|
ISSN 1977-0871 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
C 330 |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
63. årgang |
|
Indhold |
Side |
|
|
|
II Meddelelser |
|
|
|
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
|
Europa-Kommissionen |
|
|
2020/C 330/01 |
Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.9933 — Apollo Capital Management/Chyronhego) ( 1 ) |
|
|
IV Oplysninger |
|
|
|
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
|
Rådet |
|
|
2020/C 330/02 |
||
|
|
Europa-Kommissionen |
|
|
2020/C 330/03 |
||
|
|
OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE |
|
|
2020/C 330/04 |
|
|
V Øvrige meddelelser |
|
|
|
PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN |
|
|
|
Europa-Kommissionen |
|
|
2020/C 330/05 |
Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag: M.9939 — Sampo/RMI/Hastings) Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 ) |
|
|
2020/C 330/06 |
Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag: M.9871 — Telefónica/Liberty Global/JV) ( 1 ) |
|
|
|
ANDET |
|
|
|
Europa-Kommissionen |
|
|
2020/C 330/07 |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
|
DA |
|
II Meddelelser
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Europa-Kommissionen
|
6.10.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 330/1 |
Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion
(Sag M.9933 — Apollo Capital Management/Chyronhego)
(EØS-relevant tekst)
(2020/C 330/01)
Den 28. september 2020 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:
|
— |
under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor, |
|
— |
i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32020M9933. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten. |
IV Oplysninger
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Rådet
|
6.10.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 330/2 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 30. september 2020
om udnævnelse af ét medlem af Det Europæiske Kemikalieagenturs bestyrelse
(2020/C 330/02)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (1), særlig artikel 79, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Det er fastsat i artikel 79 i forordning (EF) nr. 1907/2006, at Rådet skal udnævne én repræsentant for hver medlemsstat som medlem af Det Europæiske Kemikalieagenturs bestyrelse (»bestyrelsen«). |
|
(2) |
Ved dets afgørelse af 17. december 2018 udnævnte Rådet ét medlem af Det Europæiske Kemikalieagenturs bestyrelse (2). |
|
(3) |
Den kroatiske regering har meddelt Rådet, at den agter at udskifte sin repræsentant i bestyrelsen og har foretaget en indstilling af en ny repræsentant, som bør udnævnes for perioden fra den 1. oktober 2020 til den 1. oktober 2024 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Dubravka Marija KREKOVIĆ, som er kroatisk statsborger og født den 11. august 1973, udnævnes til medlem af Det Europæiske Kemikalieagenturs bestyrelse i stedet for Bojan VIDOVIĆ for perioden fra den 1. oktober 2020 til den 1. oktober 2024.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. september 2020.
På Rådets vegne
M. ROTH
Formand
(1) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
(2) Rådets afgørelse af 17. december 2018 om udnævnelse af et medlem af Det Europæiske Kemikalieagenturs bestyrelse (EUT C 460 af 21.12.2018, s. 11).
Europa-Kommissionen
|
6.10.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 330/4 |
Euroens vekselkurs (1)
5. oktober 2020
(2020/C 330/03)
1 euro =
|
|
Valuta |
Kurs |
|
USD |
amerikanske dollar |
1,1768 |
|
JPY |
japanske yen |
124,25 |
|
DKK |
danske kroner |
7,4400 |
|
GBP |
pund sterling |
0,90810 |
|
SEK |
svenske kroner |
10,4645 |
|
CHF |
schweiziske franc |
1,0781 |
|
ISK |
islandske kroner |
162,40 |
|
NOK |
norske kroner |
10,8855 |
|
BGN |
bulgarske lev |
1,9558 |
|
CZK |
tjekkiske koruna |
27,096 |
|
HUF |
ungarske forint |
358,17 |
|
PLN |
polske zloty |
4,4980 |
|
RON |
rumænske leu |
4,8740 |
|
TRY |
tyrkiske lira |
9,1614 |
|
AUD |
australske dollar |
1,6379 |
|
CAD |
canadiske dollar |
1,5614 |
|
HKD |
hongkongske dollar |
9,1203 |
|
NZD |
newzealandske dollar |
1,7703 |
|
SGD |
singaporeanske dollar |
1,6007 |
|
KRW |
sydkoreanske won |
1 363,72 |
|
ZAR |
sydafrikanske rand |
19,3447 |
|
CNY |
kinesiske renminbi yuan |
8,0128 |
|
HRK |
kroatiske kuna |
7,5680 |
|
IDR |
indonesiske rupiah |
17 324,61 |
|
MYR |
malaysiske ringgit |
4,8867 |
|
PHP |
filippinske pesos |
56,961 |
|
RUB |
russiske rubler |
92,5353 |
|
THB |
thailandske bath |
36,846 |
|
BRL |
brasilianske real |
6,6568 |
|
MXN |
mexicanske pesos |
25,2551 |
|
INR |
indiske rupee |
86,0870 |
(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.
OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
|
6.10.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 330/5 |
Ajourføring af listen over opholdstilladelser, jf. artikel 2, nr. 16, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (1)
(2020/C 330/04)
Offentliggørelsen af listen over opholdstilladelser som omhandlet i artikel 2, nr. 16, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (2), er baseret på oplysninger, medlemsstaterne indberetter til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 39 i Schengengrænsekodeksen.
Ud over de oplysninger, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, findes der på webstedet for Generaldirektoratet for Migration og Indre Anliggender oplysninger, der ajourføres regelmæssigt
LISTE OVER OPHOLDSTILLADELSER UDSTEDT AF MEDLEMSSTATERNE
TJEKKIET
Erstatter den liste, der er offentliggjort i EUT C 100 af 16.3.2018
1) Ensartet udformning
A) Opholdstilladelse udstedt i overensstemmelse med den ensartede udformning (identitetskort)
Opholdstilladelse med titlen »Povolení k pobytu« udstedt i form af et identitetskort i overensstemmelse med den ensartede udformning. Opholdstilladelsen udstedes til tredjelandsstatsborgere og har en gyldighedsperiode på højst 10 år.
|
i) |
Opholdstilladelse udstedt mellem den 4. juli 2011 og den 26. juni 2020 i form af et identitetskort, jf. Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 af 18. april 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere. I omløb indtil juni 2030. |
|
ii) |
Opholdstilladelse udstedt fra og med den 27. juni 2020 i form af et identitetskort, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1954 af 25. oktober 2017 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere. |
B) Opholdstilladelse udstedt i overensstemmelse med den ensartede udformning (påsat mærkat)
Opholdstilladelse udstedt i form af en standardiseret mærkat på et rejsedokument. Mærkaten udstedtes indtil den 4. juli 2011 med en gyldighedsperiode på højst 10 år — i omløb indtil den 4. juli 2021. Mærkaten anvendes også som et opholdstilladelsesdokument udstedt til diplomater, konsulære embedsmænd og andet personale ved de diplomatiske missioner.
Typer af opholdstilladelser —– liste over formål
|
Nummer anført i felt 6.4 — tilladelsens type |
Forklaring af de anførte numre |
Nummer anført i felt 6.4 — tilladelsens type |
Forklaring af de anførte numre |
|
0 |
Medicinsk formål |
49 |
Tildelt international beskyttelse (asyl) |
|
2 |
Kulturelt formål |
54 |
Tildelt international beskyttelse (subsidiær beskyttelse) |
|
4 |
Indbydelse |
56 |
Fastboende udlænding i en anden medlemsstat |
|
5 |
Politisk formål/officiel indbydelse |
57 |
Familiemedlem til fastboende udlænding i en anden medlemsstat |
|
6 |
Erhvervsformål (selvstændig erhvervsdrivende) |
58 |
Familiemedlem til videnskabelig forsker |
|
7 |
Idrætsrelaterede aktiviteter |
59 |
Familiemedlem til indehaver af et blåt kort udstedt af en anden medlemsstat |
|
17-20 |
Familiemæssigt/privat formål |
60 |
Sammenføring af tredjelandsstatsborgere |
|
23 |
Med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste (direktiv 2004/114/EF) |
67 |
Tidligere opholdstilladelse annulleret |
|
24 |
Andre studieformål, der ikke er omfattet af direktiv 2004/114/EF |
68 |
Fastboende udlænding (CZ) |
|
25 |
Med henblik på videnskabelig forskning (direktiv 2005/71/EF) |
69 |
Fastboende udlænding (EU) |
|
27 |
Erhvervsformål (ansættelse) |
78 |
Erhvervsformål (investering) |
|
28 |
Indehaver af blåt kort |
79 |
ICT |
|
36 |
Erhvervsformål (iværksætteri) |
80 |
Mobile ICT |
|
41 |
Humanitær opholdstilladelse |
88 |
Andre formål |
|
42 |
Opholdstilladelse udstedt på grundlag af særlige årsager |
91 |
Opholdstilladelse (lov nr. 326/1999 sml. om udlændinges ophold på tjekkisk territorium) |
|
43 |
National interesse eller international forpligtelse |
95-98 |
Familiesammenføring |
|
47 |
Tidsubegrænset opholdstilladelse – tidligere ansøger om international beskyttelse |
99 |
Andre formål |
|
48 |
Opholdstilladelse til en mindreårig under 18 år (familiemæssige årsager) |
|
|
Kun tallene ovenfor indgår i den ensartede udformning af opholdstilladelser. De er beregnet til national anvendelse og hovedsageligt til statistiske formål. Tallet anføres på opholdstilladelsen sammen med de obligatoriske bemærkninger fastsat i de pågældende direktiver (tallet anføres før bemærkningerne). Tallet ændrer dog ikke betydningen af de obligatoriske bemærkninger.
|
Direktiv |
Obligatoriske bemærkninger på det nationale sprog |
|
Rådets direktiv 2009/50/EF af 25. maj 2009 om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse |
I feltet »tilladelsens art«: »modrá karta EU« I feltet »bemærkninger«: »bývalý držitel modré karty EU« |
|
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/66/EU af 15. maj 2014 om indrejse- og opholdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere |
I feltet »tilladelsens art«: »ICT«eller»mobile ICT« |
|
Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding |
I feltet »tilladelsens art«: »povolení k pobytu pro dlouhodobě pobývajícího rezidenta — ES« I feltet »bemærkninger«: »Mezinárodní ochrana poskytnuta [MS] dne [dato]«. |
2) Alle andre dokumenter, der svarer til opholdstilladelser, udstedt til tredjelandsstatsborgere
A) Průkaz o pobytu rodinného příslušníka občana Evropské unie/Opholdskort for familiemedlem til en unionsborger
Enkelt mørkeblåt hæfte med sølvfarvet påskrift på forsiden: »Průkaz o pobytu rodinného příslušníka občana Evropské unie« (dokumentets titel på tjekkisk).
