MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Kommissionens fortolkningsmeddelelse om udarbejdelse, revision og offentliggørelse af årsregnskaber, der er indeholdt i de årsrapporter, der er udarbejdet i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/815 om det fælles elektroniske rapporteringsformat

(2020/C 379/01)

1.   Indledning

Formålet med denne fortolkningsmeddelelse er at præcisere visse eksisterende bestemmelser i EU-retten om udarbejdelse, revision og offentliggørelse af de årsregnskaber, der er udarbejdet i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/815 (ESEF-forordningen) (1). Disse EU-bestemmelser stammer fra direktiv 2004/109/EF (2) som ændret ved direktiv 2013/50/EU (gennemsigtighedsdirektivet), direktiv 2006/43/EF (3) som ændret ved direktiv 2014/56/EU (revisionsdirektivet) og direktiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet) (4).

De udtalelser og synspunkter, der fremsættes i dette dokument, afspejler Europa-Kommissionens holdning. Ifølge traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har Domstolen enekompetence til at fortolke EU-institutionernes retsakter.

Med ESEF-forordningen blev der indført et fælles elektronisk rapporteringsformat for årsregnskaberne for udstedere, hvis værdipapirer er noteret på EU's regulerede markeder. Den fastsætter generelle regler for årsrapporternes format som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet (5) og mere specifikke regler om opmærkning af de deri indeholdte årsregnskaber. Den finder ikke anvendelse på halvårsrapporter som omhandlet i artikel 5 i gennemsigtighedsdirektivet.

I ESEF-forordningen fastsættes følgende hovedkrav:

i)	Udstederne udarbejder og offentliggør deres årsrapporter i XHTML-format (eXtensible HyperText Markup Language).

ii)

Udstedere, der udarbejder koncernregnskaber i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS), der er vedtaget i henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002 (IFRS som godkendt af EU) (6) eller IFRS som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), i beslutning 2008/961/EF (IFRS som vedtaget af IASB) (7): — opmærker disse koncernregnskaber i iXBRL (eXtensible Business Reporting Language) — forsyner alle noterne til årsregnskabet med tags (8). Opmærkninger i iXBRL skal overholde den ESEF-taksonomi, der er medtaget i bilagene til ESEF-forordningen og udviklet på basis af den IFRS-taksonomi, der er offentliggjort af IFRS Foundation.

Kombinationen af XHTML-formatet og iXBRL-opmærkninger gør årsrapporterne både menneskeligt læsbare og maskinlæsbare og forbedrer dermed tilgængeligheden, analysen og sammenligneligheden af oplysningerne i årsrapporterne.

Når ESEF-forordningen finder anvendelse, vil kun de årsrapporter, der er udarbejdet i ESEF-formatet, gøre det muligt for udstederne at opfylde deres oplysningsforpligtelser i henhold til gennemsigtighedsdirektivet (9).

Kommissionen hilser det velkommen, at flere medlemsstater har ændret eller er i færd med at ændre deres nationale regler for fuldt ud at opfylde ESEF-kravene i EU-retten. Kommissionen opfordrer alle medlemsstater til at fuldføre processen, hvor det er nødvendigt, og til behørig tid.

Indholdet af denne meddelelse er relevant, for så vidt ESEF-forordningen er trådt i kraft (10).

2.   Præcisering af eksisterende EU-bestemmelser om revision

2.1.   Er revisorer forpligtet til at afgive en revisionserklæring om, hvorvidt de årsregnskaber, der indgår i årsrapporterne, er i overensstemmelse med de relevante lovbestemte krav i ESEF-forordningen?

I henhold til EU-retten skal revisorer (11) afgive en revisionserklæring om, hvorvidt de årsregnskaber, der indgår i årsrapporterne, er i overensstemmelse med de relevante lovbestemte krav i ESEF-forordningen, dvs. de bestemmelser i ESEF-forordningen, der finder anvendelse på årsregnskaber.

Denne konklusion kan drages af følgende juridiske analyse:

i.

I henhold til artikel 4, stk. 7, i gennemsigtighedsdirektivet udarbejder udstedere, hvis værdipapirer er noteret på EU's regulerede markeder, deres årsrapporter i et fælles elektronisk rapporteringsformat. Kravene til det fælles elektroniske rapporteringsformat er fastsat i ESEF-forordningen, der indeholder bestemmelser om formatet af hele årsrapporten (12), og mere specifikke bestemmelser om opmærkningen af de deri indeholdte årsregnskaber (13).

ii.

I henhold til artikel 4, stk. 4, i gennemsigtighedsdirektivet revideres udstedernes årsregnskaber i overensstemmelse med regnskabsdirektivet (14). I henhold til artikel 34, stk. 1, i regnskabsdirektivet revideres regnskaberne for virksomheder af interesse for offentligheden, herunder bl.a. udstedere af værdipapirer, som er noteret på EU's regulerede markeder (15), af revisorer.

iii.

I henhold til artikel 28 i revisionsdirektivet fremlægger revisorer resultaterne af deres revision i en revisionspåtegning. Denne revisionspåtegning indeholder en revisionserklæring fra revisoren om, i) hvorvidt årsregnskabet giver et retvisende billede i overensstemmelse med det relevante system for regnskabsaflæggelse, og ii) »i givet fald« hvorvidt årsregnskaberne opfylder »de lovbestemte krav« (16).

iv.

Ved »lovbestemte krav« i artikel 28, stk. 2, litra c), nr. ii), i revisionsdirektivet forstås ethvert lovkrav, der pålægges på EU-plan og/eller på nationalt plan for udarbejdelse af regnskaber. Det fremgår udtrykkeligt af betragtning 11 i ESEF-forordningen, at kravene i ESEF-forordningen udgør »lovmæssige krav«.

v.

Udtrykket »i givet fald« i artikel 28, stk. 2, litra c), nr. ii), i revisionsdirektivet betyder, at hvis EU-retten og/eller den nationale lovgivning fastsætter lovmæssige krav til årsregnskabet, kontrollerer revisorerne, at sidstnævnte er i overensstemmelse med disse lovbestemte krav, og afgiver en revisionserklæring.

Revisorer er derfor forpligtet til at kontrollere, om årsregnskabet er i overensstemmelse med alle relevante lovmæssige krav, herunder de relevante lovmæssige krav, der er fastsat i ESEF-forordningen, jf. spørgsmål nr. 2.2 nedenfor, og til at afgive en revisionserklæring om, hvorvidt årsregnskabet opfylder disse krav.

De politiske mål, der er fastsat i betragtningerne til EU-retsakterne om udarbejdelse, offentliggørelse og revision af børsnoterede selskabers regnskaber, understøtter denne juridiske analyse. Disse politiske mål tager sigte på:

i)	at forbedre sammenligneligheden af og offentlighedens tillid til regnskaber (17)

ii)	at sikre en høj grad af gennemsigtighed og sammenlignelighed i forbindelse med regnskabsaflæggelse i virksomheder, hvis værdipapirer er noteret på EU's regulerede markeder (18)

iii)	at beskytte tredjemands interesser (19)

iv)	at sikre en harmoniseret tilgang til lovpligtig revision (20)

v)	at sikre en høj grad af investorbeskyttelse overalt i Fællesskabet (21)

vi)	at gøre rapporteringen nemmere og lette tilgængeligheden, analysen og sammenligneligheden af årsrapporterne (22).

For at sikre det indre markeds integritet og et ensartet beskyttelsesniveau for alle brugere af regnskaber og årsrapporter bør brugerne sikres samme beskyttelsesniveau, uanset hvordan de har adgang til oplysningerne i årsregnskabet, f.eks. via skannede papirdokumenter eller elektronisk strukturerede dokumenter.

2.2.   Hvilke lovmæssige krav i ESEF-forordningen bør revisorer kontrollere overholdelsen af med henblik på at afgive deres revisionserklæring?

For at kunne afgive en revisionserklæring om, hvorvidt årsregnskabet opfylder de deri fastsatte »relevante lovmæssige krav«, kontrollerer revisorerne, om udstedernes årsregnskaber er i overensstemmelse med de bestemmelser i ESEF-forordningen, der finder anvendelse på årsregnskaber (23). De »relevante lovmæssige krav« er følgende:

i)	Alle de årsregnskaber, der indgår i årsrapporten, udarbejdes i et gyldigt XHTML-format (24).

ii)

For alle koncernregnskaber, der er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS som godkendt af EU, eller IFRS som vedtaget af IASB (25): — De oplysninger, der er anført i bilag II til ESEF-forordningen, skal opmærkes, når disse oplysninger er angivet i koncernregnskaberne. — Alle opmærkninger, herunder frivillige opmærkninger af andre oplysninger end dem, der er anført i bilag II, skal opfylde følgende krav: — XBRL-opmærkningssproget skal anvendes. — De elementer i den centrale taksonomi, der er anført i bilag VI til ESEF-forordningen, hvis regnskabsmæssige betydning ligger tættest på den oplysning, der skal opmærkes, skal anvendes, medmindre der oprettes et udvidet taksonomielement i overensstemmelse med bilag IV til ESEF-forordningen. — Opmærkningerne skal være i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser om opmærkning (26).

iii)

For andre årsregnskaber end IFRS-koncernregnskaber (27): — Alle opmærkninger, som udstederen har medtaget på frivillig basis eller i overensstemmelse med national ret, skal opfylde følgende krav: — XBRL-opmærkningssproget skal anvendes. — Der skal anvendes en specifik taksonomi, som stilles til rådighed af den medlemsstat, hvor udstederen er etableret. — Opmærkningerne skal være i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser om opmærkning (28).

2.3.   Skal revisionserklæringen om, hvorvidt årsregnskabet opfylder de relevante lovmæssige krav i ESEF-forordningen, medtages i revisionspåtegningen eller i en særskilt rapport?

Revisionserklæringen om, hvorvidt årsregnskabet opfylder de relevante lovmæssige krav i ESEF-forordningen, medtages i revisionspåtegningen.

I henhold til artikel 28 i revisionsdirektivet fremlægger revisorer resultaterne af deres revision i en revisionspåtegning. I artikel 28, stk. 2, litra c), nr. ii), præciseres det, at revisionspåtegningen skal indeholde en revisionserklæring om, hvorvidt årsregnskabet giver et retvisende billede i overensstemmelse med det relevante system for regnskabsaflæggelse, samt en udtalelse om, hvorvidt årsregnskabet opfylder de »lovbestemte krav«. I dette tilfælde svarer de »lovbestemte krav« til de »relevante lovmæssige krav«, der er fastsat i ESEF-forordningen (se svar på spørgsmål nr. 2.2).

2.4.   Skal revisionspåtegningen indgå i årsrapporten, der opfylder EFES-kravene, eller i et særskilt dokument, der offentliggøres sammen med årsrapporten, som opfylder ESEF-kravene?

Den gældende EU-lovgivning præciserer ikke, om revisionspåtegningen skal medtages i årsrapporten eller offentliggøres sammen med årsrapporten som et særskilt dokument.

I henhold til artikel 4, stk. 4, i gennemsigtighedsdirektivet gøres revisionspåtegningen »i sin helhed tilgængelig for offentligheden sammen med årsrapporten«. I mangel af specifikke regler, der gælder på nationalt plan eller for et reguleret marked, og under hensyntagen til de tekniske muligheder i hvert enkelt tilfælde, kan udstedere anvende den løsning, de foretrækker.

2.5.   Er tredjelandsudstedere forpligtet til at offentliggøre en revisionspåtegning, der indeholder en revisionserklæring om, hvorvidt årsregnskabet er i overensstemmelse med de relevante lovmæssige krav i ESEF-forordningen?

I henhold til gennemsigtighedsdirektivet skal tredjelandsudstedere offentliggøre årsrapporter, der er udarbejdet i overensstemmelse med alle kravene i ESEF-forordningen, sammen med en revisionspåtegning, som er udarbejdet i overensstemmelse med revisionsdirektivet. Som følge heraf er det en tredjelandsudsteders ansvar at sikre, at dens revisorer afgiver en revisionserklæring om, hvorvidt de regnskaber, der er indeholdt i årsrapporten, er i overensstemmelse med de relevante lovmæssige krav i ESEF-forordningen.

