5.6.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 189/1

Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om retningslinjer for forvaltningen af EU's ungdomsdialog

EU-strategien for unge 2019-2027

(2019/C 189/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG DENS MEDLEMSSTATER

UNDERSTREGER FØLGENDE:

EU's ungdomsdialog er et centralt deltagelsesredskab for unge i EU og i givet fald andre europæiske lande, hvis centrale elementer omfatter direkte dialog mellem beslutningstagere og unge og deres repræsentanter, høring af unge om emner, der er relevante for dem, og fortsat partnerskab i forvaltningen af processen på lokalt, nationalt og europæisk niveau. Med hensyn til gennemførelsen af EU's ungdomsdialog og i overensstemmelse med EU-strategien for unge bør de europæiske ungdomsmål »tjene som inspiration og rettesnor for EU, medlemsstaterne og deres relevante interessenter og myndigheder« (1).

EU-strategien for unge understreger behovet for at sikre, at medlemsstaterne har fleksibilitet og råderum i deres tilgang til gennemførelsen af EU's ungdomsdialog.

EU-strategien for unge angiver specifikt en række elementer med hensyn til fastlæggelse af gennemførelsen af EU's ungdomsdialog, nemlig:

a)	Bygge på de seneste års erfaringer

b)	Tilstræbe en klarere og mere strømlinet proces

c)	Helst følge en arbejdscyklus på 18 måneder

d)	En tematisk prioritet pr. cyklus

e)	Dens arbejdsplan

f)	Fleksibilitet med hensyn til de aktører, der er med til at forvalte og koordinere EU's ungdomsdialog

g)	Fortsat opfølgning for at overvåge resultaternes kvalitet og den generelle indvirkning af hele processen

Anerkendelse af de nationale arbejdsgruppers rolle. Der er tale om de enheder på medlemsstatsniveau, hvis opgave er at bidrage til tilrettelæggelsen af høringerne om og promoveringen og virkningen af dialogen med unge (2). I overensstemmelse med bestemmelserne i EU-strategien for unge tilskyndes »(m)edlemsstaterne (…) til at give unge mulighed for at deltage i alle faser af gennemførelsen af EU's ungdomsdialog ved bl.a. at give dem en ledende rolle i den nationale arbejdsgruppe i det nationale ungdomsråd« (3).

Formandskabets forslag fra december 2018 om gennemførelsen og forvaltningen af EU's ungdomsdialog (4) og Kommissionens meddelelse »Engagement. Netværk. Mobilisering: En ny EU-strategi for unge« (5) kunne tjene som vejledende dokumenter for alle, der er involveret i EU's ungdomsdialog.

HAR FØLGENDE FORMÅL:

Denne resolution skal tjene som rettesnor for forvaltningen af EU's ungdomsdialog, navnlig med fokus på de involverede aktører, deres roller, den organisatoriske ramme for deres aktiviteter og forvaltningsrelaterede gennemførelsesspørgsmål. EU's ungdomssektor spiller en vigtig rolle i den organisatoriske ramme for EU's ungdomsdialog (6).

ER AF FØLGENDE OPFATTELSE:

Formandskabstrioen bør påtage sig den ledende rolle med at styre gennemførelsen af EU's ungdomsdialog i tæt samarbejde med Kommissionen og de nationale agenturer samt med Det Europæiske Ungdomsforum og andre repræsentanter for unges civilsamfund (7).

Selv om formandskabstrioen tilrettelægger sit arbejde, som den anser for passende, bør det prioriteres at fremme inddragelsen af unges civilsamfund som hjørnestenen i en kvalitetsforvaltning af EU's ungdomsdialog og den deraf følgende gennemførelse. På EU-niveau bør de unges civilsamfund helst inddrages via Det Europæiske Ungdomsforum og andre repræsentative ungdomsaktører, alt efter tilfældet. På formandskabstrioens niveau bør de unges civilsamfund repræsenteres af de nationale arbejdsgrupper, helst via de nationale ungdomsråd, hvor disse findes, i lyset af deres førende rolle i denne struktur.

Med henblik på at støtte forvaltningen af EU's ungdomsdialog bør der afholdes regelmæssige drøftelser mellem formandskabstrioen og de i stk. 6 og 7 nævnte strukturer; sådanne drøftelser bør finde sted i en koordinationsgruppe, f.eks. den europæiske styringsgruppe.

Den europæiske styringsgruppes rolle består i at:

a)	Udstikke de overordnede retningslinjer for EU's ungdomsdialog, herunder f.eks. områder som cyklussens tematiske prioritet, høringsinstrumenter, høringsrelevante begivenheder, herunder EU's ungdomskonferencer

b)	Tilvejebringe input, redskaber og støtte, hvor det er relevant, for at sikre kvalitet i EU's ungdomsdialog og tematisk konsekvens i en cyklus

c)	Sikre et effektivt samarbejde med de nationale arbejdsgrupper ved at udstikke retningslinjer og tilvejebringe redskaber og støtte, hvor det er relevant, så det sikres, at gennemførelsen af EU's ungdomsdialog er af høj kvalitet

d)	Sikre en deltagerbaseret evaluering af cyklussen såvel som overvågning heraf, opfølgning, anvendelse og bred udbredelse af resultaterne af EU's ungdomsdialog

e)	Fremme bevarelsen af den institutionelle »hukommelse«, så den kan overføres til næste formandskabstrio med støtte fra Europa-Kommissionen

f)	Tage skridt til at fremme en gnidningsfri overgang til næste formandskabstrio

g)	Dække eventuelle andre aspekter, som formandskabstrioen i samråd med medlemsstaterne måtte finde passende.

10.

Formandskabstrioen bør gøre det lettere for repræsentanter for unges civilsamfund at deltage i den europæiske styringsgruppe, som er et debatforum, hvor fælles løsninger drøftes og fremmes. Formandskabstrioen kan omfatte andre aktører i den europæiske styringsgruppe, f.eks. ungdomsorganisationer, som er repræsentative på europæisk niveau og/eller medlemsstatsniveau, forskere, eksperter osv. Ovennævnte repræsentanters og aktørers deltagelse i den europæiske styringsgruppe berører ikke formandskabstrioens kompetencer som fastlagt i traktaterne og Rådets forretningsorden.

11.

Som vejledende princip for at sikre den europæiske styringsgruppes repræsentativitet med hensyn til unge bør formandskabstrioen overveje at træffe foranstaltninger til at inkludere alle unges synspunkter, herunder unge med færre muligheder og unge, som ikke er organiseret i ungdomsforbund.

12.

Hvis det er nødvendigt for at sikre, at den europæiske styringsgruppe fungerer gnidningsfrit, bør styringsgruppens operationelle opgaver og arbejdsmetoder formuleres i et arbejdsdokument.

13.

For at sikre forudsigeligheden i, hvordan EU's ungdomsdialog vil forløbe i hver arbejdscyklus på 18 måneder, bør formandskabet rettidigt orientere Ungdomsgruppen og de nationale arbejdsgrupper om den europæiske styringsgruppes tilrettelæggelse og funktion, fremskridtene med at gennemføre EU's ungdomsdialog og alle andre aspekter, jf. ovenfor i punkt 9.

14.

I overensstemmelse med de EU-tilskud, der er afsat hertil, bør de nationale arbejdsgrupper kunne træffe afgørelse om de konfigurationsmæssige og operationelle procedurer, som bedst passer til deres behov i overensstemmelse med deres medlemsstaters særlige forhold og relevante bestemmelser i EU-strategien for unge, med det formål at sikre opfyldelse af alle mål i EU's ungdomsdialogs cyklus og en passende repræsentation af politiske beslutningstagere, relevante statslige institutioner, unge og deres forskellige socioøkonomiske baggrund (8).

15.

Denne resolution får virkning pr. 1. juli 2019 og skal gennemgås, når det er relevant, som resultat af midtvejsvurderingen af EU-strategien for unge, der skal udføres af Rådet i 2024, så resolutionen tilpasses nye udviklinger og nye behov.

(1) EU-strategien for unge (EUT C 456 af 18.12.2018, s. 2 (punkt 3, tredje afsnit)).

(2) Jf. det årlige arbejdsprogram for 2019 for gennemførelsen af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt. Onlinehenvisning C (2018) 6572 af 11. oktober 2018.

(3) EU-strategien for unge, s. 9 (bilag I, punkt 4, tredje afsnit).

(4) Dok. 15018/18 REV 1 + COR 1 + COR 2.

(5) Dok. 9264/18 + ADD 1-8 — COM(2018) 269 final + SWD(2018) 168 og 169 final.

(6) »EU's ungdomssektor« omfatter generelt alle organisationer, ungdomsarbejdere, den akademiske verden, de unges civilsamfund eller andre eksperter, der er involveret i udviklingen af ungdomspolitik, som udfører ungdomsrelevante aktiviteter og projekter i EU.

(7) Der henvises til de nationale agenturer, der står for forvaltningen af programmerne Erasmus+ og det europæiske solidaritetskorps fra de medlemsstater, der danner formandskabstrioen.

(8) Jf. fodnote 2.

5.6.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 189/4

RÅDETS HENSTILLING

af 22. maj 2019

om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet

(2019/C 189/02)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til det 11. princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder (1) bør alle børn have ret til prismæssigt overkommelige dagtilbud af høj kvalitet. Dette er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (2), som anerkender uddannelse som en rettighed, med FN's konvention om barnets rettigheder og med FN's bæredygtige udviklingsmål 4.2, ifølge hvilket alle piger og drenge bør have adgang til udvikling i den tidlige barndom, pasning og førskoleundervisning af høj kvalitet senest i 2030.

(2)

Europa-Kommissionen fremsætter i sin meddelelse »Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur« (3) visionen om et europæisk uddannelsesområde, der anerkender vigtigheden af førskoleundervisning og børnepasning som et solidt grundlag for læring i skolen og i livet. I Rådets konklusioner om skoleudvikling og fremragende undervisning (4) og Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (5) blev det gentaget, at førskoleundervisning og børnepasning kan spille en afgørende i forbindelse med fremme af læring for alle børn, deres trivsel og udvikling.

(3)

Både politiske beslutningstagere og forskere anerkender, at det er i de tidlige år (6), at børn skaber grundlaget for og kapaciteten til at lære gennem hele livet. Læring er en gradvis proces. Opbygning af et solidt fundament i de tidlige år er en forudsætning for udvikling af kompetencer på højere niveau og uddannelsesmæssig succes samt af afgørende betydning for børnenes sundhed og trivsel. Derfor skal førskoleundervisning og børnepasning ses som grundlaget for uddannelsessystemerne og være en integreret del af uddannelsesforløbet.

(4)

Deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning er til gavn for alle børn, særligt for børn i sårbare positioner. Det er med til at forhindre, at der på et tidligt tidspunkt dannes færdighedskløfter, og på den måde er det et afgørende værktøj til bekæmpelse af uligheder og uddannelsesmæssig fattigdom. Førskoleundervisning og børnepasning skal være en del af en integreret pakke af politiske foranstaltninger baseret på børns rettigheder med henblik på at forbedre børns resultater og bryde den negative sociale arv. Forbedring af tilbuddene kan derfor være med til at opfylde de forpligtelser, der blev indgået i Kommissionens henstilling »Investering i børn: Hvordan bryder man den onde cirkel for de socialt udsatte« (7) og Rådets henstilling fra 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne (8).

(5)

Deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning har mange fordele (9) både for den enkelte og for samfundet som helhed, lige fra forbedret uddannelsesniveau og bedre arbejdsmarkedsresultater til færre sociale og uddannelsesmæssige tiltag og mere sammenhængende og inkluderende samfund. Ifølge PIRLS (10)- og PISA (11)-undersøgelserne får børn, som har deltaget i førskoleundervisning i mere end et år, højere karakterer i sprog og matematik. Det har også vist sig, at deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning er en vigtig faktor i forbindelse med at forebygge tidligt skolefrafald (12).

(6)

Undervisning og børnepasning fra de tidligste leveår spiller en væsentlig rolle med henblik på at lære at leve sammen i heterogene samfund. Disse ydelser kan styrke social samhørighed og inklusion på flere måder. De kan fungere som mødesteder for familier. De kan bidrage til udvikling af børnenes sproglige kompetencer, både det sprog, der tales i førskoleundervisningen eller børnepasningen, og førstesproget (13). Gennem socioemotionel læring og erfaringer i førskoleundervisningen og børnepasningen kan børnene lære at være empatiske samt lære om deres rettigheder, lighed, tolerance og mangfoldighed.

(7)	Udbyttet af investeringer i tidlige uddannelsesstadier er højest af alle uddannelsesstadier, især for børn i sårbare positioner (14). Investering i førskoleundervisning og børnepasning er en meget udbytterig investering i menneskelig kapital.

(8)

Adgangen til samt tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af børnepasningsordninger af høj kvalitet er desuden nøglefaktorer, som gør det muligt for kvinder, og også mænd, med omsorgsforpligtelser at deltage i arbejdsmarkedet, som anerkendt ved Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002, den europæiske ligestillingspagt (15) og Kommissionens meddelelse om balance mellem arbejdsliv og privatliv, der blev vedtaget den 26. april 2017 (16). Kvindernes beskæftigelse bidrager direkte til en forbedring af hustandens socioøkonomiske situation og til økonomisk vækst.

(9)

Investeringer i førskoleundervisning og børnepasning er kun en god investering, hvis ydelserne er af høj kvalitet, tilgængelige, prismæssigt overkommelige og inkluderende. Erfaringerne viser, at der kun opnås fordele, hvis førskoleundervisningen og børnepasningen er af høj kvalitet. Ydelser af dårlig kvalitet har en betydelig negativ virkning på børnene og på samfundet som helhed (17). Kvaliteten skal prioriteres i de politiske foranstaltninger og reformer.

(10)

Overordnet set bruger medlemsstaterne væsentligt færre midler på førskoleundervisning og børnepasning end på grundskolen. Som det fremgår af rapporten om fremskridtene vedrørende Barcelonamålene (18), er der i øjeblikket ikke nok tilgængelige pladser inden for førskoleundervisning og børnepasning, og efterspørgslen efter disse ydelser er større end udbuddet i næsten alle lande. Mangel på tilgængelighed, adgang og prismæssig overkommelighed har vist sig at være nogle af de væsentligste hindringer for anvendelsen af disse ydelser (19).

(11)

Europa-Parlamentet opfordrer i sin beslutning af 14. september 2017 om den nye dagsorden for færdigheder i Europa (20) medlemsstaterne til at øge kvaliteten af og udvide adgangen til tidlig førskoleundervisning og børnepasning og til at tage fat på manglen på tilstrækkelig infrastruktur for tilgængelig kvalitetsbørnepasning for alle indkomstniveauer samt til at overveje at give gratis adgang for familier, der lever i fattigdom og social eksklusion.

(12)

Førskoleundervisning og børnepasning skal være børnecentreret. Børn lærer bedst i miljøer, som er baseret på børnenes deltagelse og interesse for at lære. Tilrettelæggelsen, udvalget af aktiviteter og læringsobjekterne kommunikeres ofte mellem underviserne og børnene. Ydelserne bør sørge for et sikkert, befordrende og omsorgsfuldt miljø og sikre et socialt, kulturelt og fysisk rum, hvor børn har en række muligheder for at udvikle deres potentiale. Ydelsen kan udformes optimalt, når tilgangen bygger på den grundlæggende opfattelse, at uddannelse og børnepasning hænger uløseligt sammen. Dette bør baseres på en erkendelse af, at barndommen er en værdi i sig selv, og at børn ikke kun bør rustes til skolen og voksenlivet, men også bør støttes og værdsættes i deres tidlige år.

(13)

I en ramme fastlagt af nationale, regionale eller lokale bestemmelser bør familierne inddrages i alle aspekter af uddannelsen og pasningen af deres børn. Familien er det første og vigtigste sted, hvor børnene kan vokse og udvikle sig, og forældre og værger er ansvarlige for det enkelte barns trivsel, sundhed og udvikling. Førskoleundervisning og børnepasning er en ideel mulighed for at skabe en integreret tilgang, da de fører til den første personlige kontakt med forældrene. Forældre, som oplever problemer, vil kunne tilbydes individuel rådgivning i hjemmet. For at inddrage familierne bør førskoleundervisning og børnepasning udtænkes i samarbejde med familierne selv og være baseret på tillid og gensidig respekt (21).

