1.

Afstanden mellem anlægget og den nærmeste grænse til en anden medlemsstat, som i dette tilfælde er Frankrig, er 69 km.

2.

Under normal nedlukning og demontering, for så vidt angår kernekraftværket Neckarwestheim GKN-II, er det ikke sandsynligt, at væske- og gasformige radioaktive udslip vil give anledning til en eksponering af sundhedsmæssig betydning af befolkningen i andre medlemsstater ifølge den dosisgrænse, der er fastsat i direktivet om grundlæggende sikkerhedsnormer (3).

3.

Fast radioaktivt affald lagres midlertidigt på stedet, før det overføres til godkendte behandlings- eller bortskaffelsesanlæg i Tyskland.

Ikke-radioaktivt fast affald og restaffald, der er undtaget fra lovpligtig kontrol, frigives til bortskaffelse som konventionelt affald eller til genbrug eller genvinding. Dette vil ske i overensstemmelse med kriterierne i direktivet om grundlæggende sikkerhedsnormer.

4.

Skulle der ske utilsigtede udledninger af radioaktive stoffer som følge af ulykker af den type og størrelse, der er beskrevet i de almindelige oplysninger, vil de doser, som befolkningen i en anden medlemsstat efter al sandsynlighed vil blive udsat for, ikke være af sundhedsmæssig betydning, jf. de referenceniveauer, som er fastsat i direktivet om grundlæggende sikkerhedsnormer.

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

Rådet for Den Europæiske Union (att.: COMET designations)

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

RELEX.1.C

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1005/2008 (herefter »IUU-forordningen«) indføres en EU-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (herefter »IUU-fiskeri«).

(2)

I IUU-forordningens kapitel VI fastlægges proceduren for identifikation af ikkesamarbejdende tredjelande for så vidt angår bekæmpelse af IUU-fiskeri, og det fastsættes, hvilke foranstaltninger der kan træffes over for lande, der er identificeret som ikkesamarbejdende tredjelande, ligesom der fastsættes bestemmelser om opstilling af en liste over sådanne tredjelande, fjernelse af lande fra listen, offentliggørelse af listen over ikkesamarbejdende tredjelande samt bestemmelser om hasteforanstaltninger.

(3)

Kommissionen skal i henhold til IUU-forordningens artikel 31 identificere tredjelande, som den betragter som ikkesamarbejdende lande for så vidt angår bekæmpelse af IUU-fiskeri. Et tredjeland kan identificeres som et ikke-samarbejdende tredjeland, hvis det ikke opfylder de forpligtelser, det som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat har til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri.

(4)

Identifikationen af ikkesamarbejdende tredjelande i henhold til IUU-forordningens artikel 31 skal baseres på en gennemgang af alle oplysninger, der er omhandlet i IUU-forordningens artikel 31, stk. 2.

(5)

Inden Kommissionen identificerer et tredjeland som ikkesamarbejdende i henhold til IUU-forordningens artikel 31, skal den først underrette tredjelandet om muligheden for at blive identificeret som et ikkesamarbejdende tredjeland, jf. artikel 32 i nævnte forordning. En sådan underretning er foreløbig.

(6)

Underretningen af tredjelande om, at de muligvis kan identificeres som ikkesamarbejdende lande, skal også baseres på de kriterier, der er fastsat i IUU-forordningens artikel 31.

(7)

Kommissionen skal ligeledes træffe alle de foranstaltninger, der er anført i IUU-forordningens artikel 32, med hensyn til de tredjelande, der underrettes. Kommissionen skal navnlig underrette tredjelandene om de afgørende kendsgerninger og årsager til identifikationen samt om de pågældende landes mulighed for at reagere og for at fremsende bevismateriale, der modbeviser en sådan identifikation, eller en eventuel handlingsplan for forbedringer og oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet til afhjælpning af situationen. Kommissionen skal give de pågældende tredjelande tilstrækkelig tid til at besvare meddelelsen og en rimelig frist til at afhjælpe situationen.

(8)

I henhold til IUU-forordningens artikel 33 skal Rådet vedtage en liste over ikkesamarbejdende tredjelande. Foranstaltningerne i bl.a. artikel 38 i IUU-forordningen finder anvendelse på disse lande.

(9)

I henhold til IUU-forordningens artikel 20, stk. 1, skal tredjelandsflagstaten for at få godkendt validerede fangstattester meddele Kommissionen, at den har iværksat ordninger for gennemførelse, kontrol og håndhævelse af love, administrative bestemmelser og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som dens fiskerfartøjer skal overholde.

(10)

I henhold til IUU-forordningens artikel 20, stk. 4, skal Kommissionen, når det er hensigtsmæssigt, samarbejde administrativt med tredjelande på områder, der vedrører gennemførelsen af forordningens bestemmelser om fangstattester.

