—

borgernes sikre adgang til elektroniske patientjournaler og muligheden for at dele dem på tværs af grænserne

—

bedre data med henblik på at fremme forskning, forebyggelse af sygdomme og personlig sundhedspleje

—

digitale værktøjer til at støtte patientindflydelse og patientorienteret pleje.

—

Hvordan kan vi opmuntre til løbende aktiv læring, både med hensyn til at få adgang til information og til at skelne mellem pålidelige og upålidelige digitale kilder, f.eks. ved at fremme IC-Health-MOOC'er? Der er behov for omfattende støtte- og uddannelsesforanstaltninger for at løse dette problem, da 47 % af EU's arbejdsstyrke ikke har tilstrækkelige e-færdigheder (28).

—

Hvordan kan vi stille ressourcer (f.eks. underholdningsmetoder), der gør borgerne mere interesserede i at bruge pålidelige digitale informationskilder til rådighed?

—

Hvordan kan vi støtte overførslen af vellykkede programmer? Se f.eks. »Sophia« (29), et innovativt sygeforsikringsværktøj i Frankrig for patienter med diabetes eller KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) baseret på sundhedscoaching. Sophia-programmet er inspireret af udenlandske forsøg med forvaltning af sygdomme i USA, Tyskland og Det Forenede Kongerige (30).

—

Hvilken rolle kan de forskellige uddannelsesinstitutioner (universiteter, voksenuddannelsesinstitutioner osv.) spille med hensyn til at styrke de mange forskellige involverede kompetencer, f.eks. kompetencen til at arbejde med nye teknologier, til at engagere sig i og forvalte eget helbred på en socialt gavnlig måde og til at formidle social og teknisk ekspertise?

—

Hvordan kan eksisterende materiale (f.eks. myndighedsgodkendt information om medicin) anvendes?

—

Hvordan kan vi stimulere udvekslingen af viden og erfaring om færdigheder på sundhedsområdet og digitale kompetencer på tværs af generationerne?

—

Færdigheder på sundhedsområdet er kontekst- og indholdsspecifikke. Der anbefales en strategi for færdigheder på sundhedsområdet i Europa til støtte for borgernes sundhedsrettigheder, herunder fokus på digitale færdigheder på sundhedsområdet gennem hele livet.

—

Digitale færdigheder på sundhedsområdet kombinerer digitale færdigheder med sundhed. Begge dele kræver særlig uddannelse.

—

Der er behov for en strategi og en gennemførelsesplan.

—

Den digitale verden er kun tilgængelig for personer med adgang til internettet. Hvordan kan vi udjævne den digitale kløft i Europa, som udelukker regioner, øer og landdistrikter fra adgang til internettet, hvilket betyder, at folk i fremtiden vil blive udelukket fra adgangen til digital sundhedspleje? EU og medlemsstaterne må foretage betydelige investeringer for at sikre internetadgang for alle, hvis alle skal kunne udnytte fordelene ved denne udvikling.

—

Mange offentlige tjenester er webbaserede, og det kræver særlige kompetencer og ressourcer at anvende dem. Den digitale kløft kan øge ulighederne i de europæiske velfærdssamfund.

—

Miljøer, specifikke steder, lokalsamfund og byer kan medvirke til at fremme åben og fri adgang til internettet for borgerne, så de kan deltage aktivt i samfundet.

—

Offentlig-private partnerskaber kan gøre det lettere at opnå fri adgang til internettet for alle i Europa.

—

Adgang til internettet er en menneskeret, nu hvor regeringerne i så høj grad forlader sig på digitale tjenester.

a)

Økonomisk inaktive personer bør have adgang til yderligere uddannelses- og omskolingsprojekter og samtidig kunne modtage arbejdsløshedsunderstøttelse.

b)

Der er behov for hjælp til specifikke og effektive foranstaltninger for at lette, støtte og fremme integrationen af personer med handicap, som har brug for mere specifikke beskæftigelsesplaner og støtteordninger.

c)

Der er også behov for at rette særlig opmærksomhed mod andre sårbare grupper som f.eks. migranter og personer med tilknytning til programmet for romaer.

d)

Der er naturligvis mange mennesker, der af forskellige årsager giver op og undlader at lade sig registrere på jobcentrene, hvorfor det er nødvendigt, at centrene skaber den nødvendige kontakt til disse mennesker og således igen giver dem mulighed for at finde et job.