(14)

Førskoleundervisning og børnepasning kan være et effektivt redskab til at opnå lighed på uddannelsesområdet for børn i sårbare positioner, som f.eks. børn af visse migrant- eller mindretalsgrupper (f.eks. romabørn) og flygtningebørn, børn med særlige behov, herunder børn med handicap, børn i alternativ pasning og gadebørn, børn af fængslede forældre og børn fra hjem med øget risiko for fattigdom og social eksklusion såsom enlige forsørgere eller storfamilier. Flygtningebørn har på grund af deres sårbare situation brug for ekstra støtte. Fattigdom, fysiske og følelsesmæssige stressfaktorer, traumer og manglende sprogfærdigheder kan stå i vejen for deres uddannelsesmæssige fremtidsudsigter og vellykkede integration i et nyt samfund. Deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning kan være med til at begrænse disse risikofaktorer.

(15)	Med inkluderende førskoleundervisning og børnepasning kan man opfylde de forpligtelser, som medlemsstaterne har indgået i FN's konvention om barnets rettigheder og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som alle medlemsstater har undertegnet.

(16)

Offentliggørelsen i 2014 af et forslag til nøgleprincipper for en kvalitetsramme (22) var den første erklæring fra europæiske eksperter fra 25 lande om kvaliteten i førskoleundervisning og børnepasning. Erklæringerne er baseret på fem dimensioner: adgang, personale, læreplaner, tilsyn og evaluering samt forvaltning og finansiering. I alt er der fremsat ti erklæringer om styrkelse af kvaliteten af førskoleundervisning og børnepasning. Dette dokument blev delt i mange lande af lokale interessenter, der er engageret i politikudformning, forskning og uddannelsesinitiativer. I disse lande fungerede rammeudkastet som en stærk katalysator for forandringer ved at bidrage til politiske høringsprocesser, som understøtter de eksisterende reformveje.

(17)

Alle fem dimensioner af kvalitetsrammen er af afgørende betydning for at sikre ydelser af høj kvalitet. Navnlig har det pædagogiske personales arbejde inden for førskoleundervisning og børnepasning langvarige indvirkninger på børnenes liv. I mange lande er erhvervet dog ikke særlig synligt og har lav status (23).

(18)

For at kunne udfylde deres professionelle rolle med at støtte børnene og deres familier har det pædagogiske personale inden for førskoleundervisning og børnepasning brug for kompleks viden og færdigheder og kompetencer samt en indgående forståelse af børns udvikling og viden om førskolepædagogik. Professionalisering af personalet er altafgørende, idet højere forberedelsesniveauer hænger positivt sammen med ydelser af bedre kvalitet, bedre samspil mellem personale og børn og dermed bedre udviklingsmæssige resultater for børnene (24).

(19)

Mange udbydere arbejder med assistenter, hvis primære rolle er at støtte de undervisere, som arbejder direkte med børnene og familierne. Assistenterne har som regel lavere uddannelse end underviserne, og i mange lande er der ingen kvalifikationskrav for at blive assistent. Det er derfor nødvendigt at styrke fagligheden hos personalet, også assistenterne (25). Løbende faglig udvikling er en integreret del af bestræbelserne på at øge kompetenceniveauet for assistenter.

(20)

En kvalitetsramme eller et lignende dokument kan være et effektivt element i forvaltningen af førskoleundervisning og børnepasning. I følge ekspertudtalelser og en nylig policygennemgang (26) har lande, der udarbejder og gennemfører kvalitetsrammer mere udførlige og sammenhængende tilgange til reformer. Det er vigtigt, at de relevante interessenter og fagfolk inddrages i udformningen af og føler et medansvar for kvalitetsrammen.

(21)

Medlemsstaterne har fastsat benchmarks og mål for børns deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning. I 2002 fastsatte Det Europæiske Råd i Barcelona mål (27) om, at der bør tilbydes førskoleundervisning eller pasning til mindst 90 % af alle børn i EU mellem tre år og den skolepligtige alder, og at mindst 33 % af alle børn under tre år bør have adgang senest i 2010. Disse mål blev bekræftet i den europæiske ligestillingspagt 2011-2020. Analysen af fremskridtene hen imod disse benchmarks er nærmere beskrevet i Kommissionens rapport om Barcelonamålene (28). I strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (29) fastsættes et benchmark på 95 % for deltagelse af børn mellem fire år og skolestartsalderen.

(22)

I de seneste år har medlemsstaterne samlet set gjort gode fremskridt med henblik på en forbedring af tilgængeligheden af førskoleundervisning og børnepasning. Benchmarket for uddannelse 2020 og Barcelonamålene for børn under 3 år er nået. Trods de fremskridt, der er gjort siden 2011, er Barcelonamålene for børn fra 3 år til den skolepligtige alder endnu ikke opfyldt. I 2016 deltog 86,3 % af alle børn i denne aldersgruppe i førskoleundervisning og børnepasning. Disse gennemsnit skjuler dog betydelige forskelle mellem medlemsstaterne, regionerne og de sociale grupper (30). Der skal gøres en yderligere indsats for at sikre, at alle børn har adgang til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet, så tidligt forældrene efterspørger det. Navnlig er der brug for særlige foranstaltninger til at skabe bedre adgang for børn i sårbare positioner (31).

(23)

Målet med denne henstilling er at fastlægge en fælles forståelse af kvalitet i førskoleundervisning og børnepasning. Den opstiller mulige tiltag, som regeringerne kan overveje i henhold til deres specifikke omstændigheder. Denne henstilling henvender sig også til forældre, institutioner og organisationer, herunder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, samt forskere, der ønsker at styrke sektoren.

(24)

Med førskoleundervisning og børnepasning, som forstået i denne henstilling (32), menes enhver form for reguleret ordning, hvor børn fra fødslen til den skolepligtige alder modtager uddannelse og omsorg — uanset baggrund, finansiering, åbningstid eller programindhold — hvilket også omfatter dagpleje ved et center eller hos en familie, privat og offentligt finansierede ydelser samt førskoleundervisning.

(25)	Denne henstilling respekterer nærheds- og proportionalitetsprincippet fuldt ud —

HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE, AT DE:

i overensstemmelse med national og europæisk lovgivning, tilgængelige ressourcer og nationale omstændigheder og i tæt samarbejde med alle relevante interessenter

Forbedrer adgangen til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet i overensstemmelse med erklæringerne i »Kvalitetsramme for førskoleundervisning og børnepasning«, jf. bilaget til denne henstilling, og med det 11. princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Arbejder for at sikre tilgængelig, prismæssigt overkommelig og inkluderende førskoleundervisning og børnepasning. Følgende kunne overvejes:

a)	støtte til børns udvikling på en sammenhængende måde fra et så tidligt tidspunkt som muligt ved at gøre brug af førskoleundervisning og børnepasning

b)	analyse af udbuddet og efterspørgslen fra familier for bedre at tilpasse udbuddet af førskoleundervisning og børnepasning til familiernes behov under hensyntagen til forældrenes valg

analyse og håndtering af alle de hindringer, som familierne kan støde på i forbindelse med deres adgang til og anvendelse af førskoleundervisning og børnepasning, f.eks. omkostninger, fattigdomsrelaterede hindringer, geografisk beliggenhed, ufleksible åbningstider, hindringer i forbindelse med, at der ikke er taget tilstrækkelig hensyn til børn med særlige behov, kulturelle og sproglige barrierer, diskrimination samt manglende information

etablering af kontakt til og samarbejde med familier og især familier i udsatte eller sårbare positioner for at oplyse dem om mulighederne for og fordelene ved at deltage i førskoleundervisning og børnepasning og eventuelt om tilgængelig støtte samt opbygge tillid til ydelserne og tilskynde deltagelse fra en tidlig alder

sikring af, at alle familier, som ønsker at gøre brug af førskoleundervisning og børnepasning, har adgang til prismæssigt overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet, ideelt ved at arbejde på det relevante forvaltningsniveau hen imod en ret til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet

tilbud om inkluderende førskoleundervisning og børnepasning til alle børn, herunder børn fra forskellige baggrunde og med særlige undervisningsbehov, bl.a. børn med handicap, forebyggelse af adskillelse og tilskyndelse til deres deltagelse uanset deres forældres eller omsorgspersoners status på arbejdsmarkedet

g)	tilbud om støtte, så alle børn kan lære undervisningssproget, idet der tages hensyn til og udvises respekt for deres førstesprog

h)	styrkelse af forebyggende foranstaltninger, tidlig identificering af vanskeligheder og passende hensyn til børn med særlige behov og deres familier, som inddrager alle relevante interessenter, f.eks. uddannelsestjenester, sociale tjenester eller sundhedstjenester samt forældre.

Styrker fagligheden hos personalet inden for førskoleundervisning og børnepasning, herunder lederne. Afhængigt af det eksisterende niveau af faglige kvalifikationer og arbejdsvilkår kan den vellykkede indsats omfatte:

forbedring af status ved beskæftigelse inden for førskoleundervisning og børnepasning ved at skabe høje professionelle standarder, tilbyde en attraktiv professionel status og attraktive karrieremuligheder for undervisere inden for førskoleundervisning og børnepasning, tilstræbe en bedre kønsbalance og skabe muligheder for faglig udvikling for personale med ringe eller ingen kvalifikationer såvel som særlige forløb for at uddanne assistenter

b)	forbedring af grunduddannelse og løbende videreuddannelse for fuldt ud at tage hensyn til børnenes trivsel, lærings- og udviklingsbehov, relevant samfundsmæssig udvikling, ligestilling og fuld forståelse for børnenes rettigheder

c)	tid til personalet til professionelle aktiviteter såsom refleksion, planlægning, kontakt til forældrene og samarbejde med andre fagfolk og kolleger

d)	opfyldelse af målet om at udstyre personalet med de kompetencer, der skal til for at imødegå individuelle behov fra børn fra forskellige baggrunde og med særlige uddannelsesbehov, herunder børn med handicap, og forberede personalet på at lede forskelligartede grupper.

Forbedrer udviklingen af læreplaner for førskoleundervisningen for at følge børns interesser, fremme deres trivsel og opfylde det enkelte barns unikke behov og potentiale, herunder børn med særlige behov eller i udsatte eller sårbare positioner. Tilgange, der understøtter holistisk læring og børns udvikling, kunne omfatte:

a)	sikring af en balance i den socioemotionelle og kognitive udvikling, anerkendelse af vigtigheden af leg, kontakt med naturen, musikkens, kunstens og den fysiske aktivitets rolle

b)	fremme af deltagelse, initiativ, autonomi, problemløsning og kreativitet og tilskyndelse til læring med henblik på at ræsonnere, undersøge og samarbejde

c)	fremme af empati, medfølelse, gensidig respekt og anerkendelse i forbindelse med ligestilling og mangfoldighed

d)	mulighed for tidlig eksponering for sprog og sprogindlæring gennem leg samt,

e)	hvis det er muligt, overvejelse af skræddersyede, flersprogede førskoleprogrammer, som også tager hensyn til to- og flersprogede børns særlige behov

f)	vejledning til udbyderne om alderstilpasset anvendelse af digitale værktøjer og fremspirende nye teknologier

fremme af yderligere integration af førskoleundervisning og børnepasning i uddannelsesforløbet og støtte til samarbejdet mellem personalet i førskoleundervisning og børnepasning og personalet i grundskolen, forældre og rådgivningstjenester med henblik på en smidig overgang til grundskolen for børnene

h)	fremme af et uddannelsesmiljø, som er inklusivt, demokratisk og deltagerbaseret og som omfatter og integrerer alle børns stemme.

Fremmer gennemsigtig og sammenhængende overvågning og evaluering af førskoleundervisning og børnepasning på alle passende niveauer med henblik på politikudvikling og -gennemførelse. Effektive tilgange kunne omfatte:

a)	anvendelse af selvevalueringsværktøjer, spørgeskemaer og retningslinjer for observation som en del af kvalitetsstyringen på system- og serviceniveau

b)	anvendelse af hensigtsmæssige og alderstilpassede metoder til at fremme børnenes deltagelse og lytte til deres synspunkter, bekymringer og ideer og tage højde for børnenes perspektiv i vurderingsprocessen

c)	anvendelse af eksisterende værktøjer til forbedring af inklusionen i førskoleundervisningen og børnepasningen, bl.a. ved hjælp af redskabet til selvrefleksion for inkluderende førskoleundervisningsmiljøer, der er udviklet af Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning.

Sigter mod at sikre tilstrækkelig finansiering og en retlig ramme for tilbud om førskoleundervisning og børnepasning. Følgende kunne overvejes:

a)	øgede investeringer i førskoleundervisning og børnepasning med fokus på tilgængelighed, kvalitet og prismæssig overkommelighed, herunder eventuelt finansieringsmuligheder via de europæiske struktur- og investeringsfonde

b)	udarbejdelse og vedligeholdelse af skræddersyede nationale eller regionale kvalitetsrammer

c)	fremme af et bedre samarbejde mellem tjenester eller yderligere integration heraf for familier og børn, først og fremmest med sociale tjenester og sundhedstjenester samt skoler, på nationalt, regionalt og lokalt niveau

d)	indarbejdelse af god beskyttelse af børn/beskyttelsespolitikker inden for førskoleundervisning og børnepasning for at bidrage til at beskytte børn mod alle former for vold

udvikling af et system, der tilstræber:

1)	en stærk kultur med dialog og refleksion, der fremmer en løbende udviklings- og læringsproces mellem aktører på alle niveauer

2)	infrastrukturer af høj kvalitet til førskoleundervisning og børnepasning og passende geografisk spredning i forhold til børns nærmiljø.

Rapporterer gennem eksisterende rammer og værktøjer om erfaringer og fremskridt med hensyn til adgangen til og kvaliteten af førskoleundervisning og børnepasning.

BIFALDER HERMED, AT KOMMISSIONEN AGTER AT:

fremme udvekslingen af erfaringer og god praksis blandt medlemsstaterne i tilknytning til strategirammen for samarbejde på uddannelsesområdet og efterfølgerordninger samt i Udvalget for Social Beskyttelse.

støtte medlemsstaternes samarbejde på baggrund af deres behov gennem peerlæring og peerrådgivning.

10.

støtte samarbejdet med OECD-Netværket om Førskoleundervisning og Børnepasning for at fremme spredningen af resultater og undgå overlapning.

11.

støtte udviklingen af inkluderende førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet ved at stille EU-finansiering til rådighed, navnlig inden for rammerne af programmet Erasmus+ og, hvor det er relevant, de europæiske struktur- og investeringsfonde, herunder Interreg, uden at dette berører forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme.

12.

foreslå et ajourført europæisk benchmark eller mål for førskoleundervisning og børnepasning med sigte på ydelserne i overensstemmelse med reviderede ET 2020-benchmark- og Barcelonamålene efter høring af medlemsstaterne. Dette forslag til et benchmark sammen med andre foreslåede europæiske uddannelsesbenchmarks bør drøftes og afgøres af Rådet i forbindelse med fastlæggelsen af den nye strategiramme på uddannelsesområdet efter 2020.

13.

rapportere til Rådet om opfølgning på henstillingen i henhold til rapporteringsbestemmelserne for de eksisterende rammer og værktøjer.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. maj 2019.

På Rådets vegne

C. B. MATEI

Formand

(1) Dok. 13129/17.

(2) EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391.

(3) COM(2017) 673 final.

(4) EUT C 421 af 8.12.2017, s. 2.

(5) EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1.

(6) Definitionen af de tidlige år er som regel fra fødslen til 6-årsalderen, svarende til uddannelsesniveau ISCED 0.

(7) EUT L 59 af 2.3.2013, s. 5.

(8) EUT C 378 af 24.12.2013, s. 1.

(9) Benefits of early childhood education and care and the conditions for obtaining them, Report of the European Expert Network on Economics of Education (EENEE).

(10) The Progress in International Reading Literacy Study (PIRLS).

(11) The Programme for International Student Assessment (PISA), OECD (2016), Education at a Glance.

(12) Europa-Kommissionen (2014), Study on the effective use of early childhood education and care in preventing early school leaving.

(13) Førstesproget: det sprog, der tilegnes i den tidlige barndom (omtrent før to- eller treårsalderen), hvor den menneskelige sprogevne først udvikles. Denne term foretrækkes frem for »modersmål«, som ofte er unøjagtig, da førstesproget ikke nødvendigvis kun tales af moderen.

(14) The Economics of Human Development and Social Mobility. Annual Reviews of Economics, Vol.6 (2014), s. 689-733.

(15) EUT C 155 af 25.5.2011, s. 10.

(16) COM(2017) 252 final.

(17) A Review of Research on the Effects of Early Childhood Education and Care on Child Development. CARE Project Report (2015).

(18) COM(2018) 273 final.

