RÅDETS HENSTILLING

af 15. juni 2020

om vurdering af de deltagende medlemsstaters fremskridt med at opfylde deres forpligtelser inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde (PESCO)

(2020/C …/…)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 46, stk. 6,

under henvisning til protokol nr. 10 om permanent struktureret samarbejde etableret ved artikel 42 i traktaten om Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 af 11. december 2017 om etablering af et permanent struktureret samarbejde (PESCO) og fastlæggelse af listen over deltagende medlemsstater (1),

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Artikel 4, stk. 2, litra d), i afgørelse (FUSP) 2017/2315 fastsætter, at Rådet skal vedtage afgørelser og henstillinger, der evaluerer de deltagende medlemsstaters bidrag til at opfylde de aftalte forpligtelser i henhold til den i nævnte afgørelses artikel 6 beskrevne mekanisme.

(2)

Artikel 6, stk. 3, i afgørelse (FUSP) 2017/2315 fastsætter, at Rådet på grundlag af den årlige rapport om PESCO, som forelægges af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«), én gang om året skal undersøge, om de deltagende medlemsstater fortsat opfylder de mere bindende forpligtelser, der er omhandlet i nævnte afgørelses artikel 3.

(3)

I punkt 15 i Rådets henstilling af 6. marts 2018 om en køreplan for gennemførelsen af PESCO (2) fastsættes det, at den højtstående repræsentant fra og med 2020 bør fremlægge sin årlige rapport i marts eller april hvert år under hensyntagen til de reviderede og ajourførte nationale gennemførelsesplaner, der er fremlagt af de deltagende medlemsstater i januar samme år. I punkt 16 i nævnte henstilling fastsættes det, at Den Europæiske Unions Militærkomité bør sørge for militær rådgivning og henstillinger til Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, således at den kan forberede Rådets undersøgelse af, om de deltagende medlemsstater fortsat opfylder de mere bindende forpligtelser, senest i maj hvert år.

(4)

Punkt 26 i Rådets henstilling af 15. oktober 2018 om opstilling af rækkefølgen for opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) og specificering af mere præcise mål (3) fastsætter, at den højtstående repræsentant bør tage hensyn til nævnte henstilling i den årlige rapport om PESCO, som vil underbygge evalueringen af opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser for de enkelte deltagende medlemsstater.

(5)

Artikel 4, stk. 2, litra c), i afgørelse (FUSP) 2017/2315 fastsætter, at Rådet skal vedtage afgørelser og henstillinger, der ajourfører og om nødvendigt udvider de mere bindende forpligtelser, der er fastsat i bilaget til nævnte afgørelse, på baggrund af de resultater, der opnås via PESCO'et, for at afspejle Unionens sikkerhedsmiljø, der er i forandring. Disse afgørelser træffes navnlig i slutningen af de faser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), i afgørelse (FUSP) 2017/2315 på baggrund af en strategisk gennemgang, der evaluerer opfyldelsen af PESCO-forpligtelserne.

(6)

I punkt 14 i Rådets henstilling af 14. maj 2019 om vurdering af de deltagende medlemsstaters fremskridt med at opfylde deres forpligtelser inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) (4) fastsættes det, at ud over at beskrive status for gennemførelsen af PESCO, herunder de enkelte deltagende medlemsstaters opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til deres nationale gennemførelsesplan, opfordres den højtstående repræsentant også til i den årlige rapport for 2020 at fremsætte indledende forslag med henblik på den strategiske gennemgang ved udgangen af første PESCO-fase (2018-2020) under hensyntagen til andre relevante EU-initiativer, der bidrager til opfyldelse af Unionens ambitionsniveau på området for sikkerhed og forsvar.

(7)	Den 15. april 2020 forelagde den højtstående repræsentant Rådet sin årlige rapport om status for gennemførelsen af PESCO, herunder de enkelte deltagende medlemsstaters opfyldelse af deres forpligtelser i overensstemmelse med deres reviderede og ajourførte nationale gennemførelsesplaner.

(8)	På dette grundlag bør Rådet derfor vedtage en henstilling om vurdering af de deltagende medlemsstaters fremskridt med at opfylde deres forpligtelser inden for rammerne af PESCO —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

I.   Formål og anvendelsesområde

1.

Formålet med denne henstilling er at vurdere de deltagende medlemsstaters bidrag til opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser inden for rammerne af PESCO på grundlag af den årlige rapport om status for gennemførelsen af PESCO, som den højtstående repræsentant forelagde den 15. april 2020 (årlig rapport), og i overensstemmelse med de nationale gennemførelsesplaner, som de deltagende medlemsstater har fremlagt.

2.

Efter den henstilling, som Rådet vedtog den 14. maj 2019, indeholder den årlige rapport også et særligt kapitel om den strategiske gennemgang af PESCO ved udgangen af første PESCO-fase (2018-2020) og fremsætter henstillinger og forslag vedrørende forpligtelser, projekter og processer samt arbejdsmetoder, som er behandlet i denne henstilling.

II.   Resultater og vurdering

3.

Den årlige rapport udgør et solidt grundlag for vurdering af status for gennemførelsen af PESCO, herunder de enkelte deltagende medlemsstaters opfyldelse af deres forpligtelser i overensstemmelse med deres nationale gennemførelsesplaner.

4.

Ved at adressere Europas nuværende og fremtidige sikkerheds- og forsvarsbehov, navnlig med deres nuværende og fremtidige bestræbelser på at opfylde deres mere bindende forpligtelser, bidrager de deltagende medlemsstater til at øge Unionens kapacitet til at agere som garant for sikkerhed og dens strategiske uafhængighed og til at styrke EU's evne til at samarbejde med partnere og beskytte sine borgere.

5.

Samlet set understreger Rådet, at de deltagende medlemsstater: a) bekræftede det positive forløb med hensyn til forpligtelserne vedrørende forsvarsbudgetter og udgifter til forsvarsinvesteringer. De samlede fremskridt er dog beskedne på nuværende tidspunkt, og selv om de deltagende medlemsstater står over for finansielle udfordringer som følge af covid-19-krisen, tilskyndes de til at afsætte de fornødne ressourcer til at bidrage yderligere til denne positive tendens i de kommende år. De deltagende medlemsstater tilskyndes også til at bidrage yderligere til en europæisk samarbejdsbaseret tilgang (f.eks. gennem indkøb af udstyr og forskning og teknologi på forsvarsområdet) b) i deres nationale forsvarsplanlægningsprocesser kraftigt opfordres til at tage større hensyn til og gøre bedre brug af EU's forsvarsplanlægningsværktøjer som et element i orienteringen og beslutningstagningen såsom kapacitetsudviklingsplanen (CDP), som også indeholder resultaterne af processen vedrørende det overordnede mål, casene i strategisk kontekst (SCC), den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD) samt andre initiativer såsom programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri eller andre relevante EU-instrumenter. I denne forbindelse understreger Rådet betydningen af, at EU-institutioner, -agenturer, og -organer og -medlemsstater yderligere øger sammenhængen mellem disse værktøjer og initiativer, idet det anerkendes, at de er særskilte og har forskellige retsgrundlag c) opfordres til at gøre yderligere fremskridt med opfyldelsen af de forpligtelser, der er forbundet med at tilnærme deres forsvarsinstrumenter til hinanden, og til regelmæssigt at gennemgå planer og mål, der skal fremmes, navnlig for at spille en væsentlig rolle i forbindelse med kapacitetsudvikling i Unionen, herunder inden for rammerne af CARD, idet det anerkendes, at dette kræver en vedholdende og mere langsigtet indsats. Rådet minder om, at det i sin henstilling af 14. maj 2019 anførte, at sammenhæng i resultaterne mellem CARD og CDP på den ene side og respektive NATO-processer såsom NATO's forsvarsplanlægningsproces på den anden side har været og fortsat vil blive sikret, hvis kravene overlapper hinanden, i erkendelse af de to organisationers forskellige karakter og respektive ansvarsområder og medlemskaber. Rådet opfordrer til yderligere drøftelser mellem medlemsstaterne om en sådan sammenhæng mellem disse processer, hvor det er relevant d) med henblik på at øge det operationelle bidrag hurtigst muligt bør intensivere deres indsats for så vidt angår de forpligtelser, der er forbundet med at styrke styrkernes disponibilitet, deployeringsevne og interoperabilitet, herunder ved fuldt ud at fylde listen over EU-kampgrupper, databasen vedrørende hurtig reaktion og opgørelserne over behov til missioner og operationer inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). Det er navnlig vigtigt, at deres bidrag til støtte for FSFP-missioner og -operationer forbedres kvalitativt og kvantitativt, også med henblik på de mest krævende missioner. Med hensyn til den mere bindende forpligtelse vedrørende de deltagende medlemsstaters ambitiøse tilgang til den fælles finansiering af militære FSFP-missioner og -operationer er gennemførelsen knyttet til revisionen af Athenamekanismen og til Rådets oprettelse af den foreslåede europæiske fredsfacilitet, som i øjeblikket drøftes af medlemsstaterne e) har gjort begrænsede fremskridt i forhold til de ajourførte nationale gennemførelsesplaner, som blev fremlagt i 2019, med hensyn til at afhjælpe kapacitetsmangler, der er afdækket i CDP og CARD, herunder en vurdering af gennemførelsen af kapacitetsmålene med stor virkning, og derfor bør overveje at gøre mere for at øge anvendelsen af en europæisk samarbejdsbaseret tilgang som en prioritet i den nationale planlægning. De deltagende medlemsstater bør også anføre, hvordan deres kapacitetsudviklingsprojekter styrker det europæiske forsvars teknologiske og industrielle basis f) stadig skal øge deres indsats for at opfylde de forpligtelser, der er forbundet med deltagelse, hvor det er relevant, i større fælles eller europæiske materielprogrammer inden for rammerne af Det Europæiske Forsvarsagentur.

