		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 36

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	63. årgang 3. februar 2020

Indhold		Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2020/C 36/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende	1

	V Øvrige meddelelser
	RETSLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2020/C 36/02	Sag C-482/17: Domstolens dom (Store Afdeling) af 3. december 2019 – Den Tjekkiske Republik mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union (Annullationssøgsmål – tilnærmelse af lovgivningerne – direktiv (EU) 2017/853 – erhvervelse og besiddelse af våben – gyldighed – retsgrundlag – artikel 114 TEUF – ændring af et eksisterende direktiv – proportionalitetsprincippet – manglende konsekvensanalyse – krænkelse af ejendomsretten – forholdsmæssigheden af de vedtagne foranstaltninger – foranstaltninger, som skaber hindringer på det indre marked – retssikkerhedsprincippet – princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – foranstaltninger, som forpligter medlemsstaterne til at vedtage en lovgivning med tilbagevirkende kraft – princippet om forbud mod forskelsbehandling – undtagelse for Det Schweiziske Forbund – forskelsbehandling, der berører medlemsstater i Den Europæiske Union eller andre medlemsstater i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) end denne stat)	2
2020/C 36/03	Forenede sager C-708/17 og C-725/17: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 5. december 2019 – EVN Bulgaria Toplofikatsia EAD mod Nikolina Stefanova Dimitrova (sag C-708/17) og Toplofikatsia Sofia EAD mod Mitko Simeonov Dimitrov (sag C-725/17) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rayonen sad Asenovgrad og Sofiyski rayonen sad – Bulgarien) (Præjudiciel forelæggelse – forbrugerbeskyttelse – direktiv 2011/83/EU – forbrugerlovgivning – artikel 2, stk. 1 – begrebet forbruger – artikel 3, stk. 1 – aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger – aftale om levering af fjernvarme – artikel 27 – levering uden forudgående anmodning – direktiv 2005/29/EF – virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked – artikel 5 – forbud mod urimelig praksis – bilag I – levering uden forudgående anmodning – national lovgivning, hvorefter hver lejlighedsejer i en fællesejet ejendom, der er tilsluttet fjernvarmenettet, skal bidrage til omkostningerne til varmeenergi, som anvendes til fællesarealerne og af de indre installationer i ejendommen – energieffektivitet – direktiv 2006/32/EF – artikel 13, stk. 2 – direktiv 2012/27/EU – artikel 10, stk. 1 – faktureringsoplysninger – national lovgivning, hvorefter fakturaer vedrørende varmeenergi, der anvendes af den indre installation i fællesejede ejendomme for hver lejlighedsejer i ejendommen fastsættes i forhold til lejlighedernes opvarmelige volumen)	3
2020/C 36/04	Sag C-117/18 P: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 4. december 2019 – PGNiG Supply & Trading GmbH mod Europa-Kommissionen (Appel – det indre marked for naturgas – direktiv 2009/73/EF – artikel 32 – tredjeparts adgang – artikel 41, stk. 6, 8 og 10 – tariferingsregler – artikel 36 – anmodning om undtagelse – regler med hensyn til udnyttelse af OPAL-gasrørledningen – national reguleringsmyndighed – afgørelse om undtagelse – anmodning om ændring – Europa-Kommissionens afgørelse – annullationssøgsmål – artikel 263, stk. 4, TEUF – formaliteten – afgørelse, der ikke umiddelbart berører appellanten)	4
2020/C 36/05	Sag C-342/18 P: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 4. december 2019 – Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. mod Europa-Kommissionen og Forbundsrepublikken Tyskland (Appel – det indre marked for naturgas – direktiv 2009/73/EF – artikel 32 – tredjeparters adgang – artikel 41, stk. 6, 8 og 10 – regler om tariffer – artikel 36 – anmodning om undtagelse – regler med hensyn til udnyttelse af OPAL-gasrørledningen – den nationale regulerende myndighed – afgørelse om undtagelse – anmodning om ændring – Europa-Kommissionens afgørelse – annullationssøgsmål – artikel 263, stk. 4, TEUF – formaliteten – afgørelse, der ikke umiddelbart berører appellanten)	4
2020/C 36/06	Forenede sager C-398/18 og C-428/18: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 5. december 2019 – Antonio Bocero Torrico (C-398/18) og Jörg Paul Konrad Fritz Bode (C-428/18) mod Instituto Nacional de la Seguridad Social og Tesorería General de la Seguridad Social (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Galicia – Spanien) (Præjudiciel forelæggelse – social sikring af vandrende arbejdstagere – forordning (EF) nr. 883/2004 – førtidig alderspension – kriterier for tildeling – størrelsen af den pension, der skal udbetales, skal overstige det lovbestemte minimumsbeløb – udelukkende hensyntagen til den pension, der er erhvervet i den pågældende medlemsstat – ingen hensyntagen til den alderspension, der er erhvervet i en anden medlemsstat – forskelsbehandling af arbejdstagere, der har udøvet deres ret til fri bevægelighed)	5
2020/C 36/07	Sag C-402/18: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 27. november 2019 – Tedeschi Srl i eget navn og i egenskab af mandatar i en midlertidig virksomhedssammenslutning og Consorzio Stabile Istant Service i eget navn og i egenskab af deltagende selskab i en midlertidig virksomhedssammenslutning mod C.M. Service Srl og Università degli Studi di Roma La Sapienza (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato – Italien) (Præjudiciel forelæggelse – artikel 49 TEUF og 56 TEUF – indgåelse af offentlige kontrakter – direktiv 2004/18/EF – artikel 25 – underentreprise – national lovgivning, hvorefter der kan anvendes underentreprise med hensyn til højst 30 % af den offentlige kontrakts samlede værdi, og som indeholder et forbud mod et prisnedslag på mere end 20 % for de priser, der anvendes på de i underentreprise givne tjenesteydelser, i forhold til de priser, som fremgår af kontrakten)	6
2020/C 36/08	Sag C-413/18 P: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 4. december 2019 – H mod Rådet for Den Europæiske Union (Appel – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) – sammensætningen af dommerkollegiet i Den Europæiske Unions Ret – retmæssighed – afgørelse 2009/906/FUSP – Den Europæiske Unions politimission i Bosnien-Hercegovina (BiH) (EUPM) – udstationeret national medarbejder – forflyttelse til et regionalt kontor i denne mission – missionschefens kompetence – magtfordrejning – erstatningspåstand – kontradiktionsprincippet)	7
2020/C 36/09	Sag C-414/18: Domstolens dom (Store Afdeling) af 3. december 2019 – Iccrea Banca SpA Istituto Centrale del Credito Cooperativo mod Banca d’Italia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio – Italien) (Præjudiciel forelæggelse – direktiv 2014/59/EU – bankunionen – genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber – årlige bidrag – beregning – forordning (EU) nr. 806/2014 – gennemførelsesforordning (EU) 2015/81 – ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber – administrativ procedure, der involverer de nationale myndigheder og et EU-organ – Den Fælles Afviklingsinstans’ (Afviklingsinstansen) eksklusive beslutningskompetence – sag ved de nationale domstole – manglende rettidig anlæggelse af annullationssøgsmål ved Unionens retsinstanser – delegeret forordning (EU) 2015/63 – udelukkelse af visse passiver ved beregningen af bidrag – indbyrdes forbindelser mellem flere banker)	7
2020/C 36/10	Sag C-421/18: Domstolens dom (Første Afdeling) af 5. december 2019 – Ordre des avocats du barreau de Dinant mod JN (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de première instance de Namur – Belgien) (Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i civile sager – forordning (EU) nr. 1215/2012 – retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – artikel 7, nr. 1), litra a) – specielle kompetenceregler i sager om kontraktforhold – begrebet sager om kontraktforhold – krav om betaling af årlige bidrag, som en advokat skylder et advokatsamfund)	8
2020/C 36/11	Sag C-432/18: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 4. december 2019 – Consorzio Tutela Aceto Balsamico di Modena mod Balema GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof – Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer – forordning (EF) nr. 510/2006 og (EU) nr. 1151/2012 – artikel 13, stk. 1 – forordning (EF) nr. 583/2009 – artikel 1 – registrering af betegnelsen Aceto Balsamico di Modena (BGB) – beskyttelse af ikke-geografiske elementer af denne betegnelse – rækkevidde)	9
2020/C 36/12	Sag C-493/18: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 4. december 2019 – UB mod VA, Tiger SCI, WZ, som kurator i konkursboet efter UB og Banque patrimoine et immobilier SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation – Frankrig) (Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i civile sager – insolvensbehandlinger – forordning (EU) nr. 1346/2000 – artikel 3, stk. 1 – søgsmål, der følger direkte af insolvensbehandlingen, og som træffes i snæver forbindelse hermed – ejendomssalg og stiftelse af pant – søgsmål om ugyldighed anlagt af kuratoren i konkursboet – artikel 25, stk. 1 – enekompetence for retterne i den medlemsstat, hvor insolvensbehandlingen er blevet indledt)	10
2020/C 36/13	Sag C-591/18 P: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 28. november 2019 – Brugg Kabel AG og Kabelwerke Brugg AG Holding mod Europa-Kommissionen (Appel – konkurrence – karteller – det europæiske marked for jord- og undervandselkabler – opdeling af markedet inden for rammerne af projekter – bøder – ret til forsvar – aktindsigt – princippet om uskyldsformodning – urigtig gengivelse af beviserne)	11
2020/C 36/14	Sag C-593/18 P: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 28. november 2019 – ABB Ltd og ABB AB mod Europa-Kommissionen (Appel – konkurrence – karteller – det europæiske marked for jord- og undervandselkabler – opdeling af markedet inden for rammerne af projekter – bevisbyrde – uskyldsformodning – ligebehandlingsprincippet)	11
2020/C 36/15	Sag C-596/18 P: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 28. november 2019 – LS Cable & System Ltd mod Europa-Kommissionen (Appel – konkurrence – karteller – det europæiske marked for jord- og undervandselkabler – opdeling af markedet inden for rammerne af projekter – bøder – bevisbyrde – urigtig gengivelse af beviserne – offentlig afstandtagen til kartellet)	12
2020/C 36/16	Sag C-642/18: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 5. december 2019 – Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien (Traktatbrud – direktiv 2008/98/EF – artikel 30 og 33 – affaldshåndteringsplaner – de selvstyrende regioner Balearerne og De Kanariske Øer (Spanien) – pligt til at revidere – pligt til at underrette Kommissionen – undladelse af at fremsende en forskriftsmæssig åbningsskrivelse – for tidlig fremsendelse af åbningsskrivelsen – afvisning)	13
2020/C 36/17	Sag C-671/18: Domstolens dom (Første Afdeling) af 5. december 2019 – sag anlagt af Centraal Justitieel Incassobureau, Ministerie van Veiligheid en Justitie (CJIB) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy w Chełmnie – Polen) (Præjudiciel forelæggelse – område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – retligt samarbejde i straffesager – gensidig anerkendelse – bødestraffe – grunde til at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse – rammeafgørelse 2005/214/RIA – afgørelse fra en myndighed i udstedelsesmedlemsstaten, der er baseret på oplysninger om et registreret køretøj – den pågældende persons kendskab til sanktioner og de nærmere bestemmelser for klageproceduren – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse)	13
2020/C 36/18	Sag C-722/18: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 28. november 2019 – KROL - Zakład Robót Wodno-Kanalizacyjnych Sp. z o.o., sp.k. mod Porr S.A. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Okręgowy w Warszawie, XXIII Wydział Gospodarczy Odwoławczy – Polen) (Præjudiciel forelæggelse – bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner – direktiv 2000/35/EF – artikel 1 og artikel 6, stk. 3 – anvendelsesområde – national lovgivning – handelstransaktioner, som finansieres af midler fra Den Europæiske Unions strukturfonde og samhørighedsfond – udelukket)	14
2020/C 36/19	Sag C-653/19: Domstolens dom (Første Afdeling) af 28. november 2019 – straffesag mod DK (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Spetsializiran nakazatelen sad - Bulgarien) (Præjudiciel forelæggelse – præjudiciel forelæggelse efter hasteproceduren – retligt samarbejde i straffesager – direktiv (EU) 2016/343 – styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager – artikel 6 – bevisbyrde – opretholdelse af en tiltalt persons varetægtsfængsling)	15
2020/C 36/20	Sag C-727/19 P: Appel iværksat den 30. september 2019 af Guy Steifer til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 12. juli 2019 i sag T-331/17, Steifer mod EØSU	16
2020/C 36/21	Sag C-817/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour constitutionnelle (Belgien) den 31. oktober 2019 – Ligue des droits humains mod Conseil des ministres	16
2020/C 36/22	Sag C-910/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Milano (Italien) den 14. november 2019 – Banco di Desio e della Brianza SpA m.fl. mod YX og ZW	18
2020/C 36/23	Sag C-853/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Okresný súd Poprad (Slovakiet) den 22. november 2019 – IM mod STING Reality s.r.o.	18
2020/C 36/24	Sag C-857/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Najvyšší súd Slovenskej republiky (Slovakiet) den 26. november 2019 – Slovak Telekom a.s. mod Protimonopolný úrad Slovenskej republiky	19
	Retten
2020/C 36/25	Sag T-323/16: Rettens dom af 28. november 2019 – Banco Cooperativo Español mod SRB (Den Økonomiske og Monetære Union – bankunionen – den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber (SRM) – Den Fælles Afviklingsfond (SRF) – afgørelse fra SRB om ex ante-bidrag for 2016 – annullationssøgsmål – umiddelbart og individuelt berørt – antagelse til realitetsbehandling – væsentlige formforskrifter – bekræftelse af, at afgørelsen er autentisk – proceduren for afgørelsens vedtagelse)	21
2020/C 36/26	Sag T-365/16: Rettens dom af 28. november 2019 – Portigon mod SRB (Den Økonomiske og Monetære Union – bankunionen – den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber (SRM) – Den Fælles Afviklingsfond (SRF) – afgørelse fra SRB om ex ante-bidrag for 2016 – annullationssøgsmål – umiddelbart og individuelt berørt – antagelse til realitetsbehandling – væsentlige formforskrifter – bekræftelse af, at afgørelsen er autentisk – proceduren for afgørelsens vedtagelse – begrundelsespligt)	22
2020/C 36/27	Forenede sager T-377/16, T-645/16 og T-809/16: Rettens dom af 28. november 2019 – Hypo Vorarlberg Bank mod SRB (Den Økonomiske og Monetære Union – bankunion – den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber (SRM) – Den Fælles Afviklingsfond (SRF) – afgørelse truffet af SRB om ex ante-bidrag for 2016 – annullationssøgsmål – umiddelbart og individuelt berørt – antagelighed – processuelle regler – beslutningens stadfæstelse – proceduren for vedtagelse af en afgørelse – begrundelsespligt – begrænsning af dommens tidsmæssige virkninger)	23
2020/C 36/28	Sag T-527/16: Rettens dom af 12. december 2019 – Tàpias mod Rådet (Personalesag – ændring af vedtægten og af ansættelsesvilkårene, som trådte i kraft den 1. januar 2014 – forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 – solidaritetsbidrag, som finder anvendelse fra den 1. januar 2014 – suspendering af anvendelsen af metoden til ajourføring af lønningerne for 2013 og 2014)	24
2020/C 36/29	Sag T-528/16: Rettens dom af 12. december 2019 – OS mod Kommissionen (Personalesag – ændring af vedtægten og af ansættelsesvilkårene, som trådte i kraft den 1. januar 2014 – forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 – solidaritetsbidrag, som finder anvendelse fra den 1. januar 2014 – suspendering af anvendelsen af metoden til ajourføring af lønningerne for 2013 og 2014)	24
2020/C 36/30	Sag T-529/16: Rettens dom af 12. december 2019 – Feral mod Regionsudvalget (Personalesag – ændring af vedtægten og af ansættelsesvilkårene, som trådte i kraft den 1. januar 2014 – forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 – solidaritetsbidrag, som finder anvendelse fra den 1. januar 2014 – suspendering af anvendelsen af metoden til ajourføring af lønningerne for 2013 og 2014)	25
2020/C 36/31	Sag T-524/18: Rettens dom af 4. december 2019 – Billa mod EUIPO – Boardriders IP Holdings (Billa) (EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-ordmærket Billa – de ældre EU-ordmærker BILLABONG – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – lighed mellem tegnene – sammenligning af varerne og tjenesteydelserne – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (UE) 2017/1001)	26
2020/C 36/32	Sag T-648/18: Rettens dom af 12. december 2019 – Super bock group mod EUIPO – Agus (Crystal) (EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-ordmærket Crystal – det ældre nationale ordmærke CRISTAL – relativ registreringshindring – ingen lighed mellem varerne – ingen risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)	27
2020/C 36/33	Sag T-667/18: Rettens dom af 28. november 2019 – Pinto Teixeira mod EU-Udenrigstjenesten (Personalesag – tjenestemandens rettigheder og pligter – oplysning om, at det påtænkes at udøve erhvervsvirksomhed efter udtræden af tjenesten – vedtægtens artikel 16 – risiko for at være i modstrid med institutionens legitime interesser – frist til besvarelse af oplysningen – stiltiende accept – forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed efter udtræden af tjenesten – ikke-økonomisk tab)	27
2020/C 36/34	Sag T-683/18: Rettens dom af 12. december 2019 – Conte mod EUIPO (CANNABIS STORE AMSTERDAM) (EU-varemærker – ansøgning om EU-figurmærket CANNABIS STORE AMSTERDAM – absolut registreringshindring – varemærke, som strider mod den offentlige orden – artikel 7, stk. 1, litra f), i forordning (EU) 2017/1001 – artikel 7, stk. 2, i forordning 2017/1001)	28
2020/C 36/35	Sag T-692/18: Rettens dom af 12. december 2019 – Montanari mod EEAS (Aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – ad hoc inspektionsrapport – afslag på aktindsigt – artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001 – undtagelse vedrørende beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet – forordning (EF) nr. 45/2001 – artikel 8, litra b), i forordning nr. 45/2001 – overførsel af personoplysninger – artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001 – undtagelse vedrørende beskyttelsen af formålet med undersøgelser – artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001 – undtagelse om beskyttelse af beslutningsprocessen – begrundelsespligt)	29
2020/C 36/36	Sag T-747/18: Rettens dom af 12. december 2019 – Refan Bulgaria mod EUIPO (Formen på en blomst) (EU-varemærker – ansøgning om et tredimensionalt EU-varemærke – formen på en blomst – absolut registreringshindring – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001 – ret til forsvar – begrundelsespligt)	29
2020/C 36/37	Sag T-29/19: Rettens dom af 5. december 2019 – Idea Groupe mod EUIPO – The Logistical Approach (Idealogistic Verhoeven Greatest care in getting it there) (EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-figurmærket Idealogistic Verhoeven Greatest care in getting it there – de ældre nationale ordmærker idéa logistique, IDEA og groupe idea – det ældre nationale figurmærke iDÉA – internationale registreringer, hvor Den Europæiske Union er designeret – det ældre figurmærke iDÉA og det ældre ordmærke IDEA – relative registreringshindringer – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) 2017/1001 – erhvervsmæssig brug af et tegn, som ikke kun har lokal betydning – artikel 8, stk. 4, i forordning 2017/1001)	30
2020/C 36/38	Sag T-255/19: Rettens dom af 12. december 2019 – Baustoffwerke Gebhart & Söhne mod EUIPO (BIOTON) (EU-varemærker – ansøgning om EU-ordmærket BIOTON – absolut registreringshindring – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001 – mangel på fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001)	31
2020/C 36/39	Sag T-266/19: Rettens dom af 12. december 2019 – gastivo portal mod EUIPO – La Fourchette (Gengivelse af en gaffel på grøn baggrund) (EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om et EU-figurmærke, der gengiver en gaffel på grøn baggrund – det ældre EU-figurmærke gastivo – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])	32
2020/C 36/40	Sag T-267/19: Rettens dom af 12. december 2019 – gastivo portal mod EUIPO – La Fourchette (Gengivelse af en gaffel på grøn baggrund) (EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-figurmærke der gengiver en gaffel på grøn baggrund – det ældre EU-figurmærke gastivo – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)	32
2020/C 36/41	Sag T-746/19: Sag anlagt den 5. november 2019 – GY mod ECB	33
2020/C 36/42	Sag T-760/19: Sag anlagt den 8. november 2019 – Imperial Brands m.fl. mod Kommissionen	34
2020/C 36/43	Sag T-761/19: Sag anlagt den 8. november 2019 – Willis Europe mod Kommissionen	35
2020/C 36/44	Sag T-811/19: Sag anlagt den 22. november 2019 – Enoport - Produção de Bebidas mod EUIPO – Miguel Torres (CABEÇA DE TOIRO)	37
2020/C 36/45	Sag T-824/19: Sag anlagt den 2. december 2019 – RY mod Kommissionen	37
2020/C 36/46	Sag T-835/19: Sag anlagt den 6. december 2019 – CrossFit mod EUIPO – Hochwarter (CROSSBOX)	38
2020/C 36/47	Sag T-99/17: Rettens kendelse af 3. december 2019 – Eutelsat mod GSA	39
2020/C 36/48	Sag T-566/19: Rettens kendelse af 27. november 2019 – Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland mod Kommissionen	39

