ISSN 1977-0871 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
C 195 |
|
![]() |
||
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
63. årgang |
Indhold |
Side |
|
|
II Meddelelser |
|
|
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
Europa-Kommissionen |
|
2020/C 195/01 |
Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.9746 — Fyffes Limited/van Wylick GmbH) ( 1 ) |
|
2020/C 195/02 |
Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.9696 — ArcelorMittal Neel Tailored Blanks/TT Steel Service India/JV) ( 1 ) |
|
IV Oplysninger |
|
|
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
Europa-Kommissionen |
|
2020/C 195/03 |
|
V Øvrige meddelelser |
|
|
PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN |
|
|
Europa-Kommissionen |
|
2020/C 195/04 |
Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.9716 — AMS/OSRAM) ( 1 ) |
|
|
ANDET |
|
|
Europa-Kommissionen |
|
2020/C 195/05 |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
DA |
|
II Meddelelser
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Europa-Kommissionen
10.6.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 195/1 |
Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion
(Sag M.9746 — Fyffes Limited/van Wylick GmbH)
(EØS-relevant tekst)
(2020/C 195/01)
Den 8. april 2020 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:
— |
under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor |
— |
i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32020M9746. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten. |
10.6.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 195/2 |
Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion
(Sag M.9696 — ArcelorMittal Neel Tailored Blanks/TT Steel Service India/JV)
(EØS-relevant tekst)
(2020/C 195/02)
Den 22. april 2020 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:
— |
under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor |
— |
i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32020M9696. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten. |
IV Oplysninger
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Europa-Kommissionen
10.6.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 195/3 |
Euroens vekselkurs (1)
9. juni 2020
(2020/C 195/03)
1 euro =
|
Valuta |
Kurs |
USD |
amerikanske dollar |
1,1294 |
JPY |
japanske yen |
122,14 |
DKK |
danske kroner |
7,4568 |
GBP |
pund sterling |
0,89120 |
SEK |
svenske kroner |
10,4188 |
CHF |
schweiziske franc |
1,0770 |
ISK |
islandske kroner |
149,70 |
NOK |
norske kroner |
10,5418 |
BGN |
bulgarske lev |
1,9558 |
CZK |
tjekkiske koruna |
26,634 |
HUF |
ungarske forint |
345,00 |
PLN |
polske zloty |
4,4464 |
RON |
rumænske leu |
4,8365 |
TRY |
tyrkiske lira |
7,6859 |
AUD |
australske dollar |
1,6267 |
CAD |
canadiske dollar |
1,5187 |
HKD |
hongkongske dollar |
8,7530 |
NZD |
newzealandske dollar |
1,7375 |
SGD |
singaporeanske dollar |
1,5708 |
KRW |
sydkoreanske won |
1 353,30 |
ZAR |
sydafrikanske rand |
18,8935 |
CNY |
kinesiske renminbi yuan |
8,0025 |
HRK |
kroatiske kuna |
7,5719 |
IDR |
indonesiske rupiah |
15 917,20 |
MYR |
malaysiske ringgit |
4,8287 |
PHP |
filippinske pesos |
56,521 |
RUB |
russiske rubler |
77,7388 |
THB |
thailandske bath |
35,418 |
BRL |
brasilianske real |
5,4944 |
MXN |
mexicanske pesos |
24,5766 |
INR |
indiske rupee |
85,3085 |
(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.
V Øvrige meddelelser
PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
Europa-Kommissionen
10.6.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 195/4 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag M.9716 — AMS/OSRAM)
(EØS-relevant tekst)
(2020/C 195/04)
1.
Den 29. maj 2020 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 og efter henvisning i henhold til artikel 4, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:
— |
AMS (Østrig) |
— |
OSRAM (Tyskland). |
AMS erhverver enekontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele OSRAM. Den planlagte fusion gennemføres gennem et offentligt overtagelsestilbud fremsat den 7. november 2019.
2.
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:
— |
AMS: leverer højtydende sensorteknologi til slutmarkederne inden for forbrugerprodukter, kommunikation, bilindustrien, industrisektoren og sundhedssektoren med fokus på tre strategiske søjler: optiske sensorer, billed- og lydsensorer |
— |
OSRAM: leverer belysningsløsninger og lyssensorer, visualisering og lysbaserede behandlinger, der omfatter systemer såsom LED og andre halvlederbaserede teknologier, herunder infrarøde lysgivere, lasere og sensorer, samt lysstyringssystemer, traditionelle lamper og speciallamper. |
3.
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.
4.
Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:
M.9716 — AMS/OSRAM
Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:
E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu
Fax +32 22964301
Postadresse:
Europa-Kommissionen |
Generaldirektoratet for Konkurrence |
Registreringskontoret for fusioner |
1049 Bruxelles/Brussel |
BELGIEN |
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).
ANDET
Europa-Kommissionen
10.6.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 195/6 |
Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
(2020/C 195/05)
Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).
MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING
»Eger/Egri«
Referencenummer: PDO-HU-A1328-AM04
Meddelelsesdato: 16. februar 2020
BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING
1. Ændring af det maksimale totale syreindhold fra 6 g/l til 7 g/l for vinene Classicus Bikavér, Classicus Siller, Classicus Rød, Superior Bikavér, Superior Rød, Grand Superior Bikavér og Grand Superior Rød
a) |
Afsnit i produktspecifikationen, som berøres:
|
b) |
Det berørte afsnit i enhedsdokumentet:
|
c) |
Begrundelse: På grund af det kølige klima (bjergbrise-dalbrise) og jordbundens mineralrigdom og de forskelligartede jorde i det afgrænsede område har vine fremstillet af blå druer en mere kompleks syrestruktur og kan efter lagring have et meget højt syreindhold ud over at være fløjlsagtige. Denne ændring gør det muligt at bevare vinenes frugtagtige karakter i længere tid. |
2. Ændring af det minimale virkelige alkoholindhold fra 12,5 % vol. til 12 % vol. for alle Superior- og Grand Superior-vine undtagen sent høstede Superior-vine
a) |
Afsnit i produktspecifikationen, som berøres:
|
b) |
Det berørte afsnit i enhedsdokumentet:
|
c) |
Begrundelse: Ændringen bidrager til at garantere kompleksiteten i navnlig tørre vine, som har udprægede frugtige noter på grund af minimumsindholdet af restsukker. Det store tab af alkohol under lagringen i små trætønder berettiger også muligheden for at klassificere trendy vine med lavt alkoholindhold som Superior eller Grand Superior, såfremt de opfylder de relevante organoleptiske kriterier. Dette forstærker »Egri«-karakteren (køligt klima) ved at hindre vinene i at blive »flade«. |
3. Undtagelse fra bestemmelsen om obligatorisk lagring i seks måneder i trætønder af Classicus Bikavér-vine fremstillet af sorterne blauburger, kadarka, kékoportó og turán
a) |
Afsnit i produktspecifikationen, som berøres:
|
b) |
Det berørte afsnit i enhedsdokumentet:
|
c) |
Begrundelse: Eftersom vine fremstillet af disse fire tidligt modne druesorter har et lavt tanninindhold, giver det ikke mening at stille strenge krav til udvikling af deres karakter med henblik på at opretholde frisk frugtagtighed på længere sigt som fastlagt i den organoleptiske beskrivelse af Classicus Bikavér. |
4. Ændring af obligatoriske ønologiske fremgangsmåder i forbindelse med lagring af Superior Bikavér i 12 måneder i trætønder og med hensyn til turán-druesortens andel i Grand Superior Bikavér
a) |
Afsnit i produktspecifikationen, som berøres:
|
b) |
Det berørte afsnit i enhedsdokumentet:
|
c) |
Begrundelse: Denne ændring vil standardisere reguleringen af Bikavér-produktionen på de to klassifikationsniveauer. Det bliver følgelig muligt at vælge vinens lagringsperiode alt efter druernes kvalitet i høståret. Den grundlæggende forskel mellem Superior og Grand Superior bliver derfor ikke lagringstiden, men i højere grad en sondring mellem de to vine ud fra koncentration og specifik aroma (i henhold til den nye forordning skal Grand Superior-vine identificeres ved deres oprindelsesskråning, og vine identificeret ved deres oprindelsesskråning skal være Grand Superior-vine). Vinenes egenskaber bliver desuden mere ensartede i en standardiseret produktion, og forbrugerne bliver bedre i stand til at skelne mellem de tre kategorier af Bikavér-vine. |
