OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

8.4.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/4

Høringskonsulentens endelige rapport (1)

AT.39914 — Rentederivater i euro

(2019/C 130/04)

Indledning

I henhold til det udkast til afgørelse, som denne rapport vedrører (udkastet til afgørelse), overtrådte tre virksomheder artikel 101 i TEUF og EØS-aftalens artikel 53 ved at deltage i én fortløbende overtrædelse bestående af aftaler og/eller samordnede praksis, der havde til formål at fordreje den normale prissætning inden for sektoren for eurodenominerede rentederivater (2) (3).

I relation til fire andre virksomheder (4) og også i forbindelse med sag AT.39914 vedtog Kommissionen den 4. december 2013 en afgørelse under forligsproceduren i henhold til artikel 10a i Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 (5) (forligsafgørelsen (6)). Sag AT.39914 kan således kaldes en »trinvis hybridforligssag«: »hybrid« i den forstand, at den kombinerer den sædvanlig procedure under den forordning med forligsproceduren i artikel 10a, og »trinvis« i den forstand, at forligsafgørelsen blev vedtaget før afslutningen af den sædvanlige procedure for parter uden for forlig (proceduren uden forlig). Dette udkast til endelig rapport vedrører proceduren uden forlig.

Undersøgelsen i sag AT.39914 blev indledt efter en ansøgning om immunitet fra […] i juni 2011. Kommissionen gennemførte uanmeldte kontrolbesøg hos […] i oktober 2011. Den modtog efterfølgende anmodninger om bødenedsættelse fra alle forligsparterne med undtagelse af […]. Da proceduren i sag AT.39914 blev indledt den 5. marts 2013, indbød Kommissionen alle de berørte parter til at deltage i forligsforhandlinger. Parterne uden for forlig besluttede i sidste ende ikke at deltage i forligsproceduren.

Skriftlig del af proceduren uden forlig

Klagepunktsmeddelelse, sagsfremstillingsmeddelelser og frister for skriftlige svar

Den 19. maj 2014 vedtog Kommissionen en klagepunktsmeddelelse i proceduren uden forlig. Klagepunktsmeddelelsen tilkendegav i hovedsagen Kommissionens indledende standpunkt, nemlig at de berørte parter havde deltaget i samordnede aktiviteter vedrørende sektoren for eurodenominerede rentederivater, der var i strid med artikel 101 i TEUF.

Kommissionen gav oprindeligt parterne uden for forlig fire uger til at reagere skriftligt på klagepunktsmeddelelsen. Efter at have modtaget anmodninger om forlængelse af fristen gav Generaldirektoratet for Konkurrence (GD Konkurrence) dem yderligere fire uger, hvormed svarfristen blev flyttet til slutningen af juli 2014. Efter at have modtaget yderligere anmodninger om forlængelse af denne og efterfølgende frister, primært på grund af problemer vedrørende udlevering af dokumenter (se punkt 8 til 19 nedenfor), krævede jeg, at parterne uden for forlig skulle give skriftlige svar på de klagepunkter, der var blevet rettet mod dem, senest den 14. november 2014, men jeg gav dem tilladelse til først at kommentere bødefastsættelsesmetoden i klagepunktmeddelelsen, når problemerne vedrørende udlevering af dokumenter var blevet løst. Alle tre parter uden for forlig svarede skriftligt på Kommissionens klagepunkter inden den 14. november 2014. De kommenterede den foreslåede bødefastsættelsesmetode før den senere fastsatte frist den 31. marts 2015 og indarbejdede deres kommentarer i opdaterede skriftlige svar på klagepunktsmeddelelsen.

Den 30. marts 2015 sendte GD Konkurrence en såkaldt sagsfremstillingsmeddelelse (7) til parterne uden for forlig sammen med nogle supplerende lydoptagelser og udskrifter modtaget fra en af forligsparterne i februar 2015 (sagsfremstillingsmeddelelsen fra 2015). Parterne uden for forlig havde tre uger til at svare. Efter forlængelsen af denne frist til den 6. maj 2015 indsendte Crédit Agricole og HSBC deres bemærkninger til sagsfremstillingsmeddelelsen fra 2015.

Den 9. september 2016 rettede Kommissionen en sagsfremstillingsmeddelelse til JPMorgan. Ved afgørelse af 22. september 2016, der blev bekræftet den følgende dag efter bemærkninger fra JPMorgan, forlængede jeg fristen for besvarelse af denne sagsfremstillingsmeddelelse til den 3. oktober 2016.

Aktindsigt og udlevering af dokumenter

Adskillige problemer vedrørende aktindsigt og udlevering af dokumenter kunne ikke umiddelbart løses af parterne uden for forlig og GD Konkurrence i overensstemmelse med artikel 3, stk. 7, i afgørelse 2011/695/EU. Mange af disse blev derfor forelagt for mig.

Parterne uden for forlig blev oprindeligt indrømmet aktindsigt gennem tre DVD'er den 28. maj 2014 (8). Mellem juni og juli 2014 fik de desuden i GD Konkurrences lokaler adgang til udskrifter af forligsparternes mundtlige erklæringer og til optagelser af visse telefonsamtaler mellem derivatmæglere.

10.

Efter en anmodning til mig udleverede GD Konkurrence kopier af disse optagelser til parterne uden for forlig, som de kunne fjerne fra GD Konkurrences lokaler. Den 25. september 2014 forlangte jeg, at der i henhold til en »datarumsprocedure« skulle gives adgang til optagelser af bestemte samtaler mellem børsmæglere, som var blevet modtaget fra […], og afslog den pågældende anmodning med henvisning til, at den vedrørte andre fortrolige samtaler, som ikke var nødvendige for den effektive udøvelse af forsvarets rettigheder. Også den 25. september 2014 pålagde jeg GD Konkurrence at fremlægge mindre redigerede versioner af nogle af svarene fra de berørte parter i sag AT.39914 på bestemte spørgsmål i Kommissionens begæring om oplysninger af 12. april 2012 vedrørende kundeoplysning. De pågældende oplysninger var stadig følsomme, trods deres alder. Retten til at blive hørt krævede dog, at de redigerede versioner var mere informative.

11.

I forlængelse af en intervention fra min side og en uanfægtet afgørelse vedtaget den 4. september 2014 i medfør af artikel 8, stk. 2, i afgørelse 2011/695/EU, der tilsidesatte en af forligsparternes krav om fortrolighed, gav GD Konkurrence parterne uden for forlig adgang til forligsafgørelsen i sine lokaler, klagepunktmeddelelsen udarbejdet som led i den forligsprocedure, der førte til den afgørelse, og forligsparternes svar på denne klagepunktsmeddelelse. I afgørelsen efter artikel 8, stk. 2, blev det bl.a. anført, at under omstændighederne omkring proceduren uden forlig skulle de forberedende sagsakter ikke anses at udelukke disse dokumenter, som blev udarbejdet i sag AT.39914 inden klagepunktsmeddelelsen.

12.

Da jeg gav afslag på anmodningen fra en af parterne uden for forlig til ikkefortrolige versioner af svarene fra andre parter uden for forlig på klagepunktmeddelelsen og på reaktionerne på sagsfremstillingsmeddelelsen fra 2015, tilkendegav jeg, at det følger af retspraksis, at svarene på Kommissionens klagepunktmeddelelse fra andre parter, der hævdes at have deltaget i et kartel, principielt ikke er inkluderet i den samling af dokumenter i de forberedende sagsakter, som parterne kan konsultere. Mens der i princippet ikke gives adgang til andre parters svar på en klagepunktsmeddelelse, kan en part få adgang til disse svar, når dokumenterne kan indeholde nye beviser vedrørende de anklager, som rettes mod denne part i klagepunktsmeddelelsen (9).

13.

Ved afgørelse af 24. juli 2015 nægtede jeg adgang til korrespondance og dokumenter vedrørende anerkendelse af […] som interesseret tredjepart i proceduren uden forlig. Denne adgang var kun nødvendig i det omfang, at materialet indeholdt nye beviser vedrørende anklagerne i klagepunktsmeddelelsen.

14.

Efter sagsfremstillingsmeddelelsen fra 2015 var der en af parterne uden for forlig, der ønskede adgang til al korrespondance, alle mødereferater, alle noter vedrørende telefonsamtaler og alle dokumenter, der blev optaget i Kommissionens sagsakter efter forligsafgørelsen i forbindelse med proceduren uden forlig. Jeg var af den opfattelse, at Kommissionen ikke var retligt forpligtet til at give adgang til dokumenter, der ikke var en del sagsakterne på tidspunktet for fremsendelse af klagepunktsmeddelelsen, medmindre sådanne dokumenter udgjorde nye beviser. Min gennemgang af sagsakterne afslørede ingen nye beviser vedrørende påstandene i klagepunktsmeddelelsen angående den pågældende part. Derfor gav jeg afslag på anmodningen i juli 2015. Af hensyn til gennemsigtigheden anmodede jeg dog GD Konkurrence om til denne part uden for forlig at udlevere fire udvekslinger mellem en bestemte forligspart og GD Konkurrence samt et internt sagsnotat med flere oplysninger om, hvordan GD Konkurrence modtog de supplerende lydoptagelser fra den part.

15.

I løbet af proceduren uden forlig har jeg adskillige gange taget stilling til begæringer om adgang til dokumenter vedrørende skøn over »værdien af afsætningen« for visse parter i sag AT.39914. I klagepunktsmeddelelsen blev det anført, at ved fastsættelsen af bøder ville Kommissionen anvende forligsafgørelsens metode til opgørelse af værdien af afsætningen. På den baggrund anmodede parterne uden for forlig om adgang til uredigerede og mindre redigerede versioner af dokumenter modtaget fra de berørte parter som svar på begæringer om oplysninger fra Kommissionen med henblik på fastsættelse af de respektive tal for værdien af afsætningen for de berørte parter.

16.