I henhold til artikel 4, stk. 4, i gennemsigtighedsdirektivet revideres regnskaber, der skal offentliggøres i en udsteders (herunder tredjelandsudstederes) årsrapporter, i overensstemmelse med artikel 34, stk. 1 og 2, og artikel 35 i regnskabsdirektivet (der indeholder krydshenvisning til artikel 28 i revisionsdirektivet). Disse bestemmelser henviser til revisorernes forpligtelse til at revidere regnskaberne og til indholdet af revisionspåtegningen (29). Indholdet af revisionspåtegningen skal være i overensstemmelse med artikel 28 i revisionsdirektivet, som kræver, at revisoren afgiver en revisionserklæring om, hvorvidt årsregnskabet opfylder de lovbestemte krav, herunder de relevante lovmæssige krav i ESEF-forordningen.

3.   Præcisering af EU-bestemmelser om anvendelse af e-signatur

3.1.   Anvender udstedere og/eller revisorer en elektronisk signatur (e-signatur) til at underskrive årsrapporterne og/eller de dokumenter, der indgår i dem, og/eller revisionspåtegningerne?

Den gældende EU-ret er ikke til hinder for, at udstedere eller revisorer kan benytte e-signatur til at underskrive årsrapporter, de dokumenter, der indgår heri, eller revisionspåtegninger. I mangel af specifikke bestemmelser, der gælder på nationalt niveau eller for et reguleret marked, kan udstedere og/eller revisorer anvende den mulighed, de foretrækker, herunder håndskreven underskrift eller e-signatur.

Mens artikel 4, stk. 4, i gennemsigtighedsdirektivet udtrykkeligt kræver, at udstedere skal offentliggøre en revisionsberetning, der underskrives af de revisorer, som er ansvarlige for revisionen af regnskaberne (30), er der ikke noget udtrykkeligt krav på EU-plan om, hvorvidt og hvordan årsrapporterne eller de dokumenter, der indgår heri, skal underskrives. Kravene til underskrifter kan dog fastsættes i den nationale lovgivning.

I overensstemmelse med artikel 25, stk. 2, i forordning (EU) nr. 910/2014 (e-IDAS-forordningen) (31), der bestemmer, at »en kvalificeret elektronisk signatur har samme retsvirkning som en håndskreven underskrift«, anses brugen af en kvalificeret e-signatur til at underskrive disse rapporter for at opfylde alle signaturforpligtelser.

4.   Præcisering af EU-bestemmelserne om udstedernes forpligtelser og ansvar

4.1.   Er udstederens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan ansvarligt for, at årsrapporterne opfylder kravene i ESEF-forordningen?

Udstederens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan er ansvarligt for udarbejdelsen og offentliggørelsen af årsrapporterne i overensstemmelse med ESEF-forordningen.

I henhold til artikel 7 i gennemsigtighedsdirektivet påhviler ansvaret for de oplysninger, der skal udarbejdes og offentliggøres i overensstemmelse med bl.a. artikel 4 i gennemsigtighedsdirektivet, »i det mindste udstederen eller dennes administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer«. I henhold til artikel 4, stk. 7, i gennemsigtighedsdirektivet skal årsrapporterne udarbejdes og offentliggøres i overensstemmelse med ESEF-forordningen.

4.2.   Er udstedere forpligtet til i deres årsrapport at medtage en ansvarserklæring om, at årsrapporten er i overensstemmelse med ESEF-forordningen?

EU-retten er ikke til hinder for, at udstedere på et frivilligt grundlag, f.eks. i ansvarserklæringen i årsrapporten, kan fremsætte en særlig erklæring om, at årsrapporten er i overensstemmelse med ESEF-forordningen.

I henhold til artikel 4, stk. 2, litra c), i gennemsigtighedsdirektivet skal årsrapporten indeholde »erklæringer fra udstederens ansvarlige, med tydelig angivelse af navn og stillingsbetegnelse, om, at årsregnskabet, der er udarbejdet i overensstemmelse med gældende regnskabsstandarder, efter deres bedste overbevisning giver et retvisende billede (...)«. I mangel af specifikke bestemmelser, som gælder på nationalt niveau eller for et reguleret marked, kan udstedere anvende den mulighed, de foretrækker. Under alle omstændigheder er udstederens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan ansvarligt for udarbejdelsen og offentliggørelsen af en årsrapport, der opfylder kravene i artikel 7 i gennemsigtighedsdirektivet (se også spørgsmål nr. 4.1).

4.3.   Har udstedere tilladelse til at offentliggøre supplerende versioner af årsrapporten, der ikke opfylder ESEF-kravene, og/eller som omfatter årsrapporter, der opfylder ESEF-kravene, men hvis opfyldelse af ESEF-kravene ikke er blevet kontrolleret af revisorerne?

EU-retten er ikke til hinder for, at udstedere (f.eks. på deres websted) kan offentliggøre supplerende versioner af deres årsrapporter, som ikke opfylder ESEF-kravene, eller som omfatter årsregnskaber, der opfylder ESEF-kravene, men hvis opfyldelse af ESEF-kravene ikke er blevet kontrolleret af revisorerne (32). Det bør dog præciseres, at disse supplerende versioner af årsrapporter, som ikke opfylder ESEF-kravene, udgør ikkeofficielle udgaver.

I henhold til artikel 4 i gennemsigtighedsdirektivet skal udstederne offentliggøre årsrapporter, der er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen. Når ESEF-forordningen træder i kraft, vil kun offentliggørelsen af årsrapporter, der opfylder ESEF-kravene, samt revisionspåtegningen om de årsregnskaber, der indgår i årsrapporterne, gøre det muligt for udstederne at opfylde deres offentliggørelsesforpligtelser i henhold til gennemsigtighedsdirektivet. Offentliggørelse (f.eks. på udstedernes websted) af yderligere versioner af årsrapporten, der ikke opfylder ESEF-kravene, og/eller som omfatter ikkereviderede regnskaber, der opfylder ESEF-kravene, er ikke forbudt i henhold til EU-retten, men er ikke tilstrækkeligt til at overholde gennemsigtighedsdirektivet.

5.   Præcisering af EU-bestemmelserne om anvendelse af indsendelser i henhold til ESEF-forordningen med henblik på opfyldelse af andre EU-forpligtelser

5.1.   Har udstedere lov til at indsende regnskaber, der opfylder ESEF-kravene, til det nationale virksomhedsregister med henblik på at overholde bestemmelserne om offentliggørelse i regnskabsdirektivet?

For så vidt angår et selskab med begrænset ansvar, som har værdipapirer, der er noteret på EU's regulerede markeder, er EU-retten ikke til hinder for, at de reviderede regnskaber udarbejdes og offentliggøres i overensstemmelse med ESEF-forordningen for at opfylde andre retlige forpligtelser end dem, der følger af gennemsigtighedsdirektivet. EU-retten er derfor ikke til hinder for gennemførelsen af nationale og/eller administrative bestemmelser, der gør det muligt for udstedere at indsende regnskaber, der opfylder ESEF-kravene, som regnskabsdokumenter til et virksomhedsregister.

I henhold til artikel 30, stk. 1, i regnskabsdirektivet skal selskaber med begrænset ansvar offentliggøre deres reviderede regnskaber inden 12 måneder efter balancedagen og krydshenvise til direktiv (EU) 2017/1132 (selskabsretsdirektivet), for så vidt angår reglerne for offentliggørelse. Artikel 16 i selskabsretsdirektivet, der finder anvendelse på selskaber med begrænset ansvar, uanset om deres værdipapirer er noteret på EU's regulerede markeder, kræver, at selskaberne indsender regnskabsdokumenterne til det nationale virksomhedsregister.

Hverken regnskabsdirektivet eller selskabsretsdirektivet fastsætter formatet for udarbejdelse og indsendelse af de reviderede regnskaber, som kan være elektronisk. Der er i princippet ikke noget til hinder for, at medlemsstaterne kan tillade selskaber med begrænset ansvar, der har værdipapirer, som er noteret på EU's regulerede markeder, at indsende regnskaber, der opfylder ESEF-kravene, til virksomhedsregistret for at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 30, stk. 1, i regnskabsdirektivet og artikel 16 i selskabsretsdirektivet.

6.   Præcisering af EU's bestemmelser om officielt udpegede mekanismer

6.1.   Har de officielt udpegede mekanismer tilladelse til at offentliggøre årsrapporter i andre formater end ESEF?

De officielt udpegede mekanismer skal som et minimum offentliggøre årsrapporter, der opfylder ESEF-kravene, og som er indsendt af udstederne.

I henhold til artikel 21 i gennemsigtighedsdirektivet skal medlemsstaterne oprette officielt udpegede mekanismer med henblik på central opbevaring og sikring af let adgang for slutbrugere.

---

(1)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/815 af 17. december 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af et fælles elektronisk rapporteringsformat (EUT L 143 af 29.5.2019, s 1). Denne delegerede forordning supplerer artikel 4, stk. 7, i direktiv 2004/109/EF som ændret ved direktiv 2013/50/EU.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38), som ændret ved direktiv 2013/50/EU.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(5)  Det præciseres i artikel 4, stk. 2, at årsrapporterne omfatter det reviderede regnskab, ledelsesberetningen og erklæringer fra udstederens ansvarlige.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1 (IAS-forordningen).

(7)  Kommissionens beslutning 2008/961/EF af 12. december 2008 om tredjelandsudstederes brug af visse tredjelandes nationale regnskabsstandarder og internationale regnskabsstandarder ved udarbejdelsen af koncernregnskaber (EUT L 340 af 19.12.2008, s. 112).

(8)  Dette krav vil blive indfaset i overensstemmelse med bilag II til ESEF-forordningen.

(9)  Gennemsigtighedsdirektivet fastsætter offentliggørelseskrav for alle »regulerede oplysninger«, en kategori, der også omfatter årsrapporter. I henhold til artikel 9, stk. 12, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s 12) (prospektforordningen), kan udstedere desuden medtage deres årsrapporter i det universelle registreringsdokument. Disse udstedere kan kun anses for at have opfyldt deres forpligtelse til at offentliggøre deres årsrapport i henhold til gennemsigtighedsdirektivet, såfremt visse betingelser er opfyldt. En af disse betingelser er, at den årsrapport, der indgår i det universelle registreringsdokument, opfylder kravene i artikel 4 i gennemsigtighedsdirektivet (herunder ESEF).

(10)  Se artikel 8 i ESEF-forordningen.

(11)  Henvisninger til »revisorer« i dette dokument skal betragtes som en henvisning til »revisorer eller revisionsfirmaer«.

(12)  Se artikel 3 i ESEF-forordningen.

(13)  Se artikel 4, 5 og 6 i ESEF-forordningen.

(14)  Artikel 4, stk. 4, i gennemsigtighedsdirektivet indeholder krydshenvisning til artikel 51 og 51a i Rådets direktiv 78/660/EØF (EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11) og til artikel 37 i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF (EFT L 193 af 18.7.1983, s .1), der nu er ophævet ved regnskabsdirektivet (de tilsvarende bestemmelser er artikel 34, stk. 1 og 2, og artikel 35 i regnskabsdirektivet).

(15)  Jf. artikel 2, stk. 1, litra a), i regnskabsdirektivet.

(16)  Se artikel 28, stk. 2, litra c), nr. ii), i revisionsdirektivet, der ikke kun gælder for individuelle årsregnskaber, men også for koncernregnskaber (jf. stk. 5 i samme artikel).

(17)  Betragtning 55 i regnskabsdirektivet.

(18)  Betragtning 3 i forordning (EF) nr. 1606/2002.

(19)  Betragtning 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 46) (direktivet om selskabsret).

(20)  Betragtning 3 i revisionsdirektivet.

(21)  Betragtning 7 i gennemsigtighedsdirektivet.

(22)  Betragtning 26 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU (EUT L 294 af 6.11.2013, s. 13) om ændring af direktivet om gennemsigtighed og betragtning 4 i ESEF-forordningen.

