		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 54

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	63. årgang 17. februar 2020

Indhold		Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2020/C 54/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende	1

	V Øvrige meddelelser
	RETSLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2020/C 54/02	Sag C-332/18 P: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 11. december 2019 – Mytilinaios Anonymos Etairia – Omilos Epicheiriseon, tidligere Alouminion tis Ellados VEAE mod Europa-Kommissionen og Dimosia Epicheirisi Ilektrismou AE (DEI) (Appel – statsstøtte – fremstilling af aluminium – fordelagtig pris for elforsyning indrømmet ved kontrakt – afgørelse, hvorved støtten erklæres forenelig med det indre marked – ophævelse af kontrakten – udsættelse, ved retsafgørelse om foreløbige forholdsregler, af ophævelsens virkninger – afgørelse, hvorved støtten erklæres ulovlig)	2
2020/C 54/03	Sag C-376/18: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. december 2019 – Slovenské elektrárne a.s. mod Úrad pre vybrané hospodárske subjekty, tidligere Daňový úrad pre vybrané daňové subjekty (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Najvyšší súd Slovenskej republiky – Slovakiet) (Præjudiciel forelæggelse – formaliteten – fælles regler for det indre marked for elektricitet – direktiv 2009/72/EF – anvendelsesområde – artikel 3 – formål – princippet om forbud mod forskelsbehandling – særlig afgift, der pålægges indtægter oppebåret af enheder med tilladelse til at udøve virksomhed i regulerede sektorer – el-industrien)	3
2020/C 54/04	Sag C-380/18: Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. december 2019 – Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid mod E.P. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State – Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse – grænsekontrol, asyl og indvandring – forordning (EU) 2016/399 – EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) – artikel 6 – indrejsebetingelser for tredjelandsstatsborgere – begrebet en trussel mod [den] offentlige orden – afgørelse om tilbagesendelse truffet over en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold)	3
2020/C 54/05	Forenede sager C-381/18 og C-382/18: Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. december 2019 – G.S. (sag C-381/18) og V.G. (sag C-382/18) mod Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State – Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse – grænsekontrol, asyl og indvandring – indvandringspolitik – direktiv 2003/86/EF – ret til familiesammenføring – betingelser for udøvelse af retten til familiesammenføring – begrebet hensynet til den offentlige orden – afslag på et familiemedlems ansøgning om indrejse og ophold – inddragelse af et familiemedlems opholdstilladelse eller afslag på at forny den)	4
2020/C 54/06	Sag C-433/18: Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. december 2019 – ML mod Aktiva Finants OÜ (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein oikeus – Finland) (Præjudiciel forelæggelse – forordning (EF) nr. 44/2001 – retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – krav om en kontradiktorisk procedure og adgang til effektive retsmidler – afgørelse fra en national ret, der erklærer en dom afsagt af en ret i en anden medlemsstat for eksigibel – national procedure for tilladelse af appel)	5
2020/C 54/07	Sag C-435/18: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. december 2019 – Otis GmbH, Schindler Liegenschaftsverwaltung GmbH, Schindler Aufzüge und Fahrtreppen GmbH, Kone AG og Thyssenkrupp Aufzüge GmbH mod Land Oberösterreich m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof – Østrig) (Præjudiciel forelæggelse – artikel 101 TEUF – erstatning for skader forårsaget af et kartel – ret til erstatning for personer, der ikke er aktive som udbydere eller efterspørgere på det af kartellet berørte marked – skade lidt af et offentligt organ, der har tildelt lån på fordelagtige vilkår med henblik på erhvervelse af de goder, der er genstand for kartellet)	6
2020/C 54/08	Sag C-450/18: Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. december 2019 – WA mod Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social no 3 de Gerona – Spanien) (Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – direktiv 79/7/EØF – ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring – artikel 4, stk. 1 og 2 – artikel 7, stk. 1 – beregning af ydelser – direktiv 2006/54/EF – ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og erhverv – national lovgivning om ret til et pensionstillæg for kvinder, der har fået mindst to biologiske eller adopterede børn, og som modtager en bidragsbaseret pension ved varig uarbejdsdygtighed – ingen indrømmelse af en sådan ret til mænd, der befinder sig i samme situation – sammenlignelig situation – direkte forskelsbehandling på grund af køn – undtagelser – foreligger ikke)	7
2020/C 54/09	Sag C-519/18: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. december 2019 – TB mod Bevándorlási és Menekültügyi Hivatal (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság – Ungarn) (Præjudiciel forelæggelse – indvandringspolitik – ret til familiesammenføring – direktiv 2003/86/EF – artikel 10, stk. 2 – fakultativ bestemmelse – betingelser for udøvelse af retten til familiesammenføring – en flygtnings familiemedlem, der ikke er omfattet af artikel 4 – begrebet person, der forsørges)	7
2020/C 54/10	Sag C-708/18: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 11. december 2019 – TK mod Asociația de Proprietari bloc M5A-ScaraA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul București – Rumænien) (Præjudiciel forelæggelse – beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 7 og 8 – direktiv 95/46/EF – artikel 6, stk. 1, litra c), og artikel 7, litra f) – grundlag for behandling af personoplysninger – national lovgivning, som tillader videoovervågning uden den registreredes samtykke med henblik på at tilvejebringe sikkerhed for og beskyttelse af personer, ejendom og værdier og at forfølge legitime interesser – indførelse af et videoovervågningssystem på fællesarealerne i en beboelsesejendom)	8
2020/C 54/11	Sag C-783/18 P: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 12. december 2019 – Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret mod Wajos GmbH (Appel – EU-varemærke – forordning (EF) nr. 207/2009 – artikel 7, stk. 1, litra b) – absolut registreringshindring – varemærker uden fornødent særpræg – tredimensionale varemærker, der består af varens form – kriterier fro bedømmelsen af det fornødne særpræg – begrundelsespligten – formen på en beholder – amfora)	9
2020/C 54/12	Sag C-87/19: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 11. december 2019 – TV Play Baltic AS mod Lietuvos radijo ir televizijos komisija (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas – Litauen) (Præjudiciel forelæggelse – elektroniske kommunikationsnet og -tjenester – direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) – artikel 2, litra m) – udbud af et elektronisk kommunikationsnet – begreb – direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet) – artikel 31, stk. 1 – transmissionspligt for specifikke radio- eller TV-kanaler – operatør, der udbyder en kanalpakke via satellit – en rimelig sendepligt – betingelser – artikel 56 TEUF – proportionalitet)	10
2020/C 54/13	Sag C-143/19 P: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. december 2019 – Der Grüne Punkt - Duales System Deutschland GmbH mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (Appel – EU-varemærker – forordning (EU) nr. 207/2009 – artikel 15 og 66 – reel brug af et EU-kollektivmærke – varemærke vedrørende en ordning for indsamling og nyttiggørelse af emballageaffald – påført indpakningen af de varer, for hvilke varemærket er registreret)	11
2020/C 54/14	Forenede sager C-566/19 PPU og C-626/19 PPU: Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. december 2019 – fuldbyrdelse af de europæiske arrestordrer udstedt mod JR (sag C-566/19 PPU) og YC (sag C-626/19 PPU) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d’appel og Rechtbank Amsterdam – Luxembourg og Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse – præjudiciel hasteprocedure – politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager – europæisk arrestordre – rammeafgørelse 2002/584/RIA – artikel 6, stk. 1 – begrebet udstedende judiciel myndighed – kriterier – europæisk arrestordre udstedt af en medlemsstats anklagemyndighed med henblik på strafferetlig forfølgning)	11
2020/C 54/15	Sag C-625/19 PPU: Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. december 2019 – fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre udstedt mod XD (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Amsterdam – Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse – præjudiciel hasteprocedure – politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager – europæisk arrestordre – rammeafgørelse 2002/584/RIA – artikel 6, stk. 1 – begrebet udstedende judiciel myndighed – kriterier – europæisk arrestordre udstedt af en medlemsstats anklagemyndighed med henblik på strafferetlig forfølgning)	12
2020/C 54/16	Sag C-627/19 PPU: Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. december 2019 – xx mod xx (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Amsterdam – Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse – præjudiciel hasteprocedure – politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager – europæisk arrestordre – rammeafgørelse 2002/584/RIA – artikel 6, stk. 1 – begrebet udstedende judiciel myndighed – kriterier – europæisk arrestordre udstedt af en medlemsstats anklagemyndighed med henblik på straffuldbyrdelse)	13
2020/C 54/17	Sag C-725/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Judecătoria Sectorului 2 București (Rumænien) den 1. oktober 2019 – IO mod Impuls Leasing România IFN SA	14
2020/C 54/18	Sag C-734/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul București (Rumænien) den 4. oktober 2019 – ITH Comercial Timișoara SRL mod Agenția Națională de Administrare Fiscală – Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice București og Agenția Națională de Administrare Fiscală – Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice București – Administrația Sector 1 a Finanțelor Publice	14
2020/C 54/19	Sag C-748/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 15. oktober 2019 – Prokuratura Rejonowa w Mińsku Mazowieckim mod WB	17
2020/C 54/20	Sag C-749/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 15. oktober 2019 – Prokuratura Rejonowa Warszawa-Żoliborz w Warszawie mod XA og YZ	18
2020/C 54/21	Sag C-750/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 15. oktober 2019 – Prokuratura Rejonowa Warszawa - Wola w Warszawie mod DT	19
2020/C 54/22	Sag C-751/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 15. oktober 2019 – Prokuratura Rejonowa w Pruszkowie mod ZY	20
2020/C 54/23	Sag C-752/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 15. oktober 2019 – Prokuratura Rejonowa Warszawa - Ursynów w Warszawie mod AX	22
2020/C 54/24	Sag C-753/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 15. oktober 2019 – Prokuratura Rejonowa Warszawa – Wola w Warszawie mod BV	23
2020/C 54/25	Sag C-754/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 15. oktober 2019 – Prokuratura Rejonowa Warszawa – Wola w Warszawie mod CU	24
2020/C 54/26	Sag C-763/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Apelacyjny w Krakowie (Polen) den 18. oktober 2019 – D.S. mod S.P., A.P., D.K. og Sz. w K.	25
2020/C 54/27	Sag C-764/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Apelacyjny w Krakowie (Polen) den 18. oktober 2019 – C. S.A. mod Kurator i konkursboet I.T.	26
2020/C 54/28	Sag C-765/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Apelacyjny w Krakowie (Polen) den 18. oktober 2019 – M.Ś. og I.Ś. mod R.B.P. Spółka Akcyjna	27
2020/C 54/29	Sag C-790/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Brașov (Rumænien) den 24. oktober 2019 – straffesag mod mod LG og MH	28
2020/C 54/30	Sag C-811/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Înalta Curte de Casație și Justiție (Rumænien) den 4. november 2019 – straffesag mod FQ, GP, HO, IN og JM	28
2020/C 54/31	Sag C-822/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Alba Iulia (Rumænien) den 5. november 2019 – Flavourstream SRL mod Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Brașov og Agenția Națională de Administrare Fiscală - Direcția Generală a Vămilor - Direcția Regională Vamală Brașov - Biroul Vamal de Interior Sibiu	29
2020/C 54/32	Sag C-834/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Vicenza (Italien) den 15. november 2019 – AV mod Ministero della Giustizia og Den Italienske Republik	30
2020/C 54/33	Sag C-837/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa – CAAD) (Portugal) den 19. november 2019 – Super Bock Bebidas S.A. mod Autoridade Tributária e Aduaneira	31
2020/C 54/34	Sag C-843/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Superior de Justicia de Cataluña (Spanien) den 20. november 2019 – Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS) mod BT	32
2020/C 54/35	Sag C-846/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal d’arrondissement (Luxembourg) den 21. november 2019 – EQ mod Administration de l'Enregistrement, des Domaines et de la TVA	32
2020/C 54/36	Sag C-861/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Social no 26 de Barcelona (Spanien) den 26. november 2019 – LJ mod INSS (Instituto Nacional de la Seguridad Social)	33
2020/C 54/37	Sag C-865/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal d’instance de Rennes (Frankrig) den 27. november 2019 – Caisse de Crédit Mutuel Le Mans Pontlieue mod OG	34
2020/C 54/38	Sag C-870/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione (Italien) den 26. november 2019 – Prefettura Ufficio territoriale del governo di Firenze mod MI	35
2020/C 54/39	Sag C-871/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione (Italien) den 26. november 2019 – Prefettura Ufficio territoriale del governo di Firenze mod TB	35
2020/C 54/40	Sag C-876/19 P: Appel iværksat den 29. november 2019 af PlasticsEurope til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 20. september 2019 i sag T-636/17, PlasticsEurope mod ECHA	36
2020/C 54/41	Sag C-879/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 2. december 2019 – FORMAT Urządzenia i Montaże Przemysłowe mod Zakład Ubezpieczeń Społecznych I Oddział w Warszawie	37
2020/C 54/42	Sag C-884/19 P: Appel iværksat den 3. december 2019 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 24. september 2019 i sag T-586/14 RENV, Xinyi PV Products (Anhui) Holdings mod Kommissionen	38
2020/C 54/43	Sag C-890/19 P: Appel iværksat den 4. december 2019 af Fortischem a.s. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 24. september 2019 i sag T-121/15, Fortischem mod Kommissionen	39
2020/C 54/44	Sag C-895/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Wojewódzki Sąd Administracyjny w Gliwicach (Polen) den 4. december 2019 – A. mod Dyrektor Krajowej Informacji Skarbowej	40
2020/C 54/45	Sag C-898/19 P: Appel iværksat den 4. december 2019 af Irland til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Udvidede Afdeling) den 24. september 2019 i forenede sager T-755/15 og T-759/15, Luxembourg og Fiat Chrysler Finance Europe mod Kommissionen	41
2020/C 54/46	Sag C-899/19 P: Appel iværksat den 4. december 2019 af Rumænien til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 24. september 2019 i sag T-391/17, Rumænien mod Kommissionen	42
2020/C 54/47	Sag C-900/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 6. december 2019 – One Voice og Ligue pour la protection des oiseaux mod Ministre de la Transition écologique et solidaire	43
2020/C 54/48	Sag C-904/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy dla Warszawy-Woli w Warszawie (Polen) den 10. december 2019 – E. Sp. z o.o mod K.S.	43
2020/C 54/49	Sag C-913/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy w Białymstoku (Polen) den 13. december 2019 – CNP spółka z o.o. mod Gefion Insurance A/S	45
	Retten
2020/C 54/50	Sag T-21/18: Rettens dom af 17. december 2019 – Polen mod Kommissionen (EGFL og ELFUL – udgifter udelukket fra EU-finansiering – frugt- og grøntsagssektoren – støtte til producentsammenslutninger – udgifter afholdt af Polen – mangler i nøglekontroller og sekundære kontroller – efterprøvelse af anerkendelsesplaner og -kriterier – kontrol af støtteansøgninger – producentsammenslutningernes berettigelse – økonomisk sammenhæng – investeringernes nødvendighed og berettigelse – udgifternes rimelighed – systemiske mangler – risiko for EGFL – korrigerende foranstaltninger – faste korrektioner på 25 %)	46
2020/C 54/51	Sag T-22/18: Rettens dom af 19. december 2019 – Bulgarien mod Kommissionen (EGFL og ELFUL – udgifter udelukket fra EU-finansiering – udgifter afholdt af Bulgarien – udvikling af landdistrikterne – kvaliteten af kontrollen på stedet – kontrol af kvalifikations- og udvælgelseskriterierne – finansielle korrektioner – efterfølgende kontrol – metode anvendt til beregningen af de finansielle korrektioner – gentagelse – korrigerende foranstaltninger – efterprøvende regnskabsafslutningsprocedure – retssikkerhed – princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning – proportionalitet)	47
2020/C 54/52	Sag T-100/18: Rettens dom af 19. december 2019 – Wehrheim mod ECB (Personalesag – ECB’s ansatte – løn – udlandstillæg – fjernelse – ansvar – økonomisk og ikke-økonomisk tab – tjenstlig fejl)	47
2020/C 54/53	Sag T-295/18: Rettens dom af 19. december 2019 – Grækenland mod Kommissionen (EGFL og ELFUL – udgifter udelukket fra EU-finansiering – udgifter afholdt af Grækenland – udvikling af landdistrikterne – afkoblet direkte støtte – hovedkontroller – faste finansielle korrektioner)	48
2020/C 54/54	Sag T-383/18: Rettens dom af 19. december 2019 – Sta*Ware EDV Beratung mod EUIPO – Accelerate IT Consulting (businessNavi) (EU-varemærker – fortabelsessag – EU-figurmærket businessNavi – reel brug af varemærket – delvis fortabelse – artikel 51, stk. 1, litra a), og stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 58, stk. 1, litra a), og stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001])	49
2020/C 54/55	Sag T-504/18: Rettens dom af 19. december 2019 – XG mod Kommissionen (Ansatte i en privat virksomhed, som leverer it-ydelser til institutionen – nægtelse af at give adgang til Kommissionens lokaler – kompetence hos retsaktens ophavsmand)	50
2020/C 54/56	Sag T-317/19 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 7. november 2019 – AMVAC Netherlands mod Kommissionen (Særlige rettergangsformer – plantebeskyttelsesmidler – forordning (EF) nr. 1107/2009 – aktivstoffet ethoprophos – betingelser for godkendelse af markedsføring af stoffet – anmodning om udsættelse af gennemførelse – ingen uopsættelighed)	50
2020/C 54/57	Sag T-715/19: Sag anlagt den 21. oktober 2019 – Wagenknecht mod Det Europæiske Råd	51
2020/C 54/58	Sag T-804/19: Sag anlagt den 20. november 2019 – HC mod Kommissionen	52
2020/C 54/59	Sag T-823/19: Sag anlagt den 4. december 2019 – JMS Sports mod EUIPO – Inter-Vion (Spiral-hårelastikker)	53
2020/C 54/60	Sag T-829/19: Sag anlagt den 4. december 2019 – Palírna U Zeleného stromu mod EUIPO – Bacardi (BLEND 42 VODKA)	54
2020/C 54/61	Sag T-830/19: Sag anlagt den 4. december 2019 – Palírna U Zeleného stromu mod EUIPO — Bacardi (BLEND 42 VODKA)	55
2020/C 54/62	Sag T-831/19: Sag anlagt den 4. december 2019 – Palírna U Zeleného stromu mod EUIPO – Barcardi (BLEND 42 FIRST CZECH BLENDED VODKA)	56
2020/C 54/63	Sag T-849/19: Sag anlagt den 16. december 2019 – Leonardo SpA mod Frontex	57
2020/C 54/64	Sag T-853/19: Sag anlagt den 17. december 2019 – Tehrani mod EUIPO – Blue Genes (Earnest Sewn)	59
2020/C 54/65	Sag T-854/19: Sag anlagt den 17. december 2019 – Franz Schröder mod EUIPO – RDS Design (MONTANA)	60
2020/C 54/66	Sag T-855/19: Sag anlagt den 17. december 2019 – Franz Schröder mod EUIPO – RDS Design (MONTANA)	61
2020/C 54/67	Sag T-856/19: Sag anlagt den 17. december 2019 – Franz Schröder mod EUIPO – RDS Design (MONTANA)	62
2020/C 54/68	Sag T-859/19: Sag anlagt den 9. december 2019 – Alkemie Group mod EUIPO – Mann & Schröder (ALKEMIE)	63
2020/C 54/69	Sag T-860/19: Sag anlagt den 9. december 2019 – Alkemie Group mod EUIPO – Mann & Schröder (ALKEMIE)	63

