ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 401

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

62. årgang
27. november 2019


Indhold

Side

 

II   Meddelelser

 

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Europa-Kommissionen

2019/C 401/01

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.9599 — Cobepa/Socotec) ( 1 )

1

2019/C 401/02

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.9597 — Cinven/Stichting Barentz Beheer/Barentz) ( 1 )

2

2019/C 401/03

Meddelelse fra Kommissionen om ændring af bilaget til meddelelsen fra Kommissionen til medlemsstaterne om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kortfristet eksportkreditforsikring

3


 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Europa-Kommissionen

2019/C 401/04

Euroens vekselkurs — 26. november 2019

5


 

V   Øvrige meddelelser

 

PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

 

Europa-Kommissionen

2019/C 401/05

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M. 9618 — La Poste/BRT) Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )

6

 

ANDET

 

Europa-Kommissionen

2019/C 401/06

Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

8


 

Berigtigelser

 

Berigtigelse til anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.9621 — Suez/Itochu/SFC/EDCO) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( EUT C 395 af 22.11.2019 )

13


 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

 


II Meddelelser

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Europa-Kommissionen

27.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 401/1


Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.9599 — Cobepa/Socotec)

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 401/01)

Den 20. november 2019 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32019M9599. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.


27.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 401/2


Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.9597 — Cinven/Stichting Barentz Beheer/Barentz)

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 401/02)

Den 19. november 2019 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32019M9597. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.


27.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 401/3


MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

om ændring af bilaget til meddelelsen fra Kommissionen til medlemsstaterne om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kortfristet eksportkreditforsikring

(2019/C 401/03)

I.   Indledning

(1)

I punkt 13 i meddelelsen fra Kommissionen til medlemsstaterne om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kortfristet eksportkreditforsikring (1) (»meddelelsen«) fastsættes det, at offentlige forsikringsselskaber (2) ikke kan yde kortfristet eksportkreditforsikring for ordinære risici. Ordinære risici er i punkt 9 defineret som kommercielle og politiske risici med en maksimal risikoperiode på under to år på offentlige og ikke-offentlige købere i de lande, der er anført i bilaget til nævnte meddelelse.

(2)

På grund af den manglende private kreditforsikrings- eller genforsikringskapacitet til dækning af eksport til Grækenland ændrede Kommissionen i 2013 meddelelsen ved midlertidigt at udelade Grækenland fra listen over lande, hvor der består ordinære risici (3). Denne ændring er siden blevet forlænget flere gange (4). Den seneste forlængelse udløber den 31. december 2019. Følgelig ville Grækenland fra og med den 1. januar 2020 blive regnet for et land med ordinære risici.

(3)

I overensstemmelse med meddelelsens punkt 36 indledte Kommissionen flere måneder inden udløbet af den seneste ændring en undersøgelse af den private kreditforsikrings- og genforsikringskapacitet til dækning af eksport til Grækenland for at fastslå, hvorvidt den nuværende markedssituation berettiger Grækenland til igen at være opført på listen over lande, hvor der består ordinære risici, fra den 1. januar 2020, eller om markedskapaciteten stadig er utilstrækkelig til at dække alle økonomisk begrundede risici, således at en forlængelse af udeladelsen fra listen over lande, hvor der består ordinære risici, er nødvendig.

II.   Vurdering

(4)

I henhold til meddelelsens afsnit 5.2 bygger Kommissionens vurdering på kriterierne i punkt 33: privat kreditforsikringskapacitet, staters kreditværdighed og erhvervslivets resultater (navnlig insolvente virksomheder).

