Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2020/C 371/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 359 af 26.10.2020

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 348 af 19.10.2020

EUT C 339 af 12.10.2020

EUT C 329 af 5.10.2020

EUT C 320 af 28.9.2020

EUT C 313 af 21.9.2020

EUT C 304 af 14.9.2020

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Afdelingernes sammensætning og dommernes fordeling mellem afdelingerne

(2020/C 371/02)

Den 7. oktober 2020 har Retten, sammensat af 49 dommere, som følge af J.M. Passers embedsophør som dommer ved Retten, besluttet at ændre afgørelsen om afdelingernes sammensætning af 30. september 2019 (1), som ændret (2), og afgørelsen om dommernes fordeling mellem afdelingerne af 4. oktober 2019 (3), som ændret (4), for perioden fra den 7. oktober 2020 til den 31. august 2022, og at dommerne skal fordeles mellem afdelingerne som følger:

Første Udvidede Afdeling med fem dommere:

Afdelingsformand H. Kanninen og dommerne M. Jaeger, N. Półtorak, O. Porchia og M. Stancu

Første Afdeling med tre dommere:

Afdelingsformand H. Kanninen

Sammensætning A: dommerne M. Jaeger og N. Półtorak

Sammensætning B: dommerne M. Jaeger og O. Porchia

Sammensætning C: dommerne M. Jaeger og M. Stancu

Sammensætning D: dommerne N. Półtorak og O. Porchia

Sammensætning E: dommerne N. Półtorak og M. Stancu

Sammensætning F: dommerne O. Porchia og M. Stancu

Anden Udvidede Afdeling med fem dommere:

Afdelingsformand V. Tomljenović og dommerne, F. Schalin, P. Škvařilová-Pelzl, I. Nõmm og G. Steinfatt

Anden Afdeling med tre dommere:

Afdelingsformand V. Tomljenović

Sammensætning A: dommerne F. Schalin og P. Škvařilová-Pelzl

Sammensætning B: dommerne F. Schalin og I. Nõmm

Sammensætning C: dommerne P. Škvařilová-Pelzl og I. Nõmm

Tredje Udvidede Afdeling med fem dommere:

Afdelingsformand A.M. Collins og dommerne V. Kreuschitz, Z. Csehi, G. De Baere og G. Steinfatt

Tredje Afdeling med tre dommere:

Afdelingsformand A.M. Collins

Sammensætning A: dommerne V. Kreuschitz og Z. Csehi

Sammensætning B: dommerne V. Kreuschitz og G. De Baere

Sammensætning C: dommerne V. Kreuschitz og G. Steinfatt

Sammensætning D: dommerne Z. Csehi og G. De Baere

Sammensætning E: dommerne Z. Csehi og G. Steinfatt

Sammensætning F: dommerne G. De Baere og G. Steinfatt

Fjerde Udvidede Afdeling med fem dommere:

Afdelingsformand S. Gervasoni og dommerne L. Madise, P. Nihoul, R. Frendo og J. Martín y Pérez de Nanclares

Fjerde Afdeling med tre dommere:

Afdelingsformand S. Gervasoni

Sammensætning A: dommerne L. Madise og P. Nihoul

Sammensætning B: dommerne L. Madise og R. Frendo

Sammensætning C: dommerne L. Madise og J. Martín y Pérez de Nanclares

Sammensætning D: dommerne P. Nihoul og R. Frendo

Sammensætning E: dommerne P. Nihoul og J. Martín y Pérez de Nanclares

Sammensætning F: dommerne R. Frendo og J. Martín y Pérez de Nanclares

Femte Udvidede Afdeling med fem dommere:

Afdelingsformand D. Spielmann og dommerne U. Öberg, O. Spineanu-Matei, R. Mastroianni og R. Norkus

Femte Afdeling med tre dommere:

Afdelingsformand D. Spielmann

Sammensætning A: dommerne U. Öberg og O. Spineanu-Matei

Sammensætning B: dommerne U. Öberg og R. Mastroianni

Sammensætning C: dommerne O. Spineanu-Matei og R. Mastroianni

Sjette Udvidede Afdeling med fem dommere:

Afdelingsformand A. Marcoulli og dommerne S. Frimodt Nielsen, J. Schwarcz, C. Iliopoulos og R. Norkus

Sjette Afdeling med tre dommere:

Afdelingsformand A. Marcoulli

Sammensætning A: dommerne S. Frimodt Nielsen og J. Schwarcz

Sammensætning B: dommerne S. Frimodt Nielsen og C. Iliopoulos

Sammensætning C: dommerne S. Frimodt Nielsen og R. Norkus

Sammensætning D: dommerne J. Schwarcz og C. Iliopoulos

Sammensætning E: dommerne J. Schwarcz og R. Norkus

Sammensætning F: dommerne C. Iliopoulos og R. Norkus

Syvende Udvidede Afdeling med fem dommere:

Afdelingsformand R. da Silva Passos og dommerne V. Valančius, I. Reine, L. Truchot og M. Sampol Pucurull

Syvende Afdeling med tre dommere:

Afdelingsformand R. da Silva Passos

Sammensætning A: dommerne V. Valančius og I. Reine

Sammensætning B: dommerne V. Valančius og L. Truchot

Sammensætning C: dommerne V. Valančius og M. Sampol Pucurull

Sammensætning D: dommerne I. Reine og L. Truchot

Sammensætning E: dommerne I. Reine og M. Sampol Pucurull

Sammensætning F: dommerne L. Truchot og M. Sampol Pucurull

Ottende Udvidede Afdeling med fem dommere:

Afdelingsformand J. Svenningsen og dommerne R. Barents, C. Mac Eochaidh, T.R. Pynnä og J.C. Laitenberger

Ottende Afdeling med tre dommere:

Afdelingsformand J. Svenningsen

Sammensætning A: dommerne R. Barents og C. Mac Eochaidh

Sammensætning B: dommerne R. Barents og T.R. Pynnä

Sammensætning C: dommerne R. Barents og J.C. Laitenberger

Sammensætning D: dommerne C. Mac Eochaidh og T.R. Pynnä

Sammensætning E: dommerne C. Mac Eochaidh og J.C. Laitenberger

Sammensætning F: dommerne T.R. Pynnä og J.C. Laitenberger

Niende Udvidede Afdeling med fem dommere:

Afdelingsformand M.J. Costeira og dommerne D. Gratsias, M. Kancheva, B. Berke og T. Perišin

Niende Afdeling med tre dommere:

Afdelingsformand M.J. Costeira

Sammensætning A: dommerne D Gratsias og M. Kancheva

Sammensætning B: dommerne D. Gratsias og B. Berke

Sammensætning C: dommerne D. Gratsias og T. Perišin

Sammensætning D: dommerne M. Kancheva og B. Berke

Sammensætning E: dommerne M. Kancheva og T. Perišin

Sammensætning F: dommerne B. Berke og T. Perišin

Tiende Udvidede Afdeling med fem dommere:

Afdelingsformand A. Kornezov og dommerne E. Buttigieg, K. Kowalik-Bańczyk, G. Hesse og M. Stancu

Tiende Afdeling med tre dommere:

Afdelingsformand A. Kornezov

Sammensætning A: dommerne E. Buttigieg og K. Kowalik-Bańczyk

Sammensætning B: dommerne E. Buttigieg og G. Hesse

Sammensætning C: dommerne K. Kowalik-Bańczyk og G. Hesse.

