DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICIS HENSTILLING

af 26. september 2019

om udveksling og indsamling af oplysninger til makroprudentielle formål om filialer af kreditinstitutter, der har deres hovedkontor i en anden medlemsstat eller i et tredjeland

(ESRB/2019/18)

(2019/C 412/01)

DET ALMINDELIGE RÅD FOR DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (1), særlig artikel 3, stk. 2, litra b), d) og f) og artikel 16 til 18,

under henvisning til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis afgørelse ESRB/2011/1 af 20. januar 2011 om vedtagelse af forretningsordenen for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (2), særlig artikel 15, stk. 3, litra e), og artikel 18-20, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Det endelige mål for den makroprudentielle politik er at bidrage til at sikre hele det finansielle systems stabilitet, herunder ved at styrke dets modstandsdygtighed og mindske opbygningen af systemiske risici.

(2)

I forordning (EU) nr. 1092/2010 anerkendes det, at overvågningen og vurderingen af potentielle systemiske risici bør baseres på en bred række relevante makroøkonomiske og mikroøkonomiske data og indikatorer, og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) gives adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne varetage sine opgaver vedrørende makroprudentielt tilsyn, mens oplysningernes fortrolighed opretholdes som påkrævet.

(3)

Andre myndigheder, der har til opgave at vedtage og/eller aktivere makroprudentielle politiske foranstaltninger eller andre opgaver med hensyn til finansiel stabilitet — herunder myndigheder, som tilvejebringer understøttende analyser til makroprudentielle politiske foranstaltninger — bør også have adgang til det relevante datasæt og indikatorer, der er nødvendige for at udføre deres opgaver. De oplysninger, der er tilgængelige for de relevante myndigheder om filialer i deres områder varierer på tværs af medlemsstaterne med hensyn til omfang og frekvens.

(4)

Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling ESRB/2011/3 (3) henstillede blandt andet, at medlemsstaterne sikrer, at de makroprudentielle myndigheder har beføjelse til at kræve og rettidigt indhente alle de nationale data og oplysninger, der er relevante for udførelsen af sine opgaver, herunder oplysninger fra mikroprudentielle tilsyn og værdipapirmarkedstilsyn, oplysninger, som ligger uden for lovgivningens rammer, og institutionsspecifikke oplysninger, på begrundet anmodning og efter at have truffet de fornødne foranstaltninger til at sikre fortroligheden. De forskellige institutionelle ordninger vedrørende fastsættelsen og gennemførelsen af den makroprudentielle politik, som har udviklet sig i medlemsstaterne siden 2011, kunne imidlertid ikke foregribes i den pågældende forordning. Den adresserede derfor ikke specifikt visse institutionelle ordninger, der kan være nødvendige for at sikre, at de makroprudentielle myndigheder har adgang til oplysninger, der anses for at være nødvendige for udførelsen af deres opgaver, men som de ikke har adgang til.

(5)

I øjeblikket udgør levering af grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser via filialer af kreditinstitutter, der har deres hovedkontor i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, en vigtig del af det finansielle system i en række medlemsstater. I disse medlemsstater er visse filialer af de kompetente myndigheder a) udpeget som signifikante i henhold til artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (4), b) opfylder kriterierne for andre systemisk vigtige institutter i henhold til artikel 131 i direktiv 2013/36/EU, c) leverer kritiske tjenesteydelser på grundlag af den europæiske ramme for genopretning og afvikling, eller d) har en betydelig markedsandel i aktiviteter, der er relevante ud fra et perspektiv om finansiel stabilitet (i det følgende samlet benævnt »filialer, der er relevante for den finansielle stabilitet«). EU-lovgivningen indeholder ikke en harmoniseret definition af filialer, der er relevante for den finansielle stabilitet. Leveringen af grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser via sådanne filialer forventes at stige i fremtiden i og med, at den finansielle integration inden for Den Europæiske Union fortsætter. Enhver myndighed, der har fået til opgave at vedtage og/eller aktivere makroprudentielle politiske foranstaltninger eller andre opgaver med hensyn til finansiel stabilitet, skal kunne indhente visse grundlæggende oplysninger om alle de filialer, der opererer inden for dens jurisdiktion, hvis moderkreditinstitutter har deres hovedkontor i en anden medlemsstat eller i et tredjeland. Dette er med henblik på, at myndigheden som minimum kan vurdere, om disse filialer er relevante for den finansielle stabilitet i det land, hvor de opererer. Hvis myndigheden er af den opfattelse, at det er tilfældet, skal den også kunne indhente mere detaljerede oplysninger om de pågældende filialers aktiviteter.

(6)

Filialer af kreditinstitutter, der har deres hovedkontor i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, varierer efter størrelse og betydning. Hvis de pågældende filialer anses som relevante for den finansielle stabilitet i det land, hvor de opererer, er det nødvendigt at intensivere samarbejdet mellem de relevante myndigheder i værtslandene og hjemlandene. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at udveksle udvalgte oplysninger om moderinstitutter og de grupper, som disse filialer er en del af, for at vurdere den potentielt forstærkende effekt, som sådanne filialer kan have i perioder med overdreven kreditvækst eller i en krise. Udveksling af sådanne udvalgte oplysninger om de pågældende moderinstitutter og -koncerner vedrørende kapitalgrundlagskrav og gearing (herunder relevante bufferkrav), finansiering og likviditetsrisiko, forretningsstrategi og visse aspekter af genopretningsplaner er også nødvendig for at sikre effektiviteten af den makroprudentielle politik i sådanne filialers værtslande.

(7)

Derfor anses det for nødvendigt at tilvejebringe de oplysninger, der fremgår af henstilling C, således at de myndigheder, der har til opgave at vedtage og/eller aktivere makroprudentielle politiske foranstaltninger eller andre opgaver med hensyn til finansiel stabilitet, er i stand til at opfylde deres mandat. Sådanne oplysninger bør gives til de pågældende myndigheder efter en begrundet anmodning i det omfang, det er nødvendigt, og inden for rammerne af gældende EU-lovgivning og nationale lovgivning. Hvis de pågældende myndigheder skal indhente yderligere oplysninger for at kunne udføre deres opgaver og overvåge eller vurdere systemiske risici eller med henblik på at udvikle nye politiske instrumenter, bør de gives disse yderligere oplysninger efter en begrundet anmodning.

(8)

Hverken Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU, særlig artikel 56, eller forordning (EU) nr. 575/2013 (5) udelukker eller skaber hindringer for udvekslingen af oplysninger mellem kompetente myndigheder og myndigheder eller organer, der har ansvaret for at opretholde stabiliteten i det finansielle system i medlemsstaterne ved udførelsen af deres tilsynsopgaver. Selv om EU-lovgivningen indeholder en ramme for udvekslingen af oplysninger mellem de relevante myndigheder til mikroprudentielle formål, findes der ingen ramme for udvekslingen af oplysninger til makroprudentielle formål.

(9)

Centralbankerne indsamler oplysninger om filialer af kreditinstitutter, der har deres hovedkontor i en anden medlemsstat eller i et tredjeland. De nationale centralbanker inden for Det Europæiske System af Centralbanker opfordres til at udveksle sådanne oplysninger med de relevante myndigheder efter en begrundet anmodning og i det omfang, det er nødvendigt, da dette anses for at være en effektiv måde at lette udførelsen af deres opgaver.

(10)

Veludformede ordninger for udveksling af oplysninger om filialer af kreditinstitutter med hovedkontor i en anden medlemsstat eller i et tredjeland kan hjælpe de myndigheder, der har til opgave at vedtage og/eller aktivere makroprudentielle politiske foranstaltninger eller andre opgaver med hensyn til finansiel stabilitet, med at udføre deres opgaver. Anvendelsen af aftalememoranda ville indføre standardisering og forudsigelighed og skabe et fælles grundlag for, hvad der udgør relevante oplysninger i forbindelse med udførelsen af deres opgaver. Aftalememoranda anses også for at være et effektivt middel til at nå målet om at skabe en informationskultur mellem de relevante myndigheder til makroprudentielle formål. I den forbindelse kunne det nordisk-baltiske forum om makrotilsyn (6) og det seneste aftalememorandum om samarbejde og koordinering af grænseoverskridende finansiel stabilitet i den nordisk-baltiske region (7) tjene som referencepunkter for en ramme for tæt samarbejde mellem de relevante myndigheder.