Dette dokument blev udstedt til familiemedlemmer til EU-borgere som en midlertidig opholdstilladelse fra den 1. maj 2004 til den 31. december 2012. Dette dokument har en gyldighedsperiode på højst fem år — i omløb indtil den 31. december 2017.
Siden den 1. juli 2013 er dokumentet i afsnittet med overskriften »B) Pobytová karta rodinného příslušníka občana Evropské unie« blevet udstedt i stedet for.
B) Pobytová karta rodinného příslušníka občana Evropské unie/Opholdskort for familiemedlem til en unionsborger
Enkelt mørkeblåt hæfte med sølvfarvet påskrift på forsiden: »Pobytová karta rodinného příslušníka občana Evropské unie« (dokumentets præcise titel på tjekkisk).
Dette dokument er blevet udstedt til familiemedlemmer til EU-borgere som en midlertidig opholdstilladelse (i stedet for dokumentet i afsnit A) siden den 1. januar 2013.
C) Průkaz o povolení k trvalému pobytu/Permanent opholdskort
Enkelt mørkegrønt hæfte med sølvfarvet påskrift på forsiden: »Průkaz o povolení k trvalému pobytu« (dokumentets præcise titel på tjekkisk).
Dette dokument blev udstedt til familiemedlemmer til EU-borgere som en permanent opholdstilladelse frem til den 14. august 2017. Siden den 15. august 2017 er dette dokument også blevet udstedt til borgere i Schweiz, Norge, Island og Liechtenstein og deres familiemedlemmer som permanent opholdstilladelse. Fra den 1. januar 2018 vil dette dokument også blive udstedt til EU-borgere.
D) Potvrzení o přechodném pobytu na území (občané EU) / Bevis for midlertidigt ophold (EU-borgere)
Sammenfoldeligt dokument på fire sider, der er fremstillet af syntetisk papir med sort påskrift på forsiden: »Potvrzení o přechodném pobytu na území«. Dette dokument udstedes som en midlertidig opholdstilladelse til borgere i EU, Schweiz, Norge, Island og Liechtenstein efter anmodning.
E) Průkaz o povolení k trvalému pobytu občana Evropské unie / Permanent opholdskort for EU-borgere
Enkelt violet hæfte med sølvfarvet påskrift på forsiden: »Průkaz o povolení k trvalému pobytu občana Evropské unie« (dokumentets præcise titel på tjekkisk).
Dette dokument udstedes til EU-borgere som en permanent opholdstilladelse frem til udgangen af 2017 med en gyldighedsperiode på højst ti år — i omløb indtil den 31. december 2027. Fra den 1. januar 2018 erstattes dette dokument af »Průkaz o povolení k trvalému pobytu« (se venligst dokumentet i afsnit C).
F) Průkaz o povolení k pobytu pro cizince/Opholdstilladelse for udlændinge
Enkelt lysegrønt hæfte med rød påskrift på forsiden: »Průkaz o povolení k pobytu pro cizince« (dokumentets præcise titel på tjekkisk).
Dette dokument blev udstedt til borgere i Schweiz, Norge, Island og Liechtenstein som permanent opholdstilladelse og til deres familiemedlemmer som midlertidig opholdstilladelse frem til den 14. august 2017. Siden den 15. august 2017 er dette dokument kun blevet udstedt til familiemedlemmer af borgere i Schweiz, Norge, Island og Liechtenstein som midlertidig opholdstilladelse.
G) Průkaz povolení k pobytu azylanta/Opholdstilladelse for personer, der har fået asyl
Enkelt gråt hæfte med sort påskrift på forsiden: »Průkaz povolení k pobytu azylanta« (dokumentets præcise titel på tjekkisk). Dette dokument udstedes til person, der har fået asyl. Siden den 4. juli 2011 er det dog kun blevet udstedt i særlige situationer, og i de fleste tilfælde udstedes identitetskortet med den ensartede udformning i stedet.
H) Průkaz oprávnění k pobytu osoby požívající doplňkové ochrany / Opholdstilladelse for personer, der har fået subsidiær beskyttelse
Enkelt gult hæfte med sort påskrift på forsiden: »Průkaz oprávnění k pobytu osoby požívající doplňkové ochrany« (dokumentets præcise titel på tjekkisk). Dette dokument udstedes til person, der har fået subsidiær beskyttelse. Siden den 4. juli 2011 er det dog kun blevet udstedt i særlige situationer, og i de fleste tilfælde udstedes identitetskortet med den ensartede udformning i stedet.
I) Diplomatický identifikační průkaz/Identitetskort for diplomater
Identitetskort for diplomater udstedt af Udenrigsministeriet med følgende bemærkninger:
|
BEMÆRKNINGER |
FORKLARING |
|
D |
Medlemmer af diplomatiske missioner — diplomatisk personale |
|
K |
Medlemmer af et konsulat — konsulære embedsmænd |
|
MO/D |
Medlemmer af internationale organisationer med diplomatiske privilegier og immuniteter |
|
ATP |
Administrativt og teknisk kyndige medlemmer af diplomatiske missioner |
|
KZ |
Medlemmer af et konsulat — konsulære medarbejdere |
|
МО/ATP |
Medlemmer af internationale organisationer med de samme privilegier og immuniteter som det administrative og tekniske personale ved diplomatiske missioner |
|
MO |
Medlemmer af internationale organisationer med privilegier og immuniteter i henhold til en relevant aftale |
|
SP, resp. SP/K |
Medlemmer af tjenestepersonalet ved diplomatiske missioner eller konsulater |
|
SSO, resp. SSO/K |
Private tjenestefolk hos medlemmer af diplomatiske missioner eller konsulater |
|
iii) |
Frem til den 14. august 2017 blev identitetskort for diplomater udstedt med påskriften »Diplomatický identifikační průkaz/Diplomatic Identity Card« i sort skrift på forsiden med en maksimal gyldighedsperiode på fire år — i omløb indtil august 2021. |
|
iv) |
Siden den 15. august 2017 er nye identitetskort for diplomater blevet udstedt med »Identifikační průkaz a povolení k pobytu/Identity Card and long-term residence permit« i sort skrift på forsiden. |
Dette dokument er et papirkort overtrukket med plastlaminat (105 × 74 mm). På forsiden er der et foto af kortets indehaver med angivelse af vedkommendes navn, nationalitet, fødselsdato, køn, stilling, adresse og identitetskortets udløbsdato. På bagsiden anføres det, at kortet er et officielt dokument, et identitetsbevis og et bevis på status som fastboende i Tjekkiet.
ØSTRIG
Erstatter den liste, der er offentliggjort i EUT C 345 af 27.9.2018.
Opholdstilladelser i henhold til artikel 2, nr. 16), litra a), i Schengengrænsekodeksen:
|
I. |
Opholdstilladelser, der udstedes i henhold til den ensartede udformning i Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002
|
|
II. |
Opholdstilladelser, som i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2004/38 ikke udstedes i henhold til den ensartede udformning
|
Andre dokumenter, der giver indehaveren ret til at opholde sig i Østrig eller til fornyet indrejse i Østrig, jf. artikel 2, nr. 16, litra b), i Schengengrænsekodeksen:
|
— |
Identitetskort med foto til personer, der er tillagt privilegier og immuniteter (kortformat), i farverne rød, gul, blå, grøn, brun, grå og orange, udstedt af ministeriet for europæiske anliggender, integration og internationale anliggender |
|
— |
Identitetskort med foto til personer, der er tillagt privilegier og immuniteter (kortformat), lysegråt med henvisning til kategorierne rød, orange, gul, grøn, blå, brun og grå, udstedt af ministeriet for europæiske anliggender, integration og internationale anliggender |
|
— |
»Asylstatus« (Status des Asylberechtigten) i henhold til § 3 i asylloven af 2005 eller tidligere bestemmelser — som regel dokumenteret med et konventionspas i format ID 3 (udstedt i Østrig siden 28. august 2006) eller et kort for personer med asylstatus i henhold til § 51a i asylloven af 2005 (udstedt til fremmede, der fra 15. november 2015 har fremsat en ansøgning om international beskyttelse, og som fra 1. juni 2016 har fået tildelt asylstatus) |
|
— |
»Subsidiær beskyttelsesstatus« (Status des subsidiär Schutzberechtigten) i henhold til § 8 i asylloven af 2005 eller tidligere bestemmelser — som regel dokumenteret med et kort for personer med »subsidiær beskyttelsesstatus« i henhold til § 52 i asylloven af 2005 |
|
— |
Liste over deltagere i skolerejser inden for Den Europæiske Union, jf. Rådets afgørelse af 30. november 1994 om en fælles aktion vedrørende rejselempelser for skoleelever fra tredjelande med bopæl i en medlemsstat |
|
— |
»Bekræftelse af lovligt ophold« (Bestätigung über den rechtmäßigen Aufenthalt) i henhold til § 31(1)(5) i fremmedpolitiloven [FPG]/»Ansøgning om forlængelse« (Verlängerungsantrag) i henhold til § 2(4)(17a) i fremmedpolitiloven [FPG] sammen med et gyldigt rejsedokument |
|
— |
Arbejdstilladelse i henhold til § 32c i lov om beskæftigelse af udlændinge (»Ausländerbeschäftigungsgesetz«) i forbindelse med et gyldigt eller udløbet visum D til sæsonarbejdere eller i henhold til § 22a i lov om fremmedpolitiet (»Fremdenpolizeigesetz« — FGP) udstedt af Østrig |
|
— |
Tidsubegrænset opholdstilladelse i form af et almindeligt visum i henhold til § 6(1)(1) i udlændingeloven fra 1992 [FrG] (udstedt indtil 31. december 1992 af de østrigske indenlandske myndigheder og repræsentationskontorer i udlandet i form af et stempel) |
|
— |
Opholdstilladelse i form af en grøn mærkat op til nr. 790000 |
|
— |
Opholdstilladelse i form af en grøn og hvid mærkat fra nr. 790001 |
|
— |
Opholdstilladelse i form af en mærkat i henhold til Rådets fælles aktion 97/11/RIA af 16. december 1996 om ensartet udformning af opholdstilladelser (EFT L 7 af 10.1.1997) (udstedt i Østrig fra 1. januar 1998 til 31. december 2004) |
|
— |
»Bekræftelse af retten til indrejse i Østrig« (Bestätigung über die Berechtigung zur Einreise nach Österreich) i henhold til § 24 i etablerings- og opholdsloven [NAG] eller § 59 i asylloven i form af en grøn og blå mærkat. |
LETLAND
Erstatter den liste, der er offentliggjort i EUT C 304 af 9.9.2014.
