ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 345

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

63. årgang
16. oktober 2020


Indhold

Side

 

 

EUROPA-PARLAMENTET
SESSIONEN 2018-2019
Mødeperioden fra den 22. til 25. oktober 2018
Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i  EUT C 324 af 27.9.2019 .
De vedtagne tekster af 24. oktober 2018 om decharge for regnskabsåret 2016 er offentliggjort i  EUT L 331 af 28.12.2018 .
VEDTAGNE TEKSTER

1


 

I   Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

 

BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER

 

Europa-Parlamentet

 

Tirsdag den 23. oktober 2018

2020/C 345/01

Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2018 om arbejdstagernes finansielle deltagelse og betydningen heraf for jobskabelse og reaktivering af arbejdsløse (2018/2053(INI))

2

 

Onsdag den 24. oktober 2018

2020/C 345/02

Europa-Parlamentets beslutning af 24. oktober 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × MON 810 (MON-ØØ6Ø3-6 × MON-ØØ81Ø-6) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003, (D058360/01 — 2018/2872(RSP))

8

2020/C 345/03

Europa-Parlamentets beslutning af 24. oktober 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034, 1507, MON 88017 og 59122, og om ophævelse af afgørelse 2011/366/EU (D058361/01 — 2018/2873(RSP))

13

 

Torsdag den 25. oktober 2018

2020/C 345/04

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om beskyttelse af EU's finansielle interesser — inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig (2018/2006(INI))

19

2020/C 345/05

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om stigningen i neofascistiske voldshandlinger i Europa (2018/2869(RSP))

22

2020/C 345/06

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om dyrevelfærd, antimikrobiel anvendelse og den miljømæssige indvirkning af industrielt opdræt af slagtekyllinger (2018/2858(RSP))

28

2020/C 345/07

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om FN's konference om klimaændringer 2018 i Katowice, Polen (COP24) (2018/2598(RSP))

32

2020/C 345/08

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om det 14. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP14) (2018/2791(RSP))

45

2020/C 345/09

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om beskæftigelse og socialpolitik i euroområdet (2018/2034(INI))

49

2020/C 345/10

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om Cambridge Analyticas anvendelse af Facebook-brugeres personlige oplysninger og indvirkningen på databeskyttelse (2018/2855(RSP))

58

2020/C 345/11

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om drabet på journalist Jamal Khashoggi i det saudiarabiske konsulat i Istanbul (2018/2885(RSP))

67

2020/C 345/12

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om situationen i Det Asovske Hav (2018/2870(RSP))

71

2020/C 345/13

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om situationen i Venezuela (2018/2891(RSP))

74

2020/C 345/14

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser (2018/2838(RSP))

78

2020/C 345/15

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i Den Europæiske Union: tid til handling! (2018/2023(INI))

80

2020/C 345/16

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om styring af globaliseringen: handelsaspekter (2018/2005(INI))

86


 

II   Meddelelser

 

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Europa-Parlamentet

 

Tirsdag den 23. oktober 2018

2020/C 345/17

Europa-Parlamentets afgørelse af 23. oktober 2018 om anmodning om stillingtagen til Alfonso Luigi Marras privilegier og immuniteter (2018/2058(IMM))

98

2020/C 345/18

Europa-Parlamentets afgørelse af 23. oktober 2018 om anmodning om ophævelse af Manolis Kefalogiannis' immunitet (2017/2133(IMM))

101

2020/C 345/19

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2018 om udkast til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 216/2013 om elektronisk offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende (14463/2017 — C8-0412/2018 — 2017/0039(APP))

103

 

Onsdag den 24. oktober 2018

2020/C 345/20

Europa-Parlamentets afgørelse af 24. oktober 2018 om anmodning om ophævelse af Steeve Briois’ immunitet (2018/2075(IMM))

104

2020/C 345/21

Europa-Parlamentets afgørelse af 24. oktober 2018 om anmodning om ophævelse af Sophie Montels immunitet (2018/2076(IMM))

106

2020/C 345/22

Europa-Parlamentets afgørelse af 24. oktober 2018 om anmodning om ophævelse af Georgios Kyrtsos' immunitet (2018/2041(IMM))

108


 

III   Forberedende retsakter

 

EUROPA-PARLAMENTET

 

Tirsdag den 23. oktober 2018

2020/C 345/23

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Commonwealth of the Bahamas om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Commonwealth of the Bahamas om visumfritagelse for kortvarige ophold (12389/2017 — C8-0173/2018 — 2017/0169(NLE))

110

2020/C 345/24

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Mauritius om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Mauritius om visumfritagelse for kortvarige ophold (12396/2017 — C8-0177/2018 — 2017/0167(NLE))

111

2020/C 345/25

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Antigua og Barbuda om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Antigua og Barbuda om visumfritagelse for kortvarige ophold (12383/2017 — C8-0174/2018 — 2017/0171(NLE))

112

2020/C 345/26

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Føderationen Saint Kitts og Nevis om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Føderationen Saint Kitts og Nevis om visumfritagelse for kortvarige ophold (12393/2017 — C8-0176/2018 — 2017/0176(NLE))

113

2020/C 345/27

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Barbados om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Barbados om visumfritagelse for kortvarige ophold (12386/2017– C8-0175/2018 — 2017/0179(NLE))

114

2020/C 345/28

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om visumfritagelse for kortvarige ophold (12399/2017 — C8-0172/2018 — 2017/0168(NLE))

115

2020/C 345/29

Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Portugal EGF/2018/002 PT/Norte — Centro — Lisboa wearing apparel) (COM(2018)0621 — C8-0399/2018 — 2018/2223(BUD))

116

2020/C 345/30

Europa-Parlamentets afgørelse af 23. oktober 2018 om forslag om udnævnelse af den administrerende direktør for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (N8-0100/2018 — C8-0423/2018 — 2018/0903(NLE))

120

2020/C 345/31

Europa-Parlamentets afgørelse af 23. oktober 2018 om forslag om udnævnelse af den stedfortrædende administrerende direktør for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (N8-0101/2018 — C8-0424/2018 — 2018/0904(NLE))

121

2020/C 345/32

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 23. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kvaliteten af drikkevand (omarbejdning) (COM(2017)0753 — C8-0019/2018 — 2017/0332(COD))

122

2020/C 345/33

P8_TA(2018)0398
Midler til økonomisk, social og territorial samhørighed og midler til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår midler til økonomisk, social og territorial samhørighed og om berigtigelse af nævnte forordning for så vidt angår midler til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse (COM(2018)0498 — C8-0307/2018 — 2018/0265(COD))
P8_TC1-COD(2018)0265
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår midler til økonomisk, social og territorial samhørighed og midler til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse

198

2020/C 345/34

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den af 23. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilpasning af rapporteringsforpligtelserne på det miljøpolitiske område og om ændring af direktiv 86/278/EØF, 2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, forordning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr. 995/2010 og Rådets forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005 (COM(2018)0381 — C8-0244/2018 — 2018/0205(COD))

199

 

Onsdag den 24. oktober 2018

2020/C 345/35

Europa-Parlamentets beslutning af 24. oktober 2018 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (11737/2018 — C8-0410/2018 — 2018/2046(BUD))

221

2020/C 345/36

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår støtte til strukturreformer i medlemsstaterne (COM(2017)0826 — C8–0432/2017 — 2017/0336(COD))

234

2020/C 345/37

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. oktober 2018 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om Irlands elektroniske udveksling af fingeraftryksdata (11265/2018 — C8-0388/2018 — 2018/0808(CNS))

235

2020/C 345/38

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. oktober 2018 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om elektronisk udveksling med Irland af DNA-oplysninger (11282/2018 — C8-0389/2018 — 2018/0809(CNS))

236

2020/C 345/39

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. oktober 2018 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om Kroatiens elektroniske udveksling af fingeraftryksdata (11284/2018 — C8-0390/2018 — 2018/0810(CNS))

237

2020/C 345/40

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 24. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning (COM(2018)0340 — C8-0218/2018 — 2018/0172(COD))

238

2020/C 345/41

P8_TA(2018)0412
Oprettelse, drift og brug af Schengen-informationssystemet (SIS) på grænsekontrolområdet ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om ændring af forordning (EU) nr. 515/2014 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006 (COM(2016)0882 — C8-0533/2016– 2016/0408(COD))
P8_TC1-COD(2016)0408
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og om ændring og ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006

284

2020/C 345/42

P8_TA(2018)0413
Oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, om ændring af forordning (EU) nr. 515/2014 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1986/2006, Rådets afgørelse 2007/533/RIA og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU (COM(2016)0883 — C8-0530/2016 — 2016/0409(COD))
P8_TC1-COD(2016)0409
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, om ændring og ophævelse af Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU

285

2020/C 345/43

P8_TA(2018)0414
Brug af Schengeninformationssystemet til tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (COM(2016)0881 — C8-0532/2016 — 2016/0407(COD))
P8_TC1-COD(2016)0407
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

286

2020/C 345/44

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. oktober 2018 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/83/EØF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (COM(2018)0334 — C8-0269/2018 — 2018/0173(CNS))

288

 

Torsdag den 25. oktober 2018

2020/C 345/45

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om import af kulturgenstande (COM(2017)0375 — C8-0227/2017 — 2017/0158(COD))

290

2020/C 345/46

P8_TA(2018)0420
Godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (COM(2014)0557 — C8-0142/2014 — 2014/0256(COD))
P8_TC1-COD(2014)0256
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur, forordning (EF) nr. 1901/2006 om lægemidler til pædiatrisk brug og direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler

334

2020/C 345/47

P8_TA(2018)0421
Veterinærlægemidler ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om veterinærlægemidler (COM(2014)0558 — C8-0164/2014 — 2014/0257(COD))
P8_TC1-COD(2014)0257
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF

335

2020/C 345/48

P8_TA(2018)0422
Fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler og om ophævelse af Rådets direktiv 90/167/EØF (COM(2014)0556 — C8-0143/2014 — 2014/0255(COD))
P8_TC1-COD(2014)0255
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 og ophævelse af Rådets direktiv 90/167/EØF

336

2020/C 345/49

P8_TA(2018)0423
Afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (COM(2017)0275 — C8-0171/2017 — 2017/0114(COD))
P8_TC1-COD(2017)0114
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) …/… om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer
(EØS-relevant tekst)

337

2020/C 345/50

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2009/33/EF om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 — C8-0393/2017 — 2017/0291(COD))

374

2020/C 345/51

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for fiskebestandene i de vestlige farvande og tilstødende farvande og for fiskeriet efter disse bestande, om ændring af forordning (EU) 2016/1139 om en flerårig plan for Østersøen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007 og (EF) nr. 1300/2008 (COM(2018)0149 — C8-0126/2018 — 2018/0074(COD))

419

2020/C 345/52

P8_TA(2018)0426
Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds hjemsted ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 for så vidt angår Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds hjemsted (COM(2017)0734 — C8-0420/2017 — 2017/0326(COD))
P8_TC1-COD(2017)0326
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 for så vidt angår Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds hjemsted

452

2020/C 345/53

P8_TA(2018)0427
Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted (COM(2017)0735 — C8–0421/2017 — 2017/0328(COD))
P8_TC1-COD(2017)0328
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted

456


Tegnforklaring

*

høringsprocedure

***

godkendelsesprocedure

***I

almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling)

***II

almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling)

***III

almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)

(Den angivne procedure beror på retsgrundlaget i den foreslåede retsakt)

Parlamentets ændringer:

Ny tekst markeres med fede typer og kursiv . Udeladelser markeres med symbolet ▌eller ved udstregning. Erstatning af tekst angives ved markering af den nye tekst i  fede typer og kursiv og ved udeladelse eller udstregning af den tekst, der er erstattet af en ny.

DA

 


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/1


EUROPA-PARLAMENTET

SESSIONEN 2018-2019

Mødeperioden fra den 22. til 25. oktober 2018

Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 324 af 27.9.2019.

De vedtagne tekster af 24. oktober 2018 om decharge for regnskabsåret 2016 er offentliggjort i EUT L 331 af 28.12.2018.

VEDTAGNE TEKSTER

 


I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER

Europa-Parlamentet

Tirsdag den 23. oktober 2018

16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/2


P8_TA(2018)0400

Arbejdstagernes finansielle deltagelse og betydningen heraf for jobskabelse og reaktivering af arbejdsløse

Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2018 om arbejdstagernes finansielle deltagelse og betydningen heraf for jobskabelse og reaktivering af arbejdsløse (2018/2053(INI))

(2020/C 345/01)

Europa-Parlamentet,

der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 3, stk. 3,

der henviser til artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som kræver, at EU fremmer et højt beskæftigelsesniveau, sikrer passende social beskyttelse, bekæmper social udstødelse samt sikrer et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed,

der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2015 om fremme af den sociale økonomi som en central drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i Europa,

der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2016 om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi (COM(2016)0356),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. marts 2014 med titlen »Langsigtet finansiering af den europæiske økonomi« (COM(2014)0168),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. december 2012 om »Handlingsplan: Selskabsret og corporate governance i EU — en tidssvarende lovramme for mere engagerede aktionærer og bæredygtige virksomheder« (COM(2012)0740),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2012 med titlen »Akten for det indre marked II — Sammen om fornyet vækst« (COM(2012)0573),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst« (COM(2010)2020),

der henviser til Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet (1),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. juni 2008 med titlen »Tænk småt først — Small Business Act for Europa« (COM(2008)0394) og Kommissionens arbejdsprogrammer for 2008 og 2009,

der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. marts 2006 med titlen »Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program for vækst og beskæftigelse: Overdragelse af virksomheder — Kontinuitet og en ny start« (COM(2006)0117),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. juli 2002 med titlen »Rammerne for fremme af lønmodtagernes andel i kapitalen« (COM(2002)0364) og Parlamentets beslutning af 5. juni 2003 (2) herom,

der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 21. oktober 2010 om »Arbejdstagernes finansielle deltagelse inden for EU«,

der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer (3),

der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om arbejdstagernes finansielle deltagelse i virksomhedernes overskud (4) og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (2013/2127(INI)),

der henviser til undersøgelse med titlen »Medarbejdernes finansielle deltagelse i virksomhedernes overskud« rekvireret af Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og offentliggjort i september 2012,

der henviser til midtvejsevalueringen af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen, (COM(2017)0292), som blev offentliggjort den 8. juni 2017,

der henviser til Kommissionens pilotprojekt med titlen »Fremme af medarbejderejerskab og medarbejderdeltagelse«, hvis endelige udgave blev offentliggjort i 2014,

der henviser til PEPPER IV-rapporten med titlen »Benchmarking of employee participation in profits and enterprise results in the member and candidate Countries of the European Union«, som blev offentliggjort i oktober 2009 af Freie Universität Berlin,

der henviser til PEPPER III-rapporten med titlen »Promotion of employee participation in profits and enterprise results in the New Member and Candidate Countries of the European Union«, som blev offentliggjort i juni 2006 af Freie Universität Berlin,

der henviser til rapport af 18. december 2003 fra gruppen af uafhængige eksperter på højt niveau om tværnationale hindringer for en stigning i arbejdstagernes finansielle deltagelse i tværnationale virksomheder,

der henviser til PEPPER II-rapporten med titlen »Fremme af lønmodtagernes andel i overskud og virksomhedens resultater (herunder besiddelse af kapitalandele) i medlemsstaterne«, som blev offentliggjort af Kommissionen i januar 1997 (COM(1996)0697),

der henviser til PEPPER I-rapporten med titlen »Promotion of employee participation in profits and enterprise results«, som blev offentliggjort i marts 1991 af Kommissionen og Det Europæiske Universitetsinstitut,

der henviser til forretningsordenes artikel 52,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0293/2018),

A.

der henviser til, at der er adskillige modeller for arbejdstagernes finansielle deltagelse (AFD), som en arbejdsgiver kan vælge mellem: overskudsdeling, individuelt medarbejderejerskab, arbejdstagernes ejerskab i kooperative modeller og medarbejderaktieordninger;

B.

der henviser til, at den enkelte virksomhed og dens arbejdstagere bør vælge den mest hensigtsmæssige AFD-model med omhu under behørig hensyntagen til de specifikke nationale skatteregler og den sektorbestemte kontekst, og at modellen især vil afhænge af virksomhedens størrelse, aktivitet og status, navnlig hvis den er børsnoteret; der henviser til, at det ikke er hensigtsmæssigt at udvikle en omfattende »one size fits all«-model for AFD på EU-plan;

C.

der henviser til, at AFD-ordninger ifølge data fra den europæiske virksomhedsundersøgelse fra 2013 (5) kan variere betydeligt alt efter virksomhedernes karakteristika; der henviser til, at 62 % af de europæiske virksomheder anvender en eller anden form for variabel løn, og at overskudsdeling tegner sig for 30 % og løn knyttet til gruppepræstation for 25 %; der henviser til, at medarbejderaktieordninger anvendes af 5 % af virksomhederne; der henviser til, at disse AFD-ordninger er mere almindelige i den private sektor end i den offentlige (med nogle nationale undtagelser) samt i visseøkonomiske sektorer, særlig informations- og kommunikationsteknologi, finanssektoren, forsikringssektoren og rådgivning; der henviser til, at større virksomheder anvender disse AFD-ordninger mere end små og mellemstore virksomheder, og ordningerne er også mere udbredt i virksomheder med udenlandsk kapital og multinationale virksomheder samt i virksomheder beliggende i økonomisk (6) centrale og højt udviklede regioner;

D.

der henviser til, at medarbejderaktieordninger er en form for AFD, der benytter en mellemliggende enhed til at udøve stemmerettigheder eller andre former for styring på vegne af arbejdstagerne, der frit kan vælge dem;

E.

der henviser til, at det er påvist (7), at AFD-ordninger, der inddrager arbejdstagerne i høring og beslutningstagning, rummer fordele for såvel arbejdstagerne som virksomhederne, bl.a. i henseende til bæredygtig ledelse, gennemsigtighed, social dialog, gensidig respekt mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og andre aspekter såsom ansættelse, fastholdelse, motivation, jobtilfredshed og udvikling af færdigheder samt generelt præstationsniveau og rentabilitet;

F.

der henviser til, at medarbejdernes deltagelse i beslutningstagningen kan forbedre de organisatoriske præstationer og kvaliteten af arbejdstagernes arbejdsliv, og at det kan fungere som et innovationsværktøj (8) på arbejdspladsen for at fremme en følelse af ejerskab, øge informationsstrømmen i virksomheden og forbedre tilliden mellem arbejdsgivere og arbejdstagere;

G.

der henviser til, at AFD-ordninger kan have en positiv indvirkning på medlemsstaternes økonomi ved at understøtte SMV'er og arbejdsmarkedet; der henviser til, at arbejdstagernes finansielle deltagelse i deres virksomhed kan bidrage til jobtilfredshed, en følelse af ejerskab, gensidig respekt mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og overordnede resultater og kan hjælpe arbejdstagere med at finde muligheder i deres hjemlande;

H.

der henviser til, at AFD i forbindelse med udviklingen af kapitalmarkedsunionen kan bidrage til målene for kapitalmarkedsunionen vedrørende inklusiv vækst og gennemsigtighed i den økonomiske aktivitet, der henviser til, at AFD, hvis ordningen kombineres med uddannelse for deltagerne ydet af virksomheder og medlemsstater, vil kunne forbedre den finansielle uddannelse blandt EU-borgerne, hvilket potentielt vil kunne mindske deres modvilje mod at investere og potentielt øge detailinvesteringerne;

I.

der henviser til, at den europæiske beskæftigelsesstrategi og Europa 2020-strategien fastsætter prioriteter med henblik på forbedring af jobkvaliteten og arbejdsvilkår; der henviser til, at en øget inddragelse af arbejdstagerne i virksomhedernes økonomiske resultater og bedre præmieordninger vil kunne bidrage til at nå disse mål;

J.

der henviser til, at det er vigtigt, at AFD går hånd i hånd med et højt informationsniveau, uddannelse og høring af de ansatte, så de er fuldt bevidst om, hvordan de ordninger for finansiel deltagelse, som de kan deltage i, fungerer, således at de er i stand til at foretage en fuldt informeret vurdering af de potentielle fordele og risici ved disse ordninger, f.eks. i tilfælde af at virksomheden går konkurs;

K.

der henviser til, at arbejdsgiverne gennem AFD, bedre social dialog og strategisk beslutningstagning kan investere i udviklingsmuligheder for deres arbejdsstyrke og dermed bidrage til bekæmpelse af social udstødelse og sikring af et højt uddannelsesniveau;

L.

der henviser til, at AFD gennem inddragelse af arbejdstagerne i beslutningsprocessen, afhængigt af ordningens særlige karakter, i visse tilfælde kan hjælpe virksomheder, herunder SMV'er, med hensyn til omstrukturering og driftskontinuitet ved at tage fat på problemer med generationsskifte i virksomheder, f.eks. i familievirksomheder;

M.

der henviser til, at det bør erindres, at AFD har positive og negative aspekter;

N.

der henviser til, at AFD indebærer nogle finansielle risici, men også kan fungere som en støddæmper, idet ordningen giver mulighed for bonusser og andre former for belønning og desuden sikrer, at arbejdstagerne har en portefølje af opsparede aktier; der henviser til, at medarbejderaktieordninger navnlig kan være et eksempel på en model for medarbejderovertagelse af ikke-noterede selskaber, hvor medarbejderne gennem en prioriteret overtagelsesret kan få mulighed for at sikre deres egne arbejdspladser i tilfælde, hvor andre selskaber måtte ønske at overtage deres virksomhed;

O.

der henviser til, at der derfor er behov for foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagere mod risici såsom tab af både deres job og den investerede kapital, når deres arbejdsgiver rammes af en krise; der henviser til, at AFD ikke må bruges til at forringe de sociale og beskæftigelsesmæssige rettigheder, som arbejdstagerne har opnået, ikke må træde i stedet for en almindelig grundløn, andre former for vederlag eller bidrag til pensionsordninger, ikke må blive en måde at overføre risici til arbejdstagerne på og ikke må være i uoverensstemmelse med arbejdsretten;

P.

der henviser til, at deltagelse i AFD fortsat bør være frivillig for arbejdstagerne, navnlig i SMV'er, og ikke må påvirke deres arbejdsmarkedsmobilitet, deres sociale sikkerhed og deres ret til at gennemføre faglige aktioner; der henviser til, at arbejdstagerne derfor til enhver tid bør have adgang til oplysninger om virksomhedens økonomiske situation med undtagelse af forretningshemmeligheder og forretningsmæssigt følsomme oplysninger og bør informeres om fordele og ulemper ved hver enkelt mulige AFD-ordning;

Q.

der henviser til, at skattemæssige incitamenter er centrale elementer til fremme af AFD, som vil kunne betale sig på mellemlang og lang sigt, og til, at de lande, der har en lang tradition for lønmodtagernes finansielle deltagelse, også har det mest veludviklede medarbejderejerskab og de højeste skattemæssige fordele;

R.

der henviser til, at proaktive beskæftigelsespolitikker såsom støtte til reel selvstændig erhvervsvirksomhed og reguleret og socialt iværksætteri er afgørende værktøjer til reintegration af arbejdsløse på arbejdsmarkedet i tråd med den europæiske handlingsplan for iværksætterkultur, som blev vedtaget i januar 2013;

S.

der henviser til, at den nuværende Europæiske Socialfond fremmer socialt iværksætteri og den sociale og solidariske økonomi, og at den nye AFD Plus fortsat bør gøre dette; der henviser til, at AFD kan yde et værdifuldt bidrag til udviklingen af den sociale og solidariske økonomi ved f.eks. at gøre investeringer eller finansiering mere tilgængeligt;

T.

der henviser til, at AFD kan være et supplement til EU's programmer, der sigter mod at forbedre adgangen til kapital, især for SMV'er, såsom f.eks. Cosme-programmet, InnovFin-programmet, programmet Et Kreativt Europa og de europæiske struktur- og investeringsfonde;

U.

der henviser til, at AFD kan være et supplement til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som hjælper mennesker, der har mistet deres job på grund af omfattende strukturelle omstillinger, der er en følge af globaliseringen eller den økonomiske og finansielle krise, med omskoling, uddannelse, hjælp til selvstændig erhvervsvirksomhed, virksomhedsoprettelse og arbejdstageres overtagelse af virksomhed;

V.

der henviser til, at EU's retningslinjer for AFD vil kunne hjælpe medlemsstaterne med at udvikle rammer for EFP-ordninger, der potentielt kan føre til fordele både for arbejdsgivere og arbejdstagere og også øge offentlighedens kendskab til AFD;

1.

opfordrer Kommissionen til at overveje passende henstillinger for at tilskynde medlemsstaterne og virksomhederne, navnlig SMV, til at udvikle og tilbyde AFD-ordninger til gavn for såvel arbejdstagerne som virksomhederne og i begge parters interesse; understreger, at disse ordninger:

bør beskytte arbejdstagernes indkomstsikkerhed

ikke må udnytte arbejdstagerne i en krisesituation

ikke må flytte virksomhedsrisikoen over på arbejdstagerne

bør garantere et højt beskyttelsesniveau for arbejdstagernes investeringer;

2.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre ikke-obligatoriske incitamenter, herunder skatteincitamenter, som ikke afviger fra de nationale skatteregler, og som følger bedste praksis-principper, når de fremmer ordninger for medarbejderejerskab blandt virksomheder og arbejdstagere, og til samtidig at støtte de højeste standarder for social beskyttelse af arbejdstagerne og værne om deres ret til faglige aktioner;

3.

understreger, at AFD bør indarbejdes i en ordning for inddragelse af arbejdstagerne, f.eks. i virksomhedernes beslutningstagning, herunder gennem arbejdstagerrepræsentanter, og at AFD ikke må træde i stedet for fair og anstændige lønninger eller et alternativ til offentlige pensioner eller kollektivt aftalte pensionsordninger;

4.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre den fempunkts-handlingsplan, der indgår i den endelige rapport om pilotprojektet om fremme af medarbejderejerskab og medarbejderdeltagelse fra 2014;

5.

anerkender sammenhængen mellem lovgivningsmæssige foranstaltninger på nationalt plan, der fremmer AFD-ordninger, og antallet af virksomheder og ansatte, der gør brug heraf;

6.

fremhæver de tværnationale hindringer, som såvel virksomheder, der tilbyder sådanne ordninger i adskillige medlemsstater, og arbejdstagere står over for, nemlig forskelle i lovgivning og risiciene for dobbeltbeskatning, som kan medføre høje administrationsomkostninger og influere på den frie bevægelighed for arbejdstagere, som spiller en vigtig rolle for bekæmpelse af arbejdsløshed, øget konvergens og integration mellem medlemsstaterne;

7.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udbrede kendskabet til ordningerne, som det anbefales i den endelige rapport om pilotprojektet til fremme af medarbejderejerskab og medarbejderdeltagelse fra 2014, udnytte resultaterne af forskningsprojekter og tilskynde til grænseoverskridende overførsel af bedste praksis og foreslå et sæt simple, elementære og grundlæggende understøttende modeller;

8.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette websteder med modeller over overskudsdelingsaftaler for SMV'er og mikrovirksomheder, der kan gøre det lettere at gennemføre dem, og med oplysninger om tilknyttede risici og andet relevant materiale; opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til med hjælp fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene at fortsætte indsamlingen af data om anvendelsen og udbredelsen af AFD-ordninger og til at undersøge, hvilken indflydelse finansiel deltagelse har på virksomhedernes drift, arbejdets kvalitet og opretholdelsen af beskæftigelse;

9.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at bistå selskaber, der er interesseret i AFD, med løsninger og støtteforanstaltninger for at undgå uforholdsmæssigt store administrations- og udviklingsomkostninger i forbindelse med gennemførelsen af AFD, navnlig i SMV'er, og til at tilskynde outsourcing-operatører såsom banker og investeringsfonde til at foreslå enkle AFD-ordninger, som er skræddersyet til denne type virksomheder, samtidig med at det sikres, at formidlerne ikke udnytter de mindste virksomheder, og at der ikke er nogen skjulte omkostninger;

10.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme finansiel uddannelse for at give EU-borgere bedre mulighed for at få indflydelse og øge kendskabet til betydningen af AFD;

11.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gå i dialog med arbejdsmarkedets parter, medarbejderejerskabsorganisationer og andre interessenter i begyndelsen af processen for at få udformet de mest hensigtsmæssige AFD-rammer og til, når en AFD-ordning anses for relevant, at forhandle inden for rammerne af den enkelte virksomhed og under hensyntagen til den pågældende virksomheds størrelse og type, dens personale og finansielle situation, men også den nationale lovgivning og praksis;

12.

anbefaler, at opsparingsordninger og -redskaber for arbejdstagere forhandles på brancheplan for at stille standardaftaler til rådighed for SMV'er og mikrovirksomheder, som disse virksomheder kan anvende direkte og nemt;

13.

fremhæver, at AFD bør være åben for alle arbejdstagere på en ikkediskriminerede måde, uanset alder, køn, nationalitet, fuldtids-/deltidsansættelse osv.;

14.

tilføjer, at differentiering mellem arbejdstagere kan være berettiget for at imødekomme deres forskellige behov og interesser, f.eks. i form af aktieoptionsplaner forbeholdt ledende medarbejdere;

15.

mener, at det også bør være muligt for arbejdstagerne at anvende medarbejderaktiekontoen til andre aktier end den aktuelle arbejdsgivers for at afhjælpe en koncentrationsrisiko, især for SMV'er;

16.

minder om, at beslutningen om at deltage i AFD-ordninger bør være helt igennem frivillig, at der ikke må træffes nogen foranstaltninger mod arbejdstagere, der beslutter ikke at deltage, og at deltagelse bør forudsætte passende uddannelse af og et informeret samtykke fra arbejdstageren, idet denne bør have fuldt kendskab til sine rettigheder, pligter og risici, til virksomhedens situation, til fordelene og ulemperne ved hver enkelt ordning og til de skattemæssige virkninger, når ordningen tiltrædes, og de vilkår, der gælder, når han eller hun forlader virksomheden eller ordningen;

17.

mener, at AFD ikke bør erstatte eller indskrænke den normale grundløn eller forskellige bidrag såsom socialsikringsbidrag, men bør være komplementær til alle sociale og aftalemæssige rettigheder, hvilket bør være en forudsætning for gennemførelse af AFD;

18.

mener, at der bør udvikles yderligere forbindelser mellem AFD og den sociale økonomi, især gennem programmer som Et Kreativt Europa, som tilbyder mikrolån på op til 25 000 EUR til små virksomheder og sociale virksomheder;

19.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til den hurtige udvikling og forandring af arbejdsmarkedet og de deraf følgende udfordringer med hensyn til færdigheder, digitalisering, automatisering, indkomstmæssige uligheder og nedskæringer inden for social sikkerhed samt den uophørlige fremkomst af nye muligheder for at støtte og beskytte arbejdstagerne og sætte dem i stand til at tilpasse sig og udvikle sig fagligt og personligt;

20.

understreger den vigtige rolle, som AFD kan spille for fremme af iværksætteri og iværksætterånd, idet disse ordninger letter søgningen efter og adgangen til kapital, navnlig for nystartede virksomheder;

21.

understreger, at selv om mikrovirksomheder spiller en vigtig rolle i de fleste EU-medlemsstaters økonomi, er der endnu ikke blevet indført støtteforanstaltninger for medarbejderaktieordninger for dem;

22.

glæder sig over initiativer fra Kommissionens generaldirektorater såsom GD EMPL, FISMA og GROW til støtte for beskæftigelse, SMV'er og kapitalmarkedsunionen og opfordrer til en koordineret tilgang til den bedst mulige udnyttelse af de disponible ressourcer, ihukommende, at det er de europæiske borgere, der i sidste instans vil drage fordel heraf;

23.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen

(1)  EUT L 307 af 18.11.2008, s. 11.

(2)  EUT C 68 E af 18.3.2004, s. 429.

(3)  EUT C 440 af 30.12.2015, s. 23.

(4)  EUT C 482 af 23.12.2016, s. 41.

(5)  Tredje europæiske virksomhedsundersøgelse, Eurofound, 2013.

(6)  Ændringer i vederlag og belønningssystemer, Eurofound, 2016.

(7)  Annual economic survey of employee share ownership in European countries.

(8)  Workplace innovation in European companies, Eurofound, 2016.


Onsdag den 24. oktober 2018

16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/8


P8_TA(2018)0416

Fornyelse af tilladelse til genetisk modificeret majs NK603 × MON 810

Europa-Parlamentets beslutning af 24. oktober 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × MON 810 (MON-ØØ6Ø3-6 × MON-ØØ81Ø-6) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003, (D058360/01 — 2018/2872(RSP))

(2020/C 345/02)

Europa-Parlamentet,

der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede majs NK603 × MON 810 (MON-ØØ6Ø3-6 × MON-ØØ81Ø-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D058360/01,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 11, stk. 3, og artikel 23, stk. 3,

der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 11. september 2018, som ikke mundede ud i en udtalelse,

der henviser til artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (2),

der henviser til udtalelse vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 24. januar 2018 og offentliggjort den 26. februar 2018 (3),

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (COM(2017)0085, COD(2017)0035),

der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer (4),

der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.

der henviser til, at Monsanto Europe N.V./S.A. den 20. oktober 2016 forelagde Kommissionen en ansøgning i henhold til artikel 11 og 23 i forordning (EF) nr. 1829/2003 om fornyelse af godkendelsen af genetisk modificeret NK603 × MON 810-majs til anvendelse i fødevarer og foder;

B.

der henviser til, at EFSA den 24. januar 2018 vedtog en positiv udtalelse (1) i overensstemmelse med artikel 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003, hvori EFSA konkluderede, at ansøgningen om fornyelse ikke indeholdt dokumentation for nye farer, ændret eksponering eller videnskabelig usikkerhed, der kunne ændre konklusionerne i den oprindelige risikovurdering af genetisk modificeret NK603 × MON 810-majs, som EFSA vedtog i 2005 (2);

C.

der henviser til, at EFSA ifølge dets videnskabelige udtalelse ikke foretog en systematisk litteratursøgning på egen hånd, men blot vurderede den litteratursøgning, som ansøgeren havde foretaget, og på dette grundlag konkluderede, at der ikke var blevet identificeret nogen ny publikation, som ville give anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder;

D.

der henviser til, at EFSA vedtog sin udtalelse ud fra den antagelse, at DNA-sekvensen af de to transformationsbegivenheder i genetisk modificeret NK603 × MON 810-majs er identisk med sekvensen af de oprindeligt vurderede transformationsbegivenheder; der henviser til, at ansøgeren har ikke fremlagt oplysninger, der underbygger denne hypotese;

E.

der henviser til, at genetisk modificeret NK603 × MON 810-majs udtrykker et protein, der giver tolerance over for herbicider, der indeholder glyphosat; der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter — Verdenssundhedsorganisationens specialiserede kræftagentur — den 20. marts 2015 klassificerede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker (5);

F.

der henviser til, at tilladelse til import af genetisk modificeret NK603 × MON 810-majs til Unionen formodes at føre til en stigning i dyrkningen af det andre steder, f.eks. i Argentina, Brasilien, Canada, Colombia, Japan, Filippinerne, Sydafrika og Uruguay og til en tilsvarende forøgelse af anvendelsen af herbicider, der indeholder glyphosat;

G.

der henviser til, at genetisk modificeret NK603 x MON 810-majs udtrykker proteinet Cry1Ab, som er et Bt-protein (afledt af Bacillus thuringiensis), der giver resistens over for visse skadelige sommerfugle (Ostrinia nubilalis og Sesamia spp.);

H.

der henviser til, at genetisk modificerede Bt-planter udtrykker insektgifte i hver celle i hele deres levetid, herunder også i de dele, der indtages af mennesker og dyr; der henviser til, at dyrefodringsforsøg viser, at genetisk modificerede Bt-planter kan have toksiske virkninger (6); der henviser til, at det er blevet påvist, at Bt-toksinet i genmodificerede planter adskiller sig væsentligt fra det naturligt forekommende Bt-toksin (7);

I.

der henviser til, at der fortsat er problemer med hensyn til en eventuel udvikling af resistens over for proteinet Cry1Ab i skadelige sommerfuglearter, der er målarter, hvilket kan føre til ændret skadedyrbekæmpelsespraksis;

J.

der henviser til, at medlemsstaterne har indsendt mange kritiske bemærkninger i løbet af den tre måneder lange høringsperiode; der henviser til, at disse bemærkninger blandt andet vedrører: manglende oplysninger om de linjer, der i øjeblikket er i brug, manglende data, f.eks. vedrørende potentialet for horisontal genoverførsel af transformationsbegivenhederne MON 810 og NK603, mangelfuld gennemgang af litteraturen, en delvis forældet datagenerering og en fragmentarisk tilgang til miljøovervågning, herunder at miljøets eksponering for Cry-proteiner ikke var overvåget, at der var ikke foretaget nogen analyse af miljøets eksponering for Cry-toksinet, og at forekomsten af teosinte som en vild slægtning til majs i Europa var blevet ignoreret (8);

K.

der henviser til, at til trods for disse betænkeligheder var det ikke nødvendigt med en plan for overvågning efter markedsføringen; der henviser til, at specifik overvågning, efter at produktet er bragt i omsætning, heller ikke blev anset for nødvendigt;

L.

der henviser til, at afstemningen den 11. september 2018 i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, ikke mundede ud i en udtalelse; der henviser til, at 13 medlemsstater stemte imod, mens kun 11 stemte for, og fire undlod at stemme;

M.

der henviser til, at Kommissionen både i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag, der blev forelagt den 22. april 2015, om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres område og i begrundelsen til det lovforslag, der blev forelagt den 14. februar 2017, om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 beklagede den omstændighed, at Kommissionen siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 havde vedtaget afgørelser om tilladelser uden støtte i udtalelser fra Medlemsstatsudvalget, og at tilbagegivelse af sager til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse — hvilket i høj grad er en undtagelse fra den generelle procedure — var blevet normen for beslutningstagningen i forbindelse med tilladelser til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer; der henviser til, at kommissionsformand Juncker ved flere lejligheder har betegnet denne praksis som udemokratisk (9);

N.

der henviser til, at Parlamentet den 28. oktober 2015 ved førstebehandlingen (10) forkastede det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 og opfordrede Kommissionen til at trække forslaget tilbage og forelægge et nyt;

1.

mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

2.

mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det ikke er foreneligt med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (11), er at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende;

3.

anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

4.

opfordrer Kommissionen til at suspendere enhver gennemførelsesafgørelse vedrørende ansøgninger om godkendelse af genetisk modificerede organismer, indtil godkendelsesproceduren er blevet ændret på en sådan måde, at manglerne ved den nuværende procedure, som har vist sig at være utilstrækkelig, er afhjulpet;

5.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.

(2)  EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(3)  Videnskabelig udtalelse om en ansøgning, der er indgivet af Monsanto (ansøgning EFSA GMO-RX-007) — Vurdering af genetisk modificeret NK603 x MON810 -majs med henblik på forlængelse af en godkendelse i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 (ansøgning EFSA-GMO-RX-007). EFSA Journal 2018; 16(2):5163: https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2018.5163

(4)  

Beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507), der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter (EUT C 482 af 23.12.2016, s. 110).

Beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × T25 (EUT C 399 af 24.11.2017, s. 71).

Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 19).

Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 17).

Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2) (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 15).

Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne Bt11, MIR162, MIR604 og GA21 (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 108).

Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4) (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 111).

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af genetisk modificerede frø af majs MON 810 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 76).

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter af genetisk modificeret majs MON 810 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 80).

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 70).

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs 1507 til dyrkning (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 73).

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 83).

Beslutning af 5. april 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne Bt11, 59122, MIR604, 1507 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 298 af 23.8.2018, s. 34).

Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 71).

Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB119 (BCS-GHØØ5-8), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 67).

Beslutning af 13. september 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-68416-4, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 337 af 20.9.2018, s. 54).

Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 × A5547-127, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 55).

Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-44406-6, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 60).

Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 1507 (DAS-Ø15Ø7-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 122).

Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne 305423 × 40-3-2 (DP-3Ø5423-1 × MON-Ø4Ø32-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 127).

Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificerede MON 88302 × Ms8 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8 × ACS-BNØØ3-6), MON 88302 × Ms8-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8) og MON 88302 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACS-BNØØ3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 133).

Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 59122 (DAS-59122-7), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0051).

Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × NK603 (MON-87427-7 × MON-89Ø34-3 × MON-ØØ6Ø3-6 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2010/420/EU (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0052).

Beslutning af 3. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af fødevarer og foderstoffer, der er fremstillet af genetisk modificeret H7-1-sukkerroe (KM-ØØØH71-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0197).

Beslutning af 30. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs GA21 (MON-ØØØ21-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0221).

Europa-Parlamentets beslutning af 30. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507 × 59122 × MON 810 × NK603-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder 1507, 59122, MON 810 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2009/815/EF, 2010/428/EU og 2010/432/EU i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0222).

(1)  Videnskabelig udtalelse om vurdering af genetisk modificeret NK603 × MON 810-majs med henblik på forlængelse af en godkendelse i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 (ansøgning IKFS GMO-RX-007). EFSA Journal 2018; 16(2):5163: https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2018.5163

(2)  Udtalelse fra Ekspertpanelet for Genetisk Modificerede Organismer i en ansøgning (ref. EFSA-GMO-UK-2004-01) om markedsføring af glyphosattolerant og insektresistent genetisk modificeret NK603 × MON 810-majs til anvendelse i fødevarer og foder i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 fra Monsanto. EFSA Journal (2005) 309, 1-22: https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/pdf/10.2903/j.efsa.2005.309

(5)  IARC Monographs Volume 112: evaluation of five organophosphate insecticides and herbicides, 20. marts 2015: http://monographs.iarc.fr/ENG/Monographs/vol112/mono112.pdf

(6)  Se f.eks. El-Shamei Z.S., Gab-Alla A.A., Shatta A.A., Moussa E.A., Rayan A.M., Histopathological Changes in Some Organs of Male Rats Fed on Genetically Modified Corn (Ajeeb Y.G.). Journal of American Science, 2012, 8(9), s. 1117-1123: https://www.researchgate.net/publication/235256452_Histopathological_Changes_in_Some_Organs_of_Male_Rats_Fed_on_Genetically_Modified_Corn_Ajeeb_YG

(7)  Székács A., Darvas B., Comparative aspects of Cry Toxin Usage in Insect Control, in: Ishaaya I., Palli S.R., Horowitz A.R. (eds), Advanced Technologies for Managing Insect Pests, Dordrecht, Netherlands, Springer, 2012, pp. 195-230: https://link.springer.com/chapter/10.1007/978-94-007-4497-4_10

(8)  Jf. EFSA's register over spørgsmål, bilag G til spørgsmål nr. EFSA-Q-2017-00028 -

tilgængelig online på: http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/ListOfQuestionsNoLogin?1&panel=ALL

(9)  F.eks. i åbningstalen til Europa-Parlamentets plenarmøde, der er medtaget i de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (Strasbourg, den 15. juli 2014), eller i talen om Unionens tilstand i 2016 (Strasbourg, den 14. september 2016).

(10)  EUT C 355 af 20.10.2017, s. 165.

(11)  EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/13


P8_TA(2018)0417

Tilladelse til genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122

Europa-Parlamentets beslutning af 24. oktober 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034, 1507, MON 88017 og 59122, og om ophævelse af afgørelse 2011/366/EU (D058361/01 — 2018/2873(RSP))

(2020/C 345/03)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034, 1507, MON 88017 og 59122, og om ophævelse af afgørelse 2011/366/EU,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3,

der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 11. september 2018, som ikke mundede ud i en udtalelse,

der henviser til artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (2),

der henviser til udtalelse vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 28. juni 2017 og offentliggjort den 1. august 2017 (3),

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (COM(2017)0085, COD(2017)0035),

der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer (4),

der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.

der henviser til, at Monsanto Europe S.A./N.V. den 26. november 2013 på vegne af Monsanto Company indgav en ansøgning i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 om markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 87427 × MON 89034 × MON 88017 × 59122-majs (i det følgende benævnt »ansøgningen«) til den nationale kompetente myndighed i Belgien; der henviser til, at ansøgningen også omfattede markedsføring af produkter, der består af eller indeholder genetisk modificeret MON 87427 × MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122-majs til anden anvendelse end fødevarer og foder, undtagen til dyrkning;

B.

der henviser til, at ansøgningen desuden omfattede markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af 25 underkombinationer af de enkelte transformationsbegivenheder, der udgør genetisk modificeret MON 87427 × MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122-majs; der henviser til, at 12 af disse underkombinationer allerede er godkendt; der henviser til, at Kommissionens gennemførelsesafgørelse om godkendelse af majs omfatter 14 underkombinationer;

C.

der henviser til, at indehaveren af godkendelsen for en af de 12 underkombinationer, der allerede er godkendt, underkombination MON 89034 × MON 88017, anmodede Kommissionen om at ophæve afgørelse 2011/366/EU og indarbejde denne afgørelse i anvendelsesområdet for Kommissionens afgørelse; der henviser til, at denne anmodning blev imødekommet; der henviser til, at det er tvivlsomt, om en sådan fremgangsmåde er lovlig;

D.

der henviser til, at EFSA den 28. juni 2017 i overensstemmelse med artikel 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003 (5) har vedtaget en positiv udtalelse vedrørende majs baseret på stakken af fem transformationsbegivenheder, de tidligere vurderede underkombinationer og de øvrige underkombinationer;

E.

der henviser til, at EFSA anerkender, at der ikke er fremlagt specifikke data for nogen af de 14 underkombinationer; der henviser til, at mange af dem ikke engang er blevet skabt endnu; der henviser til, at EFSA alligevel konkluderer, at alle underkombinationer »forventes at være lige så sikre som majs baseret på stakken af fem transformationsbegivenheder«;

F.

der henviser til, at der ikke er foretaget toksikologiske undersøgelser, og at der ikke blev foretaget nogen dyreundersøgelser med fødevarer/foder fremstillet af genetisk modificeret MON 87427-, MON 89034-, 1507-, MON 88017- og 59122-majs eller nogen af underkombinationerne (6);

G.

der henviser til, at to af de pågældende majssorter udtrykker proteiner, der giver tolerance over for herbicidet glufosinat-ammonium (7); der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk og således er omfattet af udelukkelseskriterierne i forordning (EF) nr. 1107/2009; der henviser til, at godkendelsen af glufosinat udløb den 31. juli 2018 (8);

H.

der henviser til, at to af majssorterne udtrykker proteiner, som giver tolerance over for herbicider, der indeholder glyphosat; der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter — Verdenssundhedsorganisationens specialiserede kræftagentur — den 20. marts 2015 klassificerede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker (9);

I.

der henviser til, at tilladelse til import af genetisk modificeret MON 87427-, MON 89034-, 1507-, MON 88017- og 59122-majs til Unionen formodes at føre til en stigning i dyrkningen af det andre steder, f.eks. i Mexico og Sydkorea, og til en tilsvarende stigning i anvendelsen af herbicider indeholdende ammoniumglufosinat eller glyphosat;

J.

der henviser til, at fire af de pågældende majssorter omfattede Cry-proteiner, som er Bt-proteiner (afledt af Bacillus thuringiensis), der giver resistens over for visse skadegørende sommerfuglearter og skadelige billelarver;

K.

der henviser til, at genetisk modificerede Bt-planter udtrykker insektgifte i hver celle i hele deres levetid, herunder også i de dele, der indtages af mennesker og dyr; der henviser til, at dyrefodringsforsøg viser, at genetisk modificerede Bt-planter kan have toksiske virkninger (10); der henviser til, at det er blevet påvist, at Bt-toksinet i genmodificerede planter adskiller sig væsentligt fra det naturligt forekommende Bt-toksin (11);

L.

der henviser til, at der fortsat er bekymring med hensyn til en eventuel udvikling af resistens over for Cry-proteiner i målskadegørerne, hvilket kan føre til ændret praksis for bekæmpelse af skadegørere i de lande, hvor det dyrkes;

M.

der henviser til, at medlemsstaterne har indsendt mange kritiske bemærkninger i løbet af den tre måneder lange høringsperiode; der henviser til, at disse bemærkninger blandt andet vedrører: dårlige testdesign, manglende prøvninger, f.eks. med hensyn til ernæringsmæssig vurdering, mangel på et 90-dages fodringsforsøg med gnavere, manglende eller utilstrækkelige data, f.eks. vedrørende utilsigtede virkninger i forbindelse med kombinationen af transformationsbegivenhederne eller vedrørende potentielle vekselvirkninger mellem de otte proteiner, som kan have utilsigtede virkninger, forkerte antagelser hos ansøgeren, f.eks. med hensyn til nedbrydning af mundtligt indtaget DNA i mave-tarmkanalen, en delvis manglende miljørisikovurdering og en utilstrækkelig miljøovervågningsplan (12);

N.

der henviser til, at uafhængig forskning også giver anledning til bekymring med hensyn til væsentlige mangler i den sammenlignende vurdering, alvorlige mangler i forbindelse med den manglende toksikologiske vurdering, om den udfyldestgørende vurdering med hensyn til allergenicitet, den manglende hensyntagen til kombinerede virkninger og en fejlagtig miljørisikovurdering (13);

O.

der henviser til, at EFSA trods alle disse betænkeligheder ikke overvejede en eventuel overvågning af fødevarer/foder fremstillet af genetisk modificeret MON 87427-, MON 89034-, MON 1507-, MON 88017- og 59122-majs og af dets underkombinationer efter markedsføringen;

P.

der henviser til, at afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 11. september 2018 ikke mundede ud i en udtalelse; der henviser til, at 14 medlemsstater stemte imod, og kun 11 stemte for, og tre undlod at stemme;

Q.

der henviser til, at Kommissionen både i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag, der blev forelagt den 22. april 2015, om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres område og i begrundelsen til det lovforslag, der blev forelagt den 14. februar 2017, om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 beklagede den omstændighed, at Kommissionen siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 havde vedtaget afgørelser om tilladelser uden støtte i udtalelser fra Medlemsstatsudvalget, og at tilbagegivelse af sager til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse — hvilket i høj grad er en undtagelse fra den generelle procedure — var blevet normen for beslutningstagningen i forbindelse med tilladelser til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer; der henviser til, at kommissionsformand Juncker ved flere lejligheder har betegnet denne praksis som udemokratisk (14);

R.

der henviser til, at Parlamentet den 28. oktober 2015 ved førstebehandlingen (15) forkastede det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 og opfordrede Kommissionen til at trække forslaget tilbage og forelægge et nyt;

1.

mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

2.

mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det ikke er foreneligt med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (16), er at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende;

3.

mener mere specifikt, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse er i strid med principperne i den generelle fødevarelovgivning som fastsat i forordning (EF) nr. 178/2002 ved at godkende sorter, for hvilke der ikke er fremlagt nogen sikkerhedsoplysninger, som ikke er blevet afprøvet, eller som end ikke er skabt endnu;

4.

anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

5.

opfordrer Kommissionen til at suspendere enhver gennemførelsesafgørelse vedrørende ansøgninger om godkendelse af genetisk modificerede organismer, indtil godkendelsesproceduren er blevet ændret på en sådan måde, at manglerne ved den nuværende procedure, som har vist sig at være utilstrækkelig, er afhjulpet;

6.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.

(2)  EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(3)  Videnskabelig udtalelse om ansøgning EFSA-GMO-BE-2013-118 om tilladelse til anvendelse af genetisk modificeret MON 87427 × MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 og delkombinationer uafhængigt af deres oprindelse for så vidt angår anvendelser i fødevarer og foder, import og forarbejdning, der er indgivet af Monsanto Company i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003, EFSA Journal bind 15, 8. udgave: https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.2903/j.efsa.2017.4921

(4)  

Beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507), der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter (EUT C 482 af 23.12.2016, s. 110).

Beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × T25 (EUT C 399 af 24.11.2017, s. 71).

Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 19).

Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 17).

Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2) (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 15).

Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 108).

Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4) (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 111).

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af genetisk modificerede frø af majs MON 810 til dyrkning (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 76).

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter af genetisk modificeret majs MON 810 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 80).

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 70).

Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs 1507 til dyrkning (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 73). — Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 83).

Beslutning af 5. april 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne Bt11, 59122, MIR604, 1507 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 298 af 23.8.2018, s. 34).

Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 71).

Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB119 (BCS-GHØØ5-8), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 307 af 30.8.2018, s. 67).

Beslutning af 13. september 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-68416-4, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 337 af 20.9.2018, s. 54).

Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 × A5547-127, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 55).

Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-44406-6, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 60).

Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 1507 (DAS-Ø15Ø7-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 122).

Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne 305423 × 40-3-2 (DP-3Ø5423-1 × MON-Ø4Ø32-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 127).

Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificerede MON 88302 × Ms8 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8 × ACS-BNØØ3-6), MON 88302 × Ms8-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8) og MON 88302 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACS-BNØØ3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 133).

Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 59122 (DAS-59122-7), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0051).

Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × NK603 (MON-87427-7 × MON-89Ø34-3 × MON-ØØ6Ø3-6 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2010/420/EU (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0052).

Beslutning af 3. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af fødevarer og foderstoffer, der er fremstillet af genetisk modificeret H7-1-sukkerroe (KM-ØØØH71-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0197).

Beslutning af 30. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs GA21 (MON-ØØØ21-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0221).

Beslutning af 30. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507 × 59122 × MON 810 × NK603-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder 1507, 59122, MON 810 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2009/815/EF, 2010/428/EU og 2010/432/EU i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0222).

(5)  EFSA's GMO-panel (EFSA's Panel for genetisk modificerende organismer), 2017. Videnskabelig udtalelse om ansøgning EFSA-GMO-BE-2013-118 om tilladelse til genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 og delkombinationer uafhængigt af deres oprindelse til anvendelse i fødevarer og foder, import og forarbejdning forelagt i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 af Monsanto Company. EFSA Journal 2017; 15 (8): 4921, s. 32: https://doi.org/10.2903/j.efsa.2017.4921

(6)  Som bekræftet i ovennævnte udtalelse fra EFSA (EFSA Journal 2017; 15(8): 4567 [s. 4921 ff.]).

(7)  MON-87427-7-majs udtrykker proteinet CP4 EPSPS, som giver tolerance over for glyphosatbaserede herbicider. MON-89Ø34-3-majs udtrykker proteinerne Cry1A.105 og Cry2Ab2, som giver beskyttelse mod visse skadegørende sommerfugle. DAS-Ø15Ø7-1-majs udtrykker proteinet Cry1F, som giver beskyttelse mod visse skadegørende sommerfugle, og proteinet PAT, som giver tolerance over for herbicider baseret på ammoniumglufosinat. MON-88Ø17-3-majs udtrykker et modificeret protein Cry3Bb1, som giver beskyttelse mod visse skadegørende billelarver, og proteinet CP4 EPSPS, der giver tolerance over for glyphosatbaserede herbicider. DAS-59122-7-majs udtrykker proteinerne Cry34Ab1 og Cry35Ab1, som giver beskyttelse mod visse skadegørende sommerfugle, og proteinet PAT, som giver tolerance over for herbicider baseret på ammoniumglufosinat.

(8)  http://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/eu-pesticides-database/public/?event=activesubstance.detail&language=EN&selectedID=1436

(9)  IARC Monographs bind 112: evaluering af fem organophosphatinsekticider og herbicider, 20. marts 2015: http://monographs.iarc.fr/ENG/Monographs/vol112/mono112.pdf

(10)  Se, f.eks. El-Shamei Z.S., Gab-Alla A.A., Shatta A.A., Moussa E.A., Rayan A.M., Histopathological Changes in Some Organs of Male Rats Fed on Genetically Modified Corn (Ajeeb YG), Journal of American Science, 2012; 8(9), s. 1117-1123: https://www.researchgate.net/publication/235256452_Histopathological_Changes_in_Some_Organs_of_Male_Rats_Fed_on_Genetically_Modified_Corn_Ajeeb_YG

(11)  Székács A., Darvas B.., Comparative aspects of Cry Toxin Usage in Insect Control, in: Ishaaya I., Palli S.R., Horowitz A.R. (eds.), Advanced Technologies for Managing Insect Pests, Dordrecht, Netherlands, Springer, 2012; s. 195-230: https://link.springer.com/chapter/10.1007/978-94-007-4497-4_10

(12)  Jf. EFSA's register over spørgsmål, bilag G til spørgsmål nr. EFSA-Q-2013-00926. Tilgængelig online på: http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/ListOfQuestionsNoLogin?1

(13)  Bauer-Panskus, A, Then, C, Testbiotech kommentar »Videnskabelig udtalelse om ansøgning EFSA-GMO-BE-2013-118 om godkendelse af genetisk modificeret majs MON 87427 x MON 89034 x 1507 x MON 88017 x 59122 og subkombinationer uafhængigt af deres oprindelse, til fødevarer og foderbrug, import og forarbejdning indsendt i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 af Monsanto Company«, tilgængelige på: https://www.testbiotech.org/sites/default/files/Testbiotech_Comment_Maize%20MON%2087427%20x%20MON%2089034%20x%201507%20x%20MON%2088017%20x%2059122.pdf

(14)  F.eks. i åbningstalen til Europa-Parlamentets plenarmøde, der er medtaget i de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (Strasbourg, den 15. juli 2014), eller i talen om Unionens tilstand i 2016 (Strasbourg, den 14. september 2016).

(15)  EUT C 355 af 20.10.2017, s. 165.

(16)  EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.


Torsdag den 25. oktober 2018

16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/19


P8_TA(2018)0419

Beskyttelse af EU's finansielle interesser — Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om beskyttelse af EU's finansielle interesser — inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig (2018/2006(INI))

(2020/C 345/04)

Europa-Parlamentet,

der henviser til den attende rapport fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) for 2017,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (1),

der henviser til Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (2),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. april 2016 om en handlingsplan for moms: Mod et fælles europæisk momsområde — De svære valg (COM(2016)0148),

der henviser til Kommissionens rapport af 3. september 2018 med titlen »29. årsrapport om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser og bekæmpelse af svig (2017)« (COM(2018)0553) og de ledsagende arbejdsdokumenter fra tjenestegrenene (SWD(2018)0381-0386),

der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (3),

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (4),

der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge: henstillinger om foranstaltninger og initiativer (endelig betænkning) (5) (CRIM-beslutningen) og sin beslutning af 25. oktober 2016 om bekæmpelse af korruption og opfølgning af CRIM-beslutningen (6),

der henviser til den særlige Eurobarometer 470-rapport,

der henviser til forespørgsel til Kommissionen om bekæmpelse af toldsvig og beskyttelse af EU's egne indtægter (O-000066/2018),

der henviser til forretningsordenens artikel 52,

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0298/2018),

A.

der henviser til, at beskyttelsen af EU's finansielle interesser bør være et centralt element i EU's politik med henblik på at øge borgernes tillid ved at sikre, at deres penge bruges korrekt og effektivt;

B.

der henviser til, at forskellene i de retlige og administrative systemer i medlemsstaterne og manglen på en ensartet EU-lovgivning til bekæmpelse af organiseret kriminalitet er udfordrende forhold at bekæmpe svig under;

C.

der henviser til, at det i artikel 325, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hedder, at »Medlemsstaterne træffer de samme foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser, som til bekæmpelse af svig, der skader deres egne finansielle interesser«;

D.

der henviser til, at der med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union (7) indføres EU-minimumsstandarder for indefrysning af formuegoder med henblik på eventuel efterfølgende konfiskation og for konfiskation af formuegoder i forbindelse med straffesager;

E.

der henviser til, at Kommissionens forslag af 21. december 2016 til en forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation (2016/0412(COD)) indfører standardiserede samarbejdsmetoder mellem medlemsstaterne;

F.

der henviser til, at ingen af disse instrumenter kan anvendes på tredjelande;

G.

der henviser til, at Rådets forordning (EU) 2017/1939, navnlig artikel 104, indeholder bestemmelser om samarbejde med tredjelande;

H.

der henviser til artikel 3, stk. 4, i Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbare forhold og om finansiering af terrorisme (CETS nr. 198), hvori det hedder: »hver part vedtager sådanne lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at kræve, at en lovovertræder i forbindelse med en alvorlig overtrædelse eller alvorlige overtrædelser i henhold til national ret redegør for oprindelsen af påstået udbytte eller anden ejendom, der kan konfiskeres, for så vidt som et sådant krav er i overensstemmelse med principperne i dens nationale lovgivning«;

I.

der henviser til, at FN og Europarådet på regionalt og globalt plan har udviklet flere konventioner og mekanismer, nemlig De Forenede Nationers konvention mod korruption af 31. oktober 2003, De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet af 15. november 2000, Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbare forhold og om finansiering af terrorisme af 16. maj 2005, Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold af 8. november 1990; der henviser til, at disse instrumenter af forskellige årsager imidlertid ikke altid muliggør en effektiv og rettidig inddrivelse af stjålne aktiver;

J.

der henviser til, at dette spørgsmål af EU er blevet udpeget som en af prioriteterne for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der henviser til, at man er i færd med at gennemføre pilotprojekter og forberedende projekter med hensyn hertil;

K.

der henviser til, at OLAF i henhold til artikel 1, 3 og 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (8) har mandat til at efterforske overalt, hvor der anvendes EU-midler, herunder i tredjelande, der modtager EU-bistand;

L.

der henviser til, at OLAF i henhold til artikel 14 i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 kan indgå administrative samarbejdsordninger med kompetente myndigheder i tredjelande efter forudgående koordinering med de kompetente tjenestegrene i Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil;

1.

fremhæver det vedvarende problem med EU-midler, som går tabt på grund af tilfælde af svig, hvor midler overføres til tredjelande;

2.

understreger behovet for med henblik på forebyggelse at undgå overførsler af midler gennem finansielle formidlere, der opererer i ikkegennemsigtige og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner;

3.

understreger med bekymring, at midler fra tredjelande også kan overføres til EU på svigagtig vis; understreger, at resultatet af den EU-finansierede forberedende foranstaltning til at støtte de lande, der er berørt af det arabiske forår, med at gennemføre inddrivelsen af aktiver, som De Forenede Nationers Institut for Interregional Kriminalitets- og Retsforskning (UNICRI) står bag, bør føre til et permanent og bredere EU-program til gennemførelse af inddrivelse af aktiver;

4.

understreger behovet for at kæde udbetalingen af midler sammen med offentliggørelsen af data om reelt ejerskab med henblik på at lette inddrivelsen af aktiver i tilfælde af svig;

5.

understreger, at EU — på trods af mistanken om, at der også overføres midler til andre jurisdiktioner — indtil videre desværre kun har indgået aftaler om gensidig juridisk bistand med nogle få tredjelande, f.eks. Japan, Liechtenstein, Norge og USA; opfordrer Kommissionen til at fremme bestræbelserne på at nå til enighed med tredjelande, der modtager EU-støtte;

6.

beklager, at mange medlemsstater i øjeblikket er afhængige af bilaterale aftaler, og at der ikke findes nogen EU-tilgang til dette alvorlige problem; opfordrer derfor til en mere samlet tilgang;

7.

opfordrer EU til så hurtigt som muligt at gå videre med sin ansøgning om medlemskab af Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (GRECO) og holde Parlamentet orienteret herom;

8.

opfordrer Kommissionen til at indtage et fastere standpunkt i aftaler, der er indgås med tredjelande, ved at tilføje bestemmelser om bekæmpelse af svig; beklager, at der ikke findes nogen data om, hvor stor en del af EU-midlerne der hvert år går tabt som følge af tilfælde af svig i forbindelse med pengeoverførsler til tredjelande; opfordrer Kommissionen til at beregne, hvor stor en andel af EU-midlerne der går tabt;

9.

opfordrer Kommissionen til at foretage en risikovurdering af EU-love, der gør det lettere at foretage ulovlig overførsel af penge ud af EU, og fjerne de følsomme punkter i disse love;

10.

opfordrer Kommissionen til at indføre en standardiseret dataindsamlingsmetode, som skulle være identisk for alle medlemsstater, med henblik på at gøre det muligt at afsløre overførsel af aktiver, som er opnået på svigagtig vis, til tredjelande, med henblik på hurtigst muligt at oprette en central EU-database; understreger, at der allerede findes en sådan mekanisme til bekæmpelse af hvidvaskning af penge, og at denne mekanisme kunne udvides;

11.

understreger, at Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbare forhold og om finansiering af terrorisme af 16. maj 2005 og Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold af 8. november 1990 er vigtige instrumenter, der letter samarbejdet med tredjelande om indefrysning og inddrivelse af aktiver; glæder sig over den vellykkede afslutning på forhandlingerne om forslaget til forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation og bemærker, at hovedelementerne heri kunne udgøre et nyttigt grundlag for samarbejde med tredjelande inden for rammerne af internationale konventioner og bilaterale aftaler, som EU er part i;

12.

beklager, at ikke alle EU-medlemsstater har indvilget i at være en del af EPPO; understreger vigtigheden af, at EPPO bliver den centrale aktør i enhver fremtidig inddrivelsesmekanisme i tredjelande, og at dette kræver, at den i overensstemmelse med artikel 104 i EPPO-forordningen anerkendes som kompetent myndighed i eksisterende og fremtidige traktater om gensidig juridisk bistand og inddrivelse af aktiver, navnlig Europaråds- og FN-konventioner;

13.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig.

(1)  EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29.

(2)  EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1.

(3)  EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.

(4)  EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

(5)  EUT C 208 af 10.6.2016, s. 89.

(6)  EUT C 215 af 19.6.2018, s. 96.

(7)  EUT L 127 af 29.4.2014, s. 39.

(8)  EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/22


P8_TA(2018)0428

Stigningen i neofascistiske voldshandlinger i Europa

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om stigningen i neofascistiske voldshandlinger i Europa (2018/2869(RSP))

(2020/C 345/05)

Europa-Parlamentet,

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

der henviser til rapporten af 9. maj 2017 fra FN's særlige rapportør om moderne former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance,

der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 71/179 af 19. december 2016 om bekæmpelse af glorificeringen af nazisme, nynazisme og andre former for praksis, der er med til at give næring til moderne former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og dermed beslægtet intolerance,

der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, særlig artikel 14 hertil og protokol nr. 12 hertil,

der henviser til den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination,

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

der henviser til artikel 2, 3, 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 (1) (direktivet om racelighed), som forbyder forskelsbehandling på grundlag af race eller etnisk oprindelse,

der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen (2),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse (3),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (4),

der henviser til nedsættelsen i juni 2016 af EU-gruppen på højt plan om bekæmpelse af racisme, fremmedhad og andre former for intolerance,

der henviser til Europarådets resolution af 30. september 2014 om bekæmpelse af nynazistiske arrangementer og højreekstremisme,

der henviser til EU's adfærdskodeks om desinformation,

der henviser til adfærdskodeksen om bekæmpelse af ulovlige hadefulde udtalelser på internettet,

der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.

der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 2 i TEU bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal; der henviser til, at disse værdier er fælles for alle medlemsstater;

B.

der henviser til, at manglen på seriøse foranstaltninger mod neofascistiske og nynazistiske grupper har åbnet for forekomsten af den aktuelle bølge af fremmedhad i Europa;

C.

der henviser til, at neofascistiske, nynazistiske, racistiske og fremmedfjendske grupper og politiske partier har tilskyndet til had og vold i samfundet og minder os om, hvad de historisk set har været i stand til;

D.

der henviser til, at udbredelsen af hadefuld tale på internettet ofte fører til en stigning i voldshandlinger, bl.a. begået af neofascistiske grupper;

E.

der henviser til, at neofascistiske grupper har dræbt tusindvis af forskellige personer, f.eks. flygtninge og immigranter, etniske og religiøse mindretal, LGBTQI-personer, menneskerettighedsforkæmpere, aktivister, politikere og medlemmer af politistyrken;

F.

der henviser til, at neofascistiske grupper anvender og misbruger vores demokratiske værktøjer til at sprede had og vold;

G.

der henviser til, at kommissæren med ansvar for sikkerhed, Sir Julian King, som nævnt i Europols rapport, i sin tale til en mindehøjtidelighed den 22. marts 2017 for angrebene i Bruxelles i 2016 fremhævede den voksende trussel fra voldelig højreekstremisme og bemærkede, at han ikke var bekendt med en eneste EU-medlemsstat, som ikke var berørt af fænomenet på den ene eller anden måde, idet han specifikt henviste til angrebene i Norge i 2011, mordet på det britiske parlamentsmedlem Jo Cox og angrebene på asylcentre og moskeer i hele Europa for at fremhæve, at det, han advarede mod, var en »underrapporteret« sikkerhedstrussel; der henviser til, at neofascistiske og nynazistiske grupper manifesterer sig i en række forskellige former; der henviser til, at de fleste af disse grupper udelukker visse enkeltpersoner eller grupper fra samfundet; der henviser til, at disse organisationer ofte bruger et aggressivt sprog over for minoritetsgrupper og forsøger at retfærdiggøre dette ved at påberåbe sig princippet om ytringsfrihed; der henviser til, at retten til ytringsfrihed ikke er absolut;

H.

der henviser til, at det i artikel 30 i verdenserklæringen om menneskerettigheder klart fastslås, at intet i erklæringen »kan fortolkes således, at enhver stat, gruppe eller person har ret til at udøve enhver form for aktivitet eller at udføre enhver handling, der tager sigte på at tilintetgøre alle de rettigheder og friheder«, der er fastsat heri;

I.

der henviser til, at det i den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination fastslås, at dens deltagerstater fordømmer al propaganda og alle organisationer, som bygger på ideer eller teorier om overlegenhed hos en enkelt race eller en persongruppe af en bestemt hudfarve eller etnisk oprindelse;

J.

der henviser til, at fremme af fascisme er forbudt i flere medlemsstater i henhold til deres nationale lovgivning;

K.

der henviser til, at Europols TESAT-rapport 2018 viste næsten en fordobling af antallet af personer, der blev anholdt for højreekstremistiske handlinger i 2017;

L.

der henviser til, at 77 personer blev dræbt, og 151 blev såret ved angrebene i Norge den 22. juli 2011;

M.

der henviser til, at Jo Cox, som var medlem af Det Forenede Kongeriges parlament, blev brutalt myrdet den 16. juni 2016 i Birstall, Det Forenede Kongerige;

N.

der henviser til, at ifølge Europols TESAT-rapport 2018 stod højreekstreme personer bag fem afværgede, fejlslagne eller gennemførte terrorangreb i Det Forenede Kongerige i 2017 (5);

O.

der henviser til, at Eleonora Forenza, MEP, og hendes assistent, Antonio Perlo, blev overfaldet efter en antifascistisk demonstration i Bari, Italien, den 21. september 2018;

P.

der henviser til, at den franske efterretningstjeneste har udtrykt bekymring over det stigende antal medlemmer af militære og retshåndhævende myndigheder, som har tilsluttet sig voldelige højreekstremistiske grupper (6);

Q.

der henviser til, at Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), der er oprettet af Europarådet, har udtrykt bestyrtelse over stigningen i antallet højreekstremistiske handlinger og neofascisme i Kroatien i en rapport, der blev offentliggjort den 15. maj 2018 (7);

R.

der henviser til, at billeder af seks medlemmer af Europa-Parlamentet, som er fortalere for tolerance, retsstatsprincippet og andre europæiske værdier, under en demonstration i Polen i november 2017 blev hængt op i interimistiske galger på en offentlig plads i den sydlige by Katowice af medlemmerne af den højreekstremistiske polske bevægelse ONR (National Radical Camp); der henviser til, at der stadig pågår en undersøgelse, men at der indtil nu ikke er blevet rejst tiltale mod nogen af de mistænkte, selv om talrige medier har berettet om hændelsen og herunder vist videooptagelser;

S.

der henviser til, at højreekstremistiske organisationer i november 2017 organiserede en stor demonstration i Warszawa for at markere Polens uafhængighedsdag, hvor de samlede mere end 60 000 personer; der henviser til, at demonstranterne medbragte fremmedfjendske bannere med slogans som »et hvidt Europa af brodernationer«, herunder bannere med falanga-symbolet, som er et fascistisk symbol fra 1930'erne;

T.

der henviser til, at retssagen mod det græske nynazistiske parti Chrisi Avgi (Gyldent Daggry) på grundlag af anklager om, at der er tale om en kriminel organisation, samt på grundlag af anklager om drabet på Pavlos Fyssas sammenholdt med andre forbrydelser, herunder drabsforsøg, stadig verserer i Grækenland;

U.

der henviser til, at LGBTQI-aktivisten Zak Kostopoulos blev dræbt på brutal vis midt i Athen den 21. september 2018; der henviser til, at en af de anklagede angiveligt har relationer til højreekstremistiske styrker; der henviser til, at der er behov for en tilbundsgående undersøgelse, således at de ansvarlige for mishandlingen af og drabet på Zak Kostopoulos kan retsforfølges;

V.

der henviser til, at en italiensk mand er blevet idømt 12 års fængsel for at have skudt og såret seks afrikanske migranter i et racistisk motiveret angreb i den italienske by Macerata;

W.

der henviser til, at syv medlemmer af et højreekstremistisk »privat vagtværn«, der blev arresteret i Chemnitz i midten af september 2018 for at forstyrre den offentlige orden, for nylig er blevet anklaget på grund af en mistanke om, at de var i færd med at etablere en terrororganisation under navnet Revolution Chemnitz; der henviser til, at efterforskerne ifølge den føderale anklagemyndighed har udvidet anklagerne fra kriminelle handlinger til terrorhandlinger efter at have gennemgået gruppens interne kommunikation;

X.

der henviser til, at fem medlemmer af bevægelsen »Generation Identitaire« den 7. december 2017 blev dømt for tilskyndelse til racehad og religiøst had; der henviser til, at enkeltpersoner med tilknytning til højreekstremistiske grupper, herunder »Action Française«, planlagde et terrorangreb mod en række franske politikere og moskéer under præsidentvalget i 2017; der henviser til, at ti medlemmer af den højreekstremistiske gruppe »Action des Forces Opérationnelles« (AFO) den 24. juni 2018 blev arresteret for at planlægge en række angreb, der var rettet mod medlemmer af det muslimske samfund; der henviser til, at to tidligere skinheads den 14. september 2018 blev kendt skyldige i mordet på Clément Méric, en ung studerende og antifascistisk aktivist, der blev dræbt i juni 2013;

Y.

der henviser til, at 12 medlemmer af den nynazistiske organisation »Hogar Social Madrid« i Spanien i øjeblikket er genstand for efterforskning for tilskyndelse til had; der henviser til, at medlemmer af de spanske fascistiske grupper »Falange«, »Alianza Nacional« og »Democracia Nacional« blev arresteret og dømt af Spaniens højesteret, efter at de havde angrebet kulturcentret »Blanquerna« i Madrid under fejringen af Cataloniens nationaldag i 2013; der henviser til, at den antiracistiske NGO »SOS Racismo« i 2016 dokumenterede 309 tilfælde af fremmedfjendske voldshandlinger; der henviser til, at formanden for denne organisation modtog dødstrusler efter at have indberettet disse tilfælde og fordømt manglen på effektive mekanismer til at tage stærk afstand fra disse forbrydelser;

Z.

der henviser til, at 19 mennesker er blevet anklaget af fonden »Francisco Franco« — en fond, der glorificerer et diktatur og dets forbrydelser samt familien Franco — for at have begået adskillige lovovertrædelser, der kan medføre 13 års fængsel, efter at have udført en fredelig og symbolsk aktion med udrulning af to store bannere fra herskabsboligen Pazo de Meirás med det formål at opfordre de offentlige myndigheder til at gribe ind og kræve denne ejendom tilbage til den galiciske befolkning;

AA.

der henviser til, at det spanske Deputeretkammer har vedtaget et forslag om at flytte Francisco Francos jordiske rester fra hans grav ved krigsmindesmærket, der er kendt som De Faldnes Dal og fungerer som pilgrimssted for højreekstremister; der henviser til, at alle resterende symboler og monumenter, der hylder militæropstanden, borgerkrigen og Francos diktatur bør fjernes på effektiv vis, og anmoder om, at de symboler og monumenter, der ikke kan fjernes, underkastes den nødvendige kontekstualisering og genfortolkning, således at de kan bidrage til folkeoplysning og øget historisk bevidsthed;

AB.

der henviser til, at den nynazistiske nordiske modstandsbevægelse (NMR) regelmæssigt arrangerer sammenkomster i hele Skandinavien, hvor de råber slagord og vajer med organisationens grønne og hvide faner; der henviser til, at flere medlemmer af NMR er blevet dømt for voldelige angreb mod civile og politiet; der henviser til, at de talrige angreb på modtagelsescentre for flygtninge i 2015 fik den svenske regering til at skjule, hvor de bygninger, der huser flygtninge, befinder sig;

AC.

der henviser til, at tusinder af mennesker mødes hvert år den 16. marts i Riga til Den Lettiske Legions dag for at ære letter, som gjorde tjeneste i Waffen-SS;

AD.

der henviser til, at C14-grupper og andre højreekstremistiske grupper i Ukraine såsom Den Nationale Milits med tilknytning til Azov, Højre Sektor, Karpatska Sich og andre siden begyndelsen af 2018 flere gange har angrebet romagrupper samt antifascistiske demonstrationer, byrådsmøder, en begivenhed arrangeret af Amnesty International, kunstudstillinger, LGBTQI-arrangementer samt kvinderettighedsforkæmpere og miljøaktivister;

1.

fordømmer på det kraftigste og beklager de neofascistiske og nynazistiske organisationers terrorangreb, mord, psykiske vold, voldelige fysiske angreb og demonstrationer, der har fundet sted i forskellige EU-medlemsstater;

2.

er dybt bekymret over den stigende normalisering af fascisme, racisme, fremmedhad og andre former for intolerance i Den Europæiske Union og er foruroliget over beretninger i visse medlemsstater om hemmelige aftaler mellem politiske ledere, politiske partier og retshåndhævende myndigheder med neofascister og nynazister;

3.

er især bekymret over de neofascistiske voldshandlinger, som påvirker samfundet som helhed, og som er rettet mod særlige mindretal såsom sorte europæere/mennesker af afrikansk herkomst, jøder, muslimer, romaer, tredjelandsstatsborgere, LGBTI-personer og personer med handicap;

4.

fordømmer på det kraftigste alle voldelige angreb, som neofascistiske grupper har begået mod politikere og medlemmer af politiske partier, og som er blevet indberettet i visse medlemsstater, og især den fascistiske gruppe CasaPounds nylige angreb på Eleonora Forenza, MEP, hendes assistent, Antonio Perlo, og andre, som deltog i en antifascistisk demonstration den 21. september 2018 i Bari, Italien;

5.

er dybt bekymret over den straffrihed, som neofascistiske og nynazistiske grupper opererer med i visse medlemsstater, og understreger, at denne følelse af straffrihed er blandt de årsager, der forklarer den alarmerende stigning i voldshandlinger begået af visse højreekstremistiske organisationer;

6.

erkender, at der er en bekymrende tendens til, at neofascistiske og nynazistiske grupper benytter sig af de sociale medier og internettet til at organisere og lægge strategier i hele Den Europæiske Union;

7.

beklager dybt, at offentlig radio- og tv-virksomhed i nogle medlemsstater er blevet et eksempel på propaganda for et enkelt politisk parti, som ofte udelukker oppositionen og minoritetsgrupper fra samfundet og endda tilskynder til vold;

8.

minder om, at den fascistiske ideologi og intolerance altid er forbundet med et angreb på selve demokratiet;

9.

opfordrer medlemsstaterne til kraftigt at fordømme og straffe politikeres og offentlige ansattes hadforbrydelser, hadefulde udtalelser og udpegelse af syndebukke på alle niveauer og i alle typer medier, da de direkte normaliserer og styrker had og vold i samfundet;

10.

opfordrer medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger til at forebygge, fordømme og bekæmpe hadefuld tale og hadforbrydelser;

11.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og udbyderne af sociale medier til at bekæmpe udbredelsen af racisme, fascisme og fremmedhad på internettet i samarbejde med de relevante civilsamfundsorganisationer på nationalt og internationalt plan;

12.

opfordrer medlemsstaterne til at efterforske og retsforfølge hadforbrydelser og til at udveksle bedste praksis for at identificere og efterforske hadforbrydelser, herunder dem, der er specifikt begrundet i de forskellige former for fremmedhad;

13.

opfordrer medlemsstaterne til at overveje og yde passende støtte til ofrene for racistiske eller fremmedfjendske forbrydelser og hadforbrydelser og til at beskytte alle vidner mod gerningsmændene;

14.

opfordrer medlemsstaterne til at oprette enheder til bekæmpelse af hadforbrydelser i politiet; opfordrer politiet til at sikre, at dets personale ikke deltager i nogen form for racistiske, fremmedhadske eller diskriminerende handlinger, at sådanne handlinger undersøges, og at de ansvarlige retsforfølges;

15.

opfordrer Kommissionen til at udsende en opfordring til, at civilsamfundsorganisationer skal overvåge og indberette hadefuld tale og hadforbrydelser i medlemsstaterne;

16.

støtter, roser og opfordrer til beskyttelse af samfundsgrupper og civilsamfundsorganisationer, der bekæmper fascisme, racisme, fremmedhad og andre former for intolerance;

17.

opfordrer til at konsolidere EU's lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling, herunder gennemførelse eller anvendelse af eksisterende lovgivning og vedtagelse af ny lovgivning, herunder direktivet om ligebehandling;

18.

minder om, at Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen, hvis frist for gennemførelse var november 2010, udgør retsgrundlaget for pålægning af sanktioner mod personer, der offentligt tilskynder til vold eller had mod et mindretal såsom udelukkelse fra offentlige ydelser, forbud mod at drive virksomhed, anbringelse under retsligt tilsyn og udstedelse af en likvidationsordre;

19.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at ajourføre sin rapport fra 2014 om gennemførelsen af ovennævnte rammeafgørelse og til at indlede traktatbrudssøgsmål mod de medlemsstater, der ikke har overholdt afgørelsens bestemmelser;

20.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at de overholder bestemmelserne i Rådets rammeafgørelse og hindrer organisationer i at sprede hadefuld tale og vold på offentlige steder og online og effektivt forbyder neofascistiske og nynazistiske grupper og enhver anden fond eller sammenslutning, der ophøjer og glorificerer nazisme og fascisme, under overholdelse af den nationale retsorden og den nationale kompetence på dette område;

21.

opfordrer til et fuldstændigt og rettidigt samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder, efterretningstjenester, domstole og civilsamfundsorganisationer i kampen mod fascisme, racisme, fremmedhad og andre former for intolerance;

22.

opfordrer medlemsstaterne til at følge Europarådets henstillinger om bekæmpelse af nynazistiske manifestationer og højreekstremisme;

23.

opfordrer medlemsstaterne til at sørge for obligatorisk, menneskerettighedsbaseret og serviceorienteret efteruddannelse af retshåndhævende personale og embedsmænd i retsvæsenet på alle niveauer;

24.

opfordrer medlemsstaterne til at fokusere på forebyggelse gennem uddannelse, bevidstgørelse og udveksling af bedste praksis;

25.

opfordrer medlemsstaterne og de nationale idrætsforbund, navnlig fodboldklubberne, til at bekæmpe svøben racisme, fascisme og fremmedhad på stadioner og i sportskulturen ved at fordømme og straffe de ansvarlige og ved at fremme positive oplysningsaktiviteter rettet mod unge fans i samarbejde med skoler og relevante civilsamfundsorganisationer;

26.

opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde uddannelse til dem, der arbejder inden for offentlig radio- og tv-virksomhed, og medierne til at øge bevidstheden om de udfordringer og den forskelsbehandling, som ofrene for neofascistiske og nynazistiske gruppers handlinger står over for;

27.

opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte nationale »exitprogrammer« for at bistå enkeltpersoner, der ønsker at forlade voldelige neofascistiske og nynazistiske grupper; understreger, at sådanne programmer bør være mere vidtrækkende end én-til-én-interventioner og bør omfatte langsigtet støtte til dem, der kæmper med at finde arbejde, flytte og udvikle nye og sikre sociale netværk;

28.

understreger, at en historisk bevidsthed er en af forudsætningerne for at forhindre sådanne forbrydelser i at opstå i fremtiden og spiller en vigtig rolle med hensyn til at oplyse de yngre generationer;

29.

opfordrer medlemsstaterne til at fordømme og modvirke alle former for benægtelse af holocaust, herunder bagatellisering og minimalisering af nazisternes og deres samarbejdspartneres forbrydelser; påpeger, at sandheden om holocaust ikke må bagatelliseres af den politiske og mediemæssige diskurs;

30.

opfordrer til en fælles kultur af historiebevidsthed, der fordømmer fortidens fascistiske forbrydelser; er dybt bekymret over, at de yngre generationer i Europa og andre steder er stadig mindre bekymrede over fascismen og dermed risikerer at blive indifferente over for nye trusler;

31.

tilskynder medlemsstaterne til at fremme almen uddannelse gennem almindelig kultur om vores samfunds mangfoldighed og vores fælles historie, herunder grusomhederne under Anden Verdenskrig som f.eks. holocaust og den systematiske umenneskeliggørelse af dens ofre over en årrække;

32.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa samt FN.

(1)  EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.

(2)  EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.

(3)  EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.

(4)  EUT L 317 af 4.11.2014, s. 1.

(5)  https://www.europol.europa.eu/activities-services/main-reports/european-union-terrorism-situation-and-trend-report-2018-tesat-2018

(6)  https://www.mediapart.fr/journal/france/090418/forces-de-l-ordre-liees-l-ultra-droite-violente-la-dgsi-s-inquiete?onglet=full

(7)  https://rm.coe.int/fifth-report-on-croatia/16808b57be


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/28


P8_TA(2018)0429

Dyrevelfærd, anvendelse af antimikrobielle stoffer og miljøbelastninger fra industrielt opdræt af slagtekyllinger

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om dyrevelfærd, antimikrobiel anvendelse og den miljømæssige indvirkning af industrielt opdræt af slagtekyllinger (2018/2858(RSP))

(2020/C 345/06)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger (1) (»direktivet om slagtekyllinger«),

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2015 om en ny dyrevelfærdsstrategi for 2016-2020 (2),

der henviser til den europæiske One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens fra 2017,

der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. januar 2012 om Den Europæiske Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2012-2015) (COM(2012)0006),

der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet af 13. april 2018 om anvendelsen af direktiv 2007/43/EF og dets betydning for slagtekyllingers velfærd samt udvikling af velfærdsindikatorer (COM(2018)0181),

der henviser til Kommissionens undersøgelse af 21. november 2017 om anvendelsen af Rådets direktiv 2007/43/EF og udvikling af velfærdsindikatorer,

der henviser til den aftale om veterinærlægemiddelforordningen (3), der blev indgået den 5. juni 2018,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (4),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler (5),

der henviser til den europæiske konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, og til Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om samme emne (6),

der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/302 af 15. februar 2017 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår intensiv fjerkræavl eller svineavl (7),

der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.

der henviser til, at EU er en global storproducent af slagtekyllinger og årligt slagter ca. 7 mio. af dem til konsum; der henviser til, at fjerkræbranchen, der producerer efter det europæiske »jord til bord«-princip, beskæftiger over en kvart million mennesker og driver 23 000 store slagtekyllingebedrifter i Europa;

B.

der henviser til, at direktiv 2007/43/EF (direktivet om slagtekyllinger) fastsætter mindstestandarder for beskyttelse af slagtekyllinger; der understreger vigtigheden af, at Kommissionen, medlemsstaterne og producenterne overholder disse regler og foretager regelmæssige kontrolbesøg på dette område;

C.

der henviser til, at belægningsgraden for 34 % af slagtekyllingerne ifølge Kommissionens undersøgelse af 21. november 2017 om anvendelsen af Rådets direktiv 2007/43/EF ligger på de 33 kg/m2, som er hovedreglen, mens 40 % ligger på 34-39 kg/m2, og de resterende 26 % har den højeste belægningsgrad (op til 42 kg/m2), som direktivet tillader;

D.

der henviser til, at håndhævelsen af direktivet om slagtekyllinger ikke er ensartet, og at Kommissionens nylige gennemførelsesrapport viste, at håndhævelsen i bedste fald er inkonsekvent medlemsstaterne imellem;

E.

der henviser til, at overforbrug af antimikrobielle veterinærlægemidler, navnlig som vækstfremmere og til metafylaktiske eller profylaktiske formål har været en af de vigtigste faktorer, der har haft indflydelse på udviklingen af antimikrobiel resistens i bakterier; der henviser til, at dårlig trivsel som følge af høje belægningsgrader og varmestress kan medføre, at slagtekyllinger får et immunologisk underskud, som gør dem mere modtagelige for sygdomme;

F.

der henviser til, at forekomsten af multiresistente zoonotiske stammer af Campylobacter spp. og Salmonella spp. på slagtekyllingebedrifter og i kyllingekød udgør en voksende trussel mod folkesundheden ifølge rapporter fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC);

G.

der henviser til, at bestemmelser om dyrevelfærd bør ajourføres på grundlag af de fremherskende videnskabelige resultater og under behørig hensyntagen til den langsigtede konkurrenceevne for landbrugets husdyrhold; der henviser til, at anvendelsen af opdrætssystemer med større velfærd kan forbedre dyrenes sundhed og trivsel og derved bidrage til en reduktion af behovet for antimikrobielle stoffer, samtidig med at der fortsat leveres en høj produktkvalitet;

H.

der henviser til, at EFSA's videnskabelige udtalelse fra 2010 om de genetiske parametres indflydelse på industrislagtekyllingers trivsel og evne til at modstå stress viste, at genetisk udvælgelse baseret på kyllingernes vækstrater kan forringe dyrenes sundhed og velfærd;

I.

der henviser til, at Europas borgere er stærkt interesserede i dyrevelfærd og ønsker at kunne træffe mere informerede valg som forbrugere;

J.

der henviser til, at den seneste Eurobarometer-specialundersøgelse om dyrevelfærd viser, at over 50 % af Europas borgere søger information om produktionsmetoden, når de køber animalske produkter, og måske vil være villige til at betale mere for øget dyrevelfærd; der henviser til, at mere end 80 % af EU's borgere ønsker en forbedring af velfærden for opdrættede dyr i EU;

K.

der henviser til, at 25 % af det brystkød fra fjerkræ, der forbruges i EU, importeres fra tredjelande med mindre streng lovgivning om dyrevelfærd; der henviser til, at det meste af det importerede fjerkrækød anvendes i restaurationsbranchen eller til fødevareforarbejdning, hvor oplysning om kødets oprindelse og mærkning ikke er obligatorisk;

L.

der henviser til, at Brasilien, Ukraine og Thailand, der sammen tegner sig for 90 % af importen fra tredjelande, alle har været genstand for kontrol fra Kommissionens GD SANTE's side, hvor der er fastslået betydelige mangler i produktionsprocessen og hvad angår overholdelsen af EU-lovgivningen; der henviser til, at såvel EU-landbrugere som NGO'er har udtrykt bekymring over de sociale og miljømæssige konsekvenser af importen af billigt produceret kyllingekød og vildledende mærkning af kyllingekød, som er forarbejdet i EU, men stammer fra tredjelande;

1.

anerkender resultaterne af Kommissionens rapport om anvendelsen af direktiv 2007/43/EF og dets indvirkning på slagtekyllingers velfærd. hvori det anføres, at kun to tredjedele af medlemsstater har gennemført direktivet korrekt; er betænkelig ved, at belægningsgraden mange steder, som påpeget i rapporten, er højere end de 33 kg/m2, som er hovedreglen;

2.

er bekymret over stigningen i de multiresistente zoonotiske agenser, der typisk optræder i slagtekyllingeopdræt, såsom Campylobacter spp., Salmonella spp. og E. coli;

3.

anerkender den indsats, som landbrugere allerede har gjort for slagtekyllingers velfærd i de forskellige medlemsstater ved at implementere direktivet om slagtekyllinger, navnlig de landbrugere, der deltager i frivillige ordninger;

4.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en harmoniseret gennemførelse og fuld håndhævelse af direktiv 2007/43/EF for så vidt angår bygningsspecifikationer og sikkerhedsbestemmelser med henblik på at sikre direktivets målsætninger;

5.

understreger, at illoyal konkurrence fører til ulige vilkår, eftersom de, der overholder reglerne, underbydes af dem, der ikke gør;

6.

opfordrer Kommissionen til at udvikle solide og målbare harmoniserede indikatorer for slagtekyllingers og forældredyrs trivsel, herunder vejledning om bedste tilgængelige praksis for rugerier;

7.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tackle problemet med brande i fjerkræstalde ved at fremme bedste praksis; opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at personer, der holder dyr, har modtaget en passende og tilstrækkelig uddannelse heri, jf. direktiv 2007/43/EF;

8.

opfordrer EFSA til at udarbejde en udtalelse om prævalensen af og risikofaktorerne for antimikrobielt resistente Campylobacter spp., Salmonella spp. og E. coli med zoonotisk potentiale;

9.

bifalder aftalen om veterinærlægemiddelforordningen, der blev indgået den 5. juni 2018; bifalder de bestemmelser, der er fastsat for at begrænse anvendelsen af antibiotika til meta- og profylaktiske formål; erindrer om sin holdning til forebyggende foranstaltninger og den fælles videnskabelige udtalelse fra EMA/EFSA (8), der opfordrer til anvendelse af avlsdyr, der vokser langsommere og sundere, belægningsgrader, der ikke øger risikoen for sygdom, mindre grupper, isolation af syge dyr (artikel 10 i forordning (EU) 2016/429) og gennemførelse af gældende velfærdsbestemmelser; stoler på, at forordningen vil fremme den stærkt tiltrængte indsats inden for antimikrobiel resistens (AMR) og stimulere til øget innovation inden for veterinærmedicin; bemærker, at den europæiske fjerkræsektor og de nationale myndigheder iværksætter initiativer, der skal mindske brugen af antibiotika gennem modernisering af fjerkræbedrifter;

10.

understreger, at forbedrede dyreopdrætsmetoderne vil føre til bedre livskvalitet for fjerkræ og mindske behovet for at anvende antimikrobielle stoffer, og at sådanne forbedringer eksempelvis kan bestå i at tilvejebringe naturlig belysning, ren luft og mere plads samt at reducere ammoniak; minder Kommissionen om den erklæring, der er omhandlet i dyresundhedsstrategien, og det vigtige princip om, at det er bedre at forebygge end at helbrede;

11.

understreger, at dyrevelfærd fungerer som en forebyggende foranstaltning i sig selv og bidrager til at mindske risikoen for, at dyret bliver syg, hvorved anvendelsen af antimikrobielle stoffer reduceres, ligesom produktionsresultaterne ofte bliver bedre; bemærker, at forkert brug af antimikrobielle stoffer kan gøre dem virkningsløse, hvad der efterfølgende kan være til fare for det menneskelige helbred;

12.

opfordrer Kommissionen til at styrke forskningen i AMR og bedste praksis samt sikre, at medlemsstaterne effektivt gennemfører forebyggende foranstaltninger såsom sygdomsovervågning og -kontrol;

13.

opfordrer Kommissionen til at fremme politikker, der kan stimulere udbredelsen af alternative produktionssystemer for slagtekyllinger samt af traditionelle slagtekyllingeracer og/eller racer, der giver mulighed for større velfærd;

14.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en køreplan for til støtte for konkurrencedygtig og bæredygtig opdræt af fjerkræ og produktion af kød herfra, som sikrer højere velfærd for slagtekyllinger;

15.

opfordrer Kommissionen til at styrke grænsekontrollen af importeret fjerkrækød fra tredjelande for at sikre, at denne import er i overensstemmelse med EU-lovgivningen om dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og miljø;

16.

understreger, at importen af kyllingekød fra lande med lavere miljømæssige, sociale, fødevaresikkerheds- og dyrevelfærdsmæssige standarder er steget; opfordrer Kommissionen til at sikre, at kyllingekød, kødprodukter og tilberedt kyllingekød importeret fra tredjelande er i overensstemmelse med EU's standarder for miljø, sociale forhold, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd med henblik på at sikre fair og ensartede konkurrencevilkår for EU-producenterne;

17.

opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til lovgivning om obligatorisk angivelse af oprindelsen af importeret kød, der indgår i EU-forarbejdede produkter i detailbranchen samt catering- og restaurationstjenester, således at forbrugerne kan træffe informerede valg;

18.

opfordrer Kommissionen til at fastlægge en EU-metode til produktmærkning for slagtekyllinger i lighed med den ordning, der anvendes for æg, med henblik på at forbedre gennemsigtigheden og informationen af forbrugerne om dyrevelfærd i landbrugsproduktionen;

19.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og medlemsstaterne.

(1)  EUT L 182 af 12.7.2007, s. 19.

(2)  EUT C 366 af 27.10.2017, s. 149.

(3)  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0421.

(4)  EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.

(5)  EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1.

(6)  EFT L 221 af 8.8.1998, s. 23.

(7)  EUT L 43 af 21.2.2017, s. 231.

(8)  EMA Committee for Medicinal Products for Veterinary Use (CVMP) and EFSA Panel on Biological Hazards (BIOHAZ), 2016. EMA and EFSA Joint Scientific Opinion on measures to reduce the need to use antimicrobial agents in animal husbandry in the European Union, and the resulting impacts on food safety.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/32


P8_TA(2018)0430

FN's konference om klimaændringer 2018 i Katowice, Polen (COP24)

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om FN's konference om klimaændringer 2018 i Katowice, Polen (COP24) (2018/2598(RSP))

(2020/C 345/07)

Europa-Parlamentet,

der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21, til den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC og til den 11. partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11), som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

der henviser til den 18. partskonference (COP18) under UNFCCC og til den 8. partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP8), som afholdtes i Doha, Qatar, fra den 26. november til 8. december 2012, samt til vedtagelsen af en ændring af protokollen om en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, der begyndte den 1. januar 2013 og slutter den 31. december 2020,

der henviser til, at der var åbent for undertegnelse af Parisaftalen i FN's hovedkvarter i New York fra den 22. april 2016 til den 21. april 2017, og til at 195 stater har undertegnet Parisaftalen, og 175 stater har deponeret deres ratifikationsdokumenter,

der henviser til den 23. partskonference (COP23) under UNFCCC, den 13. samling af mødet for parterne i Kyotoprotokollen (CMP13) samt den 2. samling i partskonferencen, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen (CMA2), som afholdtes i Bonn, Tyskland, fra den 4. november til den 16. november 2017,

der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling,

der henviser til sin beslutning af 3. juli 2018 om EU's klimadiplomati (1),

der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2017 om FN's konference om klimaændringer 2017 i Bonn, Tyskland (COP23) (2),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. juli 2016 med titlen »Fremskyndelse af Europas omstilling til en lavemissionsøkonomi« (COM(2016)0500),

der henviser til Rådets konklusioner af 15. februar 2016, 30. september 2016, 23. juni 2017 og 22. marts 2018,

der henviser til Rådets konklusioner af 13. oktober 2017, 26. februar 2018 og 9. oktober 2018,

der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2017/1541 af 17. juli 2017 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Kigaliændringen af Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (3),

der henviser til Letlands og Kommissionens forelæggelse af de tilsigtede nationale bidrag (INDC) fra EU og medlemsstaterne den 6. marts 2015,

der henviser til den femte vurderingsrapport (AR5) fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPPC), til dets sammenfattende rapport og til IPCC's særrapport med titlen »Global opvarmning på 1,5 oC«,

der henviser til den ottende sammenfattende rapport fra november 2017 om emissionskløften fra FN's Miljøprogram (UNEP) med titlen »The Emissions Gap Report 2017« samt til UNEP's tredje rapport om tilpasningskløften »Adaptation Gap Report 2017«,

der henviser til Det Internationale Energiagenturs »Global Energy & CO2 Status Report 2017«,

der henviser til Den Meteorologiske Verdensorganisations (WMO's) »Statement on the state of the global climate in 2017« (»erklæring om det globale klimas tilstand i 2017«) fra marts 2018 samt til organisationens 13. drivhusgasrapport af 30. oktober 2017,

der henviser til Det Verdensøkonomiske Forums »Global Risks Report for 2018« (»globale risikovurderingsrapport for 2018«) (4),

der henviser til erklæringen fra 5. marts 2018 af »Green Growth Group« (gruppen for grøn vækst), underskrevet af 14 af EU's miljø- og klimaministre, om »Financing EU climate action — reinforcing climate spending and mainstreaming in the next Multiannual Financial Framework (MFF)« (Finansiering af EU's klimaindsats — styrkelse af klimaindsatsen og integrationen i den næste flerårige finansielle ramme (FFR)) (5),

der henviser til rapporten »CO2 — an operational anthropogenic CO2 emissions monitoring and verification support capacity« (CO2 — En operationel funktion til støtte for overvågning af og kontrol med menneskeskabte CO2-emissioner), som Kommissionens Fælles Forskningscenter offentliggjorde i november 2017 (6),

der henviser til erklæringen fra Fairbanks vedtaget af udenrigsministrene i de arktiske stater på det 10. ministermøde i Det Arktiske Råd, der blev afholdt i Fairbanks, Alaska, den 10.-11. maj 2017,

der henviser til den første udgave af One Planet-topmødet, der blev afholdt i Paris den 12. december 2017 og de 12 tilsagn, der blev vedtaget herpå,

der henviser til pave Frans' encyklika Laudato Si’,

der henviser til Mesebergerklæringen af 19. juni 2018,

der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.

der henviser til, at Parisaftalen trådte i kraft den 4. november 2016, og at 181 af de 197 parter i konventionen har deponeret deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter hos FN (pr. 11. oktober 2018);

B.

der henviser til, at EU den 6. marts 2015 forelagde EU's og dets medlemsstaters tilsigtede nationalt bestemte bidrag for UNFCCC og derved forpligtede sig til et bindende mål om at reducere de indenlandske drivhusgasemissioner med mindst 40 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauerne;

C.

der henviser til, at de forpligtelser, der indtil videre er indgået af underskriverne af Parisaftalen, ikke er tilstrækkelige i forhold til at opfylde de fælles mål; der henviser til, at de nuværende nationalt bestemte bidrag, som EU og dets medlemsstater har forelagt, heller ikke er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen og derfor må revideres;

D.

der henviser til, at væsentlige elementer af EU-lovgivningen, der bidrager til opfyldelse af EU's nationalt bestemte bidrag, navnlig direktivet om vedvarende energi og direktivet om energieffektivitet, er gennemført med et forhøjet ambitionsniveau, der betyder, at EU har et mål om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 45 % senest i 2030; der henviser til, at en reduktion på 45 % i EU senest i 2030 endnu ikke er et tilstrækkeligt bidrag i forhold til opfyldelsen af Parisaftalens mål og målet for midten af århundredet om kulstofneutralitet;

E.

der henviser til, at gennemsigtighed i målingen af emissioner er nøglen til at gøre vigtige fremskridt med hensyn til at reducere drivhusgasserne verden over på fair vis;

F.

der henviser til, at der i 2017 var en stigning i kulstofemissionerne på såvel globalt plan som på EU-plan efter tre års stagnation; der henviser til, at denne stigning er ulige fordelt på verdensplan;

G.

der henviser til, at den høje forekomst af ekstreme vejrforhold og temperaturrekorder i 2017 gør en global klimaindsats endnu mere presserende;

H.

der henviser til, at en ambitiøs politik for afbødning af klimaændringer kan skabe vækst og beskæftigelse; der henviser til, at en række specifikke sektorer dog er sårbare over for kulstoflækage, hvis ambitionen ikke er den samme på andre markeder; der henviser til, at en tilstrækkelig beskyttelse mod kulstoflækage derfor er nødvendig for at beskytte arbejdspladser i disse specifikke sektorer;

I.

der henviser til, at klimaændringer er en multiplikator for en række andre trusler, som i uforholdsmæssig høj grad påvirker udviklingslandene; der henviser til, at tørke og andre ugunstige vejrforhold nedbryder og ødelægger de ressourcer, som fattige mennesker er direkte afhængige af for deres levebrød, og som skaber øget konkurrence om de resterende ressourcer, hvilket bidrager til humanitære kriser og til spændinger, tvangsfordrivelse, radikalisering og konflikter; der henviser til, at der er tegn på, at klimaændringerne har spillet en rolle i uroen og i udbredelsen af vold i Mellemøsten, Sahel og Afrikas Horn, hvilket har haft følger, der rækker langt ud over disse områder;

J.

der henviser til, at IPCC's 1,5 oC-rapport endvidere viser, at virkningerne af en sådan temperaturstigning sandsynligvis vil være betydeligt mindre alvorlige end virkningerne af en stigning på 2 oC;

K.

der henviser til, at der for at opnå langsigtet succes med hensyn til afbødning af klimaændringer kræves en langt større indsats, navnlig af de udviklede lande, i forhold til at give afkald på den kulstofbaserede økonomi og fremme klimaintelligent vækst, herunder i udviklingslandene; der henviser til, at der fortsat skal gøres en indsats for at styrke den finansielle, teknologiske og kapacitetsopbyggende støtte til udviklingslandene;

L.

der henviser til, at de store udledere ikke har reduceret deres drivhusgasemissioner i overensstemmelse med den indsats, der kræves for at begrænse den globale gennemsnitstemperatur til 1,5 oC eller 2 oC, hvilket forværrer det allerede enorme omfang og de enorme omkostningerne af den nødvendige tilpasning til klimaændringerne, med særligt alvorlige konsekvenser for de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater; der henviser til, at alle initiativer fra de mindst udviklede lande og de små udviklingsøstater med henblik på at udarbejde oplysninger om risici og tidlige varslinger bør støttes;

M.

der henviser til, at den voksende kløft mellem tilpasningsbehov og tilpasningsindsats i største hast skal lukkes ved hjælp af langt mere gennemgribende afbødnings- og tilpasningsforanstaltninger;

N.

der henviser til, at det er uholdbart at bebyrde dem, der bliver ramt med tilpasningsomkostninger, og at de, der har hovedansvaret for drivhusgasemissioner, skal bære størstedelen af den globale byrde;

O.

der henviser til, at artikel 7 i Parisaftalen fastsætter et globalt mål for tilpasning, og at dette mål nu skal gøres operationelt uden yderligere forsinkelse; der henviser til, at de nationale planer for tilpasning bør spille en vigtig rolle;

P.

der henviser til, at skovene bidrager væsentligt til afbødning af og tilpasning til klimaændringer; der henviser til, at skovrydningen tegner sig for næsten 20 % af de globale drivhusgasemissioner og navnlig er drevet af en udvidelse af industriproduktionen af husdyrbestande, soja og palmeolie, herunder til EU-markedet; der henviser til, at EU — eftersom det har et ansvar herfor — bør mindske sit indirekte bidrag til skovrydning (»embodied deforestation«);

Q.

der henviser til, at jord er en knap ressource, og at anvendelsen heraf til produktion af råmateriale til konventionelle og førstegenerationsbiobrændstoffer kan forværre fødevareusikkerheden og ødelægge levevilkårene for fattige befolkningsgrupper i udviklingslandene, navnlig i kraft af jordtyveri, tvangsfordrivelse, forurening og krænkelse af de oprindelige folks rettigheder; der henviser til, at CO2-kompensations- og genplantningsprogrammer også kan forårsage en lignende skade, hvis ikke de udformes og gennemføres korrekt;

1.

minder om, at klimaændringerne som årsag til og multiplikator af andre risici udgør en af de mest presserende udfordringer for menneskeheden, og at alle stater og aktører verden over er nødt til at gøre deres yderste for at bekæmpe dem gennem markante individuelle handlinger; understreger endvidere, at rettidigt internationalt samarbejde, solidaritet samt en konsekvent og vedvarende forpligtelse til en fælles indsats er den eneste løsning i forhold til at opfylde det kollektive ansvar om at bevare hele planeten og dens biodiversitet for nuværende og kommende generationer; understreger, at EU er parat til at fortsætte sin førende rolle i denne globale indsats og samtidig sikre en bæredygtig økonomisk udvikling med lave drivhusgasemissioner, der medfører energisikkerhed, giver europæiske industrier en konkurrencemæssig fordel og skaber jobs;

Videnskabeligt grundlag for klimaindsatsen

2.

påpeger, at WMO har bekræftet, at 2015, 2016 og 2017 er de tre hidtil varmeste år, der er målt, og at de har ført til en meget kraftig varme i Arktis, som vil have langvarige konsekvenser for havvandstanden og vejrforholdene på verdensplan;

3.

mener, at de dybtgående og mest sandsynlige irreversible virkninger af en stigning på 2 oC i de globale temperaturer kan undgås, hvis det mere ambitiøse mål på 1,5 oC forfølges, men at dette vil kræve, at de globale drivhusgasemissioner falder til netto-nul senest i 2050; understreger, at de nødvendige teknologiske løsninger er tilgængelige og bliver stadig mere prismæssigt konkurrencedygtige, og at alle EU-politikker nøje bør tilpasses Parisaftalens langsigtede mål samt reguleres med jævne mellemrum, så de er i overensstemmelse med disse mål; ser derfor frem til resultaterne af IPCC's særlige rapport for 2018 om virkningerne af en global opvarmning på 1,5 oC over det førindustrielle niveau;

4.

understreger, at klimaændringerne ifølge WHO påvirker de sociale og miljømæssige sundhedsfaktorer — ren luft, rent drikkevand, tilstrækkelig mad og sikkert husly — og at der i perioden 2030-2050 forventes yderligere 250 000 dødsfald om året grundet fejlernæring, malaria, diarré og varmebelastning; bemærker, at ekstremt høje temperaturer direkte bidrager til dødsfald som følge af hjerte-kar-sygdomme og luftvejssygdomme, især blandt ældre; anerkender, at klimaændringerne er en katalysator for konflikter; mener, at den fulde gennemførelse af forpligtelserne i Parisaftalen ville bidrage stærkt til at styrke den europæiske og internationale sikkerhed og fred;

Ratificeringen og gennemførelsen af Parisaftalens forpligtelser

5.

glæder sig over de uhørt hurtige ratifikationer af Parisaftalen samt såvel statslige som ikkestatslige aktørers globale mobilisering og målbevidsthed i forhold til dens fulde og hastige gennemførelse som udtrykt i de tilsagn, der blev afgivet under større globale begivenheder som f.eks. det nordamerikanske 2017-klimatopmøde, der blev afholdt i Chicago den 4.-6. december 2017, One Planet-topmødet, der blev afholdt i Paris den 12. december 2017 samt topmødet for den globale klimaindsats i San Francisco den 12.-14. september 2018;

6.

understreger, at de nuværende nationalt bestemte bidrag kun vil begrænse den globale opvarmning til en temperaturstigning på ca. 3,2 o(7) og ikke engang ville være tæt på 2 oC; opfordrer alle parter til at bidrage konstruktivt til den proces, der skal iværksættes frem til 2020, når de nationalt bestemte bidrag skal opgraderes, og til at sikre, at disse nationalt bestemte bidrag er i overensstemmelse med Parisaftalens langsigtede temperaturmål om at holde den globale temperaturstigning til et godt stykke under 2 oC over de førindustrielle niveauer samt til at fortsætte bestræbelserne på yderligere at begrænse stigningen til 1,5 oC; anerkender, at de nuværende tilsagn, herunder tilsagnet afgivet af EU og dets medlemsstater, endnu ikke er tilstrækkelige til at nå Parisaftalens mål; understreger derfor, at globale drivhusgasemissioner skal toppe så hurtigt som muligt, og at alle parter, især EU og alle G20-landene, bør øge deres indsats og opgradere deres nationalt bestemte bidrag senest i 2020 inden for rammerne af Talanoadialogen fra 2018 med det formål at dække det resterende hul i retning af dette mål;

7.

mener, at det, såfremt andre større økonomier ikke indgår forpligtelser svarende til EU's med hensyn til reduktion af drivhusgasemissioner, vil være nødvendigt at opretholde bestemmelser om kulstoflækage, navnlig bestemmelser, der tager sigte på sektorer med en høj risiko for kulstoflækage, med henblik på at sikre europæisk industris konkurrenceevne på globalt plan;

8.

beklager, at debatten om øgede bidrag kun meget langsomt er ved at komme i gang i de fleste af de tredjelande, der har indgået forpligtelser i henhold til Parisaftalen; anmoder derfor Kommissionen om at strømline EU's overvejelser om at styrke forpligtelsen med øgede bestræbelser på at motivere andre partnere til at gøre det samme;

9.

understreger vigtigheden af en ambitiøs EU-klimapolitik med henblik på at optræde som en troværdig og pålidelig partner på verdensplan samt vigtigheden af at fastholde EU's globale lederskab på klimaområdet og af at overholde Parisaftalen; glæder sig over Europa-Parlamentets og Rådets aftale om at hæve målene for vedvarende energi og energieffektivitet med henholdsvis 32 % og 32,5 % senest i 2030, hvilket vil resultere i en reduktion af drivhusgasemissionerne på over 45 % senest i 2030; glæder sig derfor over Kommissionens bemærkninger om ajourføring af EU's nationalt bestemte bidrag for at tage højde for den øgede ambition og forhøje sit emissionsreduktionsmål for 2030; opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2018 at forberede en ambitiøs nulemissionsstrategi for midten af århundredet for EU og til at sikre en omkostningseffektiv vej hen imod opfyldelsen af det i Parisaftalen aftalte mål om at opnå nettoemissioner på nul og en kulstofneutral økonomi i EU senest i 2050 på linje med EU's rimelige andel af det resterende globale kulstofbudget; støtter en ajourføring af EU's nationalt bestemte bidrag med et mål for hele økonomien, der sigter mod at reducere de nationale drivhusgasemissioner med 55 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauerne;

10.

glæder sig over FN-generalsekretærens meddelelse om afholdelse af et klimatopmøde i september 2019 sideløbende med Generalforsamlingens 74. samling med henblik på at fremskynde klimaindsatsen for at opfylde målene i Parisaftalen og navnlig fremme en øget ambition med hensyn til klimaforpligtelser; opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte disse bestræbelser ved at udvise engagement og politisk vilje i forhold til at stramme egne forpligtelser og til at slå til lyd for vægtige bidrag fra andre parter;

11.

beklager meddelelsen fra USA's præsident Donald Trump om dennes hensigt om at trække USA fra Parisaftalen, og mener at dette er et tilbageskridt; udtrykker sin tilfredshed med, at alle større parter har bekræftet deres engagement i Parisaftalen efter meddelelsen fra præsident Trump; bifalder kraftigt den fortsatte mobilisering for en klimaindsats, som iværksættes af amerikanske stater, byer, universiteter og andre ikkestatslige aktører under kampagnen »we are still in«;

12.

fastholder, at det navnlig efter præsident Trumps erklæring er vigtigt at have egnede bestemmelser på plads mod kulstoflækage og at sikre, at de, der yder den største indsats, får gratis kvoter som aftalt i ETS-direktivet; opfordrer Kommissionen til at undersøge effektiviteten og lovligheden af supplerende foranstaltninger til beskyttelse af industrier med risiko for kulstoflækage, f.eks. CO2-afgiftsjustering ved grænsen og forbrugsafgifter, navnlig for varer fra lande, der ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til Parisaftalen;

13.

glæder sig over ikrafttrædelsen af Kigaliændringen af Montrealprotokollen den 1. januar 2019 hvortil 27 parter, herunder syv medlemsstater, indtil videre har deponeret deres ratifikationsinstrumenter; opfordrer alle parterne i Montrealprotokollen, specielt de medlemsstater, der endnu ikke har deponeret deres ratifikationsinstrumenter, til at tage alle nødvendige skridt hen imod dens hurtige ratificering som en nødvendig del af gennemførelsen af Parisaftalen og til at opfylde de mellemlange og langsigtede klima- og energimål;

14.

glæder sig over alle medlemsstaternes ratifikation af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen og deponeringen af Unionens fælles ratifikation den 21. december 2017; mener, at dette skridt vil udgøre en vigtig forhandlingsposition med henblik på en vellykket afslutning af klimaforhandlingerne i 2018, og at det i kraft af fælles bestræbelser effektivt vil reducere drivhusgasemissionerne;

15.

understreger, at gennemførelsen og ambitionen før 2020 var et centralt punkt under COP23-forhandlingerne; glæder sig over beslutningen om at afholde to statusopgørelser i løbet af COP-konferencerne i 2018 og 2019; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forberede bidrag til reduktion af emissionerne frem til 2020, der skal fremlægges ved præ-2020-statusopgørelsen på COP24; betragter disse som vigtige skridt hen imod målet om at øge alle parters ambitioner for perioden efter 2020 og ser dermed frem til resultatet af den første statusopgørelse i Katowice, der bør tage form af en COP-beslutning, som bekræfter forpligtelsen til senest i 2020 at øge ambitionen med hensyn til parternes nationalt bestemte bidrag for 2030 med det sigte at afstemme dem med de langsigtede mål i Parisaftalen;

16.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende kommunikationsstrategier og -aktiviteter med henblik på at øge den offentlige og politiske støtte til klimaindsatsen og for at skærpe opmærksomheden omkring sidegevinsterne ved bekæmpelsen af klimaændringer, som f.eks. forbedret luftkvalitet og offentlig sundhed, bevaring af naturressourcerne, økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst, øget energisikkerhed og reducerede omkostninger til energiimport samt fordele i den internationale konkurrence gennem innovation og teknologisk udvikling; understreger, at opmærksomheden også bør rettes mod forbindelserne mellem klimaændringer og social uretfærdighed, migration, ustabilitet og fattigdom og mod det forhold, at en global klimaindsats kan yde et vægtigt bidrag til løsningen af disse udfordringer;

17.

understreger de synergier, der eksisterer mellem Parisaftalen, 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, Sendairammen og Addis Abeba-handlingsdagsordenen (udviklingsfinansiering) samt andre Rio-konventioner, da disse er vigtige og indbyrdes forbundne fremskridt til sikring af, at fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling kan afhjælpes sideløbende;

COP24 i Katowice

18.

anerkender resultaterne fra formandskaberne for COP22 og COP23, der i fællesskab udarbejdede Talanoadialogen fra 2018, som i stort omfang blev godkendt af parterne og lanceret i januar 2018; ser frem til dens første resultater under COP24 og de efterfølgende politiske konklusioner for at bringe global kollektiv ambition på linje med de langsigtede mål i Parisaftalen senest i 2020; påskønner, at Talanoadialogen ikke er begrænset til drøftelser mellem nationale regeringer, men tillader en række interessenter, herunder regioner og byer og deres valgte repræsentanter, at henlede nationale og globale politiske beslutningstageres opmærksomhed på centrale spørgsmål omkring klimaindsatsen; glæder sig over byers og regioners Talanoadialoger og ser frem til afholdelse af yderligere dialoger i Europa; ser frem til de ikkestatslige aktørers bidrag og opfordrer alle parter til at indsende deres bidrag i tide med henblik på at lette den politiske diskussion i Katowice;

19.

anerkender endvidere, at der på trods af alle de fremskridt, der er gjort med Parisaftalens arbejdsprogram (det fælles regelsæt) under COP23, stadig ligger betydelige udfordringer forude, før det kan fuldføres, og før der kan træffes konkrete afgørelser på COP24; opfordrer til, at alt det nødvendige forberedende arbejde udføres forud for topmødet med henblik på at færdiggøre det fælles regelsæt, som er afgørende for en rettidig gennemførelse af Parisaftalen;

20.

støtter et regelsæt, der kræver et højt niveau af gennemsigtighed med robuste bindende regler for alle parter med henblik på at sikre en nøjagtig måling af fremskridtet og skabe yderligere tillid mellem de parter, der er involveret i den internationale proces; er bekymret over, at visse parter fortsat tøver med at arbejde hen imod fuld gennemsigtighed i målingen af emissioner; opfordrer alle større økonomier til at gå i spidsen i forhandlingerne om regelsættet og fremme bindende krav til overvågnings- og verifikationssystemer, herunder rettidige og pålidelige data og skøn vedrørende drivhusgasemissionerne;

21.

understreger vigtigheden af at supplere regelsættet med observationsbaserede atmosfæriske data for at øge pålideligheden og nøjagtigheden af indberetningerne; opfordrer Kommissionen, Den Europæiske Rumorganisation (ESA), Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT), Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser (ECMWF), den europæiske forskningsinfrastruktur under Integrated Carbon Observation System (ICOS), de nationale instanser, der forestår emissionsopgørelsen, og forskningscentre og andre centrale aktører til at udvikle operationel kapacitet, der kan tilvejebringe information om menneskeskabt emission under anvendelse af satellitdata, og som opfylder de nødvendige krav, herunder en konstellation af satellitter;

22.

understreger vigtigheden af, at EU for at sikre sin politiske styrke og troværdighed taler med én fælles stemme på COP24 i Katowice; opfordrer alle medlemsstater til at støtte EU's mandat i forhandlingerne og i bilaterale møder med andre aktører;

23.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte klimaindsatsen på dagsordenen for vigtige internationale fora under FN og for organer som f.eks. G7 og G20 og at søge multilaterale partnerskaber vedrørende specifikke spørgsmål omkring gennemførelsen af Parisaftalen og af målene for bæredygtig udvikling;

Åbenhed, rummelighed og gennemsigtighed

24.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at opretholde og styrke strategiske partnerskaber med udviklede lande samt med nye vækstøkonomier med det formål at danne en gruppe af klimaledere inden for de næste få år, og til at udvise større solidaritet med sårbare stater; støtter et vedvarende og aktivt EU-engagement i den højtambitiøse koalition (HAC) og i dialogen med medlemslandene med henblik på at synliggøre deres beslutsomhed i forhold til at sikre en meningsfuld gennemførelse af Parisaftalen gennem udarbejdelsen af et robust regelsæt i 2018 og en vellykket Talanoadialog inden for rammerne af COP24;

25.

understreger, at der for fortsat at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til 1,5 oC er behov for en effektiv deltagelse af alle parter, hvilket på sin side kræver, at problemet med erhvervede og modstridende interesser løses; gentager i denne forbindelse sin støtte til det initiativ, som regeringer, der repræsenterer et flertal af verdens befolkning, har taget med henblik på at indføre en specifik politik om interessekonflikter i UNFCCC- regi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at engagere sig konstruktivt i denne proces uden at bringe målene fra UNFCCC og Parisaftalen i fare;

26.

understreger, at 80 % af de mennesker, der er fordrevet på grund af klimaændringer, er kvinder, som generelt er mere berørt af klimaændringer end mænd, men ikke desto mindre bærer en større byrde uden at være ligeså involveret i den centrale beslutningsproces vedrørende klimaindsatsen; understreger derfor, at kvinders indflydelse samt deres fulde og lige deltagelse og lederskab i internationale fora som f.eks. UNFCCC og nationale, regionale og lokale klimatiltag er af afgørende betydning for en vellykket og effektiv indsats; opfordrer EU og medlemsstaterne til at inkorporere kønsaspektet i klimapolitikken og at fremme indfødte kvinders og kvinderettighedsforkæmperes deltagelse inden for rammerne af UNFCCC;

27.

glæder sig over COP23-beslutningen om, at Tilpasningsfonden fortsat skal tjene Parisaftalen; anerkender betydningen af fonden for de samfund, der er mest sårbare over for klimaændringerne og glæder sig derfor over de nye tilsagn på 93 mio. USD fra medlemsstaterne til fonden;

28.

anerkender, at EU og dets medlemsstater er de største bidragydere af offentlig klimafinansiering; udtrykker bekymring over, at de nuværende tilsagn fra de udviklede lande er langt fra at nå deres kollektive mål om 100 mia. USD om året; understreger vigtigheden af, at alle de udviklede parter yder deres bidrag til dette mål, eftersom langsigtet finansiering er afgørende for, at udviklingslandene kan opfylde deres tilpasnings- og afbødningsmål;

29.

understreger, at EU's budget bør være i overensstemmelse med dets internationale forpligtelser om bæredygtig udvikling og med dets mellem- og langsigtede klima- og energimål, og at det ikke bør være kontraproduktivt i forhold til at opnå disse mål eller hindre deres gennemførelse; bemærker med bekymring, at målet om, at 20 % af Unionens samlede udgifter øremærkes til klimatiltag sandsynligvis vil glippe og opfordrer derfor til korrigerende foranstaltninger; understreger endvidere, at de politiske drøftelser om den flerårige finansielle ramme efter 2020 bør have klima- og energimålene i centrum fra starten og sikre, at de nødvendige ressourcer til at opnå dem vil være på plads; minder om sin holdning om at øge de nuværende klimarelaterede udgifter fra 20 % til 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027; mener, at alle resterende udgifter under den flerårige finansielle ramme bør være i overensstemmelse med reglerne og ikke bør modvirke klimaindsatsen;

30.

opfordrer til oprettelse af en dedikeret og automatisk offentlig EU-finansieringsmekanisme, der sikrer supplerende og tilstrækkelig støtte til EU's rimelige andel i opfyldelsen af det internationale klimafinansieringsmål på 100 mia. USD;

Ikkestatslige aktørers rolle

31.

minder om, at der i Parisaftalen udtrykkes anerkendelse af den vigtige rolle, som flerniveaustyring spiller i klimapolitikken, og af nødvendigheden af at indgå i en dialog med regioner, byer og ikkestatslige aktører;

32.

udtrykker sin tilfredshed med den voksende globale mobilisering af stadig flere ikkestatslige aktører, der engagerer sig til fordel for klimatiltag med konkrete og målbare resultater; fremhæver den afgørende rolle som civilsamfundet, den private sektor og de subnationale regeringer spiller i forhold til stimuleringen og ansporingen af den offentlige mening; opfordrer EU, medlemsstaterne og alle parterne til at anspore til, bistå og gå i en fuldstændig gennemsigtig dialog med ikkestatslige aktører, som i stigende grad bliver førende i kampen mod klimaændringerne, samt med subnationale aktører, navnlig hvor EU's relationer med de nationale regeringer i forbindelse med klimapolitikken er blevet forværret; roser på denne baggrund det tilsagn, der blev afgivet under COP23 af 25 banebrydende byer, som repræsenterer 150 millioner borgere, om at blive byer med nettoemissioner på nul senest i 2050;

33.

opfordrer Kommissionen til yderligere at intensivere sine forbindelser med de lokale og regionale myndigheder med henblik på at styrke det tematiske og sektorspecifikke samarbejde mellem byer og regioner både inden og uden for EU, til at udvikle initiativer til tilpasning og modstandsdygtighed og til at styrke bæredygtige udviklingsmodeller og emissionsreduktionsplaner i vigtige sektorer som energi, industri, teknologi, landbrug og transport i både by- og landområder, f.eks. gennem venskabsbyprogrammer, gennem det internationale program om bysamarbejde, gennem støtte fra platforme såsom borgmesteraftalen og ved at opbygge nye fora til udveksling af bedste praksis; opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte regionale og lokale aktørers bestræbelser på at indføre regionalt og lokalt bestemte bidrag (svarende til de nationalt bestemte bidrag), idet klimaambitionen vil kunne øges gennem denne proces;

34.

opfordrer Kommissionen til i sit forslag om EU's langsigtede strategi for kulstofneutralitet i midten af århundredet at fastsætte konkrete mål for reduktion af drivhusgasemissionerne inden udgangen af 2050 for alle sektorer og til at udstikke et klart forløb for, hvordan disse mål skal nås, herunder konkrete milepæle for 2035, 2040 og 2045; opfordrer Kommissionen til at medtage forslag til, hvordan man forbedrer optag gennem dræn i overensstemmelse med Parisaftalen og dermed opnår nulemissioner af drivhusgasser i EU senest i 2050 og overgår til negative emissioner kort tid herefter; opfordrer til, at denne strategi sikrer en rimelig fordeling af arbejdet mellem sektorerne, omfatter en mekanisme til at indarbejde resultaterne af den globale statusopgørelse hvert femte år og tager højde for resultaterne af IPCC's kommende særrapport, Europa-Parlamentets anbefalinger og holdninger samt synspunkter fra ikkestatslige aktører som f.eks. lokale og regionale myndigheder, civilsamfundet og den private sektor;

