—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 3, stk. 3,

—

der henviser til artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som kræver, at EU fremmer et højt beskæftigelsesniveau, sikrer passende social beskyttelse, bekæmper social udstødelse samt sikrer et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed,

—

der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2015 om fremme af den sociale økonomi som en central drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i Europa,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2016 om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi (COM(2016)0356),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. marts 2014 med titlen »Langsigtet finansiering af den europæiske økonomi« (COM(2014)0168),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. december 2012 om »Handlingsplan: Selskabsret og corporate governance i EU — en tidssvarende lovramme for mere engagerede aktionærer og bæredygtige virksomheder« (COM(2012)0740),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2012 med titlen »Akten for det indre marked II — Sammen om fornyet vækst« (COM(2012)0573),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst« (COM(2010)2020),

—

der henviser til Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet (1),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. juni 2008 med titlen »Tænk småt først — Small Business Act for Europa« (COM(2008)0394) og Kommissionens arbejdsprogrammer for 2008 og 2009,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. marts 2006 med titlen »Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program for vækst og beskæftigelse: Overdragelse af virksomheder — Kontinuitet og en ny start« (COM(2006)0117),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. juli 2002 med titlen »Rammerne for fremme af lønmodtagernes andel i kapitalen« (COM(2002)0364) og Parlamentets beslutning af 5. juni 2003 (2) herom,

—

der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 21. oktober 2010 om »Arbejdstagernes finansielle deltagelse inden for EU«,

—

der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer (3),

—

der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om arbejdstagernes finansielle deltagelse i virksomhedernes overskud (4) og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (2013/2127(INI)),

—

der henviser til undersøgelse med titlen »Medarbejdernes finansielle deltagelse i virksomhedernes overskud« rekvireret af Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og offentliggjort i september 2012,

—

der henviser til midtvejsevalueringen af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen, (COM(2017)0292), som blev offentliggjort den 8. juni 2017,

—

der henviser til Kommissionens pilotprojekt med titlen »Fremme af medarbejderejerskab og medarbejderdeltagelse«, hvis endelige udgave blev offentliggjort i 2014,

—

der henviser til PEPPER IV-rapporten med titlen »Benchmarking of employee participation in profits and enterprise results in the member and candidate Countries of the European Union«, som blev offentliggjort i oktober 2009 af Freie Universität Berlin,

—

der henviser til PEPPER III-rapporten med titlen »Promotion of employee participation in profits and enterprise results in the New Member and Candidate Countries of the European Union«, som blev offentliggjort i juni 2006 af Freie Universität Berlin,

—

der henviser til rapport af 18. december 2003 fra gruppen af uafhængige eksperter på højt niveau om tværnationale hindringer for en stigning i arbejdstagernes finansielle deltagelse i tværnationale virksomheder,

—

der henviser til PEPPER II-rapporten med titlen »Fremme af lønmodtagernes andel i overskud og virksomhedens resultater (herunder besiddelse af kapitalandele) i medlemsstaterne«, som blev offentliggjort af Kommissionen i januar 1997 (COM(1996)0697),

—

der henviser til PEPPER I-rapporten med titlen »Promotion of employee participation in profits and enterprise results«, som blev offentliggjort i marts 1991 af Kommissionen og Det Europæiske Universitetsinstitut,

—

der henviser til forretningsordenes artikel 52,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0293/2018),

A.

der henviser til, at der er adskillige modeller for arbejdstagernes finansielle deltagelse (AFD), som en arbejdsgiver kan vælge mellem: overskudsdeling, individuelt medarbejderejerskab, arbejdstagernes ejerskab i kooperative modeller og medarbejderaktieordninger;

B.

der henviser til, at den enkelte virksomhed og dens arbejdstagere bør vælge den mest hensigtsmæssige AFD-model med omhu under behørig hensyntagen til de specifikke nationale skatteregler og den sektorbestemte kontekst, og at modellen især vil afhænge af virksomhedens størrelse, aktivitet og status, navnlig hvis den er børsnoteret; der henviser til, at det ikke er hensigtsmæssigt at udvikle en omfattende »one size fits all«-model for AFD på EU-plan;

C.

der henviser til, at AFD-ordninger ifølge data fra den europæiske virksomhedsundersøgelse fra 2013 (5) kan variere betydeligt alt efter virksomhedernes karakteristika; der henviser til, at 62 % af de europæiske virksomheder anvender en eller anden form for variabel løn, og at overskudsdeling tegner sig for 30 % og løn knyttet til gruppepræstation for 25 %; der henviser til, at medarbejderaktieordninger anvendes af 5 % af virksomhederne; der henviser til, at disse AFD-ordninger er mere almindelige i den private sektor end i den offentlige (med nogle nationale undtagelser) samt i visseøkonomiske sektorer, særlig informations- og kommunikationsteknologi, finanssektoren, forsikringssektoren og rådgivning; der henviser til, at større virksomheder anvender disse AFD-ordninger mere end små og mellemstore virksomheder, og ordningerne er også mere udbredt i virksomheder med udenlandsk kapital og multinationale virksomheder samt i virksomheder beliggende i økonomisk (6) centrale og højt udviklede regioner;

D.

der henviser til, at medarbejderaktieordninger er en form for AFD, der benytter en mellemliggende enhed til at udøve stemmerettigheder eller andre former for styring på vegne af arbejdstagerne, der frit kan vælge dem;

E.

der henviser til, at det er påvist (7), at AFD-ordninger, der inddrager arbejdstagerne i høring og beslutningstagning, rummer fordele for såvel arbejdstagerne som virksomhederne, bl.a. i henseende til bæredygtig ledelse, gennemsigtighed, social dialog, gensidig respekt mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og andre aspekter såsom ansættelse, fastholdelse, motivation, jobtilfredshed og udvikling af færdigheder samt generelt præstationsniveau og rentabilitet;

F.

der henviser til, at medarbejdernes deltagelse i beslutningstagningen kan forbedre de organisatoriske præstationer og kvaliteten af arbejdstagernes arbejdsliv, og at det kan fungere som et innovationsværktøj (8) på arbejdspladsen for at fremme en følelse af ejerskab, øge informationsstrømmen i virksomheden og forbedre tilliden mellem arbejdsgivere og arbejdstagere;

G.

der henviser til, at AFD-ordninger kan have en positiv indvirkning på medlemsstaternes økonomi ved at understøtte SMV'er og arbejdsmarkedet; der henviser til, at arbejdstagernes finansielle deltagelse i deres virksomhed kan bidrage til jobtilfredshed, en følelse af ejerskab, gensidig respekt mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og overordnede resultater og kan hjælpe arbejdstagere med at finde muligheder i deres hjemlande;

H.

der henviser til, at AFD i forbindelse med udviklingen af kapitalmarkedsunionen kan bidrage til målene for kapitalmarkedsunionen vedrørende inklusiv vækst og gennemsigtighed i den økonomiske aktivitet, der henviser til, at AFD, hvis ordningen kombineres med uddannelse for deltagerne ydet af virksomheder og medlemsstater, vil kunne forbedre den finansielle uddannelse blandt EU-borgerne, hvilket potentielt vil kunne mindske deres modvilje mod at investere og potentielt øge detailinvesteringerne;

I.

der henviser til, at den europæiske beskæftigelsesstrategi og Europa 2020-strategien fastsætter prioriteter med henblik på forbedring af jobkvaliteten og arbejdsvilkår; der henviser til, at en øget inddragelse af arbejdstagerne i virksomhedernes økonomiske resultater og bedre præmieordninger vil kunne bidrage til at nå disse mål;

J.

der henviser til, at det er vigtigt, at AFD går hånd i hånd med et højt informationsniveau, uddannelse og høring af de ansatte, så de er fuldt bevidst om, hvordan de ordninger for finansiel deltagelse, som de kan deltage i, fungerer, således at de er i stand til at foretage en fuldt informeret vurdering af de potentielle fordele og risici ved disse ordninger, f.eks. i tilfælde af at virksomheden går konkurs;

K.

der henviser til, at arbejdsgiverne gennem AFD, bedre social dialog og strategisk beslutningstagning kan investere i udviklingsmuligheder for deres arbejdsstyrke og dermed bidrage til bekæmpelse af social udstødelse og sikring af et højt uddannelsesniveau;

L.

der henviser til, at AFD gennem inddragelse af arbejdstagerne i beslutningsprocessen, afhængigt af ordningens særlige karakter, i visse tilfælde kan hjælpe virksomheder, herunder SMV'er, med hensyn til omstrukturering og driftskontinuitet ved at tage fat på problemer med generationsskifte i virksomheder, f.eks. i familievirksomheder;

M.

der henviser til, at det bør erindres, at AFD har positive og negative aspekter;

N.

der henviser til, at AFD indebærer nogle finansielle risici, men også kan fungere som en støddæmper, idet ordningen giver mulighed for bonusser og andre former for belønning og desuden sikrer, at arbejdstagerne har en portefølje af opsparede aktier; der henviser til, at medarbejderaktieordninger navnlig kan være et eksempel på en model for medarbejderovertagelse af ikke-noterede selskaber, hvor medarbejderne gennem en prioriteret overtagelsesret kan få mulighed for at sikre deres egne arbejdspladser i tilfælde, hvor andre selskaber måtte ønske at overtage deres virksomhed;

O.