(5)

Da der skulle træffes afgørelse om, hvorvidt manglen på tilstrækkelig privat kapacitet til at dække alle økonomisk begrundede risici ville retfærdiggøre forlængelsen af den midlertidige udeladelse af Grækenland fra listen over lande, hvor der består ordinære risici, foretog Kommissionen høring af medlemsstater, private kreditforsikringsselskaber og andre interessenter. Kommissionen offentliggjorde den 23. september 2019 en anmodning om oplysninger angående adgangen til kortfristet eksportkreditforsikring for eksport til Grækenland (5). Svarfristen var den 18. oktober 2019. Kommissionen modtog 22 svar fra medlemsstaterne og ingen svar fra andre interesserede parter.

(6)

De oplysninger, der blev fremsendt til Kommissionen i forbindelse med den offentlige anmodning om oplysninger, underbyggede ikke, at en indskrænkning af den private kreditforsikringskapacitet ville finde sted med hensyn til eksport til Grækenland. Offentlige forsikringsselskaber registrerede et fald i antallet af kreditforsikringspolicer for eksport til Grækenland, hvilket tyder på, at tilgængeligheden af privat forsikring er tilstrækkelig. Blandt medlemsstaterne (fraregnet Grækenland) var der kun fem, som eksplicit anmodede om en forlængelse af den nuværende udeladelse af Grækenland fra listen over lande, hvor der består ordinære risici, mens tre andre tilkendegav, at Grækenland burde genoptages på listen over lande, hvor der består ordinære risici. I de 13 øvrige svar blev der ikke taget entydig stilling til dette spørgsmål. Det skal navnlig bemærkes, at Grækenland selv har udtrykt et stærkt ønske om igen at blive optaget på listen over lande, hvor der består ordinære risici, eftersom den græske økonomi på det seneste har været i stabil vækst.

(7)

Ifølge de seneste makroøkonomiske indikatorer er der i øjeblikket et økonomisk opsving i Grækenland, som forventes at fortsætte i den nærmeste fremtid. Efter næsten et årti med sammentrækning og stagnation i økonomien, begyndte den at vokse igen i 2017, og realvæksten i BNP for 2019 skønnes nu at blive 1,8 %, mens situationen på arbejdsmarkedet er i fortsat bedring. Væksten fortsatte i første halvdel af 2019, og den specifikke sammensætning af den græske eksport har skærmet økonomien fra den svækkelse, der har fundet sted på landets eksportmarkeder. Den igangværende genopretning afspejles også af den positive udvikling på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsløsheden fortsatte med at falde, således at den lå på 16,7 % i august 2019. Den forventes ifølge Europa-Kommissionens økonomiske efterårsprognose 2019 (6) at falde yderligere over de næste år.

(8)

For så vidt angår de offentlige finanser er afkastet af statsobligationer faldet betydeligt med et fald i afkastet på 10 år fra omkring 3,4 % i maj til 1,5 % i september 2019 på en baggrund af et fald i både de risikofrie renter og landespreads — hvilket indikerer en mindre risiko ved investering i græske statsobligationer.

(9)

Situationen med hensyn til den græske statsgældskreditvurdering er blevet væsentligt bedre siden krisen, og ratingbureauerne har vurderet, at udsigterne er stabile eller positive. Græske statsobligationer vurderes dog stadig under »investment grade«. Der har ikke været nogen negativ udvikling med hensyn til kreditvurderinger af den statslige sektor i Grækenland inden for de seneste 6 måneder. Der forventes generelt en yderligere forbedring af vurderingerne i takt med den fortsatte økonomiske vækst.

(10)

Erhvervslivets resultater er ikke blevet dårligere i løbet af de seneste 6 måneder. Andelen af misligholdte erhvervslån har været faldende siden 2017, men er fortsat høj med 42,6 % i andet kvartal af 2019 på grund af det høje startniveau og den generelle nedgang i långivningen. Det samlede antal af misligholdte erhvervslån i mindskes hurtigere (– 16 % i andet kvartal af 2019 sammenlignet med samme kvartal året før) og forventes at falde yderligere som følge af »Hercules«-ordningen for securitisering af misligholdte lån, der blev godkendt af Kommissionen i oktober 2019. Kreditstandarderne for erhvervslivet er forblevet uændrede i første kvartal af 2019 og forventes at forblive uændrede i andet kvartal ifølge undersøgelsen af bankernes udlån.

