ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 190A

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

63. årgang
8. juni 2020

Indhold

Side

V   Øvrige meddelelser

ADMINISTRATIVE PROCEDURER

Europa-Kommissionen

2020/C 190 A/01

Eurostat — Offentliggørelse af stillingen som direktør for regional- og sektorstatistik (lønklasse AD 14) (DG ESTAT.E) (Personalevedtægtens artikel 29, stk. 2) — COM/2020/10393

1

2020/C 190 A/02

Eurostat — Opslag om stilling som direktør for socialstatistik (lønklasse AD 14) (GD ESTAT.F) (Personalevedtægtens artikel 29, stk. 2) — COM/2020/10394

6

DA

V Øvrige meddelelser

ADMINISTRATIVE PROCEDURER

Europa-Kommissionen

8.6.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CA 190/1

Eurostat

Offentliggørelse af stillingen som direktør for regional- og sektorstatistik (lønklasse AD 14)

(DG ESTAT.E)

(Personalevedtægtens artikel 29, stk. 2)

COM/2020/10393

(2020/C 190 A/01)

Hvem er vi?

Eurostat er et generaldirektorat under Europa-Kommissionen. Det udstyrer Kommissionen med en statistisk informationstjeneste af høj kvalitet, som betjener EU-institutionerne, medlemsstaterne, de finansielle markeder, erhvervslivet, borgerne, forskerne og medierne.

Eurostat leder indsatsen for at samordne og styrke forvaltningen af det europæiske statistiske system (ESS) med det formål at sørge for let adgang til aktuelle, pålidelige og sammenlignelige statistikker for alle brugere overalt i EU. Det er ansvarlig for at fremsætte forslag til al EU-lovgivning vedrørende statistik. Eurostat samarbejder også med internationale organisationer inden for området officiel statistik og støtter lande uden for EU i udviklingen af deres statistiksystemer.

Direktorat E »regional- og sektorstatistik« består af fem kontorer og ca. 120 medarbejdere (fastansatte og midlertidige) og forvalter et budget på ca. 12,5 mio. EUR. Det dækker en bred vifte af statistikker vedrørende landbrug, miljø, transport og energi samt statistikker vedrørende bæredygtig udvikling og europæiske regioner.

Eurostats kontorer ligger i Luxembourg.

Hvad kan vi tilbyde?

Denne udfordrende og højtprofilerede stilling som direktør for regional- og sektorstatistik i Eurostat omfatter følgende primære ansvarsområder:

lederskab og strategisk forvaltning inden for en bred vifte af områder — statistikker vedrørende landbrug, miljø, transport og energi samt statistikker om bæredygtig udvikling og europæiske regioner

lederskab og strategisk forvaltning med hensyn til formidling af statistikker og data udarbejdet af direktoratet

repræsentation af direktoratet i vigtige forbindelser med andre af Kommissionens tjenestegrene, andre EU-institutioner, nationale statistikmyndigheder og internationale organisationer

forvaltning af menneskelige og finansielle ressourcer.

Direktøren vil desuden fungere som anvisningsberettiget ved subdelegation i henhold til Kommissionens finansielle regler og forordninger.

Hvem søger vi? (udvælgelseskriterier)

Ansøgere, der har:

a)

Have ledelseserfaring, navnlig:

gode evner til at lede og forvalte et administrativt organ på både på strategisk plan og ledelsesniveau

dokumenterede lederevner, herunder forvaltning af menneskelige og finansielle ressourcer

forståelse for planlægning, gennemførelse og overvågning af arbejdet i Eurostat inden for de procedurer, der anvendes i Kommissionen

fremragende evne til at lede og motivere et stort team bestående af flere nationaliteter og omfattende flere sektorer.

Ansøgeren bliver del af ledelsesgruppen i generaldirektoratet. I denne forbindelse er solid erfaring med at arbejde i en ledelsesgruppe en fordel.

b)

Have teknisk viden og erfaring, navnlig:

godt kendskab til Kommissionens prioriteter og relevante EU-politikker inden for bæredygtig udvikling, landbrug, fiskeri, skovbrug, regional udvikling, energi, transport og miljø

indgående kendskab til udvikling, udarbejdelse og anvendelse af europæiske statistikker og den måde, ESS fungerer på

en solid økonomisk eller statistisk baggrund vil være en fordel.

c)

Kommunikations-/forhandlingsevner m.m., navnlig:

stærke kommunikations- og forhandlingskompetencer samt gode evner til at samarbejde og netværke, som sætter ansøgeren i stand til at lede diskussioner, kommunikere klart, handle effektivt som repræsentant for Kommissionen og etablere gode samarbejdsrelationer med andre institutioner i og uden for EU

fremragende analytiske evner og evnen til at løse organisatoriske og driftsmæssige problemer ved hjælp af en resultatorienteret strategi

sund dømmekraft og sans for at innovere, udvikle og gennemføre nye idéer

en præcis og skarp dømmekraft i forbindelse med politisk følsomme spørgsmål.