1. Opholdstilladelser omfattet af artikel 2, nr. 15), litra a), i forordning (EF) nr. 562/2006:
|
— |
Uzturēšanās atļauja Opholdstilladelse i form af en mærkat, udstedt indtil den 31. marts 2012. |
|
— |
Uzturēšanās atļauja Opholdstilladelse i form af et eID-kort, udstedt fra den 1. april 2012. Denne type tilladelse udstedes til følgende kategorier af personer:
|
|
— |
Savienības pilsoņa ģimenes locekļa uzturēšanās atļauja Opholdstilladelse til et familiemedlem til en unionsborger. Der er tale om en midlertidig opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger, som er medlem af en EU-/EØS-/CH-statsborgers familie. A5-format med inkorporerede sikkerhedsfeatures. Udstedt indtil den 31. marts 2012. |
|
— |
Savienības pilsoņa ģimenes locekļa pastāvīgās uzturēšanās atļauja Permanent opholdstilladelse til et familiemedlem til en unionsborger. Der er tale om en permanent opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger, som er medlem af en EU-/EØS-/CH-statsborgers familie. A5-format med inkorporerede sikkerhedsfeatures. Udstedt indtil den 31. marts 2012. |
2. Opholdstilladelser omfattet af artikel 2, nr. 15, litra b, i forordning (EF) nr. 562/2006:
|
— |
Latvijas Republikas nepilsoņa pase Fremmedpas udstedt i Letland (violet). Disse pas udstedes til ikkelettiske statsborgere og giver i henhold til den nationale lovgivning ret til ophold og fornyet indrejse i Letland. Ikkelettiske statsborgere har samme status som indehavere af en lettisk permanent opholdstilladelse. Indehaveren af et fremmedpas behøver ikke nogen tilladelse til ophold i Letland eller fornyet indrejse efter en rejse ud af landet. |
|
— |
Lettisk identitetskort for udlændinge i form af et eID-kort. Disse kort udstedes til ikkelettiske statsborgere og giver i henhold til den nationale lovgivning ret til ophold og fornyet indrejse i Letland. Ikkelettiske statsborgere har samme status som indehavere af en lettisk permanent opholdstilladelse. Indehaveren af et identitetskort for udlændinge behøver ikke nogen opholdstilladelse til ophold i Letland eller fornyet indrejse efter en rejse ud af landet. |
|
— |
Bezvalstnieka ceļošanas dokuments Rejsedokument udstedt til statsløse (brunt). Disse dokumenter udstedes til personer, som Letland anerkender som statsløse; ifølge lettisk lovgivning giver de ret til ophold og fornyet indrejse i Letland. Indehaveren af et rejsedokument udstedt til statsløse behøver ikke nogen tilladelse til ophold i Letland eller fornyet indrejse efter en rejse ud af landet. |
|
— |
Bēgļa ceļošanas dokuments Rejsedokument udstedt til flygtninge (blåt). Disse dokumenter udstedes til personer, som Letland anerkender som flygtninge; ifølge lettisk lovgivning giver de ret til ophold og fornyet indrejse i Letland. Indehaveren af et rejsedokument udstedt til flygtninge behøver ikke nogen tilladelse til ophold i Letland eller fornyet indrejse efter en rejse ud af landet. |
|
— |
Ceļošanas dokuments (alternatīvais statuss) Rejsedokument til en person med subsidiær beskyttelsesstatus (blåt). Disse dokumenter udstedes til personer, som Letland har indrømmet subsidiær beskyttelsesstatus, og som ikke kan få udstedt et rejsedokument i deres tidligere opholdsland; ifølge lettisk lovgivning giver disse dokumenter ret til ophold og fornyet indrejse i Letland. Indehaveren af et rejsedokument udstedt til en person med subsidiær beskyttelsesstatus behøver ikke nogen tilladelse til ophold i Letland eller fornyet indrejse efter en rejse ud af landet. |
|
— |
Ceļotāju saraksts izglītības iestādes ekskursijām Eiropas Savienībā Liste over deltagere i skolerejser inden for Den Europæiske Union. |
|
— |
Nacionālo bruņoto spēku izsniegtā identifikācijas karte Identitetskort, som de nationale væbnede styrker i lande, der er medlemmer af Den Nordatlantiske Traktats Organisation, og de væbnede styrker i Den Europæiske Unions medlemsstater har udstedt til militært personel, til civilt personel, der er ansat i de væbnede styrker, til personer, som dette militære eller civile personel har forsørgerpligt overfor, og til andre personer med tilknytning til de væbnede styrker. |
Identitetskort udstedes af det lettiske udenrigsministerium (se bilag 20).
Fortegnelse over tidligere publikationer
EUT C 247 af 13.10.2006, s. 1.
EUT C 192 af 18.8.2007, s. 11.
EUT C 271 af 14.11.2007, s. 14.
EUT C 134 af 31.5.2008, s. 14.
EUT C 207 af 14.8.2008, s. 12.
EUT C 331 af 21.12.2008, s. 13.
EUT C 298 af 8.12.2009, s. 15.
EUT C 308 af 18.12.2009, s. 20.
EUT C 216 af 22.7.2011, s. 26.
EUT C 200 af 28.6.2014, s. 59.
EUT C 390 af 5.11.2014, s. 12.
EUT C 343 af 13.10.2017, s. 12.
EUT C 100 af 16.3.2018, s. 25.
EUT C 222 af 26.6.2018, s. 12.
EUT C 269 af 31.7.2018, s. 27.
(1) Se listen over oplysninger, der tidligere er offentliggjort, nederst i denne ajourføring.
V Øvrige meddelelser
PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
Europa-Kommissionen
|
6.10.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 330/13 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag: M.9939 — Sampo/RMI/Hastings)
Behandles eventuelt efter den forenklede procedure
(EØS-relevant tekst)
(2020/C 330/05)
1.
Den 29. september 2020 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:
|
— |
Sampo plc (»Sampo«, Finland) |
|
— |
Rant Merchant Investment Holdings Limited (»RMI«, Sydafrika) |
|
— |
Hastings Group Holdings plc (»Hastings«, Det Forenede Kongerige). |
Sampo og RMI erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Hastings.
Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.
2.
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:|
— |
Sampo: forsikringsselskab, der er aktivt i Skandinavien og de baltiske lande, og som tilbyder livs- og skadesforsikringsprodukter samt formueforvaltningstjenester, bonusprodukter og personlig risikoforsikring |
|
— |
RMI: investeringsholdingselskab, der investerer i forsikringsselskaber og virksomheder, der tilbyder finansielle tjenesteydelser og porteføljeforvaltning |
|
— |
Hastings: aktiv inden for levering og distribution af skadesforsikring, specielt til biler, varevogne, cykler og boliger. |
3.
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).
4.
Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:
M.9939 — Sampo/RMI/Hastings.
Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:
E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu
Fax +32 22964301
Postadresse:
|
European Commission |
|
Directorate-General for Competition |
|
Merger Registry |
|
1049 Bruxelles/Brussel |
|
BELGIEN |
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).
|
6.10.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 330/15 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag: M.9871 — Telefónica/Liberty Global/JV)
(EØS-relevant tekst)
(2020/C 330/06)
1.
Den 30. september 2020 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:
|
— |
Telefónica S.A. (»Telefónica«, Spanien) |
|
— |
Liberty Global PLC (»Liberty Global«, Det Forenede Kongerige) |
|
— |
joint venture-selskabet (»JV«, Det Forenede Kongerige). |
Telefónica og Liberty Global erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over det nyoprettede JV, hvorved Telefónicas virksomhed UK Limited (»O2«) fusionerer med Liberty Globals virksomhed Virgin Media (»Virgin Media«).
Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier i et nystiftet joint venture.
2.
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:|
— |
Telefónica: verdensomspændende telekommunikationsvirksomhed, der driver fastnet- og mobilkommunikationsnetværk. Virksomheden tilbyder mobil-, fastnet-, internet- og TV-tjenester under en række varemærker, herunder Movistar, O2 og Vivo. Telefónica er noteret på fondsbørsen i Madrid, New York, Lima og Buenos Aires. Telefónicas virksomhed O2 er aktiv i Det Forenede Kongerige og tilbyder mobiltelekommunikationstjenester, herunder talekommunikation, SMS, MMS, mobilt internet, mobilt bredbånd, roaming og opkaldstermineringstjenester |
|
— |
Liberty Global: international video-, bredbånds- og kommunikationsvirksomhed, der er noteret på fondsbørsen Nasdaq med aktiviteter i Det Forenede Kongerige, Irland, Belgien, Polen og Slovakiet. Liberty Globals virksomhed Virgin Media driver forretning i Det Forenede Kongerige, og dens hovedaktivitet er levering af fastnetbredbånd, telefoni og betalings-TV. Virgin Media leverer også mobilkommunikationstjenester som virtuel mobilnetoperatør under varemærket Virgin Mobile |
|
— |
JV: operatør af fastnet- og mobilkommunikationsnetværk, der er aktiv i Det Forenede Kongerige, og hvorved Telefónicas virksomhed O2 fusionerer med Liberty Globals virksomhed Virgin Media. Dette omfatter også O2’s andele i joint venture-selskabet Tesco Mobile, der er aktiv som en virtuel mobilnetoperatør (»MVNO«) i Det Forenede Kongerige, og joint venture-selskabet CTIL til mobilnetværksdeling sammen med Vodafone. |
3.
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.
4.
Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:
M.9871 — Telefónica/Liberty Global/JV.
Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:
E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu
Fax +32 22964301
Postadresse:
|
European Commission |
|
Directorate-General for Competition |
|
Merger Registry |
|
1049 Bruxelles/Brussel |
|
BELGIEN |
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).
