(1)

I november 2017 proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den europæiske søjle for sociale rettigheder, der opstiller 20 centrale principper og rettigheder til støtte for retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer. Den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsætter retten til rimelige arbejdsvilkår, fastslår, at ligebehandling og lige muligheder for kvinder og mænd skal sikres på alle områder, og fastsætter retten til adgang til social beskyttelse og uddannelse. Det fremgår også, at prøvetider bør være af rimelig varighed, og at misbrug af atypiske kontrakter skal forbydes. Princip 4 (»Aktiv beskæftigelsesstøtte«) fastslår, at »unge har ret til videreuddannelse, en læreplads, et praktikophold eller et seriøst jobtilbud, senest 4 måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt uddannelsen«.

(2)

I retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, som Rådet vedtog i sin afgørelse (EU) 2019/1181 (1), særlig retningslinje 6, opfordres medlemsstaterne til fortsat at behandle ungdomsarbejdsløshed og problemet med unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, gennem forebyggelse af skolefrafald og en strukturelt bedre overgang fra skole til arbejdsliv, herunder gennem fuld gennemførelse af ungdomsgarantien.

(3)

Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (2) indeholder elementer og principper for validering af ikkeformel og uformel læring, som giver den enkelte mulighed for at få viden, færdigheder og kompetencer, der er erhvervet gennem ikkeformel og uformel læring, valideret, og for at opnå fuld anerkendelse eller, hvor det er relevant, delvis anerkendelse.

(4)

I Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: nye muligheder for voksne (3) anbefales det, at personer med et lavt niveau af færdigheder, viden og kompetencer tilbydes mulighed for i overensstemmelse med deres individuelle behov at tilegne sig et minimumsniveau af læse-, skrive- og regnefærdigheder og digitale kompetencer eller at tilegne sig et bredere sæt færdigheder, viden og kompetencer.

(5)

I Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring (4) opfordres medlemsstaterne til at støtte udviklingen af grundlæggende digitale færdigheder og øge og forbedre niveauet for digitale kompetencer i alle dele af befolkningen.

(6)

Rådets henstilling af 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold (5) giver vejledning om praktikophold af høj kvalitet og omfatter kvalitetselementer, der navnlig vedrører læringsindhold, arbejdsvilkår og gennemsigtighed med hensyn til økonomiske betingelser og ansættelsespraksis.

(7)

I Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet (6) beskrives 14 centrale kriterier, som medlemsstaterne og interessenterne bør anvende til at udvikle effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet med henblik på at sikre både udviklingen af jobrelaterede færdigheder og lærlingenes personlige udvikling.

(8)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 (7) fastlægger en fælles ramme for syv tidligere uafhængige dataindsamlinger, herunder EU's arbejdsstyrkeundersøgelse. Den fælles ramme, nemlig de integrerede europæiske socialstatistikker (IESS), giver mere detaljerede, sammenlignelige data fra hele EU, hvilket vil muliggøre en bedre forståelse af unges overgang fra uddannelse til arbejde, en mere nøjagtig konstatering af deres lærings- og arbejdserfaringer, men også af deres individuelle baggrundskarakteristika.

(9)

I sine konklusioner af 15. december 2016 opfordrer Det Europæiske Råd til, at ungdomsgarantien videreføres. I sine konklusioner af 15. juni 2017 bekræfter Rådet på ny, at bekæmpelse af arbejdsløshed og manglende erhvervsaktivitet blandt unge fortsat er en politisk prioritet, giver udtryk for, at ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet har givet et stærkt incitament til strukturreformer og politisk innovation, og understreger, at det kræver en stærk og vedvarende indsats fra de nationale myndigheders side samt samarbejde på tværs af sektorer at nå ud til unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse.

(10)

I sin beslutning af 18. januar 2018 om gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i medlemsstaterne opfordrer Europa-Parlamentet medlemsstaterne til at indføre passende og skræddersyede strategier for at nå ud til alle unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og til at gennemføre en integreret tilgang i retning af mere individualiseret hjælp og tilgængelige tjenester til støtte for unge, der står over for mange barrierer. Europa-Parlamentet understreger behovet for at forbedre kvaliteten af tilbuddene ifølge ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og opfordrer til en debat om, hvilken aldersgruppe der skal være berettiget til støtte.

(11)

Den europæiske grønne pagt er Unionens nye vækststrategi. Dens formål er at gøre Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi uden nettoemissioner af drivhusgasser i 2050, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbruget.