(23)  Vejledning i, hvordan det skal kontrolleres, at de relevante lovmæssige krav i ESEF-forordningen er overholdt, er medtaget i retningslinjerne for revisorers deltagelse i årsregnskabet i det europæiske fælles elektroniske format, der er udarbejdet af Udvalget af Europæiske Revisionstilsynsmyndigheder, og som findes på https://ec.europa.eu/info/files/191128-ceaob-guidelines-auditors-involvement-financial-statements_en.

(24)  Artikel 3 i ESEF-forordningen, ifølge hvilken hele årsrapporten skal udarbejdes i XHTML-format, skal læses i sammenhæng med bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet, ifølge hvilke årsrapporten bl.a. skal indeholde de reviderede regnskaber. Et gratis instrument til validering af XHTML-dokumenter findes på http://validator.w3.org/.

(25)  Se artikel 4 i ESEF-forordningen.

(26)  Se artikel 6 i ESEF-forordningen.

(27)  Se artikel 5 i ESEF-forordningen. Disse bestemmelser gælder for udstedere, der er registreret i medlemsstaterne.

(28)  Se artikel 6 i ESEF-forordningen.

(29)  Artikel 4, stk. 4, i gennemsigtighedsdirektivet indeholder krydshenvisninger til artikel 51 og 51a i direktiv 78/660/EØF og til artikel 37 i direktiv 83/349/EØF. Begge direktiver blev ophævet ved regnskabsdirektivet i 2013. Ifølge sammenligningstabellen skal henvisningerne til disse artikler i de ophævede direktiver forstås som henvisninger til artikel 34, stk. 1 og 2, og artikel 35 i regnskabsdirektivet.

(30)  I henhold til artikel 28, stk. 4, i revisionsdirektivet underskrives og dateres revisionspåtegningen af revisoren.

(31)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).

(32)  Disse supplerende versioner kan f.eks. omfatte årsrapporter, der er udarbejdet i et andet format end ESEF, eller som er udarbejdet i ESEF-formatet, men omfatter en ikkerevideret version af årsregnskabet, der opfylder ESEF-kravene (f.eks. i tilfælde af årsregnskaber, der opfylder ESEF-kravene, og som er offentliggjort på et andet sprog end det, på hvilket de årsregnskaber, der opfylder ESEF-kravene, blev revideret).

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.9434 — UTC/Raytheon)

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 379/02)

Den 13. marts 2020 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 6, stk. 2), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32020M9434. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.9861 — Unilabs/Medbase/JV)

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 379/03)

Den 4. november 2020 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor,

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32020M9861. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Euroens vekselkurs (1)

9. november 2020

(2020/C 379/04)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1883
JPY	japanske yen	124,67
DKK	danske kroner	7,4476
GBP	pund sterling	0,90224
SEK	svenske kroner	10,1970
CHF	schweiziske franc	1,0778
ISK	islandske kroner	163,10
NOK	norske kroner	10,7101
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	26,475
HUF	ungarske forint	356,98
PLN	polske zloty	4,4670
RON	rumænske leu	4,8655
TRY	tyrkiske lira	9,5786
AUD	australske dollar	1,6234
CAD	canadiske dollar	1,5388
HKD	hongkongske dollar	9,2128
NZD	newzealandske dollar	1,7378
SGD	singaporeanske dollar	1,5950
KRW	sydkoreanske won	1 321,43
ZAR	sydafrikanske rand	18,1305
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,8475
HRK	kroatiske kuna	7,5640
IDR	indonesiske rupiah	16 710,47
MYR	malaysiske ringgit	4,8821
PHP	filippinske pesos	57,213
RUB	russiske rubler	90,1763
THB	thailandske bath	36,101
BRL	brasilianske real	6,2447
MXN	mexicanske pesos	23,8949
INR	indiske rupee	87,6380

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

Udtalelse afgivet af Det Rådgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner på dens møde

den 20. august 2019

i sag M.8870 — E.ON/Innogy

Referent: Danmark

(2020/C 379/05)

Kompetence

1.

Det rådgivende udvalg (ni medlemsstater) er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte transaktion udgør en fusion som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»fusionsforordningen«) (1).

2.

Det rådgivende udvalg (ni medlemsstater) er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte transaktion har en EU-dimension i henhold til fusionsforordningens artikel 1, stk. 2.

Produktmarkedsafgrænsninger

3.

Det rådgivende udvalg (ni medlemsstater) er enigt i de konklusioner, som Kommissionen er nået frem til i sit udkast til afgørelse, for så vidt angår afgrænsningen af de relevante produktmarkeder for: a. Produktion og engrossalg af elektricitet i Tyskland, Tjekkiet og Ungarn. b. Distribution af elektricitet i Tyskland, Tjekkiet og Ungarn. c. Detailforsyning af elektricitet i Tyskland, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet og Det Forenede Kongerige. d. Detailforsyning af elektricitet til opvarmning i Tyskland. e. Engrosforsyning af gas i efterfølgende led i Tjekkiet. f. Distribution af gas i Tyskland, Tjekkiet og Ungarn. g. Detailforsyning af gas i Tyskland, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet og Det Forenede Kongerige. h. Måling i Tyskland og Det Forenede Kongerige. i. Elektromobilitet i Tyskland. j. Gadebelysning i Ungarn.

Geografisk markedsafgrænsning

4.

Det rådgivende udvalg (ni medlemsstater) er enigt i de konklusioner, som Kommissionen er nået frem til i sit udkast til afgørelse for så vidt angår afgrænsningen af de relevante geografiske markeder for: a. Produktion og engrosforsyning af elektricitet i Tyskland, Tjekkiet og Ungarn. b. Distribution af elektricitet i Tyskland, Tjekkiet og Ungarn. c. Detailforsyning af elektricitet i Tyskland, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet og Det Forenede Kongerige. d. Detailforsyning af elektricitet til opvarmning i Tyskland. e. Engrosforsyning af gas i efterfølgende led i Tjekkiet. f. Distribution af gas i Tyskland, Tjekkiet og Ungarn. g. Detailforsyning af gas i Tyskland, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet og Det Forenede Kongerige. h. Måling i Tyskland og Det Forenede Kongerige. i. Elektromobilitet i Tyskland. j. Gadebelysning i Ungarn.

Konkurrencevurdering

5.

Det rådgivende udvalg (ni medlemsstater) er enigt i Kommissionens vurdering af, at den anmeldte transaktion vil udgøre en betydelig hindring for den effektive konkurrence som følge af horisontale ikkekoordinerede virkninger i: a. Detailforsyning af elektricitet til opvarmning til husholdninger og SMV'er i Tyskland. b. Etablering og drift af offentlige ladestationer til opladning af elkøretøjer på motorveje i Tyskland. c. Detailforsyning af elektricitet til kunder, der er tilsluttet lavspændingsnettet i Tjekkiet. d. Detailforsyning af gas til små kunder i Tjekkiet. e. Detailforsyning af gas til store kunder i Tjekkiet. f. Detailforsyning af elektricitet til private SMV-kunder i Ungarn. g. Detailforsyning af elektricitet til store industrikunder i Ungarn.

6.

Det rådgivende udvalg er enigt i Kommissionens vurdering af, at den anmeldte transaktion ikke vil udgøre en betydelig hindring for den effektive konkurrence som følge af horisontale ikkekoordinerede virkninger på følgende berørte markeder: a. Detailforsyning af elektricitet i Slovakiet. Seks medlemsstater stemte for. To medlemsstater undlod at stemme. En medlemsstat stemte imod. b. Detailforsyning af gas i Slovakiet. Syv medlemsstater stemte for. To medlemsstater undlod at stemme. c. Detailforsyning af gas i Det Forenede Kongerige. Ni medlemsstater stemte for. d. Tjenester til måling af energi (elektricitet og gas) i Det Forenede Kongerige. Ni medlemsstater stemte for.

7.

Det rådgivende udvalg (ni medlemsstater) er enigt i Kommissionens vurdering af, at den anmeldte transaktion ikke vil udgøre en betydelig hindring for den effektive konkurrence som følge af ikkehorisontale virkninger i: a. Et hvilket som helst af de vertikalt berørte markeder i Tyskland. b. Et hvilket som helst af de vertikalt berørte markeder i Tjekkiet. c. Et hvilket som helst af de vertikalt berørte markeder i Ungarn. d. Et hvilket som helst af de vertikalt berørte markeder i Slovakiet. e. Et hvilket som helst af de vertikalt berørte markeder i Det Forenede Kongerige.

Tilsagn

8.

Det rådgivende udvalg (ni medlemsstater) er enigt med Kommissionen i, at de endelige tilsagn afgivet af den anmeldende part den 3. juli 2019 fjerner den væsentlige hindring for effektiv konkurrence, som er blevet identificeret i udkastet til afgørelse.

9.

Det rådgivende udvalg er, forudsat at de endelige tilsagn, som den anmeldende part afgav den 3. juli 2019, overholdes fuldt ud, enigt med Kommissionen i, at den anmeldte transaktion ikke udgør en betydelig hindring for den effektive konkurrence på det indre marked eller en betydelig del heraf. Otte medlemsstater stemte for. En medlemsstat stemte imod.

Forenelighed med det indre marked og EØS-aftalen

10.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte transaktion derfor skal erklæres forenelig med det indre marked og med EØS-aftalens funktion i overensstemmelse med fusionsforordningens artikel 2, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, og EØS-aftalens artikel 57. Otte medlemsstater stemte for. En medlemsstat stemte imod. Jeg bekræfter hermed, at Irland, Slovenien og Det Forenede Kongerige deltog i dette rådgivende udvalg, der mødtes via videokonference, og anmodede mig om at undertegne udtalelsen fra det rådgivende udvalg på deres vegne.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Høringskonsulentens endelige rapport (1)

E.ON/Innogy

(sag M.8870)

(2020/C 379/06)

---

(1)  I henhold til artikel 16 og 17 i afgørelse 2011/695/EU vedtaget af formanden for Europa-Kommissionen af 13. oktober 2011 om høringskonsulentens funktion og kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager (EUT L 275 af 20.10.2011, s. 29) (»afgørelse 2011/695/EU«).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1) (»fusionsforordningen«).

(3)  Innogy kontrolleres i øjeblikket af RWE AG (»RWE«, Tyskland). Den anmeldte transaktion er en del af et komplekst aktivswap mellem RWE og E.ON. I en særskilt sag (sag M.8871) anmeldte RWE den påtænkte erhvervelse af fælles kontrol eller enekontrol over visse af E.ON's produktionsaktiver til Kommissionen, som Kommissionen godkendte uden betingelser den 26. februar 2019.

(4)  Kommissionens forordning (EF) nr. 802/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»fusionsforordningen«) (EUT L 133 af 30.4.2004, s. 1).

(5)  Kommissionens forordning (EF) nr. 802/2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT L 133 af 30.4.2004, s. 1, berigtiget i EUT L 172 af 6.5.2004, s. 9).

(6)  Jf. dom i Kaysersberg mod Kommissionen, sag T-290/94, EU:T:1997:186, præmis 105-109.

Resumé af Kommissionens afgørelse

af 17. september 2019

om en fusions forenelighed med det indre marked og EØS-aftalens funktion

(Sag M.8870 — E.ON/Innogy)

(meddelt under nummer C(2019) 6530)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(2020/C 379/07)

Den 17. september 2019 vedtog Kommissionen en afgørelse i en fusionssag i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (1) , særlig artikel 8, stk. 2. En ikkefortrolig udgave af afgørelsens fulde ordlyd kan findes på sagens autentiske sprog på Generaldirektoratet for Konkurrences websted: http://ec.europa.eu/competition/index_en.html

I.   PARTERNE

1)

Den 31. januar 2019 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med fusionsforordningens artikel 4 anmeldelse af en planlagt fusion (»fusionen«), hvorved E.ON SE (»E.ON«, Tyskland) erhverver enekontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over Innogys (»Innogy«, Tyskland) distributions- og forbrugerløsningsvirksomhed og visse elproduktionsaktiver (2).

