|
ISSN 1977-0871 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
C 295 |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
63. årgang |
|
Indhold |
Side |
|
|
|
II Meddelelser |
|
|
|
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
|
Europa-Kommissionen |
|
|
2020/C 295/01 |
Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.9572 — BMW/Daimler/Ford/Porsche/Hyundai/Kia/IONITY) ( 1 ) |
|
|
IV Oplysninger |
|
|
|
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
|
Europa-Kommissionen |
|
|
2020/C 295/02 |
||
|
|
Revisionsretten |
|
|
2020/C 295/03 |
||
|
|
OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE |
|
|
2020/C 295/04 |
|
|
V Øvrige meddelelser |
|
|
|
ANDET |
|
|
|
Europa-Kommissionen |
|
|
2020/C 295/05 |
||
|
2020/C 295/06 |
||
|
2020/C 295/07 |
||
|
2020/C 295/08 |
||
|
2020/C 295/09 |
||
|
2020/C 295/10 |
||
|
2020/C 295/11 |
||
|
2020/C 295/12 |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
|
DA |
|
II Meddelelser
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Europa-Kommissionen
|
7.9.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 295/1 |
Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion
(Sag M.9572 — BMW/Daimler/Ford/Porsche/Hyundai/Kia/IONITY)
(EØS-relevant tekst)
(2020/C 295/01)
Den 1. september 2020 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:
|
— |
under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor |
|
— |
i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32020M9572. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten. |
IV Oplysninger
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Europa-Kommissionen
|
7.9.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 295/2 |
Euroens vekselkurs (1)
4. september 2020
(2020/C 295/02)
1 euro =
|
|
Valuta |
Kurs |
|
USD |
amerikanske dollar |
1,1842 |
|
JPY |
japanske yen |
125,79 |
|
DKK |
danske kroner |
7,4403 |
|
GBP |
pund sterling |
0,89325 |
|
SEK |
svenske kroner |
10,3688 |
|
CHF |
schweiziske franc |
1,0793 |
|
ISK |
islandske kroner |
164,70 |
|
NOK |
norske kroner |
10,5768 |
|
BGN |
bulgarske lev |
1,9558 |
|
CZK |
tjekkiske koruna |
26,435 |
|
HUF |
ungarske forint |
359,60 |
|
PLN |
polske zloty |
4,4514 |
|
RON |
rumænske leu |
4,8528 |
|
TRY |
tyrkiske lira |
8,8215 |
|
AUD |
australske dollar |
1,6291 |
|
CAD |
canadiske dollar |
1,5508 |
|
HKD |
hongkongske dollar |
9,1780 |
|
NZD |
newzealandske dollar |
1,7640 |
|
SGD |
singaporeanske dollar |
1,6158 |
|
KRW |
sydkoreanske won |
1 409,07 |
|
ZAR |
sydafrikanske rand |
19,6278 |
|
CNY |
kinesiske renminbi yuan |
8,1006 |
|
HRK |
kroatiske kuna |
7,5390 |
|
IDR |
indonesiske rupiah |
17 453,41 |
|
MYR |
malaysiske ringgit |
4,9138 |
|
PHP |
filippinske pesos |
57,530 |
|
RUB |
russiske rubler |
88,9730 |
|
THB |
thailandske bath |
37,172 |
|
BRL |
brasilianske real |
6,2775 |
|
MXN |
mexicanske pesos |
25,5275 |
|
INR |
indiske rupee |
86,6780 |
(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.
Revisionsretten
|
7.9.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 295/3 |
Særberetning nr. 16/2020
»Det europæiske semester: De landespecifikke henstillinger tager fat på vigtige spørgsmål, men der er behov for en bedre gennemførelse af dem«
(2020/C 295/03)
Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 16/2020. »Det europæiske semester: De landespecifikke henstillinger tager fat på vigtige spørgsmål, men der er behov for en bedre gennemførelse af dem« er netop blevet offentliggjort.
Beretningen kan læses på eller downloades fra Den Europæiske Revisionsrets websted: http://eca.europa.eu.
OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
|
7.9.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 295/4 |
Oplysninger fra medlemsstaterne om fiskestop
(2020/C 295/04)
I overensstemmelse med artikel 35, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1) er der truffet beslutning om et fiskestop, jf. nedenstående skema:
|
Dato og klokkeslæt for fiskestop |
18.8.2020 |
|
Varighed |
18.8.2020-31.12.2020 |
|
Medlemsstat |
Spanien |
|
Bestand eller bestandsgruppe |
COD/1N2AB. |
|
Art |
Torsk (Gadus morhua) |
|
Område |
Norske farvande i 1 og 2 |
|
Fiskerfartøjstype(r) |
— |
|
Løbenummer |
11/TQ123 |
V Øvrige meddelelser
ANDET
Europa-Kommissionen
|
7.9.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 295/5 |
Offentliggørelse af en ansøgning om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer
(2020/C 295/05)
Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets (1) forordning (EU) nr. 1151/2012, senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen.
ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE ELLER EN BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE
Ansøgning om godkendelse af en ændring, jf. artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012
»MUNSTER«/»MUNSTER-GÉROMÉ«
EU-nr.: PDO-FR-0125-AM03 — 7.8.2019
BOB (X) BGB ( )
1. Ansøgende sammenslutning og legitim interesse
Navn: Syndicat Interprofessionnel du Fromage Munster eller Munster-Géromé
Adresse: 1, place de la Gare — BP 40007 — 68 001 Colmar Cedex — Frankrig
Tlf.: +33 0389202089/Fax +33 0389202120
E-mail: sifmunster@calixo.fr
Sammenslutning: Sammenslutningen udgøres af producenter af »Munster« eller »Munster-Géromé« (mælkeproducenter, gårdproducenter, forarbejdningsvirksomheder og modningslagre). Det er derfor legitimt for sammenslutningen at ansøge om en ændring.
2. Medlemsstat eller Tredjeland
Frankrig
3. Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen
|
☒ |
Produktets betegnelse |
|
☒ |
Beskrivelse af produktet |
|
☒ |
Geografisk område |
|
☒ |
Bevis for oprindelse |
|
☒ |
Produktionsmetode |
|
☒ |
Tilknytning |
|
☒ |
Mærkning |
|
☒ |
Andre kontaktoplysninger på kontrolorganet og sammenslutningen, krav i nationale bestemmelser. |
4. Type ændring
|
☒ |
Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB. |
|
☐ |
Ændring af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken der ikke er blevet offentliggjort et enhedsdokument (eller tilsvarende), og som ikke betegnes som mindre i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 |
5. Ændring(er)
5.1. Produktets betegnelse
Betegnelserne Petit »Munster« og Petit »Munster-Géromé« slettes. Betegnelsen dækker over oste af forskellige størrelser med fælles specifikationer, men sondringen »petit« anses ikke længere for at være relevant.
5.2. Beskrivelse af produktet
Sætningen:
»Munster er en ost med blød ostemasse […]«
erstattes af:
»»Munster« eller »Munster-Géromé« er en ost med blød ostemasse og vasket skorpe, der er fremstillet af komælk«.
Produktets udseende beskrives mere præcist, idet den anfører, at »Munster« eller »Munster-Géromé« har en »vasket skorpe«, som forbundet med udviklingen af Brevibaterum linens kendetegner oste med »vasket skorpe«.
Denne sætning tilføjes ligeledes i enhedsdokumentet til erstatning for sætningen »Ost af komælk med blød ostemasse og vasket skorpe […]« i resuméet.
Følgende sætninger indsættes:
»Dens indhold af fedtstof er på mindst 20 g pr. 100 g ost. Dens indhold af tørstof er på mindst 44 g pr. 100 g ost.«
Fedtindholdet udtrykkes i gram pr. 100 g ost. Ligeledes udtrykkes tørstofindholdet i gram tørstof pr. 100 g ost.
Denne sætning tilføjes ligeledes i enhedsdokumentet til erstatning for udtrykket »Mindst 45 % fedt« i resuméet.
Punktet:
»cylindrisk form med en diameter på 13-19 cm, en højde på 2,4-8 cm og en vægt på mindst 450 g. Den findes også med oprindelsesbetegnelsen »Petit-Munster« eller »Petit-Munster-Géromé« for mindre oste på 7-12 centimeter i diameter, en højde på 2-6 centimeter og en vægt på 120 g.«
affattes således:
»Den har en flad eller tyk cylindrisk form og fås i tre størrelser:
|
Størrelseskategori |
Osteformens indvendige diameter |
Ostens maksimale højde |
Ostens vægt |
|
1: fra 120 til 340 g |
7,5 cm til 8 cm |
4 cm |
120 g til 170 g |
|
10 cm til 11 cm |
4 cm |
200 g til 280 g |
|
|
11 til 12 cm |
4 cm |
280 til 340 g |
|
|
2: 450 til 1 000 g |
14 cm til 16 cm |
4 cm |
450 g til 600 g |
|
16,5 cm til 19 cm |
4 cm |
700 g til 1 000 g |
|
|
3: fra 1 000 til 1 750 g |
16,5 cm til 19 cm |
7 cm |
1 000 g til 1 750 g« |
Produktet beskrives som en »flad eller tyk cylinder« i overensstemmelse med de to eksisterende tykkelser, og erstatter således betegnelsen »cylindrisk form«, som var for vag.
For at sikre en mere objektiv kontrol svarer ostenes diameter nu til osteformens indvendige mål. Kontrollen af diameteren kunne nemlig vise sig at være upræcis på grund af ostenes deformering. Af samme årsag er der nu defineret en maksimal højde på ostene. Da ostene risikerer at synke sammen efter en længere modningsperiode, giver det ikke længere mening af fastholde denne foranstaltning.
Desuden angives vægten nu med et minimum og et maksimum og ikke længere kun med et minimum.
Dette afsnit tilføjes ligeledes i enhedsdokumentet til erstatning for udtrykket »cylindrisk form med en diameter på 13-19 cm, en højde på 2,4-8 cm og en vægt på mindst 450 g, som også findes i en lille størrelse (7-12 cm i diameter og 120 g)«
Følgende afsnit tilføjes:
»Skorpen er fin og en smule ru, farven er mellem elfenbensfarvet-orange og orange-rød, som primært skyldes røde gæringsstoffer (heraf Brevibacterium linens).
Ostemasssen er elfenbensfarvet til lys beige, eventuelt med nogle få åbninger.
Efter en minimum modningstid dannes der en kerne i ostemassen. Kernen er mere eller mindre fin afhængig af ostens modning og højde.
Duften er kraftig og en smule ammoniakagtig. Ostemassen er let saltet, og konsistensen er fin, blød og smeltende. Smagen er mild med mælkeagtige, vegetabilske (hø, modne frugter, nødder), træagtige og gæragtige toner.
Ostemassen i »Munster« eller »Munster-Géromé« kan indeholde kommenfrø (Carum carvi L.). I så fald bevarer den de samme egenskaber som »Munster« eller »Munster-Géromé« men med en smag af kommen«.
Produktets deskriptorer (skorpen og ostemassens udseende, mikrobiologiske kriterier, organoleptiske kriterier) tilføjes for bedre at identificere det. Desuden præciseres det, at ostemassen i »Munster« eller »Munster-Géromé« kan indeholde kommen. Denne praksis, der går ud på at give ostemassen smag, er en lokal skik.
Disse afsnit tilføjes ligeledes i enhedsdokumentet til erstatning for beskrivelsen af skorpen: »orange udseende«, der er angivet i resuméet.
5.3. Geografisk område
Vedrørende afsnittet om »det geografiske område«:
Listen over kommuner i det geografiske område tilføjes for at lette kontrollen. Denne liste omfatter alle kommunerne i det geografiske område, hvor alle trinnene i produktionsmetoden kan udføres (mælkeproduktion, fremstilling og modning af oste). Desuden tilføjes der henvisninger til datoen for den gældende officielle geografiske kode og tegninger indleveret på rådhuset for at gøre listen præcis og utvetydig.
Denne liste er også tilføjet i punkt 4 i enhedsdokumentet.