(12)

For at afhjælpe de økonomiske og sociale skadevirkninger som følge af covid-19-pandemien, kickstarte den europæiske genopretning efter disse skadevirkninger og beskytte og skabe job har Kommissionen foreslået en omfattende genopretningsplan for Europa, der er baseret på udnyttelse af EU-budgettets fulde potentiale, og har foreslået genopretningsinstrumentet »Next Generation EU«. Dette instrument vil være af afgørende betydning for bl.a. at støtte kortsigtede foranstaltninger til støtte for beskæftigelsen, herunder ungdomsbeskæftigelse, samt investeringer i mere langsigtede politiske reformer vedrørende arbejdsmarkedet og de sociale og uddannelsesmæssige systemer.

(13)

I 2013 under den tidligere økonomiske recession var ungdomsarbejdsløsheden (15-24-årige) på 24,4 % i Unionen (en stigning fra 16 % i 2008) og over 50 % i nogle medlemsstater, og der var 6,5 mio. unge i alderen 15-24, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. Som reaktion herpå blev Rådets henstilling om oprettelsen af en ungdomsgaranti vedtaget i april 2013 (8). Det udgør en vigtig koordineret reaktion på EU-plan på de udfordringer, som unge står over for, og er baseret på uddannelsesmæssige og aktive arbejdsmarkedspolitikker i medlemsstaterne.

(14)

Covid-19-pandemien har udviklet sig til et hidtil uset økonomisk tilbageslag i Unionen, som sandsynligvis igen vil give en dramatisk stigning i ungdomsarbejdsløsheden og antallet af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. Unionens økonomi forventes at skrumpe betydeligt i 2020 med kurs mod den dybeste recession i EU's historie. De unge, som allerede befandt sig i en udsat situation på arbejdsmarkedet, eller som havde svært ved at finde arbejde før pandemiens udbrud, vil blive ramt hårdest, mens de personer, der kommer ind i arbejdsstyrken nu, vil få sværere ved at finde deres første job. Det er derfor nødvendigt at styrke ungdomsgarantien i lyset af den nuværende krise.

(15)

Unge kan stå over for mange udfordringer på arbejdsmarkedet, også på grund af de overgangsperioder, de oplever i løbet af livet, deres begrænsede eller manglende erhvervserfaring og andre hindringer for at komme ind på arbejdsmarkedet. Som tidligere tilbageslag viser, rammes unge hårdere end ældre, mere erfarne arbejdstagere.

(16)

Blandt de unge er faren for at havne uden for arbejdsmarkedet større for kvinder end mænd på grund af omsorgsforpligtelser, såsom at passe børn eller plejekrævende voksne eller andre personlige eller familiemæssige forpligtelser. Plejeopgaver som en årsag til at stå uden for arbejdsmarkedet er over fem gange mere udbredt blandt unge kvinder end blandt unge mænd. Dette kan føre til en forøgelse af forskellen mellem mænd og kvinder med varige konsekvenser for kvindernes liv.

(17)

Arbejdsløshed og manglende erhvervsaktivitet blandt unge samt begrænset adgang til inkluderende kvalitetsuddannelser og sociale ydelser kan have negative virkninger, som f.eks. øget risiko for senere arbejdsløshed, lavere lønniveauer, tab af menneskelig kapital og fattigdom, der går i arv fra generation til generation. Disse elementer giver sig udslag i individuelle problemer og medfører direkte og indirekte omkostninger for samfundet som helhed. De bidrager også til regionale uligheder, hvor unge f.eks. er ude af stand til at sikre sig en holdbar arbejdsmarkedsintegration i landdistrikter eller fjerntliggende områder og derfor forsøger at finde muligheder andre steder.

(18)

Igangværende udviklingstendenser som automatisering og digitalisering af produktion og tjenesteydelser fortsætter med at omforme arbejdslivet. Unge er overrepræsenterede i atypiske job såsom platformsarbejde eller »gig«-arbejde, hvor de måske ikke har adgang til tilstrækkelig social beskyttelse. Unge er en af de grupper, der er i fare for at miste deres job på grund af automatisering, da begynderjob ofte har en større andel arbejdsopgaver, som kan automatiseres. Samtidig skaber digitale teknologier nye job og øger efterspørgslen efter de færdigheder, der er nødvendige for den digitale omstilling i mange af økonomiens sektorer.

(19)

At investere nu i unge europæeres menneskelige kapital vil bidrage til at fremtidssikre Europas sociale markedsøkonomier, så de kan klare de demografiske ændringer og samtidig tage den digitale tidsalder og væksten i beskæftigelsen i den grønne økonomi til sig. Sådanne investeringer går hånd i hånd med arbejdsmarkedsreformer, som kan løse nogle af de strukturelle problemer for unge og give dem et bedre udgangspunkt. Unionen vil være i stand til at høste det fulde udbytte af en aktiv, innovativ og kvalificeret arbejdsstyrke, samtidig med at man undgår de meget høje økonomiske og sociale omkostninger ved at have unge, som hverken arbejder eller studerer.