e)

Det er klart, at det er nødvendigt at gøre mere og bedre i de offentlige jobcentre i medlemsstaterne, men det er tydeligvis en opgave, som mange af de lokale jobcentre på nuværende tidspunkt ikke har kapacitet til. Det er derfor nødvendigt at ansætte personale, der har de rette kompetencer til at finde arbejde til dem, der er jobsøgende og ønsker at arbejde.

f)

Nogle medlemsstater kan uden tvivl give eksempler på bedste praksis til løsning af disse problemer, som bør anvendes i hele Den Europæiske Union.

g)

Det er desuden tvingende nødvendigt, at lønningerne i EU kommer op på et anstændigt niveau.

a)

de nuværende aggregerede arbejdsmarkedsindikatorer indeholder meget få relevante oplysninger og har ingen klar forbindelse til den økonomisk inaktive del af befolkning eller de problemer, der skal løses, og tager i vid udstrækning udgangspunkt i individet og ikke i den familiemæssige situation

b)

hovedfokus er begrænset til de registrerede arbejdsløse

c)

oplysninger om sundhedsproblemer, plejeansvar eller incitamenter er meget begrænsede.

a)

ingen nyere erhvervserfaring

b)

lavt uddannelsesniveau og ringe kvalifikationer

c)

meget begrænset eller ingen erhvervserfaring

d)

helbredsmæssige begrænsninger

e)

familiemæssige omsorgsforpligtelser

f)

begrænsede beskæftigelsesmuligheder

g)

aldrig at have været i lønnet beskæftigelse

h)

visse virksomheders forskelsbehandling på grund af alder, køn, handicap osv. samt personalepolitik.

a)

erhvervsvejledning

b)

webportal til stillingsopslag og jobmuligheder

c)

referencer og direkte henvisninger til de interesserede

d)

mobilitetsfremmende foranstaltninger

e)

erhvervsuddannelsesprogrammer

f)

eventuelt tilskud til arbejdsgivere.

a)

at udvikle tilstrækkelige offentlige sociale velfærdsydelser af høj kvalitet for at imødekomme et plejebehov (især når det gælder børn og ældre), for at frigøre dem, der ønsker at arbejde (navnlig kvinder), så de kan påtage sig et arbejde uden at skulle bekymre sig — hvilket på nuværende tidspunkt ikke kan lade sig gøre på grund af familiemæssige forpligtelser (18).

b)

effektivt tilsyn og evaluering af de offentlige politikkers virkning for at få økonomisk inaktive tilbage i arbejde, for eksempel:

c)

øget inkluderende vækst og velfærd gennem følgende aspekter i resultaterne på arbejdsmarkedet: flere og bedre job, inklusivitet, modstandsdygtighed og omstillingsparathed

d)

Kommissionen og medlemsstaterne bør vedtage de »3F'er«(politiske principper):

e)

skabe arbejdspladser i kommuner, som svarer til kvalifikationerne hos de økonomisk inaktive arbejdstagere, der bor i disse kommuner, dvs. skabe job i overensstemmelse med økonomisk inaktive personers kvalifikationer samt forbedre deres kompetencer gennem passende kurser

f)

skabe et miljø, der styrker den sociale dialog (med arbejdsmarkedets parter) på alle relevante niveauer, samtidig med at arbejdsmarkedets parters autonomi og overenskomstforhandlinger respekteres, samt dialogen med andre relevante civilsamfundsorganisationer (19).

a)

fokus på færdigheder, der kan overføres

b)

forbedre forbindelsen mellem uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere og fagforeninger

c)

øge bevidstheden om jobmuligheder og dertil knyttede krav blandt unge og andre arbejdsløse, der er ramt af manglen på arbejdspladser

d)

fremme af partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, arbejdsgivere, den offentlige sektor, fagforeninger og NEET'er, samt andre ikkeerhvervsaktive grupper (herunder migranter (22))

e)

udarbejde en specifik handlingsplan for hver undergruppe af den økonomisk inaktive del af befolkningen, føre tilsyn med og evaluere dens gennemførelse, hvor eventuelle afvigelser korrigeres

f)

nedsætte den ugentlige arbejdstid i første omgang i den offentlige sektor og skabe jobmuligheder for alle.

