MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

15.5.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 169/1

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

EU-retningslinjer for gradvis genoptagelse af turisttjenester og for sundhedsprotokoller for virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen — covid-19

(2020/C 169/01)

I. Indledning

Den 15. april 2020 fremlagde Kommissionen i samarbejde med formanden for Det Europæiske Råd en fælles europæisk køreplan (1) for udfasning af inddæmningstiltagene på grund af covid-19-udbruddet. Deri opstilles kriterier og anbefalinger til medlemsstaterne om betingelserne for at ophæve foranstaltningerne og genoprette den frie bevægelighed. Det bør ske gradvis med behovet for fysisk distancering og foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af infektioner som centrale elementer.

Efterhånden som folkesundhedssituationen begynder at blive bedre, overvejer medlemsstaterne at ophæve afbødningsforanstaltninger. Det vil så bane vejen for en sikker lempelse af forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltningerne, navnlig generelle rejserestriktioner.

Med den ophævelse af restriktionerne, der i sidste ende vil komme for rejserelaterede aktiviteter, forventes det, at borgerne gradvis atter vil rejse indenlands og inden for EU.

Hvis man ophæver foranstaltningerne for hurtigt, kan infektionerne pludselig blusse op igen. Indtil der er en vaccine til rådighed, skal behov og fordele i forbindelse med rejser og turisme vejes op mod risiciene for en genopblussen af tilfælde, som kræver, at der igen indføres inddæmningsforanstaltninger.

Efterhånden som nedlukningsforanstaltningerne bliver mindre strikse, bliver der behov for at have ekstra fokus på at opretholde foranstaltninger med henblik på fysisk afstand mellem mennesker, så turistaktiviteterne kan begynde igen på en sikker måde, da det pr. definition tiltrækker mennesker fra forskellige geografiske områder.

Det vil fortsat være en hovedprioritet at beskytte sundheden for borgerne, herunder for dem, der arbejder i turistsektoren, og turisterne.

I retningslinjerne opstilles fælles målsætninger og rammer uden forskelsbehandling for borgerne, de offentlige myndigheder, erhvervslivet og interessenter, der arbejder i turistsektoren, med henblik på en gradvis retablering af turismerelaterede tjenesteydelser.

Retningslinjerne indeholder kriterier og principper for en sikker og gradvis genoptagelse af turistaktiviteter og for udformningen af sundhedsprotokoller for virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen.

Retningslinjerne er baseret på rådgivning fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) (2). De bygger på og bør gennemføres sammen med den fælles europæiske køreplan for ophævelse af covid-19-inddæmningsforanstaltningerne (3). De bør læses sammenholdt med de retningslinjer og vejledninger, Kommissionen har udstedt om restriktioner for ikkevæsentlige rejser (4), udøvelse af arbejdskraftens frie bevægelighed (5), grænseforvaltningsforanstaltninger (6), passagerer og andre personer om bord på skibe (7), gradvis genindførelse af transporttjenester (8) og meddelelsen »Hen imod en faseinddelt og koordineret tilgang til genoprettelse af den frie bevægelighed og ophævelse af kontrollen ved de indre grænser« (9). Endelig har Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (OSHA) offentliggjort generelle arbejdsmiljømæssige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende det at komme tilbage til arbejdspladsen (10).

II. Sikker og gradvis genoptagelse af turistaktiviteter

10.

Medlemsstaterne bør omhyggeligt tage hensyn til følgende kriterier, når de træffer beslutning om en eventuel lempelse af stramme afbødningsforanstaltninger (11) med henblik på at genoptage turistaktiviteter:

10.i

Covid-19-forekomsten er faldet til et lavt niveau

Den vigtigste forudsætning for en lempelse af covid-19-restriktionerne og for at genoptage turistaktiviteterne er epidemiologisk evidens for, at spredningen af sygdommen er faldet betydeligt og stabiliseret over en længere periode og forventes at forblive stabil med den øgede turistpopulation.

10.ii

Der er tilstrækkelig kapacitet i sundhedssystemet

Der skal være tilstrækkelig kapacitet i sundhedssystemet til rådighed for den lokale befolkning og turisterne, således at den primære sundhedspleje, hospitaler og intensivtjenester ikke overbebyrdes i tilfælde af en pludselig stigning i antallet af tilfælde. Dette vil især være vigtigt på regionalt plan for turistregioner, der kan forvente en højere frekvens af besøgende, såsom ferieresorter, områder tæt på strande, seværdigheder osv., som måske ikke nødvendigvis er tæt på sundhedsplejeinfrastrukturen. Fjerntliggende turistområder har måske begrænsede sundhedsydelser, og hvis der kan forventes et betydeligt antal ekstra besøgende, forudsætter det måske gennemførelse af yderligere reaktionsmekanismer, såsom ambulanceflyvninger osv. Retningslinjerne for grænseoverskridende sundhedsydelser i forbindelse med covid-19-tilfælde bør anvendes (12). Endvidere bør medlemsstater, hvis statsborgere eller indbyggere bliver smittet, når de er i andre medlemsstater, lette hjemtransporten af sådanne personer.

10.iii

Der er etableret en solid overvågning og monitorering

Før der lempes på foranstaltninger, herunder genoptagelse af turismen, skal medlemsstaterne have indført systemer, der gør det muligt at overvåge og reagere på ændringer i indikatorerne for sundhedstjenesternes kapacitet.

Det er nødvendigt med øget overvågning og monitorering på lokalt plan for at forhindre, at de rejsende bringer virus med ind i turistområderne, og at virusset spredes fra lokalbefolkningerne til turister, og det skal i givet fald foregå i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesregler.

10.iv

Der er testkapacitet til rådighed

Et afgørende kriterium i den fælles europæiske køreplan for ophævelse af covid-19-inddæmningsforanstaltningerne er at sikre, at der gennemføres omfattende testning for at finde tilfælde og overvåge virusspredningen kombineret med kontaktopsporing og isolation med henblik på at bremse overførslen. Mangel på testkapacitet har til at begynde med hindret store befolkningsbaserede screeningmetoder. For at kunne foretage tidlig identifikation af tilfælde er hurtigtest og hurtige diagnoser af afgørende betydning (13). Det vil være vigtigt at sikre, at besøgende også har lige adgang til testning.

10.v

Der er kontaktopsporing til rådighed

Kontaktopsporing er en effektiv og væsentlig folkesundhedsmæssig foranstaltning til bekæmpelse af covid-19. Formålet er straks at identificere og forvalte kontakter med covid-19-tilfælde med henblik på at begrænse smitteoverførsel. En sådan kontaktopsporing skal gøre det muligt at udveksle relevante oplysninger mellem lande, hvor der findes international turisme, herunder, om nødvendigt, beredskab med henblik på hjemtransport af egne statsborgere. Tæt samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne om kontaktopsporing vil desuden være vigtigt, når grænserne genåbnes. Indsamling og lagring af personoplysninger skal være i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning, herunder den generelle forordning om databeskyttelse og e-databeskyttelsesdirektivet.

De centrale elementer i kontaktopsporing beskrives nærmere i de nylige retningslinjer (14) fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og, hvad angår databeskyttelse, vejledningen om apps til støtte for bekæmpelse af covid-19-pandemien (15) samt retningslinjerne fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd (16). Kommissionen og medlemsstaterne vil offentliggøre en protokol om interoperabilitetsprincipper for at sikre, at frivillige, godkendte kontaktopsporingsapps fungerer på tværs af grænserne og er pålidelige, uanset hvor i Europa brugerne befinder sig.

10.vi

Der er etableret koordinerings- og kommunikationsmekanismer

Det er af afgørende betydning, at der er etableret mekanismer, som sikrer koordinering og kommunikation mellem myndighederne og de erhvervsdrivende, der er aktive i turistsektoren, og mellem lokale og nationale/regionale myndigheder i medlemsstaterne. Desuden er koordinering, informationsudveksling og kommunikation på tværs af grænserne ved anvendelse af fastlagte kanaler af afgørende betydning, hvor turisme på tværs af grænserne er tilladt. Medlemsstaterne bør underrette hinanden og Kommissionen, i god tid inden de bebuder foranstaltninger vedrørende genopretning af turisme på tværs af grænserne, og tage hensyn til deres synspunkter. Ud over de mekanismer, der er skitseret i den ledsagende meddelelse om genindførelse af fri bevægelighed og ophævelse af kontrollen ved de indre grænser, bør Udvalget for Sundhedssikkerhed, Det Rådgivende Udvalg for Turisme og andre eksisterende koordinationskanaler for transport og rejser anvendes i overensstemmelse med deres respektive mandater.

Risikokommunikation, herunder digitalt, for rejsende og turister er også afgørende for at sikre, at de informeres om den lokale kontekst, foranstaltninger, der skal følges i tilfælde af formodede covid-19-tilfælde, hvordan man får adgang til sundhedspleje, osv.

11.

Lempelsen af inddæmningsforanstaltningerne bør være videnskabeligt baseret med fokus på folkesundhed og bør gennemføres inden for en koordineret ramme i hver medlemsstat. Denne koordinerede ramme er grundlaget for genåbning af turismerelaterede virksomheder og tjenester. I lyset af den kommende sommerferieperiode er velfunderet offentlig sundhedsrådgivning til turistvirksomheder og turistmål af afgørende betydning.

12.

Der skal foretages en vurdering af den lokale epidemiologiske situation med henblik på at vurdere den samlede risiko ved genåbning af turistaktiviteter for at undgå smitteoverførsel fra turister til lokalbefolkningen og omvendt.

13.

Der skal foreligge beredskabsplaner med klare kriterier for genopstramning af restriktioner, hvis det bliver nødvendigt.

14.

Anbefalingerne i den fælles europæiske køreplan for ophævelse af covid-19-inddæmningsforanstaltningerne omfatter principper, der har særlig relevans for turistsektoren. Disse bør opretholdes, når turismen begynder igen.

15.

Foranstaltningerne bør ophæves gradvis. Mere generelle foranstaltninger bør afløses af mere målrettede foranstaltninger, så samfund og turistaktiviteter gradvis kan genåbne, forudsat at der træffes effektive foranstaltninger af passende rækkevidde til beskyttelse af turisternes og arbejdstagernes sundhed.

16.

Tilbagevenden til beskæftigelse bør tilrettelægges i overensstemmelse med EU's retningslinjer for en sikker tilbagevenden til arbejdspladsen (17) og mindre truede grupper og sektorer, der kan fremme den økonomiske aktivitet, bør prioriteres, samtidig med at de arbejdsmiljøregler, som pandemien har medført, overholdes.

17.

Foranstaltninger til begrænsning af turisttjenester samt sundhedsrelaterede beskyttelses- og forebyggelsesforanstaltninger bør begrænses i rækkevidde og varighed til, hvad der er strengt nødvendigt for at beskytte folkesundheden. Ud over at være objektive og have en passende rækkevidde bør alle foranstaltninger også være behørigt begrundede, relevante og modusspecifikke og ikke-diskriminerende, og de bør bevare lige konkurrencevilkår i det indre marked.

18.

ECDC er i samarbejde med medlemsstaterne og Det Fælles Forskningscenter i færd med at udvikle og vil løbende ajourføre et kort (18) over niveauet for covid-19-overførsel på subnationalt plan. Medlemsstaterne opfordres til at indsende data for at sikre, at dette kort er fuldstændigt og ajourført. Dette vil gavne alle aspekter af lempelsesstrategier (åbning/lukning af specifikke økonomiske sektorer, evaluering af forskellige teststrategier, effektiviteten af evalueringen af personlige beskyttelsesforanstaltninger osv.). Desuden opfordres medlemsstaterne til at indsende ajourførte data om ledig kapacitet på hospitaler, testning, overvågning og kontaktopsporing og offentliggøre kriterier for ophævelse og indførelse af restriktioner. Kortet over smitteoverførsler og de ledsagende foranstaltninger er et transparent værktøj til formidling af oplysninger på EU-plan til brug for myndigheder, transportvirksomheder og aktører i turistsektoren samt for borgerne, så de kan træffe ansvarlige individuelle beslutninger om deres ferieplaner.

III. EU-retningslinjer for sundhedsprotokoller for virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen

19.

I denne del af retningslinjerne foreslås der principper, der skal vejlede medlemsstaterne i udformningen og gennemførelsen af foranstaltninger og protokoller til forebyggelse og bekæmpelse af infektioner for tjenesteydere i hotel- og restaurationsbranchen, såsom hoteller og andre virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen, for at sikre mere sikre turistfaciliteter og de besøgendes samt arbejdstagernes sundhed.

20.

Retningslinjerne for sundhedsprotokoller er ikke bindende. De tager sigte på at sikre en sammenhængende udformning og gennemførelse af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af infektioner gennem en koordineret tilgang i regionerne og medlemsstaterne.

21.

Ud over at følge de anbefalinger og operationelle betragtninger vedrørende covid-19-risikostyring, som relevante sundhedsmyndigheder, f.eks. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) (19) og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) (bilag), har udstedt, opfordres medlemsstaterne til at tage disse retningslinjer i betragtning, når de udarbejder relevante protokoller i overensstemmelse med deres specifikke nationale/regionale/lokale forhold.

22.

Folkesundhedsforanstaltninger i turistsektoren skal overholde de kompetente myndigheders generelle foranstaltninger og tage hensyn til retningslinjer for arbejdspladsen (20). Sådanne foranstaltninger skal også overholde EU's databeskyttelseslovgivning (21).

23.

Medlemsstaterne opfordres til at arbejde tæt sammen med interessenter i forbindelse med udarbejdelsen af foranstaltninger og protokoller til forebyggelse og bekæmpelse af infektioner og sikre, at disse protokoller er skræddersyet og står i et rimeligt forhold til omfanget og arten af de tjenester, der udbydes af virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen. Medlemsstaterne bør overveje at yde støtte til gennemførelsen af dem.

24.

Der bør tages særligt hensyn til foranstaltninger og protokoller til forebyggelse og bekæmpelse af infektioner, der vedrører kortvarige ferieophold og andre former for indkvartering i deleøkonomien. Disse retningslinjer og principper finder fuldt ud anvendelse på disse former for tjenesteydelser inden for hotel- og restaurationsbranchen, og eventuelle tilpasninger og alternativer hertil bør under ingen omstændigheder bringe de besøgendes sundhed i fare og øge risikoen for overførsel af virus.

25.

Foranstaltningerne til beskyttelse af gæsternes og arbejdstagernes sundhed på virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen bør genevalueres og justeres med jævne mellemrum under hensyntagen til alle relevante ekspertråd og hensyn, så de står i et rimeligt forhold til det aktuelle folkesundhedsbehov.

26.

Efterhånden som nye og mere effektive løsninger bliver tilgængelige, bør anvendelsen af dem fremmes, og mindre effektive eller mere byrdefulde foranstaltninger bør ophøre. Princippet om omkostningseffektivitet bør overholdes. Dette indebærer, at hvis der er flere muligheder for at opnå samme virkning med hensyn til at sikre gæsternes og arbejdstagernes sundhed, bør den mindst omkostningskrævende foretrækkes, især for små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

27.

Følgende vejledende principper skal tages i betragtning ved udformningen af foranstaltninger og protokoller til forebyggelse og bekæmpelse af infektioner på virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen med henblik på at forebygge overførsel af covid-19 og sikre folkesundheden (i det følgende benævnt »virksomheder«):

Den epidemiologiske situation

En forudsætning for, at en turistaktivitet kan genoptages, er, at forekomsten af covid-19 er faldet til et lavt niveau, og at alle andre kriterier, der er beskrevet i afsnit II (EU-retningslinjer for principper for sikker og gradvis genoptagelse af turistaktiviteter), er taget omhyggeligt i betragtning.

Sundhed og sikkerhed for gæster og arbejdstagere er en hovedprioritet

For at tjenesteydelser i hotel- og restaurationsbranchen kan genoptages, er det af afgørende betydning, at gæster, der benytter sig af virksomheden i hotel- og restaurationsbranchen, og arbejdstagere, der deltager i ydelsen af tjenester, følger foranstaltninger for i videst muligt omfang at forebygge infektions- og virusoverførsel. Foranstaltningerne bør kommunikeres klart, bl.a. ved hjælp af digitale midler, synligt og effektivt både til gæster og til arbejdstagere.

Lokale ordninger

Der bør være en løbende koordinering mellem lokale og/eller nationale offentlige sundhedsmyndigheder og tjenesteydere i hotel- og restaurationsbranchen for at sikre, at de seneste regler og forskrifter i et givet geografisk område deles og anvendes, og at gennemførelsen af dem overvåges.

Handlingsplan i tilfælde af infektion

Virksomhederne bør have en beredskabsplan, der bl.a. omfatter, hvilke foranstaltninger der skal træffes i tilfælde af en infektion på virksomheden, og som dækker tiden fra beslutningen om at genåbne, indtil 14 dage efter at gæsterne har forladt virksomheden. Der skal forelægges en særlig handlingsplan med nærmere beskrivelse af personalets rolle og ansvarsområder for alle medarbejdere, og den skal være tilgængelig hele tiden.

Uddannelse

Alt personale, der arbejder i turistfaciliteter, bør være bekendt med symptomerne på covid-19 og bør orienteres om de basale foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af infektioner. Personalet bør uddannes i foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af infektioner og de foranstaltninger, der skal træffes, hvis der er gæster, der udviser symptomer forenelige med covid-19, eller hvis de selv udviser symptomer.

Personaleledelse

Der bør overvejes foranstaltninger, der mindsker tilstedeværelsen af personale på virksomheden, f.eks. hjemmearbejde for alle medarbejdere, der udfører opgaver, som kan være forenelige med hjemmearbejde.

Der bør overvejes foranstaltninger, der reducerer antallet af fysiske kontakter og varigheden af fysisk kontakt mellem personer på virksomheden, herunder arbejde på skift, spisepauser på skift, brug af telefoner og elektroniske kommunikationsmidler.

Information til gæster

Gæsterne bør modtage alle nødvendige oplysninger på en tilgængelig måde, herunder ved hjælp af digitale midler, forud for ankomst og på selve virksomheden i hotel- og restaurationsbranchen, om alle aktuelle retningslinjer fra lokale offentlige sundhedsmyndigheder samt særlige foranstaltninger, der er indført og har betydning for deres ankomst, ophold og afrejse.

Gæsterne bør informeres gennem særlig skiltning (infografikker, herunder tilpasninger for gæster med synshandicap) ved indgangen til virksomheden med oplysning om tegnene og symptomerne på covid-19 og om, hvad der skal gøres, hvis de udvikler symptomer under opholdet eller inden for 14 dage efter afrejse. Virksomheden kunne også udlevere foldere med disse oplysninger.