der henviser til, at der derfor er behov for foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagere mod risici såsom tab af både deres job og den investerede kapital, når deres arbejdsgiver rammes af en krise; der henviser til, at AFD ikke må bruges til at forringe de sociale og beskæftigelsesmæssige rettigheder, som arbejdstagerne har opnået, ikke må træde i stedet for en almindelig grundløn, andre former for vederlag eller bidrag til pensionsordninger, ikke må blive en måde at overføre risici til arbejdstagerne på og ikke må være i uoverensstemmelse med arbejdsretten;

P.

der henviser til, at deltagelse i AFD fortsat bør være frivillig for arbejdstagerne, navnlig i SMV'er, og ikke må påvirke deres arbejdsmarkedsmobilitet, deres sociale sikkerhed og deres ret til at gennemføre faglige aktioner; der henviser til, at arbejdstagerne derfor til enhver tid bør have adgang til oplysninger om virksomhedens økonomiske situation med undtagelse af forretningshemmeligheder og forretningsmæssigt følsomme oplysninger og bør informeres om fordele og ulemper ved hver enkelt mulige AFD-ordning;

Q.

der henviser til, at skattemæssige incitamenter er centrale elementer til fremme af AFD, som vil kunne betale sig på mellemlang og lang sigt, og til, at de lande, der har en lang tradition for lønmodtagernes finansielle deltagelse, også har det mest veludviklede medarbejderejerskab og de højeste skattemæssige fordele;

R.

der henviser til, at proaktive beskæftigelsespolitikker såsom støtte til reel selvstændig erhvervsvirksomhed og reguleret og socialt iværksætteri er afgørende værktøjer til reintegration af arbejdsløse på arbejdsmarkedet i tråd med den europæiske handlingsplan for iværksætterkultur, som blev vedtaget i januar 2013;

S.

der henviser til, at den nuværende Europæiske Socialfond fremmer socialt iværksætteri og den sociale og solidariske økonomi, og at den nye AFD Plus fortsat bør gøre dette; der henviser til, at AFD kan yde et værdifuldt bidrag til udviklingen af den sociale og solidariske økonomi ved f.eks. at gøre investeringer eller finansiering mere tilgængeligt;

T.

der henviser til, at AFD kan være et supplement til EU's programmer, der sigter mod at forbedre adgangen til kapital, især for SMV'er, såsom f.eks. Cosme-programmet, InnovFin-programmet, programmet Et Kreativt Europa og de europæiske struktur- og investeringsfonde;

U.

der henviser til, at AFD kan være et supplement til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som hjælper mennesker, der har mistet deres job på grund af omfattende strukturelle omstillinger, der er en følge af globaliseringen eller den økonomiske og finansielle krise, med omskoling, uddannelse, hjælp til selvstændig erhvervsvirksomhed, virksomhedsoprettelse og arbejdstageres overtagelse af virksomhed;

V.

der henviser til, at EU's retningslinjer for AFD vil kunne hjælpe medlemsstaterne med at udvikle rammer for EFP-ordninger, der potentielt kan føre til fordele både for arbejdsgivere og arbejdstagere og også øge offentlighedens kendskab til AFD;

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

—

der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede majs NK603 × MON 810 (MON-ØØ6Ø3-6 × MON-ØØ81Ø-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D058360/01,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 11, stk. 3, og artikel 23, stk. 3,

—

der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 11. september 2018, som ikke mundede ud i en udtalelse,

—

der henviser til artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (2),

—

der henviser til udtalelse vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 24. januar 2018 og offentliggjort den 26. februar 2018 (3),

—

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (COM(2017)0085, COD(2017)0035),

—

der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer (4),

—

der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.

der henviser til, at Monsanto Europe N.V./S.A. den 20. oktober 2016 forelagde Kommissionen en ansøgning i henhold til artikel 11 og 23 i forordning (EF) nr. 1829/2003 om fornyelse af godkendelsen af genetisk modificeret NK603 × MON 810-majs til anvendelse i fødevarer og foder;

B.

der henviser til, at EFSA den 24. januar 2018 vedtog en positiv udtalelse (1) i overensstemmelse med artikel 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003, hvori EFSA konkluderede, at ansøgningen om fornyelse ikke indeholdt dokumentation for nye farer, ændret eksponering eller videnskabelig usikkerhed, der kunne ændre konklusionerne i den oprindelige risikovurdering af genetisk modificeret NK603 × MON 810-majs, som EFSA vedtog i 2005 (2);

C.

der henviser til, at EFSA ifølge dets videnskabelige udtalelse ikke foretog en systematisk litteratursøgning på egen hånd, men blot vurderede den litteratursøgning, som ansøgeren havde foretaget, og på dette grundlag konkluderede, at der ikke var blevet identificeret nogen ny publikation, som ville give anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder;

D.

der henviser til, at EFSA vedtog sin udtalelse ud fra den antagelse, at DNA-sekvensen af de to transformationsbegivenheder i genetisk modificeret NK603 × MON 810-majs er identisk med sekvensen af de oprindeligt vurderede transformationsbegivenheder; der henviser til, at ansøgeren har ikke fremlagt oplysninger, der underbygger denne hypotese;

E.

der henviser til, at genetisk modificeret NK603 × MON 810-majs udtrykker et protein, der giver tolerance over for herbicider, der indeholder glyphosat; der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter — Verdenssundhedsorganisationens specialiserede kræftagentur — den 20. marts 2015 klassificerede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker (5);

F.

der henviser til, at tilladelse til import af genetisk modificeret NK603 × MON 810-majs til Unionen formodes at føre til en stigning i dyrkningen af det andre steder, f.eks. i Argentina, Brasilien, Canada, Colombia, Japan, Filippinerne, Sydafrika og Uruguay og til en tilsvarende forøgelse af anvendelsen af herbicider, der indeholder glyphosat;

G.

der henviser til, at genetisk modificeret NK603 x MON 810-majs udtrykker proteinet Cry1Ab, som er et Bt-protein (afledt af Bacillus thuringiensis), der giver resistens over for visse skadelige sommerfugle (Ostrinia nubilalis og Sesamia spp.);

H.

der henviser til, at genetisk modificerede Bt-planter udtrykker insektgifte i hver celle i hele deres levetid, herunder også i de dele, der indtages af mennesker og dyr; der henviser til, at dyrefodringsforsøg viser, at genetisk modificerede Bt-planter kan have toksiske virkninger (6); der henviser til, at det er blevet påvist, at Bt-toksinet i genmodificerede planter adskiller sig væsentligt fra det naturligt forekommende Bt-toksin (7);

I.

der henviser til, at der fortsat er problemer med hensyn til en eventuel udvikling af resistens over for proteinet Cry1Ab i skadelige sommerfuglearter, der er målarter, hvilket kan føre til ændret skadedyrbekæmpelsespraksis;

J.

der henviser til, at medlemsstaterne har indsendt mange kritiske bemærkninger i løbet af den tre måneder lange høringsperiode; der henviser til, at disse bemærkninger blandt andet vedrører: manglende oplysninger om de linjer, der i øjeblikket er i brug, manglende data, f.eks. vedrørende potentialet for horisontal genoverførsel af transformationsbegivenhederne MON 810 og NK603, mangelfuld gennemgang af litteraturen, en delvis forældet datagenerering og en fragmentarisk tilgang til miljøovervågning, herunder at miljøets eksponering for Cry-proteiner ikke var overvåget, at der var ikke foretaget nogen analyse af miljøets eksponering for Cry-toksinet, og at forekomsten af teosinte som en vild slægtning til majs i Europa var blevet ignoreret (8);

K.

der henviser til, at til trods for disse betænkeligheder var det ikke nødvendigt med en plan for overvågning efter markedsføringen; der henviser til, at specifik overvågning, efter at produktet er bragt i omsætning, heller ikke blev anset for nødvendigt;

L.

der henviser til, at afstemningen den 11. september 2018 i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, ikke mundede ud i en udtalelse; der henviser til, at 13 medlemsstater stemte imod, mens kun 11 stemte for, og fire undlod at stemme;

M.

der henviser til, at Kommissionen både i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag, der blev forelagt den 22. april 2015, om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres område og i begrundelsen til det lovforslag, der blev forelagt den 14. februar 2017, om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 beklagede den omstændighed, at Kommissionen siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 havde vedtaget afgørelser om tilladelser uden støtte i udtalelser fra Medlemsstatsudvalget, og at tilbagegivelse af sager til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse — hvilket i høj grad er en undtagelse fra den generelle procedure — var blevet normen for beslutningstagningen i forbindelse med tilladelser til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer; der henviser til, at kommissionsformand Juncker ved flere lejligheder har betegnet denne praksis som udemokratisk (9);

N.

der henviser til, at Parlamentet den 28. oktober 2015 ved førstebehandlingen (10) forkastede det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 og opfordrede Kommissionen til at trække forslaget tilbage og forelægge et nyt;

1.

2.

3.

4.

5.

—

Beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507), der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter (EUT C 482 af 23.12.2016, s. 110).

—

Beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × T25 (EUT C 399 af 24.11.2017, s. 71).

—

Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 19).

—

Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 17).

—

Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2) (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 15).

—

Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne Bt11, MIR162, MIR604 og GA21 (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 108).

—

Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4) (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 111).

—

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af genetisk modificerede frø af majs MON 810 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 76).

—

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter af genetisk modificeret majs MON 810 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 80).

—

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 70).

—

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs 1507 til dyrkning (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 73).

—

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 83).

—

Beslutning af 5. april 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne Bt11, 59122, MIR604, 1507 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 298 af 23.8.2018, s. 34).

—

Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 71).

