Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2020/C 175/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 161 af 11.5.2020

EUT C 162 af 11.5.2020

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 137 af 27.4.2020

EUT C 129 af 20.4.2020

EUT C 114 af 6.4.2020

EUT C 103 af 30.3.2020

EUT C 95 af 23.3.2020

EUT C 87 af 16.3.2020

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Et nyt medlem af Domstolen aflægger ed

(2020/C 175/02)

Efter at Richard de la Tour ved afgørelse truffet af repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer den 11. marts 2020 (1) er blevet udnævnt til generaladvokat ved Domstolen for perioden fra den 23. marts 2020 til den 6. oktober 2024, har han den 23. marts 2020 aflagt ed for Domstolen.

---

(1)  EUT L 79 af 16.3.2020, s. 1.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 19. februar 2020 — Hauptzollamt B mod XY

(Sag C-87/20)

(2020/C 175/03)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hauptzollamt B

Sagsøgt: XY

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 57, stk. 5, litra a), i forordning nr. 865/2006 (1), som ændret ved forordning nr. 2015/870, fortolkes således, at en importør, der medbringer en samlet mængde på mere end 125 gram kaviar fra størarter (Acipenseriformes spp.) i individuelt mærkede beholdere, og hverken forelægger et (re)eksportdokument eller en importtilladelse herfor, skal kunne beholde en mængde på højst 125 g kaviar, såfremt indførslen ikke tjener et af de i artikel 57, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 865/2006 nævnte formål? Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende:

2)	Er enheder, der føres ind i Unionens toldområde, også omfattet af begrebet »personlige effekter og bohave« som omhandlet i artikel 7, nr. 3), i forordning nr. 338/97 (2) i tilfælde, hvor importøren på tidspunktet for indførslen erklærer, at han efter indførslen vil forære disse til andre personer?

---

(1)  Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 af 4.5.2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (EUT L 166, s. 1).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9.12.1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (EFT 1997 L 61, s. 1).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Varna (Bulgarien) den 25. februar 2020 — »VARCHEV FINANS« EOOD mod Komisia za finansov nadzor

(Sag C-95/20)

(2020/C 175/04)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Varna

Parter i hovedsagen

Kassationsappellant:»VARCHEV FINANS« EOOD

Kassationsindstævnt: Komisia za finansov nadzor

Præjudicielle spørgsmål

1)

Indebærer artikel 56, stk. 2, sammenholdt med artikel 72, stk. 2, sammenholdt med bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/565 (1) af 25. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv, at — investeringsselskaber skal føre et særskilt, ensartet register (som database) med dokumentation for de egnetheds- og hensigtsmæssighedsvurderinger, der er gennemført for hver enkelt kunde, med det indhold, der er fastsat i artikel 25, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/65/EU og artikel 50 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/565 af 25. april 2016 (holde registret ajourført)? Eller er det tilstrækkeligt, at de nævnte data findes hos investeringsselskabet og tilføjes den dokumentation, hvormed den enkelte kunde er registreret i kundekartoteket som omhandlet i artikel 25, stk. 5, i direktiv 2014/65/EU, og at disse oplysninger lagres således, at den kompetente myndighed fremover kan anvende den, og i en sådan form og på en sådan måde, at betingelserne i artikel 72, stk. 1, i den delegerede forordning er opfyldt?

2)

Indebærer artikel 72, stk. 2, sammenholdt med bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/565 af 25. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv, at — investeringsselskaber skal føre et særskilt, ensartet register (som database) med dokumentation for de oplysninger, som alle kunder gives, om omkostninger og dertil knyttede gebyrer med det i artikel 45 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/565 af 25. april 2016 fastsatte indhold (holde registret ajourført)? Eller er det tilstrækkeligt, at de nævnte data findes hos investeringsselskabet og tilføjes den dokumentation, hvormed den enkelte kunde er registreret i kundekartoteket som omhandlet i artikel 25, stk. 5, i direktiv 2014/65/EU, og at disse oplysninger lagres således, at den kompetente myndighed fremover kan anvende den, og i en sådan form og på en sådan måde, at betingelserne i artikel 72, stk. 1, i den delegerede forordning er opfyldt?

---

(1)  EUT 2017, L 87, s. 1, som ændret ved EUT 2017, L2446, s. 12-28.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal du travail de Nivelles (Belgien) den 27. februar 2020 — UF mod Union Nationale des Mutualités Libres (Partenamut) (UNMLibres)

(Sag C-105/20)

(2020/C 175/05)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal du travail de Nivelles

Parter i hovedsagen

Sagsøger: UF

Sagsøgt: Union Nationale des Mutualités Libres (Partenamut) (UNMLibres)

Præjudicielle spørgsmål

1)

Tilsidesætter kongelig bekendtgørelse af 20. juli 1971 om indførelsen af en sygeforsikring og en barselsforsikring for selvstændige arbejdstagere og medhjælpende ægtefæller artikel 21 og 23 i chartret om grundlæggende rettigheder, Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere (1), som er gravide, som lige har født, eller som ammer, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (2) (omarbejdning), direktiv 86/613/EØF af 11. december 1986 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, herunder i landbrugserhverv, samt om beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv i forbindelse med graviditet og barsel (3), samt rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, gennemført ved Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 vedrørende deltidsarbejde (4), idet den ikke sikrer kvinder, der som bibeskæftigelse udøver selvstændig erhvervsvirksomhed på deltid, men betaler bidrag som kvinder, der udøver selvstændig erhvervsvirksomhed som hovedbeskæftigelse, en passende ydelse under barselsorlov, mens kvinder, der som hovedbeskæftigelse udøver selvstændig erhvervsvirksomhed på deltid, modtager fuld barselsydelse?

2)

Tilsidesætter kongelig bekendtgørelse af 20. juli 1971 om indførelsen af en sygeforsikring og en barselsforsikring for selvstændige arbejdstagere og medhjælpende ægtefæller artikel 21 og 23 i chartret om grundlæggende rettigheder, Rådets direktiv 92/85/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF, direktiv 86/613/EØF, samt rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, gennemført ved Rådets direktiv 97/81/EF, idet den ikke sikrer kvinder, der er fuldtidsbeskæftigede som dels lønmodtagere dels selvstændige erhvervsdrivende, en passende ydelse under barselsorlov, mens kvinder, der er selvstændige erhvervsdrivende på fuld tid, modtager fuld barselsydelse?

---

(1)  EFT 1992, L 348, s. 1.

(2)  EUT 2006, L 204, s. 23.

(3)  EFT 1986, L 359, s. 56.

(4)  Rådets direktiv 97/81/EF af 15.12.1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS (EFT 1998, L 14, s. 9).

Appel iværksat den 21. februar 2020 af Bruno Gollnisch til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 10. december 2019 i sag T-319/19, Bruno Gollnisch mod Europa-Parlamentet

(Sag C-122/20 P)

(2020/C 175/06)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Bruno Gollnisch (ved advokat B. Bonnefoy-Claudet)

Den anden part: Europa-Parlamentet

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Kendelse afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 10. december 2019 i sag T-319/19 ophæves.

—	Sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne træffer ny afgørelse.

—	Appellanten tilkendes tillige 5 000 EUR i sagsomkostninger i forbindelse med nærværende appelsag.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne. Såfremt Domstolen anser sagen for tilstrækkeligt oplyst, har appellanten desuden nedlagt følgende påstande:

—	Sagens realitet behandles.

—	Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 10. december 2018 om ændring af gennemførelsesforanstaltningerne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer annulleres.

—	Appellanten gives medhold i de påstande, han nedlagde for første instans, uden at dette berører de påstande, han har nedlagt i forhold til den appellerede kendelse.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale alle sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Kendelsen anfægtes for så vidt som det heri med urette blev fastslået, at den anfægtede afgørelse ikke vedrørte appellanten individuelt, at appellantens klage af 27. februar 2019 følgelig ikke udgjorde en administrativ procedure, og at søgsmålsfristerne som følge af den manglende hensyntagen hertil skulle anses for at være udløbet.