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/1

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2020/C 54/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 45 af 10.2.2020

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 36 af 3.2.2020

EUT C 27 af 27.1.2020

EUT C 19 af 20.1.2020

EUT C 10 af 13.1.2020

EUT C 432 af 23.12.2019

EUT C 423 af 16.12.2019

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/2

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 11. december 2019 – Mytilinaios Anonymos Etairia – Omilos Epicheiriseon, tidligere Alouminion tis Ellados VEAE mod Europa-Kommissionen og Dimosia Epicheirisi Ilektrismou AE (DEI)

(Sag C-332/18 P) (1)

(Appel - statsstøtte - fremstilling af aluminium - fordelagtig pris for elforsyning indrømmet ved kontrakt - afgørelse, hvorved støtten erklæres forenelig med det indre marked - ophævelse af kontrakten - udsættelse, ved retsafgørelse om foreløbige forholdsregler, af ophævelsens virkninger - afgørelse, hvorved støtten erklæres ulovlig)

(2020/C 54/02)

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Mytilinaios Anonymos Etairia – Omilos Epicheiriseon, tidligere Alouminion tis Ellados VEAE (ved dikigoroi N. Korogiannakis, N. Keramidas, E. Chrysafis, D. Diakopoulos og A Komninos og Rechtsanwalt K. Struckmann)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved A. Bouchagiar og E. Gippini Fournier, som befuldmægtigede) og Dimosia Epicheirisi Ilektrismou AE (DEI) (ved avocats E. Bourtzalas og D. Waelbroeck samt dikigoroi C. Synodinos, H. Tagaras og E. Salaka)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Mytilinaios Anonymos Etairia – Omilos Epicheiriseon betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 285 af 13.8.2018.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/3

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. december 2019 – Slovenské elektrárne a.s. mod Úrad pre vybrané hospodárske subjekty, tidligere Daňový úrad pre vybrané daňové subjekty (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Najvyšší súd Slovenskej republiky – Slovakiet)

(Sag C-376/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - formaliteten - fælles regler for det indre marked for elektricitet - direktiv 2009/72/EF - anvendelsesområde - artikel 3 - formål - princippet om forbud mod forskelsbehandling - særlig afgift, der pålægges indtægter oppebåret af enheder med tilladelse til at udøve virksomhed i regulerede sektorer - el-industrien)

(2020/C 54/03)

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Najvyšší súd Slovenskej republiky

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Slovenské elektrárne a.s.

Sagsøgt: Úrad pre vybrané hospodárske subjekty, tidligere Daňový úrad pre vybrané daňové subjekty

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF og navnlig dets artikel 3, stk. 1-3 og 10, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, der indfører en særlig afgift på indtægter opnået ved virksomhed, der udøves på både nationalt plan og i udlandet, af virksomheder, der er aktive på grundlag af en tilladelse udstedt af en offentlig myndighed inden for regulerede sektorer, herunder virksomheder, som er indehavere af en tilladelse til forsyning af elektricitet, der er udstedt af den kompetente nationale regulerende myndighed.

(1) EUT C 285 af 13.8.2018.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/3

Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. december 2019 – Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid mod E.P. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State – Nederlandene)

(Sag C-380/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - grænsekontrol, asyl og indvandring - forordning (EU) 2016/399 - EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) - artikel 6 - indrejsebetingelser for tredjelandsstatsborgere - begrebet »en trussel mod [den] offentlige orden« - afgørelse om tilbagesendelse truffet over en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold)

(2020/C 54/04)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Sagsøgt: E.P.

Konklusion

Artikel 6, stk. 1, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for en national praksis, hvorefter de kompetente myndigheder kan vedtage en afgørelse om tilbagesendelse over for en tredjelandsstatsborger, der ikke er visumpligtig, og som er til stede på medlemsstaternes område for et kort ophold, som følge af, at denne anses for at udgøre en trussel mod den offentlige orden, fordi den pågældende er mistænkt for at have begået en strafbar handling, forudsat at denne praksis kun finder anvendelse, hvis denne lovovertrædelse, henset til sin art og strafferammen herfor, for det første er tilstrækkelig alvorlig til at begrunde, at denne statsborgers ophold på medlemsstaternes område straks bringes til ophør, og disse myndigheder for det andet råder over samstemmende, objektive og præcise elementer til at underbygge deres mistanke, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

(1) EUT C 294 af 20.8.2018.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/4

Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. december 2019 – G.S. (sag C-381/18) og V.G. (sag C-382/18) mod Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State – Nederlandene)

(Forenede sager C-381/18 og C-382/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - grænsekontrol, asyl og indvandring - indvandringspolitik - direktiv 2003/86/EF - ret til familiesammenføring - betingelser for udøvelse af retten til familiesammenføring - begrebet »hensynet til den offentlige orden« - afslag på et familiemedlems ansøgning om indrejse og ophold - inddragelse af et familiemedlems opholdstilladelse eller afslag på at forny den)

(2020/C 54/05)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: G.S. (sag C-381/18) og V.G. (sag C-382/18)

Sagsøgt: Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Konklusion

Domstolen har i henhold til artikel 267 TEUF kompetence til at fortolke artikel 6 i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring i en situation, hvor en ret skal tage stilling til en ansøgning om indrejse og ophold indgivet af en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, som ikke har udøvet sin ret til fri bevægelighed, når den nævnte bestemmelse i medfør af national ret er blevet gjort direkte og ubetinget anvendelig i en sådan situation.

Artikel 6, stk. 1 og 2, i direktiv 2003/86 skal fortolkes således, at bestemmelserne ikke er til hinder for en national praksis, hvorefter de kompetente myndigheder af hensyn til den offentlige orden dels kan give afslag på en ansøgning om indrejse og ophold støttet på dette direktiv på grundlag af en straffedom, der er blevet idømt i forbindelse med et tidligere ophold på den pågældende medlemsstats område, dels kan inddrage en opholdstilladelse støttet på det nævnte direktiv eller afslå at forny den, når ansøgeren er blevet idømt en straf, som er tilstrækkeligt høj i forhold til opholdets varighed, forudsat at denne praksis kun finder anvendelse, såfremt den strafbare handling, der lå til grund for den pågældende straffedom, er tilstrækkeligt alvorlig til at godtgøre, at det er nødvendigt at udelukke denne ansøgers ophold, og såfremt disse myndigheder foretager den i direktivets artikel 17 fastsatte individuelle vurdering, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

(1) EUT C 294 af 20.8.2018.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/5

Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. december 2019 – ML mod Aktiva Finants OÜ (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein oikeus – Finland)

(Sag C-433/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - forordning (EF) nr. 44/2001 - retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område - krav om en kontradiktorisk procedure og adgang til effektive retsmidler - afgørelse fra en national ret, der erklærer en dom afsagt af en ret i en anden medlemsstat for eksigibel - national procedure for tilladelse af appel)

(2020/C 54/06)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ML

Sagsøgt: Aktiva Finants OÜ

Konklusion

Artikel 43, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for en procedure for tilladelse af appel til videre prøvelse, hvor dels en appeldomstol træffer afgørelse om meddelelse af nævnte tilladelse på grundlag af den afgørelse, der er truffet af førsteinstansen, appelskriftet, den indstævntes eventuelle bemærkninger og om nødvendigt også de øvrige dokumenter i sagen, dels meddeles der tilladelse af appel til videre prøvelse, bl.a. hvis der er tvivl om den pågældende afgørelses rigtighed, hvis det ikke er muligt at vurdere denne afgørelses rigtighed uden at meddele tilladelse af appel til videre prøvelse, eller hvis der foreligger andre vægtige grunde til at meddele tilladelse af appel til videre prøvelse.

Artikel 43, stk. 3, i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for en procedure for behandling af en appel af den afgørelse, der træffes om anmodningen om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, som ikke kræver, at den indstævnte høres på forhånd, når der træffes en afgørelse, der er gunstig for vedkommende.

(1) EUT C 352 af 1.10.2018.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/6

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. december 2019 – Otis GmbH, Schindler Liegenschaftsverwaltung GmbH, Schindler Aufzüge und Fahrtreppen GmbH, Kone AG og Thyssenkrupp Aufzüge GmbH mod Land Oberösterreich m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof – Østrig)

(Sag C-435/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 101 TEUF - erstatning for skader forårsaget af et kartel - ret til erstatning for personer, der ikke er aktive som udbydere eller efterspørgere på det af kartellet berørte marked - skade lidt af et offentligt organ, der har tildelt lån på fordelagtige vilkår med henblik på erhvervelse af de goder, der er genstand for kartellet)

(2020/C 54/07)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Otis GmbH, Schindler Liegenschaftsverwaltung GmbH, Schindler Aufzüge und Fahrtreppen GmbH, Kone AG og ThyssenKrupp Aufzüge GmbH

Sagsøgte: Land Oberösterreich, Gemeinnützige Wohnungsgenossenschaft »Lebensräume« eingetragene GmbH, EBS Wohnungsgesellschaft mbH, WAG Wohnungsanlagen GmbH, WSG Gemeinnützige Wohn- und Siedlergemeinschaft reg.GmbH, Neue Heimat Oberösterreich Gemeinnützige Wohnungs- und SiedlungsgesmbH, BRW Gemeinnützige Wohnungs- und Siedlungsgenossenschaft »Baureform Wohnstätte« eingetragene Gen.m.b.H., Gemeinnützige Wohnungs- und Siedlungsgenossenschaft »Familie« eingetragene Gen.m.b.H., VLW Vereinigte Linzer Wohnungsgenossenschaften Gemeinnützige GmbH, Gemeinnützige Steyrer Wohn- und Siedlungs Genossenschaft »Styria« reg.Gen.m.b.H., Innviertler Gemeinnützige Wohnungs- und Siedlungsgenossenschaft reg.Gen.m.b.H., Gemeinnützige Wohnungsgesellschaft der Stadt Steyr GmbH, Gemeinnützige Industrie-Wohnungsaktiengesellschaft, Gemeinnützige Siedlungsgesellschaft m.b.H. für den Bezirk Vöcklabruck og GEWOG Neues Heim Gemeinnützige Wohnungsgesellschaft m.b.H.

Konklusion

Artikel 101 TEUF skal fortolkes således, at personer, der ikke er aktive som udbydere eller efterspørgere på et marked, der er berørt af et kartel, men som har ydet støtte i form af støttelån til aftagere af de produkter, der udbydes på dette marked, kan kræve, at virksomheder, som har deltaget i dette kartel, betaler erstatning for den skade, som de har lidt, fordi størrelsen af denne støtte har været højere, end den ville have været uden det nævnte kartel, hvilket har bevirket, at disse personer ikke har kunnet anvende denne difference til mere lukrative formål.

(1) EUT C 352 af 1.10.2018.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/7

Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. december 2019 – WA mod Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social no 3 de Gerona – Spanien)

(Sag C-450/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 79/7/EØF - ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring - artikel 4, stk. 1 og 2 - artikel 7, stk. 1 - beregning af ydelser - direktiv 2006/54/EF - ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og erhverv - national lovgivning om ret til et pensionstillæg for kvinder, der har fået mindst to biologiske eller adopterede børn, og som modtager en bidragsbaseret pension ved varig uarbejdsdygtighed - ingen indrømmelse af en sådan ret til mænd, der befinder sig i samme situation - sammenlignelig situation - direkte forskelsbehandling på grund af køn - undtagelser - foreligger ikke)

(2020/C 54/08)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Social no 3 de Gerona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: WA

Sagsøgt: Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS)

Konklusion

Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring skal fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der giver kvinder, som har fået mindst to biologiske eller adopterede børn, og som modtager en bidragsbaseret pension ved varig uarbejdsdygtighed i henhold til en ordning under den sociale sikringsordning, ret til et pensionstillæg, mens mænd, der befinder sig i samme situation, ikke har ret til et sådant pensionstillæg.

(1) EUT C 399 af 5.11.2018

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/7

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. december 2019 – TB mod Bevándorlási és Menekültügyi Hivatal (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság – Ungarn)

(Sag C-519/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - indvandringspolitik - ret til familiesammenføring - direktiv 2003/86/EF - artikel 10, stk. 2 - fakultativ bestemmelse - betingelser for udøvelse af retten til familiesammenføring - en flygtnings familiemedlem, der ikke er omfattet af artikel 4 - begrebet »person, der forsørges«)

(2020/C 54/09)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: TB

Sagsøgt: Bevándorlási és Menekültügyi Hivatal

Konklusion

Artikel 10, stk. 2, i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at en medlemsstat kun tillader familiesammenføring af en flygtnings søster, hvis denne af helbredsgrunde ikke er i stand til at forsørge sig selv, for så vidt som:

—	den nævnte manglende evne for det første skal vurderes under hensyntagen til den særlige situation, som flygtninge befinder sig i, og på grundlag af en individuel vurdering, der tager hensyn til samtlige relevante forhold, og

—

det under hensyntagen til den særlige situation, som flygtninge befinder sig i, og på grundlag af en individuel vurdering, der tager hensyn til samtlige relevante forhold, for det andet fastslås, at den pågældende persons materielle støtte faktisk sikres af flygtningen, eller at flygtningen forekommer at være det familiemedlem, der har størst mulighed for at sikre den krævede materielle støtte.