Virksomhederne bør sikre, at de har kontaktoplysninger for gæsterne, hvis de er nødvendige for kontaktopsporing. Kontaktopsporingsforanstaltninger bør udelukkende anvendes til håndtering af covid-19-udbrud og være indført i overensstemmelse med den fælles EU-værktøjskasse fra e-sundhedsnetværket om mobile applikationer til støtte for kontaktopsporing i EU's kamp mod covid-19 (22) og Kommissionens vejledning om apps, der sikrer det højeste niveau af beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse (23).

Fysisk distancering og hygiejne

Virksomheden bør iværksætte målrettede foranstaltninger for at sikre, at der holdes fysisk afstand på fællesarealer, hvor gæster kan forventes at samles i længere tid (dvs. over 15 minutter), f.eks. ved at der fastsættes et maksimalt tilladt antal gæster i hver fælles facilitet (dvs. restauranter, caféer, beværtninger, lobbyer). Det bør overvejes at tildele tider eller give mulighed for (digital) reservation af tider til måltider eller besøg i svømmebassiner eller motionsrum.

Når fysisk distancering ikke kan overholdes fuldt ud, bør der overvejes alternative foranstaltninger for at beskytte gæster og arbejdstagere, f.eks. anvendelse af glas- eller plastafskærmning, brug af masker osv.

I princippet bør der holdes en afstand på 1,5-2 meter i hele fællesarealet (undtagen for personer, der rejser sammen og deler værelser) suppleret med andre foranstaltninger (f.eks. brug af maske), hvor dette ikke er muligt.

For udendørsarealer (strande, svømmebassiner, caféer, barer, restauranter osv.) og udendørsservering bør der træffes særlige foranstaltninger for at muliggøre fysisk afstand og særlige hygiejneforanstaltninger. Indendørsarealer som f.eks. spaer og svømmebassiner bør også overholde strenge hygiejneforanstaltninger. Hver enkelt virksomhed bør nøje overveje, om specifikke faciliteter (f.eks. børnepasningsfaciliteter) bør forblive lukkede. Store arrangementer, f.eks. koncerter, bør udsættes.

Særlige ordninger for transporttjenester, der varetages af virksomheden, f.eks. shuttlebusser, skal gennemføres i overensstemmelse med retningslinjerne for gradvis genindførelse af transporttjenester og transportforbindelser (24).

Foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af infektioner

Ud over fysisk distancering skal man overveje særlige personlige beskyttelsesforanstaltninger samt rengørings- og desinfektionsprotokoller, som skal kommunikeres til personale og gæster og gennemføres.

Sådanne foranstaltninger omfatter:

i)	Åndedrætsetikette: Der bør oplyses om god åndedrætsetikette, og det bør følges (hoste eller nyse i et papirlommetørklæde eller ærmet) af gæster og medarbejdere. Virksomhederne bør sikre, at der er papirlommetørklæder og affaldsspande til rådighed.

ii)

Håndhygiejne:

Håndhygiejne er en afgørende bekæmpelsesforanstaltning, og gæster og medarbejdere bør oplyses herom ved hjælp af infografikker på centrale arealer/faciliteter (f.eks. ved indgangen, på toiletterne, ved kassen osv.). Virksomhederne bør sikre nem adgang til faciliteter for håndvask med sæbe, engangshåndklæder eller automatiske tørreapparater og håndsprit.

iii)	Brug af ansigtsmasker: Personalets og gæsters anvendelse af ansigtsmasker bør kun betragtes som en supplerende foranstaltning, der ikke erstatter de centrale forebyggelsesforanstaltninger. Det er vigtigt at anvende ansigtsmasker korrekt, og gæster og personale bør oplyses herom.

iv)	Udluftning: Det anbefales at øge antallet af udluftninger pr. time og at få så meget udeluft ind som muligt enten ved naturlig eller mekanisk udluftning afhængigt af virksomheden. Der anbefales øget udluftning af værelser, i mindst en time efter at gæsten har tjekket ud.

Rengøring og desinfektion:

Det er afgørende betydning, at overflader, der hyppigt berøres, rengøres så ofte som muligt (mindst dagligt og om muligt oftere). Eksempler på disse overflader er dørhåndtag, stole og armlæn, bordplader, lyskontakter, gelændere, vandhaner, elevatorknapper, bardiske osv. Personalet bør oplyses om og udføre rengøringsproceduren efter udtjekning samt om behandling af rengøringsudstyr, affaldshåndtering, tøj- og linnedvask og personlig hygiejne efter rengøring.

Potentielle infektioner blandt gæster eller personale

Hvis der er mistanke om et tilfælde af covid-19 blandt gæster eller medarbejdere, mens de er på arbejde, bør gennemførelsen af handlingsplanen, jf. litra d), følge de relevante retningslinjer fra ECDC (bilag) og fra de nationale og lokale sundhedsmyndigheder vedrørende:

i)	De foranstaltninger vedrørende isolation og afstand, der skal gælde for den potentielt inficerede person.

ii)	Den procedure, der er baseret på national lovgivning, og ifølge hvilken lægetjenester skal underrettes med henblik på lægelig rådgivning, testning eller potentiel flytning til hospital/klinik.

iii)	Den procedure, der er baseret på national lovgivning, og ifølge hvilken de lokale offentlige sundhedsmyndigheder skal underrettes, og potentielle kontaktopsporingsaktiviteter.

iv)	De nødvendige rengørings- og desinficeringsprocedurer, der skal udføres.

v)	Det nødvendige samarbejde og de nødvendige oplysninger om andre gæster eller medarbejdere, som kan have været i kontakt med den muligvis smittede på virksomheden, fra 2 dage før til 14 dage efter at symptomerne hos tilfældet begyndte.

28.

Ovennævnte vejledende principper skal tages i betragtning sammen med de generelle anbefalinger fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, jf. bilag.

IV. Konklusion

29.

Medlemsstaterne opfordres til at dele disse retningslinjer med de kompetente myndigheder og de regionale/lokale myndigheder.

30.

Aktører i turistsektoren, f.eks. erhvervsorganisationer og onlineturismeplatforme, opfordres til at udbrede kendskabet til disse retningslinjer.

31.

Medlemsstaterne opfordres til løbende at samarbejde med Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for at sikre, at det i punkt 18 nævnte kort over overførsler fungerer som et transparent værktøj til oplysning på EU-plan til brug for myndigheder, transportvirksomheder og aktører i turistsektoren.

32.

Medlemsstaterne opfordres til at overveje at støtte virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen og, i videre forstand, virksomheder i turistsektoren i gennemførelsen af disse retningslinjer og af relevante foranstaltninger og protokoller til forebyggelse og bekæmpelse af infektioner og at holde øje med, om de overholdes. Med henblik herpå kan medlemsstaterne anvende disponible nationale midler og EU-midler.

33.

På grundlag af disse retningslinjer vil Kommissionen fortsat koordinere med medlemsstaterne med henblik på en sammenhængende strategi for foranstaltninger og protokoller til forebyggelse og bekæmpelse af infektioner på virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen og turistvirksomheder i EU.

34.

Disse retningslinjer bør gøre det lettere for medlemsstaterne og aktørerne i turistsektoren at udforme mere specifikke foranstaltninger og protokoller til forebyggelse og bekæmpelse af infektioner i overensstemmelse med disse retningslinjer og overvåge overholdelsen heraf og derved styrke betingelserne for, at virksomhederne kan øge forbrugernes tillid.

35.

Kommissionen vil oprette et særligt websted med et interaktivt kort, der kombinerer oplysninger fra medlemsstaterne og turist- og rejsebranchen, herunder oplysninger om nationale eller sektorspecifikke protokoller og ordninger for overholdelse.

36.

For at støtte medlemsstaterne vil Kommissionen lette udvekslingen af bedste praksis, bl.a. gennem Det Rådgivende Udvalg for Turisme.

37.

Kommissionen vil fortsætte samarbejdet med medlemsstaternes offentlige myndigheder, aktørerne i turistsektoren og internationale organisationer for at lette gennemførelsen af disse retningslinjer.

(1) Europa-Kommissionen (EK) Fælles europæisk køreplan for ophævelse af covid-19-inddæmningsforanstaltningerne https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=uriserv:OJ.C_.2020.126.01.0001.01.ENG&toc=OJ:C:2020:126:TOC

(2) Ansvarsfraskrivelse: Disse retningslinjer indeholder betragtninger, set ud fra et folkesundhedsmæssigt perspektiv, om forebyggelse og bekæmpelse af covid-19 for turistsektoren. Dette omfatter betragtninger vedrørende kunder i perioden før, under og efter deres ophold på et givet indkvarteringssted og vedrørende personale og i forbindelse med besøg på restauranter, caféer eller barer i forbindelse med turisme. Retningslinjerne dækker ikke f.eks. forlystelsesparker, museer eller krydstogter. Disse retningslinjer er vejledende med hensyn til en fremgangsmåde, som det anbefales, at turistsektoren efterkommer, samtidig med at der tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for turistvirksomheder i hele EU/EØS.

(3) EUT C 126 af 17.4.2020, s. 1.

(4) COM(2020) 115 final, COM(2020) 148 final og C(2020) 2050 final (EUT C 102I af 30.3.2020, s. 12).

(5) Meddelelse fra Kommissionen om retningslinjerne for udøvelse af arbejdskraftens frie bevægelighed under covid-19-udbruddet, 2020/C/102I/03.

(6) C(2020) 1753 final (EUT C 86I af 16.3.2020, s. 1).

(7) C(2020) 3100 final (EUT C 119I af 14.4.2020, s. 1).

(8) C(2020) 3139.

(9) C(2020) 3250.

(10) COVID-19: TILBAGE TIL ARBEJDSPLADSEN — Tilpasning af arbejdspladser og beskyttelse af medarbejdere, https://osha.europa.eu/en/publications/covid-19-back-workplace-adapting-workplaces-and-protecting-workers/view

(11) Som beskrevet af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme i dets hurtige risikovurdering af 23. april 2020: https://www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/rapid-risk-assessment-coronavirus-disease-2019-covid-19-pandemic-ninth-update

(12) https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/guidelines_on_eu_emergency_assistance_in_cross-bordercooperationin_heathcare_related_to_the_covid-19_crisis.pdf

(13) På nuværende tidspunkt er ingen hurtigtest til påvisning af SARS-CoV-2 blevet valideret og anbefalet til anvendelse i diagnostisk øjemed.

(14) https://www.ecdc.europa.eu/en/covid-19-contact-tracing-public-health-management

(15) C(2020) 2523 final af 16.4.2020.

(16) https://edpb.europa.eu/our-work-tools/our-documents/guidelines/guidelines-042020-use-location-data-and-contact-tracing_en

(17) Coronavirus: EU-retningslinjer for en sikker tilbagevenden til arbejdspladsen https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_20_729.

(18) https://covid-statistics.jrc.ec.europa.eu

(19) http://www.euro.who.int/en/health-topics/health-emergencies/coronavirus-covid-19/publications/2020/operational-considerations-for-covid-19-management-in-the-accommodation-sector-interim-guidance,-31-march-2020.

(20) Coronavirus: EU-retningslinjer for en sikker tilbagevenden til arbejdspladsen

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_20_729

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur. COVID-19: retningslinjer for arbejdspladsen [internet]. [ajourført 20. april 2020, citeret den 4. maj 2020]. Findes på: https://oshwiki.eu/wiki/COVID-19:_guidance_for_the_workplace#See.

(21) Se også erklæringen fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd, https://edpb.europa.eu/sites/edpb/files/files/file1/edpb_statement_2020_processingpersonaldataandcovid-19_en.pdf.

(22) https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/ehealth/docs/covid-19_apps_en.pdf

(23) Meddelelse fra Kommissionen — Vejledning om apps til støtte for bekæmpelse af covid-19-pandemien i forbindelse med databeskyttelse (EUT C 124I af 17.4.2020, s. 1).

(24) C(2020) 3139.

BILAG

Generelle henstillinger fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for turistsektoren, navnlig virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen

Lokale ordninger

Folkesundhedsforanstaltninger i turistsektoren skal overholde de lokale og nationale myndigheders generelle foranstaltninger og tage hensyn til retningslinjer for arbejdspladsen (1). Sådanne foranstaltninger i turistsektoren skal være mindst lige så strenge som anbefalingerne til den brede offentlighed.

Der bør være en løbende dialog mellem lokale og/eller nationale offentlige sundhedsmyndigheder og indkvarteringssteder for at sikre, at de seneste regler og forskrifter i et givet geografisk område deles og anvendes; det gælder bl.a.:

—	Særlige ordninger for gæster, herunder gæster fra andre lande, med henblik på lægelig rådgivning og behandling, herunder adgang til ambulant behandling og hospitalsbehandling, hvis de udviser symptomer forenelige med covid-19

—	Behovet for, at ejere af indkvarteringssteder indsamler detaljerede kontaktoplysninger, der kan bidrage til folkesundhedsundersøgelsen, i tilfælde af at der opstår et tilfælde på indkvarteringsstedet.

Risikokommunikation og uddannelse

Handlingsplan

Virksomhederne bør have en beredskabsplan, der omfatter de foranstaltninger, der skal træffes for følgende tidsrum:

—

Når beslutningen om genåbning træffes, og inden gæsterne ankommer. Denne fase skal omfatte oplysninger til og uddannelse af personale samt gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse af infektioner på virksomheden og typen af oplysninger, der skal gives til gæster forud for deres ankomst.

—	Når gæsterne opholder sig på virksomhederne, fra reservation og indtjekning til udtjekning.

—	Op til 14 dage efter at gæsterne har forladt virksomheden.

Der skal forelægges en særlig handlingsplan med nærmere beskrivelse af personalets rolle og ansvarsområder for alle medarbejdere, og den skal være tilgængelig hele tiden.

Uddannelse af personale og personaleledelse

Uddannelse:

—	Alt personale, som arbejder i turistfaciliteter, bør være bekendt med symptomerne på covid-19 (f.eks. feber, hoste, ondt i halsen osv.) og bør orienteres om de basale foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af infektion.

—	Personale, som selv er blevet bekræftet som covid-19-tilfælde, eller hvis medlemmer af deres hustand er det, bør ikke komme ind i arbejdsmiljøet i smitteperioden som defineret af de lokale sundhedsmyndigheder, normalt op til 8 dage efter at der er opstået symptomer for milde tilfældes vedkommende.

—	Personale, som oplever symptomer forenelige med covid-19, bør ikke komme ind i arbejdsmiljøet, bør gå i selvisolation og rådes til at følge den lokale folkesundhedsvejledning og søge lægehjælp, hvis symptomerne forværres, i henhold til lokale retningslinjer.

—	Der bør overvejes en særlig uddannelse af personalet om foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af infektioner og de foranstaltninger, der skal træffes, hvis gæster udviser symptomer forenelige med covid-19.

Ledelse:

—	Ældre personale og personale med prædisponerende kroniske lidelser (f.eks. hjertesygdom, lungesygdom, immundefekt og nylig kræftbehandling), som vides at udsætte dem for højere risiko for kritisk covid-19-infektion, bør om muligt overføres til aktiviteter, der mindsker kontakten med gæsterne.

—	Der bør overvejes foranstaltninger, der mindsker antallet af personale på virksomheden, f.eks. hjemmearbejde for alle medarbejdere, der udfører opgaver, som kan være forenelige med hjemmearbejde.

—	Der bør overvejes foranstaltninger, der reducerer antallet af fysiske kontakter og varigheden af fysisk kontakt mellem personer på virksomheden, herunder arbejde på skift, spisepauser på skift, brug af telefoner og elektroniske kommunikationsmidler.

Information til gæster

—

Forud for ankomsten til et indkvarteringssted bør gæsterne have modtaget oplysninger om de lokale offentlige sundhedsmyndigheders aktuelle retningslinjer og særlige foranstaltninger, der er indført på indkvarteringsstedet. Gæsterne bør informeres om, at de bør udsætte deres ophold, hvis de har symptomer forenelige med covid-19, eller hvis de har været i kontakt med en person med covid-19 eller med symptomer på covid-19 i de sidste 14 dage før det planlagte ophold.

—

Særlig skiltning (infografikker) eller anden tilgængelig information, herunder udgaver tilpasset til gæster med synshandicap) ved indgangen til indkvarteringsstedet, bør oplyse gæsterne om tegn og symptomer på covid-19 og give dem instrukser om, hvad de skal gøre, hvis de udvikler symptomer. Indkvarteringsstedet kunne også udlevere foldere med disse oplysninger.

—	Ved afrejsen anmodes gæsterne udtrykkeligt om straks at underrette indkvarteringsstedet, hvis de udvikler symptomer forenelige med covid-19 eller testes positive for covid-19 op til 14 dage efter afrejsen.

—	Virksomhederne bør sikre, at de har kontaktoplysninger for gæsterne, hvis de er nødvendige for kontaktopsporing.

Fysisk distancering

—

SARS-CoV-2 overføres primært via dråber fra luftvejene og direkte kontakt med inficerede personer og indirekte kontakt med kontaminerede overflader eller genstande (smittespredende genstande) i det umiddelbare miljø. Store dråber fra luftvejene spredes i en radius på ca. 1 m ved åndedrag, ca. 1,5 m ved tale og ca. 2 m ved hoste (2).

—	Virksomheden bør sikre, at den fysiske distancering opretholdes i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer på fællesarealer, hvor gæster kan forventes at samles i længere tid (dvs. over 15 minutter).

—	Gæster, der rejser sammen og deler værelser, behøver ikke at blive bedt om at holde fysisk afstand indbyrdes.

—	Når fysisk afstand ikke kan garanteres, bør der overvejes særlige foranstaltninger for at forhindre, at dråber fra luftvejene spredes, f.eks. i modtagelsesområder, ved anvendelse af glas- eller plastafskærmning.

—	Turistfaciliteter, herunder hoteller og restauranter, bør fastsætte et maksimalt tilladt antal gæster i hver facilitet og tilstrækkelig plads til at sikre den nødvendige fysiske afstand. Det maksimale antal gæster bør ikke overskrides.

—	Underholdningsarrangementer bør udskydes eller annulleres, medmindre der kan sikres en fysisk distancering.

—	Det er nødvendigt at overveje særlige foranstaltninger for transportmidler for at sikre en fysisk distancering.

Foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af infektioner

Virksomheder i turistsektoren tilbyder generelt produkter og tjenesteydelser, hvor mennesker forsamles i lukkede rum (hoteller, restauranter, caféer) og åbne arealer (campingpladser, strande, svømmebassiner) i længere tid, hvilket øger muligheden for overførsel af virus. Fysisk distancering og specifikke foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af infektioner (personlige beskyttelsesforanstaltninger og rengørings- og desinfektionsprotokoller) skal tages i betragtning og gennemføres i alle sammenhænge, hvor det kan forventes, at mennesker samles (3). Foranstaltningerne til forebyggelse og bekæmpelse af infektioner omfatter:

—

Åndedrætsetikette

—	Der bør iagttages god åndedrætsetikette: Næse og mund bør være dækket med et papirlommetørklæde, når der nyses eller hostes. Der bør være et antal rene papirlommetørklæder klar til brug.

—	Papirlommetørklæderne bør bortskaffes umiddelbart efter brug, helst i beholdere med låg, og hænderne bør vaskes/rengøres på den korrekte måde.

—	Hvis der ikke er papirlommetørklæder til rådighed, anbefales det at hoste eller nyse i ærmet.

—

Håndhygiejne

—	Håndhygiejne er bekæmpelsesforanstaltning af afgørende betydning for at mindske spredningen af covid-19.

—	Der bør være nem adgang til faciliteter for håndvask med sæbe, engangshåndklæder eller automatiske tørreapparater og håndsprit (med et alkoholindhold på mindst 70 %).

—	Skiltning (infografikker), der gør opmærksom på vigtigheden af håndhygiejne og forklarer, hvordan håndhygiejne praktiseres effektivt, bør være tilgængelig i forskellige områder (f.eks. ved indgangen, på toiletterne, ved kassen osv.) på alle turistfaciliteter.

—	Håndhygiejne bør praktiseres hyppigt.

—

Brug af ansigtsmasker

—	Det kan betragtes som et middel til at foretage bekæmpelse ved kilden (dvs. at man undgår spredning af dråber fra inficerede mennesker med eller uden symptomer), hvis personalet og gæsterne på turistfaciliteter anvender mundbind eller improviserede ikke-medicinske ansigtsmasker (4).

—	Anvendelse af ansigtsmasker bør kun betragtes som en supplerende foranstaltning, der ikke erstatter de centrale forebyggelsesforanstaltninger.

—	Det er vigtigt at anvende ansigtsmasker korrekt. Ansigtsmasken bør dække ansigtet helt fra næseryggen til hagen.

—	Der bør være oplysninger om korrekt anvendelse af ansigtsmasker, som fremhæver betydningen af at vaske hænder med vand og sæbe eller håndsprit, før ansigtsmasken tages på, og efter at den er taget af.

—	Mundbind og ikke-medicinske ansigtsmasker kan accepteres uden for sundhedsinstitutioner, idet der tages hensyn til spørgsmål om tilgængelighed og sikring af, at mundbind prioriteres til brug i sundhedsinstitutioner.

—	Brug af åndedrætsværn (filtrerende ansigtsmasker) anbefales ikke uden for sundhedsinstitutioner, da de skal prioriteres til brug i sundhedsinstitutioner.

—

Udluftning

—

Der er en sammenhæng mellem dårlig udluftning af indendørs rum og øget overførsel af luftvejsinfektioner (5). Den primære overførselsmetode for covid-19 menes at være via dråber fra luftvejene. Det er fortsat uklart, hvilken rolle aerosoler, der hænger i luften i længere tid, spiller for overførsel af covid-19, og derfor er den relative effekt af udluftning med henblik på forebyggelse af covid-19-overførsel ikke veldefineret. En stort antal covid-19-overførsler er imidlertid blevet kædet sammen med forekomst i lukkede rum (6). Det er sandsynligt, at man ved at øge antallet af udluftninger pr. time og ved at få så meget udeluft ind som muligt enten ved naturlig eller mekanisk udluftning afhængigt af virksomheden, kan mindske potentielle risici for aerosoloverførsel (7).

—	Når der anvendes mekaniske udluftningssystemer, er det af afgørende betydning, at kunstige udluftningssystemer vedligeholdes i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger, især hvad angår rengøring og udskiftning af filtre.

—

Rengøring og desinfektion

—	Det er vigtigt med korrekt rengøring og desinfektion i forbindelse med covid-19-pandemien (8).

—	Overflader, der hyppigt berøres, bør rengøres så ofte som muligt (mindst dagligt og om muligt oftere). Eksempler på disse overflader: dørhåndtag, stole og armlæn, bordplader, lyskontakter, gelændere, vandhaner, elevatorknapper osv.

—	Virussets overlevelse på overflader afhænger af overfladematerialet, angiveligt med kortest overlevelse på kobber (9).

—	Der anbefales grundig rengøring med almindelige rengøringsmidler og øget udluftning af værelser, i mindst en time efter at gæsten har tjekket ud.

—	Almindelige rengøringsmidler er tilstrækkelige til rutinemæssig rengøring.

—	Rengøringsudstyret skal rengøres korrekt ved afslutningen af hver rengøring.

—	Håndhygiejne er påkrævet efter rengøring.

—	Standardprocedurer for affaldshåndtering skal følges. Affald, der fremkommer under rengøringen, bør anbringes i blandet affald.

—	Standardprocedurerne for vask af sengelinned, håndklæder og dækketøj bør følges.

Hvis en person mistænkes for at være smittet med covid-19: testning, kontaktopsporing, isolation og karantæne

Hvis der er mistanke om et tilfælde af covid-19 blandt gæster eller medarbejdere, mens de er på arbejde, bør virksomheden aktivere sin lokale handlingsplan (10).

Det mistænkte tilfælde bør omgående have besked om at bære maske og følge åndedrætsetiketten og praksis for håndhygiejne. Det mistænkte tilfælde bør adskilles fra andre personer med en afstand på mindst 2 m og gives eget værelse med henblik på isolering, om muligt med egne badefaciliteter.

Der bør, under overholdelse af EU's databeskyttelsesregler, gives underretning om det mistænkte tilfælde til de lokale lægetjenester, som vil rådgive med hensyn til testning og yderligere håndtering og flytning af tilfældet til et plejested (f.eks. hospital), hvis det anses for nødvendigt og i overensstemmelse med lokale behandlingsforløb.

Hvis det mistænkte tilfælde betragtes som et sandsynligt eller bekræftet tilfælde, vil de lokale offentlige sundhedsmyndigheder blive underrettet og rådgive om, hvorvidt der bør iværksættes kontaktopsporingsaktiviteter. Kontaktopsporing begynder normalt straks efter et identificeret sandsynligt eller bekræftet tilfælde, og det er normalt de lokale offentlige sundhedsmyndigheder, der har ansvaret herfor. Virksomhederne i hotel- og restaurationsbranchen vil blive anmodet om at samarbejde og give alle nødvendige oplysninger om andre gæster eller medarbejdere, som kan have været i kontakt med tilfældet på virksomheden, fra 2 dage før til 14 dage efter at symptomerne hos tilfældet begyndte.

Personale, der udvikler symptomer, bør isoleres i hjemmet og søge lægehjælp.

Hvis der har været et mistænkt eller bekræftet tilfælde af covid-19 i et indendørs rum, bør dette rum først udluftes grundigt i mindst 1 time og derefter omhyggeligt rengøres med et neutralt rengøringsmiddel, efterfulgt af dekontaminering af overflader med et desinficerende middel, der er effektivt mod virus. Alternativt kan 0,05-0,1 % natriumhypochlorit eller ethanolbaserede produkter (mindst 70 %) anvendes til dekontaminering efter rengøring med et neutralt rengøringsmiddel. Alle potentielt kontaminerede tekstiler (f.eks. håndklæder, sengelinned, gardiner, duge osv.) bør kogevaskes (90 °C) med et almindeligt vaskemiddel. Hvis der ikke må anvendes kogevask på grund af materialets egenskaber, skal der til vasken tilsættes blegemiddel eller andre vaskeprodukter til dekontaminering af tekstiler.

Anbefalinger specifikt til hoteller

Det anbefales at indføre følgende foranstaltninger for at minimere sandsynligheden for overførsel af covid-19:

Administration/ledelse

a.	Udarbejd en beredskabsplan for foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af infektioner vedrørende covid-19 i samråd med de lokale offentlige sundhedsmyndigheder

b.	Følg nøje de offentlige sundhedsmyndigheders anbefalinger for at sikre, at der er kendskab til den aktuelle situation og vurdering af risikoen for, at personalet og gæsterne bliver smittet

c.	Sørg for uddannelse af personalet i procedurer vedrørende alle relevante aspekter af forebyggelse og bekæmpelse af infektioner, herunder håndtering af mistænkte covid-19-tilfælde, desinficering og rengøring og korrekt anvendelse af ansigtsmasker

Fastsæt en grænse for antallet af gæster på et hvilket som helst tidspunkt på fællesarealer for at sikre fysisk afstand i overensstemmelse med retningslinjerne for fysisk afstand og forsamlinger af større menneskemængder. Sørg for, at det tilladte antal gæster er i overensstemmelse med de lokale folkesundhedsanbefalinger vedrørende forsamlinger

e.	Sørg for, at der er tilgængeligt informationsmateriale til gæster om symptomer på covid-19, instrukser i tilfælde af sygdom og lokale procedurer samt instrukser om håndhygiejne og korrekt brug af ansigtsmasker

f.	Brug skiltning (f.eks. opslag på vægge i offentlige områder og rum) til at informere gæsterne om procedurer, der minimerer kontakten mellem personale og gæster

g.	Overvej at aflyse aktiviteter i lukkede rum, hvor fysisk afstand ikke kan garanteres, og navnlig, om det er muligt at gennemføre sådanne aktiviteter udendørs

Reception/portner

a.	Sørg for, at der er håndsprit til rådighed

b.	Overvej løsninger såsom online eller selv-indtjekning eller -udtjekning for at minimere kontakten mellem gæster og personale. Sørg for, at udstyret rengøres regelmæssigt for at minimere risici for smitteoverførsel, hvis der ved selv-indtjekning anvendes en touchscreen eller et tastatur

c.	Sørg for fysisk afstand mellem receptionisten og andet personale og gæsterne, helst ved hjælp at en plast- eller glasafskærmning

d.	Sørg for fysisk afstand mellem gæsterne, f.eks. ved hjælp af markering på gulvene

Restauranter, morgenmads- og spiselokaler og barer

a.	Sørg for, at der er håndsprit til rådighed, og skiltning ved indgangen om håndhygiejne

Hvis det er muligt, skal maden serveres til kunderne i stedet for tag selv-buffet. Hvis det ikke er muligt at servere maden ved bordet, bør hygiejneforanstaltningerne styrkes, og gæsterne bør mindes om at bruge håndsprit ved indgangen til restauranten, når de besøger buffeten, og når de er færdige med at benytte buffeten.

c.	Hvis der anvendes tag selv-buffet, sørg da for, at der til stadighed holdes fysisk afstand ved buffeten

d.	Begræns til stadighed antallet af gæster i lokalet for at sikre fysisk afstand

e.	Undgå kødannelse eller, hvis det ikke er muligt, sørg for fysisk afstand i køen, f.eks. ved at anvende markering på gulvene

f.	Sørg for en fysisk afstand på 2 meter mellem bordene

g.	Sørg for tilstrækkelig udluftning i overensstemmelse med retningslinjerne for udluftning af restauranter, både med hensyn til luftudskiftning pr. time og indtag af udeluft pr. time

h.	Sørg for, at filtre i klimaanlæg rengøres regelmæssigt efter fabrikantens anvisninger

i.	Hvis der anvendes aircondition til udluftning, skal recirkulationen være så lille som muligt.

j.	Sørg for regelmæssig rengøring med et standardrengøringsmiddel af overflader, der hyppigt berøres

Motionslokaler

a.	Sørg for, at der er håndsprit til rådighed

b.	Sørg for rengøring af udstyr og navnlig berørte overflader (f.eks. håndtag), efter at de enkelte gæster har gjort brug dem, med passende rengøringsudstyr

c.	Sørg for fysisk afstand mellem gæsterne

d.	Begræns adgangen for at sikre fysisk afstand

e.	Det bør undgås at anvende omklædningsrum, og gæsterne bør opfordres til at klæde om på deres værelser

Spaer og indendørs svømmebassiner

a.	Sørg for, at der er håndsprit til rådighed og adgang til kunne vaske hænder

b.	Eftersom fysisk kontakt ikke kan undgås under spabehandlinger og der ikke kan holdes fysisk afstand mellem den person, der udfører behandlingen, og gæsten, bør det anbefales, at den person, der udfører behandlingen, og gæsten anvender ansigtsmasker

c.	Det anbefales at anvende håndsprit eller vaske hænder før og efter hver behandling

d.	Sørg for regelmæssig vedligeholdelse og rengøring af disse faciliteter

Udendørs faciliteter (udendørs svømmebassiner, strande, legepladser)

a.	Sørg for, at der er håndsprit til rådighed og adgang til kunne vaske hænder

b.	Sørg for en fysisk afstand på 2 meter mellem borde, strandmøbler og gæster under forskellige aktiviteter og i svømmebassinet

c.	Gæster, der deler samme værelse, kan dele borde, strandmøbler osv.

d.	Sørg for regelmæssig vedligeholdelse og rengøring af disse faciliteter

Indendørs rekreative områder for børn (f.eks. børnepasningsfaciliteter)

a.	Da fysisk kontakt ikke kan undgås og der ikke kan holdes fysisk afstand, bør det overvejes, om sådanne faciliteter fortsat skal være åbne

Hvis faciliteterne forbliver åbne:

b.	Det bør overvejes, at det personale, der tager sig af børnene, anvender ansigtsmasker

c.	Sørg for, at der er håndsprit til rådighed og adgang til kunne vaske hænder

d.	Begræns antallet af børn, der besøger områderne på et ethvert givet tidspunkt

e.	Sørg for regelmæssig rengøring med et standardrengøringsmiddel af overflader, der hyppigt berøres, legetøj og udstyr

Konference- og mødelokaler

a.	Arrangører af konferencer og møder bør følge de lokale retningslinjer for det tilladte antal deltagere

b.	Sørg for, at der er håndsprit til rådighed og adgang til kunne vaske hænder

c.	Sørg for fysisk afstand mellem deltagerne i overensstemmelse med ECDC's retningslinjer

Toiletter

a.	Sørg for konstant adgang til vand og sæbe samt engangshåndklæder eller automatiske tørreapparater

10.

Elevatorer

a.	Det anbefales i videst muligt omfang, at personer, der ikke deler værelse, afholder sig fra at køre i elevator sammen for at sikre fysisk distancering. Elevatorer bør primært benyttes af personer med fysiske udfordringer og personer med bagage

b.	Tilskynd til brug af trapper, hvis det er muligt og praktisk (f.eks. i lavt byggeri)

c.	Sørg for regelmæssig rengøring af overflader, der hyppigt berøres (elevatorknapper og gelændere)

d.	Sørg for ordentlig udluftning af elevatoren i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger og bygningsreglementer

11.

Sårbare gæster

Sårbare gæster bør ikke tilskyndes til at deltage i aktiviteter, hvor fysisk distancering ikke kan garanteres til enhver tid, og navnlig hvis sådanne aktiviteter foregår i lukkede rum, og bør omhyggeligt holde fysisk afstand og foretage håndhygiejne. Servering af måltider på værelset bør overvejes som en mulighed for yderligere at beskytte sårbare gæster

12.

Arrangementer på stedet

a.	Overvej at aflyse arrangementer med et stort antal deltagere (f.eks. koncerter), og følg altid nøje de nationale og lokale folkesundhedsanbefalinger om tilladt antal deltagere

Dokumenter med yderligere oplysninger

Infection prevention and control during health care when COVID-19 is suspected: interim guidance. Genève: Verdenssundhedsorganisationen; 2020

https://www.who.int/publications-detail/infection-prevention-and-control-during-health-care-when-novel-coronavirus-(ncov)-infection-is -suspected-20200125

Water, sanitation, hygiene and waste management for COVID-19: Interim guidance. https://www.who.int/publications-detail/water-sanitation-hygiene-and-waste-management-for-covid-19

Global surveillance for COVID-19 caused by human infection with COVID-19 virus: interim guidance. Genève: Verdenssundhedsorganisationen; 2020 https://www.who.int/emergencies/diseases/novel-coronavirus-2019/technical-guidance/surveillance-and-case-definitions

Considerations for quarantine of individuals in the context of containment for coronavirus disease (COVID-19): interim guidance. Genève: Verdenssundhedsorganisationen; 2020 https://www.who.int/publications-detail/considerations-for-quarantine-of-individuals-in-the-context-of-containment-for-coronavirus-disease-(covid-19)

(1) Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur. Covid-19: retningslinjer for arbejdspladsen [internet]. [ajourført 20. april 2020, citeret den 4. maj 2020]. Findes på: https://oshwiki.eu/wiki/COVID-19:_guidance_for_the_workplace#See.

(2) L. Bourouiba Turbulent Gas Clouds and Respiratory Pathogen Emissions: Potential Implications for Reducing Transmission of COVID-19. Jama. 26. marts 2020.

(3) Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme. Infection prevention and control in the household management of people with suspected or confirmed coronavirus disease (COVID-19) [internet]. 31. marts 2020 [4. maj 2020]. Findes på: https://www.ecdc.europa.eu/sites/default/files/documents/Home-care-of-COVID-19-patients-2020-03-31.pdf

(4) Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme. Using face masks in the community. Reducing COVID-19 transmission from potentially asymptomatic or pre-symptomatic people through the use of face masks [internet]. 8. april 2020 [4. maj 2020]. Findes på: https://www.ecdc.europa.eu/sites/default/files/documents/COVID-19-use-face-masks-community.pdf.

(5) LD. Knibbs, L. Morawska, SC. Bell, P. Grzybowski Room ventilation and the risk of airborne infection transmission in 3 health care settings within a large teaching hospital. Am J Infect Control. 2011 Dec;39(10):866-72.

(6) Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme. Using face masks in the community. Reducing COVID-19 transmission from potentially asymptomatic or pre-symptomatic people through the use of face masks [internet]. 8. april 2020 [4. maj 2020]. Findes på: https://www.ecdc.europa.eu/sites/default/files/documents/COVID-19-use-face-masks-community.pdf.

LD. Knibbs, L. Morawska, SC. Bell, P. Grzybowski Room ventilation and the risk of airborne infection transmission in 3 health care settings within a large teaching hospital. Am J Infect Control. 2011 Dec;39(10):866-72.