Ansøgerne skal (udvælgelseskrav)

For at komme i betragtning ved udvælgelsen skal ansøgerne opfylde følgende formelle krav ved ansøgningsfristens udløb:

Nationalitet: Som ansøger skal man være statsborger i en af Den Europæiske Unions medlemsstater

Universitetsuddannelse eller eksamensbevis: Ansøgere skal have:

enten en uddannelse på universitetsniveau, der er afsluttet med et eksamensbevis, og som er normeret til mindst fire år

eller en uddannelse på universitetsniveau, der er afsluttet med et eksamensbevis, og mindst et års erhvervserfaring, hvis den normerede studietid er på mindst tre år (erhvervserfaringen på et år kan ikke medregnes i den erfaring, der nedenfor kræves efter endt uddannelse)

Erhvervserfaring: Ansøgerne skal have mindst 15 års erhvervserfaring efter endt uddannelse på et niveau, som ovennævnte kvalifikationer giver adgang til. Mindst fem år af erhvervserfaringen efter endt uddannelse skal være inden for statistik eller et lignende område.

Ledelseserfaring: Mindst fem år af erhvervserfaringen efter endt uddannelse skal være erhvervet fra en ledelsesfunktion (1) på højt niveau inden for et område med relevans for denne stilling.

Sprog: Ansøgere skal have et indgående kendskab til et af de officielle sprog i Den Europæiske Union (2) og et tilfredsstillende kendskab til et andet af disse sprog. Udvælgelsespanelet vil under samtalen eller samtalerne afdække, om ansøgerne opfylder kravet om at have et tilfredsstillende kendskab til et andet officielt EU-sprog. En del af eller hele samtalen kan således finde sted på dette andet sprog.

Aldersgrænse: Som ansøger skal man være under pensionsalderen, som for EU-tjenestemænd er udgangen af den måned, hvor tjenestemanden fylder 66 år, jf. personalevedtægtens artikel 52, litra a (3)).

Desuden skal ansøgerne have opfyldt eventuelle forpligtelser i henhold til gældende love om værnepligt, opfylde de vandelskrav, der stilles for at udføre de pågældende opgaver, og være fysisk i stand til at udføre deres opgaver.

Udvælgelse og udnævnelse

Europa-Kommissionen udvælger og udnævner direktøren i henhold til gældende udvælgelses- og ansættelsesprocedurer (se også: Document on Senior Officials Policy (4)).

Europa-Kommissionen nedsætter som en del af denne udvælgelsesprocedure et udvælgelsespanel. Dette panel gennemgår alle ansøgningerne, gennemfører en indledende kontrol af kravenes opfyldelse og identificerer de ansøgere, der har den bedst egnede profil set i forhold til de ovennævnte udvælgelseskriterier, og som kan indkaldes til samtale med udvælgelsespanelet.

Efter samtalerne udfærdiger udvælgelsespanelet en liste over de ansøgere, der går videre til en uddybende samtale med Europa-Kommissionens Rådgivende Udvalg for Udnævnelser. Udvalget afgør under hensyntagen til udvælgelsespanelets konklusioner, hvilke ansøgere der indkaldes til en samtale.

Ansøgere, der indbydes til en samtale med udvalget, vil skulle deltage i et ledelsesassessmentcenter af en dags varighed ledet af eksterne rekrutteringskonsulenter, medmindre de i løbet af de to år, der går forud for samtalen med udvalget, på anmodning af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed allerede er blevet bedømt ved et assessmentcenter i forbindelse med en ansøgning om en type stilling på samme niveau som den stilling, de søger nu. På grundlag af samtalen og rapporten fra assessmentcentret udfærdiger udvalget en liste over de ansøgere, som det anser for egnede til at varetage stillingen som direktør.

Ansøgerne på udvalgets slutliste vil blive indkaldt til samtale med Kommissionens medlem med ansvar ofr Eurostat (5).

Efter disse samtaler træffer Europa-Kommissionen afgørelse om udnævnelsen.

