Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg Resolution om EØSU's forslag til genopbygning og genopretning efter covid-19-krisen: »EU skal tage udgangspunkt i princippet om, at Unionen er et skæbnefællesskab« baseret på arbejdet i underudvalget om genopretning og genopbygning efter covid-19

(2020/C 311/01)

Ordførere:

Petr ZAHRADNIK (Gr. I) Stefano PALMIERI (Gr. II) Jan DIRX (Gr. III)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin plenarforsamling den 10.-11. juni 2020 (mødet den 11. juni) følgende resolution med 221 stemmer for, ingen imod og 6 hverken for eller imod.

1.   Indledning

1.1.

EØSU glæder sig meget over og støtter Kommissionens forslag vedrørende planen »Next Generation EU« og det samlede EU-budget for perioden 2021-2027. I denne resolution skitserer vi, hvad forslagene til genopretning og genopbygning efter coronaviruskrisen efter vores mening bør føre til. Følgende fire punkter er centrale for os:

1.2.

EØSU er overbevist om, at genopretningen efter coronaviruskrisen kun vil lykkes, hvis den ledsages af en omstrukturering af vores samfund: Vi er nødt til at fokusere på såvel genopbygning som genopretning. Vi kan ikke blot genskabe det samfund, der fandtes før: Vi skal omstrukturere og forbedre det. EØSU mener, at omstrukturering og forbedringer skal baseres på de principper, der ligger til grund for hele vores arbejde: beskyttelse af menneskerettigheder og sociale rettigheder, demokratiske værdier og retsstatsprincippet, udnyttelse af det indre markeds fulde potentiale, opfyldelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG), skabelse af en cirkulær økonomi og opnåelse af klimaneutralitet i EU senest i 2050. Vi skal også sikre god regeringsførelse og demokratisk ansvarlighed. Det er også bydende nødvendigt at forstå, hvorfor visse samfundsgrupper er blevet mere sårbare under krisen, både hvad angår utilstrækkelig beskyttelse mod smitte og tab af levebrød. Fremover må vi gøre en indsats for at begrænse denne sårbarhed.

1.3.

Processen i forbindelse med det europæiske semester vil få en stadig vigtigere rolle i forbindelse med overvågning og evaluering af de tiltag, der indgår i Next Generation EU-planen, og EØSU mener, at de økonomiske og sociale partnere samt civilsamfundet bør spille en vigtig rolle i denne proces.

1.4.

I den nye genopretnings- og genopbygningsproces håber EØSU, at den kommende konference om Europas fremtid kan være en lejlighed til at styrke og uddybe EU's institutionelle struktur og gennemføre en reel fornyelse af EU-projektet, så Unionen bliver i stand til at håndtere de kommende årtiers udfordringer.

1.5.

De investeringer, der foretages som led i de økonomiske incitamenter på kort sigt, bør enten være neutrale set i forhold til eller fremskynde den strukturelle omstilling af Europas økonomi til nulforurening, genopretning af biodiversiteten og klimaneutralitet senest i 2050.

1.6.

Alle borgeres deltagelse gennem arbejdsmarkedsparternes og civilsamfundets organisationer vil gøre det muligt at reformere økonomien og samfundet. Medlemsstaterne og EU skal derfor sikre, at ingen lades i stikken i denne komplekse proces.

1.7.

Først og fremmest er en af de vigtigste erfaringer fra coronaviruskrisen, at sundhedssystemerne i næsten alle europæiske lande skal styrkes gennem oprettelsen af en »EU-sundhedsunion«.

2.   Covid-19-krisen: et eksternt symmetrisk chok for EU med forskellige konsekvenser for EU's medlemsstater

2.1.   Covid-19-krisen og dens konsekvenser for EU

2.1.1.

Det er for tidligt at vurdere den fulde indvirkning af covid-19-pandemien på tidspunktet for udarbejdelsen af denne resolution, men det står allerede klart, at dette er det værste økonomiske chok som de europæiske økonomier har oplevet siden Anden Verdenskrig. Vejen mod genopretning vil sandsynligvis blive lang og udfordrende. IMF's og Kommissionens prognose bekræfter, at denne krise har ramt alle EU-medlemsstater med forskellig intensitet (1). Krisen udfordrer ikke blot vores adfærdsmønstre, men også vores produktions-, forbrugs- og beskæftigelsesmønstre.

2.1.2.

Det er en alvorlig krise, fordi den har ramt EU på et tidspunkt, hvor Unionen i høj grad er svækket økonomisk og politisk. I nogle lande er de negative virkninger af den forudgående økonomiske og finansielle krise (2008-2010) endnu ikke overvundet, og deres økonomier er stadig ret påvirkelige, skrøbelige og sårbare over for chok. Samtidig er visse samfundsgrupper, selv i de mere velhavende medlemsstater, endnu ikke kommet på fode igen efter den sidste økonomiske krise. Dette er for eksempel tilfældet for personer med handicap (2). Desuden er krisen opstået på et afgørende tidspunkt for EU, hvor Unionen befinder sig i en overgangsfase hen imod en digital økonomi, der tager højde for økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed.

2.1.3.

Dette er en krise, der har ødelæggende konsekvenser set i et økonomisk og socialt perspektiv, og det har øverste prioritet at sikre, at alle aktiviteter og politikker sigter mod at få vores liv, vores økonomiske, sociale og miljømæssige systemer og vores organisationer tilbage til »det nye normale«.

2.1.4.

Krisen vil udgøre en alvorlig stresstest for Den Europæiske Union som helhed, for vores økonomiske system og sociale modeller, for vores værdier og for vores demokrati.

2.2.   Økonomiske konsekvenser

2.2.1.

I modsætning til den tidligere krise er vi denne gang blevet kastet ud i en fuldstændig nedlukning af mange aktiviteter, hvilket har resulteret i en kraftig produktionsnedgang, hurtigt stigende arbejdsløshed og en forværring af levestandarden (faldende realindkomst, jobusikkerhed, begrænset mobilitet), en drastisk nedgang i udenrigshandelen både inden for EU og med tredjelande og en kraftig forværring af indikatorerne for de offentlige finanser.

2.2.2.

På grundlag af en tilgængelig analyse af covid-19-krisens indvirkning på den økonomiske vækst, der forudsiger en reduktion af væksten i BNP på omkring 8 % (3), vil den globale arbejdsløshed stige med 24,7 millioner, mens stigende usikkerhed vil berøre mellem 13 millioner og 36 millioner arbejdspladser (4). For EU som helhed forventes det, at arbejdsløshedsprocenten vil stige fra 6,7 % (2019) til 9,0 % (2020) (5). Denne krise udgør også en alvorlig udfordring for: i) systemet bestående af små og mellemstore virksomheder, som udgør rygraden i det europæiske produktionssystem, ii) konkurrenceevnen hos de store europæiske virksomheder, iii) overlevelsesevnen i visse økonomiske sektorer såsom hoteller og indkvartering, turisme, transport og kultur.

2.2.3.

Prognoserne for 2021 (6) er langt mere optimistiske og forudser en betinget genopretning, der imidlertid vil afhænge af følgende parametre: ophævelse af de restriktive foranstaltninger og kontrol med pandemien, samtidig med at de hidtil usete monetære, finanspolitiske og lovgivningsmæssige foranstaltninger, som medlemsstaterne og EU har vedtaget, vil vise sig at være effektive med hensyn til at afbøde krisens umiddelbare økonomiske og sociale virkninger og mindske den langvarige skade på de økonomiske og sociale relationer og globale værdikæder.

2.2.4.

Set i et EU-perspektiv er det indre marked stort set blevet lammet. Endvidere har medlemsstaternes krisepakker skabt en risiko for, at der opstår ulige konkurrencevilkår, hvilket er et problem, som der hurtigt skal tages fat på. Usikkerheden med hensyn til fremtidige investeringer skød i vejret og førende indikatorer såsom indkøbschefindekset og indikatorerne for erhvervs- og forbrugertillid nåede et historisk lavpunkt.

2.2.5.

Det er derfor sandsynligt, at de mest alvorlige økonomiske og sociale konsekvenser vil blive registreret i andet kvartal i år, alt afhængigt af hvor hårdt de forskellige sektorer er blevet ramt. I anden halvdel af 2020 kan vi forvente en vis økonomisk genopretning, selv om genopretningen kan variere fra land til land.

2.2.6.

Endnu mere alvorligt er det, at chokket fuldstændig har afbrudt og ændret vores sædvanlige livsstil og adfærdsmønstre. Som en del af genopretningen og genopstartsprocessen er det nødvendigt, at der ikke kun fokuseres på at genoprette de økonomiske aktiviteter. Det er måske så meget desto mere presserende og vigtigere at skabe håb og muligheder for, at vi kan tilpasse vores liv til det »nye normale«, herunder en fuld overholdelse af principperne om bæredygtig udvikling.

2.3.   Sociale konsekvenser

2.3.1.

Covid-19 vil få vidtrækkende konsekvenser for arbejdsmarkedet. Ud over den umiddelbare bekymring for arbejdstagernes og deres familiers sundhed vil virussen og de efterfølgende økonomiske chok påvirke arbejdslivet på tre centrale måder: 1) antallet af arbejdspladser (både arbejdsløshed og underbeskæftigelse), 2) jobkvalitet og 3) følgevirkningerne for specifikke grupper, der er mere sårbare over for ugunstige rammevilkår på arbejdsmarkedet. Nogle kategorier af arbejdstagere påvirkes i højere grad, fordi de ikke er beskyttet af sociale sikkerhedsnet: unge i usikre ansættelsesforhold, ældre arbejdstagere, arbejdstagere med handicap, kvinder, da de er overrepræsenterede i de hårdt ramte sektorer eller fordi de bliver hjemme for at tage sig af familiemedlemmer, selvstændige og platformsarbejdere, lavtlønnede arbejdstagere, vandrende arbejdstagere og såkaldte »usynlige« arbejdstagere, dvs. dem der arbejder sort. Fattigdommen blandt personer i arbejde vil sandsynligvis stige betydeligt (7).

2.3.2.

Sikring af beskæftigelse og indkomst for alle arbejdstagere er en prioritet, og vi er nødt til at udforme de nuværende politikker i et langsigtet perspektiv. EU har brug for en stærk europæisk social genopretnings- og genopbygningsstrategi på EU-niveau og på nationalt niveau, der aktivt inddrager arbejdsmarkedets parter for at puste nyt liv i økonomien, sikre arbejdstagernes rettigheder og skabe trivsel for alle. Der er behov for mere gennemgribende institutionelle og politiske reformer for at styrke genopretningen og opbygge modstandsdygtighed gennem robuste og universelle sociale beskyttelsessystemer, der kan fungere som automatiske økonomiske og sociale stabilisatorer i krisesituationer. Dette vil også bidrage til at genopbygge tilliden til institutioner og regeringer.

2.3.3.

Den sociale toparts- og trepartsdialog mellem regeringer, arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer er et vigtigt redskab i udviklingen og gennemførelsen af bæredygtige løsninger, lige fra lokalsamfundet til det globale niveau. Dette kræver stærke, uafhængige og demokratiske arbejdsmarkedsorganisationer.

2.3.4.

Der bør lægges særlig vægt på at sikre, at der ikke bliver tale om en genopretning i to hastigheder efter denne krise, som det var tilfældet efter den sidste krise. Der skal gives støtte til alle grupper, så de kan deltage i genopretningen i fællesskab, uden at de mere sårbare samfundsgrupper bliver nødt til at vente tålmodigt på at opleve de samme forbedringer i beskæftigelse og levestandard som resten af befolkningen. Dette gælder især for unge, personer med handicap, personer fra etniske minoriteter samt migranter og flygtninge.

2.3.5.

Der er også behov for særlig opmærksomhed og tiltag møntet på grupper uden for arbejdsmarkedet, der allerede oplever fattigdom, samt de nye grupper af fattige, som forventes at komme til. Disse grupper risikerer yderligere marginalisering ledsaget af mange sociale og sundhedsmæssige problemer.

2.3.6.

Civilsamfundsorganisationerne selv er blandt ofrene for ulighed og svagheder i systemet. Deres nuværende og fremtidige evne til at tage hånd om borgernes behov trues af ofte begrænsede og svingende ressourcer. Dette skal afhjælpes ved at sikre, at der findes finansieringsmekanismer for civilsamfundsorganisationer.

3.   En evaluering af EU's reaktion på covid-19-krisen

3.1.   Nødforanstaltningerne

3.1.1.

På nuværende tidspunkt i Europa (og på lignende vis i hele verden) bestemmer coronaviruspandemien alle parametre for vores liv, herunder økonomisk aktivitet, organisation og systemer. Økonomien og den økonomiske politiks instrumenter er helt underlagt indsatsen for at finde en effektiv løsning på krisen og yde et væsentligt bidrag til at bringe den til ophør. Selv i denne kritiske periode er det imidlertid hensigtsmæssigt at sikre: — at de anvendte finansieringskilder udnyttes effektivt og målrettes efter behov — at alle støtteberettigede (fysiske personer, virksomheder, nonprofitorganisationer, leverandører af offentlige tjenesteydelser osv.), der er berørt af pandemien, modtager en rimelig kompensation — at økonomien kan genstarte, når pandemien er overstået, samtidig med at man har lært af erfaringerne fra den nuværende pandemi, hvad angår sociale spørgsmål, der skal tages hånd om hurtigst muligt.

3.1.2.

Selv om markedet og økonomien ikke kan stille en diagnose og evaluere et ukendt medicinsk problem, vil det imidlertid være næsten umuligt at løse problemerne i tilknytning til pandemien uden at tage behørigt hensyn til de potentielle økonomiske og finansielle omkostninger og deres konsekvenser.

3.1.3.

Indtil nu har medlemsstaterne og de respektive EU-institutioner vedtaget en række nødforanstaltninger, forebyggende foranstaltninger, stabiliserings- og kompensationsforanstaltninger som reaktion på krisen. Disse foranstaltninger kan opdeles i flere kategorier efter type såsom: monetære tiltag og stabiliseringsforanstaltninger, finanspolitiske tiltag, garantier og långivning samt regulering og proceduremæssige foranstaltninger. Foranstaltningerne fokuserer på alle livsområder, selv om de hovedsageligt vedrører økonomien og erhvervslivet samt sociale anliggender (jf. bilag I).

3.1.4.

Foranstaltningerne repræsenterer en omfattende vifte af tiltag i den økonomiske politik, herunder en pengepolitisk reaktion, hovedsageligt en ny bølge af kvantitative lempelser, suppleret med den nye ordning for køb af værdipapirer for at støtte likviditeten på de finansielle markeder, som ECB har ansvaret for, ESM's makroøkonomiske stabiliseringsfunktion, en række finanspolitiske foranstaltninger, der omfatter den midlertidige vedtagelse af fleksible skatteregler og statsstøtteregler, store finanspolitiske tilskud til støtte for virksomheder og enkeltpersoner, der er ramt af pandemien, udsættelse af tilbagebetalingsforpligtelserne og massiv omfordeling af EU's budgetstrømme. Pakken af lovgivningsmæssige og proceduremæssige foranstaltninger af forskellig art spiller også en vigtig rolle.

3.1.5.

Det anslås, at finansieringen af de foranstaltninger, der er iværksat for at støtte det europæiske samfund, beløber sig til næsten 3 000 mia. EUR (16 % af EU's BNP i 2019). Indtil nu har der været tale om en blanding af foranstaltninger under den økonomiske politik, der gennemføres på EU- og primært medlemsstatsniveau. I henhold til EU's oprindelige økonomiske beredskabsplan for coronavirus er det kun 165 mia. EUR, der direkte er afsat til fælles EU-finansiering i form af tilskud og finansielle instrumenter. De øvrige EU-tiltag omfatter foranstaltninger til støtte for likviditeten, implementering af mere fleksible regler eller initiativer til garantibaserede finansielle instrumenter. De resterende direkte finanspolitiske foranstaltninger er blevet iværksat eller gennemført af medlemsstaterne. Andelen af EU-tiltag er steget efterfølgende.

3.1.6.

Kommissionens pakke om EU's fremtidige finansiering, herunder et forslag til et midlertidigt EU-genopretningsinstrument (kaldet »Next Generation EU«) og en væsentlig tilpasning af det oprindelige forslag til EU's flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 er reelt udtryk for en revolution på dette område.

3.1.7.

Endelig bidrager den samlede pakke, som Kommissionen annoncerede i slutningen af maj, i høj grad til at løse de aktuelle problemer. Den er forbundet med et robust og målrettet nyt instrument, der udelukkende fokuserer på covid-19-exit, genstart og genopretning. Pakken forsøger at fokusere på reelle behov for at sikre, at det indre marked forbliver ensartet og operationelt. Finansieringsmodellen synes at være rimelig, idet den både repræsenterer innovation og solidaritet over for medlemsstaterne. Det kommende »Next Generation EU«-instrument skal supplere den nye flerårige finansielle ramme, hvor andre EU-prioriteter, som ikke nødvendigvis er forbundet med pandemien, også skal afspejles i tilstrækkelig grad (f.eks. EU's grønne pagt, forbedringen af det indre marked og vilkårene for EU's konkurrenceevne, den europæiske søjle for sociale rettigheder og den gradvise tilpasning til principperne om bæredygtig udvikling, samt de internationale traktater og konventioner, som EU og medlemsstaterne har undertegnet og ratificeret).

3.2.   Analyse og konklusioner vedrørende foranstaltningernes (u)tilstrækkelighed

3.2.1.

Som tidligere nævnt er spørgsmålet så omfattende, at det kun er muligt at finde den rette løsning ved hjælp af en velkoordineret politiksammensætning og klare beføjelser til de enkelte aktører samt en målrettet indsats og tidsplan. Blandt de vedtagne foranstaltninger findes der flere nye innovative tilgange, der også kan anvendes i den følgende periode.

3.2.2.

Det er første gang siden den seneste krise og dens konsekvenser, at den nyoprettede ESM har mulighed for at stabilisere de makroøkonomiske rammevilkår i euroområdet. Pengepolitikken har også været yderst relevant med hensyn til at give den finansielle sektor mulighed for at forblive funktionel og effektiv med tilstrækkelig likviditet. De foranstaltninger, der indfører mere fleksible regler for statsstøtte og finanspolitisk disciplin er også meget vigtige, idet de gør det muligt at holde finansielle ressourcer i omløb, når risikoen for en nedsat samlet efterspørgsel tager til. Det har haft afgørende betydning hurtigst muligt at yde kompensation til alle dem, der er ramt af krisen — enkeltpersoner, virksomheder og nonprofitorganisationer — i form af en udsættelse af deres forpligtelser og erstatning for skader, der er opstået som følge af nedlukningsperioden.

3.2.3.

Nødforanstaltningerne har også været særdeles hensigtsmæssige. I praksis har det vist sig, at medlemsstaterne foretrækker selv at stå for styringen i alvorlige krisesituationer. Der ville have været brug for enkelte koordinerede foranstaltninger i forbindelse med leveringen af lægemidler og medicinsk udstyr, ikke blot af praktiske grunde, men ligeledes for at håndhæve værdierne i EU's indre marked. Dette kan også tjene som inspiration til at indføre exitforanstaltninger og ophæve restriktioner, hvilket skal koordineres nøje. Denne nødsituation giver også i høj grad plads til garanti- og kreditbaserede instrumenter, denne gang hovedsageligt ved hjælp af EIB's instrumenter. Dette afspejler behovet for i højere grad at inddrage privat kapital i henhold til tildelingsreglerne vedrørende den offentlige interesse. Når det reelle behov i så ekstrem grad overstiger de begrænsede ressourcer i de offentlige finanser, er dette den eneste løsning, der kan videreudvikles, når vi når frem til »det nye normale«.

3.2.4.

Ligesom med krisen for ti år siden har den nuværende periode også demonstreret de alvorlige begrænsninger i EU's budget for så vidt angår dets muligheder for at reagere på uventede chok, især når chokket opstår ved slutningen af en finansiel ramme. EU's budgetfleksibilitet har gentagne gange vist sig at være en af de største svagheder i EU's finansielle struktur. I tilfælde af, at der bliver behov for at mobilisere virkelig store finansielle ressourcer, skal der oprettes et nyt instrument (f.eks. Next Generation EU), ellers vil det være op til medlemsstaterne at finde disse midler. Denne situation viser tydeligt, at det er nødvendigt at forbedre EU's finansielle system yderligere, navnlig i tilfælde af uventede chok. Den nuværende model skaber et utilstrækkeligt fælles finansielt grundlag for, at EU kan støtte den makroøkonomiske stabilitet i EU og i euroområdet.

3.3.   Evaluering af EU-institutionernes beføjelser til at træffe sådanne foranstaltninger

3.3.1.

I henhold til beskrivelsen og analysen oven for sætter vi stor pris på ECB's og Eurogruppens relevante og rettidige beslutning om at aktivere ESM. Kommissionens reaktion, navnlig med hensyn til at vedtage mere fleksible regler og nødforanstaltninger til støtte for leveringskæden for varer og udstyr, der var afgørende for at kunne reagere på pandemiens start og spredning, var også yderst relevant. Efter en vis tid påtog Kommissionen sig en ledende rolle, idet den iværksatte og gennemførte en omfattende pakke i maj, herunder det reviderede nye forslag til FFR og instrumentet New Generation EU. Nu er det vigtigt at indhente støtte fra medlemsstaterne for at nå til enighed om pakken og gennemføre den så hurtigt som muligt i praksis. De vigtigste erfaringer, der kan drages, er, at EU som helhed fortsat er ret sårbar over for store udefra kommende chok, og at Unionen på trods af løbende forbedringer stadig er dårligt rustet til at tackle dem. Det mest illustrative eksempel herpå er EU-budgettets meget begrænsede fleksibilitet og parathed.

3.3.2.

Desuden begyndte EU-institutionerne og medlemsstaterne først efter nogen tid at vedtage foranstaltninger møntet på at sikre det indre markeds integritet, ensartethed og effektivitet, selvom det indre marked er den største økonomiske succes i EU's integrationsproces.

3.4.   Scenarier og fremtidige udfordringer

3.4.1.

Det mest sandsynlige scenarie for fremtiden skitserer, at bunden af den økonomiske cyklus nås i andet kvartal af 2020 med gradvise tegn på genopretning i årets anden halvdel. Hvis der ikke kommer nogen anden bølge af pandemien, og hvis exit- og genopretningsstrategierne er hensigtsmæssige og effektive, forventes opsvinget at fortsætte i løbet af 2021 og nå op på niveauet fra før covid-19 i 2022 for så vidt angår den økonomiske produktion og i 2023 med hensyn til investeringsaktivitet. Dette scenario kan betragtes som realistisk, om end en smule optimistisk. Da usikkerheden imidlertid fortsat er meget stor, bør EU også være forberedt på en mindre positiv udvikling, herunder en genindførelse af restriktive foranstaltninger, flere nødforanstaltninger, et større engagement i bestræbelserne på at afbøde konsekvenserne og en mere målrettet kompensation til virksomheder og enkeltpersoner, der har behov for det.

3.4.2.

Den nuværende situation er ikke kun en fase i en konjunkturbestemt økonomisk udvikling, men også et vigtigt og afgørende tidspunkt med hensyn til strukturelle ændringer i og reformer af de europæiske økonomiske og sociale systemer og måden de tilrettelægges på. Målet for den nuværende periode er ikke kun at genstarte økonomien i praksis (få den økonomiske cyklus tilbage til niveauet før covid-19), men måske nok så vigtigt at udforme og gennemføre store kvantitative og kvalitative ændringer. Målet er at foretage en overordnet evaluering af vores model set i et socialt, økonomisk og miljørelateret perspektiv og kortlægge dens fordele og ulemper. Den radikale genopbygning skal ikke blot afspejles i nye eller tilpassede politikker, men også i nye kompetencer, der involverer alle aktører (i forbindelserne mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne og internt blandt EU-institutionerne selv) i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det er også tid til at gøre status over, hvorfor vores nuværende sociale og økonomiske strukturer efterlader så mange borgere i risikozonen, når der opstår sådanne chok. Den aktuelle pandemi har afsløret en særlig sårbarhed hos personer, hvis usikre ansættelsesforhold ikke giver dem adgang til social beskyttelse og mulighed for at deltage i midlertidige orlovsordninger, når der er behov. Denne sårbarhed omfatter også personer, der er isoleret fra deres lokalsamfund, og de netværk for støtte, der findes i disse.

3.4.3.

De vigtigste temaer for genopretnings- og genopbygningsprocessen handler om: — at frigøre det fulde potentiale i det indre marked, så det forbliver integreret, funktionelt og effektivt og konkurrenceevnen dermed bevares — at supplere det indre marked med en ambitiøs social dagsorden, navnlig fuld gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder, så der sikres en social konvergens i opadgående retning — fortsat at gennemføre de nødvendige strukturændringer og de dertil tilknyttede investeringsaktiviteter, navnlig hvad angår digitale, intelligente og sociale innovationer og grøn omstilling — vedvarende at forbedre EU's konkurrenceevne — at etablere rammevilkårene for at styrke EU's selvforsyning og modstandsdygtighed i forbindelse med håndteringen af globale hændelser — at skabe forudsætningerne for at bevare kontrollen over EU's strategiske aktiver og industrier — at støtte adgang til arbejdsmarkedet for alle med det formål at opbygge en inklusiv og modstandsdygtig arbejdsstyrke — at investere i inklusion af marginaliserede befolkningsgrupper for at sikre fuld social og økonomisk deltagelse — at forbedre EU's leveringskæder væsentligt i tilfælde af risici og nødsituationer.

4.   Perioden efter covid-19-krisen: anledning til og behov for forandring i Den Europæiske Union

4.1.   »Black swan«

4.1.1.

Mange observatører forbinder covid-19-krisen med definitionen af »black swan« som formuleret af den libanesiske matematiker Nassim Nicholas Taleb: »a rare and unpredictable event, because it does not fall within the field of normal human expectations but is so disruptive because it is capable of upsetting lives, changing perceptions and changing forever the communities that are hit by the phenomenon« (en sjælden og uventet begivenhed, da den ikke falder inden for de normale menneskelige forventninger, men er meget ødelæggende, idet den kan forpurre menneskeliv, ændre opfattelser og for evigt ændre de samfund, der rammes af fænomenet) (8). Men står vi virkelig over for en »black swan« i håndteringen af covid-19-krisen? Er der tale om en sådan uventet begivenhed? Eller har vi svækket vores sundhedssystemer, strategiske produktion og sociale strukturer gennem en række forkerte valg? »Business as usual« kan ikke længere være en politisk mulighed for at imødegå virkningerne af krisen. Europa har mulighed for og anledning til at opbygge en anden verden, og EU skal spille en vigtig rolle i den forbindelse.

4.1.2.

Et andet mix af og en anden tidsplan for de politiske tiltag er derfor nødvendig for at komme på fode efter krisen. Hvis vi til gengæld gør det rigtigt, kan vi komme igennem dette i fællesskab, redde liv og sikre social trivsel, ændre vores socioøkonomiske modeller til modeller med endnu mere fokus på mennesker og naturen og sætte skub i det globale partnerskab for bæredygtig udvikling.

4.1.3.

Derfor skal vi nu fokusere på det, som er væsentligt for alle, nemlig støtte til virksomheder for at overvinde krisen med henblik på at gøre dem i stand til at tilbyde anstændigt arbejde, gode leve- og arbejdsvilkår, lige adgang til sundhedspleje, rene fødevarer, rent vand, ren luft og rene forbrugerprodukter, en blomstrende naturlig verden, et sikkert klima til den næste generation, et stadig mere inklusivt samfund, der er tilgængeligt for alle, samt stærke og velfungerende demokratier, som fortsat vil beskytte os i nødsituationer. For at opnå dette skal vi være ambitiøse og træffe de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt: en »EU-handlingsplan for genopbygning og genopretning«.

4.1.4.

Kommissionen bør træffe konkrete foranstaltninger for at standse regeringer, der går ind for en »alarmtilstand«, som undergraver menneskerettighederne og retsstaten. Regeringerne bør ikke misbruge coronaviruskrisen og iværksætte foranstaltninger, der går videre end det absolut nødvendige for at reagere på krisen — f.eks. foranstaltninger, der krænker privatlivets fred, forhindrer en retfærdig lovgivningsprocedure, retlige beføjelser og roller eller krænker borgernes og civilsamfundets rettigheder. Enhver foranstaltning, der træffes, skal være forholdsmæssig og have til formål at varetage den offentlige sikkerhed. Ytringsfriheden skal især beskyttes for personer, der fremhæver de udfordringer, som den aktuelle situation medfører.

4.2.   Retningslinjerne for en EU-handlingsplan for genopbygning og genopretning

4.2.1.

EØSU er overbevist om, at genopretningen efter coronaviruskrisen kun vil lykkes, hvis den ledsages af en omstrukturering af vores samfund: Vi er nødt til at fokusere på såvel genopbygning som genopretning. Vi kan ikke blot genskabe det samfund, der fandtes før, men skal omstrukturere og forbedre det. EØSU mener, at omstrukturering og forbedringer skal baseres på de principper, der ligger til grund for Unionens arbejde: et fuldt fungerende indre marked, beskyttelse af menneskerettighederne, de demokratiske værdier og retsstatsprincippet, opfyldelse af verdensmålene, etablering af en cirkulær økonomi og opnåelse af klimaneutralitet i EU senest i 2050. Vi skal også sikre god regeringsførelse og demokratisk ansvarlighed.

4.2.2.

Uanset hvor hensigtsmæssige og omfattende de trufne foranstaltninger er, er de kun effektive og kan kun støttes, hvis de gennemføres i praksis og når ud til de mennesker, de er tiltænkt. Derfor er det vigtigt, at såvel EU-institutionerne som medlemsstaterne arbejder hårdt for at sikre en effektiv gennemførelse.

4.2.3.

Det er af afgørende betydning, at vi lærer af de mangler på det sociale område, der ligger bag det uforholdsmæssigt store antal dødsfald under denne pandemi. Der henvises til døgninstitutioner for personer med handicap og ældre. Sådanne steder blev arnesteder for smitte og dødsfald under krisen. Dette bør være et alarmsignal om, at der under ingen omstændigheder må investeres EU-midler i sådanne steder, som ikke blot fratager folk deres ret til frit at vælge, hvordan de vil leve, men også er strukturelt uegnede til at beskytte mennesker i tilfælde af force majeure.

4.2.4.

Coronaviruskrisen har desværre også gjort det klart, at det er vigtigt at uddybe det intense pædagogiske arbejde i hele EU for at opnå en borgerkultur, der bygger på menneskerettigheder og demokratisk sameksistens på grundlag af principperne og værdierne i artikel 2 i TEUF. Udvalget gentager sin dybe og vedvarende tilknytning til de grundlæggende værdier menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet som udtrykt i EU's oprettelsestraktater.

4.2.5.

Solidaritet er nøgleordet i håndteringen af krisen. Solidaritet med sundhedspersonale på hospitaler og plejehjem. Solidaritet med arbejdstagere, der ikke modtager løn, og arbejdsgivere, der også giver afkald på løn og bonusser for at redde deres virksomhed. Solidaritet fra regeringernes side med både økonomiske og kulturelle sektorer samt andre samfundssektorer, der ikke kan klare sig uden støtte. Og frem for alt solidaritet mellem lande, navnlig EU-landene, da de er så tæt forbundet økonomisk med hinanden, at kun en fælles og understøttende tilgang til krisens virkninger vil være effektiv.

4.2.6.

En meget omfattende grøn investeringsplan vil skabe det nødvendige økonomiske incitament og opbygge modstandsdygtighed over for fremtidige chok. Gennemførelsen af et sådant ambitiøst og forandringsskabende program kan kun ske på visse specifikke betingelser, som udtrykkeligt skal anerkendes. Derfor bør de økonomiske og miljømæssige ambitioner i EU's genopretningsplan efter coronaviruskrisen gå hånd i hånd og munde ud i en win-win-situation. Dette kræver en omhyggelig udvælgelse af investeringsprogrammer, som er rettet mod sektorer med et stort potentiale for stimulering af økonomien, jobskabelse og miljøomlægning (grønne incitamenter).

4.2.7.

Med henblik herpå bør der skræddersys europæiske grønne incitamenter til opnåelse af to overordnede mål. For det første bør økonomien stimuleres, og der bør skabes job samtidig med, at man sikrer personer, der er truet, og for det andet bør omstillingen af den europæiske økonomi i retning af en ren og modstandsdygtig fremtid understøttes. Eller som næstformand Frans Timmermans tweetede: »Den genopretning, vi foreslår, vil føre til det, som denne og de kommende generationer har brug for, nemlig et rent, velstående og modstandsdygtigt samfund, hvor ingen lades i stikken«.

4.2.8.

Der bør være krav om gensidighed. Når der anvendes offentlige midler til at give den private sektor et fremtidsperspektiv, er det en berettiget forventning, at der skabes en værdi for samfundet. Der henvises til beskatningsaftaler, gode sociale arbejdsgivere, tilbageholdelse af udbytte og bonusser og en forpligtelse til at gøre en indsats for at reducere CO2, alt imens miljølovgivningen overholdes og politikken for virksomheders mobilitet gøres mere bæredygtig.

4.2.9.

Den nuværende økonomiske models referenceværdi (totem) er baseret på BNP, en indikator, som man aldrig har kunnet anvende til at beregne, hvad der reelt tæller for mennesker. Efter EØSU's mening skal en nytænkning på nuværende tidspunkt inden for rammerne af en ny model for økonomisk og social udvikling for EU ud over denne vigtige økonomiske indikator omfatte en, der er lige så vigtig, nemlig samfundstrivsel.

4.2.10.