J. Lu, J. Gu, K. Li, C. Xu, W. Su, Z. Lai, et al. COVID-19 Outbreak Associated with Air Conditioning in Restaurant, Guangzhou, China, 2020. Emerg Infect Dis. 2020 Apr 2;26(7).

(7) Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Natural Ventilation for Infection Control in Health-Care Settings [internet]. 2009 [ajourført den 4. maj 2020]. Findes på: https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/44167/9789241547857_eng.pdf?sequence=1

Federation of European Heating VaACA. How to operate and use building services in order to prevent the spread of the coronavirus disease (COVID-19) virus (SARS-CoV-2) in workplaces [Internet]. [ajourført den 17. marts 2020, citeret den 4. maj 2020]. Findes på: https://www.rehva.eu/fileadmin/user_upload/REHVA_covid_guidance_document_2020-03-17_final.pdf

(8) Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC). Disinfection of environments in healthcare and nonhealthcare settings potentially contaminated with SARS-CoV-2. Stockholm: ECDC; 2020 [26. april 2020]. Findes på: https://www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/disinfection-environments-covid-19#no-link.

(9) Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Natural Ventilation for Infection Control in Health-Care Settings [internet]. 2009 [ajourført den 4. maj 2020]. Findes på: https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/44167/9789241547857_eng.pdf?sequence=1

(10) Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC). Contact tracing: Public health management of persons, including healthcare workers, having had contact with COVID-19 cases in the European Union - second update Stockholm: ECDC; [27. april 2020]. Findes på: https://www.ecdc.europa.eu/en/covid-19-contact-tracing-public-health-management

15.5.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 169/17

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Retningslinjer for gradvis genindførelse af transporttjenester og transportforbindelser — COVID-19

(2020/C 169/02)

I. Indledning

Covid-19-udbruddet har stor indvirkning på transporten og forbindelserne i EU. Foranstaltninger til inddæmning af udbruddet har medført en drastisk reduktion af transportaktiviteten, navnlig inden for personbefordring (1). Godsstrømme er i mindre grad påvirket, og det skyldes delvist EU's fælles indsats for at sikre, at godstransporten opretholdes, selv om der er sket et fald pga. aftagende økonomisk aktivitet og afbrydelse i forsyningskæderne.

Kommissionen har udstedt en vejledning om restriktioner for ikkevæsentlige rejser (2) og foreslået særlige foranstaltninger i forbindelse med transport, herunder retningslinjer for grænseforvaltningsforanstaltninger (3), for grønne baner til godstransport (4), for fremme af luftfragtoperationer (5) og for søfarende, passagerer og andre personer om bord på skibe (6). Kommissionen har vejledt om, hvordan transportarbejdere og passagerer kan beskyttes på bedste vis, samtidig med at godstransporten opretholdes.

Så længe der er restriktioner på bevægeligheden for personer, og godsstrømmene kan blive berørt heraf, bør disse foranstaltninger og anbefalinger om varestrømme, den frie bevægelighed for arbejdstagere, der udøver kritiske erhverv (7), og passagerers og besætningsmedlemmers transit og hjemsendelse fortsat anvendes på en ensartet og samordnet måde af alle medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør fortsat gøre brug af netværket af nationale covid-19-kontaktpunkter inden for transport, der er koordineret af Kommissionen.

I takt med at folkesundhedssituationen begynder at forbedres, er det vigtigt, at transporttjenester og -forbindelser gradvist genindføres inden for de grænser, som de epidemiologiske forhold tillader, fordi disse er af stor betydning for både EU's og den globale økonomi og en grundlæggende del af EU-borgernes dagligdag.

Den 15. april 2020 fremlagde Europa-Kommissionen i samarbejde med formanden for Det Europæiske Råd en fælles europæisk køreplan (8), hvori der fastsættes anbefalinger om ophævelse af covid-19-inddæmningsforanstaltningerne. I den fælles europæiske køreplan meddeles det, at Kommissionen også vil »fremlægge en mere detaljeret vejledning i, hvordan transporttjenester, forbindelser og den frie bevægelighed gradvist kan genindføres, så hurtigt som den sundhedsmæssige situation tillader det, også med henblik på planlægning af sommerferierejser.«

Borgernes sundhed, herunder transportarbejdere og passagerer, er fortsat den vigtigste prioritet. Der skal især tages hensyn til sårbare befolkningsgrupper såsom ældre og personer med underliggende sygdomme med fuld respekt for privatlivets fred. Rejserestriktioner og driftsbegrænsninger bør derfor lempes gradvist for at beskytte sundheden og sikre, at transportsystemer og -tjenester og andre dermed forbundne systemer (f.eks. grænsekontroller ved ydre grænser) kan tilpasses til øgede godsmængder og flere passagerer. Dette bør ledsages af løbende ajourførte oplysningskampagner for at sikre, at rejsende kan planlægge og handle på grundlag af et fuldt kendskab til situationen og dermed også til deres eget ansvar for at følge anbefalingerne på sundhedsområdet, når de er ude at rejse.

Den gradvise genindførelse af transporttjenester og -forbindelser vil fuldt ud afhænge af håndteringen af rejserestriktioner, af epidemiologiske vurderinger og af udtalelser fra speciallæger om nødvendig sundhedsbeskyttelse og -forholdsregler. Disse EU-retningslinjer for genindførelsen af transporttjenester og -forbindelser berører derfor ikke disse foranstaltninger og bør fortsat afstemmes fuldstændig og være i overensstemmelse med dem og gennemføres inden for rammerne af den fælles europæiske køreplan.

Under den gradvise genoprettelse af forbindelserne udgør retningslinjerne en fælles ramme, der støtter myndigheder, interessenter, arbejdsmarkedets parter og virksomheder, der er aktive inden for transportsektoren. Retningslinjerne indeholder generelle principper, der finder anvendelse på alle transporttjenester, og særlige anbefalinger, der tager hensyn til hver transportforms kendetegn og er realistiske og praktiske at omsætte. De har til formål at give yderligere vejledning i, hvordan transporttjenester, -forbindelser og den frie bevægelighed gradvist kan genindføres, så hurtigt som den sundhedsmæssige situation tillader det, samtidig med at transportarbejderes og passagerers sundhed beskyttes. De bør finde anvendelse på transport i og mellem medlemsstaterne. På grund af transportens grænseoverskridende karakter bør disse retningslinjer dog også finde passende anvendelse på transporttjenester mellem medlemsstaterne og tredjelande, så snart den epidemiologiske situation tillader det.

Covid-19-udbruddet har ramt hele EU, men konsekvenserne er forskellige i medlemsstater, regioner og områder. Med henblik på at genindføre forbindelserne på tværs af EU på en måde, der er sikker for alle involverede personer, og for at genskabe borgernes tillid til transporttjenesterne, er medlemsstaterne, EU-institutionerne og EU-agenturerne nødt til at arbejde tæt sammen. Som det er tilfældet for alle andre aktiviteter, er det ikke muligt at rejse fuldstændig risikofrit, men risiciene bør mindskes så meget som muligt, mens udbruddet står på. Indtil der er udviklet en effektiv vaccine, som er bredt tilgængelig, er der fortsat risiko for, at der vil indtræffe en anden bølge af infektioner eller klynger af udbrud. Derfor bør der fastlægges planer for en eventuel genindførelse af foranstaltningerne, i tilfælde af at der skulle blive behov for det.

10.

I betragtning af covid-19-udbruddets globale og transporttjenesternes internationale karakter er det absolut nødvendigt med en ramme for gensidig anerkendelse af folkesundhedssituationen og de foranstaltninger, der er indført på tværs af lande, regioner og områder, herunder på tværs af medlemsstaterne og på tværs af EU og tredjelande, for at sikre en gradvis, rettidig og sikker genindførelse af både europæiske og globale transportsystemer. I den forbindelse bør kompetente myndigheder i EU i videst muligt omfang samarbejde med tredjelande og internationale sektororganisationer (9). Det er derfor nødvendigt, at foranstaltningernes mål og virkninger, så vidt det er muligt, tilpasses, og at de anerkendes som ligeværdige.

11.

Som nævnt i den fælles europæiske køreplan har disse retningslinjer også relevans for sommerferiesæsonen og den dertil knyttede planlægning af rejser. Turisme er en vigtig sektor i EU's økonomi, og denne sektor er i sagens natur forbundet med transport og rejser. Turismen er derfor afhængig af tilgængelig personbefordring, som er en forudsætning og afgørende faktor for sektoren. En rettidig genindførelse af passende forbindelser vil derfor være af afgørende betydning for muligheden for at genindføre turismen gradvist.

II. Principper for en sikker og gradvis genindførelse af personbefordring

a) Generelle principper for genindførelse af forbindelserne

12.

Det bør prioriteres, at alle former for transporttjenester genindføres gradvist, men under forudsætning af, at der rent faktisk træffes rimelige og effektive foranstaltninger til at beskytte transportarbejdernes og passagerernes sundhed. Disse foranstaltninger bør være i overensstemmelse med de generelle kriterier, principper og anbefalinger, der er fastsat i den fælles europæiske køreplan, navnlig for så vidt angår den epidemiologiske situation, politikker om grænsekontrol, begrænsninger af bevægelsesfriheden og rejserestriktioner.

13.

Derfor bør omfanget og varigheden af foranstaltninger, der kan begrænse transportoperationerne, og foranstaltninger til beskyttelse af sundhed og forebyggende foranstaltninger, begrænses til, hvad der er nødvendigt for at beskytte folkesundheden. Foranstaltningerne bør ikke kun være rimelige, men også behørigt begrundede, gennemsigtige, relevante, rettet mod specifikke transportformer, ikkediskriminerende og opretholde lige vilkår på det indre marked. Medlemsstaterne skal sikre, at disse foranstaltninger er i overensstemmelse med statsstøttereglerne og alle andre dele af EU-retten.

14.

Foranstaltningerne bør løbende overvåges, for at de om nødvendigt kan revurderes og tilpasses under hensyntagen til al relevant ekspertise og alle relevante betragtninger, således at de fortsat står i et rimeligt forhold til det aktuelle folkesundhedsmæssige behov. Når nye og mere effektive løsninger foreligger, bør gennemførelsen heraf prioriteres, således at mindre effektive eller omkostningskrævende foranstaltninger kan bringes til ophør. Princippet om omkostningseffektivitet bør respekteres. Det betyder, at den mindst omkostningskrævende mulighed bør foretrækkes, hvis der er flere tilgængelige muligheder med sammenlignelig virkning med hensyn til at sikre transportarbejderes og passagerers sundhed.

15.

For at beskytte og genskabe det indre markeds fulde funktionsdygtighed, den grænseoverskridende levering af transporttjenester, de sundhedsrelaterede foranstaltningers effektivitet og borgernes tillid bør medlemsstaterne i samarbejde træffe koordinerede foranstaltninger. Medlemsstaternes afgørelser om ophævelsen af rejserestriktioner i forbindelse med covid-19 bør træffes på grundlag af Kommissionens retningslinjer for indre grænser af 13. maj 2020 (10). Derudover bør de meddeles Kommissionen og alle medlemsstaterne. Kommissionen er parat til at koordinere ophævelsen af restriktionerne og genindførelsen af transporttjenesterne gennem netværket af nationale kontaktpunkter.

16.

Dette kræver også en koordineret tilgang med EU's nabolande, men også med andre lande. Koordineringskanalerne er allerede blevet udvidet, f.eks. i Vestbalkan, til de respektive nationale myndigheder, der arbejder tæt sammen med EU's netværk af kontaktpunkter inden for transport. Det fælles mål er at sikre, at der kan leveres transporttjenester og -forbindelser.

17.

I overensstemmelse med de ovennævnte principper om, at foranstaltninger bør være rimelige og rettet mod specifikke transportformer, bør der udpeges sikre mobilitetsmuligheder frem for generelle forbud, som fører til, at transporttjenester lammes inden for EU. Et eksempel er intensiveret og regelmæssige rengøring, desinfektion og god udluftning af transportknudepunkter og transportmidler (11) frem for helt at forbyde de relevante transporttjenester. Denne tilgang vil gøre det muligt at sætte målrettet ind over for kilder til risici, samtidig med at regelmæssige økonomiske og daglige aktiviteter gradvist kan genoptages. I den forbindelse er et tæt samarbejde mellem sundheds- og transportmyndigheder og de vigtigste interessenter af afgørende betydning.

18.

Godstransporten bør fortsat opretholdes for at sikre, at forsyningskæderne fungerer. I den fælles europæiske køreplan angives det, at »i overgangsfasen bør bestræbelserne på at bibeholde en uhindret strøm af varer og sikre forsyningskæderne styrkes.« Med udgangspunkt i at det i øjeblikket skal være muligt at krydse grønne baner på højst 15 minutter, bør de kontroller, der gennemføres, gradvist lempes på en koordineret måde ved hjælp af koordinationskanaler såsom de nationale covid-19-kontaktpunkter inden for transport og EU's integrerede ordninger for politisk kriserespons (IPCR), således at det i sidste ende bliver muligt for alle godskøretøjer og alle varer at krydse de indre grænser på samme måde, som inden restriktionerne i forbindelse med covid-19 blev indført. I takt med at trafikken igen stiger bør der særligt rettes opmærksomhed mod den rolle, som multimodale knudepunkter, f.eks. havne eller containerterminaler, spiller med hensyn til at støtte grønne baner. Alle transportformer, herunder transport ad indre vandveje og jernbanegods, bør udnyttes på bedst mulig vis for at sikre, at forsyningskæderne fungerer. Det er nødvendigt at sikre fri og uhindret bevægelighed for transportarbejdere, og derfor bør adgangen til hurtige baner ved transportknudepunkter tages i betragtning. I løbet af den gradvise overgang og i overensstemmelse med anbefalinger fra offentlige sundhedsmyndigheder bør sundhedskontroller gradvist reduceres, systematiske karantæner (f.eks. uanset om der er påvist symptomer eller ej, eller om der foreligger testresultater) bør ophæves, konvojkørsel bør afskaffes, kørselsforbud kan blive genindført, når trafikken flyder jævnt og tillader det, og efter udgangen af maj 2020 bør yderligere afvigelser fra køre- og hviletidsbestemmelserne i højere grad harmoniseres og begrænses til, hvad der er absolut nødvendigt, med henblik på gradvist at genindføre ensartede EU-regler, der er lette at håndhæve.

19.

Så hurtigt som folkesundhedssituationen tillader det, bør restriktioner for individuel transport (f.eks. biler, motorcykler og cykler) ophæves. En lempelse af restriktionerne giver mulighed for at genoprette mobiliteten, især på lokalt og regionalt plan (f.eks. ved at give folk mulighed for at rejse længere og hurtigere lokalt eller inden for en medlemsstat). Ophævelsen af disse restriktioner, der skal lette den individuelle transport, bør fortsat afstemmes efter de generelle foranstaltninger til, at der holdes fysisk afstand, og forebyggende foranstaltninger, der er påkrævet eller anbefalet i hver medlemsstat.

20.

Samtidig bør tilgængeligheden af sikre offentlige transportmuligheder øges i overensstemmelse med den gradvise ophævelse af isolationsforanstaltningerne for at tilbyde alle borgere mobilitetsalternativer. Dette bør udføres og meddeles på en måde, der bidrager til at genskabe passagerernes tillid og tiltro til, at det er sikkert at anvende offentlig transport.

21.

Det bør sikres, at transportvirksomheder og tjenesteudbydere, der leverer tilsvarende ydelser på samme strækning, er omfattet af tilsvarende foranstaltninger. Målet bør være at yde samme grad af sikkerhed, klarhed og forudsigelighed for passagerer, undgå diskrimination og bevare lige vilkår.

22.

For at sikre, at foranstaltningerne ved afrejse og ankomst er ensrettede for alle transportformer, således at det undgås, at rejsen bliver for besværlig eller endog umulig, er det afgørende at sikre tilsvarende foranstaltninger, der er baseret på fælles principper, som hver især afbøder de relevante sundhedsrisici på en passende måde, og som accepteres gensidigt på afgangs- og ankomststedet. Koordinering mellem medlemsstaterne og tredjelande vil gøre dette lettere.

23.

For at gøre det muligt at planlægge rejser på et oplyst grundlag, kan transportvirksomheder og tjenesteydere gøre oplysninger om den gennemsnitlige belægningsgrad tilgængelige Det vil især være vigtigt for tjenester uden pladsreservationer og for lokal offentlig transport. Disse oplysninger kan gøres tilgængelige online eller via særlige mobilapplikationer.

24.

I flere medlemsstater, regioner og byer tages mobiliteten i byområder allerede op til fornyet overvejelse, f.eks. overvejes det at udvide fortove og cykelstier, tilpasse tidsplaner og udvikle innovative teknologier til styring af passagerstrømme og undgå trængsel. Kommissionen opfordrer til og støtter udviklingen og gennemførelsen af nye mobilitetsløsninger og -foranstaltninger for på en sikker måde at fremme aktiv, kollektiv og delt mobilitet og styrke borgernes tillid.

25.

Der bør om nødvendigt anvendes klare regler for transportvirksomheders og tjenesteudbyderes rettigheder og pligter. Hvis operatører f.eks. er ansvarlige for at sikre, at der holdes afstand, eller for at nægte personer uden maske adgang til et transportknudepunkt eller et transportmiddel, eller hvis et bestemt passagertal overskrides, bør den retlige ramme, der giver dem beføjelse til at indføre disse foranstaltninger, defineres klart.

b) Beskyttelse af transportarbejdere

26.

Transportarbejderne inden for alle transportformer har spillet en afgørende rolle under krisen med hensyn til levering af fragt, understøttelse af forsyningskæderne, hjemsendelse af EU-borgere og transport af vigtige arbejdstagere til deres job, selv med en øget risiko for deres egen sundhed og trivsel. Transportknudepunkter, tjenesteudbydere og operatører bør anvende principper om forretningskontinuitet for at sikre kontinuerlig, sikker drift i samråd med arbejdsmarkedets parter. Dette betyder også, at transportarbejderne bør høres på passende vis, udrustes, uddannes og instrueres i, hvordan de kan udføre deres opgaver med lavest mulig risiko for deres egen sundhed, deres familiers sundhed og deres kollegers og passagerers sundhed. Dette bør f.eks. omfatte oplysninger om, hvordan man anvender værnemidler korrekt, opretholder hygiejnen, minimerer unødvendig kontakt med andre, og hvordan potentielle smittetilfælde kan opdages i det omfang, det er muligt.