6.

I lyset af resultaterne og henstillingerne i den årlige rapport for så vidt angår de enkelte nationale gennemførelsesplaner opfordres hver deltagende medlemsstat til at fortsætte sine bestræbelser og gennemgå sit bidrag til opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser i overensstemmelse hermed.

7.

Idet der tages højde for det faktum, at PESCO's mål er at bidrage til at nå Unionens ambitionsniveau på området for sikkerhed og forsvar, herunder med henblik på de mest krævende missioner, skal der arbejdes videre på at definere en »sammenhængende fuldspektret styrkepakke« i overensstemmelse med de parametre, der er omhandlet i den fælles PESCO-underretning.

8.

Eftersom medlemsstaterne kun har »ét sæt styrker«, som de kan bruge inden for forskellige rammer, vil udvikling af medlemsstaternes kapaciteter inden for EU's rammer også bidrage til at styrke de forsvarskapaciteter, der potentielt er disponible for andre rammer, herunder FN og NATO.

III.   Nationale gennemførelsesplaner

9.

Selv om kvaliteten af de oplysninger, der gives i de nationale gennemførelsesplaner, generelt er blevet bedre, opfordres de deltagende medlemsstater til yderligere at øge kvaliteten og sikre en passende detaljeringsgrad af de oplysninger, der gives, med særlig vægt på udarbejdelse af specifikke fremadrettede planer for, hvordan de påtænker at bidrage til opfyldelsen af mere bindende forpligtelser og mere præcise mål for PESCO. Eftersom de nationale gennemførelsesplaner bør udgøre et vigtigt grundlag for politisk tilsyn, fastholdelse af momentum og sikring af gennemsigtighed mellem de deltagende medlemsstater, understreger Rådet behovet for at forbedre deres politiske dimension for at lette drøftelserne på politisk plan om de fremskridt, der er gjort med de mere bindende forpligtelser.

10.

De deltagende medlemsstater opfordres til fortsat at indgå i bilaterale dialoger med PESCO-sekretariatet om revision og ajourføring af deres fremtidige nationale gennemførelsesplaner og med henblik på at sikre indbyrdes gennemsigtighed og videreudvikle sammenhæng og konsekvens i forbindelse med de oplysninger, der kræves og gives inden for rammerne af PESCO.

IV.   PESCO-projekter

11.

De fleste af de 47 projekter, der udvikles inden for rammerne af PESCO, anses for at bidrage til gennemførelsen af EU's kapacitetsudviklingsprioriteter; 24 af projekterne vedrører direkte og 12 vedrører indirekte kapacitetsmålene med stor virkning. Tre projekter har allerede opnået indledende operativ kapacitet (IOC), og 23 projekter planlægges at opnå IOC i perioden 2020-2023. Mere end to tredjedele af projekterne (30) befinder sig imidlertid stadig i idéfasen, herunder nogle, som allerede blev iværksat i marts og november 2018.

12.

I lyset af rapporten om fremskridtene med PESCO-projekterne til Rådet af 28. februar 2020 opfordres de deltagende medlemsstater til at fokusere på hurtig og effektiv gennemførelse af deres projekter for derved at levere de forventede resultater og produkter med henblik på at opfylde de mere bindende forpligtelser. De deltagende medlemsstater opfordres også til at styrke og fremskynde de processer, der fører til vedtagelse af projektordninger, for at opnå større klarhed og sikkerhed vedrørende nye projekter i et hurtigere tempo. Rådet minder desuden om, at det er nødvendigt at styrke gennemgangen af fremskridtene med PESCO-projekter ved anvendelse af klare, målrettede og gennemsigtige kriterier, der er udarbejdet i tæt samordning med de deltagende medlemsstater. Det understreger endvidere, at når projektmedlemmer konstaterer, at projekter har svært ved at opnå resultater, bør de pågældende projekter enten genoplives eller afsluttes for at sikre, at alle PESCO-projekter er relevante og troværdige.

13.

Rådet mener, at der for bedre at kunne vurdere projekternes fremskridt og indkredse synergier bør tilrettelægges særlige workshopper om PESCO-projektforvaltning og arrangementer vedrørende projekternes fremskridt for at lette yderligere drøftelser mellem de deltagende medlemsstater. Rådet anerkender også, at der er behov for en bedre fælles forståelse af termer og definitioner vedrørende projektudvikling og -forvaltning. Desuden bør PESCO-sekretariatet fortsat yde ekspertise efter anmodning og fremme samarbejde med andre EU-aktører om mulige synergier med andre EU-instrumenter og -initiativer, der er udviklet i andre relevante institutionelle EU-rammer, for at sikre gennemsigtighed og inklusion og undgå unødvendig overlapning.

14.

Rådet fremhæver, at samling af projekter i klynger eller grupper eller sammenlægning af projekter for at øge synergier og deres indvirkning og effektivitet samt spare ressourcer og undgå overlapning bør overvejes, hvor det er relevant, og når projektmedlemmer, der overvejer en støttende rolle for PESCO-sekretariatet, er enige.

15.

Med henblik på at indkredse fremtidige PESCO-projektforslag anbefaler Rådet som udgangspunkt fortsat at anvende de aftalte EU-kapacitetsudviklingsprioriteter, der stammer fra CDP, og som omfatter kapacitetsmålene med stor virkning, og anvende den relaterede SCC som gennemførelsesvejledning. Desuden bør resultaterne af den aggregerede CARD-analyse og CARD-rapporten anvendes som guide til at hjælpe de deltagende medlemsstater med at indkredse muligheder for samarbejdsprojekter, herunder på det operationelle område. Rådet påpeger, at egnede PESCO-projekter kan nyde godt af fremtidig finansiering fra Den Europæiske Forsvarsfond, hvis de er støtteberettigede.

16.

Mens de deltagende medlemsstater tilskyndes til at fortsætte med at indgive projektforslag, der dækker en bred vifte af emner, opfordrer Rådet også til indgivelse af projektforslag med et mere operationelt fokus og en mere kortsigtet indvirkning på grundlag af allerede eksisterende kapaciteter. Med henblik herpå kan mere detaljerede eller supplerende kriterier for udvælgelse af mere modne forslag til projekter, som direkte bidrager til at afhjælpe de mangler, der er afdækket i CDP, herunder kapacitetsmålene med stor virkning, udarbejdes sammen med de deltagende medlemsstater.

17.

I overensstemmelse med Rådets konklusioner om sikkerhed og forsvar inden for rammerne af EU's globale strategi fra juni 2019 ser Rådet frem til vedtagelse hurtigst muligt af en rådsafgørelse om de generelle betingelser, hvorpå tredjelande undtagelsesvis kan indbydes til at deltage i individuelle PESCO-projekter, i henhold til artikel 4, stk. 2, litra g), og artikel 9 i afgørelse (FUSP) 2017/2315, retningslinjerne i PESCO-underretningen samt Rådets afgørelse (FUSP) 2018/909 (5) om et fælles sæt forvaltningsregler for PESCO-projekter.

V.   Strategisk gennemgang af PESCO

18.

En strategisk gennemgang af PESCO drevet af de deltagende medlemsstater blev iværksat i december 2019 med en vurdering af opfyldelsen af de mere bindende PESCO-forpligtelser som fastsat i afgørelse (FUSP) 2017/2315. Nedenstående forslag og henstillinger i del V trækker på de forskellige drøftelser og bidrag fra de deltagende medlemsstater, herunder henstillingerne i den årlige rapport. Forpligtelser

19.

Rådet understreger, at de nuværende mere bindende forpligtelser har vist sig at være solide retningslinjer med henblik på at sikre en konsekvent gennemførelse af PESCO og derfor ikke bør ændres på nuværende tidspunkt. Rådet fremhæver dog også, at der er behov for at intensivere indsatsen for at opfylde disse mere bindende forpligtelser.

20.

Endvidere påpeger Rådet, at det er nødvendigt, at de deltagende medlemsstater når til enighed om målene og de konkrete resultater for den næste PESCO-fase (2021-2025) som led i den strategiske gennemgang af PESCO i år, også under hensyntagen til nye samarbejdsområder i lyset af sikkerhedssituationen, som udvikler sig, navnlig, men ikke begrænset til, klimaændringer, imødegåelse af hybride trusler, cyberspørgsmål, kunstig intelligens, rumrelaterede aspekter, energisikkerhed og maritim sikkerhed, samt om konkrete resultater, der skal opnås set ud fra både et kapacitetsperspektiv og en operationel synsvinkel. Desuden bør tages hensyn til konstaterede mellem- og langsigtede konsekvenser og udfordringer i forbindelse med reaktionen på komplekse nødsituationer såsom pandemier, som kunne håndteres inden for rammerne af PESCO. En revision og ajourføring af Rådets henstilling af 15. oktober 2018 om de mere præcise mål bør tage højde for ovenstående. Som led i denne proces understreger Rådet, at det er nødvendigt at anvende den strategiske gennemgang af PESCO til at indkredse, hvilke projekter der vil begynde at levere konkrete resultater inden udgangen af 2025.

21.