(11)

På denne baggrund og under hensyntagen til resultatet af den offentlige høring og navnlig Grækenlands bidrag samt de overordnede tegn på bedring i den græske økonomi og de positive prognoser beslutter Kommissionen herved at genoptage Grækenland på listen over lande, hvor der består ordinære risici, fra den 1. januar 2020.

ÆNDRING AF MEDDELELSEN

(12)

Følgende ændring af meddelelsen fra Kommissionen til medlemsstaterne om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kortfristet eksportkreditforsikring gælder fra den 1. januar 2020:

Bilaget affattes således:

»Liste over lande, hvor der består ordinære risici

Belgien

Cypern

Slovakiet

Bulgarien

Letland

Finland

Den Tjekkiske Republik

Litauen

Sverige

Danmark

Luxembourg

Det Forenede Kongerige

Tyskland

Ungarn

Australien

Estland

Malta

Canada

Irland

Nederlandene

Island

Grækenland

Østrig

Japan

Spanien

Polen

New Zealand

Frankrig

Portugal

Norge

Kroatien

Rumænien

Schweiz

Italien

Slovenien

USA«


(1)  EUT C 392 af 19.12.2012, s. 1.

(2)  Et offentligt forsikringsselskab defineres i meddelelsen som et selskab eller en organisation, som yder eksportkredit med støtte fra en medlemsstat eller på en medlemsstats vegne, eller en medlemsstat, der yder eksportkreditforsikring.

(3)  EUT C 398 af 22.12.2012, s. 6.

(4)  I 2013, EUT C 372 af 19.12.2013, s. 1, i begyndelsen af 2015, EUT C 28 af 28.1.2015, s. 1, i juni 2015, EUT C 215 af 1.7.2015, s. 1, i juni 2016, EUT C 244 af 5.7.2016, s. 1, i juni 2017, EUT C 206 af 30.6.2017, s. 1, i juni 2018, EUT C 225 af 28.6.2018, s. 1., og senest i december 2018, EUT C 457 af 19.12.2018, s. 9.

(5)  https://ec.europa.eu/competition/consultations/2019_export_greece/index_da.html.

(6)  https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/economy-finance/ip115_en_0.pdf.


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Europa-Kommissionen

27.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 401/5


Euroens vekselkurs (1)

26. november 2019

(2019/C 401/04)

1 euro =


 

Valuta

Kurs

USD

amerikanske dollar

1,1020

JPY

japanske yen

120,09

DKK

danske kroner

7,4720

GBP

pund sterling

0,85715

SEK

svenske kroner

10,5808

CHF

schweiziske franc

1,0993

ISK

islandske kroner

135,40

NOK

norske kroner

10,0968

BGN

bulgarske lev

1,9558

CZK

tjekkiske koruna

25,505

HUF

ungarske forint

336,16

PLN

polske zloty

4,3015

RON

rumænske leu

4,7766

TRY

tyrkiske lira

6,3255

AUD

australske dollar

1,6251

CAD

canadiske dollar

1,4663

HKD

hongkongske dollar

8,6256

NZD

newzealandske dollar

1,7165

SGD

singaporeanske dollar

1,5057

KRW

sydkoreanske won

1 296,87

ZAR

sydafrikanske rand

16,3384

CNY

kinesiske renminbi yuan

7,7576

HRK

kroatiske kuna

7,4355

IDR

indonesiske rupiah

15 538,08

MYR

malaysiske ringgit

4,6097

PHP

filippinske pesos

56,016

RUB

russiske rubler

70,5445

THB

thailandske bath

33,297

BRL

brasilianske real

4,6915

MXN

mexicanske pesos

21,4669

INR

indiske rupee

78,8165


(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.