I mine afgørelser af 2. oktober 2014 beskrives drøftelserne med forligsparterne angående muligheden for at modtage en uredigeret eller mindre redigeret version af visse dokumenter og begrundelserne for at benytte en datarumsprocedure (datarumsproceduren for omsætningsoplysninger) til visse dokumenter, der trods deres alder ikke blev betragtet som fortrolige. I oktober og december 2014 klagede parterne uden for forlig til mig over GD Konkurrences redigeringer af de rapporter, som de hver især havde udarbejdet som led i datarumsproceduren for omsætningsoplysninger. Efter nye kontakter med forligsparterne stillede jeg ved afgørelser af 4. marts 2015 krav om, at der til parterne uden for forlig skulle udleveres mindre redigerede versioner af datarumsrapporterne og visse omsætningsrelaterede dokumenter, som […] havde indvilliget i at udlevere helt eller delvist. Disse afgørelser afviste dog visse anmodninger om adgang til en række omsætningsrelaterede dokumenter.

17.

Ved en anden lejlighed udbad Crédit Agricole sig bl.a. ethvert dokument, selv om det ikke var en del af sagsakterne, der indeholdt oplysninger om bilaterale udvekslinger mellem GD Konkurrence og de berørte parter vedrørende værdien af afsætningen. Ved afgørelse af 27. marts 2015 afviste jeg denne vage og generelle anmodning. Med hensyn til de eneste tre udvekslinger, som Crédit Agricole specifikt pegede på, fandt jeg i det væsentlige, at personlige noter fra individuelle sagsbehandlere ikke indeholdt bevismateriale i relation til Kommissionens indsigelser eller væsentlige oplysninger vedrørende genstanden for undersøgelsen. Det drejede sig om interne dokumenter, som Kommissionen ikke var forpligtet til at udlevere i henhold til de gældende principper og bestemmelser og retspraksis.

18.

Ændringsafgørelsen var foranlediget af […] indsendelse af reviderede oplysninger om værdien af afsætningen efter at have indset, at de oprindelige data byggede på en fejlagtig metode. Efter vedtagelsen af ændringsafgørelsen trak […] annullationssøgsmålet rettet mod forligsafgørelsen tilbage (10). GD Konkurrence gav parterne uden for forlig adgang til […] reviderede data gennem en procedure svarende til datarumsproceduren for omsætningsoplysninger. Ved afgørelse af 22. juli 2016 afviste jeg en anmodning fra en part uden for forlig om adgang til de reviderede data gennem en sådan procedure. Ved særskilte afgørelser, begge dateret den 16. september 2016, afviste jeg den samme parts anmodning om, gennem datarumsproceduren for omsætningsoplysninger, at få adgang til visse omsætningsoplysninger, der oprindelig var blevet afgivet af forligsparterne (11), og til indlæg og andet materiale udvekslet i forbindelse med […] annullationssøgsmål.

19.

I adskillige af afgørelserne om helt eller delvist at give afslag på større adgang til dokumenter vedrørende omsætningsoplysninger erindres der om, at skønt Kommissionen i overensstemmelse med punkt 85 i meddelelsen om bedste praksis bestræber sig på at give de parter, som klagepunktsmeddelelser er rettet til, lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger til beregningen af eventuelle bøder, er den i henhold til retspraksis (12) ikke retligt forpligtet til at gøre det. Der skelnes således mellem på den ene side rettigheden i henhold til artikel 27 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (13) til at blive hørt om de af Kommissionen fremsatte klagepunkter, til hvilken retten til aktindsigt er et logisk supplement (14), og på den anden side muligheden for at fremsætte bemærkninger til bødeudmålingen, jf. punkt 85 i meddelelsen om bedste praksis.

Berørt tredjepart i proceduren uden forlig: […]

20.

Den 2. april 2015 fremsatte […] anmodning om at blive hørt som tredjepart i proceduren uden forlig. Jeg imødekom denne anmodning den 27. april 2015, idet jeg fandt, at […] kunne godtgøre en »tilstrækkelig interesse«, jf. bankens indlæg og især omstændighederne i sag AT.39914. Ved afgørelse efter artikel 7, stk. 2, litra d), i afgørelse 2011/695/EU af 26. april 2015 afviste jeg en anmodning fra […] om at modtage en redigeret version af klagepunktsmeddelelsen. […] var i sin egenskab af tredjepart ikke berettiget til at modtage mere detaljerede oplysninger ud over en skriftlig beskrivelse af karakteren af og genstanden for proceduren uden forlig. Under alle omstændigheder kunne […] søge at beskytte sine interesser ved skriftligt at fremføre sine synspunkter i henhold til artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 773/2004, uden at der til dette formål var brug for en redigeret version af klagepunktsmeddelelsen.

Mundtlig høring

21.

Crédit Agricole fremsatte en række bemærkninger, der generelt set vedrørte bankens mulighed for at blive hørt under den mundtlige høring og bagefter. Hvad specifikt angår den mundtlige høring svarede jeg ved brev af 20. april 2015, at der i henhold til retspraksis (15) ikke var krav om, at alle EU-kommissærer skulle være til stede. Det var heller ikke nødvendigt med en separat høring om eventuelle sanktioner (16). Den mundtlige høring af parterne uden for forlig fandt sted fra den 15. til den 17. juni 2015. […] anmodede ikke om at deltage.

Vigtige proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med proceduren uden forlig

Påstande om, at EU's konkurrenceprocedurer er behæftet med fejl

22.

Modsat det, som Crédit Agricole hævder, følger det af Domstolens retspraksis (17) og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols kendelser (18), at EU's system for håndhævelse af konkurrencelovgivningen ikke i sig selv er retsstridigt. Desuden er de specifikke regler og former for praksis, som Crédit Agricole klagede over, i mange tilfælde blevet anerkendt i EU's retspraksis. Som forklaret i ovennævnte brev af 20. april 2015 berører de gældende bestemmelser ikke adskillige af de foranstaltninger, som Crédit Agricole ansøger om, f.eks. muligheden for at deltage i og fremsætte bemærkninger under møder i det rådgivende udvalg eller kommissærkollegiet i forbindelse med proceduren uden forlig eller adgang til Kommissionens interne dokumenter dateret efter den mundtlige høring.

Uskyldsformodning og pligt til upartiskhed

23.

Parterne uden for forlig hævdede alle, at den trinvise hybride tilgang i sag AT.39914 uvægerligt påvirkede GD Konkurrences holdning og Kommissionens vurdering i proceduren uden forlig og dermed berøvede disse parter uskyldsformodningen og tilsidesatte reglerne om god forvaltningsskik. Parterne uden for forlig pegede for det første på Den Europæiske Ombudsmands udkast til henstilling fra marts 2015, hvori det blev vurderet, at visse offentlige udtalelser fra Joaquín Almunia, daværende næstformand i Kommissionen med ansvar for konkurrence, i 2012 og 2014 havde givet det indtryk, at Kommissionen på det tidspunkt allerede var nået frem til en konklusion angående deres deltagelse i et kartel (19). For det andet fandt parterne uden for forlig, at forligsafgørelsen indeholdt en holdning til kendsgerninger og juridiske forhold, der nødvendigvis angik såvel forligsparterne som parterne uden for forlig.

24.

Formodningen om uskyld finder anvendelse på proceduren uden forlig (20). I henhold til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, der citeres af Domstolen, brydes denne formodning af udtalelser eller afgørelser, der giver indtryk af, at personen er skyldig, hvilket får offentligheden til at tro på hans skyld, eller som foregriber det kompetente organs vurdering af sagen (21). Tilsvarende har Domstolen fastslået, at denne formodning er til hinder for enhver formel konstatering eller endog antydning af, at en anklaget er skyldig i en bestemt overtrædelse, i den beslutning, der afslutter en procedure, uden at vedkommende har haft mulighed for at gøre brug af alle de garantier, der normalt ydes med henblik på udøvelse af retten til forsvar i forbindelse med en procedure, der følger sit normale forløb og afsluttes med beslutning om, hvorvidt indsigelserne var berettigede (22).

25.

Dermed anerkendes i det i henhold retspraksis, at uskyldsformodningen ikke kan »forhindre myndighederne i at oplyse offentligheden om igangværende strafferetlige undersøgelser, men at den kræver, at de gør dette under fuld diskretion og med respekt af hele den tavshedspligt, som overholdelsen af uskyldsformodningen pålægger« (23). Der skelnes her mellem udtalelser, der tilkendegiver en opfattelse af skyld (problematisk) og udtalelser, der blot beskriver en mistanke (der normalt ikke kan anfægtes) (24). Menneskerettighedsdomstolen har fastslået, at det vigtige er de pågældende udtalelsers sande betydning, ikke deres bogstavelige form (25). Sprogbrugen er vigtig, men meget afhænger af den kontekst, hvori udtalelsen faldt. Selv en uheldig formulering er ikke nødvendigvis afgørende, når der tages hensyn til den konkrete sags karakter og kontekst (26).

26.

Nogle af udtalelserne fra den tidligere næstformand (og andre), som kritiseres af parterne uden for forlig, er beklagelige, da de kunne være blevet fortolket som en offentlige tilkendegivelse af, at proceduren uden forlig kun kunne munde ud i en konstatering af, at der var begået en overtrædelse. Selv om der ved de pågældende lejligheder kunne have været udvist større diskretion og varsomhed, betyder det dog ikke automatisk, at procedurerettighederne for parterne uden for forlig ikke er blevet overholdt. I både udkastet til henstilling og den endelige afgørelse fandt ombudsmanden det usandsynligt, at de fejl og forsømmelser, der var blevet påpeget på, ville påvirke Kommissionens videre håndtering af Crédit Agricole-sagen, da sagen stadig var uafsluttet, den tidligere kommissær var fratrådt, og sagen nu lå på en ny kommissærs bord. At parterne uden for forlig er blevet hørt i proceduren uden forlig, og at udkastet til afgørelse vil blive behandlet af et andet kommissærkollegium end det, som Joaquín Almunia var medlem af, skulle betyde, at en eventuel uregelmæssig foranlediget af bestemte offentlige udtalelser, som er blevet kritiseret af parterne uden for forlig, ikke i selv vil påvirke en korrekt vedtagelse af udkastet til afgørelse i det nuværende kommissærkollegium (27).

27.

Kritikken fra parterne uden for forlig angående forligsafgørelsens konsekvenser for proceduren uden forlig rejser nye spørgsmål under EU-lovgivningen. Dommen i Timab Industries and CFPR mod Kommissionen (28) (Timab) bekræfter, at hybridsager et tilladte. Den gør det klart, at hvis en virksomhed trækker sig ud af forligsdrøftelser, reguleres proceduren af de generelle bestemmelser i forordning (EF) nr. 773/2004, og der er således tale om en såkaldt tabula rasa-situation, hvor ansvaret stadig ikke er afgjort (29). Timab tager imidlertid ikke stilling til påstande om partiskhed i forbindelse med trinvise hybridsager.