2)

E.ON er et energiselskab, der er aktivt inden for en lang række områder i forsyningskæden, herunder produktion, engrosforsyning, transmission, distribution, detailforsyning og energirelaterede aktiviteter (f.eks. målinger og elektromobilitet). E.ON er aktiv i flere medlemsstater, herunder Sverige, Rumænien, Italien, Polen, Danmark, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Slovakiet og Det Forenede Kongerige.

3)

Innogy, RWE's 100 % ejede datterselskab, er et energiselskab, der er aktivt inden for en lang række områder i forsyningskæden, herunder distribution, detailforsyning og energirelaterede aktiviteter (f.eks. måling og elektromobilitet). Innogy er aktiv i flere medlemsstater, herunder Belgien, Spanien, Nederlandene, Polen, Frankrig, Italien, Portugal, Rumænien, Kroatien, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Slovakiet og Det Forenede Kongerige.

4)

E.ON er i det følgende benævnt »den anmeldende part« og sammen med Innogy »parterne«.

II.   FUSIONEN

5)

Fusionen består i, at E.ON erhverver enekontrol over Innogy. Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier. Fusionen sker som led i et komplekst aktivswap mellem E.ON og RWE, hvorefter E.ON primært vil være aktiv inden for drift af el- og gasdistributionsnet samt detailforsyning i forskellige europæiske lande. RWE vil fokusere på produktions- og engrosaktiviteterne.

6)

E.ON vil købe de energidistributionsnet og de kundeløsninger, der tilhører RWE's datterselskab Innogy, samt visse mindre elproduktionsaktiver, hovedsagelig kraftvarmeværker, som tilhører Innogy (»de tilbageførte frasolgte aktiver«). RWE vil købe størstedelen af E.ON's elproduktionsvirksomhed fra vedvarende energikilder og minoritetsinteresser i to kernekraftværker, som RWE allerede driver. Derudover vil RWE beholde a) Innogys vedvarende produktionsaktiver (med undtagelse af de tilbageførte frasolgte aktiver), b) Innogys aktiepost på 49 % i Kärntner Energieholding Beteiligungs GmbH og c) 11 lagerfaciliteter til gas, som drives af Innogy i Tyskland og Tjekkiet (alle disse aktiver udgør tilsammen »de videreoverdragne aktiver«). RWE vil også erhverve en rent finansiel minoritetsaktiepost i E.ON. RWE's erhvervelse af E.ON's aktiver blev godkendt af Kommissionen ved afgørelse af 26. februar 2019, COMP/M.8871 — RWE/E.ON Transfer Assets.

7)

De to »ben« i aktivswappen giver anledning til to separate fusioner. Denne beslutning vedrører den fusion, der vil følge af E.ON's erhvervelse af kontrollen over Innogy.

8)

De pågældende virksomheder har tilsammen en samlet omsætning på verdensplan på over 5 000 mio. EUR. De har hver især en omsætning inden for EU på over 250 mio. EUR, men ingen af dem genererer mere end to tredjedele af deres samlede omsætning på EU-plan i én enkelt medlemsstat. Den anmeldte transaktion har derfor en EU-dimension.

III.   SAGSFORLØB

9)

Kommissionen rejste alvorlig tvivl om fusionens forenelighed med det indre marked og vedtog den 7. marts 2019 en afgørelse om at indlede proceduren efter fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c). E.ON fremsendte den 20. marts 2019 sine skriftlige bemærkninger til afgørelsen i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c), som blev suppleret den 8. maj 2019 og den 20. maj 2019.

10)

Fristen for vedtagelse af den endelige afgørelse i denne sag blev udsat to gange, den 22. marts 2019 (indtil den 11. april 2019) og den 29. april 2019 (indtil den 8. maj 2019) i overensstemmelse med fusionsforordningens artikel 11, stk. 3.

11)

På parternes anmodning af 7. juni 2019 blev fristen for vedtagelse af den endelige afgørelse forlænget med yderligere 20 arbejdsdage i overensstemmelse med fusionsforordningens artikel 10, stk. 3.

12)

For at imødegå de foreløbige konkurrencemæssige problemer, som Kommissionen havde påpeget, og efter indgående drøftelser forelagde parterne Kommissionen et udkast til tilsagn den 20. juni 2019 (»fase II-tilsagnene«).

13)

Den 21. juni 2019 iværksatte Kommissionen en markedstest for at undersøge, om fase II-tilsagnene kunne løse de konkurrenceproblemer, den havde påpeget.

14)

Den 4. juli 2019 afgav parterne deres endelige tilsagn (»de endelige tilsagn«).

IV.   RESUMÉ AF VURDERING

15)

Parternes aktiviteter overlapper hinanden i flere lande, men de vigtigste overlapninger forekommer i Tyskland, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet og Det Forenede Kongerige (3). I hvert af disse lande er der betydelige horisontale overlapninger mellem nogle af parternes aktiviteter. Disse opsummeres nedenfor.

1.   Tyskland

1.1.   Markedsafgrænsninger

16)

Detailforsyning af elektricitet: Kommissionen definerer typisk markederne for detailforsyning af elektricitet til slutkunder som værende af national karakter, men for Tyskland har den tidligere også anlagt en snævrere definition (på distributionsnetniveau). I denne afgørelse fastholder Kommissionen, at markedet for store kunder er af national karakter og konkluderer på grundlag af sin markedsundersøgelse og i overensstemmelse med den markedsafgrænsning, der er vedtaget af den tyske konkurrencemyndighed, at i) det geografiske marked for detailforsyning af regelmæssig elektricitet til private husstande og små erhvervskunder under basisforsyning er lokalt, begrænset til det pågældende basisforsyningsområde og ii) det geografiske marked for detailforsyning af regelmæssig elektricitet til husstande og små erhvervskunder under særlige kontrakter er nationalt.

17)

Detailforsyning af elektricitet til opvarmning: Kommissionens undersøgelse viste, at flere elementer støtter en national markedsafgrænsning samt elementer, der peger i retning af lokal konkurrencedynamik. Derfor lades den geografiske udstrækning af detailmarkedet for levering af elektricitet til opvarmning til husholdninger og SMV'er i Tyskland, i forbindelse med denne afgørelse, åben, for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt det er nationalt med et stærkt element af regional konkurrence på netområdeniveau eller lokalt.

18)

Detailforsyning af gas: Kommissionen fandt på grundlag af sin vurdering, at strukturen og funktionen af detailmarkedet for gas er meget lig markedet for detailforsyning af elektricitet. Derfor er Kommissionen af den opfattelse, at den geografiske markedsafgrænsning er den samme for detailforsyningen af gas som for elektricitet.

19)

Elektromobilitet: Med henblik på denne afgørelse mener Kommissionen, at i) engrosmarkedet for ladestationer til opladning af elkøretøjer er af national karakter eller omfatter hele EØS-området (står åbent), ii) detailforsyningen af private ladestationer til opladning af elkøretøjer er af national karakter, iii) markedet for installation og drift af offentlige ladestationer til opladning af elkøretøjer, der ligger på motorveje, er af lokal eller national karakter med lokale elementer (står åbent), iv) markedet for installation og drift af offentlige ladestationer til opladning af elkøretøjer, som ligger uden for motorveje, er af lokal eller national karakter med lokale elementer (står åbent), v) markedet for abonnementstjenester til offentlige ladestationer til opladning af elkøretøjer er af national karakter og vi) white label-tjenester til offentlige ladestationer til opladning af elkøretøjer er af national karakter.

1.2.   Konkurrencevurdering

20)

Kommissionen vurderede de berørte markeder som beskrevet ovenfor. Kommissionen er nået til den konklusion, at fusionen vil føre til en betydelig hindring for den effektive konkurrence på følgende markeder.

a)

På markedet for detailforsyning af elektricitet til opvarmning i Tyskland: Kommissionen nåede frem til sin konklusion med den begrundelse, at markedet for elektricitet til opvarmning er et stærkt koncentreret marked (ved fusionen kombineres de to største leverandører på nationalt plan), parterne udøver et betydeligt konkurrencepres på hinanden, der er et begrænset antal troværdige alternativer til parterne, og adgangshindringerne er høje.

b)

På markedet for installation og drift af offentlige ladestationer til opladning af elkøretøjer, der ligger på motorveje i Tyskland, nåede Kommissionen frem til sin konklusion, idet den pegede på, at ladestationer, der tilhører parterne, ligger tæt på hinanden, hvor der ikke nogen konkurrerende ladestationer til opladning af elkøretøjer.

2.   Tjekkiet

2.1.   Markedsafgrænsning

21)

Detailforsyning af elektricitet: Kommissionen har i sin beslutningspraksis ikke taget stilling til, om det geografiske marked for detailforsyning af elektricitet er af national eller en mere begrænset karakter i Tjekkiet. I denne afgørelse defineres det geografiske marked for detailforsyning af elektricitet til i) højspændingskunder og ii) lavspændingskunder som værende af national karakter, om end der findes lokale konkurrenceelementer i detailforsyningen af elektricitet til lavspændingskunder.

22)

Detailforsyning af gas: Kommissionen har i sin beslutningspraksis ikke taget stilling til, om det geografiske marked for detailforsyning af gas er af national eller en mere begrænset karakter i Tjekkiet. Med henblik på denne afgørelse defineres det geografiske marked for detailforsyning af gas til i) store kunder og ii) små kunder som værende af national karakter, om end der findes lokale konkurrenceelementer i detailforsyningen af gas til små kunder.

2.2.   Konkurrencevurdering

23)

Kommissionen vurderede de berørte markeder som beskrevet ovenfor. Kommissionen er nået til den konklusion, at fusionen vil føre til en betydelig hindring for den effektive konkurrence på følgende markeder. a) På markedet for detailforsyning af elektricitet til lavspændingskunder i Tjekkiet nåede Kommissionen frem til sin konklusion på grund af parternes historisk stærke position som etablerede leverandører og det forhold, at parterne er tætte konkurrenter. b) På markedet for detailforsyning af gas til små kunder i Tjekkiet nåede Kommissionen frem til sin konklusion på grund af den store markedsandel, komplementariteten i parternes historisk stærke position som etablerede leverandører og det forhold, at parterne er tætte konkurrenter. c) På markedet for detailforsyning af gas til store kunder i Tjekkiet nåede Kommissionen frem til sin konklusion på grund af den store markedsandel på et spredt marked, hvor parterne er tætte konkurrenter.

3.   Ungarn

3.1.   Markedsafgrænsning

24)

Detailforsyning af elektricitet: Kommissionen har tidligere defineret markedet for detailforsyning af elektricitet til virksomheder i Ungarn som værende af national karakter, mens detailforsyningen til privatkunder er blevet anset for at være af subnational karakter (de enkelte distributionssystemoperatørområder). På grundlag af Kommissionens vurdering anses den geografiske dækning for detailforsyningen af elektricitet til privatkunder og SMV-kunder, der leveres af USP-tjenester (Unique Selling Proposition), for at være af subnational karakter (distributionssystemoperatørområde). Det geografiske område for detailforsyningen af elektricitet til SMV-kunder, der udbydes af konkurrerende tjenester, og store kommercielle og industrielle kunder, anses for at være nationalt.

3.2.   Konkurrencevurdering

25)

Kommissionen vurderede de berørte markeder som beskrevet ovenfor. Kommissionen er nået til den konklusion, at fusionen vil føre til en betydelig hindring for den effektive konkurrence på følgende markeder. a) På markedet for detailforsyning af elektricitet til konkurrencedygtige SMV'er i Ungarn nåede Kommissionen frem til sin konklusion, idet den pegede på, at fusionen vil fjerne et betydeligt konkurrencepres på et marked, der allerede er stærkt koncentreret. b) På markedet for detailforsyning af elektricitet til store industrikunder i Ungarn nåede Kommissionen frem til sin konklusion, idet den pegede på, at parterne er tætte konkurrenter, og at fusionen vil føre til en betydelig reduktion i antallet af effektive konkurrenter på markedet.