(11)	I henhold til nærhedsprincippet bør valget af den relevante myndighed til at indsamle oplysninger med henblik på finansiel stabilitet eller makroprudentielle formål foretages af den relevante medlemsstat.

(12)

I henhold til artikel 40 i direktiv 2013/36/EU kan de kompetente myndigheder i værtslandene kræve, at alle de kreditinstitutter, der har filialer på deres område, regelmæssigt aflægger rapport til disse kompetente myndigheder om den virksomhed, som de udøver i værtslandene. Denne indberetning kan være påkrævet i) med henblik på orientering og statistik, ii) til at identificere filialer som signifikante, eller iii) med henblik på tilsyn, som den kompetente myndighed i værtslandet har fået til opgave i henhold til direktiv 2013/36/EU. Det er uklart, om oplysninger indsamlet i henhold til denne artikel også kan anvendes til makroprudentielle formål, da der i den relevante bestemmelse ikke skelnes mellem mikroprudentielt og makroprudentielt tilsyn. EU-Kommissionen bør derfor i forbindelse med den revision, der er omhandlet i artikel 513 i forordning (EU) nr. 575/2013, overveje, om EU-lovgivningen bør revideres, navnlig for at præcisere, at oplysninger fra filialer også kan indsamles til makroprudentielle formål.

(13)

Filialer af kreditinstitutter, der har deres hovedkontor i et tredjeland, er kun underlagt national lovgivning, og de nationale love på dette område er ikke harmoniseret ved EU-lovgivning. Som følge af de seneste ændringer heraf ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878 (8) fastsætter artikel 47 i direktiv 2013/36/EU, at et minimum af oplysninger suppleret med alle andre oplysninger, der anses for nødvendige for at muliggøre en omfattende overvågning af filialens aktiviteter, skal indsamles af de kompetente nationale myndigheder fra filialer af kreditinstitutter, der har deres hovedkontor i et tredjeland. Sådanne oplysninger bør udveksles med de myndigheder, der har til opgave at vedtage og/eller aktivere makroprudentielle politiske foranstaltninger eller andre opgaver med hensyn til finansiel stabilitet, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Som led i den revision, der er fastsat i artikel 513 i forordning (EU) nr. 575/2013 — og som er nævnt ovenfor — om, hvorvidt EU-retten bør revideres, navnlig for at præcisere, at oplysninger fra filialer også kan indsamles til makroprudentielle formål, bør Kommissionen også overveje muligheden for dataindsamling til sådanne formål fra filialer af kreditinstitutter, der har deres hovedkontor i et tredjeland.

(14)

I henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (9) (herefter »SSM-forordningen«) er ECB den kompetente myndighed hvad angår signifikante kreditinstitutter i forbindelse med den fælles tilsynsmekanisme (SSM). ECB er som sådan ansvarlig for at føre tilsyn med signifikante kreditinstitutter og samarbejder tæt med de kompetente nationale myndigheder for at udføre sine opgaver gennem de fælles tilsynsteam, som omfatter medarbejdere fra ECB og de kompetente nationale myndigheder. Dette muliggør en gnidningsløs og hurtig udveksling af oplysninger om de kreditinstitutter, der er under tilsyn. De myndigheder, der har fået til opgave at vedtage og/eller aktivere makroprudentielle politiske foranstaltninger eller andre opgaver med hensyn til finansiel stabilitet, kan anmode om og indhente oplysninger fra ECB i forbindelse med sin tilsynsfunktion for filialer af kreditinstitutter, der har deres hovedkontor i en anden medlemsstat.

(15)

I henhold til SSM-forordningens artikel 5, stk. 2, er ECB ansvarlig for at vurdere de makroprudentielle foranstaltninger, der er truffet af de nationale myndigheder og, hvor det skønnes nødvendigt, for at anvende højere krav til kapitalbuffere og strengere foranstaltninger. I denne forbindelse falder oplysninger om filialer af kreditinstitutter, der har deres hovedkontor i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, inden for de kategorier af oplysninger, der kan være nødvendige for, at ECB kan udføre disse opgaver.

(16)

De kompetente myndigheder i medlemsstater, der ikke deltager i den fælles tilsynsmekanisme, kan samarbejde og udveksle oplysninger om kreditinstitutter under tilsyn i tilsynskollegier, der er oprettet i henhold til artikel 51 og 116 i direktiv 2013/36/EU, og som fungerer som grundlag for koordineringen af tilsynsopgaver i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter, der udføres af et kreditinstitut.

(17)

Denne grænseoverskridende mekanisme for udveksling af oplysninger fokuserer på målene for mikroprudentielt tilsyn. Som følge heraf er det artikel 51 og 116 i direktiv 2013/36/EU og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/98 (10), som fastsætter de generelle betingelser for tilsynskollegiernes funktion, ikke specifikt forudset, at de myndigheder, der har fået til opgave at vedtage og/eller aktivere makroprudentielle politiske foranstaltninger eller andre opgaver med hensyn til finansiel stabilitet i de relevante tilsynskollegier, deltager. Den relevante kompetente myndighed i hjemlandet er ikke desto mindre i princippet i stand til at invitere andre enheder til at deltage i tilsynskollegiernes møder, forudsat at alle medlemmer af kollegierne er enige. Visse oplysninger om det kreditinstitut, som filialen tilhører, og som udveksles i tilsynskollegierne, kan være relevante for makroprudentielle formål. I denne forbindelse opfordres de kompetente myndigheder til at invitere de relevante myndigheder, der har til opgave at vedtage og/eller aktivere makroprudentielle politiske foranstaltninger eller andre opgaver med hensyn til finansielle stabilitet, til at deltage i behandlingen af specifikke emner af makroprudentiel interesse, som drøftes i tilsynskollegierne. Udtrykkeligt at medtage sådanne relevante myndigheder i tilsynskollegierne som potentielle observatører i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/98 kan skabe mere sikkerhed hvad angår denne rolle. Det kan også være til gavn for drøftelserne i tilsynskollegierne at invitere repræsentanterne for de makroprudentielle myndigheder til at deltage i møder i tilsynskollegierne med henblik på at oplyse andre deltagere om makroprudentielle risici eller udviklingen i lovgivningen på de makroprudentielle områder.

(18)

Med henblik på at sikre en konsekvent og effektiv tilgang til udveksling af oplysninger med henblik på denne henstilling bør Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i samarbejde med ESRB udarbejde retningslinjer for og overvåge udvekslingen af oplysninger. For at opnå en vis grad af konvergens mellem de oplysninger, der modtages fra de relevante interessenter, bør EBA fastsætte en fælles ramme for aftalememoranda i samarbejde med alle de relevante interessenter.

(19)	Denne henstilling berører ikke de pengepolitiske mandater for centralbankerne i EU.

(20)	Henstillinger fra ESRB offentliggøres efter, at adressaterne er blevet underrettet, og efter at Det Almindelige Råd har underrettet Rådet for Den Europæiske Union om sin hensigt herom, og efter at Rådet har haft lejlighed til at svare —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

AFSNIT 1

HENSTILLINGER

Henstilling A — Samarbejde og udveksling af oplysninger i det omfang, det er nødvendigt

Det anbefales, at de relevante myndigheder:

1)

udveksler de oplysninger, der anses for nødvendige for at udføre deres opgaver i forbindelse med vedtagelsen og/eller aktiveringen af makroprudentielle politiske foranstaltninger eller andre opgaver med hensyn til finansiel stabilitet, på en effektiv måde for så vidt angår filialer i et værtsland af kreditinstitutter, der har deres hovedkontor i en anden medlemsstat eller i et tredjeland. Udvekslingen af oplysninger bør ske efter modtagelse af en begrundet anmodning om oplysninger vedrørende sådanne filialer — under hensyn til retningslinjer udstedt af EBA i henhold til underhenstilling C, nr. 1) — indgivet af en relevant myndighed i værtslandet, der har til opgave at vedtage og/eller aktivere makroprudentielle politiske foranstaltninger eller andre opgaver med hensyn til finansiel stabilitet. De oplysninger, der skal udveksles, bør stå i et rimeligt forhold til filialernes relevans for den finansielle stabilitet i værtslandet.

