Eneste artikel

Det enhedsdokument og den henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen, der er omhandlet i artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 for betegnelsen »Kaimiškas Jovarų alus« (BGB), findes i bilaget til denne afgørelse.

I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012 giver offentliggørelsen af denne afgørelse ret til at gøre indsigelse mod registreringen af den betegnelse, der er anført i stk. 1, inden for tre måneder fra datoen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG

ENHEDSDOKUMENT

»KAIMIŠKAS JOVARŲ ALUS«

EU-nr.: PGI-LT-02237 — 16.11.2016

BOB ( ) BGB ( X )

1.   Betegnelse

»Kaimiškas Jovarų alus«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Litauen

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 2.1. Øl

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Kaimiškas Jovarų alus« er en ravfarvet, naturligt gæret, levende (upasteuriseret og ufiltreret) bygmaltøl, hvis samlede produktionsproces finder sted i de private hjem efter en traditionel metode. Denne øls originale og usædvanlige karakteristika er resultatet af en traditionel fremstillingsmetode, som har vist sit værd gennem tiderne, den erfaring, der er opbygget af generationer af bryggere, den traditionelle opskrift og de traditionelle ingredienser. De forskellige faser af fremstillingen af »Kaimiškas Jovarų alus«, dvs. formaling af malten, kogning af humlen, mæskning, urtseparering, fermentering og lagring af øllet gør denne øl til noget helt særligt. En af de vigtigste faktorer, der er med til at sikre øllets traditionelle produktionsmetode og ensartede kvalitet er den helt specielle gær, der anvendes. Denne gær har været anvendt igennem mange generationer, og den anvendes stadig den dag i dag, dog udelukkende i det geografiske område som afgrænset i punkt 4. Gæren sørger for en god fermentering, som giver øllet sin særlige smag. Der kan tilsætte naturlig honning under fremstillingen.

Fysiske og kemiske egenskaber

Urtens tørstofindhold: 12,0-15,0 (w/w).

Faktisk indhold af ethylalkohol: 5,6 ± 1,0 (% vol.).

pH: 1,3-3,5.

Indhold af bitter humle: 10-30 IBU-enheder.

Farve: 15-38 EBC-enheder.

Opbevaringstid: Afhænger af oplagringsbetingelserne og den anvendte beholder, dog højst 20 dage.

Organoleptiske egenskaber

Farve: Farven varierer fra gyldengul til gyldenbrun (ravfarvet).

Udseende: Øllet skummer, når det hældes over i en kande eller et glas, hvor det sædvanligvis danner et højt lag tykt, hvidt skum. Karakteristisk turbiditet som følge af gærsedimentet.

Duft: en bemærkelsesværdig duft af gær, brød, karamel og frugt.

Smag: en intens smag af maltøl. Den har en karakteristisk bitter smag af humle med et anstrøg af gær, bær, karamel, hasselnødder, urter og citrusfrugter. Hvis der tilsættes naturlig honning, har øllet et anstrøg af honningsmag.

3.3.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

—	Maltbyg (der anvendes forskellige typer maltbyg til brygningen)

—	drikkevand

—	humle (der anvendes forskellige typer humle til brygningen)

—	gær (det ølsediment, der er tilovers og opsamles efter den foregående brygningsproces).

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Hele produktionsprocessen for »Kaimiškas Jovarų alus« finder sted under anvendelse af en traditionel, uændret brygningsmetode.

Alle trin i produktionen skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

—	Malten formales ved håndkraft ved hjælp af møllesten eller en hammermølle

—	kogning af humle

—

mæskning

—	sining af mæsken (urtseparering)

—	fermentering af øllet

—	lagring af øllet

—	forberedelse og beskyttelse af gæren.

3.5.   Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til

—

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til

—

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

De administrative grænser for landsbyen Jovarai (Pakruojis-distriktet).

5.   Tilknytning til det geografiske område

Ansøgningen vedrørende »Kaimiškas Jovarų alus« er baseret på denne øls geografiske oprindelse, der giver produktet sine særlige egenskaber og sit omdømme, og som er knyttet til menneskelige faktorer, der er specifikke for det område, der er omhandlet i punkt 4.

