MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Kommissionens retningslinjer for gennemførelsen af EU's regler om definition og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold

(2020/C 323/01)

1.   Indledning

EU har opstillet en samlet og tværfaglig politisk ramme for bekæmpelsen af smugling af migranter, bl.a. ved at udarbejde og gennemføre en første EU-handlingsplan (2015-2020) for at imødegå denne kriminelle aktivitet (1). Dens centrale mål er at ødelægge kriminelle organisationers forretningsmodel, som bringer migranters liv i fare og truer vore samfunds sikkerhed, uden at der dog af denne grund skal være risiko for, at det kan gøres strafbart at yde hjælp til migranter i nød. Dette mål er fortsat en vigtig politisk prioritet for EU.

»Smuglerpakken« (2) udgør den retlige ramme, som EU vedtog i 2002 for at definere den stafbare handling »hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i EU« og udstikke de dertil knyttede strafferetlige sanktioner.

Navnlig pålægges medlemsstaterne ved direktiv 2002/90/EF (»direktivet om hjælp til ulovlig indrejse«) på passende vis at sanktionere enhver, som i strid med lovgivningen forsætligt hjælper en person, der ikke er statsborger i et EU-land, med at indrejse til eller rejse gennem et EU-land, eller i berigelsesøjemed hjælper en person, der ikke er statsborger i et EU-land, med at opholde sig i et EU-land.

Med hensyn til definitionen af den strafbare handling giver direktivet dog medlemsstaterne mulighed for at undtage humanitær bistand fra kriminalisering.

I 2017 foretog Kommissionen den første samlede evaluering (»evalueringen«) af smuglerpakken (3). I evalueringen anerkendtes betænkelighederne vedrørende mulig kriminalisering af humanitær bistand, og evalueringen tydede særligt på en opfattet mangel på retssikkerhed og mangel på hensigtsmæssig kommunikation mellem myndighederne og aktørerne i marken. Kommissionen fandt, at det på daværende tidspunkt var unødvendigt med en juridisk revision, men foreslå mere effektiv udveksling af viden og god praksis mellem anklagemyndigheder, retshåndhævende myndigheder og civilt samfundet med henblik på at afhjælpe de praktiske konsekvenser af de nævnte svagheder.

Som opfølgning på evalueringen iværksatte Kommissionen i 2018 en proces med regelmæssige høringer af civilsamfundet og EU's agenturer, herunder Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og Eurojust, for at indsamle viden og dokumentation med henblik på at indkredse problemerne med fortolkning og anvendelse af direktivet om hjælp til ulovlig indrejse. I juli 2018 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om retningslinjer til medlemsstaterne med henblik på at forhindre, at humanitær bistand kriminaliseres (4), hvori det opfordrede Kommissionen »til at vedtage retningslinjer til medlemsstaterne med henblik på at præcisere, hvilke former for hjælp der ikke bør kriminaliseres, for at sikre klarhed og ensartethed i gennemførelsen af gældende fællesskabsret (...)«.

Siden 2018 har denne høringsproces og de forskellige udvekslinger med aktører peget i retning af et stadig vanskelige miljø for NGO'er og enkeltpersoner, der bistår migranter, herunder når de udfører eftersøgnings- og redningsoperationer til søs. Den seneste forskning, som Kommissionen har drøftet med NGO'er, tyder på, at der siden 2015 er sket en stigende kriminalisering af handlinger, der udføres med humanitære formål (5). Indsamlede data har bekræftet, at der siden 2015 i stigende grad er foretaget efterforskning og retsforfølgning rettet mod enkeltpersoner af grunde, der vedrører hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold. Forskningen har vist, at der var 60 efterforsknings- og retsforfølgningssager — hovedsagelig vedrørende hjælp til indrejse — i 10 medlemsstater mellem 2015 og 2019. Det højeste antal sager var der i 2018. De sager, der blev analyseret som led i forskningen, vedrører primært frivillige, menneskerettighedsforkæmpere og besætninger på skibe, der er involveret i eftersøgnings- og redningsoperationer til søs, men også almindelige borgere, familiemedlemmer, journalister, borgmestre og religiøse ledere. Som påpeget i evalueringen og i Europa-Parlamentets beslutning er det imidlertid fortsat et problem, at der mangler pålidelig og sammenlignelig national kriminalstatistik, navnlig om lovovertrædelser vedrørende hjælp til irregulær migration (6).

Under hensyntagen til Europa-Parlamentets beslutning og resultaterne af høringsprocessen finder Kommissionen, at der er behov for retningslinjer for, hvordan direktivet om hjælp til ulovlig indrejse skal fortolkes, med henblik på at skabe større klarhed om dets anvendelsesområde. Det er underforstået, at disse retningslinjer ikke berører Den Europæiske Unions Domstols kompetence. Det er Domstolen, der har ansvaret for den endelige fortolkning af EU-retten.

2.   Den retlige ramme for bekæmpelsen af migrantsmugling på internationalt plan og EU-plan

2.1.   Den internationale retlige ramme: FN's protokol om bekæmpelse af smugling af migranter

De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (7) (»protokollen«) blev vedtaget i 2000 og trådte i kraft i 2004. Det var det første internationale instrument, der fastlagde en fælles definition af smugling af migranter. EU tiltrådte protokollen i 2006 (8), og alle EU's medlemsstater med undtagelse af Irland har ratificeret den.

Smugling af migranter defineres i protokollens artikel 3 som »det at skaffe en person ulovlig indrejse i en stat, hvori den pågældende ikke har statsborgerskab (...), med det formål direkte eller indirekte at opnå en økonomisk eller anden materiel fordel«.

FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC) beskriver i sit skrift fra 2017 om begrebet »økonomisk eller anden materiel fordel« i forbindelse med protokollen om bekæmpelse af smugling af migranter (9), at en sådan økonomisk eller anden materiel fordel er selve formålet med migrantsmugling, »årsagen til, at organiserede kriminelle grupper i stigende grad deltager i handlinger, som bringer sårbare migranters liv i stor fare«. UNODC bemærker, at »de økonomiske eller andre materielle fordele i forbindelse med migrantsmugling nærer denne handel, som uden skrupler omsætter menneskelig lidelse og modstandsdygtighed, trods uretfærdige odds, til kolossale fortjenester« (10). I UNODC's skrift beskrives »fænomenet hjælp til ulovlig indrejse uden det motiv at opnå nogen fordel" som "en handling, der ikke er omfattet af protokollens anvendelsesområde« (11).