(11)

Den 3. februar 2010 sendte Republikken Panama (i det følgende benævnt »Panama«) Kommissionen sin meddelelse som flagstat i henhold til IUU-forordningens artikel 20.

(12)

Som led i det administrative samarbejde, der er omhandlet i IUU-forordningens artikel 20, stk. 4, samarbejdede Kommissionen i perioden fra den 21. juni 2010 til den 15. november 2012 med Panamas myndigheder om at kontrollere oplysninger om Panamas ordninger for gennemførelse, kontrol og håndhævelse af de love, administrative bestemmelser og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som landets fiskerfartøjer skulle overholde, og om foranstaltninger truffet af Panama med henblik på at opfylde landets forpligtelser til at bekæmpe IUU-fiskeri.

(13)

I overensstemmelse med artikel 31, stk. 3, i IUU-forordningen analyserede Kommissionen Panamas forpligtelser som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat. I forbindelse med denne undersøgelse tog Kommissionen parametrene i IUU-forordningens artikel 31, stk. 4-7, i betragtning.

(14)

Efter at have undersøgt alle indsamlede oplysninger om de faktiske forhold samt alle landets udtalelser fastslog Kommissionen i henhold til IUU-forordningens artikel 31, stk. 4-7, at Panama ikke opfyldte sine forpligtelser i henhold til international ret, navnlig med hensyn til overholdelse af internationale regler, samt til at sikre, at landets fartøjer overholder gældende regler og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

(15)

Derfor blev Panama ved Kommissionens afgørelse 2012/C 354/01 af 15. november 2012 underrettet om, at det muligvis kunne identificeres som et ikkesamarbejdende tredjeland for så vidt angår bekæmpelse af IUU-fiskeri (2).

(16)

Panama blev opfordret til at samarbejde med Kommissionen på grundlag af en foreslået handlingsplan for at rette op på de konstaterede mangler.

(17)

I forbindelse med den bilaterale dialog, der fulgte efter Kommissionens afgørelse 2012/C 354/01, fremsatte Panama mundtlige og skriftlige bemærkninger, som Kommissionen tog i betragtning. Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige.

(18)

Panama indførte de nødvendige foranstaltninger for at standse det pågældende IUU-fiskeri og forebygge sådant fiskeri ved at rette op på enhver handling eller undladelse, der førte til underretningen om, at landet muligvis kunne identificeres som et ikkesamarbejdende land for så vidt angår bekæmpelse af IUU-fiskeri.

(19)

Som følge heraf besluttede Kommissionen ved meddelelse af 15. oktober 2014 at afslutte foranstaltningerne over for Panama i medfør af IUU-forordningens artikel 32 for så vidt angår opfyldelse af landets forpligtelser i henhold til folkeretten som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat og dets foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri (3).

(20)

Kommissionen understregede imidlertid, at foranstaltningernes afslutning ikke udelukkede, at Kommissionen eller Rådet senere kunne træffe foranstaltninger, hvis faktuelle forhold måtte afsløre, at Panama ikke opfyldte de folkeretlige forpligtelser, det som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat har til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri.

(21)

Fra den 29. januar til den 1. februar 2019 gennemførte Kommissionen et kontrolbesøg i Panama som led i det administrative samarbejde i henhold til artikel 20, stk. 4, i IUU-forordningen.

(22)

Dette besøg omfattede spørgsmål vedrørende nationale ordninger med henblik på at verificere fangstattester samt at gennemføre, kontrollere og håndhæve love, administrative bestemmelser og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som Panamas fiskerfartøjer skal overholde. Det omfattede også en vurdering af gennemførelsen af de foranstaltninger, som Panama havde truffet for at rette op på de mangler, der førte til den underretning, der er nævnt i betragtning 15.

(23)

Fra den 15. til den 19. juli 2019 aflagde Kommissionen endnu et besøg i Panama for at følge op på de foranstaltninger, som Panama havde truffet siden det foregående besøg.

(24)

Disse to besøg og opfølgningen heraf omfattede udveksling af mundtlige og skriftlige bemærkninger, hvor Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, vedrørende de foranstaltninger, som Panama havde truffet for at opfylde sine forpligtelser til at bekæmpe IUU-fiskeri.

(25)

Panama er part i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982 (UNCLOS) (4), i aftalen om gennemførelsen af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande (UNFSA) samt i aftalen om havnestatsforanstaltninger, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (PSMA). Panama har også gennemført adfærdskodeksen for ansvarligt fiskeri og den internationale handlingsplan for forebyggelse, afværgelse og standsning af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IPOA-IUU) i sin nationale lovgivning (5).

(26)

Panama er kontraherende part i Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC), Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) og Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis (CCAMLR). Panama er samarbejdende ikkekontraherende part i Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC), Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav (SPRFMO) og Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC).

