MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

18.9.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 309/4

Euroens vekselkurs (1)

17. september 2020

(2020/C 309/04)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1797
JPY	japanske yen	123,38
DKK	danske kroner	7,4396
GBP	pund sterling	0,91530
SEK	svenske kroner	10,4080
CHF	schweiziske franc	1,0742
ISK	islandske kroner	162,20
NOK	norske kroner	10,7238
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	26,747
HUF	ungarske forint	361,16
PLN	polske zloty	4,4579
RON	rumænske leu	4,8600
TRY	tyrkiske lira	8,9037
AUD	australske dollar	1,6152
CAD	canadiske dollar	1,5567
HKD	hongkongske dollar	9,1428
NZD	newzealandske dollar	1,7533
SGD	singaporeanske dollar	1,6039
KRW	sydkoreanske won	1 383,16
ZAR	sydafrikanske rand	19,2673
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,9861
HRK	kroatiske kuna	7,5418
IDR	indonesiske rupiah	17 501,07
MYR	malaysiske ringgit	4,8822
PHP	filippinske pesos	57,167
RUB	russiske rubler	88,6075
THB	thailandske bath	36,801
BRL	brasilianske real	6,2117
MXN	mexicanske pesos	24,8461
INR	indiske rupee	86,8610

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

18.9.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 309/7

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.9951—PSPIB/Tishman Speyer/Espace Lumière)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 309/07)

Den 10. september 2020 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

—	Tishman Speyer Crown Equities 2007 L.L.C. (»Tishman Speyer«, USA)

—	Public Sector Pension Investment Board (»PSPIB«, Canada)

—	SCI Espace Lumière (»målvirksomheden«, Frankrig)

Tishman Speyer og PSPIB erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele målvirksomheden.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—	Tishman Speyer: ejerskab, udvikling og forvaltning af porteføljer samt drift af erhvervsejendomme og beboelsesejendomme i USA, Europa, Latinamerika og Asien

—	PSPIB: forvaltning af en diversificeret global portefølje, herunder aktier og obligationer, samt investering af nettobidrag til pensionsfonde inden for forvaltningen af privat egenkapital, fast ejendom, infrastruktur, naturressourcer og privat gæld

—	målvirksomheden: ejerskab af erhvervsejendommen Espace Lumière i Paris, Frankrig.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.9951 — PSPIB/Tishman Speyer/Espace Lumière

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2) EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.

18.9.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 309/9

Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2020/C 309/08)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse

ENHEDSDOKUMENT

»DALMATINSKA PEČENICA«

EU-nr.: PGI-HR-02456 — 10.4.2019

BOB () BGB (X)

1. Betegnelse

»Dalmatinska pečenica«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Kroatien

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype

Kategori 1.2. Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, m.m.)

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Dalmatinska pečenica« er et konserveret saltet kødprodukt uden ben, der er fremstillet af den afpudsede kammuskel fra svin. Det må udelukkende saltes eller lagesaltes, koldrøges, tørres og lagres i det geografiske område, der er defineret i punkt 4 i dette dokument.

»Dalmatinska pečenica« fremstilles af den afkølede eller frosne kammuskel fra svin (m. longissimus thoracis et lumborum), som opnås ved at adskille en del af lænderne og ryggen fra den halve svinekrop.

Ved markedsføringen har »Dalmatinska pečenica« følgende kendetegn:

udseende: Produktet er cylinderformet, og overfladerne har ingen ridser eller andre skader. Overfladens farve er lysebrun til mørkebrun, med eller uden lysegule til lysebrune pletter af fedtvæv, som er et resultat af røgningen.

tværsnit: Produktet har en fast, elastisk konsistens og en kompakt struktur. Tværsnittet har en ensartet rød farve, der kan være mørkerød til mørkebrun på kanterne, med eller uden pletter af hvidt til lysegult eller lysebrunt fedtvæv, som er et resultat af røgningen. Produktet er let at skære

smag og aroma: Produktet har en let salt smag. Det er mørt, saftigt og smelter i munden. Det har den særlige aroma af konserverede saltede svinekødsprodukter og en let røgaroma.

kemiske kendetegn: NaCl-indholdet må højst være på 7,5 %, vandindholdet må ikke overstige 55 %, og vandaktiviteten (aw) må ikke være over 0,93.

Det færdige produkt har en vægt på mindst 1,3 kg. »Dalmatinska pečenica« kan markedsføres hel, i stykker eller i skiver.

»Dalmatinska pečenica« er et konserveret og tørsaltet kødprodukt, der som regel spises uden at blive varmebehandlet først. Hele forarbejdningsprocessen for »Dalmatinska pečenica«, lige fra starten på saltnings-/lagesaltningsfasen til lagringsfasens afslutning, skal vare mindst 45 dage.

3.3. Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

—

3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Hele produktionsprocessen for »Dalmatinska pečenica« omfatter følgende faser: saltning eller lagesaltning, koldrøgning, tørring og lagring, som alle skal finde sted i det geografiske område, der er defineret i punkt 4.

3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til

—

3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til

Når produktet markedsføres helt eller i en hvilken som helst type færdigpakning, der indeholder stykker eller skiver, skal det bære betegnelsen »Dalmatinska pečenica«, som skal være letlæselig og uslettelig, og hvor skriftens størrelse, type og farve (typografi) skal fremstå tydeligere end enhver anden påskrift, herunder produktets batchnummer (serienummer) og producentens navn. Adjektiver som »ægte«, »traditionel«, »håndværk«, »typisk«, »lokal«, »hjemmelavet« osv. eller termer, der angiver produktionsområdets toponymi, må ikke placeres sammen med betegnelsen »Dalmatinska pečenica«.

