MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Meddelelse fra Kommissionen (1) om overvågning af økosystemer i henhold til artikel 9 og bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer (NEC-direktivet)

(2019/C 92/01)

1.   Indledning og retsgrundlag

Målet med denne vejledning er at behandle centrale spørgsmål, som medlemsstaterne kan have i forbindelse med de praktiske aspekter ved etableringen og driften af et netværk af overvågningssteder, der opfylder kravene i artikel 9 i direktivet (EU) 2016/2284 (NEC-direktivet) (2). Dette dokument er som vejledning ikke retligt bindende, og medlemsstaterne har frihed til at etablere deres netværk på en måde, der er passende og praktisk for deres indenlandske forhold, så længe de sikrer overvågningen af virkningerne af luftforurening som krævet i henhold til artikel 9. Når de indberetter deres netværk, opfordres medlemsstaterne til at indgive et dokument, der forklarer, hvordan netværkene er blevet udviklet til at kunne opfylde kravene i NEC-direktivet.

Både direktiv 2001/81/EF (3) (»det gamle NEC-direktiv«) og direktiv (EU) 2016/2284 (»NEC-direktivet«) tager sigte på ikke bare at forbedre menneskers sundhed, men også økosystemernes tilstand i hele EU. Programmet ren luft i Europa (4) omfatter, udover dets målsætninger for reduktion af virkningerne for sundheden i hele EU, en målsætning om, at de økosystemområder, der er udsat for eutrofiering, skal mindskes med 35 % inden 2030 sammenlignet med 2005.

Bestemmelsen af omfanget af luftforureningens virkninger for økosystemerne i EU er baseret på overskridelsen af kritiske belastninger og niveauer for svovl, nitrogen og ozon, overvejende som følge af transport af forurenende stoffer over store afstande. Beregningen af disse virkningstærskler beror på arbejdet fra arbejdsgruppen for virkninger i henhold til Göteborgprotokollen til konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande (LRTAP-konventionen (5)) samt arbejdet fra koordineringscentret for virkninger (CCE) og de internationale samarbejdsprogrammer (ISP) for vandområder, skove, vegetation, integreret overvågning (6) og overvågningsnet, der er etableret til dette formål inden for området hos de parter, der deltager i Göteborgprotokollen.

Set i lyset af dette arbejdes centrale betydning for målene for økosystemer under EU's politik for luftkvalitet og med henblik på at vurdere effektiviteten af de nationale emissionsreduktionstilsagn har medlovgiverne medtaget et krav om overvågning af luftforureningens virkninger for økosystemer i bestemmelserne i NEC-direktivet. Den obligatoriske overvågning har desuden til formål at styrke det arbejde, der udføres i henhold til LRTAP-konventionen.

Medlemsstaternes primære forpligtelser i henhold til NEC-direktivet er som følger:

—

at sikre, at negative virkninger af luftforurening på økosystemer overvåges på basis af et netværk af overvågningssteder, der er repræsentative for deres typer af ferskvandsøkosystemer, naturlige og seminaturlige økosystemer og skovøkosystemer, ved hjælp af en omkostningseffektiv og risikobaseret tilgang (artikel 9, stk. 1)

—	at indberette overvågningsstedernes beliggenhed og de tilhørende indikatorer, der anvendes til overvågning af virkningerne af luftforurening til Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur senest den 1. juli 2018 og derefter hvert fjerde år (artikel 10, stk. 4, litra a))

—	at indberette de i artikel 9 omhandlede overvågningsdata til Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur senest den 1. juli 2019 og derefter hvert fjerde år (artikel 10, stk. 4, litra b)).

Kommissionen skal:

—

senest den 1. april 2020 og derefter hvert fjerde år aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridtene hen imod Unionens mål for biodiversitet og økosystemer i overensstemmelse med det syvende miljøhandlingsprogram (7) (artikel 11, stk. 1, litra a), iii)) (se del 2 for yderligere oplysninger).

Etableringen af et fuldt funktionsdygtigt netværk til overvågning af luftforureningens virkninger er en proces med gradvise forbedringer. Denne vejledning fokuserer på de centrale emner for de første rapporteringscyklusser (2018 og 2019). På baggrund af de oplysninger, som medlemsstaterne indberetter i henhold til artikel 10, vil Kommissionen i sin rapport, der i henhold til artikel 11 i NEC-direktivet skal offentliggøres i 2020, vurdere, hvorvidt de overvågningsnetværk, der hidtil er blevet etableret, skal styrkes for at kunne opfylde kravene i artikel 9. På baggrund af denne vurdering og andre spørgsmål eller erfaringer, som er kommet frem i løbet af gennemførelsesprocessen, vil det blive vurderet, hvorvidt det er nødvendigt at forbedre overvågningen yderligere. Disse forbedringer skal så i videst muligt omfang gennemføres i den anden rapporteringscyklus (2022 og 2023).

Denne vejledning er struktureret som følger:

—	Del 2: Mål for overvågning af økosystemer i henhold til NEC-direktivet

—	Del 3: Anvendelsesområde for og udformning af netværket til overvågning af økosystemer

—	Del 4: Forholdet til andre overvågningsaktiviteter

—	Del 5: Indberetning

—	Del 6: Støtte til gennemførelse

—	Del 7: Casestudier

2.   Mål for overvågning af økosystemer i henhold til NEC-direktivet

Målet med ordningen for overvågning af økosystemet er at skabe vidensgrundlaget for vurderingen af effektiviteten af NEC-direktivet i forbindelse med beskyttelse af miljøet. Hvad angår beskyttelsen af miljøet, henviser direktivet (artikel 1 og 11) til »Unionens mål for biodiversitet og økosystemer i overensstemmelse med det syvende miljøhandlingsprogram«, som med hensyn til luftforurening defineres som følger: »luftforureningen og dens virkninger på økosystemerne og biodiversiteten bør mindskes yderligere med henblik på at nå det langsigtede mål om ikke at overskride kritiske belastninger og niveauer« (8).

Hensigten er derfor at styrke et netværk til overvågning af økosystemer, der er nødvendigt for at bestemme tilstanden af og forudsige ændringer i terrestriske økosystemer og ferskvandsøkosystemer på lang sigt, hvad angår virkninger fra svovloxider (SOX), nitrogenoxider (NOX), ammoniak (NH3) og ozon ved jordoverfladen (dvs. forsuring, eutrofiering, ozonskader på eller ændringer i biodiversiteten). Det endelige mål med overvågningen er således at forbedre oplysningerne om luftforureningens virkninger for terrestriske økosystemer og ferskvandsøkosystemer, herunder omfanget af disse virkninger og økosystemets genopretningstid, hvis virkningerne reduceres, samt at bidrage til en gennemgang af kritiske belastninger og niveauer.

For at arbejde frem mod disse mål skal medlemsstaterne koordinere andre overvågningsprogrammer på deres område og i hele EU og om nødvendigt i henhold til LRTAP-konventionen. Overvågningen af økosystemet, der på nuværende tidspunkt gennemføres i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivet (9), habitatdirektivet (10) og vandrammedirektivet (11), indeholder et omfattende netværk til indberetning af økosystemernes overordnede tilstand, men luftforureningens virkninger overvåges ikke under disse direktiver. Derfor vil de data vedrørende økosystemernes tilstand, som er indsamlet i forbindelse med disse generelle vurderinger, kun være delvist relevante for målene i artikel 9 (dette spørgsmål behandles mere detaljeret i afsnit 4 nedenfor »Forholdet til andre overvågningsaktiviteter«). Overvågningen i henhold til NEC-direktivet følger LRTAP-konventionens overvågning af virkninger, idet den specifikt omhandler undersøgelse af luftforureningens virkninger som en belastning på økosystemerne med henblik på bedre at kunne forstå de involverede mekanismer, virkningernes omfang og udsigterne til genopretning. Overvågningen af økosystemerne i henhold til LRTAP-konventionen er derfor direkte relevant for NEC-direktivets mål.