Udvælgelsesproceduren vil af praktiske grunde og for at afslutte den så hurtigt som muligt, både af hensyn til ansøgerne og institutionerne, udelukkende blive afholdt på engelsk og/eller fransk (6).

Lige muligheder

Den Europæiske Union fører en aktiv ligestillingspolitik og politik for ikkeforskelsbehandling i overensstemmelse med artikel 1d i personalevedtægten (7). Med henvisning til det lave antal af kvinder i ledelsesstillinger opfordrer Kommissionen især kvinder til at søge.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkårene er fastsat i personalevedtægten (8).

Den ansøger, der udvælges til stillingen, ansættes som tjenestemand i lønklasse AD 14. Vedkommende vil afhængigt af varigheden af sin erhvervserfaring blive indplaceret på trin 1 eller trin 2 i lønklassen.

Der gøres opmærksom på, at alle nyansatte i henhold til personalevedtægten skal gennemgå en ni måneders prøvetid.

Tjenestestedet er Luxembourg, hvor Eurostat har sæde.

Uafhængighed og interesseerklæring

Inden sin tiltræden skal direktøren afgive en erklæring om, at han/hun forpligter sig til at optræde uafhængigt og handle i almenhedens interesse, og til at oplyse om interesser, som eventuelt kan have betydning for vedkommendes uafhængighed.

Ansøgningsprocedure

Ansøgerne opfordres til, inden de indsender ansøgningen, omhyggeligt at kontrollere, om de opfylder alle udvælgelseskravene (»Ansøgerne skal«), navnlig hvad angår kravene til eksamensbevis og erhvervserfaring samt sprogfærdigheder. Hvis en af betingelserne ikke er opfyldt, udelukkes ansøgeren automatisk fra udvælgelsesproceduren.

Interesserede bedes søge via internettet på nedenstående websted og følge anvisningerne for de forskellige trin i proceduren:

https://ec.europa.eu/dgs/human-resources/seniormanagementvacancies/CV_Encadext/index.cfm?fuseaction=premierAcces&langue=EN

Ansøgerne skal have en gyldig e-mailadresse. Den benyttes til at identificere ansøgningen og til al kontakt undervejs på de forskellige trin i udvælgelsesproceduren. Enhver ændring af e-mailadresse skal derfor meddeles Europa-Kommissionen.

Ansøgningen er først færdiggjort, når der er uploadet et CV i PDF-format og skrevet en begrundelse online (maks. 8 000 skrifttegn). Ansøgerne kan indgive deres CV og motivation på hvilket som helst af Den Europæiske Unions officielle sprog.

Når onlineansøgningen er afsluttet, modtager ansøgeren en e-mail, der bekræfter, at ansøgningen er blevet registreret. Hvis ansøgeren ikke modtager en e-mail med bekræftelse af ansøgningen, er ansøgningen ikke blevet registreret!

Bemærk, at det ikke er muligt at følge ansøgningens videre forløb online. Med hensyn til ansøgningens status kontaktes ansøgerne direkte af Europa-Kommissionen.

Hvis der ønskes yderligere oplysninger og/eller der opstår tekniske problemer, kan der sendes en e-mail til: HR-MANAGEMENT-ONLINE@ec.europa.eu

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 8. juli 2020 kl. 12.00 lokal tid i Bruxelles, hvorefter det ikke længere vil være muligt at søge.

Ansøgere har selv ansvaret for at indsende den elektroniske ansøgning inden fristens udløb. Det anbefales på det kraftigste ikke at vente til sidste øjeblik, eftersom stor trafik på internettet eller eventuelle problemer med internetforbindelsen kan føre til, at den elektroniske registrering afbrydes, før den er afsluttet, hvorpå hele processen skal gentages. Når ansøgningsfristen er udløbet, kan der ikke længere indføres oplysninger. Ansøgninger efter fristens udløb kommer ikke i betragtning.

Vigtige oplysninger til ansøgerne

Ansøgerne gøres opmærksom på, at udvælgelseskomitéens arbejde er fortroligt. Det er forbudt for ansøgerne og andre, der optræder på deres vegne, at henvende sig direkte eller indirekte til dets medlemmer. Alle spørgsmål skal rettes til de relevante panelers sekretariat.

Beskyttelse af personoplysninger

Kommissionen sørger for, at ansøgernes personoplysninger behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (9). Dette gælder især oplysningernes fortrolighed og sikkerhed.