Følgende menneskelige faktorer giver produktet sine særlige egenskaber:

I slutningen af det 19. og 20. århundrede vandt industriel ølbrygning hurtigt frem, hvilket fik stor indflydelse på hjemmebryggerierne og betød, at der blev indført nye teknologiske fremgangsmåder: formaling af malten i møller, kogning af mæsken, ændringer af råvarerne (indførelse af industrigær, sukker og andre tilsætningsstoffer). Det er kun i det afgrænsede område, at man fortsat anvender følgende brygningsproces: Malten tilsættes varmt vand, og den mæsk, der således fremkommer, udblødes i en rum tid — den koges ikke — hvorefter den sies. Urten sættes herefter straks til fermentering, idet der anvendes en gær, som har været holdt i live igennem flere generationer i familiebryggerierne i det område, der er omhandlet i punkt 4.

Det er bryggerne, der med deres viden og erfaring beslutter, hvordan de forskellige trin i brygningsprocessen skal gennemføres: formaling af malten, kogning af humlen, mæskning, sining, fermentering og lagring. Det er denne proces, der gør »Kaimiškas Jovarų alus« enestående. Denne øls karakteristiske smag og kvalitet bestemmes også af den gær, der tilsættes, og som har været holdt i live igennem flere generationer i familiebryggerierne. Der er gjort en stor indsats for at beskytte gæren. Den graves ned og hentes kun op, når der skal brygges øl, og den gives videre fra en generation til generation i familierne i Jovarai. Gæren, der har været holdt i live i over 130 år og stadig bruges til at fremstille »Kaimiškas Jovarų alus«, kan bruges af alle eksisterende og kommende bryggerier i det afgrænsede geografiske område.

Fremstillingen af »Kaimiškas Jovarų alus« bygger på en lang tradition for brygning af rustik øl, og de egenskaber, der tilskrives denne type øl, er løbende blevet forbedret i løbet af de mange år, den er blevet fremstillet. Selv om der ikke findes håndbøger eller litteratur, der beskriver, hvordan man fremstiller dette produkt, som er tæt knyttet til det område, der er beskrevet i punkt 4 ovenfor, er det nærmere kendskab til fremstillingsprocessen og de praktiske færdigheder der kræves, givet videre fra generation til generation i de enkelte familier. I dag fremstilles »Kaimiškas Jovarų alus« efter en urgammel fremstillingsmetode, der kræver møjsommeligt manuelt arbejde, særlig omhu, erfaring og kendskab til processen. Hele brygningsprocessen foregår på traditionel vis, som kendetegnes ved følgende:

1.	Det er sædvanlig praksis at koge humlen og mæsken sammen. Ved fremstillingen »Kaimiškas Jovarų alus« koges humlen imidlertid særskilt, eftersom mæsken ikke koges.

2.	I modsætning til fremgangsmåden for andre øltyper, sier man ved fremstillingen af »Kaimiškas Jovarų alus« mæsken gennem humlekopperne, som opsamles på beholderens korkbund.

Der hersker på grundlag af disse kendsgerninger ingen tvivl om, at det afgrænsede geografiske område besidder karakteristika (brygningsviden og en helt særlig gær), der klart adskiller det fra de omkringliggende områder, og at »Kaimiškas Jovarų alus« som beskrevet i punkt 3.2 i lyset af disse karakteristika er anderledes end de typer øl, der fremstilles i de omkringliggende områder.

Produktets omdømme som bestemt af det geografiske område:

Landsbyen Jovarai omtales i navnet »Kaimiškas Jovarų alus«, fordi den specifikke brygningsmetode, der er karakteristisk for det afgrænsede område, er blevet anvendt i området i flere århundreder, hvorved »Kaimiškas Jovarų alus« knyttes til Jovarai og det umiddelbart tilstødende område.

Denne maltøl er blevet fremstillet i det område, der er afgrænset i punkt 4, siden det 16. århundrede. Denne dybt rodfæstede tradition for brygning af »Kaimiškas Jovarų alus« er blevet udviklet igennem tiderne og overlever til i dag. I slutningen af det 20. århundrede, da betingelserne for fremstilling af denne type øl til detailsalg opstod, begyndte man at markedsføre »Kaimiškas Jovarų alus« (i 1995), hvilket fremgår af de første etiketter, der stadig eksisterer i dag, og de særlige påskrifter på træfade og andre mærker. Fremstillingen af »Kaimiškas Jovarų alus« er blevet en familievirksomhed og foregår udelukkende inden for hjemmets fire vægge.

