MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Retningslinjer for ikke-finansiel rapportering: Tillæg om rapportering af klimarelaterede oplysninger

(2019/C 209/01)

Vigtig meddelelse Denne meddelelse er udarbejdet i medfør af artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU (1) med det formål at hjælpe virksomhederne med at offentliggøre ikke-finansielle oplysninger på en relevant, hensigtsmæssig, sammenhængende og mere sammenlignelig måde. Den er et supplement til Kommissionens meddelelse om retningslinjer for ikke-finansiel rapportering, som den vedtog i 2017 (C(2017) 4234 final). Denne meddelelse indeholder ikke-bindende retningslinjer og skaber ikke nye retlige forpligtelser. I det omfang denne meddelelse eventuelt fortolker direktiv 2014/95/EU, foregriber Kommissionens holdning ikke en fortolkning af dette direktiv, som kan gives af Den Europæiske Unions Domstol. Virksomheder, der anvender disse retningslinjer, kan også henholde sig til internationale, EU-baserede eller nationale rammer. Denne meddelelse udgør ikke en teknisk standard, og hverken virksomheder, der udarbejder ikke-finansielle redegørelser, eller andre parter, uanset om de handler på vegne af en virksomhed, der udarbejder sådanne redegørelser, eller på anden vis, kan påberåbe sig, at ikke-finansielle redegørelser er i overensstemmelse med dette dokument.

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2

1.1.

Hvorfor udstikke nye retningslinjer for offentliggørelse af klimarelaterede oplysninger?

2

1.2.

Fordele for de rapporterende virksomheder

3

2.

Sådan anvendes disse retningslinjer

3

2.1.

Generelt

3

2.2.

Væsentlighed

4

2.3.

Klimarelaterede risici, afhængighedsforhold og muligheder

5

2.4.

De foreslåede oplysningers struktur

8

2.5.

Overensstemmelse med anerkendte rapporteringsrammer og –standarder

8

3.

Oplysninger, der anbefales offentliggjort, og yderligere vejledning

8

3.1.

Forretningsmodel

8

3.2.

Politikker og due diligence-procedurer

9

3.3.

Resultater

10

3.4.

Væsentligste risici og håndteringen heraf

11

3.5.

Nøgleresultatindikatorer

12

Bilag I:

Yderligere vejledning til banker og forsikringsselskaber

21

Bilag II:

Sammenstilling af kravene i direktivet om ikke-finansiel rapportering og de oplysninger, der anbefales offentliggjort af TCFD

29

1.   INDLEDNING

1.1.   Hvorfor udstikke nye retningslinjer for offentliggørelse af klimarelaterede oplysninger?

Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer, FN's mål for bæredygtig udvikling og den særlige rapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (oktober 2018) opfordrer alle til en øget og afgørende indsats for at sænke drivhusgasemissionerne og skabe en klimaresistent lavemissionsøkonomi. EU har fastsat ambitiøse mål for 2030 med hensyn til reduktion af drivhusgasemissionerne, vedvarende energi og energieffektivitet (2) og har godkendt regler for drivhusgasemissioner fra arealanvendelse og emissionsmål for personbiler og varevogne. I 2018 offentliggjorde Kommissionen en strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden 2050 (3).

Virksomheder og finansielle institutioner spiller en afgørende rolle i omstillingen til en klimaresistent lavemissionsøkonomi. Der er for det første allerede behov for en yderligere årlig investering på 180 mia. EUR for at opfylde EU's energi- og klimamål for 2030, og der er behov for yderligere midler for at opnå klimaneutralitet inden 2050. Mange af disse investeringer repræsenterer betydelige forretningsmuligheder, og en stor del af finansieringen skal komme fra privat kapital. Virksomheder og finansielle institutioner skal bedre kunne forstå og imødegå risiciene for en negativ indvirkning på klimaet af deres forretningsaktiviteter og de risici, som klimaændringerne udgør for deres virksomhed. Vejrrelaterede katastrofer kostede i 2017 et rekordstort beløb på 283 mia. EUR og vil i 2100 kunne påvirke op til to tredjedele af Europas befolkning sammenlignet med 5 % i dag. Hvis virksomhederne bliver bedre til at offentliggøre klimarelaterede oplysninger, kan det bidrage til gennemførelsen af Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030, som opfordrer regeringerne til at evaluere, registrere, dele og offentligt redegøre for katastrofetab.

I marts 2018 offentliggjorde Kommissionen handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst med det formål at omlægge kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer, styre finansielle risici, der skyldes klimaændringer og andre miljømæssige og sociale problemer, og fremme gennemsigtighed og langsigtede dispositioner for finansielle og økonomiske aktiviteter (4). Offentliggørelsen af nye retningslinjer for virksomheders offentliggørelse af klimarelaterede oplysninger er en del af denne handlingsplan.

En række andre foranstaltninger i handlingsplanen afhænger i en vis udstrækning af, at virksomheder offentliggør tilstrækkelige bæredygtighedsrelaterede oplysninger. Dette omfatter f.eks. forslagene til en forordning om fastlæggelse af en ramme (et klassificeringssystem) til fremme af bæredygtige investeringer (5), en forordning om institutionelle investorers og kapitalforvalteres offentliggørelse af oplysninger om bæredygtige investeringer (6) og en forordning om kulstofrelaterede benchmarks (7).

Uden tilstrækkelige, pålidelige og sammenlignelige bæredygtighedsrelaterede oplysninger fra de virksomheder, hvori der investeres, kan den finansielle sektor ikke effektivt målrette kapitalen mod investeringer, der kan være en drivkraft for løsninger på de bæredygtighedskriser, vi står overfor, og den kan ikke effektivt identificere og styre de risici for investeringer, der følger af disse kriser.

Virksomheders offentliggørelse af klimarelaterede oplysninger er blevet bedre i de senere år. Der er imidlertid stadig betydelige mangler, og der skal ske en omgående forbedring af disse oplysninger med hensyn til mængde, kvalitet og sammenlignelighed for at opfylde investorers og andre interessenters behov.

I juni 2017 offentliggjorde taskforcen om klimarelaterede finansielle oplysninger (TCFD), som er nedsat af G20-landenes Råd for Finansiel Stabilitet, henstillinger med det formål at tilskynde finansielle institutioner og ikke-finansielle virksomheder til at offentliggøre oplysninger om klimarelaterede risici og muligheder (8). TCFD's anbefalinger anerkendes bredt som autoritative retningslinjer for rapportering om finansielt vigtige klimarelaterede oplysninger, og Kommissionen opfordrer virksomheder til at implementere dem. En række regeringer og finansielle reguleringsmyndigheder i forskellige lande har udtrykt støtte til anbefalingerne og integrerer dem i deres retningslinjer og politiske rammer. Det gælder eksempelvis Australien, Canada, Hongkong, Japan, Singapore og Sydafrika samt visse EU-medlemsstater.

I dette tillæg integreres TCFD's anbefalinger, og der udstikkes retningslinjer for virksomheder, som er i overensstemmelse med direktivet om ikke-finansiel rapportering og TCFD's anbefalinger.

Den tekniske ekspertgruppe om bæredygtig finansiering, som Kommissionen nedsatte i juni 2018, har fremsat anbefalinger vedrørende offentliggørelse af klimarelaterede oplysninger, og disse retningslinjer er baseret på disse anbefalinger. Disse retningslinjer bygger på interessenters feedback vedrørende anbefalingerne fra den tekniske ekspertgruppe om bæredygtig finansiering og på resultaterne af en målrettet onlinehøring, som Kommissionens tjenestegrene gennemførte i februar-marts 2019 (9).

1.2.   Fordele for de rapporterende virksomheder

Bedre offentliggørelse af klimarelaterede oplysninger kan have fordele for den rapporterende virksomhed selv, f.eks.:

—	øget bevidsthed om og forståelse af klimarelaterede risici og muligheder inden for virksomheden, bedre risikostyring og et mere informeret grundlag for beslutningstagning og strategisk planlægning

—	en mere alsidig investorgruppe og potentielt lavere kapitalomkostninger, f.eks. som resultat af optagelsen i aktivt forvaltede investeringsporteføljer og bæredygtighedsfokuserede indekser, og af forbedrede kreditvurderinger for obligationsudstedelser og bedre kreditværdighedsvurderinger for banklån

—	en mere konstruktiv dialog med interessenter, navnlig investorer og interessenter

—	bedre omdømme for virksomheder og opretholdelse af en social virksomhedslicens.

2.   SÅDAN ANVENDES DISSE RETNINGSLINJER

2.1.   Generelt

Virksomhederne bør læse dette tillæg sammen med den relevante nationale lovgivning om gennemførelse af direktivet om ikke-finansiel rapportering (2014/95/EU) og eventuelt selve direktivteksten.

De bør også overveje de ikke-bindende retningslinjer for ikke-finansiel rapportering, som Kommissionen offentliggjorde i juni 2017 (10), og som indeholder seks nøgleprincipper for god ikke-finansiel rapportering, nemlig at offentliggjorte oplysninger skal være: 1) væsentlige, 2) retvisende, afbalancerede og forståelige, 3) omfattende, men koncise, 4) strategiske og fremadskuende (11), 5) interessentorienterede og 6) konsekvente og sammenhængende. Disse principper og de øvrige afsnit i de ikke-bindende retningslinjer finder i relevant omfang anvendelse på dette tillæg.

Virksomhederne opfordres også til at læse anbefalingerne fra taskforcen om klimarelaterede finansielle oplysninger og eventuelt de supplerende retningslinjer for den finansielle sektor og for virksomheder med aktiviteter inden for energi, transport, råvarer og bygninger samt landbrugs-, fødevare- og skovbrugsprodukter (12).

Ligesom de generelle retningslinjer, der blev offentliggjort i 2017, er dette tillæg om klimarelateret rapportering ikke bindende. Virksomhederne kan vælge alternative tilgange til rapporteringen af klimarelaterede oplysninger, såfremt de opfylder de retlige krav.

I disse retningslinjer anerkendes det, at indholdet af klimarelaterede oplysninger kan variere fra virksomhed til virksomhed afhængigt af forskellige faktorer som f.eks. aktivitetssektor, område og karakter og omfang af klimarelaterede risici og muligheder.

Metoder og bedste praksis inden for klimarelateret rapportering udvikler sig hurtigt. I disse retningslinjer anerkendes det derfor, at der er behov for en fleksibel tilgang. Virksomhederne og andre organisationer opfordres på det kraftigste til fortsat innovation og yderligere forbedring af deres klimarelaterede rapportering ud over indholdet af disse retningslinjer. Virksomhederne bør også sikre, at deres tilgang til klimarelateret rapportering regelmæssigt opdateres i overensstemmelse med den nyeste videnskabelige dokumentation.

Disse retningslinjer har ikke til formål at tilskynde til særskilt klimarapportering. Virksomhederne opfordres til at integrere klimarelaterede oplysninger i andre finansielle og ikke-finansielle oplysninger i deres rapporter, for så vidt det er relevant.