5.4. Bevis for oprindelse
De erhvervsdrivendes erklæringsforpligtelser tilføjes. Disse ændringer knytter sig til udviklingen i den nationale lovgivning. Der indføres:
|
— |
identifikationsoplysninger om de erhvervsdrivende med henblik på godkendelse på grundlag af anerkendelse af deres egnethed til at opfylde kravene i varespecifikationen |
|
— |
de erklæringer, der er nødvendige for viden om og overvågning af produktionen (fremstillede mængder, salg uden etiket til modningslagre, køb uden etiket af modningslagre, nedklasserede mængder, solgte mængder) |
|
— |
krav til mælkeproducenter, mælkeindsamlere, osteproducenter og modningslagre om at føre registre og dokumenter vedrørende sporbarhed |
|
— |
Endelig tilføjes der et afsnit om den kontrol, der udføres med egenskaberne ved de produkter, der skal markedsføres med oprindelsesbetegnelsen: »Der foretages tilfældig stikprøveudtagning af »Munster« eller »Munster-Géromé«. Stikprøverne gennemgår en visuel, taktil, organoleptisk og analytisk undersøgelse. De emballerede oste vælges hos den erhvervsdrivende tidligst efter endt minimumsmodningstid med henblik på den organoleptiske og analytiske undersøgelse.« |
5.5. Produktionsmetode
Der tilføjes afsnit om besætningen og foderet i varespecifikationen for at registrere de traditionelle fremgangsmåder.
Følgende afsnit tilføjes:
»Definitioner:
|
— |
Malkekøer: lakterende køer og goldkøer er hundyr af malkekvægracen, som har kælvet mindst én gang |
|
— |
Kvier: dyr i en alder mellem fravænning og første kælvning |
|
— |
Malkekvægsbesætningen: omfatter i denne varespecifikation alle malkekøer og kvier i hele besætningen |
|
— |
Grundfoderration: den fodermængde, der er nødvendig for at dække dyrenes behov, før der tilføjes foderkoncentrater |
|
— |
Samlet foderration: grundfodermængden samt foderkoncentrationer.« |
Disse definitioner giver mulighed for at klarlægge følgende bestemmelser og gøre kontrollen mere objektiv.
Racer:
Følgende afsnit tilføjes:
»Den mælk der anvendes til at fremstille »Munster« eller »Munster-Géromé« stammer udelukkende fra køer af racen Vosgienne, Simmental, Prim’Holstein, Montbéliarde eller en krydsning af disse racer. I så fald accepteres kun køer med en far, der er en raceren tyr fra en af de ovennævnte fire racer.«
Disse racer er mest velegnede til produktion af mælk til »Munster« eller »Munster Géromé«.
Malkekvægets foder
Følgende afsnit vedrørende grundfoderrationen tilføjes:
»Malkekvægbesætningens samlede foderration består af minimum 70 % tørstof. Uanset opbevaringsmetoden kan foderprodukter defineres som:
|
— |
græs fra naturlige, midlertidige eller anlagte græsgange, der tildeles i frisk tilstand eller konserveret som ensilage, i baller, som hø eller tørret græs |
|
— |
majs eller durra, grønthøstet, som ensilage eller tørret |
|
— |
foderroer |
|
— |
korn, grønthøstet eller som ensilage |
|
— |
kornhalm og halm af proteinafgrøder |
|
— |
landbrugsbiprodukter, hvis tørstofindhold er under 60 % kornmæsk, roeaffald. |
I denne liste udelukkes foder, der kan påvirke smagen af mælken negativt, dvs.: korsblomstrede planter (kål, raps, sennep, majroe, kålroe), porrer og roeblade. Det er forbudt at behandle halm med ammoniak.
Foderroer leveres rene og sunde.
Af det årlige gennemsnit af mælkekvægbesætningens grundfoderration (af tørstof) produceres mindst 95 % i det geografiske område og mindst 70 % på bedriften.
For malkekøerne udgør græs (som tørstof) i en eller anden form mindst 40 % af den årlige gennemsnitlige grundfoderration og mindst 25 % af den daglige grundfoderration hele året.
Hver malkeko har et græsareal til græsning på mindst 10 ar. De står på græs i mindst 150 dage om året.«
Den mindste procentdel af foderprodukter i den samlede foderration samt typen af foderprodukter er tilføjet. For de bedrifter, der nyttiggør egne biprodukter af deres hovedafgrøder (korn) på en traditionel måde, og de bedrifter, der befinder sig i det geografiske område, tilføjes en bestemmelse om grundfoderrationens oprindelse (for så vidt angår det geografiske område og bedriften). Det lokale system til fodring af køerne fokuserer på græs, som giver mulighed for at præcisere, at græs udgør en mindste procentdel af grundfoderrationen, men også at definere et minimumsareal pr. malkeko og en minimumsvarighed, hvor køerne står på græs pr. år.
Følgende afsnit vedrørende grøntfodring tilføjes: »Foderet hentes frisk til stalden og må ikke varmes, før det deles ud til malkekøerne.«
De nærmere regler for fordelingen af foderet er tilføjet for at garantere kvaliteten af denne type foder:
Disse bestemmelser er ligeledes blevet tilføjet til punkt 3.3 i enhedsdokumentet:
»Mindst 95 % af tørstofindholdet i malkekvægbesætningens grundfoderration stammer fra det geografiske område, hvoraf mindst 70 % stammer fra selve bedriften, og foderet (grundfoderration) udgør mindst 70 % tørstof af malkekvægbesætningens samlede foderration. Derimod kan oprindelsen af råvarerne i tilskudsfoder ikke garanteres. Således stammer mindst 67 % af tørstofindholdet i den samlede foderration fra det geografiske område. For malkekvægbesætningen udgør græs (som tørstof) mindst 40 % af den årlige gennemsnitlige grundfoderration og mindst 25 % af den daglige grundfoderration hele året. Græsarealet til græsning er på mindst 10 ar, og køerne står på græs i mindst 150 dage om året.«
Følgende sætning vedrørende tilskudsfoder tilføjes i enhedsdokumentet:
»Foderkoncentrater udgør maks. 1,8 tons tørstof pr. år pr. ko.
Foderkoncentrater må ikke indeholde kød- og benmel eller fiskemel
Foderkoncentrater består af:
|
— |
korn og produkter heraf |
|
— |
olieholdige frø og frugter og produkter heraf |
|
— |
bælgplantefrø og produkter heraf |
|
— |
presset eller tørret roeaffald, melasseret eller ikke |
|
— |
roemelasse |
|
— |
mælkeprodukter og produkter heraf |
|
— |
mineralstoffer og produkter heraf |
|
— |
additiver, heraf vitaminer.« |
Tilføjelse af foderkoncentrater er begrænset for at give plads til foderstof i malekøernes foder og derved styrke tilknytningen til det geografiske område. Listen over tilladt tilskudsfoder tilføjes med henblik på kontrol.
Følgende sætning tilføjes i punkt 3.3 i enhedsdokumentet:
»Foderkoncentrater udgør maks. 1,8 tons tørstof pr. år pr. ko.
Foderkoncentrater består af:
|
— |
korn og produkter heraf |
|
— |
olieholdige frø og frugter og produkter heraf |
|
— |
bælgplantefrø og produkter heraf |
|
— |
presset eller tørret roeaffald, melasseret eller ikke |
|
— |
roemelasse |
|
— |
mælkeprodukter og produkter heraf |
|
— |
mineralstoffer og produkter heraf |
|
— |
additiver, heraf vitaminer.« |
Følgende afsnit om forarbejdning på gården tilføjes:
»Mælken må maks. være 26 timer gammel fra tilsætningen af løbe. Hvis mælken ikke løbebehandles straks efter malkningen, opbevares den ved mindst 10 °C i mindst 10 timer før tilsætning af løbe.«
Følgende afsnit vedrørende den indsamlede mælk tilføjes:
|
— |
»Ved forarbejdning af råmælk, indsamles mælken hver dag. |
|
— |
Hvis mælken er pasteuriseret, foregår indsamlingen af mælken inden for maks. 48 timer. |
|
— |
Ved forarbejdning af råmælk løbebehandles den inden for 36 timer efter tømning af mælkecontaineren. |
|
— |
Hvis mælken er pasteuriseret, løbebehandles den inden for maks. 48 timer efter tømning af mælkecontaineren.« |
Der er defineret optimale opbevaringsbetingelser og frister for anvendelse af mælken både for gården og for den indsamlede mælk for at bevare kvaliteten af råvaren.
Dette afsnit suppleres for bedre at skildre den teknologiske fremstillingsproces for »Munster« eller »Munster Géromé«. Det skal præcisere de metoder, som hidrører fra de erhvervsdrivendes knowhow, samtidig med at de målværdier, der skal garantere produktets særlige egenskaber, fastlægges.
Tilladte behandlinger og additiver
Følgende afsnit tilføjes:
»Mælken kan:
|
— |
have et standardiseret fedtindhold, |
|
— |
være pasteuriseret ved en maks. temperatur på 73 °C i maks. 40 sekunder, eller varmebehandlet på en lignende måde. Hvis mælken opbevares, indtil den skal anvendes, kan den varmebehandles (maks. 66 °C i maks. 40 sekunder). |
Enhver anden fysisk behandling (mikrofiltrering, ultrafiltrering osv.) er forbudt.
»Munster« eller »Munster-Géromé« fra gårdproducenter fremstilles udelukkende af råmælk.
Foruden mælkeråvarerne må der som ingredienser, hjælpestoffer eller tilsætningsstoffer under fremstillingen kun anvendes:
|
— |
løbe (fra kalv) |
|
— |
uskadelige bakterie-, gær- og skimmelkulturer |
|
— |
calciumchlorid |
|
— |
salt |
|
— |
Carum carvi L. som også kaldes sortkommen, vild kommen eller bare kommen. |
Det er forbudt at opbevare mælkeråvarer, halvfabrikata, koagel eller frisk ost ved temperaturer under nul grader".
Det er forbudt at opbevare frisk ost i modificeret atmosfære.«
De behandlinger, der er tilladt for mælken (standardisering, varmebehandling) tilføjes for at udelukke enhver anden praksis i forbindelse med behandling af mælk. Mælken må kun pasteuriseres en gang, eventuelt suppleret med en varmebehandling med henblik på at bevare mælkens kvalitet.
De tilladte ingredienser og hjælpestoffer er anført for at respektere de traditionelle fremstillingsteknikker.
Det tilføjes endvidere, at metoderne til opbevaring ved temperaturer under nul grader eller i modificeret atmosfære af råvarer og halvfabrikata er forbudt for at garantere egenskaberne ved »Munster« eller »Munster Géromé«.
Løbetilsætning
Sætningen:
»Munster er udelukkende fremstillet af løbebehandlet komælk«
erstattes af:
»Mælken løbebehandles ved en temperatur på maks. 38 °C. Hærdetiden er mellem 7 og 20 minutter«.
Løbebehandlingens målværdier tilføjes, fordi de giver mulighed for at beskrive den teknologiske fremstillingsproces for »Munster« eller »Munster Géromé«.
Udskæring, fjernelse af laktose
Sætningen:
»Den opnåede koagel skæres i meget fine stykker«
erstattes af:
»Koaglen skæres for at opnå en finhed på størrelse med en hasselnød og en valnød«.
Dette giver mulighed for bedre at beskrive koaglen og gøre kontrollen mere objektiv.
Det tilføjes, at fjernelse af laktose i dette trin er forbudt.
Følgende sætning indsættes:
»Tilføjelse af kommenfrø sker før eller under formningen. Den mængde, der tilsættes, skal være mellem 0,5 og 1,5 % afhængig af det endelige produkts vægt.«
De nærmere regler for tilføjelse af kommen er beskrevet for at kodificere de erhvervsdrivendes skikke.
Formning, afdrypning og saltning
Det tilføjes, at koaglen ikke æltes for at tage hensyn til de erhvervsdrivendes skikke.
