Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.9813 — Blackstone/IQSA Holdings)

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 150/01)

Den 29. april 2020 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32020M9813. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.9811 — Franklin Resources/Legg Mason)

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 150/02)

Den 29. april 2020 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32020M9811. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Euroens vekselkurs (1)

5. maj 2020

(2020/C 150/03)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,0843
JPY	japanske yen	115,71
DKK	danske kroner	7,4612
GBP	pund sterling	0,87060
SEK	svenske kroner	10,6980
CHF	schweiziske franc	1,0525
ISK	islandske kroner	159,30
NOK	norske kroner	11,1730
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	26,978
HUF	ungarske forint	350,27
PLN	polske zloty	4,5316
RON	rumænske leu	4,8260
TRY	tyrkiske lira	7,6866
AUD	australske dollar	1,6825
CAD	canadiske dollar	1,5201
HKD	hongkongske dollar	8,4057
NZD	newzealandske dollar	1,7910
SGD	singaporeanske dollar	1,5359
KRW	sydkoreanske won	1 324,81
ZAR	sydafrikanske rand	19,9018
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,6575
HRK	kroatiske kuna	7,5735
IDR	indonesiske rupiah	16 372,93
MYR	malaysiske ringgit	4,6674
PHP	filippinske pesos	54,863
RUB	russiske rubler	80,4713
THB	thailandske bath	35,126
BRL	brasilianske real	5,9576
MXN	mexicanske pesos	25,8850
INR	indiske rupee	82,1435

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 16. april 2020

med anvisning til den centrale administrator for EU-transaktionsjournalen om at indføre ændringer i de internationale kreditanvendelsesrettighedstabeller i Unionens internationale kreditanvendelsesrettighedstabel i EU-transaktionsjournalen

(2020/C 150/04)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 af 2. maj 2013 om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 og nr. 1193/2011 (2), særlig artikel 59, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det antal internationale kreditter, som driftsledere eller luftfartsoperatører har ret til, fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1123/2013 af 8. november 2013 om fastsættelse af internationale kreditanvendelsesrettigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF.

(2)	De rettigheder, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2-5, i Kommissionens forordning (EU) nr. 1123/2013, ajourføres automatisk hvert år af EU-registret på grundlag af verificerede emissioner. For nye anlæg og nye luftfartøjsoperatører er der ikke nogen oprindelig værdi.

(3)

Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 2 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1123/2013 meddele Kommissionen ændringer i deres internationale kreditanvendelsesrettighedstabel, og Kommissionen skal i henhold til artikel 59, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 give den centrale administrator anvisning om at foretage de tilsvarende ændringer i den internationale kreditanvendelsesrettighedstabel i EU-transaktionsjournalen (EUTL'en), såfremt disse ændringer er i overensstemmelse med direktiv 2003/87/EF og de foranstaltninger, der vedtages i henhold til dette direktivs artikel 11a.

(4)	Ved brev af 3. marts 2020 meddelte Østrig ændringer af landets internationale kreditanvendelsesrettighedstabel for perioden 2008-2020 i henhold til artikel 59, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013.

(5)	Ved brev af 17. marts 2020 meddelte Belgien ændringer af landets internationale kreditanvendelsesrettighedstabel for perioden 2008-2020 i henhold til artikel 59, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013.

(6)	Ved brev af 19. marts 2020 meddelte Cypern ændringer af landets internationale kreditanvendelsesrettighedstabel for perioden 2008-2020 i henhold til artikel 59, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013.

(7)	Ved brev af 9. marts 2020 meddelte Tjekkiet ændringer af landets internationale kreditanvendelsesrettighedstabel for perioden 2008-2020 i henhold til artikel 59, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013.

(8)	Ved brev af 20. marts 2020 meddelte Danmark ændringer af landets internationale kreditanvendelsesrettighedstabel for perioden 2008-2020 i henhold til artikel 59, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013.

(9)	Ved brev af 24. marts 2020 meddelte Estland ændringer af landets internationale kreditanvendelsesrettighedstabel for perioden 2008-2020 i henhold til artikel 59, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013.

(10)	Ved brev af 28. februar 2020 meddelte Finland ændringer af landets internationale kreditanvendelsesrettighedstabel for perioden 2008-2020 i henhold til artikel 59, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013.

(11)	Ved brev af 23. marts 2020 meddelte Frankrig ændringer af landets internationale kreditanvendelsesrettighedstabel for perioden 2008-2020 i henhold til artikel 59, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013.

(12)	Ved brev af 16. marts 2020 meddelte Tyskland ændringer af landets internationale kreditanvendelsesrettighedstabel for perioden 2008-2020 i henhold til artikel 59, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013.

(13)	Ved brev af 19. marts 2020 meddelte Irland ændringer af landets internationale kreditanvendelsesrettighedstabel for perioden 2008-2020 i henhold til artikel 59, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013.

(14)	Ved brev af 17. marts 2020 meddelte Italien ændringer af landets internationale kreditanvendelsesrettighedstabel for perioden 2008-2020 i henhold til artikel 59, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013.

(15)	Ved brev af 23. marts 2020 meddelte Letland ændringer af landets internationale kreditanvendelsesrettighedstabel for perioden 2008-2020 i henhold til artikel 59, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013.

(16)	Ved brev af 18. marts 2020 meddelte Malta ændringer af landets internationale kreditanvendelsesrettighedstabel for perioden 2008-2020 i henhold til artikel 59, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013.

(17)	Ved brev af 17. marts 2020 meddelte Nederlandene ændringer af landets internationale kreditanvendelsesrettighedstabel for perioden 2008-2020 i henhold til artikel 59, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013.

(18)	Ved brev af 20. marts 2020 meddelte Polen ændringer af landets internationale kreditanvendelsesrettighedstabel for perioden 2008-2020 i henhold til artikel 59, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013.

(19)	Ved brev af 18. marts 2020 meddelte Rumænien ændringer af landets internationale kreditanvendelsesrettighedstabel for perioden 2008-2020 i henhold til artikel 59, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013.

(20)	Ved brev af 17. marts 2020 meddelte Slovakiet ændringer af landets internationale kreditanvendelsesrettighedstabel for perioden 2008-2020 i henhold til artikel 59, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013.

(21)	Ved brev af 23. marts 2020 meddelte Spanien ændringer af landets internationale kreditanvendelsesrettighedstabel for perioden 2008-2020 i henhold til artikel 59, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013.

(22)	Ved brev af 18. marts 2020 meddelte Sverige ændringer af landets internationale kreditanvendelsesrettighedstabel for perioden 2008-2020 i henhold til artikel 59, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013.

(23)	Ved brev af 25. marts 2020 meddelte Det Forenede Kongerige ændringer af landets internationale kreditanvendelsesrettighedstabel for perioden 2008-2020 i henhold til artikel 59, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013.

(24)	Kommissionen har ikke fundet uoverensstemmelser mellem de meddelte ændringer og direktiv 2003/87/EF eller foranstaltninger vedtaget i henhold til dette direktivs artikel 11a —

BESTEMT FØLGENDE:

---

(1)  EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.

(2)  EUT L 122 af 3.5.2013, s. 1.

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2020/C 150/05)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Belgien

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende stat: Belgien

Anledning til erindringsmønten: Jan van Eyck

Beskrivelse af designet: På møntens indre del ses et portræt af den berømte flamske kunstner Jan van Eyck, hans underskrift og en malerpalet. Initialerne LL, der henviser til møntens designer Luc Luycx, og to malerpensler er også afbildet. Her ses navnet J. van Eyck.

Da mønterne vil blive slået af den kongelige nederlandske mønt, ses Utrechts møntmærke, en merkurstav, forneden sammen med den belgiske møntdirektørs mærke, kommunen Herzeles våbenskjold. Landekoden BE og årstallet 2020 ses til højre.

På møntens ydre ring ses EU-flagets tolv stjerner.

