|
ISSN 1977-0871 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
C 395 |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
63. årgang |
|
Indhold |
Side |
|
|
|
II Meddelelser |
|
|
|
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
|
Europa-Kommissionen |
|
|
2020/C 395/01 |
Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.9882 — SAZKA Group/ÖBAG/Casinos Austria) ( 1 ) |
|
|
IV Oplysninger |
|
|
|
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
|
Europa-Kommissionen |
|
|
2020/C 395/02 |
||
|
2020/C 395/03 |
Ny national side af euromønter bestemt til at sættes i omløb |
|
|
V Øvrige meddelelser |
|
|
|
PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN |
|
|
|
Europa-Kommissionen |
|
|
2020/C 395/04 |
Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag: M.10033 —Platinum Compass/OTPP/EDPL) Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 ) |
|
|
2020/C 395/05 |
Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag: M.10019 — AP1/AP3/AP4/Telia Carrier Entities) Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 ) |
|
|
|
ANDET |
|
|
|
Europa-Kommissionen |
|
|
2020/C 395/06 |
||
|
2020/C 395/07 |
||
|
2020/C 395/08 |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
|
DA |
|
II Meddelelser
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Europa-Kommissionen
|
20.11.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 395/1 |
Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion
(Sag M.9882 — SAZKA Group/ÖBAG/Casinos Austria)
(EØS-relevant tekst)
(2020/C 395/01)
Den 16. november 2020 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:
|
— |
under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor, |
|
— |
i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32020M9882. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten. |
IV Oplysninger
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Europa-Kommissionen
|
20.11.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 395/2 |
Euroens vekselkurs (1)
19. november 2020
(2020/C 395/02)
1 euro =
|
|
Valuta |
Kurs |
|
USD |
amerikanske dollar |
1,1832 |
|
JPY |
japanske yen |
123,08 |
|
DKK |
danske kroner |
7,4498 |
|
GBP |
pund sterling |
0,89378 |
|
SEK |
svenske kroner |
10,2060 |
|
CHF |
schweiziske franc |
1,0797 |
|
ISK |
islandske kroner |
161,30 |
|
NOK |
norske kroner |
10,6900 |
|
BGN |
bulgarske lev |
1,9558 |
|
CZK |
tjekkiske koruna |
26,358 |
|
HUF |
ungarske forint |
360,90 |
|
PLN |
polske zloty |
4,4714 |
|
RON |
rumænske leu |
4,8732 |
|
TRY |
tyrkiske lira |
8,9373 |
|
AUD |
australske dollar |
1,6272 |
|
CAD |
canadiske dollar |
1,5501 |
|
HKD |
hongkongske dollar |
9,1737 |
|
NZD |
newzealandske dollar |
1,7155 |
|
SGD |
singaporeanske dollar |
1,5924 |
|
KRW |
sydkoreanske won |
1 321,07 |
|
ZAR |
sydafrikanske rand |
18,3153 |
|
CNY |
kinesiske renminbi yuan |
7,7927 |
|
HRK |
kroatiske kuna |
7,5655 |
|
IDR |
indonesiske rupiah |
16 820,13 |
|
MYR |
malaysiske ringgit |
4,8517 |
|
PHP |
filippinske pesos |
57,147 |
|
RUB |
russiske rubler |
90,2638 |
|
THB |
thailandske bath |
35,975 |
|
BRL |
brasilianske real |
6,3371 |
|
MXN |
mexicanske pesos |
24,0426 |
|
INR |
indiske rupee |
87,7970 |
(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.
|
20.11.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 395/3 |
Ny national side af euromønter bestemt til at sættes i omløb
(2020/C 395/03)
National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at sættes i omløb, udstedt af Frankrig
Euromønter, der er bestemt til at sættes i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design (1) for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter. I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede euroerindringsmønter bestemt til at sættes i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.
Udstedende stat: Frankrig
Anledning til erindringsmønten: Medicinsk forskning
Beskrivelse af designet: Designet viser et ansigt indgraveret i en sfære som et symbol for mennesket i forening. Ansigtet betragter det allermindste, repræsenteret ved dele af DNA indgraveret i en cirkel. Ved den skrå akse repræsenterer denne allegori den forskning og den intelligens, der dominerer det allermindste, studerer det og triumferer over sygdomme. Øverst til højre er angivet den udstedende stat, »RF«, mens møntmærket og udstedelsesåret »2020« ses nederst til venstre.
På møntens ydre ring ses EU-flagets tolv stjerner.
Antal udstedte mønter:300 000
Udstedelsesdato: Oktober 2020
(1) Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.
(2) Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).
V Øvrige meddelelser
PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
Europa-Kommissionen
|
20.11.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 395/4 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag: M.10033 —Platinum Compass/OTPP/EDPL)
Behandles eventuelt efter den forenklede procedure
(EØS-relevant tekst)
(2020/C 395/04)
1.
Den 12. november 2020 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:
|
— |
Platinum Compass B 2018 RSC Limited (»Platinum Compass«), der kontrolleres af Abu Dhabi Investment Authority (»ADIA«, De Forenede Arabiske Emirater) |
|
— |
Ontario Teachers’ Pension Plan Board (»OTPP«, Canada) |
|
— |
Equis Development Pte. Ltd. (»EDPL«), der kontrolleres af Equis Development Holdings LLC (»Equis«, begge fra Singapore). |
Platinum Compass, OTPP og Equis erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over EDPL.
Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.
2.
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:|
— |
Platinum Compass: helejet datterselskab af Abu Dhabi Investment Authority (»ADIA«), der ejer og forvalter investeringer. ADIA er en offentlig institution, der ejes af Emiratet Abu Dhabi. ADIA investerer de midler, som den har fået tildelt af Abu Dhabis regering, og forvalter porteføljen i flere aktivklasser |
|
— |
OTPP: administrerer pensionsydelser og investering af aktiver i pensionsordninger på vegne af ca. 329 000 aktive og pensionerede lærere i den canadiske provins Ontario |
|
— |
Equis: virksomhed, der beskæftiger sig med udvikling af infrastrukturaktiver, og som aktivt arbejder for infrastrukturudvikling og investering i hele Asien-Stillehavsområdet |
|
— |
EDPL: udvikler, opfører og driver infrastrukturprojekter i Asien-Stillehavsområdet, som navnlig er målrettet: a) produktion af elektricitet fra sol, vind, biomasse eller affald og b) affaldsgenanvendelse og -behandling. |
3.
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).
4.
Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:
M.10033 — Platinum Compass/OTPP/EDPL
Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:
E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu
Fax +32 22964301
Postadresse:
|
European Commission |
|
Directorate-General for Competition |
|
Merger Registry |
|
1049 Bruxelles/Brussel |
|
BELGIEN |
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).
|
20.11.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 395/6 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag: M.10019 — AP1/AP3/AP4/Telia Carrier Entities)
Behandles eventuelt efter den forenklede procedure
(EØS-relevant tekst)
(2020/C 395/05)
1.
Den 12. november 2020 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:
|
— |
Första AP-fonden (»AP1«, Sverige) |
|
— |
Tredje AP-fonden (»AP3«, Sverige) |
|
— |
Fjärde AP-fonden (»AP4«, Sverige) |
|
— |
Telia Carrier-enheder (Sverige) |
AP1, AP3 og AP4 erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over 34 Telia Carrier-enheder i 34 EU-jurisdiktioner og jurisdiktioner uden for EU.
Fusionen gennemføres gennem opkøb af aktier i en investeringsvirksomhed, Polhem Infra KB, som er stiftet og nu kontrolleres i fællesskab af AP1, AP3 og AP4, og som dermed indirekte kommer til at kontrollere Telia Carrier-enhederne.
2.
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:|
— |
AP1, AP3 og AP4: pensionskasser, der fungerer som buffer i det svenske nationale pensionssystem. De udgør uafhængige statslige myndigheder, der træffer selvstændige beslutninger om deres investeringer |
|
— |
Telia Carrier-enhederne: ejes i sidste instans af Telia Company AB, og driver et verdensomspændende fibernet (internetbackbone), som anvendes til levering af internationale telekommunikationstjenester. |
3.
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).
4.
Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:
M.10019 — AP1/AP3/AP4/Telia Carrier Entities.
Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:
E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu
Fax +32 22964301
Postadresse:
|
European Commission |
|
Directorate-General for Competition |
|
Merger Registry |
|
1049 Bruxelles/Brussel |
|
BELGIEN |
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).
ANDET
Europa-Kommissionen
|
20.11.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 395/7 |
Offentliggørelse af en ansøgning om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer
(2020/C 395/06)
Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen.
ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE ELLER EN BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE
Ansøgning om godkendelse af en ændring i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012
»Volailles d'Ancenis«
EU-nr.: PGI-FR-0167-AM02 — 15.10.2019
BOB ( ) BGB (X)
1. Ansøgende sammenslutning og legitim interesse
|
Les Fermiers du Val de Loire |
|
Boulevard Pasteur |
|
BP 50262 |
|
44158 Ancenis Cedex |
|
FRANKRIG |
|
E-mail: fermiersduvaldeloire@terrena.fr |
»Les Fermiers du Val de Loire« er en sammenslutning af erhvervsdrivende, der arbejder inden for opdræt og slagtning af fjerkræ, der er omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse »Volailles d'Ancenis« og dermed er berettiget til at indgive ansøgningen
2. Medlemsstat eller tredjeland
Frankrig
3. Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen
|
☐ |
Produktets betegnelse |
|
☒ |
Beskrivelse af produktet |
|
☒ |
Geografisk område |
|
☒ |
Bevis for oprindelse |
|
☒ |
Produktionsmetode |
|
☒ |
Tilknytning |
|
☒ |
Mærkning |
|
☒ |
Andet Ansøgende sammenslutning, nationale krav, kontrol |
4. Type ændring
|
☐ |
Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB. |
|
☒ |
Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken der ikke er offentliggjort et enhedsdokument (eller tilsvarende). |
5. Ændring(er)
5.1. Afsnittet »Beskrivelse af produktet«
Nedenstående bestemmelse i afsnittet »Produktets betegnelse og produkttype« i registreringsdokumentet:
|
— |
»Poulet d'Ancenis
|
|
— |
Pintade d'Ancenis (slagtekrop + udskæring) |
|
— |
Dinde d'Ancenis |
|
— |
Chapon d'Ancenis |
|
— |
Poularde d'Ancenis
|
Nedenstående bestemmelse i afsnittet »Varespecifikation — 3.1 Beskrivelse af produktet« i registreringsdokumentet, punkt 3.12 »Slagtekroppenes kendetegn«:
»Minimumsvægten for rensede slagtekroppe uden indvolde skal være følgende:
Minimumsvægt
|
Kylling |
: |
1 000 g |
|
Perlehøne |
: |
850 g |
|
Kalkun |
: |
2 300 g |
|
Kapun |
: |
2 500 g |
|
Poulard |
: |
1 600 g« |
Nedenstående bestemmelse i afsnittet »Varespecifikation — 3.1 Beskrivelse af produktet« i registreringsdokumentet, punkt 1 »Minimumsslagtealder«:
»Minimumsslagtealderen for »Volailles d'Ancenis« skal være i overensstemmelse med den minimumsalder, der er fastsat i de officielle tekniske etiketter for fjerkræ som fastsat af landbrugsministeriet.«
udgår og erstattes af følgende i afsnittet »Beskrivelse af produktet« i udkastet til varespecifikationen:
»»Volailles d'Ancenis« er hønsefugle. De tilhører forskellige familier og omfatter flere typer dyr:
|
— |
kylling, poulard, kapun |
|
— |
perlehøne, perlehane |
|
— |
kalkun. |
De hårdføre arter vokser langsomt, hvilket tillader en lang opdrætsperiode og slagtning ved opnået kønsmodenhed til sikring af en optimal kvalitet (kropsbygning og smag).«
»Afhængigt af produktionen har de færdige produkter følgende egenskaber:
|
|
Minimumsvægt renset uden indvolde |
Kødets og skindets farve |
Benenes farve |
|
Kylling |
1 kg |
Gul eller hvid |
Gule, hvide eller sorte |
|
Perlehøne |
0,850 kg |
Beige |
Sorte |
|
Kapun |
2,5 kg |
Gul eller hvid |
Gule eller hvide |
|
Perlehane |
1,4 kg |
Beige |
Sorte |
|
Poulard |
1,6 kg |
Gul eller hvid |
Gule eller hvide |
|
Kalkun (udelukkende hunner) |
2,3 kg |
Gul eller hvid |
Sorte« |
De forskellige bestemmelser udgår og erstattes af nye reviderede bestemmelser, hvad formen angår. Bestemmelserne bibeholder de samme krav til minimumsvægten for rensede slagtekroppe uden indvolde, fænotyperne (kolonnen »Kødets og skindets farve« og »Føddernes farve«). Den indholdsmæssige ændring i dette afsnit er tilføjelsen af perlehanen til de arter, der er berettiget til den beskyttede geografiske betegnelse »Volailles d'Ancenis«.
Denne produktion har historisk set udgjort en del af det fjerkræ, der indtages ved festlige lejligheder, og som opdrættes i det geografiske område for den beskyttede geografiske betegnelse »Volailles d'Ancenis«. Den har fået stadig større betydning gennem årene. I mere end 20 år er der hvert år blevet produceret mellem 10 000 og 20 000 perlehøns på bedrifterne i regionen. Der er blevet markedsført næsten det samme antal. Der er her tale om perlehaner, der kastreres og efterfølgende opdrættes med henblik på afsætning til højtiden sidst på året. Opdrætsmetoden for perlehaner svarer til den metode, der anvendes for kapuner (kastrerede kyllinger) og »Volailles d'Ancenis«-perlehøns. Kendetegnene for denne art beskrives efterfølgende på samme måde som ved de andre tilladte arter, dvs. fænotyper, minimumsvægt, præcisionen af, at der er tale om hårdføre arter, der vokser langsomt.
I listen over arter, der er godkendt til udskæring, udgår følgende bestemmelse i afsnittet »Produktets betegnelse og produkttype« i registreringsdokumentet, som definerer de arter, der er godkendt til udskæring:
|
— |
»Poulet d'Ancenis
|
|
— |
Pintade d'Ancenis (slagtekrop + udskæring) |
|
— |
Dinde d'Ancenis |
|
— |
Chapon d'Ancenis |
|
— |
Poularde d'Ancenis
|
I de godkendte præsentationer af hele kroppe slettes nedenstående bestemmelse i afsnittet »Varespecifikation — 3.1 Beskrivelse af produktet« i registreringsdokumentet, punkt 3 »Præsentation af produktet«:
»Fjerkræene præsenteres og markedsføres som hele slagtekroppe og som udskæringer.
