24.4.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 134/1

BESLUTNING

fra Den Parlamentariske Forsamling Euronest om parlamentarisk kontrol som et redskab til styrkelse af demokrati, ansvarlighed og effektivitet i de statslige institutioner i landene i Det Østlige Partnerskab

(2020/C 134/01)

DEN PARLAMENTARISKE FORSAMLING EURONEST,

—	der henviser til akten om oprettelse af Den Parlamentariske Forsamling Euronest af 3. maj 2011,

—	der henviser til den fælles erklæring fra Det Østlige Partnerskabs topmøde af 24. november 2017 i Bruxelles og sine tidligere erklæringer,

—	der henviser til den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik fra juni 2016 med titlen »Shared Vision, Common Action: A Stronger Europe« (»Fælles vision, fælles handling: et stærkere Europa«,) og gennemførelsesbetænkningerne hertil for år 1 (2016) og 2 (2017),

—

der henviser til Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens fælles arbejdsdokument af 9. juni 2017 med titlen »Eastern Partnership – 20 Deliverables for 2020: Focusing on key priorities and tangible results« (»Det Østlige Partnerskab – 20 delmål for 2020: Fokus på nøgleprioriteter og konkrete resultater«),

—	der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik,

—	der henviser til rapport af 18. maj 2017 fra Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformand i Kommissionen om gennemførelsen af den reviderede europæiske naboskabspolitik,

—	der henviser til Europa-Parlamentets henstilling af 15. november 2017 til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i november 2017,

—	der henviser til Den Parlamentariske Forsamling Euronests beslutning af 3. april 2012 om styrkelse af civilsamfundet i østpartnerskabslandene, herunder spørgsmålet om samarbejde mellem regeringen og civilsamfundet og spørgsmålet om reformer til styrkelse af civilsamfundet,

—	der henviser til associeringsaftalerne mellem EU på den ene side og Georgien, Moldova og Ukraine på den anden side,

—	der henviser til den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem EU og Armenien,

der henviser til, at en effektiv parlamentarisk kontrol er en søjle i et velfungerende demokrati i overensstemmelse med retsstatsprincipperne og spiller en væsentlig rolle i demokratisk regeringsførelse ved at bidrage til at forbedre kvaliteten af deres politikker, programmer og praksis og give disse politikker større legitimitet;

B.	der henviser til, at en styrkelse af østpartnerskabslandenes parlamenters evne til at føre effektivt tilsyn er af afgørende betydning og bør støttes af Kommissionen;

C.	der henviser til, at parlamentet i ethvert politisk system, der virkelig anvender princippet om magtens tredeling, ud over at have de lovgivningsmæssige og budgetmæssige beføjelser også udøver det overordnede tilsyn og den overordnede kontrol med den udøvende magt;

D.	der henviser til, at de parlamentariske kontrolbeføjelser dækker alle regeringens og dens organers politikker og politiske foranstaltninger og ikke er begrænset til den udøvende magts gennemførelse af lovene og budgettet (budgetkontrol);

E.	der henviser til, at retsvæsenets uafhængighed er en anden vigtig søjle i et velfungerende demokrati;

F.	der henviser til, at der almindeligvis skelnes mellem tre politiske systemer, nemlig det præsidentielle system, det parlamentariske system og det »halvpræsidentielle« eller »halvparlamentariske« system;

G.	der henviser til, at der ud over plenarmøderne nedsættes parlamentariske udvalg til at forberede institutionens samlede arbejde og sikre en effektivt daglig kontrol med regeringen og dens politikker og foranstaltninger;

der henviser til, at et uafhængigt, ikke begrænset og velfungerende parlament, som har alle sine forfatningsmæssige beføjelser, herunder frihed til at udøve reel kontrol over regeringen og dens organer, bliver en vigtig institution til at konsolidere retsstaten, herunder en effektiv bekæmpelse af korruption, hvilket sætter en stopper for straffrihed;

I.	der henviser til, at civilsamfundsorganisationer, medier og menneskerettighedsinstitutioner leverer input til Parlamentets kontrolfunktion gennem deres evalueringer, undersøgelser og observationer af de statslige institutioner og deres handlinger;

J.	der henviser til, at frie uafhængige medier og et frit, tilstrækkeligt finansieret og effektivt struktureret civilsamfund i landet derfor også er afgørende for et effektivt og sundt fungerende demokrati og er til hjælp for parlamenterne i deres kontrolfunktioner;

K.	der henviser til, at processerne for demokratisk konsolidering kræver, at de nationale politiske institutioner er rede til at anvende bedste praksis og til at omsætte, hvad de har lært gennem egne og andres erfaringer;

L.	der henviser til, at de grundlæggende ufravigelige principper for demokratiske stater er fastsat som den uigenkaldelige anvendelse af magtens deling, streng respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt den faste overholdelse af retsstatsprincippet;

M.	der henviser til, at regelmæssige valg i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder, navnlig for så vidt angår konkurrenceevne og gennemsigtighed, afgjort er af grundlæggende betydning, men at de i sig selv ikke er det endelige bevis på et demokratisk politisk system;

N.	der henviser til, at parlamenter med flere partier ofte betragtes som langt mere repræsentative organer, og at det store antal ideologisk orienterede partier nærmere afspejler, hvordan de forskellige interesser er repræsenteret i samfundet;

O.	der henviser til, at Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering i Europa-Parlamentet yder særlig demokratistøtte til en liste over prioriterede lande, som omfatter de tre lande i Det Østlige Partnerskab med en associeringsaftale med EU — Georgien, Moldova og Ukraine;

der henviser til, at Den Europæiske Union støtter landene i Det Østlige Partnerskab gennem specifikke projekter med henblik på at bistå deres parlamenter med at styrke deres kontrol med regeringen, såsom projektet for 2009-2019 »Styrkelse af det parlamentariske demokrati i Georgien« eller — sammen med De Forenede Nationers udviklingsprogram — det ukrainske projekt for 2016-2018 »Rada for Europa« eller Europa-Parlamentets behovsvurderingsmission i Verkhovna Rada i Ukraine (2015-2016);

Håndtering af udfordringer for parlamentariske kontrolaktiviteter

understreger, at demokrati indebærer en ligelig repræsentation af kvinder og mænd i beslutningstagende stillinger, og at fremme af kvinder i beslutningstagende stillinger derfor er vigtige indsatsområder; opfordrer EU's medlemsstater og østpartnerskabslandene til at forbedre kvinders repræsentation i parlamentet;

understreger, at kontrolfunktioner sammen med politisk impuls udgør en af de vigtigste opgaver for et parlament i dag, hvilket kræver en proces med konstant kommunikation mellem regeringen og parlamentet og regeringens accept af, at den står til ansvar for parlamentet; opfordrer østpartnerskabslandene til at opretholde og videreudvikle politiske systemer, der fremmer en sådan konstant kommunikation og ansvarlighed;

opfordrer Kommissionen til at udarbejde et særligt program med henblik på at styrke den parlamentariske kontrol i de østlige nabolande ved at: forbedre koordineringen og samarbejdet mellem statslige organer, parlamentet og civilsamfundsorganisationer ved at foreslå et specialtilpasset uddannelsesmodul for Parlamentets medarbejdere eller ved at støtte administrative reformer;

vurderer, at der i alle seks østpartnerskabslande — omend i stærkt varierende grad — mangler stærke traditioner for udøvelse af parlamentarisk kontrol, hvilket giver anledning til mangel på effektive reaktionsmekanismer; opfordrer til at styrke indberetningsmekanismerne for systematisk dialog mellem den udøvende magt og parlamentet;

mener, at reformprocesser i det østlige partnerskabs parlamentariske forvaltninger kræver kontinuitet for at sikre synkronisering mellem hele den parlamentariske infrastrukturs funktioner og parlamentsmedlemmernes daglige behov og forventninger: understreger i denne forbindelse, at forvaltningen også skal fungere som garant for den fulde og hensigtsmæssige lovgivningsmæssige, repræsentative og tilsynsmæssige funktion (bl.a. med hensyn til budgettering) samt andre funktioner;

opfordrer til yderligere reform af den offentlige forvaltning i landene i Det Østlige Partnerskab, da sådanne reformer, hvis de håndteres korrekt, vil gøre det muligt for offentlige forvaltninger at være mere borgerorienterede og gennemsigtige, samtidig med at de leverer hurtigere og bedre tjenester til borgere og virksomheder; mener, at en effektiv, gennemsigtig og borgerorienteret offentlig forvaltning er en forudsætning for en velfungerende offentlig regeringsførelse og socioøkonomisk udvikling i østpartnerskabslandene og dermed har en indvirkning på demokratiets kvalitet ved at fremme og højne kvaliteten af den parlamentariske kontrol i landet;

vurderer, at udfordringerne for omfanget og effektiviteten af den parlamentariske kontrol forekommer i lande med stærke præsidentsystemer, hvilket kan iagttages i Aserbajdsjan og Hviderusland, hvor præsidenterne har meget stærke beføjelser over for parlamentet og regeringen; glæder sig over, at situationen i Armenien og Georgien har udviklet sig i positiv retning i de senere år gennem flere på hinanden følgende forfatningsreformer, der bevæger sig i retning af rent parlamentariske politiske systemer, efterfulgt af fredelige regeringsændringer gennem ikkevoldelige aktioner, såsom fløjlsrevolutionen i Armeniens tilfælde og ved valg for Georgiens vedkommende; understreger dog stadig over for alle seks østpartnerskabslande, at det er nødvendigt at gennemføre yderligere reformer for at styrke den parlamentariske kontrol;

gentager, at de østlige nabolande, når de vedtager nye lovgivningsmæssige retsakter, ikke bør forhaste sig og skal tilpasse de procedurer, der giver mulighed for udvidede drøftelser med oppositionen og andre interessenter om indholdet og detaljerne i reformerne med henblik på at styrke den vigtigste lovgivende myndigheds rolle med at føre kontrol;

bemærker, at økonomiske eller andre ikke-politiske fremtrædende aktører har stor indflydelse på parlamentarikerne i østpartnerskabslandene, hvilket hindrer en uafhængig og gennemsigtig kontrol af regeringens politik og handlinger samt effektive administrative reformer; er bekymret over tilfælde af mobilitet mellem politiske grupper, idet et stort antal parlamentarikere har skiftet gruppe under deres mandat, som det skete i Moldova i valgperioden 2014-2019; opfordrer østpartnerskabslandenes nationale parlamenter til at indføre midler til at sikre parlamentarikernes uafhængighed og til at standse praksis med »valgkredsgeometri«; opfordrer østpartnerskabslandene til at fremme en reform af valglovgivningen, der fører til etablering af midler til effektiv offentlig ansvarlighed; minder om, at østpartnerskabslandene i forbindelse med ændringen af valglovgivningen bør skabe lige muligheder for repræsentation af alle etniske minoriteter;

10.

opfordrer indtrængende de politiske partier til at tage fat på valgreformer gennem en dialog på tværs af partierne for at sikre bred politisk støtte;

11.

opfordrer myndighederne til at gennemføre OSCE/ODHIR's valgobservationsanbefalinger i god tid inden fremtidige valg;

12.