(19) OECD (2017), Starting Strong 2017: Key OECD Indicators on Early Childhood Education and Care; Eurofound (2015), Førskolepædagogik: Accessibility and quality of services.

(20) P8_TA(2017)0360.

(21) Et politisk oplæg (2008) om Børn i Europa, Young children and their services: developing a European approach.

(22) »Proposal for Key principles of a Quality Framework for Early Childhood Education and Care« (2014), rapport fra Arbejdsgruppen om Førskoleundervisning og Børnepasning i Europa-Kommissionens regi.

(23) Eurofound (2015), Early childhood care: working conditions, training and quality of services — A systematic review.

(24) European Commission (2011), CoRe: Competence Requirements in Early Childhood Education and Care.

(25) Professionalisation of Childcare Assistants in Early Childhood Education and Care (ECEC): Pathways towards Qualification, NESET II report (2016).

(26) The current state of national ECEC quality frameworks, or equivalent strategic policy documents, governing ECEC quality in EU Member States, NESET II report 4/2017.

(27) SN 100/1/02 REV 1.

(28) COM(2018) 273 final.

(29) EUT C 417 af 15.12.2015, s. 25.

(30) COM(2018) 273 final.

(31) Europa-Kommissionen (2017), Education and Training Monitor.

(32) ISCED 0.1 og ISCED 0.2.

BILAG

Børn har ret til prismæssigt overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder

Læring og uddannelse starter fra fødslen, og de tidlige år er de mest dannende i børnenes liv, da de skaber grundlaget for deres livslange udvikling. Denne kvalitetsramme fastlægger de centrale principper og en europæisk tilgang til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet med udgangspunkt i god praksis i EU-medlemsstaterne og avanceret forskning. Rammen omfatter ti erklæringer om kvalitet, som er struktureret omkring fem bredere kvalitetsområder: adgang, personale, læreplaner, tilsyn og evaluering samt forvaltning og finansiering. I de ti erklæringer om kvalitet beskrives de vigtigste kendetegn ved ydelser af høj kvalitet. Kvalitetsrammen er et forvaltningsværktøj, der har til formål at angive retningslinjerne for udviklingen og opretholdelsen af førskoleundervisningsordningerne.

Hovedformålet med rammen er at beskrive et system, som kan sikre førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet for alle børn, og den er udviklet med udgangspunkt i følgende principper: Den bygger på følgende principper:

—	Ydelser af høj kvalitet er af afgørende betydning for at fremme børnenes udvikling og læring og, på lang sigt, fremme deres uddannelsesmæssige muligheder.

—	Forældrenes deltagelse som parter i disse ydelser er af afgørende betydning — familien er det vigtigste sted, hvor børnene skal vokse og udvikle sig, og forældre (og værger) er ansvarlige for det enkelte barns trivsel, sundhed og udvikling.

—	Førskoleundervisning og børnepasning skal være børnecentreret og skal aktivt inddrage børnene og anerkende børnenes synspunkter.

EU'S KVALITETSRAMME FOR FØRSKOLEUNDERVISNING OG BØRNEPASNING

ADGANG til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet for alle børn understøtter deres sunde udvikling og uddannelsesmæssige succes og er med til at reducere social ulighed og kompetencekløften blandt børn fra forskellige socioøkonomiske baggrunde. Lige adgang er også afgørende for at sikre, at forældrene, især kvinderne, har fleksibilitet til (på ny) at blive en del af arbejdsmarkedet.

Erklæringer om kvalitet:

1. Tilgængelige og prismæssigt overkommelige tilbud til alle familier og deres børn

Ret til førskoleundervisning og børnepasning for alle familier giver et solidt grundlag for at nå ud til alle børn. Befolkningsdata og undersøgelser blandt forældre om behovet for førskoleundervisning og børnepasning kan danne grundlag for en vurdering af yderligere behov og justering af kapaciteten.

Tilbuddene kan være med til at fjerne de barrierer, der kan afholde familier og børn fra at deltage. Dette kan omfatte en tilpasning af gebyrerne for førskoleundervisning og børnepasning for også at give adgang for lavindkomsthusstande. Der er også belæg for, at fleksibilitet med hensyn til åbningstider og andre tiltag kan muliggøre deltagelse, særligt for børn af arbejdende mødre, familier med én forælder og børn fra mindretalsgrupper og dårligt stillede grupper.

Ydelser, der er ligeligt fordelt på by- og landområder, velstående og fattige kvarterer samt regioner, kan øge adgangen for dårligt stillede grupper i samfundet. Tilgængelighed og prisoverkommelighed, når det gælder ydelser af høj kvalitet i kvarterer med fattige familier, minoritetsfamilier eller indvandrer- eller flygtningefamilier, har tilsyneladende størst indvirkning på lighed og social inklusion.

2. Ydelser, der tilskynder til deltagelse, styrker social inklusion og mangfoldighed

Med førskoleundervisning og børnepasning kan man aktivt tilskynde til deltagelse ved at inddrage forældre, familier og omsorgspersoner i beslutningsprocesserne (f.eks. i forældreudvalg). Ved at opsøge familierne — især familier med én forælder og dårligt stillede familier eller minoritetsfamilier eller migrantfamilier — med målrettede initiativer får disse mulighed for at give udtryk for deres behov, og det bliver muligt at tage højde for disse behov, når tilbuddene tilpasses behovene i lokalsamfundene.

Ansættelse af personale fra marginaliserede grupper, migrantgrupper eller minoritetsgrupper kan fremmes, da det har vist sig at være en fordel, hvis sammensætningen af personalet i førskoleundervisningen og børnepasningen afspejler mangfoldigheden i samfundet.

Når man skaber et imødekommende miljø for børnene, hvor deres sprog, kultur og oprindelige baggrund værdsættes, bidrager man samtidig til at udvikle deres følelse af at høre til. Med hensigtsmæssig løbende faglig udvikling klædes personalet også på til at tage imod og støtte tosprogede børn.

Med førskoleundervisning og børnepasning kan man udvikle god praksis i familierne for en smidig overgang fra hjemmemiljøet til førskoleundervisningen eller til børnepasningen, og ved at arrangere specifikke initiativer kan man øge forældredeltagelsen.

PERSONALET er den vigtigste faktor for børnenes trivsel, læring og udviklingsmæssige resultater. Derfor betragtes personalets arbejdsvilkår og faglige udvikling som væsentlige kvalitetskomponenter.

Erklæringer om kvalitet:

3. Velkvalificerede medarbejdere med grund- og videreuddannelse, der sætter dem i stand til at opfylde deres faglige rolle

Effektive førskoleundervisnings- og børnepasningsordninger overvejer at højne personalets faglige status, som i brede kredse er anerkendt som en af de centrale kvalitetsfaktorer, ved at øge kvalifikationsniveauerne, tilbyde en attraktiv faglig status og attraktive fleksible karrieremuligheder og alternative muligheder for assistenter. Dette kan understøttes ved ud over assistenter at sigte mod at have et pædagogisk personale bestående af højt kvalificerede fagfolk med fuldstændige faglige kvalifikationer og specialiseret i førskoleundervisning.

Avancerede grundlæggende undervisningsprogrammer udvikles i samarbejde med fagfolk og giver en god balance mellem teori og praksis. Det er også en fordel, hvis uddannelsesprogrammerne forbereder personalet på at arbejde kollektivt og fremme reflekterende kompetencer. Det kan gavne disse programmer, hvis personalet uddannes i at arbejde med sprogligt og kulturelt forskelligartede grupper, fra minoritetsfamilier, migrantfamilier og lavindkomstfamilier.

Personale, som er klædt på til at følge børnenes udviklingsmæssige behov, interesser og potentiale, og som kan opdage mulige udviklings- og læringsmæssige problemer, kan støtte barnets udvikling og læring mere aktivt. Løbende, skræddersyede faglige udviklingsmuligheder gavner hele personalet, også assistenter og hjælpepersonale.

Med hensyn til de nødvendige elementer af børns udvikling og børnepsykologi bør personalets kompetencer i overensstemmelse med medlemsstaternes forskellige uddannelsesstrukturer omfatte kendskab til beskyttelsesordninger for børn, og mere generelt til barnets rettigheder.

4. Med gunstige arbejdsvilkår, bl.a. faglig styring, skabes der mulighed for observation, refleksion, planlægning, teamwork og samarbejde med forældrene

Førskoleundervisning og børnepasning, der sigter mod forbedrede arbejdsvilkår, herunder mere passende lønniveauer, kan gøre det mere attraktivt for bedre kvalificeret personale at arbejde med førskoleundervisning og børnepasning.

Forholdet mellem børn og voksne og gruppestørrelser er mest fordelagtige, hvis man tager hensyn til alder og sammensætning af børnegruppen, da små børn kræver mere opmærksomhed og pasning.

Faglige læringsfællesskaber inden for og på tværs af læringsmiljøer har vist sig at have en positiv effekt, hvis der gives tid og plads til afprøvning af praksisser og arbejde i fællesskab.

Tilbud om mentorordninger til og tilsyn med nyrekrutterede medarbejdere i deres oplæring kan medvirke til, at medarbejderne hurtigere udfylder deres faglige roller.

LÆREPLANER er et effektivt værktøj til at forbedre børnenes trivsel, udvikling og læring. En bred pædagogisk ramme fastsætter principperne for at understøtte børnenes udvikling og læring gennem de uddannelses- og plejemæssige praksisser, der opfylder børnenes interesser, behov og potentiale.

Erklæringer om kvalitet:

5. Læreplaner, der er baseret på pædagogiske mål, værdier og tilgange, som sætter børnene i stand til at nå deres fulde potentiale ved at imødegå deres sociale, følelsesmæssige, kognitive, fysiske udvikling og deres trivsel

Børnecentrerede pædagogiske tilgange kan bedre understøtte børnenes generelle udvikling og deres læringsstrategier og fremme deres kognitive og ikkekognitive udvikling ved mere systematisk at bygge på erfaringsbaseret læring, leg og sociale interaktioner.

Der er stærke tegn på, at det er en fordel med detaljerede læreplaner, da man dermed kan skabe en sammenhængende ramme for pasning, uddannelse og socialisering som integrerede dele af førskoleundervisning og børnepasning. Ideelt set indeholder sådan en ramme pædagogiske mål og giver underviserne mulighed for at tilpasse deres tilgang til børnenes behov og kan give retningslinjer for et læringsmiljø af høj kvalitet. I rammen inddrages også tilgængeligheden af bøger og andet trykt materiale, som kan fremme børnenes læse- og skrivefærdigheder.

En effektiv ramme for læreplaner kan fremme mangfoldighed, lighed og sproglig bevidsthed og på den måde medvirke til integration af migranter og flygtninge. Den kan være med til at fremme udviklingen af både hjemmets sprog og undervisningssproget.

6. Læreplaner, der kræver, at medarbejderne samarbejder med børnene, kollegerne og forældrene, og at medarbejderne tænker over deres egen fremgangsmåde

Med læreplaner kan man i højere grad inddrage forældre, interessenter og personale og sikre, at de passer bedre til børnenes behov, interesser og potentiale.

Læreplanerne kan definere roller og processer for, hvordan personalet løbende skal samarbejde med forældrene og med kolleger i andre børnetjenester (f.eks. sundhedssektoren, socialsektoren og uddannelsessektoren).

Når det er muligt, kan læreplanerne give retningslinjer til personalet inden for førskoleundervisning og børnepasning for samarbejdet med skolens personale om børnenes overgang til grundskolen og/eller børnehaveklassen.

TILSYN OG EVALUERING fastholder kvaliteten. Ved at pege på styrker og svagheder kan undervisningsplanernes processer være vigtige komponenter i indsatsen for at fremme kvaliteten i førskoleundervisningen. De kan støtte interessenter og politiske beslutningstagere i forbindelse med initiativer, der opfylder børnenes, forældrenes og lokalsamfundenes behov.

Erklæringer om kvalitet:

7. Tilsyn og evaluering giver oplysninger på det relevante lokale, regionale og/eller nationale plan til støtte for løbende kvalitetsforbedringer af politik og praksis

Gennemsigtige oplysninger om ydelser og personale eller om anvendelse af læreplaner på det relevante — nationale, regionale og lokale — plan kan være med til at forbedre kvaliteten.

Regelmæssig feedback kan gøre processen med evaluering af politikker lettere, bl.a. ved at gøre det muligt at analysere anvendelsen af offentlige midler og af, hvad der virker og i hvilken sammenhæng.

For at kunne identificere personalets læringsbehov og træffe de rette beslutninger om, hvordan man bedst forbedrer servicekvaliteten og den faglige udvikling, er det en fordel, at lederne af førskoleundervisningen indsamler relevante data i god tid.

8. Tilsyn og evaluering, der tjener barnets tarv bedst

For at beskytte barnets rettigheder bør robuste børnebeskyttelsespolitikker være en del af førskoleundervisningen og børnepasningen for at være med til at beskytte børnene mod alle former for vold. Effektive børnebeskyttelsespolitikker dækker fire brede områder: 1) politik, 2) mennesker, 3) procedurer og 4) ansvar. Flere oplysninger om disse områder findes i »Child safeguarding standards and how to implement them«, der er offentliggjort af Keeping Children Safe.

Tilsyns- og evalueringsprocesser kan fremme aktivt engagement og samarbejde blandt alle interessenter. Alle, der har at gøre med udvikling af kvalitet kan bidrage til — og drage nytte af — tilsyns- og evalueringspraksisser.

Den foreliggende dokumentation viser, at en blanding af tilsynsmetoder (f.eks. observation, dokumentation, beskrivende vurdering af børnenes kompetencer og læring) kan give nyttige oplysninger og redegøre for børnenes erfaringer og udvikling, herunder hjælpe til en smidig overgang til grundskolen.

Der kan skabes observationsværktøjer og deltagelsesbaserede evalueringsprocedurer for at give børnene mulighed for at blive hørt og udtale sig om deres lærings- og socialiseringsmæssige erfaringer i førskoleundervisningen og børnepasningen.

FORVALTNING OG FINANSIERING er af afgørende betydning, hvis førskoleundervisning og børnepasning skal spille en rolle i børnenes personlige udvikling og læring, og for at mindske den uddannelsesmæssige kløft og fremme social samhørighed. Kvalitetsresultater fra omfattende og sammenhængende offentlige politikker, der forbinder førskoleundervisning og børnepasning med andre serviceydelser med fokus på trivsel for småbørn og deres familier.

Erklæringer om kvalitet:

9. Interessenterne har en klar og fælles opfattelse af deres rolle og ansvarsområder, og de ved, at de forventes at samarbejde med partnerorganisationer

Førskoleundervisning og børnepasning har gavn af et tæt samarbejde med alle serviceområder med fokus på børn, bl.a. social- og sundhedsvæsen, skoler og lokale interessenter. Det har vist sig, at sådanne tværinstitutionelle alliancer er mere effektive, hvis de indgår i en sammenhængende politisk ramme, der proaktivt kan fremme samarbejde og langsigtede investeringer i lokalsamfundene.

Interessenternes engagement har vist sig at have afgørende betydning for udformningen og gennemførelsen af førskoleundervisning og børnepasning.

Integrationen eller koordineringen af tjenester, der har ansvaret for forskellige bestemmelser om førskoleundervisning og børnepasning kan have en positiv indvirkning på ordningens kvalitet.

10. Lovgivning, bestemmelser og/eller finansiering støtter fremskridt hen imod en generel ret til prismæssigt overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet, og der rapporteres løbende om fremskridt til interessenterne

Der opnås formentlig nemmere en forbedring af kvaliteten i ydelserne til alle børn, hvis der gradvist opbygges en generel lovbestemt ret. Dette omfatter fremme af deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning fra en tidlig alder. Det kan være nyttigt at evaluere, hvorvidt markedsbaseret førskoleundervisning og børnepasning skaber ulige adgang eller lavere kvalitet for dårligt stillede børn og, om nødvendigt, at planlægge afhjælpende foranstaltninger.

Det er en klar fordel, hvis der er en tæt forbindelse til arbejds-, sundheds- og socialpolitikkerne, da man på den måde vil kunne fremme en mere effektiv omfordeling af ressourcerne ved at målrette supplerende midler mod dårligt stillede grupper og kvarterer.

5.6.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 189/15

RÅDETS HENSTILLING

af 22. maj 2019

om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring

(2019/C 189/03)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165 og 166,

som henviser til forslag fra Europa-Kommissionen, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

I meddelelsen »Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur« (1) beskriver Europa-Kommissionen en vision om et europæisk uddannelsesområde, hvor inklusiv uddannelse og forskning af høj kvalitet ikke hæmmes af landegrænser, hvor det at tilbringe en periode i en anden medlemsstat for at studere, lære eller arbejde er blevet standarden, hvor det at tale to sprog ud over ens modersmål er blevet langt mere udbredt, og hvor folk har en stærk identitetsfølelse som europæere og en bevidsthed om Europas fælles kulturelle og sproglige arv og dets mangfoldighed.