Sætningen
»Derefter lægges den i cylindriske forme på et afdrypningsbord«
erstattes med:
»Koaglen lægges i cylindriske forme. Koaglen afdryppes uden presning. Afdrypningstiden før saltning er på mindst 15 timer.«
Det er mere beskrivende at angive, at afdrypningen foregår uden presning end at angive, at den foregår på et afdrypningsbord. De forskellige målværdier tilføjes, fordi de giver mulighed for at beskrive den teknologiske fremstillingsproces for »Munster« eller »Munster Géromé«.
Følgende sætning:
»Den vendes flere gange for at fremskynde afdrypningen af overskydende valle. Derefter tages den ud af formen […]«
erstattes med:
»De friske oste vendes mindst én gang i løbet af afdrypningen, inden de tages ud af deres forme.«
Det antal gang, ostene vendes, afhænger af størrelseskategorien.
Følgende sætning:
»[Osten] saltes og aftørres igen i et dertil indrettet lokale og lægges derefter på modningslager.«
erstattes med:
»Ostene saltes.«
Beskrivelsen af lokalerne, hvor arbejdet foregår, er slettet, da det ikke har nogen indflydelse på ostens kendetegn og udgør derfor ikke et kontrolpunkt.
Opfølgning af mælkekvaliteten
Følgende afsnit tilføjes:
»Efter minimumsmodningsperioden dannes der en mælkekerne i osten. Fem dage efter løbebehandlingen på mejeriet har ostene en pH-værdi mellem 4,5 og 4,9 i kernen.«
Den syrnede koagel er et vigtigt kendetegn ved »Munster« eller »Munster-Géromé«, og det er derfor vigtigt at kontrollere mælkekvaliteten.
Modning
Følgende afsnit tilføjes:
»Det er forbudt at opbevare ost i modificeret atmosfære under modningsprocessen.
Modningen foregår i to faser efter saltning: gæringsfasen og fugtbehandlingsfasen.«
Følgende modningsbetingelser tilføjes i overensstemmelse med aktuel praksis.
Vedrørende lagringstemperatur og hygrometri erstattes følgende afsnit:
»Modningen kræver en specifik atmosfære (11-15° Celsius og 95 procent relativ fugt), der fremmer udviklingen af floraen, der er kendetegnet ved hvert modningslager, og som hovedsageligt består af røde bakterier og gærstoffer, der giver osten det gul-orange udseende, som er så typisk for Munster.«
med:
»Modningen kræver en specifik atmosfære på mindst 90 procent relativ fugt, der fremmer udviklingen af den flora, der er kendetegnet for hvert modningslager, og som hovedsageligt består af røde gærstoffer og gær, der giver osten den gul-orange til orange-røde farve, som er så typisk for »Munster«.
Under gæringsfasen skal temperaturen være på 16° C eller derover.
Under fugtbehandlingsfasen skal temperaturen på modningslageret være mellem 10 °C og 16 °C.«
Hver modningsfase beskrives med en specifik temperatur og hygrometrien defineres. Modningen kræver en specifik atmosfære, der fremmer udviklingen af den flora, der er kendetegnet for hvert modningslager, og som hovedsageligt består af røde gærstoffer og gær, der giver osten den gul-orange til orange-røde farve, som er så typisk for »Munster« eller »Munster-Géromé«.
Følgende afsnit om modningsarbejdet tilføjes:
Punktet:
»Ostene vaskes (glattes og gnides) og vendes hver anden eller tredje dag med en saltopløsning, der har den samme temperatur som på modningslageret«
erstattes med
»Den friske ost modtager følgende behandlinger på hver side og på kanten:
|
— |
mindst to fugtbehandlinger (vand med eller uden salt og eventuelt tilsat overfladegærstoffer, der blandt andet består af Brevibacterium linens), heraf mindst en mekanisk gnidning (manuel eller automatisk) for kategori 1 |
|
— |
mindst tre fugtbehandlinger (vand med eller uden salt og eventuelt tilsat overfladegærstoffer, der blandt andet består af Brevibacterium linens), heraf mindst to mekaniske gnidninger (manuel eller automatisk) for kategori 2 og 3. |
Skorpens elfenbensfarvede-orange til orange-røde farve skyldes hovedsageligt de røde bakterier (heraf Brevibacterium linens). Det er forbudt at bruge farvestoffer.«
Disse bestemmelser svarer til de erhvervsdrivendes praksis i forbindelse med behandlingen af ostene under modningsfasen: Angivelse af det mindste antal behandlinger gør det muligt at garantere en homogen udvikling af gærstofferne og derved opnå ostens karakteristiske farve.
Følgende afsnit vedrørende underlag i modningsfasen tilføjes:
»Når der anvendes træ i modningsfasen, og når dette træ er i kontakt med produktet, skal det være fyrretræ eller grantræ.«
Typen af træ, der kan komme i kontakt med osten defineres for at danne ramme om den praksis, der er forbundet med dette traditionelle materiale.
Sætningen vedrørende modningstiden:
»Ostene modnes i mindst 21 dage for »Munster« og mindst 14 dage for »Petit Munster««
erstattes med:
»Modningen af »Munster« eller »Munster-Géromé« varer i mindst:
|
— |
21 dage for kategori 2 og 3 |
|
— |
14 dage for kategori 1. |
Disse varigheder regnes fra fremstillingsdatoen, som er defineret som, den dag osteløben blev tilsat.«
Modningsvarighederne angives afhængig af kategorierne for det afsnit, der beskriver produktet: Desuden tilføjes det, at modningsvarigheden regnes fra datoen for løbetilsætning og ikke længere fra fremstillingsdatoen, hvilket er mere præcist og muliggør en objektiv kontrol.
Følgende sætning i enhedsdokumentet:
»Ostene modnes i mindst 21 dage for »Munster« og mindst 14 dage for »Petit Munster«.«
erstattes med:
»Afhængig af størrelsen er modningsvarigheden på mindst 14 dage eller 21 dage fra datoen for løbetilsætningen.«
Følgende afsnit vedrørende emballering af ostene tilføjes:
»For at beskytte ostene mod udtørring af skorpen og mod uønsket udvikling af skimmel på overfladen, som i blåskimmelost, emballeres ostene enkeltvis, inden de forlader modningslageret efter endt modningstid.
Emballering før endt minimumsmodningstid er tilladt, dog tidligst:
|
— |
18 dage efter løbetilsætning for kategori 2 og 3 |
|
— |
11 dage efter løbetilsætning for kategori 1. |
I så fald fortsætter modningen af de emballerede oste under de samme betingelser som modningen af de ikke-emballerede oste.«
Emballeringen af ostene skal foregå i det geografiske område. Faktisk skal emballeringen foregå straks efter, at ostene har forladt modningslageret. »Munster« eller »Munster-Géromé« er en ost med blød ostemasse og vasket skorpe, der virker fugtig, men som hurtigt bliver tør. Desuden foregår modningsfasen på modningslager med flere fugtbehandlinger, som garanterer en kontrolleret udvikling af en specifik flora på overfladen af »Munster« eller »Munster-Géromé«, hovedsageligt de røde gærstoffer. Hvis »Munster« eller »Munster-Géromé« opbevares i fri luft, uden for modningslageret og uden de sædvanlige behandlinger, vil der hurtigt dannes uønsket skimmel på overfladen. Tilstedeværelsen af skimmel samt en tør skorpe betragtes som fejl i »Munster« eller »Munster-Géromé«. Emballering af ostene, så snart de forlader modningslageret, er derfor nødvendigt for at beskytte skorpen og bevare ostens specifikke organoleptiske egenskaber, der er typiske for »Munster« eller »Munster-Géromé«.
Denne bestemmelse er blevet tilføjet til punkt 3.5 i enhedsdokumentet.
5.6. Tilknytning
Afsnittet om »tilknytning til det geografiske område« er blevet fuldstændig omskrevet for tydeligere at fremhæve, hvordan »Munster« eller »Munster-Géromé« knytter sig til sit geografiske område, uden at tilknytningen som sådan er ændret. Denne redegørelse fremhæver navnlig betingelserne for produktionen af den mælk, der gør det muligt at anvende en mælk, der er egnet til ostefremstilling, hvortil der kræves særlig knowhow, samt betingelserne for modning. Afsnittet om det geografiske områdes egenart omhandler det geografiske områdes naturgivne og menneskelige faktorer med en sammenfatning af det historiske aspekt og en understregning af den særlige viden. Afsnittet om »produktets egenart« fremhæver de elementer, der er tilføjet til beskrivelsen af produktet. Endelig forklares sammenhængen mellem de naturlige og menneskelige faktorer og produktet under afsnittet om årsagssammenhæng.
Denne ændring foretages ligeledes i punkt 5 i enhedsdokumentet.
5.7. Mærkning
Følgende afsnit:
»Foruden betegnelsens navn skal etiketten indeholde logoet INAO, som indeholder betegnelsens navn, anmærkningen kontrolleret oprindelsesbetegnelse og initialerne INAO. Anmærkningen »Fremstillet på gårdmejeri« eller »Gårdost« er forbeholdt gårdmejerier, der forædler den mælk, der er produceret på deres bedrift.«
erstattes med:
»Ud over de obligatoriske oplysninger, der er fastsat i lovgivningen om mærkning og præsentation af fødevarer, skal etiketten på oste, der er omfattet af oprindelsesbetegnelsen »Munster« eller »Munster Géromé«, indeholde produktets registrerede betegnelse med skrifttyper, der i størrelse er mindst to tredjedele af størrelsen af de største skrifttyper på etiketten, og EU's BOB-logo i det samme synsfelt.«
Afsnittet om mærkning er ajourført for at tage højde for udviklingen i national lovgivning og EU-lovgivningen.
Desuden må et varemærke ikke være urimeligt fremhævet til skade for navnet på oprindelsesbetegnelsen, hvilket medfører et behov for at definere en skrifttypestørrelse.
Disse ændringer foretages ligeledes i enhedsdokumentet.
Følgende sætning indsættes:
»Anmærkningen »fremstillet af mælk fra besætninger, der består af mindst X % køer af racen Vosgienne«, eller enhver henvisning til racen Vosgienne på etiketter og i ostereklamer, må kun anvendes, hvis mindst X % af køerne i besætningen, eller i hver besætning, hvor mælken kommer fra, er af denne race. Denne procent skal være over 70 %.«
Denne anmærkning fortæller forbrugeren, at den mælk, der er anvendt til fremstillingen kommer fra 70 % køer af racen Vosgienne.
Denne sætning tilføjes i enhedsdokumentet.
5.8. Andet
Adressen for medlemsstatens kompetente myndighed ajourføres.
Sammenslutningens navn og kontaktoplysninger er blevet ajourført.
Vedrørende afsnittet med »henvisninger til kontrolorganer«:
De officielle kontrolorganers navne og kontaktoplysninger er blevet ajourført. I dette afsnit anføres kontaktoplysningerne for de kompetente kontrolmyndigheder i Frankrig: Institut national de l'origine et de la qualité (INAO, Frankrigs nationale institut for oprindelse og kvalitet) og Direction générale de la concurrence, de la consommation et de la répression des fraudes (DGCCRF, Frankrigs generaldirektorat for konkurrence, forbrugeranliggender og bekæmpelse af svig). Det tilføjes, at certificeringsorganets navn og kontaktoplysninger kan findes på INAO's websted og i Europa-Kommissionens database.
Vedrørende afsnittet om »krav i nationale bestemmelser« tilføjes en oversigt over de vigtigste kontrolpunkter og evalueringsmetoden dertil.
ENHEDSDOKUMENT
»MUNSTER«/»MUNSTER-GÉROMÉ«
EU-nr.: PDO-FR-0125-AM03 — 7.8.2019
BOB (X) BGB ( )
1. Betegnelse
"Munster" / "Munster-Géromé"
2. Medlemsstat eller Tredjeland
Frankrig
3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren
3.1. Produkttype
Kategori 1.3. Oste
3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1
»Munster« eller »Munster-Géromé« er en ost med blød ostemasse og vasket skorpe, der er fremstillet af komælk.
Afhængig af størrelsen er modningsvarigheden på mindst 14 dage eller 21 dage fra datoen for løbetilsætningen.