28.

Menneskerettighedsdomstolen giver dog i sagen Karaman mod Tyskland (30) (Karaman) en nyttig analogi med proceduren uden forlig. I den sag hævdede sagsøgeren, at hans ret til en retfærdig rettergang var blevet tilsidesat, fordi tredjeparter tidligere havde modtaget en dom, der udtrykkeligt implicerede ham i samme svigagtige sammensværgelse, som han stod anklaget for. Menneskerettighedsdomstolen fastslog i det væsentlige, at i komplekse sager med flere personer, som ikke retsforfølges sammen, kan henvisninger til tredjeparters deltagelse, som senere måtte blive retsforfulgt individuelt, være nødvendig for vurderingen af de sagsøgtes skyld. Ved bestemmelsen af den tiltaltes retlige ansvar vil en beslutningstager måske ikke være stand til at præsentere fakta, herunder fakta vedrørende tredjeparter, som andet end påstande eller mistanke. Menneskerettighedsdomstolen var overbevist om, at de tyske domstole »så vidt muligt — inden for rammerne af en dom, som involverede flere andre mistænkte, som ikke alle var til stede — undgik at give indtryk af at foregribe sagsøgerens skyld«. I henhold til flertalsholdningen havde domstolen især »gjort det tilstrækkeligt klart, at den heller ikke implicit tog stilling til sagsøgers skyld« (31). Menneskerettighedsdomstolen konkluderede, at intet i dommen mod andre sagsøgte »gjorde det umuligt for sagsøgeren at få en retfærdig rettergang« (32).

29.

Eftersom forligsprocedurer i hybridsager adskiller sig fra tilsvarende procedurer uden forlig (33), synes holdningen i sag AT.39914 at være analog med holdningen under tysk ret i Karaman, idet der ikke kan udledes noget af forligsafgørelsen om ansvaret hos parterne uden for forlig. Desuden vil det være vanskeligt at undgå enhver omtale af parterne uden for forlig i forligsafgørelsen. Ydermere hedder det klart i forligsafgørelsen, at den »ikke tilregner [parterne uden for forlig] et ansvar for deltagelse i en overtrædelse af EU's konkurrenceregler i denne sag«. Følgelig findes der, ved at anvende den i Karaman fastsatte standard, rimelige grunde til at fastslå, at forligsafgørelsen ikke krænker den ret, som parterne uden for forlig har til uskyldsformodning (34).

30.

Desuden gav procedurens karakter og kontekst i henhold til de generelle bestemmelser i forordning (EF) nr. 773/2004 parterne uden for forlig mulighed for at udnytte substantielle beskyttelsesforanstaltninger i proceduren uden for forlig, herunder navnlig en mulighed for at svare på Kommissionens indvendinger både skriftligt og under en mundtlig høring og til at få adgang til Kommissionens forberedende sagsakter. Parterne uden for forlig har kunnet føre et detaljeret forsvar, som for Crédit Agricoles and JPMorgans vedkommende og sammenlignet med klagepunktsmeddelelsen har resulteret i betydelige forkortelser af deres respektive overtrædelsesperioder. Udkastet til afgørelse viser, at Kommissionen tog hensyn til argumenterne fremsat af parterne uden for forlig.

Klagepunktsmeddelelsens påstand om uklarhed

31.

Samtlige parter uden for forlig beklagede sig over, at klagepunktsmeddelelsen ikke gav nærmere oplysninger om anklagerne mod dem, hvilket gjorde det vanskeligt at forstå Kommissionens indvendinger. Trods dette har parterne uden for forlig været i stand til føre stærke forsvar, og de var bekendt med de hovedelementer, der blev anvendt mod dem. Under disse omstændigheder og selv om klagepunktsmeddelelsen kunne have været tydeligere i visse henseender, kan det ikke siges, at parterne uden for forlig var uvidende om essensen i Kommissionens indvendinger (35). Under disse omstændigheder forekommer klagepunktsmeddelelsen ikke at være så uklar, at det strider mod noget grundlæggende procedurekrav (36).

Påstået fejlanvendelse og misbrug af forligsreglerne i kartelsager

32.

Crédit Agricole og JPMorgan hævdede, at Kommissionen havde fejlanvendt forligsproceduren i kartelsager. […]

33.

Timab siger, at eftersom situationen efter udtræden af en forligsprocedure er en såkaldt tabula rasa-situation, var Kommissionen berettiget til, efter en ny gennemgang af beviserne, at opdatere sin vurdering af den formodede overtrædelse. Desuden havde parterne uden for forlig adgang til procedurerettigheder og beskyttelsesforanstaltninger i henhold til de generelle bestemmelser i forordning (EF) nr. 773/2004 i forbindelse med proceduren uden forlig. Udkastet til afgørelse er blevet udarbejdet under hensyntagen til argumenterne fremsat af parterne uden for forlig.

Udkastet til afgørelse

34.

Efter både skriftlig og mundtlig høring af parterne uden for forlig finder Kommissionen ikke, at der optræder skærpende omstændigheder. Når det gælder to af parterne uden for forlig, er varigheden af den overtrædelse, der fastslås i udkastet til afgørelse, kortere end overtrædelsen i henhold til klagepunktsmeddelelsen. Desuden tager de bøder, der pålægges i udkastet til afgørelse, hensyn til formildende omstændigheder i forhold til hver af parterne uden for forlig.

35.

Jeg har i overensstemmelse med artikel 16 i afgørelse 2011/695/EU undersøgt, om udkastet til afgørelse kun omhandler klagepunkter, som parterne uden for forlig har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger til. Det mener jeg, at det gør.

Konklusion

36.

Skønt proceduren uden forlig har afsløret visse nye og undertiden komplekse problemer, er den blevet gennemført med respekt for den effektive udøvelse af proceduremæssige rettigheder.

Bruxelles, den 5. december 2016.

Joos STRAGIER

(1) I henhold til artikel 16 og 17 i afgørelse vedtaget af formanden for Europa-Kommissionen af 13. oktober 2011 om høringskonsulentens funktion og kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager (EUT L 275 af 20.10.2011, s. 29) (afgørelse 2011/695/EU). Den høringskonsulent, der oprindeligt beskæftigede sig med sag AT.39914, var Michael Albers, der gik på pension i juli 2013. Derefter overtog Wouter Wils sagen, indtil jeg tiltrådte den 16. oktober 2013.

(2) Der er tale om finansielle derivater knyttet til bestemte interbankudlånsrenter, særlig Euro Interbank Offered Rate (»Euribor«) og/eller Euro Over-Night Index Average (»Eonia«).

(3) Grupperet efter virksomhed er de retlige enheder, til hvem dette udkast til afgørelse er rettet (parter uden for forlig) følgende: Crédit Agricole SA og Crédit Agricole Corporate and Investment Bank (sammen benævnt Crédit Agricole), HSBC Holdings plc, HSBC Bank plc og HSBC France (sammen benævnt HSBC) og JPMorgan Chase & Co., JPMorgan Chase Bank, National Association og J.P. Morgan Services LLP (sammen benævnt JPMorgan).

(4) […] (uden forskel fra de retlige enheder, der repræsenterer disse virksomheder i sag AT.39914, forligsparterne).

(5) Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7. april 2004 (EUT L 123 af 27.4.2004, s. 18) som ændret ved især Kommissionens forordning (EF) nr. 622/2008 af 30. juni 2008 (EUT L 171 af 1.7.2008, s. 29).

(6) Afgørelse C(2013) 8512 final som ændret med hensyn til den bøde, der blev pålagt […] ved afgørelse C(2016) 1995 final af 6. april 2016 (ændringsafgørelsen).

(7) Se punkt 109 og 111 i meddelelse fra Kommissionen om bedste praksis ved behandlingen af konkurrencesager efter artikel 101 og 102 i TEUF (EUT C 308 af 20.10.2011, s. 6) (meddelelsen om bedste praksis).

(8) GD Konkurrence tilbagekaldte senere en af disse DVD'er og erstattede den med en anden DVD med færre dokumenter og gjorde resten af de berørte dokumenter tilgængelige ved hjælp af en »fortrolighedsring«, der involverede eksterne rådgivere for parterne uden for forlig.

(9) Jf. dom i Shell Petroleum m.fl. mod Kommissionen (T-343/06, EU:T:2012:478, præmis 85).

(10) Sag T-98/14 (EUT C 142 af 12.5.2014, s. 36, og kendelse EU:T:2016:131).

(11) Min afgørelse af 2. oktober 2014 havde allerede handlet om dette.

(12) Bl.a. dommene i sagerne Musique Diffusion française m.fl. mod Kommissionen (100/83 til 103/80, EU:C:1983:158, præmis 21) og Pilkington Group m.fl. mod Kommissionen (T-72/09, EU:T:2014:1094, præmis 228 til 244).

(13) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EUT L 1 af 4.1.2003, s. 1).

(14) Se bl.a. domme i Aalborg Portland m.fl. mod Kommissionen (C-204/00 P, C-205/00 P, C-211/00 P, C-213/00 P, C-217/00 P og C-219/00 P, EU:C:2004:6, præmis 68).

(15) Se dommen i Boehringer Mannheim mod Kommissionen (45/69, EU:C:1970:73, præmis 22 og 23), Bolloré mod Kommissionen (T-372/10, EU:T:2012:325, præmis 56 til 61) samt Emesa-Trefilería og Industrias Galycas mod Kommissionen (T-406/10, EU:T:2015:499, præmis 120, og den citerede retspraksis).

(16) Se dommen i Pilkington Group m.fl. mod Kommissionen (T-72/09, EU:T:2014:1094, præmis 234 til 237 og den citerede retspraksis).