(2)

På det uformelle arbejdsmøde på topmødet i Göteborg om fair job og vækst drøftede stats- og regeringscheferne den rolle, som uddannelse og kultur spiller for Europas fremtid. Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2017 (2) opfordrer medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til i overensstemmelse med deres respektive beføjelser at fremme arbejdet på dette område.

(3)

Det Europæiske Råd opfordrer i de konklusioner, der blev vedtaget den 15.-16. marts 2002 i Barcelona, til, at der gøres en yderligere indsats på uddannelsesområdet for at forbedre »beherskelsen af grundlæggende færdigheder, navnlig ved at der i en meget tidlig alder undervises i mindst to fremmedsprog«.

(4)	Læse- og skrivekompetence og flersproget kompetence er defineret blandt de otte nøglekompetencer i Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (3).

(5)

Flersproget kompetence (4) er kernen i visionen om et europæisk uddannelsesområde. I en situation med stigende mobilitet med henblik på uddannelse og arbejde i Unionen, øget indvandring fra tredjelande til Unionen og det overordnede globale samarbejde må uddannelsessystemerne genoverveje udfordringerne i forbindelse med undervisning og indlæring af sprog og de muligheder, der er forbundet med Europas sproglige mangfoldighed.

(6)

Mere og bedre sprogindlæring og -undervisning kan styrke den europæiske dimension på uddannelsesområdet. Det kan fremme udviklingen af en europæisk identitet i al dens mangfoldighed som et supplement til lokale, regionale og nationale identiteter og traditioner samt en bedre forståelse af Unionen og dens medlemsstater. Flersproget kompetence giver en bedre forståelse af andre kulturer og bidrager dermed til udviklingen af medborgerskab og demokratiske kompetencer.

(7)	Næsten halvdelen af Europas borgere (5) oplyser, at de ikke kan føre en samtale på andre sprog end deres førstesprog (6). Manglende flersproget kompetence medfører vanskeligheder og hindrer en meningsfuld udveksling mellem offentlige administrationer og enkeltpersoner, navnlig i grænseregioner (7).

(8)

Kun fire ud af ti lærende inden for uddannelse på sekundærtrinnet opnår et niveau som »uafhængig bruger« på deres første fremmedsprog, hvilket indikerer, at de kan føre en simpel samtale. Kun en fjerdedel opnår dette niveau på deres andet fremmedsprog (8). En sammenlignende analyse af sprog inden for uddannelse har vist, at de fleste medlemsstater har udfordringer med at sikre passende læringsresultater på sprogområdet. Udfordringerne findes i alle uddannelsessektorer, men er særligt store inden for erhvervsuddannelse, hvor der lægges mindre vægt på sprogindlæring.

(9)

Begrænset flersproget kompetence er stadig en af de største hindringer for at kunne udnytte mulighederne i europæiske uddannelses- og ungdomsprogrammer. Omvendt vil bedre flersproget kompetence sætte folk i stand til i højere grad at udnytte mulighederne på det indre marked, f.eks. den frie bevægelighed for arbejdstagere, og træffe mere informerede beslutninger om muligheder i andre EU-lande.

(10)

Flersproget kompetence giver konkurrencemæssige fordele for både virksomheder og jobsøgende, hvis den indgår i et bredere sæt af nødvendige færdigheder. Der er positiv sammenhæng mellem færdigheder i fremmedsprog og sandsynligheden for at være i beskæftigelse. Resultaterne af den seneste undersøgelse af efter- og videreuddannelse (CVTS 2016) viser imidlertid, at kun 7,9 % af virksomheder (der tilbyder uddannelse til deres ansatte) sender deres ansatte på sprogkurser (fra 22,1 % i Slovakiet til 0,5 % i Irland).

(11)

Folk har brug for det rette sæt af færdigheder og kompetencer, hvis den nuværende levestandard, en høj beskæftigelsesrate og social samhørighed skal opretholdes i morgendagens samfund og arbejdsunivers. Tilegnelse af bedre flersproget kompetence kan understøtte øget mobilitet og samarbejde i Unionen. Dette er også afgørende for at sikre fuld integration af indvandrerbørn, -studerende og -voksne.

(12)

I et samfund, der bliver stadig mere mobilt og digitalt, er der behov for at udforske nye læringsmetoder. Navnlig den digitale udvikling gør det muligt at lære flere og flere sprog, der kan anvendes uden for klasseværelser og undervisningsplaner. De nuværende vurderingsprocedurer afspejler ikke til fulde denne udvikling.

(13)

Det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsætter, at alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der giver mulighed for fuld deltagelse i samfundslivet og vellykkede overgange på arbejdsmarkedet. Flersproget kompetence er en af de vigtigste kompetencer, som kan fremme beskæftigelsesegnethed, personlig udfoldelse, aktivt medborgerskab, interkulturel forståelse og social inklusion; den defineres som »evne til at anvende forskellige sprog på en passende og effektiv måde til kommunikation«.

(14)

Mere end halvdelen af medlemsstaterne anerkender officielt regionale sprog og mindretalssprog inden for deres grænser til retlige eller administrative formål, herunder nationale tegnsprog. Flere af disse sprog rækker ud over nationale grænser. Indvandrer- og flygtningebefolkningernes sprog fuldender det sproglige billede i Europa.

(15)

Skoler bliver i stigende grad opmærksomme på behovet for at sikre, at alle børn, uanset deres baggrund og førstesprog, tilegner sig et meget godt niveau på det sprog, der undervises på, eventuelt gennem særlige støtteforanstaltninger. Dette understøtter lighed og lige muligheder og mindsker risikoen for skolefrafald.

(16)

Sproglig bevidsthed i skoler kan omfatte bevidsthed om forståelse af alle elevers læse- og skrivefærdigheder og flersprogede kompetencer, herunder kompetencer i sprog, der ikke undervises i skolen. Skoler kan skelne mellem forskellige niveauer af nødvendig flersproget kompetence afhængigt af kontekst og formål, og som svarer til den enkelte lærendes omstændigheder, behov, evner og interesser.

(17)

Manglen på lærere inden for visse fagområder, blandt andre moderne fremmedsprog, nævnes som en udfordring i over halvdelen af uddannelsessystemerne i Den Europæiske Union, og flere medlemsstater har indført reformer eller incitamenter for at tackle manglen på sproglærere. Disse reformer og incitamenter kan omfatte stipendier for at tiltrække færdiguddannede med anden erhvervserfaring til lærer- eller meritlæreruddannelsesprogrammer.

(18)

Initiativer til forbedring af nøglekompetencer i skoleuddannelsen, herunder ved bedre at sammenknytte erfaringer fra det virkelige liv med akademisk læring ved hjælp af digitale teknologier og ved at støtte innovation i skoler, har styrket fokusset på læringsresultater. De har også støttet tilegnelsen af flersproget kompetence.

(19)

Integreret indholds- og sproglæring, dvs. undervisning i fag på et fremmedsprog, og digitale værktøjer og onlineværktøjer til sprogindlæring har vist sig effektive for forskellige grupper af lærende. Sproglærere i hele Europa kan drage fordel af løbende faglig udvikling ved både at opdatere deres digitale kompetencer og lære, hvordan de bedst kan understøtte deres undervisningspraksis ved hjælp af forskellige metoder og nye teknologier. En fortegnelse over åbne uddannelsesressourcer kan støtte dem i forbindelse med dette, idet der tages hensyn til arbejdet i Europarådet.

(20)

Forskellige initiativer i Europa har støttet definitionen og udviklingen af flersproget kompetence. Den fælles europæiske referenceramme for sprog støtter indlæring af og undervisning i alle sprog som et gennemsigtigt, sammenhængende og omfattende referenceinstrument til vurdering og sammenligning af kompetenceniveauer. Rammen skelner mellem basisbrugere, uafhængige brugere og kvalificerede brugere, hvor sidstnævnte er i stand til at arbejde eller studere på det vurderede sprog. I 2018 blev referencerammen suppleret med nye deskriptorer for mægling, tegnsprog og andre områder og med samlinger af deskriptorer for unge lærende med henblik på at gøre den mere tilgængelig for en bredere offentlighed.

(21)

Europass-sprogpasset er en standardiseret model for selvvurdering af sprogfærdigheder, som anvender den fælles europæiske referenceramme for sprog. Den hjælper borgerne med at formidle deres sprogfærdigheder i en mobilitetsperiode til enten uddannelses- eller beskæftigelsesformål og hjælper samtidig arbejdsgiverne med at forstå arbejdsstyrkens sprogfærdigheder.

(22)

Den Europæiske Sprogpris (9) tildeles for at belønne høj kvalitet og innovation i sprogundervisningen i alle de deltagende lande. Den er et incitament for skoler og andre institutioner til at anvende nye metoder og strategier i forbindelse med lokale, regionale, nationale eller europæiske prioriteter. Sprogprisen har medvirket til at øge bevidstheden om det europæiske samarbejde inden for sprogundervisning og -indlæring og til at fremme den flersprogede dynamik på tværs af uddannelsessektorer.

(23)

Alle medlemsstaterne har erkendt behovet for at fremme flersprogethed og udvikle flersproget kompetence i Unionen. Europa-Kommissionen vil arbejde på et forslag til et nyt sæt europæiske uddannelsesbenchmarks sammen med muligheder for dataindsamling, der kan omfatte et europæisk benchmark for sproglige kompetencer, med henblik på at give et mere præcist billede af flersproget kompetence i Unionen. Rådet vil drøfte og vedtage disse benchmarks i forbindelse med opstillingen af den nye strategiramme på uddannelsesområdet efter 2020.

(24)	Samtidig med at denne henstilling anerkender, at flersproget kompetence tilegnes gennem hele livet, og at der bør være muligheder i alle livets faser, omhandler den især uddannelse på primær- og sekundærtrinnet, herunder om muligt dagtilbud og grundlæggende erhvervsuddannelse.

(25)	Denne henstilling er i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

HENSTILLER, AT MEDLEMSSTATERNE

i overensstemmelse med national og europæisk lovgivning, tilgængelige ressourcer og nationale forhold samt i tæt samarbejde med alle relevante interessenter:

undersøger mulighederne for at hjælpe alle unge med før afslutningen af en ungdomsuddannelse — ud over de sprog, der undervises på — at tilegne sig et kompetenceniveau i mindst ét andet europæisk sprog, hvis det er muligt, der giver dem mulighed for at anvende sproget effektivt til sociale formål, til læring og i erhvervsøjemed, og tilskynde dem til at tilegne sig endnu et sprog (et tredje sprog) på et niveau, der giver dem mulighed for at kommunikere flydende til en vis grad (10)

anvender samlede tilgange til at forbedre sprogundervisningen og -indlæringen på nationalt, regionalt eller lokalt niveau eller på skoleniveau, alt efter hvad der er relevant, og, hvor det er relevant, ved hjælp af de eksempler på politikker, der er anført i bilaget

sikrer, at alle sektorer inden for uddannelse på primær- og sekundærtrinnet medtages, idet der begyndes så tidligt som muligt, herunder grundlæggende erhvervsuddannelse

støtter udviklingen af sproglig bevidsthed i skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner som led i sådanne samlede tilgange ved at:

a)	yde aktiv støtte til og anerkende lærendes og læreres mobilitet, herunder ved at gøre brug af de muligheder, der tilbydes i Unionens relevante finansieringsprogrammer

b)	styrke kompetencen i de sprog, der undervises på, som grundlag for yderligere læring og uddannelsesmæssige resultater i skolen for alle lærende og navnlig lærende med migrant- eller flygtningebaggrund eller fra dårligt stillede miljøer

c)	hjælpe lærende med at udvide deres kompetencer i de sprog, der undervises på, ved at støtte lærere i forbindelse med anvendelse af særlig sprogbrug på deres respektive fagområder, bl.a. ved at øge bevidstheden om forskellige sprogregistre og et specifikt ordforråd

d)	fremme kontinuitet i sprogundervisningen mellem de forskellige skoleniveauer

e)	værdsætte lærendes sproglige mangfoldighed og udnytte den som en læringsressource, blandt andet ved at inddrage forældre, andre omsorgspersoner og det bredere lokalsamfund i sprogundervisningen

overveje muligheder for at vurdere og validere sproglige kompetencer, der ikke indgår i undervisningsplaner, men som er erhvervet i uformel læring (f.eks. i tilfælde af lærende med migrant- eller flygtningebaggrund eller med tosproget baggrund) eller i et formelt skolesystem i et andet land, hvor lærende har været bosat, for eksempel ved at udvide antallet af sprog, der kan tilføjes lærendes kvalifikationer ved afslutningen af skoleuddannelse

g)	styrke anvendelsen af den fælles europæiske referenceramme for sprog, navnlig for at inspirere til udvikling inden for sprogundervisningsplaner, -prøver og -vurdering

h)	sikre støtte til skoler, så de kan fastlægge deres egen tilgang til sprogindlæring, samtidig med at national lovgivning overholdes, og hjælpe skoler med aktivt at værdsætte og anvende deres sproglige mangfoldighed

i)	give skoler og uddannelsescentre muligheder for at styrke deres europæiske perspektiv, f.eks. gennem fortsat gennemførelse af Den Europæiske Sprogpris, udvikling af skolemærker med et særligt europæisk perspektiv og organisering af nationale arrangementer om sproglig mangfoldighed

støtter lærere, undervisere, inspektører og skoleledere i forbindelse med udvikling af sproglig bevidsthed ved at:

a)	investere i grund-, efter- og videreuddannelse af sproglærere, hvor det er relevant, for at styrke deres kompetencer og tiltrække og fastholde personale med henblik på at opretholde et bredt sprogtilbud inden for uddannelse på primær- og sekundærtrinnet

b)	styrke det frivillige samarbejde mellem institutioner med ansvar for grund-, efter- og videreuddannelse af sproglærere

c)	medtage forberedelse til sproglig mangfoldighed i klasseværelset i grunduddannelsen og den løbende faglige udvikling af lærere og skoleledere

d)	fremme studieophold i udlandet for studerende på læreruddannelsen og tilskynde til mobilitet for alle lærere, undervisere, inspektører og skoleledere

e)	fremme integration og anerkendelse af læringsmobilitet inden for uddannelse af sproglærere, således at nyuddannede sproglærere kan få gavn af helst et semesters lærings- eller undervisningsophold i et andet land, især gennem programmet Erasmus+

f)	fremme brug af eTwinning (11) og andre former for virtuelt samarbejde samt opbygning af personlige netværk for at berige læringserfaringer i skoler og udvikle flersproget kompetence for lærere og elever

g)	fremme samarbejdsbaseret undervisning mellem sproglærere og lærere i andre fag

fremmer forskning i og anvendelse af innovativ, inklusiv og flersproget pædagogik, herunder f.eks. brug af digitale værktøjer, gensidig forståelse og metoder til at undervise i fag på et fremmedsprog (integreret indholds- og sproglæring), og fornyer lærergrunduddannelsen

sikrer, at de sproglige kompetencer, der tilegnes i forskellige faser af uddannelse, overvåges og supplerer eksisterende oplysninger om tilvejebringelse af sprogindlæring

aflægger rapport gennem eksisterende rammer og værktøjer om erfaringer og fremskridt med fremme af sprogindlæring,

OG BIFALDER, AT KOMMISSIONEN AGTER AT

støtte opfølgningen af denne henstilling ved at lette gensidig læring blandt medlemsstaterne og ved i samarbejde med medlemsstaterne at udvikle flersprogede værktøjer og ressourcer, f.eks.:

a)	retningslinjer om, hvordan sprogundervisning og -vurdering sammenkædes med den fælles europæiske referenceramme for sprogkompetencer (12)

b)	evidensbaseret vejledende materiale om nye former for læring og understøttende tilgange, også for sprog, der ikke indgår i undervisningsplaner

c)	digitale værktøjer til sprogindlæring og faglig udvikling af uddannelsespersonale inden for sprogindlæring, såsom omfattende åbne onlinekurser, selvvurderingsværktøjer (13) og netværk, herunder eTwinning og School Education Gateways Teacher Academy

d)	metoder og værktøjer til støtte for overvågning af flersproget kompetence i Unionen

10)

styrke mobiliteten for skoleelever, lærende inden for erhvervsuddannelse og lærere, undervisere, inspektører og skoleledere inden for rammerne af programmet Erasmus+ og generelt støtte anvendelse af EU-finansiering, såsom Erasmus+, Horisont 2020, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og de europæiske struktur- og investeringsfonde, hvor det er relevant, til gennemførelsen af denne henstilling og bilaget hertil, uden at dette berører forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme

11)

styrke samarbejdet med Europarådet og Det Europæiske Center for Moderne Sprog inden for sprogindlæring for at fremme innovative metoder inden for sprogundervisning og -indlæring og øge bevidstheden om den afgørende rolle, som sprogindlæring spiller i moderne samfund

12)

aflægge rapport om opfølgningen af gennemførelsen af denne henstilling, primært gennem eksisterende rammer og værktøjer.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. maj 2019.