I henhold til direktivet om ikke-finansiel rapportering indsættes den ikke-finansielle redegørelse som standard i virksomhedens ledelsesberetning, selv om mange medlemsstater har valgt at tillade virksomhederne at offentliggøre deres ikke-finansielle redegørelse i en særskilt rapport. TCFD foreslår, at de oplysninger, den anbefaler, medtages i virksomhedens almindelige årsregnskaber (13).

Virksomhederne bør under alle omstændigheder tilstræbe at sikre, at klimarelaterede oplysninger er lettilgængelige for målgruppen. Hvis virksomheder krydshenviser til andre rapporter eller dokumenter, bør dette ske på en enkel og brugervenlig måde, f.eks. ved at anvende en praktisk regel om »højst ét klik fra rapporten«.

Disse retningslinjer er henvendt til virksomheder, som er omfattet af anvendelsesområdet for direktivet om ikke-finansiel rapportering (14). De kan imidlertid også være nyttige for andre virksomheder, der ønsker at fremlægge klimarelaterede oplysninger.

2.2.   Væsentlighed

I henhold til direktivet om ikke-finansiel rapportering skal en virksomhed fremlægge oplysninger vedrørende miljøspørgsmål, sociale spørgsmål og personalespørgsmål samt spørgsmål vedrørende respekt for menneskerettighederne og bekæmpelse af korruption og bestikkelse, i det omfang det er nødvendigt for forståelsen af virksomhedens udvikling, resultat, situation og dens aktivitets påvirkning (15). Klimarelaterede oplysninger kan anses for at være omfattet af kategorien miljøspørgsmål.

Som anført i Kommissionens ikke-bindende retningslinjer for ikke-finansiel rapportering for 2017 blev der med henvisningen til »virkningen af [virksomhedens] aktivitet« indført et nyt element, der skal tages i betragtning ved vurderingen af væsentligheden af ikke-finansielle oplysninger. Direktivet om ikke-finansiel rapportering omhandler faktisk væsentlighed ud fra to perspektiver:

—

Henvisningen til virksomhedens »udvikling, resultat [og] situation« omhandler finansiel væsentlighed, dvs. som i bred forstand påvirker virksomhedens værdi. Klimarelaterede oplysninger bør fremlægges, hvis det er nødvendigt for at få en forståelse af virksomhedens udvikling, resultat og situation. Dette perspektiv er typisk af størst interesse for investorer.

—

Henvisningen til »virkningen af [virksomhedens] aktivitet« omhandler miljømæssig og social væsentlighed. Klimarelaterede oplysninger bør fremlægges, hvis det er nødvendigt for at få en forståelse af, hvordan virksomheden påvirker omverdenen. Dette perspektiv er typisk af størst interesse for borgere, forbrugere, ansatte, forretningspartnere, lokalsamfund og civilsamfundsorganisationer. Et stigende antal investorer skal imidlertid også have oplysninger om klimapåvirkningen fra de virksomheder, hvori der investeres, for bedre at kunne forstå og måle klimapåvirkningen fra deres investeringsporteføljer.

Virksomhederne bør overveje at bruge de oplysninger, der foreslås i disse retningslinjer, hvis de beslutter, at klimaet er et væsentligt spørgsmål ud fra et af disse to perspektiver.

De to risikoperspektiver overlapper allerede i nogle tilfælde hinanden og vil med sandsynlighed gøre det i stigende grad i fremtiden. Efterhånden som markeder og offentlige politikker udvikler sig som reaktion på klimaændringerne, vil en virksomheds positive og/eller negative indvirkning på klimaet i stigende grad kunne omsættes til forretningsmuligheder og/eller -risici, som er finansielt væsentlige.

Væsentlighedsperspektivet i direktivet om ikke-finansiel rapportering dækker både finansiel væsentlighed og miljømæssig og social væsentlighed, mens TCFD kun har fokus på perspektivet vedrørende finansiel væsentlighed.

Figur 1

Det dobbelte perspektiv vedrørende væsentlighed i direktivet om ikke-finansiel rapportering i forbindelse med rapportering af klimarelaterede oplysninger

Når virksomheder vurderer væsentligheden af klimarelaterede oplysninger, bør de tage udgangspunkt i en mere langsigtet tidshorisont end den, der traditionelt anvendes i forbindelse med finansielle oplysninger. Virksomhederne bør ikke forhastet konkludere, at klima ikke er et væsentligt spørgsmål, blot fordi visse klimarelaterede risici opfattes som langsigtede.

Når virksomhederne vurderer væsentligheden af klimarelaterede oplysninger, bør de tage hele værdikæden i betragtning — både upstream i forsyningskæden og downstream.

I betragtning af klimaændringernes systemiske og gennemgribende virkninger vil de fleste virksomheder, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde, med sandsynlighed konkludere, at klima er et væsentligt spørgsmål. Virksomheder, der konkluderer, at klima ikke er et væsentligt spørgsmål, bør overveje at udarbejde en erklæring, hvori de forklarer, hvordan de er nået frem til denne konklusion.

2.3.   Klimarelaterede risici, afhængighedsforhold og muligheder

Klimarelaterede risici

I henhold til direktivet om ikke-finansiel rapportering bør klimarelaterede oplysninger i det nødvendige omfang omfatte både de væsentligste risici for virksomhedens udvikling, resultat og situation som følge af klimaændringer og de væsentligste risici for en negativ indvirkning på klimaet som følge af virksomhedens aktivitet. De oplysninger, der foreslås offentliggjort i disse retningslinjer, afspejler begge disse risikoperspektiver.

Medmindre andet er udtrykkeligt anført i teksten, skal henvisninger til risici forstås som henvisninger til både risici for negative virkninger på virksomheden (omstillingsrisici og fysiske risici — se nedenfor) og risici for negative virkninger på klimaet.

Begge disse typer risiko — risici for negative virkninger på virksomheden og risici for negative virkninger på klimaet — kan opstå som resultat af virksomhedens egne aktiviteter og kan forekomme gennem hele værdikæden, både upstream i forsyningskæden og downstream.

1)   Risici for negative virkninger på klimaet

Eksempler på risici for negative virkninger på klimaet omfatter:

—	En virksomheds industrielle produktionsanlæg udleder drivhusgasser direkte til atmosfæren.

—	Den energi, som en virksomhed køber for at drive sit anlæg, er produceret af fossile brændsler.

—	Det produkt, som en virksomhed fremstiller, kræver et forbrug af fossile brændsler, f.eks. biler, der kører på benzin eller diesel.

—

Produktionen af materialer, som virksomheden anvender, kan resultere i drivhusgasemissioner upstream i værdikæden. Dette kan være tilfældet for virksomheder, der anvender materialer som f.eks. cement eller aluminium i deres produktionsprocesser. En virksomhed, der producerer eller forarbejder skov- eller landbrugsråvarer, herunder f.eks. i fødevare-, beklædnings- eller træforarbejdningssektoren, kan potentielt direkte eller indirekte forårsage ændringer i arealanvendelsen, herunder skovrydning og skovforringelse, og tilknyttede drivhusgasemissioner.

2)   Risiko for negative virkninger på virksomheden

Risiciene for klimaændringer, der kan påvirke virksomhedens finansielle resultater, kan klassificeres som fysiske risici eller omstillingsrisici (16).

Omstillingsrisici er risici for virksomheden, der kan opstå som følge af omstillingen til en klimaresistent lavemissionsøkonomi. De omfatter:

—	politiske risici, f.eks. som følge af krav om energieffektivitet, kulstofprismekanismer, der hæver prisen på fossile brændsler, eller politikker, der tilskynder til bæredygtig arealanvendelse

—	retlige risici, f.eks. risikoen for retssager på grund af forsømmelse med hensyn til at undgå eller minimere negative virkninger på klimaet eller med hensyn til at tilpasse til klimaændringer

—	teknologiske risici, f.eks. hvis en teknologi med en mindre skadelig virkning på klimaet erstatter en teknologi, der er mere skadelig for klimaet

—	markedsrisici, f.eks. hvis forbrugeres og erhvervskunders præferencer skifter til produkter og tjenesteydelser, der er mindre skadelige for klimaet

—	omdømmemæssige risici, f.eks. problemer med at tiltrække og fastholde kunder, medarbejdere, forretningspartnere og investorer, hvis en virksomhed har ry for at skade klimaet.

En virksomhed med en større negativ indvirkning på klimaet vil generelt være mere eksponeret for omstillingsrisici.

Fysiske risici er de risici for virksomheden, der følger af de fysiske virkninger af klimaændringer. (17) De omfatter:

—	akutte fysiske risici, der udspringer af særlige hændelser, især vejrrelaterede hændelser som f.eks. storme, oversvømmelser, brande eller hedebølger, der kan beskadige produktionsanlæg og forstyrre værdikæder

—	kroniske fysiske risici, der udspringer af mere langsigtede ændringer i klimaet, f.eks. temperaturændringer, stigende vandstande, reduceret vandforsyning, tab af biodiversitet og ændringer i areal- og jordbundsproduktivitet.

En virksomheds eksponering for fysiske risici er ikke direkte afhængig af, om den pågældende virksomhed har en negativ virkning på klimaet.

Afhængighed af naturkapital, menneskelig kapital og social kapital

Mange virksomheder er afhængige af naturkapital (18). Hvis selve naturkapitalen er truet af klimaændringer, vil virksomheden være eksponeret for klimarelaterede risici, især fysiske risici. Virksomhederne bør derfor omhyggeligt overveje deres afhængighed af naturkapital, når de identificerer og rapporterer deres klimarelaterede risici. En landbrugsproduktionsvirksomhed kan f.eks. være afhængig af forskellige former for naturkapital såsom vand, biodiversitet og areal- og jordbundsproduktivitet, som alt sammen er sårbart over for klimaændringer. En sådan virksomhed forventes at forklare disse afhængighedsforhold, når den rapporterer om sine klimarelaterede risici.

Mange virksomheder er også afhængige af menneskelig og social kapital, f.eks. medarbejderes færdigheder og motivation, og den tillid, som virksomheden nyder blandt dens eksterne interessenter. Virksomhederne bør i relevant omfang integrere oplysninger om menneskelig og social kapital i deres rapporter om klimarelaterede spørgsmål. Medarbejdere kan f.eks. være vigtige for udviklingen af innovative lavemissionsprodukter og -tjenester.

Klimarelaterede muligheder

Klimarelaterede risici kan ofte konverteres til muligheder af virksomheder, der tilbyder produkter og tjenester, som bidrager til tilpasning til og afbødning af klimaændringer.

Tilpasning til klimaændringer indebærer, at man foregriber de ovennævnte negative virkninger af klimaændringerne og træffer passende foranstaltninger til at forebygge eller minimere de skader, de kan forårsage. Det omfatter forretningsmuligheder såsom nye teknologier til mere effektiv udnyttelse af knappe vandressourcer eller etablering af oversvømmelsessikring.

Afbødning af klimaændringer omfatter indsatsen for at mindske eller forebygge drivhusgasemissioner. Eksempler på forretningsmuligheder, der er forbundet med afbødning, omfatter vedvarende energi eller udvikling af mere energieffektive bygninger og transportsystemer.