2)

opretter aftalememoranda eller andre former for frivillige ordninger for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem hinanden — eller med en relevant myndighed i et tredjeland — om filialer i værtslandet af kreditinstitutter, der har deres hovedkontor i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, hvis det anses for nødvendigt og hensigtsmæssigt af alle de involverede parter for at lette udvekslingen af oplysninger.

Henstilling B — Ændringer af Unionens retlige ramme

Det anbefales, at EU-Kommissionen:

1)

vurderer, om der findes hindringer i EU-lovgivningen, som forhindrer de myndigheder, der har til opgave at vedtage og/eller aktivere makroprudentielle politiske foranstaltninger eller andre opgaver med hensyn til finansiel stabilitet, i at have eller indhente de nødvendige oplysninger om filialer til at udøve disse funktioner eller udføre disse opgaver

2)	foreslår, at EU-lovgivningen ændres med henblik på at fjerne sådanne hindringer, hvis Europa-Kommissionen som følge af sin vurdering konkluderer, at sådanne hindringer findes.

Henstilling C — retningslinjer for og overvågningen af udvekslingen af oplysninger

Det anbefales, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed:

1)

udsteder retningslinjer i overensstemmelse med henstilling A om udveksling af oplysninger mellem de relevante myndigheder vedrørende filialer af kreditinstitutter, der har deres hovedkontor i en anden medlemsstat, som bør omfatte en liste over oplysninger, der som minimum skal udveksles i det omfang, det er nødvendigt, og inden for rammerne af gældende EU-lovgivning og national lovgivning. Listen bør som minimum indeholde oplysninger fra hver af følgende kategorier   på filialniveau: a) aktiver og eksponeringer, med opdelinger b) opdelinger af aktiver vedrørende låntagerbaserede foranstaltninger c) passiver med opdelinger d) eksponeringer inden for den finansielle sektor e) oplysninger, der er nødvendige for at identificere andre systemisk vigtige institutter (O-SII’er)   på moderkoncern-/moderinstitutniveau f) kapitalgrundlag og gearing g) finansiering og likviditet h) relevante oplysninger om filialer såsom forretningsstrategi og visse elementer af genopretningsplaner for kreditinstitutter og tilsynsmæssige vurderinger, der er relevante

2)	regelmæssigt, i samarbejde med ESRB, overvåger effektiviteten af udvekslingen af oplysninger mellem de relevante myndigheder vedrørende filialer af kreditinstitutter, der har deres hovedkontor i en anden medlemsstat eller i et tredjeland.

AFSNIT 2

GENNEMFØRELSE

1.   Definitioner

I denne henstilling gælder følgende definitioner:

a)	»filial«: en afdeling, som udgør en retligt afhængig del af et kreditinstitut, og som direkte foretager alle eller nogle af de transaktioner, der er forbundet med virksomheden som kreditinstitut

b)	»kreditinstitut«: et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013

c)

»filial, der er relevant for finansiel stabilitet«: en filial i et værtsland for et kreditinstitut, der har sit hovedkontor i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, og som opfylder et af de følgende kriterier: i) den kompetente myndighed i værtslandet har fastslået, at filialen er udpeget som signifikant i henhold til artikel 51 i direktiv 2013/36/EU ii) den kompetente eller udpegede myndighed i værtslandet har fastslået, at filialen opfylder de kriterier, der er omhandlet i artikel 131, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU, til identifikation af andre systemisk vigtige institutter (O-SII'er) i overensstemmelse med Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds retningslinje EBA/GL/2014/10 (11). iii) den nationale afviklingsmyndighed i værtslandet har fastslået, at filialen i værtslandet udbyder kritiske tjenesteydelser som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 35), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (12) iv) filialen har en markedsandel på over 2 % af en eller flere af de kategorier af eksponeringer, der er fastsat i artikel 133, stk. 5, litra a) og b), i direktiv 2013/36/EU (13).

d)	»værtsland«: værtsland som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44), i forordning (EU) nr. 575/2013

e)	»hjemland«: hjemland som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 43), i forordning (EU) nr. 575/2013

f)

»kompetent myndighed«: en offentlig myndighed eller et offentligt organ, som er officielt anerkendt i henhold til national lovgivning, og som i henhold til national lovgivning er bemyndiget til at føre tilsyn med kreditinstitutter som led i tilsynsordningen i den pågældende medlemsstat, og ECB i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013

g)	»aftalememorandum«: en frivillig ordning, der fastsætter, hvordan de relevante myndigheder har til hensigt at samarbejde med hinanden, og som præciserer detaljerne om de data og oplysninger, der skal udveksles, i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser

h)

»relevant myndighed«: 1) en myndighed, der har til opgave at vedtage og/eller aktivere makroprudentielle politiske foranstaltninger eller andre opgaver med hensyn til finansiel stabilitet såsom opgaver vedrørende understøttende analyser, herunder, men ikke begrænset til, følgende: i) en udpeget myndighed i henhold til afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU eller artikel 458, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 ii) ECB i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013. iii) en makroprudentiel myndighed med de mål, ordninger, opgaver, beføjelser, instrumenter, ansvarlighedskrav og andre karakteristika, som er fastsat i henstilling ESRB/2011/3 2) en kompetent myndighed.

2.   Kriterier for gennemførelse

1.

Følgende kriterier gælder for gennemførelsen af denne henstilling: a) der bør tages behørigt hensyn til nødvendighedsprincippet og proportionalitetsprincippet henset til målet og indholdet af hver enkelt henstilling b) de specifikke overholdelseskriterier, der er fastsat i bilaget hvad angår hver enkelt henstilling, bør opfyldes.

2.

Adressaterne anmodes om at aflægge rapport til ESRB og Rådet om de foranstaltninger, som de har gennemført på baggrund af denne henstilling, eller i givet fald at begrunde undladelsen af at gennemføre foranstaltninger. Rapporterne bør som minimum indeholde: a) oplysninger om indhold og tidsfrister for de trufne foranstaltninger b) en vurdering af de trufne foranstaltningers funktion under hensyntagen til målene med denne henstilling c) en detaljeret begrundelse for undladelsen af at gennemføre foranstaltninger eller at fravige denne henstilling, herunder eventuelle forsinkelser.

3.   Tidsfrister for opfølgning

Adressaterne anmodes om at aflægge rapport til ESRB og til Rådet om de foranstaltninger, som de har gennemført på baggrund af denne henstilling, eller i givet fald at begrunde undladelsen af at gennemføre foranstaltninger under iagttagelse af følgende tidsplaner:

1.   Henstilling A

a)	Senest den 31. december 2020 anmodes de relevante myndigheder om at forelægge ESRB og Rådet en foreløbig rapport om gennemførelsen af henstilling A.

b)	Senest den 31. december 2024 anmodes de relevante myndigheder om at forelægge ESRB og Rådet en endelig rapport om gennemførelsen af henstilling A under hensyn til eventuelle ændringer af den nationale lovgivning og EU-lovgivningen og til EBA’s retningslinje.

2.   Henstilling B

Kommissionen anmodes om senest den 31. december 2022 at forelægge ESRB og Rådet en rapport om gennemførelsen af henstilling B.

3.   Henstilling C

EBA anmodes om senest den 31. december 2023 at forelægge ESRB og Rådet en rapport om gennemførelsen af henstilling C.

4.   Overvågning og vurdering

1.

ESRB's sekretariat: a) bistår adressaterne ved at fremme en koordineret rapportering, udarbejde relevante skemaer og, om nødvendigt, ved at give en detaljeret beskrivelse af procedurerne og tidsfristerne for opfølgning b) kontrollerer adressaternes opfølgning, bistår dem på anmodning og aflægger rapport om opfølgningen til Det Almindelige Råd via Styringskomitéen.

2.

Det Almindelige Råd vurderer de foranstaltninger og begrundelser, som adressaterne har rapporteret, og træffer, i givet fald, afgørelse med hensyn til, om denne henstilling ikke er blevet fulgt, og om en adressat ikke har givet en tilfredsstillende begrundelse for at have undladt at gennemføre foranstaltninger.

---

(1)  EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1.

(2)  EUT C 58 af 24.2.2011, s. 4.