3.   Anvendelsesområde for og udformning af netværket til overvågning af økosystemer

3.1.    Virkninger af interesse

De virkninger af luftforureningen, som er af interesse for overvågningen af økosystemet, er i første omgang dem, der vedrører de stoffer, for hvilke der er fastsat reduktionstilsagn i bilag II til direktivet (dvs. SO2, NOX, NMVOC, NH3 og PM2,5), og disse er: forsuring og eutrofiering af samt ozonskader på vegetationens vækst og biodiversiteten. Selv om andre forurenende stoffers (f.eks. tungmetallers) virkninger også er bekymrende, er det hensigtsmæssigt at benytte en trinvis fremgangsmåde, og det foreslås, at den første overvågningsfase fokuserer på disse tre virkninger.

3.2.    Økosystemtyper

Artikel 9, stk. 1, i NEC-direktivet kræver, at medlemsstaterne gennemfører overvågning på baggrund af: »et netværk af overvågningssteder, der er repræsentative for deres typer af ferskvandsøkosystemer, naturlige og seminaturlige økosystemer og skovøkosystemer, ved hjælp af en omkostningseffektiv og risikobaseret tilgang«.

På tværs af Europa findes der en lang række økosystemtyper (12), og der er betydelige forskelle i antallet af økosystemtyper pr. medlemsstat. Selv om netværksdækningen skal være repræsentativ for de økosystemer, der findes på de respektive områder, skal medlemsstaterne have en omkostningseffektiv og risikobaseret tilgang som omhandlet i artikel 9, stk. 1, i NEC-direktivet, hvad angår udvælgelsen af antallet og placeringen af stederne samt typen af indikatorer, der overvåges.

Udgangspunktet for fastlæggelse af et repræsentativt antal økosystemer og deres habitater, som skal overvåges, er antallet af biogeografiske regioner i hver medlemsstat. Den seneste klassificering af EU's biogeografiske regioner omfatter elleve områder (Alperegionen, den anatoliske region, den arktiske region, den atlantiske region, sortehavsregionen, den boreale region, den kontinentale region, den makaronesiske region, Middelhavsregionen, den pannonianske region og stepperegionen) vist i figur 1 nedenfor.

Ideelt set skal der etableres mindst et overvågningssted for hver økosystemtype i en biogeografisk region.

Figur 1

Biogeografiske regioner i Europa (1)

(1)	https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/data/biogeographical-regions-europe-3

Inden for hver biogeografisk region kan de primære økosystemer og habitater af interesse klassificeres i henhold til MAES- (13) og EUNIS- (14) klassificeringerne. Andelen af det område, der er omfattet af hvert MAES-økosystem, varierer meget (figur 2) inden for et land og i EU som helhed, og der er også store variationer landene imellem.

Figur 2

Område og procentdel af MAES terrestriske økosystemtyper og ferskvandsøkosystemtyper EU-28 (MAES, 2016 (1))

(1)	MAES teknisk rapport 2016-095 »Mapping and assessing the condition of Europe's ecosystems: Progress and challenges. 3rd Report — Final, March 2016«.

Nogle økosystemtyper i henhold til MAES-klassificeringen er tydeligvis ikke relevante for NEC-direktivets formål (hovedsagelig urbane økosystemer og overvejende jordområder med tynd eller ingen vegetation). Hvad angår dyrkede arealer er næringsstofbelastningen fra luftforurening mindre relevant sammenlignet med gødskning og andre foranstaltninger, men det faktum, at afgrøder er følsomme over for ozon, retfærdiggør overvågningen.

På baggrund heraf er der seks kategorier af økosystemer, som er relevante for NEC-direktivet: Græsarealer, dyrkede arealer, skove og skovområder, hede- og buskområder, vådområder samt floder og søer som vist i tabel 1. Disse MAES-kategorier kan nemt kobles sammen med EUNIS-habitatklasser (niveau 1 og 2) og klasserne under Corine Land Cover (15) (niveau 3) på det pågældende niveau for de tilgængelige oplysninger fra det grundlæggende niveau 1 til det mere detaljerede niveau 3 eller derover. Specifikke økosystemer og habitater af særlig interesse eller stor betydning og værdi kan integreres i overvågningsordningen, idet de kobles sammen med disse kategorier.

Tabel 1

Oversigt over økosystemer og habitater og sammenkoblingen mellem MAES-økosystemtyper, EUNIS-habitatklasser og klasser under Corine Land Cover

MAES-økosystemtype	EUNIS-habitatklasser Niveau 1	EUNIS-habitatklasser Niveau 2	Klasser for Corine Land Cover (CLC) Niveau 3
Dyrkede arealer	I Regelmæssigt eller nyligt dyrkede habitater til landbrug, havebrug og husholdningsbrug	I1 Agerjord og gartneriafgrøder I2 Dyrkede områder i haver og parker	2.1.1. Ikkekunstvandet agerjord 2.1.2. Permanent kunstvandede områder 2.1.3. Rismarker 2.2.1. Vinmarker 2.2.2. Plantager med frugttræer og bær 2.2.3. Olivenlunde 2.4.1. Etårige afgrøder forbundet med flerårige afgrøder 2.4.2. Komplekse dyrkningsmønstre 2.4.3. Jord, der hovedsageligt anvendes til landbrug, med store områder med naturlig vegetation 2.4.4. Land-/skovbrugsområder
Græsarealer	E Græsarealer og jord med primært foderplanter, mosser eller lav	E1 Tørre græsarealer E2 Halvtørre græsarealer E3 Årstidsbestemt våde og våde græsarealer E4 Alpine og subalpine græsarealer E5 Skovkanter, lysninger og høje foderplanter E6 Indlandssaltstepper E7 Græsarealer sparsomt bevokset med skov	2.3.1. Græsningsarealer 3.2.1. Naturlige græsarealer
Skovområder og skove	G Skovområder, skove og andre træbevoksede områder	G1 Bredbladet løvskovområder G2 Bredbladet stedsegrønne skovområder G3 Nåleskovområder G4 Blandede skovområder G5 Række af træer, små skovområder, nyligt fældede skovområder, nyplantede skovområder, lavskovområder	3.1.1. Løvskov 3.1.2. Nåleskov 3.1.3. Blandet skov 3.2.4. Træbevokset landområde, der ligger på grænsen til at være buskareal
Heder og buske	F Heder, krat og tundra	F1 Tundra F2 Krat i den arktiske region, alpine og subalpine områder F3 Krat i tempererede og mediterrane bjergområder F4 Tempererede heder med buske F5 Maki, skovagtig matorral og termomediterrant krat F6 Garrigue F7 Mediterrane heder med tornet krat F8 Termoatlantisk xerofytisk krat F9 Buske ved floder og kær FA Hække FB Buskplantager	3.2.2. Moser og heder 3.2.3. Sklerofyl vegetation
Vådområder	D Moser, sumpe og kær	D1 Højmoser and terrændækkende moser D2 Lavmoser, fattigkær og hængesæk D3 Aapa- og palsamoser og polygone moser D4 Basiske kær og kalkholdige kildemoser D5 Star og rørskove, normalt uden fritstående vand D6 Indre saltholdige og brakke marsker og rørskove	4.1.1. Indre marsker 4.1.2. Tørvemoser
Floder og søer	C Indre overfladevand	C1 Stillestående overfladevand C2 Strømmende overfladevand C3 Litoralzone i indlandsområder med overfladevand	5.1.1. Vandløb 5.1.2. Vandområder
Kilde: http://ec.europa.eu/environment/nature/knowledge/ecosystem_assessment/pdf/MAESWorkingPaper2013.pdf

3.3.    Udvælgelse af steder, antal og tæthed

Set i lyset af de mange forskelle, hvad angår belastning fra luftforurening og de biologiske, kemiske og fysiske egenskaber ved hver økosystemtype i EU fokuserer dette afsnit på at opstille nogle kvalitative kriterier for udvælgelsen af steder, der er relevante for hver økosystemtype. Disse kriterier skal danne udgangspunkt for udvælgelsen af steder og bestemmelsen af deres antal og tæthed for at sikre et tilstrækkeligt og sammenhængende overvågningsnetværk, der er tilpasset den specifikke situation i den pågældende medlemsstat. Det skal bemærkes, at udvælgelsen af steder er en proces, der afhænger af flere kriterier, og som kan variere fra medlemsstat til medlemsstat.

Hvor det er muligt, skal de udvalgte steder opfylde følgende principper:

—	stedet, skal være typisk for den økosystemtype, der overvåges

—	stedet skal være af en sådan beskaffenhed, at virkninger fra luftaflejringer kan skelnes fra andre belastninger

—	stedet skal være følsomt over for den pågældende belastning, således at det, hvis der er nogen virkninger, er let at identificere dem.