EØSU mener, at en plan for genopbygning og genopretning skal sætte borgerne og planetens fremtid i centrum. Det er i den forbindelse afgørende at opretholde så meget nettobeskæftigelse som muligt på kort sigt. Det er imidlertid også afgørende at tænke mere langsigtet. Dette er en fremtidssikret økonomi, der opfylder samfundets behov, og som ikke bidrager til klimaændringer, anvender ressourcer på en intelligent måde og giver mulighed for både at tjene til livets ophold i Europa og nyde godt af sunde levevilkår og kvalitetsbeskæftigelse. Vi skal nu arbejde mod dette mål med henblik på en bæredygtig fremtid. En fremtidssikret økonomi er også nødt til at være så tilgængelig som muligt for alle typer arbejdstagere og give alle mulighed for at bidrage til deres lokalsamfund og samfundet som helhed. Vi må tage ved lære af den nye fleksibilitet, som arbejdsgiverne har udvist under krisen for at tage hensyn til behovene hos dem, der er mindst knyttede til arbejdsmarkedet (personer med handicap, langtidsledige, ældre arbejdstagere), for at fremme deres inddragelse i en ny og grønnere økonomi. Lad os bevæge os i den retning — en bæredygtig fremtid.

4.2.11.

EU og medlemsstaterne bør sikre, at nye virksomheder, der beskæftiger sig med ren økonomi, navnlig nystartede virksomheder og SMV'er, har adgang til den kapital, de har brug for til fortsat at udvikle fremtidens løsninger.

4.2.12.

Arbejdsmarkedets parter bør inddrages i udviklingen og styrkelsen af støtteforanstaltninger for at kompensere for den manglende økonomiske aktivitet i mange sektorer og med henblik på at beskytte alle typer arbejdstagere og små virksomheder. Det er nødvendigt med tilstrækkelige og varige arbejdsløshedsydelser og andre former for bistand, herunder europæiske minimumsstandarder for nettokompensationsgraden, varigheden af retten til arbejdsløshedsunderstøttelse og dækningen. I sektorer, hvor det er muligt, kan ordninger med nedsat arbejdstid indføres i samråd med arbejdsmarkedets parter. I nogle medlemsstater kan arbejdstagere i karantæne blive dækket af sygedagpenge. Lettere adgang til hjemmearbejde i samråd med arbejdsmarkedets parter er en anden mulighed, der gør det muligt at lette situationen for virksomheder, arbejdstagere og selvstændige. Desuden kan regeringerne yde finansiel og teknisk støtte til SMV'er for at hjælpe dem med hurtigt at udvikle kapacitet til hjemmearbejde.

4.2.13.

Alle borgeres deltagelse gennem arbejdsmarkedsparternes og civilsamfundets organisationer vil gøre det muligt at reformere økonomien og samfundet. Medlemsstaterne og EU må derfor sikre, at ingen lades i stikken i denne komplekse proces, navnlig de mest udsatte arbejdstagere, personer i førtidspensionsalderen, personer med handicap, kvinder, der arbejder i lavt værdsatte stillinger, unge, især dem, der tilhører synlige minoriteter og har migrantbaggrund og personer, der tilhører mere end én af disse grupper.

5.   Genopretningsplanen

EØSU efterlyser en grøn samt en stærk social og økonomisk genopretning, idet en sådan ambitiøs forandringsdagsorden kan lykkes, hvis den baseres på følgende seks principper: solidaritet, konkurrenceevne og bæredygtighed samt beskyttelse af beskæftigelse, indkomst og deltagelse. Jo stærkere genopretningsforanstaltningerne er, og jo mere de er skræddersyet til situationen i medlemsstaterne og deres befolkninger, des mere troværdigt vil Europa fremstå, og des bedre kan det løfte de hidtil usete udfordringer, vi står over for i denne krise.

5.1.   Det indre marked

5.1.1.

Strategien for det indre marked er kernen i det europæiske projekt og gør det muligt for mennesker, tjenesteydelser, varer og kapital at bevæge sig mere frit samt åbner muligheder for europæiske virksomheder, forbrugere og arbejdstagere. Der er behov for foranstaltninger for helt at frigøre strategiens fulde potentiale til at fjerne hindringer. I kølvandet på krisen og andre aspekter af et miljø i forandring, såsom digitalisering, er det desuden nødvendigt, at det indre marked fuldt ud tilpasser sig nye idéer og forretningsmodeller. Målet er derfor at gendanne, genoplive og rekonstruere det indre marked som et genopretningsinstrument. Kortsigtede foranstaltninger omfatter en øjeblikkelig åbning af grænserne. Derudover er der brug for kortsigtede foranstaltninger med to hensigter:

Håndtere spændinger. De ulige vilkår, der nu er ved at opstå, giver anledning til alvorlig bekymring. Medlemsstaternes støttepakker er meget forskellige og har (med den gode hensigt at afhjælpe nogle af efterspørgselsproblemerne) ført til ulige konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne. Statsstøtten bør i øvrigt gennemgås og analyseres ud fra en sektorbestemt synsvinkel, og man bør se på, hvordan disse tiltag på kort og lang sigt vil fordreje konkurrencen og de lige konkurrencevilkår.

Kickstarte økonomien og produktiviteten. Der er behov for produktivitet i realøkonomien (dvs. job, købekraft og basisprodukter og -tjenesteydelser). Produktiviteten kan antage en anden form og være baseret på forskellige forretningsmodeller, men der er brug for en indsats på dette område, hvis vi skal undgå at gøre ulighederne større. En sådan kickstart indebærer støtte til pakker og et gunstigt miljø for SMV'er og industrien. SMV'er er som bekendt rygraden i den europæiske økonomi og har brug for særlig støtte, men uden at blive pålagt ekstra byrder og mere bureaukrati. En genopretning vil kun være mulig for SMV'er, hvis der stilles finansiel støtte fra EU og medlemsstaterne til rådighed. I den forbindelse vil det være afgørende med støtte, lån, sikring af likviditet, skatteincitamenter, gunstige betingelser for at fastholde og ansætte personale, en revision af konkurslovgivningen og anden støtte. Med hensyn til konkurslovgivningen bør EU træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger for at gøre det muligt for små virksomheder, der er gået konkurs som følge af covid-19, hurtigt at starte op igen. Sådanne foranstaltninger bør være tidsbegrænsede.

5.2.   Industristrategien

5.2.1.

En velkoordineret europæisk industripolitik bør tage hensyn til såvel de aktuelle udfordringer under og efter covid-19-krisen som digitaliserings- og bæredygtighedsaspekterne. En sådan politik skal understøttes af massive investeringer i bæredygtige økonomiske strukturer og virksomhedsstrukturer samt indgåelse af regelmæssige faste kontrakter af høj kvalitet. En udnyttelse af små og mellemstore virksomheders innovationspotentiale og et skridt i retning af en inklusiv cirkulær og klimaneutral økonomi kan sikre både langsigtet ressourcesikkerhed og kortfristede forsyninger, som er vigtige for fremtidige udfordringer.

5.2.2.

Vigtige industrier og sektorer skal identificeres og støttes, lige fra menneskelige ressourcer til forskning, med henblik på at skabe en europæisk industripolitik, der beskytter disse strategiske markedssektorer og sikrer forsyningssikkerhed for centrale elementer, såsom respiratorer, masker og andre produkter i en pandemi. Dette må betyde, at virksomheder, der flytter produktionskapacitet til Europa, får mulighed for at genvinde kontrollen over produktionen og sikre autonomi på verdensmarkedet. Dette skal til enhver tid være i overensstemmelse med en retfærdig miljømæssig omstilling. Disse selskaber og virksomheder skal være bæredygtige med en høj grad af inddragelse af arbejdstagerne og deltage i den grønne pagt som en ramme for genopretnings- og genopbygningsplaner.

5.2.3.

Visionen om forretningsvirksomhed som tjeneste bør handle om at fremme de foretagender, der bidrager mere til den fælles velstand som f.eks. sundhed, social omsorg, uddannelse, renovering, kultur, håndværk og kreativitet, og som nyder godt af og bidrager til et fair, konkurrencepræget og bæredygtigt erhvervsklima. Den sociale og miljømæssige nødvendighed går naturligvis hånd i hånd, men det er vigtigere end nogensinde, at den nødvendige indsats på miljøområdet indgår i alle vores tiltag og politikker, når det gælder om at reagere på ødelæggelsen af vores (øko-)system. F.eks. skal den finansielle støtte til virksomheder i forurenende sektorer fastlægges på grundlag af en reel overgang til en social og miljøvenlig produktionsmåde.

5.2.4.

EU bør finansiere aktiviteter, der opfylder to kriterier: tilbageflytning af strategiske produktioner for at gøre Europa uafhængigt, navnlig for så vidt angår sundhedsbeskyttelse og -indsats, og som skaber kvalitetsjob, og rette fokus på bæredygtige investeringer, som er socialt ansvarlige og miljøvenlige. Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) kan ligesom store virksomheder og sociale virksomheder spille en afgørende rolle i omstruktureringen af det europæiske produktionssystem.

5.3.   Den grønne pagt

5.3.1.

For at fremme overgangen til en mere bæredygtig og modstandsdygtig europæisk økonomi skal de grønne incitamenter sikre en inklusiv genopretning, der ikke lader nogen europæere i stikken.

5.3.2.

I overensstemmelse med princippet om ikke at gøre skade bør investeringer, der foretages som led i de økonomiske incitamenter på kort sigt, enten være neutrale i forhold til eller fremme den strukturelle omstilling af Europas økonomi til nulforurening, genopretning af biodiversiteten og klimaneutralitet senest i 2050. Med henblik herpå bør de grønne incitamenter rettes specielt mod foranstaltninger, der har en positiv indvirkning på den stigende ressourceeffektivitet, respekten for vores naturkapital og reduktionen af drivhusgasemissioner på mellemlang og lang sigt i bestræbelserne på at opnå klimaneutralitet.

5.3.3.

Det afgørende er, at de grønne incitamenter målrettes, og at der gives økonomisk støtte og incitamenter til sektorer med maksimal positiv indvirkning på den samlede efterspørgsel. Grønne incitamenter, der sigter mod maksimale økonomiske resultater, bør være rettet mod sektorer, der har et betydeligt potentiale for jobskabelse, såfremt der er tilstrækkelige kvalifikationer til rådighed. På denne måde tages der hensyn til den asymmetriske virkning af coronaviruskrisen, som har ramt økonomierne i de sydlige EU-medlemsstater i uforholdsmæssig høj grad.

5.3.4.

Med Europas grønne pagt har EU indledt overgangen til en bæredygtig økonomi. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at økonomiske støtteforanstaltninger kombineres med yderligere stimulering af denne overgang. Offentlige midler bør anvendes med en positiv social og miljømæssig effekt. For beskæftigelsen betyder dette ikke nødvendigvis, at de samme job eller de samme økonomiske aktiviteter skal bevares og sikres. Hvis en virksomhed eller en sektor ikke har rimelige udsigter i en bæredygtig økonomi, kan hjælpepakken med fordel anvendes til ændringer i sektorer eller til et skift mellem sektorer.

5.3.5.

Den grønne pagt kræver robuste fremtidige forretningsområder, som det tilstræbes at opnå succes med. Europæiske selskaber, der opererer på tværs af grænserne, er relevante og vigtige sociale aktører. Det politiske begreb »retfærdig omstilling« bør fungere vejledende for dem i deres drift. En »bæredygtig virksomhed« med en stærk »arbejdstagerstemme« er en vigtig politisk aktør, hvor der er garanteret obligatoriske informations- og høringsrettigheder, og hvor deltagelse i bestyrelser er en integreret del af den makroøkonomiske politik med kollektive overenskomster. Ved at gøre det muligt for medarbejdere, fagforeninger og samarbejdsudvalg at deltage aktivt i gennemførelsen af planen for en virksomhedspolitik på baggrund af konceptet »bæredygtig virksomhed med henblik på en retfærdig omstilling« skabes der perspektiver for anstændige arbejdspladser og anstændige arbejdsvilkår i sunde miljøer og i områder, som det er attraktivt at bo i.

5.3.6.

Der bør indføres trinvise støttepakker, da ingen kan forudsige, hvordan økonomien vil udvikle sig efter coronaviruskrisen. Derfor foreslår udvalget, at støtteforanstaltningerne gennemføres i faser, således at der kan foretages tilpasninger på baggrund af en sektors fremskridt og udvikling og delvist på grundlag af graden af positiv indvirkning på klimaet og naturen.

5.3.7.

Den grønne pagt bør bevare den europæiske landbrugsmodel, der er baseret på kvalitet og bæredygtighed. Genopretningsplanen bør fremme: — mere bæredygtige fødevaresystemer, både hvad angår produktion og forbrug, i overensstemmelse med Kommissionens planer for »fra jord til bord«-strategien for bæredygtige fødevarer — EU's fødevaresuverænitet i en ånd af solidaritet mellem de forskellige former for europæisk landbrug og integration af økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter — det ambitiøse forslag fra den nye EU-strategi for biodiversitet, nemlig at biodiversitetsstrategien bør være et centralt element i den samlede genopbygningsindsats. En ambitiøs strategi vil sende et stærkt og kohærent signal om miljø, klima, folkesundhed og sociale tiltag. Den vil gavne både den fælles landbrugspolitik og det europæiske fødevaresystem og således fortsat kunne gøre dem mere bæredygtige.

5.4.   Investeringsprioriteringer

5.4.1.

Bæredygtige investeringer i lokalsamfund, tilgængelige offentlige rum, sundhedspleje, inklusiv uddannelse, sociale tjenesteydelser, CO2-neutrale boliger og infrastruktur samt beskyttelse og genopretning af biodiversiteten og dermed en decentralisering af energiproduktionen, vil være afgørende for at skabe en »velfærdsøkonomi«. Blandt sådanne områder bør energirenovering af bygninger prioriteres. Renoveringsbølgen bør desuden give anledning til samtidig at fremtidssikre bygningsmassen ved at gøre den mere tilgængelig for den aldrende befolkning og det stigende antal personer med handicap.

5.4.2.

Byggesektoren er vigtig: Renoveringen af millioner af boliger for at gøre dem energieffektive og bæredygtige vil få denne sektor op at køre igen og bringe os et skridt tættere på at opnå klimaneutralitet. Byggesektoren er arbejdskraftintensiv, og energiforbruget i bygninger (belysning, opvarmning) tegner sig for en tredjedel af CO2-emissionerne i Europa. Der er tale om et meget omfattende arbejde, da 75 % af beboelses- og erhvervsejendommene blev opført, før der fandtes EU-regler om energiforbrug. Renovering af energifattige menneskers boliger i EU vil føre til et betydeligt fald i de offentlige sundhedsudgifter, idet tidligere undersøgelser tyder på, at omkostningerne ved energifattigdom i et moderne sundhedssystem i gennemsnit sandsynligvis vil være tre gange højere end omkostningerne ved foranstaltninger til boligrenovering (9).

5.4.3.

I betragtning af den ældre boligmasse og den arkitektoniske og infrastrukturelle arv henleder EØSU opmærksomheden på betydningen af at aktivere en passende del af de investeringer, der har til formål at sikre (i jordskælvsområder) og omstrukturere boliger, den kunstneriske arv (storbyområder, byer, landsbyer) og transportinfrastrukturaktiverne (havne, broer, motorveje osv.).

5.4.4.

En forøgelse af vedvarende og kulstoffattige energiformer kræver ikke kun installation af passende faciliteter, men også en modernisering af hele det europæiske elnet og lagringsmulighederne.

5.4.5.

Genopretningsplanen er en anledning til at investere i hårdt tiltrængt offentlig transport og sikre en reel transportomlægning, reducere luftforureningen og bidrage til klimaindsatsen. Det betyder flere sporvogne, flere nulemissionsbusser og reel intermodalitet i byerne samt en EU-handlingsplan og omfattende finansiel støtte til opgradering, udvidelse og vedligeholdelse af jernbaner, investeringer i tog, nattog, grænseoverskridende jernbaneforbindelser og anden innovation inden for jernbanetransport. En EU-koordinering bør finde sted for at sikre, at kortdistanceflyvninger erstattes af bæredygtige alternativer. Når der flyttes trafik væk fra vejene, vil mere godstransport med jernbane samt ad indre vandveje og ad søvejen (f.eks. bæredygtig nærskibsfart) finde sted.

5.4.6.

Der bør opbygges et grundlag for en europæisk nulemissionsmobilitetsindustri, som er i stand til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter alternativer til forbrændingsmotorer og opladningsinfrastruktur, både for biler, varevogne, busser og lastbiler, samt øge udbuddet til jernbanesektoren. Dette omfatter et stort netværk af elektriske ladestandere i hele Europa og udvikling af bæredygtige og mere effektive batterier. Disse tiltag vil blive ledsaget af omskolingsprogrammer, der giver nye karrieremuligheder for arbejdstagere, der forlader transportsektoren, som er baseret på fossile brændstoffer.

5.4.7.

Som det allerede har kunnet konstateres i flere byer, udfordrer nedlukningsfasen den traditionelle brug af byområder og mobilitet og fremmer eksperimentering. I perioden med opsving kan der yderligere drages fordel af udviklingen af cykling, da den kan understøtte fysisk distancering, reducere menneskemængden i den offentlige transport samt give mere plads og lettere adgang til lokale butikker. Investeringer til forbedring af cykelinfrastrukturen kan hurtigt skabe resultater i byer og mellem byer og stimulere cykeløkosystemet.

5.4.8.

En omstilling af økonomien til en cirkulær økonomi er afgørende for en vellykket gennemførelse af den grønne pagt. Dette er grunden til, at f.eks. stål- og cementindustrien (store energiforbrugere) og den kemiske sektor bør organiseres på anden vis.

5.4.9.

Med omstillingen til en cirkulær økonomi i centrum kan genopretningspakken i væsentlig grad fremskynde den nødvendige infrastrukturudvikling og befordre innovation vedrørende alternative materialer og nye teknologier. For det første bør EU for at undgå spild støtte initiativer vedrørende etablering af nystartede virksomheder og socialøkonomiske virksomheder inden for reparation og genanvendelse og støtte relevant (efter)uddannelse for dem, der mister deres job under den økonomiske krise. Dette kunne navnlig fokusere på »områder med retfærdig omstilling« med en befordring af omdannelsen fra »mine-« til »urbane mineregioner«.

5.4.10.

For det andet er separat indsamling af affald en central forudsætning for en effektiv værdigenerering fra affald gennem genanvendelse. EU bør derfor støtte de lokale myndigheder i at overvinde investeringsefterslæbet for infrastrukturer for kommunal affaldsindsamling, -adskillelse og -genanvendelse over de kommende fem år.

5.4.11.

Coronaviruskrisen viser, at den digitale revolution er et vigtigt element i en styrkelse af vores samfunds modstandsdygtighed over for kriser. Det er helt afgørende at gøre en indsats for, at man digitaliserer centrale tjenesteydelser og styrker myndighedernes, lovgivernes og de offentlige institutioners evne til at levere deres tjenester under en krise. Samtidig er det vigtigt at erkende, at digitale teknologier er et redskab ikke et slutmål. Der skal tages et offentligt ejerskab til den ramme, der omgiver digitale teknologier, og den skal styres i retning af en høj standard for bæredygtighed, herunder med stærke demokratiske og teknologiske sikkerhedsmekanismer og ledsaget af støttetiltag for omkostninger og viden, der ikke efterlader nogen på bagperronen. Dette indebærer i overensstemmelse med EU's retsakt om tilgængelighed, at det er nødvendigt at sikre, at den digitale revolution sikrer tilgængelighed for EU's mere end 100 millioner personer med handicap.

5.4.12.

»Fra jord til bord«-strategien bør sætte en tydelig kurs for EU's fødevaresystem efter den aktuelle sundhedskrise og fremme tiltag med henblik på at etablere mere bæredygtige, modstandsdygtige og retfærdige fødevareforsyningskæder. Der er brug for tiltag på kort sigt for at tackle manglen på sæsonarbejdskraft og forebygge afbrydelser af forsyningskæderne. På længere sigt skal »Fra jord til bord«-strategien og den fælles landbrugspolitik styrke vores fødevaresystemers modstandsdygtighed og bæredygtighed ved at genopbygge mere diversificerede landbrugsmodeller, fremme lokale fødevaredistributionscentre og kortere forsyningskæder og forbedre markedsadgangen for smålandbrugere, fiskere med begrænset aftryk og akvakulturproducenter.

5.4.13.

Investeringer i omskolingsprogrammer for sektorer, som sandsynligvis ikke vil være fremtidssikrede (f.eks. fordi de er stærkt afhængige af fossile brændsler). Dette indebærer, at de skal søge efter alternativer, der kan reducere de fossile brændsler og »forgrønne« aktiviteten. Vi går ind for en målrettet investeringspolitik, der på smidig vis guider tabte arbejdspladser hen mod sektorer, hvori der er mangel på arbejdskraft, f.eks. den sociale og den grønne sektor.

5.4.14.

Medlemsstaterne skal investere mere i offentlige tjenester, eftersom offentlige tjenester, således som krisen har vist, har en central rolle for at redde menneskers liv og håndtere pandemien. Derfor bør EU's ledere overveje den såkaldte »gyldne regel« i forbindelse med anvendelsen af EU's finanspolitiske regler, med fritagelse af offentlige investeringer fra beregningerne af underskud og hensyntagen til holdbarheden af det eksisterende gældsniveau. EU bør grundigt evaluere liberaliseringen af strategiske offentlige tjenester baseret på konkurrenceregler. Endvidere bør adgangen til offentlige tjenester forbedres.

5.5.   Sociale foranstaltninger

5.5.1.

En implementering af den europæiske søjle for sociale rettigheder på EU-niveau og i alle medlemsstater er et vigtigt skridt i retning af en proaktiv indsats for social konvergens. Søjlen er redskabet for en etablering af en ny og opgraderet social resultattavle.

5.5.2.

Job skal være i centrum for EU's strategi med et øget fokus på knowhow og en fortsat implementering heraf gennem uddannelse, efteruddannelse og livslang læring, hvilket giver den europæiske arbejdsstyrke mulighed for at tilpasse sig ændringer i produktionssystemet som følge af den digitale og grønne omstilling.

5.5.3.

Et nyt syn på arbejdet er af central betydning i genopretningsfasen efter covid-19-krisen. I både den private og den offentlige sundheds- og plejesektor er forfølgelsen af produktivitetsvækst sket på bekostning af kvaliteten af leverede tjenesteydelser og har undermineret arbejdsglæden, hvilket har haft dramatiske konsekvenser under sundhedskrisen i de fleste EU-lande. Et skifte i retning af tjenestebaserede aktiviteter ville føre til, at der skabes en mere arbejdskraftintensiv økonomi som en modvægt til de usikre jobs i disse sektorer, hvilket vil understøtte højere beskæftigelse og få jobs tilbage i realøkonomien. Politikker, der fremmer kvalitetsbeskæftigelse i arbejdskraftintensive sektorer, der leverer tjenester af høj kvalitet, er derfor afgørende.

5.5.4.

EØSU bifalder Kommissionens opdaterede 2020-arbejdsprogram (10) som et kompromis, der fastholder den sociale dimension i genopretningsstrategien. Mange lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer kan ikke forsinkes eller udsættes, idet de udgør søjlerne i den sociale dagsorden. Disse omfatter: omsættelsen af de vedtagne direktiver i henhold til den allerede aftalte tidsplan (direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv, udstationeringsdirektivet, direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår). Kommissionen har tillige bekræftet alle initiativer, der vil sætte gang i en retfærdig og socialt bæredygtig genopretning, herunder dem om løngennemsigtighed, minimumslønninger, fair beskatning, ungdomsbeskæftigelse, den europæiske arbejdsløshedsgenforsikringsordning, dagsordenen for færdigheder, platformsarbejde og EU-reglerne for økonomisk forvaltning. Hvad der mangler i arbejdsprogrammet, er en opdatering af sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen gennem effektive præventive tiltag på arbejdspladserne.

5.5.5.

En stærk social genopretning indebærer også bedre adgang til fagforeninger og bedre beskyttelse. Det er nødvendigt at støtte kollektive overenskomstforhandlinger og demokrati på arbejdspladsen. EU og medlemsstaterne skal hjælpe arbejdsmarkedets parter med at øge de kollektive overenskomsters dækning betydeligt.

5.5.6.

Man skal også se på den rolle, køn spiller. Den økonomiske afmatning forårsaget af covid-19-udbruddet har betydelige konsekvenser for ligestillingen mellem kønnene, både under den økonomiske afmatning og den efterfølgende genopretning. I modsætning til »normale« konjunkturnedgange, der rammer mænds beskæftigelse mere end kvinders, har beskæftigelsesfaldet i forbindelse med foranstaltningerne for fysisk afstand betydelige konsekvenser i sektorer med en høj andel af kvindelige beskæftigede. Dertil kommer, at lukningen af skoler og pasningsinstitutioner har ført til et stærkt stigende behov for børnepasning, hvilket navnlig påvirker arbejdende mødre. Krisens virkninger for arbejdende mødre vil sandsynligvis være vedvarende i betragtning af værdien af deres erfaringer på arbejdsmarkedet.

5.6.   Sundhedssystemer

5.6.1.

En af de vigtigste erfaringer fra coronaviruskrisen er, at sundhedssystemerne i næsten alle europæiske lande skal styrkes, primært med fokus på prævention. Coronavirussens virkninger sætter sundhedssystemerne i EU under et enormt pres. Visse lande er hårdere ramt end andre pga. forskelle med hensyn til personaleressourcer (læger og sygeplejesker), højt kvalificerede fagfolk, medicinsk udstyr og hospitalskapacitet. Nok er sundhedspleje et nationalt ansvar, men virussens spredning kender ikke til grænser. Den berører hele EU på tværs af grænserne med sanitære, sociale og økonomiske konsekvenser, hvilket kalder på fælles svar på EU-niveau.

5.6.2.

Coronaviruskrisen har afsløret EU's afhængighed af import af medicinske produkter fra ikke-EU-lande. Investeringer i sundhedsbeskyttelse, pleje og langtidsplejeydelser, præventiv sundhedspleje og politikker for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen — med en livscyklustilgang — er nødvendige og skal støttes af EU-institutionerne.

5.6.3.

Coronaviruskrisen viser, at farmaceutiske multinationale selskaber har en betydelig magtposition. For at styrke uafhængigheden af den farmaceutiske industri bør der endvidere etableres en omfattende europæisk forskningsfond for udvikling af nye medikamenter og vacciner. EU-institutionerne bør have den autoritet, der er nødvendig for at koordinere forsyninger, distribution og priser for centralt medicinsk udstyr og beskyttelsesudstyr på det indre marked.

5.7.   Internationale relationer

5.7.1.

Den Europæiske Union er baseret på fælles europæiske værdier, som der ikke under nogen omstændigheder kan forhandles om (11): respekt for den menneskelige værdighed og menneskerettigheder, frihed, demokrati, lighed og retsstaten. Disse værdier må ikke glemmes, når EU og Unionens medlemsstater står over for en nødsituation og konsekvenserne heraf i form af økonomiske og sociale udfordringer. Selv om reaktionen på den aktuelle krise skal være hurtig og berettiger visse ekstraordinære og tidsbegrænsede foranstaltninger, må disse ikke gå imod retsstaten, og de må ikke bringe demokratiet, magtens tredeling og de europæiske borgeres grundlæggende rettigheder i fare. EØSU insisterer på, at alle politiske foranstaltninger i den henseende fuldt og helt skal stemme overens med vores fælles værdier som fastsat i artikel 2 i EU-traktaten.

5.7.2.

Coronaviruskrisen har vist, at international frihandel ikke giver nogen garanti med hensyn til forsyningssikkerhed selv med eksisterende lagre af fødevarer, sundhedsprodukter og industriprodukter. Oveni dette kommer den manglende gennemsigtighed og sporbarhed.

5.7.3.

Nogle europæiske selskaber, der har udviklet en industriel kapacitet i tredjelande, bør tilskyndes til at flytte denne kapacitet tilbage til EU. En tilbageføring af aktiviteterne inden for industri, landbrug og tjenesteydelser bør muliggøre større autonomi i forhold til de internationale markeder, generhvervelse af kontrollen med produktionsmetoderne og en igangsætning af en miljømæssig og social omstilling af aktiviteterne. I disse situationer kunne der ydes økonomisk støtte af de nationale regeringer, uden at man anvender reglerne om statsstøtte.

5.7.4.

Krisen har endvidere gjort det klart, at EU's afhængighed af Kina for en stor del af produktionen, navnlig på det medicinske område (f.eks. beskyttelsesudstyr), er forbundet med alvorlige risici. For at styrke sundhedssystemerne i stort set alle EU-lande er det meget vigtigt at nedbringe afhængigheden med hensyn til centrale produkter. Dette kan gøres ved at udvide produktionen i EU (produktions-/leveringskæde i EU) og udvikle produktionskapaciteten i samarbejde med andre lande i f.eks. Afrika (produktions-/leveringskæde for EU/Afrika). Dette har den merværdi, at de mindst udviklede lande også ville kunne udvikle nye økonomiske aktiviteter og styrke deres sundhedspleje.

5.7.5.

Det verdenssamfund, der kommer ud af pandemien, bør skabe et nyt system af internationale relationer, global økonomi og solidaritet, med forpligtelsen til at dele verdens velstand og redde liv samt beskytte de sundhedsmæssige, videnskabelige, intellektuelle og industrielle landvindinger. EU bør spille en ledende rolle i dette nye system for internationale forbindelser baseret på solidaritet og udviklingssamarbejde. Endvidere bør EU opretholde og eventuelt styrke sine samarbejdsforpligtelser.

5.7.6.

Hvis man sikrer lige konkurrencevilkår i den globale økonomi, kan man på den ene side gøre op med udnyttelsen af arbejdstagerne og på den anden med uretmæssige og uforholdsmæssigt store virksomhedsoverskud. Med en integrering af ILO og standarder for bæredygtig udvikling i WTO's og andre FN-relaterede organers regelsæt kunne man i betydelig grad bidrage til opbygningen af en ny og retfærdig økonomisk orden samt en retfærdig og intelligent globalisering. Reglerne bør tilpasses i overensstemmelse hermed og anvendes på mere konsekvent vis fremover med henblik på at kanalisere alle ressourcer og alt tilgængeligt personale i retning af at yde hjælp, dér hvor der er mest brug for det.

5.7.7.

Ethvert indgreb i de grundlæggende rettigheder skal begrundes objektivt og være ledsaget af »solnedgangsklausuler«. Det er vigtigt at sikre, at normaliteten genoprettes så hurtigt som muligt med alle grundlæggende demokratiske principper over hele verden. Indskrænkninger af menneskerettighederne som f.eks. forsamlingsfriheden, pressefriheden, retten til privatliv mm. må aldrig blive den nye normaltilstand.

5.7.8.

Det er nødvendigt at relancere EU's strategiske geopolitiske rolle i promoveringen af globale fredsprocesser, således at man kan sætte ny gang i mulighederne for økonomisk udvikling i EU's nabolande: det vestlige Balkan, Euromed og de østlige partnere samt i andre konfliktramte områder.

5.7.8.1.

I denne sammenhæng skal Euromed-regionen og det vestlige Balkan igen være et område med udviklingsmuligheder, ligesom det var det tidligere, da det befandt sig i centrum for udveksling af folk, varer og ideer. Af denne grund bør Euromed og det vestlige Balkan være i centrum for en strategisk EU-politik for integration og sammenkobling med hensyn til transport samt kommerciel og kulturel udveksling, der fremskyndes ved hjælp af en specifik og målrettet makroregional strategi. For at fremme denne udvikling skal der sættes nyt skub i makroregionale strategier i Middelhavsområdet og EU's strategi for byer.

5.8.   Migration og tiden efter covid-19

5.8.1.

Med udbruddet af covid-19-pandemien, de enorme tragiske følger, den har haft for de nationale sundhedssystemer, og det økonomiske kollaps i alle lande syntes migrationsspørgsmålet at forsvinde fra dagsordenen og træde i baggrunden, med en vis ligegyldighed fra den offentlige menings side. Asylansøgere kan ikke lades i stikken som følge af den igangværende krise. Grundlæggende ret til beskyttelse står i centrum for de europæiske værdier og kan ikke kastes over bord, når denne ret ikke lige passer. Følgende tiltag bør gennemføres: — Genoptagelse af procedurerne for opnåelse af opholdstilladelse og for anerkendelse af retten til asyl i stort set alle EU-lande. — Løsning af sundhedsforholdene ved overbelægning af centrene for modtagelse af migranter. — Tackling af jobusikkerheden (som allerede har resulteret i en reduktion, hvis ikke en total afbrydelse, af pengeoverførslerne, som ofte er den eneste kilde til underhold for migranternes familier, der er blevet i oprindelseslandene). — Lovliggørelse af migranter, der arbejder inden for personlig pleje eller i landbrugssektoren. — Udvikling af et fælles europæisk asylsystem, som er obligatorisk, sikkert og effektivt, så alle EU-lande hurtigt kan dele det fælles ansvar. — Udformning og udvikling af realistiske, lovlige, sikre og gennemførlige veje for arbejdskraftimmigration til EU. — Etablering af en permanent og effektiv dialog med migranternes oprindelseslande med henblik på udvikling af strukturer og kommunikationsrammer. — Forøgelse af den økonomiske og tekniske støtte til Frontex-agenturet. — Sikring på kort sigt af en forpligtelse til også at evaluere allokeringen af alle ressourcer som led i EU's flerårige budgetramme 2021-2027.

6.   Genopbygningsplanen

6.1.

Alle ovennævnte tiltag indebærer behovet for at formulere et nyt økonomisk forvaltningssystem, med strategiske politikker for industri, konkurrenceevne, social- og arbejdsmarkedspolitik, miljø og handel.

6.2.

Fremme en reform af EU's økonomiske forvaltning med en revision af stabilitets- og vækstpagten med henblik på en sideløbende sikring af stabilitet og vækst.

6.3.

