DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HENSTILLING

af 25. juli 2019

til Rådet for Den Europæiske Union om eksterne revisorer for Bank Ċentrali ta’ Malta/Central Bank of Malta

(ECB/2019/24)

(2019/C 283/01)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 27.1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB's Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

(2)	Mandatet for de eksterne revisorer for Bank Ċentrali ta’ Malta/Central Bank of Malta, PricewaterhouseCoopers, udløb efter revision af regnskabsåret 2018. Det er derfor nødvendigt at udnævne eksterne revisorer fra regnskabsåret 2019.

(3)	Bank Ċentrali ta’ Malta/Central Bank of Malta har valgt KPMG som eksterne revisorer for regnskabsårene 2019 til 2025 —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

Det henstilles, at KPMG udnævnes til eksterne revisorer for Bank Ċentrali ta’ Malta/Central Bank of Malta for regnskabsårene 2019 til 2025.

Euroens vekselkurs (1)

20. august 2019

(2019/C 283/02)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1076
JPY	japanske yen	117,79
DKK	danske kroner	7,4560
GBP	pund sterling	0,91623
SEK	svenske kroner	10,7653
CHF	schweiziske franc	1,0860
ISK	islandske kroner	138,10
NOK	norske kroner	9,9638
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,796
HUF	ungarske forint	327,23
PLN	polske zloty	4,3552
RON	rumænske leu	4,7305
TRY	tyrkiske lira	6,3328
AUD	australske dollar	1,6347
CAD	canadiske dollar	1,4762
HKD	hongkongske dollar	8,6868
NZD	newzealandske dollar	1,7286
SGD	singaporeanske dollar	1,5351
KRW	sydkoreanske won	1 337,78
ZAR	sydafrikanske rand	17,0117
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,8180
HRK	kroatiske kuna	7,3838
IDR	indonesiske rupiah	15 794,38
MYR	malaysiske ringgit	4,6263
PHP	filippinske pesos	57,964
RUB	russiske rubler	73,8360
THB	thailandske bath	34,086
BRL	brasilianske real	4,4959
MXN	mexicanske pesos	21,9445
INR	indiske rupee	79,4410

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2019/C 283/03)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

»ΚΡΑΣΟΤΎΡΙ ΚΩ« (KRASOTIRI KO)/»ΤΥΡΊ ΤΗΣ ΠΌΣΙΑΣ« (TIRI TIS POSSIAS)

EU nr.: PGI-GR-02387 — 10.1.2018

BOB ( ) BGB ( X )

1.   Betegnelse

»Κρασοτύρι Κω« (Krasotiri Ko)/»Τυρί της Πόσιας« (Tiri tis Possias)

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Grækenland

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.3. Oste

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Κρασοτύρι Κω« (Krasotiri Ko)/»Τυρί της Πόσιας« (Tiri tis Possias) er en blød ost fremstillet af ostemasse fremstillet af pasteuriseret eller rå gede- eller fåremælk eller en blanding af gede- og fåremælk efter løbetilsætning. Den er modnet mindst én dag i saltlage og derefter mindst én måned i vinbærme kendt under navnet »possia«. »Possia« er en tyk blanding af kogt rødt vinsediment, eller vinbærme, rig på aromaer.

Fysiske egenskaber

Farve: helt hvid indeni. På ydersiden får osten et rødligt skær, der stammer fra vinbærmenes farve. Farvens intensitet afhænger af vinbærmenes farve og af, hvor længe de eksponeres, mens osten modnes.

Form: En »furet«, langstrakt, asymmetrisk cylinder med udtalte fordybninger fra den »tyrovoli« (osteform), der anvendes til presning af ostemassen.

Konsistens: blød ost

Kemiske egenskaber

Mindste fedtindhold i tørstoffet: 43 % w/w

Maksimalt vandindhold: 56 %

Organoleptiske egenskaber

Udtalt vinaroma og let syrlig smag

3.3.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Råvarer

Den mælk, der anvendes til fremstilling af »Κρασοτύρι Κω« (Krasotiri Ko)/»Τυρί της Πόσιας« (Tiri tis Possias), er pasteuriseret eller rå gede- eller fåremælk eller en blanding af gede- og fåremælk, der er fremstillet i det afgrænsede område. Mælken må ikke være kondenseret mælk eller indeholde følgende: mælkepulver, kondenseret mælk, kaliumkaseinater, farvestoffer, konserveringsmidler eller andre tilsætningsstoffer. Den må ikke indeholde antibiotika, pesticider eller andre skadelige stoffer.

