheder og mediekendskab samt undervisning i medborgerkundskab. Lønnede og frivillige ungdomsarbejdere bør betragtes som nogle, der ledsager unge med hensyn til disse erfaringer, og bør støttes i at udveksle god praksis og tilegne sig personlige færdigheder og kompetencer

17.

Forskellige europæiske programmer fremmer demokratisk bevidsthed og engagement. Programmerne Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps er særligt velegnede rammer til at fremme en målrettet inddragelse af unge gennem interkulturel dialog og peerlæring, navnlig med hensyn til fælles europæiske værdier og problemstillinger

18.

Unges demokratiske bevidsthed og demokratiske engagement er med til at styrke samfundets modstandsdygtighed. Dette bliver særligt tydeligt i situationer, hvor grundlæggende demokratiske principper og rettigheder begrænses som følge af usædvanlige omstændigheder (f.eks. covid-19-pandemien). Unge, der har en solid forståelse af demokrati, er trods alt bedre i stand til at vurdere, hvilke strategier til at håndtere disse udfordringer, der er forenelige med demokrati, og hvilke der ikke er det. Det er desuden vigtigt, at unges rettigheder og friheder beskyttes i forbindelse med de midlertidige restriktioner og fuldt ud og øjeblikkeligt genindføres, når restriktionerne ophører. Dette gælder særligt, eftersom unge, navnlig dem med færre muligheder, ofte er blandt de grupper, der er hårdest ramt af kriser

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL I OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET OG PÅ DE RELEVANTE NIVEAUER

19.

hvor det er hensigtsmæssigt, på et bæredygtigt grundlag at oprette eller fortsætte med sektorspecifikke og tværsektorielle finansieringsprogrammer og -initiativer på alle niveauer i medlemsstaterne for at øge unges forståelse og værdsættelse af demokrati og mangfoldighed. Disse bør give rum og muligheder for at lære om og opleve demokratisk engagement, både som en del af en gruppe og individuelt, og samtidig sikre adgang for alle unge, navnlig dem med færre muligheder. Navnlig ungdomsorganisationer og ungdomsinitiativer bør i kraft af deres udtryk for unges evne til at organisere sig styrkes i deres evne til at støtte disse bestræbelser

20.

At fremme læring om demokrati og menneskerettigheder i alle sektorer og på alle niveauer af uddannelse og livslang læring og fremme et tæt og vedvarende samarbejde om disse spørgsmål på tværs af sektorerne Der bør lægges særlig vægt på uddannelse i aktivt medborgerskab og demokrati ved at overveje en bred vifte af praksis og læringsmiljøer og fremme udviklingen af nøglekompetencer inden for medborgerskab, jf. Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (4) og Rådets henstilling om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen (5)

21.

At sætte unge i stand til at reagere på potentialet ved og udfordringerne forbundet med digitalisering og deltage i onlinekommunikation på en aktiv og selvreflekterende måde (6). Med henblik herpå skal digitale færdigheder og mediekendskab fremmes blandt unge og personer, der støtter dem (f.eks. ungdomsarbejdere og lærere), navnlig evnen til at håndtere meget store informationsmængder, desinformation, hadefuld tale og andre former for skadeligt indhold. Der bør lægges særlig vægt på at tilvejebringe passende støtteværktøjer samt sikre et højt kvalitetsniveau for løsninger inden for intelligent ungdomsarbejde og digitale deltagerbaserede processer. Der skal sikres uhindret adgang til digitale medier for alle unge, navnlig dem med færre muligheder

22.

at anerkende den særlige interesse og det aktive medborgerskab, som unge har udvist på områder som f.eks. miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed, menneskerettigheder, lighed mellem generationerne, ligestilling mellem kønnene og følgerne af digitalisering, og aktivt støtte dem i deres bestræbelser på at udforme relevante politiske og sociale processer. Der bør navnlig tilskyndes til at inddrage unge på lokalt niveau såsom i elevråd, lokale ungdomsorganisationer eller ungdomsinitiativer

23.

på passende vis at fremme og støtte tilgængelige fysiske og digitale ungdomsarbejdsstrukturer og løsninger inden for intelligent ungdomsarbejde, navnlig i kølvandet på covid-19-inddæmningsforanstaltningerne, for at give unge frie, åbne og sikre rum til og muligheder for personlig udvikling,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG EUROPA-KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER OG PÅ DE RELEVANTE NIVEAUER UNDER BEHØRIG HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET

24.

at videreudvikle unges deltagelse i politiske processer i overensstemmelse med Rådets resolution om fremme af unges politiske deltagelse i det demokratiske liv i Europa (7) og derved yderligere styrke alle unges meningsfulde og vedvarende deltagelse i beslutningsprocesser på alle niveauer

25.

hvor det er relevant, at gøre politiske processer og beslutninger på alle niveauer tilgængelige, gennemsigtige og forståelige ved hjælp af ungdomsvenlig information og kommunikation. Dette bør navnlig omfatte feedback til de unge om resultaterne af processerne for unges deltagelse. Denne information skal formidles målrettet, så den når ud til alle unge uanset deres miljø. Der bør udarbejdes passende kommunikationsstrategier på europæisk plan i samarbejde med informationsnetværk for unge og andre interessenter i ungdomssektoren, som f.eks. Det Europæiske Ungdomsinformations- og Rådgivningsagentur og Eurodesknetværket

26.

at introducere unge mennesker til begreberne demokratisk bevidsthed og demokratisk engagement og at fremme disse begreber som en vedvarende og afgørende del af ungdomsarbejde og at anerkende ungdomsarbejdssektoren som et favorabelt rum til at give unge mulighed for at udvikle og bidrage til et demokratisk samfund. Dette omfatter tilvejebringelse af passende rammebetingelser og tilstrækkelige finansielle midler på alle niveauer, inden for de eksisterende strukturer, samt øget tematisk uddannelse, færdigheder og kvalifikationer til ungdomsarbejdere

27.

at støtte den videre udvikling og omdannelse af tilgangene til at øge demokratisk bevidsthed og demokratisk engagement hos unge. Disse kan bygge på eksisterende pædagogik- (8) og demokratibegreber, aktivt medborgerskab og menneskerettighedsuddannelse såvel som Europarådets og civilsamfundsorganisationers arbejde på området. Disse tilgange bør formidles til fagpersoner gennem regelmæssige uddannelsesprogrammer og kan tjene som inspiration til gennemførelsen af EU's ungdomsprogrammer eller udviklingen af en kompetencebaseret ramme for formel og ikkeformel ungdomsarbejdsuddannelse (9). Der bør også skabes muligheder for gensidige læringsaktiviteter inden for ungdomsarbejdssektoren, både mellem fagpersoner, akademikere, politiske beslutningstagere og unge og mellem sektorer