27.

Transportarbejdere, som på grund af arten af deres arbejde er nødt til at interagere med andre i vid udstrækning (f.eks. flybesætninger, sikkerhedspersonale i lufthavne og havne, billetkontrollører, buschauffører og vognmænd, besætninger på passagerskibe, lodser og personale, der yder assistance til passagerer, herunder personer med handicap og nedsat mobilitet), bør af deres arbejdsgivere i passende grad forsynes med personlige værnemidler som beskrevet nærmere nedenfor. Der bør om nødvendigt sørges for regelmæssig udskiftning og sikker bortskaffelse af disse værnemidler. Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur offentliggjorde en generel vejledning til arbejdsgivere om tilbagevenden til arbejdspladsen efter covid-19, som indeholder nyttige oplysninger om specifikke sektorer, herunder transportsektoren (12).

c) Beskyttelse af passagerer

28.

For alle kollektive former for personbefordring bør der træffes rimelige foranstaltninger til at begrænse kontakten mellem transportarbejdere og passagerer samt mellem passagerer indbyrdes. Hvor det er muligt, bør der anvendes fysisk distancering, så længe den generelle sundhedssituation kræver det. Der bør desuden anvendes andre foranstaltninger, der reducerer smitterisikoen, såsom følgende:

a)	Transportarbejdere bør bære personlige værnemidler (masker, handsker osv.).

Hvor det er muligt, bør passagertætheden i kollektive transportmidler og i venteområder mindskes (driften af tjenester med reduceret kapacitet kan understøttes med henblik at bevare lønsomheden, f.eks. gennem midlertidige forpligtelser til offentlig tjeneste i overensstemmelse med de gældende EU-regler (13)).

c)	Vedligeholdelse eller opsætning af beskyttende barrierer i knudepunkter og transportmidler (f.eks. omkring chauffører, ved billetautomater eller ved billetkontrol).

d)	Der bør oprettes særlige baner eller på anden måde sørges for adskillelse af forskellige passagerstrømme i transportknudepunkter (dvs. havne, lufthavne, togstationer, busstoppesteder, færgeanløbssteder, offentlige transportknudepunkter i byerne osv.).

e)	Knudepunkterne bør fjerne faciliteter, der tilskynder til trængsel (f.eks. bænke og borde), eller i det mindste flytte på dem for at sikre tilstrækkelig afstand.

f)	Tydelig og letforståelig information om anbefalet adfærd (f.eks. hyppig håndvask eller desinfektion eller at holde sig på tilstrækkelig afstand) og om de specifikke foranstaltninger, der er truffet for dette specifikke transportknudepunkt eller denne transportform.

Passende foranstaltninger ved ombordstigning og ved sikkerhedskontrol (f.eks. forhindring af, at passagerer kommer ind i eller forlader busser ad fordøren, åbning af døre som standard, desinfektion af bakker) og andre foranstaltninger, der bidrager til at minimere kontakten (f.eks. mulighed for at lade passagerer blive i deres bil eller lastbil på korte færgeruter, hvis den generelle sikkerhed kan sikres tilstrækkeligt).

Transport af personer med handicap og nedsat mobilitet samt ældre personer bør prioriteres. Transportarbejdere, som i overensstemmelse med EU's regler om passagerrettigheder yder assistance til personer med nedsat mobilitet eller til ældre personer, bør udstyres med de nødvendige personlige værnemidler.

29.

Passagererne bør bære ansigtsmasker ved transportknudepunkter og i transportmidler, der anvendes til kollektiv transport, især i tilfælde hvor foranstaltningerne til at holde afstand ikke kan overholdes fuldt ud hele tiden (14). Det tilgængelige oplysningsmateriale om sikker adfærd (passende afstand, håndvask osv.) bør fremstå tydeligt og iøjnefaldende for passagererne. Der bør udarbejdes protokoller for håndtering af potentielle smittetilfælde i disse faciliteter, og de bør formidles klart til transportarbejderne samt stilles til rådighed for passagererne.

30.

Hvor det er vanskeligere at sikre en passende fysisk afstand, bør der indføres yderligere beskyttelsestiltag og -foranstaltninger for at sikre et tilsvarende beskyttelsesniveau. Hvis der desuden findes forskellige alternative metoder til at nå frem til en destination, bør der gives prioritet til de muligheder, hvor en passende fysisk afstand i tilstrækkelig grad kan sikres i overensstemmelse med de offentlige sundhedsmyndigheders anbefalinger.

31.

Det bør være en prioritet at mindske smitterisikoen ved transportknudepunkter og i transportmidler inden for alle transportformer. Der bør indføres intensiveret og regelmæssig rengøring og desinfektion af transportknudepunkter og transportmidler inden for alle transportformer. Der bør stilles desinfektionsgel til rådighed ved transportknudepunkter og i transportmidler.

32.

Der bør indføres faciliteter og protokoller ved transportknudepunkterne til straks at isolere personer, der formodes at være smittet med covid-19, indtil der kan træffes yderligere passende foranstaltninger. Med henblik herpå bør der oprettes og udpeges sikre områder, og der bør være særligt, uddannet personale med passende værnemidler. Eksisterende sundhedsfaciliteter og sundhedspersonale (f.eks. i lufthavne, i havne eller om bord på skibe) bør styrkes for at kunne håndtere stigende trafikmængder, efterhånden som restriktionerne ophæves.

33.

Elektronisk billetsalg og pladsreservering bør prioriteres for at reducere klynger af rejsende i bestemte områder (dvs. ved billetautomater og salgssteder) og for bedre at kunne kontrollere det tilladte antal passagerer, samtidig med at der sikres adgang til billetsalg for personer, der ikke har adgang til elektroniske midler, eller som ikke er i stand til at anvende sådanne elektroniske midler. Et kontaktløst miljø bør foretrækkes i videst muligt omfang.

34.

Salg af andre varer, herunder føde- og drikkevarer, kan begrænses om bord på transportmidler. For at mindske smitterisikoen bør operatørerne af integrerede detailbutikker ved transportknudepunkter, såsom toldfrie butikker, træffe passende foranstaltninger, herunder f.eks.: styring af passagerstrømme for at sikre en passende afstand (herunder ved at anvende markører på gulvet, optimere indretningen og om nødvendigt begrænse antallet af kunder), regelmæssig rengøring og desinfektion af lokaler, udstyr og varer, etablering af barrierer mellem kunder og personale ved kasserne i detailbutikker, tilvejebringelse af et tilstrækkeligt antal standere til desinfektion af hænder i butikken og påkrævet anvendelse navnlig ved indgange og udgange, klart synlige oplysninger til kunderne om sikker adfærd og sikring af, at salgspersonalet er tilstrækkeligt uddannet og udstyret til at kunne håndtere kunder og varer i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes retningslinjer om sikker adfærd under covid-19-udbruddet.

35.

I tillæg til andre foranstaltninger, der har til formål at begrænse smitterisikoen, kan f.eks. kontaktopsporings- og advarselsforanstaltninger med anvendelse af mobilapps, anvendes på frivillig basis af passagerer til at opdage og bryde smittekæder og mindske risikoen for yderligere smitte, så længe der fortsat er smittefare. Anvendelsen af kontaktopsporingsapps bør ikke gøres til en betingelse for adgang til transporttjenester. På grund af transportens grænseoverskridende karakter er det vigtigt at sikre interoperabilitet og gensidig accept af sådanne foranstaltninger. Hvis de gennemføres, bør kontaktopsporingsforanstaltningerne være strengt begrænsede til deres formål, som er håndteringen af covid-19-udbruddet, og indføres i overensstemmelse med e-sundhedsnetværkets fælles EU-værktøjskasse om mobilapplikationer til støtte for kontaktopsporing i EU's kamp mod covid-19 (15), Kommissionens vejledning om apps (16) og retningslinjerne fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd (17) for dermed at sikre databeskyttelsen på højeste niveau.

36.

Transportvirksomheder og tjenesteudbydere bør have indført specifikke protokoller i tilfælde af, at passagerer bliver syge eller udviser covid-19-symptomer under eller umiddelbart efter rejsen eller ophold ved et transportknudepunkt. Sådanne protokoller bør omfatte klart udpegede sikre områder til passagerer, der udviser symptomer, en udførlig plan for at minimere deres kontakt med andre passagerer og transportarbejdere, indsamling og analyse af alle relevante oplysninger om kontakt med andre passagerer og transportarbejdere osv. For rejser med pladsbestilling bør dette omfatte muligheden for at identificere og advare andre passagerer, som befandt sig i nærheden.

d) Fremtidsperspektiv

37.

Hvis der ikke findes frem til en vaccine, vil det være nødvendigt med en fleksibel kombination af øget brug af passende personlige værnemidler, passende og sikker ventilation, om muligt med udendørsluft og ikke blot recirkuleret indendørsluft, øget frivillig kontaktopsporingskapacitet og dekontamineringskapacitet for at genoprette de normale niveauer inden for transporttjenesteydelser og -forbindelser.

38.

På mellemlang/lang sigt anbefales det, at alle de ekstraordinære foranstaltninger, der træffes under covid-19-udbruddet, løbende overvåges, vurderes og genovervejes rettidigt, medmindre den epidemiologiske situation nødvendiggør en forlængelse heraf, eller hvis disse foranstaltninger har været gavnlige med hensyn til forbedring af transportsystemerne og deres effektivitet.

39.

De aktuelle inddæmningsforanstaltninger samt lempelsen af disse og genindførelsen af transporttjenester og -forbindelser bør ikke føre til en reduktion, selv hvis den kun er midlertidig, af EU's høje sikkerhedsstandarder inden for transport, herunder for transportarbejderes sundhed og sikkerhed. Det er vigtigt, at vi undgår at skabe yderligere problemer med transportsikkerheden ud over de problemer, vi står over for som følge af covid-19-udbruddet.

III. Praktisk vejledning om specifikke foranstaltninger til at sørge for en sikker passagertransport med alle transportformer i forbindelse med covid-19-udbruddet

a) Tværgående anbefalinger

40.

Ovennævnte principper bør være retningsgivende for den samlede gradvise genindførelse af og stigning i passagertransporten i hele EU for alle transportformer i løbet af ophævelsen af covid-19-begrænsningerne og den efterfølgende genopretning. Disse fælles principper bør lette den gensidige anerkendelse af de gennemførte foranstaltninger både inden for EU og i forhold til tredjelande med henblik på at en effektiv videreførelse af driften af transporttjenester. Som anført i det foregående afsnit bør visse principper og foranstaltninger anvendes ved transportknudepunkter og i transportmidler inden for alle transportformer med specifikke tilpasninger, hvormed der tages hensyn til de enkelte transportformers særlige omstændigheder, behov og praktiske gennemførelsesmuligheder.

41.

Disse tværgående foranstaltninger omfatter navnlig:

a)	Som minimum i forbindelse med den indledende lempelse af restriktionerne kan det være nødvendigt at begrænse antallet af passagerer i visse transportmidler for at sikre, at de gældende krav om en passende fysisk afstand overholdes tilstrækkeligt.

b)	Frivillig anvendelse af kontaktopsporingsapps bør overvejes som et ekstra led i risikobegrænsningen.

c)	Transportarbejdere bør udstyres med personlige værnemidler og om muligt adskilles fra passagererne med barrierer.

d)	Hyppig rengøring og desinfektion af knudepunkter og transportmidler samt hyppigere affaldsindsamling.

e)	Systematisk installering af standere til desinfektion af hænder og påkrævet anvendelse af disse, når det er muligt.

f)	Styrket ventilation, luftfiltrering og, hvor det er muligt, prioritering af anvendelsen af naturlig luft.

g)	Passagererne bør bære ansigtsmasker, især i tilfælde hvor foranstaltningerne til at holde afstand ikke kan overholdes fuldt ud hele tiden.

h)	Billetter og oplysninger bør leveres elektronisk og automatisk. Elektronisk forsalg af billetter samt procedurer til forudgående indtjekning, reservation og registrering bør fremmes og prioriteres kraftigt.

i)	Indtjekning, lastning og losning af bagage bør organiseres på en måde, hvormed der undgås passagertrængsel.

j)	Forudbestilling af service og måltider om bord bør så vidt muligt foretages på reservationstidspunktet for at mindske kontakten mellem personale og passagerer.

k)	Letforståelige oplysninger om indførte procedurer for sikker adfærd og de nødvendige værnemidler til passagerer bør vises tydeligt ved knudepunkter og i transportmidler og gøres tilgængelige forud for enhver rejse.

42.

Interessentorganisationer, operatører og tjenesteudbydere, der er aktive inden for de forskellige transportformer, bør udvikle og gennemføre passende foranstaltninger til at tage højde for de enkelte transportformers særlige omstændigheder. Disse bør være i overensstemmelse med både de generelle og de transportformsspecifikke principper og anbefalinger, der er fastsat i disse retningslinjer. Disse foranstaltninger bør løbende gennemgås og om nødvendigt tilpasses for at sikre deres effektivitet med hensyn til at beskytte transportarbejdernes og passagerernes sundhed.

43.

Endvidere bør følgende foranstaltninger gennemføres og anvendes under hensyntagen til de enkelte transportformers særlige karakteristika og behov:

b) Luftfart

44.

I luftfartssektoren har man mangeårig erfaring med risikostyring inden for sikkerhed og er vant til at arbejde i et stærkt kontrolleret miljø. Genopretning af flypassagerernes tillid til, at luftfarten er en sikker transportform, vil være afgørende for at komme ud af denne krise. Med henblik herpå vil det være afgørende, at interessenterne inden for luftfart og sundhed kommunikerer bredt om de indførte foranstaltninger samt om, hvordan disse foranstaltninger afbøder risiciene. Luftfartssektoren bør sikre, at foranstaltningerne er meget synlige og koordinerede og altid kommunikeres til passagererne.

45.

Afbødningen af risikoen for spredning af covid-19 bør følge de samme principper som dem, der anvendes til sikkerhedsrisikostyring, herunder overvågning af overholdelsen, regelmæssig gennemgang af foranstaltningernes effektivitet og tilpasning af foranstaltninger til skiftende behov og forbedrede metoder og teknologier. Der bør dog tages hensyn til, at lufthavne og luftfartsselskaber ikke er kvalificerede til at levere sundhedsydelser, f.eks. at træffe afgørelser om sundhedsscreening af passagerer, hvilket bør gøres af de kompetente myndigheder.

46.

For at sikre, at foranstaltningerne ved afrejse og ankomst er ensartede, således at det undgås, at rejsen bliver for besværlig eller endog umulig, er det afgørende at sikre ækvivalente foranstaltninger, der er baseret på fælles principper, som hver især afbøder de relevante sundhedsrisici på en passende måde, og som anerkendes gensidigt på afgangs- og ankomststedet. Med henblik herpå vil det være det nyttigt at udvikle konkrete kriterier, der bør omsættes til en internationalt anerkendt tilgang. Anvendelsen af ækvivalente standarder og gensidighed med hensyn til foranstaltninger og anerkendelsen heraf kan udgøre grundlæggende katalysatorer for luftfarten i EU og på verdensplan. Derfor vil et tæt samarbejde med tredjelande og internationale partnere, herunder Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO), være af afgørende betydning.

47.

I samarbejde med Kommissionen, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og de kompetente myndigheder vil Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) i de kommende uger fremsætte tekniske operationelle retningslinjer for at fremme en koordineret tilgang og bistå de nationale luftfartsmyndigheder, luftfartsselskaber, lufthavne og andre interessenter på luftfartsområdet. Der vil i disse tekniske operationelle retningslinjer blive taget hensyn til de sikkerhedsstyringsprincipper, der er udviklet for at sikre det europæiske luftfartssystems sikkerhed, og der vil blive fastlagt en grundlæggende sikkerhedsprotokol om sundhed i luftfarten, som foreslås anvendt i hele EU.

48.

Protokollen bør indeholde følgende foranstaltninger:

a)	Der bør lægges større vægt på udluftning, luftfiltrering af kvalitet som til hospitalsformål og vertikal luftgennemstrømning.

Kontamineringsrisici bør begrænses i det samlede rejseforløb (f.eks. bør klynger af passagerer undgås, interaktionen om bord bør begrænses, den mest hensigtsmæssige fordeling af pladser bør udforskes ud fra de tekniske begrænsninger, og der bør gives forrang til elektroniske dokumenter og betalingsmidler).

c)	Gangtrafikken i kabinen bør mindskes (f.eks. mindre bagage, mindre interaktion med besætningen).

Passagerstrømmene bør styres på passende vis (f.eks. bør det tilrådes at ankomme i god tid til lufthavnen, der bør gives forrang til elektronisk indtjekning/selvindtjekning, det bør sikres, at der holdes afstand, og at kontakten minimeres ved bagageaflevering, sikkerheds- og grænsekontrolsteder, ombordstigning og afhentning af bagage), og letforståelige oplysninger om lufthavnsprocedurer bør stilles til rådighed for passagerer forud for rejsen.

49.

EASA's/ECDC's kommende tekniske operationelle retningslinjer vil specificere yderligere afbødende foranstaltninger i tæt samarbejde med de nationale kompetente myndigheder, idet det tilsigtes at indføre foranstaltninger vedrørende flyveoperationer på en sammenhængende måde i hele EU.

c) Vejtransport

50.

Der bør sikres et højt hygiejneniveau i alle områder af terminaler, rastepladser (f.eks. langs motorveje), overdækkede parkeringsanlæg og tank- og ladestationer, herunder regelmæssig rengøring og desinfektion for at begrænse smitterisici for trafikanter. På stationerne bør passagerstrømmene styres. Kan der ikke sikres et tilstrækkeligt folkesundhedsniveau, bør det overvejes at lukke visse stoppesteder eller stationer.

51.

Bus- og rutebiltransport For at rejseaktiviteten med busser og rutebiler gradvist kan genoptages, er der behov for passende foranstaltninger, idet der skelnes mellem regional- og fjerntrafiktjenester. Særlig for internationale bus- og rutebiltjenester bør tilgangen koordineres mellem medlemsstaterne og operatørerne for at være effektiv. Der bør indføres en sikker driftspraksis, herunder f.eks. ombordstigning ad bagdøren og mest mulig brug af vinduer til at udlufte i stedet for airconditioning. Desuden bør sædeudnyttelsen optimeres så vidt muligt (f.eks. kan familier sidde sammen, mens der bør holdes afstand mellem personer, der ikke rejser sammen). I minibusser bør passagerer ikke tillades at sidde ved siden af føreren, medmindre det er muligt at foretage fysisk adskillelse. Operatører af rutekørsel med bus vil skulle gives mulighed for gradvist at genopbygge nettet alt efter de nationale restriktioner. Medlemsstaterne bør lette denne proces ved at indføre forenklede og hurtige procedurer, så operatørerne prompte kan tilpasse deres tjenester, uden at transportarbejdernes sundhed og sikkerhed bringes i fare. Medarbejdernes kontakt med passagerernes bagage bør om muligt begrænses, og passagererne bør håndtere deres egen bagage ved ombordstigning og afstigning.