bemærker med bekymring, at korruption fortsat er et fænomen, som truer tilliden til demokratiet, ikke blot i østpartnerskabslandene, men i Europa som helhed; udtrykker bekymring over korruption i parlamentet og i andre statslige institutioner, som — selvom den er blevet nedbragt i nogle af østpartnerskabslandene — stadig i forskellig grad påvirker den effektive parlamentariske kontrol, og opfordrer til en gennemsigtig undersøgelse af alle kendte sager; understreger behovet for ansvarliggørelse og for at sætte en stopper for straffrihed;

13.

understreger, at oppositionen bør spille en særlig rolle i forbindelse med udøvelsen af den parlamentariske kontrol med henblik på aktivt at opretholde en streng og omfattende statslig kontrol; opfordrer til, at man afholder sig fra ethvert forsøg på at indskrænke oppositionen i tilsyns- og kontrolfunktioner og sikre lovgivningsmæssige garanterede rettigheder for medlemmer, der ikke tilhører en koalition eller ikke tilhører flertallet;

14.

gentager, at gennemførelsen af aftaler med EU, dvs. associeringsaftaler med Ukraine, Moldova og Georgien, den omfattende og udvidede partnerskabsaftale med Armenien og partnerskabet samt samarbejdsaftalerne med Aserbajdsjan og Hviderusland, udgør en yderligere kilde til arbejde for parlamentarisk kontrol, som kræver en særlig intensiv overvågning og kontrol af regeringen samt en effektiv koordinering mellem regeringen, parlamentet og retsvæsenet for at uddybe den europæiske integrationsproces;

15.

udtrykker bekymring over manglen på kapacitet i statslige institutioner, hvad angår europæiske anliggender, som i alvorlig grad påvirker en effektiv, gennemgribende og omfattende gennemførelse af associeringsaftalerne og fører til en opbremsning af den europæiske integrationsindsats; opfordrer de associerede lande til at øge indsatsen for at opbygge en yderst motiveret administration, der kan trække på tilstrækkelige ressourcer for fuldt ud og hurtigt at gennemføre de nødvendige reformer og relevante bestemmelser;

16.

understreger, at mangfoldighed er afgørende for et velfungerende parlament, der arbejder for alle dets borgere; opfordrer Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i Det Østlige Partnerskab til at tage yderligere skridt til at sikre en retfærdig repræsentation af kvinder og etniske mindretal blandt dets medlemmer;

Fremme meningsfyldte udvekslinger mellem Europa-Parlamentet og parlamenterne i EU-medlemsstaterne og i landene i Det Østlige Partnerskab og udveksle resultater

17.

glæder sig over bestræbelserne på at støtte landene i Det Østlige Partnerskab i deres bestræbelser på at udvikle et holdbart demokrati og retlige regler; understreger imidlertid, at der for holdbarhedens skyld er behov for et ejerskab af disse processer, som er rodfæstet i samfundene;

18.

understreger bestemmelserne i Den Parlamentariske Euronest-Forsamlings forretningsorden, som blev vedtaget i 2011 og ændret i 2012, 2013, 2015, 2017 og 2018, om kontrol med gennemførelsen af politikken for Det Østlige Partnerskab, særlig artikel 17, 21, 22, 25, 26 og 27, samt bilag I til forretningsordenen, som omhandler emner som beslutninger, henstillinger, skriftlige og mundtlige forespørgsler samt udvalg og arbejdsgrupper;

19.

glæder sig over indsatsen fra landene i det østlige partnerskab med associeringsaftalerne med EU — Ukraine, Moldova og Georgien samt af Armenien inden for rammerne af den omfattende og udvidede partnerskabsaftale med EU, der blev undertegnet i november 2017 — for at øge kontrollen med gennemførelsen af disse aftaler, som giver yderligere udfordringer og muligheder; glæder sig over den interparlamentariske forsamling, der blev oprettet den 5. oktober 2018 af disse tre lande, og som har til formål at opnå en mere effektiv parlamentarisk kontrol i denne henseende og til at sætte skub i deres fælles kontrol af deres respektive regeringers gennemførelse i forbindelse med associeringsaftalerne og østpartnerskabspolitikken som helhed;

20.

mener, at østpartnerskabslandenes parlamenter, for så vidt angår anvendelsen af bedste praksis og den lære, de kan drage af egne og andres utilstrækkeligheder og erfaringer som led i den demokratiske konsolideringsproces, har mulighed for at lære af deres egne erfaringer og også tage udgangspunkt i hinandens bedste praksis og lære af hinandens løsninger af vanskelige situationer;

21.

mener også, at udvekslingen af bedste praksis mellem Europa-Parlamentet, parlamenterne i EU's medlemsstater og østpartnerskabslandenes parlamenter fortsat bør spille en positiv rolle og bør støttes; mener også, at der er behov for at øge antallet af yderligere modeller og udvekslingsprogrammer mellem parlamentarikere og parlamenternes sekretariater om reform af den parlamentariske forvaltning for at styrke kapaciteten og øge bevidstheden blandt de vigtigste interessenter; opfordrer til at styrke kontakterne på arbejdsniveau med henblik på at opbygge stærke netværk inden for og mellem de ovennævnte parlamenter med henblik på yderligere regionalt samarbejde;

22.

roser den indsats, der blev gjort på det 15. møde i Det Østlige Partnerskabs panel om reform af den offentlige forvaltning, der blev afholdt den 7.-8. november 2018 i Prag, med hensyn til ansvarlighed og organisering af den offentlige forvaltning og levering af tjenesteydelser gennem borgerorienterede procedurer og tilgængeligheden af offentlige tjenesteydelser;

23.

minder om, at østpartnerskabslandene skal handle i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser og respektere de grundlæggende menneske- og mindretalsrettigheder i deres lovgivningsprocesser;

Styrkelse af tankefriheden og medielandskabets og den akademiske verdens uafhængighed som en nøgleprioritet for bedre parlamentarisk kontrol

24.

gentager betydningen af et sandt frit medie, behovet for uafhængige medier og mediepluralisme for at garantere sikkerheden for mediefolk og journalister og opfordrer til ikke at begrænse mediekildernes muligheder, så borgere fra alle etniske grupper kan have lige adgang til oplysninger, og en ægte akademisk ytrings- og tankefrihed, som er centrale elementer i ethvert demokrati; opfordrer alle medlemmer af Euronest til at sikre disse friheder og gøre dem effektive, eftersom medierne og den akademiske verden tilbyder stor faglig ekspertise og viden til parlamenterne, idet de yder et vigtigt bidrag til parlamentarisk kontrol og dens objektivitet;

25.

er bekymret over, at en utilstrækkelig mediefrihed og akademisk tænkning i nogle af østpartnerskabslandene afskærer parlamenterne fra en velinformeret offentlig opinion, hvilket er et nødvendigt supplement til at berige parlamentets konstante kontrolfunktion; opfordrer samtlige østpartnerskabslande til at forbedre de retlige bestemmelser for frie og pluralistiske medier og akademiske landskaber og gøre dem effektive, da de i mange tilfælde stadig er under indflydelse af og lader sig påvirke af forretningsmæssige og politiske interesser;

26.

opfordrer indtrængende østpartnerskabslandene til at forbedre mediemiljøet og gøre professionel og uafhængig journalistik holdbar, eftersom kun et sundt medielandskab fører til opfyldelsen af EU's naboskabspolitiks grundlæggende mål, herunder demokrati, god regeringsførelse, modstandsdygtighed over for eksternt pres og en effektiv kommunikation om reformer og fordelene ved at indgå i en dialog med EU; opfordrer EU og østpartnerskabslandene til at fortsætte med at skabe et mediemiljø, hvor journalister kan arbejde uden tvang og undertrykkelse;

27.

understreger den rolle, som civilsamfundets organisationer spiller med hensyn til at fremme parlamentarisk kontrol, gennemsigtighed og den demokratiske proces som helhed; opfordrer de nationale parlamenter i Det Østlige Partnerskab til åbent at støtte og engagere civilsamfundet i alle aspekter af deres arbejde for borgerne for at tage hensyn til forskellige holdninger;

28.

fremhæver risikoen for desinformationskampagner, navnlig i de sociale medier, samt forsøg på udbredelse af antidemokratiske fortællinger og værdier, der har til formål at miskreditere offentlige institutioner eller påvirke valgkampe; opfordrer til et tæt samarbejde og udveksling af erfaringer mellem EU og østpartnerskabslandene på dette område og til at vedtage en fælles holdning uden at bringe borgernes grundlæggende frihedsrettigheder i fare;

Kontrol med sikkerhedssektoren som et område, der i særlig grad er genstand for parlamentarisk kontrol

29.

minder om beslutningen om »Den Parlamentariske Forsamling Euronests beslutning om sikkerhedsudfordringer i østpartnerskabslandene og styrkelse af EU's rolle i deres håndtering«, som blev vedtaget af Den Parlamentariske Forsamling Euronest på sit møde i juni 2018, og som understregede, at »opretholdelse af god forvaltning i institutionerne for retshåndhævelse, sikkerhed og forsvar er centralt for beskyttelsen af de østeuropæiske partnerlande mod forsøg på destabilisering«, og indtrængende opfordrede partnernes parlamenter til »fuldt ud at udøve den demokratiske kontrol med de retshåndhævende myndigheder og militær- og sikkerhedstjenesterne«; understreger, at den parlamentariske kontrol bør øges i sikkerhedssektoren;

30.

understreger behovet for at styrke den parlamentariske kontrol med de forskellige sikkerhedstjenester i østpartnerskabslandene og gentager værdien af den parlamentariske kontrol med indenrigsministeriet og de nyoprettede sikkerhedstjenester;

31.

minder i denne forbindelse om sluterklæringen og henstillingerne fra det sjette møde i Det Parlamentariske Associeringsudvalg EU-Georgien, der blev afholdt i Bruxelles den 26. april 2018, særlig punkt 14 om iværksættelse af et EU-finansieret projekt om styrkelse af den parlamentariske kontrol med sikkerhedssektoren;

Forøgelse af østpartnerskabslandenes parlamenters menneskelige, materielle og finansielle ressourcer

32.

opfordrer til en forøgelse af ressourcer med hensyn til personale, materiale og finansiering med henblik på at styrke østpartnerskabslandenes parlamenters generelle resultater, bl.a. for at sikre, at de fuldt ud er i stand til at udvikle en effektiv og løbende kontrol med regeringen, dens politikker og handlinger, som er kendetegnet ved uafhængighed, og som understøttes af en velfungerende og objektiv forskningstjeneste;

33.

mener, at samarbejdet mellem de parlamentariske sekretariater i østpartnerskabslandene, Europa-Parlamentet og EU-medlemsstaternes parlamenter er et middel til at opnå mere effektiv parlamentarisk kontrol gennem erfaring og ressourcedeling; opfordrer til, at der inden for parlamentarisk forskning også etableres et sådant samarbejde i de tilfælde, hvor der endnu ikke findes nogen forskningstjeneste, og dens etablering kræver en særlig indsats;

34.

evaluerer et stærkt, effektivt og godt samarbejde mellem Revisionsretten og østpartnerskabslandenes parlamenter, der er baseret på gensidig tillid, som et nødvendigt middel til at opnå mere og bedre parlamentarisk kontrol med budgettet og budgetudgifterne; tilskynder til, at et sådant samarbejde integreres i landene i Det Østlige Partnerskab.