4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Det geografiske produktionsområde for »Dalmatinska pečenica« er begrænset til følgende amters, byers og kommuners administrative grænser:

—	amtet Lika-Senj: området i byen Novalja.

—

amtet Zadar: området i byerne Benkovac, Biograd, Nin, Obrovac, Pag og Zadar samt kommunerne Bibinje, Galovac, Jasenice, Kali, Kolan, Kukljica, Lišane Ostrovičke, Novigrad, Pakoštane, Pašman, Polača, Poličnik, Posedarje, Povljana, Preko, Privlaka, Ražanac, Sali, Stankovci, Starigrad, Sukošan, Sveti Filip i Jakov, Škabrnja, Tkon, Vir, Vrsi og Zemunik Donji.

—	Hele området i amterne Dubrovnik-Neretva, Split-Dalmatien og Šibenik-Knin.

5. Tilknytning til det geografiske område

Den tilknytning, som »Dalmatinska pečenica« har til det geografiske område, er baseret på produktets omdømme og kvalitet, der skyldes de lokale producenters traditionelle knowhow og færdigheder og områdets naturlige faktorer.

»Dalmatinska pečenica« har specifikke organoleptiske egenskaber. Det har navnlig en let salt smag, og det er mørt, saftigt og smelter i munden. Det har en duft og aroma af fermenteret svinekød og en let røgaroma. Den karakteristiske cylinderform og farve, som »Dalmatinska pečenica« har, og den lette røgaroma er resultatet af forarbejdningsprocessen og den særlige røgningsmetode. Produktets let salte smag, den møre, saftige og smeltende fornemmelse i munden og dets duft og aroma er resultatet af de lokale producenters særlige knowhow og færdigheder og Dalmatiens særlige klimaforhold.

Naturlige faktorer

Det geografiske produktionsområde for »Dalmatinska pečenica« omfatter Dalmatien som helhed, dvs. den lange kyststrækning på Kroatiens centrale og sydlige kyst, herunder øerne (den centrale og sydlige del af Kroatien, der ligger i eller ud til Adriaterhavet). Det dækker et areal på ca. 12 260 km2 og er adskilt fra det kontinentale Kroatien mod nordvest af bjergkæderne Velebit, Dinariderne og Kamešnica. Dalmatiens topografi har for størstedelens vedkommende de kendetegn, der er typiske for et karstlandskab.

Størstedelen af Dalmatien har et middelhavsklima med varme, tørre somre og milde, fugtige vintre. Et af de vigtigste kendetegn ved det dalmatinske klima er de hyppige vinde, der skiftevis blæser over regionen. De vinde, der skiftevis blæser i Dalmatien fra oktober til april, er boraen — en for det meste tør, kold og nordøstlig vind — og sciroccoen (også kaldet jugoen), som er en overvejende fugtig og varm sydøstlig vind. Gennemsnitstemperaturen er 3-9 °C i januar, som er den koldeste måned, og 22-26 °C i juli, som er den varmeste måned. Selv om havet er en konstant kilde til vanddamp, giver de høje lufttemperaturer og den hyppige vind Dalmatien den laveste relative fugtighedsprocent i Kroatien med et årligt gennemsnit på mellem 65 % og 75 %. Det milde klima og de behagelige temperaturer giver det geografiske område Dalmatien gode betingelser for at tørre og lagre »Dalmatinska pečenica«.

Menneskelige faktorer

Konservering af kød ved hjælp af saltning og tørring var allerede udbredt i Dalmatien, da området var en del af Romerriget. Disse færdigheder er blevet videregivet fra generation til generation og perfektioneret i tidens løb. Takket være Dalmatiens gunstige klimaforhold og den konstante tilgængelighed af havsalt blev der udviklet en forarbejdningsproces, som skulle blive en traditionel praksis for Dalmatien.

De lokale producenters traditionelle knowhow og færdigheder er vigtige i alle faser af fremstillingen af »Dalmatinska pečenica«. Når producenterne vælger en svinekammuskel af høj kvalitet, sørger de for, at dens form er nogenlunde cylindrisk og kompakt uden større ridser eller uregelmæssigheder og uden misfarvning på overfladen. Deres færdigheder i saltnings-/lagesaltningsfaserne og ved fastlæggelsen af, hvilken mængde salt/saltlage der skal anvendes til produktet, er resultatet af mange års erfaring og sikrer, at den lagrede »Dalmatinska pečenica« ikke er for salt, samt at saltindholdet er tilstrækkeligt til at beskytte produktet mod at blive dårligt.

Klimaforholdene i det geografiske område har haft stor indflydelse på tørringen af »Dalmatinska pečenica«. En anden særlig færdighed hos lokalbefolkningen, når »Dalmatinska pečenica« skulle tørres, var røgningen (valg af brænde, røgningsmetode og røgningens varighed). I tørt og koldt vejr, når boravinden blæste, blev »Dalmatinska pečenica« taget ud af tørrerummene eller køkkenerne og sat ud i luften. Takket være antioxidantaktiviteten kunne det røgede kød holde sig længere, og det gav »Dalmatinska pečenica« en let røgaroma.

Selv om røgens konserverende virkning ikke længere har samme betydning i produktionen i dag, undergår »Dalmatinska pečenica« stadig en røgningsproces, hvor den »koldrøges« over ulmende løvtræ. Denne proces er kendt som pyrolyse, dvs. en langsom afbrænding af træ og/eller savsmuld ved lave temperaturer, hvor der opstår røg, men ingen flammer. Det løvtræ, der anvendes til koldrøgning, såsom avnbøg, steneg eller duneg, er traditionelt blevet brugt som brænde i Dalmatien.