(20)

En styrket ungdomsgaranti kan bidrage til at skabe beskæftigelsesmuligheder for unge, fremme unges iværksætteri og bidrage til at udnytte mulighederne i den digitale og grønne omstilling. Den kan bidrage til at reducere de vedvarende følgevirkninger på arbejdsmarkedet fra den alvorlige afmatning ved at tilskynde virksomhederne til at ansætte arbejdsløse unge, herunder dem, der var arbejdsløse før pandemien, og ved at tilbyde uddannelse, der gør det lettere at matche unge, der er arbejdsløse eller står uden for arbejdsmarkedet, og ledige job.

(21)

En styrket ungdomsgaranti bør sikre, at alle unge modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. For at nå dette mål bør den vise de unge en vej til stabil integration på arbejdsmarkedet og nå ud til og motivere et større antal unge, uanset hvilke hindringer de måtte stå over for, og sikre, at ingen lades i stikken. En styrket ungdomsgaranti bør tilstræbe at støtte unge i at få værdifuld arbejdserfaring og udvikle de rette kvalifikationer til et arbejdsmarked i forandring, navnlig de kvalifikationer, der er relevante for vækstsektorer og den grønne og digitale omstilling. Lærlingeuddannelsernes kvalitet spiller her en vigtig rolle. Der er behov for at øge udbuddet af lærlingeuddannelser, navnlig i genopretningsfasen, og fremme virksomhedernes deltagelse for at lette overgangen til beskæftigelse. Lærlingeuddannelser forbereder unge til meget efterspurgte job og tilbyder dem dermed en vej til en bæredygtig integration på arbejdsmarkedet, også på lokalt plan.

(22)

I Rådets henstilling fra 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti forpligtede medlemsstaterne sig til at sikre, at alle unge under 25 får et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Ved at udvide aldersgruppen til også at omfatte unge mellem 25 og 29 år anerkendes det, at overgangen fra skole til arbejde og en bæredygtig arbejdsmarkedsintegration tager længere tid på grund af arbejdslivets skiftende karakter, de længere uddannelsesperioder og de efterspurgte færdigheder. Det er vigtigt at erkende, at den økonomiske afmatning som følge af covid-19-pandemien vil medføre, at en større andel af de 25-29-årige bliver arbejdsløse og får behov for støtte. Det er også i overensstemmelse med medlemsstaternes ungdomsrelaterede foranstaltninger og programmer, som generelt er tilgængelige for unge mellem 15 og 29.

(23)

Unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, er en sammensat gruppe. For nogle unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, kan denne situation være et symptom på mange fastgroede problemer og kan tyde på, at de længe har stået uden for samfundet og derfor kræver en mere langvarig indsats. Nogle unge er særligt sårbare, f.eks. unge med kort skolegang eller med utilstrækkelig uddannelse, som ofte har begrænset dækning mht. social beskyttelse, begrænset adgang til finansielle ressourcer, usikre arbejdsvilkår eller som udsættes for diskrimination. For andre unge, f.eks. unge, der er højtkvalificerede eller allerede har en betydelig og stadig relevant arbejdserfaring, vil det forhold, at de ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, kun være midlertidigt, da de har lettere ved at få adgang til arbejdsmarkedet og ikke har nogen iboende sårbarheder. En styrket ungdomsgaranti bør anerkende, at unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, har brug for en individuel tilgang: For nogle unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, kan en lettere tilgang være tilstrækkelig, mens mere sårbare unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, kan have behov for mere intensive, langvarige og omfattende interventioner. Interventioner bør baseres på en tilgang, der inddrager kønsaspektet, idet der tages hensyn til nationale, regionale og lokale forskelle.

(24)

Mere end én ud af fem unge i hele Unionen opnår ikke grundlæggende digitale færdigheder, og det er tre gange mere sandsynligt, at lavtkvalificerede unge klarer sig dårligere end højtkvalificerede mht. digitale færdigheder. Covid-19-pandemien fremskynder den digitale omstilling, så derfor bliver kløften mht. digitale færdigheder en afgørende faktor for unges beskæftigelsesegnethed og deres muligheder til at gribe de muligheder, der følger af denne omstilling. Med målrettet opkvalificering kan unge bedre opfylde den stigende efterspørgsel efter digitale færdigheder og den digitale kløft udjævnes.