—

Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB119 (BCS-GHØØ5-8), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 67).

—

Beslutning af 13. september 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-68416-4, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 337 af 20.9.2018, s. 54).

—

Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 × A5547-127, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 55).

—

Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-44406-6, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 60).

—

Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 1507 (DAS-Ø15Ø7-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 122).

—

Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne 305423 × 40-3-2 (DP-3Ø5423-1 × MON-Ø4Ø32-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 127).

—

Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificerede MON 88302 × Ms8 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8 × ACS-BNØØ3-6), MON 88302 × Ms8-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8) og MON 88302 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACS-BNØØ3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 133).

—

Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 59122 (DAS-59122-7), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0051).

—

Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × NK603 (MON-87427-7 × MON-89Ø34-3 × MON-ØØ6Ø3-6 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2010/420/EU (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0052).

—

Beslutning af 3. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af fødevarer og foderstoffer, der er fremstillet af genetisk modificeret H7-1-sukkerroe (KM-ØØØH71-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0197).

—

Beslutning af 30. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs GA21 (MON-ØØØ21-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0221).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 30. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507 × 59122 × MON 810 × NK603-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder 1507, 59122, MON 810 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2009/815/EF, 2010/428/EU og 2010/432/EU i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0222).

—

der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034, 1507, MON 88017 og 59122, og om ophævelse af afgørelse 2011/366/EU,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3,

—

der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 11. september 2018, som ikke mundede ud i en udtalelse,

—

der henviser til artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (2),

—

der henviser til udtalelse vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 28. juni 2017 og offentliggjort den 1. august 2017 (3),

—

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (COM(2017)0085, COD(2017)0035),

—

der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer (4),

—

der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.

der henviser til, at Monsanto Europe S.A./N.V. den 26. november 2013 på vegne af Monsanto Company indgav en ansøgning i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 om markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 87427 × MON 89034 × MON 88017 × 59122-majs (i det følgende benævnt »ansøgningen«) til den nationale kompetente myndighed i Belgien; der henviser til, at ansøgningen også omfattede markedsføring af produkter, der består af eller indeholder genetisk modificeret MON 87427 × MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122-majs til anden anvendelse end fødevarer og foder, undtagen til dyrkning;

B.

der henviser til, at ansøgningen desuden omfattede markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af 25 underkombinationer af de enkelte transformationsbegivenheder, der udgør genetisk modificeret MON 87427 × MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122-majs; der henviser til, at 12 af disse underkombinationer allerede er godkendt; der henviser til, at Kommissionens gennemførelsesafgørelse om godkendelse af majs omfatter 14 underkombinationer;

C.

der henviser til, at indehaveren af godkendelsen for en af de 12 underkombinationer, der allerede er godkendt, underkombination MON 89034 × MON 88017, anmodede Kommissionen om at ophæve afgørelse 2011/366/EU og indarbejde denne afgørelse i anvendelsesområdet for Kommissionens afgørelse; der henviser til, at denne anmodning blev imødekommet; der henviser til, at det er tvivlsomt, om en sådan fremgangsmåde er lovlig;

D.

der henviser til, at EFSA den 28. juni 2017 i overensstemmelse med artikel 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003 (5) har vedtaget en positiv udtalelse vedrørende majs baseret på stakken af fem transformationsbegivenheder, de tidligere vurderede underkombinationer og de øvrige underkombinationer;

E.

der henviser til, at EFSA anerkender, at der ikke er fremlagt specifikke data for nogen af de 14 underkombinationer; der henviser til, at mange af dem ikke engang er blevet skabt endnu; der henviser til, at EFSA alligevel konkluderer, at alle underkombinationer »forventes at være lige så sikre som majs baseret på stakken af fem transformationsbegivenheder«;

F.

der henviser til, at der ikke er foretaget toksikologiske undersøgelser, og at der ikke blev foretaget nogen dyreundersøgelser med fødevarer/foder fremstillet af genetisk modificeret MON 87427-, MON 89034-, 1507-, MON 88017- og 59122-majs eller nogen af underkombinationerne (6);

G.

der henviser til, at to af de pågældende majssorter udtrykker proteiner, der giver tolerance over for herbicidet glufosinat-ammonium (7); der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk og således er omfattet af udelukkelseskriterierne i forordning (EF) nr. 1107/2009; der henviser til, at godkendelsen af glufosinat udløb den 31. juli 2018 (8);

H.

der henviser til, at to af majssorterne udtrykker proteiner, som giver tolerance over for herbicider, der indeholder glyphosat; der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter — Verdenssundhedsorganisationens specialiserede kræftagentur — den 20. marts 2015 klassificerede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker (9);

I.

der henviser til, at tilladelse til import af genetisk modificeret MON 87427-, MON 89034-, 1507-, MON 88017- og 59122-majs til Unionen formodes at føre til en stigning i dyrkningen af det andre steder, f.eks. i Mexico og Sydkorea, og til en tilsvarende stigning i anvendelsen af herbicider indeholdende ammoniumglufosinat eller glyphosat;

J.

der henviser til, at fire af de pågældende majssorter omfattede Cry-proteiner, som er Bt-proteiner (afledt af Bacillus thuringiensis), der giver resistens over for visse skadegørende sommerfuglearter og skadelige billelarver;

K.

der henviser til, at genetisk modificerede Bt-planter udtrykker insektgifte i hver celle i hele deres levetid, herunder også i de dele, der indtages af mennesker og dyr; der henviser til, at dyrefodringsforsøg viser, at genetisk modificerede Bt-planter kan have toksiske virkninger (10); der henviser til, at det er blevet påvist, at Bt-toksinet i genmodificerede planter adskiller sig væsentligt fra det naturligt forekommende Bt-toksin (11);

L.

der henviser til, at der fortsat er bekymring med hensyn til en eventuel udvikling af resistens over for Cry-proteiner i målskadegørerne, hvilket kan føre til ændret praksis for bekæmpelse af skadegørere i de lande, hvor det dyrkes;

M.

der henviser til, at medlemsstaterne har indsendt mange kritiske bemærkninger i løbet af den tre måneder lange høringsperiode; der henviser til, at disse bemærkninger blandt andet vedrører: dårlige testdesign, manglende prøvninger, f.eks. med hensyn til ernæringsmæssig vurdering, mangel på et 90-dages fodringsforsøg med gnavere, manglende eller utilstrækkelige data, f.eks. vedrørende utilsigtede virkninger i forbindelse med kombinationen af transformationsbegivenhederne eller vedrørende potentielle vekselvirkninger mellem de otte proteiner, som kan have utilsigtede virkninger, forkerte antagelser hos ansøgeren, f.eks. med hensyn til nedbrydning af mundtligt indtaget DNA i mave-tarmkanalen, en delvis manglende miljørisikovurdering og en utilstrækkelig miljøovervågningsplan (12);

N.

der henviser til, at uafhængig forskning også giver anledning til bekymring med hensyn til væsentlige mangler i den sammenlignende vurdering, alvorlige mangler i forbindelse med den manglende toksikologiske vurdering, om den udfyldestgørende vurdering med hensyn til allergenicitet, den manglende hensyntagen til kombinerede virkninger og en fejlagtig miljørisikovurdering (13);

O.

der henviser til, at EFSA trods alle disse betænkeligheder ikke overvejede en eventuel overvågning af fødevarer/foder fremstillet af genetisk modificeret MON 87427-, MON 89034-, MON 1507-, MON 88017- og 59122-majs og af dets underkombinationer efter markedsføringen;

P.

der henviser til, at afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 11. september 2018 ikke mundede ud i en udtalelse; der henviser til, at 14 medlemsstater stemte imod, og kun 11 stemte for, og tre undlod at stemme;

Q.

der henviser til, at Kommissionen både i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag, der blev forelagt den 22. april 2015, om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres område og i begrundelsen til det lovforslag, der blev forelagt den 14. februar 2017, om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 beklagede den omstændighed, at Kommissionen siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 havde vedtaget afgørelser om tilladelser uden støtte i udtalelser fra Medlemsstatsudvalget, og at tilbagegivelse af sager til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse — hvilket i høj grad er en undtagelse fra den generelle procedure — var blevet normen for beslutningstagningen i forbindelse med tilladelser til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer; der henviser til, at kommissionsformand Juncker ved flere lejligheder har betegnet denne praksis som udemokratisk (14);

R.

der henviser til, at Parlamentet den 28. oktober 2015 ved førstebehandlingen (15) forkastede det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 og opfordrede Kommissionen til at trække forslaget tilbage og forelægge et nyt;

1.

2.

3.

4.

5.

6.

—

Beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507), der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter (EUT C 482 af 23.12.2016, s. 110).

—

Beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × T25 (EUT C 399 af 24.11.2017, s. 71).

—

Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 19).

—

Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 17).

—

Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2) (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 15).

—

Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 108).

—

Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4) (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 111).

—

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af genetisk modificerede frø af majs MON 810 til dyrkning (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 76).

—

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter af genetisk modificeret majs MON 810 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 80).

—

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 70).

—

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs 1507 til dyrkning (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 73). — Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 83).

—

Beslutning af 5. april 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne Bt11, 59122, MIR604, 1507 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 298 af 23.8.2018, s. 34).

—

Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 71).

—

Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB119 (BCS-GHØØ5-8), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 67).

—

Beslutning af 13. september 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-68416-4, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 337 af 20.9.2018, s. 54).

—

Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 × A5547-127, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 55).

—

Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-44406-6, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 60).

—

Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 1507 (DAS-Ø15Ø7-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 122).