Den klassificering af bæredygtige økonomiske aktiviteter, som Kommissionen har foreslået som en del af handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst, har til formål at identificere og klassificere klimarelaterede muligheder.

I figur 2 vises forholdet mellem klimarelaterede risici og muligheder.

Figur 2

Klimarelaterede risici og muligheder

Klimarelaterede risici og muligheder gennem hele værdikæden

Når virksomheder rapporterer om deres klimarelaterede risici, afhængighedsforhold og muligheder, bør de, for så vidt det er relevant og forholdsmæssigt, se på hele deres værdikæde, både upstream og downstream. For virksomheder med fremstillingsaktiviteter betyder dette, at de skal benytte en produktlivscyklustilgang, hvor der tages hensyn til klimaspørgsmål i forsyningskæden og ved tilvejebringelse af råvarer, under anvendelsen af produktet og ved dets bortskaffelse, når det er udtjent. Virksomheder, der leverer tjenester, herunder finansielle tjenesteydelser, skal også tage hensyn til klimavirkningen af de aktiviteter, de støtter eller fremmer.

Når værdikæden omfatter SMV'er, opfordres virksomheder til at hjælpe dem med at angive de krævede oplysninger.

2.4.   De foreslåede oplysningers struktur

I disse retningslinjer foreslås klimarelaterede oplysninger for hvert af de fem rapporteringsområder, der er nævnt i direktivet om ikke-finansiel rapportering: a) forretningsmodel, b) politikker og due diligence-procedurer, c) resultatet af disse politikker, d) de væsentligste risici og risikostyring og e) nøgleresultatindikatorer.

For hvert rapporteringsområde udpeges et begrænset antal anbefalede oplysninger i retningslinjerne. En virksomhed bør overveje at bruge de anbefalede oplysninger i det omfang, de er nødvendige for en forståelse af dens udvikling, resultat, situation og dens aktivitets påvirkning.

Yderligere vejledning gives efter de anbefalede oplysninger for hvert rapporteringsområde. Den yderligere vejledning består af forslag til mere detaljerede oplysninger, som virksomheder kan overveje at medtage som en del af de oplysninger, der anbefales offentliggjort. Der gives desuden yderligere vejledning til banker og forsikringsselskaber i bilag I.

Når virksomhederne afgør, om og hvorvidt de vil anvende anbefalingerne vedrørende offentliggørelse af oplysninger og de mere detaljerede forslag, der er anført under yderligere vejledning, herunder den yderligere vejledning for banker og forsikringsselskaber i bilag I, bør de tage udgangspunkt i principperne for god ikke-finansiel rapportering, der er anført i Kommissionens ikke-bindende retningslinjer for ikke-finansiel rapportering fra 2017, herunder principperne om, at offentliggjorte oplysninger skal være: væsentlige, retvisende, afbalancerede og forståelige samt omfattende, men koncise,

Omfanget af de klimarelaterede risici og muligheder, som virksomheden identificerer, vil være en vigtig faktor, når virksomhederne beslutter, om og hvorvidt de vil anvende anbefalingerne vedrørende offentliggørelse af oplysninger og den yderligere vejledning.

2.5.   Overensstemmelse med anerkendte rapporteringsrammer og -standarder

Virksomhederne opfordres til at offentliggøre oplysninger i overensstemmelse med bredt anerkendte rapporteringsstandarder og -rammer for at maksimere sammenligneligheden for deres interessenter. For at bidrage til konvergens på EU-plan og globalt plan henvises der i disse retningslinjer til en række anerkendte rapporteringsrammer og -standarder.

De omfatter navnlig de oplysninger, der anbefales offentliggjort af taskforcen om klimarelaterede finansielle oplysninger (TCFD), som selv er tilpasset andre vigtige rammer. De oplysninger, der anbefales offentliggjort af TCFD, er angivet særskilt i disse retningslinjer. I bilag II vises kravene til oplysninger fastsat i direktivet om ikke-finansiel rapportering over for de oplysninger, der anbefales offentliggjort af taskforcen.

Ud over anbefalingerne fra taskforcen omhandler disse retningslinjer også særligt de standarder og rammer, der er udviklet af Global Reporting Initiative (GRI), CDP, Climate Disclosure Standards Board (CDSB), Sustainability Accounting Standards Board (SASB), International Integrated Reporting Council (IIRC) og EU's ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (19).

3.   OPLYSNINGER, DER ANBEFALES OFFENTLIGGJORT, OG YDERLIGERE VEJLEDNING

3.1.   Forretningsmodel

Det er meget vigtigt, at interessenter kan forstå virksomhedens holdning til, hvordan klimaændringer påvirker dens forretningsmodel og -strategi, og hvordan dens aktiviteter kan påvirke klimaet på kort, mellemlang og lang sigt. For at rapportere tilstrækkeligt om klimarelaterede forhold skal virksomheder benytte et mere langsigtet perspektiv, end de normalt gør ved finansiel rapportering.

En virksomheds klimarelaterede risici og muligheder afhænger af typen af dens aktivitet, dens geografiske placeringer og dens situation i omstillingen til en klimaresistent lavemissionsøkonomi.

Med henblik på i relevant omfang at inddrage de potentielle virkninger af klimaændringer i deres planlægningsprocesser bør virksomheder overveje, hvordan klimarelaterede risici og muligheder kan udvikle sig, og deres potentielle forretningsmæssige følger under forskellige betingelser. Sådanne følger kan bl.a. vurderes ved hjælp af scenarieanalyser.

Virksomheder, der ikke i relevant omfang vurderer deres forretningsmodel og -strategi i lyset af klimaændringer, kan påvirke klimaet negativt, og det kan have negative konsekvenser for deres virksomhed, f.eks. på deres resultatopgørelse, finansiering, fremtidige reguleringsmæssige byrde og virksomhedslicens. Hvis en virksomhed identificerer nye klimarelaterede muligheder, kan det på den anden side styrke dens forretningsmodel og indtjeningsperspektiver.

Tabel 1

Oplysninger om en forretningsmodel

Beskriv virkningen af klimarelaterede risici og muligheder på virksomhedens forretningsmodel, strategi og finansielle planlægning. [Omhandler TCFD's anbefaling vedrørende strategi b)]

Beskriv, hvordan virksomhedens forretningsmodel kan påvirke klimaet, både positivt og negativt.

Beskriv modstandsdygtigheden for virksomhedens forretningsmodel og -strategi under hensyntagen til forskellige klimarelaterede scenarier over forskellige tidshorisonter, herunder mindst et »højst 2 °C«-scenarie eller et »over 2 °C«-scenarie (20). [Omhandler TCFD's anbefaling vedrørende strategi c)]

Yderligere vejledning:

—	Beskriv eventuelle ændringer i virksomhedens forretningsmodel og -strategi, der er indført for at imødegå omstillingsrisici og fysiske risici og for at udnytte klimarelaterede forretningsmuligheder.

—	Beskriv virksomhedens afhængighed af naturkapital såsom vand, jord, økosystemer eller biodiversitet, som er i fare på grund af klimaændringer.

—	Beskriv, hvordan ændringer i virksomhedens forretningsmodel og -strategi, der er indført for at afbøde og/eller tilpasse til klimaændringer, vil ændre virksomhedens behov for menneskelig kapital.

—	Beskriv mulighederne i forbindelse med ressourceeffektivitet og omkostningsbesparelser, indførelse af lavemissionsenergikilder, udviklingen af nye produkter og tjenesteydelser, adgang til nye markeder og opbygning af modstandsdygtighed i værdikæden.

—	Angiv, hvordan virksomheden har udvalgt scenarierne.

—	Beskriv, hvordan virksomhedens aktiviteter bidrager til klimaændringer via drivhusgasemissioner, herunder som følge af skovrydning, skovforringelse eller ændringer i arealanvendelsen.

3.2.   Politikker og due diligence-procedurer

Ledelses- og kontrolsystemer er vigtige for interessenters forståelse af robustheden af en virksomheds tilgang til klimarelaterede spørgsmål. Oplysninger om bestyrelsens og ledelsens involvering, navnlig deres ansvar i forbindelse med klimaændringer, giver interessenterne et indtryk af virksomhedens bevidsthed om klimarelaterede spørgsmål. Når virksomheden beskriver bestyrelsens rolle, kan den eventuelt henvise til en erklæring om selskabsledelse, som den skal offentliggøre.

Interessenter kan også være interesserede i virksomhedens politikker og tilknyttede mål, som dokumenterer dens engagement i indsatsen for at afbøde og tilpasse til klimaændringer, og i dens due diligence-procedurer. Dette vil hjælpe interessenter med at forstå, hvordan virksomheden leder sine aktiviteter med det formål at minimere klimarelaterede risici, begrænse de negative virkninger på klimaet og maksimere de positive virkninger gennem hele værdikæden.

Politikker og procedurer vedrørende klimarelaterede spørgsmål kan være særskilte fra eller integrerede i andre politikker og operationelle procedurer. Due diligence-procedurer, der omfatter klimaet, kan f.eks. integreres i virksomhedens risikostyringsramme. Virksomheden kan eventuelt forklare sin tilgang til styring af klimarelaterede spørgsmål og baggrunden for valget af denne tilgang.

Tabel 2

Oplysninger om politikker og due diligence-procedurer

Beskriv virksomhedens politikker vedrørende klima, herunder politikker for afbødning af eller tilpasning til klimaændringer.

Beskriv de klimarelaterede mål, som virksomheden har fastsat i forbindelse med dens politikker, herunder mål for drivhusgasemissioner, og hvordan virksomhedens mål er knyttet sammen med nationale og internationale mål og særligt Parisaftalen.

Beskriv bestyrelsens kontrol med klimarelaterede risici og muligheder. [Omhandler TCFD's anbefaling vedrørende ledelse c)]

Beskriv ledelsens rolle i forbindelse med vurdering og styring af klimarelaterede risici og muligheder, og forklar baggrunden for tilgangen. [Omhandler TCFD's anbefaling vedrørende ledelse b)]

Yderligere vejledning:

—	Beskriv, hvordan virksomheden samarbejder med dens værdikæde om klimarelaterede spørgsmål, og forklar, hvordan den interagerer med upstream- og downstreampartnere for at fremme afbødning af og/eller tilpasning til klimaændringer.

—	Forklar, hvordan klimarelaterede spørgsmål er integreret i virksomhedens operationelle beslutningsprocesser.

—	Beskriv virksomhedens engagement i den offentlige politik vedrørende klimarelaterede spørgsmål, herunder medlemskab af relevante organisationer eller interessegrupper.

—	Beskriv, om, hvordan og på hvilke niveauer (navnlig bestyrelses- og ledelsesniveau) virksomheden har adgang til ekspertise inden for klimarelaterede spørgsmål, internt og/eller fra eksterne kilder.

—	Beskriv personalepolitikker, der vedrører klimaet, f.eks. investeringer i de færdigheder, der kræves ved omstillingen til lavemissionsteknologier, eller foranstaltninger for at sikre, at medarbejdere kan udføre deres opgaver på en sikker måde i et klima i forandring.