Rådet fremhæver, at mulighederne for at forbedre opfølgningen af opfyldelsen af alle mere bindende forpligtelser, herunder på politisk plan og via Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC), bør undersøges nærmere, navnlig når fremskridtene er blevet vurderet af den højtstående repræsentant og fremhævet af Rådet som ikke tilstrækkelige, navnlig vedrørende operationelle forpligtelser og forpligtelserne i forbindelse med den europæiske samarbejdsbaserede tilgang. Der tilskyndes også til yderligere drøftelser om indikatorer for fremskridt, som kan bistå de deltagende medlemsstater med at planlægge opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser og lette evalueringen af fremskridt, jf. punkt 2 i Rådets henstilling af 15. oktober 2018.

22.

Rådet fremhæver, at mulighederne for innovative incitamenter til at fremme opfyldelsen af PESCO's operationelle forpligtelser kan overvejes og undersøges nærmere med særlig fokus på at forbedre styrkernes disponibilitet, deployeringsevne og interoperabilitet i forbindelse med FSFP-missioner og -operationer. Det understreger, at dette også bør tage hensyn til det igangværende arbejde og danne grundlag for den fremtidige indsats i forbindelse med den fælles finansiering af militære FSFP-missioner og -operationer.

23.

Rådet understreger, at drøftelserne om det strategiske kompas og dets trusselsanalyse på EU-plan, som skal fremlægges inden udgangen af 2020, bør føre til en klarere kurs for EU-initiativer såsom PESCO. Denne nødvendige proces kan yderligere bidrage til at udvikle den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarskultur, der er præget af vores fælles værdier og mål, og som respekterer den særlige karakter af medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarspolitikker.

24.

Rådet anerkender, at der er behov for fortsatte bestræbelser, også via den strategiske gennemgang af PESCO, for at sikre sammenhæng og koordinering mellem forskellige EU-forsvarsinitiativer (CARD, PESCO og den fremtidige Europæiske Forsvarsfond) gennem tættere politisk overvågning og vejledning fra medlemsstaterne, herunder på ministerplan, samtidig med at det anerkendes, at disse initiativer er særskilte og har forskellige retsgrundlag. Projekter

25.

Rådet understreger, at PESCO-projektcyklussen bør tilpasses til CARD-cyklussen med henblik på at anvende dens resultater og henstillinger som guide til at finde muligheder for samarbejdsprojekter og stille en forbedret ramme til rådighed for de deltagende medlemsstater, hvor de kan fremsætte mere ambitiøse projektforslag, herunder på det operationelle område. Desuden er resultaterne af processen vedrørende det overordnede mål af særlig betydning for FSFP-missioner og -operationer, hvilket bør tages i betragtning, når nye PESCO-projekter foreslås, med henblik på at styrke opfyldelsen af de operationelle forpligtelser. Disse overvejelser bør være retningsgivende for definitionen af cyklussen for projektindgivelse, samtidig med at der tages hensyn til balancen mellem den administrative byrde og resultaterne og kvaliteten af PESCO-projekter. Processer

26.

For så vidt angår cyklussen med nationale gennemførelsesplaner opfordrer Rådet PESCO-sekretariatet til at opstille detaljerede muligheder med hensyn til, hvordan sammenhængen mellem cyklusserne vedrørende nationale PESCO-gennemførelsesplaner og CARD samt processen vedrørende det overordnede mål kan forbedres. Dette bør også tage sigte på at mindske den administrative byrde og forbedre kvaliteten af de nationale gennemførelsesplaner og samtidig sikre en passende detaljeringsgrad. Det understreger, at det samtidig er nødvendigt at sikre det nødvendige politiske momentum samt Rådets rolle med hensyn til årligt at udstikke strategisk retning for og retningslinjer til PESCO. Rådet bør også overveje muligheden for at justere fristerne for de deltagende medlemsstaters indlevering af PESCO-dokumenter, også med hensyn til indgivelse af nationale gennemførelsesplaner og projektforslag.

VI.   Vejen frem

27.

Rådet opfordrer: — PESCO-sekretariatet til at forberede og tilrettelægge særlige workshopper med de deltagende medlemsstater i 2020 med henblik på yderligere at forbedre de dermed forbundne PESCO-processer (bl.a. de fremtidige nationale PESCO-gennemførelsesplaner, projektcyklusser og -processer og sammenhæng mellem de nationale gennemførelsesplaner og CARD samt processen vedrørende det overordnede mål) og fastlægge de vigtigste politiske mål og målsætninger for PESCO i perioden 2021-2025 som forberedelse af tilpasningen af rækkefølgen/de mere præcise mål — PESCO-sekretariatet til at fremlægge muligheder for at forbedre opfølgningen på og undersøge muligheden for incitamenter til opfyldelse af visse forpligtelser, som ikke i tilstrækkelig grad er blevet opfyldt af de deltagende medlemsstater — PESCO-sekretariatet til inden udgangen af 2020 at fremlægge et dokument til godkendelse med henblik på at afslutte den strategiske gennemgang af PESCO og — de deltagende medlemsstater til at gennemgå deres nationale gennemførelsesplaner med henblik på at ajourføre dem, hvis det er relevant.

---

(1)  EUT L 331 af 14.12.2017, s. 57.

(2)  EUT C 88 af 8.3.2018, s. 1.

(3)  EUT C 374 af 16.10.2018, s. 1.

(4)  EUT C 166 af 15.5.2019, s. 1.

(5)  Rådets afgørelse (FUSP) 2018/909 af 25. juni 2018 om et fælles sæt forvaltningsregler for PESCO-projekter (EUT L 161 af 26.6.2018, s. 37).

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.9838 — Altor Fund Manager/Eleda/JVAB)

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 204/02)

Den 11. juni 2020 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32020M9838. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.9666 — Deutsche Asphalt/KEMNA BAU Andrae/Heideasphalt)

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 204/03)

Den 4. juni 2020 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på tysk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor,

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokument nr. 32020M9666. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.9331 — Danaher/GE Healthcare Life Sciences Biopharma)

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 204/04)

Den 18. december 2019 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 6, stk. 2), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32019M9331. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Euroens vekselkurs (1)

17. juni 2020

(2020/C 204/05)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1232
JPY	japanske yen	120,65
DKK	danske kroner	7,4560
GBP	pund sterling	0,89448
SEK	svenske kroner	10,5123
CHF	schweiziske franc	1,0669
ISK	islandske kroner	152,40
NOK	norske kroner	10,7050
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	26,561
HUF	ungarske forint	344,50
PLN	polske zloty	4,4467
RON	rumænske leu	4,8355
TRY	tyrkiske lira	7,7012
AUD	australske dollar	1,6292
CAD	canadiske dollar	1,5204
HKD	hongkongske dollar	8,7049
NZD	newzealandske dollar	1,7395
SGD	singaporeanske dollar	1,5650
KRW	sydkoreanske won	1 362,21
ZAR	sydafrikanske rand	19,2289
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,9602
HRK	kroatiske kuna	7,5460
IDR	indonesiske rupiah	15 948,04
MYR	malaysiske ringgit	4,8095
PHP	filippinske pesos	56,273
RUB	russiske rubler	78,1853
THB	thailandske bath	35,055
BRL	brasilianske real	5,8521
MXN	mexicanske pesos	24,9416
INR	indiske rupee	85,5505

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet

Udbud vedrørende ruteflyvning med forpligtelse til offentlig tjeneste

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 204/06)

Medlemsstat	Italien
Ruter	Comiso-Roma Fiumicino og omvendt Comiso-Milano Linate og omvendt Comiso-Milano Malpensa og omvendt Comiso-Bergamo Orio al Serio og omvendt
Kontraktens løbetid	1. november 2020-31. oktober 2023
Frist for fremsættelse af bud	To måneder efter datoen for offentliggørelse af denne bekendtgørelse
Adresse, hvor udbudsteksten og eventuelle relevante oplysninger og/eller eventuel relevant dokumentation vedrørende det offentlige udbud og forpligtelsen til offentlig tjeneste kan rekvireres	Ente Nazionale per l'Aviazione Civile (ENAC) Direzione Sviluppo Trasporto Aereo e Licenze Viale Castro Pretorio, 118 00185 Roma ITALIEN Tlf. +39 0644596515 E-mail: osp@enac.gov.it Websted: http://www.mit.gov.it http://www.enac.gov.it

Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet

Ændring af forpligtelse til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 204/07)

Medlemsstat	Italien
Ruter	Comiso-Roma Fiumicino og omvendt Comiso-Milano Linate og omvendt Comiso-Milano Malpensa og omvendt Comiso-Bergamo Orio al Serio og omvendt
Oprindelig dato, hvor forpligtelsen til offentlig tjeneste trådte i kraft	1. august 2020
Ny dato, hvor forpligtelsen til offentlig tjeneste træder i kraft	1. november 2020
Adresse, hvor teksten og eventuelle relevante oplysninger og/eller eventuel relevant dokumentation vedrørende forpligtelsen til offentlig tjeneste kan rekvireres	Referencedokument EUT C 69 af 3.3.2020, s. 10 For yderligere oplysninger: Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti Dipartimento per i Trasporti, la Navigazione, gli Affari Generali ed il Personale Direzione Generale per Aeroporti e il Trasporto Aereo Via Giuseppe Caraci, 36 00157 Roma ITALIEN Tlf. +39 0641583690 Ente Nazionale per l'Aviazione Civile (ENAC) Direzione Sviluppo Trasporto Aereo e Licenze Viale Castro Pretorio, 118 00185 Roma ITALIEN Tlf. +39 0644596515 Websted: http://www.mit.gov.it http://www.enac.gov.it E-mail: dg.ta@pec.mit.gov osp@enac.gov.it

Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet

Ændring af forpligtelse til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning

EØS-relevant tekst

(2020/C 204/08)

Medlemsstat	Italien
Ruter	Trapani — Trieste og omvendt Trapani — Brindisi og omvendt Trapani — Parma og omvendt Trapani — Ancona og omvendt Trapani — Perugia og omvendt Trapani — Napoli og omvendt
Oprindelig dato, hvor forpligtelsen til offentlig tjeneste trådte i kraft	15. juli 2020
Ny dato, hvor forpligtelsen til offentlig tjeneste træder i kraft	1. november 2020
Adresse, hvor teksten og eventuelle relevante oplysninger og/eller eventuel relevant dokumentation vedrørende forpligtelsen til offentlig tjeneste kan rekvireres	Referencedokument EUT C 29 af 28.1.2020, s. 10 For yderligere oplysninger: Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti Dipartimento per i Trasporti, la Navigazione, gli Affari Generali ed il Personale Direzione Generale per Aeroporti e il Trasporto Aereo Via Giuseppe Caraci, 36 00157 Roma ITALIEN Tlf. +39 0641583690 Ente Nazionale per l'Aviazione Civile (ENAC) Direzione Sviluppo Trasporto Aereo e Licenze Viale Castro Pretorio, 118 00185 Roma ITALIEN Tlf. +39 0644596515 Websted:http://www.mit.gov.it http://www.enac.gov.it Email: dg.ta@pec.mit.gov osp@enac.gov.it

Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet

Udbud vedrørende ruteflyvning med forpligtelse til offentlig tjeneste

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 204/09)

Medlemsstat	Italien
Ruter	Trapani — Ancona og omvendt
Kontraktens løbetid	1. november 2020-31. oktober 2023
Frist for fremsættelse af bud	To måneder efter datoen for offentliggørelse af denne bekendtgørelse
Adresse, hvor udbudsteksten og eventuelle relevante oplysninger og/eller eventuel relevant dokumentation vedrørende det offentlige udbud og forpligtelsen til offentlig tjeneste kan rekvireres	Ente Nazionale per l'Aviazione Civile (ENAC) Direzione Sviluppo Trasporto Aereo e Licenze Viale Castro Pretorio, 118 00185 Roma ITALIEN Tlf. +39 0644596515 Email: osp@enac.gov.it Websted: http://www.mit.gov.it http://www.enac.gov.it

Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet

Udbud vedrørende ruteflyvning med forpligtelse til offentlig tjeneste

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 204/10)

Medlemsstat	Italien
Ruter	Trapani-Brindisi og omvendt
Kontraktens løbetid	1. november 2020-31. oktober 2023
Frist for fremsættelse af bud	To måneder efter datoen for offentliggørelse af denne bekendtgørelse
Adresse, hvor udbudsteksten og eventuelle relevante oplysninger og/eller eventuel relevant dokumentation vedrørende det offentlige udbud og forpligtelsen til offentlig tjeneste kan rekvireres	Ente Nazionale per l'Aviazione Civile (ENAC) Direzione Sviluppo Trasporto Aereo e Licenze Viale Castro Pretorio, 118 00185 Roma ITALIEN Tlf. +39 0644596515 E-mail: osp@enac.gov.it Websted http://www.mit.gov.it http://www.enac.gov.it

Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet

Udbud vedrørende ruteflyvning med forpligtelse til offentlig tjeneste

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 204/11)

Medlemsstat	Italien
Ruter	Trapani-Napoli og omvendt
Kontraktens løbetid	1. november 2020-31. oktober 2023
Frist for fremsættelse af bud	To måneder efter datoen for offentliggørelse af denne bekendtgørelse
Adresse, hvor udbudsteksten og eventuelle relevante oplysninger og/eller eventuel relevant dokumentation vedrørende det offentlige udbud og forpligtelsen til offentlig tjeneste kan rekvireres	Ente Nazionale per l'Aviazione Civile (ENAC) Direzione Sviluppo Trasporto Aereo e Licenze Viale Castro Pretorio, 118 00185 Roma ITALIEN Tlf. +39 06 44596515 E-mail: osp@enac.gov.it Webstedhttp://www.mit.gov.it http://www.enac.gov.it

Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet

Udbud vedrørende ruteflyvning med forpligtelse til offentlig tjeneste

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 204/12)

Medlemsstat	Italien
Ruter	Trapani — Parma og omvendt
Kontraktens løbetid	1. november 2020-31. oktober 2023
Frist for fremsættelse af bud	To måneder efter datoen for offentliggørelse af denne bekendtgørelse
Adresse, hvor udbudsteksten og eventuelle relevante oplysninger og/eller eventuel relevant dokumentation vedrørende det offentlige udbud og forpligtelsen til offentlig tjeneste kan rekvireres	Ente Nazionale per l'Aviazione Civile (ENAC) Direzione Sviluppo Trasporto Aereo e Licenze Viale Castro Pretorio, 118 00185 Roma ITALIEN Tlf. +39 0644596515 Email: osp@enac.gov.it Websted: http://www.mit.gov.it http://www.enac.gov.it

Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet

Udbud vedrørende ruteflyvning med forpligtelse til offentlig tjeneste

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 204/13)

Medlemsstat	Italien
Ruter	Trapani-Perugia og omvendt
Kontraktens løbetid	1. november 2020-31. oktober 2023
Frist for fremsættelse af bud	To måneder efter datoen for offentliggørelse af denne bekendtgørelse
Adresse, hvor udbudsteksten og eventuelle relevante oplysninger og/eller eventuel relevant dokumentation vedrørende det offentlige udbud og forpligtelsen til offentlig tjeneste kan rekvireres	Ente Nazionale per l'Aviazione Civile (ENAC) Direzione Sviluppo Trasporto Aereo e Licenze Viale Castro Pretorio, 118 00185 Roma ITALIEN Tlf. +39 0644596515 E-mail: osp@enac.gov.it Websted : http://www.mit.gov.it http://www.enac.gov.it

Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet

Udbud vedrørende ruteflyvning med forpligtelse til offentlig tjeneste

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 204/14)

Medlemsstat	Italien
Ruter	Trapani-Trieste og omvendt
Kontraktens løbetid	1. november 2020-31. oktober 2023
Frist for fremsættelse af bud	To måneder efter datoen for offentliggørelse af denne bekendtgørelse
Adresse, hvor udbudsteksten og eventuelle relevante oplysninger og/eller eventuel relevant dokumentation vedrørende det offentlige udbud og forpligtelsen til offentlig tjeneste kan rekvireres	Ente Nazionale per l'Aviazione Civile (ENAC) Direzione Sviluppo Trasporto Aereo e Licenze Viale Castro Pretorio, 118 00185 Roma ITALIEN Tlf. +39 06 44596515 E-mail: osp@enac.gov.it Websted: http://www.mit.gov.it   http://www.enac.gov.it

Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet

Udbud vedrørende ruteflyvning med forpligtelse til offentlig tjeneste

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 204/15)

Medlemsstat	Spanien
Ruter	Melilla-Almería/Granada/Sevilla
Kontraktens løbetid	Fra 1. januar 2021 til 31. december 2021
Frist for fremsættelse af bud	2 måneder fra datoen for offentliggørelsen af denne bekendtgørelse
Adresse, hvor udbudsteksten og eventuelle relevante oplysninger og/eller eventuel relevant dokumentation vedrørende det offentlige udbud og forpligtelsen til offentlig tjeneste kan rekvireres	Ministerio de Transportes, Movilidad y Agenda Urbana Dirección General de Aviación Civil Subdirección General de Transporte Aéreo Paseo de la Castellana 67 28071 Madrid Madrid SPANIEN Email: osp.dgac@mitma.es

Statsstøtte — Beslutning om ikke at gøre indsigelse

(2020/C 204/16)

EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning om ikke at gøre indsigelse mod følgende statsstøtteforanstaltning:

Vedtagelsesdato	11. marts 2020
Sag nr.	84744
Beslutning nr.	017/20/COL
EFTA-stat	Norge
Støtteforanstaltningens navn (og/eller navnet på den støttemodtagende virksomhed)	Hywind Tampen-projektet
Retsgrundlag	»Promotion of energy from renewable sources« aid scheme under Enova’s programme »Full scale innovative energy and climate technology«
Foranstaltningens art	Individuel støtte
Formål	Vedvarende energi, miljøbeskyttelse
Støtteform	Direkte støtte
Støttebeløb	2 229,6 mio. NOK (diskonteret til nutidsværdi)
Støtteintensitet	43,5 %
Berørte sektorer	Elproduktion
Navn og adresse på den støtteydende myndighed	Enova SF Brattørkaia 17A 7010 Trondheim NORGE

Den autentiske udgave af beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på EFTA-Tilsynsmyndighedens websted: http://www.eftasurv.int/state-aid/state-aid-register/decisions/.

DOMSTOLENS DOM

af 10. marts 2020

i sag E-3/19

Gable Insurance AG under konkurs

(Direktiv 2009/138/EF — insolvens — likvidation — forsikringskrav — tvangsakkord — differentieret behandling af forsikringskrav)

(2020/C 204/17)

I sag E-3/19, Gable Insurance AG under konkurs, hvori Fürstliches Landgericht (landsretten i Liechtenstein) har anmodet Domstolen om i henhold til artikel 34 i aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol at fortolke Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) som tilpasset aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, har Domstolen, sammensat af præsidenten Páll Hreinsson og dommerne Per Christiansen (refererende dommer) og Bernd Hammermann, afsagt dom den 10. marts 2020. Domskonklusionen lyder således:

1.