V Øvrige meddelelser

PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

Europa-Kommissionen

27.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 401/6


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M. 9618 — La Poste/BRT)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 401/05)

1.   

Den 19. november 2019 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

GeoPost S.A. (»GeoPost«, Frankrig), der tilhører koncernen La Poste (Frankrig)

BRT S.p.A. (»BRT«, Italien).

GeoPost erhverver enekontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele BRT.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

GeoPost: et datterselskab af koncernen La Poste, den franske historiske posttjeneste. GeoPost er aktiv inden for pakke- og godsleveringstjenester i Europa, Afrika og Asien

BRT: er aktiv inden for pakke- og godsleveringstjenester hovedsageligt i Italien (tidligere kendt som Bartolini) og kontrolleres i øjeblikket i fællesskab af GeoPost og Mifin S.r.l.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.9618 — La Poste/BRT

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.


ANDET

Europa-Kommissionen

27.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 401/8


Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2019/C 401/06)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen.

VARESPECIFIKATION FOR EN GARANTERET TRADITIONEL SPECIALITET

»WATERCRESS«/»CRESSON DE FONTAINE«/»BERROS DE AGUA«/»AGRIÃO DE ÁGUA«/»WATERKERS«/»BRUNNENKRESSE«

EU-nr.: TSG-GB-0062 — 6.12.2010

»Det Forenede Kongerige«

1.   Betegnelse(r), der skal registreres

»Watercress«/»Cresson de Fontaine«/»Berros De Agua«/»Agrião de Água«/»Waterkers«/»Brunnenkresse«

2.   Produkttype

Kategori 1.6. Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

3.   Begrundelse for registrering

3.1.   Produktet:

☒ er resultatet af en produktionsmåde, forarbejdning eller sammensætning, som svarer til den traditionelle praksis for det pågældende produkt eller den pågældende fødevare

☐ er fremstillet af de råvarer eller ingredienser, der traditionelt har været anvendt.

»Watercress«/»Cresson de Fontaine«/»Berros De Agua«/»Agrião de Água«/»Waterkers«/»Brunnenkresse« dyrkes naturligt i strømmende vand efter en traditionel kommerciel produktionsmetode, som er blevet anvendt i over 200 år.

3.2.    Om betegnelsen:

☐ har været brugt traditionelt til at betegne det bestemte produkt

☒ udtrykker produktets traditionelle eller særlige karakter.

I århundreder, før den kommercielle produktion blev påbegyndt i Europa for mere end 200 år siden, er betegnelsen »water-cress« i Det Forenede Kongerige, »cresson de fontaine« i Frankrig, »berros de agua« i Spanien, »agrião de água« i Portugal, men også »waterkers« i Holland og »Brunnenkresse« i Tyskland blevet anvendt til at specificere denne variant af karsefamilien, der dyrkes og høstes i strømmende vand. »Cress« (karse) er plantens betegnelse, og »water« beskriver den (på dansk brøndkarse).

4.   Beskrivelse

4.1.   Beskrivelse af det produkt, som betegnelsen i punkt 1 henviser til, herunder dets vigtigste fysiske, kemiske, mikrobiologiske eller organoleptiske kendetegn, som viser produktets særlige egenart (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

»Watercress«/»Cresson de Fontaine«/»Berros De Agua«/»Agrião de Água«/»Waterkers«/»Brunnenkresse« med den botaniske betegnelse Nasturtium officinale er en hurtigt voksende akvatisk eller halvakvatisk flerårig plante, som er hjemmehørende i Europa, Nord-, Syd- og Mellemamerika og Asien og er en af de ældste kendte bladgrøntsager, der indtages af mennesker. Den er i p.t. klassificeret som medlem af familien Brassicaceae.

De botaniske synonymer for Nasturtium officinale er Rorippa nasturtium-aquaticum, Nasturtium nasturitium-aquaticum og Sisymbrium nasturtium-aquaticum L. De afspejler plantens sande akvatiske natur og dens vækst.