—

Det hindrer borgerne i at være tilfredse med deres job og karriere, og gør, at de føler sig mindre påskønnet. Potentielt kan det endvidere føre til en reduktion af lønningerne.

—

Det vanskeliggør personlig vækst og udvikling samt udnyttelse af den enkeltes evner og potentiale.

—

Det gør arbejdsstyrken mindre produktiv — ifølge nogle vurderinger er produktivitetstabet (17) på grund af kvalifikationsmismatch i EU på ca. 0,8 EUR pr. arbejdstime (18) .

—

Det gør virksomhederne mindre konkurrencedygtige, i og med at rekrutteringen bliver mere langsommelig og dyrere og der skal afholdes yderligere udgifter til efteruddannelse.

—

EØSU efterlyser først en overordnet strategi for bæredygtighed i gennemførelsen af 2030-dagsordenen garanteret af et ambitiøst EU-budget.

—

Konkurrenceevne og bæredygtighed er ikke modsætninger, så længe de sociale og miljømæssige aspekter er en del af definitionen af konkurrenceevne. Konkurrenceevne må ikke defineres alene ved mængde og prisfastsættelse, men helst også under hensyntagen til europæiske værdier, kvalitet og bæredygtighed, som et element i et fuldt udviklet og velfungerede indre marked.

—

Europa har brug for en ny vækstmodel, en, der kvalitativt adskiller sig fra den, vi har haft hidtil, som er mere socialt inklusiv og økologisk bæredygtig, og som er i stand til at fremme og ledsage konvergens af de digitale og økologiske overgange i vores lande og samfund.

—

Bæredygtige investeringer er et afgørende instrument til at drive og fremme processen med at styrke Europas lederskab i retning af et bæredygtigt samfund. Det skal stimulere skabelse af kvalitetsjob, vedvarende energi, uddannelsessystemer, økonomisk overkommelig og tilgængelig grøn offentlig transport, miljøvenlig digital teknologi, forskning og innovation.

—

Europæiske virksomheder er nødt til at tage ansvar og gå forrest og vise resten af verden, hvordan konkurrenceevnen og den økonomiske bæredygtighed i vores europæiske system kan omdefineres, så vi passer bedre på den eneste planet, vi har.

—

En struktureret civil dialog skal blive et reelt redskab for demokratisk deltagelse som omhandlet i artikel 11, stk. 1 og 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) (8).

—

EØSU vil som EU's institutionelle repræsentant for det organiserede civilsamfund fortsat være en aktiv medspiller i den politiske beslutningsproces.

—

Det europæiske borgerinitiativ som omhandlet i artikel 11, stk. 4, i TEU skal som det første tværnationale deltagelsesbaserede værktøj på verdensplan fremmes og forbedres. EØSU selv har kæmpet for et enklere og mere forståeligt regelsæt for dets anvendelse (9) og fungerer også som formidler mellem Kommissionen og borgere, især som arrangør af den årlige europæiske borgerinitiativdag og ved at yde bistand og støtte til initiativtagere.

—

Unge skal være engagerede og deltage i den europæiske politiske proces (10) ved at fremme et mere vidtspændende samfundsengagement, herunder gennem deltagelse i valg, frivilligt arbejde, medlemskab af ungdomsorganisationer og deltagelse i demokrati på arbejdspladsen og den sociale dialog (11). EØSU vil fremme unges deltagelse i sine aktiviteter og udvikle arrangementer rettet mod unge, såsom »Dit Europa, din mening« og prisen til unge iværksættere.

—

Der bør træffes foranstaltninger for at sikre øget ansvarlighed og gennemsigtighed i de beslutninger, som EU-institutioner og nationale regeringer træffer, herunder også på regionalt og lokalt plan, for at opnå støtte fra borgerne. Blandt andet bør Rådets arbejdsmetoder reformeres med henblik på at øge gennemsigtigheden og løse problemerne med ansvarlighed og åbenhed, der skyldes den omfattende brug af lukkede »triloger« forud for vedtagelse af retsakter ved første- og andenbehandlingen i den almindelige lovgivningsprocedure (12) (13).

—

Der bør etableres institutionelle mekanismer til at øge effekten af EØSU-udtalelser i EU's politikudformning og beslutningsproces, f.eks. gennem øget overvågning af opfølgningen på udvalgets udtalelser og indgåelse af en samarbejdsaftale med Rådet for bl.a. at sikre systematisk videregivelse til Rådets arbejdsgrupper af oplysninger om udvalgets udtalelser.