Kort over områder, der er følsomme over for bestemte virkninger, kan være nyttige i forbindelse med udvælgelse af overvågningssteder.

Biodiversitet skal være et andet udvælgelseskriterie for overvågningssteder for at håndtere årsag-/virkningssammenhænge mellem forurening og biodiversitet. Alle steder skal ikke nødvendigvis være af høj biodiversitetsværdi, men netværket som helhed skal dog sikre en passende repræsentation af steder, der er minimalt forstyrret af dyrkning og helst er artsrig, hvilket for eksempel kan være Natura 2000-områder, nationalt udpegede områder (CDDA) eller andre beskyttede steder.

Generelt set afhænger det krævede antal steder, og hvor tæt de skal placeres i forhold til hinanden, af økosystemernes følsomhed, de påvirkede økosystemtyper, antallet af forskellige økosystemtyper, der findes i de forskellige biogeografiske regioner (se afsnit 3.2 ovenfor), samt intensiteten af luftforureningsbelastningerne. Det nationale netværk skal være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at analysere rumlige gradienter og forstå årsag-/virkningssammenhænge, og det skal indeholde data til kortlægning og modellering af kritiske belastninger samt niveauer og overskridelser. Det er vigtigere at have steder i flere regioner end at have flere steder i hver region. Mere uberørte områder kræver færre steder, hvis der ikke er planlagt større ændringer i disse regioner, men de bør ikke udelades.

Hvad angår de naturlige miljømæssige forhold, skal de vigtigste gradienter i medlemsstaterne omfattes af netværket. Væsentlige klimatologiske parametre (nedbør, temperatur), hydrologiske parametre og jordbundens alkalinitet (f.eks. pH-værdi) skal variere systematisk. Disse oplysninger er delvist iboende i de respektive biogeografiske regioner (se afsnit 3.2) og kan specificeres yderligere med kort med en mere detaljeret klassificering af de miljømæssige lag (f.eks. Metzger og andre. 2005 (16)).

Hvad angår luftforureningsparametre skal hver medlemsstat som minimum dække områder med høje depositionsniveauer af forsurende og eutrofierende stoffer (på nationalt plan) og høje koncentrationsniveauer af ozon. Der skal også udvælges referencesteder med lav deposition/lave koncentrationsværdier med henblik på langsigtede sammenligninger. Det anbefales at anvende eksisterende kort over overskridelsen af kritiske belastninger/niveauer i forbindelse med udvælgelsen af steder.

Hvad angår økosystemtyper, skal hver medlemsstat udvælge steder i henhold til deres repræsentativitet inden for statens nationale område (se tabel 1). Desuden kan bilag I til habitatdirektivet (92/43/EØF) anvendes til udvælgelsen af habitater i henhold til deres relevans.

Under hensyntagen til distributionen af følsomme økosystemer og de ressourcer, der er nødvendige for at træffe de nødvendige foranstaltninger til vurdering af luftforureningens virkninger, kan en trinvis tilgang være hensigtsmæssig med en bred overvågning af et relativt simpelt sæt af parametre (niveau I), som underbygges af mere målrettet og dybdegående overvågning af et mindre sæt af mere avancerede parametre (niveau II). I forbindelse med visse økosystemer kan det være hensigtsmæssigt at anvende steder, der er meget tæt på hinanden, til niveau I-overvågning (for eksempel anvendes niveau I-overvågning i henhold til ISP for skove i et netværk baseret på et net med dimensionerne 16 × 16 km). Hvor det er hensigtsmæssigt fremgår en sådan sondring mellem niveauerne i anbefalingerne nedenfor på baggrund af parametre og overvågningshyppighed.

3.4.    Parametre, der skal overvåges, og overvågningshyppighed

Dette afsnit i vejledningen uddyber de parametre, der vil være hensigtsmæssige til overvågning, og som afspejler dem, som er beskrevet i bilag V til NEC-direktivet, hvori valgfrie indikatorer for overvågning af luftforureningens virkninger fastsættes. Der fremlægges anbefalinger for overvågning af forsuring og eutrofiering baseret på erfaringer og tidligere aktiviteter fra ISP for skove, ferskvandsøkosystemer samt for overvågning af ozonskader, som omfatter alle terrestriske økosystemer. Der henvises også til ISP's integrerede overvågningssteder, som tilbyder oplysninger om både specifikke virkninger på økosystemet og adskillelse af luftforureningens virkninger fra andre virkninger, især hvad angår ferskvandsøkosystemer. Afsnittet er primært baseret på de dertil knyttede manualer fra ISP og LRTAP-konventionen, hvori gennemførte videnskabeligt godkendte metoder og lang tids erfaring med overvågning af forureningens virkninger anerkendes, og disse manualer er blevet gennemgået yderligere af NEC-direktivets ekspertgruppe. Men indberetningen skal også omfatte de økosystemer, som hidtil ikke er blevet overvåget af ISP, primært græsarealer, hedeområder og andre naturlige eller seminaturlige økosystemer af stor betydning. Den overordnede liste over parametre, som det foreslås at tage i betragtning til overvågning i henhold til artikel 9 i NEC-direktivet, fremgår af skabelonen til indberetning fra 1. juli 2018 og de respektive dokumenter (17).

Nedenstående afsnit 3.4.1 til 3.4.4 indeholder korte oversigter over relevante parametre, som tager udgangspunkt i eksisterende overvågningssystemer fra ISP, som er udviklet i henhold til LRTAP-konventionen. Hvad angår forsuring og eutrofiering, er disse systemer hidtil kun udviklet til skove og skovområder samt ferskvand. Overvågningen af ozonpåvirkninger har primært haft fokus på dyrkede arealer.

Ved at gennemgå og tilpasse disse afsnit en smule kan de anvendes som en vejledning til overvågning af de andre økosystemer og habitater, der er påkrævet i henhold til artikel 9 i NEC-direktivet, såsom græsarealer, hedeområder og andre naturlige eller seminaturlige økosystemer. Naturlige og seminaturlige økosystemer i specifikke områder såsom byområder, bynære områder eller kystområder kan også medtages, eftersom de er af særlig interesse for dermed forbundne politikker i medlemsstaterne.

Som nærmere uddybet i afsnit 4 kan data og oplysninger fra andre overvågningsnetværk integreres for at forbedre omkostningseffektiviteten og undgå dobbeltarbejde. Foranstaltning 5 i EU's biodiversitetsstrategi frem mod 2020, MAES (Kortlægning og vurdering af økosystemer og deres tjenester), især dens 5. rapport (18), indeholder yderligere oplysninger om, hvordan man skal måle og vurdere økosystemernes tilstand, samt de dermed forbundne indikatorer, som kan anvendes.

3.4.1.   Terrestriske økosystemer: Skove og skovarealer i henhold til ISP

Tabel 2 nedenfor fastsætter parametrene og deres overvågningshyppigheder for type punkter på niveau I og niveau II (19) for skovøkosystemer i henhold til tilgangen i ISP for skove og med behørig hensyntagen til bilag V til NEC-direktivet. En detaljeret beskrivelse af alle de metoder, der anvendes til at overvåge skovøkosystemernes tilstand ved både niveau I- og niveau II-intensitet, fremgår i en uddybende manual (20), og henvisninger til de relevante afsnit i manualen ses i tabellen nedenfor, også hvad angår de data, der skal indberettes. I manualen og på internettet (http://icp-forests.net/) kan du finde en oversigt over undersøgelserne udført i henhold til ISP for skove samt de respektive parametre og det fulde program.