Baseret på »Next Generation EU«-genopretningsinstrumentet vil det være nødvendigt at sikre en gradvis forøgelse af EU's egne ressourcer ved hjælp af relevante og hensigtsmæssige indtægtskilder som f.eks.: EU's emissionshandelssystem, et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, digital skat, skat på finansielle transaktioner og en CO2-afgift eller møntningsgevinst.

6.4.

EU bør uden tøven aktivere en koordineringsmekanisme, der kan neutralisere aggressiv skatteplanlægning og bekæmpe skatteunddragelse i de 27 medlemsstater, et fænomen, der i perioden 2001-2016 afstedkom et gennemsnitligt årligt tab i skatteindtægter på 46 mia. EUR i EU's medlemsstater (0,46 % af BNP) (12). Samtidig bør EU lancere en robust strategi for at tage hårdere fat på hvidvaskning af penge, noget, der risikerer at forgifte EU's produktionssystem og forvride det indre marked ved at forvride de lige konkurrencevilkår.

6.5.

Det er vigtigt at bevare den europæiske model for rettigheder, standarder og forbrugerpolitikker. Dette er, hvad der gør EU unikt. Med hensyn til digitalisering adskiller den tilgang, EU har anlagt i sin etiske AI-kodeks, baseret på »menneskelig kontrol« sig eksempelvis fra andre regioners tilgang. Denne tilgang, som er baseret på grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, er en del af EU-modellen og bør fastholdes trods de hårdere konkurrencevilkår, der er ved at trænge sig på.

6.6.

Det er nødvendigt at drage fuld fordel af de nye, mere bæredygtige forretningsmodeller, der vinder frem (cirkulær økonomi, deleøkonomi, socialøkonomi osv.). Disse er også elementer i den europæiske samfundsmodel og afleder en dobbelt værdiskabelse — økonomisk og samfundsmæssig værdi, ligesom de udgør instrumenter i arbejdet for at gennemføre den europæiske grønne pagt og målene for bæredygtig udvikling. Disse forretningsmodeller byder på en mulighed for at hjælpe med den økonomiske genopretning og samtidig håndtere samfundsmæssige problemer. Her vil EU's handlingsplan for en cirkulær økonomi blive afgørende, således som også den lovede EU-handlingsplan for den sociale økonomi (foråret 2021) vil blive det. Inspirerende eksempler bør deles, herunder f.eks. European Cluster Alliance.

6.7.

Digitalisering er både en mulighed og en risiko for genopretningen. Det er innovation, der sikre EU en plads i forreste række, f.eks. inden for blockchain, hvor EU indtager en førende position. Blockchain som en teknologi (ikke bitcoin) medfører demokratiske værdier ved at tilbyde gennemsigtighed og forbedrede forvaltningsstrukturer. Imidlertid skal digitaliseringens iboende risici håndteres, herunder yderligere arbejdsløshed, digital marginalisering og social udstødelse. Det skal afklares, hvordan vi kan udnytte mulighederne og samtidig afbalancere risiciene. Dette er et område, hvor EU søger at fastholde sin globale konkurrenceevne.

6.8.

Der er nu en chance for at fremme social innovation som en model for genopretning gennem fælles skabelse, fælles udformning og fælles fremstilling. I en kompleks samfundskontekst med massive samfundsmæssige udfordringer er den eneste udvej at mobilisere alle samfundets ressourcer og arbejde på tværsektoriel og tværfaglig vis for at finde løsninger. Det organiserede civilsamfund er en katalysator for social innovation og en bevægelse, der har bidraget til at udforme velfærdssystemer, der resulterer i nye politikker, strukturer, produkter, tjenesteydelser og arbejdsmetoder. Der er nu mere end nogensinde brug for, at civilsamfundet inddrages — sand social innovation kan kun lykkes, hvis civilsamfundet er involveret.

6.9.

Fremkomsten af en ny samfundsmodel? Genopretningen kan kun lykkes med produktivitet, finanspolitisk stimulering og fordeling af velfærden. Måske er tiden inde til igen at puste liv i ideen om en »social investeringspakke« for at arbejde på proaktiv og forebyggende vis for at reducere de fremtidige samfundsomkostninger. På denne måde bør EU styrke investeringerne i social infrastruktur: i) uddannelse og livslang læring, ii) sundhed, langtidspleje og social pleje, og iii) prisoverkommelige boliger (13). Alt dette skal ses i sammenhæng med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder på alle niveauer, et system for overvågning af det europæiske semester baseret på målene for bæredygtig udvikling, den europæiske grønne pagt og en fair digital omstilling baseret på EU's værdier, som sammen kunne danne basis for en ny europæisk samfundsmodel.

---

(1)  Georgieva, C., 2020, »The Great Lockdown: Worst Economic Downturn Since the Great Depression«. Pressemeddelelse nr. 20/98 fra IMF.

(2)  EU-statistikkerne over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) viser en stigning i fattigdom og social udstødelse for personer med handicap i perioden 2010-2018 i Estland, Luxembourg, Tyskland, Sverige, Irland, Tjekkiet, Litauen, Italien, Nederlandene, Malta og Spanien.

(3)  Kommissionen, GD ECFIN.

(4)  Den Internationale Arbejdsorganisation, marts 2020, »COVID-19 and the world of work: Impact and policy responses«.

(5)  Kommissionen, foråret 2020, »European Economic Forecast«. Institutional Paper 125. Maj 2020.

(6)  Kommissionen, GD ECFIN.

(7)  Eurofound living working and COVID-19 first finding — April 2020: »The survey results reveal that due to the economic implications of the COVID-19 pandemic crisis, more households are under financial strain than before the crisis began«. Tæt på halvdelen af alle respondenter (47 %) angiver, at deres husstand har svært ved at få det til at løbe rundt. (…) Blandt de respondenter, der har mistet deres arbejde permanent under krisen, rapporterede 90 %, at deres husstands økonomiske situation blev forværret, 44 % har ingen opsparing, og 35 % har en opsparing, der er lige stor nok til, at de kan opretholde deres nuværende levestandard i tre måneder.

(8)  Nassim Nicholas Taleb (2007), The Black Swan: the impact of the highly improbable.

(9)  Host S., Grange D., Mettetal L, Dubois U. 2014. »Précarité énergétique et santé: état des connaissances et situation en Île-de-France«, det regionale sundhedsobservatorium, Île-de-France, Paris, s. 14.

(10)  https://ec.europa.eu/info/publications/2020-commission-work-programme-key-documents_en.

(11)  EØSU's udtalelse SC/052 om EU's fremtid: Fordelene for borgerne og respekt for de europæiske værdier.

(12)  Kommissionen, 2019, »Estimating International Tax Evasion by Individuals«. Working Paper No76 — 2019.

(13)  Report of the High-Level Task Force on Investing in Social Infrastructure in Europe — Boosting Investment in Social Infrastructure in Europe. European Economy Discussion Paper 074, januar 2018.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om et indre marked for alle

(sonderende udtalelse)

(2020/C 311/02)

Hovedordfører:

Antonio LONGO

Anmodning om udtalelse	Brev fra det kroatiske rådsformandskab, 10.9.2019
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Præsidiets beslutning	24.9.2019
Vedtaget på plenarforsamlingen	10.6.2020
Plenarforsamling nr.	552
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	224/1/2

1.   Konklusioner og anbefalinger (1)

1.1.

Efter Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs (EØSU) opfattelse udgør det europæiske indre marked i alle sine dimensioner — økonomiske, sociale og miljømæssige — en hjørnesten i den sociale markedsøkonomi. Det er kernen i en harmonisk og afbalanceret europæisk integration, der skal genoprette befolkningens tillid til EU, skabe nye arbejdspladser, sikre en mere konkurrencedygtig økonomi og styrke EU's rolle i verden.

1.2.

Ifølge EØSU vil en opnåelse af målene i den europæiske grønne pagt bidrage væsentligt til udviklingen af det fremtidige indre marked.

1.3.

EØSU er ikke i tvivl om, at det fremtidige indre marked kun kan baseres på et sundt økonomisk grundlag kombineret med en stærk social dimension, og understreger nødvendigheden af opadgående konvergens og en mere effektiv socialpolitik på såvel EU-plan som medlemsstatsniveau.

1.4.

Udvalget mener, at en ny, integreret og fremsynet tilgang til det indre marked inden for alle relevante politikområder, men også til fjernelsen af de resterende uberettigede hindringer — uden at skabe nye — er nødt til at fokusere på borgerne, forbrugerne, arbejdstagerne og virksomhederne som centrale aktører i udviklingen, kontrollen og overvågningen af hele processen.

1.5.

EØSU mener, at der skal gøres en stor indsats for at forbedre de digitale færdigheder og forståelsen af de risici og muligheder, der er forbundet med dataforvaltning, så borgerne får mulighed for at tage del i fremsynede beslutningsprocesser og forstå det potentiale og de begrænsninger, der er forbundet hermed.

1.6.

Overregulering bør undgås, og der skal gøres noget ved den manglende gennemførelse af EU-direktiver på nøgleområder inden for erhvervslovgivningen, da dette — på trods af Small Business Act — forhindrer navnlig mikrovirksomheder og små virksomheder i at høste fordelene ved det indre marked fuldt ud.

1.7.

EØSU mener, at forvaltningsinfrastrukturen for det indre marked skal styrkes ved proaktivt at inddrage de organiserede organer, som repræsenterer borgere, forbrugere og virksomheder (med særligt fokus på sårbare borgere og borgere, der risikerer at blive udsat for diskrimination, den sociale økonomi samt mikrovirksomheder og små virksomheder), med det formål at udvikle forenklede og brugervenlige tilgange og sikre en rettidig, gennemsigtig og effektiv gennemførelse og anvendelse.

1.8.

EØSU ser gerne, at det indre markeds internationale dimension bliver styrket i forbindelse med den europæiske grønne pagt. For at sætte en stopper for illoyal konkurrence skal markedsovervågningen intensiveres for dermed at forhindre, at der kommer produkter, som er ulovlige, forfalskede eller ikke lever op til de sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssige standarder ind på det europæiske marked fra tredjelande via den voksende e-handel.

1.9.

EØSU opfordrer på det kraftigste til en styrkelse af det europæiske system for teknisk standardisering, da dette har afgørende betydning for det indre marked og navnlig de tekniske, sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssige standarder og giver borgerne, forbrugerne og virksomhederne, særligt mikrovirksomheder og små virksomheder, et klart overblik over reglerne og procedurerne og sikrer dem lige og reel deltagelse i standardiseringsprocessen.

1.10.

Udvalget opfordrer til, at forbrugernes interesser bliver varetaget i REFIT-processen, på det digitale område og i forbindelse med produkters og tjenesteydelsers sikkerhed, og til, at indsatsen for at nedbringe energi- og forbrugsfattigdom optrappes, så der sikres adgang til fødevarer, lægemidler og basale tjenesteydelser for alle borgere i EU. De nye paradigmer i forbindelse med målene for bæredygtig udvikling skal ledsages af nye incitamenter på europæisk, nationalt og lokalt plan.

1.11.

EØSU understreger, at det er vigtigt at lancere en solid EU-kampagne for formidling og interaktiv information på græsrodsniveau med et netværk af højt profilerede formidlingscentre.

1.12.

Der bør efter udvalgets opfattelse indføres rimelige vilkår for arbejdstagernes udøvelse af reel bevægelsesfrihed, etableringsfrihed og frihed til at arbejde overalt i det indre marked, navnlig i grænseregionerne. Det er nødvendigt at forbedre gennemførelsen af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (2) og at gøre en stor fælles indsats med hensyn til at sikre finansielle og strukturelle ressourcer på europæisk plan til livslang læring og uddannelse af personale i nye færdigheder og kvalifikationer.

2.   Baggrund for udtalelsen

2.1.

Det indre marked i alle sine dimensioner — økonomiske, sociale og miljømæssige — er et centralt element i den europæiske integration og udgør en hjørnesten i Europas sociale markedsøkonomi og i den nye strategi for bæredygtig vækst under den nye europæiske grønne pagt (3).

2.2.

Der er således behov for en vedvarende indsats for at sikre, at det indre marked styrkes yderligere. Kun hvis det gennemføres fuldt ud, vil det kunne genoprette borgernes tillid til det europæiske projekt, skabe nye arbejdspladser og en mere konkurrencedygtig økonomi samt sikre, at EU får en mere betydningsfuld rolle i verden.

2.3.

Processen med at fuldføre det indre marked kræver en integreret tilgang, der kan forvalte en proces, som forbinder alle relevante politikområder og dimensioner i en sammenhængende og langsigtet vision for, hvordan de nuværende og nye globale udfordringer inden for teknologi, sikkerhed og bæredygtighed skal håndteres (4). Investeringsplanen for den europæiske grønne pagt (5) vil blive afgørende i den sammenhæng.

2.4.

Virksomhederne — navnlig mikrovirksomheder og små virksomheder — og borgerne skal indtage en central rolle i denne proces som aktører i etableringen af et fremtidssikret indre marked ved hjælp af en mere brugerorienteret tilgang, der i vid udstrækning er baseret på en indgående analyse af situationen og behovene. I dag er der for visse basale fornødenheder og lægemidler en afhængighed af tredjelande, der skal overvindes.

3.   Hindringer for fuldførelsen af det indre marked

3.1.

De indlysende problemer, der fortsat er forbundet med fuldførelsen af det indre marked, omfatter følgende forudsætninger og hindringer.

3.2.   Forudsætninger

Følgende forudsætninger skal være opfyldt for at sikre, at det indre marked er tilgængeligt og brugbart for alle på lige vilkår:

a)	fuldstændig og rettidig gennemførelse af lovgivningen om det indre marked og fjernelse af gennemførelsesefterslæbet, ensartet og konsekvent anvendelse af EU-reglerne kombineret med en let, gennemsigtig og brugervenlig adgang til disse regler for alle uden overregulering

b)	effektiv fuldførelse af det indre marked for gas, elektricitet, digital infrastruktur og transport

c)	fuld adgang til det indre marked for alle, idet der sikres tilgængelige tjenesteydelser og varer til alle sårbare eller ugunstigt stillede borgere som f.eks. personer med handicap eller i risiko for fattigdom

d)	harmoniserede markedsovervågningsmekanismer, f.eks. for sikkerhed i forbindelse med kemikalier, energieffektivitet og produkters indvirkning på miljøet; fuld gennemførelse af ordninger for gensidig anerkendelse

e)	et velfungerende og harmoniseret marked for sekundære råvarer og cirkulære produkter, som letter bevægeligheden for udtjente produkter

f)

en fuldt ud implementeret ramme for høje tekniske og lovgivningsmæssige standarder, navnlig for miljøstandarder og sociale standarder. Der er behov for at uddanne offentlige indkøbere og berørte virksomheder i, hvordan de nye regler under programmet for det indre marked anvendes, og der skal oplyses om nødvendigheden af at købe lokalt (»nul kilometer«) for at stabilisere de regionale økonomier og nedbringe de miljømæssige virkninger

g)	fælles standarder for offentlige indkøb med konsekvente kriterier for indkøb i hele EU, for at sikre grønne og socialt inkluderende indkøb

h)	et integreret digitalt økosystem på EU-plan med nye virksomheds-, distributions- og forbrugsmodeller og nye forbindelser inden for digital offentlig forvaltning

i)	integrerede og udviklede kapitalmarkeder med finansielle tjenesteydelser, der er lettilgængelige for alle

j)	en fair dataøkonomi, der kan sikre adgang til og tilgængelighed og mobilitet af data i det indre marked, samtidig med at borgernes, forbrugernes og virksomhedernes sikkerhed og privatliv beskyttes

k)	en europæisk videnskabssky, der udnytter data fra offentlige og private forskningscentre, som modtager støtte fra de europæiske fonde

l)	et fuldt integreret marked for tjenesteydelser, herunder logistik og netværkstjenester

m)	effektive beskyttelsesmekanismer mod social og skattemæssig dumping

n)	EU-institutionerne skal i samarbejde med de direkte berørte parter nøje overveje og undersøge, hvilken virkning forordninger vil kunne få på virksomhederne, inden de foreslår nye forordninger eller ændrer de eksisterende

o)	fremme af alle former for iværksætteri via EU-politikker og -lovgivning med henblik på at booste medlemsstaternes økonomier, herunder beskytte mikrovirksomheder og små virksomheder og virksomheder inden for den sociale økonomi.

3.3.   Hindringer (6)

3.3.1.

Borgere, forbrugere og virksomheder har gjort opmærksom på væsentlige hindringer for det nuværende indre markeds funktion i form af: a) Komplekse administrative procedurer: Lovgivningen om det indre marked omfatter alt for ofte regler og procedurer, der er vanskelige at forstå eller følge for slutbrugerne. b) Forskellige nationale tekniske standarder: Der findes et voksende antal nationale tekniske forskrifter, hvilket fremgår af det stigende antal indberetninger af lovgivning — omkring 700 om året vedrørende varer. c) Problemer med at få adgang til information om standarder og krav: Den fælles digitale portal er et skridt i den rigtige retning med hensyn til at hjælpe virksomhederne, navnlig mikrovirksomheder og SMV'er, med at få adgang til de rigtige oplysninger, men der findes mange kontaktpunkter. En kvikskranke i hver medlemsstat kunne yde bedre vejledning om regler, procedurer og påkrævede dokumenter og om, hvilke myndigheder der skal kontaktes. d) Manglende koordinering mellem forskellige markedsovervågningsniveauer: Medlemsstaterne og regionerne har ansvaret for markedsovervågningen, hvilket kan medføre forskellige overvågningsniveauer med mulige forvridninger mellem produkter i det indre marked og produkter, der kommer ind på markedet, til følge. e) Overregulering og manglende gennemførelse af EU-direktiver på nøgleområder inden for erhvervslovgivningen skaber et komplekst lovgivningsmæssigt kludetæppe i det indre marked, hvilket forhindrer især SMV'er og mikrovirksomheder i at høste fordelene ved hele det indre marked fuldt ud. f) Manglende uddannelses- og samarbejdsmekanismer, som kan sikre et fornuftigt og konsekvent kendskab til de standarder, der (potentielt) finder anvendelse, blandt de relevante offentlige myndigheder, borgerne, forbrugerne og de berørte virksomheder. g) Fejlslagen sikring af et indre marked inden for nøglesektorer som f.eks. gas, elektricitet, digital infrastruktur og transport.

4.   Det indre marked som et centralt punkt på EU's nye strategiske dagsorden

4.1.

EØSU er overbevist om, at et indre marked for alle udgør et nøgleelement i den europæiske integration med henblik på at genoprette befolkningens tillid til EU, skabe arbejdspladser, sikre en konkurrencedygtig økonomi og opretholde EU's indflydelse i verden.

4.2.

Udvalget mener, at en opnåelse af målene i den europæiske grønne pagt, herunder den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi (7) og nulforureningsstrategien, kan udgøre et vigtigt bidrag til udviklingen af det fremtidige indre marked.

4.3.

EØSU glæder sig over, at denne proces er en af de fire vigtigste prioriteter i den strategiske dagsorden 2019-2024 (8) og »for første gang [er blevet] indarbejdet i det europæiske semester« (9).

4.4.

EØSU mener ikke blot, at en ny, integreret og fremsynet tilgang til det indre marked inden for alle relevante politikområder skal fokusere på borgerne, forbrugerne, arbejdstagerne og virksomhederne som dem, der nyder godt af målene, men også at disse skal være centrale aktører i udformningen, kontrollen og overvågningen af processen, som skal baseres på disse aktørers reelle behov, være forenklet, lettilgængelig og letanvendelig.

4.5.

Udvalget påpeger behovet for en radikal administrativ forenkling og fremhæver problemet med proportionalitet. SMV'er og mikrovirksomheder afholder store omkostninger uden garanti for, at de handler i overensstemmelse med lovgivningen. Gennemførelsen af »Small Business Act« og princippet »tænk småt først« bør have prioritet og — via SMV-strategien — sættes på den politiske dagsorden på kort sigt. En undersøgelse af den kombinerede virkning af mange forskellige forordninger på virksomhederne bør indgå i lovgivningsprocessen.

4.6.

Der bør iværksættes en proces med støtte til digitalisering og intensiv kapacitetsopbygning for alle aktører, og det indre marked for tjenesteydelser bør ligeledes åbnes op på en retfærdig og gennemsigtig måde.

4.7.

Et fremsynet indre marked forudsætter en stor indsats med hensyn til at forbedre de digitale færdigheder og forståelsen af data og forvaltningen heraf, så borgerne og de små virksomheder får mulighed for at deltage i disse processer. Uvisheden og kompleksiteten af dette spørgsmål bør anerkendes, og den nødvendige individuelle og sociale robusthed skal opbygges for at håndtere disse udfordringer og for bedre at forstå de digitale platformes potentiale og begrænsninger og deres grundlæggende forretningsmodeller og styring for på den måde at forebygge manipulation.

4.8.

Der er også behov for en forvaltningsinfrastruktur for det indre marked, der, samtidig med at den baseres på eksisterende EU-forvaltningsværktøjer (f.eks. SOLVIT, IMI, Dit Europa — Råd & Vink og Resultattavlen for det indre marked), styrkes på europæisk og nationalt plan med en proaktiv inddragelse af organiserede organer, der repræsenterer borgerne, forbrugerne og virksomhederne, med henblik på at udvikle forenklede og brugervenlige tilgange. Det er nødvendigt med en rettidig, gennemsigtig og effektiv gennemførelse og anvendelse af standarderne for det indre marked, hvis omstillingen til et digitalt, effektivt, sammenhængende, afbalanceret og bæredygtigt Europa skal blive vellykket.

4.9.

For at sætte en stopper for illoyal konkurrence og undgå sundheds- og sikkerhedsrisici for forbrugerne skal markedsovervågningen styrkes med henblik på at forhindre produkter, som er ulovlige eller forfalskede, i at komme ind på det europæiske marked fra tredjelande via e-handel. Der bør hurtigst muligt iværksættes forbrugeroplysningstiltag.

5.   Det indre marked og borgerne

5.1.

Borgerne bør stå centralt i hele processen med at etablere det fremtidige indre marked, ikke blot som dem der i størst omfang nyder godt af dets resultater, men også som proaktive aktører i processen på baggrund af deres behov og forventninger.

5.2.

EØSU har i en tidligere udtalelse (10) understreget behovet for »et omfattende program for digital uddannelse og erhvervsuddannelse for at give alle borgere de nødvendige læringsredskaber i hænde, så de kan tackle omstillingen bedst muligt«.

5.3.

Det skal sikres, at alle EU-borgere, navnlig sårbare borgere og borgere, som risikerer at blive udsat for diskrimination, inddrages i alle faser. Personer med handicap eller i risiko for fattigdom skal sikres adgang til tjenesteydelser og varer i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/882 (11) og andre retlige forpligtelser som f.eks. FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.

5.4.

EØSU understreger, at det er vigtigt at iværksætte en solid europæisk oplysningskampagne med interaktiv information og et netværk af højtprofilerede formidlingscentre beliggende i centrale og perifere intermodale knudepunkter i det indre marked med henblik på at fremme en proaktiv inddragelse af borgerne, hvor der tages højde for forespørgsler, problemer og løsningsforslag med aktiv støtte fra det organiserede civilsamfund.

6.   Det indre marked og arbejdstagerne

6.1.

EØSU er ikke i tvivl om, at det fremtidige indre marked kun kan baseres på et sundt økonomisk grundlag kombineret med en stærk social dimension (12), og »har konsekvent slået til lyd for opadgående konvergens og en mere effektiv socialpolitik på både EU-niveau og medlemsstatsniveau« (13) med »en tydelig og velkoordineret køreplan, hvori der fastlægges prioriteter for gennemførelsen af søjlen og håndhævelsen af eksisterende sociale rettigheder og standarder«.

6.2.

EØSU understreger endnu en gang, at »[e]n ny europæisk semesterproces bør opfylde sociale målsætninger inden for rammerne af en overvågning af sociale ubalancer, og der bør indføres nye målbare indikatorer sammen med målrettede sociale landespecifikke henstillinger« (14). Alt for store forskelle bør undgås, for selv når de afspejler specifikke nationale forhold, kan de udløse social dumping og fordreje de lige konkurrencevilkår i hele det europæiske indre marked.

6.3.

Der bør efter udvalgets opfattelse indføres rimelige vilkår for arbejdstagernes udøvelse af reel bevægelsesfrihed, navnlig i grænseregionerne. Det er nødvendigt at forbedre gennemførelsen af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (15) og at gøre en stor fælles indsats med hensyn til at sikre finansielle og strukturelle ressourcer på europæisk plan til livslang læring og uddannelse af personale i nye færdigheder og kvalifikationer.

6.4.

EØSU understreger endnu en gang, at »[d]e ændringer, som nye teknologier, kunstig intelligens og big data medfører for produktionsprocesserne og økonomien generelt, også [vil] medføre væsentlige ændringer på arbejdsmarkedet«, og at det er vigtigt, at »disse ændringer sker inden for rammerne af en konstruktiv social dialog og under hensyntagen til arbejdstagernes rettigheder og livskvalitet« (16), så fælder, der forårsager fattigdom og social usikkerhed, undgås.

6.5.

Ifølge udvalget kræver en bæredygtig udvikling en stor fælles mobilisering af finansielle og strukturelle ressourcer på europæisk, nationalt og lokalt plan til livslang læring og uddannelse af menneskelige ressourcer i nye grønne og digitale færdigheder og kvalifikationer, der matcher de ændrede arbejdsmarkeder under den nye europæiske grønne pagt.

7.   Det indre marked og forbrugerne

7.1.

Forbrugerpolitikken er et vigtigt led i processen med at fuldføre et indre marked, der fokuserer på offentlighedens interesser, og som er i stand til at forme borgernes engagement i EU's integrationsproces. EØSU mener, at der skal gøres mere for at sikre en effektiv beskyttelse af forbrugerne, når aktører ikke følger reglerne, og når den nuværende fragmenterede anvendelse af reglerne og vedvarende forskelle mellem medlemsstaterne ikke nedbringes.

7.2.

EØSU opfordrer til, at forbrugernes interesser bliver varetaget i REFIT-processen, på det digitale område og i forbindelse med produkt- og tjenesteydelsessikkerhed og til, at indsatsen for at nedbringe energi- og forbrugsfattigdom optrappes, således at adgangen til fødevarer, lægemidler og basale tjenesteydelser forbedres for alle borgere i EU.

7.3.

Problemet med forskelsbehandling af forbrugere i forskellige lande ved direkte køb eller e-handel, hvad angår priser og salgs- og leveringsbetingelser, skal løses. Geoblokering er fortsat et særligt stort problem.

7.4.

EØSU glæder sig over de oplysninger om resultaterne af forbrugerbeskyttelse, der fremlægges via onlinetvistbilæggelsesplatformen (17), men ser gerne, at de »udenretlige« — navnlig grænseoverskridende — bilæggelsesværktøjer styrkes«.

7.5.

EØSU er overbevist om, at gennemsigtige og sammenlignelige oplysninger er af afgørende betydning, når det handler om at gøre det muligt for borgerne at træffe intelligente valg, ikke mindst i forhold til miljøpåvirkning og bæredygtighed.

8.   Det indre marked og virksomhederne

8.1.

EØSU mener, at følgende er nødvendigt for at imødekomme virksomhedernes behov i forbindelse med den fulde gennemførelse af det indre marked:

8.1.1.

En yderligere åbning og integration af markederne for varer og tjenesteydelser, herunder logistik og netværkstjenester, for at realisere EU's fulde økonomiske potentiale og skabe et solidt grundlag for en langsigtet konkurrencedygtighed på globalt plan. Diversiteten og pluralismen i detailsektoren skal beskyttes og fremmes (18).

8.1.2.

Fremme af digitaliseringen som en nøglefaktor i den europæiske konkurrencedygtighed, dvs. udstikke en ramme, der fremmer indførelsen af digitale teknologier. Programmer rettet mod SMV'ers og mikrovirksomheders behov skal respektere kulturen i denne type virksomheder og inddrage lokale interesseorganisationer.

8.1.3.

Udbredelse af flere foranstaltninger, der giver mikrovirksomheder og små virksomheder grundlæggende og mere avancerede digitale færdigheder, samt en lang række teknologiske løsninger og fastsættelse af retfærdige regler for adgang til data, fri strøm af data og ansvar ved hjælp af en omfattende politisk tilgang.

8.1.4.

Udformning af en lovgivningsmæssig og finansiel ramme, der fremmer investeringer i infrastruktur, således at fysiske og digitale infrastrukturer forbedres væsentligt og gøres interoperable; innovation og fleksibilitet for virksomheder med henblik på at bringe dem på linje med en verden i hastig forandring, hvilket vil fremme nye forretningsmodeller og teknologisk neutralitet ved hjælp af lovgivning om det indre marked, der letter markedsadgangen ved at mindske hindringerne.

8.1.5.

Prioritering af principperne om bedre regulering og praktisk gennemførelse, så det indre marked bliver det bedste sted at gøre forretninger og arbejde på.

8.2.

Forskellene mellem de nationale skattesystemer skal have særlig opmærksomhed. EØSU mener, at social dumping og skattedumping i det indre marked skal imødegås, da den forvrider konkurrencen og giver anledning til ellers ubegrundede udflytninger.

8.3.

Det er ligeledes vigtigt at lukke infrastruktur- og reguleringsmæssige huller i sammenkoblingen af lokale markeder i det indre marked, særligt inden for nøglesektorer som f.eks. gas, elektricitet og transport, som udgør hindringer for en retfærdig og gennemsigtig konkurrence.

8.4.

EØSU påpeger, at det europæiske standardiseringssystem skal styrkes, navnlig hvad angår tekniske, sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssige standarder, for at give virksomhederne, især mikrovirksomheder og små virksomheder, et klart overblik over de regler og procedurer, der skal følges, samt sikre alle de relevante aktører lige og reel deltagelse i standardiseringsprocessen.

---

(1)  Kommissionen offentliggjorde den 10. marts 2020 meddelelserne »Langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked« og »Påpegning og håndtering af hindringer for det indre marked«.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22).

(3)  COM(2019) 640 final.

(4)  9743/19 COMPET 437 MI 487.

(5)  EESC-2020-00463 ECO/505 (ordfører: Carlos Trias Pintó) (se side 63 I denne EUT).

(6)  Kommissionen offentliggjorde den 10. marts 2020 den vigtige meddelelse »Påpegning og håndtering af hindringer for det indre marked« (COM(2020) 93 final).

(7)  COM(2020) 98 final, offentliggjort den 11. marts 2020.

(8)  https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2019/06/20/a-new-strategic-agenda-2019-2024/.

(9)  IP/19/6770, 17.12.2019.

(10)  EUT C 81 af 2.3.2018, s. 102.

(11)  EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70.

(12)  EUT C 353 af 18.10.2019, s. 23.

(13)  EUT C 13 af 15.1.2016, s. 40; EUT C 81 af 2.3.2018, s. 145 og EUT C 440 af 6.12.2018, s. 135.

(14)  EUT C 14 af 15.1.2020, s. 1.

(15)  Se fodnote 2.

(16)  EUT C 353 af 18.10.2019, s. 6.

(17)  Ifølge kommissær Věra Jourová blev over 24 000 sager løst i løbet af det første år.

(18)  EUT C 110 af 22.3.2019, s. 41.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om effekten af kampagner for deltagelse i de politiske beslutningsprocesser

(sonderende udtalelse på anmodning af det kroatiske rådsformandskab)

(2020/C 311/03)

Ordfører:	Marina ŠKRABALO
Medordfører:	Cinzia DEL RIO

Anmodning om udtalelse	Brev af 10.9.2019
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	3.3.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	10.6.2020
Plenarforsamling nr.	552
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	209/2/3

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU bifalder, at det kroatiske rådsformandskab har anmodet om en udtalelse om effekten af kampagner for deltagelse i de politiske beslutningsprocesser. Den vil forhåbentlig kunne bruges som input til rettidige politiske drøftelser i de relevante rådssammensætninger og forberedende organer om vigtige områder, der kan forbedres i EU's valgproces, og som vil være baseret på Kommissionens kommende rapport om valget. De politiske drøftelser vil sikre medlemsstaterne mulighed for i god tid at bidrage til dagsordenen for Kommissionens demokratihandlingsplan og konferencen om Europas fremtid, som vil blive lanceret under det kroatiske formandskab. Tiden er inde til en ny, koordineret indsats for at beskytte og styrke det europæiske demokrati i hele den nye politiske cyklus i EU-institutionerne. I den henseende opfordrer EØSU det kroatiske rådsformandskab til at fungere som katalysator for fremme af et tæt samarbejde mellem alle EU-institutionerne, herunder primært Europa-Parlamentet og Kommissionen, men også EØSU, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder.

1.2.

EU-borgernes deltagelse i EU's politiske beslutningsproces, først og fremmest ved at stemme ved valg, men også gennem politiske debatter og politiske høringer, er afgørende for at puste nyt liv i det europæiske demokrati og sikre legitimiteten af EU-institutionerne og EU-instrumenter. EØSU opfordrer EU-institutionerne til at bygge videre på erfaringerne fra valget i 2019 ved i god tid at træffe politiske foranstaltninger og med en koordineret institutionel indsats for at forbedre EU's valgproces i forhold til nu og gøre mest muligt for at sikre en tilfredsstillende valgdeltagelse ved valget i 2024 og fremefter.

1.3.

Selv om den hidtidige tendens til faldende deltagelse ved valg til Europa-Parlamentet fortsætter, idet den relativt høje stemmeprocent i 2019 stadig er lavere end stemmeprocenten i perioden fra 1979 til 1994 (1), kan der tages ved lære af erfaringerne fra de seneste valg med henblik på at øge deltagelsen af informerede borgere i det næste valg til Europa-Parlamentet og på lang sigt. Det er vigtigt at erkende, at tendensen længe har været, at langt færre stemmer ved valg til Europa-Parlamentet end ved nationale valg (2), og at se den højere stemmeprocent blandt de unge og veluuddannede vælgere ved valget til Europa-Parlamentet i 2019 som en potentielt ny positiv tendens.