OPFORDRER EUROPA-KOMMISSIONEN TIL

28.

at tage hensyn til unges interesser og deres demokratiske engagement som et tværgående emne i europæiske processer og programmer, som f.eks. konferencen om Europas fremtid, handlingsplanen for digital uddannelse eller det europæiske uddannelsesområde, og i gennemførelsen af de relevante gældende EU-programmer, den europæiske grønne pagt, den europæiske søjle for sociale rettigheder og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og i forbedret samarbejde med Europarådet

29.

at lægge vægt på forskningsaktiviteter og værktøjer til indsamling af dokumentation, som analyserer virkningen af EU's finansieringsprogrammer på fremme af demokratisk bevidsthed og demokratisk engagement hos unge

30.

at styrke europæiske aktiviteter med partnerlande, der finansieres af EU-programmer for at fremme demokratisk bevidsthed og demokratisk engagement hos unge, og at fortsætte med at udvikle ungdomsarbejde gennem samarbejde og udveksling

OPFORDRER ALLE AKTØRER, DER ER INVOLVERET I EUROPÆISKE SAMARBEJDSAKTIVITETER PÅ UNGDOMSOMRÅDET, TIL AT STRÆBE EFTER

31.

at lægge vægt på spørgsmål som europæiske værdier og europæisk identitet, demokrati, accept af mangfoldighed, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, beskyttelse af mindretal, kritisk tækning, nye former for deltagelse og medborgerskabsaktiviteter i gennemførelsen af finansieringsprogrammerne Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps. Der bør sikres inklusiv og fri adgang, enkle procedurer og tilstrækkelige ressourcer til projekter, der kan give unge mulighed for at igangsætte, bidrage og give deres besyv med. Der bør især tages hensyn hertil i forbindelse med tiltag, der er målrettet deltagelse og solidaritet

32.

at sikre, at EU-programmer for unge tager hensyn til unges behov, interesser og mangfoldighed. Dette omfatter ungdomsvenlige og lettilgængelige oplysninger om finansiering, støtte til unges egne projektinitiativer og hensyntagen til programarrangører og deres behov. Programmerne bør, hvor det er relevant, være i stand til at gennemføre forbedringer, der yderligere prioriterer unges initiativer og således deres demokratiske engagement og erfaringer.

(1) Artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union.

(2) Artikel 165, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(3) Bilag 3 til Rådets resolution om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet: EU-strategien for unge 2019-2027 (2018/C 456/01).

(4) Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1).

(5) Rådets henstilling om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen (EUT C 195 af 7.6.2018, s. 1)

(6) Rådets konklusioner om intelligent ungdomsarbejde (EUT C 418 af 7.12.2017, s. 2) og Rådets konklusioner om digitalt ungdomsarbejde (EUT C 414 af 10.12.2019, s. 2).

(7) Rådets resolution om fremme af unges politiske deltagelse i det demokratiske liv i Europa (EUT C 417 af 15.12.2015, s. 10).

(8) Navnlig begreberne kritisk og selvstændiggørende pædagogik.

(9) Rådets konklusioner om uddannelse af ungdomsarbejdere (EUT C 412 af 9.12.2019, s. 12).

BILAG

Henvisninger

I forbindelse med vedtagelsen af disse konklusioner noterer Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, sig følgende dokumenter:

—	Rådets resolution om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet: EU-strategien for unge 2019-2027 (EUT C 456 af 18.12.2018, s. 1)

—	Rådets resolution om fremme af unges politiske deltagelse i det demokratiske liv i Europa (EUT C 417 af 15.12.2015, s. 10)

—	Rådets konklusioner om unge i foranstaltninger udadtil (8629/20)

—	Rådets konklusioner om mediekendskab i en foranderlig verden (EUT C 193 af 9.6.2020, s. 23)

—	Rådets konklusioner om uddannelse af ungdomsarbejdere (EUT C 412 af 9.12.2019, s. 12)

—	Rådets konklusioner om digitalt ungdomsarbejde (EUT C 414 af 10.12.2019, s. 2)

—	Rådets henstilling om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen (EUT C 195 af 7.6.2018, s. 1)

—	Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1)

—	Rådets konklusioner om intelligent ungdomsarbejde (EUT C 418 af 7.12.2017, s. 2)

—	Rådets konklusioner om ungdomssektorens rolle i en integreret og tværsektoriel tilgang til forebyggelse og bekæmpelse af voldelig radikalisering blandt unge (EUT C 213 af 14.6.2016, s. 1)

—	Pariserklæringen af 17. marts 2015 fra Den Europæiske Unions uddannelsesministre om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse

—	FN's konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989

—	Europa-Kommissionen: Flash Eurobarometer 478 — Hvordan opbygger vi et stærkere, mere forenet Europa? The views of young people, marts 2019 (1)

—	Europa-Parlamentet: Study – Shrinking space for civil society: the EU response, 2017 (2)

—	Henstilling CM/Rec(2010)7 vedtaget af Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om Europarådets charter om uddannelse til demokratisk medborgerskab og undervisning i menneskerettigheder

—	Europarådet: Reference Framework of Competencies for Democratic Culture: Volume 1 – Context, concepts and model, 2018 (3).

(1) http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion/index.cfm/ResultDoc/download/DocumentKy/86162.

(2) https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2017/578039/EXPO_STU(2017)578039_EN.pdf.

(3) https://rm.coe.int/prems-008318-gbr-2508-reference-framework-of-competences-vol-1-8573-co/16807bc66c.

1.12.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 415/22

Rådets konklusioner om digital uddannelse i Europas vidensamfund

(2020/C 415/10)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

den politiske baggrund som anført i bilaget,

SOM FREMHÆVER FØLGENDE:

Inkluderende uddannelse af høj kvalitet er en europæisk styrke, der bygger på demokratiske værdier og idéen om oplysning. Den omfattende udbredelse af digitale teknologier og adgang til internettet åbner for nye muligheder og udfordringer.