—	Beskriv, om og hvordan der i virksomhedens aflønningspolitik tages højde for de klimarelaterede resultater, herunder resultater i forhold til de fastsatte mål.

—	Oplys de energirelaterede mål, som virksomheden har fastsat i forbindelse med dens politikker (se afsnit 3.5).

—	Forklar baggrunden for virksomhedens valg af klimarelaterede mål.

—	For virksomheder i landsektoren beskrives mål vedrørende optagelse af drivhusgasser (»drivhusgasdræn«).

3.3.   Resultater

Offentliggørelse af oplysninger om resultaterne af den klimarelaterede politik hjælper interessenter med at overvåge og vurdere en virksomheds udvikling, resultat, situation og påvirkning som følge af dens politikker. Når virksomheden vurderer sin præstation ved at fastsætte mål og rapportere i forhold til disse mål, efterviser den overensstemmelse med virksomhedens strategi, aktioner og beslutninger vedrørende klimaændringer.

Kvantitative aspekter, f.eks. indikatorer, der ligger til grund for analyserne, er omhandlet i afsnit 3.5 Nøgleresultatindikatorer i disse retningslinjer.

Tabel 3

Oplysninger om resultater

Beskriv resultaterne af virksomhedens politik vedrørende klimaændringer, herunder virksomhedens resultater i forhold til de anvendte indikatorer og de fastsatte mål for håndtering af klimarelaterede risici og muligheder. [Omhandler TCFD's anbefaling vedrørende metrikker og mål c)].

Beskriv udviklingen i drivhusgasemissioner i forhold til de fastsatte mål og de relaterede risici over tid. [Omhandler TCFD's anbefaling vedrørende metrikker og mål b)].

Yderligere vejledning:

—	Beskriv, hvordan virksomhedens resultater med hensyn til klimaet påvirker dens finansielle resultater, så vidt muligt med henvisning til finansielle nøgleresultatindikatorer.

3.4.   Væsentligste risici og håndteringen heraf

Det er meget vigtigt for investorer og andre interessenter, at de ved, hvordan virksomheden identificerer klimarelaterede risici, de væsentligste risici, den har identificeret, og hvordan den håndterer disse risici.

Oplysninger om risici bør omfatte risikoen for, at virksomheden har en negativ indvirkning på klimaet, og risikoen for, at klimaændringer har en negativ indvirkning på virksomheden (omstillingsrisici og fysiske risici), samt tilkendegive, om og hvordan de to hænger sammen. Virksomhederne opfordres til at benytte de risikodefinitioner, der er anført i afsnit 2.3, når de beslutter, hvilke oplysninger vedrørende risici de vil offentliggøre.

Når virksomhederne offentliggør oplysninger om klimarelaterede risici, bør de tage udgangspunkt i en mere langsigtet tidshorisont end den, der traditionelt anvendes i forbindelse med finansielle oplysninger.

Mangler i data og metoder kan i nogle tilfælde gøre det vanskeligt at fremlægge kvantitative oplysninger om klimarelaterede risici, navnlig vedrørende længere tidshorisonter. I sådanne tilfælde opfordres virksomhederne til at fremlægge kvalitative oplysninger, indtil sådanne data- og metodemangler reelt er afhjulpet.

Tabel 4

Oplysninger om de væsentligste risici og håndteringen heraf

Beskriv virksomhedens procedure for identifikation og vurdering af klimarelaterede risici på kort, mellemlang og lang sigt, og oplys, hvordan virksomheden definerer kort, mellemlang og lang sigt (21). [Omhandler TCFD's anbefaling vedrørende risikostyring a)]

Beskriv de væsentligste klimarelaterede risici, som virksomheden har identificeret på kort, mellemlang og lang sigt gennem hele værdikæden, og de forudsætninger, der ligger til grund for identifikationen af disse risici. [Omhandler TCFD's anbefaling vedrørende strategi a)]. Denne beskrivelse bør omfatte de væsentligste risici, der følger af virksomhedens afhængighed af naturkapital, der er truet af klimaændringer, f.eks. vand, jord, økosystemer eller biodiversitet.

Beskriv virksomhedens procedurer for håndtering af klimarelaterede risici (hvordan den træffer beslutninger om at afbøde, overføre, acceptere eller styre disse risici), og hvordan virksomheden håndterer de specifikke klimarelaterede risici, som den har identificeret. [Omhandler TCFD's anbefaling vedrørende risikostyring b)]

Beskriv, hvordan procedurer for identifikation, vurdering og håndtering af klimarelaterede risici er integreret i virksomheden overordnede risikostyring. [Omhandler TCFD's anbefaling vedrørende risikostyring c)]. Et vigtigt aspekt af denne beskrivelse er, hvordan virksomheden afgør den relative betydning af klimarelaterede risici i forhold til andre risici.

Yderligere vejledning:

—	Beskriv de klimatilpasningsforanstaltninger, som virksomheden har gennemført som led i dens risikostyringsproces.

—	Opstil en detaljeret fordeling af de væsentligste klimarelaterede risici efter forretningsaktivitet.

—	Opstil en detaljeret fordeling af de væsentligste klimarelaterede risici efter geografisk placering.

—	Angiv de steder, der er kritiske for værdikæder, herunder aktiviteter, leverandører og markeder.

—	Beskriv, hvordan virksomheden fastsætter og anvender tærskler for klimarelaterede risici, herunder udløsende faktorer, der bruges til at eskalere spørgsmål til ledelsen.

—	Beskriv procedurerne for prioritering af klimarelaterede risici, herunder de anvendte tærskler, og angiv, hvilke risici i værdikæden der anses for de væsentligste.

—	Opstil de væsentligste risici ved klimaændringer for virksomhedens finansielle resultater afhængigt af, om de er omstillingsrisici (politiske, juridiske, teknologiske, markedsmæssige eller omdømmemæssige risici) eller fysiske risici (akutte og kroniske risici).

—	Fremlæg en risikooversigt, der omfatter klimarelaterede spørgsmål.

—	Giv definitioner af den anvendte risikoterminologi eller referencer til den anvendte eksisterende risikoklassificering.

—	Beskriv hyppigheden af gennemgange og analyser vedrørende risikoidentifikation og -vurdering.

—	Beskriv sammenhængen mellem de væsentligste klimarelaterede risici og de finansielle nøgleresultatindikatorer.

—	Beskriv, hvordan scenarier og/eller interne kulstofprismekanismer anvendes i forbindelse med risikostyringstiltag som f.eks. afbødning, overførsel eller tilpasning.

—	Oplys de finansielle virkninger af ekstreme vejrforhold, herunder eventuelle indikatorer for dage med driftsafbrydelser og dermed forbundne omkostninger, reparationsomkostninger, forringelse af anlægsaktiver, afbrydelser i værdikæden og tabt indtjening.

—	Beskriv, hvordan virksomhedens resultater påvirkes af skiftende vejrforhold, navnlig for virksomheder, der er følsomme over for svingninger i temperaturer og nedbør.

3.5.   Nøgleresultatindikatorer

I henhold til direktivet om ikke-finansiel rapportering skal virksomheder offentliggøre oplysninger om nøgleresultatindikatorer, der er relevante for netop deres aktiviteter. De bør overveje at bruge indikatorer til at underbygge deres øvrige klimarelaterede oplysninger, f.eks. oplysninger vedrørende resultater eller væsentlige risici og håndteringen heraf, og til at muliggøre aggregering og sammenlignelighed på tværs af virksomheder og jurisdiktioner. Indikatorerne bør være integreret med andre oplysninger med henblik på at underbygge og uddybe beskrivelserne. Offentliggørelse af en yderligere tabel, der viser alle de anvendte indikatorer ét sted, anses imidlertid også for god praksis.

For at opfylde TCFD's forventninger bør virksomheder fremlægge oplysninger om de indikatorer og mål, som de anvender til at vurdere klimarelaterede risici og muligheder i overensstemmelse med deres strategi- og risikostyringsprocesser. [Omhandler TCFD's anbefaling vedrørende metrikker og mål a)].

For at oplysninger kan anvendes i beslutningsprocesser, skal data være robuste og pålidelige. Hvis det ikke er indlysende, bør virksomhederne give en beskrivelse af de metoder, der anvendes til at beregne eller estimere indikatorerne, og eventuelle ændringer heraf.

Anbefalede indikatorer  (22)

Med forbehold af virksomhedens væsentlighedsvurdering og med henblik på at forbedre mulighederne for at sammenligne forskellige virksomheders offentliggjorte ikke-finansielle oplysninger bør virksomheder overveje at offentliggøre følgende indikatorer.

Drivhusgasemissioner

Dette afsnit indeholder fire forskellige indikatorer for drivhusgasemissioner: direkte drivhusgasemissioner, indirekte drivhusgasemissioner fra produktionen af købt og forbrugt elektricitet, dampenergi og energi til opvarmning og køling, alle andre indirekte drivhusgasemissioner, der finder sted i den rapporterende virksomheds værdikæde, og absolutte mål for drivhusgasemissioner. Virksomheder, der beslutter at anvende nogle af eller alle disse indikatorer, bør:

—

beregne deres drivhusgasemissioner i overensstemmelse med GHG-protokollens metode eller ISO 14064-1:2018-standarden og, hvis det er relevant, i overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2013/179/EU om brug af fælles metoder til at måle miljøpræstationer ved brug af en livscyklustilgang (organisationers miljøaftryk (Organisation Environmental Footprint) og produkters miljøaftryk (Product Environmental Footprint)). Dette vil muliggøre aggregering og sammenlignelighed på tværs af virksomheder og jurisdiktioner

—	vise status for tredjepartsverifikation/-sikring, der finder anvendelse på deres rapporterede drivhusgasemissioner for anvendelsesområde 1, 2 og 3.

Nøgleresultatindikator	Måleenhed	Eksempel	Begrundelse	Tilpasning til andre rapporteringsrammer	Reference til EU-politik
Direkte drivhusgasemissioner fra kilder, der ejes eller kontrolleres af virksomheden (anvendelsesområde 1)	Ton CO2e (23)	270 900 tCO2e	Denne nøgleresultatindikator sikrer, at virksomheder måler deres CO2-fodaftryk fra direkte emissioner nøjagtigt.	TCFD Metrics and Targets, CDP Climate Change Questionnaire, GRI 305, CDSB Framework, SASB og EMAS	EU's emissionshandelssystem (ETS) Klima- og energirammen for 2030
Yderligere vejledning: — Virksomhederne bør offentliggøre 100 % af oplysningerne om deres drivhusgasemissioner i anvendelsesområde 1. Dette vil hjælpe med at forbedre kvaliteten af andre virksomheders rapportering af drivhusgasemissioner. Hvis en virksomhed ikke kan indsamle pålidelige data for en del af dens drivhusgasemissioner i anvendelsesområde 1, bør den give et rimeligt estimat for denne del for at nå frem til et tal for 100 %. I dette tilfælde bør virksomheden også oplyse 1) den procentdel af emissioner, for hvilke der er indsamlet pålidelige data, og den procentdel af emissioner, der er estimeret, 2) hvorfor pålidelige data ikke kunne indsamles for en del af emissionerne, og 3) den metode, der er anvendt til at estimere den del af emissionerne, for hvilke pålidelige data ikke kunne indsamles. — Virksomhederne bør, hvis det er relevant, overveje at oplyse en fordeling af drivhusgasemissionerne i anvendelsesområde 1 efter land eller region (herunder EU), efter forretningsaktivitet og efter datterselskab. Eksempel: Drivhusgasemissioner i anvendelsesområde 1 i land/region X 42 260 tCO2e, i land/region Y 54 180 tCO2e.