Osten har en flad eller tyk cylindrisk form og fås i tre størrelser:
|
Størrelseskategori |
Osteformens indvendige diameter |
Ostens maksimale højde |
Ostens vægt |
|
1: fra 120 til 340 g |
7,5 cm til 8 cm |
4 cm |
120 g til 170 g |
|
10 cm til 11 cm |
4 cm |
200 g til 280 g |
|
|
11 til 12 cm |
4 cm |
280 til 340 g |
|
|
2: 450 til 1 000 g |
14 cm til 16 cm |
4 cm |
450 g til 600 g |
|
16,5 cm til 19 cm |
4 cm |
700 g til 1 000 g |
|
|
3: fra 1 000 til 1 750 g |
16,5 cm til 19 cm |
7 cm |
1 000 g til 1 750 g |
Skorpen er fin og en smule ru, farven er mellem elfenbensfarvet-orange og orange-rød, som primært skyldes røde gæringsstoffer (heraf Brevibacterium linens). Ostemasssen er elfenbensfarvet til lys beige, eventuelt med nogle få åbninger.
Efter en minimum modningstid dannes der en kerne i ostemassen. Kernen er mere eller mindre fin afhængig af ostens modning og højde.
Duften er kraftig og smule ammoniakagtig. Ostemassen er let saltet, og konsistensen er fin, blød og smeltende. Smagen er mild med mælkeagtige, vegetabilske (hø, modne frugter, nødder), træagtige og gæragtige toner.
Dens indhold af fedtstof er på mindst 20 g pr. 100 g ost. Dens indhold af tørstof er på mindst 44 g pr. 100 g ost.
Ostemassen i »Munster« eller »Munster-Géromé« kan indeholde kommenfrø (Carum carvi L.). I så fald bevarer den de samme egenskaber som »Munster« eller »Munster-Géromé« men med en smag af kommen".
3.3. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)
Mindst 95 % af tørstofindholdet i malkekvægbesætningens grundfoderration stammer fra det geografiske område, hvoraf mindst 70 % stammer fra selve bedriften, og foderet (grundfoderration) udgør mindst 70 % tørstof af malkekvægbesætningens samlede foderration. Derimod kan oprindelsen af råvarerne i tilskudsfoder ikke garanteres. Således stammer mindst 67 % af tørstofindholdet i den samlede foderration fra det geografiske område.
For malkekvæg udgør græs (som tørstof) mindst 40 % af den årlige gennemsnitlige grundfoderration og mindst 25 % af den daglige grundfoderration hele året.
Græsarealet til græsning er på mindst 10 ar, og køerne står på græs i mindst 150 dage om året.
Foderkoncentrater udgør maks. 1,8 tons tørstof pr. år pr. ko. De består af:
|
— |
korn og produkter heraf |
|
— |
olieholdige frø og frugter og produkter heraf |
|
— |
bælgplantefrø og produkter heraf |
|
— |
presset eller tørret roeaffald, melasseret eller ikke |
|
— |
roemelasse |
|
— |
mælkeprodukter og produkter heraf |
|
— |
mineralstoffer og produkter heraf |
|
— |
additiver, heraf vitaminer. |
3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område
—
3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til
Ostene emballeres enkeltvist, når de forlader modningslageret efter endt minimumsmodningstid.
Emballering er tilladt tre dage før udløbet af minimumsmodningstiden. Disse oste modnes på samme betingelser som ikke-emballerede oste.
Emballeringen af ostene skal foregå i det geografiske område. Faktisk skal emballeringen foregå straks efter, at ostene har forladt modningslageret. »Munster« eller »Munster-Géromé« er en ost med blød ostemasse og vasket skorpe, der virker fugtig, men som hurtigt bliver tør. Desuden foregår modningsfasen på modningslager med flere fugtbehandlinger, som garanterer en kontrolleret udvikling af en specifik flora på overfladen af »Munster« eller »Munster-Géromé«, hovedsageligt de røde gærstoffer. Hvis »Munster« eller »Munster-Géromé« opbevares i fri luft, uden for modningslageret og uden de sædvanlige behandlinger, vil der hurtigt dannes uønsket skimmel på overfladen. Tilstedeværelsen af skimmel samt en tør skorpe betragtes som fejl i »Munster« eller »Munster-Géromé«. Emballering af ostene, så snart de forlader modningslageret, er derfor nødvendigt for at beskytte skorpen og bevare ostens specifikke organoleptiske egenskaber, der er typiske for »Munster« eller »Munster-Géromé«.
3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til
Ud over de obligatoriske oplysninger, der er fastsat i lovgivningen om mærkning og præsentation af fødevarer, skal etiketten på oste, der er omfattet af oprindelsesbetegnelsen »Munster« eller »Munster Géromé«, indeholde produktets registrerede betegnelse med skrifttyper, der i størrelse er mindst to tredjedele af størrelsen af de største skrifttyper på etiketten, og EU's BOB-logo i det samme synsfelt.
Anmærkningen »fremstillet af mælk fra besætninger, der består af mindst X % køer af racen Vosgienne«, eller enhver henvisning til racen Vosgienne på etiketter og i ostereklamer, må kun anvendes, hvis mindst X % af køerne i besætningen, eller i hver besætning, hvor mælken kommer fra, er af denne race. Denne procent skal være over 70 %.
4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning
Departementet Meurthe-et-Moselle:
Følgende kommuner: Amenoncourt, Ancerviller, Angomont, Autrepierre, Avricourt, Baccarat, Badonviller, Barbas, Bertrambois, Bertrichamps, Bionville, Blamont, Blemerey, Bremenil, Buriville, Chazelles-Sur-Albe, Cirey-Sur-Vezouze, Deneuvre, Domevre-Sur-Vezouze, Domjevin, Embermenil, Fenneviller, Fremenil, Fremonville, Gogney, Gondrexon, Halloville, Harbouey, Herbeviller, Igney, Lachapelle, Leintrey, Merviller, Migneville, Montigny, Montreux, Neufmaisons, Neuviller-Les-Badonviller, Nonhigny, Ogeviller, Parux, Petitmont, Pettonville, Pexonne, Pierre-Percee, Raon-Les-Leau, Reclonville, Reherrey, Reillon, Remoncourt, Repaix, Saint-Martin, Saint-Maurice-Aux-Forges, Sainte-Pole, Saint-Sauveur, Tanconville, Thiaville-Sur-Meurthe, Vacqueville, Val-Et-Chatillon, Vaucourt, Vaxainville, Veho, Veney, Verdenal, Xousse.
Departementet Moselle:
Kantonerne Phalsbourg og Sarrebourg: alle kommuner,
Følgende kommuner: Albestroff, Bassing, Benestroff, Bermering, Bidestroff, Blanche-Eglise, Bourdonnay, Bourgaltroff, Cutting, Dieuze, Domnom-Les-Dieuze, Donnelay, Francaltroff, Gelucourt, Givrycourt, Guebestroff, Gueblange-Les-Dieuze, Guebling, Guinzeling, Honskirch, Insming, Insviller, Juvelize, Lagarde, Lening, Lhor, Lidrezing, Lindre-Basse, Lindre-Haute, Lostroff, Loudrefing, Maizieres-Les-Vic, Marimont-Les-Benestroff, Molring, Montdidier, Mulcey, Munster, Nebing, Neufvillage, Ommeray, Rening, Rodalbe, Rorbach-Les-Dieuze, Saint-Medard, Tarquimpol, Torcheville, Vahl-Les-Benestroff, Val-De-Bride, Vergaville, Vibersviller, Virming, Vittersbourg, Zarbeling, Zommange.
Departementet Bas-Rhin:
Kantonerne Mutzig og Saverne: alle kommuner,
Kantonen Bouxwiller: dele af kommunen Wingersheim Les Quatre Bans (kun området ved den gamle kommune i Gingsheim) og alle kommunerne undtaget Dingsheim, Dossenheim-Kochersberg, Fessenheim-Le-Bas, Furdenheim, Griesheim-Sur-Souffel, Handschuheim, Hurtigheim, Ittenheim, Pfulgriesheim, Quatzenheim, Rohr, Stutzheim-Offenheim, Truchtersheim, Waltenheim-Sur-Zorn, Wiwersheim,
Kantonen Molsheim: alle kommunerne undtaget Altorf, Dachstein, Duppigheim, Duttlenheim, Ernolsheim-Bruche, Griesheim-Pres-Molsheim, Innenheim,
Kantonen Obernai: alle kommunerne undtaget Krautergersheim, Meistratzheim, Niedernai, Stotzheim, Valff, Zellwiller,
Følgende kommuner: Bischholtz, Bitschhoffen, Cleebourg, Dauendorf, Dieffenbach-Les-Woerth, Dossenheim-Sur-Zinsel, Drachenbronn-Birlenbach, Engwiller, Erckartswiller, Eschbourg, Forstheim, Froeschwiller, Frohmuhl, Goersdorf, Gumbrechtshoffen, Gundershoffen, Gunstett, Hegeney, Hinsbourg, Huttendorf, Ingwiller, Keffenach, Kindwiller, Kutzenhausen, La Petite-Pierre, Lampertsloch, Laubach, Lichtenberg, Lobsann, Memmelshoffen, Menchhoffen, Merkwiller-Pechelbronn, Mietesheim, Morsbronn-Les-Bains, Morschwiller, Mulhausen, Neuwiller-Les-Saverne, Niedermodern, Niedersoultzbach, Oberbronn, Oberdorf-Spachbach, Petersbach, Pfalzweyer, Preuschdorf, Puberg, Reipertswiller, Riedseltz, Rosteig, Rothbach, Schillersdorf, Soultz-Sous-Forets, Sparsbach, Struth, Tieffenbach, Uhlwiller, Uhrwiller, Uttenhoffen, Val De Moder, Woerth, Weinbourg, Weiterswiller, Wimmenau, Wingen-Sur-Moder, Zinswiller, Zittersheim.
Departementet Haut-Rhin:
Kantonerne Masevaux og Altkirch: alle kommuner,
Kantonen Cernay: alle kommunerne undtaget Cernay, Uffholtz, Wattwiller,
Kantonen Guebwiller: alle kommunerne undtaget Issenheim, Merxheim, Raedersheim,
Kantonen Sainte-Marie-aux-Mines: alle kommunerne undtaget Guemar, Illhaeusern,
Kantonen Wintzenheim: alle kommunerne undtaget Gundolsheim, Herrlisheim-Pres-Colmar,
Følgende kommuner: Colmar, Berrwiller, Bruebach, Brunstatt-Didenheim, Flaxlanden, Galfingue, Heimsbrunn, Ingersheim, Knoeringue, Michelbach-Le-Bas, Morschwiller-Le-Bas, Mulhouse, Ranspach-Le-Bas, Ranspach-Le-Haut, Saint-Louis, Zillisheim.
Departementet Haute-Saône:
Følgende kommuner: Aillevillers-Et-Lyaumont, Alaincourt, Amage, Ambievillers, Amont-Et-Effreney, La Basse-Vaivre, Belfahy, Betoncourt-Saint-Pancras, Beulotte-Saint-Laurent, Bouligney, Bourbevelle, Bousseraucourt, Breuchotte, La Bruyere, Corravillers, Corre, Cuve, Dampvalley-Saint-Pancras, Demangevelle, Esmoulieres, Faucogney-Et-La-Mer, Les Fessey, Fleurey-Les-Saint-Loup, Fontenois-La-Ville, Fougerolles, Haut-Du-Them-Chateau-Lambert, Hurecourt, Jonvelle, La Longine, Mailleroncourt-Saint-Pancras, La Montagne, Montcourt, Montdore, Passavant-La-Rochere, Plancher-Les-Mines, Pont-Du-Bois, La Proiseliere-Et-Langle, Raddon-Et-Chapendu, La Rosiere, Saint-Bresson, Sainte-Marie-En-Chanois, Selles, Servance-Miellin, Ternuay-Melay-Et-Saint-Hilaire, La Vaivre, Vauvillers, La Voivre, Vougecourt.