(3)  Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling ESRB/2011/3 af 22. december 2011 om de nationale myndigheders makroprudentielle mandat (EUT C 41 af 14.2.2012, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(6)  Det nordisk-baltiske forum om makrotilsyn (Nordic-Baltic Macroprudential Forum, NBMF) er et regionalt samarbejdsorgan, der samler formændene for centralbankerne og lederne af tilsynsmyndighederne. NBMF drøfter jævnligt risici for den finansielle stabilitet i det nordiske og baltiske område og i specifikke lande samt makroprudentielle foranstaltninger og deres modsvar som midler til at imødegå disse risici og styrke den regionale koordinering.

(7)  Aftalememorandum om samarbejde og koordinering vedrørende grænseoverskridende finansiel stabilitet mellem de relevante ministerier, centralbanker, finansielle tilsyns- og afviklingsmyndigheder i Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige af 31. januar 2018.

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår fritagne enheder, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og -beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger (EUT L 150 af 7.6.2019, s. 253).

(9)  Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).

(10)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/98 af 16. oktober 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på præcisering af de generelle betingelser for tilsynskollegiernes virkemåde (EUT L 21 af 28.1.2016, s. 2).

(11)  Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds retningslinje af 16. december 2014 om kriterierne for fastlæggelse af betingelserne for anvendelse af artikel 131, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU (CRD) i forbindelse med vurderingen af andre systemisk vigtige institutter (O-SII’er) (EBA/GL/2014/10).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).

(13)  Som ændret ved direktiv (EU) 2019/878.

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.9512 — EQT/Colony Capital/Zayo)

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 412/02)

Den 22. november 2019 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor,

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32019M9512. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Konklusioner om uddannelse af ungdomsarbejdere vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet

(2019/C 412/03)

RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

SOM ANERKENDER FØLGENDE:

1.

Rådets resolution om EU-strategien for unge 2019-2027 opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til bl.a. at støtte udvikling af ungdomsarbejde af høj kvalitet på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau, herunder træning af ungdomsarbejdere.

2.

Udbuddet af og de særlige karakteristika ved ungdomsarbejdet i medlemsstaterne afspejler medlemsstaternes respektive historie, socioøkonomiske vilkår og kulturelle forhold samt deres nationale, regionale og lokale prioriteter.

3.

Trods forskellene er der med hensyn til ungdomsarbejderes uddannelsesbehov en fælles forståelse, der er baseret på et mangeårigt samarbejde på det europæiske ungdomsområde, på fælles værdier og en lang række undersøgelser, erklæringer, programmer, konklusioner og henstillinger vedrørende ungdomsarbejde (1). Aktiviteter, der bl.a. har til formål at tilvejebringe en europæisk klassifikation af erhvervsstandarder, kortlægge uddannelses- og karriereforløbene for ungdomsarbejdere, forbedre kvaliteten af udbuddet af ungdomsarbejde, stille information om ungdomsarbejde til rådighed og støtte ungdomsarbejderes faglige udvikling gennem EU's programmer, og Europarådets »Youth Work Portfolio« bidrager med nyttige elementer til denne fælles forståelse.

4.

Uddannelsen af ungdomsarbejdere bør tilpasses, så den opfylder de særlige behov og vilkår i de enkelte medlemsstater. Uddannelsen af ungdomsarbejdere kræver derfor en fleksibel og brugerdrevet tilgang på flere niveauer og på tværs af sektorer.

5.

Uddannelse af ungdomsarbejdere kan udføres af bl.a. ungdomsorganisationer, ungdomsarbejdsorganisationer, kommunale eller regionale ungdomsarbejdsorganisationer og andre civilsamfundsorganisationer samt af uddannelsesinstitutioner, der udarbejder undersøgelser vedrørende ungdomsarbejde.

6.

Da uddannelsen af ungdomsarbejdere skal tilpasses til de nationale forhold, kan de deraf følgende modeller og praksisser ikke nødvendigvis overføres direkte til andre medlemsstater.

7.

Nylige undersøgelser og analyser (2) viser, at der er mangel på kvalitetsuddannelse inden for ungdomsarbejde og mangel på uddannelse til ungdomsarbejdere i Europa. Der er også mangel på oplysninger og data om uddannelsesbehov og om det eksisterende udbud i de forskellige medlemsstater.

8.

Fleksibel og praksisorienteret uddannelse af høj kvalitet til ungdomsarbejdere, der understøttes af regelmæssig forskning, er en afgørende forudsætning og en drivkraft for at styrke både kvaliteten og anerkendelsen af ungdomsarbejde,

OG UNDERSTREGER FØLGENDE:

9.

Behovet for at udvikle og tilbyde uddannelse af høj kvalitet til ungdomsarbejdere med udgangspunkt i mangfoldigheden i ungdomsarbejdet i Europa.

10.

Behovet for yderligere at undersøge de uddannelses- og læringsmæssige forløb for lønnede og frivillige ungdomsarbejdere. Der mangler viden om, hvordan formel uddannelse og ikkeformel læring hænger sammen med og forbereder ungdomsarbejdere til at udføre ungdomsarbejde i praksis. Der er også behov for at kortlægge ungdomsarbejderes karriereforløb og få bedre indsigt i forvaltningen af ungdomsorganisationer, ungdomsarbejdsorganisationer og kommunalt eller regionalt ungdomsarbejde for at støtte uddannelse og oplæring på arbejdspladsen. Der er desuden brug for yderligere oplysninger om, hvordan foreninger og netværk af ungdomsarbejdere kan mobiliseres og styrkes med henblik på peerlæring, peerrådgivning og peerstøtte.

11.

Den væsentlige rolle, som forskning samt praksisorienterede bottom-up-perspektiver og -tilgange til uddannelsen af ungdomsarbejdere spiller.

12.

Betydningen af og potentialet i peerlæring, peercoaching, mentorordninger og superviseret og refleksiv praksis inden for uddannelse af ungdomsarbejdere.

13.

Anerkendelsen af de mange forskellige kompetencer (3), som ungdomsarbejdere har brug for for at kunne arbejde med unge mennesker, i takt med at deres livssituation udvikler sig.

14.

Vigtigheden af indledende og løbende uddannelse af ungdomsarbejdere med henblik på at imødegå og hensigtsmæssigt tackle nye spørgsmål, der er relevante for unge, f.eks. digitalisering, migration, klimaændringer, et arbejdsmarked i forandring, trusler mod demokrati og menneskerettigheder og øget usikkerhed.

15.

Muligheden for at betragte uddannelse af ungdomsarbejdere som et redskab til gennemførelse af målene for den europæiske ungdomspolitik og strategierne for ungdomsarbejdet, navnlig EU-strategien for unge 2019-2027.

16.

Betydningen af alt efter tilfældet at etablere eller forbedre bæredygtige strukturer og ressourcer til udvikling af uddannelsen af ungdomsarbejdere i Europa,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG EUROPA-KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER OG PÅ ET PASSENDE NIVEAU UNDER BEHØRIG HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET

17.

på grundlag af eksisterende kortlægning at udføre yderligere forskning vedrørende de nuværende uddannelsessystemer for ungdomsarbejdere i Europa med henblik på at få dybere viden om virkningen af de politikker, metoder og værktøjer, der er udviklet på europæisk plan vedrørende uddannelse af ungdomsarbejdere i medlemsstaterne. Indsamlingen af oplysninger bør så vidt muligt ske ved hjælp af de tilgængelige instrumenter, såsom Europæisk Videncenter for Ungdomspolitik og Youth Wiki,

18.

at udvikle en fælles forståelse mellem medlemsstaterne af kvalitetsuddannelse for ungdomsarbejdere og målene for den og derved fremme udviklingen af fleksible og praksisorienterede tilgange på flere niveauer til uddannelse af ungdomsarbejdere, som kan tilpasses til nationale, regionale og lokale behov og forventninger i de enkelte medlemsstater,

19.

at skabe en kompetencebaseret ramme for formel og ikkeformel ungdomsarbejdsuddannelse, der tager hensyn til forskellene i uddannelsesbehovene hos ansatte/lønnede ungdomsarbejdere, dem, der ønsker at gøre karriere inden for ungdomsarbejde, og frivillige ungdomsarbejdere og ungdomsledere, og som bygger på peerlæring og anvender digital læring og andre innovative metoder. En sådan ramme stiller ikke formelle krav til de nationale uddannelsesprogrammer og vil fuldt ud respektere de nationale kompetencer,

20.