—

Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne 305423 × 40-3-2 (DP-3Ø5423-1 × MON-Ø4Ø32-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 127).

—

Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificerede MON 88302 × Ms8 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8 × ACS-BNØØ3-6), MON 88302 × Ms8-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8) og MON 88302 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACS-BNØØ3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 133).

—

Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 59122 (DAS-59122-7), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0051).

—

Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × NK603 (MON-87427-7 × MON-89Ø34-3 × MON-ØØ6Ø3-6 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2010/420/EU (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0052).

—

Beslutning af 3. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af fødevarer og foderstoffer, der er fremstillet af genetisk modificeret H7-1-sukkerroe (KM-ØØØH71-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0197).

—

Beslutning af 30. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs GA21 (MON-ØØØ21-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0221).

—

Beslutning af 30. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507 × 59122 × MON 810 × NK603-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder 1507, 59122, MON 810 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2009/815/EF, 2010/428/EU og 2010/432/EU i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0222).

—

der henviser til den attende rapport fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) for 2017,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (1),

—

der henviser til Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (2),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. april 2016 om en handlingsplan for moms: Mod et fælles europæisk momsområde — De svære valg (COM(2016)0148),

—

der henviser til Kommissionens rapport af 3. september 2018 med titlen »29. årsrapport om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser og bekæmpelse af svig (2017)« (COM(2018)0553) og de ledsagende arbejdsdokumenter fra tjenestegrenene (SWD(2018)0381-0386),

—

der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (3),

—

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (4),

—

der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge: henstillinger om foranstaltninger og initiativer (endelig betænkning) (5) (CRIM-beslutningen) og sin beslutning af 25. oktober 2016 om bekæmpelse af korruption og opfølgning af CRIM-beslutningen (6),

—

der henviser til den særlige Eurobarometer 470-rapport,

—

der henviser til forespørgsel til Kommissionen om bekæmpelse af toldsvig og beskyttelse af EU's egne indtægter (O-000066/2018),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0298/2018),

A.

der henviser til, at beskyttelsen af EU's finansielle interesser bør være et centralt element i EU's politik med henblik på at øge borgernes tillid ved at sikre, at deres penge bruges korrekt og effektivt;

B.

der henviser til, at forskellene i de retlige og administrative systemer i medlemsstaterne og manglen på en ensartet EU-lovgivning til bekæmpelse af organiseret kriminalitet er udfordrende forhold at bekæmpe svig under;

C.

der henviser til, at det i artikel 325, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hedder, at »Medlemsstaterne træffer de samme foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser, som til bekæmpelse af svig, der skader deres egne finansielle interesser«;

D.

der henviser til, at der med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union (7) indføres EU-minimumsstandarder for indefrysning af formuegoder med henblik på eventuel efterfølgende konfiskation og for konfiskation af formuegoder i forbindelse med straffesager;

E.

der henviser til, at Kommissionens forslag af 21. december 2016 til en forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation (2016/0412(COD)) indfører standardiserede samarbejdsmetoder mellem medlemsstaterne;

F.

der henviser til, at ingen af disse instrumenter kan anvendes på tredjelande;

G.

der henviser til, at Rådets forordning (EU) 2017/1939, navnlig artikel 104, indeholder bestemmelser om samarbejde med tredjelande;

H.

der henviser til artikel 3, stk. 4, i Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbare forhold og om finansiering af terrorisme (CETS nr. 198), hvori det hedder: »hver part vedtager sådanne lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at kræve, at en lovovertræder i forbindelse med en alvorlig overtrædelse eller alvorlige overtrædelser i henhold til national ret redegør for oprindelsen af påstået udbytte eller anden ejendom, der kan konfiskeres, for så vidt som et sådant krav er i overensstemmelse med principperne i dens nationale lovgivning«;

I.

der henviser til, at FN og Europarådet på regionalt og globalt plan har udviklet flere konventioner og mekanismer, nemlig De Forenede Nationers konvention mod korruption af 31. oktober 2003, De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet af 15. november 2000, Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbare forhold og om finansiering af terrorisme af 16. maj 2005, Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold af 8. november 1990; der henviser til, at disse instrumenter af forskellige årsager imidlertid ikke altid muliggør en effektiv og rettidig inddrivelse af stjålne aktiver;

J.

der henviser til, at dette spørgsmål af EU er blevet udpeget som en af prioriteterne for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der henviser til, at man er i færd med at gennemføre pilotprojekter og forberedende projekter med hensyn hertil;

K.

der henviser til, at OLAF i henhold til artikel 1, 3 og 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (8) har mandat til at efterforske overalt, hvor der anvendes EU-midler, herunder i tredjelande, der modtager EU-bistand;

L.

der henviser til, at OLAF i henhold til artikel 14 i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 kan indgå administrative samarbejdsordninger med kompetente myndigheder i tredjelande efter forudgående koordinering med de kompetente tjenestegrene i Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil;

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

—

der henviser til rapporten af 9. maj 2017 fra FN's særlige rapportør om moderne former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance,

—

der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 71/179 af 19. december 2016 om bekæmpelse af glorificeringen af nazisme, nynazisme og andre former for praksis, der er med til at give næring til moderne former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og dermed beslægtet intolerance,

—

der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, særlig artikel 14 hertil og protokol nr. 12 hertil,

—

der henviser til den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination,

—

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til artikel 2, 3, 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—

der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 (1) (direktivet om racelighed), som forbyder forskelsbehandling på grundlag af race eller etnisk oprindelse,

—

der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (4),

—

der henviser til nedsættelsen i juni 2016 af EU-gruppen på højt plan om bekæmpelse af racisme, fremmedhad og andre former for intolerance,

—

der henviser til Europarådets resolution af 30. september 2014 om bekæmpelse af nynazistiske arrangementer og højreekstremisme,

—

der henviser til EU's adfærdskodeks om desinformation,

—

der henviser til adfærdskodeksen om bekæmpelse af ulovlige hadefulde udtalelser på internettet,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.

der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 2 i TEU bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal; der henviser til, at disse værdier er fælles for alle medlemsstater;

B.

der henviser til, at manglen på seriøse foranstaltninger mod neofascistiske og nynazistiske grupper har åbnet for forekomsten af den aktuelle bølge af fremmedhad i Europa;

C.

der henviser til, at neofascistiske, nynazistiske, racistiske og fremmedfjendske grupper og politiske partier har tilskyndet til had og vold i samfundet og minder os om, hvad de historisk set har været i stand til;

D.

der henviser til, at udbredelsen af hadefuld tale på internettet ofte fører til en stigning i voldshandlinger, bl.a. begået af neofascistiske grupper;

E.

der henviser til, at neofascistiske grupper har dræbt tusindvis af forskellige personer, f.eks. flygtninge og immigranter, etniske og religiøse mindretal, LGBTQI-personer, menneskerettighedsforkæmpere, aktivister, politikere og medlemmer af politistyrken;

F.

der henviser til, at neofascistiske grupper anvender og misbruger vores demokratiske værktøjer til at sprede had og vold;

G.

der henviser til, at kommissæren med ansvar for sikkerhed, Sir Julian King, som nævnt i Europols rapport, i sin tale til en mindehøjtidelighed den 22. marts 2017 for angrebene i Bruxelles i 2016 fremhævede den voksende trussel fra voldelig højreekstremisme og bemærkede, at han ikke var bekendt med en eneste EU-medlemsstat, som ikke var berørt af fænomenet på den ene eller anden måde, idet han specifikt henviste til angrebene i Norge i 2011, mordet på det britiske parlamentsmedlem Jo Cox og angrebene på asylcentre og moskeer i hele Europa for at fremhæve, at det, han advarede mod, var en »underrapporteret« sikkerhedstrussel; der henviser til, at neofascistiske og nynazistiske grupper manifesterer sig i en række forskellige former; der henviser til, at de fleste af disse grupper udelukker visse enkeltpersoner eller grupper fra samfundet; der henviser til, at disse organisationer ofte bruger et aggressivt sprog over for minoritetsgrupper og forsøger at retfærdiggøre dette ved at påberåbe sig princippet om ytringsfrihed; der henviser til, at retten til ytringsfrihed ikke er absolut;

H.

der henviser til, at det i artikel 30 i verdenserklæringen om menneskerettigheder klart fastslås, at intet i erklæringen »kan fortolkes således, at enhver stat, gruppe eller person har ret til at udøve enhver form for aktivitet eller at udføre enhver handling, der tager sigte på at tilintetgøre alle de rettigheder og friheder«, der er fastsat heri;

I.

der henviser til, at det i den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination fastslås, at dens deltagerstater fordømmer al propaganda og alle organisationer, som bygger på ideer eller teorier om overlegenhed hos en enkelt race eller en persongruppe af en bestemt hudfarve eller etnisk oprindelse;

J.

der henviser til, at fremme af fascisme er forbudt i flere medlemsstater i henhold til deres nationale lovgivning;

K.

der henviser til, at Europols TESAT-rapport 2018 viste næsten en fordobling af antallet af personer, der blev anholdt for højreekstremistiske handlinger i 2017;

L.

der henviser til, at 77 personer blev dræbt, og 151 blev såret ved angrebene i Norge den 22. juli 2011;

M.

der henviser til, at Jo Cox, som var medlem af Det Forenede Kongeriges parlament, blev brutalt myrdet den 16. juni 2016 i Birstall, Det Forenede Kongerige;

N.

der henviser til, at ifølge Europols TESAT-rapport 2018 stod højreekstreme personer bag fem afværgede, fejlslagne eller gennemførte terrorangreb i Det Forenede Kongerige i 2017 (5);

O.

der henviser til, at Eleonora Forenza, MEP, og hendes assistent, Antonio Perlo, blev overfaldet efter en antifascistisk demonstration i Bari, Italien, den 21. september 2018;

P.

der henviser til, at den franske efterretningstjeneste har udtrykt bekymring over det stigende antal medlemmer af militære og retshåndhævende myndigheder, som har tilsluttet sig voldelige højreekstremistiske grupper (6);

Q.

der henviser til, at Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), der er oprettet af Europarådet, har udtrykt bestyrtelse over stigningen i antallet højreekstremistiske handlinger og neofascisme i Kroatien i en rapport, der blev offentliggjort den 15. maj 2018 (7);

R.

der henviser til, at billeder af seks medlemmer af Europa-Parlamentet, som er fortalere for tolerance, retsstatsprincippet og andre europæiske værdier, under en demonstration i Polen i november 2017 blev hængt op i interimistiske galger på en offentlig plads i den sydlige by Katowice af medlemmerne af den højreekstremistiske polske bevægelse ONR (National Radical Camp); der henviser til, at der stadig pågår en undersøgelse, men at der indtil nu ikke er blevet rejst tiltale mod nogen af de mistænkte, selv om talrige medier har berettet om hændelsen og herunder vist videooptagelser;

S.

der henviser til, at højreekstremistiske organisationer i november 2017 organiserede en stor demonstration i Warszawa for at markere Polens uafhængighedsdag, hvor de samlede mere end 60 000 personer; der henviser til, at demonstranterne medbragte fremmedfjendske bannere med slogans som »et hvidt Europa af brodernationer«, herunder bannere med falanga-symbolet, som er et fascistisk symbol fra 1930'erne;

T.

der henviser til, at retssagen mod det græske nynazistiske parti Chrisi Avgi (Gyldent Daggry) på grundlag af anklager om, at der er tale om en kriminel organisation, samt på grundlag af anklager om drabet på Pavlos Fyssas sammenholdt med andre forbrydelser, herunder drabsforsøg, stadig verserer i Grækenland;

U.

der henviser til, at LGBTQI-aktivisten Zak Kostopoulos blev dræbt på brutal vis midt i Athen den 21. september 2018; der henviser til, at en af de anklagede angiveligt har relationer til højreekstremistiske styrker; der henviser til, at der er behov for en tilbundsgående undersøgelse, således at de ansvarlige for mishandlingen af og drabet på Zak Kostopoulos kan retsforfølges;

V.

der henviser til, at en italiensk mand er blevet idømt 12 års fængsel for at have skudt og såret seks afrikanske migranter i et racistisk motiveret angreb i den italienske by Macerata;

W.

der henviser til, at syv medlemmer af et højreekstremistisk »privat vagtværn«, der blev arresteret i Chemnitz i midten af september 2018 for at forstyrre den offentlige orden, for nylig er blevet anklaget på grund af en mistanke om, at de var i færd med at etablere en terrororganisation under navnet Revolution Chemnitz; der henviser til, at efterforskerne ifølge den føderale anklagemyndighed har udvidet anklagerne fra kriminelle handlinger til terrorhandlinger efter at have gennemgået gruppens interne kommunikation;

X.

der henviser til, at fem medlemmer af bevægelsen »Generation Identitaire« den 7. december 2017 blev dømt for tilskyndelse til racehad og religiøst had; der henviser til, at enkeltpersoner med tilknytning til højreekstremistiske grupper, herunder »Action Française«, planlagde et terrorangreb mod en række franske politikere og moskéer under præsidentvalget i 2017; der henviser til, at ti medlemmer af den højreekstremistiske gruppe »Action des Forces Opérationnelles« (AFO) den 24. juni 2018 blev arresteret for at planlægge en række angreb, der var rettet mod medlemmer af det muslimske samfund; der henviser til, at to tidligere skinheads den 14. september 2018 blev kendt skyldige i mordet på Clément Méric, en ung studerende og antifascistisk aktivist, der blev dræbt i juni 2013;

Y.

der henviser til, at 12 medlemmer af den nynazistiske organisation »Hogar Social Madrid« i Spanien i øjeblikket er genstand for efterforskning for tilskyndelse til had; der henviser til, at medlemmer af de spanske fascistiske grupper »Falange«, »Alianza Nacional« og »Democracia Nacional« blev arresteret og dømt af Spaniens højesteret, efter at de havde angrebet kulturcentret »Blanquerna« i Madrid under fejringen af Cataloniens nationaldag i 2013; der henviser til, at den antiracistiske NGO »SOS Racismo« i 2016 dokumenterede 309 tilfælde af fremmedfjendske voldshandlinger; der henviser til, at formanden for denne organisation modtog dødstrusler efter at have indberettet disse tilfælde og fordømt manglen på effektive mekanismer til at tage stærk afstand fra disse forbrydelser;

Z.

der henviser til, at 19 mennesker er blevet anklaget af fonden »Francisco Franco« — en fond, der glorificerer et diktatur og dets forbrydelser samt familien Franco — for at have begået adskillige lovovertrædelser, der kan medføre 13 års fængsel, efter at have udført en fredelig og symbolsk aktion med udrulning af to store bannere fra herskabsboligen Pazo de Meirás med det formål at opfordre de offentlige myndigheder til at gribe ind og kræve denne ejendom tilbage til den galiciske befolkning;

AA.

der henviser til, at det spanske Deputeretkammer har vedtaget et forslag om at flytte Francisco Francos jordiske rester fra hans grav ved krigsmindesmærket, der er kendt som De Faldnes Dal og fungerer som pilgrimssted for højreekstremister; der henviser til, at alle resterende symboler og monumenter, der hylder militæropstanden, borgerkrigen og Francos diktatur bør fjernes på effektiv vis, og anmoder om, at de symboler og monumenter, der ikke kan fjernes, underkastes den nødvendige kontekstualisering og genfortolkning, således at de kan bidrage til folkeoplysning og øget historisk bevidsthed;

AB.

der henviser til, at den nynazistiske nordiske modstandsbevægelse (NMR) regelmæssigt arrangerer sammenkomster i hele Skandinavien, hvor de råber slagord og vajer med organisationens grønne og hvide faner; der henviser til, at flere medlemmer af NMR er blevet dømt for voldelige angreb mod civile og politiet; der henviser til, at de talrige angreb på modtagelsescentre for flygtninge i 2015 fik den svenske regering til at skjule, hvor de bygninger, der huser flygtninge, befinder sig;

AC.

der henviser til, at tusinder af mennesker mødes hvert år den 16. marts i Riga til Den Lettiske Legions dag for at ære letter, som gjorde tjeneste i Waffen-SS;

AD.

der henviser til, at C14-grupper og andre højreekstremistiske grupper i Ukraine såsom Den Nationale Milits med tilknytning til Azov, Højre Sektor, Karpatska Sich og andre siden begyndelsen af 2018 flere gange har angrebet romagrupper samt antifascistiske demonstrationer, byrådsmøder, en begivenhed arrangeret af Amnesty International, kunstudstillinger, LGBTQI-arrangementer samt kvinderettighedsforkæmpere og miljøaktivister;

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

—

der henviser til Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger (1) (»direktivet om slagtekyllinger«),

—

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2015 om en ny dyrevelfærdsstrategi for 2016-2020 (2),

—

der henviser til den europæiske One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens fra 2017,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. januar 2012 om Den Europæiske Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2012-2015) (COM(2012)0006),

—

der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet af 13. april 2018 om anvendelsen af direktiv 2007/43/EF og dets betydning for slagtekyllingers velfærd samt udvikling af velfærdsindikatorer (COM(2018)0181),

—

der henviser til Kommissionens undersøgelse af 21. november 2017 om anvendelsen af Rådets direktiv 2007/43/EF og udvikling af velfærdsindikatorer,

—

der henviser til den aftale om veterinærlægemiddelforordningen (3), der blev indgået den 5. juni 2018,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (4),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler (5),

—

der henviser til den europæiske konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, og til Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om samme emne (6),

—

der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/302 af 15. februar 2017 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår intensiv fjerkræavl eller svineavl (7),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.

der henviser til, at EU er en global storproducent af slagtekyllinger og årligt slagter ca. 7 mio. af dem til konsum; der henviser til, at fjerkræbranchen, der producerer efter det europæiske »jord til bord«-princip, beskæftiger over en kvart million mennesker og driver 23 000 store slagtekyllingebedrifter i Europa;

B.

der henviser til, at direktiv 2007/43/EF (direktivet om slagtekyllinger) fastsætter mindstestandarder for beskyttelse af slagtekyllinger; der understreger vigtigheden af, at Kommissionen, medlemsstaterne og producenterne overholder disse regler og foretager regelmæssige kontrolbesøg på dette område;

C.

der henviser til, at belægningsgraden for 34 % af slagtekyllingerne ifølge Kommissionens undersøgelse af 21. november 2017 om anvendelsen af Rådets direktiv 2007/43/EF ligger på de 33 kg/m2, som er hovedreglen, mens 40 % ligger på 34-39 kg/m2, og de resterende 26 % har den højeste belægningsgrad (op til 42 kg/m2), som direktivet tillader;

D.

der henviser til, at håndhævelsen af direktivet om slagtekyllinger ikke er ensartet, og at Kommissionens nylige gennemførelsesrapport viste, at håndhævelsen i bedste fald er inkonsekvent medlemsstaterne imellem;