(27)

For at vurdere, om Panama opfylder sine internationale forpligtelser som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat som fastsat i de internationale ordninger, der er omhandlet i betragtning 26, samt de forpligtelser, der er fastlagt af de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er), har Kommissionen indhentet og analyseret alle de oplysninger, den anså for at være nødvendige med henblik herpå.

(28)

Oplysninger indsamlet af Kommissionen i den periode, der fulgte efter afgørelsen om at afslutte foranstaltningerne over for Panama i 2014, og de mangler, der blev konstateret under besøgene i Panama i 2019, fik Kommissionen til at overveje muligheden for at identificere Panama som et ikkesamarbejdende tredjeland for så vidt angår bekæmpelse af IUU-fiskeri.

(29)

I overensstemmelse med artikel 31, stk. 3, i IUU-forordningen analyserede Kommissionen Panamas forpligtelser som flag-, havne-, kyst- og afsætningsstat. I forbindelse med denne undersøgelse tog Kommissionen hensyn til de kriterier, der er fastsat i IUU-forordningens artikel 31, stk. 4-7.

(30)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 31, stk. 4, litra a), analyseret de foranstaltninger, som Panama har truffet med hensyn til gentagne tilfælde af IUU-fiskeri udøvet eller understøttet af fiskerfartøjer, der fører landets flag, eller af dets statsborgere eller af fiskerfartøjer, der fisker i dets farvande eller anvender dets havne.

(31)

På grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger og oplysninger fra de relevante myndigheder i Panama fastslog Kommissionen, at den nationale myndighed, der er ansvarlig for Panamas skibsregister, Panamas søfartsmyndighed (AMP), registrerede fartøjer, der havde erklæret, at de ikke ville udøve fiskeri, men som senere udøvede sådanne aktiviteter. Dette indebar, at fartøjer, der fører Panamas flag, udøvede fiskeri uden den obligatoriske licens fra den nationale fiskerimyndighed, Aquatic Resources Authority of Panama (ARAP), og derfor fiskede uden at være underlagt nogen form for overvågning, kontrol og tilsyn fra den kompetente myndigheds side. Det forhindrede også opstilling af en konsolideret liste over samtlige fiskerfartøjer og fartøjer, der anvendes til og er udstyret til at blive anvendt til fiskerirelaterede aktiviteter, og som fører Panamas flag, hvilket igen viste, at Panama ikke har tilstrækkelig kontrol over sine fartøjer.

(32)

Denne mangel på kontrol fra den kompetente myndigheds side medførte alvorlige brud på gældende love, administrative bestemmelser og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger. Transportfartøjer, der var registreret som almindelige fragtskibe, blev faktisk benyttet til transport af fiskevarer uden licens fra ARAP og uden nogen anden form for kontrol fra ARAP eller AMP. Som eksempel kan nævnes to fartøjer, der har fået tilladelse til at omlade i SPRFMO-konventionsområdet i 2016, mens de ikke er opført på SPRFMO's liste over fartøjer med tilladelse til at fiske i konventionsområdet.

(33)

Desuden var et transportfartøj under navnet SUMMER REFER (tidligere navn: OKAPI MARTA, IMO No. 7816472) registreret i Panama fra juni 2018 til februar 2019 som et almindeligt fragtskib, selv om dette fartøj siden 2016 har været opført på den liste over IUU-fartøjer, som Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) fører. Panamas søfartsmyndighed (AMP) rådførte sig ikke med ARAP, inden myndigheden registrerede dette fartøj, selv om det er et fartøj, der er udstyret til transport af fisk, og som derfor kunne have deltaget i fiskerirelaterede aktiviteter. Det er værd at bemærke, at afregistreringen af dette fartøj ikke skyldtes, at fartøjet var opført som et IUU-fartøj.

(34)

Desuden blev det konstateret, at skibet NIKA (IMO nr. 8808654), der var registreret i Panama som et almindeligt fragtskib siden juni 2018, havde udøvet IUU-fiskeri i første halvdel af 2019 i et område, der var omfattet af CAMLR-konventionen, uden licens fra ARAP.

(35)

Endvidere vedtog Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC) i juni 2019 på sin 23. samling en liste over fartøjer, der formodes at have udøvet IUU-fiskeri i IOTC-kompetenceområdet, og denne liste omfatter fartøjet XING HAI FENG (tidligere navn: OCEAN LON, IMO nr. 7826233), der fører Panamas flag.

(36)

I strid med punkt 36 og 42 i den internationale handlingsplan mod IUU-fiskeri indebærer procedurerne forud for registrering af et fiskerfartøj ikke en omfattende kontrol af fartøjets historik med henblik på at undgå registrering af fiskerfartøjer med en tvivlsom baggrund eller overholdelsesprofil samt fartøjer, der er opført på en RFFO-liste over IUU-fartøjer.