Anden Afdeling, som er sammensat af fire dommere, vil blive udvidet ved tilføjelsen af en femte dommer fra Tredje Afdeling. Femte Afdeling, som er sammensat af fire dommere, vil blive udvidet ved tilføjelsen af en femte dommer fra Sjette Afdeling. Tiende Afdeling, som er sammensat af fire dommere, vil blive udvidet ved tilføjelsen af en femte dommer fra Første Afdeling. Den femte dommer udpeges i den omvendte rækkefølge af den, der er fastsat i procesreglementets artikel 8, for perioden frem til den 31. august 2022.

Retten bekræfter sin afgørelse af 4. oktober 2019, hvorefter Første, Fjerde, Syvende og Ottende Afdeling skal behandle de sager, der er anlagt i medfør af artikel 270 TEUF og i givet fald i medfør af artikel 50a i protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol, og Anden, Tredje, Femte, Sjette, Niende og Tiende Afdeling skal behandle de sager, der vedrører de intellektuelle ejendomsrettigheder, og som er omhandlet i procesreglementets fjerde afsnit.

Retten bekræfter ligeledes, at præsidenten og vicepræsidenten ikke skal være tilknyttet en afdeling permanent.

Retten bestemmer desuden følgende:

—	Præsidenten og vicepræsidenten tilknyttes ikke permanent nogen afdeling.

—	I løbet af hvert retsår skal vicepræsidenten være tilknyttet hver af de ti afdelinger med fem dommere i én sag pr. afdeling i henhold til følgende rækkefølge:

—	den første sag, der ved afgørelse fra Retten fordeles til et udvidet dommerkollegium på fem dommere i Første, Anden, Tredje, Fjerde og Femte Afdeling

—	den tredje sag, der ved afgørelse fra Retten fordeles til et udvidet dommerkollegium på fem dommere i Sjette, Syvende, Ottende, Niende og Tiende Afdeling.

Når den afdeling, som vicepræsidenten tilknyttes, er sammensat:

—

af fem dommere, sammensættes det udvidede kollegium af vicepræsidenten, dommerne i det dommerkollegium på tre dommere, for hvilket sagen oprindeligt var blevet indbragt, samt af en af de øvrige dommere i den pågældende afdeling, som udpeges i den omvendte rækkefølge af den, der er fastsat i procesreglementets artikel 8

—	af fire dommere, sammensættes det udvidede kollegium af vicepræsidenten, dommerne i det dommerkollegium på tre dommere, for hvilket sagen oprindeligt var blevet indbragt, samt af den fjerde dommer i den pågældende afdeling.

---

(1)  EUT C 372 af 4.11. 2019, s. 3.

(2)  EUT C 68 af 2.3.2020, s. 2, og EUT C 114 af 6.4. 2020, s. 2.

(3)  EUT C 372 af 4.11.2019, s. 3.

(4)  EUT C 68 af 2.3. 2020, s. 2, og EUT C 114 af 6.4. 2020, s. 2.

Appel iværksat den 19. juni 2020 af Sebastian Veit til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tiende Afdeling) den 2. april 2020 i sag T-474/18, Sebastian Veit mod Den Europæiske Centralbank

(Sag C-272/20 P)

(2020/C 371/03)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Sebastian Veit (ved Rechtsanwalt K. Kujath)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Centralbank (ECB)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Ophævelse af dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Tiende Afdeling) den 2. april 2020 i sag T-474/18.

—	Annullation af Den Europæiske Centralbank’s afgørelse af 3. januar 2018 om indplacering af sagsøgeren med virkning fra den 1. januar 2018, således som præciseret i Den Europæiske Centralbank’s afgørelse af 25. maj 2018.

—	Den Europæiske Centralbank tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Den appellerede dom tilsidesætter EU-retten. Retten har fortolket det almindelige ligebehandlingsprincip i artikel 20, artikel 51, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, forkert.

Retten fastslog i sin dom fejlagtigt, at den forskellige behandling af interne og eksterne ansøgere, som foretages af Den Europæiske Centralbank i medfør af forskellige ordninger ved indplaceringen i en lønklasse, var begrundet og forholdsmæssig.

Domstolens praksis vedrørende fortolkningen af de vedtægtsbestemmelser, der vedrører indplacering på løntrin af en tjenestemand i aktiv tjeneste, som Retten anvender analogt i det foreliggende tilfælde, er irrelevant under de omstændigheder, som gav anledning til tvisten.

Appel iværksat den 11. september 2020 af Christoph Klein til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 2. juli 2020 i sag T-562/19, Christoph Klein mod Europa-Kommissionen

(Sag C-430/20 P)

(2020/C 371/04)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Christoph Klein (ved Rechtsanwalt H.-J. Ahlt)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den kendelse, der blev afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 2. juli 2020 i sag T-562/19, ophæves.

—

Det fastslås, at appellen kan antages til realitetsbehandling, og at Europa-Kommissionen har tilsidesat sine traktatforpligtelser, idet den har undladt at handle med hensyn til den beskyttelsesprocedure vedrørende det CE-mærkede medicinske udstyr »Inhaler Broncho-Air«, som Forbundsrepublikken Tyskland indførte den 7. januar 1998, og idet den ikke har truffet nogen afgørelse i henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv 93/42/EØF (1).

—	Subsidiært ophæves Rettens kendelse, og sagen hjemvises til Retten til afgørelse.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Retten foretog en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og bevismaterialet, kvalificerede de faktiske omstændigheder forkert og tilsidesatte EU-retten, navnlig artikel 265 TEUF og princippet om retten til forsvar, for så vidt som den anså, at sagen var blevet anlagt for sent, og af egen drift afviste appellantens søgsmålskompetence.

Endvidere anlagde Retten en forkert fortolkning af EU-retten og tilsidesatte artikel 8, stk. 2, i direktiv 93/42.

Endelig er den appellerede kendelse fra Retten behæftet med en begrundelsesmangel.

---

(1)  Rådets direktiv 93/42/EØF af 14.6.1993 om medicinsk udstyr (EFT 1993, L 169, s. 1, og berigtigelse i EFT 1997, L 323, s. 39).

Rettens dom af 15. juli 2020 — Irland m.fl. mod Kommissionen

(Sagerne T-778/16 og T- 892/16) (1)

(Statsstøtte - støtte gennemført af Irland - afgørelse, hvorved en støtte erklæres uforenelig med det indre marked og ulovlig og kræves tilbagesøgt - forhåndsafgørelser på skatteområdet (tax rulings) - selektive skattefordele - armslængdeprincippet)

(2020/C 371/05)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger i sag T-778/16: Irland (ved K. Duggan, M. Browne, J. Quaney og A. Joyce, som befuldmægtigede, bistået af P. Gallagher og M. Collins, SC, P. Baker, QC, og barristers S. Kingston, C. Donnelly, A. Goodman og B. Doherty)

Sagsøgere i sag T-892/16: Apple Sales International (Cork, Irland) og Apple Operations Europe (Cork) (ved advokaterne A. von Bonin og E. van der Stok, D. Beard, QC, og barristers A. Bates, L. Osepciu og J. Bourke)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P.-J. Loewenthal og R. Lyal, som befuldmægtigede)

Intervenient i sag T-778/16 til støtte for sagsøgeren: Storhertugdømmet Luxembourg (ved T. Uri, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne D. Waelbroeck og S. Naudin)

Intervenient i sag T-892/16 til støtte for sagsøgerne: Irland (ved K. Duggan, J. Quaney, M. Browne og A. Joyce, bistået af P. Gallagher, M. Collins, P. Baker, S. Kingston, C. Donnelly og B. Doherty)

Intervenient i sag T-778/16 til støtte for sagsøgte: Republikken Polen (ved B. Majczyna, M. Rzotkiewicz og A. Kramarczyk-Szaładzińska, som befuldmægtigede)

Intervenient i sag T-892/16 til støtte for sagsøgte: EFTA-Tilsynsmyndigheden (ved C. Zatschler, M. Sánchez Rydelski og C. Simpson, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2017/1283 af 30. august 2016 om statsstøtte SA.38373 (2014/C) (ex 2014/NN) (ex 2014/CP) ydet af Irland til fordel for Apple (EUT 2017, L 187, s. 1).