3.1. Slagtekroppe
|
3.1.1. |
Fjerkræenes slagtekroppe skal præsenteres til salg på en af følgende måder:
|
Og nedenstående bestemmelse i afsnittet »Varespecifikation — 3.1 Beskrivelse af produktet« i registreringsdokumentet, punkt 3.12 »Slagtekroppenes kendetegn«:
»Fjerkræenes slagtekroppe skal være i klasse A«
Ovenstående erstattes af følgende bestemmelse:
»De hele kroppe kommer fra slagtekroppe i klasse A.
Når det drejer sig om udskåret fjerkræ, er klassificeringen heraf uafhængig af klassificeringen for hele slagtekroppe, og udskæringerne kan komme fra slagtekroppe med mindre fejl (som ikke kan klassificeres som A), men udskæringerne skal opfylde præsentationskriterierne for klasse A.
Hele kroppe præsenteres som:
|
— |
»prête à cuire« (PAC) (plukkede, rensede fjerkræ uden hoved, med eller uden mellemfodsben), pakket i folie i en beskyttende atmosfære eller under vakuum |
|
— |
»renset« (plukkede, rensede fjerkræ med hoved, ben og indvolde). |
Fjerkræ markedsføres som ferske eller frosne produkter.
Slagtebiprodukter af fjerkræ (hjerte, kråse og lever) markedsføres som ferske eller frosne produkter.«
De forskellige bestemmelser udgår og erstattes af nye reviderede bestemmelser, hvad formen angår. Den indholdsmæssige ændring i dette afsnit vedrører muligheden for at markedsføre alt fjerkræ, der er omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse »Volailles d'Ancenis« som udskæringer. Ved at muliggøre udskæringer for alle arter, kan sektoren tilpasse sig de nye forbrugsmønstre, således som de for nyligt blev påvist i undersøgelser af forbruget (Kantar Worldpanel, 2017). Denne præsentation er populær blandt forbrugerne i dag, da produkterne er lette at gå til. 30 % af gårdfjerkræene sælges som udskæringer. Ligesom dybfrysning gør udskæringen det muligt at udvide denne sektor til cateringområdet for denne type fjerkræ, men også at udvikle eksporten og anvendelsen af denne type fjerkræ i forarbejdede produkter.
Det resumé, der nu fremlægges som enhedsdokument, ændres i punkt 3.2 for at tage højde for disse ændringer: Følgende bestemmelse udgår:
»Beskrivelse: Slagtekroppe eller udskæringer fra fjerkræ med fast kød og gode organoleptiske egenskaber, der slagtes i en alder tæt på kønsmodenheden.«
Den erstattes af følgende bestemmelse:
»»Volailles d'Ancenis« er hønsefugle. De tilhører forskellige familier og omfatter flere typer dyr:
|
— |
kylling, poulard, kapun |
|
— |
perlehøne, perlehane |
|
— |
kalkun. |
De hårdføre fjerkræarter vokser langsomt, hvilket tillader en lang opdrætsperiode og slagtning ved opnået kønsmodenhed til sikring af en optimal kvalitet (kropsbygning og smag).
De opdrættes som fritgående fjerkræ på græsnings- og træbevoksningsarealer, der er gunstige for arternes naturlige søgning efter føde på arealerne.
»Volailles d'Ancenis« er kendetegnet ved en rund krop med fyldige fileter og et højt fedtindhold på lårenes sider og på hver side af brystbenet.
Afhængigt af produktionen har de færdige produkter følgende egenskaber:
|
|
Minimumsvægt |
Kødets og skindets farve |
Benenes farve |
|
Kylling |
1 kg |
Gul eller hvid |
Gule, hvide eller sorte |
|
Perlehøne |
0,850 kg |
Beige |
Sorte |
|
Kapun |
2,5 kg |
Gul eller hvid |
Gule eller hvide |
|
Perlehane |
1,4 kg |
Beige |
Sorte |
|
Poulard |
1,6kg |
Gul eller hvid |
Gule eller hvide |
|
Kalkun |
2,3 kg |
Gul eller hvid |
Sorte« |
5.2. Afsnittet »Geografisk område«
Nedenstående bestemmelse i afsnittet »3.3 Afgrænsning af det geografiske område«:
|
»3.31. |
Geografisk område
Det omfatter departementet Loire-Atlantique og den vestlige del af departementet Maine-et-Loire (se kortet). Listen over følgende KANTONER angiver det geografiske område:
|
erstattes med følgende ordlyd:
»»Volailles d'Ancenis« opdrættes fra en alder på en dag frem til indsamlingen med henblik på slagtning. Fjerkræene opdrættes — både når dette sker i bygninger og som fritgående — inden for det geografiske område for den beskyttede geografiske betegnelse »Volailles d'Ancenis«, der omfatter følgende kommuner i henhold til den officielle geografiske kode (COG) fra 2019.
Hele departementet Loire-Atlantique
Departementet Maine-et-Loire:
|
|
Kommuner som helhed: |
Angers, Angrie, Armaillé, Aubigné-sur-Layon, Avrillé, Beaucouzé, Beaulieu-sur-Layon, Beaupreau en Mauges, Bécon-les-Granits, Bégrolles-en-Mauges, Béhuard, Bellevigne-en-Layon, Blaison-Saint-Sulpice, Bouchemaine, Bouillé-Ménard, Bourg-l'Evêque, Briollay, Candé, Cantenay-Épinard, Carbay, Cernusson, Challain-la-Potherie, Chalonnes-sur-Loire, Chambellay, Champtocé-sur-Loire, Chanteloup-les-Bois, Chaudefonds-sur-Layon, Chazé-sur-Argos, Cheffes, Chemillé en Anjou, Chenillé-Champteussé, Cholet, Cléré-sur-Layon, Coron, Denée, Doué-en-Anjou, Écouflant, Écuillé, Erdre-en-Anjou, Feneu, Grez-Neuville, Ingrandes-Le Fresne-sur-Loire, Juvardeil, La Jaille-Yvon, La Plaine, La Possonnière, La Romagne, La Séguinière, La Tessoualle, Le Lion-d'Angers, Le May-sur-Èvre, Le Plessis-Grammoire, Les Cerqueux, Les Garennes-sur-Loire, Les Hauts-d'Anjou, Les Ponts-de-Cé, Loiré, Longuenée-en-Anjou, Lys-Haut-Layon, Mauges-sur-Loire, Maulévrier, Mazières-en-Mauges, Miré, Montilliers, Montreuil-Juigné, Montreuil-sur-Loir, Montreuil-sur-Maine, Montrevault sur Èvre, Mozé-sur-Louet, Mûrs-Érigné, Nuaillé, Ombrée-d'Anjou, Orée-d'Anjou, Passavant-sur-Layon, Rives-du-loir-en-Anjou, Rochefort-sur-Loire, Saint-Augustin-des-Bois, Saint-Barthélemy-d'Anjou, Saint-Christophe-du-Bois, Saint-Clément-de-la-Place, Sainte-Gemmes-sur-Loire, Saint-Georges-sur-Loire, Saint-Germain-des-Prés, Saint-Jean-de-la-Croix, Saint-Lambert-la-Potherie, Saint-Léger-de-Linières, Saint-Léger-sous-Cholet, Saint-Martin-du-Fouilloux, Saint-Melaine-sur-Aubance, Saint-Paul-du-Bois, Saint-Sigismond, Sarrigné, Savennières, Sceaux-d'Anjou, Segré-en-Anjou Bleu, Sèvremoine, Somloire, Soulaines-sur-Aubance, Soulaire-et-Bourg, Thorigné-d'Anjou, Tiercé, Toutlemonde, Trélazé, Trémentines, Val d'Erdre-Auxence, Val-du-Layon, Verrières-en-Anjou.
|
|
Dele af kommuner: |
Brissac-Loire-Aubance (området i de tidligere kommuner Les Alleuds, Brissac-Quincé, Charcé-Saint-Ellier, Luigné, Saint-Rémy-la-Varenne, Saint-Saturnin-sur-Loire, Saulgé-l'Hopital og Vauchrétien), Loire-Authion (området i de tidligere kommuner Andard, La Bohalle, La Daguenière og Saint-Mathurin-sur-Loire), Morannes-sur-Sarthe-Daumeray (området i den tidligere kommune Chemiré-sur-Sarthe), Terranjou (området i de tidligere kommuner Chavagnes og Notre-Dame-d'Allençon).
|
|
Departementet Deux-Sèvres: |
Adilly, Airvault, Allonne, Amailloux, Argentonnay, Aubigny, Availles-Thouarsais, Azay-Sur-Thouet, Beaulieu-Sous-Parthenay, Boisme, Bouille-Saint-Paul, Boussais, Bressuire, Bretignolles, Cerizay, Cersay, Chanteloup, Chatillon-Sur-Thouet, Chiche, Cirières, Clave, Clessé, Combrand, Coulonges-Thouarsais, Courlay, Faye-L'Abbesse, Fénery, Geay, Genneton, Glenay, Gourgé, La Boissière-en-Gâtine, La Chapelle-Bertrand, La Chapelle-Saint-Laurent, La Forêt-Sur-Sèvre, La Petite-Boissière, La Peyratte, L'Absie, Lageon, Largeasse, Le Pin, Le Retail, Le Tallud, Les Châtelliers, Les Forges, Lhoumois, Loretz-d'Argenton, Louin, Luché-Thouarsais, Luzay, Maisontiers, Massais, Mauleon, Menigoute, Moncoutant-sur-Sèvres, Montravers, Neuvy-Bouin, Nueil-Les-Aubiers, Parthenay, Pierrefitte, Pompaire, Pougne-Hérisson, Reffannes, Saint-Amand-sur-Sèvre, Saint-André-sur-Sèvre, Saint-Aubin-Du-Plain, Saint-Aubin-Le-Cloud, Saint-Clémentin, Sainte-Gemme, Sainte-Verge, Saint-Germain-De-Longue-Chaume, Saint-Jacques-De-Thouars, Saint-Jean-De-Thouars, Saint-Lin, Saint-Loup-Lamaire, Saint-Martin-Du-Fouilloux, Saint-Maurice-Étusson, Saint-Pardoux-Soutiers, Saint-Paul-En-Gâtine, Saint-Pierre-Des-Échaubrognes, Saint-Varent, Saurais, Secondigny, Thouars, Trayes, Vasles, Vausseroux, Vautebis, Vernoux-En-Gâtine, Viennay, Vouhé, Voultegon.
|
|
Departementet Vendée: |
Bazoges-en-Paillers, Beaurepaire, Chanverrie, Cugand, La Bernardière, La Boissière-de-Montaigu, La Bruffière, La Gaubretière, Les Landes-Genusson, Mortagne-sur-Sèvre, Saint-Aubin-des-Ormeaux, Saint-Laurent-sur-Sèvre, Saint-Malô-du-Bois, Saint-Martin-des-Tilleuls, Tiffauges, Treize-Septiers, Treize-Vents.«
Afgrænsningen af det geografiske område ændres. Denne ændring svarer til en udvidelse af det geografiske område syd for den nuværende grænse til en del af departementerne Vendée, Deux-Sèvres og Maine-et-Loire og en fjernelse af visse kommuner, der ikke overholder de afgrænsningsprincipper, der er anført i samme afsnit og delen om de elementer, der begrunder tilknytningen til det geografiske område i den gældende varespecifikation, der er i overensstemmelse med den ændrede varespecifikation. Den manglende overholdelse af disse afgrænsningskriterier er navnlig baseret på den omstændighed, at kratområderne ikke har blandet landbrug, men i det væsentlige bruges til vinproduktion.
Kriterierne for afgrænsning af det geografiske område for den beskyttede geografiske betegnelse »Volailles d'Ancenis« er hovedsagelig de naturlige faktorer (område, der består af afvandingsområderne, der vender mod Loires udmunding og hen til Loiredalen nord for Angers, hvis fundament indgår i Massif Armoricain med et både mildt og fugtigt kystklima om vinteren og forholdsvis varmt og solrigt klima om sommeren, uden udpræget tørke) og i mindre grad de menneskelige faktorer, der synes at være afgørende (betydningen af de blandede landbrugssystemer, hvori produktionen af fjerkræ indgår, sammenhæng med kratlandskabet i det afgrænsede område, etablering og betydning af de bedrifter, der arbejder inden for fjerkræsproduktion, sammenslutningen »les Fermiers du Val de Loire«s dynamiske historie, idet denne står for tilrettelæggelsen og opbygningen af fjerkræssektoren i dette område).
Denne ændring i det geografiske område gør det muligt at opnå et mere sammenhængende geografisk område i overensstemmelse med tilknytningen til det geografiske område for den beskyttede geografiske betegnelse »Volailles d'Ancenis«.
Formen i dette afsnit »geografisk område« er endvidere blevet ændret en del, idet der ved varespecifikationens udarbejdelse blev foretrukket en liste over kantoner i stedet for kommuner. Kantongrænserne og deres navne ændres mere regelmæssigt end kommunernes, hvorfor de franske myndigheder har valgt at opføre en liste over kommuner i varespecifikationen og ikke lister over kantoner. Denne tekstuelle ændring berører ikke afgrænsningen for så vidt angår en stor del af det geografiske område.
Kort sagt ændres og omstruktureres det geografiske område for den beskyttede geografiske betegnelse »Volailles d'Ancenis« som følger:
|
— |
tilføjelse af 97 kommuner i departementet Deux-Sèvres |
|
— |
tilføjelse af 17 kommuner i departementet Vendée |
|
— |
sletning af 13 kommuner i Maine-et-Loire i regionen Saumur. |
Opdrætterne i dette område følger fælles landbrugspraksisser, der er typiske for blandede landbrug, i denne store region med kratbevoksning. Området har et mildt kystklima, hvilket betyder, at fjerkræene tidligt om vinteren kan rykke ud i det fri. Disse klimakriterier svarer i alle henseender til klimaet i Massif Armoricain.
Kommunerne i Maine et Loire er i den forbindelse blevet fjernet, fordi de er beliggende på Bassin Parisien med de egenskaber, der er typiske for det pågældende miljø, og følger andre produktionsmetoder (vin, korn osv.).
Det resumé, der nu fremlægges som enhedsdokument, ændres i afsnit »4. Præcis afgrænsning af det geografiske område« for at tage hensyn til ovennævnte ændringer.