(37)

De grundlæggende retlige rammer for overvågning, kontrol og tilsyn er regeringsdekret nr. 161 fra 2013. Den nuværende fiskerilicens- og tilladelsesordning er baseret på regeringsdekret nr. 162 af 2013. Vedtagelsen af disse dekreter og regeringsdekret nr. 160 om sanktioner var afgørende for, at foranstaltningerne over for Panama blev afsluttet i oktober 2014 i henhold til IUU-forordningens artikel 32, jf. betragtning 19 ovenfor. Kommissionen har imidlertid konstateret, at disse dekreter ikke gennemføres korrekt.

(38)

For eksempel konstaterede Kommissionen, for så vidt angår transportfartøjer med tilladelse fra ARAP til at foretage omladning af fiskevarer, at Panama ikke overvågede disse fartøjers overholdelse af nationale bestemmelser om omladninger, såsom forpligtelsen til at indgive en forudgående omladningsanmeldelse og en omladningsopgørelse. Som eksempel kan nævnes et transportfartøj, der var i stand til at operere i 2018 ud for den vestafrikanske kyst uden at indgive nogen forudgående omladningsanmeldelse. Det skal bemærkes, at manglende overholdelse af disse forpligtelser i henhold til Panamas nationale lovgivning betragtes som en alvorlig overtrædelse. Dette har desuden medført, at nylige overholdelsesrapporter fra SPRFMO og WCPFC fremhæver alvorlige problemer med omladninger foretaget af fartøjer, der fører Panamas flag (6).

(39)

Kommissionen har også indsamlet oplysninger, der viser, at Panama ikke overvåger og kontrollerer sine fiskerfartøjers fangstaktiviteter på behørig vis. For eksempel var et fiskerfartøj i stand til at operere i Det Indiske Ocean, mens dets licens kun gjaldt for Stillehavet. Et andet fartøj fiskede i et område, der i IATTC er kendt som »El Corralito«, i en periode, hvor der var lukket for fiskeri i dette område. Dette var i strid med IATTC's resolution C-17-02.

(40)

På grundlag af ovennævnte oplysninger konkluderede Kommissionen, at Panama ikke opfyldte sine forpligtelser som flagstat til at forhindre sin flåde i at udøve IUU-fiskeri på åbent hav. Dette strider mod artikel 94, stk. 1 og 2, i De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS), hvori det fastsættes, at enhver stat effektivt skal udøve sin jurisdiktion og kontrol over skibe, der fører dens flag. Det er heller ikke i overensstemmelse med punkt 24 i den internationale handlingsplan mod IUU-fiskeri, hvori der fastsættes en forpligtelse til at sikre en grundig og effektiv kontrol af fiskeriet.

(41)

I henhold til IUU-forordningens artikel 31, stk. 4, litra b), har Kommissionen undersøgt, hvilke foranstaltninger Panama har truffet for at hindre, at fiskevarer, der stammer fra IUU-fiskeri, får adgang til landets marked og de efterfølgende handelsstrømme.

(42)

Efter at have analyseret dokumentation og andre oplysninger vedrørende importkontrol samt overvågnings- og kontrolprocedurerne mener Kommissionen, at Panama ikke kan sikre, at fiskevarer, der kommer ind på dets marked og forarbejdningsanlæg, ikke stammer fra IUU-fiskeri. Panamas myndigheder har ikke været i stand til at dokumentere, at de indsamler og kontrollerer alle de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere lovligheden af fisk, der kommer ind på markedet i Panama, føres i transit gennem landet eller forarbejdes der.

(43)

Kommissionen konstaterede navnlig betydelige uoverensstemmelser i de oplysninger, der blev indberettet af det forarbejdningsanlæg, som Kommissionen besøgte i juli 2019. For eksempel havde anlægget registreret modtagelse af fisk fanget af et fartøj, som på den pågældende dag stadig var til søs og endnu ikke var ankommet til landingsbroen. Samme anlæg var heller ikke i stand til at levere nogen af de ICCAT-statistikdokumenter om sværdfisk, som burde have ledsaget 24 importer af sværdfisk fra ICCAT-området, som anlægget havde foretaget i 2019. Ingen af disse problemer var blevet opdaget af Panamas myndigheder.

(44)

Hertil kommer, at Panama validerer fangstattester uden at foretage en behørig kontrol af de oplysninger, der fremgår af attesterne. Inden det første besøg, som Kommissionen aflagde i 2019, analyserede EU-Fiskerikontrolagenturet (EFCA) en stikprøve af fangstattester valideret af Panama i 2018. EFCA konstaterede adskillige fejl, f.eks. manglende felter, unøjagtigheder vedrørende fangstområderne, fejl i mængderne og forvirring om fartøjsførerens navn, som førte til den konklusion, at kontrollen forud for valideringen af fangstattester er af overfladisk art. Kommissionen fandt også tvivlsomme logbogsoplysninger, da den kontrollerede den dokumentation, der lå til grund for visse fangstattester.

