Eneste artikel

Ansøgningen om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for den registrerede betegnelse »Roquefort« (BOB), jf. artikel 10, stk. 1, første afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014, herunder det ændrede enhedsdokument og henvisningen til offentliggørelsen af den pågældende varespecifikation, er indeholdt i bilaget til denne afgørelse.

I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012 giver offentliggørelsen af denne afgørelse ret til at gøre indsigelse mod den ændring, der er nævnt i stk. 1, inden for tre måneder fra datoen for offentliggørelse af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE ELLER EN BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE

Ansøgning om godkendelse af en ændring, jf. artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

»Roquefort«

EU-nr.: PDO-FR-0131-AM03 — 19.10.2017

BOB ( X ) BGB ( )

1.   Ansøgende sammenslutning og legitim interesse

Confédération Générale des Producteurs de lait de brebis et des industriels de »Roquefort«

Adresse: 36 avenue de la République, BP 40348, 12103 Millau cedex, FRANKRIG

Tlf. +33 565592200

Fax +33 565592208

E-mail: info@roquefort.fr

Sammenslutningen består af virksomheder, som producerer fåremælk og forarbejder denne mælk til »Roquefort«, og har dermed legitim ret til at ansøge om en ændring.

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3.   Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen

—	☐	Produktets betegnelse
—	☒	Beskrivelse af produktet
—	☐	Geografisk område
—	☒	Bevis for oprindelse
—	☒	Produktionsmetode
—	☒	Tilknytning
—	☒	Mærkning
—	☒	Andet: geografisk område, henvisning til kontrolorganet, krav i nationale bestemmelser.

4.   Type ændring

—	☒	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB.
—	☐	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken der ikke er offentliggjort et enhedsdokument (eller tilsvarende).

5.   Ændring(Er)

—    Afsnittet »Beskrivelse af produktet«

For at gøre beskrivelsen mere præcis tilføjes ordene »fermenteres og saltes« til sætningen »Ostemassen, ikkepresset, ikkekogt, podes med sporer af Penicillium roqueforti. Den har en fugtig skorpe, et fedtstofindhold…«. Denne tilføjelse indgår også i enhedsdokumentet (punkt 3.2).

For at forbedre læsbarheden erstattes ordlyden »pr. 100 gram ost efter komplet tørring« med ordlyden »pr. 100 gram tørstof«. Der anmodes om denne ændring, fordi den stemmer overens med definitionen af fedtindhold i ostes tørstof.

Der foretages en rettelse i beskrivelsen af farven på ostemassens marmorering: »blå« erstattes med »blågrøn«. Dette er en mere korrekt beskrivelse af den marmorering, der kendetegner »Roquefort«. Denne rettelse indgår også i enhedsdokumentet (punkt 3.2).

For at undgå enhver tvivl tilføjes det, at »udskæring af »Roquefort« er tilladt«. Denne præcisering tilføjes også til punkt 3.5 i enhedsdokumentet.

I punkt 3.2 i enhedsdokumentet tilføjes følgende bestemmelser, der også findes i den gældende varespecifikation, til punkt 4.2 i det offentliggjorte resumé med henblik på en mere fuldstændig beskrivelse af produktet:

—	»… indeholder mindst 52 gram fedt pr. 100 gram tørstof«

—	»Den er cylinderformet og har en diameter på 19-20 cm«

—	»Osten lagres og modnes i en periode på mindst 90 dage fra fremstillingsdagen«.

—    Afsnittet »Bevis for oprindelse«

Stykket »Hver producent udfylder en egnethedserklæring, der registreres af INAO's tjenestegrene, og som gør det muligt for sidstnævnte at identificere alle erhvervsdrivende. Producenterne skal for INAO kunne fremvise de dokumenter mv., som er nødvendige for kontrollen af mælkens og ostenes oprindelse, kvalitet og produktionsbetingelser.« udgår som følge af udviklingen i de nationale forskrifter vedrørende kontroller.

I stedet indføres der indberetningsforpligtelser for producenterne. Dette indebærer:

—	en identifikationserklæring: med henblik på godkendelse af deres evne til at opfylde kravene i varespecifikationen for det mærke, som de ønsker at bruge

—	forhåndserklæringer, hvis den pågældende producent har til hensigt at standse eller genoptage produktionen

—	særlige erklæringer alt efter type erhvervsdrivende (operatører, der driver forarbejdningsvirksomhed, operatører af både modningskældre og temperaturkontrollerede lokaler, og operatører af temperaturkontrollerede lokaler, som ikke driver forarbejdningsvirksomhed)

—	de erklæringer, der er nødvendige for at kende og følge op på de produkter, der skal markedsføres med oprindelsesbetegnelser.

Der tilføjes en detaljeret beskrivelse af de registreringer, som operatøren skal foretage vedrørende henholdsvis mælkeproduktion, indsamling af mælk, forarbejdning, transport af ostene fra forarbejdningsvirksomheden til modningskælderen, modning og lagring. Disse oplysninger anvendes til kontrol af overholdelsen af varespecifikationen og sikrer produkternes sporbarhed. De regler, der er fælles for de forskellige registre, tilføjes også, navnlig præciseres fristerne for opbevaring af dokumenter og muligheden for at digitalisere visse af de pågældende dokumenter.

For at opnå større præcision tilføjes det, at de analytiske og organoleptiske undersøgelser af et produkt foretages ved at tage stikprøver i emballeringsfasen, jf. de procedurer, der er fastsat i kontrolplanen.

Der tilføjes regler for identifikation af produktet: Det angives, at fremstillingsstedets kode, fremstillingsdatoen og partinummeret skal anføres på identifikationsmærket på toppen af osten. Disse identifikationsoplysninger er nødvendige for at sikre produktets sporbarhed.