På Rådets vegne

C-B. MATEI

Formand

(1) COM(2017) 673 final.

(2) EUCO 19/1/17 REV 1.

(3) EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1.

(4) Mens Europarådet på engelsk anvender udtrykket »plurilingualism«, når det omtaler flersprogethed hos enkeltpersoner, anvendes udtrykket »multilingualism« i Den Europæiske Unions officielle dokumenter til at beskrive både individuelle kompetencer og samfundsforhold. Dette skyldes til dels de vanskeligheder, der er forbundet med at skelne mellem »plurilingual« og »multilingual« på andre sprog end engelsk og fransk.

(5) Europæerne og deres sprog — resumé af en særlig Eurobarometerrapport fra 2012.

(6) Førstesprog: det sprog, der tilegnes og anvendes i den tidlige barndom (omtrent før to- eller treårsalderen), hvor den menneskelige sprogevne først udvikles. Denne term foretrækkes frem for modersmål, som ofte er uhensigtsmæssig, da førstesproget ikke nødvendigvis kun er moderens sprog.

(7) Meddelelse fra Kommissionen om fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner (COM(2017) 534).

(8) Europa-Kommissionen (2012) — resumé af den første europæiske undersøgelse af sproglige kompetencer.

(9) Den Europæiske Sprogpris tildeles på nationalt plan og støttes gennem programmet Erasmus+.

(10) Tilegnelse af klassiske sprog som oldgræsk og latin kan være en del af lærendes sprogfærdigheder.

(11) eTwinning er et fællesskab af lærere fra skoler på børnehaveklasse- til ungdomsuddannelsesniveau, som findes på en sikker internetplatform.

(12) Baseret på Europarådets erfaring med og ekspertise inden for opstilling og opdatering af referencerammen og på Det Europæiske Center for Moderne Sprogs og Europa-Kommissionens erfaring med og ekspertise inden for anvendelse af dette arbejde på uddannelse af lærere gennem projekter, der finansieres i fællesskab.

(13) Europass omfatter på nuværende tidspunkt et selvvurderingsværktøj for sprogkompetence, og funktionen og effektiviteten af dette vil blive undersøgt som led i gennemførelsen af Europass-afgørelsen.

BILAG

Sproglig bevidsthed i skoler — udvikling af samlede tilgange til sprogindlæring

Gennemførelsen af henstillingen om sprogindlæring kan understøttes af samlede sprogtilgange. Dette bilag omfatter en række pædagogiske principper og eksempler på god praksis, som har det til fælles, at deres mål er at øge den generelle sproglige bevidsthed i skoler med det endelige mål at forbedre resultaterne af sprogindlæring.

Sprogundervisning er et vigtigt element i alle fag, når der ses på de forskellige måder, som sprog anvendes på i klasseværelset, og den afgørende rolle, som sprog spiller i forbindelse med indlæring og forståelse af fagligt indhold. Opnåelse af en god beherskelse af akademisk sprog går hånd i hånd med udviklingen af fagkendskab og forståelse.

Sproglig bevidsthed i skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner kan støtte forståelsen af, at sprogindlæring er en dynamisk og vedvarende proces — tilegnelsen af førstesproget og dets forskellige registre og stilarter fortsætter og er nært forbundet med indlæringen af andre sprog, på forskellige kompetenceniveauer svarende til den enkelte lærendes omstændigheder, behov og interesser.

Sproglig bevidsthed i skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner kan understøtte overvejelser om den sproglige dimension på alle niveauer af skolers organisation, undervisning og praksis: inden for udvikling af læse- og skrivefærdigheder, indlæring af fremmedsprog, fagundervisning, anerkendelse af andre sprog, som elever anvender, kommunikation med forældre og med det bredere skolemiljø mv.

Tæt samarbejde mellem forskellige medlemmer af skolefællesskabet, ideelt set inden for rammerne af en opfattelse af skolen som en læringsorganisation eller inden for en helhedsskoletilgang, kan fremme en sådan forståelse af sproglig bevidsthed.

For at støtte den sproglige bevidsthed i skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner er der identificeret følgende eksempler på god praksis.

1. Flersprogethed i skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner

—

En positiv holdning til sproglig mangfoldighed kan bidrage til at skabe et sprogvenligt miljø, hvor indlæring og brug af flere sprog opfattes som en rigdom og en ressource. Bevidstheden om betydningen af sprogindlæring og af de uddannelsesmæssige, kognitive, sociale, interkulturelle, faglige og økonomiske fordele ved en bredere anvendelse af sprog kan øges og fremmes.

—	Udvikling af sprogkompetence og sproglig bevidsthed kan integreres på tværgående vis i undervisningsplaner. Integrering af sprog og andre fag kan gøre det muligt at tilvejebringe mere autentisk indlæring med henblik på situationer i det virkelige liv.

—

Lærendes motivation til at studere sprog kan øges ved at skabe forbindelse mellem uddannelsesindhold og deres eget liv og interesser ved at tage højde for uformel læring og fremme synergi med aktiviteter uden for undervisningsplaner. Forbindelser mellem brugen af sprog i hverdagen og skoler eller erhvervsuddannelsesinstitutioner kan styrkes ved at anerkende tidligere sprogindlæring og ved at give mulighed for at tilføje flersproget kompetence fra uformel læring (f.eks. i tilfælde af lærende med migrant- eller flygtningebaggrund eller med tosproget baggrund) eller fra et formelt skolesystem i et andet land, hvor lærende tidligere har været bosat, på eksamensbeviser.

—	Lærendes samlede sprogfærdigheder kan værdsættes og støttes i skolen og desuden anvendes som en pædagogisk ressource til yderligere indlæring for alle lærende. Elever kan hjælpe hinanden med at lære, forklare deres sprog til de andre og sammenligne sprog.

—	Skoler kan tilbyde en bredere vifte af sprog ud over de vigtigste globale kommunikationssprog. Udbredelsen heraf kan variere afhængigt af, om et land har to eller flere officielle sprog, eller om der er en erklæret interesse i at fremme indlæring af et nabolands sprog.

—	Oprettelse af partnerskaber mellem dagtilbudsinstitutioner og skoler i grænseregioner vil tilskynde børn til at lære deres nabos sprog fra en tidlig alder og mindske sprogbarrierer i grænseregioner.

—

Skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner kan tilskyndes yderligere til at anvende den europæiske sprogdag og Den Europæiske Sprogpris for at fremme sprogindlæring og sproglig mangfoldighed. Skolemærker med en særlig europæisk dimension kan fremmes for at give skoler og uddannelsescentre et europæisk perspektiv.

2. Effektiv og innovativ undervisning med henblik på styrket sprogindlæring

—

Potentialet i digitale værktøjer kan udnyttes til fulde til at styrke sprogindlæring og sprogundervisning og -vurdering. Teknologi kan i vidt omfang anvendes til at udvide udbuddet af sprog og give muligheder for sproglig påvirkning og kan være meget nyttig til at støtte de sprog, der ikke undervises i i skoler. Udvikling af kritisk tænkning og mediekendskab samt en hensigtsmæssig og sikker anvendelse af teknologi kan være et afgørende læringselement i denne forbindelse.

—	Virtuelt samarbejde mellem skoler gennem eTwinning og andre former for virtuelt samarbejde kan give unge mulighed for at forbedre sprogindlæringen, arbejde med jævnaldrende fra et andet land og forberede mobilitet med henblik på studier, uddannelse eller frivilligt arbejde i udlandet.

—	Elevmobilitet, herunder gennem Erasmus+, kan gøres til en fast del af indlæringsprocessen. Dette bør omfatte virtuel og omfattende personalemobilitet.

—	Lærere, undervisere og lærende kan anvende en blanding af diagnostisk, formativ og sammenfattende vurdering til at overvåge og evaluere sprogudvikling; individuelle sprogmapper anvendes til at følge fremskridt, f.eks. gennem den europæiske sprogmappe eller Europass-sprogpasset.

3. Støtte til lærere og undervisere

—	Lærere, der underviser i moderne sprog, kan tilskyndes til at deltage i udvekslingsordninger med lande, hvor deres målsprog tales, som led i deres grunduddannelse og/eller videre faglige udvikling. Nyuddannede sproglærere kan have tilbragt helst et semester med læring eller undervisning i udlandet.

—	Lærere og undervisere, der underviser i andre fag end moderne sprog, kan tilegne sig sproglig bevidsthed og viden om sproglig didaktik og strategier til at støtte lærende.

—	Sprogassistenter kan indgå i sprogundervisningen og udnytte mulighederne i udvekslingsordninger mellem medlemsstater.

—

Muligheder for løbende faglig udvikling kan gøres tilgængelige for alle lærere (gennem netværk, praksisfællesskaber, omfattende onlinesprogkurser, ekspertisecentre, samarbejdsorienteret onlinelæring, forskning gennem samarbejdsforanstaltninger mv.), så de kan holde sig ajour med de seneste pædagogiske innovationer og opkvalificere sig.

4. Partnerskaber og forbindelser i det bredere skolemiljø som støtte for sprogindlæring

—	Skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner kan samarbejde med forældre om, hvordan de kan støtte deres børns sprogindlæring, især når børn vokser op med mere end ét sprog eller anvender et andet sprog hjemme end det, der undervises på.

—

Skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner kan udvikle partnerskaber med sprogcentre/sproglaboratorier, offentlige biblioteker, kulturcentre eller andre kultursammenslutninger, universiteter og forskningscentre for at skabe mere engagerende læringsmiljøer, berige tilegnelsen af sprog og forbedre og innovere undervisningspraksis.

—	Skoler, erhvervsuddannelsesinstitutioner og kommuner kan sammenlægge ressourcer for at skabe sprogcentre med et større udbud af sprog med henblik på at bevare mindre talte sprog og/eller sprog, der ikke undervises i i skolen.

—	Samarbejde med arbejdsgivere i regionen eller uden for den kan bidrage til at øge forståelsen af betydningen af flersproget kompetence i arbejdslivet og bidrage til at sikre, at tilegnet flersproget kompetence effektivt fremmer beskæftigelsesegnethed.

—

Partnerskaber på tværs af grænserne mellem uddannelsesinstitutioner i grænseregioner bør tilskyndes. Mobilitet for studerende, lærere, undervisere og administrativt personale samt ph.d.-studerende og forskere kan lettes ved at tilbyde information om og kurser i de sprog, der tales i nabolande. Ved at fremme flersprogethed som led i sådanne partnerskaber på tværs af grænserne kan nyuddannede forberedes til at komme ind på arbejdsmarkedet på begge sider af grænserne.

—	Fremme samarbejde mellem læreruddannelsesinstitutioner.

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

5.6.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 189/23

Rådets konklusioner om gennemførelse af Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne

(2019/C 189/04)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som MINDER OM den politiske baggrund for dette spørgsmål, jf. bilaget til disse konklusioner, og navnlig

at det med den sociale dimension af uddannelse jf. det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder er fastsat, at alle har ret til god og inkluderende uddannelse og livslang læring for at opnå og vedligeholde færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede skift på arbejdsmarkedet (1)

at FN's mål 4 for bæredygtig udvikling søger at sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring. Som anført i Kommissionens oplæg — »På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030«»ændrer alting sig for alle. Uddannelse, videnskab, teknologi, forskning og innovation er en forudsætning for at opnå en bæredygtig økonomi i EU, som opfylder FN's mål for bæredygtig udvikling«

at Rådet den 22. maj 2018 vedtog konklusioner om at arbejde hen imod en vision om et europæisk uddannelsesområde (2), hvori det blev fastsat, at et europæisk uddannelsesområde bør understøttes af det livslange læringskontinuum, og understreget, at initiativer som led i et europæisk uddannelsesområde bør omfatte alle uddannelsesniveauer og -typer, herunder voksenuddannelse og erhvervsuddannelse

at en aldrende befolkning i Europa, øget levealder i samfundet og nødvendigheden af at fremme samarbejde mellem generationerne, de hastige forandringer på arbejdsmarkedet, nye former for arbejde og de digitale teknologiers indtog i alle aspekter af dagliglivet medfører en stigende efterspørgsel efter nye færdigheder og et højere niveau af færdigheder, viden og kompetencer, hvilket gør behovet for at opkvalificere eller omskole alle, som ikke har opnået grundlæggende færdigheder, eller som ikke har opnået kvalifikationer, der sikrer dem beskæftigelsesegnethed og et aktivt medborgerskab, endnu mere presserende

at inkluderende kvalitetsuddannelse og -undervisning — som tilbydes i alle livets faser — på baggrund af de store forandringer, der i øjeblikket sker på arbejdsmarkederne, har fået endnu større betydning, og at Unionen står over for et tvingende behov for opkvalificering og omskoling, som kræver strategiske tilgange til livslang læring og udvikling af færdigheder; nogle data viser, at 54 % af alle ansatte allerede i 2022 vil have behov for en betydelig opkvalificering og omskoling (3)

f)	at benchmarket for voksenuddannelse på uddannelsesområdet 2020 (ET 2020) i de sidste 10 år har været stagnerende i Unionen: i 2017 havde 10,9 % af de voksne gennemgået en eller anden form for uddannelsesaktivitet i forhold til 2020-benchmarket på 15 % (4)

g)	at de landespecifikke henstillinger i forbindelse med det europæiske semester har vist, at opkvalificering, omskoling og livslang læring er en central udfordring, som fremover skal tackles i flere medlemsstater

at 61 millioner voksne mellem 25 og 64 i Unionen i 2017 havde afsluttet deres formelle uddannelse, inden de havde fuldført en ungdomsuddannelse (5) samtidig lå andelen af personer med kort skolegang i 2017 på 10,6 % og er nu tæt på at nå det mål, der er sat for 2020, nemlig under 10 %, idet andelen dog varierer meget mellem landene; 43 % af EU's befolkninger har et utilstrækkeligt digitalt færdighedsniveau, og 17 % har ingen digitale færdigheder overhovedet (6); og omkring 20 % af den voksne befolkning i de lande, der indgår i OECD's undersøgelse af voksnes færdigheder (PIAAC) (7), kæmper med grundlæggende færdigheder som læse-, skrive- og regnefærdighed. Tilbud til disse voksne kræver derfor øjeblikkelig opmærksomhed

at der ikke findes nogen standardtilgang; beskæftigede, arbejdsløse og inaktive samt de mange forskellige undergrupper har hver især særlige behov; vurdering og godkendelse af færdigheder og kompetencer for migranter med lovligt ophold og opkvalificering og omskoling af disse vil fremskynde deres adgang til arbejdsmarkedet og en gnidningsløs integration i deres nye samfund

at investeringer i opkvalificering og omskoling kan have stor økonomisk indvirkning, herunder højere produktivitet og økonomisk vækst, en mere kvalificeret og kompetent befolkning, der kan stimulere innovation og teknologiske fremskridt (8), stigende skatteindtægter og faldende offentlige udgifter som følge af bedre sundhed og socialt engagement og aktivt medborgerskab hos den enkelte og en mindre grad af kriminelle aktiviteter (9)

at opkvalificering og omskoling for den enkelte kan betyde øget beskæftigelsesegnethed, højere indtjening, bedre helbred og velbefindende, et mere aktivt medborgerskab og større social inklusion. Enkeltpersoner og arbejdsgivere kan dog have svært ved at erkende disse virkninger og investerer derfor for lidt i opkvalificering og omskoling, hvilket tilsiger indførelse af de rette incitamenter for at øge bevidstheden om og motivationen til at deltage i yderligere uddannelse,

at Rådet på denne baggrund den 19. december 2016 vedtog henstillingen om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne (»henstillingen«) (10), der opfordrer til en strategisk og koordineret tilgang til at tilbyde samlede uddannelsesmuligheder til Unionens 61 millioner (11) kort- og/eller lavtuddannede voksne, som også har til formål at støtte voksne med ringe færdigheder og kvalifikationer i at øge deres grundlæggende færdigheder, dvs. læse-, skrive- og regnefærdigheder og digitale kompetencer, og/eller tilegne sig bredere færdigheder, bredere viden og kompetencer ved gradvist at opnå højere kvalifikationer

at henstillingen om opkvalificeringsforløb henstiller til medlemsstaterne, at de giver kort- og/eller lavtuddannede voksne adgang til opkvalificeringsmuligheder baseret på et let tilgængeligt forløb bestående af tre trin: en kompetencevurdering for at indkredse eksisterende færdigheder og opkvalificeringsbehov, et skræddersyet uddannelses- og mentortilbud for at give dem mulighed for at opkvalificere deres færdigheder og afhjælpe mangler samt muligheden for at få deres erhvervede færdigheder, viden og kompetencer valideret og anerkendt med henblik på et eksamensbevis eller adgang til beskæftigelse,