1.4.

Efter EØSU's opfattelse må EU-institutionerne tænke nyt, hvis deres indsats i forhold til EU-borgerne skal blive mere effektiv, og de er nødt til at fange borgernes, civilsamfundets og arbejdsmarkedets parters interesse i al kommunikation, især kampagner, og søge at engagere dem ved at appellere til både følelser og fornuft. På den baggrund glæder EØSU sig over Europa-Parlamentets nye vælgerorienterede strategi for offentlige informationskampagner og støtter stærkt den omfattende plan om at bygge videre på succesen fra den seneste valgkamp. EØSU opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige budgetmidler og personaleressourcer til Parlamentets kampagnearbejde for at udbygge og udvide dets omfattende netværk af civilsamfundspartnere, frivillige og meningsdannere, levere en række tematiske kampagner i løbet af de kommende fem år og forberede en klog valgkamp i 2024.

1.5.

EØSU opfordrer til et endnu tættere samarbejde mellem Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne samt med EØSU, Regionsudvalget og alle relevante aktører om godt udtænkte fremtidige oplysningskampagner om EU-anliggender og det næste valg til Europa-Parlamentet, som formidles fra såvel decentralt som centralt hold, så kampagnerne mere effektivt når ud til, informerer og engagerer et stort flertal af EU-borgerne.

1.6.

Efter EØSU's opfattelse udgør desinformation ikke kun en direkte trussel for borgernes evne til at træffe informerede politiske beslutninger, men også for den europæiske integration og derfor for EU's enhed, velstand og globale indflydelse. En række fremmede magter har en interesse i at svække EU's evne til at træffe demokratiske beslutninger, og det samme gælder ekstremistgrupper, der modarbejder det europæiske samarbejde og stærkere samhørighed (3). EØSU bakker kraftigt op om EU's aktuelle bestræbelser for at bekæmpe ekstern og intern desinformation (4) og opfordrer Kommissionen til at sikre, at adfærdskodeksen om desinformation overholdes fuldt ud og følges op af lovgivningsmæssige tiltag. Det opfordrer endvidere til videreudvikling af det nyligt oprettede system for tidlig varsling og STRATCOM's efterretningsenheder og til, at EU-Udenrigstjenestens indsats over for desinformation udbygges og matches af en tilsvarende udbygning af EU's indsats over for intern desinformation.

1.7.

EØSU efterlyser yderligere handling fra Kommissionen og Parlamentet for at sikre tilstrækkelige ressourcer til at styrke samfundets modstandsdygtighed over for desinformation, udvide overvågningen til en bredere vifte af eksterne og interne aktører, som udgør en trussel, og til at intensivere informationsudvekslingen mellem institutionerne og medlemsstaterne samt internationalt.

1.8.

EØSU støtter kraftigt Kommissionens forslag om at udvikle en »europæisk demokratihandlingsplan«, som bør spænde vidt og være vedvarende og i stand til at frembringe ændringer, og som sikres med økonomisk støtte og interinstitutionel koordinering. Den europæiske demokratihandlingsplan og de dermed forbundne fremtidige initiativer bør i langt højere grad arbejde for at sikre frie og pluralistiske medier og uafhængig kvalitetsjournalistik, effektiv regulering af de sociale medier, navnlig med henblik på at bekæmpe desinformation og herunder regulere politisk reklame på internettet og ansvar for indhold, en moderniseret valgproces, inddragelse af grupper, der føler sig udelukket, først og fremmest personer med handicap, og udbredt folkeoplysning om EU og dets demokratiske proces i alle medlemsstater. EØSU minder om sit forslag om en ambitiøs strategi for kommunikation, uddannelse og borgerbevidsthed om grundlæggende rettigheder, retsstatsprincippet og demokrati (5).

1.9.

EØSU opfordrer EU-institutionerne og det kroatiske formandskab til vedvarende at være opmærksom på EU-budgetforhandlingerne om bevillinger til uddannelse i EU-værdier, institutionelle anliggender og unionsborgerskab som en central drivkraft for det europæiske demokrati. Der bør øremærkes tilstrækkelige midler til det fulde spektrum af EU's uddannelsesindsats og til de foranstaltninger, som foreslås i den europæiske demokratihandlingsplan, og der bør sikres en bedre sammenhæng mellem de forskellige budgetområder. En større del af midlerne bør gå til det succesfulde Erasmusprogram, idet en større del af andre EU-programmer og Den Europæiske Socialfond bør øremærkes hertil.

1.10.

For at mobilisere yderligere politisk støtte til at styrke EU's folkeoplysning opfordrer EØSU EU-institutionerne (og det kroatiske formandskab) til at støtte EØSU's forslag om, at man på EU-plan etablerer ekspertgruppen på højt niveau »Teaching Europe« (Undervis Europa) med repræsentanter for medlemsstaterne og førende uddannelseseksperter. Denne gruppe vil kunne komme med politiske forslag og anbefalinger til debat blandt EU's undervisningsministre, som vil kunne resultere i rådskonklusioner. Gruppen kunne også tage initiativ til praktiske forbedringer såsom en central onlineplatform med en opgørelse over eksisterende undervisningsmateriale skabt gennem EU-finansierede projekter og nationale læseplaner, sådan som EØSU har foreslået.

1.11.

EØSU opfordrer Rådet og Kommissionen til at være særligt opmærksomme på det brændende spørgsmål om inklusion af personer med handicap, etniske mindretal, migranter, fattige i landdistrikter og andre dårligt stillede sociale grupper, som har været kronisk underrepræsenteret ved valg til Europa-Parlamentet i alle EU's medlemsstater. EØSU foreslår, at Kommissionen inden for rammerne af den europæiske demokratihandlingsplan udarbejder 1) et lovforslag om minimumsstandarder for EU-valgprocessens tilgængelighed for personer med handicap og 2) en EU-køreplan for en mere inklusiv valgproces, der ledsages af et finansieringsforslag, der kan støtte medlemsstaterne i deres indsats for at modernisere valgprocessen og gøre den socialt inkluderende.

1.12.

Den nye Kommission bør tilstræbe hurtigst muligt at modernisere EU's kampagneregler og valgproces yderligere med udgangspunkt i de skridt, som den forrige Kommission tog (6). Med henblik derpå støtter EØSU kraftigt: 1) en kontinuerlig aktiv indsats fra de valgkoordinerende netværk med nationale knudepunkter, der bør fungere som katalysatorer for hurtige forbedringer, 2) et udvidet lovpligtigt tilsyn med de europæiske politiske partier med hensyn til gennemsigtighed i kampagner og partifinansiering, overholdelse af databeskyttelsesreglerne og respekt for EU's værdier, 3) flere incitamenter for de europæiske politiske partier til at øge den politiske sammenhæng og borgerinddragelsen på tværs af og ud over nationale medlemspartier, 4) foranstaltninger, der sikrer, at alle marginaliserede samfundsgrupper og samfundsgrupper, der føler sig udelukket, kan deltage fuldt ud i den demokratiske proces. Kommissionen bør også forbedre håndhævelsen af reglerne om delt ansvar for udvikling af mediekompetencer mellem ikke blot EU og de nationale institutioner og civilsamfundet, men også hos sociale medier og digitale platformsvirksomheder samt politiske aktører.

2.   Muligheder for at forbedre EU-borgernes velinformerede deltagelse i valg

2.1.   Mere effektive offentlige informationskampagner

2.1.1.

EU's evne til at fange borgernes interesse gennem oplysnings- og kommunikationskampagner er blevet betydeligt forbedret i de seneste år med en mærkbar indsats for at koble EU-politikker sammen med konkrete virkninger i hverdagen, for at vise virkningen af EU's initiativer gennem »almindelige« mennesker og for at anvende ny teknologi til at formidle information. EU-institutionerne har mange kanaler til information af borgerne — kontorerne i medlemsstaterne, deres websteder og sociale medier, presse- og mediearbejde, EU-agenturer og mange netværk af eksperter og interessenter samt deres besøgstjenester.

2.1.2.

EU-institutionerne og de nationale regeringer bør fortsætte og intensivere arbejdet, være bedre til at koordinere og samarbejde mere med civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og EU-institutionernes kontorer i medlemsstaterne for at udbrede korrekt information om EU-lovgivningen, -politikker og -initiativer og for at sætte enkeltpersoner og organisationer i stand til at finde viden om, interessere sig for og deltage i EU-anliggender. EU-institutionerne og medlemsstaterne bør investere mere i kapacitetsopbygning og i at skabe flere muligheder for repræsentative civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedsparter, som fremmer den europæiske idé i deres egne bottom-up-kampagner for europæiske værdier, og sidstnævnte bør benyttes som partnere og katalysatorer i dialogen med borgerne.

2.1.3.

EU-institutionerne har store budgetter til information af borgerne, herunder til kampagner, selv om de unægtelig er små sammenlignet med medlemsstaternes regeringers budgetter til information af borgerne og kampagner (og medlemsstaternes lokale og regionale myndigheders budgetter til den slags aktiviteter). Derudover støtter flere af Kommissionens generaldirektorater med en række forskellige midler civilsamfundets og arbejdsmarkedets parters bestræbelser for at informere og engagere EU-borgerne i debatterne om konkrete EU-politikområder. Den positive rolle, som spilles af EU-institutionerne, det europæiske og nationale civilsamfund, arbejdsmarkedets parter og uafhængige medier, bør udvides og behørigt afspejles i det nye EU-budget.

2.1.4.

Især har Europa-Parlamentet arbejdet aktivt for at fremme interessen for og deltagelsen i valg til Europa-Parlamentet. Med kampagnen i 2019 søgte det at fange vælgernes interesse med følelsesladede budskaber rettet mod lige netop det, der optager dem, inddrage civilsamfundet og fagforeningerne meget mere aktivt og køre en decentraliseret og langt mindre institutionel kampagne med en langt større multiplikatoreffekt. Kampagnen »Denne gang stemmer jeg« gav civilsamfundsorganisationer mulighed for (og finansiering til) selv at gennemføre tiltag og kommunikere med borgerne om valget, og de kunne skitsere deres egne idéer og visioner for fremtidens Europa. Kampagnen var også inspiration for en lang række sociale aktører, herunder erhvervslivet, til at engagere sig i at få folk ud at stemme. På grundlag af dokumentationen fra Europa-Parlamentets undersøgelse i kølvandet på valget (7) kan denne omfattende og interaktive kampagne have bidraget til at højne valgdeltagelsen.

2.1.5.

I forbindelse med den fremtidige indsats for at fremme EU-borgernes politiske deltagelse er det vigtigt at huske på, at tendensen til positiv identifikation med EU er voksende, hvilket kan ses af den stigning på 11 % af vælgere, som sagde, at de stemte ved valget til Europa-Parlamentet, fordi de så det som deres borgerpligt, stigningen på 11 % af vælgere, som stemte, fordi de var for EU, og stigningen på 6 % af vælgere, som mente, at de kunne ændre noget ved at stemme. Respondenterne angav, at de væsentligste faktorer, som med størst sandsynlighed vil få dem til at stemme ved næste valg til Europa-Parlamentet, er bedre information om EU og Unionens indvirkning på deres dagligdag (43 %), flere unge kandidater (31 %) og flere kvindelige kandidater (20 %). Derudover gav de klart udtryk for, at der er behov for, at den politiske deltagelse bygger på bedre information, mere inklusive valgprocesser, mere ansvarlig politisk ledelse og mere effektiv institutionel beskyttelse mod misbrug af valgprocessen i form af politisk korruption, desinformation og cyberangreb (8).

2.1.6.

I fremtidige offentlige informationskampagner bør EU-institutionerne prioritere emner af særlig interesse for vælgerne, og disse kampagner bør finde sted i hele den politiske cyklus, således at der skabes et fælles grundlag af viden om og et tilknytningsforhold til EU forud for det næste valg til Europa-Parlamentet. Der bør være særlig fokus på at få informationskampagnerne til at trænge igennem til alle geografiske områder og alle samfundslag, især til dem, som er marginaliserede i forhold til politisk deltagelse og den socioøkonomiske udvikling, og som på grund af deres generelle situation præget af social udstødelse kan være særligt sårbare over for ondsindede desinformationskampagner (9). Proaktive oplysningstiltag fra EU-institutionernes side kræver en dybere dialog med lokalsamfundene i hele EU gennem et tættere samarbejde med de lokale medier, lokale civilsamfundsgrupper, lokale myndigheder og folkeoplysningsprogrammer.

2.2.   Investeringer i mediefrihed, mediepluralisme og journalistik

2.2.1.

Frie og pluralistiske medier, der leverer korrekte og saglige oplysninger til europæerne, er afgørende for en oplyst debat om valg og politisk beslutningstagning og et vigtigt våben mod desinformation. Frie og pluralistiske medier skal være ansvarlige for deres indhold og gennemsigtige hvad angår ejerskab og økonomiske interesser.

2.2.2.

Trods tilbagegangen for de »traditionelle« medier (trykte og radio og TV) som følge af masseadgangen til digitale og sociale medier anvender, deler og kommenterer borgerne flittigt indlæg online på radio- og TV-stationers, avisers og journalisters websteder og sociale medier.

2.2.3.

De europæiske lande er stærkt repræsenteret i toppen af listen over »god« pressefrihed på verdensindekset for pressefrihed (10) for 2019 (9 EU-medlemsstater er blandt de 15 lande med »god pressefrihed«), og ingen er i den værste kategori (»meget alvorlig situation«). Alligevel er 12 EU-medlemsstater kun i kategorien »rimelig god«, mens 6 beskrives som »problematisk«, og en enkelt EU-medlemsstat klassificeres som »vanskelig«. Flere og flere tilfælde af vold og trusler mod journalister i EU's medlemsstater og enhver form for politisk indblanding i medierne er en bekymrende udvikling for det europæiske demokrati.

2.2.4.

Ifølge resultaterne for 2017 fra observatoriet for mediepluralisme (11) er markedskoncentration en kilde til mellemhøj eller høj risiko for mediepluralismen i alle EU-lande, uden undtagelse. De økonomiske vanskeligheder for forskellige traditionelle medier tyder på, at mediekoncentration er en tendens, som sandsynligvis ikke vil aftage i fremtiden, og at en mulig indskrænkning af pluralismen på markedet fortsat er en risikofaktor overalt. EU er nødt til at træffe antitrustforanstaltninger for at sprede medieejerskabet og bekæmpe koncentration og monopolisering af medieejerskabet.

2.2.5.

Uafhængig journalistik er et offentligt gode, og manglen på et diversificeret og pluralistisk medielandskab er udtryk for et klart markedssvigt. Kvalitet og diversitet i journalistik forudsætter stærkere politisk og økonomisk uafhængighed og mere kvalitet i public service-medierne og langsigtet uafhængig finansiering, hvilket kræver nye økonomiske modeller/forretningsmodeller. EU bør gøre mere for at støtte public service-medier, herunder tage initiativ til at finde nye og bæredygtige finansieringsmodeller. I den henseende støtter EØSU forslagene til budgetperioden 2021-2027 om at indføre en underafdeling i Et Kreativt Europa med 61 mio. EUR, som er øremærket til kvalitetsjournalistik, herunder mediepluralisme og mediekompetencer (12). EØSU opfordrer dog til langt større og mere strategiske offentlige investeringer i professionel journalistik og medier.

2.2.6.

EU bør også gøre mere for at støtte uafhængige medier og undersøgende journalistik, herunder tværnationale samarbejdsplatforme. EU bør endvidere støtte initiativer for at finde nye måder at finansiere kvalitetsjournalistik på, herunder nonprofitmodeller og nye socialt bæredygtige og inklusive økonomiske modeller.

2.2.7.

Derudover bør den nationale lovgivning og EU-lovgivningen mod mediemonopoler og dominerende markedsstillinger styrkes, overvåges og håndhæves systematisk. EU-initiativer om overvågning af mediernes uafhængighed og ejerskab i Europa, såsom observatoriet for mediepluralisme, bør støttes yderligere.

2.2.8.

EU bør fortsat fremme selvregulerende foranstaltninger og organer såsom etiske adfærdskodekser og presseråd for at fremhjælpe en høj standard inden for journalistik, herunder på de digitale og sociale medier. EU skal fremme lige adgang til information for alle medier og modsætte sig vilkårlig udelukkelse af journalister fra pressekonferencer og andre regeringspublikationer af politiske årsager.

3.   Håndtering af mulighederne og udfordringerne som følge af digitale og sociale medier

3.1.

De digitale og sociale medier giver de fleste borgere hurtigere adgang til langt flere oplysninger og synspunkter og gør det meget lettere for dem at deltage i den demokratiske debat via sociale netværk. Det burde også sætte den enkelte i stand til at træffe egne beslutninger om filtrering af de oplysninger, han eller hun ønsker at få adgang til. Hele 86 % af borgerne i EU-27 benyttede i 2019 internettet (13), og 90 % af alle husstande i EU-27 har internetadgang, hvilket — trods uligheder spændende fra 98 % af husstande i Nederlandene til 75 % i Bulgarien — betyder, at man stadig når ud til et betydeligt publikum (14).

3.2.

Men selv om de digitale og sociale medier giver flere mennesker flere muligheder for at deltage, er ejerskabet af de sociale medieplatforme endnu mere koncentreret, end det er tilfældet for de traditionelle trykte medier og radio- og TV-medier, og komplicerede, kommercielt drevne hemmelige algoritmer filtrerer i høj grad de oplysninger, som findes på den enkeltes konto. Følgelig kan bredden af information, som borgerne får, rent faktisk være snævrere end via traditionelle trykte medier og radio- og TV-medier. De sociale mediers indtog har ført til en spredning af desinformation — opdigtede historier, der postes af forskellige årsager, herunder for at påvirke den politiske debat og valgresultater. Bag megen af denne desinformation er der falske konti. Forskerne hævder, at desinformation havde en betydelig indvirkning på vælgernes adfærd ved det amerikanske præsidentvalg i 2016.

3.3.

Som led i Kommissionens initiativer til at begrænse desinformation og sikre gennemsigtige, retfærdige og troværdige onlinekampagneaktiviteter forud for det seneste valg til Europa-Parlamentet underskrev onlineplatforme, sociale netværk og reklamebranchen (herunder Facebook og Twitter) i september 2018 en selvregulerende adfærdskodeks (15) for at dæmme op for udbredelsen af desinformation på nettet og falske nyheder. Deri fastlægges en lang række forpligtelser, fra gennemsigtighed i politiske reklamer til lukning af falske konti og demonetarisering af leverandører af desinformation (16). Kodeksen anses for en vigtig søjle i Kommissionens handlingsplan til bekæmpelse af desinformation og omfatter et bilag med bedste praksis fra underskriverne (17).

3.4.

Forud for valget til Europa-Parlamentet traf alle platforme foranstaltninger ved at mærke politiske reklamer og gøre dem offentligt tilgængelige via søgbare reklamebiblioteker (18). I henhold til Facebooks selvregulerende politik kunne politiske reklamer kun offentliggøres i det land, de pågældende partier havde tilladelse til. Da det blev klart, at reglen havde negativ virkning for europæiske partiers mulighed for at køre kampagner i hele EU, blev der truffet en ad hoc-beslutning om, at europæiske partier var undtaget fra reglen (19).

3.5.

Men de første årlige selvevalueringsrapporter udarbejdet af underskriverne af kodeksen i oktober 2019 (20) og rapporten fra Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester (ERGA) (21) fra juni 2019 viser, at ikke alle de politiske reklamer i platformenes arkiver over politiske reklamer var korrekt mærket som politiske reklamer, og at arkiverne endnu ikke indeholdt tilstrækkelige data om mikromålretning for at forhindre manipulation af vælgerne og sikre større gennemsigtighed i politiske kampagner og reklamer, herunder om finansieringskilder og forbindelser til særlige interessegrupper. Dertil kommer, at kodens underskrivere ikke har indført nogen fælles standarder, som gør, at forskere og journalister kan få adgang til personoplysninger og samtidig respektere brugernes ret til privatlivets fred og samtykke.

3.6.

I lyset af de konstaterede mangler inden for selvregulering og Kommissionens nuværende vurdering af adfærdskodeksen opfordrer EØSU Kommissionen til at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger, hvis det viser sig, at den frivillige kodeks alene ikke rækker til at gøre betydelige fremskridt i retning af Kommissionens mål. Selvreguleringen i forhold til desinformation på internettet skal forbedres markant. Parallelt hermed skal der anlægges en omfattende tilgang til regulering. Tiden er inde til at udvikle og fremlægge forslag til regulering af de sociale medier og digitale platforme med fokus på gennemsigtighed i alle aspekter af politiske reklamer (finansiering, mærkning og oplysningskrav) og desinformation i Kommissionens nye valgpakke og den europæiske demokratihandlingsplan.

3.7.

Større ansvarlighed på internettet bør ikke kun handle om gennemsigtighed og vise kilderne til information, men også omfatte ansvaret hos de aktører i økosystemet, som har fordel af at udbrede vildledende og sensationspræget indhold. Desinformation er et symptom på koncentration og uansvarlighed på de digitale markeder, konstant sporing og ulovlig behandling af personoplysninger. Dominerende sociale medievirksomheder tjener penge på at generere profileringsdata ved at sprede indhold, der fænger, uanset om det er rigtigt eller ej. Denne form for datamanipulation kræver fuld og korrekt håndhævelse af den generelle forordning om databeskyttelse som et værktøj til at ændre balancen af incitamenter for virksomhederne væk fra en model, der er sensationspræget og har chokeffekt. Hvis platformenes grundlæggende forretningsmodel i sig selv fremmer og udbreder problemet, er det ikke tilstrækkeligt at tilskynde platformene til at indføre mekanismer, der fjerner eller efterprøver indhold. Endvidere skal den nationale lovgivning og EU-lovgivningen se på de digitale virksomheders og de sociale medievirksomheders dominerede markedsstillinger, og det skal overvejes, om der skal indføres obligatorisk interoperabilitet ved at etablere fælles protokoller, så der kan kommunikeres på tværs af platforme.

3.8.

Tættere og bredere inddragelse af EU-institutionerne, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, uafhængige medier, sociale medier, onlineplatforme og borgerne er nødvendig for at bekæmpe desinformation (22). Udvalget glæder sig over Kommissionens initiativ gennem GD CONNECT til at skabe det europæiske observatorium for digitale medier som et knudepunkt for faktatjekkere, akademikere og forskere, hvor de kan samarbejde med hinanden og aktivt skabe kontakter med medieorganisationer og eksperter i mediekompetencer samt bistå de politiske beslutningstagere (23), og er fortaler for, at der investeres yderligere i, at det styrkes og udvides.

4.   Forhindring af ondsindet internetdreven indblanding i valg i EU

4.1.

En anden trussel, som muliggøres af internettet, er lettere indblanding i valg via falske konti, trolls på sociale medier og statsdrevne kanaler. Der har været meget fokus på udenlandsk indblanding, selv om virkeligheden er langt mere kompleks. Indenlandsk desinformation er mindst lige så stort et problem, og lokale proxyservere, ny teknologi og andre udviklinger (såsom brug af lukkede grupper) udvisker linjerne mellem udenlandsk og indenlandsk desinformation. Rusland er f.eks. blevet beskyldt for at påvirke det amerikanske præsidentvalg i 2016, folkeafstemningen om brexit i Det Forenede Kongerige, adskillige nylige valg i EU (24) samt valget til Europa-Parlamentet i maj 2019 (25), men indblanding fra andre indenlandske og eksterne aktører udgør en lige så bekymrende risiko.

4.2.

Kommissionen anfører i sin handlingsplan for bekæmpelse af desinformation, at »[i]følge rapporter gør mere end 30 lande brug af desinformation og forskellige andre former for aktiviteter for at udøve påvirkning« (26). EU-Udenrigstjenesten har oprettet en tjeneste (East Stratcom-taskforcen), som skal overvåge og afsløre »prorussisk« desinformation via et særligt websted (27), samt taskforcer for strategisk kommunikation for »Vestbalkan« og »Syd«.

4.3.

EU-Udenrigstjenestens initiativ til at oprette et »system til tidlig varsling« — i realiteten et netværk af medlemsstaternes embedsmænd, der arbejder med desinformation — hilses velkommen og bør styrkes og udvides, idet medlemsstaterne opfordres til at sikre en tæt informationsudveksling mellem varslingssystemet og de nyligt oprettede nationale valgnetværk, som i princippet også bør involvere specialiserede civilsamfundsorganisationer og faktatjekkere. I fremtiden bør der også træffes foranstaltninger med henblik på regelmæssig udveksling af information mellem varslingssystemet og observatoriet for digitale medier i de enkelte lande og i hele EU.

4.4.

I lyset af hvor vigtige mekanismerne til forebyggelse af indblanding er for det europæiske demokrati, bør EU-Udenrigstjenestens initiativer mod desinformation udvides og styrkes, herunder for at overvåge og bekæmpe desinformation fra andre lande og regioner og intensivere informationsudvekslingen med andre lignende forebyggelsesmekanismer såsom dem, der er blevet etableret i Canada og Australien. Samtidig skal EU's indsats mod indenlandsk desinformation intensiveres betragteligt og gøres mere omfattende for at muliggøre rettidig overvågning, styrke den professionelle journalistik og fremme mediekompetencer.

4.5.

EØSU påpeger, at det med covid-19-krisen, som brød ud efter udarbejdelsen af denne udtalelse, er endnu mere presserende, at Kommissionen træffer yderligere tiltag til at bekæmpe desinformation vedrørende årsagerne til og spredning og behandling af sygdommen, da den kan være til skade for folkesundheden. Hvis indholdet af information på de sociale medier ikke på behørig vis overvåges og kanaliseres, kan det føre til skadelig adfærd og sprede panik og dermed bringe samfundets sundhed i fare. EØSU opfordrer Kommissionen til at være på vagt og arbejde sammen med medlemsstaterne og sociale interessenter om at tackle de alvorlige konsekvenser af en sådan desinformation fra både indenlandske og udenlandske kilder (28).

5.   Forbedring af EU-borgernes mediekompetencer og folkeoplysning

5.1.

Systematisk fremme af mediekompetencer og aktivt medborgerskab blandt EU-borgerne er afgørende for at gøre EU modstandsdygtig over for antidemokratiske tendenser og trusler. Som anført i nylige udtalelser (29) efterlyser EØSU, at undervisningen i EU-forhold tilføres en saltvandsindsprøjtning i den nye politiske cyklus i EU-institutionerne. EØSU opfatter Pariserklæringen fra 2015 (30) og Rådets henstilling fra 2018 (31) som et tydeligt mandat fra medlemsstaterne, der understøttes af Europa-Parlamentets beslutning fra 2016 (32), til at sætte undervisning i og læring om EU eftertrykkeligt på den politiske dagsorden.

5.2.

EØSU understreger behovet for at gennemføre det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder og gøre inklusiv uddannelse og livslang læring af høj kvalitet til en rettighed for alle i Europa (33) og anbefaler, at undervisning i EU og skabelse af en EU-identitet indarbejdes i Europa 2030-strategien og strategirammen ET2030 og medtages i processen omkring det europæiske semester (i de relevante landespecifikke henstillinger), forudsat at der findes nøjagtige og systematiske data (34).

5.3.

Med henblik på at mobilisere yderligere politisk støtte til at styrke undervisningen om EU opfordrer EØSU til, at man på EU-plan etablerer ekspertgruppen på højt niveau »Teaching Europe« (Undervis Europa) med repræsentanter for medlemsstaterne og førende uddannelseseksperter. Denne gruppe vil kunne komme med politiske forslag og anbefalinger til debat blandt EU's undervisningsministre, som vil kunne resultere i rådskonklusioner. Gruppen kunne også tage initiativ til praktiske forbedringer såsom en central onlineplatform med en opgørelse over eksisterende undervisningsmateriale, skabt gennem EU-finansierede projekter og nationale læseplaner, sådan som EØSU har foreslået.

5.4.

Som grundlag for mere omfattende politiske foranstaltninger finder EØSU det nødvendigt med ny kritisk forskning, der med udgangspunkt i undersøgelsen fra 2013 om undervisning i EU i skolerne (Learning Europe at School) (35) ser på den aktuelle situation i medlemsstaterne for så vidt angår undervisning om EU i skolerne, uddannelse af lærere og løbende faglig udvikling samt EU-uddannelsesprogrammer udviklet af civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter (36). Derudover er der behov for en omfattende gennemgang af uddannelseskapaciteten og finansieringskilderne med henblik på at udvikle de voksne EU-borgeres aktive medborgerskabskompetencer i overensstemmelse med den reviderede ramme for EU-nøglekompetencer for livslang læring (37).

5.5.

Det europæiske civilsamfund og arbejdsmarkedets parter har slået kraftigt til lyd for, at tilstrækkelige midler til folkeoplysning om EU-anliggender, kultur og medborgerskab skal supplere de nationale ressourcer. EU bør støtte medlemsstaterne for at sikre, at skoleledere, lærere og andet undervisningspersonale er bedre rustet til at fremme kritisk tænkning, demokratiske værdier og menneskerettigheder, aktivt medborgerskab og ansvarlig brug af ny teknologi. Programmer, der yder mobilitetsstøtte til udveksling af lærere, akademikere og studerende for at hjælpe dem med at opleve EU-værdier som demokrati, frihed og tolerance i andre læringsmiljøer og i andre EU-lande, bør styrkes og udvides (38).

5.6.

Mediekompetencer for alle generationer i samfundet samt uddannelse af og for journalister bør kraftigt tilskyndes og støttes økonomisk af EU i alle medlemsstater på systematisk vis og i tæt samarbejde med de nationale uddannelsesinstitutioner og uafhængige nationale agenturer med ansvar for medieregulering. Målet er hurtigt at foretage et kvantespring i retning mod mere udbredte mediekompetencer blandt europæerne i lyset af den stigende trussel fra omfattende og ofte ondsindet desinformation.

5.7.

EU bør i god tid yde støtte til medlemsstaterne i deres bestræbelser på at opfylde deres nye medieforpligtelse til at fremme og træffe foranstaltninger til udvikling af mediekompetencer, herunder nye uddannelsesprogrammer og et effektivt tilsyn med videodelingsplatforme som fastlagt i det nyligt reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet). I den henseende forventer EØSU klare retningslinjer fra ekspertgruppen om mediekendskab, som mødes i Zagreb (Kroatien) den 30. marts 2020 under den anden mediekendskabsuge — et nyt oplysningsinitiativ for hele EU, som blev lanceret sidste år.

6.   Mere inklusive valg i til Europa-Parlamentet

6.1.

Forskellige sociale grupper kan være i risiko for ikke at kunne stemme ved valg rundt omkring i EU — det kan være personer med handicap, etniske mindretal (især romaer), transeuropæiske vandrende arbejdstagere og immigranter, fattige, arbejdsløse, uuddannede grupper i samfundet og beboere i landdistrikter. Eftersom halvdelen af EU's borgere stadig ikke stemmer ved valg til Europa-Parlamentet, er der et behov for at tage fat på de strukturelle uligheder, som påvirker vælgernes adfærd inden for rammerne af de kommende politiske initiativer, der skal styrke det europæiske demokrati og sikre lige behandling af alle EU-borgere ved de næste valg til Europa-Parlamentet.

6.2.

Som det fremgår af analysen i EØSU's detaljerede informationsrapport fra marts 2019 (39), kan mange mennesker i alle 27 EU-lande ikke stemme ved valg til Europa-Parlamentet på grund af retlige eller organisatoriske hindringer, som fratager personer med handicap deres politiske rettigheder. Omkring 800 000 EU-borgere i 16 medlemsstater er på grund af nationale regler frataget retten til at deltage i valg til Europa-Parlamentet på grund af handicap eller sindslidelser, og millioner af andre EU-borgere har ikke mulighed for at stemme på grund af valgorganiseringen (tekniske hindringer), som ikke tager hensyn til deres behov som følge af handicap.

6.3.

EØSU foreslår, at der i den nye valgreformpakke og den europæiske demokratihandlingsplan medtages en »EU-køreplan for en inklusiv valgproces«, som ledsages af et finansieringsforslag, der skal støtte medlemsstaterne i den nødvendige modernisering af valgadministrationen, herunder teknologiske tilpasninger og støttetjenester til dårligt stillede sociale grupper, som ofte er udelukket fra valgprocessen og kun i begrænset omfang deltager i politik på nationalt plan. Køreplanen bør baseres på en grundig kortlægning af de hindringer, som forskellige sociale grupper, der er i fare for at blive udelukket fra valg, støder på. Den bør udarbejdes i samarbejde med de nationale valgmyndigheder, ombudsmandsinstitutioner og respektive nationale civilsamfundsorganisationer og europæiske netværk deraf.

6.4.

Den nuværende EU-lovgivning tager allerede højde for flere forskellige problemer i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet. Der er således ingen formelle hindringer for, at denne lovgivning også indeholder garantier om forskellige muligheder for at stemme for personer med handicap. Hvis bedste praksis fra alle lande blev indført, ville der ifølge EØSU opstå et ideelt system, hvor alle EU-borgere med handicap ikke blot ville have fuld mulighed for at stemme, men også selv ville kunne vælge den mest praktiske måde at afgive stemme på.

6.5.

Derfor foreslår EØSU, at man under de forestående politiske drøftelser om en reform af valget til Europa-Parlamentet og den nye europæiske demokratihandlingsplan i tillæg til de mere vidtspændende foranstaltninger i forslaget til »En EU-køreplan for en inklusiv valgproces« overvejer et lovgivningsinitiativ, der fastlægger minimumsstandarder for afgivelse af stemme ved valg for personer med handicap. Forslaget bør udvikles gennem en politisk dialog med de nationale valgmyndigheder, eksperter i social inklusion og valg og civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer personer med handicap.

7.   Tilskyndelse af de europæiske politiske partier til at være borgerorienterede og ansvarlige

7.1.