Når tørringsfasen er afsluttet, kan producenten se ud fra produktets udseende, farve og konsistens, nøjagtigt hvornår tiden er inde til den sidste fase, nemlig lagringen af »Dalmatinska pečenica«.

De unikke og særlige kendetegn ved »Dalmatinska pečenica« har gjort produktet til genstand for videnskabelige undersøgelser. Den vigtigste forskel i produktionsmetoden for »Dalmatinska pečenica« i forhold til lignende produkter (såsom »Istarski žlomprt«) er den obligatoriske røgningsproces i den indledende tørringsfase (Marina Krvavica m.fl., 2016, Fizikalna svojstva i oksidativni status dalmatinske pečenice proizvedene u različitim tehnološkim uvjetima, i tidsskriftet Meso, nr. 5), der giver »Dalmatinska pečenica« sin karakteristiske farve og en let røgaroma.

En videnskabelig undersøgelse af de flygtige aromaforbindelser i »Dalmatinska pečenica« viste, at der var en høj andel af forbindelserne, som stammede fra røg, navnlig phenoler fra gruppen af aromatiske methoxyphenoler, herunder et højt niveau af guajacol og 4‐methylguajacol, som forskerne mener bidrager mest til røgaromaen. Desuden stammer røgens antioxidantiske og antimikrobielle egenskaber fra methoxyphenoler, hvilket gør dem til en ønskværdig aromaingrediens. Forfatterne til ovennævnte publikation fremhæver også, at røgningen og røgningens temperatur ikke blot har stor indflydelse på de flygtige aromaforbindelsers sammensætning, men også på farven på »Dalmatinska pečenica«. Årsagen til dette er, at der under pyrolyse af træ ved lave temperaturer dannes alifatiske carboxylsyrer og carbonyler, som giver røget »Dalmatinska pečenica« sin karakteristiske farve (Marina Krvavica m.fl., 2018, Hlapivi spojevi arome dalmatinske pečenice proizvedene različitim postupcima dimljenja, tidsskriftet Meso, nr. 5).

»Dalmatinska pečenica« kendes først og fremmest på sin lette røgaroma. Af særlig betydning i den forbindelse er producenternes knowhow og færdigheder, når det gælder valget af de rette typer træ og fastlæggelsen af det korrekte tidspunkt for og varigheden af røgningen, hvilket i høj grad afhænger af vejrforholdene og råvarernes egenskaber. Moderat koldrøgning af produktet ved hjælp af løvtræ er den eneste måde, det kan opnå sin lette røgaroma på. En alt for kraftig røgning ville have en negativ effekt, ikke bare på aromaen, men også på produktets farve, konsistens og mørhed. Producenternes ekspertise er også vigtig, når det drejer sig om at opretholde gunstige mikroklimatiske forhold (temperatur, fugtighed og luftgennemstrømning) i produktionsfaciliteterne, hvilket skal sørge for den optimale tørrings- og lagringshastighed og den rette intensitet i de biokemiske processer i produktets væv for at sikre, at produktet opnår sine specifikke sensoriske egenskaber. Producenternes knowhow og traditionelle produktionsfærdigheder har givet »Dalmatinska pečenica« de særlige egenskaber, som har bidraget til produktets omdømme.

De skriftlige kilder, som omtaler betegnelsen »Dalmatinska pečenica«, går helt tilbage til starten af det 20. århundrede, hvor folkeoplyseren Don Frano Ivanišević i sin bog Poljica — narodni život i običaji 1903-1906 beskrev, hvordan »Dalmatinska pečenica« blev fremstillet af lokale producenter fra regionen Dalmatien med den knowhow og de færdigheder, de havde erhvervet i løbet af de mange år, de forarbejdede produktet. Frano Ivanišević skrev også følgende: »... Svinekammen (»pečenica«på kroatisk), som indgår i de svinekoteletter, der er kendt i det afgrænsede geografiske område som »zarebrica«eller »zarebrnik«, var længe et meget værdsat produkt, der som regel blev solgt eller modtaget som gave. Nogle fjernede den for at sælge den eller give den som gave til en ven.« Dette viser, at »Dalmatinska pečenica« på daværende tidspunkt blev fremstillet på de fleste bedrifter, men ikke i tilstrækkelige mængder til massesalg uden for produktionsområdet (F. Ivanišević, 1903-1906, Poljica — narodni život i običaji, Zagreb; Genoptryk Društvo Poljičana »Sveti Jure« — Priko, 2006).

Betegnelsen »Dalmatinska pečenica« optræder også i forskellige kulinariske værker, f.eks. Dalmatinska kuhinja af Dika Marjanović-Radica fra 1939, som beskriver produktionsmetoden (D. Marjanović-Radica, Dalmatinska kuhinja, 1939).

Omdømmet for betegnelsen »Dalmatinska pečenica« og dens tilknytning til det geografiske område underbygges også af resultaterne af en spørgeundersøgelse. Da de blev spurgt, hvorfor de havde valgt at købe »Dalmatinska pečenica«, svarede hele 85,29 % af respondenterne, at »Dalmatinska pečenica« adskilte sig fra lignende produkter som følge af sin kvalitet (smag, aroma, duft og mørhed). De fleste respondenter havde valgt at købe produktet, fordi det var et traditionelt produkt fra det geografiske område Dalmatien. De fleste af de adspurgte personer havde spist »Dalmatinska pečenica« i over 10 år, mens over 50 % svarede, at de altid havde købt det, hvilket vidner om den dybt rodfæstede tradition for fremstilling og forbrug af produktet. (M. Ćaćić, 2017, spørgeundersøgelse — forbrugerundersøgelse i Dalmatien om lokale traditionelle saltede kødprodukter).