at tilskynde medlemsstaterne til, hvor det er hensigtsmæssigt, at foretage en landespecifik kortlægning af de nødvendige kompetencer inden for ungdomsarbejde og de centrale elementer heri og i overensstemmelse hermed evaluere, ajourføre og videreudvikle uddannelsesprogrammer for ungdomsarbejdere, der gennemføres af uddannelsesinstitutioner på lokalt, regionalt eller nationalt plan, eller af organisationer, der udbyder ungdomsarbejdsuddannelse, med henblik på både indledende og løbende læring,

21.

at tilskynde medlemsstaterne, Europa-Kommissionen og relevante nationale institutioner og interessenter på ungdomsområdet til at samarbejde med Europarådet, ungdomsorganisationer og andre relevante organisationer og netværk om at videreudvikle uddannelsen af ungdomsarbejdere på europæisk plan,

22.

at fremme og lette bilateralt og multilateralt samarbejde, navnlig på tværfagligt niveau, mellem offentlige myndigheder i medlemsstaterne, universiteter, uddannelsesinstitutioner, herunder erhvervsuddannelsesinstitutioner og organisationer med etablerede uddannelsesprogrammer for ungdomsarbejdere samt organisationer, der søger at udvikle sådanne programmer,

23.

at fremme et løbende samarbejde mellem offentlige udbydere af ungdomsarbejde og civilsamfundsorganisationer, der er engageret i uddannelse af ungdomsarbejdere, med henblik på at udveksle erfaringer og sprede inspiration i hele Europa. I denne forbindelse bør de muligheder, der findes i de relevante EU-programmer såsom Erasmus +, udnyttes i relevant omfang,

24.

at styrke uddannelsen af ungdomsarbejdere, forskningen vedrørende ungdomsarbejde og anerkendelsen af ikkeformel læring inden for ungdomsarbejde ved at give mulighed for udveksling, samarbejde og networking gennem effektiv udnyttelse af de muligheder, som EU-programmer og -fonde indeholder, f.eks. Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps, de europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020 og Et Kreativt Europa,

OPFORDRER EUROPA-KOMMISSIONEN TIL

25.

inden udgangen af 2021 at undersøge mulighederne for at videreudvikle uddannelsen af ungdomsarbejdere, herunder udarbejdelse af en henstilling fra Rådet om dette emne,

26.

at forbedre de digitale kompetencer gennem ikkeformel læring og uddannelse under hensyntagen til ajourføringen af den eksisterende handlingsplan for digital uddannelse, så den også omfatter ungdomsarbejde.

---

(1)  Jf. henvisningerne i bilaget.

(2)  Jf. henvisning 4 i bilaget.

(3)  Youth work (education) in flux: contemporary challenges in an erratic Europe, rapport af Tomi Kiilakoski og Marko Kovacic om EU's ungdomskonference den 1.-3. juli 2019 i Helsingfors.

Rådets konklusioner om Eurojust: Den europæiske enhed for retligt samarbejde i den digitale tidsalder

(2019/C 412/04)

RÅDET HAR VEDTAGET FØLGENDE KONKLUSIONER:

1.

Rådet henviser til den nye strategiske dagsorden for 2019-2024, som Det Europæiske Råd vedtog den 20. juni 2019, og hvori beskyttelse af borgerne og frihedsrettighederne udpeges som en nøgleprioritet i den næste institutionelle cyklus. I overensstemmelse med den strategiske dagsorden er Unionen fast besluttet på at bygge på og styrke kampen mod terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet ved at forbedre samarbejdet og informationsdelingen og videreudvikle Unionens fælles instrumenter.

2.

Rådet ser med tilfredshed på Eurojusts årsberetning for 2018 (7944/19) og de yderligere fremskridt, som Eurojust har gjort med hensyn til at udføre sin opgave som en central aktør for så vidt angår fremme og styrkelse af retlig koordinering og retligt samarbejde mellem nationale myndigheder i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af de groveste former for grænseoverskridende kriminalitet, navnlig terrorisme, menneskehandel, migrantsmugling, cyberkriminalitet og korruption. I lighed med tidligere år var der i 2018 en støt stigning i antallet af nye sager, der blev forelagt for Eurojust.

3.

Rådet er tilfreds med, at Eurojust har indgået nye samarbejdsaftaler med Albanien og Georgien og afsluttet forhandlingerne om en samarbejdsaftale med Serbien, og at nye forbindelsesanklagere er blevet udstationeret hos Eurojust. Disse samarbejdsaftaler bidrager væsentligt til at fremme det retlige samarbejde med de pågældende tredjelande, og det gør forbindelsesanklagerne også. Dette kan også være til gavn for andre aktører, navnlig Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) som oprettet ved forordning (EU) 2017/1939 (1). Eurojust tilskyndes til at sikre, at de nye samarbejdsaftaler træder i kraft så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden den 12. december 2019, hvor forordning (EU) 2018/1727 (2) begynder at finde anvendelse. Eurojust opfordres til at undersøge behovet for at indgå samarbejdsaftaler med andre tredjelande, når det udarbejder sin samarbejdsstrategi på grundlag af forordningens artikel 52, stk. 1. Rådet opfordrer endvidere Kommissionen til at udarbejde henstillinger om indledning af forhandlinger om internationale aftaler hurtigst muligt efter forordningens anvendelsesdato.

4.

Rådet glæder sig over, at det retlige terrorbekæmpelsesregister hos Eurojust, der samler retlige oplysninger om terrorbekæmpelsessager fra alle EU's medlemsstater, blev taget i brug i september 2019. Registret, som indeholder oplysninger videregivet af medlemsstaterne i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2005/671/RIA (3), vil gøre EU og dets medlemsstater mere effektive i kampen mod terrorisme. Eftersom videregivelsen af oplysninger fra medlemsstaternes kompetente myndigheder til Eurojust er en forudsætning for, at det retlige terrorbekæmpelsesregister kan fungere effektivt og tilføre medlemsstaternes myndigheders efterforskning merværdi, gentager Rådet medlemsstaternes forpligtelse til at videregive sådanne oplysninger i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2005/671/RIA.

Eurojusts rolle

5.

Rådet understreger, at Eurojust er en afgørende aktør inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det spiller en særlig og proaktiv rolle med hensyn til koordinering af sager inden for det retlige samarbejde i Unionen. Eurojust er det eneste EU-agentur, der koordinerer de retlige myndigheder i hvert enkelt led i sikkerhedskæden. Det spiller en enestående og afgørende rolle i koordineringen af den efterforskning og retsforfølgning af grov grænseoverskridende kriminalitet, der udføres af nationale efterforskende og retsforfølgende myndigheder, i alle faser af den strafferetlige proces, fra efterforskningen af en forbrydelse indledes, til den endelige dom falder.

6.

Mens Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) har ansvar for at støtte medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder i at forebygge og bekæmpe grov grænseoverskridende kriminalitet, er det Eurojusts opgave at støtte og styrke koordineringen af og samarbejdet mellem de nationale efterforskende og retsforfølgende myndigheder under både efterforskning og retsforfølgning af grov grænseoverskridende kriminalitet. Eurojust og Europol supplerer hinanden og bør fortsætte deres bestræbelser på at arbejde tæt sammen og supplere hinanden. Rådet er overbevist om, at både Europol og Eurojust har interesse i, at begge agenturer fungerer godt og effektivt, eftersom de begge to inden for deres respektive mandater har det samme mål, nemlig at bekæmpe grov grænseoverskridende kriminalitet i EU mere effektivt og derved skabe et mere sikkert Europa.

7.

EPPO og Eurojust bør etablere og opretholde nære forbindelser på grundlag af et gensidigt samarbejde inden for deres respektive mandater og kompetenceområder og vedrørende udvikling af operationelle, administrative og forvaltningsmæssige forbindelser mellem dem som omhandlet i artikel 100 i forordning (EU) 2017/1939 om EPPO og i artikel 50 i forordning (EU) 2018/1727 om Eurojust. Eurojust vil kunne spille en vigtig rolle i EPPO's arbejde, navnlig i EPPO's tidlige faser. Det spiller også en væsentlig rolle i sager, hvor både deltagende og ikkedeltagende medlemsstater er involveret, og i sager om svig, der falder uden for EPPO's kompetenceområde. Begge aktører har deres enestående rolle og plads i EU's område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Rådet opfordrer Eurojust til at etablere nære forbindelser med EPPO, så snart EPPO har indledt sin operationelle virksomhed. Eurojust bør bestræbe sig på at bistå EPPO, navnlig efter at den er blevet operationel, herunder ved at dele den ekspertise i koordinering og støtte af kompleks grænseoverskridende efterforskning og forbindelser med tredjelande, det har akkumuleret over næsten 20 år, med EPPO. Der bør hurtigst muligt etableres en samarbejdsordning mellem EPPO og Eurojust.

8.

Rådet understreger også betydningen af samarbejde mellem Eurojust og andre EU-organer, -kontorer og -agenturer såsom OLAF og Frontex. Inden for deres respektive mandater bør alle disse EU-aktører samarbejde om at identificere yderligere synergier og udnytte deres styrker fuldt ud på en sammenhængende måde for at bistå medlemsstaterne i deres bestræbelser på at skabe et mere sikkert miljø for EU-borgerne.

9.

Rådet tilskynder Eurojust til at vedblive med at udnytte sin enestående position fuldt ud og styrke sin proaktive rolle ved at fremsætte bemærkninger om udviklinger og tendenser inden for kriminalitet og kriminelle fænomener i og uden for EU og ved at forbedre de nationale myndigheders viden og beredskab ved at dele oplysninger med dem.

Elektronisk strafferet og sagsstyringssystem (CMS)

10.

Rådet understreger, at EU's politisamarbejde og retlige samarbejde kræver en bedre udveksling af oplysninger og en sikring af interoperabiliteten mellem EU's informationssystemer i fuld overensstemmelse med databeskyttelseskravene, da dette vil styrke en hurtig, pålidelig og sikker udveksling af oplysninger og bevismateriale mellem agenturer og organer som Europol, OLAF, Frontex, EPPO og Eurojust. Eurojust spiller en afgørende rolle for at sikre, at der kan laves krydshenvisninger i nationale data, så der kan etableres forbindelser mellem forskellige strafferetlige efterforskninger. I dette øjemed bør det sikres, at de nationale medlemmer af Eurojust har adgang til det digitale system til udveksling af elektronisk bevismateriale, som Kommissionen har oprettet, og som forvaltes af medlemsstaterne.

11.

Rådet opfordrer Kommissionen og Eurojust til at videreføre deres initiativ vedrørende elektronisk strafferet som forelagt på samlingen i Rådet (retlige og indre anliggender) den 6. december 2018, hvis mål er at give de retlige myndigheder i Unionen mulighed for at kontakte hinanden på en sikker måde, når de skal sende og modtage (følsomme) oplysninger i straffesager. I denne forbindelse bør der tages hensyn til eksisterende IT-løsninger, f.eks. det digitale system til udveksling af elektronisk bevismateriale og netværksprogrammet til sikker informationsudveksling (SIENA).

12.

Det er afgørende, at Eurojusts IT-infrastruktur og sagsstyringssystem (CMS) fungerer effektivt og korrekt og fuldt ud opfylder databeskyttelseskravene, så Eurojust kan støtte de nationale retlige myndigheder, der håndterer alvorlige grænseoverskridende straffesager. Dette er helt afgørende for, at Eurojust kan give de kompetente nationale myndigheder de oplysninger og den feedback om resultaterne af behandlingen af oplysninger, som disse myndigheder kan forvente i overensstemmelse med Eurojusts retlige rammer. Det nuværende CMS er ret gammelt og understøtter ikke i tilstrækkelig grad udvekslingen af oplysninger. Eurojust bør derfor se på, hvordan det kan forbedre og modernisere sit CMS, under hensyntagen til interoperabiliteten med eksisterende løsninger eller løsninger, der er under opbygning (såsom det digitale system til udveksling af elektronisk bevismateriale).

Ny Eurojustforordning

13.

Forordning (EU) 2018/1727 om Eurojust finder anvendelse fra den 12. december 2019. Med den nye retlige ramme kan Eurojust mere effektivt håndtere de nationale myndigheders stadig større krav, navnlig på prioriterede kriminalitetsområder som f.eks. terrorisme, menneskehandel, migrantsmugling, cyberkriminalitet og korruption.

14.

Så snart forordningen begynder at finde anvendelse, kan Eurojusts kollegium formelt forelægge et udkast til ny forretningsorden, jf. forordningens artikel 5, stk. 5. Eurojusts kollegium kan vedtage denne forretningsorden, efter at Rådet har godkendt den. De relevante aktører opfordres til at udføre det nødvendige arbejde for at fremme en hurtig vedtagelse af en sådan forretningsorden, så Eurojust kan varetage sine opgaver mere effektivt.

15.

Rådet finder det særdeles vigtigt, at Eurojust kan koncentrere sig om sit operationelle arbejde, især fordi antallet af sager konstant vokser. Med henblik herpå opfordres Eurojust til at fortsætte med at gennemføre ændringer, der vil resultere i et EU-agentur med en mere effektiv og moderne styring. Under hensyntagen til Eurojusts enestående rolle på EU-plan i koordineringen af efterforskningen og retsforfølgningen af grov grænseoverskridende kriminalitet, herunder dets betydelige støtte til fælles efterforskningshold, bør det sikres, at Eurojust kan fokusere på sager, der kræver en sådan koordinering. Andre sager, der kan lettes gennem udveksling af oplysninger og/eller fremsendelse af retslige dokumenter, bør behandles ad andre kanaler, f.eks. Det Europæiske Retlige Netværk på det strafferetlige område.

16.

Rådet glæder sig over, at der er indgået en aftale mellem Eurojust og Danmark, så det sikres, at anvendelsen af Eurojustforordningen ikke efterlader nogen huller i EU's ramme for det retlige samarbejde.

Bedre samarbejde og koordinering med netværk

17.

Rådet henviser til sine konklusioner af 6. juni 2019 om »Synergier mellem Eurojust og de netværk, der er oprettet af Rådet inden for retligt samarbejde i straffesager« (EUT C 207 af 18.6.2019, s. 1). Rådet opfordrer Eurojust til i samarbejde med EJN, Folkedrabsnetværket, netværket af fælles efterforskningshold (JIT'er) og Det Europæiske Retlige Netværk for Cyberkriminalitet (EJCN) at gennemføre konklusionerne i dette dokument sammenholdt med forslagene og henstillingerne i det fælles dokument, der er knyttet som bilag til disse konklusioner.

Ressourcer

18.

Rådet henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 18. oktober 2018, hvori der efterlyses foranstaltninger til at give Eurojust og Europol tilstrækkelige ressourcer til at møde de nye udfordringer, som følger af den teknologiske udvikling og et sikkerhedstrusselsbillede under udvikling, herunder gennem tværfagligt samarbejde og forbedret adgang til oplysninger. De aktuelle sikkerhedstrusler mod EU og dets medlemsstater — fra terrorisme, migrantsmugling, cyberkriminalitet, menneskehandel og narkotikahandel — kræver fortsat en effektiv indsats fra politiets og retsvæsenets side. I denne forbindelse understreger Rådet, at sikkerheds- og strafferetskæden bør ses i sin helhed, hvis der skal sikres omfattende sikkerhed i Unionen. Betydningen af alle aktører, der er involveret i denne kæde, og den rolle, de spiller, bør derfor anerkendes for at undgå hindringer i en del af kæden og, hvad der er endnu værre, i sidste ende straffrihed.

19.

Rådet anerkender, at Eurojust står over for en stadigt stigende arbejdsbyrde, herunder sine nye opgaver, bl.a. vedrørende det retlige terrorbekæmpelsesregister, det voksende samarbejde med tredjelande og den praktiske gennemførelse af forordning (EU) 2018/1727. Selv om Eurojusts operationelle arbejdsbyrde og opgaver er øget betydeligt, gælder dette ikke for dets budget. Ydermere fremhæver Rådet, at den foreslåede forøgelse af de finansielle ressourcer til de retshåndhævende myndigheder i forbindelse med næste flerårige finansielle ramme, der potentielt kan medføre en endnu større sagsmængde, kan have en yderligere effekt på Eurojusts arbejdsbyrde. Rådet gentager vigtigheden af en effektiv, moderne og velfungerende IT-infrastruktur og et tilsvarende sagsstyringssystem (CMS), så Eurojust kan varetage sine opgaver effektivt. Rådet erkender, at det kræver passende menneskelige og finansielle ressourcer at foretage sådanne forbedringer.

20.