Som fastlagt i Maastrichttraktaten fra 1992 er »de politiske partier på europæisk plan (…) vigtige som en integrationsfaktor inden for Unionen. De bidrager til en europæisk bevidstgørelse og til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje«. Den relativt nye og gradvise udvikling af europæiske politiske partier til overnationale politiske aktører med integrerede ledelsesstrukturer, som kan levere sammenhængende politiske dagsordener og mobilisere vælgere i hele EU, udgør en strukturel udfordring for EU-borgernes politiske deltagelse. Helt konkret har de lovgivningsmæssige rammer for ledelsen og finansieringen af europæiske partier kun udviklet sig siden Nicetraktaten i 2003, og der er stadig en del at gøre, før der er sammenhæng i organisation og programmer, hvilket ellers burde fremme de europæiske partiers evne til at forme og udbygge EU's politiske integration baseret på fælles værdier og borgerdeltagelse.

7.2.

Målet for yderligere regulering bør være at tilskynde de europæiske politiske partiers aktive fremme af EU's værdier, deres tværnationale politiske sammenhæng og organisatoriske kapacitet til at inddrage borgere på tværs af og ud over deres meget forskellige nationale partimedlemmer i mange forskellige egne af EU.

7.3.

I denne henseende glæder EØSU sig over Kommissionens forslag om at være bedre til at håndhæve de europæiske partiers retlige forpligtelse til at respektere EU's grundlæggende værdier som udtrykt i artikel 2 i EU-traktaten, som også gælder for deres nationale medlemmer. Dette handler om værdierne i deres politiske programmer og kampagner, om deres interne praksis vedrørende ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling, om deres respekt for retsstatsprincippet og om bekæmpelse af bestikkelse. Hvis det skønnes nødvendigt, kan Kommissionen anmode Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde om at kontrollere, om betingelserne i forordningen er overholdt (40).

7.4.

Yderligere regulering bør tage højde for den aktuelle politiske debat og de aktuelle politikforslag, herunder en række politiske idéer om at udvikle de europæiske partier, så de er tættere på og mere ansvarlige over for EU-borgerne, f.eks. gennem erklæringer fra nationale partier om, hvilket europæisk parti de agter at tilslutte sig, tværnationale partilister, gennemsigtig fundraising og gennemsigtige kampagner, individuelt medlemskab, græsrøddernes kontakt med civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter og ansvarlighed for politisk indhold, der åbenlyst undergraver EU's fælles værdier (41). Spørgsmålene bør også være på dagsordenen for konferencen om Europas fremtid, der forhåbentlig viser sig som en reel mulighed for en bred og velinformeret deltagelse af civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og EU-borgerne i EU's demokratiske reformproces.

---

(1)  https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/1f2a7ac7-d8f7-11e9-9c4e-01aa75ed71a1. Det skal bemærkes, at deltagelsen i valg til Europa-Parlamentet er faldet siden starten af 1990'erne, hvilket et fald på 20 % i de såkaldt nye medlemsstater og et fald på 10 % i de såkaldt gamle medlemsstater viser.

(2)  Stemmeprocenten lå på 45 % ved valget til Europa-Parlamentet i 2004, 43 % i 2009, 42,6 % i 2014 og steg derefter i 2019 til 50,66 %, hvilket var første gang siden 1979, at antallet af vælgere steg i forhold til tidligere valg. Kilde: https://blogs.eurac.edu/eureka/david-vs-goliath-of-voter-turnout-why-is-the-participation-in-eu-elections-so-low/.

(3)  https://medium.com/we-are-the-european-journalism-centre/more-than-meets-the-eye-tips-to-find-eu-funding-for-journalism-92f3f1143042.

(4)  EU's handlingsplan mod desinformation, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1581956115933&uri=CELEX:52018JC0036.

(5)  EUT C 282 af 20.8.2019, s. 39, Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet om yderligere styrkelse af retsstatsprincippet i Unionen — Status og eventuelle næste skridt, 3. april 2019.

(6)  https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/IP_18_5681.

(7)  https://www.europarl.europa.eu/at-your-service/files/be-heard/eurobarometer/2019/election2019/EB915_SP_EUROBAROMETER_POSTEE19_FIRSTRESULTS_EN.pdf

(8)  Konklusioner fra samme kilde som ovenfor — EU-undersøgelse efter valget fra juni 2019 — med svar fra 22 464 respondenter.

(9)  EUT C 97 af 24.3.2020, s. 53.

(10)  https://rsf.org/en/world-press-freedom-index.

(11)  https://cmpf.eui.eu/media-pluralism-monitor/mpm-2017-2/.

(12)  https://medium.com/we-are-the-european-journalism-centre/more-than-meets-the-eye-tips-to-find-eu-funding-for-journalism-92f3f1143042.

(13)  https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/tin00028/default/table?lang=en.

(14)  https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/tin00134/default/table?lang=en.

(15)  https://ec.europa.eu/commission/news/code-practice-against-disinformation-2019-jan-29_en.

(16)  https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/code-practice-disinformation.

(17)  Af en statusrapport offentliggjort i juni 2019 stod der bl.a., at Facebook lukkede 2,2 mia. falske konti i første kvartal af 2019 og tog skridt over for 1 574 ikke-EU-baserede og 168 EU-baserede sider, grupper og konti, som deltog i ikkeautentisk adfærd rettet mod EU's medlemsstater, mens Twitter meddelte at have afvist over 6 000 reklamer rettet mod EU for overtrædelse af sin politik om uacceptable forretningsreklamer samt omkring 10 000 reklamer rettet mod EU for overtrædelse af sin politik om kvalitetsreklamer.

(18)  https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/action-plan-against-disinformation-report-progress.

(19)  https://twitter.com/alemannoEU/status/1119270730280132610.

(20)  https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/annual-self-assessment-reports-signatories-code-practice-disinformation-2019.

(21)  http://erga-online.eu/wp-content/uploads/2019/06/ERGA-2019-06_Report-intermediate-monitoring-Code-of-Practice-on-disinformation.pdf.

(22)  https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/eu-communication-disinformation-euco-05122018_en.pdf.

(23)  https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/commission-launches-call-create-european-digital-media-observatory.

(24)  https://carnegieendowment.org/files/CP_333_BrattbergMaurer_Russia_Elections_Interference_FINAL.pdf.

(25)  https://www.politicalcapital.hu/pc-admin/source/documents/pc_russian_meddling_ep2019_eng_web_20190520.pdf.

(26)  https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/eu-communication-disinformation-euco-05122018_en.pdf.

(27)  https://euvsdisinfo.eu/.

(28)  https://www.disinfo.eu/coronavirus/.

(29)  EUT C 353 af 18.10.2019, s. 52, og EUT C 228 af 5.7.2019, s. 68.

(30)  Pariserklæringen, 17.3.2015.

(31)  Rådets henstilling af 22. maj 2018 om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen (EUT C 195 af 7.6.2018, s. 1).

(32)  Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om EU-undervisning i skolen (2015/2138(INI)) (EUT C 58 af 15.2.2018, s. 57).

(33)  EUT C 228 af 5.7.2019, s. 68.

(34)  EUT C 228 af 5.7.2019, s. 68.

(35)  https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/83be95a3-b77f-4195-bd08-ad92c24c3a3c.

(36)  EUT C 353 af 18.10.2019, s. 52.

(37)  Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring (EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1).

(38)  https://www.csee-etuce.org/images/attachments/ST_Citizenship_2018.pdf.

(39)  EØSU's informationsrapport om »En reel ret for personer med handicap til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet«, 20. marts 2019.

(40)  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/DOC/?uri=CELEX:52019DC0343&from=DA.

(41)  https://www.idea.int/sites/default/files/publications/reconnecting-european-political-parties-with-european-union-citizens.pdf; https://carnegieeurope.eu/2019/11/06/six-ideas-for-rejuvenating-european-democracy-pub-80279; https://euroflections.se/globalassets/ovrigt/euroflections/euroflections_v3.pdf.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om finansiering af omstillingen til en lavemissionsøkonomi og udfordringerne i forbindelse med finansiering af klimatilpasningen

(sonderende udtalelse)

(2020/C 311/04)

Ordfører:	Toni VIDAN (HR-III)
Medordfører:	Dimitris DIMITRIADIS (EL-I)

Anmodning om udtalelse	Det kroatiske rådsformandskab, 10.9.2019
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	27.5.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	11.6.2020
Plenarforsamling nr.	552
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	227/0/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU er yderst positiv over for og støtter Det Europæiske Råds seneste konklusioner og den bebudede europæiske grønne pagt (1), som begge har til formål at sikre omstillingen til en lavemissionsøkonomi ved at »opnå et klimaneutralt EU i 2050«.

1.2.

I lyset af covid-19-krisen har udvalget allerede efterlyst (2) en hidtil uset solidaritet mellem medlemsstaterne og en omfattende europæisk økonomisk genopretningsplan, som vil kunne give EU's medlemsstater, borgere, virksomheder og arbejdstagere mulighed for at imødegå konsekvenserne af covid-19-pandemien på bedst mulig vis og opbygge en mere bæredygtig og modstandsdygtig europæisk økonomi. Instrumentet Next Generation EU på 750 mia. EUR samt målrettede forhøjelser af EU's langsigtede budget for 2021-2027 vil bringe EU-budgettets samlede finansielle slagkraft op på 1,85 bio. EUR. Ud over at støtte genopretningen har det fokus på den europæiske grønne pagt og digitalisering for at fremme vækst og beskæftigelse, vores samfunds modstandsdygtighed og miljøets sundhed.

1.3.

EØSU bakker op om Europa-Parlamentets beslutning, som blev vedtaget den 17. april 2020 med et overvældende flertal, og som opfordrer til, at man sætter den europæiske grønne pagt i centrum for EU's kommende genopretnings- og genopbygningspakke »med henblik på at sætte gang i økonomien, forbedre dens modstandsdygtighed og skabe arbejdspladser og samtidig bidrage til den økologiske omstilling [og] fremme en bæredygtig og social udvikling« (3).

1.4.

EØSU støtter investeringsplanen for et bæredygtigt Europa som den første af de centrale finansielle grundpiller i omstillingen til en lavemissionsøkonomi, tillige med mekanismen for retfærdig omstilling (4). EØSU ser disse initiativer som et første skridt i den rigtige retning og opfordrer indtrængende EU-institutionerne til at fastlægge gennemsigtige og deltagerorienterede processer til at forberede de videre skridt med effektiv inddragelse af alle relevante interessenter og i tråd med genopretningen og en retfærdig omstilling til en trivselsøkonomi (5).

1.5.

På baggrund af denne hidtil usete krise, som vi lige nu befinder os i, efterlyser EØSU en ambitiøs genopbygningsplan i overensstemmelse med Parisaftalen. En afgørende del af denne bør være et budget for klimaindsatsen, der som minimum svarer til det tidligere identificerede investeringsunderskud på omkring 300 mia. EUR om året og indebærer en stærk prioritering af støtte til decentrale dekarboniseringsprojekter, som er udformet sammen med og er medejet af borgere, SMV'er, energifællesskaber og lokale og regionale offentlige myndigheder.

1.6.

Det er EØSU’s stærke overbevisning, at omstillingen og genopbygningen efter covid-19-krisen skal være retfærdig og føre til et mere retfærdigt og bæredygtigt EU. I modsat fald vil den mislykkes, og det vil få alvorlige konsekvenser for det europæiske integrationsprojekt som helhed. Vi mener, at en afgørende del af en retfærdig omstilling er den politiske, sociale og økonomiske inklusion af borgere, arbejdstagere, lokalsamfund og SMV'er, især i underudviklede landdistrikter i EU, uden at der sker forskelsbehandling af medlemsstater, som ikke på nuværende tidspunkt er medlemmer af euroområdet. Det er altafgørende, at der findes et sæt kriterier, som sikrer, at omstillingen bliver retfærdig, og det er nødvendigt at inddrage alle interessenter på alle niveauer. EØSU har allerede bidraget til denne debat (6).

1.7.

EØSU understreger, at en retfærdig omstilling og genopbygning efter covid-19-krisen skal sikre, at forbrugere og lokalsamfund bliver aktive »prosumenter« (producenter og forbrugere) af bæredygtige produkter og tjenesteydelser inden for energi- og transportsektoren.

1.8.

EØSU efterlyser en snarlig fjernelse af barrierer, som forhindrer omfordeling af offentlige og private midler. Det gælder især eksisterende direkte og indirekte subsidier til sektoren for fossile brændstoffer og finanspolitiske og skattemæssige barrierer.

1.9.

EØSU støtter et stærkt mandat til Kommissionen, så den kan udvikle en ny EU-tilpasningsstrategi, og opfordrer til, at der lægges lige stor vægt på finansiering af henholdsvis modvirknings- og tilpasningstiltag. EØSU er af den opfattelse, at der hurtigst muligt bør sættes gang i en inkluderende politisk debat om udvikling af innovative finansielle mekanismer til tilpasningstiltag og målrettede fonde for retfærdig tilpasning.

1.10.

EØSU efterlyser en markant forøgelse af de tilgængelige midler, lancering af et »Europæisk Solidaritetskorps for klimaindsatsen« som et målrettet ungdomsprogram, og midler til samarbejde mellem lokale forvaltninger og civilsamfundsorganisationer om udvikling af lavemissionsenergi- og transportprojekter, som er baseret i og ejes af lokalsamfundene.

1.11.

Efter EØSU's opfattelse bør den europæiske grønne pagt beskytte EU's sikkerhed og internationale konkurrenceevne, navnlig når det gælder SMV'er, som står over for øget konkurrence fra vækstøkonomier. Udvalget støtter forslagene om en CO2-grænsetilpasningsmekanisme.

2.   Indledning og generelle bemærkninger

2.1.

EØSU har udarbejdet denne udtalelse som svar på en anmodning fra det kroatiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union. Udvalget glæder sig over, at formandskabet har planer om at anspore til en debat på EU-niveau om forbedring af de finansielle ordninger med henblik på at imødekomme de voksende behov i forbindelse med omstillingen til en lavemissionsøkonomi og tilpasningen til klimaforandringerne. Sent i arbejdet med at udarbejde denne udtalelse blev verden og EU rystet af covid-19-pandemien, og der er forsøgt indarbejdet en række indledende reaktioner på denne nye virkelighed i udtalelsen.

2.2.

Vi oplever en menneskelig katastrofe udspille sig, med tabte menneskeliv, udbredt sygdom, sociale vanskeligheder, og arbejdspladser, der forsvinder i et hidtil uset omfang. Hvis vi ikke griber det an på den rigtige måde, risikerer vi at opleve følger, som er lige så alvorlige, som det var tilfældet under den store depression i 1929. Hvis vi til gengæld gør det rigtigt, kan EU komme igennem dette i fællesskab, redde liv og sikre social trivsel, omstille vores socioøkonomiske modeller til modeller med fokus på mennesker og naturen og sætte skub i det globale partnerskab for bæredygtig udvikling.

2.3.

EØSU er yderst positiv over for og støtter Det Europæiske Råds seneste konklusioner og den bebudede europæiske grønne pagt (7), som begge har til formål at sikre omstillingen til en lavemissionsøkonomi ved at »opnå et klimaneutralt EU i 2050«. Udvalget støtter også investeringsplanen for et bæredygtigt Europa som den første af de centrale finansielle grundpiller tillige med mekanismen for retfærdig omstilling, idet disse har til formål at støtte arbejdstagere og borgere i de regioner, som bliver mest berørt af omstillingen (8).

2.4.

Der er klare beviser for, at vi står over for en nødsituation i forhold til klimaet, eksistentielle tab af biodiversitet, samfundsmæssigt uacceptable helbredsrisici som følge af kemikalier og luftforurening og ufattelige mængder af plastforurening i vores have. Videnskabelig forskning (9) tyder på, at fremkomsten af nye sygdomme hos mennesker hænger tæt sammen med de udløsende faktorer for miljøkrisen, som det er hensigten at afhjælpe ved at prioritere en miljøindsats gennem den europæiske grønne pagt.

2.5.

Ud over de eksistentielle miljøkriser står vi over for en stor og konstant voksende ulighed, demografiske kriser, politisk radikalisering samt dalende tillid til regeringer, forvaltninger og politikere generelt. Covid-19-krisen har sat fokus på en række mangler i vores økonomiske og forvaltningsmæssige systemer, herunder markedsøkonomiens begrænsninger, og fremhævet betydningen af effektive statslige institutioner og stærke offentlige sundhedssystemer. Den har også givet folk mulighed for at tage deres opfattelse af, hvad der er vigtigt, op til revision. Der er et presserende behov for at undersøge konsekvenserne af produktions- og forbrugsniveauerne og se på, hvad der er en retfærdige løn for et vigtigt stykke arbejde (f.eks. offentlige tjenester såsom sundhedssektoren), samt kigge nærmere på skatte- og lønpolitikker og nye værktøjer som eksempelvis en universel basisindkomst, sådan som EØSU har opfordret til i tidligere udtalelser (10).

2.6.

EU's erhvervsliv ser i stigende grad omstillingen til en lavemissionsøkonomi og genopretningen efter covid-19-krisen som en mulighed for udvikling og som en måde at bringe produktive job tilbage til Europa. Syv førende europæiske energiselskaber opfordrer EU til at øge sit mål for reduktion af drivhusgasser i 2030 til en reduktion på mindst 55 % i forhold til 1990-niveauet med henblik på at skabe en omkostningseffektiv vej til 2050, som anført i deres nylige brev til EU's miljø- og klimaministre (11). Energy Transitions Commission opfordrer regeringer verden over til at bruge stimuluspakker med omtanke og investere i fremtidens økonomi (12).

3.   Øgede ambitioner på klimaområdet, nye økonomiske ressourcer til en retfærdig omstilling, genopbygning og omstilling til en lavemissionsøkonomi og gennemførelse af 2030-målene for bæredygtig udvikling

3.1.

For at sikre en passende mobilisering af nye økonomiske ressourcer til presserende klimatiltag og forbedre anvendelsen af eksisterende ressourcer er det helt nødvendigt med en ambitiøs politisk dagsorden med styrkede mål for 2030 og 2050. EØSU støtter derfor opfordringen til EU om at forpligte sig til at opnå kulstofneutralitet i 2050 og tilsvarende justere sit mål for reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030 til en reduktion på mindst 55 % i forhold til 1990-niveauet.

3.2.

Det er EØSU’s stærke overbevisning, at omstillingen og genopbygningen efter covid-19-krisen skal være retfærdig og føre til et mere retfærdigt EU. I modsat fald vil den mislykkes, og det vil få alvorlige konsekvenser for det europæiske integrationsprojekt som helhed. Vi mener, at en afgørende del af en retfærdig omstilling er den politiske, sociale og økonomiske inklusion af borgere, arbejdstagere, lokalsamfund og SMV'er, især i underudviklede landdistrikter i EU, og uden forskelsbehandling af medlemsstater, som ikke på nuværende tidspunkt er medlemmer af euroområdet. En retfærdig fordeling af de økonomiske ressourcer fra det kommende budget for klimaindsatsen er afgørende for at opnå denne inklusion, og vi er nødt til at gøre en proaktiv indsats for at forhindre, at størstedelen af midlerne kanaliseres i retning af stærke interessenter med ressourcer og kapacitet til at udvikle økonomisk rentable projekter.

3.3.

EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre en aktiv inddragelse af alle interessenter — lokalsamfund, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet, videncentre osv. — i den fremtidige udvikling og gennemførelse af den grønne pagt og planen for genopretning og genopbygning efter covid-19-krisen.

3.4.

Efter at de indledende faser af den europæiske grønne pagt og investeringsplanen for et bæredygtigt Europa er blevet iværksat, og på baggrund af den hidtil usete krise, som vi lige nu befinder os i, hilser EØSU en genopretningsfond af en rimelig størrelse velkommen og efterlyser en ambitiøs genopbygningsplan i overensstemmelse med Parisaftalen. En afgørende del af denne bør være et budget for klimaindsatsen, der som minimum svarer til det tidligere identificerede investeringsunderskud på omkring 300 mia. EUR om året og indebærer en stærk prioritering af støtte til decentrale dekarboniseringsprojekter, som er medejet af borgere, SMV'er, energifællesskaber og lokale og regionale offentlige myndigheder. EØSU har allerede udarbejdet forslag til en sådan økonomisk mobilisering i sin efterlysning af klimafinansieringspagten (13), og i denne udtalelse fremsætter vi en række yderligere forslag.

3.5.

Parallelt med dette og med henblik på at udvikle et optimalt mix af mekanismer for mobilisering af fremtidig klimafinansiering mener EØSU, at der er behov for en solid og åben vurdering af, hvilke økonomiske ressourcer der er behov for til at gennemføre 2030-målene for bæredygtig udvikling. Der bør også tages hul på en inklusiv politisk debat om bæredygtighed og retfærdig omstilling inden for en demografisk, teknologisk og fiskal/offentlig politisk ramme med væsentlige input fra Miljøagenturets kommende rapport (14).

3.6.

EØSU har allerede efterlyst en europæisk klimafinansieringspagt, der skal »omdirigere kapital, som vil kunne føre til en ny finansboble, hen mod bekæmpelse af klimaforandringer og realøkonomien. Den skal også tildeles nye finansieringskilder, navnlig til de små og mellemstore virksomheder«. De forskellige foreslåede finansieringskilder omfatter: — omdirigering af midler til bæredygtige investeringer via »grøn øremærkning« og fremme af miljømærkede lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) — anvendelse af Den Europæiske Centralbanks (ECB) kvantitative lempelser som finansieringskilde — fastlæggelse af kriterier for bæredygtige investeringer. For eksempel udgør klimafinansieringspagten en mulighed for at tackle klimakrisen, manglen på kvalitetsjob og tvivlen vedrørende det europæiske projekt på samme tid. Den omfatter to værktøjer: Den europæiske bank for klima og biodiversitet og den europæiske fond for klima og biodiversitet. Tilsammen kan de blive til den europæiske klimabank.

3.7.

EØSU bifalder og bakker op om EIB's erklæring om, at banken har til hensigt at støtte investeringer for en billion EUR i klimaforanstaltninger og miljømæssig bæredygtighed i perioden 2021 til 2030. I henhold til EIB's nuværende vedtægter kan banken imidlertid have en større årlig portefølje af lån. Hvis EU eller ECB tilvejebringer yderligere budgetgarantier for EIB, kan den årlige portefølje øges endnu mere.

3.8.

EØSU opfordrer medlemsstaterne og EU's institutioner til at ændre på reglerne for stabilitets- og vækstpagten, så den gyldne regel kan give plads til flere investeringer i klimaindsatsen på nationalt niveau, der ikke medtages i beregningen af budgetunderskuddene som en del af EU's budget for klimaindsatsen med tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger mod misbrug (15). Der er allerede blevet nævnt nogle indledningsvise muligheder i Det Europæiske Finanspolitiske Råds årlige rapport for 2019 (16), og disse bør videreudvikles og gøres operationelle. Under suspenderingen af stabilitets- og vækstpagten som følge af covid-19-krisen opfordrer EØSU EU's medlemsstater til at anvende de disponible budgetmidler til at sætte mest muligt skub i investeringerne i klimaindsatsen.

3.9.

EØSU opfordrer ECB til såvel direkte som indirekte at påtage sig en stor rolle i finansieringen af klimaindsatsen. I tilgift til virkningerne af ECB's program for køb af aktiver og pandeminødopkøbsprogrammet kan ECB ved at vedtage de fornødne regler og udøve sine reguleringsmæssige beføjelser samt koordinere med centralbankerne uden for euroområdet under det europæiske system af centralbanker opmuntre centralbankerne til at følge dens eksempel og dermed påvirke finansieringen af klimaindsatsen i positiv retning. Kapitalprocenter kan også anvendes mere proaktivt ved at anvende fordelagtige ordninger for lån og investeringer, der betragtes som grønne under EU's klassificeringssystem. ECB »bør være i stand til at tilvejebringe (…) likviditet gennem yderligere ukonventionelle pengepolitiske foranstaltninger« (17), og tilvejebringelse af den nødvendige likviditet burde få en positiv effekt på klimaindsatsen.

3.10.

En måde at øge finansieringen af klimaindsatsen på er gennem grønne obligationer udstedt af den offentlige og den private sektor og med udgangspunkt i stærke lovgivningsmæssige rammer baseret på EU's klassificeringssystem for bæredygtige investeringer. Der er et presserende behov for ordninger, som kan opmuntre til dette. EIB kan spille en endnu større rolle på to forskellige måder, nemlig ved at yde lån til projekter, der bidrager til klimaindsatsen gennem direkte forpligtelser, og ved at øge udstedelsen af grønne obligationer. Disse obligationer ville da kunne købes af Den Europæiske Centralbank gennem dennes program for køb af aktiver (APP) i langt større omfang, end det hidtil har været tilfældet.

3.11.

Da langt størstedelen af investeringerne i sidste ende vil blive foretaget af borgerne og den private sektor, understreger EØSU betydningen af skattemæssige tiltag på miljøområdet og alle aspekter af CO2-prissætning som et centralt værktøj til at gøre bæredygtige investeringer rentable. Vi vil også gerne understrege, at »kombinationen af CO2-prissætning og grønne obligationer forbedrer miljøvirkningen, kapitalopsparingen og gældsbæredygtigheden samt bidrager til større retfærdighed mellem generationerne« (18).

3.12.

En anden potentiel finansieringskilde kunne være securitiseringer støttet af en sikkerhedsstillelsesportefølje bestående af låneaktiver — sikkerhedspuljen — som kunne omfatte grønne og eventuelt også »brune« aktiver. Securitiseringerne vil være grønne, hvis indtægterne herfra anvendes til at finansiere grønne projekter.

3.13.

Efter EØSU's opfattelse er en af de største udfordringer ved at omsætte investeringsplanen for et bæredygtigt Europa til praksis udviklingen af en pipeline af investeringsprojekter, som modsvarer EU's strategiske mål. Udbuddet af sådanne investeringsprojekter matcher endnu ikke efterspørgslen. Teknisk bistand og rådgivning på alle niveauer af den offentlige forvaltning vil bidrage til at identificere og forberede bæredygtige projekter og sørge for kapacitetsopbygning for projektudviklere. Det EU-dækkende klassifikationssystem for bæredygtige investeringer (taksonomi) (19) bør anvendes som et grundlag til at udpege og udvikle sådanne projekter.

3.14.

I forbindelse med finansieringen af en retfærdig omstilling til lavemissionsøkonomi skal det sikres, at udviklingsmulighederne for nye teknologier og nye virksomheder støttes aktivt på en måde, som giver mulighed for størst muligt ejerskab af den nye produktionskapacitet for forbrugere og lokalsamfund — især dem som er udelukket fra de relevante produktionsprocesser — og gør dem til aktive producent-forbrugere af bæredygtige produkter og tjenester inden for energi- og transportsektoren.

3.15.

Da udnyttelse af vedvarende energiressourcer faktisk er ensbetydende med privatisering af en værdifuld naturressource, bør projekter, der støttes af offentlige midler, anerkende lokalsamfundets ejerskab af dem og sørge for, at lokalsamfundene får rimelig del i fordelene ved eller ejerskabet af projekterne.

3.16.

EØSU vil gerne understrege, at der er et presserende behov for at stille betydelig økonomisk hjælp til rådighed for institutioner, som aktivt kan fremme udviklingen og sammenlægningen af små, decentraliserede individuelle projekter, som gennemføres af borgere, grupper eller SMV'er, til større og mere rentable projekter. Eftersom civilsamfundet selvsagt står bag mange sådanne initiativer, vil EØSU gerne bidrage til udviklingen af en institutionel ramme og retningslinjer for bistand på EU-niveau og aktivt samarbejde om disse initiativer.

4.   Eksisterende finansieringsmekanismer, hindringer for offentlige og private investeringer og statsstøtte

4.1.

I henhold til Parisaftalen skal kapitalstrømmene modsvare de nødvendige emissionsreduktioner og udviklingen i modstandsdygtigheden over for klimaforandringer. I lyset af dette og målene for den europæiske grønne pagt vil EØSU opfordre til, at det sikres, at alle EU's eksisterende finansielle mekanismer er i overensstemmelse med Parisaftalen eller klimasikrede, og at de er i tråd med målene for den europæiske grønne pagt og 2030-dagsordenen.

4.2.

I forhold til eksisterende finansielle mekanismer har EØSU allerede fremsat (20) følgende anbefalinger: — forhøjelse til 40 % af den andel af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, som er øremærket til bekæmpelse af klimaforandringer — EU bør udvise et ambitionsniveau, som er på højde med den udfordring, det er at bekæmpe klimaforandringerne — i gennemsnit 40 % af EU's samlede budget (FFR 2021-2027) bør allokeres til dette formål, og dermed bør den tilsvarende andel af den europæiske samhørighedsfond øges, så den overstiger de nuværende 20 %.

4.3.

Der er flere væsentlige faktorer, som forhindrer passende niveauer af offentlige og private midler til klimaindsatsen på EU- og medlemsstatsniveau, hvilket fører til et forholdsvist lavt og utilstrækkeligt finansieringsniveau for både modvirknings- og tilpasningsindsatsen (21). Vi vil gerne fremhæve tre af disse.

4.4.

For det første er der fortsat massiv statsstøtte til fossile brændstoffer, både direkte og indirekte subsidier, som IMF (22) for nylig anslog til 289 mia. USD for EU som helhed i 2015. Det gælder både på nationalt niveau og på EU-niveau, hvor det har massive miljømæssige, samfundsmæssige og økonomiske (offer-) omkostninger, som ophæver de fremskridt, der opnås ved klimaindsatsen. Da disse også nedbringer CO2-prisen, mener EØSU det er nødvendigt at udfase dem hurtigst muligt, og medlemsstaternes nationale klimaplaner skal fremlægge en klar tidsplan for dette.

4.5.

For det andet, eftersom medlemsstaternes finanspolitikker typisk begrænses af stabilitets- og vækstpagten, og reglerne for statsstøtte forhindrer staterne i at spille en større rolle i omstillingspolitikkerne, er midlerne til finansiering af klimaindsatsen fortsat begrænsede. Den nuværende anvendelse af den generelle undtagelsesklausul for førnævnte (23) og en midlertidig ramme for statsstøttereglerne (24) er undtagelser, som udvalget håber i videst muligt omfang vil blive anvendt til at finansiere klimaindsatsen.

4.6.

For det tredje findes der en række hindringer for finansiering fra den private sektor, navnlig når det gælder små og mellemstore virksomheder og investeringer i forskning og innovation. EØSU mener, at bankunionen og kapitalmarkedsunionen bør færdiggøres parallelt med den europæiske grønne pagt, idet der især fokuseres på universel og let adgang for SMV'er til mere forskelligartede og omfattende midler til omstilling til klimaneutrale teknologier.

4.7.

Desuden er deltagelsen i styringen af centrale EU-programmer ofte begrænset, hvorfor det er umuligt at høste fuld fordel af en reel inddragelse af de berørte parter i form af demokratisk deltagelse og tilsyn, og de offentlige midler bliver ikke ledt hen imod de socialt mest ønskværdige formål. Der er derfor behov for bredere deltagelse af interessenter fra regeringer samt civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, akademiske kredse og den akademiske sektor og virksomheder.

4.8.

CO2-markedspriserne i EU styrtdykker på grund af den økonomiske nedlukning som følge af covid-19-krisen, hvilket understreger behovet for at styrke ordningen, så den bedre kan modstå lignende chok. Umiddelbart inden krisen var EU's ETS-pris på 25 EUR pr. ton, hvilket var med til at holde gang i udfasningen af kul. Som følge af det nuværende prisfald er brunkulsværkernes indtjeningsevne desværre allerede blevet forbedret. Prisfaldet betyder også, at medlemsstaternes indtægter fra auktionering af emissionskvoter falder. En lavere CO2-pris betyder, at kulstofprissignalet får mindre betydning som incitament for reduktion af emissionerne. Dette har særlig betydning for store forurenende industrisektorer (stål, kemikalier, cement) og luftfartssektoren. EU's ETS-markedsstabilitetsreserve har absorberet overskydende kvoter fra markedet siden starten af 2019, hvilket er den vigtigste årsag til prisen på 25 EUR. Den vil fortsat absorbere overskuddet og ophæve disse tilladelser senere. Markedsstabilitetsreserven var imidlertid udtænkt med henblik på at håndtere tidligere forsyningsoverskud, der var blevet bygget op i årenes løb. Den er ikke egnet til at håndtere nuværende eller fremtidige overskud. Det vil være nødvendigt at styrke markedsstabilitetsreserven (25) i forbindelse med gennemførelsen af EU’s klimalovgivning og den kommende gennemgang af EU’s regler for CO2-markedet.

4.9.

EØSU støtter et forslag fra Kommissionen, om at det nye EU-budget, som vil finde anvendelse fra 2021-2027, skal tilbyde lande i Europa med høje finansieringsomkostninger mulighed for at udvikle projekter for vedvarende energi med økonomisk støtte fra en EU-budgetgarantimekanisme. Hvis kapitalomkostningerne reduceres, vil det sænke de samlede normaliserede omkostninger ved elproduktion for landvindmølleparker i Grækenland (26) med 20 % i forhold til et scenarie uden risikominimerende foranstaltninger (fra 5,7 eurocents/kWh til 4,6 eurocents/kWh).

4.10.

Efter EØSU's opfattelse ville mere letforståelige og gennemsigtige regler for statsstøtte bidrage til klarhed for såvel statslige som ikkestatslige aktører med hensyn til, hvilke politikker og sektorer, der bør finansieres, og hvordan. Endvidere efterlyser EØSU en strengere evaluering af nationale ordninger for statsstøtte for så vidt angår balancen mellem at finansiere forurenere og bidrage til en lavemissionsøkonomi.

4.11.