Den digitale transformation af vores vidensamfund går hurtigere og hurtigere, og der er stadig flere digitale tjenester og data til rådighed. Hertil hører et arbejdsmarked under forandring samt nye jobprofiler og efterspørgsel efter digitale kompetencer (1) i lyset af de færdigheder, der kræves i det 21. århundrede. Den stigende påvirkning fra kunstig intelligens (2) vil forstærke virkningerne af den digitale transformation af vores vidensamfund på lang sigt og kan give lovende nye muligheder for læring, undervisning og uddannelse i fremtiden. Inkluderende uddannelse af høj kvalitet er afgørende for, at alle personer og borgere bliver i stand til at forstå, deltage i og forme denne udvikling.

Covid-19-pandemien og dens aktuelle indvirkning på uddannelsessystemerne og -institutionerne i Europa understreger det presserende behov for bedre forståelse og løbende evaluering af brugen af samt fordelene og udfordringerne ved de digitale uddannelsesteknologier (3) og af de digitale kompetenceniveauer, herunder i forbindelse med livslang læring.

Covid-19-pandemien har yderligere understreget det presserende behov for en holistisk tilgang til digital uddannelse. For at imødekomme de aktuelle behov kræver inkluderende uddannelse af høj kvalitet digitale og ikkedigitale lærings- og undervisningsformer, herunder tilgange som blandet læring (4) og fjernlæring (5). Det giver mulighed for at forbedre den lærende-centrerede uddannelse i overensstemmelse med den enkeltes specifikke behov.

Digital uddannelse (6) er en forudsætning for at kunne bidrage til at forme den digitale transformation, deltage i efter- og videreuddannelse og livslang læring og muliggøre inkluderende uddannelse af høj kvalitet for alle. Derfor er det vigtigt at tage dens samfundsmæssige dimension i betragtning og forstå den som led i en gennemgribende kulturel transformation. Denne kulturelle transformation er grundlaget for at kunne sætte alle personer og borgere i stand til at anvende data, digitale teknologier og infrastrukturer på en sikker og tryg måde, samtidig med at databeskyttelsesreglerne overholdes, og sætte dem i stand til at deltage aktivt i politiske beslutninger, samfundsudviklingen og arbejdsmarkedet.

Digital uddannelse bør sætte den lærende i centrum og støtte alle personer og borgere i at udvikle deres personlighed og færdigheder på en sikker, fri og ansvarlig måde. Digital uddannelse bør som en integreret del af inkluderende uddannelse af høj kvalitet sætte princippet om integritet og tillid til dens kvalitet i højsædet. Den bør også bidrage til bedre adgang til undervisningsindhold og pædagogik, større social inklusion samt bedre tilegnelse af kompetencer, som fremmer uddannelsesmæssig succes for alle. Digital uddannelse bør tage hensyn til nye teknologier såsom kunstig intelligens og til sikker, pædagogisk forsvarlig og etisk anvendelse af dem.

Digital uddannelse bør også tage hensyn til de lærendes, lærernes og undervisernes samt forældres og omsorgspersoners tryghed, f.eks. med hensyn til sikre læringsmiljøer. Den bør også bidrage til at lette adgangen til information for alle borgere og til at fremme aktiv kulturel, økonomisk og social deltagelse i Europas vidensamfund.

Digital uddannelse bør bidrage til at skabe opmærksomhed om medborgerskab, herunder digitalt medborgerskab (7) ved at fremme medborgerskabskompetencer. Hertil hører en kritisk tilgang til information, så borgerne er i stand til at navigere i en digital verden og udvikle en forståelse af de grundlæggende værdier demokrati og ytringsfrihed.

10.

Alle europæere bør sættes i stand til at deltage aktivt i den digitale transformation af samfundet og nyde godt af egnede, tilgængelige og sikre læringsmiljøer. Menneskets ret til god og inkluderende uddannelse og livslang læring som fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder og beskyttet af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal garanteres til enhver tid.

11.

For at kunne fjerne den digitale kløft mellem kønnene inden for IKT-relaterede områder og STEM er en kønssensitiv tilgang inden for alle uddannelsestyper og på alle uddannelsesniveauer af afgørende betydning.

12.

Adgang til digitalt understøttede inkluderende uddannelsesmuligheder af høj kvalitet er af central betydning. Uagtet den afgørende rolle, som ansigt til ansigt-lærings- og undervisningsformer spiller, og fordelene ved dem er adgang til inkluderende uddannelse af høj kvalitet med og ved hjælp af digitale undervisningsteknologier en forudsætning for den fremtidige levedygtighed af Europas vidensamfund og for et europæisk innovationssystem, som muliggør grøn og digital transformation, giver bæredygtig vækst samt bæredygtige job og muligheder og fremmer personlig udvikling.

13.

Et stærkt Europa er baseret på en kultur af fælles værdier, deling, fornyelse og åbenhed over for nye former for udveksling samt deltagelse og samarbejde mellem borgere, uddannelsesinstitutioner, den private sektor og forskellige nationale uddannelsessystemer. Onlinefællesskaber (8), der udveksler praksis (på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan), er mere synlige og vil vokse fremover,

SOM ER SIG FØLGENDE BEVIDST:

14.

I overensstemmelse med nærhedsprincippet ligger ansvaret for undervisningsindhold og indretning af uddannelsessystemerne hos medlemsstaterne.

15.

Digital uddannelse gennemføres i forskellig grad inden for forskellige uddannelsestyper og på forskellige uddannelsesniveauer i medlemsstaterne og i hele Unionen. Erfaringerne med digitale uddannelsesteknologier i Unionen varierer og afhænger i høj grad af politiske og forvaltningsmæssige rammer, infrastruktur og tekniske faciliteter samt finansielle og menneskelige ressourcer. Dette omfatter navnlig velforberedte lærere, undervisere og andet pædagogisk og administrativt personale, herunder ledere af uddannelsesinstitutioner.

16.

Covid-19-pandemien udløste en hurtig kriseindsats. Medlemsstaterne lukkede de fleste af deres uddannelsessteder og krævede, at institutionerne sørgede for kontinuitet i undervisning, læring og vurdering primært ved hjælp af fjernmetoder.

17.

De foranstaltninger, som medlemsstaterne og deres uddannelsesinstitutioner har truffet ud fra de nationale forhold, har understreget betydningen af forståelse af digital uddannelse, har bidraget til at fremme uddannelsessystemernes digitale kapacitet og har givet lærere, undervisere og andet pædagogisk personale faglige udviklingsmuligheder.

18.