Antal udstedte mønter: 155 000

Udstedelsesdato: Andet halvår af 2020

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren som omhandlet i artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2020/C 150/06)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

»Pays d'Oc«

PGI-FR-A1367-AM03

Meddelelsesdato: 23. januar 2020

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING

1.   Vinstokbestand

I kapitel I i produktspecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc« er punkt 5 om vinstokbestanden blevet suppleret med en række sekundære sorter:

rød- og rosévine: tilføjelse af cabernet cortis N

hvidvine: tilføjelse af sorterne cabernet blanc B, muscaris B, soreli B og souvignier gris B.

Disse fem sorter indgår i listen over de 16 vinstoksorter, der er såkaldt »resistente« over for vinskimmel og meldug, og som i 2017 og 2018 efter undersøgelser og forsøg blev indarbejdet i den officielle klassificering af druesorter til vinfremstilling. Disse sorter er indføjet i produktspecifikationen som »sekundære fornyelsessorter«. Deres andel i sammenstikningerne må maksimalt udgøre 15 % af den mængde vin, der fremstilles med den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc«. Disse sorter har en polygen resistens, der således sikrer en bedre langsigtet modstandsdygtighed over for vinskimmel og meldug. Vinskimmel og meldug er nemlig svampe, som har meget vanskeligt ved at overvinde polygen resistens.

Disse sorter gør det muligt både at bevare de organoleptiske egenskaber ved vinene med den beskyttede geografiske betegnelse og at nedbringe anvendelsen af syntetiske plantebeskyttelsesmidler til behandling af planten.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Betegnelse

»Pays d'Oc«

2.   Type geografisk betegnelse

BGB — beskyttet geografisk betegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

5.	Mousserende kvalitetsvin

16.	Vin af overmodne druer

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

Generelt

Den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc« er forbeholdt stille vine, mousserende kvalitetsvine og vine af overmodne druer, rødvine, rosévine, hvidvine, »gris«-vine og »gris de gris«-vine.

Den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc« fremstilles med sigte på en bred vifte af produkter, hvoraf over 90 %, målt i mængder, er sortsvine. Ud over middelhavssorter som grenache, cinsault og syrah, som fortrinsvis anvendes til fremstilling af frugtige og lette »gris«-vine og rosévine, gør nyligt indførte druesorter såsom merlot, cabernet-sauvignon og pinot noir det muligt at fremstille strukturerede rødvine med aromaer af røde frugter.

De analyseparametre, der ikke nævnes i det følgende, svarer til det, der er fastsat i den almindelige lovgivning.

Beskrivelse af de stille vine

Hvidvinene, som har en gul farve med grønne til gyldengule reflekser og er fremstillet af f.eks. sorterne viognier, sauvignon og chardonnay, er markant mineralske, og i det hele taget har disse livlige og aromatiske hvidvine en vis aromatisk kraft, som rækker fra citrus til blomsternoter (hvide og violette blomster), understreget af en vis livlighed.

Rosévinene, som for »gris«- og »gris de gris«-vinenes vedkommende har violette til blegrosa reflekser, har et frisk og let udtryk, en fin karakter og harmoniske noter af frugter (solbær og jordbær) og blomster. Navnlig rummer sorterne cinsaut, grenache og syrah disse kvalitative egenskaber.

Rødvinene, som generelt har en mere eller mindre kraftig granatrød farve, omfatter et panel af aromaer med en mere eller mindre udpræget spændvidde lige fra røde frugter (solbær, hindbær, kirsebær osv.) til de mere markante aromaer af krydderi, lakrids eller kakao. Takket være deres fremragende modning har de et koncentreret indhold af milde tanniner og farvestof. Visse cuvéer bliver primært anvendt til sammenstikninger, hvor hver sort tilfører sine smagsnuancer (læder, underskov), sin farveintensitet (kraftig rød, purpurviolet) og sin tanninstruktur alt efter de moderne vinfremstillingsmetoder.

Generelle analytiske kendetegn
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.)
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.)	10
Totalt syreindhold, minimum
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter)
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i milligram pr. liter)

Beskrivelse af de mousserende kvalitetsvine

Et sortiment af mousserende kvalitetsvine udviklede sig i 1990'erne til sortsvine, som kunne markedsføres under druesortens betegnelse. Disse vine, som har de samme farver og aromatiske egenskaber som de stille vine, er kendetegnet ved den friskhed og aromatiske finesse, som findes i de mere tilpassede sorter i Pays d'Oc-området, primært chardonnay, sauvignon, pinot noir, syrah, viognier og muscat à petits grains. De mousserende kvalitetsvine har fine og elegante bobler med blomster- eller frugtagtige aromaer, alt efter hvilke druer der bruges til cuvéen. Anvendelsen af tilpassede vinfremstillingsteknikker gør det muligt at bevare disse sorters iboende egenskaber, navnlig deres primære frugtaromaer foruden deres livlighed. Denne sektors økonomiske struktur har i tidens løb gjort det muligt at oprette produktionsenheder for mousserende vine, der optræder som leverandører af tjenesteydelser (fremmede anlæg).

Generelle analytiske kendetegn
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.)
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.)
Totalt syreindhold, minimum
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter)
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i milligram pr. liter)

Beskrivelse af vinene af overmodne druer

Mindre produktioner kan anvendes til vine af druer, som høstes, når de er overmodne eller angrebet af ædel råddenskab. Disse er meget sukkerholdige og udvikler komplekse aromaer.

En lille produktion af overmodne vine med den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc«, som har strågule til brune reflekser og aromaer af pære og gule frugter, sker ved tørring og/eller tilstedeværelse af ædel råddenskab, og disse vine vækker minder om gamle dage, da man i Languedoc fremstillede generøse vine, der som de eneste kunne gemmes og tåle at blive transporteret.

Hvidvinene, der fremstilles uden berigelse, af druer, der høstes, når de er overmodne eller angrebet af ædel råddenskab, og som har et indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose + fruktose) på mindst 45 g/l, har et indhold af flygtig syre på ikke over 24,48 meq/l.

De øvrige analyseparametre svarer til det, der er fastsat i den almindelige lovgivning.

Generelle analytiske kendetegn
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.)
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.)
Totalt syreindhold, minimum
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter)
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i milligram pr. liter)

5.   Vinfremstillingspraksis

a.   Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

Særlig ønologisk fremgangsmåde

De primære sorter udgør over 50 % af den mængde vin, der bærer betegnelsen. De sekundære sorter udgør under 50 % af den mængde vin, der bærer betegnelsen. Fornyelsessorterne udgør højst 15 % af den mængde vin, der bærer betegnelsen.

Den beskyttede geografiske betegnelse kan suppleres med navnet på en enkelt druesort, såfremt:

—	denne sort fremgår af listen over primære sorter

—	vinen er mærket med navnet på denne sort

—	mindst 85 % af vinen er fremstillet af sorten.

Den beskyttede geografiske betegnelse kan suppleres med navnet på to eller flere druesorter, såfremt:

—	disse sorter fremgår af listen over primære sorter

—	vinen er mærket med navnet på disse sorter, sammenstukket eller ikke

—	hver sort udgør mindst 15 % af den sammenstukne vin målt i mængder.

En hvid druesort fra listen over primære sorter eller listen over fornyelsessorter må indgå i sammensætningen af en rødvin eller rosévin, såfremt:

—	mosten af disse druer blandes med henblik på vinfremstillingen, og

—	mosten af den hvide druesort fra listen over primære sorter udgør højst 20 % af den mængde vin, der bærer betegnelsen, eller

—	mosten af den hvide druesort fra listen over fornyelsessorter udgør højst 15 % af den mængde vin, der bærer betegnelsen.

Æble-mælkesyre-gæringen skal være afsluttet i den første fase af den organoleptiske undersøgelse, for rødvinene dog undtagen rødvine med benævnelsen »primeur« eller »nouveau« og vine af overmodne røde druer.

Særlig ønologisk fremgangsmåde

Vinene af overmodne druer skal være fremstillet 100 % af druer fra den påtrykte årgang.

Vinene af overmodne druer med den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc« skal lagres i mindst seks måneder fra høsten.

Vine med den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc« suppleret med benævnelsen »sur lie« må først om vinteren hældes på tanke eller fade og skal stå på den tynde bærme fra vinfremstillingen, når de aftappes. Aftapningen af vinene med den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc« suppleret med benævnelsen »sur lie« må først ske den 21. marts i året efter høståret.