EØSU påpeger, at hvis man skal udnytte det fulde potentiale af den reviderede gruppefritagelsesforordning og de reviderede retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi til at forme energiomstillingen, er det nødvendigt (27) at affatte dem på en klar og tydelig måde med eksempler på projekter og operatører (f.eks. energifællesskaber inden for vedvarende energi), som medlemsstaterne kan vælge at medtage. Desuden bør civilsamfundsorganisationer, der er aktive inden for miljøbeskyttelse, anerkendes som »interesserede parter« i henhold til artikel 1, litra h, i procedurereglerne for statsstøtte (28), (29).

5.   Udfordringer ved finansieringen af tilpasningen til klimaforandringerne

5.1.

Parisaftalen om klimaforandringer kræver handling både med hensyn til årsagerne til og konsekvenserne af klimaforandringerne. Årsagerne til klimaforandringer skal angribes ved hjælp af en drastisk reduktion af udledningen af drivhusgasser (dvs. modvirkning) og af konsekvenserne heraf gennem en lige så stor vægt på investeringer i klimamodstandsdygtighed (dvs. tilpasning).

5.2.

En undersøgelse har for nylig vist, at cost-benefit-forholdet for tilpasningsprogrammer såsom tidlige varslingssystemer, styrkelse af infrastrukturers modstandsdygtighed, forbedring af landbruget i tørre regioner og forvaltning af vandressourcer, ligger fra 5:1 til 10:1 (30). Den samme undersøgelse viser, at tilpasning kan generere en tredobbelt dividende, som består af undgåede tab som følge af klimaforandringer, økonomiske fordele fra investeringsprogrammerne og samfundsmæssige og miljømæssige fordele.

5.3.

EØSU støtter et stærkt mandat til udvikling af en ny EU-tilpasningsstrategi og understreger, at der er et presserende behov for at udvikle en kompetent og troværdig beslutningsproces på EU- og medlemsstatsniveau med henblik på at sikre, at den »lige store vægt«, der lægges på finansiering af modvirknings- og tilpasningstiltag, omsættes til en optimal fordeling af tilgængelige og fremtidige midler mellem disse to prioriteter. Lige så vigtigt er det at sætte gang i en debat om, hvordan man kan udvikle en innovativ mobilisering af økonomiske ressourcer til tilpasningstiltag.

5.4.

EØSU mener, at tilpasningsindsatsen i betydeligt omfang kan bidrage til at sikre, at omstillingen og genopbygningen efter covid-19-krisen bliver gennemført på en mere retfærdig måde. Lokalsamfund og regioner, som påvirkes mere end gennemsnittet af de negative effekter af klimaforandringerne, bør have hjælp til at bekæmpe disse effekter og risici. Dette gælder især for lokalsamfund og regioner, hvis gennemsnitlige aktuelle og historiske udledninger af drivhusgasser ligger under gennemsnittet.

5.5.

For at sikre retfærdig adgang til de økonomiske ressourcer, der er blevet mobiliseret til tilpasningsindsatsen, opfordrer EØSU til, at der ydes teknisk og organisatorisk bistand til de berørte regioner, og at der oprettes en målrettet fond for retfærdig tilpasning, gerne på både EU-niveau, medlemsstatsniveau og regionalt niveau.

5.6.

Modvirkningsmålene er klare (f.eks. hold den globale stigning i gennemsnitstemperaturen under 1,5 oC eller reducer emissionerne med en vis mængde i forhold til et referenceår), hvorimod det er en hel del sværere at fastsætte tilpasningsmålene. De er imidlertid nødvendige, så vi kan få skabt en effektiv tilpasningsproces. EØSU støtter oprettelsen af sårbarhedsindekser, som vil være en rettesnor for tilpasningsstrategien og fastsætte tilpasningsmål. Sårbarhedsindekser bør udvikles i tre dimensioner, nemlig henholdsvis geografisk eller regional sårbarhed, sektormæssig eller økonomisk sårbarhed og social sårbarhed.

6.   Nye økonomiske midler til ikkestatslige aktører i klimakampen

6.1.

Civilsamfundets organisationer og de nationale, regionale og lokale forvaltninger skal ikke blot have adgang til de finansielle instrumenter, de skal også være aktive deltagere i udformningen og gennemførelsen af projekter, initiativer og aktiviteter, der bidrager til at mindske udledningen og klimasikre samfundene (31).

6.2.

EØSU støtter programmet Det Europæiske Solidaritetskorps, som samler unge mennesker om at skabe et mere inkluderende samfund, støtte udsatte personer og reagere på samfundsmæssige udfordringer (32). I lyset af den kritiske situation på klimaområdet og den klare motivation blandt unge i hele EU foreslår EØSU en markant forhøjelse af de tilgængelige midler samt oprettelse af et målrettet underprogram, »Det Europæiske Solidaritetskorps for klimaindsatsen«, som kan give alle interesserede unge og værtsorganisationer mulighed for at støtte lokale klimainitiativer i hele EU.

6.3.

EØSU efterlyser en markant forøgelse af de tilgængelige midler på EU- og medlemsstatsniveau, navnlig til samarbejde mellem lokale forvaltninger og civilsamfundets organisationer om udvikling af lavemissionsenergi- og transportprojekter, som er baseret i og ejes af lokalsamfundene. EØSU bemærker, at klimafinansiering kan blive en endnu større udfordring under genopretningen efter covid-19, idet der sandsynligvis vil være færre offentlige og private midler til rådighed, samtidig med at efterspørgslen efter finansiering fortsat vil stige.

6.4.

EØSU’s overordnede holdning er, at EU bør begynde at foretage investeringer, der gør vores socioøkonomiske system modstandsdygtigt over for kriser ved at lægge fundamentet for en grøn, cirkulær økonomi, som er forankret i naturbaserede løsninger og rettet mod borgernes trivsel. Det er på tide at indføre systemiske økonomiske forandringer, og den gode nyhed er, at vi allerede har vores plan i form af en kombination af FN's 2030-dagsorden (17 verdensmål) og Kommissionens europæiske grønne pagt.

7.   Globale og geopolitiske aspekter

7.1.

Covid-19-krisen er en påmindelse om, at elektriciteten spiller en uundværlig rolle i vores liv, og understreger den store værdi af elektricitetsinfrastruktur og -knowhow. Krisen giver indsigt i, hvordan den rolle vil blive udvidet og udvikle sig i fremtiden. Hvordan kan omstillingen til ren energi være med til at kickstarte økonomierne? Den kan sætte en ambitiøs dagsorden for jobskabelse og klimamål. Eksempelvis kan en modernisering af energisystemerne bidrage til jobskabelse og økonomisk vækst og samtidig beskytte klimaet. Myndighederne er direkte eller indirekte drivkraft for mere end 70 % af de globale energiinvesteringer. I denne krisetid har deres indsats større betydning end nogensinde før. Politiske parametre kan aktivt styre energirelaterede investeringer i en mere bæredygtig retning. Stimulusprogrammer i energiindustrien bør prioriteres med henblik på at beskytte den eksisterende arbejdsstyrke, skabe nye arbejdspladser og være drivkraft for nedbringelse af emissionerne.

7.2.

De globale oliemarkeder befinder sig i en situation uden fortilfælde. Vil de vedvarende energikilder få ekstra fremdrift, eller vil deres udvikling blive forsinket? Normalt gør lave (negative) oliepriser den grønne energi mindre konkurrencedygtig, men for olieeksportørerne betyder de meget lave priser et større økonomisk incitament til at investere i vedvarende energikilder, mens investorerne så kan fortolke dette skridt som et tegn på, at oliemarginerne vil være lave, og dermed vil de skyde en større del af deres kapital ind i grønne ressourcer.

7.3.

EØSU mener, at den europæiske grønne pagt burde beskytte EU's internationale konkurrenceevne — navnlig når det gælder SMV'er, som står over for øget konkurrence fra vækstøkonomier — mod overgangsrisici forbundet med politikker, der er rettet mod at nå det eftertragtede mål om kulstofneutralitet, men som kan have uønskede bivirkninger i forhold til den internationale konkurrenceevne.

7.4.

Gennemførelsen af den europæiske grønne pagt vil helt tydeligt skade importører af fossile brændstoffer til EU, både på virksomhedsniveau og på statsligt niveau. Efter EØSU's opfattelse bør EU hurtigst muligt udvikle modstandskraft mod en mulig eskalering af alle ikkeeuropæiske interessebaserede bestræbelser på at bremse gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og udvikle stærkere mekanismer til at identificere og reagere på eksisterende bestræbelser af den art.

7.5.

EØSU opfordrer til, at Parisaftalen indføres som en væsentlig klausul i alle kommende EU-handelsaftaler. Udvalget efterlyser endvidere aktivt klimadiplomati fra EU's side med henblik på at tackle klimaforandringerne og deres globale konsekvenser og tilpasse sig til dem i samarbejde med EU's medlemsstater. EU bør håndtere spørgsmål i tilknytning til de stigende priser på forsikringer som følge af øgede fysiske risici forbundet med klimaforandringer, gennemførelsen af artikel 6 i Parisaftalen og opnåelsen af en global pris på CO2 gennem forbundne CO2-markeder på globalt niveau.

7.6.

EØSU støtter forslagene om en CO2-grænsetilpasningsmekanisme og efterlyser tiltag i handelsaftaler, som kan nedbryde barriererne for energieffektive produkter med lav udledning af drivhusgasser og fremme investeringer i vedvarende energi.

---

(1)  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52019DC0640R(01)&qid=1581337127185&from=DA.

(2)  https://www.eesc.europa.eu/da/news-media/presentations/eus-response-covid-19-outbreak-and-need-unprecedented-solidarity-amongst-member-states.

(3)  https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2020-0054_DA.pdf.

(4)  »Den europæiske grønne pagts investeringsplan og mekanisme for en retfærdig omstilling kort fortalt«, Bruxelles, den 14. januar 2020.

(5)  https://www.eesc.europa.eu/da/our-work/opinions-information-reports/opinions/sustainable-economy-we-need-own-initiative-opinion.

(6)  https://www.eesc.europa.eu/da/our-work/opinions-information-reports/opinions/leaving-no-one-behind-when-implementing-2030-sustainable-development-agenda-own-initiative-opinion.

(7)  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52019DC0640R(01)&qid=1581337127185&from=DA.

(8)  »Den europæiske grønne pagts investeringsplan og mekanisme for en retfærdig omstilling kort fortalt«, Bruxelles, den 14. januar 2020.

(9)  https://www.nature.com/articles/s41893-019-0293-3#ref-CR101.

(10)  https://www.eesc.europa.eu/da/our-work/opinions-information-reports/opinions/european-framework-directive-minimum-income-own-initiative-opinion.

(11)  https://www.statkraft.com/media/news/2019/energy-companies-call-for-more-ambitious-EU-2030-climate-target/.

(12)  http://www.energy-transitions.org/sites/default/files/COVID-Recovery-CoverLetter.pdf.

(13)  https://www.eesc.europa.eu/en/our-work/opinions-information-reports/opinions/european-finance-climate-pact-own-initiative-opinion.

(14)  Rapport fra miljøagenturet, »The sustainability transition in Europe in an age of demographic and technological change«.

(15)  https://www.bruegel.org/2019/12/the-european-green-deal-needs-a-reformed-fiscal-framework/.

(16)  https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/2019-efb-annual-report_en.pdf.

(17)  https://www.eesc.europa.eu/da/news-media/presentations/eus-response-covid-19-outbreak-and-need-unprecedented-solidarity-amongst-member-states.

(18)  http://documents.worldbank.org/curated/en/808771566321852359/pdf/Financing-Low-Carbon-Transitions-through-Carbon-Pricing-and-Green-Bonds.pdf.

(19)  https://ec.europa.eu/info/publications/sustainable-finance-teg-taxonomy_da.

(20)  https://www.eesc.europa.eu/da/our-work/opinions-information-reports/opinions/european-finance-climate-pact-own-initiative-opinion.

(21)  EØSU's udtalelse om fremme af ikkestatslige aktørers adgang til klimafinansiering (EUT C 110 af 22.3.2019, s. 14).

(22)  https://www.imf.org/en/Publications/WP/Issues/2019/05/02/Global-Fossil-Fuel-Subsidies-Remain-Large-An-Update-Based-on-Country-Level-Estimates-46509.

(23)  https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2020/03/23/statement-of-eu-ministers-of-finance-on-the-stability-and-growth-pact-in-light-of-the-covid-19-crisis/.

(24)  https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/IP_20_496.

(25)  https://carbonmarketwatch.org/publications/avoiding-a-carbon-crash-how-to-phase-out-coal-and-strengthen-the-eu-ets/.

(26)  https://www.agora-energiewende.de/fileadmin2/Projekte/2019/De-risking_SEE/161_Unlocking_SEE_EN_WEB.pdf.

(27)  Jævnfør også ClientEarth’s bidrag til den offentlige høring om kvalitetskontrollen af retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi, juli 2019, på https://www.documents.clientearth.org/library/download-info/clientearths-response-to-the-targeted-consultation-for-the-evaluation-of-the-guidelines-on-state-aid-for-environmental-protection-and-energy-2014-2020/.

(28)  Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 9).

(29)  Se EØSU's udtalelse om en mere konstruktiv rolle til civilsamfundet i gennemførelsen af miljølovgivning (EUT C 47 af 11.2.2020, s. 50), punkt 2.1.13; og EØSU’s udtalelse om EU-tiltag, der skal forbedre overholdelsen af miljøbestemmelser og forvaltningen af miljøet (EUT C 283 af 10.8.2018, s. 83), punkt 3.5.8 og 3.5.9.

(30)  Global Commission on Adaptation, World Resources Institute, september 2019.

(31)  EØSU's udtalelse om fremme af ikkestatslige aktørers adgang til klimafinansiering (EUT C 110 af 22.3.2019, s. 14) og EØSU-undersøgelse om »Toolbox for multi-stakeholder climate partnerships. A policy framework to stimulate bottom-up climate actions«.

(32)  https://europa.eu/youth/solidarity_da.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Unionens årlige arbejdsprogram for europæisk standardisering for 2020

(COM(2019) 486 final)

(2020/C 311/05)

Ordfører:	Gerardo LARGHI
Medordfører:	Elżbieta SZADZIŃSKA

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 19.12.2019
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	2.3.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	10.6.2020
Plenarforsamling nr.	552
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	206/0/7

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU er enig med Kommissionen i, at standardisering har afgørende betydning for strategien for det indre marked og derfor bør ajourføres løbende.

1.2.

Udvalget finder det bydende nødvendigt at modernisere det europæiske standardiseringssystem for at tackle de globale udfordringer med en innovativ samarbejdsproces og rettidigt udvikle standarder i en tid præget af hastig teknologisk udvikling.

1.3.

Ifølge EØSU forudsætter den nye modulbaserede tilgang, der bygger på tværgående krav (såsom miljøvenlighed, den grønne pagt og den cirkulære økonomi), en tværsektoriel fremgangsmåde.

1.4.

Udvalget bemærker, at det årlige arbejdsprogram for 2020 ud over at udvikle og integrere tidligere fastlagte prioriteter også indeholder nye mål.

1.5.

EØSU mener, at standardiseringsprocessen bør tage udgangspunkt i forsknings- og udviklingsfasen med støtte fra industrien, repræsentanter for SMV'er og den sociale økonomi, forbrugere, arbejdsmarkedets parter, miljøorganisationer og civilsamfundsaktører.

1.6.

Udvalget finder det vigtigt at udarbejde en flerårig finansiel ramme for at følge op på de planlagte foranstaltninger og yde økonomisk og organisatorisk støtte, således at selv svagere og dårligere udrustede organisationer og repræsentative organer kan deltage.

1.7.

Udvalget er enig i, at kunstig intelligens er vigtig for det indre marked, og mener, at de nuværende sikkerhedsregler bør ajourføres. Mere specifikt bør de etiske retningslinjer for en pålidelig kunstig intelligens fra 2019 indarbejdes i standarderne for teknologisk sikkerhed for derigennem at fremme en menneskecentreret kunstig intelligens.

1.8.

Udvalget slår til lyd for, at mindstemiljøkrav gøres obligatoriske i forbindelse med offentlige indkøb, og at anvendelsen af sekundære råstoffer medtages blandt de kriterier, der skal prioriteres.

1.9.

EØSU glæder sig over udsigten til en ny anmodning om standardisering vedrørende tingenes internet og cybersikkerhed med henblik på at beskytte sikkerheden, privatlivets fred og konnektiviteten.

1.10.

Udvalget håber, at det »europæiske format for udveksling af elektroniske patientjournaler« vil bidrage til sikkerheden i netværk og IT-systemer gennem udviklingen af avancerede standarder.

1.11.

EØSU bemærker, at muligheden for systemfejl i automatiserede køretøjer, datasikkerhed, cyberangreb, kommunikation og etiske spørgsmål gør det nødvendigt at fastlægge specifikke standarder.

1.12.

Udvalget bakker op om Kommissionens anmodning om at udarbejde eller revidere harmoniserede standarder på en række nøgleområder, f.eks. miljøbeskyttelse, social inklusion og det indre marked for varer. Udvalget støtter forslaget om at udvikle standarder for genanvendelse og genbrug af plastfiskeredskaber, for sikkerheden ved pyrotekniske artikler, for migrationsgrænser for kemikalier, der er underlagt begrænsninger, når de anvendes i forbrugerprodukter, for elmotorers og husholdningsapparaters energieffektivitet, for gødningsprodukter og for byggevarer. Særlig vigtig er beslutningen om at investere ressourcer i en harmonisering af produktionsteknologierne i stålsektoren.

1.13.

EØSU går ind for en inklusiv tilgang til standardisering, dvs. som omfatter mål for beskæftigelsen, sociale rettigheder, respekt for biodiversiteten og miljøet. Udvalget mener, at dette vil lette overgangen fra overholdelse af reglerne til overensstemmelse og udgør en positiv konkurrencefaktor for det europæiske system.

1.14.

EØSU mener, at lovgivning og standardisering bør anvendes til at komme den velkendte praksis med planlagt produktforældelse til livs.

1.15.

Udvalget støtter udarbejdelsen af standarder, der giver personer med handicap og personer uden digitale færdigheder bedre adgang til varer og tjenesteydelser i det indre marked.

1.16.

EØSU bakker op om den politiske dialog med internationale standardiseringsorganer og de bilaterale forhandlinger med tredjelande.

1.17.

Udvalget bifalder de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet med henblik på at støtte interessenters deltagelse i standardiseringsprocessen.

1.18.

Udvalget opfordrer alle relevante aktører til at oprette et ad hoc-forum for inklusion i det europæiske standardiseringssystem, som kunne få til opgave at afholde en offentlig høring en gang om året for at vurdere de fremskridt, der gøres på dette område.

1.19.

Udvalget går ligesom Kommissionen ind for, at der udarbejdes en handlingsplan for standardisering på forsvarsområdet og i rumfartssektoren, og at der udvikles standarder inden for den cirkulære økonomi og den sociale økonomi.

1.20.

Udvalget slår til lyd for, at europæisk standardisering bliver affattet på et sprog, der er umiddelbart forståeligt for slutbrugerne, herunder SMV'er og forbrugere.

2.   Kommissionens forslag

2.1.

Kommissionen har i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012 offentliggjort en meddelelse om EU's årlige arbejdsprogram for europæisk standardisering for 2020. I programmet beskrives de foranstaltninger, som Kommissionen agter at iværksætte i 2020 med henblik på at forbedre forvaltningen og de internationale virkninger af det europæiske standardiseringssystem og inklusionen i dette system.

2.2.

Ifølge programmet omfatter de strategiske prioriteter for europæisk standardisering til støtte for EU's lovgivning og politikker følgende foranstaltninger: — foranstaltninger vedrørende genanvendelse og genbrug af plastfiskeredskaber (1) — foranstaltninger vedrørende krav til miljøvenligt design til støtte for gennemførelsesretsakter (2) for specifikke produktkategorier — foranstaltninger vedrørende pyrotekniske artikler og den seneste teknologiske udvikling på dette område (3) — foranstaltninger vedrørende design, fremstilling, installering, brug og præstationsverifikation af radionuklidkalibratorer (4) — foranstaltninger vedrørende udstyr og sikringssystemer til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære for at tage højde for den teknologiske udvikling (5) — foranstaltninger vedrørende gødningsprodukter (6) — foranstaltninger vedrørende fastsættelsen af migrationsgrænser for stoffer, der er underlagt restriktioner (polycykliske aromatiske kulbrinter), i gummi- og plastmaterialer, der anvendes i forbrugerprodukter (7) — foranstaltninger vedrørende teknisk sprog for byggevarer (8) — foranstaltninger vedrørende akkreditering og overensstemmelsesvurdering (9) — foranstaltninger vedrørende overholdelsen af tilgængelighedskravene til produkter og tjenesteydelser (10) — foranstaltninger vedrørende kunstig intelligens (11), tingenes internet og cybersikkerhed (12) — foranstaltninger vedrørende udveksling af elektroniske patientjournaler i Europa — foranstaltninger vedrørende interoperabilitet mellem kooperative systemer, der dækker alle køretøjsklasser — foranstaltninger vedrørende digitalisering, automatisering og cybersikkerhed, som har afgørende betydning for jernbanesektoren (13) — foranstaltninger vedrørende programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (14).

2.2.1.

Desuden vil Kommissionen: — fortsætte samarbejdet med de internationale standardiseringsorganer — have samarbejde om standardisering som en prioritet i handelsaftaler (med bl.a. Kina, Singapore, Australien, New Zealand, Indonesien og Mercosur) med henblik på at øge samhandelen og øge konkurrenceevnen, beskæftigelsen og væksten i Europa — fortsætte med at støtte forvaltningsprocessen med alle de relevante midler, den har til rådighed, navnlig gennem udvalget for standarder, multistakeholderplatformen for IKT-standardisering og de strukturelle dialoger med de europæiske standardiseringsorganisationer — fortsætte med at støtte inddragelsen af interessenter, der repræsenterer SMV'er, forbrugere, miljøinteresser og fagforeninger, i standardiseringsprocessen (de såkaldte bilag III (15)-organisationer (16)) — evaluere virkningerne af »programmet for det indre marked« (17) ved hjælp af midtvejsevalueringer og endelige evalueringer samt en kontinuerlig overvågning af en række centrale præstationsindikatorer på højt niveau — iværksætte en undersøgelse i 2019 af europæiske standarders og europæisk standardiserings funktioner og virkninger i EU. Resultaterne af undersøgelsen vil foreligge i 2021.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

Udvalget er enig med Kommissionen i, at standardisering har afgørende betydning for strategien for det indre marked.

3.2.

EØSU mener, at de tekniske sikkerhedsstandarder og de lovgivningsmæssige standarder på området bør ajourføres løbende, navnlig i lyset af de risici, som de avancerede teknologier kan medføre.

3.3.

EØSU mener, at der sideløbende med kravet om overensstemmelse, som omfatter såvel overholdelse af standarderne som præstation (effektivitet, holdbarhed osv.), bør anlægges en modulbaseret tilgang, der bygger på tværgående behov (såsom miljøvenlighed, den grønne pagt og den cirkulære økonomi). Kommissionen har derfor med rette ajourført sin tilgang som anført i den grønne aftale og dens samlede arbejdsprogram for 2020.

3.4.

EØSU er — som tidligere nævnt (18) — enig i, at der er et presserende behov for en effektiv modernisering af det europæiske standardiseringssystem, og anser det for absolut nødvendigt med en ny fælles vision og konkrete foranstaltninger — dog altid på et frivilligt grundlag — for at tage standardiseringens globale udfordringer op inden for rammerne af et innovativt samarbejde baseret på rettidig udvikling af standarder i en tid præget af hastig teknologisk udvikling.

3.5.

EØSU konstaterer, at det årlige arbejdsprogram for 2020 indeholder nye målsætninger ud over videreudvikling og integration af de tidligere fastlagte prioriteter, hvilket gør det muligt at tilpasse det europæiske standardiseringssystem til en international kontekst i konstant forandring og til udfordringerne på det globale marked.

3.6.

EØSU mener, at standardiseringsprocessen bør tage udgangspunkt i forsknings- og udviklingsfasen — gennem fælles standardiserings- og præstandardiseringstiltag samt en styrkelse af mekanismerne for overførsel af europæiske standarder til det internationale plan — men kun med støtte fra industrien, repræsentanter for SMV'er og den sociale økonomi, forbrugere, arbejdsmarkedets parter, miljøorganisationer og civilsamfundsaktører.

3.7.

EØSU opfordrer alle parter til hurtigt og effektivt at koordinere de forskellige europæiske referenceprogrammer for planlægning, udvikling og overvågning.

3.8.

Udvalget finder det vigtigt at udarbejde en passende flerårig finansiel ramme for at følge op på de planlagte foranstaltninger (19) og yde økonomisk og organisatorisk støtte, således at selv svagere og dårligere udrustede organisationer og repræsentative organer kan deltage gennem tiltag til udvikling af tekniske og lovgivningsmæssige standarder, »kendskab, uddannelse og forståelse« samt »europæisk« inklusion og »den internationale dimension«.

3.9.

EØSU støtter udviklingen af standarder for den cirkulære økonomi med henblik på at bidrage væsentligt til en bæredygtig produktion og således til bevarelsen af naturressourcer (20) og biodiversiteten.

3.10.

Udvalget anmoder desuden om, at der udvikles standarder for den sociale økonomi med det formål at udbrede bedste praksis og styrke det sociale og økonomiske potentiale i en sektor, som er så vigtig for økonomien.

3.11.

Udvalget slår til lyd for, at mindstemiljøkrav gøres obligatoriske i forbindelse med offentlige indkøb, og at anvendelse af sekundære råstoffer medtages blandt de kriterier, der skal prioriteres.

3.12.

Udvalget er enig i, at kunstig intelligens er vigtig for det indre marked, og mener, at de nuværende sikkerhedsstandarder og -regler bør ajourføres, så der tages højde for de nye risici, der opstår som følge af kunstig intelligens, ved at indarbejde de etiske retningslinjer for en pålidelig kunstig intelligens fra 2019 for derved at fremme en menneskecentreret kunstig intelligens.

3.13.

EØSU glæder sig over udsigten til en ny anmodning om standardisering vedrørende tingenes internet og cybersikkerhed med henblik på at beskytte sikkerheden, privatlivets fred og konnektiviteten.

3.14.

Udvalget håber, at det »europæiske format for udveksling af elektroniske patientjournaler« vil bidrage til sikkerheden i netværk og IT-systemer gennem udviklingen af avancerede standarder.

3.15.

Automatiserede biler hører også til højrisikoprodukterne og kræver, at der udvikles specifikke standarder.

3.16.

Udvalget bifalder Kommissionens anmodning — som er i tråd med beslutningen vedrørende en ny grøn pagt — om at der udarbejdes eller revideres harmoniserede standarder på nøgleområder som det indre marked, produktionsteknologier inden for stålsektoren, forsvar, rumfartsteknologier, miljøbeskyttelse og social inklusion. EØSU støtter forslaget om at udvikle standarder for genanvendelse og genbrug af plastfiskeredskaber, pyrotekniske artiklers sikkerhed, migrationsgrænser for kemikalier, der er underlagt begrænsninger, når de anvendes i forbrugerprodukter, elmotorers og husholdningsapparaters energieffektivitet, gødningsprodukter og byggevarer.

3.17.

Udvalget gør opmærksom på, at planlagt produktforældelse koster forbrugerne ca. 100 mia. EUR om året, og at denne praksis bør forbydes ved lov og under alle omstændigheder bringes til ophør ved hjælp af standardisering.

3.18.

EØSU støtter udarbejdelsen af standarder, der giver personer med handicap bedre adgang til varer og tjenesteydelser i det indre marked. Udvalget understreger, at den særlige standardisering for handicap også bør omfatte standarder for beskæftigelsen og social inklusion.

3.19.

EØSU bakker op om den politiske dialog med internationale standardiseringsorganer og de bilaterale forhandlinger med tredjelande.

3.20.

Udvalget slår på ny til lyd for en grundig overvågning af de vigtigste standardiseringsaktørers indsats med henblik på at inddrage så mange aktører som muligt i det europæiske standardiseringssystem. EØSU foreslår især at fremme foranstaltninger til formidling, koordinering og forståelse af reglerne, bl.a. gennem oprettelsen af et ad hoc-forum for inklusion i det europæiske standardiseringssystem for derigennem at vurdere de fremskridt, der gøres på dette område, en gang om året.

3.21.

EØSU gør Kommissionen opmærksom på de indvirkninger, som beslutningerne på standardiseringsområdet kan få på det sociale liv og på spørgsmål som mobilitet, sådan som det fremgik under dialogen mellem Kommissionen og interessenterne. Derfor ser udvalget gerne, at dialogen om dette følsomme aspekt opretholdes, og at den fælles indsats fortsættes i samarbejde med alle de europæiske organer og interessenterne.

3.22.

Udvalget mener, at man skal være opmærksom på de følgevirkninger, som standardernes tilgængelighed kan få for befolkningsgrupper, der er mindre åbne over for nye ting, f.eks. nogle ældre og personer uden digitale færdigheder, samt på de økonomiske konsekvenser, som dette fænomen har for SMV'erne.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

Hvad angår »miljøvenligt design« (21), er det vigtigt at udarbejde anbefalinger, der definerer tekniske forskrifter, og som hurtigt kan tjene som foreløbige frivillige retningslinjer for nye områder, der endnu ikke er blevet konsolideret med tekniske standarder.

4.2.

Kommissionen vedtog i forbindelse med arbejdsprogrammet for 2016-2019 (22) for miljøvenligt design og energimærkning (23) en række forordninger (24). Mere end 40 procedurer vedrørende standardiseringsmandater er i gang for disse produkter.

4.3.

Kommissionen har offentliggjort en anbefaling (25) med retningslinjer, der skal hjælpe industrien, når den indgår frivillige aftaler som et alternativ til eller til støtte for regulering, og som indeholder revisionsbestemmelser. I forbindelse med revisionen er det vigtigt at tage hensyn til de aspekter, der vedrører den cirkulære økonomi, ressourceeffektivitet, reparationsmuligheder, genanvendelighed og holdbarhed.

4.4.

Inklusion. EØSU understreger på ny »vigtigheden af at lette adgangen til standardiseringsprocessen for SMV'er og samfundets interesseparter (…)« og behovet for »en grundig opfølgning på de primære standardiseringsaktørers indsats med henblik på at styrke ESS' inklusive dimension« (26). EØSU mener, at det arrangement, der blev afholdt i udvalget den 5. november 2019 om det europæiske standardiseringssystems inklusive karakter, kan tjene som et eksempel på samarbejde og en konstruktiv dialog mellem institutionerne og interessenterne.

4.5.

Fremme af europæiske standarder på verdensplan. Især mindre virksomheder, forbrugere og miljøorganisationer har brug for en større gennemslagskraft, repræsentationskapacitet, kompetence og sammenhæng, navnlig inden for ISO/IEC/ITU samt i multilaterale fora og inden for rammerne af frihandelsaftaler.

4.5.1.

EØSU mener — i tråd med sin holdning, når det gælder den cirkulære økonomi — at også beslutningen om at harmonisere mobilitetspolitikkerne er et vigtigt skridt i retning af bæredygtig mobilitet i Europa (27).

4.6.

EØSU finder spørgsmålet om, hvor hurtigt man imødekommer det europæiske produktionssystems standardiseringsbehov, afgørende. Det er i den forbindelse vigtigt at fortsætte med at indhente det strukturelle efterslæb, der er opstået med hensyn til nye arbejdsmetoder.

4.7.

Udvalget er enig i de strategiske områder, som Kommissionen har udpeget, dvs. kunstig intelligens, tingenes internet, blockchain, cybersikkerhed, (navnlig når det gælder kritisk infrastruktur som kommunikations- og transportnet), tilgængelighed og støtte til opbygningen af sikre digitale informationsudvekslingssystemer i den europæiske sundhedssektor (e-sundhed).

4.8.

EØSU understreger — ligesom flere gange tidligere — at det er absolut nødvendigt at føre en løbende dialog med de øvrige internationale konkurrenter. Indgåelsen af en handelsaftale med Japan og den planlagte fortsættelse af dialogen med USA og Kina samt frihandelsaftalerne med Australien, New Zealand, Indonesien og Mercosur-landene bør være hjørnestenene i Kommissionens indsats i 2020 og derefter.

---

(1)  Se foranstaltninger vedrørende fiskeredskaber i »En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi« (COM(2018) 28 final) og foranstaltning 13 i bilaget til denne meddelelse.

(2)  Se nærmere oplysninger i foranstaltning 1-3 i bilaget til denne meddelelse.

(3)  Se foranstaltning 7 i bilaget til denne meddelelse.

(4)  Se foranstaltning 8 i bilaget til denne meddelelse.

(5)  Se foranstaltning 6 i bilaget til denne meddelelse.

(6)  Se foranstaltning 5 i bilaget til denne meddelelse.

(7)  Se foranstaltning 4 i bilaget til denne meddelelse.

(8)  Se foranstaltning 9 i bilaget til denne meddelelse.

(9)  Se foranstaltning 11 i bilaget til denne meddelelse.

(10)  Se foranstaltning 12 i bilaget til denne meddelelse.

(11)  COM(2018) 237 final.

(12)  COM(2017) 477 final.

(13)  Se foranstaltning 10 i bilaget til denne meddelelse.

(14)  Forordning (EU) 2018/1092.

(15)  Bilag III til forordning (EU) nr. 1025/2012 om europæisk standardisering.

(16)  Standarder for små virksomheder (Small Business Standards), Forbrugerorganisationernes Europæiske Standardiseringskontor (ANEC), Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) og den europæiske borgerbevægelse inden for miljøstandardisering (ECOS).

(17)  COM(2018) 441 final.

(18)  EUT C 376 af 22.12.2011, s. 69.

(19)  Se bilaget til »Det fælles initiativ vedrørende standardisering som led i strategien for det indre marked«, der findes på: https://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/3/2016/DA/3-2016-3211-DA-F1-1-ANNEX-1.PDF.