Nedenstående bestemmelse i resuméet:
|
»c) |
Geografisk område: Departementet Loire-Atlantique og den vestlige del af departementet Maine et Loire.« |
udgår. For at begrænse længden af enhedsdokumentet og samtidig bevare dens nøjagtighed foretrækkes en liste over kantoner eller departementer, når disse er omfattet i deres helhed, i stedet for en liste over kommuner i enhedsdokumentet. Det geografiske område, der er foreslået mellem udkastet til varespecifikationen og enhedsdokumentet, er forskelligt hvad nomenklaturen angår, men identisk hvad omkredsen angår.
Nedenstående bestemmelse i afsnittet »3.3. Geografisk område«
|
»3.32. |
Dette geografiske område svarer til flodbækkenet i den nedre del af Loire:
Loire adskiller det afgrænsede geografiske område i 3.31. Fra Angers er de vigtigste bifloder i den nedre del af Loire følgende:
Det er også værd at bemærke Brière-marsken nord for Loire (nord for St. Nazaire), Petit Mars-marsken (nord for Nantes) og søen Grand Lieu (syd for Nantes). |
|
3.33. |
Dette geografiske område har et særligt mildt og fugtigt klima.
Det geografiske område grænser i vest op til Atlanterhavet (kort bilag 1). Floden påvirker de klimatiske forhold i flodbækkenet på den anden side af Angers (tidevandet påvirker flodbredderne over 80 km oven for udmundingen). Dette særligt fugtige klima er karakteristisk for det geografiske område — Joachim du Bellay (1522-1560) født i Lire — 3 km syd for Ancenis — omtaler i et digt (»Regrets du Pays Natal«) Angers' mildhed. Kortet over klimaregionerne i Frankrig i bilag 2 fra bogen »Le Climat de la France« af Raymond Arlery viser sammenhængen i det beskrevne geografiske områdes topografi og den høje grad af klimamæssig homogenitet med indvirkning fra havet (påvirkning fra floden og dens bifloder, som skubber klimaomstillingen mod øst over på den anden side af Angers)« |
Og nedenstående bestemmelse i afsnittet »3.3. Geografisk område«
|
»3.35. |
Sammenhængen i det afgrænsede geografiske område er således baseret på følgende hovedelementer:
|
erstattes af følgende bestemmelse:
»Præcis præsentation af det geografiske område:
Det geografiske område for den beskyttede geografiske betegnelse »Volailles d'Ancenis« dækker hele Loiredalen fra sin udmunding til Loiredalen nord for Angers og Sèvredalen mod syd. Der er tale om et kuperet terræn omkring et ret tæt flodnet, der afvandes af Loire. Ud fra et geologisk perspektiv ligger området på Massif Armoricains bagside. Området er også et af Frankrigs kratområder med en høj forekomst af levende hegn med mange stilkeg.«
Bestemmelserne i varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Volailles d'Ancenis« synes at være meget detaljerede og overlappe hinanden, fordi de samme elementer omtales flere gange umiddelbart efter hinanden. Den foreslåede ordlyd gør det muligt at bevare hovedelementerne i beskrivelsen af det geografiske område i et kort sammendrag. Hertil kommer, at mange af disse elementer, der vedrører beskrivelsen af kendetegnene ved det geografiske område, der er knyttet til produktet, indgår i den foreslåede ordlyd i afsnittet om de elementer, der begrunder tilknytningen til det geografiske område i den foreslåede varespecifikation.
Følgende bestemmelse slettes:
|
»3.34. |
»Volailles d'Ancenis« opdrættes i sin helhed i det afgrænsede geografiske område som angivet i 3.31
BEMÆRK: ANDRE VIRKSOMDER I DET GEOGRAFISKE OMRÅDE SLAGTERIER:
FODERSTOFFABRIK:
RUGERIER:
|
Denne del viser virksomhederne (der ikke indgår i bedrifterne) i det geografiske område på tidspunktet for ansøgningen om den beskyttede geografiske betegnelse »Volailles d'Ancenis«. Denne del pålægger ikke forpligtelser og er ikke længere relevant. Der sker således en formel sletning.
5.3. Afsnittet »Bevis for oprindelse«
De sporbarhedselementer, der var omfattet af varespecifikationen, var begrænset til en sporbarhed ved hjælp af mærkningsnummeret ved et inspektionsorgan. Dette indeholdt delvise oplysninger fra varespecifikationen.
Dette erstattes af følgende bestemmelser:
|
— |
Der indføres procedurer for identifikation af de erhvervsdrivende, der ønsker at indgå i produktionen af »Volailles d'Ancenis«, for hver etape (opdrættere og slagterier). |
|
— |
Sporbarhedssystemet gør det muligt at garantere forbrugerne, at produktet »Volailles d'Ancenis« er i overensstemmelse med de egenskaber, der er certificeret i kraft af BGB. Sporbarheden består i, at de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger opbevares, så kendskabet til produktets oprindelse sikres hele vejen gennem etaperne produktion, forarbejdning og distribution. Oprindelsen garanteres af identifikationen af produkterne og et op- og nedadgående sporbarhedssystem. |
|
— |
Det beskrevne system gør det muligt via et skema at fastlægge og skabe et overblik over de dokumenter og registreringer, der kræves, og de oplysninger, der som minimum forventes, for hver etape af produktets vej (udrugning, opdræt, indsamling, modtagelse, slagtning, emballering, udskæring). Disse dokumenter opbevares og stilles til rådighed for kontrolorganerne. |
Denne nye mere omfattende ordlyd styrker produktets sporbarhed.
5.4. Afsnittet »Produktionsmetode«
Nedenstående bestemmelse udgår fra varespecifikationen:
»3.2. Produktionsmetode
Produkter, der er berettigede til den beskyttede geografiske betegnelse »Volailles d'Ancenis«, skal være i overensstemmelse med alle punkter i (X):
|
— |
Varespecifikation i forordning (EØF) nr. 1538/91 som ændret ved forordning af 22.10.1993 ((EØF) nr. 281/93) vedrørende brugen af begrebet »frilands på mærkningen«. |
|
— |
De tekniske mærkesedler som fastsat af det franske landbrugs- og fiskeriministerium, der fastholder de minimumskriterier, der skal opfyldes for at opnå følgende mærkninger for fjerkræ:
|
Tekniske mærkningsforskrifter for fjerkræ fra sammenslutningen Sevre et Loire Qualite, som kan fås på sammenslutningens hjemsted, og som er godkendt under følgende nummer:
|
nr. 08-76 + derudover udskåret |
||
|
nr. 04-80 |
||
|
nr. 14-87 + derudover udskåret |
||
|
nr. 04-86 |
||
|
nr. 60-88 + derudover udskåret |
||
|
nr. 29-89 |
||
|
nr. 12-91 |
||
|
nr. 13-91« |
erstattes af følgende bestemmelse:
»5.1. Anvendte arter
De anvendte arter er hårdføre og vokser langsomt. Fjerkræene er således velegnede til længere tids opdræt som fritgående. De søger optimalt efter føde på arealerne.
De arter, der bruges til produktion af »Volailles d'Ancenis«, bliver til fjerkræ med følgende fænotyper:
|
Produktion |
Fænotype |
|
Hvid kylling Hvid hankylling Hvid poulard |
Rødlig fjerdragt, hvide ben og hvidt skind |
|
Gul kylling Gul hankylling Gul poulard |
Rødlig fjerdragt, gule ben og gult skind |
|
Sort kylling |
Sort fjerdragt, sorte ben og hvidt skind |
|
Perlehøne Perlehane |
Grå fjerdragt med sorte striber Mere eller mindre mørke mellemfodsben |
|
Kalkun |
Sort fjerdragt, hvidt skind |
|
Sort fjerdragt, gult skind |
|
|
Bronzefarvet fjerdragt, hvidt skind« |
Med denne ændring bliver det muligt at bevare de samme detaljer om fænotyper for fjerkræ, der er berettiget til den beskyttede geografiske betegnelse »Volailles d'Ancenis«, dog med en præcision for hankyllinger, perlehaner og kalkunhanner. Der tilføjes en beskrivelse af fænotypen for perlehanen, som har den samme fænotype som perlehøner. Denne ændring af ordlyden gør det også muligt at fjerne henvisningerne til numrene i varespecifikationen, der vedrører »Label Rouge«-mærkningen, som historisk er blevet brugt til »Volailles d'Ancenis«, der for størstedelens vedkommende er forældede.
I udkastet til varespecifikationen indsættes en del 5.2 »Opdrætsmetode«:
»5.2. Opdrætsmetode
»Volailles d'Ancenis« opdrættes som fritgående fjerkræ: De har fra en fastlagt alder adgang til et udendørs areal. Alt efter produktionen er minimumsslagtealderen også fastsat.
Bygningerne skal være forsynet med lemme, der er åbne fra kl. 9 om morgenen og frem til natten, således at fjerkræene kan komme ud i det fri.
|
|
Maksimumsalder for adgang til udendørs arealer |
Minimumsslagtealder |
|
Kylling |
37 Fra den 37. til den 42. dag, tiderne om vinteren kan ændres. |
81 |
|
Perlehøne |
56 |
94 |
|
Kapun |
42 |
150 |
|
Perlehane |
56 |
150 |
|
Poulard |
42 |
120 |
|
Kalkun |
56 |
140« |
I udkastet til varespecifikationen indsættes en del 5.3 »Bygning og arealer til opdræt«:
»5.3. Bygninger og arealer til opdræt
Bygningerne til opdræt er små, højst 400 m2, bortset fra bygningerne til kalkuner, som kan være op til 500 m2. De er lyse og er udstyret med lemme, således at fjerkræene kan komme ud på arealerne, idet der som minimum er en lem på 4 meter pr. 100 m2 gulvareal.
Den maksimale tæthed skal overholdes for hver fjerkrætype:
|
|
Maksimalt antal dyr/m2 |
|
Kylling |
11 |
|
Perlehøne |
13 |
|
Kalkun |
6,25 |
|
|
Maksimalt antal dyr/m2 i bygningen fra ibrugtagning til dagen for den delvise indsamling |
Maksimalt antal dyr/m2 i bygningen fra dagen for den delvise indsamling til minimumsslagtealderen (1) |
|
Kapun |
11 |
6,25 |
|
Perlehane |
13 |
10 |
|
Poulard |
11 |
9 |
Delvis indsamling eller fjernelse: fremgangsmåde, hvor opdrætspartiet separeres fra den lange forsyningskæde
|
(1) |
Tidsrummet mellem dagen for den delvise indsamling og minimumsslagtealderen må ikke være under:
|
Fra den 35. opdrætsdag spredes hvede dagligt på strøelsen i bygningen til kyllinger, hankyllinger og poularder (mindst 250 kg/bygning på 400 m2/parti).
Senest på den 42. opdrætsdag anbringes der siddepinde i bygningerne til kyllinger og perlehøns: Den samlede længde af siddepindene til fjerkræ er som minimum på 128 m pr. bygning på 400 m2. Dyrene får på samme tid adgang til genstande at pikke i, herunder snor.
Arealernes størrelse skal være tilstrækkelig til, at »Volailles d'Ancenis« får et minimumsareal for hver produktion:
|
|
Minimumsareal efter type |
|
Kylling |
2 m2 |
|
Perlehøne |
2 m2 |
|
Kalkun |
6 m2 |
|
|
Minimumsareal efter type fra ibrugtagningen til dagen for den delvise indsamling |
Minimumsareal efter type fra dagen for den delvise indsamling til minimumsslagtealderen (1) |
|
Kapun |
2 m2 |
4 m2 |
|
Perlehane |
2 m2 |
3m2 |
|
Poulard |
2 m2 |
3 m2 |
Delvis indsamling eller fjernelse: fremgangsmåde, hvor opdrætspartiet separeres fra den lange forsyningskæde
|
(1) |
Tidsrummet mellem dagen for den delvise indsamling og minimumsslagtealderen må ikke være under:
|
Arealerne ligger ud for udgangslemmene til dyrene med mindst 200 meter levende krathegn eller tilsvarende i form af træbevoksning alt efter den skygge, der opnås på jorden.«
I udkastet til varespecifikationen indsættes en del 5.4 »Foder til fjerkræ«:
|
»5.4. |
Foder til fjerkræ |
Foderet til »Volailles d'Ancenis« består af 100 % planter, mineraler og vitaminer, hvoraf mindst 70 % er korn og kornderivater, foruden tilsætningsstoffer. Mindst 12 % af kornet gives i form af fuldhvede i hele opfedningsperioden (efter 28 dage) med henblik på at fremme kråsens udvikling hos dyrene og opfylde deres naturlige behov.
Procentdelen af kornderivater er mindre end eller lig med 15 % af kornet og kornderivaterne som helhed. Den maksimale procentdel af det samlede fedtindhold i foderet er begrænset til 6 %.
De forskellige kategorier af ingredienser i foderet er:
|
— |
korn og kornderivater |
|
— |
olieholdige frø og frugter og produkter heraf |
(der anvendes kun rå og raffinerede olier til de vegetabilske olier)
|
— |
bælgplantefrø og produkter heraf |
|
— |
knolde og rodfrugter og produkter heraf |
|
— |
andre frø og frugter samt produkter heraf, f.eks. druer og produkter heraf |
|
— |
grovfoder og produkter heraf som f.eks. lucerne og produkter heraf |
|
— |
andre planter, alger og produkter heraf |
|
— |
mineralstoffer og produkter heraf |
|
— |
fermenterings(bi)produkter fra mikroorganismer: inaktiv eller død ølgær, dyrket på plantesubstrat
|
Tilføjelsen af del 5.2 »Opdrætsmetode«, 5.3 »Bygninger og arealer til opdræt«, 5.4 »Foder til fjerkræ« i varespecifikationen gør det muligt at indføre den praksis, der rent faktisk følges af opdrætterne af den beskyttede geografiske betegnelse »Volailles d'Ancenis«, og dermed sikre en streng kontrol med denne praksis.
Denne praksis er i overensstemmelse med det geografiske områdes særlige kendetegn og produktets særlige karakteristika, nemlig anvendelse af langsomt voksende arter for at muliggøre en søgen efter føde på arealerne, forekomsten af et areal med et kratlandskab, der er karakteristisk for det geografiske område (tilstedeværelsen af levende krathegn og træer, et tæt hydrografisk net), en fodersammensætning, der i høj grad er baseret på korn, grundet bedrifternes tilstedeværelse i et blandet landbrugsområde, hvor hvede indgår som vigtig del af foderstofferne. Kornet bliver delvist givet til fjerkræene i bygningerne til opdræt. Endelig kan fjerkræene på grund af det milde klima tidligt komme ud på arealerne sammenlignet med andet fjerkræ, der holdes som fritgående.
