ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 288
European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

62. årgang
26. august 2019

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2019/C 288/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

1

 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2019/C 288/02

Sag C-524/16: Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 2. maj 2019 — Istituto Nazionale della Previdenza Sociale mod Francesco Faggiano (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte dei Conti — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — ufornødent at træffe afgørelse)

2

2019/C 288/03

Forenede sager C-406/17 — C-408/17 og C-417/17: Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 14. maj 2019 — Acea Energia SpA (sag C-406/17), Green Network SpA (sag C-407/17) og Enel Energia SpA (sag C-408/17) mod Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato, Autorità per l'Energia Elettrica il Gas e il Sistema Idrico og Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni (sag C-406/17, sag C-407/18 og sag C-408/17) og Hera Comm Srl (sag C-417/17) mod Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato og Autorità per l’Energia Elettrica, il Gas e il Sistema Idrico (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 99 i Domstolens procesreglement — direktiv 2005/29/EF — virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked — direktiv 2009/72/EF — det indre marked for elektricitet — direktiv 2009/73/EF — det indre marked for naturgas — direktiv 2011/83/EU — aggressiv handelspraksis — indgåelse af kontrakter om levering af elektricitet og naturgas, som forbrugerne ikke har anmodet om — indgåelse af leveringskontrakter om fjernsalg eller uden for fast forretningssted i strid med forbrugernes rettigheder — myndighed, som har kompetence til at straffe sådan praksis)

3

2019/C 288/04

Sag C-8/18: Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 16. maj 2019 — TE, UD, YB og ZC mod Luminor Bank AB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vilniaus apygardos teismas — Litauen) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 53, stk. 2, og artikel 99 i Domstolens procesreglement — fri udveksling af tjenesteydelser — markeder for finansielle instrumenter — privatperson, som har erhvervet et afledt finansielt instrument fra en bank — kvalificering af nævnte privatperson i henhold til EU-retten)

4

2019/C 288/05

Sag C-367/18: Domstolens kendelse (Anden Afdeling) af 12. juni 2019 — María Teresa Aragón Carrasco m.fl. mod Administración del Estado (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 53, stk. 2, og artikel 99 i Domstolens procesreglement — socialpolitik — direktiv 1999/70/EF — rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP — § 4 — princippet om forbud mod forskelsbehandling — sammenlignelige situationer — berettigelse — § 5 — godtgørelse i tilfælde af opsigelse af en tidsubegrænset kontrakt af en objektiv grund — ingen godtgørelse ved ophøret af ansættelsesforholdet for arbejdstagere, der tilhører personalegruppen kontraktansatte til varetagelse af hjælpefunktioner)

5

2019/C 288/06

Sag C-425/18: Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 4. juni 2019 — Consorzio Nazionale Servizi Società Cooperativa (CNS) mod Gruppo Torinese Trasporti Gtt SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per il Piemonte — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 99 i Domstolens procesreglement — indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester — direktiv 2004/18/EF — artikel 45, stk. 2, første afsnit, litra d) — udelukkelsesgrunde — alvorlig fejl i forbindelse med udøvelsen af erhvervet — tilsidesættelse af konkurrencereglerne)

6

2019/C 288/07

Sag C-525/18 P: Domstolens kendelse (Fjerde Afdeling) af 21. maj 2019 — Marion Le Pen mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union (Appel — Europa-Parlamentet — regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer — assistentgodtgørelser — inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb)

7

2019/C 288/08

Sag C-665/18: Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 4. juni 2019 — Pólus Vegas Kft. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság — Ungarn) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 53, stk. 2, og artikel 99 i Domstolens procesreglement — fri udveksling af tjenesteydelser — restriktioner — hasardspil — nationale afgifter, som pålægges driften af spilleautomater, der er opstillet i spillehaller — national lovgivning, hvorefter der foretages en femdobling af afgiftsbeløbet og indføres en tillægsafgift)

7

2019/C 288/09

Forenede sager C-789/18 og C-790/18: Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 15. maj 2019 — AQ m.fl. (sag C-789/18) og ZQ (sag C-790/18) mod Corte dei Conti, Presidenza del Consiglio dei Ministri, Ministero dell’Economia e delle Finanze og Inps-Gestione (sag C-789/18) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — personalesag — kumulation af lønninger fra udøvelsen af aktiviteter som lønmodtager eller som selvstændig i en eller flere statslige enheders tjeneste — national lovgivning, som fastsætter et loft over en sådan kumulation — rent intern situation — artikel 53, stk. 2, og artikel 94 i Domstolens procesreglement — åbenbart afvisningsgrundlag)

8

2019/C 288/10

Sag C-827/18: Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 15. maj 2019 — MC mod ND (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Kamenz — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 53, stk. 2, og artikel 99 i Domstolens procesreglement — område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — retligt samarbejde i civile sager — retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — Lugano II-konventionen — artikel 22, nr. 1) — sager om rettigheder over fast ejendom samt om leje eller forpagtning af fast ejendom — tilbagebetaling af indtægt fra udlejning af en ejendom inden overførsel af ejendomsretten)

9

2019/C 288/11

Sag C-9/19: Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 8. maj 2019 — SC Mitliv Exim SRL mod Agenția Națională de Administrare Fiscală og Direcția Generală de Administrare a Marilor Contribuabili (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul București — Rumænien) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 53, stk. 2, og artikel 94 i Domstolens procesreglement — manglende tilstrækkelig præcisering af den faktiske og retlige baggrund for tvisten i hovedsagen og manglende begrundelse for nødvendigheden af at besvare de præjudicielle spørgsmål — åbenbart afvisningsgrundlag)

9

2019/C 288/12

Sag C-26/19: Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 30. april 2019 — Azienda USL di Modena mod Comune di Sassuolo (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione tributaria provinciale di Modena — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 53, stk. 2, i Domstolens procesreglement — statsstøtte — nationalt sundhedsvæsen — fritagelse for skat af fast ejendom — ejendom, der er udlejet til et offentligt-privat selskab, som udbyder sundhedsydelser i konkurrence med andre plejehjem, der udelukkende er privatejede)

10

2019/C 288/13

Sag C-105/19: Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 23. maj 2019 — WP mod Trapeza Peiraios AE (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Monomeles Protodikeio Serron — Grækenland) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 53, stk. 2, i Domstolens procesreglement — forbrugerbeskyttelse — urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler — direktiv 93/13/EØF — den nationale rets beføjelser og forpligtelser — betalingspåkravsprocedure — indsigelsen mod dette påkrav taget til følge — manglende tilstrækkelige præciseringer af den faktiske og retlige baggrund for tvisten i hovedsagen samt manglende begrundelser for nødvendigheden af at besvare det præjudicielle spørgsmål — åbenbart afvisningsgrundlag)

11

2019/C 288/14

Sag C-78/19 P: Appel iværksat den 31. januar 2019 af WL til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 29. november 2018 i sag T-493/17, WL mod ERCEA

11

2019/C 288/15

Sag C-121/19 P: Appel iværksat den 15. februar 2019 af Edison SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 7. december 2018 i sag T-471/17, Edison mod EUIPO (EDISON)

12

2019/C 288/16

Sag C-294/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Constanța (Rumænien) den 10. april 2019 — Agenția de Plăți și Intervenție pentru Agricultură — Centrul Județean Tulcea mod SC Piscicola Tulcea SA

13

2019/C 288/17

Sag C-302/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione (Italien) den 11. april 2019 — Istituto Nazionale della Previdenza Sociale mod WS

13

2019/C 288/18

Sag C-303/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione (Italien) den 11. april 2019 — Istituto Nazionale della Previdenza Sociale mod VR

14

2019/C 288/19

Sag C-304/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Constanța (Rumænien) den 12. april 2019 — Ira Invest SRL mod Agenția de Plăți și Intervenție pentru Agricultură — Centrul Județean Tulcea

15

2019/C 288/20

Sag C-326/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 23. april 2019 — EB mod Presidenza del Consiglio dei Ministri m.fl.

15

2019/C 288/21

Sag C-329/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Milano (Italien) den 23. april 2019 — Condominio di Milano mod Eurothermo SpA

16

2019/C 288/22

Sag C-334/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Stuttgart (Tyskland) den 24. april 2019 — Eurowings GmbH mod GD, HE og IF

17

2019/C 288/23

Sag C-355/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Pitești (Rumænien) den 6. maj 2019 — Asociația Forumul Judecătorilor din România, Asociația Mișcarea pentru Apărarea Statutului Procurorilor og OL mod Parchetul de pe lângă Înalta Curte de Casație și Justiție — Procurorul General al României

18

2019/C 288/24

Sag C-357/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Înalta Curte de Casație și Justiție (Rumænien) den 6. maj 2019 — Parchetul de pe lângă Înalta Curte de Casație și Justiție — Direcția Națională Anticorupție, PM, RO, SP og TQ mod QN, UR, VS, WT, Autoritatea Națională pentru Turism, Agenția Națională de Administrare Fiscală og SC Euro Box Promotion SRL

19

2019/C 288/25

Sag C-364/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Galați (Rumænien) den 7. maj 2019 — XU m.fl. mod SC Credit Europe Ipotecar IFN SA og Credit Europe Bank

19

2019/C 288/26

Sag C-365/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Schwerin (Tyskland) den 8. maj 2019 — FD mod Staatliches Amt für Landwirtschaft und Umwelt Mittleres Mecklenburg

20

2019/C 288/27

Sag C-374/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 13. maj 2019 — HF mod Finanzamt Bad Neuenahr-Ahrweiler

21

2019/C 288/28

Sag C-380/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Düsseldorf (Tyskland) den 15. maj 2019 — Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände — Verbraucherzentrale Bundesverband e.V. mod Deutsche Apotheker- und Ärztebank eG

22

2019/C 288/29

Sag C-381/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Cluj (Rumænien) den 15. maj 2019 — SC Banca E S.A. mod G.D.

22

2019/C 288/30

Sag C-397/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul București (Rumænien) den 22. maj 2019 — AX mod Statul Român — Ministerul Finanțelor Publice

23

2019/C 288/31

Sag C-398/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kammergericht Berlin (Tyskland) den 23. maj 2019 — BY

24

2019/C 288/32

Sag C-405/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van Cassatie (Belgien) den 24. maj 2019 — Vos Aannemingen BVBA mod Belgische Staat

25

2019/C 288/33

Sag C-407/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Belgien) den 24. maj 2019 — Katoen Natie Bulk Terminals NV og General Services Antwerp NV mod Belgische Staat

26

2019/C 288/34

Sag C-422/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 31. maj 2019 — Johannes Dietrich mod Hessischer Rundfunk

28

2019/C 288/35

Sag C-423/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 31. maj 2019 — Norbert Häring mod Hessischer Rundfunk

28

2019/C 288/36

Sag C-424/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel București (Rumænien) den 29. maj 2019 — Cabinet de avocat UR mod Administrația Sector 3 a Finanțelor Publice prin Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice București m.fl.

29

2019/C 288/37

Sag C-427/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sofiyski rayonen sad (Bulgarien) den 4. juni 2019 — Forsikringsaktieselskabet Bulstrad Vienna Insurance Group AD mod Forsikringsselskabet Olympic

30

2019/C 288/38

Sag C-429/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Koblenz (Tyskland) den 5. juni 2019 — Remondis GmbH mod Abfallzweckverband Rhein-Mosel-Eifel

31

2019/C 288/39

Sag C-430/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Cluj (Rumænien) den 3. juni 2019 — SC C.F. SRL mod A.J.F.P.M., D.G.R.F.P.C

31

2019/C 288/40

Sag C-473/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vänersborgs tingsrätt, mark- och miljödomstolen (Sverige) den 18. juni 2019 — Föreningen Skydda Skogen

32

2019/C 288/41

Sag C-474/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vänersborgs tingsrätt, mark- och miljödomstolen (Sverige) den 18. juni 2019 — Naturskyddsföreningen i Härryda og Göteborgs Ornitologiska Förening

34

2019/C 288/42

Sag C-476/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kammarrätten i Göteborg (Sverige) den 19. juni 2019 — Allmänna ombudet hos Tullverket mod Combinova AB

35

2019/C 288/43

Sag C-483/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour du travail de Liège (Belgien) den 24. juni 2019 — Ville de Verviers mod J

36

2019/C 288/44

Sag C-490/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 26. juni 2019 — Syndicat interprofessionnel de défense du fromage Morbier mod Société Fromagère du Livradois SAS

37

2019/C 288/45

Sag C-633/17: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 29. april 2019 — Gmalieva s.r.o. og Manfred Naderhirn, procesdeltagere: Landespolizeidirektion Oberösterreich og Bezirkshauptmann von Linz-Land (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesverwaltungsgericht Oberösterreich — Østrig)

37

2019/C 288/46

Sag C-167/18: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 17. april 2019 — Unión Insular de CC.OO. de Lanzarote mod Swissport Spain Aviation Services Lanzarote SL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Canarias — Spanien)

38

2019/C 288/47

Sag C-188/18: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 12. april 2019 — Europa-Kommissionen mod Republikken Slovenien, der støttes af Kongeriget Belgien og Den Franske Republik

38

2019/C 288/48

Sag C-562/18: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 13. juni 2019 — X (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal d’instance de Sens — Frankrig)

38

2019/C 288/49

Sag C-633/18: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 10. maj 2019 — Apple Distribution International mod Europa Kommissionen, støttet af Den Franske Republik

39

2019/C 288/50

Sag C-643/18: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 12. april 2019 — British Airways plc mod MF (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesgericht Korneuburg — Østrig)

39

2019/C 288/51

Sag C-149/19: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 12. juni 2019 — straffesag mod R.B. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Okresný súd Bratislava V — Slovakiet)

39

2019/C 288/52

Sag C-244/19: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 5. juni 2019 — GB mod Decker KFZ-Handels u. –Reparatur GmbH og Volkswagen AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Handelsgericht Wien — Østrig)

40

 

Retten

2019/C 288/53

Sag T-353/15: Rettens dom af 19. juni 2019 — NeXovation mod Kommissionen (Statsstøtte — individuel støtte til Nürburgring-komplekset til opførelse af en forlystelsespark, hoteller og restauranter samt til afholdelse af Formel 1-løb — afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked — afgørelse, hvorved det fastslås, at tilbagebetaingen af den støtte, der er blevet erklæret uforenelig, ikke vedrører den nye ejer af Nürburgring-komplekset — annullationssøgsmål — manglende væsentlig påvirkning af den konkurrencemæssige stilling — afvisning — afgørelse, hvorved det efter den indledende undersøgelsesfase fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte — annullationssøgsmål — interesseret part — søgsmålsinteresse — formaliteten — tilsidesættelse af de processuelle rettigheder — ingen vanskeligheder, der nødvendiggør indledningen af en formel undersøgelsesprocedure — klage — salg af aktiverne tilhørende modtagerne af den statsstøtte, der er blevet erklæret uforenelig — åben, gennemsigtig, ikkediskriminerende og ubetinget udbudsprocedure — omhyggelig og upartisk undersøgelse — begrundelsespligt)

41

2019/C 288/54

Sag T-373/15: Rettens dom af 19. juni 2019 — Ja zum Nürburgring mod Kommissionen (Statsstøtte — individuel støtte til Nürburgring-komplekset til opførelse af en forlystelsespark, hoteller og restauranter samt til afholdelse af Formel 1-løb — afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked — afgørelse, hvorved det fastslås, at tilbagebetaingen af den støtte, der er blevet erklæret uforenelig, ikke vedrører den nye ejer af Nürburgring-komplekset — annullationssøgsmål — manglende væsentlig påvirkning af den konkurrencemæssige stilling — sammenslutning — status som forhandler — afvisning — afgørelse, hvorved det efter den indledende undersøgelsesfase fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte — annullationssøgsmål — interesseret part — søgsmålsinteresse — formaliteten — tilsidesættelse af de interesserede parters processuelle rettigheder — ingen vanskeligheder, der nødvendiggør indledningen af en formel undersøgelsesprocedure — klage — salg af aktiverne tilhørende modtagerne af den statsstøtte, der er blevet erklæret uforenelig — åben, gennemsigtig, ikkediskriminerende og ubetinget udbudsprocedure — begrundelsespligt — princippet om god forvaltningsskik)

42

2019/C 288/55

Sag T-405/15: Rettens dom af 2. juli 2019 — Fulmen mod Rådet (Ansvar uden for kontraktforhold — fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Den Islamiske Republik Iran — indefrysning af midler — erstatning for den skade, der angiveligt er lidt som følge af opførelsen og opretholdelsen af sagsøgerens navn på listerne over de personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger — økonomisk skade — ikke-økonomisk skade)

43

2019/C 288/56

Sag T-466/16: Rettens dom af 26. juni 2019 — NRW. Bank mod SRB (Annullationssøgsmål — Den Økonomiske og Monetære Union — Bankunionen — en fælles afviklingsmekanisme (SRM) for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber — Den Fælles Afviklingsfond (SRF) — fastlæggelse af ex ante-bidraget for 2016 — søgsmålsfrist — for sent anlagt — artikel 76 i Rettens procesreglement — afvisning)

44

2019/C 288/57

Sag T-20/17: Rettens dom af 27. juni 2019 — Ungarn mod Kommissionen (Statsstøtte — ungarsk omsætningsafgift på reklamevisning — progressive afgiftssatser — fradrag i afgiftsgrundlaget med 50 % af de fremførte tab for selskaber, der ikke har registreret noget overskud i 2013 — afgørelse, hvorved støtteforanstaltningerne kvalificeres som uforenelige med det indre marked og pålægges tilbagesøgt — begrebet statsstøtte — betingelsen om selektivitet)

45

2019/C 288/58

Sag T-307/17: Rettens dom af 19. juni 2019 — adidas mod EUIPO Shoe Branding Europe (Gengivelse af tre parallelle striber) (EU-varemærker — ugyldighedssag — EU-figurmærke, der gengiver tre parallelle striber — absolut ugyldighedsgrund — fornødent særpræg ikke opnået ved brug — artikel 7, stk. 3, og artikel 52, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 7, stk. 3, og artikel 59, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001) — form for brug, som ikke kan tages i betragtning — form, der ved ikke ubetydelige forskelle afviger fra den form, hvori varemærket er registreret — omvendt farvekombination)