ANDET
Europa-Kommissionen
|
6.10.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 330/17 |
Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
(2020/C 330/07)
Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1)
MEDDELELSE OM STANDARDÆNDRING AF ENHEDSDOKUMENTET
»EGER/EGRI«
PDO-HU-A1328-AM05
Meddelelsesdato: 28.7.2020
BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING
1. Ændring af markedsføringsdato for »classicus bikavér« (klassisk tyreblod) til 1. September i året efter høståret, for superior- og grand superior-vine til 1. November i året efter høståret, og for »superior csillag« (superior stjerne) til 15. Marts i året efter høståret.
|
a) |
Afsnit i produktspecifikationen, som berøres:
|
|
b) |
Det berørte afsnit i enhedsdokumentet:
|
|
c) |
Begrundelse: Afskaffelsen af aftapningstidspunkter og standardiseringen af lagringsperiode gør det påkrævet at fremrykke datoen for markedsføring, så vinene »csillag« (star) og »bikavér« (tyreblod), der har en frisk frugtig karakter, kan nå ud til forbrugerne tidligere. |
ENHEDSDOKUMENT
1. Produktets betegnelse
Eger
Egri
2. Type geografisk betegnelse
BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
|
1. |
Vin |
4. Beskrivelse af vinen/vinene
Classicus bikavér (klassisk tyreblod)
Kékfrankos-baseret tør, sammenstukket rødvin med farvenuancer fra dybrød til dyb rubinrød, fyldig, krydret og frugtagtig duft og smag og ingen udtalte tanniske noter. Denne vin har karakteristiske noter at modning og frisk frugt, og dens kompleksitet fremtræder også ved, at ingen enkelt druesort får mulighed for at dominere vinens karakter.
* De grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold.
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) |
|
|
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) |
11,5 |
|
Minimalt totalt syreindhold |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l) |
20 |
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) |
|
Classicus muskotály (klassisk muskatel)
Livlige og friske hvidvine med farvenuancer fra grønlig hvid til grønlig gul eller gul og tydelig duft og smag af muskatel. Tør, halvtør, halvsød eller sød vin.
* De grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold.
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) |
|
|
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) |
10 |
|
Minimalt totalt syreindhold |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l) |
18 |
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) |
|
Classicus siller (klassisk siller)
Vine fremstillet af røde druer indeholder med mere farvestof og er dybere i farven end rosévine, farvenuancer af lys rød alt efter sorten og sortssammensætningen. Tørre vine med strejf af orange, kraftigere og mere syrlige med frugtige og krydrede noter i både duft og smag.
* De grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold.
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) |
|
|
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) |
11 |
|
Minimalt totalt syreindhold |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l) |
18 |
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) |
|
Classicus rozé (klassisk rosé)
Lette, friske vine med en livlig syrlighed, fremstillet af røde druer, med farvenuancer fra løgskal til rosa, med livlige og friske frugtige aromaer og smagsnuancer (hindbær, fersken, sure kirsebær, ribs, solbær, jordbær osv.) og til tider blomsteragtige aromaer.
* De grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold.
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) |
|
|
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) |
10,5 |
|
Minimalt totalt syreindhold |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l) |
18 |
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) |
|
Classicus fehér (klassisk hvid)
Livlige og friske hvidvine med lang eftersmag og farvenuancer fra grønlig hvid til grønlig gul eller gul. Sortsvinene har frugtagtige og andre dufte og smagsnuancer, som er typiske for den anvendte druesort. Hvidvinen kan fremstilles som tør, halvtør, halvsød eller sød.
* De grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold.
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) |
|
|
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) |
10,5 |
|
Minimalt totalt syreindhold |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l) |
18 |
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) |
|
Classicus csillag (klassisk stjerne)
Livlig og frisk, tør hvidvin med farvenuancer fra grønlig hvid til grønlig gul eller gul. Duften er frugtagtig og/eller blomsteragtig, og smagsnuancerne intenst frugtagtige. Dens kompleksitet fremtræder tydeligt ved, at ingen enkelt druesort og heller ikke lagringen på træfade har mulighed for at dominere vinens karakter.
* De grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold.
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) |
|
|
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) |
11 |
|
Minimalt totalt syreindhold |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l) |
18 |
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) |
|
Classicus vörös (klassisk rød)
Vine med farvenuancer fra dybrød til dyb rubinrød. Sortsvinene har den farvedybde og de farvenuancer, som er typiske for den anvendte druesort. De sammenstukne vines duft, smag og afrundet syre- og tanninindhold afspejler den relative andel af de anvendte sorter. Vine, fra tørre til søde, fløjlsagtige i smagen og meget fyldige, med aromaer af frugt (kirsebær, håndbær, valnød, ribs, solbær osv.) og krydderier (kanel, vanilje, chokolade, tobak osv.).
* De grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold.
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) |
|
|
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) |
11 |
|
Minimalt totalt syreindhold |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l) |
20 |
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) |
|
Superior bikavér (Superior tyreblod)
Kékfrankos-baserede sammenstukne tørre rødvine af høj kvalitet med dybere farvenuancer end Classicus Eger-rødvine fra dybrød til dyb rubinrød, fyldig, krydret og frugtagtig duft og smag, men aldrig med udtalte tanniske noter. De har karakteristiske noter af modning og frisk frugt. men lang lagring i tønder og på flaske giver dem en moden, fyldig karakter. Dens kompleksitet fremtræder også ved, at ingen enkelt druesort får mulighed for at dominere vinens karakter.
* De grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold.
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) |
|
|
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) |
12,5 |
|
Minimalt totalt syreindhold |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l) |
20 |
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) |
|
Superior fehér (Superior hvid)
Udviklede, modne vine af høj kvalitet med lang eftersmag og forholdsvis højt alkoholindhold og farvenuancer fra grønlig hvid til grønlig gul eller gul. Sortsvinene har frugtige og andre dufte og smagsnuancer, som er typiske for den anvendte druesort. Flerdruevinene er fyldige med lang eftersmag og forskellige kendetegn alt efter sorternes andel i sammenstikningen og kan være tørre, halvtørre, halvsøde eller søde.
* De grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold.
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) |
|
|
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) |
12 |
|
Minimalt totalt syreindhold |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l) |
18 |
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) |
|
Superior csillag (Superior stjerne)
En mere udviklet, mere moden, intens og kompleks tør hvidvin med en fyldig, robust smag, farvenuancer fra grønlig hvid til grønlig gul eller gul og en frugtagtig og/eller blomsteragtig duft. Ingen enkelt druesort er fremherskende med sin karakter. Den kan lejlighedsvis have mineralsk karakter (afhængigt af skråningen) eller andre specifikke aromaer.
* De grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold.
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) |
|
|
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) |
12 |
|
Minimalt totalt syreindhold |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l) |
18 |
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) |
|
Superior vörös (Superior rød)
Vine med dybere farvenuancer end Classicus Eger-rødvine, fra dybrød til dyb rubinrød. Sortsvinene har den farvedybde og de farvenuancer, som er typiske for den anvendte druesort. De sammenstukne vine har duft, smag og afrundet syre- og tanninindhold, som afspejler den relative andel af de anvendte sorter. Vine med udtalte modne aromaer, fra tørre til søde, fløjlsagtige i smagen og meget fyldige, med aromaer af frugt (kirsebær, håndbær, valnød, ribs, solbær osv.) og krydderier (kanel, vanilje, chokolade, tobak osv.).
* De grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold.
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) |
|
|
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) |
12 |
|
Minimalt totalt syreindhold |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l) |
20 |
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) |
|
Superior késői szüretelésű (Superior sen høst)
Hvidvinenes farvenuancer går fra grønlig hvid til grønlig gul eller gul. rødvinene fra dybrød til dyb rubinrød. Når der anvendes en enkelt druesort, får vinene den farvedybde og de nuancer, dufte og smagsnuancer, som er specifikke for sorten. Når der sammenstikkes flere sorter, er kendetegnene mere komplekse. Aromaerne og smagene af modne (let tørrede) druer dominerer, og der kan forekomme botrytis-aromaer dannet ved ædel råddenskab.
* De grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold.
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) |
|
|
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) |
11 |
|
Minimalt totalt syreindhold |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l) |
33,33 |
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) |
|
Grand Superior bikavér (Grand Superior tyreblod)
En solid, kraftig og fyldig rødvin med farvenuancer og -dybder fra dybrød til dyb rubinrød. På grund af den obligatoriske anvendelse af kékfrankos-sorten er der tale om en enestående tør sammenstukket rødvin, som adskiller sig fra andre røde flerdruevine. Den har også kraftige, krydrede og frugtagtige dufte og aromaer. Den har en karakteristisk lang eftersmag uden særlig udtalte tanniske noter. I mange tilfælde har vine, som skal markedsføres med en angivelse af oprindelsesskråningen, et unikt særpræg (såsom mineralitet). Som følge af lang lagring i tønder og på flaske kan den også udvise kraftige noter af modning. Dens kompleksitet fremtræder tydeligt ved, at ingen enkelt druesort får mulighed for at dominere vinens karakter.
* De grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold.
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) |
|
|
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) |
12 |
|
Minimalt totalt syreindhold |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l) |
20 |
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) |
|
Grand Superior fehér (Grand Superior hvid)
En robust, fyldig, kraftig og moden hvidvin med farvenuancer fra grønlig hvid til grønlig gul eller gul. Dens meget modne karakter, lange eftersmag og forholdsvis høje alkoholindhold er bevis på dens høje kvalitet. Sortsvinene har frugtige og andre dufte og smagsnuancer, som er typiske for den anvendte druesort. Flerdruevinene er fyldige med lang eftersmag og forskellige kendetegn alt efter sorternes andel i sammenstikningen og kan være tørre, halvtørre, halvsøde eller søde.
* De grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold.
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) |
|
|
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) |
12 |
|
Minimalt totalt syreindhold |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l) |
18 |
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) |
|
Grand Superior csillag (Grand Superior stjerne)
En fyldig, kraftig, robust tør hvidvin. Den har farvenuancer fra grønlig hvid til grønlig gul eller gul. Takket være veletableret vindyrkning og lagring er det en vin med særlig modne dufte og smagsnuancer. Dens kompleksitet fremtræder ved, at ingen enkelt druesorts karakter får mulighed for at dominere. Vinen har også fyldige, frugtagtige smagsnuancer og kan lejlighedsvis have mineralsk karakter (afhængigt af skråningen). Den har en robust smag og en lang eftersmag og lagres på træfade.
* De grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold.
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) |
|
|
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) |
12 |
|
Minimalt totalt syreindhold |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l) |
18 |
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) |
|
Grand Superior vörös (Grand Superior rød)
En fyldig, robust, kraftig lagret rødvin. Farven kan gå fra dybrød til dyb rubinrød. Sortsvinene har den farvedybde og de farvenuancer, som er typiske for den anvendte druesort. Som følge af en særlig lang lagringsperiode er vinen primært kendetegnet ved modningsaromaer, modne dufte og smagsnuancer, modnede tanniner og afrundet syre. Flerdruevinene er fyldige med fløjsagtige, meget modne smagsnuancer og et tanninindhold, der afhænger af sorternes andel i sammenstikningen. Deres dufte og smagsnuancer kan have aromaer af frugt (sure kirsebær, hindbær, valnød, ribs, solbær osv.) og krydrede aromaer (kanel, trækul, vanilje, chokolade, tobak osv.). Vinene varierer fra tør til sød.