Sag anlagt den 4. marts 2020 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-125/20)

(2020/C 175/07)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A.C. Becker, M. Jauregui Gomez og M. Noll-Ehlers, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (1), sammenholdt med bilag XI hertil, for så vidt som den årlige grænseværdi for nitrogendioxid (NO2) siden 2010 systematisk og vedvarende er blevet overskredet i zone ES0901 Área de Barcelona, zone ES0902 Vallès — Baix Llobregat og zone ES1301 Madrid.

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa, sammenholdt med bilag XI hertil, for så vidt som timegrænseværdien for nitrogendioxid (NO2) siden 2010 systematisk og vedvarende er blevet overskredet i zone ES1301 Madrid.

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien siden den 11. juni 2010 har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til nævnte direktivs artikel 23, stk. 1, sammenholdt med bilag XV hertil, og navnlig den i artikel 23, stk. 1, andet afsnit, fastsatte forpligtelse til at sikre, at overskridelsesperioden bliver kortest mulig, idet det ikke har vedtaget egnede foranstaltninger med henblik på at sikre, at perioden med overskridelse af grænseværdierne i zone ES0901 Área de Barcelona, zone ES0902 Vallès — Baix Llobregat og zone ES1301 Madrid bliver kortest mulig.

—	Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50/EF fastsætter en forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre, at niveauerne af nitrogendioxid i deres luftkvalitetszoner som fastsat i henhold til samme direktivs artikel 4 ikke overskrider grænseværdierne i bilag XI til direktivet. I dette bilag er fastsat to grænseværdier for nitrogendioxid, og begge har fundet anvendelse siden den 1. januar 2010. Den ene grænseværdi er knyttet til året: medlemsstaterne må ikke overskride 40 mg/m3 pr. kalenderår. Den anden er en timeværdi: medlemsstaterne må ikke overskride værdien 200 mg/m3 mere end 18 gange pr. kalenderår.

Disse grænseværdier for NO2 blev allerede fastsat ved Rådets direktiv 99/30/EF af 22. april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften. Artikel 4 heri pålagde nemlig medlemsstaterne en forpligtelse til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at koncentrationerne af nitrogendioxid ikke oversteg disse værdier, idet der i bilag II til dette direktiv var fastsat en progressiv tidsmæssig ramme for opfyldelse, hvor fristen netop var fastsat til den 1. januar 2010.

Kongeriget Spanien har ved de årsberetninger, som er reguleret i direktivets artikel 27, meddelt Kommissionen årsgennemsnitsværdierne for NO2 for årene 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018. Ifølge disse data har Kongeriget Spanien systematisk og vedvarende overskredet årsgrænseværdierne i zone ES0901 Área de Barcelona, zone ES0902 Vallès — Baix Llobregat og zone ES1301 Madrid.

Direktivets artikel 23, stk. 1, fastsætter en forpligtelse for medlemsstaterne til i tilfælde af overskridelse af grænseværdierne at vedtage luftkvalitetsplaner, som skal omfatte egnede foranstaltninger, så overskridelsesperioden bliver kortest mulig.

Kongeriget Spanien har ikke i de luftkvalitetsplaner, som det har vedtaget, siden direktiv 2008/50/EF trådte i kraft, fastsat egnede og tilstrækkelige foranstaltninger med henblik på at sikre, at perioden med overskridelse af disse grænser i de tre omhandlede zoner bliver kortest mulig.

---

(1)  EUT 2008, L 152, s. 1.

Rettens dom af 12. marts 2020 — Valencia Club de Fútbol mod Kommissionen

(Sag T-732/16) (1)

(Statsstøtte - støtte ydet af Spanien til visse professionelle fodboldklubber - garanti - afgørelse, hvormed støtten erklæres uforenelig med det indre marked - fordel - kriseramt virksomhed - kriteriet om den private investor - rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder - støttebeløb - støttemodtager - princippet om forbud mod forskelsbehandling - begrundelsespligt)

(2020/C 175/08)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Valencia Club de Fútbol, SAD (Valencia, Spanien) (ved advokaterne J. García-Gallardo Gil-Fournier, G. Cabrera López og D. López Rus)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Luengo, B. Stromsky og P. Němečková, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Kongeriget Spanien (ved M.J. García-Valdecasas Dorrego og M.J. Ruiz Sánchez, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2017/365 af 4. juli 2016 om statsstøtte SA.36387 (2013/C) (ex 2013/NN) (ex 2013/CP) gennemført af Spanien til Valencia Club de Fútbol, SAD, Hércules Club de Fútbol, SAD, og Elche Club de Fútbol, SAD (EUT 2017, L 55, s. 12).

Konklusion

1)	Kommissionens afgørelse (EU) 2017/365 af 4. juli 2016 om statsstøtte SA.36387 (2013/C) (ex 2013/NN) (ex 2013/CP), gennemført af Spanien til Valencia Club de Fútbol SAD, Hércules Club de Fútbol SAD og Elche Club de Fútbol SAD, annulleres, for så vidt som den vedrører Valencia Club de Fútbol, SAD.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Valencia Club de Fútbol afholdte omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler for Retten.

3)	Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 454 af 5.12.2016.

Rettens dom af 12. marts 2020 — Elche Club de Fútbol mod Kommissionen

(Sag T-901/16) (1)

(Statsstøtte - støtte ydet af Spanien til visse professionelle fodboldklubber - garanti - afgørelse, hvormed støtten erklæres uforenelig med det indre marked - indirekte støttemodtager - tilregnelse til staten - fordel - kriteriet om den private investor)

(2020/C 175/09)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Elche Club de Fútbol, SAD (Elche, Spanien) (ved advokaterne M. Segura Catalán, M. Clayton og J. Morant Vidal)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Luengo, B. Stromsky og P. Němečková, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Kongeriget Spanien (ved M M. García-Valdecasas Dorrego, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2017/365 af 4. juli 2016 om statsstøtte SA.36387 (2013/C) (ex 2013/NN) (ex 2013/CP) gennemført af Spanien til Valencia Club de Fútbol, SAD, Hércules Club de Fútbol, SAD, og Elche Club de Fútbol, SAD (EUT 2017, L 55, s. 12).

Konklusion

1)	Kommissionens afgørelse (EU) 2017/365 af 4. juli 2016 om statsstøtte SA.36387 (2013/C) (ex 2013/NN) (ex 2013/CP) gennemført af Spanien til Valencia Club de Fútbol, SAD, Hércules Club de Fútbol, SAD, og Elche Club de Fútbol, SAD, annulleres, for så vidt som den vedrører Elche Club de Fútbol, SAD.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Elche Club de Fútbol afholdte omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

3)	Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 53 af 20.2.2017.

Rettens dom af 2. april 2020 — Hansol Paper mod Kommissionen

(Sag T-383/17) (1)

(Dumping - import af visse typer letvægtstermopapir med oprindelse i Sydkorea - endelig antidumpingtold - beregning af dumpingmargenen - beregning af skadesmargenen - konstatering af skaden)

(2020/C 175/10)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Hansol Paper Co. Ltd (Seoul, Sydkorea) (ved advokaterne J. F. Bellis og B. Servais)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Demeneix, M. França og N. Kuplewatzky, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: European Thermal Paper Association (ETPA) (Zürich, Schweiz) (ved advokaterne H. Hobbelen, J. Rivas Andrés og B. Vleeshouwers)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/763 af 2. maj 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer letvægtstermopapir med oprindelse i Republikken Korea (EUT 2017, L 114, s. 3), for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)	Dokumentet gengivet i bilag A.32 til stævningen fjernes fra sagsakterne.

2)	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/763 af 2. maj 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer letvægtstermopapir med oprindelse i Republikken Korea annulleres for så vidt angår Hansol Paper Co. Ltd.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Hansol Paper Co. Ltd afholdte omkostninger.