Den vare, der frembydes for kunderne, strækker sig fra en samlet længde på ca. 15-18 cm med blade på 2-5 cm pr. bundt og pakninger med en længde på ca. 5-12 cm og blade på 1-3 cm.

Den traditionelt dyrkede plante udskæres fra det strømmende vand og er karakteriseret ved bløde grønne, fugtige blade med en ubrudt kant og en oval form. Stilkene er sprøde og lidt lysere i farven, og planten kan have nogle laterale rødder, der går fra bladfæstet til stilken.

Mikrobiologiske egenskaber:

Hidrører fra det miljø, som planten dyrkes i. Planten dyrkes kommercielt i strømmende kildevand og får en epifytisk mikrobiel population, der har et højt indhold af godartet Pseudomonad sp. Planten dyrkes i rent strømmende vand af høj mikrobiologisk kvalitet.

Fysiske egenskaber:

Skiftende, fjerlignende blade med 3-11 aflange til ovale småblade, som er skinnende, mørkegrønne, afrundede ved spidsen, glatte uden takker eller med bølgende takker i kanten. Farven er grøn (Hex triplet 008000) til mørkegrøn (Hex triplet 006400).

Snigende eller flydende stilke, der er saftige eller kødfulde.

Glatte fiberrødder, der gør det muligt at slå rod hvor som helst langs den nedsænkede stilk, primært ved bladfæsterne.

Planterne får hvide blomster med fire kronblade, som er ca. 3-5 mm på tværs i terminale klaser og klaser fra hjørnet af de øverste blade. Små hvide og grønne blomster vokser i klynger. Som en del af plantens naturlige livscyklus blomstrer planten i de tidlige sommermåneder, hvor dagens længde nærmer sig maksimum.

Til sammenligning har landkarse af slægten Barberea Verna enkelte fjerlignende grønne blade på stilken, og i løbet af blomstringsperioden gule blomster.

Kemisk sammensætning:

»Watercress«/»Cresson de Fontaine«/»Berros De Agua«/»Agrião de Água«/»Waterkers«/»Brunnenkresse« er rig på glucosinolater og har et enestående højt indhold af glucosinolatet B-phenylethyl glucosinolat, som frigiver phenylethylisothiocyanat (PEITC) med en procentdel på 10 mg/100 g FW. PEITC frigives under tygning og er ansvarlig for den karakteristiske skarpe smag. Den karakteristiske smag af peber skyldes de naturlige sennepsolier, der findes i planten. Stress påvirker niveauet af PEITC i planten. Hvis planten stresses på grund af lave eller høje temperaturer, eller hvis der er mangel på vand, frembringer planten forskellige niveauer af PEITC.

Organoleptiske egenskaber:

En sammenlignende undersøgelse af »Watercress« dyrket i vand og landkarse har vist, at farven på »Watercress« er mørkere/grønnere end landkarse, er mere pebret og har en blødere konsistens.

I 2009 blev der foretaget en yderligere organoleptisk vurdering, som også viste, at brøndkarse dyrket på land havde en svagere og mindre pebret smag. Det blev også bemærket, at den vanddyrkede udgave havde mørkere blade og en blødere konsistens.

Disse to vurderinger viste, at ved begge professionelle evalueringer af brøndkarse dyrket på land og i vand blev der fundet forskelle, og forespurgt om præferencer blev »Watercress«/»Cresson de Fontaine«/»Berros De Agua«/»Agrião de Água«/»Waterkers«/»Brunnenkresse« vurderet som den bedste — alene på grund af sine organoleptiske egenskaber.

»Watercress«/»Cresson de Fontaine«/»Berros De Agua«/»Agrião de Água«/»Waterkers«/»Brunnenkresse« har en karakteristisk eftersmag af sennep. Den er pebret, varm og let bitter.