Tabel 2

Udvalgte indikatorkomplekser, parametre og kilder til metoder fra ISP for skove til at supplere de valgfrie indikatorer i bilag V til NEC-direktivet

Måling (indikatorkompleks)	Parametre	Hyppighed	Metoder
Jordbundens surhed i jordbundens faste fase	Koncentration af grundstoffer (basekationer osv.) Ca, Mg, K, Na, Alex, samlet N og forholdene mellem C og N	Hvert 10.-15. år på niveau I- og niveau II-punkter	Del X
Jordbundens surhed i jordopløsningen	pH-værdi, [SOx] (*1), [NO3], [basekationer (Ca, Mg, K, Na)], [Alex].	Hver fjerde uge på niveau II-punkter	Del XI
Jordbundens nitratudvaskning, i jordopløsningen	[NO3+] på det dybeste jordlag (40-80 cm), for at beregne flux skal der anvendes en model over jordbundens vandflux (vandbalancemodel)	Hver fjerde uge på niveau II-punkter	Del X, vandbalancemodel jf. del IX
Forholdet mellem C og N + samlet N i jordbunden, i jordbundens faste fase	Forekomst af C, forekomst af N, forholdet mellem C og N	Hvert 10.-15. år på niveau I- og niveau II-punkter	Del X
Næringsbalance i blade/nåle	[N], [P], [K], [Mg] og forholdet til [N].	Hvert andet år på niveau II-grunde og hvert 10.-15. år på niveau I-punkter	Del XII

Yderligere parametre, der omfatter andre vigtige karakteristika og egenskaber ved skovøkosystemer såsom bestandens alder, træarter samt jordens vegetation, sammensætning og diversitet, kronernes tilstand, bladarealindeks (LAI), gennemdryppets kemiske sammensætning, nedfaldsmængde og den kemiske sammensætning heraf eller sammensætningen af epifytisk lav (på træstammer) er vigtige og kan supplere de valgfrie indikatorer, som fremgår af bilag V til NEC-direktivet. De pågældende metoder findes også i de respektive dele af manualen fra ISP for skove.

På visse ISP for skove-steder, men også på andre steder i skove og terrestriske økosystemer, overvåges nitrogenkoncentrationen i mosser hvert femte år (udover målingen af tungmetaller og udvalgte persistente organiske miljøgifte) og indberettes til ISP for vegetation (manual tilgængelig på http://icpvegetation.ceh.ac.uk).

3.4.2.   Ferskvandsøkosystemer: Floder og søer i henhold til ISP

Overfladevand såsom floder og søer er i mange tilfælde det første medium i økosystemet, der reagerer på forsuring og eutrofiering. Syrefølsomme afvandingsområder med tynd, yderst kiselholdig jordbund og med en begrænset evne til at binde sulfat og nitrat findes i bjergområder i mange dele af Europa. Bestanden af fisk og andre akvatiske organismer har taget betydelig skade i løbet af de seneste 100 år. I mange floder og søer er fiskebestanden forsvundet som følge af grænseoverskridende luftforurening. Niveauerne af sulfat, nitrat, alkalinitet, aluminium og pH-værdien i følsomme vandområder reagerer hurtigt på ændrede emissioner, hvilket har negative virkninger på følsomme organismer og dermed på hele økosystemet. Sådanne virkninger er tydelige både forholdsvis tæt på og langt fra store emissioner. Da emissionerne startede med at falde i 1980'erne, viste indikatorerne for den kemiske sammensætning i vandområderne hurtigt tegn på genopretning, hvorimod den biologiske genopretning har haltet bagefter. For nyligt er det også kommet frem, at nitrogenaflejringer kan have en gødende virkning (eutrofiering) i visse uberørte overfladevandsområder langt fra direkte menneskelig indblanding. En stigende nitrogenbelastning i atmosfæren kan derfor ændre den akvatiske fødekæde, hvilket potentielt set kan få alvorlige konsekvenser. Den kemiske sammensætning af vandområder og biologien i overfladevand er nogle af de bedste indikatorer for luftforureningens virkninger og afhjælpende foranstaltninger på økosystemer i Europa.

Et program, der er udviklet til overvågning af svovl- og nitrogenaflejring i ferskvand, skal som minimum omfatte parametrene i tabel 3. Prøvetagningshyppigheden skal afspejle den tidsmæssige variation på det sted, som overvåges. De steder, hvor vandet udskiftes hurtigt, vil reagere hurtigere på depositionsændringer. ISP for vandområder anbefaler, at søer og floder med hurtig vandgennemstrømning skal undersøges månedligt (ISP for vandområder, 2010). Kvartalsmæssig eller årstidsbestemt prøvetagning kan være tilstrækkelig i søer, hvor vandet har en teoretisk retentionstid på mere end et par måneder. Biologisk overvågning af følsomme arter eller områder på mindst nogle af de udvalgte steder anbefales kraftigt (tabel 4).

Andre fysiske og kemiske parametre såsom temperatur, vandstrøm, aluminiumsfraktioner, samlet nitrogen- og fosforindhold giver supplerende oplysninger, som, afhængigt af de lokale forhold, kan være nyttige, f.eks. til at tolke luftforureningens biologiske virkninger.

Figur 3

Floder og søer: Anbefalede minimumsparametre, kemisk sammensætning i henhold til ISP for vandområder

Detaljer og yderligere forklaringer fremgår af manualen fra ISP for vandområder (ISP for vandområder, 2010). Henvisningerne er til kapitler i manualen

Måling	Parametre	Hyppighed	Metode	Data, som skal indberettes
Følsomheden af søens afvandingsområde og luftforureningens hydrokemiske virkninger (forsuring)	Alkalinitet, sulfat, nitrat, chlorid, pH-værdi, calcium, magnesium, natrium, kalium, opløst organisk kulstof og særlig ledningsevne	Årstidsbestemt/kvartalsmæssig til årlig, afhængig af gennemstrømningshastigheden	Øjebliksprøvetagning i det øverste lag (0,1-1 m) eller ved søens udløb. Beskrevet i kapitel 3.	Store ioner (mg/l), nitrat (μg N/L), pH-værdi, opløst organisk kulstof (mg C/l), alkalinitet (μeq/L), ledningsevne ved 25 °C (μS/cm)
Følsomheden af flodens/vandløbets afvandingsområde og luftforureningens hydrokemiske virkninger (forsuring)	Alkalinitet, sulfat, nitrat, chlorid, pH-værdi, calcium, magnesium, natrium, kalium, opløst organisk kulstof og særlig ledningsevne	Månedligt	Øjebliksprøvetagning. Beskrevet i kapitel 3.	Store ioner (mg/l), nitrat (μg N/L), pH-værdi, opløst organisk kulstof (mg C/l), alkalinitet (μeq/L), ledningsevne ved 25 °C (μS/cm)

Figur 4

Floder og søer: Anbefalede øvrige parametre, biologi i henhold til ISP for vandområder

Detaljer og yderligere forklaringer fremgår af manualen fra ISP for vandområder. Henvisningerne er til kapitler i manualen

Måling	Parametre	Hyppighed	Metode	Data, som skal indberettes
Biologiske indikatorer for luftforurening (forsuring). Bentiske hvirvelløse dyr i floder og søer.	Tilstedeværelse/fravær eller relativ hyppighed af bestemte grupper/arter	Årstidsbestemt til årlig	Prøver af hvirvelløse dyr fra bunden opsamlet med net, prøvetagning ved bredden eller boreprøver. Se kapitel 4. Metoderne i vandrammedirektivet er baseret på CEN- og ISO-standarder, og disse er hensigtsmæssige.	Kvalitative eller kvantitative data. http://www.icp-waters.no/data/submit-data/
Andre grupper såsom fisk, kiselalger og periphyton kan også anvendes som biologiske indikatorer for forsuring.

3.4.3.   Terrestriske økosystemer: ozonskader i henhold til ISP

Overvågning af ozonskader udgør en udfordring, der er specifik for det forurenende stof. Deponerede svovl- og nitrogenforbindelser forbliver i ferskvandsøkosystemer og terrestriske økosystemer i både vegetation og jordbund i en kemisk form, der kan overvåges, herunder koncentrationer i planter og mosser (se tabel 3 og 4). Derudover medfører svovl og/eller nitrogenaflejring forsuring af ferskvand og jordbunden, hvilket kan overvåges. Ozon ophobes ikke i vegetation eller jordbunden, det er derimod nedbrydningsprodukterne fra ozon inden i planter og planternes reaktion herpå, der forårsager skaden.

Overdreven eksponering for ozon ved jordoverfladen har skadelige virkninger for mange typer vegetation, hvilket påvirker terrestriske økosystemer og de tjenester, de yder (f.eks. fødevare- og træproduktion, kulstofbinding, luftkvalitet og klimaregulering). Virkningerne for ozonfølsomme arter omfatter synlige skader på nåle/blade, væksthæmning, faldende kvalitet og kvantitet af afgrødeudbytte, antal blomster og frøproduktion samt en øget sårbarhed over for abiotisk stress, såsom frost eller tørke, og biotisk stress såsom skadedyr og sygdomme.

