MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

7.11.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/11

Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af varespecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2019/C 378/09)

Denne meddelelse offentliggøres i henhold til artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

»Venezia«

Referencenummer: PDO-IT-A0517-AM02

Meddelelsesdato: 17.7.2019

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN VEDTAGNE ÆNDRING

1. Nye vintyper, herunder med angivelse af druesorter

Beskrivelse og begrundelse

Beskrivelse:

Følgende nye vintyper tilføjes de kategorier, der er anført i enhedsdokumentet:

—	rosso, merlot og cabernet sauvignon reserve

—	carmenera, malbec, cabernet og refosco dal peduncolo rosso, herunder reserve

—	pinot noir, herunder mousserende vin

—	pinot, herunder mousserende vin og perlevin

—	pinot rosé, herunder mousserende vin og perlevin

—	mousserende og perlende chardonnay, herunder med angivelse af to sorter blandt de følgende: glera, verduzzo, tai, pinot blanc og pinot noir (forarbejdet til hvidvin)

—	manzoni bianco

—

sauvignon

—	verduzzo, herunder stråvin

—	pinot blanc

—	traminer, herunder mousserende vin

—

tai

—	pinot gris i rosé, mousserende og perlende udgaver

—	mousserende rosé og perlende rosé

—	hvid stråvin (kat. Vin).

b)	Tilføjelse af stk. 2 om muligheden for at fremstille vin af to druesorter af samme farve.

Begrundelse:

Dyrkningen af vin spiller en fremtrædende rolle i produktionsområdet for BOB Venezia og er kendetegnet ved en lang række druesorter, hvoraf mange dyrkes traditionelt. Vinene fremstilles også som reserve, stråvin, mousserende, perlende og rosé, idet der tages hensyn til de karakteristiske egenskaber ved de druesorter, der er bedst egnede til fremstilling af disse vine. De nye vintyper med angivelse af druesorten er resultatet af en lang række forsøg, som har haft til formål at øge værdien af de druesorter i området, der kunne anvendes som ampelografisk grundlag for andre vine (hvide, røde og rosé) med den pågældende BOB og de beskyttede geografiske betegnelser (BGB) i samme område. Denne ændring har således til formål at give producenterne mulighed for at udnytte deres egne druer/vine, der længe har været i dyrket området for BOB, og som efter årtiers dyrkning har vist deres fulde værdi takket være producenternes faglige kvalifikationer, de kulturelle forbindelser med disse vine og kvaliteten af den fremstillede vin. Fremstillingen af vine med BOB Venezia beriges således med nye typer, der supplerer de allerede eksisterende kategorier af vin i varespecifikationen, hvilket gør det muligt at udbyde et bredere udvalg af produkter og reagere mere effektivt på efterspørgslen på markedet.

De druesorter, der anvendes i produktionsområdet, er: carmenera, malbec, refosco dal peduncolo rosso, manzoni bianco, sauvignon, verduzzo trevigiano, verduzzo friulano og tai. Pinot blanc dyrkes også i vid udstrækning i produktionsområdet og har vist sig at være en sort, der egner sig til fremstilling af kvalitetsvine, som er kendetegnet ved en god balance mellem sukker- og syreindhold, herunder i æblesyreandelen.

Pinot noir er kendetegnet ved en god vinsyrestruktur og et fint sukkerindhold kombineret med et passende syreindhold, der gør den velegnet til fremstilling af mousserende vine. Traminer er kendetegnet ved et højt sukkerindhold kombineret med et godt syreindhold, navnlig æblesyre. En organoleptisk analyse afslører en aromatisk intensitet og noter af tropiske frugter og rose samt en god struktur og en lang holdbarhed. Alle vine med BOB har i alle de fremstillede udgaver (stille, mousserende, perlende og stråvin) en god balance og elegance.

Det er muligt at sammenstikke de i stk. 1 omhandlede druesorter, der er beregnet til enkeltdruevine, med det formål at fremstille flerdruevine. Denne bestemmelse gør det muligt for producenter, der traditionelt og kyndigt sammenstikker druerne fra deres vingårde, at anvende denne praksis bedst muligt og samtidig øge værdien af produktionen ved at angive på etiketten, hvilke druesorter der er anvendt, og ved samme lejlighed give forbrugerne bedre information.

Denne standardændring vedrører varespecifikationens artikel 1, 2, 4, 5, 6, 9 og afsnit 1.4, 1.5, 1.7, 1.8, 1.10 i enhedsdokumentet.

2. Ampelografisk grundlag: tilføjelse af de nye vintypers ampelografiske grundlag, herunder med angivelse af druesorter

Beskrivelse og begrundelse

Beskrivelse: tilføjelse af nye typer og det tilsvarende ampelografiske grundlag

—

Carmenera, cabernet (cabernet sauvignon og/eller cabernet franc og/eller carmenera), malbec, refosco dal peduncolo rosso, pinot noir, pinot (pinot noir, pinot blanc, pinot gris), manzoni bianco, sauvignon, verduzzo (verduzzo trevigiano og/eller verduzzo friulano), pinot blanc, tai du tocai friulano og traminer.

—	Mulighed for med disse sorter at anvende 15 % druesorter af samme farve, der er tilpasset dyrkning i Treviso og Venedig (Venezia) samt for at tilsætte aromatiske vine, dog ikke muskatvine. Begrundelse:

—	Ajourføring af artiklen med tilføjelse af de nye sortstypers ampelografiske grundlag

—

Mulighed for at anvende højst 15 % aromatiske sorter i sammensætningen af vinen, dog ikke druesorter i muskatfamilien. Denne udelukkelse er begrundet i den omstændighed, at denne aromatiske druesort tilfører et meget kraftigt islæt, mens der foretrækkes mindre aromatiske druesorter såsom glera, der er meget udbredt i dyrkningsområdet, og som med friske og parfumerede noter kan forbedre de hvidvine, der fremstilles, og som generelt drikkes unge.

Denne standardændring vedrører varespecifikationens artikel 2.

3. Ampelografisk grundlag: tilføjelse af de nye vintypers ampelografiske grundlag

Beskrivelse og begrundelse

Beskrivelse: indførelse af en vintype med angivelse af druesorten pinot, herunder perlende og mousserende vin, der anvender sorter af pinot gris, pinot blanc, pinot noir (forarbejdet til hvidvin) alene eller i sammenstikninger.