(1) EUT C 436 af 3.12.2018.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/8

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 11. december 2019 – TK mod Asociația de Proprietari bloc M5A-ScaraA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul București – Rumænien)

(Sag C-708/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 7 og 8 - direktiv 95/46/EF - artikel 6, stk. 1, litra c), og artikel 7, litra f) - grundlag for behandling af personoplysninger - national lovgivning, som tillader videoovervågning uden den registreredes samtykke med henblik på at tilvejebringe sikkerhed for og beskyttelse af personer, ejendom og værdier og at forfølge legitime interesser - indførelse af et videoovervågningssystem på fællesarealerne i en beboelsesejendom)

(2020/C 54/10)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul București

Parter i hovedsagen

Sagsøger: TK

Sagsøgt: Asociația de Proprietari bloc M5A-ScaraA

Konklusion

Artikel 6, stk. 1, litra c), og artikel 7, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, sammenholdt med artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for nationale bestemmelser, som tillader indførelse af et videoovervågningssystem som det i hovedsagen omhandlede, der er installeret i fællesarealerne i en beboelsesejendom, for at forfølge legitime interesser bestående i at tilvejebringe sikkerhed for og beskyttelse af personer og ejendom, uden de registreredes samtykke, hvis behandlingen af personoplysninger ved hjælp af det pågældende videoovervågningssystem opfylder betingelserne i nævnte direktivs artikel 7, litra f), hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve.

(1) EUT C 65 af 18.2.2019.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/9

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 12. december 2019 – Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret mod Wajos GmbH

(Sag C-783/18 P) (1)

(Appel - EU-varemærke - forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 7, stk. 1, litra b) - absolut registreringshindring - varemærker uden fornødent særpræg - tredimensionale varemærker, der består af varens form - kriterier fro bedømmelsen af det fornødne særpræg - begrundelsespligten - formen på en beholder - amfora)

(2020/C 54/11)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Hanf, som befuldmægtiget)

Den anden part i appelsagen: Wajos GmbH (ved Rechtsanwälte J. Schneiders, R. Krillke og B. Schneiders)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) bærer sine egne omkostninger og betaler de af Wajos GmbH afholdte omkostninger.

(1) EUT C 112 af 25.3.2019.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/10

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 11. december 2019 – TV Play Baltic AS mod Lietuvos radijo ir televizijos komisija (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas – Litauen)

(Sag C-87/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - elektroniske kommunikationsnet og -tjenester - direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) - artikel 2, litra m) - udbud af et elektronisk kommunikationsnet - begreb - direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet) - artikel 31, stk. 1 - transmissionspligt for specifikke radio- eller TV-kanaler - operatør, der udbyder en kanalpakke via satellit - en rimelig sendepligt - betingelser - artikel 56 TEUF - proportionalitet)

(2020/C 54/12)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøger: TV Play Baltic AS

Sagsøgt: Lietuvos radijo ir televizijos komisija

Procesdeltager: Lietuvos nacionalinis radijas ir televizija VšĮ

Konklusion

Artikel 2, litra m), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) skal fortolkes således, at TV-retransmissionsaktiviteter via satellitnet ejet af tredjemand ikke er omfattet af begrebet »udbud af et elektronisk kommunikationsnet« som omhandlet i denne bestemmelse.

Artikel 31, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for, at medlemsstaterne pålægger en forpligtelse til at udsende et TV-program i forhold til virksomheder, som via satellitnet ejet af tredjemand retransmitterer TV-programmer, der er beskyttet af et adgangsstyringssystem, og tilbyder deres kunder pakker med TV-kanaler.

Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for, at medlemsstaterne pålægger en forpligtelse til gratis at udsende en TV-kanal i forhold til virksomheder, som via satellitnet ejet af tredjemand retransmitterer TV-programmer, der er beskyttet af et adgangsstyringssystem, og tilbyder deres kunder pakker med TV-kanaler, forudsat, for det første, at denne sendepligt gør det muligt for et betydeligt antal eller en betydelig procentdel af slutbrugere af samtlige midler til udsendelse af TV-programmer at få adgang til den TV-kanal, der er omfattet af denne sendepligt, og, for det andet, at der tages hensyn til den geografiske fordeling af slutbrugerne af de tjenester, der udbydes af den operatør, som er pålagt denne sendepligt, til, om denne operatør retransmitterer denne TV-kanal uden at kryptere den, og til, om den pågældende TV-kanal er gratis tilgængelig via internettet og via det jordbaserede TV-net, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

(1) EUT C 155 af 6.5.2019.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/11

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. december 2019 – Der Grüne Punkt - Duales System Deutschland GmbH mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

(Sag C-143/19 P) (1)

(Appel - EU-varemærker - forordning (EU) nr. 207/2009 - artikel 15 og 66 - reel brug af et EU-kollektivmærke - varemærke vedrørende en ordning for indsamling og nyttiggørelse af emballageaffald - påført indpakningen af de varer, for hvilke varemærket er registreret)

(2020/C 54/13)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Der Grüne Punkt - Duales System Deutschland GmbH (ved Rechtsanwältin P. Goldenbaum)

Den anden part i sagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Hanf, som befuldmægtiget)

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Rets dom af 12. september 2018, Der Grüne Punkt mod EUIPO – Halston Properties (Gengivelse af en cirkel med to pile) (T-253/17, EU:T:2018:909), ophæves.

2)	Afgørelsen truffet den 20. februar 2017 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1357/2015-5) annulleres.

3)	EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler de af Grüne Punkt – Duales Ordning Deutschland GmbH afholdte omkostninger i forbindelse med såvel nærværende appelsag som sagen i første instans.

(1) EUT C 220 af 1.7.2019.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/11

Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. december 2019 – fuldbyrdelse af de europæiske arrestordrer udstedt mod JR (sag C-566/19 PPU) og YC (sag C-626/19 PPU) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d’appel og Rechtbank Amsterdam – Luxembourg og Nederlandene)

(Forenede sager C-566/19 PPU og C-626/19 PPU) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - præjudiciel hasteprocedure - politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager - europæisk arrestordre - rammeafgørelse 2002/584/RIA - artikel 6, stk. 1 - begrebet »udstedende judiciel myndighed« - kriterier - europæisk arrestordre udstedt af en medlemsstats anklagemyndighed med henblik på strafferetlig forfølgning)

(2020/C 54/14)

Processprog: fransk og nederlandsk

Den forelæggende ret

Cour d’appel og Rechtbank Amsterdam

Parter i hovedsagen

JR (C-566/19 PPU) og YC (C-626/19 PPU)

Konklusion

Artikel 6, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009 skal fortolkes således, at begrebet »udstedende judiciel myndighed« i denne bestemmelses forstand finder anvendelse på de offentlige anklagere i en medlemsstat, som varetager strafferetlig forfølgning, og som er underlagt deres overordnedes ledelse og kontrol, når deres stilling giver dem en garanti for uafhængighed, bl.a. i forhold til den udøvende magt, i forbindelse med udstedelsen af en europæisk arrestordre.

Rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, skal fortolkes således, at de krav, der er forbundet med en effektiv domstolsbeskyttelse af en person, mod hvem der er udstedt en europæisk arrestordre med henblik på strafferetlig forfølgning, er opfyldt, når betingelserne for udstedelse af denne arrestordre og navnlig spørgsmålet om, hvorvidt denne afgørelse er forholdsmæssig, i henhold til den udstedende medlemsstats lovgivning er underlagt domstolsprøvelse i denne medlemsstat.

(1) EUT C 337 af 7.10.2019

EUT C 383 af 11.11.2019

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/12

Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. december 2019 – fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre udstedt mod XD (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Amsterdam – Nederlandene)

(Sag C-625/19 PPU) (1)

(2020/C 54/15)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Amsterdam

Part i hovedsagen

Konklusion

Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009, skal fortolkes således, at de krav, der er forbundet med en effektiv domstolsbeskyttelse af en person, mod hvem der er udstedt en europæisk arrestordre med henblik på strafferetlig forfølgning, er opfyldt, når betingelserne for udstedelse af denne arrestordre og navnlig spørgsmålet om, hvorvidt denne afgørelse er forholdsmæssig, i henhold til den udstedende medlemsstats lovgivning er undergivet domstolsprøvelse i denne medlemsstat.

(1) EUT C 382 af 11.11.2019.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/13

Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. december 2019 – xx mod xx (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Amsterdam – Nederlandene)

(Sag C-627/19 PPU) (1)

(2020/C 54/16)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Amsterdam

Parter i hovedsagen

Konklusion

Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der tillægger en myndighed, der deltager i forvaltningen af retsplejen, men ikke selv er en domsmyndighed, kompetence til at udstede en europæisk arrestordre med henblik på straffuldbyrdelse, men ikke foreskriver adgang til en særskilt domstolsprøvelse af denne myndigheds afgørelse om at udstede en sådan europæisk arrestordre.

(1) EUT C 383 af 11.11.2019.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Judecătoria Sectorului 2 București (Rumænien) den 1. oktober 2019 – IO mod Impuls Leasing România IFN SA

(Sag C-725/19)

(2020/C 54/17)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Judecătoria Sectorului 2 București

Parter i hovedsagen

Sagsøger: IO

Sagsøgt: Impuls Leasing România IFN SA

Præjudicielt spørgsmål

Skal direktiv 93/13/EØF (1), henset til effektivitetsprincippet, fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning som den gældende rumænske lovgivning angående betingelserne for at tage en indsigelse mod fuldbyrdelse til følge – artikel 713, stk. 2, i Codul de procedură civilă (civilprocesloven), som ændret ved lov nr. 310/2018 – hvorefter en retsinstans i forbindelse med indsigelse mod fuldbyrdelse ikke har mulighed for hverken på forbrugerens anmodning eller af egen drift at undersøge, om vilkårene i en leasingaftale, som udgør et fuldbyrdelsesgrundlag, er urimelige, fordi loven fastsætter et almindeligt søgsmål, hvorved aftaler indgået mellem en »forbruger« og en »erhvervsdrivende« kan vurderes med henblik på at fastslå, om de indeholder urimelige kontraktvilkår i direktivets forstand?

(1) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29).

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul București (Rumænien) den 4. oktober 2019 – ITH Comercial Timișoara SRL mod Agenția Națională de Administrare Fiscală – Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice București og Agenția Națională de Administrare Fiscală – Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice București – Administrația Sector 1 a Finanțelor Publice

(Sag C-734/19)

(2020/C 54/18)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul București

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ITH Comercial Timișoara SRL

Sagsøgt: Agenția Națională de Administrare Fiscală – Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice București og Agenția Națională de Administrare Fiscală – Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice București – Administrația Sector 1 a Finanțelor Publice

Præjudicielle spørgsmål

1.1.

Muliggør eller hindrer bestemmelserne i Rådets direktiv 2006/112/EF (1) af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, især artikel 167 og 168, samt retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, princippet om forbud mod forskelsbehandling og princippet om afgiftsneutralitet, at den afgiftspligtige person fratages retten til at fradrage momsen vedrørende bestemte investeringsomkostninger, som han har afholdt med henblik på at udføre en afgiftspligtig transaktion, såfremt den planlagte investering senere opgives?

1.2.	Muliggør eller hindrer de ovennævnte bestemmelser og principper, at fradragsretten i tilfælde af opgivelse af investeringen også anfægtes under andre omstændigheder end misbrug eller svig begået af den afgiftspligtige person?

1.3.

Muliggør eller hindrer de ovennævnte bestemmelser og principper en fortolkning, ifølge hvilken de omstændigheder, hvorunder fradragsretten kan anfægtes i tilfælde af opgivelse af investeringen, omfatter

1.3.1.

den efterfølgende realisering af en risiko, som den afgiftspligtige person på tidspunktet for afholdelsen af investeringsomkostningerne var bekendt med, for manglende gennemførelse af investeringen, eksempelvis den omstændighed, at en offentlig myndighed ikke har vedtaget et byplanlægningsprojekt, som var nødvendigt for at gennemføre den omhandlede investering,

1.3.2.

ændringen af de økonomiske forudsætninger over tid, således at den planlagte investering mister den rentabilitet, som den havde, da den blev indledt?

1.4.

1.4.1.

misbrug eller svig, som kan begrunde, at fradragsretten anfægtes, formodes at foreligge eller skal bestyrkes af skattemyndighederne,

1.4.2.

misbrug eller svig kan være genstand for en simpel formodning eller skal bestyrkes ved objektive bevismidler?

1.5.

Muliggør eller hindrer bestemmelserne i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem samt de almindelige EU-retlige principper, at der i tilfælde af opgivelse af investeringen tages højde for misbrug eller svig, som kan begrunde, at fradragsretten anfægtes, såfremt den afgiftspligtige person ikke kan anvende de goder og tjenesteydelser, hvoraf han har fradraget momsen, til noget formål, og således end ikke til rent privat brug?

1.6.

Skal bestemmelserne i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem og de almindelige EU-retlige principper fortolkes således i tilfælde af opgivelse af investeringen, at omstændigheder indtruffet, efter den afgiftspligtige persons har afholdt omkostningerne – eksempelvis (i) en senere indtrådt økonomisk krise, (ii) realiseringen af en på datoen for afholdelse af investeringsomkostningerne eksisterende risiko for manglende gennemførelse af investeringen (eksempelvis den omstændighed, at en offentlig myndighed ikke har vedtaget et byplanlægningsprojekt, som er nødvendigt for at gennemføre den omhandlede investering), eller (iii) ændringen af skøn vedrørende investeringens rentabilitet – udgør konjunkturmæssige forhold, som den afgiftspligtige person ikke har indflydelse på, og som kan vurderes for at fastlægge, om han har handlet i god tro?

1.7.

Skal bestemmelserne i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, især artikel 184 og 185, samt retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, princippet om forbud mod forskelsbehandling og princippet om afgiftsneutralitet fortolkes således, at opgivelse af investeringen udgør et tilfælde, hvori moms reguleres?

Skal retten til at fradrage momsen vedrørende bestemte investeringsomkostninger, som den afgiftspligtige person har afholdt med henblik på at udføre en afgiftspligtig transaktion, med andre ord anfægtes gennem mekanismen for regulering af momsen, såfremt investeringen senere opgives?

1.8.

Muliggør eller hindrer bestemmelserne i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem en national lovgivning, ifølge hvilken retten til at fradrage momsen vedrørende opgivne investeringer udelukkende bevares under restriktive omstændigheder i to tilfælde, som identificeres med kortfattet henvisning til to domme fra Domstolen: (i) når den afgiftspligtige person på grund af omstændigheder, som han ikke har indflydelse på, aldrig har gjort brug af de nævnte goder og tjenesteydelser i forbindelse med sin økonomiske virksomhed, som fastslået af Domstolen i dommen i sag C-37/95, Belgische Staat mod Ghent Coal Terminal NV, samt (ii) i andre tilfælde, hvor erhvervelser af goder eller tjenesteydelser, med hensyn til hvilke fradragsretten er blevet udøvet, ikke anvendes i forbindelse med den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed af objektive grunde, som han ikke har indflydelse på, som fastslået af Domstolen i dommen i sag C-110/94, Intercommunale voor zeewaterontzilting (INZO) mod Den belgiske stat?

1.9.

Muliggør eller hindrer bestemmelserne i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem samt retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, at skattemyndighederne tilbagekalder tidligere rapporter over afgiftsmæssig undersøgelse eller tidligere afgørelser om administrative klager, hvori skattemyndighederne har fastlagt,

1.9.1.

at en privatperson har erhvervet goder og tjenesteydelser bestemt til at anvendes til gennemførelse af en afgiftspligtig transaktion,

1.9.2.

at et investeringsprojekt er blevet suspenderet eller opgivet på grund af en bestemt omstændighed, som den afgiftspligtige person ikke har indflydelse på?

2.1.	Muliggør eller hindrer bestemmelserne i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, især artikel 28, at mekanismen for kommissionærfunktionen også finder anvendelse uden for rammerne af en fuldmagtsaftale uden repræsentation?

2.2.

Skal bestemmelserne i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, især artikel 28, fortolkes således, at kommissionærfunktionen også finder anvendelse, når en afgiftspligtig person opfører en bygning i overensstemmelse med anmodningerne og kravene fra en anden juridisk persons virksomhed med henblik på at bevare ejendomsretten til bygningen og udleje denne bygning til denne anden juridiske person, når bygningen er afsluttet?

2.3.

Skal de ovennævnte bestemmelser fortolkes således, at byggefirmaet i den ovenfor beskrevne situation skal fakturere investeringsomkostningerne vedrørende opførelsen af bygningen til den juridiske person, til hvilken denne bygning skal udlejes, når den er afsluttet, og opkræve den tilsvarende moms fra den sidstnævnte juridiske person?

2.4.

Skal de ovennævnte bestemmelser fortolkes således, at byggefirmaet i den ovenfor beskrevne situation skal fakturere investeringsomkostningerne og opkræve den tilsvarende moms, såfremt det endeligt afbryder byggearbejderne som følge af en drastisk reduktion af den økonomiske virksomhed udøvet af den person, hvortil denne bygning ville blive udlejet, når denne reduktion skyldes den nært forestående insolvens af den sidstnævnte person?

2.5.