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/1

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2020/C 36/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 27 af 27.1.2020

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 19 af 20.1.2020

EUT C 10 af 13.1.2020

EUT C 432 af 23.12.2019

EUT C 423 af 16.12.2019

EUT C 413 af 9.12.2019

EUT C 406 af 2.12.2019

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/2

Domstolens dom (Store Afdeling) af 3. december 2019 – Den Tjekkiske Republik mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-482/17) (1)

(Annullationssøgsmål - tilnærmelse af lovgivningerne - direktiv (EU) 2017/853 - erhvervelse og besiddelse af våben - gyldighed - retsgrundlag - artikel 114 TEUF - ændring af et eksisterende direktiv - proportionalitetsprincippet - manglende konsekvensanalyse - krænkelse af ejendomsretten - forholdsmæssigheden af de vedtagne foranstaltninger - foranstaltninger, som skaber hindringer på det indre marked - retssikkerhedsprincippet - princippet om beskyttelse af den berettigede forventning - foranstaltninger, som forpligter medlemsstaterne til at vedtage en lovgivning med tilbagevirkende kraft - princippet om forbud mod forskelsbehandling - undtagelse for Det Schweiziske Forbund - forskelsbehandling, der berører medlemsstater i Den Europæiske Union eller andre medlemsstater i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) end denne stat)

(2020/C 36/02)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, O. Serdula og J. Vláčil, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Ungarn (ved M.Z. Fehér, G. Koós og G. Tornyai, som befuldmægtigede) og Republikken Polen (ved B. Majczyna, M. Wiącek og D. Lutostańska, som befuldmægtigede)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved O. Hrstková Šolcová og R. van de Westelaken, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (først ved A. Westerhof Löfflerová, E. Moro og M. Chavrier, derefter ved A. Westerhof Löfflerová og M. Chavrier, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Franske Republik ved A. Daly, E. de Moustier, R. Coesme og D. Colas, som befuldmægtigede og Europa-Kommissionen (ved M. Šimerdová, Y.G. Marinova og E. Kružíková, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Den Tjekkiske Republik bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.