4)	European Thermal Paper Association (ETPA) bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 269 af 14.8.2017.

Rettens dom af 2. april 2020 — UG mod Kommissionen

(Sag T-571/17) (1)

(Personalesag - kontraktansatte - kontrakt på ubestemt tid - artikel 47, litra c), nr. i), i ansættelsesvilkårene - opsigelse med varsel - begrundelse for opsigelsen - adfærd i tjenesten og indstilling til arbejdet ikke forenelig med tjenestens interesse - åbenbart urigtigt skøn - kontrol med den materielle rigtighed af de faktiske elementer - mangel på beviser - ansvar - økonomisk tab - betaling af skyldig løn)

(2020/C 175/11)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: UG (ved advokaterne M. Richard og P. Junqueira de Oliveira)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Berscheid, L. Radu Bouyon og B. Mongin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af afgørelsen af 17. oktober 2016, hvorved Kommissionens Kontor for »Infrastruktur og Logistik i Luxembourg« (OIL) opsagde sagsøgerens ansættelseskontrakt på grundlag af artikel 47, litra c), nr. i), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union med virkning fra den 20. august 2017, dels om tildeling af erstatning for det økonomiske tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af denne afgørelse, samt for det ikke-økonomiske tab, som hun angiveligt har lidt som følge af den nedværdigende behandling, som hun har været genstand for på grund af hendes fagforeningsaktiviteter og afholdelsen af hendes forældreorlov.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionens afgørelse af 17. oktober 2016 om at bringe UG’s tidsubestemte kontrakt til ophør annulleres.

2)

Parterne fremsender, inden for en frist på tre måneder fra afsigelsen af denne mellemdom, enten det aftalte beløb for den økonomiske kompensation, der er tilknyttet ulovligheden af afgørelsen af 17. oktober 2016, eller, såfremt det ikke er muligt at indgå en aftale herom, deres påstande med hensyn til størrelsen af dette beløb, til Retten.

3)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

4)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

---

(1)  EUT C 357 af 23.10.2017.

Rettens dom af 26. marts 2020 — ViaSat mod Kommissionen

(Sag T-734/17) (1)

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - operatør af mobile satellitsystemer - dokumenter fremsendt til Kommissionen af en ansøger, som er udvalgt i et offentligt udbud - stiltiende og udtrykkeligt afslag på aktindsigt - undtagelse vedrørende beskyttelse af en tredjemands forretningsmæssige interesser - tungtvejende offentlig interesse - afslag på delvis aktindsigt)

(2020/C 175/12)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ViaSat, Inc. (Carlsbad, Californien, De Forenede Stater) (ved advokaterne J. Ruiz Calzado, L. Marco Perpiñà, P. de Bandt og M. Gherghinaru)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved S. Delaude og C. Ehrbar, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Inmarsat Ventures Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne C. Spontoni, B. Amory og É. Barbier de La Serre samt barrister A. Howard)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens stiltiende afgørelse om afslag på sagsøgerens genfremsatte begæring af 10. juli 2017 om aktindsigt i alle oplysninger meddelt af Inmarsat plc, Inmarsat Ventures eller datterselskaber heraf i forbindelse med deres deltagelse i det EU-udbud, som gav anledning til vedtagelse af Kommissionens beslutning 2009/449/EF af 13. maj 2009 om udvælgelse af operatører af fælleseuropæiske systemer, der leverer mobile satellittjenester (MSS) (EUT 2009, L 149, s. 65), og i al udveksling af oplysninger herom mellem Inmarsat og Kommissionen, og om annullation af Kommissionens afgørelse C(2018) 180 final af 11. januar 2018 om afslag på aktindsigt i disse oplysninger.

Konklusion

1)

Det er ikke længere fornødent at tage stilling til lovligheden af Europa-Kommissionens stiltiende afgørelse om afslag på sagsøgerens genfremsatte begæring af 10. juli 2017 om aktindsigt i alle oplysninger meddelt af Inmarsat plc, Inmarsat Ventures eller datterselskaber heraf i forbindelse med deres deltagelse i det EU-udbud, som gav anledning til vedtagelse af Kommissionens beslutning 2009/449/EF af 13. maj 2009 om udvælgelse af operatører af fælleseuropæiske systemer, der leverer mobile satellittjenester (MSS), og i al udveksling af oplysninger herom mellem Inmarsat og Kommissionen.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)	ViaSat, Inc. bærer tre fjerdedele af sine egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af de omkostninger, der er afholdt af Kommissionen og af Inmarsat Ventures.

4)	Kommissionen bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger og betaler en fjerdedel af de omkostninger, der er afholdt af ViaSat og af Inmarsat Ventures.

---

(1)  EUT C 22 af 22.1.2018.

Rettens dom af 12. marts 2020 — Eurofer mod Kommissionen

(Sag T-835/17) (1)

(Dumping - import af varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Brasilien, Iran, Rusland og Ukraine - afslutning af proceduren vedrørende importen af varer med oprindelse i Serbien - konstatering af, om der foreligger skade - kumulativ vurdering af følgevirkningerne af import fra mere end ét land - artikel 3, stk. 4, i forordning (EU) 2016/1036 - afslutning uden indførelse af foranstaltninger - artikel 9, stk. 2, i forordning 2016/1036 - endelig fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænkes at anbefale indførelse af endelige foranstaltninger eller afslutning af en undersøgelse eller en procedure uden indførelse af foranstaltninger - artikel 20, stk. 2, i forordning 2016/1036)

(2020/C 175/13)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Eurofer, Association Européenne de l’Acier, AISBL (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne J. Killick og G. Forwood)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche, N. Kuplewatzky og A. Demeneix, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: HBIS Group Serbia Iron & Steel LLC Belgrade (ved advokat R. Luff)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1795 af 5. oktober 2017, om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Brasilien, Iran, Rusland og Ukraine og om afslutning af undersøgelsen af importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Serbien (EUT 2017, L 258, s. 24).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Eurofer, Association Européenne de l’Acier, AISBL, bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen og HBIS Group Serbia Iron & Steel LLC Belgrade afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 72 af 26.2.2018.

Rettens dom af 2. april 2020 –Barata mod Parlamentet

(Sag T-81/18) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - forfremmelse - certificeringsprocedure - forfremmelsesåret 2016 - udelukkelse fra den endelige liste over tjenestemænd med tilladelse til at følge uddannelsesprogrammet - vedtægtens artikel 45a - begrundelsespligt - åbenbart urigtigt skøn - ligebehandling - ret til forsvar)

(2020/C 175/14)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: João Miguel Barata (Evere, Belgien) (ved advokatene G. Pandey, D. Rovetta og V. Villante)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved J. Steele og I. Terwinghe, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation for det første af afgørelsen af 30. oktober 2017, hvorved Parlamentet afslog sagsøgerens klage, for det andet af skrivelsen af 20. marts 2017, som indeholdt udtalelsen fra det paritetiske udvalg vedrørende certificeringsproceduren, hvorved det blev anbefalet ansættelsesmyndigheden at afslå sagsøgerens klage, for det tredje af skrivelsen af 14. februar 2017, hvorved sagsøgeren blev underrettet om hans resultater og om, at der var blevet udarbejdet et udkast til en liste med syv tjenestemænd udvalgt til at deltage i uddannelsesprogrammet, for det fjerde af skrivelsen af 8. december 2016, hvori sagsøgeren blev underrettet om hans resultater efter den første etape af certificeringsproceduren for 2016, for det femte af skrivelsen af 21. december 2016, hvorved sagsøgeren blev underrettet om udfaldet af hans ansøgning om fornyet gennemgang, og for det sjette af meddelelsen om intern udvælgelsesprøve 2016/014 af 7. oktober 2016, som blev fremsendt til de ansatte den 20. oktober 2016, samt af udkastet til listen over tjenestemænd udvalgt til at deltage i det uddannelsesprogram, som var et resultat heraf, i dens helhed.