(20)  EUT C 264 af 20.7.2016, s. 98, EUT C 367 af 10.10.2018, s. 97, EUT C 283 af 10.8.2018, s. 61, og EUT C 62 af 15.2.2019, s. 207.

(21)  Punkt 1, 2 og 3 i bilaget til COM 486, som omhandlet i direktiv 2005/32/EF, der er omarbejdet i direktiv 2009/125/EF.

(22)  COM(2016) 773 final.

(23)  I henhold til direktiv 2009/125/EF.

(24)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2013, (EU) 2019/2014, (EU) 2019/2015, (EU) 2019/2016, (EU) 2019/2017, (EU) 2019/2018, (EU) 2019/2019, (EU) 2019/2020, (EU) 2019/2021, (EU) 2019/2022, (EU) 2019/ 2023 og (EU) 2019/2024, (EUT L 315 af 5.12.2019).

(25)  C(2016) 7770.

(26)  EUT C 303 af 19.8.2016, s. 81.

(27)  EUT C 62 af 15.2.2019, s. 254.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om erhvervelse og besiddelse af våben (kodifikation)

(COM(2020) 48 final — 2020/0029 (COD))

(2020/C 311/06)

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 9.3.2020 Rådet, 27.2.2020
Retsgrundlag	Artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget på plenarforsamlingen	10.6.2020
Plenarforsamling nr.	552
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	210/0/4

Da EØSU går ind for forslagets indhold og allerede har behandlet dette emne i sine tidligere udtalelser CES 1166/1987 (1), CESE 1157/2006 (2) og CESE 6789/2015 (3), besluttede det på sin 552. plenarforsamling den 10.-11. juni 2020, mødet den 10. juni, med 210 stemmer for og 4 hverken for eller imod at afgive en udtalelse, som støtter det fremsatte forslag, og at henvise til den holdning, det gav udtryk for i ovennævnte dokumenter.

---

(1)  EFT C 35 af 8.2.1988, s. 5.

(2)  EUT C 318 af 23.12.2006 s. 83.

(3)  EFT C 264 af 20.7.2016, s. 77.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1628 for så vidt angår overgangsbestemmelser for at imødegå virkningerne af covid-19-krisen

(COM(2020) 233 final — 2020/0113 (COD))

(2020/C 311/07)

Ordfører:

Gerardo LARGHI

Anmodning om udtalelse	Rådet, 8.6.2020 Europa-Parlamentet, 17.6.2020
Retsgrundlag	Artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Præsidiets henvisning	9.6.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	11.6.2020
Plenarforsamling nr.	552
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	226/0/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU glæder sig over forslaget til forordning, som det vurderer er en passende og forholdsmæssig reaktion på konsekvenserne af den krise, der er forbundet med covid-19-krisen.

1.2.

Forslaget opfylder den dobbelte målsætning om at sikre et velfungerende indre marked og samtidig garantere en høj grad af offentlig sikkerhed og miljøbeskyttelse.

2.   Indholdet i Kommissionens forslag

2.1.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 (1) fastsætter nye emissionsgrænseværdier (»trin V«), der har til formål at reducere emissioner af luftforurenende stoffer fra motorer i mobile ikke-vejgående maskiner, og indeholder en passende periode til denne overgang.

2.2.

Covid-19-pandemien har forårsaget større forstyrrelser i forsyningskæden, hvilket har haft betydning for, at fabrikanter af mobile ikke-vejgående maskiner har kunnet overholde nogle af de frister, der er fastsat i forordningen.

2.3.

Forslaget sigter mod at fastsætte en forlængelse på 12 måneder af produktionen og omsætningen af mobile ikke-vejgående maskiner og traktorer, der er udstyret med overgangsmotorer og dermed hjælpe producenterne med at håndtere en omvæltning, der ikke kunne forudses.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU bekræfter sin overbevisning, om at en reduktion af de skadelige emissioner af carbonmonooxid, nitrogenoxider, carbonhybrider og partikler fra motorer, som er beregnet til montering i landbrugs- og skovbrugstraktorer, for et absolut nødvendigt tiltag, hvis EU's mål for luftkvalitet skal opfyldes.

3.2.

I sin udtalelse (2) om forordning (EU) 2016/1628 anbefalede EØSU hurtigt at godkende den nye forordning i betragtning af de alvorlige folkesundhedsmæssige betænkeligheder i forbindelse med nanopartikler fra forbrændingsprocesser og det høje beskyttelsesniveau, der kan opnås ved at gennemføre det foreslåede trin V for motorer i mobile ikke-vejgående maskiner.

3.3.

EØSU er imidlertid klar over, at covid-19-krisen har medført ekstraordinære omstændigheder, der har påvirket en række områder. Krisen har navnlig medført fuldstændige afbrydelser i leveringen af dele og komponenter, og fabrikanterne står nu tilbage med lagre af motorer og ufærdige produkter.

3.4.

Konsekvensen af denne afbrydelse er, at mange fabrikanter af motorer og maskiner ikke vil være i stand til at overholde ovennævnte frister uden at lide alvorlige økonomisk tab

3.5.

EØSU er desuden fuldt ud klar over, at krisen ikke var og ikke kunne have været forudset.

3.6.

EØSU støtter derfor den i forslaget indeholdte forlængelse på 12 måneder, som ifølge EØSU er en fornuftig og forholdsmæssig foranstaltning til at sikre et velfungerende indre marked og garantere en høj grad af offentlig sikkerhed og miljøbeskyttelse.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 af 14. september 2016 om krav vedrørende emissionsgrænser for forurenende luftarter og partikler for og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til mobile ikke-vejgående maskiner, om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 og (EU) nr. 167/2013 og om ændring og ophævelse af direktiv 97/68/EF (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 53) — EØSU's udtalelse (EUT C 251 af 31.7.2015, s. 31).

(2)  EUT C 251 af 31.7 2015, s. 31.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling

(COM(2020) 22 final — 2020/0006 (COD))

og om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa

(COM(2020) 23 final — 2018/0196 (COD))

(2020/C 311/08)

Ordfører:	Ester VITALE
Medordfører:	Petr ZAHRADNÍK

Anmodning om udtalelse	Rådet for Den Europæiske Union, 23.1.2020 Europa-Parlamentet, 29.1.2020
Retsgrundlag	Artikel 175, stk. 3, og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	13.5.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	10.6.2020
Plenarforsamling nr.	552
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	210/1/5

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU er helt overbevist om, at Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) bliver det første konkrete instrument, der kan bidrage til det meget ambitiøse mål om kulstofneutralitet senest i 2050 i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt.

1.2.

EØSU er bange for, at de påtænkte investeringer i den retfærdige omstilling ikke er tilstrækkelige i forhold til Kommissionens ambitiøse grønne pagt, og mener, at der bør findes yderligere ressourcer gennem en forhøjelse af den flerårige finansielle ramme ved enten at indføre nye egne indtægter eller øge medlemsstaternes bidrag. EU bør udvise et ambitionsniveau, der svarer til udfordringerne forbundet med bekæmpelsen af klimaændringerne. Et gennemsnit på 40 % af det samlede budget (FFR 2021-2027) bør afsættes til klimamål.

1.3.

EØSU anbefaler, at fondens finansielle ramme udspecificeres mere nøjagtigt, da kun 30 mia. EUR er garanteret ifølge forslaget, mens resten afhænger af beslutninger, som medlemsstaterne træffer på frivillig basis. EØSU er ikke overbevist om, at den finansielle ramme bygger på en konservativ tilgang og konservative forudsætninger.

1.4.

EØSU er klar over, at FRO's (og hele investeringsplanen for et bæredygtigt Europas) succes beror på et nyt partnerskab mellem den private og offentlige sektor for så vidt angår finansieringen og det delte ansvar. Der er behov for en ny pagt mellem den offentlige og den private sektor med inddragelse af alle aktører på det økonomiske, sociale og miljømæssige område med fastlæggelse af finansiering og de delte ansvarsområder. Da finansieringsbehovet til den europæiske grønne pagt er enormt, og EU's fælles budgetkilder temmelig begrænsede, får den private sektor en stor rolle at spille. NGO'er bør deltage i beslutningerne om FRO's anvendelse, således at alle samfundsgrupper inkluderes, og personer med handicap og ældre samtidig får bedre adgang til midlerne.

1.5.

EØSU er enig i den helhedsorienterede tilgang, hvor den økonomiske, sociale, industrielle og teknologiske side af omstillingen til en klimaneutral økonomi tages i betragtning, og hvor lokale aktører, arbejdsmarkedets parter og NGO'er inddrages. Arbejdsmarkedets parter bør inddrages i udviklingen og gennemførelsen af politikker og strategier for en retfærdig omstilling. Fagforeningerne bør deltage i alle faser af den retfærdige omstilling for at varetage arbejdstagernes interesser på forskellige niveauer.

1.6.

EØSU håber, at arbejdsmarkedets parter og NGO'er vil blive aktivt og reelt inddraget i dialogen mellem Kommissionen og medlemsstaterne under det europæiske semester.

1.7.

EØSU glæder sig over, at der vil være overvågningsudvalg til at føre tilsyn med de territoriale planer og eventuelle særlige programmer efter de samme regler som i forordningen om fælles bestemmelser for de europæiske struktur- og investeringsfonde.

1.8.

EØSU opfordrer til, at arbejdsmarkedets parter og NGO'er inddrages fuldt ud og reelt i forbindelse med de territoriale planer og eventuelle særlige programmer under FRO.

1.9.

EØSU er meget tilfreds med fleksibiliteten i statsstøttereglerne og de forventede følger deraf, som især i kul- og kulstofintensive medlemsstater og regioner bør afspejle betydningen af den grønne pagt. Statsstøtte, navnlig grøn statsstøtte, bør være en hjælp for omstillingen til en grønnere og mere inklusiv økonomi, idet der fortsat og i endnu større omfang bør være mulighed for at anvende statsstøtte til at fremme beskæftigelsen blandt dem, der ofte er afskåret fra det åbne arbejdsmarked, f.eks. personer med handicap.

1.10.

Eftersom bæredygtig udvikling og klimaindsatsen har en positiv indvirkning på de offentlige udgifter og fjerner en række negative eksterne omkostninger (sundhed, oprensning, genopbygning osv.), må offentlige investeringer i miljøbeskyttelse og klimatiltag undtages fra stabilitetspagtens begrænsninger. Det er vigtigere nu end nogensinde tidligere i lyset af den hidtil usete krise. Følgevirkningerne af covid-19 kan blive store for EU-borgerne og deres sundhed og for økonomien generelt.

1.11.

Lige nu er covid-19-pandemien vores første prioritet. Den udhuler vores sociale og økonomiske liv og påvirker tillige EU's nuværende og fremtidige finanspolitik. Samtidig skaber den en usikkerhed uden fortilfælde, som kan få den konsekvens, at fokus for og fordelingen af EU-budgettet radikalt ændres. Det seneste kommissionsdokument indeholder forslag og anbefalinger til fordelingen af de resterende disponible midler på EU-budgettet for perioden 2014-2020, som primært skal bruges til at mildne konsekvenserne af pandemien. EØSU vil acceptere alle nødvendige rimelige ændringer under de kommende FFR-forhandlinger, som kan medvirke til at løse den katastrofale situation.

1.12.

EØSU støtter Kommissionens forslag »Next Generation EU«, som skal styrke mekanismen for omstilling som reaktion på krisen, og det nye forslag til det næste langsigtede EU-budget.

1.13.

EØSU bifalder, at medlemsstaterne får mulighed for at etablere et særligt program under Fonden for Retfærdig Omstilling. EØSU respekterer og støtter, at regionerne i overensstemmelse med nærhedsprincippet spiller en vigtig rolle i forbindelse med programmeringen, forvaltningen og gennemførelsen af fonden. Derudover anbefaler EØSU, at der tages højde for forskellene i, hvor parate medlemsstaterne og regionerne er til omstillingen til kulstofneutralitet, og at potentialet for produktion af ren energi varierer internt i EU. Også de forskellige holdninger i befolkningen i medlemsstaterne og regionerne med hensyn til aktivt at bidrage til klimabeskyttelsen bør tages i betragtning.

1.14.

EØSU ser meget gerne, at der offentliggøres en oversigt over bæredygtige projekter med det sigte at udveksle bedste praksis. Den støtte, der ydes af de enkelte forvaltningsmyndigheder, bør også være offentligt kendt og dermed bidrage til at skabe et investeringsvenligt miljø. Dette vil øge gennemsigtigheden, og man undgår risikoen for informationsasymmetri.

1.15.

EØSU fremhæver behovet for at sikre komplementaritet mellem de foranstaltninger, der finansieres af Fonden for Retfærdig Omstilling, og de foranstaltninger under mekanismen for retfærdig omstilling, der medfinansieres af InvestEU (søjle 2) og lånefaciliteten for den offentlige sektor (søjle 3).

1.16.

EØSU gør opmærksom på, at det er vigtigt at finde den rette balance mellem foranstaltninger til økonomisk omstrukturering og foranstaltninger for at beskytte og omskole de arbejdstagere, der berøres af omstillingsprocesserne.

1.17.

Uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemet er nøglen til at understøtte omstillingsprocesserne. EØSU anbefaler, at der afsættes flere midler til samhørighedspolitikken med det formål at styrke og give en saltvandsindsprøjtning til de gymnasiale uddannelser og universitetsuddannelserne ved hjælp af målrettede teknologiske og videnskabelige retningslinjer, der er orienteret mod de aktuelle behov.

1.18.

EØSU ser gerne, at en væsentlig del af fondens midler anvendes til at generere de investeringer, der er nødvendige til at omskole arbejdstagerne fra et erhverv til et andet. Dog bør der være en balance mellem investeringerne i at omskole de arbejdstagere, der flytter over i nye former for grønnere beskæftigelse, og investeringerne i at udstyre de arbejdstagere, som lige er kommet ud på arbejdsmarkedet i de berørte områder, med de færdigheder, der er nødvendige til de nye former for arbejde. Der bør især lægges vægt på at støtte dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, såsom de unge og personer med handicap, i at komme i beskæftigelse.

2.   Indledning

2.1.

Kommissionen har fremlagt sin langsigtede strategiske vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden 2050. Som anført i meddelelsen om den europæiske grønne pagt foreslår Kommissionen en mekanisme for retfærdig omstilling, som skal tage højde for de budget- og lovgivningsmæssige forslag, der allerede er fremsat for perioden 2021-2027. Under mekanismen for retfærdig omstilling som helhed vil der mellem 2021 og 2027 blive fordelt i alt 100 mia. EUR til at støtte og lette omlægningen af aktiviteter med skadelige emissioner, nedbringelsen af forbruget af fossilt kul, fremme af energieffektivitet og omstillingen til mindre forurenende teknologier inden for alle produktionssektorer. Fonden vil til en start få tilført 7,5 mia. EUR, hvilket med den nationale medfinansiering og midler fra den finansielle gren InvestEU og Den Europæiske Investeringsbank forventes at bringe det samlede beløb op på 100 mia. EUR.

2.2.

Mekanismen for retfærdig omstilling består af tre søjler: — Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), der gennemføres under samhørighedspolitikken. Fonden oprettes ved en særskilt forordning, som fastlægger dens specifikke målsætning, geografiske dækning, metoden for tildeling af finansielle midler og indholdet af de territoriale planer for retfærdig omstilling, der er nødvendige for at underbygge programmeringen. Fonden vil først og fremmest yde tilskud til regioner til at støtte arbejdstagere (f.eks. ved at hjælpe dem med at opnå kvalifikationer og færdigheder, der er nyttige på fremtidens arbejdsmarked), SMV'er, nystartede virksomheder og virksomhedskuvøser, der arbejder for at skabe nye økonomiske muligheder i de pågældende regioner. Den vil også yde støtte til investeringer i omstillingen til ren energi, herunder i energieffektivitet. — En særlig ordning under InvestEU, som vil omfatte projekter vedrørende energi- og transportinfrastruktur, herunder gasinfrastruktur og fjernvarme samt dekarboniseringsprojekter. — En lånefacilitet for den offentlige sektor, som gennemføres af EIB, og som vil yde finansiering til de lokale myndigheder til fordel for de berørte regioner. EU-budgettet kan suppleres af rentetilskud eller et investeringstilskud, der kan kombineres med lån fra EIB.

2.3.

Der vil blive frigjort yderligere offentlige og private midler, og der vil være sektorspecifikke statsstøtteregler for at lette anvendelsen af nationale midler til projekter, der er i overensstemmelse med målene for en retfærdig omstilling.

2.4.

Rådgivningsstøtte og teknisk bistand til regioner vil være en integreret del af mekanismen for retfærdig omstilling.

2.5.

FRO vil være under delt forvaltning, og den er åben for alle medlemsstater. Tildelingerne sker under hensyntagen til de omstillingsudfordringer, som regionerne med de største CO2-udledninger står over for, og de sociale udfordringer som følge af det potentielle tab af arbejdspladser.

2.6.

Medlemsstaterne skal supplere deres tildeling fra FRO med deres midler under EFRU og ESF+. Disse overførsler skal svare til mindst 1,5 og højst 3 gange FRO-tildelingen. Dog bør den enkelte medlemsstat ikke anvende mere end 20 % af de oprindelige tildelinger fra EFRU og ESF+ og skal angive, hvorfor der er behov for disse supplerende midler. Medlemsstaterne vil også bidrage med egne ressourcer.

2.7.

Programmeringsprocessen og identifikationen af territorier vil blive aftalt mellem Kommissionen og den enkelte medlemsstat og blive styret af processen omkring det europæiske semester. Medlemsstaterne opfordres til at fremlægge deres territoriale planer, som skitserer omstillingsprocessen indtil 2030. I den forbindelse skal de for hvert territorie beskrive de sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer og behovene for omskoling og miljømæssig genopretning. Fondens støtte vil være koncentreret om territorier, der svarer til NUTS 3-regioner.

2.8.

Godkendelsen af de territoriale planer vil åbne mulighed for FRO-støtte og aktivere mekanismerne for anvendelse af InvestEU og EIB. De programmer, der modtager støtte, vil være genstand for en midtvejsevaluering på samme måde som alle samhørighedspolitikkens programmer.

2.9.

FRO vil supplere de samhørighedspolitiske fonde. Derfor er det nødvendigt at ændre forslaget til forordning om fælles bestemmelser for EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden, EHFF, Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa med henblik på at indarbejde FRO som en ny fond under samhørighedspolitikken.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU bifalder EU's langsigtede strategi for reduktion af drivhusgasser og strategiens målsætning om at gøre EU til en klimaneutral økonomi senest i 2050. EØSU er enig i, at det grønne mål udgør en af de vigtigste prioriteter for den fremtidige samhørighedspolitik med en tildeling til dette mål på mindst 30 % af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og 37 % af Samhørighedsfonden. EØSU er dog bange for, at de påtænkte investeringer i den retfærdige omstilling ikke er tilstrækkelige i forhold til Kommissionens ambitiøse grønne pagt. Den finansiering, der foreslås over en 10-årig periode, svarer til den finansiering, der vil være nødvendig hvert eneste år for at opnå klimaneutralitet på en retfærdig måde senest i 2050. EØSU mener, at udgiftsoverslaget i FFR bør forhøjes. Hvis de ambitiøse mål i den grønne pagt virkelig skal nås, må EU-budgettet forhøjes, ved enten at indføre nye egne indtægter eller forhøje medlemsstaternes bidrag.

3.2.

EØSU påskønner indsatsen for at tilpasse EU's FFR 2021-2027 til behovene og udfordringerne på klimaområdet ved hjælp af FRO og i bredere forstand hele investeringsplanen for et bæredygtigt Europa, som FRO udgør den vigtigste del af. Mens FRO er det første konkrete tiltag for at tackle spørgsmålet ud fra et finansierings- og investeringsmæssigt synspunkt, gør EØSU opmærksom på og understreger, at også de andre opgaver beskrevet i aftalen om den europæiske grønne pagt skal gennemføres i praksis. Ellers vil FRO ikke få stor effekt.

3.3.

Som allerede understreget i tidligere udtalelser (1) er EØSU enig i, at der under samhørighedspolitikken bør ydes målrettet finansiering gennem mekanismen for retfærdig omstilling. Men midlerne bør komme fra hensigtsmæssige ad hoc-bevillinger, således at de disponible samhørighedsmidler ikke indskrænkes yderligere.

3.4.

Endvidere kan en obligatorisk overførsel fra ESF+ resultere i en utilsigtet interessekonflikt. For eksempel kan der opstå spørgsmål knyttet til støtte til personer i risiko for fattigdom eller arbejdere i industrien, som er i fare for at miste deres arbejde. Den slags interessekonflikter kan påvirke accepten af klimapolitikken som helhed negativt. Under alle omstændigheder må det udvidede anvendelsesområde for ESF+ følges af en forøgelse af midlerne.

3.5.

Eftersom bæredygtig udvikling og klimaindsatsen har en positiv indvirkning på de offentlige udgifter og fjerner en række negative eksterne omkostninger (sundhed, oprensning, genopbygning osv.), må offentlige investeringer i miljøbeskyttelse og klimatiltag undtages fra stabilitetspagtens begrænsninger. Det er vigtigere nu end nogensinde tidligere i lyset af den hidtil usete krise. Følgevirkningerne af covid-19 kan blive store for EU-borgerne og deres sundhed og for økonomien generelt.

3.6.

EØSU er overbevist om, at der blandt løsningerne på pandemien og udfordringerne forbundet med den grønne pagt er mange fælles interesser og mål. Det forekommer imidlertid hensigtsmæssigt at foretage nogle ændringer i forhold til gennemførelsen af nogle af målene i den grønne pagt, især hvad angår tidshorisonten. EØSU anbefaler på det kraftigste en vis grad af fleksibilitet (svarende til fleksibiliteten i de finanspolitiske regler og statsstøttereglerne).

3.7.

Det er umuligt at forestille sig store investeringer i bekæmpelse af klimaændringerne og i den grønne omstilling, hvis begrænsningerne i forhold til underskuddet fastholdes. Heri ligger naturligvis ikke, at vi skal opgive det sædvanlige krav om stabilisering af de offentlige finanser, men det betyder, at vi må vælge mellem to alternativer: Enten har vi et reelt ønske om at få den globale opvarmning stoppet, og så er vi nødt til at finde enorme beløb til investeringer, eller også er vi kun interesseret i at indføre nogle korrigerende foranstaltninger af hensyn til samvittigheden og de offentlige finanser.

3.8.

For at gøre omstillingen økonomisk stærkere og øge den politiske troværdighed heraf bør der efter EØSU's mening hurtigst muligt træffes skridt til at afskaffe systemet med direkte og indirekte tilskud til sektoren for fossile brændstoffer, da de omkostninger for miljøet, samfundet og økonomien, der kan henføres til den sektor, er så store, at de kan eliminere de fremskridt, der gøres med klimaindsatsen.

3.9.

Ved at udfase subsidierne til fossil energi og støtte en fremspirende sektor såsom vedvarende energi og skabe lige vilkår kommer vedvarende energi forbrugerne til gode i form af overkommelige priser, økonomisk velstand og et bæredygtigt klima.

3.10.

Mekanismen for retfærdig omstilling repræsenterer en symbiose mellem tilskud og finansielle instrumenter og mellem en delt og centralt forvaltet tilgang. Der er behov for en ny pagt mellem den offentlige og den private sektor med inddragelse af alle aktører på det økonomiske, sociale og miljømæssige område med fastlæggelse af finansiering og de delte ansvarsområder. Der vil dog være behov for ny ledelses- og forvaltningskapacitet, hvis den skal anvendes effektivt. EØSU glæder sig over, at Kommissionen vil bistå de offentlige myndigheder og projektledere for bæredygtige projekter i alle faser af disse projekter, lige fra planlægning til gennemførelse.

3.11.

Hvis denne model skal blive en succes, er det helt afgørende, at der kan tiltrækkes privat kapital til systemet. Det vil være nødvendigt at etablere et nyt partnerskab mellem den offentlige og private sektor ud fra et win-win-princip.

3.12.

EØSU er enig i den helhedsorienterede tilgang, hvor den økonomiske, sociale, industrielle og teknologiske side af omstillingen til en klimaneutral økonomi tages i betragtning, og hvor lokale aktører, arbejdsmarkedets parter og NGO'er inddrages. Bæredygtig udvikling bør konsekvent inddrages i alle politikområder, og målet bør være den samme model i alle medlemsstater. EØSU opfordrer til, at det sikres, at alle interessenter reelt deltager på alle niveauer, og at de konsekvenser for beskæftigelsen, der følger af en ændret økonomisk model, tackles og håndteres gennem en social dialog på både nationalt og europæisk niveau.

3.13.

Efter EØSU's opfattelse afhænger omstillingen til en kulstofneutral økonomi også af investeringer i tilgængelige og bæredygtige offentlige transportsystemer og bebyggede miljøer. Sammen med EFRU bør FRO anvendes til at fremme kulstofneutralitet gennem investeringer i disse områder på en måde, der sikrer, at de kan anvendes af alle borgere og er tilgængelige for personer med handicap og de ældre.

3.14.

EØSU mener, at en socialt retfærdig omstilling er afgørende for arbejdstagernes, virksomhedernes og civilsamfundets støtte og tiltro til processen og for at få udvirket de store økonomiske ændringer, der er nødvendige for at redde planeten fra klimaændringerne. Afslutningen på de fossile brændstoffers æra i Europa må ledsages af de nødvendige investeringer, der sikrer, at arbejdstagerne beskyttes, nye arbejdspladser opstår, og den lokale udvikling støttes. Omstillingsprocesserne må være genstand for forhandlinger med arbejdsmarkedsparterne og civilsamfundsorganisationerne og følges af politikker for gennemsigtighed og effektiv kommunikation.

3.15.

EØSU gør opmærksom på, at det er vigtigt at finde den rette balance mellem foranstaltninger til økonomisk omstrukturering og foranstaltninger for at beskytte og omskole de arbejdstagere, der berøres af omstillingsprocesserne. Der bør også være en balance mellem investeringerne i at omskole de arbejdstagere, der flytter over i nye former for grønnere beskæftigelse, og investeringerne i at udstyre de arbejdstagere, som lige er kommet ud på arbejdsmarkedet i de berørte områder, med de færdigheder, der er nødvendige til de nye former for arbejde. Der bør især lægges vægt på at støtte dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, såsom de unge og personer med handicap, i at komme i beskæftigelse.

3.16.

EØSU glæder sig over, at FRO tager sigte på at afhjælpe konsekvenserne af afviklingen af kulmineindustrien og på behovet for at støtte sektorer i den tunge industri, så de kan fortsætte deres aktiviteter på en bæredygtig måde, samt behovet for at håndtere de deraf følgende sociale konsekvenser. Udvalget bemærker dog, at fonden ikke må være begrænset til at finansiere dekarboniseringsprocessen. EØSU ser gerne, at en del af FRO-midlerne afsættes til at generere de investeringer, som arbejdstagere og lokalsamfund, der er berørt af dekarboniseringsprocessernes værdikæde, har brug for som støtte i overgangen fra et erhverv til et andet.

3.17.

Uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemet er nøglen til at understøtte omstillingsprocesserne. EØSU anbefaler, at der afsættes flere midler til at styrke og give en saltvandsindsprøjtning til de gymnasiale uddannelser og universitetsuddannelserne ved hjælp af målrettede teknologiske og videnskabelige retningslinjer, der er orienteret mod de aktuelle behov, idet alle de disponible midler under samhørighedspolitikken bør anvendes.

3.18.

EØSU bifalder beslutningen om at fremme og støtte innovative og bæredygtige patenter og nystartede virksomheder. Støtten til virksomheder, som beskæftiger sig med ansvarlige og bæredygtige aktiviteter, og som udvikler miljøvenlige løsninger til gavn for fællesskabet, skal belønnes.

3.19.

Der vil være en tæt sammenhæng mellem programmeringen af FRO-midlerne og det europæiske semester, sådan som det allerede blev fastlagt i bestemmelserne for de samhørighedspolitiske fonde for perioden 2021-2027. EØSU har tillid til, at ikke blot overvågningsbestemmelserne under samhørighedspolitikken, men også rammerne for EU's økonomiske styring vil blive anvendt til at overvåge gennemførelsen af FRO i medlemsstaterne ved hjælp af den årlige strukturerede dialog mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Med henblik derpå håber EØSU, at arbejdsmarkedets parter og NGO'er aktivt og reelt inddrages i denne dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

3.20.

EØSU bifalder, at programmeringen af FRO sker på grundlag af en eller flere territoriale planer for retfærdig omstilling, hvori omstillingsprocessen frem til 2030 beskrives i overensstemmelse med de nationale energi- og klimaplaner og omstillingen til en klimaneutral økonomi. EØSU bifalder, at medlemsstaterne får mulighed for at etablere et særligt program under FRO.

3.21.

EØSU opfordrer til, at arbejdsmarkedets parter og NGO'er inddrages fuldt ud og reelt i forbindelse med de territoriale planer og eventuelle særlige programmer under FRO.

3.22.

EØSU glæder sig over, at der vil være overvågningsudvalg til at føre tilsyn med de territoriale planer og eventuelle særlige programmer efter de samme regler som i forordningen om fælles bestemmelser for de europæiske struktur- og investeringsfonde.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU er overbevist om, at det vil være hensigtsmæssigt at udspecificere den finansielle ramme mere nøjagtigt, ikke blot i forhold til FRO, men for hele mekanismen for retfærdig omstilling og investeringsplanen for et bæredygtigt Europa. EØSU tilføjer, at der ikke er garanti for, at der kan rejses flere midler end de 30 mia. EUR (da overførsler svarende til mere end 1,5 gange FRO-tildelingen ikke er obligatoriske). Der er også mange udestående spørgsmål vedrørende den særlige ordning under InvestEU-programmet og EIB's lånefacilitet for den offentlige sektor.

4.2.

EØSU er bange for, at beslutningen om at afsætte omkring 1 000 mia. EUR til den grønne omstilling over en periode på ti år, herunder ved at mobilisere offentlige og private investeringer gennem InvestEU, kan fjerne ressourcer fra andre sektorer, som har fået støtte fra denne fond. Derfor understreger EØSU, at der er behov for at sikre en høj grad af komplementaritet mellem de foranstaltninger, der finansieres af FRO, og de foranstaltninger under mekanismen for retfærdig omstilling, der finansieres af InvestEU (søjle 2) og lånefaciliteten for den offentlige sektor (søjle 3).

4.3.

Målene i den grønne pagt vil også blive støttet med midler fra den fælles landbrugspolitik, idet 40 % af det samlede landbrugsbudget vil blive afsat til klimamålene. I den forbindelse bliver det ligesom tidligere vigtigt at understøtte de nationale regeringers og EU-institutionernes tilsagn om at investere i samhørighed.

4.4.

EØSU er yderst tilfreds med de procedurer vedrørende en mere fleksibel fortolkning af statsstøttereglerne og den fortsatte forenkling, som Kommissionen foreslår som del af den bredere politiske ramme, der beskrives i meddelelsen om investeringsplanen for et bæredygtigt Europa. Der er behov for andre regler for at give plads til investeringer, der bør skabe ny vækst.

4.5.

EØSU forstår og er enig i rækken af velkvantificerede kriterier for at være berettiget til FRO-støtte.

4.6.

Grøn statsstøtte: — indføre grønne betingelser for statsstøtte til virksomheder i sektorer med et højt kulstof- og/eller materialefodaftryk — indføre lignende grønne betingelser for nye og udvidede banklån (med eller uden offentlige garantier) til disse sektorer — nægte statsstøtte til virksomheder og sektorer, der ikke kan eller vil indføre kulstoffattige og cirkulære teknologier eller omskole deres arbejdstagere til ny beskæftigelse — fremskynde planlægningsprocedurerne for vedvarende energi, offentlig transport og cirkulære anlægsprojekter og infrastrukturer. Virksomheder kæmper for at overleve og bør modtage statsstøtten hurtigt. For at mindske den administrative byrde i starten kan regeringerne vælge at anvende en enklere grøn test, når man yder statsstøtten, kombineret med en ny og skrappere efterfølgende grøn test. Hvis en virksomhed overtræder de aftalte grønne betingelser, skal statsstøtten helt eller delvist tilbagebetales, afhængigt af hvor alvorlig overtrædelsen er. Det foreslås også at fokusere på centrale kul- og materialeintensive sektorer for at begrænse bureaukratiet til et minimum (2).

4.7.

EØSU er også enig i de områder, der kan tildeles FRO-midler, og de aktiviteter, der ikke kan modtage midler. Fordelingsmetoden vil medvirke til at sikre, at midlerne i tilstrækkelig grad koncentreres i de medlemsstater, der skal håndtere de mest krævende udfordringer, men samtidig ydes der betydelig støtte til alle medlemsstater. Helt konkret vil medlemsstater med et BNI pr. indbygger på under 90 % af EU-gennemsnittet få ca. to tredjedele af FRO-midlerne.

4.8.

På grund af omstændighederne anbefaler EØSU at skabe flere muligheder for andre virksomheder end SMV'er, da de vigtigste virksomheder inden for minedrift og den tunge industri, som berøres af klimaindsatsen, for størstedelens vedkommende er store virksomheder. Desuden er det ofte især disse virksomheder, der tilbyder et stort antal anstændige arbejdspladser, og de er afgørende for økonomien i regionerne. Forebyggelse af arbejdsløshed bør være et af hovedmålene for de territoriale planer. Dette bør ikke blot omfatte hjælp til, at de nuværende arbejdstagere kan omstille sig til nye former for beskæftigelse, men også støtte til de unge og personer, der er afskåret fra det åbne arbejdsmarked, f.eks. personer med handicap, til at finde arbejde i disse sektorer i udvikling.

4.9.