3)	Den Franske Republik, Ungarn, Republikken Polen samt Europa-Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.

(1) EUT C 357 af 23.10.2017.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/3

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 5. december 2019 – »EVN Bulgaria Toplofikatsia« EAD mod Nikolina Stefanova Dimitrova (sag C-708/17) og »Toplofikatsia Sofia« EAD mod Mitko Simeonov Dimitrov (sag C-725/17) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rayonen sad Asenovgrad og Sofiyski rayonen sad – Bulgarien)

(Forenede sager C-708/17 og C-725/17) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - direktiv 2011/83/EU - forbrugerlovgivning - artikel 2, stk. 1 - begrebet »forbruger« - artikel 3, stk. 1 - aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger - aftale om levering af fjernvarme - artikel 27 - levering uden forudgående anmodning - direktiv 2005/29/EF - virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked - artikel 5 - forbud mod urimelig praksis - bilag I - levering uden forudgående anmodning - national lovgivning, hvorefter hver lejlighedsejer i en fællesejet ejendom, der er tilsluttet fjernvarmenettet, skal bidrage til omkostningerne til varmeenergi, som anvendes til fællesarealerne og af de indre installationer i ejendommen - energieffektivitet - direktiv 2006/32/EF - artikel 13, stk. 2 - direktiv 2012/27/EU - artikel 10, stk. 1 - faktureringsoplysninger - national lovgivning, hvorefter fakturaer vedrørende varmeenergi, der anvendes af den indre installation i fællesejede ejendomme for hver lejlighedsejer i ejendommen fastsættes i forhold til lejlighedernes opvarmelige volumen)

(2020/C 36/03)

Processprog: bulgarsk

De forelæggende retter

Rayonen sad Asenovgrad og Sofiyski rayonen sad

Parter i hovedsagen

Sagsøgere:»EVN Bulgaria Toplofikatsia« EAD (sag C-708/17) og »Toplofikatsia Sofia« EAD (sag C-725/17)

Sagsøgte: Nikolina Stefanova Dimitrova (sag C-708/17) og Mitko Simeonov Dimitrov (sag C-725/17)

Procesdeltager:»Termokomplekt« OOD (sag C-725/17)

Konklusion

Artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, sammenholdt med artikel 5, stk. 1 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis), skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter ejerne af en lejlighed i en fællesejet ejendom, som er tilsluttet et fjernvarmenet, er forpligtede til at bidrage til omkostningerne til den varmeenergi, der anvendes til ejendommens fællesarealer og af dens indre installation, selv om de ikke individuelt har anmodet om varmeforsyning, og de ikke gør brug af denne i deres lejlighed.

Artikel 13, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester samt om ophævelse af Rådets direktiv 93/76/EØF og artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter fakturaer vedrørende den varmeenergi, der anvendes af den indre installation i en fællesejet ejendom, for hver lejlighedsejer i ejendommen skal fastsættes i forhold til lejlighedernes opvarmelige volumen.

(1) EUT C 94 af 12.3.2018.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/4

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 4. december 2019 – PGNiG Supply & Trading GmbH mod Europa-Kommissionen

(Sag C-117/18 P) (1)

(Appel - det indre marked for naturgas - direktiv 2009/73/EF - artikel 32 - tredjeparts adgang - artikel 41, stk. 6, 8 og 10 - tariferingsregler - artikel 36 - anmodning om undtagelse - regler med hensyn til udnyttelse af OPAL-gasrørledningen - national reguleringsmyndighed - afgørelse om undtagelse - anmodning om ændring - Europa-Kommissionens afgørelse - annullationssøgsmål - artikel 263, stk. 4, TEUF - formaliteten - afgørelse, der ikke umiddelbart berører appellanten)

(2020/C 36/04)

Processprog: polsk

Parter

Appellant: PGNiG Supply & Trading GmbH (ved adwokaci M. Jeżewski og O. Waluśkiewicz samt radcowie prawni E. Buczkowska og M. Trepka)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved K. Herrmann og O. Beynet, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for Kommissionen: Forbundsrepublikken Tyskland (først ved T. Henze, derefter ved J. Möller, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	PGNiG Supply & Trading GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

3)	Forbundsrepublikken Tyskland betaler sine egne omkostninger.

(1) EUT C 161 af 7.5.2018.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/4

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 4. december 2019 – Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. mod Europa-Kommissionen og Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-342/18 P) (1)

(Appel - det indre marked for naturgas - direktiv 2009/73/EF - artikel 32 - tredjeparters adgang - artikel 41, stk. 6, 8 og 10 - regler om tariffer - artikel 36 - anmodning om undtagelse - regler med hensyn til udnyttelse af OPAL-gasrørledningen - den nationale regulerende myndighed - afgørelse om undtagelse - anmodning om ændring - Europa-Kommissionens afgørelse - annullationssøgsmål - artikel 263, stk. 4, TEUF - formaliteten - afgørelse, der ikke umiddelbart berører appellanten)

(2020/C 36/05)

Processprog: polsk

Parter

Appellant: Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. (først ved adwokat M. Jeżewski, derefter ved radca prawny E. Buczkowska og adwokat W. Sadowski,)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved K. Herrmann og O. Beynet, som befuldmægtigede) og Forbundsrepublikken Tyskland (først ved T. Henze, derefter ved J. Möller, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

3)	Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 276 af 6.8.2018.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/5

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 5. december 2019 – Antonio Bocero Torrico (C-398/18) og Jörg Paul Konrad Fritz Bode (C-428/18) mod Instituto Nacional de la Seguridad Social og Tesorería General de la Seguridad Social (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Galicia – Spanien)

(Forenede sager C-398/18 og C-428/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - social sikring af vandrende arbejdstagere - forordning (EF) nr. 883/2004 - førtidig alderspension - kriterier for tildeling - størrelsen af den pension, der skal udbetales, skal overstige det lovbestemte minimumsbeløb - udelukkende hensyntagen til den pension, der er erhvervet i den pågældende medlemsstat - ingen hensyntagen til den alderspension, der er erhvervet i en anden medlemsstat - forskelsbehandling af arbejdstagere, der har udøvet deres ret til fri bevægelighed)

(2020/C 36/06)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia de Galicia

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Antonio Bocero Torrico (C-398/18) og Jörg Paul Konrad Fritz Bode (C-428/18)

Sagsøgt: Instituto Nacional de la Seguridad Social og Tesorería General de la Seguridad Social

Konklusion

Artikel 5, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger skal fortolkes således, at den er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, der som betingelse for at tildele en arbejdstager en førtidig alderspension stiller krav om, at størrelsen af den pension, der skal udbetales, skal overstige den minimumspension, som denne arbejdstager har ret til at modtage ved den lovbestemte pensionsalder i henhold til denne lovgivning, idet begrebet »pension, der skal udbetales« skal forstås som den pension, der skal udbetales af denne ene medlemsstat og ikke omfatter den pension, som den nævnte arbejdstager vil kunne oppebære i medfør af tilsvarende ydelser fra en eller flere andre medlemsstater.

(1) EUT C 294 af 20.8.2018

EUT C 364 af 8.10.2018

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/6

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 27. november 2019 – Tedeschi Srl i eget navn og i egenskab af mandatar i en midlertidig virksomhedssammenslutning og Consorzio Stabile Istant Service i eget navn og i egenskab af deltagende selskab i en midlertidig virksomhedssammenslutning mod C.M. Service Srl og Università degli Studi di Roma La Sapienza (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato – Italien)

(Sag C-402/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 49 TEUF og 56 TEUF - indgåelse af offentlige kontrakter - direktiv 2004/18/EF - artikel 25 - underentreprise - national lovgivning, hvorefter der kan anvendes underentreprise med hensyn til højst 30 % af den offentlige kontrakts samlede værdi, og som indeholder et forbud mod et prisnedslag på mere end 20 % for de priser, der anvendes på de i underentreprise givne tjenesteydelser, i forhold til de priser, som fremgår af kontrakten)

(2020/C 36/07)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Tedeschi Srl i eget navn og i egenskab af mandatar i en midlertidig virksomhedssammenslutning og Consorzio Stabile Istant Service i eget navn og i egenskab af deltagende selskab i en midlertidig virksomhedssammenslutning

Sagsøgte: C.M. Service Srl og Università degli Studi di Roma La Sapienza

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter skal fortolkes således, at:

—	det er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter tilbudsgivere højst kan give 30 % af kontrakten i underentreprise til tredjemand

—	det er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som begrænser muligheden for et prisnedslag på mere end 20 % for de priser, der anvendes på de i underentreprise givne tjenesteydelser, i forhold til de priser, som fremgår af kontrakten.

(1) EUT C 301 af 27.8.2018.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/7

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 4. december 2019 – H mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-413/18 P) (1)

(Appel - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) - sammensætningen af dommerkollegiet i Den Europæiske Unions Ret - retmæssighed - afgørelse 2009/906/FUSP - Den Europæiske Unions politimission i Bosnien-Hercegovina (BiH) (EUPM) - udstationeret national medarbejder - forflyttelse til et regionalt kontor i denne mission - missionschefens kompetence - magtfordrejning - erstatningspåstand - kontradiktionsprincippet)

(2020/C 36/08)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: H (ved avvocatessa M. Velardo)

Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Vitro og A. de Elera-San Miguel Hurtado, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Rets dom af 11. april 2018, H mod Rådet (T-271/10 RENV, EU:T:2018:180), ophæves.

2)	Sagen hjemvises til Retten med henblik på, at den træffer afgørelse om det tredje til femte anbringende i annullationssøgsmålet og om erstatningspåstanden.