E.

der henviser til, at overforbrug af antimikrobielle veterinærlægemidler, navnlig som vækstfremmere og til metafylaktiske eller profylaktiske formål har været en af de vigtigste faktorer, der har haft indflydelse på udviklingen af antimikrobiel resistens i bakterier; der henviser til, at dårlig trivsel som følge af høje belægningsgrader og varmestress kan medføre, at slagtekyllinger får et immunologisk underskud, som gør dem mere modtagelige for sygdomme;

F.

der henviser til, at forekomsten af multiresistente zoonotiske stammer af Campylobacter spp. og Salmonella spp. på slagtekyllingebedrifter og i kyllingekød udgør en voksende trussel mod folkesundheden ifølge rapporter fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC);

G.

der henviser til, at bestemmelser om dyrevelfærd bør ajourføres på grundlag af de fremherskende videnskabelige resultater og under behørig hensyntagen til den langsigtede konkurrenceevne for landbrugets husdyrhold; der henviser til, at anvendelsen af opdrætssystemer med større velfærd kan forbedre dyrenes sundhed og trivsel og derved bidrage til en reduktion af behovet for antimikrobielle stoffer, samtidig med at der fortsat leveres en høj produktkvalitet;

H.

der henviser til, at EFSA's videnskabelige udtalelse fra 2010 om de genetiske parametres indflydelse på industrislagtekyllingers trivsel og evne til at modstå stress viste, at genetisk udvælgelse baseret på kyllingernes vækstrater kan forringe dyrenes sundhed og velfærd;

I.

der henviser til, at Europas borgere er stærkt interesserede i dyrevelfærd og ønsker at kunne træffe mere informerede valg som forbrugere;

J.

der henviser til, at den seneste Eurobarometer-specialundersøgelse om dyrevelfærd viser, at over 50 % af Europas borgere søger information om produktionsmetoden, når de køber animalske produkter, og måske vil være villige til at betale mere for øget dyrevelfærd; der henviser til, at mere end 80 % af EU's borgere ønsker en forbedring af velfærden for opdrættede dyr i EU;

K.

der henviser til, at 25 % af det brystkød fra fjerkræ, der forbruges i EU, importeres fra tredjelande med mindre streng lovgivning om dyrevelfærd; der henviser til, at det meste af det importerede fjerkrækød anvendes i restaurationsbranchen eller til fødevareforarbejdning, hvor oplysning om kødets oprindelse og mærkning ikke er obligatorisk;

L.

der henviser til, at Brasilien, Ukraine og Thailand, der sammen tegner sig for 90 % af importen fra tredjelande, alle har været genstand for kontrol fra Kommissionens GD SANTE's side, hvor der er fastslået betydelige mangler i produktionsprocessen og hvad angår overholdelsen af EU-lovgivningen; der henviser til, at såvel EU-landbrugere som NGO'er har udtrykt bekymring over de sociale og miljømæssige konsekvenser af importen af billigt produceret kyllingekød og vildledende mærkning af kyllingekød, som er forarbejdet i EU, men stammer fra tredjelande;

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

—

der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

—

der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21, til den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC og til den 11. partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11), som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

—

der henviser til den 18. partskonference (COP18) under UNFCCC og til den 8. partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP8), som afholdtes i Doha, Qatar, fra den 26. november til 8. december 2012, samt til vedtagelsen af en ændring af protokollen om en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, der begyndte den 1. januar 2013 og slutter den 31. december 2020,

—

der henviser til, at der var åbent for undertegnelse af Parisaftalen i FN's hovedkvarter i New York fra den 22. april 2016 til den 21. april 2017, og til at 195 stater har undertegnet Parisaftalen, og 175 stater har deponeret deres ratifikationsdokumenter,

—

der henviser til den 23. partskonference (COP23) under UNFCCC, den 13. samling af mødet for parterne i Kyotoprotokollen (CMP13) samt den 2. samling i partskonferencen, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen (CMA2), som afholdtes i Bonn, Tyskland, fra den 4. november til den 16. november 2017,

—

der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling,

—

der henviser til sin beslutning af 3. juli 2018 om EU's klimadiplomati (1),

—

der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2017 om FN's konference om klimaændringer 2017 i Bonn, Tyskland (COP23) (2),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. juli 2016 med titlen »Fremskyndelse af Europas omstilling til en lavemissionsøkonomi« (COM(2016)0500),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 15. februar 2016, 30. september 2016, 23. juni 2017 og 22. marts 2018,

—

der henviser til Rådets konklusioner af 13. oktober 2017, 26. februar 2018 og 9. oktober 2018,

—

der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2017/1541 af 17. juli 2017 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Kigaliændringen af Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (3),

—

der henviser til Letlands og Kommissionens forelæggelse af de tilsigtede nationale bidrag (INDC) fra EU og medlemsstaterne den 6. marts 2015,

—

der henviser til den femte vurderingsrapport (AR5) fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPPC), til dets sammenfattende rapport og til IPCC's særrapport med titlen »Global opvarmning på 1,5 oC«,

—

der henviser til den ottende sammenfattende rapport fra november 2017 om emissionskløften fra FN's Miljøprogram (UNEP) med titlen »The Emissions Gap Report 2017« samt til UNEP's tredje rapport om tilpasningskløften »Adaptation Gap Report 2017«,

—

der henviser til Det Internationale Energiagenturs »Global Energy & CO2 Status Report 2017«,

—

der henviser til Den Meteorologiske Verdensorganisations (WMO's) »Statement on the state of the global climate in 2017« (»erklæring om det globale klimas tilstand i 2017«) fra marts 2018 samt til organisationens 13. drivhusgasrapport af 30. oktober 2017,

—

der henviser til Det Verdensøkonomiske Forums »Global Risks Report for 2018« (»globale risikovurderingsrapport for 2018«) (4),

—

der henviser til erklæringen fra 5. marts 2018 af »Green Growth Group« (gruppen for grøn vækst), underskrevet af 14 af EU's miljø- og klimaministre, om »Financing EU climate action — reinforcing climate spending and mainstreaming in the next Multiannual Financial Framework (MFF)« (Finansiering af EU's klimaindsats — styrkelse af klimaindsatsen og integrationen i den næste flerårige finansielle ramme (FFR)) (5),

—

der henviser til rapporten »CO2 — an operational anthropogenic CO2 emissions monitoring and verification support capacity« (CO2 — En operationel funktion til støtte for overvågning af og kontrol med menneskeskabte CO2-emissioner), som Kommissionens Fælles Forskningscenter offentliggjorde i november 2017 (6),

—

der henviser til erklæringen fra Fairbanks vedtaget af udenrigsministrene i de arktiske stater på det 10. ministermøde i Det Arktiske Råd, der blev afholdt i Fairbanks, Alaska, den 10.-11. maj 2017,

—

der henviser til den første udgave af One Planet-topmødet, der blev afholdt i Paris den 12. december 2017 og de 12 tilsagn, der blev vedtaget herpå,

—

der henviser til pave Frans' encyklika Laudato Si’,

—

der henviser til Mesebergerklæringen af 19. juni 2018,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.

der henviser til, at Parisaftalen trådte i kraft den 4. november 2016, og at 181 af de 197 parter i konventionen har deponeret deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter hos FN (pr. 11. oktober 2018);

B.

der henviser til, at EU den 6. marts 2015 forelagde EU's og dets medlemsstaters tilsigtede nationalt bestemte bidrag for UNFCCC og derved forpligtede sig til et bindende mål om at reducere de indenlandske drivhusgasemissioner med mindst 40 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauerne;

C.

der henviser til, at de forpligtelser, der indtil videre er indgået af underskriverne af Parisaftalen, ikke er tilstrækkelige i forhold til at opfylde de fælles mål; der henviser til, at de nuværende nationalt bestemte bidrag, som EU og dets medlemsstater har forelagt, heller ikke er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen og derfor må revideres;

D.

der henviser til, at væsentlige elementer af EU-lovgivningen, der bidrager til opfyldelse af EU's nationalt bestemte bidrag, navnlig direktivet om vedvarende energi og direktivet om energieffektivitet, er gennemført med et forhøjet ambitionsniveau, der betyder, at EU har et mål om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 45 % senest i 2030; der henviser til, at en reduktion på 45 % i EU senest i 2030 endnu ikke er et tilstrækkeligt bidrag i forhold til opfyldelsen af Parisaftalens mål og målet for midten af århundredet om kulstofneutralitet;

E.

der henviser til, at gennemsigtighed i målingen af emissioner er nøglen til at gøre vigtige fremskridt med hensyn til at reducere drivhusgasserne verden over på fair vis;

F.

der henviser til, at der i 2017 var en stigning i kulstofemissionerne på såvel globalt plan som på EU-plan efter tre års stagnation; der henviser til, at denne stigning er ulige fordelt på verdensplan;

G.

der henviser til, at den høje forekomst af ekstreme vejrforhold og temperaturrekorder i 2017 gør en global klimaindsats endnu mere presserende;

H.

der henviser til, at en ambitiøs politik for afbødning af klimaændringer kan skabe vækst og beskæftigelse; der henviser til, at en række specifikke sektorer dog er sårbare over for kulstoflækage, hvis ambitionen ikke er den samme på andre markeder; der henviser til, at en tilstrækkelig beskyttelse mod kulstoflækage derfor er nødvendig for at beskytte arbejdspladser i disse specifikke sektorer;