* De grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold.
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) |
|
|
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) |
12 |
|
Minimalt totalt syreindhold |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l) |
20 |
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) |
|
5. Vinfremstillingsmetoder
a) Væsentlige ønologiske fremgangsmåder
Særlig ønologisk fremgangsmåde
Classicus bikavér (klassisk tyreblod)
|
— |
Druekvaset skal fermenteres med skallerne i mindst 8 dage. |
|
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
|
— |
Vinen skal lagres på træfade i mindst 6 måneder med undtagelse af vine fremstillet af sorterne Blauburger, Kadarka, Kékoportó og Turán. |
|
— |
Regler for sammenstikning:
|
Classicus muskotály (klassisk muskatel):
|
— |
Druerne skal forarbejdes samme dag, som de høstes. |
|
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
|
— |
Mosten skal renses. |
Classicus siller (klassisk siller):
|
— |
Druekvaset skal fermenteres med skallerne. |
|
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
Classicus rozé og Classicus fehér (klassisk rosé og klassisk hvid):
|
— |
Druerne skal forarbejdes samme dag, som de høstes. |
|
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
|
— |
Mosten skal renses. |
Særlig ønologisk fremgangsmåde
Classicus csillag (klassisk stjerne):
|
— |
Druerne skal forarbejdes samme dag, som de høstes. |
|
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
|
— |
Mosten skal renses. |
|
— |
Regler for sammenstikning:
|
Classicus vörös (klassisk rød):
|
— |
Druekvaset skal fermenteres med skallerne. |
|
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
Særlig ønologisk fremgangsmåde
Superior bikavér (Superior tyreblod):
|
— |
Druekvaset skal fermenteres med skallerne i mindst 14 dage. |
|
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
|
— |
Vinen skal lagres på træfade i mindst 12 måneder. |
|
— |
Regler for sammenstikning:
|
Superior fehér (Superior hvid):
|
— |
Druerne skal forarbejdes samme dag, som de høstes. |
|
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
|
— |
Mosten skal renses. |
Superior csillag (Superior stjerne):
|
— |
Druerne skal forarbejdes samme dag, som de høstes. |
|
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
|
— |
Mosten skal renses. |
|
— |
Regler for sammenstikning:
|
Særlig ønologisk fremgangsmåde
Superior vörös (Superior rød):
|
— |
Druekvaset skal fermenteres med skallerne. |
|
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
Superior késői szüretelésű (Superior sen høst):
|
— |
Druerne skal forarbejdes samme dag, som de høstes. |
|
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
|
— |
Mosten skal renses. |
Grand Superior bikavér (Grand Superior tyreblod):
|
— |
Druekvaset skal fermenteres med skallerne i mindst 14 dage. |
|
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
|
— |
Vinen skal lagres på træfade i mindst 12 måneder. |
|
— |
Regler for sammenstikning:
|
Grand Superior fehér (Grand Superior hvid):
|
— |
Druerne skal forarbejdes samme dag, som de høstes. |
|
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
|
— |
Mosten skal renses. |
|
— |
Lagring i mindst 6 måneder. |
Grand Superior vörös (Grand Superior rød):
|
— |
Druekvaset skal fermenteres med skallerne. |
|
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
Særlig ønologisk fremgangsmåde
Grand Superior csillag (Grand Superior stjerne):
|
— |
Druerne skal forarbejdes samme dag, som de høstes. |
|
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
|
— |
Mosten skal renses. |
|
— |
Lagring i mindst 6 måneder. |
|
— |
Regler for sammenstikning:
|
Relevante restriktioner for vinfremstilling
Sødning af vinene:
|
— |
Classicus bikavér (klassisk tyreblod) |
|
— |
Classicus csillag (klassisk stjerne) |
|
— |
alle Superior- og Grand Superior-vine |
Superior késői szüretelésű og Grand Superior csillag:
|
— |
anvendelse af egetræsspåner |
|
— |
omvendt osmose |
|
— |
delvis fjernelse af vinens alkohol. |
Dyrkningspraksis
|
1. |
Regler for beskæring af vinstokken:
|
|
2. |
Regler om beplantningstæthed på vinmarken
|
|
3. |
Høstmetode: mekanisk eller manuel. |
|
4. |
Fastsættelse af høstdatoen: Modenheden af de dyrkede druesorter fastslås af den kompetente sagkyndige i vinkooperativet, som på grundlag heraf fastsætter startdatoen for høsten af en bestemt sort. |
Dyrkningspraksis
Classicus bikavér (klassisk tyreblod)
|
— |
10,60 % vol. (17 °MM (ungarsk mostkoncentration)): Bíbor kadarka, Blauburger, Kadarka, Kékfrankos, Kékoportó, Turán, Zweigelt |
|
— |
12,08 % vol. (19 °MM (ungarsk mostkoncentration)): Cabernet franc, Cabernet sauvignon, Menoire, Merlot, Pinot noir, Syrah |
Classicus muskotály (klassisk muskatel):
|
— |
9,83 % vol. (16 °MM (ungarsk mostkoncentration)): Chasselas, Csaba gyöngye, Cserszegi Fűszeres, Ezerfürtű, Hamburgi muskotály, Irsai Olivér, Mátrai muskotály, Ottonel muskotály, Sárga muskotály |
|
— |
10,57 % vol. (17 °MM (ungarsk mostkoncentration)): Bouvier, Chardonnay, Furmint, Gyöngyrizling, Hárslevelű, Juhfark, Kabar, Kerner, Királyleányka, Leányka, Mézes, Olaszrizling, Pinot blanc, Rajnai rizling, Rizlingszilváni, Sauvignon, Szürkebarát, Tramini, Viognier, Zefír, Zenit, Zengő, Zöldszilváni, Zöld veltelíni |
Classicus siller (klassisk siller):
|
— |
10,60 % vol. (17 °MM (ungarsk mostkoncentration)): Alibernet, Bíborkadarka, Blauburger, Cabernet dorsa, Cabernet franc, Cabernet sauvignon, Csókaszőlő, Kadarka, Kármin, Kékfrankos, Kékoportó, Merlot, Pinot noir, Syrah, Turán, Zweigelt |
Classicus rozé (klassisk rosé):
|
— |
10,60 % vol. (17 °MM (ungarsk mostkoncentration)): Alibernet, Bíborkadarka, Blauburger, Cabernet dorsa, Cabernet franc, Cabernet sauvignon, Csókaszőlő, Kadarka, Kármin, Kékfrankos, Kékoportó, Menoire, Merlot, Pinot noir, Syrah, Turán, Zweigelt |
Dyrkningspraksis
Classicus fehér (klassisk hvid):
|
— |
9,83 % vol. (16 °MM (ungarsk mostkoncentration)): Chasselas, Cserszegi Fűszeres, Ezerfürtű, Irsai Olivér, Mátrai muskotály, Ottonel muskotály, Sárga muskotály, Kadarka |
|
— |
10,60 % vol. (17 °MM (ungarsk mostkoncentration)): Bouvier, Chardonnay, Furmint, Gyöngyrizling, Hárslevelű, Juhfark, Kabar, Kerner, Királyleányka, Leányka, Mézes, Olaszrizling, Pinot blanc, Rajnai rizling, Rizlingszilváni, Sauvignon, Szürkebarát, Tramini, Viognier, Zefír, Zenit, Zengő, Zöldszilváni, Zöld veltelíni |
Classicus csillag (klassisk stjerne):
|
— |
9,83 % vol. (16 °MM (ungarsk mostkoncentration)): Chasselas, Cserszegi Fűszeres, Ezerfürtű, Chasselas, Irsai Olivér, Mátrai muskotály, Ottonel muskotály, Sárga muskotály |
|
— |
10,57 % vol. (17 °MM (ungarsk mostkoncentration)): Bouvier, Chardonnay, Furmint, Gyöngyrizling, Hárslevelű, Juhfark, Kabar, Kerner, Királyleányka, Leányka, Mézes, Olaszrizling, Pinot blanc, Rajnai rizling, Rizlingszilváni, Sauvignon, Szürkebarát, Tramini Viognier, Zefír, Zenit, Zengő, Zöldszilváni, Zöldveltelíni |
Classicus vörös (klassisk rød):
|
— |
10,60 % vol. (17 °MM (ungarsk mostkoncentration)): Alibernet, Bíborkadarka, Blauburger, Csókaszőlő, Kadarka, Kármin, Kékfrankos, Kékoportó, Turán, Zweigelt |
|
— |
12,08 % vol. (19 °MM (ungarsk mostkoncentration)): Cabernet franc, Cabernet sauvignon, Menoire, Merlot, Pinot noir, Syrah |
Alle Superior- og Grand Superior-vine:
|
— |
12,83 % vol. (20 °MM (ungarsk mostkoncentration)): alle sorter. |
b) Maksimumsudbytter
For klassiske vine
100 hl pr. hektar
For klassiske vine — manuel høst
13 600 kg druer pr. hektar
For klassiske vine — mekanisk høst
13 100 kg druer pr. hektar
For Superior-vine
60 hl pr. hektar
For Superior-vine — manuel høst
8 100 kg druer pr. hektar
For Superior-vine — mekanisk høst
7 800 kg druer pr. hektar
For Grand Superior-vine
35 hl pr. hektar
For Grand Superior-vine — manuel høst
6 000 kg druer pr. hektar
For Grand Superior-vine — mekanisk høst
5 600 kg druer pr. hektar
6. Afgrænset geografisk område
1. KLASSISKE VINE:
Kommunerne Aldebrő, Andornaktálya, Demjén, Eger, Egerbakta, Egerszalók, Egerszólát, Feldebrő, Felsőtárkány, Kerecsend, Maklár, Nagytálya, Noszvaj, Novaj, Ostoros, Szomolya, Tarnaszentmária, Tófalu og Verpelét klassificeret som klasse I og II alt efter vinmatrikel.
2. SUPERIOR- OG GRAND SUPERIOR-VINE
Kommunerne Aldebrő, Andornaktálya, Demjén, Eger, Egerbakta, Egerszalók, Egerszólát, Feldebrő, Felsőtárkány, Kerecsend, Maklár, Nagytálya, Noszvaj, Novaj, Ostoros, Szomolya, Tarnaszentmária, Tófalu og Verpelét klassificeret som klasse I og II alt efter vinmatrikel.