EØSU glæder sig over, at de lokale og regionale myndigheder får flere muligheder for at påtage sig det direkte ansvar for projektledelse og i praksis gennemføre en stedbaseret tilgang, idet basisenhederne for de territoriale planer for retfærdig omstilling er NUTS 3-regionerne.

4.10.

Arbejdsmarkedets parter og NGO'er, der beskæftiger sig med området, bør inddrages i udviklingen og gennemførelsen af ambitiøse politikker og strategier for emissionsreduktion for at sikre, at omstillingen bliver retfærdig, og der skabes anstændige arbejdspladser og en balance mellem rene energisystemer og bæredygtig jobkvalitet. Fagforeningerne bør deltage i alle faser af den retfærdige omstilling for at varetage arbejdstagernes interesser på forskellige niveauer.

4.11.

For at nå de ønskede resultater anlægger Kommissionen en restriktiv tilgang til, hvilke territorier der er støtteberettigede, eftersom der udelukkende kan tildeles midler til lande, der ansøger, og som fremlægger territoriale planer for retfærdig omstilling. EØSU opfordrer derfor alle medlemsstater til at udarbejde deres planer så hurtigt som muligt, så mange arbejdstagere i hele Europa i de regioner, der er nævnt i planerne, kan modtage støtte.

4.12.

EØSU bifalder tilpasningen af forordningen om fælles bestemmelser for at skabe et klart og gennemsigtigt retsgrundlag for EU's fremtidige samhørighedspolitik og dens orientering mod klimaet.

4.13.

EØSU ville have foretrukket, at der ikke havde været nogen forudgående geografisk fordeling af FRO-midlerne på grund af den store usikkerhed om, hvordan omstillingen kommer til at påvirke beskæftigelsen, og om hvordan den vil ramme geografisk. En anden bekymring vedrører fondens forvaltning. Beslutningen om, hvilke områder der er støtteberettigede, og hvor mange midler de skal have tildelt, overlades fuldt ud til de nationale regeringer. Da der ikke vil blive foretaget regionale tildelinger, er der en risiko for, at fordelingen af midler på subnationalt niveau bliver ulige, og at områder, som er mindre sårbare over for de negative virkninger af klimamålene, ikke får nogen midler.

4.14.

EØSU bemærker, at satsningen på, at InvestEU og EIB kan mobilisere henholdsvis 45 mia. EUR og 25-30 mia. EUR, bør overvåges nøje, så problemerne forbundet med EFSI-investeringerne ikke gentages (3). Det er helt afgørende at sikre, at disse investeringer er i fuld overensstemmelse med Parisaftalen, og at EU's mål gør Europa til det første klimaneutrale kontinent.

4.15.

EØSU støtter Kommissionens forslag »Next Generation EU«, som skal styrke mekanismen for omstilling som reaktion på krisen, og det nye forslag til det næste langsigtede EU-budget. EØSU håber, at det samlede budget for Fonden for Retfærdig Omstilling forøges til 40 mia. EUR, og at ordningen for retfærdig omstilling inden for InvestEU styrkes. EØSU er endvidere tilfreds med Kommissionens forslag om et lån til den offentlige sektor, som vil mobilisere mellem 25 og 30 mia. EUR. På den måde vil mekanismen for retfærdig omstilling kunne mobilisere mindst 150 mia. EUR i offentlige og private investeringer.

4.16.

Bevarelse af et ambitiøst budget for samhørighedspolitikken efter 2020 må fortsat være den vigtigste prioritet i bekæmpelsen af klimaændringerne på regionalt plan. Med andre ord bør oprettelsen af endnu en fond ikke bruges som påskud for at skære yderligere i budgettet til samhørighedspolitikken under forhandlingerne om FFR.

4.17.

EØSU har visse betænkeligheder vedrørende programmeringsprocessen, eftersom den juridiske tekst endnu ikke er blevet vedtaget og forordningen om fælles bestemmelser endnu ikke ændret. Kommissionen regner med, at de territoriale planer vil blive godkendt i anden halvdel af 2020, og at FRO-programmerne vil blive vedtaget i løbet af 2021. Dette kan indebære forsinkelser i gennemførelsen af nogle af samhørighedspolitikkens programmer.

---

(1)  Se EØSU's udtalelse om forordningen om fælles bestemmelser 2021-2027 (EUT C 62 af 15.2.2019, s. 83).

(2)  Følgende sektorer har et relativt højt kulstof- og materialefodaftryk: 1) transport: luft-, vand- og vejtransport er overvejende drevet af fossile brændstoffer, 2) fremstillingsindustrien: mange producenter anvender stadig energi- og materialeintensive teknologier, 3) byggeri og anlæg: mange entreprenører anvender stadig ikkegenanvendelige og energiintensive materialer, som f.eks. cement, 4) energi: omstillingen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi er meget gradvis.

(3)  Revisionsrettens særberetning nr. 03/2019. En del af EFSI-støtten var blot en erstatning for anden EIB- og EU-finansiering, og en del af midlerne gik til projekter, hvortil der kunne have været anvendt andre offentlige eller private midler. I sidste ende blev overslagene over de yderligere investeringer, som EFSI tiltrak, i nogle tilfælde overvurderet, og størstedelen af investeringerne gik til nogle få af de større medlemsstater i EU-15, som havde veletablerede nationale erhvervsfremmende banker.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Investeringsplan for et bæredygtigt Europa — Investeringsplan for den europæiske grønne pagt

(COM(2020) 21 final)

(2020/C 311/09)

Ordfører:	Carlos TRIAS PINTÓ
Medordfører:	Petr ZAHRADNÍK

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 6.2.2020
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	13.5.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	10.6.2020
Plenarforsamling nr.	552
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	220/1/8

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Coronaviruspandemien udgør i øjeblikket EU's vigtigste prioritet i håndteringen af en usikkerhed, der kan føre til gennemgribende ændringer i EU's budgetorientering og -tildelinger. EØSU anbefaler på det kraftigste en styrkelse af den næste flerårige finansielle ramme (FFR) og en midlertidig udvidelse af udgiftsloftet på EU-budgettet til 2 %, hvilket kunne tilvejebringe de nødvendige finansielle midler og fremme udstedelsen af EU-obligationer som led i en slagkraftig genopretningsplan.

1.2.

Udvalget glæder sig over, at Eurogruppen (1) for nylig nåede til enighed om at stille 540 mia. EUR til rådighed til støtte for arbejdstagere, virksomheder og medlemsstater og samtidig gav grønt lys til mere fleksibilitet i EU-reglerne vedrørende EU's finanspagt.

1.3.

Rådet bør nå til enighed om genopretningsfonden (2) og FFR inden sommerferien i overensstemmelse med Kommissionens forslag af 27. maj for at bane vejen for Europas økonomiske genopretning og styrke den grønne og digitale omstilling under den europæiske grønne pagt.

1.4.

Udvalget bifalder ligeledes den hurtige og samordnede solidaritetsrespons fra alle berørte EU-institutioner (3).

1.5.

Coronavirusudbruddet vil få en betydelig negativ indvirkning på opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling (verdensmålene) og målene i den europæiske grønne pagt. Derfor insisterer EØSU på, at det er nødvendigt hurtigst muligt at imødegå denne akutte trussel og fokusere genopretningsindsatsen på verdensmålene og målene i den grønne pagt, så hurtigt det kan lade sig gøre.

1.6.

Ud over de midlertidige solidaritetsforanstaltninger opfordrer EØSU til en genindførelse af den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion (EISF) og til en omgående gennemførelse af budgetinstrumentet for konvergens og konkurrenceevne (BICC) med en forøgelse af dets midler i FFR 2021-2027.

1.7.

Der er behov for en ny grøn og social pagt for at bringe borgerne i al deres forskellighed sammen og for at få de nationale, regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og industrien til at arbejde tæt sammen med EU's institutioner og rådgivende organer.

1.8.

Investeringsplanen for et bæredygtigt Europa er den første omfattende politiske foranstaltning, der sigter mod at opfylde de meget ambitiøse mål om kulstofneutralitet inden 2050 i tråd med den europæiske grønne pagt.

1.9.

EØSU bifalder den grønne pagts ambitioner, men beklager den manglende sammenhæng med budgetbevillingen inden for den næste flerårige finansielle ramme, som ligger langt under de 1,3 % af medlemsstaternes BNI, som Europa-Parlamentet og EØSU har anmodet om for at sikre, at de enkelte specifikke foranstaltninger kan nå deres fulde potentiale, uden at det sker på bekostning af de andre.

1.10.

Udvalget rejser desuden spørgsmålstegn ved effektiviteten af at integrere klimatiltag i samtlige EU-programmer og opfordrer medlemsstaterne til at inddrage civilsamfundsorganisationerne i kampen for en miljøvenlig anvendelse af EU-midler. Miljøorganisationer og borgerrettighedsgrupper kan bl.a. deltage i vigtige områder som de nationale energi- og klimaplaner og de nationale reformprogrammer.

1.11.

EØSU glæder sig over mekanismen for retfærdig omstilling, men beklager, at budgetbevillingerne til fonden for retfærdig omstilling tydeligvis er utilstrækkelige (der er afsat 7,5 mia. EUR til at opnå finansiering på 100 mia. EUR). Dette skal kompenseres med overførsler fra EFRU/ESF+ og medfinansiering fra medlemsstaterne såvel som forhåbentlig store private investeringer og EIB-lånefaciliteten for den offentlige sektor.

1.12.

Om det kommer til at gå efter planen vil afhænge af alliancerne (FN's verdensmål, delmål 17 om Partnerskaber for handling) mellem den private og offentlige sektor, når det gælder finansiering og fælles ansvar, hvilket ses i boomet på markedet for grønne obligationer.

1.13.

EØSU bakker op om den helhedsorienterede tilgang og ser meget positivt på incitamenterne til offentlige og private investeringer og offentlig og privat finansiering, navnlig grønne offentlige udbud og den forventede støtte gennem mere fleksible statsstøtteregler.

1.14.

Udvalget bakker også op om forbedringen af EU's finanspolitiske styring med hensyn til bæredygtighedsrisiciene, hvor der trækkes på erfaringerne fra gennemgangen af bedste praksis for grøn budgetlægning og finanspolitiske planer. Desuden er der behov for en passende beskatning af crowdfundere og donorer med henblik på at fuldføre stimuluspolitikken.

1.15.

Fuldførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union (reform af ESM-traktaten sammen med BICC og den europæiske indskudsforsikringsordning) er ligeledes en forudsætning for udviklingen af en effektiv og integreret kapitalmarkedsunion og bankunion, der omfatter samtlige medlemsstater og sigter mod yderligere harmonisering.

1.16.

EØSU opfordrer til en forbedring af den del af det europæiske semester, der vedrører den grønne pagt, ved at sætte verdensmålene i centrum for EU's beslutningstagning samt til en mere helhedsorienteret EU-taksonomi, der medtager den sociale dimension.

1.17.

EØSU mener, at både den offentlige og den private sektor bør anvende de samme standarder, ikke alene når det gælder taksonomi, men også når det gælder offentliggørelsen af ikke-finansielle oplysninger. Udvalget bifalder den kommende revision af direktivet om ikke-finansiel rapportering, der skal være tilstrækkeligt dybtgående til at tilskynde virksomhederne til at få øjnene op for deres faktiske indvirkning. Dette bør kædes sammen med gennemførelsen af standardiserede miljømæssige og sociale klausuler i offentlige udbud.

1.18.

Udvalget slår til lyd for en mere indgående og bedre anvendelse af offentlige statistiske kilder ved at styrke Eurostats og de offentlige registres rolle med henblik på at tilvejebringe pålidelige data om resultater »ud fra et bæredygtighedsperspektiv«.

1.19.

EØSU understreger vigtigheden af at give alle potentielle brugere nøjagtige, lettilgængelige oplysninger for yderligere at fremme skræddersyet rådgivning og teknisk bistand og således undgå, at nogen lades i stikken.

1.20.

De rette færdigheder for grønne job er en forudsætning, hvis omstillingen til en grønnere og retfærdig økonomi skal lykkes. EØSU går ind for klare strategier for færdighedsprognoser og erhvervsuddannelse med tilhørende køreplaner med henblik på at tilpasse arbejdsstyrken til de fremtidige behov i samtlige sektorer.

1.21.

Udvalget foreslår, at medlemsstaterne forbedrer programmerne for finansiel uddannelse ved at medtage bæredygtig finansiering, og opfordrer de offentlige myndigheder på alle niveauer til at indføre skattemæssige incitamenter, der skal få virksomheder og enkeltpersoner til at investere i grønne initiativer med sociale virkninger.

2.   Baggrund

2.1.

Investeringsplanen for den europæiske grønne pagt, også kaldet investeringsplanen for et bæredygtigt Europa, udgør en første konkret politisk reaktion med henblik på at nå meget ambitiøse mål om kulstofneutralitet som fastsat i den europæiske grønne pagt. Som sådan udgør den investeringssøjlen i den europæiske grønne pagt med en forventet yderligere investeringsbevilling på 260 mia. EUR om året frem til 2030, dvs. ca. 1,5 % af BNP i 2018 i form af yderligere årlige investeringer alene i energi- og transportsystemet og dertil knyttet infrastruktur mellem 2020 og 2030.

2.2.

Hvis dette koncept skal blive vellykket, er det afgørende, at private kapitalkilder inddrages heri. Faktisk er der tale om en ny form for social kontrakt mellem den private og den offentlige sektor til finansiering af projekter af særlig stor betydning, som gavner almenvellet.

2.3.

I FFR 2021-2027 fastsættes der et overordnet mål på 25 % for integrationen af klimatiltag i alle EU-programmer. Vi må ikke miste fremdriften med hensyn til at sikre en reel og omfattende gennemførelse af den europæiske grønne pagt, som skal tage fat på denne enorme globale udfordring med politisk ambition og stor teknisk effektivitet. Den europæiske grønne pagt kan således betragtes som rygraden i EU's fremtidige økonomiske model og kan udgøre kimen til en grundlæggende forandring og blive et vendepunkt. Den kan blive et symbol på en fælles europæisk merværdi og på EU’s globale lederskab.

2.4.

Finansielle ressourcer og passende instrumenter bør samles og koordineres med medlemsstaterne, deres regioner og deres byer, og de bør række ud mod det internationale miljø. Med henblik herpå omfatter køreplanen for den grønne pagt vigtige foranstaltninger vedrørende klima, energi, mobilitet, en industristrategi for en ren og cirkulær økonomi, landbrugspolitik, biodiversitet og digitalisering, og den integrerer bæredygtighedsaspektet ved hjælp af en investeringsplan for den europæiske grønne pagt og en ny strategi for bæredygtig finansiering. Dette er et grundlæggende element i mekanismen, som har til formål at mobilisere 1 bio. EUR i private og offentlige bæredygtige investeringer frem til 2030 og samtidig tage hensyn til de sociale konsekvenser heraf.

2.5.

Mekanismen for retfærdig omstilling, herunder en fond for retfærdig omstilling (4), der kommer oven i Kommissionens forslag til den næste FFR, har som mål at mobilisere investeringer for 100 mia. EUR i perioden 2021-2027. Den bør bidrage til at afbøde de socioøkonomiske, arbejdsmæssige og miljømæssige virkninger af at gøre Unionen klimaneutral på regionalt plan.

2.6.

I forbindelse med EU's omstilling til klimaneutralitet vil innovations- og moderniseringsfondene også blive finansieret gennem en del af indtægterne fra CO2-kvoterne (mindst 25 mia. EUR over det næste årti). Moderniseringsfonden vil dog kun omfatte 10 EU-medlemsstater.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

Europa oplever i øjeblikket en sundhedsmæssig og økonomisk nødsituation forårsaget af coronaviruspandemien. Begge skal håndteres på en samordnet måde af alle EU-institutioner, i lige så lang tid som det er nødvendigt.

3.2.

EØSU bifalder, at der er afsat betydelige ressourcer til at håndtere den sundhedsmæssige og økonomiske krise, hvorved medlemsstaterne får flere ressourcer til at foretage investeringer til sikring af virksomhedernes likviditet (5), til bevarelse af arbejdspladser og til beskyttelse af de arbejdsløse. Disse relevante skridt bør ledsages af en godkendelse af den europæiske arbejdsløshedsgenforsikringsordning.

3.3.

Hvordan dette kommer til at gå vil afhænge af de 20 millioner virksomheder i EU, men størrelsen af de mobiliserede investeringer skal stå i et rimeligt forhold til udfordringernes omfang. I den henseende er det altafgørende, at medlemsstaterne og EU-institutionerne er klar til at se bort fra deres uenigheder.

3.4.

Samtidig bør EU's finansiering struktureres således, at dobbeltarbejde og overlapninger undgås, for at afspejle Kommissionens forslag (6).

3.5.

EØSU sætter spørgsmålstegn ved den reelle kapacitet i Kommissionens forslag til FFR for 2021-2027 til at opfylde kravene i investeringsplanen for den grønne pagt. I betragtning af at der officielt er behov for »yderligere investeringer« på 2,6 bio. EUR inden 2030, er den 1 bio. EUR, der skal mobiliseres ifølge planen, langt fra målet. Den manglende nøjagtighed i nogle af de planlagte mekanismer og programmer gør det vanskeligt at få en idé om deres reelle anvendelsesområde.

3.6.

EØSU anbefaler, at der tilvejebringes flere oplysninger om den finansielle ramme for investeringsplanen for et bæredygtigt Europa. F.eks. afhænger alle de tre hovedsøjler i mekanismen for retfærdig omstilling af meget ambitiøse krav, navnlig selve fonden for retfærdig omstilling samt den forventede løftestangseffekt af det EIB-baserede instrument for den offentlige sektor.

3.7.

EØSU efterlyser en mere detaljeret beskrivelse af den særlige ordning for den grønne pagt, som foreslås for InvestEU-programmet.

3.8.

Udvalget værdsætter i høj grad, at der skabes yderligere forudsætninger og forenklinger for mere solide private investeringer, navnlig for grønne obligationer. Empiriske analyser viser tydeligt, at obligationerne i de seneste år virkelig er blevet grønnere. Brugen af grønne obligationer forbedrer udstederens omdømme (bevidsthed om klimaspørgsmål og en forpligtelse til bæredygtighed). Grønne obligationer er blevet populære hos en lang række investorer — nationale og internationale investorer samt ESG-investorer (miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige investorer). Endvidere udviser større investeringsbanker interesse for at udstede flere grønne obligationer og hjælper således med at udbrede den grønne tankegang.

3.9.

EØSU ser positivt på et fleksibelt statsstøtteregelsæt for investeringer, hvor der tages højde for deres bidrag til opnåelsen af målene i den grønne pagt, og går ind for at give SMV'erne større råderum i deres omstilling til cirkularitet. Under genopretningen efter coronaviruskrisen bør EU også som et midlertidigt værktøj overveje en såkaldt »social og miljøvenlig gylden regel«, hvormed investeringer, der er direkte rettet mod at afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne og mindske sociale uligheder og fattigdom (hvilket der stadig stort set ikke er gjort noget ved siden finanskrisen), undtages fra skattereglerne. Det vil hjælpe med at fremme de stærkt tiltrængte investeringer under genopretningen efter covid-19-epidemien og samtidig hjælpe med at tackle både konsekvenserne af klimaforandringerne og spørgsmål vedrørende den sociale samhørighed i hele EU.

3.10.

Kommissionens tilsagn om at arbejde for grøn finansiering og grønne investeringer og samtidig sikre en retfærdig omstilling for de berørte sektorer og regioner bør give alle typer virksomheder mulighed for at drage fordel heraf. Der bør bakkes op om dette tilsagn, og de lokale myndigheder bør se det som en mulighed for at deltage i fællesskabsinitiativer som f.eks. kooperativer inden for vedvarende energi.

3.11.

Den miljømæssige ambition i køreplanen for den europæiske grønne pagt er at tilskynde EU's tredjeparter til at handle ved at sikre, at foranstaltningerne er sammenlignelige, og bør tage form af en koalition af lande for klimaet, som i overensstemmelse med anbefalingerne fra nobelprisvinderne Jean Tirole (2017) og William Nordhaus (2018) klassificerer landene efter de drivhusgasemissioner, de udleder, med henblik på at få Verdenshandelsorganisationen (WTO) til at gå ind for en kulstoftakst. En mekanisme for en mindstepris for CO2 kunne indføres enten gennem EU’s emissionshandelssystem eller gennem energibeskatningsdirektivet, som skal revideres som led i den europæiske grønne pagt.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.   Sikring af budgetmæssig effektivitet

4.1.1.

Med hensyn til at afbøde covid-19-pandemien værdsætter EØSU alle de foreslåede foranstaltninger, der går ud på at yde likviditetsstøtte til sektorer og virksomheder gennem EIB's garantibaserede instrumenter, hvilket ligeledes kunne fremme bankens nye rolle som EU's klimabank.

4.1.2.

En af de vigtigste erfaringer fra den ekstraordinære menneskelige og økonomiske krise, som coronaviruspandemien har forårsaget, er, at der er behov for en styrket europæisk investeringsstabiliseringsfunktion (EISF), der kan reagere på de enkelte landes specifikke udfordringer med tilstrækkelige offentlige investeringer. Der er også behov for foranstaltninger, som kan hjælpe medlemsstaterne med at forbedre anvendelsen af deres skattesystemer og offentlige politiske incitamenter (7) til at puste nyt liv i deres økonomier.

4.1.3.

EØSU påpeger desuden, at den planlagte reform af traktaten om den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) bør gå hånd i hånd med BICC og den europæiske indskudsforsikringsordning (EDIS). Der er allerede gjort en betydelig indsats med hensyn til risikoreduktion i banksektoren (nedbringelse af misligholdte lån, minimumskrav til kapitalgrundlaget og nedskrivningsegnede passiver, insolvensordning osv.).

4.1.4.

EØSU er helt enig i, at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) skal fungere som Unionens klimabank, og at det er vigtigt at samarbejde med andre finansielle institutioner. Ifølge proportionalitetsprincippet er det nødvendigt at sikre tilstrækkelig likviditet til alle banker, der potentielt vil kunne deltage i den grønne pagt.

4.2.   Optimering af resultaterne af planlagte instrumenter og værktøjer, der sætter fornyet fokus på det europæiske semester ved at sætte verdensmålene i centrum for EU's politiske beslutningstagning og indsats

4.2.1.

Der er behov for en robust og mere ambitiøs taksonomi for bæredygtige aktiviteter, hvor man medtager de sociale aspekter og skaber synergi og sammenhæng med FN's fremskridt gennem en reel integration af verdensmålene i det europæiske semester. Afgørelser om, hvordan EU-midlerne til genopretning anvendes, bør tage udgangspunkt i en EU-dækkende taksonomi for grøn finansiering, som belønner investeringer i miljøvenlige teknologier.

4.2.2.

Udvalget efterlyser en mere indgående og bedre anvendelse af offentlige statistiske kilder ved at styrke Eurostats rolle, når det gælder tilvejebringelse af pålidelige data om resultater »ud fra et bæredygtighedsperspektiv«. Forbindelsen til FN's resultatindikatorer for verdensmålene og EIB's bestemmelser bør styrkes.

4.2.3.

Der er behov for teknologiske løsninger, der gør det muligt at opnå »detaljerede data« af varieret oprindelse (helt op til geolokaliseringniveau) og at udvikle sammenligneligheden mellem landene. Samtidig kan en revision af direktivet om ikke-finansiel rapportering (2014/95/EU) bidrage til offentliggørelsen af standardiserede oplysninger af høj kvalitet, der er mere fuldstændige, relevante og sammenlignelige, ved hjælp af en harmoniseret fremgangsmåde (8), hvor der tages hensyn til anbefalingerne fra taskforcen om klimarelaterede finansielle oplysninger.

4.2.3.1.

Offentliggørelsen af ikke-finansielle oplysninger bør være åben for SMV'er ved hjælp af teknisk bistand til indsamling af lettilgængelige nøgledata (som input til nøgleresultatindikatorer (9)).

4.2.4.

En dynamisk taksonomi for bæredygtige aktiviteter: markedspraksis, som ledsager solide resultatindikatorer, bør vurderes og integreres. EØSU understreger vigtigheden af markedstest i forbindelse med udvælgelsen af egnede projekter (10).

4.2.4.1.

EØSU fremhæver, at det er bydende nødvendigt at anvende mere præcise metoder, såfremt de er til rådighed, til udviklingen af pointtildelingssystemer på baggrund af pålidelige oplysninger fra virksomhederne med henblik på at overholde samtlige standarder for finansielle produkter (mærkning, grønne obligationer og bæredygtighedsbenchmarks), som er udarbejdet inden for rammerne af handlingsplanen for bæredygtig finansiering.

4.2.4.2.

Der er behov for feedback om revisionen af konsekvensberegningerne fra forskellige FN-redaktionsgrupper (navnlig hvad angår CO2-afgifter og handelen med emissionstilladelser, som er vigtige aspekter for pålidelige bæredygtighedsbenchmarks).

4.2.5.

EØSU bifalder planen om at øge EU's 2030-mål for reduktion af drivhusgasemissioner, som har været genstand for en konsekvensanalyse, og som forventes offentliggjort senest i sommeren 2020 sammen med en analyse af investeringsbehovene. EØSU efterlyser desuden en udspecificering af følgerne af de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden og den europæiske søjle for sociale rettigheder.

4.2.6.

Revisionsorganer og andre offentlige instanser som Den Europæiske Revisionsret bør ligeledes spille en supplerende rolle i overvågningen af de sociale virkninger af ovennævnte reduktionsmål.

4.2.7.

EØSU understreger potentialet inden for big data og kunstig intelligens, når det gælder tilpasning af investorernes præferencer til endemålet for deres investeringer. Derudover bør man analysere løsninger for maskinindlæring med det formål at omdirigere investeringsstrømmene til specifikke sektorer eller aktiviteter, som omfatter miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige principper (ESG-principper).

4.3.   Teknisk bistand

4.3.1.

Den kapacitet, som Kommissionen og Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning tidligere har opbygget, udgør et godt grundlag for udarbejdelsen af en projektplan for bæredygtige projekter. Der bør dog anvendes mere pålidelige metoder, som gør det muligt reelt at omdirigere kapitalstrømmene til den grønne økonomi.

4.3.2.

EØSU er enig i, at der bør være én fælles indgangsportal for at lette adgangen til finansiering for både offentlige og private projektledere og finansielle formidlere. Hvad SMV'erne angår, støtter EØSU et strukturelt samarbejde med de repræsentative organisationer.

4.4.   Finansiel uddannelse (ledsaget af teknisk bistand)

4.4.1.

For borgerne, inden de starter i skolen: De europæiske borgere er i stigende grad interesserede i, at deres besparelser og investeringer er knyttet til sociale og miljømæssige mål. Finansielle færdigheder (en mere indgående forståelse af, hvordan de finansielle markeder fungerer) kan bidrage til at give borgerne indflydelse og give dem en ordentligt forståelse af spørgsmål vedrørende bæredygtig finansiering, herunder sætte dem i stand til at fastsætte, hvilken rolle de finansielle markeder bør have i samfundet.

4.4.2.

Dette er relevant for alle de tekniske organer, der er involveret i processen med den grønne pagt, og de relevante civilsamfundsorganisationer.

4.5.   Færdigheder inden for bæredygtighed for virksomheder

4.5.1.

EØSU understreger, at indførelsen og udbredelsen af rene teknologier kræver færdigheder inden for anvendelse, tilpasning og vedligeholdelse af teknologier. Færdigheder er også altafgørende for økonomien, virksomhederne, arbejdstagerne og iværksætterne, så de hurtigt kan tilpasse sig de ændringer, som følger af miljøtiltag og klimaforandringer. De rette færdigheder til at bestride grønne job er en forudsætning for, at omstillingen til en grønnere økonomi kan finde sted.

4.5.2.

EØSU påpeger, at det i lyset af skiftende job og jobkrav er altafgørende at sikre, at arbejdstagerne holdes ajour med de nye færdigheder, der er behov for i den grønne økonomi. Der bør være en klar strategi for udarbejdelsen af færdighedsprognoser og en køreplan for færdigheder, der sigter mod at tilpasse arbejdsstyrken til kommende industrielle behov. Investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse såvel som en styrkelse af kulturen med livslang læring bør således være et grundlag for en retfærdig omstilling på regionalt plan.

4.6.   Socialt ansvarlige offentlige indkøb

4.6.1.

Socialt ansvarlige offentlige indkøb er grundlaget for myndighedernes grønne omstilling og bekæmpelsen af korruption, herunder fremme af ansvarlig praksis via tjenesteudbyderne.

4.6.2.

EØSU støtter obligatoriske grønne minimumskrav og -mål for offentlige udbud i forbindelse med sektorinitiativer, lovgivning om EU-finansiering og produktspecifik EU-lovgivning, hvor der anvendes miljøindikatorer på baggrund af fremskridtet inden for EU-taksonomien. I den forbindelse er der behov for mere helhedsorienterede, gennemsigtige og strømlinede miljømærkningsordninger, der er i tråd med strenge mål for bæredygtig udvikling.

4.7.   Mekanismen for retfærdig omstilling

4.7.1.

EØSU bifalder mekanismen for retfærdig omstilling, der har et stort potentiale til at fremme den grønne omstilling i specifikke sektorer og regioner. Udvalget bemærker, at mekanismen ikke må begrænse sig til at finansiere dekarbonisering og bør gennemføres sideløbende med ad hoc-stabiliseringsmekanismer til fordel for andre sektorer og regioner, der befinder sig i en ugunstig økonomisk situation, og som har behov for strukturreformer.

4.7.2.

Mekanismen for retfærdig omstilling udgør en afbalanceret kombination af tilskud og finansielle instrumenter mellem programmer med central eller delt forvaltning og mellem forskellige typer finansieringskilder samt kompetencer og ansvar på flere niveauer (europæisk, nationalt, regionalt og kommunalt niveau). Denne originale sammensætning kræver således et nyt niveau af styring og forvaltning.

4.7.3.

Mekanismen for retfærdig omstilling bør skabe nye kvalitetsjob i de berørte regioner. EØSU påpeger, at ILO allerede anerkender manglen på færdigheder som en alvorlig flaskehals i en række sektorer, såsom vedvarende energi, energi- og ressourceeffektivitet, energirenovering af bygninger, nulenergibyggeri, miljøtjenester og produktion.

4.7.4.

EØSU efterlyser en stærk sammenhæng mellem handlingsplanen for den sociale økonomi, der efter planen vil blive præsenteret i 2021, og investeringsplanen for den europæiske grønne pagt, således at investeringerne i den sociale økonomi kan medtages i gennemførelsen af mekanismen for retfærdig omstilling.

4.7.5.

Mekanismen for retfærdig omstilling skal også tage hensyn til de dekarboniseringsbestræbelser, som allerede er blevet gjort i de enkelte lande og deres regioner siden 1990 (11), så de også kan få adgang til midler og ikke bliver straffet for allerede at have gjort dette arbejde. I den henseende bør Eurostat forbedre offentliggørelsen af sine regionale konvergens- og divergensindikatorer (herunder befolkningstilbagegang og aldring), så disse territorier også kan få gavn heraf.

4.8.   En global indsats gennem internationalt samarbejde

4.8.1.

EØSU glæder sig over den nylige oprettelse af den internationale platform for bæredygtig finansiering (12), som mobiliserer privat kapital til miljømæssigt bæredygtig finansiering på globalt plan. Forummet bør ligeledes anvendes til at fremme indførelsen af emissionshandelssystemet på internationalt plan.

4.8.2.

EØSU bemærker desuden, at der er behov for miljø- og klimainvesteringer til støtte for foranstaltninger uden for EU, navnlig inden for rammerne af strategien for Afrika.

4.8.3.

I forbindelse med den globale coronavirusindsats giver EØSU sin fulde støtte til den verdensomspændende donormaraton, som er en global indsats for at indsamle midler til diagnosticering, behandling og vacciner i forbindelse med coronavirus.

---

(1)  https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2020/04/09/report-on-the-comprehensive-economic-policy-response-to-the-covid-19-pandemic/.

(2)  Next Generation EU på 750 mia. EUR.

(3)  Navnlig Kommissionens forslag om at optimere udnyttelsen af det nuværende budget på en helhedsorienteret, tilgængelig og fleksibel måde, særligt EU's Solidaritetsfond, investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset (pakke I og II) og genaktiveringen af nødhjælpsinstrumentet (ESI), midlertidig støtte til afhjælpning af risici for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE), Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD); Den Europæiske Centralbanks pandeminødopkøbsprogram med udvidede egnede aktiver og lempet sikkerhedsstillelse; tilsynsmyndighedernes rolle i en rettidig behandling af de lovmæssige finansieringskrav; Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) initiativ til at oprette en paneuropæisk garantifond til støtte for især SMV’er; Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis (EIT) kriseresponsinitiativ.

(4)  COM(2020) 22 final.

(5)  Justeringer af banktilsynsregler for at maksimere kreditinstitutters kapacitet til at yde lån og absorbere tab, samtidig med at deres fortsatte modstandsdygtighed sikres.

(6)  EØSU's udtalelse af 19. september 2018 om den flerårige finansielle ramme efter 2020 (EUT C 440 af 6.12.2018, s. 106).

(7)  For at håndtere positive eksterne virkninger.

(8)  EØSU's udtalelse af 17. oktober 2018 om Kommissionens meddelelse: Handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst (EUT C 62 af 15.2.2019, s. 73).

(9)  Nøgleresultatindikatorer.

(10)  EØSU's udtalelse af 17. oktober 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af InvestEU-programmet (EUT C 62 af 15.2.2019, s. 131).

(11)  De regioner, hvis minedrift er nedlagt i henhold til Rådets afgørelse 2010/787/EU.

(12)  Den internationale platform for bæredygtig finansiering blev lanceret den 18. oktober 2019 af offentlige myndigheder i Argentina, Canada, Chile, Indien, Kenya, Kina, Marokko og EU, der tegner sig for næsten halvdelen af verdens drivhusgasemissioner.