2.	NOTERER SIG arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene (12), der gør status over gennemførelsesforanstaltningerne, og som blev offentliggjort i overensstemmelse med henstillingens bestemmelser,

BEMÆRKER de fremskridt, der er gjort, og navnlig:

a)	at vedtagelsen af henstillingen i nogle medlemsstater udløste en national debat og en kritisk gennemgang af eksisterende programmer

b)	at nogle medlemsstater iværksætter nye politiske dagsordener for at støtte opkvalificering og omskoling af den voksne befolkning i tråd med henstillingens formål,

c)	at nogle medlemsstater også fokuserer på at støtte kortuddannede arbejdstagere i beskæftigelse, som udgør en betydelig andel af målgruppen, selv om de fleste af de indberettede foranstaltninger er målrettet mod arbejdsløse voksne,

d)	at mange medlemsstater udnytter de forskellige former for støtte, som EU-programmerne tilbyder,

UNDERSTREGER sin støtte til det formål, der er fastlagt i henstillingen, og OPFORDRER på baggrund af henstillingen og i overensstemmelse med national lovgivning, nationale forhold og disponible ressourcer samt i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og uddannelsesudbydere medlemsstaterne til så vidt muligt:

a)	at indføre holdbare langsigtede foranstaltninger til opkvalificering og omskoling af voksne som led i en bredere strategisk tilgang til livslang udvikling af færdigheder

b)	at vedtage en sammenhængende strategisk tilgang til uddannelse i grundlæggende færdigheder for kort- og/eller lavtuddannede, som bygger på koordinering og partnerskaber mellem alle relevante involverede aktører som led i holistiske færdighedsstrategier eller -handlingsplaner

at fremme partnerskaber for at anlægge en holistisk tilgang med inddragelse af relevante aktører, herunder arbejdsmarkedsparter fra forskellige politiske områder (social-, beskæftigelses- og uddannelsespolitik) med henblik på at integrere uddannelse i grundlæggende færdigheder med andre ydelser rettet mod kort- og/eller lavtuddannede voksne

d)	at øge arbejdsgiveres — navnlig SMV'ers — bevidsthed om betydningen af opkvalificering og omskoling og kendskab til tilgængelige støttemekanismer til udvikling af voksnes færdigheder og tilskynde dem til at fremme og tilbyde uddannelsesmuligheder for deres medarbejdere

at målrette tilbuddene specifikt mod at hjælpe modtagerne til som minimum at tilegne sig et mindsteniveau af de tre grundlæggende færdigheder, dvs. læse-, skrive- og regnefærdigheder og digitale kompetencer samt andre nøglekompetencer, der er relevante for aktiv deltagelse i et bæredygtigt samfund og varig beskæftigelse

f)	hvor det er hensigtsmæssigt at sikre, at disse tilbud omfatter tre trin: en kompetencevurdering, et skræddersyet og fleksibelt uddannelsestilbud samt validering og anerkendelse af færdigheder, viden og kompetencer

g)	at tilbyde uddannelsesmuligheder, som er skræddersyet specifikt til modtagernes individuelle uddannelsesbehov som fastslået ved kompetencevurderingen, og som er baseret på oplysninger om mulighederne på arbejdsmarkedet

h)	at tilbyde opsøgende aktiviteter, bevidstgørelses-, vejlednings- og støtteforanstaltninger, herunder incitamenter til at sikre vellykket gennemførelse af initiativet

i)	at overveje at udvikle synergier mellem effektive politikker og tiltag for at mindske skolefrafald og reducere andelen af kort- og/eller lavtuddannede voksne, f.eks. mellem foranstaltninger inden for rammerne af ungdomsgarantien og opkvalificeringsforløbene

j)	at evaluere virkningen af deres tiltag for så vidt angår målgruppens fremskridt med tilegnelsen af de færdigheder og kvalifikationer, der er fastsat i henstillingen,

OPFORDRER Kommissionen TIL:

fortsat at støtte gennemførelsen af henstillingen om opkvalificeringsforløb, bl.a. gennem gensidig læring på tværs af medlemsstaterne og relevante interessenter og gennem målrettede indkaldelser af forslag, som navnlig har fokus på at hjælpe medlemsstaterne med at imødegå de udfordringer, der er konstateret i statusrapporten, og udnytte potentialet i at give de nationale koordinatorer for voksenuddannelse en styrket og innovativ rolle

at fremme samarbejde og samordning på tværs af sektorer på europæisk plan gennem tilknytning til andre initiativer og gennem EU-finansieringsprogrammer og til at udveksle god praksis gennem tilrettelagte fælles uddannelsesaktiviteter og ved hjælp af værktøjer som f.eks. den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa (EPALE) og/eller Europass

i forbindelse med udarbejdelsen af politikforslag, herunder vedrørende en ramme for samarbejdet efter 2020, også at inddrage den langsigtede udfordring med voksenuddannelse og problemet med voksne med forældede eller ringe færdigheder eller kvalifikationer, som har behov for adgang til opkvalificeringsforløb

at samarbejde med og trække på EU's organers (Cedefop, ETF) og internationale organisationers ekspertise, f.eks. OECD, FN og UNESCO, med hensyn til at tackle udfordringen med opkvalificering og omskoling, bl.a. gennem relevant forskning og analyse af voksenuddannelse og kompetencevurderinger (f.eks. PIAAC).

(1) Dok. 13129/17.

(2) EUT C 195 af 7.6.2018, s. 7.

(3) Det Verdensøkonomiske Forum: Future of Jobs Report, 2018.

(4) Labour Force Survey (arbejdsstyrkeundersøgelse), 2018.

(5) Labour Force Survey (arbejdsstyrkeundersøgelse), 2018.

(6) Europa-Kommissionens rapport om digital inklusion og digitale færdigheder, 2017-data.

(7) Østrig, Belgien-FL, Tjekkiet, Tyskland, Danmark, Estland, Grækenland, Spanien, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Litauen, Nederlandene, Polen, Sverige, Slovenien, Slovakiet, UK og Ungarn.

(8) OECD, PIAAC, 2016.

(9) Skills Matter, OECD, 2016.

(10) EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1.

(11) I 2017 havde 61,3 millioner mennesker mellem 25 og 64 højst en 10.-klasseeksamen (Eurostat, Labour Force Survey, 2018). I 2012, hvor PIAAC-dataene blev indsamlet, viste Labour Force Survey, at 70 millioner 25- til 64-årige højst havde en 10.-klasseeksamen. Dette tal er faldet hvert år siden da, navnlig fordi a) de 25-åriges uddannelsesniveau er højere, da flere unge afslutter en ungdomsuddannelse eller tilsvarende, og b) fordi folk i pensionsalderen generelt har et lavere uddannelsesniveau med undtagelse af nogle østeuropæiske lande.

(12) »Council Recommendation on Upskilling Pathways: New Opportunities for Adults: taking stock of implementation measures« SWD(2019) 89 final.

BILAG

Politisk baggrund

Kommissionens henstilling 2008/867/EF af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet (1)

Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 21. november 2008, om bedre integration af livslang vejledning i strategierne for livslang læring (2)

Rådets henstilling af 28. juni 2011 om politikker, som skal mindske skolefrafald (3)

Rådets resolution om en ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse (4)

Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (5)

Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti (6)

Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) (7)

Rådets henstilling af 15. februar 2016 om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet (8)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En ny dagsorden for færdigheder i Europa: En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen (10. juni 2016)

10.

Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne (9)

11.

Rådets henstilling af 22. maj 2017 om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (10)

12.

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/646 af 18. april 2018 om en fælles ramme for bedre tjenester vedrørende færdigheder og kvalifikationer (Europass) og om ophævelse af beslutning nr. 2241/2004/EF (11)

13.

Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring (12)

14.

Rådets konklusioner om at arbejde hen imod en vision om et europæisk uddannelsesområde (13)

(1) EUT L 307 af 18.11.2008, s. 11.

(2) EUT C 319 af 13.12.2008, s. 4.

(3) EUT C 191 af 1.7.2011, s. 1.

(4) EUT C 372 af 20.12.2011, s. 1.

(5) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.

(6) EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1.

(7) EUT C 417 af 15.12.2015, s. 25.

(8) EUT C 67 af 20.2.2016, s. 1.

(9) EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1.

(10) EUT C 189 af 15.6.2017, s. 15.

(11) EUT L 112 af 2.5.2018, s. 42.

(12) EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1.

(13) EUT C 195 af 7.6.2018, s. 7.

5.6.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 189/28

Rådets konklusioner om unge og fremtidens arbejde

(2019/C 189/05)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

EU-strategien for unge 2019-2027 anerkender, at unge konstruerer deres eget liv, bidrager til positive ændringer i samfundet og beriger EU's ambitioner, og at ungdomspolitikken kan bidrage til at skabe et rum, hvor unge kan udnytte muligheder og forholde sig til europæiske værdier. I lyset af det foranderlige beskæftigelseslandskab bør Den Europæiske Union støtte unges personlige udvikling og vækst i retning af selvstændighed, opbygge deres modstandsdygtighed og udstyre dem med de nødvendige ressourcer til at deltage i samfundet og derved bidrage til afskaffelse af ungdomsfattigdom og enhver form for forskelsbehandling samt til fremme af social inklusion.

»Fremtidens arbejde« er et paraplybegreb, der beskriver udviklingen i job på mellemlang til lang sigt under påvirkning af visse tendenser. I en mangfoldig EU-ungdomskontekst er »fremtidens arbejde« bl.a. drevet af:

Demografisk ændring i den forstand, at EU's voksende økonomiske ældrekvote vil medføre et pres på dem, der træder ind på arbejdsmarkedet, for at øge produktiviteten for at kompensere for, at en erfaren arbejdsstyrke går på pension, og ligeledes for at bidrage til at dække de øgede sociale udgifter, der også skyldes flere ældre. Mens denne udvikling åbner op for muligheder i plejesektoren, kan den også kræve dialog om spørgsmål om retfærdighed mellem generationerne.

Fremskridt inden for teknologi og innovation, der også støttes af EU's initiativer vedrørende det digitale indre marked og forskning og udvikling, forventes at medføre øget brug af digital teknologi i økonomien og gøre visse job overflødige, mens der kan opstå beskæftigelsesmuligheder på andre økonomiske områder. For at drage fordel af en sådan omstilling skal alle unge europæere, herunder unge med færre muligheder, have adgang til inkluderende formel og ikkeformel uddannelse af høj kvalitet, der vil forbedre alle deres færdigheder og kompetencer.

Efterspørgsel efter et højere niveau af færdigheder og kompetencer på arbejdsmarkedet. Det er allerede svært for arbejdsgiverne at besætte ledige stillinger på højere og mellemhøjt niveau, og samtidig omfatter arbejdsstyrken tre gange flere lavtuddannede, end der er ledige stillinger inden for manuelt arbejde (1). Da efterspørgslen efter lavtuddannede arbejdstagere fortsat er faldende, om end i varierende grad i medlemsstaterne, vil unge, der træder ind på arbejdsmarkedet, have behov for et højere uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveau, der giver dem de nøglekompetencer for livslang læring samt specifikke digitale, erhvervsmæssige og personlige færdigheder og kompetencer, der skal hjælpe dem med at håndtere deres forskellige fremtidige karriereforløb.

Behovet for at imødegå klimaændringer, hvor EU's ambitioner om omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi kan skabe øget efterspørgsel på arbejdsmarkedet efter færdigheder og kompetencer, der kræves i sektorer som f.eks. vedvarende energi, miljømæssigt bæredygtig bygge- og anlægsvirksomhed og retrofitting eller bæredygtigt landbrug.

Stigning i globale værdikæder, hvor produktionen af varer og tjenesteydelser er spredt over flere kontinenter. Processen lettes yderligere af fremkomsten af nye beskæftigelsesformer, der f.eks. følger af platformsøkonomien, som påvirker det traditionelle forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager, udviklingen af arbejdsmarkedet og beskæftigelseslovgivningen. Udfordringer såsom indkomstusikkerhed, manglende social beskyttelse, fattigdom blandt personer i arbejde, usikre arbejdsvilkår og chikane på arbejdspladsen skal tackles.

Unge i Den Europæiske Union har tendens til at anskue deres fremtidige arbejdsliv med frygt eller usikkerhed (2). Tilstedeværelsen af sådanne bekymringer kan, især hvis de ledsages af jobafslag, problemer med kvaliteten af jobmatchning, usikre arbejdsvilkår eller socialt pres for at finde eller beholde et job, påvirke unges følelsesmæssige tilstand negativt, hvilket potentielt også kan medføre psykiske og fysiske helbredsproblemer eller voksende bekymring blandt unge europæere (3).

De nuværende erfaringer med nye beskæftigelsesformer peger på, at der i fremtiden kan ske en stigning i mere fleksible former for indgåelse af kontrakter med arbejdstagere, hvilket potentielt har positive virkninger for arbejdsstyrkens fordeling og den personlige trivsel for dem, der vælger en freelancelivsstil. Mens sådanne job oftest tages af unge, navnlig unge med færre muligheder, er der omvendt en øget risiko for at blive fanget i midlertidige job med lav indkomst og med ringe social sikring og lille sandsynlighed for faglig udvikling.

Et solidt grundlag af færdigheder og kompetencer og passende vejledning, der understøttes af god viden om færdigheder og fleksible og lydhøre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer af høj kvalitet, herunder fremme af livslang læring, kan hjælpe unge med at skabe vellykkede overgange til og på arbejdsmarkedet og opbygge berigende karrierer.

I forbindelse med sikring af et solidt kognitivt grundlag er det en forudsætning i fremtidens arbejdsmiljø at fremme erhvervelse af færdigheder og kompetencer, der muliggør en effektiv brug og forståelse af teknologi. Disse færdigheder og kompetencer bør ikke kun være fokuseret på at beherske nye teknologier, men også på at forstå, hvordan de kan bidrage til at påvirke samfundet. Når unge europæere vil styrke deres evner for på effektiv vis at drage fordel af arbejdets ændrede karakter, bør de også udstyres med nøglekompetencer, der omfatter bløde kompetencer, bl.a. problemløsning, kommunikation, iværksætterevne, kritisk tænkning, kreativ tænkning, præsentation af sig selv, selvudfoldelse og forhandling.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsætter enhvers ret til »rettidig og personligt tilpasset hjælp til at forbedre sine muligheder for beskæftigelse eller selvstændig virksomhed. Det omfatter retten til støtte til jobsøgning, kurser og omskoling. Enhver har ret til at overføre sociale rettigheder og uddannelsesrettigheder i forbindelse med jobskift« og også »til rimelig og lige behandling med hensyn til arbejdsforhold, adgang til social beskyttelse og uddannelse«. Som forberedelse på fremtidens arbejde er det derfor afgørende, at »[u]nge har ret til fortsat uddannelse, en læreplads, et praktikophold eller et godt jobtilbud inden 4 måneder efter, at de er blevet arbejdsløse« (4).

De europæiske unges synspunkter om og vision for arbejdsrelaterede spørgsmål som afspejlet i ungdomsmålene, navnlig nr. 7, »Godt arbejde til alle«, er indarbejdet i EU-strategien for unge 2019-2027 og den ledsagende arbejdsplan 2019-2021.

UNDERSTREGER FØLGENDE:

Kommende generationer af unge europæere vil træde ind i et arbejdslandskab fyldt med muligheder og udfordringer i en global kontekst, hvor EU vil stræbe efter at forbedre borgernes livskvalitet og dermed styrke sin økonomiske konkurrenceevne, arbejdsproduktivitet og arbejdsstyrkes færdigheder og kompetencer samt sikre, at unges mål, forventninger og ambitioner kan indfries.

10.