Nøgleresultatindikator	Måleenhed	Eksempel	Begrundelse	Tilpasning til andre rapporteringsrammer	Reference til EU-politik
Indirekte drivhusgasemissioner fra produktionen af købt og forbrugt elektricitet, dampenergi og energi til opvarmning og køling (under et betegnet som »elektricitet) (anvendelsesområde 2)	Ton CO2e	632 400 tCO2e	Denne nøgleresultatindikator sikrer, at virksomheder måler emissioner fra købt eller forbrugt elektricitet, dampenergi og energi til opvarmning og køling.	TCFD Metrics and Targets, CDP Climate Change Questionnaire, GRI 305, CDSB Framework og EMAS	Klima- og energirammen for 2030
Yderligere vejledning: — Virksomhederne bør om nødvendigt angive, om der er kilder (f.eks. anlæg, specifikke drivhusgasemissioner, aktiviteter, geografiske områder osv.) til drivhusgasemissioner i anvendelsesområde 2 inden for deres valgte rapporteringsgrænse, for hvilke der ikke kunne indsamles eller estimeres data om drivhusgasemissioner, og årsagerne hertil. — Virksomhederne bør, hvis det er relevant, overveje at oplyse en fordeling af drivhusgasemissionerne i anvendelsesområde 2 efter land eller region (herunder EU), efter forretningsaktivitet og efter datterselskab. Eksempel: Drivhusgasemissioner i anvendelsesområde 2 i land/region X 98 654 tCO2e, i land/region Y EU: 126 480 tCO2e.

Nøgleresultatindikator	Måleenhed	Eksempel	Begrundelse	Tilpasning til andre rapporteringsrammer	Reference til EU-politik
Alle indirekte drivhusgasemissioner (ikke omfattet af anvendelsesområde 2), der finder sted i rapporteringsvirksomhedens værdikæde, herunder både upstream- og downstreamemissioner (anvendelsesområde 3)	Ton CO2e	4 383 000 tCO2e	For de fleste virksomheder stammer størstedelen af emissioner indirekte fra aktiviteter i værdikæden. Denne nøgleresultatindikator hjælper med at måle, hvor grundige virksomhedernes regnskabsprocesser er, og med at forstå, hvordan virksomhederne analyserer deres emissionsfodaftryk.	TCFD Metrics and Targets, CDP Climate Change Questionnaire, GRI 305, CDSB Framework og EMAS	Klima- og energirammen for 2030
Yderligere vejledning: — Anvendelsesområde 3 bør omfatte emissioner fra aktiviteter, der finder sted »downstream« og »upstream« fra virksomhedens egne aktiviteter. — Virksomhederne bør ikke udelukke aktiviteter, der kan kompromittere relevansen af de rapporterede drivhusgasemissioner i anvendelsesområde 3. I GHG Protocol Corporate Value Chain (anvendelsesområde 3) Accounting and Reporting Standard og bilag H til ISO 14064-1:2018 opstilles der kriterier for fastlæggelse af relevans. Virksomhederne bør forklare kategorier af deres drivhusgasemissioner i anvendelsesområde 3, der ikke offentliggøres. Når værdikæden omfatter SMV'er, opfordres virksomheder til at hjælpe dem med at angive de krævede oplysninger.

Nøgleresultatindikator	Måleenhed	Eksempel	Begrundelse	Tilpasning til andre rapporteringsrammer	Reference til EU-politik
Absolut mål for drivhusgasemissioner	Ton CO2e opnået eller procentvis reduktion i forhold til basisåret	20 % reduktion af absolutte emissioner svarende til en reduktion på 1 500 000 tCO2e inden 2025 i forhold til basisåret 2018	Ved at fastlægge mål tilføres miljøstrategien retning og struktur. Denne nøgleresultatindikator hjælper med at give en forståelse af virksomhedernes indsats for at reducere deres emissioner, og om de har et mål om at harmonisere og målrette deres emissionsrelaterede indsats.	TCFD Metrics and Targets, CDP Climate Change Questionnaire, GRI 103-2 og 305, CDSB Framework, SASB og EMAS	Klima- og energirammen for 2030
Yderligere vejledning: — Virksomhederne bør beskrive, om deres mål vedrører deres drivhusgasemissioner i anvendelsesområde 1, anvendelsesområde 2 og/eller anvendelsesområde 3, enten helt eller delvist. — Virksomhederne bør beskrive drivhusgasemissionernes udvikling i forhold til de fastsatte mål (se afsnit 3.3 Resultater). — Virksomhederne bør overveje at fastsætte mål for 2025 eller 2030 og revidere dem hvert femte år. De kan også overveje at fastsætte et mål for 2050 i overensstemmelse med Parisaftalen. — Virksomhederne bør, hvis det er relevant, overveje at oplyse mål for drivhusgasemissioner efter land eller region (herunder EU), efter forretningsaktivitet og efter datterselskab. — Virksomhederne kan overveje at oplyse et yderligere intensitetsmål i ton CO2e pr. forretningsmål eller procentvis reduktion af intensitetsmålet i forhold til basisåret (f.eks. en reduktion på 8 % i relative emissioner svarende til en reduktion på 350 tCO2e pr. 1 mio. EUR i omsætning inden 2025 i forhold til basisåret 2018).

Energi

Nøgleresultatindikator	Måleenhed	Eksempel	Begrundelse	Tilpasning til andre rapporteringsrammer	Reference til EU-politik
Samlet energiforbrug og/eller energiproduktion fra vedvarende og ikke-vedvarende kilder	MWh	292 221 MWh forbrugt fra vedvarende kilder 1 623 453 MWh forbrugt fra ikke-vedvarende kilder	Energiforbruget og -produktionen tegner sig for en vigtig andel af drivhusgasemissionerne.	TCFD Metrics and Targets, CDP Climate Change Questionnaire, GRI 302, CDSB Framework, SASB og EMAS	Klima- og energirammen for 2030 Energieffektivitetsdirektivet
Yderligere vejledning: — Brændsler, der forbruges som fødestrøm, forbrændes ikke til energiformål og bør ikke medtages i beregningerne for denne indikator. — Der medtages en fordeling af de forskellige vedvarende energikilder. Vedvarende energikilder er energikilder, der naturligt genopfyldes inden for en menneskelig tidshorisont, f.eks. vind, sol, hydro, geotermisk, biomasse, osv. Denne definition udelukker alle fossile brændsler (kul, olie og naturgas) og nukleare brændsler. Affaldsenergi bør ikke medtages, hvis den er udledt af fossile brændsler (24). — Når oplysninger om ikke-vedvarende energikilder offentliggøres, bør der skelnes mellem lavemissionsenergikilder og andre kilder til ikke-vedvarende energi.

Nøgleresultatindikator	Måleenhed	Eksempel	Begrundelse	Tilpasning til andre rapporteringsrammer	Reference til EU-politik
Energieffektivitetsmål	Procent	Forbedring på 6,5 % inden 2025 i forhold til basisåret 2018 for produkt, resultat eller aktivitet.	Denne nøgleresultatindikator hjælper databrugere med at forstå virksomhedernes ambition om at udnytte energi mere effektivt, hvilket kan sænke dens energiomkostninger og reducere drivhusgasemissionerne. Den forklarer videre, hvordan virksomheden har til hensigt at nå målene for reduktion af emissionerne.	TCFD Metrics and Targets, CDP Climate Change Questionnaire, GRI 103-2 og 302, SASB og EMAS	Klima- og energirammen for 2030 Energieffektivitetsdirektivet
Yderligere vejledning: — Virksomhederne bør beskrive deres fremskridt i indsatsen for at opfylde de fastsatte energimål (se afsnit 3.3 Resultater).

Nøgleresultatindikator	Måleenhed	Eksempel	Begrundelse	Tilpasning til andre rapporteringsrammer	Reference til EU-politik
Mål for forbrug og/eller produktion af vedvarende energi	Procentvis stigning i andelen af forbrugt/produceret vedvarende energi i forhold til basisåret	Stigning på 13 % i andelen af forbrugt/produceret vedvarende energi inden 2025 i forhold til basisåret 2018	Denne nøgleresultatindikator hjælper databrugerne med at forstå virksomhedernes ambition om at producere eller forbruge energi med færre drivhusgasemissioner.	TCFD Metrics and Targets, CDP Climate Change Questionnaire, GRI 103-2 og 302 og EMAS	Klima- og energirammen for 2030 Direktivet om vedvarende energi
Yderligere vejledning: — Virksomhederne bør beskrive deres fremskridt i indsatsen for at opfylde de fastsatte energimål (se afsnit 3.3 Resultater).

Fysiske risici

Nøgleresultatindikator	Måleenhed	Eksempel	Begrundelse	Tilpasning til andre rapporteringsrammer	Reference til EU-politik
Aktiver, som er afsat til regioner, der har større sandsynlighed for at blive eksponeret for akutte eller kroniske fysiske klimarisici	Procent	15 % af den bogførte værdi af eksponerede realaktiver	Ekstreme vejrforhold kan føre til afbrydelser af eller begrænsninger for produktionskapacitet eller tidlig indskrænkning af driftsfaciliteter. Værdien af aktiver i områder, der er eksponeret for forstærkede vejrforhold, anvendes til at fastlægge de potentielle virkninger for aktivernes værdiansættelse. Denne nøgleresultatindikator skal tages i betragtning ved offentliggørelsen af oplysninger om virksomhedens tilpasningsstrategier og -politikker.	TCFD Metrics and Targets, alle 450a.1 SASB-koder inden for udvalgte industrier	EU's klimatilpasningsstrategi
Yderligere vejledning: — Virksomhederne opfordres til at oplyse de kilder eller metoder, de har anvendt til at identificere regioner, som er mere udsatte for fysiske klimarelaterede risici.