35.

understreger, at den langsigtede EU-strategi bør betragtes som en mulighed for at fastlægge strategiske fremtidige prioriteringer for en moderne, grøn EU-økonomi, der til fulde udnytter det teknologiske fremskridts potentiale, og som fastholder et højt niveau af social sikring samt høje forbrugerstandarder og vil være gavnlig for industrien og civilsamfundet, navnlig i det lange løb;

36.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier og programmer, der tackler overgangen inden for sektorerne som følge af dekarboniseringen og den teknologiske udvikling, og til at muliggøre udveksling af viden og god praksis mellem de pågældende regioner, arbejdstagere og virksomheder samt til at yde støtte til regionerne og arbejdstagerne for at hjælpe dem med at forberede sig på de strukturelle ændringer, aktivt lede efter nye økonomiske muligheder og udarbejde strategiske placeringspolitikker med henblik på at sikre en retfærdig overgang til en kulstofneutral økonomi i Europa;

37.

mener, at parterne for at sikre, at de nationalt bestemte bidrag er i overensstemmelse med de forpligtelser for hele økonomien, der kræves i Parisaftalen, bør opfordres til at medtage emissioner fra international skibsfart og luftfart samt vedtage og gennemføre foranstaltninger på internationalt, regionalt og nationalt plan for at sætte ind over for emissionerne fra disse sektorer;

Samlet indsats fra alle sektorer

38.

glæder sig over den fortsatte udvikling af emissionshandelssystemer på globalt plan og navnlig lanceringen af den indledende fase af den kinesiske landsdækkende emissionshandelsordning for energisektoren i december 2017; glæder sig også over aftalen om sammenkædningen af EU's emissionshandelssystem og det schweiziske ditto, der blev underskrevet ved udgangen af 2017, og tilskynder Kommissionen til at se nærmere på mulighederne for sådanne netværk og andre former for samarbejde med kvotemarkeder i tredjelande og regioner samt til at stimulere oprettelsen af yderligere kvotemarkeder og andre CO2-prissætningsmekanismer, der vil bidrage til at reducere de globale emissioner, medføre yderligere effektivitetsgevinster og omkostningsbesparelser samt mindske risikoen for kulstoflækage ved at skabe lige vilkår på globalt plan; opfordrer Kommissionen til at iværksætte foranstaltninger med henblik på at sikre, at enhver forbindelse med EU's emissionshandelssystem fortsat vil give supplerende og permanente afbødningsbidrag og ikke vil underminere Unionens interne forpligtelser med hensyn til drivhusgasemissioner;

39.

beklager, at transportsektoren er den eneste sektor, hvor emissionerne er steget siden 1990; understreger, at dette ikke er foreneligt med en bæredygtig udvikling på længere sigt, hvilket i stedet kræver, at udslippene fra samtlige sektorer i samfundet reduceres i et større omfang og i et højere tempo; minder om, at transportsektoren skal være fuldstændigt dekarboniseret inden udgangen af 2050;

40.

giver udtryk for sin store skuffelse over Kommissionens forslag om CO2-emissionsstandarderne efter 2020 for personbiler og lette erhvervskøretøjer, da dette ikke er i tråd med de langsigtede mål i Parisaftalen;

41.

udtrykker bekymring over ambitionsniveauet for ICAO's kulstofreduktionsprogram for international luftfart (CORSIA) i betragtning af det igangværende arbejde om standarder og anbefalet praksis (SARP), der har til formål at gennemføre ordningen fra 2019; er stærk modstander af at gøre CORSIA obligatorisk for flyvninger i Europa, da dette tilsidesætter EU-lovgivningen og den uafhængige beslutningstagning; understreger, at en yderligere udvanding af udkastet til SARP for CORSIA er uacceptabel; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at styrke CORSIA's bestemmelser og dermed også dets fremtidige virkning;

42.

minder om Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2392 af 13. december 2017 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at videreføre de nuværende begrænsninger af anvendelsesområdet for luftfartsaktiviteter og forberede gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021 (8) og navnlig artikel 1, stk. 7, hvori det tydeligt fremgår, at Europa-Parlamentet og Rådet som medlovgivere er de eneste institutioner, der kan træffe afgørelse om eventuelle fremtidige ændringer af ETS-direktivet; opfordrer i tråd med den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning medlemsstaterne til at fremsætte et formelt forbehold med hensyn til SARP for CORSIA, hvori det angives, at gennemførelsen af CORSIA og deltagelsen i dets frivillige faser kræver forudgående godkendelse fra Rådet og Europa-Parlamentet;

43.

minder om, at endnu en forlængelse af undtagelsen for flyvninger til destinationer uden for EØS, der skal fritages fra EU's emissionshandelssystem, er blevet bevilget af Unionen frem til 2024 med henblik på at lette ICAO-processen for en global løsning på luftfartsemissioner; understreger imidlertid, at enhver yderligere ændring af lovgivningen kun bør ske, hvis den er i overensstemmelse med Unionens forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne for hele økonomien, hvor der ikke er taget højde for brugen af kompensationskreditter efter 2020;

44.

glæder sig over, at EU's emissionshandelssystem allerede har givet reduktioner/kompensationer på ca. 100 mio. ton CO2 inden for luftfart;

45.

minder om, at CO2-emissionerne fra skibsfart forventes at stige med 50 % til 250 % i perioden frem til 2050, og at der allerede findes eksisterende tekniske løsninger, der kan sikre en kraftig reduktion af udslip fra skibe; glæder sig over aftalen om den første IMO-strategi for reduktion af drivhusgasemissioner fra skibe under det 72. møde i IMO's Komité til Beskyttelse af Havmiljøet i april 2018 som sektorens første skridt hen imod at bidrage til virkeliggørelsen af Parisaftalens temperaturmål; opfordrer IMO til hurtigt at opnå enighed om nye obligatoriske foranstaltninger vedrørende emissionsreduktion, der er nødvendige for at opfylde målene, og understreger, at det er vigtigt og haster med at gennemføre disse inden 2023; understreger, at der er behov for yderligere foranstaltninger til at håndtere maritime emissioner og opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til nøje at overvåge konsekvenserne og gennemførelsen af IMO's aftale og til at overveje yderligere tiltag på EU-plan for at sikre, at drivhusgasemissioner fra skibsfart ligger på linje med temperaturmålet i Parisaftalen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at medtage international skibsfart i sin kommende dekarboniseringsstrategi for 2050 for at styre EU's investeringsbeslutninger i retning af kulstoffrie brændstof- og fremdriftsteknologier til skibsfart;

46.

bemærker, at skovrydning og skovforringelse står for næsten 20 % af de globale CO2-emissioner; understreger den vigtige rolle, som skove og vådområder spiller i afbødningen af klimaændringerne, da de har et højt kulstofopsamlingspotentiale; påpeger, at de naturlige kulstofdræn og -reservoirer i EU og på globalt plan bør bevares og styrkes på lang sigt, og at såvel de globale skoves samlede størrelse som deres tilpasningsevne og modstandsdygtighed over for klimaændringer skal øges yderligere, således at det langsigtede temperaturmål i Parisaftalen nås; understreger behovet for en afbødningsindsats rettet mod den tropiske skovsektor, hvor man starter med at tage fat på de underliggende årsager til skovtab og klimaændringer;

Modstandsdygtighed over for klimaændringer gennem tilpasning

47.

opfordrer Kommissionen til at revidere EU's tilpasningsstrategi, eftersom tilpasningstiltag er en uundgåelig nødvendighed for alle lande, hvis de skal mindske de negative virkninger af klimaændringerne og fuldt ud udnytte mulighederne for klimarobust vækst og bæredygtig udvikling;

48.

ser operationaliseringen af lokalsamfundenes og de indfødte folks platform som et af de positive resultater af COP23 og endnu et vigtigt skridt i realiseringen af beslutningerne fra Paris; mener, at platformen vil fremme den effektive udveksling af erfaringer og bedste praksisser i forbindelse med tilpasningsbestræbelser og -strategier;

49.

understreger, at der er behov for at udvikle offentlige, gennemsigtige og brugervenlige systemer og værktøjer for at følge fremskridtene i og effektiviteten af nationale tilpasningsplaner og -tiltag;

Klimadiplomati

50.

støtter kraftigt fortsættelsen og den yderligere styrkelse af EU's politiske rækkevidde og klimadiplomati, der er af afgørende betydning for at øge opmærksomheden omkring klimaforanstaltninger i partnerlande og i den globale offentlighed; opfordrer til en allokering af menneskelige og økonomiske ressourcer i EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen, som bedre afspejler det stærke og øgede engagement i klimadiplomatiet; insisterer på, at der er brug for at udvikle en omfattende strategi for EU's klimadiplomati og integrere klimahensyn i alle områder af EU's optræden udadtil, herunder handel, udviklingssamarbejde, humanitær bistand samt sikkerhed og forsvar;

51.

understreger de stadig dybere konsekvenser af klimaændringerne for den internationale sikkerhed og den regionale stabilitet som følge af miljøforringelser, tab af levebrød, klimaforanlediget fordrivelse af mennesker og dermed forbundne former for uroligheder, hvor klimaændringerne ofte kan betragtes som en trusselsmultiplikator; opfordrer derfor indtrængende EU og medlemsstaterne til at samarbejde med deres partnere rundt om i verden for bedre at forstå, integrere, foregribe og håndtere klimaændringernes destabiliserende virkninger; understreger derfor betydningen af at integrere klimadiplomati i EU's konfliktforebyggelsespolitikker;

52.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte alliancer med høje ambitioner, der skal gå foran med et godt eksempel, når det gælder om at integrere klimaindsatsen i de forskellige udenrigspolitiske spørgsmål, herunder handel, international migration, reformen af de internationale finansielle institutioner samt fred og sikkerhed;

53.

opfordrer Kommissionen til at integrere klimaændringsdimensionen i internationale handels- og investeringsaftaler ved at gøre ratifikation og gennemførelse af Parisaftalen til en betingelse for fremtidige handelsaftaler; opfordrer Kommissionen til at foretage en omfattende vurdering af de eksisterende aftalers forenelighed med Parisaftalen;

Industri og konkurrenceevne

54.

understreger, at klimaændringerne frem for alt er en samfundsmæssig udfordring, og at bekæmpelsen heraf derfor fortsat bør være et af de vejledende principper for EU's politikker og foranstaltninger, herunder inden for industri, energi, forskning og digitale teknologier;

55.

glæder sig over de bestræbelser, som borgere, virksomheder og industrier i Europa hidtil har gjort for at opfylde Parisaftalens forpligtelser; tilskynder dem til at være mere ambitiøse og til fuldt ud at udnytte de muligheder, der følger af Parisaftalen, samt til at holde trit med den teknologiske udvikling;

56.

understreger, at en stabil og forudsigelig retlig ramme og klare politiske signaler på såvel EU-plan som på globalt plan vil lette og øge de klimarelaterede investeringer; understreger i den forbindelse betydningen af lovgivningsforslagene under pakken »Ren energi til alle europæere« med henblik på at styrke EU's konkurrenceevne og borgere samt sætte mål, der er i overensstemmelse med EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen og dens femårige revisionsmekanisme;

57.

glæder sig over, at adskillige lande og andre store konkurrenter til EU's energiintensive industrier har indført emissionshandelsmekanismer eller andre prisfastsættelsesmekanismer; tilskynder andre lande til at følge trop;

58.

understreger betydningen af at øge antallet af kvalitetsjob og faglærte arbejdstagere i EU's industri med henblik på at fremme innovation og bæredygtig omstilling; opfordrer til en holistisk og inklusiv proces med henblik på at udvikle en vision for en alternativ forretningsmodel i kul- og kulstofintensive regioner med en høj andel af arbejdstagere inden for kulstofafhængige sektorer med det formål at fremme en bæredygtig omstilling for blomstrende industrier og tjenester, samtidig med at kulturarven og den tilgængelige arbejdsstyrkes færdigheder anerkendes; understreger den vigtige rolle, som medlemsstaterne spiller med hensyn til at fremskynde reformer, der kan føre til en retfærdig omstilling af arbejdsstyrken i disse regioner; minder om, at supplerende finansiel støtte fra EU spiller en afgørende rolle i denne henseende;

Energipolitik

59.

minder om, at investeringer i vedvarende energi i EU er faldende; understreger derfor vigtigheden af den rolle, som vedvarende energi og energieffektivitet spiller med hensyn til at reducere emissioner, sikre energiforsyningen samt forebygge og afbøde energifattigdom med henblik på at beskytte og hjælpe sårbare og fattige husholdninger; opfordrer til global fremme af energieffektivitet og energisparetiltag og udvikling af vedvarende energi (f.eks. ved at stimulere egenproduktion og forbrug af vedvarende energikilder) samt deres effektive indførelse;

60.

minder om, at prioritering af energieffektivitet, herunder gennem princippet om »energieffektivitet først«, og globalt lederskab inden for vedvarende energi er to af EU's energiunions vigtigste mål; understreger betydningen af en ambitiøs lovgivning inden for rammerne af pakken om ren energi med henblik på at nå disse mål samt af den kommende strategi for midten af århundredet for en effektiv gennemførelse i EU-politikkerne af forpligtelserne i henhold til Parisaftalen i forhold til at begrænse stigningen i de gennemsnitlige globale temperaturer til et godt stykke under 2 oC med det yderligere mål at holde den under 1,5 oC;

61.

understreger betydningen af at udvikle energioplagringsteknologier, intelligente net og en styring af efterspørgslen, som vil bidrage til at styrke en effektiv anvendelse af vedvarende energi i elproduktion og opvarmning og køling af husholdninger;

62.

opfordrer EU til at lægge pres på det internationale samfund for hurtigst muligt af få vedtaget konkrete foranstaltninger, herunder en tidsplan, for gradvis udfasning af miljøskadelige subsidier, der forvrider konkurrencen, modvirker internationalt samarbejde og forhindrer innovation;

Forskning, innovation, digitale teknologier og rumpolitik

63.

understreger, at vedvarende og styrket forskning og innovation inden for afbødning af klimaændringer, tilpasningspolitikker, ressourceeffektivitet, bæredygtige lavemissions- og nulemissionsteknologier, bæredygtig anvendelse af sekundære råstoffer (»den cirkulære økonomi«) og indsamling af data om klimaændringer er nøglen til at bekæmpe klimaændringer på en omkostningseffektiv måde og bidrager til at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer; opfordrer derfor til et globalt engagement for at fremme og koncentrere investeringerne på dette område; understreger behovet for at prioritere finansieringen af bæredygtige energiprojekter under det nye Horisont Europa og under hensyntagen til Unionens forpligtelser inden for energiunionen og i henhold til Parisaftalen;

64.

understreger, at de bæredygtige udviklingsmål udgør en radikal ændring af de internationale politikker for udviklingssamarbejde, og at EU har forpligtet sig til at gennemføre dem i både sine interne og eksterne politikker; fremhæver i overensstemmelse med den eksterne dimension af de bæredygtige udviklingsmål behovet for at undersøge forskellige metoder til at bistå udviklingslande og vækstøkonomier i energiomstillingen gennem bl.a. kapacitetsopbyggende foranstaltninger, hjælp til nedbringelse af kapitalomkostningerne i forbindelse med vedvarende energikilder og energieffektivitetsprojekter, teknologioverførsel og løsninger til udvikling af intelligente byer og fjerntliggende samfund og landdistrikter, således at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til Parisaftalen; bifalder i denne forbindelse den nyoprettede Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling;

65.

minder om, at forskning, innovation og konkurrenceevne er blandt de fem søjler i EU's energiunions strategi; bemærker, at EU er fast besluttet på fortsat at være førende på verdensplan på disse områder, idet det samtidig udvikler et tæt videnskabeligt samarbejde med internationale partnere; understreger betydningen af at opbygge og fastholde en stærk innovationskapacitet i såvel udviklede lande som i nye vækstlande til udvikling af rene og bæredygtige energiteknologier;

66.

minder om den grundlæggende rolle, som digitale teknologier spiller med hensyn til at støtte energiomstillingen og navnlig med hensyn til at forbedre energieffektiviteten og øge energibesparelserne; understreger de klimamæssige fordele, som digitaliseringen af den europæiske industri kan medføre ved den effektive udnyttelse af ressourcerne og reduktionen af materialeintensiteten samt ved at øge den nuværende arbejdsstyrke;

67.

er overbevist om, at Unionens rumprogrammer bør udformes på en sådan måde, at de bidrager til strategier for afbødning og til at bekæmpe klimaændringer; minder i denne forbindelse om Copernicus-systemets særlige rolle og behovet for at sikre, at den omfatter en CO2-overvågningstjeneste; understreger betydningen af at opretholde fri, fuldstændig og åben datapolitik, da dette er af afgørende betydning for det videnskabelige samfund og for det internationale samarbejde på dette område;

Klimaindsats i udviklingslande

68.

insisterer på behovet for at bevare muligheden for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 oC og på forpligtelsen for de største udledere, herunder EU, til hurtigt at optrappe deres afbødningsindsats, hvilket kan skabe betydelige sidegevinster for bæredygtig udvikling samt til at øge deres støtte til klimaindsatsen i udviklingslandene betydeligt;

69.

understreger betydningen af klimaorienteret beslutningstagning og at støtte dette gennem forbedring af klimatjenester af særlig relevans for udviklingslandene; opfordrer til, at dette gøres til et væsentligt mål for EU-finansieret forskning og til, at der ydes en stærk indsats fra EU's side i forhold til at lette teknologioverførsel til udviklingslande; opfordrer til, at der afgives en WTO-erklæring om intellektuelle ejendomsrettigheder og klimaændringer, der kan sammenlignes med den, der findes for TRIPS-aftalen og folkesundhed, der blev vedtaget i Doha i 2001;

70.

minder om de udviklede landes tilsagn om at yde ny og supplerende finansiering til klimaindsatsen i udviklingslandene med det formål at nå op på 100 mia. USD om året senest i 2020; erkender, at der er behov for en fortsat stigning i og en skærpet regnskabsføring med den finansielle indsats, herunder ved at være opmærksom på kravet om, at finansieringen skal være ny og supplerende og ved kun at medtage subventionsækvivalenten for lån, som beregnes efter den metode, der er aftalt i OECD's Komité for Udviklingsbistand; anbefaler, at EU's medlemsstater følger den praksis, som Kommissionen har udviklet med henblik på anvendelse af Rio-markører til officiel udviklingsbistand med et klimamål;

71.

opfordrer EU til at overholde princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som fastsat i artikel 208 i TEUF, da det udgør et grundlæggende aspekt af EU's bidrag til Parisaftalen; opfordrer derfor EU til at sikre sammenhæng mellem dets udviklings-, handels-, landbrugs-, energi- og klimapolitik;

72.

minder om, at klimaændringer har både direkte og indirekte virkninger for landbrugets produktivitet; gentager sin opfordring til en transformativ forandring i den måde, hvorpå vi producerer og forbruger mad hen imod agroøkologiske praksisser i overensstemmelse med International Assessment of Agricultural Knowledge, Science and Technology for Developments (IAASTD's) konklusioner og henstillingerne fra FN's særlige rapportør om retten til fødevarer; roser de initiativer, som FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) har taget for at optrappe agroøkologi med henblik på at nå målene for bæredygtig udvikling; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at opstille deres udviklingspolitik efter disse retningslinjer, herunder i EFSD's landbrugsinvesteringsvindue;

73.

understreger, at den igangværende stigning i CO2-emissioner fra transport og handel undergraver virkningen af EU's klimaændringsstrategi; bemærker, at fremme af eksportdrevet udvikling, herunder gennem eksportorienteret industrielt landbrug, er vanskeligt at forene med nødvendigheden af at afbøde klimaændringer;

74.

mener, at EU bør undersøge, hvordan der kan indføres kontrol med europæisk handel med og forbrug af varer, der udgør en fare for skovene, såsom soja, palmeolie, eukalyptus, oksekød, læder og kakao, idet der tages hensyn til erfaringerne fra FLEGT-handlingsplanen og træforordningen og fra EU's foranstaltninger til at regulere andre forsyningskæder med henblik på at stoppe eller forhindre alvorlig skade; bemærker, at håndhævelse af sporbarhed og obligatoriske krav om rettidig omhu i hele forsyningskæden er nøglen til, at sådan en indsats bliver en succes;

75.

opfordrer Den Europæiske Investeringsbank til hurtigt at sætte en stopper for långivningen til projekter vedrørende fossile brændstoffer og opfordrer EU's medlemsstater til at sætte en stopper for alle eksportkreditgarantier, der ydes til projekter vedrørende fossile brændstoffer; opfordrer til særlige offentlige garantier til fordel for grønne investeringer, mærker og skattefordele for grønne investeringsfonde og i forbindelse med udstedelse af grønne obligationer;

76.

understreger betydningen af at operationalisere det globale mål om tilpasning og mobilisering af større nye midler til tilpasning i udviklingslandene; opfordrer EU og dets medlemsstater til at forpligte sig til en betydelig stigning i de tilpasningsmidler, de yder; erkender, at der også er behov for fremskridt med hensyn til tab og skade, og at der bør tilvejebringes yderligere ressourcer gennem innovative offentlige finansieringskilder under anvendelse af den internationale Warszawamekanisme;

77.

understreger behovet for bottom-up-baserede, lokalt ledede projekter, der når ud til særligt sårbare personer og lokalsamfund; bemærker, at den nuværende fokus på blandingsoperationer og garantier til fremme af private investeringer begunstiger større projekter og opfordrer til en passende balance i anvendelsen af bistandsmidlerne;

78.

bemærker, at luftfartsindustrien er stærkt afhængig af udligning af kulstofemissioner, og at udligning af kulstofemissioner fra skove er vanskelige at måle og umulige at garantere; understreger behovet for at sikre, at kulstofreduktionsprogrammet for international luftfart (CORSIA) og andre projekter på ingen måde er til skade for fødevaresikkerheden, jordrettigheder, oprindelige folks rettigheder eller for biodiversiteten, og at princippet om frit forudgående informeret samtykke overholdes;

Europa-Parlamentets rolle

79.

mener, at Parlamentet skal være godt integreret i EU's delegation, eftersom det skal godkende internationale aftaler og som medlovgiver spiller en central rolle i den interne gennemførelse af Parisaftalen; forventer derfor at få lov til at deltage i EU-samordningsmøder i Katowice og blive sikret adgang til alle forberedende dokumenter fra det øjeblik, forhandlingerne begynder;

o

o o

80.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og UNFCCC's sekretariat med anmodning om, at den bliver fremsendt til alle parter uden for EU.

(1)  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0280.

(2)  EUT C 346 af 27.9.2018, s. 70.

(3)  EUT L 236 af 14.9.2017, s. 1.

(4)  http://www3.weforum.org/docs/WEF_GRR18_Report.pdf

(5)  http://www.bmub.bund.de/fileadmin/Daten_BMU/Download_PDF/Europa_International/green_growth_group_financing_climate_action_bf.pdf

(6)  http://copernicus.eu/news/report-operational-anthropogenic-co2-emissions-monitoring

(7)  UNEP, »The Emissions Gap Report 2017 — The emissions gap and its implications«, s. 18.

(8)  EUT L 350 af 29.12.2017, s. 7.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/45


P8_TA(2018)0431

14. møde i konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP14)

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om det 14. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP14) (2018/2791(RSP))

(2020/C 345/08)

Europa-Parlamentet,

der henviser til sin beslutning af 2. februar 2016 om midtvejsrevision af EU's biodiversitetsstrategi (1),

der henviser til sin beslutning af 15. november 2017 om en handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien (2),

der henviser til Kommissionens rapport af 20. maj 2015 med titlen "Naturens tilstand i Den Europæiske Union: Rapport om bevaringsstatus og udviklingstendenser for naturtyper og arter, der er omfattet af fugledirektivet og habitatdirektivet i perioden 2007-2012 i medfør af habitatdirektivets artikel 17 og fugledirektivets artikel 12 (COM(2015)0219)

der henviser til forespørgslerne til Kommissionen og Rådet om det 14. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP14) (O-000115/2018 — B8-0413/2018 and O-000116/2018 — B8-0414/2018),

der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.

der henviser til, at den strategiske plan for biodiversitet 2011-2020, der blev vedtaget af parterne i konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) i 2010, har til hensigt at iværksætte en effektiv og hurtig indsats for at standse tabet af biodiversitet (den fantastiske mangfoldighed af økosystemer, arter og genetiske ressourcer, der omgiver os) med henblik på at sikre, at økosystemerne er modstandsdygtige inden 2020, og fortsat leverer væsentlige tjenester, så klodens mangfoldighed af liv sikres, og der ydes et bidrag til menneskers velfærd og udryddelsen af fattigdom;

B.

der henviser til, at vision 2050, som blev vedtaget inden for rammerne af CBD, har overskriften »Living in harmony with nature« (at leve i harmoni med naturen), hvorved, »biodiversiteten inden 2050 skal værdsættes, bevares, genoprettes og udnyttes fornuftigt, således at økosystemtjenesterne og en sund planet kan opretholdes, og alle mennesker kan få opfyldt deres essentielle behov«;

C.

der henviser til, at vision 2050 understøttes af fem overordnede mål: a) håndtering af de underliggende årsager til tab af biodiversitet ved at integrere biodiversitet i alle forvaltnings- og samfundsspørgsmål, b) reduktion af det direkte pres på biodiversiteten og fremme af bæredygtig udnyttelse, c) forbedring af biodiversitetens tilstand ved at beskytte økosystemer, arter og genetisk diversitet, d) sikring af, at alle får gavn af biodiversitet og økosystemtjenester og e) fremme af gennemførelsen gennem deltagerbaseret planlægning, videnstyring og kapacitetsopbygning;

D.

der henviser til, at Nagoyaprotokollen har til hensigt at sikre, at de fordele, der opstår ved udnyttelsen af genetiske ressourcer, fordeles på en fair og retfærdig måde;

E.

der henviser til, at EU's biodiversitetsstrategi for 2020 har til formål at bremse tabet af biodiversitet og økosystemtjenester i EU og bidrage til at standse tabet af biodiversitet på verdensplan inden 2020, idet der tages højde for biodiversitetens iboende værdi og økosystemtjenesternes væsentlige bidrag til menneskers trivsel og den økonomiske velstand;

F.

der henviser til, at EU og medlemsstaterne har vedtaget 2030-dagsordenen og dens ledsagende mål for bæredygtig udvikling, som opfordrer til at forandre vores verden og beskytte vores planet, herunder livet på land og i havet, og forpligtet sig til en fuldstændig gennemførelse heraf;

G.

der henviser til, at forringelsen af økosystemerne er ensbetydende med store sociale og økonomiske tab for EU;

Generelle bemærkninger

1.

bemærker med bekymring, at Aichimålene for biodiversitet for 2020 ikke vil blive opfyldt med den nuværende udvikling i tabet af biodiversitet, og opfordrer alle parter og interessenter i CBD til at intensivere deres indsats; opfordrer i den forbindelse indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en omgående, substantiel og supplerende indsats for at bevare biodiversiteten med henblik på at opfylde EU's mål;

2.

understreger, at beskyttelsen af den globale biodiversitet er en væsentlig udfordring og dermed en strategisk EU-interesse, som bør have den største politiske bevågenhed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at engagere sig aktivt, især gennem deres eksterne instrumenter, med tredjelande for at fremme og styrke foranstaltninger og forvaltning med henblik på bevarelse af biodiversiteten, navnlig i forbindelse med alle multilaterale aftaler;

3.

understreger behovet for en omfattende forvaltningsordning, der tager sigte på bevaring og bæredygtig udnyttelse af biodiversitet og økosystemtjenester; opfordrer EU og medlemsstaterne til fortsat at være stærkt engagerede i yderligere at styrke CBD og indtage en ledende rolle i forberedelsen af rammen for perioden efter 2020, navnlig i tiden op til det 14. og 15. møde i partskonferencen, og til på en gennemsigtig måde at fastlægge deres visioner og prioriteter for den globale ramme for biodiversitet for perioden efter 2020;

4.

påpeger, at bevaring og genopretning af biodiversitet understøtter opfyldelsen af de fleste af målene for bæredygtig udvikling og er afgørende for gennemførelsen af EU's politiske mål vedrørende bl.a. miljø, fødevaresikkerhed, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, sundhed, katastrofeforebyggelse og migration;

5.

minder om, at beskyttelse af biodiversitet og økosystemer i sagens natur er synergistisk og et centralt element i en bæredygtig udvikling; understreger behovet for og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme integreringen af biodiversitet og sikre en bedre sammenhæng i miljøpolitikken i alle EU's interne og eksterne politikker, også med hensyn til deres forpligtelse til en fuldstændig gennemførelse af FN's mål for bæredygtig udvikling i 2030;

6.

mener, at det er altafgørende, at der tages fat på de vigtigste årsager til tab og forringelse af biodiversitet ved hjælp af en langsigtet strategisk tilgang, og at der udvikles og gennemføres effektive løsninger og foranstaltninger lige fra identifikation og bevarelse af beskyttede områder baseret på et områdes følsomhed, forekomsten af truede arter eller påvist mangel på viden og/eller effektiv forvaltning til begrænsning af biodiversitetstab og negative indvirkninger på oprindelige folks og lokalsamfunds områder og eksistensgrundlag, reetablering af økosystemer og økosystemtjenester, også uden for beskyttede områder, integrering af biodiversitetsmålene i andre sektorer, f.eks. landbrug, skovbrug, fysisk planlægning, udviklingssamarbejde, forskning og innovation, transport, minedrift og sundhed, og eliminering af uheldige subsidier; finder det afgørende, at tabet af biodiversitet og heraf følgende negative indvirkninger på et område og på oprindelige folks og lokalsamfunds subsistensmidler medtages;

Gennemførelse af konventionen og den strategiske plan for biodiversitet 2011-2020

7.

minder om, at COP14 i Egypten markerer 25-året for konventionens ikrafttræden; mener derfor, at det er yderst vigtigt at intensivere indsatsen for at gennemføre den nuværende strategiske plan for biodiversitet for 2011-2020, fokusere på at opfylde Aichimålene for biodiversitet og de centrale elementer i Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer og fordeling af fordele og arbejde på en ambitiøs strategisk plan for perioden efter 2020 og en gennemførelsesmekanisme, der tager sigte på et scenarie for 2050, og som tager hensyn til nye udfordringer på biodiversitetsområdet i overensstemmelse med 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling;

8.

fremhæver den rolle, som Aichimålene for biodiversitet spiller for opnåelsen af 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling, navnlig bæredygtighedsmål 14 (at bevare og sikre bæredygtig udnyttelse af oceaner, have og marine ressourcer) og 15 (at beskytte økosystemer på land, forvalte skove bæredygtigt, bekæmpe ørkendannelse, standse og vende jordforringelse og standse tab af biodiversitet);

9.

bemærker med bekymring, at vurderinger (3) af bevaringsstatus for arter og naturtyper af bevaringsinteresse i EU viser, at kun 7 % af de marine arter og 9 % af de marine naturtyper har en »gunstig bevaringsstatus«, og at 27 % af vurderingerne af arter og 66 % af vurderingerne af naturtyper viser en »ugunstig bevaringsstatus«;

Global ramme for biodiversitet efter 2020

10.

opfordrer indtrængende til, at ambitionsniveauet for den globale ramme for biodiversitet for perioden efter 2020 øges, og at dens funktion forbedres; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at forfølge udviklingen af klare, kvantitative, målbare mål med resultatindikatorer, bedre sporingsinstrumenter, forpligtelsesprocedurer samt undersøgelses- og rapporteringsmekanismer med fælles standarder, der afspejler mekanismerne i Parisaftalen om klimaforandringer, og forbedre parternes gennemsigtighed og ansvarlighed og den overordnede effektivitet af den næste globale ramme for biodiversitet;

11.

understreger, at der er behov for en stærkere international ramme for at beskytte den globale biodiversitet, standse de aktuelle tab og så vidt muligt genoprette biodiversiteten; mener, at denne ramme bør være baseret på mål og frivillige tilsagn, der omfatter nationalt bestemte bidrag, der understøttes af lokale og regionale bidrag, og andre passende instrumenter, finansielle forpligtelser og bedre garantier for kapacitetsopbygning samt en revision hvert femte år, hvor der lægges vægt på en forbedret forvaltning af beskyttede områder og mere effektive bevaringsforanstaltninger samt et stadig stigende ambitionsniveau;

12.

understreger betydningen af at minimere den tid, der går fra vedtagelsen af den globale ramme for biodiversitet for perioden efter 2020 til dens gennemførelse i nationale biodiversitetsmål, for at undgå forsinkelser med hensyn til at træffe konkrete foranstaltninger for at bremse biodiversitetstab;

Økonomiske overvejelser og finansiering

13.

understreger, at økonomisk vækst kun kan fremme bæredygtig udvikling, hvis den afkobles fra forringelse af biodiversiteten og naturens evne til at bidrage til menneskers trivsel, og understreger vigtigheden af at opskalere naturbaserede løsninger for at hjælpe samfund med at tage hånd om komplekse udfordringer med sociale og økonomiske elementer på en helt igennem bæredygtig måde;

14.

understreger behovet for tilstrækkelig finansiering til biodiversitet; understreger, at biodiversitetssikring og en mulig øremærkning af midler til biodiversitet i den næste flerårige finansielle ramme ville have en betydelig og positiv virkning for opfyldelsen af vision 2050;

15.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme etableringen af nye internationale finansielle mekanismer til bevaring af biodiversiteten i tilknytning til CBD og fremhæver betydningen af private finansieringsinitiativer i denne henseende;

16.

understreger betydningen af at øge investeringerne for at opfylde forpligtelserne i Parisaftalen med henblik på at mindske klimaforandringernes indvirkning på biodiversiteten og for at sikre sammenhæng mellem politikker om modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og biodiversitet;

Skovbrug og landbrug

17.

glæder sig over, at skovbrugets og landbrugets potentiale nævnes i henstilling 10.2 (g) (XXI/1) til COP14-afgørelsen; understreger, at landbrugsaktiviteter og bevarelse af biodiversiteten hænger nøje sammen; understreger, at bæredygtigt landbrug og skovbrug i høj grad bidrager til mangfoldigheden af arter, levesteder og økosystemer og mindsker virkningerne af klimaforandringer;

18.

bemærker dog, at intensivt landbrug har en negativ indvirkning på biodiversiteten, især med hensyn til skovrydning og brug af pesticider; minder om den alarmerende nedgang i bestøvere, som er vigtige for velfungerende økosystemer; opfordrer parterne til at forpligte sig stærkt til bæredygtigt landbrug og skovbrug, herunder krav om fremme af agroøkologiske strategier og udfasning af skadelige plantebeskyttelsesmidler og strategier til sikring af beskyttelse af jord og levesteder;

Innovation

19.

glæder sig over, at den teknologiske udvikling nævnes i henstilling 10.2 (h) (XXI/1); minder om betydningen af innovation, forskning og udvikling for at nå målene i vision 2050 og opfordrer parterne til især at fokusere på sammenhængen mellem bevarelse af biodiversiteten og dens gavnlige virkninger for menneskers sundhed og økonomiske velstand og til at koordinere foranstaltninger til dataindsamling;

Kapacitetsopbygning, bevidstgørelse af offentligheden og inddragelse af alle aktører

20.

understreger, at kapacitetsopbygning og bevidstgørelse, bl.a. med hensyn til værdien af biodiversitet og økosystemtjenester, er afgørende for en vellykket gennemførelse; glæder sig derfor over, at der på COP13 ved beslutning XIII/23 og ved henstilling XXI/1 blev vedtaget en kortsigtet handlingsplan (2017-2022) for at forbedre og støtte kapacitetsopbygning og en kommunikationsstrategi, og opfordrer til, at der under COP14 arbejdes videre med disse centrale spørgsmål;

21.

understreger betydningen af en omfattende og deltagelsesorienteret proces ved udformning af rammen for perioden efter 2020;

22.

glæder sig over, at der i beslutning XXI/1 lægges vægt på offentlige oplysningskampagner i forbindelse med forberedelsen af COP14, og opfordrer parterne til at gøre en indsats for at fremme oplysningskampagner og inddrage flere aktører for at sikre skræddersyede løsninger for lokalsamfund og oprindelige folk med henblik på at fremme en bæredygtig arealanvendelse, der øger biodiversiteten på en måde, der sikrer fuld respekt for de regionale forskelle mellem landskaber og levesteder;

23.

glæder sig over intentionen om aktivt at forfølge en tilgang med flere aktører, herunder regionale og lokale aktører, hvilket er af afgørende betydning for at værdsætte, beskytte, bevare og sikre en bæredygtig anvendelse og genoprettelse af biodiversiteten, og understreger, at et bedre samarbejde med og mellem forvaltningsniveauer og sektorer samt platforme for erhverv og biodiversitet vil skabe muligheder for en bedre gennemførelse af biodiversitetsmål og for at integrere biodiversitetsmålene i andre politikområder;

o

o o

24.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)  EUT C 35 af 31.1.2018, s. 2.

(2)  EUT C 356 af 4.10.2018, s. 38.

(3)  Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemtjenester: »The Regional Assessment Report on Biodiversity and Ecosystem Services for Europe and Central Asia« (den regionale vurderingsrapport om biodiversitet og økosystemtjenester for Europa og Centralasien), 2018.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/49


P8_TA(2018)0432

Beskæftigelse og socialpolitik i euroområdet

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om beskæftigelse og socialpolitik i euroområdet (2018/2034(INI))

(2020/C 345/09)

Europa-Parlamentet,

der henviser til artikel 3 og 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

der henviser til Kommissionens hvidbog af 16. februar 2012 med titlen »En dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner« (COM(2012)0055),

der henviser til artikel 9, 145, 148, 149, 152, 153, 174 og 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (1),

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig afsnit IV (solidaritet),

der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling, navnlig mål nr. 1, 3, 4, 5, 8, 10 og 13,

der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 om fuldførelse af Den Økonomiske og Monetære Union,

der henviser til Rådets henstilling af 14. maj 2018 om den økonomiske politik i euroområdet (2),

der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2015 om fremme af den sociale økonomi som en central drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i Europa,

der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. maj 2018 om det europæiske semester 2018 — Landespecifikke henstillinger (COM(2018)0400),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2017 med titlen »Årlig vækstundersøgelse 2018« (COM(2017)0690),

der henviser til udkast til Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen af 22. november 2017, som er ledsagedokument til meddelelsen fra Kommissionen af 22. november 2017 om den årlige vækstundersøgelse 2018, (COM(2017)0674),

der henviser til Kommissionens forslag af 22. november 2017 til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2017)0677) og Parlamentets holdning hertil af 19. april 2018 (3),

der henviser til Kommissionens henstilling af 22. november 2017 med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2017)0770),

der henviser til Kommissionens beretning af 22. november 2017 med titlen »Rapport om varslingsmekanismen 2018« (COM(2017)0771),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2017 med titlen »Udkast til budgetplaner 2018: Samlet vurdering« (COM(2017)0800),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen »En europæisk søjle for sociale rettigheder« (COM(2017)0250),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen »Et initiativ til støtte for balance mellem arbejdsliv og privatliv for erhvervsaktive forældre og omsorgspersoner« (COM(2017)0252),

der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 26. april 2017 med titlen »Taking stock of the 2013 Recommendation on 'Investing in children: breaking the cycle of disadvantage« (SWD(2017)0258),

der henviser til Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019, den europæiske ligestillingspagt for perioden 2011-2020 og Rådets konklusioner af 7. marts 2011 (4),

der henviser til Barcelonamålene for børnepasning af 2002, der går ud på pr. 2010 at tilbyde børnepasningsmuligheder til mindst 90 % af børn mellem 3 år og den skolepligtige alder og til mindst 33 % af børn under tre år,

der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2016 om ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år (COM(2016)0646),

der henviser til Kommissionens forslag af 14. september 2016 til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2016)0604),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen »Styrkelse af europæiske investeringer til jobskabelse og vækst: Indledning af anden fase af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og lancering af en ny plan for europæiske eksterne investeringer« (COM(2016)0581),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 om en ny dagsorden for færdigheder i Europa — En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen (COM(2016)0381),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2016 om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi (COM(2016)0356),

der henviser til pakken om cirkulær økonomi (5),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juni 2016 med titlen »Europa investerer igen — Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag« (COM(2016)0359),

der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 8. marts 2016 med titlen »Igangsættelse af en offentlig høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder« (COM(2016)0127) og de tilhørende bilag,

der henviser til sin betænkning af 11. september 2018 om muligheder for reintegration af arbejdstagere, der er ved at komme sig efter skader og sygdom, til beskæftigelse af høj kvalitet (6),

der henviser til sin beslutning af 14. marts 2018 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2018 (7),

der henviser til sin beslutning af 16. november 2017 om bekæmpelse af uligheder som et middel til at stimulere jobskabelse og vækst (8),

der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2017 om den økonomiske politik i euroområdet (9),

der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om en mindsteindkomstpolitik som et redskab til bekæmpelse af fattigdom (10),

der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om en ny dagsorden for færdigheder for Europa (11),

der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder (12),

der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv (13),

der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020 (14),

der henviser til Kommissionens rapport af 2018 »Pension Adequacy Report: Current and future income adequacy in old age in the EU«,

der henviser til Kommissionens rapport af 2018 »Ageing Report: Economic and Budgetary Projections for the EU Member States (2016-2070)«,

der henviser til sin holdning af 2. februar 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde (15),

der henviser til den reviderede europæiske socialpagt og Torinoprocessen, der blev indledt i 2014 og har til formål at styrke traktatsystemet for den europæiske socialpagt inden for Europarådet og forbindelsen til EU-retten (16),

der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap vedrørende Den Europæiske Unions indledende rapport (september 2015),

der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 5/2017 fra marts 2017 med titlen: »Ungdomsarbejdsløshed — har EU's politikker gjort en forskel? En vurdering af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet«,

der henviser til forretningsordenens artikel 52,

der henviser til betænkningen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og til udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0329/2018),

A.

der henviser til, at den sæsonkorrigerede arbejdsløshedsprocent i euroområdet i juni 2018 var på 8,3 %, hvilket var en nedgang fra 9,0 % i juni 2017 og var det laveste niveau i euroområdet siden december 2008; der henviser til, at forskellen i arbejdsløshedsprocenter mellem medlemsstaterne i euroområdet er kolossal, idet den spænder fra de laveste, nemlig fra juni 2018 i Malta (3,9 %) og Tyskland (3,4 %) til de højeste — og fortsat bekymrende — i Grækenland (20,2 % i april 2018) og Spanien (15,2 %), hvor beskæftigelsesprocenterne var hhv. 57 %, 8 % og 65,5 %;

B.

der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden i euroområdet i juni 2018 var på 18,9 % sammenlignet med 18,9 % i juni 2017; der henviser til, at selv om arbejdsløsheden fortsat er faldende, er den fortsat uacceptabelt høj og mere end det dobbelte af det samlede arbejdsløshedsgennemsnit, idet ca. hver tredje ung i visse lande står uden arbejde; der henviser til, at det primære ansvar for bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden ligger hos medlemsstaterne, der skal udvikle og gennemføre reguleringsrammer for arbejdsmarkedet, almene og faglige uddannelsessystemer og aktive arbejdsmarkedspolitikker med henblik på bl.a. at sikre skabelse af lødige jobmuligheder til rimelig løn;

C.

der henviser til, at forskellen i ungdomsarbejdsløsheden mellem medlemsstaterne i euroområdet også er meget stor, eftersom den laveste ungdomsarbejdsløshed i euroområdet i juni 2018 blev registreret i Malta (5,5 %) og Tyskland (6,2 %)og den højeste i Grækenland (42,3 % i april 2018), Spanien (34,1 %) og Italien (32,6 %);

D.

der henviser til, at visse medlemsstater oplever strukturelle problemer på arbejdsmarkedet som f.eks. ringe erhvervsfrekvens og et misforhold mellem udbudte og efterspurgte fagkompetencer; der henviser til, at der findes et voksende behov for konkrete foranstaltninger til integration eller reintegration af den inaktive arbejdsstyrke med henblik på at opfylde arbejdsmarkedets efterspørgsel;

E.

der henviser til, at den samlede beskæftigelsesfrekvens for euroområdet i 2017 var 71,0 % og for kvinder var 65,4 %; der henviser til, at målet for EU i henhold til Europa 2020-strategien er at opnå mindst 75 % beskæftigelse for personer i alderen 20-64, herunder gennem øget inddragelse af kvinder, ældre arbejdstagere og bedre integration af indvandrere i arbejdsstyrken; der henviser til, at beskæftigelsesprocenten i euroområdet ved udgangen af 2016 oversteg niveauet før krisen og voksede med 1,5 % i andet kvartal af 2018 sammenlignet med samme kvartal året før; der henviser til, at det imidlertid stadig ligger under de niveauer, der blev registreret for ti år siden i nogle medlemsstater, under hensyntagen til, at dette i de østlige lande kan tilskrives den samlede nedgang i befolkningen på lang sigt snarere end en negativ udvikling på arbejdsmarkedet; der henviser til, at den faldende tendens i antal arbejdstimer pr. beskæftiget på grund af stadig mere deltidsarbejde vækker bekymring, med et mindre fald (0,3 %) i 2017 i forhold til året før og et niveau fortsat omkring 3,0 % lavere end i 2008 (17);

F.

der henviser til, at segmenteringen af arbejdsmarkedet især rammer kvinder, lavtuddannede, unge og ældre, personer med handicap og personer med migrantbaggrund, som også er mere tilbøjelige til at være beskæftiget på deltid og midlertidigt arbejde, der, ud over atypiske og atypiske former for beskæftigelse og proformaselvstændig beskæftigelse, fortsat eksisterer; der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for 55-64-årige var 57 % i 2017 i EU, 10 pct.point under den generelle beskæftigelsesfrekvens og med en kønsforskel på 13 procentpoint, hvilket er 3 pct.point højere end det tilsvarende tal for den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder; der henviser til, at demografiske skøn peger på et stigende antal ældre arbejdstagere;

G.

der henviser til, at universel adgang til gedigne sundhedsydelser er et grundlæggende behov, som medlemsstaterne skal sikre og investere i;

H.

der henviser til, at i 2016 var andelen af personer, der var truet af fattigdom eller social udelukkelse i euroområdet, på 23,1 %, hvilket stadig var højere end tallet for 2009, mens andelen af arbejdende fattige var på 9,5 %; der henviser til, at 118 millioner europæere stadig risikerer at havne i fattigdom eller social udstødelse, hvilket stadig er 1 million mere end niveauet før krisen; der henviser til, at man er langt fra Europa 2020-målet om at nedbringe risikoen for fattigdom og social udstødelse med 20 millioner i forhold til 2008-benchmarket; der henviser til, at tallene for afsavn af materielle goder er faldende, men at tallene for indkomstfattigdom og fattigdomsrisiko er stigende;

I.

der henviser til, at langtidsledigheden i euroområdet er faldende (fra 5 % i 2016 til 4,4 % i 2017), men henviser til, at den stadig udgør 48,5 % af den samlede arbejdsløshed, hvilket er uacceptabelt højt;

J.

der henviser til, at ifølge ESDE-årsrapporten (Employment and Social Developments in Europe) fra 2018 hænger den begrænsede vækstrate i produktivitet pr. beskæftiget, der påvirker væksten i lønningerne, sammen med faktorer såsom den større andel af deltidsjob og det lavere antal arbejdstimer;

K.

der henviser til, at deltidsbeskæftigelsen og midlertidig beskæftigelse i euroområdet har været stabil siden 2013, om end disse skriver sig for en høj andel af den samlede beskæftigelse, mens deltidsarbejde i 2017 udgjorde 21,2 % af alle kontrakter; der henviser til, at andelen af deltidsarbejde blandt kvinder (31,4 %) er betydeligt højere end blandt mænd (8,2 %), et fænomen der kan få betydelige følger for indkomst og sociale sikringsrettigheder; der henviser til, at unge i 2016 udgjorde langt størstedelen af personer med midlertidige ansættelseskontrakter, nemlig 43,8 % af de ansatte mellem 15 og 24;

L.

der henviser til, at pensionstilstrækkelighed fortsat udgør en udfordring, eftersom risikoen for social udstødelse stiger med alderen, og pensionsforskellen mellem kønnene på 37 % stadig udgør en udfordring for mange ældre kvinder og øger deres risiko for fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at pensionsrettighederne for personer i atypiske arbejdsforhold og selvstændige er ringere end for fastansatte;

M.

der henviser til, at adgangen til sociale tjenesteydelser såsom børnepasning, sundhedspleje og langtidspleje såvel som økonomisk overkommelige tjenester, der understøtter mobilitet, har stor betydning for indkomsttilstrækkelighed, navnlig for personer med lave indtægter eller personer, der er afhængige af sociale ydelser;

1.

bemærker, at selv om den økonomiske situation i EU i øjeblikket er gunstig, og den samlede beskæftigelse er støt stigende, er det økonomiske opsving ikke ligelig fordelt hen over euroområdet, og der er stadig meget plads til forbedring vedrørende økonomisk konvergens, bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, forskelle mellem kønnene, segmentering af arbejdsmarkedet og uligheder, navnlig i forbindelse med sårbare grupper og for så vidt angår at nedbringe antallet af personer i beskæftigelse under deres kvalifikationsniveau, fattigdom generelt og fattigdom blandt personer i arbejde i særdeleshed, udryddelse af børnefattigdom og ved at fremme produktivitet lønvækst; bemærker, at indkomstuligheden ville have været meget højere, hvis den ikke vedrørte den omfordelingseffekt af sociale overførsler, som i 2015 reducerede andelen af personer, der var truet af fattigdom, med ca. en tredjedel (33,7 %); begræder dog det forhold, at dens virkninger var utilstrækkelige og meget forskellige i medlemsstaterne, idet indkomstuligheden blev reduceret med mere end 20 % i Belgien, Finland og Irland, men med mindre end 10 % i Estland, Grækenland, Italien, Letland og Portugal;

2.

understreger, at udøvelsen af sociale rettigheder og et velfungerende og effektivt socialt beskyttelsessystem, der sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af alle arbejdstagere, uanset deres ansættelsesforhold, arbejdskontrakt eller form for beskæftigelse, ud over aktive og bæredygtige arbejdsmarkedspolitikker tillige er vigtige forudsætninger for at mindske fattigdom og social udstødelse, navnlig for de mest udsatte, at sikre rummelige nationale arbejdsmarkeder og styrke modstandsdygtigheden og konkurrenceevnen i euroområdets økonomi som helhed;

3.

glæder sig over den øgede finansielle støtte via støtteprogrammet for strukturreformer (SRSP), således at medlemsstaterne kan fortsætte deres reformer ved at skabe kvalitetsjob for at fremme beskæftigelsen og mindske arbejdsløsheden, med vægt på at bekæmpe langtids- og ungdomsarbejdsløshed og at udvirke lønstigninger; glæder sig over Kommissionens forslag om at udvide anvendelsesområdet for støtteprogrammet for strukturreformer til at omfatte lande, hvis valuta ikke er euroen, med henblik på at fremme den økonomiske og sociale konvergens i hele EU;

4.

noterer sig Kommissionens landespecifikke henstillinger for 2018 (CSR) som en vigtig del af processen med det europæiske semester og glæder sig over, at de lægger særlig vægt på sociale udfordringer; tilskynder Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem de sociale og økonomiske CSR'er og til at respektere kravet om fleksibilitet i stabilitets- og vækstpagten, som anført i Rådets fælles holdning om fleksibilitet i stabilitets- og vækstpagten; bemærker med bekymring, at kun 50 % af CSR'erne for 2017 blev gennemført fuldt ud eller delvist, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at gennemføre henstillingerne, navnlig inden for områderne:

fattigdom og social udelukkelse, herunder børnefattigdom og arbejdende fattige, navnlig blandt sårbare grupper

ungdoms- og langtidsledighed i tråd med Rådets anbefalinger om integration af langtidsbeskæftigede på arbejdsmarkedet (18)

indkomstuligheder

lønvækst

modvirkning af tidligt afsluttet skoleforløb og det høje antal personer uden for uddannelse eller beskæftigelse (NEET)

erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, livslang læring

bæredygtige og tilstrækkelige pensionssystemer

sundhedsvæsen, herunder langtidspleje

sikker og fleksibel beskæftigelse

kønsbalancer, dvs. arbejdsmarkedsdeltagelse og uligheder mellem kønnene i løn og pension;

5.

lægger derfor vægt på, at skabelse af anstændige arbejdspladser, adgang til social sikring, uanset ansættelsesforhold eller kontrakttype, og lønvækst har en betydelig indvirkning på mindskelsen af uligheder og risikoen for fattigdom og social udstødelse og vil bidrage til at forbedre levestandarden og støtte den økonomiske genopretning; understreger, at de reformer i medlemsstaterne, som Kommissionen anbefaler i de landespecifikke henstillinger, navnlig bør fokusere på politikker, der øger produktiviteten og potentialet for bæredygtig vækst, støtter skabelsen af kvalitetsarbejdspladser og mindsker ulighed og fattigdom, navnlig børnefattigdom; tilskynder til indførelse af tidsubegrænsede beskæftigelsesformer, samtidig med at de sikrer tilpasningsevne, fremmer et rummeligt arbejdsmarked og sikrer en rimelig balance mellem arbejdsliv og privatliv;

6.

glæder sig over Kommissionens meddelelse af 13. marts 2018 om overvågning af gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder (COM(2018)0130), som tilpasser søjlen med det europæiske semester ved at afspejle prioriteterne i den europæiske søjle for sociale rettigheder i analysen af de foranstaltninger, der træffes, og de fremskridt, der gøres på nationalt plan; understreger, at EU's sociale mål og forpligtelser skal stå på lige fod med Unionens økonomiske mål; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke de sociale rettigheder ved at gennemføre EPSR på en sådan måde, at der skabes en reel social dimension for EU (gennem lovgivning, politiske beslutninger og finansielle instrumenter på et passende niveau);

7.

bemærker, at arbejdsmarkederne i eurolandene afviger væsentligt fra hinanden, hvilket er en udfordring for deres funktionsdygtighed; opfordrer derfor, dog med forbehold for nærhedsprincippet, til veludformede arbejdsmarkedspolitikker og reformer, der skaber beskæftigelse af høj kvalitet, fremmer lige muligheder, ligebehandling af arbejdstagere og den sociale og solidariske økonomi, fremmer lige adgang til arbejdsmarkedet og social beskyttelse, fremme arbejdskraftens mobilitet, reintegration af arbejdsløse og afhjælpning af uligheder og kønsskævheder; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle sociale og økonomiske politikker i henhold til principperne i Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet (19), idet man navnlig sikrer adgang til tilstrækkelig indtægtsstøtte, tilgængelige arbejdsmarkeder og adgang til kvalitetstjenesteydelser, og erindrer om, at disse elementer anses for centrale for at sikre bæredygtige resultater;

8.

understreger nødvendigheden af at øge beskæftigelsesfrekvensen og fremme skabelse af anstændige jobs, især blandt langtidsledige, lavtuddannede, unge og ældre arbejdstagere, kvinder, indvandrere og personer med handicap og marginaliserede samfund som romaer, for at nå Europa 2020-målet om en beskæftigelsesfrekvens på mindst 75 % og for at afbøde risici for fattigdom, navnlig børnefattigdom og arbejdende fattige, og den sociale udelukkelse, disse grupper står over for; understreger behovet for at reducere antallet af personer, der oplever fattigdom, for at nå Europa 2020-målet om at reducere antallet af fattige med 20 millioner mennesker; understreger behovet for at reducere børnefattigdom ved at indføre en EU-dækkende børnegaranti;

9.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle foranstaltninger og strategier i henhold til den europæiske søjle for sociale rettigheder for at imødekomme de sociale behov hos personer, der ikke har adgang til arbejdsmarkedet, dvs. personer i ekstreme mangelsituationer såsom hjemløse og mennesker med kroniske fysiske og psykiske lidelser;

10.

opfordrer til nationale strategier og koordinering på EU-plan for at bekæmpe aldersdiskriminering på arbejdsmarkederne som en reaktion på et stigende antal ældre arbejdstagere i EU's arbejdsstyrke, herunder bevidstgørelse om Rådets direktiv 2000/78/EF, der indfører generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (20), ved at afpasse sundheds- og sikkerhedsbestemmelser på arbejdspladsen med målene for bæredygtig beskæftigelse under hensyntagen til nye og fremvoksende risici, og ved at sikre adgang til muligheder for livslang læring og forbedr politikker, der støtter balancen mellem arbejdsliv og familieliv;

11.

opfordrer medlemsstaterne i euroområdet til fuldt ud at udnytte de positive økonomiske udsigter og videreføre de arbejdsmarkedsreformer, der fokuserer på jobskabelse, der fremmer forudsigelige, sikre og åbne ansættelsesformer, retligt visse arbejdskontrakter, som skitserer arbejds- og ansættelsesvilkår, ved at forebygge og bekæmpe proformaselvstændigt beskæftigede og ved at sikre tilstrækkelig social beskyttelse, uanset ansættelsesforhold eller kontrakttype; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre forslaget til Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse og til at tilskynde personer i atypiske ansættelsesforhold til at tilmelde sig sociale beskyttelsesordninger; understreger betydningen af de igangværende forhandlinger om direktivet om forudsigelige og gennemsigtige arbejdsbetingelser;

12.

opfordrer medlemsstaterne til at investere i plejeydelser gennem hele livscyklussen, til fortsat at forfølge målet om at nå Barcelonamålene om børnepasning fra 2002 og til at udvikle plejemål for ældre og pasningskrævende; mener, at levering af plejeydelser i familien ikke må påvirke sociale rettigheder eller pensionsrettigheder negativt; opfordrer medlemsstaterne til i denne forbindelse at sikre, at det er muligt at akkumulere tilstrækkelige pensionsrettigheder;

13.

opfordrer medlemsstaterne i euroområdet til at reducere pensionsforskelle mellem kønnene og sikre lighed mellem generationerne for at sikre ordentlige og tilstrækkelige pensioner med henblik på at afskaffe fattigdom hos ældre og i takt hermed sikre en langsigtet holdbarhed af pensionssystemerne, fremme højere beskæftigelsesfrekvenser for anstændige jobs, der giver større bidrag til de offentlige pensionssystemer, og som ikke overbebyrder den yngre generation; bemærker med bekymring, at pensionsforskellen mellem kønnene og antallet af førtidspensioneringer i de fleste medlemsstater i euroområdet fortsat er høj; påpeger, at pensionssystemernes bæredygtighed kan forbedres ved, blandt flere initiativer, at nedbringe arbejdsløsheden, effektivt bekæmpe sort arbejde og integrere migranter og flygtninge på arbejdsmarkedet; glæder sig over Kommissionens henstilling i 2018-rapporten om pensioners tilstrækkelighed om behovet for helhedsovervejelser om, hvorvidt pensionsindkomsterne og pensionssystemernes finansielle bæredygtighed er passende; opfordrer til yderligere analyser af situationen for de »ældste ældre«, hvis pensionsrettigheder kan være blevet mindre værd med tiden på grund af inflationen;

14.

mener, at medlemsstaternes reformer af deres sociale sikringssystemer skal sigte mod at lette deltagelsen på arbejdsmarkedet for arbejdsduelige ved at sikre, at det kan betale sig at arbejde; understreger i den forbindelse, at støtten bør rettes mod dem, der har det største behov;

15.

bemærker, at andelen af ledige stillinger i euroområdet var 2,1 % i første kvartal af 2018, en stigning fra 1,9 % i 2017; understreger, at tilstrækkelige færdigheder kan erhverves, og at kvalifikationsmisforholdet kan imødegås ved at forbedre kvaliteten af og adgangen til uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder målrettet kvalitetsuddannelse, ved at forbedre gensidig anerkendelse af kvalifikationer, ved at styrke foranstaltninger til opkvalificering og omskoling, navnlig med vægt på grundlæggende færdigheder, og ved at yde ikke-formel voksenuddannelse, som kræver passende støtte, herunder EU-finansiering, dog uden tilsidesættelse af artikel 149 i TEUF, og finansiering på nationalt og regionalt plan; opfordrer i denne forbindelse til at støtte sårbare grupper, inklusive romaer, handicappede, elever, der har forladt skolen i utide, langtidsledige, migranter og flygtninge; påpeger nødvendigheden af at øge relevansen af erhvervsuddannelse for arbejdsmarkedet og tage skridt til at styrke dennes tiltrækningskraft sammenlignet med akademiske karrierer; støtter fortsat implementering af og tilsyn med initiativet vedrørende opkvalificeringsforløb for at bistå personer med at erhverve de grundlæggende færdigheder for det 21. århundrede; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere omfattende uddannelse i digitale og iværksætterorienterede færdigheder og til at tage højde for omstillingen i retning af den digitale økonomi i forbindelse med opkvalificering og omskoling;

16.

udtrykker bekymring over, at de gennemsnitlige offentlige uddannelsesudgifter udtrykt som en procentdel af BNP er faldet hvert år i perioden fra 2009 til 2016 i EU19 (21); understreger, at ressourcestærke offentlige uddannelsessystemer er af afgørende betydning for ligestilling og social inklusion;

17.

bemærker med stor bekymring, at et stort antal EU-borgere vedvarende har ringe læse- og skrivefærdigheder eller problemer med at læse og skrive, herunder funktionel og medierelateret analfabetisme, hvilket giver anledning til alvorlige bekymringer vedrørende nyttig og reel deltagelse i det offentlige liv og på arbejdsmarkedet;

18.

opfordrer til fremme af tosporede uddannelsessystemer og andre, tilsvarende politikker; understreger, at en effektiv sammenhæng mellem uddannelse, forskning, innovation og arbejdsmarkedet kan yde et afgørende bidrag til jobskabelse;

19.

understreger, at et sikkert og passende læringsmiljø er afgørende for de studerendes og undervisningspersonalets trivsel;

20.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle specifikke foranstaltninger inden for beskæftigelses-, uddannelses- og socialpolitikkerne for at sikre en effektiv inklusion af personer med handicap samt dårligt stillede personer;

21.

påpeger nødvendigheden af at planlægge og fremme tilrettelagte og tidssvarende erhvervsvejledningsprogrammer i skolerne, især i landdistrikter og i grænse-, bjerg- og øområder;

22.

støtter studerendes, arbejdstageres, sportsfolks og kunstneres mobilitet i EU og i euroområdet; er imidlertid bekymret over, at betydelige forskelle i leve- og arbejdsvilkårene i euroområdet udløser ufrivillig migration, hvilket forværrer virkningerne af den såkaldte hjerneflugt yderligere; påpeger, at en vigtig forudsætning for bekæmpelsen af fænomenet hjerneflugt er skabelsen af anstændige job, men også fremme af effektive uddannelses-, erhvervsuddannelses- og erhvervsvejledningsstrategier; opfordrer til, at fremtidige uddannelses- og beskæftigelsespolitikker behandler dette fænomen på effektiv vis, herunder ved at udvikle EU's uddannelsesområde i dets fulde udstrækning; understreger behovet for at udvikle et europæisk studiekort for at fremme læringsmobilitet og lette den gensidige anerkendelse af certifikater, eksamensbeviser og erhvervsmæssige kvalifikationer og herved reducere de administrative byrder og omkostninger for de studerende og for uddannelsesinstitutionerne;

23.

understreger, at det fremgår af benchmarkene i strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020), at andelen af 15-årige, der besidder ringe færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskabelige fag, pr. 2020 bør være under 15 %; glæder sig over medtagelsen af dårlige resultater inden for uddannelse for 15-årige (resultater for svage præstationer i matematik fra undersøgelsen under programmet for international elevevaluering (PISA)) i den nye sociale resultattavle;

24.

minder om, at det fremgår af benchmarkene i strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020), at mindst 95 % af børn (fra fire år til den skolepligtige alder) skal deltage i førskoleundervisning senest i 2020; understreger, at området førskolepædagogik i den sociale resultattavle kun omfatter én indikator, nemlig for børn under tre år i formelle pasningsordninger; fremhæver, at der mangler oplysninger om dækningen for ældre børn under den skolepligtige alder samt oplysninger om omfanget af børnepasningen målt i antal timer;

25.

tager hensyn til den positive rolle, som åben uddannelse og åbne universiteter spiller, når det gælder om at erhverve viden og færdigheder, navnlig onlineuddannelsesprogrammer for arbejdstagere, da der er tale om en dynamisk form for læring, der lever op til de aktuelle behov og deltagernes interesser;

26.

gentager sin opfordring til en tredobling af bevillingsrammen for Erasmus+ i den næste FFR med det formål at nå ud til mange flere unge, ungdomsorganisationer, elever på gymnasiale uddannelser og lærlinge i hele Europa; opfordrer til, at man er særlig opmærksom på personer med en dårlig socioøkonomisk baggrund, så de kan deltage i programmet, og på personer med handicap i overensstemmelse med EU's og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD);

27.

minder om den kulturelle og kreative sektors strategiske potentiale som kilde til beskæftigelse og velstand i EU; understreger, at de kulturelle og kreative industrier udgør 11,2 % af alle private virksomheder og 7,5 % af alle beskæftigede i EU's samlede økonomi og tegner sig for 5,3 % af den samlede europæiske bruttoværditilvækst (BVT); understreger de kulturelle og kreative industriers rolle med hensyn til at bevare og fremme den europæiske kulturelle og sproglige mangfoldighed og deres bidrag til økonomisk vækst, innovation og beskæftigelse, navnlig ungdomsbeskæftigelse;

28.

understreger, at tilstrækkelig investering og planlægning inden for uddannelse, navnlig i digitale færdigheder og programmering, er afgørende for at sikre Unionens konkurrenceevne, adgangen til en kvalificeret arbejdsstyrke og arbejdsstyrkens beskæftigelsesegnethed;

29.

opfordrer Kommissionen til at give incitamenter og yde teknisk bistand til unge med henblik på at etablere deres virksomhed og til at foreslå foranstaltninger til fremme af iværksætterånd, herunder gennem skolernes læseplaner i medlemsstaterne;

30.

understreger behovet for at fortsætte de reformer, der er nødvendige for at forberede arbejdsmarkedet og arbejdsstyrken på den digitale omstilling for mennesker i alle aldre og med forskellig baggrund gennem en fleksibel og elevorienteret tilgang, navnlig ved at sikre tilstrækkelige tilbud om livslang læring og uddannelse af digitale færdigheder, som er af central betydning for en videnbaseret økonomi; fremhæver betydningen af livslang karrierevejledning for at sikre folks deltagelse i egnede og fleksible uddannelser og karriereforløb af høj kvalitet; minder i denne forbindelse om begrænsningerne på prognoser for behovet for færdigheder på grund af de hastige ændringer på arbejdsmarkedet og understreger i den forbindelse betydningen af tværgående færdigheder såsom kommunikation, problemløsning og evnen til at lære, som styrker folks modstandsdygtighed og evne til at tilpasse sig forandringer og erhverve nye færdigheder livet igennem; fremhæver behovet for at sikre, at nationale socialsikringssystemer yder arbejdstagerne tilstrækkelig beskyttelse i nye former for arbejde og med nye former for kontrakter samt for at forbedre dækningen for personer, der er uarbejdsdygtige eller ikke kan finde arbejde; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle arbejdsmarkedspolitikker, der understøtter mobilitet mellem sektorer og omskoling af arbejdstagere, hvilket bliver stadig mere vigtigt, efterhånden som vores arbejdsmarkeder skal tilpasse sig den digitale omstilling af vores økonomier; understreger i denne henseende behovet for at inddrage både fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer med henblik på at sikre en retfærdig omstilling;

31.

opfordrer medlemsstaterne i euroområdet til at iværksætte de nødvendige reformer for at højne deres sociale investeringer for således at tilsikre tilgængelighed, rådighed, økonomisk overkommelighed, kvalitet og omkostningseffektivitet i deres sundhedssystemer; opfordrer til, at der opstilles et nyt europæisk mål for at forøge antallet af raske leveår betydeligt ved at gøre forebyggelse til en prioritering i EU's sundhedspolitikker foruden behandlingsforanstaltninger; opfordrer til en aktiv gennemførelse af sundhedsfremmende kampagner;

32.

opfordrer til indførelse af en EU-strategi for kvaliteten og tilgængeligheden i systemer til langtidspleje ved, at der anlægges en rettigheds- og lokalsamfundsbaseret tilgang til langtidspleje og støtte; opfordrer til betydelige investeringer i langtidsplejeydelser for at foregribe de kraftigt stigende behov, der må forventes som følge af de demografiske ændringer; anerkender, at sektoren for langtidspleje tilbyder utilstrækkelige arbejdsbetingelser og opfordrer til en revaluering af plejen og arbejdsbetingelserne inden for plejeydelser for at sikre kvaliteten af langtidsplejen;

33.

påpeger, at der er behov for veludformede politikker for at opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder adgang til velfungerende børnepasning og spædbørnspasning, skabelse af en ny balance mellem kønnenes roller i forbindelse med pasning, fremme af fleksible arbejdsordninger og udnyttelse af tilbud om betalt mødre-, fædre-, forældre- og omsorgsorlov; mener i denne forbindelse, at en hurtig vedtagelse af et velafbalanceret direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner er et nødvendigt skridt i retning af en bedre sådan balance; opfordrer endvidere til et EU-initiativ om socialbeskyttelse og tjenesteydelser til ikke-professionelle plejepersoner;

34.

understreger vigtigheden af at styrke en struktureret dialog og deltagelsen af arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger og civilsamfundsorganisationer for at bidrage til udviklingen og gennemførelsen af beskæftigelses- og socialpolitikker og reformer og deres aktive engagement i semesterprocessen;

35.

mener, at arbejdsmarkedsreguleringen i medlemsstaterne med henblik på at bevare og styrke den globale konkurrenceevne er nødt til at være klar, enkel og fleksibel og samtidig opretholde høje arbejdsstandarder;

36.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(2)  EUT C 179 af 25.5.2018, s. 1.

(3)  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0181.

(4)  EUT C 155 af 25.5.2011, s. 10.

(5)  Direktiv (EU) 2018/849, (EU) 2018/850, (EU) 2018/851 og (EU) 2018/852.

(6)  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0325.

(7)  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0078.

(8)  EUT C 356 af 4.10.2018, s. 89.

(9)  EUT C 346 af 27.9.2018, s. 200.

(10)  EUT C 346 af 27.9.2018, s. 156.

(11)  EUT C 337 af 20.9.2018, s. 135.

(12)  EUT C 242 af 10.7.2018, s. 24.

(13)  EUT C 76 af 28.2.2018, s. 93.

(14)  EUT C 366 af 27.10.2017, s. 117.

(15)  EUT C 35 af 31.1.2018, s. 157.

(16)   https://www.coe.int/en/web/turin-european-social-charter/turin-process

(17)  http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=da&pubId =8030&furtherPubs=yes.com

(18)  EUT C 67 af 20.2.2016, s. 1.

(19)  EUT L 307 af 18.11.2008, s. 11.

(20)  EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(21)  Oplysninger fra Eurostat.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/58


P8_TA(2018)0433

Cambridge Analyticas brug af Facebooks brugerdata og indvirkningen på databeskyttelse

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om Cambridge Analyticas anvendelse af Facebook-brugeres personlige oplysninger og indvirkningen på databeskyttelse (2018/2855(RSP))

(2020/C 345/10)

Europa-Parlamentet,

der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 7, 8, 11, 12, 39, 40, 47 og 52, konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 8, 9, 10, 11, 13, 16 og 17, og protokollen til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 3,

der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, særlig artikel 2, 17, 19, 20 og 25,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (1) og til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (2),

der henviser til Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger og tillægsprotokollen hertil,

der henviser til Det Forenede Kongeriges Underhus' undersøgelse om falske nyheder og til 5. interimsrapport om desinformation og falske nyheder fra Underhusets udvalg om digitale spørgsmål, kultur, medier og sport,

der henviser til høringerne i det amerikanske Repræsentanternes Hus' udvalg om energi og handel,

der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1250 af 12. juli 2016 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af EU's og USA's værn om privatlivets fred (3),

der henviser til sin beslutning af 5. juli 2018 om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af EU's og USA's værn om privatlivets fred (4),

der henviser til Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) dom af 6. oktober 2015 i sag C-362/14, Maximillian Schrems mod Data Protection Commissioner (5),

der henviser til EU-Domstolens dom af 25. januar 2018 i sag C-498/16, Maximilian Schrems mod Facebook Ireland Limited (6),

der henviser til EU-Domstolens dom af 5. juni 2018 i sag C-210/16 Unabhängiges Landeszentrum für Datenschutz Schleswig-Holstein mod Wirtschaftsakademie Schleswig-Holstein GmbH1 (7),

der henviser til David Carolls formelle anmodning til Cambridge Analytica om at gendanne hans personlige oplysninger og afsløre kilden,

der henviser til udtalelse 3/2018 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) af 19. marts 2018 om onlinemanipulation og personoplysninger (8),

der henviser til retningslinjerne fra Artikel 29-Gruppen af 3. oktober 2017 vedrørende individuelle afgørelser og profilering med henblik på forordning (EU) 2016/679 (9),

der henviser til de to sæt skriftlige svar på spørgsmål, som ikke var blevet besvaret på mødet mellem formændene for Europa-Parlamentets politiske grupper og Facebooks administrerende direktør Mark Zuckerberg, og som blev offentliggjort af Facebook henholdsvis den 23. maj (10) og den 4. juni 2018 (11),

der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2018/234 af 14. februar 2018 om en mere synlig europæisk dimension og en mere effektiv gennemførelse af valget til Europa-Parlamentet i 2019 (12), Kommissionens henstilling af 12. september 2018 om valgsamarbejdsnetværk, gennemsigtighed online, beskyttelse mod cybersikkerhedshændelser og bekæmpelse af desinformationskampagner i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet (C(2018)5949) og Kommissionens meddelelse af 12. september 2018 med titlen »Sikring af frie og retfærdige valg til Europa-Parlamentet« (COM(2018)0637),

der henviser til Kommissionens forslag af 12. september 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 for så vidt angår en kontrolprocedure vedrørende overtrædelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet (COM(2018)0636),

der henviser til Kommissionens vejledning i anvendelsen af Unionens databeskyttelseslovgivning i forbindelse med afholdelsen af valg af 12. september 2018 (COM(2018)0638),

der henviser til de indgående høringer om Cambridge Analyticas anvendelse af Facebook-brugernes data og indvirkningen på databeskyttelsen, som Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har gennemført på anmodning af Europa-Parlamentet,

der henviser til rapporterne fra Det Forenede Kongeriges databeskyttelsestilsynsmyndighed (Information Commissioner's Office) om undersøgelsen af anvendelsen af dataanalyse i politiske kampagner og til rapporten »Democracy disrupted« (13),

der henviser til erklæringen fra Den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC), der blev fremsat den 25. juni 2018 (14),

der henviser til Kommissionens redegørelse af 23. oktober 2018,

der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.

der henviser til, at det gennem undersøgende journalistik blev afsløret og offentliggjort, at der var sket omfattende læk af Facebook-brugeres data i relation til den adgang, som Facebook tillod tredjepartsapplikationer, og efterfølgende misbrug af disse data til valgkampagner samt andre brud på persondatasikkerheden for så vidt angår personoplysninger, der blev opbevaret og indsamlet af store udbydere af sociale medier, og som efterfølgende kom frem i lyset;

B.

der henviser til, at disse brud på persondatasikkerheden har påvirket borgere i hele verden, herunder europæiske borgere og ikkeeuropæiske borgere med bopæl på Den Europæiske Unions område; der henviser til, at forskellige nationale parlamenter har gennemført høringer og undersøgelser og offentliggjort resultater vedrørende spørgsmålet;

C.

der henviser til, at disse brud på persondatasikkerheden fandt sted over en længere periode; der henviser til, at de pågældende selskaber tilsidesatte de EU-databeskyttelsesregler, der var gældende på daværende tidspunkt, navnlig direktiv 95/46/EF og direktiv 2002/58/EF;

D.

der henviser til, at det datamisbrug, som blev afsløret i forbindelse med Cambridge Analytica-skandalen, fandt sted før den generelle forordning om databeskyttelse fandt anvendelse;

E.

der henviser til, at Facebook har bekræftet, at der ikke blev udvekslet bankkonto-, kreditkort- eller nationale identitetsoplysninger med Cambridge Analytica;

F.

der henviser til, at Cambridge Analytica hævdede, at databehandlingen officielt blev udført i forskningsøjemed, men efterfølgende videregav de indsamlede oplysninger til politisk og kommerciel anvendelse;

G.

der henviser til, at de pågældende virksomheders første reaktion ikke levede op til de forventede standarder og ikke muliggjorde en fuldstændig og uafhængig undersøgelse og revision fra de berørte myndigheders side hverken på nationalt plan eller på EU-plan;

H.

der henviser til, at formændene for de politiske grupper i Europa-Parlamentet havde en indledende drøftelse for lukkede døre med den administrerende direktør og grundlægger af Facebook, Mark Zuckerberg, den 22. maj 2018, og at dette møde førte til, at Formandskonferencen anmodede Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om i samarbejde med Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, Retsvæsen og Industri, Forskning og Energi at afholde indgående, opfølgende høringer;

I.

der henviser til, at der henholdsvis den 4. og 25. juni og den 2. juli 2018 blev afholdt tre høringer om indvirkningen af Facebook/Cambridge Analytica-sagen på spørgsmål vedrørende databeskyttelse, valgprocesser, falske nyheder og de sociale mediers markedsstilling med deltagelse af de berørte EU-kommissærer, den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA), Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS), formanden for Det Europæiske Databeskyttelsesråd, Det Forenede Kongeriges databeskyttelsestilsynsmyndighed, direktøren for Det Forenede Kongeriges valgkommission, berørte borgere og Facebook;

J.

der henviser til, at Facebook afviste at sende ansatte med det rette ansvarsniveau og med den nødvendige tekniske ekspertise og viden, således som de pågældende udvalgsformænd havde anmodet om, og i stedet sendte medarbejdere fra »Public Policy«-enheden til alle tre høringer; der henviser til, at de oplysninger, som repræsentanter fra Facebook fremlagde under høringerne var upræcise med hensyn til de konkrete og specifikke foranstaltninger, der var blevet iværksat med henblik på at sikre fuld overholdelse af EU's databeskyttelseslovgivning, og at oplysningerne mere var af generel karakter;

K.

der henviser til, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i sin udtalelse nr. 3/2018 giver udtryk for adskillige betænkeligheder vedrørende onlinemanipulation og personoplysninger; der henviser til, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse også fremfører, at konkurrencereglerne spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre ansvarlighed hos dominerende aktører på markedet og med hensyn til at beskytte demokratiet imod uforholdsmæssigt store markedspositioner; der henviser til, at enkeltpersoners interesser bør afspejles bedre i forbindelse med vurderingen af det potentielle misbrug af en dominerende stilling eller af virksomhedssammenlægninger, der kan have akkumuleret væsentlig informationsmagt;

L.

der henviser til, at Artikel 29-Gruppen i sin udtalelse af 3. oktober 2017 anførte, at profilering og automatisk beslutningstagning kan indebære betydelige risici for enkeltpersoners rettigheder og frihedsrettigheder, hvilket kræver passende beskyttelsesforanstaltninger;

M.

der henviser til, at formanden for Det Europæiske Databeskyttelsesråd har fremhævet, at Facebook/Cambridge Analytica-sagen indtraf, før den generelle forordning om databeskyttelse trådte i kraft, og at ordningen med den ledende tilsynsmyndighed under den generelle forordning om databeskyttelse således ikke finder anvendelse; der henviser til, at undersøgelserne blev ledet af Det Forenede Kongeriges databeskyttelsestilsynsmyndighed;

N.

der henviser til, at Facebook har erkendt, at det indgik en kontrakt med en applikationsudvikler uden at have foretaget en forudgående kontrol af dennes vilkår og betingelser, som gav sidstnævnte ret til at videregive personoplysninger til tredjemand; der henviser til, at denne uagtsomhed havde alvorlige konsekvenser, og at denne praksis allerede var ulovlig i henhold til den dengang gældende databeskyttelseslovgivning;

O.

der henviser til, at der i øjeblikket forhandles om e-databeskyttelsesforordningen;

P.

der henviser til, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd oplyste, at ca. 100 grænseoverskridende sager allerede var ved at blive behandlet inden for rammerne af sammenhængsmekanismen under den generelle forordning om databeskyttelse; der henviser til, at denne mekanisme koordinerer de nationale databeskyttelsesmyndigheders foranstaltninger med henblik på at sikre en fælles tilgang til håndhævelsen af EU's databeskyttelseslovgivning;

Q.

der henviser til, at Facebook, som er undertegner af værnet om privatlivets fred, har bekræftet, at personoplysninger vedrørende op til 2,7 mio. EU-borgere var blandt de personoplysninger, der blev anvendt uretmæssigt af den politiske konsulentvirksomhed Cambridge Analytica;

R.

der henviser til, at Facebook den 28. september 2018 offentliggjorde, at en ekstern aktør havde angrebet dets systemer og udnyttet en sårbarhed, som afslørede adgangstoken for 50 millioner Facebook-konti, og at den irske databeskyttelsesmyndighed og andre databeskyttelsesmyndigheder har indledt undersøgelser af disse forhold for at vurdere, om de er i overensstemmelse med EU's databeskyttelseslovgivning;

S.

der henviser til, at det amerikanske handelsministerium (»Federal Trade Commission«, FTC) på nuværende tidspunkt er i gang med at undersøge, om Facebook har undladt at opfylde sine løfter om beskyttelse af privatlivets fred, herunder overholdelse af værnet om privatlivets fred, eller om Facebook havde begået illoyale handlinger, der havde forårsaget væsentlig skade for forbrugere i strid med Federal Trade Commission Act og den tidligere aftale mellem FTC og Facebook, der blev indgået i 2011;

T.

der henviser til, at fire forbrugerorganisationer i Belgien, Italien, Spanien og Portugal har indledt et kollektivt søgsmål mod Facebook med påstand om økonomisk kompensation til berørte Facebook-brugere i deres respektive lande;

U.

der henviser til, at Den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC) i sin erklæring af 25. juni 2018 anførte, at det er nødvendigt at sikre platformsansvarlighed for tredjeparters adgang til personoplysninger; der henviser til, at BEUC i samme erklæring også anfører, at virksomhederne bør gøre mere for at sikre en solid ansvarlighedsstruktur for partneradgangen til personoplysninger og den videre udnyttelse af disse oplysninger;

V.

der henviser til, at undersøgelsen fra Det Forenede Kongeriges databeskyttelsestilsynsmyndighed også omfattede forbindelsen mellem Cambridge Analytica, dets moderselskab »SCL Elections Limited« og »Aggregate IQ« samt påstande om, at personoplysninger, der er indhentet fra Facebook, kan være blevet misbrugt af begge parter i forbindelse med folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige om EU-medlemskab og anvendt til at målrette vælgere i forbindelse det amerikanske præsidentvalg i 2016; der henviser til, at undersøgelsen fra Det Forenede Kongeriges databeskyttelsestilsynsmyndighed hovedsageligt blev foretaget i henhold til databeskyttelsesloven af 1998 og i henhold til bestemmelserne om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation (PECR) fra 2003, samtidig med at man, hvor det var relevant, forsøgte at drage fremadrettede konklusioner på baggrund af den generelle forordning om databeskyttelse;

W.

der henviser til, at Det Forenede Kongeriges Underhus' særlige udvalg med ansvar for kultur, medier og sport hørte vidneudsagn, der viste en påstået russisk indblanding i valgprocessen i EU, og opfordrede de ansvarlige nationale myndigheder til at undersøge disse påstande; der henviser til, at USA i maj 2017 udnævnte en særlig advokat til at undersøge den russiske indblanding i præsidentvalget i 2016 samt andre dertil knyttede spørgsmål, og til at denne undersøgelse fortsat verserer;

X.

der henviser til, at Det Forenede Kongeriges databeskyttelsestilsynsmyndighed har meddelt Facebook, at det har til hensigt at udstede en bøde på 500 000 GBP for manglende gennemsigtighed og sikkerhedsproblemer i forbindelse med indsamlingen af data, der udgør en tilsidesættelse af det første og det syvende databeskyttelsesprincip i databeskyttelsesloven af 1998;

Y.

der henviser til, at Det Forenede Kongeriges databeskyttelsestilsynsmyndighed allerede den 23. februar 2018 udsendte 23 forhåndsmeddelelser til 17 forskellige organisationer og enkeltpersoner, herunder Facebook, hvori organisationerne blev anmodet om at fremlægge oplysninger på en struktureret måde; der henviser til, at Facebook den 18. maj 2018 bekræftede, at »Aggregate IQ« havde udarbejdet og i visse tilfælde placeret reklamer på vegne af Det Demokratiske Unionistpartis (DUP's) »Vote to Leave«-kampagne, »Vote Leave«, »BeLeave« og »Veterans for Britain«;

Z.

der henviser til, at Det Forenede Kongeriges databeskyttelsestilsynsmyndighed har udtrykt bekymring med hensyn til vilkårene for så vidt angår de oplysninger, der er tilgængelige for brugerne vedrørende datakilderne og tilgængeligheden og gennemsigtigheden af den kontrol, der tilbydes brugerne; der henviser til, at Det Forenede Kongeriges databeskyttelsestilsynsmyndighed også har anført, at de generelle oplysninger om beskyttelse af privatlivets fred og om de dertilhørende kontroller, som Facebook stiller til rådighed, ikke på en effektiv måde informerer brugerne om den sandsynlige anvendelse af deres personoplysninger; der henviser til, at Det Forenede Kongeriges databeskyttelsestilsynsmyndighed har udtrykt bekymring angående tilfælde, hvor data blev tilgået via Facebook-platformen og anvendt til formål, som de ikke var tiltænkt, eller som de registrerede ikke med rimelighed kunne have forventet, at de blev anvendt til;

AA.

der henviser til, at tal fra Det Forenede Kongeriges valgkommission har vist, at de politiske partier i Det Forenede Kongerige brugte 3,2 mio. GBP på at reklamere direkte på Facebook under parlamentsvalget i 2017;

AB.

der henviser til, at sociale netværk udgør en vigtig platform for politiske partier og offentlige institutioner, idet disse gør det muligt for dem at komme i øjenhøjde med borgerne;

AC.

der henviser til, at de globale onlineplatforme står over for udfordringer med hensyn til at bekæmpe falske nyheder på en effektiv måde i betragtning af de forskellige trusler og medielandskaber, der findes i forskellige lande og regioner;

AD.

der henviser til, at dataanalyse og algoritmer i stigende grad har indflydelse på de oplysninger, der stilles til rådighed for borgerne; der henviser til, at disse teknikker, hvis de misbruges, kan true de grundlæggende rettigheder til information såvel som mediefrihed og -pluralisme;

AE.

der henviser til, at ansvarligheden og gennemsigtigheden i forbindelse med algoritmer er af afgørende betydning for at sikre, at enkeltpersoner har korrekte oplysninger om og opnår en klar forståelse af behandlingen af deres personoplysninger; der henviser til, at dette bør indebære, at der gennemføres tekniske og operationelle foranstaltninger, der sikrer gennemsigtighed og ikkeforskelsbehandling ved hjælp af automatisk beslutningstagning og forbyder sandsynlighedsberegninger af enkeltpersoners adfærd; der henviser til, at gennemsigtighed bør give den enkelte meningsfuld information om den indbyggede logik samt om betydningen og de forventede konsekvenser heraf; der henviser til, at dette bør omfatte oplysninger om de data, der anvendes til uddannelse i big data-analyser, og gøre det muligt for enkeltpersoner at forstå og overvåge de beslutninger, der berører dem;

AF.

der henviser til, at Facebook på mødet med EU-kommissærerne den 2. juli 2018 lovede at samarbejde og give uafhængige forskere adgang til dataene om den påståede manipulering af stemmerne;

1.

forventer, at alle onlineplatforme sikrer fuld overensstemmelse med EU's databeskyttelseslovgivning, nemlig den generelle forordning om databeskyttelse og direktiv 2002/58/EF (e-databeskyttelsesdirektivet), og at de hjælper brugerne med at forstå, hvordan deres personoplysninger behandles i forbindelse med målrettede reklamer, samt at der findes muligheder for effektiv kontrol, hvilket omfatter, at det sikres, at der anvendes separate godkendelser til forskellige behandlingsformål, og at der er større gennemsigtighed i forbindelse med privatlivsindstillinger samt udformningen og synligheden af meddelelser om beskyttelse af personoplysninger;

2.

understreger, at undtagelsen i EU's databeskyttelsesregler vedrørende forskningsresultater aldrig kan anvendes som et smuthul til misbrug af data;

3.

noterer sig Facebooks erklæring om, at data fra brugere, der ikke benytter Facebook, udelukkende anvendes til at skabe aggregerede datasæt, hvorfra det udleder konklusioner om, hvordan tjenesten anvendes;

4.

understreger behovet for meget mere ansvarlighed og gennemsigtighed med hensyn til algoritmer i forbindelse med databehandling og -analyse, som anvendes af den private og offentlige sektor og alle andre aktører, der gør brug af dataanalyse, som et vigtigt redskab til at sikre, at den enkelte behørigt underrettes om behandlingen af vedkommendes personoplysninger;

5.

mener, at den digitale tidsalder kræver, at valglove tilpasses denne nye digitale virkelighed, og foreslår, at konventionelle (»offline«) valgrelaterede kontrolforanstaltninger, f.eks. reglerne for politisk kommunikation i valgperioder, gennemsigtighed og grænser for valgomkostninger, overholdelse af valgmæssig spærretid og ligebehandling af kandidater, også bør finde anvendelse online; mener, at medlemsstaterne bør indføre et obligatorisk system med digitale aftryk for elektronisk kampagne- og reklamevirksomhed og gennemføre Kommissionens henstilling, der har til formål at øge gennemsigtigheden i forbindelse med betalte politiske reklamer og meddelelser på nettet; understreger, at enhver form for politisk reklame bør omfatte let tilgængelige og forståelige oplysninger om, hvem der står bag organiseringen af offentliggørelser, og hvem der er juridisk ansvarlig for udgifterne hertil, således at det er klart, hvem der står bag sponserede kampagner, hvilket svarer til de eksisterende krav til trykte kampagnematerialer i forskellige medlemsstater; insisterer på, at Unionens borgere bør have mulighed for let at genkende betalte politiske reklamer og meddelelser på nettet og det parti, den fond eller organisation, der står bag dem; insisterer endvidere på, at gennemsigtighed også bør omfatte fuldstændige oplysninger om kriterierne for udvælgelse af målgruppen for de specifikke politiske reklamer og målgruppens forventede størrelse;

6.

bemærker, at Facebook har ajourført sine indstillinger om beskyttelse af privatlivets fred for at give brugerne mulighed for at fravælge målrettede henvendelser, herunder at få vist reklamer på grundlag af oplysninger fra tredjemand, og at deres personlige oplysninger indsamlet af Facebook anvendes med henblik på at vise reklamer på andre websteder eller platforme;

7.

anbefaler, at alle onlineplatforme sondrer mellem politisk anvendelse af deres onlineannonceringsprodukter og anvendelse til kommercielle formål; minder om, at behandlingen af personoplysninger til politiske reklamer kræver et separat retsgrundlag i forhold til det, der anvendes i forbindelse med kommercielle reklamer;

8.

mener, at kravet om at kontrollere identiteten, placeringen og sponseringen af politiske annoncer, som for nylig blev introduceret af Facebook i USA, er et godt initiativ, som vil øge gennemsigtigheden og bidrage til bekæmpelsen af udenlandske aktørers utidige indblanding i valgkampagner; opfordrer indtrængende Facebook til at indføre de samme krav for så vidt angår politiske reklamer i Europa; opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse deres valglove til dette formål;

9.

mener, at profilering i politisk og valgmæssigt øjemed og profilering baseret på onlineadfærd, som kan afsløre politiske præferencer, såsom interaktion med politisk indhold, bør forbydes, for så vidt som det i henhold til EU's databeskyttelseslovgivning henviser til politiske eller filosofiske holdninger, og mener, at de sociale medieplatforme bør overvåge en sådan adfærd og aktivt underrette myndighederne, hvis en sådan adfærd forekommer; mener også, at profilering baseret på andre data, f.eks. socioøkonomiske eller demografiske faktorer, i politisk og valgmæssigt øjemed bør forbydes; opfordrer politiske partier og andre aktører, der er involveret i valg, til at afholde sig fra at bruge profilering i politisk og valgmæssigt øjemed; opfordrer politiske partier til at være gennemsigtige med hensyn til deres brug af onlineplatforme og data;

10.

minder om de foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået til sikring af frie og retfærdige valg til Europa-Parlamentet, navnlig den lovgivningsmæssige ændring til stramning af reglerne om finansiering af europæiske politiske partier, som giver mulighed for at pålægge finansielle sanktioner ved overtrædelser af reglerne om beskyttelse af personoplysninger med det formål bevidst at påvirke resultatet af EU-valg; minder om, at politiske partiers behandling af personoplysninger i EU er underlagt den generelle forordning om databeskyttelse, og at tilsidesættelsen af principper, rettigheder og forpligtelser i henhold til denne lovgivning vil medføre yderligere bøder og sanktioner;

11.

anser valgindblanding for at være en stor risiko for demokratiet, og at håndteringen af denne risiko kræver en fælles indsats med inddragelse af tjenesteudbydere, lovgivere og politiske aktører og partier;

12.

glæder sig over den pakke, som Kommissionen forelagde den 12. september 2018 vedrørende forberedelserne til valget til Europa-Parlamentet;

13.

erindrer om Facebooks tilsagn om at give uafhængige forskere adgang til dataene om den påståede manipulering af stemmerne og forventer at blive underrettet om de vigtigste resultater og de foreslåede afhjælpende foranstaltninger inden udgangen af 2018;

14.

noterer sig de foranstaltninger, som Facebook har iværksat for at modvirke misbrug af data, herunder fjernelse af eller forbud mod applikationer, der mistænkes for at misbruge brugerdata; forventer, at Facebook handler hurtigt ved indberetninger om mistænkelige applikationer eller applikationer, der misbruger data, og hindrer, at sådanne applikationer overhovedet tillades på platformen;

15.

understreger, at sociale medieplatforme ikke kun er passive platforme, som blot samler brugergenereret indhold, men fremhæver, at den teknologiske udvikling har udvidet anvendelsesområdet for og betydningen af sådanne virksomheder ved at indføre algoritmebaseret annoncering og offentliggørelse af indhold; konkluderer, at denne nye rolle bør afspejles i lovgivningen;

16.

bemærker med beklagelse, at Facebook ikke var villig til at sende medarbejdere med de rette tekniske kvalifikationer og det rette ansvarsniveau til høringerne, og påpeger, at en sådan tilgang er til skade for de europæiske borgeres tillid til de sociale platforme; beklager, at Mark Zuckerberg ikke ønskede at deltage i en offentlig høring med medlemmerne;

17.

mener, at Facebook ikke kun misbrugte EU-borgernes tillid, men også overtrådte EU-lovgivningen, og minder om, at en Facebook-repræsentant under høringerne bekræftede, at Facebook var klar over, at det fremgik af vilkårene og betingelserne for applikationen »This is your digital life«, at de oplysninger, som applikationen indsamlede, kunne sendes til tredjeparter; konkluderer, at Facebook bevidst indgik en kontrakt med en applikationsudvikler, som åbent meddelte, at den forbeholdt sig retten til at videregive personoplysninger til tredjeparter; konkluderer endvidere, at Facebook er den registeransvarlige for personoplysningerne og derfor er juridisk ansvarlig, når det indgår en kontrakt med en registerfører, som overtræder EU's databeskyttelseslovgivning;

18.

noterer sig de forbedringer med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred, som Facebook har foretaget efter Facebook/Cambridge Analytica-skandalen, men minder om, at Facebook har lovet at gennemføre en fuldstændig intern revision, som Europa-Parlamentet endnu ikke er blevet informeret om, og henstiller, at Facebook foretager væsentlige ændringer af sin platform for at sikre overholdelse af EU's databeskyttelseslovgivning;

19.

opfordrer indtrængende Facebook til at give ENISA og Det Europæiske Databeskyttelsesråd tilladelse til og mulighed for inden for rammerne af deres respektive mandater at foretage en fuldstændig og uafhængig revision af dets platform og fremlægge resultatet af en sådan revision for Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter; mener, at en sådan revision også bør gennemføres for andre større platforme;

20.

understreger nødvendigheden af at imødegå ethvert forsøg på at manipulere EU-valg og af at styrke gældende regler om onlineplatforme vedrørende afbrydelse af reklameindtægter til konti og websider, som spreder misinformation; glæder sig over de individuelle roadmaps, der fastsætter konkrete handlinger til bekæmpelse af misinformation i alle EU's medlemsstater, som onlineplatformene og reklameindustrien fremlagde for Kommissionen den 16. oktober 2018; opfordrer indtrængende onlineplatforme til at mærke indhold, der deles af automatiserede computerprogrammer (botter) ved at anvende gennemsigtige regler, til at fremskynde fjernelsen af falske konti, til at efterkomme retsafgørelser om at tilvejebringe detaljerede oplysninger om dem, der skaber ulovligt indhold, og til at arbejde med uafhængige undersøgere af oplysninger og den akademiske verden med henblik på at oplyse brugere om misinformation med betydelig rækkevidde og at foretage korrektioner, når sådanne er tilgængelige;

21.

opfordrer alle onlineplatforme, der udbyder reklametjenester til politiske partier og valgkampagner, til at medtage eksperter i deres salgsstøtteteams, som kan forsyne politiske partier og valgkampagner med særlig rådgivning om gennemsigtighed og ansvarlighed med hensyn til, hvordan det kan forhindres, at personoplysninger anvendes til målrettet kommunikation over for brugere; opfordrer alle onlineplatforme, der giver købere af reklamer mulighed for at foretage visse udvælgelser, til at yde juridisk rådgivning om disse køberes forpligtelser som fælles registeransvarlige som følge af EU-Domstolens dom i sag C-210/16;

22.

opfordrer alle onlineplatforme til omgående at indføre planlagte gennemsigtighedselementer i relation til politiske reklamer, hvilket bør inkludere høringer og evalueringer af disse værktøjer, som gennemføres af de nationale myndigheder, der har ansvaret for valgovervågning og valgkontrol; fastholder, at sådanne politiske reklamer og valgreklamer ikke bør laves på grundlag af individuelle brugerprofiler;

23.

opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse valgreglerne til onlinevalgkampagner, herunder reglerne om gennemsigtighed med hensyn til finansiering, overholdelse af valgmæssig spærretid, mediernes rolle og desinformation;

24.

henstiller til, at der stilles krav om, at der skal gennemføres tredjepartsrevisioner, når en kampagne i forbindelse med en folkeafstemning er afsluttet, med henblik på at sikre, at personoplysninger, der opbevares i forbindelse med kampagnen, slettes, eller hvis de er blevet delt, at der er indhentet passende tilladelse hertil;

25.

opfordrer Facebook til at forbedre sin gennemsigtighed med henblik på at sætte brugerne i stand til at forstå, hvordan og hvorfor meddelelser fra et politisk parti eller en politisk kampagne kan være rettet mod dem;

26.

mener, at databeskyttelsesmyndighederne bør forsynes med tilstrækkelige midler til at opbygge den samme tekniske ekspertise som de organisationer, der er genstand for deres kontrol; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at databeskyttelsesmyndighederne råder over de nødvendige menneskelige, tekniske og finansielle ressourcer til effektivt at kunne udføre deres opgaver og udøve deres beføjelser som krævet i henhold til artikel 52 i den generelle forordning om databeskyttelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at undersøge, om medlemsstaterne overholder deres forpligtelse til at stille disse ressourcer til rådighed og om nødvendigt indlede traktatbrudsprocedurer;

27.

minder om, at Facebook er en selvcertificeret organisation under EU's og USA's værn om privatlivets fred og som sådan har draget fordel af afgørelsen om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet som et retligt grundlag for overførslen og den videre behandling af personoplysninger fra Den Europæiske Union til USA;

28.

minder om sin beslutning af 5. juli 2018 om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af EU's og USA's værn om privatlivets fred og opfordrer i lyset af, at Facebook har anerkendt, at der er sket væsentlige krænkelser af privatlivets fred, de amerikanske myndigheder, der er ansvarlige for at håndhæve værnet om privatlivets fred, til at reagere omgående på sådanne afsløringer i fuld overensstemmelse med de garantier og forpligtelser, der er indgået med henblik på at opretholde den nuværende ordning for værn om privatlivets fred, og om nødvendigt fjerne sådanne virksomheder fra listen over deltagere i værnet om privatlivets fred; glæder sig i denne henseende over, at Cambridge Analytica blev slettet fra listen over deltagere i værnet om privatlivets fred i juni 2018; opfordrer også de kompetente EU-databeskyttelsesmyndigheder til at undersøge sådanne afsløringer og om nødvendigt suspendere eller forbyde dataoverførsler under værnet om privatlivets fred; forventer, at FTC som den ansvarlige amerikanske myndighed forelægger Kommissionen et detaljeret resumé af sine konklusioner, når den har afsluttet sin undersøgelse af det brud på persondatasikkerheden, som involverer Facebook og Cambridge Analytica, og at den iværksætter passende håndhævelsesforanstaltninger over for de involverede virksomheder med henblik sikre en effektiv afskrækkende virkning;

29.

beklager, at USA's frist for at være i fuld overensstemmelse med værnet om privatlivets fred, som var den 1. september 2018, ikke er blevet overholdt; mener derfor, at Kommissionen ikke har handlet i overensstemmelse med artikel 45, stk. 5, i den generelle forordning om databeskyttelse; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til i overensstemmelse med Parlamentets beslutning af 5. juli 2018 om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der sikres af EU's og USA's værn om privatlivets fred, at suspendere værnet om privatlivets fred, indtil de amerikanske myndigheder overholder dets betingelser;

30.

bemærker, at misbrug af personoplysninger påvirker de grundlæggende rettigheder for milliarder af mennesker over hele verden; mener, at den generelle forordning om databeskyttelse og e-databeskyttelsesdirektivet sikrer de højst mulige beskyttelsesstandarder; beklager, at Facebook har besluttet at fjerne 1,5 milliard brugere fra lande uden for EU fra rækkevidden af den beskyttelse, som den generelle forordning om databeskyttelse og e-databeskyttelsesdirektivet giver; sætter spørgsmålstegn ved lovligheden af et sådant skridt; opfordrer indtrængende alle onlineplatforme til at anvende standarderne fra den generelle forordning om databeskyttelse (og e-databeskyttelsesdirektivet) på alle deres tjenester, uanset hvor de tilbydes, da en høj standard for beskyttelse af personoplysninger i stigende grad opfattes som en betydelig konkurrencefordel;

31.

opfordrer Kommissionen til at opgradere konkurrencereglerne, så de afspejler den digitale virkelighed, og til at gennemgå forretningsmodellen for sociale medieplatforme og deres eventuelle monopolsituation under behørig hensyntagen til, at et sådant monopol kunne opstå som følge af varemærkets særlige karakter og mængden af personoplysninger, som dette indbefatter, snarere end at der er tale om en traditionel monopolstilling, og til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe dette; opfordrer Kommissionen til at foreslå ændringer af den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation, som også indeholder krav om, at udbydere af over-the-top-kommunikation skal kunne forbinde sig med andre for at undgå »lock-in«-effekten for deres brugere;

32.

anmoder om, at Europa-Parlamentet, Kommissionen, Rådet og alle andre EU-institutioner, -agenturer og -organer kontrollerer, at de sider på de sociale medier og de analyse- og markedsføringsværktøjer, der anvendes på deres respektive websteder, ikke på nogen måde bringer borgernes personoplysninger i fare; foreslår, at de evaluerer deres nuværende kommunikationspolitikker med dette for øje, hvilket vil kunne resultere i, at de vil overveje at lukke deres Facebook-konti som en nødvendig forudsætning for at beskytte personoplysningerne for enhver person, der kontakter dem; pålægger sin egen kommunikationstjeneste nøje at overholde EDPS' retningslinjer for beskyttelse af personoplysninger, der behandles gennem EU-institutionernes webtjenester (15);

33.

er af den opfattelse, at den næste Europa-Kommission specifikt bør give et af sine medlemmer porteføljen beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse med henblik på proaktivt at inddrage partnere i og uden for EU og sikre, at alle lovgivningsforslag er i fuld overensstemmelse med EU's lovgivning om privatlivets fred og databeskyttelse;

34.

opfordrer indtrængende Rådet til at komme ud af dødvandet om forordningen om e-databeskyttelsesforordningen og til endelig at indgå en aftale med Parlamentet uden at sænke det beskyttelsesniveau, der i øjeblikket er fastlagt i e-datadirektivet, for at sikre beskyttelse af borgernes rettigheder, navnlig rettighederne med hensyn til at beskytte brugerne mod målrettede henvendelser;

35.

anmoder om, at Kommissionen gennemgår reklameindustriens aktiviteter på de sociale medier og fremsætter forslag til lovgivning i tilfælde af, at sektoren og de berørte parter ikke kan nå til enighed om frivillige adfærdskodekser med afskrækkende foranstaltninger;

36.

opfordrer databeskyttelsesmyndighederne på nationalt og europæisk plan til at foretage en grundig undersøgelse af Facebook og dets nuværende praksisser, således at den nye sammenhængsmekanisme i den generelle forordning om databeskyttelse reelt medfører mulighed for at etablere en passende og effektiv europæisk retshåndhævelsesindsats;

37.

opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at imødegå risiciene i forbindelse med sikkerheden i net- og informationssystemer, som anvendes ved tilrettelæggelsen af valg;

38.

mener, at medlemsstaterne bør samarbejde med tredjeparter, herunder medier, onlineplatforme og udbydere af informationsteknologi, inden for rammerne af oplysningsaktiviteter, der tager sigte på at øge gennemsigtigheden i forbindelse med valg og opbygge tillid til valgprocessen;

39.

er af den opfattelse, at medlemsstaterne omgående om nødvendigt med støtte fra Eurojust bør indlede en undersøgelse af udenlandske magters påståede misbrug af det politiske rum på nettet;

40.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Amerikas Forenede Staters regering, Europarådet samt til Facebooks administrerende direktør.

(1)  EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.

(2)  EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.

(3)  EUT L 207 af 1.8.2016, s. 1.

(4)  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0315.

(5)  ECLI:EU:C:2015:650.

(6)  ECLI:EU:C:2018:37.

(7)  ECLI:EU:C:2018:388.

(8)  https://edps.europa.eu/sites/edp/files/publication/18-03-19_online_manipulation_en.pdf

(9)  http://ec.europa.eu/newsroom/article29/item-detail.cfm?item_id=612053

(10)  http://www.europarl.europa.eu/the-president/en/newsroom/answers-from-facebook-to-questions-asked-during-mark-zuckerberg-meeting

(11)  http://www.europarl.europa.eu/resources/library/media/ 20180604RES04911/20180604RES04911.pdf

(12)  EUT L 45 af 17.2.2018, s. 40.

(13)  https://ico.org.uk/media/action-weve-taken/2259369/democracy-disrupted-110718.pdf

https://ico.org.uk/about-the-ico/news-and-events/news-and-blogs/2018/07/findings-recommendations-and-actions-from-ico-investigation-into-data-analytics-in-political-campaigns/

(14)  http://www.beuc.eu/publications/beuc-x-2018-067_ep_hearing_facebook-cambridge_analytica.pdfhttp

(15)  https://edps.europa.eu/sites/edp/files/publication/16-11-07_guidelines_web_services_en.pdf


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/67


P8_TA(2018)0434

Drabet på journalist Jamal Khashoggi på det saudiarabiske konsulat i Istanbul

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om drabet på journalist Jamal Khashoggi i det saudiarabiske konsulat i Istanbul (2018/2885(RSP))

(2020/C 345/11)

Europa-Parlamentet,

der henviser til sine tidligere beslutninger om Saudi-Arabien, navnlig af 11. marts 2014 om Saudi-Arabien, dets forbindelser med EU og dets rolle i Mellemøsten og Nordafrika (1), af 12. februar 2015 om Raif Badawi-sagen (2), af 8. oktober 2015 om sagen Ali Mohammed al-Nimr (3), af 31. maj 2018 om situationen for kvinderettighedsforkæmpere i Saudi-Arabien (4) og af 25. februar 2016 (5) om den humanitære situation i Yemen og af 30. november 2017 (6) samt af 4. oktober 2018 (7) om situationen i Yemen,

der henviser til sin henstilling til Rådet af 2. april 2014 om fastsættelse af fælles visumrestriktioner for russiske embedsmænd, der er indblandet i Sergej Magnitskij-sagen (8),

der henviser til de bemærkninger, næstformand for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender (VP/HR), Federica Mogherini, fremsatte den 9. oktober 2018 på den fælles pressekonference med den portugisiske udenrigsminister og den 15. oktober 2018 i forbindelse med mødet i Udenrigsrådet, og til hendes erklæring på Den Europæiske Unions vegne den 20. oktober 2018 om den seneste udvikling i sagen om den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi,

der henviser til Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr (9),

der henviser til erklæringen af 19. oktober 2018 fra talsmanden for FN's generalsekretær,

der henviser til erklæringen af 16. oktober 2018 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder Michelle Bachelet, hvori de saudiarabiske myndigheder indtrængende opfordres til at offentliggøre alt, hvad de ved om Khashoggis forsvinden,

der henviser til erklæringen af 9. oktober 2018 fra FN-eksperter, der kræver en undersøgelse af den saudiarabiske journalists Jamal Khashoggis forsvinden i Istanbul,

der henviser til rapporten af 18. oktober 2018 fra FN's Arbejdsgruppe vedrørende Tvungne eller Ufrivillige Forsvindinger, hvori der gives udtryk for dyb bekymring over den nye praksis med statssponsorerede bortførelser,

der henviser til erklæringen af 17. oktober 2018 fra G7-landenes udenrigsministre om Jamal Khashoggis forsvinden,

der henviser til den fælles erklæring af 14. oktober 2018 fra udenrigsministrene fra Det Forenede Kongerige, Frankrig og Tyskland vedrørende den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggis forsvinden og til erklæringen af 21. oktober 2018 om hans død,

der henviser til det saudiarabiske udenrigsministeriums erklæring om den saudiarabiske statsborger Jamal Khashoggis forsvinden,

der henviser til, at Saudi-Arabien er medlem af FN's Menneskerettighedsråd,

der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder hvad angår ytringsfrihed online og offline,

der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR),

der henviser til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

der henviser til det arabiske menneskerettighedscharter, der blev ratificeret af Saudi-Arabien i 2009,

der henviser til Wienerkonventionen om konsulære forbindelser fra 1963,

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

der henviser til tildelingen af Sakharovprisen for tankefrihed og ytringsfrihed til den saudiarabiske blogger Raif Badawi i 2015,

der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.

der henviser til, at den fremtrædende saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi har været savnet, siden han den 2. oktober 2018 gik ind på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul for at få udstedt dokumenter, der var nødvendige for hans vielse, og ikke har været set siden, selv om saudiarabiske embedsmænd i første omgang sagde, at han havde forladt bygningen; der henviser til, at meget foruroligende oplysninger om hans skæbne er kommet frem, som har givet anledning til påstande om et mulig udenretsligt og statssponsoreret mord;

B.

der henviser til, at Saudi-Arabien i første omgang nægtede enhver indblanding i Jamal Khashoggis forsvinden, men siden efter kraftigt internationalt pres indrømmede, at han var blevet dræbt på dets konsulat i Istanbul;

C.

der henviser til, at den saudiarabiske offentlige anklager den 19. oktober 2018 erklærede, at »efterforskningen af sagen fortsætter, […] med henblik på at stille alle involverede til ansvar og bringe dem for en domstol«; der henviser til, at den saudiarabiske udenrigsminister den 21. oktober 2018 erklærede, at operationen var blevet udført af enkeltpersoner, der havde overskredet deres beføjelser og ansvarsområder, og at de saudiarabiske myndigheder var fast besluttede på at straffe alle, der var medansvarlige for mordet; der henviser til, at Mohammad Bin Salman Al Sauds fulde kontrol over sikkerhedstjenesterne gør det særdeles usandsynligt, at en operation skulle være iværksat uden hans vidende eller kontrol;

D.

der henviser til forlydender — af de saudiarabiske myndigheder betegnet som »grundløse« og »absolut falske« — om, at CCTV-kameraoptagelser blev fjernet fra konsulatet, at alt tyrkisk personale blev beordret til at tage en fridag, at dele af konsulatet er blevet nymalet efter Jamal Khashoggis forsvinden, og at 15 saudiarabiske personer, hovedparten efter sigende med forbindelse til kronprins Mohammad bin Salman, de statslige sikkerhedstjenester, militæret eller andre ministerier ankom til og forlod Istanbul i to chartrede fly den 2. oktober 2018, dagen efter Jamal Khashoggi var forsvundet;

E.

der henviser til, at de saudiarabiske myndigheder efter Jamal Khashoggis forsvinden lagde hindringer i vejen med henblik på at forpurre en hurtig, grundig, effektiv, upartisk og gennemsigtig efterforskning; der henviser til, at som følge af det internationale pres og en aftale med de tyrkiske myndigheder fik efterforskerne den 15. oktober 2018 tilladelse til at undersøge det saudiske konsulat indenfor og fik adgang til generalkonsulens bopæl den 17. oktober 2018;

F.

der henviser til, at tyrkiske og saudiarabiske embedsmænd har bebudet en fælles efterforskning af Jamal Khashoggis forsvinden; der henviser til, at FN's eksperter har opfordret til en international og uafhængig undersøgelse af hans forsvinden; der henviser til, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater har insisteret på behovet for en fortsat grundig, troværdig og gennemsigtig undersøgelse for at få kastet tilstrækkeligt lys over omstændighederne omkring mordet på Jamal Khashoggi og sikre, at alle ansvarlige kommer til at stå fuldt ud til regnskab;

G.

der henviser til, at de saudiarabiske agenters overfald på Jamal Khashoggi på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul udgør en åbenlys krænkelse af artikel 55, stk. 2, i Wienerkonventionen af 1963, hvori det fastslås, at konsulatsområder »ikke må benyttes på nogen måde, som måtte være uforenelig med de konsulære opgaver«; der henviser til, at det i artikel 41 i samme konvention fastslås, at diplomatisk immunitet kan ophæves i tilfælde af »grove forbrydelser«, når en kompetent domstol træffer afgørelse herom;

H.

der henviser til, at Saudi-Arabien og Tyrkiet begge er parter i FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og er forpligtet til at træffe alle foranstaltninger for at forhindre tortur, tvungne forsvindinger og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser, undersøge påstande om handlinger, der udgør sådanne forbrydelser, og retsforfølge dem, som mistænkes for at have begået dem; der henviser til, at det konkrete drab på Jamal Khashoggi i henhold til FN-konventionen er omfattet af en universel jurisdiktion, og at alle mistænkte derfor kan arresteres hvor som helst på signatarstaternes område og, hvis det er relevant, stilles for de nationale domstole;

I.

der henviser til, at ytrings-, presse- og mediefrihed såvel online som offline er en grundlæggende rettighed for alle mennesker og en afgørende forudsætning og katalysator for demokratisering og reformer og udgør et væsentligt middel til kontrol af magten; der henviser til, at frie, mangfoldige og uafhængige medier er af afgørende betydning i ethvert samfund for at fremme og beskytte menneskerettighederne; der henviser til, at journalisters arbejde med at afsløre magtmisbrug, afdække korruption og anfægte almindeligt accepterede holdninger ofte gør dem særligt udsatte for vold og trusler;

J.

der henviser til, drabet på journalist Jamal Khashoggi er del af et større mønster, hvor der slås hårdt ned på fremtrædende menneskerettighedsforkæmpere, kvindesagsaktivister, advokater, journalister, forfattere og bloggere, og at dette mønster er blevet mere udtalt, siden kronprins Mohammad bin Salman begyndte at konsolidere sin magt over landets sikkerhedsinstitutioner; der henviser til, at myndighederne søger at få flere af disse aktivister dømt til døden; der henviser til, at overvågningssystemer og andre produkter med dobbelt anvendelse er blevet anvendt til at spore og følge menneskerettighedsforkæmperes og kritikeres bevægelser i Saudi-Arabien; der henviser til, at saudiarabiske journalister og menneskerettighedsforkæmpere, der er bosat uden for landet, også i de vestlige hovedstæder, har været udsat for trusler mod deres familier i Saudi-Arabien;

K.

der henviser til, at det saudiarabiske styre samtidig bruger mange penge på en international mediekampagne, hvor det fremstiller sig selv som en moderniserende kraft og proklamerer reformer, selv om systemet fortsat er udemokratisk og diskriminerende; der henviser til, at en række højtprofilerede talere, sponsorer og mediepartnere har aflyst deres deltagelse i konferencen Future Investment Initiative, der skal afholdes i Riyadh i oktober 2018, på grund af den udbredte harme over Jamal Khashoggis forsvinden;

L.

der henviser til, at det saudiarabiske styre ved adskillige lejligheder har udsat lande og internationale organisationer for pres, tvang og trusler og har blokeret for internationale uafhængige undersøgelser som reaktion på kritik fra disse lande og organisationer vedrørende menneskerettighedskrænkelser i Saudi-Arabien eller overtrædelser af den humanitære folkeret i Yemen;

M.

der henviser til, at den tyske forbundskansler den 21. oktober 2018 erklærede, at Tyskland indtil videre vil standse våbeneksporten til Saudi-Arabien på grund af de uopklarede omstændigheder omkring Jamal Khashoggis død;

1.

fordømmer på det kraftigste tortureringen af og drabet på Jamal Khashoggi og udtrykker sin medfølelse med hans familie og venner; opfordrer indtrængende de saudiarabiske myndigheder til at oplyse, hvor hans lig befinder sig; minder om, at den systematiske praksis med tvungne forsvindinger og udenretslige henrettelser udgør en forbrydelse mod menneskeheden;

2.

opfordrer til en uafhængig og objektiv international efterforskning af omstændighederne omkring Jamal Khashoggis død; opfordrer til, at de ansvarlige udpeges og retsforfølges efter en retfærdig rettergang i overensstemmelse med internationale standarder, ved en uvildig domstol og med deltagelse af internationale observatører;

3.

er yderst bekymret over oplysningerne om Jamal Khashoggis skæbne og om saudiarabiske aktørers medvirken; noterer sig den igangværende undersøgelse fra tyrkiske og saudiarabiske embedsmænds side og tilskynder til yderligere fælles bestræbelser; opfordrer de saudiarabiske myndigheder til at samarbejde fuldt ud med de tyrkiske myndigheder og opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til for deres vedkommende at stille alle tilgængelige oplysninger til rådighed for at skabe klarhed over, hvad der, hinsides alle hypoteser, helt nøjagtigt skete den 2. oktober 2018;

4.

gentager, at hvis Jamal Khashoggis forsvinden og mord kan tilskrives saudiarabiske aktører, skal både statslige enheder og enkeltpersoner drages til ansvar; opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til i den forbindelse at være rede til, når sagens kendsgerninger er fastlagt, at pålægge målrettede sanktioner, herunder visumforbud og indefrysning af aktiver mod saudiarabiske enkeltpersoner samt menneskerettighedssanktioner mod Kongeriget Saudi-Arabien; insisterer på, at sådanne sanktioner ikke blot skal rettes mod gerningsmændene, men også de personer, der har udtænkt og tilskyndet til denne forbrydelse;

5.

er bekymret over, at Khashoggis forsvinden er forbundet med hans kritik af de saudiarabiske politikker i de senere år; gentager sin opfordring til de saudiarabiske myndigheder om at acceptere grundlæggende rettigheder, herunder retten til livet og retten til ytringsfrihed og fredelig kritik;

6.

opfordrer indtrængende NF/HR, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at føre en strukturel dialog med Saudi-Arabien om menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og landets betænkelige rolle i regionen inden for rammerne af EU's forbindelser med Golfsamarbejdsrådet;

7.

fordømmer de saudiarabiske myndigheders fortsatte chikane mod menneskerettighedsforkæmpere, aktivistadvokater, journalister, præster, forfattere og bloggere både i og uden for landet, hvilket undergraver troværdigheden af reformprocessen i Saudi-Arabien; insisterer på, at de saudiarabiske myndigheder tager de nødvendige skridt til at gøre det muligt for alle at udøve deres rettigheder frit uden nogen form for juridisk chikane eller andre repressalier, såsom trusler mod deres familier; opfordrer de saudiarabiske myndigheder til omgående og betingelsesløst at løslade alle menneskerettighedsforkæmpere og andre samvittighedsfanger, der udelukkende er blevet frihedsberøvet og dømt for at udøve deres ret til ytringsfrihed og gennemføre deres fredelige arbejde for menneskerettigheder;

8.

understreger betydningen af at forsvare ytringsfriheden, både online og offline, og pressefriheden og sikre beskyttelse af journalister; understreger, at trusler mod, overfald eller drab på journalister under alle omstændigheder er uacceptable og en særdeles alvorlig sag;

9.

erindrer de saudiarabiske myndigheder om deres internationale forpligtelser i henhold til verdenserklæringen om menneskerettigheder og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf;

10.

opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at indtage en stærk holdning på det næste møde i Menneskerettighedsrådet i Genève, hvor Saudi-Arabien den 5. november 2018 vil fremlægge sine resultater på menneskerettighedsområdet inden for rammerne af den universelle regelmæssige gennemgang; gentager sin opfordring til EU's medlemsstater om i FN's Menneskerettighedsråd at foreslå udpegelse af en særlig rapportør om menneskerettighedssituationen i Saudi-Arabien; opfordrer medlemsstaterne til på det næste møde i Menneskerettighedsrådet at tage initiativ til at rejse spørgsmålet om, hvorvidt stater med dybt tvivlsomme menneskerettighedsforhold, herunder Saudi-Arabien bør kunne være medlemmer; beklager flere medlemsstaters stemmeafgivning til støtte for Saudi-Arabiens medlemskab af Menneskerettighedsrådet;

11.

støtter kraftigt initiativet om at etablere en EU-ordning for sanktioner mod menneskerettighedskrænkere verden over, som skal være rettet mod enkeltpersoner og tage form af visumforbud og indefrysning af aktiver; forventer konkrete resultater af den konference, som de nederlandske myndigheder har arrangeret for at iværksætte initiativet, og som efter planen skal finde sted i Haag i november, og opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til fuldt ud at bakke op om dette forslag;

12.

opfordrer de saudiarabiske myndigheder til omgående og betingelsesløst at løslade Raif Badawi, eftersom han må betragtes som en samvittighedsfange, der udelukkende er blevet frihedsberøvet og dømt for at udøve sin ret til ytringsfrihed; opfordrer EU's myndigheder til at tage spørgsmålet om hans sag op på ethvert højt kontaktniveau, der måtte være, og til at oprette en interinstitutionel taskforce med de relevante aktører, herunder EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationen, med henblik på at intensivere bestræbelserne på at sikre hans løsladelse;

13.

opfordrer til et moratorium for dødsstraf; opfordrer til en revision af samtlige dødsdomme for at sikre, at internationale standarder blev overholdt i de pågældende retssager;

14.

opfordrer Rådet til at nå frem til en fælles holdning med henblik på at indføre en EU-dækkende våbenembargo over for Saudi-Arabien og til at overholde fælles holdning 2008/944/CFSP; opfordrer til en embargo på eksport af overvågningssystemer og andre produkter med dobbelt anvendelse, som kan anvendes i Saudi-Arabien til undertrykkelse;

15.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-Udenrigstjenesten, FN's generalsekretær, FN's højkommissær for menneskerettigheder, Tyrkiets regering, Hans Majestæt Kong Salman bin Abdulaziz Al Saud og Kronprins Mohammad Bin Salman Al Saud, Kongeriget Saudi-Arabiens regering og generalsekretæren for Kongeriget Saudi-Arabiens center for national dialog; opfordrer til, at denne beslutning oversættes til arabisk.

(1)  EUT C 378 af 9.11.2017, s. 64.

(2)  EUT C 310 af 25.8.2016, s. 29.

(3)  EUT C 349 af 17.10.2017, s. 34.

(4)  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0232.

(5)  EUT C 35 af 31.1.2018, s. 142.

(6)  EUT C 356 af 4.10.2018, s. 104.

(7)  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0383.

(8)  EUT C 408 af 30.11.2017, s. 43.

(9)  EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/71


P8_TA(2018)0435

Situationen i Det Asovske Hav

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om situationen i Det Asovske Hav (2018/2870(RSP))

(2020/C 345/12)

Europa-Parlamentet,

der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland og Ukraine,

der henviser til erklæringen fra EU-Udenrigstjenestens talsmand af 15. maj 2018 om den delvise åbning af Kertjbroen,

der henviser til FN's havretskonvention, traktaten om ikkespredning af kernevåben og FN-pagten,

der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1085 af 30. juli 2018 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (1), og som tilføjer seks enheder, der er involveret i opførelsen af Kertjbroen til listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014,

der henviser til aftalen mellem Den Russiske Føderation og Ukraine om samarbejde om anvendelsen af Det Asovske Hav og Kertjstrædet fra 2003, Budapestmemorandummet om sikkerhedsgarantier af 5. december 1994 og pakken af foranstaltninger til gennemførelse af Minskaftalerne af 12. februar 2015,

der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.

der henviser til, at situationen i Det Asovske Hav blev behandlet i den bilaterale aftale fra 2003 mellem Ukraine og Rusland, som definerer disse områder som de to staters indre farvande og giver begge parter beføjelse til at inspicere mistænkelige fartøjer; der henviser til, at både aftalen fra 2003 og FN's havretskonvention indeholder bestemmelser om retten til fri sejlads;

B.

der henviser til, at opførelsen af Kertjbroen, en gasrørledning og nedlægningen af undervandskabler til den ulovligt annekterede Krimhalvø uden Ukraines samtykke udgør en yderligere krænkelse af Ukraines suverænitet og territoriale integritet fra Den Russiske Føderations side;

C.

der henviser til, at Kertjbroen begrænser størrelsen af de skibe, der kan nå frem til de ukrainske havne i Det Asovske Hav, til en højde over vandlinjen på under 33 meter og en længde på under 160 meter, hvilket har gjort det umuligt for fartøjer, der tilhører Panamax-klassen, som udgjorde over 20 % af al skibstrafik forud for opførelsen, at sejle ind i Det Asovske Hav; der henviser til, at inspektionerne inden åbningen af broen over Kertjstrædet i foråret 2018 var stikprøvebaserede og ikkeindgribende og ikke medførte forstyrrelser i den frie strøm af skibe og gods;

D.

der henviser til, at Rusland hyppigt og med voldelige metoder blokerer og inspicerer skibe, der sejler gennem Kertjstrædet på vej til eller fra ukrainske havne; der henviser til, at disse procedurer medfører forsinkelser på op til en uge og fører til et fald i fragtstrømmene og mærkbare økonomiske tab for den lokale ukrainske økonomi og for de handlende, hvis fartøjer underkastes disse inspektioner; der henviser til, at over 200 fartøjer ifølge ukrainske myndighedskilder blev underkastet denne uforholdsmæssige procedure frem til udgangen af september 2018, herunder flere end 120 EU-registrerede skibe, mens skibe under russisk flag ikke var omfattet af denne kontrol;

E.

der henviser til, at disse byer og regionen i bred forstand i forvejen lider under negative økonomiske og sociale konsekvenser som følge af annekteringen af Krim og den igangværende russiskstøttede konflikt i det østlige Ukraine; der henviser til, at denne nye handling fra Ruslands side allerede har haft en betydelig negativ indvirkning på den lokale økonomi og ført til et kraftigt fald i godsomsætningen i de ukrainske havne;

F.

der henviser til, at opførelsen af denne enorme bro har haft en negativ indvirkning på miljøet, idet den har sænket vandstanden i strædet og påvirker vandudvekslingen mellem Det Asovske Hav og Sortehavet;

G.

der henviser til, at Ukraine i september 2018 besluttede at ophæve traktaten om venskabs-, samarbejds- og partnerskab, der blev undertegnet i 1997 mellem Ukraine og Den Russiske Føderation, og at oprette en flådebase i Det Asovske Hav og dermed øge sin militære tilstedeværelse ved at overføre yderligere marineinfanteristyrker og kystartilleri til området;

1.

beklager Den Russiske Føderations uforholdsmæssige aktioner i Det Asovske Hav, i det omfang de er i strid med den internationale havret og Ruslands egne internationale forpligtelser; fordømmer den overdrevne standsning og inspektion af kommercielle fartøjer, herunder både ukrainske fartøjer og fartøjer under tredjepartsstaters flag, herunder adskillige EU-medlemsstaters flag; understreger, at inspektion af fartøjer, selv om stikprøver er tilladt, ikke bør misbruges eller gennemføres af politiske årsager med henblik på yderligere at destabilisere sikkerheden, integriteten og den sociale og økonomiske situation i Ukraine; opfordrer Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til at kræve, at Den Russiske Føderation straks bringer de intensive og diskriminerende inspektioner af fartøjer til ophør og om nødvendigt overvejer passende modforanstaltninger;

2.

udtrykker sin dybeste bekymring over den meget ustabile sikkerhedssituation i Det Asovske Hav, som let kan udvikle sig til åben konflikt; er alvorligt bekymret over den fortsatte militarisering af Det Asovske Hav og Sortehavsområdet, navnlig af den ulovligt besatte og annekterede Krimhalvø, udviklingen af Den Russiske Føderations mulighed for at nægte eller give adgang til området (A2/AD), herunder nye S-400 antiluftsskytssystemer, samt over omplaceringen af militære fartøjer og patruljefartøjer fra Det Kaspiske Hav; beklager, at Det Asovske Hav har udviklet sig til at blive en ny skueplads for aggressive russiske tiltag over for Ukraine;

3.

fordømmer opførelsen af broen over Kertjstrædet, der forbinder den ulovligt annekterede Krimhalvø med det russiske fastland, og krænkelsen af retten til at færdes i Ukraines territorialfarvande; påpeger, at Rusland er bundet af international søret og den bilaterale samarbejdsaftale med Ukraine om ikke at hæmme eller hindre transitpassage gennem Kertjstrædet og Det Asovske Hav;

4.

gentager sin støtte til Ukraines uafhængighed og territoriale integritet og bekræfter på ny Ukraines suverænitet over Krimhalvøen og over dets del af Det Asovske Hav samt Ukraines absolutte ret til at have fuld adgang til Det Asovske Hav som fastsat i FN's havretskonvention;

5.

beklager dybt den ulovlige russiske udvinding af olie og gas fra Ukraines territorium; fremhæver den mulige fare for, at Rusland bemægtiger sig de eksisterende ukrainske olie- og gasfelter i Det Asovske Hav, når først Rusland har nået sit mål om at omdanne farvandet til en russisk indsø;

6.

understreger, at dette mønster med at krænke europæiske landes territorialfarvande eller blokere for søtransport allerede er blevet udøvet af Rusland i Østersøen, navnlig over for de baltiske lande og Polen (Vistulabugten);

7.

opfordrer NF/HR til i højere grad at følge udviklingen i sikkerhedssituationen i Det Asovske Hav i betragtning af dets voksende konfliktpotentiale på Europas dørtrin, som kan få vidtrækkende sikkerhedsmæssige konsekvenser, der direkte berører EU og dets medlemsstater; mener i denne forbindelse, at det ville være meget nyttigt at udpege en særlig EU-udsending for Krim og Donbassregionen, der også ville være ansvarlig for Det Asovske Hav;

8.

opfordrer NF/HR til at tage de nødvendige skridt til at foreslå, at mandatet for OSCE's særlige observatørmission til Ukraine, som dækker hele Ukraines territorium, herunder havområder, også skal dække det nye spændte område i Det Asovske Hav, og understreger, at missionen enten bør udstyres med de nødvendige midler til at varetage sin overvågningsrolle i havområder, eller at der bør oprettes en særskilt international observatørmission for dette havområde;

9.

understreger, at Kertjbroen er blevet opført ulovligt, og glæder sig over Rådets afgørelse om at indføre restriktive foranstaltninger over for seks virksomheder, der var involveret i opførelsen af broen; opfordrer indtrængende NF/HR til sammen med EU-medlemsstaterne i Rådet at gøre det klart, at de målrettede sanktioner mod Rusland vil blive styrket, hvis konflikten i Det Asovske Hav eskalerer yderligere;

10.

gentager sin bekymring over europæiske virksomheders deltagelse i opførelsen af Kertjbroen, idet de i kraft af denne deltagelse bevidst eller ubevidst har undergravet EU's sanktionsordning; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at vurdere og verificere anvendelsesområdet for EU's gældende restriktive foranstaltninger og medlemsstaterne til at udveksle oplysninger om eventuelle nationale toldundersøgelser eller strafferetlige efterforskninger i sager om mulige overtrædelser;

11.

støtter Ukraines bestræbelser i forbindelse med alle de diplomatiske foranstaltninger og retlige procedurer, der er fastsat i folkeretten og de relevante konventioner, herunder den igangværende voldgiftsproces i henhold til FN's havretskonvention, med henblik på at bekæmpe russisk fjendtligsindet fremfærd i Det Asovske Hav;

12.

opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at foretage en fuldstændig vurdering af den økonomiske skade forårsaget af de facto-blokaden og til at overveje mulige måder, hvorpå de luftfartsselskaber og havne, der er blevet negativt påvirket, kan støttes, navnlig ved at styrke EU's engagement i Mariupol og Berdyansk, styrke den sociale modstandsdygtighed og fremme den økonomiske udvikling i disse byer og i den sydøstlige del af Ukraine;

13.

er bekymret over, at Kertjbroen har en negativ indvirkning på miljøet, hvilket risikerer at påvirke interesserne for alle landene i Sortehavsområdet; opfordrer Ukraine, Kommissionen og de medlemsstater, der grænser op til Sortehavet, til at overvåge situationen, udveksle relevante oplysninger og identificere potentielle behov for afhjælpende foranstaltninger;

14.

udtrykker sin medfølelse og sympati med de pårørende til ofrene for massemordet på universitetet i Kertj den 17. oktober 2018, hvor 20 mennesker blev dræbt og snesevis såret;

15.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, generalsekretæren for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), NATO's generalsekretær, Ukraines præsident, regering og parlament, Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament og EU-medlemsstaterne.

(1)  EUT L 194 af 31.7.2018, s. 147.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/74


P8_TA(2018)0436

Situationen i Venezuela

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om situationen i Venezuela (2018/2891(RSP))

(2020/C 345/13)

Europa-Parlamentet,

der henviser til sine tidligere beslutninger om Venezuela, navnlig beslutning af 27. februar 2014 om situationen i Venezuela (1), af 18. december 2014 om forfølgelse af den demokratiske opposition i Venezuela (2), af 12. marts 2015 (3), af 8. juni 2016 (4), af 27. april 2017 (5) og af 8. februar 2018 (6) om situationen i Venezuela, af 3. maj 2018 om valget i Venezuela (7) samt af 5. juli 2018 om migrationskrisen og den humanitære situation i Venezuela og ved dets landegrænser med Colombia og Brasilien (8),

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

der henviser til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC),

der henviser til udtalelsen af 8. februar 2018 fra anklageren ved Den Internationale Straffedomstol, Fatou Bensouda, om iværksættelse af indledende undersøgelser af situationen i Filippinerne og i Venezuela samt til udtalelsen af 27. september 2018 om henvisningen fra en gruppe på seks deltagende stater vedrørende situationen i Venezuela,

der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 15. oktober 2018,

der henviser til udnævnelsen af Eduardo Stein som FN's Flygtningehøjkommissariats (UNHCR) og FN's migrationsagentur (IOM) fælles særlige repræsentant for venezuelanske flygtninge og migranter i regionen, som fandt sted den 19. september 2018,

der henviser til erklæringen af 9. oktober 2018 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om kommunalbestyrelsesmedlemmets Fernando Albáns død i Venezuela,

der henviser til Udenrigsudvalgets og Underudvalget om Menneskerettigheders udtalelse om Fernando Albáns død af 10. oktober 2018,

der henviser til sin missionsrapport, som fokuserer på migrationskrisen og den humanitære situation i Venezuela og ved landets grænser til Colombia og Brasilien,

der henviser til sin beslutning om at tildele den demokratiske opposition og de politiske fanger i Venezuela Sakharovprisen i 2017,

der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.

der henviser til, at situationen vedrørende menneskerettigheder, demokrati og retsstatsforhold i Venezuela fortsat forværres i alvorlig grad; der henviser til, at Venezuela står over for en hidtil uset social, økonomisk og humanitær krise som følge af en politisk krise, og at den er årsag til et stort antal dødsfald og omkring 2,3 millioner migranter og flygtninge;

B.

der henviser til, at 87 % af befolkningen i Venezuela er ramt af fattigdom, og at niveauet for ekstrem fattigdom ligger på 61,2 %; der henviser til, at mødredødeligheden er steget med 60 % og spædbørnsdødeligheden med 30 %; der henviser til, at 89 % af den venezuelanske befolkning ikke har tilstrækkeligt med finansielle ressourcer til at købe nok mad til deres familier; der henviser til, at inflationen ifølge IMF forventes at nå op på 1,4 million % i 2018 og 10 million % i 2019;

C.

der henviser til, at den venezuelanske regering, til trods for at det internationale samfund står parat til at hjælpe, beklageligvis hårdnakket modsætter sig åbent at modtage og lette distributionen af international humanitær bistand og således negligerer enhver form for ansvar over for sin befolkning;

D.

der henviser til, at den venezuelanske oppositionspolitiker Fernando Albán angiveligt blev tortureret og myrdet den 8. oktober 2018, mens han var i det venezuelanske politiske politis (SEBIN's) varetægt; der henviser til, at myndighederne trods opfordringer fra FN og EU har afvist at tillade gennemførelsen af en uafhængig undersøgelse af årsagen til hans død, herunder til at lade et internationalt og uafhængigt kriminalteknisk hold foretage en obduktion; der henviser til, at Albán var i SEBIN's hovedkvarter, og at de venezuelanske myndigheder derfor måtte holdes ansvarlige for, hvor han befandt sig;

E.

der henviser til, at Lorent Saleh, modtageren af Sakharovprisen i 2017, blev løsladt den 13. oktober 2018 og straks udvist til Spanien i en form for tvunget eksil; der henviser til, at han havde tilbragt fire år i fængsel, hvor han var blevet udsat for en horribel tortur og var frihedsberøvet uden rettergang, idet hans retssag blev udsat mindst 53 gange; der henviser til, at hans vidnesbyrd samt mange andre ofre bekræfter systematisk undertrykkelse og grusom og umenneskelig behandling af politiske fanger i Venezuela;

F.

der henviser til, at der fortsat er mere end 200 politiske fanger i Venezuela; der henviser til, at Juan Recasens, medlem af nationalforsamlingen, blev vilkårligt arresteret og udsat for tortur og fortsat befinder sig i isolation, hvilket udgør en vedvarende ulovlig krænkelse af hans politiske immunitet;

G.

der henviser til, at den tidligere formand for nationalforsamlingen og modtager af Sakharovprisen 2017, Julio Borges, den tidligere justitsminister Luisa Ortega Diaz og den tidligere offentlige anklager Zair Mundaray Rodriguez er genstand for grundløse anklager om at være indblandet i et forsøg på at dræbe den venezuelanske præsident Nicolás Maduro; der henviser til, at de venezuelanske myndigheder via Interpol har udstedt en international arrestordre for alle tre;

H.

der henviser til, at der er et klima med stadig mere udbredt vold og fuldstændig straffrihed i Venezuela som følge af myndighedernes undladelse af at retsforfølge gerningsmændene til alvorlige menneskerettighedskrænkelser, herunder drab, overdreven magtanvendelse mod demonstranter, vilkårlige fængslinger, tortur og anden nedværdigende og umenneskelig behandling, men også kriminelle voldshandlinger;

I.

der henviser til, at ICC den 8. februar 2018 indledte en indledende undersøgelse af situationen i Venezuela; der henviser til, at en gruppe på seks stater, som har undertegnet Romstatutten for ICC (Argentina, Canada, Colombia, Chile, Paraguay og Peru), den 27. september 2018 anmodede anklagemyndigheden om at iværksætte en efterforskning af forbrydelser mod menneskeheden begået på Venezuelas område; der henviser til, at Frankrig og Costa Rica også støttede en sådan efterforskning; der henviser til, at det er første gang, en gruppe af signatarstater anmoder domstolen om at undersøge forholdene på en anden signatarstats område; der henviser til, at Parlamentet ved to lejligheder har fremsat samme opfordring i henholdsvis sin beslutning af 8. februar 2018 om situationen i Venezuela og i sin beslutning af 13. september 2017 om EU's politiske forbindelser med Latinamerika (9);

J.

der henviser til, at Rådet den 13. november 2017 besluttede at indføre en våbenembargo mod Venezuela og et forbud mod salg af beslægtet materiel, som kan anvendes til intern undertrykkelse; der henviser til, at Rådet den 22. januar 2018 enstemmigt vedtog at indføre sanktioner mod syv venezuelanske enkeltpersoner, der indtager officielle poster, i form af restriktive foranstaltninger, såsom rejseforbud og indefrysning af aktiver, som reaktion på den manglende overholdelse af demokratiske principper; der henviser til, at sanktionerne den 25. juni 2018 blev udvidet til at omfatte 11 venezuelanske embedsmænd mere, der står som ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne og undergravning af demokratiet og retsstatsprincippet;

K.

der henviser til, at EU sammen med andre demokratiske organer hverken har anerkendt præsidentvalget eller valget til den forfatningsgivende nationalforsamling og ej heller de myndigheder, der beklæder poster som følge af disse ulovlige processer; der henviser til, at det nationale valgråd (CNE) har fastsat datoen for afholdelse af valg til landets byråd til den 9. december 2018; der henviser til, at de vigtigste og største politiske oppositionspartier, Acción Democática (AD), Primero Justicia (PJ), Un Nuevo Tiempo (UNT) og Voluntad Popular ikke vil få lov til at deltage; der henviser til, at det internationale samfund ikke vil acceptere valgresultatet, så længe oppositionsledere er fængslet, og politiske partier har forbud mod at stille op;

L.

der henviser til, at Udenrigsrådets konklusioner af 15. oktober 2018 indeholder en henvisning til en politisk løsning på den aktuelle krise, der skal søges opnået ved at undersøge muligheden for at oprette en kontaktgruppe, hvis mål vil være at fremme et initiativ, som skal ledes i fællesskab med centrale regionale og internationale partnere med henblik på at skabe betingelser, der kan føre til en politisk proces;

M.

der henviser til, at to forsøg på at opbygge en national dialog mellem regeringen og oppositionen, formidlet af Vatikanstaten og af internationale mæglere med henblik på at finde vej ud af krisen, slog fejl som følge af de venezuelanske myndigheders manglende seriøsitet, idet de udelukkende fokuserede på at forsøge at vinde tid og international anerkendelse;

1.

udtrykker sin dybeste medfølelse med Fernando Albáns familie og venner; fordømmer i denne forbindelse de forbrydelser, der er begået af de venezuelanske myndigheder, og kræver, at der i denne konkrete sag øjeblikkeligt iværksættes en uafhængig undersøgelse af regeringen, herunder en international obduktion udført af et uafhængigt kriminalteknisk hold; minder om, at det er statens pligt at garantere sikkerheden og den fysiske integritet for alle varetægtsfængslede;

2.

fordømmer brugen af vilkårlig frihedsberøvelse og retslig og administrativ chikane af tusindvis af menneskerettighedsforkæmpere, valgte medlemmer af oppositionen og uafhængige civilsamfundsorganisationer; opfordrer indtrængende de venezuelanske myndigheder til at standse alle menneskerettighedskrænkelser og drage de ansvarlige til ansvar og til at sikre, at alle grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder respekteres fuldt ud;

3.

erindrer om, at to tidligere forsøg på at finde en politisk løsning på krisen i Venezuela via Vatikanstatens mellemkomst og ved hjælp af en national politisk dialog, som fandt sted i Den Dominikanske Republik, klart er slået fejl;

4.

erindrer om Unionens og Parlamentets tidligere erklærede holdning om, at enhver yderligere politisk udvikling skal omfatte følgende krav, som der ikke giver afkald på: øjeblikkelig frigivelse af alle politiske fanger og stop for torturen, mishandlingen og chikanen af politiske modstandere, menneskerettighedsaktivister og fredelige demonstranter, en ny uafhængig national valgkommission, som skal vælges af nationalforsamlingen, afholdelse af frie og retfærdige valg i overensstemmelse med internationale standarder for at sikre en troværdig proces med respekt for politisk pluralisme og under overværelse af demokratiske internationale observatører, og anerkender den legitime nationalforsamlings beføjelser og opløsningen af den forfatningsgivende nationalforsamling;

5.

noterer sig med interesse Rådets konklusioner om eventuel iværksættelse af kontakter med regionale og internationale partnere med henblik på at undersøge muligheden for at oprette en kontaktgruppe; minder i den forbindelse om, at den rolle, som international mægling eller en kontaktformidlende gruppe spiller, skal være neutral og accepteres af begge parter; mener, at formålet med denne sonderende kontaktgruppe bør være at bidrage til at finde en demokratisk og politisk løsning på den venezuelanske konflikt med fredelige midler, som udelukkende er vedtaget af det venezuelanske folk; understreger over for næstformanden/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, at der er behov for at tage kontakt til den venezuelanske demokratiske oppositions legitime repræsentanter, samtidig med at muligheden for at lancere kontaktgruppen undersøges, for at kontrollere, om der er et flertal for et sådant initiativ

6.

støtter fuldt ud ICC's indledende efterforskning af den omfattende kriminalitet og den undertrykkelse, der begås af det venezuelanske regime mod dets egne borgere; opfordrer indtrængende Unionen og medlemsstaterne til at slutte sig til ICC-signatarstaternes initiativ til at kræve efterforskning af de forbrydelser mod menneskeheden, der er begået af den venezuelanske regering på Venezuelas område, således at de ansvarlige stilles til ansvar; minder om EU's forpligtelser vedrørende multilateralisme inden for rammerne af FN's doktrin og ICC's rolle i kampen mod straffrihed for alvorlige forbrydelser mod menneskeheden og i retsforfølgelsen af gerningsmændene;

7.

glæder sig over EU's hurtige indførelse af yderligere målrettede og reversible sanktioner — som ikke vil skade den venezuelanske befolkning — på grund af afholdelsen af valget den 20. maj 2018, der var ulovligt og ikke internationalt anerkendt; kræver, at disse sanktioner styrkes, hvis situationen med hensyn til menneskerettigheder og demokrati i landet fortsat forværres;

8.

roser den colombianske regering for dens hurtige reaktion og den støtte, den har ydet til alle de venezuelanere, som kommer til landet; roser ligeledes Brasilien, Peru og andre lande i regionen, navnlig dem, der har undertegnet erklæringen fra Quito om menneskelig mobilitet for venezuelanske borgere, samt regionale og internationale organisationer, private og offentlige enheder, den katolske kirke og borgerne i hele regionen for deres aktive hjælp til og solidaritet med venezuelanske migranter og flygtninge; opfordrer de medlemsstater, der står over for en tilstrømning af venezuelanere, til at give dem adgang til basale tjenester og give dem midlertidig beskyttelsesstatus;

9.

gentager de meget bekymringer konklusioner af dets mission i juni 2018 til Venezuelas landegrænser med Colombia og Brasilien, og opfordrer til, at der sendes en ad hoc-delegation til Peru i 2019 med henblik på at vurdere indvirkningen af den venezuelanske migrationskrise på stedet; gentager sin opfordring til de venezuelanske myndigheder om hurtigst muligt at tillade uhindret humanitær bistand til landet for at forhindre en forværring af den humanitære og folkesundhedsmæssige krise og gennemføreindsats på kort sigt for at bekæmpe underernæring;

10.

opfordrer Rådet og NF/HR til at mobilisere yderligere midler og bistand til venezuelanske flygtninge og migranter i regionen Eduardo Stein i samordning med den nyligt udpegede fælles særlige repræsentant for UNHCR) og IOM; bifalder i denne forbindelse hans udnævnelse, som klart afspejler det regionale og globale omfang af den aktuelle krise i Venezuela;

11.

minder om, at Interpol er den internationale politiorganisation, der primært beskæftiger sig med bekæmpelse af international kriminalitet; opfordrer Interpol til at tage nøje i betragtning, at den venezuelanske regerings begæringer, rettet mod Julio Borges, Luisa Ortega Díaz og Zair Mundaray Rodriguez, er rent politisk motiverede;

12.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Bolivariske Republik Venezuelas regering og Nationalforsamling, regeringerne og parlamenterne i Republikken Colombia, Den Føderative Republik Brasilien og Republikken Peru, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater og Limagruppen.

(1)  EUT C 285 af 29.8.2017, s. 145.

(2)  EUT C 294 af 12.8.2016, s. 21.

(3)  EUT C 316 af 30.8.2016, s. 190.

(4)  EUT C 86 af 6.3.2018, s. 101.

(5)  EUT C 298 af 23.8.2018, s. 137.

(6)  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0041.

(7)  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0199.

(8)  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0313.

(9)  EUT C 337 af 20.9.2018, s. 71.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/78


P8_TA(2018)0437

Fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser (2018/2838(RSP))

(2020/C 345/14)

Europa-Parlamentet,

der henviser til artikel 26, 53 og 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2017 om fremme af medlemsstaternes samarbejde om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for videregående uddannelse og ungdomsuddannelsesbeviser,

der henviser til Rådets henstilling af 22. maj 2017 om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (1),

der henviser til Bukarestkommunikéet fra 2012,

der henviser til Kommissionens forslag af 17. januar 2018 til Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (COM(2018)0024),

der henviser til Kommissionens forslag af 22. maj 2018 til Rådets henstilling om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for videregående uddannelser og gymnasiale eksamensbeviser samt resultater af læringsperioder i udlandet (COM(2018)0270),

der henviser til forespørgsel til Kommissionen om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser (O-000084/2018 — B8-0415/2018),

der henviser til forslag til beslutning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.

der henviser til, at læringsmobilitet fremmer færdigheder, kompetencer og viden og samtidig fremmer europæiske værdier og aktiv deltagelse i samfundet;

B.

der henviser til, at gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og resultaterne af læringsperioder i udlandet gør det muligt for medlemsstaterne at intensivere og fremskynde deres samarbejde inden for uddannelse og erhvervsuddannelse og tydeliggør en af de konkrete fordele ved EU-samarbejdet for borgerne;

C.

der henviser til, at forbedrede procedurer for anerkendelse af eksamensbeviser for videregående uddannelser og gymnasiale eksamensbeviser samt for resultaterne af læringsperioder i udlandet er en forudsætning for oprettelsen af et europæisk uddannelsesområde (2) senest i 2025;

D.

der henviser til, at der allerede er gjort betydelige fremskridt med hensyn til de videregående uddannelser, især gennem regionale aftaler mellem nogle medlemsstater, der kan tjene som inspiration for indførelse af automatisk anerkendelse i hele det europæiske uddannelsesområde;

E.

der henviser til, at procedurerne for gensidig anerkendelse af uddannelser på gymnasialt niveau og resultaterne af læringsperioder i udlandet under ungdomsuddannelser fortsat er underudviklede;

F.

der henviser til, at læringsmobiliteten i EU er tiltaget i betydning både med hensyn til det faktiske antal af studerende, kapacitet og uddannelsesmuligheder;

G.

der henviser til, at en rimelig og gennemsigtig anerkendelse af udenlandske kvalifikationer både er et teknisk mål i Bolognaprocessen og en grundlæggende værdi, der støtter etableringen af et åbent, inklusivt europæisk område for videregående uddannelse;

H.

der henviser til, at retten til uddannelse er en grundlæggende menneskeret, der bør garanteres universelt;

1.

opfordrer medlemsstaterne til at udvise politisk engagement og indføre ordninger for automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer, der er opnået gennem videregående uddannelse og uddannelser på gymnasialt niveau, samt resultaterne af læringsperioder i udlandet i overensstemmelse med målene for det europæiske uddannelsesområde; opfordrer Kommissionen til at støtte virkeliggørelsen af dette mål ved at fremme gensidig læring og udveksling af god praksis, eksempelvis regelmæssig udstedelse af »sammenlignelighedserklæringer« for eksamensbeviser for gymnasiale uddannelser og konsekvent anvendelse af det europæiske meritoverførselssystem (ECTS);

2.

opfordrer medlemsstaterne til at øge det tværnationale samarbejde og gøre brug af nye teknologier for at øge effektiviteten, mindske omkostningerne, forbedre gennemsigtigheden og opbygge tillid til dette formål med henblik på at drage fordel af de uddannelses- og jobmuligheder, der følger af det indre marked; understreger desuden behovet for sammen med Kommissionen at udvikle og indføre det europæiske studiekort med henblik på at lette gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og uddannelsesperioder i udlandet og samtidig mindske de administrative byrder og udgifter for de studerende og uddannelsesinstitutionerne;

3.

opfordrer medlemsstaterne til at indlede en samarbejdsproces vedrørende almen sekundær uddannelse med henblik på at skabe gennemsigtighed og opbygge tillid mellem de forskellige uddannelsessystemer;

4.

minder om vigtigheden af og potentialet ved EU-finansieringskilder og Erasmus+-programmet, navnlig med hensyn til at fremme mobilitet på alle uddannelsesniveauer og oprette europæiske universiteter og fælles mastergrader;

5.

minder i den forbindelse om, at det er vigtigt at garantere, at EU's mobilitetsprogrammer er inklusive, navnlig ved at sikre, at personer med handicap og personer med en vanskelig socioøkonomisk baggrund kan deltage;

6.

opfordrer medlemsstaterne til at lette integrationen af nyankomne studerende, flygtninge og migranter i uddannelsessystemet ved at sikre, at der ikke er uforholdsmæssigt store administrative byrder forbundet med den første anerkendelse af deres eksamensbeviser eller resultater af læringsperioder i udlandet i en EU-medlemsstat;

7.

opfordrer medlemsstaterne til inden 2025 at indføre ordninger, der letter den automatiske gensidige anerkendelse af eksamensbeviser og resultater af læringsperioder i udlandet i overensstemmelse med målene for det europæiske uddannelsesområde og med basis i de eksisterende rammer, herunder EU's ramme for nøglekompetencer; understreger i denne forbindelse også vigtigheden af gensidige forbindelser og komplementaritet mellem det europæiske uddannelsesområde og det europæiske område for videregående uddannelse;

8.

anerkender det positive eksempel med hensyn til samarbejde mellem medlemsstaterne om anerkendelse af ungdomsuddannelsesbeviser, som aftalen om den europæiske studentereksamen udgør; anbefaler dog, at medlemsstaterne fjerner eventuelle unødige hindringer for en hurtig og gennemsigtig anerkendelse af europæiske skoletrin med henblik på adgang til videregående uddannelse;

9.

anbefaler, at medlemsstaterne med henblik på at opnå automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og lige adgang til videregående uddannelsesinstitutioner sikrer, at alle europæiske elever har ret til at følge en gymnasial uddannelse på samme vilkår som statsborgere i den pågældende medlemsstat ved at have ret til at blive indplaceret i en klasse med elever i deres egen aldersgruppe og på et trin, der svarer til deres klasse i hjemlandet, uanset deres sproglige niveau;

10.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)  EUT C 189 af 15.6.2017, s. 15.

(2)  https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/communication-strengthening-european-identity-education-culture_en.pdf


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/80


P8_TA(2018)0438

Etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i Den Europæiske Union: tid til handling!

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i Den Europæiske Union: tid til handling! (2018/2023(INI))

(2020/C 345/15)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. november 2017 med titlen »Mod den bredest mulige anvendelse af alternative brændstoffer — en handlingsplan om infrastruktur for alternative brændstoffer i henhold til artikel 10, stk. 6, i direktiv 2014/94/EU, herunder en vurdering af de nationale politikrammer, jf. artikel 10, stk. 2, i direktiv 2014/94/EU« (COM(2017)0652),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (1),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (2),

der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21 og den 21. partskonference (COP 21) under UNFCCC samt den 11. samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP 11), som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 (omarbejdning) (COM(2017)0676),

der henviser til den internationale sikkerhedskode for skibe, der anvender gasser eller andre brændstoffer med lavt flammepunkt (IGF-kode), og til de foreslåede ændringer, der skal gøre koden obligatorisk under den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS), med henblik på håndtering af de udfordringer, der er forbundet med at indføre alternative brændstoffer på reguleringsniveau i søfartssektoren, og med sigte på at minimere risikoen for skibe, deres besætning og miljøet, og som henviser til arten af de pågældende brændstoffer,

der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 19. april 2018,

der henviser til forretningsordenens artikel 52,

der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0297/2018),

A.

der henviser til, at mobilitet er et grundlæggende behov og rygraden i vores samfund og økonomier og bør være ren, bæredygtig, pålidelig, prismæssigt overkommelig og sikker i alle henseender; der henviser til, at rene teknologier i denne sammenhæng giver store muligheder og fordele for samfundet, har en betydelig indvirkning på sundhed og miljø samt på bilindustrien, energileverandørerne, forsyningsselskaberne og netoperatørerne;

B.

der henviser til, at medlemsstaterne har vedtaget deres nationale politikrammer, der blev vurderet af Kommissionen i dens nylige meddelelse (COM(2017)0652), i hvilken det blev anført, at målene for og etableringen af opladningsinfrastruktur til elektriske køretøjer varierer betydeligt fra den ene medlemsstat til den anden, da kun 8 ud af 25 medlemsstater fuldt ud opfylder de krav til nationale politikrammer, der er fastsat i direktiv 2014/94/EU (3), og at 2 medlemsstater ikke indsendte deres nationale politikrammer inden den 16. november 2016, som var fristen fastsat i artikel 3 i direktiv 2014/94/EU;

C.

der henviser til, at dekarboniseringen af transportsektoren vil forbedre luftkvaliteten og styrke Europas energisikkerhed og uafhængighed af importeret energi og fossile brændstoffer og derfor vil kræve en hurtig og ganske betydelig omlægning med hensyn til den energitype, de brændstoffer og de fremdriftssystemer, der anvendes, samt en styrkelse af energieffektiviteten ved at anvende de mest effektive og avancerede teknologier, foretage en omstilling til multimodal transport og ændre mobilitetsadfærd;

D.

der henviser til, at transportsektoren er den eneste større økonomiske sektor i Den Europæiske Union, hvor drivhusgasemissionerne er blevet forøget siden 1990; der henviser til, at den er ansvarlig for 23 % af CO2-emissionerne, og at denne andel er stadigt stigende; der henviser til, at vejtransport står for næsten 75 % af den samlede energi, der forbruges i transportsektoren, og at den forårsager næsten 73 % af transportsektorens drivhusgasemissioner; der henviser til, at der er en konstant stigning i trafikken som følge af væksten i bevægelserne for og mængden af varer, der transporteres i EU, og den øgede mobilitet for personer; der henviser til, at denne stigning, som den forventes i 2030, vil få konsekvenser for klimaændringer, luftkvalitet og energiforbrug og også vil have en indvirkning på infrastrukturen; der henviser til, at dekarboniseringen af vejtransporten gennem anvendelse af bæredygtige alternative brændstoffer kræver en fleksibel tilgang, hvilket betyder, at der kan være behov for forskellige alternative brændstoffer til forskellige køretøjssegmenter;

E.

der henviser til, at skibsfarten tegner sig for over 80 % af verdenshandelen med hensyn til volumen og 3 % af de globale drivhusgasemissioner, hvilket bidrager til luftforurening tæt på kystområder og havne; der henviser til, at skibsfartens gradvise indførelse af alternative brændstoffer vil have en betydelig positiv virkning på miljøet i betragtning af dens væsentlige bidrag til det globale transportmarked;

F.

der henviser til, at vejtransportsektoren for at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 oC og samtidig stræbe efter det 1,5 oC-mål, der blev skrevet under på i Parisaftalen, er nødt til at være fuldstændig dekarboniseret med en nettoemission på nul senest i 2050; der henviser til, at et skift til alternative brændstoffer kan bidrage til at nå dette mål, selv om der stadig vil være behov for konventionelle brændstoffer i en overskuelig fremtid, indtil efterspørgslen kan dækkes fuldt ud af de alternative brændstoffer;

G.

der henviser til, at skiftet til bæredygtige alternative brændstoffer og fremdriftssystemer under hensyntagen til køretøjernes fulde livscyklus er den bedste måde at dekarbonisere den nuværende og fremtidige køretøjsflåde på; der henviser til, at den overordnede effekt vil blive endnu større, når den slås sammen med øget køretøjseffektivitet, anvendelse af offentlig transport og cykler, udvikling af fælles mobilitet og forbedring af transportsystemernes samlede effektivitet ved hjælp af samarbejdende intelligente trafiksystemer og automatiserings- og digitaliseringsteknologi; der henviser til, at byplanlægning og fysisk planlægning kan understøtte og supplere den teknologiske indsats og understøtte etableringen af opladnings- og optankningsinfrastruktur; der henviser til, at fremme af alternative brændstoffer kan bidrage væsentligt til forbedring af luftkvaliteten i byerne;

H.

der henviser til, at en af de væsentligste hindringer for kundernes købsbeslutninger stadig er de prismæssige ulemper ved køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, i forhold til køretøjer med ordinære forbrændingsmotorer samt manglen på etablering af opladnings- og optankningsinfrastruktur; der henviser til, at bonusser til købere, afgiftsfritagelser og ikke-afgiftsmæssige incitamenter i denne sammenhæng har vist sig at fremskynde udbredelsen på markedet og bør afspejle drivhusgas- og forureningsstofpræstationen for forskellige alternative brændstoffer;

I.

der henviser til, at overgangen til alternative brændstoffer og drivaggregater udgør en mulighed for, at en konkurrencedygtig europæisk industri kan genbekræfte sin teknologiske førerposition, og et incitament til forskning; der henviser til, at denne overgang er afgørende for den internationale konkurrenceevne for så vidt angår viden, teknologi og markedsandele;

J.

der henviser til, at der med omarbejdningen af forordningen om emissionsnormer for nye personbiler og nye lette erhvervskøretøjer forhåbentlig vil blive sat ambitiøse reduktionsmål og givet incitamenter til køretøjer med lav- og nuludstødningsemissioner, samtidig med at der bevares en teknologineutral tilgang, hvilket således vil føre til en dekarboniseret EU-køretøjsflåde, der vil kræve etablering af et passende infrastrukturnet for alternative brændstoffer; der henviser til, at revisionen af direktivet om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport supplerer direktivet om alternative brændstoffer ved at sikre efterspørgslen for leverandørerne og øge udbredelsen af renere køretøjer;

K.

der henviser til, at 94 % af Europas transportsektor er afhængig af olie, hvoraf 90 % er nødt til at blive importeret, herunder fra visse politisk ustabile lande;

L.

der henviser til, at alternative brændstoffer ifølge direktiv 2014/94/EU stadig omfatter brændstoffer af fossil oprindelse, hvilket er i modstrid med målet om dekarbonisering og udfasning af fossile brændstoffer; der henviser til, at der bør gives prioritet til løsninger vedrørende lav- og nuludstødningsemissioner gennem køretøjernes fulde livscyklus; der henviser til, at flydende naturgas (LNG) og komprimeret naturgas (CNG) for tunge køretøjer og i skibsfartssektoren på kort og mellemlang sigt kan bidrage til forbedring af luftkvaliteten, navnlig omkring havne og langs kysterne;

M.

der henviser til, at det er nødvendigt at knytte energi- og transportsektoren tættere sammen for at muliggøre indgående dekarbonisering af mobilitetssektoren; der henviser til, at energibærere som elektricitet og brint åbner mulighed for nulemissionsmobilitet, samtidig med at de vedvarende energikilder integreres; der henviser til, at der med en energisektor, der gradvist går over til kun at anvende vedvarende energikilder, er behov for at sørge for lagring af overskudsenergi i perioder med lav efterspørgsel; der henviser til, at batteridrevne elkøretøjer og elbiler med brændstofceller kan bidrage til dette formål; der henviser til, at lavemissionsenergikilder vil være et mellemliggende trin i overgangen til nulemissionsmobilitet; der henviser til, at teknologineutralitet derfor bør være udgangspunktet for etableringen af infrastruktur for alternative brændstoffer;

N.

der henviser til, at lithium-ion-celler, som er en nøglekomponent i elektriske køretøjsbatterier, næsten alle produceres uden for Den Europæiske Union, hovedsagelig i Asien;

O.

der henviser til, at stærke intelligente elnet, bedre integrering af el- og gasnet gennem el til gas, adgang til nettet for tjenesteydere, der sørger for opladning, og for private ladestationer samt udrulning af brintladestationer er væsentlige for elektromobiliteten; der henviser til, at intelligent og kontrolleret opladning i sammenhæng med batteridrevne elkøretøjer og elbiler med brændstofceller kan bidrage til at skabe ligevægt i nettene, men at der stadig mangler en lovmæssig, skattemæssig og teknisk ramme;

P.

der henviser til, at TEN-T udgør det centrale transportnet i Den Europæiske Union; der henviser til, at det bør være en nøgleprioritet at fokusere på at etablere infrastruktur til alternative brændstoffer og stræbe efter det fastlagte mål i meddelelsen for at yde fuld dækning af det transeuropæiske transportnets (TEN-T) hovednetkorridorer med ladestationer senest i 2025; der henviser til, at dette mål bør suppleres yderligere med udrulningen af infrastruktur for alternative brændstoffer både i det samlede TEN-T-net og i byområder, landdistrikter og tyndt befolkede områder, idet der tages hensyn til strukturelle og økonomiske begrænsninger for at opnå en afbalanceret dækning;

1.

hilser den førnævnte meddelelse fra Kommissionen om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer velkommen; fremhæver, at der er behov for yderligere koordinering og samarbejde på EU-plan for at dekarbonisere transportsektoren senest i 2050, og understreger de muligheder for industri, teknologi og beskæftigelse, som udbredelsen af alternative brændstoffer og den tilhørende infrastruktur frembyder;

Intensivering af indsatsen

2.

opfordrer imidlertid Kommissionen til at foretage en revision af direktiv 2014/94/EU, samtidig med at den nuværende definition af alternative brændstoffer bibeholdes, jf. artikel 2, og til at fokusere på en korrekt gennemførelse heraf, under hensyntagen til at kun 8 ud af 25 medlemsstater indtil videre har gennemført det fuldt ud, således at hullerne i infrastrukturen for alternative brændstoffer kan udfyldes i hele Den Europæiske Union; understreger behovet for at øge anvendelsen af alternative brændstoffer og skabe et stabilt investeringsklima;

3.

bemærker, at Kommissionens evaluering af de nationale rammeplaner viser forskellige indsats- og ambitionsniveauer og forskellige niveauer for tilgængelig finansiering blandt medlemsstaterne, og at etableringen af alternative brændstoffer ikke er tilstrækkeligt omfattende og er ulige fordelt; opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af projekter under de nationale rammeplaner og af disses ambitionsniveauer, foreslå yderligere foranstaltninger, hvor der er behov for det, og støtte medlemsstaterne med eksempler på bedste praksis; opfordrer Kommissionen til at erstatte systemet med nationale rammeplaner med mere effektive instrumenter, herunder konkrete, bindende mål, som kan håndhæves, med henblik på at udarbejde bæredygtighedskriterier; foreslår, at Kommissionen tager hensyn til den forventede og opnåede udbredelse af køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, og den teknologiske udvikling heraf, giver medlemsstaterne fleksibilitet til at afgøre, hvordan de vil nå målene, og stræber efter at få et transeuropæisk infrastrukturnet for alle alternative brændstoffer, der er tilgængeligt, kompatibelt og interoperabelt;

4.

opfordrer til, at der tages hensyn til den forventede stigning i antallet af rejser og i transportmængderne frem til 2030 for at beregne omfanget og indrette den nye infrastruktur på passende vis; understreger betydningen af de teknologiske fremskridt, der allerede er undervejs eller under udvikling på batteri-, brint- og energilagringsområdet, og understreger behovet for at tage hensyn til disse fremskridt i forbindelse med de strategiske valg, der skal træffes; bemærker, at ny infrastruktur skal kunne tilpasses ændringer, både med hensyn til volumen og teknologier; understreger eksempelvis, at en massiv stigning i antallet af elektriske køretøjer kombineret med en forøgelse af sådanne køretøjers rækkevidde til 400 km vil have en indvirkning på udbredelsestætheden af ladestationsnettet og på den type opladning, der kræves;

5.

foreslår en årlig evaluering af medlemsstaternes gennemførelsesstatus og udvidelse af direktivets anvendelsesområde med henblik på at ændre det fra udrulning langs TEN-T-hovednettet til også at omfatte det samlede TEN-T-net, de bymæssige og regionale knudepunkter og områder, der når det »høje« niveau i det europæiske luftkvalitetsindeks i mere end 35 dage på et år og har en befolkningstæthed, der er seks gange så høj som EU-gennemsnittet, således at der opnås en geografisk bred dækning, og at infrastruktur til offentlige køretøjsflåder også omfattes; opfordrer Kommissionen til at udvide Connecting Europe-facilitetens (CEF) anvendelsesområde i denne henseende og til at øge dens finansiering;

6.

støtter elektrificerede veje, der gør det muligt for elektriske køretøjer at lade op, mens de kører; opfordrer til en videre udvikling heraf som minimum langs veje i TEN-T-hovednettet og det samlede net; mener, at elektrificerede veje kan være en løsning med hensyn til at reducere størrelsen af batterier og dermed også prisen på nye køretøjer;

7.

opfordrer Kommissionen til at skabe lige vilkår for de forskellige alternative brændstoffer ved at sørge for teknologineutralitet, navnlig ved fremme af distributionsinfrastruktur, og således gøre brintinfrastruktur obligatorisk og stille de samme etableringskrav som for CNG, men med en tilpasning af disse etableringskrav;

8.

understreger betydningen af bæredygtig byplanlægning og overgangen fra privat til fælles og offentlig brug af transport og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til især at vende deres opmærksomhed mod etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer til brug for kollektiv og offentlig transport såsom busser, sporvogne, tog, delebiler, taxier og minivarevogne samt cykler, scootere og motorcykler; tilskynder til udbredelse af infrastruktur for alternative brændstoffer i by- og forstadsområder, idet der gives fortrinsret til områder, hvor luftkvaliteten er dårlig;

9.

tilskynder de lokale og regionale myndigheder, der deltager i den globale borgmesterpagt for klima og energi, til at bestræbe sig på at indarbejde konkrete foranstaltninger i deres handlingsplaner for bæredygtig energi, navnlig med hensyn til etablering eller færdiggørelse af opladningsinfrastruktur til elektriske køretøjer;

10.

opfordrer Kommissionen til at supplere de klimarelaterede mål i direktiv 2014/94/EU med yderligere foranstaltninger vedrørende ren luft efter kvalitetskontrollen af EU's direktiver om luftkvalitet 2004/107/EC (4) og 2008/50/EC (5);

11.

henleder opmærksomheden på betydningen af bæredygtige offentlige indkøb af køretøjer med alternative drivmidler som en drivkraft for efterspørgslen efter alternative brændstoffer og infrastruktur for alternative brændstoffer;

12.

tilskynder til at stille miljøvenlig energiforsyning til rådighed i lufthavne (til brug i stationære fly og til mobilt udstyr i lufthavne) med henblik på at nedbringe petroleumsforbruget, forbedre luftkvaliteten, nedbringe virkningerne af klimaændringer og reducere støjniveauet;

Fond for ren mobilitet: finansiering af infrastruktur for alternative brændstoffer

13.

glæder sig over Kommissionens bestræbelse på at yde yderligere 800 mio. EUR i startfinansiering for at støtte udbredelsen af infrastruktur for alternative brændstoffer; tvivler dog på, at løftestangseffekten vil være tilstrækkelig i betragtning af behovet for 5,2 mia. EUR frem til 2020 og for yderligere 16-22 mia. EUR i samlet investering frem til 2025 (6); opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge den indledende finansiering, støtte ikke blot etableringen, men også driften af sådan infrastruktur i løbet af den urentable markedsudbredelsesfase, og fokusere på behovene hos de offentlige transportselskaber, herunder for understøttende infrastruktur såsom vedligeholdelsesværksteder; fremhæver, at der er behov for yderligere offentlige og særligt private investeringer;

14.

foreslår, at den anslåede nødvendige investering på 25 mia. EUR frem til 2025 bliver medfinansieret med et bidrag på ca. 10 % fra Den Europæiske Union og på ca. 90 % fra industrien, især fabrikanter, leverandører, energi- og brændstofproducenter og øvrige interessenter; understreger, at projekter vedrørende infrastruktur for alternative brændstoffer bør have adgang til tilskud og lån, der ydes af CEF, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Kommissionens investeringsplan for Europa, samtidig med at det til stadighed sikres, at markedet ikke forvrides; anmoder om, at de finansielle ressourcer fra fonden tildeles i overensstemmelse med kriterier for bæredygtighed, gennemførlighed, teknologineutralitet, klimamål, europæisk merværdi, gennemførelse af etableringsmålene og samhørighedspolitikken; anmoder om, at INEA, der i forvejen fører tilsyn med CEF, bliver ansvarligt agentur;

15.

mener, at de europæiske struktur- og investeringsfonde 2 (ESI-fondene 2) samt Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden, Invest EU og Horisont Europa er egnede instrumenter til at støtte etableringen af infrastruktur for alternative brændstoffer og fortsatte investeringer i forskning og innovation, så der kan opnås et bedre niveau for sektorkobling, som f.eks. transport og energi;

16.

opfordrer Kommissionen til at revidere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF (7) om forbrugeroplysninger om personbiler; er af den opfattelse, at en sådan revision bør have til formål i væsentlig grad at forbedre de oplysninger, forbrugerne modtager om brændstofforbrug, CO2-emissioner og forurenende emissioner, og gøre det muligt at sammenligne effektiviteten af og emissioner fra traditionelle og alternative brændstofteknologier ved transport under faktiske forhold;

17.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en forordning om roaming i forhold til offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative brændstoffer, i hvert fald i TEN-T-nettet;

18.

bemærker, at beskatning har en stor indvirkning på de alternative brændstoffers priskonkurrenceevne; opfordrer derfor medlemsstaterne til at gennemgå deres energibeskatningsramme for at lette og tilskynde til udbredelse af kulstoffattige og kulstoffri alternative brændstoffer og fjerne nuværende forskelle i energibeskatning mellem forskellige transportformer, f.eks. af elektricitet, der anvendes til at forsyne skibe med strøm fra land, og energi, der anvendes til at producere alternative brændstoffer, herunder el til gas som lagring til intermitterende vedvarende energikilder;

19.

opfordrer Kommissionen til at støtte dekarboniseringen af søfarts- og skibsfartssektoren med et klart fokus på innovation, digitalisering og tilpasning af havne og skibe; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og deres regioner til at etablere et fælles »projekt om blå LNG-korridorer for øer«, navnlig for regionerne i den yderste periferi; understreger, at energiforsyning fra land både i indlands- og søhavne kan bidrage væsentligt til at reducere støj-, CO2- og andre forurenende emissioner og samtidig forbedre luftkvaliteten;

Alternative brændstoffer — en alternativ industripolitik

20.

beklager, at fremskridtene med hensyn til etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer og tilgængeligheden af køretøjer med alternative drivmidler er for langsomme, idet der kun var 19 batteridrevne elektriske køretøjer og 25 opladelige hybridbiler tilgængelige i 2017 til sammenligning med 417 modeller med ordinære forbrændingsmotorer, og opfordrer fabrikanterne til at øge deres indsats på dette område; anerkender, at der er behov for politikker, der tilskynder til brug af køretøjer med nul- og lavudstødningsemissioner og stimulerer udbuddet af lette og tunge køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, såsom de ambitiøse emissionsstandarder i 2025 og 2030 for nye lette og tunge køretøjer, herunder stærke incitamenter til køretøjer med nul- og lavudstødningsemissioner; anerkender samtidig behovet for større offentlige og private investeringer;

21.

understreger, at der er forbindelse mellem tilgængeligheden af køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, udrulningen af infrastruktur for alternative brændstoffer og forbrugernes efterspørgsel efter disse teknologier; fremhæver i den forbindelse, at overgangen til alternative brændstoffer og fremdriftssystemer kan hjælpe industrien til at blive konkurrencedygtig på verdensplan og bevare arbejdspladser af høj kvalitet i Europa, samtidig med at der med denne overgang rådes bod på de forspildte muligheder for dekarbonisering af bilindustrien og de manglende investeringer i bæredygtig transport; understreger, at den øgede anvendelse af køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, vil mindske produktionsomkostningerne og fremskynde nedbringelsen af de totale udgifter ved ejerskab;

22.

minder om betydningen af et velfungerende indre marked, der sikrer nem adgang til tankstationer, interoperabilitet mellem betalingstjenester og tekniske standarder, gennemsigtig prissætning af brændstof og interoperabilitet mellem servere og dataformater; understreger i denne henseende vigtigheden af rettidige, let forståelige, nøjagtige, tilgængelige og gennemsigtige oplysninger til forbrugerne og af adgangen til disse oplysninger via en åben dataplatform; opfordrer til etablering af multienergistationer for at undgå, at der oprettes forskellige distributionsnet for hver type energiforsyning;

23.

bemærker, at opladning af elektriske køretøjer mest vil finde sted derhjemme eller på arbejdspladsen, suppleret med opladning på offentlige og halvoffentlige steder såsom supermarkeder, togstationer eller lufthavne; understreger i denne sammenhæng, at der er behov for at fokusere mere på løsninger for intelligent opladning, og at der skal sikres netstabilitet og åbnes mulighed for egetforbrug; understreger, at der er behov for hurtige og ultrahurtige ladestationer til langdistanceelektromobilitet langs motorveje, hovedvejssystemer og knudepunkter i nettet; fremhæver, at åben adgang til ladestandere, interoperabilitet mellem teknologi og betalinger og frit valg af energi, herunder vedvarende energi, og leverandører er afgørende faktorer for et velfungerende system;

24.

hilser Kommissionens initiativ om EU's bæredygtige batterialliance velkommen og støtter på det kraftigste iværksættelse af europæisk battericelleproduktion, der har fokus på næstegenerationsteknologi; opfordrer Kommissionen til at udvide initiativet til andre fremdriftssystemer såsom brændselsceller for at opretholde EU's teknologiske førerskab;

25.

opfordrer Kommissionen til at vurdere gennemførligheden af livscyklusvurderinger af alle alternative brændstoffer, batterier og fremdriftsløsninger med henblik på at dekarbonisere transportsektoren på en bæredygtig måde og vurdere deres emissioner og indvirkning på energi- og vandefterspørgslen, arealanvendelsen, miljøet og lokalsamfundene;

o

o o

26.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)  EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1.

(2)  EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5.

(3)  EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1.

(4)  EUT L 23 af 26.1.2005, s. 3.

(5)  EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1.

(6)  COM(2017)0652.

(7)  EFT L 12 af 18.1.2000, s. 16.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/86


P8_TA(2018)0439

Styring af globaliseringen: handelsaspekter

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om styring af globaliseringen: handelsaspekter (2018/2005(INI))

(2020/C 345/16)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens oplæg af 10. maj 2017 om styring af globaliseringen (COM(2017)0240),

der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 13. september 2017 med titlen »En afbalanceret og progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen« (COM(2017)0492),

der henviser til Kommissionens forslag af 13. september 2017 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske Union (COM(2017)0487),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015»Handel for alle — En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik« (COM(2015)0497),

der henviser til sin beslutning af 30. maj 2018 om årsrapporten om gennemførelsen af den fælles handelspolitik (1),

der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om en ny fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering (2),

der henviser til sin beslutning af 12. december 2017 om udvikling af en digital handelsstrategi (3),

der henviser til Kommissionens rapport af 13. september 2017 om gennemførelsen af den handelspolitiske strategi Handel for alle — en progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen (COM(2017)0491),

der henviser til Kommissionens rapport af 9. november 2017 om gennemførelsen af frihandelsaftaler 1. januar 2016 — 31. december 2016 (COM(2017)0654),

der henviser til den resolution, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015, med titlen »Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling«,

der henviser til resolution 26/9 af 26. juni 2014 fra FN's Menneskerettighedsråd og navnlig beslutningen heri om at nedsætte en stående mellemstatslig arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettigheder, som skal have mandat til at udarbejde et internationalt retligt bindende instrument til regulering af transnationale selskabers og andre erhvervsvirksomheders aktiviteter i relation til international menneskerettighedslovgivning,

der henviser til FN's vejledende principper om konsekvensanalyser for menneskerettigheder i forbindelse med handels- og investeringsaftaler,

der henviser til den tale om Unionens tilstand, der blev holdt af formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, den 13. september 2017,

der henviser til sin beslutning af 12. september 2017 om den internationale handels og EU's handelspolitikkers indvirkning på globale værdikæder (4),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2321 af 12. december 2017 om ændring af forordning (EU) 2016/1036 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og af forordning (EU) 2016/1037 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (5),

der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 16. marts 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et EU-system for selvcertificering af due diligence-praksis i forsyningskæden for ansvarlige importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder (6),

der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (7),

der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler (8),

der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om international handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører (9),

der henviser til artikel 2 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

der henviser til Kommissionens tjenestegrenes non-paper af 26. februar 2018 med titlen »Feedback and way forward on improving the implementation and enforcement of Trade and Sustainable Development chapters in EU Free Trade Agreements«,

der henviser til arbejdsdokument af 14. juli 2015 fra Kommissionens tjenestegrene om gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder — status (SWD(2015)0144),

der henviser til OECD's due diligence-retningslinjer om ansvarlig forretningsskik udgivet den 31. maj 2018,

der henviser til alliancen for torturfri handel, der blev lanceret på FN's Generalforsamling den 18. september 2017,

der henviser til udtalelse af 10. april 2017 fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om bedre adgang til retsmidler på områderne erhvervsliv og menneskerettigheder på EU-plan (1/2017),

der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 4, stk. 1, der forbyder slaveri og trældom,

der henviser til det politiske oplæg af 10. april 2017 fra Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og WTO med titlen »Making trade an engine of growth for all: the case for trade and for policies to facilitate adjustment«,

der henviser til OECD's dokument fra juni 2017 med titlen »Making globalisation work: better lives for all« (10),

der henviser til UNESCO's konvention fra 1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande og UNIDROIT's konvention fra 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande,

der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten med titlen »Towards an EU strategy for international cultural relations« (»en EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser«) (JOIN(2016)0029),

der henviser til den generelle forordning om databeskyttelse, der har været i kraft siden den 25. april 2018 (11),

der henviser til artikel 10 og 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fra 2010,

der henviser til artikel 167, 207, 208 og 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

der henviser til forretningsordenens artikel 52,

der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Retsudvalget (A8-0319/2018),

A.

der henviser til, at globaliseringen er en vedvarende proces, der har skabt en række nye politiske, økonomiske og sociale udfordringer for fremtiden som følge af den hurtige teknologiske udvikling, at praktisk taget alle sektorer vil forandre sig; der henviser til, at den regulerings- og lovgivningsmæssige ramme er bagud i forhold til disse udviklinger, og at dette bringer nogle af de vigtige samfundsmæssige fremskridt, der er gjort, i fare;

B.

der henviser til, at indkomstuligheden fortsat ligger på et historisk højt niveau, men at den andel af verdens befolkning, der lever i ekstrem fattigdom, er faldet fra 44 % i 1980 til 10 % i 2015; der derfor er enig med Kommissionen i, at globaliseringen bl.a. giver udfordringer, fordi dens fordele er ujævnt fordelt mellem mennesker og mellem regioner, og at der, med mindre der tages aktive skridt, er risiko for, at globaliseringen vil forstærke effekten af teknologiske fremskridt og den nylige økonomiske krise og bidrage til yderligere ulighed og social polarisering;

C.

der henviser til, at åbenheden i den globale handel og globaliseringen har haft positive virkninger ved at bringe millioner af mennesker ud af fattigdom og som sådan kan bidrager til landenes økonomiske vækst, velstand og konkurrencedygtighed; der henviser til, at globaliseringen også giver udfordringer, og at dens fordele er ujævnt fordelt på mennesker og regioner; der påpeger, at globaliseringen ikke må ske på miljøets bekostning; der henviser til, at EU's borgere i stigende grad kræver, at EU's handelspolitik sikrer, at varer, der kommer ind på EU-markedet, er blevet produceret under anstændige og bæredygtige forhold, og at EU i den skiftende globale kontekst fremmer en værdibaseret handelsagenda;

D.

der henviser til, at værdibaserede politikker for åben og fair handel og investeringer har brug for en række effektive ledsagepolitikker for at maksimere gevinsterne og minimere tabene ved handelsliberaliseringen for EU og for tredjelandes befolkninger og økonomier; der finder, at gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling med henblik på at udrydde fattigdom og opnå sociale og miljømæssige fremskridt bør gøres til succeskriteriet for EU's handelspolitik;

E.

der påpeger, at protektionisme er et overforenklet og svagt svar på de udfordringer, som globaliseringen indebærer; der påpeger, at protektionistiske politikker, der ikke gennemføres i overensstemmelse med WTO-reglerne, vil have en dominoeffekt, der rammer alle, såvel importører og eksportører som forbrugere; der finder at retfærdige og etiske handelsforbindelser bør blive normen inden for internationale økonomiske forbindelser;

F.

der henviser til, at de menneskeskabte klimaændringer tager mere til i fart, end IPPC's mest pessimistiske prognoser har forudset, at biodiversiteten bryder sammen, og at forureningen, specielt i tilknytning til anvendelsen af kulbrinter, truer bl.a. de marine økosystemers overlevelse på mellemlang sigt;

G.

der henviser til, at EU har ret til at vedtage politikker vedrørende handel med kulturelle og audiovisuelle tjenester med henblik på at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed og kulturarv og bidrage til opfyldelsen af mål nr. 4 for bæredygtig udvikling om uddannelse af høj kvalitet; der henviser til, at disse andre bestemmelser omfatter den fælles handelspolitik som defineret i artikel 207 i TEUF;

H.

der henviser til, at det i artikel 3, stk. 3, i TEU anføres, at EU skal respektere sin rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikre, at den europæiske kulturarv beskyttes og styrkes;

I.

der henviser til, at Europa har rigt varierede traditioner og stærke kulturelle og kreative industrier, små og mellemstore virksomheder samt forskellige ordninger for offentlige medieorganisationer og offentlig filmstøtte, og til, at fremme af kulturel mangfoldighed, af adgangen til kultur og af den demokratiske dialog bør forblive ledende principper i overensstemmelse med EU's tilgang til international handel;

J.

der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier bidrager med skabelse af anstændige arbejdspladser og til økonomisk velstand og tegner sig for omkring 2,6 % af EU's BNP og har højere vækstrater end den øvrige økonomi og navnlig udgør en af de mest modstandsdygtige sektorer under den finansielle krise; der henviser til, at udviklingen af handelen med varer og tjenesteydelser fra de kulturelle og kreative industrier vil udgøre en vigtig drivkraft for bæredygtig økonomisk vækst og jobskabelse i Europa;

K.

der henviser til, at der i den generelle forordning om databeskyttelse fastsættes høje standarder for behandling af personoplysninger, som pålægger platforme og streamingtjenester et særligt ansvar i forbindelse med regulering af den internationale handel;

L.

der henviser til, at det for at styre globaliseringen med hensyn til handelsmæssige aspekter vedrørende kulturgoder er nødvendigt med en strikt overholdelse af alle internationale konventioner om beskyttelse af kulturarven, navnlig bestemmelserne i Haagerkonventionen af 1954, UNESCO-konventionen af 1970 og UNIDROIT-konventionen af 1995;

M.

der henviser til, at interkulturel dialog fremmer respekt og gensidig forståelse og fremmer en mere retfærdig social og økonomisk udveksling, herunder handel, og bidrager til at udvikle praksisser, der på mere afbalanceret og respektfuld vis fremmer alle parters interesser, og til at bekæmpe illoyal praksis såsom urimelige kontraktvilkår og påtvungne ensidige betingelser;

Styring af globaliseringen

1.

glæder sig over, at Kommissionen i sit oplæg om styring af globaliseringen fokuserer på at gøre det lettere at få del i de positive virkninger af globaliseringen, men påpeger samtidig nødvendigheden af at imødegå de negative virkninger;

2.

understreger, at international handel ikke bare spiller en afgørende rolle i den økonomiske udvikling og samarbejdet mellem lande i den globaliserede økonomi, men også har en grundlæggende indflydelse på fred, socialt og økologisk bæredygtig vækst, beskæftigelse, udryddelse af fattigdom og fødevareusikkerhed, menneskerettigheder samt kampen mod klimaændringer; anerkender derfor EU's voksende ansvar for at bidrage med løsninger på disse udfordringer i dets globale handel og eksterne relationer;

3.

påpeger behovet for en effektiv styrkelse af kontrollen med handel med varer med dobbelt anvendelsesformål og opfordrer følgelig EU til at implementere sine forpligtelser i henhold til den internationale våbenhandelstraktat;

Status

4.

konstaterer, at lande og økonomier via globalisering i stigende grad er indbyrdes forbundne; konstaterer, at dette har medført fremkomsten af internationale værdikæder, og påpeger, at disse værdikæder ændrer strukturen i den internationale arbejdsdeling samt den indbyrdes afhængighed mellem lande; minder om, at deres ekstremt komplekse natur, manglen på gennemsigtighed og udvanding af forpligtelser kan medføre større risiko for overtrædelse af menneske- og arbejdstagerrettigheder, reel straffrihed for miljøforbrydelser samt omfattende skatteundgåelse og -svig; gentager fordelene ved en EU-handelspolitik, der er baseret på fælles regler og værdier, herunder for spørgsmål som menneskerettigheder, arbejdsforhold og miljøbeskyttelse;

5.

bemærker, at globaliseringens fordele er ulige fordelt mellem regioner og internt i samfund, idet nogle regioner og sektorer i stort omfang høster gevinster, mens andre lider under strukturændringer og voksende arbejdsløshed; bemærker, at dette sammen med teknologiske forandringer såsom automatisering og digitalisering er årsager til den stigende skepsis overfor eller afvisning af globaliseringen i visse dele af samfundet; bemærker, at de finansielle og økonomiske kriser har påvirket indkomstfordelingen og forværret fattigdomsproblemet; konstaterer, at den gennemsnitlige gini-koefficient for disponibel husstandsindkomst i 2014 nåede den højeste værdi, der er registreret i de seneste 30 år, men samtidig udviste en udtalt negativ tendens i de lavere og mellemste indkomstlag; bemærker, at middelklassen er blevet mindre i mange EU-medlemsstater, og at dens andel af den samlede indkomst er faldet tilsvarende; er af den opfattelse, at kombinationen af en middelklasse i tilbagegang, borgernes frygt for at miste deres sociale og økonomiske stilling og skepsis over for globaliseringen kan føre til protektionisme, som er et overforenklet svar på udbredte bekymringer; bemærker, at det i denne sammenhæng hverken er nationalistisk protektionisme eller en »business as usual«-politik, der er brug for;

6.

påpeger, at udsigten til en bæredygtig og blomstrende indenlandsk fremtid understøtter reduktionen af og letter styringen af ulovlige indvandringsstrømme til Europa;

7.

påpeger, at når økonomien svigter, går det også ud over demokratiet; konstaterer, at demokratiet nu er i tilbagegang næsten overalt; understreger, at borgerne har mere indflydelse end nogensinde, men at mange føler, at demokratiet ikke længere tjener deres interesser i tilstrækkelig grad; understreger, at denne tendens fører til, at autokratiske og udemokratiske stater får held til at bruge vores samfund som våben og kapitalisere på den folkelige reaktion mod globalisering;

8.

bemærker, at den økonomiske betydning af Kina og andre sydøstasiatiske lande er stærkt stigende; fremhæver de voksende handels- og investeringsstrømme inden for denne region; påpeger, at denne tendens vil vare ved i de kommende år; bemærker, at dette vil mindske den relative betydning af de nuværende globale økonomiske centre i Europa og Nordamerika samt give nye udfordringer for så vidt angår bevarelsen af en værdibaseret international handelspolitik; understreger vigtigheden af at tilpasse sig disse nye økonomiske udfordringer; gentager derfor behovet for en yderligere styrkelse af det regel- og værdibaserede multilaterale system; understreger, at denne udvikling kan bringe Europas strategiske interesser i fare;

9.

konstaterer, at globalisering har ført til en hurtigere og bredere spredning af teknologi og innovation, og at teknologi kan være en vigtig katalysator for handel; understreger, at EU endnu ikke er kommet med en strategi for digital handel eller har adresseret de fordele, som internettet og distributed ledger-teknologier kan give den internationale handel;

10.

bemærker, at den kinesiske økonomi vokser markant og øger sin markedsandel på Europas og Nordamerikas bekostning; bemærker, at Kinas nye »ét bælte, én vej«-initiativ er et forsøg på at blive verdens førende økonomiske magt; understreger, at Kinas indflydelse, som ikke bare er økonomisk, men har en strategisk og sikkerhedsrelateret dimension, er ved at nå selve Europa; ser America First-politikken som et forsøg på at imødegå USA's tilbagegang, der udgør en destruktiv kraft for den regelbaserede økonomiske verdensorden;

11.

henviser til, at den transatlantiske akse i de seneste årtier altid har været garant for den frie og værdibaserede globale handel, og at den også igen i fremtiden kan spille denne rolle; konstaterer, at en transatlantisk aftale i denne forbindelse kan give nye impulser;

12.

påpeger, at den multilaterale økonomiske verdensorden med WTO i centrum kæmper for at inkorporere disse gennemgribende forandringer samt landenes ændrede interesser i internationale aftaler; bemærker, at den stigende protektionisme i USA og andre lande samt manglende hensyntagen til udviklingslandenes behov og forventninger i forbindelse med internationale aftaler svækker WTO; mener, at WTO's appelinstans er særligt vigtig for bilæggelse af handelstvister, og er dybt bekymret over, at USA blokerer for udpegelse af medlemmer til organet, hvilket underminerer WTO's funktionsdygtighed; opfordrer Kommissionen til at udvise fleksibilitet, når det kommer til en reform af appelinstansen, men at insistere på totrins bilæggelsesmekanisme; beklager den manglende integration af bæredygtighedsmålene i dagsordenen for verdenshandelen og den mangelfulde hensyntagen hertil; mener, at udviklingslandenes behov og forventninger skal afspejles bedre i internationale aftaler samt i DOHA-udviklingsrunden;

EU's politik

13.

konstaterer, at EU står over for den udfordring, at det skal fungere med succes i den skiftende verdensøkonomiske kontekst, hvilket betyder, at det skal sikre sin konkurrencedygtighed, samtidig med at det opretholder sine sociale og miljømæssige standarder, øge sit samarbejde med vækstøkonomierne i Sydøstasien samt Indien, Kina og Latinamerika samt forholde sig til USA's stadig mere arbitrære protektionisme; påpeger vigtigheden af at engagere sig i omstruktureringen af den økonomiske verdensorden og respektere udviklingslandenes behov samt behovene hos de økonomisk og socialt dårligt stillede i de udviklede lande; understreger, at målet om at opfylde bæredygtighedsmålene og gennemføre Parisaftalen skal tjene som overordnet ramme for dette engagement, med udviklingsvenlig politikkohærens som et særligt vigtigt element; understreger, at offentlige finanser, officiel udviklingsbistand og mobilisering af indenlandske ressourcer er nødvendige redskaber til opfyldelse af bæredygtighedsmålene;

14.

understreger vigtigheden af ledsagepolitikker som støtte til de positive effekter og muligheder, som globaliseringen giver; understreger behovet for strukturerede og velafbalancerede frihandelsaftaler; gentager sin støtte til Kommissionens handelspolitik og promoveringen af handelspolitiske redskaber og instrumenter med henblik på at regulere og tackle globaliseringens udfordringer;

15.

mener, at EU byder på en relevant støtteramme til at udforme fremskridtsvenlige regler for handel og investering, fremme økonomisk samarbejde, solidaritet mellem folkene og bekæmpelse af klimaændringer; opfordrer EU til at videreudvikle sine initiativer med henblik på en bedre regulering af globaliseringen gennem effektive støtteforanstaltninger;

16.

bemærker medlemsstaternes vanskeligheder med på egen hånd at tackle tværnationale udfordringer såsom migrantstrømme, finansielle kriser, skatteunddragelse, terror og klimaændringer; fremhæver det fælles ansvar og regionernes og byernes rolle i styringen af globaliseringen; bemærker, at de europæiske foranstaltningers effektivitet afhænger af medlemsstaternes indsats;

17.

gør opmærksom på, at tvisterne mellem EU og USA skaber nye udfordringer for EU, men også giver mulighed for at finde nye måder at styre, forme og tage ansvar for globaliseringen på;

Europas interne respons

18.

er enig med Kommissionen i, at bevarelse af den internationale konkurrencedygtighed, samtidig med at man garanterer høje sociale og miljømæssige standarder, er en forudsætning for en vellykket europæisk strategi; bifalder den yderligere styrkelse af EU's indre marked og konsolideringen af den økonomiske union via harmonisering af standarder for social beskyttelse, lønninger og levestandarder; mener, at en sådan harmonisering er af vital betydning, eftersom et solidt indre marked er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af internationale strategier;

19.

påpeger, at en international konkurrenceevne i høj grad afhænger af, om det lykkes at udforme automatiseringen og digitaliseringen på en socialt og miljømæssigt ansvarlig måde, samtidig med at beskyttelsen af borgernes privatliv bevares; bemærker, at de nye teknologier, navnlig blockchain, vil ændre den internationale handels karakter; bemærker, at det er vigtigt at opfylde vores klimapolitiske målsætninger, og at omstillingen til vedvarende energi skal ske hurtigst muligt; mener, at EU straks bør udvikle en reel og effektiv industriel strategi med henblik på at reducere eksterne sårbarheder og samtidig fremme overgangen til en økonomi med lave kulstofemissioner; mener, at globaliseringens muligheder og udfordringer samt nylige handlinger fra visse tredjelande bør mødes af en EU-handelspolitik, der fremmer åben og fair handel med gennemsigtige regler, og et stærkt multilateralt system i WTO;

20.

påpeger, at i henhold til artikel 12 i TEUF, der anerkender, at der skal tages hensyn til krav til forbrugerbeskyttelse i forbindelse med definition og gennemførelse af andre af Unionens politikker og aktiviteter, kunne et dedikeret kapitel om forbrugerbeskyttelse bidrage til at opnå et højt niveau af forbrugerbeskyttelse via juridiske sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. vedrørende retten til at regulere og forsigtighedsprincippet, men også give kunderne håndgribelige fordele og skabe forbrugertillid, herunder i forbindelse med onlinetjenester, fremme bæredygtigt forbrug, integrere forbrugernes interesse i gennemførelsen af hele aftalen og bidrage til en effektiv håndhævelse af forbrugerlovgivning, også på tværs af landegrænser;

21.

understreger nødvendigheden af at sikre mere fair konkurrencevilkår for SMV'er; anmoder Kommissionen om at udarbejde en europæisk handelsstrategi for SMV'er med henblik på at integrere SMV'er i internationale værdikæder og overvinde handelsspecifikke hindringer som f.eks. ikketoldmæssige hindringer; påpeger, at adgang til information er en af de største hindringer for SMV'ernes markedsdeltagelse, og at der derfor er brug for øget gennemsigtighed og støtte; kræver i den forbindelse, at Kommissionen udvikler instrumenter, der kan forenkle håndteringen af oprindelsesregler og brugen af præferencer for SMV'er; påpeger det store potentiale, der ligger i uudnyttede præferencer, og opfordrer Kommissionen til at sætte ambitiøse mål for en forøgelse af udnyttelsesraterne; påpeger den vigtige rolle, som SMV'erne spiller for opfyldelsen af bæredygtighedsmålene; opfordrer til, at der i handelsaftaler indføjes specifikke kaptitler om SMV'ers behov og interesser, navnlig med hensyn til lettelse af markedsadgang;

22.

bemærker, at der er behov for effektive defensive handelsinstrumenter, og bifalder den seneste reform af de defensive handelsinstrumenter, som skal gennemføres effektivt og proportionelt for at beskytte industrien og arbejdspladserne mod dumping og uretfærdigt subsidieret import; fastholder, at handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger ikke bør anvendes i protektionistisk øjemed; støtter de foranstaltninger, Kommissionen har truffet efter USA's indførelse af told på stål og aluminium; påpeger, at der hurtigst muligt bør indføres regler for screening af investeringer for at forhindre udenlandske investeringer, som udelukkende er motiveret af industripolitik og har til formål at erhverve europæisk teknologi; erindrer om nødvendigheden af et stærkt internationalt instrument for offentlige udbud; bifalder de modige skridt, der tages for at integrere dimensionen med social og miljømæssig dumping i disse instrumenter, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at udvikle solide metoder for at tage fuldt højde for disse dimensioner, også hvad angår de sociale og miljømæssige standarder, som er gældende i eksportlandene;

23.

bemærker, at medlemsstaterne som reaktion på tab af arbejdspladser, der skyldes globalisering, bør styrke deres arbejdsmarkedspolitikker og uddannelsestilbud; bemærker dog, at en reform af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er nødvendig for at tackle globaliseringens nye udfordringer, herunder en reform af forudsætningerne for støtte; understreger, at EGF skal være et mere proaktivt redskab, der tager sigte på at forberede arbejdstagerne og virksomhederne på globaliseringens negative indvirkninger; bemærker, at mindre virksomheder skal have adgang til EGF-finansiering; påpeger, at EGF's anvendelsesområde bør udvides til at omfatte andre politikbetingede justeringer, og at fonden har brug for et passende budget samt for en passende overvågnings- og evalueringsmekanisme;

24.

anerkender de positive skridt, som Kommissionen har taget for at øge gennemsigtigheden af frihandelsaftaler; opfordrer Kommissionen til at imødegå skepsissen over for globalisering ved at styrke gennemsigtigheden i handelsaftalerne yderligere, forbedre overvågningen af EU's regler og love og øge inklusionen af EU-borgerne; opfordrer Kommissionen til at føre forhandlinger med fuldstændig gennemsigtighed via en løbende dialog med Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet; opfordrer Rådet til at informere og inddrage de nationale parlamenter og civilsamfundet, såvel forud for forhandlingsmandaternes vedtagelse som under forhandlingerne; beklager, at Rådet i sine konklusioner af 22. maj 2018 valgte at bevare status quo ved at bestemme, at beslutninger om offentliggørelse af forhandlingsdirektiverne for EU's frihandelsaftaler skal træffes fra sag til sag; opfordrer Rådet til at offentliggøre alle forhandlingsmandater;

25.

understreger nødvendigheden af mere global styring og flere regler for bedre at styre globaliseringen; understreger vigtigheden af nationale støttepolitikker for at fremme EU's konkurrenceevne og modstandsdygtighed;

26.

minder om, at EU's landbrugsfødevareprodukter lever op til de højeste standarder i verden; anmoder Kommissionen om at sikre, at importerede landbrugsprodukter opfylder EU's standarder, og at styrke kontrollen med importerede landbrugsfødevarer på oprindelsesstedet og ved deres ankomst til EU;

27.

minder om vigtigheden af en effektiv gennemførelse af de indgåede handelsaftaler for at sikre, at vores landbrugere får fuldt udbytte af de eksportmuligheder, der findes i disse aftaler, såsom den samlede økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada (CETA);

28.

understreger behovet for udvikling af nye regler og bestemmelser til regulering af markedet på verdensplan, som kan systematisere og harmonisere produktionsstandarderne, de sociale standarder og miljøstandarderne inden for landbrugs- og fødevaresektoren;

29.

glæder sig over EU's handelsaftale med Japan, der er EU's fjerdestørste marked for landbrugseksport, og som vil give gode eksportmuligheder for mange landbrugsfødevarer fra EU, såsom mejeriprodukter;

30.

understreger betydningen af dels at inddrage anvendelige, effektive, hensigtsmæssige og hurtige bilaterale beskyttelsesklausuler, der muliggør midlertidig suspension af præferencer, hvis der sker en stigning i importen, som forårsager eller truer med at forårsage alvorlige skader på følsomme sektorer, som følge af handelsaftalens ikrafttræden, dels at revidere de multilaterale sikkerhedsmekanismer, som er fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013 (12) om en fælles markedsordning, og som burde spille en forebyggende rolle for følsomme sektorer på grundlag af referencetærskler for mængder og priser, som automatisk udløser sikkerhedsmekanismerne med suspenderende virkning, når tærsklerne er nået;

31.

fremhæver den strategiske vigtighed for Den Europæiske Union af at fastholde en grad af selvforsyning med hensyn til fødevarer; mener, at globaliseringen af handel ikke må udgøre en trussel mod EU's landbrugsbedrifters overlevelse, da det på længere sigt kan medføre en afhængighed af andre, som det er set i energisektoren;

32.

bemærker, at Kommissionens oplæg om styring af globaliseringen er det første dokument af sin art, som nævner vigtigheden af at forbedre dyrevelfærdsstandarderne ved hjælp af EU's handels- og investeringsdagsorden; glæder sig over Kommissionens vilje til at arbejde hen i mod en forbedret global styring på dette område; opfordrer Kommissionen til udtrykkeligt at medtage dyrevelfærd i sin næste handelspolitiske strategi og til at bruge revisionsklausulerne i de eksisterende frihandelsaftaler til en yderligere forbedring af bestemmelserne om dyrevelfærd; opfordrer Kommissionen til at sikre, at handelspræferencerne er betinget af overholdelsen af EU's dyrevelfærdsstandarder, hvilket vil sikre mere lige konkurrencevilkår og være i tråd med de fleste EU-borgeres ønsker; opfordrer Kommissionen til at anerkende den vigtige rolle, som højere dyrevelfærdsstandarder kan spille i opnåelsen af flere mål for bæredygtig udvikling, navnlig med hensyn til sundhed i forbindelse med antimikrobiel resistens og klimaændringer;

33.

understreger, at kultur og uddannelse, herunder livslang læring, er fælles goder, at adgang til kultur og uddannelse er en menneskerettighed, og at kultur og uddannelse derfor ikke kan betragtes eller håndteres på samme måde som en vilkårlig vare eller tjenesteydelse, men snarere som et fælles gode, der skal bevares og konstant forbedres; opfordrer derfor til, at kulturelle, audiovisuelle og uddannelsesmæssige tjenester, herunder tjenester, der ydes online, klart undtages fra aftaler mellem Unionen og tredjelande såsom det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) med USA;

34.

insisterer derfor på den centrale rolle, som UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed indtager i forbindelse med internationale handelsaftaler, hvori de relevante bestemmelser skal tages i betragtning og respekteres;

35.

mener, at det er vigtigt at afveje handelsforhandlinger om ophavsrettigheder for at sikre, at de ikke forhandles ned til den laveste fællesnævner, men følger et formål om at sikre de bedst mulige regler for beskyttelse af kulturarven, fremme kulturel mangfoldighed og sikre en indkomst for dem, der arbejder inden for kultur og medier, at de begunstiger og styrker kreativitet, formidling af viden og indhold samt brugernes rettigheder i den digitale tidsalder, og at de udgør et åbent, regelbaseret handelsmiljø, hvilket er afgørende for, at EU's kulturelle og kreative industrier kan trives;

36.

gentager sin opfordring til EU om at udøve sin ret til at vedtage eller bibeholde foranstaltninger (navnlig af regulerende og/eller finansiel karakter), herunder en retligt bindende klausul med hensyn til beskyttelse og fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed, kulturarv, ytringsfrihed, mediepluralisme og mediefrihed, uafhængigt af den anvendte teknologi eller distributionsplatform, i forbindelse med handelsforhandlinger med tredjelande;

37.

anerkender databeskyttelse som en grundlæggende rettighed i Den Europæiske Union; opfordrer til, at høje standarder for databeskyttelse i handelsaftaler sikres gennem en såkaldt gensidig beslutning om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau mellem Den Europæiske Union og et tredjeland;

38.

understreger betydningen af yderligere at fremme Den Europæiske Unions ordning for geografiske betegnelser og traditionelle specialiteter og fortsætte med at indgå relevante bilaterale aftaler med tredjelande;

39.

glæder sig over Rådets nylige mandat til Kommissionen om på Den Europæiske Unions vegne at føre forhandlinger om en konvention om oprettelse af en multilateral domstol til bilæggelse af investeringstvister (MIC) med henblik på at afhjælpe begrænsningerne i det eksisterende system til bilæggelse af investortvister; bemærker, at den multilaterale domstol til bilæggelse af investeringstvister vil fungere som et permanent organ til bilæggelse af investeringstvister og vil være et mere gennemsigtigt, sammenhængende og retfærdigt system, som vil være yderst gavnligt for investorerne; glæder sig endvidere i denne forbindelse over, at Rådet også har besluttet at gøre forhandlingsdirektiverne offentligt tilgængelige, hvilket har været en mangeårig anmodning fra Parlamentet i dets bestræbelser på at fremme større gennemsigtighed i internationale forhandlinger;

Europas indsats udadtil

40.

opfordrer Kommissionen til at gøre bæredygtighedsmålene og Parisaftalen til ledende principper for handelspolitikken; bemærker, at det for at kunne gøre dette ikke er tilstrækkeligt med de reformer, der er nævnt i strategien »Handel for alle«; opfordrer Kommissionen til at gøre bæredygtighed til overordnet princip for alle handelsaftaler, herunder ved at indføje bæredygtighedsrelaterede forpligtelser i hvert kapitel, samt til at inkludere et særligt kapitel, der bidrager til at støtte og fremme internationale konventioner om sociale rettigheder, arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder, og multilaterale miljøaftaler; bemærker, at anvendelsen af disse bindende og håndhævelige bestemmelser skal overvåges på en passende måde med henblik på at iværksætte regeringshøringsprocedurer og om nødvendigt udløse de særlige tvistbilæggelsesordninger, sådan som der er taget højde for i kapitlet om handel og bæredygtig udvikling (TSD); opfordrer Rådet og Kommissionen til at være mere ambitiøse i deres forhandlinger med de industrialiserede partnerlande, når det gælder de ILO-konventioner, som skal være omfattet af aftalen;

41.

opfordrer Kommissionen til at medtage solide og omfattende kapitler om bæredygtig udvikling i frihandelsaftalerne for at støtte den internationale handel; bifalder Kommissionens 15-punktsplan for at gøre EU's kapitler om handel og bæredygtig udvikling mere effektive;

42.

bemærker betydningen af en afbalanceret og fremadrettet handelspolitik for at tackle globaliseringens udfordringer ved hjælp af de afbalancerede frihandelsaftaler, som allerede er indgået eller stadig er til forhandling, f.eks. med Canada, Japan, Singapore, Australien, New Zealand, Vietnam og Mexico;

43.

anmoder Kommissionen om at føre en ambitiøs handelspolitik og bevare et åbent investeringsmiljø; tilføjer, at ratificeringen af indgåede og undertegnede handelsaftaler bør ske hurtigt for at opfylde forpligtelserne over for vores partnere;

44.

opfordrer Kommissionen til at medtage bestemmelser om digital handel i EU's frihandelsaftaler, herunder grænseoverskridende datastrømme, for at vise, at handel med digitale varer og tjenesteydelser kan give virksomhederne og forbrugerne en reel fordel;

45.

lykønsker Kommissionen med beslutningen om at indføre den nye pris til EU-byer, der udmærker sig ved fair og etisk handel (Fair and Ethical Trade City Award);

46.

opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan distributed ledger-teknologi (DLT) og blockchain kan anvendes til at styrke den internationale handel, til at tackle spørgsmål som gennemsigtighed og fleksibilitet og til at bekæmpe forfalskning;

47.

fremhæver, at FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændringer fastsætter de primære benchmarks for at måle bidraget fra EU's handelspolitik til de aftalte globale mål for bæredygtig udvikling; bemærker, at man i de konsekvensanalyser, der foretages, inden der indledes forhandlinger, skal tage højde for opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling; bemærker, at nationale bæredygtighedsstrategier og gennemførelsesplaner for Parisaftalen skal være et af hovedpunkterne for konsekvensanalyser; påpeger, at handelsaftalerne og deres mulige konsekvenser bør være i overensstemmelse med de krav, som opfyldelsen af bæredygtighedsmålene stiller; opfordrer Kommissionen til i sine fremtidige rapporter om implementeringen af frihandelsaftaler at give en vurdering, inklusive data, af deres indflydelse på opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen; bemærker, at hvis dele af en aftale hindrer opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling eller Parisaftalen, skal der foretages tilpasninger;

48.

bemærker, at Kommissionens system for gennemførelse af udviklingsvenlig politikkohærens bør være i overensstemmelse med SDG 17; påpeger, at de gensidige virkninger af politikkerne på områder såsom handel, landbrug, EU's optræden udadtil, fiskeri, miljø, skat m.m. skal evalueres på sammenhængende vis mellem civilsamfundet, Kommissionen og de nationale parlamenter; bemærker, at overtrædelser af bæredygtighedsbestemmelserne skal opvejes af korrigerende foranstaltninger; opfordrer til en vurdering af udviklingsvenlig politikkohærens på linje med Lissabontraktatens bestemmelser vedrørende handelsrelaterede lovgivningsforslag bemærker, at ansvarlig forretningsførelse og ansvarlig ledelse af globale værdikæder er en forudsætning for opnåelsen af bæredygtighedsmålene, og at 2030-dagsordenen understreger, at det er tvingende nødvendigt med en EU-handlingsplan for ansvarlig forretningsførelse, som fremmer politikkohærens og -konsekvens på EU-plan;

49.

påpeger, at ratificeringen og gennemførelsen af ILO's grundlæggende arbejdsstandarder skal være en prioritet for gennemførelsen af frihandelsaftaler; bemærker, at det organiserede civilsamfund og arbejdsmarkedets parter bør indgå i udviklingsstadiet af aftaler, gennemførelsesfasen og overvågningsfasen efter gennemførelsen via bilaterale møder med forhandlingspartnere; bemærker, at der bør sørges for en effektiv og velfungerende tvistbilæggelsesordning såvel som effektive kontrolorganer, der inddrager civilsamfundet;

50.

bemærker, at EU har reguleret forsyningskæderne for træ, fisk og konfliktmineraler, og at flere medlemsstater har fastlagt due diligence-rammer inden for forskellige sektorer, hvilket viser nødvendigheden af at fastlægge en bred EU-ramme for at sikre lige konkurrencevilkår; anmoder derfor Kommissionen om at imødegå værdikædernes stigende kompleksitet og den voksende indbyrdes afhængighed mellem producenter med gennemsigtigheds- og due diligence-forpligtelser for hele forsyningskæden, eftersom den svage håndhævelse af eksisterende arbejdsretlige regler og arbejdsmiljøstandarder i oprindelseslandene fortsat er et presserende spørgsmål; opfordrer Kommissionen til at tage udgangspunkt i den eksisterende EU-lovgivning for konfliktmineraler og -tømmer samt OECD's nyligt offentliggjorte due diligence-retningslinjer for ansvarlig forretningsførelse; bemærker, at de globale værdikæder også har foranlediget visse leverandørvirksomheder til at ignorere arbejdsmarkedslovgivning, flytte til lande for EU og ansætte arbejdstagere på usikre og uacceptable vilkår; minder om, at disse praksisser skaber illoyal konkurrence for leverandører, der overholder arbejdsmarkedslovgivningen og internationale standarder, og for regeringer, der ønsker at højne lønniveauet og levestandarden; understreger vigtigheden af at sikre anstændige lønninger og anstændige arbejdsmiljøstandarder som en forudsætning for et bæredygtigt globalt handelssystem og nye globale værdikæder; opfordrer Kommissionen til at undersøge indvirkningen af udbredelsen af globale værdikæder og til at fremlægge konkrete forslag til at forbedre forholdene inden for disse og arbejde hen i mod en juridisk bindende ramme for virksomhedsansvar og ansvarlig forretningsførelse, når det gælder anstændigt arbejde, miljømæssig bæredygtighed og respekt for menneskerettighederne i tæt samarbejde med ILO og OECD; fastslår, at det er at foretrække, at EU forfølger sådanne bindende rammer via multilaterale forhandlinger frem for ensidigt at gennemtvinge omfattende regler; opfordrer EU og medlemsstaterne til at udvise lederskab og øge deres engagement i drøftelserne i FN vedrørende en bindende traktat om erhvervsliv og menneskerettigheder; opfordrer Kommissionen til, i henhold til de fire strategiske målsætninger i ILO's dagsorden for anstændigt arbejde, at forpligte sig til at overholde, fremme og gennemføre internationale arbejdsstandarder og de grundlæggende principper og arbejdstagerrettigheder;

51.

påpeger, at aktive foranstaltninger med sigte på at forbedre kvinders muligheder for at udnytte de muligheder, frihandelsaftaler giver, er nødvendige for at nå målet om ligestilling mellem kønnene; opfordrer til, at der i handelsaftalerne medtages et specifikt kapitel om handel, ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders stilling, der indeholder foranstaltninger, som bl.a. tager sigte på en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv samt adgang til social- og sundhedstjenester, at stræbe efter en øget deltagelse af virksomheder, der ledes af kvinder (særlig mikrovirksomheder og SMV'er) i offentlige udbud samt at støtte internationaliseringen af virksomheder, der ledes af kvinder, og kvinders deltagelse i Modus 4-mulighederne;

52.

bemærker, at det i betragtning af, at den multilaterale økonomiske verdensorden er under angreb, er yderst vigtigt at bevare denne orden, idet ethvert tilbagefald til protektionisme vil være skadeligt og føre til handelskrig; bemærker, at den multilaterale verdensorden kun kan opretholdes, hvis den reformeres; er af den opfattelse, at FN's 2030-dagsorden og Parisaftalen om klimaændringer for at bevare denne orden bør integreres heri; opfordrer Kommissionen til at engagere sig aktivt i en deblokering af WTO's appelorgan og til at fremme det internationale samarbejde om bekæmpelse af illoyal konkurrence og protektionisme, som er til skade for både virksomheder og borgere; bemærker, at åben og fair handel, som opfylder bæredygtighedsmålene og giver plads til udviklingslandenes behov, sådan som det fremgår af strategien »Handel for alle«, bør være EU's primære målsætning; bemærker, at eftersom multilaterale initiativer i øjeblikket har ringe chance for succes, bør EU i mellemtiden stræbe efter bilaterale og plurilaterale aftaler, hvor fair handel er et af de ledende principper, men mener også, at den aktuelle situation giver EU mulighed for at udvise stærkt lederskab med hensyn til at reformere den multilaterale handelsorden på en bæredygtig og realistisk måde;

53.

bemærker, at fri, fair og bæredygtig handel er økonomisk ønskværdigt og har afgørende politiske konsekvenser; bemærker, at det i lyset af America First-strategien og det nye »ét bælte, én vej«-initiativ er af afgørende strategisk vigtighed, at EU bruger handel som et instrument til at fremme demokrati og bæredygtig udvikling samt styrke dialog og teknisk assistance, navnlig i staterne i det østlige partnerskab samt de afrikanske partnere; påpeger, at handel og investeringer i partnerlande skal være tæt forbundet med strategierne for bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at presse på for en sammenhængende gennemførelse af associeringsaftalerne med staterne i det østlige partnerskab; opfordrer Kommissionen til på mellemlang sigt at udvikle en strategi med henblik på at opbygge stabile forbindelser med Samfundet af Uafhængige Stater (SNG); bemærker, at handel ikke er det eneste vigtige aspekt ved gennemførelsen af de økonomiske partnerskabsaftaler med de afrikanske regioner og lande, idet det er afgørende, at de kædes sammen med kravene om bæredygtig udvikling i de afrikanske lande; anmoder Kommissionen til at bestræbe sig på at styrke regeringernes evne til at integrere spørgsmål vedrørende bæredygtig og inklusiv økonomisk udvikling i deres nationale handelsstrategier og -programmer; erindrer om betydningen af, at EU uddyber sit samarbejde med internationale organer såsom FN, ILO, OECD og Verdensbanken i handelsspørgsmål i lyset af de udfordringer, som globaliseringen indebærer; beklager i denne sammenhæng, at EU og de fleste medlemsstater ikke har været i stand til at nå målet om 0,7 % af BNI for finansieringen af bæredygtig udvikling;

54.

understreger, at styringen af den globale handel bør muliggøre handelsintegration, som skaber reelle muligheder for bæredygtig udvikling; påpeger i den forbindelse, at den nuværende arkitektur for særlig og differentieret behandling (SDT) i WTO ikke leverer de forventede resultater; understreger behovet for at gøre SDT-bestemmelserne mere effektive og funktionsdygtige for udviklingslande;

55.

understreger, at handelsaftaler kan have en negativ indvirkning på fødevaresikkerheden i udviklingslande; opfordrer EU til at beskytte lokal fødevareproduktion og forhindre skadelige virkninger af billige importvarer, herunder inden for rammerne af de økonomiske partnerskabsaftaler;

56.

beklager, at mindst 218 millioner børn udnyttes til børnearbejde, hovedsageligt med henblik på at reducere omkostningerne; opfordrer EU til at sikre, at der ved fremstillingen af varer, som bringes i handelen i EU under etiske certificeringsordninger, ikke anvendes tvangsarbejde og børnearbejde, til at sikre en pålidelig brug af mærkerne »fair« og »etisk« og hjælpe forbrugerne med at træffe informerede valg;

57.

bemærker, at der indtil videre kun er indgået én omfattende økonomisk samarbejdsaftale; opfordrer derfor EU til at anerkende de vanskeligheder i forbindelse med økonomiske samarbejdsaftaler, som udviklingslandene står over for i perioden efter Cotonouprocessen; understreger navnlig behovet for at foretage en tilbundsgående analyse af deres indvirkning på de afrikanske økonomier og deres respektive arbejdsmarkeder samt for fremme af intraregional handel i Afrika;

58.

beklager, at et beløb, der overstiger den samlede officielle udviklingsbistand, hvert år drænes ud af Afrika i form af ulovlige finansielle strømme; fremhæver den skadelige virkning, som skatteunddragelse har for udviklingslande, der på denne måde går glip af betragtelige offentlige indtægter, der f.eks. kunne anvendes til ikke blot at forbedre den økonomiske vækst, miljøbeskyttelsen og den offentlige service, men også til at fremme den sociale samhørighed; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med forhandling af handelsaftaler at prioritere bekæmpelsen af dette alvorlige problem under anvendelse af alle de redskaber, den råder over; insisterer på, at der i EU-frihandelsaftaler og præferencehandelsordninger fastsættes strenge bestemmelser til bekæmpelse af skatteunddragelse og -undgåelse;

59.

gentager sin opfordring til at skabe effektive redskaber til at bekæmpe skatteunddragelse og -undgåelse på globalt plan og til at styrke samarbejde om skatteanliggender, herunder mobilisering af nationale ressourcer, med udviklingslandene;

60.

minder om, at der er behov for at oprette et mellemstatsligt FN-organ, som på lige fod med udviklingslandene skal deltage i arbejdet med at reformere de globale skatteregler;

61.

støtter kraftigt yderligere integrering af digitale teknologier og tjenester i EU's udviklingspolitik; opfordrer Kommissionen til at øge investeringerne i udvikling af digital infrastruktur på den sydlige halvkugle;

62.

glæder sig over EU's eksterne investeringsplan, hvis formål er at fremme bæredygtig vækst, investeringer og jobskabelse i udviklingslandene; opfordrer til en udvidelse af EIB's nuværende eksterne lånemandat for — gennem »blending«, samfinansiering af projekter og udvikling af den lokale private sektor — at øge bankens rolle med hensyn til at opnå bæredygtig udvikling, herunder med særligt fokus på mindst udviklede lande og skrøbelige stater;

63.

glæder sig over Kommissionens i 2017 ajourførte »Aid for Trade«-strategi, hvis sigte er at styrke og modernisere EU's støtte til udviklingslandene; opfordrer til en større indsats og øget finansiel støtte fra EU til Aid for Trade-initiativer for at hjælpe udviklingslandene, navnlig mindst udviklede lande, med at opnå velstand gennem handel og investeringer og til at støtte deres indsats for at realisere målene for bæredygtig udvikling;

o

o o

64.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0230.

(2)  EUT C 101 af 16.3.2018, s. 30.

(3)  EUT C 369 af 11.10.2018, s. 22.

(4)  EUT C 337 af 20.9.2018, s. 33.

(5)  EUT L 338 af 19.12.2017, s. 1.

(6)  EUT C 263 af 25.07.2018, s. 371.

(7)  EUT C 215 af 19.6.2018, s. 261.

(8)  EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 31.

(9)  EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 94.

(10)  OECD, C/MIN(2017)2.

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(12)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.


II Meddelelser

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Europa-Parlamentet

Tirsdag den 23. oktober 2018

16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/98


P8_TA(2018)0385

Stillingtagen til Alfonso Luigi Marras privilegier og immuniteter

Europa-Parlamentets afgørelse af 23. oktober 2018 om anmodning om stillingtagen til Alfonso Luigi Marras privilegier og immuniteter (2018/2058(IMM))

(2020/C 345/17)

Europa-Parlamentet,

der henviser til anmodning af 7. marts 2018 om stillingtagen til Alfonso Luigi Marras privilegier og immuniteter, som er fremsendt af appelretten (Corte d'Appello) i Napoli (Italien) i forbindelse med nogle verserende sager mod ham (henholdsvis nr. 4831/2015 RG og 4832/2015 RG), og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 17. april 2018,

der har hørt Alfonso Luigi Marra, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

der henviser til artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, den 10. juli 1986, den 15. og 21. oktober 2008, den 19. marts 2010, den 6. september 2011 og den 17. januar 2013 (1),

der henviser til sin beslutning af 11. juni 2002 om parlamentarisk immunitet for italienske medlemmer af Europa-Parlamentet og de italienske myndigheders praksis på området (2),

der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, og artikel 9, stk. 14,

der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0325/2018),

A.

der henviser til, at Alfonso Luigi Marra var medlem af Europa-Parlamentet fra den 21. juli 1994 til den 19. juli 1999;

B.

der henviser til, at der blev indledt to retssager mod Marra i forbindelse med nogle angiveligt ærekrænkende udtalelser, som han havde fremsat i en brochure af 19. september 1996, dvs. da han var medlem af Europa-Parlamentet; der henviser til, at Marra blev dømt til at betale erstatning til de forurettede parter, både i første instans (domme af 17. og 22. februar 2000) og i anden instans (domme af 6. marts 2002); der henviser til, at den italienske højesteret (Corte di Cassazione) på begæring af Marra ved afgørelser af 20. februar 2007 forelagde sagen for Domstolen til præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af fællesskabsreglerne om immunitet for medlemmerne af Europa-Parlamentet;

C.

der henviser til, at Parlamentet i mellemtiden havde vedtaget sin beslutning af 11. juni 2002 om parlamentarisk immunitet for italienske medlemmer af Europa-Parlamentet og de italienske myndigheders praksis på området; der henviser til, at Parlamentet ved den lejlighed indtog den holdning, at sagen vedrørende Alfonso Luigi Marra umiddelbart syntes at være omfattet af absolut immunitet, at de kompetente domstole burde anmodes om at sende Parlamentet den dokumentation, der er nødvendig for at kunne afgøre, om de pågældende sager faktisk er omfattet af absolut immunitet, jf. artikel 8 i protokol nr. 7, og at de kompetente domstole burde opfordres til at udsætte retsforfølgningen og afvente en endelig afgørelse fra Parlamentet; der henviser til, at det fremgik af kendelserne om forelæggelse for Domstolen, at den pågældende beslutning ikke var nået frem til de italienske domstole;

D.

der henviser til, at Domstolen i forbindelse med de ovennævnte præjudicielle forelæggelser fastslog, at når der er anlagt en sag mod et medlem af Europa-Parlamentet ved en national ret, og denne er oplyst om, at det pågældende medlem af Parlamentet har indledt en procedure om beskyttelse af privilegier og immuniteter i henhold til Parlamentets forretningsorden, skal den nationale ret udsætte sagen og anmode Parlamentet om, at det afgiver sin udtalelse snarest muligt (3);

E.

der henviser til, at den italienske højesteret i forlængelse af Domstolens afgørelse ved domme af 10. december 2009 hjemviste sagen til appelretten i Napoli, så denne kunne træffe afgørelse om Marras sag i lyset af såvel Parlamentets beslutning af 11. juni 2002 som Domstolens relevante praksis; der henviser til, at appelretten ved dom af 5. december 2012 uden at udsætte sagen og anmode Parlamentet om en udtalelse stadfæstede sine tidligere domme, hvorved Marra var blevet dømt til at betale erstatning til de forurettede parter; der henviser til, at den italienske højesteret ved domme af 30. april 2015 ophævede appelrettens afgørelser og hjemviste sagen til appelretten, så den kunne udsætte sagen og anmode Parlamentet om en udtalelse; der henviser til, at appelretten i Napoli faktisk besluttede at udsætte sagen og ved skrivelse af 27. januar 2018 at høre Europa-Parlamentet angående Alfonso Luigi Marras privilegier og immuniteter;

F.

der henviser til, at artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter gensidigt udelukker hinanden (4); der henviser til, at den foreliggende sag kun vedrører nogle angiveligt diskriminerende meningstilkendegivelser fra et medlem af Europa-Parlamentet; der henviser til, at det derfor giver sig selv, at det kun er artikel 8, der finder anvendelse;

G.

der henviser til, at det fastslås i artikel 8 i protokol nr. 7, at Europa-Parlamentets medlemmer hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv; der henviser til, at en sådan immunitet må anses for en absolut immunitet, som forhindrer enhver form for retsforfølgning på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af parlamentariske hverv, da den har til formål at beskytte Europa-Parlamentets medlemmers ytringsfrihed og uafhængighed (5);

H.

der henviser til, at Domstolen har fastslået, at en meningstilkendegivelse for at være omfattet af immuniteten skal være fremsat af et medlem af Europa-Parlamentet under udøvelsen af hans hverv, hvilket således forudsætter, at der foreligger en forbindelse mellem den udtrykte meningstilkendegivelse og det parlamentariske hverv; der henviser til, at der skal foreligge en direkte og klar forbindelse (6); der henviser til, at selv om de angiveligt ærekrænkende udtalelser blev fremsat mellem 1996 og 2001 og dermed forud for dommen i Patriciello-sagen fra 2011, forholder det sig ikke desto mindre således, at de italienske domstole har anmodet om en udtalelse fra Retsudvalget i 2018, dvs. efter at den pågældende retspraksis blev etableret;

I.

der henviser til, at de faktiske omstændigheder i sagen som fastlagt i de dokumenter, der er forelagt Retsudvalget og under høringen i udvalget, viser, at Marras udtalelser ikke har nogen direkte og klar forbindelse med hans parlamentariske hverv;

J.

der henviser til, at Alfonso Luigi Marra derfor ikke kan anses for at have udøvet sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet i forbindelse med sine meningstilkendegivelser i den foreliggende sag;

1.

mener, at Alfonso Luigi Marras meningstilkendegivelser ikke er omfattet af den parlamentariske immunitet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7;

2.

pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Italienske Republiks kompetente myndighed og Alfonso Luigi Marra.

(1)  Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.

(2)  EUT C 261 E af 30.10.2003, s. 102.

(3)  Forenede sager C-200/07 og C-201/07, Marra, jf. ovenfor, præmis 43.

(4)  Forenede sager C-200/07 og C-201/07, Marra, jf. ovenfor, præmis 45.

(5)  Forenede sager C-200/07 og C-201/07, Marra, jf. ovenfor, præmis 27.

(6)  Sag C-163/10, Patriciello, jf. ovenfor, præmis 33 og 35.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/101


P8_TA(2018)0386

Anmodning om ophævelse af Manolis Kefalogiannis' immunitet

Europa-Parlamentets afgørelse af 23. oktober 2018 om anmodning om ophævelse af Manolis Kefalogiannis' immunitet (2017/2133(IMM))

(2020/C 345/18)

Europa-Parlamentet,

der henviser til anmodning af 31. maj 2017 om ophævelse af Manolis Kefalogiannis' immunitet, som er fremsendt af statsadvokaten ved Den Hellenske Republiks højesteret i forbindelse med sag nr. ABM:EOE 20/2017, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 3. juli 2017,

der har hørt Manolis Kefalogiannis, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

der ligeledes har hørt Kristian Knudsen, fungerende generaldirektør for Generaldirektoratet for Personale i Europa-Parlamentet,

der har haft en drøftelse med Den Hellenske Republiks stedfortrædende statsadvokat mod økonomisk kriminalitet,

der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013 (1),

der henviser til artikel 62 i Den Hellenske Republiks forfatning,

der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0333/2018),

A.

der henviser til, at den stedfortrædende statsadvokat ved Den Hellenske Republiks højesteret har anmodet om ophævelse af den parlamentariske immunitet for et medlem af Europa-Parlamentet, Manolis Kefalogiannis, så der kan indledes straffesag mod ham for to formodede strafbare handlinger;

B.

der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv;

C.

der henviser til, at medlemmerne af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

D.

der henviser til, at det fastslås i artikel 62 i Den Hellenske Republiks forfatning, at et parlamentsmedlem under sit mandat ikke kan retsforfølges, fastholdes eller fængsles eller på anden måde berøves sin frihed uden parlamentets samtykke;

E.

der henviser til, at anmodningen fra den stedfortrædende statsadvokat ved Den Hellenske Republiks højesteret vedrører sager om påståede overtrædelser af artikel 385, stk. 1, litra b), i den græske straffelov og artikel 4 i lov nr. 2803/2000 vedrørende henholdsvis afpresning med trusler og svig;

F.

der henviser til, at Manolis Kefalogiannis hævdes at have forsøgt at begå svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser med et tab på over 73 000 EUR til følge ved at have forsøgt ulovligt at omdirigere en del af sin assistents løn på 4 240 EUR pr. måned mellem juli 2014 og udgangen af 2016;

G.

der henviser til, at Retsudvalget i henhold til artikel 9, stk. 8, i Europa-Parlamentets forretningsorden under ingen omstændigheder udtaler sig om skyldspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser eller handlinger, som medlemmet tillægges, selv ikke i tilfælde, hvor udvalget gennem prøvelsen af anmodningen opnår grundigt kendskab til selve sagen;

H.

der ligeledes henviser til, at det ikke tilkommer Europa-Parlamentet at tage stilling til, om medlemmet er skyldigt, eller om de handlinger, vedkommende tilskrives, skal retsforfølges, eller at udtale sig om de relative fordele ved de nationale retssystemer;

I.

der henviser til, at det fremgår af artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets forretningsorden, at parlamentarisk immunitet ikke er et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed og dets medlemmers uafhængighed;

J.

der henviser til, at formålet med parlamentarisk immunitet er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;

K.

der henviser til, at hvis den pågældende sag ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af et medlems hverv som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, bør immuniteten ophæves, medmindre det fremgår, at formålet med retsforfølgningen kan være at skade et medlems politiske virksomhed og dermed Parlamentets uafhængighed (fumus persecutionis);

L.

der imidlertid henviser til, at på grundlag af de oplysninger og forklaringer, der er givet i denne sag, herunder de svar, der blev givet af Den Hellenske Republiks stedfortrædende statsadvokat mod økonomisk kriminalitet under drøftelsen med ham, og under hensyn til de omstændigheder, hvorunder sagen mod Manolis Kefalogiannis er blevet behandlet af de involverede myndigheder, usikkerheden med hensyn til de elementer, der ligger til grund for anmodningen om ophævelse af immuniteten, og den alvorlige tvivl, der præger sagen, herunder begrundelsen for anmodningen om ophævelse af immuniteten;

M.

der henviser til, at der således har vist sig at være tale om en sag, hvor der kan antages at foreligge fumus persecutionis;

N.

der henviser til, at Manolis Kefalogiannis' immunitet derfor ikke bør ophæves;

1.

vedtager ikke at ophæve Manolis Kefalogiannis' immunitet;

2.

pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til statsadvokaten ved Den Hellenske Republiks højesteret og Manolis Kefalogiannis.

(1)  Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/103


P8_TA(2018)0387

Elektronisk offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende ***

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2018 om udkast til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 216/2013 om elektronisk offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende (14463/2017 — C8-0412/2018 — 2017/0039(APP))

(Særlig lovgivningsprocedure — godkendelse)

(2020/C 345/19)

Europa-Parlamentet,

der henviser til udkast til Rådets forordning (14463/2017),

der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 352 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0412/2018),

der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 39,

der henviser til henstilling fra Retsudvalget (A8-0323/2018),

1.

godkender udkastet til Rådets forordning;

2.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Onsdag den 24. oktober 2018

16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/104


P8_TA(2018)0401

Anmodning om ophævelse af Steeve Briois' immunitet

Europa-Parlamentets afgørelse af 24. oktober 2018 om anmodning om ophævelse af Steeve Briois’ immunitet (2018/2075(IMM))

(2020/C 345/20)

Europa-Parlamentet,

der henviser til anmodning af 21. februar 2018 om ophævelse af Steeve Briois' immunitet, som er fremsendt af Den Franske Republiks justitsminister i forbindelse med en forundersøgelse (B-49 2018/00242) indledt mod Steeve Briois ved retten i Nanterre på baggrund af en anmeldelse fra foreningen »Maison des Potes — Maison de l’Égalité’« vedrørende offentlig tilskyndelse til diskrimination på grund af race eller religion, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 28. maj 2018,

der har hørt Steeve Briois, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013 (1),

der henviser til artikel 26 i Den Franske Republiks forfatning, som ændret ved forfatningslov nr. 95-880 af 4. august 1995,

der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0349/2018),

A.

der henviser til, at statsadvokaten ved appeldomstolen i Versailles har anmodet om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet Steeve Briois’ parlamentariske immunitet i forbindelse med en retssag vedrørende en påstået strafbar handling;

B.

der henviser til, at ophævelsen af Steeve Briois’ immunitet vedrører en unavngiven persons påståede offentlige tilskyndelse til diskrimination på grund af nationalitet, race eller religion gennem ord, skrift, billeder eller elektronisk kommunikation til offentligheden, en strafbar handling, der er defineret i artikel 24, stk. 8, artikel 23, stk. 1, og artikel 42 i lov af 29. juli 1881 og artikel 93, stk. 3, i lov nr. 82-652 af 29. juli 1982 og straffes i henhold til artikel 24, stk. 8, 10, 11 og 12, i lov af 29. juli 1881 og artikel 121, stk. 7, i den franske straffelov;

C.

der henviser til, at forundersøgelsen mod Steeve Briois blev indledt på baggrund af en anmeldelse indgivet den 22. maj 2014 af »Maison des Potes — Maison de l’Égalité«;

D.

der henviser til, at anmeldelsen vedrørte nogle udtalelser i en pjece med titlen »Petit guide pratique de l'élu municipal Front National« (»Håndbog for byrådsmedlemmer fra Front National«), der blev udgivet den 19. september 2013 og lagt ud på internettet på Front Nationals forbunds officielle hjemmeside den 30. november 2013, og hvori alle kandidater fra Front National, der blev valgt til byrådet ved valget den 23. og 30. marts 2014, blev opfordret til på det første møde i det nye byråd at anbefale en fortrinsret til franskmænd (»priorité nationale«) i forbindelse med tildeling af sociale boliger;

E.

der henviser til, at det efter fransk ret ikke alene er den materielle ophavsmand til en publikation, der kan ifalde strafansvar;

F.

der henviser til, at efterforskerne under efterforskningen fik oplyst af Front Nationals daværende publikationsdirektør, at den omtvistede håndbog blev udarbejdet af generalsekretariatet; der henviser til, at Steeve Briois på det tidspunkt var generalsekretær;

G.

der henviser til, at de kompetente myndigheder på baggrund af nødvendigheden af at afholde et første retsmøde med henblik på at afhøre Steeve Briois om anklagerne mod ham har anmodet om ophævelse af hans immunitet;

H.

der henviser til, at medlemmer af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

I.

der henviser til, at medlemmer af det franske parlament i henhold til artikel 26 i Den Franske Republiks forfatning ikke kan retsforfølges, eftersøges, anholdes, tilbageholdes eller dømmes på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv;

J.

der henviser til, at rækkevidden af den immunitet, som medlemmer af det franske parlament nyder godt af, reelt svarer til rækkevidden af den immunitet, som medlemmer af Europa-Parlamentet nyder godt af i henhold til artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter; der henviser til, at Domstolen har fastslået, at en meningstilkendegivelse for at være omfattet af immuniteten skal være fremsat af et medlem af Europa-Parlamentet under udøvelsen af dette medlems hverv, hvilket således forudsætter, at der foreligger en forbindelse mellem den udtrykte meningstilkendegivelse og det parlamentariske hverv; der henviser til, at der skal foreligge en direkte og klar forbindelse;

K.

der henviser til, at Steeve Briois ikke var medlem af Europa-Parlamentet, da den påståede strafbare handling fandt sted, nemlig den 19. september og den 30. november 2013, men at de angiveligt krænkende materialer stadig var tilgængelige for enhver, der ønskede at få adgang til dem, den 23. juni og den 2. oktober 2014;

L.

der henviser til, at anklagerne klart ikke har nogen forbindelse til Steeve Briois’ hverv som medlem af Europa-Parlamentet og i stedet vedrører nogle aktiviteter af national eller regional karakter, eftersom udtalelserne vedrører potentielle byrådsmedlemmer med henblik på lokalvalgene den 23. og 30. marts 2014;

M.

der henviser til, at de pågældende handlinger ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hans hverv som medlem af Europa-Parlamentet, jf. artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

N.

der henviser til, at der ikke er nogen grund til at formode, at sagen, som blev indledt på baggrund af en anmeldelse fra foreningen »Maison des Potes — Maison de l’Égalité’«, der blev indgivet, inden medlemmet tiltrådte sit mandat i Europa-Parlamentet, er indledt med den hensigt at skade Steeve Briois’ parlamentariske arbejde (fumus persecutionis);

1.

vedtager at ophæve Steeve Briois’ immunitet;

2.

pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Franske Republiks justitsminister og Steeve Briois.

(1)  Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/106


P8_TA(2018)0402

Anmodning om ophævelse af Sophie Montels immunitet

Europa-Parlamentets afgørelse af 24. oktober 2018 om anmodning om ophævelse af Sophie Montels immunitet (2018/2076(IMM))

(2020/C 345/21)

Europa-Parlamentet,

der henviser til anmodning af 21. februar 2018 om ophævelse af Sophie Montels immunitet, som er fremsendt af Den Franske Republiks justitsminister i forbindelse med en forundersøgelse (B-49 2018/00243) indledt mod Sophie Montel ved retten i Nanterre på baggrund af en anmeldelse fra foreningen »Maison des potes — Maison de Égalité’« vedrørende offentlig tilskyndelse til diskrimination på grund af race eller religion, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 28. maj 2018,

der har hørt Sophie Montel, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013 (1),

der henviser til artikel 26 i Den Franske Republiks forfatning, som ændret ved forfatningslov nr. 95-880 af 4. august 1995,

der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0350/2018),

A.

der henviser til, at statsadvokaten ved appeldomstolen i Versailles har anmodet om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet Sophie Montels parlamentariske immunitet i forbindelse med en retssag vedrørende en påstået strafbar handling;

B.

der henviser til, at ophævelsen af Sophie Montels immunitet vedrører en unavngiven persons påståede offentlige tilskyndelse til diskrimination på grund af nationalitet, race eller religion gennem ord, skrift, billeder eller elektronisk kommunikation til offentligheden, en strafbar handling, der er defineret i artikel 24, stk. 8, artikel 23, stk. 1, og artikel 42 i lov af 29. juli 1881 og artikel 93, stk. 3, i lov nr. 82-652 af 29. juli 1982 og straffes i henhold til artikel 24, stk. 8, 10, 11 og 12, i lov af 29. juli 1881 og artikel 121, stk. 7, i den franske straffelov;

C.

der henviser til, at forundersøgelsen mod Sophie Montel blev indledt på baggrund af en anmeldelse indgivet den 22. maj 2014 af »Maison des Potes — Maison de Égalité’«;

D.

der henviser til, at anmeldelsen vedrørte nogle udtalelser i en pjece med titlen »Petit guide pratique de l'élu municipal Front National« (»Håndbog for byrådsmedlemmer fra Front National«), der blev udgivet den 19. september 2013 og lagt ud på internettet på Front Nationals forbunds officielle hjemmeside den 30. november 2013, og hvori alle kandidater fra Front National, der blev valgt til byrådet ved valget den 23. og 30. marts 2014, blev opfordret til på det første møde i det nye byråd at anbefale en fortrinsret til franskmænd (»priorité nationale«) i forbindelse med tildeling af sociale boliger;

E.

der henviser til, at det efter fransk ret ikke alene er den materielle ophavsmand til en publikation, der kan ifalde strafansvar;

F.

der henviser til, at efterforskerne under efterforskningen fik oplyst af Front Nationals daværende publikationsdirektør, at den omtvistede håndbog blev udarbejdet af generalsekretariatet; der henviser til, at Sophie Montel på det tidspunkt var koordinator for de valgte medlemmer i det pågældende generalsekretariat;

G.

der henviser til, at de kompetente myndigheder på baggrund af nødvendigheden af at afholde et første retsmøde med henblik på at afhøre Sophie Montel om anklagerne mod hende har anmodet om ophævelse af hendes immunitet;

H.

der henviser til, at medlemmer af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

I.

der henviser til, at medlemmer af det franske parlament i henhold til artikel 26 i Den Franske Republiks forfatning ikke kan retsforfølges, eftersøges, anholdes, tilbageholdes eller dømmes på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv;

J.

der henviser til, at rækkevidden af den immunitet, som medlemmer af det franske parlament nyder godt af, reelt svarer til rækkevidden af den immunitet, som medlemmer af Europa-Parlamentet nyder godt af i henhold til artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter; der henviser til, at Domstolen har fastslået, at en meningstilkendegivelse for at være omfattet af immuniteten skal være fremsat af et medlem af Europa-Parlamentet under udøvelsen af dette medlems hverv, hvilket således forudsætter, at der foreligger en forbindelse mellem den udtrykte meningstilkendegivelse og det parlamentariske hverv; der henviser til, at der skal foreligge en direkte og klar forbindelse;

K.

der henviser til, at Sophie Montel ikke var medlem af Europa-Parlamentet, da den påståede strafbare handling fandt sted, nemlig den 19. september og den 30. november 2013, men at de angiveligt krænkende materialer stadig var tilgængelige for enhver, der ønskede at få adgang til dem, den 23. juni og den 2. oktober 2014;

L.

der henviser til, at anklagerne klart ikke har nogen forbindelse til Sophie Montels hverv som medlem af Europa-Parlamentet og i stedet vedrører nogle aktiviteter af national eller regional karakter, eftersom udtalelserne vedrører potentielle byrådsmedlemmer med henblik på lokalvalgene den 23. og 30. marts 2014;

M.

der henviser til, at de pågældende handlinger ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hendes hverv som medlem af Europa-Parlamentet, jf. artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

N.

der henviser til, at der ikke er nogen grund til at formode, at sagen, som blev indledt på baggrund af en anmeldelse fra foreningen »Maison des Potes — Maison de Égalité’«, der blev indgivet, inden medlemmet tiltrådte sit mandat i Europa-Parlamentet, er indledt med den hensigt at skade Sophie Montels parlamentariske arbejde (fumus persecutionis);

1.

vedtager at ophæve Sophie Montels immunitet;

2.

pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Franske Republiks justitsminister og Sophie Montel.

(1)  Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/108


P8_TA(2018)0403

Anmodning om ophævelse af Georgios Kyrtsos' immunitet

Europa-Parlamentets afgørelse af 24. oktober 2018 om anmodning om ophævelse af Georgios Kyrtsos' immunitet (2018/2041(IMM))

(2020/C 345/22)

Europa-Parlamentet,

der henviser til anmodning af 27. februar 2018 om ophævelse af Georgios Kyrtsos' immunitet, som er fremsendt af vicestatsadvokaten ved Den Hellenske Republiks højesteret, på grund af manglende betaling af en påskebonus på 986,46 EUR (sag nr. AVM O 2017/6101), og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 14. marts 2018,

der har hørt Georgios Kyrtsos, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013 (1),

der henviser til artikel 62 i Den Hellenske Republiks forfatning,

der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0351/2018),

A.

der henviser til, at anklagemyndigheden ved Den Hellenske Republiks højesteret har anmodet om ophævelse af immuniteten for Georgios Kyrtsos, medlem af Europa-Parlamentet, i forbindelse med en eventuel retssag vedrørende en påstået lovovertrædelse;

B.

der henviser til, at, Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

C.

der henviser til, at det fastslås i artikel 62 i Den Hellenske Republiks forfatning, at et parlamentsmedlem under sit mandat ikke kan retsforfølges, fastholdes eller fængsles eller på anden måde berøves sin frihed uden parlamentets samtykke;

D.

der henviser til, at Georgios Kyrtsos som retlig repræsentant (formand og administrerende direktør) for selskaberne KMP Ekdotiki AE og Free Sunday Ekdotiki AE den 26. juli 2005 på vegne af KMP Ekdotiki AE ansatte sin tidligere medarbejder i henhold til en ansættelseskontrakt i begge selskaber som kreativ chef;

E.

der henviser til, at Georgios Kyrtsos bliver anklaget for ikke at have betalt en påskebonus på 986,46 EUR til sin tidligere medarbejder den 27. april 2016, hvilket er i strid med lov nr. 690/1945, som ændret ved artikel 8, stk. 1, i lov nr. 236/95, og en strafbar handling i henhold til artikel 28 i lov nr. 3996/2011, sammenholdt med fælles ministeriel afgørelse 19040/1981;

F.

der henviser til, at den påståede lovovertrædelse helt klart ikke har nogen direkte forbindelse med Georgios Kyrtsos' hverv som medlem af Europa-Parlamentet, men i stedet er forbundet med hans tidligere stilling som leder af to avisselskaber;

G.

der henviser til, at straffesagen ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

H.

der henviser til, at der ikke er nogen grund til at formode, at sagen er indledt med den hensigt at skade medlemmets politiske virksomhed (fumus persecutionis);

1.

vedtager at ophæve Georgios Kyrtsos' immunitet;

2.

pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de græske myndigheder og til Georgios Kyrtsos.

(1)  Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.


III Forberedende retsakter

EUROPA-PARLAMENTET

Tirsdag den 23. oktober 2018

16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/110


P8_TA(2018)0388

Aftale mellem EU og Bahamas om visumfritagelse for kortvarige ophold ***

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Commonwealth of the Bahamas om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Commonwealth of the Bahamas om visumfritagelse for kortvarige ophold (12389/2017 — C8-0173/2018 — 2017/0169(NLE))

(Godkendelse)

(2020/C 345/23)

Europa-Parlamentet,

der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12389/2017),

der henviser til udkast til aftalen mellem Den Europæiske Union og Commonwealth of the Bahamas om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Commonwealth of the Bahamas om visumfritagelse for kortvarige ophold (12388/2017),

der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0173/2018),

der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0304/2018),

1.

godkender indgåelsen af aftalen;

2.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Commonwealth of the Bahamas' regering og parlament.

16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/111


P8_TA(2018)0389

Aftale mellem EU og Mauritius om visumfritagelse for kortvarige ophold ***

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Mauritius om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Mauritius om visumfritagelse for kortvarige ophold (12396/2017 — C8-0177/2018 — 2017/0167(NLE))

(Godkendelse)

(2020/C 345/24)

Europa-Parlamentet,

der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12396/2017),

der henviser til udkast til aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Mauritius om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Mauritius om visumfritagelse for kortvarige ophold (12395/2017),

der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0177/2018),

der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0303/2018),

1.

godkender indgåelsen af aftalen;

2.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Mauritius' regering og parlament.

16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/112


P8_TA(2018)0390

Aftale mellem EU og Antigua og Barbuda om visumfritagelse for kortvarige ophold ***

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Antigua og Barbuda om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Antigua og Barbuda om visumfritagelse for kortvarige ophold (12383/2017 — C8-0174/2018 — 2017/0171(NLE))

(Godkendelse)

(2020/C 345/25)

Europa-Parlamentet,

der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12383/2017),

der henviser til udkast til aftalen mellem Den Europæiske Union og Antigua og Barbuda om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Antigua og Barbuda om visumfritagelse for kortvarige ophold (12382/2017),

der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0174/2018),

der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0305/2018),

1.

godkender indgåelsen af aftalen;

2.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Antiguas og Barbudas regering og parlament.

16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/113


P8_TA(2018)0391

Aftale mellem EU og Saint Kitts og Nevis om visumfritagelse for kortvarige ophold ***

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Føderationen Saint Kitts og Nevis om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Føderationen Saint Kitts og Nevis om visumfritagelse for kortvarige ophold (12393/2017 — C8-0176/2018 — 2017/0176(NLE))

(Godkendelse)

(2020/C 345/26)

Europa-Parlamentet,

der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12393/2017),

der henviser til udkast til aftalen mellem Den Europæiske Union og Føderationen Saint Kitts og Nevis om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Føderationen Saint Kitts og Nevis om visumfritagelse for kortvarige ophold (12391/2017),

der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0176/2018),

der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0306/2018),

1.

godkender indgåelsen af aftalen;

2.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Føderationen Saint Kitts og Nevis' regering og parlament.

16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/114


P8_TA(2018)0392

Aftale mellem EU og Barbados om visumfritagelse for kortvarige ophold ***

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Barbados om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Barbados om visumfritagelse for kortvarige ophold (12386/2017– C8-0175/2018 — 2017/0179(NLE))

(Godkendelse)

(2020/C 345/27)

Europa-Parlamentet,

der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12386/2017),

der henviser til udkast til aftalen mellem Den Europæiske Union og Barbados om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Barbados om visumfritagelse for kortvarige ophold (12385/2017),

der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0175/2018),

der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0301/2018),

1.

godkender indgåelsen af aftalen;

2.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Barbados' regering og parlament.

16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/115


P8_TA(2018)0393

Aftale mellem EU og Seychellerne om visumfritagelse for kortvarige ophold ***

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om visumfritagelse for kortvarige ophold (12399/2017 — C8-0172/2018 — 2017/0168(NLE))

(Godkendelse)

(2020/C 345/28)

Europa-Parlamentet,

der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12399/2017),

der henviser til udkast til aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om visumfritagelse for kortvarige ophold (12398/2017),

der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0172/2018),

der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0302/2018),

1.

godkender indgåelsen af aftalen;

2.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Seychellernes regering og parlament.

16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/116


P8_TA(2018)0394

Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning fra Portugal — EGF/2018/002 PT/Norte — Centro — Lisboa wearing apparel

Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Portugal EGF/2018/002 PT/Norte — Centro — Lisboa wearing apparel) (COM(2018)0621 — C8-0399/2018 — 2018/2223(BUD))

(2020/C 345/29)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0621 — C8-0399/2018),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 (1) (EGF-forordningen),

der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (2), særlig artikel 12,

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (3), særlig punkt 13,

der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013,

der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0311/2018),

A.

der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

B.

der henviser til, at Unionens finansielle bistand til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse, bør være dynamisk og tilvejebringes så hurtigt og effektivt som muligt;

C.

der henviser til, at Portugal indgav en ansøgning (EGF/2018/002 PT/Norte — Centro — Lisboa beklædningsartikler) om økonomisk støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) på baggrund af afskedigelser i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE (rev. 2) hovedgruppe 14 (Fremstilling af beklædningsartikler) i NUTS 2-regionerne Norte (PT11), Centro (PT16) og Lisboa (PT17) i Portugal;

D.

der henviser til, at ansøgningen er baseret på interventionskriteriet i artikel 4, stk. 1, litra b), i EGF-forordningen, som forudsætter, at mindst 500 arbejdstagere afskediges over en periode på ni måneder i virksomheder, der er aktive inden for den samme økonomiske sektor i en hovedgruppe i NACE (rev. 2), og som befinder sig i en region eller to sammenhængende regioner på NUTS 2-niveau, eller mere end to sammenhængende regioner på NUTS 2-niveau, under forudsætning af at over 500 arbejdstagere er berørt i to af de kombinerede regioner i en medlemsstat;

1.

er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 1, litra b), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Portugal er berettiget til en økonomisk støtte på 4 655 883 EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 60 % af de samlede omkostninger på 7 759 806 EUR;

2.

bemærker, at de portugisiske myndigheder indgav ansøgningen den 24. april 2018, og efter at Portugal havde forelagt yderligere oplysninger, afsluttede Kommissionen den 10. september 2018 sin vurdering heraf og fremsendte den til Parlamentet den samme dag;

3.

bemærker, at Portugal gør gældende, at afskedigelserne er forbundet med gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen, nærmere bestemt liberaliseringen af handelen med tekstilvarer og beklædningsgenstande som følge af udløbet af WTO's multifiberaftale i slutningen af 2004, hvilket har ført til gennemgribende ændringer af strukturen i verdenshandelen inden for tekstiler og beklædningsgenstande;

4.

bemærker, at arbejdsløsheden i beklædningssektoren i de distrikter, hvor afskedigelserne fandt sted, er højere end arbejdsløsheden i regionerne Norte, Centro og Lisboa, hvor disse distrikter ligger, og at mulighederne for omplacering er lave, da de afskedigede arbejdstagere for det meste er lavtuddannede kvinder;

5.

minder om, at afskedigelserne, som fandt sted i to virksomheder i den portugisiske beklædningssektor, forventes at have en betydelig negativ indvirkning på den lokale økonomi, og at virkningerne af afskedigelserne er knyttet til vanskelighederne ved omplacering af arbejdstagerne på grund af manglen på arbejdspladser, de afskedigede arbejdstageres begrænsede uddannelse og det høje antal jobsøgende;

6.

anbefaler anvendelse af struktur- og investeringsfonde, herunder navnlig Den Europæiske Socialfond, for at forbedre de portugisiske arbejdstageres kvalifikationer med henblik på at nedbringe arbejdsløsheden, navnlig ungdomsarbejdsløsheden og langtidsledigheden;

7.

henviser til, at ansøgningen vedrører 1 161 arbejdstagere, der blev afskediget, hvoraf 730 vil blive omfattet af de foreslåede foranstaltninger; påpeger, at flertallet af de afskedigede arbejdstagere er kvinder (88,63 %); bemærker endvidere, at 20,55 % af de afskedigede arbejdstagere er 55 år eller ældre; anerkender i lyset heraf vigtigheden af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, som EGF yder støtte til, med henblik på at forbedre chancerne for, at disse sårbare grupper kan vende tilbage til arbejdsmarkedet;

8.

glæder sig over, at individualiserede tilbud, der medfinansieres af EGF, også gives til op til 730 unge under 30 år, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er);

9.

bemærker, at Portugal planlægger tre typer foranstaltninger for de afskedigede arbejdstagere, der er omfattet af denne ansøgning: i) uddannelse og omskoling, ii) fremme af iværksætteri og iii) godtgørelser;

10.

understreger, at uddannelse og omskoling bør skabe reelle alternativer til reintegration i regionen, under hensyntagen til sektorer med stigende efterspørgsel efter arbejdskraft;

11.

bemærker, at finansielle godtgørelser, herunder godtgørelser til uddannelse, mobilitet og forplejning, ikke overstiger det maksimum på 35 % af de samlede udgifter, der er fastsat i EGF-forordningen, og at disse foranstaltninger er betinget af, at de modtagere, der er tiltænkt støtte, deltager aktivt i jobsøgnings- eller uddannelsesaktiviteter;

12.

anerkender, at den koordinerede pakke af individualiserede tilbud er blevet udarbejdet i samråd med en arbejdsgruppe bestående af den offentlige arbejdsformidling, repræsentanter for fagforeningerne, instituttet for socialsikring og myndigheden med ansvar for arbejdsvilkår;

13.

understreger, at de portugisiske myndigheder har bekræftet, at de støtteberettigede foranstaltninger ikke modtager støtte fra andre EU-fonde eller finansielle instrumenter, og har givet garantier for, at dobbeltfinansiering vil blive forhindret, og at de foreslåede foranstaltninger vil supplere tiltag, som finansieres af strukturfondene;

14.

gentager, at støtte fra EGF ikke må erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer, og bifalder Portugals bekræftelse heraf;

15.

minder om, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud i overensstemmelse med artikel 7 i EGF-forordningen bør tage højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder, og at den bør være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi;

16.

opfordrer Kommissionen til at anmode de nationale myndigheder om i fremtidige forslag at medtage nærmere oplysninger om de sektorer, der har vækstperspektiver og derfor forventes at ansætte personer, samt til at indsamle velfunderede data om virkningen af EGF-finansieringen, herunder vedrørende kvaliteten af job og den grad af reintegration på arbejdsmarkedet, der er opnået gennem EGF;

17.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at sikre offentlig adgang til alle dokumenter vedrørende EGF-sager;

18.

godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

19.

pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

20.

pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.

(2)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(3)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.


BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på baggrund af en ansøgning fra Portugal — EGF/2018/002 PT/Norte — Centro — Lisboa wearing apparel

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2018/1720.)


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/120


P8_TA(2018)0395

Udnævnelse af den administrerende direktør for EFSI

Europa-Parlamentets afgørelse af 23. oktober 2018 om forslag om udnævnelse af den administrerende direktør for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (N8-0100/2018 — C8-0423/2018 — 2018/0903(NLE))

(Godkendelse)

(2020/C 345/30)

Europa-Parlamentet,

der henviser til forslaget fra styringsrådet for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer af 19. juli 2018 om genudnævnelse af fondens viceadministrerende direktør (C8-0423/2018),

der henviser til artikel 7, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (1),

der henviser til forretningsordenens artikel 122a,

der henviser til de fælles drøftelser mellem Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55,

der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0314/2018),

A.

der henviser til, at det i artikel 7, stk. 6, i forordning (EU) nr. 2015/1017 bestemmes, at den administrerende direktør og den viceadministrerende direktør for EFSI udnævnes af EIB for en periode på tre år, som kan forlænges én gang, efter godkendelse fra Europa-Parlamentet efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesproces i overensstemmelse med EIB's procedurer, hvorunder Europa-Parlamentet holdes behørigt og rettidigt informeret på alle trin;

B.

der henviser til, at styringsrådet for EFSI den 19. juli 2018 vedtog et forslag om genudnævnelse af den administrerende direktør og den viceadministrerende direktør for EFSI og fremsendte forslaget til Europa-Parlamentet;

C.

der henviser til, at Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget den 25. september 2018 foretog en høring af Wilhelm Molterer, den indstillede kandidat til stillingen som administrerende direktør for EFSI, hvorunder han fremsatte en indledende erklæring og derefter besvarede spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne;

1.

godkender udnævnelsen af Wilhelm Molterer til administrerende direktør for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer;

2.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaternes regeringer.

(1)  EFT L 169 af 1.7.2015, s. 1.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/121


P8_TA(2018)0396

Udnævnelse af den stedfortrædende administrerende direktør for EFSI

Europa-Parlamentets afgørelse af 23. oktober 2018 om forslag om udnævnelse af den stedfortrædende administrerende direktør for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (N8-0101/2018 — C8-0424/2018 — 2018/0904(NLE))

(Godkendelse)

(2020/C 345/31)

Europa-Parlamentet,

der henviser til forslaget fra styringsrådet for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) af 19. juli 2018 om udnævnelse af fondens viceadministrerende direktør (C8-0424/2018),

der henviser til artikel 7, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (1),

der henviser til forretningsordenens artikel 122a,

der henviser til de fælles drøftelser mellem Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55,

der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0312/2018),

A.

der henviser til, at det i artikel 7, stk. 6, i forordning (EU) nr. 2015/1017 bestemmes, at den administrerende direktør og den viceadministrerende direktør for EFSI udnævnes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for en periode af tre år, der kan forlænges én gang, efter godkendelse fra Europa-Parlamentet, ved en åben og gennemsigtig udvælgelsesproces i overensstemmelse med EIB's procedurer, hvorunder Europa-Parlamentet holdes behørigt og rettidigt informeret på alle trin;

B.

der henviser til, at styringsrådet for EFSI den 19. juli 2018 vedtog et forslag om genudnævnelse af den administrerende direktør og den viceadministrerende direktør for EFSI og fremsendte forslaget til Europa-Parlamentet;

C.

der henviser til, at Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget den 25. september 2018 foretog en høring af Iliyana Tsanova, den indstillede kandidat til stillingen som viceadministrerende direktør for EFSI, hvorunder hun fremsatte en indledende erklæring og derefter besvarede spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne;

1.

godkender udnævnelsen af Iliyana Tsanova til stedfortrædende administrerende direktør for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer;

2.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaternes regeringer.

(1)  EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/122


P8_TA(2018)0397

Kvaliteten af drikkevand ***I

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 23. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kvaliteten af drikkevand (omarbejdning) (COM(2017)0753 — C8-0019/2018 — 2017/0332(COD)) (1)

(Almindelig lovgivningsprocedure — omarbejdning)

(2020/C 345/32)

Ændring 161+187+206+213

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændring

(2)

Ved Rådets direktiv 98/83/EF fastsættes den retlige ramme for at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Nærværende direktiv bør forfølge det samme mål. Til dette formål er det nødvendigt, at der på EU- plan fastsættes minimumskrav, som alt drikkevand skal overholde. Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sørge for, at drikkevand er frit for mikroorganismer, parasitter og stoffer, der i visse tilfælde udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, og at det opfylder disse minimumskrav.

(2)

Ved Rådets direktiv 98/83/EF fastsættes den retlige ramme for at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Nærværende direktiv bør forfølge det samme mål og give universel adgang til sådant vand for alle i Unionen . Til dette formål er det nødvendigt, at der på EU- plan fastsættes minimumskrav, som alt drikkevand skal overholde. Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sørge for, at drikkevand er frit for mikroorganismer, parasitter og stoffer, der i visse tilfælde udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, og at det opfylder disse minimumskrav.

Ændring 2

Forslag til direktiv

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(2a)

I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 2. december 2015 med titlen: »Kredsløbet lukkes — en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi« bør dette direktiv tilstræbe at fremme vandressourceeffektiviteten og bæredygtigheden af vandressourcer og derved opfylde målene for den cirkulære økonomi.

Ændring 3

Forslag til direktiv

Betragtning 2 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(2b)

Den menneskelige ret til vand og sanitet blev anerkendt som en menneskeret af FN's generalforsamling den 28. juli 2010, og adgangen til rent drikkevand bør derfor ikke begrænses, fordi slutbrugeren ikke har råd til det.

Ændring 4

Forslag til direktiv

Betragtning 2 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(2c)

Det er nødvendigt at sikre sammenhæng mellem Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF  (1a) og nærværende direktiv.

Ændring 5

Forslag til direktiv

Betragtning 2 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(2d)

De i dette direktiv fastsatte krav bør afspejle den nationale situation og de betingelser, som vandleverandørerne er underlagt i medlemsstaterne.

Ændring 6

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændring

(3)

Det er nødvendigt at udelukke naturligt mineralvand og vand, som er et lægemiddel, fra dette direktivs anvendelsesområde, da vand af den art er omfattet af henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF (68) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF (69). Direktiv 2009/54/EF omhandler imidlertid både naturligt mineralvand og kildevand, og det er alene den førstnævnte kategori, som bør undtages fra nærværende direktivs anvendelsesområde. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, tredje afsnit, i direktiv 2009/54/EF bør kildevand overholde bestemmelserne i dette direktiv. Drikkevand, som aftappes på flasker eller beholdere med henblik på salg eller anvendelse til fremstilling, forarbejdning eller behandling af fødevarer, bør opfylde bestemmelserne i dette direktiv frem til stedet, hvor kravene skal overholdes (dvs. aftapningspunktet) , og derefter betragtes som fødevarer i overensstemmelse med artikel 2, første afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (70).

(3)

Det er nødvendigt at udelukke naturligt mineralvand og vand, som er et lægemiddel, fra dette direktivs anvendelsesområde, da vand af den art er omfattet af henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF (68) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF (69). Direktiv 2009/54/EF omhandler imidlertid både naturligt mineralvand og kildevand, og det er alene den førstnævnte kategori, som bør undtages fra nærværende direktivs anvendelsesområde. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, tredje afsnit, i direktiv 2009/54/EF bør kildevand overholde bestemmelserne i dette direktiv. Denne forpligtelse bør imidlertid ikke udvides til at omfatte de mikrobiologiske parametre, der er angivet i bilag I, del A, til dette direktiv. Drikkevand fra den offentlige vandforsyning eller private brønde , som aftappes på flasker eller beholdere med henblik på salg eller anvendelse til erhvervsmæssig fremstilling, forarbejdning eller behandling af fødevarer, bør principielt fortsat opfylde bestemmelserne i dette direktiv frem til stedet, hvor kravene skal overholdes, og derefter betragtes som fødevarer i overensstemmelse med artikel 2, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (70). Når de gældende krav til fødevaresikkerhed er opfyldt, bør de kompetente myndigheder i medlemsstaterne have bemyndigelse til at tillade genanvendelse af vand i fødevareforarbejdningsindustrien.

Ændring 7

Forslag til direktiv

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændring

(4)

Efter afslutningen på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand (»Right2Water«) (71) blev en EU-dækkende offentlig høring iværksat, og der blev foretaget en evaluering med henblik på målrettet og effektiv regulering (Refit) af direktiv 98/83/EF (72). Efter dette forløb stod det klart, at der var behov for at ajourføre visse bestemmelser i direktiv 98/83/EF. Der blev udpeget fire områder, hvor der kan opnås forbedringer: listen over kvalitetsbaserede parameterværdier, den begrænsede anvendelse af en risikobaseret tilgang, upræcise bestemmelser om forbrugeroplysning og uensartetheden af systemer til godkendelse af materialer i kontakt med drikkevand. Dertil kommer, at det europæiske borgerinitiativ om retten til vand påpegede det særskilte problem, at dele af befolkningen og særlig marginaliserede befolkningsgrupper, ikke har adgang til drikkevand, hvilket bl.a. er påkrævet i henhold til FN's bæredygtighedsmål 6, jf. 2030-dagsordenen. Endelig blev der peget på problemet med den generelle mangel på opmærksomhed om vandlækager forårsaget af utilstrækkelige investeringer i vedligeholdelse og fornyelse af vandinfrastrukturen, hvilket også blev påpeget i Den Europæiske Revisionsrets særberetning om vandinfrastruktur (73).

(4)

Efter afslutningen på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand (»Right2Water«) (71) , der havde til formål at opfordre Unionen til at øge indsatsen for at opnå universel adgang til vand, blev en EU-dækkende offentlig høring iværksat, og der blev foretaget en evaluering med henblik på målrettet og effektiv regulering (Refit) af direktiv 98/83/EF (72). Efter dette forløb stod det klart, at der var behov for at ajourføre visse bestemmelser i direktiv 98/83/EF. Der blev udpeget fire områder, hvor der kan opnås forbedringer: listen over kvalitetsbaserede parameterværdier, den begrænsede anvendelse af en risikobaseret tilgang, upræcise bestemmelser om forbrugeroplysning og uensartetheden af systemer til godkendelse af materialer i kontakt med drikkevand og den betydning, som dette har for menneskers sundhed . Dertil kommer, at det europæiske borgerinitiativ om retten til vand påpegede det særskilte problem, at dele af befolkningen blandt sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper har begrænset eller slet ikke adgang til drikkevand til en overkommelig pris , hvilket også er påkrævet i henhold til FN's bæredygtighedsmål 6, jf. 2030-dagsordenen. Europa-Parlamentet anerkendte i denne sammenhæng retten til at få adgang til drikkevand for alle i Unionen. Endelig blev der peget på problemet med den generelle mangel på opmærksomhed om vandlækager forårsaget af utilstrækkelige investeringer i vedligeholdelse og fornyelse af vandinfrastrukturen, hvilket også blev påpeget i Den Europæiske Revisionsrets særberetning om vandinfrastruktur (73) , samt af en undertiden utilstrækkelig viden om vandnettene .

Ændring 8

Forslag til direktiv

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(4a)

For at leve op til de ambitiøse mål, der er fastsat i FN's bæredygtighedsmål 6, bør medlemsstaterne være forpligtet til at gennemføre handlingsplaner og sikre en universel og lige adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris for alle inden 2030.

Ændring 9

Forslag til direktiv

Betragtning 4 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(4b)

Europa-Parlamentet vedtog beslutning af 8. september 2015 om opfølgning på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand (»Right2Water«).

Ændring 11

Forslag til direktiv

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(5a)

Drikkevand spiller en grundlæggende rolle i Unionens fortsatte bestræbelser på at øge beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet mod hormonforstyrrende kemikalier. Bestemmelserne om hormonforstyrrende stoffer i dette direktiv er et lovende skridt i overensstemmelse med den ajourførte EU-strategi vedrørende hormonforstyrrende stoffer, som Kommissionen er forpligtet til at gennemføre uden yderligere forsinkelse.

Ændring 13

Forslag til direktiv

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(6a)

Når der ikke foreligger tilstrækkelig videnskabelig viden til at bestemme risikoen eller manglen på risiko med hensyn til menneskers sundhed eller den tilladte værdi for et stof, der er til stede i drikkevandet, bør et sådant stof ifølge forsigtighedsprincippet sættes under observation, mens der ventes på tydeligere videnskabelige data. Medlemsstaterne bør derfor udføre en særlig kontrol af sådanne nye parametre.

Ændring 14

Forslag til direktiv

Betragtning 6 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(6b)

Indikatorparametre har ingen direkte virkning på den offentlige sundhed. De er imidlertid vigtige som et middel til at bestemme, hvordan vandproduktions- og vandforsyningsanlæggene virker, og til at vurdere vandkvaliteten. De kan bidrage til at identificere vandbehandlingsmangler og spiller desuden en vigtig rolle med hensyn til at øge og fastholde forbrugernes tillid til vandkvaliteten. De bør derfor overvåges af medlemsstaterne.

Ændring 15

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændring

(7)

Hvis det er nødvendigt for at beskytte menneskers sundhed på deres område, bør medlemsstaterne pålægges at fastsætte værdier for yderligere parametre, som ikke er nævnt i bilag I .

(7)

Hvis det er nødvendigt for at indføre forsigtighedsprincippet fuldt ud og beskytte menneskers sundhed på deres område, bør medlemsstaterne pålægges at fastsætte værdier for yderligere parametre, som ikke er nævnt i bilag I.

Ændring 16

Forslag til direktiv

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændring

(8)

Forebyggende sikkerhedsforanstaltninger og risikobaserede elementer blev kun i begrænset omfang overvejet i direktiv 98/83/EF. De første elementer af en risikobaseret tilgang blev der allerede i 2015 indført ved direktiv (EU) 2015/1787, som ændrede direktiv 98/83/EF, således at medlemsstaterne må dispensere fra deres fastsatte kontrolprogrammer under forudsætning af, at der foretages pålidelige risikovurderinger, som kan bygge på WHO's retningslinjer for drikkevandskvalitet (76). Disse retningslinjer, hvori den såkaldte vandsikkerhedsplan-tilgang fastsættes, er sammen med standard EN 15975-2 om sikkerhed i drikkevandsforsyningen de internationalt anerkendte principper, som fremstillingen, distributionen, kontrollen og analysen af parametre i drikkevand bygger på. De bør opretholdes i nærværende direktiv. For at sikre, at disse principper ikke begrænses til kontrolaspekter, at tid og ressourcer målrettes væsentlige risici og omkostningseffektive foranstaltninger ved forureningskilden, og undgå analyser og bestræbelser inden for ikkerelevante områder, bør der indføres en helhedsorienteret, risikobaseret tilgang i hele forsyningskæden fra indvindingsområdet via distributionsleddet til aftapningsstedet. Denne tilgang bør bestå af tre dele: for det første medlemsstatens vurdering af farerne i tilknytning til indvindingsområdet (»farevurdering«) i tråd med WHO's Guidelines and Water Safety Plan Manual (77), for det andet en mulighed for vandleverandøren for at tilpasse kontrollen til de største risici (»forsyningsrisikovurdering«) og for det tredje medlemsstatens vurdering af de mulige risici, der kan tilskrives forbrugernes fordelingsnet (f.eks. Legionella eller bly) (»risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet«). Disse vurderinger bør revideres regelmæssigt, bl.a. som reaktion på trusler fra klimarelaterede ekstreme vejrforhold, kendte ændringer i menneskelige aktiviteter i indvindingsområdet eller som reaktion på kilderelaterede hændelser. Den risikobaserede tilgang sikrer en løbende udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og vandleverandører.

(8)

Forebyggende sikkerhedsforanstaltninger og risikobaserede elementer blev kun i begrænset omfang overvejet i direktiv 98/83/EF. De første elementer af en risikobaseret tilgang blev der allerede i 2015 indført ved direktiv (EU) 2015/1787, som ændrede direktiv 98/83/EF, således at medlemsstaterne må dispensere fra deres fastsatte kontrolprogrammer under forudsætning af, at der foretages pålidelige risikovurderinger, som kan bygge på WHO's retningslinjer for drikkevandskvalitet (76). Disse retningslinjer, hvori den såkaldte vandsikkerhedsplan-tilgang fastsættes, er sammen med standard EN 15975-2 om sikkerhed i drikkevandsforsyningen de internationalt anerkendte principper, som fremstillingen, distributionen, kontrollen og analysen af parametre i drikkevand bygger på. De bør opretholdes i nærværende direktiv. For at sikre, at disse principper ikke begrænses til kontrolaspekter, at tid og ressourcer målrettes væsentlige risici og omkostningseffektive foranstaltninger ved forureningskilden, og undgå analyser og bestræbelser inden for ikkerelevante områder, bør der indføres en helhedsorienteret, risikobaseret tilgang i hele forsyningskæden fra indvindingsområdet via distributionsleddet til aftapningsstedet. Denne tilgang bør baseres på den indhentede viden og de gennemførte foranstaltninger i henhold til direktiv 2000/60/EF og bør tage mere effektivt højde for klimaforandringernes indvirkning på vandressourcerne. En risikobaseret tilgang bør bestå af tre dele: for det første medlemsstatens vurdering af farerne i tilknytning til indvindingsområdet (»farevurdering«) i tråd med WHO's Guidelines and Water Safety Plan Manual (77), for det andet en mulighed for vandleverandøren for at tilpasse kontrollen til de største risici (»forsyningsrisikovurdering«) og for det tredje medlemsstatens vurdering af de mulige risici, der kan tilskrives forbrugernes fordelingsnet (f.eks. Legionella eller bly) med særligt fokus på prioriterede lokaliteter (»risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet«). Disse vurderinger bør revideres regelmæssigt, bl.a. som reaktion på trusler fra klimarelaterede ekstreme vejrforhold, kendte ændringer i menneskelige aktiviteter i indvindingsområdet eller som reaktion på kilderelaterede hændelser. Den risikobaserede tilgang sikrer en løbende udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, vandleverandører og andre interessenter, herunder de ansvarlige for forureningskilder eller forureningsrisikoen. Som en undtagelse bør anvendelsen af den risikobaserede tilgang tilpasses de specifikke begrænsninger for maritime fartøjer, som afsalter vand og befordrer passagerer. Maritime fartøjer, der sejler under europæisk flag, overholder det internationale regelsæt, når de sejler i internationalt farvand. Endvidere findes der særlige begrænsninger for transporten og produktionen af drikkevand om bord, som kræver tilpasning af bestemmelserne i dette direktiv.

Ændring 17

Forslag til direktiv

Betragtning 8 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(8a)

Ineffektiv brug af vandressourcer, navnlig lækager i vandforsyningsinfrastrukturen, fører til overudnyttelse af sparsomme drikkevandsressourcer. Dette hindrer i høj grad medlemsstaterne i at nå målene i direktiv 2000/60/EF.

Ændring 18

Forslag til direktiv

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændring

(9)

Farevurderingen bør tilsigte at gøre fremstillingen af drikkevand mindre behandlingskrævende, eksempelvis ved at mindske belastninger, som forurener vandforekomster, der benyttes til indvinding af drikkevand. Medlemsstaterne bør til dette formål udpege farer og mulige forureningskilder i forbindelse med de pågældende vandforekomster og kontrollere forurenende stoffer, de udpeger som værende relevante, bl.a. på grund af påviste farer (f.eks. mikroplast, nitrater, pesticider eller lægemidler, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (78)), på baggrund af disses naturlige forekomst i indvindingsområdet (f.eks. arsen), eller på baggrund af oplysninger fra vandleverandører (f.eks. en brat stigning i en specifik parameter i råvandet). Disse parametre bør fungere som markører, der udløser de kompetente nationale myndigheders foranstaltninger med henblik på at nedbringe belastningen af vandforekomsterne, såsom forebyggende eller afbødende foranstaltninger (herunder forskning med henblik på at forstå sundhedsvirkninger, når det er nødvendigt), beskytte disse vandforekomster og sætte ind over for forureningskilden i samarbejde med vandleverandører og interessenter .

(9)

Ved farevurderingen bør der anlægges en helhedsorienteret tilgang til risikovurdering med udgangspunkt i det udtrykkelige mål om at gøre fremstillingen af drikkevand mindre behandlingskrævende, eksempelvis ved at mindske belastninger, som forurener – eller risikerer at forurene – vandforekomster, der benyttes til indvinding af drikkevand. Medlemsstaterne bør til dette formål udpege farer og mulige forureningskilder i forbindelse med de pågældende vandforekomster og kontrollere forurenende stoffer, de udpeger som værende relevante, bl.a. på grund af påviste farer (f.eks. mikroplast, nitrater, pesticider eller lægemidler, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF) (78), på baggrund af disses naturlige forekomst i indvindingsområdet (f.eks. arsen), eller på baggrund af oplysninger fra vandleverandører (f.eks. en brat stigning i en specifik parameter i råvandet). Disse parametre bør i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF fungere som markører, der udløser de kompetente nationale myndigheders foranstaltninger med henblik på at nedbringe belastningen af vandforekomsterne, såsom forebyggende eller afbødende foranstaltninger (herunder forskning med henblik på at forstå sundhedsvirkninger, når det er nødvendigt), beskytte disse vandforekomster og sætte ind over for forureningskilden eller -risikoen i samarbejde med samtlige interessenter, herunder de ansvarlige for forureningskilderne eller de potentielle forureningskilder. Såfremt en medlemsstat via risikovurderingen finder, at et parameter ikke er til stede i et bestemt indvindingsområde (f.eks. fordi stoffet aldrig forekommer i grundvand eller overfladevand), bør medlemsstaten informere de relevante vandleverandører og give dem lov til at reducere overvågningshyppigheden for det pågældende parameter eller fjerne parameteret fra listen over de parametre, der skal overvåges, uden at foretage en forsyningsrisikovurdering .

Ændring 19

Forslag til direktiv

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændring

(11)

Parameterværdierne, som anvendes til at vurdere drikkevandets kvalitet, skal overholdes på det sted, hvor drikkevandet stilles til rådighed for brugeren. Drikkevandets kvalitet kan dog påvirkes af forbrugernes fordelingsnet. WHO bemærker, at i Unionen forårsager Legionella den største sundhedsmæssige byrde af alle vandbårne patogener. Patogenet overføres via varmtvandsanlæg gennem indånding, f.eks. ved brusebade. Forbrugernes fordelingsnet spiller derfor tydeligvis en rolle. Det ville medføre urimeligt høje omkostninger at pålægge en ensidig forpligtelse til at kontrollere dette patogen i alle private og offentlige lokaler, og derfor er en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet bedre egnet til at tackle dette spørgsmål. Desuden bør de potentielle risici, der hidrører fra produkter og materialer i kontakt med drikkevand, også tages i betragtning i risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet. Risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet bør derfor bl.a. målrette kontrollen på opprioriterede bygninger, vurdere risici hidrørende fra forbrugerenes fordelingsnet og relaterede produkter og materialer , og verificere ydeevnen af byggevarer i kontakt med drikkevand på grundlag af disses ydeevnedeklaration i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011  (79). Oplysninger, som nævnes i artikel 31 og 33 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (80), skal også fremlægges sammen med ydeevnedeklarationen. På grundlag af denne vurdering bør medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der er indført tilstrækkelige kontrol- og forvaltningsforanstaltninger (f.eks. i forbindelse med udbrud) i tråd med WHO's retningslinjer (81), og at migration fra byggevarer ikke bringer menneskers sundhed i fare . Med forbehold af forordning (EU) nr. 305/2011 gælder det imidlertid, at når disse foranstaltninger indebærer begrænsninger af produkters og materialers fri bevægelighed i Unionen, skal sådanne begrænsninger være behørigt begrundede og åbenlyst forholdsmæssige, og de må ikke udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller skjult begrænsning af handelen mellem medlemsstaterne.

(11)

Parameterværdierne, som anvendes til at vurdere drikkevandets kvalitet, skal overholdes på det sted, hvor drikkevandet stilles til rådighed for brugeren. Drikkevandets kvalitet kan dog påvirkes af forbrugernes fordelingsnet. WHO bemærker, at i Unionen forårsager Legionella den største sundhedsmæssige byrde af alle vandbårne patogener , navnlig Legionella pneumophila, som er årsag til de fleste tilfælde af legionærsyge i Unionen . Patogenet overføres via varmtvandsanlæg gennem indånding, f.eks. ved brusebade. Forbrugernes fordelingsnet spiller derfor tydeligvis en rolle. Det ville medføre urimeligt høje omkostninger og være i strid med subsidiaritetsprincippet at pålægge en ensidig forpligtelse til at kontrollere dette patogen i alle private og offentlige lokaler, og derfor er en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet bedre egnet til at tackle dette spørgsmål , især med fokus på opprioriterede bygninger . Desuden bør de potentielle risici, der hidrører fra produkter og materialer i kontakt med drikkevand, også tages i betragtning i risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet. Risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet bør derfor bl.a. målrette kontrollen på opprioriterede bygninger, vurdere risici hidrørende fra forbrugerenes fordelingsnet og relaterede produkter og materialer i kontakt med drikkevand. Oplysninger, som nævnes i artikel 31 og 33 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (80), skal også fremlægges sammen med ydeevnedeklarationen. På grundlag af denne vurdering bør medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der er indført tilstrækkelige kontrol- og forvaltningsforanstaltninger (f.eks. i forbindelse med udbrud) i tråd med WHO's (81) retningslinjer, og at migration fra stoffer og materialer i kontakt med vand ikke bringer menneskers sundhed i fare.

Ændring 20

Forslag til direktiv

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændring

(12)

Med bestemmelserne i direktiv 98/83/EF om kvalitetssikring af behandling, udstyr og materialer lykkedes det ikke at afhjælpe hindringerne for det indre marked med hensyn til fri bevægelighed af byggevarer i kontakt med drikkevand. Der findes fortsat nationale produktgodkendelser med varierende krav fra den ene medlemsstat til den anden. Dette gør det vanskeligt og bekosteligt for fabrikanter at markedsføre deres produkter i hele Unionen. Den eneste mulighed for effektivt at eliminere tekniske hindringer består i at fastsætte harmoniserede tekniske specifikationer for byggevarer i kontakt med drikkevand i henhold til forordning (EU) nr. 305/2011. Denne forordning åbner mulighed for at opstille europæiske standarder, som harmoniserer metoderne til vurdering af byggevarer i kontakt med drikkevand, og som fastsætter tærskelniveauer eller ydeevneklasser i relation til ydeevneniveauet for en væsentlig egenskab. Til dette formål er en standardiseringsanmodning, hvori der udtrykkeligt anmodes om standardiseringsarbejde i relation til hygiejne og sikkerhed for produkter og materialer i kontakt med drikkevand i henhold til forordning (EU) nr. 305/2011, blevet optaget i arbejdsprogrammet for standardisering for 2017  (82) , og en standard vil blive udstedt senest i 2018. Offentliggørelsen af denne harmoniserede standard i Den Europæiske Unions Tidende vil sikre en rationel beslutningstagning, når sikre byggevarer, som er i kontakt med drikkevand , markedsføres eller gøres tilgængelige på markedet. Som følge heraf bør bestemmelserne om udstyr og materialer kontakt med drikkevand udgå , erstattes delvist af bestemmelser relation til rsikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet og suppleres af relevante harmoniserede standarder henhold til forordning (EU) nr. 305/2011 .

(12)

Med bestemmelserne i direktiv 98/83/EF om kvalitetssikring af behandling, udstyr og materialer lykkedes det ikke at afhjælpe hindringerne for det indre marked med hensyn til fri bevægelighed af byggevarer i kontakt med drikkevand eller give tilstrækkelig beskyttelse med hensyn til menneskers sundhed . Der findes fortsat nationale produktgodkendelser med varierende krav fra den ene medlemsstat til den anden. Dette gør det vanskeligt og bekosteligt for fabrikanter at markedsføre deres produkter i hele Unionen. Denne situation skyldes manglen på europæiske minimumsstandarder for hygiejne for alle produkter og materialer i kontakt med drikkevand , hvilket er afgørende for at sikre fuld gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne. Fjernelse af tekniske hindringer og overensstemmelse mellem alle produkter og materialer i kontakt med drikkevand på EU-niveau kan derfor kun opnås ved at fastsætte minimumskvalitetskrav på EU-niveau. Som følge heraf bør disse bestemmelser styrkes ved hjælp af en procedure for harmonisering af sådanne produkter og materialer. Dette arbejde bør trække på erfaringerne fra og fremskridt opnået af medlemsstater , som har arbejdet sammen flere år , i  en samlet indsats for at opnå lovgivningsmæssig konvergens denne forbindelse .

Ændring 21

Forslag til direktiv

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændring

(13)

Medlemsstaterne bør sørge for, at kontrolprogrammer opstilles til at efterprøve, om drikkevandet opfylder kravene i dette direktiv. Hovedparten af kontrollen med henblik på dette direktiv udføres af vandleverandører. Vandleverandørerne bør overlades et vist råderum for så vidt angår de parametre, som de kontrollerer med henblik på forsyningsrisikovurderingen. Er en parameter ikke påvist, bør vandleverandøren kunne reducere kontrolhyppigheden af eller helt undlade at kontrollere denne parameter. Forsyningsrisikovurderingen bør anvendes for de fleste parametres vedkommende. Dog bør en liste over centrale parametre altid kontrolleres med en fastsat minimumshyppighed. Ved dette direktiv fastsættes primært bestemmelser vedrørende kontrolhyppighed med henblik på overensstemmelseskontrol og kun i begrænset omfang bestemmelser vedrørende kontrol til operationelle formål. Efter vandleverandørens skøn kan der være behov for yderligere kontrol til operationelle formål for at sikre, at vandbehandlingen fungerer efter hensigten. Vandleverandørene kan i den forbindelse støtte sig til WHO's Guidelines and Water Safety Plan Manual.

(13)

Medlemsstaterne bør sørge for, at kontrolprogrammer opstilles til at efterprøve, om drikkevandet opfylder kravene i dette direktiv. Hovedparten af kontrollen med henblik på dette direktiv udføres af vandleverandører , men om nødvendigt bør medlemsstaterne præcisere, hvilke kompetente myndigheder forpligtelserne i medfør af gennemførelsen af dette direktiv påhviler . Vandleverandørerne bør overlades et vist råderum for så vidt angår de parametre, som de kontrollerer med henblik på forsyningsrisikovurderingen. Er en parameter ikke påvist, bør vandleverandøren kunne reducere kontrolhyppigheden af eller helt undlade at kontrollere denne parameter. Forsyningsrisikovurderingen bør anvendes for de fleste parametres vedkommende. Dog bør en liste over centrale parametre altid kontrolleres med en fastsat minimumshyppighed. Ved dette direktiv fastsættes primært bestemmelser vedrørende kontrolhyppighed med henblik på overensstemmelseskontrol og kun i begrænset omfang bestemmelser vedrørende kontrol til operationelle formål. Efter vandleverandørens skøn kan der være behov for yderligere kontrol til operationelle formål for at sikre, at vandbehandlingen fungerer efter hensigten. Vandleverandørene kan i den forbindelse støtte sig til WHO's Guidelines and Water Safety Plan Manual.

Ændring 188

Forslag til direktiv

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændring

(14)

Den risikobaserede tilgang bør med tiden anvendes af alle vandleverandører, også små vandleverandører, fordi der i evalueringen af direktiv 98/83/EF blev påvist mangler i disse leverandørers gennemførelse af direktivet — i nogle tilfælde skyldtes manglerne omkostningerne ved at udføre unødvendige kontroloperationer Ved anvendelsen af den risikobaserede tilgang bør hensynet til sikkerhedsbeskyttelsen tages i betragtning.

(14)

Den risikobaserede tilgang bør med tiden anvendes af alle vandleverandører, også meget små , små og mellemstore vandleverandører, fordi der i evalueringen af direktiv 98/83/EF blev påvist mangler i disse leverandørers gennemførelse af direktivet — i nogle tilfælde skyldtes manglerne omkostningerne ved at udføre unødvendige kontroloperationer – men samtidig give meget små leverandører mulighed for undtagelser. Ved anvendelsen af den risikobaserede tilgang bør hensynet til sikkerhedsbeskyttelsen og hensyn til princippet om at »forureneren betaler« tages i betragtning. I forbindelse med små leverandører bør den kompetente myndighed understøtte kontrolforanstaltningerne gennem levering af ekspertstøtte.

Ændring 24

Forslag til direktiv

Betragtning 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(14a)

For at sikre den bedste beskyttelse af den offentlige sundhed bør medlemsstaterne sikre en klar og afbalanceret fordeling af ansvaret for anvendelsen af den risikobaserede tilgang i overensstemmelse med deres nationale institutionelle og retlig ramme.

Ændring 25

Forslag til direktiv

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændring

(15)

Overholdes dette direktivs krav ikke, bør medlemsstaterne øjeblikkeligt undersøge grunden hertil og sikre, at der snarest muligt træffes de nødvendige udbedrende foranstaltninger til genoprettelse af vandkvaliteten. I tilfælde, hvor vandforsyningen udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, bør denne vandforsyning forbydes, eller også bør brugen af vandet begrænses . Det er desuden vigtigt at præcisere, at medlemsstaterne automatisk bør betragte manglende opfyldelse af minimumskravene til værdier i relation til mikrobiologiske og kemiske parametre som en potentiel fare for menneskers sundhed. I tilfælde, hvor der er behov for udbedrende foranstaltninger for at genoprette drikkevandets kvalitet, bør foranstaltninger, der afhjælper problemet ved kilden, foretrækkes i overensstemmelse med traktatens artikel 191, stk. 2.

(15)

Overholdes dette direktivs krav ikke, bør medlemsstaterne øjeblikkeligt undersøge grunden hertil og sikre, at der snarest muligt træffes de nødvendige udbedrende foranstaltninger til genoprettelse af vandkvaliteten. I tilfælde, hvor vandforsyningen udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, bør denne vandforsyning forbydes, eller også bør brugen af vandet begrænses , og potentielt berørte borgere bør informeres behørigt herom. Medlemsstaterne bør i tilfælde af manglende opfyldelse af minimumskravene til værdier i relation til mikrobiologiske og kemiske parametre desuden fastslå, om overskridelsen af værdierne udgør en potentiel fare for menneskers sundhed. Med henblik herpå bør medlemsstaterne i særdeleshed tage hensyn til omfanget af niveauet for overskridelsen af minimumskravene samt til den pågældende parametertype. I tilfælde, hvor der er behov for udbedrende foranstaltninger for at genoprette drikkevandets kvalitet, bør foranstaltninger, der afhjælper problemet ved kilden, foretrækkes i overensstemmelse med traktatens artikel 191, stk. 2.

Ændring 26

Forslag til direktiv

Betragtning 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(15a)

Det er vigtigt at forhindre, at forurenet vand udgør en potentiel fare for menneskers sundhed. Derfor bør denne vandforsyning forbydes, eller også bør brugen af vandet begrænses.

Ændring 27

Forslag til direktiv

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændring

(16)

Medlemsstaterne bør ikke længere have tilladelse til at dispensere fra dette direktiv. Dispensationer blev oprindelig brugt til at indrømme medlemsstaterne op til ni år til at løse problemer med manglende overholdelse af en parameterværdi. Denne fremgangsmåde viste sig at være besværlig for både medlemsstaterne og Kommissionen . I  nogle tilfælde medførte den desuden forsinkelser af udbedrende foranstaltninger, fordi muligheden for dispensation blev opfattet som en overgangsperiode. Bestemmelsen om dispensationer bør derfor udgå. Af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed i tilfælde af , at parameterværdier overskrides , bør bestemmelserne vedrørende udbedrende foranstaltninger finde anvendelse øjeblikkeligt , uden at der gives mulighed for at indrømme en dispensation fra parameterværdien . Dispensationer, som medlemsstaterne har indrømmet i medfør af artikel 9 i direktiv 98/83/EF, og som stadig gælder på datoen for dette direktivs ikrafttræden, bør imidlertid fortsat finde anvendelse, indtil dispensationen udløber , men bør ikke forlænges .

(16)

Medlemsstaterne bør have tilladelse til at dispensere fra dette direktiv. Dispensationer blev oprindelig brugt til at indrømme medlemsstaterne op til ni år til at løse problemer med manglende overholdelse af en parameterværdi. Denne fremgangsmåde har vist sig at være nyttig for medlemsstaterne i betragtning af direktivets ambitionsniveau . Det bør imidlertid bemærkes, at denne fremgangsmåde visse tilfælde har medført forsinkelser af udbedrende foranstaltninger, fordi muligheden for dispensation nogle gange blev opfattet som en overgangsperiode. I lyset af dels styrkelsen af kvalitetsparametrene, der påtænkes i dette direktiv, og dels den stigende sporing af nye forurenende stoffer, der kræver forstærkede evaluerings-, kontrol- og forvaltningsforanstaltninger, er det dog fortsat nødvendigt at opretholde en dispensationsprocedure, der er tilpasset disse omstændigheder, forudsat at de ikke udgør en potentiel risiko for menneskers sundhed, og forudsat at tilførslen af drikkevand i det pågældende område ikke kan opretholdes på anden rimelig vis. Bestemmelsen i direktiv 98/83/EF om undtagelser bør derfor ændres for at sikre, at medlemsstaterne hurtigere og mere effektivt opfylder kravene i dette direktiv . Dispensationer, som medlemsstaterne har indrømmet i medfør af artikel 9 i direktiv 98/83/EF, og som stadig gælder på datoen for dette direktivs ikrafttræden, bør endvidere fortsat finde anvendelse i overensstemmelse med de betingelser , der er fastsat i de bestemmelser , der var gældende, da dispensationen blev bevilget .

Ændring 28

Forslag til direktiv

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændring

(17)

Kommissionen opfordrede i sit svar på det europæiske borgerinitiativ »Right2Water« i 2014 (83) medlemsstaterne til at sikre alle borgere adgang til en minimumsvandforsyning i overensstemmelse med WHO's anbefalinger. Kommissionen påtog sig også fortsat at »forbedre adgangen til sikkert drikkevand […] for hele befolkningen via miljøpolitikker«  (84). Dette er i tråd med FN's bæredygtighedsmål 6 og det tilknyttede mål om at »opnå universel og lige adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris for alle«. Konceptet lige adgang omfatter en bred vifte af aspekter såsom disponibilitet (eksempelvis af geografiske årsager, manglende infrastruktur eller bestemte befolkningsgruppers særlige situation), kvalitet, antagelighed eller overkommelige priser. Vedrørende overkommelige priser for vand er det vigtigt at erindre, at medlemsstaterne ved fastsættelsen af vandtakster i overensstemmelse med princippet om, at alle omkostninger skal dækkes, jf. direktiv 2000/60/EF , må have forskelle i befolkningens økonomiske og sociale vilkår for øje, og de har derfor lov til at godkende sociale takster eller indføre beskyttelsesforanstaltninger for socioøkonomisk vanskeligt stillede befolkningsgrupper. Nærværende direktiv omhandler bl.a. de aspekter af adgang til vand, som vedrører kvalitet og disponibilitet. For at tage fat på disse aspekter som led i svaret på det europæiske borgerinitiativ og bidrage til gennemførelsen af princip 20 i den europæiske søjle for sociale rettigheder (85), hvori det erklæres, at alle har ret til adgang til basale tjenester af høj kvalitet, herunder vand ”. Medlemsstaterne bør pålægges at sætte ind over for problemet med adgang til vand på nationalt niveau og samtidig overlades en vis skønsbeføjelse med hensyn til den konkrete type af foranstaltninger, som skal gennemføres. Dette kan gøres ved hjælp af tiltag, der bl.a. tilsigter at forbedre adgangen til drikkevand for alle, f.eks. med fri adgang til drikkevandsfontæner i byer og ved at fremme brugen heraf, idet der tilskyndes til tilrådighedsstillelse uden beregning af drikkevand i offentlige bygninger og på restauranter.

(17)

Kommissionen opfordrede i sit svar på det europæiske borgerinitiativ »Right2Water« i 2014 (83) medlemsstaterne til at sikre alle borgere adgang til en minimumsvandforsyning i overensstemmelse med WHO's anbefalinger. Kommissionen påtog sig også fortsat at »forbedre adgangen til sikkert drikkevand […] for hele befolkningen via miljøpolitikker«  (84). Dette er i overensstemmelse med artikel 1 og 2 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette er også i tråd med FN's bæredygtighedsmål 6 og det tilknyttede mål om at »opnå universel og lige adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris for alle«. Konceptet lige adgang omfatter en bred vifte af aspekter såsom disponibilitet (eksempelvis af geografiske årsager, manglende infrastruktur eller bestemte befolkningsgruppers særlige situation), kvalitet, antagelighed eller overkommelige priser. Vedrørende overkommelige priser for vand er det med forbehold for artikel 9, stk. 4, i direktiv 2000/60/EF vigtigt at erindre, at medlemsstaterne ved fastsættelsen af vandtakster i overensstemmelse med princippet om, at alle omkostninger skal dækkes, jf. det pågældende direktiv, må have forskelle i befolkningens økonomiske og sociale vilkår for øje, og de har derfor lov til at godkende sociale takster eller indføre beskyttelsesforanstaltninger for socioøkonomisk vanskeligt stillede befolkningsgrupper. Nærværende direktiv omhandler bl.a. de aspekter af adgang til vand, som vedrører kvalitet og disponibilitet. For at tage fat på disse aspekter som led i svaret på det europæiske borgerinitiativ og bidrage til gennemførelsen af princip 20 i den europæiske søjle for sociale rettigheder (85), hvori det erklæres, at »alle har ret til adgang til basale tjenester af høj kvalitet, herunder vand« . Medlemsstaterne bør pålægges at sætte ind over for problemet med adgang til vand til en overkommelig pris på nationalt niveau og samtidig overlades en vis skønsbeføjelse med hensyn til den konkrete type af foranstaltninger, som skal gennemføres. Dette kan gøres ved hjælp af tiltag, der bl.a. tilsigter at forbedre adgangen til drikkevand for alle, f.eks. ved ikke uberettiget at gøre kravene til drikkevandskvaliteten strengere af folkesundhedsmæssige grunde, hvilket ville hæve prisen på vand til borgerne, med fri adgang til drikkevandsfontæner i byer og ved at fremme brugen heraf, idet der tilskyndes til tilrådighedsstillelse uden beregning af drikkevand i offentlige bygninger, på restauranter , i indkøbs- og fritidscentre samt i transitområder og i områder med mange mennesker som togstationer og lufthavne. Medlemsstaterne bør frit kunne bestemme den rigtige sammensætning af sådanne instrumenter med hensyn til deres specifikke nationale forhold.

Ændring 29

Forslag til direktiv

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændring

(18)

Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning om opfølgning på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand (»Right2Water«) (86), »at medlemsstaterne bør rette særlig opmærksomhed mod samfundets sårbare gruppers behov (87)«. Den særlige situation for mindretalskulturer såsom romaer , sinti, travellers , kalé, gens du voyage m.fl. , også fastboende, og navnlig deres manglende adgang til drikkevand blev også anerkendt i Kommissionens rapport om gennemførelsen af EU-rammen for de nationale strategier (88) for romaernes integration og i Rådets henstilling om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne (89). Det er i den generelle sammenhæng hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne er særligt opmærksomme på sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper og træffer de nødvendige foranstaltninger til at sørge for, at disse grupper har adgang til vand. Uden at det berører medlemsstaternes ret til at fastlægge, hvilke grupper der skal omfattes af sådanne foranstaltninger, bør disse grupper som minimum omfatte flygtninge, nomadesamfund, hjemløse og mindretalskulturer såsom romaer , sinti, travellers, kalé, gens du voyage m.fl., også fastboende. Sådanne adgangsgivende foranstaltninger, der overlades til medlemsstaternes skønsbeføjelse, kunne eksempelvis omfatte levering af alternative forsyningssystemer (individuelle vandrensningssæt), vandforsyning via tanke (tankvogne og cisterner) og sikring af den nødvendige infrastruktur i lejre.

(18)

Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning om opfølgning på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand (»Right2Water«) (86), »at medlemsstaterne bør rette særlig opmærksomhed mod samfundets sårbare gruppers behov« (87). Den særlige situation for mindretalskulturer såsom romaer og travellers, også fastboende, og navnlig deres manglende adgang til drikkevand blev også anerkendt i Kommissionens rapport om gennemførelsen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration (88) og i Rådets henstilling om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne (89). Det er i den generelle sammenhæng hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne er særligt opmærksomme på sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper og træffer de nødvendige foranstaltninger til at sørge for, at disse grupper har adgang til vand. Under hensyntagen til det i direktiv 2000/60/EF fastsatte princip om dækning af vandomkostninger bør medlemsstaterne forbedre adgangen til vand for sårbare og marginaliserede grupper uden at sætte forsyningen af vand af høj kvalitet og til universelt overkommelige priser over styr. Uden at det berører medlemsstaternes ret til at fastlægge, hvilke grupper der skal omfattes af sådanne foranstaltninger, bør disse grupper som minimum omfatte flygtninge, nomadesamfund, hjemløse og mindretalskulturer, såsom romaer og travellers, også fastboende. Sådanne adgangsgivende foranstaltninger, der overlades til medlemsstaternes skønsbeføjelse, kunne eksempelvis omfatte levering af alternative forsyningssystemer (individuelle vandrensningssæt), vandforsyning via tanke (tankvogne og cisterner) og sikring af den nødvendige infrastruktur i lejre. Hvis de lokale myndigheder gøres ansvarlige for at opfylde disse forpligtelser, bør medlemsstaterne sikre, at de har tilstrækkelige finansielle ressourcer samt teknisk og materiel kapacitet til at støtte dem i overensstemmelse hermed ved f.eks. at yde ekspertstøtte. Vandforsyning til sårbare og marginaliserede grupper bør i særdeleshed ikke medføre uforholdsmæssige omkostninger for de lokale offentlige myndigheder.

Ændring 30

Forslag til direktiv

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændring

(19)

Ifølge det 7. miljøhandlingsprogram frem til 2020 »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden«  (90) skal offentligheden have adgang til klare miljøoplysninger på nationalt niveau. Direktiv 98/83/EF indeholdt alene bestemmelser vedrørende passiv adgang til oplysninger, dvs. at medlemsstaterne blot skulle sørge for, at oplysninger stod til rådighed. Disse bestemmelser bør erstattes for at sikre, at aktuelle oplysninger er let tilgængelige, f.eks. på et websted , og linket til dette bør distribueres aktivt . De aktuelle oplysninger bør ikke alene omfatte resultater fra kontrolprogrammerne, men også supplerende oplysninger, som offentligheden kan have nytte af, såsom oplysninger om indikatorer (jern, hårdhedsgrad, mineraler m.v.), hvilket ofte har indflydelse på forbrugernes opfattelse af ledningsvand. Til dette formål bør indikatorparametrene i direktiv 98/83/EF , som ikke tilvejebragte sundhedsrelaterede oplysninger, erstattes af online oplysninger om disse parametre . For meget store vandleverandører bør yderligere oplysninger, bl.a. om energivirkningsgrad, forvaltning, ledelsesstruktur, omkostningsstruktur og anvendt behandling, også stilles til rådighed online. Det antages, at større forbrugeroplysning og forbedret gennemsigtighed vil bidrage til at øge borgernes tillid til det vand, som de får leveret . Dette ventes med tiden at føre til øget brug af ledningsvand, og derigennem bidrages der til at mindske mængden af plastaffald og drivhusgasemissioner, og der opnås en gunstig indvirkning i form af modvirkning af klimaændringer og for miljøet som helhed.

(19)

Ifølge det 7. miljøhandlingsprogram frem til 2020 »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden«  (90) skal offentligheden have adgang til klare miljøoplysninger på nationalt niveau. Direktiv 98/83/EF indeholdt alene bestemmelser vedrørende passiv adgang til oplysninger, dvs. at medlemsstaterne blot skulle sørge for, at oplysninger stod til rådighed. Disse bestemmelser bør derfor erstattes for at sikre, at aktuelle oplysninger , som er forståelige og relevante samt let tilgængelige for forbrugerne , f.eks. i en brochure, på et websted eller i en intelligent applikation . De aktuelle oplysninger bør ikke alene omfatte resultater fra kontrolprogrammerne, men også supplerende oplysninger, som offentligheden kan have nytte af, såsom resultatet af foranstaltninger til overvågning af vandleverandører med hensyn til vandkvalitets- , informations- og indikatorparametre, jf. listen i del Ba i bilag I . For meget store vandleverandører bør yderligere oplysninger, bl.a. om forvaltning, takststruktur og anvendt behandling, også stilles til rådighed online. Formålet med øget og mere relevant forbrugeroplysning og forbedret gennemsigtighed bør være at øge borgernes tillid til det vand, som de får leveret , og til vandforsyningstjenester, og bør med tiden føre til øget brug af ledningsvand som drikkevand , hvilket kan bidrage til at mindske forbruget af plastik og mængden af plastaffald og drivhusgasemissioner og dermed til at opnå en gunstig indvirkning i form af modvirkning af klimaændringer og for miljøet som helhed.

Ændring 31

Forslag til direktiv

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændring

(20)

Af samme årsager og for at gøre forbrugerne mere opmærksomme på virkningerne af vandforbruget bør de også modtage oplysninger (f.eks. på deres faktura eller via intelligente applikationer) om forbrugsmængde, omkostningsstrukturen for den takst, som vandleverandørens opkræver, herunder variable og faste omkostninger , samt prisen pr. liter drikkevand, hvilket giver mulighed for at sammenligne med prisen for flaskevand.

(20)

Af samme årsager og for at gøre forbrugerne mere opmærksomme på virkningerne af vandforbruget bør de også modtage oplysninger på en let tilgængelige måde, f.eks. på deres faktura eller via intelligente applikationer, om årlig forbrugsmængde, ændringer i forbrug samt en sammenligning med gennemsnitsforbruget i en husholdning, når sådanne oplysninger er tilgængelige for vandleverandøren, strukturen for den takst, som vandleverandøren opkræver, herunder de variable og faste dele deraf , samt prisen pr. liter drikkevand, hvilket giver mulighed for at sammenligne med prisen for flaskevand.

Ændring 32

Forslag til direktiv

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændring

(21)

De principper, der skal tages i betragtning ved fastsættelsen af vandtakster, dvs. dækning af omkostninger ved vandforsyningen og forureneren betaler, er fastsat i direktiv 2000/60/EF . Dog er vandforsyningstjenestens finansielle bæredygtighed ikke altid sikret, og dette fører i nogle tilfælde til manglende investeringer i vedligeholdelsen af vandinfrastrukturen. Med forbedrede kontrolteknikker er lækagerater  — primært som følge af underinvestering — blevet stadig mere tydelige, og der bør på EU-niveau tilskyndes til at nedbringe vandtab med henblik på at forbedre vandinfrastrukturens virkningsgrad. I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør der sættes ind over for dette problem ved at øge gennemsigtigheden og oplysningerne til forbrugerne om lækagerater og energivirkningsgrad .

(21)

De grundlæggende principper, der med forbehold for artikel 9, stk. 4, i direktiv 2000/60/EF skal tages i betragtning ved fastsættelsen af vandtakster, dvs. dækning af omkostninger ved vandforsyningen og forureneren betaler, er fastsat i  det pågældende direktiv. Dog er vandforsyningstjenestens finansielle bæredygtighed ikke altid sikret, og dette fører i nogle tilfælde til manglende investeringer i vedligeholdelsen af vandinfrastrukturen. Med forbedrede kontrolteknikker er lækageniveauer  — primært som følge af underinvestering — blevet stadig mere tydelige, og der bør på EU-niveau tilskyndes til at nedbringe vandtab med henblik på at forbedre vandinfrastrukturens virkningsgrad. I overensstemmelse med nærhedsprincippet og for at skærpe opmærksomheden omkring dette problem bør oplysningerne herom deles på en mere gennemsigtig måde med forbrugerne .

Ændring 34

Forslag til direktiv

Betragtning 25

Kommissionens forslag

Ændring

(25)

I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning bør Kommissionen foretage en evaluering af dette direktiv inden for en vis periode fra den dato, som er fastsat for dets gennemførelse i national ret. Denne evaluering bør baseres på de indsamlede erfaringer og data i løbet af direktivets gennemførelse, på relevante videnskabelige, analytiske og epidemiologiske data og på eventuelle anbefalinger fra WHO .

(25)

I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning bør Kommissionen foretage en evaluering af dette direktiv inden for en vis periode fra den dato, som er fastsat for dets gennemførelse i national ret. Denne evaluering bør baseres på de indsamlede erfaringer og data i løbet af direktivets gennemførelse, på eventuelle anbefalinger fra WHO og på relevante videnskabelige, analytiske og epidemiologiske data.

Ændring 35

Forslag til direktiv

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændring

(28)

For at tilpasse dette direktiv til den videnskabelige og tekniske udvikling eller for at specificere kontrolkravene med henblik på farevurderinger og risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændringer af bilag I til IV til dette direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. Desuden er bemyndigelsen, jf. del C, Note 10, i bilag I til direktiv 98/83/EF, til at fastsætte kontrolhyppigheder og -metoder for så vidt angår radioaktive stoffer blevet forældet som følge af vedtagelsen af Rådets direktiv 2013/51/Euratom (96), og den bør derfor ophæves. Bemyndigelsen i del A, andet afsnit, i bilag III til direktiv 98/83/EF vedrørende ændringer af direktivet er ikke længere nødvendig og bør ophæves.

(28)

For at tilpasse dette direktiv til den videnskabelige og tekniske udvikling eller for at specificere kontrolkravene med henblik på farevurderinger og risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændringer af bilag I til IV til dette direktiv og iværksættelse af de nødvendige foranstaltninger i forbindelse med de i artikel 10a fastsatte ændringer . Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. Desuden er bemyndigelsen, jf. del C, Note 10, i bilag I til direktiv 98/83/EF, til at fastsætte kontrolhyppigheder og -metoder for så vidt angår radioaktive stoffer blevet forældet som følge af vedtagelsen af Rådets direktiv 2013/51/Euratom (96), og den bør derfor ophæves. Bemyndigelsen i del A, andet afsnit, i bilag III til direktiv 98/83/EF vedrørende ændringer af direktivet er ikke længere nødvendig og bør ophæves.

Ændring 36

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Dette direktiv vedrører kvaliteten af drikkevand.

1.   Dette direktiv vedrører kvaliteten af drikkevand for alle i Unionen .

Ændring 163+189+207+215

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Formålet med dette direktiv er at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent.

2.   Formålet med dette direktiv er at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent , samt at give universel adgang til drikkevand .

Ændring 38

Forslag til direktiv

Artikel 2 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.

»drikkevand«: alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning , produktion, eller andre husholdningsformål i både offentlige og private bygninger, uanset vandets oprindelse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet, leveres fra tankvogn/tankskib eller for kildevands vedkommende tappes i flasker .

1.

»drikkevand«: alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning, fødevareproduktion eller andre fødevareformål eller andre husholdningsformål i både offentlige og private bygninger , herunder fødevarevirksomheder , uanset vandets oprindelse, og uanset om det leveres gennem et distributionsnet, fra tankvogn/tankskib, i flasker eller beholdere .

Ændring 39

Forslag til direktiv

Artikel 2 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.

»forbrugernes fordelingsnet«: rør, fittings og anordninger, som er installeret mellem vandhaner, der sædvanligvis anvendes til drikkevand i både offentlige og private bygninger, og distributionsnettet, men kun hvis de i henhold til gældende national ret ikke er vandforsyningsanlæggets ansvar i dets egenskab af vandforsyningsanlæg

(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændring 40

Forslag til direktiv

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.

»vandleverandør«: en enhed, der leverer mindst 10 m3 drikkevand om dagen i gennemsnit

3.

»vandleverandør«: en juridisk enhed, der leverer mindst 10 m3 drikkevand om dagen i gennemsnit

Ændring 41

Forslag til direktiv

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

3a.

»meget lille vandleverandør«: en vandleverandør, der leverer mindre end 50 m3 om dagen eller forsyner færre end 250 personer

Ændring 42

Forslag til direktiv

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4.

»lille vandleverandør«: en vandleverandør, der leverer mindre end 500 m3 om dagen eller forsyner færre end 5 000 personer

4.

»lille vandleverandør«: en vandleverandør, der leverer mindre end 500 m3 om dagen eller forsyner færre end 2 500 personer

Ændring 43

Forslag til direktiv

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

4a.

»mellemstor vandleverandør«: en vandleverandør, der leverer mindst 500 m3 om dagen eller forsyner mindst 2 500 personer

Ændring 44

Forslag til direktiv

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5.

»stor vandleverandør«: en vandleverandør, der leverer mindst 500  m3 om dagen eller forsyner mindst 5 000 personer

5.

»stor vandleverandør«: en vandleverandør, der leverer mindst 5 000  m3 om dagen eller forsyner mindst 25 000 personer

Ændring 45

Forslag til direktiv

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6.

»meget stor vandleverandør«: en vandleverandør, der leverer mindst 5 000  m3 om dagen eller forsyner mindst 50 000 personer

6.

»meget stor vandleverandør«: en vandleverandør, der leverer mindst 20 000  m3 om dagen eller forsyner mindst 100 000 personer

Ændring 46

Forslag til direktiv

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 7

Kommissionens forslag

Ændring

7.

»opprioriterede bygninger«: større bygninger med mange brugere , der potentielt udsættes for vandrelaterede risici, f.eks. hospitaler, plejeinstitutioner, bygninger med indkvarteringsmuligheder, fængsler og campingpladser, som medlemsstaterne udpeger

7.

»opprioriterede bygninger«: større bygninger , som ikke er husholdninger, med mange mennesker, navnlig sårbare mennesker , der potentielt udsættes for vandrelaterede risici, såsom hospitaler, plejeinstitutioner , plejehjem, skoler, universiteter og andre uddannelsesfaciliteter, vuggestuer eller børnehaver, sports-, rekreations- fritids og udstillingsfaciliteter , bygninger med indkvarteringsmuligheder, fængsler og campingpladser, som medlemsstaterne udpeger

Ændring 47

Forslag til direktiv

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 8 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

8a.

»fødevarevirksomhed«: en fødevarevirksomhed som defineret i artikel 3, nr. 2, i forordning (EF) nr. 178/2002.

Ændring 48

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1a.     Kun artikel 4, 5, 6 og 11 i dette direktiv finder anvendelse på drikkevand, der bruges i fødevarevirksomheder til fremstilling, forarbejdning, konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum. Dog finder ingen af artiklerne i dette direktiv anvendelse, hvis en fødevarevirksomhedsleder til de kompetente nationale myndigheders tilfredshed kan godtgøre, at kvaliteten af det vand, den anvender, ikke påvirker hygiejnen i forbindelse med de produkter eller stoffer, der er et resultat af dens aktiviteter, og at sådanne produkter eller stoffer er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004  (1a) .

Ændring 49

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1b.     En producent, der producerer drikkevand aftappet på flasker eller beholdere, betragtes ikke som en vandleverandør.

Bestemmelserne i dette direktiv finder anvendelse på drikkevand aftappet på flasker eller beholdere, for så vidt de ikke er omfattet af forpligtelser i henhold til anden EU-lovgivning.

Ændring 50

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1c.     Maritime fartøjer, som afsalter vand, befordrer passagerer og fungerer som vandleverandører, er kun omfattet af dette direktivs artikel 1-7 og artikel 9-12 samt bilagene hertil.

Ændring 51

Forslag til direktiv

Artikel 4 — stk. 1 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)

medlemsstaterne har truffet alle andre nødvendige foranstaltninger for at opfylde kravene, der er fastsat i artikel 5 til 12 i dette direktiv.

c)

medlemsstaterne har truffet alle andre nødvendige foranstaltninger for at opfylde kravene, der er fastsat:

 

 

i)

i artikel 4 til 12 i dette direktiv for drikkevand, der leveres til de endelige forbrugere fra et distributionsnetværk eller fra en tank;

ii)

i artikel 4, 5 og 6 samt artikel 11, stk. 4, i dette direktiv for drikkevand, aftappet på flasker eller beholdere i en fødevarevirksomhed

iii)

i artikel 4, 5 og 6 samt artikel 11 i dette direktiv for drikkevand fremstillet og anvendt i en fødevarevirksomhed til fremstilling, forarbejdning og distribution af fødevarer.

Ændring 52

Forslag til direktiv

Artikel 4 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Medlemsstaterne sikrer, at foranstaltninger, der træffes for at gennemføre dette direktiv, på ingen måde, hverken direkte eller indirekte, medfører en forringelse af drikkevandets nuværende kvalitet eller en øget forurening af vand, der anvendes til fremstilling af drikkevand.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at foranstaltninger, der træffes for at gennemføre dette direktiv, fuldt ud overholder forsigtighedsprincippet og på ingen måde, hverken direkte eller indirekte, medfører en forringelse af drikkevandets nuværende kvalitet eller en øget forurening af vand, der anvendes til fremstilling af drikkevand.

Ændring 53

Forslag til direktiv

Artikel 4 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2a.     Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at de kompetente myndigheder foretager en vurdering af lækageniveauerne på deres område og af potentialet for forbedringer med hensyn til at reducere lækageniveauerne i drikkevandssektoren. Vurderingen tager hensyn til relevante folkesundhedsmæssige, miljømæssige, tekniske og økonomiske aspekter. Medlemsstaterne vedtager senest den 31. december 2022 nationale mål for at reducere vandleverandørernes lækageniveauer på deres område senest den 31. december 2030. Medlemsstaterne kan indføre relevante incitamenter for at sikre, at vandleverandører opfylder de nationale mål på deres område.

Ændring 54

Forslag til direktiv

Artikel 4 — stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2b.     Hvis en kompetent myndighed med ansvar for produktion og distribution af drikkevand overdrager forvaltningen af hele eller en del af vandproduktionen eller vanddistributionsaktiviteterne til en vandleverandør, skal kontrakten mellem den kompetente myndighed og vandleverandøren angive hver parts ansvar i henhold til dette direktiv.

Ændring 55

Forslag til direktiv

Artikel 5 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Medlemsstaterne fastsætter for parametrene i bilag I de værdier, der skal gælde for drikkevand , og disse må ikke være mere lempelige end de værdier, som fastsættes deri .

1.   Medlemsstaterne fastsætter for parametrene i bilag I de værdier, der skal gælde for drikkevand.

Ændring 56

Forslag til direktiv

Artikel 5 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1a.     De værdier, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 1, må ikke være mindre strenge end de i bilag I, del A, B og Ba, fastsatte værdier. For så vidt angår de parametre, der er fastlagt i bilag I, del Ba, skal der kun fastsættes værdier til overvågningsformål og for at sikre, at kravene i artikel 12 opfyldes.

Ændring 57

Forslag til direktiv

Artikel 5 — stk. 2 — afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de stoffer og materialer samt desinfektionsprocedurer, der anvendes til desinfektion i vandforsyningssystemer, ikke forringer kvaliteten af drikkevand. Enhver forurening af drikkevand fra anvendelsen af sådanne stoffer, materialer og procedurer skal minimeres, idet der dog samtidig sikres en effektiv desinfektion.

Ændring 58

Forslag til direktiv

Artikel 6 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

De parameterværdier, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, for så vidt angår parametrene opført i bilag I, del A og B , skal:

De parameterværdier, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, for så vidt angår parametrene opført i bilag I, del A , B og C , skal:

Ændring 59

Forslag til direktiv

Artikel 6 — stk. 1 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)

for kildevand overholdes på det sted, hvor vandet aftappes på flaske.

c)

for drikkevand aftappet på flasker eller beholdere overholdes på det sted, hvor vandet aftappes på flaske eller beholdere

Ændring 60

Forslag til direktiv

Artikel 6 — stk. 1 — litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

ca)

for vand, der anvendes i levnedsmiddelvirksomheder, hvor vandet leveres af en vandleverandør, overholdes på leveringsstedet i levnedsmiddelvirksomheden.

Ændring 61

Forslag til direktiv

Artikel 6 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1a.

For vand, der er omfattet af stk. 1, litra a), anses medlemsstaterne for at have opfyldt deres forpligtelser i henhold til denne artikel, hvis det kan godtgøres, at overskridelsen af de parameterværdier, der er fastsat i artikel 5, skyldes forbrugernes fordelingsnet eller vedligeholdelsen heraf, undtagen i opprioriterede bygninger.

Ændring 62

Forslag til direktiv

Artikel 7 — stk. 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)

en farevurdering af vandforekomster, som anvendes til indvinding af drikkevand, i overensstemmelse med artikel 8

a)

en farevurdering af vandforekomster eller dele af vandforekomster , som anvendes til indvinding af drikkevand, foretaget af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 8

Ændring 63

Forslag til direktiv

Artikel 7 — stk. 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)

en forsyningsikkerhedsvurdering, som udføres af vandleverandører med henblik på at kontrollere kvaliteten af det vand, de leverer, i overensstemmelse med artikel 9 og bilag II, del C

b)

en forsyningsikkerhedsvurdering, som udføres af vandleverandørerne i hvert enkelt vandforsyningssystem med henblik på at sikre og kontrollere kvaliteten af det vand, de leverer, i overensstemmelse med artikel 9 og bilag II, del C

Ændring 64

Forslag til direktiv

Artikel 7 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1a.     Medlemsstaterne kan tilpasse gennemførelsen af den risikobaserede tilgang, uden at det går ud over formålet med dette direktiv om kvaliteten af drikkevand og forbrugernes sundhed, når der er særlige begrænsninger på grund af geografiske forhold såsom afsides beliggenhed eller adgang til et vandforsyningsområde.

Ændring 65

Forslag til direktiv

Artikel 7 — stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1b.     Medlemsstaterne sikrer en klar og passende fordeling af ansvaret mellem interessenter, som fastlægges af medlemsstaterne, for, at der anlægges en risikobaseret tilgang med hensyn til de vandforekomster, som bruges til indvinding af drikkevand, og forbrugernes fordelingsnet. En sådan fordeling af ansvarsområder skal tilpasses deres institutionelle og retlige rammer.

Ændring 66

Forslag til direktiv

Artikel 7 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Farevurderinger skal udføres senest [ 3 år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv]. De skal revideres hvert 3. år og om nødvendigt ajourføres.

2.   Farevurderinger skal udføres senest [ tre  år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv]. De skal revideres hvert tredje  år , idet der tages hensyn til kravet i artikel 7 i direktiv 2000/60/EF om, at medlemsstaterne skal udpege vandforekomster, og om nødvendigt ajourføres.

Ændring 67

Forslag til direktiv

Artikel 7 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.   Forsyningsikkerhedsvurderinger skal udføres af meget store og store vandleverandører senest [3 år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv] og af små vandleverandører senest [ 6 år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv]. De skal revideres med jævne mellemrum mindst hvert 6. år og om nødvendigt ajourføres.

3.   Forsyningsikkerhedsvurderinger skal udføres af vandleverandører senest [ seks  år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv]. De skal revideres med jævne mellemrum mindst hvert sjette  år og om nødvendigt ajourføres.

Ændring 68

Forslag til direktiv

Artikel 7 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

3a.     I henhold til artikel 8 og 9 i dette direktiv træffer medlemsstaterne de nødvendige korrigerende foranstaltninger under de programmer og vandområdeplaner, der er fastsat i henholdsvis artikel 11 og 13 i direktiv 2000/60/EF.

Ændring 69

Forslag til direktiv

Artikel 7 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4.   Risikovurderinger af forbrugernes fordelingsnet skal udføres senest [ 3 år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv]. De skal revideres hvert 3. år og om nødvendigt ajourføres.

4.   Risikovurderinger af forbrugernes fordelingsnet i de bygninger, der omtales i artikel 10, stk. 1, skal udføres senest [ tre  år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv]. De skal revideres hvert tredje  år og om nødvendigt ajourføres.

Ændring 70

Forslag til direktiv

Artikel 8 — overskrift

Kommissionens forslag

Ændring

Farevurdering af vandforekomster, som anvendes til indvinding af drikkevand

Farevurdering , kontrol og forvaltning af vandforekomster, som anvendes til indvinding af drikkevand

Ændring 71

Forslag til direktiv

Artikel 8 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Med forbehold af artikel 6 og 7 i direktiv 2000/60/EF skal medlemsstaterne sørge for, at der udføres en farevurdering for vandforekomster, som anvendes til indvinding af drikkevand, og som leverer mere end 10 m3 om dagen i gennemsnit. Farevurderingen skal omfatte følgende elementer:

1.   Med forbehold af direktiv 2000/60/EF , navnlig artikel 4 til 8, skal medlemsstaterne i samarbejde med deres kompetente myndigheder på vandområdet sørge for, at der udføres en farevurdering for vandforekomster, som anvendes til indvinding af drikkevand, og som leverer mere end 10 m3 om dagen i gennemsnit. Farevurderingen skal omfatte følgende elementer:

Ændring 72

Forslag til direktiv

Artikel 8 — stk. 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)

udpegning af og georeferencer for alle indvindingssteder i de vandforekomster, der er omfattet af farevurderingen

a)

udpegning af og georeferencer for alle indvindingssteder i de vandforekomster eller dele af vandforekomster , der er omfattet af farevurderingen . Da de i dette litra omhandlede oplysninger har en potentielt følsom karakter, navnlig for så vidt angår beskyttelse af folkesundheden, sikrer medlemsstaterne, at disse oplysninger beskyttes og kun videreformidles til de relevante myndigheder

Ændring 73

Forslag til direktiv

Artikel 8 — stk. 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)

kortlægning af beskyttelseszoner, hvis sådanne zoner er blevet oprettet i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i direktiv 2000/60/EF , og de beskyttede områder, jf. samme direktivs artikel 6

b)

kortlægning af beskyttelseszoner, hvis sådanne zoner er blevet oprettet i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i direktiv 2000/60/EF

Ændring 216

Forslag til direktiv

Artikel 8 — stk. 1 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)

udpegning af farer og mulige forureningskilder, der påvirker de vandforekomster, som er omfattet af farevurderingen. Medlemsstaterne kan til dette formål benytte vurderingen af menneskelige aktiviteters indvirkning, jf. artikel 5 i direktiv 2000/60/EF, og oplysningerne om signifikante belastninger, der indsamles i overensstemmelse med punkt 1.4 i bilag II til dette direktiv

c)

udpegning af farer og mulige forureningskilder, der påvirker de vandforekomster, som er omfattet af farevurderingen. En sådan undersøgelse og udpegning af forureningskilder skal regelmæssigt ajourføring for at afdække nye stoffer, som indvirker på mikroplast, navnlig PFAS. Medlemsstaterne kan til dette formål benytte vurderingen af menneskelige aktiviteters indvirkning, jf. artikel 5 i direktiv 2000/60/EF, og oplysningerne om signifikante belastninger, der indsamles i overensstemmelse med punkt 1.4 i bilag II til dette direktiv

Ændring 75

Forslag til direktiv

Artikel 8 — stk. 1 — litra d — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

d)

regelmæssig kontrol af de vandforekomster, der er omfattet af risikovurderingen af relevante forurenende stoffer, som udvælges fra følgende lister:

d)

regelmæssig kontrol af de vandforekomster eller dele af vandforekomster , der er omfattet af risikovurderingen af forurenende stoffer, som er relevante for vandforsyningen og udvælges fra følgende lister:

Ændring 76

Forslag til direktiv

Artikel 8 — stk. 1 — litra d — nr. iv

Kommissionens forslag

Ændring

iv)

andre relevante forurenende stoffer, såsom mikroplast eller forurenende stoffer, der er specifikke for et vandløbsopland, som medlemsstaterne fastsætter på grundlag af vurderingen af menneskelige aktiviteters indvirkning, jf. artikel 5 i direktiv 2000/60/EF, og oplysningerne om signifikante belastninger, der indsamles i overensstemmelse med punkt 1.4 i bilag II til dette direktiv

iv)

parametre kun til kontrolformålene i bilag I, del Ca, eller andre relevante forurenende stoffer såsom mikroplast , såfremt der er fastsat en metode for måling af mikroplast i henhold til artikel 11, stk. 5b, eller forurenende stoffer, der er specifikke for et vandløbsopland, som medlemsstaterne fastsætter på grundlag af vurderingen af menneskelige aktiviteters indvirkning, jf. artikel 5 i direktiv 2000/60/EF, og oplysningerne om signifikante belastninger, der indsamles i overensstemmelse med punkt 1.4 i bilag II til dette direktiv

Ændring 77

Forslag til direktiv

Artikel 8 — stk. 1 — afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Meget små vandleverandører kan undtages fra bestemmelserne i litra a), b) og c), i dette stykke, såfremt den kompetente myndighed på forhånd har fået ajourførte dokumenterede oplysninger om de i disse litra omhandlede parametre. Denne undtagelse skal tages op til revision af den kompetente myndighed mindst hvert tredje år og ajourføres, hvis det er nødvendigt.

Ændring 217

Forslag til direktiv

Artikel 8 — stk. 1 — afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne kan til den regelmæssige kontrol benytte den kontrol, som udføres i overensstemmelse med anden EU-lovgivning.

Medlemsstaterne kan til den regelmæssige kontrol og med henblik på at afsløre nye skadelige stoffer gennem nye undersøgelser benytte den kontrol og de undersøgelser , som udføres , og den undersøgelseskapacitet som stilles til rådighed, i overensstemmelse med anden EU-lovgivning.

Ændring 78

Forslag til direktiv

Artikel 8 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.     Medlemsstaterne skal oplyse de vandleverandører, der benytter den af farevurderingen omfattede vandforekomst, om resultaterne af den kontrol, der er udført i henhold til stk. 1, litra d), og kan på grundlag af disse kontrolresultater:

udgår

a)

pålægge vandleverandører at udføre supplerende kontrol eller behandling af visse parametre

 

b)

tillade vandleverandører at reducere kontrolhyppigheden af visse parametre, uden at være forpligtet til at foretage en forsyningssikkerhedsrisikovurdering, forudsat at de ikke er centrale parametre som defineret i bilag II, del B, punkt 1, og forudsat at ingen faktor, som med rimelighed kan forventes, sandsynligvis vil forårsage forringelse af vandets kvalitet.

 

Ændring 79

Forslag til direktiv

Artikel 8 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4.     I det tilfælde, at en vandleverandør får lov at reducere kontrolhyppigheden, jf. stk. 2, litra b), skal medlemsstaterne fortsat regelmæssigt kontrollere disse parametre i den vandforekomst, der er omfattet af farevurderingen.

udgår

Ændring 80

Forslag til direktiv

Artikel 8 — stk. 5 — afsnit 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

Ud fra de oplysninger, der indsamles i henhold til stk. 1 og 2, henholdsvis direktiv 2000/60/EF, skal medlemsstaterne træffe følgende foranstaltninger i samarbejde med vandleverandørerne eller sørge for, at vandleverandørerne træffer disse foranstaltninger :

Ud fra de oplysninger, der indsamles i henhold til stk. 1 og 2, henholdsvis direktiv 2000/60/EF, skal medlemsstaterne træffe følgende foranstaltninger i samarbejde med vandleverandørerne:

Ændring 178

Forslag til direktiv

Artikel 8 — stk. 5 — afsnit 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)

forebyggende foranstaltninger med henblik på at reducere det nødvendige behandlingsniveau og beskytte vandkvaliteten, bl.a. foranstaltninger som omhandlet i artikel 11, stk. 3, litra d), i direktiv 2000/60/EF

udgår

Ændring 82

Forslag til direktiv

Artikel 8 — stk. 5 — afsnit 1 — litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

aa)

sikre, at forurenerne i samarbejde med vandleverandørerne og andre relevante interessenter træffer forebyggende foranstaltninger for at reducere eller undgå det nødvendige behandlingsniveau og for at beskytte vandkvaliteten, herunder de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, litra d), i direktiv 2000/60/EF, samt yderligere foranstaltninger, der skønnes nødvendige på grundlag af den overvågning, der udføres i henhold til nærværende artikels stk. 1, litra d)

Ændring 83

Forslag til direktiv

Artikel 8 — stk. 5 — afsnit 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)

afbødende foranstaltninger, der anses for nødvendige på baggrund af den udførte kontrol i henhold til stk. 1, litra d), for at udpege og sætte ind over for forureningskilden.

b)

afbødende foranstaltninger, der anses for nødvendige på baggrund af den udførte kontrol i henhold til stk. 1, litra d), for at udpege og sætte ind over for forureningskilden og undgå enhver supplerende behandling, når forebyggende foranstaltninger ikke anses for holdbare eller ikke er effektive nok til at sætte rettidigt ind over for forureningskilden

Ændring 84

Forslag til direktiv

Artikel 8 — stk. 5 — afsnit 1 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

ba)

hvis foranstaltningerne i litra aa) og b) ikke anses for tilstrækkelige til at sikre en passende beskyttelse af menneskers sundhed, skal vandleverandørerne udføre supplerende overvågning af visse parametre på indvindingsstedet eller behandling, hvis det er strengt nødvendigt for at forebygge sundhedsrisici.

Ændring 85

Forslag til direktiv

Artikel 8 — stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

5a.     Medlemsstaterne skal oplyse de vandleverandører, der benytter den af farevurderingen omfattede vandforekomst eller dele af denne vandforekomst, om resultaterne af den kontrol, der udføres i henhold til stk. 1, litra d), og kan på grundlag af disse kontrolresultater og de oplysninger, der indsamles i henhold til stk. 1 og 2 og i henhold til direktiv 2000/60/EF:

 

a)

tillade vandleverandører at reducere kontrolhyppigheden af visse parametre eller antallet af kontrollerede parametre, uden at der kræves en forsyningssikkerhedsrisikovurdering, forudsat at disse parametre ikke er centrale parametre som defineret i bilag II, del B, punkt 1, og forudsat at der ikke er nogen faktorer, som med rimelighed kan forventes at forringe vandets kvalitet

 

b)

hvis en vandleverandør får tilladelse til at mindske kontrolhyppigheden, jf. litra a), fortsat regelmæssigt kontrollere disse parametre i den af farevurderingen omfattede vandforekomst.

Ændring 86

Forslag til direktiv

Artikel 9 — overskrift

Kommissionens forslag

Ændring

Forsyningsrisikovurdering

Forsyningsrisikovurdering , kontrol og forvaltning

Ændring 87

Forslag til direktiv

Artikel 9 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne skal sørge for, at vandleverandørerne udfører en forsyningssikkerhedsrisikovurdering, der åbner mulighed for at tilpasse kontrolhyppigheden for alle parametre, som er opført i bilag I, del A og B , dog ikke centrale parametre i henhold til del B i bilag II, alt efter om de forekommer i råvandet.

Medlemsstaterne skal sørge for, at vandleverandørerne udfører en forsyningssikkerhedsrisikovurdering i henhold til bilag II, del C , der åbner mulighed for at tilpasse kontrolhyppigheden for alle parametre, som er opført i bilag I, del A , B og Ba , dog ikke centrale parametre i henhold til del B i bilag II, alt efter om de forekommer i råvandet.

Ændring 88

Forslag til direktiv

Artikel 9 — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

For disse parametre skal medlemsstaterne sørge for, at vandleverandørerne kan afvige fra de prøveudtagningshyppigheder, der er fastsat i bilag II, del B, i overensstemmelse med specifikationerne i bilag II, del C.

For disse parametre skal medlemsstaterne sørge for, at vandleverandørerne kan afvige fra de prøveudtagningshyppigheder, der er fastsat i bilag II, del B, i overensstemmelse med specifikationerne i bilag II, del C , alt efter om de forekommer i råvandet og behandlingsstrukturen.

Ændring 89

Forslag til direktiv

Artikel 9 — stk. 1 — afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændring

Vandleverandørerne skal til dette formål pålægges at tage hensyn til resultaterne af den farevurdering, der udføres i overensstemmelse med artikel 8 i nærværende direktiv, og den kontrol, der udføres i medfør af artikel 7, stk. 1, og artikel 8 i direktiv 2000/60/EF.

Vandleverandørerne tager med dette for øje hensyn til resultaterne af den farevurdering, der udføres i overensstemmelse med artikel 8 i nærværende direktiv, og den kontrol, der udføres i medfør af artikel 7, stk. 1, og artikel 8 i direktiv 2000/60/EF.

Ændring 90

Forslag til direktiv

Artikel 9 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1a.     Medlemsstaterne kan undtage meget små vandleverandører fra stk. 1, forudsat at den kompetente myndighed på forhånd har fået ajourførte dokumenterede oplysninger om de relevante parametre og skønner, at der ikke er nogen risiko for menneskers sundhed som følge af sådanne undtagelser, og uden at dette berører myndighedens forpligtelser i henhold til artikel 4.

Undtagelsen skal tages op til revision af den kompetente myndighed hvert tredje år, eller hvis der påvises en ny forureningsfare i indvindingsområdet, og ajourføres, hvis det er nødvendigt.

Ændring 91

Forslag til direktiv

Artikel 9 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Forsyningssikkerhedsrisikovurderinger skal godkendes af de kompetente myndigheder.

2.    Ansvaret for forsyningssikkerhedsrisikovurderinger påhviler de vandleverandører, der skal sikre, at de er i overensstemmelse med dette direktiv. Med henblik herpå kan vandleverandører anmode om støtte fra de kompetente myndigheder.

 

Medlemsstaterne kan kræve, at de kompetente myndigheder godkender eller kontrollerer vandleverandørernes forsyningssikkerhedsrisikovurderinger.

Ændring 92

Forslag til direktiv

Artikel 9 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2a.     På grundlag af resultaterne af den forsyningssikkerhedsrisikovurdering, der udføres i henhold til stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at vandleverandørerne iværksætter en handlingsplan, der er tilpasset de identificerede risici og står i et rimeligt forhold til vandleverandørens størrelse. En sådan vandsikkerhedsplan kan eksempelvis vedrøre de anvendte materialer, der kommer i kontakt med vandet, vandbehandlingsprodukter, eventuelle risici som følge af utætte rør eller foranstaltninger for tilpasning til aktuelle og fremtidige udfordringer såsom klimaforandringer og skal specificeres nærmere af medlemsstaterne.

Ændring 93

Forslag til direktiv

Artikel 10 — overskrift

Kommissionens forslag

Ændring

Risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet

Risikovurdering , kontrol og forvaltning af forbrugernes fordelingsnet

Ændring 94

Forslag til direktiv

Artikel 10 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Medlemsstaterne skal sørge for, at der udføres en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet med følgende elementer:

1.   Medlemsstaterne skal sørge for, at der udføres en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet i opprioriterede bygninger med følgende elementer:

Ændring 95

Forslag til direktiv

Artikel 10 — stk. 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)

en vurdering af de potentielle risici i relation til forbrugernes fordelingsnet og de tilhørende produkter og materialer, og om disse påvirker vandkvaliteten på det sted, hvor det tappes fra vandhaner, som normalt benyttes til drikkevand , bl.a. om vandet leveres til offentligheden i opprioriterede bygninger

a)

en vurdering af de potentielle risici i relation til forbrugernes fordelingsnet og de tilhørende produkter og materialer, og om disse påvirker vandkvaliteten på det sted, hvor det tappes fra vandhaner, som normalt benyttes til drikkevand

Ændring 96

Forslag til direktiv

Artikel 10 — stk. 1 — litra b — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

b)

regelmæssig kontrol af de parametre, der er opført på listen i bilag I, del C, i bygninger, hvor den potentielle fare for menneskers sundhed anses for at være størst. Relevante parametre og bygninger skal udvælges med henblik på kontrol ud fra den vurdering, der udføres i henhold til litra a).

b)

regelmæssig kontrol af de parametre, der er opført på listen i bilag I, del C, i  opprioriterede bygninger, hvor der er identificeret specifikke risici vedrørende vandkvaliteten i forbindelse med den vurdering, der udføres i henhold til litra a).

Ændring 97

Forslag til direktiv

Artikel 10 — stk. 1 — litra b — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne kan med henblik på den regelmæssige kontrol , der nævnes første afsnit, oprette en kontrolstrategi med fokus på opprioriterede bygninger

Medlemsstaterne sikrer med henblik på den regelmæssige kontrol adgang til anlæg de opprioriterede bygninger med henblik på prøveudtagning og kan oprette en kontrolstrategi , navnlig hvad angår bakterien Legionella pneumophila

Ændring 98

Forslag til direktiv

Artikel 10 — stk. 1 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)

verifikation af, om ydeevnen for byggevarer i kontakt med drikkevand er tilstrækkelig i forhold til de væsentlige egenskaber i forbindelse med de grundlæggende krav til bygværker, der er specificeret i punkt 3, litra e), i bilag I til forordning (EU) nr. 305/2011 .

c)

verifikation af, om ydeevnen for varer og materialer i kontakt med drikkevand er tilstrækkelig i forhold til de væsentlige egenskaber i forbindelse med beskyttelsen af menneskers sundhed .

Ændring 99

Forslag til direktiv

Artikel 10 — stk. 1 — litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

ca)

kontrol af, om de anvendte materialer er egnede til kontakt med drikkevand, og om kravene i artikel 11 er opfyldt.

Ændring 100

Forslag til direktiv

Artikel 10 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Finder en medlemsstat på grund af den vurdering, der udføres i henhold til stk. 1, litra a), at forbrugernes fordelingsnet eller de anvendte produkter og materialer indebærer en risiko for menneskers sundhed, eller at den udførte kontrol, jf. stk. 1, litra b), godtgør, at parameterværdierne i bilag I, del C, ikke opfyldes, skal medlemsstaterne:

2.   Finder en medlemsstat på grund af den vurdering, der udføres i henhold til stk. 1, litra a), at forbrugernes fordelingsnet i opprioriterede bygninger eller de anvendte produkter og materialer indebærer en risiko for menneskers sundhed, eller at den udførte kontrol, jf. stk. 1, litra b), godtgør, at parameterværdierne i bilag I, del C, ikke opfyldes, skal medlemsstaterne træffe egnede foranstaltninger for at eliminere eller mindske risikoen for overskridelse af de parameterværdier, der er fastlagt i bilag I, del C .

a)

træffe egnede foranstaltninger for at eliminere eller mindske risikoen for manglende overholdelse af de parameterværdier, der er fastlagt i bilag I, del C

 

b)

træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sørge for, at migrationen af stoffer eller kemiske stoffer fra byggevarer, der benyttes til fremstilling eller distribution af drikkevand, hverken direkte eller indirekte bringer menneskers sundhed i fare

 

c)

træffe andre foranstaltninger, såsom passende behandlingsteknikker, i samarbejde med vandleverandører med henblik på at ændre vandets sammensætning eller egenskaber inden levering, for derigennem at eliminere eller mindske risikoen for manglende overholdelse af parameterværdierne efter levering

 

d)

på behørig vis oplyse og rådgive forbrugere om betingelser for forbrug og brug af vandet og om mulige foranstaltninger for at undgå, at risikoen genopstår

 

e)

tilrettelægge uddannelse af blikkenslagere og andre fagfolk, der beskæftiger sig med forbrugeres fordelingsnet og installation af byggevarer

 

f)

for Legionellas vedkommende sørge for, at effektive kontrol- og forvaltningsforanstaltninger er indført for at forebygge og sætte ind over for eventuelle sygdomsudbrud.

 

Ændring 101

Forslag til direktiv

Artikel 10 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2a.     Med henblik på at mindske risici i forbindelse med intern fordeling i alle forbrugernes fordelingsnet skal medlemsstaterne:

 

a)

tilskynde ejere af offentlige og private bygninger til at udføre en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet

 

b)

informere forbrugere og ejere af offentlige og private bygninger om foranstaltninger, der har til formål at eliminere eller mindske risikoen for manglende overholdelse af kvalitetsstandarder for drikkevand på grund af forbrugernes forsyningsnet

 

c)

på behørig vis oplyse og rådgive forbrugere om betingelser for forbrug og brug af vandet og om mulige foranstaltninger for at undgå, at risikoen genopstår

 

d)

fremme uddannelse af blikkenslagere og andre fagfolk, der beskæftiger sig med forbrugernes fordelingsnet og installation af produkter og materialer i kontakt med vand, og

 

e)

for bakterien Legionellas, og navnlig Legionella pneumophilas, vedkommende sørge for, at der er truffet effektive kontrol- og forvaltningsforanstaltninger, som er tilpasset risikoen, med henblik på at forebygge og imødegå eventuelle sygdomsudbrud.

Ændring 102

Forslag til direktiv

Artikel 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 10a

 

Minimumskrav til hygiejne for produkter, stoffer og materialer i kontakt med drikkevand

 

1.     Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de stoffer og materialer, der anvendes til fremstilling af alle nye produkter, der er i kontakt med drikkevand, markedsføres og anvendes til indvinding, behandling eller fordeling, eller at forureninger i forbindelse med sådanne stoffer:

 

a)

ikke direkte eller indirekte forringer beskyttelsen af menneskers sundhed i henhold til dette direktiv

 

b)

ikke berører drikkevandets lugt og smag

 

c)

ikke er til stede i drikkevandet ved en koncentration på over det niveau, der er nødvendigt for at opfylde det formål, hvortil de anvendes, og

 

d)

ikke fremmer bakteriefloraen.

 

2.     Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af stk. 1 vedtager Kommissionen senest den … [tre år efter dette direktivs ikrafttræden] delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere dette direktiv ved at fastlægge minimumskrav til hygiejne og listen over stoffer, der anvendes til fremstilling af materialer i kontakt med drikkevand og er godkendt i Unionen, herunder specifikke migrationsgrænser og særlige brugsbetingelser, hvor det er relevant. Kommissionen reviderer og ajourfører denne liste regelmæssigt i overensstemmelse med de nyeste videnskabelige fremskridt og den teknologiske udvikling.

 

3.     For at støtte Kommissionen ved vedtagelse og ændring af delegerede retsakter i henhold til stk. 2 oprettes der et stående udvalg bestående af repræsentanter udpeget af medlemsstaterne, som kan anmode om bistand fra eksperter eller rådgivere.

 

4.     Materialer i kontakt med drikkevand, der er omfattet af anden EU-lovgivning, f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011  (1 bis) , skal overholde kravene i denne artikels stk. 1 og 2.

Ændring 103

Forslag til direktiv

Artikel 11 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre regelmæssig kontrol af drikkevandskvaliteten for at kontrollere, at det vand, der stilles til rådighed for forbrugerne, opfylder kravene i dette direktiv og især de parameterværdier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5. Prøver skal udtages, så de er repræsentative for kvaliteten af det vand, der forbruges i løbet af hele året. Herudover træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at effektiviteten af desinfektionen kontrolleres i de tilfælde, hvor desinfektion er en del af fremstillingen eller distributionen af drikkevand, og at eventuel forurening fra biprodukter fra desinfektionen holdes så lav som muligt, uden at det går ud over desinfektionen.

1.   Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre regelmæssig kontrol af drikkevandskvaliteten for at kontrollere, at den opfylder kravene i dette direktiv og især de parameterværdier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5. Prøver skal udtages, så de er repræsentative for kvaliteten af det vand, der forbruges i løbet af hele året. Herudover træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at effektiviteten af desinfektionen kontrolleres i de tilfælde, hvor desinfektion er en del af fremstillingen eller distributionen af drikkevand, og at eventuel forurening fra biprodukter fra desinfektionen holdes så lav som muligt, uden at det går ud over desinfektionen.

Ændring 104

Forslag til direktiv

Artikel 11 — stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

5a.     Medlemsstaterne meddeler Kommissionen resultaterne af den kontrol, der udføres af de i bilag I, del Ca, opførte parametre, senest den … [tre år efter dette direktivs ikrafttræden] og derefter én gang om året.

 

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere dette direktiv ved at ajourføre listen over de stoffer, der skal kontrolleres, i bilag I, del Ca. Kommissionen kan beslutte at tilføje stoffer, hvor der er en risiko for, at sådanne stoffer forekommer i drikkevand, og de udgør en potentiel risiko for menneskers sundhed, men med hensyn til hvilke der mangler videnskabelige beviser for, at de udgør en risiko for menneskers sundhed. Til dette formål baserer Kommissionen sig især på WHO's videnskabelige forskning. Tilføjelse af ethvert nyt stof skal behørigt begrundes i henhold til dette direktivs artikel 1.

Ændring 105

Forslag til direktiv

Artikel 11 — stk. 5 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

5b.     Senest den … [et år efter dette direktivs ikrafttræden] vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere dette direktiv ved at fastlægge en metode til måling af mikroplast, jf. listen i bilag I, del Ca.

Ændring 106

Forslag til direktiv

Artikel 12 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Medlemsstaterne sørger for, at der ved ethvert tilfælde af manglende overholdelse af de parameterværdier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, straks foretages en undersøgelse med henblik på at påvise årsagen hertil.

1.   Medlemsstaterne sørger for, at der ved ethvert tilfælde af manglende overholdelse af de parameterværdier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5 på stedet, hvor kravene skal overholdes, som omhandlet i artikel 6 , straks foretages en undersøgelse med henblik på at påvise årsagen hertil.

Ændring 107

Forslag til direktiv

Artikel 12 — stk. 2 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

I tilfælde af manglende overholdelse af de parameterværdier, der er fastsat i bilag I, del C, skal de udbedrende foranstaltninger omfatte de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 10, stk. 2 , litra a ) til f) .

I tilfælde af manglende overholdelse af de parameterværdier, der er fastsat i bilag I, del C, skal de udbedrende foranstaltninger omfatte de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 10, stk.  2a .

Ændring 108

Forslag til direktiv

Artikel 12 — stk. 3 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne skal automatisk betragte manglende opfyldelse af minimumskravene til de parameterværdier, der er fastsat i bilag I, del A og B, som en potentiel fare for menneskers sundhed.

Medlemsstaterne skal betragte en manglende opfyldelse af minimumskravene til de parameterværdier, der er fastsat i bilag I, del A og B, som en potentiel fare for menneskers sundhed , undtagen hvis de kompetente myndigheder vurderer, at overskridelsen af parameterværdien er ubetydelig .

Ændring 109

Forslag til direktiv

Artikel 12 — stk. 4 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

4.   I de tilfælde, der beskrives i stk. 2 og 3, skal medlemsstaterne hurtigst muligt træffe alle følgende foranstaltninger:

4.   I de tilfælde, der beskrives i stk. 2 og 3, hvor overskridelsen af parameterværdierne betragtes som en potentiel fare for menneskers sundhed, skal medlemsstaterne hurtigst muligt træffe alle følgende foranstaltninger:

Ændring 110

Forslag til direktiv

Artikel 12 — stk. 4 — afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

De i litra a), b) og c) omhandlede foranstaltninger træffes i samarbejde med den pågældende vandleverandør.

Ændring 111

Forslag til direktiv

Artikel 12 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5.   De kompetente myndigheder eller andre relevante organer afgør , hvilke foranstaltninger der skal træffes i henhold til stk. 3, idet de også tager hensyn til den mulige sundhedsfare ved at afbryde drikkevandsforsyningen eller begrænse brugen af drikkevand.

5.    Hvor overskridelsen konstateres ved det sted, hvor kravene skal overholdes, afgør de kompetente myndigheder eller andre relevante organer, hvilke foranstaltninger der skal træffes i henhold til stk. 3, idet de også tager hensyn til den mulige sundhedsfare ved at afbryde drikkevandsforsyningen eller begrænse brugen af drikkevand.

Ændring 112

Forslag til direktiv

Artikel 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 12a

 

Dispensationer

 

1.     Medlemsstaterne kan dispensere fra de parameterværdier, der er fastsat i bilag I, del B, eller som er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, inden for en maksimal værdi, som de fastlægger, forudsat at disse dispensationer ikke indebærer en potentiel fare for menneskers sundhed, og forudsat at drikkevandsforsyningen i det pågældende område ikke kan opretholdes på nogen anden rimelig måde. Sådanne dispensationer er begrænset til følgende tilfælde:

 

a)

et nyt vandforsyningsområde

 

b)

en ny kilde til forurening, der påvises i et vandforsyningsområde, eller nyligt afprøvede eller påviste parametre.

 

Dispensationer skal gælde så kort tid som muligt og ikke længere end tre år. Inden dispensationen udløber, skal medlemsstaterne foretage en revision for at fastslå, om der er gjort tilstrækkelige fremskridt.

 

Under ekstraordinære omstændigheder kan en medlemsstat indrømme endnu en dispensation for så vidt angår første afsnit, litra a) og b). Hvis en medlemsstat ønsker at give endnu en dispensation, skal den sende revisionen samt en begrundelse for sin beslutning om den anden dispensation til Kommissionen. Denne anden dispensation må ikke gælde længere end tre år.

 

2.     Enhver dispensation, der indrømmes i henhold til stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:

 

a)

årsagen til dispensationen

 

b)

den pågældende parameter, tidligere relevante kontrolresultater og den højeste tilladte værdi i henhold til dispensationen

 

c)

det geografiske område, mængden af vand, der leveres pr. dag, den berørte befolkning, og om der er nogen relevant levnedsmiddelvirksomhed, der påvirkes

 

d)

en passende kontrolplan, om nødvendigt med øget kontrolhyppighed

 

e)

et sammendrag af planen for de nødvendige udbedrende foranstaltninger, herunder en tidsplan for arbejdet og et skøn over omkostningerne og bestemmelserne om revision, og

 

f)

den nødvendige varighed af dispensationen.

 

3.     Finder de kompetente myndigheder, at overskridelsen af parameterværdien er ubetydelig, og at udbedrende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, kan afhjælpe problemet inden for 30 dage, behøver oplysningerne i stk. 2 i nærværende artikel ikke angives i dispensationen.

 

I så fald skal de kompetente myndigheder eller andre relevante organer for dispensationen kun fastsætte den højeste tilladte værdi for den pågældende parameter og tidsfristen for afhjælpning af problemet.

 

4.     Stk. 3 kan ikke længere anvendes, hvis den samme parameterværdi for en given vandforsyning i løbet af de foregående 12 måneder er blevet overskredet i mere end 30 dage sammenlagt.

 

5.     Medlemsstater, som anvender de dispensationer, der er hjemlet i denne artikel, skal sørge for, at den befolkning, der berøres af dispensationen, straks informeres på passende vis om dispensationen og om betingelserne i forbindelse hermed. Derudover sørger medlemsstaterne om nødvendigt for at vejlede bestemte befolkningsgrupper, for hvilke dispensationen kan indebære en særlig risiko.

 

De i første afsnit omtalte forpligtelser gælder ikke for de i stk. 3 omhandlede forhold, medmindre de kompetente myndigheder bestemmer andet.

 

6.     Bortset fra dispensationer, der gives i overensstemmelse med stk. 3, giver medlemsstaterne inden for to måneder Kommissionen meddelelse om enhver dispensation, der vedrører en vandforsyning på mere end 1 000  m3 pr. dag i gennemsnit eller forsyner en befolkning på mere end 5 000 personer, og videregiver de i stk. 2 omhandlede oplysninger.

 

7.     Denne artikel gælder ikke for drikkevand, der udbydes til salg i flasker eller anden emballage.

Ændring 113+165+191+208+166+192+169+195+170+196+197+220

Forslag til direktiv

Artikel 13 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Med forbehold af artikel 9 i direktiv 2000/60/EF skal medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forbedre adgangen for alle til drikkevand og fremme brugen heraf på deres område. Dette skal omfatte alle følgende foranstaltninger:

1.   Med forbehold af artikel 9 i direktiv 2000/60/EF samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og under hensyntagen til de lokale og regionale perspektiver og betingelser for vanddistribution skal medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forbedre den universelle adgang for alle til drikkevand og fremme brugen heraf på deres område.

a)

udpegning af mennesker uden adgang til drikkevand og årsager til den manglende adgang (eksempelvis det forhold , at de tilhører en sårbar og marginaliseret befolkningsgruppe) , vurdering af mulighederne for at forbedre disse menneskers adgang og oplyse dem om mulighederne for at tilslutte sig fordelingsnettet eller om alternative midler til at få adgang til vandet

a)

udpegning af mennesker uden adgang eller med begrænset adgang til drikkevand , herunder sårbare og marginaliserede grupper, og årsager til den manglende adgang, vurdering af mulighederne for og iværksættelse af foranstaltninger til at forbedre disse menneskers adgang og oplyse dem om mulighederne for at tilslutte sig fordelingsnettet eller om alternative midler til at få adgang til vandet.

 

aa)

sikring af den offentlige drikkevandsforsyning

b)

etablering og vedligeholdelse af udstyr udendørs og indendørs med henblik på at give gratis adgang til drikkevand i det offentlige rum

b)

etablering og vedligeholdelse af udstyr udendørs og indendørs , herunder påfyldningssteder, med henblik på at give gratis adgang til drikkevand i det offentlige rum , navnlig i områder med mange mennesker. Dette skal ske, når det er teknisk muligt, på en måde, der står i et rimeligt forhold til behovet for sådanne foranstaltninger, og under hensyntagen til særlige lokale forhold såsom klima og geografi

c)

fremme anvendelsen af drikkevand ved at:

c)

fremme anvendelsen af drikkevand ved at:

 

i)

iværksætte informationskampagner om kvaliteten af vandet

 

i)

iværksætte informationskampagner om den høje kvalitet af postevand og øge bevidstheden om det nærmeste udpegede påfyldningssted

 

 

ia)

iværksætte kampagner, der tilskynder offentligheden til at bruge genanvendelige vandflasker, og iværksætte initiativer, der øger bevidstheden om placeringen af påfyldningssteder

 

ii)

tilskynde til at levere vandet i forvaltninger og offentlige bygninger

 

ii)

sikre, at vandet leveres gratis i forvaltninger og offentlige bygninger samt modvirke brugen af vand i engangsflasker eller engangsbeholdere samme steder

 

iii)

tilskynde til, at drikkevand stilles til rådighed uden beregning i restauranter, kantiner og i forbindelse med catering.

 

iii)

tilskynde til at drikkevand stilles til rådighed gratis eller mod et lavt servicegebyr for kunder i restauranter, kantiner og i forbindelse med catering.

Ændring 114

Forslag til direktiv

Artikel 13 — stk. 2 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Ud fra de oplysninger, som indsamles i henhold til stk. 1, litra a), skal medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sørge for, at sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper har adgang til drikkevand.

Ud fra de oplysninger, som indsamles i henhold til stk. 1, litra a), skal medlemsstaterne træffe de foranstaltninger, de finder nødvendige og passende for at sørge for, at sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper har adgang til drikkevand.

Ændring 173+199+209

Forslag til direktiv

Artikel 13 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2a.     I tilfælde, hvor forpligtelser i henhold til denne artikel påhviler lokale offentlige myndigheder i henhold til national ret, sikrer medlemsstaterne, at disse myndigheder har de nødvendige midler og ressourcer til at sikre adgang til drikkevand, og at eventuelle foranstaltninger i den henseende står i et rimeligt forhold til det pågældende distributionsnets kapacitet og størrelse.

Ændring 174+200+210

Forslag til direktiv

Artikel 13 — stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2b.     Under hensyntagen til de oplysninger, der indsamles i henhold til artikel 15, stk. 1, litra a), skal Kommissionen samarbejde med medlemsstaterne og Den Europæiske Investeringsbank om at støtte kommunale myndigheder i Unionen, der ikke har den nødvendige kapital, til at få adgang til teknisk bistand, disponible EU-midler og langfristede lån med en præferentiel rentesats, især med henblik på at vedligeholde og forny vandinfrastruktur for at sikre levering af vand af høj kvalitet og udbrede vand- og sanitetsforsyningstjenester til sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper.

Ændring 116

Forslag til direktiv

Artikel 14 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Medlemsstaterne skal sørge for, at tilstrækkelige og aktuelle oplysninger om kvaliteten af drikkevand står til rådighed online for alle personer, som der leveres til, i overensstemmelse med bilag IV.

1.   Medlemsstaterne skal sørge for, at tilstrækkelige, aktuelle og ajourførte oplysninger om kvaliteten af drikkevand står til rådighed online eller på en anden brugervenlig måde for alle personer, som der leveres til, i overensstemmelse med bilag IV og under overholdelse af gældende databeskyttelsesregler .

Ændring 117

Forslag til direktiv

Artikel 14 — stk. 2 — afsnit 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne skal sørge for, at alle personer, som der leveres til, regelmæssigt og mindst en gang om året på hensigtsmæssig vis (f.eks. på deres faktura eller intelligente applikationer) uopfordret modtager følgende oplysninger:

Medlemsstaterne skal sørge for, at alle personer, som der leveres til, regelmæssigt og mindst en gang om året på en hensigtsmæssig og let tilgængelig måde (f.eks. på deres faktura eller intelligente applikationer) , som fastsættes af de kompetente myndigheder, modtager følgende oplysninger:

Ændring 118

Forslag til direktiv

Artikel 14 — stk. 2 — litra a — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

a)

oplysninger om omkostningsstrukturen for den takst, som opkræves pr. kubikmeter drikkevand inklusive faste og variable omkostninger , idet der som minimum fremlægges omkostninger i relation til følgende elementer :

a)

såfremt omkostningerne inddrives gennem et tarifsystem, oplysninger om omkostningsstrukturen for den takst, som opkræves pr. kubikmeter drikkevand inklusive fordelingen af faste og variable omkostninger:

Ændring 119

Forslag til direktiv

Artikel 14 — stk. 2 — litra a — nr. i

Kommissionens forslag

Ændring

i)

foranstaltninger truffet af vandleverandørerne med henblik på farevurderingen i henhold til artikel 8, stk. 5

udgår

Ændring 120

Forslag til direktiv

Artikel 14 — stk. 2 — litra a — nr. ii

Kommissionens forslag

Ændring

ii)

behandling og distribution af drikkevand

udgår

Ændring 121

Forslag til direktiv

Artikel 14 — stk. 2 — litra a — nr. iii

Kommissionens forslag

Ændring

iii)

spildevandsopsamling og -rensning

udgår

Ændring 122

Forslag til direktiv

Artikel 14 — stk. 1 — litra a — nr. iv

Kommissionens forslag

Ændring

iv)

trufne foranstaltninger ifølge artikel 13 i de tilfælde, hvor vandleverandørerne har truffet sådanne foranstaltninger

udgår

Ændring 123

Forslag til direktiv

Artikel 14 — stk. 2 — afsnit 1 — litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

aa)

oplysninger om kvaliteten af drikkevand, herunder indikatorparametre

Ændring 124

Forslag til direktiv

Artikel 14 — stk. 2 — afsnit 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)

prisen for leveret drikkevand pr. liter og kubikmeter

b)

såfremt omkostningerne inddrives gennem et tarifsystem, prisen for leveringen af drikkevand pr. kubikmeter, og den fakturerede pris pr. liter vand; hvis omkostningerne ikke inddrives gennem et tarifsystem, de samlede årlige omkostninger, der afholdes af vandsystemet for at sikre overholdelsen af dette direktiv, ledsaget af baggrundsoplysninger og relevant information om, hvordan vandet leveres til området

Ændring 125

Forslag til direktiv

Artikel 14 — stk. 2 — afsnit 1 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

ba)

behandling og distribution af drikkevand

Ændring 126

Forslag til direktiv

Artikel 14 — stk. 2 — afsnit 1 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)

husholdningens forbrug mindst for hvert år eller pr. faktureringsperiode, sammen med udviklingstendensen i det årlige forbrug

c)

husstandens forbrug mindst for hvert år eller pr. faktureringsperiode, sammen med udviklingstendensen i  husstandens forbrug, hvis det er teknisk muligt, og kun hvis disse oplysninger er tilgængelige for vandleverandøren

Ændring 127

Forslag til direktiv

Artikel 14 — stk. 2 — afsnit 1 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)

sammenligninger af husstandens årlige vandforbrug med et gennemsnitligt forbrug for en husstand i  samme kategori

d)

sammenligninger af husstandens årlige vandforbrug med et gennemsnitligt forbrug for en husstand , når det er muligt overensstemmelse med litra c)

Ændring 128

Forslag til direktiv

Artikel 14 — stk. 2 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer formatet af og metoden til at fremlægge de oplysninger, der skal afgives i henhold til første afsnit. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 20, stk. 2.

Medlemsstaterne fastlægger en klar ansvarsfordeling med hensyn til videregivelse af oplysninger i henhold til første afsnit mellem vandleverandører, interessenter og kompetente lokale organer. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere dette direktiv ved at præcisere formatet af og metoden til at fremlægge de oplysninger, der skal afgives i henhold til første afsnit.

Ændring 129

Forslag til direktiv

Artikel 15 — stk. 1 — afsnit 1 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)

etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et datasæt indeholdende oplysninger om drikkevandsrelaterede hændelser, som — uanset om parameterværdierne er overholdt — har medført, at menneskers sundhed potentielt har været udsat for fare , og som varede mere end 10 på hinanden følgende dage og berørte mindst 1 000 personer, tillige med årsagerne til disse hændelser og de udbedrende foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med artikel 12.

d)

etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et datasæt indeholdende oplysninger om drikkevandsrelaterede hændelser, som — uanset om parameterværdierne er overholdt — har medført, at menneskers sundhed potentielt har været udsat for risiko , og som varede mere end 10 på hinanden følgende dage og berørte mindst 1 000 personer, tillige med årsagerne til disse hændelser og de udbedrende foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med artikel 12.

Ændring 130

Forslag til direktiv

Artikel 15 — stk. 4 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

4.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer formatet af og metoden til at fremlægge de oplysninger, der skal afgives i henhold til stk. 1 og 3, herunder udførlige krav angående indikatorer, de EU-dækkende oversigtskort og medlemsstaternes oversigtsrapporter som omhandlet i stk. 3.

4.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere dette direktiv ved at præcisere formatet af og metoden til at fremlægge de oplysninger, der skal afgives i henhold til stk. 1 og 3, herunder udførlige krav angående indikatorer, de EU-dækkende oversigtskort og medlemsstaternes oversigtsrapporter som omhandlet i stk. 3.

Ændring 131

Forslag til direktiv

Artikel 15 — stk. 4 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

De i første afsnit omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 20, stk. 2.

udgår

Ændring 132

Forslag til direktiv

Artikel 17 — stk. 2 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)

bestemmelser vedrørende adgang til vand, der er fastsat i artikel 13

b)

bestemmelser vedrørende adgang til vand, der er fastsat i artikel 13 , og den andel af befolkningen, der ikke har adgang til vand

Ændring 133

Forslag til direktiv

Artikel 17 — stk. 2 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)

bestemmelser om de oplysninger, der gives til offentligheden i henhold til artikel 14 og bilag IV.

c)

bestemmelser om de oplysninger, der gives til offentligheden i henhold til artikel 14 og bilag IV , herunder en brugervenlig oversigt på EU-plan med de oplysninger, der er indeholdt i listen i bilag IV, punkt 7 .

Ændring 134

Forslag til direktiv

Artikel 17 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2a.     Kommissionen forelægger senest den … [fem år efter den seneste frist for at gennemføre dette direktiv] — og derefter når det er hensigtsmæssigt — Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den potentielle fare for drikkevandskilder som følge af mikroplast, lægemidler og, hvis det er relevant, andre nye forurenende stoffer samt om de hermed forbundne sundhedsrisici. Kommissionen tillægges beføjelser til om nødvendigt at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere dette direktiv ved at fastsætte grænseværdier for mikroplast, lægemidler og andre nye forurenende stoffer i drikkevandet.

Ændring 135

Forslag til direktiv

Artikel 18 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2a.     Senest den … [fem år efter dette direktivs ikrafttræden] vurderer Kommissionen om artikel 10a har ført til en tilstrækkelig grad af harmonisering af hygiejnekravene til materialer og produkter, der er i kontakt med drikkevand, og træffer om nødvendigt passende yderligere foranstaltninger.

Ændring 136

Forslag til direktiv

Artikel 23 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Dispensationer, som medlemsstaterne har indrømmet i medfør af artikel 9 i direktiv 98/83/EF, og som stadig gælder den [fristen for nærværende direktivs gennemførelse], skal fortsat finde anvendelse, indtil de udløber. De kan ikke forlænges yderligere.

2.   Dispensationer, som medlemsstaterne har indrømmet i medfør af artikel 9 i direktiv 98/83/EF, og som stadig gælder den [fristen for nærværende direktivs gennemførelse], skal fortsat finde anvendelse, indtil de udløber.

Ændring 179

Forslag til direktiv

Bilag I — del A — tabel

Kommissionens forslag

Parameter

Parameterværdi

Enhed

Clostridium perfringens sporer

0

Antal/100 ml

Coliforme bakterier

0

Antal/100 ml

Enterokokker

0

Antal/100 ml

Escherichia coli (E. coli)

0

Antal/100 ml

Kimtalsbestemmelser (HPC) 22o

Ingen unormal ændring

 

Somatiske colifager

0

Antal/100 ml

Turbiditet

< 1

NTU

Ændring

Parameter

Parameterværdi

Parameter

Clostridium perfringens sporer

0

Antal/100 ml

Enterokokker

0

Antal/100 ml

Escherichia coli (E. coli)

0

Antal/100 ml

Somatiske colifager

0

Antal/100 ml

Bemærkning

Parametrene i denne del finder ikke anvendelse på kilde- og mineralvand i overensstemmelse med direktiv 2009/54/EF.

Ændring 138+180

Forslag til direktiv

Bilag I — del B — tabel

Kommissionens forslag

Kemiske parametre

Parameter

Parameterværdi

Enhed

Bemærkninger

Acrylamid

0,10

μg/l

Parameterværdien henviser til restkoncentrationen af monomerer i vandet beregnet efter specifikationerne for den maksimale migration fra den tilsvarende polymer i kontakt med vandet.

Antimon

5,0

μg/l

 

Arsen

10

μg/l

 

Benzen

1,0

μg/l

 

Benzo(a)pyren

0 010

μg/l

 

Beta-estradiol (50-28-2)

0,001

μg/l

 

Bisphenol A

0,01

μg/l

 

Bor

1,0

mg/l

 

Bromat

10

μg/l

 

Cadmium

5,0

μg/l

 

Chlorat

0,25

mg/l

 

Chlorit

0,25

mg/l

 

Chrom

25

μg/l

Denne værdi skal overholdes senest [10 år efter dette direktivs ikrafttræden]. Parameterværdien for chrom indtil denne frist er 50 μg/l.

Kobber

2,0

mg/l

 

Cyanid

50

μg/l

 

1,2-dichlorethan

3,0

μg/l

 

Epichlorhydrin

0,10

μg/l

Parameterværdien henviser til restkoncentrationen af monomerer i vandet beregnet efter specifikationerne for den maksimale migration fra den tilsvarende polymer i kontakt med vandet.

Fluorid

1,5

mg/l

 

Halogenerede eddikesyrer (HAA)

80

μg/l

Summen af de følgende ni repræsentative stoffer: monochlor-, dichlor- og trichlorethansyre, mono- og dibromethansyre, bromchlorethansyre, bromdichlorethansyre, dibromchlorethansyre og tribromethansyre.

Bly

5

μg/l

Denne værdi skal overholdes senest [10 år efter dette direktivs ikrafttræden]. Parameterværdien for bly indtil denne frist er 10 μg/l.

Kviksølv

1,0

μg/l

 

Microcystin-LR

10

μg/l

 

Nikkel

20

μg/l

 

Nitrat

50

mg/l

Medlemsstaterne sikrer, at [nitrat]/50 + [nitrit]/3 ≤ 1, idet de skarpe parenteser står for koncentrationer i mg/l for nitrat (NO3) og for nitrit (NO2), overholdes, og at værdien 0,10  mg/l for nitrit overholdes ved afgang fra vandværk.

Nitrit

0,50

mg/l

Medlemsstaterne sikrer, at [nitrat]/50 + [nitrit]/3 ≤ 1, idet de skarpe parenteser står for koncentrationer i mg/l for nitrat (NO3) og for nitrit (NO2), overholdes, og at værdien 0,10  mg/l for nitrit overholdes ved afgang fra vandværk.

Nonylphenol

0,3

μg/l

 

Pesticider

0,10

μg/l

Ved »pesticider« forstås:

 

organiske insekticider

 

organiske herbicider

 

organiske fungicider

 

organiske nematocider

 

organiske acaricider

 

organiske algicider

 

organiske rodenticider

 

organiske slimicider

 

lignende produkter (bl.a. vækstregulatorer) og deres relevante metabolitter, jf. definitionen i artikel 3, nr. 32), i forordning (EF) nr. 1107/2009 (2).

Parameterværdien gælder for hvert enkelt pesticid.

Parameterværdien for aldrin, dieldrin, heptachlor og heptachlorepoxid er 0,030 μg/l.

Pesticider — i alt

0,50

μg/l

»Pesticider — i alt« er lig med summen af alle individuelle pesticider, jf. definitionen i den foregående række, som påvises og kvantificeres under kontrolproceduren.

PFAS

0,10

μg/l

Ved »PFAS« forstås hvert individuelt per- og polyfluoralkylstof (kemisk formel: CnF2n+1–R).

PFAS — I alt

0,50

μg/l

Ved »PFAS — I alt« forstås summen af individuelle per- og polyfluoralkylstoffer (kemisk formel: CnF2n+1–R).

Polycykliske aromatiske carbonhydrider

0,10

μg/l

Summen af koncentrationerne af følgende angivne forbindelser: benz(b)fluoranthen, benz(k)fluoranthen, benz(ghi)perylen og indeno(1,2,3-cd)pyren.

Selen

10

μg/l

 

Tetrachlorethen og Trichlorethen

10

μg/l

Summen af koncentrationerne af de angivne parametre

Trihalomethaner — i alt

100

μg/l

Medlemsstaterne skal, når det er muligt uden at desinfektion påvirkes heraf, tilstræbe en lavere værdi.

Summen af koncentrationerne af følgende angivne forbindelser: chloroform, bromoform, dibromchlormethan og bromdichlormethan.

Uran

30

μg/l

 

Vinylchlorid

0,50

μg/l

Parameterværdien henviser til restkoncentrationen af monomerer i vandet beregnet efter specifikationerne for den maksimale migration fra den tilsvarende polymer i kontakt med vandet.

Ændring

Kemiske parametre

Parameter

Parameterværdi

Enhed

Bemærkninger

Acrylamid

0,10

μg/l

Parameterværdien henviser til restkoncentrationen af monomerer i vandet beregnet efter specifikationerne for den maksimale migration fra den tilsvarende polymer i kontakt med vandet.

Antimon

5,0

μg/l

 

Arsen

10

μg/l

 

Benzen

1,0

μg/l

 

Benzo(a)pyren

0,010

μg/l

 

Beta-estradiol (50-28-2)

0,001

μg/l

 

Bisphenol A

0,1

μg/l

 

Bor

1,5

mg/l

 

Bromat

10

μg/l

 

Cadmium

5,0

μg/l

 

Chlorat

0,25

mg/l

 

Chlorit

0,25

mg/l

 

Chrom

25

μg/l

Denne værdi skal overholdes senest [10 år efter dette direktivs ikrafttræden]. Parameterværdien for chrom indtil denne frist er 50 μg/l.

Kobber

2,0

mg/l

 

Cyanid

50

μg/l

 

1,2-dichlorethan

3,0

μg/l

 

Epichlorhydrin

0,10

μg/l

Parameterværdien henviser til restkoncentrationen af monomerer i vandet beregnet efter specifikationerne for den maksimale migration fra den tilsvarende polymer i kontakt med vandet.

Fluorid

1,5

mg/l

 

Halogenerede eddikesyrer (HAA)

80

μg/l

Summen af de følgende ni repræsentative stoffer: monochlor-, dichlor- og trichlorethansyre, mono- og dibromethansyre, bromchlorethansyre, bromdichlorethansyre, dibromchlorethansyre og tribromethansyre.

Bly

5

μg/l

Denne værdi skal overholdes senest [10 år efter dette direktivs ikrafttræden]. Parameterværdien for bly indtil denne frist er 10 μg/l.

Kviksølv

1,0

μg/l

 

Microcystin-LR

10

μg/l

 

Nikkel

20

μg/l

 

Nitrat

50

mg/l

Medlemsstaterne sikrer, at [nitrat]/50 + [nitrit]/3 ≤ 1, idet de skarpe parenteser står for koncentrationer i mg/l for nitrat (NO3) og for nitrit (NO2), overholdes, og at værdien 0,10  mg/l for nitrit overholdes ved afgang fra vandværk.

Nitrit

0,50

mg/l

Medlemsstaterne sikrer, at [nitrat]/50 + [nitrit]/3 ≤ 1, idet de skarpe parenteser står for koncentrationer i mg/l for nitrat (NO3) og for nitrit (NO2), overholdes, og at værdien 0,10  mg/l for nitrit overholdes ved afgang fra vandværk.

Nonylphenol

0,3

μg/l

 

Pesticider

0,10

μg/l

Ved »pesticider« forstås:

 

organiske insekticider

 

organiske herbicider

 

organiske fungicider

 

organiske nematocider

 

organiske acaricider

 

organiske algicider

 

organiske rodenticider

 

organiske slimicider

 

lignende produkter (bl.a. vækstregulatorer) og deres relevante metabolitter, jf. definitionen i artikel 3, nr. 32), i forordning (EF) nr. 1107/2009 (3).

Parameterværdien gælder for hvert enkelt pesticid.

Parameterværdien for aldrin, dieldrin, heptachlor og heptachlorepoxid er 0,030 μg/l.

Pesticider — i alt

0,50

μg/l

»Pesticider — i alt« er lig med summen af alle individuelle pesticider, jf. definitionen i den foregående række, som påvises og kvantificeres under kontrolproceduren.

PFAS

0,10

μg/l

Ved »PFAS« forstås hvert individuelt per- og polyfluoralkylstof (kemisk formel: CnF2n+1–R).

Formlen skal også indføre en sondring mellem »langkædede« og »kortkædede« PFAS. Dette direktiv finder kun anvendelse på »langkædede« PFAS.

Parameterværdien for individuelle PFAS-stoffer finder kun anvendelse på de PFAS-stoffer, der sandsynligvis er til stede, og som er sundhedsfarlige, i overensstemmelse med den farevurdering, der er omhandlet i artikel 8 i dette direktiv.

PFAS — i alt

0,50

μg/l

Ved »PFAS — i alt« forstås summen af individuelle per- og polyfluoralkylstoffer (kemisk formel: CnF2n+1–R).

Parameterværdien for »PFAS — i alt« finder kun anvendelse på de PFAS-stoffer, der sandsynligvis er til stede, og som er sundhedsfarlige, i overensstemmelse med den farevurdering, der er omhandlet i artikel 8 i dette direktiv.

Polycykliske aromatiske carbonhydrider

0,10

μg/l

Summen af koncentrationerne af følgende angivne forbindelser: benz(b)fluoranthen, benz(k)fluoranthen, benz(ghi)perylen og indeno(1,2,3-cd)pyren.

Selen

10

μg/l

 

Tetrachlorethen og Trichlorethen

10

μg/l

Summen af koncentrationerne af de angivne parametre

Trihalomethaner — i alt

100

μg/l

Medlemsstaterne skal, når det er muligt, uden at desinfektion påvirkes heraf, tilstræbe en lavere værdi.

Summen af koncentrationerne af følgende angivne forbindelser: chloroform, bromoform, dibromchlormethan og bromdichlormethan.

Uran

30

μg/l

 

Vinylchlorid

0,50

μg/l

Parameterværdien henviser til restkoncentrationen af monomerer i vandet beregnet efter specifikationerne for den maksimale migration fra den tilsvarende polymer i kontakt med vandet.

Ændring 139

Forslag til direktiv

Bilag I — del B a (nyt)

Kommissionens forslag

 

Ændring

Indikatorparametre

Parameter

Parameterværdi

Enhed

Bemærkninger

Aluminium

200

μg/l

 

Ammonium

0,50

mg/l

 

Chlorid

250

mg/l

Note 1

Farve

Acceptabel for forbrugerne og ingen unormal ændring

 

 

Ledningsevne

2 500

μS cm-1 ved 20 oC

Note 1

Brintionkoncentration

≥ 6,5 og ≤ 9,5

pH-enhed

Note 1 og 3

Jern

200

μg/l

 

Mangan

50

μg/l

 

Lugt

Acceptabel for forbrugerne og ingen unormal ændring

 

 

Sulfater

250

mg/l

Note 1

Natrium

200

mg/l

 

Smag

Acceptabel for forbrugerne og ingen unormal ændring

 

 

Kimtal ved 22 oC

Ingen unormal ændring

 

 

Coliforme bakterier

0

Antal/100 ml

 

Totalt organisk kulstof (TOC)

Ingen unormal ændring

 

 

Turbiditet

Acceptabel for forbrugerne og ingen unormal ændring

 

 

Note 1:

Vandet må ikke være aggressivt.

Note 2:

Denne parameter skal kun måles, hvis vandet hidrører fra eller påvirkes af overfladevand. Såfremt denne parameterværdi overskrides, undersøger den pågældende medlemsstat forsyningen for at sikre, at der ikke er nogen potentiel fare for menneskers sundhed som følge af forekomsten af patogene mikroorganismer, f.eks. cryptosporidium.

Note 3:

For ikke-kulsyreholdigt vand aftappet på flasker eller i anden emballage kan mindsteværdien nedsættes til pH = 4,5.

For vand aftappet på flasker eller i anden emballage med et naturligt indhold af eller med tilsat kulsyre kan minimumsværdien være lavere.

Ændring 140

Forslag til direktiv

Bilag I — del C

Kommissionens forslag

Parametre af relevans for risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet

Parameter

Parameterværdi

Enhed

Bemærkninger

Legionella

< 1 000

Antal/l

Hvis parameterværdien < 1 000 /l ikke opfyldes for Legionella, skal der foretages en fornyet prøveudtagning for Legionella pneumophila. Er Legionella pneumophila ikke til stede, er parameterværdien for Legionella < 10 000 /l

Bly

5

μg/l

Denne værdi skal overholdes senest [10 år efter dette direktivs ikrafttræden]. Parameterværdien for bly indtil denne frist er 10 μg/l.

Ændring

Parametre af relevans for risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet

Parameter

Parameterværdi

Enhed

Bemærkninger

Legionella pneumophila

< 1 000

Antal/l

 

Legionella

< 10 000

Antal/l

Er Legionella pneumophila ikke til stede med parameterværdien < 1 000 /l, er parameterværdien for Legionella < 10 000 /l.

Bly

5

μg/l

Denne værdi skal overholdes senest [10 år efter dette direktivs ikrafttræden]. Parameterværdien for bly indtil denne frist er 10 μg/l.

Ændring 141

Forslag til direktiv

Bilag I — del C a (nyt)

Kommissionens forslag

 

Ændring

Nye parametre der skal kontrolleres

Mikroplast

Kontrollen udføres i overensstemmelse med den metode til måling af mikroplast, der er fastlagt i den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 11, stk. 5b.

Ændring 142

Forslag til direktiv

Bilag II — del B — punkt 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Escherichia coli (E. coli) , Clostridium perfringens sporer og somatiske colifager betragtes som »centrale parametre« og må ikke gøres til genstand for en forsyningsrisikovurdering i henhold til del C i dette bilag. De skal altid kontrolleres med de hyppigheder, der er anført i punkt 2, tabel 1.

Escherichia coli (E. coli) og enterokokker betragtes som »centrale parametre« og må ikke gøres til genstand for en forsyningsrisikovurdering i henhold til del C i dette bilag. De skal altid kontrolleres med de hyppigheder, der er anført i punkt 2, tabel 1.

Ændring 186

Forslag til direktiv

Bilag II — del B — nr. 2

Kommissionens forslag

Prøveudtagningshyppighed

Alle parametre, der er fastsat i artikel 5, skal kontrolleres med mindst de hyppigheder, der er anført i den følgende tabel, medmindre en anden prøveudtagningshyppighed er bestemt ud fra en forsyningsikkerhedsvurdering, som er udført i henhold til artikel 9 og del C i dette bilag:

Tabel 1

Mindste hyppighed for prøveudtagning og analyse med henblik på kontrol af overholdelsen

Distribueret eller produceret vandmængde (m3) pr. dag inden for et forsyningsområde

Mindste antal prøver pr. år

≤ 100

> 100 ≤ 1 000

> 1 000 ≤ 10 000

>10 000 ≤ 100 000

>100 000

10 (a)

10 (a)

50 (b)

365

365

Note 1: Et forsyningsområde er et geografisk afgrænset område, inden for hvilket drikkevandet kommer fra en eller flere kilder, og vandkvaliteten kan anses for at være tilnærmelsesvis ensartet.

Note 2: Mængderne beregnes som gennemsnit over et kalenderår. Antallet af indbyggere i et forsyningsområde kan anvendes i stedet for vandmængden til at bestemme den minimale hyppighed, idet det antages, at vandforbruget er 200 l pr. dag pr. indbygger.

Note 3: Medlemsstater, som har besluttet at undtage individuelle vandforsyninger, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), i nærværende direktiv, skal kun anvende disse hyppigheder for forsyningsområder, som leverer mellem 10 og 100 m3 pr. dag.

Ændring

Prøveudtagningshyppighed

Alle parametre, der er fastsat i artikel 5, skal kontrolleres med mindst de hyppigheder, der er anført i den følgende tabel, medmindre en anden prøveudtagningshyppighed er bestemt ud fra en forsyningsikkerhedsvurdering, som er udført i henhold til artikel 9 og del C i dette bilag:

Tabel 1

Mindste hyppighed for prøveudtagning og analyse med henblik på kontrol af overholdelsen

Distribueret eller produceret vandmængde pr. dag inden for et forsyningsområde

(Se note 1 og 2) m3

Gruppe A-parameter (mikrobiologisk parameter) – antal prøver pr. år

(Se note 3)

Gruppe B-parameter (kemisk parameter) – antal prøver pr. år

 

≤ 100

> 0

(Se note 4)

> 0

(Se note 4)

> 100

≤ 1 000

4

1

> 1 000

≤ 10 000

4 +3 For hver 1 000 m3/dag og del deraf af den samlede mængde

1 +1 For hver 1 000 m3/dag og del deraf af den samlede mængde

> 10 000

≤ 100 000

 

3 + 1 For hver 10 000 m3/dag og del deraf af den samlede mængde

> 100 000

 

 

12 + 1 For hver 25000 m3/dag og del deraf af den samlede mængde

Note 1: Et forsyningsområde er et geografisk afgrænset område, inden for hvilket drikkevandet kommer fra en eller flere kilder, og vandkvaliteten kan anses for at være tilnærmelsesvis ensartet.

Note 2: Mængderne beregnes som gennemsnit over et kalenderår. Antallet af indbyggere i et forsyningsområde kan anvendes i stedet for vandmængden til at bestemme den minimale hyppighed, idet det antages, at vandforbruget er 200 l pr. dag pr. indbygger.

Note 3: Den angivne hyppighed beregnes på følgende måde: f.eks. 4 300 m3/dag = 16 prøver (fire for de første 1 000 m3/dag + 12 for yderligere 3 300 m3/dag).

Note 4 : Medlemsstater, som har besluttet at undtage individuelle vandforsyninger, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), i nærværende direktiv, skal kun anvende disse hyppigheder for forsyningsområder, som leverer mellem 10 og 100 m3 pr. dag.

Ændring 144

Forslag til direktiv

Bilag II — del D — punkt 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2a.

Prøver for Legionella i forbrugernes fordelingsnet skal udtages fra punkter, hvor der er risiko for udbredelse af og/eller udsættelse for Legionella pneumophila. Medlemsstaterne fastsætter retningslinjer for prøveudtagningsmetoder for Legionella.

Ændring 145

Forslag til direktiv

Bilag II a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Minimumshygiejnekrav for stoffer og materialer til fremstilling af nye produkter i kontakt med drikkevand:

 

a)

en liste over stoffer, som er godkendt til anvendelse ved fremstilling af materialer, herunder men ikke begrænset til organiske materialer, elastomerer, silikone, metaller, cement, ionbytterharpiks og sammensatte materialer samt produkter fremstillet heraf

 

b)

specifikke krav til anvendelse af stoffer i materialer og produkter fremstillet heraf

 

c)

specifikke begrænsninger for visse stoffers migration til drikkevandet

 

d)

hygiejneregler vedrørende andre egenskaber, som er nødvendige for at opfylde kravene

 

e)

basisregler for at kontrollere overholdelsen af punkt a) til d)

 

f)

regler vedrørende prøvetagning og analysemetoder for at kontrollere overholdelsen af punkt a) til d).

Ændring 177+224

Forslag til direktiv

Bilag III — del B — nr. 1 — tabel 1 — række 28

Kommissionens forslag

PFAS

50

 

Ændring

PFAS

20

 

Ændring 146

Forslag til direktiv

Bilag IV — overskrift

Kommissionens forslag

Ændring

OPLYSNINGER , DER SKAL STILLES TIL RÅDIGHED FOR OFFENTLIGHEDEN ONLINE

OPLYSNINGER TIL OFFENTLIGHEDEN

Ændring 147

Forslag til direktiv

Bilag IV — afsnit 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

Forbrugerne skal gives adgang til følgende oplysninger online på en brugervenlig og brugertilpasset måde :

Forbrugerne skal gives adgang til følgende oplysninger online eller lignende brugervenlige og brugertilpassede måder :

Ændring 148

Forslag til direktiv

Bilag IV — afsnit 1 — punkt 1

Kommissionens forslag

Ændring

1)

angivelse af den relevante vandleverandør

1)

angivelse af den relevante vandleverandør , området og antal forsynede personer og vandproduktionsmetoden

Ændring 149

Forslag til direktiv

Bilag IV — afsnit 1 — punkt 2 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

2)

de nyeste kontrolresultater for de parametre, som er opført i bilag I, del A og B , herunder prøveudtagningshyppigheden for og beliggenheden af prøveudtagningssteder af relevans for området af interesse for den person, der modtager en levering, tillige med den parameterværdi, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 5. Kontrolresultaterne må ikke være ældre end:

2)

en gennemgang af de nyeste kontrolresultater for hver vandleverandør for de parametre, som er opført i bilag I, del A , B og Ba , herunder prøveudtagningshyppigheden af relevans for området af interesse for den person, der modtager en levering, tillige med den parameterværdi, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 5. Kontrolresultaterne må ikke være ældre end:

Ændring 202

Forslag til direktiv

Bilag IV — stk. 1 — nr. 2 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

(b)

seks måneder for store vandleverandører

b)

seks måneder for mellemstore og store vandleverandører

Ændring 203

Forslag til direktiv

Bilag IV — stk. 1– nr. 2 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

(c)

et år for små vandleverandører

c)

et år for meget små og små vandleverandører

Ændring 150

Forslag til direktiv

Bilag IV — afsnit 1 — punkt 3

Kommissionens forslag

Ændring

3)

overskrides de i henhold til artikel 5 fastsatte parameterværdier, oplyses om den potentielle fare for folkesundheden og de tilknyttede sundheds- og forbrugerråd eller et hyperlink, hvor der gives adgang til sådanne oplysninger

3)

såfremt der ifølge de kompetente myndigheder er en potentiel fare for menneskers sundhed som følge af en overskridelse af de i henhold til artikel 5 fastsatte parameterværdier, oplyses om den potentielle fare for folkesundheden og de tilknyttede sundheds- og forbrugerråd eller et hyperlink, hvor der gives adgang til sådanne oplysninger

Ændring 151

Forslag til direktiv

Bilag IV — afsnit 1 — punkt 4

Kommissionens forslag

Ændring

4)

en sammenfatning af den relevante forsyningsrisikovurdering

udgår

Ændring 152

Forslag til direktiv

Bilag IV — afsnit 1 — punkt 5

Kommissionens forslag

Ændring

5)

oplysning om følgende indikatorparametre og tilknyttede parameterværdier:

5)

oplysning om de i bilag I, del Ba, anførte indikatorparametre og tilknyttede parameterværdier

 

a)

Farve

 

 

b)

pH (Brintionkoncentration)

 

 

c)

Ledningsevne

 

 

d)

Jern

 

 

e)

Mangan

 

 

f)

Lugt

 

 

g)

Smag

 

 

h)

Hårdhed

 

 

i)

Mineraler, anioner/kationer opløst i vand:

 

 

 

Borat BO3-

 

 

 

Carbonat CO3 2-

 

 

 

Chlorid Cl-

 

 

 

Fluorid F-

 

 

 

Hydrogencarbonat HCO3-

 

 

 

Nitrat NO3-

 

 

 

Nitrit NO2-

 

 

 

Phosphat PO4 3-

 

 

 

Silikat SiO2

 

 

 

Sulfat SO4 2-

 

 

 

Sulfid S2-

 

 

 

Aluminium Al

 

 

 

Ammonium NH4+

 

 

 

Calcium Ca

 

 

 

Magnesium Mg

 

 

 

Kalium K

 

 

 

Natrium Na

 

Disse parameterværdier og andre ikke-ioniserede forbindelser og sporstoffer kan angives med en referenceværdi og/eller en forklaring

 

Ændring 153

Forslag til direktiv

Bilag IV — afsnit 1 — punkt 6

Kommissionens forslag

Ændring

6)

forbrugerrådgivning, bl.a. om hvordan vandforbruget kan reduceres

6)

forbrugerrådgivning, bl.a. om hvordan vandforbruget kan reduceres , hvor det er relevant, og om hvordan vand bruges ansvarligt under hensyntagen til de lokale forhold

Ændring 154

Forslag til direktiv

Bilag IV — afsnit 1 — punkt 7

Kommissionens forslag

Ændring

7)

for meget store vandleverandører årlige oplysninger om:

7)

for store og meget store vandleverandører årlige oplysninger om:

Ændring 155

Forslag til direktiv

Bilag IV — afsnit 1 — punkt 7 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)

vandsystemets samlede præstationsniveau målt på effektivitet og herunder udsivning og energiforbrug pr. kubikmeter leveret vand

a)

vandsystemets samlede præstationsniveau målt på effektivitet og herunder udsivningsniveauet som fastsat af medlemsstaterne

Ændring 156

Forslag til direktiv

Bilag IV — afsnit 1 — punkt 7 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)

oplysninger om vandleverandørens ledelse og forvaltning, herunder bestyrelsens sammensætning

b)

oplysninger om forvaltningsmodel og ejerskabsstruktur for vandforsyningen fra vandleverandøren

Ændring 157

Forslag til direktiv

Bilag IV — afsnit 1 — punkt 7 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)

oplysninger om omkostningsstrukturen for den takst , som forbrugerne skal betale pr. kubikmeter vand inklusive faste og variable omkostninger , idet der som minimum fremlægges omkostninger for energiforbrug pr. kubikmeter leveret vand, vandleverandørens forholdsregler med henblik på farevurderingen i medfør af artikel 8, stk. 4, behandling og distribution af drikkevand , spildevandsopsamling og -rensning samt omkostninger til foranstaltninger med henblik på artikel 13 i det omfang, vandleverandørerne har truffet sådanne foranstaltninger

d)

såfremt omkostningerne inddrives gennem et tarifsystem , oplysninger om omkostningsstrukturen for taksten pr. kubikmeter vand inklusive faste og variable omkostninger samt omkostninger for vandleverandørens forholdsregler med henblik på farevurderingen i medfør af artikel 8, stk. 4, behandling og distribution af drikkevand samt omkostninger til foranstaltninger med henblik på artikel 13 i det omfang, vandleverandørerne har truffet sådanne foranstaltninger

Ændring 158

Forslag til direktiv

Bilag IV — afsnit 1 — punkt 7 — litra e

Kommissionens forslag

Ændring

e)

investeringsbeløbet, leverandøren skønner nødvendigt for at sikre vandforsyningstjenestens finansielle bæredygtighed (herunder vedligeholdelse af infrastruktur) og det faktisk modtagne eller tilbagebetalte investeringsbeløb

e)

beløbet for gennemførte, igangværende og planlagte investeringer samt finansieringsplanen

Ændring 159

Forslag til direktiv

Bilag IV — afsnit 1 — punkt 7 — litra g

Kommissionens forslag

Ændring

g)

sammenfatning og statistik over forbrugerklager samt rettidighed og tilstrækkelighed for så vidt angår reaktionen problemer

g)

sammenfatning og statistik over forbrugerklager samt måden, de imødekommes

Ændring 160

Forslag til direktiv

Bilag IV — afsnit 1 — punkt 8

Kommissionens forslag

Ændring

8)

adgang til historiske data vedrørende oplysninger under punkt 2) og 3), som dækker op til 10 år, efter anmodning.

8)

adgang til historiske data vedrørende oplysninger under punkt 2) og 3), som dækker op til 10 år, og ikke før direktivets gennemførelse i national lovgivning, efter anmodning.


(1)  Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0288/2018).

(1a)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(68)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF af 18. juni 2009 om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand (Omarbejdning) (EUT L 164 af 26.6.2009, s. 45).

(69)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).

(70)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(68)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF af 18. juni 2009 om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand(Omarbejdning). (EUT L 164 af 26.6.2009, s. 45).

(69)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).

(70)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(71)  COM(2014)0177

(72)  SWD(2016)0428

(73)  Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 12/2017: »Gennemførelsen af drikkevandsdirektivet: Kvaliteten af og adgangen til drikkevand er blevet forbedret i Bulgarien, Ungarn og Rumænien, men investeringsbehovene er stadig store«.

(71)  COM(2014)0177.

(72)  SWD(2016)0428.

(73)  Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 12/2017: »Gennemførelsen af drikkevandsdirektivet: Kvaliteten af og adgangen til drikkevand er blevet forbedret i Bulgarien, Ungarn og Rumænien, men investeringsbehovene er stadig store«.

(76)  Guidelines for drinking water quality, Fourth Edition, World Health Organisation, 2011 http://www.who.int/water_sanitation_health/publications/2011/dwq_guidelines/en/index.html

(77)  Water Safety Plan Manual: step-by-step risk management for drinking water suppliers, Verdenssundhedsorganisationen, 2009, http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/75141/1/9789241562638_eng.pdf

(76)  Guidelines for drinking water quality, Fourth Edition, World Health Organisation, 2011 http://www.who.int/water_sanitation_health/publications/2011/dwq_guidelines/en/index.html

(77)  Water Safety Plan Manual: step-by-step risk management for drinking water suppliers, Verdenssundhedsorganisationen, 2009, http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/75141/1/9789241562638_eng.pdf

(78)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(78)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(79)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5).

(80)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(81)   »Legionella and the prevention of Legionellosis«, Verdenssundhedsorganisationen, 2007, http://www.who.int/water_sanitation_health/emerging/legionella.pdf

(80)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(81)   »Legionella and the prevention of Legionellosis«, Verdenssundhedsorganisationen, 2007, http://www.who.int/water_sanitation_health/emerging/legionella.pdf

(82)   SWD(2016)0185.

(83)  COM(2014)0177

(84)  COM(2014)0177, s. 12.

(85)  Interinstitutionel proklamation om den europæiske søjle for sociale rettigheder (2017/C 428/09) af 17. november 2017 (EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10).

(83)  COM(2014)0177.

(84)  COM(2014)0177, s. 12.

(85)  Interinstitutionel proklamation om den europæiske søjle for sociale rettigheder (2017/C 428/09) af 17. november 2017 (EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10).

(86)  P8_TA(2015)0294

(87)  P8_TA(2015)0294, punkt 62.

(88)  COM(2014)0209

(89)  Rådets henstilling (2013/C 378/01) af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne (EUT C 378 af 24.12.2013, s. 1).

(86)   Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0294.

(87)   Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0294, punkt 62.

(88)  COM(2014)0209.

(89)  Rådets henstilling (2013/C 378/01) af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne (EUT C 378 af 24.12.2013, s. 1).

(90)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden« (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).

(90)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden« (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).

(96)  Rådets direktiv 2013/51/Euratom af 22. oktober 2013 om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevand (EUT L 296 af 7.11.2013, s. 12).

(96)  Rådets direktiv 2013/51/Euratom af 22. oktober 2013 om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevand (EUT L 296 af 7.11.2013, s. 12).

(1a)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1).

(1 bis)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

(a)   a: alle prøver skal udtages på tidspunkter med høj risiko for, at enteropatogener ikke elimineres af vandbehandlingen.

(b)   b: mindst 10 prøver skal udtages på tidspunkter med høj risiko for, at enteropatogener ikke elimineres af vandbehandlingen.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/198


P8_TA(2018)0398

Midler til økonomisk, social og territorial samhørighed og midler til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår midler til økonomisk, social og territorial samhørighed og om berigtigelse af nævnte forordning for så vidt angår midler til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse (COM(2018)0498 — C8-0307/2018 — 2018/0265(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2020/C 345/33)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0498),

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 177 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0307/2018),

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter høring af Regionsudvalget,

der henviser til forretningsordenens artikel 59,

der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0282/2018),

A.

der henviser til, at der af presserende grunde er basis for at gå over til afstemningen allerede inden udløbet af den tidsfrist på otte uger, som er fastsat i artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

P8_TC1-COD(2018)0265

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår midler til økonomisk, social og territorial samhørighed og midler til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/1719.)


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/199


P8_TA(2018)0399

Tilpasning af rapporteringsforpligtelserne på det miljøpolitiske område ***I

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den af 23. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilpasning af rapporteringsforpligtelserne på det miljøpolitiske område og om ændring af direktiv 86/278/EØF, 2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, forordning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr. 995/2010 og Rådets forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005 (COM(2018)0381 — C8-0244/2018 — 2018/0205(COD)) (1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2020/C 345/34)

Ændring 1

Forslag til forordning

Titel

Kommissionens forslag

Ændring

Forslag til

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om tilpasning af rapporteringsforpligtelserne på det miljøpolitiske område og om ændring af direktiv 86/278/EØF, 2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, forordning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr. 995/2010 og Rådets forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005

om tilpasning af rapporteringsforpligtelserne inden for lovgivning vedrørende miljøet og om ændring af direktiv 86/278/EØF, 2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, forordning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr. 995/2010 og Rådets forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005

(EØS-relevant tekst)

(EØS-relevant tekst)

Ændring 2

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændring

(1)

For at imødekomme behovet for gennemførelses- og overholdelsesoplysninger bør flere dele af miljølovgivningen ændres på grundlag af resultaterne af Kommissionens rapport om foranstaltninger til strømlining af miljørapportering (45) og den dermed forbundne kvalitetskontrol (46).

(1)

For at imødekomme behovet for gennemførelses- og overholdelsesoplysninger bør flere dele af lovgivningen vedrørende miljøet ændres på grundlag af resultaterne af Kommissionens rapport om foranstaltninger til strømlining af miljørapportering (45) og den dermed forbundne kvalitetskontrol (46).

Ændring 3

Forslag til forordning

Betragtning 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(1a)

Formålet med denne forordning er at modernisere informationsstyringen og sikre en mere sammenhængende tilgang til de retsakter, der falder inden for dens anvendelsesområde, ved hver gang afhængigt af omstændighederne at forenkle rapporteringen med henblik på at mindske den administrative byrde, at forbedre databasen med henblik på fremtidige evalueringer og at øge gennemsigtigheden til gavn for offentligheden.

Ændring 4

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændring

(2)

Det er nødvendigt, at adgangen til data sikrer, at alle parter har en så lille administrativ byrde som muligt. Dette kræver aktiv formidling på nationalt plan i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (47) og 2007/2/EF (48) og gennemførelsesbestemmelserne dertil for at sikre en passende infrastruktur til offentlig adgang, rapportering og datadeling mellem offentlige myndigheder.

(2)

Det er nødvendigt, at adgangen til data sikrer, at alle parter har en så lille administrativ byrde som muligt , navnlig hvad angår ikkestatslige enheder såsom små og mellemstore virksomheder (SMV'er) . Dette kræver aktiv formidling på nationalt plan i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (47) og 2007/2/EF (48) og gennemførelsesbestemmelserne dertil for at sikre en passende infrastruktur til offentlig adgang, rapportering og datadeling mellem offentlige myndigheder.

Ændring 5

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændring

(3)

Data, som rapporteres af medlemsstaterne, er afgørende for Kommissionens overvågning, gennemgang og vurdering af lovgivningens opfyldelse af dens målsætninger med henblik på at få et grundlag for en eventuel fremtidig evaluering af lovgivningen, i henhold til artikel 22 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (49). Det er hensigtsmæssigt at tilføje bestemmelser i flere retsakter på miljøområdet om fremtidig evaluering på grundlag af de data, der er indsamlet under gennemførelsen, og muligvis suppleret af andre videnskabelige, analytiske data. I den forbindelse er der brug for relevante data, der vil give mulighed for bedre vurdering af effektiviteten, virkningen, relevansen, sammenhængen og EU-merværdien af EU-lovgivning, hvorfor det er nødvendigt at sikre passende rapporteringsmekanismer, som også kan fungere som indikatorer til dette formål.

(3)

Medlemsstaternes omfattende og rettidige rapportering af relevante data er afgørende for Kommissionens overvågning, gennemgang og vurdering af lovgivningens opfyldelse af dens målsætninger med henblik på at få et grundlag for en eventuel fremtidig evaluering af lovgivningen, i henhold til artikel 22 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (49). Det er hensigtsmæssigt at tilføje bestemmelser i flere retsakter på miljøområdet om fremtidig evaluering på grundlag af de data, der er indsamlet under gennemførelsen, og muligvis suppleret af andre videnskabelige, analytiske data. I den forbindelse er der brug for relevante data, der vil give mulighed for bedre vurdering af effektiviteten, virkningen, relevansen, sammenhængen og EU-merværdien af EU-lovgivning, hvorfor det er nødvendigt at sikre passende rapporteringsmekanismer, som også kan fungere som indikatorer til dette formål , både for beslutningstagere og den brede offentlighed .

Ændring 6

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændring

(5)

Ifølge evalueringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF (50) er der behov for at strømline rapporteringsfristerne for støjkort og handlingsplaner for at give tilstrækkelig tid til offentlig høring om handlingsplanerne. Med henblik herpå og kun for denne ene gang udskydes fristen for gennemgang eller revision af handlingsplanerne med ét år, så fristen for den næste (fjerde) runde af handlingsplaner ikke er den 18. juli 2023, men den 18. juli 2024. Fra og med den fjerde runde vil medlemsstaterne dermed have omkring to år fra udarbejdelsen af støjkortene og afslutning af gennemgangen eller revisionen af handlingsplanerne i stedet for ét år, som det er nu. For de følgende handlingsplaner vil cyklussen på fem år for gennemgang eller revision derefter blive genoptaget. For at opfylde målene i direktiv 2002/49/EF og skabe grundlag for udvikling af foranstaltninger på EU-plan bør medlemsstaternes rapportering ske elektronisk. Det er også nødvendigt at forbedre offentlighedens deltagelse ved at kræve, at visse oplysninger skal offentliggøres. Denne forpligtelse tilpasses i forhold til andre EU-retsakter, herunder f.eks. direktiv 2007/2/EF, uden at gentage de praktiske krav.

(5)

Ifølge evalueringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF (50) er der behov for at strømline rapporteringsfristerne for støjkort og handlingsplaner for at give tilstrækkelig tid til offentlig høring om handlingsplanerne. Med henblik herpå og kun for denne ene gang udskydes fristen for gennemgang eller revision af handlingsplanerne med ét år, så fristen for den næste (fjerde) runde af handlingsplaner ikke er den 18. juli 2023, men den 18. juli 2024. Fra og med den fjerde runde vil medlemsstaterne dermed have omkring to år fra udarbejdelsen af støjkortene og afslutning af gennemgangen eller revisionen af handlingsplanerne i stedet for ét år, som det er nu. For de følgende handlingsplaner vil cyklussen på fem år for gennemgang eller revision derefter blive genoptaget. For at opfylde målene i direktiv 2002/49/EF og skabe grundlag for udvikling af foranstaltninger på EU-plan bør medlemsstaternes rapportering ske elektronisk. Det er også nødvendigt at forbedre offentlighedens deltagelse ved at kræve, at forståelige, nøjagtige og sammenlignelige oplysninger skal offentliggøres. Denne forpligtelse tilpasses i forhold til andre EU-retsakter, herunder f.eks. direktiv 2007/2/EF, uden at gentage de praktiske krav.

Ændring 7

Forslag til forordning

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændring

(7)

Baseret på Kommissionens rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelse af direktiv 2007/2/EF og REFIT-evalueringen (52) er det hensigtsmæssigt for at forenkle gennemførelsen af dette direktiv og reducere den administrative byrde ved medlemsstaternes overvågning ikke længere at have et krav om, at medlemsstaterne skal sende rapporter til Kommissionen hvert tredje år, og at Kommissionen skal forelægge en sammenfattende rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, fordi kvalitetskontrollen om rapportering bekræftede, at disse rapporter kun blev brugt i et begrænset omfang (53).

(7)

Baseret på Kommissionens rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelse af direktiv 2007/2/EF og REFIT-evalueringen (52) er det hensigtsmæssigt for at forenkle gennemførelsen af dette direktiv og reducere den administrative byrde ved medlemsstaternes overvågning ikke længere at have et krav om, at medlemsstaterne skal sende rapporter til Kommissionen hvert tredje år, og at Kommissionen skal forelægge en sammenfattende rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, fordi kvalitetskontrollen om rapportering bekræftede, at disse rapporter kun blev brugt i et begrænset omfang (53). Kommissionen bør ikke desto mindre fortsat med jævne mellemrum foretage en evaluering af dette direktiv og gøre denne evaluering tilgængelig for offentligheden.

Ændring 8

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændring

(9)

Det er nødvendigt at ændre rapporteringsforpligtelserne i artikel 43, 54 og 57 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU (56). Målet er at øge gennemsigtigheden og reducere den administrative byrde, og de relevante bestemmelser omhandler etablering af en central, åben og søgbar database for ikke-tekniske projektresuméer og dermed forbundne efterfølgende evalueringer, gennemførelsesbeføjelser for Kommissionen til at fastlægge et fælles format for indgivelse af ikke-tekniske projektresuméer og dermed forbundne efterfølgende evalueringer, oplysninger om gennemførelsen og erstatning af Kommissionens rapportering hvert tredje år med kravet om oprettelse af en dynamisk central database, som administreres af Kommissionen og frigiver oplysninger årligt.

(9)

Det er nødvendigt at ændre rapporteringsforpligtelserne i artikel 43, 54, 57 og 58 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU (56). Målet er at øge gennemsigtigheden og reducere den administrative byrde, og de relevante bestemmelser omhandler etablering af en central, åben og søgbar database for ikke-tekniske projektresuméer og dermed forbundne efterfølgende evalueringer, gennemførelsesbeføjelser for Kommissionen til at fastlægge et fælles format for indgivelse af ikke-tekniske projektresuméer og dermed forbundne efterfølgende evalueringer, oplysninger om gennemførelsen og erstatning af Kommissionens rapportering hvert tredje år med kravet om oprettelse af en dynamisk central database, som administreres af Kommissionen og frigiver oplysninger årligt. I lyset af Kommissionens rapport i 2017  (56a) bør revisionsklausulen i dette direktiv som fastlagt i artikel 58 tages op til fornyet overvejelse med henblik på fremtidige ændringer.

Ændring 9

Forslag til forordning

Betragtning 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(14a)

Direktiv 86/278/EØF, 2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, forordning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr. 995/2010 og forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005 bør følgelig ændres i overensstemmelse hermed —

Ændring 10

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. - 1 (nyt)

Direktiv 86/278/EØF

Artikel 2 — stk. 1 — litra d a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

-1.     I artikel 2 tilføjes følgende litra:

»da)

»geodatatjenester«: operationer, der kan udføres på de geodata, der er indeholdt i geodatasættene, eller på de dertil hørende metadata ved brug af et edb-program, som defineret i artikel 3, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF  (*1) ; «

Ændring 11

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. - 1 a (nyt)

Direktiv 86/278/EØF

Artikel 2 — stk. 1 — litra d b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

-1a.     I artikel 2 tilføjes følgende litra:

 

»db)

»geodatasæt«: en identificerbar samling af geodata som defineret i artikel 3, nr. 3), i direktiv 2007/2/EF«

Ændring 12

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1

Direktiv 86/278/EØF

Artikel 10 — stk. 1 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)

modtagernes navn og adresse samt stedet for slammets anvendelse;

udgår

Ændring 13

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1

Direktiv 86/278/EØF

Artikel 10 — stk. 1 — litra e

Kommissionens forslag

Ændring

e)

alle andre oplysninger vedrørende gennemførelsen af dette direktiv, som medlemsstaterne afgiver til Kommissionen i henhold til artikel 17.

udgår

Ændring 14

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1

Direktiv 86/278/EØF

Artikel 10 — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Geodatatjenester , som defineret i artikel 3, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF, skal anvendes til at gengive geodatasættene i de oplysninger, der er registreret i disse registre.

Geodatatjenester skal anvendes til at gengive geodatasættene i de oplysninger, der er registreret i disse registre.

Ændring 15

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1

Direktiv 86/278/EØF

Artikel 10 — stk. 2 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

De registre, der er omhandlet i stk. 1, stilles til rådighed for offentligheden for hvert kalenderår senest tre måneder efter udgangen af det relevante kalenderår, i et sammenfattende format som angivet i bilaget til Kommissionens beslutning 94/741/EF** eller et andet format, der er angivet i artikel 17.

De registre, der er omhandlet i stk. 1, skal stilles til rådighed og være let tilgængelige for offentligheden for hvert kalenderår senest tre måneder efter udgangen af det relevante kalenderår, i et sammenfattende format som angivet i bilaget til Kommissionens beslutning 94/741/EF** eller et andet format, der er angivet i artikel 17.

Ændring 16

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1

Direktiv 86/278/EØF

Artikel 10 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.   De kompetente myndigheder underrettes på begæring om behandlingsmetoderne og analyseresultaterne.

3.   De kompetente myndigheder underrettes om behandlingsmetoderne og analyseresultaterne.

Ændring 50

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 2

Direktiv 86/278/EØF

Artikel 17

Kommissionens forslag

Ændring

Kommissionen har beføjelse til gennem en gennemførelsesretsakt at fastlægge formatet for medlemsstaternes afgivelse af oplysninger om gennemførelsen af direktiv 86/278/EØF i overensstemmelse med artikel 10 i dette direktiv. Den pågældende gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 2. Kommissionens tjenestegrene offentliggør en EU-oversigt med kort på grundlag af de data, medlemsstaterne har fremsendt i henhold til artikel 10 og 17.

Kommissionen har beføjelse til gennem en gennemførelsesretsakt at fastlægge formatet for medlemsstaternes afgivelse af oplysninger om gennemførelsen af direktiv 86/278/EØF i overensstemmelse med artikel 10 i dette direktiv. Den pågældende gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 2. Kommissionens tjenestegrene offentliggør en EU-oversigt med kort på grundlag af de data, medlemsstaterne har fremsendt i henhold til artikel 10 og 17. På baggrund af disse data fremsætter Kommissionen endvidere i givet fald egnede forslag til sikring af en øget beskyttelse af jorden og miljøet.

Ændring 17

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 4

Direktiv 2002/49/EF

Artikel 10 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne fra strategiske støjkort og resuméer af handlingsplaner som yderligere defineret i bilag VI sendes til Kommissionen senest seks måneder efter de datoer, der er omhandlet i henholdsvis artikel 7 og artikel 8. Med henblik herpå rapporterer medlemsstaterne kun oplysningerne elektronisk til det dataregister , der skal oprettes i henhold til forskriftsproceduren med kontrol omhandlet i artikel 13, stk. 3 . Hvis en medlemsstat vil ajourføre oplysninger, beskriver den forskellen mellem de ajourførte og oprindelige oplysninger og grundene til ajourføringen, når den giver adgang til de ajourførte oplysninger i datalageret.".

2.   Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne fra strategiske støjkort og resuméer af handlingsplaner som yderligere defineret i bilag VI sendes til Kommissionen senest seks måneder efter de datoer, der er omhandlet i henholdsvis artikel 7 og artikel 8. Med henblik herpå rapporterer medlemsstaterne kun oplysningerne elektronisk til et obligatorisk dataregister. Hvis en medlemsstat vil ajourføre oplysninger, beskriver den forskellen mellem de ajourførte og oprindelige oplysninger og grundene til ajourføringen, når den giver adgang til de ajourførte oplysninger i datalageret.".

Ændring 18

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 4 a (nyt)

Direktiv 2002/49/EF

Artikel 10 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

4a.

I artikel 10 indsættes følgende stykke efter stk. 2:

»2a.     Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12a med henblik på at supplere dette direktiv hvad angår oprettelse af det i stk. 2 omhandlede obligatoriske dataregister og de nærmere regler for den digitale mekanisme for udveksling af oplysninger fra de strategiske støjkort og resuméer af handlingsplaner.«

Ændring 19

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 4 b (nyt)

Direktiv 2002/49/EF

Artikel 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

4b.

Følgende artikel tilføjes:

»Artikel 12a

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.     Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.     Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 10, stk. 2a, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den … [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.     Den i artikel 10, stk. 2a, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.     Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning  (*2) .

5.     Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.     En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 2a, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Ændring 20

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 5

Direktiv 2002/49/EF

Bilag VI — nr. 3

Kommissionens forslag

Ændring

5.

I bilag VI affattes punkt 3 således:

5.

I bilag VI udgår punkt 3.

3.

Mekanismen for udveksling af oplysninger

»Kommissionen skal med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur etablere en obligatorisk digital mekanisme for udveksling af oplysninger fra de strategiske støjkort og resuméer af handlingsplaner, som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i henhold til forskriftsproceduren med kontrol omhandlet i artikel 13, stk. 3.«.

 

Ændring 21

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. - 1 (nyt)

Direktiv 2004/35/EF

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 16 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

-1.     I artikel 2 tilføjes følgende nummer:

»16a.

»geodatatjenester«: operationer, der kan udføres på de geodata, der er indeholdt i geodatasættene, eller på de dertil hørende metadata ved brug af et edb-program, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF  (*3)

Ændring 22

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 2

Direktiv 2004/35/EF

Artikel 18 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden har adgang til tilstrækkelige og ajourførte oplysninger, som minimum om overhængende fare for skade, i et åbent dataformat online i overensstemmelse med bilag VI til dette direktiv og med artikel 7, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF*. De oplysninger, der er anført i bilag VI til dette direktiv, skal som minimum angives for hver hændelse.

1.    Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden og Kommissionen har adgang til tilstrækkelige og ajourførte oplysninger, som minimum om overhængende fare for skade, i et åbent dataformat online i overensstemmelse med bilag VI til dette direktiv og med artikel 7, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF*. De oplysninger, der er anført i bilag VI til dette direktiv, skal som minimum angives for hver hændelse.

Ændring 23

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 2

Direktiv 2004/35/EF

Artikel 18 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1a.     Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 18a for at ændre bilag VI til nærværende direktiv vedrørende de detaljerede kriterier for, hvordan miljøskadens art og type skal klassificeres.

Ændring 24

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 2

Direktiv 2004/35/EF

Artikel 18 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Geodatatjenester , som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF**, skal anvendes til at gengive geodatasættene i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, herunder hændelsers geografiske placering.

2.   Geodatatjenester skal anvendes til at gengive geodatasættene i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, herunder hændelsers geografiske placering.

Ændring 25

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 2

Direktiv 2004/35/EF

Artikel 18 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.   Kommissionens tjenestegrene offentliggør en EU-oversigt med kort på grundlag af de data, medlemsstaterne har fremsendt i henhold til stk. 1.

3.   Kommissionens tjenestegrene offentliggør en EU-oversigt med kort på grundlag af de data, medlemsstaterne har fremsendt i henhold til stk. 1 , og ajourfører den regelmæssigt .

Ændring 26

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 2

Direktiv 2004/35/EF

Artikel 18 — stk. 4 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

4.   Kommissionen skal med regelmæssige mellemrum foretage en evaluering af dette direktiv. Evalueringen skal bl.a. baseres på følgende elementer:

4.   Kommissionen foretager senest den 1. januar 2022 og derefter mindst hvert femte år en evaluering af dette direktiv og dets gennemførelse . Evalueringen skal gøres offentligt tilgængelig og bl.a. baseres på følgende elementer:

Ændring 27

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 2

Direktiv 2004/35/EF

Artikel 18 — stk. 4 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

ba)

en analyse af udviklingen og ændringerne i medlemsstaterne.

Ændring 28

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 2

Direktiv 2004/35/EF

Artikel 18 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

4a.     Kommissionen aflægger i rimelig tid rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af den i stk. 4 omhandlede evaluering, og fremsætter i givet fald et passende forslag til lovgivning.

Ændring 29

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 2

Direktiv 2004/35/EF

Artikel 18 — stk. 4 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

4b.     Den i stk. 4 omhandlede evaluering skal også vurdere, om definitionen af »miljøskade« som defineret i artikel 2, stk. 1, skal udvides, og om dette direktivs anvendelsesområde skal udvides til ligeledes at omfatte skader på menneskers sundhed, også med henblik på at medtage skader på luften, der kan have betydelige sundhedsrisici.

Ændring 30

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 2 a (nyt)

Direktiv 2004/35/EF

Artikel 18 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2a.

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 18a

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.     Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.     Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 18, stk. 1a, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den … [datoen for denne forordnings ikrafttræden].

3.     Den i artikel 18, stk. 1a, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.     Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning  (*4) .

5.     Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.     En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 18, stk. 1a, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.”

Ændring 31

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 3

Direktiv 2004/35/EF

Bilag VI — nr. 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

De oplysninger, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, skal henvise til emissioner, begivenheder eller hændelser, der forårsager miljøskader eller overhængende fare, med angivelse af følgende oplysninger og data for hvert enkelt tilfælde:

De oplysninger, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, skal omfatte en liste over emissioner, begivenheder eller hændelser, der forårsager miljøskader eller overhængende fare, med angivelse af følgende oplysninger og data for hvert enkelt tilfælde:

Ændring 32

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 3

Direktiv 2004/35/EF

Bilag VI — nr. 7 — litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

ca)

relevante retslige procedurer

Ændring 33

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 1 — litra a a (nyt)

Direktiv 2007/2/EF

Artikel 21 — stk. 2 — litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

aa)

i stk. 2 indsættes følgende litra:

»ca)

en analyse af udviklingen af Inspire-infrastrukturen i medlemsstaterne«

Ændring 34

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 2

Direktiv 2007/2/EF

Artikel 23 — stk. 2 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

Kommissionen skal med regelmæssige mellemrum foretage en evaluering af dette direktiv. Evalueringen skal bl.a. baseres på følgende elementer:

Kommissionen foretager senest den 1. januar 2022 og derefter mindst hvert femte år en evaluering af dette direktiv og dets gennemførelse og gør det offentligt tilgængeligt Evalueringen skal bl.a. baseres på følgende elementer:

Ændring 35

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 2

Direktiv 2007/2/EF

Artikel 23 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Kommissionen aflægger i rimelig tid rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af den i stk. 2 omhandlede evaluering, og fremsætter i givet fald et passende forslag til lovgivning.

Ændring 36

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 1 — nr. 1

Direktiv 2009/147/EF

Artikel 12 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Medlemsstaterne tilsender hvert sjette år Kommissionen en rapport om gennemførelsen af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til dette direktiv, og de vigtigste virkninger af disse foranstaltninger, på samme tid som den rapport, der udarbejdes i henhold til artikel 17 i Rådets Direktiv 92/43/EØF*. Rapporten skal navnlig indeholde oplysninger om status og tendenser for vilde fuglearter, der er beskyttet i henhold til dette direktiv, de trusler og det pres, de er udsat for, de trufne bevarelsesforanstaltninger og bidraget fra netværket af særligt beskyttede områder til opfyldelsen af målene i dette direktivs artikel 2.".

1.   Medlemsstaterne tilsender hvert sjette år Kommissionen en rapport om gennemførelsen af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til dette direktiv, og de vigtigste virkninger af disse foranstaltninger, på samme tid som den rapport, der udarbejdes i henhold til artikel 17 i Rådets Direktiv 92/43/EØF*. Den pågældende rapport gøres offentligt tilgængelig og skal navnlig indeholde oplysninger om status og tendenser for vilde fuglearter, der er beskyttet i henhold til dette direktiv, de trusler og det pres, de er udsat for, de trufne bevarelsesforanstaltninger og bidraget fra netværket af særligt beskyttede områder til opfyldelsen af målene i dette direktivs artikel 2.

Ændring 37

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 1 — nr. 2

Direktiv 2009/147/EF

Artikel 12 — stk. 2 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Kommissionen udarbejder hvert sjette år en sammenfattende rapport på grundlag af de i stk. 1 omhandlede oplysninger bistået af Det Europæiske Miljøagentur.".

2.   Kommissionen udarbejder og offentliggør hvert sjette år en sammenfattende rapport på grundlag af de i stk. 1 omhandlede oplysninger bistået af Det Europæiske Miljøagentur.

Ændring 38

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 1 — afsnit 2 — litra a

Direktiv 2010/63/EU

Artikel 54 — stk. 1 — afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændring

Kommissionens tjenestegrene offentliggør en EU-oversigt på grundlag af de data , medlemsstaterne har fremsendt .

Senest seks måneder efter, at medlemsstaterne har fremsendt de data, der er omhandlet i andet afsnit, offentliggør Kommissionens tjenestegrene, og ajourfører regelmæssigt, en EU-oversigt på grundlag af disse data.

Ændring 39

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 1 — afsnit 2 — litra b

Direktiv 2010/63/EU

Artikel 54 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4.   Kommissionen fastlægger et fælles format og indholdet for meddelelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 3, efter forskriftsproceduren i artikel 56, stk. 3.".

4.   Kommissionen fastlægger et fælles format og indholdet for meddelelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 3, efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 3.

Ændring 40

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 1 — nr. 2 a (nyt)

Direktiv 2010/63/EU

Artikel 56 — stk. 3

Gældende ordlyd

Ændring

 

2a.

Artikel 56, stk. 3, affattes således:

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 afgørelse 1999/468/EF, jf . dennes artikel 8 .

 

»3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i  forordning (EU) nr . 182/2011

Ændring 43

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 1 — nr. 2

Forordning (EF) nr. 166/2006

Artikel 7 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.    Medlemsstaterne fremsender ved elektronisk overførsel en rapport med alle de i artikel 5, stk. 1 og 2, nævnte data til Kommissionen i det format og på den dato , som Kommissionen fastlægger i gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2. Rapporteringsdatoen skal under alle omstændigheder være senest ni måneder efter rapporteringsårets afslutning.

2.    Senest den 31. marts hvert år fremsender medlemsstaterne ved elektronisk overførsel en rapport med alle de i artikel 5, stk. 1 og 2, nævnte data til Kommissionen i det format, som Kommissionen fastlægger i gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2. Rapporteringsdatoen skal under alle omstændigheder være senest ni måneder efter rapporteringsårets afslutning.

Ændring 44

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 1

Forordning (EU) nr. 995/2010

Artikel 20 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Medlemsstaterne giver senest den 30. april hvert år offentligheden og Kommissionen adgang til oplysninger om denne forordnings anvendelse i det foregående kalenderår. Kommissionen fastlægger i gennemførelsesretsakter formatet og proceduren for medlemsstaternes tilvejebringelse af sådanne oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 18, stk. 2.

(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændring 45

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 1

Afgørelse 995/2010/EU

Artikel 20 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.   Senest den 3. december 2015 og herefter hvert sjette år foretager Kommissionen på basis af oplysningerne og erfaringerne med anvendelsen af denne forordning en evaluering af, hvordan forordningen fungerer samt dens effektivitet, herunder med hensyn til at forhindre, at ulovligt fældet træ og træprodukter fremstillet heraf bringes i omsætning. Den overvejer navnlig de administrative følger for små og mellemstore virksomheder, samt hvilke produkter der er omfattet. Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af evalueringen, eventuelt ledsaget af passende forslag til lovgivning.

3.   Senest den 3. december 2021 og herefter hvert femte år foretager Kommissionen på basis af oplysningerne og erfaringerne med anvendelsen af denne forordning en evaluering af, hvordan forordningen fungerer samt dens effektivitet, herunder med hensyn til at forhindre, at ulovligt fældet træ og træprodukter fremstillet heraf bringes i omsætning. Den overvejer navnlig de administrative følger for små og mellemstore virksomheder, samt hvilke produkter der er omfattet. Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af evalueringen, eventuelt ledsaget af passende forslag til lovgivning.

Ændring 46

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 1 — nr. 1

Forordning (EF) nr. 2173/2005

Artikel 8 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Medlemsstaterne giver senest den 30. april hvert år offentligheden og Kommissionen adgang til oplysninger om denne forordnings anvendelse i det foregående kalenderår.

(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændring 47

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 1 — nr. 2

Forordning (EF) nr. 2173/2005

Artikel 9 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

Senest i december 2021 og herefter hvert sjette år foretager Kommissionen på basis af oplysningerne og erfaringerne med anvendelsen af denne forordning en evaluering af, hvordan forordningen fungerer samt dens effektivitet. I denne forbindelse tager den hensyn til fremskridtene med gennemførelsen af de frivillige partnerskabsaftaler. Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af evalueringen, eventuelt ledsaget af forslag til forbedring af FLEGT-licensordningen.".

Senest i december 2021 og herefter hvert femte år foretager Kommissionen på basis af oplysningerne og erfaringerne med anvendelsen af denne forordning en evaluering af, hvordan forordningen fungerer samt dens effektivitet. I denne forbindelse skal den tage hensyn til fremskridtene med gennemførelsen af de frivillige partnerskabsaftaler. Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af evalueringen hvert femte år , eventuelt ledsaget af forslag til forbedring af FLEGT-licensordningen.

Ændring 48

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 1 — nr. 1

Forordning (EF) nr. 338/97

Artikel 15 — stk. 4 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)

Medlemsstaternes styrelsesråd meddeler ét år før det første møde i konferencen mellem konventionens parter Kommissionen alle oplysninger om den relevante foregående periode, der er nødvendige til at udarbejde de rapporter, der omhandles i konventionens artikel VIII, stk. 7, litra b), og tilsvarende oplysninger om de bestemmelser i denne forordning, der falder uden for konventionens anvendelsesområde. Hvilke oplysninger der skal meddeles , og hvilket format de skal meddeles i, fastlægges af Kommissionen efter forskriftsproceduren i artikel 18, stk. 2.

c)

Medlemsstaternes styrelsesråd meddeler ét år før det første møde i konferencen mellem konventionens parter Kommissionen alle oplysninger om den relevante foregående periode, der er nødvendige til at udarbejde de rapporter, der omhandles i konventionens artikel VIII, stk. 7, litra b), og tilsvarende oplysninger om de bestemmelser i denne forordning, der falder uden for konventionens anvendelsesområde , jf. dog artikel 20 . Kommissionen fastlægger , hvilket format oplysningerne skal meddeles i, efter undersøgelsesproceduren i artikel 18, stk. 2.

Ændring 49

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 1 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 338/97

Artikel 18 — stk. 2

Gældende ordlyd

Ændring

 

Artikel 18, stk. 2, affattes således:

2.   Når der henvises til denne artikel , anvendes artikel 5 og 7 afgørelse 1999/468/EF, jf . dennes artikel 8 .

»2.   Når der henvises til dette stykke , anvendes artikel 5 i  forordning (EU) nr . 182/2011.« .

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder For så vidt angår udvalgets opgaver i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2, vedtager Kommissionen de foreslåede foranstaltninger, såfremt Rådet ikke har vedtaget foranstaltninger inden udløbet af en frist på tre måneder regnet fra forslagets forelæggelse for Rådet.

 


(1)  Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0324/2018).

(45)  COM(2017)0312.

(46)  SWD(2017)0230.

(45)  COM(2017)0312.

(46)  SWD(2017)0230.

(47)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).

(48)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).

(47)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).

(48)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).

(49)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(49)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(50)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12).

(50)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12).

(52)  COM(2016)0478 og SWD(2016)0273.

(53)  COM(2017)0312.

(52)  COM(2016)0478 og SWD(2016)0273.

(53)  COM(2017)0312.

(56)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33).

(56)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33).

(56a)   Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget i henhold til artikel 58 i direktiv 2010/63/EU om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål, COM(2017)0631.


Onsdag den 24. oktober 2018

16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/221


P8_TA(2018)0404

Den Europæiske Unions almindelige budget 2019 — alle sektioner

Europa-Parlamentets beslutning af 24. oktober 2018 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (11737/2018 — C8-0410/2018 — 2018/2046(BUD))

(2020/C 345/35)

Europa-Parlamentet,

der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (1),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (2),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (3),

der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (4) (FFR-forordningen),

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (5),

der henviser til sin beslutning af 15. marts 2018 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet (6),

der henviser til sin beslutning af 19. april 2018 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2019 (7),

der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, vedtaget af Kommissionen den 21. juni 2018 (COM(2018)0600),

der henviser til Rådets holdning til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, vedtaget af Rådet den 4. september 2018 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 13. september 2018 (11737/2018 — C8-0410/2018),

der henviser til sin beslutning af 5. juli 2018 om mandatet med henblik på trepartsmødet om budgetforslaget for 2019 (8),

der henviser til ændringsskrivelse nr. 1/2019 (COM(2018)0709) til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019,

der henviser til forretningsordenens artikel 88,

der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0313/2018),

Afsnit II

Generelt overblik

1.

understreger, at Parlamentets behandling af budgettet for 2019 fuldt ud afspejler de politiske prioriteringer, som blev vedtaget af et overvældende flertal i ovennævnte beslutninger af 15. marts 2018 om de generelle retningslinjer og af 5. juli 2018 om mandatet med henblik på trepartsmødet; minder om, at kernen i disse prioriteringer er: bæredygtig vækst, innovation, konkurrenceevne, sikkerhed, håndtering af de grundlæggende årsager til flygtninge- og migrationsstrømme, håndtering af flygtninge- og migrationsstrømme, bekæmpelse af klimaforandringer og omstilling til bæredygtig energi samt et særligt fokus på unge;

2.

fremhæver, at Unionen forud for Det Forenede Kongeriges udtræden har brug for de nødvendige finansielle ressourcer til at imødekomme borgernes forventninger, således at Unionen effektivt kan håndtere de mange ovennævnte prioriteter og udfordringer, den står over for, og forbedre borgernes dagligdag;

3.

påpeger, at Europas borgere forventer, at Unionen virkelig anstrenger sig for at sikre økonomisk vækst og fremme jobskabelse ligeligt i alle sine regioner; minder om, at imødekommelsen af disse forventninger kræver investeringer i forskning og innovation, digitalisering, uddannelse, infrastruktur og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og fremme af beskæftigelsen, navnlig blandt Europas unge; udtrykker misbilligelse over, at Rådet endnu en gang foreslår nedskæringer i de selvsamme programmer, der er udformet med henblik på at gøre Unionens økonomi mere konkurrencedygtig og innovativ; understreger endvidere, at mange af disse programmer, f.eks. Horisont 2020, er stærkt overtegnede, hvilket er en dårlig udnyttelse af ressourcerne og betyder, at mange fremragende projekter ikke modtager finansiering; fremhæver desuden, at programmer som Erasmus+, Horisont 2020 og programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (COSME) klart demonstrerer fordelene ved at arbejde sammen på tværs af Unionen og bidrager til at skabe en følelse af europæisk tilhørsforhold; beslutter derfor at styrke Erasmus+ betydeligt og styrke de programmer, der bidrager til vækst og jobskabelse, herunder Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten (CEF) og COSME;

4.

gentager sit tilsagn om at opfylde sine løfter, der blev givet under forhandlingerne om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), nemlig at begrænse virkningerne af EFSI-relaterede nedskæringer i Horisont 2020 og CEF inden for rammerne af den årlige budgetprocedure; foreslår derfor at udligne disse nedskæringer ved at genoprette den oprindelige årlige profil for disse to programmer med henblik på at give dem mulighed for fuldt ud at nå de mål, der blev opnået enighed om i forbindelse med vedtagelsen af den relevante lovgivning;

5.

understreger, at ungdomsarbejdsløsheden er uacceptabelt høj i visse medlemsstater, navnlig i de regioner, der økonomisk halter bagefter, og at situationen for unge mennesker, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), og de langtidsledige er særligt bekymrende; understreger, at unge er i størst risiko for fattigdom og social og økonomisk udstødelse; beslutter derfor at styrke ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ud over det niveau, som Kommissionen har foreslået; understreger, at en sådan styrkelse på ingen måde bør ses som en fremrykning af den tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der blev godkendt i forbindelse med midtvejsrevisionen af FFR'en; og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge absorptionen af midlerne og skabe mere ungdomsbeskæftigelse af høj kvalitet;

6.

minder om nødvendigheden af en solid bekæmpelse af fattigdom;

7.

minder om, at samhørighedspolitikken spiller en vigtig rolle i Unionens udvikling og vækst og i konvergensen i medlemsstaterne og regionerne; understreger Parlamentets vilje til at sikre tilstrækkelige bevillinger til disse programmer, som repræsenterer en af Unionens centrale politikker;

8.

understreger, at fondene under samhørighedspolitikken hverken direkte eller indirekte bør støtte flytning som defineret i artikel 2, stk. 61a, i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014; opfordrer indtrængende medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder til at sikre, at der ikke ydes bidrag fra fondene til støttemodtagere, der har foretaget en flytning inden for fem år forud for ansøgningen om et bidrag, og at sikre, at bidrag tilbagebetales fuldt ud fra støttemodtagere, der foretager en flytning inden for fem år efter at have modtaget bidraget;

9.

beklager, at der ifølge de aktuelle prognoser kun vil blive afsat 19,3 % af Unionens budget for 2014-2020 til klimarelaterede foranstaltninger, og at målet om 20 % — et mål, der var fastsat før klimaaftalen fra Paris — dermed ikke nås; forstår, at dette i høj grad skyldes forsinkelser i samhørighedspolitikken og programmerne for udvikling af landdistrikterne; opfordrer indtrængende medlemsstaterne, som forvalter dem, til at fremskynde deres gennemførelse og sætte fokus på klimarelaterede udgifter for at opveje de lavere bevillinger i FFR'ens første år; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan inden for programmer, der har et enormt potentiale til at bidrage til at nå det klimarelaterede udgiftsmål; opfordrer desuden til en solid årlig konsolideringsmanøvre for at gøre fremskridt i retning af målet om klimamainstreaming, med konkrete og sammenhængende sikkerhedsforanstaltninger, som garanterer, at klimasikre budgetbeslutninger er i overensstemmelse med Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen, og med omfattende rapportering med henblik på iværksættelse af initiativer, hvis målene ikke nås;

10.

understreger, at udgiftsområde 3 i vid udstrækning i de seneste år er blevet anvendt til at tackle migrations- og flygtningeudfordringen, og at sådanne foranstaltninger bør videreføres og styrkes, så meget og så længe det er nødvendigt; opfordrer Kommissionen til aktivt at overvåge, om bevillingerne under udgiftsområde 3 er tilstrækkelige, og fuldt ud anvende alle disponible instrumenter til at reagere rettidigt på eventuelle uforudsete begivenheder, der kan kræve yderligere finansiering på migrationsområdet, med særlig vægt på øregioner, der er omfattet af artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; beslutter at styrke Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) for fuldt ud at dække Unionens behov på migrationsområdet, navnlig for at støtte medlemsstaterne i at forbedre modtagelsesforhold, integrationsforanstaltninger og -praksisser for asylansøgere og migranter og øge solidariteten og ansvarsdelingen mellem medlemsstaterne samt retfærdige og effektive tilbagesendelsesstrategier; bemærker endnu en gang, at loftet for udgiftsområde 3 er utilstrækkeligt til at sikre, at der er tilstrækkelige midler til den interne dimension af disse prioriteter samt til andre prioriterede programmer, f.eks. inden for områderne sundhed, fødevaresikkerhed, sikkerhed, retlige anliggender, medborgerskab og kultur; mener, at lokale myndigheder, der er villige til at støtte Unionens genbosættelsesprogram, bør støttes yderligere gennem den del af AMIF, der gennemføres under delt forvaltning;

11.

fastholder, at midlerne under udgiftsområde 3 i lyset af de seneste sikkerhedsproblemer i hele Unionen også bør lægge særlig vægt på foranstaltninger, der vil føre til øget sikkerhed for EU-borgerne; beslutter derfor at styrke agenturerne på området retlige og indre anliggender såsom Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol), Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It-systemer (eu-LISA), Den Europæiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust) og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) , der som følge af den øgede arbejdsbyrde og de ekstra opgaver har oplevet mangel på personale og finansiering i de senere år;

12.

gentager, at en del af løsningen på migrations- og flygtningeudfordringerne samt på EU-borgernes sikkerhedsmæssige bekymringer ligger i at tackle de grundlæggende årsager til migration og afsætte tilstrækkelige finansielle midler til interne og eksterne instrumenter, der tager sigte på at tackle problemer som f.eks. fattigdom og mangel på beskæftigelse, uddannelse og økonomiske muligheder, ustabilitet, konflikter og klimaforandringer i de europæiske naboskabsområde og i Afrika; er af den opfattelse, at Unionen bør gøre optimal brug af de finansielle midler under udgiftsområde 4, som har vist sig at være utilstrækkelige til at imødegå alle eksterne udfordringer;

13.

anerkender de udfordringer, som nogle medlemsstater står over for som følge af den store tilstrømning af migranter og asylansøgere; beklager, at alle bestræbelser på at etablere en fair og medmenneskelig migrantordning på EU-plan hidtil ikke har givet resultat;

14.

beklager, at Parlamentet ikke er blevet behørigt inddraget i drøftelserne om udvidelsen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; gentager sit mangeårige synspunkt om, at nye initiativer ikke må finansieres på bekostning af Unionens eksisterende eksterne projekter; fastholder under henvisning til sin støtte til videreførelsen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, at Unionens budget — i betragtning af det pres, der er på udgiftsområde 4 med henblik på at imødegå eksterne udfordringer, herunder migration — bør bidrage til finansieringen af den anden tranche i samme størrelsesorden som til den første, dvs. 1 mia. EUR, mens medlemsstaterne bør bidrage med 2 mia. EUR til finansieringen heraf;

15.

minder om Tyrkiets betydning som naboland, herunder for stabiliteten i regionen, og understreger, at Tyrkiet skal overholde folkeretten i regionen og vende tilbage til en reformkurs, der sikrer borgernes velfærd og fuld respekt for alle deres rettigheder;

16.

genopfører alle de nedskæringer, som Rådet har foreslået til budgetforslaget for 2019 (BF 2019), på tværs af alle udgiftsområder, med begrænsede undtagelser under udgiftsområde 4 og underudgiftsområde 1b; nægter at acceptere de foreslåede nedskæringer af de programmer med størst EU-merværdi, f.eks. af Horisont 2020 og CEF — to programmer, som allerede er berørt af omfordelinger til EFSI — eller størstedelen af nedskæringerne på de eksterne politikker; understreger, at logikken bag Rådets nedskæringer ikke er underbygget af de faktiske gennemførelsestal og ikke tager hensyn til de forskellige gennemførelsesmønstre for visse programmer;

17.

konkluderer, at det med henblik på at sikre tilstrækkelig finansiering af alle presserende behov og i lyset af de meget snævre eller ikkeeksisterende margener under visse udgiftsområder i 2019 vil være nødvendigt at anvende alle disponible fleksibilitetsrelaterede midler i FFR-forordningen; forventer, at Rådet vil tilslutte sig denne tilgang, og at man nemt vil kunne nå frem til en aftale under forligsmødet, som vil gøre det muligt for Unionen at komme på højde med situationen og tage de fremtidige udfordringer op på effektiv vis, navnlig i betragtning af at dette års forligsmøde vil være det sidste forud for valget til Europa-Parlamentet i maj 2019;

18.

fastsætter de samlede bevillinger for 2019 til 166 340 936 313 EUR i forpligtelsesbevillinger og 149 349 039 847 EUR i betalingsbevillinger, hvilket er en stigning på 721 061 034 EUR i forpligtelsesbevillinger i forhold til BF 2019;

Underudgiftsområde 1a — Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

19.

afviser Rådets uberettigede nedskæringer på 794 mio. EUR i underudgiftsområde 1a, som udgør lidt over halvdelen af Rådets samlede nedskæringer i forpligtelsesbevillinger i FFR'ens udgiftsområder; bemærker, at disse nedskæringer er i modstrid med Rådets erklærede politiske prioriteringer; er endvidere bekymret for, at de kan hæmme gennemførelsen af programmer, som spiller en afgørende rolle i skabelsen af arbejdspladser og vækst, hvilket kan have en negativ indvirkning på økonomien;

20.

peger i den forbindelse på programmer som Horisont 2020 og CEF og flagskibsprogrammerne, som f.eks. Copernicus, der tilvejebringer meget stor EU-merværdi; beklager Rådets betydelige nedskæringer i den fælles strategiske ramme for forskning og innovation, som vil have en voldsom negativ indvirkning på Horisont 2020, og beklager især nedskæringer i relevante budgetposter som posterne til styrkelse af forskning i fremtidige og fremspirende teknologier og til styrkelse af den europæiske forskningsinfrastruktur; bemærker ligeledes, at mange af disse programmer yder et vigtigt bidrag til bekæmpelsen af klimaforandringer, og mener, at det bidrag bør styrkes; beslutter derfor at annullere alle Rådets nedskæringer og desuden fuldt ud at genopføre den oprindelige profil for budgetposterne for Horisont 2020 og CEF, som blev beskåret med henblik på tilførsler til EFSI-garantifonden;

21.

minder om, at Erasmus+ fortsat er et meget værdsat og meget populært program til fremme af læringsmobilitet blandt unge og erhvervsuddannelse, hvilket fremgår af mængden af modtagne ansøgninger, som langt overstiger de disponible midler, og bemærker endvidere, at det bidrager til at fremme en stærk europæisk identitetsfølelse og et incitament for unge til at tage del i det europæiske demokrati; beklager dybt, at BF 2019 for Erasmus+ ligger et godt stykke under Parlamentets forventninger, idet det ikke overstiger de programmerede beløb under den nuværende FFR; mener derfor, at det er afgørende at styrke uddannelses- og ungdomsdelene af Erasmus+ som en logisk konsekvens af styrkelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet under underudgiftsområde 1b;

22.

beklager, at Kommissionen efter offentliggørelsen den 3. februar 2014 af sin første rapport om bekæmpelse af korruption i EU nægtede at videreføre denne praksis med årsrapporter og i stedet integrerede korruptionsbekæmpelsespolitikker i det økonomiske semester; bemærker, at de landespecifikke rapporter i forbindelse med det økonomiske semester ikke indeholder en klar redegørelse for den aktuelle situation, og at de heller ikke indeholder henstillinger til alle medlemsstater om foranstaltninger til bekæmpelse af korruption; opfordrer endnu engang indtrængende Kommissionen til at forelægge Parlamentet endnu en rapport om bekæmpelse af korruption i EU og i denne forbindelse ikke kun at evaluere korruptionsbekæmpelsesindsatsen med hensyn til økonomiske tab, men også at analysere de skadelige virkninger af korruption for EU-borgernes grundlæggende rettigheder;

23.

minder om vigtigheden af at fremme omfattende synergier mellem CEF-transport og CEF-digital med henblik på at maksimere den finansielle løftestang til projekter, som har til formål at fremme digitaliseringen af TEN-T-korridorerne;

24.

fremhæver endnu en gang, at SMV'er er en meget væsentlig del af Unionens økonomi og spiller en afgørende rolle for jobskabelsen i hele Unionen; mener, at der er behov for at skabe et SMV-venligt erhvervsklima samt for at støtte SMV-klynger og -netværk og også yde støtte til kooperative virksomheder med sociale, solidariske og etiske praksisser; bemærker imidlertid med dyb bekymring Rådets nedskæring af SMV-instrumentet, som sender et modstridende signal til virksomheder i Unionen; mener, at Unionens budget og adgang til finansiering støttet af det for nystartede virksomheder og mikrovirksomheder kan være et vigtigt redskab til at gøre SMV'erne mere konkurrencedygtige og innovative og til at fremme iværksætterånden i Unionen; minder i denne forbindelse om COSME og Horisont 2020;

25.

beslutter derfor at forhøje bevillingerne — ud over BF 2019 og niveauet forud for EFSI — til de programmer, som er afgørende for fremme af vækst og beskæftigelse og bekæmpelse af klimaforandringer, og som afspejler EU-prioriteter, om hvilke der er bred enighed, nemlig Erasmus+, Horisont 2020 (herunder Marie Curie, Førerposition i rummet, Det Europæiske Forskningsråd, SMV-instrumentet), COSME, CEF og programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI);

26.

forhøjer derfor niveauet af forpligtelsesbevillinger til underudgiftsområde 1a over niveauet i BF 2019 med 566 773 112 EUR (eksklusive genopførelsen til niveauet forud for EFSI, kompensation for forslaget om Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), som skal finansieres inden for den disponible margen og gennem en yderligere mobilisering af den samlede margen for forpligtelser;

27.

glæder sig over engagementet i en ny EU-forsvarsdagsorden, nemlig gennem aftalen om programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP); udtrykker sin intention om at være særligt opmærksom på Kommissionens gennemførelse af de aftaler, som er indgået med hensyn til EDIDP og det europæiske solidaritetskorps, og som der redegøres for i ændringsskrivelsen fra Kommissionen af 16. oktober 2018;

Underudgiftsområde 1b — Økonomisk, social og territorial samhørighed

28.

glæder sig over den faldende ungdomsarbejdsløshed på EU-plan med 14,8 % (pr. 1. oktober 2018), men beklager, at niveauet stadig er uacceptabelt højt i visse medlemsstater; understreger, at det for at løse dette problem er vigtigt at sikre tilstrækkelig finansiering af ungdomsgarantiordningerne gennem ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og Den Europæiske Socialfond (ESF); glæder sig over aftalen om behovet for at tilføre nye midler til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og medtagelsen af de tilsvarende bevillinger i BF 2019; mener ikke desto mindre, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i betragtning af de udfordringer og risici, der er forbundet med ungdomsarbejdsløshed, bør have fordel af øgede bevillinger, og beslutter derfor at bringe ungdomsbeskæftigelsesinitiativet op på 580 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger i 2019; betragter denne forhøjelse som et supplement til det beløb til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som i øjeblikket er programmeret for perioden 2014-2020;

29.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer fremskyndes for at indhente forsinkelserne; bemærker, at selv om Rådet ikke har sat spørgsmålstegn ved det niveau af betalingsbevillinger, som Kommissionen har foreslået, agter Parlamentet nøje at granske Kommissionens ajourførte prognoser med henblik på at justere betalingsbevillingerne til de reelle behov for at undgå, at der oparbejdes et betalingsefterslæb ved udgangen af den nuværende FFR;

30.

understreger med beklagelse, at katastrofer generelt rammer dem, der har færrest ressourcer til at beskytte sig selv; bemærker, at reaktionen på naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer bør være så hurtig som mulig, således at skaderne bliver minimale, og personer og ejendom kan reddes; fremhæver behovet for en yderligere forøgelse af midlerne, navnlig på de budgetposter, der er knyttet til katastrofeforebyggelse og -beredskab i Unionen, idet der navnlig tages hensyn til brandene i Grækenland, Spanien og Portugal (der har resulteret i tragiske tab af menneskeliv), som har dramatiske og betydelige konsekvenser for folk;

31.

tilslutter sig — i overensstemmelse med den aftale, der er indgået om revisionen af støtteprogrammet for strukturreformer (SRSP) — overførslen af 40 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 17,2 mio. EUR i betalingsbevillinger fra underudgiftsområde 1b til udgiftsområde 2;

Udgiftsområde 2 — Bæredygtig vækst: naturressourcer

32.

minder om, at Kommissionens forslag om at forhøje bevillingerne til finansiering af behovene under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) primært skyldes, at der forventes at være et betydeligt mindre beløb til rådighed i form af formålsbestemte indtægter i 2019;

33.

bemærker Rådets nedskæringer på 310 mio. EUR i forpligtelsesbevillingerne (-0,52 % i forhold til BF 2019) og - 328,13 mio. EUR i betalingsbevillingerne (-0,57 % i forhold til BF 2019), men mener, at Kommissionens ændringsskrivelse fortsat bør danne grundlag for enhver troværdig revision af EGFL's bevillinger, og genopfører i overensstemmelse hermed niveauet fra BF 2019, indtil denne ændringsskrivelse behandles på forligsmødet;

34.

beslutter at øge finansieringen til nødhjælp, navnlig til svinekød, mod den afrikanske svinepest, for at mindske de negative virkninger for landbrugere og ansatte i de regioner, der er hårdest ramt af sygdommen; beslutter at give udtryk for sin stærke støtte til landbrugssektoren i Unionen ved at øge bevillingerne til frugt og grøntsager for at imødegå virkningerne af krisen i sektoren og virkningerne af den russiske embargo samt til foranstaltninger med henblik på at imødegå virkningerne af plaques xiella fastidiosa og udsvingene i priserne på olivenolie;

35.

påpeger den vigtige rolle, som Unionens decentraliserede agenturer spiller på miljø-, folkesundheds- og fødevaresikkerhedsområdet ved at hjælpe Unionen og medlemsstaterne med at træffe informerede og videnskabeligt baserede beslutninger om beskyttelse og forbedring af miljøet og folkesundheden og samtidig styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne for at tage hensyn til EU-borgernes bekymringer;

36.

beslutter at foreslå en forhøjelse på 20 mio. EUR over niveauet i BF 2019 af bevillingerne til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) med henblik på at fremme innovation i landbrugs- og skovbrugssektoren og sikre, at disse levebrød er rentable og bæredygtige i fremtiden;

37.

beslutter i overensstemmelse med EU's Europa 2020-mål og dets internationale forpligtelser til at tackle klimaforandringer at foreslå en forhøjelse på 15,6 mio. EUR over niveauet i BF 2019 til klimarelaterede foranstaltninger; minder endvidere om EU's tilsagn om at standse og vende tilbagegangen i biodiversiteten og understreger, at denne forhøjelse også bidrager til beskyttelsen af biodiversitet;

38.

beslutter på baggrund af den vellykkede afslutning af forhandlingerne om revisionen af støtteprogrammet for strukturreformer (SRSP) at frigive den af Rådet indførte reserve vedrørende de beløb, der er overført fra underudgiftsområde 1b;

39.

peger på virkningerne af den ekstreme tørke, der har påvirket medlemsstaterne i de seneste måneder og forårsaget betydelige tab for landbruget og bragt et stort antal virksomheder i fare, og fremhæver i den forbindelse behovet for at sikre støtteforanstaltninger med henblik på at hjælpe de værst ramte landbrugere;

40.

beslutter at anvende de maksimale bevillinger til POSEI-programmerne, der er fastsat i den relevante forordning (9), og dermed understrege relevansen af disse programmer for landbrugsproducenternes modstandsdygtighed, og fremhæver den skrøbelige økonomiske situation i regionerne i den yderste periferi, som stadig er hårdt ramt af krisen;

41.

forhøjer derfor forpligtelsesbevillingerne med 154,1 mio. EUR, eksklusive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, hvilket giver en margen på 190,8 mio. EUR under loftet for forpligtelsesbevillinger under udgiftsområde 2;

42.

understreger, at de vedvarende ubalancer i fødevareforsyningskæden, i hvilken primærproducenternes situation er betydeligt ringere end andre aktørers, burde foranledige Kommissionen til at tage skridt til at forbedre gennemsigtigheden af priser og margener i fødevareforsyningskæden og dermed sikre en rimelig produktionspris og garantere små og mellemstore landbrugere en højere indkomst;

43.

henleder opmærksomheden på de trusselsfaktorer, der tynger en lang række skovøkosystemer, herunder bl.a. spredningen af invasive, ikkehjemmehørende arter, sygdomme (såsom rundorm i fyrretræer m.fl.) og skovbrande; mener, at der bør tilvejebringes tilstrækkelige finansielle midler gennem EU's støtteprogrammer og -foranstaltninger til at evaluere skovenes miljø- og plantesundhedsmæssige tilstand og deres rehabilitering, herunder genplantning af skove; bemærker, at sådanne midler er særligt vigtige og presserende for nogle medlemsstater, navnlig Portugal, Grækenland og Spanien efter en række tidligere brande på deres territorier;

Udgiftsområde 3 — Sikkerhed og medborgerskab

44.

gentager sin mangeårige overbevisning om, at loftet for udgiftsområde 3 har vist sig at være helt utilstrækkeligt til i passende grad at finansiere den interne dimension af væsentlige udfordringer, som på den ene side er relateret til indre sikkerhed og på den anden side til migration;

45.

forventer, at presset på de medlemsstaters migrations- og asylsystemer og på deres grænser fortsat vil være højt i 2019 og i de kommende år, og mener derfor, at der er behov for yderligere midler på flygtninge- og migrationsområdet, også med henblik på eventuelle fremtidige uforudsigelige behov på dette område; styrker derfor AMIF med henblik på at støtte lovlig migration til Unionen og fremme en effektiv integration af tredjelandsstatsborgere og styrke retfærdige og effektive tilbagesendelsesstrategier, navnlig for at støtte medlemsstaterne i at forbedre integrationsforanstaltninger for flygtninge og migranter, navnlig børn og uledsagede mindreårige;

46.

glæder sig over forhøjelsen af forpligtelsesbevillingerne til AMIF med henblik på at finansiere den nye Dublin II-lovgivning (forudsat at den vedtages ved udgangen af 2018) og forkaster Rådets beslutning om at flytte de tilhørende bevillinger til en reserve;

47.

understreger, at intern sikkerhed fortsat skal være en af Unionens topprioriteter, og understreger den rolle, som Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) spiller som det vigtigste finansielle instrument til støtte for medlemsstaterne på sikkerhedsområdet, herunder bekæmpelse af terrorisme og radikalisering, alvorlig og organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet; beslutter derfor at øge budgetbevillingerne til Fonden for Intern Sikkerhed, også for at styrke støtten til grænseforvaltning og yde bistand til ofre for terrorhandlinger;

48.

påpeger den vigtige rolle, som Unionens agenturer spiller på området retlige og indre anliggender med hensyn til at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne for at imødekomme EU-borgernes bekymringer; beslutter at øge budgetbevillingerne og personalenormeringen for så vidt angår Europol, Cepol, eu-LISA, Eurojust og EPPO;

49.

insisterer i denne forbindelse på, at der tildeles tilstrækkelige midler og personale til EPPO; bemærker, at EU's bidrag i BF 2019 beløber sig til 4 911 000 EUR i alt; påpeger, at denne bevilling er bestemt til at dække EPPO's personaleudgifter, infrastruktur, andre administrative udgifter og driftsudgifter; bemærker, at der kun er afsat midler til 35 stillinger, hvilket indebærer, at der efter fradrag af stillingerne til de 23 europæiske anklagere kun er 12 stillinger til varetagelse af administrative opgaver; mener ikke, at dette er realistisk, navnlig med henblik på de to yderligere medlemsstater, der for nylig har besluttet at tilslutte sig EPPO; beslutter derfor at fremrykke den forøgelse af personalet, der var planlagt til at finde sted i 2020, og tilpasse lønindplaceringen af chefanklageren og de europæiske anklagere til chefniveauet i OLAF og Europol;

50.

beklager Rådets vilkårlige nedskæringer på mere end 35 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger i adskillige programmer på områderne kultur, medborgerskab, retlige anliggender og folkesundhed på trods af disse programmers fremragende udnyttelsesgrader og den allerede utilstrækkelige finansiering, der bevirker, at mange projekter af høj kvalitet forbliver ufinansierede; genopfører alle disse budgetposter til som minimum niveauet i budgetforslaget og foreslår samtidig yderligere midler til relevante poster;

51.

fremhæver værdien af Et Kreativt Europa med hensyn til at støtte til Unionens audiovisuelle og kulturelle sektorer, og insisterer på, at finansieringsniveauet skal svare til ambitionerne i programmet; opfordrer til en forøgelse af udvalgenes bevillinger til underprogrammerne Media og Kultur, bl.a. for at løse problemet med de lave succesrater for ansøgningerne; øger ligeledes bevillingerne til multimedieaktiviteter og til at styrke SMV'ers finansielle kapacitet i de europæiske kulturelle og kreative erhverv;

52.

minder om sin støtte til programmerne for rettigheder, ligestilling, medborgerskab og retlige anliggender; beslutter at øge forpligtelsesbevillingerne til instrumenter vedrørende ikke-forskelsbehandling og ligestilling i almindelighed, navnlig Daphne-programmet, og til at bekæmpe kønsbaseret vold og håndhæve kvinders rettigheder og LGBTQI+-rettigheder;

53.

minder om, at kultur- og uddannelsesrelaterede projekter støttes gennem en række forskellige EU-programmer og -instrumenter, navnlig ESI-fondene, EFSI og Horisont 2020; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre synergierne på tværs af programmerne for at opnå en effektiv udnyttelse af midlerne; opfordrer navnlig Kommissionen til fuldt ud at udnytte de potentielle synergieffekter mellem forskellige EU-programmer — såsom Horisont 2020, CEF, Erasmus+, EaSI, Et Kreativt Europa og COSME, EFSI og ESI-fondene — til at støtte flere projekter inden for de kulturelle og kreative erhverv;

54.

styrker udgiftsområde 3 med 127,75 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger i forhold til budgetforslaget, eksklusive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, og foreslår at finansiere disse forhøjelser med en yderligere mobilisering af særlige instrumenter;

Udgiftsområde 4 — Et globalt Europa

55.

understreger, at de komplekse geopolitiske udfordringer, som Unionen står over for, kræver en stærkere EU-tilstedeværelse udadtil hurtigst muligt; understreger endnu en gang, at Unionens optræden udadtil kun kan være troværdig, hvis den understøttes af tilstrækkelige finansielle ressourcer; minder om, at finansieringsbehovet markant overstiger den nuværende størrelse af udgiftsområde 4, og opfordrer til et passende råderum i tilfælde af uforudsete eksterne kriser;

56.

minder om, at implementeringen af FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG) skal gå på tværs af Unionens interne og eksterne politikker, idet der skal sættes særligt fokus på tilvejebringelse af en tilstrækkelig mængde fødevarer af god kvalitet, rent vand og anlæggelse af yderligere spildevandsanlæg med henblik på at opfylde SDG-mål 2 og 6; henleder endvidere opmærksomheden på omfanget og implikationerne af energifattigdommen i udviklingslandene og kræver yderligere tiltag til reduktion af energifattigdom i tråd med SDG-mål 7, navnlig i fjerntliggende landdistrikter i regioner, der ikke er tilsluttet el-nettet;

57.

bekræfter i denne forbindelse på ny — i overensstemmelse med sin holdning som udtrykt i beslutning af 5. juli 2018 — at den nuværende andel af bidraget til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet fra Unionens budget (1 mia. EUR) og medlemsstaterne (2 mia. EUR) bør fastholdes ved finansieringen af anden tranche af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; beslutter derfor at reducere bidragene fra Unionens budget fra 1,45 mia. EUR til 450 mio. EUR; mener, at forskellen i stedet bør finansieres af medlemsstaternes bilaterale bidrag;

58.

mener, at fremme af fred, sikkerhed og retfærdighed i udviklingslandene er af afgørende betydning for at afhjælpe de grundlæggende årsager til migration og de tilsvarende humanitære udfordringer i det sydlige naboskabsområde, f.eks. i Libyen; understreger vigtigheden af at støtte god regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet og et aktivt civilsamfund for effektivt at bekæmpe fattigdom på lang sigt og håndtere udfordringerne i forbindelse med klimaforandringer i udviklingslandene; beslutter derfor at øge ressourcerne til udviklings- og samarbejdsinstrumentet (DCI) og den sydlige del af Det Europæiske Naboskabsinstrument (ENI) under de forskellige indsatsområder for også at afspejle det betydelige pres, som ENI fortsat vil være under i 2019;

59.

minder om, at Unionen i sin eksterne politik har forpligtet sig til i vidt omfang at beskytte og fremme børns, pigers og kvinders rettigheder såvel som personer med handicap og særlige behov; fremhæver, at det er vigtigt at gennemføre EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder i Den Europæiske Union, Den Europæiske Unions ligestillingshandlingsplan og den europæiske handicappolitik i de eksterne forbindelser; finder det i denne ånd passende at afsætte 10 % af de midler, der er til rådighed inden for rammerne af den humanitære bistand, til adgang til uddannelse i kriseområder;

60.

understreger den strategiske betydning af at yde tilstrækkelig finansiering til landene på Vestbalkan for at konsolidere deres vej mod tiltrædelse; forstår ikke Rådets forslag om at nedskære bevillingen til politiske reformer, da disse udgør rygraden i enhver demokratisk omstilling; understreger, at der er behov for passende finansiel støtte til handlingsplanen for 2018-2020 til strategien for landene på Vestbalkan, og beslutter derfor at øge bevillingen til instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II) for regionen;

61.

fremhæver, at situationen i landene i Det Østlige Partnerskab også udgør en væsentlig udfordring for Unionen; er overbevist om, at det er vigtigt at tilvejebringe yderligere midler til støtte for vore nabolandes reformbestræbelser, bidrage til at øge modstandsdygtigheden, fremme fred og forbedre dagligdagen for borgerne i disse lande;

62.

opfordrer til øget EU-støtte til UNRWA i overensstemmelse med sin beslutning af 8. februar 2018 (10) i betragtning af den stadig værre situation på stedet og USA's beslutning om at standse sit årlige bidrag til organet; præciserer, at den foreslåede forhøjelse udelukkende er forbeholdt UNRWA for at kompensere for det pågældende tab;

63.

er overbevist om potentialet i mellemfolkelige kontakter og ungdomsmobilitet, også som en af de centrale strategier til at forbedre gennemslagskraften af Unionens optræden udadtil og synligheden heraf blandt befolkningen i partnerlandene; har derfor besluttet at styrke bidragene fra DCI, ENI, IPA II og partnerskabsinstrumentet til Erasmus+;

64.

støtter i overensstemmelse med konditionalitetsprincippet en nedskæring på alle budgetposter af de beløb, der er afsat til Tyrkiet, i betragtning af de vedvarende tilbageskridt med hensyn til retsstatsprincippet, demokratiet og menneskerettighederne; finder det samtidig nødvendigt yderligere at styrke den direkte støtte til civilsamfundet og de mellemfolkelige kontakter;

65.

finder det nødvendigt at forhøje bevillingerne til budgetposten vedrørende det tyrkisk-cypriotiske samfund med det formål resolut at bidrage til en fortsættelse og intensivering af arbejdet i Komitéen for Forsvundne Personer på Cypern, at fremme velfærden for maronitter, der ønsker at blive genbosat, og for alle isolerede personer som aftalt i den tredje Wien-aftale, og at støtte det fælles Tekniske Udvalg om Kulturarv og derved fremme tillid og forsoning mellem de to samfund;

66.

anerkender den moderate forhøjelse af midlerne til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), som Kommissionen har foreslået, men bemærker samtidig, at FUSP-budgettet stadig er under hårdt pres, også i betragtning af udvidelsen af en række missioner inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som risikerer at forværre problemet i 2019; annullerer den af Rådet foreslåede nedskæring af midlerne til andre krisestyringsforanstaltninger og -operationer, der ville give mindre fleksibilitet over for håndteringen af uventede kriser;

67.

beslutter som følge heraf at annullere næsten alle Rådets nedskæringer for at styrke udgiftsområde 4 med 425,4 mio. EUR over BF 2019 (eksklusive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), samtidig med at budgetposten for faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og andre Tyrkiet-relaterede budgetposter skæres ned, og Rådets nedskæringer med en samlet virkning på -1,24 mia. EUR ikke genopføres, hvilket medfører en nettoforskel på - 819,1 mio. EUR under BF 2019 for udgiftsområde 4;

Udgiftsområde 5 — Administration: andre budgetposter — administrations- og støtteudgifter til forskning

68.

mener, at Rådets nedskæringer er uberettigede og ikke afspejler de reelle behov; genopfører derfor BF 2019 for alle Kommissionens administrationsudgifter, herunder administrations- og støtteudgifter til forskning under udgiftsområde 1-4;

Decentraliserede agenturer

69.

støtter som et generelt princip Kommissionens overslag over agenturernes budgetbehov; mener derfor, at enhver yderligere nedskæring, som Rådet har foreslået, vil bringe agenturernes tilfredsstillende funktion i fare og ikke give dem mulighed for at udføre de opgaver, som de er blevet pålagt; bemærker med særlig irritation den vilkårlige nedskæring på blot 10 000 EUR til Cepol, og opfordrer Rådet til at give Parlamentet nærmere oplysninger om, hvorfor det anser sådanne nedskæringer for at være nødvendige og rimelige;

70.

bemærker, at gebyrfinansieringen af agenturer mindsker byrden for Unionens budget med 1 mia. EUR om året; understreger, at offentlige opgaver, som f.eks. sundhed, miljø eller sikkerhed og retlige anliggender, altid bør holdes inden for Unionens budget; mener dog, at Kommissionen fortsat bør adressere risikoen for interessekonflikter, der potentielt kan opstå i gebyrfinansierede agenturer, og træffe passende foranstaltninger for at undgå sådanne konflikter;

71.

minder om betydningen for Unionen af at fokusere på konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse; mener i denne forbindelse, at der er behov for yderligere bevillinger og personale til Det Europæiske GNSS-agentur (GSA) og Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER); noterer sig oprettelsen af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) og fremhæver behovet for at mobilisere nye ressourcer til den; genopfører Rådets betydelige nedskæringer i bevillingerne til de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er), samtidig med at dele af deres bevillinger opføres i reserven, indtil der er gjort fremskridt med revisionen af ESA'erne;

72.

beslutter i forbindelse med de udfordringer, som Unionen stadig står over for med hensyn til sikkerhed, og i betragtning af behovet for en koordineret europæisk reaktion, at styrke bevillingerne til Europol, eu-LISA, Cepol, Eurojust, Cepol, Eurojust, EPPO og Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA);

73.

forventer, at presset på nogle medlemsstaters migrations- og asylsystemer og på deres grænser fortsat vil være højt i 2019 og eventuelt vil stige, og understreger, at det fremtidige behov i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) og Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) med hensyn til operationelle ressourcer og personale skal overvåges nøje og eventuelt ajourføres i forbindelse med budgettet for 2019; anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at fremlægge en oversigt over budgetbehovet i 2019-budgettet til de foreslåede reformer af disse agenturer;

74.

understreger, at der er behov for et tilstrækkeligt niveau af finansielle bevillinger til agenturer, som skal håndtere nye ekstra opgaver;

75.

gentager sit standpunkt om, at målet om en personalereduktion på 5 % er nået; giver udtryk for sin intention om at vedlægge en fælles erklæring fra alle institutioner, som bekræfter, at denne engangsøvelse er afsluttet; mener, at de nye stillinger, som Parlamentet har godkendt i sin holdning, er nødvendige for at udføre ekstra opgaver som følge af ny politikudvikling og ny lovgivning;

76.

minder om, at den interinstitutionelle arbejdsgruppe om decentrale agenturers ressourcer (gruppe 2) afsluttede sit arbejde med at vedtage anbefalinger om de erfaringer, der er indsamlet i forbindelse med tilgangen til at nå målet om 5 % reduktion af personalet, behandlingen af nye opgaver, evalueringer af agenturer, deling af tjenester, evalueringen af agenturer med flere placeringer og modellen for gebyrfinansiering af agenturer; glæder sig over institutionernes godkendelse af disse anbefalinger; giver udtryk for sin intention om fortsat at kontrollere Kommissionens arbejde med disse anbefalinger fremover;

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger (PP'er og FF'er)

77.

minder om vigtigheden af pilotprojekter (PP'er) og forberedende foranstaltninger (FF'er) som redskaber til fastlæggelse af politiske prioriteringer og til lancering af nye initiativer, som har potentiale til at udvikle sig til at blive faste EU-aktiviteter og -programmer; beslutter efter at have foretaget en omhyggelig analyse af alle de indsendte forslag og under hensyntagen til Kommissionens vurdering af deres overholdelse af de retlige krav og deres gennemførlighed, at godkende en afbalanceret pakke af PP'er og FF'er, der afspejler Parlamentets politiske prioriteter;

78.

glæder sig over lanceringen af Discover EU, uddelingen af 15 000 interrailbilletter til 18-årige europæere i 2018 samt Kommissionens forslag om 700 mio. EUR til FFR 2021-2027, hvilket stemmer godt overens med Unionens ambitioner om at fremme læringsmobilitet, aktivt medborgerskab, social inklusion og solidaritet blandt alle unge mennesker; beslutter at videreføre den relevante forberedende foranstaltning i 2019 og er fast besluttet på også at videreføre den i 2020;

Særlige instrumenter

79.

minder om nytteværdien af særlige instrumenter med hensyn til at skabe fleksibilitet ud over de meget stramme lofter i den nuværende FFR og ser med tilfredshed på de forbedringer, som er opnået via midtvejsrevisionen af FFR-forordningen; opfordrer til en omfattende udnyttelse af fleksibilitetsinstrumentet og den samlede margen for forpligtelser i 2019-budgettet for at finansiere en lang række nye udfordringer og ekstra ansvarsområder, som Unionens budget står over for; minder også om betydningen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), nødhjælpsreserven og Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF);

Betalinger

80.

gentager sin bekymring over, at underudnyttelsen af betalingsbevillingerne, til trods for det der er indhentet på det seneste, har været historisk lav i de sidste tre år, navnlig inden for underudgiftsområde 1b; beklager, at sådanne forsinkelser forhindrer, at Unionens prioriteter og projekter kan levere deres fulde potentiale til borgerne på rettidig vis; påpeger, at BF 2019 derfor har en hidtil uset margen på 19,3 mia. EUR under betalingsloftet; styrker betalingsbevillingerne på de budgetposter, hvor der er foretaget ændringer i forpligtelsesbevillingerne;

Øvrige sektioner

Sektion I — Europa-Parlamentet

81.

bibeholder i overensstemmelse med sin ovennævnte beslutning sit overslag over indtægter og udgifter, som blev vedtaget på plenarmødet den 19. april 2018, det samlede niveau for sit budget for 2019 uændret på 1 999 144 000 EUR; indarbejder budgetneutrale tekniske tilpasninger for at afspejle ajourførte oplysninger, der ikke var tilgængelige tidligere på året;

82.

bemærker, at niveauet for budgetoverslaget for 2019 svarer til 18,53 %, hvilket er lavere end det, der blev opnået i 2018 (18,85 %), og den laveste andel af udgiftsområde 5 i mere end 15 år;

83.

bemærker, at udgifterne på grund af valget til Europa-Parlamentet i 2019 vil blive højere på nogle områder, navnlig for så vidt angår medlemmer, der ikke genvælges og deres assistenter, mens der — om end i mindre omfang — vil blive skabt besparelser på andre områder som følge af nedgangen i omfanget af parlamentarisk arbejde i et valgår;

84.

glæder sig over, at budgettet for 2019 vil omfatte yderligere rater af betydelige investeringer, som blev påbegyndt i 2016 med henblik på at forbedre sikkerheden i Parlamentet væsentligt; påpeger, at disse projekter dækker forskellige områder, hovedsagelig bygninger, såsom sikkerhedsopgradering af indgange, udstyr og personale, som f.eks. iPACS-projektet, men også forbedringer inden for cybersikkerhed og sikring af kommunikation;

85.

noterer sig Præsidiets afgørelse om at overveje to muligheder for PHS-bygningen: renovering eller genopbygningen; opfordrer indtrængende generalsekretæren og Præsidiet til at forelægge budgetmyndigheden et detaljeret budget for hver af disse muligheder såvel som alle de tekniske specifikationer;

86.

reducerer stillingsfortegnelsen for sit generalsekretariat for 2019 med 59 stillinger (personalereduktionsmålet på 1 %) i overensstemmelse med aftalen af 14. november 2015, der blev indgået med Rådet om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, ifølge hvilken foranstaltningerne vedrørende Parlamentets årlige personalereduktion skal fortsætte indtil 2019;

87.

er af den opfattelse, at Parlamentet i sin beslutning af 18. april 2018 om Kommissionens integritetspolitik gav udtryk for sine betænkeligheder med hensyn til udnævnelsesprocedurerne for dens højtstående embedsmænd, og gentager sin opfordring til Kommissionen om inden udgangen af 2018 at revidere sin administrative procedure for udnævnelse af højtstående embedsmænd for fuldt ud at sikre, at de bedste kandidater udvælges inden for en ramme af maksimal gennemsigtighed og lige muligheder;

88.

tager Rettens afgørelse af 25. september 2018, hvori den bekræftede Parlamentets afvisning af at give aktindsigt i dokumenter vedrørende MEP'ers dagpenge, rejseudgifter og godtgørelse til parlamentarisk assistance (dom i sag T-639/15 til T-666/15 Maria Psara m.fl. mod Parlamentet og T-94/16 Gavin Sherdan mod Parlamentet), til underretning; minder Præsidiet om, at plenarforsamlingen har anmodet om større gennemsigtighed, og at der er presserende behov for at revidere godtgørelsen for generelle udgifter (GEA); glæder sig i denne forbindelse over, at der blev nedsat en ad hoc-arbejdsgruppe til at fastlægge og offentliggøre regler om anvendelsen af GEA; beklager imidlertid, at Præsidiet på grundlag af rapporten fra sin arbejdsgruppe kun kunne nå til enighed om en ikke-udtømmende liste over godtgørelsesberettigede udgifter og om behovet for, at hvert enkelt medlem af Parlamentet skal have en særskilt bankkonto, der er øremærket til midler, som er modtaget inden for rammerne af GEA; gentager sin opfordring til Præsidiet om at foretage følgende yderligere ændringer i forbindelse med GEA:

at pålægge medlemmerne at gemme alle kvitteringer, der vedrører GEA

at pålægge medlemmerne at returnere den ubrugte del af GEA ved afslutningen af deres mandat;

89.

minder om artikel 62 i Præsidiets afgørelse af 19. maj og 9. juli 2008 om gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, hvori det hedder, at »de beløb, der udbetales,«, herunder godtgørelsen for generelle udgifter, »udelukkende [er] forbeholdt finansieringen af aktiviteter, der er forbundet med udførelsen af parlamentariske opgaver og ikke [kan] anvendes til dækning af personlige udgifter eller til finansiering af støtte eller gaver af politisk karakter«, og at »medlemmerne tilbagebetaler ikke-anvendte beløb til Parlamentet«; opfordrer generalsekretæren og Europa-Parlamentets Præsidium til at sikre, at disse bestemmelser gennemføres og overholdes fuldt ud;

90.

minder om, at Parlamentet den 23. oktober 1997 i sin beslutning om det almindelige budget for 1998 opfordrede sit Præsidium til at anmode Revisionsretten om at undersøge Parlamentets frivillige pensionsordning, hvilket førte til afgivelse af Revisionsrettens udtalelse nr. 5/99 af 16. juni 1999 om pensionsfonden og ordningen for medlemmer af Europa-Parlamentet; opfordrer nu Præsidiet til hurtigst muligt at anmode Revisionsretten om at afgive en ny udtalelse om pensionsordningen og fonden i 2019;

91.

minder om, at Parlamentets generalsekretær i et notat af 8. marts 2018 til Præsidiet accepterede, at den pensionsfond, der er knyttet til medlemmernes frivillige pensionsordning, vil opbruge sin kapital, længe inden pensionsforpligtelserne udløber og muligvis allerede i 2024; opfordrer derfor generalsekretæren og Præsidiet til hurtigst muligt, samtidig med at de til fulde respekterer statutten for medlemmerne, at fastlægge en klar plan med pensionsfonden, således at Parlamentet påtager sig sine forpligtelser og sit ansvar for sine medlemmers frivillige pensionsordning umiddelbart efter valget i 2019;

92.

kræver yderligere EU-opbakning til den parlamentariske dimension af WTO, navnlig gennem en øget finansiel og personalemæssig støtte til det ansvarlige sekretariat;

93.

opfordrer til at opgradere det europæiske videnskabelige mediecentrum, som blev vedtaget i 2018-budgettet, og til et samarbejde med TV-stationer, sociale medier og andre partnere med henblik på at etablere uddannelsesforløb for unge journalister, navnlig i relation til nye videnskabelige og teknologiske udviklinger og faktabaserede, peerevaluerede nyheder;

94.

kræver med henblik på gennemførelse af henstillingerne i Parlamentets beslutning af 26. oktober 2017 om bekæmpelse af sexchikane og misbrug i Unionen, yderligere støtte til dækning af omkostningerne ved den eksterne ekspertise, der er nødvendig for at udvide den eksterne revision, der er blevet gennemført af det rådgivende udvalg til behandling af klager vedrørende medlemmer, til også at omfatte »det rådgivende udvalg for Parlamentets personale« om forebyggelse af chikane; kræver endvidere til samme formål yderligere støtte til dækning af udgifterne til mere personale, som er kompetent til at håndtere sager om chikane i Parlamentet, således at medarbejdere med medicinsk, psykologisk, juridisk og HR-relateret baggrund og særlig ekspertise på dette område samles i en særlig tjeneste;

95.

minder om Revisionsrettens analyse fra 2014, i hvilken omkostningerne ved Parlamentets geografiske spredning blev anslået til at være 114 mio. EUR om året; noterer sig endvidere konklusionen i sin betænkning af 20. november 2013 om placeringen af arbejdsstederne for den Europæiske Unions institutioner (11) om, at 78 % af alle tjenesterejser, der foretages af Parlamentets vedtægtsomfattede personale er en direkte følge af dets geografiske spredning; fremhæver, at det i betænkningen også anslås, at den miljømæssige påvirkning af den geografiske spredning er på mellem 11 000 og 19 000 ton i CO2-emissioner; gør på ny opmærksom på offentlighedens negative opfattelse, som skyldes denne spredning, og opfordrer derfor til en køreplan for ét enkelt hjemsted og en nedskæring af de relevante budgetposter;

96.

opfordrer indtrængende generalsekretæren til at udtænke detaljerede ordninger for, hvordan Parlamentet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i højere grad kan dele backoffice-funktioner og tjenesteydelser;

Sektion IV — Domstolen

97.

genopfører BF 2019 for alle de konti, som Rådet har nedskåret, og som er af afgørende betydning for Domstolens funktion, og genopfører overslagene for to budgetposter med henblik på at forbedre Domstolens evne til at håndtere en stadig højere efterspørgsel efter oversættelsesydelser;

98.

genopretter de 16 stillinger og de dermed forbundne bevillinger, som Kommissionen har nedskåret i BF 2019, for at undgå flaskehalse, som kan være til skade for domstolenes produktivitet i forbindelse med nye aktiviteter, der er blevet iværksat af Domstolen, og den fortsatte stigning i arbejdsbyrden; mener, at oprettelsen af 16 nye faste stillinger til støttetjenesterne, som oprindeligt blev foreslået af Domstolen og afvist af Kommissionen, bør tildeles;

Sektion V — Revisionsretten

99.

genopfører BF 2019 for alle de konti, som Rådet har nedskåret, for at muliggøre gennemførelsen af Revisionsrettens arbejdsprogram og udarbejdelsen af de planlagte revisionsberetninger;

Sektion VI — Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

100.

genopfører BF 2019 for alle de konti, som Rådet har nedskåret;

101.

forhøjer bevillingerne for en række budgetposter over BF 2019 i overensstemmelse med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs egne overslag;

Sektion VII — Regionsudvalget

102.

genopfører BF 2019 for alle de konti, som Rådet har nedskåret;

103.

forhøjer bevillingerne for en række budgetposter over BF 2019 i overensstemmelse med Regionsudvalgets egne overslag;

Sektion VIII — Den Europæiske Ombudsmand

104.

bibeholder det overordnede niveau af Ombudsmandens budget for 2019 uændret som foreslået af Kommissionen i BF 2019;

Sektion IX — Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

105.

beslutter ikke at genopføre BF 2019 på den af Rådet nedskårede budgetpost på grund af en kraftig stigning i det samlede budget i forhold til det foregående år;

Sektion X — Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

106.

genopfører BF 2019 for alle de poster, som Rådet har nedskåret;

107.

forhøjer bevillingerne for en række budgetposter over BF 2019 i overensstemmelse med EU-Udenrigstjenestens egne overslag;

108.

gentager sin støtte til den strategiske kommunikationskapacitet og styrker den med henblik på at tilvejebringe en stærkere koordineret EU-reaktion på problemet med disinformation;

109.

genopretter de 28 stillinger og genopfører de dertil knyttede bevillinger, som Rådet har nedskåret, og tilføjer yderligere fem stillinger, som udgør en moderat personaleforøgelse, som er begrundet i EU-Udenrigstjenestens væsentlige nye ansvarsområder, navnlig dem der er forbundet med Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Unionen, dvs. oprettelse af en ny EU-delegation i London og en ny enhed i hovedkvarteret, og vedtagelsen af en række initiativer på sikkerheds- og forsvarsområdet i de seneste måneder;

o

o o

110.

pålægger sin formand at sende denne beslutning, ledsaget af ændringerne til budgetforslaget, til Rådet, Kommissionen, de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.

(1)  EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.

(2)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(3)  EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

(4)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(5)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(6)  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0089.

(7)  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0182.

(8)  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0311.

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 23 ).

(10)  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0042.

(11)  EUT C 436 af 24.11.2016, s. 2.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/234


P8_TA(2018)0407

Støtte til strukturreformer i medlemsstaterne ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår støtte til strukturreformer i medlemsstaterne (COM(2017)0826 — C8–0432/2017 — 2017/0336(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2020/C 345/36)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0826),

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 175 og artikel 177, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0432/2017),

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 14. marts 2018 (1),

der henviser til høring af Regionsudvalget,

der henviser til forretningsordenens artikel 59,

der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0316/2018),

1.

forkaster Kommissionens forslag;

2.

opfordrer Kommissionen til at tage sit forslag tilbage;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/235


P8_TA(2018)0408

Irlands elektroniske udveksling af fingeraftryksdata *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. oktober 2018 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om Irlands elektroniske udveksling af fingeraftryksdata (11265/2018 — C8-0388/2018 — 2018/0808(CNS))

(Høring)

(2020/C 345/37)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Rådets udkast (11265/2018),

der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0388/2018),

der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/JHA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (1), særlig artikel 33,

der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0344/2018),

1.

godkender Rådets udkast;

2.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1)  EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/236


P8_TA(2018)0409

Elektronisk udveksling med Irland af DNA-oplysninger *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. oktober 2018 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om elektronisk udveksling med Irland af DNA-oplysninger (11282/2018 — C8-0389/2018 — 2018/0809(CNS))

(Høring)

(2020/C 345/38)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Rådets udkast (11282/2018),

der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0389/2018),

der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (1), særlig artikel 33,

der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0343/2018),

1.

godkender Rådets udkast;

2.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1)  EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/237


P8_TA(2018)0410

Kroatiens elektroniske udveksling af fingeraftryksdata *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. oktober 2018 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om Kroatiens elektroniske udveksling af fingeraftryksdata (11284/2018 — C8-0390/2018 — 2018/0810(CNS))

(Høring)

(2020/C 345/39)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Rådets udkast (11284/2018),

der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0390/2018),

der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (1), særlig artikel 33,

der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0345/2018),

1.

godkender Rådets udkast;

2.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1)  EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/238


P8_TA(2018)0411

Reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning ***I

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 24. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning (COM(2018)0340 — C8-0218/2018 — 2018/0172(COD)) (1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2020/C 345/40)

Ændring 1

Forslag til direktiv

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændring

(1)

Den høje funktionalitet og relativt lave omkostninger ved plast indebærer, at dette materiale bliver stadig mere allestedsnærværende i hverdagen. Plast bruges stadig mere til kortsigtede anvendelsesformål, der hverken er designet til genbrug eller omkostningseffektiv genanvendelse, hvilket har gjort relaterede produktions- og forbrugsmønstre stadig mere ineffektive og lineære. I forbindelse med handlingsplanen (32) for den cirkulære økonomi konkluderede Kommissionen derfor i EU-strategien for plast (33), at det er nødvendigt at gribe ind over for den voksende generering af plastaffald og udledning af plast i miljøet, navnlig i havmiljøet, hvis vi skal nå frem til en ægte cirkulær livscyklus for plast.

(1)

Den høje funktionalitet og relativt lave omkostninger ved plast indebærer, at dette materiale bliver stadig mere allestedsnærværende i hverdagen. Den globale produktion af plast er steget kraftigt og nåede i 2017 op på 348 mio. ton. Den europæiske andel af denne produktion udgjorde 18,5  % (64,4  mio. ton, en stigning på 3,4  % i forhold til produktionen i det foregående år). Plast bruges stadig mere til kortsigtede anvendelsesformål, der hverken er designet til genbrug eller omkostningseffektiv genanvendelse, hvilket har gjort relaterede produktions- og forbrugsmønstre stadig mere ineffektive og lineære. I forbindelse med handlingsplanen for den cirkulære økonomi (32) konkluderede Kommissionen derfor i EU-strategien for plast (33), at det er nødvendigt at gribe ind over for den voksende generering af plastaffald og udledning af plast i miljøet, navnlig i havmiljøet, hvis vi skal nå frem til en ægte cirkulær livscyklus for plast og reducere den samlede mængde plast i miljøet. EU-strategien for plast er et første lille skridt i omstillingen til en cirkulær økonomi, der er baseret på reduktion, genanvendelse og genbrug af alle plastprodukter.

Ændring 2

Forslag til direktiv

Betragtning 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(1a)

Plast spiller en nyttig rolle i økonomien og har vigtige anvendelsesmuligheder i mange brancher. Plast anvendes især til emballage (40 %) og i bygge- og anlægssektoren (20 %). Desuden anvendes plast i betydeligt omfang i bilindustrien, til elektrisk og elektronisk udstyr samt i fødevare- og landbrugssektoren. De betydelige negative miljømæssige, sundhedsmæssige og økonomiske virkninger ved visse plastprodukter kræver ikke desto mindre, at der indføres en retlig ramme for effektivt at mindske disse betydelige negative virkninger, herunder gennem en begrænsning af markedsføringen af bestemte engangsprodukter, hvor mere cirkulære alternativer umiddelbart er tilgængelige.

Ændring 3

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændring

(2)

Cirkulære tilgange, der prioriterer genbrugsprodukter og genbrugssystemer , vil føre til, at mængden af genereret affald reduceres, og en sådan forebyggelse ligger øverst i affaldshierarkiet, der er fastlagt ved artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (34). Sådanne tilgange er også i overensstemmelse med FN's bæredygtighedsmål 12 (35) om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.

(2)

De foranstaltninger, der er fastlagt i dette direktiv, bør fuldt ud anvende cirkulære tilgange, der prioriterer sikre, ugiftige genbrugsprodukter , som ikke indeholder nogen farlige stoffer, og genbrugssystemer frem for enhver form for engangsprodukter. Alle foranstaltninger bør først og fremmest tage sigte på at reducere mængden af genereret affald og fremme forebyggelse af affald, da dette ligger øverst i affaldshierarkiet, der er fastlagt ved artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (34) . Da ethvert engangsprodukt på grund af dets korte livscyklus er tilbøjelig til at have en negativ indvirkning på klimaet eller miljøet, er det nødvendigt at prioritere forebyggelse og genanvendelse af produkter, der kan give store besparelser af CO2 og værdifulde råvarer. Dette direktiv vil bidrage til at opfylde FN's bæredygtighedsmål 12 (35) om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.

Ændring 4

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændring

(3)

Havaffald er af grænseoverskridende karakter og anerkendes som et globalt problem. Reduktion af mængden af havaffald er et vigtigt tiltag til opnåelse af FN's bæredygtighedsmål 14, som opfordrer til at bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og havets ressourcer for at fremme bæredygtig udvikling (36). Unionen må spille sin rolle i forbindelse med at bekæmpe havaffald og sigte mod at sætte standarden for hele verden. I denne forbindelse arbejder Unionen sammen med partnere i mange internationale fora såsom G20, G7 og FN for at fremme en samordnet indsats. Nærværende initiativ indgår i Unionens indsats på dette område.

(3)

Havaffald er af grænseoverskridende karakter og anerkendes som et globalt problem. Stadigt større mængder affald når havene overalt på kloden, påvirker økosystemernes sundhed og dræber dyr. Reduktion af mængden af havaffald er et vigtigt tiltag til opnåelse af FN's bæredygtighedsmål 14, hvis sigte er at bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og havets ressourcer for at fremme bæredygtig udvikling (36). Unionen må spille sin rolle i forbindelse med at bekæmpe og forebygge produktionen af affald, håndtere havaffald mere effektivt og sigte mod at sætte standarden for hele verden. I denne forbindelse arbejder Unionen sammen med partnere i mange internationale fora såsom G20, G7 og FN for at fremme en samordnet indsats. Nærværende initiativ indgår i Unionens indsats på dette område.

Ændring 5

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændring

(5)

I Unionen udgør plast 80 til 85 % af havaffald på strande baseret på optællinger af affald, og heraf udgør engangsplast 50 % og fiskerirelaterede genstande 27 %. Engangsplast omfatter et bredt udvalg af almindeligt anvendte, kortlivede forbrugsvarer, der kasseres efter at have været brugt én gang til det tiltænkte formål, de genanvendes sjældent og er tilbøjelige til at ende som henkastet affald. En betydelig del af de markedsførte fiskeredskaber bliver ikke indsamlet til affaldsbehandling. Engangsplastprodukter og fiskeredskaber , der indeholder plast, er derfor et særligt alvorligt problem i forbindelse med havaffald og udgør en alvorlig risiko for marine økosystemer, biodiversitet og potentielt for menneskers sundhed, og de skader aktiviteter såsom turisme, fiskeri og skibsfart.

(5)

I Unionen udgør plast 80 til 85 % af havaffald på strande baseret på optællinger af affald, og heraf udgør engangsplast 50 % og fiskerirelaterede genstande 27 %. Engangsplast omfatter et bredt udvalg af almindeligt anvendte, kortlivede forbrugsvarer, der kasseres efter at have været brugt én gang til det tiltænkte formål, de genanvendes sjældent og er tilbøjelige til at ende som henkastet affald. En betydelig del af de markedsførte fiske- og akvakulturredskaber bliver ikke indsamlet til affaldsbehandling. Engangsplastprodukter og fiske- og akvakulturredskaber , der indeholder plast, såsom ruser, fælder, flåd og bøjer, net, reb, snore og liner, er derfor et særligt alvorligt problem i forbindelse med havaffald og udgør en alvorlig risiko for marine økosystemer, biodiversitet samt for menneskers og dyrs sundhed, og de skader aktiviteter såsom turisme, fiskeri og skibsfart.

Ændring 6

Forslag til direktiv

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(5a)

Rådet vedtog på sit møde den 25. juni 2018 konklusioner om gennemførelse af EU-handlingsplanen for den cirkulære økonomi, hvori det klart støtter tiltagene på EU-plan og globalt plan for at begrænse brugen af mikroplast, der bevidst tilsættes produkter, og oxo-plast i Unionen samt foranstaltningerne i plaststrategien vedrørende nedbringelse af mikroplast i tekstilvarer og bildæk samt udledning af præproduceret plastgranulat. Unionen træffer allerede foranstaltninger, idet der er indledt en REACH-procedure, inden for hvis rammer Kommissionen har anmodet Det Europæiske Kemikalieagentur om at udarbejde et bilag XV-begrænsningsdossier vedrørende brugen af bevidst tilsatte mikroplastpartikler til alle former for produkter, der anvendes af almindelige forbrugere eller i erhvervsmæssigt øjemed.

Ændring 7

Forslag til direktiv

Betragtning 5 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(5b)

Unionen bør vedtage en samlet tilgang til problemet med mikroplast og tilskynde alle producenter, herunder navnlig tekstil- og dækproducenter, til kraftigt at begrænse anvendelsen af mikroplast i deres formuleringer, idet syntetisk beklædning og dæk tegner sig for 63 % af den mikroplast, der ender direkte i vandmiljøet.

Ændring 8

Forslag til direktiv

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændring

(6)

Den eksisterende EU-lovgivning (40) og politiske instrumenter rummer nogle lovgivningsmæssige tiltag med henblik på at bekæmpe havaffald. Plastaffald er navnlig underlagt de overordnede EU-foranstaltninger og -mål for affaldshåndtering såsom genanvendelsesmål for plastemballageaffald (41) og det nyligt vedtagne mål i plaststrategien (42) om at sikre, at al plastemballage kan genanvendes senest i 2030. Effekten af denne lovgivning på havaffald er imidlertid ikke tilstrækkelig, og der er forskelle i omfanget og ambitionsniveauet blandt nationale foranstaltninger til forebyggelse og reduktion af mængden af havaffald. Desuden kan nogle af disse foranstaltninger, navnlig markedsføringsrestriktioner for engangsplastprodukter, skabe hindringer for samhandelen og forvride konkurrencen i Unionen.

(6)

Korrekt håndtering af affald er fortsat afgørende for forebyggelse af (hav)affald. Den eksisterende EU-lovgivning (40) og de eksisterende politiske instrumenter rummer nogle lovgivningsmæssige tiltag med henblik på at bekæmpe havaffald. Plastaffald er navnlig underlagt de overordnede EU-foranstaltninger og -mål for affaldshåndtering såsom genanvendelsesmål for plastemballageaffald (41) og det nyligt vedtagne mål i plaststrategien (42) om at sikre, at al plastemballage kan genanvendes senest i 2030. Effekten af denne lovgivning på havaffald er imidlertid ikke tilstrækkelig, og der er forskelle i omfanget og ambitionsniveauet blandt nationale foranstaltninger til forebyggelse og reduktion af mængden af havaffald. Desuden kan nogle af disse foranstaltninger, navnlig markedsføringsrestriktioner for engangsplastprodukter, skabe hindringer for samhandelen og forvride konkurrencen i Unionen.

Ændring 9

Forslag til direktiv

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(6a)

Fremme af forskning og innovation i emballagesektoren er afgørende for at fremme en mere bæredygtig værdikæde. Med henblik på at nå dette mål er det nødvendigt at styrke de relevante finansieringsmekanismer som led i EU-programmeringsredskaberne inden for forskning og udvikling, såsom EU-rammeprogrammerne for forskning og innovation (Horisont 2020), med henblik på den kommende strategiske forsknings- og innovationsdagsorden for plast.

Ændring 10

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændring

(7)

For at koncentrere indsatsen, hvor den er mest nødvendig, bør dette direktiv kun omfatte de hyppigst fundne engangsplastprodukter, som skønsmæssigt tegner sig for 86 % af den engangsplast, der findes, ifølge optællinger, på strande i Unionen.

(7)

For at koncentrere indsatsen, hvor den er mest nødvendig, bør dette direktiv kun omfatte de hyppigst fundne engangsplastprodukter samt fiskeredskaber. De engangsplastprodukter , der er omfattet af foranstaltninger i henhold til dette direktiv, tegner sig skønsmæssigt for omkring 86 % af den engangsplast, der findes, ifølge optællinger, på strande i Unionen.

Ændring 11

Forslag til direktiv

Betragtning 7 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(7a)

Dette direktiv berører ikke bestemmelserne i direktiv 94/62/EF vedrørende engangsplastprodukter, der betragtes som emballage som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 94/62/EF.

Ændring 12

Forslag til direktiv

Betragtning 7 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(7b)

Kommissionens reviderede rapport bør indeholde oplysninger om, hvorvidt anvendelsesområdet kan udvides til engangsprodukter generelt.

Ændring 13

Forslag til direktiv

Betragtning 7 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(7c)

Forurening af landjorden og kontaminering af jordbunden med større plastgenstande og stykker heraf eller mikroplast kan på lokalt eller regionalt plan være betydelig. Dette kan på lokalt plan have et betydeligt omfang på grund af intensiv brug af plast i landbruget. For at reducere indvirkningen af plastaffald på miljøet og menneskers og dyrs sundhed bør der foretages en grundig undersøgelse af plastforureningen fra landbrugsarealer.

Ændring 14

Forslag til direktiv

Betragtning 8 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(8a)

Plastprodukter bør fremstilles under hensyntagen til hele deres levetid. Miljøvenligt design af plastprodukter bør altid tage hensyn til produktionsfasen, genanvendeligheden og så vidt muligt også produktets genbrugspotentiale. Producenterne bør, hvor det er hensigtsmæssigt, opfordres til at anvende enkelte eller kompatible polymerer til fremstilling af deres produkter med henblik på at forenkle sorteringen og forbedre genanvendeligheden, navnlig for så vidt angår plastemballage.

Ændring 16

Forslag til direktiv

Betragtning 9 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(9a)

Ved at bevare værdien af produkter og materialer længst muligt og minimere affaldsproduktionen kan Unionens økonomi blive mere konkurrencedygtig og mere robust, samtidig med at presset på dyrebare ressourcer og miljøet reduceres.

Ændring 17

Forslag til direktiv

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændring

(10)

Engangsplastprodukter skal reguleres med en eller flere foranstaltninger afhængigt af forskellige faktorer, såsom tilgængeligheden af egnede og mere bæredygtige alternativer, muligheden for at ændre forbrugsmønstre og i hvilket omfang de allerede er omfattet af eksisterende EU-lovgivning.

(10)

Engangsplastprodukter skal reguleres med en eller flere foranstaltninger afhængigt af forskellige faktorer, såsom tilgængeligheden af egnede og mere bæredygtige alternativer , idet der tages hensyn til livscyklusprincipperne , muligheden for at ændre forbrugsmønstre og i hvilket omfang de allerede er omfattet af eksisterende EU-lovgivning.

Ændring 18

Forslag til direktiv

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændring

(11)

For visse engangsplastprodukter findes der endnu ikke egnede og mere bæredygtige alternativer, og forbruget af de fleste sådanne engangsplastprodukter forventes at stige. For at vende denne tendens og fremme indsatsen for at nå frem til mere bæredygtige løsninger bør medlemsstaterne pålægges at træffe de nødvendige foranstaltninger for at opnå en betydelig reduktion i forbruget af disse produkter uden at gå på kompromis med fødevarehygiejne eller fødevaresikkerhed, god hygiejnepraksis, god fremstillingspraksis, forbrugeroplysning eller sporbarhedskrav i EU's fødevarelovgivning (44).

(11)

For visse engangsplastprodukter findes der endnu ikke egnede og mere bæredygtige alternativer, og forbruget af de fleste sådanne engangsplastprodukter forventes at stige. For at vende denne tendens og fremme indsatsen for at nå frem til sikre og bæredygtige løsninger bør medlemsstaterne pålægges at træffe de nødvendige foranstaltninger for at opnå en ambitiøs og vedvarende reduktion i forbruget af disse produkter , som det sker for plastposer i henhold til direktiv 94/62/EF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/720  (43a) , uden at gå på kompromis med fødevarehygiejne eller fødevaresikkerhed, god hygiejnepraksis, god fremstillingspraksis, forbrugeroplysning eller sporbarhedskrav i EU's fødevarelovgivning (44). Disse foranstaltninger bør gælde for beholdere til fødevarer, der opfylder samtlige følgende kriterier: De pågældende fødevarer er bestemt til umiddelbar fortæring, er bestemt til at blive fortæret uden yderligere tilberedning og er bestemt til at blive indtaget fra beholderen. Medlemsstaterne bør være så ambitiøse som muligt for så vidt angår disse foranstaltninger, der bør stå i forhold til den risiko for at ende som affald, som knytter sig til de forskellige produkter og anvendelser. Medlemsstaterne bør vedtage nationale mål for at opgøre virkningerne af de foranstaltninger, der træffes for at opnå den ambitiøse og vedvarende reduktion. Medlemsstaterne bør fremme anvendelsen af produkter, der egner sig til at blive anvendt flere gange, og som efter at være blevet til affald er egnede til genanvendelse og genbrug, uden at begrænse den frie bevægelighed for varer i det indre marked. Disse foranstaltninger bør tage højde for produkternes livscyklusindvirkning, herunder i havmiljøet, og bør respektere affaldshierarkiet.

Ændring 19

Forslag til direktiv

Betragtning 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(11a)

Filtre til tobaksvarer er de næstmest forurenende engangsplastgenstande. Selv om markedsandelen af plantebaserede cellulosefiltre til tobaksvarer synes at være stigende, er det ikke klart, om de tilgængelige alternativer er acceptable. Endvidere kan den enorme indvirkning på miljøet af tobaksvarer med filtre ikke ignoreres, da deres filter kan nedbrydes til mindre plaststykker. Brugte tobaksfiltre indeholder også mange kemikalier, som er giftige for miljøet, og hvoraf mindst 50 er kendt som værende kræftfremkaldende hos mennesker, samt tungmetaller, der kan sive ud fra filteret og skade det omgivende land-, luft- og havmiljø. For at imødegå de miljømæssige virkninger, som forårsages af affald efter forbrug, er der behov for en lang række foranstaltninger for tobaksvarer med filtre, der spænder fra reduktion af engangsfiltre, som indeholder plast, til udvidet producentansvar, med henblik på at sikre ansvarlig bortskaffelse og for at dække omkostningerne ved affaldsoprydning. For at imødegå de betydelige indsamlings- og sorteringsomkostninger, som i øjeblikket afholdes af skatteyderne, bør ordningerne for udvidet producentansvar dække omkostningerne ved affaldsoprydning og omkostningerne ved etablering af passende infrastrukturer til affaldsindsamling. Medlemsstaterne kunne også som led i disse foranstaltninger skabe incitamenter for en kæde til genanvendelse af cigaretskodder for at rense celluloseacetat, det plastmateriale, som udgør 60 % af materialet i cigaretfiltre, og derefter omdanne det til nye plastgenstande.

Ændring 20

Forslag til direktiv

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændring

(12)

For andre engangsplastprodukter findes der egnede og mere bæredygtige og økonomisk overkommelige alternativer. For at begrænse de miljøskadelige virkninger af sådanne produkter bør medlemsstaterne pålægges at forbyde markedsføringen af disse produkter i Unionen. Derved fremmes anvendelsen af de lettilgængelige og mere bæredygtige alternativer samt innovative løsninger til mere bæredygtige forretningsmodeller, genanvendelsesalternativer og substitution af materialer.

(12)

For andre engangsplastprodukter findes der egnede og mere bæredygtige og økonomisk overkommelige alternativer. For at begrænse de miljøskadelige virkninger af sådanne produkter bør medlemsstaterne pålægges at forbyde markedsføringen af disse produkter i Unionen. Derved fremmes anvendelsen af de lettilgængelige og mere bæredygtige alternativer , der opfylder gældende standarder og EU-retten, samt innovative løsninger til mere bæredygtige forretningsmodeller, genanvendelsesalternativer og substitution af materialer i overensstemmelse med affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF . De markedsføringsrestriktioner, der indføres ved dette direktiv, bør også omfatte produkter, der er fremstillet af oxo-nedbrydelig plast, da denne form for plast ikke er fuldstændigt biologisk nedbrydelig og dermed bidrager til forurening af miljøet med mikroplast, ikke er komposterbar, har en negativ indvirkning på genvindingen af konventionel plast og ikke giver nogen dokumenteret miljømæssig gevinst. I betragtning af den store forekomst af polystyrenaffald i havmiljøet og tilgængeligheden af alternativer bør engangsfødevare- og drikkevarebeholdere af ekspanderet polystyren også begrænses.

Ændring 21

Forslag til direktiv

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(12a)

For så vidt angår plasttallerkener og -bestik er det, selv hvis der findes egnede og mere bæredygtige alternativer, som er umiddelbart tilgængelige, hensigtsmæssigt at indføre en begrænset forlængelse af fristen for gennemførelse af forbuddet mod at markedsføre dem på EU-markedet, såfremt det er behørigt begrundet, og med henblik på at undgå enhver risiko for kontinuiteten i leveringen af visse sociale ydelser, f.eks. catering på uddannelsesinstitutioner og i sundhedsvæsenet.

Ændring 23

Forslag til direktiv

Betragtning 12 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(12c)

De foranstaltninger, der er fastsat i dette direktiv, og som fremmer brug af alternativer til plast, må under ingen omstændigheder øge de skadelige virkninger på miljøet og klimaet og f.eks. give anledning til yderligere CO2-emissioner eller udnyttelse af værdifulde ressourcer. Om end mange af alternativerne til plast er fremstillet af naturressourcer og forventes at stamme fra bioøkonomien, er det særligt vigtigt at sikre disse materialers bæredygtighed. For så vidt angår affaldshierarkiet, bør der i forbindelse med de foranstaltninger, der er fastsat i dette direktiv, og gennemførelsen heraf altid gives forrang til forebyggelse eller omstilling til genanvendelige produkter frem for alternative engangsprodukter, selv hvis disse er fremstillet af andre materialer end plast.

Ændring 24

Forslag til direktiv

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændring

(13)

Hætter og låg, hvoraf en væsentlig del er fremstillet af plast, fra drikkevarebeholdere er blandt de hyppigst fundne engangsprodukter på EU-strande. Drikkevarebeholdere, der er engangsplastprodukter, bør derfor kun kunne markedsføres, hvis de opfylder specifikke produktdesignkrav, der i betydelig grad reducerer udsivning i miljøet af drikkevarebeholderes hætter og låg. For drikkevarebeholdere, der er engangsplastprodukter og emballage, er dette krav et supplement til de væsentlige krav til sammensætningen af og egenskaberne ved genbrugsemballage og genvindelig, herunder genanvendelig, emballage, som er angivet i bilag II til direktiv 94/62/EF. For at lette overensstemmelsen med produktdesignkravet og sikre et velfungerende indre marked er det nødvendigt at udvikle en harmoniseret standard vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (45), og overholdelsen af denne standard bør kunne give anledning til en formodning om overensstemmelse med disse krav. Der bør afsættes tilstrækkelig tid til at udvikle en harmoniseret standard og give producenterne mulighed for at tilpasse deres produktionskæder i forbindelse med gennemførelsen af produktdesignkravet.

(13)

Plasthætter og -låg fra drikkevarebeholdere er blandt de hyppigst fundne engangsprodukter på EU-strande. Drikkevarebeholdere, der er engangsplastprodukter, bør derfor kun kunne markedsføres, hvis de opfylder specifikke produktdesignkrav, der i betydelig grad reducerer udsivning i miljøet af drikkevarebeholderes hætter og låg og øger andelen af disse, som genanvendes . For drikkevarebeholdere, der er engangsplastprodukter og emballage, er dette krav et supplement til de væsentlige krav til sammensætningen af og egenskaberne ved genbrugsemballage og genvindelig, herunder genanvendelig, emballage, som er angivet i bilag II til direktiv 94/62/EF. For at lette overensstemmelsen med produktdesignkravet og sikre et velfungerende indre marked er det nødvendigt at udvikle en harmoniseret standard vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (45), og overholdelsen af denne standard bør kunne give anledning til en formodning om overensstemmelse med disse krav. Der bør afsættes tilstrækkelig tid til at udvikle en harmoniseret standard og give producenterne mulighed for at tilpasse deres produktionskæder i forbindelse med gennemførelsen af produktdesignkravet. For at sikre cirkulær anvendelse af plast er det nødvendigt at sikre udbredelsen af genanvendte materialer på markedet. Det er derfor hensigtsmæssigt at indføre et krav om et obligatorisk minimumsindhold af genanvendt plast i visse produkter.

Ændring 25

Forslag til direktiv

Betragtning 13 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(13a)

Kommissionen bør i forbindelse med den undersøgelse, som skal foretages i henhold til direktiv 94/62/EF, artikel 9, stk. 5, tage højde for de forskellige emballagematerialers, herunder kompositmaterialers, egenskaber, på grundlag af livscyklusvurderinger, og navnlig lægge vægt på forebyggelse og design med henblik på cirkularitet.

Ændring 26

Forslag til direktiv

Betragtning 13 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(13b)

Tilstedeværelsen af farlige kemikalier i hygiejnebind, tamponer og udstyr til påføring af disse bør undgås af hensyn til kvinders sundhed. Ligeledes er tilgængeligheden af mere økonomisk bæredygtige universalløsninger afgørende for at sikre kvinders fulde adgang til det sociale liv.

Ændring 27

Forslag til direktiv

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændring

(14)

Visse engangsplastprodukter ender i miljøet som følge af uhensigtsmæssig bortskaffelse gennem kloakker eller anden uhensigtsmæssig frigivelse i miljøet. Derfor skal engangsplastprodukter, som ofte bortskaffes gennem kloakker, eller som bortskaffes uhensigtsmæssigt, være omfattet mærkningskrav. Mærkningen skal oplyse forbrugerne om hensigtsmæssige bortskaffelsesmuligheder og/eller muligheder for bortskaffelse af affald, som bør undgås, og/eller om de negative miljøpåvirkninger af henkastet affald som følge af uhensigtsmæssig bortskaffelse. Kommissionen bør have beføjelse til at etablere et harmoniseret format for mærkning og i den forbindelse om fornødent afprøve, hvordan repræsentative forbrugergrupper opfatter den foreslåede mærkning, for at sikre, at mærkningen er effektiv og letforståelig .

(14)

Visse engangsplastprodukter ender i miljøet som følge af uhensigtsmæssig bortskaffelse gennem kloakker eller anden uhensigtsmæssig frigivelse i miljøet. Bortskaffelse gennem kloakker kan desuden forårsage betydelige økonomiske skader på kloaknettet ved at tilstoppe pumper og blokere rør. Der hersker for så vidt angår disse produkter ofte en betydelig mangel på oplysninger om materialeegenskaber og korrekt bortskaffelse. Derfor skal engangsplastprodukter, som ofte bortskaffes gennem kloakker, eller som bortskaffes uhensigtsmæssigt, være omfattet af mærkningskrav og gøres til genstand for oplysningstiltag . Mærkningen skal oplyse forbrugerne om hensigtsmæssige bortskaffelsesmuligheder og/eller muligheder for bortskaffelse af affald, som bør undgås, om de negative miljøpåvirkninger af henkastet affald som følge af uhensigtsmæssig bortskaffelse , om produktets plastindhold samt om mulighederne for at genanvende det . Kommissionen bør have beføjelse til at etablere et harmoniseret format for mærkning og i den forbindelse om fornødent afprøve, hvordan repræsentative forbrugergrupper opfatter den foreslåede mærkning, for at sikre, at mærkningen er effektiv , letforståelig og ikke vildledende, ligesom der bør tages hensyn til allerede eksisterende frivillige aftaler.

Ændring 28

Forslag til direktiv

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændring

(15)

For engangsplastprodukter, for hvilke der ikke findes tilgængelige, egnede og mere bæredygtige alternativer, bør medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, også indføre ordninger for udvidet producentansvar til dækning af omkostningerne ved affaldshåndtering og oprydning af henkastet affald samt omkostningerne ved oplysningstiltag for at forebygge og reducere mængden af sådant henkastet affald.

(15)

For engangsplastprodukter, for hvilke der ikke findes tilgængelige, egnede og mere bæredygtige alternativer, bør medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, også indføre ordninger for udvidet producentansvar for at dække de nødvendige omkostninger ved affaldshåndtering og oprydning af henkastet affald samt omkostningerne ved oplysningstiltag for at forebygge og reducere mængden af sådant henkastet affald og for at tackle uhensigtsmæssig forbrugeradfærd . Disse omkostninger bør ikke være højere, end hvad der er nødvendigt for, at disse tjenester kan leveres på en omkostningseffektiv måde, og bør fastsættes på gennemsigtig vis af de berørte aktører i fællesskab. Omkostningerne til affaldsoprydning bør være forholdsmæssige og bør baseres på klare mål, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 8a, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF. Disse mål bør i overensstemmelse med de relevante forpligtelser vedrørende affaldsforebyggelse og havaffald i EU-retten fastlægge rækkevidden og omfanget af de oprydningsaktiviteter, der er omfattet af ordningen for udvidet producentansvar. Sådanne aktiviteter bør f.eks. omfatte affaldsforebyggelse og indsamling af affald på gader, markeder og andre offentlige arealer samt ved offentlige arrangementer, men bør ikke omfatte foranstaltninger, herunder oprydningsforanstaltninger til havs, som de offentlige myndigheder ikke bærer ansvaret for.

Ændring 29

Forslag til direktiv

Betragtning 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(15a)

Økonomiske incitamenter kan påvirke forbrugernes valg og tilskynde til eller modvirke bestemte forbrugervaner, og de kan således anvendes som et effektivt opstrømsredskab til at reducere miljøpåvirkningen fra visse former for plast.

Ændring 30

Forslag til direktiv

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændring

(16)

Det fremgår af havaffaldets store andel af plast, der stammer fra efterladte, tabte og kasserede fiskeredskaber, der indeholder plast, at de eksisterende lovkrav (46) ikke giver tilstrækkelige incitamenter til at bringe sådanne fiskeredskaber i land med henblik på indsamling og behandling. Det indirekte gebyrsystem, der er fastsat i EU-lovgivningen om modtagefaciliteter i havne for levering af affald fra skibe, fjerner incitamentet for skibe til at udlede deres affald til søs og sikrer en afleveringsret. Dette system bør dog suppleres med yderligere økonomiske incitamenter for fiskerne til at bringe deres udtjente fiskeredskaber i land for at undgå enhver mulig stigning i det indirekte affaldsgebyr, der skal betales. Da plastkomponenter fra fiskeredskaber har et højt genanvendelsespotentiale, bør medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, indføre et udvidet producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast, for at fremme særskilt indsamling af udtjente fiskeredskaber, samt finansiere forsvarlig affaldshåndtering af disse fiskeredskaber, navnlig genanvendelse.

(16)

Det fremgår af havaffaldets store andel af plast, der stammer fra efterladte, tabte og kasserede fiskeredskaber, der indeholder plast, at de eksisterende lovkrav (46) ikke giver tilstrækkelige incitamenter til at bringe sådanne fiskeredskaber i land med henblik på indsamling og behandling. Hvis tabte fiskeredskaber ikke kan bjerges, skal fiskerfartøjets fører i henhold til forordning (EF) nr. 1224/2009 underrette den kompetente myndighed i sin flagmedlemsstat. For at sikre en harmoniseret overvågning bør data om tabte fiskeredskaber opsamles og registreres af medlemsstaterne og årligt fremsendes til Kommissionen. Det indirekte gebyrsystem, der er fastsat i EU-lovgivningen om modtagefaciliteter i havne for levering af affald fra skibe, fjerner incitamentet for skibe til at udlede deres affald til søs og sikrer en afleveringsret. Dette system bør dog suppleres med yderligere økonomiske incitamenter for fiskerne til at bringe deres udtjente fiskeredskaber i land for at undgå enhver mulig stigning i det indirekte affaldsgebyr, der skal betales. Da plastkomponenter fra fiskeredskaber har et højt genanvendelsespotentiale, bør medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, indføre et udvidet producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast, for at fremme særskilt indsamling af udtjente fiskeredskaber, samt finansiere forsvarlig affaldshåndtering af disse fiskeredskaber, navnlig genanvendelse. Medlemsstaterne bør iværksætte de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at finansielle bidrag, der betales af producenter af fiskeredskaber, som indeholder plast, i overensstemmelse med deres forpligtelser som følge af producentansvaret, tilpasses, navnlig således at der tages hensyn til holdbarheden af disse fiskeredskaber og muligheden for at reparere, genbruge og genanvende dem.

Ændring 31

Forslag til direktiv

Betragtning 16 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(16a)

Medlemsstaterne bør i forbindelse med et udvidet producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast, overvåge, vurdere, indsamle og genanvende fiskeredskaber med henblik på at opfylde de kvantitative mål for indsamling og genanvendelse af fiskeredskaber, der indeholder plast, som er fastsat i dette direktiv.

Ændring 32

Forslag til direktiv

Betragtning 17 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(17a)

Problemet med plastaffald fra landbrugssektoren bør tages op i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, og Kommissionen bør, hvis det er hensigtsmæssigt, inden 2023 indføre en standard for jordens gode landbrugs- og miljømæssige tilstand med hensyn til plastaffald som et nyt element i en forbedret konditionalitet på mellemlang sigt. Landbrugerne ville i henhold til det nye krydsoverensstemmelseskrav være forpligtede til at anvende en godkendt affaldshåndteringsvirksomhed til at varetage plastindsamling og -genanvendelse samt til at føre dokumentation for, at plastaffaldet er blevet håndteret korrekt.

Ændring 33

Forslag til direktiv

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændring

(18)

For at forhindre henkastet affald og andre uhensigtsmæssige former for bortskaffelse, der resulterer i havaffald, der indeholder plast, skal forbrugerne oplyses korrekt om de mest hensigtsmæssige bortskaffelsesmuligheder og/eller muligheder for bortskaffelse af affald, der bør undgås, bedste praksis med hensyn til bortskaffelse af affald og dårlige bortskaffelsesmetoders miljøbelastning samt om plastindholdet i visse engangsplastprodukter og fiskeredskaber. Derfor bør medlemsstaterne pålægges at iværksætte oplysningstiltag, der sikrer, at sådanne oplysninger gives til forbrugerne. Oplysningerne bør ikke indeholde noget salgsfremmende indhold, der tilskynder til at bruge engangsplastprodukter. Medlemsstaterne bør kunne vælge de foranstaltninger, der er mest hensigtsmæssige , baseret på produktets art eller dets anvendelse . Producenter af engangsplastprodukter og fiskeredskaber, der indeholder plast, bør afholde omkostningerne ved oplysningstiltag som led i deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar.

(18)

For at forhindre henkastet affald og andre uhensigtsmæssige former for bortskaffelse, der resulterer i havaffald, der indeholder plast, skal forbrugerne oplyses korrekt om de mest hensigtsmæssige bortskaffelsesmuligheder og/eller muligheder for bortskaffelse af affald, der bør undgås, bedste praksis med hensyn til bortskaffelse af affald og dårlige bortskaffelsesmetoders miljøbelastning samt om plastindholdet i visse engangsplastprodukter og fiskeredskaber , for at tilskynde til ansvarlig forbrugeradfærd i forbindelse med bortskaffelse af affald . Derfor bør medlemsstaterne pålægges at iværksætte oplysningstiltag, der sikrer, at sådanne oplysninger gives til forbrugerne. Oplysningerne bør omfatte indvirkningen på kloaknettet af uhensigtsmæssig bortskaffelse af affald. Oplysningerne bør ikke indeholde noget salgsfremmende indhold, der tilskynder til at bruge engangsplastprodukter. Medlemsstaterne bør kunne vælge de foranstaltninger, der ud fra produktets art eller dets anvendelse er mest hensigtsmæssige . Bekæmpelsen af henkastet affald er en fælles opgave for de kompetente myndigheder, producenterne og forbrugerne. Producenter af engangsplastprodukter og fiskeredskaber, der indeholder plast, bør afholde omkostningerne ved oplysningstiltag som led i deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar. Producenterne bør tilskyndes til at bruge deres markedsstyrke til at fremme og sætte skub i et bæredygtigt og cirkulært forbrug og en ditto produktanvendelse.

Ændring 34

Forslag til direktiv

Betragtning 18 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(18a)

Kommissionen er i henhold til EU-retten forpligtet til at bistå medlemsstaterne med at udvikle strategier og planer til mindskelse af henkastningen af fiskeredskaber til havs, bl.a. gennem tilskud fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF). Indsatsen kan omfatte kampagner og oplysningsprogrammer om virkningerne af sådant affald på marine økosystemer, forskning i gennemførligheden af bionedbrydelige/komposterbare fiskeredskaber, uddannelsesprojekter for fiskere og specifikke offentlige programmer til at fjerne plast og andre objekter fra havbunden.

Ændring 35

Forslag til direktiv

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændring

(20)

Drikkeflasker , der er engangsplastprodukter, er et af de hyppigst forekommende havaffaldsgenstande på strande i Unionen. Dette skyldes ineffektive særskilte indsamlingssystemer og lav forbrugerdeltagelse i disse systemer. Det er nødvendigt at fremme mere effektive særskilte indsamlingssystemer, og der bør derfor etableres et mindstemål for indsamling af drikkevareflasker, der er engangsplastprodukter. Medlemsstaterne bør være i stand til at nå dette minimumsmål ved at fastsætte mål for særskilt indsamling af drikkevareflasker, der er engangsplastprodukter, inden for rammerne af ordningerne for udvidet producentansvar eller ved at indføre pantordninger eller ved enhver anden foranstaltning, som de finder passende. Dette vil have en direkte, positiv indvirkning på indsamlingsprocenten , kvaliteten af det indsamlede materiale og kvaliteten af de genanvendte produkter, hvilket åbner muligheder for genanvendelsesvirksomheder og markedet for genanvendte produkter.

(20)

Drikkevareflasker (med hætter og låg) , der er engangsplastprodukter, er en af de hyppigst forekommende havaffaldsgenstande på strande i Unionen. Dette skyldes ineffektive særskilte indsamlingssystemer og lav forbrugerdeltagelse i disse systemer. Det er nødvendigt at fremme mere effektive særskilte indsamlingssystemer og øge brugen af genanvendt materiale i produktionen , og der bør derfor etableres et mindstemål for indsamling af drikkevareflasker, der er engangsplastprodukter. Medlemsstaterne bør være i stand til at nå dette minimumsmål ved at fastsætte mål for særskilt indsamling af drikkevareflasker, der er engangsplastprodukter, inden for rammerne af ordningerne for udvidet producentansvar eller ved at indføre pantordninger eller ved enhver anden foranstaltning, som de finder passende. Dette minimumsmål for indsamling bør ledsages af et specifikt krav om anvendelse af genanvendt materiale til plastflasker for at sikre, at den øgede mængde plast, som indsamles, bliver genbrugt eller genanvendt og dermed atter indgår i den cirkulære økonomi. Disse foranstaltninger vil have en direkte, positiv indvirkning på indsamlings- og genanvendelsesprocenten , kvaliteten af det indsamlede materiale og kvaliteten af de genanvendte produkter, hvilket åbner nye muligheder for genanvendelsesvirksomheder og markedet for genanvendte produkter. Når medlemsstaterne gennemfører foranstaltningerne med henblik på at nå det specifikke minimumsmål for indsamling, bør de sikre, at de eksisterende ordninger for udvidet producentansvar fortsat er velfungerende. Kommissionen bør fastlægge retningslinjer for funktionen af pant- og retursystemer for de medlemsstater, der vælger at oprette sådanne systemer.

Ændring 36

Forslag til direktiv

Betragtning 20 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(20a)

I direktiv 2008/98/EF defineres »særskilt indsamling« som en indsamling, hvor en affaldsstrøm holdes adskilt alt efter affaldets type og art for at lette en specifik behandling. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/851  (1a) om ændring af direktiv 2008/98/EF slår fast, at særskilt indsamling kan ske ved afhentning ved husstanden, indleverings- og modtagesystemer og andre indsamlingsordninger. Artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2008/98/EF giver mulighed for en undtagelse, i henhold til hvilken samlet indsamling af visse typer af affald bør være mulig, forudsat det ikke hæmmer genanvendelse eller anden nyttiggørelse af affald af høj kvalitet i overensstemmelse med affaldshierarkiet, og forudsat kvaliteten af outputtet fra disse operationer er sammenlignelig med den, der opnås via særskilt indsamling. Denne undtagelse bør også være til rådighed ved gennemførelsen af dette direktiv.

Ændring 37

Forslag til direktiv

Betragtning 22

Kommissionens forslag

Ændring

(22)

I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (48) bør Kommissionen foretage en evaluering af dette direktiv. Denne evaluering bør baseres på høstede erfaringer samt data indsamlet i løbet af gennemførelsen af dette direktiv og data indsamlet i henhold til direktiv 2008/56/EF eller direktiv 2008/98/EF. Evalueringen skal danne grundlag for en vurdering af mulige yderligere foranstaltninger og en vurdering på baggrund af overvågningen af havaffald i Unionen af, om der er behov for at revidere bilaget med listen over engangsplastprodukter. Ved evalueringen bør det også overvejes, om den videnskabelige og tekniske udvikling, der har fundet sted i mellemtiden, herunder udvikling af bionedbrydelige materialer og udvikling af kriterier eller en standard for biologisk nedbrydelighed af plast i havmiljøet som fastsat i den europæiske plaststrategi, tillader indførelse af en standard for bionedbrydning af visse engangsplastprodukter i havmiljøet. Denne standard vil indeholde en standard for at afprøve, om plast som følge af fysisk og biologisk nedbrydning i havmiljøet ville nedbrydes fuldt ud til kuldioxid (CO2), biomasse og vand inden for en tidshorisont, der er kort nok til, at plastet ikke skader havets flora og fauna, og ikke fører til akkumulering af plast i miljøet. Hvis det er tilfældet, kan engangsplastprodukter, der opfylder en sådan standard, undtages fra markedsføringsforbuddet. Samtidig med, at der i den europæiske strategi for plast allerede påtænkes tiltag på dette område, anerkender den også udfordringerne ved at fastsætte en lovgivningsmæssig ramme for plast med bionedbrydelige egenskaber på grund af forskellene i havenes marine forhold.

(22)

I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (48) bør Kommissionen foretage en evaluering af dette direktiv. Denne evaluering bør baseres på høstede erfaringer samt data indsamlet i løbet af gennemførelsen af dette direktiv og data indsamlet i henhold til direktiv 2008/56/EF eller direktiv 2008/98/EF. Evalueringen skal danne grundlag for en vurdering af mulige yderligere foranstaltninger , herunder fastsættelsen af reduktionsmål for hele EU for 2030 og perioden derefter , og en vurdering på baggrund af overvågningen af havaffald i Unionen af, om der er behov for at revidere bilaget med listen over engangsplastprodukter.

Ændring 38

Forslag til direktiv

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændring

(23)

Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i dette direktiv og sikre, at de håndhæves. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(23)

Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i dette direktiv og sikre, at de håndhæves. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Forbrugerne bør også alt efter omstændighederne belønnes eller straffes for deres adfærd.

Ændring 39

Forslag til direktiv

Betragtning 25

Kommissionens forslag

Ændring

(25)

Da målene i dette direktiv, nemlig at forebygge og reducere miljøpåvirkningen af visse engangsplastprodukter og fiskeredskaber , fremme omstillingen til en cirkulær økonomi, herunder fremme innovative forretningsmodeller, produkter og materialer, der således også bidrager til et velfungerende indre marked, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

(25)

Da målene i dette direktiv, nemlig at forebygge og reducere indvirkningen på miljøet og menneskers sundhed af visse engangsplastprodukter og fiske- og akvakulturredskaber, som indeholder plast , fremme omstillingen til en cirkulær økonomi, herunder fremme innovative forretningsmodeller, produkter og materialer, der således også bidrager til et velfungerende indre marked, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

Ændring 40

Forslag til direktiv

Betragtning 25 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(25a)

Eftersom problemet med plasthavaffald ikke er begrænset til havene, der omgiver Unionen, og eftersom enorme mængder af plasthavaffald kan konstateres i andre dele af verden, bør medlemsstaterne sikre, at eksport af affaldsmaterialer til tredjelande ikke øger mængden af plasthavaffald andre steder.

Ændring 41

Forslag til direktiv

Betragtning 25 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(25b)

Medlemsstaterne kan også spille en vigtig rolle i at begrænse havaffald ved at dele deres viden og ekspertise inden for bæredygtig håndtering af materialer med tredjelande.

Ændring 42

Forslag til direktiv

Betragtning 25 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(25c)

Offentlige myndigheder, herunder EU-institutionerne, bør gå foran med et godt eksempel.

Ændring 43

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

Formålet med dette direktiv er at forebygge og reducere visse plastprodukters miljøpåvirkning, især vandmiljøet og menneskers sundhed samt fremme omstillingen til en cirkulær økonomi med innovative forretningsmodeller, produkter og materialer, dermed også bidrage til et velfungerende indre marked.

Formålet med dette direktiv er at forebygge og reducere visse plastprodukters miljøpåvirkning, især af dyrelivet i vandet, vandmiljøet og menneskers sundhed, samt at fremme omstillingen til en cirkulær økonomi med innovative og bæredygtige forretningsmodeller, produkter og materialer, og dermed også bidrage til et velfungerende indre marked.

Ændring 44

Forslag til direktiv

Artikel 2 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

Dette direktiv finder anvendelse på de i bilaget anførte engangsplastprodukter samt på fiskeredskaber , der indeholder plast.

Dette direktiv finder anvendelse på de i bilaget anførte engangsplastprodukter samt på fiske- og akvakulturredskaber , der indeholder plast.

Ændring 45

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1)

»plast«: et materiale bestående af en polymer som defineret i artikel 3, nr. 5), i forordning (EF) nr. 1907/2006, hvortil der kan være blevet tilsat additiver eller andre stoffer, og som kan fungere som strukturel hovedbestanddel i slutprodukter, med undtagelse af naturlige polymerer, der ikke er kemisk modificerede

1)

»plast«: et materiale bestående af en polymer som defineret i artikel 3, nr. 5), i forordning (EF) nr. 1907/2006, hvortil der kan være blevet tilsat additiver eller andre stoffer, og som fungerer eller kan fungere som strukturel hovedbestanddel i slutprodukter, med undtagelse af naturlige polymerer, der ikke er kemisk modificerede

Ændring 47

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2a)

»plastbæreposer med en meget lav vægt«: letvægtsplastbæreposer som defineret i artikel 3, stk. 1c, i direktiv 94/62/EF, med en vægtykkelse på mindre end 15 mikron

Ændring 48

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 3

Kommissionens forslag

Ændring

(3)

»fiskeredskab«: enhver genstand eller udstyrsdel, der anvendes til fiskeri og akvakultur, til at efterspore eller fange biologiske havressourcer, eller som flyder på havfladen og indsættes med det formål at tillokke og fange sådanne biologiske havressourcer

(3)

»fiskeredskab«: enhver genstand eller udstyrsdel, der anvendes til fiskeri og akvakultur, til at efterspore eller fange biologiske havressourcer eller fastholde dem med henblik på opdræt , eller som flyder på havfladen og indsættes med det formål at tillokke, fange eller fastholde sådanne biologiske havressourcer

Ændring 49

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4)

»udtjent fiskeredskab«: fiskeredskaber, der er omfattet af definitionen af affald i direktiv 2008/98/EF, herunder alle særskilte komponenter, stoffer eller materialer, der var en del af eller fastgjort på sådanne fiskeredskaber, da de blev kasseret

4)

»udtjent fiskeredskab«: fiskeredskaber, der er omfattet af definitionen af affald i direktiv 2008/98/EF, herunder alle særskilte komponenter, stoffer eller materialer, der var en del af eller fastgjort på sådanne fiskeredskaber, da de blev kasseret eller gik tabt

Ændring 50

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 10

Kommissionens forslag

Ændring

(10)

»producent«: enhver fysisk eller juridisk person, der uanset den anvendte salgsteknik, herunder fjernsalg i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 (50) markedsfører engangsplastprodukter og fiskeredskaber, der indeholder plast, undtagen personer, der driver fiskeri som defineret i artikel 4, nr. 28), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning ( EF ) nr. 1380/2013 (51)

(10)

»producent«: enhver fysisk eller juridisk person, der uanset den anvendte salgsteknik, herunder fjernsalg i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 (50) professionelt udvikler, fremstiller, forarbejder, behandler, sælger eller importerer og ved at gøre dette markedsfører engangsplastprodukter og fiskeredskaber, der indeholder plast, undtagen personer, der driver fiskeri eller akvakultur som defineret i artikel 4, nr. 25 og nr. 28, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning ( EU ) nr. 1380/2013 (51);

Ændring 51

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 11 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

11a)

»særskilt indsamling«: særskilt indsamling som defineret i artikel 3, stk. 11, i direktiv 2008/98/EF

Ændring 52

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 13 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

13a)

»bionedbrydeligt plast«: et plastprodukt, der kan undergå fysisk, biologisk nedbrydning, således at det i sidste ende nedbrydes til kuldioxid (CO2), biomasse og vand i overensstemmelse med europæiske standarder for emballage, der kan genanvendes via kompostering og anaerob nedbrydning;

Ændring 53

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 14 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

14a)

»Tobaksvarer«: tobaksvarer som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv 2014/40/EU

Ændring 118+54+119

Forslag til direktiv

Artikel 4

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 4

Artikel 4

Forbrugsreduktion

Forbrugsreduktion

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at opnå en betydelig reduktion af forbruget af engangsplastprodukter, der er anført i bilagets Del A på deres område , senest den … [seks år efter gennemførelsesdatoen for dette direktiv].

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at opnå en ambitiøs og vedvarende reduktion på mindst 25 % i 2025 af forbruget af engangsplastprodukter, der er anført i bilagets Del A på deres område.

Disse foranstaltninger kan omfatte nationale mål for forbrugsreduktion, foranstaltninger til sikring af, at genanvendelige alternativer til disse produkter stilles til rådighed på salgsstedet for slutforbrugeren, økonomiske instrumenter såsom at sikre, at engangsplastprodukter ikke leveres gratis på salgsstedet til slutforbrugeren. Disse foranstaltninger kan variere afhængigt af miljøbelastningen fra de produkter, der nævnes i første afsnit.

Disse foranstaltninger kan omfatte foranstaltninger til sikring af, at genanvendelige alternativer til disse produkter stilles til rådighed på salgsstedet for slutforbrugeren, økonomiske instrumenter såsom at sikre, at engangsplastprodukter ikke leveres gratis på salgsstedet til slutforbrugeren. Disse foranstaltninger kan variere afhængigt af miljøbelastningen fra de produkter, der nævnes i første afsnit , gennem hele deres levetid, herunder når de bliver til affald .

 

Medlemsstaterne udarbejder nationale planer, der beskriver de foranstaltninger, der vedtages i henhold til dette stykke. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om planerne og ajourfører dem om nødvendigt. Kommissionen kan udstede henstillinger vedrørende disse planer.

 

Medlemsstaterne fastsætter nationale kvantitative reduktionsmål for at nå det mål, der er fastsat i dette stykkes første afsnit. Disse mål vedtages senest den [slutdato for gennemførelse af dette direktiv].

 

Foranstaltninger, der vedtages i henhold til dette stykke, skal være forholdsmæssige og ikke-diskriminerende. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse foranstaltninger i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/1535  (1a) , såfremt dette direktiv kræver det.

2.   Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt, der fastsætter metoden til beregning og verifikation af den betydelige reduktion af forbruget af de i stk. 1 omhandlede engangsplastprodukter. Denne gennemførelsesretsakt vedtages i henhold til undersøgelsesproceduren, der er nævnt i artikel 16, stk. 2.

2.   Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der fastsætter metoden til beregning og verifikation af den ambitiøse og vedholdende reduktion af forbruget af de i stk. 1 omhandlede engangsplastprodukter senest den … [12 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for dette direktiv] . Denne gennemførelsesretsakt vedtages i henhold til undersøgelsesproceduren, der er nævnt i artikel 16, stk. 2.

 

2a.     Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at opnå en varig reduktion af miljøbelastningen fra affald fra tobaksvarer, navnlig tobaksvarefiltre, der indeholder plast, ved at reducere mængden af affald fra tobaksvarefiltre, der indeholder plast, som følger: 50 % i 2025 og 80 % i 2030 i forhold til det vægtede gennemsnit af plastfiltre til tobaksvarer, der blev markedsført mellem 2014 og 2016.

Ændring 55

Forslag til direktiv

Artikel 6 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Medlemsstaterne sikrer, at engangsplastprodukter opført i Del C i bilaget, som har hætter og låg , hvoraf en væsentlig del er fremstillet af plast, kun må markedsføres, hvis hætter og låg forbliver fastgjort til beholderen under produktets planlagte brugsfase.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at engangsplastprodukter opført i Del C i bilaget, som har hætter og låg fremstillet af plast, kun må markedsføres, hvis hætter og låg forbliver fastgjort til beholderen under produktets planlagte brugsfase.

Ændring 56

Forslag til direktiv

Artikel 6 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1a.     Medlemsstaterne sikrer, at drikkevareflasker, der er opført i bilagets del C, fra 2025 kun må markedsføres, hvis de er fremstillet af mindst 35 % genbrugsmateriale og er genvindelige.

 

Senest 1. januar 2022 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastlægger metoden til beregning af det genanvendte indhold. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 2.

Ændring 57

Forslag til direktiv

Artikel 6 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Med henblik på denne artikel anses hætter eller låg af metal med plastplombering ikke for at have en væsentlig del fremstillet af plast.

2.   Med henblik på denne artikel anses hætter eller låg af metal med plastplombering ikke for at være fremstillet af plast . Drikkevandsbeholdere af glas og metal, der har kapsler og låg af plast, er ikke omfattet af denne artikel .

Ændring 58

Forslag til direktiv

Artikel 6 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.    Kommissionen anmoder de europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle harmoniserede standarder vedrørende kravet i stk. 1.

3.    Senest den … [tre måneder efter dette direktivs ikrafttrædelse] anmoder Kommissionen de europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle harmoniserede standarder vedrørende kravet i stk. 1. Disse standarder tager navnlig højde for behovet for at sikre den nødvendige styrke, pålidelighed og sikkerhed af lukninger på drikkevandsbeholdere, herunder beholdere til kulsyreholdige drikkevarer.

Ændring 59+140

Forslag til direktiv

Artikel 7

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 7

Artikel 7

Mærkningskrav

Mærkningskrav

1.   Medlemsstaterne sikrer, at alle markedsførte engangsplastprodukter, der er opført i Del D i bilaget, har en synlig, klart læselig og uudslettelig mærkning, der oplyser forbrugerne om et eller flere af følgende:

1.   Medlemsstaterne sikrer, at enhver salgsemballage til de engangsplastprodukter, der er opført i Del D i bilaget, har en synlig, klart læselig og uudslettelig mærkning både på pakninger, der indeholder flere enheder, og på hver enkeltpakning, når de pakkes individuelt , der oplyser forbrugerne om et eller flere af følgende:

a)

hensigtsmæssige bortskaffelsesmuligheder for produktet eller bortskaffelsesmetoder, der skal undgås for det pågældende produkt

a)

hensigtsmæssige bortskaffelsesmuligheder for produktet og/ eller bortskaffelsesmetoder, der skal undgås for det pågældende produkt

b)

miljøbelastninger fra henkastet affald eller anden uhensigtsmæssig bortskaffelse af produkterne eller

b)

miljøbelastninger fra henkastet affald eller anden uhensigtsmæssig bortskaffelse af produkterne

c)

plastindholdet i produktet.

c)

plastindholdet i produktet og

 

ca)

tilstedeværelse af problematiske kemikalier i produktet såsom farlige metaller, ftalater, PFAS, bisphenoler samt hormonforstyrrende stoffer og andre særligt problematiske stoffer (SVHC) i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006.

 

Medlemsstaterne sikrer desuden, at enhver salgsemballage til de engangsplastprodukter, der er opført i Del D i bilaget, med undtagelse af tobaksvarer med filtre og filtre, som markedsføres til anvendelse i kombination med tobaksvarer, har en synlig, klart læselig og uudslettelig mærkning både på pakninger, der indeholder flere enheder, og på hver enkeltpakning, når de pakkes individuelt, der oplyser forbrugerne om produktets genvindelighed.

2.   Kommissionen vedtager senest den … [12 måneder inden gennemførelsesdatoen for dette direktiv en gennemførelsesretsakt, der fastsætter specifikationerne for mærkning som omhandlet i stk. 1. Denne gennemførelsesretsakt vedtages i henhold til undersøgelsesproceduren, der er nævnt i artikel 16, stk. 2.

2.   Kommissionen vedtager senest den … [12 måneder inden gennemførelsesdatoen for dette direktiv en gennemførelsesretsakt, der fastsætter specifikationerne for mærkning som omhandlet i stk. 1 og tager i forbindelse dermed hensyn til de eksisterende sektorielle frivillige aftaler og skal være særlig opmærksom på nødvendigheden af at undgå oplysninger, der vildleder ikke forbrugerne . Denne gennemførelsesretsakt vedtages i henhold til undersøgelsesproceduren, der er nævnt i artikel 16, stk. 2.

Ændring 146

Forslag til direktiv

Artikel 7 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 7a

 

Bestemmelser vedrørende hygiejneartikler

 

Medlemsstaterne forhindrer brug af farlige kemikalier i sammensætningen af de hygiejnebind, tamponer og tamponhylstre, som fremgår af bilagets Del D.

Ændring 60

Forslag til direktiv

Artikel 8 — stk. 2 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Med hensyn til de ordninger, der er oprettet i henhold til stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at producenterne af engangsplastprodukter, der er anført i Del E i bilaget, afholder omkostningerne ved indsamling af affald, der består af disse engangsplastprodukter, og den efterfølgende transport og behandling, herunder omkostningerne til oprydning af henkastet affald og omkostningerne ved de oplysningstiltag, der er omhandlet i artikel 10 vedrørende disse produkter.

Med hensyn til de ordninger, der er oprettet i henhold til stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at producenterne af engangsplastprodukter, der er anført i Del E i bilaget, afholder omkostningerne ved indsamling af havrelateret affald, der består af disse engangsplastprodukter, og den efterfølgende transport og behandling, herunder omkostningerne til oprydning af henkastet affald og omkostningerne ved de oplysningstiltag, der er omhandlet i artikel 10 vedrørende disse produkter. De finansielle bidrag, som producenterne betaler for at opfylde disse forpligtelser, må ikke være højere, end hvad der er nødvendigt for, at disse tjenester kan leveres på en omkostningseffektiv måde, og skal fastsættes på gennemsigtig vis mellem de berørte aktører.

Ændring 61

Forslag til direktiv

Artikel 8 — stk. 2 — afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Hvad angår omkostningerne til rensning af affald som omhandlet i første afsnit, sikrer medlemsstaterne, at de finansielle bidrag, som producenterne betaler, fastsættes forholdsmæssigt og tilpasset i overensstemmelse med artikel 8a, stk. 4, i direktiv 2008/98/EF, og tager hensyn til omkostningerne ved rensning af de enkelte produkter eller produktgrupper. Omkostningerne er begrænset til aktiviteter, der udføres regelmæssigt af offentlige myndigheder eller på deres vegne, og som omfatter anlæg til oprensning af affald, der har til formål at opfylde relevante forpligtelser vedrørende affaldsforebyggelse og miljøbeskyttelse efter EU-retsakter.

Ændring 62

Forslag til direktiv

Artikel 8 — stk. 2 — afsnit 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Kommissionen udvikler i samråd med medlemsstaterne retningslinjer for fordelingen af omkostningerne ved rensning af affald, der dækkes inden for rammerne af ordningerne for udvidet producentansvar.

Ændring 63

Forslag til direktiv

Artikel 8 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2a.     Medlemsstaterne sikrer, at ordninger for udvidet producentansvar, der er indført i henhold til denne artikels stk. 1, for tobaksvarefiltre, der indeholder plast, bidrager til opfyldelsen af det miljømål, der er fastsat i artikel 4, stk. 2a, herunder ved at sikre, at producenter af tobaksfiltre, der indeholder plast, dækker omkostningerne ved indsamling af affald fra disse produkter og efterfølgende transport og behandling heraf, herunder omkostninger ved rensning af affald og omkostningerne i forbindelse med de oplysningskampagner, der er omhandlet i artikel 10, vedrørende disse produkter. For at nå dette mål kan medlemsstaterne bl.a. kræve, at ordningerne for udvidet producentansvar etablerer indsamlingssystemer eller finansierer indsamlingsinfrastruktur til brugte filtre eller fremmer dekontaminering og genanvendelse af brugte filtre gennem etablering af en affaldskæde.

Ændring 64

Forslag til direktiv

Artikel 8 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.   Medlemsstaterne sikrer, at der udarbejdes ordninger for udvidet producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast, der markedsføres i Unionen, i henhold til bestemmelserne om udvidet producentansvar i direktiv 2008/98/EF.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at der udarbejdes ordninger for udvidet producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast, der markedsføres i Unionen, i henhold til bestemmelserne om udvidet producentansvar i direktiv 2008/98/EF. Medlemsstaterne sikrer på dette grundlag, at der årligt nås et minimumsmål for indsamling af fiskeredskaber, der indeholder plast. Fra 2025 skal minimumsmålet for indsamling være 50 % beregnet på grundlag af den samlede vægt af fiskeredskaber, der indeholder plast, i et givent år i den berørte medlemsstat, udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige vægt af fiskeredskaber, der indeholder plast, som er bragt i omsætning i de foregående tre år i denne medlemsstat.

 

De sikrer endvidere, at ordningerne om udvidet producentansvar når et genanvendelsesmål på mindst 15 % for fiskeredskaber, der indeholder plastik, senest i 2025. For at nå dette mål kan medlemsstaterne derudover stille krav om, at ordningerne:

 

a)

tilpasser de finansielle bidrag i overensstemmelse med artikel 8a, stk. 4, i direktiv 2008/98/EF for at fremme markedsføring af fiskeredskaber konstrueret til, at de kan forberedes med henblik på genbrug og genanvendelse

 

b)

opretter pantordninger for at tilskynde til, at gamle, forsømte eller ubrugelige fiskeredskaber returneres

 

c)

indbefatter programmer for overvågning, sporing og indberetning

Ændring 65

Forslag til direktiv

Artikel 8 — stk. 4 — afsnit 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Uden at dette berører de tekniske foranstaltninger, der er fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 850/98  (1a) , anmoder Kommissionen de europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde harmoniserede standarder for cirkulært design af fiskeredskaber for at tilskynde til forberedelse til genbrug og lette genanvendelse, når redskaberne er udtjent.

Ændring 66

Forslag til direktiv

Artikel 9 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til senest i 2025 særskilt at indsamle en mængde affald af engangsplastprodukter opført i Del F i bilaget svarende til 90 % af sådanne engangsplastprodukter, der markedsføres i et givet år efter vægt. For at nå dette mål kan medlemsstaterne blandt andet:

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til senest i 2025 særskilt at indsamle en mængde affald af engangsplastprodukter opført i Del F i bilaget svarende til 90 % af sådanne engangsplastprodukter, der markedsføres i et givet år efter vægt og sikrer, at de derefter genanvendes . For at nå dette mål kan medlemsstaterne blandt andet:

Ændring 67

Forslag til direktiv

Artikel 9 — stk. 1 — afsnit 1a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Første afsnit gælder med forbehold af artikel 10, stk. 3, i direktiv 2008/98/EF.

Ændring 68

Forslag til direktiv

Artikel 9 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Kommissionen udarbejder i samråd med medlemsstaterne retningslinjer vedrørende funktionen af pantordninger.

Ændring 69

Forslag til direktiv

Artikel 10

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 10

Artikel 10

Oplysningstiltag

Oplysningstiltag

1.   Medlemsstaterne træffer foranstaltninger med henblik på at oplyse forbrugerne af de engangsplastprodukter, der er opført i Del G i bilaget, og fiskeredskaber, der indeholder plast, om følgende:

1.   Medlemsstaterne træffer foranstaltninger med henblik på at oplyse forbrugerne af de engangsplastprodukter, der er opført i Del G i bilaget, og fiskeredskaber, der indeholder plast, om følgende og tilskynde dem til ansvarlig adfærd :

a)

de tilgængelige genanvendelsessystemer og affaldshåndteringsmuligheder for de produkter og fiskeredskaber, der indeholder plast, samt bedste praksis for forsvarlig affaldshåndtering, der er udført i henhold til artikel 13 i direktiv 2008/98/EF

a)

tilgængeligheden af brugbare alternativer, genanvendelsessystemer og affaldshåndteringsmuligheder for de produkter og fiskeredskaber, der indeholder plast, samt bedste praksis for forsvarlig affaldshåndtering, der er udført i henhold til artikel 13 i direktiv 2008/98/EF

b)

Den belastning på miljøet og især på havmiljøet, som henkastet affald og anden uhensigtsmæssig bortskaffelse af affald af disse produkter og fiskeredskaber, der indeholder plast, medfører.

b)

Den belastning på miljøet og især på havmiljøet, som henkastet affald og anden uhensigtsmæssig bortskaffelse af affald af disse produkter og fiskeredskaber, der indeholder plast, medfører.

 

ba)

konsekvenserne af uhensigtsmæssig bortskaffelse af visse produkter for kloaknettet.

Ændring 70

Forslag til direktiv

Artikel 11 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

De foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer for at omsætte og gennemføre artikel 4 til 9, skal overholde EU's fødevarelovgivning for at sikre, at fødevarehygiejne og fødevaresikkerhed ikke bringes i fare.

De foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer for at omsætte og gennemføre artikel 4 til 9, skal overholde EU's fødevarelovgivning for at sikre, at fødevarehygiejne og fødevaresikkerhed ikke bringes i fare samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr . 1935/2004  (1a) . Medlemsstaterne opfordrer til brug af bæredygtige, mere sikre alternativer til plast, om muligt for materialer, der er i kontakt med fødevarer.

Ændring 71

Forslag til direktiv

Artikel 11 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Medlemsstaterne sikrer, at eksport af affaldsmaterialer til tredjelande ikke tilfører ekstra havplastaffald andre steder.

Ændring 72

Forslag til direktiv

Artikel 12 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Medlemsstaterne skal sikre, at fysiske eller juridiske personer eller deres sammenslutninger, organisationer eller grupper i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis har adgang til ved en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle eller processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse i forbindelse med gennemførelsen af artikel 5, 6, 7 og 8 , når en af følgende betingelser er opfyldt:

1.   Medlemsstaterne skal sikre, at fysiske eller juridiske personer eller deres sammenslutninger, organisationer eller grupper i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis har adgang til ved en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle eller processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse i forbindelse med gennemførelsen af artikel 4, 5, 6, 7 , 8, 9 og 10 , når en af følgende betingelser er opfyldt:

Ændring 73

Forslag til direktiv

Artikel 13

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 13

Artikel 13

Oplysninger om overvågning af gennemførelsen

Oplysninger om overvågning af gennemførelsen

1.   Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (52) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (53) skal medlemsstaterne bistået af Det Europæiske Miljøagentur oprette et datasæt indeholdende:

1.   Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (52) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (53) skal medlemsstaterne bistået af Det Europæiske Miljøagentur oprette et datasæt indeholdende:

a)

Dataene om engangsplastprodukter, der er opført i Del A i bilaget, og som hvert år markedsføres EU-markedet, for at dokumentere forbrugsreduktionen i henhold til artikel 4, stk. 1.

a)

Dataene om engangsplastprodukter, der er opført i Del A i bilaget, og som hvert år markedsføres EU-markedet, for at dokumentere forbrugsreduktionen i henhold til artikel 4, stk. 1.

 

aa)

dataene vedrørende markedsføring og særskilt indsamling af produkter, der står opført i del F i bilaget, med henblik på at vise fremskridtene i retning af indfrielse af målet i artikel 9

 

ab)

dataene om engangsplastprodukter, der er opført i del G i bilaget, og som hvert år markedsføres på EU-markedet, med henblik på at overvåge forbruget af dem i Unionen

 

ac)

data om fiskeredskaber, der markedsføres, og om fiskeredskaber, der indsamles og behandles

b)

Oplysninger om de foranstaltninger, medlemsstaterne træffer i henhold til artikel 4, stk. 1.

b)

oplysninger om de planer og foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer i henhold til artikel 4, stk. 1

 

ba)

data om havaffald, navnlig det der stammer fra produkter, som er omfattet af dette direktiv, med henblik på at overvåge virkningen af de trufne foranstaltninger.

De oplysninger, der er omhandlet i  første afsnit, litra a), ajourføres årligt senest 12 måneder efter udgangen af det referenceår, for hvilket det indsamles. Om muligt skal geodatatjenester som defineret i artikel 3, nr. 4), i direktiv 2007/2/EF anvendes til at fremlægge disse datasæt.

De i første afsnit, litra a), omhandlede data indberettes første gang senest den … [12 måneder efter dette direktivs ikrafttræden]. De oplysninger, der er omhandlet i litra a ) til ac ), ajourføres årligt senest 12 måneder efter udgangen af det referenceår, for hvilket det indsamles. Om muligt skal geodatatjenester som defineret i artikel 3, nr. 4), i direktiv 2007/2/EF anvendes til at fremlægge disse datasæt.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur har adgang til de datasæt, der er oprettet i henhold til stk. 1.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur har adgang til de datasæt, der er oprettet i henhold til stk. 1.

3.   Det Europæiske Miljøagentur offentliggør og ajourfører regelmæssigt en EU-dækkende oversigt på grundlag af de data, medlemsstaterne indsamler. Den EU-dækkende oversigt skal omfatte indikatorer for output, resultater og virkninger af dette direktiv, EU-dækkende oversigtskort og medlemsstaternes oversigtsrapporter.

3.   Det Europæiske Miljøagentur offentliggør og ajourfører regelmæssigt en EU-dækkende oversigt på grundlag af de data, medlemsstaterne indsamler. Den EU-dækkende oversigt skal omfatte indikatorer for output, resultater og virkninger af dette direktiv, EU-dækkende oversigtskort og medlemsstaternes oversigtsrapporter.

4.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger formatet for datasættet, oplysninger og data, der er omhandlet i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 2.

4.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger formatet for datasættet, oplysninger og data, der er omhandlet i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 2.

Ændring 74+150

Forslag til direktiv

Artikel 15

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 15

Artikel 15

Evaluering og revision

Evaluering og revision

1.   Kommissionen foretager en evaluering af dette direktiv senest den … [ seks år efter gennemførelsesdatoen for dette direktiv]. Evalueringen skal baseres på de foreliggende oplysninger i henhold til artikel 13. Medlemsstaterne forsyner Kommissionen med yderligere oplysninger, der er nødvendige for evalueringen og udarbejdelsen af den rapport, der er omhandlet i stk. 2.

1.   Kommissionen foretager en evaluering af dette direktiv senest den … [ fem år efter gennemførelsesdatoen for dette direktiv]. Evalueringen skal baseres på de foreliggende oplysninger i henhold til artikel 13. Medlemsstaterne forsyner Kommissionen med yderligere oplysninger, der er nødvendige for evalueringen og udarbejdelsen af den rapport, der er omhandlet i stk. 2.

2.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om hovedkonklusionerne af den evaluering, der er foretaget i overensstemmelse med stk. 1.

2.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om hovedkonklusionerne af den evaluering, der er foretaget i overensstemmelse med stk. 1. Rapporten ledsages eventuelt af et lovgivningsforslag. Dette forslag fastsætter i givet fald de bindende kvantitative mål for reduktion af forbruget på EU-plan for de varer, der er opført i del A i bilaget.

 

2a.     Kommissionen og medlemsstaterne opretter senest den 31. juli 2020 et EU-dækkende program for rensning af plastaffald i havene og fremmer dette initiativ på internationalt plan.

3.   Rapporten skal også angive, om:

3.   Rapporten skal indeholde:

a)

bilaget, der indeholder en liste over engangsplastprodukter, skal revideres

a)

en vurdering af behovet for at revidere bilaget over de engangsplastprodukter, der anvendes;

b)

det er muligt at fastlægge bindende kvantitative EU-mål for forbrugsreduktion af især engangsplastprodukter, der er anført i Del A i bilaget

b)

en undersøgelse af, hvorvidt det er muligt at fastlægge bindende kvantitative EU-mål for forbrugsreduktion af især engangsplastprodukter, der er anført i Del A i bilaget; i denne forbindelse skal rapporten indeholde en vurdering af opstillingen af mål udtrykt i absolutte tal, idet der tages hensyn til forbrugsniveauerne, og de allerede opnåede reduktioner i medlemsstaterne;

 

ba)

en vurdering af ændringerne i de materialer, der anvendes, og innovation i nye leveringssystemer til genanvendelige alternativer til de produkter, der er omfattet af dette direktiv; dette omfatter en overordnet analyse af miljøpåvirkningerne i hele produktets levetid for disse materialer og alternativerne.

c)

der er sket tilstrækkelige videnskabelige og tekniske fremskridt, og der er udviklet kriterier eller en standard for bionedbrydelighed i havmiljøet for engangsplastprodukter, der er omfattet af dette direktiv, og deres substitutionsprodukter til engangsbrug, for at fastslå hvilke produkter der ikke længere skal underlægges markedsføringsrestriktioner, hvor det er relevant.

 

Ændring 75

Forslag til direktiv

Artikel 17 — stk. 1 — afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Uanset første afsnit af dette stykke sætter medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at overholde indberetningsforpligtelserne i dette direktivs artikel 13, stk. 1, litra a) senest den … [12 måneder efter dette direktivs ikrafttræden].

Ændring 76

Forslag til direktiv

Artikel 17 — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne anvender dog de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme artikel 5 og artikel 7, stk. 1, fra den … [2 år efter dette direktivs ikrafttræden] og artikel 6, stk. 1, fra den … [3 år efter dette direktivs ikrafttræden].

Medlemsstaterne anvender dog de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme artikel 5 og artikel 7, stk. 1, fra den … [2 år efter dette direktivs ikrafttræden] og Artikel 6, stk. 1, fra den … [3 år efter dette direktivs ikrafttræden] med undtagelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde de krav, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, hvad angår beholdere til kulsyreholdige drikkevarer, som medlemsstaterne skal anvende fra den … [5 år efter dette direktivs ikrafttræden] .

Ændring 77

Forslag til direktiv

Artikel 17 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen kontrollerer, at disse retsforskrifter ikke skaber uberettigede hindringer for et velfungerende indre marked.

Ændring 78+124/rev

Forslag til direktiv

Bilag I — del A

Kommissionens forslag

Ændring

Engangsplastprodukter, der er omfattet af artikel 4 om forbrugsreduktion

Engangsplastprodukter, der er omfattet af artikel 4 om forbrugsreduktion

 

Drikkebægre samt hætter og låg hertil

Fødevarebeholdere, dvs. beholdere såsom æsker, med eller uden låg, til fødevarer, der er beregnet til umiddelbar fortæring fra beholderen, enten på salgsstedet eller som take-away uden yderligere tilberedning såsom fødevarebeholdere, der anvendes til fastfood, bortset fra drikkevarebeholdere, tallerkener samt indpakningsposer og folier, der indeholder fødevarer

Fødevarebeholdere, dvs. beholdere såsom æsker, med eller uden låg, til fødevarer, der er beregnet til umiddelbar fortæring fra beholderen, enten på salgsstedet eller som take-away uden yderligere tilberedning såsom fødevarebeholdere, der anvendes til fastfood, bortset fra drikkevarebeholdere, tallerkener samt indpakningsposer og -folier, der indeholder fødevarer

 

Salg af fødevarer i en beholder af en portionsstørrelse til én person eller i en beholder, der er forsynet med bestik, er en indikation af, at den pågældende fødevare er bestemt til umiddelbar fortæring fra fødevarebeholderen.

 

Begrebet yderligere tilberedning omfatter aktiviteter såsom opvarmning, tilsætning af kogende vand, vask, udskæring og tilskæring.

 

Eksempler på engangsplastbeholdere til fødevarer, der er omfattet af del A, E og G i dette bilag:

 

Fast food-beholdere såsom madæsker og salatæsker med fødevarer til kold fortæring

 

Fast food-beholdere såsom madæsker og salatæsker med fødevarer til varm fortæring, undtagen hvis fødevaren skal opvarmes af forbrugeren efter indkøb af varen

 

Burgeræsker, sandwichæsker, indpakningsæsker

 

Beholdere af en portionsstørrelse til én person med frisk eller forarbejdet mad, der ikke kræver yderligere tilberedelse, såsom frugt, grøntsager, desserter eller is, som sælges i en enkelt enhed

 

Eksempler på beholdere, der ikke er engangsplastbeholdere til fødevarer, der er omfattet af del A, E og G i dette bilag:

 

Fødevarebeholdere med tørrede fødevarer eller fødevarer, der sælges kolde, og som kræver yderligere tilberedning

 

Beholdere, der indeholder fødevarer i portionsmængder til mere end én person

 

Beholdere af en portionsstørrelse til én person, der sælges i mere end én enhed

Drikkebægre

 

Ændring 79

Forslag til direktiv

Bilag I — del B — 2. led

Kommissionens forslag

Ændring

Bestik (gafler, knive, skeer og spisepinde)

Bestik (gafler, knive, skeer og spisepinde) med undtagelse — indtil 2023 — af bestik, der leveres til uddannelsesinstitutioner eller sundhedsplejeinstitutioner med offentlige vareindkøbskontrakter  (1a) som defineret i artikel 2, punkt 8, i direktiv 2014/24/EU, som blev tildelt inden 31. december 2018.

Ændring 80

Forslag til direktiv

Bilag I — del B — 3. led

Kommissionens forslag

Ændring

Tallerkener

Tallerkener med undtagelse — indtil 2023 — af tallerkener, der leveres til uddannelsesinstitutioner eller sundhedsplejeinstitutioner med offentlige vareindkøbskontrakter  (1a) som defineret i artikel 2, punkt 8, i direktiv 2014/24/EU, der blev tildelt inden 31. december 2018.

Ændring 81

Forslag til direktiv

Bilag I — del B — led 6

Kommissionens forslag

Ændring

Pinde bestemt til at blive fastgjort til og understøtte balloner, undtagen balloner til industriel eller anden erhvervsmæssig anvendelse samt anvendelser, der ikke distribueres til forbrugere, herunder mekanismerne til sådanne pinde

Pinde bestemt til at blive fastgjort til og understøtte balloner, undtagen balloner til industriel eller anden erhvervsmæssig anvendelse samt anvendelser, der ikke distribueres til forbrugere, undtagen mekanismerne til sådanne pinde

Ændring 83+117

Forslag til direktiv

Bilag I — del B — led 6 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Produkter fremstillet af oxo-nedbrydeligt plast

Ændring 84

Forslag til direktiv

Bilag I — del B — led 6 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Fødevare- og drikkevarebeholdere af ekspanderet polystyren, som anvendes til fødevarer, der er beregnet til fortæring direkte fra beholderen, enten på salgsstedet eller som takeaway uden yderligere tilberedning

Ændring 85

Forslag til direktiv

Bilag I — del C — led 1

Kommissionens forslag

Ændring

Drikkevarebeholdere, dvs. beholdere, der anvendes til at indeholde en væske, såsom drikkeflasker , herunder hætter og låg til disse

Drikkevarebeholdere, dvs. beholdere, der anvendes til at indeholde en væske, såsom drikkevareflasker , herunder hætter og låg til disse , bortset fra beholdere, der er beregnet til og anvendes til fødevarer til særlige medicinske formål i flydende form, og som er defineret i artikel 2, litra g, i forordning (EU) nr. 609/2013

Ændring 125

Forslag til direktiv

Bilag — del D — led 3

Kommissionens forslag

Ændring

Balloner, undtagen balloner til industriel eller anden erhvervsmæssig anvendelse og anvendelser, der ikke distribueres til forbrugere

udgår

Ændring 86

Forslag til direktiv

Bilag I — del D — led 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Tobaksvarer med filtre og filtre, som markedsføres til anvendelse i kombination med tobaksvarer

Ændring 87

Forslag til direktiv

Bilag I — del D — led 3 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Indpakningsposer og -folier, der er fremstillet af fleksibelt materiale indeholdende fødevarer, der er beregnet til umiddelbar fortæring fra indpakningsposen eller -folien uden yderligere tilberedning

Ændring 88

Forslag til direktiv

Bilag I — del D — nr. 3 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Drikkebægre

Ændring 89

Forslag til direktiv

Bilag I — del E — led 4

Kommissionens forslag

Ændring

Drikkebægre

Drikkebægre samt hætter og låg hertil

Ændring 90

Forslag til direktiv

Bilag I — del F — led 1

Kommissionens forslag

Ændring

Drikkeflasker

Drikkevareflasker, herunder hætter og låg til disse


(1)  Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0317/2018).

(32)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Kredsløbet lukkes — en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi« (COM(2015)0614).

(33)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi« (COM(2018)0028).

(32)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Kredsløbet lukkes — en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi« (COM(2015)0614).

(33)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi« (COM(2018)0028).

(34)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(35)  2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 25. september 2015.

(34)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(35)  2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 25. september 2015.

(36)  2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 25. september 2015.

(36)  2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 25. september 2015.

(40)  Direktiv 2008/98/EF, direktiv 2000/59/EF, direktiv 2000/60/EF, direktiv 2008/56/EF og Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og ophævelse af (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

(41)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10).

(42)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi« (COM(2018) 0028 ).

(40)  Direktiv 2008/98/EF, direktiv 2000/59/EF, direktiv 2000/60/EF, direktiv 2008/56/EF og Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og ophævelse af (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

(41)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10).

(42)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, »En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi« (COM(2018) 0028 ).

(44)  Forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen (EUT L 31 af 1.2.2002, s. 1), forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne, (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1), forordning (EF) nr. 1935/2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og anden relevant lovgivning vedrørende fødevaresikkerhed, hygiejne og mærkning (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4).

(43a)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/720 af 29. april 2015 om ændring af direktiv 94/62/EF med henblik på at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer (EUT L 115 af 6.5.2015, s. 11).

(44)  Forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen (EUT L 31 af 1.2.2002, s. 1), forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne, (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1), forordning (EF) nr. 1935/2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og anden relevant lovgivning vedrørende fødevaresikkerhed, hygiejne og mærkning (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4).

(45)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets afgørelse 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12).

(45)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets afgørelse 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12).

(46)  Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, direktiv 2000/59/EF og direktiv 2008/98/EF.

(46)  Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, direktiv 2000/59/EF og direktiv 2008/98/EF.

(1a)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 109).

(48)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(48)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(50)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).

(51)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(50)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).

(51)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(1a)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation) (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).

(1a)   Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (EFT L 125 af 27.4.1998, s. 1).

(1a)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4).

(52)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).

(53)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).

(52)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).

(53)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).

(1a)   »offentlige vareindkøbskontrakter«: offentlige kontrakter, som vedrører køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret af varer. En offentlig vareindkøbskontrakt kan accessorisk omfatte monterings- og installationsarbejde.

(1a)   »offentlige vareindkøbskontrakter«: offentlige kontrakter, som vedrører køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret af varer. En offentlig vareindkøbskontrakt kan accessorisk omfatte monterings- og installationsarbejde.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/284


P8_TA(2018)0412

Oprettelse, drift og brug af Schengen-informationssystemet (SIS) på grænsekontrolområdet ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om ændring af forordning (EU) nr. 515/2014 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006 (COM(2016)0882 — C8-0533/2016– 2016/0408(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2020/C 345/41)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0882),

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, litra b) og d) og 79, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilken Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0533/2016),

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. juni 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 59,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0347/2017),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

P8_TC1-COD(2016)0408

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og om ændring og ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/1861.)


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/285


P8_TA(2018)0413

Oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, om ændring af forordning (EU) nr. 515/2014 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1986/2006, Rådets afgørelse 2007/533/RIA og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU (COM(2016)0883 — C8-0530/2016 — 2016/0409(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2020/C 345/42)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0883),

der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 82, stk. 1, andet afsnit, litra d), artikel 85, stk. 1, artikel 87, stk. 2, litra a), og artikel 88, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0530/2016),

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. juni 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 59,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0349/2017),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

P8_TC1-COD(2016)0409

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, om ændring og ophævelse af Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/1862.)


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/286


P8_TA(2018)0414

Brug af Schengeninformationssystemet til tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (COM(2016)0881 — C8-0532/2016 — 2016/0407(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2020/C 345/43)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0881),

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 79, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0532/2016),

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. juni 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 59,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0348/2017),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.

godkender Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

P8_TC1-COD(2016)0407

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/1860.)


BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Europa-Parlamentets og Rådets erklæring (om Irland/Tilbagesendelse)

Europa-Parlamentet og Rådet opfordrer Kommissionen til, uden at dette berører dens initiativret, at når Irland deltager i direktiv 2008/115/EF, vurdere den retlige situation i overensstemmelse med traktaterne og de relevante protokoller og om nødvendigt fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag for at gøre det muligt at samarbejde om tilbagesendelse mellem Irland og de øvrige medlemsstater via SIS.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/288


P8_TA(2018)0415

Harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. oktober 2018 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/83/EØF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (COM(2018)0334 — C8-0269/2018 — 2018/0173(CNS))

(Særlig lovgivningsprocedure — høring)

(2020/C 345/44)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2018)0334),

der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0269/2018),

der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0307/2018),

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændring 1

Forslag til direktiv

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(2a)

I sin dom af 17. maj 2018 i sag C-30/17 Kompania Piwowarska  (1a) afsagde Domstolen dom om måling af Platograden.

Ændring 2

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1

Direktiv 92/83/EØF

Artikel 3 — stk. 1 — afsnit 1 a

Kommissionens forslag

Ændring

Alle ingredienserne i øl, herunder ingredienser, der tilsættes efter gæringen , skal tages i betragtning ved måling af Platograden.

Alle ingredienserne i øl, med undtagelse af ingredienser, der tilsættes efter fuldendt gæring , skal tages i betragtning ved måling af Platograden.


(1a)   Domstolens dom af 17. maj 2018, Kompania Piwowarska, C-30/17, ECLI:EU:C:2018:325.


Torsdag den 25. oktober 2018

16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/290


P8_TA(2018)0418

Import af kulturgenstande ***I

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om import af kulturgenstande (COM(2017)0375 — C8-0227/2017 — 2017/0158(COD)) (1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2020/C 345/45)

Ændring 1

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændring

(1)

I lyset af Rådets konklusioner af 12. februar 2016 om bekæmpelse af terrorfinansiering, Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om en handlingsplan med henblik på at styrke bekæmpelsen af finansiering af terrorisme (24) og direktivet om bekæmpelse af terrorisme (25) bør der anvendes fælles regler for handel med tredjelande for at sikre en effektiv beskyttelse mod tab af kulturgoder, bevare menneskehedens kulturarv og forhindre finansiering af terrorisme gennem salg af plyndret kulturarv til købere i Unionen.

(1)

I lyset af Rådets konklusioner af 12. februar 2016 om bekæmpelse af terrorfinansiering, Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om en handlingsplan med henblik på at styrke bekæmpelsen af finansiering af terrorisme (24) og direktivet om bekæmpelse af terrorisme (25) bør der anvendes fælles regler for handel med tredjelande for at sikre en effektiv beskyttelse mod ulovlig handel med, tab eller ødelæggelse af kulturgoder, bevare menneskehedens kulturarv og forhindre finansiering af terrorisme og hvidvaskning af penge gennem salg af plyndret kulturarv til købere i Unionen.

Ændring 2

Forslag til forordning

Betragtning 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(1a)

Med hensyn til Unionens forpligtelse til rimelig rettergang og erstatning til ofre samt forfatningen og konventionerne fra De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) om beskyttelse af arv skal genoprettelsen af handlede og/eller udgravede eller ulovligt fremskaffede genstande sikres. Hvad angår udnyttelse af folk og territorier, som sædvanligvis fører til ulovlig handel med kulturgenstande, navnlig når sådan ulovlig handel stammer fra områder, hvor der er væbnede konflikter, bør denne forordning tage hensyn til de særlige regionale og lokale forhold i stedet for markedsværdien af kulturgenstanden.

Ændring 3

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændring

(2)

Kulturarv udgør en af de grundlæggende bestanddele af civilisationen, og den beriger alle folkeslags kulturliv og bør derfor beskyttes mod uretmæssig tilegnelse og plyndring. Unionen bør derfor forbyde indførsel i Unionens toldområde af kulturgenstande, der er ulovligt eksporteret fra tredjelande.

(2)

Kulturgenstande er ofte af større kulturel, kunstnerisk, historisk eller videnskabelig betydning. Kulturarv udgør en af de grundlæggende bestanddele af civilisationen, og den kan bl.a. have symbolsk værdi for menneskeheden og udgøre en del af menneskets kulturelle hukommelse . Den beriger alle folkeslags kulturliv og forener folk i en fælles hukommelse og viden om udviklingen af civilisation . Den bør derfor beskyttes mod uretmæssig tilegnelse og plyndring. Plyndring af arkæologiske udgravninger har altid fundet sted, men nu har det nået en industriel størrelsesorden. Så længe det er muligt at tage del i lukrativ handel med ulovligt udgravede kulturgenstande og profitere heraf uden nævneværdig risiko, vil disse udgravninger og plyndringer fortsætte fremover. Den økonomiske og kunstneriske værdi af kulturarven skaber stor efterspørgsel på det internationale marked og manglen på stærke internationale lovgivningsforanstaltninger eller ineffektiv håndhævelse af disse foranstaltninger medfører, at disse genstande overføres til skyggeøkonomien. Plyndring af arkæologiske udgravninger og handel med ulovlig udgravet kulturarv er en alvorlig forbrydelse, som forårsager stor lidelse for dem, der påvirkes direkte og indirekte. Ulovlig handel med kulturgenstande bidrager i mange tilfælde til kraftig kulturel ensretning og/eller kulturudstødelse, og plyndring af kulturgenstande kan bl.a. føre til opløsning af kulturer. Unionen bør derfor forbyde import til Unionens toldområde af kulturgenstande, der er ulovligt eksporteret fra tredjelande, og især rette fokus mod kulturgenstande, som er eksporteret af tredjelande, der er berørt af væbnede konflikter, navnlig når disse genstande er blevet eksporteret af terrorister eller andre kriminelle organisationer.

Ændring 4

Forslag til forordning

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(2a)

De kompetente myndigheder i tredjelande har ikke altid tilstrækkelig kapacitet til at bekæmpe ulovlig handel med kulturgenstande og ulovlig omsætning heraf. Disse myndigheder kan også være underlagt korruption eller andre former for fejl eller forsømmelser. Når kulturgenstande tages ud af deres kontekst, fratages befolkningen sine skikke og genstande eller steder til gudsdyrkelse. Genstandenes historiske sammenhæng og videnskabelige værdi går tabt, hvis forbundne genstande sælges hver for sig. Da kulturgenstande ikke kan erstattes, og i lyset af offentlighedens interesse i disse, bør det kun være muligt at eje sådanne genstande betinget. Importproceduren skal omfatte en forsikring om efterfølgende passende opbevaring, dokumentation, adgang tildelt akademiske institutioner og offentlige museer samt samarbejde i tilfælde af berettigede krav om tilbagelevering.

Ændring 5

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændring

(3)

I betragtning af de forskellige regler i medlemsstaterne vedrørende indførsel af kulturgenstande i Unionens toldområde bør der træffes foranstaltninger med særligt henblik på at sikre, at import af kulturgenstande er underlagt ens kontrolforanstaltninger ved indførsel.

(3)

I betragtning af de forskellige regler i medlemsstaterne vedrørende import af kulturgenstande i Unionens toldområde bør der træffes foranstaltninger med særligt henblik på at sikre, at noget import af kulturgenstande er underlagt ens kontrolforanstaltninger ved indførsel i Unionens toldområde, navnlig på grundlag af eksisterende processer, procedurer og administrative værktøjer, der tager sigte på at opnå en ensartet gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013  (1a) .

Ændring 6

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændring

(4)

De fælles regler bør gælde for toldbehandlingen af kulturgenstande med oprindelse uden for Unionen, som føres ind i Unionens toldområde, dvs. både overgangen heraf til fri omsætning og henførelsen heraf under en særlig toldprocedure undtagen transit.

(4)

De fælles regler bør gælde for indførsel og import til Unionens toldområde af kulturgenstande med oprindelse uden for Unionen.

Ændring 7

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændring

(5)

I betragtning af det kendte potentiale for at anvende frizoner (og såkaldte »frihavne«) til opbevaring af kulturgenstande bør de nye kontrolforanstaltninger dække så bredt et udsnit af toldprocedurer som muligt. Kontrolforanstaltningerne bør derfor ikke alene vedrøre kulturgenstande, der overgår til fri omsætning, men også kulturgenstande, der henføres under særlige toldprocedurer. Dette brede anvendelsesområde bør imidlertid ikke undergrave princippet om transitfrihed for varer eller gå videre end målet om at forhindre indførelsen af ulovligt eksporterede kulturgenstande i Unionens toldområde. Kontrolforanstaltningerne bør således finde anvendelse i forbindelse med særlige toldprocedurer, som genstandene kan henføres under i forbindelse med indførsel i Unionens toldområde, men de bør ikke gælde ved transit.

(5)

De kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes hvad angår frizoner (og såkaldte »frihavne«) bør dække så bredt et udsnit af toldprocedurer som muligt med henblik på at forhindre omgåelse af denne forordning ved udnyttelse af frizoner, der repræsenterer potentielle baggrundsområder for en fortsat spredning af handel med ulovlige produkter i Unionen. Kontrolforanstaltningerne bør derfor ikke alene vedrøre kulturgenstande, der overgår til fri omsætning, men også kulturgenstande, der henføres under særlige toldprocedurer. Imidlertid bør et så bredt anvendelsesområde ikke gå udover målet om at forhindre ulovligt eksporterede kulturgenstande i at komme ind i Unionens toldområde, undtagen når de kompetente myndigheder har rimelig grund til at antage, at der er eksporteret kulturgenstande fra oprindelses- eller tredjelandet i strid med dets love og bestemmelser.

Ændring 8

Forslag til forordning

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændring

(6)

I betragtning af mange tredjelandes og de fleste medlemsstaters kendskab hertil bør definitionerne i denne forordning være baseret på definitionerne i UNESCO-konventionen om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande, der blev undertegnet i Paris den 14. november 1970, og UNIDROIT-konventionen om stjålne eller ulovligt eksporterede kulturgenstande, der blev undertegnet i Rom den 24. juni 1995, som en betydelig andel af medlemsstaterne er part i.

(6)

I betragtning af mange tredjelandes og de fleste medlemsstaters kendskab hertil bør definitionerne i denne forordning være baseret på definitionerne i UNESCO-konventionen om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande, der blev undertegnet i Paris den 14. november 1970 (»UNESCO-konventionen fra 1970«) , og UNIDROIT-konventionen om stjålne eller ulovligt eksporterede kulturgenstande, der blev undertegnet i Rom den 24. juni 1995, som en betydelig andel af medlemsstaterne er part i.

Ændring 9

Forslag til forordning

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændring

(7)

Lovligheden af eksporten bør undersøges med udgangspunkt i de love og bestemmelser, der anvendes i det land, hvor kulturgenstandene blev fundet eller skabt (»oprindelseslandet«). For at undgå omgåelse af reglerne, når kulturgenstande føres ind i Unionen fra et andet tredjeland, bør den person, der søger at indføre dem i Unionens toldområde, påvise, at de er blevet lovligt eksporteret fra det pågældende tredjeland, hvis dette tredjeland har undertegnet UNESCO-konventionen fra 1970 og således er et land, der har forpligtet sig til at bekæmpe ulovlig handel med kulturgenstande. I andre tilfælde bør den pågældende person bevise, at eksporten fra oprindelseslandet er foregået på lovlig vis.

(7)

Lovligheden af eksporten bør undersøges på grundlag af de love og bestemmelser, der gælder i det land, hvor kulturgenstandene blev opdaget, skabt eller fjernet, udgravet eller stjålet fra land eller under vand i dette land, eller det land som har så tæt en forbindelse med kulturgenstandene, at dette land beskytter dem som national kulturejendom og regulerer eksporten deraf fra territoriet, når de er blevet fjernet lovligt fra det land, hvor kulturgenstandene blev skabt eller opdaget (»oprindelsesland«). For at undgå omgåelse af reglerne når kulturgenstande føres ind i Unionen fra et andet tredjeland, bør den person, der søger at indføre dem i Unionens toldområde, påvise, at de er blevet lovligt eksporteret fra oprindelseslandet. I særlige tilfælde, hvor det pågældende kulturgode enten ikke kan bestemmes på pålidelig vis, og omstændighederne anses for at være behørigt dokumenteret og dokumenteret af den kompetente myndighed eller de kulturgoder, der er blevet eksporteret fra oprindelseslandet før 1970 og opbevaret i et tredjeland med andre formål end midlertidig brug, transit, eksport eller forsendelse, før de føres ind i Unionens toldområde, men indehaveren ikke kan fremlægge de dokumenter, der kræves, da disse dokumenter ikke blev anvendt på det tidspunkt, hvor disse kulturgoder blev eksporteret fra oprindelseslandet, skal ansøgningen være ledsaget af den relevante dokumentation og oplysninger, der dokumenterer, at de pågældende kulturgoder er blevet eksporteret fra det pågældende tredjeland i overensstemmelse med dets love og forskrifter eller dokumentere, at der ikke findes sådanne love og forskrifter.

Ændring 10+11

Forslag til forordning

Betragtning 7 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(7a)

Artikel 5 i UNESCO-konventionen fra 1970 opfordrer til oprettelse af en eller flere nationale tjenester til beskyttelse af kulturgoder i medlemsstater, der er parter i nævnte konvention, mod ulovlig import, eksport og overførsel. I overensstemmelse med nævnte konvention bør sådanne nationale tjenester have et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere til at sikre denne beskyttelse og til at muliggøre det nødvendige aktive samarbejde mellem de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der er parter i nævnte konvention, på området for sikkerhed og bekæmpelse af ulovlig import af kulturgoder, navnlig i kriseområder. Medlemsstater, der allerede er parter i nævnte konvention bør opfylde de forpligtelser, der er fastsat i konventionen, og de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, skal hurtigst muligt ratificere den.

Ændring 12

Forslag til forordning

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændring

(8)

Med henblik på ikke at skabe urimelige hindringer for handelen med varer på tværs af de ydre grænser bør denne forordning alene finde anvendelse for kulturgenstande over en bestemt alder. Der bør derfor fastsættes en aldersgrænse på 250 år for alle kategorier af kulturgenstande. Denne minimumsalder vil sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er rettet mod de kulturgenstande, der er i størst risiko for plyndring af personer i konfliktområder, uden at det udelukker andre genstande fra de kontroller, som er nødvendige for at garantere beskyttelsen af kulturarv.

(8)

Med henblik på ikke at skabe urimelige hindringer for handelen med varer på tværs af Unionens ydre grænser bør denne forordning alene finde anvendelse for kulturgenstande over en bestemt alder og grænseværdi . Der bør derfor fastsættes en aldersgrænse for de fleste kategorier af kulturgenstande i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 116/2009, bestemmelserne i UNESCO-konventionen fra 1970 og UNIDROIT-konventionen fra 1995 og en økonomisk tærskel for visse kategorier af kulturgenstande som opført i bilag I . Det gælder for visse kategorier af kulturgenstande, at der ikke bør fastsættes en økonomisk tærskel, da de kræver øget beskyttelse på grund af deres særlig høje risiko for tyveri, tab eller ødelæggelse. Minimumsalderen vil sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er rettet mod de kulturgenstande, der er i størst risiko for plyndring af personer i konfliktområder, uden at det udelukker andre genstande fra de kontroller, som er nødvendige for at garantere beskyttelsen af kulturarv.

Ændring 13

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændring

(10)

Eftersom nogle kategorier af kulturgenstande, nærmere bestemt arkæologiske genstande, dele af monumenter, sjældne manuskripter og inkunabler , er særligt udsatte for plyndring og ødelæggelse, forekommer det nødvendigt at indføre en ordning for skærpet kontrol hermed, før de kan indføres i Unionens toldområde. En sådan ordning bør bestå i en forpligtelse til at fremlægge en tilladelse udstedt af den kompetente myndighed i  indførselsmedlemsstaten, før de pågældende kulturgenstande kan overgå til fri omsætning eller henføres under en særlig toldprocedure undtagen transit. Personer, som ansøger om en sådan tilladelse, bør kunne bevise, at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra oprindelseslandet på lovlig vis , navnlig ved at fremlægge passende dokumentation og andet støttemateriale, såsom et eksportcertifikat eller en eksporttilladelse udstedt af eksporttredjelandet , dokumentation for ejerskab, en faktura, en salgsaftale, forsikringsdokumenter, transportdokumenter eller ekspertvurderinger . Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør på grundlag af fuldstændige og nøjagtige ansøgninger uden unødig forsinkelse beslutte, om der kan udstedes en tilladelse.

(10)

Eftersom nogle kategorier af kulturgenstande, nærmere bestemt arkæologiske genstande og dele af monumenter samt sjældne manuskripter, er særligt udsatte for plyndring og ødelæggelse, forekommer det nødvendigt at indføre en ordning for skærpet kontrol hermed, før de kan indføres i Unionens toldområde. Et sådant system bør kræve, at der fremlægges en tilladelse, der er udstedt af den kompetente myndighed i den første medlemsstat, hvor den påtænkte import er foregået, inden import til Unionens toldområde. Personer, som ansøger om en sådan tilladelse, bør kunne bevise, at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra oprindelseslandet eller i særlige tilfælde fra tredjelandet i overensstemmelse med dette oprindelses- eller tredjelands love og forskrifter, eller bevise, at der ikke findes sådanne love og forskrifter. Under behørig hensyntagen til risikoen og anvendelsen af principperne om rettidig omhu bør den lovlige eksport fra oprindelseslandet eller i undtagelsestilfælde fra det pågældende tredjeland godtgøres med de relevante støttedokumenter og dokumentation (eksportcertifikater eller eksportlicenser udstedt af oprindelseslandet, et standardiseret dokument, der følger det standardiserede ID-dokument, som udgør den internationale standard for beskrivelse af kulturgoder, ejendomsbeviser, fakturaer, salgskontrakter, forsikringsdokumenter, transportdokumenter), og dokumentation for, at de pågældende kulturgoder er blevet eksporteret fra oprindelseslandet i overensstemmelse med landets love og forskrifter. Når støttedokumentation ikke er tilgængelig, bør ansøgningen også omfatte en ekspertvurdering, hvis den kompetente myndighed skønner det nødvendigt. Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør på grundlag af fuldstændige og nøjagtige ansøgninger uden unødig forsinkelse og inden for den angivne tidsfrist beslutte, om der kan udstedes en tilladelse.

Ændring 14

Forslag til forordning

Betragtning 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(10a)

Under hensyntagen til genstandenes særlige karakter er den rolle, som kultureksperterne spiller inden for toldmyndighederne, yderst relevant, da de, hvis det skønnes nødvendigt, bør kunne kræve yderligere oplysninger fra klarereren og analysere kulturgenstandene ved at foretage en fysisk undersøgelse.

Ændring 15

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændring

(11)

For andre kategorier af kulturgenstande bør den person, der søger at indføre dem i Unionens toldområde, ved hjælp af en erklæring bekræfte og påtage sig ansvaret for den lovlige eksport af kulturgenstandene fra tredjelandet og fremlægge tilstrækkelige oplysninger til, at toldmyndighederne kan identificere de pågældende genstande. For at lette proceduren og af hensyn til retssikkerheden bør oplysningerne om kulturgenstandene gives i et standarddokument. Det standardiserede ID-dokument , som anbefales af UNESCO, bør anvendes til at beskrive kulturgenstandene. Toldmyndighederne bør registrere indførslen af kulturgenstandene , opbevare originaldokumentet og udlevere en kopi heraf til klarereren for at sikre sporbarheden af genstandene, efter deres indførsel i det indre marked.

(11)

For andre kategorier af kulturgenstande bør den person, der søger at indføre dem i Unionens toldområde, ved hjælp af en elektronisk erklæring bekræfte og påtage sig ansvaret for den lovlige eksport af kulturgenstandene fra oprindelseslandet og i særlige tilfælde fra tredjelandet fremlægge tilstrækkelige oplysninger til, at toldmyndighederne kan identificere de pågældende genstande. For at lette proceduren og af hensyn til retssikkerheden bør oplysningerne om kulturgenstandene gives i et elektronisk standarddokument. Et standardiseret dokument, der følger ID-standarden , som anbefales af UNESCO, bør anvendes til at beskrive kulturgenstandene. Den elektroniske meddelelse bør også omfatte eksportcertifikater eller -licenser udstedt af oprindelseslandet eller i undtagelsestilfælde fra tredjelandet, som dokumenterer, at de pågældende kulturgoder blev eksporteret fra det pågældende land i overensstemmelse med den pågældende kildes eller det pågældende tredjelands love og administrative bestemmelser eller dokumentere , at der ikke findes sådanne love og forskrifter. Hvis oprindelseslandet eller tredjelandets lovgivning ikke foreskriver udstedelse af eksporttilladelser eller certifikater, skal importørerklæringen også omfatte ethvert andet støttedokument eller bevis, herunder skøder, fakturaer, salgskontrakter, forsikringsdokumenter og transportdokumenter. Kulturgenstandene bør registreres elektronisk, og klarereren bør få en kopi heraf for at sikre sporbarheden af genstandene, efter deres indførsel i det indre marked. Oplysningerne til de kompetente myndigheder i form af en elektronisk erklæring bør gøre dem i stand til at træffe yderligere tiltag, hvis de på grundlag af en risikoanalyse mener, at disse genstande kan være importeret ulovligt.

Ændring 16

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændring

(12)

Ved midlertidig indførsel af kulturgenstande til uddannelsesmæssige, videnskabelige eller forskningsmæssige formål bør der ikke være et krav om at fremlægge en tilladelse eller erklæring.

(12)

Ved midlertidig indførsel af kulturgenstande til uddannelsesmæssige, videnskabelige, scenekunstmæssige, bevarelsesmæssige, restaureringsmæssige, digitale eller forskningsmæssige formål eller med henblik på samarbejde mellem museer eller andre almennyttige institutioner til tilrettelæggelse af udstillinger bør der ikke være et krav om at fremlægge en importtilladelse eller importerklæring. De kulturgenstande, som skal fremvises på internationale handelsmesser eller kunstudstillinger, bør ikke være omfattet af krav om at fremlægge en importtilladelse eller importørerklæring. Men hvis kulturgenstandene erhverves og bevares inden for Unionens område, bør de være omfattet af fremlæggelsen af en importtilladelse eller importerklæring afhængigt af kulturgenstandenes kategori.

Ændring 17

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændring

(13)

Opbevaring af kulturgenstande fra lande, der er ramt af væbnet konflikt eller naturkatastrofer, bør med henblik på at sikre sikkerheden og bevaringen heraf også være mulig, uden at der er pligt til at fremlægge en tilladelse eller erklæring .

(13)

Opbevaring af kulturgenstande fra lande, der er ramt af væbnet konflikt eller naturkatastrofer, med intention om at returnere disse genstande til deres oprindelsesland eller det tredjeland, hvortil de blev lovligt eksporteret, bør , når situationen tillader det, med henblik på at sikre sikkerheden og bevaringen heraf også være mulig, uden at der er pligt til at fremlægge en importtilladelse eller -erklæring .

Ændring 18

Forslag til forordning

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændring

(14)

For at tage højde for de erfaringer, der gøres med anvendelsen af denne forordning, og ændringer i geopolitiske og andre forhold, som kan udgøre en trussel mod kulturgenstande, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændringer af aldersgrænsen for de forskellige kategorier af kulturgenstande, uden at dette skaber urimelige hindringer for handelen med tredjelande. Denne delegation bør også sætte Kommissionen i stand til at ajourføre bilaget som følge af ændringer af den kombinerede nomenklatur. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016  (27). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(14)

For at tage højde for de erfaringer, der gøres med anvendelsen af denne forordning, og ændringer i geopolitiske og andre forhold, som kan udgøre en trussel mod kulturgenstande, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændringer af aldersgrænsen og den økonomiske tærskel for de forskellige kategorier af kulturgenstande, uden at dette skaber urimelige hindringer for handelen med tredjelande. Denne delegation bør også sætte Kommissionen i stand til at ajourføre bilag I som følge af ændringer af den kombinerede nomenklatur og for at fastsætte et nyt bilag (bilag II) med en liste over lande og KN-koder, der er baseret på »Rødlisterne over kulturgenstande, der er i fare«, som er udarbejdet og ændret af Det Internationale Museumsråd (ICOM) Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (27). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

Ændring 19

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændring

(15)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage særlige bestemmelser om midlertidig indførsel og opbevaring af kulturgenstande i Unionens toldområde, skabelonerne til ansøgninger om importtilladelse og formularer, herunder importørerklæringer og ledsagende dokumenter, samt de nærmere regler for indgivelse og behandling heraf. Kommissionen bør ligeledes tillægges gennemførelsesbeføjelser til at træffe foranstaltninger om etablering af en elektronisk database til lagring og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (28).

(15)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage særlige bestemmelser om midlertidig indførsel og opbevaring af kulturgenstande i Unionens toldområde, hvilket bør ske, samtidig med at der garanteres tilstrækkelige bevaringsvilkår under behørig hensyntagen til kulturgenstandenes særlige karakter. Disse ordninger bør også finde anvendelse på de elektroniske standardskabeloner til elektroniske ansøgninger om importtilladelse og formularer og en liste over grunde til, at en sådan ansøgning kan afslås , herunder elektroniske importørerklæringer og ledsagende dokumenter, samt de nærmere regler for elektronisk indgivelse og behandling heraf. Kommissionen bør ligeledes tillægges gennemførelsesbeføjelser til at træffe foranstaltninger om etablering af en elektronisk database til lagring og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne inden for rammerne af forordning (EU) nr. 952/2013. En sådan etablering kan indgå i det arbejdsprogram, der er fastlagt i henhold til nævnte forordnings artikel 280. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (28).

Ændring 20

Forslag til forordning

Betragtning 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(15a)

Ved gennemførelse af denne forordning gælder bestemmelserne om toldkontrol- og verifikationsprocedurer i forordning (EU) nr. 952/2013.

Ændring 21

Forslag til forordning

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændring

(16)

Der bør indsamles relevante oplysninger om handelsstrømme for kulturgenstande med henblik på at understøtte en effektiv anvendelse af forordningen og skabe grundlag for den kommende evaluering heraf. Der kan ikke holdes tilstrækkeligt opsyn med handelsstrømmene for kulturgenstande ved alene at måle værdien eller vægten heraf, da disse to kan variere en del. Det er afgørende, at der indsamles oplysninger om antallet af angivne genstande. Da den kombinerede nomenklatur ikke indeholder supplerende måleenheder for kulturgenstande, er det nødvendigt at kræve, at antallet af genstande skal angives.

(16)

Der bør elektronisk indsamles og deles af medlemsstaterne og Kommissionen relevante oplysninger om handelsstrømme for kulturgenstande med henblik på at understøtte en effektiv anvendelse af forordningen og skabe grundlag for den kommende evaluering heraf. Af hensyn til gennemsigtighed og offentlig kontrol bør så mange oplysninger som muligt offentliggøres. Der kan ikke holdes tilstrækkeligt opsyn med handelsstrømmene for kulturgenstande ved alene at måle værdien eller vægten heraf, da disse to kan variere en del. Det er afgørende, at der elektronisk indsamles oplysninger om antallet af angivne genstande. Da den kombinerede nomenklatur ikke indeholder supplerende måleenheder for kulturgenstande, er det nødvendigt at kræve, at antallet af genstande skal angives.

Ændring 22

Forslag til forordning

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændring

(17)

EU's strategi og handlingsplan for toldrisikostyring (29) sigter bl.a. mod at styrke toldmyndighedernes kapacitet og forbedre deres evne til at reagere på risici i forbindelse med kulturgenstande. De fælles regler for risikoforvaltning, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 952/2013, bør anvendes, og toldmyndighederne bør udveksle relevante oplysninger om risici.

(17)

EU's strategi og handlingsplan for toldrisikostyring (29) sigter bl.a. mod at styrke toldmyndighedernes uddannelse og kapacitet og forbedre deres evne til at reagere på risici i forbindelse med kulturgenstande. De fælles regler for risikoforvaltning, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 952/2013, bør anvendes, og toldmyndighederne bør udveksle relevante oplysninger om risici.

Ændring 23

Forslag til forordning

Betragtning 17 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(17a)

Det er nødvendigt at iværksætte oplysningskampagner, der er rettet mod købere af kulturgenstande for så vidt angår risikoen for ulovlige varer og bistå markedsaktørerne med deres forståelse af og anvendelse af denne forordning. Medlemsstaterne bør inddrage relevante nationale kontaktpunkter og andre informationsformidlingstjenester i formidlingen af disse oplysninger.

Ændring 24

Forslag til forordning

Betragtning 17 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(17b)

Kommissionen bør sikre, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder modtager passende teknisk bistand, og bør fremme udveksling af oplysninger med dem med henblik på effektivt at gennemføre denne forordning. Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, som importerer kulturgenstande bør derfor drage fordel af COSME-programmet, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/2013  (1a) .

Ændring 25

Forslag til forordning

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændring

(18)

Medlemsstaterne bør indføre effektive, rimelige og afskrækkende sanktioner for manglende overholdelse af bestemmelserne i denne forordning og meddele disse til Kommissionen.

(18)

Medlemsstaterne bør indføre effektive, rimelige og afskrækkende sanktioner for manglende overholdelse af bestemmelserne i denne forordning og meddele disse til Kommissionen. Medlemsstaterne bør ligeledes underrette Kommissionen, når der anvendes sanktioner. Det er ønskværdigt at opnå lige konkurrencevilkår og en konsekvent tilgang, og det er derfor hensigtsmæssigt, at sanktionerne i de enkelte medlemsstater ligner hinanden med hensyn til karakter og virkning.

Ændring 26

Forslag til forordning

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændring

(19)

Kommissionen bør gives tilstrækkelig tid til at vedtage gennemførelsesbestemmelser til denne forordning, navnlig bestemmelser vedrørende formatet for ansøgninger om importtilladelse eller forberedelse af en importørerklæring. Anvendelsen af denne forordning bør derfor udskydes.

(19)

Kommissionen bør straks vedtage effektive gennemførelsesbestemmelser til denne forordning, navnlig bestemmelser vedrørende en elektronisk standardskabelon for ansøgninger om importtilladelse eller forberedelse af en importørerklæring.

Ændring 27

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

Ved denne forordning fastsættes betingelserne og procedurerne for indførsel af kulturgenstande i Unionens toldområde.

Ved denne forordning fastsættes betingelserne og procedurerne for indførsel og import af kulturgenstande i Unionens toldområde.

Ændring 28

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

Denne forordning finder ikke anvendelse for kulturgenstande, som er i transit gennem Unionens toldområde.

Denne forordning finder anvendelse for kulturgenstande, som er i transit gennem Unionens toldområde, når de kompetente myndigheder har rimelig grund til at antage, at der er eksporteret kulturgenstande fra oprindelses- eller tredjelandet i strid med love og bestemmelser i dette oprindelses- eller tredjeland.

Ændring 29

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)

»kulturgenstande«: enhver genstand af arkæologisk, forhistorisk, historisk, litterær, kunstnerisk eller videnskabelig betydning, som tilhører kategorierne i  tabellen i bilaget og opfylder kravet om minimumsalder som anført deri

a)

»kulturgenstande«: enhver genstand af arkæologisk, forhistorisk, historisk, litterær, kunstnerisk eller videnskabelig betydning, som tilhører kategorierne i bilaget og opfylder kravet om minimumsalder og økonomisk tærskel som anført deri

Ændring 30

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

aa)

»import af kulturgenstande«:

i)

overgang til fri omsætning som omhandlet i artikel 201 i forordning (EU) nr. 952/2013, eller

ii)

henførsel af varer under en af de følgende kategorier af særlige procedurer, der er omhandlet i artikel 210 i forordning (EU) nr. 952/2013

a.

lagring, der omfatter toldoplag og frizoner

b.

særlig anvendelse, der omfatter midlertidig indførsel og anvendelse til særlige formål

c.

aktiv forædling

Ændring 31

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)

»oprindelsesland«: det land, på vis nuværende territorie kulturgenstandene blev skabt eller fundet

b)

»oprindelsesland«: det land, på vis nuværende territorie kulturgenstandene blev skabt eller fundet eller fjernet, udgravet eller stjålet fra land eller fra under vandet eller et land, som har så tæt en forbindelse med kulturgenstandene, at dette land beskytter dem som national kulturejendom og regulerer eksporten deraf fra territoriet, når de er blevet fjernet lovligt fra det land, hvor kulturgenstandene blev skabt eller opdaget

Ændring 32

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)

»eksportland «: det sidste land, hvori kulturgenstandene blev permanent opbevaret i overensstemmelse med dette lands love og regler, før de blev sendt til Unionen

c)

»tredjeland« : det sidste land bortset fra det land, hvor kulturgenstandene blev opbevaret, inden indførsel i Unionens toldområde

Ændring 33

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)

»permanent«: en periode på mindst en måned, hvor opbevaringen sker med henblik på andet end midlertidigt brug, transit, eksport eller forsendelse

udgår

Ændring 34

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — litra h a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

ha)

»ID-dokument«: det internationale standarddokument, som er godkendt af UNESCO, beskriver kulturgenstandene og indeholder et sæt oplysninger om kulturgenstandene

Ændring 35

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — litra h b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

hb)

»kompetente myndigheder«: de myndigheder, medlemsstaterne har udpeget til at udstede importtilladelser eller registrere importørerklæringer

Ændring 36

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 med henblik på at ændre den anden kolonne i tabellen i bilaget som følge af ændringer af den kombinerede nomenklatur samt for at ændre minimumsalderen i den tredje kolonne i tabellen i bilaget i lyset af de erfaringer, der gøres med anvendelsen af denne forordning.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 med henblik på at ændre den anden kolonne i tabellen i bilag I som følge af ændringer af den kombinerede nomenklatur samt for at ændre minimumsalderen og værditærsklen i bilaget i lyset af de erfaringer, der gøres med anvendelsen af denne forordning og med forordning (EF) nr. 116/2009 .

Ændring 37

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2a.     Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 med henblik på at ændre listen over lande og genstande, der er omfattet af bilag II, for hvilke der er en særlig risiko for ulovlig handel, på grundlag af databasen over de røde lister over kulturgenstande, der er i fare, som er offentliggjort af Det Internationale Museumsråd (ICOM). Kommissionen sikrer, at bilag II opdateres regelmæssigt.

Ændring 38

Forslag til forordning

Artikel 3 — overskrift

Kommissionens forslag

Ændring

Kulturgenstande, der føres ind i Unionens toldområde

Indførsel og import af kulturgenstande i Unionens toldområde

Ændring 39

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.    Frigivelsen af kulturgenstande til fri omsætning og placering af kulturgenstande under en særlig toldprocedure undtagen transit er alene tilladt efter fremlæggelse af en importtilladelse, som er udstedt i overensstemmelse med artikel 4, eller en importørerklæring, som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 5.

1.    Indførslen af kulturgenstande, der er fjernet fra et oprindelseslands område under overtrædelse af folkeretten og oprindelseslandets love og bestemmelser, er forbudt.

 

Importen af kulturgenstande i Unionens toldområde er alene tilladt efter fremlæggelse af en importtilladelse, som er udstedt i overensstemmelse med artikel 4, eller en importørerklæring, som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 5.

Ændring 40

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1a.     En vellykket import af kulturgenstande skal ikke betragtes som bevis for lovlig oprindelse eller ejendomsret.

Ændring 41

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 2 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)

midlertidig import som omhandlet i artikel 250 i forordning (EU) nr. 952/2013 til Unionens toldområde af kulturgenstande til uddannelsesmæssige, videnskabelige eller forskningsmæssige formål

a)

midlertidig import som omhandlet i artikel 250 i forordning (EU) nr. 952/2013 til Unionens toldområde af kulturgenstande til uddannelsesmæssige, videnskabelige, scenekunstmæssige, bevaringsmæssige, genoprettelsesmæssige, digitale eller forskningsmæssige formål og med henblik på samarbejde mellem museer eller andre nonprofitinstitutioner, der arrangerer kulturelle udstillinger.

Ændring 42

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 2 — litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

aa)

de kulturgenstande, som skal fremvises på internationale handelsmesser eller kunstudstillinger, med mindre de erhverves og bevares inden for Unionens områdei.

Ændring 43

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 2 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)

oplagring som omhandlet i artikel 237 i forordning (EU) nr. 952/2013 af kulturgenstande med det ene formål at sikre opbevaringen heraf eller tilsynet hermed hos en offentlig myndighed.

b)

oplagring som omhandlet i artikel 237 i forordning (EU) nr. 952/2013 af kulturgenstande med det formål at sørge for sikringen eller opbevaringen heraf eller tilsynet hermed hos en offentlig myndighed med intention om at returnere disse genstande til deres oprindelsesland eller det tredjeland, hvortil de blev lovligt eksporteret, når situationen tillader det

Ændring 44

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 2 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

ba)

tilbageleverede kulturgenstande, jf. artikel 2 i direktiv 2014/60/EU.

Ændring 45

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage de særlige bestemmelser for midlertidig import eller oplagring af de kulturgenstande , der er omhandlet i stk. 2. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13.

3.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage de særlige bestemmelser for midlertidig import eller oplagring af kulturgenstande og tilbageleverede kulturgenstande med henblik på deres beskyttelse som omhandlet i stk. 2. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13.

Ændring 46

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Ved frigivelse til fri omsætning eller placering under en særlig toldprocedure undtagen transit i Unionen af de kulturgenstande, der er omhandlet i punkt c), d) og h), bilaget , skal der fremlægges en importtilladelse for toldmyndighederne.

1.   Ved import til Unionen af de kulturgenstande, der er omhandlet i punkt A1 og A2 bilag I , skal der fremlægges en importtilladelse for toldmyndighederne.

 

Denne artikel finder kun anvendelse på de i første afsnit omhandlede genstande, såfremt de er opført på listen over lande og KN-koder i den kombinerede nomenklatur i bilag II, såfremt en sådan liste anvendes for det oprindelsesland, hvorfra kulturgenstandene er udført, og oprindelseslandet for kulturgenstandene er kendt.

 

Denne artikel finder også anvendelse på kulturgenstande, som kun er opført i bilag II, og som importeres til Unionens toldområde fra et oprindelsesland eller et tredjeland.

Ændring 47

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Ihændehaveren af genstandene ansøger om en importtilladelse hos den kompetente myndighed i  indførselsmedlemsstaten . Ansøgningen ledsages af alle støttedokumenter og oplysninger, der kan bevise, at de berørte kulturgenstande er blevet eksporteret fra oprindelseslandet i overensstemmelse med dets love og regler . Hvis eksportlandet er kontraherende part i UNESCO-konventionen om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande, som blev undertegnet i Paris den 14 . november 1970 (»UNESCO-konventionen fra 1970«), ledsages ansøgningen af de støttedokumenter og oplysninger, der kan bevise, at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra det pågældende land i overensstemmelse med dets love og regler.

2.   Ihændehaveren af genstandene ansøger om en importtilladelse hos den kompetente myndighed i  den første medlemsstat for den påtænkte import . Ansøgningen ledsages af relevante støttedokumenter og oplysninger, der kan bevise, at de berørte kulturgenstande er blevet eksporteret fra oprindelseslandet i overensstemmelse med dets love og regler , eller dokumenterer, at der ikke findes sådanne love og regler . De skal omfatte:

 

eksportcertifikater eller eksporttilladelser

 

et standardiseret dokument i henhold til det standardiserede ID-dokument med en tilstrækkelig detaljeret beskrivelse af de berørte kulturgenstande, så de kan identificeres af toldmyndighederne

 

dokumentation for ejerskab

 

fakturaer

 

købsaftaler

 

forsikringsdokumenter eller transportdokumenter.

 

Foreligger der ingen dokumentation, skal ansøgningen også omfatte en ekspertvurdering, hvis den kompetente myndighed skønner det nødvendigt.

Ændring 48

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2a.     Uden at det berører stk. 2 i ekstraordinære tilfælde, hvor:

 

a)

kulturgenstandens oprindelsesland ikke kan bestemmes på pålidelig vis, og omstændigheder anses for at være veldokumenterede og understøttes af beviser fra den kompetente myndighed, eller

 

b)

kulturgenstandene er blevet eksporteret fra oprindelseslandet før 1970 og opbevaret i et tredjeland med henblik på andet end midlertidig brug, transit, eksport eller forsendelse, inden de føres ind i Unionens toldområde, men indehaveren kan ikke fremlægge de dokumenter, der kræves i henhold til stk. 2, da sådanne dokumenter ikke var i brug på det tidspunkt, hvor kulturgenstandene blev eksporteret fra oprindelseslandet,

 

skal ansøgningen ledsages af relevante støttedokumenter og oplysninger, der kan bevise, at de berørte kulturgenstande er blevet eksporteret fra oprindelseslandet i overensstemmelse med dets love og regler, eller dokumenterer, at der ikke findes sådanne love og regler.

 

Støttedokumenterne skal omfatte:

 

eksportcertifikater eller eksporttilladelser

 

et standardiseret dokument i henhold til det standardiserede ID-dokument med en tilstrækkelig detaljeret beskrivelse af de berørte kulturgenstande, så de kan identificeres af toldmyndighederne

 

dokumentation for ejerskab

 

fakturaer

 

købsaftaler og

 

forsikringsdokumenter eller transportdokumenter.

 

Foreligger der ingen dokumentation, skal ansøgningen også omfatte en ekspertvurdering, hvis den kompetente myndighed skønner det nødvendigt.

Ændring 49

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.   Den kompetente myndighed i  indførselsmedlemsstaten kontrollerer, om ansøgningen er fuldstændig. Den anmoder ansøgeren om eventuelle manglende oplysninger eller dokumenter inden 30 dage fra modtagelsen af ansøgningen.

3.   Den kompetente myndighed i  den første påtænkte importmedlemsstat kontrollerer, om ansøgningen er fuldstændig. Den anmoder ansøgeren om eventuelle manglende eller yderligere oplysninger eller dokumenter inden 21 dage fra modtagelsen af ansøgningen.

Ændring 50

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 4 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

4.   Inden 90 dage fra indgivelsen af den fuldstændige ansøgning undersøger den kompetente myndighed ansøgningen og beslutter, om der skal udstedes en importtilladelse, eller om ansøgningen afvises. Den kan afvise en ansøgning af følgende grunde:

4.   Inden 90 dage fra indgivelsen af den fuldstændige ansøgning undersøger den kompetente myndighed ansøgningen og beslutter, om der skal udstedes en importtilladelse, eller om ansøgningen afvises. Hvis der udstedes en importtilladelse, skal den kompetente myndighed registrere den elektronisk. Den kompetente myndighed afviser en ansøgning af følgende grunde:

Ændring 51

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 4 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)

hvor eksportlandet ikke er kontraherende part i UNESCO-konventionen fra 1970 , hvis det ikke er påvist , at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra oprindelseslandet i overensstemmelse med dets love og regler

a)

når det ikke er påvist, at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra oprindelseslandet i overensstemmelse med dets love og regler , der var gældende på det tidspunkt, hvor eksporten fandt sted , eller i mangel af sådanne love og forskrifter, eller i de ekstraordinære tilfælde, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2a, fra tredjelandet i overensstemmelse med dets love og regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor eksporten fandt sted, eller i mangel af sådanne love og forskrifter

Ændring 52

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 4 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)

hvor eksportlandet er kontraherende part i UNESCO-konventionen fra 1970, hvis det ikke er påvist, at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra eksportlandet i overensstemmelse med dets love og regler

udgår

Ændring 53

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 4 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)

hvis den kompetente myndighed har en begrundet formodning om, at ihændehaveren af genstandene ikke har tilegnet sig dem på lovlig vis.

c)

hvis den kompetente myndighed har en begrundet og kontrollerbar formodning om, at ihændehaveren af genstandene ikke har tilegnet sig dem på lovlig vis.

Ændring 54

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 4 — litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

ca)

hvis ansøgningen om en importtilladelse for en kulturgenstand tidligere er blevet afvist af de kompetente myndigheder i en anden EU-medlemsstat for den samme kulturgenstand, og der ikke er fremlagt yderligere dokumentation, som ikke allerede er blevet forelagt i forbindelse med den afviste ansøgning

Ændring 55

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 4 — litra c b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

cb)

hvor den lovlige eksport direkte fra oprindelseslandet ikke kan bevises ved at fremlægge passende dokumentation og andet støttemateriale, navnlig et eksportcertifikat eller en eksporttilladelse udstedt af eksportlandet, dokumentation for ejerskab, en faktura, en salgsaftale, i givet fald ID-dokumentation for genstanden, forsikringsdokumenter, transportdokumenter eller ekspertvurderinger.

Ændring 56

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

4a.     Den kompetente myndighed kan afvise ansøgningen, hvis der er fremsat krav, der verserer ved en domstol, om tilbagelevering eller betaling af erstatning af de nationale myndigheder i oprindelseslandet.

Ændring 57

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 4 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

4b.     Hvis ansøgningen afvises, skal den i stk. 4 omhandlede administrative afgørelse ledsages af en begrundelse, herunder oplysninger om appelproceduren, som skal formidles til den berørte ansøger på det tidspunkt, hvor den træffes.

Ændring 58

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 4 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

4c.     Ansøgningen skal indeholde en erklæring om, at genstandene ikke tidligere har været genstand for en ansøgning eller, i tilfælde af forudgående afslag, begrundelsen herfor, og skal indeholde yderligere beviser, som ikke var tilgængelige, da ansøgningen tidligere blev taget i betragtning.

Ændring 59

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 4 d (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

4d.     Hvis en medlemsstat afviser en elektronisk ansøgning, underrettes de øvrige medlemsstater og Kommissionen om denne afvisning såvel som begrundelsen herfor. I tilfælde af mistanke om ulovlig handel underretter medlemsstaterne også andre relevante myndigheder såsom Interpol og Europol.

Ændring 60

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 5 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne udpeger de offentlige myndigheder, der har kompetence til at udstede importtilladelser efter denne artikel. De meddeler Kommissionen de nærmere enkeltheder om disse myndigheder samt eventuelle ændringer i den henseende.

Medlemsstaterne udpeger straks de offentlige myndigheder, der har kompetence til at udstede importtilladelser efter denne artikel. De meddeler Kommissionen de nærmere enkeltheder om disse myndigheder samt eventuelle ændringer i den henseende.

Ændring 61

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter udarbejde skabelonen for ansøgningen om importtilladelse samt de nærmere regler for fremlæggelse og behandling af denne ansøgning. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13.

6.   Kommissionen udarbejder ved hjælp af gennemførelsesretsakter den elektroniske standardskabelon for ansøgningen om importtilladelse samt de nærmere regler for elektronisk fremlæggelse og behandling af denne ansøgning sammen med de relevante støttedokumenter, hvilket skal ske elektronisk . Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13.

Ændring 62

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Ved frigivelse til fri omsætning eller placering under en særlig toldprocedure undtagen transit i Unionen af de kulturgenstande, der er omhandlet i  punkt a) , b), e) , f), g) , i), j), k) og l), i bilaget, indgives der en importørerklæring til toldmyndighederne i  indførselsmedlemsstaten .

1.   Ved import til Unionens toldområde af kulturgenstande, der er omhandlet i  bilag I , del A , punkt 3-14 , indgiver ihændehaveren af genstandene en elektronisk importørerklæring til toldmyndighederne i  den første medlemsstat for den påtænkte import .

 

Denne artikel gælder også for de kulturgenstande, der er omhandlet i punkt A1 og A2, og hvis kombinerede nomenklaturkoder ikke er anført i bilag II.

Ændring 63

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Importørerklæringen skal indeholde en erklæring på tro og love, som er undertegnet af ihændehaveren af genstandene, om at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra oprindelseslandet i overensstemmelse med dets love og regler . Hvis eksportlandet er kontraherende part i UNESCO-konventionen, skal importørerklæringen indeholde en erklæring på tro og love, som er undertegnet af ihændehaveren af genstandene, om at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra det pågældende land i overensstemmelse med dets love og regler.

2.   Importørerklæringen registreres elektronisk . Den består af:

 

a)

en erklæring på tro og love, som er undertegnet af ihændehaveren af genstandene, om at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra oprindelseslandet i overensstemmelse med dets love og regler, eller dokumenterer, at der ikke findes sådanne love og regler

 

b)

et standardiseret dokument i henhold til det standardiserede ID-dokument med en tilstrækkelig detaljeret beskrivelse af de berørte kulturgenstande, så de kan identificeres af toldmyndighederne

 

c)

eksportcertifikater eller -tilladelser udstedt af oprindelseslandet, hvor det er påvist, at de pågældende kulturgenstande er blevet eksporteret fra oprindelseslandet i overensstemmelse med dets love og regler.

Ændring 64

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2a.     Uden at det berører stk. 2 i ekstraordinære tilfælde, hvor:

 

a)

kulturgenstandens oprindelsesland ikke kan bestemmes på pålidelig vis, og omstændigheder anses for at være veldokumenterede og understøttes af beviser fra den kompetente myndighed, eller

 

b)

kulturgenstandene er blevet eksporteret fra oprindelseslandet før 1970 og opbevaret i et tredjeland med henblik på andet end midlertidig brug, transit, eksport eller forsendelse, inden de føres ind i Unionens toldområde, men indehaveren kan ikke fremlægge de dokumenter, der kræves i henhold til stk. 2, da sådanne dokumenter ikke var i brug på det tidspunkt, hvor kulturgenstandene blev eksporteret fra oprindelseslandet,

 

Importørerklæringen skal omfatte:

 

a)

en erklæring på tro og love, som er undertegnet af ihændehaveren af genstandene, om at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra tredjelandet i overensstemmelse med dets love og regler, eller dokumenterer, at der ikke findes sådanne love og regler

 

b)

et standardiseret dokument i henhold til det standardiserede ID-dokument med en tilstrækkelig detaljeret beskrivelse af de berørte kulturgenstande, så de kan identificeres af toldmyndighederne, og

 

c)

eksportcertifikater eller -tilladelser udstedt af tredjelandet, hvor det er påvist, at de pågældende kulturgenstande er blevet eksporteret fra tredjelandet i overensstemmelse med dets love og regler.

 

Hvis oprindelseslandet eller tredjelandets love og bestemmelser ikke foreskriver udstedelse af eksporttilladelser eller certifikater, skal importørerklæringen også omfatte ethvert andet støttedokument eller bevis, herunder skøder, fakturaer, salgskontrakter, forsikringsdokumenter og transportdokumenter.

Ændring 65

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter udarbejde skabelonen for importørerklæringen samt de nærmere regler for indgivelse og behandling af denne importørerklæring. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13.

3.   Kommissionen udarbejder ved hjælp af gennemførelsesretsakter den elektroniske standardskabelon for importørerklæringen samt de nærmere regler for elektronisk indgivelse og behandling af denne importørerklæring. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13.

Ændring 66

Forslag til forordning

Artikel 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 5a

Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder

Kommissionen sikrer, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder modtager passende teknisk og finansiel bistand, herunder fremme af nationale kontaktpunkter i samarbejde med medlemsstaterne og oprettelse af et særligt websted, der indeholder alle de relevante oplysninger, og letter udvekslingen af oplysninger mellem mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og de relevante nationale kontaktpunkter for at sikre en effektiv gennemførelse af denne forordning.

Ændring 67

Forslag til forordning

Artikel 5 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 5b

 

Anvendelse af elektronisk system

 

1.     Al informationsudveksling mellem kompetente myndigheder og klarerere i henhold til artikel 4 og 5, herunder udveksling af erklæringer, ansøgninger eller afgørelser, skal foregå ad elektronisk vej.

 

2.     Kommissionen opretter det i stk. 1 omhandlede elektroniske system. Den vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge:

 

foranstaltninger til udvikling, drift og vedligeholdelse af det i stk. 1 omhandlede elektroniske system

 

de nærmere regler for indsendelse, behandling, lagring og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder ved hjælp af det elektroniske system.

 

Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen om at udvikle, vedligeholde og anvende det i stk. 1 omhandlede elektroniske system og om at lagre oplysningerne i overensstemmelse med denne forordning.

 

3.     For så vidt angår behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning, bør klarererne og de kompetente myndigheder udføre deres opgaver i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679  (1a) og forordning (EU) …/…  (*1)

Ændring 68

Forslag til forordning

Artikel 6

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 6

udgår

Toldkontrol og verifikation

 

1.    Den i artikel 4 omhandlede importtilladelse eller den i artikel 5 omhandlede importørerklæring, alt efter omstændighederne, fremlægges for de toldmyndigheder, der har kompetence til at frigive kulturgenstandene til fri omsætning eller henføre dem under en særlig procedure undtagen transit.

 

2.     Ved kulturgenstande, som kræver udstedelse af en importtilladelse i forbindelse med indførsel i Unionens toldområde, kontrollerer toldmyndighederne, om importtilladelsen stemmer overens med de frembudte genstande. De kan med henblik herpå kontrollere kulturgenstandene fysisk, bl.a. ved hjælp af en ekspertundersøgelse.

 

3.     Ved kulturgenstande, som kræver indgivelse af en importørerklæring i forbindelse med indførsel i Unionens toldområde, kontrollerer toldmyndighederne, om importørerklæringen opfylder betingelserne i eller som følger af artikel 5, og om den stemmer overens med de frembudte genstande. De kan med henblik herpå anmode klarereren om yderligere oplysninger og kontrollere kulturgenstandene fysisk, bl.a. ved hjælp af en ekspertundersøgelse. De registrerer importørerklæringen med et serienummer og en registreringsdato, og ved frigivelse af kulturgenstandene forsyner de klareren med en kopi af den registrerede importørerklæring.

 

4.    Ved ansøgning om frigivelse til fri omsætning eller placering under en særlig toldprocedure undtagen transit angives kvantiteten af genstandene ved anvendelse af den supplerende enhed, som er fastlagt i bilaget.

 

Ændring 69

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

Hvis medlemsstaterne begrænser antallet af toldsteder, som har kompetence til at frigive kulturgenstande til fri omsætning eller til at placere dem under en særlig toldprocedure undtagen transit, meddeler de Kommissionen de nærmere enkeltheder vedrørende disse toldsteder samt eventuelle ændringer heraf .

Medlemsstaterne kan begrænse antallet af toldsteder, der har kompetence til at tillade import af kulturgenstande. Når medlemsstaterne anvender denne begrænsning meddeler de Kommissionen de nærmere enkeltheder om disse toldkontorer samt eventuelle ændringer i den henseende .

Ændring 70

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.    Toldmyndighederne beslaglægger og tilbageholder midlertidigt kulturgenstande, der føres ind i Unionens toldområde, hvis de berørte genstande er indført i Unionens toldområde, uden at betingelserne i artikel 3, stk. 1, og 2, er opfyldt.

1.    De kompetente myndigheder beslaglægger og tilbageholder midlertidigt kulturgenstande, der føres ind i Unionens toldområde, hvis de berørte genstande er indført i Unionens toldområde, uden at betingelserne i artikel 3, stk. 1, og 2, er opfyldt. I tilfælde af tilbageholdelse af kulturgenstandene skal der sikres hensigtsmæssige opbevaringsforhold i overensstemmelse med de betingelser og ansvar for midlertidig opbevaring af genstande, der er fastsat i artikel 147 i forordning (EU) nr. 952/2013, idet der tages behørigt hensyn til genstandenes særlige art.

Ændring 71

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Den i stk. 1 omhandlede administrative afgørelse ledsages af en begrundelse, meddeles klareren , og skal give adgang til effektive retsmidler efter procedurerne i national lov .

2.   Den i stk. 1 omhandlede administrative afgørelse er underlagt bestemmelserne i artikel 22 , stk. 7, i forordning (EU) nr. 952/2013 .

Ændring 72

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.   Varigheden af den midlertidige tilbageholdelse skal nøje begrænses til den tid, der er påkrævet for, at toldmyndighederne eller de retshåndhævende myndigheder kan fastslå, hvorvidt sagens omstændigheder berettiger yderligere tilbageholdelse efter EU-reglerne eller national lov. Den maksimale varighed af den midlertidige tilbageholdelse efter denne artikel er 6 måneder. Hvis der inden for denne periode ikke træffes afgørelse om yderligere tilbageholdelse af kulturgenstandene, eller hvis det fastslås, at sagens omstændigheder ikke berettiger en yderligere tilbageholdelse, skal kulturgenstandene straks stilles til rådighed for klareren.

3.   Varigheden af den midlertidige tilbageholdelse skal nøje begrænses til den tid, der er påkrævet for, at toldmyndighederne eller de retshåndhævende myndigheder kan fastslå, hvorvidt sagens omstændigheder berettiger yderligere tilbageholdelse efter EU-reglerne eller national lov. Den maksimale varighed af den midlertidige tilbageholdelse i henhold til denne artikel skal være seks måneder med mulighed for at forlænge denne periode med yderligere tre måneder ved begrundet afgørelse truffet af toldmyndighederne . Hvis der inden for denne periode ikke træffes afgørelse om yderligere tilbageholdelse af kulturgenstandene, eller hvis det fastslås, at sagens omstændigheder ikke berettiger en yderligere tilbageholdelse, skal kulturgenstandene straks stilles til rådighed for klareren. Myndighederne i medlemsstaterne skal sikre, at når kulturgenstandene tilbageleveres til oprindelseslandet, deltager oprindelseslandet ikke i en væbnet konflikt, hvor kulturgenstandenes sikkerhed ikke kan garanteres. I sådanne tilfælde skal kulturgenstanden forblive i Unionen, indtil situationen i oprindelseslandet er stabiliseret.

Ændring 73

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

3a.     Toldmyndighederne underretter straks oprindelseslandet eller i de tilfælde, hvor oprindelseslandet for kulturgenstandene ikke kan fastslås med sikkerhed, tredjelandet samt enten Europol eller Interpol efter at have truffet den afgørelse, der er omhandlet i stk. 1.

Ændring 74

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 3 (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

3b.     Når de kompetente myndigheder har rimelig grund til at antage, at der muligvis er eksporteret kulturgenstande i transit gennem Unionens toldområde i strid med et oprindelseslands love og bestemmelser, pålægger de toldmyndighederne at beslaglægge disse genstande midlertidigt.

Ændring 75

Forslag til forordning

Artikel 9 — overskrift

Kommissionens forslag

Ændring

Administrativt samarbejde

Administrativt samarbejde og brug af elektronisk system

Ændring 76

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Med henblik på anvendelsen af denne forordning sørger medlemsstaterne for, at de i artikel 3 , stk. 4 , omhandlede kompetente myndigheder samarbejder med hinanden.

1.   Med henblik på anvendelsen af denne forordning sørger medlemsstaterne for, at de i artikel 4 , stk. 5 , omhandlede kompetente myndigheder samarbejder med hinanden og udveksler information .

Ændring 77

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Der kan udvikles et elektronisk system til lagring og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder, navnlig vedrørende importørerklæringer og importtilladelser.

2.   Der udvikles et elektronisk system til lagring og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder inden for rammerne af forordning (EU) nr. 952/2013. Et sådant system tager hånd om modtagelse, behandling, opbevaring og udveksling af information , navnlig vedrørende importørerklæringer og importtilladelser.

Ændring 78

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2a.     Medlemsstaterne har adgang til det i stk. 2 omtalte elektroniske system, når de behandler anmodninger som indsendt i forbindelse med de nødvendige eksporttilladelser i henhold til forordning (EF) nr. 116/2009. Disse anmodninger kan henvise direkte til oplysninger indeholdt i det elektroniske system.

Ændring 79

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 3 — afsnit 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte :

Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter:

Ændring 80

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 3 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 13.

Gennemførelsesretsakterne vedtages senest … [seks måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse] efter proceduren i artikel 13.