3)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

(1) EUT C 341 af 24.9.2018.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/7

Domstolens dom (Store Afdeling) af 3. december 2019 – Iccrea Banca SpA Istituto Centrale del Credito Cooperativo mod Banca d’Italia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio – Italien)

(Sag C-414/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2014/59/EU - bankunionen - genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber - årlige bidrag - beregning - forordning (EU) nr. 806/2014 - gennemførelsesforordning (EU) 2015/81 - ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber - administrativ procedure, der involverer de nationale myndigheder og et EU-organ - Den Fælles Afviklingsinstans’ (Afviklingsinstansen) eksklusive beslutningskompetence - sag ved de nationale domstole - manglende rettidig anlæggelse af annullationssøgsmål ved Unionens retsinstanser - delegeret forordning (EU) 2015/63 - udelukkelse af visse passiver ved beregningen af bidrag - indbyrdes forbindelser mellem flere banker)

(2020/C 36/09)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Iccrea Banca SpA Istituto Centrale del Credito Cooperativo

Sagsøgt: Banca d’Italia

Konklusion

Artikel 103, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 og artikel 5, stk. 1, litra a) og f), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/63 af 21. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordninger skal fortolkes således, at passiver, der hidrører fra transaktioner mellem en gruppe 2-bank og medlemmerne af den gruppe, som den udgør sammen med de kooperative banker, som den leverer forskellige ydelser til, uden at den kontrollerer disse banker, og uden at disse ydelser omfatter lån ydet på ikke-konkurrencemæssigt grundlag uden vinding for øje med henblik på at fremme de samfundsmæssige målsætninger for centralregeringen eller en regional myndighed i en medlemsstat, ikke er udelukket fra beregningen af de bidrag til en national afviklingsfond, der er omhandlet i denne artikel 103, stk. 2.

(1) EUT C 311 af 3.9.2018.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/8

Domstolens dom (Første Afdeling) af 5. december 2019 – Ordre des avocats du barreau de Dinant mod JN (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de première instance de Namur – Belgien)

(Sag C-421/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - forordning (EU) nr. 1215/2012 - retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område - artikel 7, nr. 1), litra a) - specielle kompetenceregler i sager om kontraktforhold - begrebet »sager om kontraktforhold« - krav om betaling af årlige bidrag, som en advokat skylder et advokatsamfund)

(2020/C 36/10)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de première instance de Namur

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ordre des avocats du barreau de Dinant

Sagsøgt: JN

Konklusion

Artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at en tvist vedrørende en advokats forpligtelse til at betale årlige faglige bidrag, som denne advokat skylder det advokatsamfund, som denne tilhører, kun er omfattet af anvendelsesområdet for denne forordning, såfremt dette advokatsamfund, når det kræver, at denne advokat opfylder denne forpligtelse, ikke i medfør af gældende national ret handler under udøvelse af offentligretlige beføjelser, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

Artikel 7, nr. 1), litra a), i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at et søgsmål, hvorved et advokatsamfund tilsigter at opnå, at et af dets medlemmer dømmes til at betale årlige faglige bidrag, som dette medlem skylder, og som i det væsentlige har til formål at finansiere ydelser, såsom forsikringsydelser, skal anses for at udgøre en sag »om kontraktforhold« som omhandlet i denne bestemmelse, hvis disse bidrag udgør en modydelse for ydelser leveret af dette advokatsamfund til dets medlemmer, og som det pågældende medlem frit har påtaget sig, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

(1) EUT C 301 af 27.8.2018.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/9

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 4. december 2019 – Consorzio Tutela Aceto Balsamico di Modena mod Balema GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof – Tyskland)

(Sag C-432/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer - forordning (EF) nr. 510/2006 og (EU) nr. 1151/2012 - artikel 13, stk. 1 - forordning (EF) nr. 583/2009 - artikel 1 - registrering af betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena (BGB)« - beskyttelse af ikke-geografiske elementer af denne betegnelse - rækkevidde)

(2020/C 36/11)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Consorzio Tutela Aceto Balsamico di Modena

Sagsøgt: Balema GmbH

Konklusion

Artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 583/2009 af 3. juli 2009 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Aceto Balsamico di Modena (BGB)) skal fortolkes således, at beskyttelsen af betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena« ikke omfatter anvendelsen af de enkelte ikke-geografiske udtryk, der indgår heri.

(1) EUT C 427 af 26.11.2018.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/10

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 4. december 2019 – UB mod VA, Tiger SCI, WZ, som kurator i konkursboet efter UB og Banque patrimoine et immobilier SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation – Frankrig)

(Sag C-493/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - insolvensbehandlinger - forordning (EU) nr. 1346/2000 - artikel 3, stk. 1 - søgsmål, der følger direkte af insolvensbehandlingen, og som træffes i snæver forbindelse hermed - ejendomssalg og stiftelse af pant - søgsmål om ugyldighed anlagt af kuratoren i konkursboet - artikel 25, stk. 1 - enekompetence for retterne i den medlemsstat, hvor insolvensbehandlingen er blevet indledt)

(2020/C 36/12)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: UB

Sagsøgte: VA, Tiger SCI, WZ, som kurator i konkursboet efter UB og Banque patrimoine et immobilier SA

Konklusion

Artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om insolvensbehandling skal fortolkes således, at det søgsmål, som en kurator, der er udpeget af en ret i den medlemsstat, på hvis område insolvensbehandlingen er blevet indledt, og med hvilket det tilsigtes at få fastslået, at salget af en ejendom beliggende i en anden medlemsstat og den i ejendommen stiftede pant skal erklæres ugyldige i forhold til kreditormassen, har anlagt, henhører under enekompetencen for retterne i den førstnævnte medlemsstat.

Artikel 25, stk. 1, i forordning nr. 1346/2000 skal fortolkes således, at en afgørelse, hvorved en ret i den medlemsstat, hvor insolvensbehandlingen er blevet indledt, giver kuratoren tilladelse til at anlægge et søgsmål i en anden medlemsstat, selv om søgsmålet henhører under den nævnte rets enekompetence, ikke kan have til følge, at retterne i denne anden medlemsstat tillægges international kompetence.

(1) EUT C 364 af 8.10.2018.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/11

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 28. november 2019 – Brugg Kabel AG og Kabelwerke Brugg AG Holding mod Europa-Kommissionen

(Sag C-591/18 P) (1)

(Appel - konkurrence - karteller - det europæiske marked for jord- og undervandselkabler - opdeling af markedet inden for rammerne af projekter - bøder - ret til forsvar - aktindsigt - princippet om uskyldsformodning - urigtig gengivelse af beviserne)

(2020/C 36/13)

Processprog: tysk

Parter

Appellanter: Brugg Kabel AG og Kabelwerke Brugg AG Holding (ved Rechtsanwälte A. Rinne, M. Lichtenegger og S. Schricker)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved H. Leupold, H. van Vliet og C. Vollrath, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Brugg Kabel AG og Kabelwerke Brugg AG Holding betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 399 af 5.11.2018.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/11

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 28. november 2019 – ABB Ltd og ABB AB mod Europa-Kommissionen

(Sag C-593/18 P) (1)

(Appel - konkurrence - karteller - det europæiske marked for jord- og undervandselkabler - opdeling af markedet inden for rammerne af projekter - bevisbyrde - uskyldsformodning - ligebehandlingsprincippet)

(2020/C 36/14)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: ABB Ltd og ABB AB (ved advocaten I. Vandenborre og M. Frese og avocat S. Dionnet)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved H. van Vliet, I. Zaloguin og I. Rogalski, som befuldmægtigede)

Konklusion

Punkt 1 i Den Europæiske Unions Rets dom af 12. juli 2018, ABB mod Kommissionen (sag T-445/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:449), annulleres, for så vidt som Europa-Kommissionen deri frifindes i det søgsmål, som ABB Ltd og ABB AB har anlagt med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2014) 21 39 final af 2. april 2014, om en procedure i henhold til artikel 101 [TEUF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag AT.39610 – El-kabler), for så vidt som denne afgørelse anser disse selskaber for ansvarlige for en overtrædelse af artikel 101 TEUF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, vedrørende en kollektiv afvisning af levering af udstyr til jordkabler med en spænding på mindst 110 kV og under 220 kV, ligesom punkt 2 i denne dom annulleres.

2)	I øvrigt forkastes appellen.

Afgørelse C(2014) 21 39 final annulleres, for så vidt som ABB Ltd og ABB AB deri anses for ansvarlige for en overtrædelse af artikel 101 TEUF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj1992, vedrørende en kollektiv afvisning af levering af udstyr til jordkabler med en spænding på mindst 110 kV og under 220 kV.

4)	ABB Ltd, ABB AB og Europa-Kommissionen bærer deres egne omkostninger i forbindelse med sagen i første instans og appelsagen.

(1) EUT C 436 af 3.12.2018.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/12

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 28. november 2019 – LS Cable & System Ltd mod Europa-Kommissionen

(Sag C-596/18 P) (1)

(Appel - konkurrence - karteller - det europæiske marked for jord- og undervandselkabler - opdeling af markedet inden for rammerne af projekter - bøder - bevisbyrde - urigtig gengivelse af beviserne - offentlig afstandtagen til kartellet)

(2020/C 36/15)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: LS Cable & System Ltd (ved solicitors S. Spinks og S. Kinsella)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved N. Khan og H. van Vliet, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	LS Cable & System Ltd betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 427 af 26.11.2018.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/13

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 5. december 2019 – Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-642/18) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2008/98/EF - artikel 30 og 33 - affaldshåndteringsplaner - de selvstyrende regioner Balearerne og De Kanariske Øer (Spanien) - pligt til at revidere - pligt til at underrette Kommissionen - undladelse af at fremsende en forskriftsmæssig åbningsskrivelse - for tidlig fremsendelse af åbningsskrivelsen - afvisning)

(2020/C 36/16)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved S. Pardo Quintillán, E. Sanfrutos Cano og F. Thiran, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved L. Aguilera Ruiz, som befuldmægtiget)

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Europa-Kommissionen betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 445 af 10.12.2018.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/13

Domstolens dom (Første Afdeling) af 5. december 2019 – sag anlagt af Centraal Justitieel Incassobureau, Ministerie van Veiligheid en Justitie (CJIB) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy w Chełmnie – Polen)

(Sag C-671/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - retligt samarbejde i straffesager - gensidig anerkendelse - bødestraffe - grunde til at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse - rammeafgørelse 2005/214/RIA - afgørelse fra en myndighed i udstedelsesmedlemsstaten, der er baseret på oplysninger om et registreret køretøj - den pågældende persons kendskab til sanktioner og de nærmere bestemmelser for klageproceduren - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse)

(2020/C 36/17)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy w Chełmnie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Centraal Justitieel Incassobureau, Ministerie van Veiligheid en Justitie (CJIB)

procesdeltagere: Z.P. og Prokuratura Rejonowa w Chełmnie

Konklusion

Artikel 7, stk. 2, litra g), og artikel 20, stk. 3, i Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009, skal fortolkes således, at når en afgørelse om pålæggelse af en bødestraf er blevet forkyndt i henhold til den udstedende medlemsstats nationale lovgivning med angivelse af retten til at anfægte sagen og om tidsfristerne for et sådant retsmiddel, kan myndigheden i fuldbyrdelsesmedlemsstaten ikke afslå anerkendelsen og fuldbyrdelsen af denne afgørelse, forudsat at den pågældende person har haft en tilstrækkelig frist til at anfægte denne afgørelse, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, og det er i denne henseende uden betydning, at sagen om pålæggelse af den pågældende bødestraf er af administrativ karakter.