UNODC konkluderer, at selv om »protokollen ikke forhindrer stater i at gøre handlinger strafbare uden for dens anvendelsesområde — f.eks. hjælp til ulovlig indrejse eller ulovligt ophold«, er »formålet med protokollen ikke at være juridisk grundlag for retsforfølgning af humanitære aktører, og den kan ikke anvendes til det« (12). UNODC minder om, at den lovgivningsmæssige vejledning i gennemførelse af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og protokollerne (13)»uddyber dette emne og bekræfter, at henvisningen til »økonomisk eller anden materiel fordel« faktisk havde til formål at undtage grupper med rent politiske eller sociale motiver«. På dette grundlag opfordrer UNODC indtrængende landene til »at medtage garantier for, at trosbaserede organisationer, civilsamfundet og enkeltpersoner, der handler uden at have det formål at opnå en økonomisk eller anden materiel fordel, undtages fra anvendelsen af bestemmelserne vedrørende overtrædelser vedrørende migrantsmugling, men samtidig sikre, at en sådan undtagelse ikke kan bruges som et smuthul til at undslå sig retsforfølgelse« (14).

2.2.   De EU-retlige rammer: smuglerpakken

Migrantsmugling forbindes i stigende grad med alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og tab af menneskeliv, navnlig når den forekommer til søs (15). Hjælp til irregulær migration antager forskellige former f.eks.:

—	selv transportere eller arrangere transport for en person, der ikke har ret til at indrejse til eller rejse igennem et land, som vedkommende ikke er statsborger i

—	fremstille og/eller forsyne med falske dokumenter

—	arrangere proformaægteskaber.

Disse aktiviteter udføres af organiserede kriminelle netværk eller enkeltpersoner og indbringer dem betydelige fortjenester. Hertil kommer, at en stigning i antallet af irregulære migranter, der når frem til EU, holder gang i efterspørgslen efter aktiviteter, der letter indrejse i EU, men også aktiviteter i forbindelse med irregulært ophold. Hjælp til ulovlig indrejse, transit og (når det sker i berigelsesøjemed) ophold straffes i henhold til smuglerpakken.

Det overordnede formål med smuglerpakken er at bidrage til bekæmpelsen af både irregulær migration — ved at gøre hjælp i forbindelse med ulovlig grænsepassage strafbar — og af organiserede kriminelle netværk, som bringe migranters liv i fare. I henhold til artikel 1, stk. 1, i direktivet om hjælp til ulovlig indrejse, skal enhver sanktioneres, der i strid med immigrationslovgivningen forsætligt hjælper en person, der ikke er statsborger i EU, med at indrejse til eller rejse gennem eller (når det sker i berigelsesøjemed) opholde sig i EU.

Som det forklares nærmere i evalueringen er der trods visse forskelle fortsat overensstemmelse mellem protokollen og smuglerpakken (16). I evalueringen mindes der om, at »eftersom parterne i protokollen, både EU og dets medlemsstater, er forpligtet til at anvende den, også når de vedtager eller gennemfører lovgivning inden for dens anvendelsesområde«, og at »protokollen styrkede EU's holdning: at bekæmpelse af smugling af migranter er en form for organiseret kriminalitet«.

Den stafbare handling hjælp til ulovlig indrejse og transit som defineret i artikel 1, stk. 1, i direktivet om hjælp til ulovlig indrejse er bredere, eftersom berigelsesøjemed ikke er en konstituerende bestanddel af hjælp til ulovlig indrejse eller transit. Berigelsesøjemed opregnes — i lighed med det at deltage i en kriminel organisation og udsætte de personer, der er ofre for den strafbare handling, for livsfare, som skærpende omstændigheder i artikel 1, stk. 3, i rammeafgørelse 2002/946/RIA.

Direktivets artikel 1, stk. 2, giver dog mulighed for at undtage hjælp til ulovlig indrejse og transit fra kriminalisering, når den ydes med henblik på humanitær bistand. Ifølge denne bestemmelse kan »enhver medlemsstat (...) beslutte ikke at iværksætte sanktioner med hensyn til den i stk. 1, litra a), definerede adfærd ved at anvende sin nationale lovgivning og praksis, hvis formålet er at yde den pågældende person humanitær bistand«.

Når der ses bort fra henvisninger til generelle strafferetsbestemmelser, f.eks. vedrørende handlinger, det er nødvendigt at udføre for at afværge en farlig situation (17), indeholder kun otte medlemsstaters nationale lovgivning en undtagelse fra straf for hjælp til ulovlig indrejse og/eller transit med henblik på at yde en eller anden form for humanitær bistand (18). En undersøgelse af lovgivningen i de pågældende medlemsstater afslører, at der findes en række forskellige nationale fortolkninger, og hver af dem tager hensyn til den nationale retlige kontekst.

Belgien og Spanien har næsten ordret vedtaget direktivets tekst om at medtage humanitær bistand som en grund til ikke at pålægge strafansvar, mens andre medlemsstater anvender en række forskellige konstruktioner.

Kroatien nævner eksplicit udtagelser for:

—	hjælp til indrejse — for at redde menneskeliv, undgå tilskadekomst, yde akut lægehjælp og humanitær bistand i overensstemmelse med særlig lovgivning — og

—	hjælp til ulovligt ophold — af humanitære hensyn, uden at have til hensigt at forhindre eller forhale foranstaltninger med henblik på tilbagesendelse.

I Grækenland kan skibskaptajner og -førere og luftkaptajner og -styrmænd samt førere af transportmidler generelt ikke pålægges strafansvar for at bistå ved at redde en person til søs eller transportere en person, der har behov for international beskyttelse i overensstemmelse med folkeretten.

Italien har vedtaget en bestemmelse, der udtrykkeligt minder om artikel 54 i den italienske straffelov med en generel klausul, som undlader at kriminalisere aktiviteter, hvis formål er at:

—	forhindre, at personer, der deltager i handlingen fra at lide alvorlig skade

—	redde og/eller tilbyde humanitær bistand til udlændinge på italiensk område.

Finland tager hensyn til en persons humanitære motiver, motiver vedrørende nære familiemedlemmer samt omstændigheder, der vedrører udlændingens sikkerhed i hjemlandet eller bopælslandet.

I Frankrig er slægtninge og enhver, der udelukkende yder juridisk, sproglig eller social rådgivning eller enhver form for bistand med udelukkende humanitære formål efter en dom fra den franske forfatningsdomstol (19) og en efterfølgende ændring af de relevante bestemmelser undtaget fra kriminalisering for hjælp til transit eller ophold, men dog ikke for hjælp til indrejse.