Konklusion

1)	Europa-Parlamentet frifindes.

2)	João Miguel Barata betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 142 af 23.4.2018.

Rettens dom af 12. marts 2020 — QB mod ECB

(Sag T-215/18) (1)

(Personalesag - ansatte i ECB - bedømmelsesår - bedømmelsesrapport 2016 - bedømmelsesrapportens ophavsmand - åbenbart urigtigt skøn - sygeorlov - omplacering - løn - afgørelse om afslag på tildeling af en lønstigning - ophavsmanden til den bebyrdende retsakts kompetence - ansvar)

(2020/C 175/15)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: QB (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB) (ved F. von Lindeiner og M. Rötting, som befuldmægtigede, bistået af advokat de B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF og på artikel 50a i statutten for Den Europæiske Unions Domstol med påstand dels om annullation af sagsøgerens bedømmelsesrapport for perioden 2016 og af ECB’s afgørelse af 23. maj 2017 om afslag på at tildele ham en lønstigning og, om fornødent, om annullation af ECB’s afgørelse af 18. september 2017 og af ECB’s stiltiende afgørelse om afslag på henholdsvis den administrative rekurs og sagsøgerens klage, dels om erstatning af det tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet af Den Europæiske Centralbank (ECB) den 23. maj 2017 om afslag på at tildele QB en lønstigning annulleres.

2)	I øvrigt frifindes ECB.

3)	QB bærer to tredjedele af sine egne omkostninger.

4)	ECB bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af de af QB afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 211 af 18.6.2018.

Rettens dom af 2. april 2020 — Veit mod ECB

(Sag T-474/18) (1)

(Personalesag - ansatte i ECB - løn - udvælgelsesprøve - ligebehandling af interne og eksterne ansøgere - indplacering på løntrin)

(2020/C 175/16)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Sebastian Veit (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokat K. Kujath)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB) (ved F. von Lindeiner og M. Rötting, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF og på artikel 50a i statutten for Den Europæiske Unions Domstol med påstand om annullation dels af ECB’s afgørelse af 3. januar 2018, for så vidt som sagsøgeren kun heri indplaceres på løntrin 17 i lønklasse F/G, dels af ECB’s afgørelse af 25. maj 2018 om afslag på sagsøgerens klage.

Konklusion

1)	Den Europæiske Centralbank frifindes.

2)	Sebastian Veit betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 352 af 1.10.2018.

Rettens dom af 12. marts 2020 — XB mod ECB

(Sag T-484/18) (1)

(Personalesag - ansatte ved ECB - løn - husstandstillæg - børnetilskud - uddannelsestillæg - uddannelsestillæg og førskoletillæg - adgang - afslag på ansøgningerne om at oppebære disse ydelser - ansættelsesvilkårene for midlertidigt ansatte - vilkår og regler for midlertidig ansættelse)

(2020/C 175/17)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: XB (ved advokaterne L. Levi og A. Champetier)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB) (ved D. Camilleri Podestà og F. von Lindeiner, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF og på artikel 50a i statutten for Den Europæiske Unions Domstol med påstand dels om annullation af ECB’s afgørelser af 6. november 2017 og af 4. december 2017 om afslag på tildeling af visse ydelser og, i givet fald, af ECB’s afgørelser af 2. februar 2018 om afslag på en ansøgning om fornyet administrativ gennemgang og af 5. juni 2018 om afslag på en ansøgning i henhold til klageproceduren, dels om, at ECB tilpligtes at udbetale de beløb, der svarer til disse ydelser.

Konklusion

1)	Den Europæiske Centralbank frifindes.

2)	XB betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 373 af 15.10.2018.

Rettens dom af 12. marts 2020 — LL-Carpenter mod Kommissionen

(Sag T-531/18) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for motorkøretøjer i Den Tjekkiske Republik - afgørelse om afslag på en klage - artikel 7 i forordning (EF) nr. 773/2004 - artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 - begrundelsespligt)

(2020/C 175/18)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: LL-CARPENTER s. r. o. (Prag, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat M. Nedelka)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Dawes, M. Farley og K. Walkerová, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens afgørelse C(2018) 4138 final af 26. juni 2018 om afslag på sagsøgerens klage vedrørende overtrædelser af artikel 101 TEUF og 102 TEUF angiveligt begået af virksomheder tilhørende koncernen Subaru på området for distribution af motorkøretøjer (sag AT.40037 — Carpenter/Subaru).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	LL-CARPENTER s. r. o. betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 399 af 5.11.2018..

Rettens dom af 26. marts 2020 — Teeäär mod ECB

(Sag T-547/18) (1)

(Personalesag - ECB’s personale - støtteprogram med henblik på skift til en karriere uden for ECB - afslag på en ansøgning om deltagelse - betingelser for deltagelse - forskelligt anciennitetskrav, alt efter om et medlem af personalet er indplaceret i en enkelt eller dobbelt lønklasse - indplacering i en lønklasse i forhold til ansættelseskategori - ligebehandling - proportionalitet - åbenbart urigtigt skøn)

(2020/C 175/19)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Raivo Teeäär (Tallinn, Estland) (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB) (ved D. Camilleri Podestà og F. Malfrère, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF og artikel 50a i statutten for Den Europæiske Unions Domstol med påstand om dels annullation af ECB’s afgørelse af 27. februar 2018 om afslag på sagsøgerens anmodning om deltagelse i pilotprogrammet til støtte for et skift til en karriere uden for ECB og, hvor det er relevant, af ECB’s afgørelse af 3. juli 2018 om afslag på sagsøgerens særlige klage over ovennævnte afgørelse af 27. februar 2018, dels erstatning for den skade, han angiveligt har lidt som følge af denne afgørelse.

Konklusion

1)	Den Europæiske Centralbank (ECB) frifindes.

2)	Raivo Teeäär betaler sagsomkostningerne

---

(1)  EUT C 427 af 26.11.2018.

Rettens dom af 26. marts 2020 — Bonnafous mod Kommissionen

(Sag T-646/18) (1)

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - revisionsrapport fra personaleafdelingen i EACEA - afslag på aktindsigt - undtagelse vedrørende beskyttelsen af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision)

(2020/C 175/20)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Laurence Bonnafous (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne A. Blot og S. Rodrigues)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Ehrbar og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2018) 6753 final af 9. oktober 2018 om afslag på den begæring om aktindsigt i den endelige revisionsrapport af 2018 fra personaleafdelingen i Forvaltningsorganet for »Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur« (EACEA) af 21. januar 2018, som sagsøgeren har fremsat.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Laurence Bonnafous betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 25 af 21.1.2019.

Rettens dom af 26. marts 2020 — Alcar Aktiebolag mod EUIPO — Alcar Holding (alcar.se)

(Sag T-77/19) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket alcar.se - det ældre EU-ordmærke ALCAR - relativ registreringshindring - risiko for forveksling artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2020/C 175/21)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Alcar Aktiebolag (Bromma, Sverige) (ved advokat M. Ateva)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Gája, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Alcar Holding GmbH (Wien, Østrig)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 14. november 2018 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 378/2018-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Alcar Holding og Alcar Aktiebolag.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Alcar Aktiebolag betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 131 af 8.4.2019.

Rettens dom af 12. marts 2020 — Gwo Chyang Biotech mod EUIPO — Norma (KinGirls)

(Sag T-85/19) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket KinGirls - det ældre tyske ordmærke King - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2020/C 175/22)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Gwo Chyang Biotech Co. Ltd (Tainan City, Taiwan) (ved advokat J. Kakoures)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved W. Schramek, A. Söder og D. Hanf, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Norma Lebensmittelfilialbetrieb Stiftung & Co. KG (Nürnberg, Tyskland)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 12. december 2018 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 718/2018-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Norma Lebensmittelfilialbetrieb Stiftung & Co. og Gwo Chyang Biotech.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Gwo Chyang Biotech Co. Ltd betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 122 af 1.4.2019.