På trods af den store indsats, der er gjort i alle medlemsstater, har kriseindsatsen med henblik på at lette fjernmetoder afdækket fælles udfordringer og svagheder i uddannelsessystemerne i hele Unionen:

a)	Under covid-19-pandemien viste det sig ofte, at en række lærende i varierende grad i de enkelte medlemsstater ikke kunne udøve deres ret til uddannelse fuldt ud på grund af manglende passende fysisk og teknologisk adgang (9).

Den hidtil usete udfordring i forbindelse med covid-19-pandemien afslørede et presserende behov for en bedre tilvejebringelse af digitale kompetencer for alle for at sikre lige adgang til uddannelse for alle personer og borgere, navnlig i situationer, hvor uddannelsen foregår på afstand. Lærende med særlige behov stod over for særlige udfordringer.

c)	Selv om overgangen til digital uddannelse er blevet fremskyndet under covid-19-pandemien, kan udvikling og anvendelse af nye former for videnformidling, hvis den finder sted uden forståelse og hensigt, gentage de mere traditionelle former for undervisning og læring.

d)	Covid-19-pandemien har været en udfordring for kontinuiteten i tværnationale uddannelsesaktiviteter. Det gælder grænseoverskridende uddannelse og Erasmus+-mobilitet, navnlig mobilitet for studerende og personale inden for videregående uddannelse og erhvervsrettet uddannelse.

Lukningen af uddannelsesinstitutioner som følge af covid-19 har ændret lærernes, undervisernes og det øvrige pædagogiske personales rolle, og de har været nødt til at finde nye måder at holde kontakten med de lærende på og støtte dem i at arbejde selvstændigt, enten i samarbejdsbaserede læringsmiljøer eller på anden vis. Det har også vist, at der er behov for samarbejde, kapacitetsopbygning, specifik faglig uddannelse med henblik på digital undervisning samt for hjælpeforanstaltninger blandt lærere, undervisere og læreruddannelsesnetværk samt blandt uddannelsesinstitutioner,

SOM ANERKENDER FØLGENDE:

19.

Den digitale kløft i medlemsstaterne og i hele Unionen er fortsat en udfordring, da den kan forstærke andre allerede eksisterende strukturelle uligheder, herunder socioøkonomiske og kønsbestemte uligheder.

20.

Databeskyttelse og medlemsstaternes og deres borgeres digitale suverænitet skal sikres i forbindelse med digitale uddannelsesteknologier, uanset situationens hastende karakter. Desuden skal de retlige og etiske principper, der ligger til grund for intellektuel ejendomsret, i forbindelse med den øgede skabelse og udbredelse af digitalt undervisningsindhold anerkendes.

21.

Nye former for videnoverførsel og læringsmiljøer, også i form af fælles skabelse, fremmer en bredere sammenhæng mellem formel uddannelse og ikkeformel og uformel læring. Udveksling af god praksis på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan giver mulighed for at fremskynde inddragelsen af digitale uddannelsesteknologier i alle former for læring og for at fremme høj kvalitet og inklusion inden for undervisning og læring.

22.

Digitale uddannelsesteknologier åbner nye muligheder for læring og undervisning og er en vigtig faktor, når det gælder om at sikre inkluderende uddannelse af høj kvalitet. De kan supplere direkte interaktion i form af ansigt til ansigt-undervisning samt ikkedigital bedste praksis og ikkedigitale medier til undervisning og læring, som stadig er vigtige og ikke fuldt ud kan erstattes af virtuelle former.

23.

For at teknologien kan fremme kvalitet og inklusion inden for uddannelse skal den gå hånd i hånd med sikre læringsmiljøer og pædagogiske tilgange. Udbydere af uddannelsesteknologi, herunder startup-virksomheder og SMV'er, spiller en afgørende rolle i udviklingen af innovative og tilgængelige digitale uddannelsesteknologier og fremmer dermed både digital uddannelse og den digitale transformation af de europæiske økonomier. Innovationsvenlige betingelser og passende finansieringsmuligheder er afgørende for, at disse virksomheder kan blomstre.

24.

Digital uddannelse skal understrege betydningen af pædagogiske koncepter samt lærings- og undervisningsværktøjer og -metoder. Forskning på uddannelsesområdet kan bidrage til udvikling af innovative koncepter inden for uddannelse og muliggøre en bredere forståelse af den digitale transformations indvirkning på læring og undervisning samt på uddannelsessystemerne.

25.

Tilvejebringelsen af digitale kompetencer inden for alle typer og niveauer af uddannelse bør altid gå hånd i hånd med en relevant blanding af hertil knyttede nøglekompetencer, herunder livsfærdigheder, og bør understøttes af de mest avancerede tilgængelige former for infrastruktur, udstyr og teknologi. Særlig programmer for erhvervsrettet uddannelse, herunder opkvalificerings- og omskolingsprogrammer, kræver en passende blanding af digitale, beskæftigelsesmæssige og teknologiske færdigheder og kompetencer, der kan bidrage til beskæftigelsesegnetheden.

26.

Et internationalt konkurrencedygtigt og bæredygtigt europæisk innovationssystem er afhængigt af inkluderende uddannelsessystemer af høj kvalitet. Det bygger også på et fremragende forskningssystem, der ideelt set er tæt knyttet til uddannelse. Derfor vil en hurtig overførsel af resultater fra forskning og innovation, f.eks. fra forskning på uddannelsesområdet, samt fælles skabelse og afprøvning af innovative digitale uddannelsesløsninger skabe merværdi inden for uddannelse, f.eks. på områder som politisk beslutningstagning eller pædagogisk anvendelse,

SOM NOTERER SIG FØLGENDE:

27.

Europa-Kommissionen har offentliggjort en ny handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027 — Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder (10), som der bør følges op på i en samskabende proces med medlemsstaterne, hvor det er hensigtsmæssigt og relevant.

28.

Dens hovedmål, dvs. at støtte udviklingen af et velfungerende økosystem for digital uddannelse og forbedre digitale færdigheder og kompetencer med henblik på den digitale transformation, kan bidrage til en mere strategisk tilgang til digital uddannelse på EU-plan.

29.

Et velfungerende økosystem for digital uddannelse (11)bør muliggøre inkluderende uddannelse af høj kvalitet gennem relevant infrastruktur, konnektivitet, planlægning af digital kapacitet og organisatorisk kapacitet, der kan lette en mere fleksibel adgang til uddannelse for alle personer overalt. Det er grundlaget for en vellykket gennemførelse af digital uddannelse og en forudsætning for en strukturel transformation af uddannelsessystemerne.