(1)  Ansøgerne skal for alle de år, hvor ledelseserfaringen er opnået, tydeligt anføre følgende i deres CV: 1) lederstillingernes titel og ledelsesfunktion, 2) antallet af underordnede, 3) størrelsen af de forvaltede budgetter, 4) antallet af hierarkisk overordnede og underordnede niveauer og 5) antallet af ligestillede.

(2)  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:31958R0001

(3)  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:01962R0031-20140501

(4)  https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/compilation-of-the-senior-official-policy-at-the-european-commission_en.pdf

(5)  Medmindre det pågældende medlem af Kommissionen i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse af 5. december 2007 (PV(2007) 1811) har uddelegeret denne opgave til et andet medlem af Kommissionen.

(6)  Udvælgelsespanelet sikrer, at personer med et af disse sprog som modersmål ikke uberettiget opnår nogen fordele.

(7)  http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:01962R0031-20140701&from=DA

(8)  http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:01962R0031-20140701&from=DA

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

8.6.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CA 190/6

Eurostat

Opslag om stilling som direktør for socialstatistik (lønklasse AD 14)

(GD ESTAT.F)

(Personalevedtægtens artikel 29, stk. 2)

COM/2020/10394

(2020/C 190 A/02)

Hvem er vi?

Eurostat er et generaldirektorat under Europa-Kommissionen. Det forsyner EU med en statistisk informationstjeneste af høj kvalitet og betjener EU-institutionerne, medlemsstaterne, de finansielle markeder, erhvervslivet, borgerne, forskerne og medierne. Eurostat er ansvarlig for at koordinere og styrke forvaltningen af det europæiske statistiske system (ESS) med henblik på at sørge for, at alle brugere har let adgang til aktuelle, pålidelige og sammenlignelige statistikker på EU-plan. Det er ansvarligt for fremsættelsen af forslag vedrørende EU-lovgivningen på det statistiske område. Eurostat samarbejder også med internationale organisationer inden for statistik og støtter lande uden for EU i deres bestræbelser på at forbedre deres statistiske systemer.

Direktorat F »socialstatistik« består af fem kontorer og ca. 135 medarbejdere (fastansatte og midlertidigt ansatte) og har et driftsbudget på ca. 7 mio. EUR. Det beskæftiger sig med en række statistikker, der beskriver den sociale situation i Europa, navnlig vedrørende befolkning, demografi og migration, arbejdsmarked, indkomstforhold og levevilkår, forbrug, livskvalitet, spørgsmål vedrørende fordeling og ulighed, uddannelse, kultur og sport, sundhed, social sikring og kriminalitet.

Eurostats kontorer ligger i Luxembourg.

Hvad kan vi tilbyde?

Denne udfordrende og højtprofilerede stilling som direktør for socialstatistik i Eurostat omfatter følgende primære ansvarsområder:

Ledelse og strategisk forvaltning inden for socialstatistik, herunder en løbende udviklingsproces, navnlig i forbindelse med moderniseringen af socialstatistik

Strategisk forvaltning af alle centrale statistiske processer og resultater samt af udbredelse og formidling af statistik og data i direktoratet

Forvaltning og repræsentation af direktoratet i vigtige forbindelser med andre af Kommissionens tjenestegrene, andre EU-institutioner, nationale statistikmyndigheder og internationale organisationer

Forvaltning af menneskelige og finansielle ressourcer.

Stillingen indebærer en betydelig intellektuel investering i komplekse metodologiske spørgsmål og en vis rejseaktivitet.

Direktøren vil desuden fungere som anvisningsberettiget ved subdelegation i henhold til Kommissionens finansielle regler og forordninger.

Hvem søger vi? (udvælgelseskriterier):

Ansøgere, der har:

a)

Ledererfaring, navnlig:

gode evner til at lede og forvalte et administrativt organ på både på strategisk plan og ledelsesniveau

dokumenterede lederevner, herunder forvaltning af menneskelige og finansielle ressourcer

forståelse for planlægning, gennemførelse og overvågning af arbejdet i Eurostat inden for de procedurer, der anvendes i Kommissionen

fremragende evne til at lede og motivere et stort team bestående af flere nationaliteter og omfattende flere sektorer.