(17) Se f.eks. dommen i Chalkor mod Kommissionen (C-386/10 P, EU:C:2011:815, præmis 45 til 67), Otis m.fl. (C-199/11, EU:C:2012:684, præmis 56 til 63), Telefónica og Telefónica de España mod Kommissionen (C-295/12 P, EU:C:2014:2062, præmis 39 til 59), Groupement des cartes bancaires (CB) mod Kommissionen (C-67/13, EU:C:2014:2204, præmis 41 til 46), Sasol m.fl. mod Kommissionen (T-541/08, EU:T:2014:628, præmis 206 til 208) samt Emesa-Trefilería og Industrias Galycas mod Kommissionen (T-406/10, EU:T:2015:499, præmis 113 til 128).

(18) Især A. Menarini Diagnostics S.R.L. mod Italien, nr. 43509/08 af 27. september 2011 (CE:ECHR:2011:0927JUD004350908) § 59.

(19) Ombudsmanden afsluttede efterfølgende undersøgelsen og gentog i den forbindelse, at der var begået fejl eller forsømmelser (se afgørelsen vedrørende klage 1021/2014/PD (indgivet af Crédit Agricole), som findes på http://www.ombudsman.europa.eu/en/cases/decision.faces/en/61312/html.bookmark).

(20) Se analogt hermed bl.a. dommene i Hüls mod Kommissionen (C-199/92 P, EU:C:1999:358, præmis 149 og 150) og Ziegler mod Kommissionen (C-439/11 P, EU:C:2013:513, præmis 154).

(21) Se bl.a. dommene i Franchet and Byk mod Kommissionen (T-48/05, EU:T:2008:257, præmis 210) samt Kommissionen mod Nanopoulos (T-308/10 P, EU:T:2012:370, præmis 91).

(22) Dommene i Sumitomo Chemical and Sumika Fine Chemicals mod Kommissionen (T-22/02 og T-23/02, EU:T:2005:349, præmis 106); Pergan mod Kommissionen (T-474/04, EU:T:2007:306, præmis 76) samt Versalis and Eni mod Kommissionen (T-103/08, EU:T:2012:686, præmis 75).

(23) Se dom i Franchet and Byk mod Kommissionen (T-48/05, EU:T:2008:257, præmis 212).

(24) Se bl.a. Garycki mod Polen nr. 14348/02, 6. februar 2007, præmis 67, og Rywin mod Polen nr. 6091/06, 4047/07 og 4070/07, 18. februar 2016 (CE:ECHR:2016:0218JUD000609106) præmis 205.

(25) Lavents mod Letland nr. 58442/00, 28. november 2002 (CE:ECHR:2002:1128JUD005844200) præmis 126.

(26) Se Allen mod Det Forenede Kongerige nr. 25424/09, 12. juli 2013 (CE:ECHR:2013:0712JUD002542409) præmis 126, og Müller mod Tyskland nr. 54963/08, 27. marts 2014 (CE:ECHR:2014:0327JUD005496308) præmis 46.

(27) Se i analogi hermed dommene i ABB mod Kommissionen (T-31/99, EU:T:2002:77, præmis 104) samt Thyssen Stahl v Kommissionen (T-141/94, EU:T:1999:48, præmis 169), Vlaamse Televisie Maatschapij mod Kommissionen (T-266/97, EU:T:1999:144, præmis 46 til 56) og Atlantic Container Line m.fl. mod Kommissionen (T-191/98, T-212/98 til T-214/98, EU:T:2003:245, præmis 414).

(28) T-456/10, EU:T:2015:296.

(29) Se Timab (EU:T:2015:296, præmis 70, 76, 90, 96 og 104).

(30) Karaman mod Tyskland, nr. 17103/10, 27 februar 2014 (CE:ECHR:2014:0227JUD001710310).

(31) Det til trods for, at det, som i henhold til minoritetsholdningen udgjorde klare erklæringer om skyld, gik videre end, hvad der var nødvendigt for sagen mod de andre mistænkte.

(32) Karaman, præmis 65 til 70.

(33) Se Timab (EU:T:2015:296, præmis 71 og 72).

(34) Skønt parterne uden for forlig kritiserer forligsafgørelsen for på visse punkter at gå ud over, hvad der var nødvendigt, og som muligvis ikke kan beskrives som udtryk for ren mistanke, fremgår det klart af Karaman (præmis 63) og den i fodnote 26 citerede retspraksis, at selv en uheldig formulering ikke nødvendigvis er afgørende, når der tages hensyn til den konkrete sags art og kontekst. Dette bekræftes af forskellen mellem den afvigende holdning i Karaman og flertallets vurdering (punkt 65 til 71) af de samme forhold.

(35) Se Timab (præmis 135 til 140) og, som kontrast hertil, dommen i Ballast Nedam mod Kommissionen (C-612/12 P, EU:C:2014:193, præmis 25 til 29). Se også i analogi hermed kendelsen i Panasonic mod Kommissionen (C-608/15 P, EU:C:2016:538, præmis 21 til 24).

(36) JPMorgan klagede også over, at sagsfremstillingsmeddelelsen fra september 2016 ikke var tilstrækkeligt klar. En gennemgang af meddelelsen og JPMorgans svar understøtter imidlertid ikke denne påstand.

8.4.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/11

Resumé af Kommissionens afgørelse

af 7. december 2016

om en procedure i henhold til artikel 101 i TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen

(Sag AT.39914 — Rentederivater i euro)

(meddelt under nummer C(2016) 8530)

(Kun den engelske og den franske udgave er autentiske)

(2019/C 130/05)

Den 7. december 2016 vedtog Kommissionen en afgørelse om en procedure i henhold til artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«). I overensstemmelse med artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (1) offentliggør Kommissionen hermed parternes navne og afgørelsens hovedindhold, herunder de pålagte sanktioner. Der tages hensyn til virksomhedernes berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres. Der findes en ikke-fortrolig version af afgørelsen på GD Konkurrences websted:

http://ec.europa.eu/competition/antitrust/cases/

1. INDLEDNING

(1)

De virksomheder, som denne afgørelse er rettet til, har deltaget i en overtrædelse af artikel 101 i TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen. Formålet med overtrædelsen var at begrænse og/eller fordreje konkurrencen inden for sektoren for eurodenominerede rentederivater knyttet til Euro Interbank Offered Rate (»Euribor«) og eller Euro Over-Night Index Average (»Eonia«).

(2)

Euribor er en referencerentesats, der skal afspejle omkostningerne forbundet med långivning i euro mellem banker, og som er meget udbredt på de internationale pengemarkeder. Euribor defineres som et indeks over »den rente, hvortil en såkaldt prime bank i euroområdet tilbyder en anden bank i euroområdet indskud i euro« (2) og bygger på panelbankernes individuelle rentesatser, til hvilken de hver især mener, at en hypotetisk bank vil låne penge til en anden bank (3). I henhold til Den Europæiske Banksammenslutnings Euribor-adfærdskodeks »offentliggør panelbankerne dagligt den rente (…), som hver enkelt panelbank mener, at en prime bank tilbyder en anden bank for interbankindskud inden for euroområdet« (4).

(3)

Euribor beregnes (5) på basis af rentesatser indberettet af de deltagende »panelbanker« (6) hver handelsdag mellem kl. 10.45 og 11.00 (lokal tid i Bruxelles) til Thomson Reuters, der fungerer som beregningsagent for Den Europæiske Banksammenslutning (»EBF«). Hver panelbank har medarbejdere, der er ansvarlige for indberetningen af rentesatser på panelbankens vegne. Indberetterne tilhører normalt panelbankens finansafdeling. Euribor fastlægges og offentliggøres dagligt kl. 11.00 lokal tid i Bruxelles (kl. 10.00 lokal tid i London). Hver panelbank giver oplysninger for hver af de 15 forskellige Euribor-rentesats (en for hver løbetid på mellem en uge og tolv måneder).

(4)

Euribor har ikke en dag-til-dag løbetid. Hertil benyttes Eonia, der med hjælp fra Den Europæiske Centralbank beregnes som et vægtet gennemsnit af alle dag-til-dag usikrede udlånstransaktioner gennemført af bestemte banker på interbankmarkedet. De banker, der bidrager til Eonia, er de samme som de panelbanker, der bidrager til Euribor.

(5)

De forskellige Euribor-løbetider (såsom 1, 3, 6 eller 12 måneder) tjener som prissætningskomponenter for Euribor-baserede eurodenominerede rentederivater. For eurodenominerede rentederivater kan de respektive Euribor-løbetider, som udløber eller genstarter på en bestemt dato, enten påvirke de pengestrømme, som en bank modtager fra en modpart til det eurodenominerede rentederivat, eller de pengestrømme, som en bank har brug for til at betale modparter på den pågældende dato. Afhængigt af handelspositioner/eksponeringer indgået på dennes vegne af dennes børshandlere kan en bank have en interesse i en høj Euribor-fixing (hvor den modtager et beløb beregnet på basis af Euribor), en lav fixing (hvor den skal betale et beløb beregnet på basis af Euribor) eller at være »flad« (hvor den ikke har nogen signifikant position i nogen retning).

(6)

Euribor-renterne afspejles bl.a. i prissætningen af eurodenominerede rentederivater, som er finansielle produkter, der handles globalt og anvendes af virksomheder, finansielle institutioner, hedgefonde og andre virksomheder til at styre deres renterisikoeksponering (risikoafdækning for både låntagere og investorer) eller til spekulation (7). De mest almindelige eurodenominerede rentederivater er: i) fremtidige renteaftaler, ii) renteswaps, iii) renteoptioner og iv) rentefutures. Eurodenominerede rentederivater kan handles »over-the-counter« (OTC) eller, ved rentefutures, på børser.

(7)

Denne afgørelse er rettet til følgende virksomheder:

—	Crédit Agricole SA, Crédit Agricole Corporate and Investment Bank (herefter under ét benævnt »Crédit Agricole«)

—	HSBC Holdings plc, HSBC Bank plc, HSBC France (herefter under ét benævnt »HSBC«) og

—	JPMorgan Chase & Co., JPMorgan Chase Bank, National Association, J.P. Morgan Services LLP (herefter under ét benævnt »JPMorgan Chase«).

(8)

Crédit Agricole, HSBC and JPMorgan Chase har været Euribor-panelbanker i hele den periode, hvor de har været involveret i overtrædelsen.