—    Afsnittet »Produktionsmetode«

Underafsnittet »Mælkeproduktion«

Sætningen »Produktionen af fåremælk og leveringen deraf til forarbejdningsvirksomhederne skal opfylde følgende betingelser« tilføjes i begyndelsen af underafsnittet som indledning til følgende punkter:

—   Flokkens sammensætning:

Fristen på 5 år fra 22. januar 2011 for at bringe sammensætningen af flokken i overensstemmelse med varespecifikationen fjernes, da den er overskredet. Dette gælder også enhedsdokumentets punkt 3.3 og det offentliggjorte resumé.

Til definitionen af malkefår tilføjes »dyr på mindst et år«. Denne præcisering letter kontrollen vedrørende overholdelse af bestemmelserne om malkefår.

—   Foderstoffer:

I bestemmelsen om, at »fårene opdrættes på traditionel vis, og deres foderstoffer består af frisk græs, plantefoder og korn, der for mindst tre fjerdedeles vedkommende, målt i tørstofindhold, stammer fra det geografiske produktionsområde« tilføjes ordene »pr. år«. Denne præcisering af den referenceperiode, som bestemmelsen gælder for, har til formål at lette kontrollen.

Følgende tilføjes: »tørfoder eller gæret foder skal hovedsagelig stamme fra den bedrift, hvor dyrene holdes«, og »foderstoffer, der er indkøbt uden for bedriften, i form af eller svarende til foderblandinger, korn eller tilskudsfoderblandinger til får og gimmerlam må, med undtagelse af foderhalm og malet foder, uanset oprindelse ikke overstige 200 kg tørstof i gennemsnit pr. malkefår, der findes på den pågældende bedrift, pr. flok og pr. år«. Disse bestemmelser har til formål at sikre, at bedrifterne gives mest mulig autonomi, hvad angår fodring af deres får. De afspejler det traditionelle opdrætssystem uden græsningsskifte, der anvendes i det geografiske område. De styrker endvidere bestemmelsen om, at mindst tre fjerdedele af de foderstoffer, der gives til fårene, skal stamme fra det geografiske område. Ovennævnte bestemmelse om begrænsning af foderstoffer, der er indkøbt uden for bedriften, tilføjes også i punkt 3.3 i enhedsdokumentet sammen med et stykke, hvori det slås fast, hvorfor det ikke er teknisk gennemførligt at garantere, at samtlige foderstoffer udelukkende stammer fra det afgrænsede geografiske område.

I forbindelse med kontrollen vedrørende begrænsning af foderstoffer, der er indkøbt uden for bedriften, tilføjes det, at »antallet af malkefår skal svare til antallet ved læmning«.

Den bestemmelse, hvorved der gives mulighed for at træffe undtagelsesforanstaltninger med henblik på foderstoffets oprindelse, fjernes, da den ikke er dækkende. Sætningen »Institut national de l’origine et de la qualité kan indrømme undtagelser fra denne bestemmelse i perioder med tørke eller usædvanlige vejrforhold, eller hvis andre særlige forhold gør sig gældende« slettes derfor. Henvisningen til undtagelserne i punkt 4.5 i det offentliggjorte resumé medtages af samme årsag ikke i enhedsdokumentets punkt 3.3.

Der tilføjes en bestemmelse om, »at mindst 25 % af hovedfoderarealet skal anvendes til græsning for besætningen af malkefår og skal være tilgængeligt for dem« for at sikre, at fårene rent faktisk sættes på græs.

Det tilføjes også, at hvert fårs daglige foderration i opstaldningsperioden skal indeholde mindst et kg hø (tørstof) i gennemsnit beregnet ud fra den samlede besætning, da hø er et traditionelt foder, der bidrager til en alsidig sammensætning af foderrationen. Dette tilføjes også til punkt 3.3 i enhedsdokumentet.

Der tilføjes to lister over foderstoffer, der er forbudte med henblik på fodring af fårebesætninger.

Den første liste over forbudte foderstoffer, der tilføjes, er som følger:

»—	enhver anvendelse af urea i foderstoffer

—	al ensilage af sukkermajs

—	al ensilage eller alt wraphø, der er mere end et år gammel(t)

—	alle vådkonserverede biprodukter fra industrien.«

Den anden liste over forbudte foderstoffer »med henblik på fodringen af besætninger af malkefår (får og gimmerlam) året rundt« er som følger:

»—	alle animalske produkter, med undtagelse af modermælk og mælkeerstatninger til gimmerlam

—	alle tilsætningsstoffer i kategorierne antibiotika og vækstfremmende stoffer,

—	alle premix til foderlægemidler, der er baseret på orale antimikrobielle lægemidler, undtagen i tilfælde af terapeutisk behandling af gimmerlam ved fravænning

—	alle foderblandinger, der er tilsat fedtstoffer, og som er blevet behandlet med henblik på at beskytte dem mod nedbrydning i vommen.«

Hensigten er at udelukke visse fødevarer eller visse praksisser med henblik på at sikre, at fårene fodres med traditionelle foderstoffer. Ligeledes tilføjes det for at sikre kvaliteten af det foder, der gives til fårene, at »hø og foder, der er vådt og ikke længere er holdbart, skal fjernes inden foderet gives til fårene«, og at »høstning af foder skal ske under optimale klimatiske forhold«.

—   Opbevaring af foder:

I overensstemmelse med ovennævnte bestemmelser indføres der regler for opbevaring af foder for at sikre gode opbevaringsforhold, og følgende stykke tilføjes derfor:

—   Fårestaldenes layout:

Det tilføjes, at »Fårestaldenes layout skal spænde over et minimumsareal (der omfatter gangarealer) på 1,5 m2 pr. får med lam eller 1,2 m2 pr. får uden lam« så det sikres, at dyrene holdes rene, at de kan bevæge sig rundt i stalden, og at der opretholdes et sundt miljø i stalden.