4.   Slovakiet

4.1.   Markedsafgrænsning

26)

Detailforsyning af elektricitet: Med henblik på denne afgørelse mener Kommissionen, at det geografiske marked for detailforsyning af elektricitet er af national karakter, om end der er stærke regionale elementer.

4.2.   Konkurrencevurdering

27)

Kommissionen er nået til den konklusion, at fusionen ikke vil føre til en betydelig hindring for den effektive konkurrence i Slovakiet.

28)

I de tre berørte markedssegmenter for detailforsyning af elektricitet til i) regulerede kunder, ii) små ikkeregulerede kunder og iii) store industrikunder i Slovakiet konkluderede Kommissionen, at der ikke var nogen betydelig hindring for den effektive konkurrence, da parterne ikke er tætte konkurrenter, og andre leverandører udøver et stærkere pres på parterne, end parterne gør det indbyrdes på hinanden. Kommissionen undersøgte også, om fusionen, selv om den ikke havde nogen væsentlig indvirkning på det nuværende konkurrenceniveau, ville kunne påvirke konkurrencen i fremtiden ved at føre til tab af potentiel konkurrence, men de beviser, der blev indsamlet i løbet af undersøgelsen, støttede ikke denne konklusion.

5.   Det Forenede Kongerige

5.1.   Markedsafgrænsning

29)

Detailsalg af elektricitet til husholdninger og store erhvervskunder: I overensstemmelse med tidligere afgørelser finder Kommissionen, at det geografiske marked for detailforsyning af elektricitet er Storbritannien.

5.2.   Konkurrencevurdering

30)

Kommissionen er nået til den konklusion, at fusionen ikke vil føre til en betydelig hindring for den effektive konkurrence i Det Forenede Kongerige.

31)

I de berørte markedssegmenter for detailforsyning af elektricitet til i) husholdninger og ii) til store industrikunder i Storbritannien konkluderede Kommissionen, at der ikke var nogen betydelig hindring for den effektive konkurrence på grund af parternes beskedne kombinerede markedsandel, det forhold, at de ikke er tætte konkurrenter, og at der er flere alternative troværdige konkurrenter, der er aktive på markederne.

V.   AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER

32)

For at imødegå de konkurrenceproblemer, som Kommissionen har identificeret, har parterne afgivet »endelige tilsagn«, som omfatter ændringer for at tage hensyn til resultaterne af markedstesten. De endelige tilsagn er følgende:

33)

Hvad angår elektricitet til opvarmning i Tyskland: De afhjælpende foranstaltninger består i, at EDG's (E.ON's største datterselskab) særlige kontraktkunder, der forsynes med elektricitet til opvarmningsformål, i væsentligt omfang afhændes. De endelige tilsagn omfatter også, for så vidt angår kunder, der forsynes under særskilte målere, alle tilsvarende særlige kontrakter om elektricitet til husholdningsbrug vedrørende kunder, der forsynes med elektricitet til opvarmningsformål. Afhændelsen opdeles i to separate kundeporteføljer, der skal erhverves i fællesskab af en enkelt køber eller hver for sig af to forskellige købere.

34)

Hvad angår installation og drift af offentlige ladestationer til opladning af elkøretøjer på motorveje i Tyskland: Afhændelsen består i, at E.ON forpligter sig til fuldt ud at indstille driften af de ophørte ladestationer (dvs. ladestationer i de områder, hvor der forekommer horisontale overlapninger) og ikke at drive de ophørte ladestationer i en foruddefineret periode. Endvidere forpligter E.ON sig til ikke at drive de yderligere, ophørte ladestationer (yderligere ladestationer, som drives af en tredjepart, med hvilken E.ON overvejede at indgå en driftsaftale) i en foruddefineret periode.

35)

Hvad angår levering af gas i detailleddet til både små og store kunder samt detailforsyning af elektricitet til lavspændingskunder i Tjekkiet: Afhændelse af den samlede elektricitets- og gasforsyningsvirksomhed tilhørende Innogy og dets tilknyttede virksomheder i Tjekkiet sammen med størstedelen af Innogys andre aktiviteter i Tjekkiet (4).

36)

Hvad angår detailforsyning af elektricitet til både konkurrencedygtige SMV'er og store industrikunder i Ungarn: E.ON vil afhænde alle sine detailforsyningsaktiviteter til konkurrencedygtige SMV'er og store industrikunder i Ungarn.

37)

Kommissionen mener, at de endelige tilsagn imødekommer de identificerede konkurrenceproblemer på passende vis: a) Hvad angår elektricitet til opvarmning i Tyskland: Størstedelen af den relevante konkurrenceoverlapning mellem parterne på nationalt plan og på lokalt distributionsnetniveau fjernes, og der oprettes en eller to store overregionale konkurrenter, der vil kunne vokse og konkurrere effektivt med den fusionerede enhed. b) Hvad angår installation og drift af offentlige ladestationer til opladning af elkøretøjer på motorveje i Tyskland: Afhændelsen fjerner alle relevante konkurrencemæssige overlapninger mellem parterne. c) Hvad angår detailforsyning af gas til både små og store kunder samt detailforsyning af elektricitet til lavspændingskunder i Tjekkiet: Afhændelsen vil fjerne alle relevante konkurrencemæssige overlapninger mellem parterne. d) Hvad angår detailforsyning af elektricitet til både konkurrencedygtige SMV'er og store industrikunder i Ungarn: Afhændelsen vil fjerne alle relevante konkurrencemæssige overlapninger mellem parterne.

VI.   KONKLUSION

38)

Af ovennævnte årsager konkluderer Kommissionen, at den planlagte fusion som ændret ved tilsagnene og med forbehold af særlige betingelser, herunder Kommissionens accept af egnede købere til de afhændede aktiviteter, ikke vil udgøre en betydelig hindring for den effektive konkurrence på det indre marked eller en væsentlig del heraf.

39)

Fusionen erklæres derfor forenelig med det indre marked og med EØS-aftalens funktion, med forbehold af betingelser og forpligtelser, i overensstemmelse med fusionsforordningens artikel 2, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, og EØS-aftalens artikel 57.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(2)  I første omgang erhverver E.ON hele Innogy. I anden omgang sælger E.ON størstedelen af Innogys vedvarende elproduktionsvirksomhed, gaslagervirksomhed og andel i Kärntner Energieholding Beteiligungs GmbH fra og overfører disse aktiver til RWE.

(3)  Der er også mindre overlapninger i Danmark, Sverige, Polen, Rumænien, Østrig, Italien, Belgien, Nederlandene og Frankrig.

(4)  Den gas, der distribueres via Innogy i Tjekkiet, forventes at blive overført til Macquarie, og RWE vil beholde gaslageraktiviteterne i Tjekkiet.

Oplysninger fra medlemsstaterne om fiskestop

(2020/C 379/08)

I overensstemmelse med artikel 35, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1) er der truffet beslutning om et fiskestop, jf. nedenstående skema:

Dato og klokkeslæt for fiskestop	1.10.2020
Varighed	1.10.2020 -—31.12.2020
Medlemsstat	Belgien
Bestand eller bestandsgruppe	LEZ/*8ABDE (særlig betingelse knyttet til LEZ/07.)
Art	Glashvarrearter (Lepidorhombus) spp.
Område	8a, 8b, 8d og 8e
Fiskerfartøjstype(r)	---
Løbenummer	24/TQ123

---

(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændringaf produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektorensom omhandlet i artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2020/C 379/09)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE AF EN STANDARDÆNDRING TIL ÆNDRING AF ENHEDSDOKUMENTET

»MUSCADET CÔTES DE GRANDLIEU«

PDO-FR-A0496-AM02

Meddelelsesdato: 15.9.2020

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN VEDTAGNE ÆNDRING

1.   Geografisk område

Henvisningen til den officielle geokode er blevet ajourført med angivelse af årstallet 2020.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

2.   Afgrænset parcelområde

I kapitel 1, punkt IV, nr. 2, i produktspecifikationen tilføjes »og den 17. juni 2020« efter »den 20. juni 2018«.

Formålet med denne ændring er at tilføje tidspunktet for den kompetente nationale myndigheds godkendelse af en ændring af det afgrænsede parcelområde inden for det geografiske produktionsområde. Med parcelafgrænsningen inden for det geografiske produktionsområde udpeges de parceller, der egner sig til produktion af vin med den pågældende beskyttede oprindelsesbetegnelse.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

3.   Område i umiddelbar nærhed

Området i umiddelbar nærhed er blevet ændret som følge af en kommunesammenlægning, hvorved navnene på visse kommuner blev ændret.

Således erstattes kommunerne »Saint-Géréon« og »Ancenis« af kommunen »Ancenis-Saint-Géréon«. Kommunerne »Saint-Hilaire-de-Loulay« og »Montaigu« erstattes af »Montaigu-Vendée« (kun området i de delegerede kommuner Montaigu og Saint-Hilaire-de-Loulay).

Der er udelukkende tale om en redaktionel ændring, som ikke har ændret området i umiddelbar nærhed.

Denne ændring medfører en ændring af enhedsdokumentets punkt 9.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Betegnelse

Muscadet Côtes de Grandlieu

2.   Type geografisk betegnelse

BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

Der er tale om tørre og stille hvidvine.

Vinene har følgende egenskaber:

—	et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 10 %

—	et maksimalt indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose og fruktose) på 3 gram pr. liter

—	et maksimalt indhold af flygtig syre på 10 milliækvivalenter pr. liter

—	et totalt maksimalt alkoholindhold udtrykt i volumen efter berigelse på 12 %.

Det totale syreindhold og det totale indhold af svovldioxid i vinene samt det totale alkoholindhold overholder de tærskler, der er fastsat i EU-lovgivningen. Der er tale om tørre og stille hvidvine.

De har intense aromaer med en fremherskende frugtsmag, undertiden ledsaget af noter af jod, og en smagsmæssig balance, der generelt er præget af friskhed.

Den lange lagring kan give dem en større fylde i munden og gøre dem særdeles gemmeegnede.

De fyldes omhyggeligt på flasker for at bevare og forstærke deres aromarigdom.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (% vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (% vol.)
Minimalt totalt syreindhold
Maksimalt indhold af flygtig syre (meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (mg/l)

5.   Vinfremstillingspraksis

a)   Særlige ønologiske fremgangsmåder

Dyrkningspraksis

Beplantningstætheden er mindst 6 500 vinstokke pr. ha.

Afstanden mellem rækkerne må højst være 1,50 m, og afstanden mellem planterne i samme række skal være mellem 0,90 m og 1,10 m.

Vinplanterne beskæres på følgende måder med højst 12 skud pr. plante:

—	enten ved kortsporebeskæring med højst fem grene pr. vinstok

—	eller ved enkelt eller dobbelt Guyot-beskæring.

Beskæringen skal foretages inden knopbrydning eller niveau 5 på Eichhorn- og Lorentz-skalaen.

Uanset beskæringsmetoden kan vinstokkene beskæres med fire yderligere øjne pr. vinstok, såfremt årets antal af frugtbærende grene pr. vinstok i det fænologiske stadium, der svarer til 11 eller 12 blade, er højst 12.

Ønologiske fremgangsmåder

Specifik ønologisk fremgangsmåde

Enhver varmebehandling af vinhøsten med en temperatur på under – 5 °C er forbudt.

Efter berigelsen må vinene ikke have et totalt alkoholindhold i volumen, som overstiger 12 %.

De lagres på bærmen, når alkoholgæringen er afsluttet, og som minimum indtil 1. marts i året efter høståret. De ligger stadig på bærmen på tidspunktet for aftapningen eller deres første forsendelse fra vingården.