Den omstændighed, at »Dalmatinska pečenica« og produktionsmetoden stadig nævnes i fagtidsskrifter om kødprodukter, viser det omdømme, som produktet fortsat nyder godt af i dag (Marina Krvavica m.fl., 2016, Fizikalna svojstva i oksidativni status dalmatinske pečenice proizvedene u različitim tehnološkim uvjetima, tidsskriftet Meso, nr. 5).

Det omdømme, som »Dalmatinska pečenica« nyder godt af, fremgår også af adskillige kulinariske begivenheder, hvor man præsenterer traditionelle saltede kødprodukter, herunder »Dalmatinska pečenica«. En kulinarisk begivenhed, der blev afholdt på Hotel Esplanade i Zagreb i 2015, omfattede smagning og bedømmelse af saltede kødprodukter, og »Dalmatinska pečenica« vandt de første tre priser i kategorien svinekam. En avisartikel om begivenheden, hvor der stod »Dalmatiens triumf — vi har den bedste pršut, panceta og pečenica«, blev offentliggjort i ugetidsskriftet Nedjeljna Slobodna Dalmacija af journalisten M. Šilović (M. Šilović, 2015, Trijumf Dalmacije — imamo najbolji pršut, pancetu i pečenicu. Nedjeljna Slobodna Dalmacija, 2015).

»Dalmatinska pečenica« er også blevet en kendt delikatesse og serveres af mange restauranter og cateringvirksomheder.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i nærværende forordning)

https://poljoprivreda.gov.hr/UserDocsImages/dokumenti/hrana/proizvodi_u_postupku_zastite-zoi-zozp-zts/Izmijenjena%20Specifikacija%20proizvoda%20Dalmatinska%20pečenica.pdf

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

18.9.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 309/13

(2020/C 309/09)

ENHEDSDOKUMENT

»DALMATINSKA PANCETA«

EU nr.: PGI-HR-02455 — 9.4.2019

BOB ( ) BGB (X)

1. Betegnelse

»Dalmatinska panceta«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Kroatien

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype

Kategori 1.2. Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget m.m.)

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Dalmatinska panceta« er et konserveret saltet kødprodukt med en rektangulær form, fremstillet af magert svineflæsk med den tilhørende svær, med eller uden ribbensbrusk, men uden ribbensknogler, som forarbejdes ved at blive saltet eller lagt i saltlage, røget, tørret og modnet udelukkende i det geografiske område, der er defineret i punkt 4 i dette dokument.

»Dalmatinska panceta« fremstilles af fersk kølet eller frosset magert svineflæsk. Det magre flæsk, som anvendes til fremstilling af »Dalmatinska panceta«, kommer fra svinets bryst og mave.

Ved markedsføringen har »Dalmatinska panceta« følgende kendetegn:

—	Udseende: Produktet er mere eller mindre rektangulært, med eller uden klart synlige spor af ribbenene. Produktets kanter og overflade er rene uden nogen afskæringer eller anden beskadigelse. Sværen er fast og uden synlige rynker. Farven på produktets udvendige overflade er lysebrun til mørkebrun.

—	Tværsnit: Produktet har en fast, elastisk konsistens og en kompakt struktur. Der kan tydeligt ses rød muskulatur i tværsnittet, der løber gennem fedtvævet, som er hvidt til lyserødt, men som kan være stærkt gulligt langs kanterne på grund af røgning. Produktet er let at skære i skiver.

—	Smag og aroma: Produktet har en let salt smag, og det er mørt og saftigt og smelter i munden. Det har en særlig aroma af konserverede saltede svinekødsprodukter med en mild aroma af røg.

—	Kemiske egenskaber: NaCl-indholdet må højst være på 7,5 %, vandindholdet må ikke overstige 55 %, og vandaktiviteten (aw) må ikke overstige 0,93.

Mindstevægten for det færdige produkt er 1,3 kg. »Dalmatinska panceta« kan markedsføres hel, i stykker eller i skiver.

»Dalmatinska panceta« er et konserveret tørsaltet kødprodukt, som sædvanligvis spises uden først at blive varmebehandlet. Hele proceduren for forarbejdning af »Dalmatinska panceta« fra tørsaltnings-/saltlagefasen til endt modning skal vare mindst 65 dage.

3.3. Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

—

3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Hele produktionsprocessen for »Dalmatinska panceta« omfatter følgende faser: tørsaltning, saltlage, koldrøgning, tørring og modning, som skal finde sted i det geografiske område, der er defineret i punkt 4.

3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Når produktet markedsføres helt eller i en hvilken som helst form for færdigpakninger med stykker eller skiver, skal produktet være påført betegnelsen »Dalmatinska panceta«, der skal være let læselig og ikke kunne slettes, og som skal fremstå tydeligere med hensyn til skriftstørrelse, -type og -farve (typografi) end nogen anden påskrift, herunder batchnummer (serienummer) og producentens navn. Adjektiver som »ægte«, »traditionel«, »håndværk«, »typisk«, »hjemmehørende«, »hjemmelavet« osv. eller begreber, som angiver produktionsområdets navn, må ikke anbringes sammen med betegnelsen »Dalmatinska panceta«.

4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgræsning

Det geografiske produktionsområde for »Dalmatinska panceta« er begrænset til de administrative grænser i følgende amter, byer og kommuner:

—	Amtet Lika-Senj: byen Novalja.