I lyset af ovenstående finder Rådet, at Eurojust bør tildeles tilstrækkelige ressourcer, herunder til gavn for de netværk, der er afhængige af Eurojusts budget, for at sikre, at det fungerer hensigtsmæssigt som en afgørende aktør i sikkerheds- og strafferetskæden i EU, og garantere, at dets vigtige strategiske og operationelle arbejde fortsat videreudvikles.

---

(1)  Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«)

(EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1.).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2002/187/RIA (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 138).

(3)  Rådets afgørelse 2005/671/RIA af 20. september 2005 om udveksling af oplysninger og samarbejde vedrørende terrorhandlinger (EUT L 253 af 29.9.2005, s. 22).

Euroens vekselkurs (1)

6. december 2019

(2019/C 412/05)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1094
JPY	japanske yen	120,44
DKK	danske kroner	7,4722
GBP	pund sterling	0,84453
SEK	svenske kroner	10,5183
CHF	schweiziske franc	1,0968
ISK	islandske kroner	134,60
NOK	norske kroner	10,1235
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,533
HUF	ungarske forint	330,19
PLN	polske zloty	4,2772
RON	rumænske leu	4,7800
TRY	tyrkiske lira	6,3893
AUD	australske dollar	1,6190
CAD	canadiske dollar	1,4618
HKD	hongkongske dollar	8,6852
NZD	newzealandske dollar	1,6886
SGD	singaporeanske dollar	1,5084
KRW	sydkoreanske won	1 317,31
ZAR	sydafrikanske rand	16,2232
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,7993
HRK	kroatiske kuna	7,4390
IDR	indonesiske rupiah	15 554,41
MYR	malaysiske ringgit	4,6145
PHP	filippinske pesos	56,348
RUB	russiske rubler	70,7441
THB	thailandske bath	33,645
BRL	brasilianske real	4,6402
MXN	mexicanske pesos	21,4658
INR	indiske rupee	79,0435

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

Anmeldelse af en planlagt fusion

Sag: M.9559 – Telefónica/Prosegur/Prosegur Alarmas España

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 412/06)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 ("fusionsforordningen").

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.9653 — Pon Tyre Group/Gilde Fund V/Gundlach Automotive Corporation)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 412/07)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.9586 — SEGRO/PSPIB/7R Projekt 5)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 412/08)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.

Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2019/C 412/09)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

»Prosecco«

PDO-IT-A0516-AM06

Meddelelsesdato: 3. september 2019

BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING

1.   Afsnittet »Egenskaber ved forbrug«

Beskrivelse: »brut nature« og »extra brut« tilføjes som nye udgaver for at supplere udgaverne »brut«, »extra dry«, »dry« og »demi sec« i kategorien mousserende vin.

Begrundelse: Med denne ændring bliver det tilladt at anvende udtrykkene »brut nature« og »extra brut« for mousserende vine, som traditionelt fremstilles med et restsukkerindhold, der ligger inden for de grænser, der er tilladt i henhold til den gældende lovgivning, og det bliver muligt at give forbrugerne flere oplysninger om produktets egenart og dets organoleptiske egenskaber ved forbrug: fra »brut nature« til »demi-sec«.

Denne ændring vedrører artikel 5 og 6 i varespecifikationen og afsnit 1.4 (Beskrivelse af vinen/vinene) i enhedsdokumentet.

2.   Afsnittet »Emballage«

Beskrivelse: Der skal anvendes propper med et korkindhold på mindst 51 % (i vægt), og korkindholdet af den del af proppen, der kommer i kontakt med vinen, må ikke være lavere end 51 %.

Begrundelse: Denne ændring har til formål at forbedre de mousserende Prosecco BOB-vines image: Anvendelsen af propper med et korkindhold på mindst 51 % (i vægt) (herunder den del, der kommer i kontakt med vinen) og op til 49 % af andre materialer, der er tilladt i henhold til den gældende lovgivning, har til formål at beskytte den prestige og tradition, der er forbundet med disse produkter, og samtidig garantere, at den mousserende vins egenskaber bevares.

Denne ændring vedrører varespecifikationens artikel 8 og påvirker ikke enhedsdokumentet.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Betegnelse

Prosecco

2.   Type geografisk betegnelse

BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

4.	Mousserende vin

5.	Mousserende kvalitetsvin

6.	Aromatisk mousserende kvalitetsvin

8.

Perlevin

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

Prosecco — vin

Farve: strågul

Aroma: elegant, karakteristisk og typisk for de druer, den er fremstillet af

Smag: tør til halvsød, frisk og karakteristisk

Totalt alkoholindhold, minimum (i % vol.): 10,50 %

Sukkerfrit ekstrakt, minimum: 14 g/l.

Alle analytiske parametre, der ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

Generelle analytiske egenskaber
Totalt alkoholindhold, maksimum (% vol.)
Virkeligt alkoholindhold, minimum (% vol.)
Totalt syreindhold, minimum	4,5 g/l udtrykt i vinsyre
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter/l)
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (mg/l)

Prosecco — mousserende vin, mousserende kvalitetsvin og aromatisk mousserende kvalitetsvin

Farve: strågul af varierende intensitet, funklende udseende med langvarigt skum

Aroma: elegant, karakteristisk og typisk for de druer, den er fremstillet af

Smag: fra brut nature til demi-sec, frisk og karakteristisk

Totalt alkoholindhold, minimum (i % vol.): 11,00 %

Sukkerfrit ekstrakt, minimum: 14 g/l.

Alle analytiske parametre, der ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

Generelle analytiske egenskaber
Totalt alkoholindhold, maksimum (% vol.)
Virkeligt alkoholindhold, minimum (% vol.)
Totalt syreindhold, minimum	4,5 g/l udtrykt i vinsyre
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter/l)
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (mg/l)

Prosecco — perlevin

Farve: strågul af varierende intensitet, funklende udseende med synlig bobledannelse

Aroma: elegant, karakteristisk og typisk for de druer, den er fremstillet af

Smag: tør til halvsød, frisk og karakteristisk

Totalt alkoholindhold, minimum (i % vol.): 10,50 %

Sukkerfrit ekstrakt, minimum: 14 g/l.

For perlevinstypen, der traditionelt er fremstillet ved gæring på flasken, kan de organoleptiske egenskaber ved forbrug variere:

Farve: kan være uklar

Aroma: behagelig og karakteristisk, eventuelt med noter af sprødt brød og gær

Smag: tør, boblende og frugtagtig, eventuelt med noter af sprødt brød og gær

Alle analytiske parametre, der ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

Generelle analytiske egenskaber
Totalt alkoholindhold, maksimum (% vol.)
Virkeligt alkoholindhold, minimum (% vol.)
Totalt syreindhold, minimum	4,0 g/l udtrykt som vinsyre
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter/l)
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (mg/l)

5.   Vinfremstillingsmetoder

a.   Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

Ønologisk fremgangsmåde, som involverer den del af produktet, der er bestemt til fremstilling af mousserende vin eller mousserende kvalitetsvin

Særlig ønologisk fremgangsmåde

For den del af produktet, der er bestemt til fremstilling af mousserende vin og mousserende kvalitetsvin, kan produkter fremstillet af druerne Chardonnay, Pinot Bianco, Pinot Grigio og Pinot Nero (hvidvin), alene eller i kombination, tilsættes op til højst 15 %, såfremt druerne af sorten »Glera«, som anvendes i vinfremstillingsprocessen, er dyrket på vinmarker med en enkelt vinsort eller vinmarker, hvor forekomsten af andre minoritetsdruesorter end dem, der tillades ved denne fremgangsmåde, ikke overstiger 15 %.

b.   Maksimumsudbytter

Prosecco

18 000 kg druer pr. hektar

Prosecco

135,0 hl pr. hektar

6.   Afgrænsning af det geografiske område

De druer, der anvendes til fremstilling af vin, der er omfattet af den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Prosecco«, skal være produceret i det område, der udgøres af provinserne Belluno, Gorizia, Padua, Pordenone, Treviso, Trieste, Udine, Venedig og Vicenza.