Den fåre- og/eller gedemælk, der anvendes til fremstilling af »Κρασοτύρι Κω« (Krasotiri Ko)/»Τυρί της Πόσιας« (Tiri tis Possias), skal udelukkende stamme fra fåre- og gederacer, der traditionelt opdrættes på og er tilpasset forholdene på øen Kos. Dette skyldes, at den mælk, der produceres, har særlige kvalitetskendetegn, der kan tilskrives øens særlige mikroklima og rige flora på de naturlige græsgange, som udgør en del af dyrenes daglige kost.

De vinbærme (»possia«), der anvendes til modning af osten, må kun stamme fra tilladte druesorter i det afgrænsede geografiske område. De skal fremstilles af lokale vinavlere ved hjælp af traditionelle metoder, som er gået i arv fra generation til generation. Den »possia«, der anvendes, skal være af god kvalitet og rig på aromaer. Den kan anvendes, som den er, eller efter at være blevet fortyndet med vin.

Den osteløbe, der anvendes i fremstillingsprocessen, er enten traditionelt eller kommercielt fremstillet animalsk løbe.

Foder

Dyrenes kost afhænger i høj grad af den daglige græsning på vilde græsgange, som er særligt rige på flora. Fra maj til september tørrer floraen på græsgangene helt ud. I denne periode med reduceret mælkeproduktion er dyrenes kost derfor delvis baseret på tørret enggræs og planter fra lokale græsgange og foder fra korn eller bælgfrugter (vikke, byg, havre). Sidstnævnte dyrkes på marker inden for det afgrænsede område. De suppleres med eksternt produceret foder såsom majskerner og grovfoder. I oktober og november, der er dieperioden for nyfødte, anvendes olivenblade sammen med tørret foder, f.eks. hø eller majs, da den naturlige vegetation er sparsom, og dyrene har større ernæringsbehov. I perioden fra ca. december til april er mælkeproduktionen større, efter at de nyfødte er blevet vænnet fra. Dyrene græsser derefter på den vilde lokale flora, der findes i mere rigelige mængder på grund af vinter- og forårsregnen. Denne flora omfatter bl.a.: lyng (Erica maniculiflora), salvie (Salvia triloba), tornet gyvel (Calycotome villosa) og agern fra Valonia-eg (Quercus macrolepis). Der gives også tørret foder i vinterperioden. Dette foder produceres uden for det afgrænsede område.

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

De råvarer, der anvendes til fremstilling af »Κρασοτύρι Κω« (Krasotiri Ko)/»Τυρί της Πόσιας« (Tiri tis Possias), dvs. fåre- og gedemælk og vinbærme eller »possia«, produceres i det afgrænsede geografiske område. Det skyldes de forhold, som der er redegjort for i punkt 3.3. Forarbejdningen og produktionen finder også sted i det afgrænsede geografiske område: fåre- og gedemælk forarbejdes til ost og omdannes derefter til »Κρασοτύρι Κω« (Krasotiri Ko)/»Τυρί της Πόσιας« (Tiri tis Possias) ved at modnes på lokalt producerede vinbærme (»possia«).

3.5.   Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

Emballeringen af »Κρασοτύρι Κω« (Krasotiri Ko)/»Τυρί της Πόσιας« (Tiri tis Possias) skal foregå inden for det geografisk afgrænsede område. Dette er for at forhindre, at produktets kvalitet forringes. Emballeringen skal finde sted i området, fordi Kos er en ø, og produktet er skrøbeligt. Osten skal emballeres straks for fuldt ud at bevare de egenskaber, der overføres fra vinbærmene. Enhver transport af det uemballerede produkt bringer kvaliteten i fare.

Det skal understreges, at køberne kan få »Κρασοτύρι Κω« (Krasotiri Ko)/»Τυρί της Πόσιας« (Tiri tis Possias), som er forsynet med producentens personlige mærke, i det afgrænsede geografiske område og derefter omemballere eller udskære det uden for området, forudsat at sporbarheden er sikret.

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Det afgrænsede geografiske område omfatter hele øen Kos. Administrativt er øen Kos en del af den regionale enhed Kos i den sydægæiske region.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Forbindelsen mellem »Κρασοτύρι Κω« (Krasotiri Ko)/»Τυρί της Πόσιας« (Tiri tis Possias) og øen Kos' geografiske forhold skyldes dens særlige kvalitetskendetegn og dens omdømme.

Kos har et middelhavsklima, der er kendetegnet ved varme, tørre somre og milde, våde vintre. Øen som helhed er et komplekst landskab med udprægede bjergområder, bakker og sletter. Topografien spiller en vigtig rolle, da der falder en relativt stor nedbørsmængde i bjergene. De påvirker derfor de hydrologiske og miljømæssige forhold i de lavereliggende områder på øen med dens mange kilder og sletter.