(45)

Kommissionen konkluderede, at oplysningerne om oprindelsen og sporbarheden af de fiskevarer, der føres ind i og ud af landet, eller som fanges af fartøjer, der fører Panamas flag, ikke var nøjagtige og pålidelige. Panama har ikke håndhævet de regler, der skal sikre sporbarheden af fiskevarer i hele markedskæden i overensstemmelse med punkt 67-69 og 71-72 i den internationale handlingsplan mod IUU-fiskeri.

(46)

Kommissionen fandt også tre tilfælde, hvor ARAP fastsatte størrelsen af de bøder, der blev pålagt tre panamanske fartøjer, som fiskede i farvande under Panamas nationale jurisdiktion, for alvorlige overtrædelser af nationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, uden at tage hensyn til intervallet af økonomiske sanktioner, der er fastsat i Panamas lovgivning. Som følge heraf er de pålagte bøder reelt meget lavere end det minimumsbeløb, der er fastsat i Panamas lovgivning, og derfor anses de ikke for at være tilstrækkelige til effektivt at sikre overholdelse, modvirke overtrædelser og fratage de skyldige de fordele, de har opnået ved deres ulovlige aktiviteter, således som det kræves i henhold til artikel 19, stk. 2, i UNFSA.

(47)

Endvidere kunne Kommissionen på grundlag af en gennemgang af de oplysninger, der var tilgængelige om bord på et fartøj, der førte en anden stats flag, og som allerede var blevet inspiceret og godkendt til at lande sine fangster i en af de udpegede havne i Panama, fastslå, at dette fartøj reelt havde fisket uden licens i et tredjelands farvande, og at beviserne herfor ikke var blevet opdaget af de inspektører, der godkendte landingen i Panama.

(48)

På baggrund af de overvejelser, der er gjort rede for i denne del, og alle de oplysninger om de faktiske forhold, som Kommissionen har indsamlet, samt alle udtalelserne fra Panamas kompetente myndigheder kan det i henhold til IUU-forordningens artikel 31, stk. 3, og stk. 4, litra a) og b), fastslås, at Panama ikke opfylder sine folkeretlige forpligtelser som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat i forbindelse med IUU-fartøjer og IUU-fiskeri udøvet eller understøttet af fiskerfartøjer, der fører dets flag, eller af dets statsborgere og i forbindelse med at hindre, at fiskevarer fra IUU-fiskeri får adgang til dets marked.

(49)

Kommissionen har analyseret sit samarbejde med Panama i henhold til artikel 31, stk. 5, litra a), i IUU-forordningen med henblik på at undersøge, om Panamas myndigheder reelt har samarbejdet ved at besvare spørgsmål, give feedback eller undersøge spørgsmål vedrørende IUU-fiskeri og dermed forbundne aktiviteter.

(50)

Under forberedelserne af Kommissionens første besøg i 2019 og derefter har Panamas myndigheder generelt samarbejdet ved at reagere på anmodninger om oplysninger og give feedback. I perioden mellem afslutningen af foranstaltningerne over for Panama, jf. betragtning 19, og før Kommissionen tog kontakt til Panama for at tilrettelægge det første besøg i 2019 havde Panama imidlertid undladt at svare på en række anmodninger om oplysninger fra Kommissionen og EU-medlemsstaterne i perioden 2015-2018.

(51)

Kommissionen har i henhold til artikel 31, stk. 5, litra b), undersøgt de eksisterende håndhævelsesforanstaltninger, som tager sigte på at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri i Panama.

(52)

Det nuværende sanktionssystem er baseret på regeringsdekret nr. 160 af 2013. Vedtagelsen af dette retlige instrument og de to andre ovennævnte dekreter var afgørende for afslutningen af foranstaltningerne over for Panama i oktober 2014. Panama har imidlertid ikke gennemført regeringsdekret nr. 160 på behørig vis.

(53)

De oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, og udvekslingerne med myndighederne i Panama har vist, at de sanktioner, der pålægges fartøjer, som udøver eller understøtter IUU-fiskeri — aktiviteter, der i henhold til regeringsdekret nr. 160 er alvorlige — ikke er effektive og afskrækkende.

(54)

Ifølge det nævnte dekret udgør de økonomiske sanktioner 10  001-1 0 00  000 balboas (»PAB«) (10  001-1 0 00  000 USD) — svarende til mellem 9 123,23 og 912 231,49 EUR. 80 % af de bøder, der pålægges alvorlige overtrædelser i perioden mellem 2014 og 2018, ikke desto mindre er under 12 000 PAB, og kun to bøder er højere end 20 000 PAB. Derfor står de sanktioner, der er pålagt af myndighederne i Panama, ikke i et rimeligt forhold til værdien af fangsterne og de fordele, der er opnået ved alvorlige overtrædelser, og de er ikke tilstrækkeligt strenge til at sikre overholdelse af reglerne og modvirke yderligere overtrædelser.