I Malta er der mulighed for at undlade retsforfølgning, når en person hjælper en person i umiddelbar fare med at lande i og/eller rejse igennem maltesisk område, hvis en sådan handling er udført med henblik på at yde humanitær bistand (20).

Det er de retslige myndigheder, der har beføjelse til i lyset af en sags omstændigheder at vurdere, om en handling er omfattet af en undtagelse i national ret. De skal finde den rette balance mellem forskellige interesser og værdier (21).

3.   Anvendelsesområdet for artikel 1 i direktivet om hjælp til ulovlig indrejse

I lyset af direktivets generelle ånd og mål er det klart, at det ikke kan tolkes som en måde at kriminalisere humanitære aktiviteter, som er fastsat ved lov, f.eks. eftersøgnings- og redningsoperationer til søs, uanset hvordan direktivet om hjælp til ulovlig indrejse anvendes i national ret.

Ifølge international havret er stater forpligtede til at pålægge skibsførere, der sejler under deres flag, at bistå mennesker eller fartøjer i havsnød, for så vidt det kan ske uden alvorlig fare for skibet, besætningen eller passagererne. Princippet er nedfældet i:

—	De Forenede Nationers havretskonvention (22).

—	den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) (23) samt

—	den internationale konvention om maritim eftersøgning og redning (24) (SAR).

Desuden omfatter den gældende retlige ramme traktater vedrørende søtrafik og Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) resolutioner (25).

Desuden anerkendes det som et princip i folkeretlig sædvaneret, at et land har pligt til at pålægge skibsførere at bistå personer, fartøjer eller luftfartøjer i havsnød. Derfor er det bindende for alle lande.

Alle involverede i eftersøgnings- og redningsaktiviteter, skal følge instrukserne fra den koordinerende myndighed, når de deltager i eftersøgnings- og redningsaktioner, i overensstemmelse med de generelle principper og gældende regler i international søret og menneskerettighedslovgivning. Kriminalisering af ikkestatslige organisationer eller andre ikkestatslige aktører, der udfører eftersøgnings- og redningsoperationer under overholdelse af de relevante retlige rammebestemmelser, udgør en overtrædelse af folkeretten og er derfor ikke tilladt i henhold til EU-retten.

Det må derfor konkluderes, at når artikel 1 i direktivet om hjælp til ulovlig indrejse kriminaliserer hjælp til ulovlig indrejse og transit, men samtidig giver medlemsstaterne mulighed for ikke at iværksætte sanktioner i tilfælde, hvor formålet er at yde humanitær bistand, henviser den ikke til humanitær bistand fastsat ved lov, eftersom den ikke kan kriminaliseres.

4.   Retningslinjer

I lyset af ovenstående overvejelser skal artikel 1 i direktivet om hjælp til ulovlig indrejse efter Kommissionens opfattelse fortolkes således:

i)	Humanitær bistand fastsat ved lov kan ikke og skal ikke kriminaliseres.

ii)	Særlig udgør kriminalisering af ikkestatslige organisationer eller andre ikkestatslige aktører, der udfører eftersøgnings- og redningsoperationer til søs under overholdelse af de relevante retlige rammebestemmelser, en overtrædelse af folkeretten og er derfor ikke tilladt i henhold til EU-retten.

iii)

Om nødvendigt skal der fra sag til sag, under hensyntagen til samtlige relevante omstændigheder, foretages en vurdering af, hvorvidt en handling hører under begrebet »humanitær bistand«, jf. direktivets artikel 1, stk. 2, — et begreb, som ikke kan fortolkes på en måde, der muliggør, at en handling fastsat ved lov kan kriminaliseres.

5.   Politiske anbefalinger

NGO'er og enkeltpersoner i EU, der yder migranter humanitær bistand, har givet udtryk for stigende bekymring de seneste år (26). I forbindelse med redningsoperationer til søs og støtte til migranter på farten, det være sig ved grænserne eller på en medlemsstats område, er der efter sigende spændinger mellem nationale eller lokale myndigheder og redningsfolk og frivillige, der frygter at blive udsat for uberettiget administrativt pres og sanktioner (27).

I Europa-Parlamentets beslutning (28) om spørgsmålet, opfordrede det medlemsstaterne til »at indføre den undtagelse for humanitær bistand, som direktivet om hjælp til ulovlig indrejse giver mulighed for«.

Kommissionen, der minder om, at EU-retten ikke har til hensigt at kriminalisere humanitær bistand, har gjort status over situationen siden evalueringen af smuglerpakken. I lyset heraf opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til, hvis de ikke allerede har gjort det, at anvende muligheden i artikel 1, stk. 2, i direktivet om hjælp til ulovlig indrejse, som sætter dem i stand til at skelne mellem aktiviteter, der har til formål at yde humanitær bistand, og aktiviteter, hvis formål er at hjælpe til ulovlig indrejse eller transit, samt til at undtage førstnævnte tilfælde fra kriminalisering.

.

---

(1)  COM(2015) 385 final af 27.5.2015.

(2)  Rådets direktiv 2002/90/EF af 28. november 2002 om definition af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (EFT L 328 af 5.12.2002, s. 17) og Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA af 28. november 2002 om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (EFT L 328 af 5.12.2002 s. 1). Disse instrumenter blev vedtaget sammen og benævnes almindeligvis »smuglerpakken«.

(3)  Refit-evaluering af EU's retlige ramme til bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse, transit samt ulovlig ophold: smuglerpakken (direktiv 2002/90/EF og rammeafgørelse 2002/946/RIA) (SWD(2017) 117 final).

(4)  2019/2769(RSP).

(5)  Lina Vosyliūtė og Carmine Conte, »Crackdown on NGOs and volunteers helping refugees and other migrants«, Research Social Platform on Migration and Asylum (ReSOMA), Final Synthetic Report, juni 2019, s. 32. Overvågningen blev udført af Migration Policy Group gennem ReSOMA's samarbejds- og deltagelsesorienterede proces med deltagelse af eksperter fra NGO'er, forskere og andre aktører. Overvågningen bygger videre på den sagsovervågning, som Open Democracy og Institute of Race Relations allerede har udført, og på Det Europæiske Center for Politiske Studiers ajourføring i 2018 af undersøgelsen af direktivet om hjælp til ulovlig indrejse. ReSOMA-projektet er finansieret gennem Horisont 2020-rogrammet for forskning og innovation.