30.

Digitale kompetencer og hensigtsmæssige pædagogiske tilgange er nødvendige for lærere, undervisere og andet pædagogisk personale og lærende i alle aldre inden for alle uddannelsestyper og på alle uddannelsesniveauer for at gøre meningsfuld brug af digitale teknologier inden for uddannelse. Tilvejebringelsen af digitale kompetencer bør tage hensyn til alders- og kønsaspektet og bør også omfatte mediekompetence, digitale færdigheder og digital kunnen, kritisk tænkning og bekæmpelse af mis- og desinformation, hadefuld og skadelig tale samt internetmobning og -afhængighed og tage fat på sikkerhedsspørgsmål såsom beskyttelse af privatlivets fred, databeskyttelse og intellektuelle ejendomsrettigheder.

31.

Ikkeformel og uformel læring bør fremmes som vigtige drivkræfter for at sikre personer i alle aldre, som står uden for det formelle uddannelsessystem, det nødvendige niveau af digital kompetence for at støtte deres faglige og personlige udvikling, også med hensyn til faktorer såsom sociale relationer og fysisk og mental sundhed samt digital tryghed. I den forbindelse er digitale miljøer og en kultur, der fremmer meningsfuld og etisk brug af digitale værktøjer, vigtige. Mulighederne for digital ikkeformel og uformel læring er især relevante for unge, men også for ældre, som har været særlig hårdt ramt af konsekvenserne af covid-19-pandemien,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL I OVERENSSTEMMELSE MED NATIONALE FORHOLD:

32.

at fremme indarbejdelsen af digitale uddannelsesteknologier og tilegnelsen af digitale kompetencer med henblik på at forbedre undervisningen og læringen inden for alle uddannelsestyper og på alle uddannelsesniveauer samt i et livslangt læringsperspektiv.

33.

at tilskynde til vurdering, kvalitetssikring og validering af læringsresultaterne af innovative læringsmetoder, herunder digitale komponenter.

34.

at reflektere over pædagogiske modeller og uddannelsen af lærere, undervisere og andet pædagogisk personale for bedre at kunne udnytte de forskellige muligheder, som digitale uddannelsesteknologier giver.

35.

at gøre det muligt for og motivere lærere, undervisere og andet pædagogisk personale, f.eks. lærere, der uddanner andre lærere, til at deltage i grundlæggende og løbende faglig udvikling for at udvikle og forbedre deres egne digitale færdigheder og kompetencer og deres eget basiskendskab til IKT til et niveau, der gør det muligt for dem at arbejde sikkert med digitale uddannelsesteknologier og levere uddannelse af høj kvalitet. På denne måde bør de sættes i stand til at deltage i udformningen af innovative og lærende-centrerede undervisningsmetoder og anvendt didaktik, som fremmer kritisk og kreativ tænkning, og skabe et sikkert og inkluderende læringsmiljø og indhold af høj kvalitet. Veluddannede lærere, der kan anvende digitale teknologier på en meningsfuld og pædagogisk måde, der tager hensyn til alders- og kønsaspektet, er en nøglefaktor for at skabe inkluderende digital uddannelse af høj kvalitet for alle.

36.

at fremme inklusion af alle lærende, slå bro over sociale uligheder og den digitale kløft og sikre lige adgang til egnede digitale læringsmuligheder og -miljøer for alle.

37.

at overveje investeringer i digital uddannelse ved at udnytte mulighederne i den nye genopretnings- og resiliensfacilitet, navnlig flagskibsprojekterne Forbinde og Omskole og opkvalificere, med henblik på at bidrage til genopretningen ved at modernisere og styrke inkluderende uddannelse af høj kvalitet, desuden at overveje brugen af andre EU-finansieringsmuligheder, f.eks. Erasmus+, Horisont Europa, et digitalt Europa, Connecting Europe-faciliteten II, InvestEU, EFRU og ESF+,

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL I OVERENSSTEMMELSE MED TRAKTATERNE OG UNDER BEHØRIG HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET OG NATIONALE FORHOLD:

38.

at sikre en koordineret tilgang til digital uddannelse i Kommissionen og sammen med medlemsstaterne og relevante interessenter at iværksætte en strategisk refleksionsproces om de faktorer, der fremmer vellykket digital uddannelse, herunder konnektivitet og digital pædagogik, infrastruktur, digitalt udstyr, læreres og studerendes digitale færdigheder, interoperabilitet og datastandarder, under hensyntagen til teknologisk suverænitet, privatlivets fred, databeskyttelse og etik, og idet der sigtes mod inkluderende uddannelse af høj kvalitet, i dette forløb endvidere i tæt samarbejde med medlemsstaterne og på grundlag af dokumentation at følge op på Rådets konklusioner om imødegåelse af covid-19-krisen på uddannelsesområdet og sigte mod en fælles forståelse på EU-plan af metoderne til effektive, inkluderende og inddragende fjernlæringsprocesser.

39.

at udforske måder, hvorpå en mere integreret tilgang til udarbejdelse af politikker for digital uddannelse kan fremmes gennem en mulig oprettelse af et europæisk digitalt uddannelsescentrum, der bygger på eksisterende netværk og andre relevante tiltag, med henblik på bedre at kunne tilpasse sig hastigheden af den digitale transformation inden for rammerne af det europæiske uddannelsesområde og i synergi med og som supplement til andre relevante politikker.

40.

at støtte udviklingen af digital uddannelse i Europa og fremhæve dens rolle gennem den europæiske dagsorden for færdigheder, det europæiske uddannelsesområde og den nye strategiramme for det europæiske samarbejde, der skal erstatte ET 2020.

41.

at give oplysninger om udviklingen af digitale uddannelsesmetoder og dele god praksis, navnlig gennem peerlæring mellem medlemsstaterne, samt oplysninger om internationalt samarbejde og benchmarking, f.eks. med Europarådet, UNESCO og OECD.

42.

at støtte medlemsstaterne i den igangværende digitale transformation inden for uddannelse, navnlig gennem samarbejde på tværs af sektorer mellem forskellige nationale initiativer og strategier vedrørende digital uddannelse, og samle myndigheder, eksperter, forskere på uddannelsesområdet, uddannelsesudbydere, civilsamfundet (lærerforeninger, foreninger af lærende og forældreforeninger) og den private sektor.