Begrundelse: Målet er at øge værdien af produktionen af vin fremstillet af druer af ovennævnte sorter i kategorierne vin, mousserende kvalitetsvin og perlevin med BOB Venezia i varespecifikationen og enhedsdokumentet. Fremstillingen af nye vintyper er resultatet af et langvarigt forsøg med det formål at øge værdien af de druesorter, der allerede findes og er tilpasset dyrkning i det område, der er omfattet af betegnelsen.

Denne standardændring vedrører varespecifikationens artikel 2, stk. 2.

Beskrivelse: Tilføjelse af det ampelografiske grundlag for »Venezia« pinot rosé [herunder »spumante« (mousserende) og »frizzante« (perlende)] med følgende ampelografiske sammensætning: pinot gris, pinot blanc, minimum 50 %, pinot noir maksimum 5 %-50 %.

Begrundelse: Målet er, at øge værdien af disse vine og de druesorter, der anvendes efter en grundig proces med forsøg, analyse af den fremstillede vin og kontrol af det opnåede kvalitetsniveau.

Denne standardændring vedrører varespecifikationens artikel 2, stk. 3.

Beskrivelse: »Venezia« cabernet skal fremstilles af druer dyrket på vinbrug med følgende ampelografiske sammensætning: cabernet sauvignon, cabernet franc og carmenera, alene eller sammenstukket.

Begrundelse: Produktionsområdet omfatter stadig en række gamle vinmarker udelukkende bestående af rækker af cabernet sauvignon, cabernet franc og carmenera vinstokke, og tilstedeværelsen i området og på markedet af vine fremstillet ved hjælp af en dygtig sammenstikning af cabernet druer under hensyntagen fra år til år til den sæsonbestemte og kvalitative udvikling af druerne er en gammel tradition.

Denne standardændring vedrører varespecifikationens artikel 2, stk. 4.

Beskrivelse: Nedsættelse af minimumsprocentsatsen for raboso piave og/eller raboso veronese fra 70 % til 50 % i sammensætningen af Venezia rosé, herunder i de mousserende og perlende udgaver, og anvendelse af 15 % af alle druesorter af samme farve, dog med undtagelse af muskat, der er egnede til dyrkning i Treviso og Venedig.

Begrundelse: Raboso er en meget mørk druesort, som er rig på syre og garvesyre. Det er derfor blevet anset for hensigtsmæssigt at reducere andelen af raboso og indføre andre sorter op til maksimum 15 %, dog med undtagelse af sorter i muskatfamilien, eftersom disse risikerer at tilføje et alt for kraftigt islæt og ødelægge vinens balance og harmoni.

Denne standardændring vedrører varespecifikationens artikel 2, stk. 5.

Beskrivelse: Fjernelse af udtrykket »non aromatici« (uden aromatiske vine) og mulighed for at anvende aromatiske sorter med undtagelse af muskatdruer, til sammensætningen af »Venezia rosso«.

Begrundelse: Da de små producenter, navnlig i den gamle generation, stadig dyrker flere druesorter traditionelt på deres vinbrug, navnlig aromatiske sorter, skal ændringen gøre det muligt at anvende disse sorter til at fremhæve de fremstillede vines karakteristika, samtidig med at de takket være producenternes erfaring og evner opretholder deres balance og kvalitet.

Denne standardændring vedrører varespecifikationens artikel 2, stk. 6.

Beskrivelse: Indførelse af Venezia Bianco og stråvin (kat. Vin). Disse vine skal fremstilles af druer fra vinbrug, der på bedriften har følgende ampelografiske sammensætning: tocai friulano, verduzzo friulano, verduzzo trevigiano, glera, alene eller i sammenstikninger med mindst 50 %. Druer fra andre druesorter af samme farve eller pinot noir (forarbejdet til hvidvin), der er egnet til dyrkning i provinserne Treviso og Venedig, dog ikke muskatdruer, kan anvendes til fremstilling af disse vine, dog højst 50 %.

Begrundelse: Målet er at muliggøre anvendelse af pinot noir forarbejdet til hvidvin som supplement til sammensætningen af »bianco« (hvid), »passito« (stråvin) »bianco frizzante« (perlende hvid), og »bianco spumante« (mousserende hvid) og anvendelse af alle hvide druesorter, herunder aromatiske druesorter, dog ikke muskatdruer, som risikerer at tilføre disse vintyper et for kraftigt islæt, idet mindre aromatiske druesorter foretrækkes.

Denne standardændring vedrører varespecifikationens artikel 2, stk. 1.

4. Vinfremstillingsområde

Beskrivelse og begrundelse

Beskrivelse: tilføjelse af kravet om, at tørring af druerne og lagring skal finde sted i det nuværende vinfremstillingsområde (det administrative område Veneto og det administrative område i provinserne Udine og Pordenone).

Begrundelse: Vinfremstillingsområdet ændres ikke, men det præciseres med indførelsen af muligheden for at fremstille nye typer stråvin og reserve, at tørring af druerne og lagring ligeledes skal finde sted i området, således som det er afgrænset i henhold til gældende lovgivning i den nuværende varespecifikation.

Denne standardændring vedrører varespecifikationens artikel 5 og påvirker ikke enhedsdokumentet.

5. Regler for dyrkning

Beskrivelse og begrundelse

Stk. 3, første afsnit — Beskrivelse: for sorterne raboso piave og raboso veronese er minimumstætheden 1500 vinstokke pr. hektar mod 2500 vinstokke pr. hektar for de øvrige sorter i det område, der er omfattet af BOB.

Begrundelse: Sorterne raboso piave og raboso veronese er meget kraftige og har behov for plads som følge af deres kraftige udvikling for at undgå en for tæt vegetation. Den mindre plantetæthed sikrer dermed en fremragende balance mellem vegetation og produktion og et bedre resultat ud fra et kvalitetssynspunkt, idet denne druesort således kan udfolde sit fulde produktionspotentiale og syreindhold.

Denne standardændring vedrører varespecifikationens artikel 4, stk. 3, tredje afsnit, og påvirker ikke enhedsdokumentet.