4.2.   Beskrivelse af den fremstillingsmetode for det produkt, som betegnelsen under punkt 1 henviser til, som producenterne skal følge, herunder eventuelt arten og beskaffenheden af de råvarer eller ingredienser, der anvendes, og metoden til fremstilling af produktet (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 668/2014)

»Watercress«/»Cresson de Fontaine«/»Berros De Agua«/»Agrião de Água«/»Waterkers«/»Brunnenkresse« skal dyrkes og høstes fra strømmende vand ved hjælp af frøet Nasturtium officinale. Frøene kan dog sås i et passende underlag i et dyrkningsanlæg og derefter udplantes til produktionsfaciliteterne.

Planten kan vokse hele året på en specielt konstrueret bund, der delvis er beskyttet mod koldt vejr af det strømmende vand, der kommer fra naturlige kilder eller borehuller, typisk mellem 10 og 18 °C, og om sommeren af vandets køligere temperatur i forhold til den omgivende temperatur. Planten kan få fysiske skader, hvis temperaturen falder til under 5 °C, og i disse situationer kræves der en form for beskyttelse.

For at opnå et relativt ensartet og konsekvent niveau af PEITC (og dermed en relativt ensartet smag) har planten brug for stabile, stressfrie vækstbetingelser med hensyn til temperatur, vandforsyning og gødning. Vandbaseret dyrkning, hvor der i hele plantens livscyklus konstant tilføres vand, er den ideelle måde at opretholde temperaturen på. Det strømmende vand afkøler planten på varme dage og opvarmer den på de kolde dage.

Til sammenligning har planter, der dyrkes på land, ikke kontrollerede temperaturer. Jord- og bladtemperaturen kan nå op på 40 °C på varme og solrige dage, og i frostvejr kan bladene få frostskader. Disse forskellige stressniveauer medfører en uregelmæssig PEITC-produktion fra planten, som dermed får en variabel smag.

Vandforsyning:

Vandet er traditionelt kommet fra naturlige kilder eller borehuller, der er rige på mineraler, enten naturlige vandløb eller oppumpet vand, men andre vandkilder kan accepteres, hvis de er af passende høj mikrobiologisk kvalitet (mål på nul E. coli-tolerance, 100 cfu/100 ml, mål på nul listeria, tolerance 100 cfu/100 ml, nul salmonella, nul STEC) og fri for forurening af overfladevand. Vandet skal være af en kvalitet, der passer til produktionen af en minimalt forarbejdet fødevare, dvs. én, der kan spises uden tilberedning.

Bundens udformning:

Produktionsbundens geografiske placering dikteres som regel af vandkilden og udløbet af den tilstødende strøm eller flod. Produktionsbunden har uigennemtrængelige sider med en hældning på ca. 1 til 300 fra det sted, hvor vandet løber ind i bunden på en sådan måde, at overfladevand eller afstrømning fra tilstødende arealer undgås. Traditionelt er det indløbende vand blevet kanaliseret og reguleret ind i de enkelte bunde med ventiler, vandhaner eller simple åbninger i væggen. Mere moderne produktionsanlæg er konstrueret på en sådan måde, at det er muligt at indføre vand under tryk. Bundens størrelse varierer afhængigt af sted og land, men kan typisk være 10 meter bred og 100 meter lang. Overflade- og afstrømningsvand må ikke komme ind på arealet, hvilket kan opnås ved hjælp af grøfter eller dæmninger foran hegnet. Der må ikke være permanente mudrede arealer, der kan være et habitat for muddersneglen.