(55)

Som nævnt ovenfor fandt Kommissionen også tre tilfælde, hvor ARAP fastsatte størrelsen af de bøder, der blev pålagt tre panamanske fartøjer, som fiskede i farvande under Panamas nationale jurisdiktion, for alvorlige overtrædelser af nationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, uden at tage hensyn til intervallet af økonomiske sanktioner, der er fastsat i regeringsdekret nr. 160. De pålagte bøder var reelt meget lavere end det minimumsbeløb, der er fastsat i dette dekret. I disse tre tilfælde indførte ARAP bøder på 3 792,50 PAB, 3 652,00 PAB og 3 652.00 PAB, mens det minimumsbeløb, der ifølge det nævnte dekret kan pålægges, er 10 001,00 PAB.

(56)

Det er tydeligt, at størrelsen af de bøder, der pålægges i praksis, ikke sikrer, at sanktionsordningen har en afskrækkende virkning, og ikke afspejler artikel 19, stk. 2, i UNFSA, hvori det fastsættes, at sanktionerne for overtrædelser skal være af en sådan strenghed, at de effektivt sikrer overholdelse, modvirker overtrædelser, uanset hvor de finder sted, og fratager de skyldige de fordele, de har opnået ved deres ulovlige aktiviteter. Også i punkt 21 i den internationale handlingsplan mod IUU-fiskeri tilskyndes staterne til at sikre, at sanktionerne for IUU-fiskeri udført af fartøjer og, i videst muligt omfang, af statsborgere henhørende under deres jurisdiktion, er tilstrækkeligt strenge til at fratage de skyldige de fordele, de har opnået ved sådant fiskeri.

(57)

Der er endvidere tale om meget betydelige forsinkelser i håndhævelsessager, både i forbindelse med indledningen af sager mod fartøjer, der angiveligt er involveret i IUU-fiskeri, og ved pålæggelsen af sanktioner. I de fleste tilfælde varer sagerne flere år.

(58)

På grundlag af de oplysninger, der er indsamlet om de retlige rammer og de igangværende håndhævelsessager med henblik på at fastslå overtrædelser og pålægge sanktioner, konkluderer Kommissionen, at Panama ikke har gennemført artikel 19, stk. 2, i UNFSA. Ifølge denne bestemmelse skal alle undersøgelser og retsforfølgningen gennemføres hurtigst muligt, og sanktionerne for overtrædelser skal være af en sådan strenghed, at de effektivt sikrer overholdelse, modvirker overtrædelser, uanset hvor de finder sted, og fratager de skyldige de fordele, de har opnået ved deres ulovlige aktiviteter.

(59)

På baggrund af de overvejelser, der er gjort rede for i denne del, og på grundlag af de oplysninger om de faktiske forhold, som Kommissionen har indsamlet, samt alle udtalelserne fra Panamas myndigheder kan det i henhold til IUU-forordningens artikel 31, stk. 3 og 5, fastslås, at Panama ikke opfylder sine folkeretlige forpligtelser vedrørende samarbejde og håndhævelse.

(60)

I overensstemmelse med artikel 31, stk. 6, litra a) og b), i IUU-forordningen, har Kommissionen undersøgt Panamas ratifikation eller tiltrædelse af relevante internationale fiskeriinstrumenter og landets status som kontraherende part i regionale fiskeriforvaltningsorganisationer eller dets tilsagn om at anvende de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som sådanne organisationer har vedtaget.

(61)

Panama ratificerede UNCLOS i 1996 og tiltrådte UNFSA i 2008. Panama tiltrådte også aftalen om havnestatsforanstaltninger mod IUU-fiskeri i 2016. Desuden gennemførte Panama i 2009 adfærdskodeksen for ansvarligt fiskeri og den internationale handlingsplan mod IUU-fiskeri.

(62)

De gældende retlige rammer for fiskeri findes i de ovennævnte regeringsdekreter fra 2013 og i gennemførelsen af de standarder, der er fastsat i internationale instrumenter vedrørende fiskeri, i Panamas nationale lovgivning. Den gældende fiskerilov stammer fra 1959, og den er endnu ikke tilpasset til de aktuelle internationale instrumenter, som Panama er part i, og andre internationale standarder vedrørende fiskeri, som Panama har vedtaget at anvende. Panama er stadig i færd med at revidere sin fiskerilov, selv om landet allerede var blevet anmodet om at ajourføre loven.