2. BESKRIVELSE AF SAGEN

2.1. Sagsforløb

(9)

Sagen blev indledt på baggrund af en immunitetsansøgning indgivet af […] den 14. juni 2011. Efter at Kommissionen havde foretaget kontrolbesøg hos forskellige banker i oktober 2011, samarbejdede tre andre banker […] i Kommissionens undersøgelse. De indgav frivilligt mere bevismateriale til Kommissionen og ansøgte om bødenedsættelse under Kommissionens program for straflempelse (8). De tre banker, der er genstand for denne afgørelse, samarbejdede ikke aktivt med Kommissionen i dennes undersøgelse i henhold til straflempelsesprogrammet.

(10)

I marts 2013 indledte Kommissionen en procedure efter artikel 11, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1/2003 over for syv banker […] og opfordrede dem til at indgå forlig.

(11)

[…] indgav forligsindlæg, og på basis heraf vedtog Kommissionen afgørelse C(2013) 8512 af 4. december 2013, der blev ændret den 6. april 2016 […], og den pålagde disse fire banker bøder på i alt 824 583 000 EUR.

(12)

Crédit Agricole, HSBC og JPMorgan Chase indgav ikke forligsindlæg. Kommissionen fortsatte undersøgelsen i forhold til disse banker og gennemførte et anmeldt kontrolbesøg hos JPMorgan Chase i februar 2014. Kommissionen udstedte en klagepunktsmeddelelse mod Crédit Agricole, HSBC og JPMorgan Chase den 19. maj 2014. De svarede på klagepunktsmeddelelsen, og der blev organiseret en mundtlig høring i juni 2015.

(13)

Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål blev hørt og afgav en positiv udtalelse den 28. november og den 5. december 2016, høringskonsulenten offentliggjorde sin endelige rapport den 5. december 2016, og Kommission vedtog afgørelsen den 7. december 2016.

2.2. BESKRIVELSE AF ADFÆRDEN

(14)

Overtrædelsen i denne sag tager form af et kartel, som dækker eurodenominerede rentederivater knyttet til Euro Interbank Offered Rate (»Euribor«) og/eller Euro Over-Night Index Average (»Eonia«). De mest almindelige eurodenominerede rentederivater er fremtidige renteaftaler, renteswaps, renteoptioner og rentefutures. Eurodenominerede rentederivater er finansielle produkter, der anvendes af mange virksomheder til at håndtere rentefluktuationer og andre finansielle risici (gennem hedging) og i spekulationsøjemed.

(15)

Forligsafgørelsen af 4. december 2013 fastslog allerede, at [] i individuelt forskellige perioder mellem den 29. september 2005 og den 30. maj 2008 deltog i samordnede praksis med henblik på at fordreje de normale prissætningsmekanismer for eurodenominerede rentederivater.

(16)

I denne afgørelse fastslås det, at Crédit Agricole, HSBC og JP Morgan Chase i individuelt forskellige perioder i dette tidsrum ligeledes deltog i samordnede praksis med henblik på at fordreje de normale prissætningsmekanismer for eurodenominerede rentederivater. Crédit Agricole deltog mellem den 16. oktober 2006 og den 19. marts 2007, HSBC deltog mellem den 12. februar 2007 og den 27. marts 2007, og JP Morgan Chase deltog mellem den 27. september 2006 og den 19. marts 2007.

(17)

Gennem den adfærd, som nogle af deres medarbejdere har udvist, har parterne deltaget i arrangementer i sektoren for eurodenominerede rentederivater, der bestod i følgende former for praksis mellem forskellige parter:

a)	Ved forskellige lejligheder videregav og/eller modtog bestemte børsmæglere beskæftiget af forskellige parter oplysninger om præferencer for en uændret, lav eller høj fixing af bestemte Euribor-løbetider. Disse præferencer afhang af deres handelspositioner/eksponeringer.

b)	Ved forskellige lejligheder udvekslede bestemte børsmæglere for forskellige parter offentligt ukendte/utilgængelige oplysninger om handelspositionerne eller intentionerne med hensyn til fremtidige Euribor-indberetninger vedrørende visse løbetider fra mindst én af deres respektive banker.

c)	Ved forskellige lejligheder undersøgte bestemte børsmæglere også muligheden for at afstemme deres handelspositioner i eurodenominerede rentederivater på grundlag af sådanne oplysninger som beskrevet under litra a) eller b).

d)	Ved forskellige lejligheder undersøgte bestemte børsmæglere også muligheden for at afstemme mindst en af deres bankers fremtidige Euribor-indberetninger på grundlag af sådanne oplysninger som beskrevet under litra a) eller b).

Ved forskellige lejligheder rettede mindst en af de børsmæglere, der deltog i sådanne drøftelser, henvendelse til den pågældende banks EURIBOR-indberettere eller meddelte, at en sådan henvendelse ville finde sted for at anmode om en indberetning til EBF's beregningsagent, der gik i en bestemt retning eller lå på et bestemt niveau.

Ved forskellige lejligheder erklærede mindst en af de børsmæglere, der deltog i sådanne drøftelser, at han ville rapportere tilbage eller rapporterede om indberetterens svar før det tidspunkt, hvor de daglige Euribor-indberetninger skulle tilgå beregningsagenten, eller at vedkommende i de tilfælde, hvor børsmægleren allerede havde drøftet dette med indberetteren, videregav oplysninger modtaget fra indberetteren til børsmægleren for en anden part.

g)	Ved forskellige lejligheder gav mindst en børsmægler for en part en børshandler for en anden part andre detaljerede og følsomme oplysninger om vedkommendes banks handel eller prissætning i relation til eurodenominerede rentederivater.

(18)

Desuden drøftede bestemte børsmæglere beskæftiget af forskellige parter resultatet af Euribor-rentefastsættelsen, herunder specifikke bankers indberetninger, efter offentliggørelsen af dagens Euribor-rente.

(19)

Alle parterne har deltaget i flere af disse former for adfærd. Dette forekom i hele den periode, hvor de forskelige parter var involveret i overtrædelsen, om end ikke alle parter deltog i alle dele af det aftalte spil, og intensiteten af det aftalte spil varierede i løbet af overtrædelsesperioden.

(20)

Det aftalte spil foregik via personlige kontakter, primært gennem online-chats, e-mails og online-beskeder eller over telefonen.

2.3. Individuel deltagelse i adfærden

(21)

Mellem den 16. oktober 2006 og den 19. marts 2007 deltog Crédit Agricole i bilaterale praksis, der falder ind under mindst en af de former for praksis, der er nævnt i punkt 17.

(22)

Mellem den 12. februar 2007 og den 27. marts 2007 deltog HSBC i bilaterale praksis, der falder ind under mindst en af de former for praksis, der er nævnt i punkt 17.

(23)

Mellem den 27. september 2006 og den 19. marts 2007 deltog JPMorgan Chase i bilaterale praksis, der falder ind under mindst en af de former for praksis, der er nævnt i punkt 17.

(24)

I afgørelsen fastslås det, at Crédit Agricole, HSBC og JP Morgan Chase deltog i en samlet og vedvarende overtrædelse af artikel 101 i TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen. De faktiske omstændigheder i sagen, f.eks. kontakternes indhold, de anvendte metoder og formålet med de forskellige aftaler og/eller samordnede praksis, viser, at de bilaterale hemmelige kontakter mellem parterne havde nær forbindelse til hinanden, var af komplementær karakter og bidrog til samme formål.

2.4. Geografisk rækkevidde

(25)

Overtrædelsens geografiske rækkevidde omfattede mindst hele EØS.

2.5. Retsmidler

(26)

I denne afgørelse anvendes retningslinjerne for beregning af bøder fra 2006 (9). Afgørelsen pålægger Crédit Agricole, HSBC og JPMorgan Chase som nævnt i punkt 7 bøder.

2.5.1. Bødens grundbeløb

(27)

Grundbeløbet af den bøde, som skal pålægges de berørte virksomheder, fastsættes på grundlag af værdien af afsætningen, det forhold at overtrædelsen i sig selv er blandt de mest konkurrencebegrænsende, varigheden og det berørte geografiske marked, det forhold at de ulovlige aktiviteter vedrører finansielle benchmarks, samt den afgørende betydning, som de berørte rentesatser har for finanssektoren i det indre marked og medlemsstaterne, og der pålægges et supplerende beløb for at afskrække virksomheder fra at gentage denne ulovlige praksis.

(28)

Kommissionen tager normalt udgangspunkt i virksomhedernes omsætning i det seneste fulde regnskabsår, hvor de har deltaget i overtrædelsen (10). Kommissionen kan imidlertid afvige fra denne praksis, hvis en anden referenceperiode anses for at være mere hensigtsmæssig i lyset af sagens forhold.

(29)

For så vidt angår denne overtrædelse har Kommissionen beregnet den årlige værdi af afsætningen for alle forligsparter på basis af den cash flow, som hver enkelt bank modtog fra sin portefølje af eurodenominerede rentederivater indgået med modparter i EØS i de måneder, der svarer til deres respektive deltagelse i overtrædelsen, og nedsat med en ensartet faktor for at tage hensyn til de særlige forhold ved branchen for eurodenominerede rentederivater, f.eks. den netting, der finder sted, og som betyder, at banker både sælger og køber derivater, således at indgående betalinger modregnes i udgående betalinger, samt de store prisvariationer.

2.5.2. Justering af grundbeløbet: skærpende eller formildende omstændigheder

(30)

Der er ingen skærpende omstændigheder, men den lille rolle, som Crédit Agricole, HSBC og JPMorgan Chase har spillet i overtrædelsen, anerkendes som en formildende omstændighed for størrelsen af deres bøder.

2.5.3. Grænsen på 10 % af omsætningen

(31)

I henhold til artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 kan den bøde, der pålægges hver af de virksomheder, som har deltaget i overtrædelsen, ikke overstige 10 % af den samlede omsætning for hver overtrædelse i året forud for Kommissionens afgørelse.

(32)

I dette tilfælde overstiger ingen af bøderne 10 % af virksomhedernes samlede omsætning i det regnskabsår, der går forud for afgørelsens dato.

3. KONKLUSION

(33)

Der pålægges følgende bøder i henhold til artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003:

a)	Crédit Agricole SA og Crédit Agricole Corporate and Investment Bank, der hæfter solidarisk: 114 654 000 EUR

b)	HSBC Holdings plc, HSBC Bank plc og HSBC France, der hæfter solidarisk: 33 606 000 EUR

c)	JPMorgan Chase & Co., JPMorgan Chase Bank, National Association og J.P. Morgan Service LLP, der hæfter solidarisk: 337 196 000 EUR.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).