35.

pålægger sine formænd at sende denne beslutning til Europa-Parlamentet, Rådet, NF/HR, kommissæren for naboskab og udvidelse, EU-Udenrigstjenesten, EU-medlemsstaternes regeringer og parlamenter og østpartnerskabslandenes regeringer og parlamenter.

24.4.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 134/7

BESLUTNING

af Den Parlamentariske Forsamling Euronest om fremme af digitalisering med henblik på at forbedre effektiviteten og stimulere den økonomiske vækst i EU og landene i Det Østlige Partnerskab

(2020/C 134/02)

DEN PARLAMENTARISKE FORSAMLING EURONEST,

—	der henviser til akten om oprettelse af Den Parlamentariske Forsamling Euronest af 3. maj 2011 og den fælles erklæring fra topmødet i Det Østlige Partnerskab af 24. november 2017,

—	der henviser til associeringsaftalerne mellem EU på den ene side og Georgien, Moldova og Ukraine på den anden side, navnlig de vidtgående og brede frihandelsaftaler (DCFTA'er),

—	der henviser til de rapporter om verdens investeringer (»World Investment Reports«), der udgives af De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling,

—

der henviser til Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens fælles arbejdsdokument af 9. juni 2017 med titlen »Eastern Partnership — 20 Deliverables for 2020 focusing on key priorities and tangible results« (Det Østlige Partnerskab — 20 resultater, der skal opnås i 2020, med fokus på nøgleprioriteter og konkrete resultater),

—	der henviser til den europæiske naboskabspolitik, der trådte i kraft i 2014 som en del af det europæiske naboskabsinstrument 2014-2020,

—	der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget på FN-topmødet om bæredygtig udvikling den 25. september 2015,

—	der henviser til den fælles erklæring fra udenrigsministrene i Visegradgruppen om Det Østlige Partnerskab som opfølgning på resultaterne af deres møde i Warszawa den 12. april 2017 om at stille EU-medlemskab i udsigt for de lande i Det Østlige Partnerskab, der er interesserede heri,

—	der henviser til det andet ministermøde i Det Østlige Partnerskab om den digitale økonomi, der blev afholdt den 5. oktober 2017 i Tallinn, Estland,

—	der henviser til ENI — EU4Digital: supporting digital economy and society in the Eastern Partnership (ENI — EU4Digital: støtte til den digitale økonomi og det digitale samfund i Det Østlige Partnerskab),

—	der henviser til programmeringen af det europæiske naboskabsinstrument (ENI) — det regionale strategidokument for Det Østlige Partnerskab 2014-2020 (2014-2020) og det flerårige vejledende program (2017-2020),

—	der henviser til den fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet »EU-strategi for cybersikkerhed: Et åbent, sikkert og beskyttet cyberspace« af 7. februar 2013,

—	der henviser til den fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen »Modstandsdygtighed, afskrækkelse og forsvar: Opbygning af en stærk cybersikkerhed for EU« af 13. september 2017,

der henviser til, at samarbejdet inden for rammerne af Den Parlamentariske Forsamling Euronest sigter mod at skabe positive virkninger ved at udvikle nationale systemer for elektronisk handel og elektronisk logistik, herunder digitale transportkorridorer i partnerlandene gennem harmonisering af dem med EU's bedste praksis for det digitale indre marked;

B.	der henviser til, at det forstærkede samarbejde mellem EU og de østeuropæiske partnerlande inden for den digitale økonomi vil skabe nye muligheder for virksomheder og borgere og skabe økonomisk vækst og velstand;

C.	der henviser til, at harmoniseringen af de digitale markeder inden for EU4Digital-initiativet er blevet støttet af deltagerne i Det Østlige Partnerskab og EU for at fjerne eksisterende udfordringer og barrierer for paneuropæiske onlinetjenester for borgere, statslige forvaltninger og virksomheder;

D.	der henviser til, at udviklingen af en digital økonomi vil bidrage til at skabe nye job, øge virksomhedernes effektivitet, tiltrække investeringer, stimulere handel, modernisere udviklingen af innovative økonomier og øge gennemsigtigheden;

E.	der henviser til, at det er bredt accepteret, at fremme af digitalisering kan være afgørende for den økonomiske vækst på kort og lang sigt i landene i Det Østlige Partnerskab og EU's medlemsstater, da denne tilgang giver afsmittende fordele gennem overførsel af teknologi og overførsel;

F.	der henviser til, at drivhusgasemissioner, der er forbundet med digitalisering, er hastigt stigende, da der er behov for store mængder elektricitet til behandling og lagring af big data samt til fremstilling af computere, skærme og smartphones;

G.	der henviser til, at digitale teknologier har en betydelig negativ indvirkning på miljøet og menneskers sundhed med hensyn til affaldsproduktion og eksport til fattige lande, overdrevent vandforbrug og forurenende råstofudvinding, ofte i konfliktområder;

H.	der henviser til, at der i dokumentet »20 konkrete mål for 2020« blev redegjort for betydningen af digitalisering og fastsat en række ambitiøse mål med henblik på at harmonisere de digitale markeder under søjlen »Økonomisk udvikling og markedsmuligheder«;

I.	der henviser til, at den digitale økonomi spiller en vigtig rolle i bilaterale dialoger som et af de prioriterede områder for landene i EU og Østpartnerskabet sammen med interoperabilitetsrammen, e-handel, e-sundhed og afskaffelse af roaminggebyrer for partnerlande;

J.	der henviser til, at Det Østlige Partnerskabs Connect-program sigter mod at mindske den digitale kløft mellem landene i Det Østlige Partnerskab og støtte forsknings- og uddannelsessamfundenes behov i de nationale forsknings- og uddannelsesnetværk;

K.	der henviser til, at cybersikkerhedsdelen nu anerkendes som en integreret del af en effektiv digitaliseringsproces og af offentlig-private partnerskaber;

L.	der henviser til associeringsaftalen mellem EU og Georgien, associeringsaftalen mellem EU og Moldova, associeringsaftalen mellem EU og Ukraine, den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem EU og Armenien samt partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Aserbajdsjan;

understreger den strategiske betydning af at fremme digitalisering som en proces til at forbedre effektiviteten og stimulere den økonomiske vækst i EU og landene i Det Østlige Partnerskab; fremhæver, at det uudnyttede potentiale i samarbejdet mellem EU og de østeuropæiske partnerlande inden for den digitale økonomi og det digitale samfund kan frigøres gennem investeringer i bredbåndsinfrastruktur, ved at harmonisere lovgivningen med EU-normer og ved at fremskynde integrationen af EU's digitale indre marked;

anerkender, at integration af digitale teknologier i dagligdagen, der bidrager til, at der er adgang til mere pålidelige og nyttige oplysninger og behandling heraf, indeholder betydelige urealiserede muligheder for økonomisk vækst, produktivitet og social beskyttelse;

mener, at digitaliseringens potentiale kombineret med de nye teknologier, der omfatter kunstig intelligens, big data, biometri og distributed ledger-teknologi, samtidig kan forbedre leveringen af offentlige tjenester, kvalitetsstyring og finanspolitisk gennemsigtighed, hvilket vil reducere korrupte transaktioner; understreger samtidig, at denne lettelse kan udløse markedsvolatilitet og øge sårbarheden over for cyberangreb og svig gennem en overdreven koncentration og en svag juridisk regulering;

bemærker, at de strategiske tilgange til digitalisering i forskellige nationale økonomier afhænger af de institutionelle forhold, traditioner og magtforhold; anerkender, at der med hensyn til digitale samfund, økonomi og innovation er en kløft mellem EU og de østeuropæiske partnerlande, som kan skabe endnu dybere skel i fremtiden med vækst i en digital industri og »Work 4.0«; mener, at det er nødvendigt at tage hensyn til arbejdstagernes rettigheder og tilbyde alle arbejdstagere samme behandling, uanset om de arbejder i den digitale økonomi eller ej;

mener, at det for at mindske de økonomiske risici i forbindelse med digitalisering er nødvendigt at gennemføre omfattende reformprogrammer for de nationale regeringer, absorbere tilstrækkelige tildelte ressourcer og gennemføre en koordineret tilgang i EU og landene i Det Østlige Partnerskab i forbindelse med reguleringen af digitaliseringsprocessen;

understreger betydningen af at harmonisere de digitale markeder i landene i Det Østlige Partnerskab med et fælles digitalt indre marked i EU; understreger behovet for at danne fælles grundlag for udvikling af programmer for digitale markeder, regulering af digitale markedsmæssige tjenester og godkendelse af innovationer inden for informations- og kommunikationsteknologi, telekommunikation, forvaltning af digital tillid og sikkerhed, elektroniske færdigheder, elektronisk sundhed og e-handel;

anerkender, at udviklingen af ensartede regler og standarder for at sikre integriteten af data, algoritmer og platforme for de nationale regeringer vil styrke anvendelsen af digitale systemer til beskyttelse af forbrugerne på en række forskellige måder, herunder gennemsigtige og afbalancerede kontrakter og retten til privatlivets fred;

opfordrer landene i Det Østlige Partnerskab til at fremskynde processen med at harmonisere national lovgivning for at forbedre beskyttelsen af personoplysninger ved at reformere systemet og reglerne for cybersikkerhed i overensstemmelse med EU's retlige normer; mener, at opbygning af forbrugertillid, privatlivets fred, databeskyttelse og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder vil fremme den frie udveksling af information, idéer og viden;

understreger, at der er behov for at lade udbredelsen af digitale teknologier ledsage af et sæt af standarder, som vil bidrage til den sociale og miljømæssige bæredygtighed af IKT-værdikæder, for at sikre, at tiltag vedrørende digitalisering stemmer overens med målene for bæredygtig udvikling og målene for klima-, energi- og miljøpolitikken;

10.

understreger behovet for en bedre harmonisering af fælles aktiviteter og godkendelse af digitale handelsregler for kontrakter og levering af digitalt indhold, grænseoverskridende overførsel af onlineindholdstjenester, geografisk blokering og forbrugerbeskyttelse;

11.

understreger betydningen af samarbejdsorienteret grænseoverskridende e-identifikation, hvad angår skabelse og kontrol af e-signaturer og e-segl; bemærker behovet for at harmonisere fælles regler for retssikkerhed og teknisk kompatibilitet for e-mail-identifikatorer og elektroniske signaturer og tillidstjenesteudbydere, der tilbyder disse tjenester i landene i Det Østlige Partnerskab og EU;

12.

henleder opmærksomheden på betydningen af at stimulere den økonomiske vækst ved at skabe arbejdspladser og forretningsmuligheder og navnlig yde støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) samt af at forbedre miljøet for deres funktion i landene i Det Østlige Partnerskab; glæder sig over resultaterne af Det Østlige Partnerskabs 64. erhvervsforum, hvor der var fokus på digital økonomi og innovation samt styrkelse af direkte relationer mellem SMV'er;

13.

opfordrer de nationale regeringer og private virksomheder til at skabe innovative knudepunkter på tværs af grænserne under hensyntagen til mulighederne for ny vækst i områder med tilstrækkelige digitale færdigheder og teknologisk infrastruktur, som vil mindske arbejdsløsheden og stimulere højere lønninger;