Æble-mælkesyre-gæringen skal være afsluttet i den første fase af den organoleptiske undersøgelse, for rødvinene med den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc« dog undtagen rødvine med benævnelsen »primeur« eller »nouveau« og vine af overmodne røde druer.

Foruden ovennævnte bestemmelser skal vinen, hvad angår ønologisk fremgangsmåde, opfylde de krav, der er fastsat i EU-lovgivningen og i den franske lov om landbrug og fiskeri (»Code rural et de la pêche maritime«).

b.   Maksimale udbytter

Rødvine og hvidvine med den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc«:

90 hektoliter pr. hektar

Rosévine, »gris«-vine og »gris de gris«-vine med den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc«:

100 hektoliter pr. hektar.

6.   Afgrænset geografisk område

Druehøsten, fremstillingen og forarbejdningen af de stille vine, herunder vinene af overmodne druer, med henblik på produktionen af vinene med den geografiske betegnelse »Pays d'Oc« finder sted i departementerne Aude, Gard, Hérault, Pyrénées-Orientales samt i følgende kommuner i departementet Lozère: Ispagnac, Montbrun, Quézac, Sainte-Enimie, La Malène og Les Vignes.

Druehøsten, fremstillingen og forarbejdningen af de vine, der er beregnet til produktionen af mousserende kvalitetsvine, finder sted i departementerne Gard, Hérault og Pyrénées-Orientales samt i visse kommuner i departementerne Lozère og Aude:

Lozère: Ispagnac, Montbrun, Quézac, Sainte-Enimie, La Malène og Les Vignes.

Aude: Aigues-Vives, Airoux, Alaigne, Alairac, Albas, Albières, Alzonne, Aragon, Argeliers, Argens-Minervois, Armissan, Arques, Arquettes-en-Val, Artigues, Arzens, Aunat, Auriac, Axat, Azille, Badens, Bages, Bagnoles, Baraigne, Barbaira, Belcaire, Belcastel-et-Buc, Belflou, Belfort Sur Rebenty, Bellegarde-du-Razès, Belpech, Belvèze-du-Razès, Belvianes-et-Cavirac, Belvis, Berriac, Bessède-de-Sault, Bizanet, Bize-Minervois, Blomac, Bouilhonnac, Bouisse, Bourigeole, Boutenac, Bram, Brenac, Brézilhac, Brousses-et-Villaret, Brugairolles, Bugarach, Cabrespine, Cahuzac, Cailla, Cailhau, Cailhavel, Cambieure, Campagna-de-Sault, Camplong-d'Aude, Camps-sur-l'Agly, Camurac, Canet, Capendu, Carcassonne, Carlipa, Cascastel-des-Corbières, Castans, Castelnau-d'Aude, Castelnaudary, Caudebronde, Caudeval, Caunes-Minervois, Caunette-sur-Lauquet, Caunettes-en-Val, Caux-et-Sauzens, Cavanac, Caves, Cazalrenoux, Cazilhac, Cenne-Monestiés, Chalabre, Citou, Clermont-sur-Lauquet, Comigne, Comus, Conilhac-Corbieres, Conques-sur-Orbiel, Corbières, Counozouls, Coudons, Couffoulens, Coursan, Courtauly, Coustouge, Cruscades, Cubières-sur-Cinoble, Cucugnan, Cumiès, Cuxac-Cabardès, Cuxac-d'Aude, Davejean, Dernacueillette, Donazac, Douzens, Duilhac-sous-Peyrepertuse, Durban-Corbières, Embres-et-Castelmaure, Escales, Escouloubre, Escueillens-et-Saint-Just-de-Beleng, Espezel, Fabrezan, Fajac-en-Val, Fajac-la-Relenque, Fanjeaux, Félines-Termenès, Fendeille, Fenouillet-du-Razès, Ferrals-les-Corbières, Ferran, Feuilla, Fitou, Fleury, Floure, Fontcouverte, Fontanès-de-Sault, Fonters-du-Razès, Fontiers-Cabardès, Fontiès-d'Aude, Fontjoncouse, Fournes-Cabardès, Fourtou, Fraisse-Cabardès, Fraisse-des-Corbières, Galinagues, Gaja-la-Selve, Generville, Gincla, Ginestas, Ginoles, Gourvieille, Gramazie, Granès, Greffeil, Gruissan, Gueytes-et-Labastide, Homps, Hounoux, Issel, Jonquières, Joucou, La Bezole, La Cassaigne, La Courtète, La Fajeolle, La Force, La Louvière-Lauragais, La Palme, La Pomarède, La Redorte, La Tourette-Cabardès, Labastide-d'Anjou, Labastide-en-Val, Labastide-Esparbairenque, Labécède-Lauragais, Lacombe, Lafage, Lagrasse, Lairière, Lanet, Laprade, Laroque-de-Fa, Lasbordes, Lasserre-de-Prouille, Lastours, Laurabuc, Laurac, Lauraguel, Laure-Minervois, Lavalette, Les Brunels, Le Bousquet, Le Clat, Les Casses, Les Ilhes, Les Martys, Lespinassière, Leuc, Leucate, Lézignan-Corbières, Lignairolles, Limousis, Luc-sur-Orbieu, Mailhac, Maisons, Malves-en-Minervois, Malviès, Marcorignan, Marquein, Marsa, Marseillette, Mas-Cabardès, Mas-des-Cours, Mas-Saintes-Puelles, Massac, Mayreville, Mayronnes, Mazerolles-du-Razès, Mazuby, Merrial, Mézerville, Miraval-Cabardès, Mirepeisset, Mireval-Lauragais, Missègre, Molandier, Molleville, Montauriol, Montbrun-des-Corbières, Montclar, Montferrand, Montfort-sur-Boulsane, Montgaillard, Montgradail, Monthaut, Montirat, Montjardin, Montjoi, Montlaur, Montmaur, Montolieu, Montréal, Montredon-des-Corbières, Montséret, Monze, Moussan, Moussoulens, Mouthoumet, Moux, Narbonne, Nébias, Névian, Niort-de-Sault, Ornaisons, Orsans, Ouveillan, Padern, Palairac, Palaja, Paraza, Payra-sur-l'Hers, Paziols, Pech-Luna, Pécharic-et-le-Py, Pennautier, Pépieux, Pexiora, Peyrefitte-du-Razès, Peyrefitte-sur-l'Hers, Peyrens, Peyriac-de-Mer, Peyriac-Minervois, Pezens, Plaigne, Plavilla, Pomy, Port-la-Nouvelle, Portel-des-Corbières, Pouzols-Minervois, Pradelles-Cabardes, Pradelles-en-Val, Preixan, Puginier, Puichéric, Puylaurens, Puivert, Quillan, Quintillan, Quirbajou, Raissac-d'Aude, Raissac-sur-Lampy, Rennes-le-Château, Rennes-les-Bains, Ribaute, Ribouisse, Ricaud, Rieux-en-Val, Rieux-Minervois, Rivel, Rodome, Roquecourbe-Minervois, Roquefere, Roquefeuil, Roquefort-des-Corbières, Roquefort-de-Sault, Roubia, Rouffiac-des-Corbières, Roullens, Routier, Rouvenac, Rustiques, Saint-Amans, Saint-André-de-Roquelongue, Saint-Benoît, Sainte-Colombe-sur-Guette, Saint-Couat-d'Aude, Saint-Denis, Saint-Ferriol, Saint-Frichoux, Saint-Gauderic, Saint-Jean-de-Barrou, Saint-Jean-de-Paracol, Saint-Julia-de-Bec, Saint-Julien-de-Briola, Saint-Just-et-le-Bezu, Saint-Laurent-de-la-Cabrerisse, Saint-Louis-et-Parahou, Saint-Marcel-sur-Aude, Saint-Martin-de-Villereglan, Saint-Martin-des-Puits, Saint-Martin-Lalande, Saint-Martin-le-Vieil, Saint-Martin-Lys, Saint-Michel-de-Lanes, Saint-Nazaire-d'Aude, Saint-Papoul, Saint-Paulet, Saint-Pierre-des-Champs, Saint-Sernin, Sainte-Camelle, Sainte-Colombe-sur-l'Hers, Sainte-Eulalie, Sainte-Valière, Saissac, Sallèles-Cabardès, Sallèles-d'Aude, Salles-d'Aude, Salles-sur-l'Hers, Salsigne, Salvezine, Salza, Seignalens, Serviès-en-Val, Sigean, Sonnac-sur-l'Hers, Sougraigne, Souilhanels, Souilhe, Soulatge, Soupex, Talairan, Taurize, Termes, Terroles, Thézan-des-Corbières, Tournissan, Tourouzelle, Trassanel, Trausse, Trèbes, Treilles, Tréville, Tréziers, Tuchan, Valmigère, Ventenac-Cabardès, Ventenac-en-Minervois, Véraza, Verdun-en-Lauragais, Verzeille, Vignevieille, Villalier, Villanière, Villar-en-Val, Villardebelle, Villardonnel, Villarzel-Cabardès, Villarzel-du-Razès, Villasavary, Villautou, Villedaigne, Villedubert, Villefloure, Villefort, Villegailhenc, Villegly, Villemagne, Villemoustaussou, Villeneuve-la-Comptal, Villeneuve-les-Corbières, Villeneuve-les-Montréal, Villeneuve-Minervois, Villepinte, Villerouge-Termenès, Villesèque-des-Corbières, Villesèquelande, Villesiscle, Villespy, Villetritouls og Vinassan.