Bestemmelsen om, at slagtningen finder sted i det geografiske område, udgår:
»Alle bedrifter og slagterier er beliggende i det afgrænsede geografiske område.«
Kravet om, at slagtningerne skal ligge i det geografiske område, udgår, da det ser ud til, at stadig flere slagterier lukker. I dag findes der flere slagterier i det geografiske område, men situationen kan ændre sig inden for nogle år, og sektoren befinder sig i en kompleks situation.
Følgende bestemmelser tilføjes:
»5.5. Betingelser for indsamling og transport af fjerkræ
Fjerkræene skal være uden foder i mindst fem timer inden indsamlingen på opdrætsstedet for at sikre, at deres fordøjelseskanal er tom.
Transporttiden fra opdrætsstedet til slagteriet må ikke overstige tre timer for at sikre dyrenes velfærd.
5.6. Ventetid inden slagtning
For at give fjerkræene tid til at komme sig efter transporten overholdes en ventetid på mindst 30 minutter.«
Med disse bestemmelser bliver det muligt at sikre, at minimumskravene til dyrevelfærd opfyldes, idet dette påvirker produktets egenskaber.
5.5. Afsnittet »Tilknytning«
Den gældende varespecifikation beskæftiger sig med tilknytningen i flere underafsnit. De er i deres helhed omskrevet til varespecifikationens afsnit om de elementer, der begrunder tilknytningen til det geografiske område, for at tydeliggøre sammenhængen mellem »Volailles d'Ancenis« og det geografiske område uden at ændre indholdet. Sammenhængen mellem det geografiske område og produktet er rent faktisk baseret på produktets omdømme og særlige kendetegn. Betegnelsens omdømme og anerkendelse er blevet udviklet over tid takket være de særlige forhold, der gør sig gældende for miljøet (områdets kratlandskab, den høje hydrografi i området, det milde klima) og de egenskaber, der knytter sig til de erhvervsdrivendes knowhow (dyrenes tidlige adgang til de udendørs arealer, fodersammensætningen, vegetationen på arealerne).
Dette afsnit indledes med et underafsnit, hvori grundlaget for tilknytningen til det geografiske område præciseres: »»Volailles d'Ancenis« tilknytning er baseret på produktets omdømme og de særlige kendetegn, der er knyttet til opdrætternes knowhow.«
Afsnittet er derefter opdelt i tre dele:
|
— |
Delen »Det geografiske områdes egenart« omfatter de naturlige faktorer, idet der lægges vægt på det geografiske områdes kuperede terræn, områdets høje hydrografi, den store foranderlighed i jorden og jordens agronomiske potentiale på et fælles fundament, Massif Armoricain, der har ført til forskellige anvendelser af jordstykkerne, et mildt klima, tilstedeværelsen af mineralske elementer, nemlig såkaldt »grit« i jorden, og den menneskelige knowhow inden for omfattende distribution af korn til fjerkræ, områdets udvikling til et kratlandskab. |
|
— |
Delen »Produktets egenart« beskriver de særlige kendetegn ved produktet (rund krop med fyldige fileter og et højt fedtindhold på lårenes sider og på hver side af brystbenet). |
|
— |
Under punktet »Årsagssammenhæng« forklares samspillet mellem de naturlige og de menneskelige faktorer og produktet, nemlig produktionen af fjerkræ, hvis udvikling kan tilskrives:
|
Alle disse faktorer har gjort det muligt for »Volailles d'Ancenis« at opnå et omdømme, i første omgang på regionalt plan (markedet for »Volailles à Ancenis«) og senere på nationalt plan (prisen ved den almindelige landbrugskonkurrence siden 1995).
Af ovennævnte årsager erstattes litra f) »tilknytning« i resuméet af punkt 5 »Tilknytning til det geografiske område« i enhedsdokumentet.
5.6. Afsnittet »Mærkning«
Nedenstående bestemmelse i varespecifikationen:
»Enhver mærkning, der er anbragt på produkter, der er omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse »Ancenis«, skal forhåndsgodkendes:
|
1) |
af Comité de Certification de Sèvre et Loire Qualité |
|
2) |
af Commission Nationale des Labels et de la Certification Normative de Conformité. |
De oplysninger, der anføres på mærkningen, skal være i overensstemmelse med de obligatoriske og specifikke henvisninger for mærkede produkter, som er anført i de officielle tekniske mærkesedler for fjerkræ udstedt af landbrugsministeriet.«
udgår, fordi alle oplysningerne i dette punkt i varespecifikationen er forældede, af følgende årsager:
|
— |
Navnet på det certificeringsorgan, der foretager kontrollen (Comité de Certification de Sèvre et Loire Qualité), er blevet ændret, og det er ikke hensigtsmæssigt at bibeholde denne type oplysninger på mærkningen. |
|
— |
Det franske myndighedsorgan, der foretager undersøgelsen af officielle oprindelsestegn, er blevet ændret (Commission Nationale des Labels et de la Certification Normative de Conformité), og dette organ findes ikke længere. Som for det foregående punkt er det ikke hensigtsmæssigt at bibeholde denne type oplysninger på mærkningen. |
|
— |
Endelig findes de officielle tekniske mærkesedler for fjerkræ, der er udarbejdet af landbrugsministeriet, i øvrigt ikke længere, og det synes ikke længere hensigtsmæssigt at knytte en varespecifikation for en begrænset geografisk betegnelse til et andet nationalt dokument. |
Bestemmelsen:
»Den geografiske betegnelse anføres på mærkningen efter angivelsen af produktets betegnelse.«
erstattes af nedenstående bestemmelse i varespecifikationen:
»Foruden de obligatoriske angivelser, der er foreskrevet i lovgivningen om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler, skal mærkningen indeholde:
|
— |
den registrerede betegnelse for produktet »Volailles d'Ancenis« |
|
— |
Den Europæiske Unions BGB-logo i samme synsfelt.« |
Angivelserne i litra h) »Mærkning« i resuméet udgår således og er derfor ikke medtaget i punkt 3.6 i enhedsdokumentet.
5.7. Andet
— Ansøgende sammenslutning:
Nedenstående bestemmelse i varespecifikationen udgår:
»1. OPLYSNINGER Om Den ANSØGENDE SAMMENSLUTNING
|
1.1. Navn: Les Fermiers d'Ancenis |
|
1.2. Adresse: 276, bd Schuman |
|
44150 Ancenis, Frankrig |
|
Tlf. |
|
Fax |
|
+33 40988954 |
|
+33 40960110 |
1.3. Juridisk form: Sammenslutning i henhold til loven af 21/3/1884 grundlagt den 17/10/1975
l.4. Sammensætning: 225 deltagende producenter af »Volailles d'Ancenis« den 31/12/1994«
erstattes af følgende bestemmelse:
»Ansøgende sammenslutning
|
Les Fermiers du Val de Loire |
|
Boulevard Pasteur — BP 50262, 44158 Ancenis Cedex, Frankrig |
|
Tlf. +33 240988252 |
|
Fax +33 240831500 |
|
E-mail: fermiersduvaldeloire@terrena.fr |
Sammenslutningsloven af 1901«
Denne ændring består i en ajourføring af sammenslutningens kontaktoplysninger.
Denne ændring i varespecifikation berører ikke enhedsdokumentet.
— Kontrolorganer:
I henhold til de gældende forskrifter på nationalt plan, der har til formål at harmonisere udarbejdelsen af varespecifikationer, udgår certificeringsorganets navn og kontaktoplysninger. Dette afsnit indeholder nu kontaktoplysningerne for de kompetente kontrolmyndigheder i Frankrig: Institut national de l'origine et de la qualité (INAO, Frankrigs nationale institut for oprindelse og kvalitet) og Direction générale de la concurrence, de la consommation et de la répression des fraudes (DGCCRF, Frankrigs generaldirektorat for konkurrence, forbrugeranliggender og bekæmpelse af svig). Certificeringsorganets navn og kontaktoplysninger kan nu findes på INAO's websted og i Europa-Kommissionens database.
Denne ændring i varespecifikation berører ikke enhedsdokumentet.
— Krav i nationale bestemmelser:
De vigtigste punkter, der skal kontrolleres, tilføjes i afsnittet om nationale krav i overensstemmelse med den gældende nationale lovgivning.
Denne ændring i varespecifikation berører ikke enhedsdokumentet.
— Kontrol:
Den gældende varespecifikation indeholder et specifikt afsnit om kontrol af de bestemmelser i varespecifikationen, der kan sidestilles med en kontrolplan. I overensstemmelse med de nuværende kontrolkrav fjernes alle disse elementer fra varespecifikationen. Parallelt hermed er der udarbejdet en kontrolplan for at sikre en kontrol af den foreslåede varespecifikation som helhed.
ENHEDSDOKUMENT
»VOLAILLES D'ANCENIS«
EU-nr.: PGI-FR-0167-AM02 — 15.10.2019
BOB ( ) BGB (X)
1. Betegnelse (på en BOB eller BGB)
»Volailles d'Ancenis«
2. Medlemsstat eller tredjeland
Frankrig
3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren
3.1. Produkttype (jf. bilag XI)
Klasse 1.1. Kød (og slagteaffald), fersk
3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1
»Volailles d'Ancenis« er hønsefugle. De tilhører forskellige familier og omfatter flere typer dyr:
|
— |
kylling, poulard, kapun, |
|
— |
perlehøne, perlehane, |
|
— |
kalkun. |
De hårdføre fjerkræarter vokser langsomt, hvilket tillader en lang opdrætsperiode og slagtning ved opnået kønsmodenhed til sikring af en optimal kvalitet (kropsbygning og smag).
De opdrættes som fritgående fjerkræ på græsnings- og træbevoksningsarealer, der er gunstige for arternes naturlige søgning efter føde på arealerne.
»Volailles d'Ancenis« er kendetegnet ved en rund krop med fyldige fileter og et højt fedtindhold på lårenes sider og på hver side af brystbenet.
Afhængigt af fjerkræet har de færdige produkter følgende egenskaber:
|
|
Minimumsvægt |
Kødets og skindets farve |
Benenes farve |
|
Kylling |
1 kg |
Gul eller hvid |
Gule, hvide eller sorte |
|
Perlehøne |
0,850 kg |
Beige |
Sorte |
|
Kapun |
2,5 kg |
Gul eller hvid |
Gule eller hvide |
|
Perlehane |
1,4 kg |
Beige |
Sorte |
|
Poulard |
1,6 kg |
Gul eller hvid |
Gule eller hvide |
|
Kalkun |
2,3 kg |
Gul eller hvid |
Sorte |
3.3. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)
Foderet til »Volailles d'Ancenis« består af 100 % planter, mineraler og vitaminer, hvoraf mindst 70 % er korn og kornderivater. Mindst 12 % af kornet gives i form af fuldhvede i hele opfedningsperioden (efter 28 dage) med henblik på at fremme kråsens udvikling hos dyrene og opfylde fuglenes naturlige behov.
Procentdelen af biprodukter, der stammer fra korn, er mindre end eller lig med 15 % af sammensætningen som helhed. Den maksimale procentdel af det samlede fedtindhold i foderet er begrænset til 6 %.
De forskellige kategorier af ingredienser i foderet er:
|
— |
korn og kornderivater |
|
— |
olieholdige frø og frugter og produkter heraf |
(der anvendes kun rå og raffinerede olier til de vegetabilske olier)
|
— |
bælgplantefrø og produkter heraf |
|
— |
knolde og rodfrugter og produkter heraf |
|
— |
andre frø og frugter samt produkter heraf, f.eks. druer og produkter heraf |
|
— |
grovfoder og produkter heraf som f.eks. lucerne og produkter heraf |
|
— |
andre planter, alger og produkter heraf |
|
— |
mineralstoffer og produkter heraf |
|
— |
fermenterings(bi)produkter fra mikroorganismer: inaktiv eller død ølgær, dyrket på plantesubstrat |
|
— |
diverse:
|
3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område
»Volailles d'Ancenis« opdrættes i det afgrænsede geografiske område fra en alder på en dag frem til indsamlingen med henblik på slagtning.
3.5. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning, emballering osv. af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til
»Volailles d'Ancenis« markedsføres som hele kroppe eller udskæringer i fersk eller dybfrossen form.
De hele kroppe kommer fra slagtekroppe i klasse A. Udskæringerne kan stamme fra slagtekroppe i klasse B, de markedsførte stykker skal dog være i klasse A.
Slagtekroppene markedsføres som:
|
— |
»prête à cuire« (PAC) (plukkede, rensede fjerkræ uden hoved, med eller uden mellemfodsben), pakket i folie i en beskyttende atmosfære eller under vakuum |
|
— |
»renset« (plukkede, rensede fjerkræ med hoved, ben og indvolde). |
Slagtebiprodukter af fjerkræ (hjerte, kråse og lever) markedsføres som ferske eller frosne produkter.
3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, den registrerede betegnelse henviser til
—
4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning
Liste over de kantoner og kommuner, der udgør det geografiske område for den beskyttede geografiske betegnelse »Volailles d'Ancenis«:
Hele departementet Loire-Atlantique
Departementet Maine-et-Loire:
Kantoner:
|
|
Angers 1 |
|
|
Angers 2 |
|
|
Angers 3 |
|
|
Angers 4 |
|
|
Angers 5 |
|
|
Angers 7 med undtagelse af området i de tidligere delegerede kommuner Bauné et Corné (kommunen Loire-Authion) og La Ménitré — Beaupréau — Chalonnes-sur-Loire — Chemillé-Melay med undtagelse af området i den tidligere delegerede kommune Martigné-Briand (kommunen Terranjou) |
|
|
Cholet 1 |
|
|
Cholet 2 |
|
|
La Pommeraye |
|
|
Les Ponts-de-Cé med undtagelse af området i de tidligere delegerede kommuner Chemellier og Coutures (kommunen Brissac-Loire-Aubance) |
|
|
Saint Macaire-en-Mauges |
|
|
Tiercé med undtagelse af kommunerne Baracé, Durtal, Étriché, Les Rairies, Montigné-les-Rairies og området i de tidligere delegerede kommuner Daumeray og Morannes (kommunen Morannes-sur-Sarthe-Daumeray). |
Kommuner: Angers (indgår i kantonen Angers 6) — Montreuil-sur-Loir — Rives-du-Loir-en-Authion — Saint-Barthélemy-d'Anjou — Verrières-en-Anjou.