Artikel 20, stk. 3, i rammeafgørelse 2005/214, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, skal fortolkes således, at den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesmedlemsstaten ikke kan afslå anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse om pålæggelse af en bødestraf for overtrædelser af færdselslovgivningen, når en sådan sanktion er blevet pålagt den person, i hvis navn det pågældende køretøj er indregistreret, på grundlag af en ansvarsformodning, som er fastsat i den udstedende medlemsstats nationale lovgivning, forudsat at denne formodning kan afkræftes.

(1) EUT C 65 af 18.2.2019.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/14

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 28. november 2019 – KROL - Zakład Robót Wodno-Kanalizacyjnych Sp. z o.o., sp.k. mod Porr S.A. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Okręgowy w Warszawie, XXIII Wydział Gospodarczy Odwoławczy – Polen)

(Sag C-722/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner - direktiv 2000/35/EF - artikel 1 og artikel 6, stk. 3 - anvendelsesområde - national lovgivning - handelstransaktioner, som finansieres af midler fra Den Europæiske Unions strukturfonde og samhørighedsfond - udelukket)

(2020/C 36/18)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Warszawie, XXIII Wydział Gospodarczy Odwoławczy

Parter i hovedsagen

Sagsøger: KROL - Zakład Robót Wodno-Kanalizacyjnych Sp. z o.o., sp.k.

Sagsøgt: Porr S.A.

Konklusion

Artikel 1 og artikel 6, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF af 29. juni 2000 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner skal fortolkes således, at bestemmelserne er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, i medfør af hvilken retten til den ved direktivet sikrede erstatning for forsinket betaling er udelukket, når der er tale om handelstransaktioner, som helt eller delvis finansieres af midler fra Den Europæiske Unions strukturfonde og samhørighedsfond.

(1) EUT C 164 af 13.5.2019.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/15

Domstolens dom (Første Afdeling) af 28. november 2019 – straffesag mod DK (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Spetsializiran nakazatelen sad - Bulgarien)

(Sag C-653/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - præjudiciel forelæggelse efter hasteproceduren - retligt samarbejde i straffesager - direktiv (EU) 2016/343 - styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager - artikel 6 - bevisbyrde - opretholdelse af en tiltalt persons varetægtsfængsling)

(2020/C 36/19)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Spetsializiran nakazatelen sad

Part i straffesagen

Procesdeltager: Spetsializirana prokuratura

Konklusion

Artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager samt artikel 6 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder finder ikke anvendelse i forhold til en national lovgivning, som betinger en varetægtsfængslet persons løsladelse af, at den pågældende godtgør, at der foreligger nye omstændigheder, der begrunder denne løsladelse.

(1) EUT C 399 af 25.11.2019.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/16

Appel iværksat den 30. september 2019 af Guy Steifer til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 12. juli 2019 i sag T-331/17, Steifer mod EØSU

(Sag C-727/19 P)

(2020/C 36/20)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Guy Steifer (ved avocat M.-A. Lucas)

Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Den Europæiske Unions Domstol (Ottende Afdeling) har ved kendelse af 12. december 2019 forkastet appellen.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour constitutionnelle (Belgien) den 31. oktober 2019 – Ligue des droits humains mod Conseil des ministres

(Sag C-817/19)

(2020/C 36/21)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour constitutionnelle

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ligue des droits humains

Sagsøgt: Conseil des ministres

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (1), sammenholdt med denne forordnings artikel 2, stk. 2, litra d), fortolkes således, at den finder anvendelse på en national lovgivning såsom lov af 25. december 2016 om behandling af passageroplysninger, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/681 af 27. april 2016 om anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet (2) samt Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer (3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU af 20. oktober 2010 om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til eller afgår fra havne i medlemsstaterne, og om ophævelse af direktiv 2002/6/EF (4)?

Er bilag I til direktiv 2016/681 (EU) foreneligt med artikel 7, artikel 8 og artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som de deri opregnede oplysninger er meget omfattende – bl.a. hvad angår de oplysninger, som er omhandlet i punkt 18 i bilag I til direktiv 2016/681, og som er mere vidtrækkende end de oplysninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2004/82 – og for så vidt som de samlet set kan afsløre følsomme oplysninger og dermed overskride grænserne for det »strengt nødvendige«?

Er punkt 12 og 18 i bilag I til direktiv (EU) 2016/681 forenelige med artikel 7, artikel 8 og artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som de deri omhandlede oplysninger henset til udtrykket »herunder« er angivet illustrativt og ikke udtømmende, hvilket indebærer, at kravet om, at regler, der gør indgreb i retten til respekt for privatlivet og i retten til beskyttelse af personoplysninger, skal være præcise og klare, ikke er opfyldt?

Er artikel 3, nr. 4), i direktiv (EU) 2016/681 og bilag I til dette direktiv forenelige med artikel 7, artikel 8 og artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som det system for generel indsamling, overførsel og behandling af passageroplysninger, der er indført ved disse bestemmelser, omfatter enhver person, der anvender det pågældende transportmiddel, uanset om der foreligger noget objektivt forhold, som gør det muligt at antage, at denne person kan frembyde en risiko for den offentlige sikkerhed?

Skal artikel 6 i direktiv (EU) 2016/681, sammenholdt med artikel 7, artikel 8 og artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning såsom den anfægtede lov, hvorefter et af formålene med behandlingen af PNR-oplysninger kan være efterretnings- og sikkerhedstjenesternes overvågning af de omfattede aktiviteter, og dette formål dermed indgår i forebyggelse, opdagelse, efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlinger og grov kriminalitet?

Er artikel 6 i direktiv (EU) 2016/681 forenelig med artikel 7, artikel 8 og artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som den deri omhandlede forudgående vurdering ved korrelation med databaser og forud fastsatte kriterier finder systematisk og generel anvendelse på oplysninger om passagerer, uanset om der foreligger noget objektivt forhold, som gør det muligt at antage, at disse passagerer kan frembyde en risiko for den offentlige sikkerhed?

Kan begrebet »anden [kompetent] national myndighed« i artikel 12, stk. 3, i direktiv (EU) 2016/681 fortolkes således, at det omfatter den passageroplysningsenhed, som er oprettet ved lov af 25. december 2016, og som derfor kan give adgang til PNR-oplysninger efter en periode på seks måneder i forbindelse med ad hoc-efterforskninger?

Skal artikel 12 i direktiv (EU) 2016/681, sammenholdt med artikel 7, artikel 8 og artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning såsom den anfægtede lov, hvori der er fastsat en generel dataopbevaringsperiode på fem år, uden at der sondres mellem, hvorvidt den forudgående vurdering har vist, at de pågældende passagerer kan udgøre en risiko for den offentlige sikkerhed eller ej?

a)	Er direktiv 2004/82/EF foreneligt med artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og med artikel 45 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som de deri fastsatte forpligtelser finder anvendelse på flyvninger inden for EU?

Skal direktiv 2004/82/EF, sammenholdt med artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og med artikel 45 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning såsom den anfægtede lov, der med henblik på at bekæmpe ulovlig indvandring og at forbedre grænsekontrollen gør det muligt at indføre et system til indsamling og behandling af oplysninger om passagerer »på vej til, fra og gennem det nationale område«, hvilket indirekte kan føre til genindførelse af kontrollen ved de indre grænser?

Såfremt Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol) på grundlag af besvarelserne af de foregående præjudicielle spørgsmål konkluderer, at den anfægtede lov, der bl.a. gennemfører direktiv (EU) 2016/681, er i strid med en eller flere af de forpligtelser, der følger af de i disse spørgsmål nævnte bestemmelser, kan Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol) da midlertidigt opretholde virkningerne af lov af 25. december 2016 om behandling af passageroplysninger med henblik på at undgå retsusikkerhed og muliggøre, at oplysninger, der forinden er blevet indsamlet og lagret, stadig kan anvendes til de formål, der er omhandlet i loven?

(1) EUT 2016, L 119, s. 1.

(2) EUT 2016, L 119, s. 132

(3) EUT 2004, L 261, s. 24.

(4) EUT 2010, L 283, s. 1.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Milano (Italien) den 14. november 2019 – Banco di Desio e della Brianza SpA m.fl. mod YX og ZW

(Sag C-910/19)

(2020/C 36/22)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Milano

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Banco di Desio e della Brianza SpA, Banca di Credito Cooperativo di Carugate e Inzago sc, Intesa Sanpaolo SpA, Banca Popolare di Sondrio s.c.p.a og Cerved Credit Management SpA

Sagsøgte: YX og ZW

Præjudicielle spørgsmål

Er, og i givet fald på hvilke betingelser, artikel 6 og 7 i direktiv 93/13/EØF (1), sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, til hinder for en national ordning som den omhandlede, hvorefter fuldbyrdelsesdomstolen ikke må efterprøve det iboende indhold af et endeligt, retsligt fuldbyrdelsesgrundlag, såfremt forbrugeren, efter at være blevet klar over sin status (hvilket tidligere var udelukket ifølge gældende ret), anmoder om en sådan efterprøvelse?

Er, og i givet fald på hvilke betingelser, artikel 6 og 7 i direktiv 93/13/EØF, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, til hinder for en national ordning som den omhandlede, hvorefter fuldbyrdelsesdomstolen, der skal træffe afgørelse om forbrugerens indsigelse mod fuldbyrdelsen, i lyset af den implicitte retskraft vedrørende den ikke urimelige karakter af et kontraktvilkår, afskæres fra at kunne konstatere, at det omhandlede kontraktvilkår er urimeligt, og kan en sådan afskæring også finde anvendelse, såfremt den nævnte domstol i relation til gældende ret på det tidspunkt, hvor grundlaget opnåede retskraft, ikke kunne foretage efterprøvelsen af, hvorvidt kontraktvilkåret var urimeligt, fordi kautionisten ikke havde status som forbruger?

(1) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29)

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Okresný súd Poprad (Slovakiet) den 22. november 2019 – IM mod STING Reality s.r.o.

(Sag C-853/19)

(2020/C 36/23)

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Okresný súd Poprad

Parter i hovedsagen

Sagsøger: IM

Sagsøgt: STING Reality s.r.o.

Præjudicielle spørgsmål

Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF (1) af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (herefter »direktivet om urimelig handelspraksis«) fortolkes således, at faktiske omstændigheder som i den foreliggende sag, hvorefter en fysisk person, der befinder sig i en vanskelig økonomisk situation og under tidspres, og som havde til hensigt at optage et lån for at bevare ejendomsretten til en fast ejendom, der udgør hans eneste bopæl, blev præsenteret af en erhvervsdrivende kreditor for en kontrakt, som medfører, at ejendomsretten til denne fast ejendom varigt berøves ham, selv om denne person kun ønskede en midlertidig overdragelse af ejendomsretten til denne faste ejendom til kreditgiveren som sikkerhedsstillelse for en låneaftale, udgør en urimelig handelspraksis?

Skal direktiv 93/13/EØF (2) om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (herefter »direktiv 93/13«) fortolkes således, at aftalen om overdragelse af fast ejendom i den foreliggende sag, under de faktiske omstændigheder nævnt i det første spørgsmål, også skal undergives rettens prøvelse på trods af den erhvervsdrivendes anbringender om individuelt aftalte kontraktbetingelser, såfremt den erhvervsdrivende over for retten nægter at fremlægge kontrakter indgået i andre sager for at kunne afgøre, om der er tale om standardkontrakter anvendt af den erhvervsdrivende i andre tilfælde?