Skal bestemmelserne i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem og de almindelige EU-retlige principper fortolkes således, at skattemyndighederne kan omklassificere de af den afgiftspligtige person gennemførte transaktioner uden at tage højde for klausuler i aftaler indgået af den sidstnævnte person, selv om de omhandlede aftaler ikke er fiktive?

2.6.

Muliggør eller hindrer bestemmelserne i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem samt især retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, at skattemyndighederne tilbagekalder tidligere rapporter over afgiftsmæssig undersøgelse eller tidligere afgørelser om administrative klager, hvori skattemyndighederne har fastlagt, at den afgiftspligtige person har ret til at fradrage moms?

(1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006 L 347, s. 1)

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 15. oktober 2019 – Prokuratura Rejonowa w Mińsku Mazowieckim mod WB

(Sag C-748/19)

(2020/C 54/19)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Prokuratura Rejonowa w Mińsku Mazowieckim

Sagsøgt: WB

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, sammenholdt med artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, og retsstatsprincippet, der er forankret deri, samt artikel 6, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 (1), sammenholdt med 22. betragtning hertil, fortolkes således, at kravene til en effektiv domstolsbeskyttelse, herunder domstolenes uafhængighed, og de krav, der følger af uskyldsformodningen, tilsidesættes i den situation, hvor domstolen i en straffesag mod en person, der er anklaget for en straffelovovertrædelse i henhold til artikel 200, stk. 1, i kodeks karny (straffeloven) er således organiseret, at:

—

der i dommerkollegiet sidder en dommer (Sędzia Sądu Rejonowego [dommer ved regional ret] HO) som er udpeget i henhold til en individuel afgørelse truffet af justitsministeren, og denne dommer normalt er tilknyttet en domstol, der befinder sig et niveau lavere i domstolshierarkiet, uden at de kriterier, der har ligget til grund for justitsministerens afgørelse om denne udpegning er offentliggjort, og den nationale lovgivning ikke indeholder bestemmelser om adgangen til domstolsprøvelse af en sådan afgørelse, og det er muligt for justitsministeren at afskedige den udpegede dommer på et hvilket som helst tidspunkt?

Er de i det første spørgsmål nævnte bestemmelser tilsidesat i den situation, hvor parterne i en sag kan iværksætte ekstraordinær appel til prøvelse af en dom afsagt efter en retslig procedure som beskrevet i det første spørgsmål til Sąd Najwyższy (øverste domstol), hvis afgørelser ifølge national ret er endelige, og hvor national ret pålægger retsformanden for den pågældende afdeling en forpligtelse til at tildele sager i henhold til en alfabetisk liste over dommere ved denne ret og udtrykkeligt forbyder retsformanden at springe dommere over, og der ved tildelingen af sager ligeledes skal tildeles sager til en person udnævnt efter indstilling fra et kollegialt organ, såsom Krajowa Rada Sądownictwa (domstolsrådet), der sammensættes på en sådan måde, at dets medlemmer er dommere:

som udnævnes af et parlamentskammer efter votering på baggrund af en kandidatliste oprettet af et parlamentarisk udvalg efter udpegning foretaget af parlamentariske grupper eller af parlamentets kammers organ på grundlag af henstillinger fra grupper af dommere eller borgere, hvilket betyder, at kandidaterne under udvælgelsesproceduren i tre omgange skal have politikeres støtte

b)	som udgør et flertal i dette kollegiale organ, der er tilstrækkeligt til at fremsætte forslag om udnævnelse af dommere, samt andre bindende afgørelser, der kræves i henhold til national ret?

Set fra et EU-retligt synspunkt, herunder de bestemmelser og krav, der er nævnt i det første spørgsmål, hvilken virkning har en afgørelse truffet af en domstol, der er sammensat på den i det nævnte spørgsmål beskrevne måde, herunder en afgørelse, der er afsagt af Sąd Najwyższy (øverste domstol) med deltagelse af den person, som er omtalt i det andet spørgsmål?

4)	Er virkningerne af de i det tredje spørgsmål nævnte domme, henset til EU-retten, herunder bestemmelserne nævnt i det første spørgsmål, forskellige alt efter om den pågældende domstol har truffet en afgørelse, som er belastende eller diskulperende for den tiltalte?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9.3.2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager (EUT 2016, L 65, s. 1).

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 15. oktober 2019 – Prokuratura Rejonowa Warszawa-Żoliborz w Warszawie mod XA og YZ

(Sag C-749/19)

(2020/C 54/20)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Prokuratura Rejonowa Warszawa-Żoliborz w Warszawie

Sagsøgte: XA og YZ

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, sammenholdt med artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, og retsstatsprincippet, der er forankret deri, samt artikel 6, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 (1), sammenholdt med 22. betragtning hertil, fortolkes således, at kravene til en effektiv domstolsbeskyttelse, herunder domstolenes uafhængighed, og de krav, der følger af uskyldsformodningen, tilsidesættes i den situation, hvor domstolen i en straffesag mod en person, der er anklaget for en straffelovovertrædelse i henhold til artikel 280, stk. 1, i kodeks karny (straffeloven) er således organiseret, at:

—

dommerkollegiet omfatter en dommer, som er udpeget i henhold til en individuel afgørelse truffet af justitsministeren, og denne dommer normalt er tilknyttet en domstol, der befinder sig et niveau lavere i domstolshierarkiet, uden at de kriterier, der har ligget til grund for justitsministerens afgørelse om denne udpegning er offentliggjort, og den nationale lovgivning ikke indeholder bestemmelser om adgangen til domstolsprøvelse af en sådan afgørelse, og det er muligt for justitsministeren at afskedige den udpegede dommer på et hvilket som helst tidspunkt?

b)	som udgør et flertal i dette kollegiale organ, der er tilstrækkeligt til at fremsætte forslag om udnævnelse af dommere, samt andre bindende afgørelser, der kræves i henhold til national ret?

4)	Er virkningerne af de i det tredje spørgsmål nævnte domme, henset til EU-retten, herunder bestemmelserne nævnt i det første spørgsmål, forskellige alt efter om den pågældende domstol har truffet en afgørelse, som er belastende eller diskulperende for den tiltalte?

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 15. oktober 2019 – Prokuratura Rejonowa Warszawa - Wola w Warszawie mod DT

(Sag C-750/19)

(2020/C 54/21)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Prokuratura Rejonowa Warszawa - Wola w Warszawie

Sagsøgt: DT

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, sammenholdt med artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, og retsstatsprincippet, der er forankret deri, samt artikel 6, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 (1), sammenholdt med 22. betragtning hertil, fortolkes således, at kravene til en effektiv domstolsbeskyttelse, herunder domstolenes uafhængighed, og de krav, der følger af uskyldsformodningen, tilsidesættes i den situation, hvor domstolen i en straffesag mod en person, der er anklaget for en lovovertrædelse i henhold til artikel 62, stk. 2, kodeksu karnego skarbowego (lov om straf i skatteretlige sager) er således organiseret, at:

—

b)	som udgør et flertal i dette kollegiale organ, der er tilstrækkeligt til at fremsætte forslag om udnævnelse af dommere, samt andre bindende afgørelser, der kræves i henhold til national ret?

4)	Er virkningerne af de i det tredje spørgsmål nævnte domme, henset til EU-retten, herunder bestemmelserne nævnt i det første spørgsmål, forskellige alt efter om den pågældende domstol har truffet en afgørelse, som er belastende eller diskulperende for den tiltalte?

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 15. oktober 2019 – Prokuratura Rejonowa w Pruszkowie mod ZY

(Sag C-751/19)

(2020/C 54/22)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Prokuratura Rejonowa w Pruszkowie

Sagsøgt: ZY

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, sammenholdt med artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, og retsstatsprincippet, der er forankret deri, samt artikel 6, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 (1), sammenholdt med 22. betragtning hertil, fortolkes således, at kravene til en effektiv domstolsbeskyttelse, herunder domstolenes uafhængighed, og de krav, der følger af uskyldsformodningen, tilsidesættes i den situation, hvor domstolen i en straffesag mod en person vedrørende dennes ansøgning om afsigelse af en samlet dom er således organiseret, at:

—

b)	som udgør et flertal i dette kollegiale organ, der er tilstrækkeligt til at fremsætte forslag om udnævnelse af dommere, samt andre bindende afgørelser, der kræves i henhold til national ret?

4)	Er virkningerne af de i det tredje spørgsmål nævnte domme, henset til EU-retten, herunder bestemmelserne nævnt i det første spørgsmål, forskellige alt efter om den pågældende domstol har truffet en afgørelse, som er belastende eller diskulperende for den tiltalte?

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/22

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 15. oktober 2019 – Prokuratura Rejonowa Warszawa - Ursynów w Warszawie mod AX

(Sag C-752/19)

(2020/C 54/23)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Prokuratura Rejonowa Warszawa - Ursynów w Warszawie

Sagsøgt: AX

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, sammenholdt med artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, og retsstatsprincippet, der er forankret deri, samt artikel 6, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 (1), sammenholdt med 22. betragtning hertil, fortolkes således, at kravene til en effektiv domstolsbeskyttelse, herunder domstolenes uafhængighed, og de krav, der følger af uskyldsformodningen, tilsidesættes i den situation, hvor domstolen i en straffesag mod en person, der er anklaget for en straffelovovertrædelse i henhold til artikel 177, stk. 1, i kodeks karny (straffeloven) er således organiseret, at:

—

der i dommerkollegiet sidder en dommer, som er udpeget i henhold til en individuel afgørelse truffet af justitsministeren, og denne dommer normalt er tilknyttet en domstol, der befinder sig et niveau lavere i domstolshierarkiet, uden at de kriterier, der har ligget til grund for justitsministerens afgørelse om denne udpegning er offentliggjort, og den nationale lovgivning ikke indeholder bestemmelser om adgangen til domstolsprøvelse af en sådan afgørelse, og det er muligt for justitsministeren at afskedige den udpegede dommer på et hvilket som helst tidspunkt?

b)	som udgør et flertal i dette kollegiale organ, der er tilstrækkeligt til at fremsætte forslag om udnævnelse af dommere, samt andre bindende afgørelser, der kræves i henhold til national ret?

4)	Er virkningerne af de i det tredje spørgsmål nævnte domme, henset til EU-retten, herunder bestemmelserne nævnt i det første spørgsmål, forskellige alt efter om den pågældende domstol har truffet en afgørelse, som er belastende eller diskulperende for den tiltalte?

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 15. oktober 2019 – Prokuratura Rejonowa Warszawa – Wola w Warszawie mod BV

(Sag C-753/19)

(2020/C 54/24)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Prokuratura Rejonowa Warszawa – Wola w Warszawie

Sagsøgt: BV

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, sammenholdt med artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, og retsstatsprincippet, der er forankret deri, samt artikel 6, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 (1), sammenholdt med 22. betragtning hertil, fortolkes således, at kravene til en effektiv domstolsbeskyttelse, herunder domstolenes uafhængighed, og de krav, der følger af uskyldsformodningen, tilsidesættes i den situation, hvor domstolen i en straffesag mod en person vedrørende den pågældendes ansøgning om afsigelse af en samlet dom er således organiseret, at:

—

b)	som udgør et flertal i dette kollegiale organ, der er tilstrækkeligt til at fremsætte forslag om udnævnelse af dommere, samt andre bindende afgørelser, der kræves i henhold til national ret?

4)	Er virkningerne af de i det tredje spørgsmål nævnte domme, henset til EU-retten, herunder bestemmelserne nævnt i det første spørgsmål, forskellige alt efter om den pågældende domstol har truffet en afgørelse, som er belastende eller diskulperende for den tiltalte?

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/24

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 15. oktober 2019 – Prokuratura Rejonowa Warszawa – Wola w Warszawie mod CU

(Sag C-754/19)

(2020/C 54/25)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Prokuratura Rejonowa Warszawa – Wola w Warszawie

Sagsøgt: CU

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, sammenholdt med artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, og retsstatsprincippet, der er forankret deri, samt artikel 6, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 (1), sammenholdt med 22. betragtning hertil, fortolkes således, at kravene til en effektiv domstolsbeskyttelse, herunder domstolenes uafhængighed, og de krav, der følger af uskyldsformodningen, tilsidesættes i den situation, hvor domstolen i en straffesag mod en person, der er anklaget for en straffelovovertrædelse i henhold til artikel 296, stk. 2, i kodeks karny (straffeloven) er således organiseret, at:

—

b)	som udgør et flertal i dette kollegiale organ, der er tilstrækkeligt til at fremsætte forslag om udnævnelse af dommere, samt andre bindende afgørelser, der kræves i henhold til national ret?

4)	Er virkningerne af de i det tredje spørgsmål nævnte domme, henset til EU-retten, herunder bestemmelserne nævnt i det første spørgsmål, forskellige alt efter om den pågældende domstol har truffet en afgørelse, som er belastende eller diskulperende for den tiltalte?

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Apelacyjny w Krakowie (Polen) den 18. oktober 2019 – D.S. mod S.P., A.P., D.K. og Sz. w K.

(Sag C-763/19)

(2020/C 54/26)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Apelacyjny w Krakowie

Parter i hovedsagen

Appellant: D.S.

Indstævnte: S.P., A.P., D.K. og Sz. w K.

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2, artikel 4, stk. 3, og artikel 6, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, fortolkes således, at en dommer ikke kan anses som en uafhængig dommer i EU-rettens forstand, hvis vedkommende blev udpeget til stillingen som dommer i henhold til en procedure, der er i åbenbar modstrid med medlemsstatens regler om udnævnelse af dommere, navnlig fordi denne person blev indstillet til dommerembedet af et nationalt organ, hvis uafhængighed fra den lovgivende og udøvende magt og upartiskhed ikke er sikret, fordi domstolskontrol med lovligheden af nomineringsproceduren systematisk er blevet udelukket, og fordi denne person blev udnævnt til dommer, selv om domstolsrådets (Krajowa Rada Sądownictwa) beslutning og indstilling til udnævnelser til dommerembedet forinden var blevet påklaget til en kompetent national ret (Naczelny Sąd Administracyjny) (den øverste domstol i forvaltningsretlige sager), og selv om gennemførelsen af denne beslutning var blevet indstillet i overensstemmelse med den nationale lovgivning, og selv om den sag, der blev anlagt ved den kompetente nationale ret (Naczelny Sąd Administracyjny) (den øverste domstol i forvaltningsretlige sager), ikke var afsluttet før udnævnelsesbeslutningen blev vedtaget?

—	og at der i forbindelse dermed ikke er tale om en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov i EU-rettens forstand, hvis domstolens sammensætning omfatter personer, der er udnævnt under de ovennævnte omstændigheder?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2, artikel 4, stk. 3, og artikel 6 stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, så fortolkes således, at en afgørelse, der er truffet af en dommer og en ret i sidste instans, der er udnævnt og etableret på den i punkt 1 beskrevne måde, ikke er en afgørelse i retlig forstand (en ikke-eksisterende dom) i henhold til EU-rettens bestemmelser, og at en almindelig domstol, som opfylder de krav, der i henhold til EU-rettens bestemmelser stilles til en domstol, kan foretage en efterprøvelse i denne henseende?

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Apelacyjny w Krakowie (Polen) den 18. oktober 2019 – C. S.A. mod Kurator i konkursboet I.T.

(Sag C-764/19)

(2020/C 54/27)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Apelacyjny w Krakowie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: C. S.A.

Sagsøgt: Kurator i konkursboet I.T.

Præjudicielle spørgsmål

—	og at der i forbindelse dermed ikke er tale om en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov i EU-rettens forstand, hvis domstolens sammensætning omfatter personer, der er udnævnt under de ovennævnte omstændigheder?

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/27

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Apelacyjny w Krakowie (Polen) den 18. oktober 2019 – M.Ś. og I.Ś. mod R.B.P. Spółka Akcyjna

(Sag C-765/19)

(2020/C 54/28)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Apelacyjny w Krakowie

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: M.Ś. og I.Ś.

Sagsøgt: R.B.P. Spółka Akcyjna

Præjudicielle spørgsmål

—	og at der i forbindelse dermed ikke er tale om en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov i EU-rettens forstand, hvis domstolens sammensætning omfatter personer, der er udnævnt under de ovennævnte omstændigheder?

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/28

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Brașov (Rumænien) den 24. oktober 2019 – straffesag mod mod LG og MH

(Sag C-790/19)

(2020/C 54/29)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Brașov

Parter i hovedsagen

LG og MH

Præjudicielt spørgsmål

Skal den omhandlede tekst i henhold til artikel 1, stk. 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (1) fortolkes således, at den person, der foretager den materielle handling, som udgør lovovertrædelsen hvidvask, altid er en anden person end den, der begår den oprindelige lovovertrædelse (den forudgående lovovertrædelse, hvorfra de hvidvaskede penge stammer)?