Departementet Deux-Sèvres:
Kantoner:
|
|
Bressuire |
|
|
Cerizay |
|
|
La Gâtine med undtagelse af kommunerne Doux, La Ferrière-en-Parthenay, Fomperron, Mazières-en-Gâtine, Oroux, Pressigny, Saint-Germier, Saint-Georges-de-Noisne, Saint-Marc-la-Lande, Thénezay og Verruyes |
|
|
Mauléon |
|
|
Parthenay |
|
|
Thouars med undtagelse af kommunen Louzy. |
Kommuner: Airvault, Argenton-l'Eglise, Availles-Thouarsais, Bouillé-Loretz, Boussais, Coulonges-Thouarsais, Glénay, Louin, Luché-Thouarsais, Luzay, Maisontiers, Pierrefite, Sainte-Gemme, Saint-Loup-Lamaire, Saint-Varent, Tessonnière, Val-en-Vigne.
Departementet Vendée:
Kanton:
|
|
Mortagne-sur-Sèvre |
|
|
Kommuner: Bazoges-en-Paillers, La Boissière-de-Montaigu og Treize-Septiers. |
5. Tilknytning til det geografiske område
»Volailles d'Ancenis« tilknytning er baseret på produktets omdømme og de særlige kendetegn, der er knyttet til opdrætternes knowhow.
Det geografiske område for den beskyttede geografiske betegnelse »Volailles d'Ancenis« dækker hele Loiredalen fra sin udmunding til Loir. Der er tale om et kuperet terræn omkring et ret tæt flodnet.
Det geografiske område er kendetegnet ved en stor foranderlighed i jorden på et fælles fundament, Massif Armoricain, der i forhold til jordens agronomiske potentiale har ført til en geografisk alsidighed, herunder hvad udnyttelsen angår. Dette forklarer i vidt omfang afgrødesystemet, idet landbrugerne og opdrætterne i området traditionelt har brugt den mest tørre eller dårligt drænede jord til græsarealer og den dybeste og/eller mest frugtbare jord til korn, især hvede og byg, og de øvrige jordområder til foderafgrøder.
Det geografiske område for den beskyttede geografiske betegnelse »Volailles d'Ancenis« ligger i et af Frankrigs vigtigste kratområder. Departementerne Loire Atlantique, Maine-et-Loire, Vendée og Deux-Sèvres er således alle dækket af store kratlandskaber. Der er således kratlandskab i hele det geografiske område. Levende hegn, som i høj grad sikrer biodiversiteten i form af forskellige arter, er tilflugtssteder for vilde dyr og planter, navnlig insekter. På arealerne tilfører hegnet fjerkræet protein. Andelen er svært kvantificerbar, men helt reel, og supplerer den andel, der hidrører fra regnormene. Jorden tilfører endvidere på samme vis mineralske elementer, det såkaldte »grit«: Disse små sten kan findes i den overfladiske del af den forholdsvis uberørte kratjord. De er gunstige for udviklingen af fjerkrækråsen.
Klimaet i det geografiske område består af en mosaik af overvejende mildt kystmesoklima. Det betyder, at fjerkræene tidligere kan komme ud i det fri. Forårsnedbøren, der sikrer en tidlig græsvækst, har historisk set tilskyndet opdrætterne til at lade fjerkræene komme ud tidligt.
Det geografiske område for »Volailles d'Ancenis« er traditionelt en region med blandet landbrug. Parallelt med disse to primære produktioner blev der udviklet en fjerkræproduktion, hvor hveden udgør grundlaget for fjerkræfoderet. Denne supplerende aktivitet blev traditionelt udført af kvinder, som herved tjente til dagligdagen. Disse opdrætstraditioner er blevet videreført og gælder fortsat for produktionen af »Volailles d'Ancenis«: Dyrene holdes ude hele dagen som i hønsegårde, og opdrætteren giver dagligt fjerkræene hvede, fjerkræene fodres hovedsagelig med korn. Der lægges stor vægt på fodersammensætningen og opfedningen for at gøre de kornspisende kyllinger fede.
»Volailles d'Ancenis« opdrættes i høj grad som fritgående fjerkræ. »Volailles d'Ancenis« kommer tidligt ud i det fri. Dette sker på 37. dagen for kyllinger, hankyllinger og poularder, på 53. dagen for perlehøner og perlehaner og på 42. dagen for kalkuner.
Arterne er hårdføre, hvorfor de egner sig til at komme tidligt ud. Herved sikres en omfattende søgning efter føde på arealerne. De er naturligt meget aktive og har behov for at sidde, skrabe og pikke, hvilket sikres gennem producentsammenslutningens opdrætsmetoder.
Foderet til »Volailles d'Ancenis« består af 100 % planter, mineraler og vitaminer, hvoraf mindst 70 % er korn og kornderivater. Mindst 12 % af kornet gives i form af fuldhvede med henblik på at fremme kråsens udvikling, hvilket er gunstigt for de organoleptiske egenskaber.
»Volailles d'Ancenis« er endvidere kendetegnet ved en rund krop med fyldige fileter og et højt fedtindhold på lårenes sider og på hver side af brystbenet.
Produktionen af »Volailles d'Ancenis« har udviklet sig ved at udnytte den store variation i jordkvaliteten, både på produktionsarealet og landbrugsbedriften.
Faktisk har mennesket tilpasset sig ved at etablere supplerende systemer for at udnytte alle arealer optimalt, nemlig gennem blandet landbrug og navnlig produktion af korn og kvæg.
For at kunne gøre dette har mennesket været nødt til at dele sine arealer op og skabe et kratlandskab. Dette landskab er netop kendetegnende for det geografiske område for »Volailles d'Ancenis«.
Kratlandskabet består af beskyttende levende hegn, som afgrænser arealerne til opdræt af fritgående fjerkræ. Hegnet beskytter mod vind og rovdyr. Det giver endvidere naturlige siddemuligheder samt sikrer forekomsten af insekter og grit, der er gunstig for fjerkræenes udvikling. Det tilskynder endvidere til at søge efter føde på arealerne som helhed.
Valget af hårdføre arter samt det særligt milde kystklima samt beskyttende levende hegn gør det muligt for fjerkræene at komme tidligt ud i det fri. Ved at de kommer tidligt ud får fjerkræene mulighed for at indtage masser af græs.
Et af disse hårdføre arters naturlige adfærdsmønstre er, at de sætter sig nederst i det levende krathegn, men også i de hønsehuse, hvor opdrætterne placerer siddepinde til dem. Denne jævnlige aktivitet sikrer »Volailles d'Ancenis« deres egenskaber.
I tilfælde af kyllinger fremmer opdrætterne andre former for naturlig adfærd, som f.eks. det at pikke og skrabe, ved dagligt at give hvede til fjerkræene og genstande at pikke i. Alle disse elementer — idet fjerkræene får den nødvendige ro til deres opfedning — kombineret med en lang opdrætsperiode sikrer de karakteristiske fede slagtekroppe.
Produktionens traditionelle karakter resulterede først i et regionalt omdømme som følge af afholdelsen af et ugentligt fjerkræmarked i Ancenis.
Elementerne som helhed giver det færdige produkt en anerkendt kvalitet, hvilket bekræftes af de medaljer, der er blevet vundet ved den almindelige landbrugskonkurrence i Paris siden 1995.
Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen
(artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i nærværende forordning)
https://www.legifrance.gouv.fr/affichTexte.do?cidTexte=JORFTEXT000039121349&dateTexte=&categorieLien=id
|
20.11.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 395/27 |
Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
(2020/C 395/07)
Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).
MEDDELELSE OM EN STANDARDÆNDRING AF ENHEDSDOKUMENTET
»KUNSÁG/KUNSÁGI«
PDO-HU-A1332-AM03.
Meddelelsesdato: 10. september 2020
BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING
1. Udvidelse af produktionsområdet uden for det afgrænsede område
|
a) |
Berørt overskrift i produktspecifikationen:
|
|
b) |
Berørt overskrift i enhedsdokumentet:
|
|
c) |
Begrundelse: Af hensyn til konkurrenceevnen og for at øge mulighederne for at anvende druer dyrket der, er det hensigtsmæssigt at udvide produktionsområdet uden for det afgrænsede område til at omfatte hele det område, som reglerne tillader. Dette område har de samme forarbejdningsbetingelser, som dem, der finder anvendelse inden for det nuværende produktionsområde, der er omfattet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Kunság/Kunsági«. |
ENHEDSDOKUMENT
1. Betegnelse
Kunság
Kunsági
2. Type geografisk betegnelse
BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
|
1. |
Vin |
|
4. |
Mousserende vin |
|
9. |
Perlevin tilsat kulsyre |
4. Beskrivelse af vinen/vinene
Vin — Rosé, både enkeltdruevine og sammenstukne vine
Vinene har en svagt lyserød, lyserød eller svagt violet farve. De har et mildt, intenst syreindhold og en frugtagtig smag og aroma. De kan være tørre, halvtørre, halvsøde eller søde, afhængigt af sukkerindholdet.
|
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
9 |
|
Totalt syreindhold, minimum: |
3,5 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l): |
13,33 |
|
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l): |
|
Vin — Siller-vine, både enkeltdruevine og flerdruevine
Enkeltdruevinene har en aroma og smag, der er karakteristisk for den anvendte sort, flerdruevinene (sammenstukne) har en duft og smag, som afspejler den relative andel af de anvendte sorter. Vinene har afrundede syrer, et moderat tanninindhold og er fyldige. De kan være tørre, halvtørre, halvsøde eller søde, afhængigt af sukkerindholdet.
|
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
9 |
|
Totalt syreindhold, minimum: |
3,5 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l): |
20 |
|
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l): |
|
Vin — Hvide, både enkeltdruevine og flerdruevine
Vinene har en lysegrøn, lys eller kraftig strågul farve. De er ofte bløde og har et lavt alkoholindhold. Smagen er frisk med karakter af sommerfrugter og af og til citrusfrugter. De kan være tørre, halvtørre, halvsøde eller søde, afhængigt af sukkerindholdet.
|
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
9 |
|
Totalt syreindhold, minimum: |
3,5 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l): |
16,67 |
|
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l): |
|
Vin — Røde, både enkeltdruevine og flerdruevine
Vinene har en rubinrød eller kraftig rubinrød farve. De har en intens frugtagtig og krydret aroma og en ungdommelig smag med et moderat tanninindhold, behagelig syrlighed og alkoholindhold. De kan være tørre, halvtørre, halvsøde eller søde, afhængigt af sukkerindholdet.
|
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
9 |
|
Totalt syreindhold, minimum: |
3,5 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l): |
20 |
|
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l): |
|
Vin — Hvid enkeltdruevin og flerdruevin (cuvée) af sent høstede druer
Vinene har en gylden farve. De har en kompleks aroma og en solid, fed tekstur og bærer præg af lagring på træfade og flasker. De har et behageligt syreindhold og alkoholindhold, ofte med et restsukkerindhold.
|
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
9 |
|
Totalt syreindhold, minimum: |
3,5 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l): |
33,33 |
|
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l): |
|
Vin — Rød enkeltdruevin og flerdruevin (cuvée) af sent høstede druer
Vinene har en rubinrød eller dybrød farve. De har en kompleks aroma og en solid, fed tekstur og bærer præg af lagring på træfade og flasker. De har et behageligt syreindhold og alkoholindhold, ofte med et restsukkerindhold.
|
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
9 |
|
Totalt syreindhold, minimum: |
3,5 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l): |
33,33 |
|
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l): |
|
Vin — Hvid enkeltdruevin og flerdruevin (cuvée) fra selektiv høst
Vinene har en grøngul farve. De har en duft og smag, som er karakteristisk for den anvendte sort. De har et intenst syreindhold, en medium fylde og alkoholkarakter. De kan være tørre, halvtørre, halvsøde eller søde.
|
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
9 |
|
Totalt syreindhold, minimum: |
3,5 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l): |
13,33 |
|
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l): |
|
Vin — Rosé, både enkeltdruevine og flerdruevine fra selektiv høst
Vinene har en svagt lyserød, lyserød til svagt violet farve. De har et delikat, mildt syreindhold og en meget frugtagtig aroma. De kan være tørre, halvtørre, halvsøde eller søde, afhængigt af sukkerindholdet.
|
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
9 |
|
Totalt syreindhold, minimum: |
3,5 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l): |
13,33 |
|
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l): |
|
Vin — Rød, både enkeltdruevine og flerdruevine fra selektiv høst
Vinene har en mørk rubinrød eller mørkerød farve. De har en frugtagtig, undertiden krydret aroma, medium fylde, en blød karakter, der bærer præg af lagring på træfade og flasker, samt et moderat tanninindhold. De kan være tørre, halvtørre, halvsøde eller søde, afhængigt af sukkerindholdet.
|
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
9 |
|
Totalt syreindhold, minimum: |
3,5 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l): |
20 |
|
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l): |
|
Vin — Hvid enkeltdruevin og flerdruevin (cuvée) fremstillet af delvist tørrede druer
Vinene har en gylden farve. De har en kompleks aroma, et højt naturligt sukkerindhold og en solid, fed tekstur. Smagen og aromaen er kompleks med noter af honning, modne eller tørrede frugter og i visse tilfælde botrytis, de er sædvanligvis halvsøde eller søde.
|
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
9 |
|
Totalt syreindhold, minimum: |
3,5 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l): |
33,33 |
|
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l): |
|
Vin — Rød enkeltdruevin og flerdruevin (cuvée) fremstillet af delvist tørrede druer
Vinene har en mørk rubinrød eller mørkerød farve. Rødvinene er solide og fyldige og har en aroma kendetegnet ved modne eller tørrede frugter og/eller krydderier og en smag, der er typisk for lagring på træfade eller flasker. De har et moderat tanninindhold og ofte et restsukkerindhold.
|
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
9 |
|
Totalt syreindhold, minimum: |
3,5 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l): |
33,33 |
|
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l): |
|
Vin — Hvid isvin
Vinen har en mørk gylden farve. Den har en rig og kompleks aroma, et intenst syreindhold og et meget højt sukkerindhold. Den har en koncentreret og honningsød smag.