Såfremt direktiv 93/13 finder anvendelse i den foreliggende sag, skal det forhold, at den sagsøgte erhvervsdrivende inden indgåelsen af aftalen havde fået adgang til sagsøgerens personoplysninger uden sagsøgerens samtykke, også anses for en relevant omstændighed omfattet af dette direktivs artikel 4, stk. 1?

(1) EUT 2005 L 149, s. 22.

(2) EFT 1993 L 95, s. 29.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Najvyšší súd Slovenskej republiky (Slovakiet) den 26. november 2019 – Slovak Telekom a.s. mod Protimonopolný úrad Slovenskej republiky

(Sag C-857/19)

(2020/C 36/24)

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Najvyšší súd Slovenskej republiky

Parter i hovedsagen

Appellant: Slovak Telekom a.s.

Indstævnt: Protimonopolný úrad Slovenskej republiky

Præjudicielle spørgsmål

Spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 11, stk. 6, første punktum, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (1):

1)	Betyder formuleringen »mister medlemsstaternes konkurrencemyndigheder deres kompetence til at anvende traktatens artikel 81 og 82« (2), at medlemsstaternes myndigheder fratages deres kompetence til at anvende traktatens artikel 81 og 82?

Omhandler artikel 50 (retten til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for den samme lovovertrædelse) i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, proklameret den 7. december 2000 i Nice, også administrative lovovertrædelser bestående i misbrug af dominerende stilling som omhandlet i artikel 102 TEUF, for hvilke Kommissionen og myndigheden i en medlemsstat hver især og uafhængigt af hinanden har anvendt sanktioner i forbindelse med udøvelsen af den kompetence, der er tillagt dem ved artikel 11, stk. 6, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002?

(1) EFT 2003, L 1, s. 1.

(2) [i artikel 11, stk. 6, første punktum, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003].

Retten

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/21

Rettens dom af 28. november 2019 – Banco Cooperativo Español mod SRB

(Sag T-323/16) (1)

(Den Økonomiske og Monetære Union - bankunionen - den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber (SRM) - Den Fælles Afviklingsfond (SRF) - afgørelse fra SRB om ex ante-bidrag for 2016 - annullationssøgsmål - umiddelbart og individuelt berørt - antagelse til realitetsbehandling - væsentlige formforskrifter - bekræftelse af, at afgørelsen er autentisk - proceduren for afgørelsens vedtagelse)

(2020/C 36/25)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Banco Cooperativo Español, SA (Madrid, Spanien) (ved advokaterne D. Sarmiento Ramírez-Escudero og J. Beltrán de Lubiano Sáez de Urabain)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) (ved advokaterne F. Málaga Diéguez, F. Fernández de Trocóniz Robles, B. Meyring, S. Schelo, T. Klupsch og S. Ianc)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved J. Rius, A. Steiblytė og K.-P. Wojcik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af den af SRB på sit eksekutivmøde af 15. april 2016 trufne afgørelse om ex ante-bidrag for 2016 til Den Fælles Afviklingsfond (SRB/ES/SRF/2016/06), for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)	Den af Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) på sit eksekutivmøde af 15. april 2016 trufne afgørelse om ex ante-bidrag for 2016 til Den Fælles Afviklingsfond (SRB/ES/SRF/2016/06) annulleres, for så vidt som den vedrører Banco Cooperativo Español, SA.

2)	Banco Cooperativo Español og SRB bærer hver deres egne omkostninger.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 296 af 16.8.2016.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/22

Rettens dom af 28. november 2019 – Portigon mod SRB

(Sag T-365/16) (1)

(2020/C 36/26)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Portigon AG (Düsseldorf, Tyskland) (ved advokaterne D. Bliesener, V. Jungkind og F. Geber)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) (ved advokaterne B. Meyring, T. Klupsch og S. Ianc)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved A. Steiblytė og K.-P. Wojcik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af for det første den af SRB på sit eksekutivmøde af 15. april 2016 trufne afgørelse om ex ante-bidrag for 2016 til Den Fælles Afviklingsfond (SRB/ES/SRF/2016/06) og for det andet den af SRB på sit eksekutivmøde af 20. maj 2016 trufne afgørelse om justering af ex ante-bidrag for 2016 til Den Fælles Afviklingsfond, der supplerer den af SRB på sit eksekutivmøde af 15. april 2016 trufne afgørelse om ex ante-bidrag for 2016 til Den Fælles Afviklingsfond (SRB/ES/SRF/2016/13), for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Konklusion

Den af Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) på sit eksekutivmøde af 15. april 2016 trufne afgørelse om ex ante-bidrag for 2016 til Den Fælles Afviklingsfond (SRB/ES/SRF/2016/06) og den af SRB på sit eksekutivmøde af 20. maj 2016 trufne afgørelse om justering af ex ante-bidrag for 2016 til Den Fælles Afviklingsfond, der supplerer den af SRB på sit eksekutivmøde af 15. april 2016 trufne afgørelse om ex ante-bidrag for 2016 til Den Fælles Afviklingsfond (SRB/ES/SRF/2016/13) annulleres, for så vidt som de vedrører Portigon AG.

2)	SRB bærer sine egne omkostninger og betaler de af Portigon afholdte omkostninger.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 343 af 19.9.2016.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/23

Rettens dom af 28. november 2019 – Hypo Vorarlberg Bank mod SRB

(Forenede sager T-377/16, T-645/16 og T-809/16) (1)

(Den Økonomiske og Monetære Union - bankunion - den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber (SRM) - Den Fælles Afviklingsfond (SRF) - afgørelse truffet af SRB om ex ante-bidrag for 2016 - annullationssøgsmål - umiddelbart og individuelt berørt - antagelighed - processuelle regler - beslutningens stadfæstelse - proceduren for vedtagelse af en afgørelse - begrundelsespligt - begrænsning af dommens tidsmæssige virkninger)

(2020/C 36/27)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Hypo Vorarlberg Bank AG, tidligere Vorarlberger Landes- und Hypothekenbank AG (Bregenz, Østrig) (ved advokaterne G. Eisenberger og A. Brenneis)

Sagsøgt: Den Fælles Afvikslingsinstans (SRB) (ved advokaterne B. Meyring, S. Schelo, T. Klupsch og S. Ianc)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af for det første den af SRB på sit eksekutivmøde af 15. april 2016 trufne afgørelse om ex ante-bidrag for 2016 til Den Fælles Afviklingsfond (SRB/ES/SRF/2016/06) og, for det andet, den af SRB på sit eksekutivmøde af 20. maj 2016 trufne afgørelse om justering af ex ante-bidrag for 2016 til Den Fælles Afviklingsfond, der supplerer den af SRB på sit eksekutivmøde af 15. april 2016 trufne afgørelse om ex ante-bidrag for 2016 til Den Fælles Afviklingsfond (SRB/ES/SRF/2016/13), for så vidt som disse afgørelser vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)	Sagerne T-645/16 og T-809/16 afvises.

I sag T-377/16 annulleres den af Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) på sit eksekutivmøde af 15. april 2016 trufne afgørelse om ex ante-bidrag for 2016 til Den Fælles Afviklingsfond (SRB/ES/SRF/2016/06) og den af SRB på sit eksekutivmøde af 20. maj 2016 trufne afgørelse om justering af ex ante-bidrag for 2016 til Den Fælles Afviklingsfond, der supplerer den af SRB på sit eksekutivmøde af 15. april 2016 trufne afgørelse om ex ante-bidrag for 2016 til Den Fælles Afviklingsfond (SRB/ES/SRF/2016/13), for så vidt som disse afgørelser vedrører Hypo Vorarlberg Bank AG.

3)	SRB bærer sine egne omkostninger og betaler de af Hypo Vorarlberg Bank afholdte omkostninger i sag T-377/16.

4)	Hypo Vorarlberg Bank bærer sine egne omkostninger og betaler de af SRB afholdte omkostninger i sagerne T-645/16 og T-809/16 samt i sag T-645/16 R.

5)	Den Italienske Republik bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 343 af 19.9.2016.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/24

Rettens dom af 12. december 2019 – Tàpias mod Rådet

(Sag T-527/16) (1)

(Personalesag - ændring af vedtægten og af ansættelsesvilkårene, som trådte i kraft den 1. januar 2014 - forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 - solidaritetsbidrag, som finder anvendelse fra den 1. januar 2014 - suspendering af anvendelsen af metoden til ajourføring af lønningerne for 2013 og 2014)

(2020/C 36/28)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Margarita Tàpias (Wavre, Belgien) (ved advokaterne L. Levi og N. Flandin)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og R. Meyer, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved E. Taneva og M. Ecker, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation af afgørelsen om fastsættelse af sagsøgerens løn for januar 2014, således som den kom til udtryk i den lønseddel for den nævnte måned, som blev fremsendt til hende den 14. januar 2014 og som er den første lønseddel, hvori der for hendes vedkommende sker anvendelse af vedtægtens artikel 65, stk. 4, og artikel 66a, jf. artikel 1, nr. 44 og nr. 46 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 (EUT 2013, L 287, s. 15), om fastsættelse af henholdsvis suspendering af anvendelsen af metoden til ajourføring af lønningerne for 2013 og 2014 og indførelse af et solidaritetsbidrag fra den 1. januar 2014.

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Margarita Tàpias betaler sagsomkostningerne.

3)	Europa-Parlamentet bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 7 af 12.1.2015 (sag oprindeligt registreret ved EU-Personaleretten under sagsnr. F-121/14 og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016).

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/24

Rettens dom af 12. december 2019 – OS mod Kommissionen

(Sag T-528/16) (1)

(2020/C 36/29)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: OS (ved advokaterne J.-N. Louis, R. Metz og D. Verbeke)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Gattinara og L. Radu Bouyon, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved E. Taneva og M. Ecker, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og R. Meyer, Som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation af afgørelsen om fastsættelse af sagsøgerens løn for januar 2014, således som den kom til udtryk i den lønseddel for den nævnte måned, som blev fremsendt til ham den 13. januar 2014 og som er den første lønseddel, hvori der for hans vedkommende sker anvendelse af vedtægtens artikel 65, stk. 4, og artikel 66a, jf. artikel 1, nr. 44 og nr. 46 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 (EUT 2013, L 287, s. 15), om fastsættelse af henholdsvis suspendering af anvendelsen af metoden til ajourføring af lønningerne for 2013 og 2014 og indførelse af et solidaritetsbidrag fra den 1. januar 2014.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	OS betaler sagsomkostningerne.

3)	Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union bærer deres egne omkostninger i sagen.

(1) – EUT C 7 af 12.1.2015 (sag oprindeligt registreret ved EU-Personaleretten under sagsnr. F-122/15 og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016).