(63)

Hvad angår aftalen om havnestatsforanstaltninger mod IUU-fiskeri viser de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, at Panama ikke har gennemført denne aftale på tilfredsstillende vis. I juli 2018 modtog fartøjet VLADIVOSTOK 2000 (tidligere navne: DAMANZAIHAO, LAFAYETTE, IMO No. 7913622), et fiskefabriksskib, der har været opført på SPRFMO's liste over IUU-fartøjer siden 2015, bunkerleverancer i Panama. Dette er i strid med aftalen om havnestatsforanstaltninger mod IUU-fiskeri og bekræfter, at der savnes en tilfredsstillende gennemførelse af denne aftale, der effektivt forhindrer, at IUU-fartøjer modtager havnetjenester i Panama.

(64)

Kommissionen fandt også, at der kun er inspektører til stede i en af de udpegede havne (Port of Vacamonte), og at inspektionerne i denne havn ikke udføres korrekt. På grundlag af en gennemgang af de oplysninger, der var tilgængelige om bord på et fartøj under fremmed flag, som allerede var blevet inspiceret og godkendt til at lande sine fangster, kunne Kommissionen fastslå, at dette fartøj reelt havde fisket uden licens i et tredjelands farvande, og at beviserne herfor ikke var blevet opdaget af de inspektører, der godkendte landingen i Panama. Desuden konstaterede Kommissionen, at fiskerfartøjer, der fører udenlandsk flag, var anløbet havn i Panama, men ikke var opført på den liste, som Panama havde forelagt, over udenlandske fiskerfartøjers havneanløb.

(65)

Som nævnt i betragtning 26, er Panama medlem af IATTC, ICCAT og CCAMLR og samarbejdende ikkekontraherende part i WCPFC, SPRFMO og NEAFC.

(66)

I overensstemmelse med IUU-forordningens artikel 31, stk. 6, litra c), har Kommissionen analyseret enhver handling eller undladelse fra Panamas side, der kan have gjort de gældende love, administrative bestemmelser eller internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger mindre effektive.

(67)

Hvad angår Panamas opfyldelse af sine forpligtelser som kontraherende part eller samarbejdende ikkekontraherende part i ovennævnte RFFO'er fandt Kommissionen, at Panama ikke har været i stand til at sikre, at de regler, der er fastsat inden for rammerne af disse RFFO'er, overholdes af landets fartøjer. Som nævnt i betragtning 39 fiskede et fartøj i det IATTC-område, der er kendt som »El Corralito«, i en periode, hvor der var lukket for fiskeri i dette område. Dette var i strid med IATTC's resolution C-17-02. Som nævnt i betragtning 32 gennemførte to fartøjer, der førte Panamas flag, i 2016 omladninger i SPRFMO-området, selv om de ikke var opført i SPRFMO's register over fartøjer med tilladelse til at fiske i konventionsområdet. Endvidere blev det som nævnt i betragtning 34 konstateret, at et fiskerfartøj, der var registreret i Panama som et almindeligt fragtskib siden juni 2018, havde udøvet IUU-fiskeri i første halvdel af 2019 i et område, der var omfattet af CAMLR-konventionen, uden licens fra ARAP.

(68)

På baggrund af de overvejelser, som der er gjort rede for i denne del, og på grundlag af de oplysninger om de faktiske forhold, som Kommissionen har indsamlet, samt alle udtalelserne fra Panamas myndigheder, kan det i henhold til IUU-forordningens artikel 31, stk. 3 og 6, fastslås, at Panama ikke opfylder sine folkeretlige forpligtelser med hensyn til internationale regler, administrative bestemmelser og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

(69)

Ifølge De Forenede Nationers indeks over menneskelig udvikling (UNHDI) (7) ansås Panama i 2018 for at være et land med et højt niveau af menneskelig udvikling (nr. 66 ud af 189 lande).

(70)

I lyset af landets ovennævnte placering i UNHDI og de forhold, der blev observeret under kontrolbesøgene i 2019, foreligger der ingen oplysninger, der kunne tyde på, at Panamas manglende opfyldelse af sine folkeretlige forpligtelser skyldes et lavt udviklingsniveau. Der foreligger ingen konkrete beviser, som kan sammenkæde mangler i fiskerilovgivningen vedrørende overvågning og kontrol og sporbarhedssystemer med begrænset kapacitet og infrastruktur. Kommissionen har reageret positivt på Panamas anmodninger om støtte til revision af de retlige rammer for fiskeri.

(71)

På baggrund af de overvejelser, der er gjort rede for i denne del, og på grundlag af alle de oplysninger om de faktiske forhold, som Kommissionen har indsamlet, samt landets udtalelser kan det i henhold til IUU-forordningens artikel 31, stk. 7, fastslås, at Panamas udviklingsstatus og overordnede præstation med hensyn til fiskeriforvaltning ikke er påvirket af landets udviklingsniveau —

—

Landegruppe 1: Kroatien, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Slovenien og Island. Maksimalt tilskudsbeløb: 23 615 EUR.