Ansøgeren bliver del af ledelsesgruppen i generaldirektoratet. I denne forbindelse er solid erfaring med at arbejde i en ledelsesgruppe en fordel.

b)

Teknisk viden og erfaring, navnlig:

godt kendskab til Kommissionens prioriteter og relevante EU-politikker inden for sociale, økonomiske, miljømæssige og regionale politikker

indgående kendskab til udvikling, udarbejdelse og anvendelse af europæiske statistikker og den måde, ESS fungerer på

en solid baggrund inden for og/eller forståelse af statistik, navnlig socialstatistik, vil være en fordel.

c)

Kommunikations-/forhandlingsevner m.m., navnlig:

stærke kommunikations- og forhandlingskompetencer samt gode evner til at samarbejde og netværke, som sætter ansøgeren i stand til at lede diskussioner, kommunikere klart, handle effektivt som repræsentant for Kommissionen og etablere gode samarbejdsrelationer med andre institutioner i og uden for EU

fremragende analytiske evner og evnen til at løse organisatoriske og driftsmæssige problemer ved hjælp af en resultatorienteret strategi

sund dømmekraft og sans for at innovere, udvikle og gennemføre nye idéer

en præcis og skarp dømmekraft i forbindelse med politisk følsomme spørgsmål.

Ansøgerne skal (udvælgelseskrav)

For at komme i betragtning ved udvælgelsen skal ansøgerne opfylde følgende formelle krav ved ansøgningsfristens udløb:

Nationalitet: Som ansøger skal man være statsborger i en af Den Europæiske Unions medlemsstater

Universitetsuddannelse og eksamensbevis: Ansøgere skal have:

enten en uddannelse på universitetsniveau, der er afsluttet med et eksamensbevis, og som er normeret til mindst fire år

eller en uddannelse på universitetsniveau, der er afsluttet med et eksamensbevis, og mindst et års erhvervserfaring, hvis den normerede studietid er på mindst tre år (erhvervserfaringen på et år kan ikke medregnes i den erfaring, der nedenfor kræves efter endt uddannelse)

Erhvervserfaring: Ansøgerne skal have mindst 15 års erhvervserfaring efter endt uddannelse på et niveau, som ovennævnte kvalifikationer giver adgang til. Mindst fem år af erhvervserfaringen efter endt uddannelse skal være inden for statistik eller et lignende område.

Ledelseserfaring: Mindst fem år af erhvervserfaringen efter endt uddannelse skal være erhvervet fra en ledelsesfunktion (1) på højt niveau inden for et område med relevans for denne stilling.

Sprogfærdigheder: Ansøgere skal have et indgående kendskab til et af de officielle sprog i Den Europæiske Union (2) og et tilfredsstillende kendskab til et andet af disse sprog. Udvælgelsespanelet vil under samtalen eller samtalerne afprøve, om ansøgerne opfylder kravet om at have et tilfredsstillende kendskab til et andet officielt EU-sprog. En del af eller hele samtalen kan således finde sted på dette andet sprog

Aldersgrænse: Som ansøger skal man være under pensionsalderen, som for EU-tjenestemænd er udgangen af den måned, hvor tjenestemanden fylder 66 år, jf. personalevedtægtens artikel 52, litra a (3)).

Desuden skal ansøgerne have opfyldt eventuelle forpligtelser i henhold til gældende love om værnepligt, opfylde de vandelskrav, der stilles for at udføre de pågældende opgaver, og være fysisk i stand til at udføre deres opgaver.

Udvælgelse og udnævnelse

Europa-Kommissionen udvælger og udnævner direktøren i henhold til gældende udvælgelses- og ansættelsesprocedurer (se også: Document on Senior Officials Policy (4)).

Europa-Kommissionen nedsætter som en del af denne udvælgelsesprocedure et udvælgelsespanel. Dette panel gennemgår alle ansøgningerne, gennemfører en indledende kontrol af adgangsbetingelserne og identificerer de ansøgere, der har den bedst egnede profil set i forhold til de ovennævnte udvælgelseskriterier, og som kan indkaldes til samtale med udvælgelsespanelet.

Efter samtalerne udfærdiger udvælgelsespanelet en liste over de ansøgere, der går videre til en uddybende samtale med Europa-Kommissionens Rådgivende Udvalg for Udnævnelser. Udvalget afgør under hensyntagen til udvælgelsespanelets konklusioner, hvilke ansøgere der indbydes til en samtale.

Ansøgere, der indbydes til en samtale med udvalget, vil skulle deltage i et ledelsesassessmentcenter af en dags varighed ledet af eksterne rekrutteringskonsulenter, medmindre de i løbet af de to år, der går forud for samtalen med udvalget, på anmodning af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed allerede er blevet bedømt ved et assessmentcenter i forbindelse med en ansøgning om en type stilling på samme niveau som den stilling, de søger nu. På grundlag af samtalen og rapporten fra assessmentcentret udfærdiger udvalget en liste over de ansøgere, som det anser for egnede til at varetage stillingen som direktør.