(6)  Efter evalueringen indsamlede Eurostat data om strafbare handlinger vedrørende migrantsmugling fra medlemsstaterne som led i en pilotindsamling for referenceårerne 2015, 2016 og 2017, hvorimod dataindsamlingen for referenceåret 2018 indgik i det årlige spørgeskema, som Eurostat udsender for at indsamle kriminalstatistik fra medlemsstaterne.

(7)  https://www.unodc.org/documents/middleeastandnorthafrica/smuggling-migrants/SoM_Protocol_English.pdf.

(8)  Se også: i) Rådets afgørelse 2006/616/EF af 24. juli 2006 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af protokollen om bekæmpelse af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet for så vidt angår protokollens bestemmelser, i det omfang protokollens bestemmelser falder ind under artikel 179 og 181 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 262 af 22.9.2006, s. 24) og ii) Rådets afgørelse 2006/617/EF af 24. juli 2006 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af protokollen om bekæmpelse af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet for så vidt angår protokollens bestemmelser, i det omfang protokollens bestemmelser falder ind under anvendelsesområdet for tredje del, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 262 af 22.9.2006, s. 34).

(9)  https://www.unodc.org/documents/human-trafficking/Migrant-Smuggling/Issue-Papers/UNODC_Issue_Paper_The_Profit_Element_in_the_Smuggling_of_Migrants_Protocol.pdf.

(10)  Forordet, iii.

(11)  Se note 9.

(12)  Se note 9, s. 14. UNODC minder også om, at »ifølge forarbejderne var ophavsmændenes hensigt at undtage handlinger begået af dem, der bistår migranterne af humanitære grunde eller på grundlag af tætte familiebånd. Som det fremgår af den forklarende note til den pågældende bestemmelse, »var hensigten med protokollen ikke at kriminalisere aktiviteter, der udføres af pårørende eller støttegrupper, f.eks. religiøse organisationer eller NGO'er««.

(13)  UNODC, Legislative Guides for the Implementation of the United Nations Convention against Transnational Organized Crime and the Protocols thereto UN Sales No. E.05.V.2 (2004), s. 13, afsnit 26.

(14)  Se note 13, s. 71.

(15)  Refit-evalueringen af EU's retlige ramme til bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse, transit og samt ulovligt ophold, s. 4

(16)  Se note 15, s. 31.

(17)  Se Criminalisation of migrants in an irregular situation and of persons engaging with them (Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, 2014, s. 10).

(18)  Belgien, Grækenland, Spanien, Finland, Frankrig, Kroatien, Italien og Malta i Refit-evalueringen af EU's retlige ramme til bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse, transit samt ulovlig ophold, s. 15, samt artikel L622-4 i den franske udlændingelov, som ændret ved lov nr. 2018-778 af 10. september 2018, og artikel 43, stk. 2, punkt 2, i Kroatiens udlændingelov som vedtaget i 2017.

(19)  Forfatningsdomstolen fastslog i sin afgørelse nr. 2018-717/718 QPC af 6. juli 2018, at muligheden for at yde personer bistand med humanitære formål udspringer af forfatningens princip om broderskab, uanset disse personers retlige status i landet. Desuden mente forfatningsdomstolen, at den nationale bestemmelse, som undtager visse typer af handlinger, kun kunne fortolkes således, at den også finder anvendelse på enhver anden type af bistand med humanitært formål. Forfatningsdomstolen udvidede dog ikke sin afgørelse til at omfatte hjælp til indrejse, som i modsætning til hjælp til transit »nødvendigvis medfører en ulovlig situation«.

(20)  Refit-evalueringen af EU's retlige ramme til bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse, transit samt ulovligt ophold, s. 14-15.

(21)  Om behovet for at finde den rette balance mellem behovet for på den ene side at beskytte grundlæggende retsprincipper og forebygge kriminalitet og på en anden side at tage hensyn til det humanitære formål med handlingen, og med henvisning til artikel L. 622-1 i den franske lov om udlændinges indrejse og ophold og ret til asyl og artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention, se f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom nr. 29681/08 af 10.11.2011, Mallah mod Frankrig.

(22)  https://www.un.org/Depts/los/convention_agreements/texts/unclos/unclos_e.pdf.

(23)  http://www.imo.org/en/About/Conventions/ListOfConventions/Pages/International-Convention-for-the-Safety-of-Life-at-Sea-(SOLAS),-1974.aspx.

I SOLAS-konventionen (kapitel V — navigationssikkerhed) pålægges føreren af et skib til søs, som er i stand til at yde bistand efter at have fået oplyst (uanset kilden), at personer er i havsnød, så hurtigt som muligt skal komme dem til undsætning. Denne forpligtelse til at komme til undsætning uanset hvilken nationalitet eller status de pågældende har, og under hvilke omstændigheder de findes. Hvis det skib, der modtager nødsignalet, er ude af stand til at komme dem til undsætning, eller det på grund af særlige forhold finder det ufornuftigt eller unødvendigt, skal skibsføreren i logbogen notere grunden til, at vedkommende har undladt at komme personerne i havsnød til undsætning. Under hensyntagen til Den Internationale Søfartsorganisations anbefalinger skal han følgelig underrette den rette eftersøgnings- og redningstjeneste. Konventionen bemyndiger regeringerne til at koordinere og samarbejde om at bistå skibsføreren med at bringe mennesker, der reddes til søs, hen til et sikkert sted. Det er også fastsat i konventionen, at hverken ejeren, befragteren, den virksomhed, der har skibet i drift, eller andre personer må hindre skibsføreren i eller afskære ham fra at føre en beslutning ud i livet, som efter skibsførerens professionelle skøn er nødvendig for sikkerheden for menneskeliv på søen.

(24)  http://www.imo.org/en/About/Conventions/ListOfConventions/Pages/International-Convention-on-Maritime-Search-and-Rescue-(SAR).aspx.

SAR-konventionen (bilag) pålægger parterne at bistå skibsføreren med at bringe mennesker, der reddes til søs, til et sikkert sted og stiller krav om, at søredningskoordinationscentre skal have passende operationelle procedurer for at påbegynde processen med at finde frem til de steder, der egner sig bedst til at sætte nødstedte fundet på havet i land.