Beskrivelse: Fjernelse af overgangsperioden på højst 10 år til at opfylde kravene til fremstilling af vine med BOB-betegnelsen fra vinmarker, der er tilplantet og dyrket i »Bellussi før godkendelse af varespecifikationen for BOB Venezia (ministerielt dekret af 22.12.2010, JO 4 — 7.1.2011 (SO nr. 6)«.

Begrundelse: Målet er at bevare den dyrkningsform, der anvendes i Bellussi, og som betragtes som et symbol på den lokale vinavl, for så vidt som denne dyrkning er både traditionel og typisk for området og har en særlig værdi for landskabet og historien. Målet er således at forhindre, at disse dyrkningssystemer forsvinder efter udløbet af denne overgangsperiode, og at gøre det muligt at anvende dem, indtil de gradvist udfases naturligt, navnlig fordi det er blevet konstateret, at visse gamle vinbrug i tidens løb har opretholdt et stabilt produktions- og kvalitetsniveau.

Denne standardændring vedrører varespecifikationens artikel 4, stk. 2, tredje afsnit, og påvirker ikke enhedsdokumentet.

6. Maksimalt udbytte og totalt naturligt alkoholindhold udtrykt i volumen

Beskrivelse og begrundelse

Beskrivelse: Tilføjelse af udbytte pr. hektar og alkoholindhold for de i varespecifikationens artikel 1 omhandlede nye typer (carmenera, malbec, refosco dal peduncolo rosso, pinot noir, herunder mousserende, på grønne druer, chardonnay, herunder til fremstilling af mousserende vin og perlevin, manzoni bianco, sauvignon, verduzzo trevigiano og friulano, pinot blanc, tocai friulano, traminer, herunder mousserende, pinot gris mousserende vin og perlevin, hvid og raboso piave/veronese).

Begrundelse: Udbytte af druer pr. hektar for de nye vintyper i samme størrelsesorden som for de eksisterende typer er blevet tilføjet: 15 t/ha for druer til fremstilling af hvidvin, 16 t/ha for røde druer og 17 t/ha for druer til fremstilling af mousserende vin og perlevin. Udbyttet pr. hektar og det naturlige alkoholindhold i de ovennævnte druer er udledt af resultaterne af forsøg gennemført over tid og svarer til de produktionsniveauer, der er opnået på vinbrug med frugtbar jord og optimale vandressourcer, og til kvalitetsparametrene for druerne og den fremstillede vin.

Denne standardændring vedrører varespecifikationens artikel 4 og afsnit 1.5.2 i enhedsdokumentet.

7. Naturligt minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen i de druer, der er bestemt til fremstilling af de typer, der bærer betegnelsen reserve

Beskrivelse og begrundelse

Beskrivelse: Druer til fremstilling af vin med benævnelsen reserve (rosso, merlot, cabernet sauvignon, cabernet, malbec, refosco dal peduncolo rosso) skal sikre et naturligt minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen, der er mindst 1,00 % højere end i den tilsvarende basisversion.

Begrundelse: Det naturlige minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen, der er mindst 1,00 % vol. højere end i den tilsvarende basisversion, gør druen bedre egnet til fremstilling af vin, der kan gemmes, og sikrer samtidig kvalitetsniveauet.

Denne standardændring vedrører varespecifikationens artikel 4 og påvirker ikke enhedsdokumentet.

8. Vindyrkning og vinfremstilling

Beskrivelse og begrundelse

Beskrivelse: frigivelse til markedet tidligst 24 måneder efter den 1. november i produktionsåret for vine med betegnelsen »riserva« (reserve).

Begrundelse: Druernes tidligere modning og de stadig mere effektive vindyrknings- og vinfremstillingsmetoder gør, at vinene er klar hurtigere. Målet er under alle omstændigheder at sikre en passende modning af betegnelsen reserve i mindst to år, som det kræves i henhold til gældende lovgivning. Da den traditionelle fremstilling af disse vine ikke kræver lange lagringsperioder på fade, skønnes det, at en lagringsperiode på mindst to år at regne fra den 1. november i produktionsåret er passende.

Beskrivelse: frigivelse til markedet tidligst 12 måneder efter den 1. november i produktionsåret for vine med betegnelsen »passito« (stråvin).

Begrundelse: Ved fremstillingen af typerne »Hvid stråvin« og »Verduzzo stråvin« blev det i forsøgsperioden konstateret, at et års modning gør det muligt at nå et optimalt kvalitetsniveau, samtidig med at den friskhed, som forbrugerne sætter pris på ved disse vine, bevares. Endvidere skønnedes det hensigtsmæssigt at fastsætte den 1. november som dato for starten på lagringsperioden.

Denne standardændring vedrører varespecifikationens artikel 5 og påvirker ikke enhedsdokumentet.

9. Vinfremstillingspraksis

Beskrivelse og begrundelse

Beskrivelse: anvendelse af højst 15 % druemost og vin, herunder fra forskellige år, til sammenstikning af vine med den samme betegnelse. Det er muligt at tilsætte højst 15 % druemost og/eller vine, herunder fra forskellige år, med betegnelsen Venezia, forudsat at det vinbrug, hvorfra de druer, der anvendes i vinfremstillingen, stammer, er dyrket under overholdelse af sortsrenhed, eller at den samlede mængde druer fra de supplerende sorter nævnt i artikel 2, stk. 1, og de druer, der er tilladt i forbindelse med denne praksis, ikke overstiger denne procentdel.

Begrundelse: Klart at redegøre for muligheden for at anvende denne praksis for at forbedre visse kvalitetsparametre såsom syreindhold, struktur, farve og vinens aromatiske andele i overensstemmelse med gældende lovgivning om BOB- og BGB-vine.

Standardændring af varespecifikationens artikel 5, stk. 5, og af afsnit 1.5 Vinfremstillingspraksis i enhedsdokumentet og 1.5.1 Specifikke ønologiske fremgangsmåder

Beskrivelse: Det maksimale udbytte for den drue, der anvendes til vintyperne »passito« (stråvin) og til stråvine, der skal anvendes til fremstilling af vintyper med betegnelsen »riserva« (reserve), må ikke overstige 50 %.