Ansøgerne på udvalgets slutliste vil blive indkaldt til samtale med Kommissionens medlem med ansvar ofr Eurostat (5).

Efter disse samtaler træffer Europa-Kommissionen afgørelse om udnævnelsen.

Udvælgelsesproceduren vil af praktiske grunde og for at afslutte den så hurtigt som muligt, både af hensyn til ansøgerne og institutionerne, udelukkende blive afholdt på engelsk og/eller fransk (6).

Ligestilling

Den Europæiske Union fører en aktiv ligestillingspolitik og politik for ikkeforskelsbehandling i overensstemmelse med artikel 1d i personalevedtægten (7). Med henvisning til det lave antal af kvinder i ledelsesstillinger opfordrer Kommissionen især kvinder til at søge.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkårene er fastsat i personalevedtægten (8).

Den ansøger, der udvælges til stillingen, ansættes som tjenestemand i lønklasse AD 14. Vedkommende vil afhængigt af varigheden af sin erhvervserfaring blive indplaceret på trin 1 eller trin 2 i lønklassen.

Der gøres opmærksom på, at alle nyansatte i henhold til personalevedtægten skal gennemgå en ni måneders prøvetid.

Tjenestestedet er Luxembourg, hvor Eurostat har sæde.

Uafhængighed og erklæring om interesser

Inden sin tiltræden skal direktøren afgive en erklæring om, at han/hun forpligter sig til at optræde uafhængigt og handle i almenhedens interesse, og til at oplyse om interesser, som eventuelt kan have betydning for vedkommendes uafhængighed.

Ansøgningsprocedure

Ansøgerne opfordres til, inden de indsender ansøgningen, omhyggeligt at kontrollere, om de opfylder alle udvælgelseskravene (»Ansøgerne skal«), navnlig hvad angår kravene til eksamensbevis og erhvervserfaring samt sprogfærdigheder. Hvis et af kriterierne ikke er opfyldt, udelukkes ansøgeren automatisk fra udvælgelsesproceduren.

Interesserede bedes søge via internettet på nedenstående websted og følge anvisningerne for de forskellige trin i proceduren:

https://ec.europa.eu/dgs/human-resources/seniormanagementvacancies/CV_Encadext/index.cfm?fuseaction=premierAcces&langue=EN

Ansøgere skal have en gyldig e-mailadresse. Den benyttes til at identificere ansøgningen og til al kontakt undervejs på de forskellige trin i udvælgelsesproceduren. Enhver ændring af e-mailadresse skal derfor meddeles Europa-Kommissionen.

Ansøgningen er først færdiggjort, når der er uploadet et CV i PDF-format og skrevet en begrundelse online (maks. 8 000 skrifttegn). Ansøgere kan indgive deres CV og begrundelse på hvilket som helst af de officielle sprog i Den Europæiske Union.

Når onlineansøgningen er afsluttet, modtager ansøgeren en e-mail, der bekræfter, at ansøgningen er blevet registreret. Hvis ansøgeren ikke modtager nogen mail med bekræftelse af ansøgningen, er ansøgningen ikke blevet registreret!

Bemærk, at det ikke er muligt at følge ansøgningens videre forløb online. Ansøgerne modtager svar på ansøgningen direkte fra Europa-Kommissionen.

Hvis der ønskes yderligere oplysninger og/eller der opstår tekniske problemer, kan der sendes en e-mail til: HR-MANAGEMENT-ONLINE@ec.europa.eu

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 8. juli 2020 kl. 12.00 lokal tid i Bruxelles, hvorefter det ikke længere vil være muligt at søge.

Ansøgerne har selv ansvaret for, at den elektroniske ansøgning indsendes inden fristens udløb. Det anbefales på det kraftigste ikke at vente til sidste øjeblik, eftersom stor trafik på internettet eller eventuelle problemer med internetforbindelsen kan føre til, at den elektroniske registrering afbrydes, før den er afsluttet, hvorpå hele processen skal gentages. Det er ikke muligt at søge efter fristens udløb. Ansøgninger, som indkommer efter fristens udløb, godtages ikke.

Vigtige oplysninger til ansøgerne

Ansøgerne gøres opmærksom på, at udvælgelseskomitéens arbejde er fortroligt. Det er forbudt for ansøgerne og andre, der optræder på deres vegne, at henvende sig direkte eller indirekte til dens medlemmer. Alle spørgsmål skal rettes til de relevante panelers sekretariat.