46

2019/C 288/59

Sag T-28/18: Rettens dom af 19. juni 2019 — Marriott Worldwide mod EUIPO — AC Milan (AC MILAN) (EU-varemærker — indsigelsessag — international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret — figurmærket AC MILAN — de ældre EU-ordmærker AC og AC HOTELS BY MARRIOTT og det ældre EU-figurmærke AC HOTELS MARRIOTT — relativ registreringshindring — ingen risiko for forveksling — ingen lighed mellem tegnene — varemærket AC mangler høj grad af særpræg — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

47

2019/C 288/60

Sag T-213/18: Rettens dom af 19. juni 2019 — Brita mod EUIPO (Formen på en vandhane) (EU-varemærker — ansøgning om tredimensionalt EU-varemærke — formen på en vandhane — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

47

2019/C 288/61

Sag T-334/18: Rettens dom af 27. juni 2019 — Bodegas Altún mod EUIPO — Codorníu (ANA DE ALTUN) (EU-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EU-figurmærket ANA DE ALTUN — det ældre nationale figurmærke ANNA — relativ registreringshindring — renommé — artikel 8, stk. 5, i forordning (EU) 2017/1001)

48

2019/C 288/62

Sag T-340/18: Rettens dom af 28. juni 2019 — Gibson Brands mod EUIPO — Wilfer (Formen på en guitar) (EU-varemærker — ugyldighedssag — tredimensionalt EU-varemærke — formen på en guitar — absolut registreringshindring — fornødent særpræg — artikel 52, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 59, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2017/1001] — fornødent særpræg opnået ved brug — artikel 52, stk. 2, i forordning nr.207/2009 (nu artikel 59, stk. 2, i forordning 2017/1001))

49

2019/C 288/63

Sag T-366/18: Rettens dom af 13. juni 2019 — Pet King Brands mod EUIPO — Virbac (SUIMOX) (EU-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EU-ordmærket SUIMOX — det ældre EU-ordmærke ZYMOX — begrundelsespligt — meddelelse af appelkammerets afgørelse — god tro og agtpågivenhed hos adressaten — artikel 94, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1001 — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001)

50

2019/C 288/64

Sag T-377/18: Rettens dom af 28. juni 2019 — Intercept Pharma og Intercept Pharmaceuticals mod EMA (Aktindsigt — forordning (EF) nr. 1049/2001 — dokument, som EMA er i besiddelse af, og som indeholder oplysninger indgivet af sagsøgerne i forbindelse med markedsføringstilladelsen for lægemidlet Ocaliva — afgørelsen om at give tredjemand aktindsigt i et dokument — undtagelse vedrørende beskyttelse af retslige procedurer)

51

2019/C 288/65

Sag T-479/18: Rettens dom af 19. juni 2019 — Multifit mod EUIPO (Premiere) (EU-varemærker — ansøgning om EU-ordmærket Premiere — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), og stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001)

51

2019/C 288/66

Sag T-569/18: Rettens dom af 18. juni 2019 — W. Kordes’ Söhne Rosenschulen mod EUIPO (Kordes’ Rose Monique) (EU-varemærker — ansøgning om EU-ordmærket Kordes’ Rose Monique — absolut registreringshindring — varemærke, der består af en plantesortsbetegnelse — væsentlige elementer — artikel 7, stk. 1, litra m), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra m), i forordning (EU) 2017/1001])

52

2019/C 288/67

Sag T-384/19: Sag anlagt den 20. juni 2019 — Parlamentet mod Axa Assurances Luxembourg m.fl.

53

2019/C 288/68

Sag T-386/19: Sag anlagt den 24. juni 2019 — CQ mod Revisionsretten

55

2019/C 288/69

Sag T-387/19: Sag anlagt den 26. juni 2019 — DF og DG mod EIB

56

2019/C 288/70

Sag T-399/19: Sag anlagt den 25. juni 2019 — Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo mod Kommissionen

57

2019/C 288/71

Sag T-401/19: Sag anlagt den 27. juni 2019 — Brillux mod EUIPO — Synthesa Chemie (Freude an Farbe)

58

2019/C 288/72

Sag T-402/19: Sag anlagt den 27. juni 2019 — Brillux mod EUIPO — Synthesa Chemie (Freude an Farbe)

59

2019/C 288/73

Sag T-406/19: Sag anlagt den 28. juni 2019 — Cocilovo mod Parlamentet

60

2019/C 288/74

Sag T-407/19: Sag anlagt den 28. juni 2019 — Speroni mod Parlamentet

61

2019/C 288/75

Sag T-408/19: Sag anlagt den 28. juni 2019 — Mezzaroma mod Parlamentet

62

2019/C 288/76

Sag T-409/19: Sag anlagt den 28. juni 2019 — Di Meo mod Parlamentet

62

2019/C 288/77

Sag T-410/19: Sag anlagt den 28. juni 2019 — Di Lello Finuoli mod Parlamentet

63

2019/C 288/78

Sag T-494/19: Sag anlagt den 7. juli 2019 — CupoNation mod EUIPO (Cyber Monday)

64

2019/C 288/79

Sag T-495/19: Sag anlagt den 8. juli 2019 — Rumænien mod Kommissionen

64

2019/C 288/80

Sag T-500/19: Sag anlagt den 10. juli 2019 — Coravin mod EUIPO — Cora (CORAVIN)

65

2019/C 288/81

Sag T-503/19: Sag anlagt den 5. juli 2019 — Global Brand Holdings mod EUIPO (XOXO)

66

2019/C 288/82

Sag T-506/19: Sag anlagt den 15. juli 2019 — Workspace Group mod EUIPO — Technopolis (UMA WORKSPACE)

67

DA

 

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/1

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2019/C 288/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 280 af 19.8.2019

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 270 af 12.8.2019

EUT C 263 af 5.8.2019

EUT C 255 af 29.7.2019

EUT C 246 af 22.7.2019

EUT C 238 af 15.7.2019

EUT C 230 af 8.7.2019

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Den Europæiske Unions Domstol

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/2

Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 2. maj 2019 — Istituto Nazionale della Previdenza Sociale mod Francesco Faggiano (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte dei Conti — Italien)

(Sag C-524/16) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - ufornødent at træffe afgørelse)

(2019/C 288/02)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte dei Conti

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Istituto Nazionale della Previdenza Sociale

Sagsøgt: Francesco Faggiano

Konklusion

Det er ufornødent at træffe afgørelse om den anmodning om præjudiciel afgørelse, som Corte dei Conti (revisionsret, Italien) har indgivet ved afgørelse af 5. juli 2016.

(1)  EUT C 14 af 16.1.2017.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/3

Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 14. maj 2019 — Acea Energia SpA (sag C-406/17), Green Network SpA (sag C-407/17) og Enel Energia SpA (sag C-408/17) mod Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato, Autorità per l'Energia Elettrica il Gas e il Sistema Idrico og Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni (sag C-406/17, sag C-407/18 og sag C-408/17) og Hera Comm Srl (sag C-417/17) mod Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato og Autorità per l’Energia Elettrica, il Gas e il Sistema Idrico (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio — Italien)

(Forenede sager C-406/17 — C-408/17 og C-417/17) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - direktiv 2005/29/EF - virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked - direktiv 2009/72/EF - det indre marked for elektricitet - direktiv 2009/73/EF - det indre marked for naturgas - direktiv 2011/83/EU - aggressiv handelspraksis - indgåelse af kontrakter om levering af elektricitet og naturgas, som forbrugerne ikke har anmodet om - indgåelse af leveringskontrakter om fjernsalg eller uden for fast forretningssted i strid med forbrugernes rettigheder - myndighed, som har kompetence til at straffe sådan praksis)

(2019/C 288/03)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Acea Energia SpA (sag C-406/17), Green Network SpA (sag C-407/17), Enel Energia SpA (sag C-408/17) og Hera Comm Srl (sag C-417/17)

Procesdeltagere: Adiconsum — Associazione Difesa Consumatori e Ambiente, Movimento Consumatori, Federconsumatori, Gianluca Salvati, Associazione Codici — Centro per i Diritti del Cittadino, Coordinamento delle associazioni per la difesa dell’ambiente e la tutela dei diritti di utenti e consumatori (Codacons), Tutela Noi Consumatori og Movimento Difesa del Cittadino (forenede sager C-406/17 — C-408/17)

Sagsøgte: Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato, Autorità per l'Energia Elettrica il Gas e il Sistema Idrico, Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni (forenede sager C-406/17 — C-408/17), Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato og Autorità per l’Energia Elettrica, il Gas e il Sistema Idrico (sag C-417/17)

Procesdeltager: Federconsumatori (sag C-417/17)

Konklusion

Artikel 3, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 samt artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, i henhold til hvilken adfærd som den i hovedsagen omhandlede, som består i at indgå kontrakter om levering, som forbrugerne ikke har anmodet om, eller som består i at indgå kontrakter om fjernsalg og uden for fast forretningssted i strid med forbrugernes rettigheder, skal bedømmes henset til bestemmelserne i henholdsvis direktiv 2005/29 og direktiv 2011/83, med den konsekvens, at sektormyndigheden som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF ifølge denne nationale lovgivning ikke har kompetence til at straffe en sådan adfærd.

(1)  EUT C 338 af 9.10.2017.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/4

Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 16. maj 2019 — TE, UD, YB og ZC mod Luminor Bank AB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vilniaus apygardos teismas — Litauen)

(Sag C-8/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 53, stk. 2, og artikel 99 i Domstolens procesreglement - fri udveksling af tjenesteydelser - markeder for finansielle instrumenter - privatperson, som har erhvervet et afledt finansielt instrument fra en bank - kvalificering af nævnte privatperson i henhold til EU-retten)

(2019/C 288/04)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Vilniaus apygardos teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: TE, UD, YB og ZC

Sagsøgt: Luminor Bank AB

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU skal fortolkes således, at de ikke finder anvendelse på erhvervelser af kreditobligationer som de i hovedsagen omhandlede, forudsat at disse erhvervelser blev foretaget inden den 1. november 2007.

Det første og det andet spørgsmål, for så vidt som de angår Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34 samt Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71 for så vidt angår oplysninger i prospekter samt disses format, integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering, kan ikke antages til realitetsbehandling.

(1)  EUT C 152 af 30.4.2018.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/5

Domstolens kendelse (Anden Afdeling) af 12. juni 2019 — María Teresa Aragón Carrasco m.fl. mod Administración del Estado (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien)

(Sag C-367/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 53, stk. 2, og artikel 99 i Domstolens procesreglement - socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP - § 4 - princippet om forbud mod forskelsbehandling - sammenlignelige situationer - berettigelse - § 5 - godtgørelse i tilfælde af opsigelse af en tidsubegrænset kontrakt af en objektiv grund - ingen godtgørelse ved ophøret af ansættelsesforholdet for arbejdstagere, der tilhører personalegruppen kontraktansatte til varetagelse af hjælpefunktioner)

(2019/C 288/05)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: María Teresa Aragón Carrasco, María Eugenia Cotano Montero, María Gloria Ferratges Castellanos, Raquel García Ferratges, Elena Muñoz Mora, Ángela Navas Chillón, Mercedes Noriega Bosch, Susana Rizo Santaella, Desamparados Sánchez Ramos, Lucía Santana Ruiz og Luis Salas Fernández (som arving efter Lucía Sánchez de la Peña)

Sagsøgt: Administración del Estado

Konklusion

1)

§4, stk. 1, i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, som er indgået den 18. marts 1999 og er indeholdt i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for en national lovgivning, som ikke fastsætter udbetaling af nogen godtgørelse til arbejdstagere, der er ansat som kontraktansatte til varetagelse af hjælpefunktioner, og som varetager betroede opgaver eller særlige rådgivningsopgaver, såsom de i hovedsagen omhandlede ansatte, ved opsigelsen uden restriktioner af deres ansættelsesforhold, mens der udbetales en godtgørelse til kontraktansatte med tidsbegrænset ansættelse ved en opsigelse af deres ansættelseskontrakter af en objektiv grund.

2)

Det andet og det tredje spørgsmål, der er stillet af Tribunal Supremo (øverste domstol, Spanien), afvises.

(1)  EUT C 294 af 20.8.2018.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/6

Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 4. juni 2019 — Consorzio Nazionale Servizi Società Cooperativa (CNS) mod Gruppo Torinese Trasporti Gtt SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per il Piemonte — Italien)

(Sag C-425/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester - direktiv 2004/18/EF - artikel 45, stk. 2, første afsnit, litra d) - udelukkelsesgrunde - alvorlig fejl i forbindelse med udøvelsen af erhvervet - tilsidesættelse af konkurrencereglerne)

(2019/C 288/06)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Piemonte

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Consorzio Nazionale Servizi Società Cooperativa (CNS)

Sagsøgt: Gruppo Torinese Trasporti Gtt SpA

Procesdeltagere: Consorzio Stabile Gestione Integrata Servizi Aziendali GISA, La Lucente SpA, Dussmann Service Srl og So.Co.Fat. SC

Konklusion

Artikel 45, stk. 2, første afsnit, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning såsom den i hovedsagen omhandlede, som fortolkes således, at den fra anvendelsesområdet for en »alvorlig fejl«, som en økonomisk aktør har begået »i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv«, udelukker adfærd, der indebærer en overtrædelse af konkurrencereglerne, som er blevet fastslået og pålagt sanktioner af den nationale konkurrencemyndighed, hvis afgørelse er blevet bekræftet af domstolene, og som forhindrer de ordregivende myndigheder i selvstændigt at vurdere disse overtrædelser med henblik på en eventuel udelukkelse af en sådan økonomisk aktør fra et udbud om tildeling af en offentlig kontrakt.

(1)  EUT C 399 af 5.11.2018.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/7

Domstolens kendelse (Fjerde Afdeling) af 21. maj 2019 — Marion Le Pen mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-525/18 P) (1)

(Appel - Europa-Parlamentet - regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer - assistentgodtgørelser - inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb)

(2019/C 288/07)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Marion Le Pen (ved advokat R. Bosselut)

De andre parter i appelsagen: Europa-Parlamentet (ved S. Seyr og C. Burgos, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved A. F. Jensen, M. Bauer og R. Meyer, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Appellen forkastes, idet det er åbenbart, at den delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet.

2)

Marion Le Pen betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 381 af 22.10.2018.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/7

Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 4. juni 2019 — Pólus Vegas Kft. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság — Ungarn)

(Sag C-665/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 53, stk. 2, og artikel 99 i Domstolens procesreglement - fri udveksling af tjenesteydelser - restriktioner - hasardspil - nationale afgifter, som pålægges driften af spilleautomater, der er opstillet i spillehaller - national lovgivning, hvorefter der foretages en femdobling af afgiftsbeløbet og indføres en tillægsafgift)

(2019/C 288/08)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Pólus Vegas Kft.

Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága

Konklusion

Artikel 56 TEUF, sammenholdt med dom af 11. juni 2015, Berlington Hungary m.fl. (C-98/14, EU:C:2015:386), skal fortolkes således, at der hvad angår driften af spilleautomater i en medlemsstat ikke kan formodes at foreligge en grænseoverskridende situation, alene fordi unionsborgere fra andre medlemsstater kan benytte de således tilbudte spillemuligheder.

(1)  EUT C 122 af 1.4.2019.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/8

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 15. maj 2019 — AQ m.fl. (sag C-789/18) og ZQ (sag C-790/18) mod Corte dei Conti, Presidenza del Consiglio dei Ministri, Ministero dell’Economia e delle Finanze og Inps-Gestione (sag C-789/18) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio — Italien)

(Forenede sager C-789/18 og C-790/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - personalesag - kumulation af lønninger fra udøvelsen af aktiviteter som lønmodtager eller som selvstændig i en eller flere statslige enheders tjeneste - national lovgivning, som fastsætter et loft over en sådan kumulation - rent intern situation - artikel 53, stk. 2, og artikel 94 i Domstolens procesreglement - åbenbart afvisningsgrundlag)

(2019/C 288/09)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: AQ m.fl. (sag C-789/18) og ZQ (sag C-790/18)

Sagsøgt: Corte dei Conti, Presidenza del Consiglio dei Ministri, Ministero dell’Economia e delle Finanze og Inps-Gestione (sag C-789/18)

Procesdeltagere: BR m.fl. (sag C-789/18)

Konklusion

Anmodningerne om præjudiciel forelæggelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (den regionale forvaltningsdomstol for Lazio, Italien), ved afgørelser af 7. november 2018, afvises.

(1)  EUT C 112 af 25.3.2019.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/9

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 15. maj 2019 — MC mod ND (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Kamenz — Tyskland)

(Sag C-827/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 53, stk. 2, og artikel 99 i Domstolens procesreglement - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - retligt samarbejde i civile sager - retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område - Lugano II-konventionen - artikel 22, nr. 1) - sager om rettigheder over fast ejendom samt om leje eller forpagtning af fast ejendom - tilbagebetaling af indtægt fra udlejning af en ejendom inden overførsel af ejendomsretten)

(2019/C 288/10)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Kamenz

Parter i hovedsagen

Sagsøger: MC

Sagsøgt: ND

Konklusion

Artikel 22, nr. 1), første afsnit, i konventionen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, undertegnet i Lugano den 30. oktober 2007, hvis indgåelse blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2009/430/EF af 27. november 2008, skal fortolkes således, at et søgsmål anlagt af køberen af en fast ejendom med påstand om betaling af et beløb, som sælgeren oppebar i lejeindtægt fra tredjemand, ikke udgør en sag »om rettigheder over fast ejendom samt om leje eller forpagtning af fast ejendom« som omhandlet i denne bestemmelse, eftersom denne køber, selv om den pågældende på tidspunktet for betalingen af denne lejeindtægt havde fået rådighed over nævnte ejendom, endnu ikke var ejendommens lovmæssige ejer ifølge den gældende nationale lovgivning.

(1)  EUT C 103 af 18.3.2019.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/9

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 8. maj 2019 — SC Mitliv Exim SRL mod Agenția Națională de Administrare Fiscală og Direcția Generală de Administrare a Marilor Contribuabili (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul București — Rumænien)

(Sag C-9/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 53, stk. 2, og artikel 94 i Domstolens procesreglement - manglende tilstrækkelig præcisering af den faktiske og retlige baggrund for tvisten i hovedsagen og manglende begrundelse for nødvendigheden af at besvare de præjudicielle spørgsmål - åbenbart afvisningsgrundlag)

(2019/C 288/11)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul București

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SC Mitliv Exim SRL

Sagsøgte: Agenția Națională de Administrare Fiscală og Direcția Generală de Administrare a Marilor Contribuabili

Konklusion

Anmodningen om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul București (retten i første instans i Bukarest, Rumænien) ved afgørelse af 8. juni 2018 afvises.