(25)

Forberedende kurser, inden et tilbud påbegyndes, som udbydes efter individuelle behov, og som vedrører konkrete kompetenceområder som digitale og grønne færdigheder, sprogfærdigheder, iværksætterfærdigheder og færdigheder inden for karriereplanlægning, bør være en del af en styrket ungdomsgaranti, når det anses for hensigtsmæssigt. Denne type praktisk kursus kan være et springbræt til et fuldt erhvervsuddannelseskursus, en smagsprøve på arbejdsverdenen eller et supplement til eksisterende uddannelse eller arbejdserfaring forud for starten af ungdomsgarantien. Den korte uformelle karakter af et sådant forberedende kursus, som ikke bør forlænge varigheden af den forberedende fase på fire måneder, adskiller det fra selve tilbuddet.

(26)

Effektiv koordinering og partnerskaber på tværs af politikområder, herunder beskæftigelse, uddannelse, ungdom, ligestilling mellem mænd og kvinder og sociale anliggender, er afgørende for at fremme beskæftigelse af høj kvalitet samt uddannelsesmuligheder, lærlingeuddannelser og praktikophold. Integrerede tjenester (f.eks. kvikskranker eller andre modeller) giver lettere adgang til tjenester og ydelser og gør det lettere at skræddersy fleksible løsninger, der tager bedre hensyn til unge, der står over for flerdimensionelle barrierer for adgang til arbejdsmarkedet. Integrerede tjenester kræver en ændring af arbejdskulturen, der sætter de unge i centrum for interventionerne og fremmer udvekslingen af bedste praksis på tværs af alle forvaltningsniveauer og opbygger netværk mellem alle relevante aktører. Desuden er det nødvendigt at adressere databeskyttelsesspørgsmål for at muliggøre et effektivt og gnidningsløst samarbejde mellem forskellige offentlige forvaltninger og tjenester.

(27)

Den styrkede ungdomsgaranti bør gennemføres ved hjælp af en ordning for støtteforanstaltninger og tilpasses de nationale, regionale og lokale forhold. Sådanne ordninger bør tage hensyn til medlemsstaternes forskellige forhold, når det gælder unge, der er arbejdsløse eller står uden for arbejdsmarkedet, den institutionelle opbygning og de forskellige arbejdsmarkedsaktørers kapacitet. De bør også tage hensyn til forskellige situationer med hensyn til offentlige budgetter og finansielle begrænsninger med hensyn til ressourceallokering, og de bør løbende overvåges og forbedres.

(28)

Støtteforanstaltninger kan finansieres med EU-midler. Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet 2014-2020 (hvortil Unionen bidrager med næsten 9 mia. EUR) har sammen med yderligere investeringer fra Den Europæiske Socialfond (»ESF«) været en vigtig finansiel ressource i Unionen til støtte for gennemførelsen af ungdomsgarantien. Som led i genopretningsplanen for Europa og instrumentet »Next Generation EU« vil EU's genopretnings- og resiliensfacilitet samt genopretningsbistanden til samhørighed og til områder i Europa (»REACT-EU«) afsætte yderligere EU-midler til beskæftigelsesforanstaltninger for unge. Disse tiltag vil blive suppleret i finansieringsperioden 2021-2027 af Den Europæiske Socialfond Plus (»ESF+«), som vil støtte hele rækken af den styrkedes ungdomsgarantis beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsuddannelsesforanstaltninger,

1)

Udgangspunktet for at tilbyde et ungdomsgarantitilbud til unge bør være, at de pågældende unge er registreret hos en ungdomsgarantiudbyder. Ungdomsgarantiordningerne bør baseres på følgende retningslinjer, der er struktureret omkring fire faser (henholdsvis kortlægning, opsøgende arbejde, forberedelse og tilbud) og bør tilrettelægges i overensstemmelse med nationale, regionale og lokale forhold, idet man er opmærksom på de unges køn og mangfoldighed:

2)

3)

4)

5)

6)

7)

8)

9)

10)

11)

12)

13)

14)

15)

16)

17)

18)

19)

20)

21)

22)

23)

24)

25)

26)

27)

28)

29)

30)

31)

32)

33)

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor,

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32020M9875. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

1.

2.

3.

rue d'Harscamp, 22

5000 Namur

BELGIEN

a)

ansøgernes tekniske og finansielle kapacitet

b)

den måde, hvorpå de har til hensigt at foretage prospektering, efterforskning eller produktion i det pågældende geografiske område

c)

hvis flere ansøgninger viser sig at være ækvivalente med hensyn til teknisk og finansiel kapacitet og med hensyn til efterforsknings- og produktionsprogrammet, vil der blive anvendt følgende kriterier: