Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2020/C 339/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 329 af 5.10.2020

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 320 af 28.9.2020

EUT C 313 af 21.9.2020

EUT C 304 af 14.9.2020

EUT C 297 af 7.9.2020

EUT C 287 af 31.8.2020

EUT C 279 af 24.8.2020

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 22. juli 2020 — Conseil national des centres commerciaux mod Premier ministre og Ministre de l’Économie, des Finances et de la Relance, Ministre de la cohésion des territoires et des relations avec les collectivités territoriales

(Sag C-325/20)

(2020/C 339/02)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Conseil national des centres commerciaux

Sagsøgte: Premier ministre, Ministre de l’Économie, des Finances et de la Relance og Ministre de la cohésion des territoires et des relations avec les collectivités territoriales

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 14, nr. 6), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (1) fortolkes således, at bestemmelsen giver mulighed for, at sagkyndige personer fra den økonomiske sektor, hvis opgave er begrænset til at beskrive den økonomiske struktur på det pågældende handelsområde og projektets indvirkning på den økonomiske struktur, kan deltage gennem det kollegiale organ, der har kompetence til at afgive en udtalelse om udstedelse af en tilladelse til erhvervsmæssig brug, uden at tage del i afstemningen om ansøgningen om tilladelse?

---

(1)  EFT 2006, L 376, s. 36.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Bucureşti (Rumænien) den 22. juli 2020 — Berlin Chemie A. Menarini SRL mod Administraţia Fiscală pentru Contribuabili Mijlocii Bucureşti — Direcţia Generală Regională a Finanţelor Publice Bucureşti

(Sag C-333/20)

(2020/C 339/03)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Bucureşti

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Berlin Chemie A. Menarini SRL

Sagsøgt: Administraţia Fiscală pentru Contribuabili Mijlocii Bucureşti — Direcţia Generală Regională a Finanţelor Publice Bucureşti

Procesdeltager: Berlin Chemie AG

Præjudicielle spørgsmål

1)

For at et selskab, der leverer varer i en anden medlemsstat end den, hvor selskabet har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, kan anses for at have et fast forretningssted i den medlemsstat, hvor det leverer varerne, som omhandlet i artikel 44, andet punktum, i Rådets direktiv 2006/112/EF (1) af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem og artikel 11 i Rådets forordning nr. 282/2011 (2), er det da nødvendigt, at selskabet ejer de menneskelige og tekniske midler, som det anvender på den sidstnævnte medlemsstats område, eller er det tilstrækkeligt, at selskabet har umiddelbar og permanent adgang til disse menneskelige og tekniske midler gennem et andet, forbundet selskab, som det kontrollerer, fordi det ejer majoriteten af kapitalen heri?

2)

For at et selskab, der leverer varer i en anden medlemsstat end den, hvor selskabet har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, kan anses for at have et fast forretningssted i den stat, hvor det leverer varerne, som omhandlet i artikel 44, andet punktum, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem og artikel 11 i Rådets forordning nr. 282/2011, er det da nødvendigt, at det formodede faste forretningssted er direkte involveret i beslutningerne om levering af varerne, eller er det tilstrækkeligt, at selskabet i den medlemsstat, hvor det leverer varerne, råder over tekniske og menneskelige midler, som det har fået stillet til rådighed i henhold til aftaler med tredjemandselskaber vedrørende aktiviteter i form af markedsføring, regulering, reklame, oplagring og agentur, der kan øve en direkte indflydelse på salgsvolumen?

3)

Skal artikel 44, andet punktum, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem og artikel 11 i Rådets forordning nr. 282/2011 fortolkes således, at en afgiftspligtig persons mulighed for umiddelbar og permanent adgang til tekniske og menneskelige midler, der tilhører en anden afgiftspligtig person, som den pågældende er forbundet med og kontrollerer, udelukker, at sidstnævnte forbundne selskab kan anses for at være en tjenesteyder til det således oprettede faste forretningssted?

---

(1)  EUT 2006, L 347, s. 1.

(2)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15.3.2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2011, L 77, s. 1).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 23. juli 2020 — DM og LR mod Caisse régionale de Crédit agricole mutuel (CRCAM) Alpes-Provence

(Sag C-337/20)

(2020/C 339/04)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: DM og LR

Sagsøgt: Caisse régionale de Crédit agricole mutuel (CRCAM) Alpes-Provence

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 58 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (1) fortolkes således, at den for uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner, der er foretaget af en udbyder af betalingstjenester, indeholder en erstatningsansvarsordning, som udelukker ethvert søgsmål vedrørende almindeligt, civilretligt erstatningsansvar, der som følge af de samme faktiske omstændigheder anlagt på grundlag af udbyderens manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til national ret, navnlig hvor brugeren af betalingstjenesterne ikke inden 13 måneder efter debiteringen har oplyst udbyderen af betalingstjenester om, at en betalingstransaktion var uautoriseret eller fejlbehæftet?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er den samme artikel da til hinder for, at brugeren af betalingstjenesters kautionist som følge af de samme faktiske omstændigheder påberåber sig, at udbyderen af betalingstjenester, som er kautionsmodtager, er pålagt et almindeligt, civilretligt erstatningsansvar, med henblik på at anfægte størrelsen af den gæld, der er kautioneret for?

---

(1)  EFT 2007, L 319, s. 1.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 24. juli 2020 — Bank Sepah mod Overseas Financial Limited og Oaktree Finance Limited

(Sag C-340/20)

(2020/C 339/05)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bank Sepah

Sagsøgte: Overseas Financial Limited og Oaktree Finance Limited

Den anden part: Procureur général près la Cour de cassation

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 1, litra h) og j), og artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 423/2007 (1) (EF), artikel 1, litra i) og h), og artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. 961/2010 (2) samt artikel 1, litra k) og j), og artikel 23, stk. 1. i forordning (EU) nr. 267/2012 (3) fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for, at der uden forudgående tilladelse fra den kompetente nationale myndighed iværksættes en foranstaltning uden tillæggende virkning, såsom retslig sikkerhedsstillelse eller en sikringsforanstaltning som fastsat i den franske lov om civilretlige fuldbyrdelsesprocedurer, på indefrosne aktiver?

2)

Er den omstændighed, at grundlaget for den fordring, som skal inddrives hos den person eller enhed, hvis aktiver indefryses, er et andet end Irans nukleare aktiviteter og aktiviteter vedrørende ballistiske missiler, og som ligger forud for De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1737 (2006) af 23. december 2006, relevant med henblik på besvarelsen af det første spørgsmål?

---

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 af 19. april 2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2007, L 103, s. 1).

(2)  Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 423/2007 (EUT 2010, L 281, s. 1).

(3)  Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT 2012, L 88, s. 1).

Sag anlagt den 24. juli 2020 — Europa-Kommissionen mod Republikken Italien

(Sag C-341/20)

(2020/C 339/06)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved F. Moro og A. Armenia, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Italien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Italien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 14, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/96/EF (1), idet den ikke indrømmer en fritagelse for punktafgift for motorbrændstof, der anvendes af fritidsfartøjer, medmindre disse fartøjer er genstand for en charterkontrakt, uafhængigt af, på hvilken måde disse fartøjer faktisk anvendes.

—	Republikken Italien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

1.

Artikel 14, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet bestemmer, at medlemsstaterne afgiftsfritager energiprodukter, der leveres til anvendelse som motorbrændstof med henblik på sejlads i EF-farvande (herunder fiskeri), bortset fra sejlads med fritidsfartøjer. Det følger af den definition af fritidsfartøjer, der er indeholdt i nævnte bestemmelse, at fritagelsen er forbeholdt fritidsfartøjer, der anvendes mod vederlag til erhvervsmæssige formål. Dette er tilfældet, hvad enten brugeren er fartøjets ejer, eller om brugeren har rådighed over fartøjet enten ved leje eller charter.

2.

Begrebet bruger blev præciseret i dom af 21. december 2011, Haltergemeinschaft, C-250/10 (2), hvoraf fremgår, at den bruger, der inden for rammerne af leje eller charter skal tages i betragtning med hensyn til indrømmelse eller nægtelse af den omhandlede fritagelse, er den person, der har lejet eller chartret fartøjet og ikke udlejeren. Det følger heraf, at for at kunne opnå fritagelsen er det ikke tilstrækkeligt, at charteraktiviteten som sådan anses for en erhvervsaktivitet for udlejeren, idet det er væsentligt at efterprøve, hvilken anvendelse lejeren foretager af fartøjet. Det er således den endelige bruger og den endelige anvendelse af fartøjet, der er relevante, og det er denne anvendelse, der skal tjene »til [direkte] levering af tjenesteydelser mod vederlag«, for at kunne indrømmes ret til fritagelse, således som Domstolen bemærkede i dom af 13. juli 2017, Vakarų Baltijos laivų statykla, C-151/16 (3).

3.

Med henblik på anvendelsen af den omhandlede fritagelse skal der derfor foretages en undersøgelse fra sag til sag af den måde, hvorpå et fritidsfartøj faktisk anvendes.

4.

Det følger imidlertid af en undersøgelse af de italienske bestemmelser, der anvender den omhandlede fritagelse, og af svarene på åbningsskrivelsen og den begrundede udtalelse, at indrømmelsen eller nægtelsen af fritagelsen sker uafhængigt af, på hvilken måde fartøjet faktisk anvendes.

5.

I nærværende sag er det Kommissionens opfattelse, at anvendelsen i Italien af den omhandlede fritagelse er i strid med bestemmelserne i artikel 14, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/96/EF.

6.

Kommissionen har nærmere bestemt gjort gældende, at de italienske skatte- og afgiftsmyndigheder ikke foretager en undersøgelse fra sag til sag af den måde, hvorpå fartøjet faktisk anvendes, for så vidt angår indrømmelsen eller nægtelsen af fritagelsen. De italienske myndigheder har nemlig anført, at denne undersøgelse foretages under hensyntagen til elementer i sektorlovgivningen, der blot er beregnet til at lette denne undersøgelse, såsom den omstændighed, om sejladsen er tilladt i medfør af en typisk charterkontrakt eller lejeaftale eller lejlighedsvis charter. De italienske myndigheder har imidlertid anført, at i tilfælde af charter skal fritagelsen under alle omstændigheder indrømmes erhvervsdrivende, der leverer søfartsydelser, mens fritagelsen ikke indrømmes personer, der foretager udlejning eller lejlighedsvis charter. Da de italienske myndigheder har bekræftet, at indrømmelsen eller nægtelsen af fritagelsen skal ske på grundlag af arten af den indgåede kontrakt og dermed på abstrakt vis, har de dermed bekræftet, at de ikke foretager en konkret efterprøvelse af, om fritagelsen indrømmes personer, der har ret til den, og nægtes personer, der ikke har ret til den.

7.

I andre tilfælde end charter, dvs. i tilfælde af udlejning eller lejlighedsvis charter, er enhver mulighed for at opnå fritagelsen dermed udelukket, selv om fartøjet reelt kan anvendes af den endelige bruger til direkte levering af tjenesteydelser mod vederlag, idet det herved ingen betydning har, om lejeren eller den person, der har chartret fartøjet, har til hensigt at foretage sejladsaktiviteter eller ej. Lejlighedsvis charter er således ifølge italiensk ret ikke en mulig erhvervsmæssig anvendelse af et fartøj.

---

(1)  Rådets direktiv 2003/96/EF af 27.10.2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT 2003, L 283, s. 51).

(2)  EU:C:2011:862, præmis 22.

(3)  EU:C:2017:537, præmis 29 og 30.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Helsingin hallinto-oikeus (Finland) den 23. juli 2020 — A SCPI

(Sag C-342/20)

(2020/C 339/07)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Helsingin hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: A SCPI

Anden part i sagen: Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 49 TEUF, 63 TEUF og 65 TEUF fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter det kun er udenlandske åbne investeringsfonde oprettet ved aftale, der kan sidestilles med finske investeringsfonde, som er fritaget fra indkomstskat, hvorved udenlandske investeringsfonde, som i kraft af deres retsform ikke er oprettet ved aftale, er underlagt kildebeskatning i Finland, selv om der i henhold til de nærmere omstændigheder ikke er andre relevante objektive forskelle mellem dem og de finske investeringsfonde?

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal du travail francophone de Bruxelles (Belgien) den 27. juli 2020 — L.F. mod S.C.R.L.

(Sag C-344/20)

(2020/C 339/08)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal du travail francophone de Bruxelles

Parter i hovedsagen

Sagsøger: L.F.

Sagsøgt: S.C.R.L.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 1 i Rådets direktiv 2000/78/EF (1) af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes således, at religion og tro er to sider af samme beskyttede kriterium, eller tværtimod således, at religion og tro udgør særskilte kriterier, på den ene side kriteriet om religionen og den overbevisning, der knytter sig hertil, og på den anden side kriteriet om tro i form af alle andre overbevisninger?

2)

Såfremt artikel 1 i direktiv 2000/78/EF skal fortolkes således, at religion og tro er to sider af samme beskyttede kriterium, er dette da til hinder for, at den nationale ret på grundlag af samme direktivs artikel 8 og for at hindre, at beskyttelsen mod forskelsbehandling udhules, fortsat fortolker en bestemmelse i national ret som den, der er fastsat i artikel 4, stk. 4, i loi du 10 mai 2007 tendant à lutter contre certaines formes de discrimination (lov af 10.5.2007 til bekæmpelse af visse former for forskelsbehandling), således, at religiøse, filosofiske og politiske overbevisninger udgør særskilte beskyttede kriterier?

3)

Kan artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/78/EF fortolkes således, at en intern regel i en virksomhed, som forbyder personalet »at give udtryk for, hverken mundtligt eller ved deres påklædning eller på anden vis, hvad der er deres religiøse, filosofiske eller politiske overbevisning, uanset hvad den måtte være«, udgør direkte forskelsbehandling, når den konkrete håndhævelse af denne interne regel viser enten: a) at den arbejdstager, som har til hensigt at udøve sin religionsfrihed ved synligt at bære et (konnoteret) symbol, i den foreliggende sag et tørklæde, behandles mindre gunstigt end en anden medarbejder, som ikke bekender sig til nogen religion, ikke nærer nogen filosofisk overbevisning og ikke har noget politisk tilhørsforhold, og som derfor ikke føler noget behov for at bære noget som helst politisk, filosofisk eller religiøst symbol? b) at den arbejdstager, som har til hensigt at udøve sin religionsfrihed ved synligt at bære et (konnoteret) symbol, i den foreliggende sag et tørklæde, behandles mindre gunstigt end en anden medarbejder, som nærer en hvilken som helst filosofisk eller politisk overbevisning, men som har et mindre eller intet behov for offentligt at vise det ved at bære et (konnoteret) symbol? c) at den arbejdstager, som har til hensigt at udøve sin religionsfrihed ved synligt at bære et (konnoteret) symbol, i den foreliggende sag et tørklæde, behandles mindre gunstigt end en anden medarbejder, som bekender sig til en anden religion eller endog den samme, men som har et mindre eller intet behov for offentligt at vise det ved at bære et (konnoteret) symbol? d) at den arbejdstager, som har til hensigt at udøve sin religionsfrihed ved synligt at bære et (konnoteret) symbol, i den foreliggende sag et tørklæde, på grundlag af konstateringen af, at en overbevisning ikke nødvendigvis har religiøs, filosofisk eller politisk karakter, og at den kunne være af en anden art (kunstnerisk, æstetisk, idrætslig, musikalsk osv.), behandles mindre gunstigt end en anden medarbejder, som nærer andre overbevisninger end en religiøs, filosofisk eller politisk overbevisning, og som viser den ved sin påklædning? e) at den arbejdstager, som har til hensigt at udøve sin religionsfrihed ved at bære et tørklæde, som ikke i sig selv er et entydigt symbol på denne religion, idet en anden arbejdstager kunne vælge at bære det af æstetiske eller kulturelle grunde eller endda af helbredsmæssige årsager, og som ikke nødvendigvis adskiller sig fra en enkel bandana, på grundlag af princippet om, at det negative aspekt af friheden til at vise sin religiøse overbevisning ligeledes indebærer, at den pågældende ikke kan forpligtes til at afsløre sit tilhørsforhold eller sin religiøse overbevisning, behandles mindre gunstigt end en anden medarbejder, som med ord giver udtryk for sin religiøse, filosofiske eller politiske overbevisning, eftersom medarbejderen med tørklædet vil opfatte det som en endnu dybere krænkelse af sin religionsfrihed på grundlag af EMRK’s artikel 9, stk. 1, idet et tørklædes markering af en overbevisning, bortset fra at det giver fordomme frit løb, ikke er åbenbar og som oftest kun kan komme for en dag, hvis den person, som bærer det til skue, tvinges til at afsløre sin begrundelse over for arbejdsgiveren? f) eller at den arbejdstager, som har til hensigt at udøve sin religionsfrihed ved synligt at bære et (konnoteret) symbol, i den foreliggende sag et tørklæde, behandles mindre gunstigt end en anden medarbejder af samme overbevisning, som vælger at vise det ved at bære skæg (hvilket ikke er udtrykkeligt forbudt ifølge den interne regel i modsætning til en beklædningsmæssig markering)?«

---

(1)  EFT 2000, L 303, s. 16.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administratīvā rajona tiesa (Letland) den 28. juli 2020 — SIA Zinātnes parks mod Finanšu ministrija

(Sag C-347/20)

(2020/C 339/09)

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Administratīvā rajona tiesa

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SIA Zinātnes parks

Sagsøgt: Finanšu ministrija

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal begrebet »selskabets tegnede kapital« i artikel 2, nr. 18), litra a), i Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (1), sammenholdt med andre EU-retlige bestemmelser om virksomheders aktiviteter, fortolkes således, at der ved fastlæggelsen af selskabets tegnede kapital alene skal lægges vægt på oplysninger, som er blevet offentliggjort efter de fremgangsmåder, der er fastsat i den nationale lovgivning i de enkelte medlemsstater, når henses til, at sådanne oplysninger derfor kun kan anses for at have virkning fra dette tidspunkt?

2)

Skal der ved vurderingen af begrebet »kriseramt virksomhed« i artikel 2, nr. 18), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 lægges vægt på de betingelser, der er fastsat i forbindelse med proceduren for udvælgelse af projekter til europæiske fonde, om, hvilke dokumenter der skal fremlægges for at godtgøre den pågældende virksomheds økonomiske situation?

3)

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, er en national lovgivning på området for projektudvælgelse, som fastsætter, at projekter ikke kan gøres til genstand for præciseringer, efter at de er indgivet, forenelig med principperne om gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling i artikel 125, stk. 3, litra a), nr. ii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (2)?

---

(1)  EUT 2014, L 187, s. 1.

(2)  EUT 2013, L 247, s. 320.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de l’Entreprise du Hainaut, division de Charleroi (Belgien) den 31. juli 2020 — Skeyes mod Ryanair DAC, tidligere Ryanair Ltd

(Sag C-353/20)

(2020/C 339/10)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de l’Entreprise du Hainaut, division de Charleroi

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Skeyes

Sagsøgt: Ryanair DAC, tidligere Ryanair Ltd

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal forordning nr. 550/2004 (1), og særligt artikel 8 heri, fortolkes således, at den giver medlemsstaterne bemyndigelse til at unddrage de hævdede tilsidesættelser af luftfartstjenesteudøverens forpligtelse til at udøve tjenester fra den pågældende medlemsstats retsinstansers kontrol, eller skal bestemmelserne i forordningen fortolkes således, at de forpligter medlemsstaterne til at iværksætte effektive retsmidler over for de hævdede tilsidesættelser, henset til karakteren af de tjenester, der skal udføres?

2)

Skal forordning nr. 550/2004, for så vidt den præciserer, at »udøvelse af lufttrafiktjenester som omhandlet i denne forordning er forbundet med udøvelse af en offentlig myndigheds beføjelser, som ikke er af en økonomisk art, der kan begrunde anvendelse af traktatens konkurrenceregler«, fortolkes således, at den udelukker ikke alene de egentlige konkurrenceregler, men ligeledes alle andre regler, der gælder for offentlige virksomheder, der er aktive på et marked for varer og tjenesteydelser, som har en indirekte indvirkning på konkurrencen, såsom de regler, der forbyder hindringer for friheden til at oprette og drive egen virksomhed og til at levere tjenester?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10.3.2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (luftfartstjenesteforordningen) (EUT 2004, L 96, s. 10).

Rettens dom af 8. juli 2020 — Infineon Technologies mod Kommissionen

(Sag T-758/14 RENV) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for smart card chips - afgørelse, hvorved der fastslås en overtrædelse af artikel 101 TEUF - udvekslinger af følsomme forretningsoplysninger - fuld prøvelsesret - beregning af bødens størrelse - udelukkende hensyntagen til deltagelsen for så vidt angår en del af et netværk af bilaterale kontakter mellem konkurrenter)

(2020/C 339/11)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Infineon Technologies AG (Neubiberg, Tyskland) (ved advokaterne M. Dreher, T. Lübbig og M. Klusmann)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Biolan, A. Dawes og J. Norris, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Et søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand principalt om annullation af Kommissionens afgørelse C(2014) 6250 final af 3. september 2014 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag AT.39574 — Smart Card Chips), og subsidiært om nedsættelse af den bøde, der er pålagt sagsøgeren.

Konklusion

1)

Størrelsen af den bøde, der blev pålagt Infineon Technologies ved artikel 2, stk. 1, litra a), i Kommissionens afgørelse C(2014) 6250 final af 3. september 2014 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag AT.39574 — Smart Card Chips), fastsættes til 76 871 600 EUR.

2)

Infineon Technologies og Europa-Kommissionen bærer deres egne omkostninger, herunder de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med den oprindelige procedure for Retten i sag T-758/14, de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med appelsagen i sag C-99/17 P, og de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med den hjemviste sag.

---

(1)  EUT C 107 af 30.3.2015.

Rettens dom af 8. juli 2020 — BRF og SHB Comercio e Industria de Alimentos mod Kommissionen

(Sag T-429/18) (1)

(Folkesundhed - særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum - ændring af listen over tredjelandsvirksomheder, hvorfra import af bestemte animalske produkter er tilladt, for så vidt angår visse virksomheder fra Brasilien - artikel 12, stk. 4, litra c), i forordning (EF) nr. 854/2004 - udvalg - begrundelsespligt - ret til forsvar - Kommissionens beføjelser - ligebehandling - proportionalitet)

(2020/C 339/12)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: BRF SA (Itajaí, Brasilien) og SHB Comércio e Indústria de Alimentos SA (Itajaí) (ved advokaterne D. Arts og G. van Thuyne)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Lewis, B. Eggers og B. Hofstötter, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/700 af 8. maj 2018 om ændringer af lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra import af bestemte animalske produkter er tilladt, for så vidt angår visse virksomheder fra Brasilien (EUT 2018, L 118, s. 1).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	BRF SA og SHB Comércio e Indústria de Alimentos SA betaler Kommissionens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

---

(1)  EUT C 341 af 24.9.2018.

Rettens dom af 8. juli 2020 — Neda Industrial Group mod Rådet

(Sag T-490/18) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning - indefrysning af midler - opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer - begrundelsespligt - retlig fejl - urigtigt skøn - tidsmæssig tilpasning af virkningerne af en annullation)

(2020/C 339/13)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Neda Industrial Group (Teheran, Iran) (ved advokat L. Vidal)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved V. Piessevaux og M. Bishop, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af dels Rådets afgørelse (FUSP) 2018/833 af 4. juni 2018 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2018, L 140, s. 87) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/827 af 4. juni 2018 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2018, L 140, s. 3), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren, dels skrivelse af 6. juni 2018, som Rådet tilstillede sagsøgeren.

Konklusion

1)

Rådets afgørelse (FUSP) 2018/833 af 4. juni 2018 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/827 af 4. juni 2018 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som de vedrører Neda Industrial Group.

2)	Virkningerne af afgørelse 2018/833 opretholdes for så vidt angår Neda Industrial Group, indtil annullationen af gennemførelsesforordning 2018/827 får virkning.

3)	I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union.

4)	Rådet betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 399 af 5.11.2018.

Rettens dom af 8. juli 2020 — Securitec mod Kommissionen

(Sag T-661/18) (1)

(Offentlige tjenesteydelseskontrakter - udbudsprocedure - vedligeholdelse af sikkerhedsinstallationerne i bygninger, der bruges og/eller forvaltes af Kommissionen i Belgien og Luxembourg - afvisning af en tilbudsgivers bud - tildeling af kontrakten til en anden tilbudsgiver - udvælgelseskriterier - vilkår i udbudsbetingelserne behæftet med en ulovlighed - ligebehandling)

(2020/C 339/14)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Securitec (Livange, Luxembourg) (ved advokat P. Peuvrel)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved M. Ilkova, A Katsimerou og J. Estrada de Solà, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af for det første Kommissionens afgørelse af 7. september 2018 om at afvise sagsøgerens bud for del 4 i den kontrakt, som var genstand for den begrænsede udbudsprocedure HR/R1/PR/2017/059, og som vedrørte »vedligeholdelse af sikkerhedsinstallationerne i bygninger, der bruges og/eller forvaltes af Europa-Kommissionen i Belgien og Luxembourg«, og for det andet af Kommissionens afgørelse af 17. september 2018 om at afslå at give sagsøgeren de forklaringer, som selskabet havde anmodet om som led i samme procedure den 11. september 2018.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionens afgørelse af 7. september 2018 om at afvise Securitecs bud for del 4 i den kontrakt, som var genstand for den begrænsede udbudsprocedure HR/R1/PR/2017/059, og som vedrørte »vedligeholdelse af sikkerhedsinstallationerne i bygninger, der bruges og/eller forvaltes af Europa-Kommissionen i Belgien og Luxembourg«, og Kommissionens afgørelse af 17. september 2018 om at afslå at give Securitec de forklaringer, som selskabet havde anmodet om som led i samme procedure den 11. september 2018, annulleres.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)	Kommissionen betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 25 af 21.1.2019.

Rettens dom af 8. juli 2020 — Glimarpol mod EUIPO — Metar (Trykluftværktøj)

(Sag T-748/18) (1)

(»EF-design - ugyldighedssag - registreret EF-design, der gengiver et trykluftværktøj - tidligere design - bevis for offentliggørelse - artikel 7 i forordning (EF) nr. 6/2002 - ugyldighedsgrund - individuel karakter - andet helhedsindtryk - artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002«)

(2020/C 339/15)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Glimarpol sp. z o.o. (Bytom, Polen) (ved advokat M. Kondrat)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Folliard-Monguiral og H. O’Neill, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Metar sp. z o.o. (Gliwice, Polen) (ved advokaterne R. Skubisz og M. Mazurek)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 4. oktober 2018 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 1615/2017-3) vedrørende en ugyldighedssag mellem Metar og Glimarpol.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Glimarpol sp. z o.o. betaler sagsomkostningerne.