I.

der henviser til, at klimaændringer er en multiplikator for en række andre trusler, som i uforholdsmæssig høj grad påvirker udviklingslandene; der henviser til, at tørke og andre ugunstige vejrforhold nedbryder og ødelægger de ressourcer, som fattige mennesker er direkte afhængige af for deres levebrød, og som skaber øget konkurrence om de resterende ressourcer, hvilket bidrager til humanitære kriser og til spændinger, tvangsfordrivelse, radikalisering og konflikter; der henviser til, at der er tegn på, at klimaændringerne har spillet en rolle i uroen og i udbredelsen af vold i Mellemøsten, Sahel og Afrikas Horn, hvilket har haft følger, der rækker langt ud over disse områder;

J.

der henviser til, at IPCC's 1,5 oC-rapport endvidere viser, at virkningerne af en sådan temperaturstigning sandsynligvis vil være betydeligt mindre alvorlige end virkningerne af en stigning på 2 oC;

K.

der henviser til, at der for at opnå langsigtet succes med hensyn til afbødning af klimaændringer kræves en langt større indsats, navnlig af de udviklede lande, i forhold til at give afkald på den kulstofbaserede økonomi og fremme klimaintelligent vækst, herunder i udviklingslandene; der henviser til, at der fortsat skal gøres en indsats for at styrke den finansielle, teknologiske og kapacitetsopbyggende støtte til udviklingslandene;

L.

der henviser til, at de store udledere ikke har reduceret deres drivhusgasemissioner i overensstemmelse med den indsats, der kræves for at begrænse den globale gennemsnitstemperatur til 1,5 oC eller 2 oC, hvilket forværrer det allerede enorme omfang og de enorme omkostningerne af den nødvendige tilpasning til klimaændringerne, med særligt alvorlige konsekvenser for de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater; der henviser til, at alle initiativer fra de mindst udviklede lande og de små udviklingsøstater med henblik på at udarbejde oplysninger om risici og tidlige varslinger bør støttes;

M.

der henviser til, at den voksende kløft mellem tilpasningsbehov og tilpasningsindsats i største hast skal lukkes ved hjælp af langt mere gennemgribende afbødnings- og tilpasningsforanstaltninger;

N.

der henviser til, at det er uholdbart at bebyrde dem, der bliver ramt med tilpasningsomkostninger, og at de, der har hovedansvaret for drivhusgasemissioner, skal bære størstedelen af den globale byrde;

O.

der henviser til, at artikel 7 i Parisaftalen fastsætter et globalt mål for tilpasning, og at dette mål nu skal gøres operationelt uden yderligere forsinkelse; der henviser til, at de nationale planer for tilpasning bør spille en vigtig rolle;

P.

der henviser til, at skovene bidrager væsentligt til afbødning af og tilpasning til klimaændringer; der henviser til, at skovrydningen tegner sig for næsten 20 % af de globale drivhusgasemissioner og navnlig er drevet af en udvidelse af industriproduktionen af husdyrbestande, soja og palmeolie, herunder til EU-markedet; der henviser til, at EU — eftersom det har et ansvar herfor — bør mindske sit indirekte bidrag til skovrydning (»embodied deforestation«);

Q.

der henviser til, at jord er en knap ressource, og at anvendelsen heraf til produktion af råmateriale til konventionelle og førstegenerationsbiobrændstoffer kan forværre fødevareusikkerheden og ødelægge levevilkårene for fattige befolkningsgrupper i udviklingslandene, navnlig i kraft af jordtyveri, tvangsfordrivelse, forurening og krænkelse af de oprindelige folks rettigheder; der henviser til, at CO2-kompensations- og genplantningsprogrammer også kan forårsage en lignende skade, hvis ikke de udformes og gennemføres korrekt;

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

50.

51.

52.

53.

54.

55.

56.

57.

58.

59.

60.

61.

62.

63.

64.

65.

66.

67.

68.

69.

70.

71.

72.

73.

74.

75.

76.

77.

78.

79.

80.

—

der henviser til sin beslutning af 2. februar 2016 om midtvejsrevision af EU's biodiversitetsstrategi (1),

—

der henviser til sin beslutning af 15. november 2017 om en handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien (2),

—

der henviser til Kommissionens rapport af 20. maj 2015 med titlen "Naturens tilstand i Den Europæiske Union: Rapport om bevaringsstatus og udviklingstendenser for naturtyper og arter, der er omfattet af fugledirektivet og habitatdirektivet i perioden 2007-2012 i medfør af habitatdirektivets artikel 17 og fugledirektivets artikel 12 (COM(2015)0219)

—

der henviser til forespørgslerne til Kommissionen og Rådet om det 14. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP14) (O-000115/2018 — B8-0413/2018 and O-000116/2018 — B8-0414/2018),

—

der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.

der henviser til, at den strategiske plan for biodiversitet 2011-2020, der blev vedtaget af parterne i konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) i 2010, har til hensigt at iværksætte en effektiv og hurtig indsats for at standse tabet af biodiversitet (den fantastiske mangfoldighed af økosystemer, arter og genetiske ressourcer, der omgiver os) med henblik på at sikre, at økosystemerne er modstandsdygtige inden 2020, og fortsat leverer væsentlige tjenester, så klodens mangfoldighed af liv sikres, og der ydes et bidrag til menneskers velfærd og udryddelsen af fattigdom;

B.

der henviser til, at vision 2050, som blev vedtaget inden for rammerne af CBD, har overskriften »Living in harmony with nature« (at leve i harmoni med naturen), hvorved, »biodiversiteten inden 2050 skal værdsættes, bevares, genoprettes og udnyttes fornuftigt, således at økosystemtjenesterne og en sund planet kan opretholdes, og alle mennesker kan få opfyldt deres essentielle behov«;

C.

der henviser til, at vision 2050 understøttes af fem overordnede mål: a) håndtering af de underliggende årsager til tab af biodiversitet ved at integrere biodiversitet i alle forvaltnings- og samfundsspørgsmål, b) reduktion af det direkte pres på biodiversiteten og fremme af bæredygtig udnyttelse, c) forbedring af biodiversitetens tilstand ved at beskytte økosystemer, arter og genetisk diversitet, d) sikring af, at alle får gavn af biodiversitet og økosystemtjenester og e) fremme af gennemførelsen gennem deltagerbaseret planlægning, videnstyring og kapacitetsopbygning;

D.

der henviser til, at Nagoyaprotokollen har til hensigt at sikre, at de fordele, der opstår ved udnyttelsen af genetiske ressourcer, fordeles på en fair og retfærdig måde;

E.

der henviser til, at EU's biodiversitetsstrategi for 2020 har til formål at bremse tabet af biodiversitet og økosystemtjenester i EU og bidrage til at standse tabet af biodiversitet på verdensplan inden 2020, idet der tages højde for biodiversitetens iboende værdi og økosystemtjenesternes væsentlige bidrag til menneskers trivsel og den økonomiske velstand;

F.

der henviser til, at EU og medlemsstaterne har vedtaget 2030-dagsordenen og dens ledsagende mål for bæredygtig udvikling, som opfordrer til at forandre vores verden og beskytte vores planet, herunder livet på land og i havet, og forpligtet sig til en fuldstændig gennemførelse heraf;

G.

der henviser til, at forringelsen af økosystemerne er ensbetydende med store sociale og økonomiske tab for EU;

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

—

der henviser til artikel 3 og 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—

der henviser til Kommissionens hvidbog af 16. februar 2012 med titlen »En dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner« (COM(2012)0055),

—

der henviser til artikel 9, 145, 148, 149, 152, 153, 174 og 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (1),

—

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig afsnit IV (solidaritet),

—

der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

—

der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling, navnlig mål nr. 1, 3, 4, 5, 8, 10 og 13,

—

der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 om fuldførelse af Den Økonomiske og Monetære Union,

—

der henviser til Rådets henstilling af 14. maj 2018 om den økonomiske politik i euroområdet (2),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2015 om fremme af den sociale økonomi som en central drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i Europa,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. maj 2018 om det europæiske semester 2018 — Landespecifikke henstillinger (COM(2018)0400),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2017 med titlen »Årlig vækstundersøgelse 2018« (COM(2017)0690),

—

der henviser til udkast til Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen af 22. november 2017, som er ledsagedokument til meddelelsen fra Kommissionen af 22. november 2017 om den årlige vækstundersøgelse 2018, (COM(2017)0674),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 22. november 2017 til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2017)0677) og Parlamentets holdning hertil af 19. april 2018 (3),

—

der henviser til Kommissionens henstilling af 22. november 2017 med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2017)0770),

—

der henviser til Kommissionens beretning af 22. november 2017 med titlen »Rapport om varslingsmekanismen 2018« (COM(2017)0771),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2017 med titlen »Udkast til budgetplaner 2018: Samlet vurdering« (COM(2017)0800),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen »En europæisk søjle for sociale rettigheder« (COM(2017)0250),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen »Et initiativ til støtte for balance mellem arbejdsliv og privatliv for erhvervsaktive forældre og omsorgspersoner« (COM(2017)0252),

—

der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 26. april 2017 med titlen »Taking stock of the 2013 Recommendation on 'Investing in children: breaking the cycle of disadvantage« (SWD(2017)0258),

—

der henviser til Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019, den europæiske ligestillingspagt for perioden 2011-2020 og Rådets konklusioner af 7. marts 2011 (4),