52.

Behovsorienteret transport i bil/varevogn (taxaer og hyrevogne) Taxa- og hyrevognstjenesterne har i vid udstrækning videreført deres aktiviteter med særlige beskyttelsesforanstaltninger for chauffører og begrænsninger såsom kun én passager eller flere personer, der bor i samme husstand. Disse tjenester bør fortsat drives under anvendelse af specifikke hygiejneforanstaltninger og risikobegrænsende foranstaltninger. Virksomhederne bør forsyne førere med masker og desinfektionsmidler. Køretøjskabiner bør desinficeres så ofte som muligt. Taxa- og hyrevognschauffører bør undgå fysisk kontakt med passagerer, og der bør altid gives forrang til elektronisk betaling. Virksomhederne bør sørge for fysisk adskillelse (f.eks. plastgardiner eller barrierer) mellem føreren og passagererne for at begrænse kontakten. Passagerer bør ikke tillades at sidde ved siden af føreren, medmindre det er muligt at foretage fysisk adskillelse. Virksomhederne bør dele relevante oplysninger med passagerer forud for rejsen.

d) Jernbanetransport

53.

For at passagerbefordringen kan genoptages, vil det være vigtigt at forvisse passagerer om, at det er sikkert at benytte kollektiv transport. Foranstaltningerne skal være synlige og effektive, og passagerer skal underrettes om dem på bedste vis. Særlig for internationale jernbanetjenester vil foranstaltningerne skulle koordineres mellem medlemsstaterne og operatørerne for at være effektive. Jernbanesektorens sammenslutninger og arbejdstagerorganisationer arbejder på fælles regler.

54.

I betragtning af det store antal passagerer, der befordres dagligt, og antallet af betjente jernbanestationer, vil efterlevelsen af de generelle regler for sikker adfærd for at beskytte folkesundheden, navnlig det at holde tilstrækkelig afstand, også afhænge af fornøden omhu og ansvarsfølelse hos hver enkelt passager. En høj grad af overholdelse bør sikres med stikprøvekontrol.

55.

Da jernbanerne har fungeret kontinuerligt under hele covid-19-udbruddet, er der allerede indført en række foranstaltninger, som om nødvendigt kan opretholdes og tilpasses:

a)	Der bør indføres en pligt til om fornødent at holde afstand på tog, især så længe antallet af passagerer er relativt lavt. For at gøre det muligt at holde afstand, bør togenes afgangshyppighed og kapacitet øges, hvis det er nødvendigt for at mindske passagertætheden.

Jernbaneoperatørerne bør indføre krav om pladsbillet til rejser med fjern- og regionaltrafiktog med angivelse af passagerernes navn samt afgangs- og bestemmelsesstation. Alternativt, og især for nærtogenes vedkommende, bør passagererne pålægges at lade sæder stå tomme mellem dem undtagen for passagerer fra samme husstand.

Jernbaneoperatørerne bør gøre brug af systemer til at tælle ombordværende passagerer, der især kan benyttes i pendler- og forstadstog (ud fra vægt, gangtrin i områder ved dørene og CCTV-tællealgoritmer, som ikke giver mulighed for at identificere enkeltpersoner) til kapacitetsstyring. Der kan opstå behov for en fleksibel tilpasning af køreplaner og kanaltildeling, herunder optimering af kapaciteten på en koordineret måde efter efterspørgslen og behovet for at reducere passagertætheden.

d)	På stationerne bør passagerstrømmene styres. Kan der ikke sikres et tilstrækkeligt folkesundhedsniveau, bør det overvejes at lukke visse stoppesteder eller stationer.

e)	Rejser uden for myldretiden bør fremmes med incitamenter, f.eks. justering af billetpriser eller fleksible arbejdstider for pendlertogs vedkommende, for at undgå trængsel.

f)	For at undgå, at passagererne rører ved dørhåndtag eller -knapper, bør dørene åbnes enten automatisk eller fjernbetjent af togføreren.

56.

Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA), som har relevant ekspertise med jernbanedrift og fælles sikkerhedsmetoder samt et omfattende net af kommunikationskanaler (med myndigheder, operatører og producenter), er rede til at spille en central rolle med hensyn til at sikre udveksling af bedste praksis. Fællesforetagendet Shift2Rail er allerede i færd med at undersøge mulighederne for at støtte udviklingen af apps baseret på anonymiserede og aggregerede data (18) for at skabe en bedre forståelse af trængsel på stationer, og dette kan også være til gavn for den offentlige transport.

e) Transport ad vandvejen

57.

Passagertransport ad vandvejen er aftaget betydeligt. Der er behov for foranstaltninger til at sikre folkesundheden for at genoprette tilliden og tiltroen hos både passagerer og besætninger. Foranstaltningerne bør afpasses efter skibstypen og sejladsens karakter og varighed, som kan variere betydeligt inden for vandvejstrafikken. Der kan være behov for at øge antallet af fartøjer og sejladser, især hvis det drejer sig om færgetransport af afgørende betydning for at skabe forbindelse til fjerntliggende områder og øer.

58.

Foranstaltninger for arbejdstagere inden for søtransport er beskrevet nærmere i retningslinjerne for sundhedsbeskyttelse for personer om bord på skibe (19). Arbejdstagere, herunder arbejdstagere om bord på skibe og i havne, bør have adgang til personlige værnemidler (20) og tilstrækkelig lægebehandling til enhver tid under arbejdet. Direkte interaktion mellem personer om bord bør begrænses så vidt muligt for at undgå smitterisiko.

59.

Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) er rede til at lette udvekslingen af bedste praksis og oplysninger, der kan være nyttige for de kompetente myndigheder og interessenter (f.eks. om fartøjssporing, sundhedsrapportering mv.). I betragtning af skibsfartens internationale karakter vil samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer, herunder Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), desuden være vigtig for at fremme det globale samarbejde samt ækvivalens og gensidighed mellem foranstaltninger og praksis i relation til covid-19.

60.

Med udgangspunkt i eksisterende erfaringer og foranstaltninger, der allerede anvendes af medlemsstaterne, bør operatører og alle andre enheder, der beskæftiger sig med vandvejstransport (havne, færgeterminaler og relevante nationale myndigheder), anvende følgende foranstaltninger:

a)	Sørge for, at kravet om at holde afstand på fartøjer kan efterleves, bl.a. ved at reducere det højst tilladte antal passagerer.

b)	Adgang til kajer, hvor passagerer går om bord eller fra borde, forbeholdes passagerer med billetter, og tildele pladser til passagerer.

c)	Havnene bør overveje særlige baner for at adskille ind- og udrejsende passagerer.

d)	Når forholdene tillader det, bør flest mulige passagerer placeres i åbne rum på fartøjet.

Hvis passagerer anbefales eller anmodes om at forblive i deres køretøjer om bord på færger under korte sejladser (f.eks. under en time), bør en sådan foranstaltning kun anvendes på åbne dæk, medmindre der træffes yderligere sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med gældende EU-regler. Kapaciteten på dækkene bør om nødvendigt justeres for at sørge for, at sikkerheden er i orden, og at der forefindes personale med uddannelse i brandbekæmpelse.

f)	Rengøring og desinfektion af fartøjer og faciliteter på land bør følge de foreslåede procedurer (21) i den fælles aktion »EU Healthy Gateways«.

g)	Krydstogtsskibe, og i relevante tilfælde færger, bør udarbejde særlige protokoller for rengøring og hygiejne, der minimerer risikoen for krydskontaminering mellem passagerkahytter.

Der bør udarbejdes protokoller mellem skibsoperatører og faciliteter på land for personer, der formodes at være eller er bekræftet smittet med covid-19, herunder foranstaltninger før, under og efter rejsen. Til dette formål bør der forefindes procedurer for helbredsscreening og karantænefaciliteter, og der bør tilrettelægges en passende interaktion med den person, der er i karantæne.

i)	Krydstogtsskibe bør have en passende testkapacitet til at fastslå covid-19-smitte om bord, og den skal anvendes, hvis en passager eller et besætningsmedlem mistænkes for at være smittet.

61.

Tidligere covid-19-udbrud på krydstogtskibe har sat fokus på disse lukkede områders særlige sårbarhed på lange sejladser. Før krydstogtskibe genoptager driften, bør skibsoperatører indføre strenge procedurer for at mindske smitterisikoen om bord og yde passende lægebehandling i tilfælde af infektioner. Den gradvise genindførelse af krydstogter bør koordineres på EU-plan og internationalt plan under hensyntagen til folkesundheden i de pågældende lande. Forud for rejser bør krydstogtoperatørerne sammen med havne langs ruten sørge for, at skibene om nødvendigt kan træffe foranstaltninger med henblik på at tilvejebringe lægebehandling til passagerer og besætningsmedlemmer og tilrettelægge hjemtransport. For at sikre søtransportens kontinuitet og sikkerhed træffer Kommissionen fortsat foranstaltninger til at lette og koordinere medlemsstaternes indsats med henblik på at gøre det muligt at skifte besætning i deres havne.

f) Mobilitet i byområder

62.

I mange byer og regioner har den offentlige transport (busser, metrotog, sporvogne, by- og forstadstog osv.) fortsat driften under hele covid-19-udbruddet. Som forberedelse til det tidspunkt, hvor passagertallet atter stiger, bør der i relevante tilfælde træffes foranstaltninger for at sikre den størst mulige sikkerhed for passagererne, f.eks. følgende:

a)	Der bør pålægges krav om sikker minimumsafstand, f.eks. ved hjælp af klistermærker eller gulvmarkering for at vejlede passagerer i vogne i at holde en sikker afstand.

b)	Kontakt mellem førere og passagerer bør minimeres (f.eks. ved at anvende barrierer, lukke de forreste indgangsdøre, tilskynde til at benytte elektroniske billetter og betalingsmetoder).

c)	Antallet af afgange bør forøges og tilpasses, og ruteføringen bør omlægges for at skabe grundlaget for en sikker minimumsafstand, når passagertallet stiger, og for bedre at kunne betjene nogle destinationer (f.eks. hvor efterspørgslen er særlig høj).

d)	For at undgå, at passagererne rører ved dørhåndtag eller -knapper, bør dørene åbnes enten automatisk eller fjernbetjent af togføreren.

Passagerstrømme på stationer og transportknudepunkter bør optimeres for at undgå trængsel og myldretid og minimere kontakten ved hjælp af innovative teknologier og mobilapps (f.eks. forudsigelse af trafiktæthed og trængsel, montering af passagertællere ved døre med en overgrænse, tilrettelæggelse af rejsetidsintervaller efter aftale osv.) og åbne mulighed for fleksibilitet mht. arbejdstiden.

63.

Det er afgørende at kommunikere klart om alle de trufne foranstaltninger for at lette en gnidningsløs gennemførelse, skabe tryghed hos borgerne og bevare deres tiltro til den offentlige transport. Oplysningskampagner (f.eks. »stå her«-klistermærker) har også vist sig at være effektive. Mange af de potentielt nødvendige foranstaltninger (f.eks. styring af menneskemængder, adgang til transportknudepunkter og køretøjer, opretholdelse af fysisk mindsteafstand osv.) har virkninger, der rækker ud over den offentlige transports virkefelt, og foranstaltningerne bør udvikles i samarbejde med sundhedsmyndigheder og andre interessenter med en tydelig afgrænsning af de enkelte aktørers rettigheder og forpligtelser. De deraf følgende ekstra omkostninger kan indarbejdes i kontrakter om offentlig trafikbetjening.

64.

Deleløsninger inden for mobilitet: Virksomheder, der beskæftiger sig med deleløsninger inden for mobilitet, bør træffe forskellige foranstaltninger for at beskytte førere og passagerer mod smitte. Udlejningskøretøjer bør desinficeres grundigt efter hver brug, og køretøjer, der benyttes til bildeling, bør desinficeres mindst én gang for hver brugsdag. Desinfektionsforanstaltninger bør intensiveres for så vidt angår stationsbaserede tjenester (f.eks. delecykler). Virksomheder, som udlejer e-scootere og e-cykler, bør som minimum desinficere scootere og cykler for hvert batteriskift.

65.

Aktiv mobilitet: Mange europæiske byer arbejder på at gøre aktiv mobilitet (f.eks. gang og cykling) til en sikker og mere attraktiv mobilitetsmulighed under covid-19-udbruddet. I byområder kan det overvejes midlertidigt at udvide fortove og inddrage en del af kørebanerne til aktive mobilitetsmuligheder for at lette befolkningens behov for at bevæge sig på en sikker og effektiv måde, samtidig med at hastigheden nedsættes for køretøjer i områder med øget aktiv mobilitet.

66.

Udveksling af bedste praksis, idéer og innovationer med henblik på sikker mobilitet i byområder og forstæder under covid-19-udbruddet begyndte via særlige platforme og netværk, og det er af central betydning at videreudvikle samarbejde og videndeling af den art. Kommissionen vil også samle medlemsstater, lokale myndigheder og interessenter, der beskæftiger sig med mobilitet i byområder, med henblik på at analysere konsekvenserne af dette udbrud, drage konklusioner, indsamle de hidtidige erfaringer og indkredse mulighederne for en fremtidig, mere bæredygtig mobilitet i EU i tråd med den europæiske grønne pagt.

IV. Konklusion

67.

Kommissionen vil sammen med andre EU-institutioner, -agenturer og -organer, medlemsstaterne, transportinteressenter og internationale partnere videreføre arbejdet med at koordinere foranstaltninger og lette gennemførelsen af disse retningslinjer på en gennemsigtig og objektiv måde. Kommissionen vil navnlig overvåge, at inddæmningsforanstaltningerne og den gradvise ophævelse heraf ikke undergraver det indre marked eller i strid med traktaterne skaber forskelsbehandling mellem EU's transportvirksomheder og tjenesteudøvere, og at de ikke giver anledning til forskelsbehandling mellem EU-borgere eller -arbejdstagere på grundlag af nationalitet.

68.

Situationen er stadig dynamisk, og Kommissionen vil fortsat samarbejde med de kompetente myndigheder, interesseorganisationer, transportoperatører og tjenesteudøvere om at tilpasse og ajourføre vores tilgange og foranstaltninger under hensyntagen til den seneste epidemiologiske udvikling, feedback om de eksisterende foranstaltningers effektivitet samt EU-borgernes og vores økonomis behov. Så længe covid-19-udbruddet varer ved, må de offentlige myndigheder, interessenterne og borgerne fortsat være årvågne og opretholde et højt beredskabsniveau over for en potentiel stigning i antallet af smittetilfælde. Kommissionen vil i den forbindelse løbende overvåge anvendelsen af disse retningslinjer og om nødvendigt ajourføre dem for at sikre deres effektivitet i lyset af skiftende omstændigheder.

69.

Samtidig med, at opmærksomheden rettes mod at genindføre transporttjenester og -forbindelser, må der ses på en bæredygtig og intelligent genopretning af EU's transportsektor, således at den kan genvinde den styrke, den havde før krisen, forblive konkurrencedygtig på verdensplan og fortsat være en grundlæggende del af EU's økonomi og borgernes liv. Erfaringerne fra covid-19-krisen vil blive afspejlet i den kommende strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet i 2020.

(1) F.eks. en reduktion på ca. 90 % af lufttrafikken sammenlignet med året før (kilde: Eurocontrol), 85 % af personbefordringen med jernbane over lange distancer, 80 % af personbefordringen med regionale jernbaner (herunder i forstæder), den internationale personbefordring med jernbane er næsten gået i stå (kilde: CER) og mere end 90 % af krydstogt- og passagerskibe i midten af april sammenlignet med året før (kilde: EMSA).

(2) COM(2020) 115 final, COM(2020) 148 final og C(2020) 2050 final (EUT C 102I af 30.3.2020, s. 12).

(3) C(2020) 1753 final (EUT C 86 I af 16.3.2020, s. 1).

(4) C(2020) 1897 final (EUT C 96 I af 24.3.2020, s. 1).

(5) C(2020) 2010 final (EUT C 100 I af 27.3.2020, s. 1).

(6) C(2020) 3100 final (EUT C 119 af 14.4.2020, s. 1).

(7) C(2020) 2051 final (EUT C 102 I af 30.3.2020, s. 12).

(8) Fælles europæisk køreplan for ophævelse af covid-19-inddæmningsforanstaltningerne (EUT C 126 af 17.4.2020, s. 1).

(9) F.eks. Den Internationale Søfartsorganisation, Den Internationale Arbejdsorganisation, Organisationen for International Civil Luftfart og det permanente sekretariat for transportfællesskabet.

(10) Meddelelse fra Kommissionen — Hen imod en faseinddelt og koordineret tilgang til genoprettelse af den frie bevægelighed og ophævelse af kontrollen ved de indre grænser — covid-19, af 13. maj 2020.

(11) Alt efter sammenhængen henviser »transportmidler« i denne meddelelse til alle typer transportmidler, herunder biler, lastbiler, busser, rutebiler, tog, luftfartøjer, skibe, både, færger osv.

(12) »COVID-19: guidance for the workplace« (vejledning til arbejdspladsen) og »COVID-19: Back to the workplace — Adapting workplaces and protecting workers« (tilbage til arbejdspladsen — tilpasning af arbejdspladser og beskyttelse af medarbejdere), https://oshwiki.eu/wiki/COVID-19:_guidance_for_the_workplace#See.

(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3). Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads); EFT L 364 af 12.12.1992, s. 7.

(14) »Ansigtsmaske« er en generel betegnelse, der dækker både medicinske og ikkemedicinske masker. Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) påpeger, at det kan overvejes at anvende ikkemedicinske ansigtsmasker bestående af forskellige tekstiler, især hvis medicinske ansigtsmasker på grund af forsyningsproblemer skal prioriteres til brug for sundhedspersonale som personlige værnemidler (https://www.ecdc.europa.eu/sites/default/files/documents/COVID-19-use-face-masks-community.pdf). Det vil være op til de nationale sundheds-/sikkerhedsmyndigheder at uddybe forholdsreglerne i deres drøftelser med interessenterne inden for hver transportform på grundlag af de epidemiologiske risici i det pågældende land, tilgængeligheden og andre hensyn. Visse kategorier af transportarbejdere og passagerer kan blive udsat for forskellige risikoniveauer.