—

Amtet Zadar: byerne Benkovac, Biograd, Nin, Obrovac, Pag og Zadar og kommunerne Bibinje, Galovac, Jasenice, Kali, Kolan, Kukljica, Lišane Ostrovičke, Novigrad, Pakoštane, Pašman, Polača, Poličnik, Posedarje, Povljana, Preko, Privlaka, Ražanac, Sali, Stankovci, Starigrad, Sukošan, Sveti Filip i Jakov, Škabrnja, Tkon, Vir, Vrsi og Zemunik Donji.

Hele området i amterne Dubrovnik-Neretva, Split-Dalmatien og Šibenik-Knin.

5. Tilknytning til det geografiske område

Tilknytningen mellem »Dalmatinska panceta« og det geografiske område er baseret på produktets omdømme og kvalitet, der stammer fra de lokale producenters traditionelle knowhow og færdigheder og områdets naturlige faktorer. »Dalmatinska panceta« har særlige organoleptiske egenskaber. Den har en let saltet smag, er mør og saftig, smelter i munden og har duft og aroma af fermenteret svinekød med en mild røget aroma. Produktet har en kompakt struktur i tværsnittet med tydelig og synlig rød muskulatur, der går gennem hvidt til lyserødt — langs kanterne lyst gulligt — fedtvæv. Disse organoleptiske egenskaber er resultatet af den særlige metode, der anvendes til fremstilling af »Dalmatinska panceta« under de særlige klimatiske forhold i Dalmatien.

Naturlige faktorer

Det geografiske område for produktion af »Dalmatinska panceta« omfatter Dalmatien som helhed, dvs. den lange kyststrækning på den centrale og sydlige kroatiske kyst, herunder øerne (den centrale og sydlige del af Kroatien, der ligger i eller ud til Adriaterhavet). Det omfatter et overfladeareal på ca. 12 260 km2 og er adskilt fra det Kroatiske fastland mod nordvest af bjergkæderne Velebit, Dinariderne og Kamešnica. Dalmatiens relief har for størstedelens vedkommende karakter af et karstlandskab.

Størstedelen af Dalmatien har middelhavsklima med varme, tørre somre og milde og fugtige vintre. Et af de vigtigste træk ved det dalmatinske klima er de hyppige vinde, der skiftevis blæser over regionen. De skiftende vinde i Dalmatien fra oktober til april er boraen — en for det meste tør, kold nordøstlig vind — og scirocco (eller jugoen), som er en overvejende fugtig, varm sydøstlig vind. Den gennemsnitlige temperatur er 3-9 °C i den koldeste måned, januar, og 22-26 °C i den varmeste måned, juli. Selv om havet er en konstant kilde til vanddamp, giver de høje lufttemperaturer og den hyppige vind Dalmatien det laveste relative fugtighedsniveau i Kroatien med et årligt gennemsnit på mellem 65 % og 75 %. På grund af det milde klima og de behagelige temperaturer har det geografiske område, Dalmatien, gunstige betingelser for tørring og modning af »Dalmatinska panceta«.

Menneskelige faktorer

Konservering af kød ved hjælp af saltning og tørring havde allerede spredt sig gennem Dalmatien, da regionen var en del af Romerriget. Denne færdighed er blevet overleveret fra generation til generation og perfektioneret over tid. Takket være Dalmatiens gunstige klimatiske forhold og den konstante tilgængelighed af havsalt blev der udviklet en forarbejdningsprocedure, som skulle blive til en tradition for Dalmatien.

De lokale producenters traditionelle knowhow og færdigheder er vigtige i alle produktionsfaserne af »Dalmatinska panceta«. Når producenterne udvælger kvalitetsudskæringer af magert flæsk, sikrer de, at de er mere eller mindre rektangulære i form og kompakte uden større uregelmæssigheder, bortset fra klart synlige fordybninger, hvor ribbenene var, og uden misfarvning af overfladen. Deres færdigheder under saltnings-/saltlagefasen og fastsættelsen af den mængde salt/saltlage, der skal anvendes, er resultatet af mange års erfaring og sikrer, at den modnede »Dalmatinska panceta« ikke er for salt, og at dens saltindhold er tilstrækkeligt til at beskytte produktet mod fordærvelse.

En anden særlig færdighed er brugen af røg (valg af brænde, arten og varigheden af røgning), som giver »Dalmatinska panceta« den milde, røgede aroma. Klimaforholdene i det geografiske område har haft stor indflydelse på tørringen af »Dalmatinska panceta«. Gennem hele historien har de fleste landbrugere i Dalmatien tørret kød til eget brug eller til at sælge. Da »Dalmatinska panceta« som regel blev tørret ved siden af ildstedet (i køkkenet eller særlige tørrerum), bemærkede producenterne i tørringsfasen, at brug af røg i regnfuldt, fugtig vejr ville reducere luftfugtigheden. Med tiden opdagede de, at røget kød var mindre udsat for fordærvelse, dvs. at røgning havde en konserverende effekt. I fugtigt vejr, når sciroccoen blæste, udsatte producenterne »Dalmatinska panceta« for røg, mens de i tørt, koldt vejr, når boraen blæste, tørrede »Dalmatinska panceta« ved at flytte den fra særlige tørrerum eller køkkener til tørring i luften eller ved at lade luft strømme gennem tørreområdet.