Rettens dom af 12. marts 2020 — Sumol + Compal Marcas mod EUIPO — Heretat Mont-Rubi (SUM011)

(Sag T-296/19) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket SUM011 - det ældre EU-figurmærke Sumol og det ældre nationale ordmærke SUMOL - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - manglende lighed mellem de omtvistede varer og tjenesteydelser - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2020/C 175/23)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sumol + Compal Marcas, SA (Carnaxide, Portugal) (ved advokaterne J.M. Pimenta og A.M. Sebastião)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved L. Lapinskaite, J. Crespo Carrillo og H. O’Neill, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Heretat Mont-Rubi, SA (Font-Rubi, Spanien)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 12. februar 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1662/2018-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Sumol + Compal Marcas og Heretat Mont-Rubi.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Sumol + Compal Marcas, SA betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 213 af 24.6.2019.

Rettens dom af 26. marts 2020 — Wilhelm Sihn jr. mod EUIPO — Golden Frog (CHAMELEON)

(Sag T-312/19) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket CHAMELEON - ældre internationalt og nationalt ordmærke CHAMELEON - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2020/C 175/24)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Wilhelm Sihn jr. GmbH & Co. KG (Niefern-Öschelbronn, Tyskland) (ved advokat H. Twelmeier)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved P. Sipos, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Golden Frog GmbH (Meggen, Schweiz) (ved barriser G. Messenger)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 7. marts 2019 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1551/2018-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Wilhelm Sihn jr. og Golden Frog.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Wilhelm Sihn jr. GmbH & Co. KG betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 230 af 8.7.2019.

Rettens dom af 12. marts 2020 — Maternus mod EUIPO — adp Gauselmann (Jokers WILD Casino)

(Sag T-321/19) (1)

(EU-varemærker - fortabelsessag - EU-figurmærket Jokers WILD Casino - begrundelsespligt - artikel 94, stk. 1, første punktum, i forordning (EU) 2017/1001 - manglende reel brug af varemærket - artikel 58, stk. 1, litra a), i forordning 2017/1001)

(2020/C 175/25)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Maternus GmbH (München, Tyskland) (ved advokaterne M. Zöbisch og R. Drozdz)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Schäfer, A. Söder og D. Walicka, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: adp Gauselmann GmbH (Espelkamp, Tyskland (ved advokaterne K. Mandel og K. Guridi Sedlak)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 27. februar 2019 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 803/2018-1) vedrørende en fortabelsessag mellem adp Gauselmann og Maternus.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Maternus GmbH betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 238 af 15.7.2019.

Rettens dom af 26. marts 2020 — Conlance mod EUIPO — LG Electronics (SONANCE)

(Sag T-343/19) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket SONANCE - det ældre nationale ordmærke conlance - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2020/C 175/26)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Conlance GmbH (Augsburg, Tyskland) (ved advokat A. Hayn)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Walicka, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: LG Electronics, Inc. (Seoul, Sydkorea)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 5. april 2019 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1085/2018-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Conlance og LG Electronics.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Conlance GmbH betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 246 af 22.7.2019.

Rettens dom af 12. marts 2020 — Gamma-A mod EUIPO — Zivju pārstrādes uzņēmumu serviss (Fødevare-emballage)

(Sag T-352/19) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - registreret EF-design, der gengiver en fødevare-emballage - tidligere design - ugyldighedsgrund - manglende individuel karakter - andet helhedsindtryk foreligger ikke - artikel 6, stk. 1, litra b), og artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 6/2002)

(2020/C 175/27)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Gamma-A SIA (Riga, Letland) (ved advokat M. Liguts)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved S. Hanne, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Zivju pārstrādes uzņēmumu serviss SIA (Riga) (ved advokat J. Alfejeva)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 25. marts 2019 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 2516/2017-3) vedrørende en ugyldighedssag mellem Piejūra SIA og Gamma-A.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Gamma-A SIA betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 255 af 29.7.2019.

Rettens dom af 12. marts 2020 — Gamma-A mod EUIPO — Zivju pārstrādes uzņēmumu serviss (Fødevare-emballage)

(Sag T-353/19) (1)

(EF-design - ugyldighedssag - registreret EF-design, der gengiver en fødevare-emballage - tidligere design - bevis for offentliggørelse - artikel 7 i forordning (EF) nr. 6/2002 - ugyldighedsgrund - manglende individuel karakter - andet helhedsindtryk foreligger ikke - artikel 6, stk. 1, litra b), og artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002)

(2020/C 175/28)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Gamma-A SIA (Riga, Letland) (ved advokat M. Liguts)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved S. Hanne, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Zivju pārstrādes uzņēmumu serviss SIA (Riga) (ved advokat J. Alfejeva)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 12. februar 2019 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 2543/2017-3) vedrørende en ugyldighedssag mellem Piejūra SIA og Gamma-A.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Gamma-A SIA betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 255 af 29.7.2019.

Rettens dom af 26. marts 2020 — Muratbey Gida mod EUIPO (Formen på en flettet ost)

(Sag T-570/19) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om et tredimensionalt EU-varemærke - formen på en flettet ost - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2020/C 175/29)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Muratbey Gida Sanayi ve Ticaret AŞ (Istanbul. Tyrkiet) (ved advokat M. Schork)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Söder, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 13. juni 2019 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 106/2019-4) vedrørende en ansøgning om et tredimensionalt tegn, der udgøres af formen på en flettet ost, som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Muratbey Gida Sanayi ve Ticaret AŞ betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 328 af 30.9.2019.

Rettens dom af 26. marts 2020 — Muratbey Gida mod EUIPO (Formen på en flettet ost)

(Sag T-571/19) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om et tredimensionalt EU-varemærke - formen på en flettet ost - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2020/C 175/30)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Muratbey Gida Sanayi ve Ticaret AŞ (Istanbul, Turkiet) (ved advokat M. Schork)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Söder, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 13. juni 2019 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 107/2019-4) vedrørende en ansøgning om registrering af et tredimensionalt tegn, der udgøres af formen på en flettet ost, som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Muratbey Gida Sanayi ve Ticaret AŞ betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 328 af 30.9.2019.

Rettens dom af 26. marts 2020 — Muratbey Gida mod EUIPO (Formen på en flettet ost)

(Sag T-572/19) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om tredimensionalt EU-varemærke - formen på en flettet ost - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2020/C 175/31)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Muratbey Gida Sanayi Ve Ticaret AŞ (Istanbul, Tyrkiet) (ved advokat M. Schork)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Söder, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 13. juni 2019 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 108/2019-4) vedrørende en ansøgning om registrering af et tredimensionalt tegn, der udgøres af formen på en flettet ost, som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Muratbey Gida Sanayi ve Ticaret AŞ betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 328 af 30.9.2019..

Rettens kendelse af 25. marts 2020 — Necci mod Kommissionen

(Sag T-129/19) (1)

(Annullationssøgsmål - personalesag - kontraktansatte - social sikring - den fælles sygeforsikringsordning - afslag på ansøgning om at blive tilsluttet - for sent anlagt - ny og væsentlig faktisk omstændighed - afvisning)

(2020/C 175/32)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Claudio Necci (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Mongin og T. Bohr, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Parlement (ved J. Van Pottelberge og I. Terwinghe, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved R. Meyer og M. Alver, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 18. april 2018 om stiltiende afslag på sagsøgerens ansøgning om at blive tilsluttet De Europæiske Fællesskabers fælles sygeforsikringsordning, indgivet den 18. december 2017.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Claudio Necci bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

3)	Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union bærer hver deres egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 155 af 6.5.2019.