Ifølge en forbrugerundersøgelse, der blev foretaget i 2010, forbandt fire ud af fem respondenter Jovarai med »Kaimiškas Jovarų alus« (undersøgelsen blev foretaget af Litauens kulturarvsfond). Undersøgelsen viste, at forbrugerne genkender »Kaimiškas Jovarų alus«, udsøger sig den i forretningerne, værdsætter dens ægthed og høje kvalitet og med glæde tager den med til andre lande som gave eller souvenir.

Det omdømme og den popularitet, som »Kaimiškas Jovarų alus« nyder, og den kvalitet, produktet står for, bevises klart af den kendsgerning, at produktet fremvises på udstillinger, handelsmesser og festivaler, og at det har vundet priser og omtales i artikler i den lokale, nationale og udenlandske presse og i andre medier.

»Kaimiškas Jovarų alus« har længe været opfattet som et produkt, der repræsenterer Litauen. I 2001 blev »Kaimiškas Jovarų alus« opført på listen over attraktioner i Šiauliai-distriktet (»ølruten« er en del af det litauiske kulturprogram). Eftersom »Kaimiškas Jovarų alus« brygges efter metoder, der går flere generationer tilbage, er den blevet anerkendt som et produkt, der fremmer Litauens kulturarv. Fremstillingen af »Kaimiškas Jovarų alus« beskrives i reklame- og informationsbrochurer og i mad- og drikkevarepublikationer til turister som en af dette geografiske områdes særlige attraktioner.

»Kaimiškas Jovarų alus«-bryggerierne deltager (og vinder priser) i den jævnligt afholdte internationale udstilling »Agrobalt« og andre handels- og håndværksmesser, arrangementer i forbindelse med nationaldagen, folkefestivaler og forskellige andre messer.

De artikler, der jævnligt offentliggøres i den udenlandske presse, tillige med oplysningerne i medierne og den respekt, som bryggerieksperter og -specialister har for »Kaimiškas Jovarų alus«, er bevis på produktets omdømme, kvalitet og popularitet:

—

»»Jovarų alus« fra Jovarai er en hjemmebrygget øl af høj kvalitet. Det er en af de sjældne og usædvanlige øltyper, der uden tvivl kan betegnes som en øl med enestående smag«. (»Top Secret. The Farmhouse Brewing Traditions of Lithuania« af Martin Thibault, offentliggjort i »The Beer Connoisseur Magazine«, 11. udgave, sommeren 2012, Atlanta, s. 22-28, www.beerconnoisseur.com).

—	»»Jovarų alus« — en fyldig, yderst drikkelig maltøl.«»»Jovarų alus« har en let og behagelig smag, som man husker.« (»From Lithuania with Love«, offentliggjort i »Midatlantic Brewing News«, oktober/november 2013, bind 15/nummer 5, New York, s. 25, www.brewingnews.com).

—

»»Jovarų alus« fra Jovarai i Litauen er »årets opdagelse i 2004«. Øllen blev drukket i en bar i nærheden af Pakruojis og er et symbol på det område, som den fremstilles i. Det er ydermere en fantastisk øl.« (»Des fermentations qui en surprennent encore plus d’un«, af Martin Thibault, offentliggjort i »Journal Bieres et Plaisirs«, den 16. september 2014, www.bieresetplaisirs.com; www.ratebeer.com).