Selv om røgens konserverende virkning ikke længere har den samme betydning i den nuværende produktion, gennemgår »Dalmatinska panceta« stadig koldrøgning for at give den en mild røget aroma. I dag involverer røgning brug af »kold røg« fra gløderne af hårdt træ, en proces kendt som pyrolyse, dvs. afbrænding af træ og/eller savsmuld med røg, men uden flammer. De typer af hårdt træ, der anvendes til koldrøgning, er dem, der traditionelt anvendes som brændsel i Dalmatien.

Ved afslutningen af tørringsfasen kan producenten ud fra produktets udseende, farve og konsistens sige helt nøjagtigt, hvornår det er tid til den afsluttende fase: modningen af »Dalmatinska panceta«. Kældre med et stabilt mikroklima, kendt lokalt som »konobe« (sg. »konoba«) er traditionelt blevet anvendt til lagring af »Dalmatinska panceta«, hvor det lagrede produkt opbevares, indtil det er klar til at blive spist eller solgt.

I 1995 sammenlignede Đuro Roseg i sin publikation »Prerada mesa i mlijeka« de teknikker, der anvendes til fremstilling af »Dalmatinska panceta«, med dem, der anvendes i lignende landbrugsprodukter fra andre geografiske områder. Han konkluderede, at »Dalmatinska panceta« var det mest karakteristiske, da det adskilte sig fra lignende produkter på grund af koldrøgningen: I regionerne Istrien og Lika røges »panceta« ikke, mens den i Slavonien røges, men i en længere periode og ved højere temperaturer. Det er denne særskilte proces, der giver »Dalmatinska panceta« dens særlige røgede aroma og brune overfladefarve ((Đ. Roseg, 1995, Prerada mesa i mlijeka, Zagreb). I sin videnskabelige publikation undersøgte M. Krvavica aromaforbindelserne i »Dalmatinska panceta« og fandt, at den langsomme afbrænding af hårdt træ, dvs. pyrolyse, ved lave temperaturer producerer carboxylsyrer og carbonyler, der giver røget »Dalmatinska panceta« dens karakteristiske farve, mens afbrænding ved høje temperaturer producerer phenoler og phenolforbindelser, som udgør en integrerende del af den særlige røgede duft og aroma fra »Dalmatinska panceta« (Krvavica m.fl., 2017, Hlapivi spojevi arome dalmatinske pancete proizvedene u različitim tehnološkim uvjetima, i tidsskriftet Meso, nr. 5). Desuden har undersøgelser af de flygtige forbindelser i »Dalmatinska panceta« vist, at phenoler, navnlig methoxyphenoler, som udviser en udtalt antioxiderende og antimikrobiel aktivitet, er velrepræsenterede i aromaen af »Dalmatinska panceta« som følge af koldrøgning (Krvavica m.fl., 2017, Hlapivi spojevi arome dalmatinske pancete proizvedene u različitim tehnološkim uvjetima, Meso, nr. 5).

»Dalmatinska panceta« kan kendes ved sin milde røgaroma. Af særlig betydning er her producenternes knowhow og færdigheder i forbindelse med valg af de rette typer træ og fastsættelse af det mest hensigtsmæssige tidspunkt og varighed for røgning, som i høj grad afhænger af vejrforholdene og råvarernes egenskaber. Moderat koldrøgning af produktet ved hjælp af hårdt træ er den eneste måde, hvorpå man kan opnå den milde røgaroma. Overdreven røgning vil have en negativ effekt, ikke kun på aromaen, men også på produktets farve, konsistens og mørhed. Producenternes ekspertise er også vigtig, når det drejer sig om at opretholde gunstige mikroklimatiske forhold (temperatur, fugtighed og luftgennemstrømning) i produktionsfaciliteterne, som skal sikre den optimale tørrings- og modningstid og den rette intensitet for de biokemiske processer i produktets væv for at sikre, at produktet opnår de særlige organoleptiske egenskaber.

»Dalmatinska panceta« nævnes i en artikel i tidsskriftet Privreda Dalmacije, hvori det hedder, at den organiserede produktion begyndte i landbrugsandelsforeninger i Dalmatien helt tilbage i 1950'erne (A. Šitin, artikel i Privreda Dalmacije, 1987).

For at undgå at den traditionelle metode til fremstilling af »Dalmatinska panceta« i Dalmatien bliver glemt, indgår den i den kulinariske bog Vodič kroz hrvatske gastro ikone. Forfatterne af bogen har til hensigt at dokumentere, at de kroatiske kulinariske produkter er forskellige, og beskriver dem som »ikoner«, hvilket klart henviser til det omdømme, som »Dalmatinska panceta« har givet sin oprindelsesregion (Vodič hrvatske gastro ikone, 2007). Navnet »Dalmatinska panceta« forekommer også i forskellige kulinariske værker med opskrifter på, hvordan den tilberedes (D. Marjanović-Radica, Dalmatinska kuhinja, 1939).

»Dalmatinska pancetas« omdømme er også dokumenteret i forbindelse med smagninger, som stadig afholdes den dag i dag, som det fremgår af artikler i pressen (Meri Šilović, artikel, Nedjeljna Slobodna Dalmacija, 2015).

»Dalmatinska panceta« blev præsenteret til et arrangement med titlen Dani dalmatinske pancete i vina (dage med »Dalmatinska panceta« og vin), hvor produktet blev bedømt og tildelt en pris af et særligt dommerpanel (arrangementet Dani dalmatinske pancete i vina i Runović, 2018).

I tidsskriftet Meso skriver M. Mašić, at »Dalmatinska panceta« er en national specialitet, der spiller en væsentlig rolle i den dalmatinske gastronomi«, hvilket viser en nyere anerkendelse af produktet som en specialitet fra Dalmatien (Meso, 2003).