—

Det er altafgørende at samle offentlig støtte til gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden for en ny social aftale.

—

En ny »social aftale«, der tilbyder alle borgere et mere retfærdigt og mere lige samfund, er uundværlig. Derfor opfordrer EØSU til et socialt handlingsprogram med henblik på at gennemføre FN's 2030-dagsorden på alle niveauer.

—

EØSU opfordrer til en generel forbedring af og øgede investeringer i uddannelsessystemerne og støtter en universel ret til livslang læring, der giver mulighed for at tilegne sig færdigheder og for omskoling og opkvalificering, flere investeringer i institutioner, politikker og strategier, der støtter mennesker gennem fremtidige arbejdsomstillinger, og gennemførelse af en omformende og målbar dagsorden for ligestilling mellem kønnene er alle elementer, der bør støttes bredt (14).

—

Offentlige politikker og lovgivningsmæssige foranstaltninger skal sikre, at alle europæiske borgere og indbyggere nyder samme grad af beskyttelse og kan udøve deres grundlæggende rettigheder og friheder. EU skal forbedre sine politikker og foranstaltninger for at sikre ligestilling mellem kønnene og garantere, at alle mennesker, som står over for flere former for forskelsbehandling, har lige muligheder i samfundet.

—

På baggrund af den tiltagende bekymring over forskellene i medlemsstaternes udvikling kan foranstaltninger for at sikre en mindsteløn og en minimumsindkomst som led i udviklingen mod social konvergens i EU udgøre vigtige elementer af social beskyttelse. Dette ville bidrage til at sikre en anstændig levestandard i alle lande og samtidig understøtte vækst og øge konvergens eller undgå divergens inden for EU (15).

—

En bæredygtig omstilling kræver investeringer i effektive og integrerede sociale sikringssystemer, der tilbyder tjenester af høj kvalitet (16).

—

Social dialog og robuste kollektive overenskomstforhandlingssystemer mellem arbejdsmarkedets parter bør være de vigtigste redskaber med henblik på at foregribe og håndtere disse omstillinger og forandringer.

—

Ovennævnte foranstaltninger skal bidrage til at skabe lige vilkår for at lette fuldførelsen af det indre marked.

—

Denne strategi skal sikre, at i hvert fald Parisaftalen gennemføres fuldt ud og omgående og afspejles i en tilpasning af EU's mål for emissionsreduktion for 2030 og 2050 med en forpligtelse til at begrænse temperaturstigningen til maks. 1 °C og gennem ambitiøse EU-klimapolitikker, herunder en hurtig udfasning af alle fossile brændstoffer med en omstilling fra energieffektivitet til et absolut fald i energiforbruget. EU bør fremskynde en retfærdig og bæredygtig omstilling til størst mulig vedvarende energiforsyning (21), som er ren og prisoverkommelig, understøtter lokalt ejerskab og ikke fører til hverken energifattigdom eller en underminering af europæiske virksomheders bæredygtige konkurrenceevne på globalt plan.

—

Klimafinansieringspagten skal rumme alle aspekter af en klimaændringspolitik, dvs. en retfærdig omstilling, som skal afbøde virkningerne af ændringerne og opveje skader og tab, og reelle politikker for tilpasning til klimaændringerne.

—

EØSU gentager sin opfordring til udvikling af en omfattende fødevarepolitik (22) i EU med henblik på at fremme sunde kostvaner på grundlag af bæredygtige fødevaresystemer, hvor landbruget kædes sammen med ernærings- og økosystemtjenester, og der sikres forsyningskæder, der beskytter folkesundheden for alle samfundsgrupper i EU. En retfærdig fordeling af merværdien langs fødevareforsyningskæden er afgørende.

—

Landbrug kunne være en del af løsningen for at modvirke klimaændringerne (cirkulær økonomi, CO2-lagring mv.), da det dækker en stor del af det europæiske landområde. Desuden spiller bæredygtigt landbrug en vigtig rolle i opretholdelsen af den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne.

—

EU skal omdanne en lineær økonomi til en cirkulær, kulstoffri økonomi. Politikker for en cirkulær økonomi bør sikre, at kredsløbene er langvarige, små, lokale og rene. For nogle konkrete industrielle aktiviteter kan kredsløbene have en tendens til at være store (23).