(1)  EUT C 131 af 8.4.2019.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/10

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 30. april 2019 — Azienda USL di Modena mod Comune di Sassuolo (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione tributaria provinciale di Modena — Italien)

(Sag C-26/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 53, stk. 2, i Domstolens procesreglement - statsstøtte - nationalt sundhedsvæsen - fritagelse for skat af fast ejendom - ejendom, der er udlejet til et offentligt-privat selskab, som udbyder sundhedsydelser i konkurrence med andre plejehjem, der udelukkende er privatejede)

(2019/C 288/12)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione tributaria provinciale di Modena

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Azienda USL di Modena

Sagsøgt: Comune di Sassuolo

Konklusion

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione tributaria provinciale di Modena (retten i første instans i skatte- og afgiftsretlige sager i provinsen Modena, Italien) ved afgørelse af 25. oktober 2018 afvises, idet det er åbenbart, at den ikke kan antages til realitetsbehandling.

(1)  EUT C 164 af 13.5.2019.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/11

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 23. maj 2019 — WP mod Trapeza Peiraios AE (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Monomeles Protodikeio Serron — Grækenland)

(Sag C-105/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 53, stk. 2, i Domstolens procesreglement - forbrugerbeskyttelse - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - direktiv 93/13/EØF - den nationale rets beføjelser og forpligtelser - betalingspåkravsprocedure - indsigelsen mod dette påkrav taget til følge - manglende tilstrækkelige præciseringer af den faktiske og retlige baggrund for tvisten i hovedsagen samt manglende begrundelser for nødvendigheden af at besvare det præjudicielle spørgsmål - åbenbart afvisningsgrundlag)

(2019/C 288/13)

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Monomeles Protodikeio Serron

Parter i hovedsagen

Sagsøger: WP

Sagsøgt: Trapeza Peiraios AE

Konklusion

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Monomeles Protodikeio Serron (enedommer i første instans i Serres, Grækenland) ved afgørelse af 11. januar 2019 afvises, idet det er åbenbart, at den ikke kan antages til realitetsbehandling.

(1)  EUT C 148 af 29.4.2019.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/11

Appel iværksat den 31. januar 2019 af WL til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 29. november 2018 i sag T-493/17, WL mod ERCEA

(Sag C-78/19 P)

(2019/C 288/14)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: WL (ved avvocato F. Elia)

Den anden part i appelsagen: Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA)

Domstolen (Sjette Afdeling) har ved kendelse af 11. juli 2019 afvist appellen, idet det er åbenbart, at den delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/12

Appel iværksat den 15. februar 2019 af Edison SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 7. december 2018 i sag T-471/17, Edison mod EUIPO (EDISON)

(Sag C-121/19 P)

(2019/C 288/15)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Edison SpA (ved avvocati D. Martucci og F. Boscariol de Roberto)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Principalt: Den appellerede dom ophæves, der træffes endelig afgørelse i tvisten og gives medhold i sagen, idet det fastslås, at »elektricitet« henhører under klasse 4 i ottende udgave af Niceklassifikationen, og at Edison S.p.A.’s varemærke nr. 3 315 991 bl.a. omfatter »elektricitet«.

—

Subsidiært: Den appellerede dom ophæves, og sagen hjemvises til Retten.

—

Under alle omstændigheder tilpligtes EUIPO at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

1)

Retten begik en fejl, da den fastslog, at den omstændighed, at elektricitet som vare er nævnt i den af EUIPO udarbejdede grå liste for afgivelse af de i varemærkeforordningens artikel 28, stk. 8 (præmis 41, 46 og 54) omhandlede erklæringer, beviser, at elektricitet ikke er omfattet af den almindelige opfattelse af overskriften for klasse 4 i ottende udgave af Niceklassifikationen. Den retlige fejl består for det første i den omstændighed, at appellantens anmodning om begrænsning blev indgivet den 15. juni 2015, mens det dokument, som EUIPO har henvist til, er omhandlet i meddelelse nr. 1/2016 af 8. februar 2016. Den omstændighed, at det blev anset for et bevis, at den grå liste ikke omfatter en frist, udgør for det andet ligeledes en retlig fejl, idet denne liste alene skal anses for et ikke-bindende fortolkningsbidrag.

2)

Retten fastslog fejlagtigt, at det alene er fysiske varer, som producerer lys, der kan anses for »belysningsstoffer«. Den retlige fejl består i, at det netop er de kompetente myndigheder og de erhvervsdrivende, som klassificerer varerne afhængigt af, om de afgiver lys, hvorved de klassificeres som varer, der fremstiller lys, uden at den påtænkte fysisk form, forstået som varens fysiske udseende, angives.

3)

Retten begik en retlig fejl, idet det, hvis det angives, at »brændstof« også omfatter motorbrændstof, er indlysende, at ordet »brændstof« skal fortolkes så bredt, at det også omfattet varer, som efter deres art ikke antænder motorer i egenskab af forbrænding, således som det er tilfældet med elektricitet.

4)

Retten begik en fortolkningsfejl, da den fastslog, at elektricitet ikke er omfattet af »motorbrændstof«, hvorved den fuldstændig så bort fra de funktionelle kendetegn.

5)

Retten begik en åbenbar retlig fejl, da den fastslog, at de af appellanten fremlagte beviser ikke var tilstrækkelige til at kunne henføre elektricitet under klasse 4.

6)

Retten baserede endvidere sin afgørelse på det af EUIPO indleverede dokument nr. 1 under henvisning til, at dokumentet var af august 2003, selv om datoen udtrykkeligt var juni 2003.

7)

Retten begrænsede sig til at godkende en retlig situation og afgørelserne, der ikke var begrundede, til trods for optagelsen af de af appellanten og EUIPO fremlagte beviser. Den omstændighed, at det blev fastlagt, at der var bragt elektriske køretøjer i handelen, og det dernæst blev afvist, at de erhvervsdrivende (samme køretøjsfabrikanter) kunne anse elektricitet for at udgøre brændstof, strider mod enhver logik og bevirker, at EUIPO og Rettens afgørelser skal anses for ubegrundede.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Constanța (Rumænien) den 10. april 2019 — Agenția de Plăți și Intervenție pentru Agricultură — Centrul Județean Tulcea mod SC Piscicola Tulcea SA

(Sag C-294/19)

(2019/C 288/16)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Constanța

Parter i hovedsagen

Appellant: Agenția de Plăți și Intervenție pentru Agricultură — Centrul Județean Tulcea

Indstævnt: SC Piscicola Tulcea SA

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 2 og artikel 34, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (1) og artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1120/2009 af 29. oktober 2009 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i afsnit III i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (2) om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, som under de i hovedsagen omhandlede betingelser udelukker landbrugeren fra direkte betalinger, fordi de akvakulturanlæg, der anvendes som agerjord, ikke udgør »landbrugsarealer« som omhandlet i artikel 2 i forordning nr. 1120/2009, idet de ikke anses for at være støtteberettiget areal i henhold til artikel 34, stk. 2, i forordning (CE) nr. 73/2009.

(1)  EUT 2009, L 30, s. 16.

(2)  EUT 2009, L. 316, s. 1.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione (Italien) den 11. april 2019 — Istituto Nazionale della Previdenza Sociale mod WS

(Sag C-302/19)

(2019/C 288/17)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Appellant: Istituto Nazionale della Previdenza Sociale

Indstævnt: WS

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 12, stk. 1, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/98/EF af 13. december 2011 (1) samt princippet om ligebehandling af fastboende udlændinge og nationale statsborgere fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning i henhold til hvilken — og i modsætning til, hvad der gælder for medlemsstatens egne statsborgere — der ved fastlæggelsen af medlemmerne af husstanden i forbindelse med beregningen af familietilskuddet sker udelukkelse af familiemedlemmer til en fastboende arbejdstager, som er tredjelandsstatsborger, når disse personer har bopæl i oprindelsestredjelandet?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/98/EU af 13.12.2011 om én enkelt ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at opholde sig og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat (EUT 2011, L 343, s. 1).

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione (Italien) den 11. april 2019 — Istituto Nazionale della Previdenza Sociale mod VR

(Sag C-303/19)

(2019/C 288/18)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Appellant: Istituto Nazionale della Previdenza Sociale

Indstævnt: VR

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 11, stk. 1, litra d), i Rådets direktiv 2003/109 af 25. november 2003 (1) samt princippet om ligebehandling af fastboende udlændinge og nationale statsborgere fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning i henhold til hvilken — og i modsætning til, hvad der gælder for medlemsstatens egne statsborgere — der ved fastlæggelsen af medlemmerne af husstanden i forbindelse med beregningen af familietilskuddet sker udelukkelse af familiemedlemmer til en fastboende arbejdstager, som er tredjelandsstatsborger, når disse personer har bopæl i oprindelsestredjelandet?

(1)  Rådets direktiv 2003/109 af 25.11.2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (EUT 2004, L 16, s. 44).

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Constanța (Rumænien) den 12. april 2019 — Ira Invest SRL mod Agenția de Plăți și Intervenție pentru Agricultură — Centrul Județean Tulcea

(Sag C-304/19)

(2019/C 288/19)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Constanța

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ira Invest SRL

Sagsøgt: Agenția de Plăți și Intervenție pentru Agricultură — Centrul Județean Tulcea

Præjudicielt spørgsmål

Skal bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, litra b), c), e) og f), artikel 10, artikel 21, stk. 1, og artikel 32, stk. 1-5, i forordning (EU) nr. 1307/2013 (1) fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, der under omstændigheder som de i tvisten i hovedsagen omhandlede udelukker landbrugeren fra ret til udbetaling af støtte med den begrundelse, at arealer med akvakulturanlæg, der anvendes som agerjord, ikke udgør »landbrugsareal« som omhandlet i nævnte forordnings artikel 4?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17.12.2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT 2013, L 347, s. 608).

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 23. april 2019 — EB mod Presidenza del Consiglio dei Ministri m.fl.

(Sag C-326/19)

(2019/C 288/20)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: EB

Sagsøgte: Presidenza del Consiglio dei Ministri, Ministero dell’Istruzione, dell’Università e della Ricerca — MIUR og Università degli Studi Roma Tre

Præjudicielle spørgsmål

1)

Selv om medlemsstaterne ikke har en generel forpligtelse til at fastsætte, at tidsbegrænsede ansættelseskontrakter skal ændres til en tidsubegrænset kontrakt, er § 5 i den rammeaftale, der er knyttet som bilag til direktiv 1999/70/EF (1) af 28. juni 1999, »Rådets direktiv om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP«, med overskriften »Bestemmelser om misbrug«, herunder i lyset af ækvivalensprincippet, da til hinder for nationale bestemmelser, såsom artikel 29, stk. 2, litra d), og stk. 4, i lovdekret nr. 81 af 15. juni 2015 samt artikel 36, stk. 2 og 5, i lovdekret nr. 165 af 30. marts 2001, hvorefter universitetsforskere, ansat på grundlag af en treårig tidsbegrænset kontrakt, som kan forlænges med to år, i henhold til artikel 24, stk. 3, litra a), i lov nr. 240/2010, efterfølgende ikke kan indgå et tidsubegrænset ansættelsesforhold?

2)

Selv om medlemsstaterne ikke har en generel forpligtelse til at fastsætte, at tidsbegrænsede ansættelseskontrakter skal ændres til en tidsubegrænset kontrakt, er § 5 i den rammeaftale, der er knyttet som bilag til direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999, »Rådets direktiv om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP«, med overskriften »Bestemmelser om misbrug«, herunder i lyset af ækvivalensprincippet, da til hinder for, at nationale bestemmelser, såsom artikel 29, stk. 2, litra d), og stk. 4, i lovdekret nr. 81 af 15. juni 2015 samt artikel 36, stk. 2 og 5, i lovdekret nr. 165 af 30. marts 2001, anvendes ved den berørte medlemsstats nationale domstole på en sådan måde, at personer, der er ansat af en myndighed på grundlag af en fleksibel ansættelseskontrakt, der er omfattet af de arbejdsretlige regler, har ret til at opretholde ansættelsesforholdet, mens en sådan ret generelt ikke anerkendes personer, der er tidsbegrænset ansat af denne myndighed i henhold til de forvaltningsretlige regler, og der (som følge af de ovennævnte nationale bestemmelser) ikke eksisterer en anden effektiv foranstaltning i den nationale retsorden med henblik på at sanktionere et sådant misbrug over for disse ansatte?

3)

Selv om medlemsstaterne ikke har en generel forpligtelse til at fastsætte, at tidsbegrænsede ansættelseskontrakter skal ændres til en tidsubegrænset kontrakt, er § 5 i den rammeaftale, der er knyttet som bilag til direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999, »Rådets direktiv om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP«, med overskriften »Bestemmelser om misbrug«, herunder i lyset af ækvivalensprincippet, da til hinder for […] nationale bestemmelser, såsom artikel 24, stk. 1 og 3, i lov nr. 240 af 30. december 2010, hvorefter forskere og universiteter kan indgå og forlænge tidsbegrænsede kontrakter med en samlet varighed af fem år (tre år og eventuel forlængelse med to år), idet indgåelsen af kontrakten er betinget af »de tilgængelige planlægningsressourcer med henblik på udførelse af forskning, undervisning, undervisningsstøttende aktiviteter samt studenterservice«, og forlængelsen heraf er betinget af »positiv vurdering af udført undervisning og forskning«, uden at der fastsættes objektive og gennemsigtige kriterier for at efterprøve, om indgåelsen og fornyelsen af sådanne kontrakter rent faktisk opfylder et reelt behov, er egnede til at nå det forfulgte formål og er nødvendige herfor, idet sådanne bestemmelser således indebærer en reel risiko for misbrug af sådanne kontrakter og derfor er uforenelige med rammeaftalens formål og effektive virkning?

(1)  Rådets direktiv 1999/70/EF af 28.6.1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT 1999, L 175, s. 43).

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Milano (Italien) den 23. april 2019 — Condominio di Milano mod Eurothermo SpA

(Sag C-329/19)

(2019/C 288/21)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Milano

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Condominio di Milano

Sagsøgt: Eurothermo SpA

Præjudicielt spørgsmål

Er begrebet »forbruger« i direktiv 93/13/EØF (1) til hinder for, at en enhed (såsom en ejerforening i den italienske retsorden), der ikke kan henføres under begrebet »fysisk person« eller »juridisk person«, kvalificeres som forbruger, i det tilfælde, at denne enhed indgår en aftale uden for rammerne af dens erhvervsmæssige aktiviteter og befinder sig i en svagere stilling end den erhvervsdrivende såvel hvad angår forhandlingsstyrke som informationsniveau?

(1)  Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29).

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Stuttgart (Tyskland) den 24. april 2019 — Eurowings GmbH mod GD, HE og IF

(Sag C-334/19)

(2019/C 288/22)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Stuttgart

Parter i hovedsagen

Appellant: Eurowings GmbH

Appelindstævnte: GD, HE og IF

Præjudicielt spørgsmål

Skal bestemmelserne — navnlig artikel 5, stk. 3 — i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (1) fortolkes således, at spontant fravær af en væsentlig del af flypersonalet på grund af sygemeldinger (»vild strejke«) hos det luftfartsselskab, som inden for rammerne af en kontrakt om udlejning af et fly med besætning (»wet lease«) udlejer fly samt besætning til det »transporterende luftfartsselskab« som omhandlet i forordningens artikel 2, litra b), men ikke bærer det operationelle ansvar for flyvningerne, har den konsekvens, at det »transporterende luftfartsselskab« ikke kan påberåbe sig »usædvanlige omstændigheder« som omhandlet i forordningens artikel 5, stk. 3, i overensstemmelse med dom af 17. april 2018, Krüsemann m.fl., C-195/17 m.fl. (2)?

(1)  EUT 2004, L 46, s. 1.

(2)  EU:C:2018:258

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Pitești (Rumænien) den 6. maj 2019 — Asociația »Forumul Judecătorilor din România«, Asociația »Mișcarea pentru Apărarea Statutului Procurorilor« og OL mod Parchetul de pe lângă Înalta Curte de Casație și Justiție — Procurorul General al României

(Sag C-355/19)

(2019/C 288/23)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Pitești

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Asociația »Forumul Judecătorilor din România«, Asociația »Mișcarea pentru Apărarea Statutului Procurorilor« og OL

Sagsøgt: Parchetul de pe lângă Înalta Curte de Casație și Justiție — Procurorul General al României

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet ved Kommissionens beslutning 2006/928/EF (1) af 13. december 2006, anses for en retsakt udstedt af en EU-institution som omhandlet i artikel 267 TEUF, som kan fortolkes af Domstolen?

2)

Er indholdet, karakteren og varigheden af den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet ved Kommissionens beslutning 2006/928/EF af 13. december 2006, omfattet af anvendelsesområdet for traktaten om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union, som Rumænien undertegnede i Luxembourg den 25. april 2005? Er kravene i de rapporter, der udarbejdes inden for rammerne af denne mekanisme, bindende for Rumænien?

3)

Skal artikel 2 TEU fortolkes således, at medlemsstaterne har pligt til at opfylde de retsstatskriterier, som også er fastsat i de rapporter, som udarbejdes inden for rammerne af den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet ved Europa-Kommissionens beslutning 2006/928/EF af 13. december 2006, såfremt der ved en hasteprocedure oprettes en afdeling af anklagemyndigheden for alene efterforskning af overtrædelser begået inden for retsvæsenet, som særligt er bekymrende i forhold til spørgsmålet om korruptionsbekæmpelse, og som kan anvendes som endnu et instrument til at true og lægge pres på retsembedsmænd?

4)

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEUF fortolkes således, at medlemsstaterne forpligtes til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten, således at der ikke foreligger nogen risiko for politisk påvirkning af straffesager vedrørende overtrædelser begået inden for retsvæsenet, såfremt der ved en hasteprocedure oprettes en afdeling af anklagemyndigheden for alene efterforskning af overtrædelser begået inden for retsvæsenet, som særligt er bekymrende i forhold til spørgsmålet om korruptionsbekæmpelse, og som kan anvendes som endnu et instrument til at true og lægge pres på retsembedsmænd?