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

https://poljoprivreda.gov.hr/UserDocsImages/dokumenti/hrana/zoi-zozp-zts/Izmijenjena%20Specifikacija%20proizvoda%20Dalmatinska%20panceta%202019..pdf

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

18.9.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 309/17

(2020/C 309/10)

ENHEDSDOKUMENT

»RUDARSKA GREBLICA«

EU-nr.: PGI-HR-02383 — 3.1.2018

BOB ( ) BGB (X)

1. Betegnelse

»Rudarska greblica«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Kroatien

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype

Kategori 2.3. Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Rudarska greblica« er et produkt, der er fremstillet af en bagt, tynd, håndrullet dej, som er fyldt med friskost af komælk. Der kan tilsættes malede valnødder, spinat, bladbeder, nælder, porrer, mynte og revet gulerod til osten.

Når »Rudarska greblica« er bagt, udskæres den i rektangulære stykker med en højde på højst 2,5 cm. »Rudarska greblica« er blød udenpå og saftig og cremet indeni. Det føles, som om den smelter i munden. Farve: Skorpens yderside har en mørkegul til gylden farve. Smag: Produktet efterlader en saltet smag i munden og har en aroma af ost fremstillet af komælk.

»Rudarska greblica« kan spises blot få minutter efter bagning.

3.3. Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

»Rudarska greblica« fremstilles af følgende ingredienser: fintmalet hvedemel, solsikkeolie, svinefedt, æg, smør, frisk mælk, vand, salt, syrnet fløde, frisk gær, sukker, friskost af komælk, malede valnødder, spinat, bladbeder, nælder, porrer, mynte og revet gulerod.

3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Alle etaper af produktionen af »Rudarska greblica«, herunder tilberedning, formning og fremstilling af dejen, tilberedning af fyldet og bagning af produktet må udelukkende finde sted inden for det geografiske område, der henvises til i punkt 4, medmindre produktet markedsføres i frossen tilstand. I så fald må det bages uden for det afgrænsede geografiske område.

3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

»Rudarska greblica« har en karakteristisk rektangulær form. Denne form opnås ved at udskære det bagte, færdige produkt i stykker, som har en højde på højst 2,5 cm. Når den er bagt, markedsføres den som færdigt produkt. Den kan også sælges frossen som et produkt, der er klar til bagning.

3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

––

4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Det geografiske område for »Rudarska greblica« omfatter byen Rude og de omkringliggende landsbyer: Cerje Samoborsko, Braslovje, Kotari, Manja Vas, Bukovje Podvrško og Prekrižje Plješivičko.

5. Tilknytning til det geografiske område

Beskyttelsen af produktet »Rudarska greblica« bygger på dets omdømme, fremstillingstraditioner og de færdigheder, der er forbundet med fremstillingen.

Produktionsområdet for »Rudarska greblica« er beliggende i en dal i Samoborbjergene, som er kendt for de mange tidligere kobberminer, der allerede var i drift i det 13. århundrede.

Det fortælles blandt indbyggerne i området, at minearbejdernes koner allerede fremstillede »Rudarska greblica« i første halvdel af det 16. århundrede. Da de fleste minefamilier var fattige på det tidspunkt, udgjorde »Rudarska greblica« minearbejdernes beskedne ration og nogle gange endda deres hovedmåltid. Den udbredte fattigdom var baggrunden for, at minearbejdernes koner fremstillede »Rudarska greblica«, som udelukkende bestod af simple ingredienser (mel, mælk, æg og friskost af komælk). Med deres opfindsomhed og kreativitet lykkedes det dem at skabe et unikt produkt, som med tiden er blevet forbundet med minedrift.

Navnet »Rudarska greblica« stammer fra navnet på et traditionelt redskab, der er kendt som »greblica« (ildrager), og som blev brugt til at håndtere gløderne med i brødovnen i en minearbejders hus, eftersom kagens form ligner dette redskab.

Selv om særlig knowhow og færdigheder er af afgørende betydning i fremstillingen af »Rudarska greblica«, er det også vigtigt at overholde følgende traditionelle regler for produktets fremstilling:

»Rudarska greblica« skal opfylde følgende betingelser:

—	Den skal være velsmagende og være fyldt med ost fremstillet af komælk, hvor en af følgende ingredienser kan være tilsat: malede valnødder, spinat, bladbeder, mynte, nælder, porrer eller revet gulerod.

—	Den dej, der bruges til at fremstille »Rudarska greblica«, skal være håndrullet og meget tynd.

—	Dejens kanter skal trykkes sammen og rulles opad, så fyldet ikke løber ud, når produktet bages.

—	Den ubagte dejs kanter formes i hånden på en sådan måde, at den nederste del overlapper den øverste del. Kanterne foldes hen over oversiden, og der laves hakker i dem, hvilket gøres i hånden.

—	Inden bagningen skal dejens overflade prikkes et par gange, så den ikke hæver og revner.

—	Når den er bagt, smøres det øverste lag af bagværket med smør eller margarine.

Siden 1980'erne er »Rudarska greblica« blevet promoveret og udstillet på mange nationale madmesser, hvor den har fået en fremtrædende plads. På initiativ af Oštrc-folkloreensemblet i Rude har der siden 1985 fundet en begivenhed sted kendt som Dani Rudarske greblice (dage til fejring af minearbejderens kage, »Rudarska greblica«), der traditionelt afholdes i den første weekend af juli (Samoborske novine (1985), »Dan Rudarske greblice«). I de senere år er der blevet afholdt en konkurrence for at finde den bedste »Rudarska greblica«. Deltagerne er kvinder fra Rude, som nedstammer fra gamle minefamilier. Deres håndværk bedømmes af en ekspertjury. De yngste besøgende kan deltage i en workshop, hvor man laver »Rudarska greblica«.