|
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
9 |
|
Totalt syreindhold, minimum: |
3,5 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l): |
33,33 |
|
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l): |
|
Vin — Rød isvin
Vinen har en bronzerød farve. Aromaen er rig og kompleks, og den har et meget højt sukkerindhold. Smagen er koncentreret og honningsød med et moderat tanninindhold.
|
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
9 |
|
Totalt syreindhold, minimum: |
3,5 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l): |
33,33 |
|
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l): |
|
Mousserende vin — Hvid
Den mousserende vin har den farve, der er karakteristisk for sorten. Aromaen og smagen er neutral eller karakteristisk for den anvendte druesort. Den har et afbalanceret syreindhold og er let og luftig med et vedvarende brus.
|
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
9 |
|
Totalt syreindhold, minimum: |
5 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l): |
13,33 |
|
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l): |
|
Mousserende vin — Rosé
Den mousserende vin har den farve, der er karakteristisk for sorten. Aromaen og smagen er neutral eller karakteristisk for den anvendte druesort. Den har et afbalanceret syreindhold og er let og luftig med et vedvarende brus.
|
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
9 |
|
Totalt syreindhold, minimum: |
5 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l): |
13,33 |
|
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l): |
|
Mousserende vin — Rød
Den mousserende vin har den farve, der er karakteristisk for sorten. Aromaen og smagen er neutral eller karakteristisk for den anvendte druesort. Den har et afbalanceret syreindhold og er let og luftig med et vedvarende brus.
|
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
9 |
|
Totalt syreindhold, minimum: |
5 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l): |
13,33 |
|
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l): |
|
Perlevin tilsat kulsyre — hvid
Perlevinene har en lys grøngul til lys strågul farve. De har et relativt lavt alkoholindhold, et solidt syreindhold og er let mousserende. De kan være tørre, halvsøde eller søde. Vinene er intense og friske med en aroma og smag af friske druer.
|
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
7 |
|
Totalt syreindhold, minimum: |
5 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l): |
13,33 |
|
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l): |
|
Perlevin tilsat kulsyre — rosé
Perlevinene har en svagt lyserød til lyserød farve. De har et relativt lavt alkoholindhold, et solidt syreindhold og er let mousserende. De kan være tørre, halvsøde eller søde. Vinene er intense og friske med en aroma og smag af friske druer.
|
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
7 |
|
Totalt syreindhold, minimum: |
5 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l): |
13,33 |
|
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l): |
|
Perlevin tilsat kulsyre — rød
Perlevinene har en svagt violet farve. De har et relativt lavt alkoholindhold, et solidt syreindhold og er let mousserende. De kan være tørre, halvsøde eller søde. Vinene er intense og friske med en aroma og smag af friske druer.
|
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
7 |
|
Totalt syreindhold, minimum: |
5 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l): |
13,33 |
|
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l): |
|
5. Vinfremstillingsmetoder
a. Særlige ønologiske fremgangsmåder
Obligatoriske ønologiske fremgangsmåder — Vin (1)
Særlig ønologisk fremgangsmåde
Enkeltdruevin og flerdruevin (cuvée), hvid, enkeltdruevin og flerdruevin (cuvée), rosé:
|
— |
druerne skal forarbejdes, samme dag som de høstes |
|
— |
presningen i vinpressen må kun foregå i partier |
|
— |
druemosten skal renses. |
Enkeltdruevin og flerdruevin (cuvée), Siller, enkeltdruevin og flerdruevin (cuvée), rød:
|
— |
maskgæringen skal foregå på skallerne |
|
— |
presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
Enkeltdruevin og flerdruevin (cuvée), hvid, af sent høstede druer:
|
— |
druerne skal forarbejdes, samme dag som de høstes |
|
— |
presningen i vinpressen må kun foregå i partier |
|
— |
druemosten skal renses |
|
— |
vinen kan aftappes tidligst den 1. marts året efter høsten |
|
— |
den skal lagres på flasker i tre måneder, før den bringes i omsætning. |
Enkeltdruevin og flerdruevin (cuvée), rød, af sent høstede druer:
|
— |
maskgæringen skal foregå på skallerne |
|
— |
presningen i vinpressen må kun foregå i partier |
|
— |
vinen kan aftappes tidligst den 1. marts året efter høsten |
|
— |
den skal lagres på flasker i tre måneder, før den bringes i omsætning. |
Enkeltdruevin og flerdruevin (cuvée) fra selektiv høst, hvid:
|
— |
druerne skal forarbejdes, samme dag som de høstes |
|
— |
presningen i vinpressen må kun foregå i partier |
|
— |
druemosten skal renses |
|
— |
vinen kan aftappes tidligst den 1. marts året efter høsten |
|
— |
den skal lagres på flasker i tre måneder, før den bringes i omsætning. |
Obligatoriske ønologiske fremgangsmåder — Vin (2)
Særlig ønologisk fremgangsmåde
Enkeltdruevin og flerdruevin fra selektiv høst, rosé:
|
— |
druerne skal forarbejdes, samme dag som de høstes |
|
— |
presningen i vinpressen må kun foregå i partier |
|
— |
druemosten skal renses |
|
— |
vinen kan aftappes tidligst den 1. marts året efter høsten |
Enkeltdruevin og flerdruevin fra selektiv høst, rød:
|
— |
maskgæringen skal foregå på skallerne |
|
— |
presningen i vinpressen må kun foregå i partier |
|
— |
vinen kan aftappes tidligst den 1. marts året efter høsten |
|
— |
den skal lagres på flasker i tre måneder, før den bringes i omsætning. |
Enkeltdruevin og flerdruevin (cuvée) fremstillet af delvist tørrede druer, hvid:
|
— |
druerne skal forarbejdes, samme dag som de høstes |
|
— |
presningen i vinpressen må kun foregå i partier |
|
— |
druemosten skal renses |
|
— |
vinen kan aftappes tidligst den 1. marts året efter høsten |
|
— |
den skal lagres på flasker i tre måneder, før den bringes i omsætning. |
Enkeltdruevin og flerdruevin (cuvée) fremstillet af delvist tørrede druer, rød:
|
— |
maskgæringen skal foregå på skallerne |
|
— |
presningen i vinpressen må kun foregå i partier |
|
— |
vinen kan aftappes tidligst den 1. marts året efter høsten |
|
— |
den skal lagres på flasker i tre måneder, før den bringes i omsætning. |
Hvid isvin og rød isvin:
|
— |
manuel høst ved en temperatur på under —7 °C |
|
— |
presning af druer i frossen tilstand |
|
— |
gæring, indtil det krævede sukkerindhold er nået |
|
— |
mindst seks måneders lagring på flasker. |
Ikketilladt ønologisk fremgangsmåde — Vin
Særlig ønologisk fremgangsmåde
Enkeltdruevin og flerdruevin (cuvée), hvid, fremstillet af sent høstede druer, enkeltdruevin og flerdruevin (cuvée), rød, fremstillet af sent høstede druer, enkeltdruevin og flerdruevin (cuvée) fra selektiv høst, hvid, enkeltdruevin og flerdruevin (cuvée) fra selektiv høst, rosé, enkeltdruevin og flerdruevin (cuvée) fra selektiv høst, rød, enkeltdruevin og flerdruevin (cuvée) fremstillet af delvist tørrede druer, hvid, enkeltdruevin og flerdruevin (cuvée) fremstillet af delvist tørrede druer, rød, hvid isvin, rød isvin:
|
— |
berigelse af druemosten |
|
— |
tilsætning af sødestoffer til vinene. |
Regler for dyrkning af vinstokke — Dyrkningsmetode og beplantningstæthed
Dyrkningspraksis
På eksisterende vinmarker etableret før den 31. december 2011 må vine med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Kunság/Kunsági« fremstilles af druer fra vinmarken, så længe vinmarken dyrkes, uanset den beskæringsmetode eller beplantningstæthed, der benyttes i vinmarken.
På vinmarker etableret efter den 31. december 2011 må produkter med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Kunság/Kunsági« kun fremstilles af druer fra vinmarker, hvor følgende beskæringsmetoder benyttes:
|
— |
kronebeskæring |
|
— |
paraplybeskæring |
|
— |
Moser-beskæring |
|
— |
enkel Guyot-beskæring |
|
— |
Sylvoz-beskæring. |
På vinmarker etableret efter den 1. januar 2012 skal beplantningstætheden være mindst 3 300 stokke pr. hektar. Ved fastsættelse af afstanden mellem henholdsvis rækkerne og vinstokkene accepteres dobbeltrækker og/eller dobbelte vinstokke også, foruden regelmæssige afstande mellem rækker og vinstokke. Afstanden mellem rækkerne skal være mindst 1 m og højst 3,6 m, mens afstanden mellem vinstokkene skal være mindst 0,6 m og højst 1,2 m. For tvillingevinstokke er gennemsnitsafstanden mellem vinstokkene den afgørende faktor.
Antallet af knopper på hver vinstok må ikke overstige 16 pr. m2 uanset dyrkningsmetode. Det endelige udbytte, der kræves for at opfylde produktionsmålene, skal bestemmes ved hjælp af udtynding af drueklaserne i vækstperioden.
Til fremstilling af vinprodukter, der er mærket med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Kunság/Kunsági«, må der udelukkende anvendes druer, der stammer fra vinmarker, hvor der forekommer en mangel på vinstokke på under 10 %.
Regler for dyrkning af vinstokke — Timing af høsten, høstmetoder og druekvalitet
Dyrkningspraksis
Høstens startdato fastsættes af det kompetente vinkooperativråd hvert år og bestemmes på basis af en testhøst, som udføres hver uge fra den 1. august hvert år.
Et produkt fremstillet af druer høstet før den startdato, der er fastsat af vinkooperativet, må ikke forsynes med et oprindelsescertifikat under den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Kunság/Kunsági« og må ikke markedsføres med angivelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Kunság/Kunsági«. Høstdatoen offentliggøres af vinkooperativerne i form af en bekendtgørelse.
Til fremstilling af vinprodukter bør druernes minimumssukkerindhold og potentielle alkoholindhold anvendes i henhold til nedenstående tabel i overensstemmelse med gældende ungarsk lovgivning og EU-lovgivning.
Typisk er både manuelle og mekaniske høstmetoder tilladt, men følgende typer kan kun fremstilles af druer, der er høstet manuelt:
|
— |
vin af sent høstede druer |
|
— |
vin fra selektiv høst |
|
— |
vin fremstillet af delvist tørrede druer |
|
— |
isvin. |
Druernes naturlige minimumssukkerindhold og mindste potentielle alkoholindhold
Dyrkningspraksis
|
Vintype/-kategori |
Minimumssukkerindholdet i druerne (i ungarsk mostkoncentration — Magyar mustfok — (MM°), ved 17,5 °C): |
|
|
Vin — Hvid, rosé, Siller og rød, både enkeltdruevine og flerdruevine: |
14,82 |
|
|
Vin — Hvid og rød, af sent høstede druer: |
19,00 |
|
|
Vin — Hvid, rosé og rød fra selektiv høst |
19,00 |
|
|
Vin — Hvid og rød fremstillet af delvist tørrede druer: |
20,00 |
|
|
Vin — Hvid og rød isvin: |
16,66 |
25,00 |
|
Mousserende vin: |
14,82 |
|
|
Perlevin tilsat kulsyre: |
14,82 |
|
Potentielt minimumsalkoholindhold i druerne ((% vol.) ved 20 °C)
|
Vin — Hvid, rosé, Siller og rød, både enkeltdruevine og flerdruevine: |
9,0 |
|
Vin — Hvid og rød, af sent høstede druer: |
12,08 |
|
Vin — Hvid, rosé og rød fra selektiv høst |
12,08 |
|
Vin — Hvid og rød fremstillet af delvist tørrede druer: |
12,83 |
|
Vin — Hvid og rød isvin: |
16,66 |
|
Mousserende vin: |
9,0 |
|
Perlevin tilsat kulsyre: |
9,0 |
b. Maksimumsudbytter
Hvid, rosé, Siller og rød, både enkeltdruevine og flerdruevine, samt mousserende vine:
100 hektoliter pr. hektar
Hvid, rosé, Siller og rød, både enkeltdruevine og flerdruevine, samt mousserende vine:
14 300 kg druer pr. hektar
Perlevin tilsat kulsyre
100 hektoliter pr. hektar
Perlevin tilsat kulsyre
14 300 kg druer pr. hektar
Enkeltdruevin og flerdruevin (cuvée), hvid og rød, af sent høstede druer:
70 hektoliter pr. hektar
Enkeltdruevin og flerdruevin (cuvée), hvid og rød, af sent høstede druer:
10 000 kg druer pr. hektar
Rød-, rosé- og hvidvin fra selektiv høst, både enkeltdruevine og flerdruevine:
70 hektoliter pr. hektar
Rød-, rosé- og hvidvin fra selektiv høst, både enkeltdruevine og flerdruevine:
10 000 kg druer pr. hektar
Hvide og røde enkeltdruevine og flerdruevine (cuvée) fremstillet af delvist tørrede druer, hvid og rød isvin:
42 hektoliter pr. hektar
Hvide og røde enkeltdruevine og flerdruevine (cuvée) fremstillet af delvist tørrede druer, hvid og rød isvin:
6 000 kg druer pr. hektar
6. Afgrænset geografisk område
Områderne i følgende kommuner, der er klassificeret som klasse I og II ifølge vinmatriklen: Abony, Akasztó, Albertirsa, Apostag, Ágasegyháza, Ballószög, Balotaszállás, Bácsalmás, Bácsszőlős, Bénye, Bócsa, Bugac, Cegléd, Ceglédbercel, Cibakháza, Csemő, Csengőd, Cserkeszőlő, Csépa, Csikéria, Csólyospálos, Dány, Dunapataj, Dunavecse, Dömsöd, Felsőlajos, Fülöpháza, Fülöpjakab, Fülöpszállás, Harta, Gomba, Harkakötöny, Helvécia, Hernád, Imrehegy, Inárcs, Izsák, Jakabszállás, Jánoshalma, Jászberény, Jászszentandrás, Jászszentlászló, Kakucs, Kaskantyú, Kecel, Kecskemét, Kelebia, Kerekegyháza, Kéleshalom, Kiskőrös, Kiskunfélegyháza, Kiskunhalas, Kiskunmajsa, Kisszállás, Kocsér, Kóka, Kömpöc, Kunbaja, Kunbaracs, Kunfehértó, Kunszállás, Kunszentmiklós, Ladánybene, Lajosmizse, Lakitelek, Mélykút, Monor, Monorierdő, Móricgát, Nagykáta, Nagykőrös, Nagyrév, Nyárlőrinc, Nyársapát, Ócsa, Orgovány, Örkény, Páhi, Pálmonostora, Petőfiszállás, Pilis, Pirtó, Ráckeve, Solt, Soltszentimre, Soltvadkert, Szabadszállás, Szank, Szelevény, Szentkirály, Szigetcsép, Szigetszentmárton, Szigetújfalu, Tabdi, Tápiószentmárton, Tápiószele, Tázlár, Tiszaalpár, Tiszajenő, Tiszaföldvár, Tiszainoka, Tiszakécske, Tiszakürt, Tiszasas, Tiszaug, Tompa, Tóalmás, Tököl, Újlengyel, Újszilvás og Zsana