Konklusion

1)	Sagerne T-778/16 og T-892/16 forenes med henblik på denne dom.

2)	Kommissionens afgørelse (EU) 2017/1283 af 30. august 2016 om statsstøtte SA.38373 (2014/C) (ex 2014/NN) (ex 2014/CP) ydet af Irland til fordel for Apple annulleres.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Irlands omkostninger i sag T-778/16 samt Apple Sales Internationals og Apple Operations Europes omkostninger.

4)	Irland, i sag T-892/16, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Polen og EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer deres egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 38 af 6.2.2017.

Rettens dom af 25. juni 2020 — ZS mod EIB

(Sag T-659/18) (1)

(Personalesag - ansatte ved EIB - helbredstilstand - delvis invaliditet - tilstedeværelseslister - ubegrundet fravær - nedsatte kompensationer - ansvar)

(2020/C 371/06)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ZS (ved advokat B. Maréchal)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (ved G. Faedo og M. Loizou, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne J. Currall og B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF og på artikel 50a i statutten for Den Europæiske Unions Domstol med påstand dels om annullation af EIB’s afgørelser af 27. september og af 22. december 2017 om fastsættelse af kompensationer til sagsøgeren efter hans invalidepension, dels om erstatning af det tab, som denne angiveligt har lidt.

Konklusion

1)	Den Europæiske Investeringsbank’s (EIB) afgørelse af 27. september 2017 annulleres.

2)	I øvrigt frifindes EIB.

3)	ZS bærer halvdelen af sine omkostninger.

4)	EIB bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af ZS’ omkostninger.

---

(1)  EUT C 4 af 7.1.2019.

Rettens dom af 15. juli 2020 — Itinerant Show Roommod EUIPO — Save the Duck (FAKE DUCK)

(Sag T-371/2019) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket FAKE DUCK - det ældre EU-figurmærke SAVE THE DUCK - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - relevant kundekreds - lighed mellem varer og tjenesteydelser - lighed mellem tegnene - helhedsbedømmelsen af risikoen for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2020/C 371/07)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Itinerant Show Room Srl (San Giorgio in Bosco, Italien) (ved advokaterne A. Visentin, M. Cartella og B. Cartella)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Capostagno, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Save the Duck SpA (Milan, Italien) (ved advokat M. De Vietro)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 5. april 2019 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1117/2018-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Forest Srl og Itinerant Show Room.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Itinerant Show Room S.r.l. betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 263 af 5.8.2019.

Rettens kendelse af 17. august 2020 — Polen mod Kommissionen

(Sag T-376/17) (1)

(EGFL og ELFUL - suspension af finansiel støtte - støtte til foreløbig anerkendelse af producentsammenslutninger i frugt- og grøntsektoren - søgsmålsinteresse bortfaldet - ufornødent at træffe afgørelse)

(2020/C 371/08)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Republikken Polen (ved B. Majczyna, B. Paziewska, M. Pawlicka og K. Straś, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved X. Lewis, M. Kaduczak og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sag anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2017) 2104 final af 4. april 2017 om forlængelse af suspenderingen af de månedlige betalinger til Republikken Polen vedrørende støtte til foreløbig anerkendelse af producentsammenslutninger i frugt- og grøntsektoren tildelt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 269 af 14.8.2017.

Rettens kendelse af 20. august 2020 — FL Brüterei M-V m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-755/18) (1)

(Annullations- og erstatningssøgsmål - økologisk landbrug - animalsk produktion - særlige produktionsregler vedrørende manglende adgang til økologiske rå- og hjælpestoffer - anvendelse af ikkeøkologiske dyr - forlængelse af perioden for anvendelse af de særlige produktionsregler - ikke umiddelbart berørt - ikke tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, som tillægger borgerne rettigheder - åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet)

(2020/C 371/09)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: FL Brüterei M-V GmbH (Finkenthal, Tyskland), Erdegut GmbH (Finkenthal) og Ökofarm Groß Markow GmbH (Lelkendorf, Tyskland) (ved advokat H. Schmidt)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Dawes, B. Eggers og B. Hofstötter, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels et søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af artikel 1, stk. 4, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1584 af 22. oktober 2018 om ændring af forordning (EF) nr. 889/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (EUT 2018, L 264, s. 1), dels et søgsmål i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for det første for det tab, der angiveligt blev lidt af sagsøgerne som følge af vedtagelsen af den pågældende artikel, og for det andet det tab, der angiveligt blev lidt af FL Brüterei M-V som følge af Kommissionens undladelse af at føre tilsyn med Nederlandenes overholdelse af artikel 42 i Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (EUT 2008, L 250, s. 1).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	FL Brüterei M-V GmbH, Erdegut GmbH og Ökofarm Groß Markow GmbH betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 93 af 11.3.2019.

Rettens kendelse af 25. juni 2020 — Noguer Enríquez m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-22/19) (1)

(Erstatningssøgsmål - den monetære konvention mellem Unionen og Fyrstendømmet Andorra - Kommissionens angivelige forsømmelse hvad angår konventionens indhold - Kommissionens angivelige forsømmelse ved overvågningen af anvendelsen af konventionen - sagen er åbenbart ugrundet)

(2020/C 371/10)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Roser Noguer Enríquez (Andorre-la-Vieille, Andorra), TB, Successors d’Higini Cierco García, SA (Andorre-la-Vieille) og Cierco Martínez 2 2003, SL (Andorre-la-Vieille) (ved advokaterne J. Álvarez González og S. San Felipe Menéndez)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved D. Triantafyllou og J. Baquero Cruz, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for den skade, som sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af dels Kommissionens forsømmelse ved overvågningen af anvendelsen af den monetære konvention, som den 30. juni 2011 blev indgået mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Andorra, dels den forsømmelighed, som Kommissionen har udvist hvad angår indholdet af denne konvention.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Roser Noguer Enríquez, TB, Successors d’Higini Cierco García, SA og Cierco Martínez 2 2003, SL betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 82 af 4.3.2019.

Rettens kendelse af 17. august 2020 — BF mod Kommissionen

(Sag T-190/19) (1)

(Passivitetssøgsmål - statsstøtte - drift af vandforsynings- og sanitære anlæg - foreløbig undersøgelse af angivelig statsstøtte, der er tildelt af de tyske myndigheder - anden opfordring til at handle - stillingtagen fra Kommissionen - artikel 12, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) 2015/1589 - artikel 24, stk. 2, i forordning 2015/1589 - søgsmålsfrist - åbenbart afvisningsgrundlag)

(2020/C 371/11)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: BF (ved advokat S. Gesterkamp og professor C. Koenig)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Němečková og K.P. Wojcik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 265 TEUF med påstand om, at det fastslås, at Kommissionen ulovligt undlod at vedtage en afgørelse, der afsluttede den foreløbige undersøgelsesprocedure vedrørende angivelig statsstøtte, der er tildelt af de tyske myndigheder til dels selskabet A, dels selskabet B.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	BF bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 213 af 24.6.2019.