(1)  Kommissionens beslutning 2006/928/EF af 13.12.2006 om oprettelse af en mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Rumæniens fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områderne retsreform og bekæmpelse af korruption (EUT 2006, L 354, s. 56).

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Înalta Curte de Casație și Justiție (Rumænien) den 6. maj 2019 — Parchetul de pe lângă Înalta Curte de Casație și Justiție — Direcția Națională Anticorupție, PM, RO, SP og TQ mod QN, UR, VS, WT, Autoritatea Națională pentru Turism, Agenția Națională de Administrare Fiscală og SC Euro Box Promotion SRL

(Sag C-357/19)

(2019/C 288/24)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Înalta Curte de Casație și Justiție

Parter i hovedsagen

Appellanter: Parchetul de pe lângă Înalta Curte de Casație și Justiție — Direcția Națională Anticorupție, PM, RO, SP og TQ

Indstævnte: QN, UR, VS, WT, Autoritatea Națională pentru Turism, Agenția Națională de Administrare Fiscală og SC Euro Box Promotion SRL

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 325, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 1, stk. 1, litra a), og b), og artikel 2, stk. 1, i Konventionen udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser samt retssikkerhedsprincippet fortolkes således, at de er til hinder for, at et særskilt organ i forhold til det ordinære retssystem, Curtea Constituțională a României (forfatningsdomstol, Rumænien), træffer afgørelse vedrørende lovligheden af sammensætningen af et dommerkollegium og dermed danner grundlag for, at der kan gives medhold i ekstraordinære appeller til prøvelse af endelige domme, som er afsagt inden for et bestemt tidsrum?

2)

Skal artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at det er til hinder for, at et organ uden for domstolssystemet træffer en ifølge national ret bindende afgørelse — om manglende upartiskhed og uafhængighed i et dommerkollegium, som en dommer, der varetager administrative opgaver og som ikke er udvalgt tilfældigt, men i medfør af en af parterne kendt og uanfægtet gennemsigtig bestemmelse — der finder anvendelse på alle de sager, der behandles af dette dommerkollegium?

3)

Skal EU-rettens forrang fortolkes således, at den giver en national domstol mulighed for at undlade at anvende en afgørelse, der er truffet af forfatningsdomstolen i en forfatningsretlig tvist, og som er bindende i henhold til national ret?

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Galați (Rumænien) den 7. maj 2019 — XU m.fl. mod SC Credit Europe Ipotecar IFN SA og Credit Europe Bank

(Sag C-364/19)

(2019/C 288/25)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul Galați

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: XU, YV, ZW, AU, BZ, CA, DB og EC

Sagsøgte: SC Credit Europe Ipotecar IFN SA og Credit Europe Bank

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 1, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13/EØF (1), som fortolket i dommen i sag C-186/16, Andriciuc m.fl., fortolkes således, at den nationale ret i forbindelse med bedømmelse af et kontraktvilkår om kursrisiko, som afspejler en national bestemmelse, først skal at vurdere relevansen af forbuddet i direktivets artikel 1, stk. 2, eller fastslå, om den erhvervsdrivende har opfyldt sin oplysningspligt i henhold til direktivets artikel 4, stk. 2, uden først at vurdere bestemmelserne i direktivets artikel 1, stk. 2?

2)

Skal artikel 1, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13/EØF fortolkes således, at en erhvervsdrivende, som ikke har opfyldt sin pligt til at oplyse forbrugeren inden indgåelsen af en låneaftale, kan påberåbe sig bestemmelserne i direktivets artikel 1, stk. 2, med henblik på, at et kontraktvilkår om kursrisiko, som afspejler en national lovbestemmelse, udelukkes fra vurderingen af, om kontraktvilkåret er urimeligt?

(1)  Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29).

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Schwerin (Tyskland) den 8. maj 2019 — FD mod Staatliches Amt für Landwirtschaft und Umwelt Mittleres Mecklenburg

(Sag C-365/19)

(2019/C 288/26)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Schwerin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: FD

Sagsøgt: Staatliches Amt für Landwirtschaft und Umwelt Mittleres Mecklenburg

Præjudicielt spørgsmål

Begrunder artikel 30, stk. 6, i forordning (EU) 1307/2013 (1) — eventuelt sammenholdt med artikel 28, stk. 2, i den delegerede forordning (EU) 639/2014 (2) — et retskrav på tildeling af betalingsrettigheder for ansøgningsåret 2016 for en ung landbruger også i tilfælde, hvor denne på grundlag af artikel 24 i forordning (EU) 1307/2013 allerede tidligere er blevet tildelt gratis betalingsrettigheder fra det nationale loft for 2015 svarende til sit daværende areal?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17.12.2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT 2013, L 347, s. 608)

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11.3.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning (EUT 2014, L 181, s. 1).

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 13. maj 2019 — HF mod Finanzamt Bad Neuenahr-Ahrweiler

(Sag C-374/19)

(2019/C 288/27)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Revisionsappellant: HF

Revisionsindstævnt: Finanzamt Bad Neuenahr-Ahrweiler

Præjudicielt spørgsmål

Skal en afgiftspligtig person, der fremstiller et investeringsgode med henblik på en afgiftspligtig anvendelse med ret til fradrag for indgående afgift (her: opførelse af en bygning med henblik på drift af et cafeteria), regulere fradraget i henhold til momsdirektivets artikel 185, stk. 1, og artikel 187, i direktiv 2006/112/EU (1), når den afgiftspligtige ophører med den omsætningsgivende virksomhed, der giver ret til fradrag (her: cafeteriadriften), og investeringsgodet i det omfang, hvori det tidligere blev anvendt til et afgiftspligtigt formål, nu ikke anvendes?

(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/22

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Düsseldorf (Tyskland) den 15. maj 2019 — Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände — Verbraucherzentrale Bundesverband e.V. mod Deutsche Apotheker- und Ärztebank eG

(Sag C-380/19)

(2019/C 288/28)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände — Verbraucherzentrale Bundesverband e.V.

Sagsøgt: Deutsche Apotheker- und Ärztebank eG

Præjudicielle spørgsmål

1)

Opstår oplysningspligten i artikel 13, stk. 2, i direktiv 2013/11/EU (1), hvorefter de i artikel 13, stk. 1, omhandlede oplysninger skal angives i de generelle betingelser, allerede, hvis den erhvervsdrivende gør generelle betingelser tilgængelige til download fra sit websted, som der ikke indgås kontrakter på?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Opfylder den erhvervsdrivende sin pligt til at angive oplysningerne i de generelle betingelser i et sådant tilfælde også, hvis oplysningen ganske vist ikke gives i den fil, der kan downloades, men anføres andetsteds på virksomhedens websted?

3)

Opfylder den erhvervsdrivende sin pligt til at angive oplysningerne i de generelle betingelser, hvis han til forbrugeren ud over dokumentet med de generelle betingelser også udleverer et særskilt dokument med en fortegnelse over priser og tjenester, der indeholder de i artikel 13, stk. 1, i direktiv 2013/11/EU omhandlede oplysninger?

(1)  Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21.5.2013 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (EUT 2013, L 165, s. 63).

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/22

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Cluj (Rumænien) den 15. maj 2019 — SC Banca E S.A. mod G.D.

(Sag C-381/19)

(2019/C 288/29)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Cluj

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SC Banca E S.A.

Sagsøgt: G.D.

Præjudicielt spørgsmål

Skal retssikkerhedsprincippet og effektivitetsprincippet inden for rammerne af EU-rettens forrang fortolkes således, at de er til hinder for, at de processuelle regler, der finder anvendelse på en tvist om beskyttelse af forbrugerrettigheder, ændres — efter at forbrugeren har anlagt sag — ved en bindende afgørelse fra Curtea Constituțională (forfatningsdomstol, Rumænien), som gennemført ved en lov om ændring af Codul de procedură civilă (civilprocesloven), idet der indføres et nyt retsmiddel, som kan bruges af den erhvervsdrivende, med heraf følgende forlængelse af sagsbehandlingstiden og forøgelse af sagsomkostningerne?

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul București (Rumænien) den 22. maj 2019 — AX mod Statul Român — Ministerul Finanțelor Publice

(Sag C-397/19)

(2019/C 288/30)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul București

Parter i hovedsagen

Sagsøger: AX

Sagsøgt: Statul Român — Ministerul Finanțelor Publice

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet ved Europa-Kommissionens beslutning 2006/928/EF (1) af 13. december 2006, anses for en retsakt udstedt af en EU-institution som omhandlet i artikel 267 TEUF, som kan fortolkes af Domstolen?

2)

Skal den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet ved Europa-Kommissionens beslutning 2006/928/EF af 13. december 2006, anses som en integrerende del af traktaten om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union, undertegnet af Rumænien i Luxembourg den 25. april 2005, og skal den fortolkes og anvendes i lyset af denne traktats bestemmelser. Er kravene i de rapporter, der udarbejdes inden for rammerne af denne mekanisme, bindende for Rumænien, og skal en national domstol, som inden for rammerne af sine beføjelser og sin kompetence skal anvende EU-retten, i tilfælde af et bekræftende svar forpligtet til at sikre anvendelsen af disse bestemmelser, og i den foreliggende sag ex officio afvise at anvende de nationale bestemmelser, som er i strid med kravene i de rapporter, der er udarbejdet i medfør af denne mekanisme?

3)

Skal artikel 2 TEU, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union fortolkes således, at Rumæniens forpligtelse til at opfylde kravene i de rapporter, som udarbejdes inden for rammerne af den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet ved Kommissionens beslutning 2006/928/EF af 13. december 2006, er omfattet af medlemsstatens forpligtelse til at overholde retsstatsprincippet?

4)

Er artikel 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, og navnlig forpligtelsen til at respektere retsstatens værdier, til hinder for en national bestemmelse, som den, der er omhandlet i artikel 96, stk. 3, litra a), i lov nr. 303/2004 om dommere og anklageres status, der på kortfattet og abstrakt vis definerer »retlige fejl« som gennemførelse af processuelle handlinger, der åbenlyst er i strid med bestemmelser i materiel ret og procedureregler, uden at arten af de tilsidesatte retlige bestemmelser, den materielle og tidsmæssige udstrækning af disse inden for rammerne af processen, måden, fristen og procedurerne for at fastslå, at der er sket en overtrædelse af retlige bestemmelser, det organ, der har beføjelse/kompetence til at fastslå, at der er sket en overtrædelse af retlige bestemmelser, hvilket dermed skaber mulighed for et indirekte pres på dommerne?

5)

Er artikel 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, og navnlig forpligtelsen til at respektere retsstatens værdier, til hinder for national bestemmelse som den, der er omhandlet i artikel 96, stk. 3, litra b), i lov nr. 303/2004 om dommeres og anklageres status, som definerer »retslige fejl« som afsigelse af en endelig dom, der åbenlyst er i strid med lovgivningen, som står i modsætning til den faktiske situation, der følger af de beviser, der er indsamlet i sagen, uden at den fastlægge proceduren for fastlæggelsen af ovennævnte modstrid, og uden konkret at angive, hvori retsafgørelsens modstrid med de gældende bestemmelser og den faktiske situation består, hvilket kan være til hinder for, at retsembedsmænd (dommere og anklagere) får mulighed for at fortolke loven og beviser?

6)

Er artikel 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, og navnlig forpligtelsen til at respektere retsstatens værdier, til hinder for national bestemmelse som den, der er fastsat i artikel 96, stk. 3, i lov nr. 303/2004 om dommeres og anklageres status, i henhold til hvilken retsembedsmænds (dommere eller anklageres) civilretlige ansvar over for staten alene kan fastslås på grundlag af en vurdering foretaget af staten, og, hvor det er relevant, eventuelt på grundlag en rapport udarbejdet af retsinspektoratet, som vedrører spørgsmålet om, hvorvidt de pågældende retsembedsmænd har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i forbindelse med den retlige fejl, uden at sidstnævnte har mulighed for fuldt ud at udøve deres ret til forsvar, med det resultat, at indledningen og afslutningen af sager om anerkendelse af retsembedsmænds ansvar over for staten er vilkårlig?

7)

Er artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, og navnlig forpligtelsen til at respektere retsstatens værdier, til hinder for en national bestemmelse som den, der er omhandlet i artikel 539, stk. 2, sidste punktum, sammenholdt med artikel 541, stk. 2, og 3, i strafferetsplejeloven, som på ubestemt tid og indirekte giver tiltalte et ekstraordinært retsmiddel sui generis til prøvelse af en endelig retsafgørelse vedrørende lovligheden af en varetægtsfængsling i tilfælde, hvor den tiltalte frifindes i en appelsag, der alene er behandlet af en civil domstol, såfremt der — i strid med princippet om forudsigelighed, princippet om adgang til loven, princippet om retsinstansernes specialisering og retssikkerhedsprincippet — ikke blev taget stilling til varetægtsfængslingens lovlighed i straffedomstolens dom?

(1)  Kommissionens Beslutning af 13.12.2006 om oprettelse af en mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Rumæniens fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områdernes retsreform og bekæmpelse af korruption (EUT 2006, L 354, s. 56).

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/24

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kammergericht Berlin (Tyskland) den 23. maj 2019 — BY

(Sag C-398/19)

(2019/C 288/31)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Kammergericht Berlin

Parter i hovedsagen

Tiltalte: BY

Procesdeltager: Generalstaatsanwaltschaft Berlin

Præjudicielle spørgsmål

1)

Gælder principperne fra EU-Domstolens dom af 6. september 2016 i sagen Petruhhin (C-182/15) (1) om anvendelse af artikel 18 TEUF og 21 TEUF også i et tilfælde, hvor et tredjeland har anmodet om udlevering af en unionsborger, når den retsforfulgte person har flyttet midtpunktet for sine livsinteresser til den anmodede medlemsstat på et tidspunkt, hvor vedkommende endnu ikke var unionsborger?

2)

Følger det af EU-Domstolens dom af 6. september 2016 i sagen Petruhhin (C-182/15), at den medlemsstat, hvor den retsforfulgte person er statsborger, og som er blevet underrettet om udleveringsanmodningen, er forpligtet til over for det anmodende tredjeland at fremsætte en begæring om fremsendelse af sagsakterne med henblik på at kunne undersøge, om medlemsstaten vil overtage retsforfølgningen?

3)

Følger det af EU-Domstolens dom af 6. september 2016 i sagen Petruhhin (C-182/15), at den medlemsstat, over for hvilken tredjelandet anmoder om udlevering af en unionsborger, er forpligtet til at afslå udleveringen og overtage retsforfølgningen selv, såfremt den anmodede medlemsstat har mulighed herfor i henhold til national ret?

(1)  EU:C:2016:630.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van Cassatie (Belgien) den 24. maj 2019 — Vos Aannemingen BVBA mod Belgische Staat

(Sag C-405/19)

(2019/C 288/32)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van Cassatie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vos Aannemingen BVBA

Sagsøgt: Belgische Staat

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 17 i direktiv 77/388/EØF (1) fortolkes således, at når en udgift også kommer en tredjemand til gode — således som det er tilfældet, når en bygherre i forbindelse med salg af lejligheder afholder reklameomkostninger, administrationsomkostninger og mæglerkommissioner, som også kommer grundejerne til gode — er denne bestemmelse ikke til hinder for, at den moms, som disse omkostninger er pålagt, fuldt ud kan fradrages, forudsat at det fastslås, at der er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem udgiften og den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed, og at fordelen for tredjemand er af underordnet betydning i forhold til den afgiftspligtige persons virksomheds behov?

2)

Gælder dette princip også, når der ikke er tale om generalomkostninger, men om omkostninger, som kan henføres til specifikke transaktioner, hvad enten de er pålagt moms eller ej, i et senere omsætningsled, således som det er tilfældet ved salget af på den ene side lejlighederne og på den anden side grunden?

3)

Har den omstændighed, at den afgiftspligtige person har mulighed for/ret til delvis at vælte udgifterne over på den tredjemand, som udgifterne kommer til gode, men ikke gør dette, indflydelse på spørgsmålet om momsfradrag for disse omkostninger?

(1)  Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT 1977, L 145, s. 1).

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Belgien) den 24. maj 2019 — Katoen Natie Bulk Terminals NV og General Services Antwerp NV mod Belgische Staat

(Sag C-407/19)

(2019/C 288/33)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Katoen Natie Bulk Terminals NV og General Services Antwerp NV

Sagsøgt: Belgische Staat

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 49 TEUF, 56 TEUF, 45 TEUF, 34 TEUF, 35 TEUF, 101 TEUF eller 102 TEUF, eventuelt sammenholdt med artikel 106, stk. 1, TEUF fortolkes således, at de er til hinder for ordningen i henhold til artikel 1 i kongelige bekendtgørelse af 5. juli 2004»om anerkendelse af havnearbejdere på de havneområder, der omfattes af anvendelsesområdet for lov af 13. juli 2016 om havnearbejde«, jf. artikel 2 i den nævnte bekendtgørelse af 5. juli 2004, nemlig den ordning, at havnearbejdere som omhandlet i artikel 1, § 1, stk. 1, i den kongelige bekendtgørelse af 5. juli 2004, idet de anerkendes af den administrative kommission, der er paritetisk sammensat, dels af medlemmer udpeget af de arbejdsgiverforeninger, der er repræsenteret i det pågældende paritetiske underudvalg, dels af medlemmer udpeget af de arbejdstagerorganisationer, der er repræsenteret i det paritetiske underudvalg, bliver optaget i eller afvist fra poolen af havnearbejdere, hvorved der ved anerkendelsen med henblik på optagelsen tages hensyn til behovet for arbejdskraft, når det samtidigt tages i betragtning, at der ikke er fastsat nogen frist, inden for hvilken den administrative kommission skal træffe afgørelse, og at det kun er muligt at anfægte den administrative kommissions anerkendelser ved at anlægge retssag?