Begrundelse: Når det drejer sig om druer til fremstilling af vine af typen »passito« og stråvine (højst 30 %), der skal anvendes til fremstilling af vine af typen »riserva«, må udbyttet ikke overstige 50 %, for denne procentdel sikrer mere strukturerede og komplekse vine på grund af koncentrationen af druernes bestanddele i form af sukkerstoffer, ekstrakter og syreindhold.

Standardændring af varespecifikationens artikel 5 og af afsnit 1.5 Vinfremstillingspraksis i enhedsdokumentet og 1.5.1 Specifikke ønologiske fremgangsmåder

Beskrivelse: De i artikel 1 omhandlede mousserende vine og perlevine må kun fremstilles efter metoden med sekundær gæring i en lukket beholder.

Begrundelse: Traditionen med at fremstille vine ved en sekundær gæring i en lukket beholder, den såkaldte Martinotti-metode, har dybe rødder i referenceområdet, og den gør det muligt bedre at bevare de anvendte sorters karakteristiske aroma. Denne præcisering giver også forbrugerne en klar og entydig information om fremstillingsmetoden for vine med betegnelsen BOB Venezia.

Standardændring af varespecifikationens artikel 5, stk. 7.

Beskrivelse: anvendelse af højst 30 % let tørrede druer til fremstilling af vin af typen »riserva« (reserve).

Begrundelse: Denne praksis, der muliggør en markant forbedring af vinene, anvendes i vid udstrækning af lokale producenter, der ønsker at fremstille vin af høj kvalitet. Grænsen på 30 % anses for at være egnet til at sikre det højst mulige kvalitetsniveau uden at ændre karakteren af vine af typen »riserva« med et for stort sukkerindhold, og til samtidig at skabe fyldige og harmoniske vine.

Standardændring af varespecifikationens artikel 5, stk. 8.

Beskrivelse: tørring af druerne skal foregå i egnede lokaler og kan udføres ved hjælp af et luftkonditioneringssystem, forudsat at dette fungerer ved en temperatur, der svarer til temperaturen i de traditionelle tørringsprocesser.

Begrundelse: Det fastslås i dette stykke, at tørring af druerne kun må foregå i egnede lokaler, hvor det er muligt at føre kontrol med produkterne og det omgivende miljø ved hjælp af teknisk udstyr, der sikrer de nødvendige betingelser for at opnå en gradvis og ensartet tørring, således at anvendelsen af kemiske produkter til opbevaring af druerne begrænses.

Standardændring af varespecifikationens artikel 5, stk. 9.

Beskrivelse: Tørrede druer må ikke indgå i vinfremstillingen før den 15. november. På gruppens anmodning kan Veneto-regionen give tilladelse til, at startdatoen for disse operationer sættes til en tidligere dato. Efter tørringen skal druen have et naturligt minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på mindst 15 %.

Begrundelse: Den fastsatte frist for presning af tørrede druer er begrundet i behovet for at foretage en effektiv vurdering over tid af de tørrede druers karakteristika. I de senere år er høstperioden begyndt tidligere på grund af klimaændringerne. Da druen derfor ofte når den nødvendige tørhedsgrad tidligere, kan datoen for presningen sættes til før den 15. november, uden at det går ud over den krævede kvalitet og navnlig det krævede naturlige minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 15 %.

Standardændring af varespecifikationens artikel 5, stk. 10.

10. Ændring af forbrugsegenskaberne

Beskrivelse og begrundelse

Beskrivelse: forhøjelse af minimumsandelen af ukorrigeret tørstofindhold fra 20 g/l til 23 g/l for de vintyper, der allerede er omfattet af varespecifikationen Venezia, rosso, merlot, cabernet sauvignon og cabernet franc.

Begrundelse: Da der er i de senere år blevet konstateret højere værdier end de gældende værdier i forbindelse med undersøgelsen af data om fremstilling af disse vine, vil det være hensigtsmæssigt at sikre, at disse grænser repræsenterer det kvalitetsniveau, som disse produkter opnår.

Beskrivelse: Følgende nye typer tilføjes: reserve for rosso, merlot og cabernet sauvignon; refosco dal peduncolo rosso, herunder reserve; cabernet og malbec, herunder reserve; carmenera; pinot noir, herunder mousserende vine; pinot, herunder mousserende vine og perlevine; pinot rosé, herunder mousserende vine og perlevine; mousserende og perlende chardonnay, herunder med angivelse af to sorter blandt de følgende: glera, verduzzo, tai, pinot blanc og pinot noir (forarbejdet til hvidvin), manzoni bianco, sauvignon, verduzzo, herunder stråvin, pinot blanc, traminer, herunder mousserende vin, tai, pinot gris i rosé udgaver, mousserende og perlende, mousserende rosé og perlende rosé, hvid stråvin og de tilsvarende forbrugsegenskaber.

Begrundelse: Ændringen beskriver de nye typer samt de egenskaber og parametre, der følger af de organoleptiske, fysiske og kemiske analyser.

En ændring i det eksisterende samlede minimumsalkoholindhold fra 11 % til 10,5 % volumen for typerne »Bianco spumante«, »Rosato (eller rosé) spumante« og »Bianco frizzante«.

Begrundelse: Da de druer, der anvendes til fremstilling af disse vine, høstes på et tidligt tidspunkt for at fremstille vine med et lavere alkoholindhold, der er friskere og har et højere syreindhold, er det blevet fundet hensigtsmæssigt at nedsætte alkoholindholdet lidt uden at ændre kvalitetsniveauet.

Beskrivelse: nedsættelse af det ukorrigerede tørstofindhold for typen »Venezia bianco frizzante« fra 16 g/l til 14 g/l.

Begrundelse: De druer, der anvendes til fremstilling af disse vine, høstes på et tidligt tidspunkt for at fremstille vine med mindre struktur, som de forbrugere, der foretrækker lettere vine, har taget godt imod.

Beskrivelse: Med hensyn til smagen af typen »rosato« eller »rosé«, er betegnelsen »secco« (tør) blevet erstattet af betegnelsen »da secco ad abboccato« (tør til halvtør).

Begrundelse: Intervallet for sukkerindhold er blevet udvidet, for som følge af ændringen af andelen af druesorten raboso fra 70 % til 50 %, er det muligt, at denne type vin har egenskaber, der går mere i retning af et højere sukkerindhold, samtidig med at den bevarer sin friskhed takket være den vigtigste druesorts syreindhold.

Beskrivelse: Med hensyn til smagen af typen mousserende »rosato« eller »rosé«, er betegnelsen »da brut a demisec« (brut til halvtør) blevet erstattet af betegnelsen »da brut nature a demisec« (brut nature til halvtør).

Begrundelse: En udvidelse af udvalget af mousserende vine for at efterkomme markedets krav gør det muligt for producenterne at have et mere komplet udbud, så de kan imødekomme forbrugernes præferencer.

Beskrivelse: Stk. 2 nedenfor er blevet tilføjet beskrivelsen af vinene:

2.Hvad angår forbrugsegenskaberne for vintyper fremstillet af to sorter henvises der til de parametre, der er beskrevet for enkeltdruevine, og navnlig for den sort, der udgør den største andel.

Begrundelse: Generelt påvirkes egenskaberne ved sammenstikning af typer med to druesorter af den druesort, der udgør den største andel.

Beskrivelse: Sidste stk. bliver til stk. 3, og ordet »bouquet« tilføjes som følger »På grund af den eventuelle opbevaring i træbeholdere, kan vinenes bouquet og smag have lette noter af træ«.

Begrundelse: Formel ændring af nummereringen af stykkerne og standardændring for at angive, at trænoterne også kan lugtes.

Standardændring af varespecifikationen (artikel 6 Forbrugsegenskaber) og afsnit 1.4 Beskrivelse af vinen/vinene i enhedsdokumentet.

11. Mærkning og præsentation — valgfrie angivelser på etiketten

Beskrivelse og begrundelse

Beskrivelse: I forbindelse med vin med betegnelsen BOB Venezia rosso, erstattes ordene »angivelsen af farven skal udelades på etiketten« med ordene »angivelsen af farven kan udelades på etiketten«.

Begrundelse: Nødvendig præcisering for ikke at skabe forvirring hos forbrugerne og for bedre at kunne identificere produkttypen »hvid eller rød« gennem præsentationen alene.

Standardændring af varespecifikationens artikel 7, stk. 4.

Beskrivelse: I forbindelse med vine med betegnelsen BOB Venezia Bianco, mousserende hvid og perlende hvid erstattes ordene: »angivelsen af farven skal udelades på etiketten« med ordene: »angivelsen af farven kan udelades på etiketten«.

Begrundelse: Producenterne gives mulighed for at angive eller undlade at angive vinens farve afhængigt af eventuelle kommercielle krav eller muligheder.

Standardændring af varespecifikationens artikel 7, stk. 5.

Beskrivelse: Valgfri angivelse på etiketten: »I forbindelse med pinot gris, herunder mousserende vine og perlevine, kan farven rosé eller et af synonymerne herfor (blush, cuivré osv.) angives på etiketten«.

Begrundelse: Rosévine er genstand for voksende interesse på navnlig udenlandske markeder. Producenterne ønsker derfor at kunne præsentere typen Venezia pinot gris rosé ved at fremhæve roséfarven eller synonymerne herfor på etiketten.

Standardændring af varespecifikationens artikel 7, stk. 6.

12. Mærkning og præsentation — Angivelse af de anvendte druesorter på etiketten

Beskrivelse og begrundelse

Beskrivelse: tilføjelse af stk. 9 om angivelse af flere sorter på etiketten.

Begrundelse: Stk. 9, der henviser til bestemmelserne i artikel 50, stk. 1, litra a), nr. ii), i Kommissionens forordning (EU) 2019/33 og artikel 45, stk. 1, i lov nr. 238/2016, følger op på de nye bestemmelser i varespecifikationen om fremstilling af vine af to druesorter.

Standardændring af varespecifikationens artikel 7.

13. Tilknytning til det geografiske område:

Beskrivelse og begrundelse

Beskrivelse: tilføjelse i litra b) af henvisningen til fremstilling af typerne hvid stråvin og hvid stråvin med angivelse af druesorten verduzzo i kategorien Vin (1), der allerede findes i enhedsdokumentet.

Begrundelse: Da opbevaring i tørrerum (frugtlager) eller tørring på vinstokken er metoder, der er forankret i traditionen, er det ønskeligt at fremhæve fremstillingen af stråvin ved at indføre den i varespecifikationen. De sorter, der anvendes, er navnlig verduzzo trevigiano eller verduzzo friulano, der egner sig særlig godt til tørring, sammen med andre druesorter, der traditionelt dyrkes i området, såsom tocai og glera, som tilfører disse vintyper en aromatisk note eller syrlighed og friskhed.

Beskrivelse: Tilføjelse i litra b) af den obligatoriske fremstilling i henhold til Martinotti-metoden (sekundær gæring i lukket beholder) af mousserende vin og perlevin i kategorierne Mousserende kvalitetsvin og Perlevin, der allerede findes i enhedsdokumentet.

Begrundelse: Målet er at fremhæve, at denne fremstillingsmetode er en traditionel fremstillingsmetode i produktionsområdet for BOB Venezia, og at producenterne har erhvervet kompetencer, knowhow og et internationalt ry på dette område.

Standardændring af varespecifikationens artikel 9 og afsnit 1.8 i enhedsdokumentet.

14. Angivelse af kontrolorganets navn

Beskrivelse og begrundelse

Beskrivelse: ajourføring af henvisningerne til gældende lovgivning.

Begrundelse: Henvisningerne til den gældende lovgivning er blevet ajourført.

Standardændring af varespecifikationens artikel 10. Formel ændring af varespecifikationen.

15. Traditionelle benævnelser

Beskrivelse og begrundelse

Beskrivelse: tilføjelse i kategorien Vin (1) i varespecifikationen af typer med benævnelsen »passito« for Venezia bianco og Venezia verduzzo og angivelsen »riserva« for rødvin og for vin med angivelse af druesorten merlot, cabernet sauvignon carmenera, malbec, cabernet og refosco dal peduncolo rosso.

Begrundelse: Disse angivelser har til formål at ajourføre varespecifikationen og enhedsdokumentet i forbindelse med fremhævelsen af de forskellige typer, der er indført i varespecifikationens artikel 1.

Tilføjelse af benævnelserne »passito« og »riserva«.

Standardændring af varespecifikationen og afsnit 1.3 Traditionelle benævnelser, litra b), nr. 1.3.2, i enhedsdokumentet.

16. Vigtigste vinstoksorter med druer til persning

Beskrivelse og begrundelse

Ajourføring af listen over de sorter, der anvendes i det ampelografiske grundlag for rødvin, hvidvin og rosévin, og angivelse af en eller to druesorter.

Standardændring til afsnit 1.7 i enhedsdokumentet.

17. Sekundære vinstoksorter med druer til persning

Beskrivelse og begrundelse

Ajourføring af de sekundære sorter, der er egnede til dyrkning i provinserne Venedig og Treviso.

Standardændring til afsnit 1 i enhedsdokumentet. Andre oplysninger i afsnit 1.5 Sekundære vinstoksorter med druer til persning

ENHEDSDOKUMENT

1. Betegnelse

Venezia

2. Type geografisk betegnelse

BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse

3. Kategorier af vinavlsprodukter

Vin

5.	Mousserende kvalitetsvin

Perlevin

4. Beskrivelse af vinen/vinene

Kategori Vin (1) — Rødvine: Venezia Rosso og Venezia med angivelse af druesort

Rødvine med BOB Venezia, navnlig vine med angivelse af druesorterne merlot, cabernet sauvignon, carmenera, malbec, cabernet, refosco dal peduncolo rosso og pinot noir har en farve, der går fra rubinrød til en intens rød med eventuelle strejf af granatrød eller violet, når de er bestemt til modning som type »riserva«; intens, fin og vedvarende bouquet; tør, harmonisk og blød smag; nogle gange med en urteagtig eller frugtagtig smag, afhængigt af de vigtigste anvendte druesorter. Det samlede minimumsalkoholindhold er på 11,00 % vol. og på 12,50 % vol. for vine med benævnelsen »riserva«. Et mindste ukorrigeret tørstofindhold på 23 g/l og 25 g/l for vin med benævnelsen »riserva«.

De analyseparametre, der ikke fremgår af nedenstående tabel, overholder de grænseværdier, der er fastsat i national lovgivning og i EU-lovgivningen.

Generelle analytiske karakteristika
Samlet maksimalt alkoholindhold (i % vol.)
Samlet minimumsalkoholindhold	11,00
Samlet minimumssyreindhold	4,5 g/l udtrykt som vinsyre
Maksimalt indhold af flygtig syre
Maksimalt indhold af svovldioxid (i mg/l)

Kategori Vin (1) — Hvidvine og rosévine: Venezia Bianco, Venezia med angivelse af druesort, Venezia Rosato

Hvidvine med BOB Venezia med angivelse af druesorterne chardonnay, pinot og pinot gris (herunder rosévin), manzoni bianco, verduzzo, sauvignon, pinot blanc, tai og traminer har en strågul eller gyldengul farve, af og til med et grønligt skær; rosévinene har en mere eller mindre kraftig roséfarve, af og til med et kobberagtigt skær; en intens og karakteristisk bouquet; tør, harmonisk og blød smag, idet smagen nogle gange er frugtagtig afhængigt af de vigtigste anvendte druesorter såsom pinot og pinot gris. Det samlede minimumsalkoholindhold ligger fra 10,50 % vol. for Venezia Rosato til 11,00 % vol. for de øvrige typer. Et mindste ukorrigeret tørstofindhold på 14 g/l og 16 g/l for Venezia rosé.

De analyseparametre, der ikke fremgår af nedenstående tabel, overholder de grænseværdier, der er fastsat i national lovgivning og i EU-lovgivningen.

Generelle analytiske karakteristika
Samlet maksimalt alkoholindhold (% vol.)
Samlet minimumsalkoholindhold (% vol.)	10,50
Samlet minimumssyreindhold	4,50
Maksimalt indhold af flygtig syre (i mEq/l)
Maksimalt indhold af svovldioxid (i mg/l)

Kategori Vin (1) — Venezia med benævnelsen »passito«, herunder med angivelse af druesort

Vine med BOB Venezia fremstilles også i en »passito bianco« (hvid stråvin) og med angivelse af druesorten verduzzo. De har en mere eller mindre intens gyldengul farve, af og til ravfarvet; en intens og karakteristisk bouquet, en sød, harmonisk og blød smag. Det samlede minimumsalkoholindhold er på 15,00 %, tørstof minimum 26 g/l.

De analyseparametre, der ikke fremgår af nedenstående tabel, overholder de grænseværdier, der er fastsat i national lovgivning og i EU-lovgivningen.

Generelle analytiske karakteristika
Samlet maksimalt alkoholindhold (% vol.)
Samlet minimumsalkoholindhold (% vol.)	12,00
Samlet minimumssyreindhold	4,50
Maksimalt indhold af flygtig syre (i mEq/l)	25
Maksimalt indhold af svovldioxid (i mg/l)

Kategori Mousserende kvalitetsvin (5) Mousserende hvid/rosé Venezia med angivelse af druesort

De mousserende hvidvine og rosévine med BOB Venezia, herunder med angivelse af druesorterne pinot, pinot gris, pinot noir, chardonnay og traminer, har et fint og gradvist forsvindende skum, en mere eller mindre strågul farve med et gyldent eller kobberfarvet skær, eller lettere rosé, når der er tale om hvidvine, der er fremstillet af sorte druesorter; en delikat og frugtagtig bouquet; en frisk og harmonisk smag, når der er tale om brut nature til halvtør, blød og aromatisk, når der er tale om enkeltdruevinen traminer.

Det samlede minimumsalkoholindhold er på 10,50 % vol., tørstof minimum 14 g/l.

De analyseparametre, der ikke fremgår af nedenstående tabel, overholder de grænseværdier, der er fastsat i national lovgivning og i EU-lovgivningen.

Generelle analytiske karakteristika
Samlet maksimalt alkoholindhold (% vol.)
Samlet minimumsalkoholindhold (% vol.)	10,50
Samlet minimumssyreindhold	5,00
Maksimalt indhold af flygtig syre (i mEq/l)
Maksimalt indhold af svovldioxid (i mg/l)

Kategori Perlevin (8) perlende hvid/rosé Venezia med angivelse af druesort.

De hvide eller rosé perlevine med BOB Venezia, herunder med angivelse af druesorterne pinot, pinot gris, chardonnay har en mere eller mindre intens strågul farve, eller en mere eller mindre intens kobberfarve eller rosé farve; en delikat og frugtagtig bouquet; en tør til halvtør smag.

Det samlede minimumsalkoholindhold er på 10,50 % vol., tørstof minimum 14 g/l.

De analyseparametre, der ikke fremgår af nedenstående tabel, overholder de grænseværdier, der er fastsat i national lovgivning og i EU-lovgivningen.

Generelle analytiske karakteristika
Samlet maksimalt alkoholindhold (% vol.)
Samlet minimumsalkoholindhold (% vol.)	10,50
Samlet minimumssyreindhold	4,50
Maksimalt indhold af flygtig syre (i mEq/l)
Maksimalt indhold af svovldioxid (i mg/l)

5. Vinfremstillingspraksis

a) Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

Fremstilling af mousserende vin og perlevin

Dyrkningspraksis

Mousserende vine og perlevine må kun fremstilles efter metoden med sekundær gæring i en lukket beholder.

Anvendelse af tørrede druer til fremstilling af typen »riserva«.

Specifik ønologisk fremgangsmåde

Ved fremstilling af vin med benævnelsen »riserva« er det muligt at anvende maksimum 30 % tørrede druer.

b) Maksimumsudbytte

Chardonnay, herunder mousserende vine og perlevine, manzoni bianco, sauvignon, verduzzo trevigiano, verduzzo friulano, tocai friulano

105 hektoliter pr. hektar

Mousserende og perlende hvidvin eller rosévin, herunder mousserende vin og perlevin, raboso piave og raboso veronese

119 hektoliter pr. hektar

Venezia rosso, merlot, cabernet sauvignon, cabernet franc, carmenera, malbec, refosco dal peduncolo rosso, pinot noir, herunder mousserende vine

112 hektoliter pr. hektar

Venezia bianco, pinot blanc, traminer, herunder mousserende vine, pinot gris, herunder mousserende vine og perlevine

105 hektoliter pr. hektar

6. Afgrænset geografisk område

Produktionsområdet for druer, der er egnet til fremstilling af vin med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Venezia«, omfatter hele det administrative område i provinserne Venedig og Treviso.

7. Vigtigste vinstoksorter med druer til persning

Carmenera N. — Cabernet

Manzoni bianco B.

Malbec N.

Sauvignon B.

Traminer aromatisk Rs

Raboso piave N. — friularo

Pinot blanc B. — pinot

Pinot noir N. — pinot

Refosco dal peduncolo rosso N. — refosco

Raboso veronese N. — raboso

Cabernet franc N. — cabernet

Cabernet sauvignon N. — cabernet

Chardonnay B.

Pinot gris — pinot

Tocai friulano B. — Tai

Merlot N.

Verduzzo friulano B. — verduzzo

Glera lunga B. — glera

Verduzzo trevigiano B. — verduzzo

8. Tilknytning til det geografiske område

BOB Venezia — Tilknytning til området

Der er altid blevet dyrket vin i provinserne Venedig og Treviso, men det var Republikken Venedig, der med Terra ferma-statens opståen fremskyndede udviklingen af lokal vindyrkning. Efter den store tilbagegang i det 18. århundrede og en del af det 19. århundrede har vindyrkningen fået en renæssance takket være det konstante og dygtige arbejde, som især den ønologiske skole i Conegliano har udført, idet denne skole har bidraget til skabelsen af et vindyrknings- og vinfremstillingscentrum i det nordøstlige Italien. Området for BOB Venezia har et »fugtigt tempereret« klima ikke blot på grund af breddegraden, men også på grund af beliggenheden tæt på havet og bjergene, tilstedeværelsen af laguneområder, beliggenheden på sletten og den deraf følgende vindeksponering.

Produktionsområdet for BOB Venezia, der dækker provinserne Treviso og Venedig, er et stort område af alluvial oprindelse. Jordbunden er dannet ved aflejring af sedimenter, der hovedsageligt stammer fra afsmeltning af gletsjere i Alperne og Foralperne, og dernæst ved påvirkningerne fra de store floder Brenta, Piave, Tagliamento og i mindre omfang Livenza. Sletten kan let deles i to dele, højsletten og lavsletten, og skillelinjen er rækken af kildefremspring (fascia delle risorgive). Jordbunden på højsletten er kendetegnet ved tilstedeværelsen af grovsandede kegler af fluvioglacial og fluvial oprindelse, hvor undergrunden helt består af grus. Mod syd på den anden side af rækken af kildefremspring går den grovsandede vifte gradvist over i aflejringer med en stigende mængde sand, og teksturen bliver finere på grund af tilstedeværelsen af silt og ler.

Området for BOB Venezia kan skabe særlige kendetegn i de forskellige vine afhængigt af oprindelsesområde og de anvendte druesorter. Den løse jord, der er rig på grove bestanddele (skelet), er generelt tilplantet med hvide druesorter for at opnå en kraftigere bouquet og friskhed. Disse vine har blomster- og frugtaroma og er fremragende til fremstilling af mousserende vine. Den lerede jord er bedre egnet til røde druesorter, der anvendes til fremstilling af rødvin og rosévin med mere fylde og struktur. Lerjordens høje indhold af mineraler gør det muligt at fremstille vine med en rund smag takket være et godt indhold af tanniner og en optimal syrebalance.

De fremstillede vine har en farve, der går fra strågul til gyldengul takket være en mere eller mindre langvarig udblødning, en intens, fin og vedvarende bouquet, takket være temperaturudsvingene inden for høsten, og en harmonisk, tør og fremtrædende smag takket være den naturligt grovsandede jordbund, der kendetegner den nordlige del og tilstedeværelsen af lerholdig silt i den sydlige del. Det følger heraf, at de hvidvine, der fremstilles på den løse jord, har en frisk og frugtagtig aroma og er særligt velegnede til fremstilling af mousserende vin, mens rødvinene, der ofte dyrkes på lerjord, har en struktur og en holdbarhed, der navnlig egner sig godt til lagring.