43.

at samarbejde tæt med medlemsstaterne og relevante interessenter om at udnytte de eksisterende nationale og europæiske økosystemer for digital uddannelse, idet det samtidig anerkendes, at et velfungerende økosystem for digital uddannelse kræver uddannelsesindhold, -platforme, -tjenester og -værktøjer, der skal have den lærende i centrum og være pålidelige, sikre, pædagogisk forsvarlige, tilgængelige og, hvor det er relevant, flersprogede og udviklet på en åben måde samt af høj kvalitet. Dette omfatter håndtering af etiske aspekter, bl.a. vedrørende kunstig intelligens, og fremme af beskyttelsen af de lærendes og brugernes personoplysninger og garanti for sikker international udveksling gennem interoperabilitet i overensstemmelse med de europæiske databeskyttelsesregler,

OPFORDRER KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE TIL I OVERENSSTEMMELSE MED DERES BEFØJELSER OG UNDER BEHØRIG HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET:

44.

at gøre effektiv brug af den digitale dimension af Erasmus+ og, hvor det er hensigtsmæssigt, synergier med andre relevante EU-programmer for at støtte uddannelsesinstitutionernes planer om digital transformation, gennem Erasmus+-projekter yderligere at støtte lærernes faglige udvikling samt udviklingen af digitale færdigheder og kompetencer og digital kapacitet, en effektiv gennemførelse af metoder og værktøjer til digital uddannelse samt udviklingen af åbne uddannelsesressourcer på alle uddannelsesområder med henblik på livslang læring, at udforske det potentielle bidrag, som Erasmus+ kan yde for at gøre digitalt uddannelsesindhold lettere tilgængeligt og med henblik på større social inklusion samt for at fremme alle lærendes uddannelsesmæssige succes.

45.

at udforske, hvordan synergierne mellem de forskellige europæiske, nationale og regionale programmer, initiativer og projekter til støtte for social inklusion kan styrkes, udvikle digitale færdigheder og kompetencer hos lærende og lærere og undervisere, navnlig hos personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse, herunder de socialt dårligst stillede, styrke udviklingen af innovative lærings- og undervisningsmetoder og -værktøjer og give alle lærende mulighed for at nyde godt af inkluderende uddannelse af høj kvalitet.

46.

at fortsætte støtten til initiativet Europauniversiteter gennem Erasmus+ og Horisont Europa samt erhvervsekspertisecentrene og udnytte deres potentiale til at udvikle digital uddannelse, fremme udbredelsen, udnyttelsen og skalerbarheden af relevante resultater af Erasmus+-projekter til at oplyse både politiske beslutningstagere og uddannelsespersonale.

47.

at udforske brugen af digitale teknologier med henblik på at tilbyde en bredere vifte af blandede og virtuelle mobile muligheder samt yderligere fleksible læringsmuligheder inden for uddannelse, støtte deling af bedste praksis for at forbedre læringen og undervisningen, fremme støttetjenester og digitale administrative processer, f.eks. dem, der er udviklet i forbindelse med initiativet med et europæisk studiekort eller Europass.

48.

yderligere at styrke og maksimere synergier mellem selvevalueringsværktøjer (f.eks. SELFIE og HEInnovate), rammer (den europæiske digitale kompetenceramme), deltagelsesbaserede arrangementer og støtteaktiviteter (f.eks. Digital Education Hackathon og EU's programmeringsuge) og eksisterende platforme (f.eks. eTwinning, School Education Gateway og EPALE), fortsat at arbejde sammen gennem netværk såsom koalitionen for digitale færdigheder og job og fortsætte støtten til netværket for intellektuel ejendomsret inden for uddannelse, der forvaltes af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret.

49.

at gøre brug af forskning, herunder resultaterne af europæiske projekter, der finansieres i henhold til Erasmus+ og Horisont Europa samt programmet for et digitalt Europa, med henblik på at styrke synergierne mellem det europæiske uddannelsesområde og det europæiske forskningsrum og forfølge ambitionerne om, at digital uddannelse skal støtte og udnytte forskning til at fremme innovative pædagogiske løsninger og bidrage til udformningen, gennemførelsen og evalueringen af politikker.

50.

at gøre brug af resultaterne af relevante publikationer og undersøgelser om digital uddannelse fra medlemsstaterne og internationale organisationer, navnlig OECD, UNESCO og Europarådet.

(1) Som anført i bilaget til Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1) omfatter digital kompetence sikker, kritisk og ansvarlig brug af digitale teknologier til læring, arbejde og deltagelse i samfundet, samt at man beskæftiger sig med disse teknologier. Den omfatter IT-færdigheder og digital kunnen, kommunikation og samarbejde, mediekompetence, digital indholdsproduktion (herunder programmering), sikkerhed (herunder digital tryghed og kompetencer i forbindelse med cybersikkerhed), spørgsmål vedrørende intellektuel ejendom, problemløsning og kritisk tænkning.

(2) Ved kunstig intelligens forstås systemer, der udviser intelligent adfærd ved at analysere omgivelserne og handle — med en vis grad af autonomi — for at opnå specifikke mål.

(3) I disse konklusioner defineres digitale uddannelsesteknologier som teknologier, der muliggør fremme, læring og forbedring af resultaterne hos de lærende ved at skabe, anvende og styre relevante teknologiske processer og ressourcer.

(4) I denne sammenhæng forstås ved blandet læring en pædagogisk tilgang med en blanding af ansigt til ansigt-læring og onlinelæring, hvor de lærende har en vis grad af kontrol over tid, sted, forløb og tempo.

(5) I disse konklusioner betegner fjernlæring en læringsmåde, der gør det muligt at tilrettelægge og gennemføre undervisnings- og læringsaktiviteter på afstand (f.eks. ved brug af radio, TV, internet eller elektroniske midler).

(6) Digital uddannelse omfatter to forskellige, men gensidigt supplerende perspektiver: den pædagogiske anvendelse af digitale teknologier til at støtte og forbedre undervisning, læring og vurdering samt udviklingen af digitale kompetencer hos de lærende og uddannelsespersonalet.

(7) Digitalt medborgerskab er et hele af værdier, færdigheder, holdninger, viden og kritisk forståelse, som borgerne har brug for i den digitale tidsalder. En digital borger ved, hvordan man bruger teknologi, og er i stand til at udnytte den kompetent og positivt.