3)	Metar sp. z o.o. bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 72 af 25.2.2019.

Rettens dom af 8. juli 2020 — Portugal mod Kommissionen

(Sag T-38/19) (1)

(EGFL og ELFUL - udgifter udelukket fra finansiering - manglende overholdelse af reglerne om krydsoverensstemmelse - lempelse og fritagelse på sanktionsområdet - fast finansiel korrektion - vurdering af den finansielle skade for Unionen - proportionalitet - berettiget forventning)

(2020/C 339/16)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes, P. Barros da Costa, J. Saraiva de Almeida og P. Estêvão, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Rechena og A. Sauka, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1841 af 16. november 2018 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2018, L 298, s. 34).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Den Portugisiske Republik betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 103 af 18.3.2019.

Rettens dom af 8. juli 2020 — WH mod EUIPO

(Sag T-138/19) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - forfremmelsesåret 2018 - afgørelse om ikke at forfremme - annullationssøgsmål - tilsidesættelse af formkrav - artikel 76 og artikel 78, stk. 6, i Rettens procesreglement - formaliteten - ret til forsvar - begrundelsespligt - sammenligning af fortjenester)

(2020/C 339/17)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: WH (ved advokat E. Fontes Vila)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Lukošiūtė og K. Tóth, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation dels af afgørelsen af 18. juli 2018, hvorved EUIPO oprettede den endelige liste over de tjenestemænd, der blev forfremmet i forbindelse med forfremmelsesåret 2018, for så vidt som denne afgørelse ikke omfattede sagsøgeren, dels af afgørelsen af 18. december 2018, hvorved ansættelsesmyndigheden forkastede sagsøgerens klage over den nævnte afgørelse.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	WH betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 148 af 29.4.2019.

Rettens dom af 8. juli 2020 — Zubedi mod Rådet

(Sag T-186/19) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler - urigtigt skøn)

(2020/C 339/18)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Khaled Zubedi (Damaskus, Syrien) (ved M. Lester, QC, og solicitor M. O’Kane)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union (ved V. Piessevaux og A. Limonet, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/87 af 21. januar 2019 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2019, L 18 I, s. 13) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/85 af 21. januar 2019 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2019, L 18 I, s. 4), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Khaled Zubedi bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 187 af 3.6.2019.

Rettens dom af 8. juli 2020 — Welmax + mod EUIPO — Valmex Medical Imaging (welmax)

(Sag T-305/19) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - ordmærket welmax - det ældre EU-ordmærke valmex - klagefrist ved appelkammeret - for sent indgivet - begyndelsestidspunkt - meddelelse - bevis for en afsendelse ved anbefalet post - kommunikation ved e-mail - manglende overholdelse af pligten til at betale klagegebyret inden for fristen - klage anset for ikke at være indgivet - rækkevidde af anmodninger om afhjælpning - artikel 68, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1001 - artiklerne 23 og 56-58 i delegeret forordning (EU) 2018/625)

(2020/C 339/19)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Welmax + sp. z o. o. sp.k. (Poznań, Polen) (ved advokat Machyński)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Walicka, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Valmex Medical Imaging GmbH (Augsburg, Tyskland)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 22. marts 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2245/2018-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Valmex Medical Imaging et Welmax +.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Welmax + sp. z o. o. sp.k. betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 230 af 8.7.2019.

Rettens dom af 8. juli 2020 — Artur Florêncio & Filhos og Affsports mod EUIPO — Anadeco Gestion (sflooring)

(Sag T-533/19) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket sflooring - det ældre nationale ordmærke T-FLOORING - bevis for reel brug af det ældre varemærke - artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 207/2009 [nu artikel 47, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2017/1001])

(2020/C 339/20)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Artur Florêncio & Filhos og Affsports Lda (Sintra, Portugal) (ved advokat D. Martins-Pereira Soares)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Fischer, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Anadeco Gestion, SA (Carthagène, Spanien) (ved advokaterne J. Erdozain Lopez og J. Galan Lopez)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 20. maj 2019 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1870/2018-4) vedrørende en indsigelsessag mellem på den ene side Anadeco Gestion og på den anden side Artur Florêncio & Filhos og Affsports.

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet den 20. maj 2019 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1870/2018-4) annulleres.

2)	I øvrigt frifindes EUIPO.

3)	EUIPO og Anadeco Gestion, SA bærer deres egne omkostninger og betaler hver halvdelen af de omkostninger, der er afholdt af Artur Florêncio & Filhos og Affsports Lda i forbindelse med sagens behandling for Retten og for appelkammeret.

---

(1)  EUT C 312 af 16.9.2019.

Rettens dom af 8. juli 2020 — EP mod Kommissionen

(Sag T-605/19) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - forfremmelsesåret 2018 - afgørelse om ikke-forfremmelse - vedtægtens artikel 45 - begrundelsespligt - sammenligning af fortjenester)

(2020/C 339/21)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: EP (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Lilamand og L. Vernier, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 13. november 2018 om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AD 9 i forfremmelsesåret 2018.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionens afgørelse af 13. november 2018 om ikke at forfremme EP til lønklasse AD 9 i forfremmelsesåret 2018 annulleres.

2)	Kommissionen betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 383 af 11.11.2019.

Rettens dom af 8. juli 2020 — FF Group Romania mod EUIPO — KiK Textilien und Non-Food (_kix)

(Sag T-659/19) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket _kix - det ældre nationale ordmærke kik - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001 - reel brug af varemærket - artikel 47, stk. 2, i forordning 2017/1001)

(2020/C 339/22)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: FF Group Romania SRL (Bukarest, Rumænien) (ved advokat A. Căvescu)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Gája, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: KiK Textilien und Non-Food GmbH (Bönen, Tyskland) (advokaterne L. Pechan, S. Körber og N. Fangmann)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 4. juli 2019 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 353/2019-2) vedrørende en indsigelsessag mellem KiK Textilien und Non-Food og FF Group Romania.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	FF Group Romania SRL betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 383 af 11.11.2019.

Rettens dom af 8. juli 2020 — Euroapotheca mod EUIPO — General Nutrition Investment (GNC LIVE WELL)

(Sag T-686/19) (1)

(EU-varemærker - fortabelsessag - EU-ordmærket GNC LIVE WELL - begrundelsespligten - artikel 94, stk. 1, første punktum, i forordning (EU) 2017/1001 - reel brug af et varemærke - artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning 207/2009 [nu artikel 58, stk. 1, litra a), i forordning 2017/1001])

(2020/C 339/23)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Euroapotheca UAB (Vilnius, Litauen) (ved advokaterne R. Žabolienė og E. Saukalas)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Lukošiūtė, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: General Nutrition Investment Company (Wilmington, Delaware, De forenede Stater) (ved advokat M. Rijsdijk)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 30. juli 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2189/2018-5) vedrørende en fortabelsessag mellem Euroapotheca og General Nutrition Investment Company.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Euroapotheca UAB betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 399 af 25.11.2019.

Rettens dom af 8. juli 2020 — Teva Pharmaceutical Industries mod EUIPO (Moins de migraine pour vivre mieux)

(Sag T-696/19) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket Moins de migraine pour vivre mieux - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2020/C 339/24)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Teva Pharmaceutical Industries Ltd (Petach Tikva, Israel) (ved advokaterne J. Bogatz og Y. Stone)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved L. Rampini og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 12. august 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 778/2019-5) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet Moins de migraine pour vivre mieux som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Teva Pharmaceutical Industries Ltd betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 413 af 9.12.2019.

Rettens dom af 8. juli 2020 — Teva Pharmaceutical Industries mod EUIPO (Weniger Migräne. Mehr vom Leben.)

(Sag T-697/19) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket Weniger Migräne. Mehr vom Leben. - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2020/C 339/25)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Teva Pharmaceutical Industries Ltd (Petach Tikva, Israel) (ved advokaterne J. Bogatz og Y. Stone)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved L. Rampini og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 12. august 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 779/2019-5) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket Weniger Migräne. Mehr vom Leben. som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Teva Pharmaceutical Industries Ltd betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 413 af 9.12.2019.

Rettens dom af 8. juli 2020 — Austria Tabak mod EUIPO — Mignot & De Block (AIR)

(Sag T-800/19) (1)

(EU-varemærker - fortabelsessag - EU-ordmærket AIR - reel brug af et mærke - artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1001 - artikel 58, stk. 1, litra a), i forordning 2017/1001 - forandring af særpræget)

(2020/C 339/26)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Austria Tabak GmbH (Wien, Østrig) (ved advokaterne J.L. Gracia Albero og R. Ahijón Lana)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Ivanauskas og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Mignot & De Block BV (Eindhoven, Nederlandene) (ved advokat S. Körber)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 16. september 2019 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1665/2018-4) vedrørende en fortabelsessag mellem Mignot & De Block og Austria Tabak.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Austria Tabak GmbH betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 45 af 10.2.2020.

Rettens kendelse af 3. juli 2020 — Falqui og Poggiolini mod Parlamentet

(Forenede sager T-347/19 og T-348/19) (1)

(Annullationssøgsmål - regler for institutionerne - fælles statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet - medlemmer af Europa-Parlamentet, der er valgt i italienske valgkredse - afgørelse nr. 14/2018 om pension vedtaget af Ufficio di Presidenza della Camera dei deputati (præsidiet for det italienske deputeretkammer) - ændring af pensionsbeløb - åbenbart, at søgsmålene skal afvises)

(2020/C 339/27)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Enrico Falqui (Firenze, Italien) og Danilo Poggiolini (Rom, Italien) (ved advokaterne F. Sorrentino og A. Sandulli)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved S. Seyr og S. Alves, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af meddelelserne af 11. april 2019, der for alle sagsøgernes vedkommende blev udarbejdet af kontorchefen for afdelingen »Medlemmernes Vederlag og Sociale Rettigheder« under Parlamentets Generaldirektorat for Finans, og som vedrørte tilpasningen af de pensioner, som sagsøgerne har ret til efter ikrafttrædelsen af afgørelse nr. 14/2018 om pension vedtaget af Ufficio di Presidenza della Camera dei deputati (præsidiet for det italienske deputeretkammer) den 1. januar 2019.

Konklusion

1)	Sagerne afvises.

2)	Enrico Falqui og Danilo Poggiolini bærer deres egne omkostninger og betaler de af Europa-Parlamentet afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 263 af 5.8.2019.

Rettens kendelse af 3. juli 2020 — Tognoli m.fl. mod Parlamentet

(Forenede sager T-395/19, T-396/19, T-405/19, T-408/19, T-419/19, T-423/19, T-424/19, T-428/19, T-433/19, T-437/19, T-443/19, T-455/19, T-458/19 — T-462/19, T-464/19, T-469/19 og T-477/19) (1)

(Annullationssøgsmål - regler for institutionerne - fælles statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet - medlemmer af Europa-Parlamentet, der er valgt i italienske valgkredse - afgørelse nr. 14/2018 om pension vedtaget af Ufficio di Presidenza della Camera dei deputati (præsidiet for det italienske deputeretkammer) - ændring af pensionsbeløb - åbenbart, at søgsmålene skal afvises)

(2020/C 339/28)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Carlo Tognoli (Milano, Italien) og de 19 andre sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget til kendelsen (i sagerne T-395/19, T-396/19, T-419/19, T-423/19, T-424/19, T-428/19, T-433/19, T-437/19, T-455/19, T-458/19 — T-462/19, T-464/19, T-469/19 og T 477/19 ved advokat M. Merola, og i sagerne T-405/19, T-408/19 og T-443/19 ved advokaterne M. Merola og L. Florio)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved S. Seyr og S. Alves, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af meddelelserne af 11. april 2019, der for alle sagsøgernes vedkommende blev udarbejdet af kontorchefen for afdelingen »Medlemmernes Vederlag og Sociale Rettigheder« under Parlamentets Generaldirektorat for Finans, og som vedrørte tilpasningen af de pensioner, som sagsøgerne har ret til efter ikrafttrædelsen af afgørelse nr. 14/2018 om pension vedtaget af Ufficio di Presidenza della Camera dei deputati (præsidiet for det italienske deputeretkammer) den 1. januar 2019.

Konklusion

1)	Sagerne afvises.

2)	Carlo Tognoli og de andre sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget, bærer deres egne omkostninger og betaler de af Europa-Parlamentet afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 280 af 19.8.2019.

Sag anlagt den 23. juli 2020 — DD mod FRA

(Sag T-470/20)

(2020/C 339/29)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: DD (ved advokaterne A. Blot og L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelsen fra FRA’s direktør af 11. november 2019 om pålæggelse af den disciplinære sanktion fjernelse fra tjenesten med virkning fra den 15. november 2019.

—	Om fornødent annullation af afgørelsen fra FRA’s direktør af 15. april 2020, der blev modtaget samme dag, om afslag på den klage over ovennævnte afgørelse, som sagsøgeren indgav den 16. december 2019.

—	FRA tilpligtes at betale erstatning for det af sagsøgeren lidte økonomiske og ikke-økonomiske tab.

—	FRA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to grupper af anbringender om henholdsvis materielle og processuelle spørgsmål samt proportionalitetsprincippet.