Et forsikringskrav skal være baseret på en forsikret begivenhed, der har fundet sted, inden forsikringsaftalen blev annulleret, for at det kan betragtes som et forsikringskrav som omhandlet i artikel 268, stk. 1, litra g), i direktiv 2009/138/EF. Et forsikringskravs omfang kan dog ikke begrænses til fordringer, der er opstået, anmeldt eller anerkendt inden indledningen af likvidationsproceduren, hvis fordringen endnu ikke kan fastsættes endeligt. Ifølge artikel 274, stk. 2, litra g), i direktiv 2009/138/EF tilkommer det medlemsstaterne i national ret at fastsætte særlige regler og betingelser for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer, herunder frister for anmeldelsen af fordringer og den endelige fastsættelse af fordringens størrelse, når det skyldige beløb ikke kan opgøres på grund af ukendte faktorer, forudsat at forsikringskravet har absolut forrang for andre fordringer som fastsat i artikel 275, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/138/EF. Et krav på en præmie, der er forfaldet til betaling som følge af, at en forsikringsaftale er blevet annulleret inden indledningen af likvidationen, betragtes ikke som et forsikringskrav som omhandlet i artikel 268, stk. 1, litra g), i direktiv 2009/138/EF.

2.

I henhold til artikel 268, stk. 1, litra d), og artikel 274, stk. 2, litra i), i direktiv 2009/138/EF er EØS-lande hverken forpligtede til eller udelukkede fra at afslutte likvidationen med en tvangsakkord. Det tilkommer medlemsstaterne i national lovgivning at fastsætte betingelserne for afslutningen af likvidationen, som dog skal overholde princippet om ligebehandling af forsikringskreditorer.

3.

Artikel 275, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/138/EF er ikke til hinder for nationale bestemmelser om anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af forsikringskrav, som medfører, at forsikringskravene kategoriseres og rangordnes forskelligt, forudsat at disse bestemmelser sikrer, at forsikringskravene har forrang for andre fordringer, og at forsikringskreditorer behandles lige for så vidt angår anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer.

Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2020/C 204/18)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

»LIMONE DELL'ETNA«

EU nr.: PGI-IT-02444 — 12.12.2018

BOB () BGB (X)

1.   Betegnelse

»Limone dell'Etna«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Italien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Klasse 1.6 — Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Betegnelsen »Limone dell'Etna« dækker over citroner dyrket i området langs Etnas kyststrækning, i det område der ligger mellem Alcantara-floden mod nord og Catania-kommunens nordlige grænse. Betegnelsen er forbeholdt de forædlede sorter »Femminello« (og kloner heraf) samt »Monachello« af den botaniske art Citrus Limon (L.) Burm. Tilknytningen til det geografiske område er baseret på produktets egenskaber og kvaliteter.

Ved overgang til forbrug skal produktet besidde følgende egenskaber og kvalitetsparametre:

Sort og produktionsperiode	Frugt — egenskaber	Kvalitetsparametre
»Femminello« »Primofiore« vinterafgrøde frugt plukket på eller efter den 15. september	farve på skal: fra lys grøn til citrongul form: ellipseformet vægt: mindst 90 g farve på frugtkød: fra lys grøn til citrongul	saft — egenskaber: farve: citrongul udbytte > 34 % surhed > 5,5 % indhold af opløselige faste stoffer: Brix-værdi for frugtkød > 7 udbytte af æteriske olier > 0,3 %
»Femminello« »Bianchetto« eller »maiolino« forårscitron frugt plukket på eller efter den 1. april	farve på skal: lys gul form: ellipseformet eller oval vægt: mindst 90 g farve på frugtkød: gul	saft — egenskaber: farve: citrongul udbytte > 34 % surhed > 5,5 % indhold af opløselige faste stoffer: Brix-værdi for frugtkød > 7 udbytte af æteriske olier > 0,3 %
»Femminello« »Verdello« (eller sommercitron) frugt plukket på eller efter den 15. maj	farve på skal: fra grøn til lys gul form: ellipse-kugleformet vægt: mindst 80 g farve på frugtkød: fra lys grøn til citrongul	saft — egenskaber: farve: citrongul udbytte > 30 % surhed > 5,5 % indhold af opløselige faste stoffer: Brix-værdi for frugtkød > 7 udbytte af æteriske olier > 0,3 %
»Monachello« »Primofiore« vinterafgrøde frugt plukket på eller efter den 15. oktober	farve på skal: fra lys grøn til citrongul form: ellipseformet vægt: mindst 90 g farve på frugtkød: fra lys grøn til citrongul	saft — egenskaber: farve: citrongul udbytte > 25 % surhed > 5,5 % indhold af opløselige faste stoffer: Brix-værdi for frugtkød > 7 udbytte af æteriske olier > 0,3 %
»Monachello« »Bianchetto« eller »maiolino« forårscitron frugt plukket på eller efter den 1. april	farve på skal: lys gul form: ellipseformet eller oval vægt: mindst 90 g farve på frugtkød: gul	saft — egenskaber: farve: citrongul udbytte > 25 % surhed > 5,5 % indhold af opløselige faste stoffer: Brix-værdi for frugtkød > 7 udbytte af æteriske olier > 0,3 %
»Monachello« »Verdello« (eller sommercitron) frugt plukket på eller efter den 15. maj	farve på skal: fra grøn til lys gul form: ellipse-kugleformet vægt: mindst 80 g farve på frugtkød: fra lys grøn til citrongul	saft — egenskaber: farve: citrongul udbytte > 25 % surhed > 5,5 % indhold af opløselige faste stoffer: Brix-værdi for frugtkød > 7 udbytte af æteriske olier > 0,3 %

Frugt mærket med den beskyttede geografiske betegnelse »Limone dell'Etna« skal sælges i frisk tilstand, tilhøre klasserne »Extra« eller »I« og være af størrelse 3, 4, 5 eller 6.

Forudsat at der er overensstemmelse med de specifikke kvalitetsparametre for saft og udbytte af æteriske olier, kan frugt, hvis klasse, størrelse, form, vægt eller farve afviger fra de fastlagte kriterier, mærkes med »Limone dell'Etna« BGB og kan anvendes udelukkende til forarbejdning. Sådan frugt må ikke sælges til den endelige forbruger som frisk frugt.

3.3.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

—

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Alle etaper af produktionen af »Limone dell'Etna« skal finde sted i det geografiske område, der er beskrevet i afsnit 4 herunder.

3.5.   Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

»Limone dell'Etna«-citroner kan overgå til forbrug enten i løs vægt eller i enhver type emballage, der overholder gældende lovgivning.

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Etiketter skal være fastgjort på alle de stykker frugt, der overgår til forbrug i løs vægt. Etiketterne skal være forsynet med »Limone dell'Etna« BGB-logoet, der er beskrevet og vist nedenfor.

»Limone dell'Etna«-citroner må også overgå til forbrug via detailsalg, hvis de er forsynet med en fuldt synlig mærkning, der indeholder de samme oplysninger som dem, der kræves på emballagen.

Citroner bestemt til forarbejdning, som ikke må sælges til den endelige forbruger som frisk frugt, kan sælges »løst« uden etiket, i pakninger eller beholdere der overholder gældende lovgivning, og som på mindst en af siderne klart og tydeligt har ordlyden »Limone dell'Etna IGP destinato alla trasformazione« [»Limone dell'Etna« BGB bestemt til forarbejdning] med angivelse af sort og vareparti, eller direkte fra særlige køretøjer, hvori der ikke må forefindes nogen anden frugt end »Limone dell'Etna« BGB.

Mærkningen på emballagen skal klart og tydeligt fremhæve ikke blot det europæiske BGB-symbol, logoet for »Limone dell'Etna« BGB som beskrevet nedenfor og de oplysninger, loven kræver, men også sort, produktklasse og størrelse. Brugen af private mærker er tilladt, forudsat at de ikke vildleder forbrugerne, og at de overholder gældende lovgivning. Det er forbudt at tilføje andre beskrivelser og anden ordlyd end det, der udtrykkeligt er tilladt ifølge varespecifikationen, herunder tillægsord som »fine« [fin], »superiore« [høj kvalitet], »selezionato« [udvalgt], »scelto« [udsøgt] og lignende. Anprisninger må ikke anvendes.

Logo for »Limone dell'Etna« BGB

Logoet afbilder to citroner og har ordlyden »Limone dell'Etna IGP« [Limone dell'Etna BGB]

Logoet må ikke på nogen måde ændres, og det må heller ikke bruges eller ændres delvist.

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Det geografiske område, hvor »Limone dell'Etna«-citroner dyrkes, ligger i Catania-provinsen langs landstriben mellem det Joniske Hav og Etna, og det omfatter følgende kommuners administrative områder: Aci Bonaccorsi, Aci Castello, Aci Catena, Aci Sant'Antonio, Acireale, Calatabiano, Castiglione di Sicilia, Fiumefreddo di Sicilia, Giarre, Mascali, Piedimonte Etneo, Riposto, Santa Venerina, San Gregorio di Catania, Valverde og Zafferana Etnea.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Produktets tilknytning til det geografiske område er det bærende element, der gør produktet enestående, og som giver frugten sin karakteristiske kvalitet.