5. Fjernelse af kravet om at anvende trætønder til lagringsperioden på seks måneder til vinene Grand Superior Hvid og Csillag
a) |
Afsnit i produktspecifikationen, som berøres:
|
b) |
Det berørte afsnit i enhedsdokumentet:
|
c) |
Begrundelse: For vine fremstillet af hvide druer er lagring i trætønder ikke nødvendig for alle årgange. Dynamiske, friske frugtige noter er vigtige organoleptiske bestanddele i Grand Superior-hvidvine og Csillag-vine. Fjernelse af kravet om at anvende trætønder til lagring forstærker »Egri«-karakteren og falder i tråd med en stigende international trend. |
6. Forøgelse af kékfrankos-sortens andel i Bikavér-vine til 65 % på alle tre klassifikationsniveauer
a) |
Afsnit i produktspecifikationen, som berøres:
|
b) |
Det berørte afsnit i enhedsdokumentet:
|
c) |
Begrundelse: Kékfrankos er den vigtigste sammenstikningsvin i Bikavér-vinene. Dens egenskaber er afgørende i sammenstikningen. Denne ændring gør det muligt at producere Bikavér-vine med en mere ensartet karakter på alle tre klassifikationsniveauer i det afgrænsede område. Denne foranstaltning forstærker udtrykkeligt »Egri«-karakteren (køligt klima). |
7. Fjernelse af kravene til lagring på flaske og flaskelagringsperioder på klassifikationsniveau Superior og Grand Superior
a) |
Afsnit i produktspecifikationen, som berøres:
|
b) |
Det berørte afsnit i enhedsdokumentet:
|
c) |
Begrundelse: Vinkvaliteten er ikke blot bestemt af flaskelagringsperioden, men også af druesorten, druernes kvalitet (gennemsnitsudbytte og mostkoncentration) og den anvendte vinfremstillingsteknologi. Vinproducenterne skal udvælge den rette vinfremstillingsteknologi med henblik på at sikre de egenskaber, der er specificeret i den organoleptiske beskrivelse. Vinen må kun markedsføres, hvis det lokale vinbedømmelsesudvalg har vurderet, at den er organoleptisk egnet til markedsføring. På grund af udsving fra årgang til årgang er det ikke nødvendigt at påvirke tidspunktet for markedsføring ved at fastsætte flaskelagringsperioden og tidspunktet for aftapning. Vinforbrugerne er under alle omstændigheder opmærksomme på vinens modenhed, hvilket producenterne er yderst bevidste om, så datoen for markedsføring kan fastsættes derefter. |
8. Ændring af kvaliteten af druesorter klassificeret ved 12,08 % vol. (19 °MM (ungarsk mostkoncentration)) på Classicus-niveau til 10,6 % vol. (17 °MM) for Classicus Csillag-vine
a) |
Afsnit i produktspecifikationen, som berøres:
|
b) |
Det berørte afsnit i enhedsdokumentet:
|
c) |
Begrundelse: Ændringen skal sikre Classicus Csillag-vinenes friske karakter. Denne karakter kan ikke sikres i alle årgange med det nuværende minimumsalkoholindhold på 12,08 % vol. (19 °MM). Det kræver bevaring af syreindholdet i druerne, hvilket kun en tidlig høst kan garantere i varme år. Ændringen vil afkorte den selektive opbevaring af de basisvine, der udgør denne vintype, og reducere de tilhørende administrative byrder for vinproducenterne. |
9. Tilføjelse af muligheden for at anvende druesorten cabernet dorsa til fremstilling af Classicus Rosé, Siller Rød og Superior- og Grand Superior-rødvine
a) |
Afsnit i produktspecifikationen, som berøres:
|
b) |
Det berørte afsnit i enhedsdokumentet:
|
c) |
Begrundelse: Cabernet dorsa-sorten giver vin af meget høj kvalitet i det afgrænsede område. Denne sort er en glimrende råvare, både i sig selv og i sammenstikninger, til fremstilling af »Egri«-enkeltdruevine og -flerdruevine. Vinområdet har altid været berømt for sine flerdruevine. Muligheden for at anvende denne karakteristiske sort vil bidrage til en bedre præsentation af produktionsområdets kompleksitet. |
10. Ændring af betegnelsen »Tornyos dűlő« til »Sík-hegy dűlő«
a) |
Afsnit i produktspecifikationen, som berøres:
|
b) |
Det berørte afsnit i enhedsdokumentet:
|
c) |
Begrundelse: Hele denne vindyrkningsskråning blev kaldt SÍK-HEGY så tidligt som i Middelalderen (ISTVÁN SUGÁR 1981). Under kommunismen opførte Eger-landbrugskooperativet en bygning med to tårne midt på skråningen til ophold og opbevaring. Efterfølgende begyndte de bedst beliggende centrale områder af skråningen at blive kaldt »Alsótornyos« (nedre tårn) og »Felsőtornyos« (øvre tårn). Disse navne smeltede med tiden sammen til det selvstændige navn »Tornyos«, som dukkede op på kortet og blev indlemmet i EGER-produktspecifikationen som navnet på et afgrænset område. Jordbundens sammensætning i den del af skråningen, der hedder »Tornyos«, er identisk med »Sík-hegy«-områdets. De vine, der fremstilles her, har en tilsvarende karakter. Tornyos-området ligger hovedsagelig inden for grænserne af den skråning, der normalt kaldes »Sík-hegy«. Afgrænsningen var baseret på stierne på skråningerne og ikke på de naturlige grænser. |
11. Samling af navne på skråninger i kommuner og begrænsning af den obligatoriske benævnelse heraf på Grand Superior-vine
a) |
Afsnit i produktspecifikationen, som berøres:
|
b) |
Det berørte afsnit i enhedsdokumentet:
|
c) |
Begrundelse: Ændringen vil hjælpe forbrugerne med at skelne tydeligere mellem de tre klassifikationsniveauer. Eftersom Grand Superior-vine repræsenterer den højeste kvalitet, er det vigtigt at anføre produktionsstedet mere nøjagtigt ved at identificere skråningen og sikre, at disse vine fremstilles ifølge ensartede kvalitetsstandarder. Dette vil også befordre en klarere kommunikation af de tre klassifikationsniveauer. |
12. Regulering af angivelsen af sortsnavne på etiketterne på hvid- og rødvine på alle klassifikationsniveauer og på sent høstede vine
a) |
Afsnit i produktspecifikationen, som berøres:
|
b) |
Det berørte afsnit i enhedsdokumentet:
|
c) |
Begrundelse: Denne ændring skal sikre, at oprindelsesbetegnelsen og sortsnavnet anføres ensartet på etiketterne på alle »Egri«-sortsvine. |
13. Definition af rækkevidden af overgangsbestemmelserne: »Overgangsbestemmelserne ophører fra vinåret 2021/2022«
a) |
Afsnit i produktspecifikationen, som berøres:
|
b) |
Det berørte afsnit i enhedsdokumentet:
|
c) |
Begrundelse: De seneste år har lokale producenter haft mulighed for at strukturere deres vinmarker i overensstemmelse med kravene i produktspecifikationen. Muligheden for at anvende overgangsbestemmelser bør være begrænset. |
14. Teknisk ændring i form af korrigering af de topografiske parcelnumre på basis af skråningernes navne
a) |
Afsnit i produktspecifikationen, som berøres:
|
b) |
Det berørte afsnit i enhedsdokumentet:
|
c) |
Begrundelse: Områder, der tidligere blev afgrænset ved hjælp af topografiske parcelnumre, svarede fysisk til hele skråninger (dűlő). Eftersom de topografiske parcelnumre har ændret sig over årene, er der behov for en klarlægning. |
15. Fjernelse af det maksimale virkelige alkoholindhold for alle vintyper
a) |
Afsnit i produktspecifikationen, som berøres:
|
b) |
Det berørte afsnit i enhedsdokumentet:
|
c) |
Begrundelse: Det er unødvendigt at regulere det maksimale alkoholindhold i forskellige vintyper ved hjælp af en målestok, der er urealistisk, og derfor fjernes denne regel. |
ENHEDSDOKUMENT
1. Betegnelse
Eger
Egri
2. Type geografisk betegnelse
BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
1. |
Vin |
4. Beskrivelse af vinen/vinene
Classicus bikavér (klassisk tyreblod)
Kékfrankos-baseret tør, sammenstukket rødvin med farvenuancer fra dybrød til dyb rubinrød, fyldig, krydret og frugtagtig duft og smag og ingen udtalte tanniske noter. Denne vin har noter af modning og frisk frugt. Ingen enkelt druesort er fremherskende med sin karakter, hvilket viser, at vinen er kompleks.
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
Generelle analytiske kendetegn |
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
11,5 |
Totalt syreindhold, minimum |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter) |
20 |
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i milligram pr. liter) |
|
Classicus muskotály (klassisk muskatel)
Livlige og friske hvidvine med farvenuancer fra grønlig hvid til grønlig gul eller gul og tydelig duft og smag af muskatel. Tør, halvtør, halvsød eller sød vin.