7.   Primære druesorter

Alicante Henri Bouschet N

Altesse B

Alvarinho — Albariño

Bourboulenc B — Doucillon blanc

Cabernet franc N

Cabernet-sauvignon N

Caladoc N

Carignan N

Carmenère N

Chardonnay B

Chasan B

Chenin B

Cinsaut N — Cinsault

Clairette rose Rs

Colombard B

Cot N — Malbec

Gamay N

Gewurztraminer Rs

Grenache N

Grenache blanc B

Grenache gris G

Gros manseng B

Macabeu B — Macabeo

Marsanne B

Marselan N

Mauzac B

Merlot N

Mondeuse N

Morrastel N — Minustellu, Graciano

Mourvèdre N — Monastrell

Muscat d'Alexandrie B — Muscat, Moscato

Muscat de Hambourg N — Muscat, Moscato

Muscat à petits grains blancs B — Muscat, Moscato

Muscat à petits grains rouges Rg — Muscat, Moscato

Nielluccio N — Nielluciu

Négrette N

Petit Manseng B

Petit Verdot N

Pinot blanc B

Pinot gris G

Pinot noir N

Portan N

Riesling B

Roussanne B

Sauvignon B — Sauvignon blanc

Sauvignon gris G — Fié gris

Semillon B

Sylvaner B

Syrah N — Shiraz

Tempranillo N

Terret blanc B

Vermentino B — Rolle

Viognier B

8.   Tilknytning til det geografiske område

Det geografiske områdes egenart

Det geografiske produktionsområde strækker sig over det fulde areal af departementerne Languedoc-Roussillon, Aude, Gard, Hérault og Pyrénées-Orientales samt seks kommuner i Lozère.

Det danner et enormt amfiteater med ryggen mod en række bjergkæder fra Pyrenæerne til Cévennes og et fald ned mod Middelhavet gennem forskellige geologiske landskaber fra Palæozoikum til kvartærtiden. Uanset den oprindelige geologiske natur udvikler vinstokkene sig i gunstige jorder med fælles træk: tør og stenet, meget lidt frugtbar og veldrænet jordbund, hvor planten kan slå dybe rødder.

I 1979 i en periode, hvor man atter drøftede behovet for at differentiere vinavlsprodukterne, blev der skabt »vins de pays«, og ved dekret af 10. oktober 1987 blev en regional »vin de pays« anerkendt: vin de Pays d'Oc.

Den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc« blev bygget på markedsføringen af sorter, der historisk hører hjemme i Languedoc, men også sorter fra andre regioner, hvorved man videreførte den traditionelle samhandel i Middelhavet, som til alle tider har sørget for en omfattende cirkulation af druesorterne.

Produktets egenart

I dag er 63 druesorter anerkendt til fremstilling af den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc«, og foruden middelhavssorter som carignan, grenache, cinsault og syrah er det de franske nabosorter, de internationalt berømte, der er kommet til for nylig, f.eks. merlot, cabernet-sauvignon, pinot noir og caladoc for de røde sorters vedkommende og chardonnay, sauvignon, viognier og alvarinho for de hvide sorters vedkommende, for at nævne de vigtigste.

Disse forskellige sorter er individuelle, men komplementære, og tilpasser sig perfekt de klimatiske forhold i området for den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc«, i særdeleshed i perioden med varmere klima, som mærkes i regionen. De gør det ligeledes muligt for vinavlerne at lade deres kreativitet komme til udtryk i forarbejdningen af autentiske cuvéer. Druesorten »petit verdot« f.eks. bliver således tilstrækkeligt moden til forarbejdning til en enkeltdruevin.

Middelhavssorterne anvendes fortrinsvis til fremstilling af rosévine. Men sorten carignan udtrykker sig harmonisk gennem en forarbejdning til rødvine med en god kulør og med mulighed for sammenstikning, navnlig med sorten merlot.

Produktionen af vine af disse forskellige sorter er under konstant udvikling. Mængdemæssigt fordeler den sig med halvdelen i rødvine og en fjerdedel i henholdsvis rosévine og hvidvine.

Vine med navnet på en eller flere druesorter udgør 95 % af de fremstillede mængder, der markedsføres, hvilket gør den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc« til den førende i Europa inden for sortsvine.

For at sikre en optimal produktkvalitet defineres produktionsbetingelser og analyseparametre meget nøje, og vinene underkastes en systematisk smagning af hvert eneste parti.

Dette middelhavspræg af området befordrer udtrykket i vine, der for størstedelens vedkommende fremstilles af en enkelt sort.

Det er ligeledes på denne baggrund, at en vifte af mousserende kvalitetsvine udviklede sig mere bredt fra begyndelsen af århundredet ifølge en lang regional tradition for produktion af mousserende vine.

Vinområdet Languedoc, der havde eksisteret siden romerne, gav nemlig mulighed for at fremstille mousserende vine ved gæring af mosten i perforerede amforaer.

I 1531 blev de første mousserende vine fremstillet i benediktinerabbediet Saint Hilaire i Aude, og så var vejen banet for en produktion af mousserende vine i hele den region, der i dag udgør produktionsområdet for den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc«. Domaine Royal de Jarras i Gard, der var ejet af benediktinermunkene i abbediet Psalmodie, blev købt af Saint Louis i 1244 og blev i 1883 via Compagnie des Salins du Midi åbnet for en stor vinproduktion på basis af et koncept for »moderne landdistrikter«, hvori indgik fremstilling af mousserende vine.

Landbrugsingeniøren Jean-Eugène Charmat i Montpellier fik i 1907 af Ecole Supérieure Agronomique de Montpellier (senere Montpellier SupAgro i 1946) meddelt patent på opfindelsen af teknikken med tankgæring og -eftergæring som resultat af sit arbejde med at dække et teknisk behov i forbindelse med en mere og mere betydelig produktion af mousserende vine. Denne såkaldte Charmat-metode er således bevis for den økonomiske interesse i produktionen af mousserende vine i vindyrkningsområdet Languedoc-Roussillon og udviklingen af den tilhørende knowhow.

Produktionen udviklede sig massivt allerede fra begyndelsen af det 20. århundrede i samtlige departementer i Languedoc-Roussillon hjulpet godt på vej af både det økonomiske opsving i den regionale vindyrkning og af vindistriktets tilpasning til denne særlige produktion.

Disse vines særegenhed, som er kendetegnet ved farven, friskheden og den aromatiske finesse, stammer fra valget af egnede druesorter, som står i jord med en god vandreserve og sen druemodning og muliggør en god produktionskvalitet af mousserende rød-, hvid- og rosévine, der primært fremstilles af sorterne chardonnay, sauvignon, pinot noir, syrah, viognier og muscat à petits grains.