Fåre- og gedeavlen på øen Kos er stadig karakteriseret ved flytning, hvilket betyder, at dyrene græsser på vilde græsgange i løbet af dagen og kun lukkes ind i midlertidige læskure om natten. Dyrenes kost afhænger i vid udstrækning af, at de ernærer sig på græsgange med lav græsningskapacitet, men som er særligt rige på flora.

Øens flora omfatter ca. 1 000 forskellige plantearter. Ifølge Corine 2000 er der spredte naturlige græsgange, herunder især to, som bør fremhæves. Den ene, der ligger på den østlige del af øen, dækker et areal på 1 119 ha. Den anden ligger mellem Pylon, Antimacheia og Kardamaina og har et areal på ca. 400 ha.

De plantearter, der findes på græsningsarealerne, omfatter navnlig lyng, timian, oregano, sar, salvie, vild lavendel, dittrichia viscosa, myrte, asfodel, »Greek horehound« (Ballota acetabulosa), håret torngyvel (Calciotome villosa), tornet kvæsurt (Sarcopoterium spinosum), perikon, cistrose, Fumana thymifolia, Anthyllis hermanniae, Genista acanthoclada, vajd, oleander, jordbærtræ, rosmarin, træsneglebælg (Medicago arborea), Pistacia og vilde oliven.

De lokale producenters ekspertise og mangeårige erfaring med at fremstille »Κρασοτύρι Κω« (Krasotiri Ko)/»Τυρί της Πόσιας« (Tiri tis Possias), der er erhvervet i årenes løb og gået i arv fra generation til generation, og som omfatter forberedelse af vinbærmene (»possia«) og anvendelse af osteformene (»tyrovoli«) til at presse ostemassen, har også bidraget til at skabe denne enestående ost, der nyder udbredt anseelse.

De særlige egenskaber ved »Κρασοτύρι Κω« (Krasotiri Ko)/»Τυρί της Πόσιας« (Tiri tis Possias) er:

a)	dens organoleptiske egenskaber (udtalt vinaroma og let syrlig smag)

b)	dens karakteristiske form og farve (en »furet«, langstrakt, asymmetrisk cylinder med udtalte fordybninger, som er helt hvid på indersiden med en rødlig tone på ydersiden)

c)

»Κρασοτύρι Κω« (Krasotiri Ko)/»Τυρί της Πόσιας« (Tiri tis Possias) har opnået et godt omdømme i lokalsamfundet på øen Kos og i resten af Grækenland på grund af dens særlige karakteristika. Dette ses af de mange omtaler på websteder med traditionelle opskrifter, hvor osten fremhæves af berømte kokke, og artikler i lokale aviser.

Produktionsprocessen er enestående, først og fremmest fordi osten modnes på lokalt producerede vinbærme (»possia«), som fremstilles af lokale vinavlere ved hjælp af traditionelle metoder, der har været anvendt i århundreder.

Det er netop ved at modne »Κρασοτύρι Κω« (Krasotiri Ko)/»Τυρί της Πόσιας« (Tiri tis Possias) i vinbærmene, at man opnår de fleste af de særlige organoleptiske egenskaber, navnlig dens let syrlige smag og udtalte vinaroma. Bærmenes gode kvalitet skyldes øens tradition for at fremstille kvalitetsvine. Dette ses tydeligt af, at forskellige druesorter fra Kos er anerkendt som beskyttede geografiske betegnelser.

Kvaliteten af den mælk, der anvendes i fremstillingsprocessen, skyldes øens særlige middelhavsklima samt den rige vegetation på de spredte vilde græsgange, som giver græsningsmuligheder for de fåre- og gederacer, der traditionelt opdrættes på Kos, og som har tilpasset sig forholdene på øen i over et århundrede. Det er blevet påvist, at det foder, der indtages af mælkeydende dyr, påvirker de organoleptiske egenskaber ved den mælk, de producerer. Dette skyldes, at de aromatiske stoffer, der findes i de planter, de æder, overføres til mælken.

Den særlige form, som »Κρασοτύρι Κω« (Krasotiri Ko)/»Τυρί της Πόσιας« (Tiri tis Possias) har (en langstrakt cylinder med en furet overflade og udtalte fordybninger) skyldes udelukkende den »tyrovoli« (osteform), der anvendes ved den delvise dræning af ostemassen. »Tyrovoli« er en traditionel kurv, der er vævet af høje strå, som findes på Kos. Alternativt kan der anvendes fødevareegnede, rørformede plastforme med huller til dræning af ostemassen. Disse skaber de særlige fordybninger, som giver »Κρασοτύρι Κω« (Krasotiri Ko)/»Τυρί της Πόσιας« (Tiri til Possias) sin karakteristiske form.