Arbejdets ændrede karakter kan have en positiv indvirkning på unge europæeres og kommende generationers liv. Samtidig er det nødvendigt at tage hånd om de relevante bekymringer og konsekvenser vedrørende bl.a. beskæftigelsesformer og beskæftigelsesmæssig status, der følger af en sådan omstilling, særlig for så vidt angår unge med færre muligheder, som kan være lavtuddannede. I den forbindelse er der behov for i højere grad at informere og øge bevidstheden blandt unge om konsekvenserne af forskellige beskæftigelsesformer og forskellig beskæftigelsesmæssig status.

11.

Unge europæere mener, at beskæftigelse bør være en af EU's tre vigtigste prioriteter og også et af de områder, hvor EU skal gøre en indsats for at tilskynde unge til at udtrykke deres solidaritet (5). Dette vidner om, at unge har tilbøjelighed til at anlægge en menneskecentreret tilgang til deres fremtidige arbejdsliv.

12.

De første job bør skabe forudsætningerne for en berigende karriere, der fremmer opadgående social mobilitet, særlig for unge med færre muligheder, herunder unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er). I tråd med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, navnlig mål nr. 8 for bæredygtig udvikling, og ungdomsmål nr. 7 skal anstændigt arbejde behandles som et legitimt ønske hos unge, allerede fra deres første lønnede erhvervserfaring.

13.

Unge, der forlader skolen tidligt, og lavtuddannede unge forventes at forblive sårbare i forbindelse med fremtidens arbejde, hvor lønforskellene mellem lavtuddannede og mellem-til-højtuddannede i arbejdsstyrken kan forventes at vokse og dermed potentielt skabe udfordringer med fattigdom blandt personer i arbejde. Selv om antallet af NEET'er er faldende (6), er de stadig yderst sårbare og vil fortsat blive støttet gennem ungdomsgarantien (7). For dem, som falder gennem nettet, bør opkvalificeringsforløb (8) tilbyde yderligere muligheder for at styrke de grundlæggende færdigheder og gøre fremskridt hen imod de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet efterspørger.

14.

Sikring af gnidningsfri overgange fra skole til arbejdsliv og fra et job til et andet kombineret med fremme af beskæftigelse for unge, herunder mindskelse af perioder med arbejdsløshed, er afgørende for at undgå, at det får belastende konsekvenser for de unges arbejdsliv (9).

15.

Der bør lægges større vægt på værdier og politikker, der fremmer arbejde, som forbedrer unges egen livskvalitet, men også på meningsfuld vis bidrager til den generelle trivsel i det sociale og fysiske miljø, som de lever i. I denne forbindelse bør bæredygtig udvikling understøtte tilgangene til fremtidens arbejde.

16.

Der er et konstant behov for at fremme lige adgang til kvalitetsjob for alle unge i fremtiden og træffe foranstaltninger over for alle former for stereotyper, der i dag påvirker børns jobforventninger og begrænser adgangen til bestemte job og samtidig fastholder forskelsbehandling og ulighed på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet.

17.

Ud over at udvikle færdigheder og kompetencer har ungdomsarbejde en positiv indvirkning på unges liv, navnlig unge med færre muligheder, herunder når der er tale om psykiske eller følelsesmæssige problemer forbundet med arbejdsløshed eller nederlag i jobsøgningsprocessen.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL I OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET OG PÅ DE PASSENDE NIVEAUER

18.

at være særligt opmærksomme på unge, der risikerer at blive marginaliseret eller udsat for forskelsbehandling på grund af deres etniske oprindelse, køn, seksuelle orientering, handicap, religion, tro eller politiske overbevisning, for at sikre inklusion af alle unge på arbejdsmarkedet i fremtiden;

19.

at støtte den fulde gennemførelse af henstillingen om ungdomsgarantien under hensyntagen til nationale forhold, politikker og foranstaltninger efter behov;

20.

om nødvendigt at fremme og prioritere reformer af både de formelle og ikkeformelle uddannelsessektorer med fokus på udvikling og validering af de nøglekompetencer, som unge erhverver i forskellige læringssammenhænge, det være sig i forbindelse med uddannelse, frivilligt arbejde, praktikophold eller job, med henblik på at lette matchningen af disse kompetencer med arbejdsmarkedet og efterspørgslen efter arbejdskraft i fremtiden;

21.

at styrke samarbejdet med det overordnede mål at sikre retten til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet for alle børn og unge, særlig med henblik på at mindske skolefrafald og øge mulighederne for lige adgang til uddannelse og arbejde for alle unge, herunder for unge, der ledsager deres familier i forbindelse med flytning til en anden EU-medlemsstat i arbejdsøjemed (10);

22.

at give rigelig plads til beskæftigelsesrelaterede emner under høringer af unge inden for eller uden for rammerne af EU's ungdomsdialoger med henblik på bedre at forstå unges bekymringer, interesser, forventninger og evner. Det er ligeledes vigtigt at gøre resultaterne af sådanne høringer tilgængelige for unge, beslutningstagere og arbejdsgivere for at sikre opfølgning;

23.

at fremme unges iværksætterkultur med fokus på bl.a. iværksætteruddannelse, vejledning, mentorordninger eller coaching for unge og, hvor det er hensigtsmæssigt, relevante aktiviteter inden for ungdomsarbejde. Socialt og inkluderende iværksætteri anses også for et bæredygtigt alternativ, der kan sikre beskæftigelse til og af unge og dermed fremme solidaritetsaktiviteter;

24.

at fremme brugen af de ressourcer, der stilles til rådighed under Den Europæiske Socialfond, EU-programmet for beskæftigelse og social innovation, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Erasmus+ eller Det Europæiske Solidaritetskorps og deres efterfølgende programmer, og, hvor det er relevant i denne sammenhæng, at tilbyde vejledning til mulige støttemodtagere om, hvordan de kan gøre brug af synergier og komplementaritet mellem disse programmer;

25.

hvor det er relevant, at gøre brug af EU's ungdomspolitiske instrumenter såsom Youth Wiki eller de fremtidige nationale aktivitetsplanlæggere og gensidige læringsaktiviteter til udveksling af god praksis med det formål at udvikle konkrete politiske løsninger med henblik på unges fremtidige overgang til arbejdslivet;

26.

at støtte ungdomsorganisationer og andre relevante aktører i at forberede unge på effektivt at deltage i ungdomsdialoger og drage fordel af ungdomsarbejde;

27.

fortsat at støtte unge i tilfælde, hvor arbejdsløshed, jobforventninger eller erhvervsmæssige/uddannelsesmæssige valg kan gøre dem til mål for generationsstereotyper;

28.

at fremme en tværsektoriel politisk tilgang til behandlingen af spørgsmål om ungdomsbeskæftigelse, både på nationalt og europæisk plan og inden for rammerne af samarbejdet mellem medlemsstaterne;

29.

i lyset af de nationale forhold at forbedre unges adgang til social beskyttelse ved, hvor det er nødvendigt, at styrke de sociale beskyttelsessystemers evne til at tilpasse sig unges reelle beskæftigelsesmæssige udsigter, under hensyntagen til behovene hos unge, der ikke er i beskæftigelse;

OPFORDRER EUROPA-KOMMISSIONEN TIL

30.

at bygge videre på de positive erfaringer med Europass (11) og Youthpass (12), der identificerer og formidler de enkelte personers færdigheder, kompetencer og kvalifikationer, med henblik på at nå ud til flere unge europæere, navnlig unge med færre muligheder, for at hjælpe dem med at præsentere deres færdigheder og kompetencer og finde relevante job;

31.

at tilbyde vejledning til nationale forvaltningsstrukturer i at øge mulige støttemodtageres bevidsthed om, hvordan de kan gøre brug af synergier og komplementaritet, i forbindelse med fremme af EU's finansieringsmuligheder for unge;

32.

at prioritere indførelsen af systemer, der støtter princip 1 i den europæiske søjle for sociale rettigheder, som lyder: »Alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede overgange til arbejdsmarkedet« (13);

33.

at fortsætte med at udføre mere kvalitativ, kvantitativ og evidensbaseret forskning på grundlag af kønsopdelte data om social mobilitet mellem og inden for generationerne med særligt fokus på unge samt mere kvalitativ forskning om unges holdninger og bekymringer med hensyn til overgangen til beskæftigelse med det formål at støtte effektiviteten af EU's ungdomspolitikker vedrørende beskæftigelsesspørgsmål;

34.

at tilrettelægge gensidige læringsaktiviteter eller -arrangementer med repræsentanter for ungdomssektoren, fagforeninger, erhvervsorganisationer og regeringer for ud fra et tværsektorielt perspektiv, herunder ungdomspolitisk, at tage fat på de udfordringer og muligheder, som fremtidens arbejde vil medføre for unge europæere;

35.

at bruge alle relevante EU-instrumenter, herunder EU-ungdomskoordinatoren, når det drejer sig om de tendenser, der påvirker arbejdets art, med henblik på at integrere et ungdomsperspektiv i den tværsektorielle politikudformning på EU-plan og tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne;

OPFORDRER EU'S UNGDOMSSEKTOR (14) TIL

36.

at anlægge en aktiv tilgang, der sikrer, at unge er repræsenteret og deltager på effektiv vis i EU's ungdomsdialoger og den sociale dialog, både på EU-plan, medlemsstatsplan og subnationalt plan, og derved fremme et solidt samarbejde med offentlige myndigheder og sociale og økonomiske partnere om aspekter, der vedrører unges arbejdsliv;

37.

at bidrage til indsatsen for at øge unge arbejdstageres bevidsthed om deres rettigheder og ansvar, herunder hvad angår chikane på arbejdspladsen og alle former for forskelsbehandling, med henblik på at beskytte deres uddannelsesaktiviteter inden for rammerne af kravene på arbejdsmarkedet;

38.

at tage hensyn til viden om arbejdsmarkedet og færdigheder og kompetencer for konstant at forbedre ungdomsarbejdets metoder med henblik på at øge dets effektivitet som et redskab til kompetenceudvikling af unge;

39.

at fremme aktiviteter inden for ungdomsarbejde blandt alle unge, herunder unge, der risikerer at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet som følge af fattigdom og social udstødelse;

40.

at indgå i dialog med relevante interessenter med henblik på at etablere partnerskaber på nationalt plan og dermed bidrage til ungdomsgarantiens gennemførelse;

41.

at gøre brug af de muligheder, der findes på EU-plan og nationalt, regionalt og lokalt plan, for at øge kvaliteten af de muligheder, som ungdomsarbejde giver unge for at få adgang til beskæftigelse.

(1) Eurostat (2018) EU's arbejdsstyrkeundersøgelse.

(2) Den Internationale Arbejdsorganisation (2018), Addressing the situation and aspirations of youth, Prepared for the 2nd Meeting of the Global Commission on the Future of Work.

(3) Structured Dialogue Cycle VI Thematic report on Youth Goal no. 5 Mental Health and Wellbeing (2018).

(4) Den europæiske søjle for sociale rettigheder, kapitel I, princip 4 (Aktiv beskæftigelsesstøtte) https://ec.europa.eu/commission/priorities/deeper-and-fairer-economic-and-monetary-union/european-pillar-social-rights/european-pillar-social-rights-20-principles_da. Den europæiske søjle for sociale rettigheder blev undertegnet i fællesskab af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017 på det sociale topmøde om fair job og vækst i Göteborg, Sverige.

(5) Flash Eurobarometer 455 om europæiske unge (2018), undersøgelse gennemført af »TNS Political & Social« efter anmodning fra Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur.

(6) Andelen af NEET'er blandt 15-29-årige er faldet fra det højeste niveau nogensinde på 15,9 % i 2012 til 13,4 % i 2017 ifølge Eurostat (Sustainable Development in the European Union: Eurostat 2018 Monitoring report on progress towards the SDG's in an EU context). Monitoring report on progress towards the SDG's in an EU context).

(7) Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti (EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1).

(8) Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne (EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1).

(9) Eurofound (2017), Long-term unemployed youth Characteristics and policy responses, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

(10) Den europæiske søjle for sociale rettigheder, kapitel I, princip 1 (Uddannelse og livslang læring) (jf. fodnote 4).

(11) https://europass.cedefop.europa.eu/.

(12) https://www.youthpass.eu/da/.

(13) Jf. fodnote 10.

(14) Ved »EU's ungdomssektor« forstås almindeligvis alle organisationer, ungdomsarbejdere, akademikere, medlemmer af ungdomscivilsamfundet eller andre eksperter involveret i udvikling af ungdomspolitik, som udfører ungdomsrelevante aktiviteter og projekter i EU.

BILAG

I forbindelse med vedtagelsen af disse konklusioner minder Rådet navnlig om følgende resolution, konklusioner og henstillinger:

1.	Rådets henstilling om oprettelsen af en ungdomsgaranti (1)

2.	Rådets resolution om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet EU-strategien for unge 2019-2027 (2)

3.	Rådets konklusioner om unges rolle i tacklingen af de demografiske udfordringer i Den Europæiske Union (3)

4.	Rådets konklusioner om fremtidens arbejde: en livscyklustilgang (4)

5.	Rådets konklusioner om fremtidens arbejde: Hvordan gøres det nemt (e-Easy) (5)

6.	Rådets konklusioner om ungdomsarbejdets rolle i at støtte unges udvikling af grundlæggende livsfærdigheder, der letter deres vellykkede overgang til voksenlivet, et aktivt medborgerskab og arbejdslivet (6)

7.	Rådets konklusioner om intelligent ungdomsarbejde (7)

8.	Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (8)

9.	Rådets henstilling om sporing af færdiguddannede (9)

10.	Rådets henstilling om validering af ikkeformel og uformel læring (10)

11.	Rådets konklusioner om at arbejde hen imod en vision om et europæisk uddannelsesområde (11)

12.	Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige (12)

13.	Rådets konklusioner om fremme af unges iværksætterkultur for at sikre social inklusion af unge (13)

(1) EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1.

(2) EUT C 456 af 18.12.2018, s. 1.

(3) EUT C 196 af 8.6.2018, s. 16.

(4) Dok. 10134/18.

(5) Dok. 15506/17.

(6) EUT C 189 af 15.6.2017, s. 30.

(7) EUT C 418 af 7.12.2017, s. 2.

(8) EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1.

(9) EUT C 423 af 9.12.2017, s. 1.

(10) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.

(11) EUT C 195 af 7.6.2018, s. 7.

(12) Dok. 10134/18.

(13) EUT C 183 af 14.6.2014, s. 18.

5.6.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 189/34

Rådets konklusioner om unge kreative generationer

(2019/C 189/06)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM HENVISER TIL

—

den politiske baggrund, som fremhæver betydningen af at skabe en union, hvor unge får den bedst mulige uddannelse og kan studere og finde job på hele kontinentet, og som konstaterer behovet for at sørge for bedre muligheder for unge gennem konkrete foranstaltninger og forbedrede EU-programmer som angivet i bilaget,

—	den nye europæiske kulturdagsorden, der blev vedtaget af Europa-Kommissionen i maj 2018, som understreger betydningen af kultur og kreativitet for samfundet og for den europæiske økonomis konkurrenceevne,

—	målene i arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022, der blev vedtaget den 27. november 2018, og dens anerkendelse af, at der er behov for et stærkere fokus på behov blandt særlige grupper såsom unge for at opnå bedre samhørighed og trivsel.

SOM ER SIG FØLGENDE BEVIDST:

—	Det skal være en hjørnesten i fremtidige politikker at inddrage unge, og det er derfor afgørende at lytte til deres stemme i de kommende år.

—	Børn og unge står over for mange udfordringer i dagens globaliserede verden, og det er således vigtigt for dem at forstå kulturelle værdier og kulturel mangfoldighed, mens de forbereder sig på livet som globale borgere.

—

Den digitale udvikling har transformeret skabelsen, produktionen, udbredelsen, formidlingen og forbruget af kulturelle og kreative værker, hvilket fremmer disse værkers globale rækkevidde. Den digitale verden har formet innovative mønstre for adgang til kultur og for personlig genfortolkning og selvudfoldelse og vækker stor interesse blandt unge og inddrager dem som et aktivt publikum.

—	Unge har brug for nye færdigheder for at håndtere specifikke udfordringer, f.eks. arbejdsløshed, social eksklusion, migration og nye teknologier, der på trods af de fordele, som de medfører, også kan øge uligheder og forstærke kulturelle og økonomiske forskelle.

—	Udvikling af kunstneriske og kreative færdigheder og fremme af talent udgør kernen i de kulturelle og kreative sektorer og er drivkraften for innovation, herunder social innovation, for at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

—	Sprogkundskaber er afgørende for mobilitet i Den Europæiske Union for så vidt angår uddannelse, adgang til kultur og adgang til det europæiske arbejdsmarked.