Departementet Vosges:
Alle kommuner undtaget: Ainvelle, Ameuvelle, Aroffe, Autreville, Avranville, Blevaincourt, Brechainville, Chatillon-Sur-Saone, Chermisey, Damblain, Fignevelle, Fouchecourt, Frain, Freville, Godoncourt, Grand, Grignoncourt, Harmonville, Isches, Lamarche, Les Thons, Liffol-Le-Grand, Lironcourt, Marey, Martigny-Les-Bains, Martinvelle, Midrevaux, Mont-Les-Lamarche, Morizecourt, Pargny-Sous-Mureau, Regnevelle, Robecourt, Romain-Aux-Bois, Rozieres-Sur-Mouzon, Saint-Julien, Senaide, Seraumont, Serecourt, Serocourt, Sionne, Soncourt, Tignecourt, Tollaincourt, Trampot, Vicherey, Villotte, Villouxel.
Departementet Territoire de Belfort:
Alle kommuner undtaget: Beaucourt, Courcelles, Croix, Feche-L'eglise, Joncherey, Lebetain, Mezire, Montbouton, Saint-Dizier-L'eveque, Villars-Le-Sec.
5. Tilknytning til det geografiske område
»Munster« eller »Munster-Géromé« er en ost med blød ostemasse og vasket skorpe, der er fremstillet af mælk fra køer, der drives i en region, hvor der hovedsageligt er græs. Klimaet har fremmet en gammel modningsteknik af den syrnede koagel under fugtige forhold, som har gjort det muligt at udvikle røde gærstoffer, der giver osten sin farve og kraftige duft, som står i modsætning til dens milde ostemasse.
Det geografiske område er kendetegnet ved et relief af middelhøjde i den bjergrige del og piedmontplateauer (bestående af Vogeserne på et territorium, hvor alle departementerne i området har en del af deres territorium), og sletten i den vestlige del. Vogeserne er udspringet til mange kilder til større vandløb, der forsynes af regnvand og indsivende vand samt afstrømningsvand, som vander hele området og former dets landskab.
Klimaet er er kendetegnet ved store nedbørsmængder, og Vogeserne danner en barriere mod skyerne fra vest, der kondenseres i luften og falder ned som nedbør over piedmontplateauerne og bjergene. Dette klima er gunstigt for udviklingen af græsarealer. Derfor er der græs overalt, lige fra toppen af Vogeserne (hautes-chaumes), hvor kun bjergenge kan gro, til områder med svært opdyrkelige jorde. På disse bjergenge trives en skærmplante: vild kommen eller sortkommen (Carum carvi L.), sommetider også kaldet Vogesernes lakrids.
»Munster« eller »Munster-Géromé« stammer fra det 7. og 8. århundrede, hvor der blev bygget klostre i Vogeserne. Det var »Monasterium confluentis«, der lagde navn til byen Munster, der ligger på bjergkædens østlige side. Malkekvægbesætningen trak op til Hautes-Chaumes for at græsse om sommeren og om vinteren blev de hentet ned til dalen på bjergkædens vestlige side for at overvintre.
Fremstillingen af oste steg, og i det 16. århundrede begyndte landmændene at sælge deres oste til kommunerne i det alsaciske vindistrikt, på landet og i de nærliggende byer.
De to fremstillingssteder omkring Munster i Alsace og Gérardmer i Lorraine er årsagen til ostens navn, som stammer fra stednavnene: Munster og Géromé.
Det geografiske område er præget af utallige konflikter, som har forvandlet regionen til et migrationsområde, hvor de fordrevne befolkningsgrupper har medbragt aktiviteter og knowhow, og som har trukket fremstillingen af denne ost ud til sletten. Selv om racen Vosgienne, som er tilpasset dette miljø, stammer fra denne bjergkæde, så er der også indført andre racer for at genopbygge den udtyndede bestand. Simmental fra det nærliggende Schweiz, Montbéliarde, Française Frisonne Pie Noire som er blevet omdøbt Prim’Holstein.
Kendskabet til opdræt af disse malkekvæg, til fremstilling og modning af denne ost fortsætter den dag i dag. Osteproduktionsteknologien er baseret på syrnet koagel. Kendskabet til modning under fugtige forhold omfatter vask af skorpen efter den første gæringsfase, der afsyrer koaglen. Producenten tilpasser atmosfæren på modningslageret og modningsarbejdet efter ostenes udvikling. Den dag i dag tilsætter producenterne stadig kommenfrø (Carum carvi L.) i koaglen.
»Munster« eller »Munster-Géromé« er en ost, der er fremstillet af komælk, med syrnet koagel og blød ostemasse, vasket skorpe med en farve, der ligger mellem elfenbensfarvet-orange til orange-rød.
Der er stor kontrast mellem dens kraftige og let ammoniakagtige duft og ostemassen, der er mild i smagen, med mælkeagtige, vegetabilske (hø, modne frugter, nødder), træagtige og gæragtige toner. »Munster« eller »Munster-Géromé« fås i forskellige størrelser: små flade oste, og større, flade eller tykke, oste, med modningstider der varierer fra 14 til 21 dage.
Produktionen af »Munster« eller »Munster-Géromé« har udviklet sig takket være malkekøernes udnyttelse af de tilgængelige græsressourcer. Da den producerede mælk er ret mager, har producenterne valgt at koncentrere sig om syrnet koagel.
Forholdene i det geografiske område, som er kendt for en høj luftfugtighed på grund af nedbør og tilstedeværelsen af mange kilder, har bidraget til at oparbejde et kendskab til modningsarbejde under fugtige forhold og vaske af ostene, der fremmer udviklingen af røde gærstoffer (hovedsageligt Brevibacterum linens), og som giver skorpen på »Munster« eller »Munster-Géromé« sin farve, der skifter mellem elfenbensfarvet-orange til orange-rød og giver osten mulighed for at udvikle sine karakteristiske aromaer.
På grund af den syrnede koagel kan disse oste med blød ostemasse ikke opbevares i særligt lang tid. Denne modstridende situation mellem et produktionsområde, der er meget isoleret, og et slutprodukt, der ikke tåler så godt at blive transporteret, har fået producenterne til at tilpasse ostens størrelse, med små oste, der modnes hurtigere, til det lokale behov, og lidt større oste, der har en længere holdbarhed, hvilket har givet modningslagrene mulighed for at købe ikke-lagrede oste i til tider fjerntliggende områder og modne dem tættere på forbrugsstedet. Da kommenfrø vokser naturligt på de vogesiske sletter, valgte man at tilsætte det i koaglen i en del af produktionen og denne skik fortsætter den dag i dag.
Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen
(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i nærværende forordning)
http://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-4e2c987c-80c8-4071-a5c9-dda91955e185
|
7.9.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 295/19 |
Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
(2020/C 295/06)
Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).
MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING
»Tirol«
Referencenummer: PDO-AT-A0230-AM01
Meddelelsesdato: 21.2.2020
BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING
Beskrivelse og begrundelse
Da fortegnelsen over vindyrkningsarealer nu forvaltes under det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, skal det maksimale udbytte pr. hektar tilpasses.
ENHEDSDOKUMENT
1. Produktets betegnelse
Tirol
2. Type geografisk betegnelse
BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
|
1. |
Vin |
|
5. |
Mousserende kvalitetsvin |
4. Beskrivelse af vinen/vinene
Oprindelsesbetegnelsen »Tirol« må anvendes om vin og mousserende kvalitetsvin. Den anvendes dog ikke i praksis om sidstnævnte type. »Tirol« produceres primært som »Qualitätswein«, hvis analytiske egenskaber er anført i produktspecifikationen.
»Tirol« produceres også med andre sondringer (f.eks. »Kabinett«, »Spätlese«, »Eiswein«). De tilsvarende analytiske egenskaber er anført i produktspecifikationen. På grund af det store antal små vinmarker er det ikke muligt at definere et enkelt sæt organoleptiske egenskaber for vinene.
|
Generelle analytiske egenskaber |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (% vol.) |
|
|
Virkeligt minimumsalkoholindhold (% vol.) |
|
|
Totalt minimumssyreindhold |
|
|
Maksimalt indhold af flygtig syre (milliækvivalenter pr. liter) |
|
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (milligram pr. liter) |
|
5. Vinfremstillingsmetoder
a) Væsentlige ønologiske fremgangsmåder
Relevante restriktioner for fremstilling af vinene
Alle ønologiske fremgangsmåder, der er tilladt for vin med en beskyttet oprindelsesbetegnelse i henhold til forordning (EU) 2019/934 og (EU) 2019/935, er tilladte for oprindelsesbetegnelsen »Tirol«, bortset fra behandling med kaliumsorbat og dimethyldicarbonat. I overensstemmelse med forordning (EU) 2019/934 og (EU) 2019/935 er det muligt at afsyre vinene. Forbundsministeren for landbrug, regioner og turisme træffer beslutning om eventuel syring afhængigt af klimaforholdene i vækstsæsonen. Betingelserne for eventuel syring er i så fald reguleret af forordning (EU) 2019/934 og (EU) 2019/935.
De specifikke ønologiske fremgangsmåder (herunder tilsætning) udledes af den valgte traditionelle produktionsmetode og beskrives i produktspecifikationen.
b) Maksimale udbytter
10 000 kilogram druer pr. hektar
6. Afgrænset geografisk område
Det afgrænsede geografiske område med oprindelsesbetegnelsen »Tirol« omfatter hele provinsen Tyrol i Østrig.
7. Primære druesorter
|
|
Zweigelt — Rotburger |
|
|
Grüner Veltliner — Weißgipfler |
|
|
Zweigelt — Blauer Zweigelt |
8. Tilknytning til det geografiske område
Et lille antal særskilte bedrifter producerer vin på steder, der er gunstige med hensyn til klimaet. Det er derfor ikke muligt at give en generel beskrivelse af klima- og jordbundsforholdene. Produktionsstrukturen i Tyrol-vinregionen er derfor også udelukkende kendetegnet ved familieejede vinproducerende virksomheder, som udelukkende forarbejder druer fra egen produktion og sælger direkte fra deres landbrug. For at opnå modne, sunde druer under høsten bør de dyrkede sorter og rodstokke have egenskaber, der passer til de geologiske og klimatiske forhold. Kravene er vinterhårdførhed, sen blomstring og høj modstandsdygtighed over for svampesygdomme og råd. På grund af det store antal små vinmarker er det ikke muligt at definere et enkelt sæt organoleptiske egenskaber for vinene. Dog sikrer det barske klima med betydelige temperaturforskelle mellem dag og nat, at vinene har en god syrestruktur.
9. Andre vigtige betingelser (aftapning, mærkning og andre krav)
|
|
Retlig ramme: |
|
|
National lovgivning |
|
|
Type af yderligere betingelse: |
|
|
Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område |
|
|
Beskrivelse af betingelsen: |
I henhold til den østrigske vinlov må en vin med oprindelsesbetegnelsen »Tirol« kun markedsføres, hvis den har et officielt kvalitetskontrolnummer [Staatliche Prüfnummer]. Denne regel gælder ikke for »Sekt«, »Qualitätsschaumwein« eller »Hauersekt«. For at få et kvalitetskontrolnummer skal en prøve af hver enkelt vin, der ønskes markedsført med oprindelsesbetegnelsen »Tirol« (systematisk kontrol), underkastes analyse (jf. produktspecifikationen). Under smagstesten testes vinen af et officielt smagspanel. Et officielt smagspanel består af seks smagere og en formand for smagspanelet. Prøverne anbringes foran smagerne i anonym form. Testformularen indeholder kun de oplysninger, der kræves til evalueringen, f.eks. den traditionelle betegnelse (»Qualitätswein«, »Kabinett«, »Spätlese«, »Auslese« osv.), sorten og året. Smagerne anvender deres erfaring og fastlagte referencevine til at vurdere, om de vine, der præsenteres for dem, er typiske med hensyn til sort, årstal og traditionel betegnelse, og om de kan markedsføres (fri for uregelmæssigheder). Prøvesmagningsspørgsmålet besvares med ja eller nej. Hvis bedømmelsen er negativ, skal der skriftligt angives en begrundelse for afvisningen. Prøven opfylder de sensoriske krav, hvis størstedelen af smagerne bedømmer den positivt. I tilfælde af stemmelighed i det første smagspanel ved en bestemt prøve, indsendes prøven til et nyt panel. Hvis bedømmelsen to gange har stemmelighed, er det samlede testresultat negativt.