Ud over ovennævnte bestemmelser skal de ønologiske fremgangsmåder, som anvendes ved vinenes fremstilling, opfylde kravene i EU-lovgivningen og i den franske lov om landbrug og fiskeri (»code rural et de la pêche maritime«).

b)   Maksimumudbytte

66 hektoliter pr. hektar

6.   Afgrænset geografisk område

Alle etaper af produktionen finder sted i det geografiske område, der blev godkendt af Institut national de l'origine et de la qualité (Frankrigs nationale institut for oprindelse og kvalitet) på mødet i det kompetente nationale udvalg den 15. juni 2017. På datoen for det kompetente nationale udvalgs godkendelse af nærværende produktspecifikation omfatter dette områdes perimeter følgende kommuners eller dele af kommuners område efter den officielle geokode fra 2018:

—

Departementet Loire-Atlantique: Le Bignon (delvist), Bouaye, Brains, La Chevrolière, Corcoué-sur-Logne, Geneston, Legé (delvist), La Limouzinière, La Planche, Montbert (delvist), Pont-Saint-Martin, Port-Saint-Père, Saint-Aignan-Grandlieu, Saint-Colomban, Sainte-Pazanne (delvist), Saint-Léger-les-Vignes, Saint-Lumine-de-Coutais, Saint-Mars-de-Coutais, Saint-Philbert-de-Grand-Lieu, Les Sorinières (delvist) og Vieillevigne (delvist).

—	Departementet Vendée: Rocheservière og Saint-Philbert-de-Bouaine.

7.   Vigtigste druesort(er)

Melon B

8.   Tilknytning til det geografiske område

1.   Oplysninger om det geografiske område

a)   Beskrivelse af de naturgivne faktorer, der bidrager til tilknytningen

Det vindyrkningsareal, der anvendes til den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Muscadet Côtes de Grandlieu«, er hovedsagelig beliggende på de skråninger, der omgiver Grandlieusøen, ved bredderne af de floder, der løber ud i søen, herunder floderne Logne, Boulogne og Ognon, og på skråningerne ud mod Acheneau, der tjener som udløb og er forbundet med Loires flodmunding mellem Nantes og Saint-Nazaire. Det geografiske område omfatter en del af området i departementerne Loire-Atlantique og Vendée syd for byen Nantes og ikke langt fra Atlanterhavets bredder. Det udgør den vestligste del af det geografiske område for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Muscadet«. Vindyrkningsarealerne er placeret på øer med den bedste beliggenhed og ofte isoleret i et landskab, som i øvrigt hovedsagelig anvendes til husdyropdræt og afgrødedyrkning.

Det geografiske område har takket være den korte afstand til kysten et særligt tempereret kystklima med meget begrænsede temperaturudsving i årets løb. Om vinteren udgør Grandlieusøen det største ferskvandsområde i det franske hovedland og er med til at skabe det milde klima, hvorved hyppigheden af frost kraftigt reduceres. Da der ikke er nogen større bjerge mellem kysten og vinmarkerne, fremmes en hurtig cirkulation i den luft fra havet, som bringer skyer med sig, hvilket resulterer i ringe nedbør i det geografiske område og flere solskinstimer end inde i landet. Om sommeren er temperaturerne generelt milde, og fugtigheden fra Grandlieusøen mindsker intensiteten af de sjældne hedebølger.

Den geologiske struktur i det geografiske område består først og fremmest af metamorfe bjergarter, hovedsagelig glimmerskifer og gnejs, såvel som store årer af basiske bjergarter, amfibolit, eklogit og prasinit. I de lavtliggende områder omkring Grandlieu-søen er grundfjeldet undertiden dækket af tertiære sedimenter, som navnlig består af sand med en variabel andel af ler og småsten. Ved den jord, der er dannet på de forskellige formationer, er der overvejende tale om sunde, brune, faste og filtrerende jorde. I tråd med traditionerne omfatter det afgrænsede parcelområde, hvor druerne høstes, udelukkende skråninger med åbne landskaber, der hovedsagelig eller traditionelt er beplantet med vinstokke, og parceller med moderat frugtbar og ikke særligt dyb jord, der har en god opvarmningsevne og en begrænset vandholdende evne.

b)   Beskrivelse af de menneskelige faktorer, der bidrager til tilknytningen

Vinmarkerne med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Muscadet Côtes de Grandlieu« viderefører en gammel vindyrkningstradition. I Middelalderen gik saltruten for det salt, der kom fra Bourgneufbugten og Noirmoutier, allerede igennem Grandlieusøen, også hvad vinforsyningen angik. Siden da fandt der en livlig handel sted med Irland og de keltiske lande. Herefter blev de middelalderlige vinmarker udvidet på foranledning af klostrene i Buzay (ved Acheneauflodens bredder) og Villeneuve (ved Ognonfloden).

Fra det 14. århundrede blev der dyrket vin med henblik på handel takket være de nordeuropæiske skibes tilstedeværelse i Bourgneufbugten. I det 16. århundrede fremmede den hollandske efterspørgsel produktionen af hvidvin. Dermed blev druesorten Melon B taget i brug i regionen, hvor den fik navnet »Muscadet« fra midten af det 17. århundrede. I slutningen af det 18. århundrede var en tredjedel af sognet Saint-Philbert-de-Grand-Lieu allerede beplantet med vinstokke. Denne kommune havde helt op til 750 ha beplantet med vinstokke under det andet kejserdømme.

Efter phylloxera-angrebet blev vinmarkerne genskabt med podede planter, og man indførte nogle nye teknikker såsom Guyot-beskæring og beplantning i rækker. Siden da er vinavlernes produktionsknowhow blevet omhyggeligt kodificeret. Melon B er valgt som den eneste druesort, der opretholdes en høj beplantningstæthed, mængden og udbyttet fra vinstokkene kontrolleres, og druerne høstes, når de er helt modne.

For at fremstille fyldige og komplekse vine anvender vinavlerne en særlig vinfremstillingsteknik, der er kendt som »Nantesmetoden«, og som består i, at vinene lagres på bærmen i mindst én vinter uden nogen form for omtapning. Denne knowhow er opstået som resultat af producenternes vane med at gemme et fad af deres bedste vin på bærmen til kommende fester. Denne lagringsmetode gør vinene runde og fede, navnlig ved hjælp af berigelse med mannoproteiner og andre forbindelser, der stammer fra gærcellevæggenes autolyse. Desuden gør denne metode — der baseret på, at vinene ikke håndteres, og at de opbevares i en kuldioxidholdig atmosfære, hvor iltning og frigivelse af flygtige forbindelser kraftigt begrænses — det muligt at bevare de aromaer, der dannes under alkoholgæringen, frem til foråret og længere endnu. Under lagringen bliver vinene også beriget med tertiære aromaer. Druer, most og vine, der fremstilles af druesorten Melon B, har således en stor koncentration af glycosid-aromaforstadier. Disse molekyler består af aglyconer, der er bundet til sukker, og som er lugtfri i denne tilstand. Nedbrydningen af β-glucosidforbindelserne ved hjælp af forskellige kemiske og enzymatiske processer frembringer herefter nogle stærkt lugtende forbindelser, hovedsagelig monoterpener og C13-norisoprenoider, idet der navnlig dannes β-damascon, som er et stof, der er kendt for at fremhæve de frugtagtige aromaer i vin. Vinavlerne har opnået en særlig knowhow, der gør det muligt at beskytte vinen mod enhver iltning i tankene og omhyggeligt fylde den på flasker, så frigivelsen af disse duftstoffer fortsætter i så lang tid som muligt, og så vinene opnår en større kompleksitet.

De bedste vine fra det geografiske område har siden 1937 været anerkendt med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Muscadet«. Da producenterne ønskede at fremhæve de vine, som produceres på de bedste skråninger, anmodede de i 1955 om anerkendelse af en kontrolleret oprindelsesbetegnelse, og de gentog denne anmodning i 1979. Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Muscadet Côtes de Grandlieu« blev endelig anerkendt ved dekret af 29. december 1994. Vinene kan opnå den traditionelle benævnelse »på bærmen«, der siden 1977 har været defineret som »Muscadet«, og som består i, at vinene fyldes på flasker på vingårdene i året efter høståret for at begrænse vinenes omtapning og omhældning.

I 2016 dækkede produktionsarealet ca. 250 ha, der blev dyrket af omkring 80 producenter. Den årligt afsatte mængde udgør ca. 12 000 hektoliter, hvoraf størstedelen har benævnelsen »på bærmen«.

2.   Oplysninger om produktets kvalitet og egenskaber

Vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Muscadet Côtes de Grandlieu« er stille og tørre hvidvine. De har intense aromaer med en fremherskende frugtsmag, undertiden ledsaget af noter af jod, og en smagsmæssig balance, der generelt er præget af friskhed. Den lange lagring kan give dem en større fylde i munden og gøre dem særdeles gemmeegnede. De fyldes omhyggeligt på flasker for at bevare og forstærke deres aromarigdom.

Vine med benævnelsen »på bærmen« har generelt en god balance i munden og er først og fremmest runde. De har en mere kompleks bouquet og kan have en let perlende karakter takket være den overskydende kuldioxid, der dannes under alkoholgæringen. For at bevare deres friskhed, deres aromarigdom og deres indhold af endogen kuldioxid beskyttes de mod iltning under lagringen. Da deres indhold af kuldioxid er for højt til at fylde dem i bløde beholdere, fyldes de på flasker, hvilket kræver særlig omhu ved påfyldningen.

3.   Årsagssammenhæng

Det geografiske område har et klima, der er under direkte indflydelse fra Grandlieusøen og fra Atlanterhavet, som ligger meget tæt på, og det kendetegnes ved de meget milde vintre. Dette klima sikrer — kombineret med, at jorden på størstedelen af parcellerne er overvejende sandholdig — en meget tidlig modning i vækstcyklussen for vinstokkene, som nyder godt af de lange og solrige dage under hele deres vækst og får druerne til at modnes inden efterårsregnen. Denne tidlige modning afspejler sig i vinenes åbne og udfoldede karakter, allerede når de er unge.

Sprækkerne i de metamorfe bjergarter, som udgør den geologiske sokkel, og jordens grove tekstur gør det muligt for vinstokkene at slå dybe rødder. Vinstokkene har en moderat og regelmæssig vandforsyning, som fremmer druernes modning. De kølige somre sikrer en god bevaring af de skrøbelige aromaforstadier i druer af sorten Melon B. Briserne fra havet beskytter druerne mod sygdomme, og dermed kan druerne høstes, når de er helt modne, hvilket giver vinene deres frugtagtige karakter og let jodagtige duft.

Selv om det geografiske område har lange traditioner for vindyrkning, har det længe været præget af blandet landbrug, fortrinsvis husdyropdræt. Det forløb, som vinavlerne gennemgik for at opnå anerkendelse af den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Muscadet Côtes de Grandlieu«, fik dem til at dele deres vinfremstillingsmetoder. Producenternes kollektive knowhow gør det således muligt for dem at optimere vinstokkenes udbytte og druernes modning.

Vinfremstillingen sker i overensstemmelse med de lokale traditioner, og vinene lagres på bærmen indtil påfyldningen uden nogen form for omtapning. Takket være de milde vintertemperaturer i det geografiske område, som fremmer udvekslingen med bærmen, forbedres vinene fortsat under deres lagring og giver en større fylde i munden fra det efterfølgende forår. En omhyggelig påfyldning på flasker gør det muligt at bevare vinenes vigtigste egenskaber, idet visse aromaer fortsætter med at udvikle sig efter aftapningen. Denne knowhow passer perfekt til de muligheder, som det naturlige miljø og druesorten Melon B giver, og gør det muligt for de duftmolekyler, der dannes under gæringen, og glycosid-aromaforstadierne at udfolde sig fuldstændigt i vinene.

Vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse og benævnelsen »på bærmen« fyldes på flasker i året efter høståret og bevarer deres karakteristiske friskhed, som fremhæves af en let perlende karakter takket være den overskydende kuldioxid, der dannes under vinfremstillingen. For at undgå enhver iltning fyldes disse vine direkte på flasker på vingårdene. Denne traditionelle praksis, som begrænser produkternes håndtering, er særdeles velegnet til at bevare de fine duftstoffer i vinene.