Underafsnittet »Opbevaring og afhentning af mælk«

Det tilføjes, at den mælk, der leveres til forarbejdningsvirksomhederne, skal være »uskummet og usyrnet« med henblik på at sikre integriteten og kvaliteten af den mælk, der forarbejdes.

For at undgå enhver kontaminering og sikre kvaliteten af den mælk, der anvendes til fremstillingen af »Roquefort«, tilføjes følgende betingelser til det allerede gældende krav »Efter filtrering opbevares mælken på køl«:

—	»Mælken opbevares i lukkede og kølede beholdere«

—	»På bedriften og under transporten til forarbejdningsvirksomhederne opbevares mælken ved højst 10 °C«.

Denne højere temperatur end den, der er fastsat i afsnit IX, kapitel I, punkt II.B.2, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 er nødvendig for vedligeholdelsen af den naturlige mælkeflora, der anvendes ved fremstilling af »Roquefort« af rå mælk, og er godkendt af den kompetente myndighed.

Muligheden for at øge »den maksimale varighed af oplagringen af mælk på bedriften« til »38 timer« (i stedet for 24 timer) »i ekstraordinære tilfælde med meget lange ruter i isolerede bjergområder med små kvantiteter pr. bedrift« tilføjes. I så fald skal mælken opbevares ved »4 °C« for at sikre dens holdbarhed. Denne bestemmelse har til formål ikke at udelukke små producenter, der er beliggende i svært tilgængelige bjergområder med lavere mælketæthed i det geografiske område. Det tilføjes endvidere, at »Anvendelsen af denne særlige foranstaltning godkendes af direktøren for Institut national de l’origine et de la qualité«, dvs. den kompetente nationale myndighed, idet der er foretaget en indgående vurdering af den dokumentation, som ansøgeren har fremlagt. Godkendelsen af en sådan foranstaltning påvirker ikke kvaliteten af den mælk, der anvendes til fremstillingen af »Roquefort«, navnlig ikke mælkens sundhedskvalitet, som skal være i overensstemmelse med de almindelige regler.

Afsnittet »Forarbejdning«

Bestemmelsen »Disse forarbejdningsvirksomheder skal være uafhængige og må på ingen måde være i direkte kontakt med nogen anden forarbejdningsenhed på samme fremstillingssted, med mindre dette er med henblik på at tage fåremælk, der ikke længere er i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende varespecifikation, ud af produktionen« tilføjes efter bestemmelsen i varespecifikationen, ifølge hvilken »Kun mælk, der er i overensstemmelse med nærværende bestemmelser, må leveres til de forarbejdningsvirksomheder, der fremstiller »Roquefort««. Eftersom produktionen af fåremælk er yderst sæsonpræget og forarbejdningsanlæggene har begrænset kapacitet, kan producenterne af »Roquefort« blive nødt til at tage den pågældende fåremælk ud af produktionen af »Roquefort« og i stedet anvende den til at fremstille andre fåremælksprodukter. Den rå fåremælk kan også blive taget ud af produktionen af »Roquefort«, hvis analyser viser, at den ikke er i overensstemmelse med reglerne, og den kan efter varmebehandling blive anvendt til fremstilling af andre fåremælksprodukter. Det anslås derfor, at producenterne tager omkring 30 % af den fåremælk, der produceres, fra, inden fremstillingen af »Roquefort« overhovedet indledes, og denne mælk kan eventuelt anvendes til fremstilling af andre fåremælksprodukter. Den mælk, der ikke anvendes til fremstilling af »Roquefort«, kan forarbejdes på stedet men i uafhængige forarbejdningsenheder uden direkte kontakt til de forarbejdningsenheder, der er beregnet til »Roquefort«.

Følgende bestemmelse tilføjes: »Det er ikke tilladt at indføre, tage imod eller opbevare anden mælk end fåremælk eller osteprodukter af anden mælk end fåremælk på forarbejdningsstedet og i de lagrings- og modningslokaler, hvor der forberedes, forarbejdes, lagres og modnes »Roquefort««. Denne udelukkelse af tilstedeværelsen af enhver anden mælk end fåremælk og ethvert andet osteprodukt end dem, der fremstilles af denne fåremælk, retfærdiggøres af følgende:

—

For det første er et totalt forbud mod tilstedeværelsen af andre typer mælk eller andre osteprodukter på de forarbejdningssteder, hvor der fremstilles »Roquefort«, den eneste måde, hvorpå det kan sikres, at der ikke fremstilles »Roquefort« af mælkeblandinger, og at produktet er autentisk. Enhver efterfølgende analyse, lige meget hvor grundigt den foretages, vil være tilfældig og delvis (eftersom prøveudtagningen vil være begrænset og ikke udtømmende). Dette fuldstændige forbud finder anvendelse på samtlige oste, der produceres, og garanterer dermed, at alle de oste, der er bestemt til konsum, er autentiske.

—

For det andet fremstilles »Roquefort« udelukkende af fåremælk fra racen Lacaune i overensstemmelse med varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Roquefort«. Ostens identitet er derfor uløseligt knyttet til fåremælk. Producenterne af »Roquefort« kan ikke give deres fuldstændige garanti for, at »Roquefort«-osten er autentisk, uden på forebyggende vis fuldstændigt at udelukke enhver tilstedeværelse af anden mælk end fåremælk og osteprodukter af anden mælk end fåremælk fra de lokaler, der anvendes til fremstilling, lagring og modning af »Roquefort«.

—

Endelig fremstilles »Roquefort« udelukkende af rå fåremælk. For at sikre dette skrøbelige råmateriales integritet, forhindre enhver forringelse deraf og dermed garantere kvaliteten af »Roquefort« er et forbud mod tilstedeværelsen af enhver anden mælk end fåremælk eller ethvert osteprodukt af anden mælk end fåremælk på forarbejdningsstederne og i de lokaler, hvor der lagres og modnes »Roquefort«, af afgørende betydning.