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/25

Rettens dom af 12. december 2019 – Feral mod Regionsudvalget

(Sag T-529/16) (1)

(2020/C 36/30)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Pierre-Alexis Feral (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne J. N. Louis, R. Metz og D. Verbeke)

Sagsøgt: Regionsudvalget (ved J. C. Cañoto Argüelles og S. Bachotet, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved E. Taneva og M. Ecker, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og R. Meyer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation af afgørelsen om fastsættelse af sagsøgerens løn for januar 2014, således som den kom til udtryk i den lønseddel for den nævnte måned, som blev fremsendt til ham den 13. januar 2014 og som er den første lønseddel, hvori der for hans vedkommende sker anvendelse af vedtægtens artikel 65, stk. 4, og artikel 66a, jf. artikel 1, nr. 44 og nr. 46 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 (EUT 2013, L 287, s. 15), om fastsættelse af henholdsvis suspendering af anvendelsen af metoden til ajourføring af lønningerne for 2013 og 2014 og indførelse af et solidaritetsbidrag fra den 1. januar 2014.

Konklusion

1)	Regionsudvalget frifindes.

2)	Pierre-Alexis Feral betaler sagsomkostningerne.

3)	Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union bærer deres egne omkostninger.

(1) – EUT C 7 af 12.1.2015 (sag oprindeligt registreret ved EU-Personaleretten under sagsnr. F-123/14 og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016).

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/26

Rettens dom af 4. december 2019 – Billa mod EUIPO – Boardriders IP Holdings (Billa)

(Sag T-524/18) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket Billa - de ældre EU-ordmærker BILLABONG - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - lighed mellem tegnene - sammenligning af varerne og tjenesteydelserne - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (UE) 2017/1001)

(2020/C 36/31)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Billa AG (Wiener Neudorf, Østrig) (ved advokaterne J. Rether, M. Kinkeldey, J. Rosenhäger og S. Brandstätter)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Ivanauskas og H. O’Neill, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Boardriders IP Holdings LLC (Huntington Beach, Californien, De Forenede Stater) (ved solicitor J. Fish og barrister A. Bryson)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 21. juni 2018 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2235/2017-4), som berigtiget den 4. oktober 2018, vedrørende en indsigelsessag mellem Boardriders IP Holdings og Billa.

Konklusion

Afgørelsen truffet den 21. juni 2018 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 2235/2017-4), som berigtiget den 4. oktober 2018, annulleres, for så vidt angår varerne »spil« i klasse 28 i Nice-arrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret.

2)	I øvrigt frifindes Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO).

3)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 399 af 5.11.2018.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/27

Rettens dom af 12. december 2019 – Super bock group mod EUIPO – Agus (Crystal)

(Sag T-648/18) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket Crystal - det ældre nationale ordmærke CRISTAL - relativ registreringshindring - ingen lighed mellem varerne - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2020/C 36/32)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Super bock group, SGPS SA (Leça do Balio, Portugal) (ved advokat J.P. Mioludo)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved L. Rampini og H. O’Neill, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO ved Retten: Agus sp. z o.o. (Warszawa, Polen)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 23. juli 2018 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 299/2018-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Unicer-Bebidas de Portugal, SGPS SA og Agus.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Super bock group, SGPS SA betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 16 af 14.1.2019.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/27

Rettens dom af 28. november 2019 – Pinto Teixeira mod EU-Udenrigstjenesten

(Sag T-667/18) (1)

(Personalesag - tjenestemandens rettigheder og pligter - oplysning om, at det påtænkes at udøve erhvervsvirksomhed efter udtræden af tjenesten - vedtægtens artikel 16 - risiko for at være i modstrid med institutionens legitime interesser - frist til besvarelse af oplysningen - stiltiende accept - forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed efter udtræden af tjenesten - ikke-økonomisk tab)

(2020/C 36/33)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: José Manuel Pinto Teixeira (Oeiras, Portugal) (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)

Sagsøgt: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) (ved S. Marquardt og R. Spac, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af EU-Udenrigstjenestens afgørelse af 21. februar 2018 om at forbyde sagsøgeren at udøve en ekstern virksomhed i henhold til artikel 16 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, dels om erstatning af det tab, som han angiveligt har lidt som følge af denne afgørelse.

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet af Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) den 21. februar 2018 om at forbyde José Manuel Pinto Teixeira at udøve en ekstern virksomhed i henhold til artikel 16 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union annulleres.

2)	I øvrigt frifindes Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil.

3)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 16 af 14.1.2019.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/28

Rettens dom af 12. december 2019 – Conte mod EUIPO (CANNABIS STORE AMSTERDAM)

(Sag T-683/18) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-figurmærket CANNABIS STORE AMSTERDAM - absolut registreringshindring - varemærke, som strider mod den offentlige orden - artikel 7, stk. 1, litra f), i forordning (EU) 2017/1001 - artikel 7, stk. 2, i forordning 2017/1001)

(2020/C 36/34)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Santa Conte (Napoli, Italien) (ved advokaterne C. Demichelis, E. Ortaglio og G. Iorio Fiorelli)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved L. Rampini, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 31. august 2018 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2181/2017-2) vedrørende en ansøgning om registrering af figurtegnet CANNABIS STORE AMSTERDAM som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Santa Conte betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 25 af 21.1.2019.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/29

Rettens dom af 12. december 2019 – Montanari mod EEAS

(Sag T-692/18) (1)

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - ad hoc inspektionsrapport - afslag på aktindsigt - artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001 - undtagelse vedrørende beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet - forordning (EF) nr. 45/2001 - artikel 8, litra b), i forordning nr. 45/2001 - overførsel af personoplysninger - artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001 - undtagelse vedrørende beskyttelsen af formålet med undersøgelser - artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001 - undtagelse om beskyttelse af beslutningsprocessen - begrundelsespligt)

(2020/C 36/35)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Marco Montanari (Reggio d’Émilie, Italien) (ved advokaterne A. Champetier og S. Rodrigues)

Sagsøgt: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) (ved S. Marquardt, R. Spac og E. Orgován, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af EEAS’s afgørelse af 24. oktober 2018, hvorved denne tjeneste afslog at give sagsøgeren aktindsigt i den af A udarbejdede rapport af 29. juli 2017.

Konklusion

1)	Afgørelsen af 24. oktober 2018, hvorved Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) afslog den bekræftende ansøgning om aktindsigt fra Marco Montanari af 13. september 2018, annulleres.

2)	EEAS betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 35 af 28.1.2019.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/29

Rettens dom af 12. december 2019 – Refan Bulgaria mod EUIPO (Formen på en blomst)

(Sag T-747/18) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om et tredimensionalt EU-varemærke - formen på en blomst - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001 - ret til forsvar - begrundelsespligt)

(2020/C 36/36)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Refan Bulgaria OOD (Trud, Bulgarien) (ved advokat A. Ivanova)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Lukošiūtė, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 6. september 2018 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2518/2017-1) vedrørende en ansøgning om registrering af et tredimensionalt tegn, der udgøres af formen på en blomst, som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Refan Bulgaria OOD bærer sine egne omkostninger og betaler de af EUIPO afholdte omkostninger.

(1) EUT C 72 af 25.2.2019.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/30

Rettens dom af 5. december 2019 – Idea Groupe mod EUIPO – The Logistical Approach (Idealogistic Verhoeven Greatest care in getting it there)

(Sag T-29/19) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket Idealogistic Verhoeven Greatest care in getting it there - de ældre nationale ordmærker idéa logistique, IDEA og groupe idea - det ældre nationale figurmærke iDÉA - internationale registreringer, hvor Den Europæiske Union er designeret - det ældre figurmærke iDÉA og det ældre ordmærke IDEA - relative registreringshindringer - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) 2017/1001 - erhvervsmæssig brug af et tegn, som ikke kun har lokal betydning - artikel 8, stk. 4, i forordning 2017/1001)

(2020/C 36/37)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Idea Groupe (Montoir-de-Bretagne, Frankrig) (ved advokat P. Langlais)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved V. Ruzek, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: The Logistical Approach BV (Uden, Nederlandene) (ved advokaterne R. Milchior og S. Charbonnel)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 12. november 2018 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2064/2017-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Idea Groupe og The Logistical Approach.

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet den 12. november 2018 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 2064/2017-4) annulleres.

2)	EUIPO og The Logistical Approach BV bærer deres egne omkostninger og betaler hver halvdelen af de af Idea Groupe afholdte omkostninger.

(1) EUT C 93 af 11.3.2019.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/31

Rettens dom af 12. december 2019 – Baustoffwerke Gebhart & Söhne mod EUIPO (BIOTON)

(Sag T-255/19) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket BIOTON - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001 - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001)

(2020/C 36/38)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Baustoffwerke Gebhart & Söhne GmbH & Co. KG (Aichstetten, Tyskland) (ved advokat E. Strauß)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Schäfer og A. Söder, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 20. februar 2019 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1887/2018-4) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet BIOTON som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Baustoffwerke Gebhart & Söhne GmbH & Co. KG betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 187 af 3.6.2019.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/32

Rettens dom af 12. december 2019 – gastivo portal mod EUIPO – La Fourchette (Gengivelse af en gaffel på grøn baggrund)

(Sag T-266/19) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om et EU-figurmærke, der gengiver en gaffel på grøn baggrund - det ældre EU-figurmærke gastivo - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])

(2020/C 36/39)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: gastivo portal GmbH (Bremen, Tyskland) (ved advokaterne O. Spieker, A. Schönfleisch, N. Willich og N. Achilles)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Ivanauskas, som befuldmægtiget)

Den anden part parter i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: La Fourchette SAS (Paris, Frankrig)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 20. februar 2019 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1213/2018-4) vedrørende en indsigelsessag mellem gastivo portal og La Fourchette.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	gastivo portal GmbH betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 187 af 3.6.2019.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/32

Rettens dom af 12. december 2019 – gastivo portal mod EUIPO – La Fourchette (Gengivelse af en gaffel på grøn baggrund)

(Sag T-267/19) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærke der gengiver en gaffel på grøn baggrund - det ældre EU-figurmærke gastivo - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2020/C 36/40)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: gastivo portal GmbH (Bremen, Tyskland) (ved advokaterne O. Spieker, A. Schönfleisch, N. Willich og N. Achilles)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Ivanauskas, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: La Fourchette SAS (Paris, Frankrig)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 20. februar 2019 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1211/2018-4) vedrørende en indsigelsessag mellem gastivo portal og La Fourchette.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	gastivo portal GmbH betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 230 af 8.7.2019.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/33

Sag anlagt den 5. november 2019 – GY mod ECB

(Sag T-746/19)

(2020/C 36/41)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: GY (ved advokaterne L. Levi og A. Champetier)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB)

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af ECB’s afgørelse af 28. januar 2019 om afslag på at tildele sagsøgeren husstandstillæg for 2019.

—	Om fornødent endvidere annullation af afgørelserne af henholdsvis 24. april 2019 og 26. august 2019 om afslag på sagsøgerens ansøgning om fornyet gennemgang og af sagsøgerens klageprocedure.

—	ECB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling.

2.	Andet anbringende om tilsidesættelse af princippet om velerhvervede rettigheder.

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af husstandstillæggets »effektive virkning« og af artikel 1ecb’s ansættelsesvilkår.