Rettens kendelse af 31. juli 2020 — TO mod EEAS

(Sag T-272/19) (1)

(Annullations- og erstatningssøgsmål - personalesag - kontraktansatte - nægtelse af ansættelse på grund af uegnethed til at udøve hvervet - søgsmålsfrist - ufravigelig karakter - for sent anlagt - beregning af frist - fastlæggelse af den dato, hvorfra den berørte havde mulighed for at gøre sig bekendt med afgørelsens indhold - åbenbart afvisningsgrundlag)

(2020/C 371/12)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: TO (ved advokat É. Boigelot)

Sagsøgt: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (ved S. Marquardt og R. Spac, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation, for det første, af afgørelsen truffet af EU-Udenrigstjenesten den 15. juni 2018, hvorved sagsøgeren blev underrettet om, at hun ikke opfyldte alle de betingelser for ansættelse, der er fastsat i artikel 82 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, og at hun ikke kunne ansættes i EU-Udenrigstjenesten som kontraktansat, og, for det andet, af afgørelsen truffet af samme myndighed den 14. januar 2019 om afslag på hendes klage af 14. september 2018, dels om erstatning for det tab, som sagsøgeren hævder at have lidt.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	TO betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 213 af 24.6.2019.

Rettens kendelse af 23. juli 2020 — Palacio Domecq mod EUIPO — Domecq Bodega Las Copas (PALACIO DOMECQ 1778)

(Sag T-354/19) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - tilbagekaldelse af den anfægtede beslutning - bortfald af tvistens genstand - ufornødent at træffe afgørelse)

(2020/C 371/13)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Palacio Domecq, SL (Madrid, Spanien) (ved advokat A. Otero Iglesias)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Domecq Bodega Las Copas, SL (Jerez de la Frontera, Spanien)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 28. marts 2019 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 867/2018-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Domecq Bodega Las Copas og Palacio Domecq.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 255 af 29.7.2019.

Rettens kendelse af 3. august 2020 — Inova Semiconductors mod EUIPO — Venta Servicio LED (ISELED)

(Sag T-604/19) (1)

(EU-varemærker - afkald på designering af Den Europæiske Union vedrørende en international registrering - bortfald af tvistens genstand - ufornødent at træffe afgørelse)

(2020/C 371/14)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Inova Semiconductors GmbH (München, Tyskland) (ved advokat T. Schmidpeter)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved S. Palmero Cabezas, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Venta Servicio LED, SL (Martorell, Spanien)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 25. juni 2019 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2149/2018-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Venta Servicio LED og Inova Semiconductors.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Inova Semiconductors GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler de af EUIPO afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 363 af 28.10.2019.

Rettens kendelse af 2. september 2020 — ENIL Brussels Office m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-613/19) (1)

(Annullationssøgsmål - EFRU - operationelle program »Vækst i regionerne« - prioritetsakse 5 (Regional social regional infrastruktur) - tilskud med henblik på støtte til afinstitutionalisering af ydelser til voksne og personer med handicap - afvisning af udsætte indkaldelsen af forslag på anmodning fra organisationer, der forsvarer og repræsenterer personer med handicap - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for et søgsmål - afvisning)

(2020/C 371/15)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: European Network on Independent Living Brussels Office (ENIL Brussels Office) (Bruxelles, Belgien), Validity Foundation-Mental Disability Advocacy Centre (Budapest, Ungarn) og Center for Independent Living Association (Sofia, Bulgarien) (ved advokaterne B. Van Vooren og L. Gorywoda)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved S. Pardo Quintillán og J. Hradil, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens skrivelse af 24. maj 2019, hvorved denne institution tog stilling til den opfordring til at handle, som sagsøgerne havde tilstillet den i henhold til artikel 263 TEUF ved skrivelse af 26. april 2019, og som i det væsentlige tilsigtede, at Kommissionen skulle udsætte indkaldelsen af forslag om tilskud i forbindelse med »tilskud med henblik på støtte til afinstitutionalisering af sociale ydelser til voksne og personer med handicap« (BG16RFOP0001-5 002) og alle hertil knyttede betalinger.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	European Network on Independent Living Brussels Office (ENIL Brussels Office), Validity Foundation-Mental Disability Advocacy Centre og Center for Independent Living Association betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 413 af 9.12.2019.

Rettens kendelse af 2. september 2020 — DTE Systems GmbH mod EUIPO

(Sag T-801/19) (1)

(Annullationssøgsmål - EU-varemærke - ugyldighedssag - EU-ordmærket PedalBox + - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - misbrug af rettighed - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 207/2009 - åbenbart, at sagen er retligt ugrundet)

(2020/C 371/16)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: DTE Systems GmbH (Recklingshausen, Tyskland) (ved advokat U. Vietmeyer)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved S. Hanne, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Speed-Buster GmbH & Co. KG (Sinzig, Tyskland) (ved advokat C. Gries)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 5. september 2019 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1934/2018-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem Speed-Buster og DTE Systems.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	DTE Systems GmbH betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 27 af 27.1.2020.

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 12. august 2020 — Indofil Industries (Netherlands) mod EFSA

(Sag T-162/20 R)

(Særlige rettergangsformer - plantebeskyttelsesmidler - forordning (EF) nr. 1107/2009 - offentliggørelse af konklusionerne på en undersøgelse foretaget af EFSA i forbindelse med en fornyet vurdering af godkendelsen af aktivstoffet mancozeb - anmodning om fortrolig behandling af visse passager - afslag på fortrolig behandling - anmodning om foreløbige forholdsregler - fumus boni juris foreligger ikke)

(2020/C 371/17)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Indofil Industries (Netherlands) BV (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokaterne C. Mereu og S. Englebert)

Sagsøgt: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (ved D. Detken og S. Gabbi, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne G. Rusconi og O. Cesana)

Sagens genstand

Anmodning i henhold til artikel 278 TEUF og 279 TEUF om udsættelse af gennemførelsen af afgørelse EFSA/LA/DEC/22911258/2020 truffet af EFSA den 28. januar 2020 om anmodningen om fornyet intern prøvelse af den afgørelse, der vedrørte sagsøgerens anmodninger om fortrolig behandling af konklusionerne på peerevalueringen af vurderingen af de risici, der var forbundet med aktivstoffet mancozeb.

Konklusion

1)	Anmodningen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Kendelsen af 7. april 2020 i sag T-162/20 R ophæves.

3)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 18. august 2020 — Net Technologies Finland mod REA

(Sag T-358/20 R)

(Særlige rettergangsformer - tilskudsaftale indgået inden for rammerne af det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) - tilbagebetaling af de udbetalte beløb - debetnotaer - anmodning om udsættelse af gennemførelse - ingen uopsættelighed)

(2020/C 371/18)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Net Technologies Finland Oy (Helsinki, Finland) (ved advokaterne S. Pappas og N. Kyriazopoulou)

Sagsøgt: Forvaltningsorganet for Forskning (ved S. Payan-Lagrou og V. Canetti, som befuldmægtigede, bistået af advokat M. Le Berre)

Sagens genstand

Anmodning i henhold til artikel 278 TEUF og 279 TEUF om udsættelse af gennemførelsen af to debetnotaer af 7. maj 2020 fra REA, der vedrører sagsøgerens betaling af et beløb på i alt 188 477,27 EUR, som forfaldt til betaling den 22. juni 2020.

Konklusion

1)	Anmodningen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Kendelsen af 18. juni 2020, Net Technologies Finland mod REA (sag T-358/20 R), ophæves.

3)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Sag anlagt den 27. juli 2020 — Satabank mod ECB

(Sag T-494/20)

(2020/C 371/19)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Satabank plc (St. Julians, Malta) (ved advokat O. Behrends)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse af 15. maj 2020, hvorved ECB afviste at overtage det direkte tilsyn og give instrukser til den kompetente person for at sikre, at banken ikke længere nægtes adgang til sine kontorer, oplysninger, systemer, filer, sit personale samt sine ressourcer, annulleres.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført otte anbringender.

1.	Første anbringende om, at ECB fejlagtigt antog, at den begærede handling lå uden for ECB’s beføjelser, og gav heller ikke en tilstrækkelig begrundelse for sin afgørelse.

2.	Andet anbringende om, at ECB tilsidesatte bankens ret i henhold til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

3.	Tredje anbringende om, at ECB tilsidesatte bankens ret i henhold til artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

4.	Fjerde anbringende om, at ECB tilsidesatte bankens ret i henhold til artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

5.	Femte anbringende om, at ECB tilsidesatte bankens ret i henhold til artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

6.	Sjette anbringende om, at ECB tilsidesatte sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 5, litra b), i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (1) og artikel 67 i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 (2).

7.	Syvende anbringende om, at ECB tilsidesatte princippet om at ECB skal handle på en made, som gør det muligt at opfylde de lovgivningsmæssige forpligtelser.

8.	Ottende anbringende om, at ECB begik magtfordrejning (détournement de pouvoir).

---

(1)  Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15.10.2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT 2013, L 287, s. 63).

(2)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16.4.2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (EUT 2014, L 141, s. 1).

Sag anlagt den 24. august 2020 — Green Power Technologies mod Kommissionen og fællesforetagendet ECSEL

(Sag T-533/20)

(2020/C 371/20)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Green Power Technologies, S.L. (Bollullos de la Mitación, Spanien) (ved advokaterne A. León González og A. Martínez Solís)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen og fællesforetagendet ECSEL

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås og kendes for ret, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) som følge af dets rapport af 9. juli 2018, dets afgørelse om godkendelse af denne rapport fremsendt pr. e-mail af 12. juni 2020 og dets adfærd i den foreliggende sag har tilsidesat gældende EU-ret, og at denne rapport som følge heraf skal annulleres.

—	Det fastslås og kendes for ret, at GPTECH har opfyldt sine kontraktmæssige forpligtelser i forbindelse med projekterne POLLUX (100205), IoE (269374), MOTORBRAIN (270693) og AGATE (325630) korrekt, og at det beløb, som ECSEL har forsøgt at inddrive med debitnota 4440200016, er berettiget.

—	I medfør af ovenstående fastslås det, at ECSEL’s opkrævning af et beløb på 200 930,35 EUR er ulovlig og ugrundet, og følgelig annulleres den af ECSEL udstedte debetnota og den forhåndsmeddelelse af 20. januar 2019, på baggrund af hvilken denne debetnota er udstedt.

—	Subsidiært og i tilfælde af, at debetnotaen ikke annulleres, fastslås det, at Kommissionen har pådraget sig ansvar som følge af uberettiget berigelse.

—	Europa-Kommissionen og ECSEL tilpligtes at betale sagsomkostningerne, eller i tilfælde af, at sagsøgeren ikke får medhold i sine påstande, tilpligtes sidstnævnte ikke at betale sagsomkostningerne, henset til den foreliggende sags kompleksitet og de retlige og faktiske spørgsmål, som den rejser.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med dette søgsmål er der nedlagt annullationspåstande og påstande i henhold til artikel 272 TEUF. Hvad angår sidstnævnte har sagsøgeren nedlagt påstand om, at Retten fastslår, at der hverken består et krav på tilbagebetaling af de angiveligt skyldige beløb eller på erstatning og renter som omhandlet i den af ECSEL udstedte debetnota.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1.

Første anbringende om, at OLAF og ECSEL har tilsidesat Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder, for så vidt som den almindelige rækkevidde af disse rettigheder indebærer, at ingen af disse organer må udvise en adfærd, der er i strid med de grundlæggende rettigheder og gældende EU-ret.

2.

Andet anbringende om, at OLAF har ignoreret GPTECH’s sædvanlige praksis og undladt at benytte sig af eksperter specialiseret i i+D, som kan være medvirkende til en forståelse af denne praksis.

3.

Tredje anbringende om, at OLAF ikke har taget GPTECH’s argumenter i betragtning og undladt at fremsende de bilag, som den har baseret sin afgørelse på, hvilket udgør en tilsidesættelse af retten til god forvaltning (artikel 41 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder) og af retten til forsvar (artikel 47 og 48 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder).

4.

Fjerde anbringende om, at de udgifter, som forsøges inddrevet ved den omhandlede debetnota, er berettigede, og om tilsidesættelse af artikel II.4, artikel II.7, stk. 1, artikel II.14, stk. 1, litra a), b), c), og f), og artikel II.15 i tilskudsaftalen indgået inden for rammerne af det syvende rammeprogram for forskning.

5.

Femte anbringende om, at ECSEL har opnået en ugrundet berigelse, for så vidt som projekterne blev afsluttet inden for de fastsatte frister.

Sag anlagt den 2. september 2020 — MD mod Kommissionen

(Sag T-552/20)

(2020/C 371/21)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: MD (ved advokat A. Ricci)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål er anlagt til prøvelse af afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AD 14 i forfremmelsesåret 2019 (administrativ meddelelse nr. 32-2019 af 14.11.2019).

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.

Første anbringende om utilstrækkelig begrundelse af afgørelsen om afslag på sagsøgerens klage. Sagsøgeren har i denne henseende gjort følgende gældende: — I afgørelsen om afslag på klagen har ansættelsesmyndigheden undladt at angive den individuelle og relevante begrundelse for afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren. — Der er en fuldstændig mangel på begrundelse for så vidt angår det andet klagepunkt (tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, navnlig i forbindelse med den sammenlignende bedømmelse). — Hvad angår det tredje klagepunkt er begrundelsen utilstrækkelig (tilsidesættelse af vedtægtens artikel 6, stk. 2).

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af vedtægtens artikel 45, navnlig henset til at der ikke er foretaget en egentlig sammenligning af tjenestemændenes fortjenesterne. Sagsøgeren har i denne henseende gjort følgende gældende: — Der er begået en åbenlys fejl med hensyn til, hvor stort et ansvar sagsøgeren har haft under hele den omhandlede periode sammenlignet med det ansvar, som de andre forfremmede, der er nævnt i stævningen, har haft. — Der er foretaget et åbenbart urigtig skøn i forbindelse med vurderingen af kriteriet om brug af et andet sprog ud over modersmålet i forbindelse med sagsøgerens udførelse af sit hverv sammenlignet med de andre forfremmede, der er nævnt i stævningen.

3.

Tredje anbringende om, at der foreligger forskelsbehandling på grund af alder med hensyn til den angivelige »effektive virkning« af enhver forfremmelse. Sagsøgeren har i denne henseende gjort følgende gældende: — Den påståede begrundelse for afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren er baseret på den omstændighed, at der for sagsøgeren ikke er nogen finansiel fordel at drage af selve forfremmelsen på grund af sagsøgerens alder, idet sagsøgeren snart skal pensioneres. — Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder er ikke overholdt, og blandt de subsidiære kriterier er der anvendt et ulovligt økonomisk kriterium.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af vedtægtens artikel 6, stk. 2. Sagsøgeren har i denne henseende gjort følgende gældende: — Der er ikke taget hensyn til, at den gennemsnitlige forfremmelse til lønklasse AD 14 sker hver femte år. — Oplysningerne vedrørende overholdelse af artikel 6, stk. 2, er hverken meddelt sagsøgeren eller Kommissionens personale. — I betragtning af den særlige kontekst påhviler det den sagsøgte institution at løfte bevisbyrden.

Sag anlagt den 4. september 2020 — D&A Pharma mod Kommissionen og EMA

(Sag T-556/20)

(2020/C 371/22)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Debregeas et associés Pharma (D&A Pharma) (Paris, Frankrig) (ved advokaterne N. Viguié og D. Krzisch)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse af 6. juli 2020 om afslag på markedsføringstilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 til lægemidlet »Hopveus — natriumoxybat« annulleres.

—	Europa-Kommissionen og EMA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af dels artikel 62, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur, dels artikel 11 i forretningsordenen for Det Stående Udvalg for Humanmedicinske Lægemidler (herefter »CHMP«). Sagsøgeren har gjort gældende, at den procedure, som har ført til CHMP’s udtalelse, er ulovlig, idet CHMP, når CHMP var blevet anmodet om dette i forbindelse med proceduren vedrørende anmodning om fornyet overvejelse af anmodningen om tilladelse til markedsføring (herefter »markedsføringstilladelse«) på særlige vilkår af Hopveus, burde havde foretaget en høring af den videnskabelige rådgivende gruppe, som er et kompetent og uafhængigt organ. Dette er imidlertid ikke sket.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 63, stk. 2, i forordning nr. 726/2004, for så vidt som proceduren ved CHMP er behæftet med en manglende upartiskhed på grund af interessekonflikter for visse eksperter i det af CHMP sammenkaldte ad hoc-udvalg. Sagsøgeren er af den opfattelse, at de eksperter, der bl.a. arbejder som rådgivere for medicinalvirksomheder i forbindelse med udviklingen af behandlinger, der kan være konkurrenter til Hopveus, ikke kan deltage i ad hoc-ekspertgrupper. Deres deltagelse har derfor ikke overholdt princippet om objektiv upartiskhed, således som defineret af Unionens retsinstanser og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og giver grundlag for en rimelig mistanke vedrørende den neutrale og objektive behandling af anmodningen om markedsføringstilladelse på særlige vilkår, som sagsøgeren har indgivet.

3.	Tredje anbringende om, at referatet fra mødet i ad hoc-udvalget den 6. april 2020 ikke overholder bestemmelserne i artikel 3.7 i EMA-dokumentet »Mandat, formål og forretningsorden for de videnskabelige rådgivende grupper (SAG) og ad hoc-ekspertgrupperne«.

4.

Fjerde anbringende om, at ved at give afslag på at meddele tilladelse til en markedsføringstilladelse på særlige vilkår under henvisning til, at »forholdet mellem fordele og risici for Hopveus ikke [var] positivt«, har Europa-Kommissionen tilsidesat de rammer, der er fastlagt i Kommissionens forordning (EF) nr. 507/2006 af 29. marts 2006 om tilladelse til markedsføring af humanmedicinske lægemidler omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 på særlige vilkår, og har med den anfægtede afgørelse således tilsidesat ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling. Ifølge sagsøgeren støttes denne konklusion på en retlig fejl og et åbenbart urigtigt skøn, idet forordning nr. 507/2006 ikke betinger meddelelse af markedsføringstilladelser på særlige vilkår af, at ansøgeren fremlægger fuldstændige kliniske data uden metodologiske begrænsninger. Markedsføringstilladelser på særlige vilkår udstedes »på grundlag af mindre fuldstændige data end normalt og på særlige vilkår«. I det foreliggende tilfælde er disse undersøgelser endda blevet gennemgået af Udvalget for Risikovurdering inden for Lægemiddelovervågning (herefter »PRAC«) og af CHMP i forbindelse med den årlige evaluering af natriumoxybat-baserede lægemidler, og hvis gyldighed således er blevet bekræftet af denne myndighed og af Europa-Kommissionen for det bioækvivalente lægemiddel Alcover. Sagsøgeren har konkluderet, at EMA derfor ikke kunne antage, at begrænsningerne i de af sagsøger fremlagte undersøgelser, hvoraf visse var blevet valideret i en videnskabelig udtalelse i 2010, var store og afgørende med hensyn til en markedsføringstilladelse på særlige vilkår, selv om der ikke var fremsat lignende kritik i forbindelse med tilladelser, der ikke var meddelt på særlige vilkår, udstedt til konkurrenter.

5.

Femte anbringende om, at ved at give afslag på at meddele tilladelse til en markedsføringstilladelse på særlige vilkår under henvisning til, at »forholdet mellem fordele og risici for Hopveus ikke [var] positivt«, har Europa-Kommissionen med sin afgørelse tilsidesat ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling, i tillæg til et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesættelse af artikel 16 i forordning nr. 726/2004. Sagsøgeren har gjort gældende, at EMA’s enheder (CHMP og PRAC) har afgivet modstridende udtalelser om forholdet mellem fordele og risici for henholdsvis Alcover og Hopveus, selv om bioækvivalensen for disse lægemidler er anerkendt, og selv om de begge er beregnet til behandling af samme patologi. Disse divergerende udtalelser kan ikke forklares ved nogen objektiv forskel, bl.a. henset til målene i EU-lovgivningen om lægemidler. Forholdet mellem fordele og risici kan endvidere ikke variere mellem analyserne præ-markedsføringstilladelse og post-markedsføringstilladelse.

6.

Sjette anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter ligebehandlingsprincippet og princippet om kohærens i udtalelser fra EMA’s enheder samt princippet om god forvaltningsskik, idet CHMP og PRAC konstant har afgivet modstridende udtalelser vedrørende den ambulante administration og administrationen i forbindelse med indlæggelse af Hopveus og Alcover.

Sag anlagt den 8. september 2020 — Sony Interactive Entertainment Europe mod EUIPO — Huawei Technologies (GT10)

(Sag T-558/20)

(2020/C 371/23)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sony Interactive Entertainment Europe Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved S. Malynicz, QC, og advokat M. Maier)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Huawei Technologies Co. Ltd (Shenzhen, Kina)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Huawei Technologies Co. Ltd

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket GT10 — registreringsansøgning nr. 14 738 306

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 8. juli 2020 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2554/2019-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO og Huawei Technologies Co. Ltd tilpligtes at bære deres egne omkostninger og betale de af Sony Interactive Entertainment Europe Ltd afholdte omkostninger.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001, idet EUIPO ikke specifikt identificerede den relevante kundekreds

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001, idet EUIPO ikke tog hensyn til beviserne med hensyn til den opfattelse, som den relevante kundekreds sandsynligvis havde af det ældre EU-varemærke

—	Manglende hensyntagen til andre omstændigheder, som er påberåbt inden for rammerne af de ovennævnte indsigelser i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5

—	Manglende anvendelse af nationale bestemmelser i henhold til artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001, idet EUIPO ikke tog hensyn til andre omstændigheder i henhold til reglerne om utilbørlig udnyttelse.

Sag anlagt den 7. september 2020 — Yadex International mod EUIPO — Sütas süt ürünleri (PINAR Süzme Peynir)

(Sag T-559/20)

(2020/C 371/24)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Yadex International GmbH (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokat N. Johnson)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Sütas süt ürünleri AS (Bursa, Tyrkiet)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Yadex International GmbH

Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af figurmærket PINAR Süzme Peynir — international registrering nr. 1 394 295

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 2. juli 2020 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2127/2019-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres og der gives medhold i den af sagsøgeren den 23. september 2019 indgivne klage over indsigelsesafdelingens afgørelse af 23. juli 2019.

—	Den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne forbundet med sagens behandling for appelkammeret.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 7. september 2020 — Yadex International mod EUIPO — Sütas süt ürünleri (PINAR Tam kivaminda Süzme Peynir Yumusacik ve Leziz)

(Sag T-560/20)

(2020/C 371/25)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Yadex International GmbH (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokat N. Johnson)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Sütas süt ürünleri AS (Bursa, Tyrkiet)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Yadex International GmbH

Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af figurmærket PINAR Tam kivaminda Süzme Peynir Yumusacik ve Leziz — international registrering nr. 1 396 036

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 2. juli 2020 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2126/2019-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres, og sagsøgerens klage af 23. september 2019 over indsigelsesafdelingens afgørelse af 23. juli 2019 tages til følge.