Underafsnittet »Lagring og modning«

Følgende tilføjes: »i ostens modningsfase må temperaturen ikke være på under —5 °C« (minus fem grader Celsius). Det er i praksis nødvendigt at fastsætte en nedre grænse for minimumstemperaturen i det lokale, hvor osten modnes, så dens kernetemperatur er tilstrækkeligt lav til, at modningsprocessen modereres uden dog helt at bremses, og at osten derved modnes langsomt. I løbet af denne fase fortsætter enzymerne deres proteolyse- og lipolyseaktiviteter, som er nødvendige for at opnå en ost med de organoleptiske egenskaber, der tilstræbes, efter en minimumsperiode på 90 dage fra fremstillingsdagen.

—    Afsnittet »Tilknytning til det geografiske område«

Dette afsnit omformuleres med henblik på mere tydeligt at fremhæve tilknytningen mellem »Roquefort« og det geografiske område, uden at det egentlige grundlag for tilknytningen ændres. Denne nye formulering vedrører også punkt 5 i enhedsdokumentet.

De naturbetingede faktorer, der kendetegner det geografiske område, fremhæves (klimaet, den geologiske undergrund, jordbunden og de naturfænomener, der har indflydelse på udviklingen og funktionen af modningskældrene). De historiske henvisninger begrænses til de vigtigste begivenheder, der afspejler »Roquefort«-ostens omdømme fra meget gammel tid og rykkes ned, så de fremstår efter de naturlige faktorer. De særlige kendetegn ved opdrætssystemet, som er baseret på, at der holdes får af racen Lacaune, og at der anvendes foderressourcer fra nær ved bedriften, tilføjes. Med henblik på en mere omfattende beskrivelse af de menneskelige faktorer tilføjes der til sætningen om forberedelse af pulver og sporer af Penicillium roqueforti, som anvendes til podning af osten, yderligere henvisninger til den særlige knowhow, der kendetegner fremstillingen, lagringen og modningen af osten.

Der tilføjes en beskrivelse af produktets særlige egenskaber (blåskimmelost af rå sødmælk fra får, lagret og modnet i mindst 90 dage, særlige organoleptiske egenskaber).

Der tilføjes nye stykker, der indeholder en detaljeret beskrivelse af sammenhængen mellem det geografiske områdes kendetegn og produktets særlige karakter, hvorved følgende stykker fra det offentliggjorte resumé erstattes: »Modningen, der udelukkende finder sted i de naturlige kældre i Combalou-plateauets urer, giver, som tidligere nævnt, Roquefort sin karakteristiske smag« og »Kombinationen af et vanskeligt og goldt område, af en gave fra naturen i form af kældrene i Combalou, der befinder sig midt i enorme, ugunstigt stillede arealer, hvor kun fårene ved hjælp af deres hårdførhed kan klare sig, og af de hårdføre, talentfulde mennesker, der på dygtig og tålmodig vis har givet deres knowhow videre gennem generationer, danner grundlaget for denne ost, denne »søn af bjerget og vinden, som bringer et stykke af Rouergues sjæl til dit bord««, og »De særlige kendetegn ved Roquefort er resultatet af et tæt samarbejde mellem mennesket og naturen. Dette samarbejde er baseret dels på kendetegnene af den mælk, der stammer fra traditionelle fåreracer, som fodres i henhold til traditionel praksis, dels på de unikke naturlige kældre i Roquefort-sur-Soulzon, der forekommer i de urer, som findes ved foden af kalkklinterne i Combalou og resulterer i et naturmirakel, der giver Roquefort sin enestående smag«. Der ændres ikke på grundlaget for denne tilknytning: anvendelse af fåreracen Lacaune kombineret med et traditionelt opdrætssystem og en diæt baseret på de ressourcer, der er tilgængelige i det geografiske område, knowhow om produktets fremstilling med rå sødmælk, anvendelse af de oprindelige lagringskældre, langsom modning.

—    Afsnittet »Mærkning«

For større klarhed tilføjes det, at oplysningerne om de betegnelser, der skal fremgå af emballagen, vedrører oste, der er »hele eller udskåret«. Bestemmelsen i sin helhed (»»Roquefort«-oste, der markedsføres hele eller udskårne, skal pakkes i emballage, hvorpå oprindelsesbetegnelsen »Roquefort« angives med en skriftstørrelse, der mindst svarer til to tredjedele af den største skriftstørrelse på etiketten.«) tilføjes til punkt 3.6 i enhedsdokumentet sammen med præciseringen »Dette gælder også betegnelserne på kasser eller anden emballage, der indeholder de pågældende oste.«, der også findes i den gældende varespecifikation.

Pligten til at angive INAO-logoet, som nu er forældet, slettes (og ligeledes i punkt 3.6 i enhedsdokumentet), og pligten til at angive »EU's symbol for beskyttet oprindelsesbetegnelse« tilføjes.

Med henblik på at fjerne enhver tvetydighed tilføjes det, at forbuddet mod at forsyne oprindelsesbetegnelsen med enhver kvalificerende eller anden betegnelse vedrører »etiketter, reklamer, kommunikation, fakturaer eller handelspapirer« (bortset fra sammenslutningens fællesmærke og andre særlige fremstillings- eller varemærker, firmanavn og kendemærker). Dette tilføjes også i punkt 3.6 i enhedsdokumentet.

—    Andet

I afsnittet »Afgrænsning af det geografiske område« rettes typografiske fejl i listen over de kommuner, der indgår i det geografiske område, og listen ajourføres som følge af sammenlægningen af flere kommuner. Områdets perimeter ændres ikke.