—

Der bør fastsættes fælles standarder, som skal håndhæves, for at levere ren luft og vand og for at beskytte vores oceaner. Der skal gennemføres ambitiøse foranstaltninger for at standse skovrydning og tab af biodiversitet i Europa og globalt og for at sætte en stopper for den uholdbare udnyttelse af naturressourcer, herunder fra det globale syd. Der bør træffes foranstaltninger for at bringe det europæiske forbrug i overensstemmelse med jordens evne til at producere, herunder gennem indførelse af selvforsyningsstrategier (24).

—

Den igangværende fjerde industrielle revolution er ved radikalt at ændre den globale økonomi og især fremstillings- og industrirelaterede tjenester. Europa har brug for en ægte digital omstilling for at genvinde en global bæredygtig konkurrenceevne og skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse. Der skal et overordnet skift til, for at EU bliver den mest dynamiske digitale region i verden i betragtning af den digitale økonomis globale karakter og forretningsintegration i globale værdikæder.

—

En støtte til disse innovative modeller vil for Den Europæiske Union (EU) være en lejlighed til at blive førende inden for innovative bæredygtige økonomiske modeller, som knytter økonomisk velstand, social beskyttelse af høj kvalitet og miljømæssig bæredygtighed uløseligt sammen, og som kan blive et særkende for Europa.

—

Europæiske virksomheder skal fortsat være drivkræfter for innovation og kreativitet og respektere høje standarder for arbejdskraft, forbrugere og miljø i hele Europa. Mens intelligente politikker og god forvaltning har en vigtig rolle at spille i fastlæggelsen af de rette rammevilkår, er det virksomhederne, der i kraft af deres ansatte og i tæt samarbejde med videnskabsfolk og forskere skaber innovation og løsninger som svar på samfundets behov.

—

Erhvervsbetingelser, der hjælper virksomheder til at være klar til fremtiden, er baseret på åbne markeder og fair konkurrence, hvor sociale og miljømæssige aspekter er en del af definitionen, og skaber gunstige og befordrende rammevilkår for at drive virksomhed.

—

Der skal ydes både vejledning og støtte, så alle virksomheder og SMV'er i særdeleshed kan udnytte digitaliseringens muligheder, vende tendenser til utilstrækkelige investeringer i teknologi og innovation gennem bevidstgørelse, fremme af finansiering, støtte til FoU og investering i de rette færdigheder.

—

Ligesom EU's diplomati og naboskabspolitik skal handelspolitikken afspejle og være i overensstemmelse med Unionens egne interne værdier som den globale leder inden for bæredygtighed. EU bør være i stand til at bevare sin konkurrenceevne og forvalte sine alliancer med centrale partnere og samtidig styrke og forbedre sin model med høje standarder på det miljømæssige og sociale område.

—

EØSU opfordrer især til en ambitiøs handelspolitisk dagsorden på alle tre niveauer, ensidigt, bilateralt og multilateralt — en politik, der vil skabe vækst og beskæftigelse i EU og samtidig fremme en regelbaseret handelspolitik på globalt plan.

—

Helt ensidigt bør EU modernisere og forbedre den generelle præferenceordning (GSP) og »alt undtagen våben« (Everything But Arms — EBA) for at fremme udviklingen af de mindst udviklede lande og udviklingslande.

—

Bilateralt bør EU fortsætte med at åbne nye markeder og øge forretningsmuligheder og forbrugernes tilfredshed med flere partnere og samtidig sikre høje sociale og miljømæssige standarder inden for landbrug, industri og tjenester.

—

Multilateralt bør EU spille en ledende rolle i reformen af WTO for at undgå lammelse af tvistbilæggelsesinstansens appelinstans. EØSU vedtog for nylig et ambitiøst og fremadrettet sæt af forslag til denne reform på kort og mellemlangt sigt (27). Formålet er at sikre, at WTO, den eneste vogter af den internationale handel, yder et væsentligt bidrag til at nå målene for bæredygtig udvikling, sikrer overensstemmelse mellem handelsregler og internationale arbejdsstandarder og gør det lettere at opfylde tilsagn i henhold til Parisaftalen.

—

Åbenhed for handel kræver effektive handelsbeskyttelsesinstrumenter og en effektiv screeningmekanisme for udenlandske direkte investeringer i strategiske sektorer i EU. Dette er naturligvis for at beskytte EU og dets forbrugere, arbejdstagere og virksomheder mod urimelig og aggressiv handelspraksis.