Produkter og tjenesteydelser

Nøgleresultatindikator	Måleenhed	Eksempel	Begrundelse	Reference til EU-politik
Procent af omsætningen i rapporteringsåret fra produkter eller tjenesteydelser, der er forbundet med aktiviteter, som opfylder kriterierne for at yde et væsentligt bidrag til afbødning af eller tilpasning til klimaændringer som fastsat i forordningen om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (EU-klassificeringssystemet). Og/eller Procent af investeringerne i (CapEx) og/eller udgifterne (OpEx) i rapporteringsåret til aktiver eller processer, der er forbundet med aktiviteter, som opfylder kriterierne for at yde et væsentligt bidrag til afbødning af eller tilpasning til klimaændringer som fastsat i forordningen om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (EU-klassificeringssystemet).	Procent	12,5 % (omsætning) fra produkter eller tjenesteydelser, der er forbundet med aktiviteter, som yder et væsentligt bidrag til afbødning af eller tilpasning til klimaændringer 8 % (CapEx) i produkter, der er forbundet med aktiviteter, som yder et væsentligt bidrag til afbødning af eller tilpasning til klimaændringer	Disse nøgleresultatindikatorer giver nyttige oplysninger til investorer, som er interesserede i virksomheder, hvis produkter og tjenesteydelser yder et væsentligt bidrag til afbødning af eller tilpasning til klimaændringer, og som samtidig ikke i væsentlig grad skader nogen af EU's øvrige miljømål.	Forslag til forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer Kommissionens handlingsplan om finansiering af bæredygtig vækst
Yderligere vejledning: — Virksomheder bør rapportere om denne indikator, hvis og når den foreslåede forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (EU-klassificeringssystemet) er blevet godkendt. Når virksomheder vurderer, om en aktivitet yder et væsentligt bidrag til opfyldelsen af de to EU-mål om afbødning af eller tilpasning til klimaændringer og samtidig ikke i væsentlig grad skader nogen af EU's øvrige miljømål, bør de tage hensyn til alle de relevante kriterier og betingelser, der er fastsat i forordningen.

Grøn finansiering

Nøgleresultatindikator	Måleenhed	Eksempel	Begrundelse	Tilpasning til andre rapporteringsrammer	Reference til EU-politik
Klimarelateret grøn obligationskvote: Summen af alle udestående grønne obligationer (ved årets udgang) divideret med (et femårigt rullende gennemsnit af) summen af alle udestående obligationer. og/eller Klimarelateret grøn gældskvote: Summen af alle udestående grønne gældsinstrumenter (ved årets udgang) divideret med (et femårigt rullende gennemsnit af) summen af alle udestående gældsinstrumenter.	Procent	20 % af obligationer	Denne nøgleresultatindikator hjælper virksomhederne med at formidle, hvordan deres plan for omstilling til en lavemissionsøkonomi understøttes af gældsfinansieringsaktiviteter, og hvordan der rejses kapital til eksisterende og nye projekter med klimafordele.	ISO/CD 14030-1 Green bonds - Environmental performance of nominated projects and assets (UDKAST)	Kommissionens handlingsplan om finansiering af bæredygtig vækst
Yderligere vejledning: — Summen af grønne obligationer eller grøn gæld bør kun omfatte obligationer og gældsinstrumenter, der er udstedt i overensstemmelse med en potentiel EU-standard for grønne obligationer, hvis og når en sådan standard er godkendt, eller i overensstemmelse med en generelt anerkendt ramme for grønne obligationer såsom principperne for grønne obligationer og principperne for grønne lån. Virksomhederne bør angive den ramme for grønne obligationer, de har anvendt. — For obligationsudstedere, som har udstedt obligationer, der ikke er børsnoterede instrumenter (f.eks. privatplaceringer), bør fordelingen mellem børsnoterede og ikke-børsnoterede instrumenter oplyses. — Virksomhederne bør også overveje at angive fremtidige mål vedrørende disse nøgleresultatindikatorer.

Ud over ovennævnte indikatorer bør virksomhederne også tage hensyn til følgende:

—

Sektorspecifikke indikatorer, der er relevante for den pågældende industri. Virksomheder fra sektorer, der bl.a. omfatter energi, transport, råvarer, fast ejendom og landbrug, bør benytte TCFD's supplerende retningslinjer for ikke-finansielle grupper og andre rammer for klimarelateret rapportering for at sikre, at de rapporterede nøgleresultatindikatorer kan sammenlignes på tværs af sektorer og virksomheder (25).

—

Indikatorer for relaterede miljøspørgsmål. Virksomheder, hvis forretningsmodeller er afhængige af naturkapital, som er truet af klimaændringer, skal muligvis offentliggøre oplysninger om indikatorer, der er relateret til de pågældende former for naturkapital (f.eks. vand, jordbundsproduktivitet eller biodiversitet). Virksomheder, der har en negativ indvirkning på klimaet som følge af ændringer i arealanvendelse, herunder skovrydning og skovforringelse, bør overveje at fremlægge indikatorer for disse forhold (26).

—	Indikatorer for relaterede spørgsmål vedrørende menneskelig kapital og sociale forhold, f.eks. uddannelse og rekruttering af medarbejdere.

—

Indikatorer vedrørende muligheder. Virksomheder, der beskæftiger sig med omstilling til en klimaresistent lavemissionsøkonomi, som er i overensstemmelse med EU's centrale politikker (27), som gennemfører aktiviteter til afbødning af og tilpasning til klimaændringer, der kan omsættes til muligheder for virksomheden, bør overveje at fremlægge oplysninger om nøgleresultatindikatorer, der afspejler denne indsats. Eksempler på disse kan være indtjening fra lavemissionsprodukter, indtægter fra produkter eller tjenesteydelser baseret på den cirkulære økonomi og udgifter til forskning og udvikling i en produktion baseret på den cirkulære økonomi.

---

(1)  EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1.

(2)  https://ec.europa.eu/clima/policies/strategies/2030_da.

(3)  https://ec.europa.eu/clima/policies/strategies/2050_en.

(4)  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:52018DC0097.

(5)  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A52018PC0353.

(6)  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A52018PC0354.

(7)  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A52018PC0355.

(8)  https://www.fsb-tcfd.org/.

(9)  https://ec.europa.eu/info/consultations/finance-2019-non-financial-reporting-guidelines_en.

(10)  EUT C 215 af 5.7.2017, s. 1.

(11)  Dette er ikke til hinder for, at der tages passende hensyn til kommercielt følsomme oplysninger. Relevante oplysninger kan gives i bredere vendinger, som stadig formidler nyttige oplysninger til investorer og andre interessenter, og som opfylder det overordnede mål om gennemsigtighed.

(12)  https://www.fsb-tcfd.org/wp-content/uploads/2017/12/FINAL-TCFD-Annex-Amended-121517.pdf.

(13)  Se bilag II: Sammenstilling af kravene i direktivet om ikke-finansiel rapportering og de oplysninger, der anbefales offentliggjort af TCFD.

(14)  Store virksomheder af interesse for offentligheden i henhold til direktiv 2013/34/EU med mere end 500 ansatte.

(15)  Artikel 19a, stk. 1, i direktiv 2013/34/EU (introduceret ved direktiv 2014/95/EU om ikke-finansiel rapportering).

(16)  Denne beskrivelse af omstillingsrisici og fysiske risici er i vid udstrækning baseret på rapporten fra taskforcen om klimarelaterede finansielle oplysninger (TCFD).

(17)  Yderligere vejledning om rapportering af fysiske risici findes i Advancing TCFD Guidance on Physical Climate risici and Opportunities, EBRD og Global Centre of Excellence on Climate Adaptation

https://www.physicalclimaterisk.com/media/EBRD-GCECA_draft_final_report_full.pdf.

(18)  Yderligere forklaring og vejledning vedrørende naturkapital kan indhentes hos Natural Capital Coalition https://naturalcapitalcoalition.org/.

(19)  Corporate Reporting Dialogue arbejder for at sikre bedre overensstemmelse mellem de klimarelaterede oplysninger, der anbefales offentliggjort af IIRC, SASB, GRI, CDP og CDSB. Virksomhederne opfordres til at tage dette arbejde i betragtning, når det er afsluttet.

(20)  Virksomhederne opfordres til at overveje et 1,5 °C-scenarie i lyset af konklusionerne i den særlige rapport fra IPCC fra 2018. Yderligere oplysninger om, hvordan en scenarieanalyse udføres med henblik på at vurdere en virksomheds strategiske modstandsdygtighed, kan findes i TCFD's tekniske supplement »The Use of Scenario Analysis in Disclosure of Climate-related Risks and Opportunities«.

https://www.fsb-tcfd.org/wp-content/uploads/2017/06/FINAL-TCFD-Technical-Supplement-062917.pdf.

(21)  Definitionen af kort, mellemlang og lang sigt afhænger sandsynligvis af virksomhedens forretningsmodel og livscyklussen for dens aktiver og passiver.

(22)  For at forbedre anvendeligheden gives der i dette afsnit yderligere vejledning i tilknytning til hver anbefalet indikator.

(23)  En kulstofdioxidækvivalent eller CO2-ækvivalent (CO2e) er et metrisk mål, der bruges til at sammenligne emissionerne fra forskellige drivhusgasser på grundlag af deres globale opvarmningspotentiale ved at konvertere mængder af andre gasser til den ækvivalente mængde kulstofdioxid med det samme globale opvarmningspotentiale.

(24)  Definition af »vedvarende energi« fra CDP Climate Change Reporting Guidance 2018.

(25)  TCFD (2017): Implementing the Recommendations of the Task-Force on Climate-related Financial Disclosures, https://www.fsb-tcfd.org/wp-content/uploads/2017/06/FINAL-TCFD-Annex-062817.pdf. Andre rapporteringsstandarder og -rammer, der indeholder industrispecifikke nøgleresultatindikatorer for klimarelaterede forhold, omfatter CDP Climate Change, Water Security and Forests Questionnaires, standarderne GRI 305: Emissions 2016 og GRI 302: Energy 2016 og SASB's industristandarder.

(26)  Yderligere vejledning kan findes i »The Natural Capital Protocol Toolkit« https://naturalcapitalcoalition.org/protocol-toolkit/ og i Kommissionens henstilling 2013/179/EU om brug af fælles metoder til at måle miljøpræstationer ved brug af en livscyklustilgang (organisationers miljøaftryk (Organisation Environmental Footprint) og produkters miljøaftryk (Product Environmental Footprint)).

(27)  F.eks. pakken om den cirkulære økonomi, direktivet om vedvarende energi, energieffektivitetsdirektivet, EU's emissionshandelssystem eller pakken vedrørende ren transport. Se https://ec.europa.eu/clima/policies/strategies/2050_en for flere oplysninger.