14.

understreger, at systematisk inddragelse af centrale aktører såsom fagforeninger og arbejdsgiverforeninger og revitalisering af selskabsstrukturer synes at være en lovende strategi for fremme af digitalisering med henblik på at forbedre effektiviteten og stimulere den økonomiske vækst i EU og landene i Det Østlige Partnerskab;

15.

bemærker, at innovation inden for telekommunikation (telegraf, telefon, radio, tv, internet) industri (produktionsfaciliteter og -metoder), transport (tog, biler, fly) samt sundhed og hygiejne (penicillin, røntgen) ikke kun kan skabe markeder for produkter, men også kan hjælpe med at løse samfundsmæssige problemer;

16.

henleder opmærksomheden på betydningen af at stimulere digitale innovationer ved at skabe nye samarbejdsformer med henblik på at sikre udvikling af koordinering på dette område samt deltagelse af statslige og private sektorer i denne platform:

17.

understreger, at landene i Det Østlige Partnerskab står over for store udfordringer med hensyn til at skabe byggesten til en vellykket digital økonomi og »Industry 4.0«; henleder opmærksomheden på nødvendigheden af at skabe et gunstigt miljø for udvikling af en tilpasningsdygtig og kreativ arbejdsstyrke, der med fremtidssikrede digitale færdigheder er i stand til at fremme innovation, samt en sammenhængende, samarbejdsorienteret og effektiv institutionel ramme for digital omstilling; bemærker, at selv om e-forvaltningsprojekter har medført betydelige ændringer i landenes og deres økonomiers funktion, er der behov for en yderligere indsats på både regionalt og nationalt plan med hensyn til beskatning, sociale systemer, arbejdslovgivning, modernisering af uddannelse, støtte til innovation, social dialog og e-business;

18.

bemærker, at der er behov for en mere intensiv udvikling af offentlig-private partnerskaber inden for cybersikkerhed (både på nationalt og internationalt plan), som bør have til formål at udvikle større tillid mellem de vigtigste interessenter, skabe effektive redskaber for deres interaktion og lette hurtig udveksling af oplysninger om cyberhændelser og cyberangreb først og fremmest på det økonomiske område;

19.

opfordrer EU og landene i Det Østlige Partnerskab til at overveje de særlige risici, som de russiske aktører, der er involveret i cyberangreb og misbrug af naturlige produktfunktioner, udgør; understreger behovet for at tilpasse politikker for cybersikkerhed, forsvar og afskrækkelse på nationalt plan gennem regelmæssigt ajourførte handlingsplaner med konkrete mål og tidsfrister;

20.

opfordrer EU og de østeuropæiske partnere til at forbedre samspillet mellem regioner ved at udnytte potentialet i de nationale og regionale forsknings- og uddannelsesnetværk, såsom NREN (National Research and Education Network) og GÉANT (fælleseuropæisk datanet til forsknings- og uddannelsessamfundet).

24.4.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 134/11

BESLUTNING

af Den Parlamentariske Forsamling Euronest om solidaritet og tilnærmelse inden for energisektoren — på vej mod en progressiv reguleringsmæssig ramme

(2020/C 134/03)

DEN PARLAMENTARISKE FORSAMLING EURONEST,

—	der henviser til Parisaftalen om klimaændringer, som er ratificeret af Den Europæiske Union, og som østpartnerskabslandene også er part i,

—	der henviser til associeringsaftalerne mellem EU på den ene side og Georgien, Moldova og Ukraine på den anden side, navnlig bestemmelserne om energisamarbejde,

—	der henviser til aftalememorandummet om et strategisk energipartnerskab mellem Republikken Aserbajdsjan og Den Europæiske Union, som blev undertegnet i 2006, og den fælles erklæring mellem Den Europæiske Union og Aserbajdsjan om den sydlige gaskorridor, som blev undertegnet i 2011,

—	der henviser til aftalen (den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem EU på den ene side og Armenien på den anden side), som blev undertegnet den 24. november 2017 og er ratificeret af Armenien, navnlig bestemmelserne om energisamarbejde,

—	der henviser til arbejdsprogrammet for Østpartnerskabets platform 3 — Konnektivitet, energieffektivitet, miljø og klimaændringer (2018-2019),

—	der henviser til det nyligt vedtagne Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/692 (1), som indeholder principper om beskyttelse af energisikkerheden i Europa,

A.	der henviser til, at globale ændringer i energiproduktionen og -efterspørgslen har en betydelig indvirkning på geopolitik og industriel konkurrenceevne og udgør en alvorlig udfordring for Europas forsyningssikkerhed;

der henviser til, at der er opstået bekymring over klimaændringerne, behovet for at reducere CO2-emissionerne, det stigende energibehov og usikkerheden omkring de globale olie- og gasmarkeder, hvilket giver anledning til overvejelser hos såvel producent- som forbrugerlande med hensyn til at udforme strategier for omstilling af energisektorerne til kulstoffattige sektorer til gensidig fordel, finde nye balancer mellem de forskellige energikilder, sikre en pålidelig og sikker forsyning og opnå et effektivt energiforbrug;

der henviser til, at den regionale energipolitiske dialog inden for rammerne af Østpartnerskabet er blevet intensiveret i de seneste år og omfatter konvergens af energimarkeder, diversificering af energiforsyning og -transit, udvikling af bæredygtige energikilder, energieffektivitetsforanstaltninger og infrastrukturer af fælles og regional interesse;

D.	der henviser til, at østpartnerskabslandene og Den Europæiske Union har forpligtet sig til at levere resultater inden for områder som vedvarende energi, energieffektivitet, klimatiltag og innovation inden for ren energi;

der henviser til, at foranstaltninger til energibesparelser og energieffektivitet sammen med øget anvendelse af vedvarende energikilder bidrager til at reducere flere former for energiafhængighed, herunder finansiel afhængighed, teknologisk afhængighed eller brændstofafhængighed inden for sektorerne for atomenergi og fossile brændstoffer, erhvervelse og ejerskab af strategisk energiinfrastruktur samt investeringer i energiprojekter iværksat af upålidelige tredjeparter i EU og de østeuropæiske partnerlande;

der henviser til, at østeuropæiske partnerlande har engageret sig i at vedtage og gennemføre politikker og bestemmelser for vedvarende energi og energieffektivitet, herunder lande med forpligtelser i henhold til energifællesskabstraktaten; der henviser til, at deres bestræbelser dog forhindres af utilstrækkelig overvågning og teknisk kapacitet og af manglen på investeringer og instrumenter til gennemførelse af dem;

der henviser til, at Moldova, Ukraine og Georgien tilsluttede sig Energifællesskabet i henholdsvis 2010, 2011 og 2017 og derfor var forpligtet til gradvist at harmonisere deres lovgivning med EU-lovgivningen og internationale instrumenter med det formål at tiltrække investeringer, skabe et integreret og konkurrencedygtigt energimarked, forbedre forsyningssikkerheden og forbedre miljøstandarderne;

der henviser til, at et vigtigt element i associeringsaftalerne er samarbejdet på energiområdet, herunder styrkelse af energisikkerheden, konvergens med EU's energilovgivning og udvikling af samarbejde på områder som elektricitet, naturgas og olie, infrastruktur, vedvarende energi og energieffektivitet;

der henviser til, at østpartnerlandenes europæiske integrationsproces fremmes og fremskyndes yderligere ved at indarbejde de bindende forpligtelser, der følger af medlemskabet af Energifællesskabet, i østpartnerlandenes reguleringsmæssige ramme og ved hjælp af en progressiv reformdagsorden afstemt med EU-medlemsstaterne;

der henviser til, at Østpartnerskabets reviderede multilaterale struktur blev vedtaget på topmødet i Østpartnerskabet i 2017 i Bruxelles med henblik på at bidrage til Østpartnerskabets mål, navnlig ved at støtte gennemførelsen af de »20 delmål for 2020«; der henviser til, at den reviderede struktur vil tage hensyn til bestemmelserne i EU's globale strategi samt de centrale globale politiske mål, der er fastsat i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, Parisaftalen om klimaændringer og den europæiske konsensus om udvikling;

der henviser til, at der er gjort fremskridt med hensyn til at nå de milepæle, der er forbundet med de 20 delmål for 2020, ved at alle østpartnerskabslandene har ratificeret Parisaftalen, at mange nye byer har tilsluttet sig borgmesterpagten, at der er indført politikker og institutionelle strukturer til fremme af grøn økonomi, og at der er indledt en politisk dialog på højt plan om energieffektivitet i flere af østpartnerskabslandene; der henviser til, at der dog stadig er udfordringer vedrørende fastsættelsen af en omfattende reguleringsmæssig ramme, der kan muliggøre og lette adgangen til finansiering og andre incitamentsmekanismer og støtte en mere effektiv gennemførelse af energipolitikken;

der henviser til, at positive erfaringer fra multilateralt samarbejde fungerer som en platform for større regional markedsudvikling, definerer relevante instrumenter og sikrer, at samarbejdet bevares og/eller gennemføres; der henviser til, at øget samarbejde på regionalt plan er en forudsætning for dybere markedsintegration på europæisk plan;

M.	der henviser til, at Den Russiske Føderation bruger energi som et instrument i dens udenrigspolitik; der henviser til, at håndhævelsen af den tredje energipakke har været et effektivt redskab til at reducere Gazproms indflydelse;

N.	der henviser til, at EU ved at gennemføre projekter af fælles interesse kan skaffe ny gas til regioner, der er afhængige af én enkelt kilde, og rørledninger, der kan tilvejebringe ny gas til det europæiske marked, så det bliver mindre sårbart over for Ruslands afbrydelse af gasforsyningen;

O.	der henviser til, at rørledninger med reverse flow-kapacitet har været en væsentlig faktor i forbindelse med at gøre EU og EU's nabolande mere modstandsdygtige over for afbrydelser i gasforsyningen;