—

Det er vigtigt at uddybe samarbejdet på internationalt plan med alle de relevante organisationer (OECD, UNECE, ILO, WTO osv.) for effektivt at imødegå globale udfordringer, herunder klimaændringer, fattigdom, bedrageri, skatteunddragelse og cyberangreb.

—

De offentlige myndigheder skal være drivkraften bag opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling gennem deres offentlige indkøbsaftaler ved proaktivt at anvende miljømæssige og sociale indkøbskriterier som defineret i den nye EU-lovgivning om offentlige indkøb.

—

Grundlæggende offentlige tjenester (30) såsom uddannelse, sundhed, børnepasning og offentlig transport samt offentlige goder som rent drikkevand, ren luft og uspoleret jord mv. skal være tilgængelige for alle til overkommelige priser.

—

Den nødvendige reform af ØMU'en bør omfatte større koordinering af skatter og afgifter mellem medlemmerne og en samlet repræsentation af euroen i internationale organisationer.

—

EØSU er tilhænger af en retfærdig beskatning og støtter kampen mod svig, skatteunddragelse, hvidvaskning af penge og den finansielle praksis, der foregår i skattely. Et fælles mål for EU-institutionerne, regeringer og erhvervsliv må være at arbejde sammen om at etablere effektive mekanismer som de to direktiver om bekæmpelse af skatteundgåelse (31).

—

Koordineringen inden for bekæmpelsen af svig og skatteunddragelse bør omfatte foranstaltninger mod udhuling af selskabsskattegrundlaget og overførsel af overskud, som efter Kommissionens skøn beløb sig til 50-70 mia. EUR om året, inden man begyndte at gennemføre foranstaltningerne. Ikkeopkrævet moms anslås at ligge i omegnen af 150 mia. EUR om året.

—

EU er nødt til at samarbejde med andre økonomiske regioner for at kunne bekæmpe korruption og skatteundgåelse effektivt på verdensplan og for at sikre, at de internationale selskabsskatteregler er klare, gennemsigtige, objektive og forudsigelige.

—

Borgerne kræver i stigende grad, at skatter og afgifter går til at sikre social samhørighed, bekæmpe den globale opvarmning og fremme bæredygtig vækst.

—

EØSU efterlyser effektive og koordinerede skatte- og afgiftsforanstaltninger, der sikrer, at alle virksomheder betaler en rimelig procent i skat og bidrager til de nationale og europæiske offentlige budgetter, således at regeringerne kan garantere borgernes sociale rettigheder (32). EØSU støtter Kommissionens forslag om fastlæggelse af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) (33).

—

Med de nye forretningsmodeller, der anvender internetplatforme og andre digitale midler, er der dukket virksomheder op, som er mindre afhængige af fysisk tilstedeværelse i et land. EØSU mener, at det er meget vigtigt i en dialog med handelspartnerne at formulere nye principper for, hvordan selskabsoverskud henføres til et EU-land og beskattes, og at deltage aktivt i de igangværende drøftelser i OECD/G20 om en global aftale for den digitale økonomi for at undgå enhver eskalering af de handels- og skattemæssige spændinger mellem verdens store globale økonomiske aktører (34).

—

EU skal sikre, at alle dets interne og eksterne politikker er sammenhængende og på linje med målene for bæredygtig udvikling, således at der tages behørigt hensyn til principperne om effektivitet, proportionalitet og bæredygtighed.

—

Brugen af Kommissionens værktøjer til bedre regulering er en anden måde at sikre yderligere integration af bæredygtig udvikling i EU-politikkerne. Kommissionen skal i alle sine konsekvensanalyser vurdere miljømæssige, klimamæssige, sociale og økonomiske konsekvenser, så bæredygtighed overvejes og medregnes korrekt. Efterfølgende evalueringer skal også indeholde en analyse af alle tre dimensioner i en stærk integreret tilgang. Høringer af arbejdsmarkedets parter er også påkrævet under overholdelse af traktatens bestemmelser, hvoraf det helt konkret fremgår, at arbejdsmarkedets parter skal høres i forbindelse med lovgivningen om sociale spørgsmål (artikel 154, stk. 2). Høringer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Regionsudvalg og de nationale parlamenter udgør en anden del af værktøjskassen for bedre regulering, der skal sikre opfyldelsen af kravet om inklusion, der er kernen i 2030-dagsordenen.