Navnet »Limone dell'Etna« betegner citroner dyrket i området på Etnas lavere skråninger og vækker minder om den særlige kvalitet og de særlige egenskaber, der er typiske for området, og de traditioner, der er blevet videregivet gennem generationer i mere end to århundreder.

Hvad angår kvalitetsegenskaber er »Limone dell'Etnas« skal meget rig på oliekirtler og indeholder æteriske olier af en høj aromatisk kvalitet. Især er »citral« (en blanding af aldehyderne geraniol og neral) afgørende for den tydelige, karakteristiske citronsmag.

Kvaliteten af de æteriske olier i »Limone dell'Etna« giver frugten en særlig karakter, som forbrugerne sætter stor pris på. Disse egenskaber har også været genstand for en undersøgelse. Især undersøgelser foretaget af det tidligere Experimental Institute for Citrus Fruit — nu det Acireale-baserede Olive, Fruit and Citrus Research Centre under Council for Agricultural Research and Agricultural Economics Analysis (CREA-OFA) — og af institut for organisk kemi ved universitetet i Messina, af kvaliteten af de essenser, der udvindes af citroner af »Femminello«-sorten, indsamlet i typiske sicilianske områder, som har vist, at de æteriske olier udvundet af frugt fra »Limone dell'Etnas« produktionsområde, er karakteriseret ved et gennemsnitligt citralindhold (3,61 %), der er højere end det i citroner fra andre undersøgte områder, nemlig Siracusa (3,49 %) og Bagharia (3,29 %) (Kilde: Industrie e Conserve No 2, 1969, s. 110-116).

Det samme er konstateret for »Monachello«-sorten af »Limone dell'Etna«. Ifølge en anden undersøgelse foretaget af CREA-OFA af kvaliteten af essenser udvundet af citroner af »Monachello«-sorten er de æteriske olier udvundet af frugt i »Limone dell'Etnas« produktionsområde karakteriseret ved et højere gennemsnitligt citralindhold, eftersom deres indhold af geraniol og neral på henholdsvis 1,67 % og 0,82 % er højere end det i citroner fra Lascari (i Palermo-provinsen) (0,70 hhv. 0,59 % og 0,85 hhv. 0,72 %) og Barcellona Pozzo di Gotto (i Messina-provinsen) (1,15 % hhv. 0,77 %) (Kilde:»Contributo alla conoscenza delle essenze di limone di alcune cultivar italiane« i Rivista Italiana Essenze, Profumi, Piante Officinali, Aromi, Saponi, Cosmetici, Volume XLVII, No 7, juli 1965, s. 370-377; »Ricerche sugli olii essenziali del flavedo di 44 cloni di limone« i Essenze Derivati Agrumari, Volume LVII, No 3, juli-september 1987; »Determinazione delle caratteristiche analitiche e della composizione enantiomerica di oli essenziali agrumari ai fini dell'accertamento della purezza e della qualità« i Essenze Derivati Agrumari, Volume 74, No 1, januar-april 2004).

»Limone dell'Etna«-citronernes kvalitet kan tilskrives det faktum, at de udvikles og modnes i meget særegne omgivelser i forhold til jordbund og klima, med vulkanske jordbundsforhold der er typiske for områderne tæt på Etna-vulkanen og et klima, som er gjort mildere af havet.

»Limone dell'Etna«-citroner dyrkes i vulkansk jord i forskellige udviklingsstadier, hvilende på gamle vulkanske, litologiske formationer. Jordbunden er ensartet hvad angår kornstørrelse og tekstur: Den bakkede del af det beskrevne område har et forholdsvis tyndt jordlag, meget stenet på overfladen, med en sandet tekstur og mange sten, mens den kystnære del af jorden er mere udviklet, med dybere jordlag og med en sandet-leret tekstur (Kilde: Chemical/Agricultural Laboratory, SOAT (Operational Unit for Technical Assistance), Acireale).

Hertil kommer undersøgelser foretaget af CREA-OFA (Acta Italus Hortus, No. 9, 2013, s. 61-65; Food Chemistry, No. 211, 2016, s. 734-740), som har vist, at »Limone dell'Etna« har et højt indhold af mangan og strontium på grund af den særlige, overvejende vulkanske, jordbund, som skyldes tilstedeværelsen af Etna-vulkanen og de basaltiske klippers sammensætning.

Ud over disse jordbundsegenskaber bidrager andre naturbestemte faktorer til at skabe optimale betingelser for dyrkningen af »Limone dell'Etna«.

De faktorer, der påvirker klimaet i »Limone dell'Etnas« produktionsområde, er først og fremmest temperatur og topografi.

Temperaturerne er stærkt påvirkede af det nærliggende Joniske Hav og tilstedeværelsen af den komplekse vulkan Etna. Gunstige temperaturer betyder, at citrondyrkning gennem århundreder har spredt sig langs Etnas kyststrækning og i bakkerne, der ligger direkte ned til kysten, i et område mellem Alcantara-floden mod nord og den nordlige grænse for Cantania-kommunen mod syd.

Topografien spiller en afgørende rolle i forhold til nedbør: I en højde, der er kendetegnet ved et halvtørt eller tørt klima, leder vulkanens tilstedeværelse til store mængder nedbør, hvilket i citronproduktionsområderne løber op i 600-700 mm/år. Sommerstorme, som er relativt hyppige på bjergets østvendte side, bidrager til at holde temperaturerne nede.

Aflæsningerne af luftfugtigheden på Etnas østvendte side, især på CREA-OFAs vejrstation i Acireale (194 m over havets overflade), viser, at den gennemsnitlige årlige fugtighed over de seneste 27 år (1990-2017) har været omkring 67 %, med en gennemsnitlig maksimumværdi, der ikke overskrider 88 % og gennemsnitlige minimumværdier, der ikke ligger under 43 %.

Sol og vind er andre vigtige klimafaktorer, der har afgørende betydning for afgrøderne.

Det gennemsnitlige antal solskinstimer, der er registreret i den månedlige bulletin (fra 1936 til 1939) på Collegio Pennisi Monitoring Station (Kilde: Il clima di Acireale nei suoi elementi metereologici anno 1943) viser, at antallet af solskinstimer i Acireale overstiger antallet i andre byer. Dette bekræftes af aflæsninger af skydækket på samme overvågningsstation.

Et særligt kendetegn, der kun findes i »Limone dell'Etna«-området, er den specielle dyrkningsteknik, der kendes som »forzatura« [»tvang«] eller »secca« [»tør«]. Den gør det muligt for de lokale producenter at dyrke frugt om sommeren, og det er en typisk teknik i »Limone dell'Etnas« dyrkningsområde.

Teknikken, som gør det muligt at tvinge træet til blomstring om sommeren og til at give frugt fra maj til september det følgende år, blev udviklet for tre århundreder siden af specialister i det joniske/Etnas område. Den er blevet videregivet gennem generationer i over to århundreder og er stadig i dag typisk for kystområdet ved Acireale. Der vandes ikke i juni/juli måned, hvilket forårsager vandmangel i træet. Ved gradvist at øge vandingen og stimulere den kvælstofbaserede gødningsproces efter denne periode vækker man træet fra dets tvungne dvale, hvilket afstedkommer en ny blomstring, der giver frugt det følgende år. Den frugt, man opnår ved denne teknik, er kendt som »verdelli«.

Forbindelsen mellem billedet af Etna og citrondyrkning går meget langt tilbage, som man kan se det af det papir, i hvilket citronerne blev emballeret helt tilbage fra århundredets begyndelse.

Referencer til citrondyrkning ved Etna kan også findes i romaner fra denne periode. I 1894 skrev Federico De Roberto i I Vicerè [»Vicekongerne«] om arbejdet med at genindvinde jord og søge efter vand ved at »grave gennem den flere århundreder gamle lava ved Mongibello« for at plante appelsiner og citroner.

Citrondyrkningen ved Etna er kendt for sin traditionsrige produktion, der har været et særkende i mere end to århundreder. En litteratursøgning afslører et værk af stor historisk og videnskabelig interesse, nemlig den undersøgelse af citrondyrkning ved Etna, som blev udført af Giulio Savastano, en anerkendt forsker fra det tidlige 20. århundrede, og som blev udgivet i 1922 i Annali della Regia Stazione Sperimentale di Agrumicoltura e Frutticoltura di Acireale under titlen »La biologia colturale del limone nel versante orientale etneo«. I denne tekst nævner Savastano de historiske, biologiske og agronomiske årsager til, at citrontræer har fundet et så ideelt miljø som det på kyststrækningen på Etnas østside, som han beskriver som »regione etnea del limone« [Etnas citronregion], hvilket nu 100 år senere svarer til »Limone dell'Etnas« geografiske område.

Stednavne som Riviera dei Limoni og Città del Lemone Verdello, som stadig er almindeligt brugte, vidner om, hvor vigtig historien om citrondyrkning er for dette område.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i denne forordning)

Den konsoliderede udgave af varespecifikationen kan ses på webstedet: http://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/3335

eller alternativt

ved at gå direkte til hjemmesiden for ministeriet for landbrugs-, fødevare- og skovbrugspolitik (www.politicheagricole.it), klikke på »Qualità« (øverst til højre på skærmen), dernæst på »Prodotti DOP IGP STG« (til venstre på skærmen) og til sidst på »Disciplinari di Produzione all'esame dell'UE«.