Den eneste synlige skade på terrestriske økosystemer, der direkte kan tilskrives ozon, er skader på nåle/blade. Ozonspecifikke skader på nåle/blade forekommer ved ozonfølsomme arter i løbet af dage med høje koncentrationer af ozon ved jordoverfladen. Der er dog ikke nogen sammenhæng mellem ozonskader på nåle/blade og virkninger for vigtige vegetationsparametre såsom vækst (f.eks. trævækst) eller udbytte (i tilfælde af afgrøder). Hvad angår bladgrøntsager, vil markedsværdien blive reduceret, hvis der er synlige skader på nåle/blade. Baseret på forsøgsdata er der blevet fastsat kritiske niveauer for ozon for parametre såsom træbiomasse og afgrødeudbytte, da disse repræsenterer kumulative virkninger af årstidsbestemt eksponering for ozon.

Kritiske niveauer af ozon defineres som den kumulative eksponering eller kumulative stomatære flux af luftforurenende stoffer, over hvilke der, i henhold til nuværende viden, kan opstå direkte skadelige virkninger for følsom vegetation. Kritiske niveauer og målværdier for ozon, der i europæisk lovgivning (direktiv 2008/50/EF (21)) er fastsat til beskyttelse af vegetation, er baseret på den kumulative ozonkoncentration. Nyere forskning har vist, at målværdier, der er baseret på kumulativ stomatær ozonflux (f.eks. indikatoren fytotoksisk ozondosis (POD)), biologisk set er mere relevante end koncentrationsbaserede målværdier (f.eks. AOT40), da de giver et estimat af mængden af ozon, der kommer ind i bladenes spalteåbninger (stomata) og forårsager skade inde i planten (Mills og andre., 2011a, b). Metoden til beregning af fytotoksisk ozondosis er udviklet og anvendes af ISP for vegetation ved brug af DO3SE-modellen. Ved hver time at overvåge ozonkoncentrationerne og de meteorologiske parametre (tabel 5) kan den kumulative stomatære ozonflux beregnes for specifikke plantearter. En overskridelse af de kritiske niveauer, der er baseret på stomatær flux, giver en indikation af den risiko, der er forbundet med ozonens virkninger på ozonfølsomme arter på stedet. Yderligere oplysninger vedrørende beregningen af fytotoksisk ozondosis og anvendelsen heraf fremgår af manualen om metodologier og kriterier for modellering og kortlægning af kritiske laster og niveauer samt luftforureningens virkninger, risici og udvikling (22).

Figur 5

Indikatorer for vurdering af ozonskader på vegetation i henhold til bilag V til NEC-direktivet

Detaljer og yderligere forklaringer fremgår af de angivne manualer fra ISP

Indikator	Måling	Hyppighed	Henvisning til metodologi og indberetning af data
Ozonskader på nåle/blade på træer	Synlige ozonsymptomer på blade på træarter og vedplanter på »let eksponerede prøvetagningssteder«, Træets diametervækst.	Synlige ozonsymptomer: årligt på niveau II-punkter, Diametervækst: hvert femte år	Del VIII (synlige ozonsymptomer) og del V (diametervækst) i manualen fra ISP for skove
Ozonskader på nåle/blade på afgrøder og andre arter end træarter	Synlige ozonsymptomer på blade, Afgrøder: høstet udbytte	Synlige ozonsymptomer: som minimum årligt i løbet af vækstsæsonen, helst lige efter (tre til syv dage) en ozonepisode (1), Afgrødeudbytte: årligt	http://icpvegetation.ceh.ac.uk. Skal revideres i forhold til tidligere manualer for at leve op til NEC-direktivet (herunder lister over ozonfølsomme arter)
Overskridelse af kritiske niveauer af ozon baseret på flux	Ozonkoncentration (2), meteorologi (3) (temperatur, relativ luftfugtighed, lysintensitet, regn, vindstyrke, atmosfærisk tryk og jordbundstype (sand eller ler) på eller i nærheden af et sted (4). Modellen DO3SE baseret på flux kan anvendes til at beregne ozonflux og overskridelsen af kritiske niveauer	Hvert år: data hver time i løbet af vækstsæsonen (5)	Metoden i LRTAP-konventionens manual om modellering og kortlægning, kapitel 3 — »Mapping critical levels for vegetation« (http://icpvegetation.ceh.ac.uk samt et link til en online version af modellen DO3SE (6)).

3.4.4.   Integreret overvågning af ferskvandsøkosystemer og terrestriske økosystemer i henhold til ISP

Integreret overvågning af økosystemer er dybdegående, sideløbende målinger af fysiske, kemiske og biologiske egenskaber ved et afvandingsområde over tid og på tværs af fagområder. Integreret overvågning sigter på grund af sin kompleksitet ikke mod at dække store arealer, men i stedet mod at forbedre den kausale forståelse af forbindelsen mellem luft, jordbund, vand og den biologiske reaktion, primært i skovøkosystemer. På den ene side kan disse overvågningsområder give specifikke data om f.eks. skov- eller ferskvandsøkosystemer, og på den anden side kan de muliggøre en bedre skelnen mellem virkninger forbundet med luftforurening og andre mulige forureningskilder. Medlemsstater har normalt nogle få steder, hvor denne detaljerede overvågning udføres. Det anbefales, at medlemsstaterne har mindst to steder, der omfatter de relevante klima- og depositionsgradienter. Integrerede overvågningssteder bør være små og tydeligt definerede afvandingsområder i naturlige eller seminaturlige områder. Målingerne omfatter meteorologi, våd og tør deposition, gennemdryp, jordbundskemi (fast og flydende fase), overflade- og grundvandskemi og den biologiske reaktion (dvs. vegetation og andre biologiske elementer). Målene er at overvåge og vurdere både de biogeokemiske tendenser og de biologiske reaktioner, at adskille støj og naturlig variation fra signalet for menneskeskabte forstyrrelser ved at overvåge naturlige skovøkosystemer samt at udvikle og anvende værktøjer, f.eks. modeller, til regionale vurderinger og forudsigelser af virkninger på lang sigt.

I tabel 6 ses de variabler, der er relevante i henhold til bilag V til NEC-direktivet, og luftforureningens virkninger på økosystemer. En detaljeret beskrivelse af nødvendigt udstyr, udformning og metodologier fremgår af manualen over integreret overvågning fra ISP (23). Det samlede omfattende måleprogram muliggør også detaljeret modellering, analyser af årsager og virkninger og undersøgelse af interaktioner med klimaændringsprocesser (24) (25) (26).

Figur 6

Parametre for og hyppighed af steder til integreret overvågning under ISP

En detaljeret beskrivelse og metodologi fremgår af manualen over integreret overvågning fra ISP  (27)