(15) https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/ehealth/docs/covid-19_apps_en.pdf.

(16) Meddelelse fra Kommissionen — Vejledning om apps til støtte for bekæmpelse af covid-19-pandemien i forbindelse med databeskyttelse (EUT C 124 I af 17.4.2020, s. 1).

(17) https://edpb.europa.eu/our-work-tools/our-documents/guidelines/guidelines-042020-use-location-data-and-contact-tracing_da.

(18) Kommissionens henstilling (EU) 2020/518 af 8. april 2020 om en fælles EU-værktøjskasse med henblik på at udnytte teknik og data til at bekæmpe og overvinde covid-19-krisen, navnlig hvad angår mobilapplikationer og anvendelse af anonymiserede mobilitetsdata (EUT L 114 af 14.4.2020, s. 7).

(19) Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for sundhedsbeskyttelse, hjemsendelse og rejsearrangementer til søfarende, passagerer og andre personer om bord på skibe (EUT C 119 af 14.4.2020, s. 1).

(20) EU Healthy Gateways Joint Action, Overview of Personal Protective Equipment (PPE) recommended for staff at Points of Entry and crew on board conveyances in the context of COVID-19.

(21) Suggested procedures for cleaning and disinfection of ships during the pandemic or when a case of COVID-19 has been identified on board; https://www.healthygateways.eu/Portals/0/plcdocs/EU_HEALTHY_GATEWAYS_COVID-19_Cleaning_Disinfection_ships_09_4_2020_F.pdf?ver=2020-04-09-124859-237

15.5.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 169/30

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Hen imod en faseinddelt og koordineret tilgang til genoprettelse af den frie bevægelighed og ophævelse af kontrollen ved de indre grænser — Covid-19

(2020/C 169/03)

I. INDLEDNING

Covid-19-pandemien har skabt en hidtil uset sundhedskrise i alle europæiske lande. Da der ikke fandtes en effektiv behandling eller en vaccine, og der fra februar 2020 var en eksponentiel vækst i antallet af smittede i Europa, traf mange EU-medlemsstater og associerede Schengenlande (1) (herefter benævnt »medlemsstaterne«) vidtrækkende foranstaltninger i samfundet, herunder isolation og fysisk distancering. I næsten alle medlemsstaterne var restriktioner for den frie bevægelighed med det formål at beskytte folkesundheden — herunder midlertidig kontrol ved de indre grænser (2) — en del af disse foranstaltninger. Derudover er der siden Kommissionens henstillinger af 16. marts (3), 8. april (4) og 8. maj (5), som understøttes af en vejledning af 30. marts (6), ved EU's ydre grænser blevet indført restriktioner for ikkevæsentlige rejser.

De seneste uger har Kommissionen og medlemsstaterne i endnu højere grad fortsat koordineringen, den fælles indsats og udvekslingen af oplysninger. Dette har været med til at mildne virkningerne af disse restriktioner og gjort det muligt at genoprette visse dele af det indre markeds funktion, herunder leveringen af væsentlige varer og tjenesteydelser i hele Europa og fri bevægelighed i forbindelse med væsentlige grænseoverskridende rejser. I forbindelse med disse første foranstaltninger blev det tilstræbt at skabe balance mellem på den ene side målet om at forsinke spredningen af epidemien og mindske risikoen for et uforholdsmæssigt stort pres på sundhedssystemerne og på den anden side behovet for at begrænse de negative virkninger for den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser.

Efterhånden som sundhedssituationen gradvis forbedres, bør denne balance ændres i retning af en tilbagevenden til ubegrænset fri bevægelighed for personer og genoprettelse af et Schengenområde, der fungerer efter forskrifterne, idet Schengenområdet er et af de væsentligste resultater af de europæiske integrationsbestræbelser. At ophæve restriktionerne er af afgørende betydning for den økonomiske genopretning. Begrænsninger i den frie bevægelighed og genindførelse af kontrol ved de indre grænser skader det indre marked og forhindrer, at forsyningskæderne fungerer gnidningsfrit. Dertil kommer, at sådanne tiltag skader den europæiske levevis i et EU, hvor borgerne frit kan passere grænserne, uanset om de er arbejdstagere, studerende, familiemedlemmer eller turister. Vi skal arbejde for at genskabe dette vigtige resultat af de europæiske integrationsbestræbelser.

Formålet med denne meddelelse er at opfordre medlemsstaterne til at iværksætte en proces med henblik på genåbning for ubegrænset passage af grænserne internt i EU. Genoprettelsen af den frie bevægelighed for personer og ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser skal ske trinvis, idet det er altafgørende, at der tages hensyn til borgernes liv og sundhed. Den primære betingelse for, at rejseaktiviteterne kan genoptages, vil være den epidemiologiske situation suppleret af en række foranstaltninger såsom sundhedssikkerhedsmæssige krav til forskellige transportformer med henblik på at mindske den sundhedsmæssige risiko. En genåbning af grænsetrafikken er en af forudsætningerne for at genskabe turismen og transportmulighederne.

Kommissionen fremlægger sammen med denne meddelelse en pakke af foranstaltninger med henblik på at få turismeøkosystemet tilbage på sporet, eftersom det er en af de økonomiske, samfundsmæssige og kulturelle drivkræfter i Europa. I denne meddelelse fastsættes det, hvordan den gradvise ophævelse af de nationale og de grænseoverskridende restriktioner i overensstemmelse med princippet om forbud mod forskelsbehandling bør ledsages af en gradvis genindførelse af fri bevægelighed for europæere og ophævelse af kontrollen ved de indre grænser.

II. EN FÆLLES EUROPÆISK KØREPLAN

Den 15. april 2020 udsendte formanden for Europa-Kommissionen sammen med formanden for Det Europæiske Råd en fælles europæisk køreplan for ophævelse af covid-19-inddæmningsforanstaltningerne (herefter benævnt »den fælles køreplan«). Den indeholder en række henstillinger til medlemsstaterne med henblik på en gradvis afvikling af de trufne foranstaltninger, og der opfordres heri til at anvende en faseinddelt tilgang til at genindføre ubegrænset fri bevægelighed og ophæve den midlertidige kontrol ved de indre grænser, som de fleste medlemsstater foretager. Der planlægges også en fase 2, hvor restriktionerne for ikkevæsentlige rejser til EU via de ydre grænser ophører, hvilket Kommissionen løbende vurderer.

I den fælles køreplan opfordres Kommissionen til fortsat 1) at analysere proportionaliteten af de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer for at håndtere covid-19-pandemien, efterhånden som situationen udvikler sig, og 2) at anmode om ophævelse af foranstaltninger, der anses for at være uforholdsmæssige, navnlig når de har indvirkning på det indre marked. Også den fælles europæiske interesse i at nedtrappe covid-19-foranstaltningerne på en koordineret måde understreges. Ud over akut bekæmpelse af covid-19-pandemien og de umiddelbare konsekvenser heraf er det også nødvendigt, at de europæiske samfund og økonomier igen begynder at fungere normalt. Ophævelsen af rejserestriktionerne og kontrollen ved de indre grænser bør anskues i sammenhæng med ophævelsen af restriktionerne internt på medlemsstaternes område. Alle skridt skal tages med fuldt kendskab til risiciene for, at de kan forårsage en ny stigning i smittespredningen i samfundet, hvilket vil kræve genindførelse af strammere inddæmningsforanstaltninger. I den fælles køreplan anføres det desuden, at det vil være nødvendigt at være opmærksom på situationen i EU's nabolande. Kommissionen er i overensstemmelse med dens meddelelse om støtte til Vestbalkan til bekæmpelsen af covid-19 og genopretningen efter pandemien (7) parat til at knytte regionen tæt til gennemførelsen af den fælles køreplan.

I den fælles køreplan henvises der til tre spørgsmål, der skal tages i betragtning ved vurderingen af, om det er på tide gradvist at ophæve rejserestriktionerne og kontrollen ved de indre grænser: 1) epidemiologiske kriterier, 2) sundhedssystemernes kapacitet og 3) passende kapacitet til at overvåge situationen. På den baggrund præciseres det, at kontrollen ved de indre grænser og de underliggende rejserestriktioner, der på nuværende tidspunkt finder anvendelse, bør ophæves, når de epidemiologiske forhold er tilstrækkelig ensartede, og reglerne for fysisk distancering anvendes bredt og ansvarligt (8). I den fælles køreplan gentages det, at i forbindelse med den gradvise ophævelse af restriktionerne for den frie bevægelighed og genåbningen af grænserne bør der gives prioritet til grænsegængere og sæsonarbejdere, og enhver forskelsbehandling af mobile arbejdstagere i EU bør undgås (9).

III. OPHÆVELSE AF COVID-19-INDDÆMNINGSFORANSTALTNINGERNE VED DE INDRE GRÆNSER: KRITERIER OG FASER

Processen hen imod ophævelse af rejserestriktionerne og kontrollen ved de indre grænser vil kræve en afvejning af forskellige kriterier under hensyntagen til den specifikke epidemiologiske situation i de enkelte medlemsstater, som kan variere mellem områder og regioner. Det er vigtigt med et objektivt grundlag for at sikre, at restriktionerne ophæves på en ikkediskriminerende måde. De faser, Kommissionen foreslår, bør gennemføres på en koordineret måde. Det bør også ske på en fleksibel måde, bl.a. med mulighed for at genindføre visse foranstaltninger, hvis den epidemiologiske situation kræver det, eller for hurtigere at ophæve foranstaltningerne, hvis situationen tillader det. Tidsplanen for processen vil også blive påvirket af borgernes overholdelse af reglerne om fysisk distancering. Alle faser bør baseres på en vurdering af udviklingen i situationen og en konstant overvågning af kriterierne. Med henblik herpå vil koordineringsmekanismen i afsnit IV være afgørende for at sikre både gensidig tillid og operationel sammenhæng.

III.1. Kriterier

Ophævelsen af rejserestriktionerne og kontrollen ved de indre grænser skal baseres på en omhyggelig vurdering af den epidemiologiske situation i hele Europa og i de enkelte medlemsstater. I forbindelse med de foranstaltninger, der skal træffes på nationalt plan for gradvis at ophæve rejserestriktionerne, bør der tages hensyn til a) vurderingen af, om den epidemiologiske situation i medlemsstaterne begynder at konvergere, kombineret med b) behovet for at anvende inddæmningsforanstaltninger, herunder fysisk distancering, samtidig med at der skabes tillid i samfundet, og denne tillid opretholdes, og c) proportionaliteten, dvs. en afvejning af fordelene ved at opretholde generelle restriktioner i forhold til de økonomiske og samfundsmæssige hensyn, herunder virkningerne for arbejdskraftens mobilitet og handelen på tværs af grænserne i EU (10). Disse kriterier vil muliggøre en faseinddelt, fleksibel og koordineret tilgang til ophævelsen af grænsekontrollen og rejserestriktionerne.

På grundlag af høringer i covid-19-informationsgruppen (Indre Anliggender) og under hensyntagen til den videnskabelige vejledning fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) anbefaler Kommissionen, at medlemsstaterne tager hensyn til følgende elementer og politiske overvejelser i forbindelse med ophævelsen af restriktionerne for den frie bevægelighed og kontrollen ved de indre grænser.

a) Den epidemiologiske situation

Inden for EU bør rejserestriktionerne først ophæves i områder med en sammenlignelig epidemiologisk situation baseret på vejledning fra ECDC, og hvor der er tilstrækkelig kapacitet med hensyn hospitaler, testning, kontrol og kontaktsporing. Dette er nødvendigt for at forebygge diskriminerende foranstaltninger og for at sikre, at der træffes foranstaltninger på en koordineret måde på tværs af EU. ECDC er desuden i samarbejde med medlemsstaterne ved at udvikle og vil løbende ajourføre et kort (11) over omfanget af covid-19-smittede, bl.a. på regionalt plan (Nuts3-niveau). Med dette kort vil der blive fremlagt oplysninger på EU-plan, som myndighederne, transportvirksomheder og tjenesteydere kan anvende. Det er vigtigt, at medlemsstaterne stiller de nødvendige overvågningsoplysninger til rådighed for ECDC, således at kortet løbende kan ajourføres og anvendes af borgerne som en pålidelig referencekilde. Medlemsstaterne bør videregive de nødvendige oplysninger til ECDC eller via Udvalget for Sundhedssikkerhed for at sikre en så præcis, sammenlignelig og effektiv regional overvågning af smitteniveauet som muligt, herunder antallet af smittede, antallet af indlæggelser på intensivafdelinger og antallet af testede.

Det er nødvendigt, at situationen i de enkelte medlemsstater eller i subnationale regioner eller områder til enhver tid indgår som en del af intensive og løbende ajourførte kommunikationskampagner. Dette er nødvendigt for at sikre, at personer, der passerer grænserne, kan planlægge og handle på grundlag af gennemsigtige oplysninger og med fuldt kendskab til situationen, således at de hver især kan påtage sig deres individuelle ansvar for at følge de sundhedsmæssige anbefalinger, når de rejser. Kommissionen vil støtte denne kommunikationsindsats ved på sit websted løbende at offentliggøre bl.a. listen over de interne grænser, hvor der til enhver tid er kontrol (12).

b) Inddæmningsforanstaltninger, herunder fysisk distancering

En forudsætning for at ophæve rejserestriktionerne, bl.a. på tværs af grænserne, er, at det er muligt at sikre, at inddæmningsforanstaltningerne såsom fysisk distancering kan overholdes under hele rejsen, fra udrejsestedet til bestemmelsesstedet, herunder ved passage af grænser. Når det er sværere at sikre fysisk distancering, bør der indføres supplerende beskyttelsesforanstaltninger og andre foranstaltninger, der medfører et tilsvarende beskyttelsesniveau, jf. henstillingerne til transportsektoren og hotel- og restaurationsbranchen (13). I denne forbindelse er apps til kontaktsporing nyttige, og i overensstemmelse med den seneste vejledning fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) (14) og vejledning om apps til støtte for bekæmpelse af covid-19-pandemien i forbindelse med databeskyttelse (15) har Kommissionen og medlemsstaterne offentliggjort en protokol om principperne for interoperabilitet for at sikre, at godkendte apps, der frivilligt anvendes til kontaktsporing, fungerer på tværs af grænserne og er pålidelige, uanset hvor i Europa brugerne befinder sig (16).

Inddæmningsforanstaltningerne forventes at blive lempet som en del af en overordnet nedtrapningsstrategi, men der er behov for, at nogle foranstaltninger, herunder individuel fysisk distancering og organisatorisk distancering, opretholdes.

Alle medlemsstaterne bør opretholde individuelt målrettede foranstaltninger for at mindske risikoen for overførsel af virusset (17). Testning og forøgelse af testkapaciteten, kontaktsporing og brug af isolation og karantæne i tilfælde af mistanke om smitte med covid-19 er af allerstørste betydning. Medlemsstaterne kan også overveje at anvende testning — uanset om det er systematisk, tilfældig eller risikobaseret — som et middel til at holde øje med risikoen for fornyet spredning af virusset, når rejsende vender hjem.

ECDC vil med støtte fra Kommissionen og medlemsstaterne fortsætte med at indsamle relevante oplysninger fra medlemsstaterne for at få et overblik over inddæmningsforanstaltningerne, herunder foranstaltninger for fysisk distancering i medlemsstaterne.

Borgerne skal have mulighed for at beskytte sig selv og andre gennem ansvarlig adfærd. Dette kræver en koordineret tilgang til foranstaltningerne for fysisk distance i de medlemsstater, der er begyndt at ophæve rejserestriktionerne. Der skal så vidt muligt undgås en situation, hvor modstridende oplysninger resulterer i forvirring og manglende overholdelse af reglerne om fysisk distancering. Med henblik herpå kunne medlemsstaterne f.eks. sikre, at der findes et enkelt tilgængeligt websted, som rejsende på forhånd kan konsultere, og at borgere ved indrejsen på deres område automatisk får en SMS, der indeholder oplysninger om det nationale eller regionale informationssted for så vidt angår de særlige foranstaltninger og restriktioner, der gælder under covid-19-pandemien, samt oplysninger om, hvem der kan kontaktes, hvis en person begynder at udvise covid-19-relaterede symptomer.

c) Økonomiske og samfundsmæssige hensyn

Det indre marked udgør et fælles område. Forsyningskæderne og tjenesteyderne fungerer ikke inden for usynlige vægge, navnlig ikke i grænseregioner. De foranstaltninger, der er gennemført for at beskytte folkesundheden, er helt klart nødvendige, men de er forbundet med store økonomiske og samfundsmæssige omkostninger, og der bør derfor tages kraftigt hensyn til virkningerne for det indre marked. Navnlig i lyset af den hidtil usete fælles europæiske indsats for at puste nyt liv i økonomien skal restriktionerne være effektive og stå i et rimeligt til formålet og bør ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at inddæmme pandemien og beskytte folkesundheden.

De restriktioner, der er indført for at beskytte folkesundheden og bekæmpe covid-19-krisen, har generelt haft alvorlige økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser, bl.a. er efterspørgslen efter produkter og tjenesteydelser styrtdykket, hvilket har ført til, at visse sektorer er så godt som gået i stå, f.eks. det bredere turismeøkosystem, samt medført forstyrrelser i forsyningskæderne, arbejdstagernes frie bevægelighed og tjenesteydelser på tværs af grænserne.

I takt med at det lykkes for medlemsstaterne at mindske spredningen af virusset, bør de generelle restriktioner for den frie bevægelighed til og fra andre regioner eller områder i medlemsstater med en lignende overordnet risikoprofil erstattes af mere målrettede foranstaltninger som supplement til foranstaltninger til fysisk distancering og effektiv sporing og testning af alle formodede tilfælde. Det bør fortsat prioriteres at lempe de resterende restriktioner for passage af grænserne inden for nøgleområder som sundhedsvæsenet og samfundsmæssige og økonomiske aktiviteter, indtil der er genindført fri bevægelighed.

Dette er vigtigt, ikke kun for at bringe økonomien tilbage på sporet til fuld genopretning, men også af samfunds- og familiemæssige hensyn. Mange familier har gennemlevet lange perioder med adskillelse for at være med til at dæmme op for virusset. Ofte er borgerne ikke rejst hjem til deres familier for derved at yde deres bidrag til at bekæmpe krisen, uanset om det har været på hospitaler eller plejehjem eller i landbrugssektoren eller servicesektoren. Så snart den epidemiologiske situation tillader det, vil det være nødvendigt, at borgerne kan rejse sikkert og blive genforenet med deres familie.