De indledende stykker, der forklarer den historiske udvikling af det geografiske områdes perimeter slettes, da de ikke er nyttige med henblik på beskrivelsen af afgrænsningen (»I starten af århundredet var produktionsområdet for fåremælk, jf. loven af 26. juli 1925, relativt stort for at garantere Roquefort-ostens oprindelse, da det omfattede »de nuværende franske produktionsområder og de områder af det franske hovedland, der bar samme kendetegn, hvad angår fåreracer, græsgange og klima«. Ved det dekret, som parlamentet i Toulouse udstedte i 1666, blev lagringsområdet afgrænset til kommunen Roquefort-sur-Soulzon, og det blev ved flere efter hinanden følgende dekreter, navnlig dekretet af 21. juli 1904 og dekretet af 22. december 1921, begrænset til kældrene i Roquefort beliggende i Combalou-områdets urer.«, »Ved dekret af 1979 og derefter af 1986 blev det geografiske område som omhandlet i loven af 1925 defineret som bestående af den sydlige del af Massif Central og den tidligere provins Rouergue samt visse naboområder, dvs. beliggende i mange departementer grundet de små fåreflokke, som skulle overleve på en begrænset mængde føde i golde og tørre områder.« og »Som følge af fagfolkenes indsats for at udvikle fåreopdræt blev forsyningsområdet for fåremælk gradvist reduceret. I dag indsamles mælken kun inden for det område, der kaldes »le rayon«, og som består 560 kommuner eller dele af kommuner.«).

Det stykke, der indeholder en beskrivelse af det nuværende områdes kendetegn, slettes også, da beskrivelsen af det geografiske områdes særlige kendetegn henhører under afsnittet »Tilknytning til det geografiske område« (»Dette område udgøres af det middelhøje bjergterræn i det sydlige Massif Central, Piemonte og de omkringliggende sletter. Der findes et indsamlingssted eller et mejeri i de små landbrugsområder, hvor der er drevet landbrug i mindst 30 år, og hvor bedrifterne til stadighed producerer mælk til produktionen af Roquefort. Opdrætssystemet i dette område er kendetegnende for Roquefort (hvor der i mange år er blevet opdrættet får af racen Lacaune med et system uden græsningsskifte)«).

Sætningen »Hvad angår de kommuner, der kun delvist er omfattet, henvises der til det kortmateriale, der er tilgængeligt på kommunekontorerne« tilføjes til listen over de kommuner og dele af kommuner, som udgør det geografiske område, for at præcisere den nøjagtige afgrænsning af de kommuner, der kun delvist er omfattet.

I afsnittet »Henvisninger vedrørende kontrolorganet« ajourføres navn og kontaktoplysninger for de officielle organer.

I afsnittet »Nationale krav« tilføjes en oversigt over de vigtigste kontrolpunkter og evalueringsmetoden for disse, jf. de gældende nationale regler, og henvisningen til det nationale dekret om den kontrollerede oprindelsesbetegnelse fjernes.

I punkt 3.5 i enhedsdokumentet medtages følgende bestemmelse: »Oplagring inden pakning, udskæring og emballering af ostene foregår udelukkende i kommunen Roquefort-sur-Soulzon«, som findes i punkt 4.5 i det offentliggjorte resumé, og der tilføjes en begrundelse.

I punkt 4 i enhedsdokumentet medtages det indledende stykke fra punkt 4.4 i det offentliggjorte resumé ikke, da det ikke direkte bidrager til den korte angivelse af det geografiske områdes afgrænsning (»Oprindeligt var det geografiske område et omfattende område i det sydlige Massif Central, idet det udgjordes af de arealer, der, som det hedder i en lov af 26. juli 1925, fremviste de samme karakteristika, hvad angår fårerace, græsgange og klima, og som var kendetegnet ved et goldt og vildt landskab med enkelte fåreflokke. Takket være Roquefort-producenternes indsats for at fremme husdyrholdet, udvikle mælkeproduktionen og styrke tilknytningen mellem produktet og det geografiske produktionsområde, stammer den mælk, der anvendes til fremstilling af Roquefort, udelukkende fra et område, der kaldes »le rayon«, som består af 560 kommuner eller dele af kommuner i departementerne Aveyron, Aude, Lozère, Hérault, Gard og Tarn:«).

Bestemmelserne i punkt 4.4 »Bevis for oprindelse« og 4.7 »Kontrolstruktur« i det offentliggjorte resumé og bestemmelserne om fremstilling, lagring og modning i punkt 4.5 i nævnte resumé, medtages ikke i enhedsdokumentet, som ikke indeholder tilsvarende punkter.

ENHEDSDOKUMENT

»ROQUEFORT«

EU-nr.: PDO-FR-0131-AM03 — 19.10.2017

BOB ( X ) BGB ( )

1.   Betegnelse

»Roquefort«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.3. Oste

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Roquefort« er en blåskimmelost, der fremstilles udelukkende af rå sødmælk fra får i medfør af en lokal, loyal og konstant sædvane.

Ostemassen, ikkepresset, ikkekogt, podes med sporer af Penicillium roqueforti, fermenteres og saltes. Den har en fugtig skorpe, et fedtstofindhold på mindst 52 g pr. 100 g tørstof og et tørstofindhold på mindst 55 g pr. 100 g lagret ost.

Osten er cylinderformet, 19 cm – 20 cm i diameter, 8,5 cm — 11,5 cm høj og vejer 2,5 – 3 kg.

Indeni er osten blød og sammenhængende med en ensartet blågrøn marmorering. Meget speciel, lidt skimmelagtig duft. Fin og pikant smag.

Osten lagres og modnes i en periode på mindst 90 dage fra fremstillingsdagen.

3.3.   Foderstoffer (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Den mælk, der anvendes, stammer fra besætninger af malkefår af racen Lacaune.

Fårene opdrættes på traditionel vis med foderstoffer baseret på frisk græs, plantefoder og korn, hvoraf mindst tre fjerdedele målt i tørstof pr. år skal stamme fra det geografiske produktionsområde.

Foderstoffer, der er indkøbt uden for bedriften, i form af eller svarende til foderblandinger, korn eller tilskudsfoderblandinger til får og gimmerlam må, med undtagelse af foderhalm og malet foder, uanset oprindelse ikke overstige et gennemsnit på 200 kg tørstof pr. malkefår, der findes på den pågældende bedrift, pr. flok og pr. år.