P.	der henviser til, at vi ser et boost i udviklingen af den nødvendige LNG-infrastruktur i hele EU, herunder gaslagre;

glæder sig over EU-medlemsstaternes og de østeuropæiske partnerlandes engagement i Parisaftalen; understreger, at energibesparelser, energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energikilder er den bedste måde til at opfylde Parisaftalens mål og øge energisikkerheden, samtidig med at afhængigheden af import af energiressourcer fra tredjelande mindskes; bekræfter, at målet med en modstandsdygtig energipolitik centreret omkring en ambitiøs klimapolitik er at give forbrugere, herunder husholdninger og virksomheder, sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og prismæssigt overkommelig energi; opfordrer de nationale regeringer til at fremme forskning og innovation ved at tiltrække investeringer, hvilket kræver en grundlæggende omstilling af energisystemerne i de østeuropæiske lande;

opfordrer til bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten og fremme af en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne, navnlig gennem opretholdelse af energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energiformer gennem en koordineret indsats, der kombinerer lovgivningsmæssige retsakter og politiske tiltag på regionalt, nationalt og lokalt plan;

bifalder, at de østeuropæiske partnerlande fremskynder deres samarbejde og forpligter sig til i højere grad at harmonisere deres energibestemmelser med gældende EU-ret og dermed gør fremskridt hen imod bæredygtig energi;

understreger, at det er nødvendigt at bringe energipolitikker baseret på fossile brændstoffer til ophør, og opfordrer østpartnerskabslandene til at påbegynde processen med at udfase sådanne energikilder og erstatte dem med vedvarende energi; gentager, at energiomstillingen bør være socialt retfærdig, føre til innovation og være baseret på fremtidssikker infrastruktur og solidaritet, samtidig med at den øger forsyningssikkerheden; opfordrer til, at de nuværende og fremtidige energirørledningsprojekter skal beskytte den regionale energisikkerhed ved at undgå afhængighed af en dominerende gas- og olieleverandør; understreger, at solidaritet og tilnærmelse i energisektoren mellem EU og østpartnerskabslandene kun kan garanteres, hvis både de nye offshore- og onshore-dele af rørledningsinfrastrukturen er i overensstemmelse med EU-lovgivningen; udtrykker i denne forbindelse bekymring over North Stream 2-projektet, som vil være et negativt eksempel, der hæmmer princippet om solidaritet og den fælles energipolitik; understreger, at det er nødvendigt at gennemføre det ændrede gasdirektiv korrekt i alle medlemsstater og opfordrer Kommissionen til at reagere med fast hånd imod ethvert forsøg på at omgå direktivets bestemmelser;

fremhæver betydningen af energibesparelses- og energieffektivitetsforanstaltninger for energisikkerheden i EU og navnlig for østpartnerskabslandene; bemærker, at østpartnerskabslandene i gennemsnit er tre gange så energiintensive som den gennemsnitlige EU-medlemsstat, og understreger, at en reduktion af denne forskel er den mest effektive måde til at mindske de relevante østpartnerskabslandes energiafhængighed af tredjelande;

udtrykker bekymring over, at udelukkelsen af Nord Stream 2 fra den tredje energipakke vil give Gazprom urimelige konkurrencefordele og yderligere styrke dets markedsdominans;

opfordrer EU-medlemsstaterne og østpartnerskabslandene til at fremme diversificeringen af energikilder og forsyningsruter yderligere, herunder gennem gennemførelse og operationalisering af eksisterende infrastrukturprojekter for energikonnektivitet og ved hjælp af gasruter med reverse flow-kapacitet, som er et af de bedste eksempler på solidaritet; glæder sig over videreudviklingen af lovgivningen og projekterne vedrørende LNG-terminalerne, som uvægerligt vil føre til en progressiv reguleringsmæssig ramme og en stærkere fælles energipolitik;

tilskynder til udvikling af gasprojekter med reverse flow-kapacitet mellem østpartnerskabslandene og med EU; støtter indsatsen for at fremme tilgængeligheden af alternative gaskilder såsom LNG og tilskynder til at udvikle nye forbindelser med LNG-leverandører, herunder USA, og udvikle LNG-regasificeringsterminaler og -infrastrukturer;

understreger, at det er yderst vigtigt at forbedre de reguleringsmæssige rammer på energiområdet, eftersom investeringsbeslutninger på dette område i vidt omfang er påvirket af administrative tilladelser; anbefaler regeringerne i de østeuropæiske partnerlande at sikre gennemsigtighed, konsekvens og kontinuitet i udformningen af retlige, finansielle og reguleringsmæssige rammer og fortsat bekæmpe korruption med henblik på at styrke investorernes tillid og dele lovgivningsmæssig ekspertise og bedste praksis;

10.

understreger, at der er behov for et styrket samarbejde og en fælles tilgang mellem de østlige partnere og EU-landene med hensyn til nuklear energisikkerhed og -sikring; anmoder alle de østlige partnere om fuldt ud at tilslutte sig de grundlæggende sikkerhedsprincipper som fastsat i IAEA's sikkerhedsstandarder og være part i og gennemføre de relevante konventioner såsom konventionen om nuklear sikkerhed og den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald; understreger, at en fælles indsats for at sikre den højest mulige grad af nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse kan opnås gennem større harmonisering af standarder og indbyrdes tilnærmelse af tekniske, reguleringsmæssige og retlige rammer;

11.

mener, at investeringer på energiområdet kræver en stabil og forudsigelig langsigtet ramme, og at de østeuropæiske partnerlande er nødt til at tage den udfordring op, som består i at indgyde tillid til resultatet af de nye regler; bemærker i denne forbindelse, at de seneste ændringer af Ukraines energilovgivning stadig skal tilpasses yderligere til bestemmelserne i energifællesskabstraktaten, og at gennemførelsen af dem bør fremmes af yderligere støtte;

12.

fremhæver interessen i at udvikle et åbent, konkurrencedygtigt og integreret energimarked i Østeuropa, som kan føre til flere muligheder for handel og investeringer, kapacitetsopbygning og fælles projekter inden for vedvarende energi, intelligente net og energieffektivitet under hensyntagen til klimamålene; understreger, at et integreret energimarked bør være baseret på gensidighed og lige konkurrencevilkår med hensyn til markedsadgang og infrastruktur og bør sikre standarder for miljøbeskyttelse og sikkerhed;

13.

understreger, at der ganske vist er blevet fastsat og koordineret energipolitiske mål på EU-plan, men at EU-medlemsstaterne og østpartnerskabslandene er nødt til at vælge supplerende strategier afhængigt af strukturen på deres indenlandske energimarkeder og udgangspunktet for deres energiomstilling, herunder undersøgelse af de nye muligheder og fordele, som LNG tilbyder;

14.

fremhæver, at naturgas vil fungere som et overgangsbrændstof i forbindelse med energiomstillingen; understreger, at en vellykket reform af energimarkedet og en vellykket energiomstilling afhænger af, at der etableres en solid handelsmæssig, retlig og reguleringsmæssig ramme, der støtter de nødvendige ændringer, og en retfærdig finansiel støtteramme baseret på en teknologineutral tilgang; er i den forbindelse bekymret over Den Europæiske Investeringsbanks beslutning om ikke længere at finansiere naturgasprojekter, der ikke omfatter CO2-reduktion;

15.

gentager, at det er vigtigt at foretage en grundig vurdering af den nuværende situation i energisektoren, samspillet mellem markedsaktørerne, statsstøttereglerne og følgerne af reformmulighederne for alle interessenter og samfundet som helhed i forbindelse med processen med at indarbejde og gennemføre EU's energimarkedsprincipper; bemærker med bekymring, at energimarkederne i østpartnerskabslandene fortsat er monopoliseret af nogle få oligarker; opfordrer østpartnerskabslandene til at udvikle instrumenter til fremme af decentraliseringsstrategier, der gør det muligt at drage nytte af mange lokale energinet (lokale solcelleanlæg, små vindmølleparker, batterilagre og kombinerede kraftvarmeværk); opfordrer EU til at støtte denne proces ved at udveksle bedste praksis;

16.

fremhæver, at nye trusler mod energiforsyningssikkerheden fra cyberangreb kræver nye foranstaltninger; understreger, at cybertruslen i EU forstærkes af den øgede indbyrdes afhængighed mellem energinettene i EU-medlemsstaterne; anbefaler EU-medlemsstaterne og de østeuropæiske partnerlande at udvikle og gennemføre en cybersikkerhedsstrategi for energisektoren, der bl.a. bør sigte mod: styrkelse af beredskabet, når det gælder om at reagere på trusler mod cybersikkerheden i energisektoren, koordinering af indsatsen i cyberspace og fremskyndelse af teknologiske ændringer i retning af robuste sikkerhedssystemer;

17.

anbefaler EU-medlemsstaterne og de østeuropæiske partnerlande at intensivere udvekslingen og samarbejdet omkring forskning og politikudformning vedrørende vedvarende energi og energieffektivitet og parallelt hermed tackle problemet med energifattigdom, idet der lægges særlig vægt på lavindkomsthusstande og sårbare husholdninger, der har svært ved at betale deres energiregninger eller ikke er i stand til at opvarme boligen tilstrækkeligt og ikke selv har råd til at investere i energieffektivitets- og moderniseringsprojekter, men som vil kunne deltage i prisfleksibelt elforbrug, hvis infrastrukturen og markedsforholdene er på plads;

18.

gentager, at reformerne af energimarkederne ikke kun handler om at skabe et frit og yderst konkurrencepræget miljø, men også om statens evne til at opfylde sin egen sociale beskyttelsesfunktion over for de mest sårbare forbrugere, som af forskellige årsager ikke kan opfylde sine grundlæggende energibehov; understreger, at en reform af energimarkedet og energiomstilling kun kan lykkes, hvis der er bred social opbakning til dem, og hvis borgerne sættes i centrum for dem; minder om, at det skønnes, at der alene i Den Europæiske Union er over 50 millioner husstande, som lever i energifattigdom, og opfordrer i denne forbindelse til at forbedre anvendelsen af EU's observatorium for energifattigdom med henblik på at udveksle oplysninger og bedste praksis, udvikle et specialiseret netværk af interessenter, der arbejder med energifattigdom, og opstille nationale vejledende mål for nedbringelse af energifattigdom;

19.

anerkender værdien af energifællesskabstraktaten, som danner grundlaget for fremme af et regionalt energimarked mellem EU og dets østlige naboer ved Moldovas, Ukraines og Georgiens tiltrædelse og samarbejdet med Armenien (i landets egenskab af observatør), og som er udviklet på grundlag af gensidige interesser og de særlige forhold i de enkelte lande;

20.

anerkender betydningen af den lovgivningsmæssige og tekniske støtte, som EU yder med hensyn til at hjælpe østpartnerskabslandene med at gennemføre reformer, der skal tilnærme deres lovgivning til EU's regler og standarder; glæder sig over det arbejde, der udføres i forbindelse med initiativet EU4Energy, som gennemføres i de seks østlige partnerlande med det formål at styrke deres lovgivnings- og reguleringsmæssige rammer og forbedre forsyningssikkerheden og konnektiviteten i regionen;

21.

understreger, at den grænseoverskridende infrastruktur mellem EU og de østeuropæiske lande skal udvides yderligere, da den stadig udgør en betydelig hindring for udviklingen af et konkurrencedygtigt integreret marked i elektricitets- og gassektorerne; opfordrer EU og østpartnerskabslandene til at styrke indsatsen for at fremme en rettidig gennemførelse og fuldstændig ibrugtagning af den sydlige gaskorridor, som har til formål at forbedre sikkerheden og mangfoldigheden i energiforsyningen ved at bringe naturgas fra den kaspiske region og muligvis fra Centralasien til Europa; udtrykker sin støtte til den fjerde liste over projekter af fælles interesse, som indeholder en række væsentlige projekter, der skal udvikle et velforbundet og chokresistent gasnet for EU og dets nabolande;

22.

gentager, at en udvidelse af den grænseoverskridende infrastruktur mellem EU og de østeuropæiske lande bidrager til en samlet stigning i den regionale energisikkerhed; opfordrer til at fremme den indbyrdes forbindelighed mellem EU's og østpartnerskabslandene elforsyningsnet ved synkront at sammenkoble ukrainske og moldoviske net med ENTSO-E (det europæiske net af elektricitetstransmissionssystemoperatører) i det kontinentale Europa; anbefaler, at interesserede østlige partnere regelmæssigt medtages i stresstests af EU's energisikkerhed;

23.

understreger, at det er vigtigt, at alle EU-medlemsstater nøje følger de fælles regler, navnlig direktiv (EU) 2019/692, og gentager sin opfordring til østpartnerskabslandene om at fortsætte den lovgivningsmæssige udvikling i overensstemmelse med EU-lovgivningen på energiområdet;

24.

pålægger sine formænd at sende denne beslutning til Europa-Parlamentets formand, Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, kommissæren for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil samt til regeringerne og parlamenterne i EU-medlemsstaterne og i de østeuropæiske partnerlande.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/692 af 17. april 2019 om ændring af direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas (EUT L 117 af 3.5.2019, s. 1).