I 2004 vandt »Kaimiškas Jovarų alus« international anerkendelse, da en af de mest indflydelsesrige ølwebsteder — www.ratebeer.com — beskrev »Kaimiškas Jovarų alus« som en af verdens bedste øller. Canadiske eksperter valgte denne rustikke øl som årets opdagelse på det globale marked for traditionelle øl. I 2007 blev »Kaimiškas Jovarų alus« nomineret på den internationale handelsmesse for kvalitetsvarer, der blev afholdt i Šiauliai i 2007. I 2008 vandt »Kaimiškas Jovarų alus« en pris i konkurrencen om »bedste rustikke øl«, som blev afholdt af Litauens kulturarvsfond. I 2009 blev »Kaimiškas Jovarų alus« nævnt i et brev fra Litauens landbrugsministerium, hvori ministeriet takker bryggerierne for at vise de traditionelle håndværk og fremme og opretholde levende traditioner. I 2010 blev »Kaimiškas Jovarų alus« kåret som »årets øl« i Pakruojis-distriktets konkurrence om årets produktkategori. I 2011 blev »Kaimiškas Jovarų alus« kåret som »årets øl« i Pakruojis-distriktets konkurrence om årets produktkategori. I 2012 blev brygningsprocessen for »Kaimiškas Jovarų alus« vist i en dokumentarfilm med titlen »Vys per to alo«, instrueret af A. Barysas. I 2012 udråbte smagsdommerne »Kaimiškas Jovarų alus« til »årets øl i 2012« Pakruojis-distriktets konkurrence. I 2014 vandt »Kaimiškas Jovarų alus« en guldmedalje, og i 2016 tildelte Klaipėda Ethnic Culture Centre »Kaimiškas Jovarų alus« et diplom for fremme af ølbrygning og bryggeritraditioner.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

http://zum.lrv.lt/kaimiskas-jovaru-alus-paraiska-su-produkto-specifikacija

Eneste artikel

Ansøgningen om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for den registrerede betegnelse »Gall del Penedès« (BGB), jf. artikel 10, stk. 1, første afsnit, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014, herunder det ændrede enhedsdokument og henvisningen til offentliggørelsen af den pågældende varespecifikation, er indeholdt i bilaget til denne afgørelse.

I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012 giver offentliggørelsen af denne afgørelse ret til at gøre indsigelse mod den ændring, der er nævnt i stk. 1, inden for tre måneder fra datoen for offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE ELLER EN BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE

Ansøgning om godkendelse af en ændring, jf. artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

»GALL DEL PENEDÈS«

EU-nr.: PGI-ES-01308-AM01 – 25.7.2018

BOB ( ) BGB ( X )

1.   Ansøgende sammenslutning og legitim interesse

Consell Regulador de la IGP Gall del Penedès

C/Hermenegild Clascar, 1-3, Planta baja

Consejo Comarcal de l’Alt Penedès

08720 Vilafranca del Penedès

Barcelona

Spanien.

E-mail: agricultura@ccapenedes.cat

Tlf. +34 938900000

Kontrolorganet for den beskyttede geografiske betegnelse »Gall del Penedès« repræsenterer alle de fjerkræbedrifter og produkter, der er omfattet af »Gall del Penedès« BGB, og har en legitim interesse i at indgive denne ansøgning om en ændring.

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Spanien

3.   Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen

—	☐	Produktets betegnelse
—	☒	Beskrivelse af produktet
—	☐	Geografisk område
—	☐	Bevis for oprindelse
—	☒	Produktionsmetode
—	☐	Tilknytning
—	☐	Mærkning
—	☐	Andet (specificeres)

4.   Type ændring

—	☒	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB.
—	☐	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken der ikke er offentliggjort et enhedsdokument (eller tilsvarende).

5.   Ændring(er)

Beskrivelse af produktet

—

Som det fremgår af beskrivelsen af produktet omfatter »Gall del Penedès« BGB »fersk kød fra kyllinger (hanner og hunner) af den forbedrede race Sort Penedesenca af den traditionelle race Penedesenca«. I varespecifikationen henvises der kun til hannernes vægt, da det oftest er hanner, der holdes af avlerne. Da der imidlertid er betragtelig forskel på hannernes og hunnernes endelige vægt, er det nødvendigt at differentiere mindstevægten for hver enkelt slagtekropstype efter køn. Dette er grunden til, at der skal indføres en lavere vægt for hunnerne. Følgende tekst i både enhedsdokumentets (afsnit 3.2. »Beskrivelse af produktet«) og varespecifikationens (afsnit B.2 »Produktkarakteristik«): »Mindstevægten er 1,5 kg for en slagtekrop, hvor indmaden er udtaget (plukket, indmad udtaget og uden hoved, fødder, hjerte, lever eller kråse), og 2 kg for en slagtekrop, hvor indmaden er delvist udtaget (plukket og indmad udtaget, men med hoved og fødder).« erstattes af følgende: »Mindstevægten: — for en slagtekrop, hvor indmaden er udtaget (plukket, indmad udtaget og uden hoved, fødder, hjerte eller kråse): 1,2 kg for hunner og 1,5 kg for hanner. — for en slagtekrop, hvor indmaden er delvist udtaget (plukket og indmad udtaget, men med hoved og fødder): 1,7 kg for hunner og 2 kg for hanner.«

—

Minimumsfoderværdierne i de relevante afsnit i enhedsdokumentet (3.3. Foder og råvarer) og i varespecifikationen (E.1 »Produktionssystemet«) ændres. Følgende tekst: »Foderet består af følgende: — 58-60 % majs — 33,5-35,5 % soja og derivater heraf — 5-5,5 % druekerner.« erstattes af: »Foderet består af følgende: — 55-60 % majs — 30-35,5 % soja og derivater heraf — 5-5,5 % druekerner.« Minimumsprocentdelen for majs og soja (og derivater heraf) ændres for at give producenterne større fleksibilitet og mulighed for at tilpasse sig dyrenes ernæringsmæssige behov i løbet af deres udvikling.

Produktionsmetode

—

I underafsnittet om »Karakteristika og styring af udearealer« i varespecifikationen (afsnit E.1 »Produktionssystem«) reduceres minimumsstørrelsen af udearealet. Helt præcist skal sætningen: »Minimumsoverfladearealet af udearealet, der er til rådighed pr. kylling, er 2 m2.« erstattes af følgende: »Minimumsoverfladearealet af udearealet, der er til rådighed pr. kylling, er 1 m2.« Minimumsoverfladearealet af udearealet reduceres, fordi hønsegårdenes størrelse på tidspunktet for udarbejdelsen af varespecifikationen blev beregnet ud fra, hvordan bedrifterne bedst kunne organiseres hensigtsmæssigt og med henblik på at forvalte markerne ifølge traditionelle metoder. De traditionelle udearealer var imidlertid ikke alle lige store med hensyn til tilgængeligt overfladeareal og ofte ikke indhegnede, hvilket betød, at det var vanskeligt at måle, hvor stort det optimale overfladeareal skulle være, for at dyrene kunne udvikles og trives på passende vis. Dette førte til, at arealets størrelse blev overvurderet. Med tiden er det blevet påvist, at dyrene ikke udnytter al den tilgængelige plads. Det har også givet problemer at forvalte denne ubenyttede plads, da den vokser til med uønsket ukrudt, der er svær at holde nede. Dette tiltrækker også vilde dyr, der trænger ind på området, hvilket øger de sundhedsmæssige risici. Herudover er alle dyrene ikke enten udendørs eller indendørs på bedriften samtidig, men skiftevis, hvilket reelt giver mere plads pr. kylling. Da det tilgængelige overfladeareal aldrig udnyttes fuldt ud, betyder denne reduktion ikke nogen ændring med hensyn til kødets kvalitet eller dyrenes velfærd.

—

I samme underafsnit i varespecifikationen skal perioden for udearealers udtagning af drift, ændres. Teksten: »Udearealer skal tages ud af drift i mindst 8 uger (herunder i perioden efter kyllingernes aflivning og ind til det næste hold kyllinger er klar til at komme udenfor) for at jord og planter kan gendannes.« erstattes af følgende: »Udearealer skal tages ud af drift for at jord og planter kan gendannes under hensyntagen til perioden efter kyllingernes aflivning, og indtil næste hold kyllinger er klar til at komme udenfor.« Denne ændring af perioden for udearealernes udtagning af drift begrundes i de mange jordbundstyper på de forskellige bedrifter samt de sæsonmæssige udsving og det skiftende middelhavsklima i området, hvilket betyder, at det er meget vanskeligt at fastsætte en bestemt periode for udtagning af drift. Derfor er den fastsatte periode for udtagning af drift fjernet, og det er nu op avlerne selv at beslutte, hvordan udearealerne skal styres på grundlag af deres egen erfaring og knowhow.

ENHEDSDOKUMENT

»GALL DEL PENEDÈS«

EU-nr.: PGI-ES-01308-AM01 — 25.7.2018

BOB ( ) BGB ( X )

1.   Navn

»Gall del Penedès«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Spanien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.1. Fersk kød (og spiseligt slagteaffald)

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Produktet med den beskyttede geografiske betegnelse »Gall del Penedès« er fersk kød fra kyllinger (hanner og hunner) af den forbedrede race Sort Penedesenca af den traditionelle race Penedesenca.

Produktet er kendetegnet ved sin smag, fjerkrækroppens rødlige farve og kød og muskler, som er faste og saftige.

Racen er langsomt voksende og meget robust med stor vitalitet og en let, middelhavstypisk bygning, og kødet er tæt. Den er modstandsdygtig over for den varme og kulde, der er typisk for Middelhavsområdet.

»Gall del Penedès«-kyllinger opdrættes i hønsehuse med adgang til udendørsarealer året rundt, og druekerner er et karakteristisk træk i deres foder.

Druekernerne giver kødet unikke organoleptiske egenskaber, hvilket fremgår af rapporten om den sensoriske og kemiske analyse foretaget af Institut de Recerca i Tecnologia agroalimentàries (IRTA — institut for landbrugsfødevareforskning og -teknologi) med titlen Inclusió de granet de raïm en el pinso per la IGP del Gall del Penedès (anvendelse af druekerner i foder til kyllinger med den beskyttede geografiske betegnelse »Gall del Penedès«) (Amadeu Francesch Vidal, februar 2012):

Mindstealderen for slagtning af »Gall del Penedès«-kyllinger er 98 dage.

»Gall del Penedès«-fjerkrækroppe klassificeres i kategori A (i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 543/2008). Fjerkrækroppen har ikke noget overskydende fedt, skindet er hvidt, kødet er rødligt, og fødderne er sorte med hvide fodsåler.

Mindstevægten:

—	for en slagtekrop, hvor indmaden er udtaget (plukket, indmad udtaget og uden hoved, fødder, hjerte eller kråse): 1,2 kg for hunner og 1,5 kg for hanner.

—	for en slagtekrop, hvor indmaden er delvist udtaget (plukket og indmad udtaget, men med hoved og fødder): 1,7 kg for hunner og 2 kg for hanner.

»Gall del Penedès«-fjerkrækroppe sælges fersk, enten hele eller udskåret.

3.3.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

»Gall del Penedès«-kyllingernes foder er baseret på det traditionelle foder i det geografiske område, der er omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse, og tilpasset til nutidige blandinger og landbrugsfødevareteknikker. Det særlige ved foderet er, at det indeholder druekerner.

Foderet består af følgende:

—	55-60 % majs

—	30-35,5 % soja og derivater heraf

—	5-5,5 % druekerner.

I de sidste syv dage inden slagtningen kan foderet være baseret på mindst 90 % korn og 5-5,5 % druekerner.

Anvendelse af animalsk fedt er forbudt, med undtagelse af mælkeprodukter.

3.4.   Specifikke produktionsetaper, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

»Gall del Penedès«-kyllinger opdrættes i det afgrænsede geografiske område.

Kyllingerne ankommer til fjerkræproduktionsbedrifter til opfedning, når de er 24-48 timer gamle. Når de når en alder af 42-56 dage, får kyllingerne adgang til udendørsarealer. De opdrættes i mindst 98 dage.

3.5.   Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til

—

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til

Slutproduktet bestemt til forbrug under denne beskyttede geografiske betegnelse skal være tydeligt mærket med ordene IGP »Gall del Penedès« eller Indicación Geográfica Protegida »Gall del Penedés« og den beskyttede geografiske betegnelses eget logo.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

»Gall del Penedès«-kyllinger opdrættes i et geografisk område, der omfatter 73 kommuner:

—	alle kommuner i distriktet Alt Penedès (27)

—	alle kommuner i distriktet Baix Penedès (14)

—	alle kommuner i distriktet Garraf (6)

—

følgende kommuner i distriktet Anoia: Argençola, La Llacuna, Cabrera d’Igualada, Piera, Masquefa, Hostalets de Pierola, Vallbona d’Anoia, Capellades, La Torre de Claramunt, Carme, Orpí, Santa Maria de Miralles, Bellprat, Sant Martí de Tous, Santa Margarida de Montbui, Vilanova del Camí, La Pobla de Claramunt, Castellolí, El Bruc, Òdena, Igualada, Rubió, Jorba, Montmaneu og Copons (25)

—	Rodonyà kommune i distriktet Alt Camp (1).