(2) http://www.euribor-ebf.eu/euribor-org/about-euribor.html.

(3) Nærmere oplysninger om panelets sammensætning og procedureregler for indberetninger findes i Den Europæiske Banksammenslutnings Euribor-adfærdskodeks (http://www.euribor-ebf.eu/assets/files/Euribor_code_conduct.pdf).

(4) Den Europæiske Banksammenslutnings Euribor-adfærdskodeks, s. 17.

(5) De højeste og laveste 15 % af alle panelbankernes rentesatser elimineres. Der beregnes et gennemsnit af de resterende rentesatser, og det afrundes til tre decimaler.

(6) På tidspunktet for overtrædelsen var der 44 panelbanker. I dag er der 25.

(7) I henhold til Den Internationale Betalingsbank beløb bruttomarkedsværdien af udestående eurodenominerede rentederivater (http://www.bis.org/statistics/derstats.htm) sig til 4 747 mia. USD i december 2015, og de repræsenterer det største segment af OTC-rentederivaterne.

(8) Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (EUT C 298 af 8.12.2006, s. 17).

(9) Retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1/2003 (EUT C 210 af 1.9.2006, s. 2).

(10) Punkt 13 i retningslinjerne for bøder.

8.4.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/17

Liste over medlemsstaternes bilaterale visumfritagelsesaftaler med tredjelande, der giver tilladelse til at forlænge opholdsperioden, jf. artikel 20, stk. 2, litra b), i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen

(2019/C 130/07)

Den gældende liste er offentliggjort af Europa-Kommissionen i henhold til artikel 20, stk. 2d, i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985, som ændret ved artikel 60 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 (1) (forordningen om ind- og udrejsesystemet). Listen er udarbejdet på grundlag af medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen.

Belgien

Berørt tredjeland	Bilateral aftales ikrafttrædelse	Opholdets tilladte varighed	Kategorier af pas, der er omfattet
Australien	15.8.1956	2 måneder	Alle pas
Brasilien	1.4.1957	3 måneder	Alle pas
Canada	1.12.1949	2 måneder	Alle pas
Israel	8.12.1964	3 måneder inden for enhver seks måneders periode	Alle pas
Japan	15.8.1956	3 måneder	Alle pas
Monaco	14.2.1950	2 måneder	Alle pas
New Zealand	15.11.1951	2 måneder	Alle pas
San Marino	12.6.1969	3 måneder inden for enhver seks måneders periode	Alle pas
Sydkorea	1.6.1970	3 måneder	Alle pas
USA	23.6.1962 og 20.4.1971	3 måneder	Alle pas

Bulgarien

Berørt tredjeland	Bilateral aftales ikrafttrædelse	Opholdets tilladte varighed	Kategorier af pas, der er omfattet
Japan	1.5.2005	90 dage	Almindelige pas
Sydkorea	13.8.1994	90 dage	Alle pas
Uruguay	25.5.2005	90 dage	Almindelige pas

Tjekkiet

Berørt tredjeland	Bilateral aftales ikrafttrædelse	Opholdets tilladte varighed	Kategorier af pas, der er omfattet
Argentina	2.1.2000	90 dage	Almindelige pas
Argentina	8.12.1996	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Brasilien	3.10.2005	90 dage	Almindelige pas
Brasilien	15.8.1991	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Chile	15.8.1996	90 dage	Almindelige pas
Chile	24.10.1996	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas Særlige pas
Colombia	3.6.1995	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Costa Rica	11.11.2000	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Guatemala	17.11.2000	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas Konsulatpas
Israel	19.7.1996	90 dage	Almindelige pas
Israel	9.3.1996	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Malaysia	15.8.1991	90 dage	Almindelige pas
Mexico	24.1.2000	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Nicaragua	30.12.1999	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Panama	14.4.2000	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas Konsulatpas
Paraguay	10.9.1999	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Peru	16.10.1994	90 dage	Diplomatpas Særlige pas
Singapore	8.1.1998	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Sydkorea	5.11.1994	90 dage	Alle pas
Uruguay	9.11.1999	90 dage	Almindelige pas
Uruguay	7.7.1994	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Venezuela	15.8.1991	30 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas

Danmark

Berørt tredjeland	Bilateral aftales ikrafttrædelse	Opholdets tilladte varighed	Kategorier af pas, der er omfattet
Australien	1.5.1958	3 måneder	Alle pas
Canada	1.5.1958	3 måneder	Alle pas
Chile	1950/1958	90 dage	Alle pas
Israel	1.4.1966	3 måneder	Alle pas
Japan	15.8.1956	3 måneder	Alle pas
Malaysia	1.10.1960	3 måneder	Alle pas
New Zealand	1.1.1949	3 måneder	Alle pas
Singapore	1.7.1967	3 måneder	Alle pas
Sydkorea	1.10.1969	90 dage	Alle pas
USA	27.6.1947	3 måneder	Alle pas

Tyskland

Berørt tredjeland	Bilateral aftales ikrafttrædelse	Opholdets tilladte varighed	Kategorier af pas, der er omfattet
Australien	1.1.1953	3 måneder	Alle pas
Brasilien	28.6.1956	3 måneder	Alle pas
Canada	1.5.1953	3 måneder	Alle pas
Chile	1.1.1955	90 dage	Alle pas
El Salvador	5.4.1960	3 måneder	Alle pas
Honduras	1.7.1963	3 måneder	Alle pas
Japan	1.9.1957	3 måneder	Alle pas
New Zealand	1.8.1972	3 måneder	Alle pas
Panama	1.1.1968	3 måneder	Almindelige pas
Sydkorea	24.1.1974	3 måneder	Alle pas

Grækenland

Berørt tredjeland	Bilateral aftales ikrafttrædelse	Opholdets tilladte varighed	Kategorier af pas, der er omfattet
Antigua og Barbuda	28.1.1987	90 dage	Almindelige pas
Argentina	31.1.1975	90 dage	Almindelige pas
Barbados	1.7.1972	90 dage	Almindelige pas
Canada	1.9.1959	90 dage	Almindelige pas
Costa Rica	13.10.1999	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Honduras	3.10.1998	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Israel	26.2.1969	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Japan	10.5.1956	90 dage	Alle pas
Malaysia	20.9.1999	30 dage	Almindelige pas
Mexico	11.5.1972	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Monaco	22.6.1955	90 dage	Almindelige pas
New Zealand	6.12.1961	90 dage	Almindelige pas
Nicaragua	9.6.1986	90 dage	Almindelige pas
Panama	20.9.1999	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Paraguay	25.6.1998	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
San Marino	1.9.1955	90 dage	Almindelige pas
Singapore	1.1.1991	2 uger	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Sydkorea	26.2.1979	90 dage	Almindelige pas

Spanien

Berørt tredjeland	Bilateral aftales ikrafttrædelse	Opholdets tilladte varighed	Kategorier af pas, der er omfattet
Argentina	12.10.1965	90 dage	Almindelige pas
Argentina	9.7.1960	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Brasilien	11.10.1965	90 dage	Almindelige pas
Brasilien	1.11.1960	90 dage	Diplomatpas Særlige pas
Canada	25.1.1960	90 dage	Almindelige pas
Costa Rica	30.5.1966	90 dage	Almindelige pas
Chile	1.5.1959	90 dage	Almindelige pas
El Salvador	1.12.1959	90 dage	Almindelige pas
Guatemala	17.10.1969	90 dage	Almindelige pas
Guatemala	7.9.1973	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Honduras	15.7.1961	90 dage	Almindelige pas
Israel	31.7.1994	90 dage	Almindelige pas
Japan	15.4.1965	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Mexico	1.12.1977	90 dage	Almindelige pas
Mexico	31.12.1990	90 dage	Diplomatpas
Nicaragua	15.3.1962	30 dage	Almindelige pas
New Zealand	31.10.1989	90 dage	Almindelige pas
Panama	18.12.1965	90 dage	Almindelige pas
Panama	9.12.1965	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Paraguay	1.7.1959	90 dage	Almindelige pas
Paraguay	3.1.1974	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Singapore	10.2.1971	90 dage	Almindelige pas
Sydkorea	8.4.1972	90 dage	Almindelige pas
USA	4.2.1993	90 dage	Almindelige pas
USA	10.6.1992	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Uruguay	15.1.1962	90 dage	Almindelige pas

Frankrig

Berørt tredjeland	Bilateral aftales ikrafttrædelse	Opholdets tilladte varighed	Kategorier af pas, der er omfattet
Canada	1.5.1950	90 dage	Almindelige pas
Israel	26.11.1969	90 dage	Almindelige pas
Japan	1.12.1955	90 dage	Almindelige pas
Monaco	18.5.1963	Ikke relevant for ind- og udrejsesystemet	Almindelige pas
New Zealand	1.12.1947	90 dage	Almindelige pas
San Marino	15.1.1954	Ikke relevant for ind- og udrejsesystemet	Almindelige pas
Singapore	1.6.1985	90 dage	Almindelige pas
Sydkorea	11.2.1967 og 22.9.1989	90 dage	Almindelige pas
USA	1.4.1949	90 dage	Almindelige pas

Italien

Berørt tredjeland	Bilateral aftales ikrafttrædelse	Opholdets tilladte varighed	Kategorier af pas, der er omfattet
Albanien	1.10.1991	30 dage	Diplomatpas
Argentina	1.12.1959	180 dage	Diplomatpas
	1.12.1959	3 måneder	Tjenestepas/officielle pas
	21.5.1968	3 måneder	Almindelige pas
Australien	1.8.1951	3 måneder	Alle pas
Brasilien	1.10.1958	180 dage	Diplomatpas
	1.10.1958	3 måneder	Tjenestepas/officielle pas
	1.6.1960	3 måneder	Almindelige pas
Canada	9.11.1952	3 måneder	Alle pas
Chile	1.2.1958	90 dage	Alle pas
Colombia	16.7.1962	180 dage	Diplomatpas
Colombia	16.7.1962	3 måneder	Tjenestepas/officielle pas
Costa Rica	19.9.1972	90 dage	Alle pas
El Salvador	27.1.1969	90 dage	Alle pas
Nordmakedonien	5.3.1997	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Guatemala	2.7.1972	90 dage	Almindelige pas
Guatemala	20.12.1990	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Honduras	1.5.1970	90 dage	Alle pas
Israel	1.11.1961	180 dage	Diplomatpas
Israel	1.5.1964	180 dage	Tjenestepas/officielle pas
Japan	15.1.1956	3 måneder	Almindelige pas
Japan	15.5.1963	180 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Malaysia	29.4.1964	90 dage	Alle pas
Mexico	1.7.1967	3 måneder	Almindelige pas
Monaco	15.7.1949	Ikke relevant for ind- og udrejsesystemet	Alle pas
New Zealand	1.3.1961	3 måneder	Alle pas
Panama	6.3.1964	180 dage	Diplomatpas
Panama	6.3.1964	3 måneder	Tjenestepas/officielle pas
Paraguay	9.6.1965	3 måneder	Almindelige pas
	1.3.1961	180 dage	Diplomatpas
	1.3.1961	3 måneder	Tjenestepas/officielle pas
Peru	1.3.1960	180 dage	Diplomatpas
Peru	1.3.1960	3 måneder	Tjenestepas/officielle pas
San Marino	30.9.1939	Ikke relevant for ind- og udrejsesystemet	Alle pas
Sydkorea	5.5.1975	60 dage	Alle pas
USA	29.9.1948	3 måneder	Alle pas
Uruguay	1.1.1961	90 dage	Alle pas
Venezuela	5.3.1981	3 måneder	Diplomatpas
Venezuela	7.6.1988	30 dage	Tjenestepas/officielle pas

Letland

Berørt tredjeland	Bilateral aftales ikrafttrædelse	Opholdets tilladte varighed	Kategorier af pas, der er omfattet
Andorra	21.5.1998	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Argentina	3.2.2004	90 dage	Almindelige pas
Argentina	4.3.2004	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Costa Rica	24.11.2003	90 dage inden for en periode på et halvt år	Alle pas
Nordmakedonien	9.3.2007	90 dage inden for en periode på seks måneder efter »første indrejse«	Diplomatpas
Israel	11.5.2001	90 dage	Almindelige pas
Israel	14.12.1996	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Japan	1.4.2000	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Mexico	11.9.2002	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Monaco	7.10.2001	90 dage inden for enhver seks måneders periode	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Panama	6.5.2004	90 dage	Alle pas
Peru	4.7.2007	90 dage inden for enhver seks måneders periode	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas Særlige pas
San Marino	8.10.2004	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Sydkorea	27.6.2003	90 dage	Alle pas
Ukraine	17.5.1998	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
USA	1.1.1996	90 dage inden for enhver seks måneders periode	Almindelige pas
Uruguay	13.11.2003	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Venezuela	6.11.2003	90 dage inden for enhver seks måneders periode	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Det Særlige Administrative Område Hongkong	24.9.2002	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Det Særlige Administrative Område Macao	20.6.2004	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas

Litauen

Berørt tredjeland	Bilateral aftales ikrafttrædelse	Opholdets tilladte varighed	Kategorier af pas, der er omfattet
Argentina	31.12.2003	90 dage	Almindelige pas
Brasilien	13.1.2009	90 dage	Almindelige pas
Chile	18.5.1999	90 dage	Almindelige pas
Israel	13.5.2001	90 dage	Almindelige pas
Japan	25.4.2000	90 dage	Almindelige pas
Panama	24.1.2004	90 dage	Almindelige pas
Sydkorea	9.5.2002	90 dage	Almindelige pas
Uruguay	29.12.2000	90 dage	Almindelige pas
Det Særlige Administrative Område Hongkong	4.2.2002	90 dage	Almindelige pas
Det Særlige Administrative Område Macao	6.3.2002	90 dage	Almindelige pas

Luxembourg

Berørt tredjeland	Bilateral aftales ikrafttrædelse	Opholdets tilladte varighed	Kategorier af pas, der er omfattet
Australien	5.10.1951	60 dage	Alle pas
Chile	7.4.1961	90 dage	Alle pas
Israel	8.12.1964	90 dage	Alle pas
New Zealand	15.11.1951	90 dage	Alle pas
Sydkorea	1.6.1970	90 dage	Alle pas

Ungarn

Berørt tredjeland	Bilateral aftales ikrafttrædelse	Opholdets tilladte varighed	Kategorier af pas, der er omfattet
Andorra	12.7.2003	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Argentina	15.12.1990	90 dage	Almindelige pas
Brasilien	19.7.1999	90 dage	Almindelige pas
Canada	1.2.1991	90 dage	Almindelige pas
Chile	1.6.1992	90 dage	Almindelige pas
Costa Rica	12.6.1992	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Israel	15.3.1994	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Japan	21.6.1997	90 dage	Almindelige pas
Malaysia	19.2.1993	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Mexico	14.5.1997	90 dage	Almindelige pas
New Zealand	15.3.2000	90 dage	Almindelige pas
Panama	22.2.1993 og 30.12.1998	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Paraguay	18.1.2004	90 dage	Almindelige pas
San Marino	7.5.1990	30 dage	Almindelige pas
Singapore	9.10.1994	30 dage	Almindelige pas
Sydkorea	26.4.1991	90 dage	Almindelige pas
Uruguay	14.8.1991	90 dage	Alle pas
USA	1.11.1990	90 dage	Almindelige pas
Venezuela	1.6.2000	90 dage	Almindelige pas
Det Særlige Administrative Område Hongkong	7.2.2002	90 dage	Almindelige pas
Det Særlige Administrative Område Macao	29.12.2001	90 dage	Almindelige pas

Nederlandene

Berørt tredjeland	Bilateral aftales ikrafttrædelse	Opholdets tilladte varighed	Kategorier af pas, der er omfattet
Australien	1.4.1951	90 dage	Alle pas
Canada	1.1.1950	90 dage	Alle pas
Chile	8.4.1961	90 dage	Alle pas
Israel	8.12.1964	3 måneder inden for enhver seks måneders periode	Alle pas
Japan	28.8.1956	90 dage	Alle pas
Sydkorea	1.6.1970	90 dage	Alle pas
Malaysia	20.1.1959	90 dage	Alle pas
New Zealand	1.4.1949	90 dage	Alle pas
Paraguay	22.11.1960	90 dage	Alle pas
USA	15.8.1947	90 dage	Almindelige pas

Østrig

Berørt tredjeland	Bilateral aftales ikrafttrædelse	Opholdets tilladte varighed	Kategorier af pas, der er omfattet
Albanien	1.9.1992	3 måneder	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Andorra	1.6.1957	3 måneder	Alle pas
Argentina	1.8.1960	3 måneder	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Australien	1.4.1956	3 måneder	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Bahamas	1.9.1982	3 måneder	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Barbados	31.12.1997	3 måneder	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Bosnien-Hercegovina	1.11.1995	3 måneder	Diplomatpas
Brasilien	25.2.1960	6 måneder	Diplomatpas
	25.2.1960	6 måneder	Tjenestepas/officielle pas
	5.10.1967	3 måneder	Almindelige pas
Canada	1.7.1956	3 måneder	Alle pas
Chile	1.12.1954	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Costa Rica	14.9.1968	3 måneder	Alle pas
El Salvador	1.12.1963	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Guatemala	20.9.1977	3 måneder	Almindelige pas
Guatemala	20.9.1977	6 måneder	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Israel	22.12.1968	3 måneder	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Japan	1.4.1958	6 måneder	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Malaysia	19.5.1983	3 måneder	Alle pas
Mexico	6.7.1958	3 måneder	Almindelige pas
Monaco	9.9.1983	3 måneder	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
New Zealand	1.6.1958	3 måneder	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Panama	3.9.1981	3 måneder	Alle pas
Paraguay	18.3.1969	3 måneder	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Peru	1.1.1996	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas Særlige pas
San Marino	29.7.1972	3 måneder	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Singapore	1.3.1983	3 måneder	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Sydkorea	25.6.1979	90 dage	Almindelige pas
Sydkorea	25.6.1979	180 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Uruguay	1.9.1963	3 måneder	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Venezuela	1.4.1990	3 måneder	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas

Polen

Berørt tredjeland	Bilateral aftales ikrafttrædelse	Opholdets tilladte varighed	Kategorier af pas, der er omfattet
Argentina	22.11.1990	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Brasilien	23.4.2000	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas Nødpas Søfartsbog
Chile	24.2.1995	90 dage	Almindelige pas
Costa Rica	8.7.1992	90 dage	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Honduras	11.1.1994	90 dage	Almindelige pas
Nicaragua	10.2.1995	90 dage	Almindelige pas
Singapore	2.9.1999	30 dage	Almindelige pas
Uruguay	2.9.1991	90 dage	Almindelige pas

Portugal

Kontraherende part(er)	Bilateral aftales ikrafttrædelse	Opholdets varighed	Kategori af pas
Argentina	15.11.1979	90 dage	Almindelige pas
Australien	1.5.1963	90 dage	Almindelige pas
Canada	15.2.1958	60 dage	Almindelige pas
Chile	Juli 1970	90 dage	Almindelige pas
Costa Rica	Juni 1969	90 dage	Almindelige pas
Mexico	2.4.1979	90 dage	Almindelige pas
Monaco	16.2.1959	90 dage	Almindelige pas
New Zealand	1.1.1988	90 dage	Almindelige pas
San Marino	1.9.1981	90 dage	Almindelige pas
Sydkorea	September 1979	60 dage	Almindelige pas
Uruguay	December 1985	90 dage	Almindelige pas
USA	Juli 1983	60 dage	Almindelige pas

Slovakiet

Berørt tredjeland	Bilateral aftales ikrafttrædelse	Opholdets tilladte varighed	Kategorier af pas, der er omfattet
Argentina	15.10.2001	90 dage	Almindelige pas
Argentina	14.11.2001	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Brasilien	15.8.1991	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Chile	22.5.2000	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas Særlige pas
Chile	28.10.2000	90 dage	Almindelige pas
Israel	2.9.1997	3 måneder	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Israel	2.9.1997	90 dage	Almindelige pas
Japan	22.3.2002	90 dage	Almindelige pas
Sydkorea	15.7.1995	90 dage	Almindelige pas
Malaysia	15.8.1991	3 måneder	Almindelige pas
Panama	12.8.1999	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas Særlige pas
Paraguay	23.12.1996	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Uruguay	28.9.1995	3 måneder	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Venezuela	15.8.1991	30 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas

Finland

Berørt tredjeland	Bilateral aftales ikrafttrædelse	Opholdets tilladte varighed	Kategorier af pas, der er omfattet
Australien	1961	90 dage	Almindelige pas
New Zealand	1973	90 dage	Almindelige pas

Sverige

Berørt tredjeland	Bilateral aftales ikrafttrædelse	Opholdets tilladte varighed	Kategorier af pas, der er omfattet
Argentina	6.9.1961	3 måneder	Almindelige pas
Australien	1.11.1951	3 måneder	Almindelige pas
Barbados	1.1.1969	3 måneder	Almindelige pas
Brasilien	1.5.1956	3 måneder	Almindelige pas
Canada	30.6.1949	3 måneder	Almindelige pas
Chile	1.1.1991	3 måneder	Almindelige pas
Costa Rica	1.1.1968	3 måneder	Almindelige pas
Honduras	1.2.1960	3 måneder	Almindelige pas
Israel	1.4.1966	3 måneder	Almindelige pas
Japan	8.8.1956	3 måneder	Almindelige pas
Malaysia	1.10.1960	3 måneder	Almindelige pas
Mauritius	18.12.1968	3 måneder	Almindelige pas
Mexico	1.5.1954	3 måneder	Almindelige pas
New Zealand	1.7.1948	3 måneder	Almindelige pas
Nicaragua	24.5.1968	3 måneder	Almindelige pas
Paraguay	1.7.1963	3 måneder	Almindelige pas
Singapore	1.8.1968	3 måneder	Almindelige pas
Sydkorea	1.9.1969	90 dage	Almindelige pas
Trinidad og Tobago	1.10.1968	3 måneder	Almindelige pas
Uruguay	1.4.1960	90 dage	Almindelige pas

ASSOCIEREDE SCHENGENLANDE

Island

Berørt tredjeland	Bilateral aftales ikrafttrædelse	Opholdets tilladte varighed	Kategorier af pas, der er omfattet
Australien	29.4.1969	3 måneder	Alle pas
Brasilien	28.8.1969	3 måneder	Alle pas
Chile	1.6.1967	3 måneder	Alle pas
Israel	1.4.1966	3 måneder	Almindelige pas Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Japan	20.11.1966	3 måneder	Alle pas
Canada	1.11.1962	3 måneder	Alle pas
Malaysia	1.7.1959	90 dage	Alle pas
Mexico	1.3.1966	3 måneder	Alle pas
New Zealand	1.2.1974	3 måneder	Alle pas
Sydkorea	1.4.1970	90 dage	Alle pas
Uruguay	8.8.1991	3 måneder	Alle pas

Lichtenstein

Berørt tredjeland	Bilateral aftales ikrafttrædelse	Opholdets tilladte varighed	Kategorier af pas, der er omfattet
Albanien	1.2.1969	90 dage	Diplomatpas
Antigua og Barbuda	1.10.1963	90 dage	Alle pas
Bahamas	1.10.1963	90 dage	Alle pas
Barbados	6.1.1971	90 dage	Alle pas
Brunei	1.10.1963	90 dage	Alle pas
Costa Rica	24.11.1966	90 dage	Alle pas
Nordmakedonien	22.7.1998	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas Særlige pas
Honduras	24.11.1966	90 dage	Alle pas
Israel	1.6.1967	90 dage	Alle pas
Japan	15.4.1957	90 dage	Alle pas
Malaysia	1.9.1960	90 dage	Alle pas
Moldova	7.2.2004	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
New Zealand	1.8.1948	90 dage	Alle pas
Panama	18.2.1967	90 dage	Alle pas
Paraguay	10.2.1964	90 dage	Alle pas
Singapore	1.9.1960	90 dage	Alle pas
Saint Kitts og Nevis	1.10.1963	90 dage	Alle pas
Sydkorea	28.6.1979	90 dage	Alle pas
Ukraine	1.1.2004	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas Særlige pas
Venezuela	14.10.1988	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas Særlige pas
Det Særlige Administrative Område Hongkong	1.5.2000	90 dage	Alle pas
Det Særlige Administrative Område Macao	1.12.2005	90 dage	Alle pas

Norge

Berørt tredjeland	Bilateral aftales ikrafttrædelse	Opholdets tilladte varighed	Kategorier af pas, der er omfattet
Argentina	1.1.1962	90 dage	Alle pas
Australien	19.11.1951	90 dage	Alle pas
Brasilien	1.3.1959	90 dage	Alle pas
Brunei	1.7.1990	90 dage	Alle pas
Canada	1.1.1950	90 dage	Alle pas
Chile	1.12.1991	90 dage	Alle pas
Costa Rica	20.4.1969	90 dage	Alle pas
El Salvador	1.11.1959	90 dage	Alle pas
Guatemala	1.1.1963	90 dage	Alle pas
Honduras	1.1.1960	90 dage	Alle pas
Israel	1.4.1966	90 dage	Alle pas
Japan	1.9.1956	90 dage	Alle pas
Malaysia	1.10.1960	90 dage	Alle pas
Mexico	1.2.1960	90 dage	Alle pas
New Zealand	1.1.1950	90 dage	Alle pas
Nicaragua	1.11.1960	90 dage	Alle pas
Panama	1.1.1963	90 dage	Alle pas
Paraguay	1.7.1963	90 dage	Alle pas
Singapore	1.11.1968	90 dage	Alle pas
Sydkorea	1.10.1969	90 dage	Alle pas
USA	1.8.1947	90 dage	Alle pas
Uruguay	1.3.1961	90 dage	Alle pas
Venezuela	15.12.1959	90 dage	Alle pas

Schweiz

Berørt tredjeland	Bilateral aftales ikrafttrædelse	Opholdets tilladte varighed	Kategorier af pas, der er omfattet
Albanien	1.7.2004	90 dage	Diplomatpas
Antigua og Barbuda	1.10.1963	90 dage	Alle pas
Bahamas	1.10.1963	90 dage	Alle pas
Barbados	6.1.1971	90 dage	Alle pas
Brunei	1.10.1963	90 dage	Alle pas
Chile	1.1.1949	90 dage	Alle pas
Costa Rica	24.11.1966	90 dage	Alle pas
Nordmakedonien	22.7.1998	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas Særlige pas
Honduras	24.11.1966	90 dage	Alle pas
Israel	1.6.1967	90 dage	Alle pas
Japan	15.4.1957	90 dage	Alle pas
Malaysia	1.9.1960	90 dage	Alle pas
Mexico	1.2.1994	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
Moldova	7.2.2004	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas
New Zealand	1.8.1948	90 dage	Alle pas
Panama	18.2.1967	90 dage	Alle pas
Paraguay	10.2.1964	90 dage	Alle pas
Singapore	1.9.1960	90 dage	Alle pas
Saint Kitts og Nevis	1.10.1963	90 dage	Alle pas
Sydkorea	28.6.1979	90 dage	Alle pas
Ukraine	1.1.2004	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas Særlige pas
Venezuela	14.10.1988	90 dage	Diplomatpas Tjenestepas/officielle pas Særlige pas
Det Særlige Administrative Område Hongkong	1.5.2000	90 dage	Alle pas
Det Særlige Administrative Område Macao	1.12.2005	90 dage	Alle pas

(1) EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20. I henhold til artikel 73 i forordningen om ind- og udrejsesystemet finder artikel 60 kun anvendelse i forbindelse med ind- og udrejsesystemets idriftsættelse.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 130

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	62. årgang 8. april 2019

Indhold		Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2019/C 130/01	Euroens vekselkurs	1
2019/C 130/02	Udtalelse afgivet af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål på mødet den 28. november 2016 om et udkast til afgørelse i sag AT.39914(1) — Rentederivater i euro — Referent: Portugal	2
2019/C 130/03	Udtalelse afgivet af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål på mødet den 5. december 2016 om et udkast til afgørelse i sag AT.39914(2) — Rentederivater i euro — Referent: Portugal	3
2019/C 130/04	Høringskonsulentens endelige rapport — AT.39914 — Rentederivater i euro	4
2019/C 130/05	Resumé af Kommissionens afgørelse af 7. december 2016 om en procedure i henhold til artikel 101 i TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen (Sag AT.39914 — Rentederivater i euro) (meddelt under nummer C(2016) 8530)	11
2019/C 130/06	Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb	16
	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
2019/C 130/07	Liste over medlemsstaternes bilaterale visumfritagelsesaftaler med tredjelande, der giver tilladelse til at forlænge opholdsperioden, jf. artikel 20, stk. 2, litra b), i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen	17

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2019/C 130/08	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.9346 — Investcorp/Aberdeen/JV) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	53
2019/C 130/09	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.9340 — Alliance Automotive Group/PartsPoint Group) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	55
2019/C 130/10	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.9344 — Swiss Life/Montagu/Pondus) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	56

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1233
JPY	japanske yen	125,44
DKK	danske kroner	7,4646
GBP	pund sterling	0,85938
SEK	svenske kroner	10,4260
CHF	schweiziske franc	1,1235
ISK	islandske kroner	133,40
NOK	norske kroner	9,6610
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,613
HUF	ungarske forint	320,75
PLN	polske zloty	4,2897
RON	rumænske leu	4,7513
TRY	tyrkiske lira	6,2855
AUD	australske dollar	1,5787
CAD	canadiske dollar	1,5030
HKD	hongkongske dollar	8,8173
NZD	newzealandske dollar	1,6662
SGD	singaporeanske dollar	1,5215
KRW	sydkoreanske won	1 277,64
ZAR	sydafrikanske rand	15,8078
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,5457
HRK	kroatiske kuna	7,4235
IDR	indonesiske rupiah	15 900,87
MYR	malaysiske ringgit	4,5985
PHP	filippinske pesos	58,537
RUB	russiske rubler	73,3270
THB	thailandske bath	35,833
BRL	brasilianske real	4,3266
MXN	mexicanske pesos	21,4975
INR	indiske rupee	77,7870


	(1) EØS-relevant tekst.