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.9323 — RheinEnergie/SPIE/TankE)

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 209/02)

Den 13. juni 2019 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på tysk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokument nr. 32019M9323. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.9363 — Koito/Elbit/BWV/JV)

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 209/03)

Den 14. juni 2019 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32019M9363. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Euroens vekselkurs (1)

19. juni 2019

(2019/C 209/04)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1207
JPY	japanske yen	121,49
DKK	danske kroner	7,4671
GBP	pund sterling	0,89020
SEK	svenske kroner	10,6868
CHF	schweiziske franc	1,1176
ISK	islandske kroner	141,50
NOK	norske kroner	9,7815
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,635
HUF	ungarske forint	323,97
PLN	polske zloty	4,2670
RON	rumænske leu	4,7275
TRY	tyrkiske lira	6,5618
AUD	australske dollar	1,6303
CAD	canadiske dollar	1,4990
HKD	hongkongske dollar	8,7683
NZD	newzealandske dollar	1,7173
SGD	singaporeanske dollar	1,5323
KRW	sydkoreanske won	1 318,62
ZAR	sydafrikanske rand	16,2693
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,7378
HRK	kroatiske kuna	7,4023
IDR	indonesiske rupiah	15 991,83
MYR	malaysiske ringgit	4,6760
PHP	filippinske pesos	58,176
RUB	russiske rubler	71,7360
THB	thailandske bath	35,050
BRL	brasilianske real	4,3324
MXN	mexicanske pesos	21,4542
INR	indiske rupee	78,0755

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

Ingen statsstøtte i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 1

(2019/C 209/05)

EFTA-Tilsynsmyndigheden finder ikke, at følgende foranstaltning udgør statsstøtte i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 1:

Dato for vedtagelse af beslutningen	:	2. april 2019
Sag nr.	:	82159
Beslutning nr.	:	020/19/COL
EFTA-stat	:	Norge
Støtteforanstaltningens navn (og/eller navnet på den støttemodtagende virksomhed)	:	Leangbukten Båtforenings Andelslag
Støtteform	:	Ingen støtte
Navn og adresse på den støtteydende myndighed	:	Asker municipality P.O Box 353 1372 Asker Norway

Den autentiske udgave af beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på EFTA-Tilsynsmyndighedens websted: http://www.eftasurv.int/state-aid/state-aid-register/decisions/.

Meddelelse om udløbet af visse antisubsidieforanstaltninger

(2019/C 209/06)

1.   Kommissionen skal meddele, at medmindre der indledes en fornyet undersøgelse efter følgende procedure, udløber nedennævnte udligningsforanstaltninger på den i tabellen angivne dato, jf. artikel 18, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1).

2.   Procedure

EU-producenter kan indgive en skriftlig anmodning om en fornyet undersøgelse. Anmodningen skal indeholde tilstrækkelige beviser for, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis vil medføre fortsat eller fornyet subsidiering med deraf følgende skade. Skulle Kommissionen beslutte at indlede en fornyet undersøgelse af de pågældende foranstaltninger, vil importører, eksportører, repræsentanter for eksportlandet og EU-producenter få lejlighed til at uddybe, afvise eller fremsætte bemærkninger til de spørgsmål, der er indeholdt i anmodningen om en fornyet undersøgelse.

3.   Tidsfrist

EU-producenter kan indgive en skriftlig anmodning om en fornyet undersøgelse på ovennævnte grundlag til Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel (Kontor H-1), CHAR 4/39, 1049 Bruxelles (2), på et hvilket som helst tidspunkt efter denne meddelelses offentliggørelse, men ikke senere end tre måneder før den i nedenstående tabel angivne dato.

4.   Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, i forordning (EU) 2016/1037.

Vare	Oprindelses- eller eksportland(e)	Foranstaltninger	Henvisning	Udløbsdato (3)
Visse former for regnbueørred	Tyrkiet	Antisubsidietold	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/309 af 26. februar 2015 om indførelse af en endelig udligningstold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Tyrkiet (EUT L 56 af 27.2.2015, s. 12)	28.2.2020

---

(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55.

(2)  TRADE-Defence-Complaints@ec.europa.eu.

(3)  Foranstaltningen udløber ved midnat på den i denne kolonne angivne dato.

Meddelelse om genoptagelse af undersøgelserne som følge af dommene af 10. april 2019 i sag T-300/16 og T-301/16 vedrørende Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/387 og (EU) 2016/388 om indførelse af en endelig udligningstold og en endelig antidumpingtold på importen af rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) med oprindelse i Indien

(2019/C 209/07)

Domme

I dommene af 10. april 2019 i sag T-300/16 (1) og T-301/16 (2) Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen (»dommene«), annullerede Den Europæiske Unions Ret (»Retten«) henholdsvis Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/387 af 17. marts 2016 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) med oprindelse i Indien (3) (»den omtvistede antisubsidieforordning«) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/388 af 17. marts 2016 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) med oprindelse i Indien (4), som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/1369 (5) (»den omtvistede antidumpingforordning«).

I sag T-300/16 konstaterede Retten, at i den omtvistede antisubsidieforordning var beregningen af størrelsen på den fordel, der følger af de målrettede eksportbegrænsninger, der er gældende over for jernmalm, for så vidt angår Jindal Saw Ltd (»Jindal Saw«) i strid med artikel 6, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (6) (»antisubsidiegrundforordningen«). Retten fandt navnlig, at de transportomkostninger, der rent faktisk påløb hos Jindal Saw, mellem minen og virksomhedens anlæg i Indien, var højere end de transportomkostninger, som Kommissionen havde beregnet som et gennemsnit, og som indgik i beregningen af den gennemsnitlige indkøbspris på jernmalm i Indien. Det er Rettens opfattelse, at en sådan forskel i transportomkostninger betyder, at den pris, som Jindal Saw indkøbte jernmalm til på det indiske marked, faktisk var højere end den gennemsnitlige indkøbspris, som Kommissionen accepterede til at fastsætte vederlagsniveauet, hvilket uundgåeligt havde en indvirkning på den fordel, der kunne indrømmes den eksporterende producent. Retten konstaterede derfor, at Kommissionen tilsidesatte antisubsidiegrundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 6, litra d), idet Kommissionen fejlagtigt tilfældigt udvalgte visse poster i Jindal Saws leveringsomkostninger til at beregne de almindelige gennemsnitlige transportomkostninger, samt antisubsidiegrundforordningens artikel 15, stk. 1, tredje afsnit, idet Kommissionen fastsatte udligningstolden på et niveau, der var højere end de udligningsberettigede subsidier.

Både i sag T-300/16 og i T-301/16 drog Retten også konklusioner vedrørende de underbudsberegninger, som Kommissionen foretog i de omtvistede antisubsidie- og antidumpingforordninger. Navnlig konstaterede Retten, at eftersom Kommissionen anvendte salgspriserne hos de salgsenheder, der var knyttet til den vigtigste EU-producent, til at fastsætte prisen på samme vare hos EU-erhvervsgrenen uden at tage hensyn til salgspriserne i Jindal Saws salgenheder ved fastsættelsen af prisen på den pågældende vare, der var produceret af Jindal Saw, kunne underbudsberegningen ikke anses for at være foretaget gennem en sammenligning af priser i samme handelsled. Ifølge Retten medførte den fejl, som Kommissionen begik ved beregningen af prisunderbuddet på den pågældende vare for Jindal Saws varer, at der blev taget hensyn til et prisunderbud af den pris, hvis betydning eller endog eksistens, ikke var blevet korrekt fastslået.

Som følge heraf konstaterede Retten, at Kommissionen havde tilsidesat henholdsvis antisubsidiegrundforordningens artikel 8, stk. 1, samt artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (7) (»antidumpinggrundforordningen«). Da det underbud, der blev beregnet i de omtvistede antisubsidie- og antidumpingforordninger, var grundlag for konklusionen om, at det var importen af den pågældende vare, som var den egentlige årsag til EU-erhvervsgrenens skade, konstaterede Retten, at den årsagssammenhæng mellem den subsidierede import og EU-erhvervsgrenens skade, som er en nødvendig betingelse for indførelsen af en udligningstold, jf. antisubsidieforordningens artikel 1, stk. 1, og artikel 8, stk. 5, samt antidumpinggrundforordningens artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 6, også kunne være fejlbehæftet.

Retten konstaterede desuden, at det ikke kunne udelukkes, at EU-erhvervsgrenens skadesmargen ville være blevet fastsat til et niveau under henholdsvis subsidiesatsen og dumpingmargenen, hvis prisunderbuddet var blevet beregnet korrekt. I så fald burde udligningstolden reduceres til en sats, som ville være tilstrækkelig til at afhjælpe denne skade, jf. antisubsidiegrundforordningens artikel 15, stk. 1, tredje afsnit. På tilsvarende vis burde antidumpingtolden reduceres til en sats, som ville være tilstrækkelig til at afhjælpe denne skade, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 9, stk. 4.

På baggrund af ovenstående annullerede Retten henholdsvis den omtvistede antisubsidieforordning og den omtvistede antidumpingforordning, i det omfang de vedrører Jindal Saw Ltd.

Konsekvenser

I henhold til artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) har institutionerne pligt til at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger. Når en retsakt, der er vedtaget af institutionerne som led i en administrativ procedure som f.eks. en antidumping- eller en antisubsidieundersøgelse, annulleres, består gennemførelsen af dommen i at lade den annullerede retsakt afløse af en ny, hvori den ulovlighed, som Retten havde påpeget, ikke indgår (8).

I henhold til Domstolens praksis kan proceduren for at lade den annullerede retsakt afløse genoptages netop på det punkt, hvor ulovligheden indtrådte (9). Dette betyder navnlig, at annullationen i en situation, hvor en retsakt, som afslutter en administrativ procedure, annulleres, ikke nødvendigvis vedrører de forberedende retsakter såsom indledningen af antidumpingproceduren. I en situation, hvor en forordning om indførelse af endelige antidumpingforanstaltninger annulleres, betyder dette for eksempel, at antidumpingproceduren efter annullationen stadig pågår, fordi den retsakt, der afsluttede antidumpingproceduren, ikke længere indgår i EU's retsorden (10), medmindre ulovligheden indtrådte i forbindelse med indledningen af proceduren. Genoptagelsen af den administrative procedure må ikke ses som værende i strid med reglen om forbud mod tilbagevirkende kraft (11).

I den foreliggende sag annullerede Retten de omtvistede antidumping- og antisubsidieforordninger af samme årsag (nemlig at Kommissionen ikke foretog en rimelig sammenligning i samme handelsled, ved konstateringen af, hvorvidt der var tale om et betydeligt underbud). Denne fejl kunne eventuelt betyde, at analysen af årsagssammenhængen og skadesmargenen var fejlbehæftet.

Retten annullerede desuden også den omtvistede antisubsidieforordning, fordi den fandt, at Kommissionen havde fejlberegnet størrelsen på Jindal Saw Ltd's fordel ved ikke at medtage alle de faktiske transportomkostninger, der blev afholdt af Jindal Saw, i forbindelse med beregningen af prisen på jernmalm på hjemmemarkedet i Indien.

De konstateringer, der blev foretaget i de omtvistede antisubsidie- og antidumpingforordninger, og som ikke blev anfægtet, eller som blev anfægtet, men som Retten enten afviste eller ikke undersøgte, og som derfor ikke førte til annulleringen af de omtvistede forordninger, forbliver i princippet gældende.

Genoptagelse af undersøgelsen

I lyset af ovenstående besluttede Kommissionen at genoptage antisubsidie- og antidumpingundersøgelserne af importen af rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) med oprindelse i Indien, som førte til vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2016/387 og (EU) 2016/388, i det omfang de vedrører Jindal Saw Ltd. Genoptagelsen af de oprindelige undersøgelser vil fortsætte fra det punkt, hvor uregelmæssigheden opstod.

Formålet med genoptagelsen af de oprindelige undersøgelser er i fuldt omfang at rette op på den fejl, som Retten har påpeget, og vurdere, hvorvidt den korrekte anvendelse af reglerne kunne berettige genindførelsen af foranstaltningerne på det oprindelige eller et justeret niveau fra den dato, hvorpå de omtvistede antisubsidie- og antidumpingforordninger trådte i kraft.

De interesserede parter orienteres om denne genoptagelse gennem offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Skriftlige bemærkninger

Alle interesserede parter, og navnlig Jindal Saw, opfordres til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation om forhold vedrørende genoptagelsen af denne undersøgelse. Medmindre andet er angivet, skal disse oplysninger med tilhørende dokumentation være Kommissionen i hænde senest 20 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Mulighed for at blive hørt af Kommissionens undersøgelsestjenester

Alle interesserede parter kan anmode om at blive hørt af Kommissionens undersøgelsestjenester. Enhver anmodning om at blive hørt skal fremsættes skriftligt og begrundes. For så vidt angår høringer om spørgsmål vedrørende genoptagelsen af undersøgelsen, skal anmodningen fremsættes senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Derefter skal en anmodning om at blive hørt fremsættes inden for de særlige frister, som Kommissionen fastsætter i sin kommunikation med parterne.

Vejledning om indgivelse af skriftlige bemærkninger og indsendelse af korrespondance

Oplysninger, som indgives til Kommissionen som led i handelsbeskyttelsesundersøgelser, må ikke være omfattet af ophavsret. Interesserede parter skal, før de forelægger Kommissionen oplysninger og data, der er omfattet af tredjemands ophavsret, anmode indehaveren af ophavsrettighederne om en særlig tilladelse, som udtrykkeligt tillader Kommissionen a) at anvende oplysningerne og dataene i forbindelse med denne handelsbeskyttelsesprocedure og b) at forelægge interesserede parter, der er berørt af denne undersøgelse, oplysningerne og dataene i en form, der gør det muligt for dem at udøve deres ret til forsvar.

Alle skriftlige indlæg, herunder de oplysninger, hvorom der anmodes i denne meddelelse, udfyldte spørgeskemaer og korrespondance fra interesserede parter, for hvilke der anmodes om fortrolig behandling, skal forsynes med påtegningen »Limited« (12). De parter, der indgiver oplysninger i løbet af undersøgelsen, opfordres til at begrunde deres anmodning om fortrolig behandling.

Interesserede parter, der indgiver oplysninger, som er forsynet med påtegningen »Limited«, anmodes om at indgive ikke-fortrolige sammendrag heraf, der forsynes med påtegningen »For inspection by interested parties«, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 19, stk. 2, og antisubsidiegrundforordningens artikel 29, stk. 2. Disse sammendrag skal være tilstrækkeligt detaljerede til at sikre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold. Hvis en part, der indsender fortrolige oplysninger, ikke kan give en god begrundelse for at anmode om fortrolig behandling eller undlader at indsende et ikke-fortroligt sammendrag heraf, der opfylder kravene til form og indhold, kan Kommissionen se bort fra disse oplysninger, medmindre det på et relevant grundlag og på tilfredsstillende måde kan godtgøres, at oplysningerne er korrekte.

Interesserede parter opfordres til at indsende deres indlæg og anmodninger via TRON.tdi (https://webgate.ec.europa.eu/tron/TDI), herunder scannede fuldmagter og erklæringer, dog med undtagelse af omfattende besvarelser, der skal indleveres på en CD-rom eller DVD, der enten afleveres personligt eller sendes anbefalet. Ved brug af TRON.tdi eller e-mail udtrykker de interesserede parter accept af de regler, der gælder for elektronisk kommunikation, og som findes i dokumentet »KORRESPONDANCE MED EUROPA-KOMMISSIONEN I HANDELSBESKYTTELSESSAGER«, der er tilgængeligt på Generaldirektoratet for Handels hjemmeside: http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2014/june/tradoc_152565.pdf. De interesserede parter skal oplyse deres navn, adresse, telefonnummer og en gyldig e-mailadresse, og de bør sikre, at den oplyste e-mailadresse er en fungerende officiel virksomhedsadresse, der kontrolleres dagligt. Når Kommissionen har modtaget disse kontaktoplysninger, vil den udelukkende kommunikere med de interesserede parter via TRON.tdi eller pr. e-mail, medmindre de udtrykkeligt har ønsket at modtage alle dokumenter fra Kommissionen på anden vis, eller medmindre dokumenternes art forudsætter brug af anbefalet post. Interesserede parter kan i ovenstående retningslinjer for kommunikation med interesserede parter finde supplerende regler og oplysninger om korrespondance med Kommissionen, herunder de principper, der gælder for indgivelse af bemærkninger via TRON.tdi og pr. e-mail.

Kommissionens postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: CHAR 04/039

1049 Bruxelles

BELGIEN

TRON.tdi:

https://webgate.ec.europa.eu/tron/tdi

E-mailadresse:

TRADE-DUCTILE-ADAS@ec.europa.eu

Manglende samarbejdsvilje

Hvis en af de interesserede parter nægter at give adgang til nødvendige oplysninger, undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 18 og antisubsidiegrundforordningens artikel 28.

Konstateres det, at en interesseret part har givet urigtige eller vildledende oplysninger, kan der ses bort fra disse oplysninger, og der kan gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger.

Hvis en interesseret part udviser manglende eller begrænset samarbejdsvilje, og undersøgelsesresultaterne derfor baseres på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 18 og antisubsidiegrundforordningens artikel 28, kan resultatet blive mindre gunstigt for den pågældende part, end hvis denne part havde udvist samarbejdsvilje.

Indgives der ikke svar elektronisk, anses dette ikke for manglende samarbejdsvilje, forudsat at den interesserede part påviser, at indgivelse af svar på den ønskede måde ville indebære en urimelig ekstra byrde eller urimelige ekstra omkostninger. I givet fald skal den interesserede part omgående kontakte Kommissionen.

Høringskonsulent

Interesserede parter kan anmode om høringskonsulentens mellemkomst i handelsprocedurer. Høringskonsulenten gennemgår anmodninger om aktindsigt, tvister med hensyn til dokumenternes fortrolighed, anmodninger om forlængelse af frister og eventuelle andre anmodninger vedrørende de interesserede parters og tredjeparters ret til forsvar, som kan opstå under proceduren.

Høringskonsulenten kan arrangere høringer og mægle mellem den eller de interesserede parter og Kommissionens tjenestegrene for at sikre, at de interesserede parters ret til at forsvare sig udøves fuldt ud. En anmodning om en høring med høringskonsulenten skal indgives skriftligt og begrundes. Høringskonsulenten vil analysere begrundelserne for anmodningerne. Disse høringer bør kun finde sted, hvis spørgsmålene ikke allerede er blevet afklaret med Kommissionens tjenestegrene.

Anmodninger skal indgives i god tid og hurtigst muligt for at sikre en velordnet afvikling af procedurerne. Med henblik herpå bør interesserede parter anmode om høringskonsulentens mellemkomst hurtigst muligt efter den hændelse, der berettiger en sådan mellemkomst. Hvis anmodninger om høring indgives efter den relevante tidsrammes udløb, vil høringskonsulenten også undersøge årsagerne til sådanne sene anmodninger, karakteren af de spørgsmål, der er rejst, og virkningen af disse spørgsmål på retten til forsvar under behørig hensyntagen til god forvaltningsskik og rettidig afslutning af undersøgelsen.

Interesserede parter kan finde yderligere oplysninger og kontaktoplysninger på høringskonsulentens sider på Generaldirektoratet for Handels hjemmeside: http://ec.europa.eu/trade/trade-policy-and-you/contacts/hearing-officer/

Behandling af personoplysninger

Personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (13).

En databeskyttelsesmeddelelse, der informerer alle personer om behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af Kommissionens handelsbeskyttelsesaktiviteter, findes på Generaldirektoratet for Handels hjemmeside: http://trade.ec.europa.eu/doclib/html/157639.htm

Oplysninger til alle berørte parter

Interesserede parter, herunder importører, informeres hermed også om, at en eventuel fremtidig forpligtelse udspringer af resultaterne af denne fornyede undersøgelse.

Eftersom beløbet for den endelige forpligtelse, der følger af den fornyede undersøgelse, på nuværende tidspunkt er usikkert, anmoder Kommissionen de nationale toldmyndigheder om at afvente resultatet af denne undersøgelse, inden de træffer afgørelse om eventuelle godtgørelseskrav vedrørende den antidumping- og/eller udligningstold, der blev annulleret af Retten for Jindal Saw Limiteds vedkommende.

Derfor bør den antidumping- og udligningstold, der er betalt, jf. henholdsvis Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/387 og (EU) 2016/388, for importen af rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern), undtagen duktile støbejernsrør uden indvendig eller udvendig coating (»rå rør«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7303 00 10 og ex 7303 00 90 (Taric-kode 7303001010, 7303009010) med oprindelse i Indien, som er fremstillet af Jindal Saw Limited (Taric-tillægskode C054), hverken godtgøres eller fritages, før resultatet af denne undersøgelse foreligger.

Fremlæggelse af oplysninger

Alle interesserede parter, der er blevet registreret som sådanne i forbindelse med de undersøgelser, der førte til vedtagelsen af de omtvistede antisubsidie- og antidumpingforordninger, vil efterfølgende blive underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det er hensigten at gennemføre dommen, og vil få lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

---

(1)  ECLI:EU:T:2019:235.

(2)  ECLI:EU:T:2019:234.

(3)  EUT L 73 af 18.3.2016, s. 1.

(4)  EUT L 73 af 18.3.2016, s. 53.

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1369 af 11. august 2016 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2016/388 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) med oprindelse i Indien (EUT L 217 af 12.8.2016, s. 4).

(6)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55.

(7)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(8)  Forenede sager 97, 193, 99 og 215/86, Asteris AE m.fl. og Den Hellenske Republik mod Kommissionen, Sml. 1988, s. 2181, præmis 27 og 28.

(9)  Sag C-415/96, Spanien mod Kommissionen, Sml. 1998 I, s. 6993, præmis 31; sag C-458/98 P, Industrie des Poudres Sphériques mod Rådet, Sml. 2000 I, s. 8147, præmis 80-85; sag T-301/01, Alitalia mod Kommissionen, Sml. 2008 II, s. 1753, præmis 99 og 142; forenede sager T-267/08 og T-279/08, Région Nord-Pas de Calais mod Kommissionen, Sml. 2011 II, s. 0000, præmis 83.

(10)  Sag C-415/96, Spanien mod Kommissionen, Sml. 1998 I, s. 6993, præmis 31; sag C-458/98 P, Industrie des Poudres Sphériques mod Rådet, Sml. 2000 I, s. 8147, præmis 80-85.

(11)  Sag C-256/16, Deichmann (2018), præmis 79.

(12)  Et dokument med påtegningen »Limited« er et fortroligt dokument i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21), og artikel 6 i WTO-aftalen om anvendelse af artikel VI i GATT 1994 (antidumpingaftalen). Det er også beskyttet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.9314 — Sogeclair/AddUp/PrintSky)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 209/08)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.9382 — Toyota Financial Services Corporation/Mazda Motor Corporation/SMM Auto Finance JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 209/09)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.