Alle foderstofferne, og især tilskudsfoderblandinger, skal ikke nødvendigvis stamme fra det geografiske område, eftersom der er få jordarealer, der er egnet til dyrkning, og fordi klimaforholdene, som er præget af hyppige tørkeperioder om sommeren, begrænser produktionen af sådanne foderstoffer.

Hvis der er græs på engene og vejrforholdene tillader græsning, er daglig græsning obligatorisk.

Hvert fårs daglige foderration i opstaldningsperioden skal i gennemsnit indeholde et tørstofindhold på mindst 1 kg hø, beregnet ud fra den samlede besætning.

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Alle etaper af produktionen, lige fra produktion af mælken til lagring af ostene, foregår i det geografiske område.

Lagringen foregår i de kældre, der findes i bjergområdet Combalous urer (i kommunen Roquefort-sur-Soulzon) som afgrænset ved dommen af 12. juli 1961 truffet af Tribunal de grande instance i Millau.

Efter lagringen foregår modningen af ostene udelukkende i kommunen Roquefort-sur-Soulzon.

3.5.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

Udskæring af »Roquefort« er tilladt.

Oplagring inden udskæring og emballering af ostene foregår udelukkende i kommunen Roquefort-sur-Soulzon af følgende årsager:

a)

For at sikre integriteten af »Roquefort« og under hensyntagen til betingelserne for modningen af osten, der skal foregå i kommunen Roquefort-sur-Soulzon ved en temperatur på ned til -5 °C, er det afgørende, at der under udskæringen og emballeringen af osten, inden den transporteres, bliver lagt særlig vægt på den nøje opretholdelse af kølekæden, og at »Roquefort«-osten på intet tidspunkt bliver udsat for pludselige temperaturændringer, således at enhver risiko for forringelse af produktet undgås.

b)

De fysiske og organoleptiske egenskaber ved »Roquefort« bevares kun efter lagringen og modningen af ostene og indtil de når forbrugerne, hvis ostene emballeres umiddelbart efter, at de forlader lagringslokalerne med kontrolleret temperatur. For at opfylde dette mål skal emballeringslokalerne befinde sig i samme kommune som de temperaturkontrollerede lagringslokaler. »Roquefort«-ost er et skrøbeligt produkt, som lagres og modnes meget langsomt uden lyseksponering. Når osten er lagret og modnet og dermed klar til konsum, må den kun håndteres i begrænset omfang af personer med særlig viden om produktet, da det er vigtigt, at den hurtigst muligt emballeres med henblik på at undgå udtørring, oxidering og misfarvning.

c)

For at sikre »Roquefort«-ostenes mikrobiologiske egnethed til de når frem til forbrugerne, er det vigtigt, at ostene ved hjælp af et identifikationsnummer for hvert parti (angivet øverst på osten) følges og kontrolleres igennem hele processen fra udskæring og for- og efteremballering til det endelige produkt er klar til konsum. Disse aktiviteter kræver særlig knowhow og påvirker direkte kvaliteten af denne råmælksost.

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

»Roquefort«-oste, der markedsføres hele eller udskårne, skal pakkes i emballage, hvorpå oprindelsesbetegnelsen »Roquefort« er angivet med en skriftstørrelse, der mindst svarer til to tredjedele af den største skriftstørrelse på etiketten.

Dette gælder også betegnelserne på kasser eller anden emballage, der indeholder de pågældende oste.

Den ansøgende sammenslutnings fællesmærke »Brebis Rouge«, der blev skabt i 1930, skal ligeledes anføres på etiketten.

Bortset fra foreningsmærket »Brebis Rouge« og andre særlige fremstillings- eller handelsmærker, firmanavn og kendemærker er det forbudt at forsyne betegnelsen »Roquefort« med en enhver kvalificerende eller anden betegnelse i forbindelse med etiketter, reklamer, kommunikation, fakturaer eller handelspapirer.

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Departementet Aude:

Kommunerne Belpech (delvist), Brousses-et-Villaret, Castans, Caudebronde, Cenne-Monestiés, Cuxac-Cabardès, Fanjeaux (delvist), Fontiers-Cabardès, Fraisse-Cabardès, Labastide-Esparbairenque, Lacombe, Laprade, Lespinassière, Les Martys, Mas-Cabardès, Mayreville, Miraval-Cabardès, Montolieu, Pradelles-Cabardès, Roquefère, Saint-Denis, Saissac, La Tourette-Cabardès, Verdun-en-Lauragais, Villardonnel, Villemagne.

Departementet Aveyron:

Kantonerne Causse-Comtal, Causses-Rougiers, Ceor-Ségala, Millau-1, Millau-2, Monts du Réquistanais, Nord-Lévezou, Raspes og Lévezou, Rodez-2, Rodez-Onet, Vallon, Saint-Affrique, Tarn og Causses.

Kommunerne Les Albres, Anglars-Saint-Félix, Asprières, Auzits, Le Bas Ségala, Belcastel, Bertholène, Bessuéjouls, Bor-et-Bar, Bournazel, Brandonnet, La Capelle-Bleys, Castelmary, Castelnau-de-Mandailles (delvist), Compolibat, Conques-en-Rouergue (delvist), Crespin, Drulhe, Escandolières, Espalion, La Fouillade, Gaillac-d'Aveyron, Galgan, Goutrens, Laissac-Sévérac l'Église, Lanuéjouls, Lassouts, Lescure-Jaoul, Lugan, Lunac, Maleville, Mayran, Millau, Montbazens, Morlhon-le-Haut, Najac, Palmas d'Aveyron, Peyrusse-le-Roc, Pierrefiche, Pomayrols, Prades-d'Aubrac (delvist), Prévinquières, Privezac, Rieupeyroux, Rignac, Rodez, Roussennac, Saint-André-de-Najac, Saint-Côme-d'Olt, Saint Geniez d'Olt et d'Aubrac, Sainte-Eulalie-d'Olt, La Salvetat-Peyralès, Sanvensa, Sébrazac, Sonnac, Tayrac, Valzergues, Vaureilles, Villecomtal, Vimenet.