(25)  Den Internationale Søfartsorganisations Komité for Sikkerhed på Søen vedtog på sin 78. Samling (MSC 78 i 2004) en række vigtig ændringer af kapitel V i SOLAS-konventionen og af kapitel 2, 3 og 4 i bilaget til SAR-konventionen. Ændringerne trådte i kraft den 1. juli 2006. På samme samling vedtog komitéen et sæt operationelle retningslinjer. Formålet med disse ændringer og de nugældende retningslinjer er at bidrage til at sikre, at mennesker, der er i havsnød, modtager hjælp, samtidig med at generne for de medvirkende skibe holdes på et minimum, og integriteten af eftersøgnings- og redningstjenester opretholdes.

(26)  Se navnlig i) den tematiske undersøgelse på vegne af Europarådets INGO-konferences ekspertråd om NGO-lovgivning »Using criminal law to restrict the work of NGOs supporting refugees and other migrants in Council of Europe member states«, december 2019, ii) Lina Vosyliūtė og Carmine Conte, »Crackdown on NGOs and volunteers helping refugees and other migrants«, ReSOMA, Sergio Carrera, Lina Vosyliūtė, Stephanie Smialowski, Jennifer Allsopp og Gabriella Sanchez, »Update Study »Fit for purpose?« The Facilitation Directive and the criminalisation of humanitarian assistance to irregular migrants«, undersøgelse for Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender (PETI), Europa-Parlamentet, december 2018, iii) Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), »Fundamental Rights Considerations: NGO Ships Involved in Search and Rescue in the Mediterranean and Criminal Investigations«, oktober 2018, iv) FRA, »2019 update — NGO ships involved in search and rescue in the Mediterranean and criminal investigations«, juni 2019, v) »Punishing Compassion. Solidarity on trial in fortress Europe«, Amnesty International, marts 2020.

(27)  Refit-evaluering af EU's retlige ramme til bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse, transit samt ulovlig ophold.

(28)  2019/2769(RSP).

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.9778 — TUI AG/RCCL/Hapag-Lloyd Cruises)

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 323/02)

Den 24. juni 2020 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32020M9778. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Euroens vekselkurs (1)

30. september 2020

(2020/C 323/03)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1708
JPY	japanske yen	123,76
DKK	danske kroner	7,4462
GBP	pund sterling	0,91235
SEK	svenske kroner	10,5713
CHF	schweiziske franc	1,0804
ISK	islandske kroner	162,20
NOK	norske kroner	11,1008
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	27,233
HUF	ungarske forint	365,53
PLN	polske zloty	4,5462
RON	rumænske leu	4,8725
TRY	tyrkiske lira	9,0990
AUD	australske dollar	1,6438
CAD	canadiske dollar	1,5676
HKD	hongkongske dollar	9,0742
NZD	newzealandske dollar	1,7799
SGD	singaporeanske dollar	1,6035
KRW	sydkoreanske won	1 368,51
ZAR	sydafrikanske rand	19,7092
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,9720
HRK	kroatiske kuna	7,5565
IDR	indonesiske rupiah	17 497,84
MYR	malaysiske ringgit	4,8653
PHP	filippinske pesos	56,774
RUB	russiske rubler	91,7763
THB	thailandske bath	37,079
BRL	brasilianske real	6,6308
MXN	mexicanske pesos	26,1848
INR	indiske rupee	86,2990

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

Statsstøtte — Beslutning om ikke at gøre indsigelse

(2020/C 323/04)

EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning om ikke at gøre indsigelse mod følgende statsstøtteforanstaltning:

Vedtagelsesdato	25. juni 2020
Sag nr.	85 254
Beslutning nr.	064/20/COL
EFTA-stat	Norge
Område	Alle
Støtteforanstaltningens navn (og/eller navnet på den støttemodtagende virksomhed)	COVID-19 — Ændringer af aktieoptionsordning for medarbejdere
Retsgrundlag	Den norske skattelov, § 5-14
Foranstaltningens art	Støtteordning
Formål	Støtte til mikrovirksomheder og små virksomheder
Støtteform	Skattefritagelse
Budget	370 mio. NOK årligt (den ændrede ordnings samlede støttebeløb)
Varighed	2020-2029
Navn og adresse på den støtteydende myndighed	Ministry of Finance Postboks 8008 Dep 0030 Oslo NORGE

Den autentiske udgave af beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på EFTA-Tilsynsmyndighedens websted: http://www.eftasurv.int/state-aid/state-aid-register/decisions/.

Statsstøtte — Beslutning om ikke at gøre indsigelse

(2020/C 323/05)

EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning om ikke at gøre indsigelse mod følgende statsstøtteforanstaltning:

Vedtagelsesdato:	26. juni 2020
Sag nr.:	85 318
Beslutning nr.:	065/20/COL
EFTA-stat:	Norge
Region:	Hele Norges område
Støtteforanstaltningens navn (og/eller navnet på den støttemodtagende virksomhed):	Covid-19-relaterede ændringer og forlængelse af tilskudsordningen for virksomheder, der har lidt betydelige omsætningstab
Retsgrundlag:	Act on a temporary grant scheme for undertakings suffering a substantial loss of turnover
Foranstaltningens art:	Støtteordning
Formål:	Kompensere for de tab, virksomheder har lidt på grund af covid-19-udbruddet, med henblik på at sikre beskæftigelsen og en hurtigere genopretning af økonomien efter krisen
Støtteform:	Tilskud
Støttebeløb:	Anslået til 30 mia. NOK
Støtteintensitet:	100 %
Varighed:	Den forlængede ordning gælder for tab, der er lidt i perioden den 1. marts 2020-31. august 2020.
Berørte sektorer:	Alle sektorer undtagen virksomheder, der beskæftiger sig med udvinding og produktion af råolie samt elproduktion, -transmission, -distribution og -handel og finansielle institutioner, private børnehaver og luftfartsselskaber.
Navn og adresse på den støtteydende myndighed:	The Norwegian Tax Administration Postboks 9200 Grønland 0134 Oslo NORGE

Den autentiske udgave af beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på EFTA-Tilsynsmyndighedens websted: http://www.eftasurv.int/state-aid/state-aid-register/decisions/.

Statsstøtte — Beslutning om ikke at gøre indsigelse

(2020/C 323/06)

EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning om ikke at gøre indsigelse mod følgende statsstøtteforanstaltning:

Vedtagelsesdato:	26. juni 2020
Sag nr.:	85 291
Beslutning nr.:	066/20/COL
EFTA-stat:	Norge
Titel:	Forlængelse i 2021 af ordningen for produktionsstøtte til nyheds- og aktualitetsmedier
Retsgrundlag:	Forskrift nr. 332 af 25. mars 2014 om produksjonstilskudd til nyhets- og aktualitetsmedier
Foranstaltningens art:	Støtteordning
Formål:	Mediemangfoldighed og -pluralisme
Støtteform:	Tilskud
Støttebeløb:	370 mio. NOK
Varighed:	1.1.2021-31.12.2021
Berørte sektorer:	Medier
Navn og adresse på den støtteydende myndighed:	Medietilsynet Nygata 4 1607 Fredrikstad NORGE

Den autentiske udgave af beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på EFTA-Tilsynsmyndighedens websted: http://www.eftasurv.int/state-aid/state-aid-register/decisions/.