5.   Tilknytning til det afgrænsede geografiske område

Tilknytningen til det geografiske område er baseret på det omdømme, som produktet har opnået gennem tiden, og som bekræftes af mundtlige overleveringer, dokumenter, messer og markeder, og det særlige produktionssystem, der anvendes af opdrættere i området og hænger tæt sammen med vindyrkningstraditionen i produktionsområdet.

Det geografiske produktionsområde for den beskyttede geografiske betegnelse svarer til den historiske region el Penedès, som er kendetegnet ved at være oprindelsesstedet for den traditionelle Penederenca-race, hvorfra »Gall del Penedès« stammer, og ved primært at være et vindyrkningsområde, hvor ca. 80 % af landbrugsjorden bruges til at dyrke druer inden for området for vin med de beskyttede oprindelsesbetegnelser Penedès og Cava. Man kan sige, at »Gall del Penedès« som følge af el Penedès specifikke karakter og afgrøder, fremstilles parallelt med regionens karakteristiske vin og mousserende vin.

Opdræt, forbrug og markedsføring af »Gall del Penedès« har i århundreder udgjort en del af den almindelige oplæring af regionens landbrugere. Skriftlige kilder, mundtlige overleveringer og kunstværker bevidner, at disse fugle blev holdt på alle gårde, både som mad til familien og som kilde til husholdningens indkomst over tid, da deres intenst rødbrune æg (kendt som »ou rogenc de Villafranca« (røde æg fra Vilafranca)) blev solgt og var meget efterspurgte på de lokale markeder (Vilafranca- marked, hvoraf der findes beskrivelser helt tilbage til det 12. århundrede) og markedet i Barcelona. »Gall del Penedès«-kød nød også stor anseelse som illustreret ved Fira del Penedès, en messe, der er blevet afholdt siden det 12. århundrede, om som senere fik navnet Fira de Sant Tomàs og er nu kendt som Fira del Gall. Messen er blevet afholdt hvert år uden undtagelse og gav de af regionens landbrugere, hvis bedrifter var små, mulighed for at vise og sælge deres produkter, hvorved de traditionelle fødevarer, der er baseret på vindyrkning, blev bevaret.

I dette miljø samledes regionens landbrugere på markeder og messer, hvor de videregav deres ekspertise inden for opdræt af »Gall del Penedès« og konsoliderede regionens typiske produktionssystem, hvor drueskind blev brugt som foder til kyllingerne. Pressede druers skind (kendt som »brisa«) blev tørret på markerne, inden de blev givet til fuglene. I 1937 blev det i forbindelse med en undersøgelse vedrørende fjerkræfoder bemærket, at druekerner er yderst nærende for kyllinger på grund af deres høje fiberindhold og forholdsvis store indhold af fedt og visse proteiner og kulhydrater. I dag har avlere tilpasset den traditionelle praksis i området ved at tilføje druekerner til foderblandingen.

»Gall del Penedès«-kyllingers foder, der omfatter druekerner og dermed bevarer forbindelsen mellem foderet og regionens vindyrkningstradition, bidrager til produktets smag, mens den kendsgerning, at fuglene opdrættes i hønsehuse med adgang til udendørsarealer året rundt, bidrager til kødets rødlige farve og kødets faste konsistens og saftighed.

I dag er »Gall del Penedès« emne for flere artikler i den regionale presse, kampagner til fremme af regionale produkter af høj kvalitet (Barcelona byråd og Alt Penedès distriktsråd via programmer som Productos de la Terra (landbrugsprodukter) og la Gastroteca) og forskning (Fundación Alicia, IRTA osv.).

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i denne forordning)

Den konsoliderede udgave af varespecifikationen kan ses på dette websted:

http://gencat.cat/alimentacio/modificacion-pliego-igp-gall-penedes