—

Landegruppe 2: Østrig, Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Grækenland, Ungarn, Irland, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Sverige og Norge. Maksimalt tilskudsbeløb: 33 625 EUR.

—

Landegruppe 3: Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Spanien og Det Forenede Kongerige (1). Maksimalt tilskudsbeløb: 43 620 EUR.

a)

De skal være en offentlig eller privat organisation med retlig status og status som juridisk person (som følge heraf kan fysiske personer — dvs. privatpersoner — ikke indsende ansøgninger).

b)

De skal være etableret i et land, hvor tilskuddet finder anvendelse, dvs. i ét af følgende lande:

a)

Rådet giver Kommissionen en evaluering af gennemførelsen af Unionens finanspolitiske rammer, navnlig med hensyn til den horisontale sammenhæng i beslutningerne og gennemførelsen af budgetovervågningen, af sager vedrørende særligt alvorlig manglende overholdelse af reglerne og af hensigtsmæssigheden af den aktuelle finanspolitiske kurs i euroområdet og på nationalt plan. I sin evaluering kan rådet også komme med forslag til den fremtidige udvikling af Unionens finanspolitiske rammer.

b)

Rådet rådgiver Kommissionen om den finanspolitiske kurs for euroområdet som helhed baseret på en økonomisk vurdering. Rådet rådgiver inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten Kommissionen om den finanspolitiske kurs, som er hensigtsmæssig på nationalt plan, og som samtidig er i overensstemmelse med dets rådgivning om den samlede finanspolitiske kurs i euroområdet. Hvis rådet afdækker risici, som bringer Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare, lader det sin rådgivning ledsage af specifikke overvejelser om de politiske tiltag, der er til rådighed under stabilitets- og vækstpagten.

c)

Rådet samarbejder med de nationale finanspolitiske myndigheder, jf. artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv 2011/85/EU (2). Samarbejdet mellem rådet og de nationale finanspolitiske myndigheder skal navnlig tage sigte på udveksling af bedste praksis og bidrage til en fælles forståelse i spørgsmål relateret til Unionens finanspolitiske rammer.

d)

På anmodning af formanden for Kommissionen yder rådet ad hoc-rådgivning.

—

sørge for at opfylde de mål og udføre de opgaver, der kan sikre en vellykket opfyldelse af rådets mandat under overholdelse af de højeste kvalitative og etiske standarder

—

hjælpe med at fastlægge prioriteterne for rådets strategiske planlægning

—

være med til at udvikle og forbedre de analytiske redskaber til gennemførelsen af rådets mandat.

—

Erhvervserfaring (4): mindst 15 års erhvervserfaring efter opnåelse af nedennævnte kvalifikationer

—

Relevant erhvervserfaring: af de 15 års erhvervserfaring skal mindst 10 år være opnået inden for områder, der vedrører makroøkonomisk politik, navnlig finanspolitik og budgetforvaltning

—

Universitetsuddannelse eller eksamensbevis:

—

Sprog: et indgående kendskab til et af EU's officielle sprog og et tilfredsstillende kendskab til mindst et andet af disse sprog (5)

—

Nationalitet: ansøgerne skal være statsborgere i en EU-medlemsstat.

—

Ansøgernes dokumenterede og relevante kvalifikationer og erfaring, som viser, at de er ansete internationale eksperter inden for makroøkonomi, offentlige finanser, finanspolitik og budgetforvaltning.

—

Dybdegående kendskab til EU's finanspolitiske rammer og deres betydning for EU's og ØMU's funktionsmåde.

—

Dokumenterede og relevante kvalifikationer og erfaring inden for udformning af økonomisk politik, som helst skal være opnået gennem arbejde i institutioner, der beskæftiger sig med politisk udformning eller rådgivning, eller i den akademiske verden.

—

Kendskab til EU's institutioner og beslutningsprocesser og til Europa-Kommissionens rolle.

—

Erfaring med at gennemføre økonomiske analyser med et horisontalt, tværnationalt perspektiv er en fordel.

—

Evne til at udvikle og gennemføre en strategisk vision.

—

Stærk ansvarsfølelse, beslutsomhed, foretagsomhed og integritet.

—

Fremragende kommunikationsevner i både i skrift og tale med henblik på at varetage kontakt til samt kommunikere og samarbejde effektivt med både interne og eksterne interessenter. Et godt kendskab til engelsk er afgørende.

—

et følgebrev med en motiveret ansøgning

—

et CV

—

en erklæring om eventuelle interessekonflikter, der kan opstå som følge af medlemskab af Det Europæiske Finanspolitiske Råd, med hensyn til andre stillinger, som ansøgeren måtte bestride.

—

CMA CGM S.A. (»CMA CGM«, Frankrig)

—

China International Marine Containers Neocontainer Logistics

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN