(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 31. december 2018 forelagde Belgien sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det belgiske udkast til en national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin nationale plan.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(7)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(8)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(9)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Belgien (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Belgien (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(11)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(12)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene (6).

(13)

Belgien forelagde et udkast til en national energi- og klimaplan ledsaget af et udkast til en føderal plan, fire udkast til regionale planer og en række bilag. Om end supplerende dokumenter kan vedlægges som bilag, skal den endelige nationale energi- og klimaplan indeholde alle de elementer, der er påkrævet i forordningen, herunder alle oplysninger, der skal til for at vurdere de foreslåede ambitionsniveauer, og tilstrækkeligheden af den plan, der er lagt for at nå dem, navnlig via en omfattende oversigt over politikker og foranstaltninger og en vejledende konsekvensanalyse. Der er brug for en betydelig indsats og politisk vilje for at nå frem til en bedre integreret national energi- og klimaplan, som vil være et mere nyttigt redskab til fremme af samarbejdet mellem forskellige ansvarlige myndigheder hen mod energiomstillingen. Der skal fokuseres specifikt på håndtering af de indbyrdes forbindelser mellem dimensionerne dekarbonisering og energieffektivitet og de øvrige dimensioner, navnlig ved at fremlægge mere konkrete og kvantificerbare målsætninger vedrørende energisikkerhed, det indre marked og forskning, innovation og konkurrenceevne, som støtter ambitionerne inden for dekarbonisering, vedvarende energikilder og energieffektivitet, og ved bedre at forklare, hvordan der er taget hensyn til princippet om »energieffektivitet først«.

(14)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan vil med fordel kunne indeholde et omfattende overblik over konkurrenceevne, ikke blot i energiintensive industrier, men også i sektoren for lavemissionsteknologier, med en konkret analyse af positionen på det globale marked, og således fremhæve områder med konkurrencefordele og eventuelle udfordringer og udpege målbare målsætninger for fremtiden, og de politikker og foranstaltninger, der skal til for at nå dem, samt passende koblinger til erhvervs- og industripolitikken. Den vil desuden have gavn af en bedre integration af politikkerne vedrørende den cirkulære økonomi, hvor deres fordele for så vidt angår reduktion af drivhusgasemissioner fremhæves.

(15)

Kommissionens henstillinger til Belgien er underbygget af den vurdering af Belgiens udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 15. januar 2019 forelagde Bulgarien sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det bulgarske udkast til en national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering. Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(4)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin nationale plan.

(5)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(6)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(7)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(8)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Bulgarien (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Bulgarien (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(9)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(10)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(11)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(12)

De integrerede nationale energi- og klimaplaner giver mulighed for at fastsætte langsigtede politikker og foranstaltninger på sammenhængende vis, idet de deraf følgende forbindelser mellem dimensionerne for så vidt angår potentielle synergier og risici tages i betragtning. Om end de politikker og foranstaltninger, der er beskrevet i udkastet til planen, lader til at indeholde visse forbindelser, bør vurderingen på tværs af de fem dimensioner styrkes yderligere i den endelige plan. Analysen kan indeholde kvantitative skøn og bør ligeledes dække det mulige negative samspil mellem politikker og foranstaltninger og vise Bulgariens planlagte håndtering heraf. Især synergierne mellem dimensionerne dekarbonisering, energisikkerhed og det indre marked og princippet om »energieffektivitet først« kræver en yderligere vurdering. Der bør ligeledes ses på den rolle, som energieffektivitet spiller for bekæmpelse af energifattigdom. Et vigtigt element, der skal vurderes nøjere i den endelige plan, herunder ud fra et omkostnings- og konkurrencesynspunkt, er samspillet mellem den planlagte fortsættelse af den kulbaserede elproduktion og øget brug af gas med dekarboniseringsdimensionen. Et andet element er den virkning, anvendelsen af biomasse har på de registrerede optag i landbrugs- og skovbrugssektoren. Der bør fokuseres yderligere på forbindelsen mellem elproduktion og udrulning af lavemissionsteknologier under dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne.

(13)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan ville med fordel kunne indeholde en endnu mere omfattende analyse af, hvordan sektoren for lavemissionsteknologier, herunder teknologier for dekarbonisering af energi- og kulstofintensive industrisektorer, for indeværende er positioneret på det globale marked. Planen vil have gavn af at fokusere på områder med konkurrencefordele og potentielle udfordringer og fastsætte målsætninger, politikker og foranstaltninger baseret herpå, hvorved der etableres passende forbindelser til erhvervs- og industripolitikken. Samspillet med den cirkulære økonomi og dennes relevans for en reduktion af drivhusgasemissionerne vil især kunne fremhæves.

(14)

Kommissionens henstillinger til Bulgarien er underbygget af den vurdering af Bulgariens udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 31. januar 2019 forelagde Tjekkiet sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det tjekkiske udkast til en national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering. Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(4)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin nationale plan.

(5)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(6)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(7)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(8)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Tjekkiet (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Tjekkiet (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(9)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(10)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(11)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(12)

De indbyrdes forbindelser mellem energiunionens dimensioner er synlige i udkastet, men nævnes ikke eksplicit. Tjekkiet bør i den endelige plan uddybe de nævnte forbindelser mellem energiunionens forskellige dimensioner ved at indkredse synergier inden for dekarboniseringsdimensionen, f.eks. biobrændstoffer og arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug. Synergierne mellem dimensionerne dekarbonisering, energisikkerhed og det indre marked — også i forbindelse med princippet om »energieffektivitet først« — bør ligeledes uddybes nærmere ved at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for energiforsyningssikkerhed og til at bekæmpe energifattigdom, herunder klare tidsplaner. Et vigtigt element, der bør vurderes nøjere i den endelige plan, er planlægningen af en retfærdig omstilling for så vidt angår kul- og kulstofintensive regioner. De risici, som klimaændringerne udgør for energiforsyningen, er en anden relevant overvejelse. På samme måde skal målsætningerne under dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne underbygge den indsats, der er planlagt for energiunionens andre dimensioner.

(13)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan vil med fordel kunne indeholde en omfattende analyse af, hvor sektoren for lavemissionsteknologier p.t. er positioneret på det globale marked, og således fremhæve områder med konkurrencefordele og eventuelle udfordringer og udpege målbare målsætninger for fremtiden, og de politikker og foranstaltninger, der skal til for at nå dem, idet der etableres passende forbindelser til erhvervs- og industripolitikken. Den vil desuden have gavn af et bedre samspil med den cirkulære økonomi, hvor potentialet for reduktion af drivhusgasemissionerne understreges.

(14)

Kommissionens henstillinger til Tjekkiet er underbygget af den vurdering af Tjekkiets udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 21. december 2018 forelagde Danmark sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det danske udkast til en national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering offentliggøres (2) sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin integrerede nationale energi- og klimaplan.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(7)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(8)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(9)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Danmark (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Danmark (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(11)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(12)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(13)

I den endelige plan bør Danmark tage hensyn til synergierne mellem energiunionens fem dimensioner og til princippet om »energieffektivitet først«, herunder ved at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom. Yderligere oplysninger om specifikke målsætninger med hensyn til efterspørgselsreaktion, aggregering, systemfleksibilitet, intelligente net, lagring, distribueret produktion, forbrugerbeskyttelse og detailenergimarkedets konkurrenceevne er også vigtige elementer, som skal medtages i den endelige plan med henblik på at sikre en styret gennemførelse af målsætningen om 100 % vedvarende elektricitet inden 2030. Det er vigtigt, at den fuldstændige, færdige plan indeholder en detaljeret beskrivelse af alle energisubsidier såvel som de nationale politikker, foranstaltninger og tidsplaner for deres udfasning, navnlig hvad angår fossile brændstoffer. Oplysninger om, hvordan risiciene ved klimaændringerne kan påvirke energiforsyningen, vil ligeledes forbedre planen. Målsætningerne under dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne skal underbygge den indsats, der er planlagt for energiunionens andre dimensioner.

(14)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan ville med fordel kunne indeholde en endnu mere omfattende analyse af, hvordan sektoren for lavemissionsteknologier, herunder teknologier for dekarbonisering af de energi- og kulstofintensive industrisektorer, for indeværende er positioneret på det globale marked. Med udgangspunkt i energiteknologiernes eksportstrategi vil der kunne inkluderes målbare målsætninger for fremtiden i den endelige plan sammen med de politikker og foranstaltninger, der skal til for at nå dem. Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan kunne også understrege de besparelser i drivhusgasemissioner, der kan tilskrives ambitiøse tiltag relateret til den cirkulære økonomi.

(15)

Kommissionens henstillinger til Danmark er underbygget af den vurdering af Danmarks udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 20. december 2018 forelagde Tyskland sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det tyske udkast til en integreret national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin integrerede nationale energi- og klimaplan.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(7)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(8)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(9)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Tyskland (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Tyskland (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(11)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(12)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(13)

I betragtning af det overordnet set gode nationale mål i energi- og klimapolitikken, der er fastsat i udkastet, kunne den endelige plan indeholde en præcisering af det mest betydningsfulde samspil mellem disse mål, både hvad angår nationale ambitionsniveauer og foreløbige, planlagte, supplerende og eksisterende politiske instrumenter. En mere detaljeret beskrivelse af sektorkoblingen og den dertil knyttede inciterende struktur på tværs af økonomiens forskellige sektorer vil skabe større sammenhæng mellem politikker og foranstaltninger i energiunionens dimensioner. I den forbindelse kunne det overvejes at indkredse investeringsbehovene for alle energiunionens dimensioner, hvilket vil forebygge pludselige konsekvenser af skiftende priser ved at sikre en gradvis udfasning af energisubsidier med langsigtede udsigter, og at vedtage foranstaltninger til bekæmpelse af energifattigdom, der afbøder virkningerne for sårbare forbrugere. En omfattende konsekvensanalyse kan hjælpe med at tage hånd om samspillet mellem politikker, f.eks. ved at kvantificere de virkninger, som en bæredygtig forsyning af biomasse til energiformål har på de registrerede emissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, herunder risici for energisikkerheden pga. klimaændringer. I den endelige plan kan et kvantitativt overblik over udviklingen inden for de forskellige fleksibilitetsmuligheder, der er krævet for at integrere den stigende andel af elektricitet fra vedvarende energikilder i elsystemet, hjælpe med at dække de øvrige samspil mellem energiunionens dimensioner. Oplysninger om, hvordan der tages hensyn til princippet om »energieffektivitet først« i de nationale politikker og foranstaltninger på tværs af energiunionens forskellige dimensioner, kan i højere grad inkluderes.

(14)

Et andet element, der fortjener øget opmærksomhed, er industriens konkurrenceevne og Tysklands konkurrencemæssige styrker og potentielle ændringer i energiomstillingen. Målbare målsætninger for fremtiden vil sammen med de politikker og foranstaltninger, der skal til for at nå dem, være nyttige og skabe hensigtsmæssige koblinger til erhvervs-, industri- og uddannelsespolitikkerne. Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan vil have gavn af et bedre samspil med den cirkulære økonomi, hvor potentialet for reduktion af drivhusgasemissionerne understreges.

(15)

Kommissionens henstillinger til Tyskland er underbygget af den vurdering af Tysklands udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 28. december 2018 forelagde Estland sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det estiske udkast til en integreret national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin integrerede nationale energi- og klimaplan.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(7)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(8)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(9)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Estland (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Estland (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(11)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(12)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(13)

I den endelige plan bør Estland tage hensyn til forbindelsen mellem de planlagte politikker og foranstaltninger, navnlig ved at vurdere de virkninger, princippet om »energieffektivitet først« har på dimensionerne dekarbonisering, energisikkerhed og det indre marked. Det bidrag, som energieffektivitet yder til at mindske afhængigheden af energiimport og afbøde de konsekvenser, der er ved at reducere den olieskiferbaserede elproduktion, er i den forbindelse vigtige elementer, også med henblik på at integrere en stigende andel af energi fra vedvarende energikilder og sikre det fremtidige elsystems tilstrækkelighed. De risici, som klimaændringerne udgør for energiforsyningen, er en anden relevant overvejelse. Estland bør lægge særlig vægt på at redegøre for status for gennemførelsen og virkningerne af politikkerne og foranstaltningerne og på at fremlægge prognoser for drivhusgasemissioner fordelt på sektorer (emissionshandelssystemet, indsatsfordelingssektorer og arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug). På samme måde skal målsætningerne under dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne underbygge den indsats, der er planlagt for energiunionens andre dimensioner.

(14)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan vil med fordel kunne indeholde en omfattende analyse af, hvor sektoren for lavemissionsteknologier p.t. er positioneret på det globale marked, og således fremhæve områder med konkurrencefordele og eventuelle udfordringer og udpege målbare målsætninger for fremtiden samt de politikker og foranstaltninger, der skal til for at nå dem, idet der etableres passende forbindelser til erhvervs- og industripolitikken. Den vil desuden have gavn af et bedre samspil med den cirkulære økonomi, hvor potentialet for reduktion af drivhusgasemissionerne understreges.

(15)

Kommissionens henstillinger til Estland er underbygget af den vurdering af Estlands udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 21. december 2018 forelagde Irland sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det irske udkast til en integreret national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin integrerede nationale energi- og klimaplan.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(7)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(8)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(9)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Irland (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Irland (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(11)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(12)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(13)

Irland bør i den endelige plan bygge videre på udkastets overvejelser vedrørende de politiske vekselvirkninger ved at nærmere at beskrive synergierne mellem dimensionerne dekarbonisering, energisikkerhed og det indre energimarked. For det første bør der fokuseres på den virkning, som den planlagte udfasning af kul og de øgede niveauer af energi fra vedvarende energikilder har på energisikkerheden og elsystemets tilstrækkelighed. For det andet bør det præciseres, i hvilken grad den planlagte stigning i brugen af biomasse er forenelig med planen om at øge optaget fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug. Overvejelser vedrørende princippet om »energieffektivitet først« i forbindelse med fastsættelse af kriterier for berettigelse til støtte til vedvarende energi og fremsættelse af politikker inden for dimensionerne energisikkerhed og det indre energimarked er endnu et element, der bør indgå i den endelige plan. På samme måde skal målsætningerne under dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne underbygge den indsats, der er planlagt for energiunionens andre dimensioner.

(14)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan vil med fordel kunne indeholde en omfattende analyse af, hvor sektoren for lavemissionsteknologier p.t. er positioneret på det globale marked, og således fremhæve områder med konkurrencefordele og eventuelle udfordringer og udpege målbare målsætninger for fremtiden og de politikker og foranstaltninger, der skal til for at nå dem, idet der etableres passende forbindelser til erhvervs- og industripolitikken. Planen kunne desuden have gavn af overvejelser om den rolle, den cirkulære økonomi spiller, og henvise til nationale strategier og handlingsplaner og disses fordele og potentielle kompromiser med hensyn til reduktion af drivhusgasemissioner.

(15)

Kommissionens henstillinger til Irland er underbygget af den vurdering af Irlands udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 25. januar 2019 forelagde Grækenland sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det græske udkast til en integreret national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin integrerede nationale energi- og klimaplan.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(7)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(8)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(9)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Grækenland (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Grækenland (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(11)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(12)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(13)

I den endelige plan bør Grækenland bygge på det positive samspil mellem de planlagte politikker og foranstaltninger i udkastet til planen og videre undersøge de mere udfordrende politikforbindelser. Der er bl.a. tale om synergierne inden for dekarboniseringsdimensionen, f.eks. den planlagte bioenergipolitiks virkning på de registrerede emissioner og optaget i arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug. En anden forbindelse er synergierne mellem dimensionerne dekarbonisering, energisikkerhed og det indre marked og princippet om »energieffektivitet først«, hvor det f.eks. kan forklares, hvordan energieffektivitet bidrager til en omkostningseffektiv opfyldelse af de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og forsyningssikkerhed. Energieffektivitet bør ligeledes tages i betragtning med hensyn til bekæmpelse af energifattigdom. Målsætningerne under dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne skal underbygge den indsats, der er planlagt for energiunionens andre dimensioner.

(14)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan kunne med fordel også dække sektoren for lavemissionsteknologier, herunder foranstaltninger til dekarbonisering af de energi- og kulstofintensive industrisektorer og en mere omfattende analyse af sektorens aktuelle position på det globale marked, hvor områder med konkurrencefordele og eventuelle udfordringer fremhæves. Den kunne desuden have gavn af en uddybende beskrivelse af de besparelser i drivhusgasemissioner, der stammer fra tiltag relateret til den cirkulære økonomi.

(15)

Kommissionens henstillinger til Grækenland er underbygget af den vurdering af Grækenlands udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 22. februar 2019 forelagde Spanien sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det spanske udkast til en integreret national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin nationale plan.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(7)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(8)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(9)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Spanien (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Spanien (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(11)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(12)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(13)

Der er bred sammenhæng mellem målsætningerne inden for og mellem dimensionerne, navnlig dekarbonisering og energieffektivitet. Spanien bør i den endelige plan også beskrive samspillet mellem de planlagte politikker og foranstaltninger og endvidere kvantificere disse forbindelser, hvor det er muligt. Fokus bør være på synergierne mellem dimensionerne dekarbonisering, energisikkerhed og det indre marked og princippet om »energieffektivitet først«, hvor det forklares, hvordan energieffektivitet bidrager til en omkostningseffektiv opfyldelse af de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og forsyningssikkerhed, og hvad dens rolle er med hensyn til at afhjælpe energifattigdom. Samspillet mellem de planlagte politikker vedrørende udfasning af kulkraftværker og kernekraftværker, herunder strategien for brugen af landets allerede eksisterende anlæg knyttet til det nukleare brændselskredsløb, de risici, som klimaændringerne kan have for energiforsyningen, og virkningerne af den øgede udbredelse af vedvarende energi på det indre marked er også vigtige elementer, der skal medtages i den endelige plan. Målsætningerne under dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne skal underbygge den indsats, der er planlagt for energiunionens andre dimensioner.

(14)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan vil med fordel kunne indeholde en omfattende analyse af, hvor sektoren for lavemissionsteknologier p.t. er positioneret på det globale marked, og således fremhæve områder med konkurrencefordele og eventuelle udfordringer og udpege målbare målsætninger for fremtiden, og de politikker og foranstaltninger, der skal til for at nå dem, idet der etableres passende forbindelser til erhvervs- og industripolitikken. Den vil desuden have gavn af et bedre samspil med den cirkulære økonomi, hvor potentialet for reduktion af drivhusgasemissionerne understreges.

(15)

Kommissionens henstillinger til Spanien er underbygget af den vurdering af Spaniens udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 15. februar 2019 forelagde Frankrig sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det franske udkast til en integreret national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin nationale plan.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(7)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(8)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(9)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Frankrig (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Frankrig (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(11)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(12)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(13)

Frankrig bør i den endelige plan tage samspillet mellem dimensionerne i betragtning. Som et eksempel vil foranstaltninger, der skal øge energieffektiviteten eller udbredelsen af elektriske køretøjer, styrke forsyningssikkerheden ved at reducere behovet for import af olie og gas. I udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan erkendes det, at energieffektivitet er det vigtigste princip, der skal styre indsatsen mod energiomstillingen. Der er inkluderet et vist negativt samspil mellem politikkerne og foranstaltningerne i en dimension og målsætningerne i en anden dimension. Der er brug for en grundig analyse af spidsbelastningsudviklingen i perioden fra 2021 til 2030 såvel som en præcis vurdering af energisikkerhed og sammenkobling og for at fastsætte målsætninger i overensstemmelse hermed. Målsætningerne under dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne skal underbygge den indsats, der er planlagt for energiunionens andre dimensioner. Den endelige plan kunne indeholde flere oplysninger om, hvordan risiciene ved klimaændringerne kan påvirke energiforsyningen.

(14)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan vil med fordel kunne indeholde en omfattende analyse af, hvor sektoren for lavemissionsteknologier p.t. er positioneret på det globale marked, og således fremhæve områder med konkurrencefordele og eventuelle udfordringer og udpege målbare målsætninger for fremtiden, og de politikker og foranstaltninger, der skal til for at nå dem, idet der etableres passende forbindelser til erhvervs- og industripolitikken.

(15)

Kommissionens henstillinger til Frankrig er underbygget af den vurdering af Frankrigs udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 28. december 2018 forelagde Kroatien sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det kroatiske udkast til en integreret national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin nationale plan og behovet for at undgå risikoen for forsinkelse af medlemsstatens nationale plan.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(7)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(8)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(9)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Kroatien (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Kroatien (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(11)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(12)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(13)

I den endelige plan bør sammenhængen mellem de forskellige dimensioner tages i betragtning. F.eks. bør Kroatiens planer om at styrke energisikkerheden ved at undersøge mulighederne for øget udnyttelse af indenlandske kulbrinteressourcer vurderes i forhold til opfyldelsen af målene for så vidt angår dimensionen dekarbonisering og princippet om »energieffektivitet først«. Målsætningerne under dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne skal underbygge den indsats, der er planlagt for energiunionens andre dimensioner. Andre eksempler er den virkning, øget anvendelse af bioenergi har på de registrerede emissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, og de risici, klimaændringerne udgør for energisikkerheden.

(14)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan ville med fordel kunne indeholde en mere omfattende beskrivelse af konkurrenceaspekterne, navnlig i sektoren for lavemissionsteknologier, herunder dekarboniseringssektoren og de energi- og kulstofintensive industrisektorer. På det grundlag vil målbare målsætninger for fremtiden være et plus sammen med de politikker og foranstaltninger, der skal til for at nå dem, og passende forbindelser til erhvervs-, industri- og uddannelsespolitikkerne. Planen kunne desuden have gavn af et bedre samspil med den cirkulære økonomi, hvor potentialet for reduktion af drivhusgasemissionerne understreges.

(15)

Kommissionens henstillinger til Kroatien er underbygget af den vurdering af Kroatiens udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 8. januar 2019 forelagde Italien sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det italienske udkast til en integreret national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin integrerede nationale energi- og klimaplan.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(7)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(8)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De integrerede nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(9)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Italien (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Italien (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(11)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(12)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(13)

Italien bør i sin endelige integrerede nationale energi- og klimaplan bygge videre på de positive vekselvirkninger mellem de planlagte politikker og foranstaltninger i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan og yderligere undersøge de mere udfordrende politikforbindelser, navnlig mellem dimensionerne dekarbonisering, energisikkerhed og det indre marked. Der er brug for flere detaljer om især i) konsekvenserne af udfasningen af kulkraftværker og den forventede udvikling af den rolle, gas spiller for energimikset, ii) hvordan der opnås en stor udbredelse af vedvarende energi, iii) virkningerne af den italienske kapacitetsmekanisme for så vidt angår priserne for energiforbrugerne, og iv) den forventede udvikling inden for subsidier til fossile brændstoffer. På samme måde skal målsætningerne under dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne underbygge den indsats, der er planlagt for energiunionens andre dimensioner.

(14)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan vil med fordel kunne fremhæve områder med en konkurrencefordel og potentielle udfordringer på globalt niveau for sektoren for lavemissionsteknologier, herunder i forbindelse med dekarbonisering af energi- og kulstofintensive industrisektorer. På det grundlag vil målbare målsætninger for fremtiden være et plus sammen med de politikker og foranstaltninger, der skal til for at nå dem, idet der etableres passende forbindelser til erhvervs- og industripolitikkerne. Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan kunne også have gavn af en uddybende beskrivelse af de drivhusgasemissioner, der kan tilskrives tiltag relateret til den cirkulære økonomi.

(15)

Kommissionens henstillinger til Italien er underbygget af den vurdering af Italiens udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 29. januar 2019 forelagde Cypern sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det cypriotiske udkast til en national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin nationale plan.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(7)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(8)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(9)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Cypern (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Cypern (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(11)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(12)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(13)

Om end de politikker og foranstaltninger, der er beskrevet i udkastet til planen, i vid udstrækning lader til at hænge sammen på tværs af de forskellige dimensioner, bør Cypern udbygge sin vurdering af sammenhængen mellem politikker og foranstaltninger i den endelige plan. Cypern bør ligeledes fremlægge yderligere oplysninger om synergierne mellem dimensionerne dekarbonisering, energisikkerhed og det indre marked såvel som princippet om »energieffektivitet først«. Analysen kan indeholde kvantitative skøn og bør ligeledes dække det mulige negative samspil mellem politikker og foranstaltninger og Cyperns planlagte håndtering heraf. En vurdering af samspillet mellem politikker og tværgående virkninger kan ligeledes være nyttig for de enkelte politikker og foranstaltninger eller grupper af politikker og foranstaltninger med vidtrækkende konsekvenser i og uden for Cyperns energisystem. Dette omfatter politikker vedrørende den fuldstændige etablering af et konkurrencedygtigt elmarked, indførelsen af naturgas og sammenkoblingen af Cyperns isolerede elsystem. Målsætningerne under dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne skal underbygge den indsats, der er planlagt for energiunionens andre dimensioner.

(14)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan kan suppleres med mere omfattende foranstaltninger for at udnytte potentialet for samspil med den cirkulære økonomi.

(15)

Kommissionens henstillinger til Cypern er underbygget af den vurdering af Cyperns udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 28. december 2018 forelagde Letland sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det lettiske udkast til en integreret national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin integrerede nationale energi- og klimaplan.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(7)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(8)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(9)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Letland (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Letland (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(11)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(12)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(13)

I den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan bør Letland tage hensyn til de politiske vekselvirkninger, navnlig synergierne mellem dimensionerne dekarbonisering, energisikkerhed og det indre marked med princippet om »energieffektivitet først« ved at forklare, hvordan energieffektivitet bidrager til 1) omkostningseffektiv opnåelse af de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi, 2) energiforsyningssikkerhed og 3) afbødning af energifattigdom. En anden forbindelse, der skal tages fat på, er brugen af biomasse til energiformål og virkningen af de registrerede emissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug. På samme måde skal målsætningerne under dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne underbygge den indsats, der er planlagt for energiunionens andre dimensioner. Der kan også tages fat på klimaændringernes konsekvenser for energisektoren.

(14)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan vil med fordel kunne indeholde en omfattende analyse af, hvor sektoren for lavemissionsteknologier p.t. er positioneret på det globale marked, og således fremhæve områder med konkurrencefordele og eventuelle udfordringer og udpege målbare målsætninger for fremtiden, og de politikker og foranstaltninger, der skal til for at nå dem, idet der etableres passende forbindelser til erhvervs- og industripolitikken. Den vil desuden have gavn af et bedre samspil med den cirkulære økonomi, hvor potentialet for reduktion af drivhusgasemissionerne understreges.

(15)

Kommissionens henstillinger til Letland er underbygget af den vurdering af Letlands udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 17. december 2018 forelagde Litauen sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det litauiske udkast til en integreret national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin integrerede nationale energi- og klimaplan.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(7)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(8)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(9)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Litauen (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Litauen (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(11)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(12)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(13)

Den endelige plan bør bygge på og uddybe samspillet mellem forskellige politikker og foranstaltninger på tværs af de af energiunionens dimensioner, som allerede er fremlagt, energieffektivitet, vedvarende energi og de sektorer, der ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem. I udkastet erkendes vigtigheden af foranstaltninger vedrørende vedvarende energi og energieffektivitet, hvilket der bør bygges videre på i den endelige plan. Den endelige plan bør ligeledes indeholde overvejelser om den rolle, dimensionen det indre marked og dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne spiller for underbyggelsen af den indsats, der er planlagt for energiunionens øvrige dimensioner. Overvejelserne om synergierne mellem LULUCF-sektorerne og forordningen om indsatsfordeling såvel som de virkninger, den øgede brug af biomasse til energi har på LULUCF-sektorerne, er også vigtige dele af den endelige plan.

(14)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan vil med fordel kunne indeholde en omfattende analyse af, hvor sektoren for lavemissionsteknologier p.t. er positioneret på det globale marked, og således fremhæve områder med konkurrencefordele og eventuelle udfordringer og udpege målbare målsætninger for fremtiden, og de politikker og foranstaltninger, der skal til for at nå dem, idet der etableres passende forbindelser til erhvervs- og industripolitikken. Den vil desuden have gavn af et bedre samspil med den cirkulære økonomi, hvor potentialet for reduktion af drivhusgasemissionerne understreges.

(15)

Kommissionens henstillinger til Litauen er underbygget af den vurdering af Litauens udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 18. februar 2019 forelagde Luxembourg sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det luxembourgske udkast til en integreret national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin integrerede nationale energi- og klimaplan.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(7)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(8)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(9)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Luxembourg (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Luxembourg (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(11)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(12)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(13)

Det er nødvendigt, at den endelige plan indeholder en klar beskrivelse af de yderligere planlagte politikker og foranstaltninger ledsaget af en konsekvensanalyse såvel som en vurdering af samspillet mellem energiunionens forskellige dimensioner, hvilket i høj grad mangler i udkastet. Den endelige plan vil med fordel kunne være mere fremadskuende og tage højde for Luxembourgs særlige udfordringer, der navnlig skyldes landets stærke afhængighed af energiforsyning fra nabolandene. Der vil ligeledes med fordel kunne fokuseres særligt på udviklingen af nationale fleksibilitetsforanstaltninger såsom efterspørgselsreaktion og lagring.

(14)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan vil med fordel kunne indeholde flere oplysninger om nyere og eksisterende foranstaltninger og tendenser vedrørende den makroøkonomiske konkurrenceevne, så den specifikt dækker sektoren for lavemissionsteknologiers position på det globale marked, fremhæver områder med konkurrencefordele og potentielle udfordringer og peger på målbare målsætninger for fremtiden og de politikker og foranstaltninger, der skal til for at nå dem, idet der etableres passende forbindelser til erhvervs- og industripolitikkerne. Planen vil desuden have gavn af et bedre samspil med den cirkulære økonomi, hvor potentialet for reduktion af drivhusgasemissionerne understreges.

(15)

Kommissionens henstillinger til Luxembourg er underbygget af den vurdering af Luxembourgs udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 31. januar 2019 forelagde Ungarn sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det ungarske udkast til en integreret national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin integrerede nationale energi- og klimaplan.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(7)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(8)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(9)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Ungarn (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Ungarn (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(11)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(12)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(13)

Om end visse af de politiske vekselvirkninger allerede er afspejlet i planen på målsætningsniveau, bør Ungarn udbygge sin vurdering af samspillet mellem politikker og foranstaltninger i den endelige plan og beskrive den planlagte håndtering heraf. Ungarn bør især uddybe sin beskrivelse af synergierne mellem dimensionerne dekarbonisering, energisikkerhed og det indre marked og princippet om »energieffektivitet først« ved at forklare, hvordan energieffektivitet bidrager til en omkostningseffektiv opfyldelse af de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi. Samspillet mellem produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder og fremme af elektromobilitet og netudvikling er elementer, der skal uddybes yderligere i den endelige plan. Tilsvarende bør forbindelsen mellem den planlagte stigning i brugen af biomasse i opvarmnings- og kølingssektoren og de registrerede emissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug såvel som bæredygtighedskrav beskrives mere detaljeret i den endelige plan. Endelig skal målsætningerne under dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne underbygge den indsats, der er planlagt for energiunionens andre dimensioner.

(14)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan vil med fordel kunne indeholde en omfattende analyse af, hvor sektoren for lavemissionsteknologier p.t. er positioneret på det globale marked, og således fremhæve områder med konkurrencefordele og eventuelle udfordringer og udpege målbare målsætninger for fremtiden, og de politikker og foranstaltninger, der skal til for at nå dem, idet der etableres passende forbindelser til erhvervs- og industripolitikken. Den vil desuden have gavn af et bedre samspil med den cirkulære økonomi, hvor potentialet for reduktion af drivhusgasemissionerne understreges.

(15)

Kommissionens henstillinger til Ungarn er underbygget af den vurdering af Ungarns udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 21. december 2018 forelagde Malta sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det maltesiske udkast til en integreret national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin integrerede nationale energi- og klimaplan.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(7)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(8)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(9)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Malta (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Malta (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(11)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(12)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(13)

Malta bør i den endelige plan bygge videre på det positive samspil mellem de planlagte politikker og foranstaltninger i udkastet til planen og undersøge de mere udfordrende politikforbindelser, der især findes mellem dimensionerne dekarbonisering, energisikkerhed og det indre marked og princippet om »energieffektivitet først«. Målsætningerne under dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne skal underbygge den indsats, der er planlagt for energiunionens andre dimensioner. Malta vil ligeledes skulle fastsætte mere konkrete, målbare og tidsrelaterede målsætninger inden for alle fem dimensioner.

(14)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan kan suppleres med mere omfattende foranstaltninger for at udnytte potentialet for samspil med den cirkulære økonomi.

(15)

Kommissionens henstillinger til Malta er underbygget af den vurdering af Maltas udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 20. december 2018 forelagde Nederlandene sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det nederlandske udkast til en integreret national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin nationale plan.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(7)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(8)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(9)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Nederlandene (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Nederlandene (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(11)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(12)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(13)

Udkastet er hovedsagelig baseret på Nederlandenes eksisterende politikker, navnlig koalitionsaftalen fra 2017 og energiaftalen fra 2013 (Energieakkoord). Der bør tilføjes adskillige elementer for alle energiunionens dimensioner, både med hensyn til det foreslåede ambitionsniveau og de dertil knyttede politikker og foranstaltninger og den tilhørende konsekvensanalyse. Der skal fokuseres specifikt på håndtering af forbindelserne mellem dimensionerne dekarbonisering og energieffektivitet og de øvrige dimensioner, navnlig ved at fremlægge mere konkrete og kvantificerbare målsætninger vedrørende energisikkerhed, det indre marked og forskning, innovation og konkurrenceevne, og på hvordan disse vil støtte ambitionerne inden for dekarbonisering, vedvarende energi og energieffektivitet. Det skal beskrives mere detaljeret, hvordan princippet om »energieffektivitet først« er taget i betragtning. På samme måde skal målsætningerne under dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne underbygge den indsats, der er planlagt for energiunionens andre dimensioner.

(14)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan vil med fordel kunne indeholde en mere omfattende beskrivelse af konkurrenceaspekterne, navnlig i sektoren for lavemissionsteknologier, herunder dekarboniseringssektoren og de energi- og kulstofintensive industrisektorer. Målbare målsætninger for fremtiden, som er fastlagt på dette grundlag, vil sammen med de politikker og foranstaltninger, der skal til for at nå dem, være nyttige og skabe hensigtsmæssige koblinger til erhvervs- og industripolitikkerne.

(15)

Kommissionens henstillinger til Nederlandene er underbygget af den vurdering af Nederlandenes udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 21. december 2018 forelagde Østrig sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det østrigske udkast til en integreret national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin nationale plan.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(7)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(8)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(9)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Østrig (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Østrig (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(11)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(12)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(13)

Østrig kunne i den endelige plan redegøre yderligere for de indbyrdes forbindelser mellem dimensionerne vedrørende dekarbonisering, det indre marked og energisikkerhed, navnlig i betragtning af den igangværende omstilling af energisystemet, hvor målsætningen er et elsystem med 100 % vedvarende energikilder, og de virkninger dette måtte have for f.eks. realiseringen af sammenkoblingsmålet på 15 %. I betragtning af, hvor vigtig bioenergi er for at nå Østrigs mål for vedvarende energi og drivhusgasemissioner, vil der blive set positivt på en yderligere analyse af virkningerne på de registrerede emissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug samt luftforurenende emissioner. Eftersom brugen af vandkraft er udbredt, bør klimaændringernes konsekvenser for energisikkerheden også tages i betragtning.

(14)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan kunne have gavn af et øget fokus på industriens konkurrenceevne og på Østrigs konkurrencemæssige styrker og potentielle udfordringer i forbindelse med omstillingen til en kulstofneutral energisektor. Målbare målsætninger for fremtiden vil sammen med de politikker og foranstaltninger, der skal til for at nå dem, være nyttige og skabe hensigtsmæssige koblinger til erhvervs-, industri- og uddannelsespolitikkerne.

(15)

Kommissionens henstillinger til Østrig er underbygget af den vurdering af Østrigs udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 9. januar 2019 forelagde Polen sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det polske udkast til en integreret national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin nationale plan.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(7)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(8)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(9)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Polen (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Polen (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(11)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(12)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(13)

Da udkastet indeholder begrænsede oplysninger om samspillet mellem energiunionens forskellige dimensioner, bør de vigtigste vekselvirkninger mellem disse dimensioner præciseres i den endelige plan, både hvad angår det nationale ambitionsniveau og foreløbige, planlagte, supplerende og eksisterende politiske instrumenter. Den endelige plan kunne mere specifikt fokusere på samspillet mellem dimensionerne dekarbonisering, energieffektivitet og energisikkerhed. Dette kan understøttes ved at udbygge den fremlagte omfattende konsekvensanalyse, så den indeholder en kvantificering af virkningerne af de registrerede emissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, en bæredygtig forsyning af biomasse til energiformål og håndtering af de risici, som klimaændringerne udgør for energisikkerheden. De oplyste investeringsbehov og -udgifter i de el- og energiproducerende sektorer er et godt grundlag for at udvide betragtningerne om energiefterspørgsel og andre sektorer end energisektoren til at omfatte alle energiunionens dimensioner i den endelige plan. På samme måde skal målsætningerne under dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne underbygge den indsats, der er planlagt for energiunionens andre dimensioner.

(14)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan vil med fordel kunne indeholde en omfattende analyse af, hvor sektoren for lavemissionsteknologier p.t. er positioneret på det globale marked, og således fremhæve områder med konkurrencefordele og eventuelle udfordringer og udpege målbare målsætninger for fremtiden, og de politikker og foranstaltninger, der skal til for at nå dem, idet der skabes hensigtsmæssige koblinger til erhvervs- og industripolitikken. Den vil desuden have gavn af et bedre samspil med den cirkulære økonomi, hvor potentialet for reduktion af drivhusgasemissionerne understreges.

(15)

Kommissionens henstillinger til Polen er underbygget af den vurdering af Polens udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 31. december 2018 forelagde Portugal sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det portugisiske udkast til en integreret national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin nationale plan.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(7)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(8)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(9)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Portugal (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Portugal (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(11)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(12)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(13)

Portugal har fastsat en række sammenhængende mellem- og langsigtede emissionsreduktionsmål. For at nå det ambitiøse dekarboniseringsmål, er der planer om at elektrificere økonomien. Elsektoren skal udvikles yderligere gennem ny kapacitet til elektricitet fra vedvarende energikilder, navnlig sol-, vind- og vandenergi. Denne udvikling har stor indvirkning på energiunionens øvrige dimensioner, navnlig dimensionerne det indre marked og forskning, innovation og konkurrenceevne. I den endelige plan skal synergierne mellem dimensionerne dekarbonisering, energisikkerhed og det indre marked og princippet om »energieffektivitet først« præciseres, idet det skal forklares, hvordan energieffektivitet bidrager til omkostningseffektiv opfyldelse af de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og til håndtering af energifattigdom. Målsætningerne under dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne skal underbygge den indsats, der er planlagt for energiunionens andre dimensioner.

(14)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan vil med fordel kunne indeholde et omfattende overblik over konkurrenceevne, ikke blot i energiintensive industrier, men også i sektoren for lavemissionsteknologier, med en konkret analyse af sektorens position på det globale marked, og således fremhæve områder med konkurrencefordele og eventuelle udfordringer og udpege målbare målsætninger for fremtiden, og de politikker og foranstaltninger, der skal til for at nå dem, idet der skabes hensigtsmæssige koblinger til erhvervs- og industripolitikken. Planen vil desuden have gavn af en yderligere uddybning af samspillet med den cirkulære økonomi.

(15)

Kommissionens henstillinger til Portugal er underbygget af den vurdering af Portugals udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 31. december 2018 forelagde Rumænien sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det rumænske udkast til en integreret national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin nationale plan.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(7)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(8)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(9)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Rumænien (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Rumænien (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(11)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(12)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(13)

I den endelige plan skal Rumænien give en mere uddybende vurdering af samspillet mellem politikker og foranstaltninger og beskrive, hvordan landet har til hensigt at gribe det an. Planen bør især beskrive synergierne mellem dimensionerne dekarbonisering, energisikkerhed og det indre marked og princippet om »energieffektivitet først«. Samspillet mellem den planlagte fortsatte brug af kul og gas frem mod 2030 og målsætningerne for dekarbonisering bør tages op til overvejelse. Ligeså bør der inkluderes en vurdering af de politiske vekselvirkninger og tværgående virkninger for politikker og foranstaltninger med vidtrækkende virkninger såsom planlagt ny kapacitet, der bygger på dimensionerne energieffektivitet og dekarbonisering, de seneste lovgivningsforanstaltninger vedrørende energimarkedet på baggrund af målsætningerne vedrørende det indre marked og forsyningssikkerhed, og virkningerne af dekarboniseringsforanstaltninger inden for transport og den øgede brug af vedvarende energikilder i nettet. Den virkning, som den øgede brug af skovbiomasse i el- og varmeproduktionen har på de registrerede emissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, skal også vurderes. Derudover skal målsætningerne under dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne underbygge den indsats, der er planlagt for energiunionens andre dimensioner.

(14)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan vil med fordel kunne indeholde en vurdering af resultaterne af den nationale konkurrencestrategi for 2014-2020 med en omfattende analyse af, hvor sektoren for lavemissionsteknologier p.t. er positioneret på det globale marked, og således fremhæve områder med konkurrencefordele og eventuelle udfordringer. Den kunne ligeledes suppleres med mere omfattende foranstaltninger med henblik på at udnytte potentialet ved samspillet med den cirkulære økonomi.

(15)

Kommissionens henstillinger til Rumænien er underbygget af den vurdering af Rumæniens udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 31. december 2018 forelagde Slovenien sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det slovenske udkast til en integreret national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)