7. Primær druesort (primære druesorter)
Arany sárfehér — Fehér dinka
Arany sárfehér — Huszár szőlő
Arany sárfehér — Izsáki
Arany sárfehér — Iizsáki sárfehér
Arany sárfehér — Német dinka
Blauburger
Bíbor kadarka
Cabernet franc — Cabernet
Cabernet franc — Carbonet
Cabernet franc — Carmenet
Cabernet franc — Gros cabernet
Cabernet franc — Gros vidur
Cabernet franc — Kaberne fran
Cabernet sauvignon
Chardonnay — Chardonnay blanc
Chardonnay — Kereklevelű
Chardonnay — Morillon blanc
Chardonnay — Ronci bilé
Chasselas — Chasselas blanc
Chasselas — Chasselas dorato
Chasselas — Chasselas doré
Chasselas — Chrupka belia
Chasselas — Fehér fábiánszőlő
Chasselas — Fehér gyöngyszőlő
Chasselas — Fendant blanc
Chasselas — Saszla belaja
Chasselas — Weisser gutedel
Cserszegi fűszeres
Ezerfürtű
Ezerjó — Kolmreifler
Ezerjó — Korponai
Ezerjó — Szadocsina
Ezerjó — Tausendachtgute
Ezerjó — Tausendgute
Ezerjó — Trummertraube
Furmint — Furmint bianco
Furmint — Moslavac bijeli
Furmint — Mosler
Furmint — Posipel
Furmint — Som
Furmint — Szigeti
Furmint — Zapfner
Generosa
Gyöngyrizling
Hamburgi muskotály — Miszket hamburgszki
Hamburgi muskotály — Moscato d'Amburgo
Hamburgi muskotály — Muscat de hambourg
Hamburgi muskotály — Muscat de hamburg
Hamburgi muskotály — Muszkat gamburgszkij
Hárslevelű — Feuilles de tilleul
Hárslevelű — Garszleveljü
Hárslevelű — Lindeblättrige
Hárslevelű — Lipovina
Irsai olivér — Irsai
Irsai olivér — Muskat olivér
Irsai olivér — Zolotis
Irsai olivér — Zolotisztüj rannüj
Jubileum 75
Kadarka — Csetereska
Kadarka — Fekete budai
Kadarka — Gamza
Kadarka — Jenei fekete
Kadarka — Kadar
Kadarka — Kadarka negra
Kadarka — Negru moale
Kadarka — Szkadarka
Kadarka — Törökszőlő
Karát
Királyleányka — Dánosi leányka
Királyleányka — Erdei sárga
Királyleányka — Feteasca regale
Királyleányka — Galbena de ardeal
Királyleányka — Königliche mädchentraube
Királyleányka — Königstochter
Királyleányka — Little princess
Kármin
Kékfrankos — Blauer lemberger
Kékfrankos — Blaufränkisch
Kékfrankos — Limberger
Kékfrankos — Moravka
Kéknyelű — Blaustängler
Kékoportó — Blauer portugieser
Kékoportó — Modry portugal
Kékoportó — Portugais bleu
Kékoportó — Portugalske modré
Kékoportó — Portugizer
Kövidinka — A dinka crvena
Kövidinka — A dinka mala
Kövidinka — A dinka rossa
Kövidinka — A kamena dinka
Kövidinka — A ruzsica
Kövidinka — Steinschiller
Leányka — Dievcenske hrozno
Leányka — Feteasca alba
Leányka — Leányszőlő
Leányka — Mädchentraube
Merlot
Mátrai muskotály
Nektár
Olasz rizling — Grasevina
Olasz rizling — Nemes rizling
Olasz rizling — Olaszrizling
Olasz rizling — Riesling italien
Olasz rizling — Risling vlassky
Olasz rizling — Taljanska grasevina
Olasz rizling — Welschrieslig
Ottonel muskotály — Miszket otonel
Ottonel muskotály — Muscat ottonel
Ottonel muskotály — Muskat ottonel
Pinot blanc — Fehér burgundi
Pinot blanc — Pinot beluj
Pinot blanc — Pinot bianco
Pinot blanc — Weissburgunder
Pinot noir — Blauer burgunder
Pinot noir — Kisburgundi kék
Pinot noir — Kék burgundi
Pinot noir — Kék rulandi
Pinot noir — Pignula
Pinot noir — Pino csernüj
Pinot noir — Pinot cernii
Pinot noir — Pinot nero
Pinot noir — Pinot tinto
Pinot noir — Rulandski modre
Pinot noir — Savagnin noir
Pinot noir — Spätburgunder
Pozsonyi fehér — Czétényi
Pozsonyi fehér — Czétényi fehér
Rajnai rizling — Johannisberger
Rajnai rizling — Rheinriesling
Rajnai rizling — Rhine riesling
Rajnai rizling — Riesling
Rajnai rizling — Riesling blanc
Rajnai rizling — Weisser riesling
Rizlingszilváni — Müller thurgau
Rizlingszilváni — Müller thurgau bijeli
Rizlingszilváni — Müller thurgau blanc
Rizlingszilváni — Rivaner
Rizlingszilváni — Rizvanac
Sauvignon — Sauvignon bianco
Sauvignon — Sauvignon bijeli
Sauvignon — Sauvignon blanc
Sauvignon — Sovinjon
Szürkebarát — Auvergans gris
Szürkebarát — Grauburgunder
Szürkebarát — Graumönch
Szürkebarát — Pinot grigio
Szürkebarát — Pinot gris
Szürkebarát — Ruländer
Tramini — Gewürtztraminer
Tramini — Roter traminer
Tramini — Savagnin rose
Tramini — Tramin cervené
Tramini — Traminer
Tramini — Traminer rosso
Zengő
Zenit
Zweigelt — Blauer zweigeltrebe
Zweigelt — Rotburger
Zweigelt — Zweigeltrebe
Zöld veltelíni — Grüner muskateller
Zöld veltelíni — Grüner veltliner
Zöld veltelíni — Veltlinské zelené
Zöld veltelíni — Zöldveltelíni
8. Tilknytning til det geografiske område
»For alle kategorier — Beskrivelse af det afgrænsede område«
|
a) |
Naturlige og kulturelle faktorer
Det område, der er afgrænset til produktionen, ligger i det centrale Ungarn. Det ligger hovedsagelig inden for den ungarske slette, der er afgrænset af floderne Donau og Tisza, kendt som landområdet mellem Donau og Tisza, og i Tiszazug-regionen. Mod nordvest ligger øen Csepel. Mod nord er det forbundet med visse produktionsområder i Gödöllő-bakkerne. Produktionsområdets miljømæssige karakteristika bestemmes hovedsagelig af dets beliggenhed på en lavlandsslette. Området ligger mindre end 150 meter under havets overflade. Terrænet er fladt med højdeforskelle på højst 10-20 meter. De fleste af produktionsområderne i vinområdet Kunság har kalkholdig sandjord (humus og flyvesand) samt brun jord, chernozem, sumpet engjord og alluvialengjord. Sandjord varmes typisk hurtigt op, og dens lyse farve reflekterer sollyset bedre (hvilket bidrager til druernes modning), og den er immun over for phylloxera som følge af kvartsindholdet, der overstiger 75 %. På den anden side er dens næringsgivende og vandoplagrende evne og mineralindholdet relativt lavt. Produktionsområdets klimaforhold er primært bestemt af det fastlandsklima, som er fremherskende i Ungarn, og som frem for alt er kendetegnet ved varme somre og kolde vintre. Gennemsnitstemperaturen ligger omkring 10-11 °C. Der forekommer ofte hedebølger i månederne i vækstperioden, dvs. i juli og august. Det gennemsnitlige årlige antal solskinstimer er på over 2 000. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 450-500 mm, hvilket i det store og hele svarer til druernes behov for nedbør, om end det er med en ujævn fordeling hen over året. |
|
b) |
Menneskelige faktorer
På grund af det store geografiske areal har produktionsområdet rige traditioner for vindyrkning og vinfremstilling. De første skriftlige referencer til vinmarker i området stammer tilbage fra 1075. I middelalderen skulle vinproduktionen hovedsagelig dække de lokale behov. Efter den tyrkiske besættelse blev der plantet vinstokke i det afgrænsede område med henblik på at rehabilitere forladte sandområder og binde flyvesand. Phylloxeraepidemien i 1875 efterlod nærmest vinmarkerne uberørte, og deres rolle blev styrket betydeligt. Den teknologiske udvikling i slutningen af det 19. århundrede har medført en væsentlig forbedring af kvaliteten af regionens vine. Fra begyndelsen af 1900-tallet opstod der et alment kendskab til vinene fra produktionsområderne, og deres marked ekspanderede betydeligt. Området med vinmarker voksede som følge heraf. Den løbende teknologiske udvikling gør det muligt at anvende en reduktiv teknologi og producere hvidvine og rosévine, som er populære nutildags, og friske rødvine, der fremhæver druernes frugtagtige karakter. Vinområdets slogan »A Kunsági Bor a Mindennapok Bora« (»Vin fra Kunság er vin til hver eneste dag«) har været beskyttet siden 2000. Producenterne i det afgrænsede område vælger en sortsammensætning, der passer til det potentiale, som de økologiske forhold skaber, udvikler den geografiske andel af traditionelle og nye sorter med omtanke og gør brug af de vindyrknings- og -produktionsteknikker, der passer til markedsvilkårene. »Vin« |
|
2. |
Beskrivelse af vinene
Vinene udvikler sig hurtigt og har et moderat syreindhold med en blød karakter. Hvid- og rosévinene har en aromatisk intensitet og en fyldig smag. Regionens rødvine er generelt frugtige og lette med en mindre dyb farve og med mindre udtalte tanniner. På grund af den kalkholdige sandjord er vinsmagen mindre mineralagtig. Vinene fra den selektive høst er karakteristiske for deres sort og har et afbalanceret syre-, alkohol- og sukkerindhold. Vinene af sent høstede druer og vinene fremstillet af delvist tørrede druer er fyldige og har en særegen karakter, der skyldes produktionsmetoden og lagringen. De indeholder restsukker. Isvinene er fyldige. De har en afbalanceret og sødlig smag som følge af deres restsukkerindhold, syre- og alkoholindhold. |
|
3. |
Årsagssammenhængen mellem produktionsområdet, de menneskelige faktorer og produktet
Det økologiske miljø, navnlig de sandede jorde, har betydelig indvirkning på vinenes karakteristika. Disse kendetegn findes navnlig i typisk lettere vin, der udvikler sig hurtigt, med et relativt lavt syreindhold, større blødhed, syrer, der udvikler sig hurtigt, og et moderat alkoholindhold i de fleste årgange. Vinene har et lavt mineralindhold, som er typisk for sandjorde. Vinene fra produktionsområdet betegnes hovedsagelig som vine med kort modningstid, som drikkes unge. Det økologiske miljø førte til udbredelsen af flere traditionelle druesorter i området (Ezerjó, Kadarka, Kövidinka). Sorternes typiske karakter kan intensiveres ved en selektiv høst. I visse høstår frembringer druerne unikke værdier. Overmodne og delvist tørrede høstede druer kan anvendes som råmateriale i fyldige vine med et højt alkoholindhold, hvis kvalitet øges yderligere under lagringen. Lette og friske vine er et perfekt råmateriale til fremstilling af mousserende vin og perlevin tilsat kulsyre. Vinområdet Kunság spiller en afgørende rolle i det ungarske landbrugs sektor for vindyrkning og vinfremstilling, da det næsten er halvdelen af landets druer, der produceres her. Ud over sin økonomiske vægt har vinproduktionen også stor samfundsmæssig betydning, idet den genererer og supplerer indkomster og bidrager til at holde på lokalbefolkningen. På grund af de lokale økologiske betingelser (f.eks. sandede jorde og sparsom nedbør) er vindyrkningen en af de mest omkostningseffektive landbrugsformer i denne region. Vindyrkningens landskabsformende virkning bidrager til at gøre regionen mere tiltrækkende. Vinmarkerne har været effektive med hensyn til at forebygge sandfygning, og vinstokkene ser ud til at overleve bedre end andre planter på jorde med lav vandbindingsevne. Vinområdet Kunság domineres af de druesorter, der er hjemmehørende i Ungarn, og nye fremavlede druesorter i Ungarn. Takket være især regionens forholdsvis lette, frugtige og aromatiske Muscat-vine har vinområdet Kunság et godt omdømme blandt forbrugerne. »Mousserende vin« |
|
b) |
Menneskelige faktorer
Ud over ovennævnte menneskelige faktorer gælder følgende for de mousserende »Kunság/Kunsági«-vine: Fremstillingen af perlevin og mousserende vin er baseret på de sorter i produktionsområdet, der har et særegent syreindhold (f.eks. Ezerjó, Cserszegi fűszeres). |
|
2. |
Beskrivelse af vinene
De mousserende vine er luftige og lette med en frisk aroma og et intenst syreindhold. |
|
3. |
Årsagssammenhængen mellem produktionsområdet, de menneskelige faktorer og produktet
Det økologiske miljø, navnlig de sandede jorde, har betydelig indvirkning på vinenes karakteristika. Disse kendetegn findes navnlig i typisk lettere vin, der udvikler sig hurtigt, med et relativt lavt syreindhold, større blødhed, syrer, der udvikler sig hurtigt, og et moderat alkoholindhold i de fleste årgange. Vinene har et lavt mineralindhold, som er typisk for sandjorde. Vinene fra produktionsområdet betegnes hovedsagelig som vine med kort modningstid, som drikkes unge. Det økologiske miljø førte til udbredelsen af flere traditionelle druesorter i området (Ezerjó, Kadarka, Kövidinka). Sorternes typiske karakter kan intensiveres ved en selektiv høst. I visse høstår frembringer druerne unikke værdier. Overmodne og delvist tørrede høstede druer kan anvendes som råmateriale i fyldige vine med et højt alkoholindhold, hvis kvalitet øges yderligere under lagringen. Lette og friske vine er et perfekt råmateriale til fremstilling af mousserende vin og perlevin tilsat kulsyre. Vinområdet Kunság spiller en afgørende rolle i det ungarske landbrugs sektor for vindyrkning og vinfremstilling, da det næsten er halvdelen af landets druer, der produceres her. Ud over sin økonomiske vægt har vinproduktionen også stor samfundsmæssig betydning, idet den genererer og supplerer indkomster og bidrager til at holde på lokalbefolkningen. På grund af de lokale økologiske betingelser (f.eks. sandede jorde og sparsom nedbør) er vindyrkningen en af de mest omkostningseffektive landbrugsformer i denne region. Vindyrkningens landskabsformende virkning bidrager til at gøre regionen mere tiltrækkende. Vinmarkerne har været effektive med hensyn til at forebygge sandfygning, og vinstokkene ser ud til at overleve bedre end andre planter på jorde med lav vandbindingsevne. Vinområdet Kunság domineres af de druesorter, der er hjemmehørende i Ungarn, og nye fremavlede druesorter i Ungarn. Takket være især regionens forholdsvis lette, frugtige og aromatiske Muscat-vine har vinområdet Kunság et godt omdømme blandt forbrugerne. »Perlevin tilsat kulsyre« Ud over ovennævnte menneskelige faktorer gælder følgende for de mousserende »Kunság/Kunsági«-vine: Fremstillingen af perlevin og mousserende vin er baseret på de sorter i produktionsområdet, der har et særegent syreindhold (f.eks. Ezerjó, Cserszegi fűszeres). |