De nærliggende turistområder ved kysten i det geografiske område har fremmet udviklingen af direkte salg af vin. Den del af produktionen, der sælges i løs vægt i handelen, er således ikke særligt stor i modsætning til de fleste produkter fra »Muscadet«-regionen. Takket være denne handelsdynamik og vinenes kvalitet har næsten hele produktionen kvalitetsbenævnelsen »på bærmen«, uanset om der er tale om vin til eksport uden for landets grænser, til særlige kunder eller til restauranter i badebyerne langs Atlanterhavskysten, hvor vinenes friskhed passer fint sammen med skaldyr, krebsdyr, fisk og alle havprodukter.

9.   Andre vigtige betingelser (aftapning, mærkning og andre krav)

Område i umiddelbar nærhed

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Det område i umiddelbar nærhed, som er genstand for undtagelsen vedrørende fremstilling, forarbejdning og lagring af vin samt fremstilling, forarbejdning, lagring og aftapning af vin, der kan opnå benævnelsen »på bærmen«, består af området i følgende kommuner eller dele af kommuner i henhold til den officielle geokode fra 2020:

—

Departementet Loire-Atlantique: Aigrefeuille-sur-Maine, Ancenis-Saint-Géréon, Basse-Goulaine, La Bernerie-en-Retz, Le Bignon (delvist), La Boissière-du-Doré, Bouguenais, Boussay, Carquefou, Le Cellier, La Chapelle-Heulin, Château-Thébaud, Chaumes-en-Retz, Chauvé, Cheix-en-Retz, Clisson, Couffé, Divatte-sur-Loire, Frossay, Gétigné, Gorges, La Haie-Fouassière, Haute-Goulaine, Le Landreau, Legé (delvist), Ligné, Loireauxence (kun området i de delegerede kommuner La Chapelle-Saint-Sauveur og Varades), Le Loroux-Bottereau, Machecoul-Saint-Même, Maisdon-sur-Sèvre, La Marne, Mauves-sur-Loire, Mésanger, Monnières, Montbert (delvist), Montrelais, Les Moutiers-en-Retz, Mouzillon, Oudon, Le Pallet, Paulx, Le Pellerin, Pornic, La Regrippière, La Remaudière, Remouillé, Rezé, Rouans, Sainte-Pazanne (delvist), Saint-Étienne-de-Mer-Morte, Saint-Fiacre-sur-Maine, Saint-Hilaire-de-Chaléons, Saint-Hilaire-de-Clisson, Saint-Julien-de-Concelles, Saint-Lumine-de-Clisson, Saint-Père-en-Retz, Saint-Viaud, Les Sorinières (delvist), Thouaré-sur-Loire, Touvois, Vair-sur-Loire, Vallet, Vertou, Vieillevigne (delvist), Villeneuve-en-Retz, Vue.

—

Departementet Maine-et-Loire: Beaupréau-en-Mauges (kun området i de delegerede kommuner Beaupréau og Gesté), Ingrandes-Le Fresne sur Loire (kun området i den delegerede kommune Fresne-sur-Loire), Mauges-sur-Loire (kun området i de delegerede kommuner La Chapelle-Saint-Florent, Le Marillais og Saint-Florent-le-Vieil), Montrevault-sur-Èvre (kun området i de delegerede kommuner La Boissière-sur-Èvre, La Chaussaire, Le Fief-Sauvin, Le Fuilet, Montrevault, Le Puiset-Doré, Saint-Pierre-Montlimart og Saint-Rémy-en-Mauges), Orée d'Anjou og Sèvremoine (kun området i de delegerede kommuner Montfaucon-Montigné, Saint-Crespin-sur-Moine, Saint-Germain-sur-Moine og Tillières).

—	Departementet Vendée: Cugand, Montaigu-Vendée (kun området i de delegerede kommuner Montaigu og Saint-Hilaire-de-Loulay), Saint-Étienne-du-Bois.

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Emballering i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Vin, der kan opnå benævnelsen »på bærmen«, skal aftappes i det afgrænsede område.

Med henblik på at bevare de karakteristika, der skyldes vinenes fremstillings- og lagringsmetode — navnlig deres friskhed, deres aromatiske kompleksitet, hvor visse komponenter kommer til udtryk efter aftapningen, og den let perlende karakter, som deres indhold af endogen kuldioxid giver dem — skal vin, der kan opnå benævnelsen »på bærmen«, for at begrænse omhældning fyldes på flasker på vingårdene mellem den 1. marts og den 31. december i året efter høståret.

Denne særlige lagringsmetode gør vinene runde og fede, navnlig ved hjælp af berigelse med mannoproteiner og andre forbindelser, der stammer fra gærcellevæggenes autolyse. Denne metode er baseret på, at vinene ikke håndteres, og at de opbevares i en kuldioxidholdig atmosfære, hvor iltning og frigivelse af flygtige forbindelser kraftigt begrænses.

Da deres indhold af kuldioxid er for højt til at fylde dem i bløde beholdere, fyldes de på flasker, hvilket kræver særlig omhu ved påfyldningen.

Vinene ligger stadig på bærmen på tidspunktet for aftapningen eller deres første forsendelse fra vingården.

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse kan suppleres med benævnelsen »på bærmen«, når der er tale om vin, som opfylder produktionsbetingelserne for denne benævnelse i produktspecifikationen.

Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse kan suppleres med den geografiske betegnelse »Val de Loire« i henhold til de i produktspecifikationen fastsatte bestemmelser for denne geografiske betegnelse.

Skriftstørrelsen på bogstaverne for benævnelsen »på bærmen« og den geografiske betegnelse »Val de Loire« skal både i højde, bredde og tykkelse være mindre end eller lige så store som de skrifttegn, som anvendes for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

Vine med benævnelsen »på bærmen« skal præsenteres med angivelse af årgangen.

På etiketten for vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er det tilladt at angive navnet på en mindre geografisk enhed, under forudsætning af at:

—	det drejer sig om en navngiven matrikelregistreret lokalitet

—	navnet fremgår af høstanmeldelsen.

Den navngivne matrikelregistrerede lokalitet skal være trykt med skrifttegn, der hverken i højde, bredde eller tykkelse er større end halvdelen af de skrifttegn, som anvendes for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse. Den skal være placeret i samme synsfelt som den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

Link til produktspecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-7bb23711-f1fe-43a8-a137-4fe682abc234

---

(1)  EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2020/C 379/10)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE AF EN STANDARDÆNDRING TIL ÆNDRING AF ENHEDSDOKUMENTET

»CÔTES D'AUVERGNE«

PDO-FR-A0925-AM03

Meddelelsesdato: 15.9.2020

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN VEDTAGNE ÆNDRING

1.   Geografisk område

Kommunerne i det geografiske område er blevet ajourført med den officielle geografiske kode. Dette førte til, at kommunerne Mezel og Dallet blev fjernet, og at kommunen Mur-sur-Allier blev tilføjet (som følge af sammenlægningen af kommunerne Mezel og Dallet).

Denne ændring er alene redaktionel, og det geografiske område er uændret.

Denne ændring har ført til en ændring af punkt 6 i enhedsdokumentet.

2.   Afgrænset parcelområde

I produktspecifikationens kapitel 1, afsnit IV, nr. 2, indsættes ordene »og den 17. juni 2020« efter ordene »den 16. november 2010«. Ordene »og den 17. juni 2020« tilføjes efter ordene »den 3. maj 2017«.

Formålet med denne ændring er at tilføje tidspunktet for den kompetente nationale myndigheds godkendelse af en ændring af det afgrænsede parcelområde inden for det geografiske produktionsområde. Med parcelafgrænsningen inden for det geografiske produktionsområde er det muligt at udpege de parceller, der egner sig til produktion af vin med den pågældende beskyttede oprindelsesbetegnelse.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

3.   Område i umiddelbar nærhed

Kommunerne i området i umiddelbar nærhed er blevet ajourført med den officielle geografiske kode. Dette førte til, at kommunen »Villeneuve-Lembron« blev ændret til »Villeneuve«.

Denne ændring har ført til en ændring af punkt 9 i enhedsdokumentet.

4.   Dato for cirkulation mellem godkendte oplagshavere

Kapitel 1, punkt IX, nr. 4, litra b), vedrørende datoen for cirkulation af vin mellem godkendte oplagshavere udgår.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Produktets betegnelse

Côtes d'Auvergne

2.   Type geografisk betegnelse

BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

Vinene er stille hvid-, rød- og rosévine med følgende analytiske kendetegn: naturligt alkoholindhold i volumen på mindst: 10,5 % og på emballeringstidspunktet: gæringsdygtigt sukkerindhold (glukose + fruktose) ≤ 3 g/l, totalt syreindhold ≤ 112 milliækvivalenter/l. Efter berigelsen må vinene ikke have et totalt alkoholindhold i volumen, som overstiger 12,5 %.

Indholdet af flygtig syre og det totale indhold af svovldioxid svarer til det, der er fastsat i EU-reglerne.

Rødvinspartier, der er klar til at blive markedsført i bulk eller i aftappet tilstand, har et æblesyreindhold på højst 0,4 gram pr. liter. Hvidvinene har generelt noter af citrusfrugter, eksotiske frugter eller modne pærer, som kan ændre sig til ristede aromaer. De er typisk præget af en vis livlighed, men også af rundhed og fyldighed i munden.

Rosévinene er delikate med en ofte frugtagtig aroma (citrusfrugter, eksotiske frugter, røde frugter osv.).

Rødvinene har sædvanligvis en intens farve, og deres aromaer har ofte en frugtagtig karakter i unge vine (solbær, ribs osv.), som udvikler sig til noter af marmeladeagtig moden frugt, kirsebær eller krydderier (navnlig peber).

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

5.   Vinfremstillingspraksis

a)   Særlige ønologiske fremgangsmåder

Særlig ønologisk fremgangsmåde

Det er ikke tilladt at anvende ønologisk kul, hverken alene eller blandet i præparater, til fremstilling af rosévine. Anvendelse af subtraktive berigelsesteknikker er tilladt for rødvine, og den maksimale delvise koncentration i forhold til de anvendte mængder er fastsat til 10 %. Efter berigelsen må vinene ikke have et totalt alkoholindhold i volumen, som overstiger 12,5 %. Ud over ovennævnte bestemmelser skal de ønologiske fremgangsmåder, som anvendes ved fremstillingen af disse vine, opfylde bestemmelserne i EU-lovgivningen og den franske landbrugs- og fiskerilov (»code rural et de la pêche maritime«).

Dyrkningspraksis

—

Dyrkningsmetoder a) — Beplantningstæthed Beplantningstætheden er mindst 4 400 vinstokke pr. ha. Afstanden mellem vinstokrækkerne er højst 2,50 m, og afstanden mellem vinstokkene i den samme række er mellem 0,90 m og 1,10 m. b) — Regler for beskæring Vinstokkene beskæres, så der er højst 12 skud pr. stok, ved hjælp af følgende teknikker: — enkelt Guyot-beskæring med en enkelt lang stok og maksimum to korte grene - »Y«-beskæring eller dobbelt kort Guyot-beskæring med to lange stokke og maksimum to korte grene — kort beskæring (efter Royat-metoden eller i vifteform). Antal af frugtbærende grene pr. vinstok efter blomstring (fænologisk Lorenz-stadium 23) er 10 eller derunder.

b)   Maksimumsudbytte

60 hektoliter pr. hektar.

6.   Afgrænset geografisk område

Druehøsten, vinfremstillingen og vinbehandlingen finder sted i følgende kommuner i departementet Puy-de-Dôme (liste i henhold til den officielle geografiske kode fra 2020): Aubière, Authezat, Beaumont, Beauregard-Vendon, Billom, Blanzat, Boudes, Cébazat, Chalus, Chanonat, Chas, Châteaugay, Châtel-Guyon, Chauriat, Clermont-Ferrand, Corent, Cournon-d'Auvergne, Le Crest, Gimeaux, Laps, Lempdes, Malauzat, Les Martres-de-Veyre, Ménétrol, Mirefleurs, Mur-sur-Allier, Neschers, Orcet, Pérignat-lès-Sarliève, Pignols, Plauzat, Prompsat, Riom, La Roche-Blanche, La Roche-Noire, Romagnat, Saint-Amant-Tallende, Saint-Bonnet-lès-Allier, Saint-Georges-sur-Allier, Saint-Hérent, Saint-Maurice, Saint-Sandoux, Saint-Yvoine, Sauvagnat-Sainte-Marthe La Sauvetat, Sayat, Tallende, Vertaizon, Veyre-Monton, Vic-le-Comte, Volvic, Yssac-la-Tourette.