Offentliggørelse af det enhedsdokument, der er omhandlet i artikel 94, stk. 1, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013, og af henvisningen til offentliggørelsen af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren

(2020/C 323/07)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 98 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (1), senest to måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

ENHEDSDOKUMENT

»PONIKVE«

PDO-HR-02087

Ansøgningsdato: 3. august 2015

1.   Betegnelse, der skal registreres

Ponikve

2.   Type geografisk betegnelse

BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

15.	Vin af delvis tørrede druer

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

Vin — hvidvin

Vine fremstillet af sorterne Rukatac og Pošip bijeli, som er krystalklare og grønliggule til gule i farven, med et moderat højt til højt alkoholindhold, et højt ekstraktindhold, et lavt syreindhold, en fyldig og balanceret smag og en typisk frugtagtig aroma.

Det maksimalt tilladte indhold af svovldioxid er 200 mg/l for vine med et restsukkerindhold på op til 5 g/l og 250 mg/l for vine med et restsukkerindhold på over 5 g/l.

De øvrige analytiske kendetegn er i overensstemmelse med de gældende definitioner i EU's forordninger og i kroatisk ret.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)	12
Minimalt totalt syreindhold	4,5 g/l udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l)	18
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)	250

Vin — rosévin

Disse vine fremstilles af sorten Plavac mali crni. Rosévine har en moderat til kraftig lyserød farve. Deres aroma er domineret af frugtagtige noter med strejf af citrusfrugt og hyben, mineraler og urter. De har en fyldig, harmonisk og frugtagtig smag.

Det maksimalt tilladte indhold af svovldioxid er 200 mg/l for vine med et restsukkerindhold på op til 5 g/l og 250 mg/l for vine med et restsukkerindhold på over 5 g/l.

De øvrige analytiske kendetegn er i overensstemmelse med de gældende definitioner i EU's forordninger og i kroatisk ret.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)	12
Minimalt totalt syreindhold	4,5 g/l udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l)	18
Maksimalt totalt svoldioxidindhold (i mg/l)	250

Vin — rødvin

Disse vine fremstilles af sorten Plavac mali crni. Vinene har en mørk rødlilla farve med kraftige refleksioner, når de er unge. Efterhånden som vinene bliver ældre, ændres farven og bliver mørk rubinrød med mørkebrune og røde farver i ældre vine. De har en kompleks aroma af mørk frugt (kirsebær, sure kirsebær, blommer) med strejf af urtenoter. Smag: fyldig, kompleks, med et moderat højt til højt alkoholindhold, et meget højt ekstraktindhold, udtalte tanninske noter, fra blød til meget skarp.

Det maksimalt tilladte indhold af svovldioxid er 150 mg/l for vine med et restsukkerindhold på op til 5 g/l og 200 mg/l for vine med et restsukkerindhold på over 5 g/l.

De øvrige analytiske kendetegn er i overensstemmelse med de gældende definitioner i EU's forordninger og i kroatisk ret.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)	13
Minimalt totalt syreindhold	4,5 g/l udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l)	20
Maksimalt totalt svoldioxidindhold (i mg/l)	200

Vin af delvis tørrede druer

Vinene kan være hvid- eller rødvin. De har en mere intens gullig farve (eller sort til mørk kobber), et højt alkoholindhold og en meget kompleks duft af overmodne druer og bærfrugter. De har en fyldig, frugtagtig smag.

Det maksimalt tilladte indhold af svovldioxid er 200 mg/l for vine med et restsukkerindhold på op til 50 g/l og 300 mg/l for vine med et restsukkerindhold på over 50 g/l. De øvrige analytiske kendetegn er i overensstemmelse med de gældende definitioner i EU's forordninger og i kroatisk ret.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)	9
Minimalt totalt syreindhold	4,5 g/l udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l)	30
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)	300

5.   Vinfremstillingsmetoder

a.   Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

Beskæring

Dyrkningspraksis

I hele området omfattet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Ponikve« dyrkes vinstokkene udelukkende ved hjælp af buskteknikken uden espalier.

Pasning af vindyrkningsarealer

Dyrkningspraksis

Druerne høstes manuelt og anbringes i kasser.

Vin

Relevante restriktioner for fremstilling af vinene

Vinen må ikke tilsættes alkohol eller syre eller afsyres.

Vin af delvis tørrede druer

Relevante restriktioner for fremstilling af vinene

De druer, der anvendes til fremstilling af denne type vin, fås ved at tørre dem naturligt i solen, på vinstokkene eller ved at plukke dem og lægge dem på stenvægge eller stendynger, på lofter, på lamelpaller eller i trækasser ved stuetemperatur. De druer, der anvendes til fremstilling af denne vin, skal have mindst 130 ° Oechsle, og der er ingen øvre grænse.

b.   Maksimumsudbytter

11 000 kg druer pr. hektar

6.   Afgrænset geografisk område

Den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Ponikve« omfatter vindyrkningsområdet Ponikve i kommunen Boljenovići på Pelješac-halvøen i nærheden af byen Ston. Området ligger i vindyrkningsområdet Pelješac i subregionen Srednja i Južna Dalmacija (det centrale og sydlige Dalmatien). BOB-området »Ponikve« strækker sig fra Prapratno-bugten i sydøst til lokaliteten Sparagovići i nordvest. Den nordlige grænse for Ponikve-området dannes af den naturlige grænse ved Ilijabjerget, mens dets sydlige grænse dannes af vejen D414 mellem Ston og Orebić.