FINDER, AT

det i lyset af ovenstående er vigtigt at tage yderligere skridt til at behandle følgende fem prioriteter:

—	fremme bedre adgang til kultur og deltagelse i kulturlivet for børn og unge

—	styrke tværsektorielt samarbejde med fokus på synergier mellem kultur og uddannelse

—	lette unges iværksætteri i de kulturelle og kreative sektorer

—	fremme udvikling af nye talenter

—	fremme digitale færdigheder og mediekompetencer.

PÅPEGER FØLGENDE:

—	Kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og ungdomsarbejde spiller en central rolle i opbygningen af fundamentet for kreativitet, som er yderst vigtig for udviklingen af samfundet som helhed.

—

Der er behov for en mere strategisk tilgang til børn og unges deltagelse i kulturlivet for at fremme deres kreativitet og kritiske tænkning og hjælpe dem med at udvikle færdigheder, der er vigtige for deres trivsel, læring, følelse af at høre til, aktive medborgerskab, sociale inklusion og fremtidige beskæftigelsesegnethed eller evne til at starte en virksomhed.

—

Kulturelle og kreative færdigheder erhvervet gennem formel, ikkeformel og uformel uddannelse, herunder deltagelse i kulturelle og kreative aktiviteter, udstyrer de unge med redskaber til at være kreative og opfindsomme, til at løse problemstillinger og arbejde sammen med andre og eksperimentelt. Eksperimentelle tilgange er af afgørende betydning for fremme af kreativitet og innovation. Derfor spiller kunstnerisk og kulturel uddannelse som led i en specialiseret eller tværfaglig tilgang en altafgørende rolle både ved skabelsen af yderligere muligheder for de yngre generationer, så de bliver bedre rustet til at klare fremtidige udfordringer, og ved fremme af selvstændiggørelse, personlig udvikling og gensidig kulturel forståelse.

—	Det er også vigtigt at tilskynde til foranstaltninger, der fremmer en gnidningsfri overgang fra uddannelsessystemet til arbejdsmarkedet, herunder ved at støtte unges iværksætteri, praktikophold og lærepladser i de kulturelle og kreative sektorer.

—

Unge udgør ikke en homogen gruppe, når det handler om deres færdigheder, uddannelsesniveau og forventninger, samt hvor godt de er forberedt på fremtiden. Initiativer og tiltag udformet til at pleje og styrke de færdigheder, der er nødvendige for at komme ind på arbejdsmarkedet eller blive iværksætter og for voksenlivet generelt, bør skræddersyes til de evner, som de unge generationer allerede har.

—

Uligheder og økonomiske eller sociale barrierer, der kan hindre unges adgang til kultur og deltagelse i kulturlivet som skabere, forbrugere og iværksættere eller deres adgang til ny teknologi, bør identificeres og adresseres for at sikre, at input fra og deltagelse af alle unge, herunder grupper med færre muligheder, kan udnyttes fuldt ud.

—	Særlig opmærksomhed bør derfor gives til unge i risiko for marginalisering på grund af deres etniske oprindelse, køn, seksuelle orientering, handicap, religion, tro eller politiske overbevisning for at sikre, at alle unge inkluderes.

—

At der er en bred vifte af kultur til rådighed takket være den digitale evolution, garanterer ikke nødvendigvis adgang til flersproget kulturelt indhold af høj kvalitet. Det er derfor afgørende at konsolidere kulturpolitikker, der fremmer lige muligheder for unge, således at de alle kan opleve kultur og udvikle deres kreative og kritiske tænkning samt deres kritiske og analytiske færdigheder, som alle er afgørende for, at de unge kan få adgang til og interagere med digitalt kulturelt indhold.

—

Digitale teknologier har en positiv indvirkning på udviklingen af kreativitet, idet de muliggør nye udtryks- og kommunikationsformer og nye former for kulturel deltagelse og kritik. Desuden kan kreativitet spille en vigtig rolle i at gøre teknologier og digitale tjenester mere brugervenlige. Menneskeliggørelse af teknologier kan derfor sikre, at de tjener mennesker og opfylder deres behov. Som både kulturskabere og kulturforbrugere foretrækker de unge generationer — som ofte er digitalt indfødte — nye forretningsmodeller, som ikke fandtes førhen. Fra dette perspektiv kan innovative finansielle mekanismer fremme iværksætteri og give et væsentligt bidrag til dagens konkurrenceprægede, bæredygtige og innovationsdrevne kreative økonomi.

—

I anerkendelse af resultaterne i rapporten fra gruppen under den åbne koordinationsmetode, »The role of public policies in developing entrepreneurial and innovation potential of the cultural and creative sectors« (De offentlige politikkers rolle i forbindelse med udvikling af iværksætter- og innovationspotentialet i de kulturelle og kreative sektorer), er det yderst vigtigt at tage hensyn til de kulturelle og kreative industriers særlige karakteristika, nemlig de mange forskellige værdikæder og det forhold, at de fleste virksomheder i disse sektorer er små virksomheder eller mikrovirksomheder eller består af selvstændigt erhvervsdrivende. Foranstaltninger, der understøtter de unge generationers kreativitet og iværksætteri, bør derfor tage disse særlige karakteristika i betragtning.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE BEFØJELSER OG UNDER BEHØRIG HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET AT BEHANDLE FØLGENDE FEM PRIORITETER:

1. Fremme bedre adgang til kultur og deltagelse i kulturlivet for børn og unge

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til

at fortsætte med at skabe muligheder for, at børn og unge, særligt fra dårligt stillede miljøer, kan få adgang til kultur og deltage i kulturlivet, med henblik på at mindske forskelle og social ulighed og nå ud til det bredest mulige publikum at sikre lige muligheder for børn og unge i både byer og landområder for at fjerne barrierer for lige adgang til kultur og deltagelse i kulturlivet via kulturinstitutioner og kulturelle begivenheder eller ved hjælp af digitale midler

ii)	at fremme aktiv deltagelse i kulturlivet ved at arbejde for medskabelse og flersprogethed

iii)	at tilskynde kulturinstitutioner til at promovere og tilpasse det indhold, som de udbyder, herunder gennem digitale teknologier, for bedre at nå ud til et publikum bestående af børn og unge og øge deres interesse for kultur, kunstnerisk udfoldelse og videnskab

iv)	at fremme evidensbaserede politikker gennem regelmæssig overvågning af børn og unges kulturforbrug og kulturelle adfærd og præferencer samt deres præstationer for så vidt angår kreativitet og sprogkundskaber

v)	yderligere at fremme læsning blandt børn og unge som et afgørende middel til at opdage kultur i alle sine afskygninger og udtryk.

Kommissionen opfordres til

i)	at støtte udveksling af bedste praksis og peerlæringsaktiviteter blandt medlemsstaterne

ii)	at støtte innovative initiativer, der er udformet til at forbedre unge generationers adgang til kultur og deltagelse i kulturlivet som skabere, forbrugere eller iværksættere.

2. Styrke tværsektorielt samarbejde med fokus på synergier mellem kultur og uddannelse

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til

i)	at støtte kunstnerisk og kulturel uddannelse og derved fremme oplevelser med og deltagelse i kulturelle aktiviteter og frigøre de digitale teknologiers potentiale til at bistå med at give adgang til kultur og sprog

ii)	at tilskynde til samarbejde mellem skoler, kunstnere, andre kulturfagfolk og kulturinstitutioner om læringsaktiviteter, der er målrettet børn og unge

iii)	at fremme uddannelse af lærere og andre fagfolk for at fremelske kreativitet hos børn og unge

iv)	at støtte en tværsektoriel indsats for kulturel bevidsthed og kulturel udtryksevne og fremme erhvervelse af relevante kompetencer og færdigheder, herunder kunstneriske færdigheder og sprogkundskaber.

Kommissionen opfordres til

at udvikle projekter og tiltag til fremme af kreativitet inden for uddannelse, herunder ved samarbejde med internationale organisationer såsom OECD, Europarådet og UNESCO og udvide fokus på kreativ og kritisk tænkning til alle uddannelsesniveauer, herunder ved at fremme STEAM-områderne (videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik)

ii)	at fremme og udbrede resultaterne af ovenstående initiativer, både i de relevante forberedende organer i Rådet og til et bredere publikum.

3. Lette unges iværksætteri inden for de kulturelle og kreative sektorer

Medlemsstaterne opfordres til

i)	at overveje at optimere brugen af tilgængelig finansiering til at støtte kreativitet og iværksætterprojekter for unge, hvor det er relevant

ii)	at tilskynde til udvikling inden for den kulturelle og kreative industri af væksthuse, kunstophold, virksomhedsacceleratorer, klynger og kreative centre samt kulturelle digitale platforme og fremme tværsektorielle partnerskaber og netværk

iii)

at fremme en iværksætterkultur, kreativitet og innovation gennem livslang læring, fra et tidligt stadie og via formel, ikkeformel og uformel uddannelse, med væsentligt fokus på anvendelse af designtænkning og uddannelsesmuligheder, f.eks. i form af iværksætterinitiativer både før og efter gennemførelsen af en forretningsplan

iv)	at overveje, hvordan der kan skabes gunstige betingelser for nystartede kulturvirksomheder, der ledes af unge, og som understøtter tværsektoriel innovation.

Kommissionen opfordres til

i)	at fremme kulturelt og kreativt iværksætteri og tværsektorielle netværk blandt unge, som fremhæver deres potentiale for at stimulere udviklingen af kulturfagfolk og kreative fagfolk gennem mobilitet, herunder udveksling, samarbejde og medskabelse, studiebesøg og peerlæringsaktiviteter

ii)	at støtte partnerskaber mellem fagfolk og industrier på det kulturelle og kreative område, herunder gennem fremme af opstartsvirksomheder, kreative centre og opstartsnetværk, med henblik på at inkorporere avanceret teknologi og videnskab i kreativitet, kunst og design.

4. Fremme udvikling af nye unge talenter

Medlemsstaterne opfordres til

i)	at overveje at styrke samarbejdet mellem kultur- og uddannelsesinteressenter for at støtte kreative talenter, tilskynde til konkurrence inden for innovation og belønning af kreativitet på kulturområdet

ii)	at udvide adgangen til nye teknologier, herunder for unge med færre muligheder, for at styrke talentfulde unges indflydelse.

Kommissionen opfordres til

i)	at fremme kultur og kreativitet, herunder gennem kunstnerisk uddannelse under de relevante EU-programmer

ii)	at støtte udvikling af unge kreative talenter gennem flersprogede platforme, mobilitetsordninger og -politikker.

5. Fremme digitale færdigheder og mediekompetencer

Medlemsstaterne opfordres til

at fremme digitale færdigheder, mediekompetencer og kreativ og kritisk tænkning, herunder gennem brug af relevante EU-programmer og -fonde, da de er yderst vigtige for at sikre de yngre generationers beskæftigelsesegnethed og deres evne til at tilpasse sig strukturelle ændringer i digitale teknologier. Offentlig-private partnerskaber kan tjene som et bindeled mellem uddannelse, civilsamfundsorganisationer og erhvervslivet

ii)	at fremme kreativ brug af teknologi, kreativ og kritisk tænkning, og analytiske færdigheder gennem formel, ikkeformel og uformel uddannelse, herunder åbne uddannelsesressourcer, for at udvikle unges evne til at vurdere information

iii)	at fortsætte udvekslingen af bedste praksis og forskning mellem eksperter og beslutningstagere, således at erhvervelsen af mediekompetencer styrkes.

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til

i)	at støtte foranstaltninger til fremme af mediekompetencer, som er afgørende for brugen af digitale teknologier, og som har en væsentlig indflydelse på unges kreative og kritiske tænkning, adgang til kultur, forståelse af kulturelle fænomener og evne til at skabe indhold

ii)	at støtte uddannelse af lærere og ungdomsarbejdere inden for formel, ikkeformel og uformel uddannelse med henblik på at ruste dem ordentligt til at tage mediekompetencer op, når de arbejder med børn og unge.

Kommissionen opfordres til

at fortsætte sin høring af ekspertkredse i medlemsstaterne om de bedste måder at samle og fremme — herunder gennem passende onlineværktøjer — eksisterende initiativer på med det formål at bygge videre på dem og øge bevidstheden blandt unge om de vigtigste spørgsmål vedrørende det digitale mediemiljø, f.eks. deltagelse og kreativitet, troværdighed, kritisk tænkning og kvalificerede valg samt respekt for privatlivet.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL at gøre brug af tilgængelige ressourcer for at forberede de unge kreative generationer på fremtidens muligheder og udfordringer.

BILAG

Det Europæiske Råd

Romerklæringen af 25. marts 2017

Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2017 (EUCO 19/1/17 REV 1)

Det Europæiske Råds konklusioner af 15. december 2016 (EUCO 34/16)

Konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 20. og 21. oktober 2016 (EUCO 31/16)

Bratislavaerklæringen af 16. september 2016

Rådet

Rådets konklusioner om kulturelle og kreative krydsninger for at stimulere innovation, økonomisk bæredygtighed og social integration (EUT C 172 af 27.5.2015, s. 13)

Rådets konklusioner om fremme af unges kreative og innovative potentiale (EUT C 169 af 15.6.2012, s. 1)

Rådets konklusioner om kulturelle og kreative kompetencer og deres betydning for opbygning af intellektuel kapital i Europa (EUT C 372 af 20.12.2011, s. 19)

Rådets konklusioner om fremme af en kreativ generation: udvikling af børns og unges kreativitet og innovationsevne gennem kulturelle udtryksformer og adgang til kultur (EUT C 301 af 11.12.2009, s. 9)

Resolution vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet: EU-strategien for unge 2019-2027 (EUT C 456 af 18.12.2018, s. 1)

Kommissionen

Meddelelse fra Kommissionen, »En ny europæisk kulturdagsorden«, af 22. maj 2018, (COM(2018) 267 final)

Meddelelse fra Kommissionen, »Engagement. Netværk. Mobilisering: En ny EU-strategi for unge«, af 22. maj 2018, (COM(2018) 269 final)

Meddelelse fra Kommissionen, »Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur«, af 14. november 2017, (COM(2017) 673 final)

Rapporter inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode:

—	Cultural awareness and expression handbook (2016)

—	Promoting access to culture via digital means: policies and strategies for audience development (2017)

—	The role of public policies in developing entrepreneurial and innovation potential of the cultural and creative sectors (2018)

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 189

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	62. årgang 5. juni 2019

Indhold		Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Rådet
2019/C 189/01	Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om retningslinjer for forvaltningen af EU's ungdomsdialog — EU-strategien for unge 2019-2027	1
	HENSTILLINGER
	Rådet
2019/C 189/02	Rådets henstilling af 22. maj 2019 om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet	4
2019/C 189/03	Rådets henstilling af 22. maj 2019 om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring	15

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2019/C 189/13	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.9385 — Orange/SecureLink) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	45

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1244
JPY	japanske yen	121,62
DKK	danske kroner	7,4679
GBP	pund sterling	0,88738
SEK	svenske kroner	10,6260
CHF	schweiziske franc	1,1178
ISK	islandske kroner	139,30
NOK	norske kroner	9,7860
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,744
HUF	ungarske forint	322,00
PLN	polske zloty	4,2802
RON	rumænske leu	4,7353
TRY	tyrkiske lira	6,5295
AUD	australske dollar	1,6116
CAD	canadiske dollar	1,5111
HKD	hongkongske dollar	8,8143
NZD	newzealandske dollar	1,7062
SGD	singaporeanske dollar	1,5396
KRW	sydkoreanske won	1 330,90
ZAR	sydafrikanske rand	16,4791
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,7686
HRK	kroatiske kuna	7,4210
IDR	indonesiske rupiah	15 992,34
MYR	malaysiske ringgit	4,6886
PHP	filippinske pesos	58,207
RUB	russiske rubler	73,3390
THB	thailandske bath	35,188
BRL	brasilianske real	4,3638
MXN	mexicanske pesos	22,1603
INR	indiske rupee	77,8740

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Rådet
2019/C 189/04	Rådets konklusioner om gennemførelse af Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne	23
2019/C 189/05	Rådets konklusioner om unge og fremtidens arbejde	28
2019/C 189/06	Rådets konklusioner om unge kreative generationer	34
	Europa-Kommissionen
2019/C 189/07	Euroens vekselkurs	39
2019/C 189/08	Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb	40
2019/C 189/09	Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb	41
2019/C 189/10	Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb	42
2019/C 189/11	Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb	43
2019/C 189/12	Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb	44


	(1) EØS-relevant tekst.