Rettens kendelse af 13. marts 2020 — Jalkh mod Parlamentet

(Sag T-183/19) (1)

(Annullationssøgsmål - regler for institutionerne - ændringer til Europa-Parlamentets forretningsorden - større forespørgsler - tilsidesættelse af formkrav - procesreglementets artikel 76, litra d) - søgsmålskompetence - ikke umiddelbart berørt - ikke individuelt berørt - retsakt - gennemførelsesforanstaltninger - afvisning)

(2020/C 175/33)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Jean-François Jalkh (Gretz-Armainvilliers, Frankrig) (ved advokat F. Wagner)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved S. Alonso de León og T. Lukácsi, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse P8_TA(2019)0046 af 31. januar 2019 om ændringer til Europa-Parlamentets forretningsorden, der vedrører kapitel 1 og 4 under afsnit I; kapitel 3 under afsnit V; kapitel 4 og 5 under afsnit VII; kapitel 1 under afsnit VIII; afsnit XII; afsnit XIV og bilag II (2018/2170(REG)).

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Jean-François Jalkh betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 182 af 27.5.2019.

Rettens kendelse af 12. marts 2020 — Comité de Douzelage de Houffalize mod Kommissionen og EACEA

(Sag T-236/19) (1)

(Annullationssøgsmål - programmet »Europa for Borgerne« (2014-2020) - indkaldelse af forslag til »Venskabsbypartnerskaber 2017, anden del« (EACEA 36/2014) - EACEA’s afgørelse om afslag på sagsøgerens ansøgning på grund af manglende overholdelse af et udvælgelseskriterium - Kommissionens afgørelse om afslag på den administrative klage over EACEA’s afgørelse - ansøgning indgivet af en ikke registreret forening - partsevne - manglende bevis for, at sagsøgeren fremstår som juridisk person - afvisning)

(2020/C 175/34)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Comité de Douzelage de Houffalize (Belgien) (ved advokat A. Kettels)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved G. Wils og A. Kyratsou, som befuldmægtigede) og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (ved H. Monet og N. Durand, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation eller ændring af dels EACEA’s afgørelse af 25. juni 2018 om afslag på sagsøgerens ansøgning om støtte inden for rammerne af indkaldelsen af ansøgninger til »Venskabsbypartnerskaber 2017, anden del« (EACEA 36/2014), dels Kommissionens gennemførelsesafgørelse C (2019) 572 final af 4. februar 2019 om afslag på den administrative klage, som sagsøgeren havde indgivet i henhold til artikel 22, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (EFT 2003, L 11, s. 1).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) frifindes.

2)	Det er ufornødent at tage stilling til den af EACEA’s nedlagte afvisningspåstand.

3)	Det er ufornødent at tage stilling til EACEA’s begæring om intervention.

4)	Comité de Douzelage de Houffalize bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er blevet afholdt af Kommissionen og EACEA, bortset fra omkostningerne i forbindelse med begæringen om intervention.

5)	EACEA bærer sine egne omkostninger i forbindelse med begæringen om intervention.

---

(1)  EUT C 270 af 12.8.2019.

Rettens kendelse af 25. marts 2020 — Lucaccioni mod Kommissionen

(Sag T-507/19) (1)

(Annulationssag - personalesag - forberedende retsakt - erstatningssøgsmål - søgsmål tæt knyttet til annullationssøgsmålet - manglende overholdelse af den administrative procedure - afvisning)

(2020/C 175/35)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Arnaldo Lucaccioni (San Benedetto del Tronto, Italien) (ved advokat E. Bonanni)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Bohr og L. Vernier, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af Kommissionens afgørelse af 13. september 2018 om afslag på ansøgningen om afvisning af doktor A, en læge udpeget af Kommissionen til det lægeudvalg, der blev nedsat i forbindelse med en ansøgning indgivet af sagsøgeren om anerkendelse af forværring af en erhvervssygdom, dels om erstatning for det tab, sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Arnaldo Lucaccioni betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 295 af 2.9.2019.

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 13. marts 2020 — Helsingin Bussiliikenne mod Kommissionen

(Sag T-603/19 R)

(Særlige rettergangsformer - statsstøtte - afgørelse, der erklærer en støtte uforenelig med det indre marked og kræver tilbagesøgning heraf - begæring om udsættelse af gennemførelse - ingen uopsættelighed)

(2020/C 175/36)

Processprog: finsk

Parter

Sagsøger: Helsingin Bussiliikenne Oy (Helsinki, Finland) (ved advokaterne O. Hyvönen og N. Rosenlund)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved M. Huttungen og F. Tomat, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Republikken Finland (ved J. Heliskoski, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand i henhold til artikel 278 TEUF og 279 TEUF om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens afgørelse C(2019) 3152 final af 28. juni 2019 om statsstøtte SA.33846 (2015/C) (ex 2014/NN) (ex 2011/CP) tildelt af Republikken Finland til sagsøgeren.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Det er ufornødent at træffe afgørelse om Nobina Oys og Nobina AB’s anmodninger om intervention samt om Europa-Kommissionens anmodning om fortrolig behandling.

3)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes, med undtagelse af de af Nobina Oy og Nobina AB afholdte omkostninger, idet disse selskaber bærer deres egne omkostninger vedrørende deres anmodninger om intervention i sagen om foreløbige forholdsregler.

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 11. marts 2020 — Aceto Agricultural Chemicals mod Kommissionen

(Sag T-612/19 R)

(Særlige rettergangsformer - plantebeskyttelsesmidler - godkendelsen af aktivstoffet chlorpropham ikke fornyet - begæring om udsættelse af gennemførelse - ingen uopsættelighed)

(2020/C 175/37)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Aceto Agricultural Chemicals Corp. Ltd (Chester, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne C. Mereu og P. Sellar)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Castilla Contreras, A. Dawes og I. Naglis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring indgivet i henhold til artikel 278 TEUF og 279 TEUF med påstand om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/989 af 17. juni 2019 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet chlorpropham, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT 2019, L 160, s. 11)

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 13. marts 2020 — Intertranslations (Intertransleïsions) Metafraseis mod Parlamentet

(Sag T-20/20 R)

(Særlige rettergangsformer - offentlige tjenesteydelser - begæring om foreløbige forholdsregler - ingen uopsættelighed)

(2020/C 175/38)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Intertranslations (Intertransleïsions) Metafraseis AE (Kallithéa, Grækenland) (ved advokat N. Korogiannakis)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved S. Toliušis og E. Taneva, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 278 TEUF og 279 TEUF med påstand om anordning af foreløbige forholdsregler ved for det første at udsætte gennemførelsen af Parlamentets afgørelser af 4. december 2019 om at placere sagsøgerens bud på andenpladsen i kontrakten med flere kontrahenter vedrørende del 5 i kontrakten om oversættelse til engelsk inden for rammerne af udbud TRA/EU19/2019 og om at tildele den første kontrakt som led i dette udbud til en anden tilbudsgiver, for det andet ved at den kontrakt, der blev indgået med denne anden tilbudsgiver, ophæves, og for det tredje ved at pålægge Parlamentet at meddele sagsøgeren de manglende passager i bedømmelsesudvalgets begrundelse.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Sag anlagt den 27. februar 2020 — Philip Morris Products mod EUIPO (SIENNA SELECTION)

(Sag T-130/20)

(2020/C 175/39)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Philip Morris Products SA (Neuchâtel, Schweiz) (ved advokat L. Alonso Domingo)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket SIENNA SELECTION — registreringsansøgning nr. 17 954 903

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 18. december 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1675/2019-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 9. marts 2020 — FC mod EASO

(Sag T-148/20)

(2020/C 175/40)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: FC (ved dikigoros, V. Christianos)

Sagsøgt: Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har for Retten nedlagt følgende påstande:

—	EASO’s afgørelse nr. EASO/ED/2019/509 af 18. december 2019, hvorved sagsøgerens klage af 5. september 2019 i henhold til artikel 90, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«) blev afvist, annulleres.