Den rødlige farve på ydersiden af »Κρασοτύρι Κω« (Krasotiri Ko)/»Τυρί της Πόσιας« (Tiri tis Possias) kommer fra de vinbærme (»possia«), hvori den er modnet.

Omdømmet og den traditionelle karakter af »Κρασοτύρι Κω« (Krasotiri Ko)/»Τυρί της Πόσιας« (Tiri tis Possias) ses af den vigtige rolle, som denne ost har spillet i øboernes liv og deres kost i meget lang tid, og den særlige fremstillingsproces, hvor lokal viden og ekspertise overføres fra generation til generation.

Omdømmet af »Κρασοτύρι Κω« (Krasotiri Ko)/»Τυρί της Πόσιας« (Tiri tis Possias) på Kos er uløseligt forbundet med det omdømme, som øens vine nyder, og hvis bærme hidtil er blevet anvendt til fremstilling af den berømte »possia«, som den ost, der fremstilles af mælk fra hvide geder og/eller får, nedsænkes og modnes i. Ordet »possia«, der betegner de vinbærme, som osten modnes i, indgår således i navnet »Κρασοτύρι Κω« (Krasotiri Ko)/»Τυρί της Πόσιας« (Tiri tis Possias) [vinost fra Kos/ost modnet på vinbærme]. Det er netop denne modning i bærmene, der forbedrer ostens kvalitetsegenskaber.

»Κρασοτύρι Κω« (Krasotiri Ko)/»Τυρί της Πόσιας« (Tiri tis Possias) har på grund af sine særlige egenskaber opnået et godt omdømme i lokalsamfundet på øen Kos og i resten af Grækenland. Dette ses af de mange omtaler på websteder med græsk køkken og traditionelle opskrifter, som hyldes af berømte kokke, og artikler i lokale aviser. I de seneste år er »Κρασοτύρι Κω« (Krasotiri Ko)/»Τυρί της Πόσιας« (Tiri tis Possias) blevet solgt emballeret i store supermarkedskæder i Grækenland med en hurtigt voksende omsætningshastighed. Osten indgår i den græske morgenmadsmenu på øens hoteller og i den sydægæiske regions kurv af produkter, der primært indeholder produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse. Dette vidner om det omdømme, den nyder på det græske marked.

Produktets omdømme og dets tætte forbindelse med øen Kos ses yderligere af følgende omtaler:

Det hedder som følge i artiklen »When Kos exported cheese« (Da Kos eksporterede ost), der blev offentliggjort i avisen To Vima tis Ko den 27. september 2013, vedrørende eksport af Krasotiri fra Kos under den tyrkiske og italienske besættelse og frem til 1960:

Det fremgår af udskrifter, hvordan det omdømme, som osten havde opnået, var baseret på den særlige fremstillingsmetode med at modne oste i vinbærme. Denne traditionelle praksis følges stadig i dag og repræsenterer århundreders tradition.

Omtale i tidsskriftet Ta Koaka (et tidsskrift om øen Kos' historie, arkæologi og folklore) Bind 7, offentliggjort af Kos Filitas Society, Kos 2003:

Docent i mælkeproduktion, G.P.A. Anifadak, nævner i sin bog med titlen »Cheesemaking« (Ostefremstilling) (2004), at Krasotiri, også kendt som ost modnet på vinbærme fremstillet på Kos, nedsænkes i vinbærme.

Omtale på www.gastronomos.gr af Krasotiri fra Kos, en moderne udgave af en ældgammel ostetype modnet på vinbærme.

Omtale på www.olivemagazine.gr af den særlige smag ved Krasotiri, som kommer fra Kos.

Omtale på www.aegeanews.gr af den sydægæiske regions kurv af produkter (2014-2020), som omfatter Krasotiri Ko.

Artikel på webstedet for en kendt græsk fødevarekender (mirsinicooking) om Krasotiri-ostens særlige organoleptiske egenskaber.

Artikel på webstedet for den berømte græske kok Ilias Mamalakis om Krasotiri (særlig smag, farve og fremstillingsproces).

Artikel på webstedet Athinorama-unami om Krasotiri Ko, der f.eks. nævner, at Krasotiri repræsenterer århundreders tradition på Kos.

En traditionel opskrift på »tiropita« (ostebaserede konditorvarer) med ost modnet på vinbærme, der findes i Argiro Hartofilis bog »Recipes from Kos, traditional and modern« (Traditionelle og moderne opskrifter fra Kos).

Reportage i et program, der blev vist på SKAI-tv den 15. oktober 2015, om øens traditionelle produkt par excellence, nemlig Krasotiri.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i nærværende forordning (EU))

http://www.minagric.gr/images/stories/docs/agrotis/POP-PGE/prodiagrafes_krasotiri_ko210119.pdf

---

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.