2)

Skal artikel 49 TEUF, 56 TEUF, 45 TEUF, 34 TEUF, 35 TEUF, 101 TEUF eller 102 TEUF, eventuelt sammenholdt med artikel 106, stk. 1, TEUF fortolkes således, at de er til hinder for den ordning, der blev indført ved artikel 4, § 1, nr. 2, 3, 6 og 8 i kongelig bekendtgørelse af 5. juli 2004 som affattet ved artikel 4, nr. 2, 4 og 6 i den anfægtede bekendtgørelse af 10. juli 2016, nemlig den ordning, hvorved der som betingelse for at blive anerkendt som havnearbejder kræves, at arbejdstageren a) erklæres for helbredsmæssigt egnet af den eksterne tjeneste for forebyggelse og beskyttelse på arbejdspladsen, som den som repræsentant udpegede arbejdsgiverorganisationen tilhører i henhold til artikel 3a i loven af 8. juni 1972»om havnearbejde«, b) har bestået de psykotekniske prøver, der afholdes af det organ, der i denne anledning er udpeget som repræsentant af den anerkendte arbejdsgiverorganisation i henhold til samme artikel 3a i loven af 8. juni 1972, c) i tre uger har fulgt den forberedende undervisning om arbejdssikkerhed og erhvervelse af faglig egnethed og herved har bestået den afsluttende prøve og d) allerede skal have en arbejdsaftale, såfremt det drejer sig om en havnearbejder, der ikke er optaget i poolen, hvorved udenlandske havnearbejdere i henhold til artikel 4, § 3, i kongelig bekendtgørelse af 5. juli 2004 skal kunne godtgøre, at de i en anden medlemsstat opfylder tilsvarende betingelser, således at de ikke behøver at opfylde betingelserne i henhold til den anfægtede ordning?

3)

Skal artikel 49 TEUF, 56 TEUF, 45 TEUF, 34 TEUF, 35 TEUF, 101 TEUF eller 102 TEUF, eventuelt sammenholdt med artikel 106, stk. 1, TEUF fortolkes således, at de er til hinder for den ordning, der blev indført ved artikel 2, § 3, i kongelig bekendtgørelse af 5. juli 2004 som affattet ved artikel 2 i den anfægtede kongelige bekendtgørelse af 10. juli 2016, nemlig den ordning, hvorefter varigheden af anerkendelsen af havnearbejdere, der ikke er optaget i poolen, og som derfor ansættes direkte af en arbejdsgiver med en arbejdsaftale i henhold til lov af 3. juli 1978»om arbejdsaftaler«, er begrænset til varigheden af denne arbejdsaftale, således at der hver gang skal gennemløbes en ny anerkendelsesprocedure?

4)

Skal artikel 49 TEUF, 56 TEUF, 45 TEUF, 34 TEUF, 35 TEUF, 101 TEUF eller 102 TEUF, eventuelt sammenholdt med artikel 106, stk. 1, TEUF fortolkes således, at de er til hinder for den ordning, der blev indført ved artikel 13/1 i kongelig bekendtgørelse af 5. juli 2004 som affattet ved artikel 17 i kongelig bekendtgørelse af 10. juli 2016, nemlig den overgangsregel, hvorefter den i spørgsmål 3 omhandlede arbejdsaftale i første omgang skal indgås for ubestemt tid, fra 1. juli 2017 for mindst to år, fra 1. juli 2018 for mindst et år, fra 1. juli 2019 for mindst seks måneder, hvorefter varigheden fra 1. juli 2020 frit kan fastsættes?

5)

Skal artikel 49 TEUF, 56 TEUF, 45 TEUF, 34 TEUF, 35 TEUF, 101TEUF eller 102 TEUF, eventuelt sammenholdt med artikel 106, stk. 1, TEUF fortolkes således, at de er til hinder for den ordning, der blev indført ved artikel 15/1 i kongelig bekendtgørelse af 5. juli 2004 som affattet ved artikel 18 i kongelig bekendtgørelse af 10. juli 2016, nemlig den (overgangs)regel, hvorefter de under den gamle ordning anerkendte havnearbejdere automatisk anerkendes som havnearbejdere i poolen, hvorved en arbejdsgivers mulighed for direkte at beskæftige disse havnearbejdere (med en tidsubegrænset aftale) begrænses, og arbejdsgiverens mulighed for direkte at binde gode arbejdskræfter til sig ved at indgå en direkte tidsubegrænset aftale med dem og således give dem sikkerhed i ansættelsen ud fra reglerne i den almindelige arbejdsret forhindres?

6)

Skal artikel 49 TEUF, 56 TEUF, 45 TEUF, 34 TEUF, 35 TEUF, 101 TEUF eller 102 TEUF, eventuelt sammenholdt med artikel 106, stk. 1, TEUF fortolkes således, at de er til hinder for den ordning, der blev indført ved artikel 4, § 2, i kongelig bekendtgørelse af 5. juli 2004 som affattet ved artikel 4, nr. 7, i kongelig bekendtgørelse af 10. juli 2016, nemlig den ordning, hvorefter det ved kollektiv arbejdsoverenskomst fastsættes, på hvilke betingelser og nærmere vilkår en havnearbejder kan beskæftiges på et andet havneområde end det område, hvor han er anerkendt, hvorved havnearbejdernes mobilitet mellem havneområderne begrænses, uden at lovgiver selv skaber klarhed over, hvilke betingelser og nærmere vilkår der kan være tale om?

7)

Skal artikel 49 TEUF, 56 TEUF, 45 TEUF, 34 TEUF, 35 TEUF, 101 TEUF eller 102 TEUF, eventuelt sammenholdt med artikel 106, stk. 1, TEUF fortolkes således, at de er til hinder for den ordning, der blev indført ved artikel 1, § 3, i kongelig bekendtgørelse af 5. juli 2016 som affattet ved artikel 1, nr. 2, i kongelig bekendtgørelse af 10. juli 2016, nemlig den ordning, hvorefter (logistiske) arbejdstagere, der udfører arbejde som omhandlet i artikel 1 i kongelig bekendtgørelse af 12. januar 1973»om oprettelse af og fastsættelse af betegnelse af det paritetiske udvalg for havnedriften og dennes kompetence« på områder, hvor gods med henblik på forberedelse af videredistribution eller forsendelse undergår en forandring, der indirekte fører til en konstaterbar merværdi, skal råde over et sikkerhedscertifikat, hvorved dette sikkerhedscertifikat gælder som anerkendelse som omhandlet i loven af 8. juni 1972»om havnearbejde«, idet der tages hensyn til, at ansøgning om certifikatet skal indgives af en arbejdsgiver, der har indgået en arbejdsaftale med en arbejdstager om udførelse af sådant arbejde, at udstedelsen af certifikatet sker mod forevisning af arbejdsaftalen og et identitetskort, og at de nærmere regler om den procedure, der skal følges, er fastsat ved kollektiv arbejdsoverenskomst, uden at lovgiver på dette punkt skaber klarhed?

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/28

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 31. maj 2019 — Johannes Dietrich mod Hessischer Rundfunk

(Sag C-422/19)

(2019/C 288/34)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger, appellant og revisionsappellant: Johannes Dietrich

Sagsøgt, appelindstævnt og revisionsindstævnt: Hessischer Rundfunk

Præjudicielle spørgsmål

1.

Er den enekompetence, som Unionen i henhold til artikel 2, stk. 1, TEUF sammenholdt med artikel 3, stk. 1, litra c), TEUF har på området for den monetære politik for de medlemsstater, der har euroen som valuta, til hinder for en af disse medlemsstaters retsakt, hvorved der fastsættes en forpligtelse for medlemsstatens offentlige organer til at modtage eurosedler ved opfyldelsen af pengeforpligtelser, der pålægges af det offentlige?

2.

Indeholder den status som lovligt betalingsmiddel, der er fastsat for pengesedler denomineret i euro i artikel 128, stk. 1, tredje punktum, TEUF, artikel 16, stk. 1, tredje punktum, i protokol (nr. 4) om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank samt artikel 10, andet punktum, i Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (1) et forbud for en medlemsstats offentlige organer mod at afvise opfyldelse af en pengeforpligtelse, der pålægges af det offentlige, med sådanne pengesedler, eller levner EU-retten mulighed for ordninger, der udelukker en betaling med eurosedler for så vidt angår visse pengeforpligtelser, der pålægges af det offentlige?

3.

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende og det andet spørgsmål benægtende:

Kan en retsakt, som er udstedt af en medlemsstat, der har euroen som valuta, inden for området for Unionens enekompetence med hensyn til den monetære politik, anvendes i det omfang og så længe Unionen ikke har gjort brug af sin kompetence?

(1)  EFT 1998, L 139, s. 1.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/28

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 31. maj 2019 — Norbert Häring mod Hessischer Rundfunk

(Sag C-423/19)

(2019/C 288/35)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger, appellant og revisionsappellant: Norbert Häring

Sagsøgt, appelindstævnt og revisionsindstævnt: Hessischer Rundfunk

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er den enekompetence, som Unionen i henhold til artikel 2, stk. 1, TEUF sammenholdt med artikel 3, stk. 1, litra c), TEUF har på området for den monetære politik for de medlemsstater, der har euroen som valuta, til hinder for en af disse medlemsstaters retsakt, hvorved der fastsættes en forpligtelse for medlemsstatens offentlige organer til at modtage eurosedler ved opfyldelsen af pengeforpligtelser, der pålægges af det offentlige?

2)

Indeholder den status som lovligt betalingsmiddel, der er fastsat for pengesedler denomineret i euro i artikel 128, stk. 1, tredje punktum, TEUF, artikel 16, stk. 1, tredje punktum, i protokol (nr. 4) om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank samt artikel 10, andet punktum, i Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (1) et forbud for en medlemsstats offentlige organer mod at afvise opfyldelse af en pengeforpligtelse, der pålægges af det offentlige, med sådanne pengesedler, eller levner EU-retten mulighed for ordninger, der udelukker en betaling med eurosedler for så vidt angår visse pengeforpligtelser, der pålægges af det offentlige?

3)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende og det andet spørgsmål benægtende:

Kan en retsakt, som er udstedt af en medlemsstat, der har euroen som valuta, inden for området for Unionens enekompetence med hensyn til den monetære politik, anvendes i det omfang og så længe Unionen ikke har gjort brug af sin kompetence?

(1)  EFT 1998, L 139, s. 1.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel București (Rumænien) den 29. maj 2019 — Cabinet de avocat UR mod Administrația Sector 3 a Finanțelor Publice prin Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice București m.fl.

(Sag C-424/19)

(2019/C 288/36)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel București

Parter i hovedsagen

Sagsøger i første instans, nu appellant: Cabinet de avocat UR

Sagsøgte i første instans, nu indstævnte: Administrația Sector 3 a Finanțelor Publice prin Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice București, Administrația Sector 3 a Finanțelor Publice, MJ og NK

Præjudicielle spørgsmål

1)

Omfatter begrebet »afgiftspligtig person« ved anvendelse af artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF (1) (om det fælles merværdiafgiftssystem) også enhver, der udøver advokaterhvervet?

2)

Er det i medfør af princippet om EU-rettens forrang muligt i en senere sag at fravige retskraften af en endelig retsafgørelse, hvori det ved anvendelse og fortolkning af de nationale bestemmelser om merværdiafgift i det væsentlige er blevet fastslået, at en advokat ikke leverer varer, ikke udøver økonomisk virksomhed og ikke indgår tjenesteydelsesaftaler, men aftaler om juridisk bistand?

(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/30

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sofiyski rayonen sad (Bulgarien) den 4. juni 2019 — Forsikringsaktieselskabet »Bulstrad Vienna Insurance Group« AD mod Forsikringsselskabet »Olympic«

(Sag C-427/19)

(2019/C 288/37)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Sofiyski rayonen sad

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Forsikringsaktieselskabet »Bulstrad Vienna Insurance Group« AD

Sagsøgt: Forsikringsselskabet »Olympic«

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal det ved fortolkningen af artikel 630 i Kodeks za zastrahovaneto (forsikringsloven) i lyset af artikel 274 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (1) af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) lægges til grund, at en afgørelse fra en myndighed i en medlemsstat om at inddrage en forsikringsvirksomheds tilladelse og udpege en foreløbig likvidator for virksomheden, uden at den retslige likvidationsbehandling er indledt, udgør en »afgørelse om at indlede likvidation«?

2)

Når lovgivningen i den medlemsstat, hvor en forsikringsvirksomhed, hvis tilladelse er blevet inddraget og for hvilken der er udpeget en foreløbig likvidator, har sit hjemsted, fastsætter, at alle retssager mod dette selskab skal udsættes i tilfælde af udpegelse af en foreløbig likvidator, skal disse bestemmelser da anvendes af de andre medlemsstater som omhandlet i artikel 274 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) også i tilfælde, hvor dette ikke er udtrykkeligt fastsat i deres nationale ret?

(1)  EUT 2009, L 355, s. 1.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/31

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Koblenz (Tyskland) den 5. juni 2019 — Remondis GmbH mod Abfallzweckverband Rhein-Mosel-Eifel

(Sag C-429/19)

(2019/C 288/38)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Koblenz

Parter i hovedsagen

Appellant: Remondis GmbH

Indstævnt: Abfallzweckverband Rhein-Mosel-Eifel

Den anden part i appelsagen: Landkreis Neuwied

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 12, stk. 4, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18 (1) fortolkes således, at der allerede er tale om et samarbejde, når en ordregivende myndighed, der i sit område har ansvaret for affaldshåndtering, ikke fuldt ud selv gennemfører en affaldshåndteringsopgave, der kræver flere arbejdsgange, og som i henhold til national ret alene påhviler denne myndighed, men derimod lader en anden ordregivende myndighed, der er uafhængig af førstnævnte myndighed og ligeledes har ansvaret for affaldshåndtering i sit eget område, gennemføre en af de nødvendige arbejdsgange mod vederlag?

(1)  EUT 2014, L 94, s. 65.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/31

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Cluj (Rumænien) den 3. juni 2019 — SC C.F. SRL mod A.J.F.P.M., D.G.R.F.P.C

(Sag C-430/19)

(2019/C 288/39)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul Cluj

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SC C.F. SRL

Sagsøgte: A.J.F.P.M. og D.G.R.F.P.C

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kan og skal en skatteretlig forvaltningsakt truffet over for en privatperson annulleres som åbenbart ugyldig i lyset af princippet om overholdelse af retten til forsvar, som hidtil udviklet i Domstolens praksis (Solvay-dommen, Sopropé-dommen og Ispas-dommen), såfremt privatpersonen ikke har haft mulighed for at få adgang til de oplysninger, hvorpå den skatteretlige forvaltningsakt er blevet truffet over for vedkommende, selv om denne forvaltningsakt henviser til en række oplysninger i de respektive administrative sagsakter?

2)

Er princippet om afgiftsneutralitet, proportionalitetsprincippet og ækvivalensprincippet til hinder for udøvelse af retten til at fradrage moms og opnå fradrag i selskabsskat, såfremt et selskab udviser en upåklagelig skattemæssig adfærd, men nægtes retten til at fradrage selskabsskat som følge af en skattemæssig adfærd udvist af leverandører, som formodes at være ukorrekt på grundlag af elementer såsom mangel af menneskelige ressourcer og transportmidler, og skattemyndighederne oven i købet ikke fremsætter beviser for aktiviteter, som følge af hvilke de respektive leverandører kan pålægges skattemæssigt/strafferetligt ansvar?

3)

Er en national praksis forenelig med EU-retten, såfremt udøvelsen af retten til at fradrage moms og til at opnå adgang til fradrag i selskabsskat er betinget af, at henholdsvis den afgiftspligtige og den skattepligtige er i besiddelse af anden dokumentation i tillæg til faktura, eksempelvis et overslag og et dokument om arbejdernes fremskridt, idet denne supplerende dokumentation ikke er fastsat klart og præcist i den nationale skattelovgivning?

4)

Kan det i lyset af WebMindLicenses-dommen antages, at der foreligger skattesvig, hvis en skattepligtig køber varer og tjenesteydelser fra en anden skattepligtig, der drager fordel af en forskellig skatteordning end den førstnævnte?

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/32

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vänersborgs tingsrätt, mark- och miljödomstolen (Sverige) den 18. juni 2019 — Föreningen Skydda Skogen

(Sag C-473/19)

(2019/C 288/40)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Vänersborgs tingsrätt, mark- och miljödomstolen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Föreningen Skydda Skogen

Modpart: Länsstyrelsen i Västra Götalands län og B.A.B.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (1) af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national praksis, som indebærer, at forbuddet alene omfatter de arter, som er opregnet i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, eller som er truede på et givet niveau, eller som har en langsigtet faldende tendens i bestanden?

2)

Skal begreberne »forsætligt at dræbe/forstyrre/ødelægge« i artikel 5, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, og i artikel 12, [stk. 1,] litra a)-c) i Rådets direktiv 92/43/EØF (2) af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, fortolkes således, at de er til hinder for en national praksis, som indebærer, at hvis formålet med foranstaltningen åbenbart er et andet end at dræbe eller forstyrre arter (eksempelvis skovbrugsforanstaltninger eller arealanvendelse), skal der foreligge en risiko for, at arternes bevaringsstatus påvirkes negativt af foranstaltningen, for at forbuddet træder i kraft?

3)

Hvis spørgsmål 2 helt eller delvist besvares således, at skade på et andet niveau end individniveau skal vurderes, for at forbuddet bliver relevant, skal bedømmelsen så foretages efter en af de følgende skalaer eller på et af disse niveauer:

a.

en vis geografisk afgrænset del af bestanden defineret i henhold til eksempelvis länets [regionens], medlemsstatens eller Den Europæiske Unions grænser,

b.

den lokale bestand, som berøres (biologisk isoleret fra andre bestande af arten),

c.

den metapopulation som berøres,

d.

hele artens bestand inden for en aktuel biogeografisk regions del af artens udbredelsesområde?

4)

Skal begrebet »ødelægge/forringe« for så vidt angår dyrenes forplantningsområde som omhandlet i artikel 12, [stk. 1, litra] d), i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national praksis, som indebærer, at hvis kontinuerlig økologisk funktionalitet (KEF) i den berørte arts levested i et særskilt område på trods af sikkerhedsforanstaltninger går tabt, enten grundet direkte eller indirekte, enkeltstående eller kumulativ beskadigelse, ødelæggelse eller forringelse, træder forbuddet først i kraft, hvis den berørte arts bevaringsstatus risikerer at forringes på et af de i spørgsmål 3 nævnte niveauer?