—	EASO’s afgørelse af 7. juni 2019 om at afvise sagsøgerens tilbagekaldelse af 23. maj 2019 af sin afskedsbegæring af 1. marts 2019 annulleres.

—

EASO tilpligtes at betale sagsøgeren en godtgørelse forhøjet med renter svarende til den løn, som hun ville have modtaget, hvis hun var blevet i sin stilling ved EASO, eller alternativt indtil ophøret af hendes kontrakt med EASO eller indtil hun finder en anden stilling med en tilsvarende løn på 7 534,03 EUR pr. måned (indtil den 15.7.2019) og på 7 777,25 EUR pr. måned (fra den 16.7.2019).

—	EASO tilpligtes at betale sagsøgeren en erstatning på 250 000 EUR for den ikke-økonomiske skade og den skade på hendes helbred, som hun har lidt indtil nu.

—	EASO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender.

1.

Den anfægtede afgørelse EASO/ED/2019/509 er for så vidt angår første anbringende behæftet med følgende mangler: — Tilsidesættelse af sagsøgerens ret til god forvaltning (artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herefter »chartret«), som fastlagt ved princippet om upartiskhed, omsorgspligten og princippet om objektivitet samt formodningen om hendes uskyld (første anbringende, første led). — Tilsidesættelse af sagsøgerens ret til, at administrationen tager hensyn til hendes interesser, således som det følger af retten til god forvaltning (chartrets artikel 41) og retten til bistand (vedtægtens artikel 24) (første anbringende, andet led). — EASO’s ovennævnte ulovlige praksis og undladelse er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn, en retsvildfarelsen og manglende begrundelse (første anbringende, tredje led).

2.

Den anfægtede afgørelse EASO/ED/2019/509 er for så vidt angår andet anbringende behæftet med følgende mangler: — Åbenbart urigtigt skøn, retsvildfarelse og manglende begrundelse, navnlig for så vidt angår indgivelsen af afskedsbegæring i henhold til artikel 47, litra b), ii), i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte, og muligheden for at tilbagekalde denne (andet anbringende, første led). — Tilsidesættelse af sagsøgerens ret til god forvaltning (chartrets artikel 41) og ret til bistand (vedtægtens artikel 24, analogt) som fastlagt ved hendes ret til, at administrationen tager hensyn til hendes interesser (andet anbringende, andet led).

Sag anlagt den 24. marts 2020 — Tartu Agro mod Kommissionen

(Sag T-150/20)

(2020/C 175/41)

Processprog: estisk

Parter

Sagsøger: AS Tartu Agro (ved advokaterne T. Järviste, T. Kaurov, M. Peetsalu og M.A.R. Valberg)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling.

—	Kommissionens afgørelse af 24. januar 2020 vedrørende statsstøtte SA.39182 (2017/C), der omhandler tildeling af angiveligt retsstridig støtte til Tartu Agro, annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført otte anbringender.

1.	Sagen kan antages til realitetsbehandling. — Sagen kan antages til realitetsbehandling, da sagsøgeren ifølge den anfægtede afgørelse er den angivelige støttemodtager. Dermed er sagsøgeren umiddelbart og individuelt berørt.

2.

Kommissionen har grundlæggende tilsidesat materielle og proceduremæssige bestemmelser, da den på grundlag af udbudsproceduren vurderede, om transaktionen var i overensstemmelse med markedet, ikke efterkom sin pligt til at fremlægge beviser og udlagde de faktiske omstændigheder urigtigt. — Kommissionen burde have taget den tidsmæssige sammenhæng for afslutningen af forpagtningsaftalen, de på dette tidspunkt foretagne økonomiske overvejelser og den dengang gældende fortolkningsstandard i betragtning. — Kommissionen drog urigtigt den konklusion, at udbudsproceduren ikke opfyldte de krav, der sikrer overholdelse af markedsbetingelserne, eftersom udbudsprocedurens betingelserne samlet set havde gjort det muligt at maksimere statens fortjeneste.

3.

Kommissionen har grundlæggende tilsidesat materielle og proceduremæssige bestemmelser, da den undersøgte, om den i forpagtningsaftalen aftalte forpagtningsafgift var i overensstemmelse med markedsbetingelserne, tilsidesat bevisbyrdereglerne, da den undersøgte, om der forelå statsstøtte, og fortolket de faktiske omstændigheder urigtigt. — Kommissionen fastslog på grundlag af irrelevante og mangelfulde oplysninger, at der foreligger statsstøtte. Kommissionen burde have fastslået, at investeringerne i jordforbedring, omkostningerne til vedligeholdelse af jorden og forbedring af kvaliteten af jordbunden var fuldt ud omfattet af forpagtningen. — Kommissionen så urigtigt bort fra den omstændighed, at den økonomiske fordel, der angiveligt fulgte af forpagtningsaftalen, under alle omstændigheder bortfaldt senest i 2002 ved privatiseringen og sammenlægningen af sagsøgerens og ejerens andele.

4.	Kommissionen har ved fastsættelsen af omfanget af fordelen grundlæggende tilsidesat retsforskrifter og bedømt de faktiske omstændigheder urigtigt. — Kommissionen inddrog ved bedømmelsen urigtigt aritmetiske middelværdier statistiske forpagtningsafgifter og tilsidesatte begrundelsespligten.

5.

Kommissionen har grundlæggende tilsidesat retsforskrifter og bedømt de faktiske omstændigheder urigtigt, idet den har kvalificeret foranstaltningen som ny støtte. — Hele den angiveligt tildelte støtte blev tildelt inden Estlands EU-tiltrædelse og var fuldstændigt afsluttet på tiltrædelsestidspunktet, mens virksomheden blev privatiseret i 2001, og sammenlægningen af sagsøgerens og ejerens andele fandt sted i 2002.

6.

Kommissionen har grundlæggende tilsidesat retsforskrifter og udlagt de faktiske omstændigheder urigtigt, idet den alene har anset støtten som delvis forældet. — Kommissionen burde være nået til den konklusion, at den statsstøtte, der angiveligt fulgte af forpagtningsaftalen, senest ved sammenlægningen af sagsøgerens og ejerens andele i 2002 var fuldstændigt afsluttet og derfor fuldt ud forældet.

7.

Kommissionen tilsidesatte retsforskrifter, idet den i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet forpligtede Republikken Estland til at kræve støtten tilbagebetalt af Tartu Agro. — Der forelå særlige omstændigheder, hvoraf det følger, at tilbagesøgningen i forhold til sagsøgeren ville være særdeles urimelig — sagsøgeren kunne ikke vide, at der forelå statsstøtte.

8.

Kommissionen har grundlæggende tilsidesat retsforskrifter og udlagt de faktiske omstændigheder urigtigt, idet den har kvalificeret støtten som uforenelig med det indre marked. — Parterne har anført en materiel begrundelse for, hvordan forpagtningsaftalen har bidraget til at fremme den økonomiske udvikling, dog har Kommissionen ikke forholdt sig indholdsmæssigt hertil.

Sag anlagt den 16. marts 2020 — Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen

(Sag T-151/20)

(2020/C 175/42)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, J. Vláčil og O. Serdula, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Europæiske Union, repræsenteret ved Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Den Europæiske Union, repræsenteret ved Europa-Kommissionen, tilpligtes at tilbagebetale Den Tjekkiske Republik den uberettigede berigelse på 40 482 255 CZK, som den 17. marts 2015 uden retlig grund betinget blev betalt til Kommissionens konto.

—	Den Europæiske Union, repræsenteret ved Kommissionen, tilpligtes at tilbagebetale Den Tjekkiske Republik den uberettigede berigelse på 2 698 817 CZK, som den 22. december 2016 uden retlig grund blev betalt til Kommissionens konto.

—	Den Europæiske Union, repræsenteret ved Kommissionen, tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende.