7.   Primære druesorter

Maraština — Rukatac, Maraškin, Mareština, Krizol, Višana, Malvasia del Chianti, Malvasia lunga og Pavlos

Plavac mali crni — Plavac mali, Plavac veliki, Crljenak mali, Crljenac, Pagadebit crni og Zelenka

Pošip bijeli — Pošip, Pošipak og Pošipica

8.   Tilknytning til det geografiske område

Naturlige faktorer

Jordbund, landskab, klima

BOB-området »Ponikve« har milde, fugtige vintre og varme, tørre somre, som er typiske for middelhavsklimaet. Det fragmenterede landskab og de stejle skråninger forhindrer stagnering af fugtig luft og frostdannelse. Et bjergbælte (Ilija) ligger på den nordlige side, hvilket forhindrer direkte tilstrømning af kolde, nordlige vinde. Den årlige gennemsnitstemperatur er på ca. 16 °C. Den mindste lufttemperatur er flere grader under frysepunktet. Den laveste temperatur, der er registreret, var i februar 1985 (– 5,8 °C), og den højeste var i august 2000 (36,7 °C). Nærheden til havet betyder, at temperaturudsvingene er begrænsede. Den årlige nedbørsmængde er ca. 1 050 mm (30-årige data for Dubrovnik). Det højeste nedbørsniveau er efterår og vinter, og det laveste niveau er om sommeren. Der er to dominerende vinde: i) sciroccoen eller »jugoen«, som er varm og fugtig, ii) boraen, som er en meget kraftig, kold nordlig vind. Den konstante brise bidrager til den lave luftfugtighed omkring bladene og klaserne, hvilket medvirker til at mindske virkningerne af svampesygdomme på dette sted.

»Ponikve« BOB-området er beliggende i et bjergrigt/bakket område med relativt små smalle dale og fordybninger af poljetypen. Landskabet er typisk karstisk. Vindyrkningsarealerne er hovedsagelig beliggende på skråninger med forskellige grader af hældning og eksponering for sollys. De særlige kendetegn for jordbunden i BOB-området »Ponikve« ligger i dolomitkalksten eller magnesiumcalcit, der udgør det underliggende lag. Dette underliggende lag består også af almindelig kalksten visse steder. Der er udviklet forskellige jordbundstyper på disse underliggende lag, men de er hovedsagelig lette, sandholdige og gennemtrængelige med fysiske kendetegn, der er særdeles gunstige for dyrkning af vinstokke. Karbonatindholdet er meget højt nogle steder. Terrænet er blevet formet til vindyrkning ved hjælp af terrasser, hvorfor jordbunden er kendt som antropomorf terrassejord. Dette områdes terra rossa eller brunjord adskiller sig fra den typiske terra rossa, idet den har et relativt højt sandindhold (ca. 10 %) og et lidt lavere indhold af lerpartikler. Jordens vandbindingskapacitet er moderat, men den optrængende fugtighed i jorden og den ringe dybde gør det muligt at bevare en vis fugtighed, hvorved vandmangel i de tørre måneder undgås. Jordlaget er forholdsvist tyndt i den indledende udviklingsfase. Andelen af grundfjeld kan være ret høj (ca. 10-40 %). Ældre jordlag er mere udviklede og dybere. De består overvejende af lerjord til lerblandet sandjord med en højere vandbindingskapacitet og dermed en større tolerance over for tørke end yngre jordlag. Jordens mineralske sammensætning har et lidt højere magnesium- og calciumindhold. Jordens høje kaliumindhold er en vigtig faktor i druernes lave totale syreindhold.

Menneskelige faktorer

Terrasser og stendiger

De fleste vingårde i BOB-området »Ponikve« er blevet etableret ved at skabe terrasser på stejle skråninger, hvilket mindsker virkningerne af jorderosion. Det eneste formål med opbygningen af terrasser i BOB-området »Ponikve« er at mindske hældningen for at gøre det lettere at behandle jorden og især bekæmpe jorderosion. De terrasseopdelte vinmarker består af flere små terrasseopdelte områder af forskellige størrelser, sammensætninger og hældninger. Terrasserne dannes af stenmure (stendiger). Stendigerne kan variere i bredden og højden, afhængigt af antallet af sten i jorden. Ved etableringen af vinmarker i BOB-området »Ponikve« bliver jorden ryddet for sten, en tilstrækkelig mængde jord hentes ind til den nye vinmark, og sten bliver et værdifuldt byggemateriale, som aldrig bliver overflødigt.

BOB-området »Ponikve« omfatter også vinmarker, som er afgrænset ved stendiger, der ligner terrasser. Denne type vinmarker er bygget på flade områder, hvor det eneste formål med stendigerne er at afgrænse vinmarkerne eller oplagre overskydende sten. Ud over at have en specifik arkitektur udgør stendigerne også et særligt habitat for mange planter og dyr fra middelhavsområdet.

Vinmarkerne i BOB-området »Ponikve« kunstvandes ikke, da de er i stand til at modstå tørre perioder takket være den særlige jordstruktur. Mekanisering anvendes i den indledende fase til rydning og forberedelse af jorden til etablering af vinmarker, men derefter bygges stendigerne manuelt på traditionel vis uden brug af cement. De terrasseopdelte vinmarker i BOB-området »Ponikve« udgør et særligt naturlandskab, som menes at gå helt tilbage til romertiden (det 11. århundrede). De er et fremragende eksempel på interaktion mellem mennesker og deres miljø med henblik på at fremstille en anerkendt vin af høj kvalitet og anvende og beskytte området samt den mulige produktion af druer. Alle nye vinmarker i dette område følger modellen med vindyrkning på terrasser eller på vinmarker, der er omgivet af stendiger. Derfor ønsker producenter fra BOB-området »Ponikve« også, at fremtidige vinmarker i dette område følger denne vindyrkningsmetode, hvilket først og fremmest er for at bevare landskabet med terrasserne på skråninger eller fladt terræn, og for at undgå, at vinmarkerne lægges sammen til store arealer med en høj grad af mekanisering.

Alle vinmarkerne i BOB-området »Ponikve« dannes ved at bygge terrasser på terrænet eller ved at etablere stendiger rundt om vinmarkerne. Dette giver et brugbart areal med landbrugsjord, der kan anvendes til dyrkning af vinstokke, og reducerer virkningerne af jorderosion. Vinmarkerne i BOB-området »Ponikve« kunstvandes ikke, da de er i stand til at modstå tørre perioder takket være den særlige jordstruktur.

Terrasserne på stejle skråninger og stendigerne på fladt terræn er et fremragende eksempel på interaktion mellem mennesker og deres miljø med henblik på at fremstille vine af høj kvalitet og anvende og beskytte området til produktion af druer bedst muligt, og frem for alt at bevare landskabet, som ligner »stenkniplinger«, samtidig med at man undgår, at vinmarker lægges sammen til store arealer med en høj grad af mekanisering.