—

Under hensyntagen til målene for bæredygtig udvikling skal REFIT-platformen sammen med konsekvensanalyser og evalueringer være med til at sikre, at lovgivningen er gunstig for virksomheder og borgere. Disse værktøjer bør i fremtiden fortsat bruge alle tilgængelige kilder, herunder civilsamfundet, til at vurdere, hvordan EU-lovgivningen mere effektivt kan opfylde sit formål. Værktøjerne bør bidrage til en omfattende lovgivningsmæssig forbedring af alle aspekter af bæredygtig udvikling med det formål ikke blot at forenkle og reducere unødvendige byrder og sikre en effektiv gennemførelse af lovgivningsmæssige mål uden at sænke dem, men også for at hjælpe med at revidere, validere, ændre, forbedre eller bedre håndhæve den eksisterende lovgivning.

—

Det europæiske semester som EU's ramme for økonomisk styring har en del fokus på beskæftigelse og sociale resultater, men ikke så meget på farer i form af klimaændringer og på EU's fremskridt med hensyn til at nå Parismålene som rapporteret i den årlige vækstundersøgelse 2019 (35). EØSU opfordrer til en fremadrettet strategi for bæredygtig udvikling indlejret i en cyklus for bæredygtig udvikling baseret på supplerende sociale, økonomiske og miljømæssige indikatorer og mål.

—

Den sociale dialog bør anerkendes som et instrument til gennemførelse af udviklingsdagsordenen. En social dialog kræver, at der er de rette betingelser og effektive institutionelle rammer. Dette begynder med retten til forsamlingsfrihed og retten til kollektive overenskomstforhandlinger. EU bør arbejde sammen med arbejdsmarkedets parter om at fremme sunde relationer mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og velfungerende arbejdsforvaltninger.

—

Den Europæiske Union bør styrke sine bånd til medlemsstaterne og genvinde borgernes tillid gennem godt gennemført lokaludvikling styret af lokalsamfundet, der giver mulighed for integreret lokaludvikling og inddragelse af borgerne og deres organisationer på græsrodsniveau. EØSU er overbevist om, at der kan være mange fordele forbundet med lokaludvikling styret af lokalsamfundet, idet der er tale om et succesfuldt europæisk lokaludviklingsværktøj (36).

—

EU bør indføre politikker og foranstaltninger, som baner vej for sikker og lovlig migration under ordentlige forhold og tillige forbedrer inklusionen og den sociale samhørighed. EU bør koordinere tættere med ILO med hensyn til programmerne for arbejdskraftmigration og -integration.

—

EØSU efterlyser sikre og lovlige ruter for flygtninge, når de kommer til EU. Der er behov for en koordineret tilgang fra alle medlemsstaterne og de europæiske og nationale interessenter baseret på fælles ansvar, retfærdig fordeling, konvergens og respekt for de grundlæggende rettigheder, så der bliver flere muligheder for familiesammenføring, flytning og genbosættelse.

—

Med manglende integration følger økonomiske, sociokulturelle og politiske risici og omkostninger. Derfor er investeringer i integration af migranter den bedste forsikring mod eventuelle fremtidige omkostninger, problemer og spændinger.

—

Integration er en tovejsproces, og værtssamfundet og migranter har rettigheder og forpligtelser, hvorfor de må deles om ansvaret. Det er hverken rimeligt eller holdbart at forvente af de nyankomne, at de integrerer sig uden hjælp i betragtning af de betragtelige sociale, kulturelle og økonomiske barrierer. For at fremme processen bør offentlige politikker gøre op med frygten, bekymringerne og ængstelsen i forskellige befolkningsgrupper i EU, så vi undgår EU-fjendtlig og fremmedfjendtlig tale. Med henblik derpå bør de relevante politikker indeholde klare, konsekvente og begrundede forpligtelser og konsekvent fordømme indvandrerfjendsk tale og adfærd.