Kategori Vin (1)

Takket være den tunge lerjord, hvor der dyrkes røde druer til fremstilling af vine i denne kategori, har rødvine og rosévine fra BOB Venezia mere fylde og struktur samt intense farver, der bevares i årenes løb. En duft af marmelade og skovbær eller krydrede noter af tobak eller urter kan være mere udtalte. Alt i alt er smagen altid rund, med et godt tanninindhold, og syrebalancen er optimal. Hvidvine fremstillet af druer, der dyrkes på løse jord, der er rig på grove bestanddele (skelet), er friske og parfumerede og har til at begynde med en duft af frugter og blomster, som dernæst ofte koncentreres i en æble-, pære- eller abrikosduft, der står i kontrast til duften af akacie, markblomster og kamille. Strukturen svinger, men den er kendetegnet ved en fremragende æblesyre, der skyldes temperaturudsvingene mellem dag og nat. Disse kendetegn er særlig fremtrædende i stråvin. I denne region er det en gammel tradition at opbevare druer til fremstilling af stråvin i et tørrerum (frugtlager). Ofte tørres druen først på vinstokken. Navnlig sorterne verduzzo trevigiano og verduzzo friulano er velegnede til tørring og sammenstikkes med en variabel procentdel af andre sorter for at øge den aromatiske del eller syreindholdet.

Kategori Mousserende kvalitetsvin (5) og Perlevin (8)

De hvide druesorter giver vine med frugt- eller blomsteraroma, og de dyrkes på løs jord, der er rig på grove bestanddele (skelet), der giver dem en bedre bouquet og friskhed som følge af de temperaturudsving mellem dag og nat, der er kendetegnende for et tempereret og fugtigt klima. Det er grunden til, at de egner sig særlig godt til fremstilling af mousserende vin og perlevin, en metode, der er så rodfæstet i denne region, at den er en af de vigtigste i verden. Et klart udtryk for dette områdes store betydning.

De mousserende hvidvine og rosévine med BOB Venezia, med eller uden angivelse af druesorterne pinot, pinot gris, pinot noir, chardonnay og traminer, har en farve, der går fra en mere eller mindre intens strågul med et gyldent eller kobberfarvet skær, til lettere rosé, når der er tale om hvidvine, der er fremstillet af sorte druesorter; en delikat og frugtagtig bouquet; en frisk og harmonisk smag, når der er tale om brut nature til halvtør, sød og aromatisk, når der er tale om enkeltdruevinen traminer.

De hvide eller rosé perlevine med BOB Venezia, med eller uden angivelse af druesorterne pinot, pinot gris, chardonnay, har en mere eller mindre intens strågul farve med et gyldent eller kobberfarvet skær; en delikat og frugtagtig bouquet; en tør til halvtør smag.

Den traditionelle produktionsmetode er metoden med en lukket beholder.

9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, andre krav)

Ingen.

Link til varespecifikationen

https://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/14217

(1) EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 378

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	62. årgang 7. november 2019

Indhold		Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2019/C 378/01	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.9566 — CK Asset/CK Hutchison/Alberta/Northumbrian Water/Northumbrian Services/West Gas/Western Gas/UK Rail/Dutch Enviro) ( 1 )	1

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2019/C 378/02	Euroens vekselkurs — 6. november 2019	2

	V Øvrige meddelelser
	ADMINISTRATIVE PROCEDURER
	Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor
2019/C 378/03	Meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve	3
	RETSLIGE PROCEDURER
	EFTA-Domstolen
2019/C 378/04	Anmodning om en rådgivende udtalelse fra EFTA-Domstolen indgivet af Borgarting lagmannsrett den 4. juli 2019 i straffesagen mod F og G (Sag E-5/19)	4
2019/C 378/05	Domstolens kendelse af 26. juli 2019 i sag E-1/17 (sagsomkostninger) Nettbuss AS mod Konkurrenten.no AS (Fastsættelse af sagsomkostninger — udgifter, der kan kræves erstattet — morarenter)	6
2019/C 378/06	Domstolens kendelse af 26. juli 2019 i sag E-1/17 (sagsomkostninger II) Aust-Agder Amt mod Konkurrenten.no AS (Fastsættelse af sagsomkostninger — udgifter, der kan kræves erstattet — morarenter)	7
2019/C 378/07	Domstolens dom af 1. august 2019 i sag E-7/18 Fosen-Linjen AS, støttet af Næringslivets Hovedorganisasjon mod AtB AS (Offentligt udbud — direktiv 89/665/EØF — krav om erstatning for tabt fortjeneste — overtrædelsens grovhed — ækvivalens- og effektivitetsprincippet)	8
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK
	Europa-Kommissionen
2019/C 378/08	Meddelelse om præcisering af meddelelsen om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse former for polyvinylalkohol med oprindelse i Folkerepublikken Kina	9
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2019/C 378/09	Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af varespecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33	11

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1090
JPY	japanske yen	120,88
DKK	danske kroner	7,4713
GBP	pund sterling	0,86033
SEK	svenske kroner	10,6440
CHF	schweiziske franc	1,1010
ISK	islandske kroner	137,70
NOK	norske kroner	10,1260
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,498
HUF	ungarske forint	331,68
PLN	polske zloty	4,2693
RON	rumænske leu	4,7627
TRY	tyrkiske lira	6,3803
AUD	australske dollar	1,6070
CAD	canadiske dollar	1,4599
HKD	hongkongske dollar	8,6786
NZD	newzealandske dollar	1,7385
SGD	singaporeanske dollar	1,5065
KRW	sydkoreanske won	1 284,30
ZAR	sydafrikanske rand	16,4153
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,7604
HRK	kroatiske kuna	7,4343
IDR	indonesiske rupiah	15 542,64
MYR	malaysiske ringgit	4,5874
PHP	filippinske pesos	56,126
RUB	russiske rubler	70,6538
THB	thailandske bath	33,608
BRL	brasilianske real	4,4242
MXN	mexicanske pesos	21,3050
INR	indiske rupee	78,6855


	(1) EØS-relevant tekst.