En lille produktion af overmodne vine med den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc«, som har strågule til brune reflekser og aromaer af pære og gule frugter, sker ved tørring og/eller tilstedeværelse af ædel råddenskab, og disse vine vækker minder om gamle dage, da man i Languedoc fremstillede generøse vine, der som de eneste kunne gemmes og tåle at blive transporteret.

Den specifikke regel om emballering i virksomheder beliggende i det geografiske område og i området i umiddelbar nærhed, som er angivet i produktspecifikationen for vine med benævnelsen »sur lie«, har til formål at bevare vinenes iboende egenskaber, som udspringer af samspillet mellem de særlige træk ved det naturlige miljø og den lokale viden om vinfremstilling og forarbejdning, som de erhvervsdrivende har erhvervet med henblik på at udvikle disse produkters organoleptiske kvaliteter.

Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets egenskaber

Kombinationen af et klimamæssigt typisk middelhavsmiljø og primært tørre, meget lidt frugtbare og veldrænede jorder, der tillader planten at slå dybe rødder, fremmer beplantningen med varierende sorter og den bedste tilpasning af deres agronomiske potentiale. Disse forskellige sorters udtryk inden for området, som er præget af middelhavsklimaets indflydelse, kendetegner særegenheden ved den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc«.

De mousserende kvalitetsvine er af god kvalitet og originale takket være den århundredgamle regionale tradition og vinavlernes erfaring og knowhow og de effektive tekniske redskaber, de har til rådighed. Begrebet sorter giver kategorien af mousserende kvalitetsvine deres særlige plads som følge af en naturlig tilpasning til området.

Havbrisens indflydelse på hele produktionsområdet giver de sorter, der høstes forholdsvis umodne, et udtryk af intense tidlige aromaer, som er fuldstændig tilpasset en produktion af mousserende kvalitetsvine.

De mousserende vines historie i området Languedoc-Roussillon er bygget på samspillet mellem de tilstedeværende faktorer, som har vist sig at være meget gunstige for denne produktion, såsom jordbunden med en god vandreserve og sen druemodning, et særligt solbeskinnet og tempereret middelhavsklima med havbrise og vinavlernes knowhow.

Kombinationen af disse faktorer (jordbund, klima og vindens indflydelse) gør sammen med vinavlernes beherskelse af fremstillingsteknikkerne og en afgrænset vifte af velegnede aromatiske druesorter det muligt at opnå en produktion, der er modstandsdygtig over for svampesygdomme, og bekæmpelsen heraf har vist sig at være en særdeles positiv faktor: Vindistriktet holder sig sundt og er ikke udsat for betydelige angreb, hvilket tillader høst ved teknologisk undermodenhed og gør druen særlig velegnet til fremstilling af mousserende kvalitetsvine med meget fine bobler og holdbart skum.

De mousserende vine har dybe rødder i Pays d'Oc med en betydelig produktion af stor merværdi, som kan omfatte indtil 150 vinkooperativer og 1 000 private producenter og i mængder, der afsættes på såvel det franske marked som på eksportmarkederne.

Denne ubestridte succes er alene muliggjort af en lang tradition for denne produktion, en ældgammel knowhow og druernes perfekte tilpasning til jordbunden og klimaet i området for den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc«.

Den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc« er indiskutabelt beviset med den diversificerede produktion af sorter fordelt på en komplementær vifte af kvalitetsprodukter, et moderne optimeret vindistrikt tilpasset til området, som passer på og hæger om sin historie.

Det er næsten 2 000 økonomiske enheder — 200 vinkooperativer, 1 200 private producenter, 65 producent-forhandlere og over 450 forhandlere — som er involveret i produktion og markedsføring af den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc«.

Hen ved 115 000 hektar vinmarker dyrkes hvert år med henblik på vine med den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc« ud af 240 000 hektar i alt i Languedoc-Roussillon.

Den omstrukturering, der blev iværksat for næsten 40 år siden af både de ønologiske fremgangsmåder og sortssammensætningen, har nydt godt af det arbejde, der er udført i regionens højere læreanstalter og videnskabelige og teknologiske forskningsinstitutioner inden for vindyrkning og vinfremstilling: ENTAV i departementet Gard, hvor samtlige franske sorter og vinkloner opbevares, Institut des Hautes Études de la Vigne et du Vin i Montpellier og forsøgscentret INRA Pech Rouge i departementet Aude.

Vinene med den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc«, stille vine, mousserende kvalitetsvine og vine af overmodne druer, positionerer sig således takket være deres sortspræg med succes og berømmelse i et ikke alene europæisk, men også globalt marked.

De fås i 170 lande, og næsten 75 %, målt i mængder, sælges i Nordeuropa, 9 % i Nordamerika og 7 % i Kina.

Pays d'Oc viderefører således en lang vindyrkningstradition i en moderne sammenhæng, som fremmer forbrugernes tilgang og bidrager til den beskyttede geografiske betegnelses kendthed.

Der foregår utallige kommunikationstiltag undervejs i hele høståret fra høsten til smagningen af årgangen både inden for området og i udlandet på messer over hele verden. Endvidere gør regionens tiltrækningskraft på turisterne det muligt for et meget stort antal turister at stifte bekendtskab med vinområdet gennem bilture eller vandreture, besøg på vingårdene og smagning af vinene og oplevelse af den arkitektoniske kulturarv i vindistriktet. Alle disse aktiviteter bidrager til udviklingen af den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc« og dens omdømme.

Den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc« har således siden sin oprettelse ubestrideligt stået centralt i genoplivningen af Languedoc-Roussillon som vindistrikt og bidrager nu til vinmarkerne, som er det strukturelle grundlag for livet i landsbyerne og udnyttelsen af jorden i denne region.

9.   Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, andre krav)

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Det område i umiddelbar nærhed, som er defineret i undtagelsen vedrørende fremstillingen og forarbejdningen af de stille vine, som kan være omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc«, omfatter følgende kantoner, der grænser op til departementerne Aude, Gard, Hérault og Pyrénées-Orientales:

Anglès, Arles, Avignon (nr. 1, nr. 2 og nr. 3), Ax-Les-Thermes, Barre-des-Cévennes, Bollène, Bourg-Saint-Andéol, Camarès, Campagnac, Châteaurenard, Cornus, Coucouron, Dourgne, Labruguière, Lacaune, Lavelanet, Le-Pont-de-Montvert, Le Pontet (kommunerne Le Pontet og Vedéne), Les Vans, Mazamet, Meyrueis, Mirepoix, Murat-sur-Vèbre, Nailloux, Nant, Orange, Peyreleau, Quérigut, Revel, Saint-Germain-de-Calberte, Saint-Amans-Soult, Saintes-Maries-de-la-Mer, Saverdun, Sorgues, Tarascon, Valgorge, Vallon-Pont-d'Arc, Vaison-la-Romaine (kommunerne Camaret-sur-Aigues, Travaillan og Violès), Villefort og Villefranche-de-Lauragais.

Det område i umiddelbar nærhed, som er defineret i undtagelsen vedrørende fremstillingen og forarbejdningen af de mousserende kvalitetsvine, som kan være omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc«, omfatter følgende departementer: Ardèche, Ariège, Aveyron, Bouches-du-Rhône, Haute-Garonne, Lozère, Tarn og Vaucluse.

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Emballering i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Vinene med den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc« suppleret med benævnelsen »sur lie« skal emballeres i virksomheder beliggende i det geografiske område og i området i umiddelbar nærhed for at bevare disse vines afgørende egenskaber og opretholde den let perlende karakter, der kendetegner dem, ved at minimere tabet af ikketilsat kuldioxid.

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc« kan suppleres med navnet på en eller flere druesorter i henhold til de i produktspecifikationen fastsatte bestemmelser.

Navnet på den eller de pågældende druesorter skal være anført inden for samme synsfelt som den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc«.

Den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc« kan suppleres med benævnelsen »primeur« eller »nouveau«. Benævnelserne »primeur« eller »nouveau« er forbeholdt de stille vine.

De stille rosévine og de stille hvidvine med den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc« kan suppleres med benævnelsen »sur lie«. Benævnelsen »sur lie« suppleres med høståret på etiketten.