Ændring 81

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

3a.     Der må udelukkende behandles personoplysninger på baggrund af denne forordning, hvis dette sker for at sikre en effektiv beskyttelse mod tab af kulturgenstande, bevare menneskehedens kulturarv og forhindre finansiering af terrorisme gennem salg af plyndret kulturarv til købere i Unionen.

Ændring 82

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

3b.     Alle personoplysninger, der indsamles efter artikel 4, 5 og 9, må kun tilgås og behandles af de kompetente myndigheders behørigt godkendte personale og skal sikres forsvarligt mod uautoriseret adgang eller videregivelse.

Ændring 83

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal gælde for overtrædelser af artikel 3, 4 og 5, og særligt for indgivelse af falske erklæringer og falske oplysninger med henblik på indførsel af kulturgenstande i Unionens toldområde, og træffer alle de nødvendige foranstaltninger til at sikre anvendelsen heraf . Sanktionerne skal være effektive, rimelige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse regler og foranstaltninger senest 18 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse og underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.

Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal gælde for overtrædelser af artikel 3, 4 og 5, og særligt for indgivelse falske oplysninger med henblik på import af kulturgenstande til Unionens toldområde, og træffer alle de nødvendige foranstaltninger til at sikre at disse regler anvendes . Sanktionerne skal være effektive, rimelige og have afskrækkende virkning. For at opnå lige konkurrencevilkår og en konsekvent tilgang, og skal medlemsstaterne anvende sanktioner, der ligner hinanden med hensyn til karakter og virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse regler og foranstaltninger senest 12 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse og underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.

Ændring 84

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. - 1 (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

I deres forberedelser på at gennemføre nærværende forordning skal Kommissionen og medlemsstaterne samarbejde med internationale organisationer som UNESCO, Interpol, Europol, Verdenstoldorganisationen (WCO), Det Internationale Center for Forskning i Bevarelse og Restaurering af Kulturgoder (ICCROM) og Det Internationale Museumsråd for at sikre effektiv uddannelse, kapacitetsopbyggende aktiviteter og oplysningskampagner samt i givet fald få udført relevant forskning og standardudvikling.

Ændring 85

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne tilrettelægger uddannelses- og kapacitetsopbygningsaktiviteter for at sikre, at de berørte myndigheder anvender denne forordning effektivt praksis. De kan også udarbejde oplysningskampagner for navnlig at gøre købere mere bevidste om kulturgenstande.

Kommissionen organiserer samarbejde med medlemsstaterne:

 

i.

uddannelse og kapacitetsopbyggende aktiviteter og opmærksomhedsskabende kampagner for myndigheder, nationale kontaktpunkter og berørte fagfolk for at sikre den effektive gennemførelse af denne forordning

ii.

tiltag for at fremme et effektivt samarbejde med oprindelseslandene og

iii.

en udveksling af bedste praksis med henblik på at fremme en ensartet anvendelse af denne forordning, navnlig de relevante praksis fra medlemsstater, der har national gældende lovgivning om import af kulturgenstande inden ikrafttrædelsen af denne forordning.

Ændring 86

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 1 — afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Disse aktiviteter, kampagner og tiltag skal bygge på erfaringerne fra eksisterende programmer, herunder dem, der fremmes af WCO og Kommissionen.

Ændring 87

Forslag til forordning

Artikel 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 11a

Samarbejde med tredjelande

I sager, der er omfattet af dens aktiviteter, og i det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af dens opgaver i henhold til denne forordning, fremmer og tilskynder Kommissionen til teknisk og operationelt samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande.

Kommissionen kan tilrettelægge uddannelsesaktiviteter i samarbejde med medlemsstater og tredjelande på deres område.

Ændring 88

Forslag til forordning

Artikel 12 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Beføjelsen til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubestemt periode fra den […] .

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra [datoen for denne forordnings ikrafttræden] . Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af …-årsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

Ændring 89

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 1 — afsnit 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)

oplysninger om overtrædelser af denne forordning

b)

oplysninger om overtrædelser af denne forordning og anvendte sanktioner

Ændring 90

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Kommissionen retter med henblik herpå spørgeskemaer til medlemsstaterne. Medlemsstaterne har 6 måneder til at meddele Kommissionen de relevante oplysninger.

Kommissionen retter med henblik herpå spørgeskemaer til medlemsstaterne. Medlemsstaterne har 6 måneder fra modtagelsen af spørgeskemaet til at meddele Kommissionen de relevante oplysninger.

Ændring 91

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 1 — afsnit 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Kommissionen kan på grundlag af svarene fra medlemsstaterne på de i stk. 1 omhandlede spørgeskemaer anmode medlemsstaterne om at indgive supplerende oplysninger om behandlingen af ansøgninger om importtilladelser. Medlemsstaterne sørger for hurtigst muligt at fremsende de oplysninger, som Kommissionen har anmodet om.

Ændring 92

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Kommissionen fremlægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning tre år efter dens anvendelsesdato og derefter hvert femte år.

2.   Kommissionen fremlægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning to år efter dens anvendelsesdato og derefter hvert fjerde år. Rapporten skal være offentligt tilgængelig. Den skal omfatte overvejelser om den praktiske gennemførelse, herunder indvirkningen på Unionens økonomiske aktører, navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Rapporten skal indeholde en sammenligning af medlemsstaternes gennemførelse, herunder en vurdering af, i hvor høj grad forordningen anvendes ensartet, siden datoen for den foregående rapport. I denne vurdering tages der også hensyn til bestemmelserne om fastsættelse og anvendelse af sanktioner, og i hvilket omfang de sikrer lige vilkår for alle medlemsstater. I rapporten kan der om nødvendigt fremsættes anbefalinger til at afhjælpe utilstrækkelig gennemførelse af denne forordning af medlemsstaterne.

Ændring 93

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2a.     Den i stk. 2 omhandlede rapport skal tage hensyn til denne forordnings indvirkning i praksis, herunder denne den virkninger for økonomiske operatører i Unionen, herunder mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Rapporten skal indeholde dokumentation om de forskellige nationale resultater, omfatte en ensartet vurdering af, hvordan denne forordning er blevet gennemført og anvendt i den pågældende periode og give anbefalinger til at afhjælpe mangelfuld gennemførelse af medlemsstaterne.

Ændring 94

Forslag til forordning

Bilag I — indledning afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændring

Kulturgenstande omfattet af artikel 2, stk. 1

Kulturgenstande omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a)

Ændring 95

Forslag til forordning

Bilag I a (nyt)

Kommissionens forslag

 

Ændring

1.

Arkæologiske genstande, der er over 100 år gamle, og som hidrører fra:

 

 

udgravninger og fund på landjorden eller under vandet

9705 00 00

 

arkæologiske fundsteder

9706 00 00

 

arkæologiske samlinger

 

2.

Dele, der udgør en integrerende del af kunstneriske, historiske eller religiøse mindesmærker, og som er fjernet derfra, såfremt de er over 100 år gamle

9705 00 00

9706 00 00

3.

Malerier og billeder, der ikke hører ind under kategori 4 eller 5, og som udelukkende er fremstillet som håndarbejde, uanset underlagets og materialernes art  (1a)

9701

4.

Akvareller, gouacher og pasteller, der udelukkende er fremstillet som håndarbejde, uanset underlagets art  (1a)

9701

5.

Mosaikker, der ikke hører ind under kategori 1 eller 2, og som udelukkende er fremstillet som håndarbejde, og tegninger, der udelukkende er fremstillet som håndarbejde, uanset underlagets og materialernes art  (1a)

6914

9701

6.

Originale stik, tryk, serigrafier og litografier og de pågældende matricer samt originalplakater  (1a)

Kapitel 49

9702 00 00

8442 50 99

7.

Originale statuer og skulpturer og kopier heraf, der er fremstillet efter samme fremgangsmåde som originalen  (1a) , og som ikke hører ind under kategori 1.

9703 00 00

8.

Fotografier, film og disses negativer  (1a)

3704

3705

3706

4911 91 80

9.

Inkunabler og manuskripter, herunder geografiske kort og musikpartiturer, enkeltvis eller samlet  (1a)

9702 00 00

9706 00 00

4901 10 00

4901 99 00

4904 00 00

4905 91 00

4905 99 00

4906 00 00

10.

Bøger, som er over 100 år gamle, enkeltvis eller som samlinger

9705 00 00

9706 00 00

11.

Trykte geografiske kort, som er over 200 år gamle

9706 00 00

12.

Arkivalier af enhver art, som omfatter elementer, der er over 50 år gamle, uanset materialets art

3704

3705

3706

4901

4906

9705 00 00

9706 00 00

13.

a)

Zoologiske, botaniske, mineralogiske eller anatomiske samlinger  (1b) og genstande fra samlinger.

9705 00 00

 

b)

Samlinger  (1b) , der frembyder historisk, palæontologisk, etnografisk eller numismatisk interesse.

9705 00 00

14.

Befordringsmidler, der er over 75 år gamle

9705 00 00

Kapitel 86-89

15.

Andre antikviteter, der ikke hører ind under kategori A.1 til A.14, og

 

 

a)

som er mellem 50 og 100 år gamle:

 

 

legetøj, spil

Kapitel 95

 

glasvarer

7013

 

guld- og sølvsmedearbejder

7114

 

møbler

Kapitel 94

 

optiske, fotografiske og kinematografiske instrumenter

Kapitel 90

 

musikinstrumenter

Kapitel 92

 

ure og dele dertil

Kapitel 91

 

genstande af træ

Kapitel 44

 

keramiske genstande

Kapitel 69

 

tapisserier

5805 00 00

 

gulvtæpper

Kapitel 57

 

tapet

4814

 

våben

Kapitel 93

 

b)

som er over 100 år gamle

9706 00 00

Kulturgenstande, der henhører under kategori A.1 til A.15, omfattes kun af nærværende forordning, hvis deres værdi svarer til eller overstiger de under B omhandlede økonomiske tærskler.

B.

Økonomiske tærskler for visse af kategorierne under A (EUR)

Værdi:

Uanset hvad værdien er:

1 (arkæologiske genstande)

2 (dele fjernet fra monumenter)

9 (inkunabler og manuskripter)

12 (arkivalier)

15 000

5 (mosaikker og tegninger)

6 (stik)

8 (fotografier)

11 (trykte geografiske kort)

30 000

4 (akvareller, gouacher og pasteller)

50 000

7 (statuer)

10 (bøger)

13 (samlinger)

14 (befordringsmidler)

15 (alle andre genstande)

150 000

3 (malerier)

Overholdelsen af betingelserne med hensyn til de økonomiske værdier skal bedømmes på det tidspunkt, hvor anmodningen om udførselstilladelse fremsættes. Genstandens økonomiske værdi er den værdi, som genstanden har på det internationale marked.

De i bilag I i euro angivne værdier omregnes og angives i national valuta efter den vekselkurs pr. 31. december 2001, som er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne modværdi i national valuta tages hvert andet år op til revision med virkning pr. 31. december 2001. Beregningen af denne modværdi baseres på gennemsnittet af disse valutaers daglige værdi, udtrykt i euro gennem de 24 måneder, som ender den sidste dag i den august måned, der går forud for revisionen med virkning fra den 31. december. Denne beregningsmetode tages på forslag af Kommissionen op til revision af Det Rådgivende Udvalg for Kulturgoder, i princippet to år efter den første anvendelse. Ved hver revision offentliggøres værdierne i euro og deres modværdier i national valuta regelmæssigt i Den Europæiske Unions Tidende de første dage i den november måned, der går forud for den dato, fra hvilken revisionen får virkning.

Ændring 96

Forslag til forordning

Bilag I b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 


(1)  Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0308/2018).

(24)  COM(2016)0050.

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6).

(24)  COM(2016)0050.

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6).

(1a)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(27)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(27)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(28)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(28)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(29)  COM(2014)0527 final: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om EU's strategi og handlingsplan for toldrisikostyring (COM(2014)0527).

(29)  COM(2014)0527 endelig udg.: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om EU's strategi og handlingsplan for toldrisikostyring.

(1a)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/2013 af 11. december 2013 om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1639/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 33).

(1a)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(*1)   EUT: Indsæt venligst nummeret på forordningen, der er indeholdt i dokument 2017/0003(COD), i teksten.

(1a)   Som er over 50 år gamle og ikke tilhører ophavsmanden selv.

(1b)   Som defineret af Domstolen i afgørelse 252/84, der lyder således: »Ved samlerobjekter henhørende under Den Fælles Toldtarifs pos. 97.05 forstås genstande, der opfylder betingelserne for at kunne optages i en samling, dvs. genstande, der er forholdsvis sjældne, normalt ikke anvendes i overensstemmelse med deres oprindelige formål, er genstand for en specialiseret handel, der finder sted uden for den normale omsætning af lignende, brugbare genstande, samt har en betydelig værdi.«


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/334


P8_TA(2018)0420

Godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (COM(2014)0557 — C8-0142/2014 — 2014/0256(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2020/C 345/46)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0557),

der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 114 og artikel 168, stk. 4, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0142/2014),

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til udtalelse af 21. januar 2015 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 13. juni 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 59,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0035/2016),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (2);

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1)  EUT C 242 af 23.7.2015, s. 39.

(2)  Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 10. marts 2016 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0088).


P8_TC1-COD(2014)0256

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur, forordning (EF) nr. 1901/2006 om lægemidler til pædiatrisk brug og direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/5.)


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/335


P8_TA(2018)0421

Veterinærlægemidler ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om veterinærlægemidler (COM(2014)0558 — C8-0164/2014 — 2014/0257(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2020/C 345/47)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0558),

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 og 168, stk. 4, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0164/2014),

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til udtalelse af 21. januar 2015 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter at have hørt Regionsudvalget,

der henviser til sin beslutning af 19. maj 2015 om sikrere sundhedsydelser i Europa: forbedring af patientsikkerheden og bekæmpelse af antimikrobiel resistens (2),

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 13. juni 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 59,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0046/2016),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (3);

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1)  EUT C 242 af 23.7.2015, s. 54.

(2)  EUT C 353 af 27.9.2016, s. 12.

(3)  Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 10. marts 2016 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0087).


P8_TC1-COD(2014)0257

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/6.)


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/336


P8_TA(2018)0422

Fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler og om ophævelse af Rådets direktiv 90/167/EØF (COM(2014)0556 — C8-0143/2014 — 2014/0255(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2020/C 345/48)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0556),

der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 43 og artikel 168, stk. 4, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0143/2014),

der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til udtalelse af 21. januar 2015 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 8. maj 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0075/2016),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1)  EUT C 242 af 23.7.2015, s. 54.


P8_TC1-COD(2014)0255

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 og ophævelse af Rådets direktiv 90/167/EØF

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/4.)


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/337


P8_TA(2018)0423

Afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (COM(2017)0275 — C8-0171/2017 — 2017/0114(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2020/C 345/49)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0275),

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0171/2017),

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det østrigske Forbundsråd, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

der henviser til udtalelse af 18. oktober 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

der henviser til udtalelse af 1. februar 2018 fra Regionsudvalget (2),

der henviser til forretningsordenens artikel 59,

der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0202/2018),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1)  EUT C 81 af 2.3.2018, s. 188.

(2)  EUT C 176 af 23.5.2018, s. 66.


P8_TC1-COD(2017)0114

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) …/… om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

1)

Fremskridt hen imod det mål, som Kommissionen har fastlagt i sin hvidbog af 28. marts 2011 (4), nemlig at bevæge sig i retning af fuld anvendelse af principperne om »forureneren betaler« og »brugeren betaler« for at skabe indtægter og sikre finansiering af fremtidige transportinvesteringer, har været langsomt, og der er fortsat uoverensstemmelser i anvendelsen af afgiftsordninger for vejbenyttelse.

1a)

I hvidbogen fastsætter Kommissionen 2020 som frist for at »gå videre med en fuldstændig og obligatorisk internalisering af eksterne omkostninger (herunder omkostninger i forbindelse med støj, lokal forurening og trafikpropper, foruden obligatoriske omkostninger for slitage og vejrlig) for vej- og jernbanetransport«. [Ændring 1]

1b)

Trafikken af køretøjer til gods- og passagertransport er en faktor, der medvirker til udslip af forurenende stoffer i atmosfæren. Sådanne forurenende stoffer, som har en meget alvorlig indvirkning på menneskers sundhed og fører til en forringelse af luftkvaliteten i Unionen, omfatter f.eks. PM2,5, NO2 og O3. I 2014 forårsagede disse tre forurenende stoffer henholdsvis 399 000, 75 000 og 13 600 for tidlige dødsfald i Unionen som følge af længerevarende eksponering ifølge skøn fra Det Europæiske Miljøagentur i 2017. [Ændring 2]

1c)

Ifølge Verdenssundheds¬organisationen ligger støj fra vejtrafik alene på andenpladsen blandt de mest skadelige miljøstressorer i Europa, kun overgået af luftforurening. Mindst 9 000 for tidlige dødsfald om året kan tilskrives hjertesygdomme forårsaget af trafikstøj. [Ændring 3]

1d)

Ifølge rapporten fra 2017 om luftkvalitet fra Det Europæiske Miljøagentur var vejtransporten i 2015 den sektor, som havde de største NOx-emissioner og var den næststørste kilde til udledning af sod. [Ændring 4]

2)

I sin meddelelse om en europæisk strategi for lavemissionsmobilitet (5) erklærede Kommissionen, at den agtede at foreslå en revision af direktivet om afgifter for lastbiler, så det bliver muligt at opkræve afgifter på grundlag af kuldioxid-differentiering, og en udvidelse af nogle af direktivets principper til også at omfatte busser og rutebiler samt personbiler og varevogne.

3)

Alle tunge køretøjer har betydelig indvirkning på vejinfrastruktur og bidrager til luftforureningen, medens og lette køretøjer er kilden til størstedelen af de negative miljømæssige og sociale virkninger fra vejtransport i form af emissioner og trafikoverbelastning. Med sigte på ligebehandling og fair konkurrence bør det sikres, at køretøjer, som indtil videre ikke er omfattet af rammerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF (6) for så vidt angår vej- og brugsafgifter, bliver omfattet af disse rammer. Direktivets anvendelsesområde bør derfor udvides til at omfatte andre tunge køretøjer end dem, der er beregnet til godstransport, og lette køretøjer og herunder personbiler. Afgifter for personbiler kan tilpasses med henblik på at undgå en urimelig afstraffelse af hyppige brugere. For at sikre ligebehandling bør der også anvendes afgifter uden forskelsbehandling i henhold til køretøjskategori og differentieret efter køretøjernes indvirkning på infrastrukturen, deres virkninger for miljøet og samfundet og den særlige samfundsøkonomiske situation, som visse brugere, der ikke har andet valg end at benytte landevejen for at nå frem til deres arbejdsplads, befinder sig i. [Ændring 5]

3a)

Gennemførelsen af et indre marked for vejtransport med lige konkurrencevilkår kræver ensartet anvendelse af reglerne. Et af de vigtigste mål med dette direktiv er at fjerne konkurrenceforvridningen mellem brugerne. Det er derfor hensigtsmæssigt at lade anvendelsesområdet for afgifter på tunge køretøjer gælde også for varevogne beregnet til godstransport ad landevej. [Ændring 6]

3b)

For at sikre proportionaliteten i en sådan foranstaltning er det vigtigt, at den kun gælder for varevogne beregnet til godstransport ad landevej, som er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009  (7) og nr. 1072/2009  (8) samt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014  (9) . [Ændring 7]

4)

Tidsbaserede brugsafgifter afspejler i sagens natur ikke de faktiske opståede infrastrukturomkostninger og er af samme årsag ikke effektive, når det gælder om at fremme renere og mere effektiv drift, eller til at mindske trafikoverbelastning. De For så vidt angår tunge køretøjer bør tidsbaserede brugsafgifter derfor gradvist erstattes af afstandsbaserede afgifter, som er mere retfærdige, effektive og virksomme. [Ændring 8]

4a)

For at sikre, at denne gradvise erstatning af tidsbaserede afgifter med afstandsbaserede afgifter ikke bliver en yderligere hindring for adgangen til de vigtigste europæiske markeder for transport fra de perifere lande og regioner, bør man snarest muligt indføre en kompensationsordning med henblik på at opveje de ekstra omkostninger og herved sikre, at den ikke medfører et betydeligt tab af konkurrenceevne. [Ændring 10]

4b)

For at undgå, at trafikken skifter til afgiftsfrie veje, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for trafiksikkerheden og den optimale brug af vejnettet, skal medlemsstaterne kunne opkræve vejafgift på alle veje, der er i direkte konkurrence med de transeuropæiske net. [Ændring 11]

4c)

Tidsbaserede brugerafgifter tilskynder chaufførerne til at køre mere, når deres vignette er gyldig, og får dem derved til at anvende principperne om, at »forureneren betaler« og »brugeren betaler« forkert. [Ændring 12]

4d)

Med henblik på at sikre korrekt anvendelse af dette direktiv bør de kontraktmæssige rammer for koncessionskontrakter i forbindelse med opkrævning af vejafgifter, i behørig overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU, gøre det lettere at tilpasse disse kontrakter til udviklingen af Unionens lovrammer. [Ændring 13]

4e)

I den forbindelse bør man overveje muligheden for at kompensere for meromkostningerne som følge af afsides beliggenhed ved hjælp af faciliteter for så vidt angår adgang til mere energieffektive flåder og prioriteret tilvejebringelse af eksklusiv infrastruktur eller teknologier såsom e-motorveje. Disse kompenserende faciliteter kan indgå i den kommende CEF efter 2020. [Ændring 14]

5)

For at sikre brugernes accept af fremtidige vejafgiftsordninger bør medlemsstaterne have mulighed for at indføre passende systemer til opkrævning af afgifter som en del af en bredere pakke af mobiltjenester. Sådanne systemer bør sikre en retfærdig fordeling af infrastrukturomkostningerne og afspejle princippet om, at »forureneren betaler« , og indeholde bestemmelser om øremærkning af indtægterne fra brugsafgifterne. I den forbindelse bør det også stå medlemsstaterne frit for at opkræve vejafgifter på veje, der ikke er en del af hovedtransportnettet. Alle medlemsstater, der indfører et sådant system, bør sikre, at det er i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/52/EF (10). [Ændring 15]

5a)

Medlemsstaterne bør tilskyndes til at tage hensyn til socioøkonomiske faktorer i forbindelse med gennemførelsen af anvendelsen af vejafgiftsordninger for personbiler. [Ændring 16]

5b)

Elektronisk opkrævning af afgifter for alle trafikanter involverer en massiv indsamling og opbevaring af personoplysninger, som også kan bruges til at udarbejde omfattende bevægelsesprofiler. Medlemsstaterne og Kommissionen bør systematisk tage hensyn til principperne om formålsbegrænsning og dataminimering, når de gennemfører dette direktiv. De tekniske løsninger til indsamling af data i forbindelse med opkrævning af vejafgifter bør derfor omfatte betalingsmuligheder, der er anonymiserede, krypterede eller baseret på forudbetaling. [Ændring 17]

5c)

Motorkøretøjsafgifter kan derfor være en hindring for indførelsen af vejafgifter. Med henblik på at støtte indførelsen af vejafgifter bør medlemsstaterne gives større mulighed for hurtigt at sænke motorkøretøjsafgifterne, hvilket betyder, at de minimumssatser, der er fastsat i direktiv 1999/62/EF, skal sænkes hurtigst muligt. [Ændring 18]

5d)

Det er navnlig vigtigt, at medlemsstaterne indfører en retfærdig afgiftsordning, der ikke straffer brugere af personbiler, som, fordi de bor i landdistrikter eller indesluttede eller isolerede områder, er nødt til at benytte afgiftsbelagte veje mere regelmæssigt. Medlemsstaterne bør som led i territorialudviklingspolitikken give brugere i sådanne områder rabatter på afgifterne. [Ændring 20]

6)

Ligesom for tunge køretøjer er det vigtigt at sikre, at alle hvis medlemsstaterne indfører nogen tidsbaserede afgifter for lette køretøjer er , skal de være forholdsmæssige, herunder også for perioder på under et år. Der må i denne forbindelse tages hensyn til det forhold, at lette køretøjer har et andet anvendelsesmønster end tunge køretøjer. Beregningen af de forholdsmæssige tidsbaserede afgifter kunne baseres på de tilgængelige data om kørselsmønstre , forudsat at den sikrer ikkeforskelsbehandling . [Ændring 21]

7)

I medfør af direktiv 1999/62/EF kan bør der pålægges en afgift for eksterne omkostninger, der er i overensstemmelse med princippet om, at »forureneren betaler«, og ligger tæt på den samfundsmæssige marginalomkostning ved brug af det pågældende køretøj. Denne metode har vist sig at være den mest retfærdige og effektive måde at tage højde for negative miljø- og sundhedsmæssige virkninger af luftforurening og støj fra tunge køretøjer, og den ville sikre et retfærdigt bidrag fra tunge køretøjer til at opfylde EU's luftkvalitetsnormer (11) og eventuelle gældende grænser og mål for støj. Anvendelsen af sådanne afgifter bør derfor fremmes. [Ændring 22]

8)

Med sigte herpå bør der indføres mulighed for at anvende en afgift for eksterne omkostninger på de vejnet, hvor der ikke opkræves infrastrukturafgift, og den vægtede gennemsnitlige afgift for eksterne omkostninger bør erstattes af umiddelbart anvendelige referenceværdier minimumsværdier , der ajourføres på baggrund af inflationen, det videnskabelige fremskridt med at estimere vejtransportens eksterne omkostninger og udviklingen i køretøjsflådens sammensætning. [Ændring 23]

8a)

For at bidrage til det i hvidbogen om transport fastsatte mål om helt at gå over til at anvende »forureneren betaler«-princippet bør det på vejnet, der er omfattet af en infrastrukturafgift, sikres, at der anvendes en afgift for eksterne omkostninger for tunge køretøjer og varevogne beregnet til godstransport ad landevej. [Ændring 24]

8b)

For at sikre en passende genanvendelse af indtægterne fra afgifterne for eksterne omkostninger vil det være hensigtsmæssigt, at disse indtægter geninvesteres i transportinfrastruktursektoren for at fremme mere bæredygtige transportformer med en lavere miljøpåvirkning. [Ændring 25]

9)

Differentieringen af infrastrukturafgifterne efter Euro-emissionsklasse har bidraget til brug af renere køretøjer. Med fornyelsen af køretøjsflåderne forventes differentieringen af afgifterne på grundlag af vejnet mellem byer dog at blive forældet mindre effektiv inden udgangen af 2020, og den bør derfor udfases senest på dette tidspunkt. Fra samme tidspunkt bør afgifter for eksterne omkostninger anvendes mere systematisk, som en målrettet hjælp til dækning af eksterne omkostninger i de situationer, hvor der er mest behov for det. [Ændring 27]

10)

Andelen af CO2-emissioner fra tunge køretøjer er tiltagende. En differentiering af infrastrukturafgifterne i henhold til sådanne emissioner kan bidrage til forbedringer på dette område og bør derfor indføres.

11)

Lette køretøjer står for to tredjedele af vejtransportens negative miljø- og sundhedsmæssige virkninger. Det er derfor vigtigt at fremme anvendelsen af de reneste og mest energieffektive køretøjer ved hjælp af en differentiering af vejafgifter på grundlag af overensstemmelsesfaktorer, der er defineret i Kommissionens forordning (EU) 2016/427 (12), Kommissionens forordning (EU) 2016/646 (13) og Kommissionens forordning (EU) 2017/xxx (14).

12)

For at fremme anvendelsen af de reneste og mest mere effektive køretøjer bør medlemsstaterne anvende betydeligt lavere vej- og brugsafgifter for disse køretøjer. Med henblik på at lette og fremskynde gennemførelsen af disse ordninger bør disse nedsættelser anvendes uafhængigt af ikrafttrædelsen af Kommissionens forordning (EU) nr. 2019/… om gennemførelse af forordning (EF) nr. 595/2009 om certificering af CO2-emissioner og brændstofforbrug for tunge køretøjer. Nulemissionskøretøjer bør ikke være underlagt nogen afgift for eksterne omkostninger vedrørende luftforurening. [Ændring 28]

12a)

Transit gennem Alperne udgør et særligt problem for de berørte regioner i form af støj og luftforurening og slitage på infrastrukturen, som forværres af omkostningskonkurrence med andre korridorer i nærheden. De berørte regioner og medlemsstaterne skal derfor indrømmes stor fleksibilitet med hensyn til opkrævningen af afgifter for eksterne omkostninger og gennemførelsen af trafikstyringsforanstaltninger, ikke mindst med henblik på at forebygge uønskede forskydningseffekter og omdirigering af trafikken mellem korridorerne. [Ændring 29]

13)

Trafikoverbelastning, som alle motorkøretøjer bidrager til i varierende grad, udgør en omkostning på ca. 1 % af BNP. En væsentlig del af denne omkostning kan henføres til trafikoverbelastning mellem byer. Der bør derfor være mulighed for at opkræve en trængselsafgift, forudsat at den opkræves for alle køretøjer. For at være effektiv, og , ikkediskriminerende og forholdsmæssig bør afgiften beregnes på grundlag af de marginale trafikoverbelastningsomkostninger og differentieres efter sted, tid og køretøjsklasse. . Der skal tilsvarende findes udlignings- og kompensationsformler, der ikke diskriminerer arbejdstagere, som bor i udkanten af byerne, og som allerede skal bære omkostningerne ved både brugs- og vejafgifter. For at maksimere de positive virkninger af trængselsafgifter bør de modsvarende indtægter afsættes til projekter, som søger at løse det underliggende problem. [Ændring 30]

13a)

For at beskytte Unionens kulturarv med hensyn til biler bør medlemsstaterne skabe en særlig kategori for køretøjer af historisk betydning med henblik på at kunne tilpasse de forskellige afgifter, der skal betales efter dette direktiv. [Ændring 31]

14)

Trængselsafgifter bør afspejle de faktiske omkostninger, som køretøjet påfører andre trafikanter direkte og samfundet som helhed indirekte, på en forholdsmæssig måde. For at undgå, at de er til uforholdsmæssig hinder for den frie bevægelighed for personer og varer, bør de være begrænset til specifikke afgiftsbeløb, som afspejler de marginale omkostninger ved trafikoverbelastning i en »tæt-på-kapacitet«-situation, dvs. når trafikmængden nærmer sig vejens kapacitet.

15)

Den indtægtsneutrale differentiering af infrastrukturafgifter, der anvendes på tunge godskøretøjer, er ikke et optimalt instrument med henblik på at reducere trafikoverbelastning, og den bør udfases.

15a)

I betragtning af de høje eksterne omkostninger for ulykker, der beløber sig til et tocifret milliardbeløb i euro om året, bør medlemsstaterne i forbindelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/96/EF  (15) vedrørende beregning af de gennemsnitlige samfundsmæssige omkostninger ved en dødsulykke og ved en alvorlig ulykke gives mulighed for bedre at internalisere de omkostninger, der ikke er dækket af forsikringsordninger. En del af disse omkostninger bæres af de relevante sociale sikringsordninger og/eller samfundet som helhed såsom de administrative omkostninger for de offentlige tjenester, der mobiliseres, visse dermed forbundne omkostninger til lægebehandling samt tab af menneskelig kapital og omkostninger i forbindelse med fysisk og psykisk skade. [Ændring 32]

16)

Forhøjelser af infrastrukturafgiften kan også yde et nyttigt bidrag til at løse problemer med betydelige miljøskader eller trafikoverbelastning, der skyldes anvendelsen af visse veje, og det ikke kun i bjergområder. Den Anvendelsen af forhøjelser bør derfor fremmes ved at fjerne de nuværende begrænsning af restriktioner, der begrænser forhøjelser til sådanne områder bør derfor fjernes , og også fremme øremærkningen af dem i forbindelse med projekter i det centrale netværk i det transeuropæiske transportnet . For at undgå dobbelt opkrævning hos brugerne bør forhøjelser udelukkes på vejstrækninger, hvor der anvendes en trængselsafgift , anvendes i mere begrænset omfang. Desuden bør det maksimumbeløb, der kan komme i anvendelse i forskellige situationer, også tilpasses . [Ændring 33]

17)

Hvis en medlemsstat indfører en afgiftsordning for vejtransport, kan ydet kompensation, efter omstændighederne føre til forskelsbehandling af udefrakommende trafikanter. Muligheden for at yde kompensation i sådanne tilfælde bør derfor begrænses til tilfælde med vejafgifter, og den bør ikke længere være til rådighed, hvis der anvendes brugsafgifter.

17a)

Med hensyn til lette køretøjer er det vigtigt at sikre, at dette direktiv ikke hæmmer borgernes frie bevægelighed. Medlemsstaterne bør have mulighed for at indføre rabatter og nedsættelser, når trafikanter rammes uforholdsmæssigt hårdt af afgifter af geografiske eller sociale årsager. [Ændring 34]

18)

For at udnytte potentielle synergier mellem eksisterende vejafgiftssystemer for at mindske driftsomkostningerne bør Kommissionen inddrages fuldt ud i samarbejdet mellem medlemsstater, der agter at indføre fælles og interoperable vejafgiftssystemer. [Ændring 35]

19)

Vejafgifter kan mobilisere mobiliserer ressourcer, der bidrager til finansieringen og krydsfinansieringen af alternative transportinfrastrukturprojekter og vedligeholdelse og udvikling af infrastruktur infrastrukturer og tjenester af høj kvalitet. Det er derfor hensigtsmæssigt, at give medlemsstaterne incitament til at anvende anvender indtægterne fra vejafgifter tilsvarende, og med henblik herpå at kræve det kræves , at de rapporterer fyldestgørende om anvendelsen af sådanne indtægter. Provenuet fra infrastrukturafgifter og afgifter for eksterne omkostninger bør derfor geninvesteres i transportsektoren. Det burde navnlig bidrage til at identificere mulige huller i finansieringen og til at øge offentlighedens accept af vejafgifter. [Ændring 36]

20)

Målet med dette direktiv, som navnlig er at sikre, at nationale afgiftsordninger, der anvendes for andre køretøjer end de tunge godskøretøjer, anvendes på en sammenhængende måde, som sikrer ligebehandling i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor på grund af vejtransportens grænseoverskridende dimension og de problemer, som dette direktiv har til formål at afhjælpe, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

21)

Det er nødvendigt at sikre, at afgifter for eksterne omkostninger fortsat afspejler omkostningerne ved luftforurening og støj fra tunge køretøjer så nøjagtigt som muligt, uden at afgiftsordningen bliver unødigt kompliceret, med sigte på at fremme brugen af de mest brændstofeffektive køretøjer og for at bevare incitamenternes effektivitet og sikre, at differentieringen af vejafgifter er ajour. Derfor bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår tilpasningen af referenceværdierne minimumsværdierne for afgifter for eksterne omkostninger til den videnskabelige udvikling, definitionen af de nærmere vilkår for den indtægtsneutrale differentiering af infrastrukturafgifterne efter tunge køretøjers CO2-emissioner og tilpasningen af de nærmere vilkår for differentiering af infrastrukturafgifterne for lette køretøjer til den tekniske udvikling. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 (16). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. [Ændring 37]

21a)

Kommissionen fremlægger senest to år efter ikrafttrædelsen af direktivet en generelt gældende, gennemsigtig og klar ramme for internalisering af eksterne miljø-, trafikoverbelastnings- og sundhedsomkostninger, som vil danne grundlag for fremtidige beregninger af infrastrukturafgifter. Kommissionen bør i denne forbindelse foreslå en model ledsaget af en analyse af virkningerne for internaliseringen af eksterne omkostninger for alle transportformer. For så vidt angår proportionalitetsprincippet skal der tages hensyn til alle transportformer i forbindelse med afgifter for eksterne omkostninger. [Ændring 38]

21b)

Af hensyn til gennemsigtigheden er det hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne oplyser trafikanterne om de resultater, der er opnået ved geninvesteringen af infrastrukturafgifterne, afgifterne for eksterne omkostninger og trængselsafgifterne. De bør derfor udsende meddelelser om de opnåede gevinster i form af bedre vejsikkerhed, mindre miljøbelastning og mindre trafikoverbelastning. [Ændring 39]

22)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af de relevante bestemmelser i dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af gennemførelsesretsakter, der opstiller et harmoniseret sæt indikatorer for evaluering af kvaliteten af vejnet. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (17).

23)

Direktiv 1999/62/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 1999/62/EF foretages følgende ændringer:

1)

Overskriften affattes således:

»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afstandsbaserede afgifter på køretøjer for benyttelse af visse vejinfrastrukturer«[Ændring 40]

2)

Artikel 1 og 2 affattes således:

»Artikel 1

1.   Dette direktiv finder anvendelse på:

a)

køretøjsafgifter på tunge godskøretøjer

b)

vej- og brugsafgifter, der pålægges køretøjer.

2.   Direktivet anvendes ikke på køretøjer, som udelukkende udfører transport i medlemsstaternes ikkeeuropæiske områder.

3.   Direktivet anvendes heller ikke på køretøjer, som er registreret på De Kanariske Øer og i Ceuta og Melilla og på Azorerne og Madeira, og som udelukkende udfører transport i disse områder eller mellem disse områder og henholdsvis Spaniens og Portugals kontinentale områder.

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved:

1)

»det transeuropæiske vejnet«: den vejtransportinfrastruktur, der er omhandlet i afdeling 3 i kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 (*1), som vist på kortene i samme forordnings bilag I

2)

»anlægsomkostninger«: omkostninger i forbindelse med anlæggelsen, herunder eventuelle finansieringsomkostninger, af:

a)

ny infrastruktur eller forbedringer af ny infrastruktur, herunder omfattende strukturreparationer eller alternativ transportinfrastruktur til modalskift [Ændring 41]

b)

infrastruktur eller forbedringer af infrastruktur, herunder omfattende strukturreparationer, der er færdiggjort højst 30 år før den 10. juni 2008, for så vidt der allerede er indført vejafgiftsordninger den 10. juni 2008, eller som er færdiggjort højst 30 år inden indførelsen af nye vejafgiftsordninger, der måtte blive indført efter den 10. juni 2008

c)

infrastruktur eller forbedringer af infrastruktur, der er afsluttet inden den 10. juni 2008, såfremt:

i)

en medlemsstat har indført en vejafgiftsordning, hvorefter disse omkostninger dækkes gennem en kontrakt med en vejafgiftsforvalter eller andre retsakter med tilsvarende virkning, som trådte i kraft inden den 10. juni 2008, eller

ii)

en medlemsstat kan påvise, at der ved anlæg af den pågældende infrastruktur var beregnet en livscyklus på mere end 30 år

3)

»finansieringsomkostninger«: renter på lån og udbytte af aktionærers finansiering af egenkapital

4)

»omfattende strukturreparationer«: strukturreparationer bortset fra reparationer, der ikke længere er til fordel for trafikanterne, f.eks. hvis reparationsarbejdet er blevet erstattet af et nyt slidlag eller andre anlægsarbejder

5)

»motorvej« en vej, som specielt er anlagt og bygget til færdsel med motorkøretøjer, som ikke har tilkørsel til tilgrænsende ejendomme, og som opfylder følgende kriterier:

a)

den har i de to færdselsretninger særskilte vejbaner der, bortset fra særlige steder eller midlertidigt, er adskilt fra hinanden enten ved en midterrabat, der ikke er bestemt til færdsel, eller undtagelsesvis ved andre midler

b)

den krydses ikke i samme niveau af anden vej, jernbane, sporvognslinje, cykelsti eller gangsti

c)

den er særligt afmærket som motorvej

6)

»vejafgift«: betaling af et bestemt beløb, som afhænger af den tilbagelagte afstand på en given infrastruktur og af køretøjstypen, og hvis betaling giver et køretøj ret til at benytte infrastrukturen, og som omfatter en infrastrukturafgift og alt efter omstændighederne eller flere af følgende infrastrukturafgifter: en trængselsafgift og/ infrastrukturafgift eller en afgift for eksterne omkostninger [Ændring 42]

7)

»infrastrukturafgift« en afgift, der pålægges med henblik på at dække en medlemsstats omkostninger til anlæg, vedligeholdelse, drift og udvikling i forbindelse med infrastruktur

8)

»afgift for eksterne omkostninger«: en afgift, der pålægges med henblik på at dække omkostninger i en medlemsstat som følge af trafikbaseret luftforurening og/eller trafikbaseret støjforurening

9)

»trafikoverbelastning«: en situation, hvor trafikmængden nærmer sig eller overstiger vejens kapacitet

10)

»trængselsafgift«: en afgift, der pålægges køretøjer med henblik på at dække omkostninger i en medlemsstat, der skyldes trafikoverbelastning, og med henblik på at mindske trafikoverbelastning

11)

»omkostninger ved trafikbaseret luftforurening«: omkostninger som følge af skader på menneskets sundhed og miljøskader , der skyldes udledning af partikler og ozonprækursorer såsom nitrogenoxid og flygtige organiske forbindelser fra et køretøj under brugen [Ændring 43]

12)

»omkostninger ved trafikbaseret støj«: omkostninger som følge af skader på menneskers sundhed og miljøskader , der skyldes støj fra køretøjer selv eller fra deres kontakt med vejbanen [Ændring 44]

13)

»vægtet gennemsnitlig infrastrukturafgift«: de samlede indtægter fra en infrastrukturafgift i løbet af en given periode divideret med de tilbagelagte køretøjskilometer for tunge køretøjer på de afgiftsbelagte vejafsnit i samme periode

14)

»brugsafgift«: betaling af et bestemt beløb, der giver et køretøj ret til at benytte de i artikel 7, stk. 1 og 2, nævnte infrastrukturer i et nærmere bestemt tidsrum

15)

»køretøj«: et motorkøretøj med fire eller flere hjul eller en kombination af sammenkoblede køretøjer, som er beregnet til eller benyttes til vejtransport af passagerer eller gods

16)

»tungt køretøj«: et tungt godskøretøj eller en bus eller rutebil

17)

»tungt godskøretøj«: et køretøj beregnet til godstransport med en tilladt totalvægt på over 3,5 ton

18)

»bus eller rutebil«: et køretøj beregnet til transport af flere end 8 passagerer ud over føreren med en tilladt totalvægt på over 3,5 ton

18a)

»let køretøj«: et let erhvervskøretøj eller en personbil [Ændring 46]

19)

»let køretøj«: en personbil, en minibus eller, en varevogn eller en varevogn beregnet til godstransport [Ændring 47]

20)

»personbil«: et køretøj med fire hjul, der er beregnet til passagertransport, men ikke flere end 8 passagerer ud over føreren

20a)

»køretøj af historisk betydning«: køretøj, der er af historisk betydning, jf. artikel 3, nr. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU  (*2) [Ændring 48]

21)

»minibus«: et køretøj beregnet til transport af flere end 8 passagerer ud over føreren, med en tilladt totalvægt på højst 3,5 ton

22)

»varevogn«: et køretøj beregnet til godstransport , der ikke er en personbil , med en tilladt totalvægt på højst 3,5 ton [Ændring 49]

22a)

»varevogn beregnet til godstransport«: et køretøj til udøvelse af vejtransporterhvervet som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009  (*3) og med en tilladt totalmasse på mellem 2,4 og 3,5 tons og en højde på over 2 meter [Ændring 50]

22b)

»nulemissionsdrift«: et køretøj, der opererer uden udstødningsemissioner på hele det omfattede vejnet på en kontrollerbar måde [Ændring 51]

23)

»nulemissionskøretøj«: et køretøj uden udstødningsemissioner

23a)

»motorcykel«: et køretøj på to hjul med eller uden sidevogn, tricykler og quadricykler af klasse L3e, L4e, L5e, L6e og L7e, som omhandlet i forordning (EU) nr. 168/2013 [Ændring 52]

24)

»transportvirksomhed«: enhver virksomhed, der udfører vejtransport af gods eller passagerer

25)

»EURO 0«-, »EURO I«-, »EURO II«-, »EURO III«-, »EURO IV«-, »EURO V«- og »EURO VI«-køretøj: et tungt køretøj, der opfylder emissionsgrænserne som anført i bilag 0

26)

»køretøjstype«: et tungt køretøj kategoriseret efter antal aksler, dets dimensioner eller vægt, eller anden køretøjsklassifikation, som afspejler slidskader på vejene, f.eks. det klassifikationssystem for vejskader, der fremgår af bilag IV, såfremt det anvendte klassifikationssystem er baseret på køretøjskarakteristika, som enten findes i den køretøjsdokumentation, der anvendes i samtlige medlemsstater, eller er umiddelbart synlige

27)

»koncessionskontrakt«: en »offentlig kontrakt« »koncession« som defineret i artikel 2 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU 2014/ 23 /EU (*4) [Ændring 53]

28)

»koncessionsvejafgift«: en vejafgift, der opkræves af en koncessionshaver i henhold til en koncessionskontrakt

29)

»væsentligt ændret vejafgifts- eller brugsafgiftsordning«: en vejafgifts- eller brugsafgiftsordning, der er ændret på en sådan måde, at omkostninger og indtægter afviger mindst 5 % 15 % i sammenligning med det foregående år efter korrektion for inflation målt ved ændringerne i EU's harmoniserede forbrugerprisindeks og eksklusive energi og uforarbejdede fødevarer, som offentliggjort af Kommissionen (Eurostat). I koncessionskontrakter betragtes ændringer, der opfylder kriterierne i artikel 43, stk. 1 og 2, i direktiv 2014/23/EU, ikke som væsentlige. [Ændring 54]

29a)

»krydsfinansiering«: finansiering af effektive, alternative transportinfrastrukturprojekter med indtægter fra vejafgifter og infrastrukturafgifter på eksisterende transportinfrastruktur [Ændring 55]

29b)

»medlemsstater«: samtlige medlemsstaternes myndigheder, dvs. statens centrale organer, myndigheder i en forbundsstat eller andre lokale myndigheder, der har til opgave at sikre overholdelsen af EU-retten. [Ændring 56]

I forbindelse med punkt 2:

a)

under alle omstændigheder må den andel af anlægsomkostningerne, der medregnes, ikke overstige den del af den på indeværende tidspunkt beregnede livscyklus for infrastrukturkomponenterne, der fortsætter efter den 10. juni 2008 eller efter den dato, hvor de nye vejafgiftsordninger indføres, hvis denne dato ligger senere

b)

omkostninger til infrastruktur eller forbedringer af infrastruktur kan omfatte alle former for specifikke infrastrukturudgifter herunder udgifter, der afholdes som følge af nye lovgivningsmæssige krav , hvis formål er at mindske støjgener , indføre innovative teknologier eller forbedre vejsikkerheden, og faktiske betalinger afholdt af infrastrukturforvalteren svarende til objektive miljøtiltag, som f.eks. beskyttelse mod jordforurening. [Ændring 57]

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1)."

(*2)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 51). "

(*3)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51). "

(*4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).« Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1).” "

2a)

I artikel 6, stk. 2, tilføjes følgende litra:

»ba)

køretøjer af historisk betydning« [Ændring 58]

(3)

Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

1.   Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre vejafgifter og/eller brugsafgifter på det transeuropæiske vejnet eller på visse afsnit af dette net og på alle andre yderligere afsnit af deres motorvejsnet, der ikke indgår i det transeuropæiske vejnet, på de betingelser, der er fastsat i stk. 3-9 og i artikel 7a-7k, jf. dog artikel 9, stk. 1a.

2.   Stk. 1 berører ikke medlemsstaternes ret til under overholdelse af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anvende vejafgifter og/eller brugsafgifter på andre veje, forudsat at opkrævning af afgifter og/eller brugsafgifter for disse andre veje ikke indebærer forskelsbehandling af den internationale trafik og ikke medfører konkurrenceforvridning mellem virksomheder. Vejafgifter og brugsafgifter på andre veje end veje, der udgør en del af det transeuropæiske vejnet, og andre veje end motorveje skal opfylde betingelserne i denne artikels stk. 3 og 4, artikel 7a og artikel 7j, stk. 1, 2 og 4.

3.   Medlemsstaterne må ikke opkræve både vejafgifter og brugsafgifter for en og samme køretøjsklasse for benyttelse af et enkelt vejafsnit. I medlemsstater, hvor brug af vejnettet er afgiftsbelagt, kan der dog også lægges afgift på benyttelse af broer, tunneller og bjergpas.

4.   Vejafgifter og brugsafgifter opkræves uden direkte eller indirekte forskelsbehandling begrundet i trafikanternes nationalitet, den medlemsstat eller det tredjeland, hvori transportvirksomheden er etableret, køretøjets registreringsland eller transportens afsendelses- eller bestemmelsessted.

5.   Medlemsstaterne kan indføre reducerede vej- eller brugsafgifter eller undtagelser fra forpligtelsen til at betale vej- eller brugsafgift for tunge køretøjer, der er undtaget fra kravet om, at der skal installeres og anvendes kontrolapparater i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 (*5), og i de tilfælde, der er omfattet af nærværende direktivs artikel 6, stk. 2, litra a), b) og c), på de deri fastsatte betingelser.

6.   Uden at dette berører stk. 9 indfører medlemsstaterne ikke brugsafgifter for tunge køretøjer og varevogne beregnet til godstransport fra den 1. januar 2018 [datoen for ikrafttrædelsen af dette direktiv] . Brugsafgifter indført før denne dato kan bibeholdes frem til den 31. december 2022 og erstattes af infrastrukturafgifter fra 1. januar 2023 på det vejnet, der er omfattet af dette direktiv . [Ændring 59]

7.   Fra den [datoen for ikrafttrædelsen af dette direktiv] indfører medlemsstaterne ikke brugsafgifter for lette køretøjer. Brugsafgifter indført før denne dato udfases inden den 31. december 2027.

8.   Frem til den 31. december 2019 kan en medlemsstat — for så vidt angår tunge køretøjer — vælge kun at anvende vejafgifter eller brugsafgifter på køretøjer, der har en tilladt totalvægt på 12 ton og derover, hvis den skønner, at en udvidelse til køretøjer på mindre end 12 ton vil:

a)

medføre betydelige negative konsekvenser for trafikafvikling, miljø, støjniveau, trafikoverbelastning, sundhed eller færdselssikkerhed som følge af en ændring af trafikmønstret

b)

medføre administrationsomkostninger på mere end 30 % af merindtægten som følge af en sådan udvidelse.

Medlemsstater, der vælger kun at anvende vejafgifter eller brugsafgifter eller begge på køretøjer, der har en tilladt totalvægt på 12 ton og derover, giver Kommissionen meddelelse om deres afgørelse og begrundelsen herfor.

9.   Fra den 1. januar 2020 anvendes vej- og brugsafgifter, der pålægges tunge køretøjer, på alle tunge køretøjer og varevogne beregnet til godstransport . [Ændring 61]

10.    Indtil den 31. december 2022 kan der indføres eller opretholdes v ej- og brugsafgifter for tunge køretøjer og varevogne beregnet til godstransport på den ene side og for andre lette køretøjer på den anden side kan indføres eller opretholdes end varevogne beregnet til godstransport på den anden side uafhængigt af hinanden. [Ændring 62]

(*5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1).«"

(4)

Artikel 7 a affattes således:

»Artikel 7a

1.   Brugsafgifterne skal være proportionale med det tidsrum, hvori infrastrukturen benyttes.

2.   I det omfang brugsafgifter anvendes på tunge køretøjer, skal benyttelsen af infrastrukturen mindst være tilladt i følgende perioder: en dag, en uge, en måned og et år. Månedsafgiften må højst være 10 % af årsafgiften, ugeafgiften må højst være 5 % af årsafgiften, og dagsafgiften må højst være 2 % af årsafgiften.

En medlemsstat kan udelukkende forlange betaling af årsafgift for køretøjer, der er registreret i den pågældende medlemsstat.

Medlemsstaterne fastsætter brugsafgifter, inklusive administrative omkostninger, for alle tunge køretøjsklasser på et niveau, der ikke er højere end maksimumssatserne i bilag II.

3.   I det omfang brugsafgifter anvendes på personbiler, skal benyttelsen af infrastrukturen mindst være tilladt i følgende perioder: en dag, en uge, 10 dage, en måned eller to måneder eller begge dele og et år. Afgiften for to måneder må højst være 30 % af årsafgiften, månedsafgiften må højst være 18 % af årsafgiften, og 10-dagsafgiften -dags-, uge- og dagsafgiften må højst være 8 % af årsafgiften. [Ændring 63]

Medlemsstaterne kan også gøre infrastrukturen tilgængelig i andre perioder. I sådanne tilfælde skal medlemsstaterne anvende afgifter i overensstemmelse med princippet om ligebehandling af brugere, under hensyntagen til alle relevante faktorer, herunder navnlig årsafgiften og afgiften for de øvrige perioder, der er omhandlet i første afsnit, eksisterende forbrugsmønstre og administrative omkostninger.

For så vidt angår brugsafgiftsordninger vedtaget inden den 31. maj 2017, kan medlemsstaterne opretholde afgifter, der overstiger grænserne i første afsnit, som er i kraft før denne dato, og tilsvarende højere afgifter for de andre brugsperioder i overensstemmelse med princippet om ligebehandling. De skal dog overholde grænserne i første og andet afsnit, så snart væsentligt ændrede vej- og brugsafgiftsordninger træder i kraft og senest fra den 1. januar 2024.

4.   For minibusser og , varevogne eller varevogne beregnet til godstransport skal medlemsstaterne overholde enten stk. 2 eller stk. 3. Medlemsstaterne skal dog fastsætte højere brugsafgifter for minibusser , varevogne og varevogne beregnet til godstransport end for personbiler fra senest den 1. januar 2024. [Ændring 64]

4a.     Proportionaliteten af brugsafgifterne kan tage hensyn til de særlige kendetegn ved transportaktiviteter, som starter i en medlemsstat i udkanten af Unionen.« [Ændring 65]

4a)

I artikel 7b tilføjes følgende stykke:

»2a.     Motorvejstrækninger, på hvilke der opkræves en infrastrukturafgift, skal have den nødvendige infrastruktur for at sikre trafiksikkerhed for alle brugere og kan have sikre parkeringsområder under alle vejrforhold i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006 for så vidt angår minimumskravene for maksimal daglig og ugentlig køretid, minimumspauser samt daglig og ugentlig hviletid og forordning (EU) nr. 165/2014 for så vidt angår lokalisering ved hjælp af takografer (2017/0122(COD)).« [Ændring 66]

5)

Artikel 7c affattes således:

»Artikel 7c

1.   Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre en afgift for eksterne omkostninger, der er en følge af trafikbaseret luft- eller støjforurening eller begge dele.

Afgifter for eksterne omkostninger kan indføres eller bibeholdes på vejstrækninger, der ikke er omfattet af infrastrukturafgifter.

Afgiften for eksterne omkostninger differentieres og fastsættes for tunge køretøjer for trafikbaseret luft- eller støjforurening differentieres og fastsættes i overensstemmelse med mindstekravene og metoderne i bilag IIIa og skal ligge inden for referenceværdierne i det mindste være i overensstemmelse med de minimumsværdier, der er fastsat i bilag IIIb. [Ændring 67]

2.   De omkostninger, der medregnes, skal vedrøre det net eller en del af det net, for hvilket afgifterne for eksterne omkostninger opkræves, og de køretøjer, der er pålagt afgift for eksterne omkostninger. Medlemsstaterne kan vælge kun at inddrive en procentdel af disse omkostninger.

3.   Afgiften for eksterne omkostninger vedrørende trafikbaseret luftforurening finder ikke anvendelse på tunge køretøjer, der opfylder de strengeste EURO-emissionsstandarder.

Første afsnit ophører med at finde anvendelse fire år fra den dato, hvor de regler, hvorved standarderne blev indført, først trådte i kraft.

4.   Afgiftsbeløbet for eksterne omkostninger fastsættes af den berørte medlemsstat. Hvis en medlemsstat udpeger en myndighed med henblik herpå, skal myndigheden være juridisk og økonomisk uafhængig af den organisation, der administrerer eller opkræver hele eller en del af afgiften.

5.   Fra den 1. januar 2021 pålægger medlemsstater, der anvender vejafgifter, tunge køretøjer og varevogne beregnet til godstransport en afgift for eksterne omkostninger trafikbaseret luft- eller støjforurening mindst en del alle dele af det vejnet, der vejnettet , som er omhandlet i artikel 7, stk. 1, hvis miljøskader genereret af tunge køretøjer og som er omfattet større end de gennemsnitlige miljøskader, der genereres af en infrastrukturafgift . [Ændring 68]

5a)     Fra den 1. januar 2026 anvendes der en afgift for eksterne omkostninger på alle dele af det vejnet, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, for alle køretøjskategorier uden forskel. [Ændring 69]

5b)     Medlemsstaterne kan anvende undtagelser, der gør det muligt at tilpasse afgifter for eksterne omkostninger for køretøjer af historisk betydning.« [Ændring 70]

(6)

Som artikel 7da indsættes:

»Artikel 7da

1.   Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med kravene i bilag V indføre en trængselsafgift på enhver del af deres vejnet, der er udsat for trafikoverbelastning. Trængselsafgiften må kun opkræves på de vejafsnit, der jævnligt er udsat for overbelastning, og kun i de perioder, hvor de typisk er overbelastet.

2.   Medlemsstaterne udpeger de vejafsnit og perioder, der er henvist til i stk. 1, på grundlag af objektive kriterier for, i hvilken grad vejene og deres nærmeste omgivelser er udsat for trafikoverbelastning, som f.eks. gennemsnitlig forsinkelse eller kølængde.

3.   En trængselsafgift på et afsnit af vejnettet finder anvendelse på ikkediskriminerende vis på alle køretøjskategorier i overensstemmelse med den standardækvivalensfaktor, der er fastsat i bilag V. Medlemsstaterne kan dog beslutte at undtage busser for at fremme kollektiv transport og socioøkonomisk udvikling samt territorial samhørighed. [Ændring 72]

4.   Trængselsafgiften afspejler de omkostninger, som et køretøj påfører andre trafikanter og dermed indirekte også samfundet, men den må ikke overstige de maksimale niveauer, der er fastsat i bilag VI, for en given vejtype.

5.   Medlemsstaterne indfører passende mekanismer til at overvåge trængselsafgifters virkning og revidere deres niveau. De reviderer afgifternes niveau jævnligt og som minimum hvert tredje år for at sikre, at de ikke er højere end de trafikbelastningsomkostninger, der opstår i medlemsstaten og på de pågældende vejafsnit, hvor trængselsafgiften er pålagt.«

(7)

Artikel 7f og 7 g affattes således:

»Artikel 7f

1.   En medlemsstat kan efter meddelelse til Kommissionen pålægge et specifikt vejafsnit, som jævnligt er overbelastet, en forhøjet infrastrukturafgift, eller den kan gøre det, hvis køretøjers brug af vejafsnittet forårsager betydelige miljøskader, hvis følgende kriterier er opfyldt:

a)

indtægterne fra forhøjelsen investeres i finansiering af opførelsen af transportinfrastruktur i hovednettet, jf. kapitel III i forordning (EU) nr. 1315/2013, som direkte bidrager til at lette trafikbelastning eller miljøskader transporttjenester , og som befinder sig i samme korridor som det vejafsnit, forhøjelsen vedrører [Ændring 75]

b)

forhøjelsen overstiger ikke 15 % af den vægtede gennemsnitlige infrastrukturafgift beregnet i overensstemmelse med artikel 7b, stk. 1, og artikel 7e, medmindre indtægterne fra forhøjelsen investeres i grænseoverskridende afsnit af hovednetkorridorer, undtagen i bjergområder, hvor infrastrukturudgifterne er højere, og klima- og miljøskaderne er større i hvilket tilfælde forhøjelsen ikke må overstige 25 % 50  % [Ændring 76]

c)

forhøjelsen fører ikke til uretfærdig behandling af erhvervsmæssig trafik i forhold til andre trafikanter

d)

Kommissionen får inden forhøjelsen træder i kraft forelagt en beskrivelse af, nøjagtigt hvor forhøjelsen gælder, og bevis for, at der er truffet beslutning om finansiering af de i litra a) omhandlede hovednetkorridorer transportinfrastruktur- eller transporttjenester [Ændring 77]

e)

den periode, hvor forhøjelsen skal gælde, defineres og begrænses på forhånd og, for så vidt angår den forventede merindtægt, er i overensstemmelse med de finansieringsplaner og cost-benefit-analyser, der er fremlagt for de projekter, som indtægterne fra forhøjelsen skal medfinansiere.

1a.   I forbindelse med nye grænseoverskridende projekter må der kun pålægges forhøjede afgifter, hvis alle de medlemsstater, der er involveret, er enige heri. [Ændring 78+164]

2.   Infrastrukturafgifter, der er differentieret i henhold til artikel 7 g eller 7ga, kan forhøjes.

3.   Efter at have modtaget de krævede oplysninger fra en medlemsstat, der har til hensigt at pålægge en forhøjet afgift, stiller Kommissionen disse oplysninger til rådighed for medlemmerne af det i artikel 9c nævnte udvalg. Hvis Kommissionen finder, at den planlagte forhøjelse ikke opfylder betingelserne i stk. 1, eller hvis den finder, at den planlagte forhøjelse vil påvirke et udkantsområdes økonomiske udvikling i stærkt negativ retning, kan den ved hjælp af gennemførelsesretsakter forkaste de afgiftsplaner, der er fremlagt af den pågældende medlemsstat, eller forlange dem ændret. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 9c, stk. 2. Når forhøjelsen anvendes på bompengesystemer som omhandlet i artikel 7e, stk. 3, anses den ikke for en væsentlig ændring i forbindelse med dette direktiv. [Ændring 79]

4.   Forhøjelsen trækkes fra det afgiftsbeløb for eksterne omkostninger, der beregnes efter artikel 7c, undtagen for køretøjer tilhørende EURO-emissionsklasse 0, I og II fra den 15. oktober 2011, og III og IV fra den 1. januar 2015, V fra den 1. januar 2019, og emissionsklasse VI fra januar 2023 og frem. Alle indtægter, der genereres via samtidig gennemførelse af forhøjelsen og afgifterne for eksterne omkostninger, investeres i finansiering af opførelsen af hovednetkorridorer, som fremgår af del I i bilag I til forordning (EU) nr. 1316/2013. [Ændring 80]

5.   Der må ikke pålægges en forhøjet afgift på vejafsnit, der også er pålagt en trængselsafgift.

Artikel 7 g

1.   Frem til 31. december 2021 kan infrastrukturafgiften differentieres med det formål at mindske trafikbelastning og infrastrukturslid og optimere udnyttelsen af den pågældende infrastruktur eller forbedre færdselssikkerheden, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

differentieringen er gennemsigtig, bredt offentliggjort og tilgængelig for alle brugere på samme vilkår

b)

differentieringen sker på grundlag af, hvilket tidspunkt på dagen, hvilken dag eller hvilken årstid der er tale om

c)

ingen infrastrukturafgift er mere end 175 % højere end det højeste niveau for den vægtede gennemsnitlige infrastrukturafgift, jf. artikel 7b

d)

de spidsbelastningsperioder, hvor der pålægges højere infrastrukturafgifter med det formål at mindske trafikbelastningen, overstiger ikke fem timer om dagen eller antallet af timer, hvor belastningsandelen overstiger 100 % af kapaciteten [Ændring 81]

e)

differentieringen fastlægges og pålægges på en gennemsigtig og indtægtsneutral måde for en vejstrækning, der er berørt af trafikoverbelastning, ved at indføre reducerede vejafgifter for de transportvirksomheder, der anvender den pågældende strækning uden for spidsbelastningsperioder, og forhøjede afgifter for dem, der anvender den pågældende strækning i spidsbelastningsperioder.

En medlemsstat, der ønsker at indføre en sådan differentiering eller ændre en allerede eksisterende differentiering, underretter Kommissionen herom og forelægger den de nødvendige oplysninger til vurdering af, om betingelserne er opfyldt.

2.   For så vidt angår tunge køretøjer, differentierer medlemsstaterne frem til 31. december 2020 infrastrukturafgiften efter køretøjets EURO-emissionsklasse på en sådan måde, at ingen infrastrukturafgift er mere end 100 % højere end den samme afgift på et tilsvarende køretøj, der opfylder de strengeste emissionskrav. Eksisterende koncessionskontrakter kan fritages for dette krav, indtil kontrakten fornyes.

En medlemsstat kan dog fravige kravet om at differentiere infrastrukturafgiften, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

i)

det i alvorlig grad ville undergrave sammenhængen i vejafgiftssystemerne på dens område

ii)

det ikke ville være teknisk gennemførligt at indføre en sådan differentiering for det pågældende vejafgiftssystem

iii)

det ville medføre, at de mest forurenende køretøjer blev flyttet til en anden rute med negative følger for færdselssikkerheden og folkesundheden

iv)

vejafgiften indeholder en afgift for eksterne omkostninger.

Kommissionen underrettes om sådanne undtagelser og fritagelser.

3.   Hvis en fører eller, hvor det er relevant, transportvirksomheden ikke foretager betaling ved hjælp af et elektronisk bompengesystem eller i forbindelse med en kontrol ikke kan fremvise de køretøjsdokumenter et gyldigt abonnement, eller den pågældendes køretøj ikke har et køretøjsudstyr , der er nødvendige godkendt af afgiftsoperatøren, og som er nødvendigt for at konstatere, hvilken emissionsklasse køretøjet tilhører, jf. stk. 2, kan medlemsstaterne pålægge den højeste af de gældende vejafgifter. [Ændring 82]

4.   Senest et år efter Kommissionens offentliggørelse af CO2-emissionsdata i henhold til forordning (EU) …/… (*6) vedtager Kommissionen en delegeret retsakt, jf. artikel 9e, med henblik på at fastsætte referenceværdien af CO2-emissionerne og en passende kategorisering af det pågældende tunge køretøj og for at tage hensyn til emissionsreducerende teknologier . [Ændring 83]

Senest et år efter ikrafttrædelsen af denne delegerede retsakt tilpasser medlemsstaten infrastrukturafgiften under hensyntagen til CO2-emissionsreferenceværdierne og den relevante kategorisering af køretøjet. Afgifterne differentieres på en sådan måde, at ingen infrastrukturafgifter overstiger afgiften for tilsvarende køretøjer, der har den laveste, men ikke ingen CO2-emissioner, med mere end 100 %. Nulemissionskøretøjer har gavn af en reduktion på 75 % i forhold til den højeste infrastrukturafgift. [Ændring 84]

4a.     Fra … [datoen for dette direktivs ikrafttræden] har nulemissionskøretøjer gavn af en reduktion på 50 % i forhold til den laveste infrastrukturafgift. Emissionsfri drift nyder godt af den samme nedsættelse, forudsat at en sådan drift kan bevises. [Ændring 85]

4b.     Kommissionen udarbejder en evalueringsrapport, der vurderer nulemissionskøretøjernes og nulemissionsoperationernes markedsandel senest den … [fem år efter dette direktivs ikrafttræden]. Kommissionen tillægges beføjelse til i givet fald at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9e, for at foretage en fornyet beregning af den reduktion, der skal finde anvendelse på nulemissionskøretøjer i forhold til den laveste infrastrukturafgift. [Ændring 86]

5.   Differentieringen i stk. 1, 2 og 4 må ikke være udformet med henblik på at tilvejebringe ekstra vejafgiftsindtægter. Der skal kompenseres for en eventuel utilsigtet indtægtsstigning ved ændringer i differentieringens struktur senest to år efter afslutningen af det regnskabsår, i hvilket den ekstra indtægt er fremkommet.

(*6)  Kommissionens forordning (EU) …/… af XXX om gennemførelse af forordning (EF) nr. 595/2009 om certificering af CO2-emissioner og tunge køretøjers brændstofforbrug og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (EUT L … af …, s. ..).«"

(8)

Følgende indsættes som artikel 7ga:

»Artikel 7ga

1.   Medlemsstaterne må frem til 31. december 2021 differentiere vejafgifter og brugsafgifter for lette køretøjer efter disses miljøpræstationer. (Vedrører ikke den danske tekst) [Ændring 87]

2.   Medlemsstaterne skal fra 1. januar 2022 differentiere vejafgifter efter køretøjernes emissioner af CO2 og forurenende stoffer i henhold til reglerne i bilag VII, og de skal som minimum opdele brugsafgifter på årsbasis.

2a.     Medlemsstaterne kan tage hensyn til forbedring af køretøjets miljøpræstationer, som er knyttet til køretøjets overgang til alternative brændstoffer. Et stående abonnement eller enhver anden mekanisme, der er godkendt af bompengesystemets operatør, bør gøre det muligt for brugerne at drage fordel af en differentiering i vejafgifter, der belønner køretøjets forbedrede miljøpræstationer efter omregning. [Ændring 88]

3.   Hvis en fører eller, hvor det er relevant, transportvirksomheden i forbindelse med en kontrol ikke har et abonnement eller nogen anden mekanisme, som er godkendt af operatøren, eller ikke kan fremvise de køretøjsdokumenter, der er nødvendige for at konstatere, hvilket emissionsniveau køretøjet har (typegodkendelse), i henhold til Kommissionens forordning (EU) …/… (*7), kan medlemsstaterne pålægge den højeste af de gældende vejafgifter eller den højeste årlige brugsafgift. Efterfølgende forelæggelse af de relevante dokumenter, der viser køretøjets emissionsniveauer, medfører tilbagebetaling af en eventuel difference mellem de betalte bompenge eller afgifter og de passende bompenge eller afgifter for det pågældende køretøj. [Ændring 89]

3a.     Medlemsstaterne kan vedtage ekstraordinære foranstaltninger med henblik på at opkræve afgifter for køretøjer af historisk betydning [Ændring 90]

4.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9e, som ændrer bilag VII, med henblik på at tilpasse de nærmere vilkår i bilaget til den tekniske udvikling og for at tage hensyn til de enkelte deles rolle for at skabe forbedringer af såvel trafiksikkerheden som dekarboniseringen af transportsektoren . [Ændring 91]

(*7)  Kommissionens forordning (EU) 2017/xxx af xxx om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, som ændrer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 692/2008 (EUT L xxx) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.)«"

(9)

Artikel 7h ændres således:

a)

I stk. 1 affattes indledningen således:

»Senest seks måneder før en medlemsstat iværksætter en ny eller væsentligt ændret infrastrukturafgiftsordning, sender den Kommissionen følgende:«

aa)

I artikel 7h, stk. 1, litra a), tilføjes følgende afsnit:

»—

klare oplysninger om interoperabiliteten af det mobile udstyr om bord på køretøjer til at betale brugsafgifter og vejafgifter. Grundene til, at andet mobilt udstyr, der anvendes i andre medlemsstater, ikke kan anvendes af brugerne til denne vejafgiftsordning, skal angives.« [Ændring 92]

ab)

Følgende stykke indsættes:

»1a.     De kontraktmæssige bestemmelser, der regulerer forholdet mellem koncessionsgiveren og koncessionaren, har til formål at gøre det muligt at tilpasse koncessionskontrakter til ændringer i Unionens eller nationale lovrammer i overensstemmelse med forpligtelserne i artikel 7c, 7da, 7 g og 7ga i dette direktiv«. [Ændring 93]

b)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Inden en medlemsstat iværksætter en ny eller væsentligt ændret ordning for afgifter for eksterne omkostninger, meddeler den Kommissionen det pågældende net, de planlagte afgiftssatser pr. køretøjsklasse og emissionsklasse.«

c)

Stk. 4 ophæves

10)

Artikel 7i ændres således:

-a)

I stk. 2 affattes indledningen således:

»2.   Medlemsstaterne kan for tunge køretøjer og varevogne beregnet til godstransport indføre rabatter eller nedsættelser i infrastrukturafgiften under forudsætning af at:«[Ændring 94]

a)

Stk. 2, litra b) og c), affattes således:

»b)

sådanne rabatter og nedsættelser afspejler faktiske besparelser i administrative omkostninger ved behandling af hyppige brugere i forhold til behandling af lejlighedsvise brugere

c)

sådanne rabatter og nedsættelser er på højst 13 % 20  % af den infrastrukturafgift, der betales af tilsvarende køretøjer, som ikke er berettigede til rabat eller nedsættelse , og dem, der bruges til lokal og/eller sædvanlig transport eller begge [Ændring 95]

aa)

Følgende stykke indsættes:

»2a.     For lette køretøjer, især for hyppige brugere i områder med spredt bebyggelse og i udkanten af byer, kan medlemsstaterne indføre rabatter eller nedsættelser i infrastrukturafgiften, under forudsætning af at:

a)

den deraf følgende afgiftsstruktur er forholdsmæssigt afpasset, offentliggjort og tilgængelig for brugerne på lige vilkår og ikke medfører, at andre brugere pålægges yderligere omkostninger i form af højere vejafgifter

b)

sådanne rabatter og nedsættelser bidrager

i)

til social samhørighed og/eller

ii)

til at sikre mobilitet i randområder og fjerntliggende områder eller begge« [Ændring 96]

ab)

Følgende stykke indsættes:

»2b.     Medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder kan indføre en fast fritagelse pr. kilometer på en bestemt vejstrækning, under hensyntagen til mobilitetsmønstrene og den økonomiske interesse i randområder, forudsat at den deraf følgende afgiftsstruktur er forholdsmæssigt afpasset, offentliggjort og tilgængelig for brugerne på lige vilkår og ikke medfører, at der væltes yderligere omkostninger over på andre brugere i form af højere vejafgifter« [Ændring 97]

b)

I stk. 3 foretages følgende ændringer:

»3.   Med forbehold af betingelserne i artikel 7 g, stk. 1, litra b), og artikel 7 g, stk. 5, kan vejafgifterne til specifikke projekter af væsentlig europæisk interesse fastsat i bilag I til forordning (EU) nr. 1315/2013, differentieres på andre måder for at sikre sådanne projekters kommercielle levedygtighed, når de er udsat for direkte konkurrence fra andre former for transport. Den deraf følgende afgiftsstruktur skal være lineær, forholdsmæssigt afpasset, offentliggjort og tilgængelig for alle brugere på lige vilkår og må ikke medføre, at der væltes yderligere omkostninger over på andre brugere i form af højere vejafgifter[Ændring 98]

ba)

Følgende stykke indsættes:

»3a.     I bjergområder og randområder kan medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder differentiere vejafgifterne for tunge køretøjer alt efter den vejstrækning, som de afgiftsbelagte køretøjer tilbagelægger, for at minimere de socioøkonomiske indvirkninger, forudsat at:

a)

differentieringen svarende til kørselsafstand tager hensyn til de forskellige karakteristika ved transport over korte og lange afstande, især de foreliggende muligheder for trafikoverflytning til andre transportformer

b)

differentieringen gælder på ikke-diskriminatorisk vis

c)

det tekniske udstyr muliggør påvisning af køretøjets indgangs- og udgangsporte på tværs af de nationale grænser.« [Ændring 99]

11)

Artikel 7j ændres således:

a)

Stk. 1, andet punktum, affattes således:

»Med henblik herpå samarbejder medlemsstaterne om at fastlægge metoder til at give trafikanter mulighed for at betale vejafgifter og brugsafgifter døgnet rundt, i det mindste på større salgssteder enten ved grænsen eller ved et hvilket som helst andet salgssted, med mulighed for kvittering , med anvendelse af normale betalingsmidler , herunder elektroniske midler, i og uden for de medlemsstater, hvor de pålægges.«[Ændring 100]

b)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Hvis en medlemsstat pålægger et køretøj en vejafgift, skal den samlede vejafgift, infrastrukturafgiften, afgiften for eksterne omkostninger og trængselsafgiften, hvis relevant, fremgå af en så vidt muligt elektronisk kvittering, som på anmodning udleveres til trafikanten.«[Ændring 101]

c)

Stk. 4, første punktum, affattes således:

»Hvis det er økonomisk gennemførligt, pålægger og opkræver medlemsstaterne afgifter for eksterne omkostninger og trængselsafgifter ved hjælp af et elektronisk system, som opfylder kravene i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2004/52/EF.«

12)

Artikel 7k affattes således:

»Artikel 7k

Med forbehold af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er dette direktiv ikke til hinder for, at medlemsstater indfører en ordning med vejafgifter, som giver en passende kompensation , forudsat at de ikke forvrider eller har negativ indvirkning på lokale eller sædvanlige transportvirksomheder eller begge [Ændring 102]

13)

Artikel 8, stk. 2, ændres således:

a)

i litra a), erstattes ordene »artikel 7, stk. 7« af en henvisning til »artikel 7a«

b)

i litra b), indsættes ordlyden »og 2« efter »artikel 7, stk. 1«

13a)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 8a

Overvågning og rapportering

1.     Hver medlemsstat udpeger en uafhængig tilsynsmyndighed for infrastrukturafgifter med ansvar for at sikre overholdelse af dette direktiv.

2.     Tilsynsmyndigheden sikrer et økonomisk og finansielt tilsyn med koncessionskontrakter for at sikre overholdelsen af artikel 7b.

3.     Medlemsstaterne underretter Kommissionen om udpegelsen af den uafhængige tilsynsmyndighed.« [Ændring 103]

14)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

-a)

Artikel 9, stk. 2, indledningen, affattes således:

»2.   Medlemsstaterne afgør, hvorledes provenuet fra dette direktiv skal anvendes. For at sikre udviklingen af transportnettet som helhed bør anvendes provenuet fra infrastrukturafgifterne og fra afgifterne for eksterne omkostninger eller en til dette provenu svarende økonomisk værdi anvendes til fordel for transportsektoren til vedligeholdelse og reparation af vejnettet og til optimering af det samlede transportsystem. Især bør anvendes provenuet fra afgifter for eksterne omkostninger eller en til dette provenu svarende økonomisk værdi anvendes til at gøre transporten mere bæredygtig, herunder til et eller flere af følgende formål:«[Ændring 104]

-aa)

Stk. 2, litra b), affattes således:

»b)

at mindske luft- og støjforurening fra vejtransport« [Ændring 105]

ab)

i stk. 2 indsættes følgende litra:

»ba)

finansiere kollektive og bæredygtige transportformer« [Ændring 106]

ac)

Stk. 2, litra e), erstattes af følgende:

»e)

at udbygge alternativ infrastruktur infrastrukturer for alternative brændstoffer i overensstemmelse med direktiv 2014/94/EU og alternative tjenester til transportbrugerne og/eller udvide den nuværende kapacitet« [Ændring 107]

ad)

Stk. 2, litra f), affattes således:

»f)

at støtte det transeuropæiske transportnet og fjerne flaskehalse« [Ændring 108]

ae)

i stk. 2 affattes litra h) således:

»h)

at forbedre færdselssikkerheden og en sikker vejinfrastruktur og« [Ændring 109]

af)

Stk. 2, litra i), affattes således:

»i)

at sørge for trygge og sikre parkeringsområder.«[Ændring 110]

a)

I stk. 2 udgår andet afsnit

b)

Følgende indsættes som stk. 3:

»3.   Indtægter fra trængselsafgifter eller den tilsvarende finansielle værdi af disse indtægter anvendes til at afhjælpe problemet med trafikoverbelastning , f.eks. ved at [Ændring 111]

a)

støtte kollektiv transportinfrastruktur og kollektive transporttjenester

b)

fjerne flaskehalse og manglende forbindelsesled i deres net overalt, hvor afgiften finder anvendelse, og på det transeuropæiske transportnet [Ændring 112]

c)

udbygge alternativ infrastruktur og multinationale knudepunkter til transportbrugere.«[Ændring 113]

ba)

Følgende stykke indsættes:

»3a.     Provenuet fra infrastrukturafgifter og afgifter for eksterne omkostninger anvendes på de vejafsnit, hvor afgifterne anvendes.« [Ændring 114]

15)

Artikel 9d og 9e affattes således:

»Artikel 9d

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 9e med henblik på at ændre bilag 0, beløbene i tabel 1 og 2 i bilag IIIb og formlerne i afsnit 4.1 og 4.2 i bilag IIIa, således at de tilpasses den videnskabelige og tekniske udvikling.

Artikel 9e

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7 g, stk. 4, artikel 7ga, stk. 4, og artikel 9d, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode periode på fem år fra … [dette direktivs ikrafttrædelsesdato]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 115]

3.   Den i artikel 7 g, stk. 4, artikel 7ga, stk. 4, og artikel 9d omhandlede delegering af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.   Når Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig straks Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7 g, stk. 4, artikel 7ga, stk. 4, og artikel 9d, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på 2 måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«

16)

Artikel 9f og 9 g udgår.

17)

Artikel 10a affattes således:

»1.   Beløbene i euro som fastsat i bilag II og beløbene i cent som fastsat i tabel 1 og 2 i bilag IIIb tilpasses hvert andet år for at tage hensyn til ændringer i EU's harmoniserede forbrugerprisindeks, eksklusive energi og uforarbejdede fødevarer, som offentliggøres af Kommissionen (Eurostat). Den første tilpasning finder sted den 31. marts [i det år, der efterfølger de to år efter direktivets ikrafttrædelse].

Beløbene tilpasses automatisk, idet grundbeløbet i euro eller cent øges med den procentvise ændring i nævnte indeks. Facit rundes op til nærmeste euro for så vidt angår bilag II, til nærmeste 1/10 af en cent for så vidt angår bilag IIIb.

2.   Kommissionen offentliggør de i stk. 1 omhandlede tilpassede beløb i Den Europæiske Unions Tidende inden den 31. marts i det år, der efterfølger udgangen af de to kalenderår, der er henvist til i stk. 1. De tilpassede beløb træder i kraft den første dag i måneden efter offentliggørelsen.«

18)

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

-1.     Medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder fastsætter på en så gennemsigtig og klar måde som muligt anvendelsen af indtægterne fra vejbrugere. [Ændring 116]

1.   Medlemsstaterne offentliggør hvert år en samlet rapport over vejafgifter og brugsafgifter opkrævet på deres område, og den indeholder også oplysninger om anvendelsen af indtægterne herfra og kvaliteten af de veje, hvor der opkræves vejafgifter eller brugsafgifter, jf. stk. 2 og 3.

2.   Den rapport, der offentliggøres i henhold til stk. 1, indeholder oplysninger om:

a)

afgiften for eksterne omkostninger for alle kombinationer af køretøjsklasse, vejtype og tidsrum

b)

differentieringen i infrastrukturafgifterne efter køretøjstype

c)

den vægtede gennemsnitlige infrastrukturafgift og den samlede indtægt fra infrastrukturafgiften med angivelse af eventuelle afvigelser i forhold til faktiske infrastrukturomkostninger hidrørende fra differentieringen af infrastrukturafgiften

d)

den samlede indtægt fra afgifter for eksterne omkostninger

e)

den samlede indtægt fra trængselsafgiften

ea)

den samlede indtægt fra forhøjelser og de vejstrækninger, hvorpå de er blevet opkrævet [Ændring 117]

f)

den samlede indtægt fra vejafgifter og/eller brugsafgifter

g)

anvendelsen af de indtægter, der er generet gennem anvendelse af dette direktiv, og hvordan de har givet medlemsstaten mulighed for at leve op til de mål, der henvises til i artikel 9, stk. 2 og 3

h)

en vurdering baseret på objektive kriterier af vejinfrastrukturens vedligeholdelsestilstand på medlemsstatens område, og infrastrukturens udvikling siden sidste rapport

i)

en vurdering af trafikoverbelastningsniveauet på det afgiftsbelagte vejnet i spidsbelastningsperioder baseret på faktiske trafikobservationer foretaget på et repræsentativt antal overbelastede vejstrækninger i det pågældende vejnet og udviklingen siden sidste rapport.

3.   Medlemsstaterne skal bruge centrale præstationsindikatorer til at vurdere kvaliteten af de dele af vejnettet, der er pålagt vejafgifter eller brugsafgifter. Disse indikatorer vedrører som minimum:

a)

kvaliteten af vejbanen

b)

trafiksikkerheden

c)

trafikoverbelastningsniveauet.

3a.     Medlemsstaterne offentliggør resultaterne af geninvesteringen af infrastrukturafgifter og afgifter for eksterne omkostninger samt fordelene i form af øget trafiksikkerhed, reduceret miljøbelastning og mindre trafiktrængsel. [Ændring 118]

4.   Senest tre år efter [det reviderede direktivs ikrafttræden] vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, jf. rådgivningsproceduren i artikel 9c, stk. 2, med henblik på at fastsætte en harmoniseret række indikatorer.

5.   Senest seks år efter [det reviderede direktivs ikrafttræden] offentliggør Kommissionen en rapport baseret på medlemsstaternes anvendelse af indikatorerne i stk. 4."

5a.     Senest fem år efter dette direktivs ikrafttræden forelægger Kommissionen en rapport om udviklingen i markedsandelen for nulemissionskøretøjer og reviderer således, hvis det er nødvendigt, reduktionssatsen for nulemissionskøretøjer.« [Ændring 119]

19)

I bilagene foretages følgende ændringer:

a)

Bilag 0, IIIa, IIIb og IV ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

b)

Bilag V, VI og VII tilføjes som anført i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i …, den .

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand


(1)  EUT C 81 af 2.3.2018, s. 188.

(2)  EUT C 176 af 23.5.2018, s. 66.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 25.10.2018.

(4)  Hvidbog af 28. marts 2011: »En køreplan for et fælles europæisk transportområde — Mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem«, (COM(2011)0144).

(5)  COM(2016)0501.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (EFT L 187 af 20.7.1999, s. 42).

(7)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51).

(8)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 72).

(9)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/52/EF af 29. april 2004 om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer i Fællesskabet (EØS-relevant tekst) (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 124).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1).

(12)  Kommissionens forordning (EU) 2016/427 af 10. marts 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) (EUT L 82 af 31.3.2016, s. 1).

(13)  Kommissionens forordning (EU) 2016/646 af 20. april 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) (EUT L 109 af 26.4.2016, s. 1).

(14)  …

(15)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/96/EF af 19. november 2008 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed (EUT L 319 af 29.11.2008, s. 59).

(16)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).


BILAG

1)

I bilag 0, III, IIIa, IIIb og IV foretages følgende ændringer:

a)

I bilag 0 ændres punkt 3 således:

i)

Overskriften affattes således:

»3.

»EURO III«-/»EURO IV«-/»EURO V«-køretøjer«

ii)

i tabellen udgår linjen med »EEV«-køretøj ".

iii)

Der tilføjes følgende:

»Euro VI-emissionsgrænser

 

Grænseværdier

 

CO

(mg/kWh)

THC

(mg/kWh)

NMHC

(mg/kWh)

CH4

(mg/kWh)

NOX  (1)

(mg/kWh)

NH3

(ppm)

Partikelmasse

(mg/kWh)

Antal partikler

(#/kWh)

WHSC (CI)

1 500

130

 

 

400

10

10

8,0 x 1011

WHTC (CI)

4 000

160

 

 

460

10

10

6,0 x 1011

WHTC (PI)

4 000

 

160

500

460

10

10

6,0 x 1011

Bemærk:

PI = styret tænding.

CI = kompressionstænding.

b)

I bilag III foretages følgende ændringer:

i)

i afsnit 2 foretages følgende ændringer:

punkt 2.1, sjette led, affattes således:

»—

Fordelingen af omkostninger på tunge køretøjer de enkelte køretøjstyper foretages på et objektivt og gennemsigtigt grundlag under hensyntagen til den del af den tunge trafik trafikken med de enkelte køretøjstyper , som nettet skal bære, og omkostningerne i forbindelse hermed. De vognkilometer, som tunge køretøjer kører, kan til dette formål justeres med objektivt begrundede »ækvivalensfaktorer« som f.eks. dem, der er fastsat i dette bilags punkt 4 (*1). [Ændring 120]

punkt 2.2, andet led, affattes således:

»—

Omkostningerne fordeles mellem tunge køretøjer og anden trafik lette køretøjer på grundlag af de faktiske og anslåede vognkilometerandele og kan justeres med objektivt begrundede ækvivalensfaktorer som f.eks. dem, der er fastsat i punkt 4.«[Ændring 121]

ii)

overskriften i afsnit 4 og dettes første led affattes således:

»4.

TUNGE KØRETØJERS TRAFIKANDEL, ÆKVIVALENSFAKTORER OG KORREKTIONSMEKANISME

Beregningen af vejafgifter baseres på tunge køretøjers faktiske eller anslåede vognkilometerandele, eventuelt justeret med ækvivalensfaktorer, for at tage højde for de højere omkostninger ved konstruktion og reparation af infrastruktur til brug for tunge køretøjer.«

c)

bilag IIIa affattes således:

»BILAG IIIa

MINIMUMSKRAV VED PÅLÆGNING AF AFGIFT FOR EKSTERNE OMKOSTNINGER

I dette bilag fastsættes de minimumskrav, der stilles ved pålægning af afgifter for eksterne omkostninger og, såfremt det er relevant, ved beregning af den øvre grænse for afgift for eksterne omkostninger.

1.   De relevante dele af vejnettet

Medlemsstaterne skal oplyse, nøjagtig hvilken eller hvilke dele af deres vejnet der er pålagt en afgift for eksterne omkostninger.

Har en medlemsstat til hensigt kun at lægge en afgift for eksterne omkostninger på en eller flere dele af det vejnet, der udgøres af dens andel af det transeuropæiske vejnet og af dens motorveje, skal den eller de pågældende dele udpeges på grundlag af en vurdering, der viser:

at der ved køretøjernes brug forårsages miljøskader af større omfang end gennemsnitligt på de veje, som er pålagt afgift for eksterne omkostninger, hvilket vurderes i overensstemmelse med rapportering om luftkvalitet, nationale emissionsopgørelser, trafikmængden og, for så vidt angår støj, i overensstemmelse med direktiv 2002/49/EF, eller

at en afgift for eksterne omkostninger på de øvrige dele af vejnettet i denne form kunne få en negativ indflydelse på miljø eller færdselssikkerhed, eller at pålæggelsen og opkrævningen af en afgift for eksterne omkostninger på dem ville medføre uforholdsmæssigt høje omkostninger. [Ændring 122]

2.   Relevante køretøjer, veje og tidspunkter

Hvis en medlemsstat agter at anvende højere afgifter for eksterne omkostninger end de referenceværdier, der er anført i bilag IIIb, meddeler den Kommissionen, hvilken klassificering af køretøjerne der lægges til grund for differentieringen af afgiften for eksterne omkostninger. Medlemsstaten skal også give Kommissionen meddelelse om, hvilke veje der er pålagt en høj afgift for eksterne omkostninger (i det følgende benævnt »veje i forstæder (herunder motorveje)«), og hvilke veje der er pålagt en lav afgift for eksterne omkostninger (i det følgende benævnt »veje mellem byer (herunder motorveje)«).

Medlemsstaterne skal ligeledes, når det er relevant, give Kommissionen meddelelse om de nøjagtige tidspunkter, der afgrænser natperioden, hvor større gener i forbindelse med støj eventuelt afspejles i en højere støjafgift for eksterne omkostninger.

Vejenes klassificering som veje i forstæder (herunder motorveje) og veje mellem byer (herunder motorveje) og periodernes placering skal bygge på objektive kriterier, der hænger sammen med, i hvilken grad vejene og deres nærmeste omgivelser er udsat for forurening, f.eks. befolkningstæthed, den gennemsnitlige årlige luftforurening (især med hensyn til PM10 og NO2) og antal dage (for PM10) og timer (NO2), hvor de i direktiv 2008/50/EF fastsatte grænseværdier overskrides. De anvendte kriterier anføres i meddelelsen. [Ændring 123]

3.   Afgiftsbeløb

Dette afsnit finder anvendelse, hvis en medlemsstat agter at anvende højere afgifter for eksterne omkostninger end de referenceværdier, der er anført i bilag IIIb.

Medlemsstaten eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed fastsætter ét bestemt beløb for hver køretøjsklasse, vejtype og periode. Den deraf følgende afgiftsstruktur skal være gennemsigtig, og den skal offentliggøres og være tilgængelig for alle brugere på samme vilkår Offentliggørelsen bør ske i god tid inden gennemførelsen. Alle parametre, data og øvrige oplysninger, der er nødvendige for at forstå, hvordan de forskellige eksterne omkostningselementer er beregnet, skal offentliggøres.

Ved fastsættelsen af afgifterne skal medlemsstaten eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed følge princippet om effektiv prisfastsættelse, dvs. en pris, der er tæt på den samfundsmæssige marginalomkostning ved brug af det pågældende køretøj.

Ved fastsættelsen af afgiften tages der hensyn til risikoen for, at trafikken flytter til en anden rute, eventuelle negative følger for færdselssikkerhed, miljø og trafikbelastning og eventuelle løsninger, der kan mindske disse risici.

Medlemsstaten eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed skal overvåge, i hvor høj grad afgiftsordningen reducerer miljøskader fra vejtransport. Den skal hvert andet år om nødvendigt justere afgiftsstrukturen og afgiftsbeløbene for de enkelte køretøjsklasser, vejtyper og perioder efter ændringer i transportudbuddet og -behovet.

4.   Eksterne omkostningselementer

4.1.   Omkostninger ved luftforurening fra trafikken

Hvis en medlemsstat agter at anvende højere afgifter for eksterne omkostninger end de referenceværdier, der er anført i bilag IIIb, skal medlemsstaten eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed beregne omkostningen ved luftforureningen fra trafikken efter nedenstående formel:

Image 1

hvor

PCVij

=

omkostningen ved luftforurening fra køretøjsklasse i på vejtype j (EUR pr. køretøjskilometer)

EFik

=

emissionsfaktoren for forurenende stof k og køretøjsklasse i (gram pr. køretøjskilometer)

PCjk

=

omkostningen ved forurenende stof k på vejtype j (EUR pr. gram).

Som emissionsfaktorer gælder de samme faktorer, som medlemsstaterne benytter til at fastlægge de nationale emissionsopgørelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer (*2) (hvilket kræver brug af EMEP/EEA-vejledningen om opgørelse af emissioner af luftforurenende stoffer)  (*3). Omkostningen ved de enkelte forurenende stoffer vurderes af medlemsstaten eller, hvis det er hensigtsmæssigt, af den i artikel 7c, stk. 4, omhandlede uafhængig myndighed under anvendelse af videnskabeligt beviste metoder.

Medlemsstaten eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed kan benytte videnskabeligt beviste alternative metoder til at beregne værdien for omkostningerne ved luftforurening under anvendelse af data fra måling af luftforureningen og den lokale værdi for omkostningen ved de forurenende stoffer.

4.2.   Omkostninger ved trafikbaseret støjforurening

Hvis en medlemsstat agter at anvende højere afgifter for eksterne omkostninger end de referenceværdier, der er anført i bilag IIIb, skal medlemsstaten eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed beregne omkostningen ved støjforureningen fra trafikken efter nedenstående formel:

Image 2

hvor

NCVj =

støjomkostningen for ét tungt godskøretøj på vejtype j (EUR pr. køretøjskilometer)

NCjk =

støjomkostningen pr. person, der på vejtype j udsættes for støjniveauet k (EUR pr. person)

POPk =

den population, der dagligt udsættes for støjniveau k pr. kilometer (personer pr. kilometer)

WADT =

den vægtede gennemsnitstrafik pr. døgn (personbilsækvivalent)

a og b

er vægtningsfaktorer, der fastsættes af medlemsstaten på en sådan måde, at den deraf følgende vægtede gennemsnitlige afgift på støj pr. køretøjskilometer svarer til NCVj (daglig).

Støjforurening fra trafikken hænger sammen med indvirkningen af støjen på borgernes sundhed i nærheden af vejen.

Den population, der udsættes for støjniveau k, aflæses på de strategiske støjkort, der er udarbejdet i medfør af artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF (*4).

Omkostningerne pr. person, der udsættes for støjniveau k, vurderes af medlemsstaten eller, hvor det er hensigtsmæssigt, af en uafhængig myndighed under anvendelse af videnskabeligt beviste metoder.

Ved beregning af den vægtede gennemsnitstrafik pr. døgn benyttes en ækvivalensfaktor »e« mellem tunge godskøretøjer og personbiler, som udledes på grundlag af støjemissionsniveauer for den gennemsnitlige bil og det gennemsnitlige tunge godskøretøj samt under hensyntagen til forordning Europa-Parlamentets og Rådets (EU) nr. 540/2014 af 16. april 2014 om motorkøretøjers og udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau og om ændring af direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 70/157/EØF.

Medlemsstaterne eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed kan fastsætte differentierede afgifter for støj for at belønne brugen af mere støjsvage køretøjer, forudsat at det ikke fører til forskelsbehandling af udenlandske køretøjer.

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1)."

(*3)  Det Europæiske Miljøagenturs metode: http://www.eea.europa.eu//publications/emep-eea-guidebook-2016."

(*4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12).«"

d)

bilag IIIa affattes således:

»BILAG IIIb

REFERENCEVÆRDIER MINIMUMSVÆRDIER AF AFGIFTER FOR EKSTERNE OMKOSTNINGER

I dette bilag fastlægges referenceværdier minimumsværdier for afgiften for eksterne omkostninger, herunder omkostninger til luftforurening og støj. [Ændring 126]

Tabel 1: referenceværdier minimumsværdier for eksterne omkostninger for tunge godskøretøjer [Ændring 127]

Køretøjsklasse

Cent pr. køretøjskilometer

Veje i forstæder (2)

Veje mellem byer (3)

Tunge godskøretøjer, hvis højst tilladte bruttovægt er mindre end 14 ton eller som har to aksler

IKKE-EURO

13,3

8,3

EURO I

9,1

5,4

EURO II

8,8

5,4

EURO III

7,7

4,3

EURO IV

5,9

3,1

EURO V

5,7

1,9

EURO VI

3,2

0,6

Renere end EURO VI

2,5

0,3

Tunge godskøretøjer, hvis højst tilladte bruttovægt er mellem 14 og 28 ton eller som har tre aksler

IKKE-EURO

23,3

15,1

EURO I

16,4

10,1

EURO II

15,7

10,0

EURO III

13,5

8,2

EURO IV

9,5

5,7

EURO V

8,9

3,7

EURO VI

3,6

0,8

Renere end EURO VI

2,5

0,3

Tunge godskøretøjer, hvis højst tilladte bruttovægt er mellem 28 og 40 ton eller som har fire aksler

IKKE-EURO

30,4

19,7

EURO I

22,6

13,9

EURO II

21,3

13,9

EURO III

17,8

11,2

EURO IV

12,2

7,7

EURO V

9,2

4,0

EURO VI

3,5

0,8

Renere end EURO VI

2,5

0,3

Tunge godskøretøjer, hvis højst tilladte bruttovægt er over 40 ton eller som har mindst 5 aksler

IKKE-EURO

43,0

28,6

EURO I

31,5

19,8

EURO II

29,2

19,4

EURO III

24,0

15,6

EURO IV

16,2

10,6

EURO V

9,8

4,7

EURO VI

3,6

1,0

Renere end EURO VI

2,5

0,3


Tabel 2: referenceværdier minimumsværdier for eksterne omkostninger for rutebiler [Ændring 128]

Køretøjsklasse

Cent pr. køretøjskilometer

Veje i forstæder (4)

Veje mellem byer (5)

Rutebil, hvis højeste tilladte bruttovægt er 18 ton

eller som har to aksler

IKKE-EURO

20,3

13,1

EURO I

16,0

10,4

EURO II

15,6

9,9

EURO III

13,9

8,5

EURO IV

10,0

5,7

EURO V

9,0

5,0

EURO VI

2,8

0,8

Renere end EURO VI

1,4

0,2

Rutebil, hvis højeste tilladte bruttovægt er over 18 ton

eller som har mindst 3 aksler

IKKE-EURO

24,9

16,2

EURO I

19,2

12,3

EURO II

18,5

12,0

EURO III

15,7

9,8

EURO IV

10,6

6,6

EURO V

10,2

5,2

EURO VI

2,8

0,8

Renere end EURO VI

1,4

0,2

Værdierne i tabel 1 og 2 kan multipliceres med en faktor referencefaktor på op til 2 4 i bjergområder og omkring byområder, for så vidt som det er begrundet i mindre spredning, vejenes stigning, højde over havet og/eller temperaturinversion. Hvis der er videnskabelig dokumentation for en højere bjergområde- eller byområdefaktor, kan denne referenceværdi forhøjes på basis af en detaljeret begrundelse herfor. «[Ændring 129]

Tabel 3: Minimumsværdier for eksterne omkostninger for personbiler (€ct/vkm)

Køretøj

Motor

EURO-klasse

Veje i forstæder

Veje mellem byer

Dieselkøretøj

< 1,4 l

Euro 2

1,9

0,9

 

 

Euro 3

1,6

0,9

 

 

Euro 4

1,3

0,7

 

 

Euro 5

0,9

0,5

 

 

Euro 6

0,6

0,3

 

1,4 -2,0  l

Euro 0

3,6

1,0

 

 

Euro 1

1,9

0,9

 

 

Euro 2

1,8

0,8

 

 

Euro 3

1,7

0,9

 

 

Euro 4

1,4

0,7

 

 

Euro 5

0,9

0,5

 

 

Euro 6

0,6

0,3

 

> 2,0 l

Euro 0

3,9

1,3

 

 

Euro 1

1,9

0,9

 

 

Euro 2

1,8

0,9

 

 

Euro 3

1,7

0,9

 

 

Euro 4

1,4

0,7

 

 

Euro 5

0,9

0,5

 

 

Euro 6

0,6

0,3

Benzinkøretøj

< 1,4 l

Euro 0

3,7

2,4

 

 

Euro 1

1,0

0,4

 

 

Euro 2

0,7

0,3

 

 

Euro 3

0,5

0,2

 

 

Euro 4

0,5

0,2

 

 

Euro 5

0,5

0,2

 

 

Euro 6

0,5

0,2

 

1,4 -2,0  l

Euro 0

3,9

3,0

 

 

Euro 1

1,1

0,4

 

 

Euro 2

0,7

0,3

 

 

Euro 3

0,5

0,2

 

 

Euro 4

0,5

0,2

 

 

Euro 5

0,4

0,2

 

 

Euro 6

0,4

0,2

 

> 2,0 l

Euro 0

4,0

3,0

 

 

Euro 1

1,0

0,4

 

 

Euro 2

0,5

0,3

 

 

Euro 3

0,5

0,2

 

 

Euro 4

0,5

0,2

 

 

Euro 5

0,4

0,2

 

 

Euro 6

0,4

0,2

[Ændring 124]

Tabel 4: Minimumsværdier for eksterne omkostninger for lette køretøjer (€ct/vkm)

Køretøj

EURO-klasse

Veje i forstæder

Veje mellem byer

Lette køretøjer (benzin)

Euro 1

2,4

0,7

 

Euro 2

1,9

0,4

 

Euro 3

1,8

0,4

 

Euro 4

1,7

0,3

 

Euro 5

1,6

0,3

 

Euro 6

1,6

0,3

Lette køretøjer (diesel)

Euro 1

4,0

1,7

 

Euro 2

4,1

1,7

 

Euro 3

3,5

1,3

 

Euro 4

3,0

1,1

 

Euro 5

2,2

0,8

 

Euro 6

1,9

0,5

[Ændring 125]

e)

i bilag IV affattes tabellen med overskriften »Kombinationer af køretøjer (vogntog)« således:

»KOMBINATIONER AF KØRETØJER (VOGNTOG)

Drivaksel forsynet med luftaffjedring eller tilsvarende anerkendt affjedring

Andre former for affjedring af drivaksel

Skadesklasse

Antal aksler og højst tilladte bruttovægt (ton)

Antal aksler og højst tilladte bruttovægt (ton)

 

Mindst

Mindre end

Mindst

Mindre end

 

2 + 1 aksler

 

7,5

12

14

16

18

20

22

23

25

12

14

16

18

20

22

23

25

28

7,5

12

14

16

18

20

22

23

25

12

14

16

18

20

22

23

25

28

I

2 + 2 aksler

 

23

25

26

28

25

26

28

29

23

25

26

28

25

26

28

29

 

29

31

29

31

II

31

33

31

33

 

33

36

36

38

33

36

III

2 + 3 aksler

II

36

38

38

40

36

38

 

 

 

38

40

III

3 + 2 aksler

II

36

38

38

40

36

38

 

 

 

38

40

40

44

III

40

44

 

 

 

3 + 3 aksler

 

36

38

38

40

36

38

I

 

 

38

40

II

40

44

40

44

 

7 aksler

40

50

40

50

II

50

60

50

60

III

60

 

60

 

8 + 9 aksler

40

50

40

50

I

50

60

50

60

II

60

60

III«

ea)

I bilag IV tilføjes følgende punkt:

»For alle motorkøretøjer, der bruger alternativt brændstof: den største tilladte vægt forhøjes med den yderligere vægt, der kræves til den alternative brændstofteknologi, dog højst ét ton.« [Ændring 130]

2)

Som bilag V, VI og VII tilføjes:

»BILAG V

MINIMUMSKRAV VED PÅLÆGNING AF EN TRÆNGSELSAFGIFT

I dette bilag fastsættes de minimumskrav, der stilles ved pålægning af trængselsafgift.

1.

De dele af nettet, der er omfattet af trængselsafgifter, køretøjerne og de omfattede perioder

Medlemsstaterne skal nøjagtigt oplyse:

a)

den eller de dele af deres net, der udgøres af deres andel af del af det transeuropæiske vejnet og af deres motorveje, jf. artikel 7, stk. 1, som vil blive omfattet af en trængselsafgift, i overensstemmelse med artikel 7da, stk. 1 og 3.

b)

klassificeringen af de dele af nettet, som er omfattet af trængselsafgiften, som »byveje« og »ikkebyveje«. Medlemsstaterne anvender kriterierne i tabel 1 med henblik på at klassificere hvert vejsegment.

Table1: Kriterier til klassificering af veje i nettet som »byveje« og »ikkebyveje«, jf. punkt a)

Vejkategori

Klassificeringskriterie

»byveje«

Afsnit af nettet, der befinder sig i byområder med mindst 250 000 indbyggere

»ikkebyveje«

Dele af nettet, som ikke er kvalificeret til at være »byveje«

c)

de perioder, hvor afgiften finder anvendelse, for hvert enkelt segment. Hvis forskellige afgiftsniveauer finder anvendelse i afgiftsperioden, skal medlemsstaterne klart angive begyndelsen og afslutningen for hver periode, hvor der opkræves en specifik afgift.

Medlemsstaterne anvender ækvivalensfaktorerne i tabel 2 med henblik på at fastsætte proportionerne mellem afgiftsniveauerne for forskellige køretøjsklasser:

Tabel 2: Ækvivalensfaktorer med henblik på at fastsætte proportionerne mellem afgiftsniveauerne for forskellige køretøjsklasser

Køretøjsklasse

Ækvivalensfaktor

Lette køretøjer

1

Stive tunge godskøretøjer

1,9

Busser og rutebiler

2,5 1,5

Leddelte tunge godskøretøjer

2,9

[Ændring 131]

2.

Afgiftsbeløb

For hver køretøjsklasse, vejsegment og periode skal medlemsstaten eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed fastsætte ét bestemt beløb, der fastlægges i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilags afsnit 1, idet der tages hensyn til den tilsvarende maksimale værdi, der er anført i tabellen i bilag VI. Den deraf følgende afgiftsstruktur skal være gennemsigtig, og den skal offentliggøres og være tilgængelig for alle brugere på samme vilkår

Medlemsstaten skal offentliggøre samtlige af følgende oplysninger i god tid før gennemførelsen af en trængselsafgift:

a)

alle parametre, data og øvrige oplysninger, der er nødvendige for at kunne forstå, hvordan klassificeringen af veje og køretøjer og perioderne for anvendelse af afgiften er fastlagt

b)

en fuldstændig beskrivelse af de trængselsafgifter, der finder anvendelse på hver køretøjsklasse, på hvert vejsegment og for hver periode.

Medlemsstaterne giver Kommissionen adgang til alle oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til litra a) og b).

Der må kun fastsættes en afgift, hvis der tages hensyn til risikoen for, at trafikken flytter til en anden rute, eventuelle negative følger for færdselssikkerhed, miljø og trafikbelastning og eventuelle løsninger, der kan mindske disse risici.

Medlemsstaten eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed skal overvåge, i hvor høj grad afgiftsordningen mindsker trafikoverbelastningen. Den skal hvert år om nødvendigt justere afgiftsstrukturen, afgiftsperioderne og afgiftsbeløbene for de enkelte køretøjsklasser, vejtyper og perioder efter ændringer i transportudbuddet og -behovet.

BILAG VI

DEN MAKSIMALE TRÆNGSELSAFGIFT

I dette bilag fastsættes det maksimale niveau for trængselsafgiften.

De maksimale niveauer i tabellen nedenfor finder anvendelse på lette køretøjer. Afgifter for andre køretøjsklasser fastsættes ved at gange den for lette køretøjer anvendte afgift med de ækvivalensfaktorer, som er angivet i tabellen i bilag V.

Tabel: Det maksimale niveau for trængselsafgiften for lette køretøjer

Cent pr. køretøjskilometer

Byveje

Ikkebyveje

Motorveje

67

34

Hovedveje

198

66

BILAG VII

DIFFERENTIERING AF VEJAFGIFTER OG BRUGSAFGIFTER FOR LETTE KØRETØJER

Dette bilag indeholder de emissionskategorier, som vejafgifter og brugsafgifter skal differentieres efter.

De forurenende emissioner måles i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) …/… (*5).

De lavere satser finder anvendelse for personbiler og lette erhvervskøretøjer med specifikke CO2-emissioner, der måles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 (*6) og ligger under det niveau, som svarer til de for EU's køretøjsflåde gældende mål i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 (*7) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 (*8).

Tabel: emissionskategorier for lette køretøjer

Overensstemmelsesfaktorer

1,5 -2,1

1-1,5

under 1

Nulemissionskøretøjer

Afgift pr. km

10 % under højeste sats

20 % under højeste sats

30 % under højeste sats

75 % under højeste sats

(*5)  Kommissionens forordning (EU) …/… af XXX om ændring af Kommissionens forordning (EU) 2017/xxx og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF for så vidt angår emission ved faktisk kørsel fra lette personkøretøjer og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) [RDE 3] (EUT L … af … 2017, s. …)."

(*6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1)."

(*7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 1)."

(*8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 af 11. maj 2011 om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (EUT L 145 af 31.5.2011, s. 1).«"


(*1)  Medlemsstaterne kan ved anvendelsen af ækvivalensfaktorer tage hensyn til vejbygning, der foretages i etaper eller anvender en tilgang med lang livstidscyklus.«

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).

(*3)  Det Europæiske Miljøagenturs metode: http://www.eea.europa.eu//publications/emep-eea-guidebook-2016.

(*4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12).«

(*5)  Kommissionens forordning (EU) …/… af XXX om ændring af Kommissionens forordning (EU) 2017/xxx og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF for så vidt angår emission ved faktisk kørsel fra lette personkøretøjer og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) [RDE 3] (EUT L … af … 2017, s. …).

(*6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1).

(*7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 1).

(*8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 af 11. maj 2011 om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (EUT L 145 af 31.5.2011, s. 1).««


(1)  Det tilladelige niveau af NO2-komponent i NOx-grænseværdien vil muligvis blive fastsat på et senere tidspunkt.«

(2)  »Veje i forstæder«: områder med en befolkningstæthed på mellem 150 og 900 indbyggere pr. km2 (middelbefolkningstæthed på 300 indbyggere/km2).

(3)  »Veje mellem byer«: områder med en befolkningstæthed på under 150 indbyggere pr. km2.

(4)  »Veje i forstæder«: områder med en befolkningstæthed på mellem 150 og 900 indbyggere pr. km2 (middelbefolkningstæthed på 300 indbyggere/km2).

(5)  »Veje mellem byer«: områder med en befolkningstæthed på under 150 indbyggere pr. km2.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/374


P8_TA(2018)0424

Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport ***I

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2009/33/EF om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 — C8-0393/2017 — 2017/0291(COD)) (1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2020/C 345/50)

Ændring 1

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændring

(2)

Kommissionen meddelte i sin europæiske strategi for lavemissionsmobilitet (21), at for at opfylde EU's forpligtelser på 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der blev afholdt i 2015 i Paris, bør dekarboniseringen af transportsektoren fremskyndes, og at drivhusgasemissioner og luftforurenende emissioner fra transport derfor bør være godt på vej mod nulemission inden midten af århundredet. Desuden skal de emissioner af luftforurenende stoffer fra transport, der er sundhedsskadelige , reduceres betydeligt hurtigst muligt. Dette kan opnås gennem en række politiske initiativer, herunder anvendelse af offentlige udbud af renere køretøjer.

(2)

Kommissionen meddelte i sin europæiske strategi for lavemissionsmobilitet (21), at for at opfylde Unionens forpligtelser på 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der blev afholdt i 2015 i Paris, bør dekarboniseringen af transportsektoren fremskyndes, og at drivhusgasemissioner og luftforurenende emissioner fra transport derfor bør være godt på vej mod nulemission inden midten af århundredet. Desuden skal de emissioner af luftforurenende stoffer fra transport, der er sundheds- og miljøskadelige , reduceres betydeligt hurtigst muligt. Dette kan opnås gennem en række politiske initiativer, herunder foranstaltninger, der understøtter et skift i retning af offentlig transport, og anvendelse af offentlige udbud af renere køretøjer.

Ændring 2

Forslag til direktiv

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændring

(4)

Som anført i Kommissionens meddelelse »Et mobilt Europa: En dagsorden for en socialt retfærdig omstilling til ren, konkurrencedygtig og sammenbundet mobilitet for alle« (23) udgør dette forslag en del af anden pakke af forslag, der skal bidrage til Unionens indsats med henblik på lavemissionsmobilitet. Denne pakke, der forelægges i Kommissionens meddelelse »Fremme af lavemissionsmobilitet — En Europæisk Union, der beskytter planeten, styrker forbrugernes rettigheder og forsvarer industrien og arbejdstagerne«, omfatter en kombination af udbuds- og efterspørgselsorienterede foranstaltninger, der skal styre EU ind på vejen til lavemissionsmobilitet og samtidig styrke EU's økomobilitetssystems konkurrenceevne.

(4)

Som anført i Kommissionens meddelelse »Et mobilt Europa: En dagsorden for en socialt retfærdig omstilling til ren, konkurrencedygtig og sammenbundet mobilitet for alle« (23) udgør dette forslag en del af anden pakke af forslag, der skal bidrage til Unionens indsats med henblik på lavemissionsmobilitet. Denne pakke, der forelægges i Kommissionens meddelelse »Fremme af lavemissionsmobilitet — En Europæisk Union, der beskytter planeten, styrker forbrugernes rettigheder og forsvarer industrien og arbejdstagerne«, omfatter en kombination af udbuds- og efterspørgselsorienterede foranstaltninger, der skal styre EU ind på vejen til lavemissionsmobilitet og samtidig styrke EU's økomobilitetssystems konkurrenceevne. Fremme af bæredygtige køretøjer bør ske sideløbende med den yderligere udvikling af offentlig transport, da dette er den bedste og mest omkostningseffektive måde til at nedbringe antallet af køretøjer på vejen og følgelig forbedre luftkvaliteten og nedbringe emissionerne.

Ændring 3

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændring

(5)

Innovation af nye teknologier bidrager til at mindske emissioner fra køretøjer ved at understøtte dekarboniseringen af transportsektoren. Øget udbredelse af køretøjer til vejtransport med lave eller ingen emissioner vil sandsynligvis reducere emissionerne af CO2 og visse forurenende emissioner (partikler, nitrogenoxider og andre carbonhydrider end methan) og fremme den europæiske industris konkurrenceevne og vækst på de voksende globale markeder for køretøjer med lave eller ingen emissioner.

(5)

Innovation af nye teknologier bidrager til at mindske emissioner fra køretøjer og mindsker støjforurening, alt imens dekarboniseringen af transportsektoren understøttes . En øget udbredelse af køretøjer til vejtransport med lave eller ingen emissioner vil reducere emissionerne af CO2 og visse forurenende emissioner (partikler, nitrogenoxider og andre carbonhydrider end methan) og derved forbedre luftkvaliteten i byer og andre forurenede områder og samtidig fremme den europæiske industris konkurrenceevne og vækst på de voksende globale markeder for køretøjer med lave eller ingen emissioner samt sikre udviklingen af infrastruktur for alternative brændstoffer. Desuden skal princippet om teknologineutralitet være det grundlæggende princip i enhver indsats for at sikre og stimulere et konkurrencepræget miljø og tilskynde til yderligere forskning og innovation på dette område. For at mindske luft- og støjforurening og opfylde Unionens standarder for luftkvalitet i byer og landdistrikter er der behov for konkrete og ambitiøse politikker og foranstaltninger, herunder brug af offentlige indkøb af køretøjer med rene emissioner.

Ændring 4

Forslag til direktiv

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(5a)

Skøn over, hvornår der vil være prislighed mellem køretøjer med forbrændingsmotor og batteridrevne køretøjer, ligger mellem 2020 og 2028. Hertil kommer, at adskillige producenter af originaludstyr (OEM'er) har anført eksempler på prislighed for visse nye modeller i 2020. Baseret på de lavere driftsomkostninger for batteridrevne køretøjer vil tidspunktet for lighed med hensyn til de samlede ejeromkostninger (TCO) indtræde før året for prislighed med hensyn til købsprisen, typisk 2 til 6 år tidligere.

Ændring 5

Forslag til direktiv

Betragtning 5 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(5b)

Ifølge markedsprognoser vil renere køretøjer, såsom fuldt ud elektriske biler, falde betydeligt i pris og blive særdeles konkurrencedygtige og endda billigere i drift end konventionelle køretøjer i 2020'erne, navnlig når der tages hensyn til de samlede ejeromkostninger som følge af lavere omkostninger for batterier, men også andre omkostningsnedsættelser, der vil vise sig som følge af lavere brændstofpriser og lavere vedligeholdelsesomkostninger, der er forbundet med at køre en elbil.

Ændring 6

Forslag til direktiv

Betragtning 5 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(5c)

Mens Unionen er en af de førende regioner inden for forskning og økoinnovation af høj værdi, er det Asien og Stillehavsområdet, der huser de største producenter af busser og batterier. Tilsvarende styres den globale udvikling på markederne for elektriske batteridrevne køretøjer af markederne i Kina og USA, der tilsammen tegner sig for ca. 60 % af det globale marked, sammenlignet med de 28 %, som Unionen tegner sig for. En ambitiøs politisk ramme i Unionen er derfor nødvendig for at stimulere innovation og yderligere fremme den europæiske industris konkurrenceevne og vækst i de voksende globale markeder for renere køretøjer og den dermed forbundne teknologiinfrastruktur.

Ændring 7

Forslag til direktiv

Betragtning 5 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(5d)

Unionen skal øge de incitamenter, der understøtter den teknologiske udvikling af bæredygtige og genanvendelige batterier, som bør fremstilles med tanke på nødvendigheden af at minimere miljøaftrykket.

Ændring 8

Forslag til direktiv

Betragtning 5 e (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(5e)

For at være i overensstemmelse med målsætningerne for bæredygtighed bør batterier fremstilles med de mindst mulige miljømæssige konsekvenser i og uden for Unionen, navnlig for så vidt angår udvindingen af materiale til opbygning af batterier. Der bør tages højde for drivhusgasemissioner under hele fremstillingsprocessen. Kommissionen bør i overensstemmelse med revisionen af direktiv 2006/66/EF fremsætte ambitiøse mål for genanvendelighed af batterier.

Ændring 9

Forslag til direktiv

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændring

(6)

Offentlige myndigheder kan gennem deres udbudspolitik oprette og støtte markeder for innovative varer og tjenesteydelser. Direktiv 2014/24/EU (24) og 2014/25/EU (25) fastsætter harmoniserede minimumsregler for offentlige udbud, der harmoniserer den måde, hvorpå offentlige myndigheder og visse almennyttige offentlige forsyningsvirksomheder køber varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser. De fastsætter navnlig samlede tærskler for omfanget af kontrakter, der skal være omfattet af EU-lovgivningen, hvilket også gælder for direktivet om renere køretøjer.

(6)

I betragtning af at de offentlige udgifter til varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser udgør ca. 14 % af BNP, hvilket svarer til omkring 1,8 billioner EUR om året, kan offentlige myndigheder gennem deres udbudspolitik oprette og støtte markeder for innovative varer og tjenesteydelser. Direktiv 2014/24/EU (24) og 2014/25/EU (25) fastsætter harmoniserede minimumsregler for offentlige udbud, der harmoniserer den måde, hvorpå offentlige myndigheder og visse almennyttige offentlige forsyningsvirksomheder køber varer, bygge- og anlægsarbejder samt tjenesteydelser i overensstemmelse med de miljømæssige krav til de købte varer (herunder køretøjer) . De fastsætter navnlig samlede tærskler for omfanget af kontrakter, der skal være omfattet af EU-lovgivningen, hvilket også gælder for direktivet om renere køretøjer. For at nå dette mål bør direktivet indeholde klare og transparente krav og fastlægge en enkel metode til beregning af anskaffelsesmålene.

Ændring 10

Forslag til direktiv

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(6a)

Adgang til en opladnings- og optankningsinfrastruktur er en forudsætning for enhver transportoperation med køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, herunder offentlig transport. Derfor bør aspekterne med hensyn til fremme af infrastruktur for alternative brændstoffer for offentlig transport styrkes i direktiv 2014/94/EU. Hvis der ikke gennemføres en revision, bør Kommissionen udarbejde en handlingsplan for en infrastruktur for offentlig transport.

Ændring 11

Forslag til direktiv

Betragtning 6 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(6b)

Medlemsstaterne bør have lov til at give distributionssystemoperatører (DSO'er) mandat til at eje, udvikle, forvalte og drive en minimal kritisk masse af ladestationer i det offentlige rum med fri adgang til alle elleverandører for at sikre, at der er tilstrækkelige ladestandere til rådighed.

Ændring 12

Forslag til direktiv

Betragtning 6 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(6c)

Medlemsstaterne bør opfordres til at udforske mulighederne for at støtte driften og reducere omkostningerne til driften af køretøjer med ultralave emissioner i offentlige instanser, f.eks. ved at indrømme undtagelser fra eller nedsættelser af energiskatterne for køretøjer med ultralave emissioner.

Ændring 13

Forslag til direktiv

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændring

(8)

Den konsekvensanalyse, der er foretaget, understreger fordelene ved en ændring af den overordnede forvaltningstilgang til udbud af renere køretøjer på EU-plan. Ved at fastsætte minimumsmål for udbud kan man effektivt nå målet om at påvirke udbredelsen på markedet af rene køretøjer i forhold til at anvende internalisering af eksterne omkostninger i de overordnede indkøbsbeslutninger, idet der dog gøres opmærksom på relevansen af at tage hensyn til de miljømæssige aspekter i alle indkøbsbeslutninger. Fordelene på mellemlang og lang sigt for de europæiske borgere og virksomheder begrunder fuldt ud denne tilgang, for så vidt den ikke foreskriver, at ordregivende myndigheder, ordregivere og operatører anvender en specifik teknologi.

(8)

Den konsekvensanalyse, der er foretaget, understreger fordelene ved en ændring af den overordnede forvaltningstilgang til udbud af rene og energieffektive køretøjer på EU-plan. Ved at fastsætte minimumsmål for udbud kan man effektivt nå målet om at påvirke udbredelsen på markedet af rene køretøjer i forhold til at anvende internalisering af eksterne omkostninger i de overordnede indkøbsbeslutninger, idet der dog gøres opmærksom på relevansen af at tage hensyn til de miljømæssige aspekter i alle indkøbsbeslutninger. Fordelene på mellemlang og lang sigt for de europæiske borgere og virksomheder begrunder fuldt ud denne tilgang, for så vidt den ikke foreskriver, at ordregivende myndigheder, ordregivere og operatører anvender en specifik teknologi.

Ændring 14

Forslag til direktiv

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændring

(9)

Udvidelse af direktivets anvendelsesområde til at omfatte andre former for praksis såsom leasing, leje eller afbetalingskøb af køretøjer samt kontrakter om offentlig vejtransport, specialiseret personbefordring ad vej, persontransport, ikke rutekørsel, og udlejning af busser og turistbusser med chauffør samt specifik postbefordring og kurértjeneste og tjenesteydelser i forbindelse med affald sikrer, at al relevant udbudspraksis er omfattet.

(9)

Udvidelse af direktivets anvendelsesområde til at omfatte andre former for praksis såsom leasing, leje eller afbetalingskøb og eftermontering af køretøjer samt kontrakter om offentlig vejtransport, specialiseret personbefordring ad vej, persontransport, ikke rutekørsel, og udlejning af busser og turistbusser med chauffør samt specifik postbefordring og kurértjeneste og tjenesteydelser i forbindelse med affald sikrer, at al relevant udbudspraksis er omfattet , alt imens at gældende kontrakter ikke bør påvirkes af dette direktiv med tilbagevirkende kraft. Kommissionen bør desuden undersøge gennemførligheden af rene indkøb inden for andre transportformer.

Ændring 15

Forslag til direktiv

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændring

(10)

Der er bred støtte fra de vigtigste interessenter til en definition af renere køretøjer, som tager hensyn til kravene til reduktion af emissionerne af drivhusgasser og luftforurenende stoffer fra lette og tunge køretøjer. For at sikre, at der er tilstrækkelige incitamenter til at støtte udbredelsen på markedet af køretøjer med lave eller ingen emissioner i Unionen, bør bestemmelserne om deres offentlige udbud i henhold til denne ændring tilpasses bestemmelserne i EU-lovgivningen om præstationsnormerne for bilers og varevognes CO2-emissioner for perioden efter 2020 (26). Den indsats, der foretages i  henhold til det ændrede direktiv, vil bidrage til at overholde kravene vedrørende disse normer. En mere ambitiøs tilgang til offentlige udbud kan være en vigtig yderligere markedsstimulans.

(10)

Det ændrede direktiv bør bidrage til en reduktion af emissionerne af drivhusgasser og luftforurenende stoffer fra lette og tunge køretøjer. For at sikre, at der er tilstrækkelige incitamenter til at støtte udbredelsen på markedet af køretøjer med ingen eller lave emissioner i Unionen, bør bestemmelserne om deres offentlige udbud i henhold til denne ændring tilpasses bestemmelserne i EU-lovgivningen om præstationsnormerne for bilers og varevognes CO2-emissioner for perioden efter 2020 (26). Den indsats, der foretages i  overensstemmelse med dette direktiv, vil også bidrage til at overholde kravene vedrørende disse normer og lette udbredelsen af den dermed forbundne opladningsinfrastruktur . En mere ambitiøs tilgang til offentlige udbud vil være en vigtig yderligere markedsstimulans.

Ændring 16

Forslag til direktiv

Betragtning 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(10a)

For at opnå en forbedring af luftkvaliteten i kommuner er det helt afgørende at forny bilparken, så den lever op til standarden for renere køretøjer. Endvidere kræver principperne for den cirkulære økonomi en forlængelse af produktlevetiden. Derfor bør køretøjer, som er blevet eftermonteret, så de lever op til standarden for renere køretøjer, også medregnes i opnåelsen af det minimumsmål for udbud, der er fastsat i tabel 4 og 5 i bilaget.

Ændring 17

Forslag til direktiv

Betragtning 10 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(10b)

Køretøjer med ingen udstødningsemissioner kan også betyde en væsentlig miljøpåvirkning som følge af processen for fremstilling af komponenter og graden af genanvendelighed eller effektiviteten af produktionen af brændstof. Derfor bør teknologier, som tager denne udfordring op, såsom bæredygtige og genanvendelige batterier, modtage en højere grad af støtte for så vidt angår minimumsmålene for udbud, der er fastsat i tabel 4 og 5 i bilaget. Forskning og udvikling af disse teknologier bør også fremmes i Unionens øvrige politikker.