Det materielle aspekt:

1.	Det første materielle anbringende vedrører et åbenart urigtig skøn — tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet — tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, i den østrigske lov om ophavsret — tilsidesættelse af artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder

2.	Det andet materielle anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om god forvaltning og princippet om rettidig omhu — tilsidesættelse af princippet om uskyldsformodning — bevisbyrden — manglende fastlæggelse af de faktiske omstændigheder — pligt til at udvise mådehold i udtalelser

3.	Det tredje materielle anbringende vedrører en mangel på objektivitet, neutralitet og upartiskhed fra direktørens side i dennes egenskab af ansættelsesmyndighed — krænkelse af formodningen om uskyldighed — magtmisbrug

4.

Det fjerde materielle anbringende vedrører et åbenbart urigtigt skøn. — i. Sagsøgerens påståede tilsidesættelse af artikel 11 i tjenestemandsvedtægten savner grundlag i faktiske omstændigheder. — ii. Sagsøgerens påståede tilsidesættelse af artikel 12 i tjenestemandsvedtægten savner grundlag i faktiske omstændigheder. — iii. Sagsøgerens påståede tilsidesættelse af artikel 21 i tjenestemandsvedtægten savner grundlag i faktiske omstændigheder.

Hvad angår det processuelle aspekt har sagsøgeren påberåbt sig følgende processuelle uregelmæssigheder:

1.	Det første processuelle anbringende om, at der manglede umiddelbare beviser som grundlag for at indlede den administrative undersøgelse, og at iværksættelsen af den disciplinære forfølgning var ulovlig.

2.

Det andet processuelle anbringende om, at undersøgeren har overskredet sine beføjelser — sagsøgte har ligeledes tilsidesat artikel 4, stk. 2, og artikel 7, stk. 6, i FRA’s afgørelse nr. 2013/01 (1), artikel 4, stk. 1, litra a), litra b), litra c), og litra d), og artikel 5, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2018/1725 (2), og, før ikrafttrædelsen af forordning 2018/1725, artikel 4, stk. 1, litra a), litra b), litra c), og litra d), samt artikel 5, stk. 1, litra a), i forordning (EF) 45/2001 (3) — manglende hensyntagen til virkningerne af annullationsdommen.

3.	Det tredje processuelle anbringende om, at undersøgeren ikke har udvist objektivitet, neutralitet og upartiskhed.

4.	Det fjerde processuelle anbringende om tilsidesættelse af retten til forsvar, navnlig retten til at blive hørt — tilsidesættelse af artikel 1 og 2 i bilag IX til tjenestemandsvedtægten og dennes artikel 12.

5.	Det femte processuelle anbringende om tilsidesættelse af princippet om god forvaltning og omsorgspligten — sagsøgtes manglende hensyntagen til en rimelig frist og tilsidesættelse af artikel 22 i bilag IX til tjenestemandsvedtægten

Derudover har sagsøgeren subsidiært gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

---

(1)  Afgørelse om gennemførelse af administrative undersøgelser og disciplinærsager.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23.10.2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT 2018, L 295, s. 39).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18.12.2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT 2001, L 8, s. 1).

Sag anlagt den 5. august 2020 — Diego mod EUIPO — Forbo Financial Services (WOOD STEP LAMINATE FLOORING)

(Sag T-498/20)

(2020/C 339/30)

Stævningen er affattet på ungarsk

Parter

Sagsøger: Diego Kereskedelmi és Szolgáltató Kft. (Dabas, Ungarn) (ved advokat P. Jalsovszky)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Forbo Financial Services AG (Baar, Schweiz)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Diego Kereskedelmi és Szolgáltató Kft.

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket WOOD STEP LAMINATE FLOORING — registreringsansøgning nr. 17 675 802

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 4. juni 2019 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1630/2019-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Det fastslås, at der ikke foreligger nogen risiko for forveksling mellem varemærkerne STEP og WOOD STEP LAMINATE FLOORING.

—	EUIPO tilpligtes at registrere det omtvistede varemærke.

—	EUIPO tilpligtes at afvise indsigelsen.

—	Den tabende part tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), c), og d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra a), og b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 26, stk. 2, TEUF

—	Tilsidesættelse af artikel 34 TEUF og 35 TEUF.

Sag anlagt den 15. august 2020 — Uno mod Kommissionen

(Sag T-514/20)

(2020/C 339/31)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Uno Organización Empresarial de Logística y Transporte (Coslada, Spanien) (ved advokat J. Piqueras Ruiz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Europa-Kommissionens afgørelse C(2020) 3108 final af 14. maj 2020 i statsstøttesag SA.50872 (2020/NN) — Kompensationen til Correos for befordringspligten, 2011-2020, annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-513/20, Asempre mod Kommissionen.

Sag anlagt den 17. august 2020 — Mandelay mod EUIPO — Qx World (QUEST 9)

(Sag T-516/20)

(2020/C 339/32)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Mandelay Magyarország Kereskedelmi Kft. (Mandelay Kft.) (Szigetszentmiklós, Ungarn) (ved advokaterne V. Luszcz, C. Sár og É. Ulviczki)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Qx World Kft. (Budapest, Ungarn)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Mandelay Magyarország Kereskedelmi Kft.

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket QUEST 9 — registreringsansøgning nr. 17 885 953

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 3. juni 2020 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1900/2019-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger i nærværende sag samt de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med proceduren for appelkammeret.

—	I tilfælde af intervention tilpligtes den intervenerende part at betale de af sagsøgeren afholdte omkostningerne i nærværende sag samt de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med proceduren for appelkammeret.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 95 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

—	Tilsidesættelse af artikel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

—	Tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter.

—	Tilsidesættelse af begrundelsespligten.

Sag anlagt den 17. august 2020 — VF International mod EUIPO — National Geographic Society (NATIONAL GEOGRAPHIC)

(Sag T-517/20)

(2020/C 339/33)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: VF International Sagl (Stabio, Schweiz) (ved advokat T. van Innis)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: National Geographic Society (Washington, District of Columbia, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: National Geographic Society

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket NATIONAL GEOGRAPHIC — EU-varemærke nr. 9 419 731

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 21. maj 2020 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1665/2019-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 17. august 2020 — VF International mod EUIPO — National Geographic Society (NATIONAL GEOGRAPHIC)

(Sag T-518/20)

(2020/C 339/34)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: VF International Sagl (Stabio, Schweiz) (ved advokat T. van Innis)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: National Geographic Society (Washington, District of Columbia, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: National Geographic Society

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket NATIONAL GEOGRAPHIC i farverne gul og sort — EU-varemærke nr. 2 148 799

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 21. maj 2020 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1664/2019-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de af VF International Sagl afholdte omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 18. august 2020 — Setarcos Consulting mod EUIPO (Blockchain Island)

(Sag T-523/20)

(2020/C 339/35)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Setarcos Consulting Ltd. (Sliema, Malta) (ved advokat S. Stafylakis)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket Blockchain Island — registreringsansøgning nr. 18 027 834