Sagsøgeren gør gældende, at de omtvistede beløb svarer til den ikke opkrævede told af importer af lommetændere med fyrsten fra Laos til et beløb på 53 976 340 CZK, med fradrag af opkrævningsomkostninger. Den 17. marts 2015 blev beløbet på 40 482 255 CZK (75 % af den ikke opkrævede told) betinget betalt til Kommissionens konto efter et påkrav fra denne af 21. januar 2015. Den 22. december 2016 blev beløbet på 2 698 817 CZK (5 % af den ikke opkrævede told) betalt til Kommissionens konto efter dennes krav om at betale differencen svarende til forhøjelsen af andelen på 80 %, der skal betales til Unionen.

Der er intet retligt grundlag for at betale dette beløb til Kommissionens konto, idet den omhandlede told ikke har kunnet opkræves af grunde, som ikke kan tilskrives Den Tjekkiske Republik. I henhold til artikel 17, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 (1) var Den Tjekkiske Republik derfor ikke forpligtet til at stille det omtvistede beløb til rådighed for Kommissionen.

---

(1)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22.5.2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT 2000, L 130, s. 1).

Sag anlagt den 27. marts 2020 — Ighoga Region 10 mod Kommissionen

(Sag T-161/20)

(2020/C 175/43)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Ighoga Region 10 eV (Ingolstadt, Tyskland) (ved advokat A. Bartosch)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at Retten fastslår, at Kommissionen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til TEUF, idet denne institution næsten 2¾ år efter indgivelsen af sagsøgerens klage og efter en opfordring til at træffe en endelig afgørelse med henblik på at afslutte sagsbehandlingen stadig ikke har besvaret denne klage ved at træffe en formel afgørelse i henhold til en af de i artikel 4 i det såkaldte procesregulativ i støttesager anførte alternativer, men derimod har forholdt sig passiv.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålet er rettet imod Kommissionens passivitet i forbindelse med besvarelse af sagsøgerens klage af 4. juli 2017 om tilsidesættelse af de EU-retlige bestemmelser om støtte i sag SA.48582 — formodentlig statsstøtte til Maritim-koncernen og KHI Immobilien GmbH.

Sag anlagt den 20. marts 2020 — Tornado Boats International mod EUIPO — Haygreen (TORNADO)

(Sag T-167/20)

(2020/C 175/44)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Tornado Boats International ApS (Lystrup, Danmark) (ved advokat M. Hoffgaard Rasmussen)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: David Haygreen (Colwyn Bay, Det Forenede Kongerige)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Tornado Boats International ApS

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket TORNADO — EU-varemærke nr. 10 097 368

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 17. januar 2020 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1169/2018-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Ugyldighedsbegæringen forkastes.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 59, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 4. april 2020 — Comune di Stintino mod Kommissionen

(Sag T-174/20)

(2020/C 175/45)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Comune di Stintino (ved advokat G. Machiavelli)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af den foranstaltning, som er fastsat i Europa-Kommissionens meddelelse Ref. Ares(2020)734033-05/02/2020 — Generaldirektoratet for Miljø, Direktorat A — ENV.A — Politik, Koordinering, LIFE, Forvaltning og Ressourcer, ENV. A.4. — LIFE Forvaltning, Administration, kontorchefen for IT og støttetjenester — om nedsættelse af den støtte, der er ydet Comune di Stintino for programmet »LIFE10 NAT/IT/000244 — ST.e.R.N.A.«, og om tilbagebetaling af de for meget udbetalte beløb.

—	Annullation af Europa-Kommissionens debetnota nr. 3242002652 af 24. februar 2020, hvorved Comune di Stintino blev anmodet om at tilbagebetale et beløb på 447 078,63 EUR, der ifølge den ovennævnte foranstaltning er uberettiget.

—

Annullation af den foranstaltning, som er fastsat i Europa-Kommissionens meddelelse Ref. Ares(2019)6551262-23/10/2019 — Generaldirektoratet for Miljø, Direktorat A — ENV.A — Politik, Koordinering, LIFE, Forvaltning og Ressourcer, ENV. A.4. — LIFE Forvaltning, Administration, kontorchefen for IT og støttetjenester — hvorved andelen af de udgifter, som anses for ikke-støtteberettigede omkostninger i forbindelse med den ovennævnte støtte, blev fastsat, og hvorved Comune di Stintino fik en frist på 30 dage til at gøre indsigelse (dok. nr. R3).

—	Annullation af enhver forudgående, afledt og/eller tilknyttet retsakt eller foranstaltning.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat følgende anbringender.

1.

Den overordnede handlingsplan: tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, tilsidesættelse af artikel 15 og 296 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og tilsidesættelse af artikel 41, stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder: manglende begrundelse, da det ikke er klart, hvordan den anvendte procentvise nedsættelse blev fastlagt.

2.	Den overordnede handlingsplan: tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, af proportionalitetsprincippet og af artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, idet nedsættelsen ikke er forholdsmæssig i forhold til de gennemførte aktioner.

3.	Den overordnede handlingsplan: tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, af proportionalitetsprincippet og af artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, idet den procentsats af projektet, der er udført, er større end den procentsats, der er anvendt ved beregningen af nedsættelsen.

4.

Køb af jord og genoprettelse af miljøet i lagunen, i kanalen og i udmundingerne: tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, af proportionalitetsprincippet, af artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union og af artikel 35, stk. 1, i de fælles bestemmelser for finansieringen samt tilsidesættelse af den berettigede forventning, idet de anfægtede retsakter tilsidesætter de ovenfor påberåbte bestemmelser, og fordi det ikke er bestridt, at aktionen er fuldstændigt gennemført.

5.

Overvågning af området og miljøuddannelse samt tilgængeligt økologisk net: tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, af proportionalitetsprincippet, af artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union og af artikel 18 i de fælles bestemmelser for finansieringen samt tilsidesættelse af den berettigede forventning, eftersom aktionen er fuldstændig gennemført og de påberåbte forsinkelser ikke er til hinder for gennemførelsen af formidlingstiltagene på lang sigt. Aktionen blev nemlig fuldt ud gennemført, for så vidt det var muligt henset til de miljømæssige begrænsninger.

6.

Projektkoordinering: tilsidesættelse af den berettigede forventning, af væsentlige formforskrifter, af artikel 15 og 296 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, af artikel 41, stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, manglende begrundelse, tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, af artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union og af artikel 18 i de fælles bestemmelser for finansieringen, idet det ikke er klart, hvordan procentsatsen for nedsættelsen blev beregnet, og under alle omstændigheder er den anvendte procentsats for nedsættelsen ikke rimelig i forhold til det arbejde, der er udført.

Sag anlagt den 31. marts 2020 — Laboratorios Ern mod EUIPO — Sanolie (SANOLIE)

(Sag T-175/20)

(2020/C 175/46)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Laboratorios Ern, SA (Barcelona, Spanien) (ved advokat R. Guerras Mazón)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Sanolie (Istanbul, Tyrkiet)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Sanolie

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket SANOLIE — registreringsansøgning nr. 17 042 292

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 22. januar 2020 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2405/2018-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres for så vidt angår godtagelse af de ansøgte varer: »kropssmør [body butter]; ansigtscremer til kosmetisk brug; kropsolie [til kosmetisk brug]; ansigtsolier; kosmetiske olier« i klasse 3.

—	Der meddeles afslag på EU-varemærkeansøgning nr. 17 042 292 »SANOLIE« for nævnte »kropssmør [body butter]; ansigtscremer til kosmetisk brug; kropsolie [til kosmetisk brug]; ansigtsolier; kosmetiske olier« i klasse 3.

—	Sagsøgte og, i påkommende tilfælde, intervenienten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Rettens kendelse af 12. marts 2020 — Riginos Emporiki kai Mesitiki mod EUIPO — Honda Motor (ONDA 1962)

(Sag T-548/19) (1)

(2020/C 175/47)

Processprog: engelsk

Formanden for Sjette Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 337 af 7.10.2019.