Det fragmenterede landskab og de stejle skråninger forhindrer stagnering af fugtig luft og frostdannelse. Et bjergbælte (Ilija) ligger på den nordlige side, hvilket forhindrer direkte tilstrømning af kolde, nordlige vinde, mens den konstante brise bidrager til den lave luftfugtighed omkring bladene og klaserne, hvilket medvirker til at mindske virkningerne af svampesygdomme på dette sted.

Druesorter

De vine, der fremstilles i BOB-området »Ponikve«, er hovedsagelig rødvine af sorten Plavac mali crni samt en lille mængde hvidvine af sorterne Maraština og Pošip bijeli I økonomisk henseende er Plavac mali crni den vigtigste røde druesort i Kroatien. Den blev skabt ved spontan befrugtning af de oprindelige sorter Crljenak kaštelanski og Dobričić. Det er en typisk sort på de sydlige vinmarker og er spredt over et lille område. Sorten dyrkes på almindelig vis og giver et pålideligt udbytte, selv om druerne ofte ikke modnes jævnt. Eftersom sorten tilhører gruppen af sorter, der modner meget sent, kræver den de mest solrige placeringer, ofte vendt mod havet, hvilket giver en del lys som følge af eksponeringen for sollys og hældningen og giver vine med en intens farve og stærk karakter. Den er meget modstandsdygtig over for biotiske og abiotiske stressfaktorer.

Sorten Maraština er meget udbredt i hele Dalmatien. Den har små og mellemstore druer med en gyldengul farve med små, brune pletter, et lavt saftindhold og tykt skind, og druerne er tæt pakket i klaser, der ligner en krop med arme, hvilket har givet den sit navn. Den modner sent i tredje kvartal. Da den er meget følsom over for meldug, trives den i varme, tørre og velventilerede områder. Sorten Pošip bijeli findes også i mindre omfang i BOB-området »Ponikve«. Pošip bijeli er en sort, der ofte giver et højt udbytte. Drueklaserne er mellemstore og løst til moderat pakket. Druerne er ovale, meget søde og har en særlig frugtagtig aroma.

Samspillet mellem naturlige og menneskelige faktorer

De særlige virkninger af miljøfaktorer (landskab, jordbund og klima), som tilsammen bidrager til at beskytte dette område mod de kraftige nordlige vinde samt til at fremme god ventilation mellem bladene i plantagerne — hvilket mindsker forekomsten af sygdomme og beskytter mod frost — medvirker til at sikre, at vinstokkene forsynes med vand, uden at der er behov for kunstvanding. Dette har sammen med virkningerne af de menneskelige faktorer — eftersom mennesker har bidraget direkte til at forme terrænet, dets bæredygtige udnyttelse og mindskelsen af erosion gennem etablering af terrasser — skabt en uløselig forbindelse mellem de varme, terrasseformede jordarealer og de sorter, der er typiske for dette område, hvilket sikrer en høj grad af forenelighed med fremstilling af genkendelige vine af høj kvalitet.

Samspillet mellem naturlige og menneskelige faktorer og produktets kendetegn

De karakteristiske kendetegn ved og kvaliteten af vinene fra Ponikve-regionen er et resultat af det gunstige middelhavsklima og den særlige form for brun jord og terra rossa. Summen af varme over tid er over 2 000 °C, hvilket gør det muligt at modne sorter med forskellige modningsperioder, men især sent modnende sorter (periode IV og V), som f.eks. Plavac mali. De solrige terrasser, der er afgrænset af stendiger, udgør et særligt vindyrkningsareal og giver fremragende betingelser for dyrkning af oprindelige sorter, som f.eks. Plavac mali, Rukatac og Pošip. Det er meget sjældent, at fugtig luft ophobes i vinmarkerne på grund af den konstante brise. Dette bidrager til at reducere virkningen af svampesygdomme og til at fremme udviklingen af en bestemt mikroflora på druerne, der fremmer alkoholgæringen. Druernes totale syreindhold, især druerne af sorten Plavac mali, er forholdsvis lavt, hvilket er det direkte resultat af det varme middelhavsklima og jordens mineralske sammensætning. Jordens høje kaliumindhold er en særlig vigtig faktor i druernes lave totale syreindhold. Den særlige aroma i vinene fra Ponikve-regionen, med dominerende toner af bær og milde urtenoter i rødvinene og en diskret frugtagtig aroma i hvidvinene, er direkte forbundet med jordens mineralske sammensætning, navnlig dens høje indhold af calcium og magnesium. Den fyldige og afbalancerede smag af vinene fra Ponikve-regionen skyldes jordens høje indhold af mikroelementer, såsom jern, mangan og zink, som spiller en væsentlig rolle i syntesen af en række biokemiske forbindelser i druerne. Den gode balance mellem mikroelementer i jorden gør vinene mere fyldige og betyder, at de kan modnes i mange år, hvilket giver dem en lang levetid. Vinene fra Ponikve har et højt indhold af ekstrakt, et højt alkoholindhold og er velegnede til at blive lagret på træfade. De varme og tørre efterår i Ponikve skaber gunstige betingelser for druernes modning, og druerne får et højt niveau af fenolmodenhed. Druerne kan høstes sent, og vinene kan fremstilles af let tørrede druer.

De druer, der anvendes til fremstilling af denne type vin, fås ved at tørre dem naturligt i solen, på vinstokkene eller ved at plukke dem og lægge dem på stenvægge eller stendynger, på lofter, på lamelpaller eller i trækasser ved stuetemperatur.

Den vigtigste del af processen med fremstilling af vin af let tørrede druer er at sikre, at druerne tørres korrekt ved hjælp af naturlige metoder, som muliggøres af de gunstige klimaforhold, med varme, tørre efterår og gunstige vinde, såsom boraen. Der foretages en første udvælgelse på vinmarken, hvor det er vigtigt at vælge de sektioner eller drueklaser, der er bedst egnet til tørring. En god beliggenhed for vinmarkerne, egnet jord, gunstigt klima, korrekt pasning af vindyrkningsarealerne og udvælgelse af de rette klaser til tørring sikrer en vellykket naturlig tørring af druerne. De vine, der fremstilles af disse druer, har en aroma af tørret, mørk frugt og en god balance mellem alkohol, ekstrakt, syrlighed og restsukker.

9.   Vigtige yderligere betingelser

—

Link til produktspecifikationen

https://poljoprivreda.gov.hr/UserDocsImages/dokumenti/hrana/zastita_oznaka_izvrsnosti_vina/Specifikacija-proizvoda-Ponikve.pdf

---

(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.