—

der henviser til Barcelonamålene for børnepasning af 2002, der går ud på pr. 2010 at tilbyde børnepasningsmuligheder til mindst 90 % af børn mellem 3 år og den skolepligtige alder og til mindst 33 % af børn under tre år,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2016 om ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år (COM(2016)0646),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 14. september 2016 til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2016)0604),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen »Styrkelse af europæiske investeringer til jobskabelse og vækst: Indledning af anden fase af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og lancering af en ny plan for europæiske eksterne investeringer« (COM(2016)0581),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 om en ny dagsorden for færdigheder i Europa — En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen (COM(2016)0381),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2016 om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi (COM(2016)0356),

—

der henviser til pakken om cirkulær økonomi (5),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juni 2016 med titlen »Europa investerer igen — Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag« (COM(2016)0359),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 8. marts 2016 med titlen »Igangsættelse af en offentlig høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder« (COM(2016)0127) og de tilhørende bilag,

—

der henviser til sin betænkning af 11. september 2018 om muligheder for reintegration af arbejdstagere, der er ved at komme sig efter skader og sygdom, til beskæftigelse af høj kvalitet (6),

—

der henviser til sin beslutning af 14. marts 2018 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2018 (7),

—

der henviser til sin beslutning af 16. november 2017 om bekæmpelse af uligheder som et middel til at stimulere jobskabelse og vækst (8),

—

der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2017 om den økonomiske politik i euroområdet (9),

—

der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om en mindsteindkomstpolitik som et redskab til bekæmpelse af fattigdom (10),

—

der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om en ny dagsorden for færdigheder for Europa (11),

—

der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder (12),

—

der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv (13),

—

der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020 (14),

—

der henviser til Kommissionens rapport af 2018 »Pension Adequacy Report: Current and future income adequacy in old age in the EU«,

—

der henviser til Kommissionens rapport af 2018 »Ageing Report: Economic and Budgetary Projections for the EU Member States (2016-2070)«,

—

der henviser til sin holdning af 2. februar 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde (15),

—

der henviser til den reviderede europæiske socialpagt og Torinoprocessen, der blev indledt i 2014 og har til formål at styrke traktatsystemet for den europæiske socialpagt inden for Europarådet og forbindelsen til EU-retten (16),

—

der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap vedrørende Den Europæiske Unions indledende rapport (september 2015),

—

der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 5/2017 fra marts 2017 med titlen: »Ungdomsarbejdsløshed — har EU's politikker gjort en forskel? En vurdering af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet«,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—

der henviser til betænkningen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og til udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0329/2018),

A.

der henviser til, at den sæsonkorrigerede arbejdsløshedsprocent i euroområdet i juni 2018 var på 8,3 %, hvilket var en nedgang fra 9,0 % i juni 2017 og var det laveste niveau i euroområdet siden december 2008; der henviser til, at forskellen i arbejdsløshedsprocenter mellem medlemsstaterne i euroområdet er kolossal, idet den spænder fra de laveste, nemlig fra juni 2018 i Malta (3,9 %) og Tyskland (3,4 %) til de højeste — og fortsat bekymrende — i Grækenland (20,2 % i april 2018) og Spanien (15,2 %), hvor beskæftigelsesprocenterne var hhv. 57 %, 8 % og 65,5 %;

B.

der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden i euroområdet i juni 2018 var på 18,9 % sammenlignet med 18,9 % i juni 2017; der henviser til, at selv om arbejdsløsheden fortsat er faldende, er den fortsat uacceptabelt høj og mere end det dobbelte af det samlede arbejdsløshedsgennemsnit, idet ca. hver tredje ung i visse lande står uden arbejde; der henviser til, at det primære ansvar for bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden ligger hos medlemsstaterne, der skal udvikle og gennemføre reguleringsrammer for arbejdsmarkedet, almene og faglige uddannelsessystemer og aktive arbejdsmarkedspolitikker med henblik på bl.a. at sikre skabelse af lødige jobmuligheder til rimelig løn;

C.

der henviser til, at forskellen i ungdomsarbejdsløsheden mellem medlemsstaterne i euroområdet også er meget stor, eftersom den laveste ungdomsarbejdsløshed i euroområdet i juni 2018 blev registreret i Malta (5,5 %) og Tyskland (6,2 %)og den højeste i Grækenland (42,3 % i april 2018), Spanien (34,1 %) og Italien (32,6 %);

D.

der henviser til, at visse medlemsstater oplever strukturelle problemer på arbejdsmarkedet som f.eks. ringe erhvervsfrekvens og et misforhold mellem udbudte og efterspurgte fagkompetencer; der henviser til, at der findes et voksende behov for konkrete foranstaltninger til integration eller reintegration af den inaktive arbejdsstyrke med henblik på at opfylde arbejdsmarkedets efterspørgsel;

E.

der henviser til, at den samlede beskæftigelsesfrekvens for euroområdet i 2017 var 71,0 % og for kvinder var 65,4 %; der henviser til, at målet for EU i henhold til Europa 2020-strategien er at opnå mindst 75 % beskæftigelse for personer i alderen 20-64, herunder gennem øget inddragelse af kvinder, ældre arbejdstagere og bedre integration af indvandrere i arbejdsstyrken; der henviser til, at beskæftigelsesprocenten i euroområdet ved udgangen af 2016 oversteg niveauet før krisen og voksede med 1,5 % i andet kvartal af 2018 sammenlignet med samme kvartal året før; der henviser til, at det imidlertid stadig ligger under de niveauer, der blev registreret for ti år siden i nogle medlemsstater, under hensyntagen til, at dette i de østlige lande kan tilskrives den samlede nedgang i befolkningen på lang sigt snarere end en negativ udvikling på arbejdsmarkedet; der henviser til, at den faldende tendens i antal arbejdstimer pr. beskæftiget på grund af stadig mere deltidsarbejde vækker bekymring, med et mindre fald (0,3 %) i 2017 i forhold til året før og et niveau fortsat omkring 3,0 % lavere end i 2008 (17);

F.

der henviser til, at segmenteringen af arbejdsmarkedet især rammer kvinder, lavtuddannede, unge og ældre, personer med handicap og personer med migrantbaggrund, som også er mere tilbøjelige til at være beskæftiget på deltid og midlertidigt arbejde, der, ud over atypiske og atypiske former for beskæftigelse og proformaselvstændig beskæftigelse, fortsat eksisterer; der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for 55-64-årige var 57 % i 2017 i EU, 10 pct.point under den generelle beskæftigelsesfrekvens og med en kønsforskel på 13 procentpoint, hvilket er 3 pct.point højere end det tilsvarende tal for den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder; der henviser til, at demografiske skøn peger på et stigende antal ældre arbejdstagere;

G.

der henviser til, at universel adgang til gedigne sundhedsydelser er et grundlæggende behov, som medlemsstaterne skal sikre og investere i;

H.

der henviser til, at i 2016 var andelen af personer, der var truet af fattigdom eller social udelukkelse i euroområdet, på 23,1 %, hvilket stadig var højere end tallet for 2009, mens andelen af arbejdende fattige var på 9,5 %; der henviser til, at 118 millioner europæere stadig risikerer at havne i fattigdom eller social udstødelse, hvilket stadig er 1 million mere end niveauet før krisen; der henviser til, at man er langt fra Europa 2020-målet om at nedbringe risikoen for fattigdom og social udstødelse med 20 millioner i forhold til 2008-benchmarket; der henviser til, at tallene for afsavn af materielle goder er faldende, men at tallene for indkomstfattigdom og fattigdomsrisiko er stigende;

I.

der henviser til, at langtidsledigheden i euroområdet er faldende (fra 5 % i 2016 til 4,4 % i 2017), men henviser til, at den stadig udgør 48,5 % af den samlede arbejdsløshed, hvilket er uacceptabelt højt;

J.

der henviser til, at ifølge ESDE-årsrapporten (Employment and Social Developments in Europe) fra 2018 hænger den begrænsede vækstrate i produktivitet pr. beskæftiget, der påvirker væksten i lønningerne, sammen med faktorer såsom den større andel af deltidsjob og det lavere antal arbejdstimer;

K.

der henviser til, at deltidsbeskæftigelsen og midlertidig beskæftigelse i euroområdet har været stabil siden 2013, om end disse skriver sig for en høj andel af den samlede beskæftigelse, mens deltidsarbejde i 2017 udgjorde 21,2 % af alle kontrakter; der henviser til, at andelen af deltidsarbejde blandt kvinder (31,4 %) er betydeligt højere end blandt mænd (8,2 %), et fænomen der kan få betydelige følger for indkomst og sociale sikringsrettigheder; der henviser til, at unge i 2016 udgjorde langt størstedelen af personer med midlertidige ansættelseskontrakter, nemlig 43,8 % af de ansatte mellem 15 og 24;

L.

der henviser til, at pensionstilstrækkelighed fortsat udgør en udfordring, eftersom risikoen for social udstødelse stiger med alderen, og pensionsforskellen mellem kønnene på 37 % stadig udgør en udfordring for mange ældre kvinder og øger deres risiko for fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at pensionsrettighederne for personer i atypiske arbejdsforhold og selvstændige er ringere end for fastansatte;

M.

der henviser til, at adgangen til sociale tjenesteydelser såsom børnepasning, sundhedspleje og langtidspleje såvel som økonomisk overkommelige tjenester, der understøtter mobilitet, har stor betydning for indkomsttilstrækkelighed, navnlig for personer med lave indtægter eller personer, der er afhængige af sociale ydelser;

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.