7. Primære druesorter
alibernet
blauburger
bouvier
bíbor kadarka
cabernet franc — cabernet
cabernet franc — carbonet
cabernet franc — carmenet
cabernet franc — gros cabernet
cabernet franc — gros vidur
cabernet franc — kaberne fran
cabernet sauvignon
chardonnay — chardonnay blanc
chardonnay — kereklevelű
chardonnay — morillon blanc
chardonnay — ronci bilé
chasselas — chasselas blanc
chasselas — chasselas dorato
chasselas — chasselas doré
chasselas — chrupka belia
chasselas — fehér fábiánszőlő
chasselas — fehér gyöngyszőlő
chasselas — fendant blanc
chasselas — saszla belaja
chasselas — weisser gutedel
cserszegi fűszeres
csókaszőlő
ezerfürtű
furmint — furmint bianco
furmint — moslavac bijeli
furmint — mosler
furmint — posipel
furmint — som
furmint — szigeti
furmint — zapfner
gyöngyrizling
hamburgi muskotály — miszket hamburgszki
hamburgi muskotály — moscato d'Amburgo
hamburgi muskotály — muscat de hambourg
hamburgi muskotály — muscat de hamburg
hamburgi muskotály — muszkat gamburgszkij
hárslevelű — feuilles de tilleul
hárslevelű — garszleveljü
hárslevelű — lindeblättrige
hárslevelű — lipovina
irsai olivér — irsai
irsai olivér — muskat olivér
irsai olivér — zolotis
irsai olivér — zolotisztüj rannüj
juhfark — fehérboros
juhfark — lämmerschwantz
juhfark — mohácsi
juhfark — tarpai
kabar
kadarka — csetereska
kadarka — fekete budai
kadarka — gamza
kadarka — jenei fekete
kadarka — kadar
kadarka — kadarka negra
kadarka — negru moale
kadarka — szkadarka
kadarka — törökszőlő
kerner
királyleányka — dánosi leányka
királyleányka — erdei sárga
királyleányka — feteasca regale
királyleányka — galbena de ardeal
királyleányka — königliche mädchentraube
királyleányka — königstochter
királyleányka — little princess
kármin
kékfrankos — blauer lemberger
kékfrankos — blauer limberger
kékfrankos — blaufränkisch
kékfrankos — limberger
kékfrankos — moravka
kékoportó — blauer portugieser
kékoportó — modry portugal
kékoportó — portugais bleu
kékoportó — portugalske modré
kékoportó — portugizer
leányka — dievcenske hrozno
leányka — feteasca alba
leányka — leányszőlő
leányka — mädchentraube
menoire
merlot
mátrai muskotály
mézes
olasz rizling — grasevina
olasz rizling — nemes rizling
olasz rizling — olaszrizling
olasz rizling — riesling italien
olasz rizling — risling vlassky
olasz rizling — taljanska grasevina
olasz rizling — welschrieslig
ottonel muskotály — miszket otonel
ottonel muskotály — muscat ottonel
ottonel muskotály — muskat ottonel
pinot blanc — fehér burgundi
pinot blanc — pinot beluj
pinot blanc — pinot bianco
pinot blanc — weissburgunder
pinot noir — blauer burgunder
pinot noir — kisburgundi kék
pinot noir — kék burgundi
pinot noir — kék rulandi
pinot noir — pignula
pinot noir — pino csernüj
pinot noir — pinot cernii
pinot noir — pinot nero
pinot noir — pinot tinto
pinot noir — rulandski modre
pinot noir — savagnin noir
pinot noir — spätburgunder
rajnai rizling — johannisberger
rajnai rizling — rheinriesling
rajnai rizling — rhine riesling
rajnai rizling — riesling
rajnai rizling — riesling blanc
rajnai rizling — weisser riesling
rizlingszilváni — müller thurgau
rizlingszilváni — müller thurgau bijeli
rizlingszilváni — müller thurgau blanc
rizlingszilváni — rivaner
rizlingszilváni — rizvanac
sauvignon — sauvignon bianco
sauvignon — sauvignon bijeli
sauvignon — sauvignon blanc
sauvignon — sovinjon
syrah — blauer syrah
syrah — marsanne noir
syrah — serine noir
syrah — shiraz
syrah — sirac
szürkebarát — auvergans gris
szürkebarát — grauburgunder
szürkebarát — graumönch
szürkebarát — pinot grigio
szürkebarát — pinot gris
szürkebarát — ruländer
sárga muskotály — moscato bianco
sárga muskotály — muscat blanc
sárga muskotály — muscat bélüj
sárga muskotály — muscat de frontignan
sárga muskotály — muscat de lunel
sárga muskotály — muscat lunel
sárga muskotály — muscat sylvaner
sárga muskotály — muscat zlty
sárga muskotály — muskat weisser
sárga muskotály — weiler
sárga muskotály — weisser
tramini — gewürtztraminer
tramini — roter traminer
tramini — savagnin rose
tramini — tramin cervené
tramini — traminer
tramini — traminer rosso
viognier
zefír
zengő
zenit
zweigelt — blauer zweigeltrebe
zweigelt — rotburger
zweigelt — zweigeltrebe
zöld szagos — decsi szagos
zöld szagos — zöld muskotály
zöld szilváni — grüner sylvaner
zöld szilváni — silvanec zeleni
zöld szilváni — sylvánske zelené
zöld veltelíni — grüner muskateller
zöld veltelíni — grüner veltliner
zöld veltelíni — veltlinské zelené
zöld veltelíni — zöldveltelíni
8. Tilknytning til det geografiske område
»Vin (1)«
1. Beskrivelse af det geografiske område
Eger er beliggende i en højde af 160-180 m over havets overflade mellem Mátra- og Bükk-bjergene, hvor det nordlige ungarske højland og den store slette mødes. Mod øst og vest er Eger-dalen afgrænset af bakker på 200-300 meters højde.
Nordøst for byen ligger det store Nagy-Eged-bjergmassiv, som rejser sig i over 500 meters højde. Bjerget strækker sig fra øst til vest, og den bjergside, hvor vindyrkningsarealerne er beliggende, vender mod syd.
Jorden i produktionsområdet med det geografiske navn »Eger« består af flere forskellige typer brunjord dannet på rhyolittuf af vulkansk oprindelse (ramman, chernozem, skjult, eroderet) med undtagelse af de alluviale sandaflejringer i udkanten af kommunerne Verpelét, Feldebrő, Aldebrő og Tófalu. Med nogle få undtagelser ligger vinmarkerne på plateauer og på de lette syd-, vest- og østvendte skråninger. Fra dette terræn rejser Nagy-Eged-bjerget sig, som har brunjord dannet på marine kalkstensaflejringer, og Mész-bjerget, som har andesitgrundfjeld.
Jordbundens egnethed til plantning af vinmarker styrkes yderligere af de gunstige topografiske forhold i udkanten af byen Eger. Vinstokkene blev plantet på bjergenes og bakkernes syd- og sydvestvendte skråninger, de såkaldte »verő« (solskinskråninger). De typiske meteorologiske data for vinområdet over et gennemsnit på 47 år er som følger: årlig gennemsnitstemperatur: 10,65 °C, gennemsnitlig årlig nedbør: 592,6 mm, gennemsnitligt årligt antal solskinstimer: 1 964 timer. Den gældende lovgivning indeholder de områder, der er egnede til plantning af vinstokke som dem, der er klassificeret i klasse I og II i vinmatriklen. Derfor er der 18 431 hektar i klasse I-områder og 3 914 hektar i klasse II-områder, som er egnede til plantning af vinstokke i Eger-vindistriktet. Det samlede areal er på 22 345 hektar.
Vinstokkenes fremkomst i omegnen af Eger og vindyrkning i Middelalderen.
Et 30 mio. år gammelt forstenet vinblad, Vitis Hungarica, blev fundet på bjergsiden af Kis-Eged-bjerget. Det har imidlertid ingen forbindelse til vindyrkningen i dag. Af arkæologiske data fremgår det, at Eger og omegn blev befolket fra det 10. århundrede og frem. Tidligt i det 11. århundrede menes Eger at være blevet en vigtig by i Ungarn. Ifølge Kong Béla IV's charter fra 1261 skænkede Ungarns første konge, Szent István, retten til at opkræve vintiende i Eger-dalen til stiftet i Eger. Tatarernes invasion i 1241 decimerede befolkningen, og manglen på arbejdskraft tvang Kong Béla IV til at invitere udlændinge til at bosætte sig i Ungarn. Det var omkring den tid, at de første vallonere menes at være ankommet til Eger. De var kendt for at bo i Olasz utca-gaden. Der var også vallonske bosættere i Tállya, som indførte fransk vindyrkning og lagring af vin i tønder.
De første vinkældre menes at være blevet bygget af kirken, og de tidligste blev kaldt dézsmapince (vintiendekælder).
Eger-vindyrkningens omdømme er århundreder gammelt. Den flamske trykker og gravør Gaspar Bouttats fremstillede adskillige kobberstik med motiver fra Ungarn, herunder en udsigt over Eger eller »Erlau« i »Description exacte des Royaumes de Hongrie« (nøjagtig beskrivelse af kongeriget Ungarn), udgivet i Antwerpen i 1688. Også et tidligere tryk af Eger (Agria vulgo Erla), »Vinbyen, der slog tyrkerne«, blev udgivet af G. Hoefnagel i 1617 og har overlevet frem til i dag. Begge stik gengiver byens berømte borg og vinmarker.
Ifølge kilderne blev vindyrkningen gennemgribende forandret i det 17. århundrede. Røde druesorter begyndte at vinde terræn og fortrænge de tidligere fremherskende hvide druer.
Det bemærkes, at vinavlere i Eger udviklede et særligt redskab kaldet »Eger-hakken« til dyrkning af den hårde jord i området. Som målestok for vinproduktionen brugte de »Eger akó« (ca. 200 liter), som var ca. fire gange den almindelige »akó«. De næsten syrlige vine med den gode lagringsevne var oplagte at lagre længe på træfade. Producenterne lagrede deres vine i tønder i kældre og underjordiske gange, som var udgravet i rhyolittuffen under byen og havde et naturligt kældermiljø (modningsmiljø).