24.4.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 134/16

BESLUTNING

af Den Parlamentariske Forsamling Euronest om innovation inden for uddannelse og uddannelsesreformer i EU og de østlige partnerlande: udfordringer og muligheder

(2020/C 134/04)

DEN PARLAMENTARISKE FORSAMLING EURONEST,

—	der henviser til artikel 2, artikel 6, litra e) og artikel 165, navnlig stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til artikel 26 i verdenserklæringen om menneskerettighederne,

—	der henviser til retten til uddannelse som defineret i artikel 14 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til artikel 2 i tillægsprotokollen til Europarådets konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder vedrørende retten til uddannelse (ETS nr. 009),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+»: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF og nr. 1298/2008/EF (1),

—	der henviser til sin beslutning af 22. marts 2016 om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, erhvervserfaring og universitetseksamensbeviser inden for rammerne af Bolognaprocessen (2),

—	der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 10. juni 2016 med titlen »Analytical underpinning for a New Skills Agenda for Europe« (analytisk grundlag for en ny dagsorden for færdigheder i Europa) (SWD(2016)0195),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. december 2016 om forbedret og moderniseret uddannelse (COM(2016)0941),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. maj 2018 om opbygning af et stærkere Europa gennem en stærkere ungdoms-, uddannelses- og kulturpolitik (COM(2018)0268),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 17. januar 2018 til Rådets henstilling om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen (COM(2018)0023),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 17. januar 2018 til Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (COM(2018)0024),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. januar 2018 om handlingsplanen for digital uddannelse (COM(2018)0022),

—	der henviser til den fælles meddelelse af 8. juni 2016 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser« (JOIN(2016)0029) og til Parlamentets beslutning af 5. juli 2017 herom (3),

—	der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, og navnlig mål 4 for bæredygtig udvikling om sikring af inkluderende og retfærdig uddannelse af høj kvalitet og fremme af muligheder for livslang læring for alle (A/RES/70/1),

—	der henviser til Pariskommunikéet af 25. maj 2018 efter ministermødet i det europæiske område for videregående uddannelse,

—	der henviser til Europa-Parlamentets henstilling af 15. november 2017 til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i november 2017 (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 12. juni 2018 om modernisering af uddannelser i EU (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 11. december 2018 om uddannelse i den digitale tidsalder: udfordringer, muligheder og erfaringer til brug i forbindelse med udformningen af EU-politikker (6),

—

der henviser til det fælles arbejdsdokument fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 9. juni 2017 med titlen »Eastern Partnership — 20 Deliverables for 2020 — Focusing on key priorities and tangible results« (Det Østlige Partnerskab — 20 delmål for 2020 — fokus på nøgleprioriteter og håndgribelige resultater) (SWD(2017)0300),

—	der henviser til den fælles erklæring fra topmødet i Det Østlige Partnerskab, der blev holdt i Warszawa den 29.-30. september 2017,

A.	der henviser til, at retten til uddannelse er en grundlæggende menneskerettighed;

B.	der henviser til, at i henhold til artikel 6, litra e), i TEUF »ligger kompetencen for uddannelse og erhvervsuddannelse hos medlemsstaterne, men Den Europæiske Union spiller en vigtig støttende rolle med hensyn til fastlæggelse af udfordringer og mål og fremme og udveksling af bedste praksis« (7);

der henviser til, at den åbne koordinationsmetode, der benyttes inden for uddannelse, giver medlemsstaterne mulighed for at udforme og gennemføre en fælles strategi for almen og faglig uddannelse, herunder onlineplatformen ET 2020 (2020-rammen for almen og faglig uddannelse); der henviser til, at der kunne etableres en lignende samarbejdsstruktur mellem EU's medlemsstater og landene i Det Østlige Partnerskab begyndende med en regelmæssig udveksling af bedste praksis;

der henviser til, at uddannelsessystemernes evne til at imødekomme samfundsmæssige, økonomiske og personlige behov afhænger af deres kvalitet, tilgængelighed, effektivitet og diversitets- og ligestillingsforanstaltninger samt af tilstedeværelsen af tilstrækkelige menneskelige, finansielle og materielle ressourcer;

der henviser til, at opnåelse af lige muligheder er et af hovedformålene med uddannelse, hvorfor adgang til uddannelse skal gøres ikke-diskriminerende; der henviser til, at der med henblik herpå er behov for en større indsats for at sikre, at alle, og navnlig ugunstigt stillede grupper, nyder godt af de samme muligheder for at få adgang til og afslutte deres uddannelse og for at erhverve færdigheder på alle niveauer;

F.	der henviser til, at sikring af adgang til førskoleundervisning og pasningsordninger af høj kvalitet for alle børn er nøglen til en god start på livet og på et godt uddannelsesforløb;

der henviser til, at uddannelse er blevet negativt påvirket af omstillingsprocesser og den økonomiske og finansielle krise; der henviser til, at offentlig støtte til uddannelse er blevet reduceret passivt i mange lande; der henviser til, at der er en bekymrende tendens til at uddannelse privatiseres, hvilket strider mod princippet om lige adgang til uddannelse; der henviser til, at øget økonomisk støtte til uddannelse fra det offentlige, herunder til lærere og deres arbejdsvilkår samt til forskning, er afgørende for at sikre gratis, inklusiv og tilgængelig offentlig uddannelse;

der henviser til, at modernisering af alle trin i uddannelsessystemet vedrører en lang række sektorer og kræver mange tiltag, herunder udformning og gennemførelse af læseplaner, vedtagelse eller tilpasning af lovgivnings- og reguleringsmæssige rammer for kvalitetssikring med henblik på at muliggøre nye undervisnings- og læringsmetoder, prioritering af innovation inden for finansieringsmekanismer og styrkelse af forvaltningen af uddannelse;

der henviser til, at digitale færdigheder er afgørende for deltagelse i samfundslivet og for en vellykket faglig realisering, da den digitale omstilling ændrer den offentlige og politiske dialog og jobmarkedet og skaber et behov for nye færdigheder; der henviser til, at det derfor er vigtigt at sikre, at alle skoler er udstyret med computere og har adgang til internetforbindelser;

der henviser til, at grunduddannelse i cyberhygiejne, cybersikkerhed, databeskyttelse og medie- og internetkompetence skal være alders- og udviklingsorienteret med henblik på at hjælpe børn til at blive kritiske lærende, aktive borgere, ansvarlige internetbrugere og aktive aktører i et demokratisk digitalt samfund, træffe informerede beslutninger og være opmærksomme på og i stand til at imødegå de risici, der er forbundet med internettet, såsom desinformation på internettet, chikane og brud på persondatasikkerheden; der henviser til, at der bør indføres cybersikkerhedsrelaterede undervisningsprogrammer i undervisningsplanerne for akademiske uddannelser og erhvervsuddannelser;

K.	der henviser til, at fattigdom er en udfordring, som EU og landene i Det Østlige Partnerskab står overfor;

L.	der henviser til, at det for bedre at forstå og håndtere vores planets økologiske, samfundsmæssige og økonomiske problemer er bydende nødvendigt, at folk udvikler en global bevidsthed, navnlig med hensyn til verdensborgerskab, interkulturel dialog og bæredygtig udvikling;

der henviser til, at digitalisering og oprettelse af fælles uddannelsesplatforme bidrager til at modernisere uddannelsessystemerne, navnlig ved at gøre det lettere at tilbyde fjernundervisning og kurser med blandet læring; der henviser til, at der gennem en sådan udvikling også opstår spørgsmål med hensyn til databeskyttelse;

N.	der henviser til, at livslang læring bør fremmes, f.eks. gennem synergier mellem formelle og uformelle læringstyper og gennem erhvervsuddannelser af høj kvalitet;

O.	der henviser til, at alle lande i EU og Det Østlige Partnerskab er medlemmer af det europæiske område for videregående uddannelse;

P.	der henviser til, at uddannelsessystemerne i landene i Det Østlige Partnerskab stadig er præget af deres sovjetiske arv, og at disse lande derfor må slås med specifikke udfordringer på uddannelsesområdet, som ikke er til stede i EU;

der henviser til, at alle bilaterale aftaler mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab indeholder et kapitel om uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom; der henviser til, at et af målene for platform 4 i politikken for Det Østlige Partnerskab er at øge partnerskabslandenes deltagelse i EU-programmer, bl.a. inden for uddannelse, forskning og innovation, fremme samarbejde mellem EU og myndighederne på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet, højere uddannelsesinstitutioner, skoler og forskningsinstitutioner i landene i Det Østlige Partnerskab og styrke viden og udveksling af god praksis på disse områder; der henviser til, at fremme af modernisering, internationalisering, digitalisering (e-læring) samt forbedringer af kvaliteten af systemer for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse er en af prioriteterne i arbejdsprogrammet for 2018-2019 for platform 4's panel om uddannelse, kultur og ungdom;

der henviser til, at en række EU-programmer inden for uddannelse og innovation, såsom Erasmus+, e-Twinning Plus, EaP connect, EU4Innovation, Et Kreativt Europa, COSME og Horisont 2020 samt efterfølgerprogrammerne for 2021-2027, er åbne for eller specifikt udformet til landene i Det Østlige Partnerskab; der henviser til, at sådanne programmer kan bidrage væsentligt til at håndtere de sociale og økonomiske forandringer eller de hovedudfordringer, som Europa står over for indtil udgangen af dette årti, bl.a. kampen mod ungdomsarbejdsløshed, større integration af de europæiske samfund, udvikling af social kapital hos unge, skabelse og udvikling af effektivt fungerende uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer samt social inklusion af personer fra dårligt stillede miljøer;

S.	der henviser til, at behovet for et mere dybtgående og effektivt samarbejde mellem institutioner for ikke-formel og formel uddannelse og for at ansætte unge og indarbejde dem i et civilsamfunds aktiviteter blev udtrykt ved Det Østlige Partnerskabs ungdomsforum i Kaunas;

der henviser til, at uligheden mellem mænd og kvinder med hensyn til uddannelse både hindrer den personlige udvikling og beskæftigelse og påvirker en lang række sociokulturelle områder; der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er et grundlæggende princip i Den Europæiske Union og i politikken for Det Østlige Partnerskab, som er fastsat i traktaterne, og som bør afspejles i alle EU's politikker, ikke mindst inden for uddannelse og kultur; der henviser til, at uddannelse er et effektivt instrument til at overvinde ulighed mellem kønnene;

U.	der henviser til, at ungdomsarbejde og ikke-formel uddannelse vil styrke integrationen og aktiveringen af unge, der er ramt af social og økonomisk udstødelse;

V.	der henviser til, at der stadig er begrænsninger for så vidt angår uddannelse på mindretalssprog, og at adgangen til uddannelse er begrænset i fattige områder i nogle af landene i Det Østlige Partnerskab;