|
2. |
Beskrivelse af vinene
Perlevine tilsat kulsyre har en frisk aroma og er lette. |
|
3. |
Årsagssammenhængen mellem produktionsområdet, de menneskelige faktorer og produktet
Det økologiske miljø, navnlig de sandede jorde, har betydelig indvirkning på vinenes karakteristika. Disse kendetegn findes navnlig i typisk lettere vin, der udvikler sig hurtigt, med et relativt lavt syreindhold, større blødhed, syrer, der udvikler sig hurtigt, og et moderat alkoholindhold i de fleste årgange. Vinene har et lavt mineralindhold, som er typisk for sandjorde. Vinene fra produktionsområdet betegnes hovedsagelig som vine med kort modningstid, som drikkes unge. Det økologiske miljø førte til udbredelsen af flere traditionelle druesorter i området (Ezerjó, Kadarka, Kövidinka). Sorternes typiske karakter kan intensiveres ved en selektiv høst. I visse høstår frembringer druerne unikke værdier. Overmodne og delvist tørrede høstede druer kan anvendes som råmateriale i fyldige vine med et højt alkoholindhold, hvis kvalitet øges yderligere under lagringen. Lette og friske vine er et perfekt råmateriale til fremstilling af mousserende vin og perlevin tilsat kulsyre. Vinområdet Kunság spiller en afgørende rolle i det ungarske landbrugs sektor for vindyrkning og vinfremstilling, da det næsten er halvdelen af landets druer, der produceres her. Vinområdet Kunság spiller en afgørende rolle i det ungarske landbrugs sektor for vindyrkning og vinfremstilling, da det næsten er halvdelen af landets druer, der produceres her. På grund af de lokale økologiske betingelser (f.eks. sandede jorde og sparsom nedbør) er vindyrkningen en af de mest omkostningseffektive landbrugsformer i denne region. Vindyrkningens landskabsformende virkning bidrager til at gøre regionen mere tiltrækkende. Vinmarkerne har været effektive med hensyn til at forebygge sandfygning, og vinstokkene ser ud til at overleve bedre end andre planter på jorde med lav vandbindingsevne. Vinområdet Kunság domineres af de druesorter, der er hjemmehørende i Ungarn, og nye fremavlede druesorter i Ungarn. Takket være især regionens forholdsvis lette, frugtige og aromatiske Muscat-vine har vinområdet Kunság et godt omdømme blandt forbrugerne. |
9. Andre vigtige betingelser (aftapning, mærkning, andre krav)
Regler vedrørende betegnelser — Mindre geografiske enheder, der kan angives på etiketten
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type yderligere betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
|
i) |
Angivelse af kommunenavne Navne på kommuner tilhørende vinregionen Kunság kan angives som mindre geografiske enheder end det afgrænsede produktionsområde Kunság, dog undtaget navnene på kommunerne Izsák og Monor. |
|
ii) |
Angivelse af navne på skråninger Følgende navne på skråninger kan anføres sammen med angivelsen af det afgrænsede produktionsområde »Kunság« og kommunens navn:
|
|
iii) |
Angivelse af distriktsnavne |
Følgende distriktsnavne kan angives sammen med betegnelsen for det afgrænsede produktionsområde »Kunság«:
|
— |
Kecskemét, som omfatter vinmarker tilhørende grænseområderne i klasse I og II i kommunerne Felsőlajos, Kecskemét, Kerekegyháza, Kunbaracs, Kunszállás, Ladánybene og Lajosmizse ifølge vinmatriklen. |
|
— |
Tiszakürt, som omfatter vinmarker tilhørende grænseområderne i klasse I og II i kommunerne Cserkeszőlő, Csépa, Nagyrév, Szelevény, Tiszainoka, Tiszakürt, Tiszasas og Tiszau ifølge vinmatriklen. |
Hvis der er angivet et distriktsnavn, kan der ikke angives kommunenavne i dette distrikt som betegnelse for en mindre geografisk enhed.
Det er udelukkende muligt at angive navnet på et mindre geografisk område på etiketten, hvis 100 % af produktet stammer fra dette mindre geografiske område.
Regler vedrørende betegnelser
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type yderligere betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
Andre udtryk med begrænset anvendelse:
|
— |
»Muskotály« (Muscat) henviser til en vin med et minimumsindhold på 85 % fra høsten af en eller flere af følgende druesorter: Cserszegi fűszeres, Irsai Olivér, Generosa, Hamburgi muskotály, Nektár, Mátrai muskotály, Ottonel muskotály og/eller Tramini. |
|
— |
»Primőr« (Primeur) henviser til en vin, der blev aftappet i høståret. Det synonyme udtryk »újbor« (ny vin) må også benyttes. |
Sortsnavnet Arany sárfehér må ikke angives på etiketten.
På sammenstukne vine kan der også anvendes den ungarske skrivemåde »küvé« og synonymet »házasítás« (sammenstukket vin) samt den oprindelige stavemåde »cuvée«.
Regler for aftapning
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type yderligere betingelse:
Emballering i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen:
Vin, mousserende vin og perlevin tilsat kulsyre må kun aftappes af aftapningsvirksomheder, der er registreret af Kunság-vinområdets regionale vinkooperativråd.
Produktion uden for det afgrænsede produktionsområde:
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type yderligere betingelse:
Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen:
Tilladt i kommunerne Bonyhád, Borota, Budapest, Csongrád og Hajós.
Link til produktspecifikationen
https://boraszat.kormany.hu/download/d/4d/82000/Kunsag%20OEM_v4.pdf
|
20.11.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 395/46 |
Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer
(2020/C 395/08)
Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen.
ENHEDSDOKUMENT
»PISTACCHIO DI RAFFADALI«
EU-nr.: PDO-IT-02449 — 22.2.2019
BOB (X) BGB ( )
1. Betegnelse
»Pistacchio di Raffadali«
2. Medlemsstat eller tredjeland
Italien
3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren
3.1. Produkttype
Kategori 1.6. Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1
Den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Pistacchio di Raffadali« er forbeholdt det produkt med skal, uden skal eller uden kernehinde, der stammer fra planter med det botaniske navn Pistacia vera, kultivar »Napoletana«, også kaldet »Bianca« eller »Nostrana«, podet på terpentintræ (Pistacia terebinthus), i folkemunde kaldet »Scornabeccu«.
På de enkelte plantager tillades op til 5 % af planter af andre kultivarer end »Napoletana« og/eller af andre podestammer end Pistacia terebintus.
Under alle omstændigheder er produkter, der stammer fra planter af andre sorter end kultivaren »Napoletana« og/eller andre podestammer end Pistacia terebintus, ikke omfattet af certificeringen.
På afsætningstidspunktet skal »Pistacchio di Raffadali« opfylde følgende fysiske og organoleptiske krav:
|
— |
totalt olieindhold > 30 % |
|
— |
kimbladenes farve: grøn, forhold mellem klorofyl a og b ≥ 1,3 |
|
— |
smag: sød, behagelig og udtalt |
|
— |
vandindhold ≤ 6,5 % |
|
— |
palmitoleinsyreindhold ≥ 0,7 % |
|
— |
aflang form. |
3.3. Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)
—
3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område
Plantning, dyrkning, høst, tørring, fjernelse af det grønne frøgemme, afskalning og fjernelse af kernehinde.
3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til
»Pistacchio di Raffadal« kan bringes i handelen som følger:
|
— |
Produkt med skal, uden skal eller uden kernehinde bestemt til forarbejdning og ikke bestemt til den endelige forbruger: i stofposer og/eller andet egnet materiale, op til en vægt på 25 kg |
|
— |
Produkt med skal, uden skal eller uden kernehinde bestemt til den endelige forbruger: i egnede emballagetyper, der er gennemsigtige, eller som har et gennemsigtigt vindue, hvorigennem produktet er synligt. |
3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til
Emballagen og/eller poserne skal ud over det grafiske EU-symbol for BOB og det beskrevne logo være forsynet med betegnelsen »Pistacchio di Raffinadali«, der skal fremstå med tydelige bogstaver, der ikke kan slettes, og som tydeligt kan skelnes fra enhver anden tekst.
Logoet for »Pistacchio di Raffadali« består af et rektangel, inden for hvilket der er en grafisk gengivelse af en gren af pistacietræet med tre ovale blade og fire pistacienødder inden i åbne skaller; under rektanglet står med store bogstaver af skrifttypen Gotham medium betegnelsen »PISTACCHIO DI RAFFADALI D.O.P.«.
4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning
Produktionsområdet for »Pistacchio di Raffinadali« ligger inden for de administrative grænser for følgende kommuner i provinsen Agrigento: Raffadali, Joppolo Giancaxio, Santa Elisabetta, Agrigento, Cianciana, Favara, Racalmuto, Sant'Angelo Muxaro, San Biagio Platani, Cattolica Eraclea, Casteltermini, Santo Stefano Quisquina, Aragona, Comitini, Grotte, Montallegro, Alessandria della Rocca, Siculiana, Realmonte, Naro, Porto Empedocle, Castrofilippo, Campobello di Licata, Ribera, Canicatti, Palma di Montechiaro, Ravanusa og Camastra samt i Montedoro og Serradifco i provinsen Caltansetta.
5. Tilknytning til det geografiske område
Dyrkningen af pistacienødder bredte sig særligt i anden halvdel af 18. århundrede, hvor hele græsgange og uopdyrkede arealer blev omdannet til pistacieplantager, og dyrkningen af pistacie blev omdrejningspunktet for hele jordbrugssystemet og økonomien i området.
Dyrkningsområdet er kendetegnet ved jorde af kalkholdig oprindelse, der er typiske for evaporitserien, og af et halvtørt subtropisk middelhavsklima med lange og tørre somre, idet nedbøren er koncentreret i efterårs- og vinterperioden, og der er store temperaturudsving mellem dag og nat, men temperaturen kommer sjældent i nærheden af frysepunktet.
Anvendelsen og valget af terpentintræet (Pistacia terebinthus) som podestamme, der har tilpasset sig de lange, tørre perioder, beskaffenheden af de kalkholdige substrater og anlægningen af plantager, der vender mod syd og er udsat for solindstrålingen, udgør tilsammen faktorer, som er resultatet af menneskers bevidste beslutninger, der gør det muligt at opnå en frugt med særlige kvalitetskendetegn, herunder et højt olieudbytte. Dette kendetegn begunstiges af høje omgivelsestemperaturer i sommerperioden, som i løbet af frugtens fremkomst fører til en højere produktion af fedtsyrer, der er grundbestanddelen i olien fra denne pistacie. Undersøgelser af klimaet i dyrkningsområdet for »Pistacchio di Raffadali« har vist, at i forhold til andre områder, der egner sig til dyrkning af pistacie i den østlige del af Sicilien, optræder der i den tørre periode større temperaturudsving og højere månedlige gennemsnitstemperaturer og større højeste temperaturer.
Et andet særligt kendetegn er den søde, behagelige og udtalte smag, der hænger sammen beskaffenheden af jorden i dyrkningsområderne. Det er velkendt, at optagelsen af næringsstoffer afhænger af jordens pH-værdi, og at makronæringsstoffer som kalk, fosfor, kalium og magnesium begunstiges af værdier på over 7. De jordprøver, der er udtaget i produktionsområdet for »Pistacchio di Raffadali«, har vist, at der er tale om let kalkholdige (let alkaliske) jorde med pH-værdier på over 7,5.
»Pistacchio di Raffadali« har endvidere en meget sammensat fedtsyreprofil med et indhold af palmitoleinsyre på mindst 0,7 %.
Den menneskelige faktor kommer navnlig til udtryk ved jordbrugerens evne til at dyrke »Pistacchio di Raffadali« ved anvendelse af en særlig metode, der består i at holde planten så lav, at de nederste grene næsten rører jorden. Denne dyrkningsmetode, der oprindelig opstod for at gøre det lettere at udføre høsten, der foregår manuelt, og for at undgå gradvis modning af klaserne, har i årenes løb også præget landskabsbilledet.
Således er jordbrugeren takket være denne århundredgamle aktivitet blevet den vigtigste aktør bag disse forandringer: jordbrugeren har forstået at udvælge de optimale miljøkendetegn og -betingelser, har erhvervet en særlig faglig kunnen og har skabt et landskab, der er kendetegnende for produktionsområdet.
Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen
(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)
Den konsoliderede udgave af varespecifikationen findes på:
https://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/3335.
eller direkte på webstedet for det italienske ministerium for landbrug, fødevarer, skovbrug og turisme (www.politicheagricole.it) ved at klikke på »Qualità«, dernæst på »Prodotti DOP, IGP e STG« (til venstre på skærmen) og endelig på »Disciplinari di Produzione all'esame dell'UE«.