Departementet Gard:

Kommunerne Alzon, Blandas, Campestre-et-Luc, Causse-Bégon, Dourbies, Lanuéjols, Montdardier, Revens, Rogues, Saint-Sauveur-Camprieu, Trèves, Vissec.

Departementet Hérault:

Kommunerne Les Aires, Avène, Bédarieux, Le Bousquet-d'Orb, Brenas, Cambon-et-Salvergues, Camplong, Carlencas-et-Levas, Cassagnoles, Castanet-le-Haut, Le Caylar, Ceilhes-et-Rocozels, Colombières-sur-Orb, Combes, Courniou, Le Cros, Dio-et-Valquières, Ferrals-les-Montagnes, Fraisse-sur-Agout, Graissessac, Hérépian, Joncels, Lamalou-les-Bains, Lauroux, Lavalette, Liausson, Lodève, Lunas, Mérifons, Mons, Mourèze, Octon, Olargues, Olmet-et-Villecun, Pégairolles-de-l'Escalette, Pézènes-les-Mines, Les Plans, Le Poujol-sur-Orb, Le Pradal, Prémian, Le Puech, Riols, Les Rives, Romiguières, Roqueredonde, Rosis, Saint-Étienne-d'Albagnan, Saint-Étienne-Estréchoux, Saint-Félix-de-l'Héras, Saint-Geniès-de-Varensal, Saint-Gervais-sur-Mare, Saint-Julien, Saint-Martin-de-l'Arçon, Saint-Maurice-Navacelles, Saint-Michel, Saint-Pierre-de-la-Fage, Saint-Pons-de-Thomières, Saint-Vincent-d'Olargues, Salasc, La Salvetat-sur-Agout, Sorbs, Le Soulié, Taussac-la-Billière, La Tour-sur-Orb, La Vacquerie-et-Saint-Martin-de-Castries, Valmascle, Verreries-de-Moussans, Vieussan, Villemagne-l'Argentière.

Departementet Lozère:

Kantonen Chirac.

Kommunerne Allenc, Badaroux, Banassac-Canilhac, Les Bondons, Brenoux, La Canourgue, Cans et Cévennes (delvist), Chadenet, Chanac, Florac Trois Rivières (delvist), Fraissinet-de-Fourques, Gatuzières, Gorges du Tarn Causses, Les Hermaux, Hures-la-Parade, Ispagnac, Lachamp, Lanuéjols, Laval-du-Tarn, La Malène, Marvejols, Mas-Saint-Chély, Massegros Causses Gorges, Mende, Meyrueis, Le Rozier, Saint-Bauzile, Saint-Étienne-du-Valdonnez, Saint-Pierre-de-Nogaret, Saint-Pierre-des-Tripiers, Saint-Saturnin, Sainte-Hélène, Servières, La Tieule, Trélans, Vebron.

Departementet Tarn:

Kantonerne Carmaux-1 Le Ségala, Les Hautes Terres d'Oc, Mazamet-1, Mazamet-2 Vallée du Thoré, La Montagne noire.

Kommunerne Alban, Amarens (delvist), Ambialet, Arifat, Arthès (delvist), Bellegarde-Marsal (delvist), Bernac (delvist), Brousse, Burlats, Cagnac-les-Mines, Carmaux, Castanet, Castelnau-de-Lévis (delvist), Castres, Cestayrols (delvist), Cordes-sur-Ciel (delvist), Curvalle, Dénat (delvist), Fauch, Le Fraysse, Le Garric, Graulhet (delvist), Labessière-Candeil, Lacapelle-Ségalar, Laparrouquial, Lasgraisses (delvist), Lautrec, Lempaut (delvist), Lescure-d'Albigeois, Lombers, Mailhoc (delvist), Massals, Mazamet, Miolles, Monestiés, Montfa, Montirat, Montredon-Labessonnié, Mont-Roc, Mouzens (delvist), Mouzieys-Panens (delvist), Navès (delvist), Paulinet, Peyregoux (delvist), Poulan-Pouzols, Pratviel (delvist), Puéchoursi (delvist), Puylaurens (delvist), Rayssac, Réalmont, Ronel, Roquecourbe, Rouffiac, Roumégoux, Saint-André, Saint-Antonin-de-Lacalm, Saint-Christophe, Saint-Jean-de-Vals, Saint-Julien-du-Puy, Saint-Lieux-Lafenasse, Saint-Marcel-Campes, Saint-Martin-Laguépie, Saint-Salvy-de-la-Balme, Sainte-Croix, Salles, Le Ségur, Sieurac, Soual, Souel (delvist), Técou (delvist), Teillet, Terre-Clapier, Le Travet, Trévien, Vénès, Villefranche-d'Albigeois, Viviers-lès-Montagnes.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Det geografiske område udgøres af det middelhøje bjergterræn i det sydlige Massif Central, Piemonte og de omkringliggende sletter. Klimaet, der er kendetegnet ved en beliggenhed i mere end 400 m højde, er påvirket af både Middelhavet og Atlanterhavet. Dette afspejles i lange vintre, der begrænser plantevæksten om foråret, og tørkeperioder om sommeren, som ofte forværres af de ringe vandreserver i jordbunden. Grundet geologiske substrater fra hercynisk bjergkædedannelse eller fra kalkstensaflejringer fra den Mezosoiske tidsalder og fra erosion er topografien ofte uregelmæssig og stenet. Det geografiske område omfatter græsjord med græsningsarealer og græsmarker. De få dele af området, som er egnet til dyrkning, anvendes som midlertidige græsmarker og til dyrkning af korn til forbrug på egen bedrift.