W.	der henviser til den hastige affolkning af landene i Det Østlige Partnerskab igennem det seneste årti og til, at unge er tilbøjelige til at forlade deres hjemlande og -regioner i deres søgen efter bedre uddannelse og anstændige job;

Generelle betragtninger

understreger, at sikring af lige adgang til inklusiv uddannelse af høj kvalitet er nøglen til at udvikle velstående samfund og opnå fortsat social samhørighed og bekæmpe fattigdom, social udstødelse og kønsstereotyper; opfordrer EU's medlemsstater og landene i det Østlige Partnerskab til at gøre offentlige investeringer i uddannelse på alle niveauer til en prioritet i deres politikker, herunder ved at stille tilstrækkelige finansielle midler til rådighed;

understreger, at der er behov for nye former for læring for at imødekomme kravene i de stadigt mere mobile og digitaliserede samfund; er af den opfattelse, at uddannelse ikke kun bør finde sted i form af forelæsninger, teoretisk læring og passiv læring, men også bør bestå i erfarings- og deltagerbaseret læring under tilsyn eller deltagelse af lærere og have relation til det fag, som elever og studerende har valgt;

understreger, at landene skal ændre alle niveauer af deres uddannelsessystemer for fuldt ud at udnytte mulighederne ved informations- og kommunikationsteknologier (IKT) og børns naturlige færdigheder, og hjælpe børn med at udvikle de færdigheder og evner, de behøver for at kunne opfylde kravene i fremtidens samfund og på fremtidens arbejdsmarkeder;

understreger, at der er behov for passende finansiering for at reformere uddannelsessystemerne og sikre, at uddannelse, som er innovativ og af høj kvalitet, ikke alene stilles til rådighed i store byer, men også i landdistrikter med ringe adgang til uddannelse;

understreger, at det for at sikre tilgængeligheden og kvaliteten af uddannelse er nødvendigt ikke blot at forøge midlerne til forbedring af infrastrukturen og forhøje læreres og forskeres lønninger, men også sikre en gennemsigtig fordeling af den finansielle støtte mellem uddannelses- og forskningsinstitutioner;

understreger, at inklusivitet, lige adgang og innovation bør være ledende principper for uddannelse og undervisning i den digitale tidsalder; mener, at digitale teknologier ikke bør skærpe eksisterende uligheder, men i stedet anvendes til at lukke den digitale kløft mellem elever, studerende og lærende fra forskellige socioøkonomiske baggrunde og regioner i EU og i landene i Det Østlige Partnerskab;

understreger, at det er afgørende at øge de lærendes grundlæggende og udvidede digitale færdigheder, men at andre færdigheder, herunder sociale færdigheder, medborgerkompetencer og etisk bevidsthed, ikke desto mindre fortsat bør være en vigtig del af uddannelsessystemerne; mener, at det også er vigtigt at bibringe folk de personlige færdigheder og medborgerkompetencer, som hjælper dem med at leve og arbejde sammen; fremhæver endvidere, at det er afgørende vigtigt at prioritere udviklingen af kritisk, konstruktiv og innovativ tænkning samt mediekendskab i alle uddannelsessystemer; understreger betydningen af uddannelse i litteratur, historie og udvikling af kulturelle kompetencer;

fremhæver den positive indflydelse, som kulturel mangfoldighed og flersprogethed i skolerne har på elevernes sproglige og kognitive udvikling og på fremme af interkulturel bevidsthed, respekt og pluralisme;

understreger den vigtige rolle, som formel og ikke-formel uddannelse spiller med hensyn til at fremme den grundlæggende forståelse og respekt for menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, værdighed og kulturel mangfoldighed, forebygge og udrydde alle former for intolerance, forskelsbehandling, ekstremisme og hadefuld tale samt bekæmpe antisemitisme, sigøjnerhad, homofobi og nedgørelse af etniske og kulturelle grupper; opfordrer EU's medlemsstater og landene i Det Østlige Partnerskab til at sikre, at alle lærere uddannes effektivt i at forme holdninger og adfærdsmønstre på grundlag af principperne om ikke-forskelsbehandling, gensidig respekt og tolerance;

10.

understreger, at uddannelsesinstitutioners tilpasning til nye teknologier og innovative pædagogiske tilgange aldrig bør ses som et mål i sig selv, men snarere som et redskab til at forbedre uddannelsens kvalitet og inklusivitet;

11.

understreger, at seksualundervisning er en nødvendig del af skolernes læseplaner for at opfylde WHO's europæiske standarder for uddannelse og beskyttelse af unge; bekræfter, at en sådan uddannelse bør omfatte emner som seksuelle udtryksformer, forhold og bekræftende samtykke og oplysninger om negative resultater eller vilkår såsom seksuelt overførte infektioner og hiv, utilsigtet graviditet, seksuel vold og skadelig praksis såsom grooming og kønslemlæstelse af piger/kvinder;

12.

fremhæver potentialet ved at udvikle e-evalueringsredskaber til uddannelsessystemerne og anvende digitale løsninger, eksempelvis analyser og kreative test, i større omfang for at sætte lærerne i stand til at anlægge en elevcentreret tilgang;

13.

understreger, at lærere og undervisere spiller en afgørende rolle i alle uddannelsessystemer, og at der er behov for at tilskynde dem til at innovere ved at aflønne dem passende, give dem passende uddannelsesmuligheder og etablere belønningssystemer; understreger den afgørende rolle, som peer-to-peer-aktiviteter og udveksling af bedste praksis på dette område spiller;

14.

understreger, at skolerne ikke kan forventes at ændre uddannelsessystemet alene og behøver støtte fra andre interessenter;

15.

beklager, at antallet af unge, der ikke er under uddannelse eller i arbejde, gennemsnitligt er meget højere i landene i Det Østlige Partnerskab end i EU; fremhæver derfor behovet for en gennemgribende reform af læseplanerne og den generelle tilgang til uddannelse, herunder livslang læring, i landene i Det Østlige Partnerskab for at imødekomme arbejdsmarkedets behov;

16.

glæder sig i denne forbindelse over det stærke fokus på unge og uddannelse på topmødet i Det Østlige Partnerskab i 2017 og i målene for 2020 og over den øgede støtte på disse områder, som EU tilbyder; glæder sig endvidere over åbningen af den første Europaskole i Det Østlige Partnerskab i Tbilisi i september 2018;

17.

anbefaler at modvirke tendensen til affolkning af landene i Det Østlige Partnerskab ved a) at styrke forbindelsen mellem reformer af uddannelsessystemerne og arbejdsmarkedets behov, b) at investere i programmer til fordel for unge (med særligt fokus på unge i landdistrikterne) og socialt iværksætteri og c) at skabe et nyt program for unge fagfolk med Erasmus+ som forbillede (EU4Young Professionals);

18.

opfordrer EU's medlemsstater og landene i Det Østlige Partnerskab til at anerkende uddannelse som en investering og til at afsætte flere offentlige midler til førskoleundervisning og børnepasning, offentlige skoler, erhvervsuddannelse, livslang læring, offentlige universiteter og forskning;

Anbefalinger

19.

anbefaler, at der oprettes partnerskaber mellem regeringer, nonprofitorganisationer, uddannelsesinstitutioner og virksomheder med henblik på at forstå de eksisterende mangler og udvikle måder, hvorpå der kan rådes bod på dem; gentager Europa-Parlamentets opfordring til at oprette den europæiske børnegaranti som et vigtigt redskab til bekæmpelse af børnefattigdom og social udstødelse, der bør bidrage til at sikre børn lige adgang til gratis uddannelse, gratis børnepasning, gratis sundhedspleje, anstændige boligforhold og tilstrækkelig ernæring;

20.

opfordrer de ansvarlige organer i landene i Det Østlige Partnerskab og EU til i forbindelse med vurdering af uddannelseskvaliteten at anvende tilgange, der primært sigter mod at øge motivationen og ikke mod straf;

21.

opfordrer medlemsstaterne og landene i Det Østlige Partnerskab til at bekæmpe kønsstereotyper inden for uddannelse for at sikre, at kvinder har de samme muligheder og den samme frihed med hensyn til valg af karriere; er i denne forbindelse bekymret over de stereotyper, der stadig eksisterer i undervisningsmaterialet i nogle medlemsstater, og forskellene i lærernes forventninger til pigers og drenges adfærd; understreger, at der i uddannelsessystemerne skal tages hensyn til behovene hos personer, der udsættes for forskelsbehandling;

22.

tilskynder til at øge støtten til uddannelse i evnen til at tænke globalt og nye uddannelsesmæssige praksisser såsom dybere læring (deeper learning), udvikling af forholdet mellem lærere og studerende og nye læringsprocesser såsom STEAM (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik);

23.

anbefaler til at medtage et punkt om uddannelsesreformer og overvågning af gennemførelsen af de relevante bestemmelser i bilaterale aftaler på dagsordenerne for alle interparlamentariske møder mellem Europa-Parlamentet og parlamenterne i landene i Det Østlige Partnerskab;

24.

opfordrer EU, medlemsstaterne og landene i Det Østlige Partnerskab til at øge indsatsen for at forbedre mediekendskab og folkeoplysning gennem kultur og skoling fra en tidlig alder for at gøre det muligt for borgerne at identificere og effektivt sætte desinformation og tendentiøs gengivelse af oplysninger ind i en kontekst; opfordrer medlemsstaterne og landene i Det Østlige Partnerskab til at medtage specifikke kurser eller uddannelsesforløb om mediekendskab i skolernes læseplaner og til at udvikle oplysningskampagner, der henvender sig til de dele af befolkningen, som er særligt udsat for og/eller sårbare over for desinformation;

25.

opfordrer Kommissionen til primært gennem EU-delegationerne proaktivt at distribuere en oversigt til uddannelsesinstitutioner i landene i Det Østlige Partnerskab over alle de tilgængelige ressourcer (herunder onlineressourcer såsom School Education Gateway) og al den uddannelsesfinansiering, som de, og især de lærere, der arbejder for dem, kunne være berettigede til; anbefaler, at der oprettes ét klart identificeret centralt uddannelsesmæssigt kontaktpunkt i alle EU-delegationer til et land i Det Østlige Partnerskab;

26.

minder om opfordringen i Europa-Parlamentets beslutning af 11. december 2018 om uddannelse i den digitale tidsalder til at udarbejde anbefalinger til et minimumsniveau for digitale kompetencer, som eleverne skal tilegne sig i deres skoletid; mener, at der både i EU's medlemsstater og i landene i Det Østlige Partnerskab kan indføres et specifikt IKT-modul, f.eks. baseret på PISA-IKT-modulet, for at sikre, at uddannelsesinstitutionerne i alle disse lande sigter mod det samme minimumsniveau for digitale kompetencer;

27.

opfordrer Kommissionen til at samarbejde med landene i Det Østlige Partnerskab om at åbne Europaskoler i flere af landene i Det Østlige Partnerskab og tilskynde landene til at opfylde forhåndsbetingelserne for etablering af sådanne skoler;

28.