Måling (indikatorkompleks)	Parameter	Hyppighed	Metode
Meteorologi	Nedbør, lufttemperatur, jordbundstemperatur, relativ fugtighed, hastighed, vindretning, global stråling/nettostråling	Månedligt	Del 7.1
Luftkemi	Svovldioxid, nitrogendioxid, ozon, sulfatpartikler, nitrater i aerosoler og gasser, salpetersyre, ammoniak og ammonium i aerosoler	Månedligt	Del 7.2
Nedbørskemi (EMEP-manual)	Sulfat, nitrat, ammonium, chlorid, natrium, kalium, calcium, magnesium og alkalinitet	Månedligt	Del 7.3
Gennemdryp	Sulfat, nitrat, ammonium, samlet N, chlorid, natrium, kalium, calcium, magnesium, opløst organisk kulstof og stærk syre (ved pH-værdi)	Ugentligt til månedligt	Del 7.5
Jordbundskemi	pH-værdi (CaCl2), samlet S, samlet P, samlet N, udskiftelig Ca, udskiftelig Mg. Udskiftelig K, udskiftelig Na, udskiftelig Al, samlet indhold af organisk kulstof, udskifteligt titreringssyreindhold (H+Al)	Hvert femte år	Del 7.7
Jordvandskemi	pH-værdi, elektrisk ledningsevne, alkalinitet, Gran-punkt, samlet N, ammonium, nitrat, samlet P, Ca, Mg, K, Na, samlet aluminum, labilt aluminium	Fire gange om året	Del 7.8
Kemi i afstrømningsvand	Alkalinitet, sulfat, nitrat, chlorid, opløst organisk kulstof, pH-værdi, calcium, magnesium, natrium, kaliumchlorid, uorganisk (labilt) aluminium, samlet nitrogen, ammonium, vandløbsafstrømning, særlig ledningsevne	Månedligt	Del 7.10
Kemi i nåle/blade	Ca, K, Mg, Na, N, P, S, Cu, Fe, Mn, Zn og TOC	Hvert femte år	Del 7.12
Kemi i nedfald	Ca, K, Mg, Na, N, P, S, Cu, Fe, Mn, Zn og TOC	Årlig	Del 7.13
Vegetation (intensivt punkt)	Vegetation i jord-, mark-, busk- og trælag, især karplanter, der vokser på jorden, bryofyter og lav. Træets diameter, kronens struktur	Hvert tredje år	Del 7.17
Epifytter på stammer	Lavarter, der vokser på levende træstammer	Hvert femte år	Del 7.20
Grønne luftalger	Antal grene, yngste skud med alger Tykkelse af algelaget pr. træ, antal årlige skud med > 50 % nåle tilbage, antal årlige skud med > 5 % nåle tilbage	Årlig	Del 7.21

4.   Forholdet til andre overvågningsaktiviteter

Artikel 9 i NEC-direktivet kræver, at: »medlemsstaterne koordinerer med andre overvågningsprogrammer, der er oprettet i henhold til EU-lovgivningen, herunder direktiv 2008/50/EF, ... direktiv 2000/60/EF og ... direktiv 92/43/EØF, og, hvis det er relevant, LRTAP-konventionen og benytter, hvis det er relevant, data indsamlet i henhold til disse programmer.«

Målet med disse bestemmelser er at optimere anvendelsen af data, der er indsamlet i henhold til eksisterende systemer med henblik på at undgå dobbeltarbejde og udnytte synergier. Ikke desto mindre er det vigtigt at identificere de pågældende økosystemtyper, steder og parametre, som er fastsat i afsnit 3 ovenfor, for at overvågningen er relevant i henhold til NEC-direktivets formål.

4.1.    Forholdet til overvågningen i henhold til EU-lovgivning/initiativer

Der foretages omfattende overvågning af ferskvandsområder i henhold til vandrammedirektivet (2000/60/EF) og overvågning at en bred vifte af habitater i henhold til habitatdirektivet (92/43/EØF). De oplysninger, der er indberettet til EU, er tilgængelige på de pågældende Eionet-databaser (28), som koordineres af Det Europæiske Miljøagentur.

Set i lyset af målet med overvågningen og kravene til udvælgelse af steder til overvågning i henhold til NEC-direktivet forventes kun en mindre andel af stederne i vandrammedirektivet at være relevante til de pågældende formål. Det er primært steder tæt på kilder, og som befinder sig i naturlige områder, der er relevante for at en bestemt vandkvalitet kan tilskrives luftforureningens virkninger. Et casestudie af integreringen af overvågning i henhold til vandrammedirektivet i et overvågningsnetværk, der fokuserer på luftforureningens virkninger i Finland, findes i afsnit 7.2.

Andre vigtige datakilder, der kan integreres i overvågning i relation til artikel 9, kan indhentes fra LUCAS (undersøgelse af arealanvendelse og arealdække) (29) f.eks. vedrørende jordbundens kulstof- og nitrogenindhold. EU's bestøverinitiativ (30) samt individuelle EU-projekter om overvågning af økosystemer og biodiversitet kan skabe yderligere muligheder for harmonisering, integrering og øget effektivitet i forbindelse med dataindsamling på tværs af overvågningsprogrammer.

4.2.    Sammenhæng med overvågning inden for rammerne af LRTAP-konventionens initiativer

De aktiviteter vedrørende overvågningen af økosystemet, som udføres af LRTAP-konventionens arbejdsgruppe for virkninger, er direkte relevante for gennemførelsen af NEC-direktivet, da de har samme mål og har udviklet et betydeligt teknisk referencemateriale i løbet af aktivitetsperioden på over 20 år.

Denne langfristede overvågning inden for rammerne af LRTAP-konventionen giver derfor løbende væsentlige historiske datasæt, som overvåges i overensstemmelse med godkendte metodologier og således med konsistente prøveudtagnings- og analyseprocedurer og hyppighed.

Det intensive overvågningsnetværk under arbejdsgruppen for virkninger er baseret på økosystemet, problemorienteret (luftforurening) og langsigtet. Disse egenskaber gør det muligt at opdage ændringer i økosystemet, vurdere de faktorer, der bidrager hertil, og identificere konsekvenserne af ændringerne i økosystemet og dermed informere de politiske beslutningstagere om tilstanden og forudsige fremtidige ændringer.

Alt i alt er målene for overvågning af økosystemer i henhold til NEC-direktivet identiske med dem, der gælder for de eksisterende overvågningsnetværk i henhold til LRTAP-konventionen, og derfor burde denne overvågning i alle tilfælde være hensigtsmæssig for NEC-direktivets formål, eftersom den:

—	overvåger indikatorerne for forsuring, eutrofiering og ozonens virkninger i økosystemer (næsten alle parametre i bilag V)

—	opdager ændringer i økosystemerne

—	identificerer hastigheden af ændringen eller udviklingen (tid), omfanget af ændringen (geografisk omfang) og ændringens intensitet (omfanget af virkningen)

—	gør det muligt at forstå, hvordan ændringerne vil påvirke økosystemernes tilstand

—	gør det muligt at forudsige og identificere de ændringer, som er forbundet med naturlige processer og menneskelige aktiviteter

—	gør det nemmere at opstille modeller over økosystemernes dynamikker og dermed forbundne processer

—	gør det muligt at forudsige potentielle skadelige virkninger og dermed komme med »tidlige advarsler«

—	gør det muligt at evaluere politikkernes effektivitet.

Det er også vigtigt at understrege, at inden for LRTAP-konventionen kombinerer den problemorienterede overvågning både overvågning af luftforureningstrusler og luftforureningens virkninger med henblik på at opnå et tilstrækkeligt niveau af forudsigelighed for bedre at kunne vejlede i forbindelse med politiske indsatser. Den sideløbende overvågning af tendenserne inden for både belastningen af økosystemet (luftforurening) og virkningerne på økosystemet forbedrer fortolkningen af overvågningsresultaterne.

4.3.    Forholdet til andre overvågningsnetværk

I forbindelse med overvågning af økosystemtyper, der ikke er omfattet af ISP, kan netværket under LTER-Europe (Long Term Ecosystem Research Europe) anvendes. LTER-Europe er en europæisk paraplyorganisation og forskningsinfrastruktur til forskningssteder og -stationer, der overvåger og forsker i miljø og økosystemer (31). Et primært mål er at organisere alle europæiske steder af denne type med henblik på at opbygge en videnbase for at forbedre forståelsen af økosystemernes struktur og funktioner og deres langfristede reaktion på miljømæssige, samfundsmæssige og økonomiske faktorer.

LTER-Europes primære mål er:

—	at identificere faktorer forbundet med ændringer i økosystemerne på tværs af europæiske miljømæssige og økonomiske gradienter

—	at undersøge forholdene mellem disse faktorer, reaktioner og udviklingsmæssige udfordringer inden for en fælles forskningsdagsorden og henvise til harmoniserede parametre og metoder

—	at udarbejde kriterier for LTER- og LTSER (32)-platforme for at støtte frontlinjeforskning med en unik infrastruktur på stedet

—	at forbedre samarbejdet og synergier mellem forskellige aktører, interessegrupper, netværk osv.

LTER-Europe arbejder frem mod disse mål ved at skabe en ramme for projektudvikling, konceptuelt arbejde, uddannelse, udveksling af knowhow, kommunikation og institutionel integrering. Nogle af de parametre, der er nyttige for overvågning i henhold til artikel 9 i NEC-direktivet, overvåges allerede i forbindelse med LTER-Europe, og medlemsstaterne ønsker måske at undersøge, hvorvidt og hvordan systemet kan suppleres, så det omfatter flere parametre (33).