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
Generelle analytiske kendetegn |
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
10 |
Totalt syreindhold, minimum |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter) |
18 |
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i milligram pr. liter) |
|
Classicus siller (klassisk siller)
Vine fremstillet af blå druer med mere farvestof og dybere i farven end rosévine, farvenuancer af lys rød alt efter sorten og sortssammensætningen. Tørre vine med strejf af orange, kraftigere og mere syrlige med frugtige og krydrede noter i både duft og smag.
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
Generelle analytiske kendetegn |
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
11 |
Totalt syreindhold, minimum |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter) |
18 |
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i milligram pr. liter) |
|
Classicus rozé (klassisk rosé)
Lette, friske vine med en livlig syrlighed, fremstillet af røde druer, med farvenuancer fra løgskal til rosa, med livlige og friske frugtige aromaer og smagsnuancer (hindbær, fersken, sure kirsebær, ribs, solbær, jordbær osv.) og til tider blomsteragtige aromaer.
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
Generelle analytiske kendetegn |
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
10,5 |
Totalt syreindhold, minimum |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter) |
18 |
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i milligram pr. liter) |
|
Classicus fehér (klassisk hvid)
Livlige og friske hvidvine med lang eftersmag og farvenuancer fra grønlig hvid til grønlig gul eller gul. Sortsvinene har frugtagtige og andre dufte og smagsnuancer, som er typiske for den anvendte druesort. Hvidvinen kan fremstilles på en sådan måde, at den kan klassificeres som tør, halvtør, halvsød eller sød.
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
Generelle analytiske kendetegn |
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
10,5 |
Totalt syreindhold, minimum |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter) |
18 |
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i milligram pr. liter) |
|
Classicus csillag (klassisk stjerne)
Livlig og frisk, tør hvidvin med farvenuancer fra grønlig hvid til grønlig gul eller gul. Duften er frugtagtig og/eller blomsteragtig, og smagsnuancerne intenst frugtagtige. Ingen enkelt druesort, heller ikke lagringen på trætønder, er fremherskende med sin karakter, hvilket viser, at vinen er kompleks.
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
Generelle analytiske kendetegn |
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
11 |
Totalt syreindhold, minimum |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter) |
18 |
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i milligram pr. liter) |
|
Classicus vörös (klassisk rød)
Vine med farvenuancer fra dybrød til dyb rubinrød. Sortsvinene har den farvedybde og de farvenuancer, som er typiske for den anvendte druesort. De sammenstukne vine har duft, smag og afrundet syre- og tanninindhold, som afspejler den relative andel af de anvendte sorter. Vine, fra tørre til søde, fløjlsagtige i smagen og meget fyldige, med aromaer af frugt (kirsebær, håndbær, valnød, ribs, solbær osv.) og krydderier (kanel, vanilje, chokolade, tobak osv.).
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
Generelle analytiske kendetegn |
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
11 |
Totalt syreindhold, minimum |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter) |
20 |
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i milligram pr. liter) |
|
Superior bikavér (Superior tyreblod)
Kékfrankos-baserede sammenstukne tørre rødvine af høj kvalitet med dybere farvenuancer end Classicus Eger-rødvine fra dybrød til dyb rubinrød, fyldig, krydret og frugtagtig duft og smag og aldrig med udtalte tanniske noter. De har noter af modning og frisk frugt, men lang lagring i tønder og flasker giver dem en moden, fyldig karakter. Ingen enkelt druesort er fremherskende med sin karakter, hvilket viser, at vinen er kompleks.
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
Generelle analytiske kendetegn |
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
12,5 |
Totalt syreindhold, minimum |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter) |
20 |
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i milligram pr. liter) |
|
Superior fehér (Superior hvid)
Udviklede, modne vine af høj kvalitet med lang eftersmag og forholdsvis højt alkoholindhold og farvenuancer fra grønlig hvid til grønlig gul eller gul. Sortsvinene har frugtagtige og andre dufte og smagsnuancer, som er typiske for den anvendte druesort. Flerdruevinene er fyldige med lang eftersmag og forskellige karakteristika alt efter sorternes andel i sammenstikningen og kan være tørre, halvtørre, halvsøde eller søde.
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
Generelle analytiske kendetegn |
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
12 |
Totalt syreindhold, minimum |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter) |
18 |
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i milligram pr. liter) |
|
Superior csillag (Superior stjerne)
En mere udviklet, mere moden, intens og kompleks tør hvidvin med en fyldig, robust smag, farvenuancer fra grønlig hvid til grønlig gul eller gul og en frugtagtig og/eller blomsteragtig duft. Ingen enkelt druesort er fremherskende med sin karakter. Den kan lejlighedsvis have mineralsk karakter (afhængigt af skråningen) eller andre specifikke aromaer.
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
Generelle analytiske kendetegn |
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
12 |
Totalt syreindhold, minimum |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter) |
18 |
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i milligram pr. liter) |
|
Superior vörös (Superior rød)
Vine med dybere farvenuancer end Classicus Eger-rødvine fra dybrød til dyb rubinrød. Sortsvinene har den farvedybde og de farvenuancer, som er typiske for den anvendte druesort. De sammenstukne vine har duft, smag og afrundet syre- og tanninindhold, som afspejler den relative andel af de anvendte sorter. Vine med udtalte modne aromaer, fra tørre til søde, fløjlsagtige i smagen og meget fyldige, med aromaer af frugt (kirsebær, håndbær, valnød, ribs, solbær osv.) og krydderier (kanel, vanilje, chokolade, tobak osv.).
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
Generelle analytiske kendetegn |
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
12 |
Totalt syreindhold, minimum |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter) |
20 |
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i milligram pr. liter) |
|
Superior késői szüretelésű (Superior sen høst)
Hvidvinene har farvenuancer fra grønlig hvid til grønlig gul eller gul, rødvinene fra dybrød til dyb rubinrød. Når der anvendes en enkelt druesort, får vinene den farvedybde og de nuancer, dufte og smagsnuancer, som er specifikke for sorten. Når der sammenstikkes flere sorter, er egenskaberne mere komplekse. Aromaer og smag af lagrede (let tørrede) druer dominerer, og der kan forekomme botrytis-aromaer dannet ved ædel råddenskab.
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
Generelle analytiske kendetegn |
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
11 |
Totalt syreindhold, minimum |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter) |
33,33 |
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i milligram pr. liter) |
|
Grand Superior bikavér (Grand Superior tyreblod)
En fyldig rødvin med farvenuancer og -dybder fra dybrød til dyb rubinrød. På grund af den obligatoriske anvendelse af kékfrankos-sorten er det en enestående tør sammenstukket rødvin, som adskiller sig fra andre røde flerdruevine. Den har også fyldige, krydrede og frugtagtige dufte og aromaer. Den har en lang eftersmag uden særlig udtalte tanniske noter. I mange tilfælde har vine, som skal markedsføres med en angivelse af oprindelsesskråningen, en enestående karakter (f.eks. mineralindhold). Som følge af lang lagring i tønder og flasker kan den også få kraftige noter af modning. Ingen enkelt druesort er fremherskende med sin karakter, hvilket viser, at vinen er kompleks.
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
Generelle analytiske kendetegn |
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
12 |
Totalt syreindhold, minimum |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter) |
20 |
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i milligram pr. liter) |
|
Grand Superior fehér (Grand Superior hvid)
En robust, fyldig, kraftig og moden hvidvin med farvenuancer fra grønlig hvid til grønlig gul eller gul. Dens meget modne karakter, lange eftersmag og forholdsvis høje alkoholindhold beviser dens høje kvalitet. Sortsvinene har frugtagtige og andre dufte og smagsnuancer, som er typiske for den anvendte druesort. Flerdruevinene er fyldige med lang eftersmag og forskellige karakteristika alt efter sorternes andel i sammenstikningen og kan være tørre, halvtørre, halvsøde eller søde.
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
Generelle analytiske kendetegn |
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
12 |
Totalt syreindhold, minimum |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter) |
18 |
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i milligram pr. liter) |
|
Grand Superior csillag (Grand Superior stjerne)
En fyldig, kraftig, robust tør hvidvin. Den har farvenuancer fra grønlig hvid til grønlig gul eller gul. Takket være veletableret vindyrkning og lagring er det en vin med særlig modne dufte og smagsnuancer. Ingen enkelt druesort er fremherskende med sin karakter, hvilket viser, at vinen er kompleks. Vinen har også fyldige, frugtagtige smagsnuancer og kan lejlighedsvis have mineralsk karakter (afhængigt af skråningen). Den har en robust smag og en lang eftersmag og lagres i trætønder.