I dag videreføres traditionen med at fremstille »Rudarska greblica« af kvinderne i Rude. De forhindrer, at den bliver glemt, ved at videregive den til den yngre generation, først og fremmest deres døtre (den økologiske forening i Samobor, Ekološko društvo Samobor, uddelte i 1992 en pris til Ana Nikl for »Rudarska greblica«). En traditionel skik, der længe har været praktiseret i det afgrænsede produktionsområde nævnt i punkt 4, og som stadig holdes i hævd i dag, er at byde gæster velkommen med »Rudarska greblica« på bordet.

Takket være »Rudarska greblica«, som er blevet et »varemærke« for byen Rude og de omkringliggende landsbyer, er turismen i byen vokset, hvilket har ført til genåbningen af den restaurerede Sveta Barbara-mine, hvor der også findes et museum. Dette udendørs museum har bevaret et glimt af den skønhed, der findes i undergrunden under Rude. I museets turistmateriale er der information om »Rudarska greblica«. På museet er det også muligt at få en smagsprøve på »Rudarska greblica«-kagen hele året.

Indbyggerne i det afgrænsede område har ikke blot gjort »Rudarska greblica« til deres levebrød — den udgør også en del af regionens kulturarv. Et yderligere bevis på dette er, at »Rudarska greblica« også omtales i digte, som digtere fra Samobor har skrevet (Cvetković, K. (2004), »Ja rudarski trsek«, Matica hrvatska).

Journalisten Božica Brkan nævnte de færdigheder, der er forbundet med produktets fremstilling, og dets tilknytning til Rude i en artikel, hun skrev for magasinet Iće & Piće (mad og drikke), som er et af Kroatiens førende madmagasiner, i 2007 (Brkan, B. (2007), »Greblica — tenka gibanica rudarska« (»Greblica, minearbejdernes tynde ostekage«), Iće & Piće).

Produktbetegnelsens særlige omdømme og lange fremstillingstradition bevidnes også af, at »Rudarska greblica« i 2007 blev optaget på listen over beskyttede immaterielle kulturskatte i Republikken Kroatien, som forvaltes af kulturministeriet (kulturministeriets afgørelse om immaterielle kulturskatte, 2007).

Forbindelsen mellem »Rudarska greblica« og byen Rude nævnes også i publikationen »Vodič kroz hrvatske gastro ikone« (en guide til Kroatiens gastro-ikoner) (2007), hvor »Rudarska greblica« er nævnt som et af Kroatiens gastronomiske ikoner.

Det særlige ved »Rudarska greblica« ligger i de færdigheder og den knowhow, som produktets fremstilling kræver, sådan som det er beskrevet i en artikel i tidsskriftet Dobra hrana (»god mad«) (Jutarnji list, Dobra hrana, 2012).

Årsagssammenhængen mellem »Rudarska greblica« og det afgrænsede geografiske område bygger på produktets omdømme og traditionelle fremstillingsmetode, hvor den menneskelige faktor — menneskers færdigheder og knowhow, når de fremstiller produktet — er afgørende. Denne viden videregives fra generation til generation, hvilket resulterer i, at en stor del af indbyggerne i byen Rude fremstiller produktet.

Det geografiske produktionsområde for »Rudarska greblica« er et velkendt turistrejsemål til vandring, hvor de mange kapeller og bjerghytter besøges af klatreforeninger og turister. Derfor nævner turistguiderne også »Rudarska greblica« som en regional specialitet, man ikke må gå glip af. Den tilbydes af lokale værter i området, og den bør alle turister og besøgende prøve (nyhedsbrev fra AMACIZ, 2013). På grund af den geografiske beliggenhed beskæftiger størstedelen af indbyggerne i Rude og det omkringliggende område sig med mindre landbrugsproduktion. Som følge heraf er det gastronomiske udbud fra regionens cateringudbydere (isbutik (2016), Slatka tvornica Medenko [»Medenko konditori og isbutik«], prisliste) primært baseret på lokale produkter (Randić, M. og Ritting-Beljak, N. (2006), Svijet hrane u Hrvatskoj (»madens verden i Kroatien«)).

Betegnelsen »Rudarska greblica« anvendes også i daglig sprogbrug i det geografiske område (Obrt Parna pekara (2016), madopskrift).

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i denne forordning)

https://poljoprivreda.gov.hr/UserDocsImages/arhiva/datastore/filestore/83/Izmijenjena-Specifikacija-proizvoda-Rudarska-greblica.pdf

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 309

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	63. årgang 18. september 2020

Indhold		Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2020/C 309/01	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.9899 — KKR/Koos Holding Coöperatief) ( 1 )	1
2020/C 309/02	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.9925 — Lactalis Nestlé produits frais/Certain assets of Parmalat) ( 1 )	2
2020/C 309/03	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.9674 — Vodafone Italia/TIM/INWIT JV) ( 1 )	3

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2020/C 309/04	Euroens vekselkurs — 17. september 2020	4
	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
2020/C 309/05	Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet Indførelse af forpligtelse til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning ( 1 )	5
2020/C 309/06	Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet Udbud vedrørende ruteflyvning med forpligtelse til offentlig tjeneste ( 1 )	6

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2020/C 309/07	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.9951—PSPIB/Tishman Speyer/Espace Lumière) Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	7
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2020/C 309/08	Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	9
2020/C 309/09	Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	13
2020/C 309/10	Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	17


	(1) EØS-relevant tekst.