(1) EUT 2015, L 141, s. 73.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/28

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Înalta Curte de Casație și Justiție (Rumænien) den 4. november 2019 – straffesag mod FQ, GP, HO, IN og JM

(Sag C-811/19)

(2020/C 54/30)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Înalta Curte de Casație și Justiție

Tiltalte

FQ, GP, HO, IN og JM

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 325, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 58 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (1), artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (2), udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser fra den 26. juni 1995, fortolkes således, at de er til hinder for, at et organ, der ikke er en del af det ordinære domstolssystem, Curtea Constituțională a României (forfatningsdomstol, Rumænien), træffer afgørelse om en processuel formalitetsindsigelse vedrørende den eventuelt ulovlige sammensætningen af et dommerkollegium med henvisning til princippet om dommernes specialisering ved Înalta Curte de Casație și Justiție (kassationsdomstol, Rumænien) (hvilket princip ikke er fastsat i den rumænske forfatning), og som forpligter en retsinstans til at hjemvise sager, som befinder sig på stadiet for appel (devolutiv), til fornyet behandling i første instans ved den samme ret?

Skal artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de er til hinder for, at et organ, der ikke er en del af det ordinære domstolssystem, erklærer sammensætningen af dommerkollegiet ved en afdeling ved den øverste retsinstans (et dommerkollegium bestående af siddende dommere, der på tidspunktet for deres udpegning til afdelingen for straffesager ved den øverste retsinstans bl.a. opfyldte kravet om specialisering) for ulovlig?

Skal princippet om EU-rettens forrang fortolkes således, at den giver en national domstol mulighed for at undlade at anvende en afgørelse, hvorved forfatningsdomstolen har fortolket en trinlavere bestemmelse end forfatningen, som vedrører sammensætningen af afdelingerne ved Înalta Curte de Casație și Justiție (kassationsdomstolen) og er indeholdt i den nationale lov om forebyggelse, efterforskning og sanktionering af korruption, som en retsinstans har fortolket ensartet i samme retning i 16 år?

4.	Skal artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at princippet om adgang til effektive retsmidler omfatter dommeres specialisering og oprettelsen af specialiserede dommerkollegier ved den øverste retsinstans?

(1) EUT 2015, L 141, s. 73.

(2) EUT 2017, L 198, s. 29.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Alba Iulia (Rumænien) den 5. november 2019 – Flavourstream SRL mod Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Brașov og Agenția Națională de Administrare Fiscală - Direcția Generală a Vămilor - Direcția Regională Vamală Brașov - Biroul Vamal de Interior Sibiu

(Sag C-822/19)

(2020/C 54/31)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Alba Iulia

Parter i hovedsagen

Appellanter, sagsøgte i første instans: Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Brașov og Agenția Națională de Administrare Fiscală - Direcția Generală a Vămilor - Direcția Regională Vamală Brașov - Biroul Vamal de Interior Sibiu

Indstævnt, sagsøger i første instans: Flavourstream SRL

Præjudicielt spørgsmål

Skal nomenklaturen, der er opført som bilag I til forordning nr. 2658/87, som ændret ved gennemførelsesforordning 2016/1821 (1), fortolkes således, at produktet »AURIC GMO FREE«, som er genstand for den foreliggende tvist, skal tariferes i KN-underposition 17 029 095 eller KN-underposition 29 124 900?

(1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1821 af 6.10.2016 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT 2016, L 294, s. 1).

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/30

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Vicenza (Italien) den 15. november 2019 – AV mod Ministero della Giustizia og Den Italienske Republik

(Sag C-834/19)

(2020/C 54/32)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Vicenza

Parter i hovedsagen

Sagsøger: AV

Sagsøgte: Ministero della Giustizia og Den Italienske Republik

Præjudicielt spørgsmål

Er en national praksis, hvorefter en honorær byretsdommer (Giudice Onorario di Tribunale, GOT), som arbejder under de [neden]for beskrevne vilkår, der er kendetegnende for udførelsen af sagsøgerens hverv, udelukkes fra begrebet »deltidsansat« i § 2 i den rammeaftale, som findes i bilaget til direktiv 97/81/EF (1), og fra begrebet »en person med tidsbegrænset ansættelse« i § 2 i den rammeaftale, som findes i bilaget til direktiv 1999/70/EF (2), til hinder for den effektive virkning af direktiv 97/81/EF og 1999/70/EF?

(1) Rådets direktiv 97/81/EF af 15.12.1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS (EFT 1998, L 14, s. 9).

(2) Rådets direktiv 1999/70/EF af 28.7.1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT 1999, L 175, s. 43).

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/31

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa – CAAD) (Portugal) den 19. november 2019 – Super Bock Bebidas S.A. mod Autoridade Tributária e Aduaneira

(Sag C-837/19)

(2020/C 54/33)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa – CAAD)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Super Bock Bebidas S.A.

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira

Præjudicielle spørgsmål

Tillader artikel 17, stk. 6, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv (1) af 17. maj 1977 (ved at fastslå, at medlemsstaterne »kan opretholde alle de undtagelser, som på tidspunktet for dette direktivs ikrafttræden var gældende i henhold til deres nationale lovgivning«), at en ny medlemsstat på datoen for dens tiltrædelse indfører undtagelser fra retten til fradrag for moms i den nationale lovgivning?

Har artikel 17, stk. 6, andet afsnit, i sjette direktiv samme anvendelsesområde som artikel 176, andet afsnit, i Rådets direktiv 2006/112/EF (2) af 28. november 2006 (ved at fastslå, at de medlemsstater, som er tiltrådt Fællesskabet efter den 1. januar 1979, kan opretholde alle de undtagelser, som var gældende i henhold til deres nationale lovgivning på datoen for deres tiltrædelse), for så vidt angår den relevante dato for afgørelsen af, hvilke »undtagelser, som var gældende i henhold til deres nationale lovgivning« der kan opretholdes?

Såfremt Portugal i henhold til sjette direktiv kan opretholde alle de undtagelser, som var gældende i henhold til deres nationale lovgivning pr. 1. januar 1989, hvilket er datoen for sjette direktivs ikrafttræden i Portugal, blev denne mulighed da ændret ved direktiv 2006/112/EF, som angiver tiltrædelsesdatoen (1.1.1986) som den relevante dato?

Er artikel 176, andet afsnit, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 til hinder for ikrafttræden, på datoen for Portugals tiltrædelse af de Europæiske Fællesskaber, af regler (som dem, der er indeholdt i artikel 21, stk. 1, i Código del impuesto sobre el valor añadido (lov om merværdiafgift), som fastsætter undtagelser fra retten til fradrag for afgiften i forbindelse med visse udgifter (herunder udgifter til indkvartering, mad, drikkevarer, leje af køretøjer, brændstof og vejafgift), såfremt de nævnte regler allerede var blevet offentliggjort, og oprindeligt var tiltænkt at skulle træde i kraft før tiltrædelsen, men var blevet udsat til datoen for tiltrædelsen?

Skal artikel 168, litra a), i direktiv 2006/112 og neutralitetsprincippet fortolkes på en sådan måde, at de er til hinder for, at der i en national lovgivning i en medlemsstat opretholdes regler om undtagelser fra retten til fradrag (som dem, der er indeholdt i artikel 21, stk. 1, i Código del IVA (momsloven) i forbindelse med udgifter til indkvartering, mad, drikkevarer, leje af køretøjer, brændstof og vejafgift), som finder anvendelse, selv når det er godtgjort, at de erhvervede varer og tjenesteydelser blev anvendt i forbindelse med en afgiftspligtig persons afgiftspligtige transaktioner?

Er artikel 176 i direktiv 2006/112 og proportionalitetsprincippet til hinder for, at undtagelser fra retten til fradrag, som ikke er foreskrevet i det nævnte direktiv, men som medlemsstaterne kan opretholde i henhold til andet afsnit i den nævnte artikel, finder anvendelse, når det er godtgjort, at de omhandlede udgifter er af streng erhvervsmæssig karakter, og at varerne og tjenesteydelserne blev anvendt i forbindelse med en afgiftspligtig persons afgiftspligtige transaktioner?

(1) Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT 1977, L 145, s. 1).

(2) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/32

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Superior de Justicia de Cataluña (Spanien) den 20. november 2019 – Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS) mod BT

(Sag C-843/19)

(2020/C 54/34)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia de Cataluña

Parter i hovedsagen

Appellant: Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS)

Indstævnt: BT

Præjudicielt spørgsmål

Er fællesskabsretten til hinder for en national bestemmelse som artikel 208 stk. 1, litra c), i Ley General de la Seguridad Social (den almindelige lov om social sikring) af 2015, som bestemmer, at for alle, der er omfattet af den almindelige sociale sikringsordning, skal den pension, der skal udbetales, og som beregnes i henhold til den almindelige sociale sikringsordning uden minimumstillæg, mindst svare til minimumspensionen, for at de kan opnå førtidspension efter eget ønske, for så vidt som den indirekte forskelsbehandler kvinder, som er omfattet af den almindelige sociale sikringsordning, eftersom ordningen i langt højere grad berører kvinder end mænd?

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/32

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal d’arrondissement (Luxembourg) den 21. november 2019 – EQ mod Administration de l'Enregistrement, des Domaines et de la TVA

(Sag C-846/19)

(2020/C 54/35)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal d’arrondissement

Parter i hovedsagen

Sagsøger: EQ

Sagsøgt: Administration de l’Enregistrement, des Domaines et de la TVA

Præjudicielle spørgsmål

Skal begrebet økonomisk virksomhed i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF (1) fortolkes således, at det omfatter eller udelukker ydelser, der leveres inden for rammerne af en trepartsrelation, hvor tjenesteyderen udpeges til at levere tjenesteydelserne af en enhed, som ikke er ydelsesmodtageren?

2)	Besvares det første spørgsmål forskelligt afhængigt af, om tjenesteydelserne leveres inden for rammerne af en opgave, som overdrages af en uafhængig retslig myndighed?

3)	Besvares det første spørgsmål forskelligt afhængigt af, om tjenesteyderens godtgørelse betales af ydelsesmodtageren eller afholdes af staten, hvorunder den enhed, der har udpeget tjenesteyderen til at levere ydelserne, henhører?

Skal begrebet økonomisk virksomhed i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF fortolkes således, at det omfatter eller udelukker levering af ydelser, når tjenesteyderens godtgørelse ikke er obligatorisk efter loven, og når godtgørelsens størrelse, når den tildeles, a) afhænger af en vurdering fra sag til sag, og b) altid afhænger af den økonomiske situation for modtageren af tjenesteydelserne, og c) baseres på et fast beløb, en andel af modtagerens indtægter eller de leverede ydelser.

Skal begrebet »levering af ydelser og varer med nær tilknytning til social bistand og social sikring« i artikel 132, stk. 1, litra g), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem fortolkes således, at det omfatter eller udelukker ydelser, der leveres inden for rammerne af en ordning til beskyttelse af voksne, som er indført ved lov, og som er underlagt en uafhængig retslig myndigheds kontrol?

Skal begrebet »organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter« i artikel 132, stk. 1, litra g), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem med henblik på anerkendelse af organets almennyttige karakter fortolkes således, at det fastsætter visse krav til tjenesteyderens driftsform, eller til tjenesteyderens virksomheds uegennyttige formål eller formål med gevinst for øje, eller mere generelt således, at det ved hjælp af andre kriterier eller betingelser begrænser anvendelsesområdet for den i artikel 132, stk. 1, litra g), omhandlede fritagelse, eller er alene udførelsen af ydelser med »tilknytning til social bistand og social sikring« tilstrækkelig til at give det pågældende organ en almennyttig karakter?

Skal begrebet »organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter« i artikel 132, stk. 1, litra g), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem fortolkes således, at der kræves en anerkendelsesprocedure, der tager udgangspunkt i en på forhånd fastsat procedure og på forhånd fastsatte kriterier, eller kan der foretages en ad hoc-anerkendelse fra sag til sag, i givet fald af en retslig myndighed?

Tillader princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, således som det er fortolket af Den Europæiske Unions Domstol, at den myndighed, der er ansvarlig for opkrævning af moms, kræver af en momspligtig person, at denne betaler moms af økonomiske transaktioner, der er foretaget i en periode, som er afsluttet på tidspunktet for myndighedens vedtagelse af skatteafgørelsen, efter at denne myndighed i en lang periode, forud for denne periode, har accepteret momsangivelser fra den pågældende afgiftspligtige person, der ikke inkluderer økonomiske transaktioner af samme art i de afgiftspligtige transaktioner? Er denne mulighed for den myndighed, der er ansvarlig for opkrævning af moms, underlagt nogen betingelser?

(1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/33

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Social no 26 de Barcelona (Spanien) den 26. november 2019 – LJ mod INSS (Instituto Nacional de la Seguridad Social)

(Sag C-861/19)

(2020/C 54/36)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Social no 26 de Barcelona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: LJ

Sagsøgt: INSS (Instituto Nacional de la Seguridad Social)

Præjudicielle spørgsmål

Kan det moderskabstillæg, der er fastsat i artikel 60 i lov om social sikring, som ændret ved kongeligt lovdekret nr. 8/2015, anses for en positiv særbehandling eller særforanstaltning, der sigter mod at opnå materiel ligestilling mellem kvinder og mænd i henhold til artikel 157, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde?

2)	Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, er den tidsmæssige begrænsning til pensioner, der er tildelt efter den 1. januar 2016 i henhold til den afsluttende bestemmelse i kongeligt lovdekret nr. 8/2015, da i strid med proportionalitetsprincippet, som enhver særbehandling er underlagt?

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/34

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal d’instance de Rennes (Frankrig) den 27. november 2019 – Caisse de Crédit Mutuel Le Mans Pontlieue mod OG

(Sag C-865/19)

(2020/C 54/37)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal d’instance de Rennes

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Caisse de Crédit Mutuel Le Mans Pontlieue

Sagsøgt: OG

Præjudicielt spørgsmål

Betyder den regel, der følger af direktiv 98/7/EF af 16. februar 1998 (1), af direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 (2) og af direktiv 2014/17/EF af 4. februar 2014 (3), hvorefter »[b]eregningens resultat angives med mindst én decimals nøjagtighed. Hvis næste decimal er 5 eller derover, forhøjes den bestemmende decimal med én«, at årlige omkostninger i procent, der er oplyst til 5,363%, kan anses for at være korrekt, selv om de reelle årlige omkostninger i procent for en forbrugerkredit er på 5,364511%?

(1) Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/7/EF af 16.2.1998 om ændring af direktiv 87/102/EØF, om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (EFT 1998, L 101, s. 17).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.4.2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT 2008, L 133, s. 66).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/ЕU af 4.2.2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT 2014, L 60, s. 34).

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/35

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione (Italien) den 26. november 2019 – Prefettura Ufficio territoriale del governo di Firenze mod MI

(Sag C-870/19)

(2020/C 54/38)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Prefettura Ufficio territoriale del governo di Firenze

Sagsøgt: MI

Præjudicielt spørgsmål

Kan artikel 15, [stk. 7, i forordning nr. 3821/85 (1)] fortolkes således, at den for så vidt angår føreren af et køretøj foreskriver en enkelt samlet adfærd, med den konsekvens, at føreren ved manglende overholdelse heraf begår en enkelt overtrædelse og skal pålægges en enkelt sanktion, eller kan den nævnte artikel – ved anvendelse af strafkumulation – føre til lige så mange overtrædelser og sanktioner som antallet af dage, for hvilke fartskriverens diagramark for det fastsatte tidsrum (»den pågældende dag og de forudgående 28 dage«) ikke er blevet forevist?

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20.12.1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport (EFT 1985, L 370, s. 8).

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/35

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione (Italien) den 26. november 2019 – Prefettura Ufficio territoriale del governo di Firenze mod TB

(Sag C-871/19)

(2020/C 54/39)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Prefettura Ufficio territoriale del governo di Firenze

Sagsøgt: TB

Præjudicielt spørgsmål

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20.12.1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport (EFT 1985, L 370, s. 8).

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/36

Appel iværksat den 29. november 2019 af PlasticsEurope til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 20. september 2019 i sag T-636/17, PlasticsEurope mod ECHA

(Sag C-876/19 P)

(2020/C 54/40)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: PlasticsEurope (ved advokaterne R. Cana, E. Mullier og F. Mattioli)

De andre parter i appelsagen: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Den Franske Republik og ClientEarth

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom i sag T-636/17 ophæves.

—	ECHA’s administrerende direktørs afgørelse ED/30/2017 af 6. juli 2017 annulleres.

—	Subsidiært hjemvises sagen til Retten, med henblik på at denne træffer afgørelse om annullationspåstanden.