For vine af overmodne druer med den beskyttede geografiske betegnelse »Pays d'Oc« skal høståret være anført på etiketten.

EU's BGB-logo skal være anført på etiketten, når betegnelsen »beskyttet geografisk betegnelse« erstattes af den traditionelle betegnelse »Vin de Pays«.

Link til produktspecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-fc042b5e-a658-48e0-98a9-81f91cd27beb

---

(1)  EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

Offentliggørelse af en ansøgning om godkendelse af en væsentlig ændring i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2020/C 150/07)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), inden for en frist på tre måneder fra datoen for denne offentliggørelse.

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE ELLER EN BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE

Ansøgning om godkendelse af en ændring, jf. artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

»Mojama de Isla Cristina«

EU-nr.: PGI-ES-01211-AM01 — 3.10.2018

BGB (X) BOB ( )

1.   Ansøgende sammenslutning og legitim interesse

Consejo Regulador de las Indicaciones Geográficas Protegidas Mojama de Barbate y Mojama de Isla Cristina,

Glorieta del Agua n° 4, planta 2, módulo 9

41940 Tomares

Sevilla

SPANIEN

Tlf. +34 954151823

E-mail: consejoregulador@consejoreguladordelamojama.com

Grundlaget for den ansøgende sammenslutnings legitime interesse er, at den er det organ, der har til opgave at forvalte den beskyttede geografiske betegnelse »Mojama de Isla Cristina« og var den oprindelige ansøger om registrering af betegnelsen.

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Spanien

3.   Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen

☐	Produktets betegnelse

☒	Beskrivelse af produktet

☐	Geografisk område

☒	Bevis for oprindelse

☒	Produktionsmetode

☐	Tilknytning

☒

Mærkning

☐	Andet [angives nærmere]

4.   Type ændring

☒	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB.

☐	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken der ikke er offentliggjort et enhedsdokument (eller tilsvarende).

5.   Ændring(er)

Afsnit B. Beskrivelse af produktet

5.1.

I varespecifikationens afsnit B, stk. 1, og i enhedsdokumentets punkt 3.2 er »sazonado« (modnet) erstattet af »salado« (saltet). [Denne ændring har ingen betydning for den danske tekst.] I henhold til den spanske lovgivning beskrives produktet korrekt som »saltet og tørret«. Udtrykket »sazonado« anvendes for fødevarer, der er i sæson. Det betyder »moden« eller »som er på deres højeste«.

5.2.

I varespecifikationens afsnit B, stk. 3, og i enhedsdokumentets punkt 3.2 er sætningen »som er mindst fedtholdig« under definitionen af kategorien Ekstra fjernet. — I varespecifikationens afsnit B, stk. 4, og i enhedsdokumentets punkt 3.2 er sætningen »og som er karakteriseret ved et større indhold af fedt« under definitionen af kategorien Klasse I fjernet. Disse sætninger er fjernet, da de er beskrivende og ikke karakteriserer produktet på nogen måde.

5.3.

I varespecifikationens afsnit B og i enhedsdokumentets punkt 3.2 er parameteren »humedad relativa« (relativ fugtighed) erstattet af »actividad de agua« (vandaktivitet). Der var tale om en fejl, idet den relative fugtighed er en miljøparameter, mens vandaktiviteten er udtryk for vandindholdet i en fødevare. Det er blevet fastlagt, at vandaktiviteten (aw) skal være under 0,90.

5.4.

I underafsnit B.1, stk. 1, og i punkt 3.3 er vægten af almindelig tun ændret fra 200 kg til 150 kg. Dette er berettiget, idet størrelsen af de fisk, der fanges på nuværende tidspunkt, er mindre, hvorved den mindste tilladte størrelse naturligt overholdes, uden at det går ud over kvaliteten af det færdige produkt.

5.5.

I underafsnit B.2 er aerobe mesofile bakterier fjernet fra parametertabellen, da de ikke er patogene mikroorganismer. De er omfattet af de horisontale bestemmelser og fører ikke til en forbedring af produktets kvalitet.

5.6.

Tabellen over tungmetaller er flyttet fra underafsnit B.2 til underafsnit B.1. Underafsnit B.1 vedrører råvarer og er derfor det afsnit, i hvilket indholdet af tungmetaller skal kontrolleres. Baggrunden for ændringen er, at indholdet af tungmetaller skal være kendt, før de ferske dele når frem til produktionsprocessen. Således sikres det, at de færdige produkter aldrig fremstilles af råvarer med et højt indhold af tungmetaller.

Afsnit D. Bevis for, at produktet har oprindelse i området

5.7.

I afsnit D, stk. 4, er kravet om, at føre produktionslogbøgerne »efter den model, som er vedtaget af Consejo Regulador« fjernet, da produktionslogbogen er et redskab til egenkontrol for aktørerne, som Consejo Regulador ikke skal have noget med at gøre. I afsnit D er ligeledes hele stk. 7 fjernet, dvs. »Kontrolorganet skal forsyne de godkendte saltningsanlæg med nummererede etiketter, som ved markedsføringen fungerer som garanti for oprindelsen og den håndværksmæssige fremstilling«. Baggrunden herfor er, at nummererede etiketter ikke anses for nødvendig med henblik på produktkontrol, som kan udføres effektivt ved hjælp af produkt- og partiidentifikationsnumre. Fjernelsen af dette krav letter markedsføringen af produktet.

Afsnit E. Beskrivelse af produktionsmetoden

5.8.

Afsnit E, litra c), med overskriften »Ronqueo« (opskæring af tunfisken) er generelt blev mere udførligt formuleret for at give en mere detaljeret beskrivelse af processen, der anses for at være et af de vigtigste trin i fremstillingen af »Mojamas« af høj kvalitet. I stk. 2 er følgende fjernet: »tunfisken skæres op, og rygsøjlen fjernes« og erstattet af: »der lægges et snit langs linjen mellem bugfinnen og småfinnerne bag gatfinnen; derefter lægges et yderligere snit langs rygfinnen og småfinnerne bag rygfinnen. På dette trin frembringes en lyd, hvorfra processen har sit navn: ronqueo. Når kniven skraber mod rygraden, opstår der en lyd, som minder om snorken (ronquido på spansk). Efter at de ovennævnte indsnit er foretaget, lægges der to yderligere indsnit, et på hver side af fiskens bug med bugfinnen som udgangspunkt. På denne måde kan de to øverste dele (negros eller descargamentos) adskilles fra de to nederste dele (blancos eller descargados)«. I stk. 3 er følgende fjernet: »Skindet, de tilbageblevne ben og det mørke kød fjernes fra fileterne. Efter rensningen skylles de fire fileter, der er udskåret fra de øverste stykker, og de fire fileter, der er udskåret fra de nederste stykker, og skæres i strimler. Længden af strimlerne afhænger af tunfiskefiletens bredde. Tykkelsen må ikke overstige 5 cm« og erstattet af: »Skindet fjernes og fileterne afskæres. De befries for ben og sangacho (den traditionelle benævnelse for den strimmel af mørkere kød, der ligger i hele fiskens længde og forårsages af koaguleret blod). Derved fremstilles fire fileter i kategorien »Ekstra« og fire fileter i kategorien »Klasse I«. Efter rensningen skylles de og skæres i strimler, der til sidst bliver til »Mojamas«. Længden af strimlerne afhænger af tunfiskefiletens bredde«. I stk. 3 udgår også kravet om, at strimlerne højst må have en tykkelse på 5 cm. Opskæringen foregår manuelt, hvilket indebærer, at der forekommer naturlige ujævnheder i den færdige skive til trods for, at den person, der foretager opskæringen, er højt kvalificeret. Hvis en strimmel et sted er mere end 5 cm tyk, vil en ellers perfekt udført operation på grund af denne afvigelse ikke blive certificeret. Henvisninger til fedtindholdet i kategoriseringen af de fremstillede fileter er endvidere slettet fra dette afsnit med den begrundelse, der er angivet i punkt 5.2.

5.9.