---

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2020/C 204/19)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse

ENHEDSDOKUMENT

»Malostonska kamenica«

EU-nr.: PDO-HR-02426 — 22.8.2018

BOB (X) BGB ()

1.   Betegnelse

»Malostonska kamenica«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Republikken Kroatien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.7. Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Taksonomisk tilhører »Malostonska kamenica« arterne af europæisk østers Ostrea edulis Linnaeus, 1758.

»Malostonska kamenica« er et asymmetrisk, uligeskallet, til tider skrøbeligt skaldyr med fast struktur og en uregelmæssig oval form og uregelmæssige kanter. Venstre (nedre) skal er hul, mens den højre (øvre) skal er flad og lukker ned i venstre skal. Skallerne har en gullig, gråbrun eller gulgrøn farve med lilla eller rødligt skær. Skalformen består af koncentriske kamme eller linjer, riller og ribber og bladagtige flager. Der kan også forekomme radialriller og -ribber. Skallens inderside har en perlemorshvid farve, undertiden med flerfarvede pletter.

Det meste af hulrummet i skallen er fyldt med blødt væv — eller »kød« — som kan spises uden forudgående varmebehandling. Kødet i visceraldelen er kendetegnet ved en skinnende, hvid-gullig, fast, kugleformet og opsvulmet fedtstruktur, mens kappens kanter er meget mørke, typisk sorte, og de står derfor i stærk kontrast til den lyse og skinnende visceraldel.

Ved markedsføringen skal »Malostonska kamenica« være levende og have følgende egenskaber:

—	Skallerne skal være hele, uden skader eller deformation og skal være renset for skadegørere og andre urenheder.

—

Kødet skal have en fedtet konsistens, der smelter i munden og er blød og har et saftigt bid. Det skal have en karakteristisk, sød og salt, afbalanceret smag, der bunder i kombinationen af den søde og intense smag fra visceraldelen og den behagelige havmineralagtige smag domineret af en aroma af jod, der bliver på tungen.

—	Indholdet af kulhydrater i kødet skal være mindst 25 mg/g tørstof.

—	Kødindeksværdien, dvs. andelen af kød i forhold til hele skaldyrets vægt (vægt af vådt kød/vægt af hele skaldyret × 100), skal være større end 10,5 fra februar til juli og i september og over 6,5 resten af året.

—	På samme måde som kødet skal skallens inderside indeholde en karakteristisk, gennemsigtig og klar skalvæske, som er karakteriseret ved en forfriskende duft af tang i tidevandsområdet.

—	Den enkelte østers skal have en længde på mindst 7 cm, en mindstevægt på 60 g.

3.3.   Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

—

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Den første opdrætsfase består i høsten af unge »Malostonska kamenica«. Dette omfatter forberedelse og anbringelse af indsamlere til ungøsters samt vurdering og sortering af egnede ungøsters. Anden fase omfatter opdræt af ungøsters i avlsbrug, indtil de har nået den kommercielle længde. Der skelnes mellem to opdrætsmetoder: opdræt i kasser og net samt cementering. Disse to metoder kombineres typisk.

Opdræt af »Malostonska kamenica« finder sted i flydende brug.

Alle ovennævnte faser af produktionen af »Malostonska kamenica« indtil høsten med henblik på markedsføring skal finde sted i det i punkt 4 afgrænsede geografiske område.

3.5.   Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til

—

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til

Ved markedsføring af produktet med enhver type forpakning skal mærkningen indeholde navnet »Malostonska kamenica« og tydeligt kunne skelnes fra nogen anden påskrift (typografi), hvad størrelsen, skrifttypen og farven angår.

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Det geografiske område, hvor alle »Malostonska kamenica«-produktionsfaserne finder sted, omfatter de farvande i Mali Ston-bugten, som tilhører Republikken Kroatien. Mali Ston-bugten udgør en 28 kilometer lang forlængelse af floden Neretva, der strækker sig mellem fastlandets kyster og Pelješac-halvøen i nord-vestlig/syd-østlig retning. Det bredeste sted er den 6,1 km bred — mellem havnen i Drače og Soline-vigen. Bugten dækker området fra Kuta-vigen i den ene ende til Rat-odden på Pelješac og Rivine-odde på fastlandet i den anden ende, hvor bugten er 4,5 km bred.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Kendetegnet ved »Malostonska kamenica« er baseret på Mali Ston-bugtens særlige naturforhold, som har ført til, at området er blevet udpeget som et beskyttet naturområde, og på den ekspertise, der er blevet udviklet gennem århundreder med opdræt af østers i Mali Ston-bugten. De enestående egenskaber ved Mali Ston-bugtens farvande, den optimale mængde og sammensætning af fødevaren, havvandets fremragende kvalitet og udnyttelsen af traditionel viden og ekspertise afspejles alle direkte i dette værdsatte produkts kvalitet og organoleptiske egenskaber.

5.1.   Det geografiske områdes egenart

Mali Ston-bugten har historisk set været kendt som det sted, hvor der bliver opdrættet »Malostonska kamenica«. Bugtens særlige økologiske forhold har gjort, at videnskabsfolk har vist interesse for bugten og gennemført tilbundsgående undersøgelser her siden 1979. Resultaterne af denne forskning førte til, at de kompetente statslige organer i 1983 udpegede det som beskyttet område. Området har indtil i dag været beskyttet som et særligt havreservat.

Mali Ston-bugten er kendetegnet ved en betydelig tilførsel af ferskvand fra kilder under havet, floden Neretva og nedbør, der skylles ind fra fastlandet. Vandet fungerer som en specifik temperatur- og saltregulator og tilfører næringsstoffer til Mali Ston-bugten, hvilket gør området meget produktivt. Mali Ston-bugten er lavvandet med en middeldybde på 15 m og en mudret havbund. Dette bidrager både til opretholdelse af de særlige økologiske forhold for opdræt af skaldyr og gavner produktionsteknikkerne.

De særlige kendetegn ved Mali Ston-bugtens geografiske kystområde findes i vegetationen, som domineres af kratskov og stenegskov, hvis planterester aflejres på den øverste kystjord og forhindrer jorderosion. Vegetationen muliggør en gradvis strømning af næringsstoffer (phosphater, silicater, nitrater) og mineraler fra fastlandet til havet, hvilket bidrager til en afbalanceret udvikling af fytoplanktonbestandene, der tilfører en række vigtige næringsstoffer til »Malostonska kamenica«.

Farvandenes karakteristika påvirkes også af vindene. Under påvirkning af norden- og søndenvinde forlader vandet Mali Ston-bugten i overfladelaget og løber ind i bugten i bundlaget, hvorved der føres arter af dybhavsplankton med. Som modsætning hertil forstærker de kraftige vestlige vinde effekten af floden Neretva, som reducerer saltindholdet. Den lave vanddybde fører til stærke havstrømme i forskellige retninger. Herved sker der en gennemluftning af bugtens havvand. Dette sikrer en god fordeling af planktonnæring.

Kombinationen af den konstante strøm af næringsstoffer fra fastlandet, de kraftige strømme, vindens indvirkning og de termohaline egenskaber danner en specifik planktonsammensætning. Der er fundet i alt 195 mikrofytoplanktonarter i Mali Ston-bugten. Diatomer og gymnodinioid-dinoflagellater dominerer året rundt, mens der om vinteren udvikles en tæt bestand af mikrozooplankton i bugten, især grupper af tintinnider, dannet af 20 arter.

Traditionen for opdræt af skaldyr i Mali Ston-bugten med særligt fokus på østers går helt tilbage til Romerriget (Pliny — Naturalis Historia) og republikken Dubrovnik (bekendtgørelse fra fyrsten af Ston fra 1641). Den første foreliggende arkivfortegnelse om, hvordan indsamlingen af østers foregik fra naturlige yngleanlæg, og om semi-opdræt i Mali Ston-bugten stammer fra 1573. Allerede i det 16. århundrede var østersopdrættet veletableret. Dengang blev aktiviteterne varetaget af repræsentanter for republikken Dubrovnik i Ston. Det første kommercielle skaldyrbrug på den dalmatinske kyst blev grundlagt af kaptajn Stijepo Bjelovučić i Sutvid-vigen ud for Drače i 1889, hvilket i væsentlig grad forbedrede østersopdrætsteknikken i området.

Den århundredgamle tradition med østersopdræt i Mali Ston-bugten har resulteret i en akkumulering af specifik knowhow og ekspertise blandt de lokale skaldyrsavlere. Avlerne blev med tiden i stigende grad fortrolige med produktionsområdets kendetegn, idet de hele tiden tilpassede og forbedrede deres opdrætspraksis for at forbedre kvantiteten og kvaliteten af de opdrættede østers.

En af opdrætsmetoderne er knyttet til Mali Ston-bugtens omfattende produktion af plankton, som har en positiv indvirkning på østersenes vækst og tilstand, men også fremmer den intense vækst af skadegørere, som bremser østersudviklingen. Det er grunden til, at de lokale avlere hyppigere renser deres østers for disse skadegørere og kun udvælger de bedste østers til videre opdræt. Østers er meget følsomme i de tidlige faser, hvorfor skadegørerne fjernes med hænderne. På den måde er det muligt at undersøge de enkelte østers inden udvælgelse eller kassering. Ovenstående proces udføres tre til fem gange i løbet af en enkelt produktionscyklus for at avle østers af den bedste kvalitet.

5.2.   Nærmere oplysninger om produktets kvalitet

»Malostonska kamenicas« særlige kendetegn er primært baseret på kødets organoleptiske egenskaber.