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
Generelle analytiske kendetegn |
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
12 |
Totalt syreindhold, minimum |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter) |
18 |
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i milligram pr. liter) |
|
Grand Superior vörös (Grand Superior rød)
En fyldig, robust, kraftig lagret rødvin med farvenuancer fra dybrød til dyb rubinrød. Sortsvinene har den farvedybde og de farvenuancer, som er typiske for den anvendte druesort. Som følge af særlig lang lagring er vinen primært kendetegnet ved modningsaromaer, modne dufte og smagsnuancer, modnede tanniner og afrundet syre. Flerdruevinene er fyldige med særlig fløjlsagtige modne smagsnuancer og et tanninindhold, der afhænger af sorternes andel i sammenstikningen. Deres dufte og smagsnuancer kan have aromaer af frugt (sure kirsebær, hindbær, valnød, ribs, solbær osv.) og krydrede aromaer (kanel, trækul, vanilje, chokolade, tobak osv.). Vinene varierer fra tør til sød.
* |
De grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen, gælder for det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold. |
Generelle analytiske kendetegn |
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
12 |
Totalt syreindhold, minimum |
4,6 g/l udtrykt i vinsyre |
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter) |
20 |
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i milligram pr. liter) |
|
5. Vinfremstillingspraksis
a) Væsentlige ønologiske fremgangsmåder
Obligatoriske ønologiske fremgangsmåder (1)
Særlig ønologisk fremgangsmåde
Classicus bikavér (klassisk tyreblod)
— |
Druekvas skal fermenteres med skallerne i mindst 8 dage. |
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
— |
Vinen skal lagres i trætønder i mindst 6 måneder undtagen vin fremstillet af sorterne blauburger, kadarka, kékoportó og turán. |
— |
Regler for sammenstikning:
|
Classicus muskotály (klassisk muskatel):
— |
Druerne skal forarbejdes, samme dag som de høstes. |
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
— |
Mosten skal renses. |
Classicus siller (klassisk siller):
— |
Druekvas skal fermenteres med skallerne. |
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
Classicus rozé og Classicus fehér (klassisk rosé og klassisk hvid):
— |
Druerne skal forarbejdes, samme dag som de høstes. |
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
— |
Mosten skal renses. |
Obligatoriske ønologiske fremgangsmåder (2)
Særlig ønologisk fremgangsmåde
Classicus csillag (klassisk stjerne):
— |
Druerne skal forarbejdes, samme dag som de høstes. |
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
— |
Mosten skal renses. |
— |
Regler for sammenstikning:
|
Classicus vörös (klassisk rød):
— |
Druekvas skal fermenteres med skallerne. |
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
Obligatoriske ønologiske fremgangsmåder (3)
Særlig ønologisk fremgangsmåde
Superior bikavér (Superior tyreblod):
— |
Druekvas skal fermenteres med skallerne i mindst 14 dage. |
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
— |
Vinen skal lagres i trætønder i mindst 12 måneder. |
— |
Regler for sammenstikning:
|
Superior fehér (Superior hvid):
— |
Druerne skal forarbejdes, samme dag som de høstes. |
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
— |
Mosten skal renses. |
Superior csillag (Superior stjerne):
— |
Druerne skal forarbejdes, samme dag som de høstes. |
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
— |
Mosten skal renses. |
— |
Regler for sammenstikning:
|
Obligatoriske ønologiske fremgangsmåder (4)
Særlig ønologisk fremgangsmåde
Superior vörös (Superior rød):
— |
Druekvas skal fermenteres med skallerne. |
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
Superior késői szüretelésű (Superior sen høst):
— |
Druerne skal forarbejdes, samme dag som de høstes. |
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
— |
Mosten skal renses. |
Grand Superior bikavér (Grand Superior tyreblod):
— |
Druekvas skal fermenteres med skallerne i mindst 14 dage. |
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
— |
Vinen skal lagres i trætønder i mindst 12 måneder. |
— |
Regler for sammenstikning:
|
Grand Superior fehér (Grand Superior hvid):
— |
Druerne skal forarbejdes, samme dag som de høstes. |
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
— |
Mosten skal renses. |
— |
Lagring i mindst 6 måneder. |
Grand Superior vörös (Grand Superior rød):
— |
Druekvas skal fermenteres med skallerne. |
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
Obligatoriske ønologiske fremgangsmåder (5)
Særlig ønologisk fremgangsmåde
Grand Superior csillag (Grand Superior stjerne):
— |
Druerne skal forarbejdes, samme dag som de høstes. |
— |
Presningen i vinpressen må kun foregå i partier. |
— |
Mosten skal renses. |
— |
Lagring i mindst 6 måneder. |
— |
Regler for sammenstikning:
|
Andre ønologiske fremgangsmåder end de godkendte (ud over eksisterende lovgivning)
Relevante restriktioner for vinfremstilling
Sødning af vinene:
— |
Classicus bikavér |
— |
Classicus csillag |
— |
alle Superior- og Grand Superior-vine |
Superior késői szüretelésű og Grand Superior csillag:
— |
anvendelse af egetræsspåner |
— |
omvendt osmose |
— |
delvis fjernelse af vinens alkohol. |
Regler for druedyrkning (1)
Dyrkningspraksis
Regler for beskæring af vinstokken:
a. |
For vinmarker, der fandtes den 1. august 2010 (klassisk, Superior og Grand Superior): Druer, der er egnede til fremstilling af klassiske, Superior- og Grand Superior-vine med beskyttet oprindelse, kan høstes fra en hvilken som helst vinmark uanset dyrkningsmetode, så længe vinmarken fortsat drives. |
b. |
For vinmarker, der er tilplantet efter den 1. august 2010 (klassisk, Superior og Grand Superior), følgende beskæringer:
|
2. |
Regler om beplantningstæthed på vinmarken
|
3. |
Høstmetode: mekanisk eller manuel. |
4. |
Fastsættelse af høstdatoen: Modenheden af de dyrkede druesorter fastslås af den kompetente sagkyndige i vinkooperativet og danner grundlag for fastsættelsen af startdatoen for høsten af en bestemt sort. |
Druekvalitet (minimumssukkerindhold udtrykt som potentielt alkoholindhold) (1)
Dyrkningspraksis
Classicus bikavér (klassisk tyreblod):
— |
10,60 % vol. (17 °MM): bíbor kadarka, blauburger, kadarka, kékfrankos, kékoportó, turán og zweigelt |
— |
12,08 % vol. (19 °MM): cabernet franc, cabernet sauvignon, menoire, merlot, pinot noir og syrah |
Classicus muskotály (klassisk muskatel):
— |
9,83 % vol. (16 °MM): chasselas, csaba gyöngye, cserszegi fűszeres, ezerfürtű, hamburgi muskotály, irsai olivér, mátrai muskotály, ottonel muskotály og sárga muskotály |
— |
10,57 % vol. (17 °MM): bouvier, chardonnay, furmint, gyöngyrizling, hárslevelű, juhfark, kabar, kerner, királyleányka, leányka, mézes, olaszrizling, pinot blanc, rajnai rizling, rizlingszilváni, sauvignon, szürkebarát, tramini, viognier, zefír, zenit, zengő, zöldszilváni og zöld veltelíni |
Classicus siller (klassisk siller):
— |
10,60 % vol. (17 °MM): alibernet, bíbor kadarka, blauburger, cabernet dorsa, cabernet franc, cabernet sauvignon, csókaszőlő, kadarka, kármin, kékfrankos, kékoportó, merlot, pinot noir, syrah, turán og zweigelt |
Classicus rozé (klassisk rosé):
— |
10,60 % vol. (17 °MM): alibernet, bíbor kadarka, blauburger, cabernet dorsa, cabernet franc, cabernet sauvignon, csókaszőlő, kadarka, kármin, kékfrankos, kékoportó, menoire, merlot, pinot noir, syrah, turán og zweigelt |
Druekvalitet (minimumssukkerindhold udtrykt som potentielt alkoholindhold) (2)
Dyrkningspraksis
Classicus fehér (klassisk hvid):
— |
9,83 % vol. (16 °MM): chasselas, cserszegi fűszeres, ezerfürtű, irsai olivér, mátrai muskotály, ottonel muskotály, sárga muskotály og kadarka |
— |
10,60 % vol. (17 °MM): bouvier, chardonnay, furmint, gyöngyrizling, hárslevelű, juhfark, kabar, kerner, királyleányka, leányka, mézes, olaszrizling, pinot blanc, rajnai rizling, rizlingszilváni, sauvignon, szürkebarát, tramini, viognier, zefír, zenit, zengő, zöldszilváni og zöld veltelíni |
Classicus csillag (klassisk stjerne):
— |
9,83 % vol. (16 °MM): chasselas, cserszegi fűszeres, ezerfürtű, chasselas, irsai olivér, mátrai muskotály, ottonel muskotály og sárga muskotály |
— |
10,57 % vol. (17 °MM): bouvier, chardonnay, furmint, gyöngyrizling, hárslevelű, juhfark, kabar, kerner, királyleányka, leányka, mézes, olaszrizling, pinot blanc, rajnai rizling, rizlingszilváni, sauvignon, szürkebarát, tramini viognier, zefír, zenit, zengő, zöldszilváni og zöldveltelíni |
Classicus vörös (klassisk rød):
— |
10,60 % vol. (17 °MM): alibernet, bíbor kadarka, blauburger, csókaszőlő, kadarka, kármin, kékfrankos, kékoportó, turán og zweigelt |
— |
12,08 % vol. (19 °MM): cabernet franc, cabernet sauvignon, menoire, merlot, pinot noir og syrah |
Alle Superior- og Grand Superior-vine:
— |
12,83 % vol. (20 °MM): alle sorter. |
b) Maksimumsudbytter
For klassiske vine
100 hl pr. hektar
For klassiske vine — manuel høst
13 600 kg druer pr. hektar
For klassiske vine — mekanisk høst
13 100 kg druer pr. hektar
For Superior-vine
60 hl pr. hektar
For Superior-vine — manuel høst
8 100 kg druer pr. hektar
For Superior-vine — mekanisk høst
7 800 kg druer pr. hektar
For Grand Superior-vine
35 hl pr. hektar
For Grand Superior-vine — manuel høst
6 000 kg druer pr. hektar
For Grand Superior-vine — mekanisk høst
5 600 kg druer pr. hektar
6. Afgrænset geografisk område
1. KLASSISKE VINE:
Kommunerne Aldebrő, Andornaktálya, Demjén, Eger, Egerbakta, Egerszalók, Egerszólát, Feldebrő, Felsőtárkány, Kerecsend, Maklár, Nagytálya, Noszvaj, Novaj, Ostoros, Szomolya, Tarnaszentmária, Tófalu og Verpelét klassificeret som klasse I og II alt efter vinmatrikel.