Derudover kan data fra nationale skovopgørelser og andre nationale overvågningsaktiviteter anvendes. Forskningsprojekter kan være en anden kilde til relevante data, såsom informationer baseret på telemåling, som kan give præcise geografiske oplysninger om luftforureningens virkninger på planters tilstand (f.eks. Cotrozzi og andre (2018) (34)).

5.   Indberetning

5.1.    Indberetning af overvågningssteder og -indikatorer pr. 1. juli 2018 og derefter hvert fjerde år

I forbindelse med indberetningen af overvågningsstedernes beliggenhed og de tilhørende indikatorer, der anvendes til overvågning af virkningerne af luftforurening, i overensstemmelse med artikel 10, stk. 4, litra a), i NEC-direktivet, skal følgende indberettes:

—	Koordinaterne for og højden af stedet, navn og habitat-/økosystemtype og en kort beskrivelse af stedet

—	Oplysninger om, hvilke parametre der overvåges på hvert sted.

Disse oplysninger skal vedlægges en forklaring, der angiver, hvordan netværket er udformet på baggrund af kravene i artikel 9 i NEC-direktivet.

5.2.    Indberetning af data pr. 1. juli 2019 og derefter hvert fjerde år

Indberetningen af overvågningsdata, som er omhandlet i artikel 9 i NEC-direktivet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 4, litra b), bør afspejle følgende principper:

—	Indberetningen bør være standardiseret og så vidt muligt følge de eksisterende datastrømme.

—	Den bør være i overensstemmelse med INSPIRE (35).

—	Den bør tage udgangspunkt i indberetningsordningerne i henhold til ISP.

På baggrund heraf har Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur udarbejdet en skabelon (36) over disse indberetningskrav, og det anbefales i høj grad at anvende denne for at sikre, at dataene er sammenlignelige og konsekvente samt for at lette analysen af dataene.

6.   Støtte til gennemførelse

Udvekslingen af oplysninger om medlemsstaternes praksis, som dannede grundlag for udarbejdelsen af denne vejledning, var yderst nyttig. I denne forbindelse giver peer-to-peer-værktøjet, som blev skabt i forbindelse med Kommissionens gennemgang af den miljømæssige gennemførelse, mulighed for at organisere yderligere gensidig støtte, hvad enten det måtte være i form af samarbejdende støttemekanismer eller udveksling mellem større grupper af medlemsstater vedrørende gennemførelse og god praksis. Værktøjet anvender Kommissionens veletablerede TAIEX-instrument, og på anmodning fra en medlemsstats offentlige myndighed (national, regional, lokal osv.) kan TAIEX arrangere udsendelse af eksperter fra offentlige miljømyndigheder, som kan bidrage med ekspertise, studiebesøg for personale til andre medlemsstater for at lære fra deres kollegaer og workshops med et eller flere lande. Yderligere oplysninger, e-ansøgning og ekspertregistrering findes på webstedet:

http://ec.europa.eu/environment/eir/p2p/index_en.htm

Bemærk også, at ISP holder årlige møder, som nationale eksperter kan deltage i for at lære mere om overvågning og dele erfaringer fra at drive stederne. Oplysninger findes på webstedet:

https://www.unece.org/environmental-policy/conventions/envlrtapwelcome/meetings-and-events.html#/

7.   Casestudier

7.1.    Overvågning af ozon i Det Forenede Kongerige

Det Forenede Kongerige har et sted til omfattende overvågning af ozon, som drives af koordineringscentret for ISP-vegetationsprogrammet. På dette sted overvåges hver time ozonkoncentrationerne og meteorologien for at gøre det muligt at beregne den kumulative stomatære ozonflux (POD) i løbet af vækstsæsonen for en variation af plantearter (afgrøder, træer (semi-)naturlig vegetation). På denne måde kan overskridelsen af kritiske niveauer af ozon baseret på flux beregnes. Derudover overvåges skader på nåle/blade på ozonfølsomme arter regelmæssigt, men observeres ikke ofte grundet de almindeligvis lave ozonkoncentrationer i luften på dette sted. Det Forenede Kongerige har også et landdistriktsnetværk bestående af ca. 20 overvågningssteder, hvor ozonkoncentrationerne registreres hver time. Når de kombineres med meteorologiske modeldata, kan overskridelserne af kritiske niveauer af ozon baseret på flux beregnes for disse steder. På nuværende tidspunkt overvåges ozonskader på nåle/blade ikke på disse steder.

7.2.    Integrering af overvågning af overfladevand i Finland i henhold til vandrammedirektivet, ISP i henhold til LRTAP-konventionen og NEC-direktivet

Vandrammedirektivet (2000/60/EF) forpligter medlemsstaterne til at gennemføre et overvågningsprogram med henblik på at tilvejebringe oplysninger f.eks. til vurdering af langfristede ændringer i naturlige forhold og langfristede ændringer, som stammer fra omfattende (globale) menneskeskabte aktiviteter. For at opfylde disse overvågningsmål skal overvågningen af overfladevands økologiske og kemiske tilstand almindeligvis udføres i vandområder med naturlige eller seminaturlige referencebetingelser og/eller er i god økologisk tilstand. Overvågningen af virkningerne af luftforurening forårsaget af svovl og nitrogen på akvatiske økosystemer i henhold til LRTAP-konventionen omfatter primært de samme mål og samme udformning af overvågningen, og derfor er overvågningen af akvatiske økosystemer i henhold til ISP under LRTAP-konventionen relevant for vandrammedirektivets overvågning på referencesteder (og omvendt). Målene med disse overvågningsprogrammer er også relevante for overvågningen af økosystemer i henhold til NEC-direktivet.

Vandrammedirektivets overvågning af referencestederne i Finland — både kemiske og biologiske — udføres primært i søer og vandløb, som befinder sig i beskyttede eller fjerntliggende områder, eller afvandingsområder, som befinder sig i andre områder med ingen eller kun begrænset direkte menneskelig påvirkning. Generelt set er disse typer af ferskvandsområder i Finland oligotrofe eller dystrofe, jordens afvandingsområde er primært beplantet med træer og vandkemien er karakteriseret af lav eller moderat ionstyrke. Derfor er disse vandområder modtagelige over for luftforureningens virkninger. Til overvågning af søers og floders økologiske og kemiske status i henhold til vandrammedirektivet består typologien, som er repræsentativ for ferskvandsområder, deres naturlige og seminaturlige habitater i Finland, af følgende sø- og flodtyper (tabel 8):

Tabel 8

Typologi for finske ferskvandsområder

(http://www.ymparisto.fi/en-US/Waters/State_of_the_surface_waters/Typology_of_surface_waters)

Søtyper	Flodtyper
Små og mellemstore søer med lavt humøst indhold	Små vandløb i tørveområder
Små humøse søer	Små vandløb i regioner med mineraljord
Mellemstore humøse søer	Små vandløb i regioner med lerjord
Store søer med lavt humøst indhold	Mellemstore vandløb i tørveområder
Store humøse søer	Mellemstore vandløb i regioner med mineraljord
Søer med højt humøst indhold	Mellemstore vandløb i regioner med lerjord
Lavvandede søer med lavt humøst indhold	Store floder i tørveområder
Lavvandede humøse søer	Store søer i regioner med mineraljord
Lavvandede søer med højt humøst indhold	Store floder i regioner med lerjord
Søer med meget kort vandretention	Meget store floder i tørveområder
Søer i det nordlige Lapland	Meget store søer i regioner med mineraljord
Naturlige søer med et højt nærings- og calciumindhold

Ud af disse 12 søtyper, som er underlagt vandrammedirektivets overvågning, omfatter typerne »små med lavt humøst indhold« eller »små humøse« (herunder de lavvandede) små (A < 1 km2) kildesøer i skove, som er typiske i boreale regioner i nåleskove og tørveområder, som der findes mange af i Finland og har vist sig at være følsomme over for luftforurening samt gode indikatorer for luftforureningens virkninger. Typen »søer i det nordlige Lapland« omfatter også følsomme søer i skov- eller bjergområder i det nordlige Finland med lavioniske og næringsfattige kemiske egenskaber. Tilsvarende omfatter typerne »små vandløb på tørveområder« og »små vandløb i regioner med mineraljord« små vandløb i skov- eller bjergområder, og mange af dem er følsomme og ligeledes gode indikatorer for luftforureningens virkninger.