Ændring 18

Forslag til direktiv

Betragtning 10 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(10c)

Indregningen af CO2-emissioner bør være baseret på en »kilde-til-hjul«-tilgang for at tage hensyn til hele brændstofforsyningskæden fra udvindingsfasen til udstødningen. Dette vil give et mere nøjagtigt billede af de samlede emissioner for et bestemt køretøj. Kommissionen bør derfor senest den 31. december 2022 fastlægge metoden for registrering af emissioner fra kilde-til-hjul.

Ændring 19

Forslag til direktiv

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændring

(11)

Lette og tunge køretøjer anvendes til forskellige formål og er på forskellige niveauer med hensyn til markedsudvikling, og det ville være en fordel, hvis bestemmelserne om offentlige udbud anerkendte disse forskelle. Konsekvensanalysen viste merværdien af at vedtage en tilgang baseret på alternative brændstoffer, indtil der på EU-plan er fastsat teknologineutrale krav til CO2-emissioner fra tunge køretøjer, hvilket Kommissionen agter at foreslå i fremtiden. Konsekvensanalysen anerkendte desuden , at markederne for bybusser med lave eller ingen emissioner er kendetegnet ved øget markedsudvikling , hvorimod markederne for lastbiler med lave eller ingen emissioner er på et tidligere trin i markedsudviklingen.

(11)

To- og trehjulede, lette og tunge køretøjer anvendes til forskellige formål og er på forskellige niveauer med hensyn til markedsudvikling, og det ville være en fordel, hvis bestemmelserne om offentlige udbud anerkendte disse forskelle. Det bør desuden anerkendes , at markederne for bybusser med lave eller ingen emissioner er kendetegnet ved nylig fremgang , hvorimod markederne for lastbiler med lave eller ingen emissioner er på et spirende trin i markedsudviklingen.

Ændring 20

Forslag til direktiv

Betragtning 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(11a)

Muligheden for at mindske emissioner via offentlige indkøb alene er begrænset, og offentlig transport bidrager kun med en lille andel af emissionerne fra transportsektoren. Medlemsstaterne bør derfor tilskyndes til at regulere indkøb af renere køretøjer, der foretages af andre flådeejere, såsom taxaselskaber, biludlejningsselskaber og selskaber, som arrangerer fælleskørsel.

Ændring 21

Forslag til direktiv

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændring

(12)

Fastsættelse af minimumsmål for udbud af renere køretøjer senest i 2025 og senest i 2030 på medlemsstatsplan bør bidrage til politisk sikkerhed på markeder, hvor investeringer i  lav- og nulemissionsmobilitet er påkrævet. Minimumsmålene understøtter etableringen af markeder i hele Unionen. De giver tid til tilpasning af de offentlige udbudsprocedurer og sender et klart markedssignal. I konsekvensanalysen konstateres det, at medlemsstaterne i stigende grad fastsætter mål afhængigt af deres økonomiske kapacitet, og hvor alvorligt problemet er. Der bør fastsættes forskellige mål for de forskellige medlemsstater i overensstemmelse med deres økonomiske kapacitet (bruttonationalprodukt pr. indbygger) og eksponering for forurening (bybefolkningstæthed). Minimumsmål for udbud bør suppleres med en forpligtelse for ordregivende myndigheder, ordregivere og operatører til at overveje relevante energi- og miljømæssige aspekter i alle deres udbudsprocedurer. Den territoriale konsekvensanalyse af dette ændrede direktiv viste, at virkningen vil være jævnt fordelt mellem regionerne i Unionen.

(12)

Fastsættelse af minimumsmål for indkøbskontrakter for renere køretøjer , som skal nås senest i 2025 og senest i 2030 på medlemsstatsplan, bør bidrage til politisk sikkerhed på markeder, hvor investeringer i  mobilitet med lave og ingen emissioner er påkrævet. Minimumsmålene understøtter etableringen af markeder i hele Unionen. De giver tid til tilpasning af de offentlige udbudsprocedurer og sender et klart markedssignal. I konsekvensanalysen konstateres det, at medlemsstaterne i stigende grad fastsætter mål afhængigt af deres økonomiske kapacitet, og hvor alvorligt problemet er. Der bør fastsættes forskellige mål for de forskellige medlemsstater i overensstemmelse med deres økonomiske kapacitet (bruttonationalprodukt pr. indbygger) og eksponering for forurening (bybefolkningstæthed). Minimumsmål for udbud bør suppleres med en forpligtelse for ordregivende myndigheder, ordregivere og operatører til at overveje relevante energi- og miljømæssige aspekter i alle deres udbudsprocedurer. Den territoriale konsekvensanalyse af dette ændrede direktiv viste, at virkningen vil være jævnt fordelt mellem regionerne i Unionen.

Ændring 22

Forslag til direktiv

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(12a)

I sin henstilling til Rådet og Kommissionen af 4. april 2017 som følge af undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien  (10a) opfordrede Europa-Parlamentet medlemsstaterne til at fremme politikker for grønne offentlige udbud gennem offentlige myndigheders indkøb af nulemissionskøretøjer (ZEV) og køretøjer med ultralave emissioner (ULEV) til deres egne flåder eller til (halv)offentlige delebilsprogrammer og gennem udfasningen af nye CO2-udledende biler inden 2035.

Ændring 23

Forslag til direktiv

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændring

(13)

Den maksimale virkning kan opnås, hvis offentlige udbud af renere køretøjer er målrettet mod områder med en relativt høj grad af luftforurening . De offentlige myndigheder i medlemsstaterne opfordres til især at fokusere på disse områder, når de afslutter gennemførelsen af deres nationale minimumsmål, og til at afspejle den tilknyttede indsats i deres rapportering i henhold til dette ændrede direktiv.

(13)

Den maksimale virkning kan opnås, hvis offentlige udbud af renere køretøjer er målrettet mod områder med en relativt høj grad af luft- og støjforurening . De offentlige myndigheder i medlemsstaterne opfordres til især at fokusere på disse områder, når de afslutter gennemførelsen af deres nationale minimumsmål, og til at afspejle den tilknyttede indsats i deres rapportering i henhold til dette ændrede direktiv. Der bør ydes passende teknisk bistand til de offentlige myndigheder for at undgå en uforholdsmæssig stor byrde og optimere de potentielle resultater af dette direktiv.

Ændring 24

Forslag til direktiv

Betragtning 13 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(13a)

Det ændrede direktiv bør bidrage til en nedbringelse af drivhusgasser og luftforurenende emissioner og til fremme af renere offentlig vejtransport. Det bør undgå at modvirke udviklingen af andre former for ren transport såsom sporvogne og metrotog.

Ændring 25

Forslag til direktiv

Betragtning 13 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(13b)

De beløbsgrænser, der er fastsat i dette direktiv, er vanskelige at gennemføre uden udvikling af produkter, der kan markedsføres, og som er teknisk modne. For at sikre, at oplysninger om fremskridt regelmæssigt ajourføres, bør Kommissionen hvert andet år forelægge en rapport med en vurdering af, om der findes markedsføringsbare løsninger for renere køretøjer. Desuden bør Kommissionen og medlemsstaterne yde større finansielle og ikke-finansielle bidrag til en hurtigere markedsføring af sådanne renere køretøjer.

Ændring 26

Forslag til direktiv

Betragtning 13 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(13c)

Under hensyntagen til de betydelige forskelle i de private transportoperatørers økonomiske råderum for så vidt angår anvendelsen af potentielt dyrere køretøjer, der bruger alternative brændstoffer, bør der stilles mekanismer til rådighed for at sikre lige vilkår for offentlige og private transportoperatører i forbindelse med udbuds- og licitationsprocedurer og for at omkostningerne ved overholdelse af de minimumsindkøbsmål, der er fastsat i dette direktiv, ikke flyttes over på de lokale myndigheder, navnlig for mindre kommuner, eller medfører eksternalisering af de højere omkostninger gennem højere billetpriser, højere lokale skatter eller forringelse af de offentlige transporttjenester.

Ændring 27

Forslag til direktiv

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændring

(15)

Rapporteringen om offentlige udbud i henhold til dette ændrede direktiv bør give et klart overblik over markedet for at muliggøre en effektiv overvågning af gennemførelsen. Den bør indledes med en foreløbig rapport i 2023 og fortsætte med en første fuld rapport om gennemførelsen af minimumsmålene i 2026 og derefter hvert tredje år. For at minimere den administrative byrde for de enkelte offentlige organer og skabe et effektivt overblik over markedet bør forenklet rapportering lettes. Kommissionen vil sikre fuld rapportering for køretøjer med lave eller ingen emissioner og andre alternative brændstoffer inden for rammerne af Unionens fælles glossar for offentlige kontrakter. Specifikke koder i det fælles glossar for offentlige kontrakter vil lette registreringen og overvågningen i databasen Tender Electronic Daily.

(15)

Rapporteringen om offentlige udbud i henhold til dette ændrede direktiv bør give et klart overblik over markedet for at muliggøre en effektiv overvågning af gennemførelsen. Den bør indledes med en foreløbig rapport fra medlemsstaterne til Kommissionen i 2023 , der forelægges inden for rammerne af rapporter i henhold til EU-retsakter om offentlige udbud og om indgåelse af kontrakter af enheder inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester, og fortsætte med en første fuld rapport om gennemførelsen af minimumsmålene i 2026 og derefter hvert tredje år. For at minimere den administrative byrde for de enkelte offentlige organer og skabe et effektivt overblik over markedet bør forenklet rapportering lettes. Disse rapporter bør indeholde oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre direktiv 2009/33/EF, og overholde de kategorier, der er indeholdt i Unionens fælles glossar for offentlige kontrakter. Kommissionen bør regelmæssigt fremsende rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af direktiv 2009/33/EF. Kommissionen bør endvidere vurdere, om entreprenørmaskiner kan medtages i anvendelsesområdet for direktiv 2009/33/EF, og hvis det er tilfældet, udarbejde en metode til at definere »maskiner til rengøring af byggepladser«.

Ændring 28

Forslag til direktiv

Betragtning 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(15a)

Med henblik på bedre at understøtte den fremtidige beslutningstagning i sektoren ved at give et mere nøjagtigt billede af de samlede emissioner fra et bestemt køretøj, der indfanger hele værdikæden, bør Kommissionen foreslå en metode til udregning af køretøjers livscyklusemissioner af CO2 og kilde-til-hjul-CO2-emissioner. Der bør tages hensyn til disse emissioner, når Kommissionen foretager en revision af direktiv 2009/33/EF og af enhver anden relevant lovgivning vedrørende alternative brændstoffer.

Ændring 29

Forslag til direktiv

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændring

(16)

Yderligere støtte til udbredelsen på markedet af renere køretøjer kan opnås ved at stille målrettede offentlige støtteforanstaltninger til rådighed på nationalt plan og EU-plan. Dette omfatter bedre udveksling af viden og tilpasning af udbud for at muliggøre en indsats i et omfang, der er tilstrækkeligt stort til omkostningsbesparelser og indvirkning på markedet. Muligheden for at yde offentlig støtte til fremme af udviklingen af de infrastrukturer, som er nødvendige for distribution af alternative brændstoffer, er anerkendt i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (27). Traktatens bestemmelser, navnlig artikel 107 og 108, finder dog fortsat anvendelse på sådan offentlig støtte.

(16)

Yderligere støtte til udbredelsen på markedet af renere køretøjer kan opnås ved at stille målrettede offentlige støtteforanstaltninger til rådighed på nationalt plan og EU-plan. Dette omfatter bedre udveksling af viden og tilpasning af udbud for at muliggøre en indsats i et omfang, der er tilstrækkeligt stort til omkostningsbesparelser og indvirkning på markedet. Der bør også tilskyndes til iværksættelse af regionale pilotprojekter, navnlig på steder, hvor landdistrikter og byområder er indbyrdes forbundet. Muligheden for at yde offentlig støtte til fremme af udviklingen af de infrastrukturer, som er nødvendige for distribution af alternative brændstoffer, er anerkendt i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (27). Traktatens bestemmelser, navnlig artikel 107 og 108, finder dog fortsat anvendelse på sådan offentlig støtte.

Ændring 30

Forslag til direktiv

Betragtning 16 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(16a)

For at opnå en yderligere nedbringelse af mængden af emissioner og luftforurenende stoffer bør medlemsstaterne, når det er relevant, tilskyndes til at anvende forskellige incitamenter og mekanismer til flådeudvikling i andre sektorer end dem, der reguleres i det ændrede direktiv.

Ændring 31

Forslag til direktiv

Betragtning 16 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(16b)

Medlemsstaterne bør sikre, at omkostningerne til opfyldelse af de minimumsmål for udbud, der er fastsat i dette direktiv, ikke lægges over på lokale myndigheder, og at tilstrækkelige økonomiske ressourcer stilles til rådighed for ordregivende myndigheder og ordregivende enheder.

Ændring 32

Forslag til direktiv

Betragtning 16 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(16c)

Målrettede støtteforanstaltninger til indkøb af renere køretøjer er uundværlige. For at medvirke til at nå målene i dette direktiv skal medlemsstaterne udvide deres finansielle og ikke-finansielle incitamenter med henblik på at fremskynde markedsudbredelsen af renere køretøjer.

Ændring 33

Forslag til direktiv

Betragtning 16 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(16d)

Pålæggelsen af mimimumsmål for udbud for lette og tunge køretøjer i medfør af dette direktiv vil kræve yderligere finansielle midler for ordregivende myndigheder og ordregivende enheder. Derfor bør Unionens budgetmæssige og økonomiske politik efter 2020 tage hensyn hertil for at yde tilstrækkelig finansiel støtte til ordregivende myndigheder og ordregivende enheder. Dette bør afspejles i den kommende flerårige finansielle ramme og i reglerne vedrørende bæredygtig finansiering og Unionens finansielle institutioner.

Ændring 34

Forslag til direktiv

Betragtning 16 e (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(16e)

For at sikre, at de offentlige myndigheder tilskyndes til at købe renere køretøjer, og at medlemsstaterne investerer i udbredelsen af infrastruktur for alternative brændstoffer, men også for at undgå risikoen for, at sådanne indkøb medfører højere priser for passagererne, bør Unionens budget- og finanspolitik efter 2020 yde støtte til de ordregivende enheder. Dette bør afspejles i den kommende flerårige finansielle ramme og i reglerne vedrørende bæredygtig finansiering og Unionens finansielle institutioner. Desuden bør medlemsstaterne udvide de finansielle og ikke-finansielle incitamenter og overveje miljørevisioner for at fremskynde udbredelsen på markedet af renere køretøjer. Disse bestræbelser vil reducere den indledende store investering i infrastrukturændringer og støtte dekarboniseringen af transport.

Ændring 35

Forslag til direktiv

Betragtning 16 f (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(16f)

I den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) råder Unionen over en lang række forskellige midler til at støtte medlemsstaterne, de lokale myndigheder og berørte aktører i deres overgang til bæredygtig transport. I perioden 2014-2020 har Unionen afsat 13,7  mia. EUR fra de europæiske struktur- og investeringsfonde til finansiering af mobilitet i byer. Horisont 2020, Unionens forskningsprogram, vil yde omkring 200 mio. EUR til mobilitet i byerne og 650 mio. EUR til intelligente byer, og Connecting Europe-faciliteten vil afsætte ca. 200 mio. EUR til indkaldelse af forslag til byknudepunkter. Under den næste flerårige finansielle ramme bør Kommissionen og medlemsstaterne fortsat støtte projekter for bæredygtig bytrafik og styrke de nødvendige synergier mellem de forskellige finansieringskilder og programmer. Navnlig forbindelserne mellem mobilitet i byer, den nye digitale dagsorden og energiunionen skal styrkes, f.eks. muligheden for under Connecting Europe-faciliteten (CEF) at finansiere synergiprojekter med en ekstra medfinansieringssats for transportprojekter med energi- og telekommunikationselementer, der indebærer et enormt potentiale for byudviklingsprojekter.

Ændring 36

Forslag til direktiv

Betragtning 16 g (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(16 g)

En mere målrettet brug af Unionens finansielle instrumenter såsom Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer eller Den Europæiske Investeringsbanks facilitet for renere transport, som kan hjælpe med at skaffe finansiering til flåder og udstyr, bør fremmes. Med henblik herpå bør tilgængeligheden af teknisk og finansiel rådgivning til lokale myndigheder og aktører, f.eks. gennem Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning, JASPERS, JESSICA eller det finansielle instrument FI-kompasset forbedres med henblik på at styrke deres institutionelle kapacitet, udarbejdelse og gennemførelse af projekter og for at opnå en optimal udnyttelse af Unionens fonde og finansielle instrumenter, herunder nedbringelse af risikoen i forbindelse med innovative tilbud.

Ændring 37

Forslag til direktiv

Betragtning 16 h (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(16h)

De offentlige myndigheder bør ligeledes tilskyndes til at indkøbe køretøjer efter kriteriet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud (MEAT) som beskrevet i artikel 82 direktiv 2014/25/EU, under hensyntagen til omkostningseffektivitet i løbet af køretøjets levetid samt miljømæssige og sociale aspekter.

Ændring 38

Forslag til direktiv

Betragtning 16 i (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(16i)

Med henblik på at maksimere effekten af investeringer skal mobilitet og byplanlægning koordineres bedre, f.eks. gennem anvendelse af planer for bæredygtig mobilitet i byer (SUMP'er). SUMP’er, der er udviklet på tværs af individuelle politikområder og i samarbejde med forskellige myndighedsniveauer, der kombinerer forskellige transportformer, trafiksikkerhed, godstransport, mobilitetsforvaltning og intelligente transportsystemer. SUMP’er kan spille en vigtig rolle i at nå Unionens mål for CO2-emissioner og nedbringelse af støj- og luftforurening. Anvendelsen af SUMP’er bør således indgå som et vigtigt element i overvejelserne omkring finansieringen af EU-projekter inden for bytransport, herunder i gennemførelsen af dette ændrede direktiv. Kommissionen bør i denne forbindelse under fuld hensyntagen til nærhedsprincippet yde de kompetente myndigheder den nødvendige rådgivning og tekniske støtte til udvikling af planer for bæredygtig mobilitet i byer.

Ændring 39

Forslag til direktiv

Betragtning 16 j (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(16j)

Offentlige indkøb er, ud over at de støtter udbredelsen af renere køretøjer, drivkraften bag nye former for mobilitet. Mens renere køretøjer vil blive fremmet og føre til hurtigere udbygning af infrastruktur i byområder, vil digitalisering optimere passager- og godstransporten. Multimodal og fælles mobilitet samt integrerede billetteringssystemer er afgørende i forbindelse med omstillingen til mobilitet som en tjenesteydelse.

Ændring 40

Forslag til direktiv

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændring

(17)

For at nå målene i dette direktiv bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at ajourføre bestemmelserne om CO2-emissionsnormerne for tunge køretøjer for en periode på fem år fra den [Indsæt ikrafttrædelsesdatoen]. Denne periode bør forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

udgår

Ændring 41

Forslag til direktiv

Betragtning 18 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(18a)

I overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning  (1a) bør der lægges særlig vægt på opfølgningen af virkningerne af EU-lovgivningen. Evalueringen af direktiv 2009/33/EF bør danne grundlag for en konsekvensanalyse af muligheder for yderligere tiltag. Derfor bør Kommissionen på grundlag af den bedste og seneste tilgængelige videnskabelige dokumentation vurdere behovet for at revidere direktivet under hensyntagen til køretøjers CO2-emissioner under hele deres livscyklus og deres CO2-emissioner fra well-to-wheel med henblik på at sikre åbenhed og ansvarlighed i forbindelse med opfyldelsen af politiske mål og foreslå eventuelle nødvendige forbedringer. Hvis det er hensigtsmæssigt, bør Kommissionen i denne forbindelse også undersøge anden relevant lovgivning vedrørende alternative brændstoffer.

Ændring 42

Forslag til direktiv

Betragtning 18 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(18b)

En stor andel af de offentlige indkøb på transportområdet har forbindelse med lokale offentlige transportorganer, som normalt henhører under de lokale myndigheder med begrænsede finansielle midler. Regler om indkøb af renere køretøjer bør derfor hverken pålægge en væsentlig ekstra økonomisk byrde eller føre til outsourcing af højere omkostninger via højere billetpriser, højere lokale skatter eller forringelse af de offentlige transporttjenester.

Ændring 43

Forslag til direktiv

Betragtning 18 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(18c)

Unionen skal beskytte EU-producenterne mod illoyal konkurrence i tredjelande, hvor EU-producenter ikke har adgang til offentlige udbud for køb, leasing, udlejning eller leje af køretøjer til vejtransport. Derfor bør Kommissionen analysere illoyal konkurrencepraksis i tredjelande og træffe passende foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af den europæiske industri.

Ændring 44

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1

Direktiv 2009/33/EF

Titel

Kommissionens forslag

Ændring

Direktiv 2009/33/EF om fremme af renere køretøjer til vejtransport til støtte for lavemissionsmobilitet

Direktiv 2009/33/EF om fremme af renere køretøjer til vejtransport i forbindelse med offentlige indkøb til støtte for lavemissionsmobilitet

Ændring 45

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 a (nyt)

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 1 — stk. 1

Gældende ordlyd

Ændring

 

1a)

Artikel 1, stk. 1, affattes således:

Dette direktiv forpligter ordregivende myndigheder, ordregivere og visse operatører til at tage hensyn til energi- og miljøbelastningen i hele driftslevetiden, herunder energiforbruget og emissionen af CO2 og visse forurenende stoffer, når de indkøber køretøjer til vejtransport, med det formål at fremme renere og mere energieffektive køretøjer og at forbedre transportsektorens bidrag til Fællesskabets miljø-, klima- og energipolitikker.

»Dette direktiv forpligter ordregivende myndigheder, ordregivere og visse operatører til at tage hensyn til energi- og miljøbelastningen i hele driftslevetiden, herunder energiforbruget og emissionen af CO2 og visse forurenende stoffer, når de indkøber , leaser, lejer eller afbetalingskøber køretøjer til vejtransport, med det formål at fremme renere og mere energieffektive køretøjer og at forbedre transportsektorens bidrag til Unionens miljø-, klima- og energipolitikker«.

Ændring 46

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 b (ny)

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 2 — stk. 1

Gældende ordlyd

Ændring

 

1b)

Artikel 2, stk. 1, affattes således:

Medlemsstaterne kan fritage kontrakter om indkøb af køretøjer, der ikke er omfattet af typegodkendelse eller individuel godkendelse på deres område, jf. artikel 2, stk. 3, i direktiv 2007/46/EF, fra kravene i nærværende direktiv

»Medlemsstaterne kan fritage kontrakter om indkøb , leasing, leje, eller afbetalingskøb af køretøjer, der ikke er omfattet af typegodkendelse eller individuel godkendelse på deres område, jf. artikel 2, stk. 3, i direktiv 2007/46/EF, fra kravene i nærværende direktiv.«

Ændring 47

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 2

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 3 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

Dette direktiv finder anvendelse på kontrakter om indkøb af køretøjer til vejtransport foretaget af:

Dette direktiv finder anvendelse på kontrakter om indkøb , leasing, leje, afbetalingskøb og eftermontering af køretøjer til vejtransport foretaget af:

Ændring 48

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 2

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 3 — stk. 1 — litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

ca)

Den Europæiske Unions institutioner, agenturer og organer.

Ændring 49

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4)

»renere køretøj«:

4)

»renere køretøj«: et køretøj , uanset kategori, som drives af alternative brændstoffer som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/94/EU, undtagen biobrændstoffer, der ikke er fremstillet af råprodukter, der er anført i del A i bilag IX til direktiv 2018/… (RED II), eller der er fremstillet af palmeolie  (*) , og inklusive hybridkøretøjer, hvor der kun anvendes elektricitet til en del af den operationelle anvendelse af køretøjet, lavemissionskøretøjer og nulemissionskøretøjer. For køretøjer med intern forbrændingsmotor må emissioner under faktisk kørsel (RDE)  (**) som procentdel af emissionsgrænseværdier  (***) ikke overstige 80 %.

a)

et køretøj i klasse M1 eller M2 med en maksimal udstødningsemission udtrykt i CO2 g/km og forurenende emissioner ved faktisk kørsel, der ligger under en procentdel af de gældende emissionsgrænseværdier, jf. tabel 2 i bilaget, eller

 

b)

et køretøj i klasse N1 med en maksimal udstødningsemission udtrykt i CO2 g/km og forurenende emissioner ved faktisk kørsel, der ligger under en procentdel af de gældende emissionsgrænseværdier, jf. tabel 2 i bilaget, eller

 

c)

et køretøj i klasse M3, N2 eller N3 som defineret i tabel 3 i bilaget.

 

 

Ændring 50

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

4a.

»nulemissionskøretøj«: et køretøj med nul udstødningsemissioner af CO2, NOx og finpartikler

Ændring 51

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 4 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

4b.

»lavemissionskøretøj«: et køretøj med maksimalgrænseværdier for emissioner som omhandlet i tabel 2 i bilaget.

Ændring 52

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 4 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

4c.

»køretøj, som er blevet eftermonteret, så det lever op til standarden for et renere køretøj«: et køretøj med en motor, som er blevet eftermonteret, så det lever op til standarden for et renere køretøj som defineret i denne artikels stk. 1, nr. 4. I tilfælde af en eftermonteret motor, der anvender biobrændstoffer som defineret i artikel 2, stk. 2, litra i), i direktiv 2009/28/EF, syntetiske brændstoffer eller paraffinholdige brændstoffer, skal køretøjet opfylde de seneste Euro-standarder eller nyere standarder.

Ændring 53

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 4

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 4a

Kommissionens forslag

Ændring

4)

Følgende indsættes som artikel 4a:

udgår

»Artikel 4a

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a med henblik på at ajourføre tabel 3 i bilaget med tærskler for CO2-udstødningsemission og luftforurenende stoffer for tunge køretøjer, når de tilknyttede præstationsnormer for tunge køretøjers CO2-emissioner er gældende på EU-plan«.

 

Ændring 54

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 5

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 5 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Medlemsstaterne sikrer, at indkøb, leasing, leje og afbetalingskøb af køretøjer til vejtransport og offentlige tjenesteydelseskontrakter om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og offentlige tjenesteydelseskontrakter som omhandlet i dette direktivs artikel 3 opfylder minimumsmålene for udbud af lette køretøjer, jf. tabel 4 i bilaget, og af tunge køretøjer, jf. tabel 5 i bilaget.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at indkøb, leasing, leje og afbetalingskøb af køretøjer til vejtransport eller eftermontering af disse, så de lever op til standarden for renere køretøjer, og offentlige tjenesteydelseskontrakter om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og offentlige tjenesteydelseskontrakter som omhandlet i dette direktivs artikel 3 opfylder minimumsmålene for udbud af renere lette køretøjer, jf. tabel 4 i bilaget, og af tunge køretøjer, jf. tabel 5 i bilaget.

Ændring 55

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 5

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 5 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1a.     Ved beregningen af minimumsmålene for udbud er den dato for det offentlige indkøb, der skal tages i betragtning, datoen for afslutningen af den offentlige udbudsprocedure ved underskrivelsen af kontrakten.

 

Minimumsmålene for udbud beregnes som et gennemsnit af alle kontrakter, der er underskrevet mellem dagen efter datoen for gennemførelsen af dette direktiv og den 31. december 2024 for så vidt angår den første referenceperiode og mellem den 1. januar 2025 og den 31. december 2029 for så vidt angår den anden referenceperiode.

 

Hvis der ikke tids nok vedtages nye mål for referenceperioden efter den 1. januar 2030, finder de mål, der er fastsat for 2030, fortsat anvendelse.

Ændring 56

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 5

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 5 — stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1b.     Med henblik på at nå målet for udbud skal ordregivende enheder basere tildelingen af kontrakter på det økonomisk mest fordelagtige tilbud (»MEAT«) som beskrevet i artikel 82 i direktiv 2014/25/EU. I udbudsbetingelserne fokuseres der ikke kun på ejerens samlede omkostninger (TCO — Total Cost of Ownership), men også på andre køretøjsegenskaber såsom tilgængelighed, indpasning i bymiljøet, støjniveau, energieffektivitet samt batteriers og andre køretøjskomponenters genanvendelighed.

Ændring 57

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 5 a (nyt)

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

5a)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 5a

Finansielle ressourcer

1.     Medlemsstaterne stiller tilstrækkelige finansieringsinstrumenter til rådighed for udbud af renere køretøjer og installation af den tilknyttede infrastruktur inden for deres område. Fastsættelsen af midlerne skal baseres på en grundig evaluering af de økonomiske behov hos de offentlige myndigheder og de ordregivende enheder, idet der sikres sammenhæng med de mål for udbud, der er fastsat på nationalt plan.

2.     Unionen stiller yderligere finansieringsinstrumenter til rådighed for at understøtte udbredelsen af renere køretøjer og installationen af den tilknyttede infrastruktur i medlemsstaterne.«.

Ændring 58

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 5 b (nyt)

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 5 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

5b)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 5b

Handlingsplan for alternative brændstoffer til offentlig transport

1.     Senest den 31. december 2020 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en handlingsplan, som har til formål at fremskynde etableringen af en opladnings- og påfyldningsinfrastruktur for tunge køretøjer, der ejes af transportvirksomheder, i deres egne garager og vedligeholdelsescentre og i det offentlige rum.

2.     Denne handlingsplan skal omfatte oplysninger om tilgængelige EU-støtteinstrumenter, og der skal fastlægges klare procedurer for, hvordan en sådan støtte kan ydes, herunder forbindelse til eksisterende EU-bestemmelser om statsstøtte.

3.     Rapporten skal endvidere indeholde en vurdering af, hvordan Unionens finansieringsinstrumenter kan revideres, således at der gives prioritet til offentlige transportselskaber af alle størrelser til udskiftning af deres køretøjer.«.

Ændring 59

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 c (nyt)

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 5 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

5c)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 5c

EU-platform for grænseoverskridende og fælles indkøb af energieffektive køretøjer til vejtransport med lave emissioner

For at fremme opfyldelsen af målene, der er anført i bilaget til nærværende direktiv, og for at opnå stordriftsfordele etablere Kommissionen en EU-platform for grænseoverskridende og fælles indkøb af energieffektive køretøjer til vejtransport med lave emissioner. De ordregivende myndigheder, enheder og aktører som omhandlet i artikel 3 kan deltage i denne platform for fælles indkøb af køretøjer. Kommissionen sikrer, at platformen er offentligt tilgængelig og på effektiv vis samler alle parter, der er interesseret i at lægge deres ressourcer sammen. For at lette oprettelsen og gennemførelsen af sådanne fælles indkøb yder Kommissionen teknisk bistand og udarbejder formularer for samarbejdsaftaler. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 8a om oprettelsen af EU-platformen for fælles indkøb af energieffektive køretøjer til vejtransport med lave emissioner.«.

Ændring 60

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 7

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 8a

Kommissionens forslag

Ændring

7)

Som ny artikel 8a indsættes:

udgår

»Artikel 8a

 

Udøvelse af de delegerede beføjelser

 

1.     Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

 

2.     Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4a, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den [indsæt ikrafttrædelsesdatoen]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

 

3.     Den i artikel 4a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

 

4.     Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

 

5.     Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

 

6.     En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ«.

 

Ændring 61

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 8

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 9

Kommissionens forslag

Ændring

8)

Artikel 9 affattes således:

8)

Artikel 9 udgår.

»1.     Kommissionen bistås af et udvalg.

Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

 

2.     Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

 

3.     Når udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af udvalgsmedlemmerne anmoder herom, inden for tidsfristen for afgivelse af udtalelsen.«

 

Ændring 62

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9 — litra a

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 10 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.    Efter rapportering fra medlemsstaterne forelægger Kommissionen hvert tredje år fra den 1. januar 2027 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om dette direktivs anvendelse og om , hvad de enkelte medlemsstater har gjort med henblik på en effektiv gennemførelse af dette direktiv .

1.    Medlemsstaterne forelægger inden den 18. april 2026 og derefter hvert tredje år Kommissionen en rapport om gennemførelsen af dette direktiv som en del af de rapporter, der er omhandlet i artikel 83, stk. 3, andet afsnit, i direktiv 2014/24/EU og artikel 99 , stk. 3, andet afsnit, i direktiv 2014/25/EU. Medlemsstaterne forelægger senest den 18. april 2023 Kommissionen en foreløbig rapport .

 

Disse rapporter skal indeholde oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre dette direktiv, herunder om antallet af og klasserne for køretøjer indkøbt af ordregivende myndigheder og enheder og om den dialog, der er gennemført mellem de forskellige forvaltningsniveauer, samt oplysninger om medlemsstaternes hensigter vedrørende ovennævnte rapporteringsaktiviteter og eventuelle andre værdifulde oplysninger.

 

Oplysningerne skal følge de kategorier, der er indeholdt i forordning (EF) nr. 2195/2002 om det fælles glossar for offentlige kontrakter (CPV), som opført i tabel 1 i bilaget.

Ændring 63

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9 — litra a a (nyt)

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 10 — stk. 2

Gældende ordlyd

Ændring

 

aa)

Stk. 2 affattes således:

2.     Disse rapporter skal indeholde en vurdering af dette direktivs virkninger, herunder navnlig af valgmulighederne i artikel 5, stk. 3, og af behovet for yderligere tiltag, eventuelt ledsaget af forslag .

»2.    Senest den 31. december 2022 fremsætter Kommissionen forslag til en metode til udregning af køretøjers livscyklusemissioner af CO2 og kilde-til-hjul-CO2-emissioner .

Kommissionen skal i disse rapporter sammenholde det nominelle og det relative antal indkøbte køretøjer , der svarer til markedets bedste for så vidt angår energi- og miljøbelastning i hele driftslevetiden i hver af køretøjsklasserne i tabel 3 i bilaget med det samlede marked for sådanne køretøjer og vurdere, hvordan valgmulighederne i artikel 5, stk. 3, har påvirket markedet . Kommissionen skal vurdere behovet for yderligere tiltag, eventuelt ledsaget af forslag.

Senest den 18. april 2027 reviderer Kommissionen direktiv 2009/33/EF og anden relevant lovgivning vedrørende alternative brændstoffer , idet den tager hensyn til de pågældende køretøjers livscyklusemissioner af CO2 og kilde-til-hjul-CO2-emissioner .«.

Ændring 64

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9 — litra a b (nyt)

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 10 — stk. 3

Gældende ordlyd

Ændring

 

ab)

stk. 3 affattes således:

3.    Senest på tidspunktet for den første rapport foretager Kommissionen en undersøgelse af valgmulighederne i artikel 5, stk. 3 , fremlægger en evaluering af metodologien artikel 6 , og foreslår om nødvendigt passende tilpasninger .

»3.   Senest den 18. april 2024 og derefter hvert tredje år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv med angivelse af de foranstaltninger , der er truffet af de enkelte medlemsstater denne forbindelse, og vurderer behovet for yderligere foranstaltninger , og det ledsages i givet fald af et forslag om ændring af nærværende direktiv

Ændring 65

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9 — litra b

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 10 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4.     Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en rapport om gennemførelsen af dette direktiv senest den 1. januar 2026 og derefter hvert tredje år. Medlemsstaterne forelægger senest den 1. januar 2023 Kommissionen en foreløbig rapport. Denne rapport skal indeholde oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre dette direktiv, herunder om antallet af og klasserne for køretøjer indkøbt af ordregivende myndigheder og ordregivere og om den dialog, der er gennemført mellem de forskellige forvaltningsniveauer, og oplysninger om medlemsstaternes hensigter vedrørende ovennævnte rapporteringsaktiviteter samt eventuelle andre værdifulde oplysninger. Oplysningerne bør følge de kategorier, der er indeholdt i forordning (EF) nr. 2195/2002 om det fælles glossar for offentlige kontrakter (CPV)15, som anført i bilaget.

udgår

Ændring 66

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9 — litra b

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 10 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5.   Kommissionen tillægges beføjelse til ved gennemførelsesretsakter at vedtage retningslinjer om indholdet af medlemsstaternes rapporter, jf. stk. 4 .

5.   Kommissionen tillægges beføjelse til ved gennemførelsesretsakter at vedtage retningslinjer om indholdet af medlemsstaternes rapporter, jf. stk. 1 .

Ændring 67

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9 — litra b a (nyt)

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 10 — stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

ba)

Følgende stykke tilføjes:

»5a.     Medlemsstaterne kan beslutte at indføre mekanismer til regulering af indkøb af renere køretøjer, der foretages af andre flådeejere, såsom taxaselskaber, bildelingsselskaber og selskaber, som arrangerer fælleskørsel.«

Ændring 68

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9 — litra b b (nyt)

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 10 — stk. 5 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

bb)

Følgende stykke tilføjes:

»5b.     Senest den 31. december 2021 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en handlingsplan, som har til formål at fremskynde etableringen af en opladnings- og påfyldningsinfrastruktur for tunge køretøjer, der ejes af transportvirksomheder, i deres egne garager og vedligeholdelsescentre og i det offentlige rum. Denne handlingsplan skal omfatte oplysninger om tilgængelige EU-støtteinstrumenter, og den skal fastlægge, hvordan denne støtte kan ydes under overholdelse af europæiske bestemmelser om statsstøtte.«

Ændring 69

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9 — litra b c (nyt)

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 10 — stk. 5 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

bc)

Følgende stykke tilføjes:

»5c.     Kommissionen vurderer behovet for en revision af den relevante lovgivning vedrørende fremme af renere og mere energieffektiv vejtransport for så vidt angår anvendelse af de bedst klassificerede og regummierede dæk og fremsætter i givet fald et forslag til lovgivning.«

Ændring 70

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9 — litra b d (nyt)

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 10 — stk. 5 d (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

bd)

Følgende stykke tilføjes:

» 5d.     Kommissionen yder vejledning til medlemsstaterne om de forskellige EU-midler, der kan anvendes i forbindelse med dette direktiv, f.eks. Connecting Europe-faciliteten, der støtter udviklingen af højtydende, bæredygtige og effektivt sammenkoblede transeuropæiske net på transportområdet, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer eller den europæiske facilitet for ren transport, der støtter udbredelsen af renere transportkøretøjer og de hertil hørende infrastrukturbehov, som kan mobiliseres.«

Ændring 71

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9 — litra b e (nyt)

Direktiv 2009/33/EF

Artikel 10 — stk. 5 e (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

be)

Følgende stykke tilføjes:

»5e.     Rådgivningscentre skal spille en central rolle under denne overgang ved at lette og fremme investeringer og støtte den institutionelle kapacitet. Kommissionen skal derfor i væsentlig grad styrke Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivnings rolle og kapacitet, navnlig gennem lokal tilstedeværelse og en proaktiv rolle i forbindelse med udarbejdelsen af projekter.«

Ændring 72

Forslag til direktiv

Artikel 2 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den XXXX [indsæt datoen 24 måneder efter ikrafttrædelsen]. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den XXXX [indsæt datoen 18 måneder efter ikrafttrædelsen]. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Ændring 73

Forslag til direktiv

BILAG I

Direktiv 2009/33/EF

Bilag I — tabel 1

Kommissionens forslag

Tabel 1: Koder i det fælles glossar for offentlige kontrakter, jf. artikel 3

CPV-kode

Beskrivelse

60112000-6

Offentlig vejtransport

60130000-8

Specialiseret personbefordring ad vej

60140000-1

Persontransport, ikke rutekørsel

60172000-3

Udlejning af busser og turistbusser med chauffør

90511000-2

Indsamling af affald

60160000-7

Postbefordring ad vej

60161000-4

Pakketransport

Ændring

Tabel 1: Koder i det fælles glossar for offentlige kontrakter, jf. artikel 3

CPV-kode

Beskrivelse

60112000-6

Offentlig vejtransport

60130000-8

Specialiseret personbefordring ad vej

60140000-1

Persontransport, ikke rutekørsel

60172000-3

Udlejning af busser og turistbusser med chauffør

90511000-2

Indsamling af affald

60160000-7

Postbefordring ad vej

60161000-4

Pakketransport

64121100-1

Postudbringning

64121200-2

Pakkeudbringning

60170000-0

Udlejning af køretøjer til personbefordring med chauffør

60171000-7

Udlejning af personbiler med chauffør

60181000-0

Udlejning af lastbiler med chauffør

60180000-3

Udlejning af varetransportkøretøjer med chauffør

90511100-3

Indsamling af fast byaffald

90511200-4

Indsamling af husholdningsaffald

90511300-5

Indsamling af henkastet affald

90511400-6

Indsamling af papir

Ændring 74

Forslag til direktiv

BILAG I

Direktiv 2009/33/EF

Bilag — tabel 2

Kommissionens forslag

Tabel 2: Emissionstærskler for lette køretøjer

Køretøjsklasser

2025

2030

 

CO2 g/km

Luftforurenende emissioner ved faktisk kørsel (*1) som en procentdel af emissionsgrænseværdierne (*2)

CO2 g/km

Luftforurenende emissioner ved faktisk kørsel (*1) som en procentdel af emissionsgrænseværdierne

Køretøjer i klasse M1

25

80 %

0

Ikke relevant

Køretøjer i klasse M2

25

80 %

0

Ikke relevant

Køretøjer i klasse N1

40

80 %

0

Ikke relevant

Ændring

Tabel 2: Emissionstærskler for lette køretøjer

Køretøjsklasser

2025

2030

 

CO2 g/km

Luftforurenende emissioner ved faktisk kørsel (*3) som en procentdel af emissionsgrænseværdierne (*4)

CO2 g/km

Luftforurenende emissioner ved faktisk kørsel (*3) som en procentdel af emissionsgrænseværdierne

Køretøjer i klasse L

25

 

 

 

Køretøjer i klasse M1

50

80 %

0

Ikke relevant

Køretøjer i klasse M2

50

80 %

0

Ikke relevant

Køretøjer i klasse N1

50

80 %

0

Ikke relevant

Køretøjer i klasse M3

Ikke relevant

 

 

 

Køretøjer i klasse N2

Ikke relevant

 

 

 

Køretøjer i klasse N3

Ikke relevant

 

 

 

Ændring 86

Forslag til direktiv

BILAG I

Direktiv 2009/33/EF

Bilag — tabel 3

Kommissionens forslag

Ændring

[…..]

udgår

Ændring 75+85

Forslag til direktiv

BILAG I

Direktiv 2009/33/EF

Bilag — tabel 4

Kommissionens forslag

Tabel 4: Minimumsmål for andelen af lette køretøjer i overensstemmelse med tabel 2 i de samlede offentlige udbud af lette køretøjer på medlemsstatsplan (*5)

Medlemsstat

2025

2030

Luxembourg

35 %

35 %

Sverige

35 %

35 %

Danmark

34 %

34 %

Finland

35 %

35 %

Tyskland

35 %

35 %

Frankrig

34 %

34 %

Det Forenede Kongerige

35 %

35 %

Nederlandene

35 %

35 %

Østrig

35 %

35 %

Belgien

35 %

35 %

Italien

35 %

35 %

Irland

35 %

35 %

Spanien

33 %

33 %

Cypern

29 %

29 %

Malta

35 %

35 %

Portugal

27 %

27 %

Grækenland

23 %

23 %

Slovenien

20 %

20 %

Den Tjekkiske Republik

27 %

27 %

Estland

21 %

21 %

Slovakiet

20 %

20 %

Litauen

19 %

19 %

Polen

20 %

20 %

Kroatien

17 %

17 %

Ungarn

21 %

21 %

Letland

20 %

20 %

Rumænien

17 %

17 %

Bulgarien

16 %

16 %

Ændring

Tabel 4: Minimumsmål for andelen af lette køretøjer i de samlede offentlige udbud af lette køretøjer på medlemsstatsplan (1) ,  (2)

 

Køretøjer i klasse M1, M2, N1 og N3.

Køretøjer i klasse L

Medlemsstat

2025

2030

2025

2030

EU-institutioner, -agenturer og -organer

[50 %]

[50 %]

[50 %]

[50 %]

Luxembourg

50 %

50 %

50 %

50 %

Sverige

50 %

50 %

50 %

50 %

Danmark

50 %

50 %

50 %

50 %

Finland

50 %

50 %

50 %

50 %

Tyskland

50 %

50 %

50 %

50 %

Frankrig

50 %

50 %

50 %

50 %

Det Forenede Kongerige

50 %

50 %

50 %

50 %

Nederlandene

50 %

50 %

50 %

50 %

Østrig

50 %

50 %

50 %

50 %

Belgien

50 %

50 %

50 %

50 %

Italien

50 %

50 %

50 %

50 %

Irland

50 %

50 %

50 %

50 %

Spanien

50 %

50 %

50 %

50 %

Cypern

50 %

50 %

50 %

50 %

Malta

50 %

50 %

50 %

50 %

Portugal

50 %

50 %

50 %

50 %

Grækenland

35 %

35 %

35 %

35 %

Slovenien

35 %

35 %

35 %

35 %

Den Tjekkiske Republik

50 %

50 %

50 %

50 %

Estland

35 %

35 %

35 %

35 %

Slovakiet

35 %

35 %

35 %

35 %

Litauen

35 %

35 %

35 %

35 %

Polen

35 %

35 %

35 %

35 %

Kroatien

25 %

25 %

25 %

25 %

Ungarn

25 %

25 %

25 %

25 %

Letland

25 %

25 %

25 %

25 %

Rumænien

25 %

25 %

25 %

25 %

Bulgarien

25 %

25 %

25 %

25 %

Ændring 79

Forslag til direktiv

BILAG — tabel 5

Direktiv 2009/33/EF

BILAG — Tabel 5

Kommissionens forslag

Tabel 5: Minimumsmål for andelen af tunge køretøjer i overensstemmelse med tabel 3 i de samlede offentlige udbud af tunge køretøjer på medlemsstatsplan (*6)

Medlemsstat

Lastbiler

Busser

 

2025

2030

2025

2030

Luxembourg

10 %

15 %

50 %

75 %

Sverige

10 %

15 %

50 %

75 %

Danmark

10 %

15 %

50 %

75 %

Finland

9 %

15 %

46 %

69 %

Tyskland

10 %

15 %

50 %

75 %

Frankrig

10 %

15 %

48 %

71 %

Det Forenede Kongerige

10 %

15 %

50 %

75 %

Nederlandene

10 %

15 %

50 %

75 %

Østrig

10 %

15 %

50 %

75 %

Belgien

10 %

15 %

50 %

75 %

Italien

10 %

15 %

50 %

75 %

Irland

10 %

15 %

50 %

75 %

Spanien

10 %

14 %

50 %

75 %

Cypern

10 %

13 %

50 %

75 %

Malta

10 %

15 %

50 %

75 %

Portugal

8 %

12 %

40 %

61 %

Grækenland

8 %

10 %

38 %

57 %

Slovenien

7 %

9 %

33 %

50 %

Den Tjekkiske Republik

9 %

11 %

46 %

70 %

Estland

7 %

9 %

36 %

53 %

Slovakiet

8 %

9 %

39 %

58 %

Litauen

9 %

8 %

47 %

70 %

Polen

7 %

9 %

37 %

56 %

Kroatien

6 %

7 %

32 %

48 %

Ungarn

8 %

9 %

42 %

63 %

Letland

8 %

9 %

40 %

60 %

Rumænien

6 %

7 %

29 %

43 %

Bulgarien

8 %

7 %

39 %

58 %

Ændring

Tabel 5: Minimumsmål for andelen af tunge køretøjer i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, i de samlede offentlige udbud af tunge køretøjer på medlemsstatsplan

Medlemsstat

Lastbiler

Busser

 

2025 (3)

2030 (4)

2025 (3)

2030 (4)

EU's institutioner, agenturer og organer

[10 %]

[15 %]

[50 %]

[75 %]

Luxembourg

10 %

15 %

50 %

75 %

Sverige

10 %

15 %

50 %

75 %

Danmark

10 %

15 %

50 %

75 %

Finland

9 %

15 %

46 %

69 %

Tyskland

10 %

15 %

50 %

75 %

Frankrig

10 %

15 %

48 %

71 %

Det Forenede Kongerige

10 %

15 %

50 %

75 %

Nederlandene

10 %

15 %

50 %

75 %

Østrig

10 %

15 %

50 %

75 %

Belgien

10 %

15 %

50 %

75 %

Italien

10 %

15 %

50 %

75 %

Irland

10 %

15 %

50 %

75 %

Spanien

10 %

14 %

50 %

75 %

Cypern

10 %

13 %

50 %

75 %

Malta

10 %

15 %

50 %

75 %

Portugal

8 %

12 %

40 %

61 %

Grækenland

8 %

10 %

38 %

57 %

Slovenien

7 %

9 %

33 %

50 %

Den Tjekkiske Republik

9 %

11 %

46 %

70 %

Estland

7 %

9 %

36 %

53 %

Slovakiet

8 %

9 %

39 %

58 %

Litauen

9 %

8 %

47 %

70 %

Polen

7 %

9 %

37 %

56 %

Kroatien

6 %

7 %

32 %

48 %

Ungarn

8 %

9 %

42 %

63 %

Letland

8 %

9 %

40 %

60 %

Rumænien

6 %

7 %

29 %

43 %

Bulgarien

8 %

7 %

39 %

58 %


(1)  Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0321/2018)

(21)  COM(2016)0501.

(21)  COM(2016)0501.

(23)  COM(2017)0283.

(23)  COM(2017)0283.

(24)  EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65-242.

(25)  EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243-374.

(24)  EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65-242.

(25)  EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243-374.

(26)  COM(2017)0676.

(26)  COM(2017)0676.

(10a)   EUT C 298 af 23.8.2018, s. 140.

(27)  EUT C 200 af 28.6.2014, s. 1.

(27)  EUT C 200 af 28.6.2014, s. 1.

(1a)   EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1 .

(*)   Dette skal dokumenteres med en kontrakt om indkøb af biobrændstoffet eller andre midler, der anvendes til at få adgang til biobrændstoffet.

(**)   RDE af ultrafine partikler i #/km (PN) og af nitrogenoxider i mg/km (NOx), som måles i henhold til den gældende udgave af bilag IIIA til forordning 2017/1151.

(***)   Den gældende emissionsgrænseværdi som henvist til i bilag I til forordning (EF) nr. 715/2007.

(*1)  Emissioner ved faktisk kørsel af ultrafine partikler i #/km (PN) og af nitrogenoxider i mg/km (NOx), som måles i henhold til den gældende udgave af bilag IIIA til forordning 2017/1151.

(*2)  Den gældende emissionsgrænseværdi i bilag I til forordning (EF) nr. 715/2007 eller dens efterfølgere.

(*3)  Emissioner ved faktisk kørsel af ultrafine partikler i #/km (PN) og af nitrogenoxider i mg/km (NOx), som måles i henhold til den gældende udgave af bilag IIIA til forordning 2017/1151.

(*4)  Den gældende emissionsgrænseværdi i bilag I til forordning (EF) nr. 715/2007 eller dens efterfølgere.

(*5)  Køretøjer med ingen udstødningsemissioner medregnes som 1 køretøj, der bidrager til mandatet. Alle andre køretøjer, der opfylder kravene i tabel 2 i dette bilag, medregnes som 0,5 køretøj, der bidrager til mandatet.

(1)   Mindst 70 % af minimumsmålene for indkøb af renere lette køretøjer i den første referenceperiode (indtil 2025) skal opfyldes af køretøjer med ingen eller lave emissioner, og i anden (2025-2030) og efterfølgende referenceperioder af nulemissionskøretøjer.

(2)  Køretøjer med ingen udstødningsemissioner medregnes som 1 køretøj, der bidrager til mandatet. Lavemissionskøretøjer og køretøjer, der anvender naturgas, forudsat at de fuldt ud drives af biomethan, hvilket skal dokumenteres ved en kontrakt om indkøb af biomethan eller et andet middel til at anskaffe biomethan , medregnes som 0,66 køretøj, der bidrager til mandatet. Alle andre køretøjer medregnes som 0,5 køretøj, der bidrager til mandatet .

(*6)   Køretøjer med ingen udstødningsemissioner eller køretøjer, der anvender naturgas, forudsat at de fuldt ud drives af biomethan, hvilket bør dokumenteres ved en kontrakt om indkøb af biomethan eller et andet middel til at anskaffe biomethan, medregnes som 1 køretøj, der bidrager til mandatet . Denne optælling opgives for de medlemsstater, hvor minimumsmandatet for udbud overstiger 50 % af det samlede omfang af offentlige udbud, idet grænseværdien er 50 %. Alle andre køretøjer, der opfylder kravene i tabel 2 i dette bilag, medregnes som 0,5 køretøj, der bidrager til mandatet.

(3)   Mindst 66 % af minimumsmålene for indkøb af renere tunge køretøjer skal opfyldes af køretøjer med ingen udstødningsemissioner eller køretøjer, der anvender naturgas, forudsat at de fuldt ud drives af biomethan, hvilket skal dokumenteres ved en kontrakt om indkøb af biomethan eller et andet middel til at anskaffe biomethan. Optællingen af andelen af køretøjer, der kører på biometan med henblik på delmålet, skal ophøre ved opnåelsen af 30 % af delmålet.

(4)   Mindst 75 % af minimumsmålene for indkøb af renere tunge køretøjer skal opfyldes af køretøjer med ingen udstødningsemissioner eller køretøjer, der anvender naturgas, forudsat at de fuldt ud drives af biomethan, hvilket skal dokumenteres ved en kontrakt om indkøb af biomethan eller et andet middel til at anskaffe biomethan. Optællingen af andelen af køretøjer, der kører på biometan med henblik på delmålet, skal ophøre ved opnåelsen af 30 % af delmålet.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/419


P8_TA(2018)0425

Flerårig plan for fiskebestandene i de vestlige farvande og tilstødende farvande og for fiskeriet efter disse bestande ***I

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for fiskebestandene i de vestlige farvande og tilstødende farvande og for fiskeriet efter disse bestande, om ændring af forordning (EU) 2016/1139 om en flerårig plan for Østersøen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007 og (EF) nr. 1300/2008 (COM(2018)0149 — C8-0126/2018 — 2018/0074(COD)) (1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2020/C 345/51)

Ændring 1

Forslag til forordning

Titel

Kommissionens forslag

Ændring

Forslag til

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om en flerårig plan for fiskebestandene i de vestlige farvande og tilstødende farvande og for fiskeriet efter disse bestande, om ændring af forordning (EU) 2016/1139 om en flerårig plan for Østersøen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007 og (EF) nr. 1300/2008

om en flerårig plan for demersale bestande i de vestlige farvande og tilstødende farvande og for fiskeriet efter disse bestande, om ændring af forordning (EU) 2016/1139 om en flerårig plan for Østersøen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007 og (EF) nr. 1300/2008

Ændring 2

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændring

(4)

Den fælles fiskeripolitik tager bl.a. sigte på at sikre, at fiskeriet og akvakulturproduktionen foregår på en miljømæssigt bæredygtig måde på langt sigt, at anvende en forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen og at gennemføre en økosystembaseret fiskeriforvaltningstilgang.

(4)

Den fælles fiskeripolitik tager bl.a. sigte på at sikre, at fiskeriet og akvakulturproduktionen foregår på en miljømæssigt bæredygtig måde på lang sigt og forvaltes i overensstemmelse med målene om at generere økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele, at mindske EU-markedets afhængighed af importerede fødevarer, at fremme direkte og indirekte jobskabelse og den økonomiske udvikling af kystområderne , at anvende en forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen og at gennemføre en økosystembaseret fiskeriforvaltningstilgang.

Ændring 3

Forslag til forordning

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(4a)

I overensstemmelse med principperne for den fælles fiskeripolitik og for at sikre lige vilkår og fair konkurrence mellem alle havområder bør der fastlægges en ensartet ramme i alle flerårige planer, og der bør ikke være nogen undtagelser for bestemte havområder med hensyn til principperne for fastsættelse af kvoter.

Ændring 4

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændring

(5)

For at nå den fælles fiskeripolitiks målsætninger skal der vedtages en række bevarelsesforanstaltninger, som f.eks. flerårige planer og tekniske foranstaltninger, og der skal fastsættes og tildeles fiskerimuligheder, alt efter hvad der er behov for, enten i form af enkeltforanstaltninger eller en kombination af disse.

(5)

For at nå den fælles fiskeripolitiks målsætninger skal der vedtages en række bevarelsesforanstaltninger, som f.eks. flerårige planer og tekniske foranstaltninger, og der skal fastsættes og tildeles fiskerimuligheder, alt efter hvad der er behov for, enten i form af enkeltforanstaltninger eller en kombination af disse i overensstemmelse med den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning .

Ændring 5

Forslag til forordning

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(5a)

Forordning (EU) nr. 1380/2013 har udtrykkeligt som målsætning at genoprette og opretholde populationer af de befiskede arter over niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte. For at opfylde denne målsætning foreskriver forordning (EU) nr. 1380/2013, at der gradvist skal nås den udnyttelsesgrad for alle bestande, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte, inden udgangen af 2015, hvor det er muligt, og senest inden udgangen af 2020.

Ændring 6

Forslag til forordning

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændring

(6)

Flerårige planer skal i henhold til artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. 1380/2013 være baseret på videnskabelig, teknisk og økonomisk rådgivning. I henhold til samme bestemmelser skal planerne indeholde målsætninger, kvantificerbare mål med klare tidsplaner, bevarelsesreferencepunkter, beskyttelsesforanstaltninger og tekniske foranstaltninger, der tager sigte på at undgå og reducere uønskede fangster.

(6)

Flerårige planer skal i henhold til artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. 1380/2013 være baseret på videnskabelig, teknisk og økonomisk rådgivning. I henhold til samme bestemmelser skal planerne indeholde målsætninger, kvantificerbare mål med klare tidsplaner, bevarelsesreferencepunkter, beskyttelsesforanstaltninger og tekniske foranstaltninger, der tager sigte på at undgå og reducere uønskede fangster , minimere indvirkningen på havmiljøet, navnlig forstyrrelser af habitater og havbund, og opfylde de sociale og økonomiske målsætninger .

Ændring 7

Forslag til forordning

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændring

(8)

Kommissionen bør indhente den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning for de bestande, som den flerårige plan dækker. Med henblik herpå indgår den aftalememoranda med Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). Den videnskabelige rådgivning fra ICES bør være baseret på denne flerårige plan og bør navnlig angive intervaller for FMSY og referencepunkter for biomassen, dvs. MSY Btrigger og Blim. Disse værdier bør anføres i den relevante bestandsrådgivning og, hvis det er relevant, i eventuel anden offentligt tilgængelig videnskabelig rådgivning, f.eks. i den rådgivning om blandet fiskeri, som ICES yder.

(8)

Kommissionen bør indhente den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning for de bestande, som den flerårige plan dækker. Med henblik herpå indgår den aftalememoranda med Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). Den videnskabelige rådgivning fra ICES bør være baseret på denne flerårige plan og bør navnlig angive intervaller for FMSY og referencepunkter for biomassen, dvs. MSY Btrigger og Blim. Disse værdier bør anføres i den relevante bestandsrådgivning og, hvis det er relevant, i eventuel anden offentligt tilgængelig videnskabelig rådgivning, f.eks. i den rådgivning om blandet fiskeri og/eller flerartsfiskeri , som ICES yder.

Ændring 8

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændring

(9)

I Rådets forordning (EF) nr. 811/2004 (18), (EF) nr. 2166/2005 (19), (EF) nr. 388/2006 (20), (EF) nr. 509/2007 (21), (EF) nr. 1300/2008 (22) og (EF) nr. 1342/2008 (23) er der fastsat regler for udnyttelsen af henholdsvis den nordlige kulmulebestand, kulmule- og jomfruhummerbestandene i Det Cantabriske Hav og vest for Den Iberiske Halvø, tunge i Biscayabugten, tunge i den vestlige del af Den Engelske Kanal, sild vest for Skotland og torsk i Kattegat, Nordsøen, vest for Skotland og i Det Irske Hav. Disse og andre demersale bestande tages i blandet fiskeri. Der bør derfor opstilles én enkelt flerårig plan, hvori der tages højde for dette tekniske samspil.

(9)

I Rådets forordning (EF) nr. 811/2004 (18), (EF) nr. 2166/2005 (19), (EF) nr. 388/2006 (20), (EF) nr. 509/2007 (21), (EF) nr. 1300/2008 (22) og (EF) nr. 1342/2008 (23) er der fastsat regler for udnyttelsen af henholdsvis den nordlige kulmulebestand, kulmule- og jomfruhummerbestandene i Det Cantabriske Hav og vest for Den Iberiske Halvø, tunge i Biscayabugten, tunge i den vestlige del af Den Engelske Kanal, sild vest for Skotland og torsk i Kattegat, Nordsøen, vest for Skotland og i Det Irske Hav. Disse og andre demersale bestande tages i blandet fiskeri og/eller flerartsfiskeri . Der bør derfor opstilles én enkelt flerårig plan, hvori der tages højde for dette tekniske samspil.

Ændring 9

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændring

(11)

Visse demersale bestande udnyttes både i de vestlige farvande og i de tilstødende farvande. Planens bestemmelser vedrørende mål og beskyttelsesforanstaltninger for bestande, der hovedsagelig udnyttes i de vestlige farvande, bør derfor også finde anvendelse på nævnte områder uden for de vestlige farvande. For de bestande, der også forekommer i de vestlige farvande, og som hovedsagelig udnyttes uden for de vestlige farvande, bør der desuden fastsættes mål og beskyttelsesforanstaltninger i flerårige planer gældende for områderne uden for de vestlige farvande, hvor disse bestande hovedsagelig udnyttes, idet disse flerårige planers anvendelsesområde udvides til også at gælde for de vestlige farvande.

(11)

Visse demersale bestande udnyttes både i de vestlige farvande og i de tilstødende farvande. Planens bestemmelser vedrørende mål og beskyttelsesforanstaltninger for demersale bestande, der hovedsagelig udnyttes i de vestlige farvande, bør derfor også finde anvendelse på områder med disse bestande, der ligger uden for de vestlige farvande , forudsat at de ikke hører under et tredjelands suverænitet eller jurisdiktion . For de bestande, der også forekommer i de vestlige farvande, og som hovedsagelig udnyttes uden for de vestlige farvande, bør der desuden fastsættes mål og beskyttelsesforanstaltninger i flerårige planer gældende for områderne uden for de vestlige farvande, hvor disse demersale bestande hovedsagelig udnyttes, idet disse flerårige planers anvendelsesområde udvides til også at gælde for de vestlige farvande.

Ændring 10

Forslag til forordning

Betragtning 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(11a)

Forvaltningsplanen bør ikke kun medtage mekanismer til bestemmelse af fiskerimuligheder på kort sigt, da det vil skabe usikkerhed og mangel på gennemsigtighed i sektoren.

Ændring 11

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændring

(12)

Det geografiske anvendelsesområde for den flerårige plan bør være baseret på bestandenes geografiske udbredelse som angivet i den seneste videnskabelige bestandsrådgivning fra ICES. Det kan på grundlag af bedre videnskabelige oplysninger eller som følge af bestandenes migration blive nødvendigt i fremtiden at ændre den geografiske udbredelse, der er angivet for bestandene i den flerårige plan. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at tilpasse den geografiske udbredelse, der er fastlagt for bestandene i den flerårige plan, hvis den videnskabelige rådgivning fra ICES viser, at der er sket ændringer i de relevante bestandes geografiske udbredelse.

(12)

Det geografiske anvendelsesområde for den flerårige plan bør være baseret på de demersale bestandes geografiske udbredelse som angivet i den seneste videnskabelige bestandsrådgivning fra ICES. Det kan på grundlag af bedre videnskabelige oplysninger eller som følge af de demersale bestandes migration blive nødvendigt i fremtiden at ændre den geografiske udbredelse, der er angivet for bestandene i den flerårige plan. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at tilpasse den geografiske udbredelse, der er fastlagt for bestandene i den flerårige plan, hvis den videnskabelige rådgivning fra ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt på EU-plan eller internationalt, viser, at der er sket ændringer i de relevante bestandes geografiske udbredelse.

Ændring 12

Forslag til forordning

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændring

(14)

Formålet med denne plan bør være at bidrage til opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og navnlig til opnåelse og opretholdelse af MSY for de berørte bestande , bidrage til gennemførelsen af landingsforpligtelsen for demersale bestande, der er omfattet af fangstbegrænsninger, fremme en rimelig levestandard for dem, der er afhængige af fiskeriet under hensyntagen til det kystnære fiskeri og de socioøkonomiske aspekter. Planen bør gennemføre den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltning for at begrænse fiskeriets negative indvirkning på havets økosystem mest muligt. Den bør være i overensstemmelse med Unionens miljølovgivning, navnlig målet om at opnå god miljøstatus senest i 2020 (som fastsat i direktiv 2008/56/EF), målene i direktiv 2009/147/EF og i Rådets direktiv 92/43/EØF. Planen bør også fastlægge de nærmere bestemmelser om gennemførelsen af landingsforpligtelsen i EU-farvandene i de vestlige farvande for alle bestande af arter , som er omfattet af landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(14)

Formålet med denne plan bør være at bidrage til opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og navnlig til opnåelse og opretholdelse af alle bestande omfattet af denne forordning over niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte , bidrage til gennemførelsen af landingsforpligtelsen for demersale bestande, der er omfattet af fangstbegrænsninger, fremme en rimelig levestandard for dem, der er afhængige af fiskeriet under hensyntagen til det kystnære fiskeri og de socioøkonomiske aspekter. Planen bør gennemføre den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltning for at begrænse fiskeriets negative indvirkning på havets økosystem mest muligt. Den bør være i overensstemmelse med Unionens miljølovgivning, navnlig målet om at opnå god miljøstatus senest i 2020 (som fastsat i direktiv 2008/56/EF), målene i direktiv 2009/147/EF og i Rådets direktiv 92/43/EØF. Planen bør også fastlægge de nærmere bestemmelser om gennemførelsen af landingsforpligtelsen i EU-farvandene i de vestlige farvande for arter, der fanges i forbindelse med demersalt fiskeri , og som er omfattet af landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Ændring 13

Forslag til forordning

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændring

(16)

Der bør fastsættes et mål for fiskeridødeligheden (F), som er i overensstemmelse med målsætningen om at opnå og opretholde MSY, i form af intervaller, som gør det muligt at opnå MSY(FMSY). Intervallerne, som skal være baseret på den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, er nødvendige for at opnå den fleksibilitet, der skal til for at kunne tage hensyn til ændringer i den videnskabelige rådgivning, bidrage til gennemførelsen af landingsforpligtelsen og tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for det blandede fiskeri. FMSY-intervallerne bør beregnes af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), og bør navnlig fremgå af dets regelmæssige fangstrådgivning. Intervallerne skal på grundlag af denne plan udledes således, at det langsigtede udbytte ikke reduceres med mere end 5 % sammenlignet med MSY (24). Intervallets øvre grænse er fastsat således, at sandsynligheden for, at en bestand reduceres til under Blim højst er 5 %. Denne øvre grænse er også i overensstemmelse med ICES' rådgivningsregel, ifølge hvilken man i de tilfælde, hvor en bestands gydebiomasse er lav eller bestandsstørrelsen ringe, skal reducere F til en værdi, der ikke overstiger en øvre grænse svarende til FMSY-værdien multipliceret med bestandens gydebiomasse eller størrelse i TAC-året divideret med MSY Btrigger. ICES anvender disse betragtninger og rådgivningsreglen, når det yder videnskabelig rådgivning om fiskeridødelighed og fangstmuligheder.

(16)

Der bør fastsættes et mål for fiskeridødeligheden (F), som er i overensstemmelse med målsætningen om at opnå og opretholde MSY, i form af intervaller, som gør det muligt at opnå MSY (FMSY). Intervallerne, som skal være baseret på den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, er nødvendige for at opnå den fleksibilitet, der skal til for at kunne tage hensyn til ændringer i den videnskabelige rådgivning, bidrage til gennemførelsen af landingsforpligtelsen og tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for det blandede fiskeri. FMSY-intervallerne bør beregnes af blandt andre Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og bør navnlig fremgå af dets regelmæssige fangstrådgivning. Intervallerne skal på grundlag af denne plan udledes således, at det langsigtede udbytte ikke reduceres med mere end 5 % sammenlignet med MSY (24). Intervallets øvre grænse er fastsat således, at sandsynligheden for, at en bestand reduceres til under Blim højst er 5 %. Denne øvre grænse er også i overensstemmelse med ICES' rådgivningsregel, ifølge hvilken man i de tilfælde, hvor en bestands gydebiomasse er lav eller bestandsstørrelsen ringe, skal reducere F til en værdi, der ikke overstiger en øvre grænse svarende til FMSY-værdien multipliceret med bestandens gydebiomasse eller størrelse i TAC-året divideret med MSY Btrigger. ICES anvender disse betragtninger og rådgivningsreglen, når det yder videnskabelig rådgivning om fiskeridødelighed og fangstmuligheder.

Ændring 14

Forslag til forordning

Betragtning 16 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(16a)

For at opfylde målsætningerne i artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør der fastsættes et mål for fiskeridødeligheden (F), som ikke overstiger udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte. Denne udnyttelsesgrad bør nås så hurtigt som muligt og på et gradvist stigende grundlag senest i 2020 for alle bestande, som denne forordning finder anvendelse på.

Ændring 15

Forslag til forordning

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændring

(20)

Det bør være muligt at fastsætte den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for jomfruhummer i de vestlige farvande som summen af de fangstbegrænsninger, der er fastsat for hver enkelt funktionel enhed og for de øvrige statistiske rektangler uden for de funktionelle enheder, der hører under det pågældende TAC-område . Dette er dog ikke til hinder for vedtagelsen af foranstaltninger til beskyttelse af specifikke funktionelle enheder.

(20)

Det bør være muligt at fastsætte den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for en jomfruhummerbestand i de vestlige farvande som summen af de fangstbegrænsninger, der er fastsat for hver enkelt funktionel enhed og for de øvrige statistiske rektangler uden for de funktionelle enheder, der hører under det område, der er fastlagt for denne bestand . Dette er dog ikke til hinder for vedtagelsen af foranstaltninger til beskyttelse af specifikke funktionelle enheder.

Ændring 16

Forslag til forordning

Betragtning 21 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(21a)

Der bør nu fastsættes specifikke forbud mod fiskeri efter havbars og lubbe, navnlig for at beskytte disse arters gydebestande i yngletiden. For at beskytte de faldende bestande af havbars og lubbe bør medlemsstaterne træffe passende kommercielle og rekreative genopretningsforanstaltninger på baggrund af den bedste foreliggende videnskabelige dokumentation.

Ændring 17

Forslag til forordning

Betragtning 22

Kommissionens forslag

Ændring

(22)

Hvis Rådet ved fastsættelsen af fiskerimulighederne for en given bestand er nødt til at tage hensyn til det rekreative fiskeri, hvis dette har en betydelig indvirkning på bestanden, bør det kunne fastsætte en TAC for de kommercielle fangster, hvori der tages hensyn til mængden af fangster, der tages i det rekreative fiskeri, og/eller vedtage foranstaltninger, der begrænser det rekreative fiskeri, som f.eks. fangstbegrænsninger og lukkede perioder.

(22)

Når fiskeridødeligheden forårsaget af rekreativt fiskeri har en betydelig indvirkning på en bestand, der forvaltes på grundlag af MSY, bør Rådet kunne fastsætte individuelle og ikkediskriminerende fiskerimuligheder for de rekreative fiskere. Sådanne individuelle fiskerimuligheder for det rekreative fiskeri bør omfatte perioder, som ikke kan være på under en måned, og bør være i overensstemmelse med de faktiske praksisser og fangster inden for det rekreative fiskeri. Rekreative fangster af visse arter med høj handelsværdi bør markeres ved fjernelse af en del af halefinnen for at begrænse mulighederne for ulovlig anvendelse af sådanne fangster inden for afsætningskanalerne for fisk.

Ændring 18

Forslag til forordning

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændring

(23)

Med henblik på opfyldelse af landingsforpligtelsen i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør planen indeholde yderligere forvaltningsforanstaltninger, som skal specificeres yderligere i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(23)

Med henblik på opfyldelse af landingsforpligtelsen i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 og for at minimere den negative indvirkning på økosystemet bør planen indeholde yderligere forvaltningsforanstaltninger, navnlig foranstaltninger til gradvist at undgå og eliminere udsmid og minimere fiskeriets negative indvirkning på økosystemet under hensyntagen til den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, som i givet fald skal specificeres yderligere i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Det bør også præciseres, at landingsforpligtelsen ikke finder anvendelse på det rekreative fiskeri. I mangel af fælles henstillinger kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter.

Ændring 19

Forslag til forordning

Betragtning 23 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(23a)

For at beskytte følsomme arter og habitater, navnlig dem, der er alvorligt truet og berørt af fiskeripresset, bør planen omfatte forvaltningsforanstaltninger for det berørte fiskeri, herunder ændringer af fartøjers redskaber og aktiviteter og ændringer af selve fartøjerne. I planen bør der fastlægges yderligere forvaltningsforanstaltninger, som skal præciseres nærmere i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Kommissionen bør kunne vedtage gennemførelsesretsakter, som fastlægger en analyse af havområder samt formatet og tidsplanerne for fremlæggelse og godkendelse af forvaltningsforanstaltninger.

Ændring 20

Forslag til forordning

Betragtning 24 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(24a)

Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet en årlig rapport om den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, som er blevet benyttet til fastsættelsen af fiskerimuligheder eller ved anvendelsen af Rådets beskyttelsesforanstaltninger, og den bør underrette Europa-Parlamentet i forvejen om situationer, hvor den videnskabelige rådgivning kan føre til betydelige ændringer i fastsættelsen af fiskerimuligheder.

Ændring 22

Forslag til forordning

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændring

(26)

For at muliggøre en hurtig og formålstjenlig tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling, for at sikre fleksibilitet og åbne mulighed for udviklingen af visse foranstaltninger bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser om afhjælpende foranstaltninger og gennemførelsen af landingsforpligtelsen. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører relevante høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (25) af 13. april 2016. For navnlig at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(26)

For at muliggøre en hurtig og formålstjenlig tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling, for at sikre fleksibilitet og åbne mulighed for udviklingen af visse foranstaltninger bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser om afhjælpende foranstaltninger og gennemførelsen af landingsforpligtelsen. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører relevante høringer af de berørte rådgivende råd , herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (25). For navnlig at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

Ændring 23

Forslag til forordning

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændring

(28)

Anvendelsen af dynamiske henvisninger til FMSY-intervallerne og bevarelsesreferencepunkterne sikrer, at disse parametre, som er uundværlige for fastsættelsen af fiskerimuligheder, ikke bliver forældede, og at Rådet altid vil kunne anvende den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning. Samme tilgang med at anvende dynamiske henvisninger til den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning bør desuden følges i forbindelse med forvaltningen af bestandene i Østersøen. I denne sammenhæng betyder »den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning« offentligt tilgængelig videnskabelig rådgivning, som bygger på de seneste videnskabelige data og metoder og enten er ydet eller gennemgået af et uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt EU-plan eller internationalt. Forordning (EU) 2016/1139  (27) bør derfor ændres.

(28)

Anvendelsen af dynamiske henvisninger til FMSY-intervallerne og bevarelsesreferencepunkterne sikrer, at disse parametre, som er uundværlige for fastsættelsen af fiskerimuligheder, ikke bliver forældede, og at Rådet altid vil kunne anvende den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning. Samme tilgang med at anvende dynamiske henvisninger til den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning bør desuden følges i forbindelse med forvaltningen af bestandene i Østersøen . Kommissionen bør også forelægge Europa-Parlamentet en årlig rapport om den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, som er blevet anvendt, og den bør underrette Europa-Parlamentet i forvejen om situationer, hvor den videnskabelige rådgivning kan føre til betydelige ændringer i fastsættelsen af fiskerimuligheder. I denne sammenhæng betyder »den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning« offentligt tilgængelig videnskabelig rådgivning, som er fagfællebedømt af Den Videnskabelige , Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) eller andre relevante videnskabelige organer såsom Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). Den skal bygge de seneste foreliggende videnskabelige data og metoder og opfylde kravene i artikel 25 i forordning (EU) nr. 1380/2013 .

Ændring 24

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Ved denne forordning opstilles der en flerårig plan (»planen«) for følgende demersale bestande, herunder dybhavsbestande, i de vestlige farvande og for fiskeriet efter disse bestande i de vestlige farvande samt de tilstødende farvande, hvis disse bestande også forekommer i andre områder end de vestlige farvande :

1.   Ved denne forordning opstilles der en flerårig plan (»planen«) for de nedenstående demersale bestande, herunder dybhavsbestande, i de vestlige farvande og , hvis disse bestande også forekommer andre områder end de vestlige farvande , i de tilstødende farvande, hvis disse ikke hører under et tredjelands suverænitet eller jurisdiktion, samt for fiskeriet efter disse bestande :

Ændring 25

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 4

Kommissionens forslag

Ændring

(4)

havbars (Dicentrarchus labrax) i afsnit 4b, 4c, 7a, og 7d–h

(4)

havbars (Dicentrarchus labrax) i afsnit 4b, 4c, 7a, 7b og 7d–h , 7j og underområde 8 og afsnit 9a

Ændring 26

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 23 — led 1

Kommissionens forslag

Ændring

den sydlige del af Biscayabugten (FU 25 )

Biscayabugten (FU 23-24 )

Ændring 27

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 24 — led 1

Kommissionens forslag

Ændring

vest for Galicien (FU 26 -27 )

vest for Galicien (FU 26)

Ændring 28

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 24 — led 2

Kommissionens forslag

Ændring

de iberiske farvande (FU 28-29)

udgår

Ændring 29

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 24 — led 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

nord for Portugal (FU 27)

Ændring 30

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 24 — led 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

portugisiske farvande (det sydlige Portugal og Algarve) (FU 28-29)

Ændring 31

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Hvis det af den videnskabelige rådgivning fremgår, at der er sket en ændring i den geografiske udbredelse af de bestande, der er anført i dette stykkes første afsnit, kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15 med henblik på at ændre denne forordning ved at tilpasse de ovenfor specificerede områder, således at de afspejler ændringen i den geografiske udbredelse. Sådanne tilpasninger må ikke udvide bestandsområderne ud over EU-farvandene i underområde 4-10 og CECAF-afsnit 34.1.1, 34.1.2 og 34.2.0.

Hvis det af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning , navnlig fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), fremgår, at der er sket en ændring i den geografiske udbredelse af de bestande, der er anført i dette stykkes første afsnit, kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15 med henblik på at ændre denne forordning ved at tilpasse de ovenfor specificerede områder, således at de afspejler ændringen i den geografiske udbredelse. Sådanne tilpasninger må ikke udvide bestandsområderne ud over EU-farvandene i underområde 4-10 og CECAF-afsnit 34.1.1, 34.1.2 og 34.2.0.

Ændring 32

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Hvis Kommissionen på grundlag af den videnskabelige rådgivning mener, at der er behov for at ændre listen over bestande i stk. 1, første afsnit, kan Kommissionen forelægge et forslag til ændring af listen.

2.   Hvis Kommissionen på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning mener, at der er behov for at ændre listen over bestande i stk. 1, første afsnit, kan Kommissionen forelægge et forslag til ændring af listen.

Ændring 33

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.   Det er kun artikel 4 og 6 og foranstaltningerne vedrørende fiskerimuligheder i artikel 7 i denne forordning, der finder anvendelse på de tilstødende farvande, der er omfattet af denne artikels stk. 1.

3.   Det er kun artikel 4 og 6 og foranstaltningerne vedrørende fiskerimuligheder i artikel 7 , artikel 9, stk. 3a, og artikel 9a i denne forordning, der finder anvendelse på de tilstødende farvande, der er omfattet af denne artikels stk. 1.

Ændring 34

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4.   Denne forordning finder også anvendelse på bifangster, der er taget i de vestlige farvande i forbindelse med fiskeri efter de bestande, der er anført i stk. 1 . Fastsættes der imidlertid for de nævnte bestande FMSY-intervaller og beskyttelsesforanstaltninger knyttet til disse bestandes biomasse i andre EU-retsakter om opstilling af flerårige planer , anvendes nævnte intervaller og beskyttelsesforanstaltninger .

4.   Denne forordning finder også anvendelse på bifangster, der er taget i de vestlige farvande i forbindelse med fiskeri efter de demersale bestande, der er anført i stk. 1 , og den sikrer, at udnyttelsen af alle havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationerne af de befiskede arter over de niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2 , i forordning (EU) nr. 1380/2013 .

Ændring 35

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

4a.     I denne forordning anføres også nærmere oplysninger om gennemførelsen af foranstaltninger, som skal minimere fiskeriets indvirkning på havmiljøet, navnlig utilsigtede fangster af beskyttede arter i EU-farvande i de vestlige farvande for alt fiskeri i disse farvande. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, som fastlægger en analyse af havområder samt formatet og tidsplanerne for fremlæggelse og godkendelse af forvaltningsforanstaltninger.

Ændring 36

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5.   Ved denne forordning fastsættes også de nærmere bestemmelser om gennemførelsen af landingsforpligtelsen i EU-farvandene i de vestlige farvande for alle bestande af arter, som er omfattet af landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

5.   Ved denne forordning fastsættes også de nærmere bestemmelser om gennemførelsen af landingsforpligtelsen i EU-farvandene i de vestlige farvande for bestande af arter, som er omfattet af landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 , og som fanges i forbindelse med demersalt fiskeri .

Ændring 37

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6.   Der kan i henhold til denne forordning fastsættes tekniske foranstaltninger som omhandlet i artikel 8 for en hvilken som helst bestand i de vestlige farvande.

6.   Der kan i henhold til denne forordning fastsættes tekniske foranstaltninger for kommercielt og rekreativt fiskeri som omhandlet i artikel 8, for en hvilken som helst demersal bestand i de vestlige farvande.

Ændring 38

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

(2)

»FMSY-interval«: et værdiinterval fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), hvor alle fiskeridødelighedsniveauer inden for dette interval giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) på langt sigt med et givet fiskerimønster og under de eksisterende gennemsnitlige miljøforhold uden at påvirke de relevante bestandes reproduktionsproces i betydelig grad. Intervallet er udledt, således at det langsigtede udbytte højst reduceres med 5 % sammenlignet med det maksimale bæredygtige udbytte. Der er fastsat en øvre grænse for intervallet, således at sandsynligheden for, at bestanden reduceres til under grænsereferencepunktet for bestandens gydebiomasse (Blim), højst er 5 %

(2)

»FMSY-interval«: et værdiinterval fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt af Unionen eller internationalt , hvor alle fiskeridødelighedsniveauer inden for dette interval giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) på langt sigt med et givet fiskerimønster og under de eksisterende gennemsnitlige miljøforhold uden at påvirke de relevante bestandes reproduktionsproces i betydelig grad. Intervallet er udledt, således at det langsigtede udbytte højst reduceres med 5 % sammenlignet med det maksimale bæredygtige udbytte. Der er fastsat en øvre grænse for intervallet, således at sandsynligheden for, at bestanden reduceres til under grænsereferencepunktet for bestandens gydebiomasse (Blim), højst er 5 %

Ændring 39

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

(5)

»FMSY-værdi« : værdien af den anslåede fiskeridødelighed, som giver det maksimale bæredygtige udbytte på langt sigt med et givet fiskerimønster og under de eksisterende gennemsnitlige miljøforhold

(5)

»FMSY« : værdien af den anslåede fiskeridødelighed, som giver det maksimale bæredygtige udbytte på langt sigt med et givet fiskerimønster og under de eksisterende gennemsnitlige miljøforhold

Ændring 40

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1

Kommissionens forslag

Ændring

(8)

»Blim«: referencepunktet for bestandsstørrelsen som fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra ICES, under hvilket der kan forekomme reduceret reproduktionsevne

(8)

»Blim«: referencepunktet for bestandsstørrelsen som fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt af Unionen eller internationalt , under hvilket der kan forekomme reduceret reproduktionsevne

Ændring 41

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 9

Kommissionens forslag

Ændring

(9)

»MSY Btrigger«: referencepunktet for en bestands gydebiomasse, eller, hvis der er tale om jomfruhummer, referencepunktet for bestandsstørrelsen, som fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra ICES, under hvilket der træffes specifikke, hensigtsmæssige forvaltningstiltag til sikring af, at udnyttelsesgraderne kombineret med de naturlige udsving genopbygger bestandene, så de kommer over de niveauer, der kan give MSY på langt sigt.

(9)

»MSY Btrigger«: referencepunktet for en bestands gydebiomasse, eller, hvis der er tale om jomfruhummer, referencepunktet for bestandsstørrelsen, som fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt af Unionen eller internationalt , under hvilket der træffes specifikke, hensigtsmæssige forvaltningstiltag til sikring af, at udnyttelsesgraderne kombineret med de naturlige udsving genopbygger bestandene, så de kommer over de niveauer, der kan give MSY på langt sigt.

Ændring 91

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 9 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

9a)

»Den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning«: offentligt tilgængelig videnskabelig rådgivning, som bygger på de seneste videnskabelige data og metoder, der enten er tilvejebragt eller fagfællebedømt af et uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt på EU-plan eller internationalt, såsom Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) og Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), og som opfylder kravene i artikel 25 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Ændring 43

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Planen skal bidrage til opfyldelsen af de målsætninger for den fælles fiskeripolitik, der er fastsat i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013, navnlig ved at anvende en forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen, og den har til formål at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationerne af de befiskede arter over de niveauer, der kan give MSY.

1.   Planen skal bidrage til opfyldelsen af de målsætninger for den fælles fiskeripolitik, der er fastsat i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013, navnlig ved at anvende en forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen, og den har til formål at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationerne af de befiskede arter over de niveauer, der kan give MSY. Planen skal, ud over at tilstræbe miljømæssig bæredygtighed, forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målene om at skabe økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele og samtidig bidrage til tilgængeligheden af fødevarer.

 

Udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte opnås gradvist for alle bestande inden 2020 og opretholdes derefter.

Ændring 44

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Planen skal bidrage til at eliminere udsmid ved at undgå og så vidt muligt reducere uønskede fangster og til at gennemføre den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, for de arter, der er fastsat fangstbegrænsninger for, og som nærværende forordning finder anvendelse på.

2.   Planen skal bidrage til at eliminere udsmid ved at undgå og så vidt muligt reducere uønskede fangster , bl.a. ved brug af innovative selektive fiskeredskaber og teknikker, og til at gennemføre den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, for de arter, der er fastsat fangstbegrænsninger for, og som nærværende forordning finder anvendelse på.

Ændring 45

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.   Planen skal gennemføre den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltning for at sikre, at fiskeriets negative indvirkning på havets økosystem begrænses mest muligt. Den skal være i overensstemmelse med Unionens miljølovgivning, navnlig målsætningen om at opnå en god miljøtilstand senest i 2020, jf. artikel 1, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF, og målsætningerne i  artikel 4 og 5 i direktiv 2009/147/EF såvel som artikel 6 og 12 i Rådets direktiv 92/43/EØF.

3.   Planen skal gennemføre den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltning for at sikre, at fiskeriets negative indvirkning på havets økosystem , navnlig på sårbare habitater og beskyttede arter, herunder havpattedyr, havkrybdyr, havfugle, undersøiske bjerge, dybhavsrev samt koralhaver og svampekolonier, begrænses mest muligt og helst bliver elimineret, så det sikres, at fiskere fortsat fisker bæredygtigt og selektivt . Den skal være i overensstemmelse med Unionens miljølovgivning, navnlig målsætningen om at opnå en god miljøtilstand senest i 2020, jf. artikel 1, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF, og målsætningerne i direktiv 2009/147/EF og Rådets direktiv 92/43/EØF.

Ændring 46

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 4 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)

bidrage til opfyldelsen af andre relevante deskriptorer i bilag I til direktiv 2008/56/EF i det omfang fiskeriet spiller en rolle for opfyldelsen heraf .

b)

sikre, at fiskeriets negative indvirkning på havmiljøet minimeres, navnlig med hensyn til sårbare habitater og beskyttede arter, herunder havpattedyr og havfugle .

Ændring 47

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5.   Foranstaltninger, der træffes i henhold til planen, skal være i overensstemmelse med den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning. Hvis der ikke foreligger tilstrækkelige data, træffes der foranstaltninger, som sikrer en sammenlignelig bevarelsestilstand for de relevante bestande.

5.   Foranstaltninger, der træffes i henhold til planen, skal være i overensstemmelse med den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning. Den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning skal fagfællebedømmes af passende og pålidelige videnskabelige organer såsom Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF). Den skal senest offentliggøres, når Kommissionen foreslår foranstaltningerne. Hvis der ikke foreligger tilstrækkelige data, træffes der foranstaltninger, som sikrer en sammenlignelig bevarelsestilstand for de relevante bestande.

Ændring 48

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   ICES anmodes om at forelægge FMSY-intervallerne på grundlag af denne plan.

2.   ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt af Den Europæiske Union eller på internationalt plan, anmodes om at forelægge FMSY-intervallerne på grundlag af denne plan.

Ændring 49

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 5 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)

hvis det på grundlag af den videnskabelige rådgivning eller dokumentation viser sig at være nødvendigt for at opfylde de målsætninger, der er fastsat i artikel 3, for det blandede fiskeri

a)

hvis det på grundlag af den videnskabelige rådgivning eller dokumentation viser sig at være nødvendigt for at opfylde de målsætninger, der er fastsat i artikel 3, for det blandede fiskeri og/eller flerartsfiskeri, navnlig med henblik på at begrænse de socioøkonomiske virkninger for fiskeriet

Ændring 50

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 5 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)

for at begrænse udsving i fiskerimulighederne fra år til år til højst 20 %.

c)

for at begrænse udsving i fiskerimulighederne fra år til år til højst 20 % , bortset fra i tilfælde med afbødning af situationer med indstillet fiskeri pga. »choke species« eller andet, som blokerer eller væsentligt påvirker aktiviteterne for visse flåder

Ændring 51

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 6 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

6a.     For at undgå, at den kortsigtede forvaltning vanskeliggør igangsættelsen af en flerårig forvaltning, og for at fremme interessenternes deltagelse i beslutningstagningen skal det være muligt inden for rammerne af denne forordning at godkende udnyttelsesbestemmelser i regionalt regi.

Ændring 52

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Nævnte bestande forvaltes i henhold til forsigtighedstilgangen i fiskeriforvaltningen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, hvis der ikke foreligger tilstrækkelige videnskabelige data.

2.   Nævnte bestande forvaltes i henhold til forsigtighedstilgangen i fiskeriforvaltningen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, hvis der ikke foreligger tilstrækkelige videnskabelige data , og der skal sikres en bevarelsestilstand, der som minimum svarer til det MSY, der er foreskrevet i artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 .

Ændring 53

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.   Der skal i henhold til artikel 9, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1380/2013 ved forvaltningen af det blandede fiskeri i forbindelse med de bestande, der er henvist til i denne forordnings artikel 1, stk. 4, tages hensyn til, at det er vanskeligt at befiske alle bestande på MSY-niveau samtidig, særlig i situationer, hvor dette fører til en for tidlig lukning af fiskeriet.

3.   Der skal i henhold til artikel 9, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1380/2013 ved forvaltningen af det blandede fiskeri og/eller flerartsfiskeriet i forbindelse med de bestande, der er henvist til i denne forordnings artikel 1, stk. 4, tages hensyn til, at det er vanskeligt at befiske alle bestande på MSY-niveau samtidig, særlig i situationer, hvor dette fører til en for tidlig lukning af fiskeriet.

Ændring 54

Forslag til forordning

Artikel 6 — afsnit 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

Med henblik på at beskytte den fulde reproduktionsevne hos de bestande, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, anmodes ICES på grundlag af denne plan om at forelægge følgende bevarelsesreferencepunkter:

Med henblik på at beskytte den fulde reproduktionsevne hos de bestande, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, anmodes på grundlag af denne plan ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt af Den Europæiske Union eller på internationalt plan, og i tråd med den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning om at forelægge følgende bevarelsesreferencepunkter:

Ændring 55

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at gydebiomassen for en af bestandene i artikel 1, stk. 1, og, hvis der er tale om jomfruhummerbestandene, bestandsstørrelsen i et givet år ligger under MSY Btrigger, træffes der alle de afhjælpende foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en hurtig genopretning af den relevante bestand eller funktionelle enhed til over de niveauer, der kan give MSY. Uanset artikel 4, stk. 3 og 5, fastsættes fiskerimulighederne under hensyntagen til nedgangen i biomassen på et niveau, der svarer til en fiskeridødelighed, der reduceres til under det øvre FMSY-interval.

1.   Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at gydebiomassen for en af de demersale bestande i artikel 1, stk. 1, og, hvis der er tale om jomfruhummerbestandene, bestandsstørrelsen i et givet år ligger under MSY Btrigger, træffes der alle de afhjælpende foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en hurtig genopretning af den relevante bestand eller funktionelle enhed til over de niveauer, der kan give MSY. Uanset artikel 4, stk. 3 og 5, fastsættes fiskerimulighederne under hensyntagen til nedgangen i biomassen på et niveau, der svarer til en fiskeridødelighed, der reduceres til under det øvre FMSY-interval.

Ændring 56

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at gydebiomassen for en af bestandene i artikel 1, stk. 1, og, hvis der er tale om jomfruhummerbestandene, bestandsstørrelsen ligger under Blim, træffes der yderligere afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genopretning af den relevante bestand eller funktionelle enhed til over de niveauer, der kan give MSY. Uanset artikel 4, stk. 3 og 5, kan de afhjælpende foranstaltninger navnlig omfatte midlertidig indstilling af det målrettede fiskeri efter den pågældende bestand eller i den pågældende funktionelle enhed og en tilstrækkelig reduktion af fiskerimulighederne.

2.   Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at gydebiomassen for en af de demersale bestande i artikel 1, stk. 1, og, hvis der er tale om jomfruhummerbestandene, bestandsstørrelsen ligger under Blim, træffes der yderligere afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genopretning af den relevante bestand eller funktionelle enhed til over de niveauer, der kan give MSY. Uanset artikel 4, stk. 3 og 5, kan de afhjælpende foranstaltninger navnlig omfatte midlertidig indstilling af det målrettede fiskeri efter den pågældende bestand eller i den pågældende funktionelle enhed og en tilstrækkelig reduktion af fiskerimulighederne.

Ændring 58

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 15 i nærværende forordning og artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 med henblik på at supplere nærværende forordning vedrørende følgende tekniske foranstaltninger:

1.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 15 i nærværende forordning og artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 med henblik på at supplere nærværende forordning vedrørende følgende tekniske foranstaltninger for fiskeri, der udnytter demersale bestande i de vestlige farvande :

Ændring 59

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)

specifikationer for fiskeredskaber og regler for deres anvendelse med henblik på at sikre eller øge selektiviteten, reducere uønskede fangster eller minimere den negative indvirkning på økosystemet

a)

specifikationer for fiskeredskaber og regler for deres anvendelse med henblik på at sikre eller øge selektiviteten, reducere uønskede fangster , navnlig af unge fisk, eller minimere den negative indvirkning på økosystemet

Ændring 60

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Foranstaltningerne i denne artikels stk. 1 skal bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i artikel 3.

2.   Foranstaltningerne i denne artikels stk. 1 skal bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i artikel 3 og finder anvendelse på både kommercielt og rekreativt fiskeri .

Ændring 61

Forslag til forordning

Artikel 8 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 8a

Tids- og stedmæssige forbud mod fiskeri efter havbars

1.     Erhvervsfiskeri og rekreativt fiskeri efter havbars er forbudt i de vestlige farvande og i ICES-afsnit 4b og 4c mellem den 1. februar og den 30. april. Det er forbudt at beholde havbars om bord og at omlade, flytte eller lande samt at beholde havbars, der er fanget ved kysten i de nævnte områder.

2.     Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer at fiske efter havbars i ICES-afsnit 7b, 7c, 7j og 7k samt i de farvande i ICES-afsnit 7a og 7 g, der ligger mere end 12 sømil fra basislinjen, og som hører under Det Forenede Kongeriges suverænitet. Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer at beholde havbars om bord, at flytte, omlade eller lande havbars, der er fanget i de nævnte områder.

Ændring 62

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.   Uden at dette berører artikel 7, kan den samlede tilladte fangstmængde for bestandene af jomfruhummer i de vestlige farvande være lig med summen af de fangstbegrænsninger, der er fastsat for de funktionelle enheder og de statistiske rektangler, der ligger uden for de funktionelle enheder.

3.   Uden at dette berører artikel 7, kan den samlede tilladte fangstmængde for en given bestand af jomfruhummer være lig med summen af de fangstbegrænsninger, der er fastsat for de funktionelle enheder og de statistiske rektangler, der ligger uden for de funktionelle enheder for det område, der er fastlagt for denne bestand .

Ændring 64

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4.     Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at det rekreative fiskeri har betydelig indvirkning på fiskeridødeligheden for en bestemt bestand, tager Rådet hensyn hertil og kan i forbindelse med fastsættelsen af fiskerimulighederne begrænse det rekreative fiskeri for at undgå at overskride det samlede mål for fiskeridødeligheden.

udgår

Ændring 65

Forslag til forordning

Artikel 9 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 9a

 

Rekreativt fiskeri

 

1.     Medlemsstaterne tager hensyn til fiskeridødeligheden i det rekreative fiskeri, når de tildeler de fiskerimuligheder, som de råder over, og som er omhandlet i artikel 16 i forordning (EU) nr. 1380/2013, med henblik på at undgå en overskridelse af det samlede mål for fiskeridødelighed.

 

Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at det rekreative fiskeri har betydelig indvirkning på fiskeridødeligheden for en bestand, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 1, kan Rådet fastsætte ikke-diskriminerende individuelle fiskerimuligheder for de rekreative fiskere.

 

2.     Rådet baserer sig på gennemsigtige og objektive kriterier, herunder kriterier af miljømæssig, social og økonomisk art, når det fastsætter fiskerimulighederne for det rekreative fiskeri. Kriterierne, der skal anvendes, kan bl.a. omfatte fiskeriets indvirkning på miljøet, den samfundsmæssige betydning af denne aktivitet og dets bidrag til økonomien i kystområderne.

 

3.     Medlemsstaterne træffer de nødvendige og forholdsmæssige bestemmelser om datakontrol og -indsamling for at kunne foretage et pålideligt skøn af de faktiske fangstniveauer, der er omfattet af stk. 1.

Ændring 66

Forslag til forordning

Artikel 9 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 9b

 

Mærkning af fangster fra rekreativt fiskeri

 

1.     Eksemplarer af havbars, torsk, lubbe og tunge, der fanges i de pågældende bestandes områder, jf. artikel 1, stk. 1, skal mærkes, når de opbevares af en rekreativ fisker.

 

2.     Mærkningen består i fjernelse af den nedre eller øvre del af halefinnen på en sådan måde, at det ikke hindrer måling af fiskens størrelse.

 

3.     Mærkningen foretages umiddelbart efter fangsten og aflivningen, enten på bredden eller, når der er tale om rekreativt fiskeri fra et fartøj, efter at have bragt fisken om bord. Eksemplarer, der bringes om bord på et rekreativt fiskerifartøj, og som holdes i live i en god tilstand i et bassin, før de slippes fri igen, skal dog ikke mærkes.

Ændring 67

Forslag til forordning

Artikel 10 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 15 i nærværende forordning og artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 med henblik på at supplere nærværende forordning ved at fastsætte de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen i artikel 15, stk. 5, litra a)-e), i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle bestande af arter i de vestlige farvande, der i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er omfattet af nævnte forpligtelse.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 15 i nærværende forordning og artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 med henblik på at supplere nærværende forordning ved at fastsætte de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen i artikel 15, stk. 5, litra a)-e), i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle bestande af demersale arter i de vestlige farvande, der i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er omfattet af nævnte forpligtelse , og for utilsigtede fangster af pelagiske arter i fiskeri efter bestande, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, og for hvilke landingsforpligtelsen finder anvendelse .

Ændring 68

Forslag til forordning

Artikel 10 — afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Landingsforpligtelsen, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, finder ikke anvendelse på rekreativt fiskeri, herunder i de tilfælde, hvor Rådet fastsætter individuelle fiskerimuligheder i henhold til artikel 9a i denne forordning.

Ændring 69

Forslag til forordning

Artikel 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 10a

Ikkeindustrielt fiskeri og kystfiskeri i regioner i den yderste periferi

Denne forordning skal tage hensyn til de begrænsninger, der skyldes størrelsen af bådene inden for småfiskeriet og kystfiskeriet i regionerne i den yderste periferi. Landing af bifangster, det ikke har alvorlige følger for størrelsen af bestandenes yngelbiomasse, skal derfor være tilladt.

Ændring 70

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   For hvert af de ICES-områder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i denne forordning, udsteder hver medlemsstat i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1224/2009 fiskeritilladelser til de fartøjer, der fører dens flag, og som fisker i nævnte områder. Medlemsstaterne kan i disse fiskeritilladelser også begrænse den samlede kapacitet udtrykt i kW for disse fartøjer, der anvender et specifikt redskab.

1.   For de ICES-områder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i denne forordning, udsteder hver medlemsstat i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1224/2009 fiskeritilladelser til de fartøjer, der fører dens flag, og som fisker i nævnte områder.

Ændring 71

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1a.     Medlemsstaterne kan i de fiskeritilladelser, der er omhandlet i stk. 1, også begrænse den samlede kapacitet for de fartøjer, der er omhandlet i det nævnte stykke og anvender et specifikt redskab.

Ændring 72

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1b.     Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 13 i nærværende forordning og artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 med henblik på at fastsætte begrænsninger for den samlede kapacitet af de berørte medlemsstaters flåder for at fremme opnåelsen af de mål, der er fastsat i artikel 3.

Ændring 73

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Artikel 18, stk. 1-6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder anvendelse på de foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 8 og 10.

1.   Artikel 18, stk. 1-6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder anvendelse på de foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 8, 10 og 11b .

Ændring 74

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Med henblik på denne artikels stk. 1 kan medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i de nordvestlige farvande og medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i de sydvestlige farvande forelægge fælles henstillinger i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, første gang senest 12 måneder efter nærværende forordnings ikrafttræden og derefter 12 måneder efter hver forelæggelse af den evaluering af planen, der skal foretages i henhold til artikel 14. De kan også forelægge sådanne henstillinger, når de anser det for nødvendigt, navnlig hvis der sker en pludselig ændring i situationen for en hvilken som helst af de bestande, som denne forordning finder anvendelse på. Fælles henstillinger vedrørende foranstaltninger for et givet kalenderår fremsættes senest den 1. juli i det foregående år.

2.   Med henblik på denne artikels stk. 1 kan medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i de nordvestlige farvande og medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i de sydvestlige farvande forelægge fælles henstillinger i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, første gang senest 12 måneder efter nærværende forordnings ikrafttræden og derefter 12 måneder efter hver forelæggelse af den evaluering af planen, der skal foretages i henhold til artikel 14. De kan også forelægge yderligere henstillinger, når de anser det for nødvendigt, navnlig hvis der sker en ændring i situationen for en hvilken som helst af de bestande, som denne forordning finder anvendelse på , og med henblik på at fastlægge en plan, som indeholder foranstaltninger til gennemførelse af den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltning i vestlige farvande . Fælles henstillinger vedrørende foranstaltninger for et givet kalenderår fremsættes senest den 1. juli i det foregående år eller så hurtigt som muligt, hvis formålet med henstillingerne er at afhjælpe en nødsituation, der er påpeget på basis af den seneste videnskabelige rådgivning .

Ændring 90

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2a.     Uanset artikel 18, stk. 1 og 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter, også uden at der foreligger en fælles henstilling i henhold til disse to stykker.

Ændring 75

Forslag til forordning

Artikel 13 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 13a

 

Opfølgning af og forhåndsunderretning om ændringer i den videnskabelige rådgivning

 

1.     Kommissionen aflægger senest den 1. april hvert år rapport over for Europa-Parlamentet om den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, der har ligget til grund for Rådets afgørelser om fastsættelsen af fiskerimuligheder i medfør af denne forordning mellem 1. februar i det foregående år og den 31. januar i det indeværende år.

 

Rapporten indeholder for alle fiskebestande og -arter navnlig de fiskerimuligheder, som Rådet har fastsat i medfør af artikel 4, 5 og, hvor det er relevant, 7 i denne forordning, og angiver også de tilsvarende værdier udtrykt i fiskeridødelighed. Disse data skal sammenlignes med den videnskabelige rådgivning, der anvendes til at fastsætte grænseværdier for fiskeridødeligheden (MSY Flower, FMSY og MSY Fupper og de tilsvarende fiskerimuligheder), gydebiomasseskøn og referenceværdier for biomasse (MSY Btrigger og Blim).

 

2.     Hurtigst muligt efter at være blevet gjort bekendt hermed og under alle omstændigheder før vedtagelsen af en ny rådsafgørelse om fastsættelse af fiskerimuligheder underretter Kommissionen Europa-Parlamentet om situationer, hvor de seneste FMSY-værdier svarer til ændringer i fiskerimulighederne, som afviger mere end 20 % fra de fiskerimuligheder, der svarede til FMSY-værdien i den videnskabelige rådgivning, som blev anvendt til at fastsætte fiskerimulighederne for den indeværende periode. Kommissionen underretter ligeledes Europa-Parlamentet så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder før vedtagelsen af en ny rådsafgørelse om de tilfælde, hvor den videnskabelige rådgivning om de forskellige referenceniveauer for bestandenes gydebiomasse berettiger, at der træffes beskyttelsesforanstaltninger i medfør af artikel 7.

Ændring 76

Forslag til forordning

Artikel 14 — overskrift

Kommissionens forslag

Ændring

Evaluering af planen

Evaluering og gennemførelse af planen

Ændring 78

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1, stk. 1, og artikel 8 og 10 tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1, stk. 1, artikel 8 og 10 samt artikel 11, stk. 1b, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

Ændring 79

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.   Den i artikel 1, stk. 1, og artikel 8 og 10 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

3.   Den i artikel 1, stk. 1, artikel 8 og 10 samt artikel 11, stk. 1b, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

Ændring 80

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 1, stk. 1, og artikel 8 og 10, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 1, stk. 1, artikel 8 og 10 samt artikel 11, stk. 1b , træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Ændring 81

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 1 — nr. 1

Forordning (EU) 2016/1139

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2)

»FMSY-interval«: et værdiinterval fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), hvor alle fiskeridødelighedsniveauer inden for dette interval giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) på langt sigt med et givet fiskerimønster og under de eksisterende gennemsnitlige miljøforhold uden at påvirke de relevante bestandes reproduktionsproces i betydelig grad. Intervallet er udledt, således at det langsigtede udbytte højst reduceres med 5 % sammenlignet med det maksimale bæredygtige udbytte. Der er fastsat en øvre grænse for intervallet, således at sandsynligheden for, at bestanden reduceres til under grænsereferencepunktet for bestandens gydebiomasse (Blim), højst er 5 %

2)

»FMSY-interval«: et værdiinterval fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt af Unionen eller på internationalt plan , hvor alle fiskeridødelighedsniveauer inden for dette interval giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) på langt sigt med et givet fiskerimønster og under de eksisterende gennemsnitlige miljøforhold uden at påvirke de relevante bestandes reproduktionsproces i betydelig grad. Intervallet er udledt, således at det langsigtede udbytte højst reduceres med 5 % sammenlignet med det maksimale bæredygtige udbytte. Der er fastsat en øvre grænse for intervallet, således at sandsynligheden for, at bestanden reduceres til under grænsereferencepunktet for bestandens gydebiomasse (Blim), højst er 5 %

Ændring 82

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 1 — nr. 1

Forordning (EU) 2016/1139

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 8

Kommissionens forslag

Ændring

8)

»Blim«: referencepunktet for bestandsstørrelsen som fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra ICES, under hvilket der kan forekomme reduceret reproduktionsevne

8)

»Blim«: referencepunktet for bestandsstørrelsen som fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt af Unionen eller på internationalt plan , under hvilket der kan forekomme reduceret reproduktionsevne

Ændring 83

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 1 — nr. 1

Forordning (EU) 2016/1139

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 9

Kommissionens forslag

Ændring

9)

»MSY Btrigger«: referencepunktet for en bestands gydebiomasse som fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra ICES, under hvilket der træffes specifikke, hensigtsmæssige forvaltningstiltag til sikring af, at udnyttelsesgraderne kombineret med de naturlige udsving genopbygger bestandene, så de kommer over de niveauer, der kan give MSY på langt sigt

9)

»MSY Btrigger«: referencepunktet for en bestands gydebiomasse som fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt af Unionen eller på internationalt plan , under hvilket der træffes specifikke, hensigtsmæssige forvaltningstiltag til sikring af, at udnyttelsesgraderne kombineret med de naturlige udsving genopbygger bestandene, så de kommer over de niveauer, der kan give MSY på langt sigt

Ændring 84

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 1 — nr. 2

Forordning (EU) 2016/1139

Artikel 4 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   ICES anmodes om at forelægge FMSY-intervallerne på grundlag af denne plan.

2.   ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt af Unionen eller på internationalt plan anmodes om at forelægge FMSY-intervallerne på grundlag af denne plan.

Ændring 85

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 1 — nr. 2

Forordning (EU) 2016/1139

Artikel 4 — stk. 5 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)

for at begrænse udsving i fiskerimulighederne fra år til år til højst 20 %.

c)

for at begrænse udsving i fiskerimulighederne fra år til år til højst 20 % , bortset fra i tilfælde med afbødning af situationer med indstillet fiskeri pga. »choke species« eller andet, som blokerer eller væsentligt påvirker aktiviteterne for visse flåder .

Ændring 86

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 1 — nr. 3

Forordning (EU) 2016/1139

Artikel 4a — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

Med henblik på at beskytte den fulde reproduktionsevne hos de bestande, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, anmodes ICES på grundlag af denne plan om at forelægge følgende bevarelsesreferencepunkter:

Med henblik på at beskytte den fulde reproduktionsevne hos de bestande, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, anmodes ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt af Unionen eller på internationalt plan, på grundlag af denne plan om at forelægge følgende bevarelsesreferencepunkter:

Ændring 88

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 1 — nr. 4 a (nyt)

Forordning (EU) 2016/1139

Artikel - 15 (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

4a.

I kapitel III indsættes følgende artikel:

»Artikel - 15

Overvågning af og forhåndsunderretning om ændringer i den videnskabelige rådgivning

1.     Kommissionen aflægger senest den 1. april hvert år rapport over for Europa-Parlamentet om den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, der ligger til grund for Rådets afgørelser om fastsættelsen af fiskerimuligheder i medfør af denne forordning mellem 1. februar i det foregående år og den 31. januar i det indeværende år.

Rapporten indeholder for alle fiskebestande og -arter navnlig de fiskerimuligheder, som Rådet har fastsat i medfør af artikel 4, 5 og, hvor det er relevant, 7 i denne forordning, og angiver også de tilsvarende værdier udtrykt i fiskeridødelighed. Disse data skal sammenlignes med den videnskabelige rådgivning, der anvendes til at fastsætte grænseværdier for fiskeridødeligheden (MSY Flower, FMSY og MSY Fupper og de tilsvarende fiskerimuligheder), gydebiomasseskøn og referenceværdier for biomasse (MSY Btrigger og Blim).

2.     Hurtigst muligt efter at være blevet gjort bekendt hermed og under alle omstændigheder før vedtagelsen af en ny rådsafgørelse om fastsættelse af fiskerimuligheder underretter Kommissionen Parlamentet om situationer, hvor de seneste videnskabelige FMSY-værdier svarer til ændringer i fiskerimulighederne, som afviger mere end 20 % fra de fiskerimuligheder, der svarede til FMSY-værdien i den videnskabelige rådgivning, som blev anvendt til at fastsætte fiskerimulighederne for den indeværende periode. Kommissionen underretter ligeledes Europa-Parlamentet så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder før vedtagelsen af en ny rådsafgørelse om de tilfælde, hvor den videnskabelige rådgivning om de forskellige referenceniveauer for bestandenes gydebiomasse berettiger, at der træffes beskyttelsesforanstaltninger i medfør af artikel 7.«;


(1)  Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0310/2018).

(18)  Rådets forordning (EF) nr. 811/2004 af 21. april 2004 om foranstaltninger til genopretning af den nordlige kulmulebestand (EUT L 150 af 30.4.2004, s. 1).

(19)  Rådets forordning (EF) nr. 2166/2005 af 20. december 2005 om foranstaltninger til genopretning af bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i Det Cantabriske Hav og ud for den vestlige del af Den Iberiske Halvø og om ændring af forordning (EF) nr. 850/98 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (EUT L 345 af 28.12.2005, s. 5).

(20)  Rådets forordning (EF) nr. 388/2006 af 23. februar 2006 om en flerårig plan for bæredygtig udnyttelse af tungebestanden i Biscayabugten (EUT L 65 af 7.3.2006, s. 1).

(21)  Rådets forordning (EF) nr. 509/2007 af 7. maj 2007 om en flerårig plan for bæredygtig udnyttelse af tungebestanden i den vestlige del af Den Engelske Kanal (EUT L 122 af 11.5.2007, s. 7).

(22)  Rådets forordning (EF) nr. 1300/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en flerårig plan for sildebestanden i området vest for Skotland og fiskeriets udnyttelse af denne bestand (EUT L 344 af 20.12.2008, s. 6).

(23)  Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2004 (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 20).

(18)  Rådets forordning (EF) nr. 811/2004 af 21. april 2004 om foranstaltninger til genopretning af den nordlige kulmulebestand (EUT L 150 af 30.4.2004, s. 1).

(19)  Rådets forordning (EF) nr. 2166/2005 af 20. december 2005 om foranstaltninger til genopretning af bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i Det Cantabriske Hav og ud for den vestlige del af Den Iberiske Halvø og om ændring af forordning (EF) nr. 850/98 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (EUT L 345 af 28.12.2005, s. 5).

(20)  Rådets forordning (EF) nr. 388/2006 af 23. februar 2006 om en flerårig plan for bæredygtig udnyttelse af tungebestanden i Biscayabugten (EUT L 65 af 7.3.2006, s. 1).

(21)  Rådets forordning (EF) nr. 509/2007 af 7. maj 2007 om en flerårig plan for bæredygtig udnyttelse af tungebestanden i den vestlige del af Den Engelske Kanal (EUT L 122 af 11.5.2007, s. 7).

(22)  Rådets forordning (EF) nr. 1300/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en flerårig plan for sildebestanden i området vest for Skotland og fiskeriets udnyttelse af denne bestand (EUT L 344 af 20.12.2008, s. 6).

(23)  Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2004 (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 20).

(24)  EU anmoder ICES om at forelægge FMSY-intervaller for udvalgte bestande i ICES-underområde 5-10.

(24)  EU anmoder ICES om at forelægge FMSY-intervaller for udvalgte bestande i ICES-underområde 5-10.

(25)  EUT L 123 af 12.5 2016, s. 1.

(25)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(27)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 af 6. juli 2016 om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 (EUT L 191 af 15.7.2016, s. 1).


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/452


P8_TA(2018)0426

Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds hjemsted ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 for så vidt angår Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds hjemsted (COM(2017)0734 — C8-0420/2017 — 2017/0326(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2020/C 345/52)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0734),

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0420/2017),

der henviser til artikel 295 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som forpligter sig til et loyalt og gennemsigtigt samarbejde under hele lovgivningscyklussen og ligestilling af de to lovgivere,

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer fra 19. juli 2012,

der henviser til den procedure, der førte til afgørelsen om flytning af hjemstedet for Det Europæiske Lægemiddelagentur og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA) i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, som vedtaget i tilknytning til samlingen i Det Europæiske Råd (artikel 50 i TEU) den 22. juni 2017,

efter høring af Den Europæiske Centralbank,

der henviser til udtalelse af 17. januar 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 17. oktober 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 59,

der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om konstitutionelle Anliggender (A8-0153/2018),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.

tager Rådets erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.

opfordrer til en øjeblikkelig revision af den fælles tilgang, der er vedføjet Europa-Parlamentets, Rådet for Den Europæiske Unions og Europa-Kommissionens fælles erklæring om decentraliserede agenturer af 19. juli 2012, for at tage behørigt hensyn til Parlamentets rolle i beslutningsprocessen om placeringen af agenturer i betragtning af dets beføjelser som medlovgiver inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure, og opfordrer derfor til en stærk inddragelse af Parlamentet i beslutningsprocessen;

4.

minder om de kriterier, som er fastlagt af Kommissionen, og som blev godkendt af stats- og regeringscheferne i EU-27 på Det Europæiske Råd (artikel 50 TEU) den 22. juni 2017, for flytning af EU-agenturer fra London i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, navnlig: i. forsikring om, at agenturet kan oprettes på stedet og påbegynde sin virksomhed på datoen for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, ii. stedets tilgængelighed, iii. forekomst af tilstrækkelige uddannelsesfaciliteter for personalets børn, iv. passende adgang til arbejdsmarkedet, social sikring og lægebehandling for såvel børn som ægtefæller, og v. forretningskontinuitet, og vi. geografisk spredning;

5.

beklager, at Parlamentet ikke blev inddraget i udformningen og vægtningen af kriterierne for udvælgelse af placeringen af hjemstedet for EBA på trods af Parlamentets beføjelser, hvorefter Parlamentet og Rådet er lovgivere på lige fod om forordning (EU) nr. 1093/2010 (2) om oprettelse af EBA og dens placering;

6.

minder om, at afgørelsen fra 2010 om placeringen af EBA, sammen med beslutningen om placeringen af EIOPA og ESMA, blev indgået i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure efter en komplet trepartsprocedure; bemærker, at agenturets hjemsted ligeledes er berørt af en udflytning fra London, som blev besluttet ved en fælles aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet på stats- og regeringschefniveau; påpeger, at Rådet (artikel 50 TEU) valgte det nye hjemsted for EBA på grundlag af den fælles erklæring af 19. juli 2012 om decentrale agenturer, som er af en lavere retsorden end forordning (EU) nr. 1093/2010;

7.

beklager manglen på gennemsigtighed og ansvarlighed i den afstemningsprocedure, Rådet påtog sig den 20. november 2017, hvorefter endelige afgørelser afgøres ved lodtrækning; påpeger, at agenturerne i øjeblikket finansieres delvis over EU-budgettet, og at også flytteomkostninger delvis kan trækkes fra Unionens budget, hvilket er genstand for igangværende forhandlinger mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige; fremhæver derfor nødvendigheden af demokratisk ansvarlighed samt en gennemsigtig og forståelig beslutningstagning til gavn for de europæiske borgere; anmoder om yderligere oplysninger om vægtningen af de kriterier, der anvendes af Rådet, i udvælgelsesproceduren for placering af EBA;

8.

mener, at Parlamentet bør indgå systematisk og på lige fod med Kommissionen og Rådet i udarbejdelsen og vægtningen af kriterierne for placering af alle EU's organer og agenturer; anmoder Kommissionen og Rådet om at iværksætte en revision af den fælles erklæring af 19. juli 2012 om decentraliserede agenturer, med det formål at sikre en stærk inddragelse af Parlamentet under hensyntagen til navnlig dets beføjelser under den fælles beslutningsprocedure;

9.

fremhæver de forskellige opgaver og kompetenceområder for de europæiske tilsynsmyndigheder EBA, EIOPA og ESMA; minder om, at medlovgiverne bevidst oprettede tre myndigheder med særskilte opgaver og kompetenceområder: en for banksektoren, en for værdipapirer og en for forsikring og pensioner; kræver, at denne adskillelse afspejles i de lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige beføjelser og styringen, tilrettelæggelsen og finansieringen af deres aktiviteter uafhængigt af deres beliggenhed, og samtidig tillader deling, hvor dette er relevant, administrative støttetjenester og facility management-tjenester, som ikke er knyttet til kerneaktiviteter, og anmoder Kommissionen og Rådet om at bevare den nuværende struktur med tre myndigheder under og efter flytningen af EBA; kræver en regelmæssig opdatering fra Kommissionen i denne henseende, navnlig under den igangværende lovgivningsprocedure om revisionen af de europæiske tilsynsmyndigheder (COM(2017)0536); minder om, at artikel 7 i forordning (EU) nr. 1093/2010 er en del af lovgivningsproceduren i forbindelse med revisionen af de europæiske tilsynsmyndigheder (COM(2017)0536);

10.

understreger, at flytningen bør være gennemført og de nye bygninger stå klar og være egnet, når Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen træder i kraft;

11.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

12.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1)  EUT C 197 af 8.6.2018, s. 72.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).


P8_TC1-COD(2017)0326

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 for så vidt angår Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds hjemsted

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/1717.)


BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Rådets erklæring om EBA/EMA

Rådet minder om tilsagnet fra EP, Rådet og Kommissionen om et loyalt og gennemsigtigt samarbejde og henviser til den proces, der blev fulgt ved flytningen af EMA og EBA, som var specifik for situationen og ikke danner præcedens for placeringen af agenturer i fremtiden.

Rådet minder om traktaterne og anerkender samtidig værdien af øget udveksling af oplysninger fra de indledende faser af fremtidige processer vedrørende placeringen af agenturer.

En sådan tidlig udveksling af oplysninger vil gøre det lettere for de tre institutioner at udøve deres rettigheder i henhold til traktaterne gennem de tilknyttede procedurer.

Rådet noterer sig anmodningen fra EP om så hurtigt som muligt at revidere den fælles erklæring og den fælles tilgang til decentraliserede agenturer fra 2012. Som et første skridt opfordrer det Kommissionen til senest i april 2019 at forelægge en dybdegående analyse af gennemførelsen af den fælles erklæring og den fælles tilgang for så vidt angår placeringen af decentraliserede agenturer. Denne analyse skal danne grundlag for en vurdering af det videre forløb i forbindelse med indledning af en sådan revision.


16.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/456


P8_TA(2018)0427

Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted (COM(2017)0735 — C8–0421/2017 — 2017/0328(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2020/C 345/53)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0735),

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 og artikel 168, stk. 4, litra c, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0421/2017),

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 17. oktober 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 59,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0063/2018),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (1);

2.

tager afstand fra den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen af 19. juli 2012 om decentraliserede agenturer og den dertil knyttede fælles tilgang og opfordrer til tæt inddragelse af Europa-Parlamentet i beslutningsprocessen vedrørende placering og flytning af agenturer og organer i betragtning af dets beføjelser som medlovgiver inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure;

3.

godkender den erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

4.

tager Rådets erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

5.

beklager, at Europa-Parlamentet — og i sidste ende repræsentanter for Unionens borgere — ikke har været fuldt inddraget i proceduren til udvælgelse af det nye hjemsted for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), som til sidst blev afsluttet ved lodtrækning, selv om det var en så vigtig beslutning; mener, at afgørelser for så vidt angår placering af organer og agenturer må, og juridisk set skal, træffes i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure, med fuld respekt for Europa-Parlamentets prærogativer og med Europa-Parlamentet og Rådet som lovgivere på lige fod;

6.

beklager Rådets afgørelse, som betyder en forværring af den geografiske skævhed, hvor kun ni ud af 37 decentrale EU-agenturer er placeret i nye medlemsstater, hvilket strider mod Det Europæiske Råds konklusioner 5381/04 og 11018/1/08, som begge giver forrang til nye medlemsstater;

7.

opfordrer budgetmyndigheden og Kommissionen til at sikre, at omkostningerne i forbindelse med ændringen af EMA's hjemsted fuldt ud vil blive dækket af det nuværende hjemstedsland; påpeger, at det vil være nødvendigt at forfinansiere nogle af omkostningerne ved flytningen fra det nuværende hjemsted via EU-budgettet indtil den finansielle afregning med det nuværende hjemstedsland;

8.

opfordrer budgetmyndigheden og Kommissionen til at sikre, at ekstraomkostningerne i forbindelse med den dobbelte flytning af EMA's hjemsted, først til en midlertidig placering og derefter til Vivaldibygningen, vil blive dækket fuldstændigt af den nederlandske regering og dermed ikke få en negativ indvirkning på Unionens almindelige budget;

9.

opfordrer budgetmyndigheden og Kommissionen til at sikre, at den dobbelte flytning ikke vil bringe EMA's normale operationelle behov i fare, og at forretningsgangens kontinuitet sikres, samt at EMA er velfungerende og uden afbrydelser efter marts 2019;

10.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

11.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1)  Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 15. marts 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0086).


P8_TC1-COD(2017)0328

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/1718.)


BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Europa-Parlamentets erklæring

Europa-Parlamentet beklager, at der ikke er blevet taget behørigt hensyn til dets rolle som medlovgiver, eftersom det ikke blev inddraget i proceduren til udvælgelse af det nye hjemsted for Det Europæiske Lægemiddelagentur.

Europa-Parlamentet gør opmærksom på sine beføjelser som medlovgiver og kræver fuld respekt for den almindelige lovgivningsprocedure for så vidt angår placering af organer og agenturer.

Som den eneste direkte valgte EU-institution og repræsentant for Unionens borgere, står det som hovedgarant for overholdelsen af det demokratiske princip i Unionen.

Europa-Parlamentet fordømmer den procedure, der blev fulgt ved udvælgelsen af det nye hjemsteds placering, og som de facto har frataget Europa-Parlamentet dets beføjelser, da det reelt ikke blev inddraget i processen, men nu blot forventes at bekræfte valget af det nye hjemsted gennem den almindelige lovgivningsprocedure.

Europa-Parlamentet minder om, at den fælles tilgang, som er vedføjet den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer, der blev undertegnet i 2012, som det anerkendes i selve erklæringen, ikke er juridisk bindende og er vedtaget, uden at det påvirker institutionernes lovgivningsmæssige beføjelser.

Europa-Parlamentet insisterer på, at proceduren til udvælgelse af en ny placering af agenturerne bliver revideret og ikke bliver anvendt i sin nuværende form i fremtiden.

Endelig ønsker Europa-Parlamentet at minde om, at de tre institutioner i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 (1) forpligtede sig til loyalt og gennemsigtigt samarbejde, og minder samtidig om, at de to lovgivere er ligestillet i henhold til traktaterne.

Rådets erklæring om EBA/EMA

Rådet minder om tilsagnet fra EP, Rådet og Kommissionen om et loyalt og gennemsigtigt samarbejde og henviser til den proces, der blev fulgt ved flytningen af EMA og EBA, som var specifik for situationen og ikke danner præcedens for placeringen af agenturer i fremtiden.

Rådet minder om traktaterne og anerkender samtidig værdien af øget udveksling af oplysninger fra de indledende faser af fremtidige processer vedrørende placeringen af agenturer. En sådan tidlig udveksling af oplysninger vil gøre det lettere for de tre institutioner at udøve deres rettigheder i henhold til traktaterne gennem de tilknyttede procedurer.

Rådet noterer sig anmodningen fra EP om så hurtigt som muligt at revidere den fælles erklæring og den fælles tilgang til decentraliserede agenturer fra 2012. Som et første skridt opfordrer det Kommissionen til senest i april 2019 at forelægge en dybdegående analyse af gennemførelsen af den fælles erklæring og den fælles tilgang for så vidt angår placeringen af decentraliserede agenturer. Denne analyse skal danne grundlag for en vurdering af det videre forløb i forbindelse med indledning af en sådan revision.


(1)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.