Link til produktspecifikationen
https://www.bmlrt.gv.at/land/produktion-maerkte/pflanzliche-produktion/wein/Weinherkunft.html
|
7.9.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 295/22 |
Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
(2020/C 295/07)
Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).
MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING
»Oberösterreich«
Referencenummer: PDO-AT-A0223-AM01
Meddelelsesdato: 21.2.2020
BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING
Beskrivelse og begrundelse
Da fortegnelsen over vindyrkningsarealer nu forvaltes under det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, skal det maksimale udbytte pr. hektar tilpasses.
ENHEDSDOKUMENT
1. Produktets betegnelse
Oberösterreich
2. Type geografisk betegnelse
BOB – beskyttet oprindelsesbetegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
|
1. |
Vin |
|
5. |
Mousserende kvalitetsvin |
4. Beskrivelse af vinen/vinene
Oprindelsesbetegnelsen »Oberösterreich« må anvendes om vin og mousserende kvalitetsvin. Den anvendes dog ikke i praksis om sidstnævnte type. »Oberösterreich« produceres primært som »Qualitätswein«. De vigtigste analytiske egenskaber er anført i produktspecifikationen.
|
Generelle analytiske egenskaber |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) |
|
|
Virkeligt minimumsalkoholindhold (% vol.) |
|
|
Totalt minimumssyreindhold |
|
|
Maksimalt indhold af flygtig syre (i milliækvivalenter pr. liter) |
|
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i milligram pr. liter) |
|
5. Vinfremstillingsmetoder
a) Væsentlige ønologiske fremgangsmåder
Relevante restriktioner for fremstilling af vinene
Alle ønologiske fremgangsmåder, der er tilladt for vin med en beskyttet oprindelsesbetegnelse i henhold til forordning (EU) 2019/934 og (EU) 2019/935, er tilladte for oprindelsesbetegnelsen »Oberösterreich«, bortset fra behandling med kaliumsorbat og dimethyldicarbonat. I overensstemmelse med forordning (EU) 2019/934 og (EU) 2019/935 er det muligt at afsyre vinene. Forbundsministeren for landbrug, regioner og turisme træffer beslutning om eventuel syring afhængigt af klimaforholdene i vækstsæsonen. Betingelserne for eventuel syring er i så fald reguleret af forordning (EU) 2019/934 og (EU) 2019/935.
De specifikke ønologiske fremgangsmåder (herunder tilsætning) udledes af den valgte traditionelle produktionsmetode og beskrives i produktspecifikationen.
b) Maksimale udbytter
10 000 kilogram druer pr. hektar
6. Afgrænset geografisk område
Det afgrænsede geografiske område med oprindelsesbetegnelsen »Oberösterreich« omfatter hele provinsen Oberösterreich i Østrig.
7. Primære druesorter
|
|
Roter Veltliner |
|
|
St. Laurent |
|
|
Zweigelt — Rotburger |
|
|
Blauburger |
|
|
Rathay |
|
|
Jubiläumsrebe |
|
|
Blauer Burgunder — Blauburgunder |
|
|
Grüner Veltliner — Weißgipfler |
|
|
Goldburger |
|
|
Grauer Burgunder — Ruländer |
|
|
Bouvier |
|
|
Muskateller — Roter Muskateller |
|
|
Neuburger |
|
|
Frühroter Veltliner — Malvasier |
|
|
Weißer Burgunder — Klevner |
|
|
Blaufränkisch — Frankovka |
|
|
Furmint |
|
|
Rotgipfler |
|
|
Roesler |
8. Tilknytning til det geografiske område
Et lille antal særskilte bedrifter producerer vin på steder, der er gunstige med hensyn til klimaet. Jordbunden i disse gunstige områder består af Tegel (lokal betegnelse for gråt, sandholdigt ler), ler, sand og grus. Der stikker visse steder gamle koralbede lavet af Leitha-kalksten op af jorden. Jordbunden er ideel til fremstilling af frugtagtige hvidvine, ikke mindst på grund af dens gode evne til at holde på vand.
9. Andre vigtige betingelser (aftapning, mærkning og andre krav)
Retlig ramme:
National lovgivning
Type af yderligere betingelse:
Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen:
I henhold til den østrigske vinlov må en vin med oprindelsesbetegnelsen »Oberösterreich« kun markedsføres, hvis den har et officielt kvalitetskontrolnummer (Staatliche Prüfnummer). Denne regel gælder ikke for »Sekt«, »Qualitätsschaumwein« eller »Hauersekt«. For at få et kvalitetskontrolnummer skal en prøve af hver enkelt vin, der ønskes markedsført med oprindelsesbetegnelsen »Oberösterreich« (systematisk kontrol), underkastes analytiske og organoleptiske undersøgelser (jf. produktspecifikationen).
Link til produktspecifikationen
https://www.bmlrt.gv.at/land/produktion-maerkte/pflanzliche-produktion/wein/Weinherkunft.html
|
7.9.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 295/25 |
Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
(2020/C 295/08)
Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).
MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING
»Wagram«
Referencenummer: PDO-AT-A0233-AM01
Meddelelsesdato: 21.2.2020
BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING
Beskrivelse og begrundelse
Da fortegnelsen over vindyrkningsarealer nu forvaltes under det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, skal det maksimale udbytte pr. hektar tilpasses.
ENHEDSDOKUMENT
1. Produktets betegnelse
Wagram
2. Type geografisk betegnelse
BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
|
1. |
Vin |
|
5. |
Mousserende kvalitetsvin |
4. Beskrivelse af vinen/vinene
Betegnelsen »Wagram« må anvendes om vin og mousserende kvalitetsvin. Brugen af denne betegnelse til mousserende kvalitetsvin er imidlertid kun af meget begrænset betydning. »Wagram« produceres primært som »Qualitätswein«, hvis analytiske egenskaber er anført i produktspecifikationen. »Wagram« produceres også med andre sondringer (f.eks. »Kabinett«, »Spätlese«, »Eiswein«). Cirka 75 % af den vin, der produceres i Wagram-vinregionen, er hvidvin. De vigtigste sorter, der anvendes, er Grüner Veltliner til hvidvin og Zweigelt til rødvin. Frühroter Veltliner er også værd at nævne. Det er en sort, der er typisk for området. Med hensyn til deres organoleptiske egenskaber kan vinene betegnes som fyldige og krydrede.
|
Generelle analytiske egenskaber |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (% vol.) |
|
|
Virkeligt minimumsalkoholindhold (% vol.) |
|
|
Totalt minimumssyreindhold |
|
|
Maksimalt indhold af flygtig syre (milliækvivalenter pr. liter) |
|
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (milligram pr. liter) |
|
5. Vinfremstillingsmetoder
a) Væsentlige ønologiske fremgangsmåder
Relevante restriktioner for fremstilling af vinene
Alle ønologiske fremgangsmåder, der er tilladt for vin med en beskyttet oprindelsesbetegnelse i henhold til forordning (EU) 2019/934 og 2019/935, er tilladte for oprindelsesbetegnelsen »Wagram«, bortset fra behandling med kaliumsorbat og dimethyldicarbonat. I overensstemmelse med forordning (EU) 2019/934 og (EU) 2019/935 er det muligt at afsyre vinene. Forbundsministeren for landbrug, regioner og turisme træffer beslutning om eventuel syring afhængigt af klimaforholdene i vækstsæsonen. Betingelserne for eventuel syring er i så fald reguleret af forordning (EU) 2019/934 og (EU) 2019/935.
De specifikke ønologiske fremgangsmåder (herunder tilsætning) udledes af den valgte traditionelle produktionsmetode og beskrives i produktspecifikationen.
b) Maksimale udbytter
10 000 kilogram druer pr. hektar
6. Afgrænset geografisk område
Det geografiske område med betegnelsen »Wagram« omfatter det politiske distrikt Tulln (undtagen kommunen Sitzenberg-Reidling), kommunen Stetteldorf am Wagram og det juridiske distrikt Klosterneuburg i Niederösterreich.
7. Primære druesorter
|
|
Zweigelt — Rotburger |
|
|
Grüner Veltliner — Weißgipfler |
|
|
Zweigelt — Blauer Zweigelt |
8. Tilknytning til det geografiske område
Wagram-vinregionen er opdelt i to forskellige områder. Det første er selve Wagram: et stort plateau nord for Donau og øst for Kamp-dalen, der strækker sig cirka 30 km mod øst. I dette område vokser vinstokkene i tyk løssjord, hvilket frembringer fyldige, krydrede vine. Det andet område, som ligger på Klosterneuburg-egnen nordvest for Wien, har mere kalkholdige jordbunde, der giver frugtagtige, aromatiske vine.
Klimaet påvirkes af Donau-floden og den nærtliggende pannoniske region. Nætterne er temmelig kolde, hvilket bidrager til at udvikle smagsstofferne. Cirka 75 % af den vin, der produceres i Wagram-vinregionen, er hvidvin. De vigtigste sorter, der anvendes, er Grüner Veltliner til hvidvin og Zweigelt til rødvin. Frühroter Veltliner, som er en sort, der er typisk for området, er også værd at nævne. Med hensyn til deres organoleptiske egenskaber kan vinene betegnes som fyldige og krydrede. Det tykke lag af løss i Wagram er perfekt til at frembringe kraftige, krydrede Grüner Veltliner-vine. Den kalkholdige jord i området omkring Klosterneuburg giver frugtagtige, aromatiske vine.
Desuden betyder det, at de fleste vinproducerende virksomheder er familieejede, at den traditionelle vinfremstillingsmetode overleveres fra generation til generation, hvilket bidrager til Wagram-vinenes særlige karakter.
9. Andre vigtige betingelser (aftapning, mærkning og andre krav)
Retlig ramme:
National lovgivning
Type af yderligere betingelse:
Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen:
I henhold til den østrigske vinlov må en vin med oprindelsesbetegnelsen »Wagram« kun markedsføres, hvis den har et officielt kvalitetskontrolnummer [Staatliche Prüfnummer]. Denne regel gælder ikke for »Sekt«, »Qualitätsschaumwein« eller »Hauersekt«. For at få et kvalitetskontrolnummer skal en prøve af hver enkelt vin, der ønskes markedsført med oprindelsesbetegnelsen »Wagram« (systematisk kontrol), underkastes analyse (jf. produktspecifikationen). Under smagstesten testes vinen af et officielt smagspanel. Et officielt smagspanel består af seks smagere og en formand for smagspanelet. Prøverne anbringes foran smagerne i anonym form. Testformularen indeholder kun de oplysninger, der kræves til evalueringen, f.eks. den traditionelle betegnelse (»Qualitätswein«, »Kabinett«, »Spätlese«, »Auslese« osv.), sorten og året. Smagerne anvender deres erfaring og fastlagte referencevine til at vurdere, om de vine, der præsenteres for dem, er typiske med hensyn til sort, årstal og traditionel betegnelse, og om de kan markedsføres (fri for uregelmæssigheder). Prøvesmagningsspørgsmålet besvares med ja eller nej. Hvis bedømmelsen er negativ, skal der skriftligt angives en begrundelse for afvisningen. Prøven opfylder de sensoriske krav, hvis størstedelen af smagerne bedømmer den positivt. I tilfælde af stemmelighed i det første smagspanel ved en bestemt prøve, indsendes prøven til et nyt panel. Hvis bedømmelsen to gange har stemmelighed, er det samlede testresultat negativt.
Link til produktspecifikationen
https://www.bmlrt.gv.at/land/produktion-maerkte/pflanzliche-produktion/wein/Weinherkunft.html
|
7.9.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 295/28 |
Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
(2020/C 295/09)
Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).
MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING
»Salzburg«
Referencenummer: PDO-AT-A0224-AM01
Meddelelsesdato: 21. februar 2020
BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING
Beskrivelse og begrundelse
Da fortegnelsen over vindyrkningsarealer nu forvaltes under det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, skal det maksimale udbytte pr. hektar tilpasses.