5)

Hvis spørgsmål 4 helt eller delvist besvares benægtende, dvs. at beskadigelse på et andet niveau end levestedsniveau inden for det enkelte område skal vurderes for at forbuddet træder i kraft, skal bedømmelsen da foretages efter en af de følgende skalaer eller på et af disse niveauer:

a.

en vis geografisk afgrænset del af bestanden defineret i henhold til eksempelvis länets [regionens], medlemsstatens eller Den Europæiske Unions grænser,

b.

den lokale bestand, som berøres (biologisk isoleret fra andre af artens bestande),

c.

den metapopulation som berøres,

d.

hele artens bestand inden for en aktuel biogeografisk regions del af artens udbredelsesområde?

Spørgsmål 2 og 4, der forelægges af Vänersborgs tingsrätt, mark- och miljödomstolen (byretten i Vänersborg, afdelingen for jordbrug og miljø), omfatter spørgsmålet om direktivets strenge beskyttelse ophører med at finde anvendelse i forhold til arter, for hvilke direktivets mål (gunstig bevaringsstatus) er blevet opfyldt.

(1)  EUT 2010, L 20, s. 7.

(2)  EFT 1992, L 206, s. 7.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/34

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vänersborgs tingsrätt, mark- och miljödomstolen (Sverige) den 18. juni 2019 — Naturskyddsföreningen i Härryda og Göteborgs Ornitologiska Förening

(Sag C-474/19)

(2019/C 288/41)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Vänersborgs tingsrätt, mark- och miljödomstolen

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Naturskyddsföreningen i Härryda og Göteborgs Ornitologiska Förening

Modparter: Länsstyrelsen i Västra Götalands län og U.T.B.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (1) af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national praksis, som indebærer, at forbuddet alene omfatter de arter, som er opregnet i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, eller som er truede på et givet niveau, eller som har en langsigtet faldende tendens i bestanden?

2)

Skal begreberne »forsætligt at dræbe/forstyrre/ødelægge« i artikel 5, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, og i artikel 12, [stk. 1,] litra a)-c) i Rådets direktiv 92/43/EØF (2) af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, fortolkes således, at de er til hinder for en national praksis, som indebærer, at hvis formålet med foranstaltningen åbenbart er et andet end at dræbe eller forstyrre arter (eksempelvis skovbrugsforanstaltninger eller arealanvendelse), skal der foreligge en risiko for, at arternes bevaringsstatus påvirkes negativt af foranstaltningen, for at forbuddet træder i kraft?

3)

Hvis spørgsmål 2 helt eller delvist besvares således, at skade på et andet niveau end individniveau skal vurderes for at forbuddet bliver relevant, skal bedømmelsen så foretages efter en af de følgende skalaer eller på et af disse niveauer:

a.

en vis geografisk afgrænset del af bestanden defineret i henhold til eksempelvis länets [regionens], medlemsstatens eller Den Europæiske Unions grænser,

b.

den lokale bestand, som berøres (biologisk isoleret fra andre bestande af arten),

c.

den metapopulation som berøres,

d.

hele artens bestand inden for en aktuel biogeografisk regions del af artens udbredelsesområde?

4)

Skal begrebet »ødelægge/forringe« for så vidt angår dyrenes forplantningsområde som omhandlet i artikel 12, [stk. 1,litra] d), i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national praksis, som indebærer, at hvis kontinuerlig økologisk funktionalitet (KEF) i den berørte arts levested i et særskilt område på trods af sikkerhedsforanstaltninger går tabt, enten grundet direkte eller indirekte, enkeltstående eller kumulativ beskadigelse, ødelæggelse eller forringelse, træder forbuddet først i kraft, hvis den berørte arts bevaringsstatus risikerer at forringes på et af de i spørgsmål 3 nævnte niveauer?

5)

Hvis spørgsmål 4 helt eller delvist besvares benægtende, dvs. at beskadigelse på et andet niveau end levestedsniveau inden for det enkelte område skal vurderes for at forbuddet træder i kraft, skal bedømmelsen da foretages efter en af de følgende skalaer eller på et af disse niveauer:

a.

en vis geografisk afgrænset del af bestanden defineret i henhold til […] eksempelvis länets [regionens], medlemsstatens eller Den Europæiske Unions grænser,

b.

den lokale bestand, som berøres (biologisk isoleret fra andre af artens bestande),

c.

den metapopulation som berøres,

d.

hele artens bestand inden for en aktuel biogeografisk regions del af artens udbredelsesområde?

Spørgsmål 2 og 4, der forelægges af Vänersborgs tingsrätt, mark- och miljödomstolen (byretten i Vänersborg, afdelingen for jordbrug og miljø), omfatter spørgsmålet om direktivets strenge beskyttelse ophører med at finde anvendelse i forhold til arter, for hvilke direktivets mål (gunstig bevaringsstatus) er blevet opfyldt.

(1)  EUT 2010, L 20, s. 7.

(2)  EFT 1992, L 206, s. 7.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/35

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kammarrätten i Göteborg (Sverige) den 19. juni 2019 — Allmänna ombudet hos Tullverket mod Combinova AB

(Sag C-476/19)

(2019/C 288/42)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Kammarrätten i Göteborg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Allmänna ombudet hos Tullverket

Sagsøgt: Combinova AB

Præjudicielt spørgsmål

En toldskyld ved import eller eksport, som er opstået i henhold til artikel 79, ophører i følge artikel 124, stk. 1, litra k) (1), hvis der over for toldmyndighederne fremlægges tilstrækkelige beviser for, at varerne ikke er blevet anvendt eller forbrugt og er blevet ført ud af Unionens toldområde. Betyder begrebet »anvendt«, at en vare er blevet bearbejdet eller forædlet i overensstemmelse med formålet med den tilladelse, som et selskab har fået for varen, eller omfatter begrebet en anvendelse, der går ud over dette? Er det relevant, om anvendelsen finder sted før eller efter toldskyldens opståen?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9.10.2013 om EU-toldkodeksen (EUT 2013, L 269, s. 1).

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/36

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour du travail de Liège (Belgien) den 24. juni 2019 — Ville de Verviers mod J

(Sag C-483/19)

(2019/C 288/43)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour du travail de Liège

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ville de Verviers

Sagsøgt: J

Præjudicielle spørgsmål

1)

Fritager den omstændighed, at arbejdsmarkedets parter på grundlag af førnævnte udtalelse nr. 1342 fra Conseil national du travail har besluttet at gøre brug af den mulighed for udelukkelse fra den nævnte rammeaftales anvendelsesområde, som er omhandlet i aftalens § 2, [stk. 2], litra a) og b), den belgiske lovgiver for, i forbindelse med ansættelseskontrakter indgået inden for rammerne af et bestemt offentligt eller offentligt støttet program for uddannelse, integration og omskoling, at træffe præcise, objektive og konkrete bestemmelser for at sikre, at de arbejdstagere, som ansættes i disse stillinger med løntilskud, nyder godt af formålene med den nævnte rammeaftale?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, dvs. hvis den belgiske stats forpligtelser i medfør af Rådets direktiv 1999/70/EF (1) af 28. juni 1999 om tidsbegrænset ansættelse består, er den nævnte rammeaftales § 5, stk. 1, litra a), da til hinder for en national bestemmelse, der — som f.eks. artikel 10 i lov af 3. juli 1978 om ansættelseskontrakter — tillader flere på hinanden følgende anvendelser af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, uden at de strenge betingelser om maksimal varighed og fornyelse, som er fastsat i samme lovs artikel 10a, overholdes, for så vidt som den offentlige arbejdsgiver har godtgjort »legitime forhold«, der i øvrigt ikke er præciseret i den nævnte lov, men som begrunder denne anvendelse af en ubrudt række af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter?

3)

Ligeledes såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, indebærer førnævnte rammeaftales § 5, stk. 1, litra a), da, at den nationale ret, for hvilken der er indbragt en tvist mellem en offentlig arbejdsgiver og en arbejdstager, som arbejdsgiveren har ansat i henhold til flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter indgået i forbindelse med forskellige uddannelses-, integrations- og omskolingsprogrammer, har pligt til at bedømme gyldigheden af den ubrudte række af disse kontrakter i lyset af de »objektive forhold«, som er defineret i Den Europæiske Unions Domstols praksis?

Kan de »legitime forhold«, som denne offentlige arbejdsgiver påberåber sig, i et sådant tilfælde anses som »objektive forhold«, der begrunder den ubrudte række af disse tidsbegrænsede kontrakter, uden at arbejdsgiveren overholder de betingelser, som er fastsat i førnævnte artikel 10a med henblik på dels at forebygge og bekæmpe misbrug af anvendelsen af den ubrudte række af tidsbegrænsede kontrakter i situationer, hvor de ikke bruges til at dække midlertidige behov, men til at dække faste og varige behov for social samhørighed i en befolkningsgruppe præget af stigende usikkerhed, dels at tage hensyn til de specifikke mål, der forfølges med disse kontrakter om integration på arbejdsmarkedet, som indgås i forbindelse med denne sociale beskæftigelsespolitik, som den belgiske stat og Regionen Vallonien har udformet, og som er stærkt afhængig af offentlige tilskud?«

(1)  Rådets direktiv 1999/70/EF af 28.7.1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT 1999, L 175, s. 43).

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/37

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 26. juni 2019 — Syndicat interprofessionnel de défense du fromage Morbier mod Société Fromagère du Livradois SAS

(Sag C-490/19)

(2019/C 288/44)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Syndicat interprofessionnel de défense du fromage Morbier

Sagsøgt: Société Fromagère du Livradois SAS

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 13, stk. 1, i henholdsvis Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 (1) om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 (2) om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer fortolkes således, at de alene forbyder tredjemands anvendelse af den registrerede betegnelse, eller skal de fortolkes således, at de forbyder præsentation af et produkt, der er beskyttet af en oprindelsesbetegnelse, navnlig gengivelse af den form eller det udseende, der kendetegner det, og som kan vildlede forbrugeren med hensyn til produktets virkelige oprindelse, selv om den registrerede betegnelse ikke anvendes?

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20.3.2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT 2006, L 93, s. 12).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21.11.2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT 2012, L 343, s. 1).

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/37

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 29. april 2019 — Gmalieva s.r.o. og Manfred Naderhirn, procesdeltagere: Landespolizeidirektion Oberösterreich og Bezirkshauptmann von Linz-Land (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesverwaltungsgericht Oberösterreich — Østrig)

(Sag C-633/17) (1)

(2019/C 288/45)

Processprog: tysk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1)  EUT C 42 af 5.2.2018.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/38

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 17. april 2019 — Unión Insular de CC.OO. de Lanzarote mod Swissport Spain Aviation Services Lanzarote SL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Canarias — Spanien)

(Sag C-167/18) (1)

(2019/C 288/46)

Processprog: spansk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1)  EUT C 211 af 18.6.2018.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/38

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 12. april 2019 — Europa-Kommissionen mod Republikken Slovenien, der støttes af Kongeriget Belgien og Den Franske Republik

(Sag C-188/18) (1)

(2019/C 288/47)

Processprog: slovensk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1)  EUT C 152 af 30.4.2018.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/38

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 13. juni 2019 — X (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal d’instance de Sens — Frankrig)

(Sag C-562/18) (1)

(2019/C 288/48)

Processprog: fransk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1)  EUT C 408 af 12.11.2018.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/39

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 10. maj 2019 — Apple Distribution International mod Europa Kommissionen, støttet af Den Franske Republik

(Sag C-633/18) (1)

(2019/C 288/49)

Processprog: engelsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1)  EUT C 436 af 3.12.2018

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/39

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 12. april 2019 — British Airways plc mod MF (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesgericht Korneuburg — Østrig)

(Sag C-643/18) (1)

(2019/C 288/50)

Processprog: tysk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1)  EUT C 4 af 7.1.2019.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/39

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 12. juni 2019 — straffesag mod R.B. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Okresný súd Bratislava V — Slovakiet)

(Sag C-149/19) (1)

(2019/C 288/51)

Processprog: slovakisk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1)  EUT C 148 af 29.4.2019.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/40

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 5. juni 2019 — GB mod Decker KFZ-Handels u. –Reparatur GmbH og Volkswagen AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Handelsgericht Wien — Østrig)

(Sag C-244/19) (1)

(2019/C 288/52)

Processprog: tysk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1)  EUT C 182 af 27.5.2019

Retten

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/41

Rettens dom af 19. juni 2019 — NeXovation mod Kommissionen

(Sag T-353/15) (1)

(Statsstøtte - individuel støtte til Nürburgring-komplekset til opførelse af en forlystelsespark, hoteller og restauranter samt til afholdelse af Formel 1-løb - afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked - afgørelse, hvorved det fastslås, at tilbagebetaingen af den støtte, der er blevet erklæret uforenelig, ikke vedrører den nye ejer af Nürburgring-komplekset - annullationssøgsmål - manglende væsentlig påvirkning af den konkurrencemæssige stilling - afvisning - afgørelse, hvorved det efter den indledende undersøgelsesfase fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte - annullationssøgsmål - interesseret part - søgsmålsinteresse - formaliteten - tilsidesættelse af de processuelle rettigheder - ingen vanskeligheder, der nødvendiggør indledningen af en formel undersøgelsesprocedure - klage - salg af aktiverne tilhørende modtagerne af den statsstøtte, der er blevet erklæret uforenelig - åben, gennemsigtig, ikkediskriminerende og ubetinget udbudsprocedure - omhyggelig og upartisk undersøgelse - begrundelsespligt)

(2019/C 288/53)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: NeXovation, Inc. (Hendersonville, De Forenede Stater) (først ved advokaterne A. von Bergwelt, F. Henkel og M. Nordmann, derefter ved advokaterne A. von Bergwelt og M. Nordmann)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn, T. Maxian Rusche og B. Stromsky, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2016/151 af 1. oktober 2014 om Tysklands statsstøtte SA.31550 (2012/C) (ex 2012/NN) til Nürburgring (EUT 2016, L 34, s. 1).

Konklusion

1)

Påstanden om, at det fastslås, at det er ufornødent at træffe afgørelse, henskydes til afgørelse i forbindelse med realiteten.

2)

Påstanden om, at det fastslås, at det er ufornødent at træffe afgørelse, forkastes.

3)

Europa-Kommissionen frifindes.

4)

NeXovation, Inc. bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 311 af 21.9.2015.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/42

Rettens dom af 19. juni 2019 — Ja zum Nürburgring mod Kommissionen

(Sag T-373/15) (1)

(Statsstøtte - individuel støtte til Nürburgring-komplekset til opførelse af en forlystelsespark, hoteller og restauranter samt til afholdelse af Formel 1-løb - afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked - afgørelse, hvorved det fastslås, at tilbagebetaingen af den støtte, der er blevet erklæret uforenelig, ikke vedrører den nye ejer af Nürburgring-komplekset - annullationssøgsmål - manglende væsentlig påvirkning af den konkurrencemæssige stilling - sammenslutning - status som forhandler - afvisning - afgørelse, hvorved det efter den indledende undersøgelsesfase fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte - annullationssøgsmål - interesseret part - søgsmålsinteresse - formaliteten - tilsidesættelse af de interesserede parters processuelle rettigheder - ingen vanskeligheder, der nødvendiggør indledningen af en formel undersøgelsesprocedure - klage - salg af aktiverne tilhørende modtagerne af den statsstøtte, der er blevet erklæret uforenelig - åben, gennemsigtig, ikkediskriminerende og ubetinget udbudsprocedure - begrundelsespligt - princippet om god forvaltningsskik)

(2019/C 288/54)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Ja zum Nürburgring eV (Nürburg, Tyskland) (først ved advokaterne D. Frey, M. Rudolph og S. Eggerath, derefter ved advokaterne D. Frey og M. Rudolph)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn, T. Maxian Rusche og B. Stromsky, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2016/151 af 1. oktober 2014 om Tysklands statsstøtte SA.31550 (2012/C) (ex 2012/NN) til Nürburgring (EUT 2016, L 34, s. 1).

Konklusion

1)

Påstanden om, at det fastslås, at det er ufornødent at træffe afgørelse, forkastes.

2)

Europa-Kommissionen frifindes.

3)

Ja zum Nürburgring eV bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 337 af 12.10.2015.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/43

Rettens dom af 2. juli 2019 — Fulmen mod Rådet

(Sag T-405/15) (1)

(Ansvar uden for kontraktforhold - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Den Islamiske Republik Iran - indefrysning af midler - erstatning for den skade, der angiveligt er lidt som følge af opførelsen og opretholdelsen af sagsøgerens navn på listerne over de personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger - økonomisk skade - ikke-økonomisk skade)

(2019/C 288/55)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Fulmen (Teheran, Iran) (ved advokaterne A. Bahrami og N. Korogiannakis)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved R. Liudvinaviciute-Cordeiro og M. Bishop, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (først ved A. Aresu og D. Gauci, derefter ved A. Aresu og R. Tricot, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for den skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen af Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT 2010, L 195, s. 39), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 af 26. juli 2010 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2010, L 195, s. 25), af Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 om ændring af afgørelse 2010/413 (EUT 2010, L 281, s. 81) og af Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT 2010, L 281, s. 1), hvorved sagsøgerens navn blev opført og opretholdt på listerne over de personer og enheder, som var omfattet af de restriktive foranstaltninger.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale Fulmen en erstatning på 50 000 EUR for den lidte ikke-økonomiske skade.

2)

I øvrigt frifindes Rådet.

3)

Fulmen, Rådet og Europa-Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 337 af 12.10.2015.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/44

Rettens dom af 26. juni 2019 — NRW. Bank mod SRB

(Sag T-466/16) (1)

(Annullationssøgsmål - Den Økonomiske og Monetære Union - Bankunionen - en fælles afviklingsmekanisme (SRM) for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber - Den Fælles Afviklingsfond (SRF) - fastlæggelse af ex ante-bidraget for 2016 - søgsmålsfrist - for sent anlagt - artikel 76 i Rettens procesreglement - afvisning)

(2019/C 288/56)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: NRW. Bank (Düsseldorf, Tyskland) (først ved advokaterne A. Behrens, J. Kraayvanger og J. Seitz, derefter ved advokaterne J. Seitz og D. Flore)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (ved advokaterne B. Meyring, S. Schelo, T. Klupsch og S. Ianc)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved K. Michoel og J. Bauerschmidt, som befuldmægtigede) og Europa-Kommissionen (ved A. Steiblytė og K.-Ph. Wojcik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af dels den af SRB på sit eksekutivmøde af 15. april 2016 trufne afgørelse om ex ante-bidrag for 2016 til Den Fælles Afviklingsfond (SRB/ES/SRF/2016/06), dels den af SRB på sit eksekutivmøde af 20. maj 2016 trufne afgørelse om justering af ex ante-bidrag for 2016 til Den Fælles Afviklingsfond, der supplerer den af SRB på sit eksekutivmøde af 15. april 2016 trufne afgørelse om ex ante-bidrag for 2016 til Den Fælles Afviklingsfond (SRB/ES/SRF/2016/13), for så vidt som disse afgørelser vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

NRW. Bank tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de af Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) afholdte omkostninger.