Eger-vinfremstillingen havde sin første guldalder i det 15.-16.-århundrede og oplevede en renæssance i det 18. århundrede. Optegnelser fra 1760 og 1789 indeholder oplysninger om kvaliteten af vinområderne. I 1760 var vinmarkerne opdelt i tre klasser efter jordbundens kvalitet, skråningens hældning, solskinstimer osv. Næsten 50 % af vinmarkerne var førsteklasses.
I 1789 blev Eger-vinmarkerne inddelt i seks klasser (på nationalt plan var der otte klasser, men Eger-området havde ingen marker i de to sidste klasser). Klassificeringen lignede den fra 1760 med den forskel, at mange fremragende vinmarker med avl af druer til »aszú«-vine blev klassificeret som førsteklasses.
Eger havde så tidligt som det 18. århundrede indført vinkooperativregler, som blev håndhævet af kooperativets embedsmænd under tilsyn af den sagkyndige.
»Vin (2)«
1. Beskrivelse af det geografiske område (fortsat)
Indtil sorten Kadarka i det 15. århundrede blev indført i Eger af serbere, som flygtede fra deres hjem under tyrkernes besættelse, blev der primært dyrket hvide druer i området. Ud over Kadarka indførte serberne også metoder til at fremstille rødvin. Ikke færre end 56 druesorter er anført i Heves amts fortegnelser ifølge vinavlsstatsskolen i Buda. Kun amterne Pest og Baranya havde flere sorter. De fleste vingårde dyrkede sorterne Lúdtalpú og Kereklevelű lige før vinlusepidemien. I 1859 gjorde vinavleravisen »Szőlészeti Lapok« opmærksom på, at der var behov for tilstrækkelig udbredelse af andre sorter end Kadarka, og roste den fremragende farvningskvalitet i druesorterne Oporto og Fekete muskotály.
Den mørkerøde Eger-vin, der er kendt under betegnelsen Bikavér (tyreblod), optræder første gang i en ordbog over talemåder i 1851: »Tyreblod er navnet på kraftige rødvine, f.eks. Eger-vine«. I kølvandet på vinlusepidemien oprettede Ampelological Institute sammen med vinavlsskolen Eger-stationen for at påvise betydningen af drueavlen og vinproduktionen i Eger. Det blev senere et af de mest betydningsfulde ungarske institutter for resistensforædling, forskning i sortsværdi, evaluering af produktionsområder (skråninger) og forskning i vindyrkningsteknikker, navnlig til rødvin.
Produktion af oprindelsesbetegnelsen »Eger«
Betydningen af Eger-vine bekræftes af det forhold, at oprindelsesbetegnelsen EGER (ERLAU) og EGRI (ERLAUER) den 15. september 1970 blev registreret under afsnit 33, vine, i Lissabonaftalen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og deres internationale registrering, hvilket bidrog betydeligt til beskyttelsen af deres markeder.
2. Beskrivelse af vinene
Regionen egner sig til fremstilling af hvidvine, som enten er lette, men med lang eftersmag, eller tunge, robuste og fyldige. Disse vine er rige på aromaer og mineraler og også rigere på naturlig syre end vine fremstillet i vinområderne syd for Eger.
I vinområdet fremstilles også rosévine med en stor smag og længere eftersmag end gennemsnittet i Ungarn samt siller-vine, som har aromaer af såvel friske som modne frugter.
Rødvinene har et relativt lav tanninindhold, og på grund af nærheden til den nordlige grænse for vindyrkning og vindene i bjerge og dale er de næsten syrlige med en lang eftersmag og forskellige udtalte frugtige og krydrede aromaer, som gør dem egnede til lang lagring.
Anvendelsen af et stort antal sorter har altid været kendetegnende for vinområdet. Dette har givet området dets omdømme som et område med flerdruevine, herunder især Egri Bikavér.
3. Redegørelse for og påvisning af årsagssammenhængen
De generelle klimaforhold i vinområdet er navnlig under indvirkning af de nærliggende Bükk-bjerge. De beskytter mod vinterfrost, og de kølige nætter som følge af »bjergvind« efter varme sommer- og efterårsdage sikrer, at druerne bevarer en raffineret og elegant syrlighed og deres primære frugtaromaer. Derfor har »Eger«-vinene generelt en livlig syrlighed og lang eftersmag. Jordbunden i Eger-regionen har en god vandbalance, og på grund af den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde på 600 mm udvikler druerne sig på en afbalanceret, stressfri måde. Derfor dannes der ingen umoden syre som følge af vandmangel i disse vine.
Udsvingene i klimaforhold og jordbundssammensætning i Eger-regionen betyder, at der er væsentlige forskelle mellem de enkelte skråninger med hensyn til alkoholindhold, syreindhold og aroma i vinene, især i »svagere« årgange. Forsøg udført på Egri Szőlészeti és Borászati Kutató Intézet (Eger vinforskningsinstitut) har vist, at produktionsområdernes placering og eksponering har størst indvirkning på vinenes alkoholindhold og berusende virkning, mens jordbundssammensætningen spiller den største rolle i den subtile aromasammensætning. Skråninger med forskellige jordbundsegenskaber giver derfor mulighed for fremstilling af vine med forskellige specifikke kendetegn. F.eks. er vin produceret på jorde med et tyndere jorddække af vulkansk oprindelse mere mineralske, vine produceret på dybe jordlag med et højt indhold af ler mere fyldige, og vine produceret på sandede jorde i Debrő-regionen mere berusende på grund af den hurtige opvarmning af jordbunden.
Traditionen og denne klimatiske forskelligartethed kræver og begrunder dyrkningen af mange forskellige druesorter og produktionen af en meget bred vifte af vine i vinområdet. Det er helt enestående i forhold til andre vinregioner, at de klimatiske betingelser og jordbundsforholdene i det afgrænsede produktionsområde »Eger« giver vinavlerne mulighed for at producere alle typer vin af fremragende kvalitet.
9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, andre krav)
Generelle bestemmelser om mærkning (1)
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
|
a) |
Det traditionelle udtryk »vin med beskyttet oprindelse« kan anvendes i stedet for betegnelsen »beskyttet oprindelsesbetegnelse« i form af »klassisk vin med beskyttet oprindelse«, »Superior-vin med beskyttet oprindelse« eller »Grand Superior-vin med beskyttet oprindelse«. |
|
b) |
Sortsnavne, traditionelle udtryk, andre udtryk, der er underlagt begrænsninger, eller udtryk, der henviser til vinens farve, kan kun anføres, hvis deres skrifttype, skriftstørrelse eller skriftfarve ikke er mere iøjnefaldende end oprindelsesbetegnelsen. |
|
c) |
For Superior-vine føjes benævnelsen »Superior« og for Grand Superior-vine ordene »Grand Superior« til vinens navn*, som skal anføres på etiketten efter oprindelsesbetegnelsen med samme typografi. Hvis skråningens navn angives, skal hvert synsfelt, som indeholder skråningens navn, også indeholde klassificeringen og kommunens navn. |
|
d) |
Den traditionelle benævnelse »Bikavér« må kun angives på vin fremstillet af druer avlet i følgende områder: Andornaktálya, Demjén, Eger, Egerbakta, Egerszalók, Egerszólát, Felsőtárkány, Kerecsend, Maklár, Nagytálya, Noszvaj, Novaj, Ostoros, og Szomolya, klassificeret som klasse I og II alt efter vinmatrikel; skråningerne Cinege, Közép-bérc, Ördöngös, Öreg-hegy, Padok og Szirák i kommunen Verpelét og Dobi tető-skråningen i Tarnaszentmária. |
Generelle bestemmelser om mærkning (2)
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
|
e) |
Den traditionelle benævnelse »Bikavér« må kun angives på etiketten umiddelbart efter »Egri«-udgaven af oprindelsesbetegnelsen »Eger« på samme linje og med samme typografi. |
|
f) |
Omridset af en tyr eller et tyrehoved eller ethvert billede, der minder derom, og ordet »bikavér« udtrykt på et fremmed sprog eller ethvert udtryk, der henviser til tyreblod på ungarsk eller på et fremmed sprog, må kun angives på etiket og flaske på Egri Bikavér-, Egri Bikavér Superior- og Egri Bikavér Grand Superior-vine. Undtaget herfra er den figur, der forestiller et tyrehoved, på Eger-vinområdets varemærke. |
|
g) |
Billeder, der forestiller eller minder om en stjerne af enhver størrelse eller facon, eller ordet »csillag« (stjerne) udtrykt på et fremmed sprog eller ethvert udtryk, der henviser til en stjerne på ungarsk eller et fremmed sprog, må kun angives på Egri Csillag-, Egri Csillag Superior- og Egri Csillag Grand Superior-vine. |
|
h) |
Angivelse af sortsnavn på en flerdruevin er kun muligt, hvis andelen af hver sort i sammenstikningen er mindst 5 %. I så fald må sortsnavnet kun angives med tegn, som ikke overstiger en femtedel af den skriftstørrelse, som anvendes til oprindelsesbetegnelsen. |
|
i) |
Årgangen skal være angivet. |
|
j) |
Det er obligatorisk at angive skråningens navn for Grand Superior-vine. |
Regler for afgrænsning og angivelse af navnet på mindre geografiske enheder (1)
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
|
a) |
Kommuner:
|
|
b) |
Forbindelse mellem mindre geografiske områder og varemærker: For vinprodukter, der angives ved hjælp af registrerede varemærker, som helt eller delvist består af navnet på et mindre geografisk område eller en henvisning til et geografisk område i landet, eller ved hjælp af varemærker, der har vundet hævd før den 11. maj 2002, finder reglerne om oprindelse af de druer, der anvendes til fremstilling af vin, ikke anvendelse. |
|
c) |
Skråninger:
|
Regler for afgrænsning og angivelse af mindre geografiske enheder (2)
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
|
iv) |
navne på skråninger (fortsat):
|
Regler for afgrænsning og angivelse af mindre geografiske enheder (3)
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
|
iv) |
navne på skråninger (fortsat):
|
Regler for angivelse af vintyper (1)
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
Classicus bikavér (klassisk tyreblod)
|
— |
Den traditionelle benævnelse »Bikavér« må kun angives på etiketten umiddelbart efter »Egri«-udgaven af oprindelsesbetegnelsen »Eger« på samme linje og med samme typografi. |
|
— |
Traditionelle benævnelser og andre benævnelser med begrænset anvendelse, som kan angives: »barrique«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret på træfade), »termőhelyen palackozva« (tappet i produktionsområdet), ó (årgangsvin), »muzeális bor« (historisk vin). |
Classicus muskotály (klassisk muskatel):
|
— |
Traditionelle benævnelser og andre benævnelser med begrænset anvendelse, som kan angives: »cuvée«, »első szüret« (første høst), »virgin vintage«, »újbor« (ny vin), »primőr« (primeur) og »termőhelyen palackozva« (tappet i produktionsområdet). |
|
— |
Benævnelsen »Muskotály« må kun anføres, hvis deres skrifttype, skriftstørrelse eller skriftfarve ikke er mere iøjnefaldende end oprindelsesbetegnelsen. |