ENHEDSDOKUMENT
1. Produktets betegnelse
Salzburg
2. Type geografisk betegnelse
BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
|
1. |
Vin |
|
5. |
Mousserende kvalitetsvin |
4. Beskrivelse af vinen/vinene
Oprindelsesbetegnelsen »Salzburg« må anvendes om vin og mousserende kvalitetsvin. Den anvendes dog ikke i praksis om sidstnævnte type.
»Salzburg« produceres primært som »Qualitätswein«, hvis analytiske egenskaber er anført i produktspecifikationen.
»Salzburg« produceres også med andre sondringer (f.eks. »Kabinett«, »Spätlese«, »Eiswein«). De tilsvarende analytiske egenskaber er anført i produktspecifikationen. På grund af det store antal små vinmarker er det ikke muligt at definere et enkelt sæt organoleptiske egenskaber for vinene. Dog sikrer det barske klima med betydelige temperaturforskelle mellem dag og nat, at vinene har en god syrestruktur.
|
Generelle analytiske egenskaber |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) |
|
|
Virkeligt minimumsalkoholindhold (% vol.) |
|
|
Totalt minimumssyreindhold |
|
|
Maksimalt indhold af flygtig syre (i milliækvivalenter pr. liter) |
|
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i milligram pr. liter) |
|
5. Vinfremstillingsmetoder
a. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder
Relevante restriktioner for fremstilling af vinene
Alle ønologiske fremgangsmåder, der er tilladt for vin med en beskyttet oprindelsesbetegnelse i henhold til forordning (EU) 2019/934 og (EU) 2019/935, er tilladte for oprindelsesbetegnelsen »Salzburg«, bortset fra behandling med kaliumsorbat og dimethyldicarbonat. I overensstemmelse med forordning (EU) 2019/934 og (EU) 2019/935 er det muligt at afsyre vinene. Forbundsministeren for landbrug, regioner og turisme træffer beslutning om eventuel syring afhængigt af klimaforholdene i vækstsæsonen. Betingelserne for eventuel syring er i så fald reguleret af forordning (EU) 2019/934 og (EU) 2019/935.
De specifikke ønologiske fremgangsmåder (herunder tilsætning) udledes af den valgte traditionelle produktionsmetode og beskrives i produktspecifikationen.
b. Maksimale udbytter
10 000 kilogram druer pr. hektar
6. Afgrænset geografisk område
Det afgrænsede geografiske område med oprindelsesbetegnelsen "Salzburg" omfatter hele provinsen Salzburg i Østrig.
7. Primære druesorter
|
|
Roter Veltliner |
|
|
St. Laurent |
|
|
Müller-Thurgau — Rivaner |
|
|
Rathay |
|
|
Sylvaner — Grüner Sylvaner |
|
|
Jubiläumsrebe |
|
|
Blauer Burgunder — Blauburgunder |
|
|
Blauer Portugieser |
|
|
Chardonnay — Morillon |
|
|
Goldburger |
|
|
Grauer Burgunder — Ruländer |
|
|
Merlot |
|
|
Weißer Riesling — Rheinriesling |
|
|
Sauvignon Blanc |
|
|
Muskateller — Roter Muskateller |
|
|
Syrah — Shiraz |
|
|
Neuburger |
|
|
4 |
|
|
Frühroter Veltliner — Malvasier |
|
|
Traminer — Gelber Traminer |
|
|
Blaufränkisch — Frankovka |
|
|
Zierfandler — Spätrot |
|
|
Cabernet Sauvignon |
|
|
Zweigelt — Rotburger |
|
|
Welschriesling |
|
|
Cabernet Franc |
|
|
Blauburger |
|
|
Grüner Veltliner — Weißgipfler |
|
|
Scheurebe — Sämling 88 |
|
|
Bouvier |
|
|
Muskat-Ottonel |
|
|
Weißer Burgunder — Klevner |
|
|
Furmint |
|
|
Rotgipfler |
|
|
Roesler |
8. Tilknytning til det geografiske område
Et lille antal særskilte bedrifter producerer vin på steder, der er gunstige med hensyn til klimaet. Det er derfor ikke muligt at give en generel beskrivelse af klima- og jordbundsforholdene. Produktionsstrukturen i Salzburg-vinregionen er derfor også udelukkende kendetegnet ved familieejede vinproducerende virksomheder, som udelukkende forarbejder druer fra egen produktion og sælger direkte fra deres landbrug. For at opnå modne, sunde druer under høsten bør de dyrkede sorter og rodstokke have egenskaber, der passer til de geologiske og klimatiske forhold. Kravene er vinterhårdførhed, sen blomstring og høj modstandsdygtighed over for svampesygdomme og råd. På grund af det store antal små vinmarker er det ikke muligt at definere et enkelt sæt organoleptiske egenskaber for vinene. Dog sikrer det barske klima med betydelige temperaturforskelle mellem dag og nat, at vinene har en god syrestruktur.
9. Andre vigtige betingelser (aftapning, mærkning og andre krav)
Retlig ramme:
National lovgivning
Type af yderligere betingelse:
Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen:
I henhold til den østrigske vinlov må en vin med oprindelsesbetegnelsen »Salzburg« kun markedsføres, hvis den har et officielt kvalitetskontrolnummer (Staatliche Prüfnummer). Denne regel gælder ikke for »Sekt«, »Qualitätsschaumwein« eller »Hauersekt«. For at få et kvalitetskontrolnummer skal en prøve af hver enkelt vin, der ønskes markedsført med oprindelsesbetegnelsen »Salzburg« (systematisk kontrol), underkastes analyse (jf. produktspecifikationen). Under smagstesten testes vinen af et officielt smagspanel. Et officielt smagspanel består af seks smagere og en formand for smagspanelet. Prøverne anbringes foran smagerne i anonym form. Testformularen indeholder kun de oplysninger, der kræves til evalueringen, f.eks. den traditionelle betegnelse (»Qualitätswein«, »Kabinett«, »Spätlese«, »Auslese« osv.), sorten og året. Smagerne anvender deres erfaring og fastlagte referencevine til at vurdere, om de vine, der præsenteres for dem, er typiske med hensyn til sort, årstal og traditionel betegnelse, og om de kan markedsføres (fri for uregelmæssigheder). Prøvesmagningsspørgsmålet besvares med ja eller nej. Hvis bedømmelsen er negativ, skal der skriftligt angives en begrundelse for afvisningen. Prøven opfylder de sensoriske krav, hvis størstedelen af smagerne bedømmer den positivt. I tilfælde af stemmelighed i det første smagspanel ved en bestemt prøve, indsendes prøven til et nyt panel. Hvis bedømmelsen to gange har stemmelighed, er det samlede testresultat negativt.
Link til produktspecifikationen
https://www.bmlrt.gv.at/land/produktion-maerkte/pflanzliche-produktion/wein/Weinherkunft.html
|
7.9.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 295/31 |
Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
(2020/C 295/10)
Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).
MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING
»Traisental«
Referencenummer: PDO-AT-A0210-AM01
Meddelelsesdato: 21.2.2020
BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING
Beskrivelse og begrundelse
Da fortegnelsen over vindyrkningsarealer nu forvaltes under det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, skal det maksimale udbytte pr. hektar justeres.
ENHEDSDOKUMENT
1. Produktets betegnelse
Traisental
2. Type geografisk betegnelse
BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
|
1. |
Vin |
4. Beskrivelse af vinen/vinene
Oprindelsesbetegnelsen »Traisental« må kun bruges til vine fra sorterne Grüner Veltliner eller Riesling. Vinenes dominerende organoleptiske egenskaber kan beskrives som frugtagtige og mineralske. Andre organoleptiske egenskaber fremgår af produktspecifikationen.
|
Generelle analytiske egenskaber |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
|
|
Totalt syreindhold, minimum |
|
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. l) |
|
|
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i milligram pr. l) |
|
5. Vinfremstillingsmetoder
a) Væsentlige ønologiske fremgangsmåder
Relevante restriktioner for fremstilling af vinene
Alle de ønologiske fremgangsmåder, der er godkendt til vin med en beskyttet oprindelsesbetegnelse i henhold til forordningerne (EU) 2019/934 og (EU) 2019/935, er tilladt for oprindelsesbetegnelsen »Traisental«, bortset fra behandling med kaliumsorbat og dimethyldicarbonat. Vinene kan afsyres i henhold til forordningerne (EU) 2019/934 og (EU) 2019/935. Forbundsministeren for landbrug, regioner og turisme træffer beslutning om eventuel syring afhængig af klimaforholdene i vækstsæsonen. Betingelserne for eventuel syring er i dette tilfælde omfattet af forordningerne (EU) 2019/934 og (EU) 2019/935.
De særlige ønologiske fremgangsmåder (inklusive tilsætning) er afledt af den valgte traditionelle produktionsmetode og beskrevet i produktspecifikationen.
b) Maksimumsudbytter
10 000 kg druer pr. hektar
6. Afgrænsning af det geografiske område
Det afgrænsede geografiske område med oprindelsesbetegnelsen »Traisental« omfatter byen St. Pölten i Niederösterreich, distriktet St. Pölten og kommunen Sitzenberg-Reidling i Niederösterreich.
7. Primære druesorter
|
|
Weißer Riesling — Rheinriesling |
|
|
Grüner Veltliner — Weißgipfler |
|
|
Weißer Riesling — Riesling |
8. Tilknytning til det geografiske område
Det bohemske massiv danner med sin granit- og gnejsjord undergrunden i Traisental. Indflydelsen fra det pannoniske bassin og det kontinentale klima er afgørende for vejret. Donaufloden hjælper med at regulere temperaturen i den nordlige del af vindyrkningsområdet.
Produktionsstrukturen i vinområdet Traisental er kendetegnet ved familiedrevne vingårde, der hovedsageligt forarbejder druer fra deres egen produktion og i mange tilfælde også sælger direkte fra vingårdene. Næsten en tredjedel af høsten i Traisental erhverves af det regionale vinkooperativ. Der er en stærk forbindelse mellem den udbredte turisme og vinindustrien. Vinens typiske karakteristika er følgende:
Grüner Veltliner: frugtagtig, delikat krydret.
Riesling: velduftende, elegant, mineralsk.
Reserva-vinene har en kraftig stil og stærke aromaer, der er karakteristiske for druesorten. Nogle gange har disse vine også delikate botrytis og trætoner. Den tørre granit- og gnejsjord producerer vin med en karakteristisk profil, en stærk krop og delikat mineralitet. Mineraliteten giver vinene en livlig syrestruktur og eftersmag. Den varme indflydelse fra det pannoniske klima og den kolde luft fra Alpernes forbjerge giver varme dage og kølige nætter, hvilket giver vinene en krydret finesse.
Endvidere betyder vingårdenes overvejende familiedrevne karakter, at den traditionelle vinfremstillingsstil overføres fra generation til generation, hvilket bidrager yderligere til at give Traisental-vine en særlig karakter.
9. Vigtige yderligere betingelser (emballering, mærkning, andre krav)
Retlig ramme:
National lovgivning
Type yderligere betingelse:
Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen:
I henhold til den østrigske vinlov må en vin med oprindelsesbetegnelsen »Traisental« kun markedsføres, hvis den har et officielt kvalitetskontrolnummer (Staatliche Prüfnummer). For at få et kvalitetskontrolnummer skal en prøve af hver vin, der markedsføres med oprindelsesbetegnelsen »Traisental« (systematisk kontrol), underkastes analytiske og organoleptiske test (jf. produktspecifikationen).
Smagstesten foretages af et officielt smagspanel. Et officielt smagspanel består af seks smagere og en formand. Prøverne anbringes anonymt foran smagerne. Testskemaet indeholder kun de oplysninger, der er nødvendige for evalueringen, såsom den traditionelle betegnelse og årgangen. Smagerne bruger deres erfaring og referencevine til at bedømme, om de vine, som de præsenteres for, er omsættelige (fri for mangler) og typiske for Traisental-vine.
Link til produktspecifikationen
https://www.bmlrt.gv.at/land/produktion-maerkte/pflanzliche-produktion/wein/Weinherkunft.html
|
7.9.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 295/34 |
Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
(2020/C 295/11)
Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).
MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING
»Kamptal«
Referencenummer: PDO-AT-A0209-AM01
Meddelelsesdato: 21. februar 2020
BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING
Beskrivelse og begrundelse
Da fortegnelsen over vindyrkningsarealer nu forvaltes under det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, skal det maksimale udbytte pr. hektar justeres.
ENHEDSDOKUMENT
1. Produktets betegnelse
Kamptal
2. Type geografisk betegnelse
BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
|
1. |
Vin |
4. Beskrivelse af vinen/vinene
Oprindelsesbetegnelsen »Kamptal« må kun bruges til vine fra sorterne Grüner Veltliner eller Riesling. Vinenes dominerende organoleptiske egenskaber kan beskrives som frugtagtige og mineralske. Andre organoleptiske egenskaber fremgår af produktspecifikationen.
|
Generelle analytiske egenskaber |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
|
|
Totalt syreindhold, minimum |
|
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. l) |
|
|
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i milligram pr. l) |
|
5. Vinfremstillingsmetoder
a. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder
Relevante restriktioner for fremstilling af vinene
Alle de ønologiske fremgangsmåder, der er godkendt til vin med en beskyttet oprindelsesbetegnelse i henhold til forordningerne (EU) 2019/934 og (EU) 2019/935, er tilladt for oprindelsesbetegnelsen »Kamptal«, bortset fra behandling med kaliumsorbat og dimethyldicarbonat. Vinene kan afsyres i henhold til forordningerne (EU) 2019/934 og (EU) 2019/935. Forbundsministeren for landbrug, regioner og turisme træffer beslutning om eventuel syring afhængig af klimaforholdene i vækstsæsonen. Betingelserne for eventuel syring er i dette tilfælde omfattet af forordningerne (EU) 2019/934 og (EU) 2019/935.
De særlige ønologiske fremgangsmåder (inklusive tilsætning) er afledt af den valgte traditionelle produktionsmetode og beskrevet i produktspecifikationen.
b. Maksimumsudbytter
10 000 kg druer pr. hektar
6. Afgrænsning af det geografiske område
Det afgrænsede geografiske område for oprindelsesbetegnelsen »Kamptal« omfatter kommunerne Etsdorf-Haitzendorf, Hadersdorf-Kammern, Langenlois, Lengenfeld, Schönberg am Kamp og Straß im Straßertale i Niederösterreich.
7. Primære druesorter
Weißer Riesling — Rheinriesling
Grüner Veltliner — Weißgipfler
Weißer Riesling — Riesling
8. Tilknytning til det geografiske område
Jorden i Kamptal stammer fra permtiden for 270 millioner år siden. Formationerne af vindyrkningsjord består af løss- og grusjord samt grundfjeld med visse vulkanske elementer.
Klimaet i Kamptal påvirkes på den ene side af det varme pannoniske klima og på den anden side af kølige strømme fra Waldviertel. Nedbøren ligger på mellem 550 og 600 mm om året. Den årlige gennemsnitstemperatur er over 9 °C. I dalene kan der forventes sen frost indtil midten af maj. Vinens typiske karakteristika er følgende:
Grüner Veltliner: frugtagtig, delikat krydret.
Riesling: velduftende, elegant, mineralsk.
Reservevinene har en kraftig stil og stærke aromaer, der er karakteristiske for druesorten. Nogle gange har disse vine også delikate botrytis og trætoner. De stejle terrasser, hvor der ikke kan akkumuleres nogen løss-lag, producerer kraftige og mineralske Riesling-vine med lang eftersmag. De bredere terrasser med ler- og løss-jord er ideelle til at producere kraftige, frugtagtige Grüner Veltliner-vine. De varme dage, der påvirkes af det pannoniske klima, og de kølige nætter giver vinene en stor aromatisk finesse og en livlig syrlighed.
9. Vigtige yderligere betingelser (emballering, mærkning, andre krav)
|
|
Retlig ramme: |
|
|
National lovgivning |
|
|
Type yderligere betingelse: |
|
|
Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område |
Beskrivelse af betingelsen:
I henhold til den østrigske vinlov må en vin med oprindelsesbetegnelsen »Kamptal« kun markedsføres, hvis den har et officielt kvalitetskontrolnummer (Staatliche Prüfnummer). For at få et kvalitetskontrolnummer skal en prøve af hver vin, der markedsføres med oprindelsesbetegnelsen »Kamptal« (systematisk kontrol), underkastes analytiske og organoleptiske test (jf. produktspecifikationen).
Smagstesten foretages af et officielt smagspanel. Et officielt smagspanel består af seks smagere og en formand. Prøverne anbringes anonymt foran smagerne. Testskemaet indeholder kun de oplysninger, der er nødvendige for evalueringen, såsom den traditionelle betegnelse og årgangen. Smagerne bruger deres erfaring og referencevine til at bedømme, om de vine, som de præsenteres for, er omsættelige (fri for mangler) og typiske for Weinviertel-vine.
Panelsmagningen, der afholdes med henblik på at tildele et kvalitetskontrolnummer for vin med salgsbetegnelsen »Kamptal DAC«, skal finde sted i Krems-afdelingen af det østrigske forbundskontor for vindyrkning. Mindst fire smagere skal bekræfte, at de af Kremstal (sic) DAC fastsatte krav er opfyldt. Hvis der er lige mange positive og negative vurderinger, skal smagsprøven ikke gentages.
Link til produktspecifikationen
https://www.bmlrt.gv.at/land/produktion-maerkte/pflanzliche-produktion/wein/Weinherkunft.html
|
7.9.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 295/37 |
Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
(2020/C 295/12)
Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).
MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING
»Niederösterreich«
Referencenummer: PDO-AT-A0221-AM01
Meddelelsesdato: 21.2.2020
BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING
Beskrivelse og begrundelse
Da fortegnelsen over vindyrkningsarealer nu forvaltes under det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, skal det maksimale udbytte pr. hektar justeres.
ENHEDSDOKUMENT
1. Produktets betegnelse
Niederösterreich
2. Type geografisk betegnelse
BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
|
1. |
Vin |
|
5. |
Mousserende kvalitetsvin |
4. Beskrivelse af vinen/vinene
Oprindelsesbetegnelsen »Niederösterreich« kan bruges til vine og mousserende kvalitetsvine/Sekt. »Niederösterreich« fremstilles hovedsageligt som »Qualitätswein«, hvor druesaften skal have en mindstevægt på 15° Klosterneuburger Mostwaage (= 9,5 % vol.). Det virkelige minimumsalkoholindhold skal være 9 % vol., og minimumssyreindholdet skal være 4 g/l. Yderligere analytiske egenskaber fremgår af produktspecifikationen.
»Niederösterreich« produceres også med andre klassifikationer (f.eks. »Kabinett«, »Spätlese«, »Eiswein«). De forskellige jordtyper betyder, at der kan fremstilles en bred vifte af vine, fra pebret, frisk Grüner Veltliner, der er typisk for området, til kraftfulde, rige hvidvine, der lagres på træfade, og frugtagtige rødvine.
|
Generelle analytiske egenskaber |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
|
|
Totalt syreindhold, minimum |
|
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. l) |
|
|
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i milligram pr. l) |
|
5. Vinfremstillingsmetoder
a) Væsentlige ønologiske fremgangsmåder
Relevante restriktioner for fremstilling af vinene
Alle de ønologiske fremgangsmåder, der er godkendt til vin med en beskyttet oprindelsesbetegnelse i henhold til forordningerne (EU) 2019/934 og (EU) 2019/935, er tilladt for oprindelsesbetegnelsen »Niederösterreich«, bortset fra behandling med kaliumsorbat og dimethyldicarbonat. Vinene kan afsyres i henhold til forordningerne (EU) 2019/934 og (EU) 2019/935. Forbundsministeren for landbrug, regioner og turisme træffer beslutning om eventuel syring afhængig af klimaforholdene i vækstsæsonen. Betingelserne for eventuel syring er i dette tilfælde omfattet af forordningerne (EU) 2019/934 og (EU) 2019/935.
De særlige ønologiske fremgangsmåder (inklusive tilsætning) er afledt af den valgte traditionelle produktionsmetode og beskrevet i produktspecifikationen.
b) Maksimumsudbytter
10 000 kg druer pr. hektar
6. Afgrænsning af det geografiske område
Det afgrænsede geografiske område med oprindelsesbetegnelsen »Niederösterreich« omfatter hele delstaten Niederösterreich i Østrig.
7. Primære druesorter
|
|
Zweigelt — Rotburger |
|
|
Grüner Veltliner — Weißgipfler |
|
|
Zweigelt — Blauer Zweigelt |
8. Tilknytning til det geografiske område
I den østlige del af det tilstødende Kremstal går de stejle klippesider i Wachau over i løss-terrasser, som også findes i Traisental, i Kamptal og på Wagram. Der kan også findes vulkansk jord i Kamptal. Vejret er påvirket af det varme pannoniske klima i øst og af kølige luftstrømme fra Waldviertel.
Produktionsstrukturen i vinområdet Niederösterreich er kendetegnet ved familiedrevne vingårde, der hovedsageligt forarbejder druer fra deres egen produktion og i mange tilfælde også sælger direkte fra deres vingårde. Der er en stærk forbindelse mellem den udbredte turisme og vinindustrien. Nogle få store virksomheder (vingårde og vinproduktionskooperativer) supplerer de familiedrevne bedrifter. Næsten 80 % af den vin, der produceres i vindyrkningsområdet Niederösterreich, er hvidvin. Rødvin produceres også, men hovedsageligt i den del af Niederösterreich, der påvirkes af det pannoniske klima syd og øst for Wien. Frugtagtige Zweigelt- og krydrede Blaufränkisch-vine er fremherskende. Hvidvinene spænder fra friske, frugtagtige vine, såsom den karakteristisk pebrede Grüner Veltliner, til kraftfulde, rige vine, lagret i traditionelle træfade/barriquefade. Det forvitrede grundfjeld og den vulkanske jord producerer mineralske, krydrede vine, mens løssaflejringerne på terrasserne giver en rund og mere fyldig type vin. Det varme pannoniske klima og den kølige luft fra Waldviertel, der giver kølige nætter, skaber en temperaturforskel mellem dag og nat, som giver vinene en stærk syrestruktur.
9. Vigtige yderligere betingelser (emballering, mærkning, andre krav)
|
|
Retlig ramme: |
|
|
National lovgivning |
|
|
Type yderligere betingelse: |
|
|
Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område |
Beskrivelse af betingelsen:
I henhold til den østrigske vinlov må en vin med oprindelsesbetegnelsen »Niederösterreich« kun markedsføres, hvis den har et officielt kvalitetskontrolnummer (Staatliche Prüfnummer). Denne regel gælder ikke for »Sekt« eller »Qualitätsschaumwein«. For at få et kvalitetskontrolnummer skal en prøve af hver vin, der markedsføres med oprindelsesbetegnelsen »Niederösterreich« (systematisk kontrol), underkastes analytiske og organoleptiske test. Smagstesten foretages af et officielt smagspanel. Et officielt smagspanel består af seks smagere og en formand. Prøverne anbringes anonymt foran smagerne. Testskemaet indeholder kun de oplysninger, der kræves til evalueringen, såsom den traditionelle betegnelse (»Qualitätswein«, »Spätlese« osv.), sorten og årgangen. Smagerne bruger deres erfaring og referencevine til at bedømme, om de vine, som de præsenteres for, er typiske med hensyn til variation, årgang og traditionel betegnelse og er omsættelige (fri for mangler). Smagsspørgsmålet besvares med ja eller nej. Hvis dommen er negativ, skal årsagerne til afslaget gives skriftligt. Prøven opfylder de sensoriske krav, hvis de fleste smagere har afgivet en positiv vurdering. Hvis lige mange i det første smagspanel afgiver en positiv og negativ vurdering af en bestemt prøve, indgives prøven til et andet panel. Hvis også lige mange i det andet panel afgiver en positiv og negativ vurdering, er det samlede testresultat negativt.
Link til produktspecifikationen
https://www.bmlrt.gv.at/land/produktion-maerkte/pflanzliche-produktion/wein/Weinherkunft.html