Overvågning af luftforureningens virkninger på søer og vandløb i referenceområder i skov- og bjergområder i Finland udføres i henhold til LRTAP-konventionen (ISP for vandområder, ISP for integreret overvågning) samt nationale overvågningsprogrammer. Den regelmæssige overvågning startede de fleste steder i 1990 og udføres på nuværende tidspunkt 34 steder, som geografisk set dækker hele landet. For at supplere vandrammedirektivets overvågning på referencestederne blev 18 ud af de 34 ISP-steder/nationale steder integreret i vandrammedirektivets overvågning/indberetning for at tilvejebringe oplysninger om langfristede ændringer i den naturlige tilstand, som skyldes globale belastninger, der primært stammer fra atmosfærisk deposition og klimaændringer. Til gengæld tilvejebringer vandrammedirektivets overvågning biologiske data til vurderingskravene på grundlag af LRTAP-konventionen. Vurderinger, der er baseret på LRTAP-konventionen og nationale overvågningsprogrammer og er egnet til vurdering af luftforureningens virkninger, opfylder kravene til kemisk analyse i henhold til vandrammedirektivet, herunder pH-værdi, alkalinitet, vigtige anioner og kationer, næringsstoffer og opløst organisk kulstof. Overvågningsmål, udformningen af overvågningen (såsom etablering/udvælgelse af steder, prøveudtagning og kemisk analyse) og en fælles database koordineres af regeringens miljøforvaltning, herunder det finske miljøinstitut og 13 centre for økonomi, udvikling, transport og miljø. Det statslige institut for naturressourcer i Finland (Luke) er også involveret i rammedirektivets nationale overvågning, som fungerer som myndighed og yder ekspertise i forbindelse med overvågning af fisk. Centraliserede aktiviteter gør det muligt at anvende en fleksibel, risikobaseret og omkostningseffektiv tilgang til overvågning og indberetning inden for rammerne af forskellige internationale programmer samt i forbindelse med planlægning og implementering af nye overvågningsprogrammer, såsom overvågning i henhold til NEC-direktivet.

---

(1)  Ansvarsfraskrivelse: Denne vejledning har til formål at hjælpe de nationale myndigheder ved anvendelsen af direktiv (EU) 2016/2284. Den afspejler Europa-Kommissionens synspunkter og er ikke retligt bindende. Bindende fortolkning af EU-retten er EU-Domstolens enekompetence. De synspunkter, der udtrykkes i denne vejledning, foregriber ikke holdninger, som Kommissionen måtte udtrykke for EU-Domstolen.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (EUT L 309, 27.11.2001, s. 22).

(4)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — »Programmet ren luft i Europa«, COM(2013) 918 final

(5)  https://www.unece.org/env/lrtap/welcome.html

(6)  Fuld benævnelse: ICP on Assessment and Monitoring Effects of Air Pollution on Rivers and Lakes; ICP on Assessment and Monitoring of Air Pollution Effects on Forests; ICP on Effects of Air Pollution on Natural Vegetation and Crops; ICP on Integrated Monitoring of Air Pollution Effects on Ecosystems.

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden« (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).

(8)  Syvende miljøhandlingsprogram punkt 28, litra d).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(10)  Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(12)  Se f.eks. bilag 1 til habitatdirektivet 92/43/EØF.

(13)  Kortlægning og vurdering af økosystemer og deres tjenester — MAES: http://ec.europa.eu/environment/nature/knowledge/ecosystem_assessment/pdf/MAESWorkingPaper2013.pdf

(14)  EU-naturinformationssystemet — EUNIS: https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/data/eunis-habitat-classification

(15)  Klasser for Corine Land Cover.

(16)  M.J. Metzger, R.G.H. Bunce, R.H.G. Jongman, C.A. Mücher, J.W. Watkins, 2005. A climatic stratification of the environment of Europe. Global Ecology and Biogeography 14: 549-563. DOI-link: http://dx.doi.org/10.1111/j.1466-822x.2005.00190.x

(17)  Se http://ec.europa.eu/environment/air/reduction/ecosysmonitoring.htm, især http://ec.europa.eu/environment/air/pdf/Technical%20Specifications%20NEC%20Article%209%20location%20and%20indicators%20final.docx og http://ec.europa.eu/environment/air/pdf/template%20NEC%20Article%209%20location%20and%20indicators%20for%2001%20July%202018%20final.xlsx

(18)  J. Maes og andre, 2018. Analytical framework for mapping and assessing of ecosystem condition, http://ec.europa.eu/environment/nature/knowledge/ecosystem_assessment/pdf/Brochure%20MAES.pdf

(19)  ISP anvender begrebet »punkt« i stedet for »sted«.

(20)  Koordineringscentret for ISP-skovprogrammet under UNECE (2016). http://www.icp-forests.org/Manual.htm

(*1)  []: Koncentrationer

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1).

(22)  https://icpvegetation.ceh.ac.uk/publications/thematic især https://www.icpmapping.org/Latest_update_Mapping_Manual, kapitel 3: Mapping critical levels for vegetation, LTRAP Convention, 2017

(1)  For en definition af en ozonepisode, se https://www.eea.europa.eu/themes/air/air-quality/resources/glossary/ozone-episode

(2)  Oplysninger om målehøjden er påkrævet.

(3)  Hvis der ikke er måledata til rådighed, kan der anvendes modellerede data på timebasis.

(4)  Oplysninger om stedets breddegrad og højde samt den biografiske zone, som stedet befinder sig i (se figur 1), er også påkrævet.

(5)  Ozonkoncentrationer og meteorologiske data, der er målt hver time, er påkrævet i forbindelse med beregningen af den stomatære ozonflux. Beregningen af flux fra anslåede ozonkoncentrationer pr. time ved brug af passive prøvesamlere (som indsamler ozon i løbet af en periode på en til to uger) er forbundet med store usikkerheder.

(6)  https://www.sei-international.org/do3se

(23)  www.syke.fi/nature/icpim

(24)  M. Holmberg, J. Vuorenmaa, M. Posch, M. Forsius, M. og andre, 2013. Relationship between critical load exceedances and empirical impact indicators at Integrated Monitoring sites across Europe. Ecological Indicators 24, 256-265.

(25)  T. Dirnböck, U. Grandin, M. Bernhardt-Römermann, B. Beudert, R. Canullo, M. Forsius, M.-T. Grabner, M. Holmberg, S. Kleemola, L. Lundin, M. Mirtl, M. Neumann, E. Pompei, M. Salemaa, F. Starlinger, T. Staszewski, A.K. Uziębło, 2014. Forest floor vegetation response to nitrogen deposition in Europe. Global Change Biology 20, 429-440.

(26)  J. Vuorenmaa, A. Augustaitis, B. Beudert, N. Clarke, H.A. de Wit, T. Dirnböck, J. Frey, M. Forsius, I. Indriksone, S. Kleemola, 2017. Long-term sulphate and inorganic nitrogen mass balance budgets in European ICP Integrated Monitoring catchments (1990–2012). Ecological Indicators 76, 15-29.

(27)  UNECE ISP, manual over programmet for integreret overvågning af 2017, http://www.syke.fi/en-US/Research__Development/Ecosystem_services/Monitoring/Integrated_Monitoring/Manual_for_Integrated_Monitoring

(28)  https://bd.eionet.europa.eu/activities/Reporting/Article_17 http://cdr.eionet.europa.eu/help/WFD/WFD_521_2016

(29)  https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/LUCAS_-_Land_use_and_land_cover_survey

(30)  http://ec.europa.eu/environment/nature/conservation/species/pollinators/index_en.htm

(31)  www.lter-europe.net

(32)  Langfristet socioøkonomisk forskning

(33)  LTER-steder og deres måleprogrammer kan findes på https://data.lter-europe.net/deims/

(34)  L. Cotrozzi, P.A. Townsend, E. Pellegrini, C. Nali, J.J. Couture, 2018, Reflectance spectroscopy: a novel approach to better understand and monitor the impact of air pollution on Mediterranean plants. https://doi.org/10.1007/s11356-017-9568-2

(35)  https://inspire.ec.europa.eu/

(36)  http://ec.europa.eu/environment/air/reduction/ecosysmonitoring.htm