glæder sig over forøgelsen af den finansiering, der stilles til rådighed for digitale færdigheder i den næste generation af programmer under den flerårige finansielle ramme (FFR), men insisterer ikke desto mindre på, at Kommissionen skal fremme synergier på tværs af og sikre koordinering mellem FFR-programmerne, heriblandt Erasmus+, Horisont Europa, Den Europæiske Socialfond, InvestEU og programmet for et digitalt Europa, for at maksimere effektiviteten af finansieringen til udvikling af digitale færdigheder af høj kvalitet;

29.

tilskynder kommende lærere til at skaffe sig praktisk undervisningserfaring i udlandet gennem Erasmus+-ordningen, f.eks. ved at ansøge om deltagelse i det internationale kreditmobilitetsprogram; opfordrer til, at der i Erasmus 2021-2027 specifikt fokuseres på at give lærere på primær- og sekundærtrinnet fra lande i Det Østlige Partnerskab mulighed for at deltage i mobilitetsordninger i skoler i EU;

30.

tilskynder skolepersonale, dvs. lærere, bibliotekarer og skoleledere, fra lande i Det Østlige Partnerskab til at involvere deres skoler i e-Twinning, en del af Erasmusprogrammet, som gør det muligt at samarbejde, udvikle projekter, dele idéer og indgå i et læringsfællesskab;

31.

opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med landene i Det Østlige Partnerskab om — eventuelt som en del af det arbejde, der udføres af den særlige platform for Det Østlige Partnerskab — at udarbejde en oversigt over reformerne af alle de dele af uddannelsessystemet, der er blevet gennemført i landene i Det Østlige Partnerskab;

32.

anbefaler landene i Det Østlige Partnerskab at øge antallet af tosporede uddannelsesforløb og til at lade praktiske kurser, der afholdes af virksomheder, hvis profil svarer til profilen for de studerendes fakultet, indgå i deres læseplaner.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50.

(2) EUT C 193 af 31.5.2016, s. 17.

(3) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 112.

(4) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 130.

(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0247.

(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0485.

(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0247.

24.4.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 134/22

BESLUTNING

truffet af Den Parlamentariske Forsamling Euronests om fremtiden for Trio Plus-strategien 2030: opbygning af en fremtid for Det Østlige Partnerskab

(2020/C 134/05)

DEN PARLAMENTARISKE FORSAMLING EURONEST,

—	der henviser til akten om oprettelse af Den Parlamentariske Forsamling Euronest af 3. maj 2011 og den fælles erklæring fra topmødet i Det Østlige Partnerskab af 24. november 2017,

—	der henviser til associeringsaftalerne mellem EU på den ene side og Georgien, Moldova og Ukraine på den anden side, navnlig de vidtgående og brede frihandelsaftaler (DCFTA'er),

—	der henviser til Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens fælles arbejdsdokument af 9. juni 2017 med titlen »Eastern Partnership — 20 Deliverables for 2020 focusing on key priorities and tangible results«,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 9, stk. 3,

A.	der henviser til, at EU har vist sin enorme forandringskraft gennem udvidelsespolitikken, hvilket bekræftes af de central- og østeuropæiske landes vellykkede resultater med at udvikle sig fra posttotalitære økonomier til europæiske demokratier gennem EU-integrationsprocessen;

B.	der henviser til, at der allerede er gjort betydelige fremskridt med reformer og harmonisering af national lovgivning med EU's standarder i Ukraine, Georgien og Moldova;

C.	der henviser til, at denne forandringskraft i forbindelse med udvidelse skal anvendes på de lande på Vestbalkan og de lande i Det Østlige Partnerskab, der ønsker at tiltræde EU;

der henviser til, at EU's udvidelsesproces har potentielle fordele for landene i Det Østlige Partnerskab og vil være til gavn for EU, eftersom, som kommissær Johannes Hahn har udtalt, »vi er nødt til at blive mere intelligente med hensyn til at eksportere stabilitet. Ellers vil Europa fortsætte med at importere ustabilitet«;

E.	der henviser til, at dette år markerer 10-årsdagen for Det Østlige Partnerskab, som har vist sig at være et effektivt redskab til at yde skræddersyet støtte ud fra principperne om mere for mere og mindre for mindre i forbindelse med gennemførelsen af reformer;

der henviser til, at politikken for Det Østlige Partnerskab er et samarbejdskoncept, der er skræddersyet til de seks lande Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova og Ukraine, og at deres yderligere fremskridt på vejen hen imod EU er afhængig af overholdelsen af de europæiske værdier og standarder, som disse lande har forpligtet sig til;

G.	der henviser til, at det armenske parlaments undertegnelse og ratifikation af den omfattende og udvidede partnerskabsaftale i april 2018 betragtes som et alternativ til at opnå et forbedret og strategisk styrket partnerskab mellem Armenien og EU;

H.	der henviser til International IDEA's rapport med titlen »The Global State of Democracy 2019«, hvori det er angivet, at Armenien er det eneste land i Europa, der er gået fra at være et hybridstyre i 2017 til et demokrati i 2018;

der henviser til, at landene i Det Østlige Partnerskab, navnlig dem, der viser, at de er rede til at tiltræde EU, fortsat udsættes for aggressive, hybride trusler fra Kreml, som vil bevare dem i sin indflydelsessfære og hindre EU-integrationsprocessen ved ikke at tillade dem at blive fremgangsrige europæiske lande;

J.	der henviser til, at det internationale sikkerhedsmiljø og menneskerettighedsdimensionen står over for enorme udfordringer, som skyldes dynamiske ændringer af det internationale system;

fremhæver Det Østlige Partnerskabs bløde magtinstrumenter, som f.eks. indførelsen af visumfri indrejse, for at fastholde den politiske motivation til reformer og noterer sig de fremskridt, som dets lande har gjort med hensyn til gennemførelsen af de 20 delmål for 2020, samtidig med at de nye retningslinjer nu drøftes for det næste årti frem til 2030;

noterer sig de gode resultater, som østpartnerskabsinitiativet har opnået med hensyn til at støtte EU-associerede lande ved at lade dem komme hurtigere i gang med gennemførelsen af reformer og en dybere politisk og økonomisk integration med EU;

understreger, at vi i dag befinder os på et afgørende tidspunkt, hvor vi bør tilføje nye supplerende langsigtede instrumenter i vores strategi for at hjælpe mere udviklede lande i Det Østlige Partnerskab med at fastholde deres motivation og momentum til reformer i det næste årti frem til 2030, og fremhæver, at EU er nødt til at forbedre og reformere sine politiske instrumenter for at matche vores østlige partneres fremskridt;

anmoder om, at der indledes en drøftelse om en fremadrettet strategisk dagsorden for Det Østlige Partnerskab for det næste årti med henblik på at fremme en mere ambitiøs anvendelse af differentiering og principperne om mere for mere og mindre for mindre og at fremlægge et nyt flagskibsinitiativ — Trio Plus-strategien 2030;

foreslår, at der i forbindelse med Trio Plus-strategien 2030 skal etableres en europæisk Trio-proces med instrumenter for dybere integration for EU og de associerede lande, sådan som det blev gjort i forbindelse med Berlinprocessen, der blev indledt i 2014, og som havde til formål at styrke EU's lederskab og en koalition af ligesindede EU-medlemsstater med henblik på at integrere lande på det vestlige Balkan i EU; foreslår endvidere, at der føres en aktiv EU-politik med en åben dør for de lande i Det Østlige Partnerskab, der opnår betydelige og værdifulde fremskridt;

opfordrer indtrængende til, at Trio Plus-strategien 2030 bliver et ambitiøst europæisk geopolitisk instrument, der anvender en ny generation af institutioner og politikker, bæredygtige handels- og stabiliseringsaftaler og deres instrumenter (EU's støttegruppe for Trioen, Trioens investeringsplatform, den europæiske grønne pagt, et digitalt Europa, fremme af den europæiske levevis og det europæiske demokrati, AOG, dagsorden for konnektivitet, TEN, Horisont 2020, konferencen om Europas fremtid og andre EU-initiativer);

understreger, at yderligere tilbageslag for demokratiet, reformerne og retsstaten og nedbrydningen af en europæisk orientering i Trio-landene vil være til fare for Trio Plus-strategien 2030 som beskrevet ovenfor;

understreger, at Trio Plus-strategien 2030 bør supplere instrumenterne inden for Det Østlige Partnerskab, ikke vil sigte mod at erstatte de eksisterende initiativer på dette område og vil bidrage til drøftelserne om, hvordan vi kan gøre politikken for Det Østlige Partnerskab mere effektiv;

foreslår et mere omfattende og udvidet strategisk format for Trio + 1 med inddragelse af Armenien og på grundlag af de principper og holdninger, der er bekræftet i den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Armenien og Den Europæiske Union;

10.

bemærker, at de EU-associerede Trio-landes succes med at gennemføre EU-integrationsreformer vil skabe nye incitamenter for de resterende lande i Det Østlige Partnerskab til at vælge en ambitiøs vej til europæisk integration;

11.

understreger, at Trio Plus-strategien 2030, der støttes af den europæiske Trio-proces, vil have en betydelig positiv forandringsfremmende indvirkning på russiske borgers holdning ved at hjælpe dem med at tilstræbe et åbent demokratisk europæisk land;

12.

opfordrer til, at der hurtigst muligt udvikles fælles mekanismer til at modstå Kremls hybride trusler, der underminerer EU's enhed og sikkerhed i de lande i Det Østlige Partnerskab, der stræber efter en tilnærmelse til EU;

13.

bemærker, at Det Østlige Partnerskabs succes med at inddrage den europæiske Trio-proces og Trio Plus-strategien 2030 vil være afgørende for både landene i Det Østlige Partnerskab og EU, eftersom dette er det bedste bidrag til at skabe et Europa, der er »helt, frit og i fred«, og at denne succes vil udrydde de skillelinjer på det europæiske kontinent, som stadig adskiller landene i Det Østlige Partnerskab fra resten af EU;

14.

pålægger sine formænd at sende denne beslutning til Europa-Parlamentets formand, Det Europæiske Råd, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, kommissæren med ansvar for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil samt til regeringerne og parlamenterne i EU-medlemsstaterne og i de østeuropæiske partnerlande.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 134

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	63. årgang 24. april 2020

Indhold		Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Den Parlamentariske Forsamling Euronest
2020/C 134/01	Beslutning fra Den Parlamentariske Forsamling Euronest om parlamentarisk kontrol som et redskab til styrkelse af demokrati, ansvarlighed og effektivitet i de statslige institutioner i landene i Det Østlige Partnerskab	1
2020/C 134/02	Beslutning af Den Parlamentariske Forsamling Euronest om fremme af digitalisering med henblik på at forbedre effektiviteten og stimulere den økonomiske vækst i EU og landene i Det Østlige Partnerskab	7
2020/C 134/03	Beslutning af Den Parlamentariske Forsamling Euronest om solidaritet og tilnærmelse inden for energisektoren — på vej mod en progressiv reguleringsmæssig ramme	11
2020/C 134/04	Beslutning af Den Parlamentariske Forsamling Euronest om innovation inden for uddannelse og uddannelsesreformer i EU og de østlige partnerlande: udfordringer og muligheder	16
2020/C 134/05	Beslutning truffet af Den Parlamentariske Forsamling Euronests om fremtiden for Trio Plus-strategien 2030: opbygning af en fremtid for Det Østlige Partnerskab	22