—	De andre parter i sagen ved appelkammeret tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med klagesagen.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 8. september 2020 — Sony Interactive Entertainment Europe mod EUIPO — Vieta Audio (Vita)

(Sag T-561/20)

(2020/C 371/26)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Sony Interactive Entertainment Europe Ltd (London, Det Forenede kongerige) (ved S. Malynicz, QC, og advokat P. Ruess)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Vieta Audio, SA (Barcelona, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Sony Interactive Entertainment Europe Ltd

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket Vita — registreringsansøgning nr. 9 993 361

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 22. juni 2020 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 425/2020-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 58, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 10. september 2020 — Upper Echelon Products mod EUIPO (Everlasting Comfort)

(Sag T-562/20)

(2020/C 371/27)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Upper Echelon Products LLC (Austin, Texas, De Forenede Stater) (ved advokat M. Izquierdo Blanco)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af varemærket Everlasting Comfort — registreringsansøgning nr. 11 429 637

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 14. juli 2020 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 952/2020-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres og varemærke nr. 11 429 637 tillades registreret for alle ansøgte varer.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 75 i Rådets forordning (EF) 207/2009

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 11. september 2020 — Residencial Palladium mod EUIPO — Fiesta Hotels & Resorts (PALLADIUM HOTEL GARDEN BEACH)

(Sag T-566/20)

(2020/C 371/28)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Residencial Palladium, SL (Ibiza, Spanien) (ved advokat D. Solana Giménez)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Fiesta Hotels & Resorts, SL (Ibiza, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Fiesta Hotels & Resorts, SL

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket PALLADIUM HOTEL GARDEN BEACH — registreringsansøgning nr. 8 564 701

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 30. juni 2020 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1542/2019-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Til støtte for søgsmålet gør sagsøgeren gældende, at appelkammeret har begået en fejl, idet det har lagt til grund, at denne part ikke behørigt har godtgjort brugen af det ældre ikke-registrerede tegn GRAND HOTEL PALLADDIUM og at dets betydning ikke kun er lokal.

Sag anlagt den 10. september 2020 — ML mod Kommissionen

(Sag T-567/20)

(2020/C 371/29)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ML (ved advokaterne L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Sagen fremmes til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

Som følge heraf:

—	Kommissionens afgørelse af 30. juni 2020 om ikke at udvælge sagsøgerens ansøgning for udbudsprocedure nr. [fortroligt] (1) annulleres.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for sagsøgerens tab, der består i fortabelsen af en mulighed for at få sit bud vurderet, og i at blive tildelt kontrakten, hvilket tab er opgjort til 1 500 000 EUR over en 10-årig periode.

—	Kommissionen tilpligtes at betale en symbolsk erstatning på 1 EUR, med forbehold for forhøjelse.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten. Sagsøgeren er i denne forbindelse af den opfattelse, at begrundelsen i den anfægtede afgørelse er utilstrækkelig, bl.a. for så vidt angår kriteriet om økonomisk og finansiel kapacitet.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af udbudsbetingelserne og et åbenbart urigtigt skøn. Sagsøgeren har ifølge den anfægtede afgørelse hverken opfyldt kriterierne om økonomisk og finansiel kapacitet eller kriterierne om teknisk og faglig kapacitet. Sagsøgeren er imidlertid for det første af den opfattelse, at den garantierklæring, som den havde fremlagt, burde have ført sagsøgte til at konkludere, at kriteriet om økonomisk og finansiel kapacitet var opfyldt. For det andet mener sagsøgeren med hensyn til kriteriet om teknisk og faglig kapacitet, at den har opfyldt kriteriet om, at den var forpligtet til at begrunde driften af mindst to afmærkede bedrifter [fortroligt] eller ved ethvert andet tilsvarende mærke.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af retten til forsvar og af princippet om god forvaltningsskik, som fastsat i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, samt om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og af punkt 18.7 i bilag I til finansforordningen (2). Sagsøgte har efter sagsøgerens opfattelse baseret sin afgørelse på oplysninger, der ikke var indeholdt i udbudsmaterialet, og som sagsøgte ikke gav sagsøgeren mulighed for at udtale sig om, inden sagsøgte drog negative konsekvenser heraf. Sagsøgeren har desuden tilføjet, at hvis sagsøgte var af den opfattelse, at garantiselskabet ikke opfyldte de relevante udvælgelseskriterier, burde sagsøgte have krævet, at garantiselskabet blev udskiftet, og ikke afvist sagsøgerens bud som helhed.

---

(1)  Fortrolige oplysninger udeladt.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18.7.2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT 2018, L 193, s. 1).

Sag anlagt den 11. september 2020 — Kedrion mod EMA

(Sag T-570/20)

(2020/C 371/30)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Kedrion SpA (Barga, Italien) (ved advokat V. Salvatore)

Sagsøgt: Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Det Europæiske Lægemiddelagentur tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i forbindelse med den foreliggende sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Nærværende søgsmål er anlagt til prøvelse af Det Europæiske Lægemiddelagenturs afgørelse om afslag på sagsøgerens genfremsatte begæring om aktindsigt som omhandlet i artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (1) (dok.: EMA/336464/2020). Denne begæring vedrørte de dokumenter, som er indgivet af en ny tjenesteyder vedrørende indsamling og fragmentering i Italien af plasma, som er leveret af italienske centre.

Til supplering af den begrundelse for afslaget på aktindsigt i de ønskede dokumenter, som allerede var angivet i afgørelsen om afslag på den oprindelige begæring, og som delvis blev gentaget i den anfægtede afgørelse, anførte EMA yderligere, at afslaget på aktindsigt skulle anses for begrundet henset til den omstændighed, at det ønskede dokument indeholder oplysninger, som også indgår i skema 3.2.S i ansøgningen om udstedelse af markedsføringstilladelse (»MFT«) for et lægemiddel, og ligeledes oplysninger vedrørende kontraktlige overenskomster og aftaler mellem indehaveren af PMF’en (Plasma Master File) og centrene, og EMA fremhævede derfor behovet for at beskytte sådanne oplysninger, for så vidt som de er klassificeret som forretningsmæssigt fortrolige.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001 — Det gøres i denne forbindelse gældende, at retten til aktindsigt udgør et af midlerne, hvorigennem åbenhedsprincippet — der er et af de grundlæggende principper, som Unionen bygger på, for så vidt som dette er fastsat i artikel 1 i traktaten om Den Europæiske Union — får virkning og sikres. Følgelig kan den institution, som anmodes om aktindsigt, ikke nøjes med at anføre, at den ikke giver aktindsigt i dokumentet, fordi det indeholder fortrolige oplysninger, men skal foretage en detaljeret og omhyggelig undersøgelse af dets indhold for derefter at give adgang til dokumentet efter eventuelt at have redigeret de dele eller de oplysninger, som anses for at være forretningsmæssigt fortrolige, med henblik på at beskytte disses fortrolighed. Agenturet kan ikke generelt påberåbe sig beskyttelsen af kontraktlige overenskomster og aftaler, som ville kunne blive gengivet i PMF’en med fare for skade på indehaverens interesser, når en sådan indvending ikke er relevant for så vidt angår begæringen om adgang til den del af dokumentet, som indeholder listen over indsamlingscentrene.

2.

Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse er ulovlig på grund af magtfordrejning og manglende, ulogisk og selvmodsigende begrundelse — Det gøres i denne forbindelse gældende, at artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001 bestemmer, at selv hvis det ønskede dokument indeholder forretningsmæssigt fortrolige oplysninger, kan der gives aktindsigt, når der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af oplysningerne i dokumentet. I denne forbindelse har sagsøgte med henvisning til retspraksis anført, at det påhviler sagsøgeren konkret at gøre de omstændigheder gældende, som begrunder den mere tungtvejende offentlige interesse i udbredelsen af de dokumenter, som indeholder forretningsmæssigt fortrolige oplysninger. Dette kan imidlertid på den ene side ikke fritage den institution, som anmodes om aktindsigt, fra at anerkende en mere tungtvejende offentlige interesse, som begrunder udbredelse af dokumentet, når denne er let genkendelig, og på den anden side ikke begrunde en konklusion — som resultat af de omstændigheder, som den, der har fremsat begæringen, har henvist til — støttet på en betragtning om, at eftersom der ikke forelå undersøgelser vedrørende tidligere gennemførte inspektioner, skal skifte i virksomheder, som er involveret i forvaltningen af indsamlingen af plasma produceret af bloddonationscentre såvel som produktion, lagring og levering af lægemidler afledt af plasma, antages at kunne finde stedregelmæssigt, uden at det skader den offentlige interesse.

---

(1)  EFT 2001, L 145, s. 43.

Sag anlagt den 7. september 2020 — Spisto mod Kommissionen

(Sag T-572/20)

(2020/C 371/31)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Amanda Spisto (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelsen om afslag af 24. september 2019 på hendes ansøgning om fornyet prøvelse af udvælgelsesprøve EPSO/AD/371/19 — Område 1.

—	Om fornødent annullation af afgørelsen om afslag på klagen af 26. maj 2020.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1.

Første anbringende om en ulovlighedsindsigelse vedrørende meddelelsen om den udvælgelsesprøve, på grundlag af hvilken den anfægtede afgørelse blev vedtaget, med den begrundelse, at denne tilsidesætter retssikkerhedsprincippet, princippet om gennemsigtighed og princippet om forudsigelighed, ikke blot ved bedømmelsen af udvælgelseskriterierne, men ligeledes ved bedømmelsen af den »relevans«, som skal bedømmes og lægges til grund af medlemmerne af EPSO’s udvælgelseskomité i forbindelse med prøven »Talent Screener«

2.

Andet anbringende om manglende begrundelse af den anfægtede afgørelse. Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse ikke gjorde det muligt, efter afgørelsen fra EPSO’s udvælgelseskomité, at bedømme den måde, hvorpå bedømmelsen var blevet foretaget, de kriterier, der var blevet lagt til grund og den måde, hvorpå spørgsmålenes relevans var blevet bedømt.

3.	Tredje anbringende om, at den anfægtede afgørelse er behæftet med anlæggelsen af et åbenbart urigtigt skøn.

Sag anlagt den 14. september 2020 — MG mod EIB

(Sag T-573/20)

(2020/C 371/32)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: MG (ved advokaterne L. Levi og A. Blot)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

Sagsøgerens påstande

—	Sagen fremmes til realitetsbehandling og sagsøgeren gives medhold.

Følgelig:

—

Annullation af EIB’s afgørelse af 11. oktober 2018, hvorved sagsøgeren blev frataget familietillæg (herunder bl.a. børnepasningsomkostninger og CPE, som EIB uretmæssigt havde fratrukket sagsøgerens løn indtil november 2019) og deraf afledte økonomiske rettigheder (herunder bl.a. skattefradrag og godtgørelse af lægeomkostninger for de børn, som sagsøgeren havde afholdt).

—	Om fornødent annullation af skrivelsen/afgørelsen af 7. januar 2019 om afslag på samtlige sagsøgerens anmodninger.

—	Om fornødent annullation af EIB’s afgørelse af 30. juli 2020 om afslag på mægling og stadfæstelse af afgørelsen af 11. oktober 2018.

—	Sagsøgeren tilkendes erstatning for de lidte økonomiske og ikke-økonomiske tab.

—	EIB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af retten til at blive hørt.

2.	Andet anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten.

3.	Tredje anbringende om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn. Subsidiært har sagsøgeren påberåbt sig en ulovlighedsindsigelse vedrørende de administrative bestemmelser om familietillæg med den begrundelse, at disse strider mod ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet.

4.

Fjerde anbringende dels om tilsidesættelse af artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68 af 29. februar 1968 om fastlæggelse af betingelserne for og fremgangsmåden ved opkrævning af skat til De Europæiske Fællesskaber (EFT 1968, L 56, s. 8), dels om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn.

5.

Femte anbringende om tilsidesættelse af artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT 2018, L 295, s. 39), om tilsidesættelse af artikel 12 i personalevedtægten og tilsidesættelse af princippet om god forvaltning og af omsorgspligten. Til støtte for dette anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at der blev foretaget en ulovlig aktindsigt i hans personoplysninger, sagsøgtes afvisning af at indlede en undersøgelse og sidstnævntes uberettigede støtte til hans tidligere hustru.

6.	Sjette anbringende om tilsidesættelse af artikel 41 i personalevedtægten, tilsidesættelse af princippet om god forvaltning og af omsorgspligten.

Sag anlagt den 21. september 2020 — YP mod Kommissionen

(Sag T-581/20)

(2020/C 371/33)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: YP (ved advokaterne J. Van Rossum og J.-N. Louis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af Kommissionens afgørelse af 14. november 2019 om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AD14 i forfremmelsesåret 2019.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 45 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«). Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen ikke har taget hensyn til hendes talrige sprogkombinationer ved sammenligningen af fortjenester.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af princippet om uskyldsformodning. Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse automatisk har udelukket hende fra de forfremmelsesværdige tjenestemænd i medfør af en administrativ praksis, som består i automatisk at tage alle de ansatte af forfremmelseslisten, som er genstand for en undersøgelse eller som har fået en administrativ eller disciplinær sanktion. Ifølge sagsøgeren tilsidesætter en sådan praksis princippet om uskyldsformodning.

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af aftalen om forlig af 18. september 2019 i sag T-562/18, YP mod Kommissionen, og i sag T-563/18, YP mod Kommissionen. Sagsøgeren er af den opfattelse, at denne aftale binder parterne og at de er forpligtede til at overholde dennes indhold.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af artikel 9, stk. 3, i bilag IX til vedtægten. Sagsøgeren har anført, at der i henhold til denne artikel kun kan iværksættes en enkelt disciplinær sanktion for en og samme fejl. Selv om en automatisk udelukkelse fra listen over foreslåede ansatte og listen over forfremmede ansatte ikke i sig selv udgør en disciplinær sanktion, er den imidlertid ikke desto mindre en direkte konsekvens af indledningen af en undersøgelse, en disciplinær forfølgning eller en disciplinær sanktion.

Rettens kendelse af 24. juli 2020 — VG mod Kommissionen

(Sag T-299/19) (1)

(2020/C 371/34)

Processprog: fransk

Formanden for Femte Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 230 af 8.7.2019.

Rettens kendelse af 25. august 2020 — Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen

(Sag T-8/20) (1)

(2020/C 371/35)

Processprog: tjekkisk

Formanden for Tiende Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 77 af 9.3.2020.

Rettens kendelse af 25. august 2020 — Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen

(Sag T-76/20) (1)

(2020/C 371/36)

Processprog: tjekkisk

Formanden for Tredje Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 103 af 30.3.2020.

Rettens kendelse af 25. august 2020 — Tempora mod Parlamentet

(Sag T-450/20) (1)

(2020/C 371/37)

Processprog: fransk

Formanden for Fjerde Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 279 af 24.8.2020.