(8) Lærere, undervisere og andet pædagogisk personale, deltager ofte i forskellige e-portaler og onlinefællesskaber, f.eks. europæiske e-platforme som EPALE, School Education Gateway, eTwinning osv. De kan også deltage i bredere internationale e-fællesskaber, f.eks. gennem internationale organisationer og multinationale virksomheder,

(9) Eurydice (2020): Konsekvenser af covid-19: lukning af uddannelsessystemer i Europa.

(10) COM(2020) 624 final.

(11) Med henblik på disse konklusioner kan økosystemer for digital uddannelse forstås som det nødvendige miljø og de nødvendige betingelser, der skal til for at garantere inkluderende digital uddannelse af høj kvalitet. Udtrykket henviser hovedsagelig til indhold af høj kvalitet, brugervenlige værktøjer, værdiforøgende tjenester og sikre platforme.

BILAG

Politisk baggrund

Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring.

Rådets konklusioner om investering i uddannelse — et svar på Nytænkning på uddannelsesområdet: investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater og den årlige vækstundersøgelse 2013 (1).

Rådets konklusioner om, hvilken rolle førskoleundervisningen og primæruddannelsen spiller i skabelsen af kreativitet, innovation og digital kompetence (2).

Rådets konklusioner om digitalt ungdomsarbejde (3).

Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) — Nye prioritetsområder for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (4).

Rådets konklusioner om udvikling af mediekendskab og kritisk tænkning gennem uddannelse (5).

Rådets resolution om en ny dagsorden for kompetencer i et inklusivt og konkurrencedygtigt Europa (6).

Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om inklusion i mangfoldighed for at sikre uddannelse af høj kvalitet for alle (7).

Rådets henstilling af 22. maj 2017 om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (8).

10.

Rådets konklusioner om skærpede foranstaltninger til nedbringelse af den horisontale kønsopdeling inden for uddannelse og beskæftigelse (7. december 2017).

11.

Rådets konklusioner om skoleudvikling og fremragende undervisning (9).

12.

Rådets konklusioner om en fornyet EU-dagsorden for videregående uddannelse (10).

13.

Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring (11).

14.

Rådets henstilling af 22. maj 2019 om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring (12).

15.

Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne (13) og Rådets konklusioner af 22. maj 2019 om gennemførelse af henstillingen (14).

16.

Rådets konklusioner om at arbejde hen imod en vision om et europæisk uddannelsesområde (15).

17.

Rådets konklusioner af 9. april 2019»På vej mod en stadig mere bæredygtig Union i 2030« (16).

18.

Rådets konklusioner af 7. juni 2019 om fremtiden for et højdigitaliseret Europa efter 2020: »Styrke den digitale og økonomiske konkurrenceevne i hele Unionen og den digitale samhørighed« (17).

19.

Rådets resolution om videreudvikling af det europæiske uddannelsesområde for at støtte fremtidsorienterede uddannelsessystemer (18).

20.

Rådets konklusioner om den centrale rolle, som politikker for livslang læring spiller med hensyn til at sætte samfundene i stand til at håndtere den teknologiske og grønne omstilling til støtte for inklusiv og bæredygtig vækst (19).

21.

Rådets resolution om uddannelse i det europæiske semester: sikring af kvalificerede debatter om reformer og investeringer (20).

22.

Rådets konklusioner om fremtidens europæiske lærere og undervisere (21).

23.

Rådets konklusioner om imødegåelse af covid-19-krisen på uddannelsesområdet (22).

24.

Det Europæiske Råds konklusioner af 1.-2. oktober 2020 (23).

25.

Rådets konklusioner — Europas digitale fremtid i støbeskeen (24).

26.

Rådets konklusioner om omskoling og opkvalificering som grundlag for forbedring af bæredygtigheden og beskæftigelsesegnetheden i forbindelse med støtte til økonomisk genopretning og social samhørighed (8. juni 2020).

(1) EUT C 64 af 5.3.2013, s. 5.

(2) EUT C 172 af 27.5.2015, s. 17.

(3) EUT C 414 af 10.12.2019, s. 2.

(4) EUT C 417 af 15.12.2015, s. 25.

(5) EUT C 212 af 14.6.2016, s. 5.

(6) EUT C 467 af 15.12.2016, s. 1.

(7) EUT C 62 af 25.2.2017, s. 3.

(8) EUT C 189 af 15.6.2017, s. 15.

(9) EUT C 421 af 8.12.2017, s. 2.

(10) EUT C 429 af 14.12.2017, s. 3.

(11) EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1.

(12) EUT C 189 af 5.6.2019, s. 15.

(13) EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1.

(14) EUT C 189 af 5.6.2019, s. 23.

(15) EUT C 195 af 7.6.2018, s. 7.

(16) 8286/19.

(17) 10102/19

(18) EUT C 389 af 18.11.2019, s. 1.

(19) EUT C 389 af 18.11.2019, s. 12.

(20) EUT C 64 af 27.2.2020, s. 1.

(21) EUT C 193 af 9.6.2020, s. 11.

(22) EUT C 212I af 26.6.2020, s. 9.

(23) EUCO 13/20.

(24) EUT C 202I af 16.6.2020, s. 1.

1.12.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 415/32

Kommissionens meddelelse om de tilbagebetalingsrenter og referencesatser/kalkulationsrenter for statsstøtte, der gælder pr. 1. december 2020

(Offentliggjort i overensstemmelse med artikel 10 i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 (EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1))

(2020/C 415/12)

Basissatser beregnet i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (EUT C 14 af 19.1.2008, s. 6). Afhængig af brugen af referencesatsen skal margenerne som defineret i denne meddelelse stadigvæk lægges til. For kalkulationsrenten betyder det, at der skal lægges en margen på 100 basispoint til. Kommissionens forordning (EF) nr. 271/2008 af 30. januar 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 794/2004 foreskriver, at medmindre andet er fastlagt i en specifik beslutning, vil tilbagebetalingsrenten også blive beregnet ved at lægge 100 basispoint til basissatsen.

De ændrede satser er angivet med fed skrift.

De tidligere satser er offentliggjort i EUT C 347 af 19.10.2020, s. 10.

Fra	Til	AT	BE	BG	CY	CZ	DE	DK	EE	EL	ES	FI	FR	HR	HU	IE	IT	LT	LU	LV	MT	NL	PL	PT	RO	SE	SI	SK	UK
1.12.2020	31.12.2020	-0,43	-0,43	0,00	-0,43	0,46	-0,43	0,08	-0,43	-0,43	-0,43	-0,43	-0,43	0,22	0,72	-0,43	-0,43	-0,43	-0,43	-0,43	-0,43	-0,43	0,29	-0,43	2,12	0,00	-0,43	-0,43	0,16
1.11.2020	30.11.2020	-0,35	-0,35	0,00	-0,35	0,46	-0,35	0,13	-0,35	-0,35	-0,35	-0,35	-0,35	0,22	0,72	-0,35	-0,35	-0,35	-0,35	-0,35	-0,35	-0,35	0,29	-0,35	2,54	0,05	-0,35	-0,35	0,27
1.10.2020	31.10.2020	-0,26	-0,26	0,00	-0,26	0,46	-0,26	0,18	-0,26	-0,26	-0,26	-0,26	-0,26	0,22	0,72	-0,26	-0,26	-0,26	-0,26	-0,26	-0,26	-0,26	0,29	-0,26	2,54	0,12	-0,26	-0,26	0,38
1.9.2020	30.9.2020	-0,17	-0,17	0,00	-0,17	0,46	-0,17	0,22	-0,17	-0,17	-0,17	-0,17	-0,17	0,22	0,93	-0,17	-0,17	-0,17	-0,17	-0,17	-0,17	-0,17	0,44	-0,17	2,54	0,20	-0,17	-0,17	0,51
1.8.2020	31.8.2020	-0,11	-0,11	0,00	-0,11	0,62	-0,11	0,22	-0,11	-0,11	-0,11	-0,11	-0,11	0,22	0,93	-0,11	-0,11	-0,11	-0,11	-0,11	-0,11	-0,11	0,61	-0,11	2,54	0,32	-0,11	-0,11	0,75
1.7.2020	31.7.2020	-0,15	-0,15	0,00	-0,15	1,13	-0,15	0,14	-0,15	-0,15	-0,15	-0,15	-0,15	0,26	0,93	-0,15	-0,15	-0,15	-0,15	-0,15	-0,15	-0,15	0,98	-0,15	3,21	0,32	-0,15	-0,15	0,75
1.6.2020	30.6.2020	-0,22	-0,22	0,00	-0,22	1,77	-0,22	0,05	-0,22	-0,22	-0,22	-0,22	-0,22	0,26	0,78	-0,22	-0,22	-0,22	-0,22	-0,22	-0,22	-0,22	1,35	-0,22	3,21	0,32	-0,22	-0,22	0,94
1.5.2020	31.5.2020	-0,31	-0,31	0,00	-0,31	2,25	-0,31	-0,05	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	0,26	0,52	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	1,84	-0,31	3,21	0,26	-0,31	-0,31	0,94
1.4.2020	30.4.2020	-0,31	-0,31	0,00	-0,31	2,25	-0,31	-0,05	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	0,26	0,40	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	1,84	-0,31	3,21	0,26	-0,31	-0,31	0,94
1.3.2020	31.3.2020	-0,31	-0,31	0,00	-0,31	2,25	-0,31	-0,05	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	0,26	0,30	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	1,84	-0,31	3,21	0,26	-0,31	-0,31	0,94
1.2.2020	29.2.2020	-0,31	-0,31	0,00	-0,31	2,25	-0,31	-0,07	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	0,26	0,30	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	1,84	-0,31	3,21	0,18	-0,31	-0,31	0,94
1.1.2020	31.1.2020	-0,31	-0,31	0,00	-0,31	2,25	-0,31	-0,12	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	0,26	0,30	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	-0,31	1,84	-0,31	3,21	0,11	-0,31	-0,31	0,94

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 415

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	63. årgang 1. december 2020

Indhold		Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Rådet
2020/C 415/01	Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om rammerne for fastlæggelse af en europæisk dagsorden for ungdomsarbejde	1

	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2020/C 415/02	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.10023 — H&F/Carlyle/Vantage) ( 1 )	9
2020/C 415/03	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.9369 — PAI Partners/Wessanen) ( 1 )	10
2020/C 415/04	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.10012 — Hg/KKR/Citation) ( 1 )	11
2020/C 415/05	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.9930 — LGP/TPG/WellSky) ( 1 )	12
2020/C 415/06	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.9950 — Clearlake Capital Group/TA Associates Management/Ivanti Software) ( 1 )	13
2020/C 415/07	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.9864 — CPPIB/KKR/Axel Springer) ( 1 )	14
2020/C 415/08	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.9922 — GHO/MIC/Envision) ( 1 )	15

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2020/C 415/13	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag: M.10042 — Vista Equity Partners/Francisco Partners Management/SmartBear Software) Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	33
2020/C 415/14	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag: M.10062— SDK/Freja Transport&Logistics) Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	35
2020/C 415/15	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag: M.10029 - ABN AMRO BANK/ODDO BHF/JV) Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	36

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1980
JPY	japanske yen	124,79
DKK	danske kroner	7,4412
GBP	pund sterling	0,89845
SEK	svenske kroner	10,1778
CHF	schweiziske franc	1,0839
ISK	islandske kroner	159,06
NOK	norske kroner	10,5610
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	26,192
HUF	ungarske forint	359,59
PLN	polske zloty	4,4710
RON	rumænske leu	4,8732
TRY	tyrkiske lira	9,3155
AUD	australske dollar	1,6246
CAD	canadiske dollar	1,5516
HKD	hongkongske dollar	9,2862
NZD	newzealandske dollar	1,7027
SGD	singaporeanske dollar	1,6029
KRW	sydkoreanske won	1 326,08
ZAR	sydafrikanske rand	18,4251
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,8798
HRK	kroatiske kuna	7,5538
IDR	indonesiske rupiah	16 966,44
MYR	malaysiske ringgit	4,8807
PHP	filippinske pesos	57,690
RUB	russiske rubler	91,1439
THB	thailandske bath	36,257
BRL	brasilianske real	6,3519
MXN	mexicanske pesos	24,0499
INR	indiske rupee	88,7322

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Rådet
2020/C 415/09	Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om fremme af demokratisk bevidsthed og demokratisk engagement blandt unge i Europa	16
2020/C 415/10	Rådets konklusioner om digital uddannelse i Europas vidensamfund	22
	Europa-Kommissionen
2020/C 415/11	Euroens vekselkurs — 30. november 2020	31
2020/C 415/12	Kommissionens meddelelse om de tilbagebetalingsrenter og referencesatser/kalkulationsrenter for statsstøtte, der gælder pr. 1. december 2020 (Offentliggjort i overensstemmelse med artikel 10 i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 ( EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1 ))	32


	(1) EØS-relevant tekst.