—	ECHA tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat følgende anbringender:

A.	Retten begik en retlig fejl, idet den anlagde en ukorrekt fortolkning af REACH-forordningen (1), og idet den fandt, at ECHA ikke skal påvise, at der foreligger videnskabelig dokumentation for sandsynlige alvorlige virkninger i henhold til REACH-forordningens artikel 57, litra f).

Retten begik en retlig fejl ved bedømmelsen af de beviser, der forelå for den, og ved vurderingen af de faktiske omstændigheder, som disse beviser støttede. Retten begik navnlig en fejl, da den konkluderede, at ECHA havde påvist, at der forelå »sandsynlige« alvorlige virkninger, da den ikke vurderede, om ECHA faktisk havde evalueret oplysningerne om, hvorvidt virkningerne var problematiske i samme grad, men i stedet fejlagtigt henholdt sig til ECHA’s forsikring om, at dette kriterium var opfyldt, da den forkastede appellantens anbringende om relevansen af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) konklusioner vedrørende sagen, da den konkluderede, at EFSA’s konklusioner underbyggede og var i overensstemmelse med ECHA’s afgørelse, og da den foretog en urigtig gengivelse af de beviser, som parterne havde fremlagt.

C.	Retten tilsidesatte ligebehandlingsprincippet ved at behandle appellanten mindre gunstigt end ECHA.

D.	Retten begik en retlig fejl, idet den anlagde en ukorrekt fortolkning af REACH-forordningens artikel 2, stk. 8, litra b), og tilsidesatte sin begrundelsespligt ved ikke at behandle appellantens yderligere argumenter vedrørende mellemprodukter.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18.12.2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT 2006, L 396, s. 1, berigtigelse i EUT 2007, L 136, s. 3).

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/37

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 2. december 2019 – FORMAT Urządzenia i Montaże Przemysłowe mod Zakład Ubezpieczeń Społecznych I Oddział w Warszawie

(Sag C-879/19)

(2020/C 54/41)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Parter i hovedsagen

Appellant: FORMAT Urządzenia i Montaże Przemysłowe

Appelindstævnt: Zakład Ubezpieczeń Społecznych I Oddział w Warszawie

Præjudicielt spørgsmål

Skal begrebet en person, der normalt har lønnet beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område som omhandlet i artikel 14, stk. 2, første punktum, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 (1) af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1992/2006 (2) af 18. december 2006 fortolkes således, at det også omfatter en person, der inden for den periode og de rammer, som er dækket af en og samme arbejdskontrakt indgået med en enkelt arbejdsgiver, udfører arbejde på mindst to medlemsstaters områder, som ikke udføres samtidigt eller parallelt, men under umiddelbart på hinanden følgende perioder af flere måneders varighed?

(1) EFT 1997, L 28, s. 1.

(2) EUT 2006, L 392, s. 1.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/38

Appel iværksat den 3. december 2019 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 24. september 2019 i sag T-586/14 RENV, Xinyi PV Products (Anhui) Holdings mod Kommissionen

(Sag C-884/19 P)

(2020/C 54/42)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn, A. Demeneix og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Xinyi PV Products (Anhui) Holdings Ltd og GMB Glasmanufaktur Brandenburg GmbH

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 24. september 2019 i sag T-586/14 RENV, Xinyi PV Products (Anhui) Holdings Ltd mod Kommissionen, ophæves.

—	Det første anbringende i stævningen i første instans forkastes som retligt ugrundet.

—	Sagen hjemvises til Retten til fornyet prøvelse med hensyn til det andet til det fjerde anbringende i stævningen i første instans.

—	Afgørelsen om sagsomkostningerne og omkostninger vedrørende tidligere sager, dvs. dem, der førte til den oprindelige dom, appelsagen og dommen, udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Kommissionen har fremsat tre appelanbringender.

For det første foreligger der en fejl i dommens præmis 55-61. Retten foretog deri en fejlagtig fortolkning af både artikel 2, stk. 7, litra b), og tredje led af artikel 2, stk. 7, litra c) i grundforordningen (1). Retten indfortolkede i disse bestemmelser et krav om, at markedsøkonomisk behandling kun kan nægtes, såfremt Kommissionen finder, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 1-6 på det selskab, der anmoder om markedsøkonomisk behandling, vil kunne medføre kunstige resultater. Med andre ord må bedømmelsen godtgøre den præcise virkning af den fordrejning, der er konstateret i selskabets regnskaber. Denne pligt til at godtgøre indvirkningen af fordrejningen på priser, omkostninger og inputs fremgår kun af første led af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), hvor dette krav specifikt er nævnt. I sagen Rådet mod ZhejiangXinan Chemical Industrial Group støttede Retten det pågældende krav på denne specifikke ordlyd. Der er ikke grundlag for at udvide denne argumentation analogt til at omfatte alle de fem kriterier for markedsøkonomisk behandling, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

For det andet foreligger der en lang række fejl i dommens præmis 62-73. For det første udgør kapitalomkostninger en produktionsfaktor fuldstændig som lønomkostninger. De to støtteordninger har således en direkte forbindelse til produktionsomkostningerne. For det andet undlod Retten at tage hensyn til Kommissionens bedømmelse af indvirkningen af de to støtteordninger på sagsøgeren i første instans, både vedrørende identifikationen af den relevante periode og det samlede modtagne beløb. I stedet erstattede den Kommissionens økonomiske bedømmelse med sin egen.

For det tredje er dommen behæftet med processuelle fejl. Sagsøgeren i første instans anfægtede ikke Kommissionens fortolkning af det tredje led af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), men kun Kommissionens anvendelse af bestemmelsen på de faktiske omstændigheder. Retten traf således afgørelse ultra vires. Dertil kommer, at Retten ikke gav Kommissionen nogen mulighed for at fremlægge sit syn på den nye fortolkning af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), der blev foretaget i dommen og tilsidesatte herved Kommissionens ret til at blive hørt.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.11.2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT 2009 L 343, s. 51).

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/39

Appel iværksat den 4. december 2019 af Fortischem a.s. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 24. september 2019 i sag T-121/15, Fortischem mod Kommissionen

(Sag C-890/19 P)

(2020/C 54/43)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Fortischem a.s. (ved Rechtsanwalt C. Arhold og avocats P. Hodál og M. Staroň)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og AlzChem AG, tidligere AlzChem Trostberg GmbH, tidligere AlzChem Hart GmbH

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—	Den omtvistede afgørelses (1) artikel 1 og 3-5 annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Første appelanbringende: Retten begik en retlig fejl, idet den foretog en urigtig fortolkning og en urigtig anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, artikel 108, stk. 2, TEUF og artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 (2) ved at fastslå, at tilbagesøgningsafgørelsen i en sag som denne kunne udstrækkes til appellanten, selv om appellanten havde betalt en markedspris for støttemodtagerens aktiver.

Andet appelanbringende: Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at Kommissionen ikke havde bevisbyrden med hensyn til, om støtten var blevet overført til appellanten ved et salg af aktiverne til under markedspris.

Tredje appelanbringende: Retten begik en retlig fejl eller fordrejede de faktiske omstændigheder ved at se bort fra flere (næsten uigendrivelige) formodninger for, at der blev betalt en markedspris for aktiverne.

Fjerde appelanbringende: Retten begik en retlig fejl ved at fejlfortolke begrebet vedrørende kriterierne om »transaktionens anvendelsesområde« og »transaktionens økonomiske følgerigtighed« med henblik på godtgørelsen af økonomisk kontinuitet.

Femte appelanbringende: Retten begik en retlig fejl ved at acceptere, at Kommissionen kunne nå til den konklusion, at der forelå økonomisk kontinuitet på grundlag af kun to af de opstillede kriterier, idet alle de øvrige kriterier talte imod økonomisk kontinuitet.

Sjette appelanbringende: Retten begik en retlig fejl, idet den foretog en urigtig fortolkning og en urigtig anvendelse af den relevante retlige bestemmelse, som forbød kollektive afskedigelser, samt en urigtig retlig kvalificering af de faktiske omstændigheder ved at fastslå, at forbuddet mod kollektive afskedigelser udgjorde en fordel for NCHZ i stedet for en konkret ulempe i form af forøgede omkostninger, og ved ikke at reducere det hævdede statsstøttebeløb med et beløb svarende til de forøgede omkostninger.

Syvende appelanbringende: Retten begik en retlig fejl ved at erstatte begrundelsen i den omtvistede afgørelse med sin egen begrundelse, idet Kommissionen ikke fremførte nogen argumenter eller redegørelser for, hvorledes forbuddet mod kollektive afskedigelser udgjorde en fordel for NCHZ.

(1) Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1826 af 15.10.2014 i statsstøttesag SA.33797 (2013/C) (ex 2013/NN) (ex 2011/CP) om Slovakiets støtte til NCHZ (EUT 2015, L 269, s. 71).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT 1999, L 83, s. 1).

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/40

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Wojewódzki Sąd Administracyjny w Gliwicach (Polen) den 4. december 2019 – A. mod Dyrektor Krajowej Informacji Skarbowej

(Sag C-895/19)

(2020/C 54/44)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Wojewódzki Sąd Administracyjny w Gliwicach

Parter i hovedsagen

Sagsøger: A.

Sagsøgt: Dyrektor Krajowej Informacji Skarbowej

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 167 sammenholdt med artikel 178 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1) fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, som gør udøvelsen af retten til at fradrage indgående moms i samme afgiftsperiode, som den periode, hvori afgiften skal betales for transaktioner, der udgør erhvervelse af varer inden for Fællesskabet, betinget af, at den skyldige afgift for sådanne erhvervelser angives i en tilsvarende afgiftserklæring, som skal indgives inden for en bestemt frist (i Polen tre måneder) efter afslutningen af den måned, hvori afgiftspligten opstod for de erhvervede varer og tjenesteydelser?

(1) EUT 2006, L 347, s. 1.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/41

Appel iværksat den 4. december 2019 af Irland til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Udvidede Afdeling) den 24. september 2019 i forenede sager T-755/15 og T-759/15, Luxembourg og Fiat Chrysler Finance Europe mod Kommissionen

(Sag C-898/19 P)

(2020/C 54/45)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Irland (ved M. Browne, A. Joyce, J. Quaney og P. Gallagher SC, som befuldmægtigede, samt S. Kingston og B. Doherty, BL)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Fiat Chrysler Finance Europe og Storhertugdømmet Luxembourg

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom af 24. september 2019 i de forenede sager T-755/15 og T-759/15, Luxembourg og Fiat Chrysler Finance Europe mod Kommissionen, ophæves.

—	Kommissionens afgørelse (1) af 21. oktober 2015 annulleres, og

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Første anbringende: Retten begik en retlig fejl og foretog en fejlagtig anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF i forbindelse med sin tilgang til »armslængdeprincippet«.

Andet anbringende: Retten begik en retlig fejl og foretog en fejlagtig anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF ved sin analyse af, om der forelå selektivitet.

Tredje anbringende: Retten tilsidesatte sin pligt til at begrunde sin dom.

Fjerde anbringende: Retten tilsidesatte retssikkerhedsprincippet ved at tillade Kommissionen at prøve afgørelser fra nationale skattemyndigheder på grundlag af Kommissionens fortolkning af armslængdeprincippet, som var uforudsigelig og hvis indhold er ukendt.

Femte anbringende: Retten tilsidesatte artikel 4 TEU og 5 TEU og anvendte uberettiget statsstøttereglerne til at harmonisere medlemsstaternes regler om direkte beskatning.

(1) Kommissionens afgørelse (EU) 2016/2326 af 21.10.2015 om statsstøtte SA.38375 (2014/C ex 2014/NN) iværksat af Luxembourg til fordel for Fiat (meddelt under nummer C(2015) 7152) (EUT 2016, L 351, s. 1).

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/42

Appel iværksat den 4. december 2019 af Rumænien til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 24. september 2019 i sag T-391/17, Rumænien mod Kommissionen

(Sag C-899/19 P)

(2020/C 54/46)

Processprog: rumænsk

Parter

Appellant: Rumænien (ved E. Gane, L. Lițu og M. Chicu, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Ungarn

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Appellen tages til følge, dommen i sag T-391/17 ophæves i det hele, der træffes afgørelse i sag T-391/17 og påstanden om annullation af afgørelse (EU) 2017/652 tages til følge.

—	Subsidiært tages appellen til følge, dommen i sag T-391/17 ophæves i det hele og sag T-391/17 hjemvises til Den Europæiske Unions Ret med henblik på at den i en ny dom tager annullationssøgsmålet til følge og annullerer afgørelse (EU) 2017/652.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Tilsidesættelse af bestemmelserne i EU-traktaterne vedrørende Unionens beføjelser

Retten har begået en retlig fejl, for så vidt som den i strid med princippet om tildelte beføjelser i artikel 5, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union har sidestillet de værdier, der er fastsat i artikel 2 TEUF, med en bestemt/objektiv foranstaltning, der henhører under EU-landenes kompetence, og har opfordret Kommissionen til at fremlægge specifikke forslag, hvis hovedformål vil være overholdelse af rettigheder for personer, der tilhører nationale, etniske eller sproglige mindretal og respekt for medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed.

Tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, TEUF

Hvad angår Kommissionens begrundelsespligt har Retten fortolket artikel 296, stk. 2, TEUF forkert, idet den fejlagtigt har fastslået, at denne pligt henset til sagens faktiske omstændigheder er opfyldt, selv om Kommissionen i denne sammenhæng ikke har redegjort for de retlige betragtninger, der har været af væsentlig betydning for afgørelse (EU) 2017/652, og den har endvidere ændret sin opfattelse væsentligt, uden dog at præcisere, hvad begrundelserne for at ændre opfattelsen var.

Proceduremæssige uregelmæssigheder til skade for sagsøgeren interesser

Eftersom den mundtlige del af retsforhandlingerne i sag T-391/17 efter opfordring fra Retten alene koncentrerer sig om, hvorvidt annullationssøgsmålet kan antages til realitetsbehandling, mens Retten i den afsagte doms konklusionen udelukkende har taget stilling til sagens realitet, er der begået proceduremæssige uregelmæssigheder.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/43

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 6. december 2019 – One Voice og Ligue pour la protection des oiseaux mod Ministre de la Transition écologique et solidaire

(Sag C-900/19)

(2020/C 54/47)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: One Voice og Ligue pour la protection des oiseaux

Sagsøgt: Ministre de la Transition écologique et solidaire

Intervenient: Fédération nationale de la chasse

Præjudicielle spørgsmål

Skal bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 (1) fortolkes således, at de er til hinder for, at medlemsstaterne tillader brug af midler, indretninger eller metoder til fangst eller drab, der selv minimalt og strengt midlertidigt, kan føre til bifangster? Hvilke kriterier skal der i givet fald – navnlig henset til andelen eller det begrænsede omfang af disse bifangster, til den omstændighed, at denne fangstmetode i princippet ikke er dødelig og til forpligtelsen til at sætte de arter, som er fanget utilsigtet, fri, uden at der forårsages alvorlig skade på dem – anvendes ved bedømmelsen af, om det kriterium om selektivitet, der er fastsat i disse bestemmelser, er opfyldt?

Skal direktivet af 30. november 2009 fortolkes således, at formålet om at bevare brugen af metoder og midler til fuglejagt, som bygger på skik og brug, til rekreative formål – for så vidt som alle de andre betingelser, der i artikel 9, stk. 1, litra c), er fastsat for, at en sådan undtagelse finder anvendelse, er opfyldt – kan begrunde, at der ikke findes nogen anden tilfredsstillende løsning i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 9, stk. 1, hvilket således gør det muligt at fravige det princip om forbud mod disse jagtmetoder og -midler, der er fastsat i direktivets artikel 8?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.11.2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT 2010, L 20, s. 7).

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/43

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy dla Warszawy-Woli w Warszawie (Polen) den 10. december 2019 – E. Sp. z o.o mod K.S.

(Sag C-904/19)

(2020/C 54/48)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy dla Warszawy-Woli w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: E. Sp. z o.o

Sagsøgt: K.S.