7.   Primære druesorter

Glera lunga W. — Serprino

Glera lunga W. — Glera

Glera W. — Serprino

8.   Tilknytning til det geografiske område

Prosecco BOB — alle vinkategorier

Naturlige faktorer, der har relevans for tilknytningen

Området Prosecco, som er beliggende i det nordøstlige Italien, er kendetegnet ved et fladt landskab med enkelte bakkede områder. Klimaet i denne del af Veneto og Friuli er tempereret. Mod nord fungerer Alperne som en barriere mod de kolde vinde fra nord, og mod syd er Adriaterhavet hovedruten for siroccovinden, som medfører tilstrækkelig nedbør, navnlig i sommermånederne, milde temperaturer og den nødvendige mængde vand til vinstokkene i knoppernes og klasernes vækstfaser.

Sidst på sommeren, hvor der er færre solskinstimer og en tør boravind fra øst, er der store temperaturudsving mellem dag og nat, og der kan konstateres en betydelig mængde aromatiske stoffer i druerne, som er i deres sidste modningsfase.

Produktionsområdet er rigt på mineraler og sporstoffer. Jorden er primært af alluvial oprindelse og har en overvejende leret og siltholdig tekstur samt et betydeligt jordskeletindhold, der er resultatet af erosionen af dolomit og fluviale aflejringer, som skaber gode dræningsforhold.

Historiske og menneskelige faktorer

De tidligste dokumenter, som nævner Prosecco-vin, kan dateres helt tilbage til år 600 e.Kr. Beskrivelsen handler om en delikat vin, der kommer fra karstlandskabet omkring Trieste og navnlig fra Prosecco-området.

Produktionen af denne vin blev senere flyttet og udviklede sig navnlig i den bakkede region Veneto og Friuli.

Proseccos succes skyldes primært det forhold, at dygtige vinbønder fra begyndelsen af 1900-tallet udviklede optimale beskæringsmetoder for den meget frodige Glera-sort, som begrænser produktionen på hver plante, så druerne kan modnes og bevare deres aromatiske potentiale. De udviklede også optimale vinfremstillingsmetoder baseret på naturlig eftergæring, oprindeligt på flasken, men senere i tanke af rustfrit stål.

I løbet af det forgangne århundrede er der etableret et netværk af højtuddannede forskere og teknikere, som har ekspertise i produktion, og som arbejder for at perfektionere produktionen og forarbejdningen af Prosecco. Dette har medvirket til at forstærke de egenskaber, der gør vinen genkendelig, og som påskønnes af både italienske og internationale forbrugere. En afgørende faktor var producenternes muligheder for at eksperimentere med og forbedre teknologien bag fremstillingen og eftergæringen af Prosecco-vine, som har betydet, at vinproducenter kan bevare druernes dufte i vinens aromatiske profil.

Årsagssammenhæng mellem det geografiske område og produktets særlige karakteristika

Det milde klima med regn og varme siroccovinde om sommeren er afgørende for, at vinstokkene udvikler sig korrekt i vækstsæsonen.

Temperaturudsvingene mellem dag og nat og de tørre fremherskende boravinde i den sidste modningsfase er befordrende for bevarelsen af »syrlige« stoffer og produktionen af et betydeligt antal aromatiske prækursorer, som definerer de blomster- og frugtagtige noter, der er typiske for Prosecco-vin.

Den alluviale jord har en leret og siltholdig tekstur og er forholdsvis frugtbar. Dette sikrer et fremragende udbytte i kvantitativ henseende, er befordrende for moderat sukkerakkumulering og tilvejebringer de mineraler og sporstoffer, som druerne skal bruge for at opnå en afbalanceret kemisk og sensorisk sammensætning. Dette danner igen grundlaget for en basisvin til perlevine og mousserende vine med et moderat alkoholindhold og den friske, tørre og frugtagtige sensoriske profil og smag, der er karakteristisk for Prosecco.

Den producerede vintype — navnlig Glera-sorten — brio har typisk moderat sukkerakkumulering og et optimalt syreindhold og indhold af aromatiske stoffer (modning). Dette giver en behageligt aromatisk basisvin med et lavt alkoholindhold, som bruges til fremstilling af Prosecco.

Den mousserende udgave og perlevinsudgaven af Prosecco er typisk tør og har en sensorisk profil, der er kendetegnet ved en lys strågul farve og en god balance mellem fine bobler og langvarigt skum.

Vinen har en fin og elegant duft med markante blomsteragtige (hvide blomster) og frugtagtige (æbler, pærer, eksotiske frugter og citrus) noter. Med hensyn til smag giver den gode balance mellem de sukker- og syreholdige komponenter og den stærke smag noter af friskhed, blødhed og livlighed i munden.

For yderligere at forstærke karakteristikaene ved denne særlige vin i den mousserende udgave anvendes Charmat-metoden til naturlig eftergæring af basisvinen i store beholdere eller tanke, hvor Prosecco får den livfuldhed, der gør den livlig i munden.

Det er denne metode, der giver Prosecco dens fulde aromatiske potentiale og den behageligt friske og karakteristiske smag, som gør den så eftertragtet og populær blandt forbrugere i Italien og andre steder i verden.

Det er også vigtigt at bemærke den begrænsede produktion af ikkemousserende Prosecco-vin, som har samme sensoriske profil som de ovennævnte typer, men med en mere markant frugtagtig fornemmelse og en fyldigere og mere smagfuld smag.

»Prosecco« BOB-vine anerkendes af forbrugere i Italien og andre steder i verden.

9.   Vigtige yderligere betingelser (emballering, mærkning, andre krav)

Prosecco BOB

Retlig ramme:

EU-lovgivning

Type yderligere betingelse:

Undtagelse vedrørende produktion i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

I henhold til den undtagelse, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, litra a), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33, kan forarbejdning med henblik på fremstilling af alle vintyperne ske i det område for kommunerne i provinsen Verona, som støder op til det afgrænsede geografiske område, såfremt druerne kommer fra vinmarker, der blev dyrket aktivt den 30. november 2011. Denne forarbejdning kan også ske i andre provinser, der støder op til det afgrænsede produktionsområde, i overensstemmelse med individuelle tilladelser udstedt af ministeriet.

Med forbehold af individuelle tilladelser udstedt af ministeriet og under hensyntagen til traditionelle produktionssteder kan eftergæring af basisvinen til kategorierne »perlevin« og »mousserende vin« også ske i et område, der ligger i umiddelbar nærhed af det afgrænsede geografiske område, jf. artikel 5, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33.

Prosecco BOB — Yderligere geografisk enhed

Retlig ramme:

EU-lovgivning

Type yderligere betingelse:

Supplerende bestemmelser om mærkning

Beskrivelse af betingelsen:

For Prosecco-betegnelsen tillades det, at der medtages en henvisning til »provinsen Treviso« eller »Treviso«, til »provinsen Trieste« eller »Trieste« eller »Pokrajina Trst« eller »Trst« på etiketten, hvis de pågældende partier alene består af druer, der er høstet på vinmarker beliggende i de pågældende provinser, eller hvis produktet er fremstillet og emballeret i den provins, hvor druerne også er produceret, som fastsat i artikel 55 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 og artikel 120, stk. 1, litra g), i forordning (EU) nr. 1308/2013.

Prosecco PDO

Retlig ramme:

EU-lovgivning

Type yderligere betingelse:

Aftapning inden for det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Bestemmelserne om aftapning inden for det afgrænsede geografiske område er fastlagt i overensstemmelse med EU-retten (artikel 4, stk. 2 i forordning (EF) nr. 607/2009). I overensstemmelse med ovennævnte lovgivning skal aftapning finde sted i det afgrænsede geografiske område med henblik på at sikre »Prosecco« BOB-vinens kvalitet og omdømme og for at garantere dens oprindelse og sikre effektiviteten af de relevante kontroller. »Prosecco«-vinens særlige egenskaber og kvaliteter, som er knyttet til det geografiske oprindelsesområde og betegnelsens omdømme, kan bedre garanteres, hvis vinen aftappes i produktionsområdet, da anvendelsen og overholdelsen af alle de tekniske regler vedrørende transport og aftapning er overladt til bedrifter i området med den nødvendige viden og knowhow samt interesse i at bevare det opnåede omdømme. Kravet sikrer endvidere, at vinproducenter er underlagt effektiv aftapningskontrol, der foretages af kompetente organer, og de potentielle risici, der er forbundet med transport af produktet uden for området, undgås. Denne bestemmelse er derfor til fordel for vinproducenterne selv, som er opmærksomme på og ansvarlige for at beskytte betegnelsens kvalitet og omdømme.

Link til varespecifikationen

https://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/14390

---

(1)  EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.