7.   Vigtigste druesort(er)

Pinot noir N

8.   Tilknytning til det geografiske område

1.   Oplysninger om det geografiske område

a)   Beskrivelse af de naturgivne faktorer, der bidrager til tilknytningen

Det geografiske område i departementet Puy-de-Dôme, som strækker sig over ca. 80 km fra nord til syd og 15 km fra øst til vest, ligger hovedsagelig i udkanten af Limagne-bækkenet og på skråninger af vulkanfremspring mellem bjergkæden Monts du Livradois i øst og Sancy-bjergkæden i vest. Vindyrkningsparcellerne er typisk fordelt på en række mindre øer, som næsten for alles vedkommende befinder sig på skråninger, i en højde på mellem 350 og 550 m i de 53 kommuner, som det geografiske område strækker sig over.

Den vulkanske aktivitet udgående fra Puys-bjergkæden med Puy de Dôme som højeste punkt (1 464 meter) har formet landskabet i det geografiske område og er årsagen til områdets mangfoldighed. Den anseelse og særlige karakter, der kendetegner de supplerende geografiske betegnelser som f.eks. »Boudes«, »Chanturgue«, »Châteaugay«, »Corent« og »Madargue« illustrerer denne mangfoldighed. »Madargue«-området svarer i kommunen Riom således til en hvid mergelholdig dyrkningshøj. Vinmarkerne med den geografiske betegnelse »Chanturgue« som supplement til »Côtes d'Auvergne« og dermed navnet, som har keltisk oprindelse, er knyttet til ordene »cantalo«, der betyder »lysende«, og »clarus«, som betyder »synlig«, og ligger på stejle skråninger (over 25 %) af en basaltholdig bakke. Vindyrkningsparcellerne med den geografiske betegnelse »Châteaugay« ligger på skråningerne af et tidligere basaltholdigt vandløb, der har udviklet sig til flere små bakker. Navnet på den geografiske betegnelse »Corent« har sit omdømme fra et bjerg (»puy«), der opstod under de seneste udbrud, og som har en mørk jordbund, der er rig på vulkanske aflejringer. Vindyrkningsparcellerne med den geografiske betegnelse »Boudes« ligger på en stor kalkholdig bakke, der er beskyttet i toppen af et basaltholdigt vandløb.

De afgrænsede parceller til druehøst består af jorde af meget forskellige materialer, såsom mergel, basalt, vulkanske aflejringer, granit og gnejs. Jordene er imidlertid alle kendetegnet ved en meget god termisk adfærd, en lav vandreserve, og parcellerne er ofte meget eksponerede.

Det geografiske område ligger i et halvkontinentalt klima. Foehn-effekten som følge af tilstedeværelsen af bjergkæden Puys og Sancy-massivet beskytter området mod nedbøren fra vest og sikrer en højere temperatur end i de geografiske omgivelser.

b)   Beskrivelse af de menneskelige faktorer, der bidrager til tilknytningen

Vinavlen i departementet Puy-de-Dôme går som minimum tilbage til det femte århundrede. Dette er dokumenteret af den daværende biskop af Clermont, Sidoine APOLLINAIRE. Adelen og præsteskabet og senere også borgerskabet gik forrest i udviklingen af kvalitetsvine i hele middelalderen og indtil slutningen af det 18. århundrede, hvor det beplantede areal nåede op på ca. 21 000 hektar.

Ved at fjerne hindringerne for vinens cirkulation gjorde revolutionen det muligt for et meget stort antal landbrugere at få adgang til ejendom og for at dyrke vin. Fra 1789 til 1804 firedobledes antallet af små ejendomme således, og fra 1789 til 1850 steg det beplantede areal i departementet Puy-de-Dôme fra 21 000 til 34 000 hektar. Druesorten Gamay N vandt indpas i vinstokbestanden, idet beskæringsmetoderne blev fulgt. Lægen J. GUYOT bemærkede, at »vinstokkene dyrkes med forstand«. Der blev identificeret en sortering af druesorten Gamay N, kaldet »Gamay d'Auvergne«, med »løse« klaser og en forsinket knopbrydning.

Denne udvikling skyldtes de afsætningsmuligheder, der mod nord blev sikret gennem havnene i Allier. Vinen blev fragtet ad vandvejen på Loire-floden til Orléans og nåede frem til Seinen (og Paris) ad landvejen. Floden ydede således et væsentligt bidrag til producenternes velstand.

Vindyrkningsarealet lå i 1895 på 45 000 hektar.

Fra 1890 kom der stadig flere udbrud af phylloxera. Her blev store dele af Auvergne-vinmarkerne ødelagt, som kun delvis blev genoprettet igen efter 1900 på baggrund af en stor indsats ydet af frivillige producenter. I 1902 blev der etableret et ønologisk laboratorium, og i 1929 blev der grundlagt en fagforening for »Châteauguay«-vin, som i 1932 blev udvidet til at omfatte alle vine fra Auvergne. Samme år blev oprindelsesbetegnelsen »Vins d'Auvergne« stadfæstet i en afgørelse fra retten i Riom for vin, der fremstilles på basis af sorterne Gamay N, Pinot noir N og Chardonnay B produceret i 171 kommuner i departementet Puy-de-Dôme.

Producenterne forenede derefter deres indsats og oprettede i 1935 et vinkooperativ i Aubière og et andet i 1950, Cave des Coteaux d'Auvergne, som i 2010 blev kendt under navnet »Cave Saint-Verny«. I 1948 så et vinselskab med ansvar for salgsfremstød for vin fra Auvergne dagens lys.

Der skete en kvalitetsmæssig udvikling, og der blev ret hurtigt skelnet mellem fem områder: »Boudes«, »Chanturgue«, »Châteaugay«, »Corent« og »Madargue«, som udgør den dynamiske kerne i denne region. De førte til anerkendelsen af oprindelsesbetegnelsen for vin af høj kvalitet fra Côtes d'Auvergne i maj 1951. Familieproduktionen er fortsat af stor betydning i Auvergne. Arealet på 330 hektar dyrkes således i 2008 af ca. 150 producenter fordelt på ca. 50 vinkooperativer og ca. 100 leverandører til vinkooperativet. Rødvin tegner sig for 75 % af produktionen på 11 000 hl.

2.   Oplysninger om produkternes kvalitet og egenskaber

Hvidvinene har generelt noter af citrusfrugter, eksotiske frugter eller modne pærer, som kan ændre sig til ristede aromaer. De er typisk præget af en vis livlighed, men også af rundhed og fyldighed i munden. Rosévinene er delikate med en ofte frugtagtig aroma (citrusfrugter, eksotiske frugter, røde frugter osv.).

Rødvinene har sædvanligvis en intens farve, og deres aromaer har ofte en frugtagtig karakter i unge vine (solbær, ribs osv.), som udvikler sig til noter af marmeladeagtig moden frugt, kirsebær eller krydderier (navnlig peber).

3.   Årsagssammenhæng

Vinene får deres særlige egenskaber som følge af kommunernes og parcellernes beliggenhed på bjergskråningerne, lavtrykket fra vest takket være Puys-bjergkæden og Sancy-massivet.

Det er vigtigt at understrege betydningen af foehn-effekten i det geografiske område, der regulerer temperaturerne og begrænser nedbøren. Med varme somre og en årlig gennemsnitlig nedbør på 600 mm oplever vinstokkene på de afgrænsede vindyrkningsparceller fremragende vejrforhold i vækstsæsonen. Disse betingelser sikrer en tidlig start på vækstsæsonen og en optimal udvikling af druernes modningsgrad.

Denne særlige egenskab skyldes også valget af sorter, som naturligt har vundet indpas over en lang periode. Sorterne Gamay N, Pinot noir N og Chardonnay B, der er tidlige druesorter, er således blevet udvalgt på baggrund af deres tilpasningsevne til disse særlige betingelser.

Dette har sikret en optimal udnyttelse af planten og dets produktionspotentiale, hvilket har medført en høj beplantningstæthed, en omhyggelig beskæring, en høj bladhøjde og jordbeskyttelse ved hjælp af et plantedække.

Arbejdet med vindyrkning og forarbejdning af udbyttet som udtryk for vinproducenternes knowhow viser, at der er en stærk forbindelse mellem den vulkanske jord, den meget gode termiske adfærd og den lave vandreserve samt vinenes kvalitet: hvidvine med rundhed og fyldighed i munden og noter af citrusfrugter delikate og frugtagtige rosévine rødvine med frugtaroma og krydrede noter.

Dette langvarige arbejde, der blev udført af flere generationer af vinavlere, resulterede i anerkendelsen af vinene fra Auvergne i afgørelsen fra 1932 og blev støttet af anerkendelsen af de fem geografiske betegnelser, som altid har været højt profilerede i Auvergne.

Den vedvarende brug af disse lokale navne i det geografiske område viser, at vinene med den registrerede oprindelsesbetegnelse »Côtes d'Auvergne« er velkendte.

9.   Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, andre krav)

Retlig ramme:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Område i umiddelbar nærhed

Det område i umiddelbar nærhed, som er defineret i undtagelsen vedrørende fremstilling og forarbejdning af vinen, omfatter følgende kommuner i departementet Puy-de-Dôme i henhold til den officielle geografiske kode fra år 2020: Beauregard-l'Évèque, Busséol, Le Cendre, Chadeleuf, Champeix, Chidrac, Coudes, Davayat, Égliseneuve-près-Billom, Espirat, Gerzat, Glaine-Montaigut, Ludesse, Madriat, Mareugheol, Montmorin, Montpeyroux, Mozac, Nohanent, Orbeil, Pardines, Parent, Pérignat-sur-Allier, Pont-du-Château, Reignat, Saint-Bonnet-près-Riom, Saint-Germain-Lembron, Saint-Julien-de-Coppel, Saint-Myon, Saint-Saturnin, Sallèdes, Teilhède, Vassel, Villeneuve, Yronde-et-Buron.

Retlig ramme:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Côtes d'Auvergne« kan suppleres af en af de følgende supplerende geografiske betegnelser: »Boudes«, »Chanturgue«, »Châteaugay«, »Corent«, »Madargue«, i overensstemmelse med bestemmelserne i produktspecifikationen.

a)	Alle valgfrie angivelser, hvis anvendelse i henhold til fællesskabsbestemmelserne kan reguleres af medlemsstaterne, må hverken i højden eller bredden være større end det dobbelte af størrelsen på de skrifttegn, som udgør navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

b)	Skriftstørrelsen på bogstaverne for de supplerende geografiske betegnelser må hverken i højden eller bredden være større end størrelsen på de bogstaver, som den kontrollerede oprindelsesbetegnelse angives med.

c)

På etiketten for vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er det tilladt at angive navnet på en mindre geografisk enhed, under forudsætning af at: — det drejer sig om en navngiven matrikelregistreret lokalitet — navnet fremgår af høstanmeldelsen. Den navngivne matrikelregistrerede lokalitet skal være trykt med skrifttyper, der hverken i højde eller bredde er større end halvdelen af de skrifttegn, som navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse angives med.

Link til produktspecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-cd494272-3449-4ec1-a273-0ee14a3e54f7

---

(1)  EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

Berigtigelse til åben indkaldelse af forslag — GP/DSI/ReferNet_FPA/002/20 — ReferNet — Cedefops Europæiske Ekspertisenetværk for Erhvervsrettet Uddannelse

( Den Europæiske Unions Tidende C 327 af 5. oktober 2020 )

(2020/C 379/11)

På side 17 læses punkt 4 »Tidsfrist« således:

Så snart denne berigtigelse er offentliggjort, meddeles det på Cedefops websted under linket:

https://www.cedefop.europa.eu/da/about-cedefop/public-procurement/refernet-call-proposals-belgium