3)

Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen bærer deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 371 af 10.10.2016.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/45

Rettens dom af 27. juni 2019 — Ungarn mod Kommissionen

(Sag T-20/17) (1)

(Statsstøtte - ungarsk omsætningsafgift på reklamevisning - progressive afgiftssatser - fradrag i afgiftsgrundlaget med 50 % af de fremførte tab for selskaber, der ikke har registreret noget overskud i 2013 - afgørelse, hvorved støtteforanstaltningerne kvalificeres som uforenelige med det indre marked og pålægges tilbagesøgt - begrebet statsstøtte - betingelsen om selektivitet)

(2019/C 288/57)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Ungarn (ved M.-Z. Fehér, G. Koós og E.-Zs. Tóth, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Bottka og P.-J. Loewenthal, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Republikken Polen (ved B. Majczyna, M. Rzotkiewicz og A. Kramarczyk — Szaładzińska, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2017/329 af 4. november 2016 om foranstaltning SA.39235 (2015/C) (ex 2015/NN) gennemført af Ungarn om afgifter på reklameomsætning (EUT 2017, L 49, s. 36).

Konklusion

1)

Kommissionens afgørelse (EU) 2017/329 af 4. november 2016 om foranstaltning SA.39235 (2015/C) (ex 2015/NN) gennemført af Ungarn om afgifter på reklameomsætning annulleres.

2)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Ungarns omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

3)

Republikken Polen bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 78 af 13.3.2017.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/46

Rettens dom af 19. juni 2019 — adidas mod EUIPO Shoe Branding Europe (Gengivelse af tre parallelle striber)

(Sag T-307/17) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-figurmærke, der gengiver tre parallelle striber - absolut ugyldighedsgrund - fornødent særpræg ikke opnået ved brug - artikel 7, stk. 3, og artikel 52, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 7, stk. 3, og artikel 59, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001) - form for brug, som ikke kan tages i betragtning - form, der ved ikke ubetydelige forskelle afviger fra den form, hvori varemærket er registreret - omvendt farvekombination)

(2019/C 288/58)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: adidas AG (Herzogenaurach, Tyskland) (ved solicitors I. Fowler og I. Junkar)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved M. Rajh og H. O’Neill, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Shoe Branding Europe BVBA (Oudenaarde, Belgien) (ved advokat J. Løje)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 7. marts 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1515/2016-2) vedrørende en ugyldighedssag mellem Shoe Branding Europe og adidas.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

adidas AG bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af EUIPO og Shoe Branding Europe BVBA.

3)

Marques bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 231 af 17.7.2017.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/47

Rettens dom af 19. juni 2019 — Marriott Worldwide mod EUIPO — AC Milan (AC MILAN)

(Sag T-28/18) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - figurmærket AC MILAN - de ældre EU-ordmærker AC og AC HOTELS BY MARRIOTT og det ældre EU-figurmærke AC HOTELS MARRIOTT - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - ingen lighed mellem tegnene - varemærket AC mangler høj grad af særpræg - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2019/C 288/59)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Marriott Worldwide Corp. (Bethesda, Maryland, De Forenede Stater) (ved solicitor A. Reid og barrister S. Baran)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (først ved E. Markakis og D. Walicka, derefter ved E. Markakis og H. O’Neil, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Associazione Calcio Milan SpA (AC Milan) (Milano, Italien) (ved advokaterne A. Perani og G. Ghisletti

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 16. november 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 356/2017-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Marriott Worldwide og AC Milan.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Marriott Worldwide Corp. betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 94 af 12.3.2018.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/47

Rettens dom af 19. juni 2019 — Brita mod EUIPO (Formen på en vandhane)

(Sag T-213/18) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om tredimensionalt EU-varemærke - formen på en vandhane - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2019/C 288/60)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Brita GmbH (Taunusstein, Tyskland) (ved advokat P. Koch Moreno)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 22. januar 2018 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1864/2017-4) vedrørende en ansøgning om registrering af et tredimensionalt tegn, der udgøres af formen på en vandhane, som EU-varemærke.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Brita GmbH betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 166 af 14.5.2018.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/48

Rettens dom af 27. juni 2019 — Bodegas Altún mod EUIPO — Codorníu (ANA DE ALTUN)

(Sag T-334/18) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket ANA DE ALTUN - det ældre nationale figurmærke ANNA - relativ registreringshindring - renommé - artikel 8, stk. 5, i forordning (EU) 2017/1001)

(2019/C 288/61)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Bodegas Altún, SL (Baños de Ebro, Spanien) (ved advokat J. Oria Sousa-Montes)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved S. Palmero Cabezas og H. O’Neill, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Codorníu, SA (Esplugues de Llobregat, Spanien) (først ved advokaterne M. Ceballos Rodríguez og J. Güell Serra, derefter ved advokaterne M. Ceballos Rodríguez og E. Stoyanov Edissonov)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 14. marts 2018 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 173/2018-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Codorníu og Bodegas Altún.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 14. marts 2018 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 173/2018-1) annulleres.

2)

EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af Bodegas Altún, SL afholdte omkostninger.

3)

Codorníu, SA bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af Bodegas Altún afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 249 af 16.7.2018.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/49

Rettens dom af 28. juni 2019 — Gibson Brands mod EUIPO — Wilfer (Formen på en guitar)

(Sag T-340/18) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - tredimensionalt EU-varemærke - formen på en guitar - absolut registreringshindring - fornødent særpræg - artikel 52, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 59, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2017/1001] - fornødent særpræg opnået ved brug - artikel 52, stk. 2, i forordning nr.207/2009 (nu artikel 59, stk. 2, i forordning 2017/1001))

(2019/C 288/62)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Gibson Brands, Inc. (Nashville, Tennessee, De Forenede Stater) (først ved solicitor K. Hughes og advokaterne A. Renck og C. Stöber, derefter ved A. Renck og C. Stöber)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved P. Sipos og H. O’Neill, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Hans-Peter Wilfer (Markeneukirchen, Tyskland) (ved advokaterne O. Nilgen og A. Kockläuner)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 8. marts 2018 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 415/2017-2) vedrørende en ugyldighedssag mellem Hans-Peter Wilfer og Gibson Brands.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Gibson Brands, Inc. betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 249 af 16.7.2018.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/50

Rettens dom af 13. juni 2019 — Pet King Brands mod EUIPO — Virbac (SUIMOX)

(Sag T-366/18) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket SUIMOX - det ældre EU-ordmærke ZYMOX - begrundelsespligt - meddelelse af appelkammerets afgørelse - god tro og agtpågivenhed hos adressaten - artikel 94, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1001 - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001)

(2019/C 288/63)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Pet King Brands, Inc. (Bartlett, Illinois, De Forenede Stater) (ved advokaterne T. Schmidpeter og S. Bauer)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved L. Rampini og H. O’Neill, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Virbac SA (Carros, Frankrig) (ved advokat D.-I. Tayer)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 21. marts 2018 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1835/2017-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Pet King Brands og Virbac.

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 21. marts 2018 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1835/2017-5) annulleres for så vidt angår »veterinære præparater, dog ikke øredråber til dyr«, »veterinærmedicinske præparater og produkter til dyresundhed, inklusive antibiotika til dyr, dog ikke øredråber til dyr« og »præparater til udryddelse af skadedyr, dog ikke øredråber til dyr«.

2)

I øvrigt frifindes EUIPO.

3)

Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 276 af 6.8.2018.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/51

Rettens dom af 28. juni 2019 — Intercept Pharma og Intercept Pharmaceuticals mod EMA

(Sag T-377/18) (1)

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokument, som EMA er i besiddelse af, og som indeholder oplysninger indgivet af sagsøgerne i forbindelse med markedsføringstilladelsen for lægemidlet Ocaliva - afgørelsen om at give tredjemand aktindsigt i et dokument - undtagelse vedrørende beskyttelse af retslige procedurer)

(2019/C 288/64)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Intercept Pharma Ltd (Bristol, Det Forenede Kongerige) og Intercept Pharmaceuticals, Inc. (New York, New York, De Forenede Stater) (ved solicitors L. Tsang, J. Mulryne, E. Amos og H. Kerr-Peterson og barrister F. Campbell)

Sagsøgt: Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) (først ved S. Marino, S. Drosos, A. Rusanov og T. Jabłoński, derefter ved S. Marino, S. Drosos, T. Jabłoński, R. Pita og G. Gavriilidou, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af EMA’s afgørelse ASK-40399 af 15. maj 2018 om, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43), at give en tredjemand aktindsigt i et dokument, som indeholder oplysninger indgivet i forbindelse med en ansøgning om markedsføringstilladelse for lægemidlet Ocaliva.

Konklusion

1)

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) frifindes.

2)

Intercept Pharma Ltd og Intercept Pharmaceuticals, Inc. betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 311 af 3.9.2018.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/51

Rettens dom af 19. juni 2019 — Multifit mod EUIPO (Premiere)

(Sag T-479/18) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket Premiere - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), og stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001)

(2019/C 288/65)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Multifit Tiernahrungs GmbH (Krefeld, Tyskland) (ved advokaterne N. Weber og L. Thiel)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved A. Sesma Merino, D. Walicka og A. Söder, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 28. maj 2018 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2365/2017-2) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet Premiere som EU-varemærke.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Multifit Tiernahrungs GmbH betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 341 af 24.9.2018.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/52

Rettens dom af 18. juni 2019 — W. Kordes’ Söhne Rosenschulen mod EUIPO (Kordes’ Rose Monique)

(Sag T-569/18) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket Kordes’ Rose Monique - absolut registreringshindring - varemærke, der består af en plantesortsbetegnelse - væsentlige elementer - artikel 7, stk. 1, litra m), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra m), i forordning (EU) 2017/1001])

(2019/C 288/66)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: W. Kordes’ Söhne Rosenschulen GmbH & Co. KG (Klein Offenseth-Sparrieshoop, Tyskland) (ved advokat G. Würtenberger)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved A. Söder, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 25. april 2017 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1929/2017-1) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet Kordes’ Rose Monique som EU-varemærke.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 25. april 2017 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1929/2017-1) annulleres.

2)

EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler de af W. Kordes’ Söhne Rosenschulen GmbH & Co. KG afholdte omkostninger i forbindelse med sagens behandling for Retten.

(1)  EUT C 436 af 3.12.2018.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/53

Sag anlagt den 20. juni 2019 — Parlamentet mod Axa Assurances Luxembourg m.fl.

(Sag T-384/19)

(2019/C 288/67)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Parlamentet (ved E. Paladini og B. Schäfer, som befuldmægtigede, og advokaterne C. Point og P. Hédouin)

Sagsøgte: Axa Assurances Luxembourg SA (Luxembourg, Luxembourg), Bâloise Assurances Luxembourg SA (Bertrange, Luxembourg), La Luxembourgeoise SA (Leudelange, Luxembourg) og Delta Lloyd Schadenverzekering NV (Amsterdam, Nederlandene)

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at de vandskader, der blev forvoldt på byggepladsen »Konrad Adenauer« Øst i forbindelse med det kraftige nedbør, den 27. og 30. maj 2016, henhører under anvendelsesområdet for den forsikringskontrakt »Tout risques chantier«, der blev tegnet hos de sagsøgte.

—

Følgelig tilpligtes de sagsøgte at betale Europa-Parlamentet de krævede udgifter, dvs. 779 902,87 EUR, og navnlig:

—

tilpligtes AXA Assurances Luxembourg SA at betale 50 % af det førnævnte beløb, dvs. 389 951,44 EUR

—

tilpligtes Bâloise Assurances Luxembourg SA at betale 20 % af det førnævnte beløb, dvs. 155 980,57 EEUR

—

tilpligtes La Luxembourgeoise SA at betale 20 % af det førnævnte beløb, dvs. 155 980,57 EUR

—

tilpligtes Delta Lloyd Schadeverzekering NV at betale 10 % af det førnævnte beløb, dvs. 77 990,29 EUR

—

og de dertil knyttede lovbestemte renter ved forsinket betaling, fra den 22. december 2017, hvis rentesats er lig med summen af den rentesats, som Den Europæiske Centralbank har anvendt i forbindelse med dens seneste vigtigste refinansieringstransaktioner, med tillæg af otte procentpoint.

—

Subsidiært, i tilfælde af, at sagsøgeren ikke får medhold i den første og anden påstand, tilpligtes de sagsøgte til solidarisk at betale de skader, der er forvoldt ved tilsidesættelsen af de forpligtelser, der følger af artikel I.13.2 i forsikringskontrakten »Tous risques chantier«, dvs. 779 902,87 EUR.

—

De sagsøgte tilpligtes at betale Europa-Parlamentets udgifter til en sagkyndig vurdering, dvs. 16 636,00 EUR, og navnlig:

—

tilpligtes AXA Assurances Luxembourg SA at betale 50 % af det førnævnte beløb, dvs. 8 318,00 EUR

—

tilpligtes Bâloise Assurances Luxembourg SA at betale 20 % af det førnævnte beløb, dvs. 3 327,20 EUR

—

tilpligtes La Luxembourgeoise SA at betale 20 % af det førnævnte beløb, dvs. 3 327,20 EUR

—

tilpligtes Delta Lloyd Schadeverzekering NV at betale 10 % af det førnævnte beløb, dvs. 1 663,60 EUR

—

og de dertil knyttede lovbestemte renter ved forsinket betaling, fra den 22. december 2017, hvis rentesats er lig med summen af den rentesats, som Den Europæiske Centralbank har anvendt i forbindelse med dens seneste vigtigste refinansieringstransaktioner, med tillæg af otte procentpoint.

—

Axa Assurances Luxembourg SA, Bâloise Assurances Luxembourg SA, La Luxembourgeoise SA og Delta Lloyd Schadenverzekering NV tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren principalt påberåbt sig et enkelt anbringende om, at sagsøgeren har ret til forsikringsdækning af den begivenhed, der indtraf i maj 2016. Til støtte for dette anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at de bestemmelser om udelukkelse fra dækning, som sagsøgeren har påberåbt sig, er irrelevante. I denne henseende har sagsøgeren påberåbt sig nedenfor nævnte argumenter.

—

Bestemmelsen om udelukkelse fra forsikringsdækning vedrørende oversvømmelse blev fortolket fejlagtigt af de sagsøgte. Det fremgår af konteksten og af kontraktens bestemmelser, at ordet »oversvømmelse« omfatter en naturkatastrofe og ikke en tilstrømning af vand i et lokale, som normalt er tørt.

—

Bestemmelsen om udelukkelse fra forsikringsdækning vedrørende en naturkatastrofe finder ikke anvendelse. Naturkatastrofer er udtømmende opregnet i kontrakten og kraftigt regnvejr, så som regnvejret i maj 2016, henhører ikke under dette begreb.

—

Bestemmelsen om udelukkelse fra forsikringsdækning vedrørende utilstrækkelige kloakafløb blev fortolket fejlagtigt af de sagsøgte. Bestemmelserne i kontrakten henviser til utilstrækkelige kloakafløb i betydningen det offentlige kloaknets utilstrækkelige kapacitet.

—

Bestemmelsen om udelukkelse fra forsikringsdækning vedrørende skader, som normalt er forudsigelige eller uundgåelige eller skyldes manglende overholdelse af de relevante regler, er ugyldige eller under alle omstændigheder uanvendelige i det foreliggende tilfælde.

—

Den udelukkelsesbestemmelse, som de sagsøgte har gjort gældende, opfylder ikke den betingelse, der er fastsat i luxembourgsk ret, hvorefter de tilfælde af alvorlige fejl, der er undtaget fra forsikringsdækning, skal fastsættes udtrykkeligt og udtømmende i kontrakten.

—

De faktiske forhold, som understøtter anvendelsen af en sådan bestemmelse, er ikke tilstrækkelige til at godtgøre hverken, at skaden var uundgåelig, eller at reglerne på området ikke var overholdt af de forsikrede.

Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgeren påberåbt sig et enkelt anbringende om tilsidesættelse af de processuelle forpligtelser i kontrakten som følge af en afbrydelse før tid af de sagkyndige vurderinger.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/55

Sag anlagt den 24. juni 2019 — CQ mod Revisionsretten

(Sag T-386/19)

(2019/C 288/68)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: CQ (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Revisionsret

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at sagen skal fremmes til realitetsbehandling og at sagsøgeren gives medhold, herunder i ulovlighedsindsigelsen.

—

Følgelig:

—

annulleres afgørelsen truffet af Revisionsrettens generalsekretær den 11. april 2019, meddelt den 15. april 2019, om kvalificering af et beløb på 153 407,58 EUR som en fejlagtig udbetaling og om at iværksætte inddrivelse af dette beløb på 153 407,58 EUR (med tillæg af renter på 3,5% at regne fra den 31. maj 2019)

—

om fornødent annulleres de to afgørelser af 4. og 7. juni 2019 fra Den Europæiske Revisionsrets regnskabsfører

—

tilpligtes sagsøgte følgelig at tilbagebetale et beløb på 153 495,84 EUR [153 407,58 EUR (hovedstol) med tillæg af morarenter på 88,26 EUR, som er pålagt sagsøgeren] med tillæg af morarenter på 3,5% indtil fuld betaling sker

—

tilpligtes sagsøgte at erstatte det lidte ikke-økonomiske tab

—

Den Europæiske Revisionsret tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.

1.

Første anbringende om, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs (OLAF) undersøgelse og kontorets endelige rapport er ulovlig.

2.