Lagringskældrene til »Roquefort« i landsbyen Roquefort-sur-Soulzon er helt og holdent opstået i de urer, som findes ved foden af kalkklinterne i Combalou, der i århundredernes løb er blevet udsat for sprækkedannelser og sammenbrud. Sprækkerne i disse urer danner naturlige skorstene, der kaldes »fleurines«, igennem hvilke kældrene forsynes med en frisk og fugtig luftstrøm, som varierer i styrke. Alt efter den udvendige temperatur og det atmosfæriske tryk genererer disse »fleurines« enorme mængder fugtig og kold luft: Den luft, der kommer ind i kældrene, bliver kølet ned af de kølige nordøstlige klippevægge. Luften bevæger sig ned mod bunden af uren, og der dannes fugt, når den kommer i kontakt med grundvandet. På denne måde skaber og vedligeholder de såkaldte »fleurines« et velbalanceret naturligt mikroklima i kældrene og de forhold, under hvilke der dannes Penicillium roqueforti.

»Roquefort« har meget gamle aner. Der findes en henvisning dertil fra 1070 i Cartulaire de l'Abbaye de Conques, i Aveyron. Ved dekret udstedt af parlamentet i Toulouse i 1666 blev samtlige kongelige privilegier bekræftet, som siden Charles VI var blevet tildelt med henblik på at beskytte »Roquefort« og give indbyggerne i Roquefort-sur-Soulzon eneretten til lagring af »Roquefort«-ost. I det 18. århundrede blev »Roquefort« af Diderot og Alembert udråbt som »kongen over alle oste«. Derefter blev området for lagring af »Roquefort« ved flere dekreter afgrænset til Combalou-områdets urer. Den 26. juli 1925 vedtog Parlamentet en lov, hvorved »Roquefort« blev den første ost med oprindelsesbetegnelse.

Det opdrætssystem, der anvendes i det geografiske område, er kendetegnende for »Roquefort«. Det er baseret på, at der holdes får af racen Lacaune, og at der anvendes foderressourcer, der er dyrket nær ved bedriften, hvilket udelukker opdrætssystem med græsningsskifte. Lacaunefår er særligt egnede til forholdene i området. Deres pels er særligt tyk på ryggen, hvilket giver dem beskyttelse mod solen i sommerperioden og samtidig giver dem mulighed for at modstå varmen. Fårenes klove er velegnede til den stenede jordbund, hvorfor de i græsningsperioden kan få mest mulig ud af den ofte næringsfattige vegetation i det geografiske område. Den genetiske udvælgelse, der i årtier er blevet udført i det geografiske område, har gjort Lacaune til en fårerace, som er anerkendt for kvaliteten af sin mælk. Fårene opdrættes på traditionel vis med foderstoffer fra græsningsarealerne og fra de midlertidige og permanente græsmarker i det geografiske produktionsområde, der anvendes til græsning og til at dyrke foder. Der gælder begrænsninger, hvad angår indkøb af foderstoffer uden for bedriften.

Fremstillingen af »Roquefort« kræver særlig knowhow. Osten fremstilles af rå sødmælk. Pulver og sporer af Penicillium roqueforti til podning af ostemassen forberedes på grundlag af traditionelle stammer, der dannes i det mikroklima, der findes i de naturlige kældre i kommunen Roquefort-sur-Soulzon. Afdrypningen foregår uden presning. Osten prikkes, så der kan komme luft ind i ostemassen. »Roquefort«-osten lagres derefter i kældrene i bjergområdet Combalous urer, der på naturlig vis forsynes med friske og fugtige luftstrømme i det tidsrum, som er nødvendigt for en god udvikling af Penicillium roqueforti. Osten pakkes derefter ind i beskyttende emballage for at bremse tilvæksten af Penicillium roqueforti, så den kan modnes langsomt.

»Roquefort« er en blåskimmelost, der udelukkende fremstilles af rå sødmælk fra får, og som lagres og modnes i mindst 90 dage fra fremstillingsdatoen.

Indeni er osten blød og sammenhængende med ensartet blå marmorering, og den har en meget speciel, lidt skimmelagtig duft og en fin og pikant smag.

Anvendelse af fåreracen Lacaune kombineret med det traditionelle opdrætssystem og en diæt baseret på de ressourcer, der er tilgængelige i det geografiske område, påvirker fåremælkens sammensætning, navnlig med hensyn til fedtsyrer, som fremmer mælkens aromaer. Mælken, der anvendes rå, giver »Roquefort« sin specielle duft, som bliver fremhævet af Penicillium roqueforti under lagringen og modningen.

Fremstillingen af »Roquefort« af rå sødmælk betyder, at ostemestrene konstant må tilpasse sig. Den knowhow, der anvendes ved fremstillingen, såsom bl.a. afdrypning uden presning, hvilket gør, at der dannes regelmæssige huller i ostemassen, og prikning af osten, hvorved der kommer luft ind i ostemassen, er afgørende for udviklingen af Penicillium roqueforti under lagringen, som gør det muligt at opnå en ensartet blågrøn marmorering.

Lagringskældrene i bjergområdet Combalous urer, som ventileres takket være de såkaldte »fleurines«, byder på de naturlige fysiske og biologiske betingelser, der er særlig velegnede til lagring af »Roquefort«. Dette særlige klima skaber det ideelle miljø til udviklingen af Penicillium roqueforti, som spreder sig i ostemassen, hvorved osten omdannes og får sin blågrønne marmorering og unikke smag.

Den langsomme modningsperiode på mindst 90 dage efter lagringen gør »Roquefort«-ostemassen blød og sammenhængende og giver dens meget specielle, let skimmelagtige duft mulighed for fuldt ud at komme til udtryk.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i nærværende forordning)

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-95e2de1b-420c-40c5-8fcd-3e1e0df9d711