Classicus siller og Classicus rozé (klassisk siller og klassisk rosé):
|
— |
Traditionelle benævnelser og andre benævnelser med begrænset anvendelse, som kan angives: »cuvée«, »első szüret« (første høst), »virgin vintage«, »újbor« (ny vin), »primőr« (primeur) og »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet). |
Classicus fehér (klassisk hvid):
|
— |
Sortsnavne må kun anføres, hvis deres skrifttype, skriftstørrelse eller skriftfarve ikke er mere iøjnefaldende end oprindelsesbetegnelsen. |
|
— |
Andre sortsnavne må kun angives med tegn, som ikke overstiger halvdelen af den skriftstørrelse, som anvendes til oprindelsesbetegnelsen. |
|
— |
Traditionelle benævnelser og andre benævnelser med begrænset anvendelse, som kan angives: »barrique«, »cuvée«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret på træfade), »első szüret« (første høst), »virgin vintage«, »újbor« (ny vin), »primőr« (primeur), »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet), »óbor« (årgangsvin) og »muzeális bor« (historisk vin). |
Regler for angivelse af vintyper (2)
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
Classicus csillag (klassisk stjerne):
|
— |
Benævnelsen »csillag« må kun angives på etiketten umiddelbart efter »Egri«-udgaven af oprindelsesbetegnelsen »Eger« på samme linje og med samme typografi. |
|
— |
Traditionelle benævnelser og andre benævnelser med begrænset anvendelse, som kan angives: »barrique«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret i trætønder), »első szüret« (første høst), »virgin vintage«, »újbor« (ny vin), »primőr« (primeur) og »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet). |
Classicus vörös (klassisk rød):
|
— |
Sortsnavne må kun anføres, hvis deres skrifttype, skriftstørrelse eller skriftfarve ikke er mere iøjnefaldende end oprindelsesbetegnelsen. |
|
— |
Andre sortsnavne må kun angives med tegn, som ikke overstiger halvdelen af den skriftstørrelse, som anvendes til oprindelsesbetegnelsen. |
|
— |
Traditionelle benævnelser og andre benævnelser med begrænset anvendelse, som kan angives: »barrique«, »cuvée«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret på træfade), »első szüret« (første høst), »virgin vintage«, »újbor« (ny vin), »primőr« (primeur), »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet), »óbor« (årgangsvin) og »muzeális bor« (historisk vin). |
Superior bikavér (Superior tyreblod):
|
— |
Den traditionelle benævnelse »Bikavér« må kun angives på etiketten umiddelbart efter »Egri«-udgaven af oprindelsesbetegnelsen »Eger« på samme linje og med samme typografi. |
|
— |
Traditionelle benævnelser og andre benævnelser med begrænset anvendelse, som kan angives: »barrique«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret på træfade) og »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet). |
Superior fehér (Superior hvid):
|
— |
Sortsnavne må kun anføres, hvis deres skrifttype, skriftstørrelse eller skriftfarve ikke er mere iøjnefaldende end oprindelsesbetegnelsen. |
|
— |
Andre sortsnavne må kun angives med tegn, som ikke overstiger halvdelen af den skriftstørrelse, som anvendes til oprindelsesbetegnelsen. |
|
— |
Traditionelle benævnelser og andre benævnelser med begrænset anvendelse, som kan angives: »barrique«, »cuvée«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret på træfade), »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet) og »főbor« (prima vin). |
Regler for angivelse af vintyper (3)
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
Superior csillag (Superior stjerne):
|
— |
Benævnelsen »csillag« må kun angives på etiketten umiddelbart efter »Egri«-udgaven af oprindelsesbetegnelsen »Eger« på samme linje og med samme typografi. |
|
— |
Traditionelle benævnelser og andre benævnelser med begrænset anvendelse, som kan angives: »barrique«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret på træfade) og »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet). |
Superior vörös (Superior rød):
|
— |
Sortsnavne må kun anføres, hvis deres skrifttype, skriftstørrelse eller skriftfarve ikke er mere iøjnefaldende end oprindelsesbetegnelsen. |
|
— |
Andre sortsnavne må kun angives med tegn, som ikke overstiger halvdelen af den skriftstørrelse, som anvendes til oprindelsesbetegnelsen. |
|
— |
Traditionelle benævnelser og andre benævnelser med begrænset anvendelse, som kan angives: »barrique«, »cuvée«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret på træfade), »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet) og »főbor« (prima vin). |
Superior késői szüretelésű (Superior sen høst):
|
— |
Sortsnavne må kun anføres, hvis deres skrifttype, skriftstørrelse eller skriftfarve ikke er mere iøjnefaldende end oprindelsesbetegnelsen. |
|
— |
Andre sortsnavne må kun angives med tegn, som ikke overstiger halvdelen af den skriftstørrelse, som anvendes til oprindelsesbetegnelsen. |
|
— |
Traditionelle benævnelser og andre benævnelser med begrænset anvendelse, som kan angives: »barrique«, »cuvée«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret på træfade) og »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet). |
Grand Superior bikavér (Grand Superior tyreblod):
|
— |
Den traditionelle benævnelse »Bikavér« må kun angives på etiketten umiddelbart efter »Egri«-udgaven af oprindelsesbetegnelsen »Eger« på samme linje og med samme typografi. |
|
— |
Traditionelle benævnelser og andre benævnelser med begrænset anvendelse, som kan angives: »barrique«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret på træfade) og »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet). |
Regler for angivelse af vintyper (4)
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
Grand Superior fehér (Grand Superior hvid):
|
— |
Sortsnavne må kun anføres, hvis deres skrifttype, skriftstørrelse eller skriftfarve ikke er mere iøjnefaldende end oprindelsesbetegnelsen. |
|
— |
Andre sortsnavne må kun angives med tegn, som ikke overstiger halvdelen af den skriftstørrelse, som anvendes til oprindelsesbetegnelsen. |
|
— |
Traditionelle benævnelser og andre benævnelser med begrænset anvendelse, som kan angives: »barrique«, »cuvée«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret på træfade) og »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet). |
Grand Superior csillag (Grand Superior stjerne):
|
— |
Benævnelsen »csillag« må kun angives på etiketten umiddelbart efter »Egri«-udgaven af oprindelsesbetegnelsen »Eger« på samme linje og med samme typografi. |
|
— |
Traditionelle benævnelser og andre benævnelser med begrænset anvendelse, som kan angives: »barrique«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret på træfade) og »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet). |
Grand Superior vörös (Grand Superior rød):
|
— |
Sortsnavne må kun anføres, hvis deres skrifttype, skriftstørrelse eller skriftfarve ikke er mere iøjnefaldende end oprindelsesbetegnelsen. |
|
— |
Andre sortsnavne må kun angives med tegn, som ikke overstiger halvdelen af den skriftstørrelse, som anvendes til oprindelsesbetegnelsen. |
|
— |
Traditionelle benævnelser og andre benævnelser med begrænset anvendelse, som kan angives: »barrique«, »cuvée«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret på træfade) og »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet). |
Regler for præsentation
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Emballering i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen:
|
a) |
Superior- og Grand Superior-vine (enhver type vin) og Classics Bikavér og Csillag må kun markedsføres i glasflasker. Alle andre vintyper må kun markedsføres i glasflasker eller i bag-in-boxes. |
|
b) |
Emballeringen af vinene må kun foregå på tapperier registreret af rådet for vinkooperativer i Eger-vinområdet. Aftapningskravene finder ikke anvendelse inden for produktionsområdet på vine fremstillet af vinavlere på egen vingård til eget forbrug. |
|
c) |
Emballeringen må kun foregå uden for det afgrænsede område, hvis det anmeldes 48 timer forinden. Emballeringen skal finde sted inden 90 dage efter afsendelse fra produktionsstedet for at opretholde de organoleptiske egenskaber. |
Tidligste salgsdato
Retsgrundlag:
Af den organisation, der forvalter BOB'en/BGB'en, når dette er fastsat af medlemsstaterne
Type supplerende betingelse:
Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen:
|
a) |
Klassiske vine:
|
|
b) |
Superior-vine:
|
|
c) |
For Grand Superior-vine
|
Produktion uden for det afgrænsede produktionsområde
Retsgrundlag:
Af den organisation, der forvalter BOB'en/BGB'en, når dette er fastsat af medlemsstaterne
Type supplerende betingelse:
Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen:
I kommunen Kompolt, i kommunerne Bogács, Bükkzsérc og Cserépfalu vedrørende druer dyrket på skråningen Dóc dűlő i kommunen Noszvaj.
Overgangsbestemmelser
Retsgrundlag:
Af den organisation, der forvalter BOB'en/BGB'en, når dette er fastsat af medlemsstaterne
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
|
a) |
Producenter, der har markedsført Egri Bikavér-vine med angivelse af skråningen og fremstillet af druer avlet før den 31. december 2009, og som har opfyldt kravene i afsnit 20 i landbrugs- og regionaludviklingsministeriets dekret nr. 102/2009 af 5. august 2009 om vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse i Eger-vinregionen, skal de følgende år i forbindelse med fremstilling af Egri Bikavér-vine sammenstukket af druer fra samme vinmark og skråning anvende de tidligere regler om sammenstikning af Egri Bikavér som fastlagt i landbrugs- og regionaludviklingsministeriets dekret nr. 103/2003 af 31. december 2003, så længe vinmarken dyrkes, eller indtil producenten ændrer sortssammensætningen på vinmarken. |
|
b) |
Vinavlere, der fremstiller Classicus Egri Bikavér efter økologiske standarder på økologiske vinmarker, og som kan godtgøre, at de et givet år ikke er i stand til at sammenstikke vinene af fire druesorter som fastlagt i punkt III, kan i det pågældende år fremstille økologisk Classicus Egri Bikavér ved at sammenstikke vinene af tre druesorter i overensstemmelse med reglerne om sammenstikning. |
|
c) |
Overgangsbestemmelserne ophæves med virkning fra vinåret 2021/2022. |
Link til produktspecifikationen
https://boraszat.kormany.hu/download/f/5d/82000/Eger_OEM_v4_boraszat_200215.pdf