Produktionsmetoder:

Mindst én gang om året bør der sås nye frø for at forhindre, at der opbygges vira, hvoraf nogle bæres af frøene. Frøene sås enten direkte på bunden eller mere normalt på kompost eller tilsvarende materiale i et forplantningsanlæg, hvor de vokser til første reelle bladstadium (ca. 3-5 cm høje). Tidlige sommerplanter vil kræve nye planter fra frø for at overvinde den naturlige blomstringsperiode, der finder sted på dette tidspunkt af året. I andre måneder kan produktet høstes af ny vækst, en proces, der gør det muligt for den høstede plante at regenerere sig til en ny plante. Med en stikling er målet at etablere mellem 8 000 og 10 000 planter pr. kvadratmeter og en forventet tæthed på ca. 2 000. Mange producenter producerer deres egne frø ved at lade planten blomstre og sætte frø, men frø kan også fås fra frøvirksomheder.

Direkte såning kan ske med håndkraft eller med en maskine, der spreder frøene på produktionsbunden, og de stiklinger, der produceres i et forplantningsområde, kan også udplantes med håndkraft eller maskine med henblik på at nå ovennævnte tæthed på bunden, så der kan opretholdes en næringsstofberiget fugt, der giver mulighed for tidlig rodsætning og fæstning.

Derefter får det indløbende næringsstofberigede vand mulighed for at strømme ind over bunden, og planten får de nødvendige mineraler og sporstoffer, der er afgørende for vækst. Vandstrømmen øges, efterhånden som planten modnes, og opfylder plantens behov.

Der anvendes standardgødning med et højt fosforindhold som supplement til næringsstofferne fra vandet og bunden, alt efter plantens behov.

For at blive dyrket traditionelt skal planten dyrkes i rent strømmende vand. Brøndkarse, der dyrkes på land, og som er kommet ind på markedet i de seneste år, dyrkes under plastik eller glas på samme måde som f.eks. salat. Selv om produktionsmetoden er helt forskellig fra vanddyrket »Watercress«/»Cresson de Fontaine«/»Berros De Agua«/»Agrião de Água«/»Waterkers«/»Brunnenkresse«, kaldes landdyrket brøndkarse »Watercress«/»Cresson de Fontaine«/»Berros De Agua«/»Agrião de Água«/»Waterkers«/»Brunnenkresse«, fordi det ligner og kan gå for at være vanddyrket »Watercress«/»Cresson de Fontaine«/»Berros De Agua«/»Agrião de Água«/»Waterkers«/»Brunnenkresse«. Det er dog ikke blevet produceret på samme måde: Det er ikke et traditionelt produceret specialprodukt, men blot en af mange traditionelt dyrkede bladsalater.

Høst:

»Watercress«/»Cresson de Fontaine«/»Berros De Agua«/»Agrião de Água«/»Waterkers«/»Brunnenkresse« afskæres med henblik på salg, når planten er 10-18 cm lang og sælges i bundter, uvasket, eller vasket i pakninger. Det traditionelle produkt i bundter er kendetegnet ved lyse stilke, der uden blade og rødder måler 5-6 cm, og som holdes sammen af et gummibånd eller et bånd, hvorover hvilket bladene på ca. 2-5 cm danner bundtets »hoved«. De mest populære vaskede pakninger er med stilke af »Watercress«/»Cresson de Fontaine«/»Berros De Agua«/»Agrião de Água«/»Waterkers«/»Brunnenkresse« og er generelt knap så modne som i bundterne, har mindre blade på 1-3 cm og er samlet tilfældigt i et bundt af stilke og blade.

4.3.   Beskrivelse af de centrale elementer til dokumentation for produktets traditionelle egenart (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

Den traditionelle egenart af »Watercress«/»Cresson de Fontaine«/»Berros De Agua«/»Agrião de Água«/»Waterkers«/»Brunnenkresse« ligger i produktionsmetoden og har været forbundet med strømmende vand i tusinder af år. Historisk har planten altid været forbundet med vandproduktion, og både udvalg og dyrkning er forblevet uændret med hensyn til morfologi og smag. I dag ligner den stadig illustrationer af planten tilbage fra romertiden.