2. SUPERIOR- OG GRAND SUPERIOR-VINE
Kommunerne Aldebrő, Andornaktálya, Demjén, Eger, Egerbakta, Egerszalók, Egerszólát, Feldebrő, Felsőtárkány, Kerecsend, Maklár, Nagytálya, Noszvaj, Novaj, Ostoros, Szomolya, Tarnaszentmária, Tófalu og Verpelét klassificeret som klasse I og II alt efter vinmatrikel.
7. Primære druesorter
|
chasselas — weisser gutedel |
|
syrah — blauer syrah |
|
tramini — traminer |
|
juhfark — fehérboros |
|
syrah — serine noir |
|
királyleányka — feteasca regale |
|
syrah — marsanne noir |
|
kadarka — jenei fekete |
|
hamburgi muskotály — muscat de hamburg |
|
kékoportó — portugizer |
|
sauvignon — sovinjon |
|
kabar |
|
pinot noir — kék rulandi |
|
pinot noir — savagnin noir |
|
furmint — zapfner |
|
pinot noir — pinot cernii |
|
leányka — leányszőlő |
|
furmint — posipel |
|
furmint — som |
|
olasz rizling — nemes rizling |
|
cabernet dorsa |
|
tramini — roter traminer |
|
cabernet franc — carbonet |
|
tramini — savagnin rose |
|
pinot blanc — weissburgunder |
|
furmint — furmint bianco |
|
olasz rizling — taljanska grasevina |
|
chardonnay — kereklevelű |
|
pinot noir — pignula |
|
sauvignon — sauvignon bianco |
|
olasz rizling — grasevina |
|
leányka — dievcenske hrozno |
|
szürkebarát — auvergans gris |
|
irsai olivér — zolotis |
|
bouvier |
|
kékfrankos — blaufränkisch |
|
menoire |
|
királyleányka — galbena de ardeal |
|
rizlingszilváni — müller thurgau blanc |
|
szürkebarát — pinot gris |
|
rizlingszilváni — müller thurgau bijeli |
|
zenit |
|
alibernet |
|
sauvignon — sauvignon blanc |
|
sárga muskotály — weiler |
|
rizlingszilváni — rizvanac |
|
kadarka — negru moale |
|
chasselas — chrupka belia |
|
ezerfürtű |
|
pinot noir — pinot tinto |
|
turán |
|
irsai olivér — muskat olivér |
|
kékoportó — portugais bleu |
|
viognier |
|
kadarka — kadarka negra |
|
hárslevelű — lipovina |
|
chasselas — fendant blanc |
|
kadarka — gamza |
|
tramini — gewürtztraminer |
|
pinot noir — kisburgundi kék |
|
pinot noir — spätburgunder |
|
chasselas — saszla belaja |
|
zöld veltelíni — zöldveltelíni |
|
kerner |
|
szürkebarát — pinot grigio |
|
chasselas — fehér gyöngyszőlő |
|
furmint — szigeti |
|
sárga muskotály — muscat lunel |
|
zöld veltelíni — grüner muskateller |
|
tramini — traminer rosso |
|
gyöngyrizling |
|
zöld veltelíni — grüner veltliner |
|
pinot noir — pino csernüj |
|
rizlingszilváni — rivaner |
|
tramini — tramin cervené |
|
kékfrankos — moravka |
|
kármin |
|
kékfrankos — blauer lemberger |
|
irsai olivér — irsai |
|
csókaszőlő |
|
rajnai rizling — rhine riesling |
|
cabernet franc — cabernet |
|
chardonnay — chardonnay blanc |
|
sárga muskotály — muscat zlty |
|
hamburgi muskotály — muszkat gamburgszkij |
|
hárslevelű — garszleveljü |
|
királyleányka — erdei sárga |
|
kékoportó — portugalske modré |
|
kadarka — kadar |
|
zöld szilváni — grüner sylvaner |
|
chasselas — chasselas doré |
|
rajnai rizling — rheinriesling |
|
királyleányka — little princess |
|
cabernet franc — kaberne fran |
|
rajnai rizling — riesling |
|
zweigelt — zweigeltrebe |
|
bíbor kadarka |
|
hárslevelű — feuilles de tilleul |
|
cabernet franc — gros vidur |
|
merlot |
|
királyleányka — königstochter |
|
hamburgi muskotály — muscat de hambourg |
|
olasz rizling — welschrieslig |
|
ottonel muskotály — muskat ottonel |
|
kadarka — törökszőlő |
|
leányka — feteasca alba |
|
kadarka — szkadarka |
|
rajnai rizling — weisser riesling |
|
sárga muskotály — muscat bélüj |
|
királyleányka — königliche mädchentraube |
|
rajnai rizling — johannisberger |
|
pinot noir — rulandski modre |
|
pinot blanc — pinot beluj |
|
syrah — shiraz |
|
zengő |
|
sárga muskotály — muscat de lunel |
|
olasz rizling — risling vlassky |
|
hamburgi muskotály — miszket hamburgszki |
|
cabernet sauvignon |
|
chardonnay — ronci bilé |
|
szürkebarát — grauburgunder |
|
chasselas — fehér fábiánszőlő |
|
szürkebarát — ruländer |
|
cabernet franc — carmenet |
|
sárga muskotály — muskat weisser |
|
cserszegi fűszeres |
|
chasselas — chasselas dorato |
|
ottonel muskotály — muscat ottonel |
|
kékoportó — blauer portugieser |
|
rizlingszilváni — müller thurgau |
|
hárslevelű — lindeblättrige |
|
kékfrankos — limberger |
|
juhfark — mohácsi |
|
sauvignon — sauvignon bijeli |
|
sárga muskotály — moscato bianco |
|
zweigelt — rotburger |
|
kadarka — csetereska |
|
pinot blanc — fehér burgundi |
|
juhfark — lämmerschwantz |
|
juhfark — tarpai |
|
leányka — mädchentraube |
|
sárga muskotály — muscat blanc |
|
sárga muskotály — weisser |
|
hamburgi muskotály — moscato d'Amburgo |
|
sárga muskotály — muscat de frontignan |
|
zöld szilváni — sylvánske zelené |
|
pinot noir — pinot nero |
|
ottonel muskotály — miszket otonel |
|
királyleányka — dánosi leányka |
|
kadarka — fekete budai |
|
kékfrankos — blauer limberger |
|
mátrai muskotály |
|
olasz rizling — riesling italien |
|
pinot noir — kék burgundi |
|
zöld szilváni — silvanec zeleni |
|
pinot blanc — pinot bianco |
|
chasselas — chasselas blanc |
|
furmint — moslavac bijeli |
|
furmint — mosler |
|
blauburger |
|
rajnai rizling — riesling blanc |
|
syrah — sirac |
|
chardonnay — morillon blanc |
|
zöld veltelíni — veltlinské zelené |
|
zweigelt — blauer zweigeltrebe |
|
pinot noir — blauer burgunder |
|
olasz rizling — olaszrizling |
|
szürkebarát — graumönch |
|
cabernet franc — gros cabernet |
|
irsai olivér — zolotisztüj rannüj |
|
sárga muskotály — muscat sylvaner |
|
zefír |
|
kékoportó — modry portugal |
8. Tilknytning til det geografiske område
Vin (1)
1. Beskrivelse af det geografiske område
Eger er beliggende i en højde af 160-180 m over havets overflade mellem Mátra- og Bükk-bjergene, hvor det nordlige ungarske højland og den store slette mødes. Mod øst og vest er Eger-dalen afgrænset af bakker på 200-300 meters højde.
Nordøst for byen ligger det store Eged-bjergmassiv, som rejser sig i over 500 meters højde. Eged-bjerget strækker sig fra øst til vest, og bjergsiden vender mod syd.
Jordbundstyper i Eger-vindistriktet
Jorden i produktionsområdet med det geografiske navn »Eger« består af flere forskellige typer brunjord dannet på rhyolittuf af vulkansk oprindelse (ramman, chernozem, skjult, eroderet) med undtagelse af de alluviale sandaflejringer i udkanten af kommunerne Verpelét, Feldebrő, Aldebrő og Tófalu. Med nogle få undtagelser ligger vinmarkerne på plateauer og på de lette syd-, vest- og østvendte skråninger. Over dem troner det store Eged-bjerg, som har brunjord dannet på marine kalkstensaflejringer, og Mész-bjerget, som har andesitgrundfjeld.
Jordbundens egnethed til plantning af vinmarker styrkes yderligere af de gunstige topografiske forhold i udkanten af byen Eger. Vinstokkene blev plantet på de syd- og sydvestvendte skråninger af bjerge og bakker, de såkaldte »verő« (solskinskråninger). De typiske meteorologiske data for vinområdet over et gennemsnit på 47 år er som følger: årlig gennemsnitstemperatur: 10,65 °C, gennemsnitlig årlig nedbør: 592,6 mm, gennemsnitligt årligt antal solskinstimer: 1 964 timer. Den gældende lovgivning indeholder de områder, der er egnede til plantning af vinstokke som dem, der er klassificeret i klasse I og II i vinmatriklen. Derfor er der 18 431 hektar i klasse I-områder og 3 914 hektar i klasse II-områder, som er egnede til plantning af vinstokke i Eger-vindistriktet. Det samlede areal er 22 345 hektar.
Vinstokkenes opdukken i omegnen af Eger og vindyrkning i Middelalderen.
Et 30 mio. år gammelt forstenet vinblad, Vitis Hungarica, blev fundet på bjergsiden af det lille Eged-bjerg. Det har imidlertid ingen forbindelse til vindyrkningen i dag. Baseret på arkæologiske data blev Eger og omegn befolket fra det 10. århundrede og frem. Tidligt i det 11. århundrede menes Eger at være blevet en vigtig by i Ungarn. Ifølge Kong Béla IV's charter fra 1261 skænkede Ungarns første konge, Szent István, retten til at opkræve vintiende i Eger-dalen til stiftet i Eger. Tatarernes invasion i 1241 decimerede befolkningen, og manglen på arbejdskraft tvang Kong Béla IV til at invitere udlændinge til at bosætte sig i Ungarn. Det var omkring den tid, at de første vallonere menes at være ankommet til Eger. De var kendt for at bo i Olasz utca-gaden. Der var også vallonske bosættere i Tállya, som indførte fransk vindyrkning og lagring af vin i tønder.
De første vinkældre menes at være blevet bygget af kirken, og de tidligste blev kaldt »dézsmapince« (vintiendekælder).
Eger-vindyrkningens omdømme er århundreder gammelt. Den flamske trykker og gravør Gaspar Bouttats fremstillede adskillige kobberstik med motiver fra Ungarn, herunder en udsigt over Eger eller »Erlau« i »Description exacte des Royaumes de Hongrie« (nøjagtig beskrivelse af kongeriget Ungarn), udgivet i Antwerpen i 1688. Også et tidligere tryk af Eger (Agria vulgo Erla), »Vinbyen, der slog tyrkerne«, blev udgivet af G. Hoefnagel i 1617 og har overlevet frem til i dag. Begge stik gengiver byens berømte borg og vinmarker.
Ifølge kilderne blev vindyrkningen gennemgribende forandret i de 17. århundrede. Røde druesorter begyndte at vinde terræn og fortrænge de tidligere fremherskende hvide druer.
Det bemærkes, at vinavlere i Eger udviklede et særligt redskab kaldet »Eger-hakken« til dyrkning af den hårde jord i området. Som målestok for vinproduktionen brugte de »Eger akó« (ca. 200 liter), som var ca. fire gange den almindelige »akó«. De næsten syrlige vine med den gode lagringsevne var oplagte at lagre længe i trætønder. Producenterne lagrede deres vine i tønder i kældre og underjordiske gange, som var udgravet i rhyolittuffen under byen og havde et naturligt kældermiljø (modningsmiljø).
Klassifikation af vinområder i fortiden
Eger-vinfremstillingen fik sin første guldalder i det 15.-16. århundrede og nåede sin top i det 18. århundrede. Optegnelser fra 1760 og 1789 indeholder kvalitetsoplysninger om vinområderne. I 1760 var vinmarkerne opdelt i tre klasser på basis af jordbundens kvalitet, skråningens hældning, solskinstimer osv. Næsten 50 % af vinmarkerne var første klasse.
I 1789 blev Eger-vinmarkerne opdelt i seks klasser. (Nationalt var der otte klasser, men Eger-området havde ingen marker i de sidste to.) Klassificeringen lignede den fra 1760 med den forskel, at mange fremragende vinmarker med avl af druer til »aszú«-vine blev klassificeret som første klasse.
Eger havde så tidligt som det 18. århundrede indført vinkooperativregler, som blev håndhævet af kooperativets embedsmænd under tilsyn af den sagkyndige.
Vin (2)
1. Beskrivelse af det geografiske område (fortsat)
Vinsorter, der avles, og vine fremstillet heraf
Indtil sorten kadarka i det 15. århundrede blev indført i Eger af serbere, som flygtede fra deres hjem under tyrkernes besættelse, blev der primært avlet hvide druer i området. Ud over kadarka indførte serberne også metoder til at fremstille rødvin. Ikke færre end 56 druesorter er anført i Heves amts fortegnelser ifølge vinavlsstatsskolen i Buda. Kun amterne Pest og Baranya havde flere sorter. De fleste vingårde avlede sorterne lúdtalpú og kereklevelű lige før vinlusepidemien. I 1859 gjorde vinavleravisen »Szőlészeti Lapok« opmærksom på, at der var behov for tilstrækkelig udbredelse af andre sorter end kadarka, og roste den fremragende farvningskvalitet i sorterne oporto og fekete muskotály.
Den mørkerøde Eger-vin kaldet Bikavér (tyreblod) optræder første gang i et opslagsværk i 1851: »Tyreblod er navnet på de kraftige rødvine, f.eks. Eger-vine«. I kølvandet på vinlusepidemien oprettede Ampelological Institute sammen med vinavlsskolen Eger-stationen for at demonstrere betydningen af drueavlen og vinproduktionen i Eger. Det blev senere et af de mest betydningsfulde ungarske institutter for resistensforædling, forskning i sortsværdi, evaluering af produktionsområder (skråninger) og forskning i vindyrkningsteknikker, navnlig til rødvin.
Produktion af oprindelsesbetegnelsen »Eger«
Betydningen af Eger-vine bekræftes af det forhold, at oprindelsesbetegnelsen EGER (ERLAU) og EGRI (ERLAUER) den 15. september 1970 blev registreret under afsnit 33, vine, i Lissabonaftalen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og deres internationale registrering, hvilket bidrog betydeligt til beskyttelsen af deres markeder.
2. Beskrivelse af vinene
Regionen egner sig til fremstilling af hvidvine, som enten er lette, men med lang eftersmag, eller tunge, robuste og fyldige. Disse vine er rige på aromaer og mineraler og også rigere på naturlig syre end vine fremstillet i vinområderne syd for Eger.
I vinområdet fremstilles også rosévine med en stor smag og længere eftersmag end gennemsnittet i Ungarn samt siller-vine, som har aromaer af friske og modne frugter.
Rødvinene har et relativt lav tanninindhold, og på grund af nærheden til den nordlige grænse for vindyrkning og vindene i bjerge og dale er de næsten syrlige med en lang eftersmag og forskellige udtalte frugtige og krydrede aromaer, som gør dem egnede til lang lagring.
Anvendelsen af et stort antal sorter har altid været kendetegnende for vinområdet. Dette har givet området dets omdømme som et område med flerdruevine, herunder især Egri Bikavér.
3. Redegørelse for og påvisning af årsagssammenhængen
De generelle klimaforhold i vinområdet er navnlig under indflydelse af de nærliggende Bükk-bjerge. De beskytter mod vinterfrost, og de kølige nætter som følge af »bjergvind« efter varme sommer- og efterårsdage sikrer, at druerne bevarer en raffineret og elegant syrlighed og deres primære frugtaromaer. Derfor har »Eger«-vinene generelt en livlig syrlighed og lang eftersmag. Jordbunden i Eger-regionen har en god vandbalance, og på grund af den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde på 600 mm udvikler druerne sig på en afbalanceret, stressfri måde. Derfor dannes der ingen umoden syre som følge af vandmangel i disse vine.
Udsvingene i klimaforhold og jordbundssammensætning i Eger-regionen betyder, at der er væsentlige forskelle mellem de enkelte skråninger med hensyn til alkoholindhold, syreindhold og aroma i vinene, især i »svagere« årgange. Forsøg udført på Egri Szőlészeti és Borászati Kutató Intézetben (Eger vinforskningsinstitut) har vist, at produktionsområdernes placering og eksponering har størst indvirkning på vinenes alkoholindhold og berusende virkning, mens jordbundssammensætningen spiller den største rolle i den subtile aromasammensætning. Skråninger med forskellige jordbundsegenskaber giver derfor mulighed for fremstilling af vine med forskellige specifikke karakteristika. F.eks. er vin produceret på jorde med et tyndere jorddække af vulkansk oprindelse mere mineralske, vine produceret på dybe jordlag med et højt indhold af ler mere fyldige, og vine produceret på sandede jorde i Debrő-regionen mere berusende på grund af den hurtige opvarmning af jordbunden.
Traditioner og denne klimatiske forskelligartethed kræver og begrunder dyrkningen af mange forskellige druesorter og produktionen af en meget bred vifte af vine i vinområdet. Det er helt enestående i forhold til andre vinregioner, at de klimatiske betingelser og jordbundsforholdene i det afgrænsede produktionsområde »Eger« giver vinavlerne mulighed for at producere alle typer vin af fremragende kvalitet.
9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, andre krav)
Generelle bestemmelser om mærkning (1)
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
a) |
Det traditionelle udtryk »vin med beskyttet oprindelse« kan anvendes i stedet for betegnelsen »beskyttet oprindelsesbetegnelse« i form af »klassisk vin med beskyttet oprindelse«, »Superior-vin med beskyttet oprindelse« eller »Grand Superior-vin med beskyttet oprindelse«. |
b) |
Sortsnavne, traditionelle udtryk, andre udtryk, der er underlagt begrænsninger, eller udtryk, der henviser til vinens farve, kan kun anføres, hvis deres skrifttype, skriftstørrelse eller skriftfarve ikke er mere iøjnefaldende end oprindelsesbetegnelsen. |
c) |
For Superior-vine føjes ordet »Superior« og for Grand Superior-vine ordene »Grand Superior« til vinens navn*, som skal anføres på etiketten efter oprindelsesbetegnelsen med samme typografi. Hvis skråningens navn angives, skal hvert synsfelt, som indeholder skråningens navn, også indeholde klassificeringen og kommunens navn. |
d) |
Den traditionelle benævnelse »Bikavér« må kun angives på vin fremstillet af druer avlet i følgende områder: Andornaktálya, Demjén, Eger, Egerbakta, Egerszalók, Egerszólát, Felsőtárkány, Kerecsend, Maklár, Nagytálya, Noszvaj, Novaj, Ostoros og Szomolya, som er klassificeret som klasse I og II alt efter vinmatrikel, skråningerne Cinege, Közép-bérc, Ördöngös, Öreg-hegy, Padok og Szirák i kommunen Verpelét og Dobi tető-skråningen i Tarnaszentmária. |
Generelle bestemmelser om mærkning (2)
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
e) |
Den traditionelle benævnelse »Bikavér« må kun angives på etiketten umiddelbart efter »Egri«-udgaven af oprindelsesbetegnelsen »Eger« på samme linje og med samme typografi. |
f) |
Omridset af en tyr eller et tyrehoved eller ethvert billede, der minder derom, og ordet »bikavér« udtrykt på et fremmed sprog eller ethvert udtryk, der henviser til tyreblod på ungarsk eller på et fremmed sprog, må kun angives på etiket og flaske på Egri Bikavér-, Egri Bikavér Superior- og Egri Bikavér Grand Superior-vine. Undtaget herfra er den figur, der forestiller et tyrehoved, på Eger-vinområdets varemærke. |
g) |
Billeder, der forestiller eller minder om en stjerne af enhver størrelse eller facon, eller ordet »csillag« (stjerne) udtrykt på et fremmed sprog eller ethvert udtryk, der henviser til en stjerne på ungarsk eller et fremmed sprog, må kun angives på Egri Csillag-, Egri Csillag Superior- og Egri Csillag Grand Superior-vine. |
h) |
Angivelse af sortsnavn på en flerdruevin er kun muligt, hvis andelen af hver sort i sammenstikningen er mindst 5 %. I så fald må sortsnavnet kun angives med tegn, som ikke overstiger en femtedel af den skriftstørrelse, som anvendes til oprindelsesbetegnelsen. |
i) |
Årgangen skal være angivet. |
j) |
Det er obligatorisk at angive skråningens navn for Grand Superior-vine. |
Regler for afgrænsning og angivelse af mindre geografiske enheder (1)
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
a) |
Kommuner:
|
b) |
Forbindelse mellem mindre geografiske områder og varemærker: For vinprodukter, der angives ved hjælp af registrerede varemærker, som helt eller delvist består af navnet på et mindre geografisk område eller en henvisning til et geografisk område i landet, eller ved hjælp af varemærker, der har vundet hævd før den 11. maj 2002, finder reglerne om oprindelse af de druer, der anvendes til fremstilling af vin, ikke anvendelse. |
c) |
Skråninger:
|
Regler for afgrænsning og angivelse af mindre geografiske enheder (2)
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
iv) |
navne på skråninger (fortsat):
|
Regler for afgrænsning og angivelse af mindre geografiske enheder (3)
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
iv) |
navne på skråninger (fortsat):
|
Regler for angivelse af vintyper (1)
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
Classicus bikavér (klassisk tyreblod):
— |
Den traditionelle benævnelse »Bikavér« må kun angives på etiketten umiddelbart efter »Egri«-udgaven af oprindelsesbetegnelsen »Eger« på samme linje og med samme typografi. |
— |
Traditionelle benævnelser og andre begrænsede benævnelser, som kan angives: »barrique«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret i trætønder), »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet), »óbor« (årgangsvin) og »muzeális bor« (historisk vin). |
Classicus muskotály (klassisk muskatel):
— |
Traditionelle benævnelser og andre begrænsede benævnelser, som kan angives: »cuvée«, »első szüret« (første høst), »virgin vintage«, »újbor« (ny vin), »primőr« (primeur) og »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet) |
— |
Benævnelsen »Muskotály« må kun anføres, hvis deres skrifttype, skriftstørrelse eller skriftfarve ikke er mere iøjnefaldende end oprindelsesbetegnelsen. |
Classicus siller og Classicus rozé (klassisk siller og klassisk rosé):
— |
Traditionelle benævnelser og andre begrænsede benævnelser, som kan angives: »cuvée«, »első szüret« (første høst), »virgin vintage«, »újbor« (ny vin), »primőr« (primeur) og »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet). |
Classicus fehér (klassisk hvid):
— |
Navne på druesorter må kun anføres, hvis deres skrifttype, skriftstørrelse eller skriftfarve ikke er mere iøjnefaldende end oprindelsesbetegnelsen. |
— |
Andre sortsnavne må kun angives med tegn, som ikke overstiger halvdelen af den skriftstørrelse, som anvendes til oprindelsesbetegnelsen. |
— |
Traditionelle benævnelser og andre begrænsede benævnelser, som kan angives: »barrique«, »cuvée«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret i trætønder), »első szüret« (første høst), »virgin vintage«, »újbor« (ny vin), »primőr« (primeur), »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet), »óbor« (årgangsvin) og »muzeális bor« (historisk vin). |
Regler for angivelse af vintyper (2)
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
Classicus csillag (klassisk stjerne):
— |
Benævnelsen »csillag« må kun angives på etiketten umiddelbart efter »Egri«-udgaven af oprindelsesbetegnelsen »Eger« på samme linje og med samme typografi. |
— |