Andet anbringende om, for det første, at sagsøgte ikke har udøvet sin skønsbeføjelse, navnlig som anvisningsberettiget myndighed, for det andet, at sagsøgte har tilsidesat sin pligt til at bevise den beskyldning, der er rejst mod sagsøgeren, og, for det tredje, at sagsøgte har tilsidesat sin begrundelsespligt.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af en rimelig frist.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, samt anlæggelse af åbenbart urigtige skøn.

5.

Femte anbringende om tilsidesættelse af maksimen om, at administrative sager skal afvente udfaldet af straffesager.

6.

Sjette anbringende om tilsidesættelse af artikel 75 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT 2012, L 298, s. 1) eller af artikel 94 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT 2018, L 193, s. 1).

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/56

Sag anlagt den 26. juni 2019 — DF og DG mod EIB

(Sag T-387/19)

(2019/C 288/69)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: DF og DG (ved advokaterne L. Levi og A. Blot)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

Sagsøgernes påstande

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

—

Søgsmålet fremmes til realitetsbehandling og sagsøgerne gives medhold.

Følgelig:

—

Annullation af de afgørelser, hvorved DF og DG nægtes bosættelsespenge i forbindelse med deres tilbagevenden fra eksterne kontorer (afgørelser truffet henholdsvis den 6. marts 2018 og den 28. februar 2019).

—

Om fornødent annullation af afgørelserne af 19. marts 2019 (vedrørende DF) og af 27. marts 2019 (vedrørende DG), hvorved EIB fandt, at det ikke var nødvendigt at indlede mæglingsproceduren, idet deres indsigelser var »manifestly unfounded«.

—

Om fornødent annullation af afgørelserne af 14. juni 2019 om stadfæstelse af afslaget på at tildele bosættelsespenge.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale bosættelsespenge til hver af sagsøgerne, med tillæg af morarenter, beregnet på grundlag af Den Europæiske Centralbanks rentesats, forhøjet med 2 procentpoint, indtil fuld betaling sker.

—

EIB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fire anbringender.

1.

Første anbringende om, at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) med sin fortolkning har tilsidesat artikel 5 og artikel 17 i bilag VII til EIB’s personalevedtægt, for så vidt som den nye fortolkning af den regel, der er fastsat i disse bestemmelser, ikke er i overensstemmelse med det formål, som denne regel skal forfølge.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af de velerhvervede rettigheder, tilsidesættelse af den berettigede forventning, manglende overgangsordning, samt tilsidesættelse af princippet om god forvaltning og af omsorgspligten.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af artikel 41 i EIB’s personalevedtægt.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/57

Sag anlagt den 25. juni 2019 — Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo mod Kommissionen

(Sag T-399/19)

(2019/C 288/70)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. (Warszawa, Polen) (ved advokaterne (radcy prawni) E. Buczkowska og M. Trepka,)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens afgørelse af 17. april 2019 i en procedure i henhold til artikel 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (sag AT.40497 — Polish gas prices), hvorved sag AT.40947 i henhold til artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 (1) af Kommissionen var blevet afsluttet og sagsøgerens klage af 9. marts 2017 forkastet, annulleres.

—

Sagsøgeren har nedlagt påstand om delvis annullation af den afgørelse, hvorved anbringenderne blev forkastet, hvormed det var blevet gjort gældende, at

(i)

Gasleverancerne til virksomheder i visse medlemsstater, herunder sagsøgeren, i vinteren 2014/2015 var blevet indskrænket, og

(ii)

Indgåelsen af en kontrakt med sagsøgeren om en fuldstændig levering af gas var blevet gjort betinget af en overtagelse af ikke-aftalemæssige forpligtelser vedrørende bl.a. en styrket kontrol af Jamal-gasledningen.

—

Såfremt Retten skulle fastslå, at en delvis annullation ikke er mulig, har sagsøgeren nedlagt påstand om, afgørelsen annulleres i sin helhed.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionen ved vedtagelsen af afgørelsen overskred sin kompetence, idet

(i)

Kommissionen vedtog afgørelsen, hvormed det de facto blev fastslået, artikel 102 TEUF ikke finder anvendelse på den konkurrencestridige praksis, der blev udøvet af PJSC Gazprom og Gazprom Export LLC som følge af den statslige tvang i henhold til den nationale ret i Den Russiske Føderation, på et forkert grundlag, nemlig på grundlag af forordningens artikel 7, stk. 2, sammenholdt med artikel 102 TEUF, i stedet for på grundlag af artikel 10 i Rådets forordning nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 [EF] og 82 [EF] (2), sammenholdt med artikel 102 TEUF, altså uden hensyntagen til synspunkterne hos Den Europæiske Unions medlemsstater.

(ii)

sag AT.40497 blev indledt og ført med det formål at indskrænke sagsøgerens ret til information om sagen i henhold til artikel 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EØS-aftalens artikel 54 (sag AT.39816 — Opstrømsgasforsyning i Central- og Østeuropa).

2.

Med det andet anbringende gøres gældende, at Kommissionen ved vedtagelsen af afgørelsen åbenbart tilsidesatte artikel 102 TEUF ved en fejlagtig fortolkning og anvendelse af bestemmelsen ved at lægge til grund, at en virksomhed kan påberåbe sig »statslig tvang«, der følger af den nationale ret i et tredjeland, som hverken tilhører Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, med henblik på at blive fritaget for hæftelsen for en konkurrencestridig praksis.

3.

Med det tredje anbringende gøres gældende, at Kommissionen ved vedtagelsen af afgørelsen åbenbart tilsidesatte sagsøgerens ret til oplysninger og høring, som følger af artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, i forordning nr.773/2004 og artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder, eftersom sagsøgeren ikke blev underrettet om, at Kommissionen som grundlag for forkastelsen af sagsøgerens klage vedrørende Jamal-gasledningen kun tog hensyn til den nationale ret i Den Russiske Føderation, og idet sagsøgeren ikke fik fremlagt alle de i denne sammenhæng væsentlige dokumenter, hvilket udgør en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter.

4.

Med det fjerde anbringende gøres gældende, at Kommissionen ved vedtagelsen af afgørelsen åbenbart tilsidesatte artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 773/2004 samt artikel 296 TEUF, eftersom der ikke blev foretaget en omhyggelig prøvelse af alle de retlige og faktiske omstændigheder, der blev gjort gældende af sagsøgeren i klagen, og idet begrundelsen ikke er tilstrækkelig til, at Retten kan foretage en effektiv kontrol af Kommissionens skønsudøvelse, hvilket udgør en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter.

5.

Med det femte anbringende gøres gældende, at Kommissionen ved vedtagelsen af afgørelsen åbenbart tilsidesatte artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 773/2004, sammenholdt med artikel 102 TEUF, idet den anlagde et åbenbart urigtigt skøn, da den

(i)

fastslog, at afgørelsen fra formanden for de polske energitilsynsmyndigheder af den 19. maj 2015 (referencenummer DRG-4720-2(28)/2014/2015/6154/KF) er et bevis for, at anbringendet i forbindelse med indgåelsen af driftsaftalen vedrørende Jamal-gasledningen er ugrundet

(ii)

foretog en fejlagtig vurdering af karakteren af indskrænkningen af Gazproms gasleverancer i vinteren 2014/2015.

(1)  EUT L 123 af 27.4.2004, s. 18.

(2)  EUT L 1 af 4.1.2003, s. 1.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/58

Sag anlagt den 27. juni 2019 — Brillux mod EUIPO — Synthesa Chemie (Freude an Farbe)

(Sag T-401/19)

(2019/C 288/71)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Brillux GmbH & Co. KG (Münster, Tyskland) (ved advokat R. Schiffer)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Synthesa Chemie GesmbH (Perg, Østrig)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Brillux GmbH & Co. KG

Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af varemærket Freude an Farbe i farverne gul, orange, rød, lyserød, lilla, blå, tyrkis, mørkegrøn, lysegrøn og antracit — International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret nr. 1 316 673

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 29. marts 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1498/2018-5)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/59

Sag anlagt den 27. juni 2019 — Brillux mod EUIPO — Synthesa Chemie (Freude an Farbe)

(Sag T-402/19)

(2019/C 288/72)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Brillux GmbH & Co. KG (Münster, Tyskland) (ved advokat R. Schiffer)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Synthesa Chemie GesmbH (Perg, Østrig)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Brillux GmbH & Co. KG

Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af figurmærket Freude an Farbe — international registreringsansøgning nr. 1 316 404, hvor Den Europæiske Union er designeret

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 29. marts 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1434/2018-5)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/60

Sag anlagt den 28. juni 2019 — Cocilovo mod Parlamentet

(Sag T-406/19)

(2019/C 288/73)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Cocilovo (Rom, Italien) (ved advokat M. Merola)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—

Den foranstaltning, som sagsøgeren blev oplyst om ved den anfægtede meddelelse, hvorved Europa-Parlamentet har foretaget en ny fastsættelse af alderspensionsrettighederne og krævet tilbagebetaling af det beløb, der er blevet udbetalt på grundlag af den tidligere pensionsberegning, erklæres ugyldig eller annulleres i sin helhed.

—

Europa-Parlamentet pålægges at tilbagebetale de uretmæssigt indeholdte beløb med tillæg af lovbestemt rente fra datoen for indeholdelsen, indtil betaling sker, og tilpligtes at opfylde den dom, der afsiges i sagen, og at påtage sig alle initiativer, retsakter eller foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en umiddelbar og fuldstændig retablering af pensionens oprindelige omfang.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundende og de væsentligste argumenter er de samme som i sag T-389/19, Coppo Gavazzi mod Parlamentet.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/61

Sag anlagt den 28. juni 2019 — Speroni mod Parlamentet

(Sag T-407/19)

(2019/C 288/74)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Francesco Enrico Speroni (Brusto Arsizio, Italien) (ved advokat M. Merola)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—

Den foranstaltning, som sagsøgeren blev oplyst om ved den anfægtede meddelelse, hvorved Europa-Parlamentet har foretaget en ny fastsættelse af alderspensionsrettighederne og krævet tilbagebetaling af det beløb, der er blevet udbetalt på grundlag af den tidligere pensionsberegning, erklæres ugyldig eller annulleres i sin helhed.

—

Europa-Parlamentet pålægges at tilbagebetale de uretmæssigt indeholdte beløb med tillæg af lovbestemt rente fra datoen for indeholdelsen, indtil betaling sker, og tilpligtes at opfylde den dom, der afsiges i sagen, og at påtage sig alle initiativer, retsakter eller foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en umiddelbar og fuldstændig retablering af pensionens oprindelige omfang.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundende og de væsentligste argumenter er de samme som i sag T-389/19, Coppo Gavazzi mod Parlamentet.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/62

Sag anlagt den 28. juni 2019 — Mezzaroma mod Parlamentet

(Sag T-408/19)

(2019/C 288/75)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Roberto Mezzaroma (Rom, Italien) (ved advokaterne M. Merola og L. Florio)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—

Den foranstaltning, som sagsøgeren blev oplyst om ved den anfægtede meddelelse, hvorved Europa-Parlamentet har foretaget en ny fastsættelse af alderspensionsrettighederne og krævet tilbagebetaling af det beløb, der er blevet udbetalt på grundlag af den tidligere pensionsberegning, erklæres ugyldig eller annulleres i sin helhed.

—

Europa-Parlamentet pålægges at tilbagebetale de uretmæssigt indeholdte beløb med tillæg af lovbestemt rente fra datoen for indeholdelsen, indtil betaling sker, og tilpligtes at opfylde den dom, der afsiges i sagen, og at påtage sig alle initiativer, retsakter eller foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en umiddelbar og fuldstændig retablering af pensionens oprindelige omfang.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundende og de væsentligste argumenter er de samme som i sag T-389/19, Coppo Gavazzi mod Parlamentet.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/62

Sag anlagt den 28. juni 2019 — Di Meo mod Parlamentet

(Sag T-409/19)

(2019/C 288/76)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Maria Di Meo (Cellole, Italien) (ved advokat M. Merola)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—

Den foranstaltning, som sagsøgeren blev oplyst om ved den anfægtede meddelelse, hvorved Europa-Parlamentet har foretaget en ny fastsættelse af alderspensionsrettighederne og krævet tilbagebetaling af det beløb, der er blevet udbetalt på grundlag af den tidligere pensionsberegning, erklæres ugyldig eller annulleres i sin helhed.

—

Europa-Parlamentet pålægges at tilbagebetale de uretmæssigt indeholdte beløb med tillæg af lovbestemt rente fra datoen for indeholdelsen, indtil betaling sker, og tilpligtes at opfylde den dom, der afsiges i sagen, og at påtage sig alle initiativer, retsakter eller foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en umiddelbar og fuldstændig retablering af pensionens oprindelige omfang.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundende og de væsentligste argumenter er de samme som i sag T-389/19, Coppo Gavazzi mod Parlamentet.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/63

Sag anlagt den 28. juni 2019 — Di Lello Finuoli mod Parlamentet

(Sag T-410/19)

(2019/C 288/77)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Giuseppe Di Lello Finuoli (Palermo, Italien) (ved advokat M. Merola)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—

Den foranstaltning, som sagsøgeren blev oplyst om ved den anfægtede meddelelse, hvorved Europa-Parlamentet har foretaget en ny fastsættelse af alderspensionsrettighederne og krævet tilbagebetaling af det beløb, der er blevet udbetalt på grundlag af den tidligere pensionsberegning, erklæres ugyldig eller annulleres i sin helhed.

—

Europa-Parlamentet pålægges at tilbagebetale de uretmæssigt indeholdte beløb med tillæg af lovbestemt rente fra datoen for indeholdelsen, indtil betaling sker, og tilpligtes at opfylde den dom, der afsiges i sagen, og at påtage sig alle initiativer, retsakter eller foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en umiddelbar og fuldstændig retablering af pensionens oprindelige omfang.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundende og de væsentligste argumenter er de samme som i sag T-389/19, Coppo Gavazzi mod Parlamentet.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/64

Sag anlagt den 7. juli 2019 — CupoNation mod EUIPO (Cyber Monday)

(Sag T-494/19)

(2019/C 288/78)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: CupoNation GmbH (München, Tyskland) (ved advokat L. Ullmann)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket Cyber Monday i farverne koralrød og sort — registreringsansøgning nr. 17 020 851

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 11. april 2019 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1798/2018-1)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/64

Sag anlagt den 8. juli 2019 — Rumænien mod Kommissionen

(Sag T-495/19)

(2019/C 288/79)

Processprog: rumænsk

Parter

Sagsøger: Rumænien (ved C. Canțăr, E. Gane og R. Hațieganu, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens afgørelse (EU) 2019/721 af 30. april 2019 om forslaget til borgerinitiativ »Samhørighedspolitik for ligestilling af regionerne og bevarelse af de regionale kulturer« annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.

Det første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, litra b), i forordning nr. 211/2011 hvad angår Unionens beføjelser fastsat i traktaterne.

—

Rumænien har gjort gældende, at traktaterne ikke giver retsgrundlag for, at Kommissionen kan fremsætte et forslag til en EU-lovgivningsakt i den retning, der ønskes af initiativtagerne til forslaget »Samhørighedspolitik for ligestilling af regionerne og bevarelse af de regionale kulturer«, idet dette forslag er åbenbart fjernt fra EU-institutionens kompetence til at fremsætte forslag til en EU-lovgivningsakt med henblik på traktaternes anvendelse som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), i forordning nr. 211/2011.

2.

Det andet anbringende om en tilsidesættelse af begrundelsespligten i henhold til artikel 296, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

—

Rumænien har gjort gældende, at begrundelsespligten fastsat i artikel 296, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ikke kan være begrænset til at oplyse initiativtagerne om de forhold, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), i forordning nr. 211/2011, herunder årsagerne til afvisning og tilgængelige administrative og retlige klagemuligheder.

—

I denne henseende har Rumænien gjort gældende, at begrundelsen for afgørelse (EU) 2019/721 er åbenbart utilstrækkelig. En åbenbart utilstrækkelig begrundelse hindrer de interesserede personer i at få kendskab til, hvad der er vedtaget ved registreringen af forslaget til initiativet, og i at handle derefter. Rumænien har ligeledes gjort gældende, at Retten udøver sin egen prøvelse af afgørelsens lovlighed.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/65

Sag anlagt den 10. juli 2019 — Coravin mod EUIPO — Cora (CORAVIN)

(Sag T-500/19)

(2019/C 288/80)

Stævningen er affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Coravin, Inc. (Wilmington, Delaware, De Forenede Stater) (ved advokat F. Valentin)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Cora (Marne-la-Vallée, Frankrig)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Coravin, Inc.

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket CORAVIN — registreringsansøgning nr. 11 363 496

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 12. april 2019 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2385/2016-1)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Nævnte afgørelse omgøres, idet den af Cora den 25. november 2014 indgivne ugyldighedsbegæring forkastes i sin helhed.

—

Følgelig opretholdes varemærke CORAVIN nr. 11 363 496 i sin helhed for varerne omfattet af klasse 21, dvs. »vinkarafler; anordninger til udtagning af vine; systemer til konservering af vine; husholdnings- og køkkenredskaber samt beholdere, alt til brug i forbindelse med vin«.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/66

Sag anlagt den 5. juli 2019 — Global Brand Holdings mod EUIPO (XOXO)

(Sag T-503/19)

(2019/C 288/81)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Global Brand Holdings LLC (New York, New York, De Forenede Stater) (ved advokat D. de Marion de Glatigny)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket XOXO — registreringsansøgning nr. 17 086 951

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 11. april 2019 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1413/2018-1)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne afholdt i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og princippet om god forvaltningsskik

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

26.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/67

Sag anlagt den 15. juli 2019 — Workspace Group mod EUIPO — Technopolis (UMA WORKSPACE)

(Sag T-506/19)

(2019/C 288/82)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Workspace Group plc (London, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor N. Hine)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Technopolis Oyj (Oulu, Finland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Technopolis Oyj

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket UMA WORKSPACE — registreringsansøgning nr. 16 443 111

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 13. maj 2019 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1910/2018-4)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Indsigelsesafgørelsen opretholdes.

—

Den omtvistede ansøgning afslås.

—

EUIPO og Technopolis Oyj tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 8 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/625

—

Tilsidesættelse af artikel 27 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/625

—

Tilsidesættelse af artikel 95, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af artikel 94, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.