—

Krig, klimaændringer og manglende fremtidsudsigter i tredjelande kan resultere i en fortsat og måske endda øget tilstrømning af flygtninge og migranter. Generelt at begrænse de faktorer, som fører til migration, er en global udfordring. Vi kommer til at se øget migration (herunder klimaflygtninge) af alle typer, som følge af at flere og flere mennesker fordrives. Derfor skal EU i højere grad være indstillet på en koordineret fordeling af disse mennesker mellem medlemsstaterne. EØSU har allerede gjort opmærksom på, at ikkebalancerede økonomiske processer kan være en yderligere destabiliserende faktor i denne situation. EØSU støtter derfor den holdning, at Lissabontraktaten giver et tilstrækkeligt bredt mandat til at revidere migrationspolitikken for at regulere status for »miljømæssigt fordrevne personer«.

—

De økonomiske, sociale og miljømæssige prioriteringer, nye såvel som allerede eksisterende, kræver, at EU i dette politisk kritiske øjeblik har et stærkt EU-budget. Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027 er beskedent og uambitiøst. Ligesom Europa-Parlamentet og Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer EØSU til, at ressourcerne fastsættes til 1,3 % af BNI, og til, at indtægter primært skal komme fra EU's egne indtægter med fastlæggelse af de skatter og afgifter, som Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter (HLGOR) med Mario Monti som formand har foreslået (38).

—

EØSU mener, at der skal overføres ressourcer til medlemsstaterne i overensstemmelse med kriterier for distributiv retfærdighed for at genoprette den økonomiske og sociale konvergens, der blev ødelagt af krisen (39).

—

EØSU finder det nødvendigt, at midlerne i den næste FFR øges for at kunne i) gennemføre Göteborgerklæringen om den europæiske søjle for sociale rettigheder i medlemsstaterne og således stimulere skabelsen af kvalitetsjob i forbindelse med bæredygtig udvikling, ii) realisere FN's 2030-dagsorden og iii) gennemføre Parisaftalen, der fremmer lige omstilling i retning af grønne og digitaliserede samfund.

—

EU har brug for ambitiøse budgetter som instrumenter for politikker til udvikling af en klar strategi for styrkelse af Unionen med mere integration, mere demokrati, større opbakning til civilsamfundsorganisationer, både inden og uden for EU, øget støtte til virksomhederne i at tackle udfordringer på miljøområdet og med hensyn til den digitale omstilling, en stærkere social dimension og mere støtte til livet i landdistrikterne. Kun på denne måde bliver EU i stand til at begrænse og overvinde de interne centrifugalkræfter og håndtere de eksterne geopolitiske risici.

—

EØSU støtter forslaget om at gøre medlemsstaternes modtagelse af EU-midler betinget af overholdelse af retsstatsprincippet, hvilket er en hjørnesten i EU's værdier som fastlagt i traktatens artikel 2.

—

Den centrale rolle, som EØSU spiller med hensyn til at bygge bro til de europæiske borgere, skal i højere grad anerkendes og støttes af EU.

—

EU skal også decentralisere dialogerne med borgerne, så kommuner og regioner kan begynde at udvikle et fælles europæisk formål og en fælles europæisk identitet.

—

EU's politikker bør være langt mere lydhøre over for forslag fra borgere, lokalsamfund og civilsamfundsorganisationer og give dem en grund til at involvere sig.

—

EØSU bør evaluere gennemførelsen af EU-politikker i medlemsstaterne hvert år på grundlag af de politiske mål, der er fastsat i denne udtalelse, med henblik på at give borgerne konkrete svar på, hvordan EU-medlemskab påvirker deres dagligdag.

—

fri bevægelighed for personer, varer, kapital og tjenesteydelser

—

adgang til det største indre marked i verden

—

øget økonomisk sammenhæng samt fri og gnidningsløs samhandel

—

fælles handelsaftaler, der forhandles på plads ud fra en stærk forhandlingsposition for alle medlemsstater

—

forbedret social velfærd af høj kvalitet, der følger den europæiske søjle for sociale rettigheder

—

den europæiske sociale model

—

øget samarbejde om efterretningsvirksomhed, militære spørgsmål og retshåndhævelse

—

bedre miljøstandarder samt luft- og vandkvalitet

—

beskyttelse af borgernes grundlæggende rettigheder til privatlivets fred i det digitale miljø

—

bedre sundheds- og sikkerhedsstandarder

—

gensidige systemer for adgang til sundhedspleje i hele EU

—

regler for og politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling, navnlig af mindretal og kvinder

—

ekstraordinære uddannelsesmuligheder baseret på udvekslingsprogrammer som f.eks. Erasmus+

—

osv.