I afsnit E, litra d), første stykke, med overskriften »Salazón« (Saltning) er kravet om, at saltlaget skal være 2-4 cm tykt, fjernet. Baggrunden herfor er, at kontroller gennemført i et års tid har vist, at det er vanskeligt at foretage nøjagtige målinger på grund af uregelmæssighederne i saltet. Det er vigtigt, at fileterne er fuldstændig dækket af salt og aldrig kommer i berøring med hinanden. I samme stykke er med samme begrundelse følgende fjernet: »Strimlerne af tunfisk er fuldstændig dækket for at sikre en jævn fordeling af saltet« og erstattet af: »for at sikre, at tunfileterne ikke kommer i kontakt med hinanden. Saltet skal fordeles jævnt for at sikre, at tunfileterne er fuldstændig dækket.« Ordet »tun« er også ændret til »tunfilet« for at give en mere nøjagtig beskrivelse af materialet. Det samme gælder for afsnit E, litra e) og g), i varespecifikationen, så råvaren benævnes som »tunfilet« i hele teksten. I andet stykke er saltningstiden ændret fra »mellem 18 og 36 timer« til »mellem 18 og 50 timer«, da kontroller, der er udført, har vist, at de tykkere fileter skal saltes i længere tid.

5.10.

I afsnit E, litra e), andet stykke, med titlen »Skylning af fileterne« er følgende fjernet: »strimlerne stables i koldt vand og lades hvile« og erstattet af: »tunstrimlerne nedlægges derefter i kolde vandbade. De skylles en første gang for at fjerne eventuelle saltrester, som stadig sidder på dem. De nedlægges derefter i kolde vandbade og lades hvile«. Formålet med denne ændring er udelukkende at forbedre beskrivelsen af fremgangsmåden som hjælp ved kontrollen af overholdelsen af varespecifikationen. I samme stykke erstattes sætningen: »Under denne proces skiftes vandet tre til fire gange« med: »Vandet skiftes mindst én gang« Kontrollen har vist, at det ikke er nødvendigt at skifte vandet så ofte.

5.11.

Varespecifikationens afsnit E, litra g) og h), er blevet samlet i ét enkelt litra g) »Secado« (Tørring), da processen dermed gengives mere korrekt. Opdelingen i to litra er kunstig, da der ikke er tale om to forskellige trin (saltning og tørring), men en enkelt kontinuerlig proces (tørring), som finder sted i det tørringsanlæg, hvor de skyllede og i givet fald pressede strimler af tunfilet tørres, og fra hvilken de tørrede strimler af tunfileter fjernes, klar til at blive videreforarbejdet til det færdige produkt. Litra g, stk. 4, indeholder nu ordlyden »dog ikke mindre end 15 dage« for at fastlægge minimumsvarigheden af den naturlige tørring. I stk. 5, som vedrører den blandede proces, er en fejl rettet, hvad angår den maksimale tilladte temperatur. Den er ændret fra 16 °C til 17 °C, og der er fastsat en mindste tørringstid, som ikke må være under 15 dage. I stk. 6, som vedrører tørring i tørretunneller, udgår den fastsatte tørringstid »fra 15 til 21 dage«. Kravet er nu blot, at processen skal vare »i mindst 12 dage«. Begrundelsen for ændringen er, at kontroller har vist, at 12 dages tørring er tilstrækkelig til at fremstille perfekt »Mojama« af den krævede kvalitet. I stk. 5 og 6 er det præciseret, at der ved den »fugtighed«, som kontrolleres i lokalerne, er tale om den »relative fugtighed«.

5.12.

Litra i) bliver på grund af omnummerering som følge af sammenlægningen af de foregående punkter til litra h). En fejl er blevet rettet, idet »filet« erstattes af »mojama«, da det er det, der allerede er tale om på dette stadium af processen. Sætningen »Det ydre oxiderede overskudsfedt, der er tilbage, og som kan være skadeligt eller forårsage en dårlig smag« er slettet og erstattet af: »de ydre mangler, der kan skade produktets image«. Dette er en mere præcis beskrivelse af processen. Sætningen »og derfor længere væk fra tunfiskens rygrad« udgår, fordi den er overflødig.

5.13.

På grund af omnummereringen er litra j) blevet til litra i). Teksten i dette litra og i enhedsdokumentets punkt 3.2 er ændret for at forbedre ordlyden, indføre en ny emballagetype, plastbakken, og slette beskrivende udtryk. Tidligere ordlyd: »Pakning og identifikation: Produktet er vakuumpakket i en gennemsigtig plastikpose, som er behørigt mærket, og skåret i stykker af forskellig vægt eller i skiver, som ligger i oliven- eller solsikkeolie. Produktet sælges også skiveskåret i glasbeholdere i oliven- eller solsikkeolie. Emballeringen skal foregå på forarbejdningsvirksomheden for at bevare de fysisk-kemiske og organoleptiske egenskaber, der opnås hen mod processens slutning, navnlig for så vidt angår saltkoncentration og relativ fugtighed.« Ny tekst: »Pakning og identifikation: Produktet kan vakuumpakkes i gennemsigtige plastposer i stykker med forskellig vægt eller udskåret i skiver. Produktet kan også udbydes i plastbakker eller glasbeholdere, udskåret i skiver, i oliven- eller solsikkeolie. Emballeringen skal foregå på forarbejdningsvirksomheden for at bevare de fysisk-kemiske og organoleptiske egenskaber, der opnås hen mod processens slutning.« Henvisningerne til præsentationen af det færdige produkt i afsnit B, »Beskrivelse af produktet«, er ændret i overensstemmelse hermed.

Afsnit H. »Mærkning«

5.14.

I varespecifikationens afsnit H med titlen »Mærkning« er kravet om nummererede etiketter slettet som anført ovenfor (jf. ændring 5.7). I afsnit H og i enhedsdokumentets punkt 3.6 er ligeledes kravet om anvendelse af logoet for den beskyttede geografiske betegnelses kontrolorgan, som fejlagtigt betegnes som »Den beskyttede geografiske betegnelses logo«, slettet. Kravet om anvendelse af Den Europæiske Unions BGB-logo opretholdes naturligvis. I afsnit H og i enhedsdokumentets punkt 3.6 udgår derfor »Derudover skal de bære nedenstående anagram for beskyttet geografisk betegnelse, som er obligatorisk«, og billedet af det pågældende logo er fjernet.

ENHEDSDOKUMENT

»Mojama de Isla Cristina«

EU-nr.: PGI-ES-01211-AM01 — 3.10.2018

BGB (X) BOB ( )

1.   Betegnelse [på en bob eller bgb]

»Mojama de Isla Cristina«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Spanien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.7. Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Mojama de Isla Cristina« (tørret og saltet tun) fremstilles af den ædle del af tunen kaldet fileten, både af de to øverste fjerdedele og af de to nederste, som gennemgår en modningsproces, hvor de saltes og lufttørres i det fri eller i tørretunneller.

»Mojama de Isla Cristina« opdeles i kategorierne Ekstra og Klasse I.

Ekstra: Denne kategori omfatter den saltede og tørrede tunfisk, der stammer fra den indre del af fileten, dvs. den del, der er i kontakt med fiskens rygrad.

Categoría Primera: Denne kategori omfatter den saltede og tørrede tunfisk, der stammer fra den del af fisken, der ligger ved siden af den filet, som bruges til kategorien Ekstra.

»Mojama de Isla Cristina« er mørkebrun på ydersiden, og man kan meget tydeligere se tunkødets struktur i skærefladen for kød i Klasse I end for kød i Ekstra. Når det skæres, fremstår kødet dybrødt med forskellige toner, der især er mørke i kanten, har en kompakt og jævn tekstur med et lavt indhold af bindevæv og en lugt og smag af fed fisk.

Saltindholdet i det færdige produkt er mellem 3 % og 9 %, og vandaktiviteten er under 0,90.

»Mojama de Isla Cristina« er vakuumpakket i en gennemsigtig plastikpose i stykker med forskellig vægt eller skiveskåret. Produktet kan også udbydes i plastbakker eller glasbeholdere, udskåret i skiver, i oliven- eller solsikkeolie.