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF (1) af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler […] og betragtningerne til dette direktiv [den 20. og 24. betragtning, hvorefter:] kontrakterne skal være formuleret på en klar og forståelig måde, forbrugeren skal have en reel mulighed for at gøre sig bekendt med alle vilkårene, i tvivlstilfælde gælder den fortolkning, der er mest fordelagtig for forbrugeren, [og] medlemsstaternes retsmyndigheder og administrative organer skal råde over tilstrækkelige og effektive midler til at bringe anvendelsen af urimelige vilkår i forbrugeraftaler til ophør, som omhandlet i artikel 10, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF (2) af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF […] og 31. betragtning til dette direktiv, fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for, at artikel 339, stk. 2, i den polske lov om civilproces (herefter k.p.c.) fortolkes således, at denne [polske] bestemmelse giver mulighed for, at der afsiges udeblivelsesdom i en sag […] vedrørende tilbagebetaling af forbrugerlån […], også hvor sagsøgeren ikke har fremlagt […] forbrugerlånsaftalen […], og der derfor ikke har fundet nogen undersøgelse af aftalen sted med henblik på at fastslå eventuelle urimelige vilkår indeholdt i denne aftale, hvor ingen kontrol er blevet foretaget af, om aftalen indeholder alle de elementer, der er påkrævet i henhold til lovgivningen, og hvor [den polske bestemmelse] samtidig kræver, at sagsøgerens fremstilling af de faktiske omstændigheder lægges til grund, uden at der foretages nogen analyse af, om der foreligger »rimelig tvivl« som omhandlet i denne [EU-]bestemmelse? Er det, set i lyset af Domstolens dom af 1. oktober 2015, ERSTE Bank Hungary (C–32/14, EU:C:2015:637, præmis 62), af 10. september 2014, Kušionova (C–34/13, EU:C:2014:2189, præmis 56), og af 6. oktober 2009, Asturcom Telecomunicaciones (C–40/08, EU:C:2009:615, præmis 47) også muligt at fortolke artikel 339, stk. 2, k.p.c., således, at der kan afsiges udeblivelsesdom i en sag [vedrørende forbrugerlån][…], hvor sagsøgeren har undladt at vedlægge stævningen den pågældende aftale, og der derfor ikke har fundet nogen undersøgelse af aftalen sted med henblik på at fastslå eventuelle urimelige vilkår indeholdt i deri, og hvor der heller ikke er foretaget nogen kontrol af, om aftalen indeholder alle de oplysninger, der er påkrævet i henhold til lovgivningen, idet det alene er sagsøgerens fremstilling af de faktiske omstændigheder, der lægges til grund?

Skal artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler […] og betragtningerne til dette direktiv [den 20. og 24. betragtning, hvorefter:] kontrakterne skal være formuleret på en klar og forståelig måde, forbrugeren skal have en reel mulighed for at gøre sig bekendt med alle vilkårene, i tvivlstilfælde gælder den fortolkning, der er mest fordelagtig for forbrugeren, [og] medlemsstaternes retsmyndigheder og administrative organer skal råde over tilstrækkelige og effektive midler til at bringe anvendelsen af urimelige vilkår i forbrugeraftaler til ophør, som omhandlet i artikel 10, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF […] og 31. betragtning til dette direktiv, fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for, at bestemmelsen i artikel 339, stk. 2, k.p.c. fortolkes således, at denne bestemmelse forhindrer en national ret i at undersøge en aftale […] vedrørende forbrugerlån, som sagsøgeren har vedlagt […], med henblik på at fastslå, om aftalen indeholder potentielt urimelige vilkår, og i at undersøge om aftalen indeholder alle de oplysninger, der er påkrævet i henhold til lovgivningen, og samtidig kræver, at alene sagsøgerens fremstilling af de faktiske omstændigheder skal lægges til grund ved afsigelsen af en udeblivelsesdom, uden nogen analyse af beviserne med henblik på at fastslå, om der foreligger rimelig tvivl som omhandlet i den bestemmelse?

Er det, set i lyset af Domstolens dom af 1. oktober 2015, ERSTE Bank Hungary (C–32/14, EU:C:2015:637, præmis 62), af 10. september 2014, Kušionova (C–34/13, EU:C:2014:2189, præmis 56), af 6. oktober 2009, Asturcom Telecomunicaciones (C–40/08, EU:C:2009:615, præmis 47) også muligt at fortolke artikel 339, stk. 2, k.p.c., således, at der kan afsiges udeblivelsesdom i en sag [vedrørende forbrugerlån][…] uden nogen undersøgelse af den aftale, sagsøgeren har fremlagt og vedlagt stævningen med henblik på at fastslå eventuelle urimelige vilkår indeholdt i deri, og hvor der heller ikke er foretaget nogen kontrol af, om aftalen indeholder alle de oplysninger, der er påkrævet i henhold til lovgivningen, idet det alene er sagsøgerens fremstilling af de faktiske omstændigheder, der lægges til grund?

(1) EFT 1993, L 95, s. 29.

(2) EUT 2008, L 133, s. 66.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/45

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy w Białymstoku (Polen) den 13. december 2019 – CNP spółka z o.o. mod Gefion Insurance A/S

(Sag C-913/19)

(2020/C 54/49)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy w Białymstoku

Parter i hovedsagen

Sagsøger: CNP spółka z o.o.

Sagsøgt: Gefion Insurance A/S

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 13 stk. 2, sammenholdt med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 (1) af 12. december 2012 om retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes således, at det i en tvist mellem en erhvervsdrivende og et forsikringsselskab, hvor førstnævnte fra en skadelidt person har erhvervet en fordring mod forsikringsselskabet, som opstod i forbindelse med ansvarsforsikring, ikke er udelukket, at retten kan have kompetence på grundlag af forordningens artikel 7, stk. 2, og artikel 7, stk. 5?

Hvis spørgsmål 1) besvares bekræftende, skal artikel 7, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes således, at et selskab, der driver virksomhed i en medlemsstat, og som behandler skadesager vedrørende lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer inden for rammerne af en aftale med et forsikringsselskab, som har hjemsted i en anden medlemsstat, skal anses for at være dette forsikringsselskabs filial, agentur eller anden virksomhed?

Hvis spørgsmål 1) besvares bekræftende, skal artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes således, at denne bestemmelse udgør et selvstændigt kompetencegrundlag for retten i den medlemsstat, hvor skadetilføjelsen er foregået, og ved hvilken ret den kreditor, der har erhvervet fordringen i henhold til ansvarsforsikringen fra den skadelidte, anlægger sag mod et forsikringsselskab, der har hjemsted i en anden medlemsstat?

(1) EUT 2012, L 351, s 1.

Retten

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/46

Rettens dom af 17. december 2019 – Polen mod Kommissionen

(Sag T-21/18) (1)

(EGFL og ELFUL - udgifter udelukket fra EU-finansiering - frugt- og grøntsagssektoren - støtte til producentsammenslutninger - udgifter afholdt af Polen - mangler i nøglekontroller og sekundære kontroller - efterprøvelse af anerkendelsesplaner og -kriterier - kontrol af støtteansøgninger - producentsammenslutningernes berettigelse - økonomisk sammenhæng - investeringernes nødvendighed og berettigelse - udgifternes rimelighed - systemiske mangler - risiko for EGFL - korrigerende foranstaltninger - faste korrektioner på 25 %)

(2020/C 54/50)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Republikken Polen (ved B. Majczyna, M. Pawlicka og D. Krawczyk, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Lewis og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2014 af 8. november 2017 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2017, L 292, s. 61).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Republikken Polen bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

(1) EUT C 104 af 19.3.2018.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/47

Rettens dom af 19. december 2019 – Bulgarien mod Kommissionen

(Sag T-22/18) (1)

(EGFL og ELFUL - udgifter udelukket fra EU-finansiering - udgifter afholdt af Bulgarien - udvikling af landdistrikterne - kvaliteten af kontrollen på stedet - kontrol af kvalifikations- og udvælgelseskriterierne - finansielle korrektioner - efterfølgende kontrol - metode anvendt til beregningen af de finansielle korrektioner - gentagelse - korrigerende foranstaltninger - efterprøvende regnskabsafslutningsprocedure - retssikkerhed - princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning - proportionalitet)

(2020/C 54/51)

Processprog: bulgarsk

Parter

Sagsøger: Republikken Bulgarien (ved E. Petranova og L. Zaharieva, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Aquilina, G. Koleva og V. Bottka, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Republikken Bulgarien betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 104 af 19.3.2018.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/47

Rettens dom af 19. december 2019 – Wehrheim mod ECB

(Sag T-100/18) (1)

(Personalesag - ECB’s ansatte - løn - udlandstillæg - fjernelse - ansvar - økonomisk og ikke-økonomisk tab - tjenstlig fejl)

(2020/C 54/52)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Christine Wehrheim (Offenbach, Tyskland) (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB) (ved F. von Lindeiner og A. Andrzejewska, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF og på artikel 50a i vedtægten for Den Europæiske Unions Domstol med påstand om at opnå erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af den fejl, som ECB begik ved fastsættelsen af hendes økonomiske rettigheder på tidspunktet for hendes ansættelse og som medførte tildeling af et udlandstillæg, som dernæst blev frataget hende.

Konklusion

Den Europæiske Centralbank (ECB) betaler et beløb på 1 000 EUR til Christine Wehrheim for det ikke-økonomiske tab, med tillæg af renter, at regne fra afsigelsen af denne dom, beregnet på grundlag af den af ECB fastsatte rentesats for de vigtigste refinansieringsoperationer, forhøjet med 3,5 procentpoint, og dette indtil ECB’s betaling af beløbet på 1 000 EUR.

2)	I øvrigt frifindes ECB.

3)	Christine Wehrheim og ECB bærer hver deres omkostninger.

(1) EUT C 152 af 30.4.2018.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/48

Rettens dom af 19. december 2019 – Grækenland mod Kommissionen

(Sag T-295/18) (1)

(EGFL og ELFUL - udgifter udelukket fra EU-finansiering - udgifter afholdt af Grækenland - udvikling af landdistrikterne - afkoblet direkte støtte - hovedkontroller - faste finansielle korrektioner)

(2020/C 54/53)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Den Hellenske Republik (ved G. Kanellopoulos, I. Pachi, A. Vasilopoulou og E. Chroni, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved D. Triantafyllou og J. Aquilina, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/304 af 27. februar 2018 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2018, L 59, s. 3).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Den Hellenske Republik betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 249 af 16.7.2018.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/49

Rettens dom af 19. december 2019 – Sta*Ware EDV Beratung mod EUIPO – Accelerate IT Consulting (businessNavi)

(Sag T-383/18) (1)

(EU-varemærker - fortabelsessag - EU-figurmærket businessNavi - reel brug af varemærket - delvis fortabelse - artikel 51, stk. 1, litra a), og stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 58, stk. 1, litra a), og stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001])

(2020/C 54/54)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Sta*Ware EDV Beratung GmbH (Starnberg, Tyskland) (ved advokaterne M. Bölling og M. Graf)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved S. Hanne, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Accelerate IT Consulting GmbH (Ahlen, Tyskland) (ved advokat H. Hofmann)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 2. maj 2018 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 434/2017–5) vedrørende en fortabelsessag mellem Sta*Ware EDV Beratung og Accelerate IT Consulting.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Sta*Ware EDV Beratung GmbH betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 294 af 20.8.2018.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/50

Rettens dom af 19. december 2019 – XG mod Kommissionen

(Sag T-504/18) (1)

(Ansatte i en privat virksomhed, som leverer it-ydelser til institutionen - nægtelse af at give adgang til Kommissionens lokaler - kompetence hos retsaktens ophavsmand)

(2020/C 54/55)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: XG (ved advokaterne S. Kaisergruber og A. Burghelle-Vernet)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Ehrbar og T. Bohr, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 3. juli 2018 om stadfæstelse af nægtelsen af at give sagsøgeren adgang til dens lokaler.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionens afgørelse af 3. juli 2018 om stadfæstelse af nægtelsen af at give XG adgang til dens lokaler annulleres.

2)	Kommissionen betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 373 af 15.10.2018.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/50

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 7. november 2019 – AMVAC Netherlands mod Kommissionen

(Sag T-317/19 R)

(Særlige rettergangsformer - plantebeskyttelsesmidler - forordning (EF) nr. 1107/2009 - aktivstoffet »ethoprophos« - betingelser for godkendelse af markedsføring af stoffet - anmodning om udsættelse af gennemførelse - ingen uopsættelighed)

(2020/C 54/56)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: AMVAC Netherlands BV (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokaterne C. Mereu, M. Grunchard og S. Englebert)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Castilla Contreras og I. Naglis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 278 TEUF og 279 TEUF med påstand om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/344 af 28. februar 2019 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet ethoprophos, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT 2019, L 62, s. 7).

Konklusion

1)	Anmodningen om foreløbige forholdsregler forkastes.

2)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/51

Sag anlagt den 21. oktober 2019 – Wagenknecht mod Det Europæiske Råd

(Sag T-715/19)

(2020/C 54/57)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Lukáš Wagenknecht (Pardubice, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat A. Dolejská)

Sagsøgt: Det Europæiske Råd

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at Det Europæiske Råd har udvist retsstridig passivitet i forhold til den tjekkiske premierminister Andrej Babiš’ interessekonflikt i forhold til EU-budgettet.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.

Første anbringende: Ved skrivelse af 5. juni 2019 sendte sagsøgeren en opfordring til at handle til Det Europæiske Råd, og den 10. juni 2019 sendte sagsøgeren Det Europæiske Råd en opfordring til at handle i henhold til artikel 265 TEUF, hvorved sagsøgeren anmodede Det Europæiske Råd om ikke at invitere Andrej Babiš, som befandt sig i en situation med en angivelig interessekonflikt, til mødet i det Europæiske Råd den 20. juni 2019, hvor EU-budgettet skulle drøftes under punkt 4 på dagsordenen.

—	Sagsøgeren har anført, at ikke desto mindre var den tjekkiske premierminister Andrej Babiš, som befandt sig i en situation med en angivelig interessekonflikt, tilstede på Det Europæiske Råds møde den 20. juni 2019, hvor EU-budgettet skulle drøftes under punkt 4 på dagsordenen.

2.	Andet anbringende: Det Europæiske Råds svar på sagsøgerens opfordring til at handle var uklart og selvmodsigende, idet det ikke redegjorde for Det Europæiske Råds holdning.

Tredje anbringende: Sagsøgeren er direkte berørt af Det Europæiske Råds undladelse af at udelukke Andrej Babiš fra drøftelserne om det fremtidige EU-budget på møderne i Det Europæiske Råd, eftersom:

i.	ingen anden mellemkommende retsakt er nødvendig for at udelukke personer med interessekonflikter fra Det Europæiske Råds møde

ii.

sagsøgerens retsstilling påvirkes, fordi han er: (a) et folkevalgt medlem af det tjekkiske Senat, som er ansvarlig for efterforskningen af den tjekkiske premierministers angivelige interessekonflikt, idet han er medlem af et særligt udvalg i Senatet, der er nedsat til dette formål, og (b) en fremtidig konkurrent til kandidaterne fra partiet ANO 2011, som ledes af den tjekkiske premierminister.

Fjerde anbringende: Sagsøgeren er individuelt berørt af det Europæiske Råds angivelige passivitet i forhold til den tjekkiske premierminister Andrej Babiš’ angivelige interessekonflikt i henhold til:

i.	den forfatningsmæssige pligt til at kontrollere, at EU’s retsakter, herunder EU-budgettet (den flerårige finansielle ramme 2021-2027) vedtages korrekt.

ii.

den forfatningsmæssige pligt og dermed ret til at kontrollere den tjekkiske premierminister, når denne optræder i Det Europæiske Råd, herunder pligten til på ansvarlig vis at udføre hvervet som medlem af det særlige udvalg i Senatet, der er ansvarlig for efterforskningen af den tjekkiske premierminister Andrej Babiš’ angivelige interessekonflikt.

iii.

sagsøgerens valg til det tjekkiske senat i 2018 i konkurrence med kandidaterne fra ANO 2011, som ledes af den tjekkiske premierminister.

Sagsøgeren har anført, at Domstolens afslag på at antage denne sag til realitetsbehandling vil svare til at nægte adgangen til domstolsprøvelse, hvilket vil føre til, at det bliver faktisk umuligt for medlemmerne af de nationale parlamenter at kontrollere deres regeringsmedlemmer i forhold til handlinger, der finder sted i Det Europæiske Råd eller i Rådet.

Femte anbringende: Det Europæiske Råd har pligt til at handle i forhold til interessekonflikter i henhold til artikel 325, stk. 1, TEUF og finansforordningens artikel 61, stk. 1. (1)

—	Sagsøgeren har gjort gældende, at alle de betingelser, der udløser Det Europæiske Råds pligt til at handle i forhold til at undgå eller modvirke den tjekkiske premierminister Andrej Babiš’ angivelige interessekonflikt, er opfyldt.

6.	Sjette anbringende: Tilsidesættelse af Det Europæiske Råds pligt til at handle i henhold til artikel 325, stk. 1, TEUF og finansforordningens artikel 61, stk. 1.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18.7.2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT 2018, L 193, s. 1).