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 9. juni 2020 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2806/2019-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale omkostningerne forbundet med sagens behandling for Retten og appelkammeret.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 12. august 2020 — Devin mod EUIPO — Haskovo Chamber of Commerce and Industry (DEVIN)

(Sag T-526/20)

(2020/C 339/36)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Devin EAD (Devin, Bulgarien) (ved advokaterne B. Van Asbroeck, G. de Villegas og C. Haine)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Haskovo Chamber of Commerce and Industry (Haskovo, Bulgarien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Devin EAD

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket DEVIN — EU-ordmærke nr. 9 408 865

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 28. maj 2020 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2535/2019-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 59, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra c), og artikel 7, stk. 3, eller artikel 59, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

—	Tilsidesættelse af artikel 59, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

—	Tilsidesættelse af artikel 59, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 18. august 2020 — Kočner mod Europol

(Sag T-528/20)

(2020/C 339/37)

Stævningen er affattet på slovakisk

Parter

Sagsøger: Marián Kočner (Bratislava, Slovakiet) (ved advokaterne M. Mandzák og M. Para)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol)

Sagsøgerens påstande

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøger et beløb på 100 000 EUR.

—	Europol tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med dette søgsmål er der nedlagt påstand om erstatning uden for kontrakt i henhold til artikel 268 TEUF for den skade, som sagsøgeren har lidt som følge af to skadevoldende begivenheder. Ifølge sagsøgeren består den første skadevoldende begivenhed i den omstændighed, at sagsøgte har behandlet sagsøgerens personoplysninger uden tilladelse fra en domstol eller en uafhængig retsinstans, idet sagsøgte har indhentet og uddraget data fra mobiltelefoner og fra en datalækage, der stammer fra sagsøgerens faciliteter (skadevoldende begivenhed nr. 1). Den anden skadevoldende begivenhed består i den omstændighed, at sagsøgte udarbejdede en officiel rapport, hvori det hedder, at sagsøgeren er optaget på den såkaldte »Mafiánsky zoznamy« [»Mafialiste«].

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at sagsøgtes ulovlige adfærd består i den omstændighed, at sagsøgerens personoplysninger, som sagsøgte i henhold til artikel 38, stk. 7, i forordning 2016/794 (1) havde ansvaret for »opbevaringen af«, er lækket. Denne datalækage fra sikre mobiletelefoner udgør en tilsidesættelse af rettigheder, som er beskyttet i henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og henset til årsagssammenhængen mellem denne tilsidesættelse og den skadevoldende begivenhed nr. 1, har sagsøgeren lidt en ikke-økonomisk skade, som sagsøgeren har fastsat til 50 000 EUR for den skadevoldende begivenhed nr. 1.

2.

Det andet anbringende er støttet på optagelsen af sagsøgeren på den såkaldte »Mafiánsky zoznamy«, og det gøres i denne forbindelse gældende, at denne liste ikke er omfattet af nogen lovgivning, hverken på EU-plan eller nationalt plan, i Den Slovakiske Republik eller nogen [anden] EU-medlemsstat, og at optagelsen af sagsøgeren på denne liste uden tvivl udgør en ulovlig lækage af personoplysninger. Set i lyset af Den Europæiske Unions Domstols praksis og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis tilsidesætter disse lister de rettigheder, som beskyttes i medfør af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Sagsøgeren gør gældende, at han, fordi der er en årsagssammenhæng med den skadevoldende begivenhed nr. 2, har lidt en ikke-økonomisk skade, som han anslår til 50 000 EUR.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11.5.2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT 2016, L 135, s. 53).

Sag anlagt den 21. august 2020 — LR mod EIB

(Sag T-529/20)

(2020/C 339/38)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: LR (ved advokat Á. Gómez de la Cruz Pérez)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af sagsøgtes afgørelse af 9. januar 2020 om afslag på sagsøgerens ansøgning om bosættelsespenge efter sagsøgerens tilbagevenden til centret for sine interesser ved ansættelsesforholdets afslutning og af afgørelse af 15. maj 2020 om afslag på sagsøgerens administrative klage af 19. februar 2020 over sagsøgtes afgørelse af 9. januar 2020.

—

Annullation af sagsøgtes afgørelse af 15. maj 2020 om afslag på sagsøgerens ansøgning af 19. februar 2020 om anerkendelse af hans ret til bosættelsespenge for det tilfælde, at Den Europæiske Unions Ret eller Den Europæiske Unions Domstol måtte finde, at sagsøgerne i sag T-387/19, DF og DG mod EIB, har ret til bosættelsespenge.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale bosættelsespenge med tillæg af morarenter beregnet på grundlag af den rentesats, som er fastsat af Den Europæiske Centralbank, forhøjet med 2 procentpoint, indtil besættelsespengene er betalt fuldt ud.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1.	Det første anbringende om en åbenbar retlige fejl — Sagsøgeren har gjort gældende, at den seneste fortolkning fra 2017 af undtagelsen i artikel 13, stk. 1, i EIB’s administrative bestemmelser er behæftet med en åbenbar retlig fejl og er i strid med EIB’s egne retsakter.

2.

Det andet anbringende om tilsidesættelse af forpligtelsen til at høre personalerepræsentanterne — Sagsøgeren har gjort gældende, at den seneste praksis udgør en skjult lovgivningsprocedure anvendt af et inkompetent organ uden efterfølgelse af nærmere retningslinjer og fremgangsmåder, hvorunder personalerepræsentanterne ikke er blevet hørt.

3.	Det tredje anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, princippet om erhvervede rettigheder og princippet om den berettigede forventning og om en manglende overgangsordning

4.	Det fjerde anbringende om tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling

5.	Det femte anbringende om tilsidesættelse af omsorgspligten og af princippet om god forvaltningsskik

Sag anlagt den 21. august 2020 — Wolf Oil mod EUIPO — Rolf Lubricants (ROLF)

(Sag T-531/20)

(2020/C 339/39)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Wolf Oil Corp. (Hemiksem, Belgien) (ved advokaterne T. Heremans og L. Depypere)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Rolf Lubricants GmbH (Leverkusen, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Rolf Lubricants GmbH

Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af EU-figurmærket ROLF — International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, nr. 1 286 835

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 4. juni 2020 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1958/2019-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres

—	Subsidiært omgøres den anfægtede afgørelse, således at sagsøgeren gives medhold og indsigelsen tages til følge.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 94, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

—	Tilsidesættelse af artikel 95, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 27. august 2020 — Stada Arzneimittel mod EUIPO — Pfizer (RUXIMBLIS)

(Sag T-542/20)

(2020/C 339/40)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Stada Arzneimittel AG (Bad Vilbel, Tyskland) (ved advokaterne J.-C. Plate og R. Kaase)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Pfizer Inc. (New York, New York, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Stada Arzneimittel AG

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket RUXIMBLIS — registreringsansøgning nr. 17 865 738

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 16. juni 2020 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1877/2019-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.