Traditionelle benævnelser og andre begrænsede benævnelser, som kan angives: »barrique«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret i trætønder), »első szüret« (første høst), »virgin vintage«, »újbor« (ny vin), »primőr« (primeur) og »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet). |
Classicus vörös (klassisk rød):
— |
Navne på druesorter må kun anføres, hvis deres skrifttype, skriftstørrelse eller skriftfarve ikke er mere iøjnefaldende end oprindelsesbetegnelsen. |
— |
Andre sortsnavne må kun angives med tegn, som ikke overstiger halvdelen af den skriftstørrelse, som anvendes til oprindelsesbetegnelsen. |
— |
Traditionelle benævnelser og andre begrænsede benævnelser, som kan angives: »barrique«, »cuvée«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret i trætønder), »első szüret« (første høst), »virgin vintage«, »újbor« (ny vin), »primőr« (primeur), »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet), »óbor« (årgangsvin) og »muzeális bor« (historisk vin). |
Superior bikavér (Superior tyreblod):
— |
Den traditionelle benævnelse »Bikavér« må kun angives på etiketten umiddelbart efter »Egri«-udgaven af oprindelsesbetegnelsen »Eger« på samme linje og med samme typografi. |
— |
Traditionelle benævnelser og andre begrænsede benævnelser, som kan angives: »barrique«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret i trætønder) og »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet). |
Superior fehér (Superior hvid):
— |
Navne på druesorter må kun anføres, hvis deres skrifttype, skriftstørrelse eller skriftfarve ikke er mere iøjnefaldende end oprindelsesbetegnelsen. |
— |
Andre sortsnavne må kun angives med tegn, som ikke overstiger halvdelen af den skriftstørrelse, som anvendes til oprindelsesbetegnelsen. |
— |
Traditionelle benævnelser og andre begrænsede benævnelser, som kan angives: »barrique«, »cuvée«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret i trætønder), »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet) og »főbor« (prima vin). |
Regler for angivelse af vintyper (3)
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
Superior csillag (Superior stjerne):
— |
Benævnelsen »csillag« må kun angives på etiketten umiddelbart efter »Egri«-udgaven af oprindelsesbetegnelsen »Eger« på samme linje og med samme typografi. |
— |
Traditionelle benævnelser og andre begrænsede benævnelser, som kan angives: »barrique«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret i trætønder) og »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet). |
Superior vörös (Superior rød):
— |
Navne på druesorter må kun anføres, hvis deres skrifttype, skriftstørrelse eller skriftfarve ikke er mere iøjnefaldende end oprindelsesbetegnelsen. |
— |
Andre sortsnavne må kun angives med tegn, som ikke overstiger halvdelen af den skriftstørrelse, som anvendes til oprindelsesbetegnelsen. |
— |
Traditionelle benævnelser og andre begrænsede benævnelser, som kan angives: »barrique«, »cuvée«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret i trætønder), »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet) og »főbor« (prima vin). |
Superior késői szüretelésű (Superior sen høst):
— |
Navne på druesorter må kun anføres, hvis deres skrifttype, skriftstørrelse eller skriftfarve ikke er mere iøjnefaldende end oprindelsesbetegnelsen. |
— |
Andre sortsnavne må kun angives med tegn, som ikke overstiger halvdelen af den skriftstørrelse, som anvendes til oprindelsesbetegnelsen. |
— |
Traditionelle benævnelser og andre begrænsede benævnelser, som kan angives: »barrique«, »cuvée«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret i trætønder) og »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet). |
Grand Superior bikavér (Grand Superior tyreblod):
— |
Den traditionelle benævnelse »Bikavér« må kun angives på etiketten umiddelbart efter »Egri«-udgaven af oprindelsesbetegnelsen »Eger« på samme linje og med samme typografi. |
— |
Traditionelle benævnelser og andre begrænsede benævnelser, som kan angives: »barrique«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret i trætønder) og »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet). |
Regler for angivelse af vintyper (4)
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
Grand Superior fehér (Grand Superior hvid):
— |
Navne på druesorter må kun anføres, hvis deres skrifttype, skriftstørrelse eller skriftfarve ikke er mere iøjnefaldende end oprindelsesbetegnelsen. |
— |
Andre sortsnavne må kun angives med tegn, som ikke overstiger halvdelen af den skriftstørrelse, som anvendes til oprindelsesbetegnelsen. |
— |
Traditionelle benævnelser og andre begrænsede benævnelser, som kan angives: »barrique«, »cuvée«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret i trætønder) og »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet). |
Grand Superior csillag (Grand Superior stjerne):
— |
Benævnelsen »csillag« må kun angives på etiketten umiddelbart efter »Egri«-udgaven af oprindelsesbetegnelsen »Eger« på samme linje og med samme typografi. |
— |
Traditionelle benævnelser og andre begrænsede benævnelser, som kan angives: »barrique«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret i trætønder) og »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet). |
Grand Superior vörös (Grand Superior rød):
— |
Navne på druesorter må kun anføres, hvis deres skrifttype, skriftstørrelse eller skriftfarve ikke er mere iøjnefaldende end oprindelsesbetegnelsen. |
— |
Andre sortsnavne må kun angives med tegn, som ikke overstiger halvdelen af den skriftstørrelse, som anvendes til oprindelsesbetegnelsen. |
— |
Traditionelle benævnelser og andre begrænsede benævnelser, som kan angives: »barrique«, »cuvée«, »fahordós érlelésű bor« (vin lagret i trætønder) og »termőhelyen palackozva« (aftappet i produktionsområdet). |
Regler for præsentation
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Emballering i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen:
a) |
Superior- og Grand Superior-vine (enhver type vin) og Classics Bikavér og Csillag må kun markedsføres i glasflasker. Alle andre vintyper må kun markedsføres i glasflasker eller i bag-in-boxes. |
b) |
Emballeringen af vinene må kun foregå på tapperier registreret af rådet for vinkooperativer i Eger-vinområdet. Aftapningskravene finder ikke anvendelse inden for produktionsområdet på vine fremstillet af vinavlere på egen vingård til eget forbrug. |
c) |
Emballeringen må kun foregå uden for det afgrænsede område, hvis det anmeldes 48 timer forinden. Emballeringen skal finde sted inden 90 dage efter afsendelse fra produktionsstedet for at opretholde de organoleptiske egenskaber. |
Tidligste salgsdato
Retsgrundlag:
Af en organisation, der forvalter BOB/BGB, når dette er fastsat af medlemsstaterne
Type supplerende betingelse:
Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen:
a) |
Klassiske vine:
|
b) |
Superior-vine:
|
c) |
Grand Superior-vine:
|
Produktion uden for det afgrænsede produktionsområde
Retsgrundlag:
Af en organisation, der forvalter BOB/BGB, når dette er fastsat af medlemsstaterne
Type supplerende betingelse:
Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen:
i kommunen Kompolt, i kommunerne Bogács, Bükkzsérc og Cserépfalu vedrørende druer avlet på skråningen Dóc dűlő i kommunen Noszvaj.
Overgangsbestemmelser
Retsgrundlag:
Af en organisation, der forvalter BOB/BGB, når dette er fastsat af medlemsstaterne
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
a) |
Producenter, der har markedsført Egri Bikavér-vine med angivelse af skråningen og fremstillet af druer avlet før den 31. december 2009, og som har opfyldt kravene i afsnit 20 i landbrugs- og regionaludviklingsministeriets dekret nr. 102/2009 af 5. august 2009 om vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse i Eger-vinregionen, skal de følgende år i forbindelse med fremstilling af Egri Bikavér-vine sammenstukket af druer fra samme vinmark og skråning anvende de tidligere regler om sammenstikning af Egri Bikavér som fastlagt i landbrugs- og regionaludviklingsministeriets dekret nr. 103/2003 af 31. december 2003, så længe vinmarken dyrkes, eller indtil producenten ændrer sortssammensætningen på vinmarken. |
b) |
Vinavlere, der fremstiller Classicus Egri Bikavér efter økologiske standarder på økologiske vinmarker, og som kan godtgøre, at de et givet år ikke er i stand til at sammenstikke vinene af fire druesorter som fastlagt i punkt III, kan i det pågældende år fremstille økologisk Classicus Egri Bikavér ved at sammenstikke vinene af tre druesorter i overensstemmelse med reglerne om sammenstikning. |
c) |
Overgangsbestemmelserne ophører fra vinåret 2021/2022. |
Link til produktspecifikationen
https://boraszat.kormany.hu/admin/download/d/5d/82000/Eger_OEM_v4_standard.pdf.