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/52

Sag anlagt den 20. november 2019 – HC mod Kommissionen

(Sag T-804/19)

(2020/C 54/58)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: HC (ved advokaterne G. Pandey og V. Villante)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af afgørelsen af 29. august 2019 fra Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) om afslag på sagsøgerens klage i henhold til artikel 90, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, indgivet den 17. april 2019, herunder afslaget på kravet om en erstatning på 50 000 EUR.

—	Annullation af EPSO’s/udvælgelseskomitéens afgørelse af 21. marts 2019 om afslag på sagsøgerens ansøgning om en fornyet gennemgang af udvælgelseskomitéens afgørelse om ikke at give ham adgang til udvælgelsesprøvens næste fase.

—	Annullation af afgørelsen af 28. januar 2019 på EPSO’s online-konto om ikke at opføre sagsøgeren på den foreløbige liste over tjenestemænd udvalgt med henblik på udvælgelsesprøven EPSO/AD/363/18.

—

Annullation af meddelelsen om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/363/18, offentliggjort den 11. oktober 2018, (1) og, i dens helhed, af den deraf følgende foreløbige liste over tjenestemænd udvalgt til at deltage i førnævnte udvælgelsesprøve og/eller påstand om, at den erklæres ulovlig og at den ikke finder anvendelse over for sagsøgeren i henhold til artikel 277 TEUF.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren en erstatning på 50 000 EUR for det tab, han har lidt som følge af de førnævnte anfægtede afgørelser.

—	Om fornødent fastslås det indledningsvis, at tjenestemandsvedtægtens artikel 90 er ugyldig og ikke finder anvendelse under denne sag i henhold til artikel 277 TEUF.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.	Første anbringende om, at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn hvad angår sagsøgerens erhvervserfaring og, i denne sammenhæng, at forpligtelsen til at begrunde afgørelsen ikke blev overholdt og at artikel 25 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og artikel 296 TEUF er tilsidesat.

2.	Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og af sagsøgerens ret til at blive hørt og, i denne sammenhæng, tilsidesættelse af begrundelsespligten og af artikel 296 TEUF.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel 1, artikel 2, artikel 3 og artikel 4 i forordning nr. 1 af 1958 (2), og, i denne sammenhæng, tilsidesættelse af vedtægtens artikel 1d og artikel 28 samt af artikel 1, stk. 1, litra f), i bilag III til vedtægten og af princippet om ligebehandling og af princippet om forbud mod forskelsbehandling.

4.	Fjerde anbringende om, at talent screener er ulovlig i lyset af vedtægtens artikel 1d, artikel 4, artikel 7 og artikel 29.

(1) EUT 2018, C 368A, s. 1.

(2) Forordning nr.1 om den ordning, der skal gælde for Det europæiske økonomiske Fællesskab på det sproglige område (den danske specialudgave: serie I bind 1952-1958 s. 59).

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/53

Sag anlagt den 4. december 2019 – JMS Sports mod EUIPO – Inter-Vion (Spiral-hårelastikker)

(Sag T-823/19)

(2020/C 54/59)

Stævningen er affattet på polsk

Parter

Sagsøger: JMS Sports sp. z o.o. (Łódź, Polen) (ved advokaterne D. Piróg og J. Słupski)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Inter-Vion S.A. (Warszawa, Polen)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede design: JMS Sports sp. z o.o.

Det omtvistede design: EF-design (Spiral-hårelastikkere) – EU-design nr. 1723 677-0001

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 13. september 2019 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 1573/2018-3)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder de i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret afholdte omkostninger.

—	Såfremt den anden part i sagen for appelkammeret intervenerer i sagen, tilpligtes selskabet at bære sine egne omkostninger.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 5, stk. 1, sammenholdt med artikel 7, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002

—	Tilsidesættelse af princippet om bevisbyrdefordelingen

—	Tilsidesættelse af princippet om processuel ligestilling.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/54

Sag anlagt den 4. december 2019 – Palírna U Zeleného stromu mod EUIPO – Bacardi (BLEND 42 VODKA)

(Sag T-829/19)

(2020/C 54/60)

Stævningen er affattet på tjekkisk

Parter

Sagsøger: Palírna U Zeleného stromu a.s. (Ústí nad Labem, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat T. Chleboun)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Bacardi & Co. Ltd (Meyrin, Schweiz)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger om det omtvistede varemærke: Palírna U Zeleného stromu a.s.

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket BLEND 42 VODKA – ansøgning nr. 12 945 879

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 5. september 2019 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2531/2018-2)

Påstande

—	Procedurerne vedrørende sagerne til prøvelse af EUIPO’s afgørelser af 5. september 2019 forenes i sagerne R 2531/2018-2, R 2532/2018-2 og R 2533/2018-2.

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO og intervenienten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/55

Sag anlagt den 4. december 2019 – Palírna U Zeleného stromu mod EUIPO — Bacardi (BLEND 42 VODKA)

(Sag T-830/19)

(2020/C 54/61)

Stævningen er affattet på tjekkisk

Parter

Sagsøger: Palírna U Zeleného stromu a.s. (Ústí nad Labem, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat T. Chleboun)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Bacardi & Co. Ltd (Meyrin, Schweiz)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger om det omtvistede varemærke: Palírna U Zeleného stromu a.s.

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket BLEND 42 VODKA i lyseblå og mørkeblå – ansøgning nr. 12 946 034

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 5. september 2019 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2532/2018-2)

Påstande

—	Procedurerne vedrørende sagerne til prøvelse af EUIPO’s afgørelser af 5. september 2019 forenes i sagerne R 2531/2018-2, R 2532/2018-2 og R 2533/2018-2.

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO og intervenienten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/56

Sag anlagt den 4. december 2019 – Palírna U Zeleného stromu mod EUIPO – Barcardi (BLEND 42 FIRST CZECH BLENDED VODKA)

(Sag T-831/19)

(2020/C 54/62)

Stævningen er affattet på tjekkisk

Parter

Sagsøger: Palírna U Zeleného stromu a.s. (Ústí nad Labem, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat T. Chleboun)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Barcardi & Co. Ltd (Meyrin, Schweiz)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger om det omtvistede varemærke: Palírna U Zeleného stromu a.s.

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket BLEND 42 FIRST CZECH BLENDED VODKA i hvid, rød, grå, lyseblå, mærkeblå og orange – ansøgning nr. 12 946 182

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 5. september 2019 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2533/2018-2)

Påstande

—	Procedurerne vedrørende sagerne til prøvelse af EUIPO’s afgørelser af 5. september 2019 forenes i sagerne R 2531/2018-2, R 2532/2018-2 og R 2533/2018-2.

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO og intervenienten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/57

Sag anlagt den 16. december 2019 – Leonardo SpA mod Frontex

(Sag T-849/19)

(2020/C 54/63)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Leonardo SpA (Rom, Italien) (ved advokaterne M. Esposito, F. Caccioppoli og G. Calamo)

Sagsøgt: Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex)

Sagsøgerens påstande

Nedenstående retsakter annulleres, og sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for det direkte og indirekte tab, der er lidt og bliver lidt, og som på enhver tænkelig måde følger af, at det omhandlede udbud er ulovligt. Med henblik på sagens oplysning indhentes en sagkyndig erklæring som omhandlet i artikel 91, litra e), og artikel 96 i Rettens procesreglement med henblik på, at det fastslås, a) at de anfægtede udbudsbetingelser er urimelige, unødvendige og uforenelige med lovgivningen på området, b) at de anfægtede betingelser er til hinder for, at Leonardo kan afgive et bud, c) at der hvad angår omkostninger og teknisk gennemførlighed er interesse i at inddele udbuddet i to eller flere dele.

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål er anlagt med påstand om annullation af FRONTEX/OP/888/2019/JL/CG for tjenesteydelsen »Remotely Piloted Aircraft Systems (RPAS) for Medium Altitude Long Endurance Maritime Aerial Surveillance«, der blev offentliggjort den 18. oktober 2019 i tillægget til Den Europæiske Unions Tidende TED (Tenders Electronic Daily) under referencenummer 2019/S 202-490010, og af de forskellige tilhørende retsakter, navnlig:

—	Invitation to Tender, der findes på webstedet https://etendering.ted.europa.eu/cft/cft-document.html?docId=61915,

—	Financial Proposal, der findes på webstedet https://etendering.ted.europa.eu/cft/cft-document.html?docId=61916,

—	Declaration, der findes på webstedet https://etendering.ted.europa.eu/cft/cft-document.html?docId=61917,

—	Annex I – Tender Specifications, der findes på webstedet https://etendering.ted.europa.eu/cft/cft-document.html?docId=61918,

—	Tender Submission Form, der findes på webstedet https://etendering.ted.europa.eu/cft/cft-document.html?docId=61919;

—	Draft Contract, der findes på webstedet https://etendering.ted.europa.eu/cft/cft-document.html?docId=61921,

—	Agreement of non-disclosure, der findes på webstedet https://etendering.ted.europa.eu/cft/cft-document.html?docId=61922,

—	Appendix 1, der findes på webstedet https://etendering.ted.europa.eu/cft/cft-document.html?docId=61924;

—	Appendix 2, der findes på webstedet https://etendering.ted.europa.eu/cft/cft-document.html?docId=61925,

—	Appendix 3, der findes på webstedet https://etendering.ted.europa.eu/cft/cft-document.html?docId=61926,

—	Berigtigelse – udtalelse vedrørende supplerende oplysninger eller ændringer, der blev offentliggjort i tillægget til Den Europæiske Unions Tidende TED (Tenders Electronic Daily) under referencenummer 2019/S 216-528930,

—	Berigtigelse – udtalelse vedrørende supplerende oplysninger eller ændringer, der blev offentliggjort i tillægget til Den Europæiske Unions Tidende TED (Tenders Electronic Daily) under referencenummer 2019/S 226-553006,

—	afklaringer afgivet af FRONTEX i henhold til lex specialis (offentliggjort på webstedet https://etendering.ted.europa.eu/cft/cft-questions.html?cftId=5444),

—	referat fra Informative Meeting afholdt hos FRONTEX den 28. oktober 2019,

—	samt af enhver anden retsakt, som går forud for, er sammenhængende med eller er en følge af de ovennævnte retsakter.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af de anfægtede retsakter, idet de er i strid med gennemsigtighedsprincippet, proportionalitetsprincippet, ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet deres indhold er generisk og irrationelt, eller fordi de i visse tilfælde pålægger tilbudsgiverne, hvilket dermed er af sagsøgerens interesse, visse konkrete, tekniske krav, der er aldeles unødvendige, uforholdsmæssige, overdrevne og uden funktion med henblik på tjenesteydelsen, eller som under alle omstændigheder gør det umuligt for sagsøgeren at deltage eller underkaster dens deltagelse overdrevne økonomiske omkostninger, som kan skade buddets konkurrencedygtighed. Disse retsakter er således i strid med 96. og 108. betragtning til og artikel 160, 161 og 166 i finansforordningen (EU, Euratom) 2018/1046 (1) og punkt 17.1, 17.3 og 17.8 i bilag I til denne forordning samt med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU (2) og 2014/24/EU (3). Der er ligeledes sket magtfordrejning i form af en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, og der foreligger manglende logik, fejlagtige forudsætninger og urigtig gengivelse heraf, forskelsbehandling, uretfærdighed og magtfordrejning.

Sagsøgeren har ligeledes nedlagt påstand om annullation af de anfægtede retsakter, idet det gøres gældende, at det blev undladt at inddele det udbud, der er genstand for søgsmålet, i dele. Sagsøgeren har navnlig anført, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 160, stk. 1-3, i finansforordningen (EU, Euratom) 2018/1046 samt af punkt 33.1 i bilag I til denne forordning, og at punkt 18.2, tredje afsnit, i bilag I til denne forordning ikke blev anvendt.

3.	Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af den nævnte forordnings artikel 176 og 179 som følge af den bestemmelse, der er indeholdt i udbudsdokumenterne, hvorefter personer fra tredjelande tillades at deltage.

4.	Endelig har sagsøgeren nedlagt påstand om erstatning af det direkte og indirekte tab, der er lidt og bliver lidt, og som på enhver tænkelig måde følger af, at det omhandlede udbud er ulovligt.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26.2.2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT 2018, L 94, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.2.2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT 2014, L 94, s. 65).

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/59

Sag anlagt den 17. december 2019 – Tehrani mod EUIPO – Blue Genes (Earnest Sewn)

(Sag T-853/19)

(2020/C 54/64)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Reza Hossein Khan Tehrani (Nordhorn, Tyskland) (ved advokat D. Wiedemann)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Blue Genes, Inc. (Gardena, Californien, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Reza Hossein Khan Tehrani

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket Earnest Sewn – EU-varemærke nr. 12 302 071

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 4. oktober 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 531/2018-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Afgørelse truffet den 30. januar 2019 af annullationsafdelingen i sag 12618 C vedrørende begæringen om erklæring af ugyldighed angående EU-varemærke nr. 12 302 071»Earnest Sewn« anulleres.

—	Der træffes afgørelse om, at EU-varemærke nr. 12 302 071»Earnest Sewn« forbliver registreret.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 59, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 60, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/60

Sag anlagt den 17. december 2019 – Franz Schröder mod EUIPO – RDS Design (MONTANA)

(Sag T-854/19)

(2020/C 54/65)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Franz Schröder GmbH & Co. KG (Delbrück-Nordhagen, Tyskland) (ved advokaterne L. Pechan og N. Fangmann)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: RDS Design ApS (Allerød, Danmark)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: RDS Design ApS

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket MONTANA – EU-varemærkeregistrering nr. 10 708 881

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 14. oktober 2019 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2393/2018-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Ugyldighedsbegæringen tages til følge og EU-varemærkeregistrering nr. 10 708 881 erklæres ugyldig for de anfægtede varer og tjenesteydelser.

—	EUIPO og, i påkommende tilfælde, den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne afholdt i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 95, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 94, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/61

Sag anlagt den 17. december 2019 – Franz Schröder mod EUIPO – RDS Design (MONTANA)

(Sag T-855/19)

(2020/C 54/66)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Franz Schröder GmbH & Co. KG (Delbrück-Nordhagen, Tyskland) (ved advokaterne L. Pechan og N. Fangmann)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: RDS Design ApS (Allerød, Danmark)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: RDS Design ApS

Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af ordmærket MONTANA – international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, nr. 1 211 278

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 14. oktober 2019 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1006/2019-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Ugyldighedsbegæringen tages til følge og International varemærkeregistrering nr. 1 211 278 erklæres ugyldig for Den Europæiske Union for de anfægtede varer og tjenesteydelser.

—	EUIPO og, i påkommende tilfælde, den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne afholdt i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 95, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 94, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/62

Sag anlagt den 17. december 2019 – Franz Schröder mod EUIPO – RDS Design (MONTANA)

(Sag T-856/19)

(2020/C 54/67)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Franz Schröder GmbH & Co. KG (Delbrück-Nordhagen, Tyskland) (ved advokaterne L. Pechan og N. Fangmann)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: RDS Design ApS (Allerød, Danmark)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: RDS Design ApS

Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af ordmærket MONTANA – International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret nr. 869 610

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 14. oktober 2019 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2394/2018-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Ugyldighedsbegæringen tages til følge og International varemærkeregistrering nr. 869 610 erklæres ugyldig for Den Europæiske Union for de anfægtede varer og tjenesteydelser.

—	EUIPO og, i påkommende tilfælde, den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne afholdt i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 95, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 94, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/63

Sag anlagt den 9. december 2019 – Alkemie Group mod EUIPO – Mann & Schröder (ALKEMIE)

(Sag T-859/19)

(2020/C 54/68)

Stævningen er affattet på polsk

Parter

Sagsøger: Alkemie Group sp. z o.o. (Gdynia, Polen) (ved juridisk rådgiver A. Korbela)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Mann & Schröder GmbH (Siegelsbach, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger om det omtvistede varemærke: Alkemie Group sp. z o.o.

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om registrering af EU-ordmærket »ALKEMIE« – registreringsansøgning nr. 16 417 644

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 16. september 2019 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2230/2018–2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO og Mann & Schröder GmbH tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001

17.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/63

Sag anlagt den 9. december 2019 – Alkemie Group mod EUIPO – Mann & Schröder (ALKEMIE)

(Sag T-860/19)

(2020/C 54/69)

Stævningen er affattet på polsk

Parter

Sagsøger: Alkemie Group sp. z o.o. (Gdynia, Polen) (ved advokat A. Corbela)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Mann & Schröder GmbH (Siegelsbach, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Alkemie Group sp. z o.o.

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket »ALKEMIE« – registreringsansøgning nr. 16 417 669

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 16. september 2019 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2231/2018-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO og Mann & Schröder GmbH tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.