Det er kendt, at Hippokrates, der er grundlægger af den moderne lægevidenskab, valgte placeringen af det første hospital på øen Kos i nærheden af en vandstrøm, der var egnet til at dyrke planten, som han anså for at være af afgørende betydning for behandlingen af hans patienter. Romerne dyrkede også »Watercress«/»Cresson de Fontaine«/»Berros De Agua«/»Agrião de Água«/»Waterkers«/»Brunnenkresse« i strømmende vand.

Nicholas Culpeper beskriver i sin bog »Complete Herbal« som blev udgivet i 1653, brøndkarse som »voksende i små bække af strømmende vand«.

Den første kommercielle dyrkning af »Watercress«/»Cresson de Fontaine«/»Berros De Agua«/»Agrião de Água«/»Waterkers«/»Brunnenkresse« blev registreret i Det Forenede Kongerige i 1808, og planten blev dyrket udelukkende i rene, frit strømmende vandløb i det sydlige England i 1800-tallet. Det er en metode til kommerciel produktion, der i det væsentlige er forblevet uændret, selv om metoden med dyrkning af »Watercress«/»Cresson de Fontaine«/»Berros De Agua«/»Agrião de Água«/»Waterkers«/»Brunnenkresse« i strømmende vand stammer tilbage til romertiden. Produktionen i Frankrig blev beskrevet af Adophle Catin in 1866 på følgende måde: »Disse grøfter var en omfattende Fountain Cresson-kultur, og denne kultur blev i mange år etableret i vandkilder«.

I slutningen af 1800-tallet var »Watercress«/»Cresson de Fontaine«/»Berros De Agua«/»Agrião de Água«/»Waterkers«/»Brunnenkresse« en vigtig kilde til beskæftigelse og indtægter, og planten blev leveret til de store byområder i hele Nordeuropa. Som eksempel blev jernbanen i Det Forenede Kongerige udvidet til at omfatte Alresford, Hampshire, for at transportere op imod 30 tons om ugen til markederne i London. Den restaurerede dampbane er stadig den dag i dag kendt som »The Watercress Line«.

Der findes flere filmoptagelser fra 1930'erne, der viser »Watercress«/»Cresson de Fontaine«/»Berros De Agua«/»Agrião de Água«/»Waterkers«/»Brunnenkresse«, der vokser i strømmende vand.

I alle lande skal traditionel »Watercress«/»Cresson de Fontaine«/»Berros De Agua«/»Agrião de Água«/»Waterkers«/»Brunnenkresse« dyrkes i strømmende vand. Rent kildevand fra undergrundens jordlag indeholder alle de mineraler, der er nødvendige for vækst, men mangler normalt fosfor. Dette fandtes tilfældigvis i Nordeuropa som en langsom frigivelse af fosfatgødning i form af basisk slagge, der er et biprodukt fra den traditionelle stålfremstillingsproces. I næsten 200 år blev planten dyrket med rent kildevand suppleret med tilsætning til bunden af basisk slagge, som leverede den fosfatgødning og de sporstoffer, som planten ikke kunne finde i det strømmende vand. I dag har stålproduktionen ændret sig, og basisk slagge er ikke længere tilgængeligt. Derfor anvendes der kommerciel fosfatgødning med langsom frigivelse.

Planten dyrkes traditionelt og høstes i rent strømmende vand, og den er karakteriseret ved bløde grønne, fugtige blade med en oval form. Stilkene er sprøde, og planten kan have nogle laterale rødder, der går fra bladfæstet til stilken. Planten har en karakteristisk eftersmag af sennep: pebret, stærk og let bitter.


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.


Berigtigelser

27.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 401/13


Berigtigelse til anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.9621 — Suez/Itochu/SFC/EDCO) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(Den Europæiske Unions Tidende af 22. november 2019)

(2019/C 401/07)

Side 9, punkt 1, tredje afsnit:

I stedet for:

»Suez, Itochu og SFC erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over hele EDCO.«

læses:

»Suez, Itochu og SFC erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele EDCO.«