Disse spørgsmål er blevet drøftet med medlemsstaternes repræsentanter, og følgende diagram opsummerer kriterierne og principperne for en koordineret tilgang.

III.2. En faseinddelt tilgang

ECDC konkluderer i sin risikovurdering, at det kan medføre en pludselig stigning i smittespredningen i samfundet, hvis vi ophæver foranstaltningerne for hurtigt eller uden at koordinere med hinanden og uden at have den rette overvågningskapacitet og kapacitet i sundhedssystemet (18). Det er derfor, der bør lægges op til en gradvis ophævelse af rejserestriktionerne og grænsekontrollen, lige som de indenlandske restriktioner også bør lempes gradvist. Processen kan opdeles i tre faser under hensyntagen til kriterierne i afsnit III.1. Overgangen fra fase 0, som er den nuværende situation, til de næste faser bør finde sted på en fleksibel måde, om nødvendigt med stramninger undervejs, hvis den epidemiologiske situation forværres. Der bør i den forbindelse udarbejdes passende beredskabsplaner, som gør det muligt hurtigt at genindføre foranstaltninger eller lade dem ophæve tidligere end ventet afhængigt af, hvordan den epidemiologiske situation udvikler sig.

I forbindelse med den gradvise ophævelse af rejserestriktionerne kan det overvejes at tage hensyn til de praktiske fremskridt med at sikre fysisk afstand eller tilsvarende inddæmningsforanstaltninger på de områder, der er mest relevante for de rejsende, navnlig ved forskellige transportformer og former for indkvartering. Retningslinjerne for den gradvise genindførelse af transporttjenester og konnektivitet samt retningslinjerne for sundhedsprotokoller i hotel- og restaurationsbranchen, som blev vedtaget af Kommissionen sammen med denne meddelelse (19), omfatter konkrete elementer, som de kompetente myndigheder eller brancheorganisationer kan specificere yderligere, og som de økonomiske aktører kan iværksætte, såvel som foranstaltninger, der giver tilsvarende beskyttelsesniveauer i transportsektoren og turistsektoren. Der bør tages hensyn til den praktiske gennemførelse af disse retningslinjer og principper, når der træffes beslutning om at ophæve rejserestriktionerne og kontrollen ved de indre grænser.

Hvad specifikt angår turismen og transportområdet, bør der ved en gradvis ophævelse af rejserestriktionerne og kontrollen ved de indre grænser tages hensyn til de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af pandemien og dertil knyttede forebyggende foranstaltninger. Nye covid-19-retningslinjer (20), -protokoller og -standarder kan sikre, at der er indført anvendelige og økonomisk overkommelige foranstaltninger, som står i et rimeligt forhold til og kan nedbringe risikoen ved at rejse: for forskellige former for passagertransport, biludlejning, lystsejlads, forskellige typer indkvartering, hoteller og restaurationer, attraktioner, udstillinger osv. Når sådanne protokoller først er effektivt på plads, vil rejserestriktionerne kunne ophæves for disse transportformer og for visse typer turistaktiviteter, således at det bliver muligt at planlægge ferierejser, som nævnt i den fælles køreplan.

— Fase 0: Den nuværende situation

Covid-19-pandemien har fået mange medlemsstater til at indføre vidtrækkende foranstaltninger i samfundet, herunder isolation og fysisk distancering, med dramatiske konsekvenser for muligheden for at bevæge sig inden for et land og på tværs af grænser. Næsten alle medlemsstater har indført midlertidig grænsekontrol med henblik på at beskytte folkesundheden. Derudover er der siden Kommissionens vejledning af 30. marts ved EU's ydre grænser blevet indført restriktioner for ikkevæsentlige rejser.

For at afhjælpe de alvorlige problemer, der er opstået som følge af genindførelsen af kontrol ved de indre grænser og rejserestriktionerne, og for at begrænse konsekvenserne for det indre markeds funktion har Kommissionen mobiliseret alle de nødvendige ressourcer og sørget for koordinering på EU-plan. Kommissionen har ydermere fremlagt praktiske retningslinjer med henblik på at sikre den fortsatte strøm af nødvendige varer i hele EU via grønne baner, lette transport med luftfragt og garantere udøvelsen af arbejdskraftens frie bevægelighed (21).

I mange dele af EU udføres kritiske erhverv af personer, der bor i én medlemsstat, men arbejder i en anden. De begrænsninger af passagen af grænserne, som medlemsstaterne har indført, skaber derfor yderligere vanskeligheder og kan være til hinder for indsatsen for at bekæmpe covid-19-krisen. Selv om situationen er blevet bedre, siden retningslinjerne om udøvelse af arbejdskraftens frie bevægelighed blev vedtaget, er der fortsat store problemer med at passere visse indre grænser. Medlemsstaterne bør derfor give arbejdstagere, især transportarbejdere, grænsegængere, udstationerede og sæsonarbejdere, samt tjenesteudbydere mulighed for at passere grænserne og sikre dem uhindret adgang til deres arbejdssted (22). Dette bør også gælde, hvis sådanne arbejdstagere og tjenesteudbydere kun passerer gennem en medlemsstat. Medlemsstaterne bør også videreformidle behovet for at yde passende sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse til arbejdsgiverne.

Kommissionen arbejder tæt sammen med Europa-Parlamentet og Rådet om hurtigst muligt at færdiggøre den igangværende revision af reglerne for koordinering af de sociale sikringsordninger (forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009), som skal afsluttes hurtigt for at sikre, at mobile arbejdstagere, der er påvirket af krisen og navnlig grænselukningerne, kan forlade sig på et velfungerende system til koordinering af de sociale sikringsordninger med moderne regler, der i højere grad garanterer deres rettigheder.

Kommissionens retningslinjer, som er nævnt ovenfor, har i væsentlig grad afbødet restriktionernes indvirkning på det indre marked og den frie bevægelighed, og de bør derfor finde anvendelse, indtil kontrollen ved de indre grænser og de generelle rejserestriktioner er blevet ophævet.

— Fase 1: Hen imod en genoprettelse af den frie bevægelighed ved delvis ophævelse af restriktionerne og kontrollen ved de indre grænser

Rejserestriktionerne og grænsekontrollen bør gradvist ophæves i hele EU, hvis den nuværende positive tendens i den epidemiologiske udvikling på tværs af Europa fortsætter, navnlig når smittetrykket bliver tilstrækkeligt lavt. Hvis dette ikke umiddelbart er muligt, bør rejserestriktionerne og grænsekontrollen ophæves for regioner, områder og medlemsstater med en positiv udvikling og en epidemiologisk situation, der er tilstrækkelig ensartet. Hvis den epidemiologiske situation er mindre ensartet, kan der anvendes supplerende beskyttelsesforanstaltninger og andre foranstaltninger samt mere overvågning.

Det første skridt for at gøre dette muligt vil være, at den indenlandske epidemiologiske situation giver mulighed for at lempe de indenlandske begrænsninger af den frie bevægelighed. For grænseoverskridende transport vil retningslinjerne for sikkerhedskravene til forskellige transportformer også skulle være opfyldt, jf. retningslinjerne for den gradvise genindførelse af transporttjenester og konnektivitet, og der kan sikres kontrol, hvis den epidemiologiske situation er mindre ensartet. Hvis en medlemsstat beslutter at tillade rejser til dens område eller til specifikke regioner og egne inden for dens område, bør den gøre dette på en ikkediskriminerende måde og tillade adgang fra alle regioner og lande i EU med lignende epidemiologiske forhold.

Hvis det endnu ikke er besluttet at ophæve kontrollen ved de indre grænser fuldt ud, er der andre skridt, der kan tages, for at påbegynde processen med at ophæve restriktionerne, som f.eks. at erstatte systematisk grænsekontrol med grænsekontrol baseret på risikovurderinger eller på lokale politiforanstaltninger.

Ophævelsen af restriktionerne for den frie bevægelighed og grænsekontrollen vil bl.a. kræve tæt koordinering mellem medlemsstaterne. Alle medlemsstater skal underrettes forud for indførelsen af eventuelle nye ordninger, og det skal altid fremgå klart, at eventuelle selektive beslutninger om at begrænse rejser til eller fra specifikke områder inden for en medlemsstat er truffet på et fuldstændig objektivt grundlag: alle tilbageværende restriktioner bør udelukkende bevares på grundlag af hensynet til folkesundheden, og de bør være udformet på en måde, der står i rimeligt forhold til målet og ikke er diskriminerende. Hvis en medlemsstat beslutter at ophæve sine restriktioner for rejser til og fra en anden medlemsstat, region eller et område i en medlemsstat, skal beslutningen gælde uden diskrimination for alle EU-borgere og alle indbyggere i den pågældende medlemsstat uanset deres nationalitet, og beslutningen bør gælde for alle dele af Unionen i en lignende epidemiologisk situation. Ophævelsen af grænsekontrollen bør ikke være begrænset til nabomedlemsstater på grund af deres geografiske nærhed, men være baseret på sammenlignelige epidemiologiske forhold og indførelsen af sundhedsrelaterede retningslinjer i regioner uanset deres geografiske nærhed. Der bør sikres gnidningsløs gennemrejse til både erhvervsmæssige og personlige formål.

Det bør være muligt at rejse gnidningsfrit og sikkert med henblik på erhvervsmæssige formål, men dette er også vigtigt af personlige årsager, som f.eks. for at kunne besøge familie. Krisen har medført, at familiemedlemmer i lange perioder har været adskilt i forskellige medlemsstater, og mange af dem har ydet væsentlige bidrag til bekæmpelsen af virusset. For at anerkende disse bidrag er det vigtigt at give familierne mulighed for at genforenes sikkert på tværs af medlemsstater i en sammenlignelig epidemiologisk situation.

— Fase 2 Generel ophævelse af restriktionerne og kontrollen ved de indre grænser

Denne sidste fase, som kan iværksættes, når den epidemiologiske situation på tværs af EU er tilstrækkelig positiv og ensartet, vedrører ophævelsen af alle covid-19-relaterede restriktioner og al kontrol ved de indre grænser, samtidig med at de nødvendige sundhedsforanstaltninger bevares (personlig hygiejne, fysisk distancering osv.) inden for (dele af) en medlemsstats område, og der fortsat gennemføres omfattende informationskampagner. Det vil fortsat være sådan, at sikkerhedsretningslinjer for forskellige former for transport og indkvartering skal efterleves, for at den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser kan genoprettes fuldt ud.

IV. KOORDINERINGSMEKANISME

Selv om Kommissionen kan spille en støttende og koordinerende rolle i forberedelsen af beslutninger om at ophæve restriktionerne for den frie bevægelighed og kontrollen ved de indre grænser, er det medlemsstaterne, der skal vurdere situationen i deres land på grundlag af ovennævnte kriterier og beslutte at ophæve restriktionerne. Ligesom ved beslutningerne om at genindføre midlertidig kontrol ved de indre grænser, bør beslutninger om at ophæve kontrollen træffes i samråd med de andre medlemsstater, navnlig med dem, som er direkte påvirket af en sådan ophævelse.

Siden begyndelsen af udbruddet har Kommissionen og medlemsstaterne jævnlig udvekslet oplysninger og god praksis i forskellige fora, herunder på teknisk plan via covid-19-informationsgruppen (Indre Anliggender) og på politisk plan via jævnlige videokonferencemøder, som Kommissionen har arrangeret. Det er af allerstørste vigtighed at bevare en tæt koordinering mellem medlemsstaterne baseret på gensidig tillid, og at arbejde sammen mod fælles mål, og det bør være en del af en gradvis tilgang. Kommissionen vil derfor fortsat stille disse fora til rådighed for den slags udvekslinger med henblik på at lette og forberede beslutningsprocessen i forbindelse med en koordineret og faseinddelt ophævelse af restriktionerne for den frie bevægelighed og kontrollen ved de indre grænser.

I forbindelse med en exitstrategi bør udvekslingen af oplysninger og opfølgningen på koordineringen i covid-19-informationsgruppen øges for at sikre en målrettet og konsekvent tilgang til ophævelsen af restriktionerne for den frie bevægelighed og kontrollen ved de indre grænser i overensstemmelse EU's regler og principper, samtidig med at de involverede lande sikres den nødvendige fleksibilitet.

For ikke at skulle oprette en ny koordineringsmekanisme eller -platform foreslår Kommissionen, at udarbejdelsen af konkrete anbefalinger foretages inden for eksisterende velfungerende rammer. De kunne f.eks. foretages inden for rammerne af EU's integrerede mekanisme for politisk kriserespons (IPCR), som nu er fuldt ud aktiveret. Rådet kunne intensivere den uformelle koordinering mellem medlemsstaterne og Kommissionen bl.a. med henblik på at udarbejde målrettede henstillinger. Kommissionen vil naturligvis fortsat spille sin institutionelle rolle ved bl.a. at lette udvekslingen af oplysninger og bedste praksis på teknisk plan.

V. KONKLUSION

Denne meddelelse viser en vejfrem for at understøtte medlemsstaternes indsats med henblik på at ophæve restriktionerne for den frie bevægelighed og kontrollen ved de indre grænser. Eftersom krisen som følge af covid-19-pandemien er dynamisk og i konstant udvikling, vil udvekslingen af oplysninger mellem Kommissionen og medlemsstaterne fortsætte på teknisk plan og blive fulgt op på politisk plan, når det er nyttigt. Som understreget i den fælles køreplan vil der blive anvendt en nøje afpasset, koordineret og gradvis tilgang. Kommissionen vil også fortsætte med at analysere proportionaliteten af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at håndtere covid-19-pandemien og som vedrører de indre og de ydre grænser og rejserestriktionerne, og den vil gribe ind for at anmode om ophævelse af foranstaltninger, der anses for ikke at stå i rimeligt forhold til målet.

Selv om det står klart, at beslutningen om at genoprette den frie bevægelighed ved at ophæve grænsekontrollen og rejserestriktionerne er ømtålelig, er den en væsentlig del af den gradvise ophævelse af de restriktioner, der på nuværende tidspunkt gælder for borgere og virksomheder. Hvis processen forsinkes mere end nødvendigt af hensyn til folkesundheden, vil det ikke alene udgøre en tung byrde i forbindelse med det indre markeds funktion, men også for de millioner af EU-borgere, som er blevet afskåret fra fordelene ved den frie bevægelighed, som er et af Den Europæiske Unions vigtigste resultater. Det er en vigtig forudsætning for genopretningen af EU's økonomier, og især for det vigtige turismeøkosystem og transportsektoren, at vi genskaber et velfungerende indre marked.

Kommissionen er parat til at samarbejde med medlemsstaterne inden for covid-19-informationsgruppen (Indre Anliggender) og den integrerede mekanisme for politisk kriserespons med henblik på at bane vejen hen imod fase 1 og 2 så hurtigt som omstændighederne tillader det, og med det overordnede mål at genskabe et Schengenområde, der fungerer efter forskrifterne, og vende tilbage til en situation med ubegrænset, grænseløs, fri bevægelighed for personer, arbejdstagere, varer og tjenesteydelse inden for EU.

(1) De associerede Schengenlande er Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.

(2) Som anført i punkt 18 i Kommissionens retningslinjer C(2020) 1753 af 16.3.2020 kan medlemsstaterne genindføre midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser, hvis det er begrundet i hensynet til den offentlige orden eller den indre sikkerhed. Medlemsstaterne kan i en ekstrem kritisk situation konstatere et behov for at genindføre grænsekontrol som en reaktion på risikoen fra en smitsom sygdom. Medlemsstaterne skal underrette om genindførelsen af grænsekontrol i overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen.

(3) COM(2020) 115 final.

(4) COM(2020 148 final.

(5) COM(2020) 222.

(6) Vejledning om gennemførelsen af de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU, om lettelsen af transitordningerne for hjemsendelse af EU-borgere og om virkningerne for visumpolitikken (C(2020) 2020 af 30.3.2020).

(7) COM(2020) 315 final.

(8) Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) vil i samarbejde med medlemsstaterne udarbejde et kort med regelmæssigt opdaterede epidemiologiske data på regionalt plan.

(9) Retningslinjer for udøvelse af arbejdskraftens frie bevægelighed, vedtaget af Kommissionen den 30.3.2020: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52020XC0330%2803%29

(10) F.eks. grænse- og sæsonarbejdere.

(11) https://qap.ecdc.europa.eu/public/extensions/COVID-19/COVID-19.html

(12) Se https://ec.europa.eu/home-affairs/what-we-do/policies/borders-and-visas/schengen/reintroduction-border-control_en

(13) C(2020) 3139 og C(2020) 3251.

(14) https://www.ecdc.europa.eu/en/covid-19-contact-tracing-public-health-management.

(15) C(2020) 2523 final af 16.4.2020.

(16) Protocol on interoperability principles for voluntary contact tracing apps 13.5.2020.

(17) Disse foranstaltninger bør omfatte: løbende information til offentligheden, som gentages, råd om isolation til personer med symptomer og kontakt med sundhedsvæsenet, håndhygiejne, åndedrætsetikette, fysisk distance mellem mennesker, brug af ansigtsmasker kan overvejes som et middel til kildekontrol (dvs. forhindre spredning af dråber fra smittede personer med eller uden symptomer).

(18) ECDC's risikovurdering.

(19) C(2020) 3139 og C(2020) 3251.

(20) C(2020) 3139.

(21) På dette websted findes et overblik over alle retningslinjerne https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/health/coronavirus-response/travel-and-transportation-during-coronavirus-pandemic_da

(22) En ikkeudtømmende liste over de kritiske erhverv kunne f.eks. være dem, der findes i punkt 2 i »retningslinjer for udøvelse af arbejdskraftens frie bevægelighed«, som blev vedtaget af Kommissionen den 30.3.2020: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52020XC0330(03)

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 169

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	63. årgang 15. maj 2020

Indhold		Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2020/C 169/01	Meddelelse fra Kommissionen EU-retningslinjer for gradvis genoptagelse af turisttjenester og for sundhedsprotokoller for virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen — covid-19	1
2020/C 169/02	Meddelelse fra Kommissionen Retningslinjer for gradvis genindførelse af transporttjenester og transportforbindelser — COVID-19	17
2020/C 169/03	Meddelelse fra Kommissionen Hen imod en faseinddelt og koordineret tilgang til genoprettelse af den frie bevægelighed og ophævelse af kontrollen ved de indre grænser — Covid-19	30