3.3.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

»Mojama de Isla Cristina« er fremstillet af tunfileter fra følgende arter: Thunnus albacares, der i handelen benævnes gulfinnet tun, og Thunnus thynnus, der i handelen benævnes almindelig tun, med en levende vægt over 150 kg. Der gælder ingen begrænsninger med hensyn til oprindelsesområdet for råvaren til »Mojama de Isla Cristina«, men der anvendes dog kun vildtfangede tun til fremstillingen.

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Følgende skal finde sted inden for det afgrænsede geografiske område: skylning af tunen, opskæring (traditionelt betegnet ronqueo), skylning af de forskellige udskæringer, saltning, gentagne skylninger med henblik på at opnå det ønskede saltindhold, presning, modning af tunfileterne ved tørring, udbening og endelig udvælgelse til emballering.

3.5.   Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

Emballering af »Mojama de Isla Cristina« skal foregå på forarbejdningsvirksomheden for at bevare de fysisk-kemiske og organoleptiske egenskaber, der opnås hen mod processens slutning.

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

På etiketterne for alle de virksomheder, der markedsfører »Mojama de Isla Cristina« og er omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse, er betegnelsen »Mojama de Isla Cristina« tydeligt angivet sammen med Den Europæiske Unions BGB-logo.

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Produktionsområdet er kommunerne Isla Cristina, Lepe, Cartaya og Ayamonte, som alle ligger i provinsen Huelva.

5.   tilknytning til det geografiske område

»Mojama de Isla Cristina« er på det nationale marked kendt som et gourmetprodukt, der udmærker sig ved at være omhyggeligt produceret, have en høj pris og blive spist yderst sjældent. Produktet sælges i butikker, der fører regionale spanske gastronomiske specialiteter.

Forbindelsen mellem »Mojama de Isla Cristina« og det geografiske område bygger på produktets prestige og omdømme, som skyldes den tradition for saltning, der findes i området. Det er et område, hvor man har fisket og stadig fisker tun, og hvor man har bevaret den bedste håndværksmæssige forarbejdningspraksis på grundlag af erfaring og den viden, som er blevet videreført fra generation til generation.

Langs hele kystområdet i Cádizbugten har man en tradition for fiskeri og fremstilling af saltet tun, som stammer fra tiden omkring fønikerne og tartessierne, hvor disse folk lærte områdets primitive beboere at fiske, og der findes allerede fra den tid henvisninger til brugen af labyrinter af net til at fange tun.

Udbredelsen af fiskeriet som levevej og behovet for at anvende saltningsteknikker for at markedsføre fangsten medførte naturligt, at der i områderne Isla Cristina, Ayamonte og Cartaya, samt hele Huelvas kystområde generelt, opstod mange virksomheder, som beskæftigede sig med saltning af fisk. Her blev alle slags tun og makrel forarbejdet og eksporteret til hele verden.

De folk, der efterfølgende etablerede sig i det sydlige Spanien, fortsatte og bidrog til fiskeriindustrien, hvilket er fortsat frem til vore dage, hvor man har bevaret traditionen og håndværket ved forarbejdningen og saltningen af tunfileterne.

De traditionelle saltningsvirksomheder i Huelva ligger koncentreret i områderne Isla Cristina, Lepe og Ayamonte, hvor man bevarer de traditionelle produktionssystemer, som understøttes af de lokale klimaforhold.

»Mojama de Isla Cristina« er det vigtigste saltede produkt, der kommer fra tunen. Den industri, som fremstiller produktet, er blevet drevet frem af familieejede små eller mellemstore virksomheder, der er blevet ledet af virksomhedens grundlægger eller dennes efterkommere. Dette har givet mulighed for at bevare de mest traditionelle forarbejdningsteknikker og kun indføre tiltag, som højner fødevaresikkerheden og kontrollerer processerne tilstrækkeligt til at opnå en bedre kvalitet.

Ved fremstillingen af produktet kræves specialiseret fagkundskab og erfaring på alle trin i processen: Opskæring og partering af fisken, udskæring af den filet, der bruges til at fremstille »Mojama de Isla Cristina«, foretage de yderligere snit i de rette områder, saltningsfasen, som kræver, at man ved, hvilken grad af saltning der er nødvendig, den efterfølgende vask, som skal foretages på en kontrolleret måde, så det kun er det overskydende salt, der vaskes af, og endelig tørringen, som på grund af områdets mikroklima foregår under de bedste betingelser enten i form af naturlig tørring eller i tørretunneller.

Siden 2001 har man i Isla Cristina afholdt »Jornadas del Atún« (tunkonference), hvor verdens eksperter på området mødes for at udveksle viden om denne art med betydning for turismen, økonomien og bevaring af den biologiske mangfoldighed. Denne konference organiseres af La Muy Noble Sociedad de Amigos del Atún Thunnus Thynnus y Amantes del Vino. For at fremme den traditionelle gastronomi iværksættes der forskellige aktiviteter, bl.a. tunsmagning for professionelle, hvor der uddeles præmier for de bedste »Mojamas de Isla Cristina«, »Semana de Alta Gastronomía« (ugen for finere madlavning), hvor berømte restauratører deltager med forskellige tunretter, og »La Muestra Culinaria del Atún« (»den kulinariske tunmesse«), hvor størstedelen af Isla Cristinas barer, taverner, restauranter og kroer konkurrerer om at servere mad efter de bedste familieopskrifter, som gennem tiden er gået i arv fra fiskernes forfædre.

»Mojama de Isla Cristina« står angivet som et traditionelt produkt i publikationen fra ministeriet for landbrug, fiskeri og fødevarer Inventario Español de Productos Tradicionales (Oversigt over traditionelle spanske produkter) fra 1996 og i forskningsrapporten fra Fundación Unicaja Catalogación y Caracterización de los Productos Típicos Agroalimentarios de Andalucía (Katalogisering og karakteristik af typiske landbrugs- og fødevareprodukter i Andalusien), Bind II, udgivet i 2006.

Som bevis på dette produkts omdømme i den gastronomiske sfære uden for kommunen udgave avisen ABC de Sevilla den 1. april 2003 artiklen »III Jornadas Gastronómicas Andaluzas en el Ritz de Madrid: De Lepe a la Castellana«. I denne artikel nævnes det, at konferencen formelt blev påbegyndt på restauranten Coral Playa de La Antilla-Lepe (Huelva), og på menuen over smagsprøver var der alt fra skinke fra Sierra de Aracena over de kendte rejer fra Huelva til »Mojama de Isla Cristina«.

På »XIX Jornada Gastronómica de Granada« (Granadas 19. gastronomikonference) i 2010 kunne man blandt retterne finde »Mojama de Isla Cristina« på ristet brød med salmorejo.

»Mojama de Isla Cristina« nævnes i Anuario de la Cocina de la Comunitat Valenciana 2013 (Den kulinariske årbog for den selvstyrende region Valencia 2013), som blev udgivet den 7. december 2012 af José Manuel Rubio, en kender af finere madlavning, og indeholder udvalgte eksempler på nationale og europæiske retter.

Hos restaurant Acánthum står »Mojama de Isla Cristina« på menuen som en af dens yndlingsforretter.

På menukortet hos restaurant Casa Machaquito står »Mojama de Isla Cristina« på tilsvarende vis angivet som et af lokalområdets gastronomiske produkter.

Restaurant La Mirta på Hotel Eurostar Tartessos har en omfattende menu på internettet, hvor »Mojama de Isla Cristina« figurerer blandt to andre berømte produkter fra Huelva-provinsen: rejer og skinke.

I fødevarehåndbogen »Gruta« optræder »Mojama de Isla Cristina« ligeledes med en omfattende beskrivelse, retningslinjer for produktionen og fødevarens fysiske kendetegn.

Hvad angår brugen af betegnelsen i almensproget, tales der i avisen ABC de Sevilla den 7. august 2000 om »... tiesos cual mojama de Barbate o de Isla Cristina« (fast som Mojama fra Barbate eller øen Cristina).

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i nærværende forordning)

Den fulde varespecifikation for betegnelsen findes på:

https://www.juntadeandalucia.es/export/drupaljda/Pliego_Isla_Cristina_modificado.pdf

---

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.