4.	Fjerde anbringende om tilsidesættelse af omsorgspligten.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/34

Sag anlagt den 8. november 2019 – Imperial Brands m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-760/19)

(2020/C 36/42)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Imperial Brands plc (Bristol, Det Forenede Kongerige), Imperial Tobacco Ltd (Bristol), Imperial Tobacco Overseas Holdings Ltd (Bristol), Imperial Tobacco Holdings Ltd (Bristol) og Imperial Tobacco Overseas Holdings (2) Ltd (Bristol) (ved advokat D. Slater, og solicitors E. Burrows, N. Gardner og S. Mardell)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Den anfægtede afgørelse C(2019) 25 26 Final af 2. april 2019 om Det Forenede Kongeriges statsstøtte (SA.44896) vedrørende skattefritagelse for koncernintern finansiering for kontrollerede udenlandske selskaber annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagsøgernes omkostninger og udgifter i forbindelse med den foreliggende sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat ti anbringender.

Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionen ikke gav en tilstrækkelig begrundelse og begik en retlig fejl og/eller anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved dens anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF ved at finde, at Det Forenede Kongeriges controlled foreign companies (CFC) rules (reglerne vedrørende kontrollerede udenlandske selskaber) er det relevante referencesystem. Kommissionen skulle have behandlet referencerammen som Det Forenede Kongeriges selskabsskatteordning.

Med det andet anbringende gøres gældende, at Kommissionen begik en retlig fejl ved dens anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF og/eller anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved at anlægge en forkert tilgang til analysen af CFC-regler. Kommissionen behandlede fejlagtigt Chapter 9 i Part 9A i Taxation (International and Other Provisions) Act 2010 (lov om skatter (internationale og andre bestemmelser) af 2010) – som indeholder Group Financing Exemption (skattefritagelse for koncernintern finansiering) – som en form for undtagelse til en almindelig skattepligt i Chapter 5 i Part 9A i Taxation (international and Other Provisions) Act 2010.

3.	Med det tredje anbringende gøres gældende, at Kommissionen begik en retlig fejl ved dens anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF ved at finde, at Group Financing Exemption var selektiv derved, at virksomheder i faktisk og retligt sammenlignelignelige situationer blev behandlet forskelligt.

4.	Med det fjerde anbringende gøres gældende, at Kommissionen begik en retlig fejl ved at finde, at Group Financing Exemption indebærer en fordel som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF.

5.	Med det femte anbringende gøres gældende, at Kommissionen ikke gav en tilstrækkelig begrundelse, da den fastslog, at Group Financing Exemption delvist ikke var begrundet og derfor tilsidesatte artikel 296 TEUF.

6.	Med det sjette anbringende gøres gældende, at den »fuldstændige« fritagelse i henhold til section 3711D i Taxation (International and Other Provisions) Act 2010 er begrundet i beskatningsordningens karakter og almindelige opbygning.

7.	Med det syvende anbringende gøres gældende, at 75 %-fritagelsen i henhold til section 3711D i Taxation (international and Other Provisions) Act 2010 er begrundet i beskatningsordningens karakter og almindelige opbygning.

8.	Med det ottende anbringende gøres gældende, at den omstændighed, at kontrollerede udenlandske selskaber, der opfyldte fritagelserne indeholdt i Group Financing Exemption, blev pålagt en skattepligt, udgjorde en tilsidesættelse af sagsøgernes etableringsfrihed i strid med artikel 49 TEUF.

9.	Med det niende anbringende gøres gældende, at Kommissionen begik en retlig fejl, da den foretog en analog anvendelse af eller i for høj grad forlod sig på ordlyden af Rådets direktiv (EU) 2016/1164 (1), som ikke tidsmæssigt fandt anvendelse.

10.	Med det tiende anbringende gøres gældende, at Kommissionen ved at vedtage den anfægtede afgørelse greb ind i Det Forenede Kongeriges enekompetence på området for direkte beskatning og herved tilsidesatte artikel 4 og 5 TEU og artikel 114 TEUF.

(1) Rådets direktiv.(EU) 2016/1164 af 12.7.2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (EUT 2016 L 193, s. 1).

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/35

Sag anlagt den 8. november 2019 – Willis Europe mod Kommissionen

(Sag T-761/19)

(2020/C 36/43)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Willis Europe BV (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokaterne N. Niejahr og B. Hoorelbeke samt solicitors A. Stratakis og P. O’Gara)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Europa-Kommissionens afgørelse (EU) 2019/1352 af 2. april 2019 om Det Forenede Kongeriges statsstøtte (SA.44896) vedrørende skattefritagelse for koncernintern finansiering for kontrollerede udenlandske selskaber (EUT 2019, L 216, s. 1) annulleres, for så vidt som det deri fastslås, at den angivelige støtteforanstaltning udgør støtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, og at støtten skal tilbagesøges med renter, herunder fra sagsøgeren.

—	Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 2, 3 og 4, for så vidt som der deri pålægges tilbagesøgning af den uforenelige støtte med renter, herunder fra sagsøgeren.

—	Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger i forbindelse med denne sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionen tilsidesatte artikel 107, stk. 1, TEUF ved at finde, at den påståede støtteforanstaltning giver en selektiv fordel til de selskaber, der gør brug af 75 %-fritagelsen for fritagelsesberettigede låneforhold med lav risiko, fordi Kommissionen;

—	fejlagtigt konkluderede, at UK Controlled Foreign Companies (CFC) regime (de britiske regler om kontrollerede udenlandske selskaber) udgjorde referencesystemet.

—

begik en retlig fejl ved at konkludere, at 75 %-fritagelsen udgør en undtagelse til referenceskattesystemet som følge af, at

(i)	konklusionen om, at der forelå en undtagelse, er fejlagtigt støttet på lovgivningsteknikken.

(ii)	kriteriet om nøglepersonfunktioner ikke er det væsentligste kriterium for Det Forenede Kongeriges CFC-ordning.

(iii)

fritagelsesberettigede og ikkefritagelsesberettigede låneforhold ikke omfattes af samme retlige og faktiske situation, og at Kommissionen under alle omstændigheder begik en retlig fejl ved analogt at anvende eller i for høj grad forlod sig på ordlyden af Rådets direktiv (EU) 2016/1164 (1)

—

begik en faktisk og retlig fejl ved at konkludere, at 75 %-fritagelsen ikke er begrundet i skattesystemets generelle karakter eller opbygning på samme måde som Group Financing Exemption (skattefritagelse for koncernintern finansiering), der finder anvendelse på ikkehandelsrelaterede finansieringsindtægter, som falder inden for section 371EC i Taxation (Internation and Other Provisions) Act 2010 (2010-skatteloven (internationale og andre bestemmelser) (kapitalinvesteringer fra Det Forenede Kongerige)

2.	Med det andet anbringende gøres gældende, at Kommissionen tilsidesatte artikel 107, stk. 1, TEUF ved ikke at godtgøre, at den påståede støtteforanstaltning kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstater og truede med at fordreje konkurrencen.

3.	Med det tredje anbringende gøres subsidiært gældende, at Kommissionen tilsidesatte artikel 49 TEUF ved at fastslå, at kvalificeringen af den påståede støtteforanstaltning som statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked, ikke er i strid med etableringsfriheden som sikret ved artikel 49 TEUF.

Med det fjerde anbringende gøres gældende, at Kommissionen tilsidesatte de grundlæggende principper om ligebehandling/forbud mod forskelsbehandling

—	ved at behandle ikkehandelsrelaterede finansieringsindtægter, der hidrører fra fritagelsesberettigede lån, som ikkehandelsrelaterede finansieringsindtægter, der hidrører fra ikkefritagelsesberettigede lån

—	ved at behandle Group Financing Exemption forskelligt alt efter, om de ikkehandelsrelaterede finansieringsindtægter falder inden for sections 371EB eller 371EC i Taxation (Internation and Other Provisions) Act 2010.

Med det femte anbringende gøres subsidiært gældende, at selv såfremt den påståede støtteforanstaltning falder inden for anvendelsesområdet for artikel 107, stk. 1, TEUF, tilsidesatte Kommissionen artikel 16, stk. 1, i Rådets forordning (EU) 2015/1589 (2), ved at pålægge tilbagesøgning af den påståede uforenelige støtte hos modtagerne af den påståede støtteforanstaltning, idet en sådan tilbagesøgning er i strid med almindelige EU-retlige principper, nemlig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet.

(1) Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12.7.2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (EUT 2016, L 193, s. 1).

(2) Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT 2015, L 248, s. 9).

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/37

Sag anlagt den 22. november 2019 – Enoport - Produção de Bebidas mod EUIPO – Miguel Torres (CABEÇA DE TOIRO)

(Sag T-811/19)

(2020/C 36/44)

Stævningen er affattet på portugisisk

Parter

Sagsøger: Enoport - Produção de Bebidas Lda (Rio Maior, Portugal) (ved advokat R. Milhões)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Miguel Torres, SA (Vilafranca del Penedés, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Enoport - Produção de Bebidas Lda

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket CABEÇA DE TOIRO – registreringsansøgning nr. 15 626 286

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 9. september 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 394/2019-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 95, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/37

Sag anlagt den 2. december 2019 – RY mod Kommissionen

(Sag T-824/19)

(2020/C 36/45)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: RY (ved advokat J.-N. Louis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af Kommissionens afgørelse af 10. april 2019 om opsigelse af sagsøgerens kontrakt som midlertidigt ansat som omhandlet i ansættelsesvilkårenes artikel 2, litra c).

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 266 TEUF. Sagsøgeren har i denne henseende gjort gældende, at Kommissionen burde have genansat ham i tjenesten efter dommen af 10. januar 2019, RY mod Kommissionen (T-160/17, EU:T:2019:1).

2.	Andet anbringende om tilsidesættelse af retten til at blive hørt, for så vidt som sagsøgeren ikke i fornødent omfang havde været i stand til at fremkomme med sine bemærkninger og indvirke på den pågældende beslutningsproces.

3.	Tredje anbringende om magtfordrejning med den begrundelse, at den anfægtede afgørelse var blevet truffet alene med henblik på at få den rent bekræftende afgørelse af opsigelsen af sagsøgerens kontrakt til at se lovlig ud.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af retten til aktindsigt. Sagsøgeren har i denne henseende gjort gældende, at der ikke fremkom noget svar på hans gentagne anmodninger om fremsendelse af dokumentudvekslingen mellem medlemmet af Kommissionens kabinet og generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed efter dommen af 10. januar 2019, RY mod Kommissionen (T-160/17, EU:T:2019:1).

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/38

Sag anlagt den 6. december 2019 – CrossFit mod EUIPO – Hochwarter (CROSSBOX)

(Sag T-835/19)

(2020/C 36/46)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: CrossFit Inc. (Scotts Valley, Californien, De Forenede Stater) (ved advokat D. Mărginean)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Marlis Hochwarter (Wien, Østrig)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Marlis Hochwarter

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket CROSSBOX – registreringsansøgning nr. 12 503 471

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 4. oktober 2019 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1832/2018-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagens behandling for Retten.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 2, litra a), nr. i), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 53, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 53, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 8, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/39

Rettens kendelse af 3. december 2019 – Eutelsat mod GSA

(Sag T-99/17) (1)

(2020/C 36/47)

Processprog: engelsk

Formanden for Syvende Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1) EUT C 144 af 8.5.2017.

3.2.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/39

Rettens kendelse af 27. november 2019 – Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland mod Kommissionen

(Sag T-566/19) (1)

(2020/C 36/48)

Processprog: engelsk

Formanden for Tredje Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1) EUT C 348 af 14.10.2019.