Kødet fra »Malostonska kamenica« er karakteriseret ved en fast, kugleformet og opsvulmet fedtstruktur med en skinnende hvid-gullig farve, der udvikler sig som følge af akkumuleringen af glycogen i visceraldelen. Glycogen er et reservestof og en energikilde til at opbygge og udvikle gonadalvæv under gydeprocessen. Det lagres i visceraldelen over gællerne, mellem adduktor- og ledmusklerne. Glycogen er et polysaccharid af glukose, der tegner sig for næsten den samlede kulhydratandel i østerskødet. »Malostonska kamenica« har det højeste glycogenindhold i kødet om vinteren og i det tidlige forår, hvilket betyder, at østersene i denne periode er tykkest og fedest.

Ud over fedtvævet eller »kødet« indeholder skallens inderside på »Malostonska kamenica« også en karakteristisk, gennemsigtig og klar skalvæske, som er karakteriseret ved en forfriskende duft af tang i tidevandsområdet.

Kødet har en fedtet konsistens og er blødt og har et saftigt bid, med en særlig, sød og salt, afbalanceret smag. Smagen bunder i kombinationen af den søde og intense smag fra visceraldelen og en behagelig havmineralagtig smag domineret af en aroma af jod, der bliver på tungen. Visceraldelen smelter — med sin glycogenreserve — i munden og fremkalder en særegen, sød og intens smag. Den karakteristiske mineralagtige smag er resultatet af en kombination af de mineraler, der er indeholdt i kødet, og skalvæsken.

Kulhydratindholdet i kødet fra »Malostonska kamenica«, som næsten udelukkende består af glycogen, varierer alt efter årstiden. For at sikre minimumskvaliteten for »Malostonska kamenica« med hensyn til produktets genkendelige saftighed og sødme skal kødet have et kulhydratindhold på mindst 25 mg/g tørstof.

»Malostonska kamenicas« kommercielle kvalitet bestemmes hovedsagelig af den mængde kød, der befinder sig inde i kappehulrummet, dvs. af kødindekset. I en videnskabelig undersøgelse har A. Gavrilović m.fl. undersøgt kvaliteten af kødet fra »Malostonska kamenica« i Mali Ston-bugten. De kunne konkludere, at »Malostonska kamenica« ifølge den franske standard (IFREMER, 2003) kan opdeles i tre forskellige kvalitetsgrupper efter kødindeksværdien (vægt af vådt kød/vægt af hele skaldyret × 100). Kødindekset viser, at »Malostonska kamenica« ifølge den franske standard i syv af årets måneder (fra februar til juli og i september) tilhører topkategorien (catégorie spéciale, med et kødindeks på > 10,5) og resten af året den fortræffelige kategori (catégorie fine, med et kødindeks på 6,5-10,5). Der blev ikke fundet nogen i den laveste kategori, »ikke-klassificeret« (non classées, kødindeks < 6,5). Dette tyder på, at »Malostonska kamenica« er af en enestående kvalitet året rundt, navnlig i betragtning af, at selv i den lavere kategori »fortræffelig« ligger værdierne meget tæt på den højeste standard for denne kategori (A. Gavrilović m.fl., Utjecaj indeksa kondicije i stupnja infestacije ljušture polihetom Polydora spp. na kvalitetu europske plosnate kamenice Ostrea edulis (Linneaus, 1758) iz Malostonskog zaljeva, 2008).

Resultaterne af genetiske analyser peger også på »Malostonska kamenicas« særlige karakter, hvilket bekræfter bestandens genetiske mangfoldighed, som adskiller sig fra andre østersbestande, der blev analyseret med hensyn til antallet af forskellige haplotyper (bilag 4.20 Ruđer Bošković Institute, slutrapport vedrørende et projekt med titlen Zaštita proizvodnje malostonske kamenice dokazivanjem autohtonosti, 2009).

»Malostonska kamenica« er opkaldt efter Mali Ston-bugten, hvor østersen opdrættes. Navnet opstod og begyndte at blive anvendt i daglig tale i 1970'erne (A. Šimunović, Problemi uzgoja kamenica u Malostonskom zaljevu, 1975).

Den anerkendelse, som »Malostonska kamenica« nyder godt af, fremgår af en spørgeundersøgelse, der blev foretaget i hele Kroatien. Resultaterne af undersøgelsen, der blev gennemført på et udvalg af 1 000 respondenter i seks regioner i Kroatien, peger i retning af en høj grad af anerkendelse af »Malostonska kamenica«. 56 % af de adspurgte kunne svare bekræftende på spørgsmålet »Har du hørt om Malostonska kamenica?«

Sidst i det 19. århundrede blev »Malostonska kamenica« præmieret med flere udmærkelser. Den vandt Grand Prix-prisen på verdensudstillingen i London i 1936 og fik guldmedalje for kvalitet.

5.3.   Sammenhængen mellem det geografiske område og produktet

»Malostonska kamenicas« særlige kendetegn opstår under påvirkning af miljøfaktorer i det geografiske område, hvor de opdrættes, og er delvis et resultat af de traditionelle opdrætsmetoder, der anvendes af lokale skaldyrsavlere.

En vigtig miljøfaktor er det ferskvand, der strømmer ind i Mali Ston-bugten fra forskellige kilder. Dette ferskvand reducerer saltindholdet i havvandet og fungerer samtidig som varmeregulator. Ved at nedbringe havvandets årstidsbetingede temperaturudsving og saltindholdet reduceres disse faktorers negative indflydelse på østersenes vækst og udvikling. Derudover tilføres der gennem ferskvandet næringsstoffer til Mali Ston-bugten, hvilket gør området meget produktivt, og den særlige vegetation muliggør en gradvis strøm af næringsstoffer (phosphater, silicater, nitrater) og mineraler fra fastlandet til havet, hvilket bidrager til en afbalanceret udvikling af fytoplanktonbestandene, der tilfører »Malostonska kamenica« en række vigtige næringsstoffer. Den regulerede temperatur og det regulerede saltindhold samt den ensartede udvikling af bestandene af fyto- og mikrozooplankton afspejles i det konstant høje kødindeks for »Malostonska kamenica« året rundt. Dette bekræfter sammenhængen mellem de særlige forhold i bugten og østersenes kvalitet hele året. Ud over at tilføre næringsstoffer øger den forhøjede tilstrømning af ferskvand også koncentrationen af mineraler i Mali Ston-bugten, hvilket igen påvirker akkumuleringen af disse mineraler — især zink, jern og jod — i østerskødet.

De specifikke økologiske forhold i Mali Ston-bugten og dens geografiske isolation kan også have påvirket »Malostonska kamenicas« biologiske specificitet som afspejlet i dens genetiske mangfoldighed i forhold til andre bestande. Det faktum, at »Malostonska kamenica« er fuldt ud tilpasset til det lokale miljø kombineret med traditionel opdrætspraksis, gør det muligt at indfri det genetiske potentiale fuldt ud, hvilket i sidste ende kan ses i produktets særlige organoleptiske egenskaber.

De specifikke økologiske forhold i Mali Ston-bugten har en positiv indvirkning på det reproduktive kredsløb for »Malostonska kamenica«, hvilket resulterer i en halvårlig gydningscyklus med høje koncentrationer af larver. Mali Ston-bugten har den højeste koncentration af larver i Adriaterhavet og er det eneste område i Adriaterhavet, hvor der kan høstes larver to gange om året (M. Meštrov og A. Požar-Domac, Bitna svojstva ekosistema Malostonskog zaljeva i zaštita, 1981, A. Šimunović, Stanje i problemi uzgoja kamenice i dagnje u Malostonskom zaljevu, 2001). Foruden fremhævelsen af de yderst gunstige betingelser for østersopdræt i Mali Ston-bugten bekræfter den halvårlige gydningscyklus endnu en gang »Malostonska kamenicas« særlige karakter og evne til at indfri sit specifikke genetiske potentiale fuldt ud.

Brugen af traditionelle opdrætsmetoder, herunder hyppig manuel rensning for skadegørere, og den særlige østersudvælgelsesmetode, hvor kun de bedste udtages til videre opdræt, påvirker østersenes filtreringskapacitet og deres evne til at vokse, dvs. deres vækst og udvikling. Den manuelle rensemetode, der anvendes af skaldyrsavlerne i Mali Ston-bugten, reducerer kraftigt forekomsten af polychaeta Polydora sp., som har en negativ indvirkning på østersenes tilstandsindeks og organoleptiske egenskaber. Østersskallerne i Mali Ston-bugten fremviser et meget lavere antal polychaeta sammenlignet med andre produktionsområder. Lokale skaldyrsavlere har lært af erfaring, at undersøgelse og rensning af østers tre til fem gange i løbet af en produktionscyklus sikrer en maksimal filtreringskapacitet, hvilket ikke kun påvirker næringsindholdet, men også det reproduktive kredsløb og absorptionen af mineraler samt den karakteristiske »Malostonska kamenica«-smag.

Genetisk specificitet, mangfoldigheden og kombinationen af planktonarter, det specifikke reproduktive kredsløb, mineraltilstrømningen fra fastlandet, kraftige havstrømme, havvandets kvalitet og gode gennemluftning og udnyttelsen af traditionel ekspertise hos lokale skaldyrsavlere: Kombinationen af alle disse faktorer resulterer i »Malostonska kamenicas« høje kvalitet og særlige, genkendelige organoleptiske egenskaber.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i nærværende forordning)

https://poljoprivreda.gov.hr/UserDocsImages/arhiva/datastore/filestore/82/Specifikacija-Malostonska-kamenica-11.pdf

---

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.